Other Events and Attributes:

• Event-Misc: Oct 1894, Fredrikstad, Østfold, Norge; Hos fotograf.
• Confirmation: 22 Dec 1907, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge
• Education: Aft 1908, Kristiania, Oslo, Norge
• Education: Bef 1910, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge; Musikkstuderende.
• Event-Misc: Bef 1911, Fredrikstad, Østfold, Norge; Hos fotograf - og maleriet av datterdatter Johanne Louise Brinchmann.
• Occupation: Abt 1913, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge; Vikarlærerinne ved middelskolen.
• Event-Misc: 1914; Påskebilde.
• Residence: 1919, Kristiania, Oslo, Norge
• Occupation: 1923, Kristiania, Oslo, Norge; Kontordame hos Ferrnley & Eger.
• Event-Misc: Abt Aug 1936, Oslo, Norge; Therese og barna på Oslobesøk.
• Event-Misc: Sep 1936, Norge; Søsken og søskenbarntreff.
• Event-Misc: May 1949, Paris, Ile-de-France, Frankrike; Søsken og søskenbarn-treff i Paris.
• Event-Misc: 1 Apr 1958, Oslo, Norge; Niesen Eli Reitan gifter seg med sin Arne Christian Backe.
• Event-Misc: 1969, Paris, Ile-de-France, Frankrike; Søstrene Brinchmann samlet hjemme hos Therese i La Saucere.
• Event-Misc: 1 May 1971, Paris, Ile-de-France, Frankrike; Louise og Vesla på besøk hos sin eldre søster Therese i Frankrike.
• Event-Misc: Bef 1980; Kunstner, malerinne.
• Residence: Bef 1980, Professor Dahls gate 17, Oslo, Norge

Notes:

Occupation:
Frøken Louise Brinchmann var vikarlærer fra omkring vårhalvåret 1913 - i tegnetimerne - for cand.theol. Lorentzen, som da hadde permisjon.

Kilder:

Den høyere skolen i Hønefoss 1884-1984.
Hønefoss. Byens historie, 1915.

Event-Misc:
Louise malte mange landskapsbilder fra deres eiendommer på Skutevik og Skåbu. Hun malte også flere familieportretter.

Buried:
Res.kap. Kjell Ø. Christoffersen forettet ved begravelsen til Louise.

Died:
Fra dødsannonsen i Aftenposten 17.desember 1980:

Louise Brinchmann min kjære, snille og trofaste venninne gjennom 50 år, er død.
Oslo, 15.desember 1980.

Turi Aud Kåri.

Dagen etter står denne annonsen inne fra familien:

Vår kjære søster, svigerinne og tante Louise Hiorth Brinchmann døde idag.
Oslo, 15.desember 1980.

Astri Frisak.
Hanna Elisabeth Jelstrup.
Erika Reitan.
Mathilde Brinchmann.
Nieser og nevøer med familier.

Bisettelsen finner sted i Vestre krematorium, nye kapell, lørdag 20.desember kl. 9.00.

Other Events and Attributes:

• Event-Misc: 15 JUN1889, Kristiania, Oslo, Norge; Ludvigs brev til broren Christopher.
• Residence: Veblungsnes, Rauma, Møre og Romsdal, Norge
• Education: Aug 1866, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Molde offentlige skole. Elev fram til juli 1876.
• Anecdote: 6 May 1868, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Dikt av Christopher: Vaarmorgenen.
• Anecdote: Abt Sep 1868, Molde, Møre og Romsdal, Norge; En aftenvandring Tiuren, skrevet av Christopher.
• Anecdote: Abt Dec 1868, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Den norske vinter, skrevet av Christopher.
• Event-Misc: 1875, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Musikkliv, spilte fiolin.
• Confirmation: 04 Apr 1875, Molde, Møre og Romsdal, Norge
• Event-Misc: 4 Sep 1875, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Var Årøleirens sjef for 1.peloton etter avsluttet eksersis om formiddagen.
• Event-Misc: 1 Jun 1876, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Var kommandør og sjef for 1.peloton under Årøleiren.
• Education: Bef 24 Aug 1876; Eksamen artium med karakter laud (karakterer 3,2,2 iflg. det nye reglementet).
• Education: Aft 24 Aug 1876, Universitetet, Kristiania, Oslo, Norge; Student. Cand.mag 1883.
• Residence: 02 Oct 1876, Molde, Møre og Romsdal, Norge
• Event-Misc: 6 Dec 1877, Moss, Østfold, Norge; Christopher annonserer/tilbyr undervisning i tysk og skrivning.
• Occupation: 1 Aug 1883, Fredrikstad, Østfold, Norge; Lærer ved Fredrikstad kommunale middelskole og gymnasium.
• Residence: 1885, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Latinskolen.
• Event-Misc: 3 Apr 1886; Christopher utgir boken Gloser til Homers Iliade.
• Milit-Beg: Bef 1 Aug 1886; Soldat Christopher B. Brinchmann.
• Event-Misc: 1 May 1888, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex's brev til sine barn.
• Event-Misc: 9 Apr 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 14 Apr 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 28 Apr 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Far Alex' brev til sønnen Christopher til hans fødselsdag.
• Event-Misc: Abt 28 Apr 1889, Kristiania, Oslo, Norge; Ludvigs brev til sin bror Christopher.
• Event-Misc: 6 May 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 21 May 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn
• Event-Misc: 2 Jun 1889, Kristiania, Oslo, Norge; Ludvigs brev til broren Christopher.
• Event-Misc: 3 Jun 1889, Fredrikstad, Østfold, Norge; Søker til Stipendierne for de højere Skolers Lærere.
• Event-Misc: 20 Jun 1889, Kristiania, Oslo, Norge; Ludvigs brev til broren Christopher.
• Education: Bef 23 Jun 1889, Kristiania, Oslo, Norge; Fuldendt Sproglig-historisk Lærerexamen (Gr. I & III).
• Event-Misc: 25 Jun 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 25 Jun 1889, Paris, Ile-de-France, Frankrike; Ludvigs brev til Chr. Collin vedr. reisen, samt brev til broren Christopher.
• Event-Misc: 5 Jul 1889, Paris, Ile-de-France, Frankrike; Brødrene Christopher og Ludvig på tur til Paris i anledning verdensutstillingen.
• Event-Misc: 16 Jan 1890, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Karls 2 brev til svogeren Christopher Brinchmann i Fredrikstad.
• Event-Misc: 25 Feb 1890, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Education: Sep 1890, Berlin, Tyskland; Studier i tysk litteraturhistorie ved universitetet, samt musikkstudier.
• Event-Misc: 8 Sep 1890, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 6 Jul 1891, Fredrikstad, Østfold, Norge; Søker til høyere lærerstipendium.
• Event-Misc: 21 Jan 1892, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Utdrag fra Alex' brev til sine sønnen Christopher i Fredrikstad.
• Event-Misc: 1 May 1894, Kristiania, Oslo, Norge; Alex' brev til sønnen Christopher i Fredrikstad.
• Event-Misc: 4 May 1894, Kristiania, Oslo, Norge; Alex' brev til sønnen Christopher i Fredrikstad.
• Event-Misc: 29 May 1894, Kristiania, Oslo, Norge; Alex' brev til sønnen Christopher i Fredrikstad.
• Event-Misc: 24 Jun 1894, Kristiania, Oslo, Norge; Alex' brev til sønnen Christopher i Fredrikstad.
• Occupation: 1896, Fredrikstad, Østfold, Norge; Dirigent i Fredrikstad musikkforening.
• Event-Misc: Abt Jul 1896, Thüringen, Tyskland; En måneds fottur i Tyskland sommeren 1896.
• Occupation: Sep 1896, Fredrikstad, Østfold, Norge; Inspektør og kasserer ved Fredrikstad og omegns arbeiderakademi.
• Occupation: 1 Aug 1898, Fredrikstad, Østfold, Norge; Adjunkt ved Fredrikstad kommunale middelskole og gymnasium.
• Event-Misc: 20 Dec 1898; Christopher gir bokanmeldese av Holbergs samtlige Komedier.
• Event-Misc: May 1900, England; Språkreise til England.
• Residence: Abt Jul 1900, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge; Storgata 28.
• Occupation: 1 Aug 1900, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge; Overlærer og bestyrer ved Hønefoss (Ringerike) kommunale høyere allmennskole.
• Anecdote2: Aft 1 Aug 1900, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge; Aktiv i musikklivet.
• Occupation: Abt 1901, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge; Viseformann i Hønefoss og omegns arbeiderakademiforening.
• Event-Misc: 22 Apr 1902, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge; Femtiårsjubileet for Hønefoss som by.
• Occupation: 1 Aug 1908, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge; Lærer, og senere også bestyrer fra 1.august 1909, ved Hønefoss folkeskole.
• Event-Misc: 27 Nov 1909, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge; Christopher Brinchmann holdt festtalen ved Bergensbanens åpning.
• Residence: 1910, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge; Owrensgate 10.
• Occupation: 1913, Kristiania, Oslo, Norge; Overlærer og lektor ved Christiania Kathedralskole.
• Anecdote: 18 Mar 1916, Kristiania, Oslo, Norge; Dikt av Christopher til sin avdøde far Alexander Brinchmann på hans 90-årsdag.
• Occupation: 1917, Universitetet, Blindern, Oslo, Norge; Lærer i elementær gresk ved forbredende prøver fram til 1.januar 1931.
• Residence: 1 Dec 1918, Kristiania, Oslo, Norge; Jacob Aals gate 14.
• Residence: 28 Feb 1920, Skutevik, Gumøy, Kragerø, Telemark, Norge

Notes:

Birth:
Født i Rectorboligen.

Vor førstefødte Søns Fødsel (2den Mai Kl. 2 2/3 om Morgenen), skriver far Alexander i 1863. Han fortsetter slik:

Da saa vor ældste Søn blev født, havde vi naaet Toppunktet af jordisk Lykke: vi havde fast intet uopfyldt ønske tilbage. Han fik min Faders Navn Christopher Bernhoft.

Christened:
Christopher døbt den 27de Juni af Sogneprest Jervell.

Hans Faddere vare:
Laura Dass, Trina Lind, Annette Arveschoug og Nathalie Bützow samt Kjøbmand Peter Christian Hoffmann, Apotheker Westye Pettersen og Morbrødrene Johan og Reinholdt.

Ved den Fest, hvormed Barnets Daab høitideligholdtes, udtalte Presten Jervell et Ønske, som dengang gjorde et stærkt Indtryk paa os og hvis Indhold i vore senere Samtaler tit og ofte var Gjenstand for vore Betraktninger, Ønsket om at Gud vilde skjænke vor Lykke Bestandighed og os Ævne til at nyde den paa den rette Maade.

Event-Misc:
Lørdag, 15de juni 89.

Kj. C.

Hermed p.s brev. Har fået svar fra M. Henry, hotel de Londres, at han ikke har fler 3 fr. værelser, men de billigste er 5 fr.; je pourrais vous donner une sur la cour avec un grand lit pour deux personnes. Synes du, vi skal slå til med dette. Forstår jeg ham ret, vil det koste 5 fr. tilsammen, og billigere kan vi vel ikke vente at få det. Forræsten kommer mandag Collin, hvem jeg har tilskrevet ang. Englandsophold, hjem fra Paris; han vil give mig råd, siger han. Synes han vi bør, så lad os slå til. Liker vi det ikke, reiser vi.

Så ang billet. Jeg tror neppe, jeg vil tage returbillet. Er det fremdeles din agt at reise på 2den plads, tur og retur (75 kr.)? Hvis så, reiser naturligvis jeg der også, om det end for mig, med kun tur billet, synes tillokkende at reise på sekunda 1ste (nu 70 kr., men jeg tror nok, de til mig vil stå ved sit første bud 60 kr.), medens 2den tur vel er som før, 56 kr. Svar mig nu snarest herpå; vi bør vel tegne pladse itide. Var det 300 fr., jeg skulde kjøbe for dig? Svar snarest.

Henny og Hanna med følge reiser mandag (nu 17de), hvis Alex., som idag er 1 år, blir kvit sin forkjølelse.
Har endnu ikke bestemt mig for logis i England, men har tilbud.
Æggedosis her iaften. Hils alle.

Din L.

Har du tænkt på reisepas? Det behøves jo ikke.

Education:
1872:

Skildring av Årø-leiren, skrevet i skolens jubileusskrift av en av de yngste rekruttene, rektor Brinchmanns sønn Christopher:

Min troppschef var Bastian Dahl, og likesom han utmerket sig i andre henseender på skolen, viste han seg også som en meget dyktig eksersør. Vi førsteklassinger måtte marsjere stadig frem og tilbake i solsteken. Etter middagen sov jeg derfor så fast at det ikke lyktes min far å få meg ordentlig våken; han måtte delvis bære mig bort for at jeg ikke skulle komme for sent til ettermiddagsøvelsene.

Kilde:
Bastian Dahl, 1851-1895. Et minneskrift om forfatteren av Molde og Romsdalen 1892, av Nils Parelius 1952.

Anecdote:
Vaarmorgenen.

1.
I Skoven rister en lille Bæk
En Vaardag da Sol er oppe
Og Sneen nu den smelter Væk
Da begynder liden Fugl at hoppe

2.
Da er det friskt i vor Natur
De Smaafugle begynder at qvæde
Men tænk den lille Fugl i Bur
Den kan ei ret sig glæde

3.
Snart ruller ud den Stille Nat
Med Skyggeflor over Himlen
Da tænk paa de som er mest forladt
Som ser imod Stjernevrimlen

Anecdote:
En aftenvandring Tiuren.

En Høstaften da Klokkerne begyndte at ringe i Kirken gik vi fire Jægere afsted for at gjøre en Aftenvandring i Skoven og for at skyde Fugle.
Botolf som var Eier af Gaarden den Laaet (?) i Østerdalen gik i Spidsen efter ham gik Thor hans Husmand ogsaa kom Per Mjelve og endelig kom jeg.
Vi gik opad et Stykke i Følge men da begyndte vi at høre Røiens og Tiurens hæse Skrig.
Vi fordelte os da i to Partier saaledes at Botolf og hans Husmand Thor gik sammen og Per Mjelve og jeg gik sammen.
Vi vare ikke komne langt førend Per Mjelve fik Øie paa en Tiur som sad paa en stor Furukvist.
Jeg spurgte da hvor den sad; han pegede da paa en stor Gammel Furu; jeg lagde Bøssen til Kinden sigtede og fyrede løs et tungt Dump underettede da at jeg havde Skudt min første Tiur da jeg skulde tage den op var jeg saa Glad at Hjertet hoppede i mig og jeg synes at jeg aldrig før havde seet en saa stor Tiur.
Vi vendte da tilbage med det gode og store Bytte.

Anecdote:
Den norske vinter.

Den norske Vinter er saa Vakker med dens Kjølige Duft og fine mørke høie Snelagte Tinder Og Furu og Grantræen (?) kneise saa høit paa den hvide Sne.
Det er saa høitideligt Naar Dombjelderne klinge paa den sorte Hest og naar Kirkkeklokkerne ringer i den Stille Mørkning; og mange er ude og spadserer i de deilige Lunde Lystæ der og i de Skjønne Aleer og da det fryser paa Vandene gaar mange Børn og Herer og Damer ud med sine Skøiter.
Da kommer snart Julen da det er er den største Høitid.

Event-Misc:
Med i Det Musikalske Selskabs orkester i 1875.

Confirmation:
Fra konfirmasjonen fikk han karakteren Meget god i kristendomskunnskap.

Education:
Christopher ble student i 1876.

Eksamen philosophicum i 1877 med karakter laud. præ cet.

Språklig-historisk lærereksamen i 1883 (gruppe I og II), eksamen philol. med karakter laud.

Han var i flere semestre medlem av studentersamfunnet og av studentenes orkester, i noen semestre også medlem av studentsangforeningen.

Som student foretok han et par reiser til København, i julen 1876, og ved Københavns universitetsjubileum i 1879.

Occupation:
Ble ansatt som adjunkt ved Fredrikstad Kommunale høgre almenskole (Middelskolen) fra 1883 til 1900, og en meget avholdt sådan.

I folketellinga i 1885 i Fredrikstad er Christopher nevnt som cand.mag. lærer på Middelskolen. Han er fortiden bortreist, akkurat som hans kommende hustru står nevnt i samme folketelling.

Residence:
Under Latinskolen i Molde er disse registrert ved folketellingen i 1885:

Rektor ved Molde gymnasium Alexander Brinchmann, f.1826 i Kristiania.

Tjenestepigene Severine Arø, f.1863 i Molde, og Beret Lervold, f.1866 i Nesset.

Datter af grosserere H. i Fredrikstad, Erika Hiorth, f.1869 i Fredrikstad, og Cand. mag., lærer i Fredrikstad, Christopher Brinchmann, f.1860 i Molde. Begge bosatt i Fredrikstad.

Cand. mag., lærer i Kristiania, Ludvig Brinchmann, f.1862 i Molde.

Pedelenke og pedel Elen Larsen, f.1840 i Gryten, og hennes datter Alexandra Larsen, f.1868 i Molde.

Tjenestepige Kristine Bolsø, f.1867 i Bolsø.

Event-Misc:
Molde, 1 mai 1888.

Mine kjære børn!

Det går småt med skrivingen nu i den senere tid, og mer og mer småt kommer det vel herefter til at gå i påvente af, at jeg snart mundtlig skal kunne meddele det fornødne. Imidlertid har jeg for mig liggeende ubesvarede breve fra Hanna af 17de, L. af 23de og Chr. af 24de, for hvilke jeg da for det første takker – så meget hellere som de denne gang lød nokså godt allesammen.

Til Hanna har jeg nestefter lykkeønskninger med, at hun og begge børnene nu er restituerede, på hendes spørgsmål at svare, at det er min agt at rejse herfra den 10de for rimeligvis den 12te at nå Xnia og blive der et par dage. Men ser du der, Hanna? Nu kommer altså min indlogering til at genere dig, siden du så lang tid i forvejen skal vide beskjed om min andkomsttid for rimeligvis at gjøre al den hurlumhei i huset, som husmødre finder behag i at foranstalte, strax noget går udenfor den daglige streg, og det, uagtet du må vide, at jeg er en hader af alle sådanne omveltninger, især når de foretages for min skyld; og det siger jeg derfor bestemt (?), at hvis jeg merker noget extraordinært for min skyld, så tager jeg på retur fra Fstad ikke ind til dig. Så meget indtil vi træffes; næste tirsdag sender jeg vel bare et brevkort for at constantere mit fastholdte forsæt om at rejse.

Du Ludvig skriver hovedsagelig om afgivne, modtagne og forvendede (dvs. din søns) besøg, af hvilke den midterste kategori jo ikke kan være så behagelig når storstuen hænger fuld af vasketøj; ja, det forstår dig, den sidste kategori vilde jo heller ikke være behagelig under sådanne omstændigheder. Men, kan du sige mig, hvorfor hænger Henny ikke sine klæder enten nede på bryggen eller i haven eller på en af de rummelige tørrlofter? Hun har vist ikke i sit hjem lært at hænge tøj op i storstuen!
Tak for påmindelsen om tur-returbillet på jernbanen; slig havde jeg ikke faldt på af mig selv, men muligens havde jeg fået et varsko af min broder Chr. I Thjem, hvem jeg har annonceret mit komme med anmodning om, at han træffer alle mulige sikkerhedsforandstaltninger ved min afreise, for at jeg ikke skal - rave - du i Ibviken, eller glide ud i Nidelven.

Men du, Chr., er dog en kostelig skrue, som kan sidde lange stunde og spekulere på, hva du skal skrive om, formenlig af frygt for, at jeg ikke kan kjende de persone eller andre skrivningens gjenstande, som forefindes på dit sted. Kan du da ikke sætte dig ind i, at det for mig må være af interesse netop gjennem din omtale at blive lidt introduceret i de for mig ubekjendte forhold, hvori du lever. Vistnok vilde det være liden moro i at læse, at du spiller l’hombre med Peren eller Pålen; men når du så beskrev lidt disse P’er, så kunde jeg da kjende dem til næste gang eller vide lidt om dem, til jeg nu snart skal konfronteres med dem; så at jeg kunde undgå at konversere dem blot om vejret, men f.ex. kunde tage andledning til en forespørsel om, hvorledes det gik til, at han den aften hos Eiebelhausen eller Jakobseneller Bech eller Thiis kunde blive codille på spadrille, manille, bastille? Lidt mer om din skole og dens personale, kan du da også tænke dig, vilde have interesse for mig. Et 3die sujet kan jeg også sætte dig på: det, som falder i pennen af sig selv. Men sålænge du har idetmindste dig selv og Erika og alt Hiorths at skrive om, så kan du da aldrig blive renince på stof – ialfald ikke hver gang. Væsendtlig for din skyld kan jeg da her tilføie, at jeg i går modtog og strax indvilgende besvarede Hiorts indbydelse, hvis innhold vel vil være dig bekjendt, før du læser dette. Men, skal da de gode folk, som i denne tid har så meget at stå i, belemre sig også med min hus(n)ing? Sandelig jeg kunde da, indtil brylluppet var over, så godt have ligget på hotell eller (?) i din seng. Proponer det du, så bliver fruen da kvit for en af sine 1000 bekymringer! Jeg sender dig i morgen gratulationstelegram, da vi her ikke fik indlevere brev bededag.

Kjærligste hilsener. Eders A.Brinchmann.

(Vor postexpeditør er en formel grinebider)

-

Fredag aften (anmerkning: dvs. 4.mai).

Kjære Chr!

Her papas brev. Alt vel her. Hanna har netop i dag været hos Malths; tilstanden uforandret. Hun agter sikkert at komme. Hun spekulerer sig om dagen grøn på pynt til sin sorte silkekjole. Louise Jervell nedkom i går morges med tvillinge, hvoraf den ene dødfødt. Nu alt vel. Deilig veir. Intet nyt.
Jeg har tænkt på, om ikke jeg kand logere på din hybel om natten? Tager til takke med en sofa. Hvis så kan lage sig, ja. Gjør intet eget eller Kjellandsk offer.

Hils nu alle fra Henny og mig. Din Ludvig.

Event-Misc:
Molde, 9 apr. 89.

Mine kjære børn!

Medens mit sidste ugebrev væsentlig kun indeholdt en lykønskning til Ludvig i anledning af hans geburtsdag, har jeg idag ikke stort andet at berette end, hvorledes denne dag her blev fejret, thi livet heroppe i vor fælles kreds glider gudskelov så lunt hen uden nogen slags afvexling, og tilstanden er uforandret den samme som den var for 8 dage siden. Rigtignok kunde jeg jo ty til besvarelse af Ls brev av 31/3, men da dette næsten udelukkende drejer sig om mit forslag betræffende Pariserturen og jeg herom endnu intet har hørt fra Christopher, til hvem også forslaget var rettet, vil jeg opsætte at meddele mine bemerkninger derom, indtil jeg også får høre, hvad Chr. siger. Jeg takker L., fordi han var så snil at vilde have også mig med, men herom kan der selvfølgelig ikke være tale – af så mange grunde, at jeg hverken vil hæfte mig eller eder med at opregne dem.

Ludvigs sidste side er helliget lille Alexanders exem og en meget stor lofotskrej, som Henny sees at have transporteret hjem i 2 dele, for at den senere i 3 dele skulde kunne afgive næringsstof pour taute la famille.
Sluttelig meddeler L., at H. for anden gang den dag var på bytur for at skaffe A. klær; endvidere at - børnene hos Brekkes er i sikker bedring for hosten samt at forældrene er friske - hvilket alt jo kun giver anledning til det svar, at det er såre glædeligt at høre.

Lørdag (6te) oprandt (og forløb) her med strålende vårvejr over den endnu megen sne. Kl.11 troppede mine mandlige lærerkolleger op på storsalen med - fyldesvin (akvavitgrisen) - bayerøl, diverse sorter brød, deriblandt både havre- og hvedekjæx, ost, ansjos, sardiner o.s.v., efter hvis expedition der marscheredes ind i dagligstuen, hvor bordet bugnede under kager (nye hjembagte bømere, berliner og goderåd) og vin, hvori jeg udbragte først, en skål for krigsmagten til l. og . r., dHr Ziegler og Oscar Smith (vikar for den fraværende); herpå svarer først Z. med en skål for mig, og derpå marineofficeren med en længere og vellykket do for geburtsdagsbarnet, hvem jeg lovede at bringe hans og de øvriges hilsen. Så havde vi en skål for - kvinden - d.e. Owren og jeg (de to kvindeløse) erindrede de øvriges hjemmeværende kvinder (O.S. var da allerede gåen for at assistere som sekretær sin fader på rådstuen under en obduktionsforretning over et i dølgsmål født barn fra (?) Julsundet). Kl.12 gik vi igjen til vort arbejde, efterat guttene havde fået 1 times fri for gymnastik, dem ikke til utilfredshed. Om aftenen sad søstrene og Karl her i stille familieleben.

For at lade frk Bentzen få lidt oprejning eller erstatning, for, at hun lørdag gik glip af silden og drammen, bad jeg igår hende op kl.11 på en æggedosis (af en af mine tidligere husholdersker, frk. Åndal, udtalt som - æggedoge l'dosje - og kager, hvori hun skunderedes af R. & L. som også var med, bagefter vin. Voila tout!

Nat til søndag kom da Ola Jakobs nevø tilbage og med ham den gamle uhygge i skolen, for hvilken jeg havde været befriet under Oskars vikariat; denne samme O. havde vundet diciplernes om ikke hjærter, så dog interesse ved hans dels med og dels uden pynt refererede oplevelser fra hans mange verdensomsejlinger, der jo gav adskilligt stof for en lærer i naturhistorie og geografi.

Håbende at alt forløber normalt både i Frstad og i Krnia sender jeg eder alle, stort og småt, Fredriks og Hiorts, kjærlig hilsen

Eders trofaste fader A.Brinchmann

-

Brev videresendt fra Ludvig til broren Christopher:

Kj. C. og E.!

Tak for sidst. Her med papas brev. Forhåbentlig kan du svare ham i nær fremtid. Sagen er af meget stor viktighed for mig.
Du har byttet galoscher med mig og i paranthes sagt stået dig på byttet. Håber de passer.
Tilstanden her uforandret. Exemen bedre, men ei bra. Brekkes og H. hilser.

Eders L.

Event-Misc:
Molde, 14 apr. 1889.

Mine kjære børn!

Denne gang har jeg da heldigvis – thi herfra skulde ikke være stort at opdrive – stof nok i besvarelsen af Hs og Chrs kjære breve at 8de og 9de, for hvilke herved takkes. Begge beretter – som naturligt er – om Chrs og Erikas besøg i Krnia i anl. af Ludvigs geb.dag, og om den måde, hvorpå dette besøg blev benyttet. At også vi heroppe, om end bagefter, glæder os ved disse eders sammenkomster, behøver jeg neppe at tilføje, de må være kjære både for giver og modtager, og mange tanker udveksler lettere gjennem det mundtlige ord end gjennem pennen. Dernest dvæler H. ved et ikke mindre naturligt thema, børnenes kighoste og det et helt dusin nummere lange register over de til dennes bekjempelser anvendte remedia; det er dog forskrækkeligt alt det medicin - vor ungdom - må terpe – i smlgn med den enkle behandling, min tids børn nød: jeg husker godt, at jeg selv havde kighoste, jeg var dengang 6-7 år og jeg havde den så strengt, at jeg af egen erfaring ikke kjender nogen, der har havt den i sterkere grad: når jeg fik attakerne, følte jeg en trang til at stige til vejrs og brugte som vehikler herfor dels kakkelovnen, dels vinduskarmerne, og jeg mindes grant et tak, der var så voldsomt, at jeg rev min dengang kraftige far, som var ilet til for at støtte mig, overende, så at vi begge faldt i gulvet, - men fik jeg andet en - tobbemelk - og det af en flaske, som blev fyldt på Mjelve, så tror jeg at de kan kalde mig Mads, og dog klarede jeg pynten. Men det er jo ikke at undres på, at bøgerne nutildags, da konkurrencen også i den etat bliver så stor, søger at lægge sin – magtesløse – kundskabsrigdom for dagen gjennem forskrivelse af de mest barbariskklingende medikamenter. Punktum.

Midt i uheldet – om ellers en uundgåelig børnesygdom kan kaldes så – er det dog et held, at Sofie & Assi får gjøre den historie fra sig, før de tiltræder sin nordtur sammen med mama - om du vil have os – tilføjer du Hanna. Herpå vil jeg nu ikke engang svare, da jeg betragter en tvil eller et spørgsmål herom som en for os provincialer overflødig hovedstadsformel. Du såvelsom dine sødskende må dog vel vide, at eders far ingen større glæde kjender end at se sig omgiven af de kjære børn, og om end et besøg i ferierne kan komme i strid med egne udflugtplaner, eller som iår muligens kollidere med besluttede husreparationer, - disse hensyn må være underordnede ligeoverfor en så stor højtid som den at se børn og børnebørn friske hos sig. Efter den af dig antydede rute vil der jo desuden, om jeg vilde ut og røre lidt på mig, dertil blive anledning i den tilbagestående del af ferien, i hvilken tid da også maling & c vil kunne foretages. Alt besøget iår vil blive mer end almindelig kjærkommet, dertil bidrager jo også, at det ikke er sagt, om eller når herefter alle de til verden komne børnebørn vil kunne samles på et sted: Louise ligger jo på feltfod, og selv om hun skulde blive her længere, vilde det jo ikke være let at beregne, om også brødrene med sine værende og vordende små vilde kunne indtræffe her samtidigt med dig og dine. Om arrangementet i dets enkeltheder skal jeg ikke udtale mig videre, førend tiden nærmer sig mere. Kun et hjærteligt velkommen vil jeg allerede nu sige eder alle. Så Knud også har lidt under streken? Ja den Jeppesen og den Knudsen og den Nissen! Og dog står vi (Kristiania) vel kun ved begyndelsen til et samfundsonde, der som en mare rider de store kulturlande, og det tykkes mig (hvad jeg forresten i mange mange år har syntes) så langt fra, at man har ret til at lamentere over emigrationen, at man kun meget mere bør glæde sig over, at der dog endnu existerer ubeboede dele af kloden, hvorhen man kan sende en del af overbefolkningen.

Dette 2det bind af mit brevverk vil jeg vie til besvarelsen af Ludvigs og Christophers behandling af mit Pariserforslag. Det lader ikke til, at nogen af eder har stor - smau - på det; ganske uforberedt herpå var jeg ikke: jeg vidste jo, at L. fortrinsvis vilde til England og at Chr. måske vilde komme til at måtte sidde i vorpen. Men: skal det for at kunne få elever i engelsk være nødvendigt at klistre på sig den etikette, at man har været i E., så er der jo intet til hinder for, at begge land kan tages sammen, - fra Havre er det jo let at komme til Dover, og så har man jo været både i Fr. og i E. Eller kan ikke begge lande tages iår, så får vi vel håbe, at du f. ex. næste år vil kunne gjøre Englandsturen (ikke omvendt, thi næste år er der ingen verdensudstilling i Paris). Og hvad Chr. angår, så har jeg af det foreløbige melding om det forestående fåt det indtryk, at den store begivenhed ikke vil indtræffe så tidligt, at du jo rolig kan være borte en 3 ugers tid i den første del af ferierne. Jeg underkjender ingenlunde den interesse, såvel du som Erika har af din tilstedeværelse ikke blot ved selve begivenheden men også i den nærmeste tid forud. Men kan f.ex. den store dag efter sagkyndigs mening ikke ventes indtrædende før i sept., så indser jeg ikke, at du skulde have stor vanskelighed ved at løsrive dig i slutten af juli og begynd. af august. Viser sig – hvad vi vil håbe og hvad ialdfald jeg går ud fra – alle vorgänge normale, så klarer nok E. pynten i den næstsidste måned uden din personlige tilstedeværelse, især da hun ikke har lang vej til moderen, om ængstelser eller sådant skulde indtræde; måske kommer også inden den tid Karen hjem for at kunne supplere det under dit fravær tomme rum i huset. Kortsagt, jeg forudsætter naturligvis, at der for eder begge er ikke blot mulighed men også en rimelig anledning til at rejse. Jeg ved jo, at begges financielle status er god, og da L. kan spekulere på en Englandstur på egen bekostning og Chr. endog fantaserer om kjøb af en lystkutter, så troede jeg, at hver af eder kunde have et par 100 kr. at offre, når det gjaldt en rejse af så utvivlsom gavnlig indflydelse for hele eders liv. Jeg gjorde, som i ved, i 1851 en her til London; jeg var der kun i 14 dage, men hvad jeg så og hørte der i denne korte tid, har sat et uudsletteligt merke i min hele åndelige habitus og tilført den ingredientser, som jeg ikke for meget vilde undvære. Du L. er jo kun en hjemføding, Chr. har dog været i Kbhavn og minderne fra opholdet der agter du Chr. vist ikke ringe; men hvad er vel Kbhvn, ja hvad er endog London mod Paris under en verdensudstilling? Én hindring har jeg tænkt mig: revolution eller kolera; kommer en af disse to gjæster til verdensstaden, da er det måske bedst at være hjemme; i modsat fald kan jeg ikke andet end fremdeles bede eder betænke, hvilken mægtig løftelse for eders hele livssyn en Parisertur iår vil bringe. Også behageligheden for eder brødre af at kunne rejse sammen, se sammen og bagefter repetere sammen og referere hvar for sine respektive! End den legemlige og åndelige opfriskelse! Kast kun alle betænkeligheder bag eder! I udstillingsåret vil der upåtvivlelig blive foranstaltet billige befordringer, i Paris lejes en natthybel og spises – om det så skal være – midt på gaden, og så kan i påregne et tilskud (lad mig ikke tage munden for fuld) af en 300 kr., som jeg måske aldrig mere vil få den glæde at kunne byde eder. Tag beslutning, men lad det ej blive nej, som pigen sagde, da en frier meldte sig. Alt vel her.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

-

Brevet videresendes fra Ludvig til broren Christopher:

Langfredag.

Kj. C. og E.!

Alt vel her. Jeg modtager papas tilbud for min part. Reiser først til P. og derfra til England. Til P. reiser vi sammen. Jeg vil gjerne få arrangert mig slig at jeg reiser herfra ca. 1 juli; kand du få gjøre det? Svar mig herpå. Vi må naturl. korrespondere om dette. De 300 kr. er vel at forstå sammen, ikke til hver?
Brekkes her iaften. Var iform. tur til Bygdø søbad. H. og Br.s hilser
Eders L.

I har vel ikke tilf. taget et nøgleknippe med herfra?

Event-Misc:
Molde, 28 apr. 1889.

Min kjære Christopher!

I anledning af din forestående fødselsdag sender jeg dig mine kjærligste lykønskninger med do hilsener til fruen; efter hvad du har bebudet, blir vel denne 2den mai forhåbentlig den sidste, i kommer til at fejre på 2mands-hånd, og jeg kan nok tænke mig, at eders tanker og samtaler nu er optagne af forhåbningerne herom. Også for mig er naturligvis den forestående begivenhed en højtidstanke. Men det var jo ikke derom, jeg idag netop skulde skrive, så meget merer som forhåbningerne voxer, alt eftersom tiden nærmer sig. N’æst mine ønsker sender jeg dig herved min årlige tribut, den jeg vil bede dig anvende efter bedste skjøn. Af mit ugebrev til børnene sørpå, det jeg vil vede dig efter egen gjennemlæsning at befordre til Krnia, vil du se, hvad jeg herfra har at skrive, navnlig min anerkjendelse af at både du og Ludvig har gået ind på mit forslag om Pariserturen. Om dennes udbytte venter jeg mig nemlig det bedste for eder begge. Om jeg vil blive i stand til at kontribuere noget mere end det belovede, tør jeg endnu intet med sikkerhed sige. Der går jo meget til R. (jeg infriede nylig en oblig. for hende på kr. 250.00), og hendes hyppige og hvert år tilbagevendende husreparationer sluger ikke lidet, - og endda forestår det meste, da hun havde tænkt allerede iår (men nu efter mit år opsat til næste sommer) at foretage en hel storartet omkalfatring af hele bygningskomplexen.
29. apr 1889.

Her blev jeg igår afbrudt af R., der kom hid og blev siddende med lille Visse, og nu kort før postens afgang blev jeg optagen først af Karl, der indleverede og vilde have strax expederet ansøgning om adjunktpost Stavanger, dernæst af en snedker, der skulde reparere skolepulte, og så endelig af en zinktækker, der skulde have mine på stedet afgivendes anvisninger med hensyn til zinkklædning af pissoirets indre vægge. Jeg har således så knap tid til at afslutte brevet, at jeg må lade mig nøje med at anerkjende modtagelsen af dit idag arriverede kjære brev af 24de, hvori jeg bl.a. finder bekræftelse på Ls meddelelse om din indgåen på mit forslag om P.turen. Deraf sees også, at du har opfattet de fornødne forberedelser netop som jeg i mit generalbrev hat tænkt mig dem som væsentlig burdende været rettede (tilgiv sproget) på tilegnelse af talesproget. Om langt ophold i P. kan der selvfølgelig ikke blive tale, men selv 8 dage, vel anvendte, kan der udrettes meget på.

Erika befandt sig, ser jeg desværre af dit brev, ikke vel ved dettes afgang, men de omtalte onder vil vel nu forlængst være besejrede, ialfald er det mit hjertelige ønske.
Frimerkerne vakte Olaft glæde, især hørte jeg ham beundre nogle fra Ægypten; jeg forstår nu ikke den mani, men der er så meget nyt nu, som jeg ikke kan være med på. Tilslut og atter og atter kjærlige ønsker i anledn. af 2den mai.

Din og Erikas og alt Hiorths hengivne A.Brinchmann

Event-Misc:
Kj. C.!

Tak for dine brevskaber, modt. idag. Jeg kommer netop (varm!) fra byen, hvor jeg har undersøgt ruterne igjen. Jeg tror at kunne sige, at endnu er Havre-ruten billigst; det kan jo hænde, at andre skib også sættes ind. Havre-båden passer jo så udmerket for mig. (Afgangstid kl.1 middag). Såvidt jeg forstod, koster nu secunda 1ste plass tur og retur 100, tur alene derimod nu 70 (altså steget), 2den tur og ret. 75. Hvis jeg nu ved personlig henvendelser (jeg traf ei Dannevig idag) kan få tur og ret. likt udstrakt reise end 6 uger (jeg blir ca. 14 dage i Paris og mindst 6 uger i England) tager jeg tur og ret. 2den plass og vender fra London hjem over Havre. Forresten, jeg kan ikke bestemt sige noget endda; jeg venter hver dag examenstabel, og før den tid vil jeg ikke officielt bede bestyrelsen om permission. Strax dette ordnes, sender jeg dig underretning, og skriver jeg til Hohl, dr Sander, M. Henry, efter (?). Jeg er enig med dig om 3rs værelser. Hotellet ser ud til at ligge meget hyggeligt; at forlade sit værelse om morgenen, gå ud på bryggen, og ombord i en liden floddamper drive ned til udstillingen, virker særdeles morsomt. Herved sendes papas brev. Jeg foreslod, vi deler de (af mig nu opsparede) 300 kr. før afreisen; jeg skal i tide kjøbe franske penge; du vil altså ikke have mer end 300 fr., jeg vil nøie meg med 200 fr. Har du tænkt på frispandst(?)ne?

Henny hilser. Ligeså Brekkes. Hils alle.

Din hengivne L.

Event-Misc:
Molde, 6 mai 1889

Mine kjære børn!

I glæden over de netop indløbne kjære breve, fra Hanna af 30/4 og fra Ludvig af 2 ds., sætter jeg mig i en liden ledig stund til at besvare dem. Grunden til, at stunden er liden, er den, at jeg for et kvarter siden modtog indbydelse fra min fisker til at være med ham på en sejtur til Meggrunden iaften, noget hvorom jeg hadde anmodet ham om ved lejlighed at varsle mig,. og i disse dage – ikke mindst idag er vejret så - guddommeligt - at jeg ikke tør lade anledningen ubenyttet. Jeg har da også foreløbig gjort de nødvendige skridt til udrustning og rigging, til hvilken sidste jeg fra loftet har nedhentet de mest antike persedler, jeg der har kunnet finde – i husker vist fra gamle dage, at jeg ved sådanne anledninger brugte at klæde mig ud. Meningen er da, at jeg skal blive hentet kl.7 ude ved min brygge og være hjemme igjen ca.11. Jeg tænker nok, at i, både Ludvig og Christopher, måske også Knud ikke vilde have havt noget imod at gjøre turen med. Ved første fisk drikker jeg en todtsup og i den skal jeg mindes eder. Se så, nu får det være nok om forberedelserne, om resultatet føjer jeg vel noget til imorgen. Til Hs brev er ikke stort andet at svare end tilfredshed med den gode helbredstilstand; børnenes glæde ved at se dyrene på musæet har jeg merket mig med interesse; anledningen til den slags fornøjelser benyttes for lidet der, hvor man har den.

Hos Ludvig stod jo dessværre ikke alt så vel til, idet både han selv, Henny og gutten var forkjølede, men i store, navnlig da Ludvig, som har timefast skolearbejde, må vogte eder for at mase eder for meget, især om natten, med at passe den lille, hvem jeg naturligvis selvforstået ikke misunder al den pleje, han kan få. Af avisen har jeg noteret mig både Ls og Knuds deltagelse i artium; det bringer jo indtægt – efter min erfaring en surt fortjent, især i varmen, men det går jo ikke an, at det fortsætter med den ualmindelige varme, vi her nu har havt en 14 dages tid, fuldstændig sommertemperaturer, så at jeg går på bryggen i lærredskittel og tøfler. Igår var jeg med børnene på Reknesholmen, hvafra vi så både en legio af niser samt hvl og meget sild; kanske det bliver et sildeår her.

Du L. taler om at gjøre Pariserturen over London; den omvej vil dog vel i væsentlig mon fordyre turen og tage for megen tid bort, navnlig for Chr., fra opholdet i Paris, hvor der iår vil blive så meget mere at se og høre end i England, hvor dog især London i og for sig selvfølgelig er seværdig nok.

Netop som jeg satte mig til pulten, indløb neddelelse fra deptmt. om, at vor artium iår skal holdes i Ålesund, og at Molde, hvis tur det egentlig var iår, således sandsynlig for eftertiden vil blive forskånet for den ære og det strev at være examinationssted. Vel bekomme, jeg er naturligvis for mit eget vedk. glad over at være alt det ståk fri, især på grunn af Hannas forhåbede nærværelse. Ja, både jeg og søstrene glæder os naturligvis såre til dette besøg, ikke mindst for børnenes skyld, med hvilke alle slags sammenligninger drøftes. Hos R. & L. er alt vel på en liden forkjølelse hos Inga nær. R. bager, så det knager, al slags kager. Af mangel på plads skrives dette digt i prosaform. Chrs geburtsdag fejredes her ved gratulationer inden familien og af andre, som blev bekjendte med dagen, f.ex. fru Sommerschield, der sad ude i solskinnet. Får jeg imorgen noget at tilføje, skal det ske. Foreløbig farvel.

Eders A.Brinchmann

Idag 7de intet videre at tilføje, end at sommervarmen fremdeles holder sig, samt at jeg og Visegård iaften på knappe to timer fiskede ca 40 store sej; vi trk ofte begge dorger samtidig, og strax efter igjen 2 o.s.v.

Inga idag oppe og bedre. Ellers alt vel.

Event-Misc:
Molde, 21 mai 89

Mine kjære børn!

Det er på en usedvanlig dagstid, jeg idag påbegynner mit brev; efterat være stået op kl.6 og have gjort en rundtur i værelserne for at lukke op vinduer for den gjennem morgentågen nu frembrydende sol, der lover en dag ligeså varm som de foregående, har jeg nu, mens jeg venter på kaffen, taget mit brevpapir frem, væsentlig for at takke eder alle for de 3 kjærkomne breve, som jeg modtog søndag eftmdg ved hjemkomsten fra en Bolsøtur, Hannas af 15de, Chrs & Ls av 14de, alle gudskelov vellydende.
Dette var nok ét punktum, af næsten grossvaterländisch udstrækning, men det er så rart med stilistiken så tidligt på morrakvisten, før man har fåt kaffekoppen sin. Denne påstand (at det er rart o.s.v.) grunder sig kun på denne dags iagttagelse og ikke på mangeårig erfaring.

Lad os da nu exempli gratia ta L. først under behandling. Hm, censor ved guvernanteexamen, en ny lys sommerdragt, Chr. derinde en sviptur, sandsynlig afrejse 5 juli, atter cansor (ved artium), Marie Heyerdahl ulysten på Moldetur, Billetpriser til Havre & c, lidet udbytte af visiten hos Mitchell, lille As overstandelse af exemen, hans prat og første forsøg i den ædle gangerkunst, Hennys tilføjelser på bagvendte vejen, - se der har hele brevets inhold gjort en kort revue, mere for at vise skriveren, at jeg har noteret det end fordi det foranlediger anden modbemerkning.

Så kommer vi altså til Chr. Som rimeligt er, behandler han først geburtsdagens festligholdelse, hvortil jeg dog har at bemerke, at de presenter, du fik af skolegutter, var tydeligere angivne i tal (3) end i beskaffenhed (ikke berørt). Også du taler jo om svipturen til Krnia, om Havrebåd (ikke havrebåd), om et vejr, der betegnes som underskjønt (fra Ls pen vilde det være blevet til underskjørt), om lærermodet for de smålenske skoler, de Fredrikstadske artianeres sygdomsforfald, om germanisk trimester, om Erikas velbefindende, Amerikanerindens forskrivelse af moldensiske - Roser - og frimerker til Olaf. Til eder begge vil jeg rette en opfordring til ikke på forhånd at sætte pariserbudgettet for stramt: 15 francs pr. dag! Ja, muligt er det, og muligt er det ikke. I eders sted vilde jeg økonomisere så meget som muligt med egentlige rejsepenge og f.ex. hellere rejse på 2den plads for at opspare nogle lommeskillinge til det egentlige ophold i Seinestaden, hvorfra det jo kunde være morsomt at hjembringe en eller anden liden souvenir til Henny & søn og til Erika & - ja her får rummet stå åbent indtil videre, da jeg nødig befatter mig med forudsigelser med hensyn til genus og numerus (nær havde jeg også skrevet casus).

Du Hanna dvæler da, som naturligt er, væsentlig ved en rejse i modsat retning, og jeg kan godt forestille mig småbarnas interesse af at høre repeteret skildringen af de mangfoldige undere, de vil få at se på Molde & Halten. Hils Fali, at han nok skal få ro sit nøje og kaste sten i fjæren, m.m. Vejret der sør er nok sommerligt, men det er vel ikke så usedvanligt i Krnia på denne tid. På Molde derimod er den serie af uger, hvori vi nu har havt en uafbrudt sommer med solskin, stille, varme og såvel naturens som damernes mest brogede sommerhabit noget for denne årstid i den grad nochnichtdagerwesenes, at selv de ældste indvånere møder hinanden med forundrede spørgsmål, om man er på Molde eller ikke. Her er alt hvad der hedder trær i fuld løvbeklædning, ja sogar hængeasken i haven, der ellers plejer at beblade sig først ved Jonsok, står allerede grøn; morelletræerne pranger med hvide kroner, æble- og pæretrær blomstrer; selv om natten er varmen allerede så merkbar, at jeg ofte må lette på mit sengeteppe for ikke at komne. Ja, jeg har en bestemt forudfølelse af, at det Sverdrupske ministeriums dag er talte, eller at der idetmindste forestår et væsentligt omslag i dets politik, thi nu har vejret sandelig længe nok været venstre ialdfald på vore kanter. Apropos, Hanna, hvi sender du det ene brev efter det andet – nu tvende på rappen – frankerede med kun 5øres frimerke, hvoraf følgen er, at jeg her må indløse dem med 10 (ti) øre pr. styk? Vel er dine breve sine ti øre værd og vel så det, men jeg vil dog helst have dem gratis.

Så lidt herfra. Assi, stakkar, ligger endnu; imorgen er det 14 dage, siden han blev liggende, og sygdommen er nu deklareret at være lungebetændelse; han har den hele tid ikke smagt mad, på lidt melk og fløjelsgrød nær, hvoraf han i de 2 sidste dage har nydt ganske lidet; men selv dette lidet giver dog håb om, at det værste nu er over, om end feberen daglig indfinder sig. Ragnhild plejer ham så godt som kun en moder kan gjøre, og hans små sødskende er også meget kjærlige mod ham, så han mangler intet af hvad der ved menneskelig hjælp kan ydes ham. Imidlertid må der fremdeles andvendes den største forsiktighed, ligesom der endnu ikke på mange dage er tale om at komme op. Han har også taget meget af, men synes mig dog i de sidste par døgn lidt kvikkere og lysere i blikket. Af appelsiner, hans eneste passjon, har han konsumeret store kvanta, dog får han ikke lov til at spise mere end 3 om dagen. Jeg er følgelig derborte tit og ofte, så meget hellere, som mine besøg synes at være ham kjære. Han ligger nu og gruer sig for på grund at sygdommen ikke at kunne komme på middelskolen efter ferierne; han har det også travlt med at lege med heste & vogne; igår fik han fra Peter Dahl en hel sending af aflagte (men meget gode) klæder, der skal omsyes til sommerklæder for ham, ligeså en hel hoben slips, som han og Olaf har delt mellem sig og hvoraf Assi idag lå pyntet med det, han havde fundet mest tiltalende. De øvrige derborte er friske, og jeg vil håbe, at mit næste ugebrev kan bringe eder en håbefuld bulletin også om Assis rekonvalescents.

Iforgårs, søndag, i det mest strålende sommervejr sejlede jeg for en liden vesta-blägt sammen med Olaf, Dødød og mine 2 piger i Valkyrien til Tahus på Bolsøen, hvor vi på grund af vindens flauhed imidlertid kom for sent til at nå kirken. Så spiste vi af medbragt spegekjød og af Karens melkebunke, drak kaffe, gik lidt om på øen, og tiltrådte hjemrejsen omtr, kl, 4 1/2, sejlede for vestavind op til Lergravik, derfra for en stryker af liavind til Fugelsetnes og derfra for søndenvind til byen, som vi nåede først henved 7.

Det er alt hvad jeg i ugens løb har turets, når undtages min (og skolens) deltagelse i 17de mai-prosesjonen, hvori vi (Latinskolen – uden latin) havde den ære at danne 1ste pelation. Fra sygehuset barst det den vanlige kurs op over Olsneedbakken til Rådstuen, hvis trappe bestegs af H.Thiis-Møller, der forklarede, at han kl.1 den samme dag (af hvem?) havde fået det opdrag at tale for dagen - Det første, jeg gjorde, var naturligvis at protestere, men da vedkommende trængte så hårdt ind på mig, lovede jeg at udbringe de reglementerede hurraer for dagen. Så talte han da lidt om revolutionen som grundlægger af vor grundlov, om al den kvejte, sej, brosme o.s.v., der ikke blev opfisket ved vore kyster, om menglende oplysning, bevist derved, at regjeringen ikke arbejdede for en jernbane til Molde og for (antydningsis) fiskedirektørposten i H.T.Ms hænder, og udbragte 3x3 for - fædreland & frihed. Ja vi elsker.
Så besteg N.T.Møller taletrappen, udbragte 3x3 for den norske (ikke den svenske) konge. Gud sign vor konge god. Så besteg H.T.Møller taletrappen og sagde nogle ord for storthinget. 3x3. (Norges bedste, værn og fæste). Så til sit, dog myldrede det til langt på nat i gaderne. Skolens tog opløstes på legepladsen efter nogle ord af mig og et Leve skolen. Ja leve også i og alle eders kjære.

Eders A.Brinchmann

Pene opgaver i norsk!

Event-Misc:
Krnia, 2. juni 89.

Kj. Chr.!

Alt vel her. Skal iaften til Brekkes ianl. forlovelsesdag (10 år). Knud gav Hanna guldkjæde og 80 kr., foruden blomster.

Du ser vel selv i bladene om nedsættelsen i fragten til Havre. Nu er det naturligvis indbydende for dig at reise på 2den plads; jeg ved ikke (men skal undersøge) om der er nogen moderation på secunda 1ste. Jeg har idag skr. til Cohin, ang. ophold i England; muligens er han i Paris nu, og da beder jeg ham opgive os, om muligt, billigt logis der. Du kjender vel den lille røde - håndbog for Skandinaver i Paris - (1 kr.); den er bra og overskuelig. Jeg agter skrive til Bureau Scandinave, Rue Erammont 20, hvor man opgiver os billigt logis. Eller kanske du alt har skrevet.
Tur og retur 2den pl. 75 kr. er jo visst biligt; det er noget for dig, men jeg kan jo ikke tage 2. og ret., da jeg blir længer end 6 uger, som billetten varer. Håber fremdeles at kunne reise 5te juli; er ikke aldeles sikker, før om et par dage. Af avisen ser jeg, man også kan reise over Antwerpen; det er nok billigere, tror jeg, men vel neppe at foretrække.

Henny og Hanna reiser sandsynl. 17de juni. Sophus compagnon i firmaet. Giftes til høsten. Deiligt veir. Et par nætters regn. Henny hilser. Hils E. og Hj.s.

Din heng. br. L.
I hast!

Event-Misc:
1 uke. 20 juni 89.

Kj. C.!

Igår fik jeg tilf. vide, at turen herfra den 15.juli er forandret til den 19de, med returafrejse fra Havre ca.25 juli. Saugerne reiser den 19de og returnerer med afreise fra H. 4de aug.; begge disse gange er fuldtegnet. Du kan altså kun returnere fra H. 25de juli, såsom 4de aug. er optaget. På denne måde synes jeg, du blir bundet. Kan du nu ikke gå over til mit forslag at reise med på mellem dæksplads uden retur; så kan returnere, hvorfra og når du vil. Jeg og flere med mig er enige i, at 2den plads er ikke så hyggelig på en fornøyelsestur; vi reiser jo for fornøyelsen, men det er tvivlsom torn. at være udestængt fra hyggeligt seldkab. Heller da være 2 dage mindre i P.; vi kan jo let få det meget hyggeligt på nedreisen på 1ste plads. Jeg tager ikke returbillet; for mig er det altså ikke tale om at reide på 2den og kun spare 14 kr. Svar nu snarest herpå. Husk på 3 dage ombord; de kan bli hyggelige på 1ste, uhygg. på 2den.

Henny og Hanna ifølge telegram vel og lykkeligt ankomne til Molde. Alt vel her og der. Examenssjau. Collin har skrevet til sit (og Knuds) hôtel Cisneille; det ligger sundt; svarer ikke Henry, før Collins svar. Svar strax. Vi må kjøbe billetter. Hilsner.

Din L.

Hastesak.

Event-Misc:
Molde, 25 juni 89.

Mine kjære børn!

Da Hanna idag skriver til Knud, sender jeg mit brev direkte til dig, Ludvig, der da forhåbentlig godhedsfuldt skikker det videre til Christopher. Forrige tirsdag skrev jeg ikke, dels fordi jeg var optagen af den her da hospiterende expeditionschef Knudsen og hans idéer til middel- og folkeskolens sammenslutning, og dels fordi jeg vidste, at Hannas og Hennys hjemkomst – ugens glansnummer – vilde blive telegrafisk meddelte. Dette sidste fik jo rigtignok ikke du, Christopher, godt af – ialdfald kunde jeg ikke vide det – men da jeg udenfor hint stof ikke havde noget til meddelelse særlig egnet, lod jeg som sagt en brevdag passere.
Før jeg går videre, vil jeg da ikke glemme at takke for Chrs brev af 10de og Ludvigs at 20de, begge gudskelov glædelige; ligså iler jeg med at berette, at sundhedstilstanden her er god, navnlig er alle de 10 små i bedste velgående, når bortses fra lidt levninger af Kristiania-hoste hos Sofie & A. Brekke samt lidt rødt i det hvide af øjnene hos sidstnævnte; men begge disse to ulemper er efter min mening uden nogen betydning og hindrer ialdfald ikke, at de fra morra til kvæld deltager i det ved sommervejret nødvendiggjorte friluftsliv.

Den 3die lille hovedstadsgjæst glæder sig ved en fuldstændig sundhed, der har fået sit præg i hele hans habitus, der vidner om legemligt og sjeleligt velbefindende. Han har også i eftmdg. (ligesom de tidligere dage) været på visit hos farfar og afbrød mig netop som jeg havde skrevet en 5 – 6 linjer af brevet; andres afbrydelse havde ikke været efter mit sind, men når han med smilende ansigt strækker de små buttede arme til mig, kan jeg ikke modstå. Han har alt fra første stund taget mig med storm, og jeg kan ikke se andet end, at kjærligheden er gjensidig, ialdfald går han ikke gjerne fra mig til nogen anden, end ikke til sin mama. Hans yndlingsbeskjæftigelse hos mig er dels at gynge på mine arme eller knæ, dels at ride på gyngehesten, men fornemlig at smile til billederne på veggen og at spille piano.
Kortsagt han sætter alt i bevegelse, når han kommer her, især da han i alm. er ledsaget af en hel eskorte af kusiner, af hvilke navnlig Dødød gjør fordring på at være hans patronesse. Det er et dejligt og elskeligt barn, det er vist, og kommer han til på alle sine livsstadier at vise sig sådan som på det første, så vil han vedblive at være forældres og alle sines glæde og stolthed. Han har nu også godt logis her, hvor intet vil mangle ham af nødtørft, komfort og kjærlighed.
Jeg hilste flygtig på ham midnat mellem 18de og 19de, da han på mamas arm blev presenteret for mig på Jonas Lies dæk, men jeg havde dengang så mange andre både levende og døde collies at tage vare på, at jeg ikke kunde offre ham nogen længere opmerksomhed; men strax dagen efter kom han ind og fra første stund af blev vi gode venner. Henny er bleven endel smekrere og vel også blegere end da jeg senest så hende som vertinde i eget hjem, men efter eget sigende er hun all right. Fuldt så patent er jo ikke Hanna, der af og til har små mindelse om nødvendigheden af at være forsigtig i bevægelse og spise – maven har ikke været ganske villig -, men i det store taget må jo også hun siges at være merkværdig efter hvad hun siden vort sidste samvær har gjennemgået. Hun er ialfald ikke mager og ikke bleg. Hun med sine bor på kvisten, hvor da også Knud vil få sit habitaculum. Bådene benyttes (sågodtsom) hver dag, dels af små, dels af store.
Ex. gr.: Igår fmdg. var Assierne Hansen & Brekke samt Visse og Sossi under bedstefars auspicier en sejltur til Gjertøen (hvor plukkedes bær & blomster); om eftmdg. var alle 3 søstre med alle sine 9 i 2 både (remige alterius Carolo) en kaffetur til Sæterøen. I fmdg. igjen var Hanna med sine samt Visse, Inga & Alexr Hansen, gubernatore me, en sejltur til Gjertøen. Således tilbringes en stor del af dagen på søen for afdelingen Brekke, mens Henny, som rimeligt er, foretrækker Aspelunden, hvor hun er omgiven af alt sit. I kvæld kl.7 skal efter motion af fru Smeth & Filippa Temple tiltrædes en kaffetur til Varden, hvori Hanna, uvist Ragnhild og vist ikke Louise vil deltage. Rejsen hid havde jo, hvad vejr og alle andre ydre omstændigheder angår, været superlativt prægtig uden udrasninger og uden søsyge. Kun mødrenes nattesøvn havde været tarvelig.

Er lykken god, skriver jeg end engang før eders pariserfærd, - hvis ikke skriftfæster jeg her, forhåbentlig til overflod, mine hjærteligste ønsker om alt godt på rejsen. Vær forsigtig, benyt alle anledninger på det bedste, og bind eder ikke på forhånd for sterkt til steder og tider. Tag alt som det falder og send engang en brevlap om lykkelig fremkomst (og adresse, hvis den vil kunne benyttes). Gud være med eder og Knud og Erika og alle kjære.

Eders trofaste fader A.Br

Event-Misc:
Monsieur Chr Collin
Modum bad
Norvège

Paris 25 juin 1889

Monsieur
Nous purrions garder à vos amis deux chambres aussi près l’une de l’autre que possible au 4ème ou 5 ème étage. Le prix serait de 2 f.50 à 3 f. par jour. Mais je vous prie de nous faire savoir exactement le jour de l’arrivée de vos amis à l’hôtel afin que nous puissions conserver le chambres avec certitude.
Agriez je vous prie Monsieur l’expression de nos meilleurs sentiment.
Loiseau R

Betyr ca. dette:

...Vi kan holde vennene dine to rom så nær hverandre som mulig i fjerde eller femte etasje. Prisen vil være 2 f.50 til 3 f. per dag. Men gi oss beskjed nøyaktig den dagen vennene dine ankommer hotellet, slik at vi kan holde rommene helt sikkert.

-

Lørdag (anmerkning: 29.juni)

Har endnu intet hørt fra Collin som svar fra hôtel Corneille. Får jeg ikke svar 1 dag før vi reiser, skriver jeg og bestiller værelser i hôtel de Londres. Du er (?). Du kommer vel her fredag kl.12 med toget? Jeg kjøber 400 fr. til dig. Ellers alt vel. Knud og jeg har examen for og eftm. middag. Hils alle.

Din L.

Stakkels P.O. Schjøtt om dagen.

Event-Misc:
Molde 16.1.90

Kjære Kristoffer.

Tak for dit brev, Nu kan jeg ikke rigtig huske mit eget. Det er mig ikke rigtig klart. Nærmest tror jeg, du må ha misforståt mig grundig. Jeg har udladt mig om en del folk, der fra viliens eller evnens eller både viliens ov evnens sider er umulige. Det ser ud, som om du mener, jeg skulde indebefatte dig blandt disse! Hvorledes kan du da tiltro mig en slig mangel på forståelse af dig, og atpå det en slig uforskammet opførsel som at sie det op i øinene på dig, selv om jeg mente det, - sie det i slige ordelag! Og desuden: skriver man lange, indgående breve til folk, som man anser umulige? ikke jeg ialfald, ja det kunde ikke falde mig ind at spendere et ord på slige, det måtte da være særlig æggende omstændigheder. Jeg husker som sagt ikke ordene i mot brev, men sandelig, meningen i dette punkt er den simple, at – ja jeg skriver i hasten fælt ugrammatisk, - jeg i en samtale med dig om bogen og folks stilling til bogen har berørt en slags folk, som jeg da har karakterisert. ER der noget at sie på det?
Så opholder du dig over ordet - selvfølgelig - og finder det - fanatisk. Der har du ikke været nøiagtig. Jeg har ikke afskåret diskussionen med dig; thi der står mere end selvfølgelig (at det er selvfølgelig latinens og tyskens dativ, som har git dig de 3 ... i permen); der står mere, sier jeg; der er nemlig også et argument, det eneste, jeg vidste, men rigtignok efter min mening fuldt bevisende: Min sammenstillen i brevet af de tre - netop i logisk henseende - ensartede exempler; husk, hva jeg sier: for mig gjaldt de tre exempler som en matematisk bindende bevisrække, og da er ordet - selvfølgelig - kun det samme som altså, quod erat demonstrandum ell. lign.
Det andet sted, hvor - selvfølgelig - står brugt, er kun en gjentagelse af det første.

Jeg må rent ud bekjende, jeg forstår ikke dette om at jeg er hidsig på det med grammatikken min eller at jeg er så fanatisk; jeg forstår ikke en gang, hvad du mener. Er det det, at jeg gjerne vil ha den indført, eller er det det, at jeg har præcisert min tanke i bogen gjennem tydelig talende exempler, istedenfor at gjemme den bort i tvetydigheder, hvorigjennem jeg lettere kanske kunne - lure - den ind på folk? Du kan stole på, at jeg har tat under rolig overveielse alt hva du har skrevet, og læst det brev flere gange op igjen, men jeg forstår fremdeles ikke, hvorledes jeg er fanatisk her, eller hvorledes jeg skulde være, når jeg silde ha frem en så fuldstændig ny tanke, uden at bli kaldt fanatisk ligeså let som her af dig. Derimod tror jeg, at du ikke har været - ganske - rolig, da du skrev, hvilket jeg forresten mere end undskylder i betragtning af den misforståelse, jeg ovenfor påpeget: du sier f. ex. at det vist bare er mig og de af mig opdragne holdelærere, som finder den nuværende grammatiktilstand utålelig. Er ikke det lidt flot sagt? Hverken kan du jo - vide - noget bestemt om det, og du står samtidig udenvidere en streg over hva jeg formodentlig har yttret i den retning. Husk dig forresten om! hva sa ikke Flo i den V. U. artikel om grammatikunderv. om de nuværende lærebøgers umulighed? og sa han det som kun sin individuelle smag? Jeg har fra mange hold hørt lignende udtalelser, og jævnlig ikke som en individuell smag, men som om de klager i manges navn.

Det var nærmest for at fjerne den ulykkelige misforståelse, at jeg skulde ha opkastet mig til dommer og fældet en - sådan - dom over dig, at jeg skrev iaften. (At jeg mener du - på det ene punkt - dativen var hildet, er en ganske anden sag; men du store min, hvor ofte har jeg ikke grebet mig selv og vil komme til at gribe mig i lignende, og da lyder dommen akkurat ligedan over mig: jeg var - selvfølgelig - hildet – har du virkelig misforstået mig, som om jeg undtar mig selv som den der ikke kan vise mig hildet? med hvilken lyst har jeg ikke mengen gang svunget svøken over mig selv og mine hildetheder!)

Du har ret: det er en ubekvem sag med at skrive. Får slutte her. Venligte hilsener.

Din hengivne Karl.

.
Molde 17.1.90.

Kjære Kristoffer.

Mange tak for dit brev.
Tillad mig følgende bemerkninger til det. Min bog - som skolebog - sier du. Ja det kommer an på hvilke alternativer du stiller: mine eller Hofgård, min i fra dit standpunkt, men ej kan med bedste vilie ikke se (ja tro nu ikke, kjære Kristoffer, at jeg skriver dette for at udøve noget pres på dig; jeg hadde hellerikke villet skrive, overhovedet skrive til en fremmed, men med dig, og endda mere fordi du er et tænkende menneske, kan jeg ikke lade en uklarhed stå uopgjort) altså: jeg kan umulig tænke mig, at du, fra det standpunkt, som jo er enighed, fuldstændig enighed med mig i principet, kan, enten det så var i en anmeldelse, eller i din stemmegivning, når spørgsmålet: indførelse af min eller bibeholdelse af Hofgårds foreligger, eller endnu mere, spørgsmålet om overhovedet, nogen af lærerne kan - nogen nye lærebøger at foreslå – jeg kan ikke tænke mig, sier jeg, at du skulde til det første spørgsmål svare: Hofgård, til det andet: ingen nye lærebøger. Thi er du - fuldstændig enig i principet - så er du fuldstændig uenig i Hofgaards princip; og at bogens (H.s) princip ikke blot kommer tilsyne i definitionerne, men gjør sig gjældende i så mangfoldige ting i den hele udførelse, har du dog vel set – det var jo desuden en selvfølge.

Men, sier du, udførelsen af mit princip i min bog. Nu vel, jeg må foreløbig holde mig til de indvendinger du selv anfører – uden dog at kunne gjennemgå dem helt.
De tre første indskrænker sig til tre – exempler! for nogle exemplers skyld at modsætte sig en bogs brug i skolen! i al verden, stryg de exempler, du ikke liker! Jeg må dog få lov til at dvæle ved et af dem, det midterste. Har du læst med nøiagtighed exempelrækken på vedkommende sted? jeg tror det ikke, og derfor, så står det for mig, er selv du blevet et bytte for fordom. Exemplerne er valgt med flid, og valgt med flid netop i den orden, men det er det sidste af dem, det der gjør vedkommende exempelrække til en bevisrække, - du har overseet: det forslag tiltaler mig ikke. Du indrømmer da vel, at mig i dette sidste er objekt; men da er mig med logisk nødvendighed (grammatikken er ikke logik, men der må være ligik i grammatikken, som i alt hvad vi mennesker, gjør eller tænker) objekt også i det forslag smager mig ikke, og videre i æblerne smagte ham godt; de er netop sat så hårdt ved siden af hverandre disse har du smagt disse æbler og æblerne smagte ham godt for at få tydelig udtalt, at den forskjellige betydning af smagte i de to exempler intet har med ordets grammatiske rolle at skaffe. Det ufordærvede menneske,): et menneske, der ikke har fåt sin sunde sans for sit eget sprogs grammatik fordærvet ved græsk-latin, vil selvfølgelig ikke stødes ved disse exempler, men kun folk, som, i høiere eller mindre grad, er hildet, ikke kan se klart på sit eget sprog for de latinske-græske briller, der fra først af er bleven holdt for deres øine, mellem disse og den klare virkelighed udenom dem. Det er jo selvfølgelig kun latinen – og tyskens - dativ, som har git dig de tre ... i pennen.

Selvfølgelig er ikke dette sagt til din forkleinelse. Det er jo noget splinternyt, dette, ikke at tænke latinsk-græsk om grammatik – end jeg selv da! hvorlænge slæbte ikke jeg på denne vor fælles fædrenearv! – Jeg kunde besvare de to andre af disse tre første indvendinger, men for vidløftigt her – heller engang kanske mundtligt.

Så kommer en indvending mod perfektum som fortid. At lære om fullendt tid ligger efter min mening altfor høit for middelskolen. Nutid, fortid og fremtid er menneskenes umiddelbare tidsforestilling, og den tanke de forbinder med disse er: det som sker nu (ikke også: det som er sket nu, hvilket for det barnlige sind ialfald vil stå som en paradox: så er det jo fordi da jo, vil barnet sie det er jo kommet ud i fortiden da!), det som ikke sker længer, og det som endnu ikke er begyndt at ske.
Hvad jeg har sagt om den, ja kanske det kunde vært udtrykt anderledes, men som sagt, det er jo en småting – du kan stryge den eller rette den: attribut til prædikatet. Hvad er nu resultatet af denne gjennemgåelse? Jo, du finder en del exemple henført under en gal eller tildels gal kategori. Og så er der et par punkter i periferien, du ikke er enig i. Men si mig: finder du eller venter du at finde, nogen bog, hvor læren og endsige lærens anvendelse på ethvert punkt er efter dit hode?
Men nu er det jo det merkelige, at hvad du i det brev har anført, ikke engang gjælder læren, men kun dens anvendelse. hvis det nu hadde vært lærens anvendelse hele veien eller mesteparten af veien så kunde det jo være så sin sag; men udgjør disse ting du har nævnt dengang og de - flere ting - du sier, du endnu kunde nævne, udgjør de en så betydelig del af den anvendelse, der forøvrigt er gjort af læren i bogens 48 sider, at du for den sags skyld må stemme mod den og for Hofgård, hvis du for det første jo må forkaste, og, som jeg tror du må se, da også denne læres anvendelse på, ja mon ikke det blir langt flere punkter end de tilsvarende hos mig? Mon det ikke blir langt mere kort og godt, at springe ove, - cirkle ind - hos ham end hos mig? Ikke engang jeg selv har nogen sinde kunnet huse en sådan tanke, at et første forsøg i en ny ånd skulde i et og alt gi den for alle tider fast slåede form for dette nye, men jeg har rigtignok samtidig tænkt, at, hvis da som anført ikke forholdet mellem galt og rigtigt var så rent urimeligt, vilde det eneste rette være, når man var enig i hovedsagen og ønsket principet fremgang og enkelthederne prøvede, da at la dem bli denne prøvelse tildel (x se anmerkn.) på den eneste mulige måde, nemlig ved at indføre den i skolen og cirkle ind, hvad man fandt galt, derimod notere op, hvad rigtig man fandt at kunde foreslå isteden og i sin tid indsende dette til forfatteren (efter cirkulære fra denne).

Og så en ting til. Gad vide om ikke disse skrupler kommer af, at man læser det nye med en uvilkårlig tifold skjærpet kritik? Sjelden falder det folk ind at tænke så nøie over det tilvante. Men du, et sandhedens menneske, end om du vilde gjøre mig den tjeneste at ta for dig Hofgårs og læse den, men lære og lærens anvendelse, igjennem men den samme hårfine nøiagtighed som min! min hvad du da vilde finde? i fald du gjør det, noter regnskabet med hver af dets poster.

Anmeldelsen i Dagbl. var vist af Nordby. dine indvændinger tillægger han selv ingen væsentl. betydn.; den stærkeste af dem, den om den mindre fyldestgjørende definition af prædikatet, kommer af, at han ikke har læst nøiagtig nok efter i bogen.

Jeg håber, jeg har udtrykt mig klart nok til at du ikke sidder igjen med nogen mistanke om pres. At din stilling til bogen, hvis den var fuldt opgjort, var en skuffelse for mig, er en selvfølge, men dette indgående brev har kun med præmisserne at gjøre, de udtalte og de tænkelige.

Hils Erika.

Din heng. Karl.

(x) anmerkning:
Glem dog forresten ikke af, at denne bog, forskjellig fra andre bøger, er prøvet, hver stavelse af den, i 3 år, og ikke blot af mig selv, men også af frk.Bentzen, et menneske der forener vidt, klart syn, logisk skarphed, opfindsomhed, fordomfrihed og ubestikkelig sandhed, og af hende netop i skolens første trin. Også frk.Sang, hendes vikar, har sluttet sig helt til bogen og underviser efter den.
For 2 1/2 år siden, da frk.B. på en visit hos Knudsen erklærte ikke længer at kunne undervise efter Hofg. efterat være bleven bekjendt med min og spurgte ham om han hadde noget imod, at hun gik frem efter den, og ikke lod eleverne kjøbe nogen anden gramm., svarte han, at hun gjerne kunde få undervise efter den (han kjendte den også tildels, jeg hadde sendt den til ham til gjennemsyn, og vel at merke, den stod langt tilbage da for sit nuværende jeg) kan derfor ikke tvile på, at han svarer bejaende på lærerrådets spørgsmål om at få den indført allerede nu - med de har vel juleferier og infuenza dernede.

Event-Misc:
Molde 25 febr. 1890.

Mine kjære børn!

I den sidste tid har jeg i almindelighed brugt onsdag til at skrive mine breve til eder på; når jeg i dag begynder allerede tirsdag, så er det ikke fordi jeg overvældes således af det foreliggede stofs mængde, at jeg ikke vilde blive færdig, om jeg brugte kun morgendagen; men da jeg under mine spadserture på gulvet efter middagshvilen fandt, at jeg itet bedre havde at tage mig til, mens jeg ventede på posten fra det på havnen allerede ankomne skib, har jeg, som i ser, gjort en begyndelse – for at bruge en af Birkelands fraser.

Jeg har at takke for 3 kjære breve, et fra Christopher af 16de, 1 fra Hanna af 18de og et fra Sossi af 17de, 18de og 19de. Jeg fik dem netop i middagsstunden tilbage efter cirkulationen, idet både R. & L. kom her på besøg medbringende brevene, der da har været dem som mig en kjær lekture, navnlig på grund af de gode tidender, de bragte om eders sundhedstilstand.
Mens R. & L. sad her, slog de sig sammen om at kjøbe 1/2 kalv, der blev falbudt på mit kjøkken og som jeg selv ikke havde brug for, da jeg nylig har havt både kalvesteg og –frikassé. Dessuden havde jeg tidligere i dag kjøbt et ualmindelig smukt renslår, renskåren steg, 2 ... à 0.20 pr. ..., og som var så stort, at jeg delte det i 3 og lod R & L. få hver sin part; det ble solgt af en fin, der forklarede, at han i 4 år har hav trener til slagt gående på Melsætere. Pudsigt, at jeg herom itet før havde hørt; men det kan også gjerne være, at jeg misforstod manden, da han ikke var det norske sprog helt mægtig.

Jeg ser af dit brev, Chr., at du fremdeles fortsætter med det store antal (41) ugl. undervisnigstimer; er dette nødvendig for din økonomiske existence, så kan det jo undskyldes; men kan du undvære indtægter af et så anstrengt arbejde, så vilde det upåtvivlelig være meget fornuftigere, om du i tide sparede på de kræfter, der så let opslides under lærergjerningen, især når den tages så kraftig, som jeg ved at både du og Ludvig og Knud gjør.
Apropos! hva - Knud - angår ikke som lærer, men som skrifttegn for K.Brekkes fornavn, så lad mig engang få vide, om han kalder sig Knud eller Knut, mens han nok selv skriver sig Knut (ialfald liger slutningsbogstaven i de epistler, jeg har havt fra ham, mest t). Dette til observationn for Hanna i næste brev.
Du, Chr., skriver videre om - foresvarsfeberen - og jeg kan ikke egentlig sige andet end at jeg i det væsentlige er enig med dig; ialfald vilde jeg helst ønske at denne feber måtte blive ligeså langvarig som den nu er hurtig, og at de år om andet sammenhobede millioner henlagdes til en sparepenge i nødens stund i stedet for til anskaffelsen af 1 (ét) – lidet – krigsskib, der inden et decennium vilde vise sig ubrugbart. Nu er det jo vistnok så, at man ikke kan afværge en findes angreb bare ved mynt, men ka man heller ikke værge sig bare med en liden filleskude, så kunde millionerne være så gode at tage til alt det andet, som krigsforsvaret kræver, ikke mindst til i nødens stund at leje sig et forsvarlig stort antal tidsmæssige krigsskibe hos en eller flere af de stormagter, som eventuelt kom til at være vore venner; thi – skulde de alle sanke sold på os, så gjorde vi vel endnu mindre med 1 skude.

Mend jeg har skrevet dette, har jeg havt besøg først af Assi, dernæst af Visse, der endnu er her og sidder foran min pult. Den konversation, som de af og til har lagt beslag på, har vel hist og her sat sine mærker i min brevstil.

Chr. fortsætter videre med sine råd til mig i anledn. af fosigtighed ligeoverfor influenza; kjærest er mig disse råd som beviser på, at min helbreds eller rettere sagt mit livs bevarelse ligger dig på hjærte. Og jeg skal nok også efter evne følge dine råd, om jeg får brug for dem, ikke så meget fordi livet nu længere har stor interesse for mig selv, som fordi det er et middel til at skaffe R. og Louise små bidrag til deres tilværelse.

Af samme grund har jeg endnu ikke kunnet fatte definitiv beslutning om at gjennemføre min engang for alvor påtænkte plan om at søge afsked til sommeren; thi derved vilde jeg jo ganske berøve min evne til at understøtte hende, thi under et par tusinde kroner kan jeg med mine gammelmands livsvaner nu ikke klare mig. Dog derom senere, når tiden nærmer sig.

I eftmdg. er byens fædre under storstyggens præsidium sorsamlede for at fælde endelig dom om m husforvisning, en beslutnig, hvorpå da den skoletilintetngjørende overbestyrelse naturligvis med sjelefryd strør sand. De kraftige protester, jeg har nedlagt både i forstanderskab, til deptmt. og til kommunebestyrelsen, har da den af opblæsthed revnefærdige styggen besvaret bare med de simpleste uartigheder, således at han f.ex. bare benævner mig - A.Brinchmann - uden titel foran, endsige noget - hr. Og så de daglige fornærmelser på skolen i ord og miner, så at han f.ex. ikke går af vejen for mig i en dør, hvori jeg skal passere hans der opplantede labansskikkelse, og i så mangt andet, som jeg ikke vilde blive færdig med at detaljere. Siden han kom ind i formdskt. og, for at virke for grundejernes underordning under lejerne, blev gjort til ordfører, endvidere som sådan fik sat igjennem sit valg til valgmand, og lagrettesmand o.s.v, er hans hovmod, allerede før utålelig, nu blevet ubeskrivelig; merkeligst er det, at såmange mænd, der i sit hjærte vitterlig er hands antagonister, kan nedlade sig til at bruge en sådan rambuk. Nu har han da fåt også sin onkel Krigsen ind i skolens forstanderskab og suppelant til forligelseskommissær, 2 hverv, der ligger ham fjernere end, snart sagt, nogen.

Du, Hanna, skriver da mest om barna, det for mig kjæreste stof, og endda beder du ligesom om undskyldning for, at du fylder brevet dermed; vær både du og alle mine andre børn forvissede om, at jeg intet kjærere læser end, at i selv og de velsignede små lecer vel og at de sidste gjør daglige fremskridt hver på sine stadier.

Hos R. er det nu nokså bra, thi jeg regner ikke sådanne småtterier som, at Assi har en byld på knæet og Dødød en do på fingeren; det sidste ialfald i går vel snart over, mens Assis byld rigtig har holdt sig længe trods anvendt lægehjælp.

Louises børn er friske, men hun selv har i flere dage været sjaber, især inat; naturligvis influenza, siger R., der har optaget dette ord som navn på ethvert ildebefindende. I går og i dag var dog L. ude og gikk tur, og erklærede ikke at lide af andet end mathed.

Du, Hanna, må da bringe Sofie min kjærligste tak for hendes stræv med at skrive det ligeså lange som i kalligrafisk og stilistisk henseende meget respektable 6 1/2 åringsbrev. Går hun frem, som hun har begyndt, og det vil vi håbe, så kan det blive til noget.

I morgen skal altså Assi have sin 5te geburtsdag med selskab og alskens herlighed; ja Gud bevare også ham for eder og os andre!
I går havde Inga sit på grund af tidligere sygdomsforfald opsatte geburtsdagslag på 14 småpiger og de 2 fættere, hvilke sidste kom til aftens på chokolade. Også Ragnhild var der da som festarrangeuse, hun ledede langedansen, spillede for børnene o.s.v. Trygve var i førstningen meget retiré, men efter fætternes ankomst tøede isen.

(Fortsat den 26de)
Jeg har i dag ikke syderligt at tilføje; sundhedstilstanden er uforandret også i den henseende, at Louise fremdeles er oppe og ude.
Inat og i dag har vi havt snekave, hvoraf der ser du til at ville komme mer, så at postskibene, også det, der skal bringe dette brev, vil blive forsinkede.

Den netop modtagne dagens - Budstikke - bringer da den ikke uforudseede tidende, at kommunebestyrelsen i går vedtog formandskabets forslag om kjøb af fru L’s gård til rektorbolig og om anbringelse af både middelskole og folkeskole i førstnævntes nuværende lokaler – alt fra sommeren af.

Ved middagsbordet i dag udbragte jeg i en for anledningen særskilt rekvireret dram (til fisken) en højtidelig skål for geburtsdagshelten; Olaf og Assi viste sin tilslutning ved ikke at rejse sig. Med de kjærligste hilsener til store og små.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

-

Louise og Hennys vedlegg:

Intet nyt her, Henny forkjølet. Gamle Brekke ligger syg på sygehus i Throndhjem; forhåbentligtvis for at blive bedre end hidtil. Hils alle.

Eders L og H.

Education:
Fra slutten av september 1890 til august 1891 oppholdt han seg i Tyskland, og delvis i Østerrike, for å oppnå praktisk språkferdighet, i hvilket øyemed han som bidrag hadde et offentlig lærerstipendium.

De første 9 månedene var han i Berlin, hvor han i 2 semestre som immatrikulert student ved Berlins universitet hørte forelesninger, vesentlig i tysk litteraturhistorie. Samtidig studerte han litt musikk ved - Sternsches Conservatorium für Musik.

Senere oppholdt han seg 1 måned i Riesengebirge, og foretok derfra en rundreise til Wien, Budapest, Fiume, Triest, Venezia og Praha.

Event-Misc:
Molde 8/9 1890

Til mine kjære børn!

Idag modtog jeg Hannas strålende hjemkommerbrev af 4de ds, og et par dage tidligere Chrs ligeså kjære brev af 2den, - for dem begge bringes herved kjærligst tak. Hannas er jo helt igjennem superlativt godt; Chr melder om mathed i venstre arm, - en ulempe, som jeg vil håbe intet har at betyde.

Her på Molde er da indtrådt den store begivenhed, at Karl har fået og iforgårs tiltrådt son klasselærerpost i Trhjem; det bliver smalhans, og når jeg tænker på, at jeg i hans alder allerede havde været 3 år rektor, så må man nok sige, at tiderne forandrer sig. Vanskeligt blir det for dem at slå sig igjennem deroppe med den gage, men – noget er dog bedre end intet. lørdag – som sagt – drog han afsted og har allerede idag formodentlig holdt sin indtrædelse på skolen. Louise stakkel er formelig bleven et andet menneske, siden beskikkelsen kom – lettere og lysere og gladere; bare hun ikke bliver altfor meget skuttet i sine forhåbninger om udkomme; hun beregnner ialfald ikke tilstrækkelig, hvor meget hun taber ved at komme bort fra Ragnhild, der har været hende en ubeskrivelig stor støtte her; hun skal nu vedblive at bo på Fugelset til nærmere ordre. Første nat lå R. hos hende, så meget mere som det dagen efter var Trygves (4de) geburtsdag; strax igårmorges kom da hele familien til byen og blev her til sent.

Lørdag var jeg i B.M.Widths 80de-fødselsdags-lag, hvor efter den af amtmanden udbragte skål blev sungen vedlagte sang, hvortil jeg fik en skål, som jeg besvarede med en do for fruen. Splendid druer (med champagne) og whist med Astrup, amtmanden og Pål, der var kommen hid et par dage før og er ganz und gar uforandret; mens jeg idag spiste middag, var han her på afskedsvisit for at rejse ind til Kviltorp, hvor ha skulde dinere.

Hos R. er alt vel på det nær, at Olaf er kommanderet til sengs for et par dage på grund af en hævelse i testiklerne pådragen (sandsynligvis) ved uforsigtighed under badning; han har ikke trods mine idelige påbud kunnet lære sig til at holde benene sammen, når han med Visse foran springer i vandet. Desuden skal han bruge bind og blyvand; lægen (Hornemann) håber, at det vil gå over uden mén for fremtiden.

Uden endnu at have fået nogen egentlig skolearbejde undtagen det, der volder mig af den endnu ugreje lige timetabel, er jeg travlt syselsat om dagen, tilkaldt til overvejelser af alle slags – snart af forstanderskab, snart af byggekomité, snart at murer, smeder, maler, o.s.v., så at jeg idag ikke har siddet just så meget.
Desuden har jeg havt en hel del visiter: Grøgård, Pål, Schøye (sorenskriver, her i jury nu), Sørensen på Harø – og flere foruden den daglige Ragnhild og hendes børn, der nu gjennem et brud i havegjærdet har en benveg til mig og benytter den altsom oftest, både til poteter og til sennep og til glas og til sengklæder m.m.

Her blev jeg atter afbrudt og klokken slår strax 7; lev vel da alle mine kjære og modtager de kjærligste hilsener hjemmefra.

Eders trofaste fader A.Brinchmann.

Event-Misc:
Molde 21 jan 1892.

Kjære Christopher!

Tak for dit igår modtagne kjære brev af 17de med dets kjærlige hilsener og gode ønsker – for øvrigt ligeså fattigt på private meddelelser som rigt på for mig værdifulde bemærkninger til mine - grundtræk. Med benyttelse af dine gåde råd og vink har jeg netop sendt Knud en afskrift til revisjon og annotationer, inden jeg skikker den til samlaget. Jeg må være enig med dig i at anse det næsten for - komisk - at du af den grund holder dig tilbage fra indmeldelse, at du frygter K. Knudsensk overtag; en sådan frygt burde efter min mening netop virke i modsat retning for at øge modstandernes styrke – og det måske helst på 1ste stadium. Dog derom kan bedre dømmes af en, som står virksomheden nærmere og har anledning til at kige bag kulisserne.
Jeg sender dig u atter en afskrift, for at du af den kan se indflydelsen af dine bemerkninger.

I §1 har jeg, som du ser, strøget - og forståes - uagtet jeg efter den af dig coterede passus i §6 ikke er synderlig bange for misforståelse; men ordene kan jo godt undværes.

De overflødige, vildledende, konsonantforbindelse har jeg efter dig beriget med ph, th og ch, også med dt; endnu er måske din serie ikke udtømt, men jeg har sat til - muligens flere. Blødt R - fandt jeg vel nok selv uheldigt, men jeg troede det forståeligt; slige videnskabelige fonetiknavn som - stemmeløs palatalspirant - o.l. har jeg ikke villet befatte mig med.

Ved exempelet i §2 har jeg henvist til §3. Diftongen ... har jeg, som du vel har seet, i mange år skrevet ej istdf. ei; begge dele har sine ulemper, men for en orthofon går det ikke an at skrive simpelthen ei, der jo kan læses som to selvstændige vokaler (cfr. Genitio af deus contra deig); efterat have strøget i §4 foreslået en ny betegnelse for diftonger - Betonede stavelser - må naturligvis rettes til - Korte b.s. - Korte - er udeblevet ved en inkurie; idetheletaget er mine - grundtræk - i redaktionen et hastverksarbejde, omend principerne er grundig gjennemtænkte. Endog før jeg modtog dit brev, var jeg betænkt på ved siden af behøvede at nævne behøvde.

Fuldstændig orthofoni - har jeg omgjort til - uindskrænket o. - uagtet jeg ikke vilde have noget imod, at der kunde findes et praktisk middel til at betegne også betoning og tonelag.

Jeg har naturligvis været forberedt på, at mit forslag vil tykkes radikalt, men er der noget felt, hvor man kan være på forhånd sikker på, at netop den yderligste radikalisme vilde gjennem tiderne bringe de bedste resultater, da er det talens betegnelse ved skrift; jo fuldkomnere og renere den bliver, des bedre for læseren, og hvilken velsignelse for stavelærlingen! Jeg tror ikke man kan gjøre sig store nok forhåbninger om fordelene af en rationel orthofoni. Og literaturen tror jeg ikke vil tabe stort, d.e. den svundne tids, den vil trods forandret skrivemåde komme til at forståes så længe den har interesse som almenlæsning, for sprogmanden naturligvis altid; og så er det jo ikke dens ydre dragt, der gjør den klassisk, men dens tanker. Når jeg får Knuds bemerkninger, skal du høre fra mig.

Visse har, som jeg allerede mandag skrev, ligget og ligger fremdeles i infl., men ligesom hun allerede igår var feberfri, således er hun idag sågodtsom fuldst. restitueret, vil ha mad og leker og ber om at få stå op (nådigst afslået).
Idag er endvidere Assi på sygelisten; han har havt en febrilsk nat med hovedpine, opkastelser o.s.v., men var dog, da jeg nys besøgte ham, ikke værre end at han med lyst nød appelsiner og talte med god røst og enteresse om diverse anliggender.
Dødød er endnu frisk. Også R. er bra; selv er jeg bedre efterat have anlagt uldbælte med kamferolje.

Jeg vil ønske og håbe, at i slipper for flere besøg af den slemme gjæst end det, som den lille søde Therese havde. Godt brev fra Olaf igår, ellers ingen breve.

Din A.Brinchmann

Event-Misc:
Stensbergg. 27 III 1/5 94.

Min kjære Christopher!

Jeg burde måske, for at have lidt mere brevstof at råde over, have oppebiet Ragnhilds iaften forventede tilbagekomst fra Molde; men da hovedhensigten med denne epistel er at bringe dig din fars hjertelige lykønskning til morgendagen, vil jeg nu – fmdg. – ialfald gjøre en begyndelse.
Måtte da, kjære søn, det nu tilstundende nye år (og efter det, en lang række nye år) vorde dig rigt på Herrens bedste velsignelser! Alt fra 1860 af har 2den mai været mig en glædesdag: du opfyldte mine og din mors inderlige ønsker om efter de 3 døttres fødsel at se os velsignede også med en søn, og hvert senere år har dette ønskes opfyldelse jo kun bragt os glæde; med tak for din medvirkning hertil imødeser jeg derfor hvert år denne dag med faderhjertets forhåbninger; ja, når jeg er tilbage på din barndom, din skolegang, dine universitetsår og – ikke mindst – din forening med den elskelige Erika og hvad den har bragt, så kan jeg ikke andet end betragte den 2den mai som en af årets bedste festdage for mig. Gud velsigne dig da, gutten min!

På grund af Ragnhilds fravær vil vistnok dagen blive fejret kun i stille enslighed, men kommer hun, som jeg håber, tilbage iaften, vil vi ialfald nyde den sammen, vi to. Hun har nu været borte over en uge, og endnu har jeg ikke vished for, at hun ikke vender tilbage infecta re; børnene har jeg hver dag været sammen med og har jeg søgt at hygge dem efter bedste evne; jævnlig har de havt sine måltider hos mig og sidst søndag var vi sammen i de forenede mandsangforeningers koncert i fæstningens til trængsel og kvalme overfyldte gymnastiklokale. Det er mange år siden jeg hørte slig mandssang.

Imorges havde jeg et kort brev fra Henny, der stadfæster Ragnhilds brevkort om Ludvigs væsentlig uforandrede tilstand; kun skal han nu gå noget bedre, men madlystenn er endnu ikke vendt tilbage, ligesålidt som humøret. I den Leth’ske familie festes forøvrigt i anledning af dr Hornemanns & frues hjemkomst for at tilflytte hans nye distrikt, Sundalen.

Mit program for idag lyder så: i fmdg. visit (min første) til min gamle skole- og universitetskamerad, sogneprest til Jacobs menighed Ole Domaas; i eftmdg. overvær på Tullinløkken af socialisttogets optøjer; og iaften – i forening med børnene – Ragnhilds afhentelse på stationen.

Om en uges tid ventes Knud som medlem af inspektionen hid til en halv dags forretninger. Olaf imødeser med spænding den sig nu sterkt nærmende artium, til hvis heldige udfald han vel efter sine antecedentia og skolens skudsmål må kunne nære berettigede forhåbniger; Assi fortalte mig igår, at han havde udregnet sin månedskarakter for april til 1.46 (anmerkning fikk 1,51).

Fra Drammen hører vi intet.

Lillemor fik vel det brevkort, jeg sendte hende iforgårs; hendes og lille Louises fotografier er daglig gjenstand for min mest interesserede beskuelse, ligesom de idelig beundres af visiterende.

Men nu får jeg tage støvler og frak på for at gå til Domaas.

Kl. 7 aften.

Nu netop kom jeg med MJoh. & Visse hjem fra Tullinløkken, hvor jeg så Nissen, Knudsen og storthingm. Andersen tale for en uoversiktlig menneskemasse omgjærdet af 46 faner med socialistinskriptioner.

Min visit til Domaas blev frugtesløs, forsåvidt jeg ikke traf ham. Barna skal spise til aftens her, hvorpå vi ifølge går til jernbanestationen. Apropos! Har du gjort bekjendskab med den på vedlagte lap reklamerede bog ”Gut Deutsch”? Har du ikke, vil jeg fraråde dig at kjøbe den (1.50), den er snart sagt det argeste jux, jeg har læst; men vil du have den, skal det være mig en fornøjelse at sende den. Får Johansen Frhald, blir vel du, som jeg, spændt på at erfare eftermanden.

Med kjærligst hilsen til Erika Therese og Louise samt alt Hiorths.

Din trofaste fader A.Brinchmann.

Hvad siger du om denne tysk?

Der, der den, der den den 1 d. M. hier angebrachten Warnungspfahl, dass nichts in den Teich gevorfen werden solle, selbst in den Teich geworden hat, anzeigt, erhält 15 Mark Belohnung.

Behøves det at advare mod sligt sprog?

Event-Misc:
Stensbergg. 2 III
4 mai 94.

Min kjære Christopher!

Da dit netop modtagne brev af gårs dato, hvorfor takkes, ikke med et ord berører en begivenhed, der for dig som for - os - alle må have stor interesse, vil jeg begynde med at berette, at R. igår eftmdg. kom til mig med spørgsmål, om jeg havde hørt den nye forlovelse – Nej - Karl Bjørsets og Anna Bentzens.
Fremdeles - nej. Hun (R.) havde af Ågot (Olim) Rosenqvist hørt, at annonce derom havde stået i Mrgbldt; til mig eller til R. er der ikke kommen nogen direkte notifikation, og da vi ikke holder Mgbldt, vilde vi formodentlig endnu have været uvidende om det passerede, medmindre Ågot havde været så tjenstvillig. R. og jeg var enige om, at der fra os ikke bliver at sende nogen hilsen, før direkte kommunifikasjon finder sted.

Overraskende – for ej at sige - kjedeligt – var det at læse, at mit brev af 1ste, selvsamme aften ved Ragnhilds modtagelse kastet i jernbanestationskassen, ikke kom frem før igår; at skylden ikke er min, kan attesteres af Assi, der selv slap brevet ned og det i den brevkasse, der er merket - Smålænsbanen. Forøvrigt var jo din dag i et og alt hyggelig.

Jeg går ikke i rette med dig, Christopher, fordi du skriver så sjelden, jeg respekterer dine grunde og forudsætter, at - intet brev er godt brev - og at jeg får høre, om et eller andet af særlig interesse tildrager sig. Dette har imidlertid ikke været tilfælde med den af dig ganske en passant nævnte - operasjonen - med hensyn til hvilken jeg er ganske ubekjendt med både hvad og hvor og når; Gud give, at andre lignende ikke må vise sig nødvendige!
Om lille Louises yndighed og dejlighed tviler jeg ikke; ligesålidt må du og Erika tvile om min lyst til at stifte personligt bekjendskab med hende eller til overhovedet besøge eder; men ligesom dørstokmilen idetheletaget er tung for mig, således må jeg forbeholde mig ret til at vælge (for mig belejlig) tid; giver Gud helse, kommer jeg nok en vakker dag, når årstiden bliver gunstigere.

Af Ragnhild, der idetheletaget er flink til dann und wann etwas aufzuklauben, hørte jeg igår, at det ikke er så sikkert endda, at Nygård kommer til at forlade Frhald: han skal johave fået sterke påvirkninger til at blive hvor han er. Dernæst hørte jeg, at Arctander, efterat have søgt Larviks bestyrerpost som rektorat, i thinget skal ville indbringe forslag om at negte bevillig til rektorgage og at lade ham (A.) fortsatte bestyrelsen som konstitueret, og at altså Sommerfeldt må blive på Kongsberg! Er dette, som R. på Hamar hørte af Knud, andet end sladder, overlader jeg til dig selv at anstille reflektionerne. At filologernes stilling for tiden er pinagtig og helt ud - latterlig - medgiver jeg mere end gjerne og med så meget større beklagelse, som jeg gjennem sønner og svigersønner er personlig interessert.

R. har været uudtømmelig i rapporter fra sin Molde-rejse, der i det hele gik godt, også med hensyn til kranglerierne om gårdsalget, hvilke vistnok ikke ganske er ophørte, men dog betydelig afdæmpede; men af mejeriet var der, hvad hun opdagede allerede fra dampskibet, bygget ud over de af hende angivne grænser. Nu er Owrens ejendomme solgte (til Astrup, dog under påvente af approbation), og så rådede Hertzberg til at afvente den eventuelt nye ejers erklæring. Skoleforholdene på Molde skildredes for R. med de mørkeste farver, der var uhygge og ugreje på alle kanter. Hun var under sit ophold der gjenstand for almen gjæstfrihed.

Tak Erika for hilsenen om Lillemors strømper; jeg vil håbe, de varer så længe, at jeg kan få se hende bære dem.

Iovermorgen er det, som jeg ser af dit brev, fru Hiorths geburtsdag, vær så snil i anledningen at overbringe min venligste lykønskning ved overleverelse af vedlage kort.

Om Ludvig havde R. intet særligt at føje til hvad jeg før har meddelt dig, dog f.ex. at han en aften havde siddet ved kortbordet til kl.11; det var især om morgenen, at han følte sig klejn; ud på dagen kom han sig; Kaurin havde godt håb; der tales om sommerophold på Stuflotten, hvortil de kjække og snille børn særlig glædede sig.

Hos R. er alt vel; hun og børnene sender eder ved mig kjærligst hilsen.

Din trofaste fader A.Brinchmann

Survejr idag.

Event-Misc:
Stensbergg. 27 III. 29 mai 1894.

Kjære Christopher!

Efterat have expederet to længre breve, 1 til fru Louise Dahl og 1 til Reinholdt, begge gratulationsskrivelser i anledning af geburtsdage (1/6 og 3/5), sad jeg nu netop i begreb med at fremtage et brevkort for at berette om min ængstelse ved ikke at have hårt fra eller om eder siden 3die ds., da i det samme Ragnhild (og Marenjohanne) trådte ind.

Jeg fortalte hende da, hvad jeg havde til hensigt, og spurgte hende med det samme, om hun havde hørt noget om din operation. Operation!, gjentog hun forbauset, og så måtte jeg fremtage dit sidste brev, hvilket hun på grund af Molderejsen ikke havde læst; men da jeg så kom til tiraden:

Jeg har efter operasjonen havt et nervetogt igjen, brast hun i latter og berigtigede min læsemåde - operationen - til - operasjauen - og så faldt, som du kan skjønne, eo ipso en sten fra mit hjerte. Jeg har ellers, såvidt jeg husker, alt før interpelleret dig om - operationen - uden at jeg dog har fået svar, og dette især har gjort mig engstelig. Jeg skal nu herefter være omhyggeligere i at tolke skrift, men i dit - operasjauen - ligner - au - mere - on. Nu, det var dog såre godt at blive kvit den bekymring, men vant som jeg fra Ludvigs tid af var til at høre om operationer, skal du ikke undre dig så meget, om min opskræmte indbildningskraft kom dine utydelige skrifttræk og den forbindelse, hvori de forekom, til hjælp i at læse fejl. Atter og atter Gudskelov for berigtigelsen, den jeg da håber snart at se bekræftet propria tua manu.

Ragnhild var her ellers nærmest for at meddele mig, at en af hende og MJ. påtænkt jernbanetur idag til Grorud for at høre om en - post - for MJ. var bleven indstillet på efterretning om, at - posten - etslags selskabsdameri for husets 2 døtre, allerede var bleven besat med en anden. R. tog sig denne skuffelse meget let, og deri giver jeg hende så meget mere ret, som jeg altid har fundet, at R. jager vel sterkt for at få MJ. anbragt; hun er jo endnu væsentlig kun et barn, kan lidet eller intet, og trænger lidt mere opstivning i hjemmet og til meget mere belærelse. Skulde hun nu allerede før sommerferierne sættes ud i verden, måtte hun jo både afbryde den undervisning i tysk og fransk, som jeg giver hende, og det kursus i kalligrafi, som jeg bekoster for hende.

Olaf er da i disse dage oppe til artium, og formener sig i norsk, enl. og mathem. at have skrevet til: 3, 2 og 1.

Forøvrigt er alt relativt vel hos R., hun har også fået brev fra Hertzberg om, at hendes gårdsalg nu går i orden uden indsigelse fra Ulrich, der i vrede er udtrådt af befatning med mejeriet. Men Rs bekostning af Molde-rejsen (ca.70.00) er jo bortkastet. Assi og Visse klarer sig godt på skolen, og R. selv har lidt skriveri, dels fra deptmt. og dels fra ligningskommisjon.
Hun og jeg var 2den pintsedag i splendid diner sammen med Astrups, L.S. Øwres, P. Sommerschields og Bassøs (ialt 27 til bords) hos grosserer Carl Kroghs, hvor jeg havde den ære at føre vertinden til bords, modtage og besvare vertens 1ste skål (den 2den, for søsteren Martine, besvarede også jeg, med en tvast for fru Krogh på Molde), samt at snyde Astrup, Øwre og P.S. for 1.30 i préferénce-whist, en whistform, som jeg for første gang spillede.

Om 17de mai her har du vel læst i aviserne; jeg og Rs så da de ubegribelige folkemasser, som var på benene ved de 4 tog, af hvilke jeg som academicus deltog i Højres tog, 5000 mand, der ved hjælp af 5 forridere trængte sig frem i de af myriader propfulde gader. Om aftenen var jeg med Rs og 23000 andre personer på Tivoli, hvor fyrverkeriet var storartet; ellers var også Eldorado, Bygdø, St. Hanshougen, Holmenkollen m.fl. samt alle kaféer, konditorier, restauranter o.s.v. yrende fulde tildels af fulde. Fra

Drammen intet hørt. Hos Hanna alt vel.

Brevkort fra Ludvig igår melder god bedring og snart forestående flytning til Stuflotten; jeg bedres fremdeles, går nu ofte, om end ufuldkomment, alene. Appetiten bedre (takket være lax & hummer), søvnen god.
Også B. Dahl skriver om øget gang-tempo hos Ludvig.

Lad mig nu snart høre lidt om dig og Erika og barna og om Hiorths, hvem du alle må hilse fra din trofaste fader A.Brinchmann.

R hilser.

Event-Misc:
Stensberggade 27 III. 24/6 94.

Kjære Christopher!

Samtidig med at fortsætte mine rapporter om Olafs Artium ved at melde, at han fik 1 også i fransk (den 22de), vil jeg supplere mit brevkort af 21de med hvad jeg da glemte, nemlig at sige dig, at det var mig, som gjennem Cappelen sendte dig Kr. Randers’s Tidsruner. Efterat have læst og atter og atter læst denne bog blev jeg nemlig så glad i den, at jeg besluttede mig til at delagtiggjøre også dig og Ludvig i nydelsen af den lecture.

For mig står bogen som et mesterverk både i poetisk og i politisk henseende, så tankediger, så formfuldendt, så træffende som jeg finder den at være: den er et så fuldt ud betegnende udtryk for min politiske troesbekjendelse, at jeg ikke blot underskriver denns ord linje for linje, men at jeg vilde anse mig for et lykkeligt menneske, om jeg kunde præstere endog blot tilnærmelsesvis noget så skjønt. På samme tid som den så tro afspejler tidens politiske foreteelser hos os, på samme tid anvises deri den efter min mening uneste udvej til den pågående strids udjævning og til restitution af et norsk folk.

Som det nu går, kan det jo umulig gå, det må dog selv dens mest forblindede fanatiker indse; vi har jo fuldstændig borgerkrig om end ikke med blanke våben; alt står jo stille, der er en almindelig følt lammelse i alle forhold, og skal den fortsætte – og naturligvis øges – så er vel snart dagene talte for Norges tilværelse som selvstendigt rige. Ja - hører jeg dig sige - men det er jo netop det, riget ikke er! - vel, det indrømmes af mig som, tænker jeg, af enhver normand; i selvstændigheden er der visse små lakuner, og ingen kan vel sige sig fri for fornemmelsen af, at der existerer et vist svensk supremativ; men, er vi ikke karle til med ét slag at tilkjæmpe os denne fulde selfstændighed, så kan vi dog vel ikke gjøre noget tåbeligere end at ødelægge vore kræfter i indbyrdes kjævl, så at vi, når afgjørelsens time slår, står magtesløse til at hævde det allerede vundne og uden håb om at nå det, som ved en forsigtig og enig taktik måske endnu kan nåes.

Tilgiv mig, at jeg er bleven vidløftigere end det var min agt; jeg syntes dog, at jeg burde give dig et slags forklaring af grunden til at jeg sendte dig Tidsruner, om jeg end vidste, at efter Randers’s fint udarbeidede poesi min currente calamo nedskrevne prosa vilde blive en bonde, ja en husmand på herremanden. Ialdfald håber jeg, at vor politiske uoverensstemmelse efter disse mine udtalelser ikke vil gabe op til en endnu større kløft. Jeg er ingen stok-konservativ, ser du; også jeg vil jo fremskridt, og det må jo enhver ville, som har endog det mindste skjøn på, at de mildest talt er naturnødvendige; når jeg tager bestemt afstand fra de vildeste forkjæmpere, er grunden simpelthen den, at jeg vil, at kampen for at nå målet skal føres på en nobel og gentlemandsk måde. Det ved jeg, Gudskelov, at også du vil, og havde alle været politikere som du og jeg, så, antager jeg, vilde vort statslegeme have været sparet for størstedelen af det udslet, som nu vansirer det.

Igår havde jeg et meget hyggeligt og tillige i sjelden grad humoristisk brev fra svoger Reinholdt til tak for min gratulation med hans major.udnævnelse.

Skriver du snart, så fortæl, når Reimann er ventende; i rejser vel ikke til Hvaler før medio juli?

Hils Erika, Therese og Louise kjærligst

fra din trofaste fader A.Brinchmann.

St. Hansaftenn tilbragte jeg med R. & barna på Bygdø.
Igår steghedt, idag øsregn.

Event-Misc:
Sommeren 1896 var han 1 måned i Tyskland, vesentlig på fottur gjennom Thüringen med en avstikker til Nürnberg.

Occupation:
Utnevnt til adjunkt fra 1.august 1898 med ansiennitet fra 1.januar 1894.

.
Tekst til klassebilde fra middelskolen:

Middelskolen Den høiere almenskolen Klassebilde
Øverst:

Martin Bye, Rolf Mørch, Ths. Stousland, Thorud, ukjent, ukjent, Petter Andersen

Mellomste rekke:

Carl Steen, Clas Johanson, Jan Torjusen, lektor Brinchmann, August Bergh, Jørgen Berckenhoff, Sigurd Hagen,

Nederst:

Peter Bramer, Bjarne Jacobsen, ukjent, ukjent, Edholm, Hans Andersen, Wilhelm Holwech

Event-Misc:
Fra mai til juli 1900 oppholdt han seg i England for språkets skyld.

Residence:
I folketellingsåret 1900 bodde familien Brinchmann i Storgata 28 på Hønefoss. Det bodde flere enn dem her, men det ser ut til at de hadde Anna Hansson fra Sverige som kokkepike og Anna Carlsdatter som barnepike. Sistnevnte var fra Fredrikstad.

Storgata 28 var et Vaaningshus med sidebygninger som Udhus, Vedskur med tørreloft og 1 Privetbygning. Det var i to etasjer, ser ut til å ha vært fire leiligheter, kvist og kjeller. Totalt var det 23 mennesker hjemmehørende her.

Occupation:
Christopher var overlærer og bestyrer av Hønefoss kommunale høiere almenskole fra 1.august 1900 til 1913.

I 1908 da middelskolens bestyrer ble konstituert som bestyrer også av folkeskolen, måtte han fritas for 6 lesetimer ved sin egen skole. Disse timer ble da først overtatt av stud.filol. Kristen Engh, så i januar 1909 av cand.mag. Jørgen Moe Sørensen, og etter han i 1910 av cand.theol. Ole Arvid Bistock Prytz.

En senere beskrivelse av Brinchmanns virke på skolen - fra byens historie:

Hva overlærer Brinchmann angår, så var hans iver i skolens tjeneste fullt på høyde med både med hans utpregede lærerbegavelse, hans iderikdom og hans sjeldne intelligens på alle formelle områder. Han hadde derfor sjeldne betingelser for å vekke lærelyst og iver hos sine elever, og han vekket begge deler.

En av Christopher Brinchmanns elever på Hønefoss fra omkring 1910, Aagot Rynning, beskrev senere sin lærer slik:

Skolebestyrer Brinchmann berømmer hun for hans evne til å finne på - triks - for at elevene lettere skulle kunne forstå og huske stoff.

Ved overlærer og bestyrer Brinchmanns forflyttelse til Kristiania Katedralskole i 1913, ble overlærer Lorentzen utnevnt til bestyrer.

Kilder:

Den høyere skolen i Hønefoss 1884-1984.
Hønefoss. Byens historie, 1915.

Anecdote2:
Christopher Brinchmann ble også engasjert i musikklivet på Hønefoss. Her dannet han også et amatørorkester, som spilte ved tilstelninger og liknende.

Han dirigerte også et sangkor.

Event-Misc:
Kl.10 var saa at si alle mand drat ut av huse, de fleste for at delta i den store procession som tælte ca.1.200. Paa Søndre torv var der reist sangertribune og talerstol, og om disse samledes sikker 2.500 mennesker, for i fællesskap at mindes byens historie som magistraten, Politimester Gjør, i korte træk skisserte, og for at paahøre den av Overlærer Brinchmann for anledningen digtede og komponerte stemningsfulde kantate for mandskor og orkester:

Kor:
Ringerikes by,
kranset af aasernes ly!
der, hvor Bægna i svulmende savn
falder i Randselvens rolige favn,
der, hvor Nordmarks og Holleias jetter
skilles i kampen af Norderhovs sletter,
Ringerikes by,
hil dig i ungdommens morgengry!

Ringerikes by!
Rundt om ligger de store minder
om kongers æt og om stolte kvinder,
i sagnrig dal er du blomstret frem,
og en fager bygd er dit lune hjem,
Ringerikes by,
selv er du ny;
men ung og kraftig din fremtid skal samle
med haab og løfter de minder saa gamle.

Barytonsolo:
Høit op mod fjeldet, langt ind i li,
dybt indover vidder saa triste,
tause staar skogene, urørt og fri,
ensom flakser storfugl paa furuens kviste.
Tusinder af lange aar
kun ved aarstidskifte gaar
over dybe skoge, stille vidder.

Recitativ:
Men saa kommer manden med sin bile,
staalet synger skarpt i skogens hal,
og de stille vidders lange hvile
brydes af de stolte kjæmpers fald.
Nedad kjøres glatte vinterveien
stammerne til dalen ned fra heien,
vaaren styrter dem i elven, Bægna skyder ryg
og i stryg og stille vande fører dem saa tryg
gjennem travle tømmerfløters hænder
hen til fossens hjul og sagens hvasse tænder.

Kor:
Men kjæmpen lar sig rolig knuse;
thi kulturens kald den hører bruse,
den skal bringe bud til millioner,
pressens frisprog rundt til verdens zoner.
Den i stillhed fødte skal i vrimmel tale,
Londons mylder tolkes paa papir fra norske dale.

Recitativ:
Træets skjæbne fik den sterke fos;
lange seklers frihed maa den bytte
mod for veke mennesker at gjøre nytte.
Fra sit leie ført til render og turbiner
maa den lænket trække stønnende maskoner;
af dens hvide skum og skjønne harme
mandens kløgt har dannet lys og kraft og varme.

Kor:
Ringerikes by,
kranset af aasernes ly!
Paa din fremtids himmel saa klar
lokkende syner for øie du har.
Spirillens stængsel din vandkraft skal doble,
Viken skal du til Vesterhav koble.
Ringerikes by,
hil dig i ungdommens morgengry!

...Senere fulgte der tale paa tale, for institutioner og for personer der hadde gjort sig fortjente av byen, av... bl.a. Brinchmann.

Kilde:

Hønefoss. Byens historie, 1915.

Occupation:
Med timer paa folkeskolen ansattes 1/8 1908 Cand.mag. Christopher Brinchmann, da Baalsrud fratraadte med pension (600 kr.); hvorefter Brinchmann 1/8 1909 ogsaa overtok bestyrelsen av skolen.

...hadde folkeskolen naturligvis vanskeligere for at bevare (preg av å være en stor familie), da den fra 1/8 1909 maatte dele bestyrelse med middelskolen, - selv om bestyreren var en saa fremragende skolemand som Overlærer Brinchmann. Det viste seg ogsaa, at dobbeltskolen blev et vel slitsomt apparat at betjene, selv for en arbeidskraft som hans; likesom av standen mellem skolerne i virkeligheten i længden vanskeliggjorde dobbeltstillingen. Brinchmann tok derfor avsked allerede i 1913. Men forat folkeskolen iethvertfald ikke skulle lide noget avbræk i henseende til utdannelse hos bestyreren, saa ansattes fra 1/8 1913 som saadan efter Brinchmann Cand.theol. Ole Arvid Bistock Prytz...

Kilde:

Hønefoss. Byens historie, 1915.

Event-Misc:
...var vistnok alle enige om at Bergensbanens aapning 27.november 1909 for direkte trafik mellem Kristiania og Bergen, var en begivenhet som gjorde dagen til en national merkedag, likesaa vist som banens bygning var et storverk til ære for norsk ingeniørkunst og norsk arbeidskraft.

...da granitblokken paa (jernbane-)broens midte med initialerne - 19-Haakon den 7de-09 - var sat paa sin plads, kunde aapningstoget med konge, autoriteter og ca.200 indbudne rulle over broen som et seierstog under de store menneskemassers begestrede hurraer, musikens utførelse av fædrelanssangens toner og kongesalut fra - batteriet - paa St.Hanshaugen. Dagen feiredes selvfølgelig med fest i byen...

...Der var fest paa to steder. - Paa Glatveds hotel holdtes stor borgermiddag med taler, sang og fædrelandsk og Hønefossisk stemning... og paa lokalet - Ringerike - hadde Hønefoss' og Norderhovs kommuner i fællesskap arrangert fest med bevertning for ca.400 jernbanearbeidere. Orkester og sangforening optraadte, og festtalen holdtes av Overlærer C. Brinchmann.

Kilde:

Hønefoss. Byens historie, 1915.

Residence:
Owrensgate 10, hvor de betalte kr.750,- i husleie for 1+1,5 etasje.

Occupation:
Fra 1913 var Christopher overlærer (lektor) ved Christiania (senere Oslo) Kathedralskole.

Han tok avskjed ved nådd aldersgrense i 1930.

Christopher var også i flere år lærer i gresk ved Universitetet.

Han var en dyktig, vel ansatt pedagog, medlem av styret i filologenes og realistenes landsforening i en årrekke.

Anecdote:
18 mars 1916 (skrevet til sin avdøde fars 90-årsdag).

Mel: Aften er stille.

Mindernes klokker
manende lokker,
slegten er samlet ikveld om sin far.
For hvad han var os
alt fra han bar os
takken sin vei til ham tar.

Barnetid lyse
kan ikke fryse
gjemmer en glød under hverdagens graa,
om vi blir gamle
vil vi os samle
om ham som da vi var smaa.

Minde fra Molde
kjær vi vil holde,
holme og fjelde bak sommerblankt speil.
Mens vi det samler,
ser vi en hamler
sagte bak blaabaatens seil.

Hvis I vil hædre
mødre og fædre,
lyder et ord som har seklernes sagt,
da skal I sande,
vokser i landet
lykke og kraft i jer slegt.

Derfor vi ville
trofast og stille
takke for minder og love os selv
at holde sammen,
grener paa stammen,
ham som vi hædrer ikveld.

Residence:
Under den kommunale folketellingen i Kristiania 1.desember 1923 er familien Brinchmann registrert boende i Jacob Aalsgate 14 i Uranienborg menighet.

Lektor ved Kra. Katedralsk. Christopher Bernhoft Brinchmann, f.2.mai 1860 i Molde, og Husmor Erika Wilhelmine Brinchmann, f.22.november 1869 på Kraakerøy, Glemminge.

Barna:

Ugift Kontordame hos Ferrnley & Eger Johanne Louise Hiorth Brinchmann, f.27.desember 1892 i Fredrikstad.

Ugift Kontordame 1.ste ass ved Det Meterologiske in. Hanna Elisabeth Hiorth Brinchmann, f.19.november 1898 i Fredriksstad.

Ugift Stud.med. Alexander Hiorth Brinchmann, f.19.november 1903 på Hønefoss.

Ugift Skredderlerling Erika Hiorth Brinchmann, f.24.mai 1906 på Hønefoss.

Brinchmanns er også registrert boende her i 1929.

Residence:
Fra Kragerø sorenskriveri. Panteregister:

Register Skodø sogn, Gumø Østre, Melkertangen, senere Gunbo, deretter kalt Skutevik.

Gårdsnr. 25
Bruksnr. 6

Påtegnelse om navneendring fra Melkertangen til - Gunhbo - er datert 31.oktober, tinglyst 1.november 1917.

Skjøte fra Tora Johansen til overlærer C. Brinchmann for kr. 7.500,-. Datert 28.februar, tinglyst 6.mars 1920.
Kommentar: Beregnet til 2018-kroner utgjør dette ca. kr. 148.000,-.

Kopi av skjøte ligger på Skutevik.

Skrivelse fra Brinchmann hvor han begjærer eiendommens navn forandres til Skutevik, datert 21.november, tinglyst 20.desember 1920.

Hjemmelsoverføring 23.desember 1950:
Hjemmelen overført til arvingene i anl. C.B. Brinchmanns og hustru Erika's (død 29.oktober 1949) fellesbo, nemlig:

1. Therese Gauthier, f.29.august 1889
2. Louise Brinchmann, f.27.desember 1892
3. Astri Frisak, f.23.november 1895
4. Hanna Jelstrup, f.19.november 1898
5. Alexander Brinchmann, f.19.november 1903
6. Erika Reitan, f.24.mai 1906

Died:
Fra dødsannonsen i Aftenposten 30.desember 1943:

Min kjære mann, vår kjære far, vår svigerfar, vår bestefar, lektor Christopher Bernhoft Brinchmann døde stille 22.desbr. 83 år gl., og ble bisatt i dag.
Oslo, 29.desember 1943.

Erika Brinchmann, f.Hjorth.
Therese og Jaques Gauthier.
Louise Brinchmann.
Astri og Arvid Frisak.
Hanna Elisabeth og Francis Jelstrup.
Alexander og Mathilse Brinchmann.
Erika og Håkon Reitan.
Barnebarn.

Christopher married Erika Wilhelmine Hiorth, "Brinchmann" on 16 May 1888 in Vestre Fredrikstad kirke, Østfold, Norge. Erika (daughter of Niels Severin Hiorth and Therese Marie Cudrio, "Hiorth") was born on 22 Nov 1869 in Gibraltar, Kråkerøy, Fredrikstad, Østfold, Norge; was christened on 15 Jan 1870 in Glemmen kirke, Fredrikstad, Østfold, Norge; died on 29 Oct 1949 in Oslo, Norge; was buried on 5 Nov 1949 in Vestre gravlund, Oslo, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Event-Misc: Aft 1871, Fredrikstad, Østfold, Norge; Hos fotograf
• Confirmation: 05 Oct 1884, Vestre Fredrikstad kirke, Østfold, Norge
• Residence: 1885, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Latinskolen
• Event-Misc: Mar 1885, Fredrikstad, Østfold, Norge; Hos fotograf.
• Event-Misc: 1886, Fredrikstad, Østfold, Norge; Hos fotograf.
• Event-Misc: 1887, Fredrikstad, Østfold, Norge; Hos fotograf.
• Event-Misc: Bef 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Hos fotograf.
• Event-Misc: 5 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Karens brev til sin søster Erika.
• Event-Misc: Bef 16 Oct 1888, Kristiania, Oslo, Norge; Hannas brev til svigerinnen Erika i Fredrikstad.
• Event-Misc: 18 Nov 1888, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Olavs brev til tante Erika Brinchmann i Fredrikstad.
• Event-Misc: 21 Nov 1888, Kristiania, Oslo, Norge; Hanna, Knud og Ludvigs brev til sin svigerinne Erika i Fredrikstad.
• Event-Misc: Abt 26 Nov 1888, Kristiania, Oslo, Norge; Hannas brev til svigerinnen Erika i Fredrikstad, med hilsen fra Ludvig.
• Event-Misc: 1890, Fredrikstad, Østfold, Norge; Carl August Cudrio med sin datter Therese, datterdatter Erika og oldebarn Therese.
• Event-Misc: Oct 1900; Hos fotograf.
• Event-Misc: Abt 1924, Frankrike; Jean Jacques Gauthier, Therese, Erika Brinchmann og lille Louis på tur.
• Anecdote2: Bef 1949; Seileinteressert.
• Event-Misc: Bef 1949; Hanna Elisabeth tegnet sin mor Erika.

Notes:

Birth:
I klokkerboka står det at foreldrene bor på stedet Gibraltar på Aasgaard.

Christened:
Glemminge kirke.

Confirmation:
Karakteren i kristendomskunnskap var Meget god.

Koppervaksine 24.april 1882.

Residence:
Under Latinskolen i Molde er disse registrert ved folketellingen i 1885:

Rektor ved Molde gymnasium Alexander Brinchmann, f.1826 i Kristiania.

Tjenestepigene Severine Arø, f.1863 i Molde, og Beret Lervold, f.1866 i Nesset.

Datter af grosserere H. i Fredrikstad, Erika Hiorth, f.1869 i Fredrikstad, og Cand. mag., lærer i Fredrikstad, Christopher Brinchmann, f.1860 i Molde. Begge bosatt i Fredrikstad.

Cand. mag., lærer i Kristiania, Ludvig Brinchmann, f.1862 i Molde.

Pedelenke og pedel Elen Larsen, f.1840 i Gryten, og hennes datter Alexandra Larsen, f.1868 i Molde.

Tjenestepige Kristine Bolsø, f.1867 i Bolsø.

Event-Misc:
Fr.stad, Søndag 5/8 88

Kjære Erika!

Nu skal du da endelig få et brev – der er jo egentlig ikke for tidlig heller. Du har naturligvis fået kortet fra Strømstad, og med det vel tak for brev og gratulation; hvis ikke, så får du tage takken nu; du ved bedre sent end aldrig. Altså, til sagen!
Jeg kom til Strømstad Tirsdag d.17 Juli. Bedstepapa og guttene seilede mig ned, for senere at tage videre ned over svenskekysten. Da jeg kom til Thiis’s, traf jeg løitnant Carlsen, som skulde have reist dagen iforveien, men blev over et par dage, da Oscars ophold var forlænget. Det var rigtig en hyggelig kameratslig gut, og jeg gjorde ham, i al stilhed for mig selv, afbigt for min ufordelagtige dom over ham. Vi blev da også svært fine venner og havde meget moro sammen, slogs så fillerne føg. Det burde jeg vel ny være vokset fra, syns du vel; men naturen går over optugtelsen, ser du. Han reiste to dage efter at jeg var kommen, og Cissi og jeg hylede os i den anledning aldeles hæse; folk standsede udenfor på gaden og stod og gloede ind på de nedrullede gardinger, bag hvilke vore sørgehyl ophævede sig. Noget må man jo gjøre for at more sine medmennesker.
Jeg traf en del kjendte i Strømstad bl.a. Dr Meyer, hvem jeg just ikke overhobede med nogen overdreven elskværdighed. Han fik en hilsen af mig, som vist påfaldende måtte minde om en knækparasol. Jeg formoder du kan tænke dig den. Märta Krohn var der også; hun var bleven ældre og mer - dame. På en av Soireerne blev vi presenteret for en hr Bolander; det var en yngre bror af konsulen, og var kommen seilende fra Gøteborg i ”Trollet”, du husker den vel? Vi blev godt kjendte, vi flød jo ligesom på familjernes bekjendskab, og dagen efter var først jeg på formiddagen og så Cissi på eftermiddagen udi og seilede med ham. Det var uhyre morsomt. Kammerherre Gjerdrum med sønner var også der. Søndagen efter jeg var kommen var Smith og Dr Christiansen nede, og vi havde det svært hyggelig.

Den 23de om morgenen kom Thiis og vækkede C og mig, og sagde at kl 12 skulde vi til Hankø; du kan tro der blev liv i leiren; jeg glemte geburtsdag og alting, indtil C. skriger ud, med bena i veiret: det er jo d. 23; gratulerer!
Til frokost fik jeg da brev fra mama, fra Kirsti Thiis, fra dig, fra Louise samt kort fra Glenny og Mathilde Stabell. Desuden fik jeg et sølvarmbånd af fru Thiis og Cissi. Kl. 1/2 1 seilede vi da afsted til Hankø, og kom did 1/2 5. Vi måtte naturligvis op til - Egeberg - og hilse på tante Johanne, og det var ikke det gran morsomt. Noget morsommere var det at træffe hr Bolander og hans - trollet - og så et par andre svenske herrer, brukspatron Jansson og løitnant Jannerus som vi havde gjort bekjendskab med i Strømstad.

Hjemreisen skulde have været i Tirsdag, men omforladelse det blæste og regnede over en lav sko hele dagen, så vi måtte blive enten vi vilde det eller ei. Så skulde vi seile Onsdag morgen, men nei! Vi måtte da bide i det sure æble og gå med - Glommen - til Fr.stad og så med - Horten - næste dag til Strømstad. Thorsdag fulgte da Anna Arntzen med; hun er rigtig en sød snil liden pige.

Fredag var der bal på societeten, og der var vi allesammen. Vi dansede utrolig og jeg vakte en vis opsigt ved en ganske særegen vals som jeg dansede med en amerikaner Mr Akorn. Trinnene var kopsvals men der var forskjellige figurer. Vi dansede først en vals, så skulde han danse næste med Cissi, men hun kunde ikke følge med, og hun foreslog ham, at tage mig i stedet.; det gjorde han da, idet han spurgte, om jeg vilde gjøre ham - the great favour to waltz with him again. Jeg var naturligvis øieblikkelig færdig, da jeg ikke dansede den vals og så tilslut drog vi ivei med - le valse des fleurs - en slags katillon. Det var en uhyre stor fornøielse at danse med ham, da han førte så støt og så, hva der er nokså sjeldent, holdt fast men ligevel så at man ikke følte det.

Dagen efter reiste jeg over Gravningsund hjem. Jeg var da hos Pettersens hele dagen, og de var svært elskværdige mod mig. Søndag var vi ude og seile og Mandag rustede vi os til tur; bædstepapa Karl og jeg skulde seile du og se regattaen på Hankø Tirsdag. Vi seilede Mandag aften, og lå i Sjøbugten natten i øsende regnveir og stiv sydostlig kuling, så udsigterne var ikke lovende.

(Det er sandt, da jeg kom til Strømstad efter Hankøturen, lå der bræver og en deilig buket til mig. Buketten var fra Halfdan Boye Christiania og bestod af roser. I midten var en næsten sort rose - prince de Maroque - og på et af bladerne var trykt - Hjertelig lykønskning; omkring var en 6 à 7 roser af samme sort og så 25 à 30 knopper og lidt udsprungne - la France - & nogle reseda hist og her og så bregner. To buketpapirer. Den var kolosalt deilig. Der lå et kort ved siden af, hvorpå stod - Bouqetsenderen fra i fjor - Er det ikke storartet?)

Nu til seilturen! Vi så alle seilerne sætte afsted, og så satte vi tvers over fjorden til - Fuglehuk - vi gikk i land på en høi holme nord om fyret, gikk op på toppen og så havde vi regattaen i fugleperspektiv under os; det så brillant du, kan du tro! Også så langt som vi så udover! Tænk vi kunde se - Koster - ja i kikkert naturligvis (Nu skal jeg på no. 6). På eftermiddagen reiste vi indover til Tønsberg hvor vi kom om aftenen. Vi gikk ikke i land da det var så sent, men ventede til næste morgen. Vi beså alt som var at se, og så gjorde Karl og jeg visit hos frk Oftedahl som vi ikke traf hjemme. Om eftermiddagen drog vi videre til Horten, hvor vi beså os på værftet, museet og våbensalen og så reiste vi til Drøbak hvor vi kom Thorsdag kl 5.
Jeg klædte mig og gikk op til Kroghs for at hilse på. Fruen var i Kristiania den dag, men skulde komme tilbage om aftenen; men Krogh selv traf jeg da. Han kjendte mig ikke først, så jeg måtte sige mit navn. Jeg sad og pratede en stund, og gikk så efter at have lovet at komme tilbage om aftenen når fru Krogh var kommet. Da jeg kom til postkontoret hører jeg en stemme: Men du gode gud, er det ikke dig da Karen? også var det Bergliot Mørch. Vi havde sp en alvorlig lang passiar på 5 kvarter også så jeg Kroghs komme fra bryggen. Jeg fulgte med hjem og spiste til aftens, og straks vi var færdige kom Henry, som er fæstningsartillerist for tiden. Vi talte om gamle dage og lo og havde det så koselig; fru Krogh fortalte at nogle damer havde spurgt hende, hva det var for en ung dame som var ifølge med hende; da hun havde sagt, at det var Karen Hiorth var forbauselsen bleven almindelig; de kunde aldeles ikke fatte, at slig en vildkat af en unge, kunde se såpas damemæssig du. Frk Schanche traf jeg og hilste på ved hjælp af fru K.; hun bad at hilse dig så meget og sige at det var hende umulig at tænke sig dig som gift.
Hilmar er i Kristiania og er doven, Lars er færdig med sine examiner og er i Laurvik og Palle er i Charlottenberg hos sin – forlovede! Ja tænk Palle er forlovet! Hans kjæreste heter Elin – jeg husker ikke hva – og ser, efter fotografi at dømme, sød og elskværdig du; hun er 1 1/2 år yngre end ham. Det var rigtig rare nyheder at få høre, ikke sandt?

Drøbak var den gamle; der var forresten kommet vandledning der, så den følte sig vist uhyre civiliseret. Jeg skulde have lyst til at ligge i Drøbak en sommer igjen. Jeg mødte - Herren forsyne mig - (Dr Faye-Hansen) men han kjendte mig heldigvis ikke igjen. Tænk gamle klokker Iversen som viede Hilmar og mig på Kirkegården (husker du det?) lever endnu; men jeg så ham ikke.
Husker du Anna Krogh, en broderdatter af bankkassereren, som var i Drøbak det år vi var der? Hun er nu kommet nedover efter et 6årigt ophold på Tromsø, hvor hun har fået tæring. Det var så sørgelig at se hende; bleg og elendig var hun og øinene var som glas. Når en tog hende i hånden var den aldeles klam og seig. Tænk hun er 22 år; 8 dage før jeg var der nede, havde hun fået underretning om moderens død. Det måtte have vært skrækkeligt for hende stakkel.
Om aftenen var musikken fra fæstningen kommen over og spillede på Tangen; den (tangen) var ikke så hyggelig, som i gamle dage; der var anlagt veie over alt, og det er jo bra nok, men den havde fået et lidt for tamt udseende, men livlig var der; en madde folk ude og hørte på.

Nu kom dit brev og jeg har netop læst det. Jeg takker herved på det høitideligste for hilsen og skål, og haaber at kunne gjøre fruen den tjeneste hun ber om. Det regner i dag, så jeg tænker jeg venter at gå over til i morgen. Nu har jeg slig en krampe i hånden, at pennen næsten ikke vil gå på papiret; det skal vel holde hårdt, at du skjønner dette sidste men det er så godt at have lidt at studere på. Mama talte om at sende nogle du med det samme. Hils mor Hansen tusinde gange fra mig. Bring også rektoren min hilsen.

Med mange hilsender til Christopher og dig fra din hengivne Karen

Nils beder at hilse!

Event-Misc:
Kjære Erika!

I al hast nogle ord. Det glæder mig, Du var tilfreds med kåben, jeg gjorde mit bedste, men under 40 fik jeg den ikke. Min idée var den samme med snipperne på kåben. Vedlagt sendes servietten, - ved at se på den ser jeg imidlertid at den er så fuld af feil, at jeg tror du hellere får vente nogle dager, så skal jeg enten sy af en stjerne ret til deg eller også skal jeg låne en af Hennys (Du ved, Ragnhild ikke udmærker sig ved stor nøiaktighed i at sy), næste gang skal jeg sende Dig et ordentligt mønster, da det ved denne søm først og fremst gjælder nøiaktighed, jeg har nemlig selv syet den af en gang. Du får altså vente til næste gang fatters brev kommer, det vil Du stå Dig på.
K. har vært syg – tør pleurit – var brav igjen men har nu atter måttet være hjemme nogle dage af et mindre tilbagefald. Imorgen tænker han på at gå på skolen igjen. Imorgen skal alle Ludv. spise her da de skal flytte.

Kjærligste hilsener

Din Hanna.

Event-Misc:
Molde, den 18de nov. 1888

Kjære tante Erika!

Gratulerer med dagen! Jeg havde nær glemt at skrive til dig; men da jeg kom ind i morges, og så et brev, som mama havde skrevet til dig, da huskede jeg på, at jeg også skulde skrive.

Det har hidtil været godt veir, klart men meget koldt, så vi har kunnet rende på skøiter så meget, vi vilde. Vi har også været på isen 2 gange iår. Første gang var vi fri fra skolen og da gik vi på Mekvandet; anden gang var en søndag, og da gik vi først på Mekvandet, men siden på Langvandet. Isen var aldeles blank og glat, så den fra fjeldet af så ud som om der ikke var is på den; men vand. Men nu i de to-tre sidste dage, er det begyndt at regne, så vi må holde os inde. Især idag har det været stygt stygt, der har regnet og sneet om hinanden i hele dag.

Mama har nu en tid været syg og ligget; men nu er hun kommet op igjen, og er noget bedre. Fru Lind er nu død, hun døde igår, fredag, kl 4 om morgenen. Mama er gået ud et ærinde og jeg sidder og skriver medens Assi og Eyvind holder en forfærdelig støi omkring mig, og de rugger så svært på bordet og jeg skriver så stygt. Vi læser nu om aftenen høit for alle i - Doktorens børn - vi er færdig med - Vildkat - og - Ved nytårstid i Nøddebo præstegård.

Lad mig få nogle frimærker sådanne, som jeg fik i forrige skoleår, jeg er nu begyndt at samle igjen, og jeg har nu 220 stykker. Nu må jeg slutte, thi jeg ved ikke mere. Hils onkel Kristoffer. Jeg skal hilse fra alle herhjemme og gratulere med dagen. Gratulere med dagen og de hjerteligste lykønskninger sendes dig fra din
Olaf

Event-Misc:
Christiania, 21de nov. 88.

Kjære Erika!

I al hast nogle linier for at gratulere med morgendagen. Tak både Du og Chr. for gratulationer til den 19, ligeså vil jeg ønske Dig alt godt i det ny år rigtig megen lykke og velsignelse og alt alt godt. Håber vi, som Chr. antyder får se Eder i julen. Knud beder hilse så mange gange og gratulere, tænk fruen blir de 19 år imorgen.

Hos Ludv. har gutten været syg siden søndag, sterk forkjølelse nokså dårlig forresten, men nu er det da i afgjort bedring. Hils Din mor så mange gange hun er forhåbentlig så bra, hun er kommet hjem nu. Det var da svært hvor hun var medtaget.

Knud skal have nyt oplag af begge sine bøger til sommeren, så han har travlt med det. Du kan tro, jeg blev begavet på min geburtsdag – messingbræt med maskine (kogs, af messing, sådan som Hennys) og skyllekummer af manden min, jeg var svært glad i det. Og så en hel del andre ting.

Jeg er bleven hæftet ved en visit – af Johanne i eftermiddag, så skal jeg få brevet afsted fpr jeg slutte nu. Jeg har jo heller ingen ond samvittighed i anlingen, thi fruens brev til mig udmerkede sig heller ikke ved nogen længde. Hils Chr. og gid I da må have en rigtig velsignet dag imorgen. Stor gratulation fra Knud, Sophie Assi og
Hanna.

-

Kjærlige hildener til Unge Brinchmanns, særlig til Unge-fruen i anledn. dagen. Det skulde rigtig være morsomt om vi fik se jer lidt i julen; Ludvig og vi tilsammen – eller ogsaa vi alene – skal nok huse jer.
Din Knud.

-

Kjære Erika!

Mine bedste ønsker i anledn. dagen. Hanna er netop herinde for at høre om tilstanden, om Gud ske lov nu er bra. Henny beder også hilse dig på det hjerteligste; hun sidder netop og mader Lilegut. Formodentlig skal du have chokolade imorgen. Hils Rugs.
Din hengivne svoger Ludvig.

Event-Misc:
Kjære Erika!

I al hast bare svar på Dit netop modtagne brevkort. Kjødet skal kun henges op og kan godt henge på omskrevne madloft. Spis først ryggerne, de tåler mindst at hænge. Længre på vinteren kan godt kjødet lægges ned i lidt ener, (brisk) da det således ikke blir så tørt. Vi tager både rygg bog og side til kogning, kun lårene til spegekjød. De kan og lægges i ener på vårsiden.

Jeg er i fuldt reisetøi på veien bort til onkel Fredrik med børnene som skal i besøg til lille Marie. Alt vel hjemme, gutten bedre her. Hils Christopher og Din familie hjemme.
Din Hanna.

Alt vel hods os. Hilsen fra Henny, Alex. og eders heng. Ludvig.

Anecdote2:
Seiling var en populær aktivitet som Erika mestret godt. Hun fikk sin opplæring av sin far sammen med sine to brødre Nils og Carl.

Died:
Fra dødsannonsen i Aftenposten 1.november 1949:

Vår kjære mor og bestemor Erika Brinchmann f.Hiorth døde i dag.
Oslo, 29.oktober 1949.

Therese og Jaques Gauthier.
Louise Brinchmann.
Astri og Arvid Frisak.
Hanna og Francis Jelstrup.
Alex. og Mathilde Brinchmann.
Erika og Haakon Reitan.

Barnebarn.

Bisettes i Det nye krematorium lørdag 5.november kl. 11.20.

Notes:

Married:
Tillysningsdagene for lærer cand.mag Kristopher Bernhoft Brinchmann og hans elev frøken Erika Wilhelmine Hiorth var 29.april, 6. og 13.mai.

-

Utdrag fra et brev fra Christophers søster Ragnhild, datert Molde 27.april 1888:

Kjære Christopher!
Gratulerer med fødselsdagen, Gud give dig alt godt kjære snilde bror. Det er som om den store begivenhed, bryllupet, nu har fortrængt saadan festlighed, som en geburtsdag tænker jeg, men vi vil nu tænke paa dig den dag, og inderlig vil jeg ønske, at den maa danne indgangen til en række lykkelige aar og dage sammen med en elsket hustru. Ja underlig blir det at tænke sig eder gifte, især Erika da. Hvor inderlig vi glæder os til at faa eder herop til sommeren, ja vi haaber nu bare at alt blir vel og at vi maa mødes friske allesammen...

...Naar du skriver saa maa du beskrive din bolig, hvor vender den hen, ligger den mod voldene, ser man Kragerøien eller svenskekysten eller Vestbyen, eller ligger den midt inde i de stille gader? Hils fru Hiorth og sig hende at noget saa storartet som en hest, tror jeg ikke vi saa i den by, vi blev da oplivet ved synet af en høne! Ligger huset henimod commandantboligen? Fortæl og beskriv...

...Lev vel nu da, hils Erika og Karen og Hiorths kjærlig og gid du nu maa have en god fødselsdag, og være frisk.
Din søster Ragnhild.

-

Omtrent samtidig får de som skal gifte seg også dette brevet, trolig fra hans onkel Gottfred Anton Hoffmann i København:

St. Handsvei 23.B.

Kjære Erika og Christopher!
De første Ord som I modtage herfra maae da være en hjertelig Lykønskning fra os Alle og de bedste og hjertligste Hilsner. Inderlig Tak for Indbydelsen til Brylluppet som vi jo ikke kunne imodtage, men hvor morsomt var det ikke, at Hanna skulde faa den Glæde at være med.
Vi ville gjerne at I skulle have en lille Erindring fra de danske Venner og Hanna tænkte at forære Eder noget som hun selv havde cicelert, men saa var Indfatningen, som hun fik herfra ikke efter Ønske og saa fandt hun tillige at I havde faaet saa meget Nips, at hun ikke vilde bryde Eder med mer, derimod sagde hun, at I ikke havde mange Malerier paa Væggen og saa vilde en Akvarell, som vi netop havde staaende passe fortrinnligt. Billedet er malet af den norske Maler Berg og jeg haaber I vil have Fornøielse av at se daglig paa det. Vi have adskillig fra hans Haand, som pryde vort Hjem.
Hanna er nu forlængst hjemme og har rigtig haft godt af sin norske Reise, det har gjort hende godt at insaande den friske Luft, men forresten maae vi ikke klage paa Luften, da vi jo bo udenfor Byen og saaledes er borte fra dens Kvalme, det er bedre for os for Onkel Gottfreds Skyld, han kan bedre kjøre i sin Sygevogn her end paa Brostenerne. Han har det saa nogenlunde godt, men gjør mig den Tjeneste naar du svarer paa dette Brev at skrive til mig, han maa helst være udenfor al Slags Skriveri og i det hele taget skal han have saa meget Ro vi kunne give ham.
Fætter Peer ventes hertil i aften, han skal bo hos Viktor Bremer, men vi faae jo nok ogsaa lidt godt af ham. Leve nu vel kjære Venner og tænk imellem paa Cusinerne, Onkel og Tante Clara.

-

Jacob Ludvig Hoffmann Brinchmann og hans hustru Henny, Christophers bror og svigerinne, skrev brev datert Kristiania, 1.mai 1888:

Kjære Christoffer
Mine bedste ønsker sendes dig til dit nye aar, kjære svoger, maatte det bringe dig al den lykke, som du venter af det; men det bedste jordiske gods er dog sundhed, Gud skjænke dig det i fuldt maal!
Som du vel ved, kommer jeg ikke til at være personlig tilstede paa din hædersdag; men jeg vil følge eder i tankerne og glæde mig over eders glæde. Godt er det nu, at Ludvig kan komme afsted, bare intet kommer iveien i sidste øieblik. Her er det nu blevet vaar for alvor og vi fryder os derover paa vore daglige spadserture. Ludvig vil nok ogsaa gjerne sende en hilsen og jeg faar rømme pladsen for ham.
En kjærlig hilsen til dig og Erika fra eders hengivne Henny.

Kjære Christopher!
Ja, i morgen er det den sidste gang, du feirer 2den mai som ungkarl. Tænkende tilbage på vore minderige studieår har jeg mangen hyggelig våraften tilbragt i trofast vennekreds på den dag. Nu er meget forandret, kredsen er bleven tyndere og interesserne splithes; men minderne lever og vil vist altid være en herlig drivfjeder for os til at fortsette i det gamle spor, med de gamle venner. Tak nu da, kjære broder, for de mange festdage vi har vært sammen som ungkarle; gid at vi i vore nye forhold fremdeles må kunne arbeide sammen; holde af hinanden som brødre og venner. Give Gud, at året for dig matte blive lyst og solrigt; så godt som mit forløbne har vært for mig; bedre kan jeg ikke ønske dig.
Hiorth og frue bemyndiges dig herved til, velviligst i mit navn at sende min kones og min hjerteligste tak for den medtagne bryllupsindbydelse. Vi ved jo alle, at Henny dessværre ikke kan komme; men jeg skal få lov til at ta veien. Når kan jeg endnu ikke sige men sender naturligvis betids beskjed. Har du hørt noget fra Odd eller Kyvik? Odd sagde nu han vilde komme.
Lev vel du; atter mine aller bedste ønsker for dig. Hils Erika så meget og vær altså så snil at overbringe Hiorths min hilsen og tak for indbydelsen.
Din hengivne broder J.Lud.H.Brinchmann.

-

Brev fra Christophers søster Ragnhild, datert Molde, 11.mai 1888:

Kjære, inderlig kjære Christopher og Erika!

Naar disse linier kommer til eder, er i forhaabentlig mand og hustru, og maatte Gud velsigne eders ægteskab saa inderlig som jeg ønsker og beder for eder! Ja af hjertens grund - til lykke - kjære brudepar; ak om jeg ogsaa kunde været med i den festlig glade brudeskare. Men vi vil ogsaa her følge eder trolig i tanken; lige fra morgenstunden heiser vi vort flag og følger bruden ved pynten og festtravlheden i huset; blomstertilførslen og vognenes komme.
Jeg tænker mig, at Papa henter Christopher i hotellet og venter paa bruden i kirken, saa er vi nu særlig hos fra klokken 4 og ser den kjære, kjære broder og liden Erika i høitidsstunden, Gud velsigne eders samliv og bevare eders kjærlighed i godt og ondt. Vi vil drikke eders skaal og dertil synge bryllupssangen.
Til dagens festlige anledning har jeg bagt lidt kager og lavet kjødboller, som foruten en fiskeret skal udgjøre anretningen. Efter aftenstid har jeg tænkt at spørge Leths og Dundass’s ungdom, om de vil være med paa en kop kaffe med lidt andet drikkendes og spisendes, og vil vi da gjentage skaalen for eder. – Jeg haaber at du blant de brudegaver, som venter eder i hjemmet, ogsaa maa findes en ubetydelighed fra mor Hansen, som jeg hjertelig vil bede eder ikke forsmaa. Jeg sendte de skillinger jeg til dette øiemed har sparet sammen i tidens løb, til Hanna, og bad hende kjøbe en gjenstand, gid den maatte volde eder lidt glæde og nytte, den er sendt fraa et hjertelig søsterlig hjerte.
Jeg faar ikke tid til at skrive noget længer brev nu, jeg skal sidde hos Visse og diktere hende hendes brev, det hun først har dikteret mig, og jeg skrevet op efter hendes ordre. Jeg ser hun har hentet de smaa brevpapir hun fik paa sin fødselsdag af en liden veninde, saa hun anser nok sit brev for meget vigtigt.
I maa hilse papa foreløpig, han fik da et fælt uhyggelig reiseveir, gid vi snart maatte høre gode tidender fra ham. Saa maa I ogsaa hilse Hiorths venligts allesammen og er Brekkes og lignende Ludvig der endnu, ogsaa dem. Lev vel nu og atter - Gud velsigne eder kjære to, og gjøre eder rigtigt lykkelige for tid og evighed.
Eders Ragnhild.

-

Christophers far, Alexander Brinchmann, reiser hjem mot Molde fra Kristiania 31.mai, og nevner bryllupet i 2 brevkort. Det første skrevet 31.mai:

Med hjærtelig tak til dig og Erika og Hiorths for alt godt og for de herlige minder sender jeg i dag underretning om, at jeg torsdag 31te kl. 9.15 begiver mig på hjemvej...

Fra Trondheim kommer brevkort nummer 2, datert Capella, 1.juni 1888:

Netop vel arriveret sender jeg disse linjer om, at jeg i går kl. 9.15 fmdg. skiltes med Hanna & børnene på perronen. God befordring og nokså behagelig rejseselskab, men natten forløb søvnløs. Jeg går nu op til Chr. & Reinholdts for at referere bryllupshistorier. Afgår midnat, for forhåbentlig at træffe alt vel hjemme i morgen eftermmdg.
Gud med eder og alt Hiorths, Mr. Coudrio ej at glemme.

-

Datteren Therese skriver i mai 1951:

Naar jeg tenker tilbake, maa jeg sige at Far, trods en del steilhet, gjorde alt hvad han kunde for å finde sig tilrette i Mors familie, og Mor fandt sig jo meget lett tilrette i Fars familie og var glad i alle svigerinder og svogere. - Derav kan jo et mere utvidet familieliv for oss, med hjertelag kom vore foreldre utrolig langt, og det jevnet ut vanskeligheter som kunde opstaa ved de saa helt forskjellige karakterer og livsforholde som de indgiftede familiemedlemmer hadde. - Paa en maate faar vi kanske være glad over at vi ikke faar opleve aa se vore barnebarnsbarn, for alle disse maa jo ofte føle sig saa lenge borte fra hverandre, og det tror jeg vilde gjøre oss ondt å se vore efterkommere behandle hverandre som helt fremmede.

