Zinow Genealogy Website

The history of the Norwegian Zinow family, and their connected families of Lorentzen, Hugaas, Schøyen, Møller, Skrogstad, Høyem, Reitan, Brinchmann, Sværen, Harbo, Bernhoft, Hiorth, Linge, Tjomsaas, Cudrio, Borlaug, Husabø, Børsheim, Coucheron, Irgens etc. ...and for our beautiful long-haired dachshund; Tina

Notes

Matches 14,451 to 14,500 of 16,171

#	Notes	Linked to
14451	Stensbergg. 27 III 20 febr. 1894. Kjære Christopher! Når jeg ikke frygter for, at natterejsen kan have gjort dig lidet oplagt til at skrive, og jeg ikke vidste, at du idetheletaget er en lidet lysten brevskriver, kunde jeg have ventet en meddelelse om, at du og senere Erika og Therese var komne vel frem og uden mén efter besøget her. Lad mig først takke eder for dette, som, vel nærmest beregnet på Ludvig, dog også jeg fik godt af; særlig takker jeg eder for, at i tog Therese, mit lille kjælebarn, med. Det var jo kjedeligt, mest for mig selv, at jeg ikke kunde bede eder blive også til aftens; men bortseet fra, at jeg fra første stund havde fået den besked, at i vilde rejse hjem allerede om eftermiddagen og at ialfald Ludvig måtte gå før aftens, vilde en borddækning til inde i mit soveværelse, hvis udrykning og tilstelning havde voldt ikke lidet besvær, have forårsaget stor rumstering ved nattetid. Strax efter eders bortgang måtte jeg og Assi og mit tyende tage fat på møblers tilbageflyttelse på plads, og vi var så virksomme, at det meste var i orden, inden vi gik til sengs. Igår holdt jeg mig trods det strålende vejr inde på det nær, at jeg gjorde en tur ned til jernbanestationen for at se Erika og Therese nok engang; også idag har jeg været en trip i byen, først til Ragnhild og så til Ludvig, der begge befinder sig relativt vel; L. lå vistnok endnu kl. 12 1/2, men kun fordi Henny, der må assistere ham ved påklædningen, var gået ud i nogle ærinder. Iaften skulde de i souper hos Jervell. På torvet, som jeg passerede for at kjøbe en gyldenlak, traf jeg fru Sommerschield, som var meget blid efter det sidste samvær, hvilket efter Hennys sigende også Jervells skal have været. Skam, at ikke også Grårud og især Brekkes kom; jeg har idag havt brev fra Hanna (alt vel), hvis væsentligste grund til ej at komme – deltagelse i børnebal hos Horns – ikke var bleven til virkelighed, da ballet måtte indstilles af hensyn til fru Hs upasselighed. Om Olaf skriver hun, at han er - flittig og flink - (Engl. stil til tentamen 2+). Fra frk. Bentzen har Ragnhild idag havt brev med begjæring om, at børnene endnu må forblive her trods Karls betydelige bedring; såvidt jeg forstod, havde R. fundet denne ønske noget ubetimeligt, da hun havde gjort regning på, at det allerede 4 uger gamle besvær med børnenes huselse og stel nu snart skulde have en ende. Og det siger jeg ikke noget om. Til slut sender jeg dig en lap, hvorpå jeg har nedskrevet nogle tyske verslinjer. Situationen er denne: Dagny (Jakobsøn, datter af en mig ubekjendt grosserer) er en af de unge damer, som jeg læser tysk med; nu skal hun den 1ste april konfirmeres, og i den anledning havde jeg ønsket at sende hende en venlig hilsen, så tog jeg en text ud af Schillers - Das Lied von der Glocke - som vi nylig har gjennemgået, og så vil jeg atter konsulere dig som poet og som tysker, om du finder, at jeg kan sende de i hast nedrablede linjer slige som de er, eller om du vil assistere med en emendation. Lappen kan du selvfølgelig beholde til en - anmindelse. Hils Hiorts. Din og dines A.Brinchmann. - Ihm ruhen noch im Zeitenschoosse die schwarzen und die heitern Loose. So lasen jüngst beisammen wir in Schillers Glockenlied bei mir. Die Worte klangen heute wieder in’s Ohr mir, als du knietest nieder und dein Gelübde gabst vor dem Altar inmitten der Christinnen-Schaar. Da wuchs hervor in heil’ger Stunde geboren mir im Herzen-Grunde ein Wunsch und ein Gebet, das hier ich, Dagny, wiederhole dir: O, möchten doch im Zeitenschoosse ruhn meistens dir die heitern Loose. - Postscriptum til gårsbrevet Kjære Christopher! Jeg havde ikke før sendt brevet i posten, før jeg opdagede en metrisk fejl, idet jeg havde givet - und dein Gelübde gabst vor dem Altar - 5 pedes istdf. 