Event-Misc:
Molde 19 febr. 1890.

Mine kjære børn!

Tak for Chrs og Ludvigs kjære breve af 11te og 10de, der begge gudskelov kun bringer gode tidender, Chrs (brevkort) nærmest som anhang til hans forskrifter for mig om at være forsigtig efter influenza. Så velmente som disse forskrifter upåtvivlelig er, har jeg dog endnu ikke havt brug for dem; får jeg brug for dem, skal jeg nok lægge mig dem på minde.

Hos R. er alt vel; Louise derimod har fåt sig en (almindelig) forkjølelse efter komedieaftenerne, da det på grund af den store menneskeansamling var fast uudholdelig varmt i gymn.lok. Også Trygve har igjen vært lidt upasselig, noget som i den sidste tid oftere har vært ilfælde med afbrydelser, hvori han jar vært frisk som en fisk. Han er så modtagelig for vejrligets påvirkninger, at han ikke engang tåler skifte af forklæder med kortere og længere ærmer.

Ragnhild var her netop nu og bad at hilse. Louise har nylig havt brev fra Hanna, hvilket anmerkes for tilfælde at hun ikke har svaret.

Ugens hovedbegivenhed her har da de to komediedage (søndag og mandag) været; forestillingens art og personer vil ses af vedlagte program. Nettoudbyttet (for forsvarssagen) siges at være vel 300 kroner, indkomne væsentlig ved billetsalg, men også ved den restauration, som holdtes mandag, ved unge nationalklædte damer, der solgte appelsiner, brus, øl, cigarer, kager, sukkertøj; chokolade, kaffe og meget mer, smørrebrød ej at glemme (jeg ialfald husker dem godt, da jeg for 5 stykker halve – så store som et spiseskeblad og tynde som et rosenblad - måtte betale 0.50; summen af mine forfriskningsudgifter udgjorde 3.60).
Søndag aften dansedes til kl. 2-3; da var ikke jeg der, så som jeg med Leth pr. hans nye hest i trille var kjørt ind til B.M.Width, hvor vi med - broder Mikkal - havde en øres-whisth, der voldte mig et tab af 18 øre, uagtet jeg tvende gange var med på at gjøre lilleslem. Til aftens havde vi forloren skilpadde med udsøgt smørrebrød efter og så æbler og appelsiner med Bastians excellente Chateau d’Yquem, hvori verten udbragte særskilte skåler for sine gjæster. Ved aftrædelse kl. præcis 9 pålagde han mig at bringe specielt hans yndling, dig Christopher, en venlig hilsen. Efter 20 minuters rask kjørsel var vi igjen hjemme.
Men mandag var jeg da på komedien, hvor jeg havde kostet foruden mit tyende også børnene dels med billetter, dels med fortæring, af hvilken sidste de rigtignok også fik en hel del gratis så som descendanten af den hele tilstelnings bærerinde Ragnhild. Louise og B.Ejde akkompagnerede både til sangene og til orkestret. Samtlige skuespillere og –inder klarede sig godt, især hver for sig, medens samspillet syntes mig at lade noget tilbage at ønske med hensyn til rask replikvexling. Maskerne var også meget gode; fremfor de andre udmerkede sig frknerne M.Saug (skolens vice-inspektrice) samt herrerne Hertzberg (især ved sin mimikk) og Karl Bjørset (ved sit intelligente spil og sin korrekte sang, hvori han også supplerede kjbmd. Pettersen (firma Joh.B.Ræfstad), der ikke kunde synge, men blot ved læbernes bevægelse skuffende indbildte publikum at ha sang, men det var K.B., som sang bak kulissen. Efter præstationerne fulgte naturligvis de traditionelle stormende fremkaldelser og ikkeblomsterkastninger. Foruden alt sit utrættelige arbejde for og med alle de andre havde R. tillige præsteret størstedelen af sit møblement o.s.v. samt sine 2 sønners ufortrødne 2dagsstræv dels som drindgangere, dels som assistenter bag kuliserne. Fra mit hus var foruden alle slags theater-apparater lånt kun ølglas og andre slige småting, samt for - Major - Berentsen en lang pibe, med hvilken han dog under forestillingen manøvrerede så voldsomt, at både hodet og slangen men mundspids for af, så at han tilslut kom til at figurere kun med den stive mellemdel af røret, på hvis øverste horn-holk han da gikk og kalpattede (bravo!).

I går var jeg da igjen i (et langt) forstanderskabsmøde angående skolesagen, d.e. formandskabets (dvs: Dietrichsons) plan til folkeskolens anbringelse i 1ste og middelskolens i 2den etage; de 4 øvrige medlemmer (Kaurin, Koren, Bang og (!) Scharffenberg) var nu mer eller mindre stemte for forslaget, medens jeg protesterede i et længere dissenterende votum, fornemlig beregnet på for efterverdenen at konstatere mit fremsyn på følgerne af en for begge skoler så skjæbnesvanger sammenslutnig førend de endnu har fået tid til at voxe sig smmen. Efter planen skal nu folkeskolen have alt hva middelskolen før havde, deriblandt også legeplads, mens middelskolen både skal lege og gjøre stor-da i min have under påsyn af begge de to gaders passerende og stående. Rektor skal da ned i kårestua!? Selv bibliotheket skal ikke få være i ro; det skal flytte du på kjøkkenet!

Da jeg igåraftes kom op fra mødet, havde Louise Rønneberg (under forbisejling) været her med hilsener sørfra, specielt med den lidet hyggelige efterretning, at Assi Brekke ved hendes afreise fra Krnia led af efterveer efter influenza. Sygdommen er her nu så godt som ophørt; ialfald har jeg i de sidste dage ikke hørt flere angrebne nævne.

Dampskibet - Rauma - et - venstre-skib - under Ulr.Møllers ledelse, begyndte med store forhåbninger; men dets aktier er allerede sunkne til 50 øre og føreren (en Ålesundsskipper Larsen) afsat efter sigende for uredelighed eller repetandarum; Olaf, som netop var her, fortalte, at han skal afløses af Løve Årø, søn af sergeant Årø, der for 8 dage siden er hjemkommen efter 3 års fravær som styrmand i Amerika-færden og nu om kort tid skal gifte sig med Mali Ellingsen, søster af min husholderske.

Til den 6te marts har jeg fra min broder Ludvig og hustru fåt indbydelse til middag i aledn. af datteren Louises bryllup med kbmd. Ole Helsing. Herpå har jeg da givet afslående svar, men kan ikke du Hanna & Ludvig kjøbe mig en brudgave til værd af ca. kr.20.00, helst af sølv?; jeg ved ikke, hva det skal være, men i får vist en god idée ved at lægge eders hoveder sammen i blød eller ved at si en juveler-butik. Bed da sælgeren at sende mig stasen direkte og så betimelig, at den kan være her senest den 3die marts. Kommissjonen kommer eder neppe tilps, men tænk på, hvor vanskelig det er for mig at finde på noget her.

Hils nu kjærligst alle barna i alle 3 familier og fortel Therese, at jeg glæder mig ved at høre hendes fremskridt. Modtager også selv mine kjærligste hilsener og formelder fru Leth og Hiorts min venligste kompliment.

Eders trofaste fader A.Brinchmann
Currente calamo!

-

Alt vel her, hjertelig hilsner Hiorts og Eder.

Hanna.

Anecdote2:
Fredrikstad Musikforening hadde en hensynkende tilværelse, og stoppet helt opp i 1882. Den musikalske Dilettantforening gjorde det samme. Forsøk på å vekke til live igjen den slumrende musikkforening, og forene den med den dramatiske forening lyktes ikke. Først når can.mag. Christopher Bernhoft Brinchmann tok seg av saken fra 1894, fikk strevet et varig resultat.

Christopher ble beskrevet som drivkraften og primus motor i Fredrikstads musikkliv. Han dirigerte et orkester, og satte sogar i gang med operaoppførelser med amatørorkesteret. Hustruen Erika spilte bratsj i dette orkesteret.

I mars 1894 spilte de operaen Trubaduren (som oppnådde et godt resultat). Om denne forestillingen den 8.mars i Phønix's lokaler står det at dette var den største musikalske opplevelsen ved lokale krefter som Fredrikstads musikkpublikum fikk oppleve i dette århundret. Begge byens gjenopplivede orkestre var i ilden. Salen frembød et festlig skue, thi her var damene fremmøtt i strålende toaletter, og byens noblesse hadde møtt opp - vi holdt nesten på å si in corpore.
Etter en ubegripelig morsom prolog ble man presentert for et storartet samspill, og vi er sikre på at langt frem igjennom årene vil beretningen om Trubadurens oppførelse på Fredrikstad nationale Scene i mars 1894 leve blant byens folk. Dette sto i en av lokalavisene.

I mars 1897 spilte de Den hvide Dame (som gikk fire ganger for utsolgte hus i Phønix, og deretter i Arbeiderforeningens store sal), hvor Erikas søster Karen var den hvite dame. Det ble en dundrende suksess, hvor det også var tilreisende fra nabobyene.
Det står om denne forestillingen at musikkforeningen, som i sin tid oppførte operaen Trubaduren med et så godt resultat, oppnådde en enda større suksess med Den hvide Dame, som gikk fire ganger for utsolgt hus i Phønix og deretter i Arbeiderforeningens store sal.

På høstens generalforsamling i 1900 ble Christopher og Erika Brinchmann innvotert som æresmedlemmer av Fredrikstad Musikkforening, hvor Christopher lenge hadde vært den bærende kraft.

I 1896 tok Arbeiderforeningens styre initiativ til å få opprettet et arbeiderakademi i Fredrikstad. De holdt foredrag, lysbildekvelder (som virket spesielt tiltrekkende), reisebeskrivelser og litterære foredrag. Æren for dens store oppslutning tilfaller adjunkt can.mag. Brinchmann, som inntill han flyttet fra byen i 1900, var arbeiderakademiets sekretær.

I boka Fredrikstad 1814-1914 fortelles det om cand.mag. Christopher Brinchmann at han var formann i Selskapet til Fredrikstads forskjønnelse 1896 til 1898.

Om musikklivet står det at det i 1880-90 årene eksisterte en musikkforening som søkte å utnytte byens egne musikalske krefter. Det var kor- og orkesternummere, hvor resultatet ble vist ved en større konsert om våren.
Sjelen i det hele var daværende lærer ved den høyere skole cand.mag. Christopher Brinchmann, senere overlærer ved Christiania Kathedralskole. Etterat han flyttet i 1900 syknet foreningen mer og mer hen.

Teaterorkesteret (bilde fra omkring 1885-86):
Dirigent: Christopher B. Brinchmann.
På fiolin til høyre på bildet: Erika W. Hiorth sittende ved siden av søsteren Karen Hiorth
(foto: Sandls, Fredrikstad).

Event-Misc:
Alexander Brinchmanns brev er datert, Molde, 3.juli 1888.

Mine kjære børn!
Tak for de kjære, uden undtagelse gode efterretninger, som den sidste uges meddelelser har bragt...
...og så i går Erikas (til Frstad at være) lange og interessante brev af 24/6.

Sidste linjes parenthes sigter til, at brevene fre Frstad i almindelighed ikke udmerker sig verken ved længde eller hyppighed; jeg har således, siden jeg forlod stedet, ikke seet en linje fra Chrisopher; og dog skal jeg ikke gå så strengt i rette med dig derfor: 23 grader i skyggen, daglig examensinspektion, døgnlange og proviantløse sejlture og fornemmelig soupéer på 14 personer med af verten skrevne sange til hver enkelt af gjæsterne – alt dette i forbindelse med din (medfødte?) ulyst til brevskrivning taler sterk til din undskyldning. For øvrig har hin parenthes bragt forstyrrelse i ordstillingen, og beder følgende rættelse noteret, førend brevet tages i brug. Der skal stå: Erikas interessante og (til Fstad at være) lange brev. Det var nemlig ingenlunde min intention at komme med den beskyldning, at Fr.stadenserne ikke skriver interessant; ialdfald skal det da, og spesielt denne gang, ikke kunne siges om Erika; tværtimod, jeg læste hendes rejsebeskrivelse med den største interesse, der holdt mig spændt lige til slutten, da jeg fik se, at både mand og kone var komne lykkelig hjem og ikke havde sig af pigen ladet vække før middagen derpå.
Ja, ved du Erika, hvem jeg tænkte på, da jeg læste dit brev; jeg kunde ikke få konservator Dr Nansen ud af tankerne og beklagede kun, at du og din gemal ikke havde slået eder i følge med hannem. Men værer forsigtige på disse eders sejlture, kjære børn; i har intet patent på, at det altid vil gå godt – ialfald med søkladde både...

...Hils Hiorths.

Eders A.Brinchmann

Event-Misc:
Fredrikstad, 20 Juli 1888

Kjære Erika.

Vi har ventet saa paa at daa høre lidt fra Eder, men da endnu intet er kommet er det bedst jeg skriver, saa I faar høre hjemmefra naar I kommer til Molde. Hils Christopher og sig at jeg fik Brevkortet fra Lillestrømmen og Paraplyen er ogsaa ankommet. Det var saa likt Carl at lægge sin igjen i Kupeen. Bestepapa fortalte at Carl løb rundt da han kom ud og det styrtregnede, han tænkte vist at løbe efter Jernbanen. Lørdag kom de hjem med Baaden, de havde ligget midt paa Christianiafjorden i Vindstille hele Natten. Carl var lykkelig kan Du vide, og forfærdelig optaget av Baaden. Vi skulde seilet en tur Søndag, men ingen Vind, saa det blev intet af.

Karen fik Brev fra fru Thiis om at hun maatte komme til Strømstad Tirsdag og Carsten kom og bad hende, saa blev det da bestemt at Bestepapa og Carl skulde seile hende ned hvis det blev Vind. Jeg var nu ikke saa særdeles lysten paa det; men saa blev jeg glad aligevel, for Mandag kan Du tro det blev forskrekkelse. Johanne blev syg om Natten, og da jeg Mandag morgen skulde se i Halsen, syntes jeg den var saa mistænkelig at der strax blev sendt Bud paa Doktor; og det viste sig at det var Diphteriet, hun blev øieblikkelig sendt paa Sygehuset, og her skulde røges med Svovl. Du kan vide her blev Staahei, og min Skrek var stor at nogle af Børnene ogsaa skulde faa den fæle Sygdom. Nils og Leo blev derfor ogsaa sendt ned til Strømstad, og de Smaa maatte holde sig i Havnen og nede, til Røgning og Vadskningen var over. Heldigvis har endnu ingen endnu faat den, og jeg haaber vi gaar frie, jeg er forkjølet og hat ondt i Halsen i dag, men det er vist bare almindeligt. Johanne er saa meget bedre nu at hun snart skal udskrives, her har vært flere saadanne lette Tilfælde, formodentlig har det vært det der feilede Bjørklund ogsaa. Jeg var paa Bryggen og saa Baaden drog afsted med de 5, de vare i straalende humør allesammen.

Onsdag havde vi Brev fra Carl, de havde seilet til Strømstad paa 3 1/2 Time. Karen skulde da blive der, men Dagen egter skulde de andre reise til Lysekil. Nu fik vi Telegram derfra, og alt var vel. De skulde reise nordover i dag igjen. Jeg synes nu de skulde bese sig lidt for de har jo Tiden for sig, Du husker der skulde være saa vakkert indeni Fjorden ved Lysekil, men Carls Program er jo bare at seile, og maale hvor langt det er og hvor lang Tid det tager; og naar ingen af os er med, da blir det vel han raader. Ja gid han nu maa faa Glæde av Baaden, Hiorth har givet ham den; det er ikke stort Rum i Kahytten, og ingen Stadsbaas, men vi kan vel pudse paa den lidt efter lidt. Den var noksaa dyr, synes jeg, det syntes Hiorth ogsaa, men han syntes , han maatte lade ham faa den, ellers var verken Carl eller Bestepapa blevet i Humør. Skal de holde ved som de har begynt bliver det altfor dyrt, de brugte 50 Kr paa Turen at hente Baaden og nu skrev Carl at de havde gjort flere Indkjøb i Strømstad ogsaa, K?? med mer. Jeg vil meget gjerne du paa en Tur, naar de kommer hjem men jeg tør vel ikke for det første reise fra Guttane; dessuden blir det trangt med Sengeplads for 6 om bord. Leo maa jo vare med, og da blev det vel haardt for Nils at være hjemme. Tænk de to havde ikke Ide om at Bestepapa og Carl var reiste efter Baad, vi sagde de var reist du at bese sig paa Hankø. De badede sig i Elven, da Baaden kom, og de troede ikke sine egne Øine da de saa Carl styre, de troede de havde laant Baaden. Den Dag kom Klæderne fort paa.

Baade Karen og jeg har vært inde hver Dag at se til Blomsterne. De stode fint, men hun vanded alle ligemeget, jeg har ikke kunndet træffe Pigen selv, men sidste Gang traf jeg Middelfarts Pige som loved at sige til hende at hun skulde tørre af og ikke give alle saa Skaalene stode fulde og randt over. Nu skal jeg gaa ind i morgen igjen og se efter. Ved Du at den Rode Du sendte mig var fuld af Meldug da den kom, jeg tør ikke sætte den ind, jeg piller paa den hver Dag og har den paa Verandaen. Meldug er saa vanskelig at blive kvit igjen.

Igaaraftes kom Carsten og Oskar Thiis op og sad paa Verandaen, (ellers har vi ikke turdet lukke nogen ind) Oskar var kommet fra Strømstad med Jernbanen 5 1/2. Han fortalte at Karen havde været med dem paa Soiré og vært meget i Vind. Direktøren havde presentert hende for mange svenske Herrer, og hun havde moret sig godt. Hun fik sin ublegede Kjole til hun skulde reise, den var pen pyntet med grønne Fløyelsbaand og gule Silkebaand. A?? Smith? Kom op i Haven igaar ogsaa, han havde fri, men da han ikke kunde være her reiste han til Hundebunden for at tage et Bad og fik en umaadelig stor Buket, med Roser med sig, han rigtig straalede i Roser, de ere deilige nu. Søndag skulde han reise til Strømstad til Thiis’s.

Inat vognede jeg af 3 vældige Brandskud, hele Huset rystede, da jeg saa ud af Vinduet, saa det ud som det brændte i Huserne ovenfor Bjørnebys Brug, men det var saa forunderlig, at det skulde brænde i menge Huse i Soven paa engang. Nu saa var det Gjenskin fra Nilans Mathiesens Sag og et stort tysk Skib som laa der og lastede. Skibet og Hævleriet og nogle Huse brændt. Da jeg kom fra Loftet kunde jeg til dels se meget, Du kan tro Himmelen Var deilig, men det er et stort Tab, naar Sagen bliver standset paa denne Tid, det er heldig at de kan faa leiet Capjens, som staar der ubrugt.

Jeg er ikke rigtig tilfreds, men det er vist mest Træthed, saa jeg haaber det gaar over, jeg er ikke verre end at jeg har plukket 6 Potter Jordbær alene i Haven i dag. Nu skal jeg lære Clara at sylte dem, og saa vil jeg lægge og hvile. I dag kom Brudekjolen Din, den er ikke rigtig bra der var kommet Jordslag paa den skriver hun, men den kan godt bruges.

Ja saa maa Du hilse R?? Fru Hansen og den øvrige Slægt saa hjertelig fra os; og haaber jeg Du og Christopher ere komne frem opfriskede og fyldte med Fjeldluft, saameget at I har Forraad hele Aaret deraf. Jeg haaber vi snart faa et Brevkort saa vi kan faa vide hvordan det er med Helsen, om Benene ere bra o.s.v.

Hjertelig Hilsen til Eder begge fra Mama

Event-Misc:
Fredrikstad, 2 August 1888

Kjære Erika!

Du kan tro vi har ventet paa at faa høre noget fra Eder, endelig fik vi da et Brevkort igaar ifra Lesja, og ser deraf at I har det godt. I kommer altsaa meget senere til Molde end Bestemmelsen var, saa det blir ikke saa langt Ophold der, men bare Veiret bliver godt, saa kan I jo rigtig nyde og fraadse i skjøn Natur. Karen har jo faat Brev fra Dig, men det har jeg ikke læst, og ikke hørt noget om heller, thi det blev sendt efter hende til Strømstad, og der blev hun lige til i Lørdags, kom hjem sent om Aftenen.

Søndag seilede vi du - alle 9 - da vi vel vare komne fra Land begyndt det at regne, vi haabede paa Ophold, men forgjeves, det regnede ustanselig ligetil vi kom hjem om Aftenen og da er det ingen Fornøielse. Vi havde spist Frokost om bord, ristet Skinke Æg og Kafhe. Papa stod for Kjøkkenet, saa spiste Middag da vi kom hjem Kl 7. Karen havde sin store Hovedpine, og da ved Du, hun er umulig, saaledes fik jeg intet at høre om hva der stod i Dit Brev.
Mandag drog hun, Carl og Bestepapa afsted i Regnveir igjen, der skulde være Kapseillads paa Hankø, og den vilde de se paa; det var bare Karen og Carl, som skulde reist, men da de stod færdige saa fulgte Papa med, han vilde ikke de skulde være alene, (det vilde de nu helst) men saa kan Du tro det blev Elendighed paa Leo, han stængte sig inde og syntes vist han var saa uretfærdig behandlet som nogen kunde være, det varede til næste Dag. Igaar fik vi Telegram fra Baadfolkene, de vare i Tønsberg, og havde seet Kapseilladsen fra Fuglehuk, og skulde reise til Drøbak, saa vi ved ikke hva Tid de kommer hjem, i dag har vi Torsdag, og de reiste Mandag.
For at trøste Småguttene, maatte jeg gaa i Forbøn om at de skulde faa kjøbe sig en liden Ege, det skulde være saa fornøieligt, de ere da nu ude i Byen for at se efter en ganske liden, blot til to; jeg er glad saalænge de har noget at gaa efter. Saadan tror jeg koster 20 Kr.

Du maa vide at Carl har solgt Sjegten, saa de har intet at ro i, for Snekken er jo for tung. Her kom en Mand fra Strømstad og spurgte om Carl vilde sælge Sjegten, nei svarede han, men da Manden spurgte hva Carl havde givet for den som ny, og han svarede 62 Kr uden Seil, saa bød Manden 60 Kr for den, og da kan Du vide han solgte den. Han fik 70 Kr med Seil til, thi det var jo ikke noget at beholde.

Igaaraftes kom en yngre Hr Bolander hid, han har seilet med den bitte lille Baaden, Du husker Brodersen havde i Strømstad ifjor. Denne unge Bolander havde truffet Karen i Strømstad, senere havde de vært sammen paa Hankø, (alle Thiis’s og Karen, var der i 3 Dage), derfra var Bolander seilet til Christiania, og kom i går for at hilse paa os. Han reiste igjen i dag til Strømstad, hadde Karen vært hjemme havde han vel blevet længere, men det kunde jo ikke være nogen Fornøielse for ham at gaa her hos mig, saa jeg var glad at slippe ham ogsaa. Du kan tro den Baaden var velindrettet og hvert Rum vel brugt, den er 14 Fod lang bare, og har alt om bord, flere Sæt Klæder, Mad, dobbelte Seil og Sengeplads. Jeg forstod næsten ikke at saameget kan rommes der. Jeg var nede og saa ham seile i den. Karen seiled med ham i Strømstad.

Jeg har netop vært over i Byen og seet paa Blomsterne, jeg maa tørke af hvergang jeg kommer der, de bliver ikke vandet for lidet. Den store Bregnen stod bra, og den er jo fornemst. Der havde vært en Murer inde i Pigekammeret, men han var ikke færdig endnu.
Forresten har jeg ikke vært længer end i Haven, jeg har ikke vært rigtig bra, men de andre ere friske, vi slap med den ene Diftheriet. Johanne er aldeles bra igjen. Nu begynder Bærene at modnes, Jordbærene er forbi i Haven, vi har havt noksaa ofte til Middag; Bringebærene kommer ny, og Stikkelsbærkart gaar det haardt paa om Dagen. Om sommeren burde man ikke have Guttebesøg, Bærene taaler det ikke.

Vi arbeider fremdeles i Huset, maler ovenpaa i de nye Værelser, og Snedkeren holder paa i Kontoret, det er meget at gjøre. Nu holder Rørlæggeren paa at grave op helt fra Gaden, da vi maa have Afløb for Vadsk o s v. Jeg tror Hiorth er ?? ærgerlig, han havde ikke troet det skulde blivet saameget, men nu har vi begyndt, saa faar vi gjøre det færdigt.

De smaa Guttene gir mig meget Besvær, jeg vil ikke have saadant Besøg næste Sommer, jeg vil være fri, det er jeg virkelig ikke nu. De slaas og de hyler og bærer sig, saa jeg har aldri Ro; ikke har jeg hørt noget fra Jenny, og ikke har jeg skrevet heller, men jeg faar se at skrive lidt i dag.

Jeg tænker I har det hyggelig sammen med Familien nu, og Praten gaar vel godt. Nils har rigtig mange rare Spørgsmaal, nu kom han ind fra Baadexpedition og spurgte mig hvor Din Brudekjole var henne, var det ikke en forunderlig Tankesammensætning. Jeg skal hilse fra Hiorth, han har som vanlig travelt, men har lovet at tage sig fri til Ugen, saa skal han være med at seile. Hils nu alle i Familien saa hjertelig fra os og mor Eder nu godt, vi høre vel lidt fra Eder snart.

Din egen Mama.

Du kan se paa Skriften jeg hat travelt jeg skal hjelpe til at plukke 20 Liter Bringebær.

Event-Misc:
Mandag (Anmerkning: den 6.august 1888)

Kjære Christopher!

Hjertelig Tak for baade Dit og Erikas Breve, jeg fik dem igaar; da jeg nylig har skrevet et langt Brev igaar, har jeg ikke stort at skrive om andet end Dit Spørgsmaal om at møde Eder. Ja det kunde nok være morsomt, men det vil jo være aldeles afhængig af Veiret. Hvis det skulde blive Tanke derpaa, kunde der ikke reise mer end 3 paa Baaden herfra, thi 5 er det meste som kan ligge om bord pa en længre Tur. Men det kunde jo være Karen, Carl og Bestepapa, den sidste vil nok være med forresten Du; Carl reiste til Laurkollen igaar for at besøge Christen, saa jeg har ikke talt med ham om dette, Hiorth synes nu det er umulig, og det er det kanskje. Men Du kunde jo skrive og sige hva Tid Du senest kunde reise fra Molde og hva Tid Du da indtraf i Christiansand og i Arendal, det maate vi faa vide snart, saa kunde vi telegrafere, om vi vilde møde Eder, før Dampskibet gikk fra Molde, ja vi maate jo bestemme os saa i betids at I fik ordentlig Tid. Skulde I reise om Trondhjem blir I kanske lidt længre paa Molde end om I reiser med Dampskib. Længre end til Arendal kunde der vel ikke være Tale om at reise, men Kofferten kunde ikke tages paa Baaden, saa den maatte sendes videre med Dampskib. Det er som sagt tvivlsomt vi kunde jo risikere at blive liggende og vente paa vinden. Karen har stor Lyst paa en Kjøbenhavnstur, men jeg ved ikke hva det blir til. Hvis det skulde blive af, saa blev det vel at hænte Eder paa Hjemveien.

Karen og jeg har vært kjørende paa Nabbetorp i dag, paa Visit til Petra Hiorth, vi vare der inden og skrev af Telegrammene som Erika bad om, og spiste hvert vort Jordbær af Johannes Present. Det har øsregnet her i dag, saa Karen og jeg maatte skifte hver Traad paa os, efter vi havde vært i Haven og plukket 20 Potter Bringebær.

Jeg skriver næsten i søvne, jeg har skrevet flere Breve i aften; nu gikk de andre til køis, de bad at hilse, Bestepapa har frydet sig, ved Kaminen, han fryser saa snart. Karen og Leo has spillet - Kasino - de ere saa ivrige, det er godt de har noget at gjøre nu det bliver Lampeaftener. Hvor morsomt at I har havt saadan deilig Tur, og godt Veir.
Uf nei nu kan jeg ikke mer, God Nat da, hjertelig Hilsen til alle fra Din hengivne Svigermor
Therese Hiorth.

Skriv snart om Datoen for afreisen, om det muligens kunde flaske sig.

Event-Misc:
Fredrikstad, 11 August 1888

Kjære Erika!

Nu i al Hast nogle Ord for at sige Dig, at I ikke maa tænke paa at blive hentet i Baaden verken fra Christiansand eller Arendal, thi nu kom jeg netop hjem fra Bryggen, hvor jeg har seet Bestepapa, Papa, Carl, Karen og Leo vel afsted paa en længere Tur. De har et deilig Veir i dag, og jeg haaber de rigtig faar en fin Tur, de har Karter med baade til Gøteborg og Kjøbenhavn, saa bliver Vinden god tænker de drage saa langt som mulig. Saaledes forstår Du, det er intet at hente paa at de skal hente Eder, det vilde ogsaa være saa usikkert, jeg skynder mig derfor ogsaa for at underrette Eder om det, at I ikke skal forberede Eder paa Turen.

Carl kom hjem Torsdag aften fra Laurkollen, hvor hen han var reist i Søndags, han havde havt Christen med sig ude at seile, de havde vært i Tønsberg o.s.v. og havt det rigtigt morsomt. Da han kom hjem Torsdag aften, sagde han at Mandag eller Tirsdag skulde vi drage paa længere Tur jeg skulde da være med. Hiorth var ude med Jacobsen da, men han kom ogsaa hjem Torsdag aften efter at have været i Tønsberg og paa Tjømø, de skulde seilet længere, men Pastor Vibe havde vært med, og han maatte hjem, saa Hiorth syntes ikke han havde havt nogen Tur; saa foreslog jeg at han skulde være med paa denne Tur istedenfor mig, og det havde han Lyst til, dette blev bestemt igaareftermiddag da han kom fra Kontoret, og saa drog de afsted i Formiddag. Hiorth syntes ikke ser skulde været mer enn 4 med, men Bestepapa vilde gjerne have Leo med, i den Tanke de skulde komme til Kjøbenhavn, er det jo meget han kan faa se, desuden var det ikke hyggelig for mig at have ham her hjemme.

Nils har faaet sin nye Ege færdig i dag, saa han skal trøste sig med den. Jeg skal for det første nu hvile mig, thi jeg er saa træt af at faa dem afsted og i stand i saadan fart, at jeg synes det skal blive godt at sidde i Ro lidt, siden skal jeg stelle i Huset og Haven med alle Bærene. Alt bliver i Ustand naar det er saadant urolig Liv; jeg maatte predse og sy paa Carls Toi lige til han skulde reise i dag, Pigerne siger de har aldrig seet saa urolige Folk, de faar ikke gjort andet end vaske og sy i stand; de glæder sig til at blive kvit Herstein og Dag, Jenny har skrevet at Pigen skal hente dem til Mandag, men Bjørsons kommer ikke til Cr før den 20de.
Hvorlænge mine Folk bliver ude ved jeg ikke, 8 Dage sagde Hiorth, men skal de til Kjøbenhavn bliver de længere. Carl haabede for at Skolen skulde exensere (?), men han vidste det ikke, Overlærerens skulde snart komme hjem, og da skal jeg sende Bud og spørge derom. Jeg skulde ønske Carl havde fri Maaneden ud, da vil jeg seile en Tur, saa kanske Du kan være med, og Christopher hvis han har fri. Jeg sjelver rent i Hænderne, saa Du ser jeg har godt af at hvile nu. Hjertelig Hilsen til eder Begge og Familien.

Din egen Mama.

Jeg faar vel snart Brev om hva Tid I kommer, og hva Tid jeg skal lade Huset sætte i stand. Jeg undres hvor Karen har gjort av Nøglene Dine, det ved jeg ikke.

Event-Misc:
Molde, 3 sept. 1888.

Mine kjære børn!

I dag modtok jeg Hannas og for et par dage siden Christophers – begge gode breve af resp. 28 & 25 sidste., for hvilke heraf takkes. H. Bemerker, at det nok er længe siden, vi hørte fra hende, og at heller ikke mine breve i den sidste tid har været så hyppige. Grunden er vel på begge sider et slags fornemmelse af, at ferierne for skolefolk må være fri for forretninger og at det i den lyse og varme årstid ikke går så godt med brevskrivning. Jeg skrev dog kort før Chrs afreise et – om end kort – brev til Ludvig, hvem jeg den gang valgte til konvoluttadressat, fordi kun han den gang var tilstede i - byen.
Glædeligt er det ialdfald, at det ikke er malheur af noget slags, der har hindret vor skrivning, og at det på alle steder står nokså godt til. Erikas forkjølelse og Hennys kolerine vil jeg håbe er overståede, og så er jo hos eder alt andet godt. Hva Hanna med hensyn til sit legemlige befindende beder om, kan du vel skjønne var overflødig; Nei, ligesom alle eders breve, så vel som enhver privat meddelelse, af mig behandles med den største diskretion, så kan du nok skjønne, at det særlig er tilfælde med betroelse at så delikat beskaffenhed; jeg bragte derfor også dit brev egenhændig til og hentede det selv fra søstrene. For øvrig er der til eders breve ikke stort at svare; det forstår sig da af sig selv, at jeg med glæde og interesse læser alt hva i af godt kan meddele. Chrs brev var jo, hva der kunde ventes, væsentlig en rejsebeskrivelse, og om han og E. Just ikke oplevede meget undervejs, så var det dog godt at se, at i kom vel og lykkelig frem, nogen man i almindelighed glemmer at være tilstrækkelig taknemlig for, især når man ser hen til de skrækkelige ulykker, der ofte hænder rejsende, f.ex. på Geiser (?).

Jeg har efter Chrs rejse havt min tid godt besat med forberedelser til skoleåret, navnlig indsetning af timetabeller, deriår, på grund af vort lærerpersonales lemlæstelse og den derved fornødigede ganske utomordentlige klasse- og timekombination, var et ganske herkulisk arbejde, der, efter hva jeg forudså, også lykkedes kun derhen, at vi fik 14 ugentl. timer, hovedsagelig skriving og tegning (samt regning) ubesatte, hvorfor jeg, trods deptmts negtelse af extrahjælp, af egen megtfuldkommenhed måtte engagere kapt Ziegler. Løjtnant Sørbye havde søgt at få disse timer og var også af deptmt. Antagen som gymnastiklærer i den bortrejste Knudsens sted, men i 11te time, efterat allerede skolen var sat i gang, lod han melde, at han havde taget ansættelse på Land.
På grund af al den skolesjau – i en uge havde vi hele eller delvis skoleråd hver dag, og en lørdag sad jeg og skrev fra tidlig om morgenen til kl. 11 om aftenen bare med 1 times middagsophold – fik jeg da heller ikke ønskelig tid til samvær med broder Fredriks familie, hvem i Kristianiaboere vel nu har gjort bekjendtskab med. Torsdag 23de fik jeg dog gjort et familielag for dem på Gjertøen, hvor vi stort og småt tilsammentalt var 25 personer, der med et stort tros transporteredes over af Hanevolds dampbåd - Pojken - slæbende min båd - Valkyrien. Vi havde godt og varmt vejr, drak the, punsch & likør, dansede- efter Kristians lyre – alle, store og små - , spiste kvedt kjøkken - sang (Har. Arvesihaug(?), Nils Br., en student Gellejn (Nils’s kamerad), Karl & Andrea Høegh) – og rejste hjem i deilig vejr med en stor lampe på baugen. Ogsaa Trygve var med.

Naar jeg nu hertil føjer, at Ragnhild i disse dage holder på at høste sine morelle-trær på vanlig vis, nemlig ved at lade Assi, Michael Meldahl, Eyvind Ouren og en hel legio af jævnaldrende klyve op i træerne og bringe flere bær ned i sine maver end i de små kurve; at jeg i morgen skal lade mine tyndtbesatte bærbuske afplukke til syltning (hvortil jeg i dag har anskaffet en bærpresse, à 2.35, engelsk); at jeg i dag desuden har kjøbt syltesukker i 2 zinkbøtter for kr. 16.00 og smør i et stort kvarter à 0.40, 5 Bio (?) 4 nye = kr, 49.60, og at jeg i aften på invitation af Ragnhild har gået en tur med hende til 2den bænk; at der i går blev lyst i kirken for de 2 Lethske par, hvis vielse nok skal foregå senere end de 2 andre forestående par: Egenten & Magda samt Mogstad & Tønnesine; at R. og jeg i aften på turen fra Medahl til Leth havde følge af fru Leth, der i eftermdg. Var hjemkommen fra en lysttur til Xsund og kunde bringe friske hilsener fra Ludvig & Henny, hvilken sidstes mave af den omstændighed, at hun på brevskrivningsdagen havde spist - får i kål - sluttedes at befinde sig såre normalt; at her torsdag & fredag skal være gigantisk folkemøde af statsråder, thingmænd, andre demagoger og alskens - folk - at Karl Bjørset glæder sig til at overvære sidde møder, hvor jeg agter at glimre ved fravær, foretrækkende min pibe og min gyngestol – ja så tror jeg at jeg bør slutte.

Når jeg nu i mine breve til eder sender hilsener, så må de hver gang sendes videre ikke blot til Hiorts i Fstad, men også til Fr. & Annette med deres elskværdige børn, af hvilke lille Marie vil være en legekamerat til Sossi, der naturligvis også må hilses så vel som de 2 Alexandere.

Eders A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde, 17 septbr. 88.

Mine kjære børn.

Fredag aften, mens Ragnhild, Louise og Karl sad her og spiste rømmegrød, fik jeg tre kjære og gode breve, et fra tante Clara – meget om børnene og uden endog at nævne Gottfred – samt 2 fra Christopher & Hanna, begge af 11te ds. Det er dem, jeg næst at takke for, her giver mig ifærd med at besvare – mandag aften, fordi jeg i morgen eftmdg. (min postdag) skal i forstandermøde for ved beslutning der at få stadfæstet en af skoleråden truffen fremgangsmåde til at fremtvinge hva deptmt. gang på gang har negtet skolen, 14 ugentlige timers extrahjælp til undervisning i skrivning og tegning, hvori skolen nu ikke har nogen habil lærer efterat pr. lieutn. Knudsen er opsagt. Skoleåret – efter forslag af byens ordfører, overlærer J.S.W.Dietrichson – har nemlig fundet på at andrage om kommunens garanti for løn til de 14 timers extralærer (Ziegler), indtil sagen kan blive ordnet med deptmt., der dog vel til 7de og sidst må give sig, hvis de ikke vil fastslå en ny skoleart uden skrivn. & tegning. Jeg synes dog, knibesystemet kan nøje sig med at nedlægge skolen lidt efter lidt, om det end ikke behøver at slå den i hjel med 1 slag.
Forstanderskabets tiltræden til skolerådets andrag. tør på forhånd betragtes som sikkret, aldenstund Dietrichsom mathematisk talt er æqval Kaurins & Scharffenberg, de to ved siden af presten kommunevalgte medlemmer af forst.skabets. Se det var nu det, som Cicero & Herodot siger, hver på sit mål.

Chr. kan gudskelov melde, at Erika er bleven frisk igjen – apropos, - når jeg i eftermdg. har havt visit af fru Karoline Lyngvær, der sit løfte tro bragte mig saltet uer (for betaling NB) og allerede fra sit hjem vidste, at vi på hjemvej fra Sandøturen fik det styggvejr fra Matløyra at; hendes - kara - havde mødt os og kjendt - Valkyrien. Christopher & E. har atter, ser jeg, været ude på sjltur med heldig fiske og for lidet vind sammen med Karl og Coudrio (de hilses - ! (optativ)), samt endvidere drevet sopsjau (vel bekomme!).

Spencers - Om opdragelsen - har jeg ikke læst og agter neppe at læse den, hvis den skal have den omskrevne virkning med hensyn til opfattelsen af den nuværende undervisningsmethode, - jeg synes sandelig også, at man ikke behøver at læse bøger for at finde det endnu sørgeligere – og jeg er nu for gammel til at være forgjænger i noget nyt. Men længe har jeg stemt for indskrænkning i skoletimernes tal, i lektielæsningen og for diverse andre forandringer, der her ikke kun gjøres til gjenstand for yderligere behandling i et bre, der skal læses også af norske kvinder. Ellers skal jeg nok have bogen in mente.

Tante Anna på Moss siges af Hanna at være seet på gaden i Krnia; i går hørte jeg, at hun snart skal være at få se også her. Knud & Hanna turer da noget ganske overordentlig både tilvogn & tilfods – bravo! Gratulerer Henne med, at tvebrylluppet her nu snart er over, eller at der dog herefter ikke kan befrygtes så mange kommissjoner; det er da altså ikke bare det Sverdrupske ministerium, der volder så mange kommissjoner.
Tænk, at du Hanna har kunnet omgåes med den tanke at bivåne agentens bryllup; fredag aften morede R., L & K og jeg os med at lage rim i stand til en bryllupsvise, hvori alle stroferskulde time på det for Karl så overordentlig morsomme - Dass. Ja, jeg tror neppe, der i sproget findes noget ord, der sprænger så på hans mundviger som dette; ved klangen - Dass - tøjer de sig helt til ørene.

Det glæder mig naturligvis mer end jeg hver gang kan skrive, at børnene, Sophie og de 2 Alexandere befinder sig så vel; til Sofie og Alexander I har jeg netop i eftmdg. smid prop til, proppet, tilbundet og signeret hver sin miniaturkrukke med tytesyltetøj, der er bestemt til ballast i den eventuelle kjødtønde ved siden af 3 større krukker, 1 til hver af de 3 familier. Men dette skal være en overraskelse, så i ikke må fortælle det til nogen, især hvis krukkerne undervejs har øvet sig i den kunst at stå på hovedet. Ellers er nok syltningen her nu slut, - på rødbeder nær, der ventes fra Hamburg gjennem agent Are Dilling, alias - Moldegård.

Hos R. & L. er alt vel, jeg har fået slem bronkit og har derfor måttet ophøre med den af broder Fredrik forordnede koldtvandssidtebadkur om aftenen, - huf, jeg harker så morgen og aften, at det er en gru. Havde jeg ikke været vant til det, så havde jeg neppe holdt det du.

Resten af dette halvark lader jeg stå ubeskrevet til i morgen, om da noget meddelelsesværdigt skulde melde sig.
18/9 88

Heldigvis intet nyt; dagen er ganske normal. Derfor slutter jeg, i dag som altid med de kjærligste hilsener og ønsker til alle i Krnia & Frstad, incl. broder Fredriks & Hiorts ganske familie.
Christopher, hvor vil et brev kunne nå Coudrio den 1ste okt?

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Event-Misc:
Mandag (Anmerkning: trolig 17.september)

Kjære C. og E.!

Intet nyt her. Går i aften – mandag – opp til Brekkes. I et par dage har Olga Åby vært i byen ianl. sit bryllup i Molde 18de okt. Hun skulde egl. været med til Brekkes i aften, men må reise.

Jeg er i går og i dag stærkt forkjølet, til dels uvel. Har dog været på skolen, ligesom jeg skal på ?? 7-8. Jeg har en guvernante i engl. 2 gange om ugen. I det hele har jeg alt forresten(?) mer hjemmearbeid og stile lektier iår end nogensinde før. H og gutten, ligesom Brekkes, alt vel. Svar mig snart et ultimatum om kniptangen; finds den ei, kjøber jeg en ny.

Hils alle. Eders heng. L.
Henny hilser.

Nyeste nyt glemmer jeg, nemlig at jeg er bleven bestjålen for min bedste buxe og vest, samt min simpleste (aflagte) do. Undersøgelser i gang.

-

Noe dager senere, i et ikke datert brev skriver så Ludvig dette:

Kjære Chr. og E.!

Tak for dit brev i går, med den delvise trøst ang. kniptangen. Morsomt at høre, at i lever godt og seiler og fisker, os ukjendte fornøielser. Vi er nu bundne af Lillegut. Vi lever alle vel. L. er i dag for første gang i lang kjole og har frydet sig i at kunne sparke ad libitum. Han prater nu bare så det står efter og kan le, så det hixter i ham.

Brekkes lever vel. Vi var der netop i aften en tur; nu søndag aften sidder vi hjemme i ro, alene. Ellers har vi havt meget besøg nu; i går fra middag af Marie Brekke, dagen før til aftens Jeruls og frue og moder og broder, samt onkel F. og tante A. kom der af sig selv. Dagen før 2 frkn. Bjerregård, som bor på andre siden af entréen. Alt er ikke i slige tilfælde greit, når L. falder på at skrige i sideværelset, mens vi sidder til bords. Tyvegods er delvis fundne, nemlig min bedste buxe, fandt de nu bare vesten også! Så kunde det være det samme med de gamle klæder. Onkel E., at H. har syltet 30 liter tyttebær, 10 liter plommer, samt et par flasker ribssaft og nogle fl. hermetisk bær. Vi tænker at kjøbe saft efterhvert.
Karl som. aflagt os en visit i dag; han lever vel i Røken.

Henny hilser såmeget. I morgen begynder også vi vinterkosten med grød. Hils alle H.s

Lev vel! Lad os snart høre fra eder igjen.
Din hengivne Ludvig.

Event-Misc:
Molde, 8/10 88.

Mine kjære børn!

Til besvarelse af de i ugens løb modtagne kjære breve af 28 f.m. fra Christopher og af 1 ds. fra Ludvig & Henny vælger jeg ik denne uge, ligesom sidst, mandag, fornemlig for at fremkalde såsnart som mulig beskjed om, hvorledes det står til med Knud, om hvis helsetilstand såvel Ls brev som svigerinde Annas mundtlige beretning bragte mindre gode, tildels foruroligende tidender, men også for at have morgen-eftermiddagen ubeskåren til sammenskrivning af skolens årsberetning, et arbeijde, jeg har udsat i det længste, dels fordi disse beretninger nu ved maghten fra oven er gjorte så inderlig tørre og kjedsommelige, dels fordi det specielt er mig så ondt at sætte på prent og til almenkundskab den ene offentliggjørelse efter den anden om skulens hovedkuldse nedgang og forfald. Jeg kunde nok have lyst til i beretningen at give et sidet vink om, at skolens vanskjebne ikke udelukkende er foranlediget ved økonomisk misère og sterkt aftagende børnebefolkning her, men også har sin rod i højvise foranstaltninger fra oven, men – Gud bevare min pen!

Jeg kommer først til Chrs brev; trods dit savn af fonografen har du denne gang opmandet dig til at skrive et 10 sidigt brev, væsentlig vistnok af diktaktisk indhold, men deruagtet eller måske rettere derfor berettiget til at vente en besvarelse fyldigere end jeg i kvæld under posttidens tryk kan istandbringe. Både soppen og de pædagogiske theorier må jeg derfor denne gang lade ligge, så interessant det end skulde være at gå lidt nærmere ind på de sidste; så meget må jeg dog få lov til at sige allerede her, at jeg med mine mange andre skrøbeligheder sog ikke er borneret nok til at lade hånt om andres fra mine afvigende meninger, når de støttes ved grunde og fremsættes på en så pyntelig måde, som du denne gang har gjort. Jeg håber da senere og inden kort tid ag få stunder til at svare lidt udførligere herpå. Hvad der denne gang og altid mest glæder mig i dit som andre fraværende kjære breve, er, at i har det godt både med helse og med lysekrone og med kulforsyning, så at i gjennem den nu forestående (tildels allerede påbegyndte) mørke og kolde årstid ikke skal have trang til at fryse eller arbejde i mørke.

Også Ls brev var jo gjennemgående godt; Hennys ubetydelige ildebefindende er forhåbentlig allerede overstået, og at Alexander minimus daglig øger – både i vegt og i kundskab og lærdom, er ikke lidet kjært for bedstefar, af hvem han, som Henny rigtig formoder, nok skal kunne påregne en dans på armen, om og når maximus og minimus mødes personlig. Forældrenes attester om den lille persons prægtighed stadfæstedes forøvrigt ved Annas mundtlige erklæring, hvilken sidste også lød yderst fordelaktig om Fali og Sossi, de to elskelige børnebørn, hvem jeg nok skulke kunne ønske endnu engang at følge til Syvertsen eller til Schistad (fhv. Lind).

I Ls brev fik jeg da også kniptang-gåden løst; jeg er enig med dig i, at tabet af et gammelt vant redskab (om i sig selv af lidet værdi) er ubehageligt.

Herfra er lidet at berette; om amtsvalget skrev jeg ikke sidst, fordi jeg vidste, at i fik det før gjennem avisen. Både før og efter den tid har vi gjennemgående havt et surt vejr – dog uden storm. Anna var her lørdag eftmdg en sviptur, hun kom overraskende, men kunde fra Trina afse kun en kort stund, uagtet hun skal være her i 2 måneder og venter sin amanuensis Ina. Formodentlig får jeg hende kun at se i øieblikkelige glimt, uden at min bronkit dermed forværres. Lørdag aften kom Louise Ludvigsdatter faldende med døren ind ad huset, på retur fra Ålesund til hjemmet for at træffe fru Mustad; hun havde ellers tænkt at offre mig 14 dage. Jeg fik da strax arrangeret en souper sammen med R. & L & Karl. Spiseskeerne kom idag, vellykkede for kr. 22.60. Visse er lidt tufs idag, ellers alt vel.
Eders A.Brinchmann

Event-Misc:
Mine kjære børn!

Sandt at sige, har jeg idag ingenlunde tid til aat skrive brev, da jeg desværre ikke har fåt fra mig den kjedsommelige årsberetning, men da ingen at dagene i den nu påbegyndte uge – takket være de velsignede 2-3 bryllupper, sandsynligvis vil vise sig bedre skikket og da udeblivelse af mit ugebrev kunde befrugtes at blive misforstået, vil jeg alligevel berette eder, både at jeg suo tempore har fåt Chrs brev af 6te og Hannas af 9de, og at alt her er i vanlig tilstand, hos R. & L. f.ex. alt vel. Dette sidste kan jeg jo aldrig med rette sige om mig selv, der aldrig er frisk, men jeg er nu bleven så vant til at lide dels af bronkit og dels af svindelhed, at jeg får vænne mig til at betragte denne tilstand som vanlig for mit vedkommende.

Hos Christopher og Erika var jo gudskelov alt vel uden indskrænkning, ja skal jeg slutte noget af den omstendighed, at han atter så snart har seet sig istand til at skrive brev, så må jeg jo tro, at det står ganske extra godt til i Frstad.
Hannas brev var jo også forsåvidt godt, som det meldte, at Knuds ialfald var bleven rekonvalescent, og at alt andet var vel.
Fra eller om Ludvigs indeholdtes der intet andet end lovtaler om liden Alexanders mageløse fremskridt; om Hennys forkjølelse og Ludvigs egen tilstand stod derimod denne gang intet, uagtet i, begge familier, ellers i regelen er så snille i hvert af eders resp. breve at medtage ialfald en kort bulletin- hver også om den anden familie; en beretning om Ludvig selv vilde navnlig denne gang vært mig så meget kjærkomnere, som svigerinde Annas beskrivelse af hans udseende ikke huede mig – og det så meget mindre, som han, da jeg selv sidst var sammen med ham, forekom også mig at have et vist om ikke sygeligt, så dog mindre kraftigt udseende. Jeg skulde derfor inderlig ønske, at du, Ludvig, hvis du føler dig uvel, snarest konsulerer og lystrer lægen, navnlig hvis denne er af den mening, at overanstrengelse i arbejde bærer nogen skyld.

Til Chr.: Det fornøjer mig, at mit geburtsdagstelegram til Hiorths den 1ste blev gjort til gjenstand for en toast ved middagen; hils Hiorts, store og små (ja der er jo i grunden kun 1 liden, og selv han er ikke liden, altså kunde dette - og små - gjerne være sparet) tak for den hyldest. Hvis fotografigruppen er blevet heldigt, vil ikke da du Chr. med refusjon af dens kostende sende mig et exemplar, jeg har sådan lyst til at kunne ved et billede fuldstændiggjøre minderne af de uforglemmelige dage der i mai.
Nu blir det altså for sent at skrive til Coudrio i Norge, men når jeg blir kvit min årsberetning, skal han ikke være sikker (dvs. securus) for en epistel til Acron. Erika kommer sig også på piano, ser jeg; bravo! Beklageligt nok ser jeg, at i ikke har fåt det tilstrekkelige vinterforråd af saltet sop; forhåbentlig vil dog dette uheld ikke medføre nogen sultefodring. Gratuler Erika med kåben, for hvilken jo Hanna har en andel i æren.

Til Hanna og andre, som vil læse det; foruden min tak for din, som sagt, nokså tilfredsstillende beretning om Knud, sender jeg dig en do for din & Andersens prompte og i alle dele vellykkede udførelse at min skekommisjon; de (skeerne) er nu, forsynede med et visitkort, i sikker forvaring hos Ragnhild, der i længere tid har været optagen af meddelaktighed i alskens ståk på Blåsenborg; hun skaffer grønne tepper til portièrer (skolens) hun skaffer flag (Olafs og Assis), hun binder kranse og krans (dekorations- og brude-), hun farer som en vind gjennem gaderne, sent og tidlig, i solskin og i uvejr, for at ordne snart dit og snart dat, hun skriver episkalaurier til alle 3 bryllupperne, - ja hvad gjør ikke hun? mens jeg indskrænker mig til at bede dig og Andersen sende mig 2 skeer; men så har hun heller ikke årsberetning at skrive om en døende.

Monogrammerne var jo allerkjæreste uagtet de led af den almindelige fordel, ikke at være overvættes tydbare, Gratulerer barna med fuglen, uagtet det nok kunde være morsomt at vide om det er en kanari- eller ankvam anden slags fugl.

Håber, at Ludvigs nu er vel installerede i en bolig, med hvis tilbyttelse de vil finde sig i alle dele vel tilfredse.

Her formelig hersker et frygteligt vejr med sneslud og storm (af middels styrke) – ja det ser dårligt ud med bryllupsvejr til imorgen.

Igår havde jeg først visit f Leth senior, med hvem jeg havde en interessant samtale om Grips forhold som lehn til erkebispen i Nidaros, da jeg fik besøg af Anna Br. & Louise Rønneberg, der var kommen herop for at interviewe moderen, og så flyttede Leth og jeg hele Grip ind i spisestuen, hvor vi ved et glas vin fik anledning til at beundre svigerindes veltalenhed.
Da jeg idag kom bort til Louise på min vanlige formiddagsvisit, traf jeg der på N. Leth, der var kommen som gesandt fra Justine for at formå Louise til ved deres vielse at spille Mendelsohns bryllupsmarsch på orglet. Louise var vaturligvis ræd for både at støde organisten og for ikke at kunne klare pedalen, men hørtes og syntes forøvrigt blidelig smigren ved den rørende appel til hendes mesterskab udi nævnte musikstykke.

Nej, nu får jeg veritablement slutte; adjø da allesammen og værer kjærligst hilsede fra R. & L. og eders trofaste fader A.Brinchmann

Hils alle Hiorths!

Event-Misc:
Molde, 5 nov. 88

Mine kjære børn!

Den sidste ugens breve, begge af 28/10, var desværre af mindre glædeligt indhold, Christophers, forsåvidt det meldte hans sygdom, der endnu ikke var hævet vet brevets afslutning, og Ludvigs, forsåvidt det beretter dels om lille Alexanders forkjølelse og dels om den økonomiske misère ved hans skole og dennes indflydelse på Ls egne financer. Hos Brekkes var jo derimod - alt vel - og endog så vel, at de har kunnet holde et stort dundrende selskab. Dette må dog vel kunne tydes derhen, at Knuds pleurit nu er abgestanden. Også Chrs halseonde og den lille fyrens forkjølelse vil jeg håbe nu forsvunden. Ls bekymringer med hensyn til truet nedsættelse i gagen er vel derimod ikke så snart bortvejrede.

Ragnhild, Louise og Karl læste hans brev her iforgårs, da de var her til aftens, og fremstillingen af også de private skolers tilbagegang bidrog vel til end mere at forringe de forhåbninger, Karl kan gjøre sig om sin nærmeste fremtids skjæbne; Ragnhild foreslog, at han skulde søge en organistpost i Amerika, mødte da hos Louise den indvending, at han ikke kan spille orgel.

Ja, det ser fleut ud i skoleétaten nutildags, denne état, der for ikke så ret mange år tilbage må siges at være bleven særdeles begunstiget. Hertil er nu fra deptmt. kommen antydning om også middelskolens nedlæggelse eller in subsidium forbindelse med almueskolen; en herom æsket udtalelse fra forstanderskabet blev i fredagsmøde formet derhen, at man ikke kunde give nogen udtalelse, førend der forelå en plan, men at man på forhånd måtte ytre, at hensiktsmæssigheden af det sidste alternativ ansåes meget tvivlsom.
I forbindelse dermed var rettet en forespørgsel til de 3 kongelige embedsmænd blendt lærerpersonalet, om de var villige til for tilfælde at modtage ligelønnet ansættelse andetsteds. Owren og jeg underskrev enslydende sådan erklæring: Under de forhåndenværende omstændigheder ønsker vi ikke at ombytte vor stilling med nogen anden. Dietrichson, som mente det samme, kunde naturligvis ikke benytte denne ordlyd, men skrev: Jeg ønsker fremdeles at komme sydover, men vil først vide, hvor og hvilken ansættelse der bydes. Han kan nu aldrig slutte sig til de andre læreres redaktionsformer, men må altid have noget for sig extra, han er jo i egne tanker ikke nogen almindelig dødelig, og dog har han måske ingensteds mindre dyglighed end i stilistik. Han er nu så gram i hug over en korrespondance i Aftenposten herfra om valgmandsvalget her. Han sigter Wolff og N.Leth for forfatterskabet; jeg ved ikke, hvem der har skrevet beretningen, men den er utvivlsomt mere træffende end skarp.

Ragnhild, der havde fået brev fra Erika om Karens påtænkte Amerikafærd, havde glemt at underrette mig derom, hvorfor Chrs leilighedsvise berørelse deraf kom mig ganske uventet. Hun er vel nu i November mørket på det vildene hav. Gud være med hende og rejsefællerne!

Igår mellem 6-7 eftermdg. havde vi en ildløs, der fortærede en væsentlig del af Ole Bjørsets bag Ejlert Lund og ved siden af Løviks beliggende hus, omgivet af mange småhuse, der dog takket være Karls ihærdige pumpning ved sprøjte no 3 reddedes.

Onkel Spolert døde for 3-4 dage siden. Leth rejser inat til Krnia, ellers intet nyt. Hos R. & L. er alt vel, jeg ved det gamle. Hils onkel Fredrik & Annette samt Hiorths og modtager, børn og børnebørn, mine kjærligste hilsener. Visse spiste her iaften istdf. Olaf, der havde tandpine.
Eders A.Brinchmann

Brarch og Halvor hilser, her iaften. Håber alt vel hos eder. Venlig hilsen, alt vel hos Ludv’s og Brekkes.

Event-Misc:
Molde, 13 nov. 88.

Mine kjære børn!

Tak for Chrs og Hannas kjære breve af 6te, begge så meget kjærere som de indeholder kun gode tidender; ja, mens Chrs beretning omsin sundhedstilstand i forrige brev grensede til det foruroligende, nævnes nu ikke et ord derom, men kun om Sarpsborgstur og l’hombreparti og ny vinterfrakk, alt jo kun kystelige emner, når man ser bort fra det økonmiske.

Også Hannas brev var helt igjennem godt, især da hendes svigeringde Marie ved brevets afgang allerede var bleven dame (om en mand vilde jeg have sagt - herre), over Maridalsgiften; med interesse læste jeg hendes edukatoriske bestræbelse ligeoverfor Assi, der vilde efterligne tante Maries (Fredriksdatters) kræsenhed; å ja, den lille frøken er vel ikke for intet en Nilsweyerarvesekvugiade.
Merkeligt nok findes derimod ikke i brevet nogen festberetning om det dundrende lag i Industrigaden 22, medens større opmerksomhed offres på Ludvigs nattebeston. Herfra er intet kalas at melde, når i ikke dertil vil regne Ragnhilds og hendes 4 børns souper her igåraftes, mens Louise med alt sit var hos frøken Bentzen, der er den families fast daglige bordfælle.

Heller ikke har jeg noger andet nyt med undtag af det allerkjæreste vintervejr med stille klar luft, der har belagt alle fjeldvandene med den allerspejlblankeste skøjteis til stor fryd for skoleungdommen og andre sortsmænd; ja sogar jeg havde i søndags belaget mig på at drage op i Bårdsdalen, men da ved afgangen Olaf & Dødød(?), der skulde være med, foretrak Megvandet, hvor alle andre børn var, og jeg ikke vilde gå så langt, blev jeg hjemme. Varer imidlertid vejret, som det ser ud til, til først. søndag, så tør jeg ikke indestå for, at jo den gamle fjeldånd kommer over mig med uimotståelig styrke.

Foruden dette må jeg da melde mine i skolen interesserede børn, at deptmt. efter i forrige måned at have æsket forstanderskabs og formandskabs erklæring angående også middelskolens nedlæggelse eller kombination med almueskolen, nu under 8de ds. har bebudet, at der fra næste skoleår ikke bliver at optage disciple i middelskolens 1ste klasse, med andre ord, at nedlæggelsen hurtigst mulig skal fremmes. Det ser ud, som om vor af alle så højt anpriste regjering søger sine savnede laurbær væsentlig ved destruktive foretagender og ikke at sky den slags udødelighed, som Herostrat vandt.
Her vil man naturligvis sætte sig på alle bakbejna, men hvad hjælper det? Ikke havde jeg troet, at mit alderdoms otiumskulde blive af den beskaffenhed, og ikke heller vilde det være bleven det, hvis jeg havde fået lov at styre skolen på gammel vante vis. Men...

Idag afgik pr. - Jon Schøning - til Knud og Hanna den gamle tønde, indeholdende foruden endel ener 3 sønderlemmede sauer (ikke af Maridølerne), samt en med stor genialitet emballeret tytekrukke, endvidere to små glasbeholdere, 1 til hver af Sofie og Assi, og en røj til Knuds næste geburtsdag, Hanna, hvilken jeg sog vel neppe når med min tønde. Nyrefedtet blev glemt og bliver eftersendt imorgen i Ludvigs tønde, der indeholder 1 sau og 1 tytekrukke, ligesom også Chrs tønde vil have samme indhold fra papa, foruden de to kjøbte sauer.

Søstrene og børnene, specielt Olaf, der sider her, sender kjærlige hilsener ved eders
A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde, 14 november 1888.

Kjære Ludvig!

I al hast nogle ord før vi spiser middag for at underrette dig om at en fårekrop og en krukke tyttebærsyltetøi er sendt dig idag. Den er da naturligvis fra papa, og at jeg sender det kommer af, at det er mig som har tilberedt og pakket det ned. Jeg har ikke syltet bærene, det har Sandra gjort før hun reiste. Jeg har ogsaa kjøbt og tilberedt 2 faar for tante Anette, og de sendes i samme tønde for at spare fragt og kap for begge. Saa maa i altsaa dele omkostningerne som i ere venner. Egentlig skulde jo tante Anette betalt tønden, da hun havde bestilt den og altsaa skulde have dem alligevel, saa tænkte jeg at smugle dit kjød nedi, men nu har papa ladet tønden mærke med dit navn og saa faar i greie med det, som i kan. Den koster 1 krone. Fragten ved jeg endnu ikke hvad bliver, men skal forhøre mig derom hos Knudsen.
De største stykker ere dine, de ere mærkede med blaa og hvidrudede lapper, ligesom de fire nederste ruller, som ogsaa har smaa lapper paa sif ere dine. De andre ruller er ikke mærkede, de ere tante Anettes, deres kjød har hvide mærker eller de har vært hvide da. Rullene er ikke røgede og maa da lægges i saltlage igjen og vandes ud lidt efter hvert, vil i smage dem, tror jeg nok de er passe salte nu til at koge en. Å gid det nu var godt altsamment og kom vel frem.
Jeg hat ogsaa expederet en tønde til Christopher idag, han har gjennom mig kjøbt to kropper og saa faar han en af papa som du. Den hvide pakke nyretalg er til Hanna fra papa, saa staar der skrevet hvilken talg er til dig og til tante Anette.

Ja jeg har ikke tid til at skrive om noget andet idag, kun maa jeg tilføie en frisk hilsen fra fru Leth, som var herinde for en liden stund siden og inviterte mig til tante Jette til Chokolade i eftermiddag. Saa sender da børnene saamange hilsener og sa maa du danse en Ola-Lola dands til lille søde gutten din fra tante. Brevet er egentlig til Henny ogsaa eller, som du skjønner mest til hende. Lev vel og velsmagende maaltid
Eders
Ragnhild.


Event-Misc:
Molde, 17de november 1888.

Kjære Erika!

Det er ianledning den 22 at jeg skriver disse linnier. Jeg sender dig mine hjerteligste ønsker om alt godt kjære Erika min, Gud give dig rigtig megen lykke. Først og fremst vil jeg da ønske sund hjertefred for eder begge, og dernæst helbred, ak om vi nu maatte høre at i begge var friske, skriv om i ere friske begge to? Det er sent lørdag aften, børnene sover alle sødeligt, de har badet sig og det ved du er en svare sjeu; men saa gjorde vi det fra os lidt tidlig paa eftermiddagen, og senere har vi læst høit, Olaf og jeg vexelvis i - doktorens børn - og siddet koseligt rundt bordet her i spisestuen med vore arbeider.

Torsdag sendte jeg da mine to tønder, jeg haaber inderlig de maa komme vel frem, saa faar du tage kjødet strax op og hænge det paa et luftigt sted saa det tørrer lidt, jeg er saa bange det skal slaa sig i tønderne, aa gid det var godt. Tønden blev sendt til Bergh-Hanar med paalæg at expedere den videre. Det er bedst jeg skriver op udgifterne nu med det samme. De to kropper veide hver 2 pund og tyve og kom paa 6 kroner og tolv øre stykket altsaa 12,24, saa kostede tønden 1 krone fragt 1.80, røgning 56 øre og saa kan vi regne salt saltpeter peber o.s.v. 44 saa blir da det hele kr 16.04.

Jeg har i nogle dage havt Berit Scmith til hjælp for at sy paa børnene, og vi har rigtig været flittige og faaet en hel del udrettet, ja alle skulle være nogenlunde ordentlige. Jeg skammer mig over at de var saa stygge isommer, da du saa dem, det er saa rart om sommeren, de render saa omkring i støv og fugtighed høit og lavt uden reisetøi ved du, at de ser ud som fantunger strax, dertil saa brune og vildmandsagtige.
Jeg er saa glad over at Marenjohanne begynder at tage sif op paa skolen. Baade mærker jeg at interessen er større hos barnet selv, og jeg hører læreren siger de mærker fremgang og opmærksomhed. Jeg følger med levende interesse Christophers udtalelser om skolereformen, ja, ja han meget der ogsaa burde gjøre, og nok haaber jeg blir gjort i den nære fremtid. Ja naar man nu bare gik fram med ro og sindighed ogsaa i dette som i alt, saa mest på sag og lod person være udenfor, naar man nu ikke kunde komme til dette store – fordragelighed – kjærlighed.

Nu har det helt siden ferien været saa godt her i familien, vi har jo været lidet sammen, men det har været begrundet tildels i ombytning af tyende hos papa, dels i selskabelighed travlhed eller lidt upasselighed, men naar vi har været sammen har alt tilsyneladende været saa godt, efter en corespondance mellem papa og Louise. Men dessværre nu er striden gjenoptagen og det med forøget styrke, der skal saa ubetydeligt til, ja heldigvis jeg er aldeles udenfor det er skoleanliggender, Gud give der blev fred og gode dage igjen, jeg er rent syg i slige stridstider. Blir der noget mere godt eller ondt, skal jeg skrive til Christopher derom.

Men lev nu vel i to kjære, ja Gud give eder sund fred. Godnat. Hils hjerteligst dine forældre ogsaa din kjære Christopher fra din

Ragnhild

Barna hilser!

Event-Misc:
Molde, 20/11 88

Mine kjære børn!

I flyvende fart nogle ord, dels for ej at lade min vanlige postdag ubenyttet, dels for med tak at erkjende modtagelsen af ikke blot Ludvigs, men også Hennys og Erikas kjære breve, af resp. 13de og 14de. Sundhhedstilstanden, navnlig i Frstad, sees jo at være ikke fuldt tilfredsstillende, dels på grund af Es forkjølelse, dels af Chrs nervøsitet, der har nødvendiggjort gjenoptagelse af medicineren; også for Ls vedk. lyder jo bulletinen fra Henny kun så: han er bedre i halsen; men jeg vil håbe, at alle disse onder må vise sig snart forbigående. Ellers er jo alt vel, hvad dog måske L. & Henny ikke ubetinget vil indrømme, sålænge de truende skyer på den økonomiske himmel ikke er bortbejrede; dog – vi får jo finde os i det med ro og håbe på bedre tider. Skoleetatend aktier synes for tiden ikke at stå højt, hverken i omdømme eller i materielt utbytte.

I Ls og Hennys breve er da, let forklarlig – Lilegut - Alfa og Omega, og jeg nærer ingen tvivl om, at han vil vinde også mine varmeste sympathier, om det ad åre vil lage sig så, at vi kommer til at stilfte personligt bekjendtskab; i midlertid er han, hvad han fra sin tilværelsed første stund for mine tanker som dagen og altid medoptagen i mine aftenbønner. Gud velsigne ham og eder alle!
Det må være morsomt for eder (L. & H.) nu i denne tid at have Leth dernede; ikke blot for hvad der falder af, som f.ex. den ved 2 timers marsch kjøbte grisesteg hos Heidenreich. Hils ham venligst fra mig; jeg traf igår her Ragnhild sammen med tante - Jetta - der i middagsstunden var tyet derind for at oppebie strømpestrikken Uvffs gjennoptagelse af sin dagsvirksomhed efter absolveret middag. Hun skulde forsyne seg med mere garn til julefeiring.

Henny spør om, hvor store fremskridt Trygve har gjort; ja, hvad skal jeg svare? Han går da nokså stout, om end tungt og klodset, og kan ikke sætte sig op på en stol; forresten er han nokså flink til at prate, men synes ej at have vidtrækkende interesser, ligesom han er meget passiv i sin underholdning. Han var her netop idag mellem 11 og 12, og vilde have al sin adspredelse medelt av bedstefar; da er lille Visse en ganske anderledes selvhjulpen gjæst, men hun er jo også meget ældre nu, det forstår sig.

At Erika har skrevet egenhendig, sætter jeg så meget større pris på, som jeg ved, at brevskrivning ikke er hendes yndlingsfornøyelse. Mig forekommer det, at Chr. burde anvende sit mekaniske talent mere på fonografen end på laterna magica, uagtet jo også denne sidste kan være - artig - nok. Gratulerer E. med indtægten som violinlærerinde.
Jeg vil nu håbe, at alle 3 familier vel og vakkert er i besiddelse af de resp. kjødtønder, men det vil ikke glæde mig, om det eder sendte kjød ikke er bedre end mit eget, der ved prøver idag viste sig at være for lidet røget; Beretanna Strand har nok for lidet ejne nu, siden faderen døde.

Lørdag blev da Thrina Lind ved døden befriet fra sine lidelser; tidligere i ugen blev Robertine Lemmchmann begraven. Ellers vides intet - nyt - herfra, jo – Synnøv hos Leth var brud her forleden og kjørte ved sin brudgoms side nokså stout forbi mit vindu i Leths ekvipage.

Olaf (jeg skriver og siger så ofte Christopher isted’f Olaf) og Assi er i spisestuen. R & L skal i musikalien ikvæld trods det lumske vejr, som nu har afløst den dejlige vinter, vi nys havde. Telegraferer på torsdag til Erika. Hils Assierne og Sossi fra bedstefar.
A.Br

Event-Misc:
Molde, 2 dec. 1888.

Mine kjære børn!

Det er jo lidt prosaisk at sætte sig til at skrive brev på en så stor dag som denne, da hundredetusinder af parisere procesjonerer ud til barrikadehelten Beudrins monument for at forstyrre Paris’s: Frankrigs, ja, hvo ved, måske hele Europas fred. I dette øjeblikk mejer måske kartoverne ned lange rekker af sønner og fædre – og så sidder jeg her i min slåbrok, bevæbnet kun med en stålpen! Der er unegtelig mange variationer i menneskelivet! Samtidig sidder kanske Nansen derover i Godthåb og slider jækslerne op på en sejg sælhundeknok, mens kejser Vilhelm II ligger og slurper i sig salmiakmikstur! Skal vi ikke ønske ham god bedring!

I ugens løb har jeg havt den glæde at læse kjære breve fra eder alle, fra Hanna og Knud til Ragnhild, fra Ludv. & Henny og fra Christopher (med hilsen fra Erika) til mig. H & Ks brev lød jo gjennemgående godt, og da lille Alexn (Ls) var i deklareret bedring (kun med noget (af Hanna) omtalt udslet, må jeg jo også sige, at tiderne fra den familie vår gode.

Kun Chrs brev var jo ikke ganske godt, da han melder om sygdom, der har forurroliget ham og nødvendiggjort diætetiske forholdsregler, samt om Erikas forkjølelse. Forhåbentlig vil næste brev lyde bedre. På samme tid omtaler Chr. en plan til indkjøb af en sejlbåd, der vil komme til at koste ham mindst kr. 500.00, jeg siger ”mindst”, uagtet han kun nævner 500; thi jeg ved af erfaring, at der til kjøbesummen for en båd må lægges en hel del andre udgifter til oppudsning, reparation og vedligeholdelse og anskaffelser, som ikke fra først af er tagne med i kalkylen; jeg omtaler dette her, om det måske kunde kjøle noget lysten til at sætte sig i besiddelse af et så kostbart legetøj; der synes os her hartæd overflødigt, når denne sejlende fmilie har adgang til – formentlig nårsomhelst – gratis at benytte svigerforeldrenes båd. Men det vil jo unegtelig tage sig bedre ud at komme til - Nord-Tyskland - med en hel ekadre!
Mens jeg er inde på dette kapitel, må jeg for Chr. & Erika nævne, at blandt de 6 Sandøboere, der i hin lørdags orkannat satte livet til for at redde mandskabet på en havarist, er nævnt en - Jakob Pedersen - der sandsynligvis er hin kjække og prægtige søn af den Peder Paulsen, hos hvem vi på vor tur i sommer nød gjæstfrihed. Jeg har skrevet et brev til Peder Paulsen for at få fuld besked og for – i tilfælde – at bevidne ham min kjærlige deltagelse, den jeg forsikrede ham vilde blive de sørgende efterladte til del også fra eder! Ja tænk disse opofrende redningsmænd, som først havde bjerget halvparten af mandskabet, fandt sin grav i bølgerne under forsøg på at redde også de øvrige, hvilke senere selv frelste livet i en af skivets både.
Efter navnet at dømme er vist hin Jakob den unge mand på gården, hvor vi boede, og som nu har efterladt vor snilde vertinde som enke med 3 små! Også i den lykkelige familie har altså nu død og sorg holdt sit indtog! Ja, jeg blev virkelig inderlig bedrøvet, da jeg læste herom, og jeg tror, du Chr. eller Erika vilde gjøre en god gjerning ved at sende egenhendig hilsen (Peder Paulsen, Sandø, Akerø præstegj.).

Igåraftes sad svigerinde Anna her med R. & L., mens Karl var hos amtmanden; Anna lærte af mig en ny kabal, hvorefter hun underholdt sig med Ragnild om søm af ny kåbe til Dødød (?). Når R. kommer hid, fylder hun i regelen bordet enten med hele hauger af strømper, der skal stoppes, eller af kjole- eller kåbesøm med et stort apparat og et syskrin i kuffertformat; Louise strikker naturligvis på sin strømpe, den uadskillelige!

(Fortsat efter aftens)

Jeg kommer netop fra Ragnhild, hvor jeg, efterat have holdt min souper hjemme, gik hen dels for at høre til Olafs befinende, dels for at hente eders der beroende breve, som jeg i regelen selv må transportere tilbage. Jeg traf der moder og alle 4 børn om det fælles aftensbord med smørrebrød og the og pølse og rul, alle i bedste velgående på det nær, at Olaf fremdeles klagede over lidt ondt i maven – efter beskrivelsen snarest miltsting. Familien ovenpå havde frøken Henr. Høstmark til gjæst.

Da nu alle tønder er komne vel og vakkert frem, får jeg gratulere mig med, at mine patentlåg på tyten har løst sin opgave på en hæderlig måde, og at Christopher efter Erikas påvirkning har kunnet tilbagekalde sin beretning, om at noget var rendt ud. Jeg havde nok ønsket at kunne nedlægge en fugl også til Chr. & L., men deres tønder var allerede før så fulde, at det var med stor møje, at jeg fik låget på og med frygt for, at tytebeholderne skulde sprænges ved det sterke tryk. Herfra er ellers ikke noget særligt at melde, vejret har nu bedaget sig og iaften har vi stjerneklar himmel med levejr; men den storm, der har anrettet så mange ødelæggelser på vestkysten, rasede ganske godt også her uden dog at gjøre nogen ravage.

Ragnhild bad sige, at hun ikke havde noget især at lade sige, kun en kjærlig hilsen. Idet jeg her slutter, gjentager jeg min tak for de kjære og underholdende breve, fremfor alle havde Chr. denne gang taget sig på tag, og Henny, der skriver så hyggelig, orienterer så godt i de huslige forhold, men forekommer mig at være noget forud for sin tid; når hun moderligt føler det så - tungt, når barna er syge - eller er det kanske en pluralis majestatis, som vi Hebræere kanlder det (Ex. gr. himlene).
Giver morgendagen mere stof, skal jeg tilføje det, ellers stanser jeg (foreløbigt) her og sender mine kjærligste hilsener til eder alle (samt onkel Fr. B, Leth & Hiorts).
Eders trofaste fader A.Brinchmann

Hjertelige hilsener fra Brekke

Event-Misc:
Helgas 7de geb.dag 1888.

Mine kjære børn!

Tak, Hanna, for dit kjære brev af 4de, og for hilsenerne i Chrs & Es brev til R., hvilket sidste jeg riktignok ikke har læst men kun av R. hørt referere som væsentlig et kjødtakkebrev og melding om alt vel. Dette sidste meldes også i Hs brev såvel for eget som for Ls vedkommende. Det samme kan - retourneres - herfra, forsåvidt som jeg nogensinde kan sige - alt vel.

Hos R. & L. er alt frisk og i travel virksomhed til anstundende jul; R. især syr og pølser og flesker og gulver og er her og der og strålemæster tillige. Verbet - gulver - betyder lader lægge gulv i hjørnekammeret ovenpå, nyt gulv over det forrige til at dæmpe lydtheden; jeg vilde hun skulde vente til vår og Bjørseths udflytning, men nej – en vakker dag fik jeg se Lars Korsbrekke og Johan Knudsen i hendes vedbod beskjæftigede med at høvle op nogle gamle bord, der i sommer blev udtagne som overloft i hendes kjælder. Ja, det blir nu ikke noget fint gulv, mente snekkerne, og det samme mente også jeg, - og så nu al den sjauen lige klods ind i julen!

Du, Hanna, mener, at jeg lider under al den misère, som nu vorder vor skole til del. Deri tager du ikke fejl, men du har neppe idée om, hvor meget jeg lider, og jeg vil heller ikke forsøge på at forklare det, da jeg ikke vil formå det uden en lang historik.

Til Helga idag er der naturligvis bragt de reglementerede offere: tegeskrin, - bog, forklæder, kjøkkentøj, chokolade & 5 kroner – fra øverste givere da, forstår i; en lignende overstrømmelse var Assi den 5de udsat for. Søndag havde jeg de 6 børnebørn på min samvittighed som tilskuere hos Hr Lohmann, der i gymnastiklokalet expektorerede sig som citar- og mundspil-virtuos, kupletsanger, bugtaler og m.m., men fornemlig som lattersalve-mager, ja når han lo – og det gjorde han i utallige variationer – så måtte hele publikum le med af hjærtet, og for en sådan rystelse betalte børnene dog kun 25 øre.

Lørdag kom Alexandra hjem igjen efterat have skrevet fra Kristiansund til Bod; andre passagerer fejrer Hustadviken men krabbemating, hun med ustanselige rædselshyl d.e. hyl af rædsel, hun en vordende sømandsbrud! Hun har i Trhjem par distance deltaget i optøjerne og på nært hold i tilberedelse af 100 slags puddinger, et utal, for hvilket hun i mit kjøkken ikke vilde hava havt brug.

Fornemlig for Chr. & E medsender jeg vedlagte brev fra vor vert på Sandøen, men også i de to andre familier turde det interessere at se, hvorledes en utasundsbonde kan skrive (ved sønnen Paul). I denne uge var den mand inde her i byen, hos hvem Chr. & E. lånte kirkenøglen; med ham sendte jeg derud både brev og en pakke indeholdende diverse legetøj & julekegs til de stakkels faderløse Peder & Nils Andreas.
Medens jeg igåraftes stod på kjøkkenet og talte med hint Kirkeværge, kom Peder Paulsens tjenestegut også ind; han var netop arriveret for med 5 andre mænd på en stor havbåd at hente læge til enken Anna Pauline, for hvis liv der frygtes; i højst frugtsommelig stand ligger hun i næsten sammenhængende krampetrækninger, stum af fortvilelse. Har du, Chr. eller E., ikke skrevet, så skriv om endog blot et kort brev, de var blevne så glade ved det, jeg spurte dem. – Jeg når eder vel med brev endnu engang før jul og skal ej glemme Henny den 18de, men har jeg har så lidet at skrive om.

Kjærlig hilsen til alle, store & små.
Do do til broder Fr., Leth & Hiorths.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Event-Misc:
Julaftens fm. 88.

Kjære Christopher og Erika!

Hermed sender jeg da Hennys og min hilsen til eder begge, med ønsket om en glædelig jul. Vi træffes jo sandsynligvis i ferien, og det skal bli morsomt. Her står alt vel til. Vi skal have et lidet juletræ idag, men mange gaver på. Forhåbentlig er nu finskoene komne til sin rette adresse; passer de ikke, så er der rig anledning til at bytte dem hos Schlyttes, i hele Scandinavie. Jeg har betalt dem, E., med 1 kr. + 25 øre i fragt; altså har i tilgode af mig 2.75, af en 10 kroner, som papa sendte eder til jul gjennem os.

Vi har dessverre kommne til at forkomme brevet, som forresten var geburtsdagsbrev til Henny, men inten nyt. Endel breve fra barna har vi liggende her til gjennomsyn.

Ja, glædelig jul da, i begge to; i er nu hjertelig velkomne ind til os i julen. Imorgen spises middag her af Brekkes samtlige + 2 frk. Bjerregård, samt aftens også af Jensens. Ryper og æblepai hvid og rød vin. Vi telegraferer hjem idag. Alt vel hos os og Brekkes!

Eders hengivne Ludvig

Hils alle Hiorths og andre.
(Wedel, Falken ??? o.s.v)

Event-Misc:
Molde, 28/12 88.

Kjære Chr. og Erika!

For længe siden burde jeg ha skrevet og takket Eder for de 5 kr. som I var saa snil at sende mig som julegave. Det var saa kjærligt af Eder at tænke paa mig – kun maa I ikke en anden gang synes det er ondt at tænke paa at sende R. uden at sende mig. Jeg glæder mig saa inderlig over, naar R. faar noget og det kan ikke falde mig ind, at vi to skal være ligestillet i saa henseende. Dessuden er det næsten ondt for mig, som ikke sender andre gaver, alltid at skulle faa alligevel. Tro nu ikke, at jeg er utaknemlig for Eders store gaver – nei, og den var meget kjærkommen ogsaa, det er sikkert. Tak skal I have atter.

Vi havde en hyggelig aften hos bedstefar, hvor der naturligvis var juletræ med en rig høst. Det bliver for vidløftigt at fortælle alt, hvad vi fik; kun vil jeg nævne sort kjoletøi til mig selv og kulørt til smaapigerne (fra papa) og fra Ragnhild en feltstol og en hel liden dragt til Trygve og dukker til smaapigerne. R. ved ikke, hvor godt hun skal gjøre det. 1ste juledag var vi ogsaa hos papa – hele huset og 2den var han og Sandra her til middag og aftens.

Igaar var vi paa soirée i det musikalske selskab, der var adskillig musik og saa dands bagefter; men vi gik hjem allerede kl.12. Iaften holder kaptein Siewers voksent bal i Alexandra hotel. Inga og Visse er hos Leths, hvor der nok er nogle børn forsamlet til selskab for de smaa Herlofsens, som er i byen med sine forældre. Det er nok juletræet, som skal høstes, saa jeg tænker, de nok nyder baade for syn og smag.

Vi savner svært frk. Bentsen, som er reist i julebesøg til Fredrikshald.

Kjære Chr. og Erika, tak hjertligt for det gamle aar, som snart er gaaet og gid det nye aar maa blive et godt og lykkeligt aar for Eder! Tag tiltakke med denne lille hilsen – I begge har jo lidt vanskeligt for at skrive lange breve, saa I kan forstaa, at ogsaa en anden kan have det paa samme maade. Det er dog noget ganske andet at tale sammen end at skrive til hverandre!
Karl sender Eder også sine hilsener og ønsker om et godt aar for Eder. Børnene hilser ogsaa. Lev inderlig vel. Hils i Dit hjem, Erika.

Eders Louise.

Event-Misc:
Molde, 5 febr. 1889

Mine kjære børn!

Idag har jeg da to gode breve at takke for, Chrs af 26de og Ls af 27de. De idetheletaget gunstige efterretniger fra begge stede kan jeg besvare med do do herfra; hos – R. & L. er ialdfald alt vel, for min egen helbreds vedk. har jeg engang for alle opgivet håbet om at kunne give carte blanche, men jeg er tilfreds, sålænge jeg får beholde såpas helse, at jeg ikke føler mig aldeles kassabel som lærer. Jeg vil endog sige så meget som at jeg på katheteret ofte kan glemme mine legemlige skrøbeligheder og gå aldeles op i min gjerning. Først når jeg kommer ind i lærerværelset og mødes med de andre øjne, som fra visse hold der synes at ville sluge mig, ønsker jeg ofte, at jeg kunde komme bort fra det hele; men jeg tør jo ikke endnu berøve mig den evne, som min gage giver mig til at bringe en støtte der, hvor den trænges. Dog – jeg vil ikke længere plage eder og mig med sådanne jeremiader. Når jeg ovenfor betegnede efterretningerne fra eder som kun - idetheletaget - tilfredsstillende, sigter dette naturligvis til på det ene sted fru Hiorths beklagelige fald og deraf følgende legemsskade, og hos L. lilleguttens udslet, - under dog begge forhåbentlig af den beskaffenhed, at de ikke vil efterlade varigt men.

Med udelt interesse læste jeg naturligvis om Chrs og Es skøjte- og musikalske øvelser og deres deltagelse i det selskabelige liv; lidt mere af den slags gjør ikke ondt i ungdommen, og vilde i to bægge eder lidt mere derefter, vilke der vistnok være anledning dertil i Frstad for eder, der fornemlig som musici begge kan yde så væsentlige bidrag til underholdningen. Det er mig også kjært at læse, at Karen trives godt in the Far-West (Knud og Ludvig får afgjøre om effen skal være stor eller liden; jeg har på alle von skrevet den så midtimellem). Frimerkerne til Olaf var meget velkomne, om han end havde de fleste før, men han følte sig smiget, donatoris causa.

Det var dog kjedeligt, at også lille Alex. Ls skulde få sin andel af den plage, der har herjet så slemt i Hannas småflok, og jeg har som far erfaring nok til at skjønne, hvor plagsomt det er både for den lille selv og for forældrene; men som sagt, det gir sig forhåbentlig i marschen; om jeg end finder de nymodens surrings-theorier lidt rigorøse. Hans fremskridt i talekunsten kan jo veje lidt op ved sin interesse for forældrene. Har han tilbøjelighed til at læspe, så har vel faderen ikke fuld ret til at lægge arve-skylden udelukkende på sverdsiden; mig forekommer det at spindesiden kan være ligeså brødefuld i det stykke.
Jeg ser, Henny fremdeles har hænderne fulde at arbejde, - det er vel en trang hun sent vil blive af med. I glæder eder vel begge til at se den lille i buxebjørn, og det er ikke frit for, at også jeg gjerne skulde have stået i en krog og seet den forvandlede - bondedreng - (havde jeg nær skrevet). Hos Knud & Hanna er alt, ser jeg, gudskelov vel, og bliver vel end bedre, når korrektur-strævet er over. Hanna må ikke have gjort tilbageskridt i dygtighed når revisjons-arbejde kan betroes hende.

Siden jeg sidst skrev, har jeg intet - extra - oplevet, når det ikke skulde være det, at jeg forleden havde visit af sorenskr.fuldm. Hertzberg, søn af statsråden og ham meget lig i krop og tale.

Som fyldekalk sender jeg eder et expl. af en geburtsdags-sang, jeg sendte P.Dahl til den 28/1. Jeg beder eder imidlertid indstendig om ej at forråde mig som forfatter; i laget skal den have gjort stor lykke, og verten udbragte i varme lovord en skål for Ragnhild som formodet dikterinde; da hun dagen efter benegtede forfatterskabet, fik Hermanstorf skylden, om jeg endogså har hørt, at jeg har været på gisningens tapet. Den blev, afskrevet af Ellida, anonymt sendt Wolff til afskrivning, og han tog sig varmt af sagen.

Med kjærlige hilsener fra alle her.

Eders trofaste fader A.Brinchmann.



Petriaden eller den 28.januar 1889
-
Forerindring
-

1. Merk. Dette dikterverk er således indrettet, at det for tilfælde kan benyttes i 5 år, dog med den forandring, at i 1ste vers - Fem- og treti - i 1890 synges - sex og treti - i 1891 - syv og treti - i 1892 - ott’ og treti - og i 1893 - ni og treti. I 3die vers ombyttes - Magda - og - Valborg - efter omstændighederne med andre navne.

2. For sangerne -Pebersvend - i 1ste vers synges pianissimo. I sidste vers synges parenthesen afsides.


Mel. Dybt i skovens dunkle bolig.

Peter, Peter! Fem og treti!
Pas dig, pas dig, kjære ven,
at ej pian snart får ret i
dig at kalde - Pebersvend!
Peder fem og treti år!
Nej, hvor snart dog tiden går!

Nys du sov jo i kommoden,
gik til - Tynner efter ba’n,
nu er du journal for moden
over ganske Turkestan,
det går nok en tidlang, - men
tiden ændres, du med den!

Peter, Peter, pas dig kjære!
End er tid, o hør vort råb,
snart vort marked tom vil være
- så står du der uden håb:
Magda, Valborg strøg så fort,
retnu rives resten bort.

Konsul uden konsulinde!
Hvad vil Prince of Wales dog si,
når han med sin gemalinde
tar en trip sig herforbi?
Du kan dog ej som Per Snott
hilse dem på deres yacht!

Du har jo din Humlehave,
hus med alskens møbler i,
ansats til en formands-mave,
ridehest og bryggeri,
kunstmuseum, necessær,
kortsagt – et parti - du er!

Sig, hvi tøver du da længer?
Kjære Peter, svar os da!
Synes du ej tit, du trænger
til en ægtehalvdel, hva?
Endnu er for sent det ej,
når du bare svindter dig!

Dog – forstå os ret ’vi klage
ej af hensyn til os selv,
du er endog uden mage
os så kjær alligevel:
Hip, hip, hip (sæt i og skrål!)
Peter Fredrik Dahl, din skål!

Event-Misc:
Molde, 12. febr. 89.

Mine kjære børn!

Jeg har idag at takke for Hannas kjære brev af 6te. Gudskelov alt er da vel fremdeles hos eder på hint exem nær, hvorom der vel ikke er andet at sige, end at man får være tålmodig – og tage de onde dage med de gode. Herfra er ingen forandring i sidste bulletin at melde, ligesom jeg idetheletaget vilde have havt meget lidet stof idag, hvis ikke R. netop nu havde været her først med friske hilsener fra sig selv og Louise, samt fra Pende og Magda, og dernæst med en summarisk beretning om en scenisk-musikalsk soirée, som det mus. selskab på Fastelavns søndag skal holde i gymnastiklokalet. Foruden i opførelse af et par småstykker, hvoraf nok kun 1 - De Nygifte - er fastslået og hvori jeg af agerende hørte nævne frk. Hornemann, do Sang, samt do Hornemann og cand. jur. Hertzberg skal soiréen bestå i afsyngelse af et såkaldet Zigeunerkor, hvori foruden Børresen og Schistad m. fl. også Ragnhild skal deltage. Ja, jeg må dog ikke glemme, at også frk. Bentzen skal spille i - De Nygifte.

Ellers siges der at være mangel på dramatiske kapaciteter, da både Lyng og Hans Dahl optrådte på bræderne, og end mindre som i min ungdomstid, da man fandt den slags talenter – lige ned i Emil. Det er ellers merkerligt, hvor ofte man forbauses ved at finde scenisk talent skjult netop der, hvor man mindst skulde ventet det; jeg husker f.ex. Peter Eide som en heldig fremstiller af en rolle i Fr. Schmidts stykke - Søster Sigrid. Ja, sogar jeg selv har jo vært på scenen og som - Jens Driversen - i Hertzs - Audiencen - høstet grand succès.
Men det Mus. selskab er nok nu ikke længre hvad det i sin blomstringstid var. Efter den første glimrende æra under Chr.Smith, P.Qvam, Thuesen og mig uværdige – for ej at forbigå Hilda Thezen – blaffede der efter en del års dvale en ny flamme under Høegh & Horn, men siden har der været småt stel, for en stor del som følge af at kræfterne ikke har kunnet rekruteres fra skolen, der i den sidste tid har været så fattig på musikalske evner, når bortses fra Karl Bjørset, hvis musik dog ikke berører scenen eller korsangen. På skolen er det jo tyndt i alle henseender, men sangen har nu aldrig været så kummerlig som nu; med al sin musikalske overlegenhed er Karl ikke manden for at bibringe skolesangen interesse.

Også Olaf, som var her netop nu for at holde sin æftasværd, vad udtrykelig om at få en hilsen medsendt. Det går ham fremdeles godt på skolen, og bar gymnasiet ikke bleven nedlagt, vilde jeg vist have stemt for studeringer for ham; men han har også anlæg for mere materielle sysler, navnlig det tekniske; han både regner og tegner godt, og har en sterk snev af sin onkel Christophers interesse for al slags lister og schemata. Dødød har gjort store fremskridt i godlidelighed, Assi er den kjække lille gut, dog ikke altid så legemlig sterk som før, og Visse sidder på læse- og syskole hos mama, et yndigt snilt lidet barn. Helga oplæres nu efter de nyere methoder hos frk. Bentzen og faderen, snil og venlig som altid før. Inga er ikke meget modtagelig for kultur; Trygve er svær af korpus, men nyder en ikke meget guttemæssig opdragelse,

Lørdg togede (da det var månedslov) Olaf, Assi og jeg samt Ellida til Løvset for at bestille varme værelser og forberede til modtaglese næste dag af en 3 hesters kanefart (børn og børnebørn), men så blev det så koldt, at planen blev udsat til nu søndag, om ellers vort gode vintervejr & -føre holder sig så længe. Kl.4 kjørte vi hjem i måneskin.

Det var artig at se, at du H. morede dig ved - Petriaden - endog førend du vidste at den var af

Eders trofaste fader A.Brinchmann

(Anonymiteten endnu bevaret)

Event-Misc:
Molde, 19 febr. 188.

Mine kjære børn!

Siden jeg sidst skrev, har jeg modtaget to kjære og gode breve fra Chr. af 8de og fra L. af 12te, for hvilke begge herved takkes. De har da, ligesom eders andre breve, været til gjennemlæsning også hos R. & L., med hvem jeg da derefter forhandler de emner, hvortil eders breve gover andledning. Chr. har adskillig deltagelse i selskabelighed at berette – mig til ikke liden glæde, da jeg tror, at en mådelig selskabelighed er gavnlig for den unge. Også om fru Hiorths bedrede helbred læste jeg med interesse, jeg følger den familie naturligvis med øget sympathi, efterat jeg i sommer lærte personlig at skatte både dens gjæstfrihed og mange andre gode egenskaber.
Lille Alexanders exem sees også med glæde at være på retræt; vistnok har dette onde ikke været foruroligende, men jeg ved, at det er plagsomt både for barnet og for forældrenene, ligesom han i den tilstand ikke har kunnet tage sig ud til fuld fordel for de kjære besøgende, I nu har havt.
I denne tid har dog mine tanker for Ls vedk. særlig dvælet ved det experiment, du har indladt dig på ved det bekjendte konservatorium. Ligesom jeg selvfølgelig af hjærtet ønsker, at dette må være i alle dele fordelagtigt for dig, således håber jeg, at der er truffet alle de kauteler, der har kunnet tages for at betrygge participanterne, og navnlig vil jeg antage, at du L. har konsuleret din erfarne svigerfader med hensyn til den juridiske side af sagen. Én ting ialdfald kan jeg ikke tro andet end at i har sikret eder, nemlig indflydelse på valg af bestyrer og tildels på dennes optreden, samt at i ikke har gjort ham uafsætlig, om der skulde tilstøde omstændigheder, der måtte gjøre hans fjernelse eller ombytning med en anden ønskelig. Dette forekommer mig at være et kjærnepunkt ved det hele foretagende både hvad skolens renommée og hvad rentabiliteten angår. Men du er nu selv så voxen og har vel havt så mange konferanscer med andre interesserede, at jeg ikke kan tvivle på, at du har taget alle tagelige sikkerhetsforholdsregler.

I Krnia holder i både snestorm og ildebrand, ser jeg; her har vi nok også sne og af og til ein kleines stürmlein, men ildebrand i byen har vi heldigvis været forskånede for. Ellers går livet ialdfald for mig såre ensformigt, hvad der i grunden konvenerer mig bedst; i de yngres kredse, særlig det musik. selskap, ruster man sig til nogen afvexling ved afholdelse i fastelavn af en musikalsk-dramatisk soirée, ved hvilke der af ikke-sangere og –sangerinder tænkes oppført 2 sangstykker, i det ene af hvilke endog lille Visse skal optræde og det sogar talende (og skrigende); går jeg ikke for andet, så må jeg dog vel se (for første og muligens sidste gang) et barnebarn på bræderne.

Eders søstre og disses børn er friske, dog klager Olaf over et knæonde, som han uden dog endnu at have konsuleret læge karakteriserer som vand i knæet. Han kan således ikke gymnasticere fuldt ud.

Men klokken har alt varslet til 7 og jeg har da heller ikke mere at skrive. Bed lille Fali ikke at blive kollumperet, om han en af de første dage får en gul seddel, jeg glemmer nok ikke hans geburtsdag.

Med alles kjærligste hilsener

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde, 19 marts 1889.

Mine kjære børn!

Mit brev denne gang får vel rettest blive et referat af gårsdagens festligholdelse, om end dette bliver væsentlig enslydende med de tidligere års. Forud for den historiske beretning sætter jeg dog en tak til eder alle, børn og svigerbørn, for den kjærlighed og opmerksomhed, hvormed i også denne gang ihukom min føgselsdag; den og herværende efterslægts kjærlighed var dog festens glanspunkt.
Dagen oprandt (og fortsattes) med herligt vinter vejr, og da jeg kigede ud af vinduet om morgenen, mødtes mit øje af flag på begge skolens stænger – en vistnok velment men lettelig mistydelig opmerksomhed fra Elen og Alexandra. Så begav jeg mig kl.9 ned til skolens andagt, hvor jeg blev gratuleret af Fladmark (senere af Owren). Kl.10 gik jeg op egjen og fandt da i spisestuen breve og visittkort, der udover dagen efterfulgtes af telegrammer. Jeg nævner her disse i den orden, hvori jeg nu har dem liggende for mig:

1. Visitkort (dels med, dels uden påskrift) fra:
Petra Wang, Henriette Sommerschield, N.P.Dahl, Louise Dahl, P.Fr.Dahl, Clara Hoffmann og fru B.Randers.

2. Telegrammer fra:
Erika, Christopher
Gråruds
Knud, Hanna, Sofie, Assi, Ludvig, Henny, Alexander
Hagbarths, Ludvigs.

3. Breve fra:
Broder Fredrik
Christopher
Erika
Hanna & Knud, med indlæg fra Sossi & Assi
Ludvig,
Henny
Signe Schøyen
alle hyggelige og gode.

Men jeg fik også presenter:
Klokken 11 troppede hele herværende slægtsstyrke op med småbørnene i spidsen: Olaf med en af ham selv udskåret (løvsag) fystikopsats, Dødød og Visse med hver en af moderen smukt syet tøffel, Assi med en hvid zwiebel i potte, Helga med en blomstrende gyldenlak i do og Inga med en blomsterbuket; Trygve kom lausrejpa bagefter. Så drak vi da først vin med appelsiner til og derpå chokolade med kager.

Under denne ceremoni hørtes skoleguternes hurraråb nede i gården, clamores ob paucitatem tennes, og så gik jeg igjen på skolen fra 12-1, ved hvilket sidste klokkeslet jeg samlede diciplerne, hanner & hunner, i gymn. lok. og lod dem springe i kap om appelsiner så mange at hver fik! (også de ved sygdom frav.) Så slap jeg hele skolen fri til almen jubel.
Kort efter blev jeg overrasket ved Hr Pål Randers’s indtrædelse med en iskjønhed og frodighed og størrelse utomordentlig Zwiebel i hvid potte; en gave fra - alle Randersbarna - som det stod i moderens visitkort, der fulgte med.

Børn og børnebørn kom da igjen til souperen: The & smørrebrød med - koldt kjøkken - (I.L.H.B.): Gammelost, schweitzerost, fiskeboller, ansjos, sardeller, kyllingsteg, rul, tunge, sylte, engelsk kjæks, havrekjæks, sirupkage, løb, grislabrød.

Senere: Bayerbier. Selskabets underholdning drejede sig hovedsagelig om de indløbne brevem hvori naturligvis bebudelsen fra østsiden var en kjær geb. dags. present, til hvis endelige fuldbyrdelse vi alle og ikke mindst bedstefar sender de kjærligste ønsker. Også Hannas brev var denne gang gudskelov nokså vellydende på forbudet mod dans nær og den jo ikke synderlig glædelige kighoste. Den exemen og hovedpinen i Dås gade kunde jo også gjerne være borte. Yderligere besvarelse af de kjærlige og kjære breve kan jeg ikke indlade mig på, men i der i Krnia mæ endelig huske på at takke broder Fr, for brevet, når i træffer ham eller nogen af hans; det er ikke sagt, at jeg såsnart kommer mig til at skrive til ham. Du Knud må også på skolen bevidne Signe Schøyen min inderlige tak for den overraskende opmerksomhed, hun skriver så hyggeligt og bl.a. - Deres svigersøn, Hr Brekke, har vi i engelsk, og ham liker vi alle udmerket godt; det falder mig nokså vanskeligt at følge med i engelsk, da jeg kun har læst det sprog et halvt år, førend jeg kom hid. Oversættelsen er let, da latinen hjælper mig så uhyre heri, men udtalen og grammatiken er det værste, og jeg må læse lidt privat for at følge med. Vi har det svært muntert og livligt på skolen, da vi er over 50 stkr, og det er ikke lidet leven, når alle disse slipper løs i frikvartererne o.s.v.

Jeg vil nu hertil føje en bemerkning om en sag, som Ludvig skrev om forrige gang, nemlig hans påtænkte Englands-rejse for at perfektionere sig i sproget. Har du råd hertil, så er vist disse penge vel anvendte, men jeg gad vide, om du ikke brugte dem til end større fordel, om du istdf. til England iår rejste til Pariser-udstillingen. Vel lærer du der ikke engelsk (skjønt det kunde du naturligvis også, og – muligens ligesågodt so i en præstegård i England), men du får der se og høre og lugte og smage og føle noget, som hverken Northumberland eller York-shire kan præstere. Jeg synes, at du og Christopher burde slå eder i følge og rejse med en af de billige befordringer som upåtvivelig vil blive arrangerede, finde eder et billigt sovekot og ellers tilbringe dagen ude, spisende hvor appetiten kommer over eder. Og så kan i gå i udstillingen med dens mikrikosmis, i Louvre, i Champs-Elysés, Boulogneskoven og alle andre steder, hvortil i kan få en guide fra Knud eller Boedker. Den tur vil i have godt af for hele livet, og hvad der oplader sig for eders legemlige og sjelelige øjne, vil befrugte eders ånd og eders virksomhed – efter min mening i langt højere grad end nogle english lessons. Tænk over dette, begge to, og beslutter i eder dertil, kan måske papa yde eder et rejsebidrag, om hvis størrelse jeg dog endnu ikke kan sige noget bestemt; men en god hjælp skal det altid blive (hvis jeg lever sålænge, får jeg føje til).

Mine og søstrenes kjærligste hilsener til eder alle, store og små, i Krnia & Frstad fra

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Event-Misc:
Kj. C. og E.

Alt vel her. Alexander har nu vært afvændt en uge, uden nogen genanse for ham, medens Henny endnu er besværet af sine brysters fyld. Hos Brekkes kikhoste, ufarlig.

Skal imorgen i klub til Rønneberg. Jeg tenkte sterkt på at søge posst hos Brock i Thjem; men han gav mig frarådende svar, om han end - overmåde gjerne vilde at jeg skulde søge for sin og skolens skyld osv. Gagen er nemlig kun 2000 siden fast stigning, og den stigning som muligvis kunde blive, var liden. Ingen anldn. til bifortjeneste. Jeg får altså gå i gang med konsortiet.

Du må strax svare mig på fars forslag om Paristur. Jeg tenker mig nærmest, at han venter forslag fra os om, at han også bør være med. Det vild jo være meget morsomt. Men jeg går næsten ud fra, at du på gr. af omstendighederne ikke vil ud at reise i sommer. For mig at bidrage så meget som f.ex 200 kr til en slig fornøielsestur, der for mig som sprogmand vild være af liden praktisk nytte; selv om vi blev der 1 - \en – måned, så - som jo engelsk er mit hovedfag – synes mig nu letsindig, derimod har naturligvis jeg personlig mye nytte af og derfor også lyst til en Englandstur. Er nu dit svar indvilgende, så reiser jeg også med, men da må vi først foreslå for far at reise med. Hvis ikke han vil, kan jeg som sagt ikke være med på den tur med større egne bekostning end 100 kr.; fik vi da hver 200 kr. af far, så kunde vi jo tage en kort tur. Afslår du tilbudet, foreslår jeg for nu cepolitiv(?) reise med far, og sekundært den samme bevilgning til en Englandsreise. Du forstår mig nok. For strax at kunne sende far et opmerksomt svar på hans venlige tilbud, foreslår jeg, at du strax svarer ham og lader svaret gå gjennem mig til videre påtegning. Svar altså samme dag.
Nu har vi deiligt vårveir. En så kort tu som fra f.ex. 10 juli til 20 juli, synes mig for kort. Og længre kan vel ialfald du ikke være. Modtag også Hennys og mine kjærligste ønsker for den vordende Brinchm. junior. Det var glædeligt nyt.

Hilsen fra os alle.

Din L.

Svar nu strax, er du snild.

Event-Misc:
Molde, 28/4 1889.

Kjære Christopher og Erika!

Da den 2den mai nærmer sig med stærke skridt, vil jeg slaa to fluer med et smæk og takke Eder begge saa meget for brevene til den 27de marts og ønske Eder begge hjertelig tillykke med Christophers fødselsdag. Ja, Eders lykke ligger mig inderlig paa hjerte, kjære broder og svigerinde. Jeg skulde for længe siden have skrevet til Eder; thi der er jo igrunden daameget at gratulere Eder med eller rettere sagt, der er jo for Eder noget af det rigeste, som kan hænde os mennesker, iom tid og vi deler Eders haab og glæde ianledning denne forventede begivenhed. Saa kommer ogsaa snart Eders bryllupsdag, gratulationen ianledn. denne skal ogsaa være indbefattet i disse linier – husk paa, at vi nok skal være hos Eder i tanken den 16de.

Idag har vi saadan skjøn dag, rigtig sommerligt er det, saa at vi nettop nu lukkede vinduet igjen og kl. er da 4 1/2. Der ligger jo en hel masse sne i aasene og selv paa markerne er der ikke altid i skyggen ganske frit, men ellers er det meget udviklet nu i de sidste dage. Vi har baade i haverne og paa marken faaet de første blomster og stikkelsbærhekken grønnes synligt dag for dag. Børnene stormer i vaarkaaber og vaarhatter, maser om at kaste de første af sig og gaa straahatte paa, men vi voksne maa da se til at holde lidt igjen, skjønt ogsaa vi maa erklære, at det er et mageløst veir. Det er confirmation idag; 8 af skolens piger er confirmeret og desuden nogle faa af gutterne.

Idag har papa havt brev fra Ludvig, hvori han da beretter, at han og Du, Christopher, har bestem Eder til at reise til Paris. Det maa jo blive en mageløs interessant tur, I faar. Erika, stakkel, bliver det jo trist for, men saa er det jo den bedste tid af aaret og saa er jo heldigvis Dine forældre saa nær, at Du daglig kan være hos dem.

Vi glæder os medet til at se Henny og Hanna med børnene isommer, Vi kommer vel til at blive iro, hvis da ikke Karl skulle faa posten i Stavanger, ansøgningen ligger færdig og skal i posten imorgen og saa faar vi sa snart se af aviserne, om der melder sig nogen, som er farlig for ham. Hamarposten har vi jo forlængesiden opgivet haabet om – det siger vel sig selv, at seminariebestyrer Gløersen faar den. Vi har desuden hørt, at Hamar skal være baade et dyrt og et usundt hersted og det har gjort, at det ingen skuffelse bliver ialfald for mig. Stavanger skal jo være et billigt hersted og det er jo en god ting. Men det kommer jo an paa, om Karl kan blive den heldige. Faar vi ikke Stavanger heller, saa tænker vi jo meget paa at faa vor egen husholdning til høsten og maa jo da flytte til et andet hus, da jo her ikke findes mere end et kjøkken. Ellers har vi det jo saa svært godt og omsorgsfrit her og trives saa udmærket ved vore koselige, solrige værelser, men det er nu paa tide for mig at begynde at øve mig i husholdningen igjen, før jeg bliver alt for gammel og stiv.

Frøken Bentzen agter i september maaned at reise over til Amerika paa et aars tid for at studere fællesskolen der. Naar skolen er færdig her i juli, reiser hun først hjem til sin moder, saa til det nordlige Frankrige for nogle uger og saa over havet fra Havre. Vi er alle saa spændt paa, hvorledes det vil gaa Ragnhild, hvis vi f.ex. skulde komme til at reise.

Nu maa jeg sige Eder farvel, i det jeg ønsker Eder en glad 2den mai. Hils Din familie, kjære Erika. Vær begge hjerteligt hilset fra Karl og Eders søster Louise.

Event-Misc:
Molde, 28. april 1889.

Kjære Christopher! (og Erika!)

Gratulerer hjertelig med din fødselsdag! Jeg ønsker for dig, at det maa blive et godt aar du gaar ind i. Gid du maa faa være frst og føle velsignelsen af dit arbeide, af din hustrus kjærlighed og alt det øvrige gode du allerede er i besiddelse af, at du maa faa kraft til at se lyssiderne og tage det mørke som maatte komme, som skygger, der høre til lyset, men som dag svinder og vexler. Jeg tænker saa ofte paa eder dernede, jeg skulde havt lyst til at tale med Erika, hun har vel travlt nu med forberedelser til – Maesa’s - ankomst. Ja gud give eder da, at alt maa gaa godt, han give eder velsignelse af ogsaa denne gave, og med ansvaret ogsaa kraften til dette store at blive en ret far og mor. Sandelig det er en stor opgave, men naar man er saa lykkelig at være to som stevner ligt frem, saa er det jo hovedsagelig bare den store glæde som opfylder en. Rart er det at tænke paa at vor – lille - Erika allerede er naaet op til saa høi en post; ja Gud velsigne eder og give eder saa stor en lykke som jeg ønsker eder.

Vi glæder os til at faa Hanna og Henny herop, det skulde ret været morsomt ogsaa at have faaet en visit af eder, men som forholdene ere, kan det jo ikke være saa, og saa vil vi da bare alle vente med freidighed og taalmodighed paa gode tidender fra eder. Stakkels liden Erika, det blir varmt og besværligt i sommermaanederne, men du er nu saa kjæk da, jeg tænker du hopper lige letvindt jeg, jeg synes jeg hører en munter lattertrille nu over mor Hansens bekymring, og jeg hører dig sige; nu tror hun at jeg er bleven en svær matrone som langsomt rugger ivei, nu pyt mor, du skulde seet mig lakke afsted til vestsiden. Ja gid det var saa, det vil jeg haabe og tro.

Vi er meget optagne af tanken paa, hvorledes fremtiden vil gestalte sig i detheletaget for os alle her. Vi har jo det haab, at Karl skal faa Stavanger, og i saa tilfælde blir jo jeg – ledig - igjen; saa gjælder det for mig at krafse i noget, Helst vilde jeg jo faaet huset istandsat, saa jeg kunde faa anden etage bortleiet. Logerende er baade usikkert og vanskeligt at faa, var bare huset istand, saa kunde man jo havt flere udveie, og det blir reimeligvis til det at her maa repareres med det første. Imidlertid er jeg saa smaat begyndt paa at bage kager tilsalgs, har bare holdt paa nogle dage endnu, saa jeg kan intet sige om det lønner sig, men hidtil har jeg været heldig. Det er da iallefald ikke nogen forretning som fordrer nogen større kapital til at begynde med. Det er især havrekjex jeg har bagt, ogsaa nogle faa andre sorter. Assi er min assistent som gaar og falbyder kagerne. Da vær så snil Erika at bede din mor om opskrift paa simpel honningkage og send nu dem snart er du snil.

Hils alle derhjemme og lev vel allesammen. De andre børn sender sine hilsener og lykønskninger ved eders hengivne søster Ragnhild

Event-Misc:
Fredrikstad, 8de juli 1889.

Kjære lille kosemanden min!

Synes du, det blir længe, inden du hører fra mig? Jeg skulde også have skrevet igår, men var så uheldig at bli liggende tilsengs af kolerine; jeg følte mig ikke rigtig vel fra lørdag middag af, havde knip og ingen madlyst, og nat til søndag som jeg ikke før klokken 6 om morgenen, lå i en ynk hele natten og var rigtig dårlig; den eneste afvexling var, at jeg måtte op hver time og vel så det. Igår lå jeg som sagt; det eneste jeg nød var kogt melk og franskbrød, som var tørret i stegeovnen, og samme kost har jeg havt idag også, men jeg sov jo forresten godt inat, og idag er jeg omtrent smertefri og bare mat, da skjønner Du, så imorgen håber jeg at være fuldstændig frisk igjen. Det er heldigvis af de ting, som kommer fort og går fort.

Nei nu får jeg fortælle, hvordan jeg har havt det da, siden lille manden min reiste. Fra stationen gik jeg hjem og ordnede, det jeg skulde, Anna børstede alle klædrene, og jeg hængte dem ind i klædeskottet, så ordnede jeg en hel del lapper, sendte Anna efter lås og krampe til skjuldøren, og gjorde forskjellige andre småting, fik kridtet over vinduerne, pakket mit tøi o.s.v. og var færdig ved 12tiden. Om aftenen kom tante Thilda med ottetoget.
Om aftenen, da jeg skulde lægge mig, tog jeg fotografiet af manden min og satte foran mig på bordet ved sengen, og da kan det nok hænde, jeg tenkte på Dig, lille kjære manden min! Lørdag stod jeg op til sedvanlig tid 7 1/4, og da jeg havde klædt mig på, så gik tante og jeg en tur før frokosten, op forbi snedker Larsen og over løkken bort forbi almueskolen og badet, forbi kirken og ned til Mordts hus og hjem igjen. Du ser, jeg tænker da på, hvad manden min bad mig om.

Om eftermiddagen fulgte tante mig over, da jeg skulde vande blomsterne. Det så ikke så videre hyggeligt ud med hvidtede vinduer; nogen merkbar forskjel var der ikke med bregnen. Til min store glæde så jeg at barometret var faldt. Du husker, hvor høit det stod, og nu stod det midt på regn og filodendrøn var fuld af dråber også. Og igår fik vi da også regn, kan Du tro, og inat høljede det ned i spandevis og idag også. Det er sandt, fredag ved 1tiden faldt der nogen dråber også, så det var som Du sagde, at strax Du var reist, skulde vi få regn.

Lørdag eftermiddag reiste papa, Karl, Nils og Kristen afsted for at få opspurget en bådmand. De fik båden repareret, en gut på 20 år for 1 krone dagen og svært flink i alt bådstel; så extra i madstel var han vist forresten ikke.

Nu er det bestemt så at Nils skal være med til Kjøbenhavn alligevel; doktoren havde nemlig ikke forstået det så, at papa skulde være med; men da han hørte det, så skulde han da få lov til at være med, især sa han havde slig lyst. De tænker at reise torsdag.

Nu er vel du i Paris, tænker jeg; Du kan tro, jeg har tænkt på Dig lille kosemanden min, og det temmelig ofte også; igår da jeg lå, så lukkede jeg øinene og forestillede mig, at Du kom springende opover trapperne for at høre, hvordan konen Din havde det.
Har du havt slig sønderstorm, som vi har havt, så har du ikke havt det så svært behagelig, stakkars manden min. For det har stormet her samtidig med regnen, så det har hav god skik. Nu for en stund siden skinnede solen, men så kommer nogen skyer sorte og mørke, at det er svært, og så høljer det ned igjen, kan Du tro. Nu er det ikke mer en 10 grader Réamur heller! Nu er klokken 7 om aftenen; jeg tænker mig at Du er kommen til Paris for en stund siden, og at Du og Ludvig nu enten er ude og ser dere lidt om, eller at Dere er trætte og får lidt mad på hotellet og lægger Dere tidlig.

Ja gid Du nu tigtig må fornøie Dig godt, lille kosemanden min, ikke bli så svært træt og rigtig tage med alt muligt, så Du kan få rigtig godt af turen. Ja gud velsigne Dig, Du kjære, kjære manden min, så at Du må være rigtig frisk og fornøiet, og så må Du tænke lidt på konen Din af og til! Ja, gud være med Dig, Du kjære!

Din hengivne Erika.

Alle sammen hilser, tante Thilda og alle de andre.
Nu kom netop Nils hjem; han har været over og vandet blomsterne for mig. Han ber at hilse!
Karl fik 3. for norsk, kan Du tænke dig! Han blev hørt i et stykke som han ikke havde læst i året! Lidt sørgelig var han med det samme; men nu er han så optaget med båden, at han ikke tænker mer på det. Olsen fik 2.

Event-Misc:
Fredrikstad, 11te juli 1889.

Kjære manden min!

Nu har jeg netop skrevet til Karen til hendes geburtsdag, og så syntes jeg, at jeg måtte sende et par ord til manden min med det samme. Nu begynder jeg snart at længte efter at høre fra Dig; men jeg kan jo slet ikke vente noget endnu. Du kan tro, konen Din synes, det er længe siden, Du reiste, og det blir først en uge imorgen. Du kan tro, jeg tænke på Dig adskillige gange om dagen. Jeg holder på at sy pudevar til snosingen, og da tænker jeg på kosemanden min også lidt på snosingen også da, skjønner du.

Jeg er nu blevet aldeles frisk igjen; jeg var jo lidt mat de første dage; men nu er det ganske over. Igår drog de afsted på sin Kjøbenhavnertur; det var et mas, kan Du tro, inden de kom afsted. Ja, jeg havde jo ikke noget med det; men mama masede jo svært, da pigerne ikke er til at stole på, og Karl er heller ingen pålidelig arrangør netop; nei han er en gyselig rodefar! Kristen, lod det til, var meget mere fornøiet over udsigten til at komme til Kjøbenhavn end at ligge på landet.

Imorgen reiser mama til Gausdal; papa har skrevet, men fik svar at der var optaget lige til 20de juli; men hun bestemte sig alligevel til at reise. Kommer hun først derop, så blir der altid plads at få.

Igår roede Nils mig over til byen, og jeg var da overalt og inspiserede. Jeg vandede først blomsterne og lod det være gjennemtræk gjennem alle værelser; jeg var nede i kjælderen, hvor jeg blandt andet måtte smøre låsen, som var aldeles forrustet. Der så jeg efter mine syltekrukker som befandtes at være i meget god orden.

Nu har vi havt det deiligt med regn, inat og iformiddag regnede det godt; men nu er det ophold og deiligt og klart med nokså kjølig temperatur. Du kan tro, morellerne er deilige nu, så svære og søde og saftige, og bringebærene er også temmelig gode. Konen Din liger sig nokså godt i bærbuskerne; men endda må jeg jo være lidt forsigtig, kan Du skjønne.

Jeg håber, at Du har det rigtig godt nu, kjære manden min, at Du er frisk og fornøiet og ser og nyder rigtig af hjertens lyst. Jeg skulde ikke have noget imod at titte lidt ned til Dig, kan Du tro; men det får nok lade være. Til vinteren får manden fortælle, når han sidder med piben foran kaminen vor (med kakkelovnsdøren åben) og konen og og en liden kosing sidder og hører på. Jeg glæder mig alt!

Ja, Gud lade os blive friske alle sammen, så det går, som vi håber. Gud velsigne Dig!

Din hengivne Erika.

Mama og tante hilser! Hils Ludvig!

Event-Misc:
Fredrikstad, 15de juli 1889.

Kjære lille manden min!

Dagen efter, jeg havde sendt mit sidste brev til dig, fik jeg det første brev fra Havre, og den derpå følgende dag fra Paris. Tusind tak for dem begge, kjære manden min; det var en ren fest for mig og så uventet at få så snart. Det var hyggelig at dampskibsturen var så bra, og at Du havde sådant hyggelig følge. Det var svært morsomt at læse om alt, Du så i Paris, og jeg glæder mig over, at Du benytter dagen så godt, som det ser du til, Du gjør.
Du kan tro, kosningen Din glæder sig på Dine vegne, over at Du liker dig så godt; men Du må ikke blive så glad i det, at Du ikke vil komme hjem til mig igjen. Jeg synes, det skal bli hyggelig, kan Du tro, at få høre rigtig udtømmende om alt. Hvordan finder Du dig i hôtel Corneille? Synes Du, det ser du til at bli dyrere eller billigere, end Du troede, håber rigtig, det strækker godt til, så Du kan tage med alt mulig. Du kan tro, jeg ofte tænker på Dig, manden min, og under dig al den fornøielse, som du kan få; men jeg glæder mig jo også temmelig meget til at få kosemanden min hjem igjen!

Mama reiste fredag morgen til Kristiania, for lørdag morgen at drage til Gausdal; jeg fik i forgårs brev fra hende fra Kristiania med indlagt brevkort fra papa fra Strømstad, hvor de måtte tage ind for at få ny klyverbom, som var brukket nede under Hvaløerne. I dag morges fik jeg brevkort fra Marstrand, og iformiddag telegram fra Gøteborg om, at de i formiddag satte kursen sydover. Alt vel om bord hos dem.

Tante og jeg sidder her hjemme alene vi da, skjønner Du; men vi koser os jo godt sammen. Vi er begyndt at gå en tur om formiddagen 1 times tid og så vandrer vi jo lidt i haven også og spiser bær, og når vi har spist aftens (spiser gjerne lidt tidlig), så tager vi os en tur op og ned ved jernbanen i 3 kvarter eller så.
Jeg går jo ikke så svært meget da; men jeg tænker jo på, hva Du bad mig om, da skjønner Du. I dag er tante Milla her, hun præker og snakker ustanselig, men da en ikke behøver at høre med mer en et halvt øre, så er det jo ikke så farlig endda. Hun ber nu at hilse så svært meget! Nu i dag har vi fået regn igjen, rigtig jevn sigregn; men det gjør godt, kan Du tro. Vi har ellers havt det deiligste veir, regn og solskin om hverandre, helt siden Du reiste.

I dag venter jeg Lina op; hun skal ind til Kristiania med sin søsters barn, som blev operert i fjor af Malthe for kjerler, som imidlertid er begyndt at vokse. Lina bad mig at skrive til ham, hvilket jeg også gjorde og i går fik jeg svar, at hun kunde komme, og så skal de reise i morgen. Du husker Einar Johnsen verken skulde få friplads eller opflyttes, men skal nu begge dele. Faderen gikk nemlig op til overlæreren og fortalte, hvorledes det var, at gutten nok havde været doven, men at der også havde været så meget sygdom og elendighed i hele vinter, og overlæreren fik udvirket begge dele.

Jeg er anden hver dag over og vander blomsterne; det behøver ikke at gjøres oftere, da det er meget kjøligere veir nu. Bregnen synes jeg ikke vokser noget videre; men den må vel snart begynde. Vi har det stille og rolig her, friske og raske er vi begge og har det godt; vi koser os rigtig så godt sammen. Vi har det godt med bær, ribs, stikkelsbær og bringebær, og morellerne, kan Du tro, er delikate nu; Du får vel meget frugt der nede, men så deilige moreller, tror jeg neppe, Du får.
Jeg sidder mest og syr om dagen, så jeg læser ikke stort aviser; men jeg så dog, at nyt statsråd er valgt med Stang som minister og fuldstændig høireministerium forresten, Roll og Thorne blant andre, ikke Bech.

Nei nu ved jeg ikke mer at skrive om, og nokså tyndt er det, jeg har skrevet også; men jeg oplever jo ingenting, ser ingen, så Du får tage det som det er. Jeg synes, jeg gjerne vil skrive til Dig, selv om jeg ikke egentlig har så stort at skrive om. Lev nu vel og vær frisk og rask, og Gud velsigne Dig.

Din hengivne Erika

Event-Misc:
Fredrikstad, 18de juli 1889.

Kjære manden min!

Tusind, tusind tak for, at du er så snil til at skrive; dagen efter, jeg sendte mit sidste brev, fik jeg brev fra Dig igjen, og i dag kom brevkort. Du kan tro, det er fest for konen Din at få høre fra den kjære lille kosemanden! Jeg er slet ikke så snil til at skrive på langt nær. Nu boer vi jo så stille og rolig, at det ikke blir stort at fortælle heller. Tante og jeg sidder og syr; jeg har hjulpet hende at sy på maskinen; men så til gjengjæld hjælper hun mig igjen. Vi har det rigtig hyggelig.

I dag er her en hel del ståk i byen i anledning af, at kongen kommer med - Drott. Borgermiddag kl.6 (10 kr. Pro persona), flagning, æresporter og en hel del andet. I går kom Falch (skal hilse fra ham) hid op for at bede os være med at illuminere i haven, Schwartz og Bjørneby skulde gjøre det, og så måtte jeg love at gjøre ligeså. Illuminationen skal bestå i tagsten med en haug sagmug (?) overheldt med petroleum, en 12 à 14 stene langs den nederste gang i haven, og dette skal tændes, når han kjører forbi fra middagen 10 eller 1/2 11. Fyrverkeri aftændes fra Isengran, - Drott - ligger vist ligeoverfor, tror jeg. Jeg har givet tjenerne fri i eftermiddag, og i den anledning, er de meget velvillig stemte.

I dag kom der telegram fra Helsingør fra de seilende; jeg tænker de er fornøiet; jeg sendte brev til papa i dag. Fra mama har jeg intet hørt, men skal skrive til hende i dag og fortelle, hva her har tildraget sig af huslig gjerning, syltning o.s.v.

Siden mandag har vi havt sigeregn hele tiden; nu er det forresten klaret nokså bra at efter nogen alvorlige regnskyl i hele formiddag; det har været umulig at komme udenfor døren. I går aftes gikk tante og jeg nogle gange op og ned ved jernbanen for at få lidt luft. Ellers var det svært mildt i går og i dag også; men mandag og tirsdag måtte vi sidde for lukkede døre. Nu blir det vel ikke så mange breve at skrive igjen, tænker jeg. Du siger i brevkortet, at jeg ikke kn treffe Dig med brev efter den 20de; men dermed mener Du vel ikke at reise fra Paris den 20de? Jeg tænker nu i allefald at skrive iovermorgen; for når Du ikke skal gå fra Havre før 25de, så reiser Du da ikke fra Paris før 24de, vel?
Du blir vel svært fransk af Dig nu, lille kjære manden min, så jeg knap kommer til at kjende Dig igjen; bliv bare ikke spansk! Det glæder konen Din svært, at Du gjerne vil komme hjem til mig igjen, og vi skal da få det nokså koselig hjemme også, ikke sandt; lille kosemanden min? Tænk 8 dage i dag reiser Du fra Havre, og så kommer Du hjem til konen Din søndag eller mandag, og så om en stund igjen, så kommer…..

Det er slig spektakel på gaden i dag med kjøring og gåing, og så har de fyldt gaden op med singels, så det er en svare larm, når de kjører, næsten som i Kristiania.

Synes Du fremdeles, det går bra med fransken, Du blir vel svær til både at forstå og snakke nu, tænker jeg. Jeg tænker oft, at det skulde være nokså morsomt at se manden gå der nede og snakke og gestikulere. Du er vist temmelig rar da, konen Din vilde bestemt le af Dig, tror jeg; ja for Du er nu liten og rar, da, skjønner Du, Du kjære lille kosemanden min!
Strækker pengene Dine nogenlunde til synes Du; det vil jeg rigtig håbe, så at Du ikke behøver at spinke og spare så svært; det blir vel ikke så snart Du kommer did igjen, og da vilde det være kjedelig, om pengerne var altformeget i veien. Jeg kan glæde Dig med, at mine strækker nokså godt til. Nei lev nu vel Du kjære manden min og Gud være med Dig. Tante hilser! Ludvig hilses!

Din Erika.

Event-Misc:
Fredrikstad, 20de juli 1889.

Kjære lille manden min!

Tænk nu nærmer tiden sig, til Du skal reise; dette blir vel det sidste brev, Du får på reisen, da Du vel forlader Paris 24de hvis dampbåden går fra Havre 25de. Og så kommer Du hjem til konen Din igjen, og det skal hum ikke have det mindste imod; hun blir temmelig fornøiet da, tænker jeg nok, og jeg håber, at manden min også vil synes, det blir lidt morsomt at komme hjem til mig. Tænk, alt det Du får at fortælle mig, Du! Du kommer formodentlig ikke førend mandag, ja kanske med nattoget søndag, hvilket vel forresten blir tvilsomt. Men jeg får vel altid høre nærmere, om når, Du tror, Du kommer, da vel afreisen fra Havre kan bestemmes temmelig nøie.

Idag var tante og jeg inde for at vande blomsterne mine, og der lå da brev fra Din far til mig med afskrift af Ludvigs brev om reisen. Det var svært morsomt at få brev fra ham, de levede alle vel. Jeg skal snart skrive til ham igjen.

Jeg har intet oplevet, siden mit sidste brev til Dig. Kongen var her da, og forfærdelig menneskemasse var på benene; jeg har aldrig seet så mange mennesker her; de mennesker som var ude st.hansdag, var forsvindende i forhold til den dag. Om aftenen var der et aldeles nydeligt fyrværkeri fra Isengran. Tante og jeg var jede ved fergestedet en stund for - Drott - kom, men gik skyndsomt hjem igjen på grund af den store folkesværm. Vi sad i Falch’s hjørnevindu, da han gik forbi; men vi gik straks hjem igjen efterpå, og sad hjemme i alskens ro meget vel for nøiede over at være borte fra slig en folkesværm. Pigerne og Johannes havde jeg naturligvis givet fri ligefra middagen; de kom hjem og stelte til aftens, men fik gå straks igjen og lånte Nils’s ege, for at se fyrværkeriet. Siden igår har det blæst en hel storm af sydvest, som i en fart feiede himlen ren, så vi nu har havt deiligt solskin siden igår.

Igår fik jeg brev fra mama fra Gausdal, hvortil hun ikke kom før tirsdag aften; hun var reist søndag eftermiddag fra Lillehammer op til Balberg for at hilse på fru Sandborg, og deroppe ventede de Bjørnson (Bjørn), som skulde holde oplæsning. Han kom sammen med sin mor og søstre, og det var ikke tale om andet, end at mama måtte følge med til Aulestad om aftenen. Hun havde det meget hyggeligt der. Gamle Bjørnson kom ikke før næste aften, da han havde været på et stort folkemøde på Gjøvik; men hun syntes, han var svært elskværdig og hyggelig.
Hun havde havt lyst til at skrive til Dig, men havde ingen adresse, og nu er det jo forsent at sende den op til hende.

Siden telegrammet fra Helsingør har jeg intet hørt fra bådfolkene; men de er vel godt og vel i Kjøbenhavn nu.

Nu forlader vel Ludvig Dig snart; eller kanske han blir så længe som Du; men det blir han vel neppe, hvis han skal være så længe som 6 uger i England.
Hvordan går det med tøiet Dit, blir det knapt? Jeg skal have et sæt undertøi og en skjorte færdig til Dig, til Du kommer hjem, da Du vel gjerne vil bytte efter reisen.

Nei nu har jeg ikke mere at skrive om, og tyndt nok er det nedskrevne; men jeg oplever jo ikke stort. Lev vel Du kjære, kjære manden min, Gud velsigne Dig og lade Dig komme frisk og kjæk hjem til konen Din! Ja velkommen hjem, Du kjære lille hjertemanden min!

Din hengivne Erika

Mange hilsener fra tante!

Event-Misc:
Molde, 27 aug. 1889.

Mine kjære børn!

Jeg havde i grunden tænkt at opsætte mit skriveri til jeg fik høre, at Hanna og Henny med alt sit var komne vel frem, men da især Christopher og Erika, hvem jeg længe har skyldt brev, derved muligens vilde komme til at vente for længe, tager jeg forhåbningerne om de rejsendes lykkelige fremkomst i vishedens sted, og sender allerede idag nogle linjer, af hvilke da den første kan indeholde den tidende, at alt her er vel. Ragnhild med Olaf returnerede lørdag fra den store Trondhjems-tur, fulde af oplevelser, og igår 8 dage kom Louise hjem fra Strømme med sine, også i god behold, og er nu midlertidig installerede hos Macé, indtil de senere kan få flytte ind i den af Schistad nu benyttede bekvemmelighed (Rasmus Olsens forrige).
Men lad mig først takke for de modtagne breve, Chrs & Ls fra Paris, Ls fra Oxford, Chrs & Erikas, samt senere Chrs fra Frstad, og Hannas fra Halten. Jeg hører nemlig af R., at H. ikke på Halten (eller Frøgen) har modtaget de 3 dagbøger, jeg sendte hende did om Sofies & Assis leben her. Fuldstændig besvarelse af så mange breve kan jeg idag ikke åræstere; jeg får væsentlig indskrænke mig til at mitificere den glæde, jeg har følt ved tid efter anden og fra de forskjellige steder at høre om eders gode befindende, det jeg vil håbe fremdeles varer.
Ludvig klager over ikke at være oversvømmet med breve i sin udlændighedstilstand (d.e. breve fra mig, thi Henny har da skrevet – og fået – nok); men han må dog indse, at netop dette, at jeg vidste, at han fra endnu bedre hold blev holdt à jour med livet her, virkede til, at jeg anså mig fritagen fra at skrive, især da jeg ikke havde andre fakta at meddele end de, han fik fra Henny.

Du takker, L., for den godhed, jeg viste Henny; jeg vil ikke tro, at der heri ligger nogen finte, uagtet jeg kunde være sterkt fristet dertil, da jeg hos mig selv føler, at det var så såre lidet, jeg gjorde og kunde gjøre for hende, hvem jeg formelig syntes det var en synd at drage bort fra de såmeget kjærere og ialfald på materielle velgjerninger så langt rigere omgivelser, hvori hun her færdedes. Hun er jo så lykkelig her at have et i alle henseender så godt forældrehjem og en krans af venner og venninder, der kappedes om at vise hende kjærlighed i form af indbydelser til matinéer, dinéer, souperer og gouterer, ligesom hun jo glædede sig i jævnligt besøg til Aspelunden, hvor hun kunde sidde med sin lille Alexander krabbende om sig på græsplenerne dels alene og dels i selskab med små sødskenbørn, på hvem der også dryppede selskaber og kjøreture med - Blakken - hvilken nok særlig Assi Brekke mindes. Hos mig var der jo, især efterat Knud & H. var rejset, ikke stor hygge at give, så meget mere som mit hele husstel var derangeret på grund af udflytning formedelst maling af 2 værelser (hvori endnu ikke er indflyttet). Men de små visiter, Henny aflagde mig, var mig altid overmåde kjære og det i end højere grad, fordi hun altid medbragte det lille pragtexemplar af min eneste sønnesøn, der fra første stund af tog farfaderens hjærte med storm, så meget mere som jeg så, at den lille friske, vakkre og snille gut altid med glæde gik til mig og med udtryk af savn gik fra mig, - men herom vil Henny bedre kunne give mundtlig beretning.

Dog – jeg har opsat min skrivning til sidste poststund og må derfor fatte mig i korthed, idet jeg væsentlig af hensyn til Chr., der intet har hørt herfra siden sin hjemkomst, meddeler en udskrift af de notitser, jeg hat gjort om mine sommeroplevelser:

8de juli kom Knud hid med det lille dampskib - Thomas Angell - fra Xsund.
13/7: Tur til Gjermundnes pr. dampskib Rauma med Ragnhild + 4 børn, Karl & Louise + 2 børn, Knud & Hanna med sine 2 samt Henny. Hensigten – at få lejet sommer-lokale til Bjørsets, mislykkedes (hvorfor de senere måtte drage til det mindre trivelige sted Strømme på Vågstranden). På did- og hjemrejse så vi keiser Vilhelm II på sit - Hohenzollern - dampe ind og ud fjorden.
Den 14/7 begyndte på Tollholmen en skovbrand, der varede flere dage og afskovede den vestlige 3djepart af holmen.
Den 17/7 kom Marenjohanne (Gottfrsdr) Hoffmann hid fra Xrsund, og afrejste den 26de til Ålesund, hvorfra hun 4-5 dage senere returnerede til 1 dags ophold her hos Leths, inden hun for alvor satte kursen nordover igjen til Xrsund, Thjem og Askedalen, hvorfra hun drog sydover samme dag, som Ragnhild kom hjem.
Den 23/7 gjorde jeg i mine 2 både en tur til Gjertøen med alle mine, småt og stort (undtagen Trygve og Alexr Brinchmann), samt Louise Rønneberg + de to ældste småpiger (Anna & Elisabeth).
Den 28/7 om aftenen pr. - Finnmarken - rejste Knud & Hanna via Bejan, Frøyen til Halten, hvorhen de ankom efter 2 dages krydsning over havstykket mellem Frøyen & Halten.
Den 1/8 rejste Karl & Louise med sine 3 børn samt Dødød og Alexr Hansen til Strømme. 3/8 var Hagbarth & Laura her på gjennemrejse til Xrsund fra Valdalen, hvor de havde tildraget 3-4 uger.
Den 8/8 besøg af cand. theol. Hagen og Fredrikke (Chrsdr) Brinchmann på tur til Geiranger, og den 12/8 her på hjemtur (middag hos mig).
Den 9/8 aftenbesøg af Bratsch.
Den 14/8 tur til Varden med Olaf og Louise Hansen samt Sofie & Assi Brekke, foruden min husholderske Ellida Ellingsen og Assis barnepige Severine Strande, (kaldet - Sauer); Assi klarede sig nokså godt, men måtte dog lejes den hele vej, medens Louise & Sofie sprang som gemser op og ned af fjeldet.
Den 16/8 gjorde jeg med Olaf og Ellida en ufsetur til Midtfjordsskullen, roet af Lars Ass’ i dennes båd (6 ufs). Den 16/8 om aftenen rejsede Brekkes børn gelejdede af Ragnhil & Olaf til Trhjem, hvorfra de to sidste returnerede den 24/8 om aftenen.
Den 17/8 her med lille Visse til Strømme, hvorfra vi hjemhentede Dødød og Alexr Hansen, medens Karl & Louise kom efter med sine børn den 19de.
Den 22/8 tur med Rs hjemmeværende 3 yngste til Gjertøen og den 23-24/8 tur med de samme og Ellida i båd til Haukebø, derfra på langvogn til Mevold, hvor overnattides og hvor vi efter endt aftensmåltid så Ona fyr brænde; dagen efter vendte vi tilbage til Haukebø, hvor vi fandt - Valkyrien - igjen og sejlede hjem, hvor vi kom kl.2 middag. Heldigvis havde vi både på ud- og på hjemtur strygende fordevind, der på indgående endog var så sterk, at den satte høj sø, hvorfor Visse blev søsyg, dog kun forbigående. Om aftenen kom som sagt R. hjem.

Til disse korte træk hørte egentlig også en beskrivelse af den hurlumhej, det har været her i andledn. af mine værelsers maling og især på grund af den store omkalfatring med storstuens nedrivelse og gjenopførelse samt diverse vægges, brandmures og gulves nedbrydning og (endnu ikke fulbyrdede) restiturion i Rs hus, hvorfor hun og børnene har måttet ligge hos mig – men en udtømmende beskrivelse af al den Jerusalems forstyrrelse vilde kræve ligesåmange dage som jeg nu har minister at disponere over.

Efter 2 dages exercitie begyndte skolen for alvor igjen igår, Olaf i V e, Dødød i III og Alexr i I (selv 14de). Med længsel venter jeg at høre fra eder alle, mest dog fra Frstad om den store begivenhed. Gud med eder.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde, 5. september 1889.

Kjære Erika og Christopher!

Af mit inderste hjerte ønsker jeg eder til lykke med lille Maesa. Der ser du nu lille mama, at det blev, som vi allerede i gamle dage ved kakkelovnen i spisestuen saa det i sanden, og det glæder mor Hansens gamle hjerte, at - Maesa - has vist sig hendes tillid værdig og ikke blev til en liden fyr.
Ja – et spøg, et andet alvor, hvor deiligt det er at vide det er overstaaet og vel overstaaet, hvor inderlig jeg tager del i eders lykke og fornøielse over hvert lidet fremskridt den lille gjør. Og dem ser man da strax fra første stund, det varer jo ikke mange dage før de vender øinene efter som man bevæger fingrene foran dem o.s.v.; bare de gnider sine små øine med haandbagen eller gjæsper saadan paa skjeve spiller de en hel liden komedie.
Gid jeg kunde tittet indom og seet of stelt med den lille, ja jeg haaber nu det ikke varer saa længe til hun aflægger os et besøg, at jeg ikke kan faa dandset en - Ola fola - med hende. Det var saa pudsigt, den morgen Maesa kom sad mine smaapiger netop og talte om smaabarn og det var et eller andet som VIsse foreslog at arbeide eller gjemme til tante Erikas lille barn. Ja men hun har da intet barn endnu sagde jeg, - har hun ikke endda - spurgte Visse i største forundring medens M.J. med gammelklog mine svarede: Ja men saa er jeg nu sikker paa at hun faar et rigtig snart, hvortil jeg jo ikke kunde svare andet end at jeg troede og haabede det. Da hun saa om formiddagen kom fra skolen og hørte om begivenheden sagde hun strax: Ja der kan du nu høre da mama at jeg sagde sandt. Visse undrede om hun var kommet med jernbane eller med dampskib, og er undselig stolt af hende alt paa afstand. Det er nu som vi vare medeiere i hende da ser du, hun er jo Visses gode bekjendt naturligvis.

Nu maa du være rigtig fornuftig da du lille mama, staa nu ikke fortidlig op, og spis ikke for stærke mater i førstningen, tro en gammel erfaren mor Hansen, man faar det igjen, det siger nu jeg, trods det er moderne at proppe sig med stærk kost, store maver og andre ulemper kommer efter.
Idag fik vi Chr’s brev, stakkels lille pige, du fik nok føle hvad det betyder at blive mama, aa hvor ondt jeg havde af dig. Men nu er du dobbelt glad er du ikke? Visse kom netop ind nu og spurgte om jeg skrev til eder, - aa kjære hils den lille pigen fra mig og tante Erika og onkel Christopher.

Her hos os er det fælt om dagen alleslags arbeidere rumsterer og larmer og søler, saa her ser ud, jeg ved ikke som hvad, men jeg bare glæder mig til det blir færdigt, da blir her vist svært koseligt. Til vinteren skal jeg have to herrer ovenpaa, samt frk. Dahl, dessuden maaske en fjerde til middag. Nu maa jeg ud for at stoppe pølser derfor lev vel begge og vær hjertelig hilset fra eders

Ragnhild

Event-Misc:
Molde, 11/9 89.

Kjære Erika og Christopher!

Det er dessværre bleven forsent med mine lykønskning ianledning Eders lille datter. Men vær forvisset om, at den er lige velment, nu, naar den kommer. Ja, tillykke da begge to med den lille skat!
Vi længes svært på at faa høre lidt igjen nu fra Eder, om hvordan det staar til baade med Dig, kjære Erika, og med Din datter. Tænk hvilken ung moder, Du er! Tak, kjære broder, for Dit brev, som satte os ind i begivenheden. Vi deler alle Eders glæde og dobbelt stor maa den jo være, siden det var med nød og neppe, at barnet kom levende til verden. Ja nu er det vel 14 dage imorgn og maaske Du, kjære Erika, atter er oven senge. Ja gid vi ret fik høre gode tidender fra Eder snart igjen. Har jeg fortalt Eder, at Hans og Aagot gik en søn den 16de August? Der staar godt til.

Vi kom den 19de Aug. hjem fra landet og har siden den tid boet hos Macées, indtil vi til flyttetid skal i havn i Rasmus Ohlsens gaard. Du husker vist, Chr. her i vor nuværende leilighed har vi ikke spiskammer, saa I kan tænke, at husstellet derfor er mere besværligt, end ønskeligt er, men det er jo bare for en kort tid og Macées gjorde os ret en tjeneste ved at ville huse os for disse uger.

Børnene som vi selv er friske, saa vi ret har saa meget at være taknemlige for. Helga læser daglig hos Karl. Inga er endnu eden for anden tvang end at hun undertiden maa hjælpe til at passe Trygve og dette er jo rigtignok ikke det letteste arbeide; thi han er nu en vidløftig fyr, er høit og lavt og vil slet ikke lystre sine smaa sødstre. Lørdag var han 3 aar. Det smager godt atter at have faaet sit eget hjem og stel tiltrods for at jeg naturligvis er ganske anderledes nødt til at arbeide end før. Jeg har jo bare én pige og derfor er det adskilligt at gjøre, saalenge Trygve ikke kan passe sig selv.

Ragnhild og papa har naturligvis fortalt om alle hendes byggegreier, hendes fremtidige logerende osv. Ja, stakkels R; hun er rigtig kjæk og saa livsglad og fornøiet, at det ret er oplivende at være sammen med hende. Vi besøger af og til hverandre, ligesom vi er sammen en og anden aften hos papa. Ellers lever vi saa svært stille – vi har ikke raad til at diske op for gjæster saaledes som her er vanligt og derfor er vi bange for at invitere andre end dem, vi kjender svært godt. Saalænge som vi bor her hos Macées, er det forresten næsten en umulighed at have andre gjæster end saadanne som f.ex. R., hendes logerende, frk. Dahl og Ina, som er her paa besøg hos Lind.
Forleden aften var der bal på Grand hotel. R. og frk. Dahl var der, men ikke vi. Idag havde vi det første brev fra frk. Bentzen, efterat hun var kommen over til Amerika. Det er et stort savn efter hende for os som jo var daglig sammen med hende.
I har vel hørt baade om frk. Lyngs og frk. Opdals forlovelse, har I ikke? Idag havde papa brev fra Ludvig, hos hvem alt var vel. Forsmaa ikke disse tørre linier. I merker vistnok, at jeg er uoplagt til at skrive – jeg vilde dog alligevel sende nogle ord, for at I ikke skulde tro, at jeg var likegyldig for Eders store oplevelse. Lev inderlig vel og kys det lille bløde kind
fra tante Louise.

Karl hilser og gratulerer.

Event-Misc:
Molde, 14 septbr. 89.

Mine kjære børn!

Jeg har siddet over et par postdage, dels fordi jeg lidet har havt at skrive og dels fordi jeg ventede de breve fra Christopher og Hanna, som jeg da rigtig modtog igår, begge daterede den 10de, efterat jeg for flere dage siden havde modtaget Ludvigs af 5te. For alle disse med de gode tidender takkes herved og skal jeg nu efter fattig lejlighed forsøge at besvare dem - i kronologisk orden.

Du Ludvig skriver da, som naturligt er, om dit og mit yndlingsemne, din lille kjære gut, om hvem du (som også H.) beretter, at han nu har - sluppet sig. Endvidere fortæller du (som ligevis Hanna) om sølvbryllupet hos broder Frederik, hvilket jeg beklager at jeg på forhånd ikke havde nogen kundskab om, såsom jeg ellers vilde have – mildest talt – telegraferet. Besøg parret ved lejlighed min broderlige hilsen.
Din skole har jo begyndt under gode auspicier – gjenstand for min lykønskning. Af stor interesse for mig var din rigtignok sterkt skitserede skildring af hjemrejsen fra England og af London – det vakte gamle minder fra 1851. Jeg gratulerer med de gode frugter, du sporer af din rejses indflydelse på din engelsk; heller ikke fransken har vel havt ondt deraf – men størst virkning for din hele udvikling vil formodentlig dit om end korte ophold i de 2 store verdensstæder gjennem årenes løb befindes at have. Ialfald forstår man efter en slig tur bedre det store daraussen og det lille herhjemme – hvilket dog jeg ikke vilde bortbytte mod hint.

Du H. melder heldigvis dit livs lykkelige tilbagevenden (af hensyn til Fredrikstadfolkets forståelse tilføjes, at talen her er om et på Molde efterlagt og derfra eftersendt kjoleliv af den pureste silke). Din nævnelse at Brutsch som sølvbryllupsgjæst hos Fredrik bringer mig til at spørge om, hvad det er for en - stud.philol Brinchmann - der i Aftenposten var nævnt som en at orientalisk-kongressens marschaller. Apropos, den kongressen tager efter min forventning i ligeså høj grad som Nansentoget altfor megen plads i aviserne; hvad skal Stockholm gjøre for andre dødelige efter slike kraftanstrengelser for ildtilbederne; ja , det er kanske ikke mange andre, der i samme grad som de (anmerkning: Pariserne) sætter pris på fyrverkeri og illumination.
Når mit brev frem, før fyrforvalteren rejser, så hils ham venligst fra mig; jeg skulde ikke have havt noget imod i hans møde med Harald at være im Bunde der dritte. Sofus og hans brud må jeg også lade mig nøje med at sende en brevhilsen, da jeg af mangel på kundskab om deres adresse ikke kan telegrafere på dagen; det skulde have været morsomt at se Sofie som brudepige og lille Visse syntes, det var kjækt, at hun (S.) skulde komme til at indehave en så høj værdighed i hovedstaden. Af interesse for mig var det naturligvis at se, at Sofie nu er begyndt på skolen, uagtet jeg priser slige småfolk lykkeligst, sålænge de kan få lov til at tumle sig frit hjemme. Men hun skal jo også gjennemgå den store skole, som kaldes livets, og sa må hun vel engang begynde på småskolen. Det blir vel langsomt for Alexander?
Du hilser med at Knud agter at skrive; tak for den gode hensigt, til hvis gjennmeførelse i virkeligheden jeg dog ikke skal stille krav, førend han selv har tid og lyst; ialdfald kan han spare sig, hvis det ikke er andet han har på samvittigheden, end en tak for opholdet her, - den er mer end overflødig efter hans lingvale og manuelle præstationer i den retning hersteds.
Det var bra, du fik mine breve til Halten, du vil ialfald deraf have seet, at du og Knud ikke var glemt, fordi om i var rejst. Du beklager R., fordi hun har det så uhyggeligt; ja for andre har den levetilstand, hvori hun nu i månedsvis har befundet sig, vistnok været så omtrent uudholdelig, men hun har en ganske merkverdig evne til at finde sig i det bevægede liv, som murere, smed, tømmermænd, malere o.s.v. afstedkommer, og alsteds er hun personlig på færde, uddelende kommando og findende på en udvej, hvor andre vilde stå fast. Ja, jeg har ikke kjendt eller seet hendes mage til at gjøre sig situationen underdanig. Endnu er hun ikke halvvejs færdig, den ene dag bor hun i et, den anden i et andet værelse, så nedenunder, så ovenpå; hendes nyeste opfindelse er den at have inventeret et som skab udseende sengested, fæstet til væggen i spisestuen, der delt i 2 etager (som køjer ombord) nu i 2 nætter har afgivet og fremdeles skal afgife soverom for hende i 1ste og for Dødød i 2den etage; derved sparer hun gulvrum og 1 seng, som Hertzberg skal have. I eftermdg. (som ellers hver dag) har jeg været derborte, behjælpelig med at bringe et skab og 1 servant op i 2den etage, samt med at fraskrue fra et skab, der før stod i gangen, men nu har fåt plads som klædeskab i gutternes sovekot, en aviskasse, som jeg derpå skruer fast i gangen igjen. For Klas’s svigtelse af sin lejekontragt fik hun en erstatning af kr.50.00, hvorfor hun kjøbte lagen og håndklæder til sine logerende. I 2den etage på bagsiden har hun fåt sat ind nye vinduer, malt, tapetseret o.s.v., så bekvemmeligheden nu har fået et meget mere indbringende udstyr. Så har hun kjøbt 10 høns, der værper på det ene (haven nærmeste) do, hvilket dog må rømmes, såsnart løjtnanten og kandidaten flytter ind (1ste okt.), for at overflyttes til dukkestuen! Det bliver jo en forfremmelse for hønerne, men knap for dukkestuen.
Tyten har jo været billig også i Krnia (her skal den ave været solgt for 0.05 pr. kande!) og potetes derinde er jo neppe sælgbar for kr. 2.00 (jeg giver 5 til Erik Årø).

Du, Chr., får nu have tak for dine nokså fuldstændige beretninger om Erika og Therese, ligesom du E. selv må have tak for din venlige hilsen på brevets fod. Jeg beklager, at - storemor - må have givet afkald på glæden af selv at opamme - lillemor - men i får trøste eder med, at der under sådanne omstændigheder let kune have hændt noget meget værre. I tankerne skal jeg nok udføre mine faddervices den 22de og skal jeg ikke glemme at drikke eders skål. Hvergang du nu skriver, Chr., må du ej undlade at fortælle om lille Th., selv det ubetydeligste vil interessere mig. Også jeg selv var bleven opmerksom på, at min lille sønnedatter er mit 4de slags barnebarn, medens jeg ikke havde tænkt på, hvad Ludvig nævner, at det ikke er så mange fædre, i hvis lod det falder at blive bedstefar ved alle sine (5) børn. Men det er muligens sjældent?
Jeg gratulerer dig med den hyggelige skoletur til Råde. Thorsdag havde også vi skoletur - til Mekvandet; af lærere deltog Owren, Karl, Ziegler, Thor Fladmark og frk. Lang (ledsaget af søsteren Henriette og af frk. Carol. Owren), - derimod ikke gymnastiklæreren ( og for tiden Dietrichsons vikar) kapt. Knudsen, der måtte være hjemme for at møblere sin bolig hos fru Dunholm. Vi gik afsted kl.11 og kom hjem kl.6; vi kom ned til Kvam kl. henved 5 og blev (lærere og voxne) her indbudne til øldrikning af skolens gamle elev Hans Møller, der nu er stor trælastgrosserer i Barcelona, mens hans spanske hustru og 2 små bor på Kvam. Jeg talte lidt med sennora, der uden egentlig skjønhed dog indtog ved et vist tække og sit nokså flydende norsk.

Jeg har ikke fortalt at jeg den 6te var i geburtsdagslag hos B.M. Width, der bl.a. udbragte min skål til tak for den vise, jeg havde skrevet til ham og som blev afsungen forneml. ved hjælp af dr Kaurin og provst Bang og mig; de øvrige gjæster var præsterne Randers, Krohg & Nilssen, dr Hornemann, busmand Dessen, Krohn in duplo og en vis svensk-norsk Sørensen. Broder Michael var i Bud den dag. Efter dineren spillede jeg whist med Hornemann, Kaurin og provst Randers. Blev kl.9 kjørt hjem i konsulens trille, mens jeg indover blev roet af Olaf & Assi.

Vejret begynder nu at blive rusket og kjøligt (så at jeg lægger i ovnen), men vi får være taknemlig for hvad vi iår har fåt af varme og tørvejr. Jeg medsender et her efterliggende Oxforderbrev fra L. til Henny af 22/7, og bringer eder alle, store og små mine kjærligste hilsener. Hilsen Hiorths.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Event-Misc:
Chrstiania, 18/9 89.

Kjære Christopher!

Jeg kom netop fra universitetet hvor jeg har været fra 8 til lidt over 10, og hvorhen jeg igjen skal fra 11-2. Jeg takker saa meget for opmerksomheden om jeg end ikke har overdrevent klare forestillinger om, hvori mine gjøremaal som fadder egentlig bestaar. Det falder ogsaa noksaa heldigt, for saavidt som jeg ingen forelæsninger har om lørdagen. Hvad den lille skal hede, har jeg ikke hørt noget om, kanske det endnu ikke er bestemt.

Her lever jeg ellers meget vel, om end lidt stille. Det er slet ikke lidet at gjøre. Idag har jeg saaledes Mathematik fra 8-9, tysk fra 9-10, chemi fra 11-12 fysik 12-1 og filosofi 1-2 og desuden astronomi 5-6. Foruden dette kræves der slet ikke lidet hjemme arbeide; for øieblikket er det især chemien jeg er optaget med. Richters chemi er naturligvis tysk, henved 500 sider, men overmaade interessant. Waage sagde, at han nu havde valgt denne bog af den grund, at det var den eneste, han havde seet af chemiske lærebøger, som havde gjort alvorligt tilspråg paa at indføre de nyeste theorier og de resultater, som er fremkomne ved den nyeste forskning. Ordningen er en ganske anden end Hiortdals, og saavidt jeg kan forstaa, er det bygget paa det periodiske system. Naar jeg nu skal læse chemi, finder jeg, at det er det ubetinget fornuftigste at forsøge at sætte sig ind i det med det samme, og det blir saaledes adskilligt at gjøre; men saa er det til gjængjeld ogsaa et overordentlig morsomt arbeide.
Hvis jeg troede, jeg fik tid, saa vilde jeg gaa paa et gratis kursus i stenografi paa universitetet, det kunde være ganske bekvemt at kunne lidt af den kunst, men tiden blir der vel som sagt knapt med. Kursuset varer 5 maaneder 3 timer ugentlig. Nogle raadede mig ogsaa til at indlevere ansøgning om at bli optaget paa tegneskolen. Da dette imidlertid daglig kræver 2 timer, blir det vel neppe noget af i aar. Ja nu er jeg nok nødsaget til at slutte; du faar undskylde hastværket og hilse Erika saa mange gange; det er rigtig lang tid siden jeg har seet hende nu. Hun gider vel selv neppe at læse gjennem dette chemiske og komme til slutten. Dig skal jeg hilse fra Gran og haaber, at du vil hilse Aaberg, om du træffer ham og sige, at jeg skal skrive snart.

Ja jeg haaber at jeg faar se eder alle tre i rigtig god behold, og med det ønske slutter jeg da for denne gang.

din Karl.

Event-Misc:
Xnia, thorsd. 19 s. 89.


Kjære Christopher og Erika!

Hermed papas brev. Fra Hanna og mig sendes vor bedste tak for den ære i viser os ved at bede os til faddere. Vi agter at reise, og kommer sandsynligvis Hanna lørdag aften, jeg søndag formiddag. Jeg må reise op igjen om natten, da jeg ei kan forsømme skolen. Men never mind. Fra Henny og Knud hilses også og takkes dig og fru Hj. for venlig indbydelse; men Knud kan ikke bede sig fri skolen og synes da, at det blir noget stridt at læse en fmd. efter nattereise, hvor meget lyst han end kunde have. Og Henny takker også, men synes ikke, hun godt kan lade den ustyrlige Alex. blive alene med pigen sålænge; vi har jo bare en pige. Efter fælens lang forhandling iaften besluttede da familien at sende Hanna og mig som repræsentanter. Vi må få høre nærmere fra dig lige før, for at være sikre på, at det blir af; hører du intet mer fra os, kommer vi, henholds. in lørdag aft. og søndag fm.

Træt efter siste feiring; bryllupet velykket, ligeså Brekkes andendagsbryllup med fin supé for 25 igår aftes. Vedlagt god sang af Knud. Henny hilser hjertligst. Bed Erika at stelle istand hendes lånte barnetøi, for at jeg kan bringe det med mig hjem, NB. hvis hun har brugt det da.

Surt veir idag. Glæder mig til mødet. Hils nu Erika og - Lissemor - samt alle H.s med tak for venlig indbydelse. Jeg formoder, toiletter er kjole og sort slips? Alt vel i begge leire.

Eders Ludvig.

Event-Misc:
Oslo, 19. 9. 89.

Kjære Christopher!

Ved min Hjemkomst igaaraftes fra Christiania modtog jeg Dit Brev og det var mig en stor Glæde at høre, at du og Erika vilde regne mig med blandt Eders lille Piges Faddere. Men første Bestemmelse har jo været at rejse hjem den 28de, men da det vilde være mig meget kjært at kunne opfylde Eders Ønske, har jeg besluttet at lægge en Uge til mit Ophold, og modtager altsaa med Tak Eders Venlighed. Maaske jeg kunde faa et Par Ord fra Dig med Hensyn til Tiden; jeg antager Ludvig og Henny rejser tilbage med Eftermiddagstoget og at vi da kunne følges ad, saa bliver jeg hentet med Vogn ved Stationen. Hils Erika venligst og bring hende en hjertelig Tak fra

Din hengivne Cousine Christiane Hoffmann.

Event-Misc:
Erika complementeres for sit smukke bord og gode mad, du for god vin! L.


Kj. C. og E.!

Tak for sidst. Sov til toget gik, men siden ikke. Gik kl. 1/2 8 efter toilette og mad på skolen til 8.10, manuducerte fra 5-7 og talte siden sammen konktorer, en noget anstrængende dag, men det gik dog bra. Hanna kom vel hjem (?) idag. Hilsen fra os alle til eder alle, specielt Therese.

Eders L.

Venligste hilsener fra svigerinden.

Event-Misc:
Molde, 1 okt. 1889.

Mine kjære børn!

Idag har jeg et kjært brev fra dig, Hanna, at takke for (af 26de); alt er jo gudskelov bra hos eder, undtagen forsåvidt Henny jo har givet Lillegut en forkjølelsesattest, som Marie ikke har villet underskrive; mødre ser vel dybest i den ting, men når sygdommen ikke var mere fremtrædende end at barnepigen ikke var bleven den var, vil jeg håbe, at den nu er ganske over, ligesom jeg vil ønske, at Sophie ikke må have fåt nogen smitte af Assis halsesyge. Du kan forresten hilse Assi, at også bedstefar på Molde i slutten at forrige uge havde halsesyge med hvid-grå pletter i svælget og smertefuldt besvær med at få mad ned, samt frysning over hele kroppen – altsammen sandsynligvis en forkjølelse, jeg pådrog mig ved at kjøre hjem fra Lønset forrige søndag aften efterat jeg havde roet mig sved på indturen med båden. Blåbåden har nu 1 måneds tid stået optrukken i Rundalsfjæren, o jeg er endnu ikke på det rene med, hvor jeg skal gjøre af den i vinter, da den ved at stå i kjælderen, hvor jeg i de næstforegående vintre har havt den, både lider og er til gêne.

Ragnhild beklagede sig idag over rheumatisme, uagtet hun som sædvanlig gik og ståkede i huset (i meget let beklædning), og igåraftes overvar hun såvelsom jeg Throndjems brigades 18 mand sterke musikkorps’s concert i gymnastiklokalet. De spillede meget godt de karle og fik storartet applaus; men deres musik vil formodentlig tage sig endnu bedre ud i det frie, f.ex. i Ræknesparken, hvor de idag musicerer fra 12 – 2 mod - entrée efter behag. I den anledning blev hele skolen permitteret idag kl.12; jeg gik op og satte mig ved pulten.

Iforgårs sendte jeg liden Therese en dåpsgratulation, den i, Ludvig og Hanna, vel som faddere vil have havt anledning til at høre fremkommen. Noget yderligere bevis på min gudfaderlige deltagelse turde jeg ikke sende, da det jo så let kunde hænde, at dåben blev udsat også denne gang, således som næstforegående søndag; imidlertid drak nu både R. og jeg barnets og forældrenes skål; Louise har ikke på længe været indom min dør, upåtvivlelig holdt tilbage formedelst Karl, der, eftersom udsigter til at blive sat på bar bakke rykker ham nærmere ind på livet, bliver mere og mere umedgjørlig og lader dette komme tilsyne ved enhver både mulig og umulig anledning; særlig finder han behag i at udgyde sin galde over mig.

For en tid siden for han nu op i raseri mod mig, fordi jeg som rektor interpellerede ham om undervisningen i norsk, d.e. jeg spurgte ham ganske rolig og venlig og intet anende, om hvorfor han instruerede disciplene til at sige - bevæget - besluttet - o.s.v. som imperfekter – også når de oversatte fra fremmed sprog; jeg stødtes dengang ved at høre disse former brugte i oversættelse af Sophokles, en plds, hvor de efter min mening tar seg altfor piperviksk ud. Nå! så gik da det endelig over. Så var det nu den 12te septbr., da jeg i skolegården foran disciplenes front afsluttede en skoletur med en liden allokution, hvori jeg bevidnede den min glæde over gjenoptagelsen af de gamle skoleture, uagtet – tilføjede jeg – den netop nu tilendebragte i så meget afveg fra de tidligere, både i numerisk henseende og deri, at der på den hele tur ikke havde ladet sig en eneste fællessang høre - Før gik vi og kom vi med sang. I disse ord fandt Karl en bebrejdelse mod ham som sangundervisningens leder, og angreb mig dagen efter i lærerværelset i flere kollegers nærvær i de mest uanstændige ordelag, fremsagde eller fremskregne fra et askegråt, næsten frygtindgydende åsyn. Blandt andet frabad han sig min kritik med det tillæg, at jeg i musikalsk henseende ikke var kompetent til at fælde nogen dom. Jeg så kun altfor tydeligt, i hvad tilstand han befandt sig, og indskrænkede mig derfor til at svare i de færrest mulige, undvigende ord. Siden den tid har vi knap nok vexlet ord, og Louise stakkel - . I er nu de første, til hvem jeg har talt herom, ikke engang R. har jeg meddelt denne passage, men hun må vel have hørt den, siden også hun, uden foranledning fra min side og mest i anledning af, at familien ikke var samlet på Thereses dåbsdag, beklagede sig over, at Karl nu viste en opførsel, der gjorde det yderst pinligt at være sammen med ham, idet han de få gange, han havde siddet ganske stiltiende og surmulende. Så ondt som det gjør mig, at han skal stå Louise og mig imellem, så skal jeg dog være glad den dag, da det måtte lykkes ham at kunne brødføde sin familie på et andet opholdssted, navnlig i en by, hvor han kunde finne flere åndsfrænder end han her har kunnet opdage, om han end nu synes at have fundet en værdig åndsslægtning i Dietrichsom, der nu efter min mening er en af de mest åndløse lærere, jeg har havt til kolleger.
D. var forresten meget fin og smidskende, da han kom til mig på visit efter turen til Spanien, hvor tyrefægtningerne især synes at have lagt beslag på hans interesse, og har jeg heller ikke siden havt nogen ubehagelighed med ham sålidt som med nogen anden medlærer. Den vikarierende inspektrice, frk. Sang, lader til at være grej og dygtig uden at befatte sig med ting, der ligger udenfor hendes kompetence.
4/10-89

Om dette forholdet mellem K. og mig – må i ikke skrive i breve, der skal kunne læses også af søstrene, ligesom det vel overhovedet ikke nytter noget, at i skriver derom: jeg lader mig nu ikke af ham foreskrive de former, hvori jeg har at opfylde mine rektorpligter, og han er vel også ligeså uimodtagelig for eders som for enhver andens påvirkning. Jeg har om ham dannet mig den mening, at han aldrig har været vænnet til at anerkjende anden norm end sin egen vilje – hverken som barn hjemme eller som lærer ved Tanks skole. Nu, dette står jo kun i en fjern forbindelse med vort sidste sammenstød, mit savn af sangen på skoletur har jo kun lidet, om noget, at gjøre med hans undervisning; den kan være respektabel nok både i praktisk og i theoretisk henseende, og dog – siden han blev sanglærer (og det er jo en tid, hvori der har været flere kald), har der aldrig været en tone at høre udenfor undervisninstimerne, mens der i tidligere dage hørtes sang både på legepladsen og gjennem gaderne, både på ture og ved skolefeste. Skal så jeg, der i sangen altid har fundet et af de mest belivende og kameratskabet befordrende elementer i skolen, ikke kunne sige, endog både han og den hele skole hører derpå, at jeg savner sangen ved disciplened samvær udenfor skolestuen?

I Ludvigs brev fik jeg vistnok en i glede dele udførlig beskrivelse af Sophies bryllup. men jeg fik dog ikke vide, hvor bryllupet stod eller hvorledes Sophie klarede sine pligter (Nylig fik jeg taksigelseskort fra brudeparet, hvorfor returneres min hilsen). Børnenes eventyrbog ligger igjen her (Saner brugte den så meget på kjøkkenet), men nogen grå uldtrøje har ej været at finde hverken her eller hos søstrene.

R. har nu fåt sine logerende, for hvis skyld hun tildels må holde finere middag; således var hun her idag efter sherry til skjælpadden. Iforgår holdt kapt. Bull foredrag om Norges forsvarsvæsen og fik stiftet en filial her; trods den noget skidserede fremstilling høstede han meget bifaldsklap.

Eders trofaste fader A.Brinchmann.

Event-Misc:
Molde, 15.okt. 1889.

Mine Kjære børn!

Med hjærtelig tak for de sidste breve, Hannas af 9de ds og Christophers af 8de, hvilket sidste kom dagen efter hint, skal jeg forsøge at besvare dem, uagtet der for nærværende er lidet tilgang på brevstof. Begge skriver i, som jo rimeligt kan være, om eders børn – dette såvel for eder selv som for mig interessanteste emne; til hvad du Hanna skriver om dine, er der ikke stort andet at bemerke end at alt er vel og bra og forsåvidt meget glædeligt at læse; den omskrevne forkjølelse var jo allerede ved brevets afgang overstanden, og Knud, som havde fejret sit månedslov i sengen, var jo gudskelov også på benene; at Sofie ikke kom til at optræde i sin funktion som brudepige, lader ikke til at have berøvet hende meget. Atter tak for (det hele) exemplar af Knuds bryllupssang, om hvilken jeg ligeledes må gjentage min beundring; den må have gjort god effekt; digterkunsten breder sig i vore dage over flere og flere digtere, og mens en bryllupssang i gamle dage var en sjældenhed, kopuleres nu sjælden et par, uden at dets pris synges både af 1 og 2, la ligeop til 7 (som Kitty Greve); men, merkeligt nok, finder emnet, stedse det samme, hver gang en ny tolkning, ligesom de 12 toner i skalaen ordnes til forskjellige melodier af komponisternes hærskare.

Du Hanna er også altid så opmerksom at tilføje lidt om Ludvigs’s, således denne gang om Lilleguts fremgang i l’art de marche. Ligeså var det fornøjeligt at læse, din, den mere upartiske dommers, vidnesbyrd om Therese - et yndigt barn med store blå øjne og mørkt stort krøllet hår. Flere, deriblandt også jeg, fandt, at hun lignede dig. Tak for complimenten. Men hva håret angår, har jo Christopher selv præsteret et endnu mere uomtvisteligt bevis i den lille søde fine og bløde lok, der fulgte dit sidste brev og som jeg skal bevare med omhu til fremtagelse og forevisning for alle interesserede.

Du, C., skriver ellert om et lærermøde i Sarpsborg (der ikke ganske har tilfredsstillet dig,- hvad jeg da efter dine bemerkninger godt kan forstå). Jeg kom til at tænke på dette møde, da jeg igår fra exped. chefen fik en forespørgsel om konfirmandforberedelsens ordning her i dens forhold til skoletiden; i mit svar tillod jeg mig ved siden af de tørre data at gjentage allerede forlængst udtalte beklagelser over det indgreb, som læsningen - for prest - gjorde i navnlig middelskolens sidste års udbytte.
Tak skal du have for, at du ved barnedåben specielt erindrede mig med en skål; finder du anledning dertil, så bring foruden Hiorths (store og små) af eders øvrige gjæster overlærerens og gjerne ogsåå W J og Hr Falch min hilsen. Erika lykønsker jeg med den forøgede tilførsel af næring for Lillemor – en gjenoptagelse lige kjærkommen formodentlig for begge parter. Det lader til, at liden Th. får meget rationel opdragelse, såsom hun allerede er bleven vant til at sovne uden vugge. Om din violin-skolegang i Krnia skal jeg indskrænke mig til at yttre, at de derved foranledigede besøg i hovedstaden upåtvivlelig vil blive lige behagelige for alle 3 sødskende.

Hos R. hamres og høvles og bankes der fremdeles, dog er nu et slags endskab synlig i horizonten; hun har det selvfølgelig medget travlt med husstel, navnlig madlavning, for sine 3 logerende, der skal finde sig særdeles tilfredse derborte; hun har nu måttet opgive Visses undervisning og sendt hende på Kajaskolen (2den klasse), der, under den veritable Kajas halvårige fravær på Namsos, bestyres af Johanne Spolert (middelsskolens håndgjerningslærerinde).

Molde, 16.okt. 89.

Bulletiner herfra lyder denne gang ikke ganske godt. Vistnok sidder nu kl.5 eftmd., Dødød, Assi og Visse samt Helga, Inga og Trygve bænkede under hængelampen i spisestuen ved bordet, der bugner under løb og the, der siden skal afløses af æbler og og nødder og tilslut af risengrød (Undskyld at jeg blandt gjæsterne forbigik Sauer, der nu for Trygve spiller samme rolle som hun i sommer udførte for Assi Brekke), - men Olaf er fraværende som kusmapatient og Ragnhild har i et par dage lidt af en smertefuld kardialgi, såat hun tildels endog har måttet holde sengen og for en stor del afholde sig fra at spise. Imellem er hun dog både oppe og ude.

Og Louise har havt sine bekymringer af en anden art: Efter hjemkomsten ved feriens slutning har hun, som i vel ved, boet hos Macé, der godhedsfuldt har indrømmed dem husrom i nedre etage; men denne bekvemmelighed har i flere henseender (navnlig på grund af dårlige udvendige rum (sogar kjøkken) og fordi - storstuen - der foruden Bjørsets bedste møbler tillige har huset Macés egne do, har været sågodtsom afstængt for benyttelse ialfald af børnene, blandt hvilke navnlig Trygve kunde befrygtes at ville blive farlig for spejlmøblerne) været så lidet tilfredsstillende, at især Louise med længsel har stundet til den dag, da hun kunde flytte ind i øverste etage af Rasmus Olsens gård. Denne dag oprandt da nylig, møblerne, deriblandt det store tunge piano, blev udflyttede med stort besvær og bekostning, og – så viste det sig, at den nye bekvemmelighed var ubeboelig formedelst en utålelig stank, der fra en underhusisk kloak og et i trappeopgangen indbygget privat, udbredte sig gjennem hele huset, så at endog sundhedskommisjonen med bitræde af lægerne Kaurin & Hornemann erklærede huset for ubeboeligt, sålænge den omskrevne ulempe bestod.
Hvad var nu at gjøre? Hos Macé kunde der ikke boes længere end højst til februar, da bekvemmeligheden skulde restaureres til modtagelse af expeditør Knudsen & Jeanette f. Greger, og af andre bosteder var der sågodtsom ingen. Dog skal fru Høegh, forudsat samtykke af Skindfyken, der har lejet etagen, skjønt med ulyst givet samtykke til modtagelse af Bjørsets for 1/2 år, men begge disse samtykker er atter afhængige af - Norwegian Furs - egentlige ejer i Krnia, og han vil efter Skindfykens andtagende fordre en meget stor godtgjørelse for midlertidig afståelse af 3 værelser. Endvidere er nedre bygning af Mønniches ejendom ledig, men den er igjen afskrækkende på grund af sin koldhed, ligesom der siges at være også andre aspiranter der.
Derfor har især Louise i disse dage lidt under et tungt sinds tryk, fornemlig fremkaldt ved tanken på at måtte føre børnene ind i en for sundheden så skadelig gård som R. Olsens; men idag, da jeg besøgte hende, var hun dog allerede bleven betydelig lettet, efterat hun havde fået officiel erklæring om dens ubeboelighed og disponentens (Schistads) tilsagn om at frafalde enhver fordring på husleje. De har altså midlertidigt tag over hovedet, men den dobbelte flytning har jo været kostbar for den tomme kasse, og så ved de jo ikke, hvor de siden skal hen. Lidt mangel på praktiskhed kan jo det gode firma ikke frikjendes for i denne sag, men kanskje så meget mere er de beklagelsesværd.

Kjærlige hilsener!

Eders trofaste fader A.Brinchmann.

Event-Misc:
Molde, 29 okt. 89.

Mine kjære børn!

Også idag er bulletinen herfra desværre ikke god: hos Louise, der nu efter menge viderværdigheder i nogle dag har været installeret i sin nye og særdeles tilfredsstillende bolig hos fru Høegh (den vestre del af 1ste etage), er Trygve bleven liggende i mæslinger, og da jeg i middags var derude, var han ikke blot sterkt udslåt men også febersyg; og Ragnhild, som i nogle dage har glædet sig ved at kunne være oppe nogle timer, er atter idag kommanderet til sengs og det for længere tid; Kaurin siger, at denne stilling er nødvendig for hende til at vinde igjen noget at de sterkt medtagne kræfter, og hun selv befinder sig altid bedre, når hun ligger. Siden hun tog sengen fat, har Alexandra været der ved måltiderne for at stelle maden, men nu har hun selv fået fremmede (en søster at sin kjæreste; sampsklibslods Jakobsen fra Ekersund), og har forentlig af den grund vanskeligt ved at yde R. den ønskelige husholdningshjælp, hvorfor R. idag, da jeg for 3dje gang besøgte hende ved sengen (de to forudgående gange, kl.10 & 11 havde hun siddet oppe, men smertelidende), havde fået nye bekymringer med hensyn til husstellet; nu, kl.6 eftmdg., da Olaf & Assi kom hid for som vanlig at tilbringe aftenen her, bragte de imidlertid den tidende, at mama ikke var værre, men at hun lå i samtale med en (for gutterne ukjendt) kvinde, der var kommen did for at assistere ved - slagtningen - så nu er da den sorg slukt, bare R. havde været istand til at kaste al sorg for maden over på hin anden, men hun er så tilbøjelig til, selv når hun er på det dårligste, at mase med om alting.

Bygningssjauen er nu sågodtsom afsluttet (på et par små hylder nær i 2den etages kjøkken) og den har da jeg i de sidste 14 dage end mere end før måttet tage mig af, nu står foruden hylderne tilbage kun fuldendelsen af det snart færdige stakit mellem hendes og Tobiæ haver, samt bortryddelse fra haven af alt det der ophobede rusk af gamle træmaterialier og sten, samt oprydning i søboden, der har været benyttet som snedkerværksted. Også dette kan naturligvis blive lige godt besørget, om hun ikke personlig har noget tilsyn eller nogen omsorg dermed.

Mens jeg taler om hendes hus, skal jeg besvare Hanna spørgsmål i det sidste brev (hvorfor herved takkes), om hvem Rs logerende er:
foruden frk. Dahl i det lille kammer til gaden i nederste etage, pr. lieutn. (adjutant hos Sang) Berntzen og cand. jur., sorenskriverfuldm. N. Hertzberg på lillesalen ovenpå, hin ved soveværelse i østre, denne i vestre afdeling af den fhv. storsal. For frk Dahl skal hun have kr.40.00 og for de to herrer tils. kr.110.00 pr måned for alt i huset, med undtag af vask. Det er jo ikke meget, især da R. har måttet forandre madstellet, men hun håber ved hjælp af disse månedspenge at kunne bestride udgifterne også til sin egen og børnenes bespisning, så at hun til klær og andet får sin lille pensjon ubeskåren, medens jeg skaffer skolepenge (også Visse går nu på skolen, hos frk. Joh. Spolert, Kajas nachfolgerinn), skatter, ved, renter og afdrag af gjæld samt byggekapital foruden mangt og meget af andre fornødenheder.
Nu er bygningen forsåvidt bragt i endelig stand, at der til næste år kun resterer bordbeklædning og maling (hvortil vel vil medgå 3-400 kr), og så kan jeg, hvis både hun og jeg får leve, senere strække min understøttelse noget videre, hvad der naturligvis sil blive nødvendigt, efterhvert som børnene voxer.

Olaf gjør fremdeles sine sager godt på skolen, han er både lærenem og interesseret; i 189- skal han tage middelskolens afg. ex., som han forhåbentlig uden vanskelighed vil klare; mindst godt går det ham i - religion - (en rar benævnelse på Pontopp. forkl.) samt i norsk stil, for hvis opgaver han ikke er tilstrækkelig aldersmoden. Lever jeg, når han er bliven færdig, har jeg tænkt på at tilråde, at han benytter det næste år foruden til konfirmation til øvelse som volontør på et kontor (handels- eller embeds-), samt til lidt sløjd, hvahod jeg har tænkt i det år at gjennemgå middelskolepensumet i latin med ham, så at han kan tage tillægsprøve deri, om han senere skulde komme i en stilling, hvori der var brug derfor. Jeg skulde gjerne ønske at høre eders, Knuds, Christophers og Ludvigs meninger om denne plan; med R. har jeg ikke talt derom, det kan være tidsnok, når de dage nærmer sig. Efter min mening bør Olaf ud i det praktiske liv, men ikke førend han har fået flere år (født 77) og større legemskræfter og modenhed i detheletaget.

Med Dødød og Assi går det nu så som så; ingen af dem har interesse for boglig syssel, og for Dødøds vedk. er også skriften miserabel. Visse er en kvik liden unge, meget forstandig for sin alder, men om hendes stadighed er det endnu for tidligt at dømme; jeg sætter dog et ? derved, ligesom hun ikke mindre end de øvrige sødskende lider under mangel på ordenssans; i dette stykke har de ikke arvet noget efter sin morfader. Gudskelov er de alle så sandhedskjørlige og åbne, samt godgjørende og tjenstevillige, så de kommer vel med Guds hjælp frem gjennem verden på en eller anden måde, især da de tillige er praktiske.

Selv lider jeg daglig af min svindelhed, der ofte i min daglige skolegjerning, hvori jeg endnu ofte undrer mig over en kvikhed, som jeg ikke ellers kan præstere. Nu kommer den lange vinter, da jeg må ligge i hi, uden anledning til det bådliv, hvori jeg om sommeren finder min største adspredelse og hygge. Det er dog ikke så at forstå, at vi endnu har fået videre forsmag på vinteren undtagen i dagslysets forkortelse; thi om det ens stundom rimer lidt om morgenen, har vi dog stille og solskin om dagen; derfor var også presten Krohgs kiste, der igår blev båret til graven ledsaget af et stort følge både fra Molde og Vestnes, så overfyldt af smukke blomster, at man rent glemte, at vi om et par dage begynder på november. I huset talte provst Bang, ved graven klokker Brovold, der i et nokså velordnet og smukt foredrag bragte den afdøde tak og farvel fra Vestnes. Adj, Krohg fra Hamar var også tilstede; vi håndtoges oppe på kirkegården, idet han takker mig for en smuk krands, jeg havde sendt derind.

Igår havde vi skoleråd, men tror i ikke, at atter D. skulde gjøre vrøvl i anledning af, at jeg henledede opmerksomheden på inspektionsreglerne, i hvis iagttagelse flere lærere og allermest han længe har vist stor slaphed og selvrådighed. Jeg havde indskrænket mig til at forelæse reglerne uden at nævne eller pege på navn, men formodentlig havde han ingen god samvittighed. Idetheletaget vedbliver han at være så tåbelig opblæst, at jeg ikke stunder til noget så meget som til hans fjærnelse; thi her på skolen gør han daglig ugagn og fortræd.

30/10 89 om aftenen

Tilstanden hos Louise er uforandret, men R. er næsten smertefri og ellers velbefindende når hun ligger; Kaurin har idag givet hende jern, noget, han tidligere ikke har villet lade hende få; tilråder forøvrigt fortsat ligging. Kl.7 i aften kvitterede jeg arbejdsfolkene, efterat alt nu er bleven færdigt, selv grunding af det nye stakitverk.

Jeg har skrevet så langt om tilstanden her, at jeg nu først kommer til min tak for Hs og Chrs hyggelige breve; til H. er ikke stort andet at replicere end hvad jeg ovenfor har skrevet om Rs logerende. Også du, Chr. (og Erika), har nu fået en forsmag på hvad det vil sige at have børnesygdom i huset; heldigvis har det dog hidtil kun været lidt knip og snue – uundgåelige følgesvende med slige små. Ellers voxer og trives jo liden Therese godt, hvilket da naturligvis glæder os her, mig ikke mindst. Du beretter om en violintime hos Lange, men ikke hvorledes hans som lød aller hvad han havde at bemerke om dit spil; det kan vel ikke være så mange timer, du trænger, for at blive opmerksom på hvad du ved egen øvelse har at iagttage; 14 daglig rejse til Xnia må jo falde kostbar, men så har du jo glæden af et om end kort samvær med sødskende og venner.
Jeg tillader mig at citere en kuriøs vending i dit brev: - Det var hyggeligt at høre, at Rs logerende befinder sig vel hos hende, får håbe, at det modsatte også blir tilfælde (sic) - Istdf. - det modsatte - har du vel ment, - det omvendte. Ialfald har R., L. og jeg forstået det således, Du ser, jeg skraber sammen alt hvad der kan give anledning til replik, bl.a. for at også sødskenderne i Xnia kan få lidt at studere på. Har nogen af eder bemerket noten pag.11. i Drammens årsberetn., hvoraf fremgår, at - Mac-Mahon - egentlig betyder - Bjørnson? Tænk Bjørnstjerne Mac-Mahon! Les extremes, se touchent.

Nej, nu ved jeg mare (Ludv. Daaes edsformular) ikke mere at skrive om; det skulde da være at den nye kjøreveg til Varden er sågodtsom færdig; oppe på toppen siger Claus Møller at ville bygge en turist-restauration, og længere nede i lien Astrup en do. Vi får nok også her vor Holmen-Kollen. Schistad er indflyttet i sit nye prægtige hus, beirkunslager Jakobsen do, og i det ovenfor Bierhallen i Hans Georges have opførte fotografatelier - argejder - Hr Eilert Dahl på at tyne sine konkurrenter Birkeland & Kirkholm. Kjærligste hilsener til slegt og venner i Xnia & Frstad.

Eders trofaste fader A.Brinchmann.

Event-Misc:
Molde, 4 nov 1889.

Mine kjære børn!

Med kjærlig tak for Ludvigs gode brev af 28 f.m. kan jeg idag heldigvis meddele, at Ragnhild idag har været på visit hos mig i middagssolskinnet, efterat hun i de 2-3 sidst forudgående dage har siddet oppe en stor del af dagen; hun var meget mat, men fortsatte dog turen ind til fru Petersen jr. og senere lidt udover gaden; er bedringen nu blot sikkret og hun kan beherske sig til at anvende fornøden forsigtighed, tør vi vel håbe, at hun inden ikke meget lang tid vil kunne gjenoptage sine huslige sysler, der nu i flere uger har måttet overlades i fremmedes hænder, navnlig Alexandras. Også hos Louise er det bedre, om end Trygve ikke efter lægens løfte igår har fåt stå op idag; ved meslinger må som bekjendt vises stor forsigtighed under rekonvalescentsen. Ellers er alt vel hos søstrene.

Grunden til, at jeg skriver allerede iaften, er den, at jeg vil forberede eder på modtagelsen af 2 tønder, som fuldstuvede står på byslaggangen og imorgen skal afgå herfra pr. Orion. Den ene, mq. K.B. Kristiania, bestemt til Hanna, indeholder foruden parcesser af 2 sauer 1 tiur, 1 århane og –høne samt 4 ryper; den anden mq. L.B. Krnia, bestemt til lige deling mellem Ludvig og Christopher, indeholder foruden 2 sauer tagne i part 2 tiurer, 2 århaner og 6 ryper. Denne sidste sender jeg for at spare på fragt og emballage til Ludvig, for at denne efter foretagen deling kan sende tønden med resten videre til Frstad. Håbende at fruerne Hanna, Henny og Erika vil finde indholdet kjærkomment, tegner jeg mig med højagtelse o.s.v.
Jeg har anvendt megen umage på at kunne opdrive såmange kramsfugle, at jeg også heraf kunde sende noget til småfolkene i hver af de 3 familier, - men forgjæves, uagtet jeg fra skolevinduerne ofte har seet knipper af deiligste vógelein transpotere, - men altid forbi; imidlertid vil jeg håbe, at også biter af de store fugle vil tiltale de små ganger; lille Alexander Brinchmann tager måske med sin verdensberømte madlyst tiurer på sin part? Lille Therese kan vel farfar endnu ikke sende nogen delikatesse, men lever vi begge, kan det vel ske ad åre. Sofie & Assi er vel så store, at de endog tager til takke med røgekjødet, når det serveres. Kortsagt: Segne die Mahlzeit!

Idag har vi havt den traditionelle 4de novbrs ferie, der af mig har været benyttet til ved Olafs meget dygtige og pålidelige hjælp at få gjort en god begyndelse til at efterarbejde på kontoret, hvortil jeg længe har gruet mig, nemlig indførelsen for flere år af disciples karakterer for - Evner, flid, fremgang og opførsel - samt opflyttelse inden (?)serne og udholdelse o.s.v. Dette skal jo stå i mandtalsprotokollen, men har siden 1883 været først på løse ark, der gjennem årene har opholdt sig således, at jeg må have en hjælper ved bogførselen, og hertil er Olaf meget flink, såmegetmere som han har særm interesse for sligt tabelværk.

Godt at høre, at alt er vel hos eder i Krnia både i hjem og på skole, og om Alexanders meriter i leg og tale. Skriv kun til mig om eders børn; kjære som de er eder, er i , mine børn, mig.

Eders trofaste fader A.Brinchmann.

Currente calamo!

Visse var her nu efter papir til at svare på Sofies brev.

Event-Misc:
Molde, 13 nov. 89.

Mine kjære børn!

Af hensyn til de sidste meddelelser herfra, der kan have gjort eder urolige ved tanken på sundhedstilstanden her, vil jeg skrive idag, uagtet jeg har så såre lidet at skrive om og uagtet jeg helst vilde have biet en postdag eller to, forat mine lykønskninger til de to geburtsdagsbørn, Hanna og Erika, kune komme lidt mere ferske. Imidlertid kan det jo ikke skalde, at i får hilsnerne noget for tidlig, i vil jo deraf på forhånd kunne kjønne, at i på de respektive dage vil blive erindrede med vanlig kjærlighed. Om jeg kommer til at telegrafere, kan jeg endnu ikke sige, - det beror på, om det - stikker - mig; selve telegraferingen er jo i og for sig en tom formalitet, når man ikke har andet at fylde blanketten med end den forsikring om de kjærligste ønsker, som man forud har sendt i almindeligt brev. En undladelse deraf må i ialfald ikke opfatte som mangel på lyst til at berede eder den smule glæde, som et telegram på selve dagen måske vilde vække.

Men lad mig komme til mit hoved- og eneste thema! Tilstanden her er nu bedre, Trygve oppe og i sikker rekonvalescents, og Ragnhild har allerede i flere dage været oven senge og ikke alene ude, men også i fuld sjau i huset – en syssel, hvori hun desværre ikke kan moderere sig bedre end at hun f.ex. idag ved personlig deltagelse i oprydningssjau ude på søboden efter tømmermændene blev kold, så at hun før middag fornem en gjentagelse af mavesmerterne og måtte lægge sig på sofaen, hvorfor hun dog i eftmdg. igjen er stået op.
Olaf & Assi, der læser sine lektier her om eftermiddagen og derefter spiser til aftens her, når ikke Olaf i 2 aftener (7 – 9) om ugen skal på tegneskolen (i hvilket tilfælde Visse er hans stadlige suppleant), sidder nu inde i spisestuen, Olaf med sin Tysk, Assi med historien. Assi og Marenjohanne holder sig stadig på de højeste nummere hver i sin klasse og fik begge ved sidste kvartalscensur - Ustadig flid - men er snille på skolen og nokså interesserede, om end ikke i samme grad som Olaf, der fremdeles vedbliver at være en flink og brav skolediscipel. Fornemlig på grund af hans ivrighed i at medvirke til fuldføreslse at et længe udsat kontorarbeide blev jeg da færdig dermed på søndag, og jeg kjender ikke nogen, der kunde have ydet mig den forestandige hjølp som han, det skulde da være Christopher, hvem han i den slags liebhaberi slægter meget på.

Jeg må give R. ret i, at Hannas sidste brev af 4de, hvorfor herved takkes, væsentlig vidner om, at hendes gamle kjærlighed til katte spiller en fremtrædende rolle deri - Truls - er der Alfa og Omega. Betyder Knuds indflydelse til at være medlem at - Andvake - en hædersbevisning, så gratulerer jeg ham naturligvis; jeg føler altid en stor glæde ved alt, der bringer eder noget godt.

Formodentlig kan nu snart ventes kvittance for indløbne tønder, og det skal være mig behageligt at erfare, at alt er ubedærvet, Se, nu får dette være mit ugebrev; er intet brev godt brev, så må jo tyndt brev i rang nærme sig den karakter. Modtag så og bring til alle kjære i Krnia & Frstad.
Kjærlige hilsener, børnebørnene ej at glemme,

fra eders trofaste fader A.Brinchmann.

Assi og Olaf hilser.
Min tak til Erika, fordi hun skrev til R. et hyggeligt brev, som jeg fik læse.
Kjærlige hilsener til alle fra Brekke og frue.

Event-Misc:
Molde, 21 novbr. 89.

Mine kjære børn!

Jeg har idag 3 kjære breve at takke for, Ludvigs og Hennys af 13de og det netop iaften modtagne fra Christopher, hvis datum jeg ikke kan citere, da det er ude på læsning hos søstrene, af hvilke R. var her før aftens for at hente subsidier. Gudskelov at alt er vel hos eder, både de store og små, hvorhos begge både L. og Chr. melder kun godt om Hanna og børnene der, ja Knud sa også. Alle tre breve har nu hentet sit indledninggtof fra - tønden - hvis indhold dog ikke var kommen Chr. til syne. Stop, nu kan jeg udregne, hvad datum brevet havde, såsom det var skrevet lørdag (16de) efter midtagelse at advisbrev + var for tidligt af dig, Chr., at takke for fuglene, de kunde jo være gåede samme vej som Hannas, af hvilke jo navnlig tødderen var bedærvet ved fremkomsten.

Siden jeg er inde på fuglekapittel, kan jeg med det samme melde, at jeg aldrig før har seet sådan mængde storfugl, som her har været falbudt navnlig efter tøndens afsendelse; men vejret holder sig fremdeles så mildt (fuldstændig vårtemperatur med mange varmegrader), at det ikke blot er risikabelt at sende noget langvejs, men endog at kjøbe til forbrug i huset; både R. og jeg har ladet nedlægge flere store boxer hermetisk, og i vil forbauses, når i hører, at tiur har været solgt for 1 kr. 20, røj for 1.00, ja århane ligetil 0.50, rype 0.33, ja engang da jeg kjøbte en hel hurv på engang, fik jeg en voxen hare atpå for 0.26. Slige priser har ikke været her i mands minde, ligesom jeg heller ikke fik de fugle, jeg sendte eder, så billige, da den egentlige fangsttid endnu ikke rigtig var begyndt. For at forebygge bedærvelse, spiser jeg nu vildt 2-3 gange i ugen, foruden at jeg som sagt har ladet en hel del nedlægge. Mindst har jeg fåt fat i af kramsfugl, neppe mange over 20, og disse til en pris af 0.05 pr. trost. Men så har førekjødet været så meget dyrere, og ikke meget af det; vore brødre vestenfor Nordsøen skal nu mæske sig med vore gode sager; det skal jo ikke være så langt fra 100,000 sauer, der er afskibede til England, og når vi nu får den velsignede exportrute istand, bliver vel vestlandet ganske afsauet. Men jeg kommer for langt bort fra brevene og indser nu, at det sålangt fra vil blive mangel på brevfyld til et ark, hvilket jeg ved min tilpultensætten befrygtede, at jeg forudser, at jeg får brug for mere papir.

Henny, der så fuldstændig beretter om fuglenes benyttelse (noget, jeg takker hende kjærligst for, da netop sådan detaljeren sætter bedst ind i familielivets anordning), melder sogar om fjedrenes fremtidige skjæbne i Lilleguts seng og i Makart-buketter. Ved den anledning får hun også anledning til at sende mig en hilsen fra den i tønden interesserede Marie, hvem du Henny må hilse igjen fra mig, der bevarer hende i en meget velvillig og behagelig erindring, at indtryk, der ikke svækkes ved beretningen om, hvor snil hun er til at stelle med Lillegut. Sidstnævnte er jo også forresten et hovedemne i Ls og Hennys breve, ligesom Chr. fra sit sidste Chnia. ophold beretter, at han finder Alexander så lig sin far, at han må le deraf. Nu, den lighed nedsætter ham jo ikke i mine øjne.
Alexr Brekke og Sofie giver han skudsmål for - gode hoveder - og roser Sofies stave- og skrivedygtighed; hils hende, at sådant er bedstefar kjært at høre, men fremfor alt, at de er snille. Om Ludvig og Christopher under et må jeg beklage, at i har så meget extraarbejde om eftermiddagen; men på den anden side kan jeg nok skjønne, at i nødig giver slip på nebenindtægter, der kan trænges. Sålænge i har det og kan have det, som i nu har det, må i vel endda prise eder lykkelige som filologiske kandidater; gud ved, hvorledes det går herefter, når den ene embedspost i skoleetaten skal inddrages efter den anden.

Ved indsendelse at Karls ansøgning om Chnia. benyttede jeg anledningen til at give lidt ondt fra mig for hans tilsidesættelse i Stavanger ved at anbefale ham til oprejsning principaliter i Chniaposten og subsidialiter ved at lade ham få beholde hvad han for øjeblikket har; såvidt jeg kan skjønne, er deraf resulteret ialfald så meget som så, at deptmt. har foreslået forstanderskabet at tage under overvejelse, om ikke Fladmarks post kan inddrages ved præstens overtagelse af religionsundervisningen i de højere (og lærereindens i de lavere) klasser. Denne sag skal behandles i forstandermøde imorgen, bare den ikke stødes på prestens modstand, hvorom jeg har hørt Fladmark yttre noget. Deptmt. har nok i regningen ikke taget med, at ialfald frk. Bentzen med næb og klør vil sætte sig imod religion, et fag, til hvis overtagelse hun siger sig ikke at være ansat: de yngre lærere er så selvrådige nu i valget af fag, og går presten ind på at tage de overste klasser, kan det vel hænde, at den godeste dame må fallere.

Iden jeg læser videre gjennem Ls brev, støder jeg på Lilleguts fiskepudding-ran i stegeovnen, hans nye støvler (Henny skriver om nye klæder, prosit!) og om Dundas-Eggelings besøg. De er her nu og har gjennem Lydia ladet bebude visit hos mig uden dog endnu at være komne; de har nok holdt sig mest hjemme, væsentlig på grund af sygdom hos N.P. Dahl, der ikke blot selv er sygelig, men hvis hustru også i flere dage har været betænkelig syg af nervegigt i den venstre skulder. Af hensyn hertil blev et til igår berammet selskab på Moldegård indstillet.

Fru Briessech skal begraves imorgen; idag døde en barnepige hos Kaurin af lungetetændelse, medens 4 børn såvelsom andre familiers små ligger i meslinger. Heldigvis har vi (krafs) endnu ikke fåt difterit og skarlagensfever fra Thjem. Vejret har, som ovenfor nævnt, i hele høst sågodtsom været så mildt, at det generer mig at gå med vårfrakke, et par aftener har vi havt bygevejr, men strax om morgenen har det skinnet af og er blivet stille.

Imorgen er det da Erikas geburtsdag, tænk, først den 20de; jeg har foreløbig sendt min lykønskning, den jeg formodentlig gjentager imorgen pr. telegraf. Når så Karen Hiorth kommer hjem, må i fra Frstad fortælle lidt om hende; jeg husker hende som oftest komme med fremludt hoved og fremstrakte hænder trippende over gulvet med en skjælmsk mine. Og når så fonografen kommer i brug, får i sende mig en afklang af lille Thereses stemme, ligesom jeg ved første lejlighed imøteser hendes fotografi, helst på den unge moders skjød. Resten af papiret for stå til imorgen, om der skulde være noget at tilføje. Sundhedstilstanden hos søstrene er god på det nær, at lille Visse går og småhangler formod. i påvente af meslinger, ligesom Helga har ligget et par dage (af blegsot). Godnat, klokken slog netop 11.
22/11.

Geburtsdagen har ikke bragt noget nyt her, hverken i sundhedstilstanden eller på anden måde, medmindre jeg derunder skulde regne, at jeg idag har merket 6 hermetikdåser og kjøbt en gammelost, 18 mq. à 0.15.
Gutterne (O. og A.) står i spiskammeret og får mellemmad.

Med kjærligste hilsener

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde, 29 nov. 1889.

Mine kjære børn!

Besvarelsen af Chrs 17/11 og Hannas 20/11 kjære breve har jeg opsat til idag i påvente af nærmere meddelelse om lille Alexs Ls befindende, der efter Hannas beretning ikke var tilfredsstillende ved hendes brevs afgagn. Da jeg senere ikke har hørt noget, går jeg ud fra den gamle forudsætning, at intet brev er godt brev, og håber derfor, at alt er vel nu hos eder. Hos søstrene her har også tilstanden i den seneste tid været god, på det nær at en eller anden af børnene har været afficerede af små ulemper dels i mave og dels af forkjølelse; men nu er alt vel.

Igår kl.7 kom R. forpustet op til mig med en klad til en vise, som hun havde fabrikeret til Einar og Asther Dundas og bestemt til afsyngelse ved en souper, som for dette par blev holdt hos Carl & Magda, og hvori R. skulde deltage. Da hun imidlertid selv øjeblikkelig måtte gå afsted for ej at komme for sent, blev Olaf og jeg satte til at afskrive et par exemplarer af den morsomme og idethele vellykkede sang, hvis første 3 vers gik på én, og de to sidste på en anden melodi (Værmelandsvisen). Efter Rs bulletin idag gjorde den også god virkning i det lystige lag. Dundas’s (han og ho) søgte mig nu søndag uden dog at træffe mig hjemme, og så får jeg vel trække mig i stas en vakker dag til kontravisit. Som i ser, er R. igjen i fuld vigør og aktivitet, snart som poer, snart som tilbereder af hestekjød til oxekjødkager o.s.v. Hendes logerende er oftere nede hos hende om aftenen til whist (og boston!) med hende og frk Dahl, hvilke begge nok finder stort behag i denne adsprædelse, der også i høj grad interesserer Olaf.

Men jeg glemmer brevene, af hvilke Chrs væsentlig handler om de endnu ikke seede fugler, om liden Therese med det hande af fru Jakobsen for dejlighed givne skudsmål, om violinspil og middagslurens gjenoptagelse (alt noteret ad referendum), og Hannas om det af uvedkommende fortærede tiur, om geburtsdagen og den store, mig for en stor del ubekjendte, hærskare af fruer Brekke (Anna, Helene, Hanna, Lina, Anna No 2 og Mathilde) så mange at R. med sit vanlige (om ikke just ved denne anledning meget heldige) witzeri fandt det - næsten gebrekligt.

Knia-tågen har vi her ikke havt noget af, men vel har i di sidste dage vinteren ladet sit komme bebude dels ved storm om nætterne, dels ved sne, hvis ankomst forandledigede gutternes andragende idag om månedslov imorgen, hvilket da blev dem nådigst indvilget efter anbefaling af de 2 overlærere.

Rs propos om at sende dig, H., vildt går vel nu af sig selv overstyr, da tilstrømningen er ophørt, og der for en liden stund siden ude på kjøkkenet fordredes den normale pris af 1.80 for en tiur. Desuden er det jo ikke blot transporten fra brygge til hjem, der fordyrer varen, men også emballage og fragt (tils. 1.35), så at der må en adskillig stor forsyning til, for at foretagendet skal blive rentabelt.

Veden er stegen særdeles meget her iår, da den ikke har været at få under 6.50. Dette får jeg føle, som skal forsyne min og Rs husholdninger.
Olaf og Assi sidder som sædvanlig inde i spisestuen og forener sig med mig i de kjærligste hilsener til eder alle. Imødeseende snarligt carte blanche om sundhedstilstanden.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde 20 decbr. 1889.

Mine kjære Christopher & Erika & Therese!

Efter bebudelse i tidligere brev sender jeg eder herved til fordeling efter eget godtykke en liden julegave i form af penge, da jeg ikke vover at indlade mig på herfra at vælge nogen endnu mere materiel form for en present. Med gaven, den j eg i betragtning af, at jeg har så mange at dele på, beder eder om ikke at forsmå, lader jeg da tillige følge mine kjærligste juleønsker med nedbedelse af Herrens velsignelse over eder, de to store og den lille.

Jeg har at takke dig, Christopher, for et kjært brev, som endnu ikke er kommet tilbage fra cirkulation blandt søstrene og hvis datum jeg derfor ikke kan citere. Jeg vil håbe, at din forkjølelse såvidt som influenza eller nogen anden sygdom ikke vil hindre eder i at fejre en rigtig glad julefest.

I Rs og Ls såvelsom i mit eget hus forberedes naturligvis som sædvanlig højtiden med komplet rumsteren fra loft til kjælder; hos mig nærmer sig dog denne hygge heldigvis med sterke skridt til sin fuldendelse; såvidt jeg ved, er det kun gardinernes gjenophængelse, der står til rest.

R. har været så heldig iår – efter ved mig foranlediget ansøgning – at erholde Krohgs legat for Assi; da jeg betaler alle børnenes skolepenge, vil denne klat (kr.54.00) komme vel ved for hende til julen, ligesom der i bevilgningen ligger et håb om, at den vil blive gjentagen senere, sålænge ingen mere kvalificeret konkurrent optræder; iår var hun eneste ansøger.

Igår fmdg. havde vi skoleråd til behandling af K.Bs forslag om hans - Norsk grammatiks - indførelse i middelskolen fra nytår. Da bogen i mange stykker er mig lidet smagelig, kunde jeg ikke lade være at fremholde min ulyst til at være med på så bråt at indføre en bog, der endnu ikke har været underkastet nogen udtømmende kritik og endmindre har gjennemgået erfaringens prøve, men jeg indsender nu iaften forslaget til deptmts-afgjørelse ledsaget at forfs og andre kollegers anbefaling. Bortseet fra forskjellige synsmåder, der synes mig ikke at kunne bestå for en grammatisk domstol, er efter min mening fremstillingsmåden mest passende for en skole med mindre stringent sprogundervisning, f.ex. en folkeskole, et seminarium eller en pigeskole. Her får dette være nok om den ting.

Igåraftes havde jeg den glæde at blive overrasket ved besøg af Adv.Schie, der på sydgående (til Drammen) sad en times tid hos mig i passiar (og vindrikning) om dit og dat, om eder, om jury o.s.v.

Imorgen slutter vi skolen og så får jeg for min egen part begynde at tænke på juleforberedelser, af hvilke jeg dog overdrager R. en broderpart ved at anmode hende om for kr.100.00 at vælge presenter fra mit til de to herværende familier.

Med de venligste hilsener til alt Hiorts gjentager jeg mine kjærligste juleønsker for eder mine kjære, Christopher, Erika og min lille gud- og sønnedatter Therese. Et bedstefarskys til hende fra

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde 15 apr. 1890.

Mine kjære børn!

Tak for de igår inløbne kjære breve fra Ludvig og Christopher af 8de & 9de ds. Gudskelov, det var jo kun gode tidender. Også her er alt ved det gamle, voxne og børn friske både hos R. & L.

Hos R. er nu det værste haveståk over, den endelige - finpuds - mangler dog endnu; i den have, der hidtil har været - min - er derimod alt lutter ødelæggelse, idet fast samtlige bærbuske er oprodede og bortførte i alle 4 verdenshjørner dels til byfolk, dels til landet (Kringstad, Årø, Frænen, Sækken); ja, jeg har havt god afsætning, da jeg har overladt træerne gratis.
Ragnhild fik nu anledning til at forsyne sig først og hun hra foruden 8-9 af de bedste ribsbuske hjemført rosenhække og blomsterrødder af alskens slags, men også andre har taget godt for sig, så at det næsten er ufattelig, hvilken overvættes mængde der var af bærbuske, store og små, og dog er der endnu en hel del igjen; endnu i eftmdg. er dog en del tagne af Marit Solibø på Sækken, min trælast-leverandeur af material til en 8 alens forlængelse af Rs fladbrygge, denne vil nu kunne bordes også i middels vandstand og få en solid bryggestige. Den nederste ende vil herefter komme så langt ud, at derfra kan sees ikke blot begge hoteller, men også en god del af den indre havn, og at vedbåde ikke behøver at oppebie højvande. Det er nemlig min hensigt så vidt mulig at sætte Rs ejendom i sådan stand, at hun ikke blot selv kan have fuld hygge af den, men at den også kan påregne en eventuell god salgsværdi.

Louise taler ofte om sin næste måned forestående flytning til - Solbakken - (nedenfor Fugelset), hvor da familien vil få sin sommerbolig; hvor den siden skal hen, er endnu ikke avgjort. Fladmark skal af lokalautoriteter være indstillet No 1 til Hammerfest kateketembede; får han det, så er jo han økonomisk bjerget.

I mit hus foregikk i går - Garcons - indflytning; inat gikk den nokså pent til køjs i hundehuset med madkoppen foran sig, men kortetter midnat, da den vågnede, yttrede den sin utilfredshed formentlig med at være alene gjennem en så ustanselig gnistrende hylen, at jeg ikke fik sove, før den i morges kl. 6 1/2 blev hentet ind i Ellidas værelse, hvor den strax gav sig i ro under sengen; den indflytning kunde jo være iverksat før på natten, men jeg foretrak at ligge søvnfri fremfor at vænne den til uvaner. Nu får vi se, hvorledes det går i denne nat.
I fmdg. gjorde den sit første bekjendskab med skolediciplene, for hvem jeg præsenterede den nede på legepladsen jeg fortalte nok i sidste brev, at jeg foretog en rundtur om pladsen med småpigerne som passagerer og gutterne som heste; dette skuespil vandt sådant bifald, at der dagen efter indløb andragende om experimentets gjentagelse; så satte da pigerne sig op og gutterne til at trække i firsprang, men uheldigvis snublede en af gutterne på yderskåken, så at flere fladt og derved 2 på en så uheldig måde, at en (Jens Kaurin) fik hånden, en anden (Søren Åndal) armen under den tunge vogns hjul; jeg stod selv (ligeson alle de andre lærere) og så på, og troede først, at noget måtte være knækket, men heldigvis slap de begge, hin med endel hudavskrabning, denne med en kontusjon, - begge er nu uden mén restituerede.

Til eders breve har jeg ikke stort at svare, men beretnigerne om de smås trivsel og fremgang har jeg og søstrene læst med interesse; I afgiver altid stof til samtale, når vi er sammen. Også for meddelelserne om Hiorths takker jeg, gratuler Nils fra mig med konfirmationen og Karen med hendes succés som skuespillerinde. Jeg har endnu intet hørt om, hvor de romsdalske skolers mundtlige artium skal være; D. F. Knudsen sagde ifjor, at den skulle være på Molde.

Vil du Chr. til badested ikke tænke på Tjømø? Annoncen derom tiltalte mig ved sine reklamerende løfter om herligheder og prisbillighed.

Igår og idag har jeg hilset på den lille Otto Borchgrevink i sin barnevogn; det er påfallende, hvor han ligner Alexr Ls, også i kindernes fyldighed (ikke i deres rødme). Vejret er fremdeles prægtigt, stikkelsbærbuskene har allerede sat frugtblomster.

Dietrichson blev gudskelov et par dage længere i Knia, så at jeg har havt næsten en uges fred. Igår var jeg i forstandermøde, hvor der skulde forhandles om skolernes sammenflytning og min udjagelse fra min bolig; men efter endel diskusjon måtte mødet ajourneres til næste mandag, såsom formanden ikke kunde koncipere nogen erklæring, medens jeg efter deptmts. anmodning havde udfærdiget en udførligere udtalelse, selvfølgellig skarpt protesterende. Gud ved, hvad det blir til.

Fru Sommerschield og hendes lejeboere (fru Møller & frk Steenstrup) er idag flyttede, hin til Blomsnes, de andre nescio quo. Af mine tiloversblevne samtidige er der nu få; Matthiessen og Lind spankulerer her som vrag, og hos N.P.Dahl er tilstanden miderabel både på sværd- og spindesiden.

Assurance-agent (?) Ørbek skal sammen med en brodersøn, hotellbetjent fra Korsika, have planlagt et nyt større hotel her, indbefattende fru Høeghs & Mønniches gårde; dertil samles aktier i Krnia. Dumset oppe på Bjerkeli-kongen bygger Bodega nedenfor sin English pension, den tyske kejserinde ventes her – kortsagt Molde ruster sig til at blive en turistby.
Onsdag 16/4.

Ifmdg. har jeg talt med både R. & L. samt alle børnene; alt vel. Ellers har jeg ikke noget at skrive om og slutter derfro.

Kjærlig hilsen til eder alle i Krnia & Frstad.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde 23 apr. 1890.

Mine kjære børn!

Jeg havde allerede sat mig til pulten i god tid, så kom Albert Heyerdahl, der er her i byen for som lagrettsmand at være med i det 3 dages lagthing, der begynder imorgen, og så sad han her så længe i passiar om alskens ting, at klokken nu går på 7, og så sår jeg ikke så lang tid til min brevskrivning.

Mit hovedemne denne gang er da en hjærtelig tak først til grosserer Hiorth i Frstad og dernæst til Erika, af hvilke hin har bekostet og denne hidsendt det overordentlig kjærkomne kabinetsbillede af Therese med moder, mormor og oldefar.
Skjønt svagt pakket kom det dog i bedste behold hid den 1Apr, og jeg blev så glad, at jeg var på vej til strax at sende en direkte tak til giverne, men så opgav jeg tanken nærmest for at ha noget at skrive om i næste ugebrev, og for at lade eder i Krnia se (høre), hvad jeg har fåt.
Billedet blev strax indrammet og anbragt på et bord i spisestuen mellem Assi og Sossi på den ene side og den smørbrødspisende Ludvig på den anden. Disse 3 billeder er nemlig endnu så ferske, at de må få stå fremme en tid, førend de flyttes ind på udstillingsbordet i dagligstuen.
Thereses billede har naturligvis vundet alle vedkommendes og ikke mindst farfars sympathi; hvorfor jeg daglig må - meine Augen weiden - ved beskuelsen. Hennes søde lille ansigt er rigtig indtagende og har kun forsterket længselen efter at se det og den hele lille person in natura; også de øvrige mig så kjære personer på billedet er efter omstændighederne veltrufne, mindst dog fru Hiorths ansigt, der både er noget bortvendt og strengt. Coudrio er god, og det glæder mig ret at have ham til styrkelse af min ihukommelse af hans træk.
Ja, jeg kunde skrive (og det havde været min agt at skrive) længere om den materie, men posttiden trykker. Også R. & L. har da, såvelsom herværende cousins & cousines, fundet især Therese sød; panden er Erikas, det ellers lyse ansigt forældrenes fældes ejendom. ja, gud give, at hun længe måtte bevare den elskværdighed, som nu lyser ud fra det dejlige barn!

Lad mig da ikke glemme med det samme at takke Erika så meget også for brevet, der foruden at give illustrationer til billedet bragte også andre kjære meddelelser; bring du Erika endelig din far min forbindtligste tak for gaven og din mor for, at hun har villet værdiges at smykke mit bord.

Dit kjære brev af 17de, Hanna, må jeg da også takke for, uagtet interessen ved dets indhold hovedsagelig knytter sig til de lidet glædelige meddelelser om Brekke sr.

Her er alt uforandret som i sidste brev, både hos mig og hos R. & L. Min lille - Garcon - har begyndt at vise nogen modtagelighed for opdragelse undtagen på renlighedens område; den vælger sine loca hvorsomhelst, uden at genere sig; men også det bliver vel bedre. Den er ellers gjenstand for alles interesse, især børnebørnenes, som daglig besøger den og karesserer den, - alle undt. Trygve, der er ræd den, når den begynder på sine caprioler.

Idag havde jeg hyggeligt brev fra fru Louise Helsing med indlagt Hagbarths humoristiske bryllupsvise, som i må få til at få fat i, hvis i vil ha eder en sund latter; den er ude på lån, ellers skulle jeg have vedlagt den, men Krnia-folket kan vel få se den hos Chr. & Halvor. Den går Knuds sidste poëm en høj gag.

Vejret er fremdeles strålende, jeg har ikke brugt yderfrak midt på dagen nu i længere tid. Bådlængslerne vækkes, men - Valkyrien - står endnu på Lønset.

Vær kjærligst hilsede fra eders trofaste fader A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde 20 mai 1890.

Mine kjære børn!

Hjærtelig tak til Christopher for brevkort og brev – så vidt jeg husker – af Kr.Himmelfartsdag (jeg har ikke fåt brevet tilbage fra Ragnhild). Det er sådan glæde for mig, hvergang jeg får godt brev fra eder, og denne gang kunde jo Chr. berette, at alt var vel også i Xnia.
Hva Thereses tilføjelse på foden af brevet skulde betyde, var mig ikke ganske klart; efter lydene at dømme må hendes sprog have noget tilfælles med det japanesiske; alligevel var det ikke uden interesse for mig at se prøver på hendes udtalelser.
Stakkels lille Tulla, som papa og mama vil rejse bort fra; men så kommer hun vel ikke til at lide nogen nød verken for mad eller kjærlighed i bedsteforældrenes hus; jeg skulde kun ønske, at jeg var eder så nær, at også jeg kunde have fåt nogen andel i hendes tilsyn og pleje under eders tyske færd. Til denne vil jeg nu af hjærtet bringe eder min bedste lykønskning; turen og opholdet der nede vil upåtvivlelig blive af gavn og glæde for eder for hele livet. Når jeg sammenligner forholdene nu og før, må jeg særlig lægge merke til forskjellen i befolkninens stabilitet i lokal henseende; før var det jo en sjældenhed, at endog en forretningsmand gjorde en udenlandsrejse, og her på Molde ialfald dannede Ole Ohlsens Hamburgertur formelig en epoche for tidsregning, så at der senere regnedes så og så lang tid efter O.Os udenlandstur. Nu har ingen ro på sig, du må man ialfald om sommeren, nogle vistnok ikke længere end - på landet - men andre både til det ene og andet fjerntliggende sted. Slige rejser koster jo altid penge; - har folk i alm. altså nu mer råd end før? - kunde man spørge, eller sparer man på andre conti for at kunne koste på sig en langtur? Lidt av hvert, måske.

Ja, nu har vi da havt to artiumsdage med meget omfattende opgaver i norsk stil; Vanskelige kan de neppe kaldes, men hva jeg kunde forudse, er allerede blevet stadfæstet, endog blot ved vore to artianeres præstationer, nemlig at opgaverne vilde blive anskuede og besvarede fra meget forskjellige synspunkter. Bye står mellem 2 og 3, Lyng upåtvivlelig under 3; idetheletaget tror jeg, at Byes hovedkarakter vil komme til at stå mindst 1/2 grad over Lyngs, da denne sidste trods sit gode juridicum ikke har evne til at gjøre sig gjældede navnlig ligeoverfor fremmede examinatorer.

Fladmark var en hel uge borte fra skolen og ver ikke fluk, da han begyndte igjen, men er nu kommen sig; han siges af regjeringen indstillet no 1 til Flekkefjords kateketembede. For Karl Bjørset har der vel endnu ikke åbnet sig nogen udsigt? Den allestedsnærværende Dietrichson skal i deptmt. have fåt løfte på, at man ikke vil sætte K. på bar bakke; men isåfald hvorledes?

Assi er nu kommen sig op og du igjen, men han er langt fra i orden.

Ellers er alt vel båd hos R. & L. 17de mai havde vi her det nu i lang tid daglige sommervejr; kl. 6 om morgenen hornmusik, kl.8 salut (4 skud) fra - Rauma - kl.10 børnetog med flag og faner til Rådstuepladsen, hvor lærer Bu talte; kl.4 1/2 den alm. gadeprocessjon med 1 tale (af Kaurin), 2 vers af - Ja vi elsker - og 4 mineskud eller minneskud fra hougen ovenover kirken! Voila tout! Dog lad mig ikke glemme - folkefesten - på Grand Hotell, dans af 400 personer kreti & pleti; der var da også R (samt Olaf), og hun hjembragte da stof til komiske referater.

Idag fik jeg fra fru M.Hoffmann indbydelse til bryllup ved St.Hans for at figurere i den afdøde faders sted; jeg kunde ikke give noget sikkert løfte af hensyn til helse og examen.

Får jeg intet imorgen at tilføje, slutter jeg her med de kjærligste hilsener fra søstrene og eders trofaste fader
ABrinchmann

Nu slog kl. 10 aften, jeg ser godt at skrive endnu.

Onsdag 21/5 90
kl. 9 1/2 fmdg.

Netop nu modtog jeg Hannas gode brev af 18de med de hyggelige beskrivelser af barnas tur til Bygdø & Frognerstranden og de forresten gode tidender.

Jeg har denne time fri, da mine disciple, artianerne, glimrer ved sit fravær fra skolen idag. Så skal jeg læse fra 10-11 og fra 12-1, hvorpå jeg efter en let middag sammen med Olaf & Assi sætter mig i en kjærre for at kjøre til Lønset, hvorfra vi vil tage - Valkyrien - hjem, søvejen naturligvis.

Vejret, som igår især eftmdg. og inat var kvælende varmt, er idag vistnok lummert, men dog lidt overskyet, tildels lidt dryppende, men jeg vil håbe, at det ikke antager sådan karakter, at det hindrer den allerede planlagte tur, som jeg på grund af artium ikke før har kunnet foretage og heller ikke imorgen vil kunne gjøre, medens jeg er bange for, at båden ikke har godt af at stå på land i varmen sålænge som til pintse.
Skinner det af, vil jeg foreslå R. at lade Visse og Dødød i eftmdg. møde os ved Lergrovik for derfra at ro hjem, muligens i selskab med dem af Ls børn, der måtte få lov til at være med. Inga har havt lidt tandpine og fåt tand udtrukken, så at ialfald hu kunde ikke bliv med; havde jeg nu havt også Assi & Sofie, samt gjerne også Lillegut og Therese med! De skulde nok fåt tilsyn ombord, da Ellida Ellingsen (min husholderske) og Alexandra blir med efter i forvejen at være gåede ind til Lønset og besørge bådens færdighed til vort komme.
Så, nu får jeg til at pakke vore rejsepersedler, spegekjød, øl, og, hvedebrød, brystsukker o.s.v., der skal med i vognen.

Eders A.Brichmann.

Venlige pintsehilsener fra Knud Hanna Barba Ludv. og Henny og Alle til hele slægten dernede.

Event-Misc:
Molde 18 juni 1890

Mine kjære børn!

Idag har jeg at takke for kjære breve fra Christoper (detter datum - 1 juni - har jeg sandt at sige – ikke før bemerket, men hvad der er ligeså sandt, det er, at jeg fik det for kun nogle dage siden) og fra Hanna af 13de ds. – begge med gudskelov kun gode tidender, og begge meddelende væsentlig rejseplaner for ferierne.

Ja du, Hanna, får dig da en prægtig ferietur, hvori savnet af og tankerne på børnene dog vel vil gjøre et lidet skår, som vel imidlertid på de anden side vil erstattes noget ved det behagelige og lærerige rejsefølge; brug nu bare dine øjne og øren således, at du kan have fuld nytte af turen: mur dig ikke ind mellem 4 vægge, men benyt anledningen til at se alt, folkelivet ikke at vrage.
Du Christopher, som sammen med Erika får eders lille søde Therese til dagligt selskab – ja jeg må kalde hende - sød - thi jeg har neppe seet et deiligere barn end som hun viser sig på fotografiet – i vil jo ikke komme til at føle den slags savn; men så kan jo på den anden side opholdet ude i havskjærene ikke tåle sammenligning med modtagelserne i St.James og på Howarden; i vil vel komme til at tilbringe godvejrsdagene hovedsagelig i båd, husk nu bare på at være tilbørlig forsigtige, i ved jo, at i begge er nogle hardhauser til at sejle og at de fastballastede både der sør ikke er at spøge med i de der ofte pludselig opstående storme. uden interesse var det ikke at læse, at i kommer til at bo hos en ex-Moldenser.
I rusket vejr vil i vel også få stunder til at skrive lidt imellem, og da får i lade os vide, hvorledes i tilbringer dagene derude; fra dig Hanna eller Knud tør jeg vel ikke gjøre regning på hyppige meddelelser, men når i først er komne i orden, venter jeg nu at høre ialfald eders adresse.

Også jeg har en rejse fore, idet jeg sammen med R. har lovet Hanna Hoffman at komme til hendes bryllup den 23de, med afrejse herfra nat til den 22de og hjemrejse den 24de med et turistskib.
R. syr sig nu med Louises hjælp en ny sort kjole udbroderet med perler, og har under trykning et vellykket epithalamicum (ligesom et do til Valborg – i væsentlig skjæmtende art). På grund af min dagligt plagsomme svindelhed har jeg ikke storsmau på turen, men både svigerinde Marie og Hanna selv har så instændigt (med 3 understregninger) bedet mig om at indfinde mig, at jeg får se til at gjøre hvad jeg kan for at komme afsted.

Efter din begjæring, Hanna, tilbagesender jeg herved det først modtagne billede af børnenne, i hvis sted jeg i dit sidste brev fik et andet – så meget dårligere, at jeg har ladet hint første kopiere af Birkeland.

Hos R. & L. er alt vel på det nær, at Assi atter 2-3 dage har været sengeliggende; han er desværre ikke længere den kraftige kjække gut, han før var; vel er det ikke længere hin i mine øjne betænkelige benskade, som nu fængsler ham til sygelejet, snarere vel en slags almindelig forkjølelse, men han er så ofte syg snart af dit og snart af dat; derimellem kan han jo igjen være nokså kvik.
Han såvelsom de øvrige børn (også Louises, når de er i byen) er ofte med mig ude i båd, således var vi forleden på en dejlig solskinsdag over på Gjertøen om formiddagen, hvorpå vi roede hjem og tog vor middagsmad – røgekjød & erter – med over til - Aspelunden - på Jægtøen, hvor vi dækkede bord på den store stenplade og opholdt os til kl.5-6. Efter aftens gik vi så sammen op til hotellet på Storlien – så den dag havde vi friluftsliv nok.
Ofte er jeg også alene ude i båd, idag f.ex. mellem 1 og 2 en sejltur i liavind.

Lørdag foregik N.P.Dahls begravelse under megen deltagelse; efter jordfæstelsen var jeg på sønnernes indbydelse oppe i sørgehuset, hvor jeg hilsete både på enken og Sara Greger.
Om aftenen var jeg i et hyggeligt og fint lag hos apothekeren for brigadelæge Chr.Smith, der for her på sessjon.
Søndag var jeg i stor bispemiddag hos provsten – fin og lun.

Vore artianere: By fik 3,1,2, Lyng 3,3,1. Middelskoleexamen gik dårligt, Pål Randers strøg med éclat; - de øvrige middelmådige.
Hos lille Nikolay Dahl spores nogen bedring.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

-

Hanna Brekke legger til:

Vor adresse i England er

Halcyon,
1, Sinclair Road
Kensington
London W.

Til Christopher og Erika med venlige hilsener Hanna

Farvel og lev vel, hyggelig sommer. K.

Event-Misc:
Molde 1 sept. 1890.

Mine kjære børn!

For de to sidste breve- fra Hanna dateret Ejffeltårnet og fra Ludvig af 22 f.m. – har jeg vel allerede takket i det brev, jeg sendte eder gjennem Christopher i anledning af lille Thereses geburtsdag.
Til Hanna og Knud vil jeg særskilt kun sige, at i forhåbentlig undskylder, at jeg ikke skrev til eder, mens i var i udlandet; grunden var væsentlig den, at jeg i den tid var så optagen af alskens heterogene arbejder (flytningshistorier) og tanker, at jeg knap fandt en rolig plads eller stund til brevskrvning; men jeg tænkte jo også, at i uder al den betagelse, hvormed i var overvældede ved de storartede indtryk, som verdensstædenrne indgav eder, lod eder nøje med de skrivelser, i fik dels fra eders egentlige hjem og dels fra Ragnhild og Louise, hvoraf i ialfald fik vide det vigtigste af hvad herfra kunde være at berette.

Herefter skal jeg nu søge såvidt muligt at komme i den gamle orden med at sende regelmæssige ugebrev, uagtet jeg nok forudser, at jeg for det første kan have vanskeligt nok ved at være ganske punktlig. Jeg har nemlig endnu ikke fået timeplan istand – trods 3-4 uger værende arbejde, - ja jeg mistvivler ganske om. at det vil blive muligt med den nuværende lærerbesætning og de mangeartede klasse- og fagkomplikationer. Reparationerne i skolelokalerne er nu såvidt fremskredne, at 15 d.m. foreløbig har kunnet loves som begyndelsesdag, og dog males og mures der fremdeles uafladelig.

Ludvig vil jeg takke for den interessante rejsebeskrivelse og lykønske med lykkelig fremkomst og velbefindende. Ellers giver hans brev ikke anledning til videre besvarelse.

For 3-4 dage siden fig jeg Christophers hyggelige brev af 25de, hvori berettes om hans og Erikas og Thereses hjemkomst, om hans logisplaner for Berlin & Frstad, og om Thereses fremskridt, der foranledigede mit geburtsdagstelegram ( samt om tandplombering)

På min bronkit nær er sundhedstilstanden her god; på Solbakken vegeteres under påvente af Karls udnævnelse til det ene eller andet; hos Ragnhild har været stor ståhej med indlogering for 2-3 nætter af et par fra krigen hjemvendte løjtnanter og med middagspespisning af indtil 9 voxne mennesker – en 2-3 løjtnanter til foruden nattegjæsterne. Desuden holdt hun nu lørdag dansemoro for 18 unge mennesker (9 par, mest løjtnanter) på - Storsalen - under Sandhus violin og på Smørrebrød skårne ved hjælp af lejede kvinder. Hun havde ryddet ud alle møbler, flyttet ind lamper og lampetter, lånt sengklæder til nattegjæsterne o.s.v., kortsagt hun havde havt en sjau uden lige, men da gjæsterne kl.8-9 kom fra den forudgående kjøretur, var alt færdigt, og så holdt de en kommers uden lige til kl.2 om natten med langedans fra loftet til kjælderen, gjennom alle husets rum.

Kl.9 samme aften kom Olaf hjem fra sin krigsrejse, hvilken han tiltrådte torsdag den 21de; han havde af mig hertil fåt 25 kroner og var så heldig i Trondhjem at få følge med min broder Christopher, der ikke slap ham, førend han den 29de så ham ombord på - Håkon Jarl - på hidgående. Han har da i 5-6 dage overværet alle feltmanævrer, seet alt, stået ganske tæt ved siden af Kromprinsen, hilset på kongen, kort sagt moret sig guddommeligt; medbragte også hjem presenter til alle sine sødskende og Bjørsets børn, samt til mig (kniv, gaffel og ske under ét – af nikkel). Han havde af min broder Chr., såvidt jeg forstår, fåt opholdet i lejren (på fladseng af halm) gratis, desuden 5 kroner og andre 5 kroner af broder Hagbarth.

Reinholdt var her fredag og souperede hos mig (Kyllinger) sammen med Ragnhild, Bjørsets og Emil. Idag er det hans sølvbryllup, hvortil jeg har telegraferet. Forrige mandag telegraferede jeg til fratri sexagene rio Ludovico. Vejret hidtils regnfuldt, især om nætterne; idag strålende.

Eders trofaste fader A.Brinchmann.


Lørdag 6te septbr. 1890 er det Bastian M Widths 80de fødselsdag. (Jeg har skrevet en vise – på vona.)
Tror nogen af eder, Hanna og Henny, at kunne være mig behjælpelig ved hos en grønthandler at bestille tilsendt et parti sylteagurker? Frygt ikke for, at partiet bliver for stort. I kan vel blot opgive kvantum, bede vedk. sende det under min adresse (enten tørre eller nedlagt i eddike?) og afvente betalig efter fremkomst.

A.Br.


Kj. Chr.; desværre er brevet blit liggende et par dage. Alt vel her. Da du snart kommer, kan vi tales ved da om sommeren. Brekkes kom tirsdag; alt vel. Au revoir.
Hilsen L.

Event-Misc:
14 9 90.

Kjære Erika!

Jeg haaber, Du ikke forsmaar vedlagte som en liden fordring til guddatter, det kunde kommet til geburtsdagen, men da var vi endnu ikke kommet hjem. Du og Chr. skal være velkommen hid after fattig leilighed, send mig bare et brevkort hvad tid I kan ventes, jeg har glemt det. Venlig hilsen til Din mama og Karin og lille Therese.

Din Hanna

Kjolen er fra Paris, linnedet er som Du skjønner hjemmelavet.

Event-Misc:
Stenberg. g.27 III
27de dec. 93.

Kjære Christopher og Erika!

Ihukommende den lille årsgamle dejlige Louise har jeg valgt denne dag til at sende tak for og svar på det kjære brev af 23de med de gode jule- og nytårsønsker samt min lykønskning til eder, Therese, Hiorths og lille Louise selv i anledning af dagen. Jeg har ingen anden present til hende end den allerede under 23de sendte årlige tribut.
Rigtignok har jeg jo her stående et par småting, som jeg gjerne vilde have sendt barna, nemlig en gyngestol (den efter Hoffmanns småpiger) og et børnetheater; men på mit spørgsmål, om i vilde have dem, har jeg intet svar fået, ligesålidt som angående kården og fiskestangen, samt byggespillet (det, du Chr. fik af Nathalie); men dette sidste tog jeg mig desuagtet i forudsætning af din billigelse, den frihed at sende Trygve til jul fra dig.

Dit brev fik jeg pudsigt nok netop sendt jeg stod halvfærdig med min emballage af en juleklep til dig og Erika af 2 meget inkommensurable størrelser, hvis indpakning voldte megen besvær; den ene, til dig Chr., fik jeg da med noget mindre besvær pakket ud igjen, nemlig en kasse cigarer, dem jeg af dit brev læste at du ikke har brug for, og siden har jeg ikke fået den - ting - erstattet ved en anden, medens Erikas endnu beror her i sin ensomhed og venter på afsendelse, indtil jeg kan hitte på noget andet istedf. cigarer til dig.

At Erika ikke bliver rigtig karsk snart, har selvfølgelig voldt mig bedrøvelse, medens jeg med glæde læste om din gode helbredstilstand

Ludvig, stakkar, hvem jeg sidst besøgte igår middag, ligger der endnu hjælpeløs med et par drairør ind i abcessen, hvorfra udtømmelse af materie gjennem rørene rinder ud i en banndage; ellers har han jo nu i de sidste dage både efter udseende og ifølge hans egen erklæring kommet sig noget, han både sover og spiser, tildels læser (dog kun lidt ad gangen).

Hos R. er alt vel, Olaf kom hjem fredag aften, og var jeg der juleaften ved juletræet, som var pyntet med mine fra Molde medbragte dekoratonsgjenstande, deriblandt sendingerne fra Hiorths; Alt foregik der i den traditionelle form med thedrikning, salmesang, rundgang om træet, høstning o.s.v.
Jeg fik der af R. & Assi et skjærmbret, af Marenjoh. en af hende blomstermalet vase, af Visse en skidnepose; til gjengjæld fik de af mig: R: kjoletøj (blå cheviot efter eget valg), MJ. kåbe, Assi kjælke (fiske-) og Visse nogle småting, Olaf kr.10.00, samt hver af dem juleroser med diverse titler.
Også Ludvig og Henny sendte jeg et par småting, de tilbragte julaften på klinikken med Ls seng flyttet hen i døråbningen, hvorfra han så træet.

1ste dag var R. hos mig, Henny i champagnelag hos Jervell. På Hamar & i Drammen er alt vel. Fra Hanna fik jeg smuk bordserviette. Tid og papir siger stop. Nu kun tak for det gamle år og et godt nyt år for eder alle, store og små, incl. Hiorths.

Eders trofast hengivne A.Brinchmann.

Fra Molde fik jeg en hel del - julekort - samt 2 smukke broderier fra små venninder.

Event-Misc:
16/2 94.

Foranlediget ved Erikas netop læste brevkort af igår til Henny, gjør jeg mig herved den glæde at invitere eder til middag førstk. søndag.
I vil der forhåbentlig træffe Ludvig og Henney og sammen med dem Jervells, tante Annette & v. Hanno’s.
Til flere gjæster har jeg ikke rum ved mit bord, så gjerne som jeg ellers vilde have seet også Nils Hiorth; ham tænker jeg at se hos mig i et ungdomslag en aften sammen med Annettes sønner & de unge Br. fra Østerdalen og diverse andre. Hils Hiorths.

A.Br.


Event-Misc:
Stensbergg. 27 III
20 febr. 1894.

Kjære Christopher!

Når jeg ikke frygter for, at natterejsen kan have gjort dig lidet oplagt til at skrive, og jeg ikke vidste, at du idetheletaget er en lidet lysten brevskriver, kunde jeg have ventet en meddelelse om, at du og senere Erika og Therese var komne vel frem og uden mén efter besøget her. Lad mig først takke eder for dette, som, vel nærmest beregnet på Ludvig, dog også jeg fik godt af; særlig takker jeg eder for, at i tog Therese, mit lille kjælebarn, med. Det var jo kjedeligt, mest for mig selv, at jeg ikke kunde bede eder blive også til aftens; men bortseet fra, at jeg fra første stund havde fået den besked, at i vilde rejse hjem allerede om eftermiddagen og at ialfald Ludvig måtte gå før aftens, vilde en borddækning til inde i mit soveværelse, hvis udrykning og tilstelning havde voldt ikke lidet besvær, have forårsaget stor rumstering ved nattetid.

Strax efter eders bortgang måtte jeg og Assi og mit tyende tage fat på møblers tilbageflyttelse på plads, og vi var så virksomme, at det meste var i orden, inden vi gik til sengs. Igår holdt jeg mig trods det strålende vejr inde på det nær, at jeg gjorde en tur ned til jernbanestationen for at se Erika og Therese nok engang; også idag har jeg været en trip i byen, først til Ragnhild og så til Ludvig, der begge befinder sig relativt vel; L. lå vistnok endnu kl. 12 1/2, men kun fordi Henny, der må assistere ham ved påklædningen, var gået ud i nogle ærinder. Iaften skulde de i souper hos Jervell. På torvet, som jeg passerede for at kjøbe en gyldenlak, traf jeg fru Sommerschield, som var meget blid efter det sidste samvær, hvilket efter Hennys sigende også Jervells skal have været. Skam, at ikke også Grårud og især Brekkes kom; jeg har idag havt brev fra Hanna (alt vel), hvis væsentligste grund til ej at komme – deltagelse i børnebal hos Horns – ikke var bleven til virkelighed, da ballet måtte indstilles af hensyn til fru Hs upasselighed. Om Olaf skriver hun, at han er - flittig og flink - (Engl. stil til tentamen 2+).

Fra frk. Bentzen har Ragnhild idag havt brev med begjæring om, at børnene endnu må forblive her trods Karls betydelige bedring; såvidt jeg forstod, havde R. fundet denne ønske noget ubetimeligt, da hun havde gjort regning på, at det allerede 4 uger gamle besvær med børnenes huselse og stel nu snart skulde have en ende. Og det siger jeg ikke noget om.

Til slut sender jeg dig en lap, hvorpå jeg har nedskrevet nogle tyske verslinjer. Situationen er denne:
Dagny (Jakobsøn, datter af en mig ubekjendt grosserer) er en af de unge damer, som jeg læser tysk med; nu skal hun den 1ste april konfirmeres, og i den anledning havde jeg ønsket at sende hende en venlig hilsen, så tog jeg en text ud af Schillers - Das Lied von der Glocke - som vi nylig har gjennemgået, og så vil jeg atter konsulere dig som poet og som tysker, om du finder, at jeg kan sende de i hast nedrablede linjer slige som de er, eller om du vil assistere med en emendation. Lappen kan du selvfølgelig beholde til en - anmindelse. Hils Hiorts.

Din og dines A.Brinchmann.

-

Ihm ruhen noch im Zeitenschoosse
die schwarzen und die heitern Loose.
So lasen jüngst beisammen wir
in Schillers Glockenlied bei mir.
Die Worte klangen heute wieder
in’s Ohr mir, als du knietest nieder
und dein Gelübde gabst vor dem Altar
inmitten der Christinnen-Schaar.

Da wuchs hervor in heil’ger Stunde
geboren mir im Herzen-Grunde
ein Wunsch und ein Gebet, das hier
ich, Dagny, wiederhole dir:
O, möchten doch im Zeitenschoosse
ruhn meistens dir die heitern Loose.

-

Postscriptum til gårsbrevet

Kjære Christopher!

Jeg havde ikke før sendt brevet i posten, før jeg opdagede en metrisk fejl, idet jeg havde givet - und dein Gelübde gabst vor dem Altar - 5 pedes istdf. 4. Jeg har, væsentlig derved foranlediget, nu forandret de 2 nabolinjer til:

in der Christinnen junger Schaar
zu dem Gelübden beim Altar

Intet videre at tilføje.

A.Br.

Event-Misc:
19/3 94.

Foreløbig tak for gårsbreverne, ikke mindst for den vellykkede prolog, som jeg ret har nydt. Gratulerer med trovatore-triumferne, der efter alles beskrivelse må være vel fortjente.

Gårsdagen (dejligt solskin) fejredes her med telegrammer, breve, blomster, visiter, bl. a. Grårud og Pål, middag for R. og de 3 samt Henny, Ludvig desværre fremdeles Lazarus og på grund af nu tilkomne gigtsmerter næsten ude af stand til at røre sig. På Hamar alt vel. Telegrammet fra - Drammenserne - indeholdt kun snau lykønskning. Hos R. er alt ved det gamle, Assi og Visse var lørdag i glimrende børnabal hos grosserer Lærum.

Igåreftmdg. kjørte jeg for første gang i elektrisk sporvogn.

Bed Louise om ej at - bejle - hils hende og Therese og Erika og Primadonna i Il trovatore og alt annet Hiorths.
A.Br.

Event-Misc:
Stensbergg. 27. III
30/3 94.

Kjære Christopher & Erika!

Vistnok har jeg allerede, om end kun gjennem et brevkorts ufuldstændighed, takket eder for eders kjærlige breve og lykønskninger til min geburtsdag, men da jeg ikke tør oppebie nyt brev fra eder og da Ragnhild har bragt mig nye friske hilsener fra eder og Hiorts, føler jeg en trang til gjennem ialfald nogle linjer at takke eder for venlig indbydelse til - Il trovatore - og for de tilsendte loger, både pro og epi, der begge tyktes mig både stemningsfulde og idethele vellykkede, og fremsagte af forfatteren og under festens jubelrus må have gjort storartet virkning.
Lad mig da gratulere især dig, Christopher, men det gode udfald, af forestillingerne, men den fortjente påskjønnelse, du har fået i form af blomster, taktstok, fremkaldelser og guldstol m.m. samt – ikke mindst – med - logerne - lad mig da også få udtale min glæde og som fader min stolthed ever den dygtighed og den energi, du har både kunnet lægge og lagt for dagen ved dette virkelig imposante arbejdes planlæggelse og tilendebringelse. Det vil ikke blot have skaffet dig nuets tilfredsstillellse, men også beriget din livsbane med minder, som længe vil leve og virke vilgjørende på dig og styrke dig til videre udnyttelse af dine også på det her omhandlede felt rige evner. Da jeg hørte, at du havde skrevet også en epilog, var jeg virkelig en stund i en slags ængstelig tvil om, hvorvidt det vilde lykkes dig at skabe et værdigt sidestykke til prologen, men jeg må tilstå, at jeg - blev skuffet - og det i høj grad, idet epilogen tiltaler mig om muligt end mere end prologen.

Her blev jeg afbrudt af mine damer, men hvem jeg nu (kl. 1) har læst 2 timer, resp. tysk og fransk.

Iforgårst aftes 8.16 kom da R. i godt behold hjem og blev ved stationen modtagen af mig og børnene, hvorpå hu gjennem CarlJohan, Univ.gaden, Tullinløkken og Tullins gade til Holbergs plads i ustandselig svada fortalte om al den glæde, hun havde nydt i Frstad både hos eder og hos Hiorths, om triumferne i Fønix, om Therese & Louise o.s.v., o.s.v.. Jeg kunde nær havt lyst, og det stor lyst til også selv at nyde godt af eders indbydelse og se og høre på stasen, og dog foretrækker jeg, når jeg skulde komme til Frstad, at leve incognito en famille og lege med mine belikere, de dejlige små, som dog er mig kjærere end alle troubadourer, selv om de arrangeres og dirigeres af dig, Chr.

R. fik altså ikke sin kjole, takket være helgen, men – hvad jeg forudså – hun grejede sig jo alligevel, takket være bidrag fra Moss og Frstad. Nu er da alt efter Rs hjemkomst og Olafs tilbagerejse i sin daglige gjænge her; igåraftes var jeg og R. hos Ludvig, der desværre fremdeles er så klejn, at kan kun med god støtte kan gå et par skridt – for så strax igjen at sætte eller helst lægge sig. Og dog tænker han – mitabile dictu – på allerede i næste uge at rejse til Molde! Jeg forstår nu ikke, hvorledes han klarer denne selv for friske folk anstrengende tur, men Jervell vil have ham hen i anden luft og andre omgivelser. Ja Gud give, det går godt; for mig ser det problematisk ud, men jeg er kanske for lidet sangviniker. O, måtte jeg blive beskjæmmet! Jeg medbragte igår til ham som prochron geburtsdagsgave en solid og smuk olivenstok, som han på stedet indviede.

Hos R. & mig er alt ved det - gamle. Intet særligt at berette. Du har formodentlig intet at udsætte på, at jeg idag har tilladt mig for mine damer at deklamere din epilog, der også hos dem synlig slog godt an?

Vær nå sluttelig alle kjære i Frstad hjertelig hilsede, Christopher & Erika & Therese & Louise & Hiorths, primadonna ej at glemme.

Eders ABrinchmann.

Sig Hiort, at R. har bragt mig den hilsen, han fra perronen medsendte hende til mig. Hils ham og hende 1000 gange igjen!

Event-Misc:
Stensbergg. 27 III
8 apr. 94.

Kjære Christopher!

Fredag middag kom ganske uventet Knud & Hanna herind, hin som medlem af undervisnings-inspektionen til valg af censorer m.m. Efter en visit hos Ludvig blev de indkvarterede hos Ragnhild, der ved et pudsigt tilfelde netop dagen i forvejen på en auktion havde kjøbt en dobbelt sovesofa (8.00) og indrettet den til brug for sig og MJ., hvilke tvendes tidligere senge således blev ledige for K. & H.

Lørdag og søndag dinerede de samtlige hos mig, om aftenerne (fredag og lørdag) var de på theater og i konsert, mens jeg igåraftes var i bostonlag hos L.S. Øwre sammen bl.a. med Paul S. og Bassøe, hvilken sidste dog ikke spiller kort.

Idag hjemrejste (kl.2.40) Knud, mens Hanna bliver her til tirsdag morgen (7.25) for at assistere på den første del af vejen Ludvig, som efter Jervells ordre da skal tiltræde sin Molderejse via Thjem. Hvorledes dette vil spænde af, forstår nu ikke jeg; er han først kommen ind i kupéen, må han jo blive der; men især den midnatlige flytning i Thjem fra vogn til skib må volde ubegribeligt besvær, da han jo ikke uden andres hjælp kan gå et skridt eller sætte sig eller lægge sig.
Idag har han meget mod sin vilje, men på Jervells strenge kommando med Jervell, frue og Henny i 2spændt landauer gjort en kjøretur til Bygdø; hvorledes dette løb af, ved jeg ikke, men forleden, da jeg lejede landauer til ham, var det umuligt for R. og mig at bevæge ham til at kjøre mere end 3-400 meter, og i skridtgang. Det ser bedrøveligt ud, men måske kan rejsen og efter Js mening forandring af opholdssted og omgivelser gjøre godt. Nu kommer R. for at soupere her og beretter, at kjøreturen til Skarpsno og gjennem vestre Aker gik godt.

Ved henvendelse til Frstad Tilskuer har jeg fået samtlige de stadens blade, hvori - Il trovatore - står omtalt; deraf har jeg nu gjort udklip og sammenheftet disse som bilag til Pro- og Epilogen, hvilke begge, her hyppig forelæste for diverse tilhørergrupper, har vakt udelt bifald bl.a. hos Knud og Ludvig samt R. & Hanna og ikke mindst hos mig, der har repeteret dem ofte.

Iaften er Hanna hos Jervell, R. med barna, som sagt, her.

Har du læst, at Nils Rosing Parelius’s, senere Albert Heyerdahls og nu dennes søns forretning er stanset; ligeså et andet større firma i Xrsund.

Jeg har ikke mere at skrive; jeg vilde kun have dig underrettet om Ludvigs hjemrejse, der vil blive iverksat som ovenfor fortalt, hvis du ikke får atterbud.

Ragnhild og barna samt jeg hilser dig, Erika, Therese & Louise. Hils også Hiorths.

Din trofaste fader A.Brinchmann.

Event-Misc:
Stensberggade 27 III 14/6 94.

Min kjære Christopher!

Da jeg sendte dig mit brevkort igår, var jeg så fortumlet af glæde over Olafs gode examen, at jeg ikke ingang sansede at bringe dig min tak for brevkort af 2den og brev af 3die. Når jeg da herved først gjør dette, vil jeg med det samme udtale mit inderlige håb om, at bara nu må være ganske friske igjen; jeg er så uvant til at høre, at der fejler dem noget, at jeg ret længes efter at erfare, at ondet er over. Ja, Gud holde sin hånd over dem, de velsigede små! Lille Louise går vel på sine egne ben nu?
Det glædede mig at se, at du har havt dig en fjordtur ind i Sverige og det sogar ad en anden indmarschlinje end den, vi to og Ludvig sammen fulgte. Ligeså er det hyggeligt, at du og dine også iår kommer ud på Hvaler og at du der kan gjenoptage din badekur, der jo ifjor var så velgjørende for dig. Navnlig for Erika vil det vel blive en stor hygge, at også frk. Reimann iår besøger eder, uagtet jeg kan finde det urimeligt, at Knud med sine vilde betragte det som et bånd altid at føre konversationen på tysk. Kan ikke Reimann lære seg norsk? Det havde hun bare gut von – især ligeoverfor eders børn.

Du er vel nu midt oppe i det strenge examenskav, - ja jeg er glad over at være kommen væk fra det, ude at stand som jeg engang var til at tænke mig muligheden af, at skolelivet skulde falde mig til besvær. Men bortset fra min tiltagende alder og dens skrøbeligheder, skulde jeg endnu med den største lyst være skolemand, når man kunde blive kvit alle de indsnævrende bånd og alle de pedanterier, som den nymodens pædagogik er bleven befængt med.
Jeg har, som jeg vel før har skrevet, endel privattimer med unge damer i tysk og fransk, og jeg glæder mig virkelig til de dage, da de kommer, ikke blot for selskabets skyld, men også af lyst til at vedligeholde min docerende gjerning, naturligvis også fordi jeg ser, at den modtages med lyst.

Nu er da også Olaf snart fri - almenskolen - (ja det er et dejligt navn, de har fundet på!) og han har gjennemgået den med ære. Af Knud, som et par dage var herinde til generelcensuren, hørte jeg, at Olafs samtlige karakterer heldte over in meloirem partem, altså var forsynede med et +, ja at hans engelsk stil efter specialcensensorernes (ligeså Knuds) mening heldede sterkt til 1; hvad der blev det afgjørende for 2, var at han havde givet ordet - advice - flertalsform; der står - råd - i flertal; sligt er nu næsten vel meget af det gode, især når stilen gjennemgående forøvrigt er udmerket. Også hans fysik må altså have været bedre end han selv troede, da han fik 2 istdf. supponeret 3.

Ja, du kan tro, at Raghild blev glad, og jeg med, ja også Knud, der omfatter Olaf med næsten faderlig kjærlighed og - vil komme til at savne ham. Ja, Hanna er også en altera mater.
Her fejredes dagen med festmåltid både hos R. og mig, ligesom der på Hamar var foranstaltet en middag, hvortil Olaf selv havde fået vælge traktement med vin til. Fra mig medbragte Knud (der rejste igår middag 1.55 til Tjhjem, Krsund, Bergen, Stavanger og Krsand, strygende forbi Hamar) en flaske sherry til kandidaten. Og igåraftes havde jeg Ragnhild og barna med til konditori, hvor de fik forsyne sig ad libitum. Knud var også stolt af at kunne telegrafere til Horn udfaldet for hele Hamars skole.

R. har nu fået MarenJohanne - anbragt - hos sorenskriver Lund pr Skien i bytte med dennes datter, den 19-årige Valborg, der skal bo hos R. for her at gå i skole. MJ. skal behandles som datter derborte, men tillige lære husholdnig. Arrangementet synes mig på forhånd nokså tiltalende.

Assi tilbragte sidste søndag i regn (under eget telt) oppe i Nordmarken sammen med 2 kamerader og morede sig fælt.

Ludvig rejste i søndags til Stueflåten, hvor de for 5 mennesker skal have alt i huset for 8 kroner pr dag; han bedres fremdeles, men sårene gror ikke, hvorfor han må bruge bandage.

Din trofaste fader A.Brinchmann.

Event-Misc:
Stensbergg. 27 III 7 sept. 95.

Min kjære Hanna!

Hjertelig tak for dit deltagende og kjærlige brev af 28 f.m., som jeg først nu efter i forgårs at være kommen tilbage fra Wilhelmshøj giver mig i færd med at besvare.

Deroppe var jeg så lidet oplagt til at skrive – ikke havde jeg mit eget skrivested, heller ikke gik der post derfra (eller dertil) undtage ved lejlighed, og i grunden havde jeg derfra ikke syntes at have nogen indvirkning på mit befindende trods den – i godvejr – herlige fjeldluft, det gode sted og de venlige og snille hotelfolk.
I de første par dage hvade jeg til husfæller kapt. I.C. Ræder med frue og enn liden sygelig søn (2 1/2 år), samt en frøken Bolling, datter af min barndomsvenninde fra Molde (Årø) Herminge Synnetvedt. Da disse rejste, blev jeg mutteersallejne tilbage, bortsæet fra de turister, som enkeltvis kom indom for at nyde sit øl eller sin pjolter. Men også af disse var der såre få, da vejret med jævnlig tåge, regn og kulde var så ugunstigt.
Tre besøg havde jeg fra byen, først en eftmdg. Visse og Ellida med dit brev, derpå søndag til middag Ragnhild med alle sine, incl. en Skiensveninde af MJ., Johanne Borchsenius, + Ellida. Disse fik da mad der (Lax, Kyllisteg og Prinsessepudding) med efterfølgende kaffe. Dagen efter kom Olaf & Assi i stormmarsch opover, - de havde tilbagelagt den vej, der ellers kræver mindst 2 timer, på 1 time og 10 minuter, nedover gik de på 1 time.
Disse besøg var da mine eneste adspredelser, hvorfor det gjorde dobbelt godt at få kjærlige breve fra dig og senere fra Christopher.

I godt vejr gjorde jeg jo nogle småture, såsom til Frognerseteren og til Pejsestuen på Holmenkollen, men jeg havde ellers ikke stor ro på mig til at fjerne mig fra mit logis, da jeg daglig ventede og fik telefonbud fra byen. Nu, det sanitære udbytte af turen did regner jeg ækval nul, det var for langsomt deroppe og uhjemligt trods det 1ste rangs stel i alle henseender, værelse ypperligt med stor veranda udover Kniadalen etc., fint møblement med sofa, gyngestol og blød lænestol samt hotelseng med springmadras, maden var selskabsbevertning til hvert mål, kortsagt, havde jeg ikke været så klejn og vejret så lidet gunstigt, var der fra stedet og dets befolkning intet til hinder for, at jeg kunde havt lyst til at være der længe. Heldigvis var vejret godt, da jeg kjørte ned, og det smagte godt at komme i de vante lokaliteter; at det mangler meget på, at jeg er bleven bedre, bevises bedst deraf, at jeg sågodtsom ingen madlyst har (kaffe f.ex. kan jeg næsten ikke smage) og at ikke engang tobakspiben frister mig.

Der ser jeg under den halvtnedslupne gardin Olaf stevne herop, - jeg er så glad hvergang nogen kommer og besøger mig, Ragnhild stakkel er nu så optagen af sit skriveri og børnene er på skolen på MJ. nær, der steller i huset, så at jeg just ikke ofte ser dem.
Foruden Olaf kom også frk. Walle-Hansen (tysk-elev) her på visit, og strax efter dem stud. Johan Hoffmann med indbyd. til dr v. Hanno i anledn. af hans geburtsdag imorgen. Did skulde også Annette og Ragnhild samt Feilberg, der siges arriveret, og Krohn-Hansen, der har været her som 25 års-jubilant. Da jeg efter tilbagekomsten fra W-høj ikke har været ude af tøflerne, afslog jeg også Hannos indbyd.

Hvor hyggeligt det skulde være at gjæste dig og dine i eders lykkelige hjem, så nøder jeg desværre til at indskrænke mig til tak for indbydelsen. Her fik jeg netop godt brevkort fra Ludvig, der gjennem Christopher havde fået min syge-bulletin og ligesom i to andre sødskende bevidsede mig sin deltagelse. Det gjør godt, kan du skjønne, når man lider, at se ytringer af kjærlighed og medfølelse.

Ludvig beder også eder hilsede - Hils alle hos R. og på stationerne, når du skriver. Glædeligt er det, at han kan skriver - Her med mig står Gudskelov alt vel til. Han har - mitgemacht - alle Sedans-festlighederne; tiltræder hjemrejsen ved den 11te og opholder sig 1 dag i Kbhavn.

Både Christiane og MarenJohanne Hoffmann har gjort forgjæves forsøg på at visitere mig, - de traf mig ikke hjemme, og så fik jeg ikke engang se dem.

Da jeg allerede er kommen så langt på 2det ark og generes i hovedet ved at skrive så meget, vil jeg bede dig Hanna at sende brevet til Christopher, og dig, Chr. om at betragte dette som skrevet også til dig.

Det var jo godt at høre, at de småting til Therese og Louise havde fundet en god modtagelse, såmeget mere som jeg jo ikke var trygg for, at Lillemor ikke allerede forud var i besiddelse at et sligt stålbelte. Med interesse læste jeg om eders leben på Hvaler og efter hjemkomsten, og først og fremst, at alt var vel hos eder; overanstræng dig nu bare ikke, Christopher, med alt det musikalske bryderi. Den brevvexling, med E. Berg, som jeg sendte dig, havde jeg ikke, såvidt jeg husker, bedt dig sende til Ludvig, men tror du, at også han kan have lyst til at læse den, så er det så langt fra, at jeg har noget derimod, at jeg her tilføjer, at du ved oversendelsen til L. kan bede denne om efter gjennemlæsningen at sende den også til Knud, det er en sag, som kan have interesse i videre kredse, men det er og bliver naturligvis en privat sag. Din mening om de to sidste exp. chefer kan jeg fuldud tiltræde; et ord - knæhøne - der engang var så i velten, kunde her passe godt.

Jeg gratulerer med den nye bolig og ønsker, at i der må finde eder i alle henseender vel tilfredse. Glem ikke at hilse Hiorths, jeg har dem altid i så kjær erindring. Nu kom Visse hid med hilsener fra sin mama, dem jeg da transporterer videre. Hun får idag sin nye kadet, Møller; har før foruden frk Rosendahl en skolegut Rygh (fra Tønsberg) samt på besøg hos MJ. frk Borchsenius, så der er nok ungdom i huset.

Her får jeg stanse med tilføjende, at jeg sender dig Veun Aufsätze til odel og eje, jeg har jo ikke mere brug for dem; måtte det lykkes dig, at få noget ud af den til hjælp ved norsken i 1G.

Eders alles A.Brinchmann.

Other Events and Attributes:

• Education: 1833, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Studerende dicipel (elev) ved Molde Middelskole frem til 1841.
• Confirmation: 20 Jun 1841, Bolsøy, Molde, Møre og Romsdal, Norge
• Education: Aft 20 Jun 1841, Stavanger, Rogaland, Norge; Student ved Stavanger lærde skole i 1 år.
• Education: 8 Sep 1842, Universitetet, Kristiania, Oslo, Norge; Student. Ex.phil. juni 1843 med karakter laudabilis.
• Event-Misc: Bef 1849, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Musikkliv, spilte fiolin og kontrabass.
• Education: 2 Jun 1849, Universitetet, Kristiania, Oslo, Norge; Filologisk studium med embetseksamen i 1849. Karakter Laudabilis.
• Occupation: 8 Jun 1849, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Adjunkt ved Molde Middel- og Realskole.
• Event-Misc: 1851, London, England; Besøkte verdensutstillingen i London.
• Event-Misc: 1851, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Forfatter av Fransk Grammatik for Begyndere.
• Residence: 14 Apr 1853, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Bakkehuset i Kirkebakken.
• Residence: 15 Oct 1855, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Røisen.
• Residence: 14 Apr 1857, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Dreyers gård.
• Residence: 14 Apr 1858, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Consul Jervels Leiegaard.
• Occupation: 22 Jun 1859, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Rector ved Molde offentlige Skole for høiere Almendannelse (navn fra 1875-1893).
• Residence: 05 Aug 1859, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Rectorboligen.
• Event-Misc: 1860, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Dirigent for Molde Middelskoles Sangforening.
• Anecdote: 30 Dec 1860, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Rektors skattelikning (Morgenbladet).
• Event-Misc: 29 Apr 1861, Kristiania, Oslo, Norge; Anmeldt som reisende til hovedstaden, boende på hotel Scandinavie.
• Anecdote: 30 Jan 1862, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Rektors skattelikning (Morgenbladet).
• Event-Misc: 19 Aug 1863, Grefsen, Vestre Aker, Oslo, Norge; Alexander nevnt blant anmeldte Badegjæster ved Grefsen Vandkuranstalt efter 18de Juni.
• Residence: 1865, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Hovedgaden 27, 28.
• Anecdote: 10 Feb 1867, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Rektors skattelikning (Romsdals Budstikke).
• Event-Misc: 23 Sep 1869, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Feiring av Det Musikalske Selskabs 20-års jubileum.
• Event-Misc2: Abt 1872, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Bilde fra Årø leir.
• Event-Misc: 4 Nov 1872, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Den nye unionskongen for Sverige og Norge, Oscar 2., blir hyllet i Molde.
• Event-Misc: Bef 20 Nov 1872, Kathedralskolen, Oslo, Norge; Alexander Brinchmann er blant søkerne til ledig rektorstilling i hovedstaden.
• Event-Misc: 26 Oct 1873, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Rektor Alexander Brinchmann nevnes blant Moldes Ligningsmænd.
• Anecdote: 12 Feb 1874, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Rektors skattelikning (Romsdals Budstikke).
• Anecdote: 3 Feb 1875, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Rektors skattelikning (Romsdals Budstikke).
• Anecdote: 25 Feb 1876, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Rektors skattelikning (Bergens Tidende).
• Event-Misc: 12 Apr 1876, Molde, Møre og Romsdal, Norge; I en reiseskildring i Fredriksstad Tilskuer er Alexander nevnt.
• Event-Misc: 2 Oct 1876, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alexander sender bilde og brev til sønnen Christopher.
• Anecdote: 28 Feb 1877, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Rektors skattelikning (Bergens Tidende).
• Anecdote: 4 Apr 1878, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Rektors skattelikning (Romsdals Budstikke).
• Anecdote: 7 Mar 1880, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Rektors skattelikning (Romsdals Budstikke).
• Event-Misc: 27 Feb 1881, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Det første skirenn Molde ble holdt for Molde Lærd- og Realskoles gutter.
• Anecdote: 18 Apr 1882, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Rektors skattelikning (Romsdals Budstikke).
• Anecdote: 6 Mar 1883, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Rektors skattelikning (Romsdals Budstikke).
• Event-Misc: 22 Jun 1884, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex feiret sitt 25-årsjubileum som rektor.
• Residence: 1885, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Latinskolen.
• Anecdote: 11 Feb 1885, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Rektors skattelikning (Romsdals Budstikke).
• Event-Misc: 25 Apr 1888, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Bestefar Alex's brev til barnebarn om et barneselskap holdt for Assi og Visse Hansen.
• Event-Misc: 1 May 1888, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex's brev til sine barn.
• Event-Misc: 11 May 1888, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' reise til Fredrikstad nevnes i brev.
• Event-Misc: 31 May 1888, Kristiania, Oslo, Norge; Alex' kort og brev om hjemreisen til Molde.
• Event-Misc: 22 Jun 1888, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til barna sine.
• Event-Misc: 3 Jul 1888, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 3 Sep 1888, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 10 Sep 1888, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 17 Sep 1888, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 17 Sep 1888, Kristiania, Oslo, Norge; Ludvigs brev til broren Christopher i Fredrikstad.
• Event-Misc: 24 Sep 1888, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til barna.
• Event-Misc: 1 Oct 1888, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til barna.
• Event-Misc: 8 Oct 1888, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til barna sine.
• Event-Misc: Aft 8 Oct 1888, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 22 Oct 1888, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev om resultatet av Stortingsvalget i Molde.
• Event-Misc: 29 Oct 1888, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' 2 stk brev til sine barn.
• Event-Misc: 5 Nov 1888, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 13 Nov 1888, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til barna.
• Event-Misc: 14 Nov 1888, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Ragnhilds brev til broren Ludvig i Kristiania.
• Event-Misc: 20 Nov 1888, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 26 Nov 1888, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 2 Dec 1888, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 5 Dec 1888, Sandøy, Romsdal, Møre og Romsdal, Norge; Brev fra Peder Paulsen Sandø til Alex Brinchmann.
• Event-Misc: 11 Dec 1888, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 19 Dec 1888, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Olafs brev til sin onkel Christopher i Fredrikstad.
• Event-Misc: 28 Dec 1888, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Louises brev til bror og svigerinne i Fredrikstad.
• Event-Misc: 8 Jan 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' nyttårsbrev til sine barn.
• Event-Misc: 15 Jan 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 30 Jan 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex Brinchmanns brev til sine barn.
• Event-Misc: 5 Feb 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 12 Feb 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til barna sine.
• Event-Misc: 19 Feb 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 26 Feb 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 5 Mar 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 12 Mar 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 19 Mar 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til barna, og han skriver om sin 63-årsdag.
• Event-Misc: 26 Mar 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 9 Apr 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 14 Apr 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 23 Apr 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn, med noen ord ved videresendelse fra Henny.
• Event-Misc: 28 Apr 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Far Alex' brev til sønnen Christopher til hans fødselsdag.
• Event-Misc: 6 May 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 14 May 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 21 May 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn
• Event-Misc: 27 May 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 31 May 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sønnen Ludvig i Kristiania.
• Event-Misc: 11 Jun 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 25 Jun 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 27 Aug 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 3 Sep 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 14 Sep 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 29 Sep 1889, Østre Fredrikstad kirke, Østfold, Norge; Gudfar for sin sønnedatter Therese Hiorth Brinchmann.
• Event-Misc: 1 Oct 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 15 Oct 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 22 Oct 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 29 Oct 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 4 Nov 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 13 Nov 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 21 Nov 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 29 Nov 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 6 Dec 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 12 Dec 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 20 Dec 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sønnen Christopher og hans familie.
• Event-Misc: 1 APR1890, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 3 Jan 1890, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Ragnhilds brev til sine søsken.
• Event-Misc: 15 Jan 1890, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 22 Jan 1890, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 29 Jan 1890, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 5 Feb 1890, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 25 Feb 1890, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 5 Mar 1890, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 11 Mar 1890, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 19 Mar 1890, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 20 Mar 1890, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sønnen Ludvig.
• Event-Misc: 1 Apr 1890, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 8 Apr 1890, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 15 Apr 1890, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 23 Apr 1890, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc1: 6 May 1890, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 13 May 1890, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 20 May 1890, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 28 May 1890, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 4 Jun 1890, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 11 Jun 1890, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 18 Jun 1890, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 6 Aug 1890, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til Fredrikstad.
• Event-Misc: 1 Sep 1890, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 8 Sep 1890, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 21 Jan 1892, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Utdrag fra Alex' brev til sine sønnen Christopher i Fredrikstad.
• Event-Misc: 15 Jul 1893, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alexander nevnes som avgått som rektor ved Molde offentlige skole.
• Residence: Bef Dec 1893, Kristiania, Oslo, Norge; Stensberggaten 27.
• Event-Misc: 27 Dec 1893, Kristiania, Oslo, Norge; Alex' brev til Fredrikstad.
• Event-Misc: 18 Jan 1894, Kristiania, Oslo, Norge; Alex' brev til sønnen Christopher i Fredrikstad.
• Event-Misc: 27 Jan 1894, Kristiania, Oslo, Norge; Alex' brev til sønnen Christopher i Fredrikstad.
• Event-Misc: 16 Feb 1894, Kristiania, Oslo, Norge; Alex' brev til sønnen Christopher i Fredrikstad.
• Event-Misc: 20 Feb 1894, Kristiania, Oslo, Norge; Alex' brev til sønnen Christopher i Fredrikstad.
• Event-Misc: 19 Mar 1894, Kristiania, Oslo, Norge; Alex' brev til sønnen Christopher i Fredrikstad.
• Event-Misc: 30 Mar 1894, Kristiania, Oslo, Norge; Alex' brev til Christopher og Erika i Fredrikstad.
• Event-Misc: 8 Apr 1894, Kristiania, Oslo, Norge; Alex' brev til sønnen Christopher i Fredrikstad.
• Event-Misc: 10 Apr 1894, Kristiania, Oslo, Norge; Alex' brev til sønnen Christopher i Fredrikstad.
• Event-Misc: 1 May 1894, Kristiania, Oslo, Norge; Alex' brev til sønnen Christopher i Fredrikstad.
• Event-Misc: 4 May 1894, Kristiania, Oslo, Norge; Alex' brev til sønnen Christopher i Fredrikstad.
• Event-Misc: 9 May 1894, Kristiania, Oslo, Norge; Alex' brev til sønnen Christopher i Fredrikstad.
• Event-Misc: 29 May 1894, Kristiania, Oslo, Norge; Alex' brev til sønnen Christopher i Fredrikstad.
• Event-Misc: 14 Jun 1894, Kristiania, Oslo, Norge; Alex' brev til sønnen Christopher i Fredrikstad.
• Event-Misc: 21 Jun 1894, Kristiania, Oslo, Norge; Alex' brev til sønnen Christopher i Fredrikstad.
• Event-Misc: 24 Jun 1894, Kristiania, Oslo, Norge; Alex' brev til sønnen Christopher i Fredrikstad.
• Event-Misc: 7 Sep 1895, Kristiania, Oslo, Norge; Alex' brev til datteren Hanna på Hamar.
• Residence: Bef 9 Sep 1895, Kristiania, Oslo, Norge; Stubsgt. 27.
• Anecdote: 18 Mar 1916, Kristiania, Oslo, Norge; Dikt av sønnen Christopher til sin avdøde far på hans 90-årsdag.
• Anecdote: 1976, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Rektor Brinchmanns gate går mellom Confectionsfabriken og Bolsøy Meieri.

Notes:

Birth:
Hvorfor navnet Alexander?

Første tanken til foreldrene var å oppkalle sin førstefødte sønn etter farfaren Michael, men de fikk betenkeligheter. De var redde for at andre barn kunne begynne å kalle han Mikkel.
Løsningen ble en titt i almanakken, hvor dagens navn for fødselsdatoen var Alexander.

Christened:
Faddere var Madame Signe Marie Hendriksen, Madame Ramm, Jomfru Bolette Marie Bordoe, Fuldmektig Fred. Berg, ... P. Møller ... Erlandsen og onkel Martin Martinus Fredriksen.

Education:
Alexander tilhørte den - studerende - gruppen. Han begynte som - studerende dicipel - i middelskolens 1.klasse i 1833.
Han fullførte 7 års skolegang og hadde i 1841 gjennomgått pensum for artium. Da pakket han sine kofferter og reiste til Stavanger for å studere ved Stavanger lærde skole.

Molde Middelskole begynte sin virksomhet i 1832 i små kår. Til skolehus ble kjøpt inn et eldre, 2-etasjes bolighus, et av byens beste og mest sentrale. I 2.etasje ble 3 store værelser innredet til klasseværelser, i 1.etasje fikk overlæreren sin bolig. Skolegården - lekeplassen - lå på nordsiden av skolehuset, med stabbur og størhus, slik som var vanlig for større bygårder i gamle Molde. Etter skolens tvang kan de (elevene) søke adspredelse i naturens milde skjød - het det om Lekeplassen. I hele 34 år skulle Molde høyere skole holde til her.
De første 17 årene, så lenge som den het Molde Middelskole, hadde gjennomsnittlig bare 25 elever i alt.
Hovedfaget var latin for de - studerende - elever, dernest gresk, aritmetikk, geometri og skrivning. Resten av timetallet ga 2 uketimer hver til religion, norsk, tysk, fransk, historie og geografi. De - studerende - var de som tok sikte på Examen Artium på 1 eller 2 år etter avsluttet middelskole. For de - ikke studerende - ble det i 1833 opprettet en handelsskoleklasse med engelsk i 10 timer og bokholderi i 2 timer, når de andre hadde latin og gresk. Ellers var de 2 gruppene sammen.

I 1845 ble en departemental nemnd satt til å undersøke tilstanden til landets høyere skoler. Denne nemnden framhevet Molde Middelskole som et eksempel på - de mislige følger - av elendig økonomi:

At skolen umulig kan prestere hva man selv etter de tarveligste fordringer til en offentlig undervisningsanstalt må kunne vente, er en nødvendig følge av den ufullkomne innretning, der er i den grad mangelfull at vi neppe kunne anta at i vår tid noen privat skolebestyrer vill være bekjent å organisere sin skole, på å meddele en høyere dannelse beregnet skole på en sådan måte. Og en undervisningsanstalt av en sådan beskaffenhet står under Statens bestyrelse og bærer navn av Statens skole!

I skoleåret 1848-1849 var bunnen nådd. Da var det bare 17 elever igjen på skolen.

Bjørnstjerne Bjørnson var elev ved Molde Middelskole fra 1844 til juli 1849 (det året da skolen gikk over til å hete Molde Middel- og Realskole). Han gikk ut med ordene:

Nu farvel! Fordømte skole.
Nu farvel! Mitt fengselshull.
En min sjel for snever kjole
var du - din by et rakkerhull.

Sterk var jo kritikken i - Gamle Heltberg - fra 1871. Slik lød de første 4 strofene:

Jeg gikk på en liten, meget pyntelig skole,
på hvilket både kirke og stat kunne stole.
Den dreiet helt stillferdig i statsmaskineriet,
og skjønt det kunnehøres på hjule-knirkeriet
at sjelden den smurtes av åndens talg,
så var på hine kanter slett intet valg:
vi måtte gå der til vi ble store.
Jeg gikk der også, men leste Snorre.

De samme bøker, de selvsamme tanker,
som lærer etter lærer på kongelig forordning
i slekt efter slekt selvforsagende banker,
og som ene skaffer lærer og lærling befordring!

De samme bøker, de selvsamme tanker,
som flinkt av hele slekten gjør en eneste en,
en fortreffelig fyr som kan stå på ett ben
og ramse hele leksen, som der slippes et anker!

De samme bøker, de selvsamme tanker
ifra Hammerfest til Mandal (sådan staten oss sanker
i en allting og oss alle konserverende forening, hvori alle pene folk får en eneste mening!)
de samme bøker, de selvsamme tanker,
kameratene at; men jeg tapte appetitten,
og så lenge vraket kosten, til jeg endelig ble kvitt den
og hoppende glad over hjemmets skranker.

Men Bjørnson hadde faktisk godt å si om sine lærere - dvs de duelige - Horn (gresk, latin, historie og geografi) var en av dem, Rechdal i norsk var en annen.

Helt uten ballast var nok ikke andre av 1840-årenes elever heller, blant annet Alexander Brinchmann, som ble adjunkt og deretter rektor på skolen.

Confirmation:
Molde i Bolsøy av provst Deinboll.

Education:
Etter middelskolen reiste Alexander Brinchmann til Stavanger for å studere ved byens lærde skole.

At han reiste akkurat til denne skolen har nok sammenheng med at en av hans tidligere lærere, overlærer og betyrer av Molde Middelskole Hans Julius Hammer, var blitt rektor i Stavanger.
Alexander, som satte stor pris på Hammer, skrev i - Inbydelsesskrift til den offentlige Examen i Juni og Juli 1862 ved Middel- og Realskolen i Molde - blant annet:

Den forkjærlighed, jeg allerede fra mine tidligste Skoledage havde næret for de sproglige Fag og som fornemmelig var vakt til Bevidsthed ved Rektor Hammers Undervisning.

Etter 1 år ved Stavanger lærede skole reiste Alexander videre i 1842 til universitetet i hovedstaden, hvor han tok eksamen artium (karakter laudabilis) i august samme år.

Education:
Practicum 12.januar 1847.

Testim. publ. udf. 9.juni 1849.

Event-Misc:
Alexander Brinchmann var elev av fiolinist og organist Peder Garmann Olsen (1783-1864) i Molde. Han var med og stiftet Det Musikalske Selskab i Milde i 1849, og var selv med i orkesteret.

Alexander skrev i 1863 om sin musikklærer Peder Garmann Olsen:

Ogsaa jeg havde nemlig saavel som mine eldste brødre, lært at spille violin hos den samme lærer som Fredrik Hoffmann, dæværende organist Ohlsenn.

Alexander spilte ofte selv til dans for elevene. Han skrev teksten til blant annet Kantaten til Luther til festen 1867.

Medlemmer av Det Musikalske Selskabs orkester, stiftet 23.september 1849:

Fra Brinchmann-familien:
Christopher Bernhoft Brinchmann, Alexander Brinchmann, Harald Brinchmann, Hagbart Brinchmann og Fredrik Brinchmann.

Fra Hoffmann-familien:
Fredrik Christian Hoffmann, Godtfred Anton Hoffmann, Hanna Hoffmann, Jacob Ludvig Hoffmann, Maren Johanne Hoffmann og Reinholdt Hoffmann.

Dessuten:
Corpslege Chr. Smidt, Jens Thuesen (instruktør for orkesteret), N.H. Beichmann, Peter Quam (instruktør for koret), Otto Th. Krogh, Ole Andreas Lind, H.T. Lind, August Macé, Emil Ludvig Macé, Hilda Thesen, Louise Gørvell, G. Paulsen, sakfører Clasen og Ulrikke Ursin.


Education:
Sommeren 1842 reiste Alexander Brinchmann fra Stavanger lærde skole til universitetet i Kristiania, hvor han tok eksamen artium i august 1842.

Sommeren 1843 tok han eksamen i philologico-philosophicum med karakteren laudabilis.
Han bestemte seg for det philologiske studium, både fordi han var særdeles interessert i språk, og som han skrev i - Inbydelsesskrift til den offentlige Examen i Juni og Juli 1862 ved Middel- og Realskolen i Molde - for at det:

...aabnede mig - Udsigt til ved Intægt af Privatinformationer at lette mine Forældre, der havde en talrig Børneflok at forsørge, Byrden af mit Underhold ved Universitetet.

Alexander tok filologisk embetseksamen med karakter laudabilis i 1849 med latin, fransk og tysk som fag, samme året (8.juni) som han ble konstituert som adjunkt ved sin gamle skole i hjembyen.

Alexander skrev i boken om sin hustru:

...i de 8 Aar, hvori jeg fra 1841 til 1849 var fraværende fra Hjemmet... Candidat i juni 1849..

Han hadde vært aktiv utenom sine studier, som skulle i sin tid komme til å prege hans virksomhet som skole- og opplysningsmann:

- I Studentersamfunnet, hvor han var styremedlem en tid.

- I Studentsangforeningen. Han sa ikke nei til å delta i det - glade - studenterliv.

- I studentenes våpenøvelsesforening.

Occupation:
I 1849 endret Molde Middelskole navn til Molde Middel- og Realskole, og fulgte den skolepolitiske reformen som pioneren Hartvig Nissen sto i spissen for. Realdannelsen skulle likestilles med den klassiske. Det skulle undervises i den nyere tids latin og engelsk, som hadde blitt den nyere tids verdensspråk, foruten i realfag.
Men det skulle gå enda vel 20 år før Hartvig Nissens grunntanker ble fastsatt ved lov. Derfor ble realistene fortsatt sett ned på som mindreverdige, og det ble de svakere elevene som havnet i realklassene.

Alexander startet opp som konstituert adjunkt på skolen fra 8.juni 1849. Som adjunkt underviste han i latin, tysk, fransk og til dels norsk.

Dikteren Bjørnstjerne Bjørnson var siste års elev ved skolen i 1849, og sluttet i Molde Middel- og Realskole ved årseksamen til jul 1849.

Fra Skolejournalen:

Ved 1849 Aars Udgang udtraadte 3 af anden Latinklasses ældste Elever, og ved første Kvartals Slutning i 1850 ogsaa den 4de og sidste af disse Elever.

Udgik efter Halvaarseksamen i Decbr. 1849, or at fortsætte Studeringen i Christiania.

Bjørnsons karakterer til juleeksamen vitner om skoletretthet. Han hadde ikke mer å gjøre ved skolen i Molde, og kan ha skrevet sitt farvel-vers nettopp da til den - Fordømte Skole - Mit Fængselshul - og - Rakkerhul.
Etter hva en av Bjørnsons skolekamerater skal ha fortalt på sine eldre dager, skal Bjørnson ha hatt en kontrovers med en nyansatt lærer, som forlangte at den 17 år gamle gutten skulle - gå under åket.
Datteren Dagny Bjørnson Sautreau fortalte at hennes far en gang nevnte at han med urette var beskyldt for avskrift av en tysk gjenfortelling, som vitterlig hadde lært seg utenat.
Disse og andre uoverensstemmelser med lærerne kan ha gjort seg gjeldende i hans siste, trette skolår i Molde. Kontroverser med den nye læreren Alexander Brinchmann kan også ha forekommet, men trolig ikke avgjørende for hans misnøye.
I Brinchmann-familien eksisterte ingen overlevering om dårlig forhold til Bjørnson. Ifølge dr. Alex Brinchmanns privatbrev 25.juni 1954 omtalte hans bestefar (rektor Alexander Brinchmann) Bjørnson som skolegutt utelukkende i positiv retning. Bjørnson gjorde også ekstra fremskritt i nettopp Brinchmanns fag.
Da Bjørnson kom til Molde i 1877, var Alexander Brinchmann hans kontaktmann, og de var de beste venner under oppholdet.

Kilde bl.a.:
Den unge Bjørnson av Per Amdam. Oslo 1960.

I 1852 ble Alexander Brinchmann ansatt i stillingen som adjunkt ved skolen.

I 1854 ved datteren Ragnhilds dåp er Alex's tittel Adjunct ved Molde Middelskole.
Samme ved datteren Louises dåp i 1856, og ved datteren Hannas dåp i 1858.

Den 22.juni 1859 ble Alexander Brinchmann ny rektor ved skolen (overlæreren hadde fra 1851 fått tittelen rektor).

Event-Misc:
I 1851 seilte briggen Henriette fra Molde til London med trelast for Claus Jervell og h. Th. Møller. Som passasjerer til Londonutstillingen fulgte ritmester Krogh (broren til amtmannen), rektor Horn og adjunkt Alexander Brinchmann ved Molde Middelskole, og cand.jur. Ludvig Daae (senere statsråd).

Alexander nevnte denne turen i et brev datert 14.april 1889:

...en rejse af så utvivlsom gavnlig indflydelse for hele eders liv. Jeg gjorde, som i ved, i 1851 en her til London; jeg var der kun i 14 dage, men hvad jeg så og hørte der i denne korte tid, har sat et uudsletteligt merke i min hele åndelige habitus og tilført den ingredientser, som jeg ikke for meget vilde undvære...

-

Verdensutstillingen i London i 1851, (The Great Exhibition of the works of industry of all nations - Den store utstilling av industriens arbeide fra alle nasjoner) også kjent som The Crystal Palace exhibition.
Dette var en internasjonal utstilling som ble avholdt i Hyde Park i London fra 1.mai til 15.oktober 1851.

Det var den første i en serie av verdensutstillinger som ble populære videre utover på 1800-tallet.
Utstillingen ble arrangert av prins Albert (dronning Victorias gemal), Henry Cole, Francis Henry, Charles Dilke og flere medlemmer av Royal Society for the Encouragement of Arts, Manufactures and Commerce som en hyllest til den moderne industriens teknologi og design. Prins Albert var en ivrig talsmann for en selvfinansiert utstilling og regjeringen ble overtalt til å grunnlegge en kommisjon som skulle undersøke mulighetene for å kunne holde en slik utstilling.

En spesiell bygning som ble kalt Krystallpalasset (Crystal Palace), ble tegnet av gartneren Joseph Paxton til å huse utstillingen, og var 560 meter (1851 engelske fot) lang og 33 meter høy.

Hele 6 millioner mennesker, tilsvarende 1/3 av Storbritannias innbyggertall på denne tiden, besøkte utstillingen, før den ble stengt midt i oktober.

De første ukene etter dronning Victoria hadde åpnet utstillingen 1.mai kostet billettene 3 pund for menn og 2 pund for kvinner. Men 24.mai ble prisene satt ned til 1 shilling per person.
Da kom de store massene: industriarbeidere som ble sendt dit av industriledere, landsbybeboere som fikk reisen betalt av store jordeiere og store skoleklasser. Reisebyråeier Thomas Cook arrangerte billige togturer til London fra forskjellige steder i England.
På den best besøkte dagen, 7.oktober 1851, ble utstillingen besøkt av ca.110.000 mennesker.

Utstillingen innbrakte et overskudd på 186.000 pund som ble brukt til å grunnlegge Victoria and Albert Museum, Science Museum og Natural History Museum, som alle ble bygget syd for utstillingsområdet, som ble kalt Albertopolis.

Utstillingene kom ikke bare fra Storbritannia, men også fra kolonier som Australia, New Zealand og India og land som Danmark, Frankrike og Sveits. Norge deltok med 14 utstillingsnumre av i alt omtrent 13-14.000 utstillere, som samlet seg for å vise frem nyvinninger fra den industrielle revolusjon.
Både Kongsberg Sølvverk og Kongsberg Våpenfabrikk var blant de norske utstillerne.

Etter utstillingen ble Krystallpalasset demontert sommeren 1852 og flyttet fra Hyde Park til Upper Norwood, hvor det ble utvidet og stod fra 1854 til det ble fullstendig ødelagt av brann 30.november 1936. Hele 80 år med Krystallpalasset som lokal attraksjon gjorde at Crystal Palace ble betegnelsen for denne delen av London.

Flere utstillingsbygninger ble bygget i andre land i årene etter 1851, med Crystal Palace som forbilde og inspirasjon. New York Crystal Palace var én av dem, Der Münchner Glaspalast i München en annen.

Residence:
Alexander skrev selv:

...om Vinteren leiede jeg fra 14de April 1853 Beqvemmeligheder i daværende Skibscaptaine Lies nye, beqvemt indrettede og smukt udstyrede lille Gaard oppe i Kirkebakken (Matr.No. 55).
Vi skulde have hele Bygningen til Disposition, indeholdende 5 Kakkelovnsværelser, foruden Kjøkken, Pigekammer og ydre Beqvemmeligheder for en Leie af 35 Spd. aarlig.
Kort efter havde vi da bestemt hvorledes hvert Rum skulde benyttes og lagt Planen til den fuldstændige Møblering...

Vi boede i Lies Gaard til 15de Octbr. 1855...

Residence:
Vi boede i Lies Gaard til 15de Octbr. 1855, da vi flyttede til Farver Olsens nye Leiegaard paa Røisen (Matr.No. 214). Vi bleve derved Naboer til mine Forældre, fik alle vore Værelser til Solsiden og en herlig Udsigt, medens vi før havde manglet baade Sol og Udsigt, og erholdt et meget større Locale; men Marenjohanne fjernedes fra sit Forældrehjem der laa i den motsatte Ende af Byens lange Gade. Dette bevirkede da ogsaa at hun saa meget sjældnere kunde besøge sine Forældre samt Pettersens, hvis Dør hun paa Besøg til hine sjælden gik forbi og hvor hun saavelsom jeg fremdeles nød den samme venlige Modtagelse og Gjæstfrihed som før og senere...

Residence:
Den 14de April 1857 flyttede vi igjen midt ind i Byen, til daværende Dreyers Gaard (Matr. No. 95), hvor vort Locale atter blev meget indskrænket, da der af de 6 Værelser ikke var eet nogenlunde rummeligt.

Residence:
Den 14de April 1858 maatte vi atter flytte og fik da Bolig i Consul Jac. Jervells nyinrettede Leiegaard (Matr. No.108).
Beqvemmeligheden var ikke stor, men inneholdt dog rummeligere Værelser end den, vi havde forladt, og var idetheletaget ret comfortabel paa Kjøkkenet nær, hvis slemme Damp ofte generede Huusmoderen.

Occupation:
Rektor (tidligere overlærer) Johan Olivarius Horn ved Molde Middel- og Realskole flyttet fra byen i 1859, og hans etterfølger i rektorembetet ble den 33-årige Alexander Brinchmann, som til da hadde vært adjunkt ved skolen. Dermed innvarsles en - gullalder - for den høyere skolen i Molde. Brinchmann ble beskrevet som - den ikke sittende, men alltid handlende - rektor, og satt som rektor i perioden 1859 til 1893, i hele 34 år. Han satte sitt preg på den høyere skolen med sine pedagogiske evner og sine allsidige interesser.

Alexander skriver selv:

...min Udnævnelse til Rector (den 22de Juni)...

...den 22.juni 1859 naadigst udnevnt til Rector ved Skolen...

At Marenjohanne deelte den overvættes Glæde, hvormed jeg modtog Efterretningen om min Befordring til Rector ved den Skole, ved hvilken jeg selv i 8 Aar havde været Discipel, og derpaa i 10 Aar havde tjent som underordnet Lærer, ved Skolen paa mit og Marenjohannes Hjemsted, hvor vi begge havde vore Forældre og saa mange Søskende og saa mange Venner og Veninder om os, er vel oveflødigt at bemærke:
mine Ønskers Maal paa Embedsbanen var naaet og hvad der glædede mig, glædede altid hende.

Den Lykke vi følte var saa stor, at vi, især hun, længe ligesom ikke kunde blive fortrolig dermed; faa Maaneder i Forveien havde vi, Arm i Arm spadseret forbi Skolebygningen og for hinanden udmalet, hvor heldigt vi vilde ansee det for at være, om jeg om 10 Aar kunde naae den Forfremmelse, som jeg nu havde naaet.

Dog ogsaa denne Rose havde Torne:

jeg og Marenjohanne med mig maatte beklage, at jeg ved Befordringen var bleven foretrukken for en Medansøger, der ikke blot var min bedste Ven, men som ogsaa havde større Anciennitet og andre til Fortrin berettigede Qvalificationer at paaberaabe sig.

Som rektor underviste Alexander Brinchmann i fagene latin og gresk. Både som lærer og rektor var han meget godt likt, og han hadde et sjeldent godt lag med sine unge - dicipler - og skolen var hans andre hjem.
Han var meget musikalsk, en naturelsker, forsvarsvenn og religiøst interessert. Han holdt taler, forfattet sanger og berettet om begivenheter i de årvisse innbydelsesskriftene.

Det ble kjempet for at skolen skulle bli en fullstendig lærd skole, eller gymnasium, med rett til å føre eleven helt frem til universitetet. I 1861 kom en ny nemnd, med Alexander Brinchmann som medlem, med en fornyet og lang utredning til Stortinget i 1863. Her ble det argumentert med at søkningen til skolen ville stige om den ble fullstendig lærd, og at det ikke lot seg forsvare å la sønner av Romsdals Amt dra like til Trondheim, Bergen eller Lillehammer for å kunne dimitteres til universitetet. Kampen endte med at Stortinget 11.mai 1863 lot Molde, samt Kristiansund og Aalesund, få sine lærde skoler.

Etterretningen om skolesakens utfall i Stortinget mottoges hersteds under alminnelig jubel. Om aftenen promeneredes i gatene med hornmusikk og sang; folkemassen var overvettes stor.

I perioden 1863-1875 tok skolen navnet Molde Lærd- og Realskole.

Skolen kunne ta til alt i august samme år. Men, det skulle komme mer.
Med en utvidet skole, og med behov for hensiktsmessig gymnastikklokale for skolen, var det innlysende at de trengte en annen og større skolebygning, nå som også elevtallet var forventet å stige.
Kjøpmann og dansk konsul, Jacob Jervell, tilbød kommunen sin eiendom, og tilslaget kom i 1864. I nemnda som skulle stå for ombyggingen av Jervell-gården satt selvfølgelig rektor Alexander Brinchmann. Han var meget begeistret for utvidelsen, fordi det ga større pedagogiske muligheter og vilkår for virksomhet i tillegg til undervisningstimene. Ikke minst var han fornøyd med at skolen nå skulle få sin egen gymnastikkbygning.
Den ble reist på den romslige tomten til Jervell, og grunnstennedleggelsen ble feiret med dikt og tale av rektor Brinchmann, sang og hurrarop.

Oppunder jul tok de avskjed med det gamle skolehuset, og Brinchmann skrev i Innbydelseskriftet for 1866 at den skapte - et visst vemod såvel hos lærere som hos disiple.

Rektor Brinchmann huskes for den imponerende samling med årsskrifter - innbydelsesskrifter - utgitt hvert år i forbindelse med eksamen. I de årlige Innbydelsesskrift var det han som rektor som var produktiv redaktør. Her var det årsrapporter, eksamensoversikter og oversikter over forskjellige begivenheter i skolens liv, foruten pedagogiske artikler.

Den 10.januar 1866 ble så det nye skolehuset innviet, hvor blant annet det ble sunget flere sanger av rektor Brinchmann, diktet for anledningen.

Kampen for skolens eksistens vedvarte, i 1869 etter at en ny skolelov kom, og departementet truet med å legge ned de øverste klassene i Molde.
I sitt svar til departementet i 1871 reagerte rektor Brinchmann kraftig mot - en tilbakevenden til tilstande før 1863 - altså bare en middelskole. Det ville bety et - dødsslag - for en kommune som alt er økonomisk kriserammet. Skolen hadde - omtrent det samme antall disipler som stortingsbeslutningen av 1863 var grunnet på, her er med stor bekostning skaffet store skolehus - hevdet formannskapet, og så skal byen bli sittende igjen med gjeld og bare middelskole.
Den 19.mai 1874 vedtok et enstemming Storting å gi tilskudd til Molde middelskole og latingymnas. Samme dags aften kom telegram om vedtaket, og enda det var 2 dager etter 17.mai, ble det holdt stor skolefest med taler og sang på skoleplassen. Skolebygningene ble illuminert, og det var dans i gymnastikksalen. Musikken lød ut i de sene timer.

Tidens realismeforkjempere sørget etter hvert for gjennombrudd for naturfagene. Også den høyere skolen i Molde sto nå overfor skolepolitiske og pedagogiske utfordringer. I 1870-1871 starter omleggingen, og da skoleåret 1875-1876 tok til, var hele skolen omdannet etter loven av 1869. Likevel måtte Molde-elevene i gymnasiet finne seg i å ha bare latinlinje, mens de etter den fullstendige planen skulle hatt et alternativ i en reallinje. De 3 øverste klassene i middelskolen derimot, var delt i en latinlinje og en engelsklinje.

Med den nye ordningen i 1875 gikk skolen over til å hete Molde offentlige Skole for høiere Almendannelse (et navn de beholdt frem til 1893, da Alexander Brinchmann gikk av som rektor).

Noen særlig fornyelse av lærerstaben var det ikke, og ofte er det lærerne mer enn leseplanene som avgjør undervisningen og skolemiljøene.
Alexander Brinchmanns sønn, Christopher, som var elev på denne tiden, skrev om en av lærerne, adjunkt Carl Willoch Horn:

...med sans for hva der kunne gjøre undervisningen praktisk og interessant, og med rikt initiativ til å variere den. Han førte oss ofte ut i naturen...

I festsalen ser vi nasjonalrealismen i en gammelnorsk innskrift:

Af idrottum verdr madr frodr (av idrett blir mannen klok)

Dette valget av innskrift viser rektor Brinchmanns forkjærlighet for gymnastikk. Mye tyder på at han syntes at gymnastikk var skolens viktigste fag.
Midt på hver skoledag, som varte fra kl. 8 til 14, skulle det være en gymnastikk fra kl. 11 til 12. Rektorbrygga nedenfor skolen var hans ide, og han var mannen bak den meget omtalte Årøleiren.

Som ung rektor hadde Alexander Brinchmann, med sin allsidige begavelse og sin offervilje, skapt et skolemiljø høyt utenom det vanlige. Fra hans tid huskes årvisse turer og utflukter (kortere og lengere) til Varden, til Haukebøen, Frenen rundt og - militære - øvelser på Årø (1866-1873). Gymnastikk og våpenøvelser sto i høy kurs ved skolen, og denne retning kulminerte i disse årlige sommerøvelsene på Ytre Årø.

Hver høst ved skoleårets begynnelse marsjerte elever og lærere de 5 kilometrene inn til den flate Årømarka, som var en gammel eksersersplass. Her ekserserte elevene i 3-4 dager under ledelse av kaptein og gymnastikklærer Hans Emil Christophersen. Om kveldene var det all slags moro, lek, dans, sang og skuespill. Nattely fikk de i hus og løer til bøndene omkring.
Årøleiren hadde temmelig militant preg, i tråd med tidens innstilling, da skytterlagene var tegn på Norges vilje til nasjonal selvstendighet, med kommandorop, uniformer, blankpussede lånte geværer, patronvesker og skyteøvelser.
Den siste dagen var det vanlig at folk fra byen kom til Årø for å se på guttenes oppvisning i eksersis og våpenbruk. På en friluftsscene oppførte elevene skuespill (komedie), så fulgte konkurranser. Utpå kvelden kom dansen i gang på vollen, og det sies at rektoren var en utrettelig spillemann. Kvelden ble avsluttet med fyrverkeri.
Leiren hadde stor sosial verdi og medførte ofte et - takk til vår herlige rektor, som hadde skaffet oss en prektig oppmuntring til med iver og lyst påny å ta fatt på skolen.
Til en slik leir diktet Alexander Brinchmann:

Varsko her!
I gevær kommer hele skolens hær,
ungdomsblod, fullt av mot,
rask og lett på fot.

Selv om leiren opphørte i 1873, fortsatte ekserserøvelsene eller idrettsdagene som de ble kalt, 3 dager om høsten og 3 dager om våren. I 1876, 1879 og 1883 ble det arrangert fellesoppvisning med elever fra alle de 3 høyere skolene i amtet, som rektor Brinchmann åpenbart var primus motor for.