4. Jeg har, væsentlig derved foranlediget, nu forandret de 2 nabolinjer til: in der Christinnen junger Schaar zu dem Gelübden beim Altar Intet videre at tilføje. A.Br.	Brinchmann, Ragnhild "Brinchmann-Hansen" (I393)
14452	Stensbergg. 27 III 1/5 94. Min kjære Christopher! Jeg burde måske, for at have lidt mere brevstof at råde over, have oppebiet Ragnhilds iaften forventede tilbagekomst fra Molde; men da hovedhensigten med denne epistel er at bringe dig din fars hjertelige lykønskning til morgendagen, vil jeg nu – fmdg. – ialfald gjøre en begyndelse. Måtte da, kjære søn, det nu tilstundende nye år (og efter det, en lang række nye år) vorde dig rigt på Herrens bedste velsignelser! Alt fra 1860 af har 2den mai været mig en glædesdag: du opfyldte mine og din mors inderlige ønsker om efter de 3 døttres fødsel at se os velsignede også med en søn, og hvert senere år har dette ønskes opfyldelse jo kun bragt os glæde; med tak for din medvirkning hertil imødeser jeg derfor hvert år denne dag med faderhjertets forhåbninger; ja, når jeg er tilbage på din barndom, din skolegang, dine universitetsår og – ikke mindst – din forening med den elskelige Erika og hvad den har bragt, så kan jeg ikke andet end betragte den 2den mai som en af årets bedste festdage for mig. Gud velsigne dig da, gutten min! På grund af Ragnhilds fravær vil vistnok dagen blive fejret kun i stille enslighed, men kommer hun, som jeg håber, tilbage iaften, vil vi ialfald nyde den sammen, vi to. Hun har nu været borte over en uge, og endnu har jeg ikke vished for, at hun ikke vender tilbage infecta re; børnene har jeg hver dag været sammen med og har jeg søgt at hygge dem efter bedste evne; jævnlig har de havt sine måltider hos mig og sidst søndag var vi sammen i de forenede mandsangforeningers koncert i fæstningens til trængsel og kvalme overfyldte gymnastiklokale. Det er mange år siden jeg hørte slig mandssang. Imorges havde jeg et kort brev fra Henny, der stadfæster Ragnhilds brevkort om Ludvigs væsentlig uforandrede tilstand; kun skal han nu gå noget bedre, men madlystenn er endnu ikke vendt tilbage, ligesålidt som humøret. I den Leth’ske familie festes forøvrigt i anledning af dr Hornemanns & frues hjemkomst for at tilflytte hans nye distrikt, Sundalen. Mit program for idag lyder så: i fmdg. visit (min første) til min gamle skole- og universitetskamerad, sogneprest til Jacobs menighed Ole Domaas; i eftmdg. overvær på Tullinløkken af socialisttogets optøjer; og iaften – i forening med børnene – Ragnhilds afhentelse på stationen. Om en uges tid ventes Knud som medlem af inspektionen hid til en halv dags forretninger. Olaf imødeser med spænding den sig nu sterkt nærmende artium, til hvis heldige udfald han vel efter sine antecedentia og skolens skudsmål må kunne nære berettigede forhåbniger; Assi fortalte mig igår, at han havde udregnet sin månedskarakter for april til 1.46 (anmerkning fikk 1,51). Fra Drammen hører vi intet. Lillemor fik vel det brevkort, jeg sendte hende iforgårs; hendes og lille Louises fotografier er daglig gjenstand for min mest interesserede beskuelse, ligesom de idelig beundres af visiterende. Men nu får jeg tage