Det forekom også at skolen leide båter og dro på fjorden, fisket og gjorde strandhugg på Sæterøya, der fangsten ble kokt og servert.
I 1862 leide skolen en seilbåt og seilte til Vestnes for å møte sangere som kom fra Veøy. Senere på dagen ankom amtmannen i spissen for 190 damer og herrer med dampskipet Romsdal til øya, og det ble en minnerik dag for skolens elever og lærere.

Alexander Brinchmann var den personlige bærer av et gjennombrudd ved den høyere skolen i Molde, men moderne det vel neppe kalles. Brinchmann tilhørte absolutt - den gamle skole - forlangte pugg og stort arbeidspress på elevene. Skolen var både romslig og streng, og det ble snakket om at den overlesset elevene med arbeid. Dette ville Brinchmann ikke høre på:

De hadde det striere i hans ungdom!

En lærervikar, som fikk være med på et elevlagsmøte, kunne fortelle sin rektor at guttene diskuterte politikk i møtet. Følgen ble at rektor Brinchmann nektet elevlaget å holde sine møter i klasserom på skolen.
Han var nok konservativ, men en romslig humanist, og når han i de politisk opprørte 1880-årene fant å ville holde striden borte fra skolens enemerker, skyldes det vel et ønske om å bevare toleranse og arbeidsro. Han var dessuten i overenstemmelse med gamle regler om forbud mot politisk agitasjon i skole og elevlag.

Han karakteriseres som rank og myndig, som en det sto respekt av. Det fortelles også om et voldsomt temperament, om egenhendig avstraffelse - pedelljuling - med spanskrør, som gjorde rystende inntrykk på elevene. Dette var nok vanlig skolerett, og temperamentet var kanskje en forutsetning for all den aktivitet rektoren utfoldet.
Han satte faktisk hele sin kraft inn for at elevene også skulle få med seg hyggelige minner fra sin skoletid, og ikke bare klokskap gjennom iherdig arbeid.
Det ble arrangert elevplanting på skoleplassen, hvor han egenhendig tegnet kart med plantenes navn. Det ble arrangert skoleturer og idrettsuker, og spesielle anledninger ga muligheter for fester på skolen. Til disse festene skrev rektoren dikt, sanger og skuespill, og han var ofte med og spilte selv i sistnevnte.

Rektor Brinchmann, der selv var musikalsk (og tillige en heldig og meget benyttet Leilighedsdigter) sørgede for, at Skolen altid havde et for Anledningen passende Fælles-Udtryk for sine Stemninger, baade Høitid og paa Udmarscher, og forstod i det hele paa mange Maader at knytte Eleverne til Skolen.

Rektor Brinchmanns frisinn, selvstendighet og styrke som skoleleder ser vi vel av at han ga støtte til en elevs landsmålsframstøt ved eksamensfesten i 1866, og som ikke falt i god jord hos amtmannen.

Bekymringer ved skolen vedvarte dog, og fra i 1875 å ha vært i alt 72 elever, var det 10 år etter bare 47 elever ved skolen.
Pikene gjorde sitt inntog på skolen først i 1886, da det ble gjort adgang for piker i latinskolen, og da ble det ansatt 2 lærerinner. Men, siden det ble ansett som at latinskolen var for stri for - det svake kjønn - ble deres dager 1 time kortere enn for guttene, de fikk slippe enkelte fag, og de skulle gå 1 år ekstra før de tok middelskoleeksamen.
Tallet økte riktignok til 61 elever 1.året, men allerede året etter var det nede i 51 elever.
Da elevtallet fortsatte med å synke, ble i 1890 1.middelskoleklasse inndratt, og året etter også 2.klasse. I budsjettforslaget for 1892 førte departementet opp bevilgning for de 3 øverste klassene, men uttalte:

Skolens nåværende ringe elevtall og den ringe utsikt til forøkelse deri gjør det imidlertid lite rimelig å opprettholde denne skole som offentlig.

De faste lærerne ved skolen ble oppfordret til å ta stillinger andre steder med lik lønn. Rektor og en overlærer var ikke villige til dette, og rektor Brinchmann uttalte at han anså saksbehandlingen s- stridende mot denne skoles tarv. Selv var han nådd omtrentlig pensjonsalder, og han og en eldre overlærer fikk bevilget lønn av staten til de døde.
Resultatet ble at skolen måtte nedlegges som statsskole, og fortsatte videre som kommunal middelskole med 4 klasser bygget på folkeskolen etter skoleloven av 1869, og kommunen overtok skolen allerede i 1893. Molde kommunale Middelskole ble det nye navnet.

Alexander Brinchmann måtte til og med flytte ut av rektorboligen, og dro til Kristiania. Bare et par år etter døde han, nedstemt og bitter etter utviklingen i den høyere skoles sak i Molde. Mange følte det som en hel tidsalder var gått i grav i og med at byens stolthet - Latinskolen - ikke eksisterte mer. Gullglansen fra Brinchmann-tiden var bleknet.

Årsakene finnes i nedgangen i folketallet i byen og i byens dårlige økonomi. Det at det var skolepenger, som få utenom embetsmenns og handelsmenns sønner (og noen døtre) kunne betale, var også en medvirkende årsak.
At den aldrende og stadig mer konservative latineren Brinchmann tviholdte på sitt fag og latinlinjen, når naturvitenskap og teknikk var på frammarsj og dermed også realfagene, kan også ha vært en medvirkende årsak. Realistene halte innpå latinerne i Norge, og passerte dem i antall ved midten av 1890-årene.
Men, om opprettelsen av en reallinje hadde kunnet berge statsskolen er tvilsomt.


I en artikkel av Ingeborg Dahl Bækkelund,
Rektor Alexander Brinchmann i Molde:
Ville at både barn og voksne skulle ha friluftsliv, musikk, skuespill og dans.

Utdrag fra artikkelen:

Fra min tidligste barndom hørte jeg hjemme om rektor Brinchmann, og av det som ble fortalt forsto jeg snart at han måtte ha vært en skolemann av de sjeldne.
Min far og hans 4 brødre hadde hatt ham som lærer og rektor, og av dems samtaler om skoledagene gikk det tydelig frem hvor de hadde beundret og høyaktet sin rektor, streng men rettferdig, og han tålte ingen - slinger i valsen - hva skolearbeidet angikk. Men hans iver for å aktivisere elevene også utenom undervisningen var imponerende!

Det ble fortalt om skoleturer tillands og tilvanns med sang og spill, om Årøleiren og om trærne i skolegårdene som elevene fikk plante selv, om bautastener og om innskriftene i taket i gymnastikklokalet på mange forskjellige sprog...
De lød: Gudsfrykt er begyndelsen til visdom, ädlaste mål lyser på vår bana. Par ardua ad astra. Frisch frei froh fromm. Help yourself and God will help you...

Ved tusenårsfesten i 1872 ble det her reist en bautasten som rektor og lærere og elever fraktet hit fra andre siden av fjorden. På stenen var hugget inn årstallene 872-1872...

De som gjennom årene har skrevet om Moldes historie i nyere tid har alle tatt med litt fra den såkalte - Brinchmann-tida - ...

Bastian Dahl; om Ytre Årø:

Her samledes hver August måned i årene 1866-1873 Molde latinskoles diciple med lærere til militære øvelser og feltmanøvrer i en uges tid, under hvilke soldater og befal var indkvarterede i bøndernes huse og lader... olympiske lege... Fortjenesten av disse leirøvelseners organisasjon har Molde skoles mangeårige rektor (fra 1859) A.Brinchmann...

3 romsdalske skoler (Kristiansund, Ålesund og Molde) mødtes til fellesopvisning i exercitie og gymnastikk.
Overlærer J.A. Schneider (fra Molde og Romsdal. En historisk oversigt):

...Gymnastik og Våbenøvelser stod i høi Kurs, og at denne Retning kulminerte i de årlige Sommerøvelser i Årøleiren. Ligeledes at Sang og Musik blev ivrig dyrket...
Rektor Brinchmann der selv var musikalsk og tillige en heldig og meget benyttet Leilighedsdikter sørgede for at Skolen altid havde et for Anledningen passende Felles-Udtryk for sine Stemninger, både til Høitid og på Udmarscher, og forstod i det hele på mange Måder at knytte Elevene til Skolen.

Rektor Leiv Heggstad (fra jubileumsboken i 1932 Molde høgre skule i 100 år):

...A.Brinchmann styrte skulen frå 1859 til 1893...
tatt med alle versene av Brinchmanns skolesang:
Sang på Marschen, skriven til Molde høgre skule i 1860 av ein elev frå skulen 1833-1841 d.e. A.Brinchmann
...siste vers lyder:

Naar som Mænd
vi igjen
til vor barndom skue hen,
mangen Dyst
i vort Bryst
vekker Mindets Lyst.
Derfor lad os stræbe nu
at vi mindes glad i Hu,
hvor vi gaaer
Skolens Aar
Livets fagre Vaar!

Lektor Niels de Seve (fra Molde bys historie i 1963):

...fyldig avsnitt omkring rektor Brinchmanns mangfoldige ideer til sysselsetting for elevene i sin omsorg for deres trivsel...

En septemberdag dro alle lærerne og elevene ut på fjorden. Etter vellykket fiskeri landedes på Sæterøen, hvor hvert båtlag tente bål samt kokte og spiste den fangete fisk. Til dels under kapproing iverksattes hjemturen i måneskinn...
Moro ville han at både barn og voksne skulle ha med friluftsliv,musikk, skuespill og dans.

Brinchmanns tid går godt inn i 1860-årenes Molde med misjonsforening, arbeiderforening, skytterlag, turnforening og ikke minst:

Det Musikalske Selskab!

Rektor Heggstad har i sin bok også tatt med noen minneord ved rektor Brinchmanns død i 1895, av rektor Feiberg i Kristiansand, som i årene 1863-1875 var overlærer under ham i Molde.

I Morgenbladet 17.september 1875, Skolen blev hans andet Hjem, derfor ham ligesom smeltede sammen med hans eget Familiehjem, og hans Indflydelse på dens Diciple var meget stor. Han var en stor Barneven, og hver ny Dicipel ble - hovedsagelig gjennom ham - ligesom indlemmet i en stor Familie, hvis Fader, Styrer og Opdrager han var. Han levede Børnenes Liv med pligttro dygtig Arbeide i deres Adspredelser og Glæder.

For dem digtede han smaa sange, fulde af skjemt og Liv fulde af Kjærlighed til det skjønne Romsdals Natur, fulde af Hentydninger til et trofast og alvorligt Arbeides Lykke.
For dem digtede han smaa dramatiske Arbeider til de Skolefester som han saa gjerne istandbregte for dem, for at lære dem at forsoneet alvorligt Arbeide med en anstændig og behersket glæde i Livet.

Bestandig deltog han selv med livlig Interesse i Forberedelsene i selve Festerne, og denne Deltagelse bidrog sit til at knytte Baande mellem Rektoren og hans Diciple fast. Derfor var han afholdt af dem som faa, og der var neppe nogen af dem, - spredte som de er over heel Landet, - som ikke nu ved Efterretningen om hans Bortgang med vemodig Taknemmelighed dvæler ved Mindet om den barnekjære Rektor, der gjorde dem deres skoleliv saa let og lyst paa samme Tid som alvorligt og frugtbart...

Fhv. sorenskriver Arnet Olafsen forteller om sin barndom i Molde:

Fremst blant dem er å nevne skolens bestyrer, rektor Alexander Brinchmann, vår lærer i gresk og romerske antikviteter i mitt siste skoleår, en flink filolog med åpent øre for sprogets skjønnhet, en myndig mann som det stod respekt av, når han rank og alvorlig trådte inn i klassen iført sort bonjour og hvidt slips.
Jeg ser ham gående frem og tilbake på gulvet, deciterende Illiadens velklingende vers, selv revet med av de greske sprogs vellyd som han stadig gjorde oss barbarer oppmerksom på. Eller han førte oss inn i antikkens skjønnhetsverden og skildret oss livet i Hellas og Rom i oldtiden. Da var det ånd over den gamle klassikers fremstilling.
Da jeg vel 40 år senere vandret om i det gamle Rom blant Pompeis ruiner, mindtes jeg med takknemmelighet min gamle rektor og hans undervisning.

Brinckmann interesserte seg varmt for sine elever, både i og utenfor skolen, arrangerte skoleturer og utmarsjer med leirslagning og idrettsøvelser under ledelse av skolens gymnastikklærer, en officer.
Om sommeren var det svømning ved rektorbryggen og eksersis i skolegården. Hertil ble anvendt en hel uke i tiden mellom det skriftlige og mundtlige. Eleverne formerte et kompani, inndelt i 3 peletoner. Peletonsjefene var vebnet med virkelige sabler, de menige med tregeværer. Øvelsene var de samme som i rekrutskolen på moen. Undertiden ble skolens fane tatt frem til parade. Det var et høytidelig øyeblikik. Trommen hvirvlet og de stramme små soldater presenterte gevær og officerene saluterte med sabelen.

Skolekompaniet hadde en praktfull uniform, garebaldistenes røde bluser og hvite bukser, samt blå skjermlue, forsynt med en liten sølvplate med inskripsjonen: Giv Akt.
Kompaniet hadde sin egen sang forfattet av rektor:
Varsko her, i gevær, kommer hele skolens hær.

Når det lille kompani marsjerte gjennom byen med fane, fanevakt og trommeslager i spissen, vakte det berettiget oppsikt.
I 1883 mødte kompaniet til kappestrid med amtets 2 andre høyere skoler i Tresfjorden, hvor vi lå i leir et par dager, holdt gymnastikkoppvisninger og kappedes i idrett. Etter tilskyndelse av elevene skrevet sanger til turen, likesom elevene hadde dannet et lite janitsjarorkester, en sextett som gjorde stor lykke, tross det mindre rikholdige program.
På tilbakeveien gjorde Kristansunderne en kortvarig stands i Molde, hvor det improvisertes en liten festlighet for dem i skolegpreden med tale av klasselærer Skioldborg fra Kristiansund for Molde som hjertebyen – med utgangspunkt i Hjertøya.
Til slutt toget begge skoler med musikken i spissen opp på Rekneshaugen. For å få lyd i hornene – embrosjyr – hadde musikerne inntatt forskjellige drikkevarer med den følge at korpset måtte innstille sine prestasjoner på nedturen.

Rektor B. hadde en lettflytende poetisk åre, hvormed han gledet både sine elever og byens borgere.
Foruten skolesanger skrev han små vaudeviller, som elevene oppførte i gymnastikklokalet til stor glede for dem selv og andre. Men også andre forfatteres verker kom til oppførelse, således i min tid Hostrups - Intrigerne - og H. Ø. Bloms syngestykke - Tordenskjold.

Eli Backe (f.Reitan), Gjettum 18.februar 2002:

Det var med bange anelser og en smule ulyst jeg gikk løs på denne brevbunken for om mulig å finne ut om den fortsatt var verdt å bevare. Men ettersom jeg leste ble jeg mer og mer fascinert av disse bildene fra en svunnen tid.
De aller fleste av brevene er fra den trofaste fader, men imellom kommer også andre inn og utfyller historien. På denne tiden bodde han fortsatt i Molde (til 1893), som også hans døtre Ragnhild og Louise, ofte omtalt bare som R og L.
Brevene ble skrevet som sirkelbrev til de andre barna som bodde på Østlandet, Hanna og Ludvig i Kristiania og Christopher i Fredrikstad, og de fikk dem i denne rekkefølgen.
Siden han skrev nokså regelmessig hver uke unntatt i sommerferien, begynner han svært ofte med å si at han ikke har så mye å skrive om, men som han selv kommer til:

...og indser nu, at der sålangt fra vil blive mangel på brevfyld til et ark, hvilket jeg ved min tilpultensætten befrygtede, at jeg forudser, at jeg får brug formere papir...

Han har stadig kommentarer til svarbrevene, så en får også innblikk i hva som hendte rundt i filialene, og ellers forteller han med engasjement om de små hendelser, gleder og fortredeligheter i hverdagen både hos han selv og døtrene.
Nettopp dette gjør brevene så levende når en først har vennet seg til tidens, eller kanskje heller den korrekte språkmanns snirklete skriftspråk. Han tillater seg allikevel å putte inn enkelte folkelige uttrykk som morrakvisten og Hoffmannsvogna, for ikke å snakke om etter en lite smigrende omtale av en kollega og plageånd:
Fy f. f. !.

Ellers kan en merke seg at han konsekvent bruker å og ikke aa, og ikke skriver substantivene med stor bokstav. Andre tanker om ortografiske reformer dukker også opp, men grammatikken skulle det nok ikke røres mye ved.
Det kan vel tenkes at den gode rektor ikke uttrykte seg særlig diplomatisk, se Karl Bjørsets reaksjoner, også i annen sammenheng !

Ved avgang fra Kristiania til Fredrikstad har brevene ofte fått med tilføyelser eller lapper fra den tydelig travle Ludvig. Man tager hva man haver: avrevne papirer, deler av brukte konvolutter, eller han skriver med tykk blå blyant tvers over faderens brev !

Av andre brev kan nevnes Therese Hiorths fra Fredrikstad til Erika og Christopher under deres besøk i Molde sommeren 1888 etter bryllupet, og Erikas brev til Christopher på Paristur sammen med Ludvig sommeren etter. Deres opplevelser hører vi dessverre ingenting om.

Andre brevskrivere er for eksempel Ragnhild og de 2 Karl’er Hiorth og Bjørset.

Til slutt litt om faderens håndskrift:
liten k skrives , og liten s på hele 3 forskjellige måter: , og i slutten av ord , litt forvirrende!

Jeg håper andre også overvinner en eventuell ulyst og får glede av å være med på noen få år av våre forgjengeres tid!

Residence:
Den 5te August 1859 flyttede vi ind i Rectorboligen, der vel i visse Henseender var rummelig, men hvad Indredning og Værelsernes Udstyr angik lod Meget tilbage at ønske Mangler, som dog for største Delen lidt efter lidt bleve udbedrede.

Event-Misc:
Sanforeningen under ledelse av dirigent (og rektor) Alexander Brinchmann opptrådte med stort hell under Sangerfesten på Vestnes i 1862.

Anecdote:
Antatt inntekt: 1.280 speciedaler.

Byskatt: 71 speciedaler.

Anecdote:
Antatt inntekt: 900 speciedaler.

Byskatt: 19 speciedaler 76 skilling.
Fattigskatt: 5 speciedaler 38 skilling.

Speciedaler, eller spesidaler, også kalt species (riksdaler in specie, i lødig mynt av metall med egenverdi), er en myntenhet som ble brukt i Norge fra 1560 til 1875. Forkortelsen var Spd.
En speciedaler var opprinnelig en stor sølvmynt med en vekt i underkant av 30 gram og et sølvinnhold på 87,5 prosent. Senere ble det også trykt sedler pålydende 1 eller flere speciedaler. Verdien var opprinnelig 6 mark = 96 skilling, men på grunn av lavere sølvinnhold enn det offisielle i mynter av lavere valør ble den gjerne regnet for å være verd 120 skilling. Under kong Carl 3. Johan ble det ryddet opp i myntrekken, og speciedalerens verdi ble offisielt fastsatt til 120 skilling eller 5 ort (1 ort = 24 skilling).

Residence:
Under folketellingen i 1865 var enkemann Rector Alexander Brinchmann, Husfader i Hovedgaden 27, 28.

Her var også de unge barna Ragnhild, Louise, Hanna, Christopher og Jacob Ludvig, alder fra 12 år ned til 4 år.

Charlotte Bommen, 26 år fra Kongsberg, sto oppført som Husbestyrerinde, den 21 år gamle Augusta Inger Anna Qvam fra Molde var Barnepige, og Josephine Johnsdatter Krinstad, 24 år fra Bolsø, var Kokkepige.

Anecdote:
Antatt inntekt: 1.050 speciedaler.

Byskatt: 45 speciedaler 33 skilling.
Fattigskatt: 16 speciedaler 57 skilling.

Event-Misc:
Rektoratet på Kathedralskolen i Kristiania ble lyst ledig høsten 1872. Den store sensasjonen var at ekspedisjonssjef Hartvig Nissen meldte seg som ansøker til embedet. Med sine 57 år var han henholdsvis 11 og 14 år eldre enn sine 2 medansøkere, rektor Alexander Brinchmann i Molde og overlærer Jakob Løkke.
Ingen kunne være i tvil om hvem som hadde utført mest av de 3 ansøkerne, da både landets almueskoler og høyere skoler var omformet etter Hartvig Nissens ideer, og på mange andre områder hadde han også vært en foregangsskikkelse.
Den gamle latinskolens menn hadde med stigende forbitrelse sett hvorledes Nissens privatskole først utkonkurrerte Kathedralskolen som hovedstadens ledende høyere skole, siden fikk han igjennom en lov som opphevet hele latinskolen som sådan, og nå meldte han seg til og med som ansøker til rektoratet.

Det var uro i lærerkollegiet, og det hersket uvisshet i forstanderskapet. I sistnevntes henstilling ville man helst ha valget mellom - Landets mest anseede Skolemænd - og innstilte i et møte 20.november 1872 som nummer 1 rektor Brinchmann, nummer 2 overlærer Løkke og Nissen som nummer 3.

I professor Monrads mangesidige argumentasjon for innstillingen ser man at det eneste han har å si om forstanderskapets kandidat, rektor Brinchmann er at han er en vel ansett skolemann med gode papirer, eller ikke et ord mer om han. Mer utførligere er han i sitt angrep mot Hartvig Nissens ansøknad, da han ikke ser på Nissen som en skolemann. En rektor skal, etter hans mening, når det gjelder - videnskabelig Sands og Lærerdygtighed - stå - for Medlærere og Disciple som et lysende Forbillede og netop ved sin personlige Medvirkning indgyde den hele Underviisning en ædel, mod det høiere rette Aand.


Den 23.november ble, til tross for forstanderskapets innstilling, Hartvig Nissen utnevnt til ny rektor ved Kathedralskolen. Departementet nøyde seg med å henvise - saa vel til Hr. Nissens Anciennitet som til den Anerkjendelse han vandt som Bestyrer af den af ham i 1843 anlagte Latin- og Realskole, og den fremragende Dygtighed han under en lang og betroet Virksomhed i det offentlige Skolevæsens Tjeneste har udviist. En saa moden og erfaren Mand maa derhos tiltroes Evne til at kunne overvinde hvad Hindring for hans Virksomhed i dette Embede der kan lægges deri at han i længere Tid ikke har øvet den praktiske Skolegjerning.

Kilde:
Oslo Katedralskoles historie, av Einar Høigård 1942.

Anecdote:
Antatt inntekt: 1.200 speciedaler.

Samlet skatt: 60 speciedaler 115 skilling.

Anecdote:
Antatt inntekt: 1.270 speciedaler.

Samlet skatt: 72 speciedaler 60 skilling.

Anecdote:
Antatt inntekt: 1.280 speciedaler.

Byskatt: 71 speciedaler.

Anecdote:
Antatt inntekt: 5.200 kroner.

Samlet skatt: 277 kroner.

I 1873 kom den skandinaviske myntreformen som gjorde at både Sverige og Danmark gikk over til å bruke kroner og øre. Norge fulgte etter og sluttet seg til myntunionen i 1875. Ved overgangen ble 1 speciedaler gjort likeverdig med 4 kroner.

Anecdote:
Antatt næring: 5.600 kroner.

Samlet skatt: 276 kroner.

Anecdote:
Antatt næring: 5.600 kroner.

Samlet skatt: 361,20 kroner.

Event-Misc:
Skolen holdt renn for sine skolegutter 27.februar 1881, og denne begivenheten inspirerte skolens rektor, Alexander Brinchmann, til å lovprise skiløpingen:

Hei på susende ski gjennem glitrende li,
i et rok over skavl, over skrænt!
Var du klen før og vek, går du frisk fra den lek
slig en helsebot har du ei kjendt.

Slik lød 1.vers av Brinchmanns hyllest. Dette skirennet var det første i Molde, og vel også det første skirenn som var holdt på de kanter av landet.

Kilde:
Norske skiløpere. Skihistorisk oppslagsverk i 5 bind. Møre og Romsdal, Trøndelag. 1958.

Anecdote:
Inntekt: 5.680 kroner.

Anecdote:
Inntekt: 5.680 kroner.

Samlet skatt: 412,11 kroner.

Event-Misc:
Rektor Alexander Brinchmann skrev i desember 1884:

Til fordums og nuværende kjære disciple!

Den fest, i beredte mig den 22de juni sidstl. ved mit - 25-års-jubilæum - som Molde skoles rektor, bragte mig på den tanke, at det ikke vilde være eder ukjært at mindes om fælles oplevelser i denne skole gjennem nogle af de lejlighedsvers, hvormed jeg ledsagede dem.
Idet jeg herved iverksætter denne tanke, beder jeg eder modtage med velvilje denne lille samling som vidnesbyrd om den kjærlighed, hvormed jeg altid har omfattet eder.

Molde december 1884.

A. Brinchmann.

Residence:
Under Latinskolen i Molde er disse registrert ved folketellingen i 1885:

Rektor ved Molde gymnasium Alexander Brinchmann, f.1826 i Kristiania.

Tjenestepigene Severine Arø, f.1863 i Molde, og Beret Lervold, f.1866 i Nesset.

Datter af grosserere H. i Fredrikstad, Erika Hiorth, f.1869 i Fredrikstad, og Cand. mag., lærer i Fredrikstad, Christopher Brinchmann, f.1860 i Molde. Begge bosatt i Fredrikstad.

Cand. mag., lærer i Kristiania, Ludvig Brinchmann, f.1862 i Molde.

Pedelenke og pedel Elen Larsen, f.1840 i Gryten, og hennes datter Alexandra Larsen, f.1868 i Molde.

Tjenestepige Kristine Bolsø, f.1867 i Bolsø.

Anecdote:
Antatt inntekt: 5.680 kroner.

Formue og næringsskatt: 333 kroner.

Event-Misc:
Forklaring: Brevet er skrevet til barnebarna Sara Sofie (Sossi) og Alexander (Assi) Brekke. Nevnes i brevet er barnebarna Alexander (Assi) og Louise (Visse) Hansen.

Molde 1 mai 1888.

Kjære Sossi og Assi!

Denne gang har jeg noget at skrive om, som kanskje vil interessere eder, nemlig om et stort børnabal, som jeg holdt sidste onsdag. Du skal tænke, at jeg havde initeret alle børn i byen i et antl av henved 80, deriblandt alle skolens elever, som jeg mandag lod opstille i 2 rader, gutter i en og piger i en, i gymnastiklokalet, og så trådte jeg foran dem og inviterede dem alle – så vidt tidlig, for at de kunde have sit tiolette i orden. Derpå lod jeg Alexander Hansen (Assi her) på mine vegne indbyde alle sine kamerader på frk. Bjørsets skole, omtrendt 24, og så inviterede tante Ragnhild alle Visses jævnaldrende.
Men af de 80 kom kun mellom 50 og 60, mest fordi gymnasiets og middelskolens ældste gutter betakkede sig (!), dels også fordi en del små var syge, blant disse beklagelig nok lille Inga.

Hele tirsdagen blev her skåret 800 smørbrød på storsalen af Alexandra og 2 andre piger, belagte (smørrebrødene, ikke pigerne) med mysost, pølse, tunge, salt kjød, og, ansjos og andet diverse; alle disse smørrebrød blev, nedlagte i bedstefars sink-badekar, overdækkede med fugtede servietter, hensatte i tante Erikas værelse. Så havde jeg med tæpper dækket til for trækken i trappeopgangen, for at alle døre i 2den etage kunde stå åbne.
Gutterne lagde rejsetøjet i et (No 1) og pigerne i et andet (No 4) skoleværelse. Storgangen var ved sofa og bænker og andre udstyrsmidler omdannet til et værelse, hvor der blant andet fandtes opstillet et ølanker med krane på, hvorfra der drikke tappedes i mugger, hvorfra der atter skjænkedes i glas til de dansendes læskelse. Gulvet under dansesalen (spisestuen), der var ganske udryddet for møbler, var afstivet med støtter, og dog huskede gulvet under dansen således, at ovnen nær var falden du, hvis jeg ikke i tide havde fået den tjoret med en kjætting.

Precis kl. 6 kom alle gjæster og blev førte ind i storstuen, hvor to store borde stod døkkede med hvedebrød, og så begynte chokoladedrikningen, der varede til kl. 7. Til chokoladen havde jeg være så inventiøs at fosyne mit hus med 5 dusin ølglas, hvorved jeg både undgik at låne kopper og at lade disse sønderslå af de små damer og herrer. Frøken Bentzen, der havde tilbudt sin tjeneste, var den eneste indbudne voxne, og hun approberede mit ølglas-projekt, der da også viste sig overmåde praktisk. Ja, det forstår sig, tanterne (for at spille) og onkel Karl (for at være tilskuer) var her da også.
Efter chokoladen ordnedes polomaisen, anført af Olaf med Karen Mønniche (til ære for hendes snarlige afrejse); men da Olaf erklærede, at han ikke vidste, hvorledes han skulde føre polonaisen, gikk bedstefar og Visse allerførst og derpå alle par om par og det høvede så godt, at der kun blev 1 gut til overs, og denne tog da frk. Bentzen. Efter tanternes musikk gikk så toget fra storsalen, over storgangen, rundt spisestuen, gjennem kontoret og dagligstuen atter ind i storsalen, og derpå med nogle fordelinger og ablegøjer den samme vej igjen, indtil polketten begyndte, da bedstefar fratrådte. Men dansen gikk ustandseligt og livlig den hele aften, og havde jeg den tilfredsstillelse ved gjæsternes aftræden – alle på 1 gang kl. 12 – at modtage og senere høre bekræftet den forsikring, at de - aldrig havde moret sig så godt.

Kl. 9 1/2 serveredes smørrebrød og melk; Pål Randers gjorde sig til af, at han havde spist 20 smørrebrød og 3 glas melk; alligevel havde vi igjen flere store fade smørrebrød og 3 bøtter melk, (og meget chokolade). Hele stasen kostede mig kr. 61.61 (pudsigt nok samme antal kroner og øre).

Tror i nu, at tante Erika kan have lyst til at læse dette, så lån hende brevet. Ellers er det egentlig til eder, Sossi og Assi.

Bedstefar Brinchmann

Mer skal jeg fortælle, når jeg kommer.

Event-Misc:
Molde, 1 mai 1888.

Mine kjære børn!

Det går småt med skrivingen nu i den senere tid, og mer og mer småt kommer det vel herefter til at gå i påvente af, at jeg snart mundtlig skal kunne meddele det fornødne. Imidlertid har jeg for mig liggeende ubesvarede breve fra Hanna af 17de, L. af 23de og Chr. af 24de, for hvilke jeg da for det første takker – så meget hellere som de denne gang lød nokså godt allesammen.

Til Hanna har jeg nestefter lykkeønskninger med, at hun og begge børnene nu er restituerede, på hendes spørgsmål at svare, at det er min agt at rejse herfra den 10de for rimeligvis den 12te at nå Xnia og blive der et par dage. Men ser du der, Hanna? Nu kommer altså min indlogering til at genere dig, siden du så lang tid i forvejen skal vide beskjed om min andkomsttid for rimeligvis at gjøre al den hurlumhei i huset, som husmødre finder behag i at foranstalte, strax noget går udenfor den daglige streg, og det, uagtet du må vide, at jeg er en hader af alle sådanne omveltninger, især når de foretages for min skyld; og det siger jeg derfor bestemt (?), at hvis jeg merker noget extraordinært for min skyld, så tager jeg på retur fra Fstad ikke ind til dig. Så meget indtil vi træffes; næste tirsdag sender jeg vel bare et brevkort for at constantere mit fastholdte forsæt om at rejse.

Du Ludvig skriver hovedsagelig om afgivne, modtagne og forvendede (dvs. din søns) besøg, af hvilke den midterste kategori jo ikke kan være så behagelig når storstuen hænger fuld af vasketøj; ja, det forstår dig, den sidste kategori vilde jo heller ikke være behagelig under sådanne omstændigheder. Men, kan du sige mig, hvorfor hænger Henny ikke sine klæder enten nede på bryggen eller i haven eller på en af de rummelige tørrlofter? Hun har vist ikke i sit hjem lært at hænge tøj op i storstuen!
Tak for påmindelsen om tur-returbillet på jernbanen; slig havde jeg ikke faldt på af mig selv, men muligens havde jeg fået et varsko af min broder Chr. I Thjem, hvem jeg har annonceret mit komme med anmodning om, at han træffer alle mulige sikkerhedsforandstaltninger ved min afreise, for at jeg ikke skal - rave - du i Ibviken, eller glide ud i Nidelven.

Men du, Chr., er dog en kostelig skrue, som kan sidde lange stunde og spekulere på, hva du skal skrive om, formenlig af frygt for, at jeg ikke kan kjende de persone eller andre skrivningens gjenstande, som forefindes på dit sted. Kan du da ikke sætte dig ind i, at det for mig må være af interesse netop gjennem din omtale at blive lidt introduceret i de for mig ubekjendte forhold, hvori du lever. Vistnok vilde det være liden moro i at læse, at du spiller l’hombre med Peren eller Pålen; men når du så beskrev lidt disse P’er, så kunde jeg da kjende dem til næste gang eller vide lidt om dem, til jeg nu snart skal konfronteres med dem; så at jeg kunde undgå at konversere dem blot om vejret, men f.ex. kunde tage andledning til en forespørsel om, hvorledes det gik til, at han den aften hos Eiebelhausen eller Jakobseneller Bech eller Thiis kunde blive codille på spadrille, manille, bastille? Lidt mer om din skole og dens personale, kan du da også tænke dig, vilde have interesse for mig. Et 3die sujet kan jeg også sætte dig på: det, som falder i pennen af sig selv. Men sålænge du har idetmindste dig selv og Erika og alt Hiorths at skrive om, så kan du da aldrig blive renince på stof – ialfald ikke hver gang. Væsendtlig for din skyld kan jeg da her tilføie, at jeg i går modtog og strax indvilgende besvarede Hiorts indbydelse, hvis innhold vel vil være dig bekjendt, før du læser dette. Men, skal da de gode folk, som i denne tid har så meget at stå i, belemre sig også med min hus(n)ing? Sandelig jeg kunde da, indtil brylluppet var over, så godt have ligget på hotell eller (?) i din seng. Proponer det du, så bliver fruen da kvit for en af sine 1000 bekymringer! Jeg sender dig i morgen gratulationstelegram, da vi her ikke fik indlevere brev bededag.

Kjærligste hilsener. Eders A.Brinchmann.

(Vor postexpeditør er en formel grinebider)

-

Fredag aften (anmerkning: dvs. 4.mai).

Kjære Chr!

Her papas brev. Alt vel her. Hanna har netop i dag været hos Malths; tilstanden uforandret. Hun agter sikkert at komme. Hun spekulerer sig om dagen grøn på pynt til sin sorte silkekjole. Louise Jervell nedkom i går morges med tvillinge, hvoraf den ene dødfødt. Nu alt vel. Deilig veir. Intet nyt.
Jeg har tænkt på, om ikke jeg kand logere på din hybel om natten? Tager til takke med en sofa. Hvis så kan lage sig, ja. Gjør intet eget eller Kjellandsk offer.

Hils nu alle fra Henny og mig. Din Ludvig.

Event-Misc:
Døtrene Louise og Ragnhild nevner i brev datert i Molde 11.mai at deres far Alexander Brinchmann har reist avgårde til Fredrikstad og bryllupet til hans sønn Christopher og Erika Hjorth:

Fra Louises brev:

...I kan tro, det var hyggelig for os at se, at papa drog frisk og tilfreds afsted paa sin reise, den vil forhaabentlig forfriske ham meget...

Fra Ragnhilds brev:

...I maa hilse papa foreløpig, han fik da et fælt uhyggelig reiseveir, gid vi snart maatte høre gode tidender fra ham...

Event-Misc:
Alex' 2 brevkort:

Med hjærtelig tak til dig og Erika og Hiorths for alt godt og for de herlige minder sender jeg i dag underretning om, at jeg torsdag 31te kl. 9.15 begiver mig på hjemvej. Her er tiden gåen med ture i byen for at udstyre mig med presenter til de små der hjemme og andre indkjøb. Bl.a. 2 hængelamper pour moi-même; om aftnerne har vi levet en famille vekselvis hos Knud & Ludvig. 3 gange har jeg været hos Hagbarth, der dessværre er miserabel. Først i dag aflægger jeg, (?) og Pål, samt på Ludvigs indstændige forlangende Prinsquam (?) en visit. Tiden går fort også her og dog længes jeg til M. Karen har vel fortalt, at vi traf hinanden lørdag; fruen så jeg sidst ved hidkomsten på stationen. Alt vel her. K & H, L & H hilser.
Eders A.Brinchmann

-

Trondhjem Capella 1/6 88
Kl. 7 morgen

Netop vel arriveret sender jeg disse linjer om, at jeg i går kl. 9.15 fmdg. skiltes med Hanna & børnene på perronen. God befordring og nokså behagelig rejseselskab, men natten forløb søvnløs. Jeg går nu op til Chr. & Reinholdts for at referere bryllupshistorier. Afgår midnat, for forhåbentlig at træffe alt vel hjemme i morgen eftermmdg.
Gud med eder og alt Hiorths, Mr. Coudrio ej at glemme.

-

Molde, 11 juni 1888

Mine kjære børn!

Dag efter dag er gåen her, uden at jeg har fundet lejlighed til at tilfredsstille den trang, jeg har følt til at bringe eder min tak for de dejlige dage, jeg i forrige måned tilbragte sammen med eder og under eders tag, og til at meddele lidt om min hjemrejse.

Thorsdag den 31te mai, efterat jeg kl. 9.15 havde taget farvel med dig, Hanna, og børnene, rullede jeg i et glad selskab af rekruter, der morede sig og sine rejsefæller med at drikke, synge, skråle hurra og kaste tomme ølfladsker ud av kupevinduerne, nordover, spiste middag på Hamar ved et bord med – Dr - Kaurin og datter Magdalene, der skulle til Krnia, og nåede du på eftermiddagen til Koppang hvorfra det vel var at jeg sendte brevkort, spiste aftens på Rena, drak midnatskaffe på Røros og nåede efter en søvnløs men i andre henseende ikke ubehagelig nat til Trondhjem kl. 6 ½ om morgenen, gikk strax om bord i – Capella - den smukke store damper, hvor jeg fik vasket lidt af trætheden du af mine øjne, derfra til broder Christopher, hvor der var en stor hurlumhej og Jerusalems forstyrrelse i anledning af den påbegynte opflytning til – Bergly - spiste frokost og senere middag + kaffe, hvorefter jeg gikk til Reinholdt (for the) og så kl. omtr. 6-7 (ledsaget af Chr. & R.) om bord i – Capella - hvor jeg snart i køjen søgte revanche for den forudgående nats vågen.
Merkede ikke engang akerets hiven eller nogen annen ulyd, før jeg vågnede omtrent ved Edø (rulling over Talgsjøen – mig til intet mên), gikk i Xsund i land til Ludvig, hvor jeg traf familien hjemme og af denne igjen efter 1-2 timers vindrikning og kagespisning ledsaget til kajen gikk om bord for på havnen – da Hustadviken ingen bordsetning vilde tillade – at dinere ved siden af hr. Chr. Johnsen, der med mig delte sin % flaske Levville – og nåede så efter en bevæget – Vika - til Molde lørdag kl. 7.
Her kom Ragnhild med sine 4 i Krogsets båd om bord og hentede bedstefar med presenterne, og så modtages jeg på bryggen af Bjørsetherne + husets beboere for i triumf at ledsages op i kontoret, hvor kuffert & andre boxer tømmedes under de rundtomstående smås beundring. Alle blev da også glad i hva de fik, småpigerne i parasollerne og deres mødre i de i Thjem hos Tharum kjøbte håndklæder. Ja, trods de gode dage & springmadrassen i syden var det dog deijligt at komme - hjem - der dækkedes til familiesouper, og indbødes til mæste dags familiesouper - & - diner, thi det var jo umulig på en dag at spørge om og svare på alt. Heldigvis havde jeg til assistance mine trykte (menu-en) og skriftlige optegnelser fra Frstd & Krnia.
Men jeg kan ikke give noget udtømmende villede af alt hva der blev forhandlet, i får tage fantasien lidt til hjælp. Hagbarths vise gjorde lykke både i Thjem, Krsund & Molde, Menu’en og min katalog over brudepresenterne går under Ragnhilds forvaltning husimellem her på Molde – til Leths, Lunds, Sommerschilds, Pettersens, Kroghs og et utal andre.

Ønsket - Velkommen hjem - også af andre end slegt og nærmeste venner, og mødt med tilspørgsler om bryllup, brudepar, Brekkes & Ludvigs, har jeg atter fået føle, at jeg dog endnu har en kreds interesserede venner her. Arbeijdet på skolen gjenoptog jeg strax mandag og har det siden gået i et kjør med expedition af de opholdede sager, deriblandt examenstabel og erklæring over hvem af de to klasselærere, der skal kasseres, og mangt andet.
Nu er jeg på en måde kommen à jour, især efterat jeg i går fik min båd tilbage fra Løvset, hvor det er bleven brædt, malet og oppudset, og hvorfra jeg i går hentede den i spidsen for et langt tog bestående af Ragnhilderne (alle 4) samt Alexandra, Kristine og pedellens pige, hvilke 3 sidste forrettede på Løvset som fleskepandekagestegere og rømmebunkefremsættere, og på båden som rorkarle.

Vejret her har siden min hjemkomst været godt, først i går dog varmt, - men i dag regner det bataljon. Hermed slutter jeg den historiske del af min epistel, og føjer dertil endnu kun mine ikke noksom gjentagelige gjentagelser af taksigelser for alt godt, mad og drikke, dag- og nattekvarter, men fremfor alt af kjærligheden, den sig hver dag og fra hver af eder, store & små, mænd og kvinder åbenbarede kjærlighed. Specielt beder jeg mine to små morgenvækkere, Assi & Sossi, erindrede med tak og de bedste ønsker.

Apropos, (mens jeg er på Hægdehougen) – kommer Ottos død til at have nogen virkning på dit stipendium, Knud? Hvorledes går det hos Malthe, Hanna? Når skal du tiltræde din vandring, Henny? På dette og meget andet venter jeg besked snarest. Når nu mit brev går fra Krnia til Frstad, må det, efterat have udrettet sin missjon også der, tilføje en tak for den glæde, jeg i dag har nydt af at have læst Erikas brev til R. mens jeg ikke har læst Chrs til L. Det gjør godt at se, at hvedebrødsdagene endnu varer, trods vækkeruret kl. 6 og trods den tjenestepige, om hvem det som i Polykarps eventyr må siges - er der ikke. Nu er vel ude i forsstaden K & Hs hængelampeUr kommen op, liggesom mine 2 allerede er anbragte i spise- & dagligstuen.

Aggenda.

Du Christopher og (eller) Erika må være så snil at gå ens ærinde til en vis familie Hiorth i forstaden og der forklare, at jeg nok har tænkt at skrive, men at jeg endnu ikke er nået så langt. Sig den hele families samtlige medlemmer, store og små, at gjæstfriheden & venligheden i det hus hidtil har været og fremdeles vil vedblive at være en af - lyspunkterne i min tilværelse. Grossereren & frue, Karen, Karl & Nils; Coudrio & Leo, alle, alle mindes jeg i kjærlighed og taknemlighed. Har Johanne Jakobsen (hos Hiorths) og Marie Heyerdahl (hos Ludvigs) fået mine kort?

Knud & Hanna med Sossi & Assi, Christopher & Erika, Ludvig & Henny, til eder alle kjærligst hilsen A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde, 22/6 88.

Mine kjære børn!

Tirsdag, min vanlige brevdag, havde jeg søndenfra endnu intet andet hørt end Ls kjære telegram om 16markingen – hvilket jeg besvarede; onsdag sad jeg i skoleråd til over 8 om aftenen og kunde således ej besvare det om morgenen modtagne supplerende og også i andre henseender kjærkomne og hyggelige brev fra Ludvig – hvorfor herved takkes – med ønske om mer af den slags - i går ved middagstid fik jeg Knuds glædelige telegram om Hs operation, hvilket jeg også strax besvarede, og i dag kl. 12 1/2 fik jeg Knuds ligeså vellydende bulletin.
Uden nogen min vidløftighed vil i forstå, hvor meget glæde de to tidender har bragt her i alle interesserede kredse og naturligvis ikke mindst for mig; når jeg så tilføjer, at jeg lørdag fik telegram fra Horn om Johan Scharffenbergs 3 enere, så tør jeg trygt sige, at jeg ikke har oplevet nogen anden uge, hvori telegrafen har bragt mig så mange gode tidender, og at der ikke er mange, som har fået så god dessert efter det traktement, som den samme telegraf fredag havde bragt om de 2 celebre dødsfald.

Hanna og Henny, som under mit ophold der sør for noget over 14 dage siden, vandrede med mig – relativt ialfald – nokså letfodede, ligger altså nu begge to bundne til sengen! Gudskelov, at der for begges vedkommende efter de hidtil indløbne efterretninger er grund til at håbe på, at de snart vil få stå op og blive om ikke bedre so dog ligeså gode som de før var. Med hensyn til Henny er dette håb vel sterkest, især da Ks dagstelegram melder, at både hun og guten fremdeles befinder sig vel; men også hva Hanna angår må vi vel efter de erklæringer, der gikk forud for operationen, have de bedste forhåbninger; ialfald er ønskerne ikke mindre varme og hjærtlige for den ene end den anden. Ja, Gud give os denne glæde i sommer, at de to små lærerfamilier derinde i Xnia kan få tilbringe lykkelige ferier ude på landet!

Fra Chr. & Erika har jeg læst et brev fra sidstnævnte til Ragnhild, - alt godt gudskelov -, men det er jo ikke at vente, at de med al den svarskrivning, som har påhvilet de 2 pigeløse efter bryllupet, endnu skal være komne så vidt som til at skrive mig direkte nogle ord; tværtimod, så lenge jeg intet hører fra dem, har jeg ligesom en roligere samvittighed ligeoverfor den skjødesløshed, hvori jeg har gjort mig skyldig ved endnu ikke at have skrevet til Hiorths. Vil en av eder, Chr. Eller E., være så snil at hilse Hiorts, at jeg i tankerne har skrevet til dem hver eneste dag, siden jeg kom hjem, men at jeg i virkeligheden har skrevet kun embedsbreve og i embedsprotokoller – der lå en hob expeditioner og ventede på mig ved min hjemkomst, foruden at jeg har havt examensinspektion, stilerettelser, karakterløsten og deslige, samt de tilgivelige tillokkelser til i denne dejlige sommertid at tilbringe lange stunder af mine for- og eftermiddage, sogar aftener, med sejl- og fisketure.

Hos R.&L. Er alt vel, børnene og blomsterne springer ude og du, malingen i værelserne tørrer, lax og hummer smagergodt og Karl får en ny sommerdress til 4 kroner, syet af mor Hansen. Det bedste dog, at alle er friske og i fælleskab nyder glæden over de gode tidender fra Krnia. Give gud, at denne glæde må blive langvarig for os som for eder alle. Når begge H’erne kommer hjem igjen, får vi vel telegram?

Eders A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde, 3 juli 1888.

Mine kjære børn!

Tak for de kjære, uden undtagelse gode efterretninger, som den sidste uges meddelelser har bragt, først Knuds bulletin dateret 26/6 og poststemplet 25/6, dernæst , Ludvigs fadderindbydelse, og så i går Erikas (til Frstad at være) lange og interessante brev af 24/6.
Sidste linjes parenthes sigter til, at brevene fre Frstad i almindelighed ikke udmerker sig verken ved længde eller hyppighed; jeg har således, siden jeg forlod stedet, ikke seet en linje fra Chrisopher; og dog skal jeg ikke gå så strengt i rette med dig derfor: 23 grader i skyggen, daglig examensinspektion, døgnlange og proviantløse sejlture og fornemmelig soupéer på 14 personer med af verten skrevne sange til hver enkelt af gjæsterne – alt dette i forbindelse med din (medfødte?) ulyst til brevskrivning taler sterk til din undskyldning. For øvrig har hin parenthes bragt forstyrrelse i ordstillingen, og beder følgende rættelse noteret, førend brevet tages i brug. Der skal stå: Erikas interessante og (til Fstad at være) lange brev. Det var nemlig ingenlunde min intention at komme med den beskyldning, at Fr.stadenserne ikke skriver interessant; ialdfald skal det da, og spesielt denne gang, ikke kunne siges om Erika; tværtimod, jeg læste hendes rejsebeskrivelse med den største interesse, der holdt mig spændt lige til slutten, da jeg fik se, at både mand og kone var komne lykkelig hjem og ikke havde sig af pigen ladet vække før middagen derpå.
Ja, ved du Erika, hvem jeg tænkte på, da jeg læste dit brev; jeg kunde ikke få konservator Dr Nansen ud af tankerne og beklagede kun, at du og din gemal ikke havde slået eder i følge med hannem. Men værer forsigtige på disse eders sejlture, kjære børn; i har intet patent på, at det altid vil gå godt – ialfald med søkladde både.

Til Ludvigs indbydelse svarer jeg pr. telegram, der forhåbentlig er fremkommet suo tempore. Ligeså telegraferede jeg først - stor - og så - liden gratulation - på selve dagen. Den lille gr. indeholdt alle småbarnas navne, og den store: farfar, mormor, Ragnh., Louise, Valborg, frk Bentzen, Bjørsets og Hermanstorff. Sidstnævnte sad hos mig og smagte vinprøver fra Ivar Rogne, da fru Leth & Valborg kom op i anledn. af dagen, og så budsendte jeg de øvrige, hvorefter vi forlagde scenen med vin- og kagebret ind i storstuen, hvor jeg i få men velvalgte ord tolkede dagens betydning; at jeg ikke satte alle gratulanter på 1 depeche, havde sin grund i, at barna indfandt sig først efterat den - store - gratulation var afsendt, og så syntes jeg, at jeg måtte kalde deres - liden - et bonmot, som vandt endog den facile witzkritiker Karls beundring, ialdfald lo han, som han altid gjør, når han får et glas vin og en cigar.

Din, Knuds, koncise skildring af Hs tilstand før og efter operationen læste vi naturligvis alle her med en høj grad af længsel efter mer; dit brev har derfor også været et slags - læsning for folket.

I dag var dr Smith her oppe for at se til Alexandra, der har været klejn i nogen tid, og han kunde glæde mig med den tidende, at der i forgårs var kommen telegram til Dessen om, at begge de moldensiske patientinder efter ost. Befandt sig vel.
Mens jeg taler om syge, må jeg berette, at stakkels Tasso i mange dage hat været ynkværdig dårlig af obstruktion: torsdag fik han 1, fredag 1 og lørdag 4 klysterer, uden at det har havt nogen videre merkbar virkning; han får desuden daglig olje. Dog har den været lidt kvikkere i de sidste par dage.

I forgårs (søndag den 1ste) gjorde jeg mig skyldig i en ubehagelig forsømmelse ved verken pr.telegram eller på anden måde at erindre min broder Ludvigs sølvbryllup, der var gået mig ganske i glemmebogen, uagtet min svigerinde Marie i Thjem et par dage i forvejen havde mindet mig derom i brev. Jeg måtte da i går gjøre en højtidelig afbigt i en skrivelse.

Hva der måske væsentlig bidrog til at gjøre mig så glemsk hin dag, var min deltagelse i forberedelserne til den fest, som om aftenen holdtes i skolegården af de tre romsdalske byers højreforeninger, og hvortil både jeg og skolen havde måttet yde bidrag i form af udlån av diverse dekorations- og serveringsmidler, ligesom jeg, uagtet ikke medlem af nogen politisk forening, personlig havde måttet assistere den efter min mening (men unter uns) lidt ubehjælpelige festkomité.
Om formiddagen dampede 3 flagsmykkede skibe under kanonsalut og musikk fra skibene i en smukt manøvreret rundar ind på havnen og landsatte sin dyre last under hurraråb på den svartstimlede (s. v. v.) kulkaj. Om eftermiddagen ordnede sig en til på Molde at være anselig procesjon ude ved sygehuset og gikk under 3 musikkorps gjennem - storgaden - eskorterett af en uendelig hale af kreti og pleti, hvoriblandt alle byens børn – både de af venstre og de af højre med samt oftedølerne og nomaderne – ind på skolens legeplads, hvor toget ringede sig om en foran altanen anbragt talerstol i form at en stor mosklædt gråsten i en lund af graner og birketrær.
Efterat musiken var stilnet, udtalte Wolff et - Velkommen - til gjæsterne (han stilte sig brav fra det). Derpå indledede P. Dahl et - Leve - for kongen (og oplæste et telegram, som inden et par timers tid blev besvaret af H.M. selv i ord værdige Oskar II). Så kom den egentlige hovedtaler: Politimester Irgens, der i en oplæst tale redegjorde for den politiske situation i et foredrag, som neppe Emil Stang eller Johs Bergh havde behøved at skamme sig ved; ja han grejede sig veritablement godt, navnlig ved hjælp af den lange rækkefølge af de mest fremtædende politiske kjendsgjerninger, ligefra Joh.Sverdrups første oppositionstid til katastrofen i Stokholms ministerhotell. Efter min mening fortjente talen at trykkes som ( en ypperlig orienterende) brochure.
Så talte (eller sagde) sagfører Randers nogle ord - For fædrelandet – røsten var god, ineholdet dårlig. – Dernest pastor emeritus O.J.Krohg - For storthingets Højre - kraftig undtagen hva stemme betræffer. Dertil knyttede sig en sang, udført af flerdobbelt manskvartet. – Derpå talte sagfører Brøgger og bankchef Selmer, begge godt, om Højres sag. Lensmann Dessen (godt) før Emil Stang. Sagfører Leth sterkt mod Romsdals Budstikke, som fik høre ilde for sine - hadske og sjofle - udgydelser.
Så var redaktør Hovland vellykket muntrationsråd, og så fulgte gjensidige komplimenter og afskedsord mellem verter og gjæster. I alle pauser musiceredes af et af de tre musikkorps (Ålesunds bedst) og efter alle hurraer fanfareredes. I mellemakterne blev der spist og drukket ved de opdækkede 6 langborde i punsch, selters, brus, øl, cigarer, appelsiner og 2000 skårne smørrebrød. Kl.9 aftogedes til de fremdeles flagbehængte skibe, der henved 11 gled væk under hurraråb, sang, musikk og kanontorden.

For denne nøjagtighed kan i takke et referat, som jeg i mit åbne kontorvindu nedskrev, mens R. & L. Samt en del andre damer sad på storsalen og morede sig ved at se, hvem der drak mest. En hr.Sevaldsen fra Ålesund ber nok prisen.
Middag havde R. & Bjørsets spist hos mig, fåresteg (fælt fin) og krem med kager.

Nu har jeg ikke mer. Scharffenberg har hidtil bare pinder (religion, historie, latin). På det oven berettede nær er alt vel her. Hils Hiorths.

Eders A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde, 3 sept. 1888.

Mine kjære børn!

I dag modtok jeg Hannas og for et par dage siden Christophers – begge gode breve af resp. 28 & 25 sidste., for hvilke heraf takkes. H. Bemerker, at det nok er længe siden, vi hørte fra hende, og at heller ikke mine breve i den sidste tid har været så hyppige. Grunden er vel på begge sider et slags fornemmelse af, at ferierne for skolefolk må være fri for forretninger og at det i den lyse og varme årstid ikke går så godt med brevskrivning. Jeg skrev dog kort før Chrs afreise et – om end kort – brev til Ludvig, hvem jeg den gang valgte til konvoluttadressat, fordi kun han den gang var tilstede i - byen.
Glædeligt er det ialdfald, at det ikke er malheur af noget slags, der har hindret vor skrivning, og at det på alle steder står nokså godt til. Erikas forkjølelse og Hennys kolerine vil jeg håbe er overståede, og så er jo hos eder alt andet godt. Hva Hanna med hensyn til sit legemlige befindende beder om, kan du vel skjønne var overflødig; Nei, ligesom alle eders breve, så vel som enhver privat meddelelse, af mig behandles med den største diskretion, så kan du nok skjønne, at det særlig er tilfælde med betroelse at så delikat beskaffenhed; jeg bragte derfor også dit brev egenhændig til og hentede det selv fra søstrene. For øvrig er der til eders breve ikke stort at svare; det forstår sig da af sig selv, at jeg med glæde og interesse læser alt hva i af godt kan meddele. Chrs brev var jo, hva der kunde ventes, væsentlig en rejsebeskrivelse, og om han og E. Just ikke oplevede meget undervejs, så var det dog godt at se, at i kom vel og lykkelig frem, nogen man i almindelighed glemmer at være tilstrækkelig taknemlig for, især når man ser hen til de skrækkelige ulykker, der ofte hænder rejsende, f.ex. på Geiser (?).

Jeg har efter Chrs rejse havt min tid godt besat med forberedelser til skoleåret, navnlig indsetning af timetabeller, deriår, på grund af vort lærerpersonales lemlæstelse og den derved fornødigede ganske utomordentlige klasse- og timekombination, var et ganske herkulisk arbejde, der, efter hva jeg forudså, også lykkedes kun derhen, at vi fik 14 ugentl. timer, hovedsagelig skriving og tegning (samt regning) ubesatte, hvorfor jeg, trods deptmts negtelse af extrahjælp, af egen megtfuldkommenhed måtte engagere kapt Ziegler. Løjtnant Sørbye havde søgt at få disse timer og var også af deptmt. Antagen som gymnastiklærer i den bortrejste Knudsens sted, men i 11te time, efterat allerede skolen var sat i gang, lod han melde, at han havde taget ansættelse på Land.
På grund af al den skolesjau – i en uge havde vi hele eller delvis skoleråd hver dag, og en lørdag sad jeg og skrev fra tidlig om morgenen til kl. 11 om aftenen bare med 1 times middagsophold – fik jeg da heller ikke ønskelig tid til samvær med broder Fredriks familie, hvem i Kristianiaboere vel nu har gjort bekjendtskab med. Torsdag 23de fik jeg dog gjort et familielag for dem på Gjertøen, hvor vi stort og småt tilsammentalt var 25 personer, der med et stort tros transporteredes over af Hanevolds dampbåd - Pojken - slæbende min båd - Valkyrien. Vi havde godt og varmt vejr, drak the, punsch & likør, dansede- efter Kristians lyre – alle, store og små - , spiste kvedt kjøkken - sang (Har. Arvesihaug(?), Nils Br., en student Gellejn (Nils’s kamerad), Karl & Andrea Høegh) – og rejste hjem i deilig vejr med en stor lampe på baugen. Ogsaa Trygve var med.

Naar jeg nu hertil føjer, at Ragnhild i disse dage holder på at høste sine morelle-trær på vanlig vis, nemlig ved at lade Assi, Michael Meldahl, Eyvind Ouren og en hel legio af jævnaldrende klyve op i træerne og bringe flere bær ned i sine maver end i de små kurve; at jeg i morgen skal lade mine tyndtbesatte bærbuske afplukke til syltning (hvortil jeg i dag har anskaffet en bærpresse, à 2.35, engelsk); at jeg i dag desuden har kjøbt syltesukker i 2 zinkbøtter for kr. 16.00 og smør i et stort kvarter à 0.40, 5 Bio (?) 4 nye = kr, 49.60, og at jeg i aften på invitation af Ragnhild har gået en tur med hende til 2den bænk; at der i går blev lyst i kirken for de 2 Lethske par, hvis vielse nok skal foregå senere end de 2 andre forestående par: Egenten & Magda samt Mogstad & Tønnesine; at R. og jeg i aften på turen fra Medahl til Leth havde følge af fru Leth, der i eftermdg. Var hjemkommen fra en lysttur til Xsund og kunde bringe friske hilsener fra Ludvig & Henny, hvilken sidstes mave af den omstændighed, at hun på brevskrivningsdagen havde spist - får i kål - sluttedes at befinde sig såre normalt; at her torsdag & fredag skal være gigantisk folkemøde af statsråder, thingmænd, andre demagoger og alskens - folk - at Karl Bjørset glæder sig til at overvære sidde møder, hvor jeg agter at glimre ved fravær, foretrækkende min pibe og min gyngestol – ja så tror jeg at jeg bør slutte.

Når jeg nu i mine breve til eder sender hilsener, så må de hver gang sendes videre ikke blot til Hiorts i Fstad, men også til Fr. & Annette med deres elskværdige børn, af hvilke lille Marie vil være en legekamerat til Sossi, der naturligvis også må hilses så vel som de 2 Alexandere.

Eders A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde, 10 sept. 1888.

Mine kjære børn!

I ugens løb har jeg modtaget et kjært brev med gode tidender fra Ludvig, der herigjennem takkes. Vistnok sees også han – og det i flere dage – at have lidt af det samme onde, som tidligere Henny havde havt, men heldigvis var han da frisk ved brevets afgang. Med hensyn til sundhetstilstanden her er intet videre at bemerke; nogle små forstyrrelser i børnene – befindende – lidt for kjølelse hos Trygve og tandpine hos Louise (Visse) – alt sammen kun forbigående er jo ikke andet end hva man i et børnehus må være forberedt på.
Mit eget befindende er kun så som så, svindelheden er slem og i de sidste par dage har jeg havt ubehagelige mindelser af min bronkit, men jeg er dog både ude og på skolen. Vejret var i den forløbne uge temmelig regnfuldt, især om nætterne, så at jeg hver dag måtte øse båden; men i går fik vi igjen et strålende høstvejr, der også varer i dag med skyfri himmel.

Heldigvis var bærhøsten over, da regnet begyndte, og nu sidste onsdag var der stor syltesjau i kjøkkenet (da hos Ragnhild), og er der nu i sylteskabet indsat 1 krukke hel ribs, 25 1/2 flasker ribssaft, 1 krukke ribsmarmelade, 2 kr. stikkelsbær, 2 kr moreller, 1 kr. hel bringebær, 4 fl. bringebærsaft, 3 kander hæggebær på 3 liter sprit, 1 kr. blåbær, 1. kr. løg, 1 kr. agurker og så kommer snart 1 kr. rødbeder, og 2 kr. tyte. Denne liste kan måske have interesse for de fruer; ialfald er det i den tro, at den er afskrevet efter en optegnelse af Alexandra.

I mit leben har der været såre liden afveksling; et par gange har døtrene & Karl været her, en aften (Trygves 2 årige dag den 7de) tilbragte jeg hos Bjørsets sammen med frk. Bentzen på en af mig medbragt fl. Arakpunsch. Om det grandiøse - Folkemøde - som holdtes her den 6te og 7de ved jeg intet at melde, da jeg glimrede ved fravær, men mine kolleger var der i længere og kortere tid, ikke mindst Bjørset og Bentzen, der begge fandt tiden vel anvendt ved at høre Wullum & W.Scott skjændes, og Kristofer Kristofersen som dirigent erklæres umulig af alle parter. Jeg er nu så gammeldags, at jeg finder at både de aktives og de passives tid kunde have vært meget bedre anvendt både for dem selv og for fædrelandet. Efter det indtyk, jeg har fået af de fleste referater, er det W.S., som hjembar de fleste - palmer - hvis da sådanne kan vindes på en sådan arena (gårspladsen inde i fængslet).

Jeg ser, Ludvig taler om arbejde på - Nissens skole - hvori dette består, har jeg enten ikke hørt eller glemt.
Med forståelig interesse læste jeg om liden Alexanders fremskridt og om hans sans for violoncell som akkompagnement til grøden. Men stakkels dem, som daglig skal slæbe barnevognen ned fra og op i 3die etage; i det stykke må dog Moldeboere tilkjendes fortrinet.

Du omtaler Tassos død som først berettet af Chr. Og Erika; så vel heraf som af en notice i Hannas sidste brev om, at der kun er kommet et brevkort (?) fra mig, må jeg slutte, at et kort brev (kanske dette af H. Er omsat til brevkort?) adresseret til Ludvig, før Brekkes tilbakekomst fra Asker, er bortkommet; thi jeg synes med bestemthed at erindre, at jeg har meldt hundens død. Nu er dens jus fra kjøkkenet flyttet du på gangen, og dets plads indtaget af et bord, skudt indunder bænken.

Alexandra kommer nok, for at kunne følge – gratis – med - Nordstjernen - til Trhjem, til at flytte 14 dage før tiden; hun skal da afløses af en Ellida Ellingsen, der tiltræder nogle dage forud for at introduceres i husstellet af A.

Mer har jeg ikke i dag; falder der intet af i morgen, så modtag herved både i Krnia og i Frstad mine kjærligste hilsner. B. Dahl rejser ikvæld til Krnia. Lørdag fik jeg af V. Voss hilsener fra Chr. & Ludvig.

Event-Misc:
Molde, 17 septbr. 88.

Mine kjære børn.

Fredag aften, mens Ragnhild, Louise og Karl sad her og spiste rømmegrød, fik jeg tre kjære og gode breve, et fra tante Clara – meget om børnene og uden endog at nævne Gottfred – samt 2 fra Christopher & Hanna, begge af 11te ds. Det er dem, jeg næst at takke for, her giver mig ifærd med at besvare – mandag aften, fordi jeg i morgen eftmdg. (min postdag) skal i forstandermøde for ved beslutning der at få stadfæstet en af skoleråden truffen fremgangsmåde til at fremtvinge hva deptmt. gang på gang har negtet skolen, 14 ugentlige timers extrahjælp til undervisning i skrivning og tegning, hvori skolen nu ikke har nogen habil lærer efterat pr. lieutn. Knudsen er opsagt. Skoleåret – efter forslag af byens ordfører, overlærer J.S.W.Dietrichson – har nemlig fundet på at andrage om kommunens garanti for løn til de 14 timers extralærer (Ziegler), indtil sagen kan blive ordnet med deptmt., der dog vel til 7de og sidst må give sig, hvis de ikke vil fastslå en ny skoleart uden skrivn. & tegning. Jeg synes dog, knibesystemet kan nøje sig med at nedlægge skolen lidt efter lidt, om det end ikke behøver at slå den i hjel med 1 slag.
Forstanderskabets tiltræden til skolerådets andrag. tør på forhånd betragtes som sikkret, aldenstund Dietrichsom mathematisk talt er æqval Kaurins & Scharffenberg, de to ved siden af presten kommunevalgte medlemmer af forst.skabets. Se det var nu det, som Cicero & Herodot siger, hver på sit mål.

Chr. kan gudskelov melde, at Erika er bleven frisk igjen – apropos, - når jeg i eftermdg. har havt visit af fru Karoline Lyngvær, der sit løfte tro bragte mig saltet uer (for betaling NB) og allerede fra sit hjem vidste, at vi på hjemvej fra Sandøturen fik det styggvejr fra Matløyra at; hendes - kara - havde mødt os og kjendt - Valkyrien. Christopher & E. har atter, ser jeg, været ude på sjltur med heldig fiske og for lidet vind sammen med Karl og Coudrio (de hilses - ! (optativ)), samt endvidere drevet sopsjau (vel bekomme!).

Spencers - Om opdragelsen - har jeg ikke læst og agter neppe at læse den, hvis den skal have den omskrevne virkning med hensyn til opfattelsen af den nuværende undervisningsmethode, - jeg synes sandelig også, at man ikke behøver at læse bøger for at finde det endnu sørgeligere – og jeg er nu for gammel til at være forgjænger i noget nyt. Men længe har jeg stemt for indskrænkning i skoletimernes tal, i lektielæsningen og for diverse andre forandringer, der her ikke kun gjøres til gjenstand for yderligere behandling i et bre, der skal læses også af norske kvinder. Ellers skal jeg nok have bogen in mente.

Tante Anna på Moss siges af Hanna at være seet på gaden i Krnia; i går hørte jeg, at hun snart skal være at få se også her. Knud & Hanna turer da noget ganske overordentlig både tilvogn & tilfods – bravo! Gratulerer Henne med, at tvebrylluppet her nu snart er over, eller at der dog herefter ikke kan befrygtes så mange kommissjoner; det er da altså ikke bare det Sverdrupske ministerium, der volder så mange kommissjoner.
Tænk, at du Hanna har kunnet omgåes med den tanke at bivåne agentens bryllup; fredag aften morede R., L & K og jeg os med at lage rim i stand til en bryllupsvise, hvori alle stroferskulde time på det for Karl så overordentlig morsomme - Dass. Ja, jeg tror neppe, der i sproget findes noget ord, der sprænger så på hans mundviger som dette; ved klangen - Dass - tøjer de sig helt til ørene.

Det glæder mig naturligvis mer end jeg hver gang kan skrive, at børnene, Sophie og de 2 Alexandere befinder sig så vel; til Sofie og Alexander I har jeg netop i eftmdg. smid prop til, proppet, tilbundet og signeret hver sin miniaturkrukke med tytesyltetøj, der er bestemt til ballast i den eventuelle kjødtønde ved siden af 3 større krukker, 1 til hver af de 3 familier. Men dette skal være en overraskelse, så i ikke må fortælle det til nogen, især hvis krukkerne undervejs har øvet sig i den kunst at stå på hovedet. Ellers er nok syltningen her nu slut, - på rødbeder nær, der ventes fra Hamburg gjennem agent Are Dilling, alias - Moldegård.

Hos R. & L. er alt vel, jeg har fået slem bronkit og har derfor måttet ophøre med den af broder Fredrik forordnede koldtvandssidtebadkur om aftenen, - huf, jeg harker så morgen og aften, at det er en gru. Havde jeg ikke været vant til det, så havde jeg neppe holdt det du.

Resten af dette halvark lader jeg stå ubeskrevet til i morgen, om da noget meddelelsesværdigt skulde melde sig.
18/9 88

Heldigvis intet nyt; dagen er ganske normal. Derfor slutter jeg, i dag som altid med de kjærligste hilsener og ønsker til alle i Krnia & Frstad, incl. broder Fredriks & Hiorts ganske familie.
Christopher, hvor vil et brev kunne nå Coudrio den 1ste okt?

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Event-Misc:
Mandag (Anmerkning: trolig 17.september)

Kjære C. og E.!

Intet nyt her. Går i aften – mandag – opp til Brekkes. I et par dage har Olga Åby vært i byen ianl. sit bryllup i Molde 18de okt. Hun skulde egl. været med til Brekkes i aften, men må reise.

Jeg er i går og i dag stærkt forkjølet, til dels uvel. Har dog været på skolen, ligesom jeg skal på ?? 7-8. Jeg har en guvernante i engl. 2 gange om ugen. I det hele har jeg alt forresten(?) mer hjemmearbeid og stile lektier iår end nogensinde før. H og gutten, ligesom Brekkes, alt vel. Svar mig snart et ultimatum om kniptangen; finds den ei, kjøber jeg en ny.

Hils alle. Eders heng. L.
Henny hilser.

Nyeste nyt glemmer jeg, nemlig at jeg er bleven bestjålen for min bedste buxe og vest, samt min simpleste (aflagte) do. Undersøgelser i gang.

-

Noe dager senere, i et ikke datert brev skriver så Ludvig dette:

Kjære Chr. og E.!

Tak for dit brev i går, med den delvise trøst ang. kniptangen. Morsomt at høre, at i lever godt og seiler og fisker, os ukjendte fornøielser. Vi er nu bundne af Lillegut. Vi lever alle vel. L. er i dag for første gang i lang kjole og har frydet sig i at kunne sparke ad libitum. Han prater nu bare så det står efter og kan le, så det hixter i ham.

Brekkes lever vel. Vi var der netop i aften en tur; nu søndag aften sidder vi hjemme i ro, alene. Ellers har vi havt meget besøg nu; i går fra middag af Marie Brekke, dagen før til aftens Jeruls og frue og moder og broder, samt onkel F. og tante A. kom der af sig selv. Dagen før 2 frkn. Bjerregård, som bor på andre siden af entréen. Alt er ikke i slige tilfælde greit, når L. falder på at skrige i sideværelset, mens vi sidder til bords. Tyvegods er delvis fundne, nemlig min bedste buxe, fandt de nu bare vesten også! Så kunde det være det samme med de gamle klæder. Onkel E., at H. har syltet 30 liter tyttebær, 10 liter plommer, samt et par flasker ribssaft og nogle fl. hermetisk bær. Vi tænker at kjøbe saft efterhvert.
Karl som. aflagt os en visit i dag; han lever vel i Røken.

Henny hilser såmeget. I morgen begynder også vi vinterkosten med grød. Hils alle H.s

Lev vel! Lad os snart høre fra eder igjen.
Din hengivne Ludvig.

Event-Misc:
Molde, 24 sept. 1888

Mine kjære børn!

Uge går, den ene efter den anden, uden at der tildrager sig noget, der biver synderlig stof til brevskrivning; og dog beklager jeg mig ikke herover, både fordi jeg befinder mig bedts i et rolig, regelmæssigt liv, og fordi jeg ikke har nogen extraordinær glædelig begivenhed i vente – det skulde da være, at der snart kunde komme en Erika-Bebudelsesdag og at også brevene fra Frstad kunde bringe mig de samme kjære efterretninger, som jeg i brevene fra Xnia får om de små der, - nu senest fra Ludvig i hans brev af 19de, der meldte kun godt på alle felter med undtag af den forkjølelse, hvoraf jan havde lidt, men som heldigvis lod til væsentlig at tilhøre fortiden allerede da han skrev. Ja, den lille Alexander i Bj.gade lover jo gudskelov alt godt, og bliver han ved som han har begyndt, vil han skaffe forældre, besteforældre og den hele hærskare af onkler og tanter o.s.v. rige glæder. Dertil give Gud sin velsignelse.

Jo, så var der den lidt tragiske begivenhed med de stjålne buxer og veste, - men det går jo an, når man ikke bliver ganske sansculotte og man uden skam kan lade sig tilsyne i Hermanstorffs champagne-dinerer. Husk du Ludvig eller Knud på ved lejlighed at bringe H. min venligste tak for at han endnu bevarer mig i en hædrende erindring; under skolens nedadgående bevegelse var hans fratrædelse fra skolen og lærerkollegiet og selskabskredsen her en at de - tristeste - momenter; slig kollega får neppe jeg igjen; han var så skikket til at lægge et velgjørende plaster på de sår, som andre med-, reteresagt modarbejdere har revet i mine rektorminder. Men, jeg vil ikke komme videre ind på det kapitel!

Stakkels Harald og stakkels Jua, er der håb om hunde-helbredelse ved operation? Træffer i nogen af den familie, så hils kjærligst fra mig; ligeså Fredrik med familie, hvis samtlige individer her erindres som så elskværdige hver i sin alder og funktion.

Vejret har her nu et par dage været råt og til dels stormende, hvorfor jeg med min bronkit ikke har kunnet komme længere bort end på korte besøg til R & L. Hos disse er alt vel; R. skriver (eller har skrævet) ned en bryllupssang til Blåsenborg, holdt i en humoristisk tone, om Ridder - Carl O - der indtager borgen, ikke ved et rask angreb, men ved årelang udhungring eller hva jeg skal kalde det (selv benytter hun ikke dette ord). Visen i koncept forelå til censur i forgårs aften, da R, L og Karl sad her hos mig til aftens og spiste beaf, og gav vi da alle vor besyv til bedste, uden at dog afslutningen blev tilfredsstillende.

Af offentlige forlystelser kan nævnes en - Forestilling af ungarske nationaldanser - der i går blev given på pladsen østenfor Bedehuset af en Zigeunerfamilie, bestående af mand, kone, 5 børn, 2 heste og en hund – inde i et lidet telt; de 6 mine børnebørn (ikke Trygve) fik hver sin 10 øres billett, men morede sig nok ikke synderlig, da det regnede gjennem teltet.

Af forlystelser for voxne venter snart partimøder her til drøftelse af storthingsvalg for amt og by. Højres valgmandsliste (contra Daae) lyder på: N.P.Dahl, farver Ohlsen og Arve Schoug; venstres ( pro Daae): Dietrichson (!!!), Mittet og Ulrich. De ar ialdfald de kropslige storkarle på sin side. Ja, nu skal Dietrichson være alt; ordfører blev han valgt på det program at døve grundejernes stigende fordringer på bygsel og brundafgifter; valgmand er han udsedt til for at stemme på Daae – velatmerke med den opgave at gjøre livet surt for Johan Sverdrup!. Det gamle ord: Der går underlige ting for sig i verden og på Moss, har Aftenposten ikke uden en vis berettigelse varieret ved at ombytte - Moss - med -Molde - ligesom der nylig under - Mosaikk - i det samme blad stod om en kymmelaften i Alexandr hotell efter det Walther-Scottske folkemøde her, indtaget i en fingeret korrespondance fra - M(ontenegro).
Ja, - dagen derpå - så jeg nu strax på Tobiæ facie, at han havde tilbragt aftenen ikke blendt Good-Templarer. Af sine gamle drikkebrødre her blev nu W.S. behandlet aldeles en canaille, og havde nok vanskeligere ved at klare sig i de interpellationer, der blev rettede til ham inter poenla, end i de skullendevære alvoligere under Chr. Christophersens af fufugeden beligede præsidium.

I mit lokale har der i den forløbne uge været stor ståhej med - husrengjørelse - i anledn. af Alexandras og Kristines nærforestående flytning. Nu er heldigvis alle møbler igjen på plads og de gamle gardiner afløste af nye og nystrøgne. Med hensyn til den nye husholderske tør jeg endnu ikke stille noget horoskop; hun har hidtil i de dage, hvori hun af Alexandra har været introduceret i husstellet her, været så tilbageholden og fåmælt.

Jeg glemte ovenfor at sige, at Rs vise går på Ivar Åsens melodi: Dei skal alle klaga og syta (eller hvad det hedder). Men nu skal heller ikke i klage, om i ej får mer, thi jeg har ikke mere. Farvel da for denne gang og værer alle hilsede med de kjærligste ønsker om alt godt.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Tak for tangen!! L.

Event-Misc:
Molde, 1 okt. 1888.

Mine kjære børn.

Forleden dag modtog jeg Hannas kjære brev af 24 sidste, der bragte den gode tidende, at alt var vel i Krnia såvel hos hende som hos Ludvig. Det ser virkelig ut, som om Hanna efter operationen er bleven mere spadsersalig – snart er hun på Ekeberg, snart på Bygdø, snart hist, snart her, medens jeg før aldrig eller ialdfald sjælden hørte om nogen exkursjoner; nogen havde vel dette sin grund i, at hun da var mere bunden til huset på grund af børnene: for en del kan det vel også være bevirket ved, at Knud nu måske er mere ??ig. Hvorom alting er, det er kun hyggeligt at læse, at i nu slår eder mere løs.
Hos Ludvig er det vel gået den modsatte vej, nu er vel han og Henny mere bundne end før – å ja, de processer får nu ethvert forældrepar være belaget på at gjennemgå.

Jeg har idag telegraferet geburtsdagslykønskning til Hiorth i anledn. af sønnen Carls og svigerfaderen Coudrios fødselsdag; jeg havde først tænkt at skrive brev til Coudrio, men så var jeg ikke vis på, om han fremdeles er i Frstad.

For et par aftener siden traf jeg Dr Smith på gaden, han bragte friske hilsener fra Brekkes og beretning om souperen der, samtidig med den do i Bjerregårdsgade for et par andre læger.

Stakkels småbarna, som skal vente sålenge på sin tyte, men jeg kan på grund af enballagens fragilité ikke sende den særskildt.

Gratulerer Ludvig med den gjenfundne brok (lukket o); den fortælling om Chrs kniptang er mig en gåde, undtagen forsåvidt jeg synes at huske noget om et sådant redskab, men hvad?

Herfra er intet videre at berette: hos R & L er alt vel, på det nær, at Helga igår havde en liden forkjølelsesraptus, hvorefter hun dog idag er væsentlig restitueret. Jeg har naturligvis min bronkit, hvilken dog ikke hindrede mig i nu thorsdag at holde en festmiddag til ære for den fraflyttende Alexandra, hvis skål jeg utbragte i sherry; lørdag drog hun til Trhjem sammen med moderen, den som fyrbøder Ludvigs moder ligelides havde fået fri sjot. Samtidig rejste også ”Na?? hans Jus” til sin i Thjen boende moder, samt Anna ”Guldbrand” på lysttur. Sidstnævnte skal nu blive boghandlerkommis hos Hans George.
Alexandras efterfølgerske hos mig Ellida Ellingsen er en ung (lidt over 20 års) pige med et tækkeligt ytre og væsen, men har ikke Alexandras færdighed endnu, ligesom hun er overmåde fåmælt, så at hun kun med enstavelssord besvarer min tiltale; der er heller ikke den tiltagsomhed hos hende som hos A., hun synes at have sin største interesse for og dygtighed i søm eller andet kvindeligt håndarbejde.
I festmiddagen for A. deltog kun R. samt L. & Karl; retterne var beaf & kokoskrem.

På fredag og lørdag nær har vi nu i et par uger havt surt vejr med regn og snesletter, dog ingen videre storm,- trods dette vejr er her idag samlet et mylder af de af Hansen såkaldte stakitpissere, valgmænd, der skal kreere Sverdrupmordere. Idag har også Karl svoret borgereden, formodentlig for at stemme på Dietrichsom, Mittet & Ulrich. – en moderne art af tragisk trilogi.

Du Hanna har vel i tide fåt mit telegram om bryllupsdagens forandring til den 16de hvilken datum altså forventes sat på skeerne. Nu er stoffet opbrugt og jeg slutter som altid med de kjærligste hilsener til alle, store og små i Krnia & Frstad (Hiorths & Fredriks incl.)

Eders trofaste fader, A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde, 8/10 88.

Mine kjære børn!

Til besvarelse af de i ugens løb modtagne kjære breve af 28 f.m. fra Christopher og af 1 ds. fra Ludvig & Henny vælger jeg ik denne uge, ligesom sidst, mandag, fornemlig for at fremkalde såsnart som mulig beskjed om, hvorledes det står til med Knud, om hvis helsetilstand såvel Ls brev som svigerinde Annas mundtlige beretning bragte mindre gode, tildels foruroligende tidender, men også for at have morgen-eftermiddagen ubeskåren til sammenskrivning af skolens årsberetning, et arbeijde, jeg har udsat i det længste, dels fordi disse beretninger nu ved maghten fra oven er gjorte så inderlig tørre og kjedsommelige, dels fordi det specielt er mig så ondt at sætte på prent og til almenkundskab den ene offentliggjørelse efter den anden om skulens hovedkuldse nedgang og forfald. Jeg kunde nok have lyst til i beretningen at give et sidet vink om, at skolens vanskjebne ikke udelukkende er foranlediget ved økonomisk misère og sterkt aftagende børnebefolkning her, men også har sin rod i højvise foranstaltninger fra oven, men – Gud bevare min pen!

Jeg kommer først til Chrs brev; trods dit savn af fonografen har du denne gang opmandet dig til at skrive et 10 sidigt brev, væsentlig vistnok af diktaktisk indhold, men deruagtet eller måske rettere derfor berettiget til at vente en besvarelse fyldigere end jeg i kvæld under posttidens tryk kan istandbringe. Både soppen og de pædagogiske theorier må jeg derfor denne gang lade ligge, så interessant det end skulde være at gå lidt nærmere ind på de sidste; så meget må jeg dog få lov til at sige allerede her, at jeg med mine mange andre skrøbeligheder sog ikke er borneret nok til at lade hånt om andres fra mine afvigende meninger, når de støttes ved grunde og fremsættes på en så pyntelig måde, som du denne gang har gjort. Jeg håber da senere og inden kort tid ag få stunder til at svare lidt udførligere herpå. Hvad der denne gang og altid mest glæder mig i dit som andre fraværende kjære breve, er, at i har det godt både med helse og med lysekrone og med kulforsyning, så at i gjennem den nu forestående (tildels allerede påbegyndte) mørke og kolde årstid ikke skal have trang til at fryse eller arbejde i mørke.

Også Ls brev var jo gjennemgående godt; Hennys ubetydelige ildebefindende er forhåbentlig allerede overstået, og at Alexander minimus daglig øger – både i vegt og i kundskab og lærdom, er ikke lidet kjært for bedstefar, af hvem han, som Henny rigtig formoder, nok skal kunne påregne en dans på armen, om og når maximus og minimus mødes personlig. Forældrenes attester om den lille persons prægtighed stadfæstedes forøvrigt ved Annas mundtlige erklæring, hvilken sidste også lød yderst fordelaktig om Fali og Sossi, de to elskelige børnebørn, hvem jeg nok skulke kunne ønske endnu engang at følge til Syvertsen eller til Schistad (fhv. Lind).

I Ls brev fik jeg da også kniptang-gåden løst; jeg er enig med dig i, at tabet af et gammelt vant redskab (om i sig selv af lidet værdi) er ubehageligt.

Herfra er lidet at berette; om amtsvalget skrev jeg ikke sidst, fordi jeg vidste, at i fik det før gjennem avisen. Både før og efter den tid har vi gjennemgående havt et surt vejr – dog uden storm. Anna var her lørdag eftmdg en sviptur, hun kom overraskende, men kunde fra Trina afse kun en kort stund, uagtet hun skal være her i 2 måneder og venter sin amanuensis Ina. Formodentlig får jeg hende kun at se i øieblikkelige glimt, uden at min bronkit dermed forværres. Lørdag aften kom Louise Ludvigsdatter faldende med døren ind ad huset, på retur fra Ålesund til hjemmet for at træffe fru Mustad; hun havde ellers tænkt at offre mig 14 dage. Jeg fik da strax arrangeret en souper sammen med R. & L & Karl. Spiseskeerne kom idag, vellykkede for kr. 22.60. Visse er lidt tufs idag, ellers alt vel.
Eders A.Brinchmann

Event-Misc:
Mine kjære børn!

Sandt at sige, har jeg idag ingenlunde tid til aat skrive brev, da jeg desværre ikke har fåt fra mig den kjedsommelige årsberetning, men da ingen at dagene i den nu påbegyndte uge – takket være de velsignede 2-3 bryllupper, sandsynligvis vil vise sig bedre skikket og da udeblivelse af mit ugebrev kunde befrugtes at blive misforstået, vil jeg alligevel berette eder, både at jeg suo tempore har fåt Chrs brev af 6te og Hannas af 9de, og at alt her er i vanlig tilstand, hos R. & L. f.ex. alt vel. Dette sidste kan jeg jo aldrig med rette sige om mig selv, der aldrig er frisk, men jeg er nu bleven så vant til at lide dels af bronkit og dels af svindelhed, at jeg får vænne mig til at betragte denne tilstand som vanlig for mit vedkommende.

Hos Christopher og Erika var jo gudskelov alt vel uden indskrænkning, ja skal jeg slutte noget af den omstendighed, at han atter så snart har seet sig istand til at skrive brev, så må jeg jo tro, at det står ganske extra godt til i Frstad.
Hannas brev var jo også forsåvidt godt, som det meldte, at Knuds ialfald var bleven rekonvalescent, og at alt andet var vel.
Fra eller om Ludvigs indeholdtes der intet andet end lovtaler om liden Alexanders mageløse fremskridt; om Hennys forkjølelse og Ludvigs egen tilstand stod derimod denne gang intet, uagtet i, begge familier, ellers i regelen er så snille i hvert af eders resp. breve at medtage ialfald en kort bulletin- hver også om den anden familie; en beretning om Ludvig selv vilde navnlig denne gang vært mig så meget kjærkomnere, som svigerinde Annas beskrivelse af hans udseende ikke huede mig – og det så meget mindre, som han, da jeg selv sidst var sammen med ham, forekom også mig at have et vist om ikke sygeligt, så dog mindre kraftigt udseende. Jeg skulde derfor inderlig ønske, at du, Ludvig, hvis du føler dig uvel, snarest konsulerer og lystrer lægen, navnlig hvis denne er af den mening, at overanstrengelse i arbejde bærer nogen skyld.

Til Chr.: Det fornøjer mig, at mit geburtsdagstelegram til Hiorths den 1ste blev gjort til gjenstand for en toast ved middagen; hils Hiorts, store og små (ja der er jo i grunden kun 1 liden, og selv han er ikke liden, altså kunde dette - og små - gjerne være sparet) tak for den hyldest. Hvis fotografigruppen er blevet heldigt, vil ikke da du Chr. med refusjon af dens kostende sende mig et exemplar, jeg har sådan lyst til at kunne ved et billede fuldstændiggjøre minderne af de uforglemmelige dage der i mai.
Nu blir det altså for sent at skrive til Coudrio i Norge, men når jeg blir kvit min årsberetning, skal han ikke være sikker (dvs. securus) for en epistel til Acron. Erika kommer sig også på piano, ser jeg; bravo! Beklageligt nok ser jeg, at i ikke har fåt det tilstrekkelige vinterforråd af saltet sop; forhåbentlig vil dog dette uheld ikke medføre nogen sultefodring. Gratuler Erika med kåben, for hvilken jo Hanna har en andel i æren.

Til Hanna og andre, som vil læse det; foruden min tak for din, som sagt, nokså tilfredsstillende beretning om Knud, sender jeg dig en do for din & Andersens prompte og i alle dele vellykkede udførelse at min skekommisjon; de (skeerne) er nu, forsynede med et visitkort, i sikker forvaring hos Ragnhild, der i længere tid har været optagen af meddelaktighed i alskens ståk på Blåsenborg; hun skaffer grønne tepper til portièrer (skolens) hun skaffer flag (Olafs og Assis), hun binder kranse og krans (dekorations- og brude-), hun farer som en vind gjennem gaderne, sent og tidlig, i solskin og i uvejr, for at ordne snart dit og snart dat, hun skriver episkalaurier til alle 3 bryllupperne, - ja hvad gjør ikke hun? mens jeg indskrænker mig til at bede dig og Andersen sende mig 2 skeer; men så har hun heller ikke årsberetning at skrive om en døende.

Monogrammerne var jo allerkjæreste uagtet de led af den almindelige fordel, ikke at være overvættes tydbare, Gratulerer barna med fuglen, uagtet det nok kunde være morsomt at vide om det er en kanari- eller ankvam anden slags fugl.

Håber, at Ludvigs nu er vel installerede i en bolig, med hvis tilbyttelse de vil finde sig i alle dele vel tilfredse.

Her formelig hersker et frygteligt vejr med sneslud og storm (af middels styrke) – ja det ser dårligt ud med bryllupsvejr til imorgen.

Igår havde jeg først visit f Leth senior, med hvem jeg havde en interessant samtale om Grips forhold som lehn til erkebispen i Nidaros, da jeg fik besøg af Anna Br. & Louise Rønneberg, der var kommen herop for at interviewe moderen, og så flyttede Leth og jeg hele Grip ind i spisestuen, hvor vi ved et glas vin fik anledning til at beundre svigerindes veltalenhed.
Da jeg idag kom bort til Louise på min vanlige formiddagsvisit, traf jeg der på N. Leth, der var kommen som gesandt fra Justine for at formå Louise til ved deres vielse at spille Mendelsohns bryllupsmarsch på orglet. Louise var vaturligvis ræd for både at støde organisten og for ikke at kunne klare pedalen, men hørtes og syntes forøvrigt blidelig smigren ved den rørende appel til hendes mesterskab udi nævnte musikstykke.

Nej, nu får jeg veritablement slutte; adjø da allesammen og værer kjærligst hilsede fra R. & L. og eders trofaste fader A.Brinchmann

Hils alle Hiorths!

Event-Misc:
Molde, 22/10 88

Mine kjære børn!

Klokken slår strax 7, - jeg har netop lagt sidste hånd på mscrpt. til årsberetning – og må indskrænke mig til en kjærlig hilsen, hvilket jeg denne gang har så meget lettere for, som Ragnhild har hidsendt et helt indlæg af brev og viser. Vistnok har jeg ikke læst hvad R. skriver, men jeg formoder, at hun har udtømmende skildret de to bryllupper, ligesom Henny vel får supplement fra sit hjem. Er der ellers noget, hvorom underretning savnes og af mig kan skaffes, så spørg.

Igår foregik da valgmandsvalget her med det udfald, at højres og venstres stemmer var akkurat lige, Dietrichson og Arveschoug fik hver 77, (D. ved lod 1ste) N.P.Dahl, farverne Olsen og Mittet samt Ulrich 75, og ved lodtrækn. blev så M. valgmand, og U. 1ste suppleant. Betragtningerne gjør sig selv. Dietrichson altså valgt fra venstre ene og alene for at udelukke Leths valg, medens han idag sagde sig at ville stemme på en Ålesunds højremann, - net kavallér!

Nu varsler klokken. Jeg skal nu igang med budgettet, så jeg får ikke mangen frikvæld heller i denne uge.

Vejret er ulidelidt, sneslud og småstorm, så jeg endnu ikke har fåt min båd i vinterhi.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Knud erindres specielt i anledn. den 26te.


Event-Misc:
Molde, 29 okt. 88.

Mine kjære børn!

Idag har jeg at takke for Chrs brevkort, samt Ls og Hannas breve af resp. 21, 22 og 23.

Til Chr. er jo ikke stort mere at svare, undtagen forsåvidt jeg vil udtale mit ønske om, at den anden familiegruppe må blive heldigere. Jeg kan derfor føje til, at jeg efter hans tilskyndelse har begynt på Spencers bog - Opdragelse - men at jeg på de 56 sider, jeg har læst, har fundet kun såre lidet, der fortjener den ham tildelte ros. Jeg fik afsmag på bogen allerede fra de første ord - Det er med rette bleven bemerket, at prydelser plejer at gå forud for beklædning. Har man nu skullet høre et sådant udgangspunkt for en videnskalbelig deduktion! Satsen er dog vel i sin almindelighed så grundfalsk som den kan være, - den kan da i det højeste gjælde kun de egne at jorden hvor man ingen bekledning behøver - , men om den også havde nogen grad af berettigelse, så deraf at søge bevist latinens og græskens og historiens (!) forkasteligheder som skolefag! Og så vrimler der i den følgende del af bogen, som jeg har læst, således af axiomer og hypotheser, hvorpå der bygges de dristigste slutninger, at jeg hvert øjeblik har følt trang til at sætte udråbstegn til i margen. Nej, er ikke resten af bogen af anden beskaffenhed, så gir ikke jeg en pibe tobak for den; den klassiske dannelse falder ikke for den slags skyds.
Dog vil jeg indrømme, at der i hele vort undervisningsvæsen er meget, som trænger forbedring, f.ex. de klassiske autorers læsning for indholdets skyld, de historiske lærebøgers form, den megen lektielæsning og mangt andet, men først og fremst indskrænkning i religionslektierne og skolens frigjørelse fra kirken, - reformer, der vel vil lade vente længe på sig under en ?aninstyrelse, der skriver cirkulærer om varmegraden i skoleværelserne og om bogstavtallet på - årsberetningernes - sider - , ja jeg glemmer jo rent at nævne den storartede fortjeneste at have foranlediget - programmernes - døvelige afgang ved alle andre skoler end Kristiansunds. – Dog ikke mere herom, jeg bliver aldrig færdig med det emne i et brev.

Det glæder mig af Ls brev at erfare, at han kan kalde sig frisk, både sig og Henny og vesle fyren, uagtet jo denne sees at være begyndt på at holde vågenat, både for sig og andre. Sig ham fra bedstefar, at han værsågod skal lægge sig til at sove pent i lulla si.

Hannas bulletin om Knud er jo ikke ganske comme il faut, men jeg vil dog håbe, at forsigtighed vil blive herre over ondet. Beretningerne om småbarnas leben und treiben læser jeg med altid uforandret interesse; gratulerer med stillidsen! Broder Fredriks må i altid hilse fra mig, Stakkels telegrafbud, der for min skyld havde sådan møje med at finde adresaten, da jeg efter Lethbrylluppet sendte Henny nogle ord til - Prof. Dahls - gade. Jeg har nu merket mig Dåes gade 13 -1(etg).

I har vel alle seet udfaldet at valgmandsvalget her; også jeg gav min stemme i urnen, men hverken på Dietr. eller Mittet; Owren fortæller, at Dietr. nu er hjemvendt fra Ålesund så sejerstædt og smørblid over, at - Leth ingen stemning havde for sig - det er et dødeligt eller udødeligt nag, den fyren har fattet for alt Lethsk; ja han er idetheletaget nu efter så mange triumfer næsten ikke til at gå i bås med, og den farisæer af en højremand lader sig vælge af venstre, ja, hvad gjør han ikke, når det smigrer hans bundløse forfængelighed! Fy f. f.

Ikvæld er R. & L. + Karl og frk. Bentzen hos brygger Dahl, imorgen skal de 3 første + tante Anna hid på en idag stegt høne.

Vejret er yderste venstre her, rent radikalt, storm og regn hver dag; derfor tildrager sig heller intet, som kan give stof til skrivning; jeg sidter inde fra morgen til kveld på mine formiddagsvisiter nær til barna.

Kjærligste hilsener.

Eders A.Brinchmann

.
30/10 88

Da jeg idag var min formiddagsvisit borte hos R. & L., hos hvilken sidste jeg fandt de 4 ikke-skolensøgende børn forsamlede på salen – Trygve i overstrømmende glæde over bedstefars besøg udførende alskens viltre lege på gulvet, snart på maven, snart med benene i vejret, o.s.v. – bad R. mig at hilse Chr. & E. samt onkel Fredrik, at det bestilte kjød nu var såvidt færdigt til afsendelse, at det muligens kunde afgå herfra i næstkommende uge. Da jeg spurgte R. & L., om de ellers havde noget at lade sige, bad de kun at bringe de vanlige hilsener om, at alt var vel. De var nu i selskab igår, skal iaften i det musicalske selskab, hvor de har meldt sig ind, R. som sangerinde, L. som pianistinde og Karl som kritikus, og imorgen skal de have de 5 Dundas’ser hos sig samt tante Anna.
Der blir altså udsættelse med mit hønselag, som antagelig vil for sig gå først på torsdag, da jeg skal have skoleråd (og forstandermøde fredag).

Nu var netop Olaf inde fra spisestuen, og da han så mig skrive, bad han om at få lægge ind et lidet brev, det han da nu er begyndt på inde i spisestuen ved den ene af de i glasmagasinet iår anskaffede sterkt lysende lamper. Blandt udgifter på næste års budget har jeg foreslået oppudsning af spisestuen med tilstødende kammer, en renovation, som jeg har ladet længe nok udstå af sky for de dermed forbundne ubehageligheder.

Peter Olsen med frue fra Pensacola er for tiden i byen – for hvor lang tid, vides ej. Idag traf jeg fru Olga Leth inde på Schistads bægerbutik, hun så nokså smilende ud og fortalte, at hun nys havde havt brev fra Henny.

Noget mere haves ej.
A.Br.

Event-Misc:
Molde, 5 nov. 88

Mine kjære børn!

Den sidste ugens breve, begge af 28/10, var desværre af mindre glædeligt indhold, Christophers, forsåvidt det meldte hans sygdom, der endnu ikke var hævet vet brevets afslutning, og Ludvigs, forsåvidt det beretter dels om lille Alexanders forkjølelse og dels om den økonomiske misère ved hans skole og dennes indflydelse på Ls egne financer. Hos Brekkes var jo derimod - alt vel - og endog så vel, at de har kunnet holde et stort dundrende selskab. Dette må dog vel kunne tydes derhen, at Knuds pleurit nu er abgestanden. Også Chrs halseonde og den lille fyrens forkjølelse vil jeg håbe nu forsvunden. Ls bekymringer med hensyn til truet nedsættelse i gagen er vel derimod ikke så snart bortvejrede.

Ragnhild, Louise og Karl læste hans brev her iforgårs, da de var her til aftens, og fremstillingen af også de private skolers tilbagegang bidrog vel til end mere at forringe de forhåbninger, Karl kan gjøre sig om sin nærmeste fremtids skjæbne; Ragnhild foreslog, at han skulde søge en organistpost i Amerika, mødte da hos Louise den indvending, at han ikke kan spille orgel.

Ja, det ser fleut ud i skoleétaten nutildags, denne état, der for ikke så ret mange år tilbage må siges at være bleven særdeles begunstiget. Hertil er nu fra deptmt. kommen antydning om også middelskolens nedlæggelse eller in subsidium forbindelse med almueskolen; en herom æsket udtalelse fra forstanderskabet blev i fredagsmøde formet derhen, at man ikke kunde give nogen udtalelse, førend der forelå en plan, men at man på forhånd måtte ytre, at hensiktsmæssigheden af det sidste alternativ ansåes meget tvivlsom.
I forbindelse dermed var rettet en forespørgsel til de 3 kongelige embedsmænd blendt lærerpersonalet, om de var villige til for tilfælde at modtage ligelønnet ansættelse andetsteds. Owren og jeg underskrev enslydende sådan erklæring: Under de forhåndenværende omstændigheder ønsker vi ikke at ombytte vor stilling med nogen anden. Dietrichson, som mente det samme, kunde naturligvis ikke benytte denne ordlyd, men skrev: Jeg ønsker fremdeles at komme sydover, men vil først vide, hvor og hvilken ansættelse der bydes. Han kan nu aldrig slutte sig til de andre læreres redaktionsformer, men må altid have noget for sig extra, han er jo i egne tanker ikke nogen almindelig dødelig, og dog har han måske ingensteds mindre dyglighed end i stilistik. Han er nu så gram i hug over en korrespondance i Aftenposten herfra om valgmandsvalget her. Han sigter Wolff og N.Leth for forfatterskabet; jeg ved ikke, hvem der har skrevet beretningen, men den er utvivlsomt mere træffende end skarp.

Ragnhild, der havde fået brev fra Erika om Karens påtænkte Amerikafærd, havde glemt at underrette mig derom, hvorfor Chrs leilighedsvise berørelse deraf kom mig ganske uventet. Hun er vel nu i November mørket på det vildene hav. Gud være med hende og rejsefællerne!

Igår mellem 6-7 eftermdg. havde vi en ildløs, der fortærede en væsentlig del af Ole Bjørsets bag Ejlert Lund og ved siden af Løviks beliggende hus, omgivet af mange småhuse, der dog takket være Karls ihærdige pumpning ved sprøjte no 3 reddedes.

Onkel Spolert døde for 3-4 dage siden. Leth rejser inat til Krnia, ellers intet nyt. Hos R. & L. er alt vel, jeg ved det gamle. Hils onkel Fredrik & Annette samt Hiorths og modtager, børn og børnebørn, mine kjærligste hilsener. Visse spiste her iaften istdf. Olaf, der havde tandpine.
Eders A.Brinchmann

Brarch og Halvor hilser, her iaften. Håber alt vel hos eder. Venlig hilsen, alt vel hos Ludv’s og Brekkes.

Event-Misc:
Molde, 13 nov. 88.

Mine kjære børn!

Tak for Chrs og Hannas kjære breve af 6te, begge så meget kjærere som de indeholder kun gode tidender; ja, mens Chrs beretning omsin sundhedstilstand i forrige brev grensede til det foruroligende, nævnes nu ikke et ord derom, men kun om Sarpsborgstur og l’hombreparti og ny vinterfrakk, alt jo kun kystelige emner, når man ser bort fra det økonmiske.

Også Hannas brev var helt igjennem godt, især da hendes svigeringde Marie ved brevets afgang allerede var bleven dame (om en mand vilde jeg have sagt - herre), over Maridalsgiften; med interesse læste jeg hendes edukatoriske bestræbelse ligeoverfor Assi, der vilde efterligne tante Maries (Fredriksdatters) kræsenhed; å ja, den lille frøken er vel ikke for intet en Nilsweyerarvesekvugiade.
Merkeligt nok findes derimod ikke i brevet nogen festberetning om det dundrende lag i Industrigaden 22, medens større opmerksomhed offres på Ludvigs nattebeston. Herfra er intet kalas at melde, når i ikke dertil vil regne Ragnhilds og hendes 4 børns souper her igåraftes, mens Louise med alt sit var hos frøken Bentzen, der er den families fast daglige bordfælle.

Heller ikke har jeg noger andet nyt med undtag af det allerkjæreste vintervejr med stille klar luft, der har belagt alle fjeldvandene med den allerspejlblankeste skøjteis til stor fryd for skoleungdommen og andre sortsmænd; ja sogar jeg havde i søndags belaget mig på at drage op i Bårdsdalen, men da ved afgangen Olaf & Dødød(?), der skulde være med, foretrak Megvandet, hvor alle andre børn var, og jeg ikke vilde gå så langt, blev jeg hjemme. Varer imidlertid vejret, som det ser ud til, til først. søndag, så tør jeg ikke indestå for, at jo den gamle fjeldånd kommer over mig med uimotståelig styrke.

Foruden dette må jeg da melde mine i skolen interesserede børn, at deptmt. efter i forrige måned at have æsket forstanderskabs og formandskabs erklæring angående også middelskolens nedlæggelse eller kombination med almueskolen, nu under 8de ds. har bebudet, at der fra næste skoleår ikke bliver at optage disciple i middelskolens 1ste klasse, med andre ord, at nedlæggelsen hurtigst mulig skal fremmes. Det ser ud, som om vor af alle så højt anpriste regjering søger sine savnede laurbær væsentlig ved destruktive foretagender og ikke at sky den slags udødelighed, som Herostrat vandt.
Her vil man naturligvis sætte sig på alle bakbejna, men hvad hjælper det? Ikke havde jeg troet, at mit alderdoms otiumskulde blive af den beskaffenhed, og ikke heller vilde det være bleven det, hvis jeg havde fået lov at styre skolen på gammel vante vis. Men...

Idag afgik pr. - Jon Schøning - til Knud og Hanna den gamle tønde, indeholdende foruden endel ener 3 sønderlemmede sauer (ikke af Maridølerne), samt en med stor genialitet emballeret tytekrukke, endvidere to små glasbeholdere, 1 til hver af Sofie og Assi, og en røj til Knuds næste geburtsdag, Hanna, hvilken jeg sog vel neppe når med min tønde. Nyrefedtet blev glemt og bliver eftersendt imorgen i Ludvigs tønde, der indeholder 1 sau og 1 tytekrukke, ligesom også Chrs tønde vil have samme indhold fra papa, foruden de to kjøbte sauer.

Søstrene og børnene, specielt Olaf, der sider her, sender kjærlige hilsener ved eders
A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde, 14 november 1888.

Kjære Ludvig!

I al hast nogle ord før vi spiser middag for at underrette dig om at en fårekrop og en krukke tyttebærsyltetøi er sendt dig idag. Den er da naturligvis fra papa, og at jeg sender det kommer af, at det er mig som har tilberedt og pakket det ned. Jeg har ikke syltet bærene, det har Sandra gjort før hun reiste. Jeg har ogsaa kjøbt og tilberedt 2 faar for tante Anette, og de sendes i samme tønde for at spare fragt og kap for begge. Saa maa i altsaa dele omkostningerne som i ere venner. Egentlig skulde jo tante Anette betalt tønden, da hun havde bestilt den og altsaa skulde have dem alligevel, saa tænkte jeg at smugle dit kjød nedi, men nu har papa ladet tønden mærke med dit navn og saa faar i greie med det, som i kan. Den koster 1 krone. Fragten ved jeg endnu ikke hvad bliver, men skal forhøre mig derom hos Knudsen.
De største stykker ere dine, de ere mærkede med blaa og hvidrudede lapper, ligesom de fire nederste ruller, som ogsaa har smaa lapper paa sif ere dine. De andre ruller er ikke mærkede, de ere tante Anettes, deres kjød har hvide mærker eller de har vært hvide da. Rullene er ikke røgede og maa da lægges i saltlage igjen og vandes ud lidt efter hvert, vil i smage dem, tror jeg nok de er passe salte nu til at koge en. Å gid det nu var godt altsamment og kom vel frem.
Jeg hat ogsaa expederet en tønde til Christopher idag, han har gjennom mig kjøbt to kropper og saa faar han en af papa som du. Den hvide pakke nyretalg er til Hanna fra papa, saa staar der skrevet hvilken talg er til dig og til tante Anette.

Ja jeg har ikke tid til at skrive om noget andet idag, kun maa jeg tilføie en frisk hilsen fra fru Leth, som var herinde for en liden stund siden og inviterte mig til tante Jette til Chokolade i eftermiddag. Saa sender da børnene saamange hilsener og sa maa du danse en Ola-Lola dands til lille søde gutten din fra tante. Brevet er egentlig til Henny ogsaa eller, som du skjønner mest til hende. Lev vel og velsmagende maaltid
Eders
Ragnhild.


Event-Misc:
Molde, 20/11 88

Mine kjære børn!

I flyvende fart nogle ord, dels for ej at lade min vanlige postdag ubenyttet, dels for med tak at erkjende modtagelsen af ikke blot Ludvigs, men også Hennys og Erikas kjære breve, af resp. 13de og 14de. Sundhhedstilstanden, navnlig i Frstad, sees jo at være ikke fuldt tilfredsstillende, dels på grund af Es forkjølelse, dels af Chrs nervøsitet, der har nødvendiggjort gjenoptagelse af medicineren; også for Ls vedk. lyder jo bulletinen fra Henny kun så: han er bedre i halsen; men jeg vil håbe, at alle disse onder må vise sig snart forbigående. Ellers er jo alt vel, hvad dog måske L. & Henny ikke ubetinget vil indrømme, sålænge de truende skyer på den økonomiske himmel ikke er bortbejrede; dog – vi får jo finde os i det med ro og håbe på bedre tider. Skoleetatend aktier synes for tiden ikke at stå højt, hverken i omdømme eller i materielt utbytte.

I Ls og Hennys breve er da, let forklarlig – Lilegut - Alfa og Omega, og jeg nærer ingen tvivl om, at han vil vinde også mine varmeste sympathier, om det ad åre vil lage sig så, at vi kommer til at stilfte personligt bekjendtskab; i midlertid er han, hvad han fra sin tilværelsed første stund for mine tanker som dagen og altid medoptagen i mine aftenbønner. Gud velsigne ham og eder alle!
Det må være morsomt for eder (L. & H.) nu i denne tid at have Leth dernede; ikke blot for hvad der falder af, som f.ex. den ved 2 timers marsch kjøbte grisesteg hos Heidenreich. Hils ham venligst fra mig; jeg traf igår her Ragnhild sammen med tante - Jetta - der i middagsstunden var tyet derind for at oppebie strømpestrikken Uvffs gjennoptagelse af sin dagsvirksomhed efter absolveret middag. Hun skulde forsyne seg med mere garn til julefeiring.

Henny spør om, hvor store fremskridt Trygve har gjort; ja, hvad skal jeg svare? Han går da nokså stout, om end tungt og klodset, og kan ikke sætte sig op på en stol; forresten er han nokså flink til at prate, men synes ej at have vidtrækkende interesser, ligesom han er meget passiv i sin underholdning. Han var her netop idag mellem 11 og 12, og vilde have al sin adspredelse medelt av bedstefar; da er lille Visse en ganske anderledes selvhjulpen gjæst, men hun er jo også meget ældre nu, det forstår sig.

At Erika har skrevet egenhendig, sætter jeg så meget større pris på, som jeg ved, at brevskrivning ikke er hendes yndlingsfornøyelse. Mig forekommer det, at Chr. burde anvende sit mekaniske talent mere på fonografen end på laterna magica, uagtet jo også denne sidste kan være - artig - nok. Gratulerer E. med indtægten som violinlærerinde.
Jeg vil nu håbe, at alle 3 familier vel og vakkert er i besiddelse af de resp. kjødtønder, men det vil ikke glæde mig, om det eder sendte kjød ikke er bedre end mit eget, der ved prøver idag viste sig at være for lidet røget; Beretanna Strand har nok for lidet ejne nu, siden faderen døde.

Lørdag blev da Thrina Lind ved døden befriet fra sine lidelser; tidligere i ugen blev Robertine Lemmchmann begraven. Ellers vides intet - nyt - herfra, jo – Synnøv hos Leth var brud her forleden og kjørte ved sin brudgoms side nokså stout forbi mit vindu i Leths ekvipage.

Olaf (jeg skriver og siger så ofte Christopher isted’f Olaf) og Assi er i spisestuen. R & L skal i musikalien ikvæld trods det lumske vejr, som nu har afløst den dejlige vinter, vi nys havde. Telegraferer på torsdag til Erika. Hils Assierne og Sossi fra bedstefar.
A.Br

Event-Misc:
Molde, 26 nov. 88

Mine kjære børn!

Med den ved styggvejrs forsinkede post, der skulde have været her igår, fik jeg først ved middagstider idag det kjære brev fra Hanna med påtegning af Ludvig af 21de, der desværre melder om lille As sygdom. Slutten, Ludvigs påskrift, lød jo bedre, og da slige småfolk ofte blir ligeså snart frisk som de er blevne syge, vil jeg håbe, at ondet er overstået. Ja, nu har da L. og Henny også fået en smag at hvad foreldre ofte må gjennemgå ikke blot ved at se de små lide, men også ved for deres skyld at måtte give afkald på eget velvære, navnlig i form af søvnløse nætter. Men børnenes bedring igjen bringer jo også snart alt på fote, og så får jeg håbe, at både bekymringerne og anstrengelserne for denne gang er over.

For de små breve fra Sossi og Assi må jeg takke dem såmeget; jeg ser nok hvor meget der er deres eget arbejde, og hvor meget Mamas. Det var da heldigt, at tyten både i den store emballage og i de små kom uskadt frem, og at tøndens øvrige indhold var så velkomment, at det foranledigede en hel familiefest på kjøkkenet. Bare nu også de to øvrige tytekrukker kommer hele frem og - ikke tømte ved at have stået på hodet.

Du skal da, Hanna, også have tak for de øvrige meddelelser – om den geburtsdags afkastninger, om de tvende - 2det oplag - og om eders selskaber, Alt er blefet læst med interesse ikke blot af mig, men også af søstrene, med hvem jeg har tilbragt aftenen henne hos Ragnhild; derfra gik jeg hjem lidt før 10 og benytter nu en stund, før jeg går til køjs, til at skrive disse linjer.
Mens jeg sad derborte, fik vi visit af Ludv. Larsen, der var kommen med - Nordtstjernen - iaften (søndag) istedenfor at skulle have været her fredag aften; her har på kysten i den sidste uge været et overhændigt vejr, der især nat til lørdag fortonede sig i lyn og torden og en orkan, ikke stort mindre end hin den 20 jan. 84, der tog Rs søhus. Heldigvis led ingen denne gang noget havari, men der var ikke stor søvn at få om natten, især da et kjøkkenvindu sprang op omtr. kl. 1 og stod og daskede, så det vel var gået i knas, hvis jeg ikke i en fart var faret op og havde fået det igjen. Nu er vejret spagnet lidt, men det ser truende ud, og over Jæderen havde L. L. havt et forfærdeligt vejr.
Han medbragte til Ragnhild fra Hamburg (efter bestilling) nogle Zwiebel- og tulipanløg, samt som gave til børnene æbler. Han tænker nu snart at slutte på skibet for at gå ind på en maskinskole og der uddanne sig videre i faget.

Ugens vigtigste tildragelse her har ellers været fru Linds begravelse, der under almind. tilslutning foregik torsdag i sludregn. Kisten var naturligvis dækket af kranse, hvoraf 1 fra R, 1 fra L. og 1 fra mig. Førend jeg gik i begravelsen, havde jeg fra J. Sverdruå fået et telegram på 39 ord med fornyet krav på alternativt budgetforslag, grundet på 1ste middelskoleklasser sløjfning fra næste år; dette alternativ havde forstanderskabet negtet at udarbejde, men jeg måtte da til og ledsagede det med en forklaring, hvori jeg just ikke takkede overbestyrelsen for velvilligt sindelag. Ragnhild stakkel er bekymret for sine 2 mindste børns skolegang, og der går gjennem den ganske stad en enstemmig forvittrelse over den febrilske hast, hvormed vor skole søges tilindtetgjort gjennem den ene ukas efter den anden. At også Karl just ikke er fuld af forhåbninger, skjønnes let. Det er altså ikke blot ved Gjertsens skole, at der er økonomiske sorger.

Forøvrigt er alt vel hos R. og L., og børnene søgte ikvæld at overgå iverandre i alskens sjau i anledn. af bedstefars nærvær.

Huf, nu blæser og regner det på vinduer. Får jeg imorgen mere at skrive om, tilføyer jeg det da, ellers slutter her med de kjærligste hilsener til alle, store og små, i Krnia & Frstad, indebefattet onkel Fr., Leth og Hiorths.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Intet nyt hos oss eller Brekkes! Alt vel. Eders H og L.

Event-Misc:
Molde, 2 dec. 1888.

Mine kjære børn!

Det er jo lidt prosaisk at sætte sig til at skrive brev på en så stor dag som denne, da hundredetusinder af parisere procesjonerer ud til barrikadehelten Beudrins monument for at forstyrre Paris’s: Frankrigs, ja, hvo ved, måske hele Europas fred. I dette øjeblikk mejer måske kartoverne ned lange rekker af sønner og fædre – og så sidder jeg her i min slåbrok, bevæbnet kun med en stålpen! Der er unegtelig mange variationer i menneskelivet! Samtidig sidder kanske Nansen derover i Godthåb og slider jækslerne op på en sejg sælhundeknok, mens kejser Vilhelm II ligger og slurper i sig salmiakmikstur! Skal vi ikke ønske ham god bedring!

I ugens løb har jeg havt den glæde at læse kjære breve fra eder alle, fra Hanna og Knud til Ragnhild, fra Ludv. & Henny og fra Christopher (med hilsen fra Erika) til mig. H & Ks brev lød jo gjennemgående godt, og da lille Alexn (Ls) var i deklareret bedring (kun med noget (af Hanna) omtalt udslet, må jeg jo også sige, at tiderne fra den familie vår gode.

Kun Chrs brev var jo ikke ganske godt, da han melder om sygdom, der har forurroliget ham og nødvendiggjort diætetiske forholdsregler, samt om Erikas forkjølelse. Forhåbentlig vil næste brev lyde bedre. På samme tid omtaler Chr. en plan til indkjøb af en sejlbåd, der vil komme til at koste ham mindst kr. 500.00, jeg siger ”mindst”, uagtet han kun nævner 500; thi jeg ved af erfaring, at der til kjøbesummen for en båd må lægges en hel del andre udgifter til oppudsning, reparation og vedligeholdelse og anskaffelser, som ikke fra først af er tagne med i kalkylen; jeg omtaler dette her, om det måske kunde kjøle noget lysten til at sætte sig i besiddelse af et så kostbart legetøj; der synes os her hartæd overflødigt, når denne sejlende fmilie har adgang til – formentlig nårsomhelst – gratis at benytte svigerforeldrenes båd. Men det vil jo unegtelig tage sig bedre ud at komme til - Nord-Tyskland - med en hel ekadre!
Mens jeg er inde på dette kapitel, må jeg for Chr. & Erika nævne, at blandt de 6 Sandøboere, der i hin lørdags orkannat satte livet til for at redde mandskabet på en havarist, er nævnt en - Jakob Pedersen - der sandsynligvis er hin kjække og prægtige søn af den Peder Paulsen, hos hvem vi på vor tur i sommer nød gjæstfrihed. Jeg har skrevet et brev til Peder Paulsen for at få fuld besked og for – i tilfælde – at bevidne ham min kjærlige deltagelse, den jeg forsikrede ham vilde blive de sørgende efterladte til del også fra eder! Ja tænk disse opofrende redningsmænd, som først havde bjerget halvparten af mandskabet, fandt sin grav i bølgerne under forsøg på at redde også de øvrige, hvilke senere selv frelste livet i en af skivets både.
Efter navnet at dømme er vist hin Jakob den unge mand på gården, hvor vi boede, og som nu har efterladt vor snilde vertinde som enke med 3 små! Også i den lykkelige familie har altså nu død og sorg holdt sit indtog! Ja, jeg blev virkelig inderlig bedrøvet, da jeg læste herom, og jeg tror, du Chr. eller Erika vilde gjøre en god gjerning ved at sende egenhendig hilsen (Peder Paulsen, Sandø, Akerø præstegj.).

Igåraftes sad svigerinde Anna her med R. & L., mens Karl var hos amtmanden; Anna lærte af mig en ny kabal, hvorefter hun underholdt sig med Ragnild om søm af ny kåbe til Dødød (?). Når R. kommer hid, fylder hun i regelen bordet enten med hele hauger af strømper, der skal stoppes, eller af kjole- eller kåbesøm med et stort apparat og et syskrin i kuffertformat; Louise strikker naturligvis på sin strømpe, den uadskillelige!

(Fortsat efter aftens)

Jeg kommer netop fra Ragnhild, hvor jeg, efterat have holdt min souper hjemme, gik hen dels for at høre til Olafs befinende, dels for at hente eders der beroende breve, som jeg i regelen selv må transportere tilbage. Jeg traf der moder og alle 4 børn om det fælles aftensbord med smørrebrød og the og pølse og rul, alle i bedste velgående på det nær, at Olaf fremdeles klagede over lidt ondt i maven – efter beskrivelsen snarest miltsting. Familien ovenpå havde frøken Henr. Høstmark til gjæst.

Da nu alle tønder er komne vel og vakkert frem, får jeg gratulere mig med, at mine patentlåg på tyten har løst sin opgave på en hæderlig måde, og at Christopher efter Erikas påvirkning har kunnet tilbagekalde sin beretning, om at noget var rendt ud. Jeg havde nok ønsket at kunne nedlægge en fugl også til Chr. & L., men deres tønder var allerede før så fulde, at det var med stor møje, at jeg fik låget på og med frygt for, at tytebeholderne skulde sprænges ved det sterke tryk. Herfra er ellers ikke noget særligt at melde, vejret har nu bedaget sig og iaften har vi stjerneklar himmel med levejr; men den storm, der har anrettet så mange ødelæggelser på vestkysten, rasede ganske godt også her uden dog at gjøre nogen ravage.

Ragnhild bad sige, at hun ikke havde noget især at lade sige, kun en kjærlig hilsen. Idet jeg her slutter, gjentager jeg min tak for de kjære og underholdende breve, fremfor alle havde Chr. denne gang taget sig på tag, og Henny, der skriver så hyggelig, orienterer så godt i de huslige forhold, men forekommer mig at være noget forud for sin tid; når hun moderligt føler det så - tungt, når barna er syge - eller er det kanske en pluralis majestatis, som vi Hebræere kanlder det (Ex. gr. himlene).
Giver morgendagen mere stof, skal jeg tilføje det, ellers stanser jeg (foreløbigt) her og sender mine kjærligste hilsener til eder alle (samt onkel Fr. B, Leth & Hiorts).
Eders trofaste fader A.Brinchmann

Hjertelige hilsener fra Brekke

Event-Misc:
Sandø, 5/12 1888.

Hr. A. Brinkman i Molde!

For Deres erede af 28de nov. må jeg sige Dem min inderligsde tak. Tunge har disse dage været for os; thi det var en uventet skål, og takket være den der føler og deler hvor sorg. Jeg ser De har lest beretningen af Romsdals Budstikke, og kan da altså mangle fuldstendig oplysning om hvordan dette her gik for sig.

Her gik til ankers en brig om onsdagen den 21de og om fredag nemlig 23de da ulykken skedde, bleste op en storm af sydvest, nevnte brig heisede to flag for at erholde hjelp fra landet. Uagtet vinden var sterk, gjorde åtte mand sig klar for at søge og yde den hjelp, som var mulig. Begge mine sønner Jakob og Paul, Gunder Olsen med sine to sønner, Peder Johansen og Bernt Paulsen med dreng reiste første gang fra land.
Det første der blev gjort var at ro tau til landet, men det mislykkedes; så reiste de ned til skibet og ydede en del hjelp ombord, når dette var færdig gik vi alle i båden. Nu fattede kapteinen lods og styrmand den beslutning, at rømme skibet – de tre blev da med til lands. Nu er det mørkt, lodsen taler til at de endelig måtte reise igjen for at hente de 5. som er tilbage ombord. Her gik Gunder og min anen søn Paul fra dem, de seks der er tilbage reiser anden gang, for aldrig mere at komme tilbage. Hvilket endeligt de fik ved Gud alene, mandskabet sagde at høre dem en tre gange råbe. Første gang syndtes de det var som et kommando til dem ombord, men de andre gange var det flere stemmer på engang der istemte nødsråb, da var de kommen atter om styrbord. Mandskabet kom tillands på deres storbåd.
Alt kunde være anderledes gjort, men hverken lods eller kaptein gjorde her sin pligt. Havet er nu deres gjemme gid de måtte opnå , at få deres skjele frelste. Jeg står her i sorgen tilbage over en kraftig og håbefuld søn, der endnu ikke havde opnået en alder af åtte og tyve år. Hvem hved eller kan sige om dette så var bestemt, engang blir der klart, men her er det dunkelt.

Mest tar sorgen på den efterladne enke, hun har siden hans bortgang holt sengen og er yderst dårlig. Savnet af de tabte er stort, og som ei så snart bortglemmes, dog for vi skikke is i skjebnen og sørge, som de der have håb. Den alvise Gud der har sat os her at virke en stund, ser nok hvad der tjener os til beste og han bruger forskjellige midler, for at drage og lokke menneskene.

Modtag vor alles hjerteligste tak for den deltagelse I legger for dagen, ved at dele vor sorg. Måtte vi alle finde trøst og legedom for vore sårede hjerter i fredsfyrsten Jesus Kristus, som vi nu snart skal feire minde om.
Vær hilset fra alle den hedengangnes efterlatte.

Gledelig Jull, ønskes fra Peder Paulsen Sandø

Event-Misc:
Helgas 7de geb.dag 1888.

Mine kjære børn!

Tak, Hanna, for dit kjære brev af 4de, og for hilsenerne i Chrs & Es brev til R., hvilket sidste jeg riktignok ikke har læst men kun av R. hørt referere som væsentlig et kjødtakkebrev og melding om alt vel. Dette sidste meldes også i Hs brev såvel for eget som for Ls vedkommende. Det samme kan - retourneres - herfra, forsåvidt som jeg nogensinde kan sige - alt vel.

Hos R. & L. er alt frisk og i travel virksomhed til anstundende jul; R. især syr og pølser og flesker og gulver og er her og der og strålemæster tillige. Verbet - gulver - betyder lader lægge gulv i hjørnekammeret ovenpå, nyt gulv over det forrige til at dæmpe lydtheden; jeg vilde hun skulde vente til vår og Bjørseths udflytning, men nej – en vakker dag fik jeg se Lars Korsbrekke og Johan Knudsen i hendes vedbod beskjæftigede med at høvle op nogle gamle bord, der i sommer blev udtagne som overloft i hendes kjælder. Ja, det blir nu ikke noget fint gulv, mente snekkerne, og det samme mente også jeg, - og så nu al den sjauen lige klods ind i julen!

Du, Hanna, mener, at jeg lider under al den misère, som nu vorder vor skole til del. Deri tager du ikke fejl, men du har neppe idée om, hvor meget jeg lider, og jeg vil heller ikke forsøge på at forklare det, da jeg ikke vil formå det uden en lang historik.

Til Helga idag er der naturligvis bragt de reglementerede offere: tegeskrin, - bog, forklæder, kjøkkentøj, chokolade & 5 kroner – fra øverste givere da, forstår i; en lignende overstrømmelse var Assi den 5de udsat for. Søndag havde jeg de 6 børnebørn på min samvittighed som tilskuere hos Hr Lohmann, der i gymnastiklokalet expektorerede sig som citar- og mundspil-virtuos, kupletsanger, bugtaler og m.m., men fornemlig som lattersalve-mager, ja når han lo – og det gjorde han i utallige variationer – så måtte hele publikum le med af hjærtet, og for en sådan rystelse betalte børnene dog kun 25 øre.

Lørdag kom Alexandra hjem igjen efterat have skrevet fra Kristiansund til Bod; andre passagerer fejrer Hustadviken men krabbemating, hun med ustanselige rædselshyl d.e. hyl af rædsel, hun en vordende sømandsbrud! Hun har i Trhjem par distance deltaget i optøjerne og på nært hold i tilberedelse af 100 slags puddinger, et utal, for hvilket hun i mit kjøkken ikke vilde hava havt brug.

Fornemlig for Chr. & E medsender jeg vedlagte brev fra vor vert på Sandøen, men også i de to andre familier turde det interessere at se, hvorledes en utasundsbonde kan skrive (ved sønnen Paul). I denne uge var den mand inde her i byen, hos hvem Chr. & E. lånte kirkenøglen; med ham sendte jeg derud både brev og en pakke indeholdende diverse legetøj & julekegs til de stakkels faderløse Peder & Nils Andreas.
Medens jeg igåraftes stod på kjøkkenet og talte med hint Kirkeværge, kom Peder Paulsens tjenestegut også ind; han var netop arriveret for med 5 andre mænd på en stor havbåd at hente læge til enken Anna Pauline, for hvis liv der frygtes; i højst frugtsommelig stand ligger hun i næsten sammenhængende krampetrækninger, stum af fortvilelse. Har du, Chr. eller E., ikke skrevet, så skriv om endog blot et kort brev, de var blevne så glade ved det, jeg spurte dem. – Jeg når eder vel med brev endnu engang før jul og skal ej glemme Henny den 18de, men har jeg har så lidet at skrive om.

Kjærlig hilsen til alle, store & små.
Do do til broder Fr., Leth & Hiorths.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde den 19de december 1888.

Kjære tante Erika og onkel Christopher!

Nu er det ikke længe til jul, og jeg er begyndt at skrive julebreve. Jeg har skrevet til tante Hanna og til tante Henny og onkel Ludvig. Vi har nu havt stygt veir her og idag er det forfærdeligt, så stordampskibene kommer naturligvis ikke; men Nikolay Knudtzon er kommen sig over Hustadvigen alligevel. Mama og Alexandra holder på med at bage hjemme, og jeg sidder her hos bedstefar og skriver dette brev; de bager fattimænd, hjortetak, jødekager, kanelstænger, berlinerkrandse og brune snitter. Vi har spist lidt; men ikke meget, især jeg har nu spist lidet; thi jeg får tandpine straks.
Her hos bedstefar har de også bagt, nemlig goro og brune snitter; imorgen skal de bage fattimænd, hjortetak og berlinerkrandse.

Vi har nu havet det travelt med at gjøre istand julepresenter. Jeg har saget en liden dukkeseng til lille Sofie Brekke, og jeg skal strikke en hestetom til Alexander Brekke.

Jeg hørte i et brev til mama, at jeg skulde få nogle frimærker hos tante Erika; lad mig få sådnne som jeg har før, det gjør ingenting; men jeg vil naturligvis helst have sådanne, som jeg ikke har før. Jeg ligger hver nat og tænker, hvad tid de skal komme, og jeg tænker på hvor mange, der vil komme. Jeg har nu omkr. 220 stykker, hvoraf jeg har fået 20 hos en gut.

Glædelig jul og godt nytår ønskes eder af eders Olaf Hansen.

Døddød har bagt plesken aldeles alene uden nogens hjælp; de er meget gode. Både mama og Alexandra siger, det er sandt.

Event-Misc:
Molde, 28/12 88.

Kjære Chr. og Erika!

For længe siden burde jeg ha skrevet og takket Eder for de 5 kr. som I var saa snil at sende mig som julegave. Det var saa kjærligt af Eder at tænke paa mig – kun maa I ikke en anden gang synes det er ondt at tænke paa at sende R. uden at sende mig. Jeg glæder mig saa inderlig over, naar R. faar noget og det kan ikke falde mig ind, at vi to skal være ligestillet i saa henseende. Dessuden er det næsten ondt for mig, som ikke sender andre gaver, alltid at skulle faa alligevel. Tro nu ikke, at jeg er utaknemlig for Eders store gaver – nei, og den var meget kjærkommen ogsaa, det er sikkert. Tak skal I have atter.

Vi havde en hyggelig aften hos bedstefar, hvor der naturligvis var juletræ med en rig høst. Det bliver for vidløftigt at fortælle alt, hvad vi fik; kun vil jeg nævne sort kjoletøi til mig selv og kulørt til smaapigerne (fra papa) og fra Ragnhild en feltstol og en hel liden dragt til Trygve og dukker til smaapigerne. R. ved ikke, hvor godt hun skal gjøre det. 1ste juledag var vi ogsaa hos papa – hele huset og 2den var han og Sandra her til middag og aftens.

Igaar var vi paa soirée i det musikalske selskab, der var adskillig musik og saa dands bagefter; men vi gik hjem allerede kl.12. Iaften holder kaptein Siewers voksent bal i Alexandra hotel. Inga og Visse er hos Leths, hvor der nok er nogle børn forsamlet til selskab for de smaa Herlofsens, som er i byen med sine forældre. Det er nok juletræet, som skal høstes, saa jeg tænker, de nok nyder baade for syn og smag.

Vi savner svært frk. Bentsen, som er reist i julebesøg til Fredrikshald.

Kjære Chr. og Erika, tak hjertligt for det gamle aar, som snart er gaaet og gid det nye aar maa blive et godt og lykkeligt aar for Eder! Tag tiltakke med denne lille hilsen – I begge har jo lidt vanskeligt for at skrive lange breve, saa I kan forstaa, at ogsaa en anden kan have det paa samme maade. Det er dog noget ganske andet at tale sammen end at skrive til hverandre!
Karl sender Eder også sine hilsener og ønsker om et godt aar for Eder. Børnene hilser ogsaa. Lev inderlig vel. Hils i Dit hjem, Erika.

Eders Louise.

Event-Misc:
Molde 8. jan. 89.

Mine kjære børn!

Mit første brev i året begynder jeg med en tak til eder for de mange glæder, i har beredet mig i det år, som svandt, og med ønsket, om, at det nu indgående år som indleder af en lang rækkende følgende må bringe eder selv mange rige glæder på sjel og legeme for eder selv og de små, mine børnebørn. Herren skjænke eder alle sin velsignelse!

Som sedvanlig er det også ved dette årsskifte kommen ugreje i min brev-skrivning; dagene i - julen - går ligesom så navn- og merkeløse, at man glemmer hverdagslivets orden og hvad der tilhører den enkelte dag; men der har heller ikke vært noget særligt at berætte for mig, især da jeg har vidst, at breve fra R. & L. har holdt eder à jour. For de kjære breve og telegrammer, der indløb på selve julaften og gav er så væsentligt bidrag til dens glæde for os alle, takke jeg hjærtligst; også andre fraværende glædet mig på den måde, navnlig Signe Schøyen, min fordums latinelev, samt Hermanstorff, der sendte julekort til snart sagt halve Molde. I svar fra mig fik han et lidet brev med fotografi. Om gaverne på julebordet såvelsom om at dette fik sin plads midt i storsalen og at festordenen var den samme som ellers før, at børnene og af børnebørnene de to ældste spiste middag o.s.v. her på 1ste juledag, jeg middag hos R. 2den juledag, m. m. har vel søstrene berettet eder. Nytårsaften og 1ste nytårsdag havde jeg igjen de samme gjæster.

3die juledag var jeg i et splendid 2 bordes bostonlag hos overl. Ouren, hvis aftensbord bugnede af en såvel kvantitativ som kvalitativ overflødighed. Jeg spillede med H.Th.Møller, aphotekeren, Fr.Gørvell og T.S.Ouren, medens verten, amtmanden, Leth, N.P.Dahl og provst Randers udgjorde det 2dett bord, der da fortsatte spillet også et par timer efter souperen. Amtmandens geburtsdag og krigskommisærens 50 års militær-jubileum komplimenterede jeg ved visitkort; amtmanden havde om kvelden kun en enkelt boston - sit parti - de ovennævnte med den forskjel at Randers var sagfører og ikke provst.

Forsåvidt R. og L. ikke skulde have nævnt de mig tilfaldne julegaver, skal jeg anføre dem her: Smukt broderede ryg- og bundpuder til gyngestol fra R. & L., ærmeknapper (som jeg selv havde kjøbt) fra Olaf & Assi, 1 vaskevante af Dødød, pulsvanter strikkede af Visse, en tobakspung af Alexandra, portræt af Trygve fra hans dada.

Iforgårs og igår holdt Theodor Caspary for godt hus i gymnastiklokalet 2 foredrag over Goethes Faust & indledningsvis om Per Gynt og Adam Homo(?). Han havde holdt 3 foredrag i Ålesund og tog Molde med på hjemtur. Der var megen vækkende og orienterende i hans tale, ligesom stil og aktion røbede ikke liden veltalenhed, men jeg kunde dog ikke være ganske enig med ham f.ex. i hans udtalelser om den gamle græske literatur, hvis betydning han i visse retninger syntes at undervurdere.

Det er overflødigt at bemerke, at jeg med stor interesse læste om eders forberedelser til og i Ls sidste brev om hans tilbringelse af jul, om jeg end med ham blev skuffet i forventningen om lille Alexanders indtrædelse til juletræet. Sofie og Fali har vel tilbragt en glad jul! Alt vel her, så vel som det kan ventes.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde, 15 jan. 89.

Mine kjære børn!

For Hannas, Christophers og Erikas breve af resp. 8de og 9de takkes kjærligst. Det var godt deraf at se, at sundhedstilstanden er god hos eder, ligesom vi med interesse læste skildringerne af julens tilbringelse, af Assis forkjærlighed for heste (det må stikke i navnet, kfr. Alexanders og Bestefaders), af hans og Sofies slugvorrenker for eventyr, af den mindste Alexanders storhed, tykhed, snilhed o.s.v., af de Fredrikstadske, fløtmænds kappen med Moldes ældste overlærers vertfähigkeit – og alt andet, som brevene indeholdt. Kun 1 uoverensstemmelse i manuskripterne blev jeg var, idet Hanna angiver antallet af gjæsterne Brinchmann hos Mustad til 12, Christopher til 11; sidstnævnte må vel have ret, idet Hanna ved en sjevforglemmelse vel må have talt (tællet) sig selv med. De 2 kjælker må jo have gjort god nytte i julen; her har vi ikke havt brug for det slags befordringsmiddel, da det er flere uger siden vi havde sne nedenfor Varden, hvor den også endnu befinder sig kun i spredte flekker; men det ser ud for, at den nu er i anmarsch.

Af - begivenheder - her stiller sig naturligvis i forreste række Valborgs forlovelse med Hv(?)mann (Ludvig, du formelde ved leilighed Hermanstorff min deltagelse); dernæst kommer - tante Annas - endelige hjemreise i fredags (overland til Barknafjords), item Bastiani Dahls tilbagetog til Xnia imorges, og stud. Scharffenbergs forestående rejse til Xnia iaften. Ellers ved jeg minsanten ikke meget at berette.
Skolen begyndte naturligvis den 9de, men frk. Bentzen returnerede først den 10de, forsinket ved dampskib i Thjem. Der har i den sidste uge været nogle små skrantninger borte hos R. og L.; både Trygve og Inga har været lidt upasselige af forkjølelse, og Olaf er idag fra skolen af samme grund, hvorfor Visse med vanlig pligttroskab indfandt sig på hans plads ved middagsbordet idag og nød sin portion af kjødgryn & røgekjød med vragning af kålrabistappen. Jeg har ellers i lang tid ikke havt salt mad på mit bord, da stabursforrådet af vildt har måttet fortæres for ej at tage skade i lindvejret. Igår havde vi pølsefabrikation af flesk, jeg kjøbte for en 8 dages tid siden (spege- og – auctore slagter Melsæter - minister - pølse). Idag har vi storvask.

I kan skjønne, at jeg lider af mangel på stof, når jeg må ty til slige meddelelser; under sådanne omstændigheder kan jeg sætte mig ind i Christophers situation som brevskriver, når han må sidde og bide i penneskaftet for at finde noget at skrive om, mens jeg i almindelighet ikke kan få pennen til at løbe fort nok for at expedere hvad der påtvinger sig mig. Jeg har – krafs – i de sidste 2-3 dage befundet mig bedre både hved søvnløshed og andre fataliteter angår, ja idag sov jeg sogar – hvad jeg på lang tid ikke har kunnet gjøre på grund af hjerteklap – til middag; måske er jeg derved bleven dorsk, så at det ej vil gå med brevskrivningen; men jeg foretrækker dog at sove og ikke-skrive for at ikke-sove og skrive.

Med tak for eders kjærlige nytårshilsener sender jeg eder alle, stort og småt, fra søstrene her og fra mig selv de kjærligste gjenhilsener. Speciel tak til pianistinden Erika for at hun har umaget sig med at skrive – og det endog umiddelbart efter en nats vertindeskab på bal.

Hils Fr.Bs. & Hiorths.

Eders A.Brinchmann.

Det glæder mig at se Per H. blandt Eders gjæster, Knud & Hanna.

Event-Misc:
Molde, 30 jan. 1889.

Mine kjære børn!

At jeg ikke skriver på min vanlige brevdag, tirsdag, vil i holde mig tilgode, når i får høre grunden. Netop som jeg igår havde sat mig i position for at begynde, banker der på døren, og ind triner – ja kan i gjætte hvem? – Hr Sjugul Bjorli i egen høje person, uforandret som han var, da vi sidst så ham i hans kirkebuxe. Efter gjensidige glædesudvexlinger blev han da bragt til sæde i gyngestolen i spisestuen og pumpet for Bjorlinyt hvad alle beboere angår. Da han, som i vel erindrer, er afholdsmand, kunde jeg ikke byde ham vin, men måtte lade kaffekjedlen sætte på, og så fik han da snart ind en kop med tilhørende smørrebrød, hvilket han lod sig smage, mens han fortalte. Efter kaffen bød jeg ham tobak, hvoraf han, mens han sad her, røgte 4 piper (Birds-kye). Han blev da også vist ind i mit kontor, derfra i dagligstuen og storstuen, hvis magnificence han beundrede, men især fæstede han sin opmerksomhed ved billedgalleriet og frydede sig ved at gjenkjende alle besøgerne i 1886. Jeg kan ikke her gjengive hans virkelig rørende hjerteudgydelser over Hannas sang, Christophers violinspil, men især over Ludvigs legemsstyrke, den han for fuldt alvor forsikrede oversteg mangen Bjorlihests. Ja vi gjennemlevede hine dage ret fra begyndelse til ende, talte om fiskeri, høindkjørsel, Thorstein, Margret, Kari o.s.v., men især om - Johans-bror - der endnu docerer der sør på Lesje. Thorstein skal snart gifte sig med - ej fin jente sørpå skogen - Kari er rejst til Minnesota o.s.v. Sjugul var kommen her i mandags og skulde nu ved første lejlighed afgå til Isingvågen for der at lade sit prækelys skinne for folket; men han kommer ikke herom tilbage. Idag lovede han at gå til Ragnhild, men havde ikke været der kl.1, da jeg besøgte hende.

Et andet endnu celebrere besøg har vi havt, siden jeg sendte mit brevkort. Lørdag aften kl. 8 ankrede, 1 døgn forsinket, Olaf Kyrre her på havnen, medbringende foruden andre passagerer svoger Joh.Hoffmann med hele sit følge, Kone og 6 børn. Ved brevkort forberedt på deres komme, gik jeg ombord og hentede dem alle – lige til den 2 år gamle elskelige lille Fredrik – iland hvor de da hos mig sammen med R. & L. & Karl først drak vin og derpå indtog en - splendid souper - under hvilken Hr agent Macé kom til samt alle Rs & Ls børn med undtag af Trygve, der var sovnet. Så sad de da her – senere ved toddy – og spurgte og svarede ligetil kl.12, da vi fulgte dem på kajen. De skulde gå om morgenen og gik også, men returnerede kl. omtr. 12 middag efter venderejs på Hustadviken i et fælt vejr. Så hentede vi dem da iland igjen, spiste middag hos R. (pølser, kjødkager, tytegrød, kager og flødeskum); efter kaffe kom de da alle igjen til mig, hvor de tilbragte aftenen og for sidste gang gik ombord sent på kveld. Dette var rigtig et hyggeligt familiemøde; der var ikke en af dem alle, uden at han eller hun vandt vore fulde hjærter, men jeg tror, at lille Fredrik i alles øjne vandt 1ste pris. Julie er en meget vakker pige, men Marenjohanne forekom os livligere, naturligvis nok eftersom denne er, hin har været forlovet. Mandag lå de nok over i Harøsund og kom først igår til datteren i Xsund, hvor de efter ruten skulde have været lørdag.

Ja her har været et svært løst vejr i den sidste uge, med storm og høj sø. Alle dampskibe er forsinkede, Hannas brev af 23/1 fik jeg først igår sammen med 2 andre poster (9-10 aviser på 1 gang). Gudskelov at alt er vel hos eder, Dødød og Assi har været en dags tid forkjølede, ellers er alt vel også her nu. Sjugul omtalte også Sossi og Fali, hvis portræter han så.
Eders trofaste fader A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde, 5 febr. 1889

Mine kjære børn!

Idag har jeg da to gode breve at takke for, Chrs af 26de og Ls af 27de. De idetheletaget gunstige efterretniger fra begge stede kan jeg besvare med do do herfra; hos – R. & L. er ialdfald alt vel, for min egen helbreds vedk. har jeg engang for alle opgivet håbet om at kunne give carte blanche, men jeg er tilfreds, sålænge jeg får beholde såpas helse, at jeg ikke føler mig aldeles kassabel som lærer. Jeg vil endog sige så meget som at jeg på katheteret ofte kan glemme mine legemlige skrøbeligheder og gå aldeles op i min gjerning. Først når jeg kommer ind i lærerværelset og mødes med de andre øjne, som fra visse hold der synes at ville sluge mig, ønsker jeg ofte, at jeg kunde komme bort fra det hele; men jeg tør jo ikke endnu berøve mig den evne, som min gage giver mig til at bringe en støtte der, hvor den trænges. Dog – jeg vil ikke længere plage eder og mig med sådanne jeremiader. Når jeg ovenfor betegnede efterretningerne fra eder som kun - idetheletaget - tilfredsstillende, sigter dette naturligvis til på det ene sted fru Hiorths beklagelige fald og deraf følgende legemsskade, og hos L. lilleguttens udslet, - under dog begge forhåbentlig af den beskaffenhed, at de ikke vil efterlade varigt men.

Med udelt interesse læste jeg naturligvis om Chrs og Es skøjte- og musikalske øvelser og deres deltagelse i det selskabelige liv; lidt mere af den slags gjør ikke ondt i ungdommen, og vilde i to bægge eder lidt mere derefter, vilke der vistnok være anledning dertil i Frstad for eder, der fornemlig som musici begge kan yde så væsentlige bidrag til underholdningen. Det er mig også kjært at læse, at Karen trives godt in the Far-West (Knud og Ludvig får afgjøre om effen skal være stor eller liden; jeg har på alle von skrevet den så midtimellem). Frimerkerne til Olaf var meget velkomne, om han end havde de fleste før, men han følte sig smiget, donatoris causa.

Det var dog kjedeligt, at også lille Alex. Ls skulde få sin andel af den plage, der har herjet så slemt i Hannas småflok, og jeg har som far erfaring nok til at skjønne, hvor plagsomt det er både for den lille selv og for forældrene; men som sagt, det gir sig forhåbentlig i marschen; om jeg end finder de nymodens surrings-theorier lidt rigorøse. Hans fremskridt i talekunsten kan jo veje lidt op ved sin interesse for forældrene. Har han tilbøjelighed til at læspe, så har vel faderen ikke fuld ret til at lægge arve-skylden udelukkende på sverdsiden; mig forekommer det at spindesiden kan være ligeså brødefuld i det stykke.
Jeg ser, Henny fremdeles har hænderne fulde at arbejde, - det er vel en trang hun sent vil blive af med. I glæder eder vel begge til at se den lille i buxebjørn, og det er ikke frit for, at også jeg gjerne skulde have stået i en krog og seet den forvandlede - bondedreng - (havde jeg nær skrevet). Hos Knud & Hanna er alt, ser jeg, gudskelov vel, og bliver vel end bedre, når korrektur-strævet er over. Hanna må ikke have gjort tilbageskridt i dygtighed når revisjons-arbejde kan betroes hende.

Siden jeg sidst skrev, har jeg intet - extra - oplevet, når det ikke skulde være det, at jeg forleden havde visit af sorenskr.fuldm. Hertzberg, søn af statsråden og ham meget lig i krop og tale.

Som fyldekalk sender jeg eder et expl. af en geburtsdags-sang, jeg sendte P.Dahl til den 28/1. Jeg beder eder imidlertid indstendig om ej at forråde mig som forfatter; i laget skal den have gjort stor lykke, og verten udbragte i varme lovord en skål for Ragnhild som formodet dikterinde; da hun dagen efter benegtede forfatterskabet, fik Hermanstorf skylden, om jeg endogså har hørt, at jeg har været på gisningens tapet. Den blev, afskrevet af Ellida, anonymt sendt Wolff til afskrivning, og han tog sig varmt af sagen.

Med kjærlige hilsener fra alle her.

Eders trofaste fader A.Brinchmann.



Petriaden eller den 28.januar 1889
-
Forerindring
-

1. Merk. Dette dikterverk er således indrettet, at det for tilfælde kan benyttes i 5 år, dog med den forandring, at i 1ste vers - Fem- og treti - i 1890 synges - sex og treti - i 1891 - syv og treti - i 1892 - ott’ og treti - og i 1893 - ni og treti. I 3die vers ombyttes - Magda - og - Valborg - efter omstændighederne med andre navne.

2. For sangerne -Pebersvend - i 1ste vers synges pianissimo. I sidste vers synges parenthesen afsides.


Mel. Dybt i skovens dunkle bolig.

Peter, Peter! Fem og treti!
Pas dig, pas dig, kjære ven,
at ej pian snart får ret i
dig at kalde - Pebersvend!
Peder fem og treti år!
Nej, hvor snart dog tiden går!

Nys du sov jo i kommoden,
gik til - Tynner efter ba’n,
nu er du journal for moden
over ganske Turkestan,
det går nok en tidlang, - men
tiden ændres, du med den!

Peter, Peter, pas dig kjære!
End er tid, o hør vort råb,
snart vort marked tom vil være
- så står du der uden håb:
Magda, Valborg strøg så fort,
retnu rives resten bort.

Konsul uden konsulinde!
Hvad vil Prince of Wales dog si,
når han med sin gemalinde
tar en trip sig herforbi?
Du kan dog ej som Per Snott
hilse dem på deres yacht!

Du har jo din Humlehave,
hus med alskens møbler i,
ansats til en formands-mave,
ridehest og bryggeri,
kunstmuseum, necessær,
kortsagt – et parti - du er!

Sig, hvi tøver du da længer?
Kjære Peter, svar os da!
Synes du ej tit, du trænger
til en ægtehalvdel, hva?
Endnu er for sent det ej,
når du bare svindter dig!

Dog – forstå os ret ’vi klage
ej af hensyn til os selv,
du er endog uden mage
os så kjær alligevel:
Hip, hip, hip (sæt i og skrål!)
Peter Fredrik Dahl, din skål!

Event-Misc:
Molde, 12. febr. 89.

Mine kjære børn!

Jeg har idag at takke for Hannas kjære brev af 6te. Gudskelov alt er da vel fremdeles hos eder på hint exem nær, hvorom der vel ikke er andet at sige, end at man får være tålmodig – og tage de onde dage med de gode. Herfra er ingen forandring i sidste bulletin at melde, ligesom jeg idetheletaget vilde have havt meget lidet stof idag, hvis ikke R. netop nu havde været her først med friske hilsener fra sig selv og Louise, samt fra Pende og Magda, og dernæst med en summarisk beretning om en scenisk-musikalsk soirée, som det mus. selskab på Fastelavns søndag skal holde i gymnastiklokalet. Foruden i opførelse af et par småstykker, hvoraf nok kun 1 - De Nygifte - er fastslået og hvori jeg af agerende hørte nævne frk. Hornemann, do Sang, samt do Hornemann og cand. jur. Hertzberg skal soiréen bestå i afsyngelse af et såkaldet Zigeunerkor, hvori foruden Børresen og Schistad m. fl. også Ragnhild skal deltage. Ja, jeg må dog ikke glemme, at også frk. Bentzen skal spille i - De Nygifte.

Ellers siges der at være mangel på dramatiske kapaciteter, da både Lyng og Hans Dahl optrådte på bræderne, og end mindre som i min ungdomstid, da man fandt den slags talenter – lige ned i Emil. Det er ellers merkerligt, hvor ofte man forbauses ved at finde scenisk talent skjult netop der, hvor man mindst skulde ventet det; jeg husker f.ex. Peter Eide som en heldig fremstiller af en rolle i Fr. Schmidts stykke - Søster Sigrid. Ja, sogar jeg selv har jo vært på scenen og som - Jens Driversen - i Hertzs - Audiencen - høstet grand succès.
Men det Mus. selskab er nok nu ikke længre hvad det i sin blomstringstid var. Efter den første glimrende æra under Chr.Smith, P.Qvam, Thuesen og mig uværdige – for ej at forbigå Hilda Thezen – blaffede der efter en del års dvale en ny flamme under Høegh & Horn, men siden har der været småt stel, for en stor del som følge af at kræfterne ikke har kunnet rekruteres fra skolen, der i den sidste tid har været så fattig på musikalske evner, når bortses fra Karl Bjørset, hvis musik dog ikke berører scenen eller korsangen. På skolen er det jo tyndt i alle henseender, men sangen har nu aldrig været så kummerlig som nu; med al sin musikalske overlegenhed er Karl ikke manden for at bibringe skolesangen interesse.

Også Olaf, som var her netop nu for at holde sin æftasværd, vad udtrykelig om at få en hilsen medsendt. Det går ham fremdeles godt på skolen, og bar gymnasiet ikke bleven nedlagt, vilde jeg vist have stemt for studeringer for ham; men han har også anlæg for mere materielle sysler, navnlig det tekniske; han både regner og tegner godt, og har en sterk snev af sin onkel Christophers interesse for al slags lister og schemata. Dødød har gjort store fremskridt i godlidelighed, Assi er den kjække lille gut, dog ikke altid så legemlig sterk som før, og Visse sidder på læse- og syskole hos mama, et yndigt snilt lidet barn. Helga oplæres nu efter de nyere methoder hos frk. Bentzen og faderen, snil og venlig som altid før. Inga er ikke meget modtagelig for kultur; Trygve er svær af korpus, men nyder en ikke meget guttemæssig opdragelse,

Lørdg togede (da det var månedslov) Olaf, Assi og jeg samt Ellida til Løvset for at bestille varme værelser og forberede til modtaglese næste dag af en 3 hesters kanefart (børn og børnebørn), men så blev det så koldt, at planen blev udsat til nu søndag, om ellers vort gode vintervejr & -føre holder sig så længe. Kl.4 kjørte vi hjem i måneskin.

Det var artig at se, at du H. morede dig ved - Petriaden - endog førend du vidste at den var af

Eders trofaste fader A.Brinchmann

(Anonymiteten endnu bevaret)

Event-Misc:
Molde, 19 febr. 188.

Mine kjære børn!

Siden jeg sidst skrev, har jeg modtaget to kjære og gode breve fra Chr. af 8de og fra L. af 12te, for hvilke begge herved takkes. De har da, ligesom eders andre breve, været til gjennemlæsning også hos R. & L., med hvem jeg da derefter forhandler de emner, hvortil eders breve gover andledning. Chr. har adskillig deltagelse i selskabelighed at berette – mig til ikke liden glæde, da jeg tror, at en mådelig selskabelighed er gavnlig for den unge. Også om fru Hiorths bedrede helbred læste jeg med interesse, jeg følger den familie naturligvis med øget sympathi, efterat jeg i sommer lærte personlig at skatte både dens gjæstfrihed og mange andre gode egenskaber.
Lille Alexanders exem sees også med glæde at være på retræt; vistnok har dette onde ikke været foruroligende, men jeg ved, at det er plagsomt både for barnet og for forældrenene, ligesom han i den tilstand ikke har kunnet tage sig ud til fuld fordel for de kjære besøgende, I nu har havt.
I denne tid har dog mine tanker for Ls vedk. særlig dvælet ved det experiment, du har indladt dig på ved det bekjendte konservatorium. Ligesom jeg selvfølgelig af hjærtet ønsker, at dette må være i alle dele fordelagtigt for dig, således håber jeg, at der er truffet alle de kauteler, der har kunnet tages for at betrygge participanterne, og navnlig vil jeg antage, at du L. har konsuleret din erfarne svigerfader med hensyn til den juridiske side af sagen. Én ting ialdfald kan jeg ikke tro andet end at i har sikret eder, nemlig indflydelse på valg af bestyrer og tildels på dennes optreden, samt at i ikke har gjort ham uafsætlig, om der skulde tilstøde omstændigheder, der måtte gjøre hans fjernelse eller ombytning med en anden ønskelig. Dette forekommer mig at være et kjærnepunkt ved det hele foretagende både hvad skolens renommée og hvad rentabiliteten angår. Men du er nu selv så voxen og har vel havt så mange konferanscer med andre interesserede, at jeg ikke kan tvivle på, at du har taget alle tagelige sikkerhetsforholdsregler.

I Krnia holder i både snestorm og ildebrand, ser jeg; her har vi nok også sne og af og til ein kleines stürmlein, men ildebrand i byen har vi heldigvis været forskånede for. Ellers går livet ialdfald for mig såre ensformigt, hvad der i grunden konvenerer mig bedst; i de yngres kredse, særlig det musik. selskap, ruster man sig til nogen afvexling ved afholdelse i fastelavn af en musikalsk-dramatisk soirée, ved hvilke der af ikke-sangere og –sangerinder tænkes oppført 2 sangstykker, i det ene af hvilke endog lille Visse skal optræde og det sogar talende (og skrigende); går jeg ikke for andet, så må jeg dog vel se (for første og muligens sidste gang) et barnebarn på bræderne.

Eders søstre og disses børn er friske, dog klager Olaf over et knæonde, som han uden dog endnu at have konsuleret læge karakteriserer som vand i knæet. Han kan således ikke gymnasticere fuldt ud.

Men klokken har alt varslet til 7 og jeg har da heller ikke mere at skrive. Bed lille Fali ikke at blive kollumperet, om han en af de første dage får en gul seddel, jeg glemmer nok ikke hans geburtsdag.

Med alles kjærligste hilsener

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde, 26 febr. 1889.

Mine kjære børn!

På grund af datum begynder jeg med en hilsen om, at geburtsdagen her er bleven fejret ved samtlige sødskendebørns smaus i appelsiner, som Trygve og bedstefar i moddagsstunden anskaffede hos Hr A.P., samt ved en skål for dagens helt ved middagsbordet udbragt af den samme bedstefar. En oprindelig påtænkt plan om at telegraere – det er så fristende nu, da det kun koster 0.50 – blev opgiven efter nøjere granskning af adressatens suppositivt mindre klart adviklede begripelse af en sådan hyldests (det var da en fryktelig genitiv) betydning.

Efter nu at have aflagt min kjære lille Falis dag de vederbørlige honneurs går jeg over til at takke Chr. for dit igår modtagne kjære brev af 21te, der vistnok melder om Erikas kjøld men på en sådan måde, at den tør håbes besejret, før disse linjer når eder. Ved siden deraf kan du jo glæde os med god helbred for dit eget vedk. og med fru Hiorths fremadskridende restitution. Det var nok en slemmere affære end jeg fra først af fik forestilling om. Og Karen, som nu i Acron forsømmer kongeballet i Krnia! For frimerkerne skal jeg på Olafs vegne bringe forbindligst tak; de fra Victoria især var ham nok en værdifuld tilvext til hans samling, ligesom han håber på mange rariteter blandt de ham fra Karl Hiorth belovede dubletter. Karl er vel nu anmeldt til artium iår?
Herfra anmeldes hele 3die gymnasial, Martin Bye, en såvel fra kundskabernes som fra alle andre sider overmåde respektabel dicipel. Efter hans bortgang er der så kun 2 grækere igjen, Olaf Bye og Ferdinand Lyng, med hvem jeg nu om dagen læser Iliaden efter den samme Bothes udgave, der nu i 40 år har været min stadige Homertext; ja, overlever jeg næste års artium, vil det ret blive mig et tungt savn ikke mer at skulle docere min kjære græsk. Tysk og fransk ved siden formodentlig af noget norsk vil yde mig kun tarvelig erstatning. Fra mine triste fornfølelser blev jeg her heldigvis reven ud, ved en banken på døren af Alexandra, der kom ind med 1 (?) havrekjex af egen bagster, et lærdoms-udbytte af hendes husholdningsskole i Trhjem. Da jeg (naturligvis) sad med piben i munden, kunde jeg ikke smage på dem, men er de gode, må vel, fruer Hanna, Henny og Erika, prisen kaldes moderat?

Veden har her i vinter, på grund af manglende tilførsel, forårsaget af det dårlige føre, og været op i før ukjendte priser, idet - lasved - er bleven betalt med indtil 9 kroner pr vor halvlængdes bjerkeved. Til Ragnhild har jeg kjøbt diverse las til 8 kroner, mens jeg til mig selv og skolen, der på grund af bedre forsyning lettere kunde udholde belejringen, ikke har givet mere end 6 kroner, dog altid 20 % mere ned det normale. Nu har vi sne i overflødighed og dHrr (?) skiløbere, fra hvis geledder jeg nu er udtrådt, har kunnet drive sporten ret eftertrykkeligt. Olaf er nokså ivrig og Assi kommer snart efter. Blandt mere notable voxne kan merkes Fürst, Koren og Hertzberg; men den forrige skriverfuldm. E. Roll var nok basen.

Jeg ved ikke, om jeg før har fortalt, at vi hat fåt en øl-bodega i nærheden, (H. Georgs tidligere bog-sjap); der sælges også brus, hvoraf Visse, Inga & jeg rev i en flaske forleden dag for at gjøre den nye institution en handsel. Jeg kan ikke sige, at mine forventninger om denne hals indre blev overtrufne.

2 ugentlige nokså udførlige telegrammer holder os temmelig godt ajour med de parlamentariske - abespil - i hovedstaden. Huf, at voxne folk skal være mødte til at befatte sig men sligt.

I tilstanden inden familien her er intet nyt at berette, sundhedstilstanden god.

De kjærligste hilsener fra Eders trofaste fader A.Brinchmann


Event-Misc:
Molde, 5 marts 1889

Mine kjære børn!

Jeg har idag to kjære breve at takke for, Hannas af 20de, der indløb samme aften som jeg sendte mitt sidste, og Ludvigs af 24de bilagt med et indlæg fra Henny til Dødød. Heldigvis ser jeg ikke mere til den upasselighed, der holdt Hanna inde for en tid siden; du har jo igjen kunnet deltage i lidt selskabelighed og gjenoptage dine sangøvelser. Men likke Fali er da svær til at traktere på sin geburtsdag, om jeg end må tilstå, at menuen er lidt besynderlig komponeret; særlig tiltrak sig de to isdestillede puddinger (blod- og fiske-) min opmerksomhed. Imidlertid har jeg også merket mig dit (brevets) øvrige inhold, der jo gjennemgående var glædeligt..

Også Ludvigs bulletin lyder denne gang bedre; exemen har jo flere gange måttet retinere, om den end atter har taget et lidet opsving. Meddelelserne om dit forholdt til konsortiet læste jeg naturligvis med interesse; der er jo en ting deri, som er mig noget gåtefuld: var skolen rentebærende under de to Geers bestyrelse, hvi solgte da den ene G den? Og var den ikke rentebærende, hvi kjøbte da de 7 den? Et gode er det jo under enhver omstændighed, at kontrakten lader sig hæve, hvis den skulde vise sig altfor ufordelagtig, og at det ikke er den ene forment at træde ud, hvis han kan sikre sig en anden stilling. Det er sog ganske påfaldende, hvor få avancements der for tiden er i skole-etaten, - jeg taler ikke blot om de poster, der inddrages for ej atter at besættes, men der da sågodtsom ingen afgang at erstatte. Engang bliver der vel lidt mere luftning, når nu alle de rektorer mellem 60 og 70 aftræder, men det kan være endnu år og dag.

Hos R. & L. er sundhedstilstanden meget god; Ragnhild har det om dagen meget travelt som det mus. selskabs souffleuse i de 2 små stykker, de spilles – igår for selskabets medlemmer, iaften for betalende publikum - , og ved tillige at deltage som gammel zigeunerkvinde i et stort kor, samt ved at instruere sin datter Visse i den replik, hun som aktrice skal fremsige i - 5 år efter brylluppet. Replikken lyder - Mama, du skal ikke rejse - og blev ved generalprøven modtagen med publikums latter, som skuespillerinden besvarede med en ynkelig gråd. Igår holdt hun sig derimod tapper og vil forhåbentlig også iaften gjøre sine sager godt; hendes kostume er lyseblå.

Du Ludvig vilde, at jeg skulde have honoreret Odds forlovelsesannonce med et brev; sandelig tykkes det mig at være et for sterkt krav ligeoverfor de trykte visitkort. Lige for lige. Jeg skulde jo da, hvis der var retfærdighed på jord, have sendt også Hr Rosengr. & frk. Lühmuschlo(?) en epistel. I gamle dage lod de forlovede sig under desligeste omstændigheder nøje med at glæde sig indbyrdes uden at påbyrde periferister nogen brevskrivnings- ja sogar nogen visittkort-tvang. Med tiden bliver det vel mode at kvittere i avisen for de den indrykkelse bekjendtgjørelsers læsning.

Gina Krog siges idag at skulle passere sydover fra Xsund til Ålesund, for der at holde - foredrag - og så på søndag at returnere hid; uheldigvis har jeg ikke nogen sterk sympathi for denne min kusinedatters virksomhed.

Thorsdag havde jeg et slemt fald, der gik bedre end det så ud til; nede på bryggen skulde jeg stige op på en bænk for at modtage en favn ved opsat; ved at sætte foden (venstre) på bænken, der var isglat, gled jeg bagover og faldt med baghodet uden at kunne tage mig for ned i bryggen og slog mig således, at det endnu verker og tynger.
Søndag var her præmieskirend for gutter & piger i Bratlibakkene ve Tanner, foranstaltet af en kbmd. Petersen (Rostad), der udsatte en hel del præmier; Olaf & Assi deltog ej. Dødød gjorde 2 koldbøtter og vandt – nichts.

Kjærlige hilsener.
A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde, 12/3 1889

Mine kjære børn!

Jeg er netop kommen op fra en middagshvil, som idag er bleven usædvanlig lang, da jeg i form. har havt mere end almindelig motion med derefter følgende pokulering og så en bastant middag. Sagen er den, at jeg har fulgt min gamle kollega H.L.S. til graven og i den anledn. har havt adskilligt at forberede for skolen, der var med in corpore under sin fane; alene fanens påsættelse på stang og udstyrelse med sørgeflor, dens nedtagelse, indlevering og tilbagebringelse til dens sted, hvilket alt udføres af mig personlig, skaffer lidt extra arbeijde; så lagde jeg da i skolens navn med nogle ord en myrtekrans på kisten, der blev båren ud fra sørgehuset og ikke fra det af mig tilbudte gymnastiklokale, og efter bisættelsen bad jeg Fladmark og K.Bjørset med hjem, hvor vi sad en god stund med et glas hæggebærlikør og cigar. Præsten holdt en pen tale, næremst en laudatis funebrier; før talen blev af diciple sungen følgende (af mig skrevne) 4 vers:

(Mel. Hvo ved, hvor nær o.s.v.)

Herneden er nu endt den lange,
den ofte tunge arbejdsdag;
han følte sig så mange gange
på sjel og legem træt og svag:
- da steg hans bøn til dig, vor Gud,
du ga ham kraft at holde ud.

Dog, var hans gjerning tit en byrde,
den var ham kjær, - det var ham nok;
han vogted som en trofast hyrde
med kjærlighed som lærling-flok,
så mangt et barn han førte frem,
o Jesus, til dit frelserhjem.

Hans færd, den var så bramfri stille,
ej glans og glimmer var hans lod;
hvor andre skred, han søgte skille,
og i hans ord var aldrig brod,
med Gud og med sig selv i fredag
sin næste bød han kjærlighed.

Se, derfor slutter til hans kiste
en række sig så tæt og lang
for ham farvel, på jord det sidste,
med tak at bringe nok en gang;
og midt i vintrens frost vi ser
et blomsterteppe om hans ler.

og – efter talen (og min kranspålæggelse)

Gud være lov, hans sjel ej bunden
skal styrres nu af støvets krav,
dens rette bolig nu er funden
hør dig, o Gud, som tog, som gav.
O Gud, lær os at vandre så,
vi hjem til dig kan engang nå!

Sørgetoget var overmåde langt, og kisten bares vexelvis af byens borgere og den dødes ældre diciple.
Onsdag gik han sin vanlige tur med præsterne Krohg & Randers, blev ved hospitalet betagen af en besvimelse, måtte kjøres hjem og havde bevisthed, om end svag, lige til han udåndede kl. 8 1/4 p.m.

En annen slags begivenhed i ugen dannede Gina Krogs foredrag her søndag på rådhuset - Om stemmeret for kvinder. Også jeg var – nærmest på grund af slegtskabet – blandt de talrige tilhørere og –inder, der samtlige fandt hendes fremtræden og personlighed tiltalende, medens der naturligvis var en stor meningsforskjel m.h.t. argumenternes logik. I går var hun på visit hos mig (vin & appelsin); hun så da meget ældre ud end på katheteret.

Men lad mig ej glemme at takke dig, Hanna, for dit sidste, om end lidet glædelige brev; hvor meget du end synes at skjule, synes jeg dog mellem linjerne at læse din ængstelighed, og den har selvfølgelig forplantet sig også hid. Gud give, at den måtte vise sig mere ugrundet end jeg frygter.

Her er alt så godt som jeg kan sige at det er, sålænge jeg selv er så skral. Kjærligst hilsen til eder alle i Krnia & Frstad, Gud give, at der snart må indløbe bedre tidender til

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde, 19 marts 1889.

Mine kjære børn!

Mit brev denne gang får vel rettest blive et referat af gårsdagens festligholdelse, om end dette bliver væsentlig enslydende med de tidligere års. Forud for den historiske beretning sætter jeg dog en tak til eder alle, børn og svigerbørn, for den kjærlighed og opmerksomhed, hvormed i også denne gang ihukom min føgselsdag; den og herværende efterslægts kjærlighed var dog festens glanspunkt.
Dagen oprandt (og fortsattes) med herligt vinter vejr, og da jeg kigede ud af vinduet om morgenen, mødtes mit øje af flag på begge skolens stænger – en vistnok velment men lettelig mistydelig opmerksomhed fra Elen og Alexandra. Så begav jeg mig kl.9 ned til skolens andagt, hvor jeg blev gratuleret af Fladmark (senere af Owren). Kl.10 gik jeg op egjen og fandt da i spisestuen breve og visittkort, der udover dagen efterfulgtes af telegrammer. Jeg nævner her disse i den orden, hvori jeg nu har dem liggende for mig:

1. Visitkort (dels med, dels uden påskrift) fra:
Petra Wang, Henriette Sommerschield, N.P.Dahl, Louise Dahl, P.Fr.Dahl, Clara Hoffmann og fru B.Randers.

2. Telegrammer fra:
Erika, Christopher
Gråruds
Knud, Hanna, Sofie, Assi, Ludvig, Henny, Alexander
Hagbarths, Ludvigs.

3. Breve fra:
Broder Fredrik
Christopher
Erika
Hanna & Knud, med indlæg fra Sossi & Assi
Ludvig,
Henny
Signe Schøyen
alle hyggelige og gode.

Men jeg fik også presenter:
Klokken 11 troppede hele herværende slægtsstyrke op med småbørnene i spidsen: Olaf med en af ham selv udskåret (løvsag) fystikopsats, Dødød og Visse med hver en af moderen smukt syet tøffel, Assi med en hvid zwiebel i potte, Helga med en blomstrende gyldenlak i do og Inga med en blomsterbuket; Trygve kom lausrejpa bagefter. Så drak vi da først vin med appelsiner til og derpå chokolade med kager.

Under denne ceremoni hørtes skoleguternes hurraråb nede i gården, clamores ob paucitatem tennes, og så gik jeg igjen på skolen fra 12-1, ved hvilket sidste klokkeslet jeg samlede diciplerne, hanner & hunner, i gymn. lok. og lod dem springe i kap om appelsiner så mange at hver fik! (også de ved sygdom frav.) Så slap jeg hele skolen fri til almen jubel.
Kort efter blev jeg overrasket ved Hr Pål Randers’s indtrædelse med en iskjønhed og frodighed og størrelse utomordentlig Zwiebel i hvid potte; en gave fra - alle Randersbarna - som det stod i moderens visitkort, der fulgte med.

Børn og børnebørn kom da igjen til souperen: The & smørrebrød med - koldt kjøkken - (I.L.H.B.): Gammelost, schweitzerost, fiskeboller, ansjos, sardeller, kyllingsteg, rul, tunge, sylte, engelsk kjæks, havrekjæks, sirupkage, løb, grislabrød.

Senere: Bayerbier. Selskabets underholdning drejede sig hovedsagelig om de indløbne brevem hvori naturligvis bebudelsen fra østsiden var en kjær geb. dags. present, til hvis endelige fuldbyrdelse vi alle og ikke mindst bedstefar sender de kjærligste ønsker. Også Hannas brev var denne gang gudskelov nokså vellydende på forbudet mod dans nær og den jo ikke synderlig glædelige kighoste. Den exemen og hovedpinen i Dås gade kunde jo også gjerne være borte. Yderligere besvarelse af de kjærlige og kjære breve kan jeg ikke indlade mig på, men i der i Krnia mæ endelig huske på at takke broder Fr, for brevet, når i træffer ham eller nogen af hans; det er ikke sagt, at jeg såsnart kommer mig til at skrive til ham. Du Knud må også på skolen bevidne Signe Schøyen min inderlige tak for den overraskende opmerksomhed, hun skriver så hyggeligt og bl.a. - Deres svigersøn, Hr Brekke, har vi i engelsk, og ham liker vi alle udmerket godt; det falder mig nokså vanskeligt at følge med i engelsk, da jeg kun har læst det sprog et halvt år, førend jeg kom hid. Oversættelsen er let, da latinen hjælper mig så uhyre heri, men udtalen og grammatiken er det værste, og jeg må læse lidt privat for at følge med. Vi har det svært muntert og livligt på skolen, da vi er over 50 stkr, og det er ikke lidet leven, når alle disse slipper løs i frikvartererne o.s.v.

Jeg vil nu hertil føje en bemerkning om en sag, som Ludvig skrev om forrige gang, nemlig hans påtænkte Englands-rejse for at perfektionere sig i sproget. Har du råd hertil, så er vist disse penge vel anvendte, men jeg gad vide, om du ikke brugte dem til end større fordel, om du istdf. til England iår rejste til Pariser-udstillingen. Vel lærer du der ikke engelsk (skjønt det kunde du naturligvis også, og – muligens ligesågodt so i en præstegård i England), men du får der se og høre og lugte og smage og føle noget, som hverken Northumberland eller York-shire kan præstere. Jeg synes, at du og Christopher burde slå eder i følge og rejse med en af de billige befordringer som upåtvivelig vil blive arrangerede, finde eder et billigt sovekot og ellers tilbringe dagen ude, spisende hvor appetiten kommer over eder. Og så kan i gå i udstillingen med dens mikrikosmis, i Louvre, i Champs-Elysés, Boulogneskoven og alle andre steder, hvortil i kan få en guide fra Knud eller Boedker. Den tur vil i have godt af for hele livet, og hvad der oplader sig for eders legemlige og sjelelige øjne, vil befrugte eders ånd og eders virksomhed – efter min mening i langt højere grad end nogle english lessons. Tænk over dette, begge to, og beslutter i eder dertil, kan måske papa yde eder et rejsebidrag, om hvis størrelse jeg dog endnu ikke kan sige noget bestemt; men en god hjælp skal det altid blive (hvis jeg lever sålænge, får jeg føje til).

Mine og søstrenes kjærligste hilsener til eder alle, store og små, i Krnia & Frstad fra

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde, 26 marts 1889.

Mine kjære børn!

I den sidste uge har jeg intet brev havt fra eder, men dette har jeg fundet forklarligt efter den sterke udtømmelse, som forrige mandag påførte eder. Jeg har imidlertid gjennem fru Leth, hvem jeg igår traf på gaden, hørt såmeget ialfald om Ludvigs; at examen atter havde indfundet sig der, noget hverken mormor eller farfar fandt synderlig tiltalende. Imidlertid tør det vel være at håbe, at dels forårets indtrædelse, dels monsieur’ens afvænnelse vil bidrage til ondets fjernelse, så at han kan blive peen gut, inden han tiltræder sin rejse nordover.

Har jeg i ugens løb ikke havt brev, så har jeg heller ikke på annen måde oplevet noget, der egner sig til brevstof; for mig har det rigtignok været en glædelig begivenhed, at jeg for en 8 dagers tid er bleven kvit min kollega D., der er rejst ind til Krnia for at overvære sin onkel Ola Jacobs bisettelse. Dette havblik vil dog desværre ikke vare længere end til 2 april. I hans fravær vikarierer Oskar Smith – en såvel i kroppens længde som i hyggelighed kontrair modsetning til - hin.

Jeg har havt adskillig korrespondence at besørge efter geburtsdagen, således til Signe Schøyen og andre, og nu idag til broder Fredrik, hvis brev jeg indlægger her, for at du Hanna kan i byposten besørge det bragt til den mig ubekjendte adresse.

Idag er der bryllup i Bergen, hvorhen jeg har medundertegnet et af Ragnhild konciperet telegram sålydende: Hoffmanns datter i Grevesal, dette er jo parti égal.

Mere ved jeg næsten ikke at skrive; hos R. & L. er alt vel; R. har fået ny jernrulle fra Krnia, og nu rulles der sent og tidlig, ja jeg skulde næsten tro, at Karl går og venter på at blive seminarist på Hamar, og frøken Bentzen, der aldeles er gået ind i familien der, både hvad ophold (om dagen) og spisning angår, værker efter meddelelse om stipendium til Amerika for at studere - Fællesundervisningen. Vi har endnu meget sne, men idag har vi vestenvejr med tøe.
Dette får være nok for idag, og efter regelen - Intet brev er godt brev - skulde jo kort brev være et tilnærmelsesvis godt brev. Jeg har skrevet dette mellem 1 og 2, og lader nu brevet ligge åbent til nærmere hen under postens afgang (kl. 7 aften), om der imidlertid skulde melde sig begivenheder eller idéer.
Et kan jeg dog tilføje: Vil du, Knud, gjennem Hanna lade mig vide, når Signe Schøyen skal have sin abiturientexamen; for tilfælde hun består den med hæder, har jeg nemlig lovet at sende hende min komplimentation.

Efter middagshvilen. Nu netop var Ragnhild her for at give mig råd med hensyn til gaven til Louises geb.dag imorgen; efter endel pro & contra blev det da et sengeteppe til kr.12.00 samt 2/2 fl. sherry a 0.60, hvilke sidste skulde præsenteres af Olaf og Dødød, hendes spilleelever. R. selv giver en - puf d.e. en kasse til henlæggelse af sy-arbeider o.d.l., Assi giver en blomsterpotte, Visse to geburtsdagskager; Olaf desuden en fyrstikopsats og Dødød et forklæde.

Søndag (akkompagnerede) nej spillede firhændig på Nils Jansens barytonkoncert på Alexandra hotel. Fredag havde vi i gymn. lok. - professor - Thieles forevisning af meget smukke og morsomme lysbilleder; der havde jeg da hele familien, mig selv incl.

Nej, nu siger det stop; også R. erklærede sig inhabil til meddelelse af noget at skrive om. Til slut da mine kjærligste hilsener med ønsker om alt godt for eder alle, store og små.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde, 9 apr. 89.

Mine kjære børn!

Medens mit sidste ugebrev væsentlig kun indeholdt en lykønskning til Ludvig i anledning af hans geburtsdag, har jeg idag ikke stort andet at berette end, hvorledes denne dag her blev fejret, thi livet heroppe i vor fælles kreds glider gudskelov så lunt hen uden nogen slags afvexling, og tilstanden er uforandret den samme som den var for 8 dage siden. Rigtignok kunde jeg jo ty til besvarelse af Ls brev av 31/3, men da dette næsten udelukkende drejer sig om mit forslag betræffende Pariserturen og jeg herom endnu intet har hørt fra Christopher, til hvem også forslaget var rettet, vil jeg opsætte at meddele mine bemerkninger derom, indtil jeg også får høre, hvad Chr. siger. Jeg takker L., fordi han var så snil at vilde have også mig med, men herom kan der selvfølgelig ikke være tale – af så mange grunde, at jeg hverken vil hæfte mig eller eder med at opregne dem.

Ludvigs sidste side er helliget lille Alexanders exem og en meget stor lofotskrej, som Henny sees at have transporteret hjem i 2 dele, for at den senere i 3 dele skulde kunne afgive næringsstof pour taute la famille.
Sluttelig meddeler L., at H. for anden gang den dag var på bytur for at skaffe A. klær; endvidere at - børnene hos Brekkes er i sikker bedring for hosten samt at forældrene er friske - hvilket alt jo kun giver anledning til det svar, at det er såre glædeligt at høre.

Lørdag (6te) oprandt (og forløb) her med strålende vårvejr over den endnu megen sne. Kl.11 troppede mine mandlige lærerkolleger op på storsalen med - fyldesvin (akvavitgrisen) - bayerøl, diverse sorter brød, deriblandt både havre- og hvedekjæx, ost, ansjos, sardiner o.s.v., efter hvis expedition der marscheredes ind i dagligstuen, hvor bordet bugnede under kager (nye hjembagte bømere, berliner og goderåd) og vin, hvori jeg udbragte først, en skål for krigsmagten til l. og . r., dHr Ziegler og Oscar Smith (vikar for den fraværende); herpå svarer først Z. med en skål for mig, og derpå marineofficeren med en længere og vellykket do for geburtsdagsbarnet, hvem jeg lovede at bringe hans og de øvriges hilsen. Så havde vi en skål for - kvinden - d.e. Owren og jeg (de to kvindeløse) erindrede de øvriges hjemmeværende kvinder (O.S. var da allerede gåen for at assistere som sekretær sin fader på rådstuen under en obduktionsforretning over et i dølgsmål født barn fra (?) Julsundet). Kl.12 gik vi igjen til vort arbejde, efterat guttene havde fået 1 times fri for gymnastik, dem ikke til utilfredshed. Om aftenen sad søstrene og Karl her i stille familieleben.

For at lade frk Bentzen få lidt oprejning eller erstatning, for, at hun lørdag gik glip af silden og drammen, bad jeg igår hende op kl.11 på en æggedosis (af en af mine tidligere husholdersker, frk. Åndal, udtalt som - æggedoge l'dosje - og kager, hvori hun skunderedes af R. & L. som også var med, bagefter vin. Voila tout!

Nat til søndag kom da Ola Jakobs nevø tilbage og med ham den gamle uhygge i skolen, for hvilken jeg havde været befriet under Oskars vikariat; denne samme O. havde vundet diciplernes om ikke hjærter, så dog interesse ved hans dels med og dels uden pynt refererede oplevelser fra hans mange verdensomsejlinger, der jo gav adskilligt stof for en lærer i naturhistorie og geografi.

Håbende at alt forløber normalt både i Frstad og i Krnia sender jeg eder alle, stort og småt, Fredriks og Hiorts, kjærlig hilsen

Eders trofaste fader A.Brinchmann

-

Brev videresendt fra Ludvig til broren Christopher:

Kj. C. og E.!

Tak for sidst. Her med papas brev. Forhåbentlig kan du svare ham i nær fremtid. Sagen er af meget stor viktighed for mig.
Du har byttet galoscher med mig og i paranthes sagt stået dig på byttet. Håber de passer.
Tilstanden her uforandret. Exemen bedre, men ei bra. Brekkes og H. hilser.

Eders L.

Event-Misc:
Molde, 14 apr. 1889.

Mine kjære børn!

Denne gang har jeg da heldigvis – thi herfra skulde ikke være stort at opdrive – stof nok i besvarelsen af Hs og Chrs kjære breve at 8de og 9de, for hvilke herved takkes. Begge beretter – som naturligt er – om Chrs og Erikas besøg i Krnia i anl. af Ludvigs geb.dag, og om den måde, hvorpå dette besøg blev benyttet. At også vi heroppe, om end bagefter, glæder os ved disse eders sammenkomster, behøver jeg neppe at tilføje, de må være kjære både for giver og modtager, og mange tanker udveksler lettere gjennem det mundtlige ord end gjennem pennen. Dernest dvæler H. ved et ikke mindre naturligt thema, børnenes kighoste og det et helt dusin nummere lange register over de til dennes bekjempelser anvendte remedia; det er dog forskrækkeligt alt det medicin - vor ungdom - må terpe – i smlgn med den enkle behandling, min tids børn nød: jeg husker godt, at jeg selv havde kighoste, jeg var dengang 6-7 år og jeg havde den så strengt, at jeg af egen erfaring ikke kjender nogen, der har havt den i sterkere grad: når jeg fik attakerne, følte jeg en trang til at stige til vejrs og brugte som vehikler herfor dels kakkelovnen, dels vinduskarmerne, og jeg mindes grant et tak, der var så voldsomt, at jeg rev min dengang kraftige far, som var ilet til for at støtte mig, overende, så at vi begge faldt i gulvet, - men fik jeg andet en - tobbemelk - og det af en flaske, som blev fyldt på Mjelve, så tror jeg at de kan kalde mig Mads, og dog klarede jeg pynten. Men det er jo ikke at undres på, at bøgerne nutildags, da konkurrencen også i den etat bliver så stor, søger at lægge sin – magtesløse – kundskabsrigdom for dagen gjennem forskrivelse af de mest barbariskklingende medikamenter. Punktum.

Midt i uheldet – om ellers en uundgåelig børnesygdom kan kaldes så – er det dog et held, at Sofie & Assi får gjøre den historie fra sig, før de tiltræder sin nordtur sammen med mama - om du vil have os – tilføjer du Hanna. Herpå vil jeg nu ikke engang svare, da jeg betragter en tvil eller et spørgsmål herom som en for os provincialer overflødig hovedstadsformel. Du såvelsom dine sødskende må dog vel vide, at eders far ingen større glæde kjender end at se sig omgiven af de kjære børn, og om end et besøg i ferierne kan komme i strid med egne udflugtplaner, eller som iår muligens kollidere med besluttede husreparationer, - disse hensyn må være underordnede ligeoverfor en så stor højtid som den at se børn og børnebørn friske hos sig. Efter den af dig antydede rute vil der jo desuden, om jeg vilde ut og røre lidt på mig, dertil blive anledning i den tilbagestående del af ferien, i hvilken tid da også maling & c vil kunne foretages. Alt besøget iår vil blive mer end almindelig kjærkommet, dertil bidrager jo også, at det ikke er sagt, om eller når herefter alle de til verden komne børnebørn vil kunne samles på et sted: Louise ligger jo på feltfod, og selv om hun skulde blive her længere, vilde det jo ikke være let at beregne, om også brødrene med sine værende og vordende små vilde kunne indtræffe her samtidigt med dig og dine. Om arrangementet i dets enkeltheder skal jeg ikke udtale mig videre, førend tiden nærmer sig mere. Kun et hjærteligt velkommen vil jeg allerede nu sige eder alle. Så Knud også har lidt under streken? Ja den Jeppesen og den Knudsen og den Nissen! Og dog står vi (Kristiania) vel kun ved begyndelsen til et samfundsonde, der som en mare rider de store kulturlande, og det tykkes mig (hvad jeg forresten i mange mange år har syntes) så langt fra, at man har ret til at lamentere over emigrationen, at man kun meget mere bør glæde sig over, at der dog endnu existerer ubeboede dele af kloden, hvorhen man kan sende en del af overbefolkningen.

Dette 2det bind af mit brevverk vil jeg vie til besvarelsen af Ludvigs og Christophers behandling af mit Pariserforslag. Det lader ikke til, at nogen af eder har stor - smau - på det; ganske uforberedt herpå var jeg ikke: jeg vidste jo, at L. fortrinsvis vilde til England og at Chr. måske vilde komme til at måtte sidde i vorpen. Men: skal det for at kunne få elever i engelsk være nødvendigt at klistre på sig den etikette, at man har været i E., så er der jo intet til hinder for, at begge land kan tages sammen, - fra Havre er det jo let at komme til Dover, og så har man jo været både i Fr. og i E. Eller kan ikke begge lande tages iår, så får vi vel håbe, at du f. ex. næste år vil kunne gjøre Englandsturen (ikke omvendt, thi næste år er der ingen verdensudstilling i Paris). Og hvad Chr. angår, så har jeg af det foreløbige melding om det forestående fåt det indtryk, at den store begivenhed ikke vil indtræffe så tidligt, at du jo rolig kan være borte en 3 ugers tid i den første del af ferierne. Jeg underkjender ingenlunde den interesse, såvel du som Erika har af din tilstedeværelse ikke blot ved selve begivenheden men også i den nærmeste tid forud. Men kan f.ex. den store dag efter sagkyndigs mening ikke ventes indtrædende før i sept., så indser jeg ikke, at du skulde have stor vanskelighed ved at løsrive dig i slutten af juli og begynd. af august. Viser sig – hvad vi vil håbe og hvad ialdfald jeg går ud fra – alle vorgänge normale, så klarer nok E. pynten i den næstsidste måned uden din personlige tilstedeværelse, især da hun ikke har lang vej til moderen, om ængstelser eller sådant skulde indtræde; måske kommer også inden den tid Karen hjem for at kunne supplere det under dit fravær tomme rum i huset. Kortsagt, jeg forudsætter naturligvis, at der for eder begge er ikke blot mulighed men også en rimelig anledning til at rejse. Jeg ved jo, at begges financielle status er god, og da L. kan spekulere på en Englandstur på egen bekostning og Chr. endog fantaserer om kjøb af en lystkutter, så troede jeg, at hver af eder kunde have et par 100 kr. at offre, når det gjaldt en rejse af så utvivlsom gavnlig indflydelse for hele eders liv. Jeg gjorde, som i ved, i 1851 en her til London; jeg var der kun i 14 dage, men hvad jeg så og hørte der i denne korte tid, har sat et uudsletteligt merke i min hele åndelige habitus og tilført den ingredientser, som jeg ikke for meget vilde undvære. Du L. er jo kun en hjemføding, Chr. har dog været i Kbhavn og minderne fra opholdet der agter du Chr. vist ikke ringe; men hvad er vel Kbhvn, ja hvad er endog London mod Paris under en verdensudstilling? Én hindring har jeg tænkt mig: revolution eller kolera; kommer en af disse to gjæster til verdensstaden, da er det måske bedst at være hjemme; i modsat fald kan jeg ikke andet end fremdeles bede eder betænke, hvilken mægtig løftelse for eders hele livssyn en Parisertur iår vil bringe. Også behageligheden for eder brødre af at kunne rejse sammen, se sammen og bagefter repetere sammen og referere hvar for sine respektive! End den legemlige og åndelige opfriskelse! Kast kun alle betænkeligheder bag eder! I udstillingsåret vil der upåtvivlelig blive foranstaltet billige befordringer, i Paris lejes en natthybel og spises – om det så skal være – midt på gaden, og så kan i påregne et tilskud (lad mig ikke tage munden for fuld) af en 300 kr., som jeg måske aldrig mere vil få den glæde at kunne byde eder. Tag beslutning, men lad det ej blive nej, som pigen sagde, da en frier meldte sig. Alt vel her.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

-

Brevet videresendes fra Ludvig til broren Christopher:

Langfredag.

Kj. C. og E.!

Alt vel her. Jeg modtager papas tilbud for min part. Reiser først til P. og derfra til England. Til P. reiser vi sammen. Jeg vil gjerne få arrangert mig slig at jeg reiser herfra ca. 1 juli; kand du få gjøre det? Svar mig herpå. Vi må naturl. korrespondere om dette. De 300 kr. er vel at forstå sammen, ikke til hver?
Brekkes her iaften. Var iform. tur til Bygdø søbad. H. og Br.s hilser
Eders L.

I har vel ikke tilf. taget et nøgleknippe med herfra?

Event-Misc:
Molde, 23 apr 1889.

Mine kjære børn!

Heldigvis fejres der udi denne tid så mange jubilæer, at jeg kan have noget stof at skrive om; i manglende fald vilde jeg ida have været indskrænket til besvarelse af Ludvigs kjære brev af 14de, for hvilket herved takkes. Men pro priori holdt var 82årige amtmann påskeaften sit 50-års embetsjubilæum, i hvilken anledning byens creti og pleti ved 12tiden begav sig derind, endel i - underform (Ola) - andre bare i gala, nogle hverken i underform eller gala, - nogle med, andre uden stjerner på brysten, - nogle med storsnutede, andre med gemene hatte, nogle sogar uden hatte, o.s.v., kortsagt, det var en meget broget forsamling, der troppede op. Byens ordfører, Hans Højværdighed Dietrichson holdt på kommunebestyrelsens vegne en allokution, der blev besvaret af Velærværdigheden, hvilken derpå i en længere, vel studeret og med kunst og mange bisætninger indsprængt harangue fremstillede en redegjørelse for sine 50 års færd som embedsmann og som menneske, dette sidste navnlig i forhold til - Altstyreren - så at tilhørerne fik en hel confesis Schultzhagica. Blandt de tilstedeværende bemerkdes sønnen Harald samt trende, hvis kostume ovenfor er ladt ud af betragtning, nemlig fruerne Leth senior og junior samt do Borchgrevink, der personlig overbragte sin del af de mange blomster, der fra jubilarens veninder prydede hans bord. Traktementet var såre godt og rigeligt: diverse vin, appelsiner, æbler og kager, hvoriblandt kransekage. Af forsætligt fraværende kan merkes krigskommissæren, der i sit forhold til amtmanden ikke vil bære 1ste del af sin titel omsonst. Under drik- og spisningen afsang et par kvartetter nogle nummere af sit repertiore; ved afgangen serveredes cigarer; byen var fengsmykket og - festen begunstigedes af et skjønt vejr.

Sidste halvdel af næstsidste linje på forrige side samt hele dens sidste linje kan også gjøres gjældende for dagens jubilæum, Hr bagermester og toldafficiant P.M. Tønder. & hustrus guldbryllup, der fejres på Hauan i – er der bleven mig sagt – alle børnenes nærværelse; men om denne fest kan jeg af mangel på kundskab ikke meddele mere, når undtages at Tobias ifølge Olafs beretning ved middagsbordet ida har aflagt guldbrudgom & -brud sin personlige opvartning, medens jeg indskrænkede mig til visitkort.
Af mindre betydning er en anden fest, som også idag er bleven fejret, men kun i pedellens hus, nemlig datteren Alexandras hjemkomst - pr. Tordenskjold - fra et 5 dages ophold i hovedstaden, hvor hun på afstand havde seet Brekkes palmesøndag, medens hun ikke havde fundet disses bolig. Jeg har ellers kun vexlet et par ord med hende, idet jeg tilfældigvis stod på bryggen, der hun kom ilandroende fra skibet (hvor hendes vordende gemal Nils Frey er matros).
Assi berettede ved middagsbordet (beaf & tytegrød), at gamle Sverke idag er død, 95 år gammel; det er kun en 3-4 dage, siden jeg så ham karsk på gaden. Foruden disse tildragelser i ugens løb kan noteres børns & børnebørns samt frk. Bentzens 1ste påskedags bespisning med rypesteg og rumpudding (hvatil sherry) til middag, og et rigeligt koldt-kjøkken-bord til aftens, mellem hvilke to secsjoner serveredes hæggebærlikør, ligesom der ved ankomsten var bleven trakteret med portvin & kager.

I Ludvigs brev har jeg særlig fæstet min opmerksomhed ved hans skildring af fødselsdagens fejrelse med appelsiner & palmegren og Ingebrigtere til aftens for hvad lille Alexander, tullup havde levnet af min geb.dagsgave. Om kvindens stemmeret skal jeg forbeholde mig at tale, når den er bleven et faktum og som sådant har vist sin berettigelse og ønskelighed for begge kjøn. Der blir forhåbentlig rundelig tid til udarbejdelse af mit votum.

I fmdg. har R & L været på Kviltorp, uvist af hvad grund. Alt vel. Kjærlig hilsen til alle fra eders trofaste fader A.Brinchmann

-

Alt vel hos Brekkes, her i Daaes gade stor forkjølelse, især jeg, der er rigtig betaget, dernæst Lillegut, som giver os urolige nætter, men ellers er alt vel. Skal imorgen til Mustads i komfirmation, har turet og rænt i paasken. Ellers intet nyt. Ludvig og Lillegut hilser.

Kjærligst eders Henny.


Event-Misc:
Molde, 28 apr. 1889.

Min kjære Christopher!

I anledning af din forestående fødselsdag sender jeg dig mine kjærligste lykønskninger med do hilsener til fruen; efter hvad du har bebudet, blir vel denne 2den mai forhåbentlig den sidste, i kommer til at fejre på 2mands-hånd, og jeg kan nok tænke mig, at eders tanker og samtaler nu er optagne af forhåbningerne herom. Også for mig er naturligvis den forestående begivenhed en højtidstanke. Men det var jo ikke derom, jeg idag netop skulde skrive, så meget merer som forhåbningerne voxer, alt eftersom tiden nærmer sig. N’æst mine ønsker sender jeg dig herved min årlige tribut, den jeg vil bede dig anvende efter bedste skjøn. Af mit ugebrev til børnene sørpå, det jeg vil vede dig efter egen gjennemlæsning at befordre til Krnia, vil du se, hvad jeg herfra har at skrive, navnlig min anerkjendelse af at både du og Ludvig har gået ind på mit forslag om Pariserturen. Om dennes udbytte venter jeg mig nemlig det bedste for eder begge. Om jeg vil blive i stand til at kontribuere noget mere end det belovede, tør jeg endnu intet med sikkerhed sige. Der går jo meget til R. (jeg infriede nylig en oblig. for hende på kr. 250.00), og hendes hyppige og hvert år tilbagevendende husreparationer sluger ikke lidet, - og endda forestår det meste, da hun havde tænkt allerede iår (men nu efter mit år opsat til næste sommer) at foretage en hel storartet omkalfatring af hele bygningskomplexen.
29. apr 1889.

Her blev jeg igår afbrudt af R., der kom hid og blev siddende med lille Visse, og nu kort før postens afgang blev jeg optagen først af Karl, der indleverede og vilde have strax expederet ansøgning om adjunktpost Stavanger, dernæst af en snedker, der skulde reparere skolepulte, og så endelig af en zinktækker, der skulde have mine på stedet afgivendes anvisninger med hensyn til zinkklædning af pissoirets indre vægge. Jeg har således så knap tid til at afslutte brevet, at jeg må lade mig nøje med at anerkjende modtagelsen af dit idag arriverede kjære brev af 24de, hvori jeg bl.a. finder bekræftelse på Ls meddelelse om din indgåen på mit forslag om P.turen. Deraf sees også, at du har opfattet de fornødne forberedelser netop som jeg i mit generalbrev hat tænkt mig dem som væsentlig burdende været rettede (tilgiv sproget) på tilegnelse af talesproget. Om langt ophold i P. kan der selvfølgelig ikke blive tale, men selv 8 dage, vel anvendte, kan der udrettes meget på.

Erika befandt sig, ser jeg desværre af dit brev, ikke vel ved dettes afgang, men de omtalte onder vil vel nu forlængst være besejrede, ialfald er det mit hjertelige ønske.
Frimerkerne vakte Olaft glæde, især hørte jeg ham beundre nogle fra Ægypten; jeg forstår nu ikke den mani, men der er så meget nyt nu, som jeg ikke kan være med på. Tilslut og atter og atter kjærlige ønsker i anledn. af 2den mai.

Din og Erikas og alt Hiorths hengivne A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde, 6 mai 1889

Mine kjære børn!

I glæden over de netop indløbne kjære breve, fra Hanna af 30/4 og fra Ludvig af 2 ds., sætter jeg mig i en liden ledig stund til at besvare dem. Grunden til, at stunden er liden, er den, at jeg for et kvarter siden modtog indbydelse fra min fisker til at være med ham på en sejtur til Meggrunden iaften, noget hvorom jeg hadde anmodet ham om ved lejlighed at varsle mig,. og i disse dage – ikke mindst idag er vejret så - guddommeligt - at jeg ikke tør lade anledningen ubenyttet. Jeg har da også foreløbig gjort de nødvendige skridt til udrustning og rigging, til hvilken sidste jeg fra loftet har nedhentet de mest antike persedler, jeg der har kunnet finde – i husker vist fra gamle dage, at jeg ved sådanne anledninger brugte at klæde mig ud. Meningen er da, at jeg skal blive hentet kl.7 ude ved min brygge og være hjemme igjen ca.11. Jeg tænker nok, at i, både Ludvig og Christopher, måske også Knud ikke vilde have havt noget imod at gjøre turen med. Ved første fisk drikker jeg en todtsup og i den skal jeg mindes eder. Se så, nu får det være nok om forberedelserne, om resultatet føjer jeg vel noget til imorgen. Til Hs brev er ikke stort andet at svare end tilfredshed med den gode helbredstilstand; børnenes glæde ved at se dyrene på musæet har jeg merket mig med interesse; anledningen til den slags fornøjelser benyttes for lidet der, hvor man har den.

Hos Ludvig stod jo dessværre ikke alt så vel til, idet både han selv, Henny og gutten var forkjølede, men i store, navnlig da Ludvig, som har timefast skolearbejde, må vogte eder for at mase eder for meget, især om natten, med at passe den lille, hvem jeg naturligvis selvforstået ikke misunder al den pleje, han kan få. Af avisen har jeg noteret mig både Ls og Knuds deltagelse i artium; det bringer jo indtægt – efter min erfaring en surt fortjent, især i varmen, men det går jo ikke an, at det fortsætter med den ualmindelige varme, vi her nu har havt en 14 dages tid, fuldstændig sommertemperaturer, så at jeg går på bryggen i lærredskittel og tøfler. Igår var jeg med børnene på Reknesholmen, hvafra vi så både en legio af niser samt hvl og meget sild; kanske det bliver et sildeår her.

Du L. taler om at gjøre Pariserturen over London; den omvej vil dog vel i væsentlig mon fordyre turen og tage for megen tid bort, navnlig for Chr., fra opholdet i Paris, hvor der iår vil blive så meget mere at se og høre end i England, hvor dog især London i og for sig selvfølgelig er seværdig nok.

Netop som jeg satte mig til pulten, indløb neddelelse fra deptmt. om, at vor artium iår skal holdes i Ålesund, og at Molde, hvis tur det egentlig var iår, således sandsynlig for eftertiden vil blive forskånet for den ære og det strev at være examinationssted. Vel bekomme, jeg er naturligvis for mit eget vedk. glad over at være alt det ståk fri, især på grunn af Hannas forhåbede nærværelse. Ja, både jeg og søstrene glæder os naturligvis såre til dette besøg, ikke mindst for børnenes skyld, med hvilke alle slags sammenligninger drøftes. Hos R. & L. er alt vel på en liden forkjølelse hos Inga nær. R. bager, så det knager, al slags kager. Af mangel på plads skrives dette digt i prosaform. Chrs geburtsdag fejredes her ved gratulationer inden familien og af andre, som blev bekjendte med dagen, f.ex. fru Sommerschield, der sad ude i solskinnet. Får jeg imorgen noget at tilføje, skal det ske. Foreløbig farvel.

Eders A.Brinchmann

Idag 7de intet videre at tilføje, end at sommervarmen fremdeles holder sig, samt at jeg og Visegård iaften på knappe to timer fiskede ca 40 store sej; vi trk ofte begge dorger samtidig, og strax efter igjen 2 o.s.v.

Inga idag oppe og bedre. Ellers alt vel.

Event-Misc:
Molde, 14 mai 89

Mine kjære børn!

Idag har jeg intet brev at besvare, men sender eder alligevel min reglementerede tirsdagsepistel, uagtet jeg også forøvrigt har så lidet stof. Nærmest ligger det mig at berette, at lille Assi nu i 8 dage har ligget syg, uden at der endnu har vist sig nogen bedring; det begyndte med forkjølelse, efter moderens antagelse pådragen ved hans roing i båd en aftenstund, da det allerede var blevet noget kjøligt; ved nærmere at forhøre ham kom jeg imidlertid efter, at han var bleven våd på fødderne; om natten fik han så den velbekjendte strubelyd i hosten og siden har han ligget tildels i feber, med sting gjennem bryst og ryg, stiv nakke, tandpine, fuldstændig mangel på madlyst o.s.v. Vi var i begyndelsen bange for lungebetændelse, men Kaurin har ved gjentagne undersøgelser forvisset sig om, at der ikke er noget galt fat med lungerne. Jeg er hos ham flere gange om dagen; da jeg var der i fmdg., sov han; senere så jeg ham vågen, efterat Kaurin havde været hos ham for at trække en tand, som patienten imidlertid trods sine tandsmerter ikke tillod ham at tage. Han har fået flere appelsiner, næsten det eneste, han har lyst på; ellers nyder han ikke engang bygsuppe, og er derfor afmagret. Jeg vil dog håbe, at han snart retter på sig igjen og kan få nyde godt af vort fremdeles grasserende guddommelige sommervejr, der har drevet vegetationen på mark og i have længre frem end ellers sædvanlig en måned senere. Nu sidder jeg f.ex. og skriver i hvid lærredsfrak med vindu oppe i storstuen, mit værelse og spisestuen – og dørene åbne mellom alle værelser.

Også Inga var lidt forkjølet et par dage, men det gik snart over, så at både hun, Visse og Helga før middag var ude med mig en liden rotur i blåbåden. Forøvrigt har jeg nu også fået - Valkyrien - i fuld stand ved tønden, og har prøvet det under sejl 2 gange, først rundt Moldholmen, og den anden gang hen til Orholmen. Jeg længes an bare på at få Sofie og Fali med; lille Alexander Ludvigsen er vel endnu for liden til at være med på søen, men kan vel få være med nogle gange, inden han forlader Molde, hvis sommeren vil holde hvad april & mai spår.
Idag frlages der i byen efter opfordring fra Wolff til ære for Erika Nissen, der med Eva Sars i kvæld koncerterer i Grand Hotel.

I haven er nu alt færdigt, d.e., der er ingen ting sået, undtagen lidt timian og persille, men gange og bed er rensede, lysthuset stellet i stand m.m., og bærbuskene er fulde af blomster.

Hos R. & L. er med de nævnte undtagelser alt i orden; Ragnhild bager hver dag og får afsat hvad hun bager, idet nu folk kommer til hende og kjøber som på en anden bagerbutik. Dertil har hun nylig kunnet tilfredsstille sin flyttelyst, idet hun med småpigerne har fåt sine senge ind i - spisestuen - for at ryddiggjøre hendes eget soveværelse, der nu er lejet bort til en frøken Dahl, kassererske ved ølbryggeriet, for kr.40.00 - for alt i huset. Hun flyttede ind igår, så jeg endnu ikke har havt æren af at se hende; hun siges at være en dannet dame fra Krnia; men det er slemt, at hendes indflytning just skulde foregå nu under Assis sygdom og al den bagnings-sjau, hvorunder R. er iført hvid dragt fra top til tå.

Lørdag begynder skriftlig real-artium her for en privatist fra Ørskog (C.J. Barlindhoug, der strøg i Krnia ifjor), og på mandag Martin Byes latinartium, men jeg har endnu ingen opgaver fåt; de kommer formodentlig inat, - sammen med brev fra Chr.(?).

Kjærligste hilsener, eders A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde, 21 mai 89

Mine kjære børn!

Det er på en usedvanlig dagstid, jeg idag påbegynner mit brev; efterat være stået op kl.6 og have gjort en rundtur i værelserne for at lukke op vinduer for den gjennem morgentågen nu frembrydende sol, der lover en dag ligeså varm som de foregående, har jeg nu, mens jeg venter på kaffen, taget mit brevpapir frem, væsentlig for at takke eder alle for de 3 kjærkomne breve, som jeg modtog søndag eftmdg ved hjemkomsten fra en Bolsøtur, Hannas af 15de, Chrs & Ls av 14de, alle gudskelov vellydende.
Dette var nok ét punktum, af næsten grossvaterländisch udstrækning, men det er så rart med stilistiken så tidligt på morrakvisten, før man har fåt kaffekoppen sin. Denne påstand (at det er rart o.s.v.) grunder sig kun på denne dags iagttagelse og ikke på mangeårig erfaring.

Lad os da nu exempli gratia ta L. først under behandling. Hm, censor ved guvernanteexamen, en ny lys sommerdragt, Chr. derinde en sviptur, sandsynlig afrejse 5 juli, atter cansor (ved artium), Marie Heyerdahl ulysten på Moldetur, Billetpriser til Havre & c, lidet udbytte af visiten hos Mitchell, lille As overstandelse af exemen, hans prat og første forsøg i den ædle gangerkunst, Hennys tilføjelser på bagvendte vejen, - se der har hele brevets inhold gjort en kort revue, mere for at vise skriveren, at jeg har noteret det end fordi det foranlediger anden modbemerkning.

Så kommer vi altså til Chr. Som rimeligt er, behandler han først geburtsdagens festligholdelse, hvortil jeg dog har at bemerke, at de presenter, du fik af skolegutter, var tydeligere angivne i tal (3) end i beskaffenhed (ikke berørt). Også du taler jo om svipturen til Krnia, om Havrebåd (ikke havrebåd), om et vejr, der betegnes som underskjønt (fra Ls pen vilde det være blevet til underskjørt), om lærermodet for de smålenske skoler, de Fredrikstadske artianeres sygdomsforfald, om germanisk trimester, om Erikas velbefindende, Amerikanerindens forskrivelse af moldensiske - Roser - og frimerker til Olaf. Til eder begge vil jeg rette en opfordring til ikke på forhånd at sætte pariserbudgettet for stramt: 15 francs pr. dag! Ja, muligt er det, og muligt er det ikke. I eders sted vilde jeg økonomisere så meget som muligt med egentlige rejsepenge og f.ex. hellere rejse på 2den plads for at opspare nogle lommeskillinge til det egentlige ophold i Seinestaden, hvorfra det jo kunde være morsomt at hjembringe en eller anden liden souvenir til Henny & søn og til Erika & - ja her får rummet stå åbent indtil videre, da jeg nødig befatter mig med forudsigelser med hensyn til genus og numerus (nær havde jeg også skrevet casus).

Du Hanna dvæler da, som naturligt er, væsentlig ved en rejse i modsat retning, og jeg kan godt forestille mig småbarnas interesse af at høre repeteret skildringen af de mangfoldige undere, de vil få at se på Molde & Halten. Hils Fali, at han nok skal få ro sit nøje og kaste sten i fjæren, m.m. Vejret der sør er nok sommerligt, men det er vel ikke så usedvanligt i Krnia på denne tid. På Molde derimod er den serie af uger, hvori vi nu har havt en uafbrudt sommer med solskin, stille, varme og såvel naturens som damernes mest brogede sommerhabit noget for denne årstid i den grad nochnichtdagerwesenes, at selv de ældste indvånere møder hinanden med forundrede spørgsmål, om man er på Molde eller ikke. Her er alt hvad der hedder trær i fuld løvbeklædning, ja sogar hængeasken i haven, der ellers plejer at beblade sig først ved Jonsok, står allerede grøn; morelletræerne pranger med hvide kroner, æble- og pæretrær blomstrer; selv om natten er varmen allerede så merkbar, at jeg ofte må lette på mit sengeteppe for ikke at komne. Ja, jeg har en bestemt forudfølelse af, at det Sverdrupske ministeriums dag er talte, eller at der idetmindste forestår et væsentligt omslag i dets politik, thi nu har vejret sandelig længe nok været venstre ialdfald på vore kanter. Apropos, Hanna, hvi sender du det ene brev efter det andet – nu tvende på rappen – frankerede med kun 5øres frimerke, hvoraf følgen er, at jeg her må indløse dem med 10 (ti) øre pr. styk? Vel er dine breve sine ti øre værd og vel så det, men jeg vil dog helst have dem gratis.

Så lidt herfra. Assi, stakkar, ligger endnu; imorgen er det 14 dage, siden han blev liggende, og sygdommen er nu deklareret at være lungebetændelse; han har den hele tid ikke smagt mad, på lidt melk og fløjelsgrød nær, hvoraf han i de 2 sidste dage har nydt ganske lidet; men selv dette lidet giver dog håb om, at det værste nu er over, om end feberen daglig indfinder sig. Ragnhild plejer ham så godt som kun en moder kan gjøre, og hans små sødskende er også meget kjærlige mod ham, så han mangler intet af hvad der ved menneskelig hjælp kan ydes ham. Imidlertid må der fremdeles andvendes den største forsiktighed, ligesom der endnu ikke på mange dage er tale om at komme op. Han har også taget meget af, men synes mig dog i de sidste par døgn lidt kvikkere og lysere i blikket. Af appelsiner, hans eneste passjon, har han konsumeret store kvanta, dog får han ikke lov til at spise mere end 3 om dagen. Jeg er følgelig derborte tit og ofte, så meget hellere, som mine besøg synes at være ham kjære. Han ligger nu og gruer sig for på grund at sygdommen ikke at kunne komme på middelskolen efter ferierne; han har det også travlt med at lege med heste & vogne; igår fik han fra Peter Dahl en hel sending af aflagte (men meget gode) klæder, der skal omsyes til sommerklæder for ham, ligeså en hel hoben slips, som han og Olaf har delt mellem sig og hvoraf Assi idag lå pyntet med det, han havde fundet mest tiltalende. De øvrige derborte er friske, og jeg vil håbe, at mit næste ugebrev kan bringe eder en håbefuld bulletin også om Assis rekonvalescents.

Iforgårs, søndag, i det mest strålende sommervejr sejlede jeg for en liden vesta-blägt sammen med Olaf, Dødød og mine 2 piger i Valkyrien til Tahus på Bolsøen, hvor vi på grund af vindens flauhed imidlertid kom for sent til at nå kirken. Så spiste vi af medbragt spegekjød og af Karens melkebunke, drak kaffe, gik lidt om på øen, og tiltrådte hjemrejsen omtr, kl, 4 1/2, sejlede for vestavind op til Lergravik, derfra for en stryker af liavind til Fugelsetnes og derfra for søndenvind til byen, som vi nåede først henved 7.

Det er alt hvad jeg i ugens løb har turets, når undtages min (og skolens) deltagelse i 17de mai-prosesjonen, hvori vi (Latinskolen – uden latin) havde den ære at danne 1ste pelation. Fra sygehuset barst det den vanlige kurs op over Olsneedbakken til Rådstuen, hvis trappe bestegs af H.Thiis-Møller, der forklarede, at han kl.1 den samme dag (af hvem?) havde fået det opdrag at tale for dagen - Det første, jeg gjorde, var naturligvis at protestere, men da vedkommende trængte så hårdt ind på mig, lovede jeg at udbringe de reglementerede hurraer for dagen. Så talte han da lidt om revolutionen som grundlægger af vor grundlov, om al den kvejte, sej, brosme o.s.v., der ikke blev opfisket ved vore kyster, om menglende oplysning, bevist derved, at regjeringen ikke arbejdede for en jernbane til Molde og for (antydningsis) fiskedirektørposten i H.T.Ms hænder, og udbragte 3x3 for - fædreland & frihed. Ja vi elsker.
Så besteg N.T.Møller taletrappen, udbragte 3x3 for den norske (ikke den svenske) konge. Gud sign vor konge god. Så besteg H.T.Møller taletrappen og sagde nogle ord for storthinget. 3x3. (Norges bedste, værn og fæste). Så til sit, dog myldrede det til langt på nat i gaderne. Skolens tog opløstes på legepladsen efter nogle ord af mig og et Leve skolen. Ja leve også i og alle eders kjære.

Eders A.Brinchmann

Pene opgaver i norsk!

Event-Misc:
Molde, 27/5 89.

Mine kjære børn!

Da jeg i forrige brev havde brev fra hver af de 3 familier at besvare, måtte jeg være forberedt på nu intet at have. Dette er forsåvidt så meget slemmere, som jeg også forøvrigt er renonce på stof; det eneste, der tør gjøre regning på nogen interesse for eder, er at Assi fremdeles er sengeliggende, men dog heldigvis i bedring, om end denne går småt. Han ligger der stakkar tålmodig og, idetmindste hver gang jeg besøger ham – fmdg & eftmdg – med et smil på sit afmagrede, vexelvis feberhede og blege, lille ansigt. Han har nu fået interesse for leker, og har sengen fuld af diverse snart skibe og både, snart heste og vogne. I fmdg. var han for en afvexlins skyld sysselsat med at klistre poser til brug ved Visses, Dødøds og Helgas salg omkring i husene af moderens kjæx, hvedeboller, kavringer & kager, varer, hvoraf da også bedstefar af og til må kjøbe hos de små sælgersker, der er nokså pågående og altid kommer hjem med kontanter, skjønt Visse endnu ikke er sterk i regnekunst eller myntkundskab; men hun stoler på kjøbernes ærlighed.

Vejret er atter blevet superlativt sommerligt, efterat vi i slutten af forrige uge havde et par nætters og delvis dagers rigeligt og velgjørende regn, der bragte vegetationen til en her på denne årstid sjelden erfaret fuldkommenhed; endog rognetræerne i skolegården står svulmende af hvide blomster, ligeså æble- og pæretræer, efterat morellerne allerede har gjort fra sig.

Fredag eftmdg. tog Olaf og jeg i Valkyrien en sejltur for laber S. V. bort til Moldholmen, gik så bout til lands, mens vinden lidt efter lidt stilnede af, men fik så ret udfor Schultzhagen en af hine eder velbekjendte liavindsanfald, der på sejladsen ud forbi Røjsen tiltog således i styrke, at vi efterat have lagt indover igjen, omtrent bortenfor - tønden - blev så krængede over, at vi fandt det rådeligst at bjerge sejl og – med stor anstrengelse – at ro hjem. En anden sejlbåd besat med smågutter måtte reddes ved ed fra land tililende båd. Ja, i kan tro - han - var skarp i rosserne, og - Valkyrien - som nu ikke lægger sig for ingenting, vaskede læ-æsing gandske godt, - vi havde ingen ballast. Merkeligt nok tog Ragnhild, hvis tilladelse for Olaf var indhentet, sagen nokså koldblodigt, hun havde nok, beskjæftiget med husstel, ikke lagt merke til, hvor voldsomt det blæste.
Om natten gik - Viking - (Blåbåden), der ligger nede ved bryggen som tralvaljebåd, fuld og havde, da jeg om morgenen - obsalverede - den, mistet heldigvis ikke mere end øskaret og en agterpligt, mens resten af bådstøjet svømmede i den fyldte båd i niveau med havfladen.

Idag er vi da ferdige med vor artium her, idet en privatist (en realgut fra Barlindhoug i Ørskog) har sluttet med Fysik. Vor skoles artianer Markus Bye har skrevet godt, i mathm. mellem 1-2, i norsk og latin 2, hvis han ikke for latin får 1; hans eneste fejl er at han har oversat - stolida - med - fræk - (- vecors - med - hjerteløs – hvilket nok kan passere).

28/5-89
Idag intet videre at tilføje end at Assis bedring også idag synes fremadskridende. Vejret fremdeles uforligneligt. Modtag så til slut mine kjærligste hilsener til eder alle, store og små, Fr. Brinchmanns og Hiorths fra

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde 31. mai 1889.

Min kjære Ludvig!

Da jeg ved modtagelsen af månedsgage idag har fået de 300 kroner disponible, som jeg har lovet dig og Christopher til Pariserturen, sender jeg dem ligeså godt strax, især da jeg får anledning til at bringe dig en fersk tak for det kjære brev, jeg igåraftes fik fra dig, men hvis datum jeg ikke kan citere, da det for øjeblikket beror borte hos søstrene. Da eg skrev tirsdag og der senere intet af væsentlighed har tildraget sig, på det nær, at Assi allerede i forgårs fik lov til at stå op og idag har spist middag hos mig, blir min skrivelse idag ikke lang. Du melder, at de rejsende vil komme her nat mellom 18de og 19de; denne dagstid for ankomsten vil gjøre dem indtoget her mindre hyggeligt, men Molde får også iår finde sig i den ulempe, at sågodtsom alle kystdampskibe anløber her om natten. Du får nu på forhånd hilse Henny og lille Alexander velkomne til bedstefar Brinchmanns stad, om jeg end må lade mig nøje med at vide dem inlogeret udenfor huset; men så får jeg vel en visit af dem engang imellem, når bedsteforældre og onkler og tanter derude kan afse dem en stund.

Program fra Gs skole fulgte ikke med Aftenposten til udenbyes abonnenter; jeg så det en passent idag nede i lærerværelset som tillæg til Morgenbldt. Dit brevs øvrige indhold har jeg nok noteret mig, men det foranlediger intet andet svar end yttring af tilfredshed med din extra-fortjeneste.

Her fortsættes med varmen, en og anden dag afbrudt af en såre velgjørende regn, der har fremkaldt en her på disse kanter på denne årstid ikke før kjendt plantevextens floribas; men også ugræset gror, så det er vanskeligt at få det ud af haven. Jeg skriver dette under følelsen af en trang til at komme ud for i Valkyrien at benytte den gode sejlvind, - en sport, der vedbliver at være min yndlingsadspredelse.

Gudskelov, at Assi er oven senge igjen; også forøvrigt er sundhedstilstanden god. Den første engelske turist-yacht ligger på havnen, men Grand Hotel har endnu ikke åbnet; dets besætning kommer først imorgen. Får jeg ikke noget extra at skrive om, sender jeg neppe brev på tirsdag, hvorom du vil være så snil at hilse Hanna & Chr., hvilken sidste du jo gjerne kan sende denne lille epistel.
Med hjærtelige hilsener

din trofaste fader A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde, 11 juni 1889.

Mine kjære børn!

Jeg sender denne gang mit ugebrev gjennem dig, Ludvig, for om muligt at nå frem til dagen med min lykønskning til dig & Henny i anledning af - Småens - 1ste geburtsdag og for at påbyrde dig umagen med på postkontoret at hente det lille - frø - (Plagiat fra aphoteker Jens Ås), jeg herved nedlægger i Småens sparabankbog. Gid han, sig selv og sine, måtte leve lykkeligt og længe nok til at se frøet udvikle sig til et stort træ, under hvis skygge han på sine gamle dage kan sidde og anrøge sin pibe eller drive en anden yndlingssyssel. Ja, Gud velsigne ham i alle dele, først nu med en lykkelig rejse til son faders & moders stad!

Jeg skulde have havt dette brev færdig til afsendelse iaften, men en træthed, hvis grund jeg nærmere skal forklare, trak min middagshvil så ualmindelig langt ud, at jeg inden kl.7 knap nok fik tid til at expedere et par - præsterende - embedsbreve. Sagen er den, at jeg inat kl.12 kom hjem fra en pintsetur, som jeg sammen med Olaf, MarenJohanne og Ellida havde foretaget ind til Norvik, og at jeg efter denne tur idag har været så ulaget og træt, at jeg til middag sov næsten til 6! Jeg havde allerede længe i forvejen lagt planen til denne tur både til en forfriskning for mig selv og fornemlig til en rekreation for Assi; men fredag aften var han ikke brav og da vejret ikke tegnede sig meget smilende, vilde moderen ikke lade ham få rejsen hvorfor Dødød fik ham billet, hvortil jeg ellers ikke vilde have anseet hende værdig, da hun i den sidste måned har været så doven på skolen, at hun er bleven fux i klassen. Nok er det, vi rejsede lørdag kl.9 med - Molde - fik rejseselskab med en 7-8 af de evige engelskmænd og 8 af huset Leth, hvilke samtlige 16 skulde til Ormejm. Vejret blev mod forventning godt, og da børnene havde stor lyst til at komme ind til Romsdalen, udvirkede jeg kaptejnens tilladelse til at benytte min Norvik-billet således, at vi fulgte dampskibet helt ind til Vblnes (hvor vi hos Alexandra, der er madlaverske i Hotel Onsum, spiste noget kraftløs hermetisk bif og en miniatur-portion af rhabarbragrød for 0.80 per snude) og derfra returnerede til Norvik, hvor vi da gik af og tog ind hos den svære Ole.
Grunden til, at vi ikke fik mad på Vblnes hos hotel Torke eller hos Knudsen eller hos Brit Sletten – på hvilke 3 steder jeg først forhørte mig, af gammel erfaring forvisset om, at jeg vilde blive utilfreds hos Onsum -, var den at de to første firmaers indehavere netop den dag var i begravelse og at det sidste var begravet (Brit Sletten er død).
Men så fik vi oprejsning på Norvik, hvor vi i alle henseender havde det udmerket. Vi fik et elegant dagligværelse, ovenpå dette 2 soveværelser med pene og gode senge, samt en forplejning, der hverken i varernes godhed eller i den måde, hvorpå alt blev budt, lod noget tilbage at ønske. Dertil kom, at vertinden, da jeg ved afrejsen mandag aften betalte 10 kroner, d.e. 2 kroner mere end det forlangte, fandt denne generøsitet sjælden, uagtet vi efter Onsums beregningsmåde måtte have betalt mindst det dobbelte.
Lørdag ved ankomsten fik vi kaffe med smørrebrød til d.e. brødvarer opdækkede i 5 forskjellige bakker, finbrød, sirupskage, tyndbakkelse, kavringer, krumkager og snitter, samt 2 sorter ost, rul o.s.v. Jeg nævner dette, fordi det blev norm for alle følgende frokoster og eftermiddagskaffer. Til 1ste aften fik vi dejlig rømmegrød, 1ste pintsedag middag kalvestek med syltetøj til samt rødgrød, 2den dag (efter bestilling) spegemad med rømmebunke patent som al fløde vi fik her. Desuden fik vi alle kjøre til kirken 1ste dag, alt for 10 kroner!
Til adspredelser gav opholdet forressten liden anledning, dels fordi det var helg, da jo alt på landet er så stille, dels fordi vejret især 1ste dags eftmdg. var koldt og regnfuldt, så at vi 3 andre måtte sidde inde med læsning, mens Dødød i 2 husets jevnaldrende døttre fandt selskab både i leg og i fjøset, hvis kjør Dødød kunde navnet på fra sit ophold der for 2 år siden. Lørdag mellem kaffe og aften gik vi dog en tur til kirken; søndag var vi inde i kirken og hørte presten Halvorsen til fordel for Luther-stiftelsen, en grej folkelig præken. Mandag igjen blev vejret så godt, at vi gik til Lærejmsklejven, hvor vi i klart vejr nød det herlige udsigt. På Lærejm kjøbte jeg fra et der nys oprettet gjedeostysteri en prægtig myseost på 16 mark med hjem til Assi, at han skulde have lidt erstatning for turen, medens jeg til de øvrige børn havde kjøbt kjæks på Vblnes.
En anden adspredelse bød Norvik i den livlige dampskibsstrafik; mandag kom således ikke mindre end 3 dampskibe til den der nys byggede kaj (Robert, Molde to gange og Thomas Angell) og medførte disse skibe ikke just mange notable rejsende, så var dog deres dæk stappende fuldt, dels af ind- og udgående rekruter, dels af missjonsfolk og løse turister. På - Molde - der lørdag gik ud med rekruter, der skulde pintse i hjemmene, rejste jeg sammen bl.a. med August Nannestad og Olaf Heggem. På hjemrejsen igåraftes var det på grund af kold N.V. så lidet hyggeligt på dækket, at jeg måtte ty ned i salonen. Ved fremkomsten traf vi, skjønt midnat, endnu Ragnhild oppe på torvet for at modtage børnene og en kort rejseberetning.

På hjemturen kunde kaptejnen (Ørgarsen, der nu skal degraderes til - styrmand - på Rauma) glæde os med, at efter hans vidende alt stod vel til på det nær, at madme Mittet samme sdag var død på en pludselig måde, der gav anledning til diverse tydninger; det gik under navn af slag, men (som Ellida idag af den dødes fosterdatter har erfaret) her foreligger nok et selvmord ved saltsyre-forgiftning – uvist af hvad grund.

Jeg sidder nu og skriver dette sent om aftenen for at spare morgendagens ikke-skoletimer til expedition af en hel hoben examens-præparationer, foranledigede tildels ved breve indløbne under mit fravær.
Sluttelig må jeg, siden jeg ikke alt har gført det, takke for eders kjære breve, Ludvigs af 27/5 & 5/6, Christophers af 30/5 og Hannas af 5/6, alle idetheletaget gudskelov vellydende uden egentlig at give anledning til gjensvar. Kun skal jeg ikke lade ubemerket, at jeg har glædet mig ved din (Ls) beærelse med det vistnok ikke lette eller kritikfrie hverv at foreslå engelsk examensopgave til mid.skolen. Endnu hyggeligere vilde det jo være, om netop dit forslag var blevet godkjendt.
Kristiania morer sig i denne tid, bare ikke både det og Nansen blir tullet; mig tykkes det, at der kunde have været måde på det! Hva? Og det endda i den varme; ja forrige mandag og tirsdag havde jo sogar vi 25oR i skyggen, noget på Molde nochnichtaufgelebtes (ialdfald ikke på mange somre); men som sagt, nu er luften afkjølet og ej mere, end at jeg nu kl.11 om aftenen sidder for åbent vindu.

Da jeg for 1 måned siden fra deptmt. fik besked om, at mundtlig examen skulde holdes i Ålesund, indeholdt meddelelsen udtrykkelig, at Voss skulde konferere med mig (formentlig også med Bødker) om valg af censorer. Uden videre sender imidlertid Voss mig en examenstabel, hvorefter der fra de andre skoler ikke er taget andre end Tok til examinator i historie og adj. Bødker til censor i fransk. For mit eget vedkomm. var jeg nu kun glad over, at jeg ikke havde fået en kaldelse i græsk, som jeg havde villet afstå, - Müller skal censurere både i gr. og i latin, Horn i mathm., resten fra Ålesund. Nu skal jeg da til med vor egen examensplan, der ikke kunde udfærdiges, førend jeg fik Ålesunds; og på lørdag begynder da den med så mange formaliteter omgjordede og dog efter min mening så lidet betydende midsk. afgangsexamen, der altid har mindet mig om - Viel geschrei und wenig wolle.

Frk. Bentzen søger nu 1 års Amerika-permissjon og har stilled en liden frk. Saug som vikar. Bjørset sejgpines med forventninger, der aldrig ser ud til at skulle få nogen ende.

Sundhedstilstanden her er god på det nær, at Assi ikke er sterk endnu, han er bleven bleg & maver. Konversationen i familien drejer sig selvfølgelig om de Molde- og Paris-rejsende og om de hjemmesiddende Knud & Erika. Værer alle kjærligst hilsede.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde, 25 juni 89.

Mine kjære børn!

Da Hanna idag skriver til Knud, sender jeg mit brev direkte til dig, Ludvig, der da forhåbentlig godhedsfuldt skikker det videre til Christopher. Forrige tirsdag skrev jeg ikke, dels fordi jeg var optagen af den her da hospiterende expeditionschef Knudsen og hans idéer til middel- og folkeskolens sammenslutning, og dels fordi jeg vidste, at Hannas og Hennys hjemkomst – ugens glansnummer – vilde blive telegrafisk meddelte. Dette sidste fik jo rigtignok ikke du, Christopher, godt af – ialdfald kunde jeg ikke vide det – men da jeg udenfor hint stof ikke havde noget til meddelelse særlig egnet, lod jeg som sagt en brevdag passere.
Før jeg går videre, vil jeg da ikke glemme at takke for Chrs brev af 10de og Ludvigs at 20de, begge gudskelov glædelige; ligså iler jeg med at berette, at sundhedstilstanden her er god, navnlig er alle de 10 små i bedste velgående, når bortses fra lidt levninger af Kristiania-hoste hos Sofie & A. Brekke samt lidt rødt i det hvide af øjnene hos sidstnævnte; men begge disse to ulemper er efter min mening uden nogen betydning og hindrer ialdfald ikke, at de fra morra til kvæld deltager i det ved sommervejret nødvendiggjorte friluftsliv.

Den 3die lille hovedstadsgjæst glæder sig ved en fuldstændig sundhed, der har fået sit præg i hele hans habitus, der vidner om legemligt og sjeleligt velbefindende. Han har også i eftmdg. (ligesom de tidligere dage) været på visit hos farfar og afbrød mig netop som jeg havde skrevet en 5 – 6 linjer af brevet; andres afbrydelse havde ikke været efter mit sind, men når han med smilende ansigt strækker de små buttede arme til mig, kan jeg ikke modstå. Han har alt fra første stund taget mig med storm, og jeg kan ikke se andet end, at kjærligheden er gjensidig, ialdfald går han ikke gjerne fra mig til nogen anden, end ikke til sin mama. Hans yndlingsbeskjæftigelse hos mig er dels at gynge på mine arme eller knæ, dels at ride på gyngehesten, men fornemlig at smile til billederne på veggen og at spille piano.
Kortsagt han sætter alt i bevegelse, når han kommer her, især da han i alm. er ledsaget af en hel eskorte af kusiner, af hvilke navnlig Dødød gjør fordring på at være hans patronesse. Det er et dejligt og elskeligt barn, det er vist, og kommer han til på alle sine livsstadier at vise sig sådan som på det første, så vil han vedblive at være forældres og alle sines glæde og stolthed. Han har nu også godt logis her, hvor intet vil mangle ham af nødtørft, komfort og kjærlighed.
Jeg hilste flygtig på ham midnat mellem 18de og 19de, da han på mamas arm blev presenteret for mig på Jonas Lies dæk, men jeg havde dengang så mange andre både levende og døde collies at tage vare på, at jeg ikke kunde offre ham nogen længere opmerksomhed; men strax dagen efter kom han ind og fra første stund af blev vi gode venner. Henny er bleven endel smekrere og vel også blegere end da jeg senest så hende som vertinde i eget hjem, men efter eget sigende er hun all right. Fuldt så patent er jo ikke Hanna, der af og til har små mindelse om nødvendigheden af at være forsigtig i bevægelse og spise – maven har ikke været ganske villig -, men i det store taget må jo også hun siges at være merkværdig efter hvad hun siden vort sidste samvær har gjennemgået. Hun er ialfald ikke mager og ikke bleg. Hun med sine bor på kvisten, hvor da også Knud vil få sit habitaculum. Bådene benyttes (sågodtsom) hver dag, dels af små, dels af store.
Ex. gr.: Igår fmdg. var Assierne Hansen & Brekke samt Visse og Sossi under bedstefars auspicier en sejltur til Gjertøen (hvor plukkedes bær & blomster); om eftmdg. var alle 3 søstre med alle sine 9 i 2 både (remige alterius Carolo) en kaffetur til Sæterøen. I fmdg. igjen var Hanna med sine samt Visse, Inga & Alexr Hansen, gubernatore me, en sejltur til Gjertøen. Således tilbringes en stor del af dagen på søen for afdelingen Brekke, mens Henny, som rimeligt er, foretrækker Aspelunden, hvor hun er omgiven af alt sit. I kvæld kl.7 skal efter motion af fru Smeth & Filippa Temple tiltrædes en kaffetur til Varden, hvori Hanna, uvist Ragnhild og vist ikke Louise vil deltage. Rejsen hid havde jo, hvad vejr og alle andre ydre omstændigheder angår, været superlativt prægtig uden udrasninger og uden søsyge. Kun mødrenes nattesøvn havde været tarvelig.

Er lykken god, skriver jeg end engang før eders pariserfærd, - hvis ikke skriftfæster jeg her, forhåbentlig til overflod, mine hjærteligste ønsker om alt godt på rejsen. Vær forsigtig, benyt alle anledninger på det bedste, og bind eder ikke på forhånd for sterkt til steder og tider. Tag alt som det falder og send engang en brevlap om lykkelig fremkomst (og adresse, hvis den vil kunne benyttes). Gud være med eder og Knud og Erika og alle kjære.

Eders trofaste fader A.Br

Event-Misc:
Molde, 27 aug. 1889.

Mine kjære børn!

Jeg havde i grunden tænkt at opsætte mit skriveri til jeg fik høre, at Hanna og Henny med alt sit var komne vel frem, men da især Christopher og Erika, hvem jeg længe har skyldt brev, derved muligens vilde komme til at vente for længe, tager jeg forhåbningerne om de rejsendes lykkelige fremkomst i vishedens sted, og sender allerede idag nogle linjer, af hvilke da den første kan indeholde den tidende, at alt her er vel. Ragnhild med Olaf returnerede lørdag fra den store Trondhjems-tur, fulde af oplevelser, og igår 8 dage kom Louise hjem fra Strømme med sine, også i god behold, og er nu midlertidig installerede hos Macé, indtil de senere kan få flytte ind i den af Schistad nu benyttede bekvemmelighed (Rasmus Olsens forrige).
Men lad mig først takke for de modtagne breve, Chrs & Ls fra Paris, Ls fra Oxford, Chrs & Erikas, samt senere Chrs fra Frstad, og Hannas fra Halten. Jeg hører nemlig af R., at H. ikke på Halten (eller Frøgen) har modtaget de 3 dagbøger, jeg sendte hende did om Sofies & Assis leben her. Fuldstændig besvarelse af så mange breve kan jeg idag ikke åræstere; jeg får væsentlig indskrænke mig til at mitificere den glæde, jeg har følt ved tid efter anden og fra de forskjellige steder at høre om eders gode befindende, det jeg vil håbe fremdeles varer.
Ludvig klager over ikke at være oversvømmet med breve i sin udlændighedstilstand (d.e. breve fra mig, thi Henny har da skrevet – og fået – nok); men han må dog indse, at netop dette, at jeg vidste, at han fra endnu bedre hold blev holdt à jour med livet her, virkede til, at jeg anså mig fritagen fra at skrive, især da jeg ikke havde andre fakta at meddele end de, han fik fra Henny.

Du takker, L., for den godhed, jeg viste Henny; jeg vil ikke tro, at der heri ligger nogen finte, uagtet jeg kunde være sterkt fristet dertil, da jeg hos mig selv føler, at det var så såre lidet, jeg gjorde og kunde gjøre for hende, hvem jeg formelig syntes det var en synd at drage bort fra de såmeget kjærere og ialfald på materielle velgjerninger så langt rigere omgivelser, hvori hun her færdedes. Hun er jo så lykkelig her at have et i alle henseender så godt forældrehjem og en krans af venner og venninder, der kappedes om at vise hende kjærlighed i form af indbydelser til matinéer, dinéer, souperer og gouterer, ligesom hun jo glædede sig i jævnligt besøg til Aspelunden, hvor hun kunde sidde med sin lille Alexander krabbende om sig på græsplenerne dels alene og dels i selskab med små sødskenbørn, på hvem der også dryppede selskaber og kjøreture med - Blakken - hvilken nok særlig Assi Brekke mindes. Hos mig var der jo, især efterat Knud & H. var rejset, ikke stor hygge at give, så meget mere som mit hele husstel var derangeret på grund af udflytning formedelst maling af 2 værelser (hvori endnu ikke er indflyttet). Men de små visiter, Henny aflagde mig, var mig altid overmåde kjære og det i end højere grad, fordi hun altid medbragte det lille pragtexemplar af min eneste sønnesøn, der fra første stund af tog farfaderens hjærte med storm, så meget mere som jeg så, at den lille friske, vakkre og snille gut altid med glæde gik til mig og med udtryk af savn gik fra mig, - men herom vil Henny bedre kunne give mundtlig beretning.

Dog – jeg har opsat min skrivning til sidste poststund og må derfor fatte mig i korthed, idet jeg væsentlig af hensyn til Chr., der intet har hørt herfra siden sin hjemkomst, meddeler en udskrift af de notitser, jeg hat gjort om mine sommeroplevelser:

8de juli kom Knud hid med det lille dampskib - Thomas Angell - fra Xsund.
13/7: Tur til Gjermundnes pr. dampskib Rauma med Ragnhild + 4 børn, Karl & Louise + 2 børn, Knud & Hanna med sine 2 samt Henny. Hensigten – at få lejet sommer-lokale til Bjørsets, mislykkedes (hvorfor de senere måtte drage til det mindre trivelige sted Strømme på Vågstranden). På did- og hjemrejse så vi keiser Vilhelm II på sit - Hohenzollern - dampe ind og ud fjorden.
Den 14/7 begyndte på Tollholmen en skovbrand, der varede flere dage og afskovede den vestlige 3djepart af holmen.
Den 17/7 kom Marenjohanne (Gottfrsdr) Hoffmann hid fra Xrsund, og afrejste den 26de til Ålesund, hvorfra hun 4-5 dage senere returnerede til 1 dags ophold her hos Leths, inden hun for alvor satte kursen nordover igjen til Xrsund, Thjem og Askedalen, hvorfra hun drog sydover samme dag, som Ragnhild kom hjem.
Den 23/7 gjorde jeg i mine 2 både en tur til Gjertøen med alle mine, småt og stort (undtagen Trygve og Alexr Brinchmann), samt Louise Rønneberg + de to ældste småpiger (Anna & Elisabeth).
Den 28/7 om aftenen pr. - Finnmarken - rejste Knud & Hanna via Bejan, Frøyen til Halten, hvorhen de ankom efter 2 dages krydsning over havstykket mellem Frøyen & Halten.
Den 1/8 rejste Karl & Louise med sine 3 børn samt Dødød og Alexr Hansen til Strømme. 3/8 var Hagbarth & Laura her på gjennemrejse til Xrsund fra Valdalen, hvor de havde tildraget 3-4 uger.
Den 8/8 besøg af cand. theol. Hagen og Fredrikke (Chrsdr) Brinchmann på tur til Geiranger, og den 12/8 her på hjemtur (middag hos mig).
Den 9/8 aftenbesøg af Bratsch.
Den 14/8 tur til Varden med Olaf og Louise Hansen samt Sofie & Assi Brekke, foruden min husholderske Ellida Ellingsen og Assis barnepige Severine Strande, (kaldet - Sauer); Assi klarede sig nokså godt, men måtte dog lejes den hele vej, medens Louise & Sofie sprang som gemser op og ned af fjeldet.
Den 16/8 gjorde jeg med Olaf og Ellida en ufsetur til Midtfjordsskullen, roet af Lars Ass’ i dennes båd (6 ufs). Den 16/8 om aftenen rejsede Brekkes børn gelejdede af Ragnhil & Olaf til Trhjem, hvorfra de to sidste returnerede den 24/8 om aftenen.
Den 17/8 her med lille Visse til Strømme, hvorfra vi hjemhentede Dødød og Alexr Hansen, medens Karl & Louise kom efter med sine børn den 19de.
Den 22/8 tur med Rs hjemmeværende 3 yngste til Gjertøen og den 23-24/8 tur med de samme og Ellida i båd til Haukebø, derfra på langvogn til Mevold, hvor overnattides og hvor vi efter endt aftensmåltid så Ona fyr brænde; dagen efter vendte vi tilbage til Haukebø, hvor vi fandt - Valkyrien - igjen og sejlede hjem, hvor vi kom kl.2 middag. Heldigvis havde vi både på ud- og på hjemtur strygende fordevind, der på indgående endog var så sterk, at den satte høj sø, hvorfor Visse blev søsyg, dog kun forbigående. Om aftenen kom som sagt R. hjem.

Til disse korte træk hørte egentlig også en beskrivelse af den hurlumhej, det har været her i andledn. af mine værelsers maling og især på grund af den store omkalfatring med storstuens nedrivelse og gjenopførelse samt diverse vægges, brandmures og gulves nedbrydning og (endnu ikke fulbyrdede) restiturion i Rs hus, hvorfor hun og børnene har måttet ligge hos mig – men en udtømmende beskrivelse af al den Jerusalems forstyrrelse vilde kræve ligesåmange dage som jeg nu har minister at disponere over.

Efter 2 dages exercitie begyndte skolen for alvor igjen igår, Olaf i V e, Dødød i III og Alexr i I (selv 14de). Med længsel venter jeg at høre fra eder alle, mest dog fra Frstad om den store begivenhed. Gud med eder.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde, 3/9 89.

Mine kjære børn!

Dit telegram om det efterliggende silkekjoleliv, Hanna, hvilket jeg modtog just som jeg skulde sætte mig til min enslige nadverd, var på vej til at skræmme min rest af vet af mig; det faldt mig, som du vel vil finde naturligt, ind, at der var noget galt på færde i Frstad, uagtet jeg på kvitteringsseddelen så, at telegrammet var fra Chrnia. Gudskelov, det gjaldt da kun et stykke tøj, om det end må medgives, at dette plag kan være nokså magtpåliggende for en, der skal til brudefærd.
At det her blev efterlagt, har vel sin grund i, at mit loft er overfyldt af alle familierne Hansens og Bjørsets mandlige, kvindelige og barnlige klæder, som blev ophængte deroppe, førend de flyttede ud fra den dør- og vægløse bolig derborte og som endnu for største delen hænger deroppe, da ingen af familierne endnu har overflod på låsfærdige rum: når således en skal have snart en buxe, snart et skjørt o.s.v., så kommer der bud efter snart dit, snart dat. At heller ikke R. sandsede efterlæggelsen, kommer dels af, at hendes indpakning skulde foregå i tusmørke og i den 11te time, og dels af, at også resten af din silkekjole bestod af 2 dele. Forhåbentlig kommer nu livet, det jeg sender med pakkepost imorgen, tidsnok til den store fæstlighed, den da også jeg tillader mig at erindre med de bedste lykønskninger. Jeg har vedpakket også Assis her efterlagte smekker og hans lille dyrebare dampbåd.

At jeg ikke har skrevet før idag for at få mit brev afsted iaften, kommer dels deraf, at jeg vilde oppebie nattens post, om den skulde bringe noget yderligere fra Frstad, hvor du kan skjønne, at mine tanker fortrinsvis dvæler i denne tid, og dels deraf, at jeg i eftmdg. har været optagen af at anbringe jernskinner mellem tollepinderne på - Valkyrien - noget jeg udførte med egen hånd i påsyn af Visse og Assi.

Se så, nu er jeg da kommen så vids, at jeg kan takke dig for det kjære brev af 26de, der rigtignok handler mere om tytebær- og anden syltning (eller ikke-syltning) og om forberedelserne til Hennys og Alexanders modtagelse end om din og dines rejse fra Thjem til Xnia, hvoraf jeg dog har tagen mig den frihed at slutte, at der om dem ikke er stort andet at berette end om enhver anden jernbanefart mellem de to steder. Imidlertid lykønsker jeg eder som mig selv med, at i lykkelig og vel er komne tilbage til eders eget hyggelige hjem; den samme lykønskning gjælder naturligvis også familierne Brinchmann, af hvilke jo Erika ikke har været længere end til Selbo.

Af fru Leth, som jeg igår mødte på gaden, hørte jeg, at Ludvig på den syltende Hennys vegne havde skrevet til hende, at alt var vel hos dem, og at Ludvig havde fundet, at liden Alexander havde havt godt af Moldeturen. Jeg venter nu snart at høre, at han har fåt så megen balance i kroppen, at han kan gå alene – en kunst, som jeg, der daglig øvede ham deri, havde håbet, at han skulde have tilegnet sig allerede her. Endnu mangen gang, når jeg hører en barnevogn nærme sig, griber jeg mig i at vente hans kjære besøg. Også Sofie og Assi tænker jeg mere end 1 gang om dagen på, og ikke mindst, når jeg bruger - Valkyrien - et ord, som endnu klinger for mine øren fra Assis læber.

Herfra kan berettes, at jeg lørdag fuldendte indflytningen i de malede værelser, dem jeg dog endnu bruger med en vis moderation. Ophængingen af skilderier, spejle, rullegardiner o.s.v. alt på de gamle pladse, tog adskillig tid og voldte ikke liden anstrengelse for en til svindelhed og svedning så tilbøjelig person som jeg.

Hos R. går det jo langsommere, men husets indre har dog begyndt at nærme sig til en vis lighed med noget, som kan blive til en menneskebolig. Hun har endnu daglig (og nattlig!) murere, tømmermænd, smede, malere og sopere og vadskere, kortsagt en hel horde af forstyrrende elementer; men hun har dog nu fået sin skorstenspibe op, komfur indsat, forgang begrænset, trappe (vindel-) til 2den etage og fremfor alt et kjøkken, der er ligeså hyggeligt som det forrige var afskrækkende både for syn og for helse. Idag blev påbegyndt indsættelse at nye vinduer på 2den etages bagside, men hvorledes hun skal få de to værelse (Lillesalen og hjørneværelset) færdig til beboelse fra medio septbr., da de skal tilflyttes af oberst-adjutant, pr. lietn. Berentzen, det er mere end jeg kan forstå, især når jeg slutter fra den tid, der hidtil er medgået til de udførte reparationer. Til opførelse af byslag (med trappeopgang til 3die etage er der endnu intet foretaget, og i hine to værelser, der skal pudses til løjtnanten, har maler og tapetserer endnu ikke kunnet komme til, ligesom hun først igår fik Bjørsets møbler udflyttede – gjennem udslåede vinduskarmer, da de store ting ikke gik gjennem den nye trappe (!).

Bjørsets lever så vel, som der kan leves under s unangenehme boligforhold som deres nuværende, der ganske godt illustreres af det spørgsmål, som B. Dahl forleden rettede til Karl, der han mødte ham på gaden: Nu! du fortsætter dit nomadeliv, hører jeg? Bastian er her altså endnu, men jeg ser ham aldrig.

Søndag var Karl og eders søstre her til aftens på bif og en toddy og passiar om eder dernede. R. har jo havt diverse at berette om sin Thjemsfærd. medens jeg er bleven skuffet for Olafs vedk., da jeg havde ventet, at han vilde blive uudtømmelig om alt det storartede, han havde seet. R. siger rigtignok, at han ikke blot i Xsund (hvilken by han fandt afskyelig) men også i Thjem lod yttringer falde om, at der var ligeså gjilt på Molde. Han såvelsom MJ og Assi og vi andre er nu begyndt på skolen, men jeg har et meget uøvet personale i lærerkollegiet, når bortsees fra Tob og Karl. Frk. Bentzen er borte og repræsenteres af sin vikar frk. Saug (intet væsentligt tab); Dietrichsom (i Spanien) af sin vikar kapt. Knudsen (intetsomhelst tab); Fladmark af Thor, og Ziegler (i disse dage) af oberstløjtnants-adjutant, løjtn. Værness. Idag fik jeg ansøgning fra Kaja Bjørset, der søger 1/2 års permissjon for at rejse til en tante i Namsos, der indsættes hende som arving; hun stiller som vikar Johanne Spolert.

Jeg læser nu 7 timer græsk i 3 G (Olaf Bye og Ferdinand Lyng); 3 timer fransk i samme klasse; 2 timer fransk i VI og 2 i V (Olaf) samt 4 timer tysk i VI & V kombin. Næste år, om jeg oplever gymnasiets uddøen, får jeg vel tage al fransken (4 timer) og 14 timer tysk, om de kan opdrives, eller noget håndarbejde eller deslige. (Fortsætter forhåbentlig imorgen).
Godnat!

4 septbr 89.

Uvist af hvilken grund (tåge?) er postskibet nordfra, der skulde have været her ved midnat, endnu (kl.5 eftmdg.) ikke ankommet, hvorfor jeg nok ikke kan vente brev før postens afgang kl.7. Jeg har heller ikke noget væsetntligt at tilføje. Kjolelivet indleverede jeg selv idag på posthuset for at anbefale omhu for, at pakken ikke blev klemt; dette erklærede postbetjenten (Nøsen) ikke at kunne bidrage til at afværge på anden måde, end at pakken blev lagt midt inde i sækken. Porto (0.50) lagde jeg ud og kan refunderes i frimerker ved lejlighed.

I fmdg. var R. her for at melde, at cand. Hertzberg også har lejet hos hende nu, så at Berentsen og H. skal have fælles dagligstur (Lillesalen) og hver sit soveværelse på de to til gaden. For husleje og alt i huset tils. kr.110.00 pr måned. Herved vil jo R. gå glip af den påregnede fordel af at få eget soveværelse ovenpå, men trøster sig med den større indtægt, ligesom hun derved håber på at have forberedt sig et stadigt pensionat. Foruden de to nævnte og den 3die logerende frk. Dahl skal hun nok også have løjtnant Værness til middagsspisegjæst. Dette arrangement vil give hende så meget større sysselsættelse, at hun får slå en streg over den projekterede kagebabning og -salg.

Vejret er allerede blevet høstligt, men holder sig dog uden storm og regn, om end luften af og til er skyet. Alt vel hos søstrene, hvos børn daglig besøger mig. Rs 4 børn spiser middag hos mig, vexelvis 2 hver dag. Gratulerer Ludvig, med gode skoleudsigter, gid de ej må slå fejl. Kjærligste hilsener.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Forleden dag dukkede Ina op her (hos Lind).

Event-Misc:
Molde, 14 septbr. 89.

Mine kjære børn!

Jeg har siddet over et par postdage, dels fordi jeg lidet har havt at skrive og dels fordi jeg ventede de breve fra Christopher og Hanna, som jeg da rigtig modtog igår, begge daterede den 10de, efterat jeg for flere dage siden havde modtaget Ludvigs af 5te. For alle disse med de gode tidender takkes herved og skal jeg nu efter fattig lejlighed forsøge at besvare dem - i kronologisk orden.

Du Ludvig skriver da, som naturligt er, om dit og mit yndlingsemne, din lille kjære gut, om hvem du (som også H.) beretter, at han nu har - sluppet sig. Endvidere fortæller du (som ligevis Hanna) om sølvbryllupet hos broder Frederik, hvilket jeg beklager at jeg på forhånd ikke havde nogen kundskab om, såsom jeg ellers vilde have – mildest talt – telegraferet. Besøg parret ved lejlighed min broderlige hilsen.
Din skole har jo begyndt under gode auspicier – gjenstand for min lykønskning. Af stor interesse for mig var din rigtignok sterkt skitserede skildring af hjemrejsen fra England og af London – det vakte gamle minder fra 1851. Jeg gratulerer med de gode frugter, du sporer af din rejses indflydelse på din engelsk; heller ikke fransken har vel havt ondt deraf – men størst virkning for din hele udvikling vil formodentlig dit om end korte ophold i de 2 store verdensstæder gjennem årenes løb befindes at have. Ialfald forstår man efter en slig tur bedre det store daraussen og det lille herhjemme – hvilket dog jeg ikke vilde bortbytte mod hint.

Du H. melder heldigvis dit livs lykkelige tilbagevenden (af hensyn til Fredrikstadfolkets forståelse tilføjes, at talen her er om et på Molde efterlagt og derfra eftersendt kjoleliv af den pureste silke). Din nævnelse at Brutsch som sølvbryllupsgjæst hos Fredrik bringer mig til at spørge om, hvad det er for en - stud.philol Brinchmann - der i Aftenposten var nævnt som en at orientalisk-kongressens marschaller. Apropos, den kongressen tager efter min forventning i ligeså høj grad som Nansentoget altfor megen plads i aviserne; hvad skal Stockholm gjøre for andre dødelige efter slike kraftanstrengelser for ildtilbederne; ja , det er kanske ikke mange andre, der i samme grad som de (anmerkning: Pariserne) sætter pris på fyrverkeri og illumination.
Når mit brev frem, før fyrforvalteren rejser, så hils ham venligst fra mig; jeg skulde ikke have havt noget imod i hans møde med Harald at være im Bunde der dritte. Sofus og hans brud må jeg også lade mig nøje med at sende en brevhilsen, da jeg af mangel på kundskab om deres adresse ikke kan telegrafere på dagen; det skulde have været morsomt at se Sofie som brudepige og lille Visse syntes, det var kjækt, at hun (S.) skulde komme til at indehave en så høj værdighed i hovedstaden. Af interesse for mig var det naturligvis at se, at Sofie nu er begyndt på skolen, uagtet jeg priser slige småfolk lykkeligst, sålænge de kan få lov til at tumle sig frit hjemme. Men hun skal jo også gjennemgå den store skole, som kaldes livets, og sa må hun vel engang begynde på småskolen. Det blir vel langsomt for Alexander?
Du hilser med at Knud agter at skrive; tak for den gode hensigt, til hvis gjennmeførelse i virkeligheden jeg dog ikke skal stille krav, førend han selv har tid og lyst; ialdfald kan han spare sig, hvis det ikke er andet han har på samvittigheden, end en tak for opholdet her, - den er mer end overflødig efter hans lingvale og manuelle præstationer i den retning hersteds.
Det var bra, du fik mine breve til Halten, du vil ialfald deraf have seet, at du og Knud ikke var glemt, fordi om i var rejst. Du beklager R., fordi hun har det så uhyggeligt; ja for andre har den levetilstand, hvori hun nu i månedsvis har befundet sig, vistnok været så omtrent uudholdelig, men hun har en ganske merkverdig evne til at finde sig i det bevægede liv, som murere, smed, tømmermænd, malere o.s.v. afstedkommer, og alsteds er hun personlig på færde, uddelende kommando og findende på en udvej, hvor andre vilde stå fast. Ja, jeg har ikke kjendt eller seet hendes mage til at gjøre sig situationen underdanig. Endnu er hun ikke halvvejs færdig, den ene dag bor hun i et, den anden i et andet værelse, så nedenunder, så ovenpå; hendes nyeste opfindelse er den at have inventeret et som skab udseende sengested, fæstet til væggen i spisestuen, der delt i 2 etager (som køjer ombord) nu i 2 nætter har afgivet og fremdeles skal afgife soverom for hende i 1ste og for Dødød i 2den etage; derved sparer hun gulvrum og 1 seng, som Hertzberg skal have. I eftermdg. (som ellers hver dag) har jeg været derborte, behjælpelig med at bringe et skab og 1 servant op i 2den etage, samt med at fraskrue fra et skab, der før stod i gangen, men nu har fåt plads som klædeskab i gutternes sovekot, en aviskasse, som jeg derpå skruer fast i gangen igjen. For Klas’s svigtelse af sin lejekontragt fik hun en erstatning af kr.50.00, hvorfor hun kjøbte lagen og håndklæder til sine logerende. I 2den etage på bagsiden har hun fåt sat ind nye vinduer, malt, tapetseret o.s.v., så bekvemmeligheden nu har fået et meget mere indbringende udstyr. Så har hun kjøbt 10 høns, der værper på det ene (haven nærmeste) do, hvilket dog må rømmes, såsnart løjtnanten og kandidaten flytter ind (1ste okt.), for at overflyttes til dukkestuen! Det bliver jo en forfremmelse for hønerne, men knap for dukkestuen.
Tyten har jo været billig også i Krnia (her skal den ave været solgt for 0.05 pr. kande!) og potetes derinde er jo neppe sælgbar for kr. 2.00 (jeg giver 5 til Erik Årø).

Du, Chr., får nu have tak for dine nokså fuldstændige beretninger om Erika og Therese, ligesom du E. selv må have tak for din venlige hilsen på brevets fod. Jeg beklager, at - storemor - må have givet afkald på glæden af selv at opamme - lillemor - men i får trøste eder med, at der under sådanne omstændigheder let kune have hændt noget meget værre. I tankerne skal jeg nok udføre mine faddervices den 22de og skal jeg ikke glemme at drikke eders skål. Hvergang du nu skriver, Chr., må du ej undlade at fortælle om lille Th., selv det ubetydeligste vil interessere mig. Også jeg selv var bleven opmerksom på, at min lille sønnedatter er mit 4de slags barnebarn, medens jeg ikke havde tænkt på, hvad Ludvig nævner, at det ikke er så mange fædre, i hvis lod det falder at blive bedstefar ved alle sine (5) børn. Men det er muligens sjældent?
Jeg gratulerer dig med den hyggelige skoletur til Råde. Thorsdag havde også vi skoletur - til Mekvandet; af lærere deltog Owren, Karl, Ziegler, Thor Fladmark og frk. Lang (ledsaget af søsteren Henriette og af frk. Carol. Owren), - derimod ikke gymnastiklæreren ( og for tiden Dietrichsons vikar) kapt. Knudsen, der måtte være hjemme for at møblere sin bolig hos fru Dunholm. Vi gik afsted kl.11 og kom hjem kl.6; vi kom ned til Kvam kl. henved 5 og blev (lærere og voxne) her indbudne til øldrikning af skolens gamle elev Hans Møller, der nu er stor trælastgrosserer i Barcelona, mens hans spanske hustru og 2 små bor på Kvam. Jeg talte lidt med sennora, der uden egentlig skjønhed dog indtog ved et vist tække og sit nokså flydende norsk.

Jeg har ikke fortalt at jeg den 6te var i geburtsdagslag hos B.M. Width, der bl.a. udbragte min skål til tak for den vise, jeg havde skrevet til ham og som blev afsungen forneml. ved hjælp af dr Kaurin og provst Bang og mig; de øvrige gjæster var præsterne Randers, Krohg & Nilssen, dr Hornemann, busmand Dessen, Krohn in duplo og en vis svensk-norsk Sørensen. Broder Michael var i Bud den dag. Efter dineren spillede jeg whist med Hornemann, Kaurin og provst Randers. Blev kl.9 kjørt hjem i konsulens trille, mens jeg indover blev roet af Olaf & Assi.

Vejret begynder nu at blive rusket og kjøligt (så at jeg lægger i ovnen), men vi får være taknemlig for hvad vi iår har fåt af varme og tørvejr. Jeg medsender et her efterliggende Oxforderbrev fra L. til Henny af 22/7, og bringer eder alle, store og små mine kjærligste hilsener. Hilsen Hiorths.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Event-Misc:
Alex var ikke tilstede i dåpen, men hjemme i Molde.

Event-Misc:
Molde, 1 okt. 1889.

Mine kjære børn!

Idag har jeg et kjært brev fra dig, Hanna, at takke for (af 26de); alt er jo gudskelov bra hos eder, undtagen forsåvidt Henny jo har givet Lillegut en forkjølelsesattest, som Marie ikke har villet underskrive; mødre ser vel dybest i den ting, men når sygdommen ikke var mere fremtrædende end at barnepigen ikke var bleven den var, vil jeg håbe, at den nu er ganske over, ligesom jeg vil ønske, at Sophie ikke må have fåt nogen smitte af Assis halsesyge. Du kan forresten hilse Assi, at også bedstefar på Molde i slutten at forrige uge havde halsesyge med hvid-grå pletter i svælget og smertefuldt besvær med at få mad ned, samt frysning over hele kroppen – altsammen sandsynligvis en forkjølelse, jeg pådrog mig ved at kjøre hjem fra Lønset forrige søndag aften efterat jeg havde roet mig sved på indturen med båden. Blåbåden har nu 1 måneds tid stået optrukken i Rundalsfjæren, o jeg er endnu ikke på det rene med, hvor jeg skal gjøre af den i vinter, da den ved at stå i kjælderen, hvor jeg i de næstforegående vintre har havt den, både lider og er til gêne.

Ragnhild beklagede sig idag over rheumatisme, uagtet hun som sædvanlig gik og ståkede i huset (i meget let beklædning), og igåraftes overvar hun såvelsom jeg Throndjems brigades 18 mand sterke musikkorps’s concert i gymnastiklokalet. De spillede meget godt de karle og fik storartet applaus; men deres musik vil formodentlig tage sig endnu bedre ud i det frie, f.ex. i Ræknesparken, hvor de idag musicerer fra 12 – 2 mod - entrée efter behag. I den anledning blev hele skolen permitteret idag kl.12; jeg gik op og satte mig ved pulten.

Iforgårs sendte jeg liden Therese en dåpsgratulation, den i, Ludvig og Hanna, vel som faddere vil have havt anledning til at høre fremkommen. Noget yderligere bevis på min gudfaderlige deltagelse turde jeg ikke sende, da det jo så let kunde hænde, at dåben blev udsat også denne gang, således som næstforegående søndag; imidlertid drak nu både R. og jeg barnets og forældrenes skål; Louise har ikke på længe været indom min dør, upåtvivlelig holdt tilbage formedelst Karl, der, eftersom udsigter til at blive sat på bar bakke rykker ham nærmere ind på livet, bliver mere og mere umedgjørlig og lader dette komme tilsyne ved enhver både mulig og umulig anledning; særlig finder han behag i at udgyde sin galde over mig.

For en tid siden for han nu op i raseri mod mig, fordi jeg som rektor interpellerede ham om undervisningen i norsk, d.e. jeg spurgte ham ganske rolig og venlig og intet anende, om hvorfor han instruerede disciplene til at sige - bevæget - besluttet - o.s.v. som imperfekter – også når de oversatte fra fremmed sprog; jeg stødtes dengang ved at høre disse former brugte i oversættelse af Sophokles, en plds, hvor de efter min mening tar seg altfor piperviksk ud. Nå! så gik da det endelig over. Så var det nu den 12te septbr., da jeg i skolegården foran disciplenes front afsluttede en skoletur med en liden allokution, hvori jeg bevidnede den min glæde over gjenoptagelsen af de gamle skoleture, uagtet – tilføjede jeg – den netop nu tilendebragte i så meget afveg fra de tidligere, både i numerisk henseende og deri, at der på den hele tur ikke havde ladet sig en eneste fællessang høre - Før gik vi og kom vi med sang. I disse ord fandt Karl en bebrejdelse mod ham som sangundervisningens leder, og angreb mig dagen efter i lærerværelset i flere kollegers nærvær i de mest uanstændige ordelag, fremsagde eller fremskregne fra et askegråt, næsten frygtindgydende åsyn. Blandt andet frabad han sig min kritik med det tillæg, at jeg i musikalsk henseende ikke var kompetent til at fælde nogen dom. Jeg så kun altfor tydeligt, i hvad tilstand han befandt sig, og indskrænkede mig derfor til at svare i de færrest mulige, undvigende ord. Siden den tid har vi knap nok vexlet ord, og Louise stakkel - . I er nu de første, til hvem jeg har talt herom, ikke engang R. har jeg meddelt denne passage, men hun må vel have hørt den, siden også hun, uden foranledning fra min side og mest i anledning af, at familien ikke var samlet på Thereses dåbsdag, beklagede sig over, at Karl nu viste en opførsel, der gjorde det yderst pinligt at være sammen med ham, idet han de få gange, han havde siddet ganske stiltiende og surmulende. Så ondt som det gjør mig, at han skal stå Louise og mig imellem, så skal jeg dog være glad den dag, da det måtte lykkes ham at kunne brødføde sin familie på et andet opholdssted, navnlig i en by, hvor han kunde finne flere åndsfrænder end han her har kunnet opdage, om han end nu synes at have fundet en værdig åndsslægtning i Dietrichsom, der nu efter min mening er en af de mest åndløse lærere, jeg har havt til kolleger.
D. var forresten meget fin og smidskende, da han kom til mig på visit efter turen til Spanien, hvor tyrefægtningerne især synes at have lagt beslag på hans interesse, og har jeg heller ikke siden havt nogen ubehagelighed med ham sålidt som med nogen anden medlærer. Den vikarierende inspektrice, frk. Sang, lader til at være grej og dygtig uden at befatte sig med ting, der ligger udenfor hendes kompetence.
4/10-89

Om dette forholdet mellem K. og mig – må i ikke skrive i breve, der skal kunne læses også af søstrene, ligesom det vel overhovedet ikke nytter noget, at i skriver derom: jeg lader mig nu ikke af ham foreskrive de former, hvori jeg har at opfylde mine rektorpligter, og han er vel også ligeså uimodtagelig for eders som for enhver andens påvirkning. Jeg har om ham dannet mig den mening, at han aldrig har været vænnet til at anerkjende anden norm end sin egen vilje – hverken som barn hjemme eller som lærer ved Tanks skole. Nu, dette står jo kun i en fjern forbindelse med vort sidste sammenstød, mit savn af sangen på skoletur har jo kun lidet, om noget, at gjøre med hans undervisning; den kan være respektabel nok både i praktisk og i theoretisk henseende, og dog – siden han blev sanglærer (og det er jo en tid, hvori der har været flere kald), har der aldrig været en tone at høre udenfor undervisninstimerne, mens der i tidligere dage hørtes sang både på legepladsen og gjennem gaderne, både på ture og ved skolefeste. Skal så jeg, der i sangen altid har fundet et af de mest belivende og kameratskabet befordrende elementer i skolen, ikke kunne sige, endog både han og den hele skole hører derpå, at jeg savner sangen ved disciplened samvær udenfor skolestuen?

I Ludvigs brev fik jeg vistnok en i glede dele udførlig beskrivelse af Sophies bryllup. men jeg fik dog ikke vide, hvor bryllupet stod eller hvorledes Sophie klarede sine pligter (Nylig fik jeg taksigelseskort fra brudeparet, hvorfor returneres min hilsen). Børnenes eventyrbog ligger igjen her (Saner brugte den så meget på kjøkkenet), men nogen grå uldtrøje har ej været at finde hverken her eller hos søstrene.

R. har nu fåt sine logerende, for hvis skyld hun tildels må holde finere middag; således var hun her idag efter sherry til skjælpadden. Iforgår holdt kapt. Bull foredrag om Norges forsvarsvæsen og fik stiftet en filial her; trods den noget skidserede fremstilling høstede han meget bifaldsklap.

Eders trofaste fader A.Brinchmann.

Event-Misc:
Molde, 15.okt. 1889.

Mine Kjære børn!

Med hjærtelig tak for de sidste breve, Hannas af 9de ds og Christophers af 8de, hvilket sidste kom dagen efter hint, skal jeg forsøge at besvare dem, uagtet der for nærværende er lidet tilgang på brevstof. Begge skriver i, som jo rimeligt kan være, om eders børn – dette såvel for eder selv som for mig interessanteste emne; til hvad du Hanna skriver om dine, er der ikke stort andet at bemerke end at alt er vel og bra og forsåvidt meget glædeligt at læse; den omskrevne forkjølelse var jo allerede ved brevets afgang overstanden, og Knud, som havde fejret sit månedslov i sengen, var jo gudskelov også på benene; at Sofie ikke kom til at optræde i sin funktion som brudepige, lader ikke til at have berøvet hende meget. Atter tak for (det hele) exemplar af Knuds bryllupssang, om hvilken jeg ligeledes må gjentage min beundring; den må have gjort god effekt; digterkunsten breder sig i vore dage over flere og flere digtere, og mens en bryllupssang i gamle dage var en sjældenhed, kopuleres nu sjælden et par, uden at dets pris synges både af 1 og 2, la ligeop til 7 (som Kitty Greve); men, merkeligt nok, finder emnet, stedse det samme, hver gang en ny tolkning, ligesom de 12 toner i skalaen ordnes til forskjellige melodier af komponisternes hærskare.

Du Hanna er også altid så opmerksom at tilføje lidt om Ludvigs’s, således denne gang om Lilleguts fremgang i l’art de marche. Ligeså var det fornøjeligt at læse, din, den mere upartiske dommers, vidnesbyrd om Therese - et yndigt barn med store blå øjne og mørkt stort krøllet hår. Flere, deriblandt også jeg, fandt, at hun lignede dig. Tak for complimenten. Men hva håret angår, har jo Christopher selv præsteret et endnu mere uomtvisteligt bevis i den lille søde fine og bløde lok, der fulgte dit sidste brev og som jeg skal bevare med omhu til fremtagelse og forevisning for alle interesserede.

Du, C., skriver ellert om et lærermøde i Sarpsborg (der ikke ganske har tilfredsstillet dig,- hvad jeg da efter dine bemerkninger godt kan forstå). Jeg kom til at tænke på dette møde, da jeg igår fra exped. chefen fik en forespørgsel om konfirmandforberedelsens ordning her i dens forhold til skoletiden; i mit svar tillod jeg mig ved siden af de tørre data at gjentage allerede forlængst udtalte beklagelser over det indgreb, som læsningen - for prest - gjorde i navnlig middelskolens sidste års udbytte.
Tak skal du have for, at du ved barnedåben specielt erindrede mig med en skål; finder du anledning dertil, så bring foruden Hiorths (store og små) af eders øvrige gjæster overlærerens og gjerne ogsåå W J og Hr Falch min hilsen. Erika lykønsker jeg med den forøgede tilførsel af næring for Lillemor – en gjenoptagelse lige kjærkommen formodentlig for begge parter. Det lader til, at liden Th. får meget rationel opdragelse, såsom hun allerede er bleven vant til at sovne uden vugge. Om din violin-skolegang i Krnia skal jeg indskrænke mig til at yttre, at de derved foranledigede besøg i hovedstaden upåtvivlelig vil blive lige behagelige for alle 3 sødskende.

Hos R. hamres og høvles og bankes der fremdeles, dog er nu et slags endskab synlig i horizonten; hun har det selvfølgelig medget travlt med husstel, navnlig madlavning, for sine 3 logerende, der skal finde sig særdeles tilfredse derborte; hun har nu måttet opgive Visses undervisning og sendt hende på Kajaskolen (2den klasse), der, under den veritable Kajas halvårige fravær på Namsos, bestyres af Johanne Spolert (middelsskolens håndgjerningslærerinde).

Molde, 16.okt. 89.

Bulletiner herfra lyder denne gang ikke ganske godt. Vistnok sidder nu kl.5 eftmd., Dødød, Assi og Visse samt Helga, Inga og Trygve bænkede under hængelampen i spisestuen ved bordet, der bugner under løb og the, der siden skal afløses af æbler og og nødder og tilslut af risengrød (Undskyld at jeg blandt gjæsterne forbigik Sauer, der nu for Trygve spiller samme rolle som hun i sommer udførte for Assi Brekke), - men Olaf er fraværende som kusmapatient og Ragnhild har i et par dage lidt af en smertefuld kardialgi, såat hun tildels endog har måttet holde sengen og for en stor del afholde sig fra at spise. Imellem er hun dog både oppe og ude.

Og Louise har havt sine bekymringer af en anden art: Efter hjemkomsten ved feriens slutning har hun, som i vel ved, boet hos Macé, der godhedsfuldt har indrømmed dem husrom i nedre etage; men denne bekvemmelighed har i flere henseender (navnlig på grund af dårlige udvendige rum (sogar kjøkken) og fordi - storstuen - der foruden Bjørsets bedste møbler tillige har huset Macés egne do, har været sågodtsom afstængt for benyttelse ialfald af børnene, blandt hvilke navnlig Trygve kunde befrygtes at ville blive farlig for spejlmøblerne) været så lidet tilfredsstillende, at især Louise med længsel har stundet til den dag, da hun kunde flytte ind i øverste etage af Rasmus Olsens gård. Denne dag oprandt da nylig, møblerne, deriblandt det store tunge piano, blev udflyttede med stort besvær og bekostning, og – så viste det sig, at den nye bekvemmelighed var ubeboelig formedelst en utålelig stank, der fra en underhusisk kloak og et i trappeopgangen indbygget privat, udbredte sig gjennem hele huset, så at endog sundhedskommisjonen med bitræde af lægerne Kaurin & Hornemann erklærede huset for ubeboeligt, sålænge den omskrevne ulempe bestod.
Hvad var nu at gjøre? Hos Macé kunde der ikke boes længere end højst til februar, da bekvemmeligheden skulde restaureres til modtagelse af expeditør Knudsen & Jeanette f. Greger, og af andre bosteder var der sågodtsom ingen. Dog skal fru Høegh, forudsat samtykke af Skindfyken, der har lejet etagen, skjønt med ulyst givet samtykke til modtagelse af Bjørsets for 1/2 år, men begge disse samtykker er atter afhængige af - Norwegian Furs - egentlige ejer i Krnia, og han vil efter Skindfykens andtagende fordre en meget stor godtgjørelse for midlertidig afståelse af 3 værelser. Endvidere er nedre bygning af Mønniches ejendom ledig, men den er igjen afskrækkende på grund af sin koldhed, ligesom der siges at være også andre aspiranter der.
Derfor har især Louise i disse dage lidt under et tungt sinds tryk, fornemlig fremkaldt ved tanken på at måtte føre børnene ind i en for sundheden så skadelig gård som R. Olsens; men idag, da jeg besøgte hende, var hun dog allerede bleven betydelig lettet, efterat hun havde fået officiel erklæring om dens ubeboelighed og disponentens (Schistads) tilsagn om at frafalde enhver fordring på husleje. De har altså midlertidigt tag over hovedet, men den dobbelte flytning har jo været kostbar for den tomme kasse, og så ved de jo ikke, hvor de siden skal hen. Lidt mangel på praktiskhed kan jo det gode firma ikke frikjendes for i denne sag, men kanskje så meget mere er de beklagelsesværd.

Kjærlige hilsener!

Eders trofaste fader A.Brinchmann.

Event-Misc:
Molde, 22 okt. 1889.

Mine kjære børn!

Idag har jeg først at takke for Ludvigs brev af 13de og 15de ds. med det ikke indre kjære postscriptum af Henny, indeholdende gudskelov kun gode tidender, der har været behagelige at læse både for mig og søstrene. Tidendene drejer sig foruden hyggelige meddelelser om Brekkes væsentlig om eders lille Alexander, en, som i ved, mig så kjær person, at jeg med begjærlighed sluger alt – selv det tilsyneladende ubetydeligste om ham. Men på den annen side giver disse meddelelser ikke synderlig andet stof til svar end en almindelig tilkjendegivelse af tilfredshed med hans leban ond treiben på det nær, at han har vanskeligt ved at aflægge den uvane at purre sine forældre så tidlig om morgenen. Såsom han imidlertid hører til slegten - Homo - og da homo est animal sociale (som cand. philol. Christian Smith sagde, da han en aften ubuden indfandt sig i et privat studenterlag, hvor jeg var gjæst), så får i ikke lægge ham denne hans tilbøjelighed til selskabeligheder altfor meget til last, men ihukomme, at i selv på hans alder upåtvivlelig har gjort eder skyldige i den samme mangel på hensynsfuldhed ligeoverfor eders forældre.
Også det øvroge familieinterieur, som eders brev opruller, har jeg med interesse beskuet, såsom Hennys skildring af hans udseende, da han med sine nye gamacher blev løfte op af gadesmauet efterat have forsøgt at klappe Vovvov. Han må ellers være en stivnakket fyr, siden han endnu ikke kan bukke. Giv ham alligevel en bedstefarskys fra mig.

Dermed bruger jeg anledningen til at sende Knud mine bedste ønsker til den 26de; den minder mig om kjødtønden, men det er endnu ikke færdig, og uvist er det, om den kommer så snart, da der hidtil trods årstiden har været liden tilgang på fårekjød og det, som har været at få, har været så ualmindelig dyrt (takken være exporten til England), at bønderne nu ikke blues ved at forlange 15 øre marken for de slags skrotter, som vi ifjor kjøbte for 9. Imidlertid er det vel at håbe, at der endnu kan fåes en og anden skrot til 12.
Knud kan jeg endvidere hilse min forbindtlige tak for det igår modtagne exemplar af hans engl. læsebog, hvilket expl. jeg dog ikke kan se i udstyr skiller sig fra det, han i sommer gav Olaf. Udseendet har imidlertid for mig ingen betydning, da der intet er at udsætte hverken på papir eller tryk i den bog, jeg har fået.

Af - nyt - herfra ved jeg ikke andet, end at gamle presten Krohg ligger for døden plaget af et overordentlig smertefuldt udslet af bylder over det hele legeme (anmerkning: han døde kl. 6 1/2).

Karl har indgivet ansøgning om adjunktemb. i Krnia; ved oversendelse deraf kunde jeg ikke lade være at give lidt ondt fra mig over den tilsidesættelse, der blev K. til del i Stavanger. Men en appel til hjærtet bliver vel uden virkning ligeoverfor autoriteten, som intetn hjærte har; desuden får vel hist K. altfor slemme konkurrenter (Hermanstorff, Torp (?) og (?) Knud selv).

Olaf er på skolen igjen, men Ragnhild desværre fremdeles sengeliggende, lidende, og det i ikke mindre grad, af det samme onde som på Bjorli, af Kaurin idag erklæret for - sår i maven - (på Rs forespørgsel: ikke kræft); han har forberedt hende på et langt sykeleje og tillader ingen føde undtagen et blødt æg, lidt tynd havresuppe og nu og sa en spiseske bouillon. Af børnene spiser de to alternativt daglig hos mig, middag og aften samt skolemad. Også i økonomisk henseende kom denne hendes sengeliggen netop nu yderst ubelejligt, da der på denne årstid er meget at varetage for en husmoder, selv om hun ikke har 3 logerende at stelle for og fire daglige børneskifter at lappe. Jeg besøger hende nu 2-3 gange om dagen og søger efter evne at holde hendes mod oppe; af og til kan hun også være nokså kjæk og tålmodig, men når smertene bliver for store, giver hun sig over, stakkel.

Også Louise besøger hende, men hun har på sin side også nok: endelig er det da blevet til det, at de igår og idag har flyttet sin pikpak ud til Høeghs, hvor de altså skal bo i vinter og for første gang sove inat. Skolegutter og –piger har igår og ida eftermdg været sysselsatte med at bære bøger, blomsterpotter, syltekrukker o.s.v., ligesom Trygve har flyttet n liden glaskrukke, medens han selv (auctore Alexander Hansen, der står foran min pult, mens jeg skriver) iaften blev flyttet ud i en barnevogn.

Resten af papiret gjemmer jeg til imorgen, om jeg da vil blive istand til at bringe ferskere bulletin om Ragnhild. Selv har jeg i den senere tid ofte været skral, og navnlig igåraftes, da jeg gik op ad hovedtrappen efterat have været ude i skolen med en bunke rettede tyske stile, blev jeg midt i trappen betagen af en sådan svimmelhed, at jeg måtte sætte mig ned og holde mig fast for ikke ganske at besvime. Under sådanne anfald tåler jeg intet om halsen og må rive op både slips og krave, uagted de slet ikke er trange, men kun føles så. Af samme grund har jeg også måttet få mine natskjorter stærkt udringede, da den mindste berørelse af halsknappen ved strubehovedet bevirker, at jeg, når jeg skal gribe efter søvnen, skvætter op af en slags kvælnings-fornemmelse. Også bronkitten har givet livstegn fra sig, uagtet vejret vedbliver at være hartad sommerligt, så at jeg sveder, når jeg går ude med vårfrakke på.
Børnene her er nu gudskelov alle friske og Assi bruger troligt den øx, som hans moder ved hjemkomsten fra Thjem gav ham, både på stigearmer, stakitstolper og bryggerækverk; det er akkurat som om han ikke tåler at se, at noget er helt – en tendens, som han og hans sødskende dog neppe har arvet fra morfader eller dennes forældre. Besynderlig nok øver Rs børn sig aldrig på sådant hærverk her borte hos mig, og lidt bedre vilde vel også være blevne hjemme, om de havde havt omhyggeligere tilsyn på dette felt.

Igår havde jeg et meget langt og – endmere end min Ludvigs breve – ulæseligt brev fra fhv. statsråd, nu tolder i Xsand (S) Ludvig Daae som svar på 2 ark, jeg nys sendte ham til tak for et mindre brev, som han en dag fandt sig beføjet til at sende mig fra toldkontoret, da han intet bedre fandt at bestille og da hans tanker var blevne hanlede på mig ved under ordningen af nogle bøge at støde på nogle vers, eg i - Rauma - i sin tid havde skrevet til hans ære. Han skriver om løst og fast, privatliv og studier (af franske og engelske tidskrifter og historikere), politik og embedsførsel – bl.a. at han efter loven skal sidde på kontoret 7 timer daglig, hvilke han dog indskrænker ved at sætte sin klokke 1 1/2 time tilbage, når han går på toldboden om morgene, mens han går hjem efter kirkeklokken! En nokså naiv tilståelse fra et regjeringsmedlem! Tænk, om vi skolemænd adopterede den trafik! I brevet nedlægger han også 1 portræt af sit kjælebarn, den 12 årige Susanne, der efter udseendet at dømme ikke uden en vis ret nyder hans særdeles gunst.
Godnat for ikvæld!

Onsdag 23/10

Idag har R. gudskelov været væsentlig bedre, både at udseende og i sind; smertene har givet sin og hun har fåt lov til at spise list (pandekage, the o.d.l.) så vi får håbe, at det værste nu er over, om det end ikke går så fort. Gutterne sidder her og læser.
Med kjærligste hilsener til Krnia & Frstad.

Eders trofaste fader A.Brinchmann.

Event-Misc:
Molde, 29 okt. 89.

Mine kjære børn!

Også idag er bulletinen herfra desværre ikke god: hos Louise, der nu efter menge viderværdigheder i nogle dag har været installeret i sin nye og særdeles tilfredsstillende bolig hos fru Høegh (den vestre del af 1ste etage), er Trygve bleven liggende i mæslinger, og da jeg i middags var derude, var han ikke blot sterkt udslåt men også febersyg; og Ragnhild, som i nogle dage har glædet sig ved at kunne være oppe nogle timer, er atter idag kommanderet til sengs og det for længere tid; Kaurin siger, at denne stilling er nødvendig for hende til at vinde igjen noget at de sterkt medtagne kræfter, og hun selv befinder sig altid bedre, når hun ligger. Siden hun tog sengen fat, har Alexandra været der ved måltiderne for at stelle maden, men nu har hun selv fået fremmede (en søster at sin kjæreste; sampsklibslods Jakobsen fra Ekersund), og har forentlig af den grund vanskeligt ved at yde R. den ønskelige husholdningshjælp, hvorfor R. idag, da jeg for 3dje gang besøgte hende ved sengen (de to forudgående gange, kl.10 & 11 havde hun siddet oppe, men smertelidende), havde fået nye bekymringer med hensyn til husstellet; nu, kl.6 eftmdg., da Olaf & Assi kom hid for som vanlig at tilbringe aftenen her, bragte de imidlertid den tidende, at mama ikke var værre, men at hun lå i samtale med en (for gutterne ukjendt) kvinde, der var kommen did for at assistere ved - slagtningen - så nu er da den sorg slukt, bare R. havde været istand til at kaste al sorg for maden over på hin anden, men hun er så tilbøjelig til, selv når hun er på det dårligste, at mase med om alting.

Bygningssjauen er nu sågodtsom afsluttet (på et par små hylder nær i 2den etages kjøkken) og den har da jeg i de sidste 14 dage end mere end før måttet tage mig af, nu står foruden hylderne tilbage kun fuldendelsen af det snart færdige stakit mellem hendes og Tobiæ haver, samt bortryddelse fra haven af alt det der ophobede rusk af gamle træmaterialier og sten, samt oprydning i søboden, der har været benyttet som snedkerværksted. Også dette kan naturligvis blive lige godt besørget, om hun ikke personlig har noget tilsyn eller nogen omsorg dermed.

Mens jeg taler om hendes hus, skal jeg besvare Hanna spørgsmål i det sidste brev (hvorfor herved takkes), om hvem Rs logerende er:
foruden frk. Dahl i det lille kammer til gaden i nederste etage, pr. lieutn. (adjutant hos Sang) Berntzen og cand. jur., sorenskriverfuldm. N. Hertzberg på lillesalen ovenpå, hin ved soveværelse i østre, denne i vestre afdeling af den fhv. storsal. For frk Dahl skal hun have kr.40.00 og for de to herrer tils. kr.110.00 pr måned for alt i huset, med undtag af vask. Det er jo ikke meget, især da R. har måttet forandre madstellet, men hun håber ved hjælp af disse månedspenge at kunne bestride udgifterne også til sin egen og børnenes bespisning, så at hun til klær og andet får sin lille pensjon ubeskåren, medens jeg skaffer skolepenge (også Visse går nu på skolen, hos frk. Joh. Spolert, Kajas nachfolgerinn), skatter, ved, renter og afdrag af gjæld samt byggekapital foruden mangt og meget af andre fornødenheder.
Nu er bygningen forsåvidt bragt i endelig stand, at der til næste år kun resterer bordbeklædning og maling (hvortil vel vil medgå 3-400 kr), og så kan jeg, hvis både hun og jeg får leve, senere strække min understøttelse noget videre, hvad der naturligvis sil blive nødvendigt, efterhvert som børnene voxer.

Olaf gjør fremdeles sine sager godt på skolen, han er både lærenem og interesseret; i 189- skal han tage middelskolens afg. ex., som han forhåbentlig uden vanskelighed vil klare; mindst godt går det ham i - religion - (en rar benævnelse på Pontopp. forkl.) samt i norsk stil, for hvis opgaver han ikke er tilstrækkelig aldersmoden. Lever jeg, når han er bliven færdig, har jeg tænkt på at tilråde, at han benytter det næste år foruden til konfirmation til øvelse som volontør på et kontor (handels- eller embeds-), samt til lidt sløjd, hvahod jeg har tænkt i det år at gjennemgå middelskolepensumet i latin med ham, så at han kan tage tillægsprøve deri, om han senere skulde komme i en stilling, hvori der var brug derfor. Jeg skulde gjerne ønske at høre eders, Knuds, Christophers og Ludvigs meninger om denne plan; med R. har jeg ikke talt derom, det kan være tidsnok, når de dage nærmer sig. Efter min mening bør Olaf ud i det praktiske liv, men ikke førend han har fået flere år (født 77) og større legemskræfter og modenhed i detheletaget.

Med Dødød og Assi går det nu så som så; ingen af dem har interesse for boglig syssel, og for Dødøds vedk. er også skriften miserabel. Visse er en kvik liden unge, meget forstandig for sin alder, men om hendes stadighed er det endnu for tidligt at dømme; jeg sætter dog et ? derved, ligesom hun ikke mindre end de øvrige sødskende lider under mangel på ordenssans; i dette stykke har de ikke arvet noget efter sin morfader. Gudskelov er de alle så sandhedskjørlige og åbne, samt godgjørende og tjenstevillige, så de kommer vel med Guds hjælp frem gjennem verden på en eller anden måde, især da de tillige er praktiske.

Selv lider jeg daglig af min svindelhed, der ofte i min daglige skolegjerning, hvori jeg endnu ofte undrer mig over en kvikhed, som jeg ikke ellers kan præstere. Nu kommer den lange vinter, da jeg må ligge i hi, uden anledning til det bådliv, hvori jeg om sommeren finder min største adspredelse og hygge. Det er dog ikke så at forstå, at vi endnu har fået videre forsmag på vinteren undtagen i dagslysets forkortelse; thi om det ens stundom rimer lidt om morgenen, har vi dog stille og solskin om dagen; derfor var også presten Krohgs kiste, der igår blev båret til graven ledsaget af et stort følge både fra Molde og Vestnes, så overfyldt af smukke blomster, at man rent glemte, at vi om et par dage begynder på november. I huset talte provst Bang, ved graven klokker Brovold, der i et nokså velordnet og smukt foredrag bragte den afdøde tak og farvel fra Vestnes. Adj, Krohg fra Hamar var også tilstede; vi håndtoges oppe på kirkegården, idet han takker mig for en smuk krands, jeg havde sendt derind.

Igår havde vi skoleråd, men tror i ikke, at atter D. skulde gjøre vrøvl i anledning af, at jeg henledede opmerksomheden på inspektionsreglerne, i hvis iagttagelse flere lærere og allermest han længe har vist stor slaphed og selvrådighed. Jeg havde indskrænket mig til at forelæse reglerne uden at nævne eller pege på navn, men formodentlig havde han ingen god samvittighed. Idetheletaget vedbliver han at være så tåbelig opblæst, at jeg ikke stunder til noget så meget som til hans fjærnelse; thi her på skolen gør han daglig ugagn og fortræd.

30/10 89 om aftenen

Tilstanden hos Louise er uforandret, men R. er næsten smertefri og ellers velbefindende når hun ligger; Kaurin har idag givet hende jern, noget, han tidligere ikke har villet lade hende få; tilråder forøvrigt fortsat ligging. Kl.7 i aften kvitterede jeg arbejdsfolkene, efterat alt nu er bleven færdigt, selv grunding af det nye stakitverk.

Jeg har skrevet så langt om tilstanden her, at jeg nu først kommer til min tak for Hs og Chrs hyggelige breve; til H. er ikke stort andet at replicere end hvad jeg ovenfor har skrevet om Rs logerende. Også du, Chr. (og Erika), har nu fået en forsmag på hvad det vil sige at have børnesygdom i huset; heldigvis har det dog hidtil kun været lidt knip og snue – uundgåelige følgesvende med slige små. Ellers voxer og trives jo liden Therese godt, hvilket da naturligvis glæder os her, mig ikke mindst. Du beretter om en violintime hos Lange, men ikke hvorledes hans som lød aller hvad han havde at bemerke om dit spil; det kan vel ikke være så mange timer, du trænger, for at blive opmerksom på hvad du ved egen øvelse har at iagttage; 14 daglig rejse til Xnia må jo falde kostbar, men så har du jo glæden af et om end kort samvær med sødskende og venner.
Jeg tillader mig at citere en kuriøs vending i dit brev: - Det var hyggeligt at høre, at Rs logerende befinder sig vel hos hende, får håbe, at det modsatte også blir tilfælde (sic) - Istdf. - det modsatte - har du vel ment, - det omvendte. Ialfald har R., L. og jeg forstået det således, Du ser, jeg skraber sammen alt hvad der kan give anledning til replik, bl.a. for at også sødskenderne i Xnia kan få lidt at studere på. Har nogen af eder bemerket noten pag.11. i Drammens årsberetn., hvoraf fremgår, at - Mac-Mahon - egentlig betyder - Bjørnson? Tænk Bjørnstjerne Mac-Mahon! Les extremes, se touchent.

Nej, nu ved jeg mare (Ludv. Daaes edsformular) ikke mere at skrive om; det skulde da være at den nye kjøreveg til Varden er sågodtsom færdig; oppe på toppen siger Claus Møller at ville bygge en turist-restauration, og længere nede i lien Astrup en do. Vi får nok også her vor Holmen-Kollen. Schistad er indflyttet i sit nye prægtige hus, beirkunslager Jakobsen do, og i det ovenfor Bierhallen i Hans Georges have opførte fotografatelier - argejder - Hr Eilert Dahl på at tyne sine konkurrenter Birkeland & Kirkholm. Kjærligste hilsener til slegt og venner i Xnia & Frstad.

Eders trofaste fader A.Brinchmann.

Event-Misc:
Molde, 4 nov 1889.

Mine kjære børn!

Med kjærlig tak for Ludvigs gode brev af 28 f.m. kan jeg idag heldigvis meddele, at Ragnhild idag har været på visit hos mig i middagssolskinnet, efterat hun i de 2-3 sidst forudgående dage har siddet oppe en stor del af dagen; hun var meget mat, men fortsatte dog turen ind til fru Petersen jr. og senere lidt udover gaden; er bedringen nu blot sikkret og hun kan beherske sig til at anvende fornøden forsigtighed, tør vi vel håbe, at hun inden ikke meget lang tid vil kunne gjenoptage sine huslige sysler, der nu i flere uger har måttet overlades i fremmedes hænder, navnlig Alexandras. Også hos Louise er det bedre, om end Trygve ikke efter lægens løfte igår har fåt stå op idag; ved meslinger må som bekjendt vises stor forsigtighed under rekonvalescentsen. Ellers er alt vel hos søstrene.

Grunden til, at jeg skriver allerede iaften, er den, at jeg vil forberede eder på modtagelsen af 2 tønder, som fuldstuvede står på byslaggangen og imorgen skal afgå herfra pr. Orion. Den ene, mq. K.B. Kristiania, bestemt til Hanna, indeholder foruden parcesser af 2 sauer 1 tiur, 1 århane og –høne samt 4 ryper; den anden mq. L.B. Krnia, bestemt til lige deling mellem Ludvig og Christopher, indeholder foruden 2 sauer tagne i part 2 tiurer, 2 århaner og 6 ryper. Denne sidste sender jeg for at spare på fragt og emballage til Ludvig, for at denne efter foretagen deling kan sende tønden med resten videre til Frstad. Håbende at fruerne Hanna, Henny og Erika vil finde indholdet kjærkomment, tegner jeg mig med højagtelse o.s.v.
Jeg har anvendt megen umage på at kunne opdrive såmange kramsfugle, at jeg også heraf kunde sende noget til småfolkene i hver af de 3 familier, - men forgjæves, uagtet jeg fra skolevinduerne ofte har seet knipper af deiligste vógelein transpotere, - men altid forbi; imidlertid vil jeg håbe, at også biter af de store fugle vil tiltale de små ganger; lille Alexander Brinchmann tager måske med sin verdensberømte madlyst tiurer på sin part? Lille Therese kan vel farfar endnu ikke sende nogen delikatesse, men lever vi begge, kan det vel ske ad åre. Sofie & Assi er vel så store, at de endog tager til takke med røgekjødet, når det serveres. Kortsagt: Segne die Mahlzeit!

Idag har vi havt den traditionelle 4de novbrs ferie, der af mig har været benyttet til ved Olafs meget dygtige og pålidelige hjælp at få gjort en god begyndelse til at efterarbejde på kontoret, hvortil jeg længe har gruet mig, nemlig indførelsen for flere år af disciples karakterer for - Evner, flid, fremgang og opførsel - samt opflyttelse inden (?)serne og udholdelse o.s.v. Dette skal jo stå i mandtalsprotokollen, men har siden 1883 været først på løse ark, der gjennem årene har opholdt sig således, at jeg må have en hjælper ved bogførselen, og hertil er Olaf meget flink, såmegetmere som han har særm interesse for sligt tabelværk.

Godt at høre, at alt er vel hos eder i Krnia både i hjem og på skole, og om Alexanders meriter i leg og tale. Skriv kun til mig om eders børn; kjære som de er eder, er i , mine børn, mig.

Eders trofaste fader A.Brinchmann.

Currente calamo!

Visse var her nu efter papir til at svare på Sofies brev.

Event-Misc:
Molde, 13 nov. 89.

Mine kjære børn!

Af hensyn til de sidste meddelelser herfra, der kan have gjort eder urolige ved tanken på sundhedstilstanden her, vil jeg skrive idag, uagtet jeg har så såre lidet at skrive om og uagtet jeg helst vilde have biet en postdag eller to, forat mine lykønskninger til de to geburtsdagsbørn, Hanna og Erika, kune komme lidt mere ferske. Imidlertid kan det jo ikke skalde, at i får hilsnerne noget for tidlig, i vil jo deraf på forhånd kunne kjønne, at i på de respektive dage vil blive erindrede med vanlig kjærlighed. Om jeg kommer til at telegrafere, kan jeg endnu ikke sige, - det beror på, om det - stikker - mig; selve telegraferingen er jo i og for sig en tom formalitet, når man ikke har andet at fylde blanketten med end den forsikring om de kjærligste ønsker, som man forud har sendt i almindeligt brev. En undladelse deraf må i ialfald ikke opfatte som mangel på lyst til at berede eder den smule glæde, som et telegram på selve dagen måske vilde vække.

Men lad mig komme til mit hoved- og eneste thema! Tilstanden her er nu bedre, Trygve oppe og i sikker rekonvalescents, og Ragnhild har allerede i flere dage været oven senge og ikke alene ude, men også i fuld sjau i huset – en syssel, hvori hun desværre ikke kan moderere sig bedre end at hun f.ex. idag ved personlig deltagelse i oprydningssjau ude på søboden efter tømmermændene blev kold, så at hun før middag fornem en gjentagelse af mavesmerterne og måtte lægge sig på sofaen, hvorfor hun dog i eftmdg. igjen er stået op.
Olaf & Assi, der læser sine lektier her om eftermiddagen og derefter spiser til aftens her, når ikke Olaf i 2 aftener (7 – 9) om ugen skal på tegneskolen (i hvilket tilfælde Visse er hans stadlige suppleant), sidder nu inde i spisestuen, Olaf med sin Tysk, Assi med historien. Assi og Marenjohanne holder sig stadig på de højeste nummere hver i sin klasse og fik begge ved sidste kvartalscensur - Ustadig flid - men er snille på skolen og nokså interesserede, om end ikke i samme grad som Olaf, der fremdeles vedbliver at være en flink og brav skolediscipel. Fornemlig på grund af hans ivrighed i at medvirke til fuldføreslse at et længe udsat kontorarbeide blev jeg da færdig dermed på søndag, og jeg kjender ikke nogen, der kunde have ydet mig den forestandige hjølp som han, det skulde da være Christopher, hvem han i den slags liebhaberi slægter meget på.

Jeg må give R. ret i, at Hannas sidste brev af 4de, hvorfor herved takkes, væsentlig vidner om, at hendes gamle kjærlighed til katte spiller en fremtrædende rolle deri - Truls - er der Alfa og Omega. Betyder Knuds indflydelse til at være medlem at - Andvake - en hædersbevisning, så gratulerer jeg ham naturligvis; jeg føler altid en stor glæde ved alt, der bringer eder noget godt.