støvler og frak på for at gå til Domaas. Kl. 7 aften. Nu netop kom jeg med MJoh. & Visse hjem fra Tullinløkken, hvor jeg så Nissen, Knudsen og storthingm. Andersen tale for en uoversiktlig menneskemasse omgjærdet af 46 faner med socialistinskriptioner. Min visit til Domaas blev frugtesløs, forsåvidt jeg ikke traf ham. Barna skal spise til aftens her, hvorpå vi ifølge går til jernbanestationen. Apropos! Har du gjort bekjendskab med den på vedlagte lap reklamerede bog ”Gut Deutsch”? Har du ikke, vil jeg fraråde dig at kjøbe den (1.50), den er snart sagt det argeste jux, jeg har læst; men vil du have den, skal det være mig en fornøjelse at sende den. Får Johansen Frhald, blir vel du, som jeg, spændt på at erfare eftermanden. Med kjærligst hilsen til Erika Therese og Louise samt alt Hiorths. Din trofaste fader A.Brinchmann. Hvad siger du om denne tysk? Der, der den, der den den 1 d. M. hier angebrachten Warnungspfahl, dass nichts in den Teich gevorfen werden solle, selbst in den Teich geworden hat, anzeigt, erhält 15 Mark Belohnung. Behøves det at advare mod sligt sprog?	Brinchmann, Alexander (I32)
14453	Stensbergg. 27 III 1/5 94. Min kjære Christopher! Jeg burde måske, for at have lidt mere brevstof at råde over, have oppebiet Ragnhilds iaften forventede tilbagekomst fra Molde; men da hovedhensigten med denne epistel er at bringe dig din fars hjertelige lykønskning til morgendagen, vil jeg nu – fmdg. – ialfald gjøre en begyndelse. Måtte da, kjære søn, det nu tilstundende nye år (og efter det, en lang række nye år) vorde dig rigt på Herrens bedste velsignelser! Alt fra 1860 af har 2den mai været mig en glædesdag: du opfyldte mine og din mors inderlige ønsker om efter de 3 døttres fødsel at se os velsignede også med en søn, og hvert senere år har dette ønskes opfyldelse jo kun bragt os glæde; med tak for din medvirkning hertil imødeser jeg derfor hvert år denne dag med faderhjertets forhåbninger; ja, når jeg er tilbage på din barndom, din skolegang, dine universitetsår og – ikke mindst – din forening med den elskelige Erika og hvad den har bragt, så kan jeg ikke andet end betragte den 2den mai som en af årets bedste festdage for mig. Gud velsigne dig da, gutten min! På grund af Ragnhilds fravær vil vistnok dagen blive fejret kun i stille enslighed, men kommer hun, som jeg håber, tilbage iaften, vil vi ialfald nyde den sammen, vi to. Hun har nu været borte over en uge, og endnu har jeg ikke vished for, at hun ikke vender tilbage infecta re; børnene har jeg hver dag været sammen med og har jeg søgt at hygge dem efter bedste evne; jævnlig har de havt sine måltider hos mig og sidst søndag var vi sammen i de forenede mandsangforeningers koncert i fæstningens til trængsel og kvalme overfyldte gymnastiklokale. Det er mange år siden jeg hørte slig mandssang. Imorges havde jeg et kort brev fra Henny, der stadfæster Ragnhilds brevkort om Ludvigs væsentlig uforandrede tilstand; kun skal han nu gå noget bedre, men madlystenn er endnu ikke vendt tilbage, ligesålidt som humøret. I den Leth’ske familie festes forøvrigt i anledning af dr Hornemanns & frues hjemkomst for at tilflytte hans nye distrikt, Sundalen. Mit program for idag lyder så: i fmdg. visit (min første) til min gamle skole- og universitetskamerad, sogneprest til Jacobs menighed Ole Domaas; i eftmdg. overvær på Tullinløkken af socialisttogets optøjer; og iaften – i forening med børnene – Ragnhilds afhentelse på stationen. Om en uges tid ventes Knud som medlem af inspektionen hid til en halv dags forretninger. Olaf imødeser med spænding den sig nu sterkt nærmende artium, til hvis heldige udfald han vel efter sine antecedentia og skolens skudsmål må