Formodentlig kan nu snart ventes kvittance for indløbne tønder, og det skal være mig behageligt at erfare, at alt er ubedærvet, Se, nu får dette være mit ugebrev; er intet brev godt brev, så må jo tyndt brev i rang nærme sig den karakter. Modtag så og bring til alle kjære i Krnia & Frstad.
Kjærlige hilsener, børnebørnene ej at glemme,

fra eders trofaste fader A.Brinchmann.

Assi og Olaf hilser.
Min tak til Erika, fordi hun skrev til R. et hyggeligt brev, som jeg fik læse.
Kjærlige hilsener til alle fra Brekke og frue.

Event-Misc:
Molde, 21 novbr. 89.

Mine kjære børn!

Jeg har idag 3 kjære breve at takke for, Ludvigs og Hennys af 13de og det netop iaften modtagne fra Christopher, hvis datum jeg ikke kan citere, da det er ude på læsning hos søstrene, af hvilke R. var her før aftens for at hente subsidier. Gudskelov at alt er vel hos eder, både de store og små, hvorhos begge både L. og Chr. melder kun godt om Hanna og børnene der, ja Knud sa også. Alle tre breve har nu hentet sit indledninggtof fra - tønden - hvis indhold dog ikke var kommen Chr. til syne. Stop, nu kan jeg udregne, hvad datum brevet havde, såsom det var skrevet lørdag (16de) efter midtagelse at advisbrev + var for tidligt af dig, Chr., at takke for fuglene, de kunde jo være gåede samme vej som Hannas, af hvilke jo navnlig tødderen var bedærvet ved fremkomsten.

Siden jeg er inde på fuglekapittel, kan jeg med det samme melde, at jeg aldrig før har seet sådan mængde storfugl, som her har været falbudt navnlig efter tøndens afsendelse; men vejret holder sig fremdeles så mildt (fuldstændig vårtemperatur med mange varmegrader), at det ikke blot er risikabelt at sende noget langvejs, men endog at kjøbe til forbrug i huset; både R. og jeg har ladet nedlægge flere store boxer hermetisk, og i vil forbauses, når i hører, at tiur har været solgt for 1 kr. 20, røj for 1.00, ja århane ligetil 0.50, rype 0.33, ja engang da jeg kjøbte en hel hurv på engang, fik jeg en voxen hare atpå for 0.26. Slige priser har ikke været her i mands minde, ligesom jeg heller ikke fik de fugle, jeg sendte eder, så billige, da den egentlige fangsttid endnu ikke rigtig var begyndt. For at forebygge bedærvelse, spiser jeg nu vildt 2-3 gange i ugen, foruden at jeg som sagt har ladet en hel del nedlægge. Mindst har jeg fåt fat i af kramsfugl, neppe mange over 20, og disse til en pris af 0.05 pr. trost. Men så har førekjødet været så meget dyrere, og ikke meget af det; vore brødre vestenfor Nordsøen skal nu mæske sig med vore gode sager; det skal jo ikke være så langt fra 100,000 sauer, der er afskibede til England, og når vi nu får den velsignede exportrute istand, bliver vel vestlandet ganske afsauet. Men jeg kommer for langt bort fra brevene og indser nu, at det sålangt fra vil blive mangel på brevfyld til et ark, hvilket jeg ved min tilpultensætten befrygtede, at jeg forudser, at jeg får brug for mere papir.

Henny, der så fuldstændig beretter om fuglenes benyttelse (noget, jeg takker hende kjærligst for, da netop sådan detaljeren sætter bedst ind i familielivets anordning), melder sogar om fjedrenes fremtidige skjæbne i Lilleguts seng og i Makart-buketter. Ved den anledning får hun også anledning til at sende mig en hilsen fra den i tønden interesserede Marie, hvem du Henny må hilse igjen fra mig, der bevarer hende i en meget velvillig og behagelig erindring, at indtryk, der ikke svækkes ved beretningen om, hvor snil hun er til at stelle med Lillegut. Sidstnævnte er jo også forresten et hovedemne i Ls og Hennys breve, ligesom Chr. fra sit sidste Chnia. ophold beretter, at han finder Alexander så lig sin far, at han må le deraf. Nu, den lighed nedsætter ham jo ikke i mine øjne.
Alexr Brekke og Sofie giver han skudsmål for - gode hoveder - og roser Sofies stave- og skrivedygtighed; hils hende, at sådant er bedstefar kjært at høre, men fremfor alt, at de er snille. Om Ludvig og Christopher under et må jeg beklage, at i har så meget extraarbejde om eftermiddagen; men på den anden side kan jeg nok skjønne, at i nødig giver slip på nebenindtægter, der kan trænges. Sålænge i har det og kan have det, som i nu har det, må i vel endda prise eder lykkelige som filologiske kandidater; gud ved, hvorledes det går herefter, når den ene embedspost i skoleetaten skal inddrages efter den anden.

Ved indsendelse at Karls ansøgning om Chnia. benyttede jeg anledningen til at give lidt ondt fra mig for hans tilsidesættelse i Stavanger ved at anbefale ham til oprejsning principaliter i Chniaposten og subsidialiter ved at lade ham få beholde hvad han for øjeblikket har; såvidt jeg kan skjønne, er deraf resulteret ialfald så meget som så, at deptmt. har foreslået forstanderskabet at tage under overvejelse, om ikke Fladmarks post kan inddrages ved præstens overtagelse af religionsundervisningen i de højere (og lærereindens i de lavere) klasser. Denne sag skal behandles i forstandermøde imorgen, bare den ikke stødes på prestens modstand, hvorom jeg har hørt Fladmark yttre noget. Deptmt. har nok i regningen ikke taget med, at ialfald frk. Bentzen med næb og klør vil sætte sig imod religion, et fag, til hvis overtagelse hun siger sig ikke at være ansat: de yngre lærere er så selvrådige nu i valget af fag, og går presten ind på at tage de overste klasser, kan det vel hænde, at den godeste dame må fallere.

Iden jeg læser videre gjennem Ls brev, støder jeg på Lilleguts fiskepudding-ran i stegeovnen, hans nye støvler (Henny skriver om nye klæder, prosit!) og om Dundas-Eggelings besøg. De er her nu og har gjennem Lydia ladet bebude visit hos mig uden dog endnu at være komne; de har nok holdt sig mest hjemme, væsentlig på grund af sygdom hos N.P. Dahl, der ikke blot selv er sygelig, men hvis hustru også i flere dage har været betænkelig syg af nervegigt i den venstre skulder. Af hensyn hertil blev et til igår berammet selskab på Moldegård indstillet.

Fru Briessech skal begraves imorgen; idag døde en barnepige hos Kaurin af lungetetændelse, medens 4 børn såvelsom andre familiers små ligger i meslinger. Heldigvis har vi (krafs) endnu ikke fåt difterit og skarlagensfever fra Thjem. Vejret har, som ovenfor nævnt, i hele høst sågodtsom været så mildt, at det generer mig at gå med vårfrakke, et par aftener har vi havt bygevejr, men strax om morgenen har det skinnet af og er blivet stille.

Imorgen er det da Erikas geburtsdag, tænk, først den 20de; jeg har foreløbig sendt min lykønskning, den jeg formodentlig gjentager imorgen pr. telegraf. Når så Karen Hiorth kommer hjem, må i fra Frstad fortælle lidt om hende; jeg husker hende som oftest komme med fremludt hoved og fremstrakte hænder trippende over gulvet med en skjælmsk mine. Og når så fonografen kommer i brug, får i sende mig en afklang af lille Thereses stemme, ligesom jeg ved første lejlighed imøteser hendes fotografi, helst på den unge moders skjød. Resten af papiret for stå til imorgen, om der skulde være noget at tilføje. Sundhedstilstanden hos søstrene er god på det nær, at lille Visse går og småhangler formod. i påvente af meslinger, ligesom Helga har ligget et par dage (af blegsot). Godnat, klokken slog netop 11.
22/11.

Geburtsdagen har ikke bragt noget nyt her, hverken i sundhedstilstanden eller på anden måde, medmindre jeg derunder skulde regne, at jeg idag har merket 6 hermetikdåser og kjøbt en gammelost, 18 mq. à 0.15.
Gutterne (O. og A.) står i spiskammeret og får mellemmad.

Med kjærligste hilsener

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde, 29 nov. 1889.

Mine kjære børn!

Besvarelsen af Chrs 17/11 og Hannas 20/11 kjære breve har jeg opsat til idag i påvente af nærmere meddelelse om lille Alexs Ls befindende, der efter Hannas beretning ikke var tilfredsstillende ved hendes brevs afgagn. Da jeg senere ikke har hørt noget, går jeg ud fra den gamle forudsætning, at intet brev er godt brev, og håber derfor, at alt er vel nu hos eder. Hos søstrene her har også tilstanden i den seneste tid været god, på det nær at en eller anden af børnene har været afficerede af små ulemper dels i mave og dels af forkjølelse; men nu er alt vel.

Igår kl.7 kom R. forpustet op til mig med en klad til en vise, som hun havde fabrikeret til Einar og Asther Dundas og bestemt til afsyngelse ved en souper, som for dette par blev holdt hos Carl & Magda, og hvori R. skulde deltage. Da hun imidlertid selv øjeblikkelig måtte gå afsted for ej at komme for sent, blev Olaf og jeg satte til at afskrive et par exemplarer af den morsomme og idethele vellykkede sang, hvis første 3 vers gik på én, og de to sidste på en anden melodi (Værmelandsvisen). Efter Rs bulletin idag gjorde den også god virkning i det lystige lag. Dundas’s (han og ho) søgte mig nu søndag uden dog at træffe mig hjemme, og så får jeg vel trække mig i stas en vakker dag til kontravisit. Som i ser, er R. igjen i fuld vigør og aktivitet, snart som poer, snart som tilbereder af hestekjød til oxekjødkager o.s.v. Hendes logerende er oftere nede hos hende om aftenen til whist (og boston!) med hende og frk Dahl, hvilke begge nok finder stort behag i denne adsprædelse, der også i høj grad interesserer Olaf.

Men jeg glemmer brevene, af hvilke Chrs væsentlig handler om de endnu ikke seede fugler, om liden Therese med det hande af fru Jakobsen for dejlighed givne skudsmål, om violinspil og middagslurens gjenoptagelse (alt noteret ad referendum), og Hannas om det af uvedkommende fortærede tiur, om geburtsdagen og den store, mig for en stor del ubekjendte, hærskare af fruer Brekke (Anna, Helene, Hanna, Lina, Anna No 2 og Mathilde) så mange at R. med sit vanlige (om ikke just ved denne anledning meget heldige) witzeri fandt det - næsten gebrekligt.

Knia-tågen har vi her ikke havt noget af, men vel har i di sidste dage vinteren ladet sit komme bebude dels ved storm om nætterne, dels ved sne, hvis ankomst forandledigede gutternes andragende idag om månedslov imorgen, hvilket da blev dem nådigst indvilget efter anbefaling af de 2 overlærere.

Rs propos om at sende dig, H., vildt går vel nu af sig selv overstyr, da tilstrømningen er ophørt, og der for en liden stund siden ude på kjøkkenet fordredes den normale pris af 1.80 for en tiur. Desuden er det jo ikke blot transporten fra brygge til hjem, der fordyrer varen, men også emballage og fragt (tils. 1.35), så at der må en adskillig stor forsyning til, for at foretagendet skal blive rentabelt.

Veden er stegen særdeles meget her iår, da den ikke har været at få under 6.50. Dette får jeg føle, som skal forsyne min og Rs husholdninger.
Olaf og Assi sidder som sædvanlig inde i spisestuen og forener sig med mig i de kjærligste hilsener til eder alle. Imødeseende snarligt carte blanche om sundhedstilstanden.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde, 6 dec. 89.

Mine kjære børn!

Min hjærteligste tak for Ludvigs og Hennys breve af 27de f.m., så meget kjærkomnere som de bringer bud om lille Alexanders helbredelse efter den sidste forkjølelse. Iforgårs blev jeg af fru Leth på gaden tilspurgt, om jeg nylig havde hørt noget fra eder, og kunde da fortælle hvad jeg vidste, noget der synlig glædede hende, uagtet hun jo indrømmede, at hun selv havde havt direkte brev med de samme tidender. Også hos Leths havde der været nogen ængstelse, hvilket havde foranlediget Leth til at skrive og forespørge sig – tillige om Hennys befindende.
Her er sundhedstilstanden som ifølge sidste bulletin, lidt småbarnulemper både hos R. & L., dog ikke værre end at alle Rs fire igår eftermdg. pr. kjælke transporterede ud til Louise Assis geburtsdagskringle og et spand chokolade, der skulde fortæres i selskab med Helga & Trygve, der endnu for sikkerheds skyld holder inde, forøvrigt ikke syge; lille Visse er mest forkjølet og har skarp hoste, men er dog ude hver dag.

Idag er Schistads svigermoder, madam Lind, stedt til jorden; imorgen er der begravelse på Årø, hvor anriga Lars’s gamle (80 år) far nylig er død efter 6 dages lungebetændelse.
Når jeg nu hertil føjer, at ordfører Dietrichson, eskorteret af magistrat & Spolert, i tirsdags holdt en mathematisk nøjagtig opmåling af samtlige rum i rektors bekvemmelighed – i den hensigt at kunne besvare spørgsmålet, om hvorvidt denne er skikket for almueskole, ved jeg intet videre at skrive om; i mangel af andet får jeg da berette, at Ragnhild er slik i selskabsvind, at hun sjælden er hjemme en aften; foranledningen er som oftest firmaet Dundas & Eggeling, der igåraftes blev fejret med et dundrende lag på apotheket, hvorfra R. idag viste mig som hjembragte gnavtropæer en bedekrukke og et andet stykke legetøj; der da kom vel tilpas for Visse, som netop idag blev holdt hjemme fra skolen.
Af geburtsdagspresenter fik Assi (10 år igår) foruden den traditionelle 5krone fra mig endvidere 1/2 mysost og en tysk læsebog, af moderen en opfiffet skindlue, af sødskende diverse småtterier, deriblandt kringlen, af frk. Dahl kulørte blyanter, af tante Louise 1.00, af fru Beichmann et barne-spillekort o.s.v. alt foruden det af R. bekostede hos L. holdte gjæstebud, hvori Eyvind Owren var den eneste - fremmede. Han har nu alt indfundet sig til den daglige souper hos mig, selvfølgelig medbringende kortene og blyanterne samt læsebogen, som bedstefar skal lægge - papir - på.

Deptmt. vil nu her inddrage både Karls & Fladmarks post – mod forstanderskabets prioritet for den sidstes vedk. Karl kan nok ikke reddes, medmindre de forbarmer sig over ham på en anden måde inde i deptmt.

Vejret var for en uges tid siden noget stormende, men har siden igjen antaget sit forrige stille væsen med middelmådig kulde, skyfri himmel og vinterføre på lidt sne, der har fremlokket alle kjælker og sleder. I Industrigaden har vel også småan fået vinterekipagerne frem? Lillegut & Therese er vel endnu for diminutive tor den sport.
Veden, hvoraf adskillig tilførsel, holder sig fremdeles dyr, 6.50 pr. gammel favn. Jeg har nylig forsynet R. med 9 favne; der går meget af den vare derborte nu, efterat de logerende kom.

Læste i Aftenpostens - Fædrelandssang - à la B.B. (efter Krydseren)? Den gik på - Jæg! Kjærligste hilsener og ønske om alt godt!

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde, 12 dec. 89.

Mine kjære børn!
Jeg har i den senere tid skiftet brevdag, da postindleverinstiden på min gamle tirsdag er sat netop i min middagslur, og har som oftest skrevet fredag, skulde efter dette altså egentlig skrevet imorgen, men for at nå nærmere ind på Hennys geburtsdag, udsætter jeg det nok en postdag og adresserer i samme hensigt konvoluten til Dås gade 13, idet jeg dog forudsætter, at brevet efterat være læst der forøvrigt indtræder i den vanlige læsecirkel.

Mit brev denne gang er altså først og fremst beregnet på at blive en gratulationsepistel til dig, min kjære Henny, hvem jeg altid og specielt til den 18de ønsker alt godt. Ligesom jeg fra dig, kjære svigerdatter, aldrig har seet eller merket andet end en for mig særdeles velgjørende kjærlighed, således vilde det glæde mig, om du har forståen mit forhold til dig på samme måde. Har jeg havt ringe evner til at vise dig mine følelser for dig, så kan du ikkedestomindre være forvisset om, at det ikke har vært vilje, det har skortet på. Nu kan jeg jo ikke egentlig sige, at jeg føler anderledes for dig i anledning af geburtsdagen end til enhver anden tid, - der går ialfald ikke en dag eller nat hen, uden at du såvelsom de øvrige fraværende kjære ligger mit hjærte nær, men det er jo engang vedtaget, at fødselsdagene særlig egner sig for afsendelse og modtagelse af lykønskninger, og følgende denne skik er det altså at jeg specielt nu bringer dig mine kjærligste hilsener, uden at jeg vel behøver at detaljere alle mine ønsker. Jeg tror så omtrentlig at vide hvad der er gjenstand for dine egne forhåbninger, og når jeg af mit inderste hjærte tiltræder disse, ved jeg intet at tilføje.

Noget andet er jo imidlertid også bleven skik ved geburtsdager, det at sende og modtage gaver; hvad den side af tingen angår, vil jeg imidlertid ligefrem sige dig, at du ikke må vente nogen - present - fra mig; dels er jeg for øjeblikket ikke - pr.cassa - og hvad jeg har af kontanter, må jeg spare på til jul. Husholdningen kræver jo også på denne årstid større tilskud end ellers; på Molde må man jo ruste sig for vinteren både med mad og ved, man må kjøbe flesk og smør og kjød og desuden have noget til juletræet for både den ene og den anden; jeg har heller ikke iår sendt Hanna eller Erika noget; men indtrøffer ikke noget usædvanligt, håber jeg til jul at kunne sende - barna - i Krnia & Frstad lidt, navnlig den yngre generation.

Igår havde Helga sin 9de geburtsdag; hun og hendes sødskende samt Rs børn var her på formiddagschokolade og dagens heltinde fik da også fra mig sin tribut, den reglementerede skrine, en pose nødder og 2 forklæder samt kulørte blyanter (hvilke sidste presenteredes af Visse). Om aftenen (fra 5-9) var Rs og Petersens børn derude.

Hermed slutter jeg behandlingen af mit geburtsdagsstof, og går over til besvarelsen at Hannas kjære brev af 3die, for hvilket herved kjærligst takkes; det bragte da gudskelov kun gode tidender på nogen forkjølelse hos Knud nær; inderlig ønsker jeg, at den forestående vinter ikke må bringe nogen sygdom på de små, navnlig at de måtte blive forskånede for de særlig i Krnia endemiske smitsotter.

I kan tro, at vi her med interesse læste om Sofies første bal og ikke mindre om Brekke juniors første betrædelse af kathedret som lærer i engelsk. Apropos, Hanna, du siger, at der ikke er norske nødder at få dernede; jeg har dog seet flere, navnlig Chr.Schlytter, avertere til salgs - Romsdalske nødder. I oktober var her endel at få (50 øre pr. kande) og jeg kjøbte nogle kander, men ved småbørnenes daglige hjælå (selv kan jeg ikke mere med den kost) reduceredes min beholdning sterkt, indtil jeg for 8 dages tid siden fik kjøbt en 20 liter, rigtignok à 0.30, og de skal blive gode at tage til i vinteraftenerne, ikke mindst i juletiden.

Hils Knud, at jeg ikke hat følt ringeste trang til takkebrev fra ham for andel i - tønden - undtagen forsåvidt at der i en sådan epistel kunde falde af også lidt andet stof; men jeg ved, at både han og mine sønner har så nok at bestille alligevel, at jeg ikke stiller større krav til deres brevskrivning.

Har i seet J.Års’s nye - Græsk litteraturhistorie til skolebrug? Skade kun, at bogen er kommen så sent, ialfald for vort gymnasium, som iår expederer sine to sidste disciple. Jeg skrev strax efter bogens modtagelse fra forlæggeren (Fabritius) et takkebrev til Års, endnu før jeg havde læst den helt igjennem; treffer du, Knud, Års, kan du gjerne sige ham, at jeg nu er færdig med bogen og at jeg imorgen skal have konference om den med B.Dahl, hvem jeg efterat have læst bogen sendte mit expl. til lån; men jeg fik den med budet tilbage, da han selv (B.D.) havde fåt den, og tillige den hilsen, at han vilde komme hid imorgen for at tale med mig om den. Den er naturligvis i en ganske anden grad end Bastiansens latinske en skolebog, men indeholder dog efter min mening dels for meget, men dels også for lidet; som en raritet merkede jeg mig, at - Klytaimnestra - nu er omdøbt til - Klytaimestra - idetheletaget har jeg fået det indtryk, at forfatteren ikke er ganske fri for det slags snurrepiperier der falder så i min ålesundske kollegas smag. Alle de henvisninger til mythologiske, antikviteters og historiske lærebøger synes mig tildels forvildende; når man ser et notetegn i texten, må man jo uvilkårlig følge henvisningen, men når så noten indeholder bare et pagina i Dorph eller Secher eller Christiansen, så bliver – ialfald jeg – slukøret.

Jeg, som i son tid hørte Vibes forelæsninger over den græske poesis (og endel af prosaens) historie, kan ikke sige andet, end at jeg hos Års savner Vs fremstillingsevne, men at bogen alligevel vil gjøre bedre tjeneste end Fregders, tør vel ansees givet; og dog er det betænkeligt at fælde en dom om en skolebog efter en første gangs gjennemlæsning; skolebogens brug- eller ikkebrugbarhed kommer først frem ved anvendelse som lærebog. Jeg kan f.ex. ikke komme bort fra, at Pauss & Lassens tyske lærebog og D.F.Knudsens (& Wallems) franske do (begge størrelses) såvelsom hans franske grammatikk lettelig måtte kunne og burde afløses af et apparat, som lignede mere resp. Antenricths og Ålholms. Jeg bliver heller ikke fortrolig med, at der i grammatikens formlære indføres små smagebiter af syntaxen; sligt bringer efter mn mening bare forvirring i skolegutters systematik; men det er kanske ikke tidsmæssigt at respektere systemer nu?

Jeg gad vide, hvorledes det går med Karls norske gramm. Forleden dag så jeg, at han på tavlen havde opskrevet et tempusschema og på dette opført det norske - perfektum - blandt fortidstempora! Han gjør regning på, at bogen skal blive indført til brug her på skolen; jeg vil sog se den, førend jeg giver min stemme dertil, uagtet jeg naturligvis intet heller skulde ønske end at han kommer til at tjene sig rig på den.
13/12, fredag kl.1.

Bastian indfandt sig da ganske rigtig mellem 11 og 12, og hovedgjenstanden for vor samtale var da Års’s bog. Kritisk som han er helt igjennem, havde han jo allerede ved det lille, han havde lest af bogen, fundet adskilligt at bemærke, sandt at sige dog ikke mere end jeg. Fornemlig var vi enige i, at den første hovedsats i - Fortalen - (Denne bog er udelukkende beregne på skolens tarv) ingenlunde er gjennemført; endvidere at fremstillingen lider af en vis tørhed, at der ikke er skiftet lige ut mellem de medtagne forfattere (Thukydid f.ex. favoriseret i smlgn. med Piudar, Homer stemoderlig behandleg o.s.v.) og diverse andre anker, som jeg ikke finder det rigtigt at fylde et geburtsdagsbrev til Henny med.
Bastians forældre har begge i længere tid været syge, moderen især, dog sidder hun nu oppe enkelte tider af dagen.

Min bronkit har i denne uga været overmåde slem; søndag aften tilbragte jeg hos Ragnhild med en whist med vertinden og hendes to logerende, frk.Dahl og hr.løjtnanten. Der var gjort alt fra Rs side for at gjøre selskabet hyggeligt; der var varmt og godt, kortsagt i alle måder vel og vakkert. Jeg var jo ikke ganske fra for hoste, da jeg gik did, - men ikke før var jeg kommen hjem om aftenen, før jeg fik et anfald, der efterfulgtes af et endnu voldsommere den næste aften, af samme slagt som du vel kan erindre, Hanna, af mine slemmeste attaker den vinter, da du var hjemme. Siden har jeg været rigtig dårlig, især på grund af manglende søvn. Derfor glæder jeg mig også til de forestående ferier, da jeg kan få slippe at gå ned i de af den overvættes luftning ofte kolde skoleværelse. Også lille Visse er hurarrestant af forkjølelse, ellers er alt i familien friskt.

Jeg sender eder vel et julebrev, her indskrænker jeg mig derfor til at gjentage min lykønskning til dig, Henny, og at frembære mine kjærligste hilsener til eder alle, store og små.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde 20 decbr. 1889.

Mine kjære Christopher & Erika & Therese!

Efter bebudelse i tidligere brev sender jeg eder herved til fordeling efter eget godtykke en liden julegave i form af penge, da jeg ikke vover at indlade mig på herfra at vælge nogen endnu mere materiel form for en present. Med gaven, den j eg i betragtning af, at jeg har så mange at dele på, beder eder om ikke at forsmå, lader jeg da tillige følge mine kjærligste juleønsker med nedbedelse af Herrens velsignelse over eder, de to store og den lille.

Jeg har at takke dig, Christopher, for et kjært brev, som endnu ikke er kommet tilbage fra cirkulation blandt søstrene og hvis datum jeg derfor ikke kan citere. Jeg vil håbe, at din forkjølelse såvidt som influenza eller nogen anden sygdom ikke vil hindre eder i at fejre en rigtig glad julefest.

I Rs og Ls såvelsom i mit eget hus forberedes naturligvis som sædvanlig højtiden med komplet rumsteren fra loft til kjælder; hos mig nærmer sig dog denne hygge heldigvis med sterke skridt til sin fuldendelse; såvidt jeg ved, er det kun gardinernes gjenophængelse, der står til rest.

R. har været så heldig iår – efter ved mig foranlediget ansøgning – at erholde Krohgs legat for Assi; da jeg betaler alle børnenes skolepenge, vil denne klat (kr.54.00) komme vel ved for hende til julen, ligesom der i bevilgningen ligger et håb om, at den vil blive gjentagen senere, sålænge ingen mere kvalificeret konkurrent optræder; iår var hun eneste ansøger.

Igår fmdg. havde vi skoleråd til behandling af K.Bs forslag om hans - Norsk grammatiks - indførelse i middelskolen fra nytår. Da bogen i mange stykker er mig lidet smagelig, kunde jeg ikke lade være at fremholde min ulyst til at være med på så bråt at indføre en bog, der endnu ikke har været underkastet nogen udtømmende kritik og endmindre har gjennemgået erfaringens prøve, men jeg indsender nu iaften forslaget til deptmts-afgjørelse ledsaget at forfs og andre kollegers anbefaling. Bortseet fra forskjellige synsmåder, der synes mig ikke at kunne bestå for en grammatisk domstol, er efter min mening fremstillingsmåden mest passende for en skole med mindre stringent sprogundervisning, f.ex. en folkeskole, et seminarium eller en pigeskole. Her får dette være nok om den ting.

Igåraftes havde jeg den glæde at blive overrasket ved besøg af Adv.Schie, der på sydgående (til Drammen) sad en times tid hos mig i passiar (og vindrikning) om dit og dat, om eder, om jury o.s.v.

Imorgen slutter vi skolen og så får jeg for min egen part begynde at tænke på juleforberedelser, af hvilke jeg dog overdrager R. en broderpart ved at anmode hende om for kr.100.00 at vælge presenter fra mit til de to herværende familier.

Med de venligste hilsener til alt Hiorts gjentager jeg mine kjærligste juleønsker for eder mine kjære, Christopher, Erika og min lille gud- og sønnedatter Therese. Et bedstefarskys til hende fra

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde 1 apr. 1890.

Mine kjære børn!

Jeg adresserer i dag mit brev til dig, min kjære Ludvig, og henvender mig først og fremst til dig for at bringe dig min faderligste lykønskning i anledning af din på søndag forestående 28de geburtsdag. I denne min lykønskning indbefattes da alt hva godt vor Herre i sin nåde finder det tjenlig at skjænke dig; at du her af mig og dine herværende søstre på selve dagen vil blive særlig erindret, selv om vi ikke telegraferer, kan du da være forvisset om; som et ydre om end ubetydelig bevis på min ihukommelse sender jeg dig efter tidligere brugvis vedlagte tikrone, den du ej må forsmå som bidrag til dagens forherligelse efter eget tykke.

Siden min egen geburtsdag for 14 dage siden har jeg ikke direkte hørt fra nogen af eder, men Louise var på sin geburtsdag så snil at lade mig læse de breve, hun havde fået fra Hanna og Christopher & Erika om Assi Brekkes brochefrådseri og Thereses tiltagende deilighed og eder alles velbefindende i særdeleshed og almindelighed. Og da det er dette, jeg helst ønsker at høre fra eder, har jeg i grunden ikke savnet brev; dog får jeg måske med den post, som det i eftermiddag ventendes postskib bringer. Når jeg nu nærer dette håb, kunde det synes timelig, at jeg havde opsat med at skrive til i morgen, såmegetmere som det er min agt ikke at lade mit brev afgå i dag; men da jeg har eslet morgendagen til en tur, har jeg fundet det heldigst at begynde i dag. Jeg har nemlig inviteret mine børnebørn til i morgen fmdg. at følge mig til Kringstad for at beskue min lille 1 1/2 måned gamle harehundhvalps fremskridt i vext og udvikling; og da jeg vel så kommer til at trænge en extra-middagslur, anser jeg det sikkrest at gjøre ialfald lidt af brevet i stand i dag. Ikke for det, jeg har jo så lidet at skrive om; i mit eget personlige befindende er ingen forandring indtrådt, og hos eders søstre har heller ikke noget særdeles nævneværdigt begivet sig. Desuden skrev jeg jo for nogle dage siden til Sofie & Assi og i de små breve til dem meddelte jeg da hva jeg kunde opdrive.

Hos Ragnhild er våronnen i haven allerede vidt fremskreden, idet jeg nu i 4-5 dage har holdt en mand derborte til flytning af mistbænk, plantning af trær (8 ribsbuske fra min have), bærbuskenes hækning og forskjellig andet.

Louise taler hver gang jeg træffer hende om sin flytning til - Solbakken - (Davids plads på Fugelset) og om de forhåbninger, hun derpå grunder, om et behagelig sommerophold for sig og børnene, ligesom hun idetheletaget mer fortrøstningsfuldt, end man menneskelig talt kunde vente, udtaler sig om fremtiden.

Verken Karl eller Fladmark har endnu fået nogen opsigelse, den de vel heller ikke vil få før Storthingets behandling af skolebudgetterne. Men åbner der sig ikke da et smuthul for Karl, synes jeg, at det ser mørkt du. Og dog kan jeg ikke udelukke det håb, at regjeringen ikke vil være så barbarisk at rive en kst. embedsmand du af hans stilling uden at åbne ham en eller enden udvej. Derfor er det vel bedst i sin dom at se tiden an.

Her er fremdeles snebart med som oftest mildt vejr, hvorfor vegetationen er langt fremskreden efter årstiden; hos R. f.ex. er påskeliljerne sågodsom udsprungne og bærbuskene står med grønne toppe.

Dietrichson rejser om et par dage til Knia - i vigtige anliggender - hvorfor han har erholdt permissjon til 14de (kapt. Knudsen vikar), ligesom han siges fra sommeren af at skulle begjære 1 års permissjon til en rejse til Spanien for at gjøre sig nærmere bekjendt med tyrefægtningerne, for hvilke han nok varmt interesserer sig.
2/4
I dag intet andet at tilføje end at jeg intet brev fik, og at Kringstadturen i dag foregikk i sommerlig vejr & føre med børnebørnene undt. Olaf & Trygve.

De kjærligste hilsener fra eders trofaste fader A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde 3/1 1890.

Kjære sødskende!

Først nu allerede tre dage inde i det nye aar iværksetter jeg det forsæt jeg har havt i hele julen, ja fra flere dage før jul, at skrive til eder for at ønske enhver især af eder en god jul, hvilket jo nu altsaa er forsent. Imidlertid har jeg allerede idag læst brev fra eder, hvoraf jeg ser at dette ønske er opfyldt, I har jo alle, som vi ser, havt det rigtig godt og koseligt, ja hyggeligt var dette at høre.
Nu, om end sent, vil jeg da takke eder alle Hanna, Knud, Henny, Ludvig, Erika, Christopher for det gamle gode aar som gik, Gud ske tak det var et godt aar i det hele og store taget, iallefald var det nu bare, bare godt det I allesammen bragte mig og mine, og tak af hjertet for al kjærlighed til denne tid. Saa ønsker jeg eder alle at lyst velsignet, fredfuldt aar, ja Gud give eder det saa godt som jeg øndker eder det alle I kjære!

I forundrer eder vel over intet at have hørt fra papa i julen, men han har desværre værit saa lidet oplagt og tildels saa klein, at han ikke har formaaet at skrive. Nu er han bedre og jeg haaber inderlig at ogsaa alt maa rette sig igjen.

Først var det nu denne gjennemuhyggelige stilling papa og Karl indtager til hinanden. Allerede i aarvis har den jo vedvaret, men de har dog omgaates før, men i september maaned, da et nyt tilfælde indraadte (saavidt jeg kan dømme i sagen en baggatel om sangundervisningen) trak Karl sig fuldstændig bort fra al omgang med papa og hverken han eller Louise gik did. Da saa julen nærmede sig, spurgte papa, som imidlertid baade personlig var derude for at gjøre alt godt igjen, og desuden paa mange smaa maader viste ham, at han ønskede alt skulde udjevnes, dem om de ikke vilde komme som sædvanlig juleaften hvatil Louise, som fik spørgsmaalet svarede, at hun skulde spørge Karl, saa skulde de svare naar de havde betænkt sig. Saa bestemte de sig for at Louise og børnene skulde gaa, da Louise syntes at selv det at holde jul hjemme var saa trist, at tilstanden ikke kunde blive værre og papa desuden da vilde sløife hele juleaften og ingen se; saa syntes hun jo det var bedre for os her ogsaa, som gjerne vilde gaa did, og saa slap hun for det bryderi og det udlæg som et juletræ hjemme foraarsager. Kort sagt hun og barna kom og Karl blev hjemme, trods de gjentagne anmodninger.
I kan vel alle skjønne, hvor trykket situationen var, Louise kunde jo ikke ganske bekle sit sørgmodige indre, papa saa rigtig medtagen ud, jeg maatte jo prøve paa at lade aftenen gaa sin sædvanlige gang, og saadan udenpaa gik det jo noksaa godt da ved I, men hvor var glæden, hvor hjertefreden? Vi fik alle af papa en mængde gaver, det skal jeg kanskje berøre senere.
Ellers har vi jo altid pleiet at være sammen hos papa første juledag, nytaarsaften og nytaarsdag, men heller ikke dette kunde der jo blive tale om iår. Bjørsets og barna var hos mig til middag 2.juledag, men jeg kunde desværre ikke bede papa, da Karl sendte bud at om jeg bad ham vilde ikke familien komme, og dette havde nu ligesom vært bestemt længe, barna havde glædet sig dertil o.s.v, desuden havde neppe papa med sin bronchit kommet under nogen omstændigheder, men kjedeligt er det at være saa bunden.

Barna og jeg gik til ham søndag mellem jul og nytaar, da mine logerende var udbuden, ja jeg ogsaa for den sags skyld, men jeg syntes det var godt at kunde være sammen der og det lod til at han ogsaa likte det. Saa er der ogsaa kommen andre og store ubehageligheder for papa netop i den sidste uge, idet repræsentskabet havde møde mandag for at afgjøre et forslag fra Dietrichson, som jo er ordføfer om at tage nederste etage af skolebygningen til almueskole, ovenpaaetagen til middelskolen, gjøre haven til legeplads for denne og flytte rektorboligen til fru Sommerschilds hus. Dette forslag kom noget uforberedt paa papa, og han vil ikke for nogen pris ombytte sine solrige værelser for de triste mørke i fru S.s gaard. Han blev mere betaget af efterretningen end nogen kan tro, og begyndte da strax lørdag aften, da budstikken kom og hvori der stod om forslaget og mødets berammelse til mandag fm. kl.10, at udarbeide en lang skrivelse til comunebestyrelsen for at modarbeide planen foreløbig.
En kontorist sad hos ham flere timer søndag for at afskrive brevet, han aarkede ikke selv, han er mat og sveder overordentlig ved anstrengelse. Han sover meget daarlig i den sidste maaneds tid, ja ofte ikke før mellem 5-6 om morgenen, heldigvis er det da ferier, saa han har kunnet ligge længere om formiddagene. Foged Leth havde skrivelsen med, forlangte den oplæst of overlæreren eller ordføreren sa, maatte selv læse den op, vistnok meget imod sin villie, fogden fortalte senere at han skalv saa at hele salen rystede. Resultatet blev da, efter adskillig debat, at sagens afgjørelse blev udsat, en formfeil var det ogsaa at sagen ikke var gaaet gjennem forstanderskabet, hvilket doktor Kaurin insisterede paa maatte gjøres. Saa har der da iformiddag været combineret forstander og formandskabsmøde, og de har faret her i rendestenen omkring fru S.s hus og snakket og gestikuleret slig. Intet er imidlertid endnu afgjort. papa taler om at tage afsked dersom forslaget gaar igjennem, han vil ikke paa nogen maade bo i fru S.s hus, hvilket han kjender fra før af.
Ja Gud ved hvorledes alt vil arte sig, er det noget aar som for os staar indhyllet i taage, saa er det dette 1890.

Imidlertid gaar nu tiden sin gang med sit arbeide og madstræv, mine logerende vil og maa jo have sit stel og min dag flyver hurtig afsted.

Cand.jur.Hertzberg har med sin forlovede, Gudrun Onsum, været i Kristiania i julen, han kom hjem igaar og hermed begynder hverdagene, det har været mindre at gjøre medens julen varede, pensionærerne har været ofte udbudne, og til julen lavede jeg op adskillig mad, saa det har været forholdsvis roligt, som sagt, i julen.

Imorgen har vi Olafs fødselsdag, og da skal han og Assi have nogle venner hos sig. Heldigvis er den voxne ungdom budne til overlærer Ovrens, saa børnene kunne faa røre sig uden at genere disse. Forresten har ogsaa Olaf og Assi sine venner iaften nemlig hos bedstefar. Det kom bud her for en stund siden kl.5 eller saa, at de skulde komme didbort, og saa kom de da straalende hjem og fortalte de skulde faa bede nogle venner til sig derborte iaften.

Marenjohanne og Visse leger hus med kager i spisestuen; og nu har min opmærksomhed været delt en stund mellem brevet og løitnant Berentzen, som kommer saa af og til, saa skal han have benzin til handsekvadsk, saa sax og sysager, med hvilket jeg sa har hjulpet ham en liden stund, det er nu saa meget nesting og festing med uniformen. Saa præ og snakker han om sit om jeg skriver eller ikke, han er saa ende beint frem at han næsten blir at betragte som en gut, men snil og hyggelig er han det er vist.

Igaaraftes havde jeg et lidet selskab for mine pensionærer, nemlig frøknerne Smith, Bendeke (oberstløitnant, ny) og Konny Leth. Disse tre og frk Dahl, samt løitnanterne Wærnes og Berntzen og Hertzberg udgjorde et meget kvikt selskab, som I kunne skjønne, naar I hører at vi efter aftens maatte rydde spisestuen, hvor trods det indsrænkede rum dandsen gik lystig, i francaise og lansers maatte Olaf deltage som fjerde cavaler. De holdt paa til kl.1, den sidste tid rigtignok med sang af samtlige, ledsaget af pianoaccompagnement af mig, efterat jeg i høitidelig optog var baaret til pianoet fra det borteste hjørnet af værelset i en stor lænestol, høit i luften paa stærke skuldre! Det kan man kalde at sætte pris paa vertinden!!
Ja ungdommen ser I er den samme alle dage. En af de første aftener skal ogsaa frk.Dahl have hos sig et længe opsat geburtsdagsselskab efter aftenstid, vist en 13–14 damer, og kjender jeg herrerne ret, indfinder de sig vist ubudne, saa her nok blir lidt sjau endnu en stund. ja ja naar jeg bare kan faa være frisk saa.

Jeg venter saa smaat Karl og Louise ind her iaften, de har ikke været her paa det nye aar, De smaa derude er og har i hele julen været forkjølede, dog var de alle tilstede juleaften; (den dag var forresten Olaf syg og maatte ligge pa sophaen uden hverken at deltage eller nyde noget hele dagen, men han blev heldigvis frisk dagen efter,) og de to ældste var her 2den juledag. Severine er deres tro veninde, som lever et sandt schlaraffenliv derude i barneværelset.

Jeg fik til jul af papa en stor pen hængelampe til stuen, hvilket jeg behøvde og glædes meget ved. Herrerne, som især trængte lampe, fik min og frk.Dahl herrernes – saa blev de alle tre tilfredse ak gik det saa o.s.v. Ja hver dag glæder vi os alle over denne akvisition til stuen.
Saa fik jeg en broderet bordserviet af frk.Dahl, som jeg er svært glad i og af Henny to søde brødkurve for hvilke du kjære Henny om end foreløbig kun herved modtager min inderlige tak, kjære jeg blev rigtig skamfuld, du er da ude til enhver tid.

Jeg havde ingen gaver til nogen af mine denne jul, hverken til far, sødskende eller børn, men jeg ved at alle mine ved jeg holder lige varmt af enhver især for det.

Visse har strikket et par smaa strømper til Therese, men desværre jeg har ikke sendt dem endnu. Dog er de i farvandet med det første.

Nu der ringer sandelig kl 7, brevet er nok blivt for langt, jeg faar det kanske ikke afsted. jeg har de kjærligste hilsener fra papa, han var ikke god til at skrive selv, men er som sagt noksaa kjæk idag.
Eders Ragnhild
Louise og alle smaaerne hilser kjærligt.


Alt vel her. Hanna ligger dog rigtignok af forkjølelse (infl?). Godt år.
Eders L.
Hilsner

Event-Misc:
Molde 15 jan. 90.

Mine kjære børn!

I rette tid har jeg modtaget alle eders kjære breve, både dem til jul (incl. telegrammerne) og dem efter jul. Jeg har også fået eders kjære gaver ligefra Sofies julekort, for hvilket jeg herved sender 1,00 til gjengjæld, til den flittige og kjærlige Hennys smukke trøster, der allerede mere end 1 gang har svart til sit navn også i bogstavelig forstand, og til de fra Knud tilsendte bøger.
Alt dette, brevene og ønskerne og gaverne, har gjort mit hjærte godt og dog ikke formået at befri mig for de lidelser, hvoraf jeg i den sidste tid, fornemlig til jul og i ferierne, såvel legemlig som sjelelig har været næsten tilintetgjort, og som har gjort mig det så vanskeligt at skrive breve. Jeg kunde jo ikke skrive, som om intet var, og heller ikke vovede jeg gjennem en tilstrækkelig udførlig fremstilling at sætte eder ind i situationen. Derfor var jeg også R. taknemlig, da hun kort efter nytår tilbød sig at skrive til eder.

Nu, efterat skolen igjen er begyndt, er det ligesom det tvungne arbejde har ledet mine tanker ialfald for mellemstunder bort fra alle de plagerier, der ikke lavt mig ro eller hvile hverken dag eller nat, og således har jeg da også iaften mandet mig op til at sætte pen på papiret til eder, uagtet jeg netop i de 2 sidste dage har været behæftet med et om end i sig selv besværligt, så dog forholdsvis til alt andet meget ringe onde, nemlig en smertelig diarrhoe.

Imidlertid vil jeg heller ikke idag indlade mig på at skildre, hvordan juleaften var for mig, da selv på den dag Karl negter at komme under mit tag, eller de sindslidelser, som, rigtignok af en anden art, min avindsmand har påført mig både i og udenfor skolen. Får jeg kraft til det, skal jeg nok, om end ikke så snart, søge at afsløre det hele.

Idag vil jeg lade mig nøje med først at takke eder for al godhed og kjærlighed i det forløbne år og dernæst af mit inderste hjærte at tilønske eder alt godt i det nye og i al fremtid. Eders glæder har altid været, er fremdeles og vil stedse vedblive at være også mine, selvfølgelig ligeså eders sorger. Det gjorde mig således hjærtelig ondt af Knudt brev at se, at Hanna atter har været syg; Gud holde sin hånd over hende og over eder alle.

Hos R. må alt siges at være vel, om end de 3 yngste børn idag på grund af en mindre upasselighed, hver i sit slags, har været borte fra skolen. Assi har fået en byld på knæet, Visse har lidt hoste og Dødød ondt i halsen. Vejret har ellers i længere tid været så uhyggeligt og uvinterligt her, at der er små sygeligheder alsteds.

Idag fulgte jeg min nabo Aslaks yngste barn (en ulevedygtig liden gut) til graven, hvorimod jeg ikke deltog i frk.Neumanns og fru Wangs ligbegjængelser, da disse indtraf i skoletiden og jeg af grunde, som i nok kan forstå, ikke vil give nogen anledning til klage over forsømt embedsgjærning. Hvor det bliver af mig til sommeren – om jeg oplever den – kan jeg endnu ikke sige; alt eftersom dramaet udvikler sig, vil jeg vel komme til en bestemtere beslutning.

Også hos L. har børnene af og til været småskruntne, men er dog nu oppe og ude og har ofte småselskaber for sødskendebørnene. Om Karls grammatik har jeg endnu ikke fået svar fra deptmt.

Kjærlig hilsen til eder alle, store og små i Knia & Frstad.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde 22 jan. 90

Mine kjære børn!

Ugen har bragt mig kjære breve fra Ludvig af 13dje og fra Christopher af 15de, begge bedrøvelige nok, for så vidt de melder om sygdom både i de tvende familiers egne huse og hos Hiorths, men dog velgjørende som vidnesbyrd om, at jeg fremdeles kan glæde mig ved eders kjærlighed. I tillid til, at en forværrelse af tilstanden hos nogen af eder for tilfældet vilde være bleven hidmeldt, vover jeg at håbe, at alle de syge nu er ialfald på en sikker bedrings vej, og at dette idetmindste er mit og eders søstres inderligste ønske, behøver jeg da neppe at forsikre. For mit eget vedkommende er helbredstilstanden desværre ikke bedret, om end bronkitten har tabt noget af sin voldsomhed; søvnløshede med dens naturlige følgesvende, udmattelse på sjel og legeme, holder sig fremdeles og vil vel ikke ophøre, sålænge dens årsager varer.

Hos R. & L. derimod er alt om ikke - vel – thi børnene især hos R. er af og til småklejne, ja Visse har på grund af forkjølelse (hoste) nu ikke været på skole siden en god stund før jul -, så dog intet til hinder for, at begge og fornemlig R. jævnlig deltager i selskabelige fornøjelser, nu sidst i går i det musikk. Selskabs fest i andledn. af Hougens geburtsdag. Der skal have været meget muntert med musikk og dans og en belivet dessert, hvortil R. som direktrice leverede væsentlige bidrag ved tilstelningen; hun er også primadonna ved istandbringelsen af en theaterforestillig, som selskabet skal give til fordel for - forsvarssagen - hun finder du stykker (En kone, som springer du af vinduet og Jomfruen), engagerer skuespillere f.ex. Kjøbm. Pettersen (firma J.B. Ræstad), holder og indstruerer læseprøver, præsterer i sin ældste søn rolleafskriver o.s.v., kort sagt hun er med al sin energi pot og pande i det hele.
Hun har da også fået Louise til at være med som pianistinde ved musikpræstationerne i selskapet, og derved hindret hende i at følge mandens ønske om at træde du af selskabet på grund af manglende - råd. Louise har også kommet sig ikke så lidet i den sidste tid, synes mig, både i ydre og i et livligere sind, ligesom hun flere gange har besøgt mig på det nye år, dels alene, dels i følge med børnene. Vejret er fremdeles sneløst, men mit legemes barometer synes varsle om en forandring i så henseende.

Om Karls grammatikk hører jeg, merkelig nok, fra deptmt. Intet, verken approbation eller ikke; det nye skolestyre synes at tage sig tingene meget langsomt; den stakkart adjunktkonstitutionen i Xnia lader da også vente på sig. Ja, jeg er bange for at de nye skolerevolutioner har bragt sagen ind i et uføre ikke blot for etatens kandidater; havde jeg kunnet ane, at det vilde komme så vidt, skulde jeg visselig optrådt med større faderlig myndighed, den gang der var spørgsmål om mine sønners valg af brødstudium; men, gjort er gjort, og i får vel trøste eder med, at i kunde have været endnu verre stillede med hensyn til fremtidsforhåbninger.

Jeg har havt hyggelige nytårsbreve fra gamle venner, bl.a. overlærer Carstens i Thjem, ligesom et do brevkort fra den elskværdige Hermanstorff. Gud give nu, at eders næste breve måtte bringe glædeligere bulletiner. Stakkels lille Therese, som måtte brændes!

Eders trofaste fader A.Brinchmann.

-

Louises vedlegg:

Mandag

Kj. E. og C.!
Alt vel her. Ja, Sophie er endnu rekonvalecent efter ørebyld (influensa), men nokså bra. Vi har heldigvis endnu vært forskånet for infl. Knud var inde fra lørdag til fredag aften., jeg hørte infl., men var oppe og ude mand. og tirsd (20 og 21).
Ellers intet nyt. Schie og Leths var her fredag og lørdag forr. uge; giftes mai ell. juni.
Margrethe Lie i Molde er forl. med en Hirsch i Bergen. Hils alle fra os alle.

Din L.

Event-Misc:
Molde 29 jan. 1890.

Mine kjære børn!

Tak, Hanna, for dit kjære brev af 21de, som desværre dog meldte om mer sygdom hos eder alle, både i Knia og Fr.stad. Uventet kom jo ikke denne tidende, da en og hver i denne tid vel må være forberedt på besøg af den slemme gjæst, som hjemsøger al verden. Her har sygdommen hidtil optrådt kun sporadisk, om end R., der også i medicinske indsigter slægter meget på sin mormor, påstår, at ethvert fast hvadsomhelst sygdomstilfælde er influenza, både Visses hoste og Olafs maveonder og Assis brystaffektioner og frk. Dahls ørepine, - ja ligetil min bronkit, svimmelhed og søvnløshed. Som hendes diagnose, så er også hendes therapi meget ensartet, da hendes universalmiddel er en dram Cognak. Vist er det, at hendes så vel som Louises børn i længere tid har gåt og hanglet småsyge snart af et, snart af et andet onde, uden at det endnu har lykkes ganske at fordrive det. I dag er Olaf på sygelisten, nys lå begge småpigerne, og heller ikke Assi er ganske patent; omtrent på samme måde er det hos L.
R. har da en prægtig modvegt i alt det mas, hun som direktrice i musikalien har påtaget sig for at istandbringe en scenisk forestilling; hun er både direktør og regissør og vælger af stykker og skuespillere og sufflør og instruktør, kort sagt factotum i det hele; men hendes bestrebelser krones ikke gjennemgående med held, da snart en, snart en anden aktør (og aktrice) slår sig vrang; på den anden side må man indrømme hendes mesterskab, når man hører, at hun har formået endog Karl Bjørset til at optræde på bræderne både i et og det andet stykke; sidst nævntes han som Ole i - Abekatten - men så gikk nok også dette stykke overstyr, ligesom - En kone, der springer du af vinduet - nys før var bleven vraget, efterat allerede rollerne var udskrevne og flere prøver afholdte; først da kom man under vejr med, at der ikke kunde skaffes de fornødne dekorationer!

Jeg skulde ellers tro, at det overhovedet må anses tvivlsomt, om K. Bjørset vil føle sig oplagt som lystskuespiller, efterat han i dag i skoleråd har måttet påhøre den endelig i går indløbne skr. af 24/1 fra deptm., der - antager, at indførelsen af K. Bs Norsk gr. for midsk. bør udstå, indtil man har havt anledning til at gjøre sig nærmere bekjendt med den.
Det hele skoleråd, der sine excepto havde været med på at anbefale bogen, hørte i åndeløs stilhed på denne meddelelse. I grunnden må jeg jo ynkes over ham, at han skulde have også denne modgang, men efter min mening er han ikke grammatiker og burde han ikke have befattet sig med den ting. Bare han nu ikke også i deptmts afslag ser en ny stopper for sit håb om snarlig befordring. Tiden går, og det ser mørkt du for ham, tykkes mig, og jeg gad vide, om han ikke nu i sit stille sind angrer på, at han ikke tog den han for flere år siden så godt som tilbudte adjunktpost i Ålesund.

Tak skal du have, Ludvig, for dine vices ved at skaffe mig tilbagesendt frimerkerne fra G. Tøien.

I morgen begraves G. S. Krogh; i eftmdg. læste jeg fhv. smeedemester, senere vedhugger den 77årige Lars Bolsøs dødsfald.

Fr. Fladmark har i flere dage så hæs, at han neppe har kunnet frembringe lydende tale; i dag har han været hjemme fra skolen, hvorfor jeg måtte tage hans time fra 1-2 i tysk i de to mindste klasser, et vikariat, hvoraf jeg havde den hygge ved midtdagsbordet af Assi at høre udtalt det vidnesbyrd, at det var den morsomste time, han havde havt på skolen. For ikke at forfalde til altforstor indbildskhed herover har jeg dog spurgt mig selv, om ikke broderparten af denne hygge bestod deri, at jeg under en improviseret eller extemporal undersøgelse af disciplenes gloseforråd valgte den fremgangsmåde at opfordre disciplene til – hver som kunde – at nævne på tysk alle de gjenstande, de så for sig i værelset, og at jeg for at sætte dem på themata bl. a. fra kathederstolen rakte, uden at se mig om, armen bagover til et der stående vaskefad, som jeg antog for tomt, men som ved experimentet viste sig indeholdende noget vand, der ved min manøvre tømte sig udover og nedigjennem mit ærme! Tænkt eder nu, i pædagoger, hvilken ...!

Imidlertid, kommer jeg til at fortsætte ved skolen, efterat den er bleven afstumpet til en mutileret middelskole, så glæder jeg mig til at kunne gjenoptage yngre skoledages sysselsættelse med de små elever, i hvilke jeg stedse har fundet mit taknemligste publikum. Jeg må vel da, foruden nogle timer i fransk og måske geografi, tage tysk som hovedfag (i år har jeg VI & V) og derigjennem modarbejde den sig omgribende grammatikløshed i de lavere klasser.

I en, for øvrig såre vandig, anmeldelse af Bj s grammatikk i Romsd. Budstikke henvistes nylig til den vanskelighed, enhver lærer skulde have fundet i at indøve de grammatiske rudimenter; jeg for mi part har tværtimod i dette fag fundet en af mine største tilfredsstillelser, og jeg tror at kunne sige, at det har lykkes mig at tilbringe selv ganske små børn et ganske pålideligt grundlag for en grammatisk systematikk så vel hva formlære som syntax angår. Dog, den tid, den sorg!

Du, Hana, bringer ved at berøre fru Wangs død til at udtale for mig dit ønske om, at jeg skulde søge datteren engageret som husbestyrerinde; så fuldstændig som jeg i alt tiltræder dine anskuelser om denne kvinde for øvrig, så er der dog det i vejen, at hun er - en dame - og som sådan for mig uantagelig i det nævnte hverv, da jeg dog idetmindste i mit eget hus ikke vil opgive min uafhængighed; min slåbrok og mine måske i mange stykker gammeldags huslige vaner (f. ex. nårsomhelst at kunne slænge sig på en sofa o.s.v.) kan jeg ikke offre for behageligheden af at have om mig en person, som i mange andre henseender kunde bidrage til hygge for mig. I ethvert tilfælde vilde det særlig nu, da det er så uvist, hvor længe og hvorledes, idetheletaget endog om jeg kommer til længe at fortsætte nogen husholdning her, være det for mig uheldigste tidspunkt til at anstille et sådant forsøg.

Jeg er kommen til at skrive længere end jeg havde tænkt, da jeg satte mig ved pulten, og så varsler uhret nu til 7, uden at jeg får tid til at gjennemlæse hva jeg har skrevet, og må slutte. De kjærligste hilsener og ønsker til eder alle.

Eders trofaste fader A.Brinchman

-

Hennys vedlegg:

L. er paa skolen og beder hilse. Alt vel her og hos Brekkes. Igaar havde vi selskab bestaaende af onkel Reinholdt H, Hanna Hoffmann, Jakob H, Marenjohanne (onkel Johans datter) med sin søn Hanno, broderen Johan, medisinsk student, og Knut og Hanna, hyggelige folk. Thorsdag samme selskab hos Brekkes. Kerlig hilsen fra smaaen, som staar og skriver ved min side og eders

Henny.

Event-Misc:
Molde 5 febr. 1890

Mine kjære børn!

I denne uge har jeg Ludvigs kjære brev af 28de og 29de at takke for og besvare. Dampskibets forsinkelse ved overliggen i Krsund på grund af uvejr var skyld i, at det kom først igåraftes (tirsdag), i stedet for at det efter ruten skulde have været her lørdag; samtidig dermed fik jeg da også 3 posters aviser på en gang. Vi har nu nemlig i nogen tid havt uvejr her, regn med storm, om just ingen orkan, men især et oprørt hav, så det nok ikke har vært så særdeles interessant at lægge over Hustadviken.
I dag er igjen vejret spaknet, men bedst som det er, får vi en snebyge blandet med hagel, der dog idet forholdsvis milde vejr og på den bløde jord snart amalgamerer sig med sølen.

Men jeg kom bort fra brevet; det var da heldigvis idetheletaget vellydende, for så vidt som Hennys hodepine allerede betegnes som overstået, og lille Sossi også som rekonvalecent, efter influenza. Om Christophers meldes intet, og dog er det længe siden jeg hørte noget derfra, og den gang var bulletinen ikke god; bare han nu selv har været tilbørlig forsigtig under bedringen og at ikke Erika eller Therese har fåt den slemme plage!

Nu har også Molde oppet sig så vidt, at vi har fåt lægernes erklæring om infls indtog her: af skolens diciple har adskillige været, og tildeles er, syge; af lærerne Fladmark & Ziegler, der samtidig måtte være borte en 3-4 dage; i dag er de begge komne igjen, men sjabre.
Kapt. Helliesen døde i går eftmdg efter nogle få dagers sygdom – så plutselig, at lægen ved sin ankomst fandt livet udslukt, uagtet han (Kaurin, i den på rejse fraværende Hornemanns sted) strax fulgte den hentende Wolff, der sammen med Ane Thon nok har været Helliesens diakonisse.
Hos ingenieur Dahl har både han og fruen ligget, nu ligger 4 børn og 2 tjenestepiger.
Også hos Fladmark var 2-3 børn samt et par piger samtidig syge; den eneste, som slap, var fruen, der for 14 dage siden var kommen op af barselseng (1 gut).
Også hos Kaurins har de fleste ligget; ligeså Peter Dahl & konsul Gørvell samt flere af den lavere klasse.

Hos R. & L. er tilstanden ideheletaget god; dog har Marenjohanne i længere tid været plaget af en slem hovedpine, og Trygve af snue hver-anden dag; mellem os sagt, har jeg en formodning om, at denne gut bliver forkjælet opdraget – både med hensyn til påklædning og især til bevogtning; men han er jo rigtignok også en lidet disciplineret vildbasse, som ikke skyr noget.

Louise, der af og til besøger mig, er gudskelov nokså forhåbningsfuld med hensyn til Karls fremtid; hun håber nu f.ex. at Alver skal få Krnia og så Karl Kongsberg. Jeg har nu aldrig tvivlet på, at Hermanstorff bliver den lykkelige, om jeg end ikke just kan forklare mig grunden til det uendelige smøleri med besættelsen. Får Karl intet, vil Louise blive her tilbage i et lidet logis, mens han rejser ind til Krnia for at prøve sin lykke der med (!) privatinformationer. Ja, det er godt, at hun er i stand til at se sagen ialfald så vidt lys; jeg er bange for, at han vil have møje med at skaffe sig selv den fornødne til livsophold derinde og end mere end at optjene nogen remisse til hustru og børn.

I aften skal der være komedieprøve der nede; prøverne går nemlig på omgang i husene, om end Ragnhild har havt dem vist både 4 og 5 gange. Når R. er med i slig, eller overhovedet i alslags - sjau - befinder hun sig bedst; i rolig regelmessig hverdagsliv falder hun sammen, især i denne tid, da hun har influenza snart i en, snart i en anden form, dog uden at ligge. Det meste af udgifterne ved hendes byggeforetagende i fjor er nu klaret; det er væsentlig nok kun maleren, som står igjen; men han er nok heller ikke ganske færdig med sit arbejde. I kan nok også da forstå, at det er mig umulig at lægge meget til side af min for en enslig person på Molde store gage.

Fru Leth søgte gjentagende at formå mig til at være med til Krnia - for at lufte på mig - retsom om jeg havde rejsepenge liggende. Hun var så snil sammen med sin mand at aflægge mig en visit i forgårs aftes, ligesom jeg i går middag traf hende hos R., hvor hun da fortalte mig om dispositionerne efter frk. Neumann, hvis efterladenskab i Hennys favør blev opgivet med noget større sum (2.000) end i Ludvigs brev.
Til din udførlige – men i mine øjne ikke for udførlige – beretning om lille Alexanders store og gode handlinger (jeg medregner ikke her hans meriter å posteriori) skal du, Ludvig, have min bedste tak; af den slags får jeg aldrig for meget, ligesom jeg af hensyn til ham og de andre børnebørn ikke mindre end til disses forældre mer end gjerne skulde have revet mig du af al kjedsomheden her under Dietrichson for at følge fru Leth & Henny, i hvem jeg vist vilde have fået et så behagelig rejsefølge som damer overhovedet vilde kunne præstere.

Kan det interessere dig, Knut, så vid, at jeg nu efterat have gjennempløjet Bastian Dahls og J.Års’s literaturhistorier (nokså grundig til en provinsialer at være) nu har taget fat på dine engelske læsebøger, af hvilke jeg dog før har læst din 1ste udgave; hva de fonetiske betegnelser angår, så er de jo idetheletaget overensstemmende med de vanlige og mer tør jeg jo ikke sige om et emne, der er mig så lidet kjendt; men forstår jeg, hvorledes en gut uden lærerens vejledning bedre skal komme efter udtalen af ex.gr. month, når det skrives - month i lydskrift - så kan du kalde mig Mads, - og har han lærerens mundtlige vejledning, så trænges vel ikke de kruseduller. Og – for at nævne en anden ting - skulde jeg nu have skrevet en grammatikk, så vilde jeg have opført kun 2 ordklasser
1) nomina, derunder subst, og adj. og under hver af disse igjen også pronominer og talon samt (som oblique kasus adverbier (med præp. og konjunktioner))
2) verber, og ladet sidstnævntes tempora i norsk (og engelsk) indskrænke sig til nudits- og fortidsformerne; alt andet er jo perifrase. Som futurum kunde man jo da ((x) anmerkning) også i formlæren indføre ved siden af - jeg vil eller skal komme - også - jeg kommer - (jeg kommer i morgen), ja man kunde jo også medtage optativ og aorist og alt andet, som andre sprog har uddannet særskildte former for og som også i norsk (og andre sprog) må kunne finde sine udtryk om end ved hjælp af omskrivning.

(x) anmerkning:
d.e. når man optager et fulstændigt latinsk tempusschema

Det er ialfald mit håb, at den formelle del (til dels også den syntaktiske) af grammatiken engang i tiden – om end efter mine dage – må blive overmåde meget simlificeret. Dog – et par oktavsiders rum er for lidet for slige materier; de faldt mig her i pennen efter det indtryk, jeg fik af dine bøgers nævnelse.

Værer alle hjærtligst hilsede fra eders trofaste fader A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde 25 febr. 1890.

Mine kjære børn!

I den sidste tid har jeg i almindelighed brugt onsdag til at skrive mine breve til eder på; når jeg i dag begynder allerede tirsdag, så er det ikke fordi jeg overvældes således af det foreliggede stofs mængde, at jeg ikke vilde blive færdig, om jeg brugte kun morgendagen; men da jeg under mine spadserture på gulvet efter middagshvilen fandt, at jeg itet bedre havde at tage mig til, mens jeg ventede på posten fra det på havnen allerede ankomne skib, har jeg, som i ser, gjort en begyndelse – for at bruge en af Birkelands fraser.

Jeg har at takke for 3 kjære breve, et fra Christopher af 16de, 1 fra Hanna af 18de og et fra Sossi af 17de, 18de og 19de. Jeg fik dem netop i middagsstunden tilbage efter cirkulationen, idet både R. & L. kom her på besøg medbringende brevene, der da har været dem som mig en kjær lekture, navnlig på grund af de gode tidender, de bragte om eders sundhedstilstand.
Mens R. & L. sad her, slog de sig sammen om at kjøbe 1/2 kalv, der blev falbudt på mit kjøkken og som jeg selv ikke havde brug for, da jeg nylig har havt både kalvesteg og –frikassé. Dessuden havde jeg tidligere i dag kjøbt et ualmindelig smukt renslår, renskåren steg, 2 ... à 0.20 pr. ..., og som var så stort, at jeg delte det i 3 og lod R & L. få hver sin part; det ble solgt af en fin, der forklarede, at han i 4 år har hav trener til slagt gående på Melsætere. Pudsigt, at jeg herom itet før havde hørt; men det kan også gjerne være, at jeg misforstod manden, da han ikke var det norske sprog helt mægtig.

Jeg ser af dit brev, Chr., at du fremdeles fortsætter med det store antal (41) ugl. undervisnigstimer; er dette nødvendig for din økonomiske existence, så kan det jo undskyldes; men kan du undvære indtægter af et så anstrengt arbejde, så vilde det upåtvivlelig være meget fornuftigere, om du i tide sparede på de kræfter, der så let opslides under lærergjerningen, især når den tages så kraftig, som jeg ved at både du og Ludvig og Knud gjør.
Apropos! hva - Knud - angår ikke som lærer, men som skrifttegn for K.Brekkes fornavn, så lad mig engang få vide, om han kalder sig Knud eller Knut, mens han nok selv skriver sig Knut (ialfald liger slutningsbogstaven i de epistler, jeg har havt fra ham, mest t). Dette til observationn for Hanna i næste brev.
Du, Chr., skriver videre om - foresvarsfeberen - og jeg kan ikke egentlig sige andet end at jeg i det væsentlige er enig med dig; ialfald vilde jeg helst ønske at denne feber måtte blive ligeså langvarig som den nu er hurtig, og at de år om andet sammenhobede millioner henlagdes til en sparepenge i nødens stund i stedet for til anskaffelsen af 1 (ét) – lidet – krigsskib, der inden et decennium vilde vise sig ubrugbart. Nu er det jo vistnok så, at man ikke kan afværge en findes angreb bare ved mynt, men ka man heller ikke værge sig bare med en liden filleskude, så kunde millionerne være så gode at tage til alt det andet, som krigsforsvaret kræver, ikke mindst til i nødens stund at leje sig et forsvarlig stort antal tidsmæssige krigsskibe hos en eller flere af de stormagter, som eventuelt kom til at være vore venner; thi – skulde de alle sanke sold på os, så gjorde vi vel endnu mindre med 1 skude.

Mend jeg har skrevet dette, har jeg havt besøg først af Assi, dernæst af Visse, der endnu er her og sidder foran min pult. Den konversation, som de af og til har lagt beslag på, har vel hist og her sat sine mærker i min brevstil.

Chr. fortsætter videre med sine råd til mig i anledn. af fosigtighed ligeoverfor influenza; kjærest er mig disse råd som beviser på, at min helbreds eller rettere sagt mit livs bevarelse ligger dig på hjærte. Og jeg skal nok også efter evne følge dine råd, om jeg får brug for dem, ikke så meget fordi livet nu længere har stor interesse for mig selv, som fordi det er et middel til at skaffe R. og Louise små bidrag til deres tilværelse.

Af samme grund har jeg endnu ikke kunnet fatte definitiv beslutning om at gjennemføre min engang for alvor påtænkte plan om at søge afsked til sommeren; thi derved vilde jeg jo ganske berøve min evne til at understøtte hende, thi under et par tusinde kroner kan jeg med mine gammelmands livsvaner nu ikke klare mig. Dog derom senere, når tiden nærmer sig.

I eftmdg. er byens fædre under storstyggens præsidium sorsamlede for at fælde endelig dom om m husforvisning, en beslutnig, hvorpå da den skoletilintetngjørende overbestyrelse naturligvis med sjelefryd strør sand. De kraftige protester, jeg har nedlagt både i forstanderskab, til deptmt. og til kommunebestyrelsen, har da den af opblæsthed revnefærdige styggen besvaret bare med de simpleste uartigheder, således at han f.ex. bare benævner mig - A.Brinchmann - uden titel foran, endsige noget - hr. Og så de daglige fornærmelser på skolen i ord og miner, så at han f.ex. ikke går af vejen for mig i en dør, hvori jeg skal passere hans der opplantede labansskikkelse, og i så mangt andet, som jeg ikke vilde blive færdig med at detaljere. Siden han kom ind i formdskt. og, for at virke for grundejernes underordning under lejerne, blev gjort til ordfører, endvidere som sådan fik sat igjennem sit valg til valgmand, og lagrettesmand o.s.v, er hans hovmod, allerede før utålelig, nu blevet ubeskrivelig; merkeligst er det, at såmange mænd, der i sit hjærte vitterlig er hands antagonister, kan nedlade sig til at bruge en sådan rambuk. Nu har han da fåt også sin onkel Krigsen ind i skolens forstanderskab og suppelant til forligelseskommissær, 2 hverv, der ligger ham fjernere end, snart sagt, nogen.

Du, Hanna, skriver da mest om barna, det for mig kjæreste stof, og endda beder du ligesom om undskyldning for, at du fylder brevet dermed; vær både du og alle mine andre børn forvissede om, at jeg intet kjærere læser end, at i selv og de velsignede små lecer vel og at de sidste gjør daglige fremskridt hver på sine stadier.

Hos R. er det nu nokså bra, thi jeg regner ikke sådanne småtterier som, at Assi har en byld på knæet og Dødød en do på fingeren; det sidste ialfald i går vel snart over, mens Assis byld rigtig har holdt sig længe trods anvendt lægehjælp.

Louises børn er friske, men hun selv har i flere dage været sjaber, især inat; naturligvis influenza, siger R., der har optaget dette ord som navn på ethvert ildebefindende. I går og i dag var dog L. ude og gikk tur, og erklærede ikke at lide af andet end mathed.

Du, Hanna, må da bringe Sofie min kjærligste tak for hendes stræv med at skrive det ligeså lange som i kalligrafisk og stilistisk henseende meget respektable 6 1/2 åringsbrev. Går hun frem, som hun har begyndt, og det vil vi håbe, så kan det blive til noget.

I morgen skal altså Assi have sin 5te geburtsdag med selskab og alskens herlighed; ja Gud bevare også ham for eder og os andre!
I går havde Inga sit på grund af tidligere sygdomsforfald opsatte geburtsdagslag på 14 småpiger og de 2 fættere, hvilke sidste kom til aftens på chokolade. Også Ragnhild var der da som festarrangeuse, hun ledede langedansen, spillede for børnene o.s.v. Trygve var i førstningen meget retiré, men efter fætternes ankomst tøede isen.

(Fortsat den 26de)
Jeg har i dag ikke syderligt at tilføje; sundhedstilstanden er uforandret også i den henseende, at Louise fremdeles er oppe og ude.
Inat og i dag har vi havt snekave, hvoraf der ser du til at ville komme mer, så at postskibene, også det, der skal bringe dette brev, vil blive forsinkede.

Den netop modtagne dagens - Budstikke - bringer da den ikke uforudseede tidende, at kommunebestyrelsen i går vedtog formandskabets forslag om kjøb af fru L’s gård til rektorbolig og om anbringelse af både middelskole og folkeskole i førstnævntes nuværende lokaler – alt fra sommeren af.

Ved middagsbordet i dag udbragte jeg i en for anledningen særskilt rekvireret dram (til fisken) en højtidelig skål for geburtsdagshelten; Olaf og Assi viste sin tilslutning ved ikke at rejse sig. Med de kjærligste hilsener til store og små.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

-

Louise og Hennys vedlegg:

Intet nyt her, Henny forkjølet. Gamle Brekke ligger syg på sygehus i Throndhjem; forhåbentligtvis for at blive bedre end hidtil. Hils alle.

Eders L og H.

Event-Misc:
Molde 5 marts 90.

Mine kjære børn!

Med tak for Ludvigs kjære og gode brev af 24de febr. sender jeg eder i dag disse linjer – jeg har nemlig så lidet at skrive om, at jeg forudser, at mit brev ikke vil blive langt.
Så langt var jeg kommen, da posten bragte mig et brev fra broder Ludvig i Xsund med underretning om, at det til i morgen fastsatte bryllup er bleven opsat på ubestemt tid på grund af brudens influenza. Herom vil i dog måske ad anden vej have fået besked før, så som Ludvigs brev er af 28de febr., hidkommen først i dag – dampskib vejrfast på grund af snetykke.

For den modtagne fiskespeje takkes, den var jo i alt tilfredsstillende, dog måske liden nok til Xsundsk havtorsk; spaden er allerede i forgårs afsendt til sit bestemmelsessted.

Her er alt uforandret, bronkitten inklusive.

R. har det travlt med forberedelser til et herreselskab på 12 personer, som hendes logerende Hertzberg & Berntsen i morgen skal holde. Hun var her netop nu for at låne diverse sager. Har hu skrevet til eder om den plan, hun nu har udkastet til kjøb af fru Sommerschields pianoforte? For 3-4 dage siden kom hun en aften hid til mig med denne plan, hvorom jeg tidligere inten havde hørt; jeg kan ikke sige, at jeg var gunstig stemt for denne anvendelse af penge (kr 450,00 eller måske, troede hun, kr.400.00), der efter min mening kunde finde en bedre anvendelse ved at opspares til en tid, da der vilde blive brug for dem til livets fornødenheder både for hende og børnene.
I økonomisk henseende må jo R. sige at have følt meget få savn som enke; i den retning har hun endogså på flere måder havt det bedre nu end mens manden levede; men med den udsigt for øje, som jeg ialfald aldrig taber af syne, - sandsynligheden af, at jeg ikke længe vil kunne støtte hende som hidtil, vilde jeg, at hun skulde øve sig i at gjøre afkald på tilfredsstillelse af ønsker, som hun senere ikke engang vilde kunne nære. Ikke for det, at jeg er blind for den hygge, som et brugbart piano vilde skaffe hende, eller (for at bruge hendes ord) den opdragende magt, som opøvelse i musikk vilke have for børnene; men jeg mener det, at vegtigere hensyn bør have fortrinet.
Nu har bare hendes gård årlig trængt tilskud af hundreder (op til og til dels over tusinde) kroner, og enda forestår bordklædning og maling m.m. foruden årlige reparations-omkostninger; sålænge disse krav ikke er fyldestgjorte, og tilmed da ialfald småpigerne endnu er så små, synes jeg, at undervisning i piano, hvortil de desuden har så liden både tid og stadighed, kan udstå til muligens bedre tider.
Kommer hun så, hva hun vist tænker på, efter min død til at flytte til Krnia, vil hun ved flytningen være belemret med en kolly, der vil besværliggjøre denne, på samme tid som hun ikke vil kunne benytt anledningen til på det større marked at skaffe sig et brugbart instrument billigere. Finder imidlertid hun fremdeles, at pengene vil være bedre anvendte ved strax at kjøbe, så skal ikke jeg tilbakeholde mit bidrag, om end dette netop i denne tid, da skatten (for mig og hende) står for døren, ikke kan blive så stort. Men jeg tænker, at jeg nu har skrevet forståelig og ialfald langt nok herom.

Til Ludvigs forslag om anvendelsen af sommerferierne kan jeg for tiden kun svare i den tid den sorg; min helbred minder mig kun altfor tydelig og tit om, at jeg ikke kan lægge planer for en så fjern fremtid. Desuden får jeg dels på grund af eventuell flytning, dels af hensyn til det nye skolelokaleordning – i ferierne formodenlig så meget af lidet lystelig art at gjøre, at jeg neppe kan tænke på nogen fritid for mig personlig. Desuden vil jeg sige, at en udflytning på landet nu har meget mindre tillokkende for mig end før, så som jeg ikke så godt kan undvære hjemmets tilvante bekvemmeligheder, navnlig min egen seng, dels også fordi jeg derved kommer bort fra min båd, som nu udgjør min største adspredelse – slet norsk, skal villig indrømmes.

Når L. finder sig kaldet til på Knuts vegne at tage hans fonetiske betegnelser – de, så vidt jeg ved, nu almindelige – i forsvar, og lover senere at komme tilbage til dette emne, så må enten jeg have udtrykt mig dårlig eller han have misforstået mig. Det var naturligvis ikke min mening at give mig i kast med en fonetiker af rang, endnu mindre at ville foreslå andre betegnelsesmidler; kun fandt jeg og finder fremdeles, at det er tvivlsomt, hvorvidt der er nogen fordel i at lære børnene først ligesom et, og derpå et andet alfabet i samme sprog. Lyden må de jo i alle tilfælder få gjennem øret, og når de så senere kommer til th (f.ex.), uden at der på hvert sted er signaliseret hård eller blød lyd, er de neppe stort bedre farne, fordi om de engang har lært, at af de mange ord det ene med th har hård, den andet blød lyd. For franskens vedk. har jeg aldrig fundet, at det var noget særlig vanskelig steg at gå til sprogets egen lydbetegnelse.

Men posten trykker og jeg må slutte, med kjærligste hilsener fra os her til alle vore kjære i Xnia & Frstad. Gud være med eder alle. Eders trofaste fader

A.Brinchmann.

Alt vel her, tak brevkort!

Event-Misc:
Molde 11 marts 1890

Mine kjære børn!

Mer end ellers lidet har jeg i dag at skrive. Hannas kjære brev af 5te, som jeg fik i går, skal heller ikke give mig meget stof; det handler jo mest om fejrelsen af Assis geburtsdag og dertil har jeg kun at sige, at alt var vel og bra; Gud give, at han må få mange glade geburtsdage. Det gjorde mig ondt at høre om Brekke seniors sygdom: også før jeg kom i så nært forhold til Knut, havde jeg meget til overs for dennes far, der mer end engang har muntret mig og mange andre ved sin prægtige sang i lystelig lag og ved sin vennesælhed idethele.

Ugen skal just ikke give mange emner til brevskrivning: den ene dag er gåen som den anden med snestorm og slud; i dag især er vejret tumultuarisk både på land og sø, hvorfor ikke blot postskibene så vel nord- som sydfra er udeblevne, men også en til i aften annonceret klokkespiller-koncert i jemnaskibe... har måttet indstilles på grund af musikanternes vejrfasthed søndenfor.

Alexandra har nu atter i uger været borte, i Bergen, for at oppebie sin kjærestes; lods-Jakobsens, didkomst med sin damper - Barfod - på hvilken A. skulde gjøre turen med både til Frankrig og England. Om hendes bryllup har der være varslet så tit og ofte, at jeg vil se syn for sagen, før jeg for alvor fæster lid dertil. Hun er rigtig bleven en vidløftig dame i den senere tid, nanvnlig efterat hun forlod mit hus, hvor hun for 2 år siden sagde op for, som det hedte, at blive handelsbetjent; da dette ikke lykkedes, kastede hun sig over kulinariske studier i Trondhjem, men blev forlovet med en fyrbøder (eller matros) og, efter at have slåt op med denne, med sin nuværende lods, med hvem og til hvem hun nu har foretaget mange og lange rejser. Lodsen er ellers efter udseende en respektabel ung mand, enkemand på 26-27 år, der før i alder af 19 år blæv gift med en 17årig brud, der døde efterat have født ham en datter, som endnu lever.

Hos R. & L. er tilstanden god på det nær, at Assi i flere uger har lidt af en byld på knæet, der ikke vil lægers; i går var det begyndt at gro, men i dag har det slåt sig op igjen, så R. måtte gå til doktoren med ham. Jeg liker ikke den historie. Også Dødød har i et par uger været fra skolen på grund af hovedpine, men er nu bedre og på skolen igjen; hun har ikke meget lærdom at forsømme.
Hos L. er Helga lidt skranten, men efter sigende af moderen, med hvem jeg talte i dag, ikke af nogen betydenhed. I de sidste par dage har jeg hostet og harket meget mindre, men både middags- og nattesøvn udebliver fremdeles, så at jeg mangen morgen tvivler på, om jeg skal kunne stå op og gå på skolen; men når jeg først er kommen der, glemmer jeg ligesom min skrøbelighed, uagtet jeg ofte må gjøre vold på mig for ej at give mig over.

Min husholderskes søster Mali (Ellingsen) havde sidste fredag bryllup med styrmand Løve Årø, der hjemkommen efter 3 års transatlantisk fart søger førerposten på Rauma, hvis hidtilhavte kapt. er afskediget.

Får jeg i morgen intet særlig at tilføje, lader jeg brevet denne gang gå som det nu er, idet jeg slutter med kjærligst hilsen til eder alle i Krnia & Frstad.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Intet at tilføje i dag, 12/3.

Event-Misc:
Molde 19 marts 1890.

Mine kjære børn!

I anledning af geburtsdagen i går indløb breve fra:

1) broder Fredrik i Krnia 2) Ludvig 3) Henny med påskrift af fru J Leth 4) Hanna med bilag frra Sophie & Assi samt disses mig og alle her, store og små, kjærkomne billeder i udmerket fotografi 5) Christopher og 6) Erika 7) Signe Schøyen, samt telegrammer fra:

a) Brinchmanns & Brekkes 2) Anette, Fredrik, c) Erika, Therese og Christopher, d) Grårud, e) Teilberg, f) Ludvig & Alexandra Larsen (for tiden begge i Bergen), dessuden nogle visitkort, fra herboende, - og – overbragt ved Visse et stort gulvteppe syet af Ragnhild (samt hendes logerende) og Louise og delvis disses småpiger.

For alt dette, for så vidt det vedkommer eder, bringes herved min kjærligste tak. Uagtet mine fødselsdage forlængst har ophørt at være hva de engang var, vidner eders hilsener om hvor velgjørende det må være for mig endnu at se beviser på eders kjærlighed.

Efter forudgående indbydelse indfandt sig her kl.11 alle 7 herværende børnebørn, ledsagede af sine mødre, hvorpå der da serveredes chocolade med kager til og derefter vin med appelsiner, nødter og 2 gelée-puddinger, der alt forsvandt som avner for vinden, da heldigvis alle de små fortærende befandt sig i bedste velgående og nød traktementet med misundelsesværdig appetit, medens de mellem akterne måtte hen og se på det allerede indrammede og opstillede fotografi af Sofie & Assi, der var gjenstand for almindelig beundring. Kl.12 begav middelskolarerne blant børnene sig til sine respektive skoleklasser, medens de øvrige 4 samt mødrene blev tilbage og oppebiede min opkomst efter skoletimen 12-1. Da fik jeg også visit af Rs logerende løjtn. Berntsen, der egenhændig har været participant i teppets forfærdigelse. Vi drak da atter vin, og at i ikke blev glemte af mig, forstår sig af sig selv. Om aftenen, kl. ca. 8, blev der nede på skolepladsen af gutterne bragt mig de traditionelle hurraer (9), for hvilke jeg takkede fra åbent kontorvindu.

Nogen videre besvarelse at eders breve kan jeg i dag ikke indlade mig på, da det både er for mørkt og til at tænde lampe for lyst (kl 6 1/2). Men jeg har naturligvis med interesse merket mig deres indhold og skal, for så vidt behøves, senere komme tilbage dertil. Specielt glædede det mig ligesåmeget at læse om det gode befindende i Xnia, som det gjorde mig ondt, at se at ikke alt i Frstad var comme il faut. Erika bedes takke sin moder for dennes hilsen og bevidne hele den Hiorthske familie min deltagelse i dens sygeligheds-kalamiteter.
Ligeså specielt bedes Sofie & Assi takkede for deres kjære små breve, der, vil jeg håbe, ved tid og lejlighed skal blive besvarede, og ikke mindst for deres fotografi, der med omhu skal blive indlemmet i mit billedgalleri, så snart det har mættet den første trang til beskuelse i min spisestue, hvor jeg f.ex. i morges havde det for mig under min frokost.

Sig Sofie, at også Visse er flink på skolen; ved sine hveranden-dags middage hos mig beretter hun omstændeligt om sine merites på skolen; daglig får hun 1; kun en dag fik hun ikke 1. - Hva fik du i dag da? - sagde jeg. - Bare 1 minus - lød svaret. Jeg skulle lade mig nøje, om hun og de andre børnebørn støt fik - 1 minus - på skolen.

Med atter tak og med de kjærligste ønsker

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde 20 marts 1890.

Min kjære Ludvig!

Uagtet jeg allerede i går gjennem mit fællesbrev, adresseret til Hanna, har takket for og delvis besvaret dine og Hennys kjære breve af 10de og 13de samt telegrammet, og uagtet jeg ikke heller i dag kan afse tid til nogen mer indgående besvarelse deraf, sender jeg dig aller i dag nogle linjer, væsentlig for at bede dig om at være mig behjælpelig med at skaffe vedlagte 2 skrivelser fram til deres adressater, hvis bopele jeg ikke kjender.
Frøken Signe Schøyen, tidligere, som du måske ved, min dicipel samt første og eneste kvindelige middelskole-dimithend på latinlinjen (med fuld gutte-mathematik), var så påmerksom mod mig også i år at sende mig geburtsdagshilsen på et lidet kort.
Deri siger hun bl.a. - Vi har nu deres søn til lærer i engelsk på skolen, han minder mig i så mange ting om dem, og jeg må stadig erindre min glade, hyggelige skolegang på Molde og deres undervisning, som jeg altid skal se tilbage på med inderlig taknemlighed. Jeg er nu færdig med første del av examen her, hvis udfald jeg er meget fornøjet med. I mai skal jeg op i de 4 fag, jeg har igjen, deriblandt engelsk, som jeg gruer mig svært til trods den udmerkede undervisning, vi har i dette fag, nemlig deres søn og hr Brekke.
Hun har også ved en tidligere anledning udtalt sig med stor anerkjendelse om Knut, noget, der naturligvis er mig behagelig at læse, om jeg end ikke også uden sådan attest vilde have tvivlet på hans dygtighed som lærer og evne til at gjøre sig yndet. Denne gang siger hun det samme, ser du, også om dig, - mig ikke mindre behagelig.

I dit brev af 10de taler du om ny Englandstur; eh bien, har du trang dertil og råd, så kan jo jeg kun skjænke planen mit bifald, om jeg end måske derved går glip af at se dig i sommer; for bryllupets skyld kan vel også Henny og, på dine vegne, lille Alexander være nok til at repræsentere. Hva du og Henny forteller om hin sidstnævnte lille person sluger jeg naturligvis med stor begjærlighed, selv om det angår hans mangel på selvbeherskelse in posteriori.

Du arbejder svært, Ludvig; kjære gjør ikke for meget af det; om astrengelsen ikke for øjeblikket føles så hårdt, kommer det dog igjen senere; hold derfor måde i tide! Du nævner toldkasserer-embederne som mit ultimatum refugium; tror du ikke, jeg også selv har tænkt derpå; men ligesom jeg højst nødig svigter mit livskald (thi som sådant, har jeg følt skolegjerningen alt fra mine guttedage), således gruer jeg for det opslidende kontorliv uden ferier; for øvrig vilde jeg neppe komme i betragtning, der er jo ligetil statsråder blant ansøgerne, H.H.Rosenqvist ej at glemme.

Henny må nu have min særlige tak for sit, som sædvanlig, hyggelige og kjærlige brev, der ånder idel tilfredshed med sin stilling som hustru og moder. Bring også din svigermor tak for hendes venlige påskrift på Hs brev; hun og H. turer nok noget ganske forskrækkeligt. Kommer nogen af dem med i konge- og dronningstadsen?

Herfra er intet særlig at mælde; til ny fører for - Rauma - er valgt Iversen, kapt. på Dahls galeas - Alliance - med 3 stemmer kontra 3 stemmer, der faldt på Løve Årø.

I går blev kapt. Stabell og i dag lensmand Dessen (senior) begravet på Molde kirkegård. Jeg ikke med. Vær så snil at sætte bypost-frimerke på indlagte breve, eller lever Signe hendes.

Din og dines A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde 19 febr. 1890.

Mine kjære børn!

Tak for Chrs og Ludvigs kjære breve af 11te og 10de, der begge gudskelov kun bringer gode tidender, Chrs (brevkort) nærmest som anhang til hans forskrifter for mig om at være forsigtig efter influenza. Så velmente som disse forskrifter upåtvivlelig er, har jeg dog endnu ikke havt brug for dem; får jeg brug for dem, skal jeg nok lægge mig dem på minde.

Hos R. er alt vel; Louise derimod har fåt sig en (almindelig) forkjølelse efter komedieaftenerne, da det på grund af den store menneskeansamling var fast uudholdelig varmt i gymn.lok. Også Trygve har igjen vært lidt upasselig, noget som i den sidste tid oftere har vært ilfælde med afbrydelser, hvori han jar vært frisk som en fisk. Han er så modtagelig for vejrligets påvirkninger, at han ikke engang tåler skifte af forklæder med kortere og længere ærmer.

Ragnhild var her netop nu og bad at hilse. Louise har nylig havt brev fra Hanna, hvilket anmerkes for tilfælde at hun ikke har svaret.

Ugens hovedbegivenhed her har da de to komediedage (søndag og mandag) været; forestillingens art og personer vil ses af vedlagte program. Nettoudbyttet (for forsvarssagen) siges at være vel 300 kroner, indkomne væsentlig ved billetsalg, men også ved den restauration, som holdtes mandag, ved unge nationalklædte damer, der solgte appelsiner, brus, øl, cigarer, kager, sukkertøj; chokolade, kaffe og meget mer, smørrebrød ej at glemme (jeg ialfald husker dem godt, da jeg for 5 stykker halve – så store som et spiseskeblad og tynde som et rosenblad - måtte betale 0.50; summen af mine forfriskningsudgifter udgjorde 3.60).
Søndag aften dansedes til kl. 2-3; da var ikke jeg der, så som jeg med Leth pr. hans nye hest i trille var kjørt ind til B.M.Width, hvor vi med - broder Mikkal - havde en øres-whisth, der voldte mig et tab af 18 øre, uagtet jeg tvende gange var med på at gjøre lilleslem. Til aftens havde vi forloren skilpadde med udsøgt smørrebrød efter og så æbler og appelsiner med Bastians excellente Chateau d’Yquem, hvori verten udbragte særskilte skåler for sine gjæster. Ved aftrædelse kl. præcis 9 pålagde han mig at bringe specielt hans yndling, dig Christopher, en venlig hilsen. Efter 20 minuters rask kjørsel var vi igjen hjemme.
Men mandag var jeg da på komedien, hvor jeg havde kostet foruden mit tyende også børnene dels med billetter, dels med fortæring, af hvilken sidste de rigtignok også fik en hel del gratis så som descendanten af den hele tilstelnings bærerinde Ragnhild. Louise og B.Ejde akkompagnerede både til sangene og til orkestret. Samtlige skuespillere og –inder klarede sig godt, især hver for sig, medens samspillet syntes mig at lade noget tilbage at ønske med hensyn til rask replikvexling. Maskerne var også meget gode; fremfor de andre udmerkede sig frknerne M.Saug (skolens vice-inspektrice) samt herrerne Hertzberg (især ved sin mimikk) og Karl Bjørset (ved sit intelligente spil og sin korrekte sang, hvori han også supplerede kjbmd. Pettersen (firma Joh.B.Ræfstad), der ikke kunde synge, men blot ved læbernes bevægelse skuffende indbildte publikum at ha sang, men det var K.B., som sang bak kulissen. Efter præstationerne fulgte naturligvis de traditionelle stormende fremkaldelser og ikkeblomsterkastninger. Foruden alt sit utrættelige arbejde for og med alle de andre havde R. tillige præsteret størstedelen af sit møblement o.s.v. samt sine 2 sønners ufortrødne 2dagsstræv dels som drindgangere, dels som assistenter bag kuliserne. Fra mit hus var foruden alle slags theater-apparater lånt kun ølglas og andre slige småting, samt for - Major - Berentsen en lang pibe, med hvilken han dog under forestillingen manøvrerede så voldsomt, at både hodet og slangen men mundspids for af, så at han tilslut kom til at figurere kun med den stive mellemdel af røret, på hvis øverste horn-holk han da gikk og kalpattede (bravo!).

I går var jeg da igjen i (et langt) forstanderskabsmøde angående skolesagen, d.e. formandskabets (dvs: Dietrichsons) plan til folkeskolens anbringelse i 1ste og middelskolens i 2den etage; de 4 øvrige medlemmer (Kaurin, Koren, Bang og (!) Scharffenberg) var nu mer eller mindre stemte for forslaget, medens jeg protesterede i et længere dissenterende votum, fornemlig beregnet på for efterverdenen at konstatere mit fremsyn på følgerne af en for begge skoler så skjæbnesvanger sammenslutnig førend de endnu har fået tid til at voxe sig smmen. Efter planen skal nu folkeskolen have alt hva middelskolen før havde, deriblandt også legeplads, mens middelskolen både skal lege og gjøre stor-da i min have under påsyn af begge de to gaders passerende og stående. Rektor skal da ned i kårestua!? Selv bibliotheket skal ikke få være i ro; det skal flytte du på kjøkkenet!

Da jeg igåraftes kom op fra mødet, havde Louise Rønneberg (under forbisejling) været her med hilsener sørfra, specielt med den lidet hyggelige efterretning, at Assi Brekke ved hendes afreise fra Krnia led af efterveer efter influenza. Sygdommen er her nu så godt som ophørt; ialfald har jeg i de sidste dage ikke hørt flere angrebne nævne.

Dampskibet - Rauma - et - venstre-skib - under Ulr.Møllers ledelse, begyndte med store forhåbninger; men dets aktier er allerede sunkne til 50 øre og føreren (en Ålesundsskipper Larsen) afsat efter sigende for uredelighed eller repetandarum; Olaf, som netop var her, fortalte, at han skal afløses af Løve Årø, søn af sergeant Årø, der for 8 dage siden er hjemkommen efter 3 års fravær som styrmand i Amerika-færden og nu om kort tid skal gifte sig med Mali Ellingsen, søster af min husholderske.

Til den 6te marts har jeg fra min broder Ludvig og hustru fåt indbydelse til middag i aledn. af datteren Louises bryllup med kbmd. Ole Helsing. Herpå har jeg da givet afslående svar, men kan ikke du Hanna & Ludvig kjøbe mig en brudgave til værd af ca. kr.20.00, helst af sølv?; jeg ved ikke, hva det skal være, men i får vist en god idée ved at lægge eders hoveder sammen i blød eller ved at si en juveler-butik. Bed da sælgeren at sende mig stasen direkte og så betimelig, at den kan være her senest den 3die marts. Kommissjonen kommer eder neppe tilps, men tænk på, hvor vanskelig det er for mig at finde på noget her.

Hils nu kjærligst alle barna i alle 3 familier og fortel Therese, at jeg glæder mig ved at høre hendes fremskridt. Modtager også selv mine kjærligste hilsener og formelder fru Leth og Hiorts min venligste kompliment.

Eders trofaste fader A.Brinchmann
Currente calamo!

-

Alt vel her, hjertelig hilsner Hiorts og Eder.

Hanna.

Event-Misc:
Molde 8 apr. 1890

Mine kjære børn!

I ugens løb har jeg havt kjære breve fra Ludvig af 1 apr. og fra Hanna af 3die, for hvilke herved kjærligst takkes. Ludvigs brev var jo gjennemgående godt på det nær, at han selv led af hovedpine og Therese ifølge brevkort fra Erika af forkjølelse, onde, som jeg med ham vil håbe nu er forsvundne.
Hannas brev var derimod af mindre glædelig beskaffenhed, for så vidt det meldte om Brekke srs sygdom og de deraf forårsagede bekymringer. Vistnok hørte jeg af fru Leth, der med sin mand var så god at aflægge mig en visit på Ludvigs geburtsdags eftmdg, at Brekkes tilstand ved Knuds ankomst til Trhjem ikke var så foruroligende som befrygtet, men ondet er vistnok af en faretruende art, og følgerne af hans død, ja endog blot af hans fratrædelse fra sin stilling vil jo i mer end en henseende blive tunge at bære.
At børnebørnene i Krnia befandt sig vel og artede sig på bedste måde efter hvers alder, var jo godt at høre; mer end 1 gang i døgnet er de så vel som alle i fraværende i mine tanker og ledsagede med mine bedste ønsker. Fru Leth vidste da at supplere brevene på forskjellig måde dels ved illustrationer til dattersønnens beskrivelse, dels ved berømmelse af Hannas flinkhed ved egenhændig forfærdigelse af en kjole til Sofie, der godt skulde kunne tåle sidestilling med fabricata (flertal) fra Grand magazin de Louvre.

Påsken har her gået stille af således som denne højtid plejer dels på grund af som indre beskaffenhed, dels på grund af årstiden, der dog her ikke blot ikke har hindret, men endog opfordret til at benytte det gode vejr i det frie. Først i dag har vi igjen fået nogen kulde med nordenvind, der i nat har lagt sne både på Varden og på Moldeheja, men omkring byen er det bart, så at våronnen drives med kraft. I min have har jeg havt en egen onn ved udryddelse af bærbuskene, der er bortskjænkede til diverse bortflyttelse. Der ser det derfor ruskje du, men det bliver vel endnu verre, førend ødeleggelsen er fuldkommen.

Hr Dietrich er forresten i Krnia med permissjon til den 14de, og jeg får således nyde fred i 4 skoledage!

Det var mig kjært af fru Leth at høre beskrævet Ludvigs gode skudsmål om Signe Schøyen, en dicipel, der ikke blot var mig særlig kjær under hendes skolegang her, men som har fortsat med at vise mig stor velvilje efter sin bortrejse.
Ligeså var det morsomt at se, at mine småbreve til Sossi & Assi var blevne godt modtagne og af S. endog fundet værdigt til forevisning for lærerinden.
Helga er flink i og interesseret for læsning, også Inga har gjort de første skridt på studeringernes bane; dog forekommer det mig, at hendes åndelige habitus nærmest tyder hen på, at hun ikke må forceres.
Lille Visse er flink, medens Assi & Dødød ikke ligger for bogen eller for flid idetheletaget.
Olaf gjør derimod sikre fremskridt og har brillante karakterer undtagen i Pontoppidan og i - Norsk stil. Jeg er nu af den bestemte formening, at de mange ugentlige timer i - Norsk - godt kunde tåle nogen indskrænkning; i grammatikk haver jo under sprogets sterke gjæring ingen egentlig norm, - en docerer at, en anden et andet, og syntax kan jo godt læres gjennem fremmede sprog; også al den pers med - norsk skriftlig - synes mig at sætte små frugter; vi som for 50-60 år siden havde 2 timer norsk om ugen har efter min formening lært at skrive forståelig ligeså godt som de diciple, der nu har fra 3 til 10 og 11 timer. Og den såkaldte indførelse i litteraturen, hva kommer vel deraf du i middelskolen? En beskåret komedie af Holberg, en stump af Bjørnson o.s.v! Er der nogen lekture, der tiltalter gutten, så finder han det nok frem, når hans tid kommer. Mer end 1 gang har jeg måttet tænke på et ord af rektor L. Horn, da han sagde, at der neppe behøvedes nogen norsk grammatikk - den kan jo gutten før. Men jeg strejfer for meget ind på pædagogiken og det på felter af den, hvor mine læsere måske ikke vil indrømme mig nogen meningsberettigelse.

Lørdag fik jeg min gamle carosse (Hoffmannvogna) trukken ud af skjulet; i dag har jeg med Olafs & Assis hjælp smurt den for om mulig at få den kjørt ind på Årø for der at stå til skue for liebhabere; jeg har forgjæves udbudt den for kr.20.00, en vogn som for 53 år siden blev betalt med kr.720.00! En Måndøl har budt mig 10.00, men før skal jeg dissekere den og lade Assi få hjulene med respektive axer til velocipeder og Ragnhild efter ønske fodringene til sofa. Jeg er vis på, at alene messingbøssinerne i navene repræsenterer en sum af over kr.10.00. Gammeldags og tung er den, det er sandt, men den er solid og bekvem.
Af mine både er - Blåbåden - kassabel, men jeg får neppe noget for den; smågutterne kan kanske få den til optrækkelse for at anstille navigationsøvelser på land.
Også meget andet skrot kommer jeg til at måtte skille mig ved, om jeg flytter ind i S’gården, noget, jeg i det længste agter at stampe imod.

I har vel hørt, at der har været tale om at installere den tyske kejserinde på Cl. Møllers nye Bjørset, nogen, ejerne ikke skal have noget imod, uagtet han (relata refero) skal være ligeså villig til at bortleje den til en - Møkkakjører, når jeg blot får mne penge for lejen.
H.Th. Møllers til det utrolige ihærdige arbejde for en Moldebane synes at være skrinlagt; formodentlig er han bleven håbløs ved at se den med taushed forbigået i regjeringens jernbaneproposition, der ikke engang har optaget på budgettet undersøgelsesudgifter.

Nu står kl.10 aften og jeg får vel lægge vort, da erfaring har lært mig, at skrivning om aftenen ikke vefordrer min nattesøvn, den jeg så højlig tiltrænger. Resten af papiret lader jeg derfor stå blank til i morgen og ønsker eder alle godnat! Gud være med eder!
9/4, 5 eftmdg.

I dag har jeg intet videre at tilføje, end at jeg i fmdg. inde på S. Petterssons butikk traf fru Leth (og Valborg), der leverede mig det fra Ludvig til mig destinerede øjebliksfotografi af ham som smørrebrødspisende skoleinspektør. Billedet var morsomt og interesserede alle, hvem jeg har forevist det, først Ragnhild & Louise, som jeg traf sammen hos R., så vel som børnene, og af herrerne Owren & Fladmark.

Kl.1 foretog jeg en rundtur i skolegården, idet jeg satte mig på karossens kudskebuk og lod vognens indre besætte af småpigerne i ... & ... og skolegutterne tilkalde som heste. Disse trak da under passagerernes og hestenes latter og jubel vognen 2 gange rundt skolegården i fuldt trav. Efter tilskuernes dom måtte det have været et interessant optog.

I dag er vejret igjen stille og mildt, dog ikke klart solskin, men i går blæste det slig, at frk. Dahl (Rs logerende), der havde været en påsketur til Bergen, på Jon Schøning blev liggende vejrfast i Valderhoug i 3 timer, før det kunde komme ind til Ålesund for at Expedere.

Til slut mine kjærligste hilsener til store og små i Krnia & Frstad. Alt vel hos R. & L.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde 15 apr. 1890.

Mine kjære børn!

Tak for de igår inløbne kjære breve fra Ludvig og Christopher af 8de & 9de ds. Gudskelov, det var jo kun gode tidender. Også her er alt ved det gamle, voxne og børn friske både hos R. & L.

Hos R. er nu det værste haveståk over, den endelige - finpuds - mangler dog endnu; i den have, der hidtil har været - min - er derimod alt lutter ødelæggelse, idet fast samtlige bærbuske er oprodede og bortførte i alle 4 verdenshjørner dels til byfolk, dels til landet (Kringstad, Årø, Frænen, Sækken); ja, jeg har havt god afsætning, da jeg har overladt træerne gratis.
Ragnhild fik nu anledning til at forsyne sig først og hun hra foruden 8-9 af de bedste ribsbuske hjemført rosenhække og blomsterrødder af alskens slags, men også andre har taget godt for sig, så at det næsten er ufattelig, hvilken overvættes mængde der var af bærbuske, store og små, og dog er der endnu en hel del igjen; endnu i eftmdg. er dog en del tagne af Marit Solibø på Sækken, min trælast-leverandeur af material til en 8 alens forlængelse af Rs fladbrygge, denne vil nu kunne bordes også i middels vandstand og få en solid bryggestige. Den nederste ende vil herefter komme så langt ud, at derfra kan sees ikke blot begge hoteller, men også en god del af den indre havn, og at vedbåde ikke behøver at oppebie højvande. Det er nemlig min hensigt så vidt mulig at sætte Rs ejendom i sådan stand, at hun ikke blot selv kan have fuld hygge af den, men at den også kan påregne en eventuell god salgsværdi.

Louise taler ofte om sin næste måned forestående flytning til - Solbakken - (nedenfor Fugelset), hvor da familien vil få sin sommerbolig; hvor den siden skal hen, er endnu ikke avgjort. Fladmark skal af lokalautoriteter være indstillet No 1 til Hammerfest kateketembede; får han det, så er jo han økonomisk bjerget.

I mit hus foregikk i går - Garcons - indflytning; inat gikk den nokså pent til køjs i hundehuset med madkoppen foran sig, men kortetter midnat, da den vågnede, yttrede den sin utilfredshed formentlig med at være alene gjennem en så ustanselig gnistrende hylen, at jeg ikke fik sove, før den i morges kl. 6 1/2 blev hentet ind i Ellidas værelse, hvor den strax gav sig i ro under sengen; den indflytning kunde jo være iverksat før på natten, men jeg foretrak at ligge søvnfri fremfor at vænne den til uvaner. Nu får vi se, hvorledes det går i denne nat.
I fmdg. gjorde den sit første bekjendskab med skolediciplene, for hvem jeg præsenterede den nede på legepladsen jeg fortalte nok i sidste brev, at jeg foretog en rundtur om pladsen med småpigerne som passagerer og gutterne som heste; dette skuespil vandt sådant bifald, at der dagen efter indløb andragende om experimentets gjentagelse; så satte da pigerne sig op og gutterne til at trække i firsprang, men uheldigvis snublede en af gutterne på yderskåken, så at flere fladt og derved 2 på en så uheldig måde, at en (Jens Kaurin) fik hånden, en anden (Søren Åndal) armen under den tunge vogns hjul; jeg stod selv (ligeson alle de andre lærere) og så på, og troede først, at noget måtte være knækket, men heldigvis slap de begge, hin med endel hudavskrabning, denne med en kontusjon, - begge er nu uden mén restituerede.

Til eders breve har jeg ikke stort at svare, men beretnigerne om de smås trivsel og fremgang har jeg og søstrene læst med interesse; I afgiver altid stof til samtale, når vi er sammen. Også for meddelelserne om Hiorths takker jeg, gratuler Nils fra mig med konfirmationen og Karen med hendes succés som skuespillerinde. Jeg har endnu intet hørt om, hvor de romsdalske skolers mundtlige artium skal være; D. F. Knudsen sagde ifjor, at den skulle være på Molde.

Vil du Chr. til badested ikke tænke på Tjømø? Annoncen derom tiltalte mig ved sine reklamerende løfter om herligheder og prisbillighed.

Igår og idag har jeg hilset på den lille Otto Borchgrevink i sin barnevogn; det er påfallende, hvor han ligner Alexr Ls, også i kindernes fyldighed (ikke i deres rødme). Vejret er fremdeles prægtigt, stikkelsbærbuskene har allerede sat frugtblomster.

Dietrichson blev gudskelov et par dage længere i Knia, så at jeg har havt næsten en uges fred. Igår var jeg i forstandermøde, hvor der skulde forhandles om skolernes sammenflytning og min udjagelse fra min bolig; men efter endel diskusjon måtte mødet ajourneres til næste mandag, såsom formanden ikke kunde koncipere nogen erklæring, medens jeg efter deptmts. anmodning havde udfærdiget en udførligere udtalelse, selvfølgellig skarpt protesterende. Gud ved, hvad det blir til.

Fru Sommerschield og hendes lejeboere (fru Møller & frk Steenstrup) er idag flyttede, hin til Blomsnes, de andre nescio quo. Af mine tiloversblevne samtidige er der nu få; Matthiessen og Lind spankulerer her som vrag, og hos N.P.Dahl er tilstanden miderabel både på sværd- og spindesiden.

Assurance-agent (?) Ørbek skal sammen med en brodersøn, hotellbetjent fra Korsika, have planlagt et nyt større hotel her, indbefattende fru Høeghs & Mønniches gårde; dertil samles aktier i Krnia. Dumset oppe på Bjerkeli-kongen bygger Bodega nedenfor sin English pension, den tyske kejserinde ventes her – kortsagt Molde ruster sig til at blive en turistby.
Onsdag 16/4.

Ifmdg. har jeg talt med både R. & L. samt alle børnene; alt vel. Ellers har jeg ikke noget at skrive om og slutter derfro.

Kjærlig hilsen til eder alle i Krnia & Frstad.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde 23 apr. 1890.

Mine kjære børn!

Jeg havde allerede sat mig til pulten i god tid, så kom Albert Heyerdahl, der er her i byen for som lagrettsmand at være med i det 3 dages lagthing, der begynder imorgen, og så sad han her så længe i passiar om alskens ting, at klokken nu går på 7, og så sår jeg ikke så lang tid til min brevskrivning.

Mit hovedemne denne gang er da en hjærtelig tak først til grosserer Hiorth i Frstad og dernæst til Erika, af hvilke hin har bekostet og denne hidsendt det overordentlig kjærkomne kabinetsbillede af Therese med moder, mormor og oldefar.
Skjønt svagt pakket kom det dog i bedste behold hid den 1Apr, og jeg blev så glad, at jeg var på vej til strax at sende en direkte tak til giverne, men så opgav jeg tanken nærmest for at ha noget at skrive om i næste ugebrev, og for at lade eder i Krnia se (høre), hvad jeg har fåt.
Billedet blev strax indrammet og anbragt på et bord i spisestuen mellem Assi og Sossi på den ene side og den smørbrødspisende Ludvig på den anden. Disse 3 billeder er nemlig endnu så ferske, at de må få stå fremme en tid, førend de flyttes ind på udstillingsbordet i dagligstuen.
Thereses billede har naturligvis vundet alle vedkommendes og ikke mindst farfars sympathi; hvorfor jeg daglig må - meine Augen weiden - ved beskuelsen. Hennes søde lille ansigt er rigtig indtagende og har kun forsterket længselen efter at se det og den hele lille person in natura; også de øvrige mig så kjære personer på billedet er efter omstændighederne veltrufne, mindst dog fru Hiorths ansigt, der både er noget bortvendt og strengt. Coudrio er god, og det glæder mig ret at have ham til styrkelse af min ihukommelse af hans træk.
Ja, jeg kunde skrive (og det havde været min agt at skrive) længere om den materie, men posttiden trykker. Også R. & L. har da, såvelsom herværende cousins & cousines, fundet især Therese sød; panden er Erikas, det ellers lyse ansigt forældrenes fældes ejendom. ja, gud give, at hun længe måtte bevare den elskværdighed, som nu lyser ud fra det dejlige barn!

Lad mig da ikke glemme med det samme at takke Erika så meget også for brevet, der foruden at give illustrationer til billedet bragte også andre kjære meddelelser; bring du Erika endelig din far min forbindtligste tak for gaven og din mor for, at hun har villet værdiges at smykke mit bord.

Dit kjære brev af 17de, Hanna, må jeg da også takke for, uagtet interessen ved dets indhold hovedsagelig knytter sig til de lidet glædelige meddelelser om Brekke sr.

Her er alt uforandret som i sidste brev, både hos mig og hos R. & L. Min lille - Garcon - har begyndt at vise nogen modtagelighed for opdragelse undtagen på renlighedens område; den vælger sine loca hvorsomhelst, uden at genere sig; men også det bliver vel bedre. Den er ellers gjenstand for alles interesse, især børnebørnenes, som daglig besøger den og karesserer den, - alle undt. Trygve, der er ræd den, når den begynder på sine caprioler.

Idag havde jeg hyggeligt brev fra fru Louise Helsing med indlagt Hagbarths humoristiske bryllupsvise, som i må få til at få fat i, hvis i vil ha eder en sund latter; den er ude på lån, ellers skulle jeg have vedlagt den, men Krnia-folket kan vel få se den hos Chr. & Halvor. Den går Knuds sidste poëm en høj gag.

Vejret er fremdeles strålende, jeg har ikke brugt yderfrak midt på dagen nu i længere tid. Bådlængslerne vækkes, men - Valkyrien - står endnu på Lønset.

Vær kjærligst hilsede fra eders trofaste fader A.Brinchmann

Event-Misc1:
Molde 6 mai 1890.

Mine kjære børn!

Med glæde har jeg midtaget Hannas kjære brev af 1ste ds., der gudskelov hun har godt at berette, også det da, at lille - Alle - var restituere efter halsesyge. Du H. skriver om sommervarme der nede; den har vi da her havt, jeg husker ikke hvorlænge, og nu i de sidste dage har den været helt du generende (20 C i skyggen), så at jeg har måttet trække i min hvide læredskittel, om natten kaste uldtæppe og om dagen sidde for åbne vinduer på alle kanter.
Morelletræerne pranger eller har pranget i en usædvanlig rig flor; bergamothtræet i haven ligeså og æbletræerne har kun et par dage igjen for at stå i komplet blomsterdragt; men landmanden klager over mangel på nedbør; det slags folk er nu mer end andre stænder tilbøjelig til altid at være misfornøjet. Formodentlig vilde jeg selv, om jeg havde et jordstykke, ikke være et hår bedre i det stykke.
Vardefjeldet er så godt som snebart, vejen derop færdig, og på toppen af - Storlien - (det øverste af trægrænsen) opføres en turiststation med herlig udsigt; senere kommer en - Sæter - på toppen, hvorfra Claus Møller siges at ville drive melkeudsalg. På marken indenfor Haubokhollaer anlagt en keglebane og i byen selv bygges. Det ser altså du til, at her gåes fremad trods den ringe handelsdrift.

Magda Owrens brandsår er på det nærmeste lægte, så at hun nu kan gå ude, dog med bandage; på hendes moders geburtsdag den 26 apr. var jeg der oppe, d.e. den næste dag (søndag), da var M. ude at kjøre.
Hva andre personer her angår, kan berettes, at exped. Knudsen (& Jeanette Greger) er gifte, boende hos Aug. B.
Gamle Kokke-Margrethe er død.
Fladmark, hvis hustru i 8-9 uger har været syg og sengeliggende, har nu selv et par dage på grund af sygdom været frav. fra skolen, formodentlig eftervirkninger af influenza. Han er, hva jeg måske før har fortalt, indstillet som no 1 til kateket på Hfest.
Karl Bjørset, der sammen med ham blev opsagt til ultimo juli, har endnu ikke udsigt til noget; om nogle dage skal familien flytte til Solbakken.

Jeg holder nu på at lade lappe Blåbåden, for at den kan tjene til robåd for Ragnhild og børnene. Tømmeret til hendes langbrygge er kommet og vil om en 14 dage forhåbentlig være opsat.

Mdsk. afg. examen skal, som i vel ved, i år holdes tidligere end ellers, uvist af hva grund; måske for at få ferierne rykkede længere frem på sommeren; mig synes det, at man med en gang kunde tage skridtet ud og give 8 ugers ferie; sommertiden egner sig ikke for stuestudier.
Om du, Hanna, og Knuts Englandsrejse har jeg ikke hørt, hvorvidt den skal være tilendebragt i ferierne; men efter dit brev ser det næsten så du; i får da se til at bruge tiden godt. Det fornøjer mig, at du blir så flink i sproget, at du kan have større nytte af turen; men i kommer vel til at savne børnene, og de eder, om der end får en så omhyggelig passerske som tante Marie.

Eder Ludvig og Henny får jeg vel med Guds hjælp snart se, om jeg end på grund af eders ophold hos Leths ikke får så meget du af samværet, især hvis der atter bliver bryllup og en række af familiefester der.
Christopher og Erika gjør vel ikke så lang sommertur, men lidt friluftsliv på søkanten vil vel gjøre både eder og lille Therese godt.
Stakkars Knud, ha skal da stræve med sine læsebøger støt, men så giver det vel lidt i kassen også. Brekke sr. er, ser jeg, ved det samme, han er vel ikke kommen sig fra Thjem endnu.

Her slutter jeg for i dag, men oppebier morgendagen, førend jeg lægger brevet i posten, især da jeg måske i morgen tidlig kan vente at høre fra Frstad. 1ste og 4de mai forløb her som andre dage uden spor af strejk eller Jeppesener. Jeg havde visit af Johan’erne Øwre & Sommerschield under deres guldbryllupsophold her. De så begge meget godt du.
Godnat.

7/5 90.

Intet brev søndenfra i dag, og da der heller ikke her har tildraget sig meget, der giver stof, kan jeg kun tilføje, at også i dag vejret er så sommerlig varmt, at man må søge skygge for at bjerge sig.

Af Aftenposten har jeg seet Knuds & Ludvigs censurer; de blir vel godt betalte, siden i vil modtage så trættende hverv. Jeg har gudskelov nu snart gjort fra mig alt artiumsvæsen, - den eneste lysside ved gymnasiets nedlæggelse. Ska tro, hva - studenterne - i Samfundet i aften resolverer med hensyn til Latin & Græsk i skolerne; de fleste vil vel sagtes ha dem væk, men hva vil de sætte i stedet? Dette sidste er knuden, kan jeg tænke.

Hilser nu Sofie & Alexander og Alexander minor og Therese og værer selv hjærteligst hilsede fra søstrene og eders trofaste fader A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde 13 mai 1890.

Mine kjære børn!

Ludvigs kjære brev af 7de bragte gudskelov kun gode tidender, navnlig meddelelser om liden Alexanders fremskridt på diverse felter, nu just ikke som trilbørkjører, men ellers ikke noget, der foranlediger besvarelse. Det skulde da være spørgsmålet om anvendelsen af sommerferierne; herpå vil jeg imidlertid ikke kunne give svar, før de er indtrådte, da så meget endnu er in suspenso. Jeg har jo det håb, at min protest mod min udflyttelse skal blive effektiv; men når man har med antagonister at gjøre, der ikke finder noget middel for gement, som dom dag og nat, ved sladder og skriverier er opkavet af travlhed for at virke i modsat retning, er det ikke godt at vide, hva enden vil blive. Haven har jeg alt opgivet, dens bærbuske er raserede, mulden udkjøres i hestelæs til Genserichs venner, og nu i dag er der kommet arbejdere til rumstering i Ss hus – alt under Genserichs egen højlydte kommando. Men, dermed er jeg ikke kommen du af min bolig!

Hos Raghild er tilstanden for så vidt ikke god, som Assi atter er bliven sengeliggende, tilsyneladende af maveuorden, men hva der i mine øjne er meget betænkeligere, er at hans byldsår på knæet ikke vil gro og at han derhos bær sig for ondt i hoften, så at han ikke kan gå et stykke vej uden at trættes og føle smerter. Han har derfor i månedsvis også været fritagen for gymnastikk. Jeg er rigtig bekymret for den kjære kjække gut, hva så end lægerne både Kaurin og Hornemann søger at trøste med nervøse lidelser o.d.l. Assi nervøs! det får ikke jeg til at harmonere. Imidlertid er det for tiden som sagt navnlig maveuorden, der holder ham i sengen.

Som middagsspisegjæster har R nu foruden de tidligere 3 fået tillige en kapt.Dahlin og en løjtn.Sørensen, samt 3 gange om ugen Karl Bjørset. Da hun med alt dette desuden har været så uheldig at få en uduelig tjenestepige, er det let at skjønne, at hun er mer udmaset end godt kan være; hun var derfor også i eftmdg. glad ved at kunne blive roet et ærinde ind i Schulzhagen, hvor hen hun gruede sig for at gå; jeg lå nemlig netop nede i Blåbåden færdig til at ro Louise (Visse) og Helga & Inga en tur, og så roede jeg først Ragnhild. Derpå tog jeg småpigerne om bord tillige med brød, øl og bøger, der skulde flyttes ind på Solbakken, hvor Karl & Louise har opslåt sit paulun i en pen, net og herligt beliggende bolig, men som dog ved sin afstand fra byens trafikcenter og især ved sin mangel på godt vand frembyder adskillige ulemper. Heldigvis har det første indtryk været godt, da vejret vedblivende er så herlig sommerlig, at man ikke kan lede det bedre. Men det meste af sit indbo har Bjørsets fåt lade stå i bye (hos Høeghs); da jeg var der oppe i aften, så værelserne, så lyse og hyggelige som de for øvrig var, temmelig umøblerede du, og bakken op fra Fugelsetnesset er ikke ubetydelig; men når man er kommen op, har man det skjønneste og frieste rundskue.

Fredagen mellem Kr.Himmelfartsdag og 17 mai har jeg tænkt at give fri, da den alligevel som en slængedag ikke vilde give stort udbytte for skolen.
Holder vejret sig da fremdeles agter jeg at tage en tur til Lønset for at få Valkyrien udover; Blåbåden holder sig trods reparationen læk, har ikke sejl, og er desuden lovet Rs børn til farkost.
14/5-90

Assi i dag oppe, men tufs. Ellers intet at tilføje. Vejret fremdeles tropisk strålende, vegetationen fuldstændig sommerlig, Varde-sneen borte.
Kjærligste hildener til Krnia & Frstad.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde 20 mai 1890.

Mine kjære børn!

Hjærtelig tak til Christopher for brevkort og brev – så vidt jeg husker – af Kr.Himmelfartsdag (jeg har ikke fåt brevet tilbage fra Ragnhild). Det er sådan glæde for mig, hvergang jeg får godt brev fra eder, og denne gang kunde jo Chr. berette, at alt var vel også i Xnia.
Hva Thereses tilføjelse på foden af brevet skulde betyde, var mig ikke ganske klart; efter lydene at dømme må hendes sprog have noget tilfælles med det japanesiske; alligevel var det ikke uden interesse for mig at se prøver på hendes udtalelser.
Stakkels lille Tulla, som papa og mama vil rejse bort fra; men så kommer hun vel ikke til at lide nogen nød verken for mad eller kjærlighed i bedsteforældrenes hus; jeg skulde kun ønske, at jeg var eder så nær, at også jeg kunde have fåt nogen andel i hendes tilsyn og pleje under eders tyske færd. Til denne vil jeg nu af hjærtet bringe eder min bedste lykønskning; turen og opholdet der nede vil upåtvivlelig blive af gavn og glæde for eder for hele livet. Når jeg sammenligner forholdene nu og før, må jeg særlig lægge merke til forskjellen i befolkninens stabilitet i lokal henseende; før var det jo en sjældenhed, at endog en forretningsmand gjorde en udenlandsrejse, og her på Molde ialfald dannede Ole Ohlsens Hamburgertur formelig en epoche for tidsregning, så at der senere regnedes så og så lang tid efter O.Os udenlandstur. Nu har ingen ro på sig, du må man ialfald om sommeren, nogle vistnok ikke længere end - på landet - men andre både til det ene og andet fjerntliggende sted. Slige rejser koster jo altid penge; - har folk i alm. altså nu mer råd end før? - kunde man spørge, eller sparer man på andre conti for at kunne koste på sig en langtur? Lidt av hvert, måske.

Ja, nu har vi da havt to artiumsdage med meget omfattende opgaver i norsk stil; Vanskelige kan de neppe kaldes, men hva jeg kunde forudse, er allerede blevet stadfæstet, endog blot ved vore to artianeres præstationer, nemlig at opgaverne vilde blive anskuede og besvarede fra meget forskjellige synspunkter. Bye står mellem 2 og 3, Lyng upåtvivlelig under 3; idetheletaget tror jeg, at Byes hovedkarakter vil komme til at stå mindst 1/2 grad over Lyngs, da denne sidste trods sit gode juridicum ikke har evne til at gjøre sig gjældede navnlig ligeoverfor fremmede examinatorer.

Fladmark var en hel uge borte fra skolen og ver ikke fluk, da han begyndte igjen, men er nu kommen sig; han siges af regjeringen indstillet no 1 til Flekkefjords kateketembede. For Karl Bjørset har der vel endnu ikke åbnet sig nogen udsigt? Den allestedsnærværende Dietrichson skal i deptmt. have fåt løfte på, at man ikke vil sætte K. på bar bakke; men isåfald hvorledes?

Assi er nu kommen sig op og du igjen, men han er langt fra i orden.

Ellers er alt vel båd hos R. & L. 17de mai havde vi her det nu i lang tid daglige sommervejr; kl. 6 om morgenen hornmusik, kl.8 salut (4 skud) fra - Rauma - kl.10 børnetog med flag og faner til Rådstuepladsen, hvor lærer Bu talte; kl.4 1/2 den alm. gadeprocessjon med 1 tale (af Kaurin), 2 vers af - Ja vi elsker - og 4 mineskud eller minneskud fra hougen ovenover kirken! Voila tout! Dog lad mig ikke glemme - folkefesten - på Grand Hotell, dans af 400 personer kreti & pleti; der var da også R (samt Olaf), og hun hjembragte da stof til komiske referater.

Idag fik jeg fra fru M.Hoffmann indbydelse til bryllup ved St.Hans for at figurere i den afdøde faders sted; jeg kunde ikke give noget sikkert løfte af hensyn til helse og examen.

Får jeg intet imorgen at tilføje, slutter jeg her med de kjærligste hilsener fra søstrene og eders trofaste fader
ABrinchmann

Nu slog kl. 10 aften, jeg ser godt at skrive endnu.

Onsdag 21/5 90
kl. 9 1/2 fmdg.

Netop nu modtog jeg Hannas gode brev af 18de med de hyggelige beskrivelser af barnas tur til Bygdø & Frognerstranden og de forresten gode tidender.

Jeg har denne time fri, da mine disciple, artianerne, glimrer ved sit fravær fra skolen idag. Så skal jeg læse fra 10-11 og fra 12-1, hvorpå jeg efter en let middag sammen med Olaf & Assi sætter mig i en kjærre for at kjøre til Lønset, hvorfra vi vil tage - Valkyrien - hjem, søvejen naturligvis.

Vejret, som igår især eftmdg. og inat var kvælende varmt, er idag vistnok lummert, men dog lidt overskyet, tildels lidt dryppende, men jeg vil håbe, at det ikke antager sådan karakter, at det hindrer den allerede planlagte tur, som jeg på grund af artium ikke før har kunnet foretage og heller ikke imorgen vil kunne gjøre, medens jeg er bange for, at båden ikke har godt af at stå på land i varmen sålænge som til pintse.
Skinner det af, vil jeg foreslå R. at lade Visse og Dødød i eftmdg. møde os ved Lergrovik for derfra at ro hjem, muligens i selskab med dem af Ls børn, der måtte få lov til at være med. Inga har havt lidt tandpine og fåt tand udtrukken, så at ialfald hu kunde ikke bliv med; havde jeg nu havt også Assi & Sofie, samt gjerne også Lillegut og Therese med! De skulde nok fåt tilsyn ombord, da Ellida Ellingsen (min husholderske) og Alexandra blir med efter i forvejen at være gåede ind til Lønset og besørge bådens færdighed til vort komme.
Så, nu får jeg til at pakke vore rejsepersedler, spegekjød, øl, og, hvedebrød, brystsukker o.s.v., der skal med i vognen.

Eders A.Brichmann.

Venlige pintsehilsener fra Knud Hanna Barba Ludv. og Henny og Alle til hele slægten dernede.

Event-Misc:
Molde 28 mai 1890

Mine kjære børn!

Til min tak for Ludvigs idag modtagne kjære brev af 24de med lutter gode tidender – lille Alexanders små hudulemper kan jo trods den ulejlighed, de forvolder, ikke regnes for noget onde i strengere forstand – har jeg idag ikke stort at føje.

Her har intet tildraget sog, der har forandret situationen; hos R. & L. er alt vel og det endog i den grad, at begge familier imorgen skal deltage i Ingeborg Dougstads bryllup med Knud (på Ejnen), der har kjøbt det Thor Farhvam forhen tilhørende hus ovenfor Mina Hansen (sædvanlig kaldet Bergsgjerdet). Især børnene i begge huse glæder sig til denne fest, hvortil bruden har lånt sammen alskens utensilia især fra R., også fra mig, der har leveret plat de menage samt dessertskeer. Ls brudeslør skal opstivet og strøget atter for alteret, Helgas lommetørklæde samme vej for første gang o.s.v. Du Hanna og kanske også Henny husker vel denne lys-øjede og –hårede pige; ægtemanden har i 7 år tjent på Ejnen, hvis beboere da også er indbudne.

Lille Severines (Sofies og Assi Brekkes Jonnas) i flere år syge søster døde i forrige uge og er idag bleven begravet, hvorefter S. skal til R. som hjælpepige i den nu store husholdning.

Ja, Berntsens og Caroline Owrens forlovelse er jo rigtignok en - begivenhed - om end for eder formodentlig ikke nogen nyhed; begge vedk. synes at stråle af lykke.

Igår blev de første hug satte i de tømmerstokke, hvoraf Rs brygge (8 alens forlængelse af den forrige) skal opføres af hendes arkitekt Lars Korsbrekke. I pintsen var her et uforordentligt leben i gaderne, forbundet med kjørsel indover vejene, af - lystrejsende - fra Ålesund & Krsund, hvilke den 1ste dag som sædvanligt ved sådanne anledninger traf et øsende regnvejr, men ikke destomindre valfartede gjennem byen i store horder.

Frelses-arméen har holdt sit indtog her og huserer i den gamle Hoffmanngård, nu tilhørende Rambaldus; dog har de nok kun ringe søgning, for en del takket den belærelse, provsten gav menigheden i en stor kirkeforsamling; både kaptejn og løjtnant farer mange gange om dagen forbi mie vinduer i sine rødrandede huer.

Idag er da skr. artium forbi; forhåbentlig skal skolen ikke have nogen skam af sine to sidste alumner; i det nye skoleår skal nu middelskolen begynde med 3 kombinerede klasser og de tre embedsmænd som lærere + inspektricen (frk.Sang vikar for frk.Bentzen, der vil opholde sig i Washington til ultimo septbr.).
At jeg dog skulde opleve en sådan ruin på skolen i alle henseender! Jeg har ikke en god stund sålang dagen er.

Ved de nu forestående udfyldelser af de huller i den filolog. etat, som Hollers, Wesenbergs, Vedelers og Nolsens fjernelser vil forårsage, vil der måske åbne sig nogen udsigt for Bjørset? Det ser ellers mørkt ud, synes jeg.

Nu var R. her og fortalte om alt det ståk, hun har i anledn. af bryllupet; bruden skal pyntes af og hos R. og derfra kjøre i kirken sammen med brudgommen og R. Hun skildrede endvidere, hvor yderst fattig brudefolkenes forsyning med indbo af alskens slags er, men til bryllupet har R. lånt sammen alle mulige ting, bl.a. 24 kniver og gafler fra Alexandra hotel. Dette gav mig idéen til at overfuse dem med 6 par knive & gafler, som nu er under inkjøb. Vejret er blevet kjøligere, om end tørt.

Lille Assi Hansens ben siges nu bedre, men væsser bedst som det er; han holder sig neppe læges forskrifter fuldt efterrettelig.

Med kjærligst hilsen til alle 3 familier og andre kjære

eders trofaste fader A.Brinchmann
1 juni 90.

Alt vel her. Henny og Alex. reiser hjem mand. 23 for at ture bryllup for Valborg 26de. Brekkes reiser 27de. Jeg formodentl. den 10 juli (til Molde).

Hilsen fra og til
Din L.

Event-Misc:
Molde 4 juni 1890.

Mine kjære børn!

Tak, Hanna, for dit idag modtagne kjære brev af 1ste ds. med gode tidender fra eder i Krnia., med skildringer af Holmenkollen- og Bygdø-ture, af børnenes færd (bring Sofie min kjærligste tak for hilsenerne) samt med beretninger om forberedelserne til de to rejser (London og Molde).
Alt dette har jeg naturligvis læst med stor interesse, men det giver ikke synderligt stof til besvarelse; men hensyn dertil har jeg havt større udbytte af din indlagte epistel til Raghild, fra hvem jeg har får i opdrag at svare dig, at L. intet overstykke har. Da R. fandt dette svar tilstrækkeligt, vil det formodentlig være forståeligt for dig.

R. var igår på farten; som medlem af bestyrelsen i det musikalske selskab (Kaurin, Hornemann, Hertzberg, fru Smith & R. samt frk. (B.Ejde) deltog hun i selskabets udflugt til Vestnes. I godt vejr dampede de kl.6 1/2 eftmdg. med - Rauma - fra kullkajen under ombordværende hornmusiks - Hofer -marsch, tog ind på Hotel Stanley, hvor der souperedes (à 1.20) og dansedes, indtil toget retournerede hid kl. vel 1 inat.
R. er frisk efter touren, men hun lå længe i fmdg. af træthed.

Assi har atter et par dage været sengeliggende, men skal i eftmdg. få stå op; hans ildebefindende denne gang har nærmest været en alm. forkjølelseshistorie, men an er ikke ganske bra i benet endnu, uagtet han jo både har været oppe, ude og deltaget i leg (men ikke i gymnastik).
Alle andre i eders søstres familier her er friske. Louises børn er ofte i byen, men Rs børn (de tre mindste) også ofte inde på Solbakken – især Visse, der tripper ind og ud bedst som det er.

Jeg har endnu ikke havt brug for min sejlbåd, da vinden enten har været - stille - eller for sterk for 1 mands manøvrering.

Som følge af traktement på fru Louise Dahls geburtsdag den 1ste har her været stort sygdomd-fald, en forgiftelseshistorie noget lig den ved mit - jubilæum. Hos Dahls selv blev 4 piger, hos ingenieur Dahl mand, kone og 4 børn, hos Dundas de 3 damer, Dr Kaurin og frk. Marie Gørvell samt lille Mimi Petersen, aphotekerens datter, der var der med blomster og blev trakteret – omtrent samtidig syge og har flere af dem endog været sterkt angrebne (Idag berettes også N.P.Dahl – der af andre grunde er dødssyg – op fru Louise selv angrebne). Giften antages at skrive sig fra sukker i æggedosis, hvilket sukker derfro også er sendt til kemisk undersøgelse, uden at jeg har hørt resultatet.

Forrige torsdag var alt Bjørsets & Hasens i Ingeborg Dougstads (nu fru Fixdahls) bryllup på 42 personer; efter beskrivelsen gik her alt lystelig til; den eneste skål – for brudeparret i sherry – blev udbragt af Karl Bjørset, som derpå senere i måltidet vilde drikke et specielt glas med brudgommen, men på udfordring til denne blev svaret: - Tak, e ska ikkje ha mejre - og altså måtte drikke alene. Retter: kjødkager, fiskepudding og rhabarbragrød. De - fornemme - gik hjem kl.10, resten holdt ud til 2. Relata refero.

Rs brygge er nu sågodtsom færdig og vil give et værdifuldt bidrag til hendes boligs hygge; alt i alt kommer den mig på ca.100 kroner.

Her på skolen tager vi al skriftlig examen samtidig med VI, læser derpå 1 uge, exercerer med vor lille trop i 3 dage, og tager så den mundtlige examen, uden at dog nogen tabel endnu er istandbragt.

Turistdamperne er alt begyndt her med St.Sunniva.

Gud være med eder alle både i Krnia & Frstad!

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Alt vel her. Kjærligste hilsener. Vi rejser den 27de herfra, Henny reiser 23, Valborgs bryllup 26de.

Hanna.

Event-Misc:
Molde 11 juni 1890.

Mine kjære børn!

Iforgårs fik jeg kjært brev fra Ludvig af 5te, for hvilket herved takkes. Næst de gode tidender om sundhedstilstanden i de to Krnia-familier indeholder det beretning om festligholdelsen af Sofies af mig denne gang forsømte geburtsdag, om examinerne og Ls deltagelse deri og om lille Aliganders - appetit - alt comme il faut, men mindre man om den sidste skulde sige, at den er noget extraordinaire.
For nu med hensyn til hans 2 årsdag ikke at gjøre mig skyldig i lignende forsømmelse som ligeoverfor Sofie sender jeg ham og hans forældre herved min kjærligste lykønskninng, hvortil vel Sofie på mine gegne vil føje et lidt mere substantielt bidrag. Jeg glæder mig til snart at kunne bringe ham min personlige hilsen og fornye bekjendtskabet fra ifjor – forhåbentlig til gjensidig tilfredshed.

Hos R. & L. er alt vel; R. foretog igåraftes fra 8-1 en bådtur til Brentøen i - Valkyrien - lastet med Berntsen + Caroline, Hertzberg, frøknerne Dahl og 2 Kaurin samt - skindfyken - der ligesom alle andre turistspekulanter allerede har begyndt sine operationer her.
Samtidig (fra 8-10) foretog jeg med Rs tre mindste en spadsertur til Vardehotellet, det af Astrup oppe i Storlien opførte turisthus med restaurationsværelse, soverum (for 2 senge), kjøkken og en veranda, hvorfra udsigten kappes med den fra Varde-hytten. Vejret var guddommeligt; tidligere på dagen havde jeg været på Jægtøen i - Aspelunden - og der til middag spist medbragt røgekjød og erter sammen med alle Rs børn og min husholderske; Louise bor nu så afsides, at det ikke lader sig gjøre at få hendes små med, når jeg iverksætter en af mig i øjeblikket besluttet tur; men nårsomhelst de er i byen, får de altsomoftest en mindre rotur med bedstefar.
Ved sådanne anledninger er da jævnlig sødskenbørnene sørpå, navnlig Assi + Sossi gjenstand for omtale og savn. Du Ludvig og Henny har vel intet imod, at jeg på en vakker vejrdag tager også Aligande med i båden, helst når mama selv vil være med? Kunde jeg også fåt liden Therese med! Desværre, hende får jeg vel neppe at se; derfor er det mig så meget kjærere at gå til daglig betragtning af hendes dejlige billede, som endnu ikke er indflyttet fra spisestuen.

Imorges fik jeg budskab om, at N.P.Dahl døde igåraftes kl.9; hans dattersøn Nikolay ligger endnu mellem liv og død, lam og næsten bevidstløs siden hin forgiftelse på mormoderens geb.dag. De øvrige (24) angrebne er også for en stor del endnu dårlige, de fleste dog rekonvalescenter. N.P.Dahl selv og fruen har også lidt af giften, som må have været tilstede i æggedosis; dennes sukker har været underkastet kemisk analyse, uden at deri gift har været påvislig. Leth og konsul P.Dahl er de eneste uangrebne blandt den, der spiste af æggedosisen, (om fordi de neutraliserede giften med iblandet kognac?). I kan skjønne, her er trist i byen. Om lille Nikolay får vi 2 daglige bulletins, hidtil endnu ikke håbvækkende.

Rs brygge blev iforgårs inaugureret af hende, Korsbrekke (konstruktøren) og mig i et glas gulddroppar; den koster kr 95,76.

Kjærligste hilsen fra og til alle. Velkomne Henny & Alig.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Jeg er buden til Hanna Hoffmanns bryllup den 23de. Ragnhild ligeså. Å, Hanna, lad mig tilsende en brudegave omtrent som til Louise Helsing.

Intet vesentlig nyt her. Alt vel. Jeg besøger eder måske en dag ca. 1 juli, da jeg da har et par dage fri. Du er vel med på 10 kr. til Schie?

Din L.

Event-Misc:
Molde 18 juni 1890

Mine kjære børn!

Idag har jeg at takke for kjære breve fra Christoper (detter datum - 1 juni - har jeg sandt at sige – ikke før bemerket, men hvad der er ligeså sandt, det er, at jeg fik det for kun nogle dage siden) og fra Hanna af 13de ds. – begge med gudskelov kun gode tidender, og begge meddelende væsentlig rejseplaner for ferierne.

Ja du, Hanna, får dig da en prægtig ferietur, hvori savnet af og tankerne på børnene dog vel vil gjøre et lidet skår, som vel imidlertid på de anden side vil erstattes noget ved det behagelige og lærerige rejsefølge; brug nu bare dine øjne og øren således, at du kan have fuld nytte af turen: mur dig ikke ind mellem 4 vægge, men benyt anledningen til at se alt, folkelivet ikke at vrage.
Du Christopher, som sammen med Erika får eders lille søde Therese til dagligt selskab – ja jeg må kalde hende - sød - thi jeg har neppe seet et deiligere barn end som hun viser sig på fotografiet – i vil jo ikke komme til at føle den slags savn; men så kan jo på den anden side opholdet ude i havskjærene ikke tåle sammenligning med modtagelserne i St.James og på Howarden; i vil vel komme til at tilbringe godvejrsdagene hovedsagelig i båd, husk nu bare på at være tilbørlig forsigtige, i ved jo, at i begge er nogle hardhauser til at sejle og at de fastballastede både der sør ikke er at spøge med i de der ofte pludselig opstående storme. uden interesse var det ikke at læse, at i kommer til at bo hos en ex-Moldenser.
I rusket vejr vil i vel også få stunder til at skrive lidt imellem, og da får i lade os vide, hvorledes i tilbringer dagene derude; fra dig Hanna eller Knud tør jeg vel ikke gjøre regning på hyppige meddelelser, men når i først er komne i orden, venter jeg nu at høre ialfald eders adresse.

Også jeg har en rejse fore, idet jeg sammen med R. har lovet Hanna Hoffman at komme til hendes bryllup den 23de, med afrejse herfra nat til den 22de og hjemrejse den 24de med et turistskib.
R. syr sig nu med Louises hjælp en ny sort kjole udbroderet med perler, og har under trykning et vellykket epithalamicum (ligesom et do til Valborg – i væsentlig skjæmtende art). På grund af min dagligt plagsomme svindelhed har jeg ikke storsmau på turen, men både svigerinde Marie og Hanna selv har så instændigt (med 3 understregninger) bedet mig om at indfinde mig, at jeg får se til at gjøre hvad jeg kan for at komme afsted.

Efter din begjæring, Hanna, tilbagesender jeg herved det først modtagne billede af børnenne, i hvis sted jeg i dit sidste brev fik et andet – så meget dårligere, at jeg har ladet hint første kopiere af Birkeland.

Hos R. & L. er alt vel på det nær, at Assi atter 2-3 dage har været sengeliggende; han er desværre ikke længere den kraftige kjække gut, han før var; vel er det ikke længere hin i mine øjne betænkelige benskade, som nu fængsler ham til sygelejet, snarere vel en slags almindelig forkjølelse, men han er så ofte syg snart af dit og snart af dat; derimellem kan han jo igjen være nokså kvik.
Han såvelsom de øvrige børn (også Louises, når de er i byen) er ofte med mig ude i båd, således var vi forleden på en dejlig solskinsdag over på Gjertøen om formiddagen, hvorpå vi roede hjem og tog vor middagsmad – røgekjød & erter – med over til - Aspelunden - på Jægtøen, hvor vi dækkede bord på den store stenplade og opholdt os til kl.5-6. Efter aftens gik vi så sammen op til hotellet på Storlien – så den dag havde vi friluftsliv nok.
Ofte er jeg også alene ude i båd, idag f.ex. mellem 1 og 2 en sejltur i liavind.

Lørdag foregik N.P.Dahls begravelse under megen deltagelse; efter jordfæstelsen var jeg på sønnernes indbydelse oppe i sørgehuset, hvor jeg hilsete både på enken og Sara Greger.
Om aftenen var jeg i et hyggeligt og fint lag hos apothekeren for brigadelæge Chr.Smith, der for her på sessjon.
Søndag var jeg i stor bispemiddag hos provsten – fin og lun.

Vore artianere: By fik 3,1,2, Lyng 3,3,1. Middelskoleexamen gik dårligt, Pål Randers strøg med éclat; - de øvrige middelmådige.
Hos lille Nikolay Dahl spores nogen bedring.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

-

Hanna Brekke legger til:

Vor adresse i England er

Halcyon,
1, Sinclair Road
Kensington
London W.

Til Christopher og Erika med venlige hilsener Hanna

Farvel og lev vel, hyggelig sommer. K.

Event-Misc:
Molde 6 aug. 1890.

Kjære Christopher og Erika og Therese.

Jeg vil håbe, at i ikke anser mig for utaknemlig, fordi jeg først herved erkjender modtagelsen af dine, Chrs, to kjære breve, det sidste af 30 sidstl., der gudskelov kun indeholder gode tidender, med interesse læste af mig, Ragnhild, Louise & Ludvig.

Det er så langt fra, at jeg iår har smagt noget af hvad man kunde kalle ferier, at jeg megetmere har været opkavet af et mas, der endnu længe vil vare. Rigtignok har jeg i nogle dage opholdt mig på landet, men disse få dage har været delte i 3 sessjoner, da jeg snart sagt hver anden dag har måttet være tilbage her i byen for at begynde flytningen til den nye - rektorbolig - denne flytning skulde efter Ds ordre først være påbegyndt den 1ste juli, så blev det udsat til den 15de og enndelig fik jeg den 26de besked om, at huset var - færdigt til indflytning - der måtte iverksættes den 28de.

Så tog jeg da fat på det vidløftige og anstrengende arbejde, hvortil jeg benyttede foruden mit tyende 4 flyttefolk samt endel skolegutter, hvorhos Ragnhild og tildels Ludvig rakte mig hjælpende hænder. Efter 2 dager uafbrudt sjau fra morgen til kvæld var det meste udryddet, men tross daglig fortsættelse er endnu meget ufuldendt, navnlig er en hel del af mine antiquities and curiosities endnu i den vidunderligste blanding henstuvede i vedbod, kjælder og de mange smårum på mørkeloftet. Der vil derfor hengå endnu lang tid, inden jeg bliver orienteret. Af mine boghylder måtte den ene sages tværs over, den anden indhales gjennem et vindu; på anden måde kunde de ikke komme ind i den lave bygning.

Under flytningen pådrog jeg mig på grund af al trækken gjennem de åbne vinduer og døre en voldsom bronkit, der endnu er på sit højeste og sent om nogensinde vil forvindes. Byggeforetagenderne i skolebygnngen grasserer på det værste med uddrivning af vægge, nedstyrtelse af skorstene m.m. Folkeskolen skal holde til i det ved værelsernes omdannelse aldeles ukjendeliggjorte gamle skolelokale, mens middelskolen skal få sine rum ovenpå, hvor også alt er omgjort. Ludvig aflægger mig daglig en visit eller to med sin lille søn, der viser et afgjort liebhaberi for alle mine rariteter; Ragnhild, der har ladet anbringe en åbning på sit stakit, er her flere gange om dagen. Hun har gjort 2 rejser til Tresfjorden, 1 med Assi og den anden med alle 4 børn, hin for at stede en pige, denne for at bestille ribs til syltning – begge efter et utrolig kort varsel.

Lørdag var jeg med Ludvig og Henny + børn på Gjertøen, om eftmdg. med Ludvig, Olaf og Assi i Tøndergårdsvandet, hvor jeg var den eneste, der fik fisk (1). Vejret har været meget regnfuldt, ikke en eneste fuldt god sommerdag.
Jeg var naturligvis borte ved Kejsereskadren (26 krigsskibe foruden Hohenzollern) og var så heldig at få se H.M. på kort hold, da han roede rundt min båd, hvori befandt sig Ludvig, Karl, Ragnhild og jeg.

Ellers er den Kejserdagaen for lang til at behandles under påstens tryk, og bedre end nogen føler jeg selv, hvor utilfredsstillende mit brev idetheletaget er, men jer er så uoplagt både til brevskrivning og til alt andet; jeg har ikke ro på mig til noget, idet min tilstedeværelse æskes snart her, snart der, til de mest heterogene afgjørelser – så med hensyn til møblers, gardiners, spigeres og skruers anbringelse, så med hensyn til mine bådgrejer, så angpende Karls & Louises unterbringen for vinteren, så med hensyn til afståelse af bolster til Ludvigs pigeseng, o.s.v., o.s.v. Af mine møbler har jeg måttet lade 4-6 senge opbevares i en af mine gamle kjældere; 2 borde, jeg ej havde plads for, delte jeg mellem R. og Louise, mit største spejl med forgyldt ramme måtte jeg lade R. få o.s.v.

Til 8 fag vinduer har jeg måttet anskaffe nye gardiner, hvis opsættelse er nær forestående, men hertil har jeg sikret mig assistance af en snedker, der går under navn af Potifar (hans kone kaldes Potimor).

Mine 3 ophold på Sølsnes delte jeg no 1 med Dødød, Visse og Helga, no 2 med Olaf & Assi, no 3 med Dødød og Visse; Tiden tilbragtes dels med spadserture i den skjønne omegn, dels med bådture til Veø, til Alfarnes og til Havnevik, og en fjeldtur til - Nakken - en fjeldtop over Sølsnes, hvorfra jeg i kikkert så hele kejsereskadren; de fleste af de store skibe var mere rare end smukke, og de 14 torpedobåde var fæle som sjødjævle; de gik lynende fort, dels over, dels under vandet, idet de pludselig sænkede sig ned, så at kun spidsen af mastetopperne var synlig.

Dietr. er her endnu og maser og kommanderer fremdeles som han nu har gjort i 3 måneder; når skolen er færdig, rejser han gudskelov for 1 år til Spanien, mens cand. real. Grøgård vikarierer.

Igåraftes spiste jeg og dine sødskende på Solbakken hos Louise.

Kjærligste hilsener fra os alle.

A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde 1 sept. 1890.

Mine kjære børn!

For de to sidste breve- fra Hanna dateret Ejffeltårnet og fra Ludvig af 22 f.m. – har jeg vel allerede takket i det brev, jeg sendte eder gjennem Christopher i anledning af lille Thereses geburtsdag.
Til Hanna og Knud vil jeg særskilt kun sige, at i forhåbentlig undskylder, at jeg ikke skrev til eder, mens i var i udlandet; grunden var væsentlig den, at jeg i den tid var så optagen af alskens heterogene arbejder (flytningshistorier) og tanker, at jeg knap fandt en rolig plads eller stund til brevskrvning; men jeg tænkte jo også, at i uder al den betagelse, hvormed i var overvældede ved de storartede indtryk, som verdensstædenrne indgav eder, lod eder nøje med de skrivelser, i fik dels fra eders egentlige hjem og dels fra Ragnhild og Louise, hvoraf i ialfald fik vide det vigtigste af hvad herfra kunde være at berette.

Herefter skal jeg nu søge såvidt muligt at komme i den gamle orden med at sende regelmæssige ugebrev, uagtet jeg nok forudser, at jeg for det første kan have vanskeligt nok ved at være ganske punktlig. Jeg har nemlig endnu ikke fået timeplan istand – trods 3-4 uger værende arbejde, - ja jeg mistvivler ganske om. at det vil blive muligt med den nuværende lærerbesætning og de mangeartede klasse- og fagkomplikationer. Reparationerne i skolelokalerne er nu såvidt fremskredne, at 15 d.m. foreløbig har kunnet loves som begyndelsesdag, og dog males og mures der fremdeles uafladelig.

Ludvig vil jeg takke for den interessante rejsebeskrivelse og lykønske med lykkelig fremkomst og velbefindende. Ellers giver hans brev ikke anledning til videre besvarelse.

For 3-4 dage siden fig jeg Christophers hyggelige brev af 25de, hvori berettes om hans og Erikas og Thereses hjemkomst, om hans logisplaner for Berlin & Frstad, og om Thereses fremskridt, der foranledigede mit geburtsdagstelegram ( samt om tandplombering)

På min bronkit nær er sundhedstilstanden her god; på Solbakken vegeteres under påvente af Karls udnævnelse til det ene eller andet; hos Ragnhild har været stor ståhej med indlogering for 2-3 nætter af et par fra krigen hjemvendte løjtnanter og med middagspespisning af indtil 9 voxne mennesker – en 2-3 løjtnanter til foruden nattegjæsterne. Desuden holdt hun nu lørdag dansemoro for 18 unge mennesker (9 par, mest løjtnanter) på - Storsalen - under Sandhus violin og på Smørrebrød skårne ved hjælp af lejede kvinder. Hun havde ryddet ud alle møbler, flyttet ind lamper og lampetter, lånt sengklæder til nattegjæsterne o.s.v., kortsagt hun havde havt en sjau uden lige, men da gjæsterne kl.8-9 kom fra den forudgående kjøretur, var alt færdigt, og så holdt de en kommers uden lige til kl.2 om natten med langedans fra loftet til kjælderen, gjennom alle husets rum.

Kl.9 samme aften kom Olaf hjem fra sin krigsrejse, hvilken han tiltrådte torsdag den 21de; han havde af mig hertil fåt 25 kroner og var så heldig i Trondhjem at få følge med min broder Christopher, der ikke slap ham, førend han den 29de så ham ombord på - Håkon Jarl - på hidgående. Han har da i 5-6 dage overværet alle feltmanævrer, seet alt, stået ganske tæt ved siden af Kromprinsen, hilset på kongen, kort sagt moret sig guddommeligt; medbragte også hjem presenter til alle sine sødskende og Bjørsets børn, samt til mig (kniv, gaffel og ske under ét – af nikkel). Han havde af min broder Chr., såvidt jeg forstår, fåt opholdet i lejren (på fladseng af halm) gratis, desuden 5 kroner og andre 5 kroner af broder Hagbarth.

Reinholdt var her fredag og souperede hos mig (Kyllinger) sammen med Ragnhild, Bjørsets og Emil. Idag er det hans sølvbryllup, hvortil jeg har telegraferet. Forrige mandag telegraferede jeg til fratri sexagene rio Ludovico. Vejret hidtils regnfuldt, især om nætterne; idag strålende.

Eders trofaste fader A.Brinchmann.


Lørdag 6te septbr. 1890 er det Bastian M Widths 80de fødselsdag. (Jeg har skrevet en vise – på vona.)
Tror nogen af eder, Hanna og Henny, at kunne være mig behjælpelig ved hos en grønthandler at bestille tilsendt et parti sylteagurker? Frygt ikke for, at partiet bliver for stort. I kan vel blot opgive kvantum, bede vedk. sende det under min adresse (enten tørre eller nedlagt i eddike?) og afvente betalig efter fremkomst.

A.Br.


Kj. Chr.; desværre er brevet blit liggende et par dage. Alt vel her. Da du snart kommer, kan vi tales ved da om sommeren. Brekkes kom tirsdag; alt vel. Au revoir.
Hilsen L.

Event-Misc:
Molde 8/9 1890

Til mine kjære børn!

Idag modtog jeg Hannas strålende hjemkommerbrev af 4de ds, og et par dage tidligere Chrs ligeså kjære brev af 2den, - for dem begge bringes herved kjærligst tak. Hannas er jo helt igjennem superlativt godt; Chr melder om mathed i venstre arm, - en ulempe, som jeg vil håbe intet har at betyde.

Her på Molde er da indtrådt den store begivenhed, at Karl har fået og iforgårs tiltrådt son klasselærerpost i Trhjem; det bliver smalhans, og når jeg tænker på, at jeg i hans alder allerede havde været 3 år rektor, så må man nok sige, at tiderne forandrer sig. Vanskeligt blir det for dem at slå sig igjennem deroppe med den gage, men – noget er dog bedre end intet. lørdag – som sagt – drog han afsted og har allerede idag formodentlig holdt sin indtrædelse på skolen. Louise stakkel er formelig bleven et andet menneske, siden beskikkelsen kom – lettere og lysere og gladere; bare hun ikke bliver altfor meget skuttet i sine forhåbninger om udkomme; hun beregnner ialfald ikke tilstrækkelig, hvor meget hun taber ved at komme bort fra Ragnhild, der har været hende en ubeskrivelig stor støtte her; hun skal nu vedblive at bo på Fugelset til nærmere ordre. Første nat lå R. hos hende, så meget mere som det dagen efter var Trygves (4de) geburtsdag; strax igårmorges kom da hele familien til byen og blev her til sent.

Lørdag var jeg i B.M.Widths 80de-fødselsdags-lag, hvor efter den af amtmanden udbragte skål blev sungen vedlagte sang, hvortil jeg fik en skål, som jeg besvarede med en do for fruen. Splendid druer (med champagne) og whist med Astrup, amtmanden og Pål, der var kommen hid et par dage før og er ganz und gar uforandret; mens jeg idag spiste middag, var han her på afskedsvisit for at rejse ind til Kviltorp, hvor ha skulde dinere.

Hos R. er alt vel på det nær, at Olaf er kommanderet til sengs for et par dage på grund af en hævelse i testiklerne pådragen (sandsynligvis) ved uforsigtighed under badning; han har ikke trods mine idelige påbud kunnet lære sig til at holde benene sammen, når han med Visse foran springer i vandet. Desuden skal han bruge bind og blyvand; lægen (Hornemann) håber, at det vil gå over uden mén for fremtiden.

Uden endnu at have fået nogen egentlig skolearbejde undtagen det, der volder mig af den endnu ugreje lige timetabel, er jeg travlt syselsat om dagen, tilkaldt til overvejelser af alle slags – snart af forstanderskab, snart af byggekomité, snart at murer, smeder, maler, o.s.v., så at jeg idag ikke har siddet just så meget.
Desuden har jeg havt en hel del visiter: Grøgård, Pål, Schøye (sorenskriver, her i jury nu), Sørensen på Harø – og flere foruden den daglige Ragnhild og hendes børn, der nu gjennem et brud i havegjærdet har en benveg til mig og benytter den altsom oftest, både til poteter og til sennep og til glas og til sengklæder m.m.

Her blev jeg atter afbrudt og klokken slår strax 7; lev vel da alle mine kjære og modtager de kjærligste hilsener hjemmefra.

Eders trofaste fader A.Brinchmann.

.
Til konsul B.M.Widths 80de fødselsdag 6/9 1890

Mel. Vårt land, vårt land, vårt fosterland.

Hvor dog de mange venners tal,
du årlig kom ihu
på fødselsdagen med dit kald
til gildet i din gjæstfri hal,
hvor dog den kreds er tyndet nu!
- snart står alene du!

Men fem til otti år at nå
med livlig åndskraft end
er også lod forundt kun få,
og derfor år om andet så
du mangen kjær og torfast ven
fra dig at vandre hen.

Dog, om den gamle garde led
så stort et mandefald,
rekruter i de faldnes sted
du herved ved din venlighed:
se derfor end i denne sal
vort - Leve - tunge skal.

Ja, leve du tilfreds og glad
til livets sidste kveld!
og tag en hilsen fra den stad,
hvor du som hædersborger sad;
med tak den mindes eder vel,
din hustru og dig sev!

A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde 21 jan 1892.

Kjære Christopher!

Tak for dit igår modtagne kjære brev af 17de med dets kjærlige hilsener og gode ønsker – for øvrigt ligeså fattigt på private meddelelser som rigt på for mig værdifulde bemærkninger til mine - grundtræk. Med benyttelse af dine gåde råd og vink har jeg netop sendt Knud en afskrift til revisjon og annotationer, inden jeg skikker den til samlaget. Jeg må være enig med dig i at anse det næsten for - komisk - at du af den grund holder dig tilbage fra indmeldelse, at du frygter K. Knudsensk overtag; en sådan frygt burde efter min mening netop virke i modsat retning for at øge modstandernes styrke – og det måske helst på 1ste stadium. Dog derom kan bedre dømmes af en, som står virksomheden nærmere og har anledning til at kige bag kulisserne.
Jeg sender dig u atter en afskrift, for at du af den kan se indflydelsen af dine bemerkninger.

I §1 har jeg, som du ser, strøget - og forståes - uagtet jeg efter den af dig coterede passus i §6 ikke er synderlig bange for misforståelse; men ordene kan jo godt undværes.

De overflødige, vildledende, konsonantforbindelse har jeg efter dig beriget med ph, th og ch, også med dt; endnu er måske din serie ikke udtømt, men jeg har sat til - muligens flere. Blødt R - fandt jeg vel nok selv uheldigt, men jeg troede det forståeligt; slige videnskabelige fonetiknavn som - stemmeløs palatalspirant - o.l. har jeg ikke villet befatte mig med.

Ved exempelet i §2 har jeg henvist til §3. Diftongen ... har jeg, som du vel har seet, i mange år skrevet ej istdf. ei; begge dele har sine ulemper, men for en orthofon går det ikke an at skrive simpelthen ei, der jo kan læses som to selvstændige vokaler (cfr. Genitio af deus contra deig); efterat have strøget i §4 foreslået en ny betegnelse for diftonger - Betonede stavelser - må naturligvis rettes til - Korte b.s. - Korte - er udeblevet ved en inkurie; idetheletaget er mine - grundtræk - i redaktionen et hastverksarbejde, omend principerne er grundig gjennemtænkte. Endog før jeg modtog dit brev, var jeg betænkt på ved siden af behøvede at nævne behøvde.

Fuldstændig orthofoni - har jeg omgjort til - uindskrænket o. - uagtet jeg ikke vilde have noget imod, at der kunde findes et praktisk middel til at betegne også betoning og tonelag.

Jeg har naturligvis været forberedt på, at mit forslag vil tykkes radikalt, men er der noget felt, hvor man kan være på forhånd sikker på, at netop den yderligste radikalisme vilde gjennem tiderne bringe de bedste resultater, da er det talens betegnelse ved skrift; jo fuldkomnere og renere den bliver, des bedre for læseren, og hvilken velsignelse for stavelærlingen! Jeg tror ikke man kan gjøre sig store nok forhåbninger om fordelene af en rationel orthofoni. Og literaturen tror jeg ikke vil tabe stort, d.e. den svundne tids, den vil trods forandret skrivemåde komme til at forståes så længe den har interesse som almenlæsning, for sprogmanden naturligvis altid; og så er det jo ikke dens ydre dragt, der gjør den klassisk, men dens tanker. Når jeg får Knuds bemerkninger, skal du høre fra mig.

Visse har, som jeg allerede mandag skrev, ligget og ligger fremdeles i infl., men ligesom hun allerede igår var feberfri, således er hun idag sågodtsom fuldst. restitueret, vil ha mad og leker og ber om at få stå op (nådigst afslået).
Idag er endvidere Assi på sygelisten; han har havt en febrilsk nat med hovedpine, opkastelser o.s.v., men var dog, da jeg nys besøgte ham, ikke værre end at han med lyst nød appelsiner og talte med god røst og enteresse om diverse anliggender.
Dødød er endnu frisk. Også R. er bra; selv er jeg bedre efterat have anlagt uldbælte med kamferolje.

Jeg vil ønske og håbe, at i slipper for flere besøg af den slemme gjæst end det, som den lille søde Therese havde. Godt brev fra Olaf igår, ellers ingen breve.

Din A.Brinchmann

Event-Misc:
Stenberg. g.27 III
27de dec. 93.

Kjære Christopher og Erika!

Ihukommende den lille årsgamle dejlige Louise har jeg valgt denne dag til at sende tak for og svar på det kjære brev af 23de med de gode jule- og nytårsønsker samt min lykønskning til eder, Therese, Hiorths og lille Louise selv i anledning af dagen. Jeg har ingen anden present til hende end den allerede under 23de sendte årlige tribut.
Rigtignok har jeg jo her stående et par småting, som jeg gjerne vilde have sendt barna, nemlig en gyngestol (den efter Hoffmanns småpiger) og et børnetheater; men på mit spørgsmål, om i vilde have dem, har jeg intet svar fået, ligesålidt som angående kården og fiskestangen, samt byggespillet (det, du Chr. fik af Nathalie); men dette sidste tog jeg mig desuagtet i forudsætning af din billigelse, den frihed at sende Trygve til jul fra dig.

Dit brev fik jeg pudsigt nok netop sendt jeg stod halvfærdig med min emballage af en juleklep til dig og Erika af 2 meget inkommensurable størrelser, hvis indpakning voldte megen besvær; den ene, til dig Chr., fik jeg da med noget mindre besvær pakket ud igjen, nemlig en kasse cigarer, dem jeg af dit brev læste at du ikke har brug for, og siden har jeg ikke fået den - ting - erstattet ved en anden, medens Erikas endnu beror her i sin ensomhed og venter på afsendelse, indtil jeg kan hitte på noget andet istedf. cigarer til dig.

At Erika ikke bliver rigtig karsk snart, har selvfølgelig voldt mig bedrøvelse, medens jeg med glæde læste om din gode helbredstilstand

Ludvig, stakkar, hvem jeg sidst besøgte igår middag, ligger der endnu hjælpeløs med et par drairør ind i abcessen, hvorfra udtømmelse af materie gjennem rørene rinder ud i en banndage; ellers har han jo nu i de sidste dage både efter udseende og ifølge hans egen erklæring kommet sig noget, han både sover og spiser, tildels læser (dog kun lidt ad gangen).

Hos R. er alt vel, Olaf kom hjem fredag aften, og var jeg der juleaften ved juletræet, som var pyntet med mine fra Molde medbragte dekoratonsgjenstande, deriblandt sendingerne fra Hiorths; Alt foregik der i den traditionelle form med thedrikning, salmesang, rundgang om træet, høstning o.s.v.
Jeg fik der af R. & Assi et skjærmbret, af Marenjoh. en af hende blomstermalet vase, af Visse en skidnepose; til gjengjæld fik de af mig: R: kjoletøj (blå cheviot efter eget valg), MJ. kåbe, Assi kjælke (fiske-) og Visse nogle småting, Olaf kr.10.00, samt hver af dem juleroser med diverse titler.
Også Ludvig og Henny sendte jeg et par småting, de tilbragte julaften på klinikken med Ls seng flyttet hen i døråbningen, hvorfra han så træet.

1ste dag var R. hos mig, Henny i champagnelag hos Jervell. På Hamar & i Drammen er alt vel. Fra Hanna fik jeg smuk bordserviette. Tid og papir siger stop. Nu kun tak for det gamle år og et godt nyt år for eder alle, store og små, incl. Hiorths.

Eders trofast hengivne A.Brinchmann.

Fra Molde fik jeg en hel del - julekort - samt 2 smukke broderier fra små venninder.

Event-Misc:
18/1-94

Den efterretning om Ks nervefeber, som dit brevkort af 14de bragte, havde vi allerede et par dage før fået direkte fra Helga; også senere har vi havt 2 kort fremdeles med melding om - mild grad.

Her er alt uforandret. Jeg var igår i 69-års geburtsdag hos P. Somerschield, og en grosserer Dammann sr, hvem jeg snød for vel en krone; statsråden især satte beter. Ved whistbordet spillede statsråd Astrup, I. S. Øvre, Dammann sr. og en kapt. Ruud. Elegant souper: fersk torsk med rogn og lever, ryper, is, kager, frugt, 5 sorter vin; jeg havde den ære at udbringe skålen.

Dagen forud så jeg Kringsjå, åja, men ikke mere. Ellers sidder jeg mest hjemme. R. har sypige, Ludvigs tilstand viser måske nogen, men ikke stor fremgang. Hils E., T. og L samt Hiorths. Går Troubadouren?

A.Br.


Event-Misc:
Omtale i brevet denne gangen dreier seg stort sett om svigersønnen Karl Bjørsets sykdom:

27/1 94 aften.

Meddelelserne fra Dr. lyder just ikke meget ofte eller righoldige: Telegram igår - Kræfterne små, men ikke håbløst.

Idag telefon: Natten nogenlunde bra, med nogen søvn og ikke så megen fantaseren.

Barna er hos R., Assi hos mig; lidt forkjølelse hos Assi & Inga, ellers alt bra. Trygve dinerede hos mig idag sammen med min daglige spisegjæst Assi; iaften superer R. og alle barna hos mig.

Fra konsul Dahl fik jeg idag indbydelse til hans 40de fødselsdag imorgen! I ugen havde jeg visit af stiftsarkivar Koren, som kjender mig fra Molde og er meget venlig.

Ellers lever jeg stille, i denne tid mer end ellers som følge af tilstanden i Dr.

Ludvig ved det samme, fremskridtene små.

Event-Misc:
16/2 94.

Foranlediget ved Erikas netop læste brevkort af igår til Henny, gjør jeg mig herved den glæde at invitere eder til middag førstk. søndag.
I vil der forhåbentlig træffe Ludvig og Henney og sammen med dem Jervells, tante Annette & v. Hanno’s.
Til flere gjæster har jeg ikke rum ved mit bord, så gjerne som jeg ellers vilde have seet også Nils Hiorth; ham tænker jeg at se hos mig i et ungdomslag en aften sammen med Annettes sønner & de unge Br. fra Østerdalen og diverse andre. Hils Hiorths.

A.Br.


Event-Misc:
Stensbergg. 27 III
20 febr. 1894.

Kjære Christopher!

Når jeg ikke frygter for, at natterejsen kan have gjort dig lidet oplagt til at skrive, og jeg ikke vidste, at du idetheletaget er en lidet lysten brevskriver, kunde jeg have ventet en meddelelse om, at du og senere Erika og Therese var komne vel frem og uden mén efter besøget her. Lad mig først takke eder for dette, som, vel nærmest beregnet på Ludvig, dog også jeg fik godt af; særlig takker jeg eder for, at i tog Therese, mit lille kjælebarn, med. Det var jo kjedeligt, mest for mig selv, at jeg ikke kunde bede eder blive også til aftens; men bortseet fra, at jeg fra første stund havde fået den besked, at i vilde rejse hjem allerede om eftermiddagen og at ialfald Ludvig måtte gå før aftens, vilde en borddækning til inde i mit soveværelse, hvis udrykning og tilstelning havde voldt ikke lidet besvær, have forårsaget stor rumstering ved nattetid.

Strax efter eders bortgang måtte jeg og Assi og mit tyende tage fat på møblers tilbageflyttelse på plads, og vi var så virksomme, at det meste var i orden, inden vi gik til sengs. Igår holdt jeg mig trods det strålende vejr inde på det nær, at jeg gjorde en tur ned til jernbanestationen for at se Erika og Therese nok engang; også idag har jeg været en trip i byen, først til Ragnhild og så til Ludvig, der begge befinder sig relativt vel; L. lå vistnok endnu kl. 12 1/2, men kun fordi Henny, der må assistere ham ved påklædningen, var gået ud i nogle ærinder. Iaften skulde de i souper hos Jervell. På torvet, som jeg passerede for at kjøbe en gyldenlak, traf jeg fru Sommerschield, som var meget blid efter det sidste samvær, hvilket efter Hennys sigende også Jervells skal have været. Skam, at ikke også Grårud og især Brekkes kom; jeg har idag havt brev fra Hanna (alt vel), hvis væsentligste grund til ej at komme – deltagelse i børnebal hos Horns – ikke var bleven til virkelighed, da ballet måtte indstilles af hensyn til fru Hs upasselighed. Om Olaf skriver hun, at han er - flittig og flink - (Engl. stil til tentamen 2+).

Fra frk. Bentzen har Ragnhild idag havt brev med begjæring om, at børnene endnu må forblive her trods Karls betydelige bedring; såvidt jeg forstod, havde R. fundet denne ønske noget ubetimeligt, da hun havde gjort regning på, at det allerede 4 uger gamle besvær med børnenes huselse og stel nu snart skulde have en ende. Og det siger jeg ikke noget om.

Til slut sender jeg dig en lap, hvorpå jeg har nedskrevet nogle tyske verslinjer. Situationen er denne:
Dagny (Jakobsøn, datter af en mig ubekjendt grosserer) er en af de unge damer, som jeg læser tysk med; nu skal hun den 1ste april konfirmeres, og i den anledning havde jeg ønsket at sende hende en venlig hilsen, så tog jeg en text ud af Schillers - Das Lied von der Glocke - som vi nylig har gjennemgået, og så vil jeg atter konsulere dig som poet og som tysker, om du finder, at jeg kan sende de i hast nedrablede linjer slige som de er, eller om du vil assistere med en emendation. Lappen kan du selvfølgelig beholde til en - anmindelse. Hils Hiorts.

Din og dines A.Brinchmann.

-

Ihm ruhen noch im Zeitenschoosse
die schwarzen und die heitern Loose.
So lasen jüngst beisammen wir
in Schillers Glockenlied bei mir.
Die Worte klangen heute wieder
in’s Ohr mir, als du knietest nieder
und dein Gelübde gabst vor dem Altar
inmitten der Christinnen-Schaar.

Da wuchs hervor in heil’ger Stunde
geboren mir im Herzen-Grunde
ein Wunsch und ein Gebet, das hier
ich, Dagny, wiederhole dir:
O, möchten doch im Zeitenschoosse
ruhn meistens dir die heitern Loose.

-

Postscriptum til gårsbrevet

Kjære Christopher!

Jeg havde ikke før sendt brevet i posten, før jeg opdagede en metrisk fejl, idet jeg havde givet - und dein Gelübde gabst vor dem Altar - 5 pedes istdf. 4. Jeg har, væsentlig derved foranlediget, nu forandret de 2 nabolinjer til:

in der Christinnen junger Schaar
zu dem Gelübden beim Altar

Intet videre at tilføje.

A.Br.

Event-Misc:
19/3 94.

Foreløbig tak for gårsbreverne, ikke mindst for den vellykkede prolog, som jeg ret har nydt. Gratulerer med trovatore-triumferne, der efter alles beskrivelse må være vel fortjente.

Gårsdagen (dejligt solskin) fejredes her med telegrammer, breve, blomster, visiter, bl. a. Grårud og Pål, middag for R. og de 3 samt Henny, Ludvig desværre fremdeles Lazarus og på grund af nu tilkomne gigtsmerter næsten ude af stand til at røre sig. På Hamar alt vel. Telegrammet fra - Drammenserne - indeholdt kun snau lykønskning. Hos R. er alt ved det gamle, Assi og Visse var lørdag i glimrende børnabal hos grosserer Lærum.

Igåreftmdg. kjørte jeg for første gang i elektrisk sporvogn.

Bed Louise om ej at - bejle - hils hende og Therese og Erika og Primadonna i Il trovatore og alt annet Hiorths.
A.Br.

Event-Misc:
Stensbergg. 27. III
30/3 94.

Kjære Christopher & Erika!

Vistnok har jeg allerede, om end kun gjennem et brevkorts ufuldstændighed, takket eder for eders kjærlige breve og lykønskninger til min geburtsdag, men da jeg ikke tør oppebie nyt brev fra eder og da Ragnhild har bragt mig nye friske hilsener fra eder og Hiorts, føler jeg en trang til gjennem ialfald nogle linjer at takke eder for venlig indbydelse til - Il trovatore - og for de tilsendte loger, både pro og epi, der begge tyktes mig både stemningsfulde og idethele vellykkede, og fremsagte af forfatteren og under festens jubelrus må have gjort storartet virkning.
Lad mig da gratulere især dig, Christopher, men det gode udfald, af forestillingerne, men den fortjente påskjønnelse, du har fået i form af blomster, taktstok, fremkaldelser og guldstol m.m. samt – ikke mindst – med - logerne - lad mig da også få udtale min glæde og som fader min stolthed ever den dygtighed og den energi, du har både kunnet lægge og lagt for dagen ved dette virkelig imposante arbejdes planlæggelse og tilendebringelse. Det vil ikke blot have skaffet dig nuets tilfredsstillellse, men også beriget din livsbane med minder, som længe vil leve og virke vilgjørende på dig og styrke dig til videre udnyttelse af dine også på det her omhandlede felt rige evner. Da jeg hørte, at du havde skrevet også en epilog, var jeg virkelig en stund i en slags ængstelig tvil om, hvorvidt det vilde lykkes dig at skabe et værdigt sidestykke til prologen, men jeg må tilstå, at jeg - blev skuffet - og det i høj grad, idet epilogen tiltaler mig om muligt end mere end prologen.

Her blev jeg afbrudt af mine damer, men hvem jeg nu (kl. 1) har læst 2 timer, resp. tysk og fransk.

Iforgårst aftes 8.16 kom da R. i godt behold hjem og blev ved stationen modtagen af mig og børnene, hvorpå hu gjennem CarlJohan, Univ.gaden, Tullinløkken og Tullins gade til Holbergs plads i ustandselig svada fortalte om al den glæde, hun havde nydt i Frstad både hos eder og hos Hiorths, om triumferne i Fønix, om Therese & Louise o.s.v., o.s.v.. Jeg kunde nær havt lyst, og det stor lyst til også selv at nyde godt af eders indbydelse og se og høre på stasen, og dog foretrækker jeg, når jeg skulde komme til Frstad, at leve incognito en famille og lege med mine belikere, de dejlige små, som dog er mig kjærere end alle troubadourer, selv om de arrangeres og dirigeres af dig, Chr.

R. fik altså ikke sin kjole, takket være helgen, men – hvad jeg forudså – hun grejede sig jo alligevel, takket være bidrag fra Moss og Frstad. Nu er da alt efter Rs hjemkomst og Olafs tilbagerejse i sin daglige gjænge her; igåraftes var jeg og R. hos Ludvig, der desværre fremdeles er så klejn, at kan kun med god støtte kan gå et par skridt – for så strax igjen at sætte eller helst lægge sig. Og dog tænker han – mitabile dictu – på allerede i næste uge at rejse til Molde! Jeg forstår nu ikke, hvorledes han klarer denne selv for friske folk anstrengende tur, men Jervell vil have ham hen i anden luft og andre omgivelser. Ja Gud give, det går godt; for mig ser det problematisk ud, men jeg er kanske for lidet sangviniker. O, måtte jeg blive beskjæmmet! Jeg medbragte igår til ham som prochron geburtsdagsgave en solid og smuk olivenstok, som han på stedet indviede.

Hos R. & mig er alt ved det - gamle. Intet særligt at berette. Du har formodentlig intet at udsætte på, at jeg idag har tilladt mig for mine damer at deklamere din epilog, der også hos dem synlig slog godt an?

Vær nå sluttelig alle kjære i Frstad hjertelig hilsede, Christopher & Erika & Therese & Louise & Hiorths, primadonna ej at glemme.

Eders ABrinchmann.

Sig Hiort, at R. har bragt mig den hilsen, han fra perronen medsendte hende til mig. Hils ham og hende 1000 gange igjen!

Event-Misc:
Stensbergg. 27 III
8 apr. 94.

Kjære Christopher!

Fredag middag kom ganske uventet Knud & Hanna herind, hin som medlem af undervisnings-inspektionen til valg af censorer m.m. Efter en visit hos Ludvig blev de indkvarterede hos Ragnhild, der ved et pudsigt tilfelde netop dagen i forvejen på en auktion havde kjøbt en dobbelt sovesofa (8.00) og indrettet den til brug for sig og MJ., hvilke tvendes tidligere senge således blev ledige for K. & H.

Lørdag og søndag dinerede de samtlige hos mig, om aftenerne (fredag og lørdag) var de på theater og i konsert, mens jeg igåraftes var i bostonlag hos L.S. Øwre sammen bl.a. med Paul S. og Bassøe, hvilken sidste dog ikke spiller kort.

Idag hjemrejste (kl.2.40) Knud, mens Hanna bliver her til tirsdag morgen (7.25) for at assistere på den første del af vejen Ludvig, som efter Jervells ordre da skal tiltræde sin Molderejse via Thjem. Hvorledes dette vil spænde af, forstår nu ikke jeg; er han først kommen ind i kupéen, må han jo blive der; men især den midnatlige flytning i Thjem fra vogn til skib må volde ubegribeligt besvær, da han jo ikke uden andres hjælp kan gå et skridt eller sætte sig eller lægge sig.
Idag har han meget mod sin vilje, men på Jervells strenge kommando med Jervell, frue og Henny i 2spændt landauer gjort en kjøretur til Bygdø; hvorledes dette løb af, ved jeg ikke, men forleden, da jeg lejede landauer til ham, var det umuligt for R. og mig at bevæge ham til at kjøre mere end 3-400 meter, og i skridtgang. Det ser bedrøveligt ud, men måske kan rejsen og efter Js mening forandring af opholdssted og omgivelser gjøre godt. Nu kommer R. for at soupere her og beretter, at kjøreturen til Skarpsno og gjennem vestre Aker gik godt.

Ved henvendelse til Frstad Tilskuer har jeg fået samtlige de stadens blade, hvori - Il trovatore - står omtalt; deraf har jeg nu gjort udklip og sammenheftet disse som bilag til Pro- og Epilogen, hvilke begge, her hyppig forelæste for diverse tilhørergrupper, har vakt udelt bifald bl.a. hos Knud og Ludvig samt R. & Hanna og ikke mindst hos mig, der har repeteret dem ofte.

Iaften er Hanna hos Jervell, R. med barna, som sagt, her.

Har du læst, at Nils Rosing Parelius’s, senere Albert Heyerdahls og nu dennes søns forretning er stanset; ligeså et andet større firma i Xrsund.

Jeg har ikke mere at skrive; jeg vilde kun have dig underrettet om Ludvigs hjemrejse, der vil blive iverksat som ovenfor fortalt, hvis du ikke får atterbud.

Ragnhild og barna samt jeg hilser dig, Erika, Therese & Louise. Hils også Hiorths.

Din trofaste fader A.Brinchmann.

Event-Misc:
10/4 94.

7.25 i dejligt vejr afgik L. med Henny, til Hamar ledsagede af Hanna. Jervell, uforlignelig til det sidste, skydsede dem i 2 vogne til stationen, hvor R., barna, Hanna og jeg fremmødte til fods. Igår gav J. ham en luftpude, idag på stationen forsynede han ham med lekture for adsk. penge. Vil intet høre om betaling af andet end pr. contant indkjøbte rekvisita. Kost og kur gratis. Sligt venskab hører nutildags til rarissima, ja unica.
Ludvig var nokså kjæk under droschekjørselen ved Jervells side, også utrolig i kupéen, klagede dog over vognens (2.kl) korthed og sædernes smalhed, - han var vant til klinikens brede springmadrasser.
Efter planen går han i Thjem direkte over i skib for imorgen eftm. at være i Molde. Q. B. F F Q S. Alt vel hos R., jeg droschede hjem med hende og barna imorges.
Hilsener.
A.Br.

Event-Misc:
Stensbergg. 27 III 1/5 94.

Min kjære Christopher!

Jeg burde måske, for at have lidt mere brevstof at råde over, have oppebiet Ragnhilds iaften forventede tilbagekomst fra Molde; men da hovedhensigten med denne epistel er at bringe dig din fars hjertelige lykønskning til morgendagen, vil jeg nu – fmdg. – ialfald gjøre en begyndelse.
Måtte da, kjære søn, det nu tilstundende nye år (og efter det, en lang række nye år) vorde dig rigt på Herrens bedste velsignelser! Alt fra 1860 af har 2den mai været mig en glædesdag: du opfyldte mine og din mors inderlige ønsker om efter de 3 døttres fødsel at se os velsignede også med en søn, og hvert senere år har dette ønskes opfyldelse jo kun bragt os glæde; med tak for din medvirkning hertil imødeser jeg derfor hvert år denne dag med faderhjertets forhåbninger; ja, når jeg er tilbage på din barndom, din skolegang, dine universitetsår og – ikke mindst – din forening med den elskelige Erika og hvad den har bragt, så kan jeg ikke andet end betragte den 2den mai som en af årets bedste festdage for mig. Gud velsigne dig da, gutten min!

På grund af Ragnhilds fravær vil vistnok dagen blive fejret kun i stille enslighed, men kommer hun, som jeg håber, tilbage iaften, vil vi ialfald nyde den sammen, vi to. Hun har nu været borte over en uge, og endnu har jeg ikke vished for, at hun ikke vender tilbage infecta re; børnene har jeg hver dag været sammen med og har jeg søgt at hygge dem efter bedste evne; jævnlig har de havt sine måltider hos mig og sidst søndag var vi sammen i de forenede mandsangforeningers koncert i fæstningens til trængsel og kvalme overfyldte gymnastiklokale. Det er mange år siden jeg hørte slig mandssang.

Imorges havde jeg et kort brev fra Henny, der stadfæster Ragnhilds brevkort om Ludvigs væsentlig uforandrede tilstand; kun skal han nu gå noget bedre, men madlystenn er endnu ikke vendt tilbage, ligesålidt som humøret. I den Leth’ske familie festes forøvrigt i anledning af dr Hornemanns & frues hjemkomst for at tilflytte hans nye distrikt, Sundalen.

Mit program for idag lyder så: i fmdg. visit (min første) til min gamle skole- og universitetskamerad, sogneprest til Jacobs menighed Ole Domaas; i eftmdg. overvær på Tullinløkken af socialisttogets optøjer; og iaften – i forening med børnene – Ragnhilds afhentelse på stationen.

Om en uges tid ventes Knud som medlem af inspektionen hid til en halv dags forretninger. Olaf imødeser med spænding den sig nu sterkt nærmende artium, til hvis heldige udfald han vel efter sine antecedentia og skolens skudsmål må kunne nære berettigede forhåbniger; Assi fortalte mig igår, at han havde udregnet sin månedskarakter for april til 1.46 (anmerkning fikk 1,51).

Fra Drammen hører vi intet.

Lillemor fik vel det brevkort, jeg sendte hende iforgårs; hendes og lille Louises fotografier er daglig gjenstand for min mest interesserede beskuelse, ligesom de idelig beundres af visiterende.

Men nu får jeg tage støvler og frak på for at gå til Domaas.

Kl. 7 aften.

Nu netop kom jeg med MJoh. & Visse hjem fra Tullinløkken, hvor jeg så Nissen, Knudsen og storthingm. Andersen tale for en uoversiktlig menneskemasse omgjærdet af 46 faner med socialistinskriptioner.

Min visit til Domaas blev frugtesløs, forsåvidt jeg ikke traf ham. Barna skal spise til aftens her, hvorpå vi ifølge går til jernbanestationen. Apropos! Har du gjort bekjendskab med den på vedlagte lap reklamerede bog ”Gut Deutsch”? Har du ikke, vil jeg fraråde dig at kjøbe den (1.50), den er snart sagt det argeste jux, jeg har læst; men vil du have den, skal det være mig en fornøjelse at sende den. Får Johansen Frhald, blir vel du, som jeg, spændt på at erfare eftermanden.

Med kjærligst hilsen til Erika Therese og Louise samt alt Hiorths.

Din trofaste fader A.Brinchmann.

Hvad siger du om denne tysk?

Der, der den, der den den 1 d. M. hier angebrachten Warnungspfahl, dass nichts in den Teich gevorfen werden solle, selbst in den Teich geworden hat, anzeigt, erhält 15 Mark Belohnung.

Behøves det at advare mod sligt sprog?

Event-Misc:
Stensbergg. 2 III
4 mai 94.

Min kjære Christopher!

Da dit netop modtagne brev af gårs dato, hvorfor takkes, ikke med et ord berører en begivenhed, der for dig som for - os - alle må have stor interesse, vil jeg begynde med at berette, at R. igår eftmdg. kom til mig med spørgsmål, om jeg havde hørt den nye forlovelse – Nej - Karl Bjørsets og Anna Bentzens.
Fremdeles - nej. Hun (R.) havde af Ågot (Olim) Rosenqvist hørt, at annonce derom havde stået i Mrgbldt; til mig eller til R. er der ikke kommen nogen direkte notifikation, og da vi ikke holder Mgbldt, vilde vi formodentlig endnu have været uvidende om det passerede, medmindre Ågot havde været så tjenstvillig. R. og jeg var enige om, at der fra os ikke bliver at sende nogen hilsen, før direkte kommunifikasjon finder sted.

Overraskende – for ej at sige - kjedeligt – var det at læse, at mit brev af 1ste, selvsamme aften ved Ragnhilds modtagelse kastet i jernbanestationskassen, ikke kom frem før igår; at skylden ikke er min, kan attesteres af Assi, der selv slap brevet ned og det i den brevkasse, der er merket - Smålænsbanen. Forøvrigt var jo din dag i et og alt hyggelig.

Jeg går ikke i rette med dig, Christopher, fordi du skriver så sjelden, jeg respekterer dine grunde og forudsætter, at - intet brev er godt brev - og at jeg får høre, om et eller andet af særlig interesse tildrager sig. Dette har imidlertid ikke været tilfælde med den af dig ganske en passant nævnte - operasjonen - med hensyn til hvilken jeg er ganske ubekjendt med både hvad og hvor og når; Gud give, at andre lignende ikke må vise sig nødvendige!
Om lille Louises yndighed og dejlighed tviler jeg ikke; ligesålidt må du og Erika tvile om min lyst til at stifte personligt bekjendskab med hende eller til overhovedet besøge eder; men ligesom dørstokmilen idetheletaget er tung for mig, således må jeg forbeholde mig ret til at vælge (for mig belejlig) tid; giver Gud helse, kommer jeg nok en vakker dag, når årstiden bliver gunstigere.

Af Ragnhild, der idetheletaget er flink til dann und wann etwas aufzuklauben, hørte jeg igår, at det ikke er så sikkert endda, at Nygård kommer til at forlade Frhald: han skal johave fået sterke påvirkninger til at blive hvor han er. Dernæst hørte jeg, at Arctander, efterat have søgt Larviks bestyrerpost som rektorat, i thinget skal ville indbringe forslag om at negte bevillig til rektorgage og at lade ham (A.) fortsatte bestyrelsen som konstitueret, og at altså Sommerfeldt må blive på Kongsberg! Er dette, som R. på Hamar hørte af Knud, andet end sladder, overlader jeg til dig selv at anstille reflektionerne. At filologernes stilling for tiden er pinagtig og helt ud - latterlig - medgiver jeg mere end gjerne og med så meget større beklagelse, som jeg gjennem sønner og svigersønner er personlig interessert.

R. har været uudtømmelig i rapporter fra sin Molde-rejse, der i det hele gik godt, også med hensyn til kranglerierne om gårdsalget, hvilke vistnok ikke ganske er ophørte, men dog betydelig afdæmpede; men af mejeriet var der, hvad hun opdagede allerede fra dampskibet, bygget ud over de af hende angivne grænser. Nu er Owrens ejendomme solgte (til Astrup, dog under påvente af approbation), og så rådede Hertzberg til at afvente den eventuelt nye ejers erklæring. Skoleforholdene på Molde skildredes for R. med de mørkeste farver, der var uhygge og ugreje på alle kanter. Hun var under sit ophold der gjenstand for almen gjæstfrihed.

Tak Erika for hilsenen om Lillemors strømper; jeg vil håbe, de varer så længe, at jeg kan få se hende bære dem.

Iovermorgen er det, som jeg ser af dit brev, fru Hiorths geburtsdag, vær så snil i anledningen at overbringe min venligste lykønskning ved overleverelse af vedlage kort.

Om Ludvig havde R. intet særligt at føje til hvad jeg før har meddelt dig, dog f.ex. at han en aften havde siddet ved kortbordet til kl.11; det var især om morgenen, at han følte sig klejn; ud på dagen kom han sig; Kaurin havde godt håb; der tales om sommerophold på Stuflotten, hvortil de kjække og snille børn særlig glædede sig.

Hos R. er alt vel; hun og børnene sender eder ved mig kjærligst hilsen.

Din trofaste fader A.Brinchmann

Survejr idag.

Event-Misc:
9/5 94.

Knud dinerer hos mig idag med R. K til Hamar imorgen. Brevkort af 5/5 fra L.:

Jeg er kommen mig meget m.h.t. gang, og smerterne betydeligt aftagne. Appetiten fremdeles skral. Sårene uforandrede. – Var igår med H. og barna på toppen af Rekneshougen, og iforgårs – til 1ste bænk uden hvile. – Her fiskes for tiden ufs på grynna - hidenfor holmerne. Klør i fingrene efter et nap. Endnu intet bestemt om Stuflotten. Barna friske efter lidt forkjølelse. Lille Valborg har sluppet sig.

Hos R. alt vel på det vær, at Visse har ørepine, hvorfor hjemme fra skolen nogle dage. Assis knæ er heller ikke patent. Menu idag: Karvekål, fårefricassée, appelsin og sherry.
Eders skål!
A.Br.

Event-Misc:
Stensbergg. 27 III. 29 mai 1894.

Kjære Christopher!

Efterat have expederet to længre breve, 1 til fru Louise Dahl og 1 til Reinholdt, begge gratulationsskrivelser i anledning af geburtsdage (1/6 og 3/5), sad jeg nu netop i begreb med at fremtage et brevkort for at berette om min ængstelse ved ikke at have hårt fra eller om eder siden 3die ds., da i det samme Ragnhild (og Marenjohanne) trådte ind.

Jeg fortalte hende da, hvad jeg havde til hensigt, og spurgte hende med det samme, om hun havde hørt noget om din operation. Operation!, gjentog hun forbauset, og så måtte jeg fremtage dit sidste brev, hvilket hun på grund af Molderejsen ikke havde læst; men da jeg så kom til tiraden:

Jeg har efter operasjonen havt et nervetogt igjen, brast hun i latter og berigtigede min læsemåde - operationen - til - operasjauen - og så faldt, som du kan skjønne, eo ipso en sten fra mit hjerte. Jeg har ellers, såvidt jeg husker, alt før interpelleret dig om - operationen - uden at jeg dog har fået svar, og dette især har gjort mig engstelig. Jeg skal nu herefter være omhyggeligere i at tolke skrift, men i dit - operasjauen - ligner - au - mere - on. Nu, det var dog såre godt at blive kvit den bekymring, men vant som jeg fra Ludvigs tid af var til at høre om operationer, skal du ikke undre dig så meget, om min opskræmte indbildningskraft kom dine utydelige skrifttræk og den forbindelse, hvori de forekom, til hjælp i at læse fejl. Atter og atter Gudskelov for berigtigelsen, den jeg da håber snart at se bekræftet propria tua manu.

Ragnhild var her ellers nærmest for at meddele mig, at en af hende og MJ. påtænkt jernbanetur idag til Grorud for at høre om en - post - for MJ. var bleven indstillet på efterretning om, at - posten - etslags selskabsdameri for husets 2 døtre, allerede var bleven besat med en anden. R. tog sig denne skuffelse meget let, og deri giver jeg hende så meget mere ret, som jeg altid har fundet, at R. jager vel sterkt for at få MJ. anbragt; hun er jo endnu væsentlig kun et barn, kan lidet eller intet, og trænger lidt mere opstivning i hjemmet og til meget mere belærelse. Skulde hun nu allerede før sommerferierne sættes ud i verden, måtte hun jo både afbryde den undervisning i tysk og fransk, som jeg giver hende, og det kursus i kalligrafi, som jeg bekoster for hende.

Olaf er da i disse dage oppe til artium, og formener sig i norsk, enl. og mathem. at have skrevet til: 3, 2 og 1.

Forøvrigt er alt relativt vel hos R., hun har også fået brev fra Hertzberg om, at hendes gårdsalg nu går i orden uden indsigelse fra Ulrich, der i vrede er udtrådt af befatning med mejeriet. Men Rs bekostning af Molde-rejsen (ca.70.00) er jo bortkastet. Assi og Visse klarer sig godt på skolen, og R. selv har lidt skriveri, dels fra deptmt. og dels fra ligningskommisjon.
Hun og jeg var 2den pintsedag i splendid diner sammen med Astrups, L.S. Øwres, P. Sommerschields og Bassøs (ialt 27 til bords) hos grosserer Carl Kroghs, hvor jeg havde den ære at føre vertinden til bords, modtage og besvare vertens 1ste skål (den 2den, for søsteren Martine, besvarede også jeg, med en tvast for fru Krogh på Molde), samt at snyde Astrup, Øwre og P.S. for 1.30 i préferénce-whist, en whistform, som jeg for første gang spillede.

Om 17de mai her har du vel læst i aviserne; jeg og Rs så da de ubegribelige folkemasser, som var på benene ved de 4 tog, af hvilke jeg som academicus deltog i Højres tog, 5000 mand, der ved hjælp af 5 forridere trængte sig frem i de af myriader propfulde gader. Om aftenen var jeg med Rs og 23000 andre personer på Tivoli, hvor fyrverkeriet var storartet; ellers var også Eldorado, Bygdø, St. Hanshougen, Holmenkollen m.fl. samt alle kaféer, konditorier, restauranter o.s.v. yrende fulde tildels af fulde. Fra

Drammen intet hørt. Hos Hanna alt vel.

Brevkort fra Ludvig igår melder god bedring og snart forestående flytning til Stuflotten; jeg bedres fremdeles, går nu ofte, om end ufuldkomment, alene. Appetiten bedre (takket være lax & hummer), søvnen god.
Også B. Dahl skriver om øget gang-tempo hos Ludvig.

Lad mig nu snart høre lidt om dig og Erika og barna og om Hiorths, hvem du alle må hilse fra din trofaste fader A.Brinchmann.

R hilser.

Event-Misc:
Stensberggade 27 III 14/6 94.

Min kjære Christopher!

Da jeg sendte dig mit brevkort igår, var jeg så fortumlet af glæde over Olafs gode examen, at jeg ikke ingang sansede at bringe dig min tak for brevkort af 2den og brev af 3die. Når jeg da herved først gjør dette, vil jeg med det samme udtale mit inderlige håb om, at bara nu må være ganske friske igjen; jeg er så uvant til at høre, at der fejler dem noget, at jeg ret længes efter at erfare, at ondet er over. Ja, Gud holde sin hånd over dem, de velsigede små! Lille Louise går vel på sine egne ben nu?
Det glædede mig at se, at du har havt dig en fjordtur ind i Sverige og det sogar ad en anden indmarschlinje end den, vi to og Ludvig sammen fulgte. Ligeså er det hyggeligt, at du og dine også iår kommer ud på Hvaler og at du der kan gjenoptage din badekur, der jo ifjor var så velgjørende for dig. Navnlig for Erika vil det vel blive en stor hygge, at også frk. Reimann iår besøger eder, uagtet jeg kan finde det urimeligt, at Knud med sine vilde betragte det som et bånd altid at føre konversationen på tysk. Kan ikke Reimann lære seg norsk? Det havde hun bare gut von – især ligeoverfor eders børn.

Du er vel nu midt oppe i det strenge examenskav, - ja jeg er glad over at være kommen væk fra det, ude at stand som jeg engang var til at tænke mig muligheden af, at skolelivet skulde falde mig til besvær. Men bortset fra min tiltagende alder og dens skrøbeligheder, skulde jeg endnu med den største lyst være skolemand, når man kunde blive kvit alle de indsnævrende bånd og alle de pedanterier, som den nymodens pædagogik er bleven befængt med.
Jeg har, som jeg vel før har skrevet, endel privattimer med unge damer i tysk og fransk, og jeg glæder mig virkelig til de dage, da de kommer, ikke blot for selskabets skyld, men også af lyst til at vedligeholde min docerende gjerning, naturligvis også fordi jeg ser, at den modtages med lyst.

Nu er da også Olaf snart fri - almenskolen - (ja det er et dejligt navn, de har fundet på!) og han har gjennemgået den med ære. Af Knud, som et par dage var herinde til generelcensuren, hørte jeg, at Olafs samtlige karakterer heldte over in meloirem partem, altså var forsynede med et +, ja at hans engelsk stil efter specialcensensorernes (ligeså Knuds) mening heldede sterkt til 1; hvad der blev det afgjørende for 2, var at han havde givet ordet - advice - flertalsform; der står - råd - i flertal; sligt er nu næsten vel meget af det gode, især når stilen gjennemgående forøvrigt er udmerket. Også hans fysik må altså have været bedre end han selv troede, da han fik 2 istdf. supponeret 3.

Ja, du kan tro, at Raghild blev glad, og jeg med, ja også Knud, der omfatter Olaf med næsten faderlig kjærlighed og - vil komme til at savne ham. Ja, Hanna er også en altera mater.
Her fejredes dagen med festmåltid både hos R. og mig, ligesom der på Hamar var foranstaltet en middag, hvortil Olaf selv havde fået vælge traktement med vin til. Fra mig medbragte Knud (der rejste igår middag 1.55 til Tjhjem, Krsund, Bergen, Stavanger og Krsand, strygende forbi Hamar) en flaske sherry til kandidaten. Og igåraftes havde jeg Ragnhild og barna med til konditori, hvor de fik forsyne sig ad libitum. Knud var også stolt af at kunne telegrafere til Horn udfaldet for hele Hamars skole.

R. har nu fået MarenJohanne - anbragt - hos sorenskriver Lund pr Skien i bytte med dennes datter, den 19-årige Valborg, der skal bo hos R. for her at gå i skole. MJ. skal behandles som datter derborte, men tillige lære husholdnig. Arrangementet synes mig på forhånd nokså tiltalende.

Assi tilbragte sidste søndag i regn (under eget telt) oppe i Nordmarken sammen med 2 kamerader og morede sig fælt.

Ludvig rejste i søndags til Stueflåten, hvor de for 5 mennesker skal have alt i huset for 8 kroner pr dag; han bedres fremdeles, men sårene gror ikke, hvorfor han må bruge bandage.

Din trofaste fader A.Brinchmann.

Event-Misc:
Stensberggade 27 III 21/6 94.

O. (anmerkning: Olaf) har nu været oppe i mathm. 2, oldnorsk 1, religion 1. Imorgen fransk, sidste fag (hist.) den 9/7.

Knud er på sin Eriksgata, Hanna idag skriver, at alt er vel der på Sofies smæ mavehistorier nær. Hun ligger ligeså meget oppe i Olafs examen som moderen, - begge er ganske nervøse, også jeg lidt.

Fra Ludvig intet hørt siden fremkomsten til Stuflotten.

I de dejlige aftentimer spadserer jeg med R. & barna i St. Hanshougen.

Hils E & T & L. & Hiorts.

A.Br.

Event-Misc:
Stensberggade 27 III. 24/6 94.

Kjære Christopher!

Samtidig med at fortsætte mine rapporter om Olafs Artium ved at melde, at han fik 1 også i fransk (den 22de), vil jeg supplere mit brevkort af 21de med hvad jeg da glemte, nemlig at sige dig, at det var mig, som gjennem Cappelen sendte dig Kr. Randers’s Tidsruner. Efterat have læst og atter og atter læst denne bog blev jeg nemlig så glad i den, at jeg besluttede mig til at delagtiggjøre også dig og Ludvig i nydelsen af den lecture.

For mig står bogen som et mesterverk både i poetisk og i politisk henseende, så tankediger, så formfuldendt, så træffende som jeg finder den at være: den er et så fuldt ud betegnende udtryk for min politiske troesbekjendelse, at jeg ikke blot underskriver denns ord linje for linje, men at jeg vilde anse mig for et lykkeligt menneske, om jeg kunde præstere endog blot tilnærmelsesvis noget så skjønt. På samme tid som den så tro afspejler tidens politiske foreteelser hos os, på samme tid anvises deri den efter min mening uneste udvej til den pågående strids udjævning og til restitution af et norsk folk.

Som det nu går, kan det jo umulig gå, det må dog selv dens mest forblindede fanatiker indse; vi har jo fuldstændig borgerkrig om end ikke med blanke våben; alt står jo stille, der er en almindelig følt lammelse i alle forhold, og skal den fortsætte – og naturligvis øges – så er vel snart dagene talte for Norges tilværelse som selvstendigt rige. Ja - hører jeg dig sige - men det er jo netop det, riget ikke er! - vel, det indrømmes af mig som, tænker jeg, af enhver normand; i selvstændigheden er der visse små lakuner, og ingen kan vel sige sig fri for fornemmelsen af, at der existerer et vist svensk supremativ; men, er vi ikke karle til med ét slag at tilkjæmpe os denne fulde selfstændighed, så kan vi dog vel ikke gjøre noget tåbeligere end at ødelægge vore kræfter i indbyrdes kjævl, så at vi, når afgjørelsens time slår, står magtesløse til at hævde det allerede vundne og uden håb om at nå det, som ved en forsigtig og enig taktik måske endnu kan nåes.

Tilgiv mig, at jeg er bleven vidløftigere end det var min agt; jeg syntes dog, at jeg burde give dig et slags forklaring af grunden til at jeg sendte dig Tidsruner, om jeg end vidste, at efter Randers’s fint udarbeidede poesi min currente calamo nedskrevne prosa vilde blive en bonde, ja en husmand på herremanden. Ialdfald håber jeg, at vor politiske uoverensstemmelse efter disse mine udtalelser ikke vil gabe op til en endnu større kløft. Jeg er ingen stok-konservativ, ser du; også jeg vil jo fremskridt, og det må jo enhver ville, som har endog det mindste skjøn på, at de mildest talt er naturnødvendige; når jeg tager bestemt afstand fra de vildeste forkjæmpere, er grunden simpelthen den, at jeg vil, at kampen for at nå målet skal føres på en nobel og gentlemandsk måde. Det ved jeg, Gudskelov, at også du vil, og havde alle været politikere som du og jeg, så, antager jeg, vilde vort statslegeme have været sparet for størstedelen af det udslet, som nu vansirer det.

Igår havde jeg et meget hyggeligt og tillige i sjelden grad humoristisk brev fra svoger Reinholdt til tak for min gratulation med hans major.udnævnelse.

Skriver du snart, så fortæl, når Reimann er ventende; i rejser vel ikke til Hvaler før medio juli?

Hils Erika, Therese og Louise kjærligst

fra din trofaste fader A.Brinchmann.

St. Hansaftenn tilbragte jeg med R. & barna på Bygdø.
Igår steghedt, idag øsregn.

Event-Misc:
Stensbergg. 27 III 7 sept. 95.

Min kjære Hanna!

Hjertelig tak for dit deltagende og kjærlige brev af 28 f.m., som jeg først nu efter i forgårs at være kommen tilbage fra Wilhelmshøj giver mig i færd med at besvare.

Deroppe var jeg så lidet oplagt til at skrive – ikke havde jeg mit eget skrivested, heller ikke gik der post derfra (eller dertil) undtage ved lejlighed, og i grunden havde jeg derfra ikke syntes at have nogen indvirkning på mit befindende trods den – i godvejr – herlige fjeldluft, det gode sted og de venlige og snille hotelfolk.
I de første par dage hvade jeg til husfæller kapt. I.C. Ræder med frue og enn liden sygelig søn (2 1/2 år), samt en frøken Bolling, datter af min barndomsvenninde fra Molde (Årø) Herminge Synnetvedt. Da disse rejste, blev jeg mutteersallejne tilbage, bortsæet fra de turister, som enkeltvis kom indom for at nyde sit øl eller sin pjolter. Men også af disse var der såre få, da vejret med jævnlig tåge, regn og kulde var så ugunstigt.
Tre besøg havde jeg fra byen, først en eftmdg. Visse og Ellida med dit brev, derpå søndag til middag Ragnhild med alle sine, incl. en Skiensveninde af MJ., Johanne Borchsenius, + Ellida. Disse fik da mad der (Lax, Kyllisteg og Prinsessepudding) med efterfølgende kaffe. Dagen efter kom Olaf & Assi i stormmarsch opover, - de havde tilbagelagt den vej, der ellers kræver mindst 2 timer, på 1 time og 10 minuter, nedover gik de på 1 time.
Disse besøg var da mine eneste adspredelser, hvorfor det gjorde dobbelt godt at få kjærlige breve fra dig og senere fra Christopher.

I godt vejr gjorde jeg jo nogle småture, såsom til Frognerseteren og til Pejsestuen på Holmenkollen, men jeg havde ellers ikke stor ro på mig til at fjerne mig fra mit logis, da jeg daglig ventede og fik telefonbud fra byen. Nu, det sanitære udbytte af turen did regner jeg ækval nul, det var for langsomt deroppe og uhjemligt trods det 1ste rangs stel i alle henseender, værelse ypperligt med stor veranda udover Kniadalen etc., fint møblement med sofa, gyngestol og blød lænestol samt hotelseng med springmadras, maden var selskabsbevertning til hvert mål, kortsagt, havde jeg ikke været så klejn og vejret så lidet gunstigt, var der fra stedet og dets befolkning intet til hinder for, at jeg kunde havt lyst til at være der længe. Heldigvis var vejret godt, da jeg kjørte ned, og det smagte godt at komme i de vante lokaliteter; at det mangler meget på, at jeg er bleven bedre, bevises bedst deraf, at jeg sågodtsom ingen madlyst har (kaffe f.ex. kan jeg næsten ikke smage) og at ikke engang tobakspiben frister mig.

Der ser jeg under den halvtnedslupne gardin Olaf stevne herop, - jeg er så glad hvergang nogen kommer og besøger mig, Ragnhild stakkel er nu så optagen af sit skriveri og børnene er på skolen på MJ. nær, der steller i huset, så at jeg just ikke ofte ser dem.
Foruden Olaf kom også frk. Walle-Hansen (tysk-elev) her på visit, og strax efter dem stud. Johan Hoffmann med indbyd. til dr v. Hanno i anledn. af hans geburtsdag imorgen. Did skulde også Annette og Ragnhild samt Feilberg, der siges arriveret, og Krohn-Hansen, der har været her som 25 års-jubilant. Da jeg efter tilbagekomsten fra W-høj ikke har været ude af tøflerne, afslog jeg også Hannos indbyd.

Hvor hyggeligt det skulde være at gjæste dig og dine i eders lykkelige hjem, så nøder jeg desværre til at indskrænke mig til tak for indbydelsen. Her fik jeg netop godt brevkort fra Ludvig, der gjennem Christopher havde fået min syge-bulletin og ligesom i to andre sødskende bevidsede mig sin deltagelse. Det gjør godt, kan du skjønne, når man lider, at se ytringer af kjærlighed og medfølelse.

Ludvig beder også eder hilsede - Hils alle hos R. og på stationerne, når du skriver. Glædeligt er det, at han kan skriver - Her med mig står Gudskelov alt vel til. Han har - mitgemacht - alle Sedans-festlighederne; tiltræder hjemrejsen ved den 11te og opholder sig 1 dag i Kbhavn.

Både Christiane og MarenJohanne Hoffmann har gjort forgjæves forsøg på at visitere mig, - de traf mig ikke hjemme, og så fik jeg ikke engang se dem.

Da jeg allerede er kommen så langt på 2det ark og generes i hovedet ved at skrive så meget, vil jeg bede dig Hanna at sende brevet til Christopher, og dig, Chr. om at betragte dette som skrevet også til dig.

Det var jo godt at høre, at de småting til Therese og Louise havde fundet en god modtagelse, såmeget mere som jeg jo ikke var trygg for, at Lillemor ikke allerede forud var i besiddelse at et sligt stålbelte. Med interesse læste jeg om eders leben på Hvaler og efter hjemkomsten, og først og fremst, at alt var vel hos eder; overanstræng dig nu bare ikke, Christopher, med alt det musikalske bryderi. Den brevvexling, med E. Berg, som jeg sendte dig, havde jeg ikke, såvidt jeg husker, bedt dig sende til Ludvig, men tror du, at også han kan have lyst til at læse den, så er det så langt fra, at jeg har noget derimod, at jeg her tilføjer, at du ved oversendelsen til L. kan bede denne om efter gjennemlæsningen at sende den også til Knud, det er en sag, som kan have interesse i videre kredse, men det er og bliver naturligvis en privat sag. Din mening om de to sidste exp. chefer kan jeg fuldud tiltræde; et ord - knæhøne - der engang var så i velten, kunde her passe godt.

Jeg gratulerer med den nye bolig og ønsker, at i der må finde eder i alle henseender vel tilfredse. Glem ikke at hilse Hiorths, jeg har dem altid i så kjær erindring. Nu kom Visse hid med hilsener fra sin mama, dem jeg da transporterer videre. Hun får idag sin nye kadet, Møller; har før foruden frk Rosendahl en skolegut Rygh (fra Tønsberg) samt på besøg hos MJ. frk Borchsenius, så der er nok ungdom i huset.

Her får jeg stanse med tilføjende, at jeg sender dig Veun Aufsätze til odel og eje, jeg har jo ikke mere brug for dem; måtte det lykkes dig, at få noget ud af den til hjælp ved norsken i 1G.

Eders alles A.Brinchmann.

Anecdote:
18 mars 1916 (skrevet til sin avdøde fars 90-årsdag).

Mel: Aften er stille.

Mindernes klokker
manende lokker,
slegten er samlet ikveld om sin far.
For hvad han var os
alt fra han bar os
takken sin vei til ham tar.

Barnetid lyse
kan ikke fryse
gjemmer en glød under hverdagens graa,
om vi blir gamle
vil vi os samle
om ham som da vi var smaa.

Minde fra Molde
kjær vi vil holde,
holme og fjelde bak sommerblankt speil.
Mens vi det samler,
ser vi en hamler
sagte bak blaabaatens seil.

Hvis I vil hædre
mødre og fædre,
lyder et ord som har seklernes sagt,
da skal I sande,
vokser i landet
lykke og kraft i jer slegt.

Derfor vi ville
trofast og stille
takke for minder og love os selv
at holde sammen,
grener paa stammen,
ham som vi hædrer ikveld.

Anecdote:
Det er ingen tilfeldighet at rektor Alexander Brinchmann har fått sitt navn knyttet til en gate i Molde. At den korte gaten mellom - Confectionsfabriken - og Bolsøy Meieri har fått hans navn, har sammenheng med at der - Confectionsfabriken - idag (1976) ligger, der sto Molde Middel- og Realskoles gymnastikk- og festsal. Der holdt Brinchmann mang en stor tale, hans sanger ble sunget og skuespill ble oppført.

Died:
Adresse ved død var Stubsgt. 27 i Kristiania.

Fra dødsannonsen i Aftenposten 11.september 1895:

Vor kjære, trofaste far, rektor Alexander Brinchmann, døde pludselig igaaraftes, 69 aar gammel.
Christiania, 10de sept. 1895.

Paa fraværende søskendes og egne vegne Ragnhild Brinchmann-Hansen.

Slægt og venner bedes modtage budskabet kun paa denne maade.

Begravelsen foregaar Lørdag Middag Kl. 2 fra Kapellet paa Vor Frelsers Gravlund.

Buried:
Begravet enkem. fhv. Rector Alexander Brinchmann.

Utdrag fra en nekrolog som rektor Feilberg i Kristiansand skrev i Morgenbladet 17.september 1895:

...Skolen blev hans andet Hjem, der for ham ligesom smeltede sammen med hans eget Familiehjem, og hans Indflydelse på dens Disciple var meget stor. Han var en stor barneven, og hver ny Dicipel blev - hovedsagelig gjennom ham - ligesom indlemmet i en stor Familie, hvis Fader, Styrer og Opdrager han var. Han levde Børnenes Liv med i pligttro dygtigt Arbeide og i deres Adspredelser og Glæder. For dem diktede han smaa Sange, fulde at Skjemt og Liv, fulde af Kjærlighed til den skjønne Romsdals Natur, fulde af Hentydninger til et trofast og alvorligt Arbeides Lykke, for dem digtede han smaa dramatiske Arbeider til de Skolefester som han saa gjerne istandbragte for dem for at lære dem at forsone et alvorligt Arbeide med en anstendig og behersket Glæde i Livet.
Bestandig deltog han selv med livlig Interesse baade i Forberedelserne og i selve Festerne, og denne deltagelse bidrog sit til at knytte Baandet mellom Rektoren og hans Diciple fast. Derfor var han afholdt af dem som Faa, og der er neppe nogen af dem spredte som de er over hele Landet, som ikke nu ved Efterretningen om hans Bortgang med vemodig Taknemmelighed dvæler ved Mindet om den barnekjære Rektor, der gjorde deres Skoleliv saa let og lyst paa samme Tid som alvorligt og frugtbart.

Alexander married Maren Johanne Hoffmann, "Brinchmann" on 24 Apr 1853 in Molde, Møre og Romsdal, Norge. Maren (daughter of Jacob Ludvig Hoffmann and Hanna Gabrielle Steenbuch, "Hoffmann") was born on 02 Feb 1830 in Norderhov, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge; was christened on 04 Jul 1830 in Norderhov, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge; died on 13 Aug 1863 in Molde, Møre og Romsdal, Norge; was buried on 18 Aug 1863 in Molde, Møre og Romsdal, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Anecdote: Bef 1837, Norderhov, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge; Kjælenavn: Artikeka - artig pike.
• Confirmation: 14 Sep 1845, Molde, Møre og Romsdal, Norge
• Education: Bef 1847, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Jomfru Lieunges Skole, deretter Madame Deinbolls Pige-institut.
• Event-Misc: Bef 1849, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Spilte piano og sang.
• Education: Bef 28 Sep 1849, Kristiania, Oslo, Norge; Uddannelse i Modepynt og i Musik.
• Illness: Aft 06 Apr 1862, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alvorlig syk.
• Anecdote: Aft 18 Aug 1863, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Historien til: Fru Maren Johanne Brinchmann født Hoffmann... af Alexander Brinchmann.

Notes:

Birth:
Nordre Bjerke

Christened:
Maren Johanne ble hjemmedøpt. Faddere var også hennes faster frøken Julie Lovise Thora Mellbye (senere fru Bremer), samt Pr.lieutn. (senere Capt.) Breien, Sec.lieutn. (senere Brigade-Intendant) Juell og Stud.Jur. (senere Oberst og Hofmarskalk) Johan Georg Boll Gram.

Anecdote:
Familien kalte Maren Johanne for - Artikeka - et kjælenavn av hennes egen fordreiede uttale av - artig pike.

Senere ble fullt døpenavn brukt, Marenjohanne, uttalt sammenhengende.

Confirmation:
...confirmeret af Provsten Deinboll, efter dertil at være bleven forberedt dertil hovedsagelig af Pastor Jervell, hvem hun allerede paa Skolen havde faaet inderlig kjær som Lærer.

Education:
..fortsatte imidlertid hun sin Skolegang, idet hun fra Jomfru Lieunges Skole, hvor hun først havde gaaet, var bleven overflyttet til Madame Deinbolls Pige-institut, hvor hun foruden i de almindelige Skolefag tillige havde Underviisning i Pianofortespil.
Disse sine Skoleaar omtalte hun senere stedse med inderlig Glæde, ikke blot fordi hun i dem lagde Grunden til sit senere mere befæstede Venskab med mange Skolekamerader og altid med hjærtelig Kjærlighed mindedes sin Lærerinde og sine Lærere, men ogsaa fordi hun med Flid og Interesse omfattede selve Underviisningen. Ofte faldt det hende imidlertid tungt at opfylde sine Discipelpligter saaledes, som hun ønskede, deels fordi hun i et Par Aar paa Grund av stærk Legemsvext var svag af Helbred, hvorfor hun ogsaa tilbragte et Par Sommere paa Landet hos Familier, som stode i Venskabsforhold til Forældrene, deels fordi hun i en meget tidlig Alder maatte begynde at deeltage i Forældrenes paa Grund af den store Børneflok besværlige Huusholdning - en Øvelse, som imidlertid dog senere, da hun selv blev Huusmoder, kom hende særdeles til gode.....
....Efter denne Tid (etter konfirmasjonen) fortsattes vistnok hendes Underviisning, saavel i boglige Fag, navnlig Sprog, af Privatlærere, som i Pianofortespil, men hendes Arbeide var dog væsentlig optaget af Huusholdningen, der nu saagodtsom ganske kom til at hvile paa hende, da de mange smaa Børn gave Moderen mere end nok at bestille og Familiens Talrighed i Forening med Forældrenes udstrakte Gjæstfrihed lagde for stærkt Beslag paa Doctorens Indtægter til at kunne tilstede, hvad der vel ellers kunde tiltrænges, Antagelsen af en Huusholderske...

Education:
Den 28de September 1849 kom hun, efterat have benyttet sit Ophold i Christiania, blandt Andet til at erhverve Uddannelse i Modepynt og i Musik (fornemmelig Sang, hvori hun tog Information hos Fru Hoff), tilbage til Molde.

Illness:
Alexander beskriver en familie som er rammet av en vond halssyke m.m. i tiden før sønnen Jacob Ludvig ble født:

...skulde det næsten synes uforklarligt, at Marenjohanne trods alt det anstrængende Arbeide, som i næsten et heelt Aar uafbrudt havde paahvilet hende og som ovenikjøbet var bleven i høi Grad forøget derved, at hun, saalænge hun selv formaaede, Lidet eller Intet kunde overlade til Andre, havde bevaret Legemskræfter til den forestaaende 5te Nedkomst.

Tiden etter fødselen beskriver Alexander slik:

Nu indtraadte den Reaction, som Marenjohanne under de forudgaaende Anstrængelser og Lidelser havde tilbagetrængt; hun fik et Anfald av Hjernebetændelse og hendes Kræfter svækkedes i den Grad, at der var Fare for hendes Liv. Vel reiste hun sig igjen fra Sykeleiet, men for aldrig dog at gjenvinde sin tidligere Helbred, hvor meget jeg end haabede at dette vilde lykkes under Sommerens velgjørende Indvirkning.

Etter en reise til Trondheim, for å sjekke en sykdom Alexander hadde, ble Maren Johannes tilstand forverret:

Men Marenjohanne havde paa denne Reise, der allerede endtes igjen den 24de Mai, anstrængt sig over Kræfterne og denne Overanstrængelse gjorde hende formodentlig end mere modtagelig for Indvirkningen af den Sygdom, som endte hendes Liv. Tilsyneladende var hun dog frisk og rask, da jeg den 13de Juli sagde hende Farvel for at begive mig til Grefsen; hun fulgte mig ombord paa Dampskibet - Romsdal - og yttrede endog, at hun aldrig før med saadan Lethed havde taget Afsked med mig, fordi hun nemlig nærede Haab om at see min Helbred styrket ved Reisen.
Fra - Romsdal - lod hun sig roe hen til et andet Dampskib, som netop var ankommet paa Havnen og hvorfra hun deeltog i at hente i Land min Moder, Søster Louise med Barn samt Svigerinde Anna med Børn, der alle kom fra Aalesund; jeg saa hende følge dem til Land og modtog den Hilsen, hun med sit Lommetørklæde tilviftede mig den sidste Hilsen jeg saa fra hende.

Anecdote:
Træk af hendes Liv til et Minde for Slægt og Venner
nedskrevne af Alexander Brinchmann.

Molde 1863.
Trykt af L.G.Hauw.

Maren Johanne fødtes den 2den Februar 1830 paa Gaarden Bjerke i Nordrehovs Præstegjæld paa Ringerike, hvor hennes Fader, Jacob Ludvig Hoffmann, gift med Sognepræst i Bolsø og Molde Provst Frederik Christian Steenbuchs yngste Datter Hanna Gabriele, dengang var Districtslæge. Den 4de Juli s. A. stadfæstedes hendes Hjemmedaab i Nordrehovs Kirke, i Nærværelse af følgende Faddere: Farmoderen Fru Anne Margrethe Mellbye, Fru Beata Hoffmann og Fasteren Frøken Julie Lovise Thora Mellbye (senere Fru Bremer), samt Pr.lieutn. (senere Capt.) Breien, Sec.lieutn. (senere Brigade-Intendant) Juell og Stud.Jur. (senere Oberst og Hofmarskalk) Johan Georg Boll Gram.
Sine første 7 Barndomsaar tilbragte hun paa Ringerike, i Familien sædvanlig kaldet "Artikeka", et Kjælenavn opstaaet ved hendes egen fordreiede Udtale af "artig pige". Senere kaldtes hun fordetmeste med sit fulde Døbenavn "Maren Johanne", udtalt som eet sammenhængende Ord.
I 1837 blev hendes Fader udnævnt til Districtslæge i Romsdal, og flyttede samme Aar med Hustru og deres daværende 6 Børn til Molde, hvor mine Forældre allerede havde været bosatte siden 1832, da min Fader, Departementsfuldmægtig i Christiania, var bleven udnævnt til Toldkasserer i Molde. Byen var dengang endnu ubetydeligere end den nu er og Antallet af de saakaldte "conditionerede" Familier meget mindre end for Nærværende. En ny Embedsmands Tilflyttelse med sin Familie var en Begivenhed, som vakte ikke ringe Opmærksomhed ; Rygtet om den nye Læges Ankomst gik som en Løbeild gjennem Byen, og i de første Dage samledes udenfor hans Bolig, saavelsom naar Familiens Medlemmer viste sig ude, Flokke av Nysgjerrige, som brændte af Begjærlighet efter at se og kunne fortælle Andre, hvorledes de Fremmede saae ud, hvor mange og hvilke de vare o.s.v. Blandt disse Selystne var det da navnlig en heel Deel Smaagutter, hvilket i dette Tilfælde var saa meget naturligere, som de snart havde udforsket, at Doctoren medbragte 5 Sønner. Med disse sluttede jeg og mine Brødre snart et Venskab, der med Aarene tiltog i Styrke og Inderlighed. Denne Tilslutning befordredes ved mange Omstændigheder. I Dr. Hoffmanns og mine Forældres Familier fandt en stor Overeensstemmelse Sted mellem de enkelte Familielemmers Alder. Dr. Hoffmann er født 8de Febr. 1795. min Fader 30te Juni s. A, Fru Hoffmann 16de Marts 1807, min Moder 22de Marts 1804.

Familien Hoffmanns Børn :
1. Gottfred f. 27/2 -1826
2. Frederik f. 27/12-1827
3. Maren J. f. 2/2 - 1830
4. Johan f. 19/10-1831
5. Ivar f. 8/9 - 1833
6. Reinholdt f. 21/5- 1836
7. Nicolai f. 18/8- 1838
8. Beata f. 20/6- 1841
9. Wilhelm f. 26/8 -1843
10. Thomas f. 4/11 - 1846

Familien Brinchmanns Børn :
1. Alexander f. 18/3 - 1826
2. Harald f. 17/12- 1827
3. Ludvig f. 25/8 - 1830
4.Christopher f. 5/6 - 1833
5. Hagbarth f. 20/4 - 1835
6. Frederik f. 19/10 -1837
7. Louise f. 3/10 - 1839
8. Julie f. 7/5 - 1844

Børnenes fulde Navn og nærværende Stilling, m. M.
A. Hoffmanns (No. 1, 7, 8, 9 og 10 fødte i Molde, de øvrige paa Ringerike) :
1). Gottfred Anton, Handelsborger i Molde, gift med Clara Emilie Constance Bützow. 2 Døttre.
2). Frederik Christian, Districtslæge i Stegen (Saltens Fogderi).
4). Johan Christian Hedegaard, Districtslæge i Yttre-Namdal, gift med Louise Frederikke Brinchmann. 1 Datter.
5). Ulrich Ivar August Peter Andreas Victor, Handelsborger i Molde.
6). Reinholdt, Candidatus medicinae.
7). Nicolai Bernhard, død som Skolediscipel 23de April 1849.
8). Beata, død i Molde 21de Marts 1846.
9). Wilhelm, Handelsbetjent i Christianssund.
10). Thomas Skjelderup, Do. i Do.

B. Brinchmanns. (No. 1, 2, og 3 fødte i Christiania, de øvrige i Molde) :
1). Alexander, Rector ved Molde Lærd- og realskole.
2). Harald, Undertoldbetjent paa Valderhoug, gift med Anna Margrethe Athlewsen Rechdahl, 3 Børn, 1 Søn og 2 Døttre.
3). Ludvig, Sognepræst i Lekø, gift med Frederikke Sophie Heyerdahl.
4). Christopher, Handelsborger i Trondhjem, gift med Marie Brinchmann, 2 Døttre.
5). Hagbarth, Civilingenieur.
6). Frederik, Cand.med., practicerende Læge i Aalesund, forlovet med Anette Arveschoug.
7). Louise Frederikke, gift med Districtslæge Johan Hoffmann.(see ovenfor A No. 4.)
8). Julie Augusta Christence Daa.

Da jeg i Juli 1841 for første Gang forlod Forældrehjemmet, vare altsaa i hver af de to Familier 6 sønner fødte; de af disse, som befandt sig paa samme Alderstrin, havde været eller bleve Skolekamerader, ligesom de alle udenfor Skolen i Fritiden daglig vare sammen. Dr. Hoffmann, som ved sin Hidkomst leiede Bolig i den da saakaldte Hagerupgaard, nu eiet og beboet av Kjøbmand G.S. Krogh, Matr.No. 105, flyttede nemlig to Aar efter ind i sin nu eiende Gaard Matr.No. 150, og blev saaledes nærmeste Nabo til mine Forældre, som fra 1835 til 1843 boede tilleie i daværende Apotheker Aas`s, nu Sagfører Paulsens Gaard Matr.No. 149. Den ved Naboskabet og indbyrdes Venskab foraarsagede hyppige Omgang mellem Forældrene medvirkede naturligviis til den daglige Samfærsel mellem begge Familiers Børn.
Det hører ikke med til disse Optegnelsers Plan nærmere at omtale, hvor nøie vi, Hoffmanns og Brinchmanns Børn i al vor Færd vare forenede; kun et enkelt af de Momenter, der bidrog til saa ofte at føre os sammen, skal jeg berøre.
I den Hoffmannske Familie vare Alle, Forældre saavelsom Børn, i høi Grad musikalske; allerede ved Ankomsten til Molde kunde de 4 ældste Børn udføre fleerstemmige Sange sammen, og efterhaanden som de voxede til, lærte de at spille et eller andet, stundom flere Instrumenter. Den næstældste, Frederik, drev det især snart til en temmelig stor Færdighed paa Violin; jeg kan endnu til Nød spille en Engelskdands, som han i 11-12 Aarsalderen componerede en Eftermiddag, da vi skulde sidde sammen og repetere Geographie til en Hovedexamen; han spillede Tonerne paa Violin, og jeg nedskrev Noderne. Ogsaa jeg havde nemlig, saavelsom mine ældste Brødre, lært at spille Violin hos den samme Lærer som Frederik Hoffmann, daværende Organist Ohlsenn. Hoffmanns og Brinchmanns Sønner afløste hverandre i Musiktimerne Lørdags Eftermiddag, og, naar vi saa kom hjem samt ellers ofte i Ugen, spillede vi sammen, deels Primo- og Secondostemmer, som vi havde lært hos vor Informator, dels etter Gehør Dandse, hvori da til den enes Primo den anden spillede en Understemme eller, som vi den Gang kaldte det, "basserede".
Vor herved opnaaede Dygtighed i at prestere Dandsemusik foranledigede snart de saakaldte Fridandse. Søndags Eftermiddagene og forøvrigt ofte, især naar vaare Forældre vare ude i Selskab, fik vi Børn Tilladelse til at komme sammen en 2-3 Timers Tid vexelviis hos hverandre, dog hyppigst hos Hoffmanns, hvis store Stue var saa beqvem til Dandselocale, og da Marenjohanne var det eneste Pigebarn i begge Familier, hentede vi endeel Smaapiger ude fra Byen, hvilke som oftest tillige ledsagedes av flere Cavalierer.
Til disse Dandse var der ikke Tale om Balpynt; enhver kom i den Dragt, han ved det improviserede Selskabs Istandbringelse var iført; den nu herskende Luxus i Børns Paakledning var heller ikke endnu naaet til dette Sted og ligesom Damerne ofte gjorde stormende Lykke paa Ballet i sine Verkenskjoler, saaledes dansede Herrerne som oftest i Vadmelsbuxer og hæljernbeslagne Fidtlæderstøvler. Handsker kjendte man ikke og selv ved de offentlige Børneballer i Klubselskabets Locale var det i min Tid kun faa Damer som drev det saa vidt, at de stadsede i hvide Bomuldsvanter. Den simple Paakledning bidrog dog ingenlunde til at forringe disse Fridandses uskyldige Glæder; de fleste af Deeltagerne morede sig vistnok der ypperligere end de paa mangt et senere med Pragt udstyret Bal have gjort. At Maren Johanne ved disse Sammenkomster var meget avgjort, var ikke blot en Følge af, at hun som oftest tillige var Datter i Huset - jeg tør ei kalde det "Vertinde", da man derved kunde falde paa den Tro, at der ved Fridandsene i Almindelighed vankede Bevertning af Mad og Drikke -; men hun var ogsaa, ligesom Brødrene meget musikalsk (sang og spillede Pianoforte) , samt, hvad der her var Hovedsagen, dansede fortrinlig og det med Liv og Lyst. Det var imidlertid ikke blot ved disse Fridandse, at der blev hende en synlig Udmærkelse til Deel; hendes blide Venlighed og uskyldige Munterhed, men vistnok fremfor Alt den ukunstlede Naturlighed, som gjennem hele hendes Liv udgjorde Hovedtrækket i hendes Charakteer, vandt hende alles Venskab og Kjærlighed.
Af hendes Barndomsvenner var der faa eller ingen, som ikke i kortere eller længere Tid var hendes erklærede Tilbeder; selv havde jeg allerede, førend jeg 15 aar gammel forlod Hjemmet, begyndt at faae hende kjær, uden dog at røbe mine Følelser for Nogen, end ikke for hende selv, som først, efter at vi vare blevne forlovede, fik Kundskab derom. Aarsagen til denne Hemmeligholdelse fra min Side laa deels i en Frygt for aabent at træde i Skrankerne mod dem af mine Kamerader, i hvem jeg tydelig saa Medbeilere, deels i en vis overdreven Tilbageholdenhed ligeoverfor det andet Kjøn, hvilken allerede i Børneaarene havde gjort sig gjældende hos mig, deels vel ogsaa i en gammelklog Tvivl om, at denne min første Kjærlighed var Andet end en af de almindelige Barndomsforlibelser.
Ved de ovenfor omtalte Fridandse havde jeg saa meget lettere Anledning til at dølge min Tilbøielighed, som jeg fordetmeste havde min Plads i Orchesteret, og da, saavelsom ellers, naar jeg var sammen med hende, søgte jeg i min Feighed snarere at undgaae hende end at vise hende nogen Opmærksomhed; ja, hun har selv senere fortalt mig, at en Venlighed fra min Side mod hende i Børneaarene var saa sjælden, at den, naar den en enkelt Gang kom tilsyne, var hende paafaldende.
Mangt et Træk af min Opførsel mod hende i den Tid var ofte senere Gjenstand for Omtale mellem os og vil altid staae levende i min Sjel, men var af for ubetydelig Beskaffenhed til at kunne paaregne Andres Interesse. Netop dette Baand, som jeg paalagde mig ligeoverfor hende, bidrog vistnok i høi Grad til at bevare hende i min Erindring i de 8 Aar, hvori jeg fra 1841 til 1849 var fraværende fra Hjemmet. Saa ofte Tankerne hvilede paa mine Kjære i Molde, var Billedet af hende - saadan som hun stod for mig ved Afskeden - altid et af de første og meest fremtrædende, og hver Nat, naar jeg lagde mig til Hvile, indesluttede jeg ogsaa specielt hende i min Aftenbøn. I disse 8 Aar, erfarede jeg imidlertid Lidet om hende, naturligvis af den Grund, at jeg i mine Breve til Hjemmet ikke vilde spørge efter hende, og mine Breve fra Hjemmet ialfald ikke ofte særskilt omtalte hende.
Selv i de to Besøg, jeg som Student aflagde paa Molde, i 1843 og 1846, var jeg kun lidet sammen med hende, deels fordi mit Forældrehjem i Mellemtiden var flyttet til den aldeles motsatte Udkant af Byen (Matr.No. 10), og deels fordi hun under mit sidste Besøg for en Tid var fraværende fra Byen; i alle Fald lod jeg hende heller ikke da ane, hvor kjær hun var mig. Under min Fraværelse ved Universitetet fortsatte imidlertid hun sin Skolegang, idet hun fra Jomfru Lieunges Skole, hvor hun først havde gaaet, var bleven overflyttet til Madame Deinbolls Pige-institut, hvor hun foruden i de almindelige Skolefag tillige havde Underviisning i Pianofortespil.
Disse sine Skoleaar omtalte hun senere stedse med inderlig Glæde, ikke blot fordi hun i dem lagde Grunden til sit senere mere befæstede Venskab med mange Skolekamerader og altid med hjærtelig Kjærlighed mindedes sin Lærerinde og sine Lærere, men ogsaa fordi hun med Flid og Interesse omfattede selve Underviisningen. Ofte faldt det hende imidlertid tungt at opfylde sine Discipelpligter saaledes, som hun ønskede, deels fordi hun i et Par Aar paa Grund av stærk Legemsvext var svag af Helbred, hvorfor hun ogsaa tilbragte et Par Sommere paa Landet hos Familier, som stode i Venskabsforhold til Forældrene, deels fordi hun i en meget tidlig Alder maatte begynde at deeltage i Forældrenes paa Grund af den store Børneflok besværlige Huusholdning - en Øvelse, som imidlertid dog senere, da hun selv blev Huusmoder, kom hende særdeles til gode.

I September 1845 blev hun confirmeret af Provsten Deinboll, efter dertil at være bleven forberedt dertil hovedsagelig af Pastor Jervell, hvem hun allerede paa Skolen havde faaet inderlig kjær som Lærer. Efter denne Tid fortsattes vistnok hendes Underviisning, saavel i boglige Fag, navnlig Sprog, af Privatlærere, som i Pianofortespil, men hendes Arbeide var dog væsentlig optaget af Huusholdningen, der nu saagodtsom ganske kom til at hvile paa hende, da de mange smaa Børn gave Moderen mere end nok at bestille og Familiens Talrighed i Forening med Forældrenes udstrakte Gjæstfrihed lagde for stærkt Beslag paa Doctorens Indtægter til at kunne tilstede, hvad der vel ellers kunde tiltrænges, Antagelsen af en Huusholderske.
Under dette ofte anstrængende Arbeide, hvortil hun dog som til al sin Gjerning, gik med et let og muntert Sind, glede Aarene vel ofte byrdefuldt, men idetheletaget dog lykkeligt hen, indtil hun med Forældre og Søskende rammedes af den dybeste Hjærtesorg ved hendes eneste Søster, den elskelige, endnu ikke 5aarige Beatas Død. Efter dette haarde Slag var den hele Familie i lang Tid ikke sig selv lig, og endnu efterat Marenjohanne var bleven min Hustru, randt ofte hendes Taarer, naar hun tænkte tilbage paa hiin Begivenhed.
En stor Adspredelse i Sorgens første Tid tilflød hende imidlertid fra det Venskab, som fra et ved Naboskab oprindelig foranlediget Bekjendtskab, snart udviklede sig til et gjensidig inderligt, næsten søsterligt Forhold. Nogle Dage før Maren Johannes Confirmation, havde Apotheker Pettersen, Doctorens Nabo, fra Drammen hjemført sin Brud, Mathilde Allum. Uden Bekjendte i sit tilflyttede nye Hjem nærmede denne ædle Qvinde sig snart til Nabohusets Datter, der, vel nogle faa aar yngre, dog paa Grund af den Stilling, hun allerede i længere Tid havde indtaget i Forældrenes Huus, og som kjendt paa Stedet, med Lethed kunde sætte sig ind i den unge Huusmoders økonomiske Interesser, og følte sig stærkt tiltrukken ved den nye Venindes udmerkede Gjæstevenlighed. De Bevæggrunde, som bragte de to Veninder i en saa nær Forbindelse, vare imidlertid kun for den mindste Deel af materiel Beskaffenhed; fælles Sympathier for alt, hvad der skjønt, ædelt og godt, aabnede Hjærterne for hinanden, og hidførte en indbyrdes Fortrolighed, inderlig som den sjælden findes mellem Andre end Barndomsvenner.
Den Alder, hvori Maren Johanne da var, lod hende ikke blot af dette Venskab høste de Frugter, som det ligetil hendes Livs sidste Øieblikke vedbleve at skjænke hende, de reneste Glæder, men bevirkede ogsaa at den daglige Omgang med den mer erfarne Veninde var saa særdeles velgjørende for hende.
Hun stod da netop paa Overgangen fra Barn til voxen Pige, hendes Legeme var saagodtsom fuldt udviklet; hun var confirmeret; og hendes daglige Huusholdningssyssler og Deeltagelse i Forældrenes økonomiske Bekymringer havde i Forening med Sorgen over hendes kjære lille Søsters Død, ladet hende faae et Indblik i Livets Alvor; og dog var hun endnu et Barn i Sind, livsglad, aaben, meddeelsom og troskyldig, bøielig og let modtagelig for Paavirkning, hjærteligt medfølende i Sorg som i Glæde, forsonlig mod dem, som havde fornærmet hende, og redebon til at be om Tilgivelse, naar hun havde saaret, opoffrende til at hjælpe ikke mindre end villig til at modtage Hjælp - kortsagt i moralsk Henseende saa uskyldig og uforfalsket som, jeg tør sige, Faa. At hun til sit sidste Aandedræt bevarede disse herlige Egenskaber, var vistnok nærmest en Frugt af den barnlige Christentro, der som en Arv fra hendes elskelige Moder tidlig havde slaaet dybe Røtter i hendes Sjel; men de havde ogsaa fundet en kraftig Understøttelse gjennem den kjærlighetsfulde Opdragelse i Hjemmet og befæstedes ikke lidet ved den Paavirkning, som Omgangen med den ædle Veninde ydede hende lige fra hendes Indtrædelse i den voxne Alder. Hendes aandelige Synskreds var naturligviis ogsaa efterhaanden bleven udvidet, deels ved hendes lidt efter lidt tiltagende personlige Deelagtighed i de Voxnes Selskabsliv, deels ved hendes Venindes mundtlige Fremstilling af de i dennes Hjembygder mere fremskredne sociale Forholde.
Paa dette stadium i sin Livsudvikling glædedes hun ved det for hele Familien kjære Besøg, som hendes Cousine Hanna Hoffmann (senere Fru Jervell) fra Christiania i 1847 aflagde i Forældrenes Huus. Det daglige Samvær med denne omtrent jævnaldrende Veninde, hvem hun allerede som Barn, naar Hanna med sine Forældre gjæstede Doctorens Familie paa Ringerike, havde lært at elske som en Søster, gjorde Marenjohanne ikke blot Livet i Hjemmet mere indholdsrigt, navnlig ved den Nydelse som Cousinen i høi Grad udviklede musikalske Sands og kunstneriske Færdighed i Pianofortespil forskaffede hende, men fordoblede ogsaa for hende Behageligheden af de selskabelige Fornøielser, hvori den moldensiske i hiin Tid endnu mer end nu almindelige Gjæstfrihed gav begge Cousiner Anledning til at deeltage.

Naar jeg her specielt har nævnt to af de Veninder, der spredte saa rige Glæder over Marenjohannes Liv fra hendes tidligste Ungdomsaar, har det naturligvis ikke været min Hensigt i nogen Grad at fordunkle den Kjærlighed, hvormed hun omfattede sine øvrige talrige Veninder thi hendes Hjærte rummede mange, og hvor skulde jeg, om jeg skulde nævne flere, begynde, hvor ende ?, men en Skildring af de meest fremtrædende Træk i min Marenjohannes Liv vilde blive endog uforstaaelig, naar jeg ikke vilde berøre den forædlende Indflydelse, som Mathilde Pettersen og Hanna Hoffmann øvede paa hendes hele Aandsretning ligefra deres Venskabs første Stund.

I September 1848 tiltraadte Hanna Hoffmann sin Hjemreise til Christiania efter at have indbudt Marenjohanne til at følge hende og tilbringe en Tid i Onkelens Huus. Med en for den 18-aarige Pige naturlige Glæde havde Marenjohanne modtaget denne Indbydelse, og hendes første længere Udvandring fra Forældrehuset iverksattes under Forudnydelsen af den Behagelighed, som et fornyet Samvær med hendes kjære Slægtninge og Opholdet i Hovedstaden vilde skjænke hende. I Farbroderens Hjem glede Dagene i Hannas og hendes Forældres Selskab lykkeligt hen for Marenjohanne, hvis Broder Frederik ovenikjøbet som Student boede i samme Huus; gjennem sin Familie indførtes hun i flere behagelige private Kredse, ligesom hun, for en stor Deel ved Onkelens Gavmildhed, havde jævnlig Adgang til offentlige Forlystelser, navnlig Theatret, Concerter, og det dramatiske Selskabs Baller.
Da Marenjohanne kom til Christiania, var jeg indtraadt i mit sidste Studenteraar, og den nærforestaaende Embedsexamen gav mig nok at bestille. Imidlertid vilde jeg naturligvis kunne have havt saa megen Tid at afse, at jeg idetmindste kunde have aflagt hende en Visit; men ligesom Visiter i Almindelighed stedse have været mig generende, især til Fremmede og Familien Hoffmann i Christiania var mig dengang fremmed saaledes bidrog den Tilbageholdenhed ligeoverfor det andet Kjøn, som, fortsat fra Børneaarene, ved en forkjert Reflexion var bleven endmere befæstet hos mig som Yngling, ogsaa til at afholde mig fra at vise Marenjohanne endog en saa ringe Opmerksomhed, og det uagtet jeg selv ikke blot følte en saa sterk Trang til at see hende, men ogsaa gjennem hendes Broder Frederik, som daglig omgikkes mig, og min Broder Ludvig, med hvem jeg boede sammen og som havde besøgt hende og talt med hende flere Gange, hørte udtalt hendes Forundring over, at jeg skulde være den eneste af hendes moldensiske Bekjendte i Christiania, der ikke havde besøgt hende. Jeg følte det Grundede i denne Bebreidelse, i min Qvindeskyhed kunde jeg ikke bringe det over mig at forsøge paa en Retfærdiggjørelse.
Under hendes et heelt Aars Ophold i Christiania saa jeg hende kun enkelte Gange paa Frastand; een Gang mødte jeg hende paa Gaden se da talte jeg nogle Ord med hende, og da jeg som Candidat i juni 1849 skulde forlade Byen, drev jeg det saavidt, at jeg i Forening med min Broder og en anden Reisefælle sagde hende Farvel i hendes Bolig. Ei vidste jeg dengang, hvor haardt denne Forseelse senere skulde straffe sig selv. Efterat hun var bleven min Forlovede og senere min Hustru, bebreidet jeg mig ofte, at jeg saa slet havde benyttet den Anledning, jeg i Christiania havde havt til at være sammen med hende, og nu, da hun er borte, falder denne Selvbebreidelse dobbelt tungt paa meg.

Fra Christiania gjorde hun i Følge med Hanna og sin broder Frederik Juleaften 1848 en Tour til Ringerike, hvor hun efter Indbydelse besøgte daværende Procurator, nu Sorenskriver Zeiers familie, med hvem hendes Forældre under sit Ophold dersteds havde pleiet daglig Omgang, og i hvilken hun paa Grund af den aabne Venlighed hvormed hun blev modtagen, og den udmærkede Gjæstfrihed, hun nød, snart lærte at betragte sig næsten som hjemme, saamegetmere som hun i Husets unge elskværdige Datter fik en hjærtenskjær Veninde. Julebesøget blev derfor temmelig langvarigt (indtil de første Dage af Februar), og desuden ud paa Sommeren (i Juli Maaned ) efterfulgt af et fornyet Besøg. Hendes Ophold i denne Familie, saa rigt paa kjære Barndomsminder og forskjønnet ved alle de Glæder, som daglig Omgang med elskværdige og dannede, fordetmeste unge Mennesker af begge Kjøn og en rig Afvexling af selskabelige Fornøielser kan skaffe en ung Pige, skulde dog tilføie hendes Hjærte et Saar, som hun silde, om nogensinde forvandt. Uden at være sig selv den afgjørende Grund fuldkommen bevidst, afslog hun her en Kjærlighedserklæring fra en ung Mand, der i Besiddelse af en ualmindelig Aandsdannelse og Dygtighed nød ikke blot hendes, men Alles høieste Agtelse, og som ovenikjøbet kunde støtte sit Ægteskabstilbud til glimrende Fremtidsudsigter. Som et mærkeligt Vink fra den usynlige Magt, der førte Marenjohanne og mig sammen, anfører jeg efter hendes egne Ord, at netop mit Billede fremtraadte for hendes Sjel i det Øieblik, hun paa Ringerike meddeelte den anden sit Afslag, og det uagtet hun da selv ligesaalidt nærede nogen Kjærlighed til mig, som jeg paa nogen Maade havde røbet mine Følelser for hende.

Den 28de September 1849 kom hun, efterat have benyttet sit Ophold i Christiania, blandt Andet til at erhverve Uddannelse i Modepynt og i Musik (fornemmelig Sang, hvori hun tog Information hos Fru Hoff), tilbage til Molde. Jeg havde da efter min Hjemkomst allerede været her i 3 Maaneder, fungerede som Adjunct ved Skolen og boede i mine Forældres Huus. Vel mindes jeg den første Anledning, ved hvilken jeg her igjensaa Marenjohanne og hvilket fordeelagtigt Indtryk hun da atter gjorde paa mig. Fælles Deltagelse i Selskabslivet førte os jævnlig sammen, især i det nylig stiftede musikalske Selskab, der i den første Tid afholdt sine ugentlige Prøver og sine Soireer i den samme Stue , som havde været Scenen for vor Barndoms Fridandse og som af Marenjohannes Forældre velvillig var bleven Selskabet overladt til Afbenyttelse. Her spillede hun Pianoforte og sang saavel i Chor som fornemmelig Duetter; hendes Stemme, skjønt egentlig ikke stærk, gjorde sig dog altid behageligt gjældende paa Grund af sin Reenhed, og dens Omfangsrighed tillod hende, alt efter Behovet, at overtage saavel Sopran- som Altpartier.
I Duetter maatte hun som oftest synge Sopran, navnlig i dem, hun udførte med Laura Dahl (senere Fru Dass) der var en decideret Altstemme, og disse Duetter vare i hiin Tid Selskabets Glandsnummere.
De to Veninder, som ved det hyppige Samvær, Indstuderelsen af disse Duetter fremkaldte, knyttedes nærmere og nærmere sammen, anede ei dengang at de inden føie Tid skulde forenes endnu stærkere sammen ved Svogerskabs Baand og som vordende Huusmødre leve sammen paa det fælles Hjemsted. Ligesaalidt kjendte Marenjohanne den virkelige Grund til min stadige Nærværelse ved deres private Duetprøver, hvortil jeg i min Stilling som det musikalske Selskabs Directeur kunde paaskyde Berettigelse. Paa disse Sammenkomster fulgte som oftest en fælles Spadseretour, og lidt efter lidt modnedes nu den Kjærlighet, som jeg trods mine Bestræbelser ikke havde kunnet holde ganske skjult for hende og som jeg endelig aabent erklærede hende den 6te Februar 1850, hvorpaa jeg øieblikkelig fik hendes Ja. Forlovelsesdagenes Glæder, selv om de kunde skildres, ere for hellige til at afsløres; jeg iler derfor hurtig hen over de nu følgende 3 Aar, hvori hver enkelt Dag lærte mig nøiere at kjende min Marenjohannes Elskværdighed.
Fordetmeste tilbragte vi sammen al den Tid, som levnedes mig fra mine Lærerforretninger. I følgeskab aflagde vi et Besøg i Aalesund hos en Familie af mig. I Sommerferierne 1851, den 8de Juli, tiltraadte jeg en Tour til London, og traf paa Hjemreisen min kjæreste i Christiania, hvorhen hun 3 Dage efter min Afreise fra Molde for ved en Reises rekreerende Indflydelse at søge modvirket en Blegsot og dermed i Forbindelse staaende Brystsvaghed, hvoraf hun i nogen Tid havde lidt. Ogsaa paa denne Reise til Christiania havde hun været ledsaget af Cousinen Hanna, som atter, fra 20de Septbr. 1850 havde været i Besøg paa Molde og her var bleven forlovet med sin nuværende Ægtefælle. Ved min Afreise fra Christiania, hvor jeg kun opholdt mig 5 Dage og hvor Marenjohanne havde indført mig i sine og jeg hende i mine Bekjendtskabskredse, ledsagede hun tilligemed Hanna, sin bror Frederik og min Broder Ludvig mig til Skiftet Skrimstad, hvorhen vi reiste i Vogn, da Jernbanen endnu ei var kommen i Stand.
Marenjohanne kom fra Christiania, hvor hendes Helbred var bleven restitueret, den 23de Septbr. hjem igjen til Molde, ledsaget af Hannas Forlovede, der havde været min Reisefælle til London. Hun var selv af den Formening at Luften, og især Vandet i Christiania havde en særdeles gavnlig Indflydelse paa hendes Sundhed; ogsaa under sit første Besøg i Farbroderens Huus havde hun befundet sig særdeles vel, hvorom hendes friske og fyldige Udseende ved Hjemkomsten vidnede.

Næste Aar, 1852 den 8de Marts, tiltraadte Marenjohanne i Følge med Broderen Gottfred atter en Reise til Christiania, hvorfra hun den 19de samme Maaned at have overværet Hannas Bryllup, den 22de fortsatte Touren til Kjøbenhavn, hvorhen hun ankom den 27de Marts og hvor hun den 7de Mai overvar Gottfreds Bryllup med Clara Bützow, en Svigerinde hun snart lærte at agte og elske som Søster. Denne Reise var med alle sine Behageligheder, hvoriblandt Opholdet i Svigerindens Hjem og Glæden af at lære personlig at kjende sin Faders og Claras familie i Kjøbenhavn og at see Livet i Danmarks Hovedstad, dog forsaavidt uheldig for Marenjohanne, som hun paa en yderst besværlig Landreise gjennem Sverige fra Gøteborg til Helsingborg i streng Vinterkulde paadrog sig en Forkjølelse, der tvang hende til i nogle Dage at holde Sengen i Kjøbenhavn.
Den 21de Mai kom hun tilbage til Molde i Følge med Gottfred og Clara samt sin Fader, der paa Tilbagereise fra Hamburg ligeledes havde overværet Sønnens Bryllup. Jeg var fra Molde reist dem imøde, men paa Storfjorden havde vi havt det Uheld at omfares uden at see hverandres Baade, hvorom jeg ikke fik Underretning, førend jeg havde naaet næsten til Veblungsnes; og først den næste Dags Morgen traf jeg Marenjohanne inde ved Lergrovig, idet hun i den Tro, at jeg kom Landeveien, havde tænkt at møde mig, medens jeg havde taget til søs til Molde.
Vi havde nu været forlovede i over 2 Aar, og begyndte stærkt at forberede os til Giftermaalet, som jeg nu saa mig i Stand til at fastsætte til næste Foraar. Vel havde vi allerede saa smaat forsynet os med lidt Indbo; blandt Andet kan jeg erindre, at jeg kort efter at vi var blevne forlovede, havde kjøbt en Fladbrødkjævle, som dog aldri kom i Brug, fordi Bagstekonen, naar hun bagede Fladbrød i vort Huus, her som andre Steder medtog og brugte sin egen tilvante Kjævle. Men de vigtigere Anskaffelser stode dog endnu tilbage, deriblandt Sengklæder, Dækketøi, Gardiner og Andet deslige, som skal syes. Alt Saadant vilde da Marenjohannne selv istandbringe og hun arbeidede troligt derpaa fra Morgen til Aften med en Flid, som ofte bragte Forældrene og mig til at minde hende om Hensynet til Helbreden.
Under dette hendes Arbeide tilbragte jeg oftest Eftermiddagen og Aftenen ved hendes Side og assisterede hende i hvad jeg kunde udrette, og begge glædede vi os næsten som Børn, hver Gang et nyt Stykke var bleven færdigt. Navnlig var det en stor Fest for os, da hun havde lagt den sidste Haand paa et hvidt, hæklet, stort dobbelt Sengetæppe, hvorpaa hun havde anvendt Uger og Maaneder.
Jeg havde paa min Side anskaffet Møbler og andet Huusgeraad, og om Vinteren leiede jeg fra 14de April 1853 Beqvemmeligheder i daværende Skibscaptaine Lies nye, beqvemt indrettede og smukt udstyrede lille Gaard oppe i Kirkebakken (Matr.No. 55). Vi skulde have hele Bygningen til Disposition, indeholdende 5 Kakkelovnsværelser, foruden Kjøkken, Pigekammer og ydre Beqvemmeligheder for en Leie af 35 Spd. aarlig. Kort efter havde vi da bestemt hvorledes hvert Rum skulde benyttes og lagt Planen til den fuldstændige Møblering.

Under saadanne Sysler løb Vinteren hurtigt, og Brylluppet blev fastsat oprindelig til 13de April, mine Svigerforældres Bryllupsdag, men da Marenjohannes broder Gottfred til den Tid ikke kunde naae hjem fra en Udenlandsreise, hvorpaa han befandt sig, omberammedes Dagen til den 24de April, en Søndag. Klar og sommervarm fremskinnede endelig den længselsfuldt forventede Dag, Gottfred kom om Formiddagen og Alt var færdigt. Mathilde Pettersen i Forening med de to Brudepiger, Maren Johannes Barndomsveninder, daværende Trina Rechdal (nu Fru Lind), og Sara Gørvell (nu Fru Greger) havde pyntet Bruden. Hendes Dragt var simpel, men fiin - hvit klar Bobinetskjole med hvidt Slør over Myrtekrandsen: ikke engang som Brud vilde hun svigte det Princip, hun hyldede og i sit hele Liv gjennemførte Tarvelighed i Klædedragt; (af Guldstads bar hun sjælden andet end sin Forlovelsesring; hun havde ikke engang, som de fleste af hendes Veninder, Huller i Ørene til Ringe). Kl. 2 om Eftermiddagen rullede det store Vogntog afsted fra Brudehuset foruden Brudeparret og Brudepiger, Forældre og de talrige Søskende paa begge Sider samt Andre af de nærmeste Slægtninge; de fjærnere staaende Bryllupsgjæster, paa nogen faa Familier nær saagodtsom alle Byens conditionerede Indvaanere, vare tilsagte til Møde i Kirken. Denne var af Brudens Veninder festligt udsmykket, Sangen udførtes af et indstuderet Mandschor af Brudeparrets Venner, og efter en gribende Tale forrettedes Vielsen af den alderstegne Præst, Provst Deinboll, der i sin Tid havde confirmeret os begge. Hjemkomne til Brudehuset modtoge vi den hele Bryllupsskares Lykønskninger, hvorpaa man begav sig til Middagsbordet. Her havde Venskab beredt os en ny Overraskelse i nedenstaaende to af Adjunct P. G. O. Dørum og Corpslæge Chr. Smith forfattede Sange, der i elegant utstyrede Exemplarer fandtes omlagte ved hvert Couvert, og som ved Bordet bleve afsungne af samtlige Gjæster, saa mange, baade Damer og Herrer, som kunde synge.

Sange ved Adjunct Alexander Brinchmanns og Jomfru Maren Johanne Hoffmanns Bryllup den 24de April 1853.

Mel. For Norge Kjæmpers Fødeland.
1.
Da I for Altret knælede
En Lysets Alf var inde
I Eders Bo og levnede
Hva vist I der vil finde.
Gid selv den Skat fra Himmelen
I silde bære hjem igjen !
Thi holde I kun fast ved den,
Som Leg vil Livet svinde.
2.
Det er en kostbar Ædelsteen :
O, Hvor dens Straaler tindre !
Et Kors med Farve sølverreen
Fremskinner fra dens Indre.
Den Steen, som hedder : M u n t e r t S i n d
I N ø i s o m h e d bør fattes ind :
Og havde I end Jasons Skind,
Da var dets Værd vel mindre.
3.
En Plante fiin staaer tæt derved,
En Blomst af Edens Have,
Og Blomsten kaldes : H u u s l ig F r e d,
Er Himlens bedste Gave.
Med varsom Haand den kjærlig plei,
Den da for Eder visner ei,
Og saares I paa tornet Vei,
Af den I Balsom have.
4.
Saa deiligt lyser Brudekrands,
De fagre Lokkers Smykke :
Vi see i Haabets Straalekrands
Vor Brinchmanns Fremtidslykke :
Thi K j æ r l i g h e d er Glædens Lyst
Og Kjærlighed er Sorgens Trøst.
Gid mange Aar du til dit Bryst
Din elskte Viv maa trykke ! ! !

Mel. Vær du kun rolig, du skal gaa fri."
1.
Nu har I ventet i trende Aar
- de var jo vistnok lange -
men naar i dag I hinanden faaer,
kan I ei meer forlange.
2.
Jeg selv har gaaet i hele ni
- tro mig, det var for mange -
og ventet paa, at jeg skulde i
Ægteskabshavn anlange.
3.
Jeg lærte dengang den Kunst at spaae,
for at fordrive Tiden.
Nu skal I deraf Profiten faae,
Takken faaer jeg nok siden.
4.
Jeg seer i Aanden nu Parrets Hjem
- Kjærligheds lille Eden -
der kommer Lykken og kroner dem
med alle Goder herneden.
5.
Ja rigtig er det et yndigt Hjem
- inderlig peent og propert -
det passer netop saa vel for dem,
smagfuldt og smukt og sobert.
6.
Men skjønt det ret er et deiligt Huus
- Vægge med Glandstapeter -
er der ei Rum dog for Suus og Duus,
og ei for store Fêter.
7.
Nei smaae morsomme Vennelag
vil der i stedet vanke,
Munterhed og Musik og Smag
og lidt fornuftig Tanke
8.
Om ei jeg feiler - et Aar i dag,
- lyver vel Almanakken ?-
da staaer det netop et saadant Lag
midt op`i Kirkebakken.
9.
Men Bakkehuset blir snart for smaat,
- Stakler I maa udvandre -
dog faae I altid det saare godt,
hvor I følge hverandre.

Disse Sange bidrog ikke lidet til at forhøie den glade Stemning ved Bordet, og denne udstrømmede i en rig Afvexling af Skaaltaler. Efter Middagen, der indtoges i 2den Etage, fordeelte Gjæsterne sig i de nedre Værelser og udenfor Huset, hvor den deilige Sommerdag tillod selv de Ældre at færdes uden Overtøj. Ud paa Aftenen dandsedes atter i de gamle Fridandses minderige Stue, og, som rimeligt kunde være, var Bruden Ballets lykkelige Dronning.
Denne Dags glade Begivenheder, o hvor klart staae de for min Erindring, og dog hvor tungt falder det mig at fæste dem paa Papiret nu, efterat jeg har fulgt min unge Hustru til Graven. Fortid og Nutid med sine skjærende Modsætninger storme for voldsomt ind paa mig til at min Skildring kan formaae at give et endog nogenlunde anskueligt Billede af den Lykke, hvorom jeg nu alene kan sige: den har været. Derfor - hvor gjerne jeg end ønskede at dvæle noget længere ved dette det betydningsfuldeste Afsnit i min Marenjohannes Liv, den Dag, der førte hende ud fra Forældrehjemmet for at skabe hende et nyt Hjem, jeg tør ikke engang forsøge paa i sammenhængende Fremstilling at gjengive de Betragtninger, som Tilbageblikket paa hiin Tid fremkaller.
Ledsagede af Forældre og Søskende paa begge Sider begave vi os efter endt Bryllupsgilde til det lille Huus i Kirkebakken, som vor Bryllupssanger med altfor smigrende Hentydning har kaldet "Bakkehuset". Her stod Alt saa blankt og nyt lige fra Kjælderen til Mørkeloftet og Bordet i vort Stadsværelse overlæsset med rige Gaver, Kjærlighedsgaver fra Slægt og Venner. Alle disse Gjenstande maatte naturligviis beskues og beundres endelig bleve vi ladt ene for sammen med Tjenestepigen at udgjøre den hele Befolkning i Huset, vi to, som hver i vort Hjem havde været vante til at omgives af saa mange Kjære. Og dog følte vi os ei forladte: vore Forældre og de allerfleste af vore Søskende vare os jo saa nær, og i Tillid til den Almægtiges Bistand og i den gjensidige Kjærlighed til hinanden følte vi Kraft til at gaae det nye Liv imøde, som nu skulde udfolde sig for os.
Det var en deilig Sommer paa Molde hiint Aar, og i den herlige Natur, der lokkede os ud fra vort koselige Hjem, henrandt mange af vore Fristunder, naar de ikke optoges af de selskabelige Glæder, som Slægtninge og Venner kappedes om at berede de Nygifte.

Vor Bolig havde ingen store Værelser og Rummet tillod os ikke at see mange Gjæster udenfor vor nærmeste Familie samlede paa een gang hos os: men ligesom Forældre og Søskende og vore daglige Omgangsvenner ofte uden Indbydelse besøgte os, saaledes havde vi naturligviis Lyst til efter Ævne at gjengjælde den os viiste Gjæstfrihed i saa stor Udstrækning som muligt. Kun nogle faa Dage efter Brylluppet havde vi derfor samlet et Herreselskab, saa stort som vi kunde modtage, og jeg har ikke glemt den næsten barnagtige Glæde, Maren Johanne som Vertinde følte saavel under Forberedelsen hertil, som da Alt var færdigt til Gjæsternes Modtagelse, og da hun ved Aftensbordet fik Anledning til at fremvise de der opstillede fra forskjellige af Gjæsterne som Brudegaver skjænkede Service-Gjenstande; vi havde ogsaa den Tilfredsstillelse, at Selskabets Munterhed udtalte sig gjennem de fra Bryllupet gjentagne Skaaler og Sange. Disse reproduceredes atter og atter i de mange Selskaber, som Slægt og Venner holdt for os.
Ja det var glade Dage, glade for os ikke blot ved Nydelsen af vor egen og vore Nærmestes Lykke, men ogsaa paa Grund af den almindelige Velgang og Trivsel, der i hine Aar var utbredt over den hele By. Skjønt mine Indtægter vare smaa, tillod dog en sparsommelig Huusholdning og Billigheden af de fleste Nødvendighedsartikler os at leve uden Savn og uden Næringssorger; vor Helbred var jævn god, om end ikke stærk; vort Arbeide lyktes; vi saae os omgivne af Kjærlighed og Venskab. Derfor kan ublandet Glæde falde i Dødeliges Lod, saa faldt den i vor, og der hengik heller ikke nogen Dag, uden at vi opsendte vor fælles Taksigelse til al Godhets Giver.

Næste Aars Sommer, den 6te Juli, blev Marenjohanne Moder; medens jeg om Eftermiddagen paa Skolen sat beskjæftiget med Deeltagelsen i Charakteercensuren efter endt Hovedexamen, fik jeg et Iilbud om at hun havde født en velskabt, trivelig Datter, og da jeg naaede hjem, laa hun allerede med Barnet ved Siden begge i et efter Omstændighederne lykkeligt Velbefindende, uagtet Fødselen havde været temmelig haard. Smilende under Taarer lykønskede hun mig som Fader, og modtog igjen mine Lykønskninger, medens vi i Forening med hendes Forældre, der begge havde assisteret under Fødselen, nedbad Himlens Velsignelse over Barnet. Afkræftet som hun var, kunde hun ikke blive mæt af selv at betragte Barnet og at fremvise det for mig, og dog var det, ligesom hun led under Trykket af en Skuffelse, for hvilket hun endelig skaffede sig Luft, idet hun, slyngende Armene om min Hals, udbrød: "Men du havde dog været endnu gladere, Alexander, hvis det havde været en Søn". Vel kunde jeg ikke nu fornægte det Ønske, som jeg herom i tidligere Samtaler med hende havde yttret, men hun beroligedes dog snart i denne Henseende ved mine Bemærkninger, der stemte saa vel med hendes egne Anskuelser, at det ikke sømmede sig for os herom at gaae i Rette med Gud, der baade altid havde været os saa god og nu havde ladet os føle Forældreglædens Velsignelse, og at vi, hvis han vilde skjænke oss flere Børn, vel ogsaa turde haabe at see opfyldt vort Ønske om at faae en Søn. Marenjohanne vilde nødig, at jeg skulde forlade hende den Aften; jeg udvirkede derfor Permission fra Skolen og blev siddende hos hende, indtil jeg fandt det raadeligst at fjerne mig for at skaffe hende Rolighed til Hvile og Søvn.
Jeg ilede ud i Byen til Slægt og Venner, der alle mødte mig med Lykønskninger, men jeg havde ikke Ro til at opholde meg længe paa noget Sted udenfor Hjemmet, hvorhen jeg derfor snart igjen søgte tilbage og fandt Maren Johanne endnu søvnløs og begjærlig efter at modtage alle de Hilsener, jeg bragte hende, og at høre hvad Enhver havde sagt om det Passerede o.s.v.; for ikke at anstrænge hende for meget, maatte jeg fatte mig saa kort som muligt og dog bidrog maaske ogsaa denne Forstyrrelse sit til, at hun hele den første Nat ikke fikk Søvn, uagtet hendes Moder vaagede over hende og Barnet med den samme Kjærlighed, Agtpaagivenhed og Udholdenhed, som hun altid har offret sine Kjære og ikke mindst den Datter, der ved Beatas Død, var bleven hennes eneste. Da efter et Par Døgns Forløb Søvnen havde indfundet sig, gik Alt saa regelmæssigt og naturligt, som ønskes kunde; baade Moder og Barn kom sig synligt Dag for Dag, og ved Moderens Bryst indsugede Barnet den samme sunde og rigelige Næring, hvorpaa hun havde Overflod til alle sine Børn. For Enhver som selv har været Moder, og for Enhver, som har kjendt Marenjohanne og været Vidne til den opoffrende Kjærlighed, hvormed hun i Forhold til Alle, der stod hende nær, og vel meest til sine Børn ofte glemte det tilbørlige Hensyn til sig selv, vil det være overflødigt at skildre den Ømhed, hvormed hun pleiede sin Førstefødte og for Andres Læsning ere heller ikke disse Blade bestemte. Hjemmets Glæder havde faaet en ny Skjønhed for hende som for mig, og det lille uskyldige Væsen, der var bleven os anbetroet, havde knyttet det Kjærlighetsbaand, der allerede før forenede os, om muligt endnu fastere.

Efter Almanakkens Navn paa den Dag, da Barnet var bleven født, kaldte jeg den lille Datter "Dion", et Navn som dog, og det ikke blot paa Grund av dets masculine Form, ikke behagede Marenjohanne, der hellere brugte sine egne Kjælenavne som "lille Bassa" og Lignende, hvilke da ogsaa jeg snart adopterede. Havde der hidtil fundet nogen Uenighet eller Uovereensstemmelse i Anskuelser Sted mellem os, da var denne altid og let bleven udjævnet fornemlig ved Marenjohannes Eftergivenhet; nu da den Tid nærmede sig, at "lille Bassa" skulde døbes, reiste der sig mellem os en Meningsforskjel, som dessværre skulde have mere blivende Følger. Maren Johanne havde ønsket at opkalde Barnet efter en af Bedsteforældrene, navnlig sin egen Moder; jeg fandt at en saadan Opkaldelse, især for Døttre, havde liden Betydning, og ønskede at give Barnet et gammelnorsk Navn, f. Ex. "Aagot"; jeg havde ogsaa fra en Ven, der er vel hjemme i Fædrelandets gamle Sprog og Historie erhvervet en Fortegnelse over saadanne Navne; han havde ved Siden af andre foreslaaet "Gro", "Thurid", "Ingrid". Disse vare imidlertid for Marenjohanne og, jeg tilstaaer det, ogsaa for mig saa lidet tiltalende, at min Beslutning var bleven rokket, da heller ikke "Aagot" fandt Marenjohannes Bifald. Jeg gjorde dog endnu et Forslag, Marenjohanne gav efter, og det blev besluttet at Barnet skulle hedde "Ragnhild".
Jeg har omtalt denne lille Begivenhed, som dog paa ingen Maade foranledigede nogen uvenlig eller bitter Yttring fra nogen af Siderne, ikke blot for at fremstille et Beviis af de mange paa den Eftergivenhed, hvormed Marenjohanne, naar jeg havde en for hende afvigende Mening, opoffrede sin egen Interesse, men ogsaa for at vidne om den Selvbebreidelse, hvormed min Paastaaelighed ved hiin Anledning straffer mig nu, da jeg ikke har Mere tilbage af hende, ikke engang hendes kjære Navn, som jeg dog sandsynligvis vilde have havt bevaret, i vor tredie lille Datter, hvis de to ældste efter hendes Ønske vare blevne opkaldte efter Bestemødrene.

Til den Fest, hvormed vi vilde feire Ragnhilds Daab, kunde vi. som sædvanlig paa Grund av vort indskrænkede Huusrum, ikke indbyde alle de Kjære, vi ønskede, da alene Forældre og Søskende tilligemed Præstens Familie og Vert og Vertinde udgjorde et temmelig talrigt Selskab; og da vi ikke ved Indbydelsen til Faddere vilde tilsidesætte nogen af vore Forældre eller Søskende, bleve vi enige om at indbyde dem alle, saa mange som vare confirmerede og tilstede i Byen; saaledes fikk Ragnhild 10 Faddere, nemlig foruden de 4 Besteforældre Marenjohannes Søskende Gottfred med Hustru og Ivar, samt mine Brødre Harald, Ludvig og Frederik; min Moder bar Barnet ved Daaben, der forrettedes i Kirken den 14de Septbr. 1854 af Provst Deinboll.

Ved den forandrede Stilling som Moder havde Marenjohanne naturligviis ikke blot faaet sit Arbeide forøget, men hun havde ogsaa i Barnet erholdt et Selskab, som forkortede hende den ledige Tid, og foraarsagede, at hun ikke længere saa meget som før kunde deeltage i Adspredelser udenfor Huset eller beskjæftige sig saa meget med Musik som før, især da Pianofortet havde sin Plads paa et Kammer, der laa fjernet fra vore Dagligværelser. Ved Vinterens Nærmelse blev vistnok Pianofortet, som vi ikke kunde savne, flyttet ned i Dagligstuen, men hendes Spil blev dog jævnlig forstyrret deels ved Barnets Pleie, og deels ved dets Søvn, medens vi til andre Tider glædede os over den Opmærksomhed og Interesse, hvormed Barnet allerede tidlig syntes at lytte til tonerne. Forøvrig bragte naturligviis hver Dag nye Glæder gjennem de Fremskridt, som Barnet fra Tid til anden røbede, Fremskridt, som hos den Førstefødte vistnok altid vække meest Opmerksomhed.

Ud paa Efteraaret fik Ragnhild fra min ovenomtalte ven, der havde foreslaaet hende kaldt "Gro" o.s.v. tilsendt som Foræring en sort halvblods Newfoundlænder, der angaves at være født omtrent paa samme Tid som Ragnhild og hvis Fødselsdag derfor senere blev høitideligholdt sammen med Ragnhilds. Hunden, der lød, og endnu lyder navnet "Vægter", fortjener at nævnes i Marenjohannes Mindeblade, ikke blot som et Vidne om den Kjærlighed hvormed hun behandlede den saavelsom ethvert andet Huusdyr - hun glemte den ikke noget Maaltid med Mad; hun pleiede den, naar den var syg, hun lukkede den ind i et varmt Rum, naar det var for koldt om Vinteren -. men ogsaa for den Troskab, hvormed denne lønnede denne Kjærlighed, saavel ved at værne om Huset og Børnene, hvem den stedse har ledsaget paa deres Spadsertoure, som ved troligt at følge sin Herskerinde, naar og hvorhen hun vandrede, ogsaa paa den sidste Vandring til Graven.
Jeg kan ikke nægte mig den Fornøielse at gjengive et Træk, der tydelig synes at røbe en høi Grad af Forstand hos dette Dyr og for hvis Sandhed jeg tør indestaae. Den var endnu ikke ganske fuldvoxen, da den en Dag havde omspredt paa Kjøkkengulvet en Mængde Fjær af en Støvevinge, som den havde iturevet. Da Kokkepiken kom til og saa hvad den havde gjort, skjændte hun paa den, hvorpaa den strax gav Tegn til at ville ud; hun lukkede op for den, men kun faa Minuter efter kom den tilbage, og kradsede udenfra paa Døren; neppe var denne bleven aabnet, førend Vægter stak Hovedet ind; bærende mellem Tænderne en anden Støvevinge, som den formodentlig havde hentet i Nabolaget og som den ligesom til Erstatning for den iturevne kastede ind paa Kjøkkengulvet. Da vi fikk "Vægter", havde vi allerede et Aars Tid havt en anden mindre Hund, som Marenjohanne havde stelt med næsten som med et Barn; men da vi ikke vilde føde to Hunde og Vægter blev foretrukken af Hensyn til Giveren og paa Grund af sin Størrelse, gave vi den mindre bort; Marenjohanne græd, da den førtes ud af Huset, men havde dog den Glæde at vide den i en kjærlig Pleierskes Eie.

Vi boede i Lies Gaard til 15de Octbr. 1855, da vi flyttede til Farver Olsens nye Leiegaard paa Røisen (Matr.No. 214). Vi bleve derved Naboer til mine Forældre, fik alle vore Værelser til Solsiden og en herlig Udsigt, medens vi før havde manglet baade Sol og Udsigt, og erholdt et meget større Locale; men Marenjohanne fjernedes fra sit Forældrehjem der laa i den motsatte Ende af Byens lange Gade. Dette bevirkede da ogsaa at hun saa meget sjældnere kunde besøge sine Forældre samt Pettersens, hvis Dør hun paa Besøg til hine sjælden gik forbi og hvor hun saavelsom jeg fremdeles nød den samme venlige Modtagelse og Gjæstfrihed som før og senere; dog hun havde ikke alene nok at gjøre i sit eget Hjem, men hendes Arbeide forøgedes snart, da hun den 27de Marts 1856 (Kl. henved 12 om Natten) fødte vor andre Datter.
Da dennes Daab var bleven fastsat til den 25de Mai næstefter, lod jeg Marenjohanne raade og blev Barnet kaldt "Louise" efter min Moder, som ved den Tid var saa syg, at man frygtede for hendes Liv, hvorfor vi vilde søge hendes Navn bevaret. Louise blev ved Daaben, der forrettedes av Provst Deinboll, baaret af Mathilde Pettersen, de øvrige Faddere vare Hanna Jervell og Anna Rechdal (senere gift med min Broder Harald) samt Rector (nu Toldkasserer) J.O.Horn, Corpslæge Christen Smith og Cand. jur. (Overretssagfører) L.Daae.
Paa Grund af det større Locale kunde vi ved denne Barnedaab see hos os saagodtsom alle vore Venner og Bekjendte, blandt dem ogsaa Nathalie Bützow, Clara Hoffmanns Søster, som i dette Aar besøgte Molde.

Vor Huusstand omfattede nu det dobbelte Antal Personer af hvad den udgjorde det første Aar: vi havde to Børn og to Tjenestepiger; paa samme Tid vare de fleste Næringsmidler og andre Nødvendighedsartikler stegne til en her før ukjendt Priis og vedblev fremdeles at stige, medens mine Indtægter bleve staaende paa omtrent samme Trin. Følgen heraf var, at vi, trods al Økonomi, begyndte at trykkes af Gjæld og Næringssorger; mangen Aften, naar Børnene var bragt til Hvile, sade vi i alvorlig Samtale, bekymrede for Fremtiden; ja jeg omgikkes for fuldt Alvor med den Plan at opgive min Embedsstilling, der i pecuniær Henseende var saa lidet tilfredsstillende, og at gaae over til Handelsstanden, der syntes saa glimrende; da indtraf om Vinteren i Decbr. 1857 den store Handelscrisis; ved den betoges mig enhver Lyst til at blive Kjøbmand, og synet af den Forlegenhed, der rammede de Handlende ogsaa paa dette Sted, vakte os til Erkjendelse af det Fordeelagtige ved en sikker, omend mindre Indtægt.

Vi deeltoge fremdeles i Præstationerne i det musikalske Selskab, af hvis Bestyrelse Marenjohanne saavelsom som jeg oftere vare Medlemmer. Dette Selskab fik forøget Interesse ved de dramatiske Øvelser, som til Afvexling med de musikalske i 1856 der vare blevne indførte, og saavel Marenjohanne som jeg overtoge Roller i de Smaastykker, som bleve spillede, og af hvilke især Hertz`s "Audiencen" gik meget godt (den 4de Jan. 1857).

Den 14de April 1857 flyttede vi igjen midt ind i Byen, til daværende Dreyers Gaard (Matr. No. 95), hvor vort Locale atter blev meget indskrænket, da der af de 6 Værelser ikke var eet nogenlunde rummeligt.
Dette Aars Sommer tilbragte Marenjohanne med Børnene 14 Dage paa Gaarden Friisvold i Eidsbygden, hvorhen jeg fulgte dem, idet vi paa et svensk Dampskib gik til Veblungsnes den 24de Juni, og hvorfra jeg atter afhentede dem den 6te Juli, efterat jeg i Mellemtiden havde udført min Andeel i Examen. Men dette Ophold paa Landet skaffede ikke Marenjohanne den paaregnede Nydelse, da Veiret den hele Tid var ualmindelig koldt og stormfuldt. Ikke før var hun kommen hjem igjen, før Louise fik en voldsom Lungebetændelse, hvorunder hendes Liv et par Dage svævede i Fare, og som afløstes af en langvarig Kighoste, der ogsaa angreb Ragnhild.
Næringssorgerne trykkede fremdeles, vore smaa Børn vare farligt syge og Marenjohanne ventede sin tredie Nedkomst; under disse Lidelser viiste hun dog en Styrke og Udholdenhed, der vidnede om at hun var i Besiddelse af en høi Grad af baade Sjels- og Legemskraft; herpaa fik jeg mange Gange gjentagne Beviser i den følgende Tid, og bestyrkedes derved i det Haab, som jeg nærede ligetil hendes Død blev mig meldt, at hun vilde komme til at nyde et langt Liv.

Den 19de Novbr. ( Kl.6 Eftmdg.) forløstes hun med den 3die Datter, som den 8de Januar næstefter blev døbt av min Broder Ludvig, daværende personel Capellan, i nærværelse af følgende Faddere : Bedstemoderen Hanna Hoffmann, (der bar henne ved Daaben), Jomfru Anne Bruun Taarvig og min Søster Louise, samt min Fader, Morbroderen Frederik og mig selv. Vi maatte atter af Hensyn til det indskrænkede Locale gjøre Fadderstadsen saa simpel som muligt. Denne Gang fikk da Marenjohanne sit Ønske opfyldt, da Barnet erholdt Mormoderens navn "Hanna".
Da Hanna saavelsom da Ragnhild blev født, var jeg fraværende ude i Byen; de øvrige Børns Fødsel har jeg overværet og derved hat Anledning til at beundre Marenjohannes Ævne til at beherske sig under Smerten, idet hun baade før og under Forløsningen næsten ikke lod en Lyd høre.
Hun var endnu ikke saavidt restitueret efter Barselsengen, at hun kunde deeltage i min Broder Haralds Bryllup den 3die December.

Den 14de April 1858 maatte vi atter flytte og fik da Bolig i Consul Jac. Jervells nyinrettede Leiegaard (Matr. No.108). Beqvemmeligheden var ikke stor, men inneholdt dog rummeligere Værelser end den, vi havde forladt, og var idetheletaget ret comfortabel paa Kjøkkenet nær, hvis slemme Damp ofte generede Huusmoderen.

Dette Aar har jeg at takke for at jeg endnu har et synligt Billede af Marenjohanne: vistnok havde hun i Christiania som ung Pige ladet seg daguerrotypere; men, hvad enten det nu var hendes eller Daguerrotypistens Skyld, Billedet var og er temmelig mislykket. I 1858 blev hun igjen daguerrotyperet paa een Plade med mig og Smaapigerne, og dette Billede af hende er det bedste, som nu haves; thi paa en Gruppe, som indbefattede os begge sammen med vore Søskende (med Undtagelse af hendes Broder Reinholdt og mine Brødre Hagbarth og Frederik) og de to Svigerinder Anna og Annette, og som blev taget i 1860, er atter netop hendes Billede uheldigt. Hvad skulde jeg ikke nu have givet for at faae et veltruffet Billede af hende ! Saalenge hun levede og jeg havde Originalen for mig, fandt jeg det, sikker i min Tro paa, at hun vilde overleve mig, altid tidsnok at erhverve et saadant. Dog det blev for seent !

For at fuldstændiggjøre Billedet af hendes Ydre og fornemmelig til Efterretning for vore Børn, som vel ikke engang vilde kunne erindre sin Moders Udseende og hvem jeg hovedsagelig har havt for Øie under Nedskrivningen af disse Blade, tilføier jeg her følgende Oplysninger:
Hun var temmelig høi af Væxt, og formeentlig var det Bevidstheden herom, der ofte gjorde hendes Gang noget fremludt, uagtet hendes Figur af Naturen var rank og ret, fri for ethvert Slags Skjævhed; uden Fyldighed, var hendes Legeme veldannet og proportioneret; Haaret lysebrunt, hverken meget langt eller rigt, men blødt og silkefiint; Øinene lyseblaa, med et ualmindelig skarpt og stærkt Syn; Hudfarven skjær og strax forraadende enhver Sindsbevægelse. I Forhold til den høie Væxt og kraftige Beenbygning vare Yderlemmerne ikke store, men hun var i Besiddelse af en ved legemligt Arbeide tidlig udviklet og senere vel vedligeholdt Muskelstyrke.

I dette Aar (1858) kan jeg erindre, at Marenjohanne med mine Søstre fulgte mig paa en Fisketour til Fjelds; siden gjorde vi flere saadanne Toure sammen, og der gives faa Fjeldvande her i Omegnen, som hun ikke med mig har besøgt. St. Hansdag 1861 deeltog hun ogsaa med mine Søstre i Skoledisciplenes og Lærernes Tour til toppen af Fjeldet "Tusten", som ved denne Anledning blev barometrisk maalt, og befundet at være 2.250 Fod høit. Paa saadanne Toure som overhovedet paa Reiser var det en sand Fornøielse at have hende med; aldrig raadvild, stedse kjæk og udholdende paa Søreiser aldrig søsyg var hun altid selvhjulpen, og som oftest den, der paatog sig Bryderiet med sit Reisefølges Forpleining og opretholdt dets Mod, om en eller anden Ulempe tilstødte.

I 1858 begyndte vore økonomiske Kaar at forbedres, da jeg ikke blot var naaet op til en ved Løns- og Dyrtidstillæg adskillig forøget Gage, men ogsaa havde faaet nogle Biindtægter; endnu lykkeligere vare dog de to følgende Aar, der mærkedes ved saa mange glade Begivenheder: 1859 ved mine Brødre Frederiks og Ludvigs Forlovelse (7de Januar, og en af de sidste Dage af Septbr), samt ved min Udnævnelse til Rector (den 22de Juni), 1860 ved Marenjohannes Broder Johannes Forlovelse med min Søster Louise (23de Januar), og ved vor førstefødte Søns Fødsel (2den Mai Kl. 2 2/3 om Morgenen).

At Marenjohanne deelte den overvættes Glæde, hvormed jeg modtog Efterretningen om min Befordring til Rector ved den Skole, ved hvilken jeg selv i 8 Aar havde været Discipel, og derpaa i 10 Aar havde tjent som underordnet Lærer, ved Skolen paa mit og Marenjohannes Hjemsted, hvor vi begge havde vore Forældre og saa mange Søskende og saa mange Venner og Veninder om os, er vel oveflødigt at bemærke: mine Ønskers Maal paa Embedsbanen var naaet og hvad der glædede mig, glædede altid hende. Den Lykke vi følte var saa stor, at vi, især hun, længe ligesom ikke kunde blive fortrolig dermed; faa Maaneder i Forveien havde vi, Arm i Arm spadseret forbi Skolebygningen og for hinanden udmalet, hvor heldigt vi vilde ansee det for at være, om jeg om 10 Aar kunde naae den Forfremmelse, som jeg nu havde naaet. Dog ogsaa denne Rose havde Torne: jeg og Marenjohanne med mig maatte beklage, at jeg ved Befordringen var bleven foretrukken for en Medansøger, der ikke blot var min bedste Ven, men som ogsaa havde større Anciennitet og andre til Fortrin berettigede Qvalificationer at paaberaabe sig.

Den 5te August 1859 flyttede vi ind i Rectorboligen, der vel i visse Henseender var rummelig, men hvad Indredning og Værelsernes Udstyr angik lod Meget tilbage at ønske Mangler, som dog for største Delen lidt efter lidt bleve udbedrede.

Jeg kjendte Marenjohanne som ydmyg og fordringsfri; man kunde have troet at hun ved min Ophøielse kunde have røbet Noget af den Forfængelighed, som ofte fremtræder, navnlig hos Qvinden med hensyn til Livets ydre Comfort, Bohave, Klædedragt, Betjening o.s.v. Hos hende var der ikke Spor deraf, og lige til sin Død bevarede hun den Simpelhed, Tarvelighed og Nøisomhed, der altid havde udmærket hende.

Da saa vor ældste Søn blev født, havde vi naaet Toppunktet af jordisk Lykke: vi havde fast intet uopfyldt Ønske tilbage. Han fik min Faders Navn "Christopher Bernhoft" og blev døbt den 27de Juni af Sogneprest Jervell. Hans Faddere vare : Laura Dass, Trina Lind, Annette Arveschoug og Nathalie Bützow samt Kjøbmand Peter Christian Hoffmann, Apotheker Westye Pettersen og Morbrødrene Johan og Reinholdt.
Ved den Fest, hvormed Barnets Daab høitideligholdtes, udtalte Presten Jervell et Ønske, som dengang gjorde et stærkt Indtryk paa os og hvis Indhold i vore senere Samtaler tit og ofte var Gjenstand for vore Betraktninger, Ønsket om at Gud vilde skjænke vor Lykke Bestandighed og os Ævne til at nyde den paa den rette Maade.

Dette Ønske kom, det veed jeg, fra et oprigtigt Hjærte og deeltes vistnok af vore øvrige, talrige Gjæster, men ak dets første Deel, hvor snart, hvor bittert blev det skuffet!. Uvilkaarlig har Grækernes Forestilling om Gudernes Misundelse paatrængt sig mig, hver Gang jeg har tænkt paa den Forandring i mit Livs Skjæbner, som den sidste Tid har medført. Den første af de Modgangs Dage, som Maren Johanne og jeg i vort Samliv skulde prøve, var den, da det opdagedes, at en ny, paa det Bedste anbefalet Barnepige, som vi havde fæstet, var besmittet, før hun tiltraadte sin Tjeneste. Hun havde allerede været i vort Huus et Par Uger, da Opdagelsen skeede og hun havde i denne Tid tildeels behandlet Børnene! Hvilken Forfærdelse! Ubeskrivelig Rædsel greb oss begge; ja der vare Stunder, hvori jeg frygtede for Maren Johannes Forstand! Dog Gud være lovet, saavel denne min Frygt, som vor Ængstelse for, at Smitten kunde været overført paa nogen af Børnene, viiste sig ugrundet; men de mange kummerfulde Dage, de mange søvnløse Nætter havde tæret paa vor Sundhet og lagde maaske den første Grund til den svagelige Helbred, hvorunder Marenjohanne senere ofte led, og til den Sygelighed, for hvilken jeg siden den Tid aldrig har været ganske befriet, og som virkede saa nedbrydende ikke blot paa mine, men derved ogsaa paa Maren Johannes Legemskræfter.

Efter forgjæves at have søgt Lægehjælp her foretog jeg fra 22de April til 12te Mai 1861 en Tour til Christiania; hvor jeg consulterede en anseet Læge; men Ondet, en ubehagelig og ofte yderst generende Fornemmelse af Smerte i den venstre Side af Tungen i Forbindelse med nerveus Svækkelse, hævedes ikke. Den Skuffelse, som Marenjohannes Haab om at se mig helbredet vende tilbage havde lidt, i Forening med mit under Sygdommen lidende Humeur lode ofte føle, at der af alle jordiske Goder neppe er noget, som den lykkelige Indehaver nyder mere ubevidst og tildeels mere uskjønsomt end en god Helbred.

I dette Aars Sommerferier (1861) skulde vor Beqvemmelighed undergaae Reparationer af en saadan Udstrækning, at den midlertidig blev ubeboelig; vi valgte da atter, som fire Aar tidligere at tilbringe Sommeren paa Landet og toge den 15de Juli med hele vor Huusstand afsted til Sætnes i Romsdalen, hvor vi havde betinget os Logis. For at tilsee Arbeidet i Skolebygningen, maatte imidlertid jeg efter et Par Dages Ophold paa Sætnes atter reise hjem til Molde, men modtog her kort efter Telegram fra Marenjohanne, at vor lille Hanna var bleven stærkt angreben af den i Bygden grasserende trondhjemske Halsesyge.

Jeg havde seet saa mange Exempler paa Marenjohannes Ængstelse, naar noget var tilstødt Børnene, selv en tilsyneladende ubetydelig Upasselighed, og det her i Hjemmet, hvor hun altid, naar Noget stod paa, kunde see sig omgiven af al den Bistand, som kan tilveiebringes. Vel havde hun paa Sætnes hos sig sin trofaste, hengivne og erfarne Veninde Mathilde Pettersen, som med sine Børn ogsaa havde villet nyde godt af et Sommerophold paa Landet, men hun var dog fjernet fra mig, fra sin Fader, der altid havde været hendes og Børnenes ufortrødne Læge, fra sin Moder, til hvem hun under saadanne Omstendigheder altid tyede, fra Læge og Apothek, ude af sit vante Huusstel og den lille Hanna farlig syg.
Jeg behøvede ikke Mere for at vide, hvordan hendes Tilstand var. Iilsomt skyndte jeg mig ind til hende, og traf hende Gudskelov noget beroliget, efterat hun havde ladet den fjerntboende Læge hente. Ved omhyggelig Pleie blev ogsaa Barnet saavidt restitueret, at vi allerede den 8de Aug. kunde beslutte os til, efter Lægens Raad at søge bort fra denne Egn, hvor Sygdommen fremdeles greb om sig, og drage hjem. Men Aftenen, før denne Beslutning blev iverksat, fik Hanna formodentlig som Følge af Overtrædelse af de diætetiske Forskrifter et nyt og endnu heftigere Angreb af Sygdommen, hvis Voldsomhet tiltog under Nattens Løb, men nu, da alle Reiseforberedelser vare trufne og vor vidtløftige Bagage indpakket, dog ikke hindrede os i at drage afsted med det syge Barn, især da vi haabede under Reisen at kunne pleie det tilstrækkeligt i Dampskibets Cahyt og ventede at faa Lægen i Tale paa et af Anløbsstederne.
Dette sidste lykkedes vistnok ogsaa, men for Lægen, som under det korte Besøg nede i Cahytten kun svagt formaaede at berolige vor Ængstelse, var der intet Andet at gjøre end med Gjentagelse af tidligere givne Forskrifter at indskjærpe os Forsigtighed og Taalmodighed under Reisen, indtil vi naaede vort Hjemsted og derværende Læger.
Vore øvrige Børn vare allerede nogle Dage i Forveien under Marenjohannes Ledsagelse, medens jeg var tilbage paa Sætnes for at passe Hanna, bragte til Molde for om muligt at undgaa Sygdommens Smitte og der indqvarterede hos Marenjohannes Forældre. Ved Hjemkomsten toge hun og jeg med den syge Hanna Bolig i de to smaa Værelser i Skolebygningen, som vare de eneste, der stode nogenlunde udenfor den ved Bygningens Reparation (derunder begge Skorstenes Nedrivelse i Grunden og Gjenopførelse) bevirkede Forstyrrelse. Under saadanne Omstændigheder var det, at Marenjohanne endnu i lang Tid, udmattet som hun var, maatte offre Dag og Nat for at pleie Barnet, hvis Sygdom, efterat vi vare komne tilbage, om muligt endog tiltog, men dog ved Lægens Hjælp lykkelig beseiredes.

Imidlertid var Hanna efter flere Ugers Forløb neppe bleven Reconvalescent efter Halsesygen i dette Tidsrum deeltoge vi i at feire Broder Johans og Søster Louises Bryllup den 8de Septbr. førend vi opdagede en Eftervirkning af Sygdommen i tydelige Symptomer til Skeeløiethed, som viiste sig hos hende; samtidig blev Christopher ogsaa angreben af Halsesygen; ikke før vare disse mindste to Børn blevne helbredede, saa bleve de to ældste Smaapiger sengeliggende udover Vinteren; om Foraaret fik først jeg og saa endelig Marenjohanne selv Halsesygen.
Lægges hertil, at ogsaa vore Tjenestepiger i Mellemtiden havde været tildeels haardt angrebne af forskjellige Sygdomme og at tilsidst Marenjohannes Moder, der under alle Sygdomme i vort Huus stedse havde været en omhyggelig og opoffrende Pleierske, selv faldt i en farlig Sygdom, skulde det næsten synes uforklarligt, at Marenjohanne trods alt det anstrængende Arbeide, som i næsten et heelt Aar uafbrudt havde paahvilet hende og som ovenikjøbet var bleven i høi Grad forøget derved, at hun, saalænge hun selv formaaede, Lidet eller Intet kunde overlade til Andre, havde bevaret Legemskræfter til den forestaaende 5te Nedkomst. Den 6te April 1862 (Kl. 9 Aften) fødte hun vor yngste Søn, og denne overgik endog i store Legemsformer sine ældre Søskende, der dog, paa Hanna nær, alle havde været storlemmede (den Nyfødtes Vægt befandtes at være 10 ½ pund (?) ).
Nu indtraadte den Reaction, som Marenjohanne under de forudgaaende Anstrængelser og Lidelser havde tilbagetrængt; hun fik et Anfald av Hjernebetændelse og hendes Kræfter svækkedes i den Grad, at der var Fare for hendes Liv. Vel reiste hun sig igjen fra Sykeleiet, men for aldrig dog at gjenvinde sin tidligere Helbred, hvor meget jeg end haabede at dette vilde lykkes under Sommerens velgjørende Indvirkning.

Den 13de Juli blev "Jacob Ludvig Hoffmann" døbt med Morfaderens Navn af Præsten Roggen; Marenjohanne bar selv Barnet ved Daaben, de øvrige Faddere vare Caroline Charlotte Owren (født Arveschoug), min Søster Julie samt Sagfører
J. Georg Dass, Adjunkt T.A. Owren og Consul Emil Mace.

Trods vor egen Svagelighed følte Marenjohanne og jeg os saa inderlig lykkelige , da, efterat Ragnhild heldig havde gjennemgaaet Meslingerne, Børnene i lang Tid forskaanedes for Sygdom en Glæde, som vi ikke paa over et Aar havde følt. Juleaften o, jeg har ikke før nævnt denne Dag, som af alle Aarets Dage med de meest iøinefallende Træk fremstillede Billedet av Mare

Died:
Dødsårsak: Nervefeber. Død hjemme i Rectorboligen.

Alexander Brinchmann beskriver de siste dagene av Maren Johannes liv fra sitt opphold på Grefsen sanatorium, og hjemreisen derfra:

Ved Grefsen modtog jeg to Breve fra hende, det ene af 17de, det andet af 24de Juli begge aandede den samme inderlige Kjærlighed, hvormed hun havde gjort mig hele vort Samliv saa lykkelig.
Med næste Post fik jeg atter et Brev fra Hjemmet af 26de, Søndag; ved Brevets Modtagelse saa jeg allerede af Udskriften, at det ei var fra hende, aabnede det rask og erfarede af Søster Julies Meddelelse, at Maren Johanne ved Upasselighed var bleven forhindret fra selv at skrive.
Ligesom det første Udbrud af Sygdommen ikke havde opvakt nogen Frygt i Hjemmet; saaledes var saavel dette første Julies Brev som de følgende postdaglige Meddelelser fra min Fader idetheletaget af en for mig beroligende Beskaffenhed, hvorvel jeg ved Broder Frederik var bleven underrettet om, at Marenjohannes Sygdom var Typhus. Hvert Brev var desuden ledsaget af indstændig Paamindelse fra Marenjohanne til mig om at forblive ved Badet, saalenge Lægen fandt Opholdet der tjenligt for mig. Jeg skrev igjen postdaglig til Marenjohanne, som selv dog læste kun mine første Breve.

Først den 10de Aug. havde hendes Sygdom taget en saadan Vending, at hennes Broder Frederik, der i Forening med Faderen og tildeels med min Broder Frederik havde behandlet hende, efter endnu at have tilkaldt Districtslæge Graarud, besluttede sig til at telegraphere til mig om at paaskynde Hjemreisen.
Dette Telegram (adresseret til min Svoger Reinholdt, Rigshospitalet, og saalydende:
Marenjohannes Tilstand fordrer efter Graaruds og min Mening Alexanders Nærværelse. Underret paa bedste Maade. Brev med Posten i morgen. Tilstanden for Øieblikket uden øiensynlig Fare. Fr. Hoffmann),
der avgik fra Molde den 10de om Aftenen, naaede mig først den følgende Dag Kl. 1, da jeg ved Reinholdts Ankomst til Grefsen var fraværende paa en Udflugt i Omegnen.
Da nu det Middagstrain, som stod i Forbindelse med den Dags nordgaaende Mjøsdampskib, allerede var afreist Kl. 12 ½ , maatte jeg opsætte min Afreise til den følgende Dag, Onsdag den 12te, Middag.

Efter ved Indtrædelsen i Jernbanecoupeen at have modtaget følgende Telegram:
Tilstanden uforandret, søvnløs Nat. Delirier roligere idag, Puls 92 nu. Fr. Hoffmann,
begav jeg mig altsaa ved den nevnte Tid paa Hjemvei.