kunne nære berettigede forhåbniger; Assi fortalte mig igår, at han havde udregnet sin månedskarakter for april til 1.46 (anmerkning fikk 1,51). Fra Drammen hører vi intet. Lillemor fik vel det brevkort, jeg sendte hende iforgårs; hendes og lille Louises fotografier er daglig gjenstand for min mest interesserede beskuelse, ligesom de idelig beundres af visiterende. Men nu får jeg tage støvler og frak på for at gå til Domaas. Kl. 7 aften. Nu netop kom jeg med MJoh. & Visse hjem fra Tullinløkken, hvor jeg så Nissen, Knudsen og storthingm. Andersen tale for en uoversiktlig menneskemasse omgjærdet af 46 faner med socialistinskriptioner. Min visit til Domaas blev frugtesløs, forsåvidt jeg ikke traf ham. Barna skal spise til aftens her, hvorpå vi ifølge går til jernbanestationen. Apropos! Har du gjort bekjendskab med den på vedlagte lap reklamerede bog ”Gut Deutsch”? Har du ikke, vil jeg fraråde dig at kjøbe den (1.50), den er snart sagt det argeste jux, jeg har læst; men vil du have den, skal det være mig en fornøjelse at sende den. Får Johansen Frhald, blir vel du, som jeg, spændt på at erfare eftermanden. Med kjærligst hilsen til Erika Therese og Louise samt alt Hiorths. Din trofaste fader A.Brinchmann. Hvad siger du om denne tysk? Der, der den, der den den 1 d. M. hier angebrachten Warnungspfahl, dass nichts in den Teich gevorfen werden solle, selbst in den Teich geworden hat, anzeigt, erhält 15 Mark Belohnung. Behøves det at advare mod sligt sprog?	Brinchmann, Christopher Bernhoft (I31)
14454	Stensbergg. 27 III 1/5 94. Min kjære Christopher! Jeg burde måske, for at have lidt mere brevstof at råde over, have oppebiet Ragnhilds iaften forventede tilbagekomst fra Molde; men da hovedhensigten med denne epistel er at bringe dig din fars hjertelige lykønskning til morgendagen, vil jeg nu – fmdg. – ialfald gjøre en begyndelse. Måtte da, kjære søn, det nu tilstundende nye år (og efter det, en lang række nye år) vorde dig rigt på Herrens bedste velsignelser! Alt fra 1860 af har 2den mai været mig en glædesdag: du opfyldte mine og din mors inderlige ønsker om efter de 3 døttres fødsel at se os velsignede også med en søn, og hvert senere år har dette ønskes opfyldelse jo kun bragt os glæde; med tak for din medvirkning hertil imødeser jeg derfor hvert år denne dag med faderhjertets forhåbninger; ja, når jeg er tilbage på din barndom, din skolegang, dine universitetsår og – ikke mindst – din forening med den elskelige Erika og hvad den har bragt, så kan jeg ikke andet end betragte den 2den mai som en af årets bedste festdage for mig. Gud velsigne dig da, gutten min! På grund af Ragnhilds fravær vil vistnok dagen blive fejret kun i stille enslighed, men kommer hun, som jeg håber, tilbage iaften, vil vi ialfald nyde den sammen, vi to. Hun har nu været borte over en uge, og endnu har jeg ikke vished for, at hun ikke vender tilbage infecta re; børnene har jeg hver dag været sammen med og har jeg søgt at hygge dem efter bedste evne; jævnlig har de havt sine måltider hos mig og sidst søndag var vi sammen i de forenede mandsangforeningers koncert i fæstningens til trængsel og kvalme overfyldte gymnastiklokale. Det er mange år siden jeg hørte slig mandssang. Imorges havde jeg et kort brev fra Henny, der stadfæster Ragnhilds brevkort om Ludvigs væsentlig uforandrede tilstand; kun skal han nu gå noget bedre, men madlystenn er endnu ikke vendt tilbage, ligesålidt som humøret. I den Leth’ske familie festes forøvrigt i anledning af dr Hornemanns & frues hjemkomst for at tilflytte hans nye distrikt, Sundalen. Mit program for idag lyder så: i fmdg. visit (min første) til min gamle skole- og universitetskamerad, sogneprest til Jacobs menighed Ole Domaas; i eftmdg. overvær på Tullinløkken af socialisttogets optøjer; og iaften – i forening med børnene – Ragnhilds afhentelse på stationen. Om en uges tid ventes Knud som medlem af inspektionen hid til en halv dags forretninger. Olaf imødeser med spænding den sig nu sterkt nærmende artium, til hvis heldige udfald han vel efter sine antecedentia og skolens skudsmål må kunne nære berettigede forhåbniger; Assi fortalte mig igår, at han havde udregnet sin månedskarakter for april til 1.46 (anmerkning fikk 1,51). Fra Drammen hører vi intet. Lillemor fik vel det brevkort, jeg sendte hende iforgårs; hendes og lille Louises fotografier er daglig gjenstand for min mest interesserede beskuelse, ligesom de idelig beundres af visiterende. Men nu får jeg tage støvler og frak på for at gå til Domaas. Kl. 7 aften. Nu netop kom jeg med MJoh. & Visse hjem fra Tullinløkken, hvor jeg så Nissen, Knudsen og storthingm. Andersen tale for en uoversiktlig menneskemasse omgjærdet af 46 faner med socialistinskriptioner. Min visit til Domaas blev frugtesløs, forsåvidt jeg ikke traf ham. Barna skal spise til aftens her, hvorpå vi ifølge går til jernbanestationen. Apropos! Har du gjort bekjendskab med den på vedlagte lap reklamerede bog ”Gut Deutsch”? Har du ikke, vil jeg fraråde dig at kjøbe den (1.50), den er snart sagt det argeste jux, jeg har læst; men vil du have den, skal det være mig en fornøjelse at sende den. Får Johansen Frhald, blir vel du, som jeg, spændt på at erfare eftermanden. Med kjærligst hilsen til Erika Therese og Louise samt alt Hiorths. Din trofaste fader A.Brinchmann. Hvad siger du om denne tysk? Der, der den, der den den 1 d. M. hier angebrachten Warnungspfahl, dass nichts in den Teich gevorfen werden solle, selbst in den Teich geworden hat, anzeigt, erhält 15 Mark Belohnung. Behøves det at advare mod sligt sprog?	Brinchmann, Jacob Ludvig Hoffmann (I33)
14455	Stensbergg. 27 III 7 sept. 95. Min kjære Hanna! Hjertelig tak for dit deltagende og kjærlige brev af 28 f.m., som jeg først nu efter i forgårs at være kommen tilbage fra Wilhelmshøj giver mig i færd med at besvare. Deroppe var jeg så lidet oplagt til at skrive – ikke havde jeg mit eget skrivested, heller ikke gik der post derfra (eller dertil) undtage ved lejlighed, og i grunden havde jeg derfra ikke syntes at have nogen indvirkning på mit befindende trods den – i godvejr – herlige fjeldluft, det gode sted og de venlige og snille hotelfolk. I de første par dage hvade jeg til husfæller kapt. I.C. Ræder med frue og enn liden sygelig søn (2 1/2 år), samt en frøken Bolling, datter af min barndomsvenninde fra Molde (Årø) Herminge Synnetvedt. Da disse rejste, blev jeg mutteersallejne tilbage, bortsæet fra de turister, som enkeltvis kom indom for at nyde sit øl eller sin pjolter. Men også af disse var der såre få, da vejret med jævnlig tåge, regn og kulde var så ugunstigt. Tre besøg havde jeg fra byen, først en eftmdg. Visse og Ellida med dit brev, derpå søndag til middag Ragnhild med alle sine, incl. en Skiensveninde af MJ., Johanne Borchsenius, + Ellida. Disse fik da mad der (Lax, Kyllisteg og Prinsessepudding) med efterfølgende kaffe. Dagen efter kom Olaf & Assi i stormmarsch opover, - de havde tilbagelagt den vej, der ellers kræver mindst 2 timer, på 1 time og 10 minuter, nedover gik de på 1 time. Disse besøg var da mine eneste adspredelser, hvorfor det gjorde dobbelt godt at få kjærlige breve fra dig og senere fra Christopher. I godt vejr gjorde jeg jo nogle småture, såsom til Frognerseteren og til Pejsestuen på Holmenkollen, men jeg havde ellers ikke stor ro på mig til at fjerne mig fra mit logis, da jeg daglig