Af Passagererne var der vel Ingen, for hvem Toget den Dag gik saa langsomt som for mig, uagtet jeg i Coupeen havde stødt sammen med to behagelige Medreisende; da disse gikk af ved Dahls Station (nærmest Eidsvold), blev jeg ladt alene med mine mørke Tanker; til Tidsfordriv tog jeg op af Lommen og læste paa den Qvittering, der paa Christiania Station var bleven mig meddelt for mit medhavende Reisetøi; tankeløs gjennemløb jeg Bokstaverne, indtil jeg standsede ved Ordene Dahl station.

Skulde det være muligt at Jernbanens Betjente havde mærket mit Tøi, der var bleven anbragt i Pakvognen, med den Paaskrift, og at Tøiet altsaa var bleven afsat paa Dahl, som vi allerede havde passeret?
Tanken om Muligheden eller rettere sagt Sandsynligheden herav jog Blodet op i mit Hoved med en Fart, saa jeg var nær ved at styrte om: mit Tøi, som jeg paa Reisen ei kunde undvære, eftersat og jeg forhindret fra at kunde følge Dampskibet den Dag over Mjøsen!
Jeg kom ikke ret til mig selv igjen før efter en rum Tid, efterat jeg paa Eidsvold Station havde faaet Vished for, at mit Tøi virkelig var eftersat paa Dahl.

Skulde jeg nu strax reise med Dampskibet uden Tøi, eller skulde jeg efterat have faaet Tøiet eftersendt med Aftentrainet begive mig over Land rundt Mjøsen, eller skulde jeg vente til næste Dags Dampskib?
Det Første kunde jeg ikke, da jeg efter Badekuren ikke tiltroede mig Kræfter til uden Tøi at tiltræde den lange Overlandsreise; ved det andet Alternativ vilde jeg Intet vinde; overvældet som jeg var, maatte jeg beslutte mig til at oppebie næste Dags Dampskib og fra Lillehammer at reise uophørlig Dag og Nat.
Jeg kunde endda, som oprindelig paaregnet, naae Dampskibet ved Veblungsnes Lørdag Eftermiddag.

Jeg tilbragte altsaa et heelt Døgn paa Eidsvoldsbakken uden at faae Tidender hjemmefra; jeg kunde have telegrapheret og spurgt, men jeg havde ei Mod dertil og vel var det.

Den skjæbnesvangre Thorsdag, den 13de Aug., som jeg tilbragte paa Eidsvold Station, udaandede min Marenjohanne Kl. 8 om Morgenen jeg fik det først at vide Fredag Eftermiddag Kl. 6, da jeg naaede Domaas; her ventede jeg efter Reqvisition at forefinde Telegram jeg blev modtaget af min gamle Ven Adjunkt Sommerschield, som var reist mig imøde for at overbringe mig Budskabet; før han havde sagt et Ord, vidste jeg Alt:
Synet af ham og hvad der stod at læse i hans Ansigt var mig nok, og...

Lørdag Eftermiddag modtoges jeg paa Veblungsnes af min Fader og af Broder Harald. I disses og Sommerschields Følge begav jeg mig om bord paa dette samme Dampskib Romsdal, paa hvis Dæk jeg for kun lidt over en Maaned siden havde sagt min Marenjohanne Farvel, og naaede om Aftenen det Sted, som før havde været mit lykkelige Hjem.

Ingen modtog mig i Døren; Vægter laa der, men rørte sig ikke, denne tro Hund, der altid før saa heftigt og saa lydeligt havde budt mig Velkommen.
Jeg traadte ind i Børnenes Soveværelse; der stode den Afdødes Moder, Broderen Ivar, min Søster Louise, mine Tjenestepiger og mine tre smaa moderløse Døttre, Alle sortklædte (Christopher og Ludvig sov allerede). . . . Hulkende Graad var den eneste Livsyttring i denne rystende Scene.

Ledsaget af min Svigermoder begav jeg mig ind i Kammeret til det afsjelede Legeme.
Hva der her foregik i mit Indre, vil neppe noget Menneske tilfulde kunne fatte, og hvor meget Lys en Skildring heraf end vilde kaste over det Livsbillede, jeg ovenfor har søgt at fremstille, tilgiver mig Alle, tilgiv meg ogsaa du, Forklarede!, jeg mægter den ikke!

Kun efter Andres Meddelelse kan jeg om hendes Sygdom og sidste Levedage berette:

Søndag den 26de Juli blev hun sengeliggende; for at fjerne hende fra Børnenes Støi flyttedes hendes Seng til det østre Kammer til Gaden, hvor Moderen overtog hendes Pleie; skjønt længselsfuld efter at see Børnene, var den Syge fornuftig nok til at finde sig i at de, for om muligt at unddrages Smitten, nægtedes Tilladelse til at komme ind til hende; i 14 Dage var Feberen kun lidet faretruende; hendes Tanker og Tale beskjæftigede sig med Børnene, med hendes andre Kjære, og ikke mindst med mig, hvem hun sendte mangen kjærlig Hilsen; i de første Dage deeltog hun med Interesse i Alt hvad der foregik omkring hende, ogsaa i Huusholdningens Sysler:
men mellem alt dette havde hun, ligetil Bevidstheden forlod hende, Tanken jævnlig henvendt paa sin Gud, takkede og bad, ei blot for sig selv, men for Sine, for Alle.

Først den 10de Aug. indtraf de foruroligende Symptomer, som foranledigede den telegraphiske Meddelelse til mig; fra næste Dag af, Tirsdag, talte hun ikke mere; Onsdag Aften havde man allerede opgivet Haabet da indtraadte Thorsdag Morgen en rolig Søvn, som atter kaldte Haabet til Live det var Dødsengelen, som var neddalet til hende, og Kl. 8 udaandede hun i Moderens Arme stille og næsten umærkeligt sit sidste Suk.

Buried:
En sørgende Alexander beskriver sin avskjed med sin elskede Maren Johanne:

Tirsdag den 18 august foregik begravelsen.
Den Afdødes Ungdomslærer Sognepræst Jervell, der godhedsfuldt havde indfundet sig i Byen, talte i Huset med vanlig Inderlighed Trøstens Ord til de - Elskende og Sørgende - hvorpaa den af Blomster overfyldte Kiste blev baaren ud af mine Medlærere og andre Venner.

Over Kirkegaarden, hvor Veien var afstukken med blomsterkransede Træer, blev Kisten af Embedsmænd og Borgere baaren ind i Kirken. Her udførte et Sangchor nedenstaaende af Adjunkt Dørum forfattede skjønne Sang til Melodien Deilig er jorden:

1.
Alt, som kan Hjærtet stærkest til sig drage,
Alt skal hensmuldre i Jordens Skjød:
Selv rask vi ile, de Stærke med de Svage,
Hen i din kolde Favn, o Død !

2.
Manden ei skuer meer sin elskte Mage,
Barnet gjenfinder ei Moders Favn.
Var det ei grusomt, fra Jorden den at tage,
Som efterlod saa tungt et Savn ?

3.
Var det ei grusomt ? - o, hvor svag vor Tanke !
Kan vi vel finde Alviisdoms Grund ? -
Frugten, den modne, vil Havens Gartner sanke ;
Han kjender selv den rette Stund.

4.
Elskede Døde, hviil da her i Freden !
Tak for din Idræt i Jam`rens Dal !
Herren dig vække hist til Herligheden !
Os føre Han til Lysets Hal !

Derpaa tolkede Sognepræst Roggen med en skjøn Anvendelse paa Anledningen Jesaias`s Ord i 55 Cap. 8 - 9 Vers:
Thi mine Tanker ere ikke Eders Tanker, og Eders Veie ere ikke mine Veie, siger Herren; saameget som Himlen er høiere end Jorden, saa ere og mine Veie høiere end Eders Veie, og mine Tanker end Eders Tanker.

Derefter blev Kisten baaren ud af Kirken og nedsænket i Graven, Jordpaakastelsen forrettet af Præsten Roggen og følgende sang afsungen:

1.
Hulde Død,
Du, som ender Kummer, Nød !
Blødt du reder Alles Leie,
naar vi vandred` Herrens Veie,
rækker os en Haand saa blød,
hulde Død !

2.
Stille Grav !
Du modta`er hvad Jorden gav.
Livet, som vor Aand maa bære,
i din Arm skal henlagt være;
thi du fordrer kun dit Krav,
stille Grav !

3.
Salighed !
Ord, som giver Hjærtet Fred !
Naar vi med et barnligt Øie
skue til den Evighøie,
staaer for os alt længst bered
Salighed !
(E. Esbensen.)

Til Graven fulgtes hun af tvende af sine Børn, Hanna og Christopher ved hver sin Side af mig, (de ældre Smaapiger vare ei i Stand til at gaae med), af begge sine Forældre, af sine Brødre Gottfred, Frederik, Ivar, Wilhelm og Thomas, af min Fader og mine Brødre Harald og Frederik samt min Søster Louise og Svigerinderne Clara Hoffmann, Anna Brinchmann og Annette Arveschoug, foruden af en talrig Skare af andre Slægtninge, Venner og Deeltagende, hvoriblant samtlige Skolens Disciple.

Saa vare da hendes jordiske Levninger stedte til den sidste Hvile paa den Kirkegaard, som gjemmer hendes tvende forudgangne Søskende, og som, om Gud saa vil, skal modtage flere af hendes efterlevende Kjære.

Omtrent midt paa denne Kirkegaard vil du finde hendes Gravhøi lige ved det fjerde Træ i vestre Række af den Allée, der fører ned fra Kirkens søndre Udgangsdør.

I denne Kirke var hun bleven confirmeret, i den var hun bleven ægteviet, i den var hendes Børn døbte, i den havde hun jævnlig været Gjæst ved Herrens Bord, i den havde hun været en flittig Gudsordets Tilhørerinde; - i dens indviede Jord skal hendes Støv hvile!

Jeg hidsætter som Slutningsord et lidet anonymt Vers, som jeg fandt anbragt paa Graven den 7de Septbr:

Fra dit lyse Hjem smil venlig ned,
hvor din Aand sig fryder, blide Døde!
Med dit Støv Velsignelse og Fred -
Til jeg dig bag Gravens Nat skal møde!

Tak Alle I, som elskede hende i Livet!
Tak Alle I, som hædrede hendes Minde!

Notes:

Married:
Den 27 år gamle adjunkt Alexander Brinchmann ble gift med 23 år gamle jomfru Maren Johanne Hoffmann.

Fedre og forlovere var toldkasserer Kristofer Brinchmann og distriktslege Jakob Hoffmann.

Tillysningsdagene var 27.mars, 3. og 10.april.

Artig å merke seg:

Eneste datter på Brinchmann-siden (Louise Fredrikke, Alexanders søster) ble gift Hoffmann (Johan Christian, Maren Johannes bror).
Eneste datter på Hoffmann-siden (Maren Johanne) ble gift Brinchmann (Alexander).

Alexander selv skriver i 1863 om deres bryllup slik:

Under saadanne Sysler løb Vinteren hurtigt, og Brylluppet blev fastsat oprindelig til 13de April, mine Svigerforældres Bryllupsdag, men da Marenjohannes broder Gottfred til den Tid ikke kunde naae hjem fra en Udenlandsreise, hvorpaa han befandt sig, omberammedes Dagen til den 24de April, en Søndag. Klar og sommervarm fremskinnede endelig den længselsfuldt forventede Dag, Gottfred kom om Formiddagen og Alt var færdigt. Mathilde Pettersen i Forening med de to Brudepiger, Maren Johannes Barndomsveninder, daværende Trina Rechdal (nu Fru Lind), og Sara Gørvell (nu Fru Greger) havde pyntet Bruden. Hendes Dragt var simpel, men fiin - hvit klar Bobinetskjole med hvidt Slør over Myrtekrandsen:

ikke engang som Brud vilde hun svigte det Princip, hun hyldede og i sit hele Liv gjennemførte Tarvelighed i Klædedragt; (af Guldstads bar hun sjælden andet end sin Forlovelsesring; hun havde ikke engang, som de fleste af hendes Veninder, Huller i Ørene til Ringe).

Kl. 2 om Eftermiddagen rullede det store Vogntog afsted fra Brudehuset foruden Brudeparret og Brudepiger, Forældre og de talrige Søskende paa begge Sider samt Andre af de nærmeste Slægtninge; de fjærnere staaende Bryllupsgjæster, paa nogen faa Familier nær saagodtsom alle Byens conditionerede Indvaanere, vare tilsagte til Møde i Kirken.

Denne var af Brudens Veninder festligt udsmykket, Sangen udførtes af et indstuderet Mandschor af Brudeparrets Venner, og efter en gribende Tale forrettedes Vielsen af den alderstegne Præst, Provst Deinboll, der i sin Tid havde confirmeret os begge.
Hjemkomne til Brudehuset modtoge vi den hele Bryllupsskares Lykønskninger, hvorpaa man begav sig til Middagsbordet. Her havde Venskab beredt os en ny Overraskelse i nedenstaaende to af Adjunct P. G. O. Dørum og Corpslæge Chr. Smith forfattede Sange, der i elegant utstyrede Exemplarer fandtes omlagte ved hvert Couvert, og som ved Bordet bleve afsungne af samtlige Gjæster, saa mange, baade Damer og Herrer, som kunde synge.

Sange ved Adjunct Alexander Brinchmanns og Jomfru Maren Johanne Hoffmanns Bryllup den 24de April 1853.

Mel. For Norge Kjæmpers Fødeland.
1.
Da I for Altret knælede
En Lysets Alf var inde
I Eders Bo og levnede
Hva vist I der vil finde.
Gid selv den Skat fra Himmelen
I silde bære hjem igjen !
Thi holde I kun fast ved den,
Som Leg vil Livet svinde.

2.
Det er en kostbar Ædelsteen :
O, Hvor dens Straaler tindre !
Et Kors med Farve sølverreen
Fremskinner fra dens Indre.
Den Steen, som hedder : M u n t e r t S i n d
I N ø i s o m h e d bør fattes ind :
Og havde I end Jasons Skind,
Da var dets Værd vel mindre.

3.
En Plante fiin staaer tæt derved,
En Blomst af Edens Have,
Og Blomsten kaldes : H u u s l ig F r e d,
Er Himlens bedste Gave.
Med varsom Haand den kjærlig plei,
Den da for Eder visner ei,
Og saares I paa tornet Vei,
Af den I Balsom have.

4.
Saa deiligt lyser Brudekrands,
De fagre Lokkers Smykke :
Vi see i Haabets Straalekrands
Vor Brinchmanns Fremtidslykke :
Thi K j æ r l i g h e d er Glædens Lyst
Og Kjærlighed er Sorgens Trøst.
Gid mange Aar du til dit Bryst
Din elskte Viv maa trykke ! ! !

Mel. Vær du kun rolig, du skal gaa fri.
1.
Nu har I ventet i trende Aar
- de var jo vistnok lange -
men naar i dag I hinanden faaer,
kan I ei meer forlange.

2.
Jeg selv har gaaet i hele ni
- tro mig, det var for mange -
og ventet paa, at jeg skulde i
Ægteskabshavn anlange.

3.
Jeg lærte dengang den Kunst at spaae,
for at fordrive Tiden.
Nu skal I deraf Profiten faae,
Takken faaer jeg nok siden.

4.
Jeg seer i Aanden nu Parrets Hjem
- Kjærligheds lille Eden -
der kommer Lykken og kroner dem
med alle Goder herneden.

5.
Ja rigtig er det et yndigt Hjem
- inderlig peent og propert -
det passer netop saa vel for dem,
smagfuldt og smukt og sobert.

6.
Men skjønt det ret er et deiligt Huus
- Vægge med Glandstapeter -
er der ei Rum dog for Suus og Duus,
og ei for store Fêter.

7.
Nei smaae morsomme Vennelag
vil der i stedet vanke,
Munterhed og Musik og Smag
og lidt fornuftig Tanke .

8.
Om ei jeg feiler - et Aar i dag,
- lyver vel Almanakken ?-
da staaer det netop et saadant Lag
midt op`i Kirkebakken.

9.
Men Bakkehuset blir snart for smaat,
- Stakler I maa udvandre -
dog faae I altid det saare godt,
hvor I følge hverandre.

Disse Sange bidrog ikke lidet til at forhøie den glade Stemning ved Bordet, og denne udstrømmede i en rig Afvexling af Skaaltaler.

Efter Middagen, der indtoges i 2den Etage, fordeelte Gjæsterne sig i de nedre Værelser og udenfor Huset, hvor den deilige Sommerdag tillod selv de Ældre at færdes uden Overtøj. Ud paa Aftenen dandsedes atter i de gamle Fridandses minderige Stue, og, som rimeligt kunde være, var Bruden Ballets lykkelige Dronning.

Denne Dags glade Begivenheder, o hvor klart staae de for min Erindring, og dog hvor tungt falder det mig at fæste dem paa Papiret nu, efterat jeg har fulgt min unge Hustru til Graven. Fortid og Nutid med sine skjærende Modsætninger storme for voldsomt ind paa mig til at min Skildring kan formaae at give et endog nogenlunde anskueligt Billede af den Lykke, hvorom jeg nu alene kan sige: den har været.
Derfor - hvor gjerne jeg end ønskede at dvæle noget længere ved dette det betydningsfuldeste Afsnit i min Marenjohannes Liv, den Dag, der førte hende ud fra Forældrehjemmet for at skabe hende et nyt Hjem, jeg tør ikke engang forsøge paa i sammenhængende Fremstilling at gjengive de Betragtninger, som Tilbageblikket paa hiin Tid fremkaller.

Ledsagede af Forældre og Søskende paa begge Sider begave vi os efter endt Bryllupsgilde til det lille Huus i Kirkebakken, som vor Bryllupssanger med altfor smigrende Hentydning har kaldet Bakkehuset.
Her stod Alt saa blankt og nyt lige fra Kjælderen til Mørkeloftet og Bordet i vort Stadsværelse overlæsset med rige Gaver, Kjærlighedsgaver fra Slægt og Venner.
Alle disse Gjenstande maatte naturligviis beskues og beundres endelig bleve vi ladt ene for sammen med Tjenestepigen at udgjøre den hele Befolkning i Huset, vi to, som hver i vort Hjem havde været vante til at omgives af saa mange Kjære.
Og dog følte vi os ei forladte:

vore Forældre og de allerfleste af vore Søskende vare os jo saa nær, og i Tillid til den Almægtiges Bistand og i den gjensidige Kjærlighed til hinanden følte vi Kraft til at gaae det nye Liv imøde, som nu skulde udfolde sig for os.

Det var en deilig Sommer paa Molde hiint Aar, og i den herlige Natur, der lokkede os ud fra vort koselige Hjem, henrandt mange af vore Fristunder, naar de ikke optoges af de selskabelige Glæder, som Slægtninge og Venner kappedes om at berede de Nygifte.

Anecdote:
Alexander forteller om sin første forelskelse i nabojenta Maren Johanne:

Den ved Naboskabet og indbyrdes Venskab foraarsagede hyppige Omgang mellem Forældrene medvirkede naturligviis til den daglige Samfærsel mellem begge Familiers Børn.
Det hører ikke med til disse Optegnelsers Plan nærmere at omtale, hvor nøie vi, Hoffmanns og Brinchmanns Børn i al vor Færd vare forenede; kun et enkelt af de Momenter, der bidrog til saa ofte at føre os sammen, skal jeg berøre.

I den Hoffmannske Familie vare Alle, Forældre saavelsom Børn, i høi Grad musikalske; allerede ved Ankomsten til Molde kunde de 4 ældste Børn udføre fleerstemmige Sange sammen, og efterhaanden som de voxede til, lærte de at spille et eller andet, stundom flere Instrumenter. Den næstældste, Frederik, drev det især snart til en temmelig stor Færdighed paa Violin; jeg kan endnu til Nød spille en Engelskdands, som han i 11-12 Aarsalderen componerede en Eftermiddag, da vi skulde sidde sammen og repetere Geographie til en Hovedexamen; han spillede Tonerne paa Violin, og jeg nedskrev Noderne.
Ogsaa jeg havde nemlig, saavelsom mine ældste Brødre, lært at spille Violin hos den samme Lærer som Frederik Hoffmann, daværende Organist Ohlsenn. Hoffmanns og Brinchmanns Sønner afløste hverandre i Musiktimerne Lørdags Eftermiddag, og, naar vi saa kom hjem samt ellers ofte i Ugen, spillede vi sammen, deels Primo- og Secondostemmer, som vi havde lært hos vor Informator, dels etter Gehør Dandse, hvori da til den enes Primo den anden spillede en Understemme eller, som vi den Gang kaldte det, basserede.

Vor herved opnaaede Dygtighed i at prestere Dandsemusik foranledigede snart de saakaldte Fridandse. Søndags Eftermiddagene og forøvrigt ofte, især naar vaare Forældre vare ude i Selskab, fik vi Børn Tilladelse til at komme sammen en 2-3 Timers Tid vexelviis hos hverandre, dog hyppigst hos Hoffmanns, hvis store Stue var saa beqvem til Dandselocale, og da Marenjohanne var det eneste Pigebarn i begge Familier, hentede vi endeel Smaapiger ude fra Byen, hvilke som oftest tillige ledsagedes av flere Cavalierer.
Til disse Dandse var der ikke Tale om Balpynt; enhver kom i den Dragt, han ved det improviserede Selskabs Istandbringelse var iført; den nu herskende Luxus i Børns Paakledning var heller ikke endnu naaet til dette Sted og ligesom Damerne ofte gjorde stormende Lykke paa Ballet i sine Verkenskjoler, saaledes dansede Herrerne som oftest i Vadmelsbuxer og hæljernbeslagne Fidtlæderstøvler. Handsker kjendte man ikke og selv ved de offentlige Børneballer i Klubselskabets Locale var det i min Tid kun faa Damer som drev det saa vidt, at de stadsede i hvide Bomuldsvanter. Den simple Paakledning bidrog dog ingenlunde til at forringe disse Fridandses uskyldige Glæder; de fleste af Deeltagerne morede sig vistnok der ypperligere end de paa mangt et senere med Pragt udstyret Bal have gjort.

At Maren Johanne ved disse Sammenkomster var meget avgjort, var ikke blot en Følge af, at hun som oftest tillige var Datter i Huset - jeg tør ei kalde det Vertinde, da man derved kunde falde paa den Tro, at der ved Fridandsene i Almindelighed vankede Bevertning af Mad og Drikke -; men hun var ogsaa, ligesom Brødrene meget musikalsk (sang og spillede Pianoforte), samt, hvad der her var Hovedsagen, dansede fortrinlig og det med Liv og Lyst.
Det var imidlertid ikke blot ved disse Fridandse, at der blev hende en synlig Udmærkelse til Deel; hendes blide Venlighed og uskyldige Munterhed, men vistnok fremfor Alt den ukunstlede Naturlighed, som gjennem hele hendes Liv udgjorde Hovedtrækket i hendes Charakteer, vandt hende alles Venskab og Kjærlighed.
Af hendes Barndomsvenner var der faa eller ingen, som ikke i kortere eller længere Tid var hendes erklærede Tilbeder; selv havde jeg allerede, førend jeg 15 aar gammel forlod Hjemmet, begyndt at faae hende kjær, uden dog at røbe mine Følelser for Nogen, end ikke for hende selv, som først, efter at vi vare blevne forlovede, fik Kundskab derom. Aarsagen til denne Hemmeligholdelse fra min Side laa deels i en Frygt for aabent at træde i Skrankerne mod dem af mine Kamerader, i hvem jeg tydelig saa Medbeilere, deels i en vis overdreven Tilbageholdenhed ligeoverfor det andet Kjøn, hvilken allerede i Børneaarene havde gjort sig gjældende hos mig, deels vel ogsaa i en gammelklog Tvivl om, at denne min første Kjærlighed var Andet end en af de almindelige Barndomsforlibelser.

Ved de ovenfor omtalte Fridandse havde jeg saa meget lettere Anledning til at dølge min Tilbøielighed, som jeg fordetmeste havde min Plads i Orchesteret, og da, saavelsom ellers, naar jeg var sammen med hende, søgte jeg i min Feighed snarere at undgaae hende end at vise hende nogen Opmærksomhed; ja, hun har selv senere fortalt mig, at en Venlighed fra min Side mod hende i Børneaarene var saa sjælden, at den, naar den en enkelt Gang kom tilsyne, var hende paafaldende.

Mangt et Træk af min Opførsel mod hende i den Tid var ofte senere Gjenstand for Omtale mellem os og vil altid staae levende i min Sjel, men var af for ubetydelig Beskaffenhed til at kunne paaregne Andres Interesse. Netop dette Baand, som jeg paalagde mig ligeoverfor hende, bidrog vistnok i høi Grad til at bevare hende i min Erindring i de 8 Aar, hvori jeg fra 1841 til 1849 var fraværende fra Hjemmet. Saa ofte Tankerne hvilede paa mine Kjære i Molde, var Billedet af hende - saadan som hun stod for mig ved Afskeden - altid et af de første og meest fremtrædende, og hver Nat, naar jeg lagde mig til Hvile, indesluttede jeg ogsaa specielt hende i min Aftenbøn. I disse 8 Aar, erfarede jeg imidlertid Lidet om hende, naturligvis af den Grund, at jeg i mine Breve til Hjemmet ikke vilde spørge efter hende, og mine Breve fra Hjemmet ialfald ikke ofte særskilt omtalte hende.
Selv i de to Besøg, jeg som Student aflagde paa Molde, i 1843 og 1846, var jeg kun lidet sammen med hende, deels fordi mit Forældrehjem i Mellemtiden var flyttet til den aldeles motsatte Udkant af Byen (Matr.No. 10), og deels fordi hun under mit sidste Besøg for en Tid var fraværende fra Byen; i alle Fald lod jeg hende heller ikke da ane, hvor kjær hun var mig...

...Da Marenjohanne kom til Christiania, var jeg indtraadt i mit sidste Studenteraar, og den nærforestaaende Embedsexamen gav mig nok at bestille. Imidlertid vilde jeg naturligvis kunne have havt saa megen Tid at afse, at jeg idetmindste kunde have aflagt hende en Visit;
men ligesom Visiter i Almindelighed stedse have været mig generende, især til Fremmede og Familien Hoffmann i Christiania var mig dengang fremmed saaledes bidrog den Tilbageholdenhed ligeoverfor det andet Kjøn, som, fortsat fra Børneaarene, ved en forkjert Reflexion var bleven endmere befæstet hos mig som Yngling, ogsaa til at afholde mig fra at vise Marenjohanne endog en saa ringe Opmerksomhed, og det uagtet jeg selv ikke blot følte en saa sterk Trang til at see hende, men ogsaa gjennem hendes Broder Frederik, som daglig omgikkes mig, og min Broder Ludvig, med hvem jeg boede sammen og som havde besøgt hende og talt med hende flere Gange, hørte udtalt hendes Forundring over, at jeg skulde være den eneste af hendes moldensiske Bekjendte i Christiania, der ikke havde besøgt hende. Jeg følte det Grundede i denne Bebreidelse, i min Qvindeskyhed kunde jeg ikke bringe det over mig at forsøge paa en Retfærdiggjørelse.

Under hendes et heelt Aars Ophold i Christiania saa jeg hende kun enkelte Gange paa Frastand; een Gang mødte jeg hende paa Gaden se da talte jeg nogle Ord med hende, og da jeg som Candidat i juni 1849 skulde forlade Byen, drev jeg det saavidt, at jeg i Forening med min Broder og en anden Reisefælle sagde hende Farvel i hendes Bolig. Ei vidste jeg dengang, hvor haardt denne Forseelse senere skulde straffe sig selv. Efterat hun var bleven min Forlovede og senere min Hustru, bebreidet jeg mig ofte, at jeg saa slet havde benyttet den Anledning, jeg i Christiania havde havt til at være sammen med hende, og nu, da hun er borte, falder denne Selvbebreidelse dobbelt tungt paa meg.

Alexander forsetter videre å fortelle om at Maren Johanne fikk en beiler under et besøk på Ringerike:

Fra Christiania gjorde hun i Følge med Hanna og sin broder Frederik Juleaften 1848 en Tour til Ringerike, hvor hun efter Indbydelse besøgte daværende Procurator, nu Sorenskriver Zeiers familie, med hvem hendes Forældre under sit Ophold dersteds havde pleiet daglig Omgang, og i hvilken hun paa Grund af den aabne Venlighed hvormed hun blev modtagen, og den udmærkede Gjæstfrihed, hun nød, snart lærte at betragte sig næsten som hjemme, saamegetmere som hun i Husets unge elskværdige Datter fik en hjærtenskjær Veninde. Julebesøget blev derfor temmelig langvarigt (indtil de første Dage af Februar), og desuden ud paa Sommeren (i Juli Maaned ) efterfulgt af et fornyet Besøg.
Hendes Ophold i denne Familie, saa rigt paa kjære Barndomsminder og forskjønnet ved alle de Glæder, som daglig Omgang med elskværdige og dannede, fordetmeste unge Mennesker af begge Kjøn og en rig Afvexling af selskabelige Fornøielser kan skaffe en ung Pige, skulde dog tilføie hendes Hjærte et Saar, som hun silde, om nogensinde forvandt. Uden at være sig selv den afgjørende Grund fuldkommen bevidst, afslog hun her en Kjærlighedserklæring fra en ung Mand, der i Besiddelse af en ualmindelig Aandsdannelse og Dygtighed nød ikke blot hendes, men Alles høieste Agtelse, og som ovenikjøbet kunde støtte sit Ægteskabstilbud til glimrende Fremtidsudsigter. Som et mærkeligt Vink fra den usynlige Magt, der førte Marenjohanne og mig sammen, anfører jeg efter hendes egne Ord, at netop mit Billede fremtraadte for hendes Sjel i det Øieblik, hun paa Ringerike meddeelte den anden sit Afslag, og det uagtet hun da selv ligesaalidt nærede nogen Kjærlighed til mig, som jeg paa nogen Maade havde røbet mine Følelser for hende.

Maren Johanne vender hjem etter utdannelse i Kristiania i september 1849. Her møtes de to i et musikalsk fellesskap:

Vel mindes jeg den første Anledning, ved hvilken jeg her igjensaa Marenjohanne og hvilket fordeelagtigt Indtryk hun da atter gjorde paa mig. Fælles Deltagelse i Selskabslivet førte os jævnlig sammen, især i det nylig stiftede musikalske Selskab, der i den første Tid afholdt sine ugentlige Prøver og sine Soireer i den samme Stue , som havde været Scenen for vor Barndoms Fridandse og som af Marenjohannes Forældre velvillig var bleven Selskabet overladt til Afbenyttelse. Her spillede hun Pianoforte og sang saavel i Chor som fornemmelig Duetter; hendes Stemme, skjønt egentlig ikke stærk, gjorde sig dog altid behageligt gjældende paa Grund af sin Reenhed, og dens Omfangsrighed tillod hende, alt efter Behovet, at overtage saavel Sopran- som Altpartier.
I Duetter maatte hun som oftest synge Sopran, navnlig i dem, hun udførte med Laura Dahl (senere Fru Dass) der var en decideret Altstemme, og disse Duetter vare i hiin Tid Selskabets Glandsnummere."

Samværet mellom Alexander og Maren Johanne gjør til slutt at Alexander tilkjennegir sin kjærlighet til henne.

Engaged:
Alexander skrev:

...Ligesaalidt kjendte Marenjohanne den virkelige Grund til min stadige Nærværelse ved deres private Duetprøver, hvortil jeg i min Stilling som det musikalske Selskabs Directeur kunde paaskyde Berettigelse.
Paa disse Sammenkomster fulgte som oftest en fælles Spadseretour, og lidt efter lidt modnedes nu den Kjærlighet, som jeg trods mine Bestræbelser ikke havde kunnet holde ganske skjult for hende og som jeg endelig aabent erklærede hende den 6te Februar 1850, hvorpaa jeg øieblikkelig fik hendes Ja.
Forlovelsesdagenes Glæder, selv om de kunde skildres, ere for hellige til at afsløres...

Anecdote21:
Hunden - Vægter - som Alexander skriver om slik:

Ud paa Efteraaret fik Ragnhild fra min ovenomtalte ven, der havde foreslaaet hende kaldt - Gro - o.s.v. tilsendt som Foræring en sort halvblods Newfoundlænder, der angaves at være født omtrent paa samme Tid som Ragnhild og hvis Fødselsdag derfor senere blev høitideligholdt sammen med Ragnhilds.
Hunden, der lød, og endnu lyder navnet - Vægter - fortjener at nævnes i Marenjohannes Mindeblade, ikke blot som et Vidne om den Kjærlighed hvormed hun behandlede den saavelsom ethvert andet Huusdyr - hun glemte den ikke noget Maaltid med Mad; hun pleiede den, naar den var syg, hun lukkede den ind i et varmt Rum, naar det var for koldt om Vinteren -. men ogsaa for den Troskab, hvormed denne lønnede denne Kjærlighed, saavel ved at værne om Huset og Børnene, hvem den stedse har ledsaget paa deres Spadsertoure, som ved troligt at følge sin Herskerinde, naar og hvorhen hun vandrede, ogsaa paa den sidste Vandring til Graven.

Jeg kan ikke nægte mig den Fornøielse at gjengive et Træk, der tydelig synes at røbe en høi Grad af Forstand hos dette Dyr og for hvis Sandhed jeg tør indestaae. Den var endnu ikke ganske fuldvoxen, da den en Dag havde omspredt paa Kjøkkengulvet en Mængde Fjær af en Støvevinge, som den havde iturevet. Da Kokkepiken kom til og saa hvad den havde gjort, skjændte hun paa den, hvorpaa den strax gav Tegn til at ville ud; hun lukkede op for den, men kun faa Minuter efter kom den tilbage, og kradsede udenfra paa Døren; neppe var denne bleven aabnet, førend Vægter stak Hovedet ind; bærende mellem Tænderne en anden Støvevinge, som den formodentlig havde hentet i Nabolaget og som den ligesom til Erstatning for den iturevne kastede ind paa Kjøkkengulvet.

Da vi fikk - Vægter - havde vi allerede et Aars Tid havt en anden mindre Hund, som Marenjohanne havde stelt med næsten som med et Barn; men da vi ikke vilde føde to Hunde og Vægter blev foretrukken af Hensyn til Giveren og paa Grund af sin Størrelse, gave vi den mindre bort; Marenjohanne græd, da den førtes ud af Huset, men havde dog den Glæde at vide den i en kjærlig Pleierskes Eie.

Event-Misc2:
Om bildet skriver Alexander:

Dette Aar har jeg at takke for at jeg endnu har et synligt Billede af Marenjohanne: vistnok havde hun i Christiania som ung Pige ladet seg daguerrotypere; men, hvad enten det nu var hendes eller Daguerrotypistens Skyld, Billedet var og er temmelig mislykket. I 1858 blev hun igjen daguerrotyperet paa een Plade med mig og Smaapigerne, og dette Billede af hende er det bedste, som nu haves...

Other Events and Attributes:

• Education: 1834, Fredrikstad, Østfold, Norge; Realskole 1834-1838.
• Education: 1 Nov 1838, Drammen, Buskerud, Viken, Norge; Krambulære, læretid som handelsdreng.
• Confirmation: 26 Apr 1840, Bragernes, Drammen, Buskerud, Viken, Norge
• Occupation: Jul 1844, Halden (Fredrikshald), Østfold, Norge; Kjøbsvend.
• Occupation: 1847, Fredrikstad, Østfold, Norge; Trelasthandler og skipsverft.
• Occupation: 1858, Fredrikstad, Østfold, Norge; Medlem av Fredrikstad Sjømannsforening.
• Occupation: 1860, Kråkerøy, Fredrikstad, Østfold, Norge; Kompaniskap med Gelertsen til 1865. Drev så Gelertsen & Co. alene fram til 1876.
• Occupation: Abt 1860, Kråkerøy, Fredrikstad, Østfold, Norge; Niels Severin Hiorth hadde også rederinteresser, og eide adskillige skipsparter.
• Residence: Bef 08 Aug 1865, Gibraltar, Kråkerøy, Fredrikstad, Østfold, Norge; Boligeiendommen på Kragerøen, kalt Gibraltar.
• Occupation: 1866, Fredrikstad, Østfold, Norge; Direksjonsmedlem i Fredrikstad Tømmerdirektion.
• Occupation: 01 Jan 1866, Kråkerøy, Fredrikstad, Østfold, Norge; Skipsverftseier.
• Occupation: 1869, Fredrikstad, Østfold, Norge; Medlem av Fredrikstads Sparebanks representantskap.
• Residence: 02 Feb 1870, Fredrikstad, Østfold, Norge; Hiorthegården i Wergelandsgate 6.
• Occupation: Jan 1875, Fredrikstad, Østfold, Norge; Medlem av direksjonen i Fredriksstad Spareskillingsbank.
• Occupation: 07 Dec 1875, Fredrikstad, Østfold, Norge; Blant stifterne av Festivitetslocalet Phønix.
• Occupation: 1 Jan 1876, Fredrikstad, Østfold, Norge; Kontorchef og bokholder i trelastfirma J.N. Jacobsen & co.
• Occupation: 28 Jan 1876, Fredrikstad, Østfold, Norge; Formann i Fredrikstad handelsstand.
• Anecdote2: 1882, Fredrikstad, Østfold, Norge; Medlem av Fredrikstad Seilforening.
• Event-Misc: 10 Jul 1889, København, Sjælland, Danmark; På seiltur fra Fredrikstad til København.
• Event-Misc: 29 Sep 1889, Østre Fredrikstad kirke, Østfold, Norge; Gudfar for sin datterdatter Therese Hiorth Brinchmann.
• Residence: 1892, Fredrikstad, Østfold, Norge; Juelegården i Fergestedsveien 6.
• Event-Misc: Bef 1911, Fredrikstad, Østfold, Norge; Hos fotograf - og maleriet av datterdatter Johanne Louise Brinchmann.

Notes:

Christened:
Foreldre var Coffardie Capitain Mathias Hjort og hustru Erika Wilhelmine Baji på Solbrekke.

Faddere var Madame Baji, Madame Bruun, Lieutenant Werenschjold og Proprietair Bruun.

Education:
Niels viste alt i disse unge år Flid og gode Sæder og gjorde understøttet af særdeles heldige Evner efter sin Alder gode Fremskridt.

Education:
Niels Severin begynte 13,5 år gammel i krambulære hos kjøpmann Thomas Thomassen i Drammen. Kontrakten dem imellom ble underskrevet 1.november, og dette dokumentet viser hvordan handelsopplæringen foregikk før landet hadde fått handelsskoler. Den 6 år lange læretiden som handelsdreng besto i opplæring i almennkunnskaper og spesialopplæring i handelsfag gjennom praksis.
Handelsdrengenes avhengighet til sine principaler forstår man av brevvekslingen mellom Niels' far, Mathias, og Thomassen i 1838. Thomassen ønsket å tilføye i kontrakten en passus som fantes i en liknende kontrakt som før var sluttet mellom Thomassen og en annen drengs far i 1824, og den lød slik:

Fremdeles forpligter jeg mig til at være Borgen for Opfyldelsen af foranførte hans Pligter og indestaar i ethvert Tilfælde Thomassen for den Skade som kunde tilføies ved Utroeskab eller Forsømmelse i de Foretninger der ifølge denne Contract paalægges ham at udføre, dog skal der med Hensyn til Forsømmelse ikke komme i Betragtning, når samme skjønnes at være skeet imod hans Villie og Vidende.

Som den kloke og ansvarsbevisste mann faren Mathias Hiorth var, ønsket han at passusen skulle gå ut av kontrakten, noe som Thomassen gikk med på. Det viste seg at de handlet riktig, for da Nils sluttet hos Thomassen fikk han attest for at han ved sin udviste Troeskab, Flid, Duelighed og Orden hadde gjort seg berettiget til det bedste Skudsmaal.

Handelsdrengen Niels bodde hos sin principal, og var som en sønn i huset til Thomassen. Han ble sågar konfirmert i dette hjemmet, den 26.april 1840. Thomas Thomassen gikk fallitt i 1842, og Niels fortsatte da i lære hos Adolf Chr. Rodskau, hvor han var til juli 1844. Han ble fritatt for de 4 månedene som gjensto av læretida, og dro, trolig som ferdig utskrevet kjøbsvend, til Halden.
Attesten fra Rodskau var også lik den Niels fikk av Thomassen.

Confirmation:
Niels fikk holdt sin konfirmasjon hjemme hos sin principal Thomas Thomassen i Drammen, hvor han var handelsdreng. Hans far, Mathias, var ikke i Niels' konfirmasjon. Han kunne ikke reise på grunn av dårlig økonomi.

Occupation:
Trolig var Niels ferdig utskrevet Kjøbsvend da han kom til kjøpmann Schytte i Halden i juli 1844.

Occupation:
I 1847 ble Niels Severin Hiorth ansatt hos Peter Gelertsen & co i Fredrikstad. Gelertsen drev trelasteksport med kontor i byen, og var nystartet da Niels Hjorth ble ansatt der.
Året før hadde den danskfødte Peter Gelertsen opprettet i Drammen en interessentskapkontrakt med firmaet G.F. Egidius i Amsterdam om leveranse av norske bjelker og trær. Han flytter etterhvert til Fredrikstad, og under hans kyndige og energiske ledelse antar forretningene betydelige dimensjoner. Gelertsen tar handelsbrev i Fredrikstad samme år som Niels S. Hiorth blir ansatt i firmaet.

Fra medio juni 1848 arbeider Niels S. Hiorth her i 4,5 år sammen med Julius Nicolai Jacobsen, mellom hvem det knyttes et varmt vennskapsbånd for hele livet. I bøkene om J.N.Jacobsen (5 bind) beskrives Niels S. Hiorth som den opvakte og evnerike Onsing.

Konsul Gelertsen hadde ved siden av sin trelastforretning et skipsverft på eiendommen Gibraltar på Kråkerøy, som i 1874 ble anmeldt til firmaregisteret under navnet Kragerøens Verft. Distriktets første skipsverft ble anlagt på Gibraltar på Åsgårdstranden på Kråkerøy av skipper Peter Grønner alt i 1820, og som Peter Julius Gelertsen overtok høsten 1849.
Våren 1849 leses følgende avertissement i Morgenbladet:

Grundet paa forandret Bestemmelse agter Madame Hanne Grønner at sælge paa meget fordeelagtige Vilkaar for Kjøberen sitt saa særdeles smukt beliggende Skibsværft paa Kragerøen ligeover for Fredrikstads Forstad. Værftet, hvorved er Plads til at kunne overhive 3 Fartøier paa eengang, afgiver tillige rummelig og bekvem Plads til nye Fartøiers Bygning, ligesom det er forsynet med et velindrettet Kogehuus med indmuret Dampkjedel og aldeles ny Kogerende, samt Materialhuus, 36 Alen langt og 14 Alen bredt, over hvilket er anbragt Takkelloft af samme Størrelse. Paa Overhivningsredskaber saavel Gier som Blokke etc. er Værftet vel forsynet. Endvidere tilhører dette en betydelig Frugt-, Urte- og Blomsterhave, anlagt i engelsk Smag, samt 2de Vaaningshuuse, hvoraf det ene, som ligger i Haven, bestaar af 4 rummelige betrukne Værelser med Kjøkken etc. nedenunder og 2 betrukne Værelser ovenpaa saavelsom skjønne Loftrum, er derhos vel vedligeholdt og meget bekvemt indrettet for en konditioneret Familie. En 2 etages Sidebygning er indrettet til Bryggerhuus og Rullebod samt et stort Værelse ovenpaa; ved Siden af denne ligge andre fornødne Udhuuse. Samtlige Bygninger er assurerede i Landets almindelige Brandkasse for 4130 Spd. Paa Grund af den betydelige Plads, som denne Eiendom afgiver, vilde den tillige være særdeles skikket for en Trælasthandler, da saavel en Pir som et Slæbested er anbragt. Det bemærkes, at Værftet kan sælges for sig tilligemed de paa samme staaende Bygninger, hvoriblandt som oven bemærket et Vaaningshuus, der kan benyttes af en ikke altfor talrig Familie. Om Pris og Konditioner henvende man sig til Madame Grønner eller til Hr. Sorenskriver Bing i Fredrikstad.

I oktober 1849 selges eiendommen (matr.nr.207) til Gelertsen for 3.000 Speciedaler (skjøte datert 13.oktober 1849).

Gelertsen forretningsvirksomhet fikk snart betydelige dimensjoner, hjulpet også av at sagbruksprivilegiene ble opphevet i 1860.
Gibraltar ble, foruten å bli benyttet til skipsverft, også nyttet til lastetomt og utskipningsplass for trelast. Sagbruk var det ikke på eiendommen. Hovedhuset på Gibraltar var først privatbolig for Grønner, deretter Gelertsen, etterfulgt av Niels Severin Hiorth.

Occupation:
Av vesentlig betydning for en kraftig vekst i Fredrikstads skipsfart og flåte var opphevelsen av de gamle sagbruksprivilegiene med virkning fra 1.januar 1860. Da skulle al Saugskur være fri saaledes, at det er Enhver tilladt at tilvirke al Slags skaaren Last til Udskibning paa hvilken Maade og med hvilke Indretninger han bedst ved, vil og kan. Før denne tid hadde Fredrikstad, til tross for sin fortrinnelige beliggenhet ved tømmerelvens munning, aldri blitt annet enn en stapelplass for vannsagene lenger opp langs Glomma, om enn til tider av ganske betydelig omfang. I god tid før 1860 hadde fremsynte trelastfolk gjort forberedelser til å sette i gang en egen lokal treindustri, og nå vokste det opp den ene dampsagen etter den andre. En av disse var blant annet Niels' gode venn J.N.Jacobsen. Firmaet J.N.Jacobsen & co utviklet seg til et trelastfirma av betydelige dimensjoner med interesser langt utenfor det hjemlige området. Til å begynne med var det bare uhøvlet last som ble skipet fra disse nye dampsagbrukene, men det gikk ikke mer enn 3-4 år før de første parti med høvlede bord ble eksportert, til og med så langt som til New Zealand. Mot slutten av 1860-årene hadde Fredrikstadhøvleriene alene over halvparten av den samlede norske eksporten av høvellast. England og andre europeiske stormakter var ofte målet. I det neste tiåret ble også Sør-Afrika et betydelig marked for Fredrikstads høvlede bord, og i denne farten deltok i årenes løp også mange av byens egne skuter. Det er rimelig å anta at dette hadde stor betydning for Fredrikstads flåte. En rekke skip kjøptes inn, men bemerkelsesverdig er det at det var så godt som utelukkende second hand tonnasje, og ikke nybygde skip det dreide seg om. Byens redere kontraherte, med få unntak, aldri nye skip, men nøyde seg med å kjøpe eldre tonnasje. Dette kom til å prege byens flåte gjennom nesten hele seilskutetiden.
En del redere ble rekruttert fra næringer eller håndverk som sto skipsfarten nær. For disse falt det naturlig å sette sine penger i skip, da de ofte likevel måtte yte kreditter og lån i forbindelse med utrustningen. Mange ble korrosponderende redere for flere skuter, hadde sine egne rederier eller nøyde seg å være passive partredere hos andre. Verftseierne Niels Severin Hiorth og Georg A. Stousland kan nevnes.

Niels S. Hiorth sto som eneeier av ett fartøy, briggen Triton på 117 lester og bygget i Harlingen i 1829. Triton eide Hiorth fra omtrent 1860 (registrert 1861) og til han i 1868 solgte den til Kristiania.

Risørmannen Jens Schancke Thiis, født 1825, kom til Fredrikstad, åpnet trelasforretning og tok handelsborgerskap i 1854. Han drev ganske omfattende eksport, samt at han var både nederlandsk og fransk vicekonsul. Han startet som reder allerede i 1860, og ble etterhvert eier eller sameier i mange skuter. I 1880 flyttet han til Kristiania, hvor han døde i 1908. Sammen med nevnte Jens Thiis og bankierfirmaet Ths. Heftye & Søn, står Niels S. Hiorth som eier av den store barken Johan Smidt på 750 tonn, bygget i Boston i 1834. Innkjøpt som fullrigger i 1868 fra Risør. Denne skuta ble i rederiet i mange år. I 1891 gikk den over til et aksjeselskap disponert ved Jens Thiis yngre bror, Carsten Henrik Thiis.
Johan Smidt forliste i Nordsjøen 18.oktober 1898, på en reise med tømmer fra Hernösand til London. Den var på det tidspunkt Fredrikstads eldste skute og var uten klasse. Den var imidlertid velholdt og pen å se på, prydet som den var med blant annet kanonporter. Hele besetningen ble reddet inn til Grimsby av et annet fartøy, og vraket ble senere berget inn til Hartlepool, og derfra slept til London og brukket opp.

Gjennom 1870-årene fotsatte Fredrikstads flåte å vokse, og en rekke nye folk ble lokket til næringen. Fortsatt ble det anskaffet nesten utelukkende gamle skip, bortsett fra et par hederlige unntak. Et av dem var barken Erato som Thiis og Hiorth lot bygge i 1875. Barken Erato på 642 tonn ble bygget i 1875 ved et verft i Røyken på bestilling av Jens Thiis og Niels Hiorth. Dette skipet er så vidt vites det største seilfartøy som noen gang er kontrahert ved verft av et Fredrikstadrederi. Erato var et solid og bra skip. Seileregenskapene vet vi lite om. Skipet ble i hvert fall periodevis holdt i fart på fjerne farvann, og såvel i 1882 som i 1885 var den blant annet i Melbourne. Den 25.desember 1877 sees den å være ankommet Queenstown etter 92 døgns reise fra Batavia. Skipet hørte hjemme i Fredrikstad fram til det i 1896 ble overført til Kristiania. Skuta strandet ved Warsow Island og ble vrak allerede i mars samme året, på en reise fra Goole til Savannah i ballast.

Niels S. Hiorth blir i denne perioden en viktig skikkelse i Fredrikstad næringsliv. Han er med å stifte Fredrikstad Handelsstandsforening i 1873, var medlem av dens første styre, og er selv formann der fra 28.januar 1876 og fram til 8.november 1877. Han betegnes som en av veteranene i trelastbransjen i Fredrikstad......en av de nye menn som ble av betydning for utviklingen av stedets trelastbedrift som centralpunkt for hele Norge, og hans forretning som en av byens viktigste forretninger. I disse årene utgjorde høvellasten en stadig større del av det samlede kvantum, og som i stor utstrekning sendtes til Australia og andre oversjøiske land. Likevel var det for Fredrikstadflåtens vedkommende, som i all vesentlighet besto av småskuter, fortsatt Nord- og Østersjøfarten som var tumleplassen. Det var kun de større som tok de lengste overfartene. Igjen er Erato blant disse skutene.
Trafikken i og langs elven skapte liv og røre i Fredrikstad havn i disse årene. Skuter av mange nasjonaliteter lå til lasting ved brukene opp langs begge elvesidene, slepebåter steamet opp og ned elven, med prammer eller store og små skip på slep. På vinterstid var det ikke så livlig som på sommerstid. Da var det en skog av master og rær på skip i opplag som satte sitt preg på byen ved elven.

Med sine sameiere Jens Thiis og Ths. Heftye & Søn, står Hiorth som reder av barken Fredriksstad. Den var på 578 tonn, bygget i Zierikzee i Nederland i 1848. Tidligere navn på denne skuta under nederlandsk flagg var Schouwen. I 1858 hørte den hjemme i Rotterdam og het da Catherina Maria, før den da i 1873 ble innkjøpt derfra til Fredrikstad for 25.000 gylden. Denne skuta ble overført til Kristiania i 1881. Den 16.oktober 1886 forliste Fredriksstad ved Maal Island, men da var den hjemmehørende i Risør, på en reise fra Musquash til Swansea med planker. Den hadde utholdt den ene stormbygen etter den andre da de til slutt måtte ankre opp under kritiske forhold utenfor Maal Island. Med begge ankrene ute etter å ha gitt ut 190 favner kjetting, hadde besetningen på 12 da ikke annet å gjøre enn å forsøke og berge livet ved å gå i storbåten. Denne ble imidlertid slengt rundt av en brottsjø, og alle mann havnet i brenningene. Den eneste som kom fra det med livet var førstestyrmannen.

Niels S. Hiorth var direksjonsmedlem i dampskipet Halden av 1877. Byggeår 1851 hos Robinson & Russell, London, England for Halden Dampskibsselskab i Fredrikshald. Dampskipet var på 109 bruttotonn og kunne ta 300 passasjerer. I 1874 ble det solgt til interesentskapet i Fredrikstad. Videresolgt til Edv. Boden i Härnösand i Sverige og ble da omdøpt til Hernö.

Barken Phønix på 313 tonn ble bygget i Drammen i 1878, og var den tredje skuta som Thiis overtok ny fra beddingen. Den eides av Jens Thiis, Hans Fürst, dr.Kiønig og Niels Hiorth.
Phønix forliste ved St.Anna, Minatitlan i Mexico allerede 7.januar 1881, så den ble ikke gammel i rederiet.

Det sies at 1880-årene var preget av flaue markeder, men likevel vokste byens flåte. Det skrives i 1881 at den har opseilet endel Overskud, og at trelastindustrien har gitt godt Udbytte. I 1884 heter det dog at Fragterne have været lavere end nogensinde, og selv med den største Sparsomhed og nogenlunde Held, har der neppe været noget Nettoudbytte, men vel oftere Tab for Skibsrhederen.

Overproduksjon av trelast og lavere frakter fra konkurrerende trelastland påvirket bybildet:

Vi have derfor havt det sørgelige Syn af mange af Stedets stolte Fartøier oplagte i den bedste Sommertid (fra januar 1885).

I februar 1887 avholdes et møte etter initiativ av Fredrikstad Sjømannsforening hvor fraktmarkedet ble drøftet. Over 100 shippingfolk deltok. Det ble klaget over at intet pengeinstitutt lenger ytet lån mot pant i skip, at antallet meglere i byen var for stort og ødela fraktmarkedet, opplagstallene var høye etc. De ble enige om minimumsfrakter, men om de greide å gjennomføre de ratene de satte eller om det bare ble med papirbestemmelsene er uvisst. Om rederinæringen sier magistraten dette om denne perioden:

Mange Rhedere, der før ansaa sig som formuende Mend ved de Kapitaler som de havde i deres Fartøier, er som følge av disse forandrede Forhold og ødeleggende Konjunkturer blevne adskilligt reduserede og ikke sjelden ødelagt i økonomisk henseende.

Niels Hiorth sto også som medeier i barken Solo på 324 tonn, bygget i Luleå i 1849. Solo ble i 1880 innkjøpt som en av de siste skip som Jens Thiis anskaffet. Han kjøpte Solo sammen med Niels Hjorth og skipsbyggermester Georg A. Stousland på Åsgård på Kråkerøy. Sistnevntes sønn ble skipets fører. Solo som var gammel allerede ved oppkjøpet ble avrigget og hugget opp i 1889. Den hadde kort tid i forveien kommet tilbake til Fredrikstad i havarert stand på reise med trelast fra Hudiksvall til Bologne. Skutas hjemby var da Drammen. Skroget kunne sees ved Bukkholmen utenfor Kjøkøysundet, dit Solo trolig ble slept og plassert som et slags breakwater.
Det skrives at barken, på reise fra Hudiksvall til Calais med planker, kom inn til Fredrikstad full av vann og i sterkt ramponert stand, og måtte losse opp hele lasten her. Det er blitt fortalt om strabasiøs tur skuta hadde hatt en gang på vei til eller fra Amerika. Det hadde vært overhendig vær, og reisen hadde vært usedvanlig lang, og til slutt hadde de hverken proviant eller drikkevann igjen. De måtte så godt det lot seg gjøre forsøke å samle det lille som fantes av regnvann i presenninger og seil, slik at de i hvert fall hadde litt å fukte strupen med. Trolig er det denne turen det siktes til i en notis i Fredrikstad Blad i 1880, der det het at Solo forlot London 20.april bestemt for Canada, men at lang tid var gått og at man forlengst hadde oppgitt håpet om å få høre mer fra skipet, da Solo endelig den 21.juni dukket opp i Saulte de Mouton i Canada.

Mot slutten av 1880-årene viser endelig avisspaltene tegn på lysere tider, og oppgangen fortsatte noe inn i 1890-årene. I første del av 1890-årene nådde byens seilskipsflåte sitt største omfang.

Residence:
Etter Gelertsen flytter Niels S. Hiorth inn med familien i - Gibraltar - som i den tid var en herskapelig bolig. I en salgsannonse i Morgenbladet våren 1849 er Gibraltareiendommens hus og hage beskrevet:

Endvidere tilhører dette en betydelig Frugt-, Urte- og Blomsterhave, anlagt i engelsk Smag, samt 2de Vaaningshuuse, hvoraf det ene, som ligger i Haven, bestaar af 4 rummelige betrukne Værelser med Kjøkken etc. nedenunder og 2 betrukne Værelser ovenpaa saavelsom skjønne Loftrum, er derhos vel vedligeholdt og meget bekvemt indrettet for en konditioneret Familie.

Fra folketellingen 1865:

Familien er registrert bosatt på Kragerøsiden. Det er registrert i alt 16 personer fordelt på 2 leiligheter.
I den ene leiligheten bor ekteparet Niels Severin og Therese Marie Hiorth. Niels er trælasthandler, født i 1825 på Onsøe, hans hustru Therese er født 1843 i Fredrikstad.
Hennes søster, Sophie Louise født 1844 i Fredrikstad, bor sammen med dem. Dessuten har de 2 tjenestepiker.

I den andre leiligheten bor skibsbygmester Georg Andreas Stousland fra Christiansand med sin hustru Louise Mathilde og deres 7 barn og 2 tjenestepiker.

Occupation:
Niels var Direksjonsmedlem i Fredrikstad Tømmerdirektion., med et par års avbrytelse fram til 1873.

Occupation:
Verftet på Åsgårdstranden på Kråkerøy.

Ved begynnelsen av 1800-tallet drev losoldermann Jacob Buvig, som den gang eide Åsgård, verftvirksomhet ved stranden. Trolig var det mest reparasjoner og kjølhalinger han drev med der.
I 1820 solgte enken etter losoldermannen verftet til skipper og reder Peter Grønner, og det ble mer fart over virksomheten. Peter Grønner bosatte seg på verftet og kalte sin bolig der Gibraltar.
Ved Grønners død gikk eierskapet over til den framgangsrike trelasthandleren Peter Gelertsen. Han ansatte i 1849 Georg A. Stousland som skipsbyggermester. Skip ble bygget, men det var imidlertid fortsatt vedlikehold og kjølhaling som dominerte virksomheten ved verftet så lenge det eksisterte.

Den 9.januar 1865 døde konsul Peter Gellertsen, og den 19.januar ble Niels Jiorth firmaets bestyrer, forretningsfører og prokurist, idet enken fortsatte firmaets drift til dette årets utgang. Fra nyttår 1866 meddelte enken, Sophie Gelertsen, i en kunngjøring at Niels Severin Hiorth i følge testamentarisk bestemmelse av hennes avdøde mann skulle fortsette forretningen for egen regning under uforandret firma:

Fredrikstad den 31te December 1865.
Jeg tillader mig herved at underrette Dem om at de af min afdøde Mand og senere af mig, under Firma Peter Gelertsen & Co. drevne Trælastforretninger i Fredrikstad fra idag af ophører for min Regning, hvorimod Herr Niels S. Hiorth, der i et Tidsrum af henved 19 Aar har været beskjæftiget i Firmaet, ifølge testamentarisk Bestemmelse af min afdøde Mand, fra 1ste Januar næste Aar fortsætter Forretningene for egen Regning under uforandret Firma.
Idet jeg aflægger min Tak for den Tillid der er bleven Firmaet til deel under dets forrige Chef, haaber jeg at samme fremdeles maa overføres paa den nye Indehaver, og tegner
Ærbødigst
Sophie Gelertsen.

Fredrikstad den 1ste Januar 1866.
I Henhold til omstaaende Circulære er jeg herved saa fri at underrette Dem om, at jeg fra idag af under Firma Peter Gelertsen & Co. fortsætter Trælastforretningene hersteds for egen Regning.
Haabende at den Firmaet hidtil viste Tillid fremdeles maa blive det tildeel, beder jeg Dem behagelig at ville bemærke min Underskrift og tegner
Ærbødigst
Niels S. Hiorth.

Verftet ble også overtatt av Niels, i kompaniskap med skipsbyggmester Georg A. Stousland, Gelertsens mangeårige medarbeidere. Den 1.mai 1865 tilskriver de to gode vennene Hiorth og Stousland sine forretningsforbindelser som følger:

Vi tillade os herved at underrette Dem om at vi fra idag af i Fællesskab have overtaget D'Hrr. Peter Gelertsen & Co. forhen tilhørende Skibsværft paa Kragerøen ved Fredrikstads Forstad, og at den hidtil drevne Virksomhed fremdeles vil blive fortsat under Firma Kragerøens Værft.
Idet vi smigre os med at den Tillid der er bleven Værftet tildeel under de forrige Eiere, ogsaa overføres paa det nye Firma, anbefale vi os fremdeles til Udførelse af alle Slags Skibsreparationer med Tilføiende at Værftet stedse er forsynet med et tilstrækkeligt Forraad af gode og tørre Materialier.
Værftet løbende Forretninger overtages af medundertegnede Hiorth, som tillige undertegner pr. Procura, og idet vi bede Dem bemærke Underskriften tegner vi
Ærbødigst
Niels S.Hiorth Georg A.Stousland
Herr Niels S.Hiorth vil undertegne:
pr.pr. Kragerøens Værft
Niels S. Hiorth.

Sammen kunne Hiorth og Stousland i 1874 anmelde til firmaregisteret Kragerøens Verft. Det het at Gjenstanden for dets Forretning er Bygning og Reparasjon av Skibe, samt Handel med de samme vedrørende Gjenstande. På verftet kom de nesten utelukkende til å befatte seg med reparasjoner. Verftet drev vesentlig med nettopp dette og forandringer av fartøyer, hvorav det hver vinter lå dusinvis i opplag i Fredrikstad havnedistrikt. For en mindre del drevverftet også med nybygging. Verftet hadde avdelingskontor på Kråkerøy, men hovedkontoret lå i Fredrikstad.
I denne stillingen fortsatte Niels til han i 1876 avviklet forretningen, og ble tilknyttet som kontorsjef i firmaet J.N.Jacobsen & co.

I 1870-årene gikk den ene halvparten av eiendommen til det nystartede Fredrikstad Mekaniske Verksted (FMV eller Krana), og sist i 1880-årene gikk også resten av det gamle verftet samme veien. I slutten av 1890-årene rykket den nye tid også inn på den resterende delen av den gamle eiendommen Gibraltar. Og dermed var det gamle verftets saga ute.

Occupation:
Niels Severin Hiorth ble i 1869 valgt som medlem av Fredrikstads Sparebanks representantskap.

Residence:
Gården, beskrevet som en herskapelig liten, pen murvilla, ble bygget av Niels S.Hiorth i 1872, og omtalt som Hiorthegården.
Hit flyttet familien i 1872 fra Gibraltar. Gården hadde stor hage ned til Fergestedsveien. Adressen var Wergelandsgate 6.

Fra folketellingen i Fredrikstad 1885 i Færgestedgade:

Kontorchef Niels S.Hiorth f.1825 Onsø
Fru Therese Hiorth f.1846 Fredriksstad
Barna:
Karen Hiorth f.1866 Fredriksstad
Karl Hiorth f.1868 Fredriksstad
Erika Hiorth f.1869 Fredriksstad fortiden bortreist
Nils Hiorth f.1874 Fredriksstad

Tjenere:
Mina Danielsen f.1859 Fredriksstad
Johannes Andreassen f.1860 Berg
Marie Opstad f.1863 Tune

Hiorth flyttet igjen i 1892, og Julius C. Juel overtok eiendommen. Juel var svigersønn til Hiorths venn J.N.Jacobsen på Lykkeberg.

Gården ble revet i 1952 av murermester Kolbjørn Bjørck. Han hadde kjøpt huset for nedrivning for å gi plass til det nye sykehuset som skulle bygges på tomta. Svært mange villaer ble revet for å gi plass til sykehusdriften, så byggingen medførte store endringer i strøket.

Fergestedsveien var promenadegaten på Vestsiden eller Forstaden. Fra 1890-tallet lyder beskrivelsene slik:

Fergestedsveien var Fredrikstads Karl Johan, dens promenadestrøk med litt musikk i Kirkeparken. I denne gate var også det fornemste boligstrøk, hvor fiffen bodde; forresten bodde både fiff og halvfiff, middelklasse og dels arbeidsfolk og håndverkere broderlig side om side i hele byen.
Ved Fergestedsveien ovenfor bestyrerboligen, bodde J.C.Juel, men han makeskiftet huset med kontorsjef Nils S. Hiorths lille, pene murvilla frempå Fergestedsveien....

Fra Fredrikstad bys historie 1860-1914 står det:

Ved ferjestedet bodde I.C.Juel før han makeskiftet sitt hus med Niels S. Hiorths villa lenger borte i Ferjestedsveien.

I samme bok er forholdene beskrevet under kapitlet: Forholdene i Fredrikstad - Trelastgrossererne og deres miljø:

Redaktør (i Østlandsk Tidende) Sørensens kritikk hadde blant annet rammet bebyggelsen i vestre Fredrikstad, hvor det mange steder så ut som om husene var kastet sammen i klynger på slump- Dette urolige, uferdige rent nybyggeraktige preg la mange merke til. Enkelte fant det sjarmerende med en by som ikke just så regelmessig ut, men var bygd der hvor livet selv og ikke et utenlandsk kongebud gav anvisning, hvor hver mann bygger som han tykkes og maler sin gård som han vil.
Stort bedre var det ikke i den del av Forstaden som syntes å skulle bli stedets West-End, strøket fra Lykkeberg mot ferjestedet. Her ser man prøver på den kuriøse, karakterløse bygningsstil eller rettere mangel på all stil som dessverre i de senere år er kommet til skue i nesten alle landets velhavende byer - denne uskjønne streben efter middelalderformer, heter det i en drepende kritikk fra 1872.

Ferjestedsveien ble kalt Fredrikstads Karl Johan med byens fornemste boligstrøk. Trelast-aristokratiet la ikke an på å skille seg ut hverken i boligforhold eller levemåte, heter det videre. Bare om enkelte sies det at han levde over evne. Trelastgrossererne var arbeidssomme og nøkterne menn, skriver redaktør Rustad av Fredrikstad Blad.

I 1892 blir den prektige murvillaen Hiorthegården for stor for ekteparet Hiorth, og de bytter likeså godt hus med J.C. Juel i Fergestedveien 6.

Occupation:
Niels S. Hiorth og hans gode venn J.N. Jacobsen var med å opprette Fredriksstad Spareskillingsbank, og de var også medlemmer av direksjonen.

Occupation:
Vennene Niels S. Hiorth og J.N. Jacobsen var blant stifterne av Fredrikstads Festivitetslocales Actieselskab, Phønix.

Niels Hiorth hadde gjerne sine ukentlige l'hombre-aftener på klubben Vennehaabet i Gamlebyen, hvor han og Ola Malakka og et par andre venner lot spillet avveksle med gemyttlig passiar og latter, dertil en liten toddy ikke å forglemme.
Mangelen på festivitetslokale var tidlig i 1870-årene et utbredt klageemne blant de bedrestilte borgerne på Vestsiden, og i januar 1873 sentes ut en aksjeinnbydelse, undertegnet av 9 trelastgrosserere og en skipsreder. Tomt og tegninger til egnet lokale lå klare. Etter at Fredrikstad Dampbageri var brent for annen gang i 1871, lå denne tomten brakk. Eierne J.N. Jacobsen og Halvor Bjørneby stilte tomten og assuransesummen på 10.600 speciedaler til disposisjon for byggingen av festivitetslokalet. Det gikk likevel trått med aksjetegningen og byggingen, selv om enkelte formuende trelasthandlere støttet med betydelige tilskudd.

Den 7.desember 1875 hadde 28 herrer kommet sammen og stiftet Klubselskabet Phønix, et navn som var inspirert av bygningen som hadde reist seg av asken, eller var dette navnet heller tatt i arv etter en sammenslutning av yngre herrer som hadde holdt til i søstrene Jensens spiseforretning. Andelshaverne var selvskrevne medlemmer, andre måtte innvelges ved avstemning. Trelastgrossererne utgjorde den dominerende korporasjon. Av de første 47 medlemmene hadde 21 tilknytning til trelasthandelen. Ellers var skipsredere, skipskapteiner og kjøpmenn godt representert.
Den 6.januar 1876 kunne festivitetslokalet innvies, og det fortelles at maling og ferniss var så fersk at de dansende både satt og hang fast.

I kjelleretasjen var det en tid en restaurant, og ellers inneholdt - Phønix - blant annet en fullt utstyrt teaterscene.

Niels Hiorth nevnes blant klubbens direktører (tillitsmenn) i 1880, 1881, 1882 og 1883. På 25-års stiftelsesfesten 7.desember 1900, blir Niels S. Hiorth slått til ridder av den samme aften innstiftede Phønix-orden med denne devise:

Dit lune Smil dig skaffed tusind Venner,
Sligt ikke en af hundred tusind hænder.

Occupation:
Niels begynte som kontorsjef for sin gamle venn reder og grosserer Julius Nicolai Jacobsen, som fra 11.februar 1853 hadde tatt borgerskap i Fredrikstad som sjef for sitt firma J.N.Jacobsen & co, som drev trelasthandel. De hadde blant annet kontorer i Storgata 10.

I 1873 står kontorsjef Niels Hiorth nevnt under Nygaardsgaten 12.

Det er sjelden en mann tiltrer en ny, overordnet stilling med de kvalifikasjoner og med de forutsetninger for å kunne utfylle den som Hiorth gjør. Han førte bøkene på en mønstergyldig måte like til medio 1909. Han kjente godt til leverandører og forhold i Oppland fra sin egne forretningsvirksomhet. Han hadde med tømmerberegningene å gjøre og var alltid med til hovedstaden i markedstiden.
Om Hiorth står det også at han stikker sig aldri frem og benytter sjelden sin prokura. Niels S. Hiorth nøt en så stor tillit at ingen revisor overvåket han ved firmaets overgang til aksjeselskap i september 1894, skjønt statuttene påbød dette.
Niels S. Hiorth var hjemme i det hollandske språk, og skrev også tyske brev med gotiske bokstaver.

Occupation:
Dannelsen av en handelsforening i Fredrikstad startet på en oppfordring i februar 1873 av en av de klagende som var brent av kreditten. Noen dager senere uttalte nærmere 30-40 handlende enstemmig at det var ønskelig med en handelsforening, og en forberedende komite av kjøpmenn og trelasthandlere ble nedsatt. Den 23.november samme år ble det vedtatt statutter som disse hadde utarbeidet, og 33 medlemmer tegnet seg på Fredrikstad Handelsforening.

23.november 1873:
Niels S. Hiorth var en av stifterne av Fredrikstad Handelsstandsforening, og medlem av dens første styre.
Han betegnes av Plünnecke som en av veteranene i trelastbransjen i Fredrikstad......en av de nye menn som ble av betydning for utviklingen avstedets trelastbedrift som centralpunkt for hele Norge, og hans forretning som en av byens viktigste forretninger.

Formann i Fredrikstad Handelsforening 1876:
Grosserer Niels S. Hiorth. Han var formann her fra 28.januar 1876 og fram til 8.november 1877
(ref. bilde i Fredrikstad Handelstandsforenings hus).

Ved hans 80-årsdag skrev Fredrikstad Tilskuer:

Stille og lunt har Niels Hiorth vandret sin lange livsveg. Hans merkepæler har alltid båret hæderlighetenog den mest utpregede rettskaffenhet som innskrift. Og derfor omfattes han også av alle, som har den glede å kjenne ham, med den aktelse ogærbødighet som bare blir den uplettede hædersmann til del.

Hans datter Erika Brinchmann ga sin far denne karakteristikk:

Min far vil alltid stå for meg som den stillfarende, fredselskende mann han var. Han hadde et lyst sinn og elsket sitt arbeide. Han var så velsignet naturlig og menneskelig, like venlig mot alle, høi eller lav. Han var en hædersmann i all sin ferd.

I Fredrikstad Tilskuer sto denne nekrologen:

Grosserer Hiorth var en høyt anset og betroet mann, arbeidsom, dyktig, ordentlig, punktlig og nøyagtig i all sin ferd.

Event-Misc:
Denne seilturen er beskrevet litt av i datteren Erikas brev i juli 1889:

Mandag, 8.juli:

...Lørdag eftermiddag reiste papa, Karl, Nils og Kristen afsted for at få opspurget en bådmand. De fik båden repareret, en gut på 20 år for 1 krone dagen og svært flink i alt bådstel; så extra i madstel var han vist forresten ikke.
Nu er det bestemt så at Nils skal være med til Kjøbenhavn alligevel; doktoren havde nemlig ikke forstået det så, at papa skulde være med; men da han hørte det, så skulde han da få lov til at være med, især sa han havde slig lyst. De tænker at reise torsdag...

Torsdag, 11.juli:

...Igår drog de afsted på sin Kjøbenhavnertur; det var et mas, kan Du tro, inden de kom afsted. Ja, jeg havde jo ikke noget med det; men mama masede jo svært, da pigerne ikke er til at stole på, og Karl er heller ingen pålidelig arrangør netop; nei han er en gyselig rodefar! Kristen, lod det til, var meget mere fornøiet over udsigten til at komme til Kjøbenhavn end at ligge på landet...

Mandag, 15.juli:

...Mama reiste fredag morgen til Kristiania, for lørdag morgen at drage til Gausdal; jeg fik i forgårs brev fra hende fra Kristiania med indlagt brevkort fra papa fra Strømstad, hvor de måtte tage ind for at få ny klyverbom, som var brukket nede under Hvaløerne. I dag morges fik jeg brevkort fra Marstrand, og iformiddag telegram fra Gøteborg om, at de i formiddag satte kursen sydover. Alt vel om bord hos dem...

Torsdag 18.juli:

...I dag kom der telegram fra Helsingør fra de seilende; jeg tænker de er fornøiet; jeg sendte brev til papa i dag...

Lørdag, 20.juli:

...Siden telegrammet fra Helsingør har jeg intet hørt fra bådfolkene; men de er vel godt og vel i Kjøbenhavn nu...

Residence:
Eiendommens bruksnummer var 455. Eiere etter J.C.Juel var blant annet grosserer Niels Hiorth, fra 1891 til sin død, deretter Niels Hiorth jr. fram til 1919.
I hjemmet deres fra 1892 har de utsikt til Gamlebyen og Glåmma, hvor Niels seilte sin Petrel, som så ofte før, ned til yndlingssommer-oppholdsstedet Strømstad i Sverige. Her bodde de også under folketellingen i 1900. Huset ble beskrevet som almindeligt Vaaningshus i en etasje, for udelukkende til Beboelse. På dette tidspunktet var det 4 hjemmehørende her:

Niels og Therese Hiorth med tjenestepikene Anna Hansdatter og Klara Olsdatter, begge fra distriktet. På besøk under tellingen var også frøken Tordis Bassøe og barnebarnet Therese Brinchmann.

Sistnevnte minnes i et brev i februar 1968 sin barndoms jul:

..juletre i røke-verelset hos bedstemama og bedstepapa i Fredriksstad, videre julaftener i Larsen-gaarden, i Haug-gaarden, og senere i vort hus i Hønefoss.

Ved Therese Hiorths død i 1906 er adressen Fergestedveien 6.

Died:
Vor kjære Far,
Grosserer
Niels S. Hiorth,
døde stille inat.
Fredriksstad 10. December 1911.
Børnene.
Begravelsen foregaar fra Glemminge Kirke Lørdag 16. Kl.1.

Slik lød dødsannonsen som barna satte inn i Fredrikstad Tilskuer.

Den 11.desember står også bilde og nekrolog i samme avis:

Grosserer Niels S Hiorth som døde Nat til igaar, var født paa Solbrække i Onsø 15de April 1825. 13 1/2 Aar gammel kom han i Butik til Drammen, hvor han arbeidet, til han i 1844 kom hit til Byen i kignende Stilling. I 1817 ansattes han i Peter Gelertsens Trælastforretning hersteds - den første Trælastforretning i nogen større Maalestok her paa Stedet.
Da Grosserer Gelertsen i 1865 døde, overtok Hiorth under Firma Peter Gelertsen & Co. Forretningen som han drev til 1877. Fra den Tid har han været knyttet til Firmaet J.N.Jacobsen & Co. som Hovedbokholder.
Grosserer Hiorth var en arbeidsom og dygtig Mand, ordentlig punktlig og nøiaktig i al sin Færd. Stille og lunt vandret Hiorth sin lange Livsvei. Velvillig og hjælpsom var han. Naar der opfordredes til Hjælp for en eller anden Ulykkelig, saa var Hiorth den første til at komme med sin Gave.
Han Død vil bli mottat med Vemod av alle, der som i Berøring med ham.

En vennesel og fredselskende mann er ikke mere, en hedersmann av den gode, gamle skole.

Buried:
Familiegravstedet var på Glemmen kirkegård.

Samme dag som begravelsen fant sted kunne man lese i Fredrikstad Tilskuer:

Grosserer Hiorth begravedes idag Kl.1 fra Glemminge Kirke. Under et Væld av Blomster var Kisten placeret i Koret. Efterat 2.Vers av Sions Vægter hæver Røsten, var avsunget holdt Sogneprest Gjerløw Liktalen, idet han gik ut fra, Vel du gode og tro Tjener. Du var tro over litet. Jeg vil sætte dig over meget.
Sognepresten tegnet et smukt Billede av den Avdøde, med den lange Arbeidsdag, med det store Hjertelag og den aapne Haand. Fabrikbestyrer Thome la en Krans paa Baaren fra Græsviks Bruks Funktionærer. Marschalker var Konsul, Bankkasserer Falch og Grosserer Andreas Jakobsen.
Sjømandsforeningen fremmøtte med florombunden Faue.

Niels married Therese Marie Cudrio, "Hiorth" on 08 Aug 1865 in Glemmen kirke, Fredrikstad, Østfold, Norge. Therese (daughter of Carl August Cudrio, "Coudrio" and Oline Olsdatter Johnsen, "Cudrio") was born on 06 May 1846 in Fredrikstad, Østfold, Norge; was christened on 19 Aug 1846 in Fredrikstad, Østfold, Norge; died on 19 May 1906 in Vor Frue hospital, Kristiania, Oslo, Norge; was buried on 23 May 1906 in Glemmen kirke, Fredrikstad, Østfold, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 27 Apr 1862, Bakke kirke, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge
• Event-Misc: Abt 1864, Fredrikstad, Østfold, Norge; Hos fotograf.
• Anecdote2: Bef 1865, Fredrikstad, Østfold, Norge; Musikkinteresse.
• Occupation: Aft 08 Aug 1865, Fredrikstad, Østfold, Norge; Husmor.
• Event-Misc: 20 Jul 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; En mammas brev til sin datter Erika.
• Event-Misc: 2 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Mammas brev til datteren Erika.
• Event-Misc: 6 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Thereses brev til svigersønnen Christopher.
• Event-Misc: 11 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Mammas brev til Erika.
• Event-Misc: Bef 5 Feb 1889, Fredrikstad, Østfold, Norge; Fall og legemsskade.
• Event-Misc: 29 Sep 1889, Østre Fredrikstad kirke, Østfold, Norge; Gudmor for sin datterdatter Therese Hiorth Brinchmann.
• Event-Misc: Jun 1901, Fredrikstad, Østfold, Norge; Flott dame hos fotografen.

Notes:

Christened:
Lille Therese Marie (står dette i kirkeboka) ble trolig hjemmedøpt 19.august 1846. Far var bogtrykker Carl August Cudrio og mor var hans hustru Oline født Johnsen.
Dåpsbarnet var født i byen.

Confirmation:
Therese Marie Petersen var 16 år da hun ble konfirmert i Baklandet kirke.

Hennes foreldre står nevnt som bogtrykker Karl August Cudrio og hustru Oline født Johnsen.

Anecdote2:
I 1870-årene var det mange unge mennesker utenbys fra tilsatt i de forskjellige trelastforretninger:

..ange av dem var ivrige sangere og da Therese og hennes mann gjerne vilde hygge for ungdommen, fant denne snart vegen til det Hiorthske hus, hvor de hygget seg med musikk og selskapelig samvær. Therese holdt blant annet øvinger med en dobbel kvartett. Ikke sjelden var en hel del unge damer invitert til å komme når øvingene var forbi, og når alle hadde spist, spilte vertinnen opp til dans og hun var utrettelig.

Hun var en av stifterne av Fredrikstad Musikforening i 1875.

Occupation:
Den krevende husmorrollen i det vakre hjem på Gibraltar, og senere i deres hjem i Fergestedvegen, fylte Therese på en strålende måte.
Hun hadde ry på seg som en enestående vertinne. I en versifisert tale sto det:

..og hun for hvem vertinnekunsten en nådegave var...

Event-Misc:
Fredrikstad, 20 Juli 1888

Kjære Erika.

Vi har ventet saa paa at daa høre lidt fra Eder, men da endnu intet er kommet er det bedst jeg skriver, saa I faar høre hjemmefra naar I kommer til Molde. Hils Christopher og sig at jeg fik Brevkortet fra Lillestrømmen og Paraplyen er ogsaa ankommet. Det var saa likt Carl at lægge sin igjen i Kupeen. Bestepapa fortalte at Carl løb rundt da han kom ud og det styrtregnede, han tænkte vist at løbe efter Jernbanen. Lørdag kom de hjem med Baaden, de havde ligget midt paa Christianiafjorden i Vindstille hele Natten. Carl var lykkelig kan Du vide, og forfærdelig optaget av Baaden. Vi skulde seilet en tur Søndag, men ingen Vind, saa det blev intet af.

Karen fik Brev fra fru Thiis om at hun maatte komme til Strømstad Tirsdag og Carsten kom og bad hende, saa blev det da bestemt at Bestepapa og Carl skulde seile hende ned hvis det blev Vind. Jeg var nu ikke saa særdeles lysten paa det; men saa blev jeg glad aligevel, for Mandag kan Du tro det blev forskrekkelse. Johanne blev syg om Natten, og da jeg Mandag morgen skulde se i Halsen, syntes jeg den var saa mistænkelig at der strax blev sendt Bud paa Doktor; og det viste sig at det var Diphteriet, hun blev øieblikkelig sendt paa Sygehuset, og her skulde røges med Svovl. Du kan vide her blev Staahei, og min Skrek var stor at nogle af Børnene ogsaa skulde faa den fæle Sygdom. Nils og Leo blev derfor ogsaa sendt ned til Strømstad, og de Smaa maatte holde sig i Havnen og nede, til Røgning og Vadskningen var over. Heldigvis har endnu ingen endnu faat den, og jeg haaber vi gaar frie, jeg er forkjølet og hat ondt i Halsen i dag, men det er vist bare almindeligt. Johanne er saa meget bedre nu at hun snart skal udskrives, her har vært flere saadanne lette Tilfælde, formodentlig har det vært det der feilede Bjørklund ogsaa. Jeg var paa Bryggen og saa Baaden drog afsted med de 5, de vare i straalende humør allesammen.

Onsdag havde vi Brev fra Carl, de havde seilet til Strømstad paa 3 1/2 Time. Karen skulde da blive der, men Dagen egter skulde de andre reise til Lysekil. Nu fik vi Telegram derfra, og alt var vel. De skulde reise nordover i dag igjen. Jeg synes nu de skulde bese sig lidt for de har jo Tiden for sig, Du husker der skulde være saa vakkert indeni Fjorden ved Lysekil, men Carls Program er jo bare at seile, og maale hvor langt det er og hvor lang Tid det tager; og naar ingen af os er med, da blir det vel han raader. Ja gid han nu maa faa Glæde av Baaden, Hiorth har givet ham den; det er ikke stort Rum i Kahytten, og ingen Stadsbaas, men vi kan vel pudse paa den lidt efter lidt. Den var noksaa dyr, synes jeg, det syntes Hiorth ogsaa, men han syntes , han maatte lade ham faa den, ellers var verken Carl eller Bestepapa blevet i Humør. Skal de holde ved som de har begynt bliver det altfor dyrt, de brugte 50 Kr paa Turen at hente Baaden og nu skrev Carl at de havde gjort flere Indkjøb i Strømstad ogsaa, K?? med mer. Jeg vil meget gjerne du paa en Tur, naar de kommer hjem men jeg tør vel ikke for det første reise fra Guttane; dessuden blir det trangt med Sengeplads for 6 om bord. Leo maa jo vare med, og da blev det vel haardt for Nils at være hjemme. Tænk de to havde ikke Ide om at Bestepapa og Carl var reiste efter Baad, vi sagde de var reist du at bese sig paa Hankø. De badede sig i Elven, da Baaden kom, og de troede ikke sine egne Øine da de saa Carl styre, de troede de havde laant Baaden. Den Dag kom Klæderne fort paa.

Baade Karen og jeg har vært inde hver Dag at se til Blomsterne. De stode fint, men hun vanded alle ligemeget, jeg har ikke kunndet træffe Pigen selv, men sidste Gang traf jeg Middelfarts Pige som loved at sige til hende at hun skulde tørre af og ikke give alle saa Skaalene stode fulde og randt over. Nu skal jeg gaa ind i morgen igjen og se efter. Ved Du at den Rode Du sendte mig var fuld af Meldug da den kom, jeg tør ikke sætte den ind, jeg piller paa den hver Dag og har den paa Verandaen. Meldug er saa vanskelig at blive kvit igjen.

Igaaraftes kom Carsten og Oskar Thiis op og sad paa Verandaen, (ellers har vi ikke turdet lukke nogen ind) Oskar var kommet fra Strømstad med Jernbanen 5 1/2. Han fortalte at Karen havde været med dem paa Soiré og vært meget i Vind. Direktøren havde presentert hende for mange svenske Herrer, og hun havde moret sig godt. Hun fik sin ublegede Kjole til hun skulde reise, den var pen pyntet med grønne Fløyelsbaand og gule Silkebaand. A?? Smith? Kom op i Haven igaar ogsaa, han havde fri, men da han ikke kunde være her reiste han til Hundebunden for at tage et Bad og fik en umaadelig stor Buket, med Roser med sig, han rigtig straalede i Roser, de ere deilige nu. Søndag skulde han reise til Strømstad til Thiis’s.

Inat vognede jeg af 3 vældige Brandskud, hele Huset rystede, da jeg saa ud af Vinduet, saa det ud som det brændte i Huserne ovenfor Bjørnebys Brug, men det var saa forunderlig, at det skulde brænde i menge Huse i Soven paa engang. Nu saa var det Gjenskin fra Nilans Mathiesens Sag og et stort tysk Skib som laa der og lastede. Skibet og Hævleriet og nogle Huse brændt. Da jeg kom fra Loftet kunde jeg til dels se meget, Du kan tro Himmelen Var deilig, men det er et stort Tab, naar Sagen bliver standset paa denne Tid, det er heldig at de kan faa leiet Capjens, som staar der ubrugt.

Jeg er ikke rigtig tilfreds, men det er vist mest Træthed, saa jeg haaber det gaar over, jeg er ikke verre end at jeg har plukket 6 Potter Jordbær alene i Haven i dag. Nu skal jeg lære Clara at sylte dem, og saa vil jeg lægge og hvile. I dag kom Brudekjolen Din, den er ikke rigtig bra der var kommet Jordslag paa den skriver hun, men den kan godt bruges.

Ja saa maa Du hilse R?? Fru Hansen og den øvrige Slægt saa hjertelig fra os; og haaber jeg Du og Christopher ere komne frem opfriskede og fyldte med Fjeldluft, saameget at I har Forraad hele Aaret deraf. Jeg haaber vi snart faa et Brevkort saa vi kan faa vide hvordan det er med Helsen, om Benene ere bra o.s.v.

Hjertelig Hilsen til Eder begge fra Mama

Event-Misc:
Fredrikstad, 2 August 1888

Kjære Erika!

Du kan tro vi har ventet paa at faa høre noget fra Eder, endelig fik vi da et Brevkort igaar ifra Lesja, og ser deraf at I har det godt. I kommer altsaa meget senere til Molde end Bestemmelsen var, saa det blir ikke saa langt Ophold der, men bare Veiret bliver godt, saa kan I jo rigtig nyde og fraadse i skjøn Natur. Karen har jo faat Brev fra Dig, men det har jeg ikke læst, og ikke hørt noget om heller, thi det blev sendt efter hende til Strømstad, og der blev hun lige til i Lørdags, kom hjem sent om Aftenen.

Søndag seilede vi du - alle 9 - da vi vel vare komne fra Land begyndt det at regne, vi haabede paa Ophold, men forgjeves, det regnede ustanselig ligetil vi kom hjem om Aftenen og da er det ingen Fornøielse. Vi havde spist Frokost om bord, ristet Skinke Æg og Kafhe. Papa stod for Kjøkkenet, saa spiste Middag da vi kom hjem Kl 7. Karen havde sin store Hovedpine, og da ved Du, hun er umulig, saaledes fik jeg intet at høre om hva der stod i Dit Brev.
Mandag drog hun, Carl og Bestepapa afsted i Regnveir igjen, der skulde være Kapseillads paa Hankø, og den vilde de se paa; det var bare Karen og Carl, som skulde reist, men da de stod færdige saa fulgte Papa med, han vilde ikke de skulde være alene, (det vilde de nu helst) men saa kan Du tro det blev Elendighed paa Leo, han stængte sig inde og syntes vist han var saa uretfærdig behandlet som nogen kunde være, det varede til næste Dag. Igaar fik vi Telegram fra Baadfolkene, de vare i Tønsberg, og havde seet Kapseilladsen fra Fuglehuk, og skulde reise til Drøbak, saa vi ved ikke hva Tid de kommer hjem, i dag har vi Torsdag, og de reiste Mandag.
For at trøste Småguttene, maatte jeg gaa i Forbøn om at de skulde faa kjøbe sig en liden Ege, det skulde være saa fornøieligt, de ere da nu ude i Byen for at se efter en ganske liden, blot til to; jeg er glad saalænge de har noget at gaa efter. Saadan tror jeg koster 20 Kr.

Du maa vide at Carl har solgt Sjegten, saa de har intet at ro i, for Snekken er jo for tung. Her kom en Mand fra Strømstad og spurgte om Carl vilde sælge Sjegten, nei svarede han, men da Manden spurgte hva Carl havde givet for den som ny, og han svarede 62 Kr uden Seil, saa bød Manden 60 Kr for den, og da kan Du vide han solgte den. Han fik 70 Kr med Seil til, thi det var jo ikke noget at beholde.

Igaaraftes kom en yngre Hr Bolander hid, han har seilet med den bitte lille Baaden, Du husker Brodersen havde i Strømstad ifjor. Denne unge Bolander havde truffet Karen i Strømstad, senere havde de vært sammen paa Hankø, (alle Thiis’s og Karen, var der i 3 Dage), derfra var Bolander seilet til Christiania, og kom i går for at hilse paa os. Han reiste igjen i dag til Strømstad, hadde Karen vært hjemme havde han vel blevet længere, men det kunde jo ikke være nogen Fornøielse for ham at gaa her hos mig, saa jeg var glad at slippe ham ogsaa. Du kan tro den Baaden var velindrettet og hvert Rum vel brugt, den er 14 Fod lang bare, og har alt om bord, flere Sæt Klæder, Mad, dobbelte Seil og Sengeplads. Jeg forstod næsten ikke at saameget kan rommes der. Jeg var nede og saa ham seile i den. Karen seiled med ham i Strømstad.

Jeg har netop vært over i Byen og seet paa Blomsterne, jeg maa tørke af hvergang jeg kommer der, de bliver ikke vandet for lidet. Den store Bregnen stod bra, og den er jo fornemst. Der havde vært en Murer inde i Pigekammeret, men han var ikke færdig endnu.
Forresten har jeg ikke vært længer end i Haven, jeg har ikke vært rigtig bra, men de andre ere friske, vi slap med den ene Diftheriet. Johanne er aldeles bra igjen. Nu begynder Bærene at modnes, Jordbærene er forbi i Haven, vi har havt noksaa ofte til Middag; Bringebærene kommer ny, og Stikkelsbærkart gaar det haardt paa om Dagen. Om sommeren burde man ikke have Guttebesøg, Bærene taaler det ikke.

Vi arbeider fremdeles i Huset, maler ovenpaa i de nye Værelser, og Snedkeren holder paa i Kontoret, det er meget at gjøre. Nu holder Rørlæggeren paa at grave op helt fra Gaden, da vi maa have Afløb for Vadsk o s v. Jeg tror Hiorth er ?? ærgerlig, han havde ikke troet det skulde blivet saameget, men nu har vi begyndt, saa faar vi gjøre det færdigt.

De smaa Guttene gir mig meget Besvær, jeg vil ikke have saadant Besøg næste Sommer, jeg vil være fri, det er jeg virkelig ikke nu. De slaas og de hyler og bærer sig, saa jeg har aldri Ro; ikke har jeg hørt noget fra Jenny, og ikke har jeg skrevet heller, men jeg faar se at skrive lidt i dag.

Jeg tænker I har det hyggelig sammen med Familien nu, og Praten gaar vel godt. Nils har rigtig mange rare Spørgsmaal, nu kom han ind fra Baadexpedition og spurgte mig hvor Din Brudekjole var henne, var det ikke en forunderlig Tankesammensætning. Jeg skal hilse fra Hiorth, han har som vanlig travelt, men har lovet at tage sig fri til Ugen, saa skal han være med at seile. Hils nu alle i Familien saa hjertelig fra os og mor Eder nu godt, vi høre vel lidt fra Eder snart.

Din egen Mama.

Du kan se paa Skriften jeg hat travelt jeg skal hjelpe til at plukke 20 Liter Bringebær.

Event-Misc:
Mandag (Anmerkning: den 6.august 1888)

Kjære Christopher!

Hjertelig Tak for baade Dit og Erikas Breve, jeg fik dem igaar; da jeg nylig har skrevet et langt Brev igaar, har jeg ikke stort at skrive om andet end Dit Spørgsmaal om at møde Eder. Ja det kunde nok være morsomt, men det vil jo være aldeles afhængig af Veiret. Hvis det skulde blive Tanke derpaa, kunde der ikke reise mer end 3 paa Baaden herfra, thi 5 er det meste som kan ligge om bord pa en længre Tur. Men det kunde jo være Karen, Carl og Bestepapa, den sidste vil nok være med forresten Du; Carl reiste til Laurkollen igaar for at besøge Christen, saa jeg har ikke talt med ham om dette, Hiorth synes nu det er umulig, og det er det kanskje. Men Du kunde jo skrive og sige hva Tid Du senest kunde reise fra Molde og hva Tid Du da indtraf i Christiansand og i Arendal, det maate vi faa vide snart, saa kunde vi telegrafere, om vi vilde møde Eder, før Dampskibet gikk fra Molde, ja vi maate jo bestemme os saa i betids at I fik ordentlig Tid. Skulde I reise om Trondhjem blir I kanske lidt længre paa Molde end om I reiser med Dampskib. Længre end til Arendal kunde der vel ikke være Tale om at reise, men Kofferten kunde ikke tages paa Baaden, saa den maatte sendes videre med Dampskib. Det er som sagt tvivlsomt vi kunde jo risikere at blive liggende og vente paa vinden. Karen har stor Lyst paa en Kjøbenhavnstur, men jeg ved ikke hva det blir til. Hvis det skulde blive af, saa blev det vel at hænte Eder paa Hjemveien.

Karen og jeg har vært kjørende paa Nabbetorp i dag, paa Visit til Petra Hiorth, vi vare der inden og skrev af Telegrammene som Erika bad om, og spiste hvert vort Jordbær af Johannes Present. Det har øsregnet her i dag, saa Karen og jeg maatte skifte hver Traad paa os, efter vi havde vært i Haven og plukket 20 Potter Bringebær.

Jeg skriver næsten i søvne, jeg har skrevet flere Breve i aften; nu gikk de andre til køis, de bad at hilse, Bestepapa har frydet sig, ved Kaminen, han fryser saa snart. Karen og Leo has spillet - Kasino - de ere saa ivrige, det er godt de har noget at gjøre nu det bliver Lampeaftener. Hvor morsomt at I har havt saadan deilig Tur, og godt Veir.
Uf nei nu kan jeg ikke mer, God Nat da, hjertelig Hilsen til alle fra Din hengivne Svigermor
Therese Hiorth.

Skriv snart om Datoen for afreisen, om det muligens kunde flaske sig.

Event-Misc:
Fredrikstad, 11 August 1888

Kjære Erika!

Nu i al Hast nogle Ord for at sige Dig, at I ikke maa tænke paa at blive hentet i Baaden verken fra Christiansand eller Arendal, thi nu kom jeg netop hjem fra Bryggen, hvor jeg har seet Bestepapa, Papa, Carl, Karen og Leo vel afsted paa en længere Tur. De har et deilig Veir i dag, og jeg haaber de rigtig faar en fin Tur, de har Karter med baade til Gøteborg og Kjøbenhavn, saa bliver Vinden god tænker de drage saa langt som mulig. Saaledes forstår Du, det er intet at hente paa at de skal hente Eder, det vilde ogsaa være saa usikkert, jeg skynder mig derfor ogsaa for at underrette Eder om det, at I ikke skal forberede Eder paa Turen.

Carl kom hjem Torsdag aften fra Laurkollen, hvor hen han var reist i Søndags, han havde havt Christen med sig ude at seile, de havde vært i Tønsberg o.s.v. og havt det rigtigt morsomt. Da han kom hjem Torsdag aften, sagde han at Mandag eller Tirsdag skulde vi drage paa længere Tur jeg skulde da være med. Hiorth var ude med Jacobsen da, men han kom ogsaa hjem Torsdag aften efter at have været i Tønsberg og paa Tjømø, de skulde seilet længere, men Pastor Vibe havde vært med, og han maatte hjem, saa Hiorth syntes ikke han havde havt nogen Tur; saa foreslog jeg at han skulde være med paa denne Tur istedenfor mig, og det havde han Lyst til, dette blev bestemt igaareftermiddag da han kom fra Kontoret, og saa drog de afsted i Formiddag. Hiorth syntes ikke ser skulde været mer enn 4 med, men Bestepapa vilde gjerne have Leo med, i den Tanke de skulde komme til Kjøbenhavn, er det jo meget han kan faa se, desuden var det ikke hyggelig for mig at have ham her hjemme.

Nils har faaet sin nye Ege færdig i dag, saa han skal trøste sig med den. Jeg skal for det første nu hvile mig, thi jeg er saa træt af at faa dem afsted og i stand i saadan fart, at jeg synes det skal blive godt at sidde i Ro lidt, siden skal jeg stelle i Huset og Haven med alle Bærene. Alt bliver i Ustand naar det er saadant urolig Liv; jeg maatte predse og sy paa Carls Toi lige til han skulde reise i dag, Pigerne siger de har aldrig seet saa urolige Folk, de faar ikke gjort andet end vaske og sy i stand; de glæder sig til at blive kvit Herstein og Dag, Jenny har skrevet at Pigen skal hente dem til Mandag, men Bjørsons kommer ikke til Cr før den 20de.
Hvorlænge mine Folk bliver ude ved jeg ikke, 8 Dage sagde Hiorth, men skal de til Kjøbenhavn bliver de længere. Carl haabede for at Skolen skulde exensere (?), men han vidste det ikke, Overlærerens skulde snart komme hjem, og da skal jeg sende Bud og spørge derom. Jeg skulde ønske Carl havde fri Maaneden ud, da vil jeg seile en Tur, saa kanske Du kan være med, og Christopher hvis han har fri. Jeg sjelver rent i Hænderne, saa Du ser jeg har godt af at hvile nu. Hjertelig Hilsen til eder Begge og Familien.

Din egen Mama.

Jeg faar vel snart Brev om hva Tid I kommer, og hva Tid jeg skal lade Huset sætte i stand. Jeg undres hvor Karen har gjort av Nøglene Dine, det ved jeg ikke.

Event-Misc:
I et brev datert Molde 5.februar 1889 nevner rektor Alexander Brinchmann sin sønns svigermor:

...fru Hiorths beklagelige fald og deraf følgende legemsskade...

Den 26.februar skriver han følgende:

...Ved siden deraf kan du jo glæde os med god helbred for dit (dvs. Christopher Brinchmann) eget vedk. og med fru Hiorths fremadskridende restitution. Det var nok en slemmere affære end jeg fra først af fik forestilling om...

Died:
Therese døde på hospitalet av en blodpropp, 14 dager etter en operasjon hun hadde tatt der.

Den 19.mai var en lørdag, og påfølgende mandag står det i Fredrikstad Tilskuer:

Dødfald.
En af Byens mere kjendte Damer, Fru Therese Hjorth, er Lørdag afgaaet ved Døden under et Ophold paa Vor Frue Hospital i Christiania.
Fru Hjorth var eb elskværdig og godgjørende Dame, som altid havde Hjerte og Haand aaben, hvor det gjaldt at lindre Trængsel og Nød. Paa dette Felt arbeidede hun meget i det Stille, og var altid saasnart en Liste blev udlagt, eller Hjælp søgtes paa anden Maade, en af de første som meldte sig.
For Ophjælpen at det fattige Musikliv her paa Stedet har Fru Hjorth interesseret sig meget. Hun var en Tid Medlem af Musikforeningens Bestyrelse, og hendes smukke og statelige Skikkelse savnedes aldrig, hvor god Kunst paa dette Omraade blev budt frem.

Dødsannonsen i samme avis lød som følger:

Min inderlig kjære Hustru
Therese Marie,
født Coudrio,
hensov stille og fredfuldt idag,
60 Aar gammel.
Fr.stad 19de Mai 1906.
Niels S. Hiorth.
Begravelsen foregaar fra Glemminge Kirke Onsdag den 23de Mai Kl.1.

Buried:
Begravelsen ble omtalt i Fredrikstad Tilskuer:

Begravelse.
Fru Grosserer Hiorth begravedes idag kl.1 under meget stor Deltagelse fra Glemminge kirke, som var smukt og smagfuldt dekoreret. En Mængde Kranse var fremsendt, og Kisten var skjult under et rigt Blomsterflor.
Sogneprest Gjerløw forrettede og talte over de Ord af Fillipenserbrevet: "Vort Rige er i Himlene, hvorfra vi og forventer vor Herre Jesus Kristus, vor Frelser".
Ved Graven sang en Dobbelkvartet af ældre Sangere før og efter Jordfæstelsen, som ogsaa forrettedes af Sognepresten. Marskalker var Havnefoged Bassøe, Chr.ania og Kæmner O.N.U. Sandberg.

Notes:

Married:
Tillysningsdagen var 4.juli 1865.

Fra kirkeboka:

Niels Severin Hiorth, født Onsø 15.april 1825 (40 år gammel), og frøken Therese Marie Petersen (f.Cudrio), født i Fredrikstad 6.mai 1846 (39 år gammel).
Deres alder som her står nevnt er feil.

Bryllupet sto på eiendommen Gibraltar, hvor Niels også hadde sin arbeidsplass.

Middagen ble servert i et stort telt for de mange gjestene på festen. Kjøpmann O.R.A. Sandberg, Ola Malakka byens senere kemner, er forfatteren av bryllupssangen:

Melodi: En lien Gut ifraa Tistedalen.

Hjorten vandret og tænkte smaat
Udi Lunden
Det skulde rigtig dog være godt
Nu paa Stunden
At faa en Mage, en kjærlig Viv,
Jeg kunde elske mit hele Liv
Her i Lunden.

Saa ønsked han i sit stille Sind
Udi Lunden
Da ved hans Side der stod en Hind
Strax paa Stunden
Hun var saa yndig en Mø, saa prud,
Og Hjorten sagde: Vær du min Brud
Her i Lunden.

Hvad Hinden loved', det ligger vel
Nu for Dagen
At Løftet holdtes ved Hjorten selv
Paa Bryllupsdagen
Hun gav det Løfte at bli' hans Brud,
Og Løftet løstes' idag for Gud,
Ja nu er Dagen.

Hvem Hjorten er, ved natirligvis
Allesammen
Niels Hiorth beseiret har nu en Kris,
Det er Gammen
Og Hinden - det er hans kjære Brud,
Vi selv nu ser hende i sit Skrud
Allesammen.

Og saa et Hurra vi slutter med
For de Nygifte
Gid vel I leve paa dette Sted,
Lykke stifte.
Gid Gud Velsignelse med Jer idag
Maa følge ind under lune Tag
I Nygifte.

Den 15.august opprettet de 2 nygifte gjensidig testamente.

Other Events and Attributes:

• Event-Misc: Aft 1796, Røros, Sør-Trøndelag, Norge; Barndomshistorier fortalt/nedskrevet av Christopher selv.
• Education: Abt 1802, Røros, Sør-Trøndelag, Norge; Fast almueskole da han var 7-8 år.
• Occupation: Abt 1807, Røros, Sør-Trøndelag, Norge; Bergkadett ved Røros kobberverk ut året 1810.
• Event-Misc: 1808, Røros, Sør-Trøndelag, Norge; Fortelling fra krigsåret 1808.
• Confirmation: 08 Apr 1810, Røros kirke, Sør-Trøndelag, Norge; Karakter i kundskab: God.
• Occupation: Jan 1811, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge; Kontorbetjent hos sorenskriver Nansen i Guldalen sorenskriveri, med kontorer i Trondheim.
• Occupation: 1812, Støren, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge; Kontorbetjent hos sorenskriver Nansen i Guldalen sorenskriveri, boende på Skårvoll gård.
• Education: 1818; Prælim. eksamen.
• Occupation: 1 Apr 1818, Kristiania, Oslo, Norge; Copist i den Konglige Norske Regjerings Statssecretariat.
• Occupation: 1 May 1823, Kristiania, Oslo, Norge; Fuldmægtig i det Konglige Revisions-Departement.
• Event-Misc: 06 Aug 1824, Akershus slottskirke, Oslo, Norge; Gudfar.
• Occupation: 1 Jun 1832, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Tollkasserer.
• Residence: 1835, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Strandgaden 149.
• Occupation: 1837, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Moldes første ordfører etter formannskapslovens innføring i 1837.
• Occupation: Dec 1839, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Medlem av den første direksjonen i Molde Sparebank.
• Event-Misc: Bef 1849, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Musikkliv, spilte fiolin.
• Anecdote: Abt 1864, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Christopher skrev ned sin livshistorie.
• Event-Misc: 5 Sep 1867, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Avdøde Toldkasserer Brinchmann og Frues Boes Gaard selges av sønnen Alexander.
• Probate: 29 Jun 1868, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Skifte etter tollkasserer Brinchmann og kone.

Notes:

Birth:
Avskrevet i 1959 etter originalt håndskrevt manuskript av tollkasserer Christopher Brinchmann ca.1850. Hefte av 5 sammensydde kvartark:

Toldkasserer Christopher Bernhoft Brinchmann var født ved Femunds Hytte, i verdslig Henseende under Tolgens Præestegjeld, He­demarkens Fogderi og Hedemarkens Amt, men i geistlig Henseende un­der Røraas Præstegjeld Guldals Fogderi og Søndre Trondhjems Amt.
N.B. 62. 34. 15. Ø.L. 29.19.

Min Fader Michael Stub Brinchmann Hytteskriver ved Røraas Kobberværk, var Søn af Sognpræst Hans Brinchmann i Ørkedalen og min Moder Johanne Andrea Floer var Datter af Oberstiger ved Røraas Kobberværk Henning Floer.



Christened:
Avskrevet i 1959 etter originalt håndskrevt manuskript av tollkasserer Christopher Brinchmann ca.1850. Hefte av 5 sammensydde kvartark:

Efterat være hjemmedøbt af Faderen udførtes den egentlige Daabsattest af Provst og Sognepræst Thomas von Westen Hammond i Røraas Kirke den 9 August 1795 hvori jeg erholdt Navnet Christopher.

Fadderne vare Øverste Michael Wide, Lieutenant Feltmann, Lieutenant Hammond, Provstinde Hammond, Madame A. Margrethe Mølman og Jomfru Ædle Kofod.

Røraas Ministerialbog No.49. Jfr. Døbe­attest No.1.


Event-Misc:
.
Avskrevet i 1959 etter originalt håndskrevt manuskript av tollkasserer Christopher Brinchmann ca.1850. Hefte av 5 sammensydde kvartark:

At Barneaarene har udgjort den 1ykkeligste Deel af mit Liv kan let forklares af Enhver som har naaet den modnere Alder. For mit Vedkommende kan bemærkes at jag som Barn var sund og frisk og deelte Barnets uskyldige Glæder i mine Forældres Huus med ældre og yngre Sødskende og deeltog med mange andre Barn i selskabelige Fornøielser hos Bergstadens Familier baade blandt de dannede og, om man saa vil kalde det, de lavere Klasser.

I Julehøitiderne var Børnebal gjængse For(nøielser?). Til andre Tider af Vinteren var af og til Børneselskab, hvor man morede sig ved at udføre forskjellige Lege, saaaom at sidde paa Forundringsstoel, lege Blindebuk, give og opløse Gaader o.d.l. og ofte blev en gammel Kortstok benyttet til at spille Rakker, Marjas, Svælte, Svarteper, Skidden-Anders og Dragkulue m.m. Ellers samledes man om Vinteren for at løbe paa Skøyter, Ski og Kjelke, kaste Sneebold, bygge Sneehuse og Sneekjærring m.m.

Om Sommeren foregik Børnelegene, deels paa aaben Mark ved at slaae paa Ringen, slaae Sissen, kaste Bold og lage Enkemand og Enke, deels paa aabne Pladse i Staden og i Gaardsrum, ved at lege Hund, Jæger og Hjort, Bones, Gjemsel, gjemme Kule, ved at slaae Sinke og Kegler og ved at spille paa Stikka og kaste Krone og Mynt, spille Klink, om Knappenaale og Knapper. Knappene havde en bestemt gangbar Værdi eller Cours. Saaledes var de heelstøbte Knapper de bedste, hvoraf, efter Størreleen, nogle indeholdt 8, andre 6, 4 og 2 Point. Knapper med tilloddene Maljer eller Hemper var af ringere Værdi. Knapper med løse Meljer gjaldt 1 og den hvis Kant var brækket, gjaldt kun 1/2 Point.

Den som bedst forstod at skyde tilmaals og komme Stikken nærmest med sin Slant - almindelig de saakaldte Christian den 7des Kobberskillinger af 1771 — havde Ret til at slaae først og de Andre i den Orden deres Slant kom Stikken nærmest. Samtlige i Spillet Deeltagende maatte derpaa sætte hver sin Knap paa Stikka - en flad Træfliis som vippedes over en liden Træpinde - Alla de Knapper, som ved denne Overvipning faldt paa Jorden med Meljen iveiret blev Spillerens Gevindst. De Knappe derimod hvis Melje vendte nedad bleve derefter af de efterfølgende Spillere behandlede som de første og som oftest naaede ikke Touren til at prøve sin Lykke for dem som havde det sidste Slag.

Krone- og Mynt—Spillet, eller at spille Klink, foregik paa den Maade, at man paa en forud vedtaget Afstand skjød tilmaals med en Kobberpenge mod en opsat Mærkesteen og i den Orden som man kom Mærket nær bleve da Pengene hævede op i Luften med Tilkjendegivende af enhver Spillende om Aversen eller Reversen - Krone- eller Skriftsiden - af Pengene som kom i Dagen, skulde gjælde for Gevindst eller ei. Her var naturligviis ogsaa størst Kans at vinde for den som først kastede og saa fremdeles. Gjenstanden, hvorom der spilledes var enten Knapnaale eller Knapper, der som Indsats havde sin Plads i Nærheden af Maalsmærkestenen.

Disse Spil om Knapper og Knapnaale var meget gjængse i min Barndom blandt Drengebørn paa Røraas om Søndagseftermiddagene efter endt Gudstjeneste. Der dannedes Partier flere Steder i Staden og ældre Mennesker af begge Kjøn vare ofte Tilskuere af deres Bedrift. De voxne Mandfolk havde ogsaa som Børn fornøiet sig paa samme Maade og derfor fandt de Interesse i at overvære de Unges Kamp. Den Dreng som vandt de fleste Knapper eller Knapnaale var ikke lidet stolt af sit Udbytte. Mange af de ældre Gutter mødte frem til Spillet med sine forud vundne Knapper, træd treradet paa en Traad eller Snor, og Knapnaalene vare indsatte i deres Veste og Trøier som garnering i Kanten af Klæderne. Jeg deeltog ogsaa i disse Spil men uden Held.

Engang havde jeg spillet Bankerot og for at kunne optage Forretningerne paany skaffede jeg mig Ressourcer paa den Maade, at jeg sprettede 6 ny blanke polerede Metalknapper af en nye Buxe som tilhørete en af mine Forældres Tjenestedrenge, Jacob Andersen. Eieren fordrede ingen Skadeserstatning for sit Tab eller Afstraffelse for den begaaede Forseelse, men det kom omsider for mine Forældres Øren og da var det ingen Pardon at vente. Jeg maatte knappe ned min Buxe og fik saa vældige Slag af Birkeriset, at jeg ikke kunne sidde paa min Ende de første Dage og slig en Straffetale og Advarsel, saa at jeg tabte Lysten til at gjentage en saadan ulovlig Handling. En Afstraffelse som senere har staaet levende for min Erindring gjennem Livet, ligesom al anden Tugt, der blev mig tildeelt i fuldt Maal som Barn har været mig tjenlig og hvorfor jeg altid af et taknemmeligt Hjerte har lovpriset mine kjære Forældre, siden jeg kom til Modenhedsalderen. Vel fandt jeg som Barn mangengang at være for haardt straffet, men mine Forældre indsaae bedre hvad der tjente til mit Bedste og paa dem kan den Sætning - Den som elsker sin Søn, tugter ham tidlig - med Sandhed anvendes.

Foruden de foroven anmærkede gaves mange andre Fornøielser for Børn om Sommeren, saaledes for Ex.: vandrede vi ud paa Markerne deels for at plukke Blomster saasom Soløie, Guulkold, Prestekrave, Røllik, Blaaklokke o.d.l., deels for at plukke Bær, saasom Krækling, Blaabær, Skindtryde, Tyting, Multe og Bjørnebær. Vi pyntede os da ud med Blomsterkrandse og Perlebaand og vare sjæleglade.
Vi byggede ogsaa Huse af Steen, Leer og Sand saa store at Børn deri kunne holde Huus, det vil sige, snart var den Ene, snart den Anden Vært og de Andre Gjæster og der beværtedes da med selvgjorte Rætter, saasom Kager, bagte deels af rød og deels af hvid Muldjord med Sand og Vand. Undertiden blev der trakteret med Bær og enkelte Gange holdtes stort Gjæstebud naar man var saa heldig at kunne træffe sammen med opsparte Mellemmad - Smørrebrød eller Kringler o.d.l. Vi havde i Almindelighed godt Drikkevand og vi fortærede vor Kost i de smaa Boliger, der bestode af et Værelse med Kjøkken, hvori var Skorsteen eller Ildsted og udemom Huset var anlagt Have og om det Hele var opført et Steengjærde med Indgangsport. Jeg var en utrættelig Arbeider ved disse Bygge-Arbeider og havde en særlig Interesse for et Anlæg som udførtes paa min Faders Eiendom Sjømyren beliggende ved Hittersøen og Hitterelven omtrent 1/8 Miil fra Bergstaden hvor der var god Anledning til at fiske, især den saakaldte Blindsild hvoraf der var en stor Mængde og i Nærheden deraf var en Mængde Bær at finde især Krækling, Blaabær og Skindtryte og tildeels Multebær.

Paa denne Eiendom var jeg om Vinteren med at fange Ryper i Snarer, hvortil den tætvoxede Smaaskov af Birk gav fortrinlig Anledning. Jeg synes endnu at det skjær mig i Hjertet naar jeg tænker paa hvor grusomme vi var mod disse deilige Ryper, som vi toge deels levende og deels qvalte, ud af Hestehaarssnarerne.

Jeg har nu længe dvælet ved at meddele Efterretning om de uskyldige Barndomsglæder som saa rigelig er faldt i min Lod, men førend jeg forlder denne Materie, vil jeg heller ikke undlade at give en Beretning om mit Barndomsliv som tilbragtes i mine første Sommer og Høstmaaneder paa en mine Forældre tilhørende Avlsgaard, beliggende i Røraas Sogn 3/4 Mill fra Bergstaden, Wintervolden kaldet, der mod Øst og Nord grændsede til Glommen Elv som udspringer fra den i bemeldte Sogn liggende fiskerige Indsø, Aursunds Søen, mod Syd til Erlien og mod Vest til Almindingerne ved Storvartz Grube.

Det var stor Glæde paa mig og mine Sødskende naar den Tid kom at Kreaturerne skulde flyttes til Havning paa Vintervolden. Paa denne Gaard i Forening med mine Forældres førnævnte Eiendom, Sjømyren ved Røraas, kunne fødes 2 Heste og 10 Kjør. Det var en Lyst at følge med naar de godt staldfodrede og kaade Kreaturer skulde til Sæters som vi kaldte det. Jeg erindrer godt hvilken Glæde der var paa Kjørens naar de bleve slupne af Baasene og kom ud paa Gaardspladsen, da var det ikke raadeligt for Børnene at være ude i Gaardsrummet, men efter at Fjøset var bleven tomt og Kreaturerne havde raset fra sig og udkjæmpet Striden indbyrdes ved alskens Brydning og gallopperende Sprang og Kaadheder for endeel havde lagt sig, bar det afsted til Sæters. Budejen i første Række med Bjeldkoen og et Par andre rolige Dyr under Ledning af Tjeneste Drengene, de øvrige gik løse. Folkene havde stor Møie for at følge Kjørene, som godt skjønnede hvorhen Touren gjaldt. Sveden pressedes alvorlig ud paa de Folk som skulde styre Toget i en saa hurtig Marsch. Naar Besætningen vel var af Gaarde, saa kom Efterfølget afsted kjørende, nemlig mine Forældre og Børnene, som da tog sin Sommerresidents paa Vintervolden til ud paa Høsten.

Paa Vintervolden var den rigeste Anledning til at tumle i det Fri og more sig. Aarle om Morgenen var man ude og qvægede sig ved den deilige Sommerluft og Fuglesang. Frit var det ikke at man ogsaa enkelte Gange fandt Behag i at plyndre et og andet Fuglerede for Æg, uagtet Forældrenes Forbud derimod. En Sommer kan jeg erindre at der var en talrig Mængde Lamænder i Skov og Mark paa Vintervoldens Jorder, men hvilken Glæde var det ikke for os børnene naar vi kunne tirre disse modige Dyr og hvilken Fortvivlelse de kjæmpede med Hunden indtil denne havde faaet Bugt med deres Liv.

Paa denne smukke Eiendom var Anledning baade til Jagt og smaat Fiske. T Glommen var mange Fiskesorter, saasom: Øret, Mar (Bor), Siig (Sik), Lake og Gjedder, der toges deels med Garn og deels med Not og endnu oftere ved Stangfiske. At kunne være tilstede ved saadanne Anledninger var en kostelig Fornøielse. Gjennem Gaardens Ind- og Udmark løb fiskerige Bække - især den saakalte Vikebækken hvor ogsaa vi Børnene trak mangen vakker Fisk, Kjøt eller Smaaøret og de Ældre fiskede tildeels med Ljuster om Høstkveldene og jeg satte stor Priis paa at kunne være med som Tilskuer ved slig Leilighed og see hvorledes de stak og fangede Fisken med den jernbeslagne Agncrer beslagne Skulterstang.

Naar Multebærene vare modne da droge vi afsted med vore smaae Daller og Næverskrukker for at sanke Bær paa Multefloerne eller Multemyrerne, der syntes som at de vare bedækkede med et rødt Klæde. O hvilken Fryd og Glæde var det ikke at komme til saadanne Bærsteder, hvor vi ei alene paa Stedet kunne proppe vore Maver, men kunne ogsaa hjembringe saamegen Bær til Fortæring, at vi deraf kunne gjøre os tilgode de paafølgende Dage. Ellers var der og Anledning til at kunne sanke flere Bærsorter af de ovennævnte Slags og desuden Tei- eller Taagbær, samt paa et enkelt Sted, endog faa Jordbær.

Vi fandt stor Fornøielse i at kunne efterligne Landmandsvirksomheden. Saaledes indhegnede vi smaae Jordestykker med Gjærde af Steen eller af smaae selvgjorte Grinder af Træe, opførte derpaa smaae Huse af Steen; lavede Smør, Ost og anden Mad af diverse Raastoffer - fornemmelig af Muld og deslige. Holdt en i Tal ikke liden Gaardsbesætning af Kjør, Gjeder, Sauer og Sviin, som tilveiebragtes ved hist og her at samle beenknokler af de nævnte Slags Dyr og Formen af disse Been gjorde Udslaget med Hensyn til hvilken Klasse Huusdyr de skulde henføres.

Men var største Glæde og Fornøielse indtraf i Høbjergningstiden da vi fik deeltage med Høstfolkene i Indhøstningen. Vi havde vore smaae malede og navnede River og indbildte os at gjøre megen Nytte ved at brede, vende og sammenhobe og sæde Hø, men det turde nok hende, at vi mere laae iveien for de egentlige Arbeidsfolk end gavnede dem noget ved vor Geskjæftighed; dog hjalp vi af og til vedvor Iver i at frambringe Roer og Krager - Hesjemeed - til de Steder paa Engen hvor Høhesjerne skulde opføres.
Den største Moro havde vi naar Høet skulde kjøres ind i Laden. Vi fik da Lov til enten at kjøre Hesten eller at sidde paa Hølasset og naar Høsleden kjørte tom tilbage fik vi altid sidde paa og vexelviis holde Tømmerne. Naar et større Qvantum velbjerget Hø var kommet i Huus fik vi atter en fornøielig Beskjæftigelse ved at Deeltage i Arbeidet med Høets Ombringen og Nedtrappen i Laden. Her gjorde vi da mangt et Hop og Kast fra Ladens øverste Bjelkelag ned i Høstaalet - Hødyngerne. Vi benyttede ogsaa Høet til at bekrige, ja jeg kan gjerne sige, til at begrave hverandre, saa at, naar Dagværket var endt, vi havde den største Møie for at rense os for Høe, som overalt var trængt ind i Klæderne og paa selve Kroppen.

Paa samme Aarstid som Høbjergningen foregik, vare Næperne komne saa vidt, at vi kunne besøge Næpraderne og gjøre os tilgode med denne — efter vor Smag - deilige Frugt, den vi fortærede enten i hele Stykker eller ved at skave og udhule Skallet. Den sidste Maade medførte den Fordeel, at man af Skallene fik brugbart Huusgeraad saasom Kelkebunker og Fade i Smaapigernes Dukkestue. Af de større Næper fabrikerede vi forskjelligartede Dyr og andre smaae Gjenstande, som vi for en kort Stund kunde more os med, men Enden paa Legen var som oftest at vi fortærede disse Fabrikata førend vi skiltes ad. Det maa ellers bemærkes, at denne Forsyning af Næper ofte var en ulovlig Handling, som foregik paa Steder fjernet og useet fra Gaardens Huse, men vi fandt, at den forbudne Frugt, som sagt, smagte godt.
Den opskavede Næpe havde ingen Lighed i Smag med den Sevje som vi paa Forsommeren udvandt af Birketræet medens dette var saftfuldt.

Education:
Avskrevet i 1959 etter originalt håndskrevt manuskript av tollkasserer Christopher Brinchmann ca.1850. Hefte av 5 sammensydde kvartark:

En gammel Kone ved Navn Bente lærte mig at kjende Bogstaverne og min Moder lærte mig at stave og læse i Bog indtil jeg i en Alder af 7 a 8 Aar blev optaget som Discipel i den faste Almueskole paa Røraas, hvor Ole Reimertz var min Lærer i Læsning og Johannes Skan­cke min Lærer i Skrivning og Regning.

Klokkeren ved Røraas Kirke, Student Ola Dahl ledede Sangundervisningen i Skolen. Denne ud­mærkede Sanger skylder Røraas Menighed for at dens Kirkesang endnu
den Dag idag, er, saaatsige, den bedste i Landet.

Fra 15de October 1804 til 20 Feb. 1806 deeltog jeg hos Stedets Præst, Sognepræst, Ridder af D. O. Peter Schnitler Krag i den Un­derviisning som denne gav i Historie, Geographi og Norsk m.m. Disse Underviisnings Gjenstande ophørte ved Sognepræstens Forflyttelse til residerende Capellan ved Domkirken i Trondhjem, hvortil han ud­nævntes den 18 October 1805 og forlod Røraas i Begyndelsen af Aaret 1806.

Se Karakterbogen No.2.

Occupation:
Christopher var bergkadett fra han var 12 år gammel. Han arbeidet først i smeltehytta, så med minering i Storwartz-gruven, og til slutt med kontor- og regnskapsarbeid på oberstigerens og hytteskriverens kontorer. Slik skulle den unge bergkadetten dyktiggjøres til høyere stillinger i verkets tjeneste.

Christopher interesserte seg for tegning, maling og modellering.

I Storwartz-tiden kjøpte han ruller med skråtobakk som han solgte ut i smått, og tjente på denne måten ekstra til pensler og farger.

Etter 3 år sluttet Christopher i lære etter eget ønske. Han var da 15 år.

.
Avskrevet i 1959 etter originalt håndskrevt manuskript av tollkasserer Christopher Brinchmann ca.1850. Hefte av 5 sammensydde kvartark:

Fra 1807 til Udgangen af Aaret 1810 anfarede jeg som Bergcadet ved Røraas Kobberværk, i hvilken Egenskab jeg deels forrettede Pligtsarbe1de ved Hytten i Bergstaden og deels udførte Minerings­arbeide i den 3/4 Miil fra Staden liggende Storvartz-Grube og endelig ved Deeltagelse i Hytteskriverens og Oberstigerens Contoirforretninger og Rægnskabsvæsen.

Se Støps Attæst No.3.

I den Tid jeg som Bergcadet forrettede Tjeneste ved Storvartz Grube foregik Touren om Vinteren over de islagte Vande Hittersøen, Stikkelen og Djubsøen paa Ski og om Sommeren benyttedes Landeveien for for endeel gik langs disse Vande. Jeg var iført samme slags Klædsdragt som de almindelige Grubearbeidere og paa Ryggen maatte jeg bære den Kiste som tiltrængtes i Løbet af en Uge. Udnistingen bestod i Bygmeel, Søndmørs Spegekjød og Tørfisk, Fladbrød og en liden æske Smør forvaret i en Madsæk af Skind samt en Kagge med tyk Mælk. Vi maatte selv koge og lave vor Mad og jeg fik megen Roes som Kok. Naar Oberstigeren besøgte Gruben og reisende Familier kom der for at bese sig, var jeg den der maatte koge og lave deres Kaffe og var altid med nede i Grubene for med Fakler at lyse og vise de Fremmede til de rigeste og smukkeste Malmleier.

Heller ikke vil jeg forbigaae at bemærke, at jeg drev en liden Binæring ved Gruben. I Bergstaden kjøbte jeg en Rul Tobak og denne udhøkrede jeg igjen og solgte til Arbeiderne i qvartviis og i større Maal indtil en Alens Længde. De skillinger jeg saaledes kunne tjene paa en Tobaksrul anvendte jeg til Indkjøb af Pentsler og Farver og andre smaae Fornødenheder. Med et Par andre Arbeidere javde jeg et lidet Værelse til Beboelse paa Gruben og der udførte jeg i min Fritid adskillige Arbeider, saasom at modelere Dyr og Bryststykker af Mennesker, hvortil en fortrinlig Art Jord og Leer fandtes ved Gruben. Disse Figurer beleve derefter indsatte med Farver.

Videre beskjæftige jeg mig med Tegninger. Saaledes havde jeg aftegnet Krigsfolket som i Krigens Tid opholdt sig paa Røraas med de forskjellige Uniformer og Vaaben efter de forskjellige Vaabenafdelinger og efter dertilerholdt Mønstre havde jeg tegnet Billeder af de nordenfjeldske Indbyggere - Mand og Kone - iførte deres brugelige Klædedragter, som var forskjellige i hvert enkelt Kirkesogn og mærkelig afvigende var Søbonden fra Landbonden, og denne igjen eftersom han enten var Fjeldbonde eller Dalebonde og var hvert enkelt Billede afbildet med et Særkjendetegn af deres Virken og de respective Producter. Med mine originale Afbildninger af de Militaire høstede jeg almindeligt Bifald især fordi man i flere af Portraiterne gjenkjendte de Personer som jeg havde søgt at skildre. Billederne af Nationalnød, tilligemed de andre Tegninger den Ære at blive ophængte paa en Væg i mine Forældres Storstue blandt Malerier som der forefandtes og jeg var ikke lidet stolt af mit Arbeide naar jeg hørte dette at blive fordeelagtig bedømt af fremmede Gjæster.

Jeg vedblev i min Stilling som Bergcadet indtil Udgangen af Aaret 1810.

Event-Misc:
.
Avskrevet i 1959 etter originalt håndskrevt manuskript av tollkasserer Christopher Brinchmann ca.1850. Hefte av 5 sammensydde kvartark:

Nok en Beskjæftigelse jeg havde som Barn, i Krigsaaret 1808 - maa ogsaa omtales. Krigen medførte, at Indførselen af Sydfrugter udeblev og Citroner kunne ikke tilveiebringes naar der skulle laves Punsch. Jeg blev da anvist paa hvilken Maade man kunne erholde Myr-Edikke, som kunde bruges som Punschsurt istedenfor Citronsaft. Flere Gange indfandt jeg mig ved Myrstuene i bemeldte Aars Sommer og Høst for deraf at udvinde Edikke.

Experimentet foregik paa den Maade, at man heldede kogende Vand i en Spilkum ned i den samme hvorpaa Myrerne krøb op og saasnart Kjæppene vare fyldte bleve disse optagne og slagne med hinanden saa behændig at Myrerne faldt i det kogende Vand. Dermed fortfaredes hurtigst muligt indtil Edikken var færdig.

Dette Surrogat blev oftere benyttet i mine Forældres Huus, hvor der holdtes en Militair-Klub eller ugentlig Samling af Officerer for at læse Aviser, spille L'hombre og politisere og synge, især krigerske Sange.
De yngre Officerer deeltog ogsaa i Keglespil som foregik i min Faders Gaard.

Det var ikke liden Militairstyrke som var garnisoneret paa Røros bemeldte Aar. Foruden Røraas Bergcorp's 2de Compagnier, som gjorde Tjeneste under Krigen - og ved hvilket min Fader stod som Premierlieutenant - var flere Compagnier af Gevorben og Nationale derunder Skiløbercompagni indqvarterede hos Indvaanerne paa Stedet.

Confirmation:
Avskrevet i 1959 etter originalt håndskrevt manuskript av tollkasserer Christopher Brinchmann ca.1850. Hefte av 5 sammensydde kvartark:

5te Søndag i Faste den 8de April 1810 blev Jeg confirmeret i Røraas Kirke af den til Sognepræst sammesteds den 28de Marts 1806 udnævnte Provst Svend Aschenberg, senere geistlig Medlem af Nordstjerne Ordenen.

Se Røraas Ministerialbog for 1810 pag:253.

Efter saaledes at have givet en Fremstilling af mit Barndomsliv, vil jeg nu forsøge at give et Omrids af mit Ungdomsliv. Med Digteren kan jeg udbryde:

De svandt de svandt de lykkelige Barndomsdage
Nu har jeg kun Erindringen tilbage
Gud lad mig aldrig aldrig tabe den.

Ungdomslivet troer jeg at burde regne fra den Dag af, at jeg offentlig aflagde min Troesbekjendelse og fik min Daabspagt bekræftet, der, som ovenfor berettet, foregik i Røraas Kirke 5te Søndag i Faste den 8de April 1810.

Occupation:
I denne tiden nøt han stor nytte og glede i sine mange slektninger i byen. Etter 2 år flyttet kontoret til Støren.
Nansen og Christopher fikk etterhvert et nærmest far-sønn forhold, og Nansen lot den unge betjenten få det fulle ansvar for en del av kontorets forretninger.

Avskrevet i 1959 etter originalt håndskrevt manuskript av tollkasserer Christopher Brinchmann ca.1850. Hefte av 5 sammensydde kvartark:

Landsdommeren var ogsaa en Glædens Ven der ved Skjemt og Vitterligheder, Ironi og Poesi var Mand for at oplive den Selskabskreds hvorudi han befandt sig. Var han indbuden til et Geburtsdagslag eller til et Selkab som var anrettet for at hædre en Mand, var man altids vids paa, at Nansen havde en Vise eller et Digt med i Anledning af Høitideligheden. Han gjorde ikke mange Forberedelser men paa staaende Fod fik han et Digt istand og medens han klædte sig paa for at gaae i Selskab faldt det ham ind at producere en Vise. Mangengang raabte han til mig - Brinchmann tag Pen, Blæk og Papiir og kom hid. Det gjaldt at skrive efter hans Dictat. Den første Gang jeg udførte et saadant Arbeide staaer endnu levende for mig. Sognepræst Bull i Støren med Familie var kommet til Trondjem, for hvem Svogeren Kjøbmand P.A. Hansen holdt Selskab. Medens Nansen barberede sig dicterede han mig følgende Vise:

Mell. Det hendte sig Jæfta en galias Mand.

Det hendte sig Præsten i Støren, Hr. Bull
Spagfærdig i Alt uden Tonen x)
Af Spas og af Løier og Munterhed fuld
Han reiste til Trondhjem med Konen
Og hvad ham var meer
Da Børn saa kjær
De fulgte saamænd med Personen.

Han blev der i Dage han blev der i tre
ja fem, sex, syv, otte til Ende
Modtaget med Kanefart, Bal, Assemblee
Han glemte tilbage at vende
Dog huskte han paa
Paa Søndag Du maa
De Syndere atter omvende.

x) Præsten var bekjendt for sit Høimæle og han skreg saa høit i Kirken naar han prædikede at man hørte ham paa lang Afstand fra Kirken.

De paafølgende Vers kan jeg ikke erindre, som og kan være ligegyldigt thi hverken er Poesien af den Beskaffenhed at den fortjener at opbevares eller Meddelelsen deraf kommer den Sag ved, hvorom her berettes, uden forsaavidt Nansens Maade at leve paa har havt Indflydelse paa min egen Person. Fra den første Tid jeg kom paa Nansens Kontor fattede han megen Godhed for mig og viste mig en Tillid, som gjorde at jeg ikke kunde andet end elske og høiagte Manden.

I mit 17de Aar, at Pr. Maaneder efter at jeg overtog min Tjeneste hos ham, overdrog han til mig at incassere hans Embeds Sportler m.m. og at besørge Udtællinger til hans Huusholdning og at bestride Udgifterne paa hans Embedsreiser saasom for Skyds, til Laugrettesmænd, for Localer til offentlige Forretninger o.d.l. Allerede i det første Aar fulgte jeg med paa Embedsreiser og assisterede min Principal med Protocolførelse og Documenters Skrivning m.v. Da jeg havde fyldt mit 17 Aar anbetroede min Principal mig, at udføre de ved Sorenskriverembedet forefaldne Forretninger og fra 1.Januar 1813 bestyrede jeg Kontoret som Fuldmegtig. Saavel i Aaret 1812 og 1813 blev jeg antaget som Incassator ved Stærvboauctionerne paa Wallum, Moum, Tilseth, Børseth, Solbergbakken, Sveum, Søberg, Forseth, Krogstad. Soknæs, Folstad og Bjerke. Udbringendet ved disse Auctioner beløb sig til flere Tusinde Daler (Se Auctionsprotokollen).
Nansen gjorde alt muligt for at uddanne mig til en duelig Forretningsmand. Ikke mindre omhyggelig var han for at gjøre mig Livet behageligt i enhver anden Henseende. Naar vi var sammen paa Reiser behandlede han mig mere som en elsket Søn end som en Betjent. Jeg deelte i Almindelighed Værelse med ham og naar Dagenes Forretninger vare tilhendebragte var der altid paa en eller anden Maade Anledning til Adspredelse og morsomt Tidsfordriv - Tildeels besøgte vi...

Da Nansen søkte sørover, ble Christopher fullmektig under hans etterfølger, Dessen, blant annet skulle han være politimester på Røros. Da han var 22 år gammel sa han opp og reiste til Kristiania for å søke mer fordelaktig stilling der.

.
Avskrevet i 1959 etter originalt håndskrevt manuskript av tollkasserer Christopher Brinchmann ca.1850. Hefte av 5 sammensydde kvartark:

Jag var hjemme hos mine paa Røraas boende Forældre - der opdrog mig strængt i Tugt og Herrens Formaning - indtil jeg, 15 1/2 Aar gammel, blev antaget som Contoirbetjent paa Guldals Sorenskriver-Contoir hos Sorenskriver, vice Landsdommer Hans Nansen, der dengang boede i Trondhjem men som i Marts Maaned 1812 flyttede til Gaarden Skaarvolden i Størens Præstegjeld paa hvilken Gaard min Farfader Hans Brinchmann fra Aarene 1737 til 1753 boede som dengang residerende Capellan i Størens Menighed.
I Nansens Tjeneste forblev jeg indtil Landsdommeren fratraadte Guldals Sorenskriver Embede for at overtage sit ny Embede som Sorenskriver i Jæderen Dalerne.

Se Nansens Attest No.4.

Jeg var imidlertid engageret som Fuldmægtig hos hans Eftermand Regimentsqvartermesterog Auditeur Mads Møller Dessen, der ved sin Udnævnelse blev paalagt at tage Bopæl paa Bergstaden Røsaas, da han, foruden at være beskikket til Sorenskriver i Guldalen, tillige udnævntes til Politimester paa Røraas og til Udøvelse af de øvrige judicielle Forretninger i Bergstaden, som før den Tid administreredes af Bergværksdirecteuren paa Røraas.
I min Stilling som Fuldmægtig hos Dessen forblev jeg til Udgangen af Aaret 1817 da jeg havde fattet den Beslutning, at begive mig til Christiania for der at søge en fordeelagtigere Ansættelse for min Fremtid...

Se 8a Dessens Attest No.5.

.
Avskrevet i 1959 etter originalt håndskrevt manuskript av tollkasserer Christopher Brinchmann ca.1850. Hefte av 5 sammensydde kvartark:

Medio Januar 1811 overtog jeg min Tjeneste som Kontorbetjent hos Sorenskriveren i Guldalen, vice Landsdommer Hans Nansen - Ætling af den berømte Borgermester Hans Nansen i Kjøbenhavn - som paa den Tid boede i Maler Skjølbergs Gaard i Bratøer-Veiten i Trondhjem.

I min Fritid fra Forretninger paa Contoret, fornemmlige Helligdagene, havde jeg den Glæde, at kunne være sammen med mine ældre Brødre, Hans, dengang Premierlieutenant og Adjutant hos General Greve af Schmettauw og Henning dengang Fuldmægtig hos Byfoged Udbye i Tronghjem. Ofte besøgte vi da vor Faster Dorthea Brinchmann, gift med Tømmermand Lars Ulstad, der boede i Taraldgaards-Veiten i Trondhjem. Sammenkomsten der var hjertensvenlig og som forøgedes i høi Grad naar min Broder Hans medtog sin elskværdige Kjæreste Aletha Marie Dass, med hvem han da nylig var forlovet. Naar Husets Datter Elisabeth, som havde antaget Moderens Binavn Brinchmann, var hjemme tilligemed sin Kjæreste Schweitseren Getz - senere Trakteur og Klubvært i Trondhjem - da var det muntert i disse Møder hos Faster Dorthea, thi der manglede ikke paa Sang og Skjemt og alskens Slags Historier som enhver af Gjæsterne gav til Bedste og der meddeeltes mangen Historie fra Værtfolkene om Hexeri og Trolddom og underjordiske Væsener som fandt megen Tiltro i deres Ungdom - deriblandt vil jeg nævne Hexen eller Troldqvinden Lisbeth Nypen paa Leinstranden der for sin Trolddomskunst ifølge Rettergang og Dom levende brændtes paa Gaarden Nypen ikke langt fra Trondhjem.
Foruden Dorthea havde jeg ogsaa en Faster Anetha Brinchmann Huusbestyrerinde hos Regimentsqvartermester Johannes Finne paa Bakkegaard ved Trondhjem. Hende besøgte vi Søskende af og til og fandt en gjæstfri Modtagelse. Forøvrigt nød jeg megen Hygge og Venskab blandt fjernere Beslægtede i vor Familie og bladt mine Brødres Venner og Omgangsfamilier i Tronhjem.

Derimod savnede jeg aldeles Familielivets Behageligheder i min Principals Huus - som nærmest maatte tilskrives hans unge og uerfarne Kone, en meget lærd og alsidig dannet Dame, opdraget i Kjøbenhavn, hvor hendes Fader var Hofbogtrykker Møller. Hun forstod sig lidet eller intet paa Huusholdningsvæsenet eller skjøttede ikke derom men overod Bestyrelsen af Huset til en Huusholderske medens hun selv syslede med sine Broderier, Stads og Pynt - som mange af Nutidens Damer - og tog ivrig Deel i de private og offentlige Selskaber, hvor hun altid blev beundret for sin Smag og sine Talenter og selv paa Scenen i det dramatiske Selskab gjorde hun Lykke. Hverken hendes Stedsønner Alberth og Anker Nansen eller Kontorbetjentene havde Adgang til Herskabets Bord enten de var alene eller havde Gjæster hos sig. Vi maatte tage tiltakke med at faa vor Middagsmad af Kokkepigen i dennes Pigekammer nede i Gaardsrummet. Vor Kost var simpel og tarvelig, forskjellig fra de lækkrere Retter som serveredes for Herskabet. Over Kosten fandt jeg ingen Grund til at klage efterdi jeg som Barn var vænnet til tarvelige Spiser, men da den Fædrenehjemmet herskede Orden og Stilhed under Maaltidets Nydelse her savnedes følte jeg mig aldrig vel tilmode, thi som oftest blev der af mine Spisekammerater Alberth Nansen og Contorbetjent Nils Christian Wahl - som Toldbetjent i Tronhjem - yppet Klammeri og Rift om den fremsatte Mad. Da jeg engang beklagede mig herover for min Principal, som var Godheden selv, bad han mig om at være taalmodig da der ville blive en Forandring i Huusstellet saasnart vi kom til at forlade Byen, og det varede da heller ikke længe førend dette indtraf.

Occupation:
Avskrevet i 1959 etter originalt håndskrevt manuskript av tollkasserer Christopher Brinchmann ca.1850. Hefte av 5 sammensydde kvartark:

I Foraaret 1812 flyttede Landsdommeren med Familie sit Kontor og Bohave til Gaarden Skaarvolden i Størens Preæstegjeld og som hans eneste Betjent paa Kontoret fulgte jeg naturligvis med. Senere antog han en yngre Betjent Johan Caspar Aas - Søn af Oberstiger Diderik Aas paa Røraas og min Barndomsven - paa sit Kontor. Vi oppnaaede da det Gode, at være samlet med vort Herskab under Maaltiderne og vi havde den Tilfredshed at Alt gik sømmeligt og ordentligt for sig ved Bordet.
Nansens Ægteskabelige Lykke syntes at tiltage idet Fruen blev Moder, men Forholdet mellem Ægtefolkene var dog ei som det kunde og burde være. Dertil bidrog vel meget at Fruen ei omgikkedes sine Stedbørn med sand Moderkjærlighed. Hun søgte ofte Adspredelse og selskabelige Sammenkomster udenfor sit Huus hvorunder den oeconomiske Huusbestyrelse maate lide...

Occupation:
.
Avskrevet i 1959 etter originalt håndskrevt manuskript av tollkasserer Christopher Brinchmann ca.1850. Hefte av 5 sammensydde kvartark:

...og det lykkedes mig at blive udnævnt til Copist i den Kongelige Norske Regjerings Statssecretariat den 1ste April 1818. En Post som jeg samme Dag overtog (Se Platous Beskikkelse No.6) og som jeg først fratraadte ved April Maaneds Udgang 1823...

Occupation:
.
Avskrevet i 1959 etter originalt håndskrevt manuskript av tollkasserer Christopher Brinchmann ca.1850. Hefte av 5 sammensydde kvartark:

...da jeg den lste Mai 1823 tiltraadte mit Embede som Fuldmægtig i den Kongelige Norske Regjerings Revisions Departemant (Se Indstill. harom No.), hvortil jeg den 13de April samme Aar blev beskikket af Hans Majestæt Kong Carl Johan (Se Dept. Skr. No.7).

Jeg forrettede Tjenesta i Departementets første Revisionscontoir, hvorunder var henlagt Revisionen af Hovadkasernes og de direkte Oppebørsels-Regnskaber indtil 1ste Juni 1832 da jag fratraadte dette Embede for at begive mig til Molde...

Se Bestall. No.8.

Event-Misc:
Fuldmægtig Christopher Brinkmann var blant fadderne til Fredrik Andreas Nagel, da han ble døpt i Garnisonsmenigheten i hovedstaden.

Foreldrene var Corpslæge ved Artilleribrigaden Nicolaus Christian Fredrik Nagel og hustru Lovise Marie f.Bech i Kirkegaden.

Occupation:
.
Avskrevet i 1959 etter originalt håndskrevt manuskript av tollkasserer Christopher Brinchmann ca.1850. Hefte av 5 sammensydde kvartark:

...indtil 1ste Juni 1832 da jag fratraadte dette Embede for at begive mig til Molde og der overtage Toldkassarer Embede ved Toldstedet, hvortil jag ved kongelig Bestalling var bleven udnævnt den 10de Januar samme Aar.

Se Com. og Bestall. No.

Med Kone, 3 Sønner, Alexander, Harald og Ludvig, min Søsterdatter Cornelia Floer Dass som har været til Forsørgning og Opdragelse i mit Huus fra sit 11te Aar, 1827 og en Tjenestepige Karen Olsdatter Hagen, begav jeg mig paa Reisen overland fra Christiania Torsdagen den 7de Juni Kl.5 1/2 Efmd. og kom til Molde Løverdagsmorgen Klokken 6 den 16 Juni 1832, hvor jeg den paafølgende 20de Juni overtog Bestyrelsen af Toldkasserer Embedet — et
Embede som jeg har vedblevet at bestyre og som jeg agter fremdeles at forestaa saalænge Gud forunder mig Kræfter til at kunne opfylde de Pligter som dermed ere forbundne.

Residence:
Sønnen Alexaander skriver i 1863:

Hoffmanns flyttede nemlig to Aar efter (dvs ca.1839) ind i sin nu eiende Gaard Matr.No. 150, og blev saaledes nærmeste Nabo til mine Forældre, som fra 1835 til 1843 boede tilleie i daværende Apotheker Aas`s, nu Sagfører Paulsens Gaard Matr.No. 149.
Den ved Naboskabet og indbyrdes Venskab foraarsagede hyppige Omgang mellem Forældrene medvirkede naturligviis til den daglige Samfærsel mellem begge Familiers Børn. Det hører ikke med til disse Optegnelsers Plan nærmere at omtale, hvor nøie vi, Hoffmanns og Brinchmanns Børn i al vor Færd vare forenede...

Bilde:

Til venstre tollkasserer Brinchmanns bolig, til høyre distriktslege Hoffmanns bolig i Strandgata i Molde.


Occupation:
Valgt i 1837, 1838 og 1840.

Occupation:
Blant de institusjonene Molde fikk i 1840-årenes nydannende bevegelse var Molde Sparebank ikke den minst viktige. Den ble stiftet allerede i 1839, og mottok de første innskudd 1.juni samme år. Den første direksjonen besto av overlærer Hammer, Bastian Dahl, fogd Qvinsgaard, tollkasserer Brinchmann og apoteker Aas. Hammer ble dens første formann.

Event-Misc:
Christopher Bernhoft Brinchmann var med og stiftet Det Musikalske Selskab i Molde i 1849.

Anecdote:
Et års tid før Christopher døde begynte han å nedskrive sine erindringer. Dette ble en fyldig og velskreven beretning om livet i foreldrehjemmet, om barndommen på Røros og hans første år ute i arbeidslivet.

Dette håndskrevne manuset finnes på Universitetsbiblioteket i Oslo.

Kopi av avskriften er inkludert i denne beretning om hans liv.

.
Avskrevet i 1959 etter originalt håndskrevt manuskript av tollkasserer Christopher Brinchmann ca.1850. Hefte av 5 sammensydde kvartark:

Den algode Gud har ladet mig opleve de forskjellige Aldre, som falder i Dødeliges Lod. Enhver af disse Aldre have hver sine Glæder og Sorger, dog har Sorgens og Kummerens Dage været faa med de glade Dage, hvormed mit hele Liv have været overfyldte.

Hvad jeg har oplevet staaer meer og mindre klart for min Erindring. Imidlertid maa jeg erkjende, at Barndomsalderen udgjør Glandspunktet af dette Liv. Ungdoms- og Manddoms-Alderen har ogsaa medført megen Glæde. Oldingsalderen bar ligeledas været rig paa Trøst og Tilfredshed, men den har og hjemsøgt mig med Hjertesorg over en elsket Sønnekone som den 13de August 1863 ved Døden bortkaldtes fra 5 smaaa Børn og den fylder ofte mit Bryst med endnu større Sorg over at jeg i det forsvundne Tidsrum har levet mere for det nærværende end det tilkommende Liv og jag maa oprigtig bekjende, at det er mine begangne Synder i Forening med en svækket og nedbrudt Helbred, som medfører at Verdensglæderne ikke mere har noget tillokkende for mig, thi jeg har altfor ofte letsindigen forsømt de Anledninger jeg har havt til at udrette det Gode mod mine Medmennekser og endnu oftere har jeg undladt at efterleve Guds Ord.
Men jeg nærer dog det Haab, at jeg ved Anger over mine
Synder, et forbedret Levnet og ved i Jesu Navn at paakalde Gud om Kraft til at overvinde det Onde, kan vente Syndernes Forladelse og indgaae til den Hærlighed i Gudsrige som Guds enbaarne Søn har erhvervet Alle som tro paa Ham.