ventede og fik telefonbud fra byen. Nu, det sanitære udbytte af turen did regner jeg ækval nul, det var for langsomt deroppe og uhjemligt trods det 1ste rangs stel i alle henseender, værelse ypperligt med stor veranda udover Kniadalen etc., fint møblement med sofa, gyngestol og blød lænestol samt hotelseng med springmadras, maden var selskabsbevertning til hvert mål, kortsagt, havde jeg ikke været så klejn og vejret så lidet gunstigt, var der fra stedet og dets befolkning intet til hinder for, at jeg kunde havt lyst til at være der længe. Heldigvis var vejret godt, da jeg kjørte ned, og det smagte godt at komme i de vante lokaliteter; at det mangler meget på, at jeg er bleven bedre, bevises bedst deraf, at jeg sågodtsom ingen madlyst har (kaffe f.ex. kan jeg næsten ikke smage) og at ikke engang tobakspiben frister mig. Der ser jeg under den halvtnedslupne gardin Olaf stevne herop, - jeg er så glad hvergang nogen kommer og besøger mig, Ragnhild stakkel er nu så optagen af sit skriveri og børnene er på skolen på MJ. nær, der steller i huset, så at jeg just ikke ofte ser dem. Foruden Olaf kom også frk. Walle-Hansen (tysk-elev) her på visit, og strax efter dem stud. Johan Hoffmann med indbyd. til dr v. Hanno i anledn. af hans geburtsdag imorgen. Did skulde også Annette og Ragnhild samt Feilberg, der siges arriveret, og Krohn-Hansen, der har været her som 25 års-jubilant. Da jeg efter tilbagekomsten fra W-høj ikke har været ude af tøflerne, afslog jeg også Hannos indbyd. Hvor hyggeligt det skulde være at gjæste dig og dine i eders lykkelige hjem, så nøder jeg desværre til at indskrænke mig til tak for indbydelsen. Her fik jeg netop godt brevkort fra Ludvig, der gjennem Christopher havde fået min syge-bulletin og ligesom i to andre sødskende bevidsede mig sin deltagelse. Det gjør godt, kan du skjønne, når man lider, at se ytringer af kjærlighed og medfølelse. Ludvig beder også eder hilsede - Hils alle hos R. og på stationerne, når du skriver. Glædeligt er det, at han kan skriver - Her med mig står Gudskelov alt vel til. Han har - mitgemacht - alle Sedans-festlighederne; tiltræder hjemrejsen ved den 11te og opholder sig 1 dag i Kbhavn. Både Christiane og MarenJohanne Hoffmann har gjort forgjæves forsøg på at visitere mig, - de traf mig ikke hjemme, og så fik jeg ikke engang se dem. Da jeg allerede er kommen så langt på 2det ark og generes i hovedet ved at skrive så meget, vil jeg bede dig Hanna at sende brevet til Christopher, og dig, Chr. om at betragte dette som skrevet også til dig. Det var jo godt at høre, at de småting til Therese og Louise havde fundet en god modtagelse, såmeget mere som jeg jo ikke var trygg for, at Lillemor ikke allerede forud var i besiddelse at et sligt stålbelte. Med interesse læste jeg om eders leben på Hvaler og efter hjemkomsten, og først og fremst, at alt var vel hos eder; overanstræng dig nu bare ikke, Christopher, med alt det musikalske bryderi. Den brevvexling, med E. Berg, som jeg sendte dig, havde jeg ikke, såvidt jeg husker, bedt dig sende til Ludvig, men tror du, at også han kan have lyst til at læse den, så er det så langt fra, at jeg har noget derimod, at jeg her tilføjer, at du ved oversendelsen til L. kan bede denne om efter gjennemlæsningen at sende den også til Knud, det er en sag, som kan have interesse i videre kredse, men det er og bliver naturligvis en privat sag. Din mening om de to sidste exp. chefer kan jeg fuldud tiltræde; et ord - knæhøne - der engang var så i velten, kunde her passe godt. Jeg gratulerer med den nye bolig og ønsker, at i der må finde eder i alle henseender vel tilfredse. Glem ikke at hilse Hiorths, jeg har dem altid i så kjær erindring. Nu kom Visse hid med hilsener fra sin mama, dem jeg da transporterer videre. Hun får idag sin nye kadet, Møller; har før foruden frk Rosendahl en skolegut Rygh (fra Tønsberg) samt på besøg hos MJ. frk Borchsenius, så der er nok ungdom i huset. Her får jeg stanse med tilføjende, at jeg sender dig Veun Aufsätze til odel og eje, jeg har jo ikke mere brug for dem; måtte det lykkes dig, at få noget ud af den til hjælp ved norsken i 1G. Eders alles A.Brinchmann.	Brinchmann, Alexander (I32)
14456	Stensbergg. 27 III 7 sept. 95. Min kjære Hanna! Hjertelig tak for dit deltagende og kjærlige brev af 28 f.m., som jeg først nu efter i forgårs at være kommen tilbage fra Wilhelmshøj giver mig i færd med at besvare. Deroppe var jeg så lidet oplagt til at skrive – ikke havde jeg mit eget skrivested, heller ikke gik der post derfra (eller dertil) undtage ved lejlighed, og i grunden havde jeg derfra ikke syntes at have nogen indvirkning på mit befindende trods den – i godvejr – herlige fjeldluft, det gode sted og de venlige og snille hotelfolk. I de første par dage hvade jeg til husfæller kapt. I.C. Ræder med frue og enn liden sygelig søn (2 1/2 år), samt en frøken Bolling, datter af min barndomsvenninde fra Molde (Årø) Herminge Synnetvedt. Da disse rejste, blev jeg mutteersallejne tilbage, bortsæet fra de turister, som enkeltvis kom indom for at nyde sit øl eller sin pjolter. Men også af disse var der såre få, da vejret med jævnlig tåge, regn og kulde var så ugunstigt. Tre besøg havde jeg fra byen, først en eftmdg. Visse og Ellida med dit brev, derpå søndag til middag Ragnhild med alle sine, incl. en Skiensveninde af MJ., Johanne Borchsenius, + Ellida. Disse fik da mad der (Lax, Kyllisteg og Prinsessepudding) med efterfølgende kaffe. Dagen efter kom Olaf & Assi i stormmarsch opover, - de havde tilbagelagt den vej, der ellers kræver mindst 2 timer, på 1 time og 10 minuter, nedover gik de på 1 time. Disse besøg var da mine eneste adspredelser, hvorfor det gjorde dobbelt godt at få kjærlige breve fra dig og senere fra Christopher. I godt vejr gjorde jeg jo nogle småture, såsom til Frognerseteren og til Pejsestuen på Holmenkollen, men jeg havde ellers ikke stor ro på mig til at fjerne mig fra mit logis, da jeg daglig ventede og fik telefonbud fra byen. Nu, det sanitære udbytte af turen did regner jeg ækval nul, det var for langsomt deroppe og uhjemligt trods det 1ste rangs stel i alle henseender, værelse ypperligt med stor veranda udover Kniadalen etc., fint møblement med sofa, gyngestol og blød lænestol samt hotelseng med springmadras, maden var selskabsbevertning til hvert mål, kortsagt, havde jeg ikke været så klejn og vejret så lidet gunstigt, var der fra stedet og dets befolkning intet til hinder for, at jeg kunde havt lyst til at være der længe. Heldigvis var vejret godt, da jeg kjørte ned, og det smagte godt at komme i de vante lokaliteter; at det mangler meget på, at jeg er bleven bedre, bevises bedst deraf, at jeg sågodtsom ingen madlyst har (kaffe f.ex. kan jeg næsten ikke smage) og at ikke engang tobakspiben frister mig. Der ser jeg under den halvtnedslupne gardin Olaf stevne herop, - jeg er så glad hvergang nogen kommer og besøger mig, Ragnhild stakkel er nu så optagen af sit skriveri og børnene er på skolen på MJ. nær, der steller i huset, så at jeg just ikke ofte ser dem. Foruden Olaf kom også frk. Walle-Hansen (tysk-elev) her på visit, og strax efter dem stud. Johan Hoffmann med indbyd. til dr v. Hanno i anledn. af hans geburtsdag imorgen. Did skulde også Annette og Ragnhild samt Feilberg, der siges arriveret, og Krohn-Hansen, der har været her som 25 års-jubilant. Da jeg efter tilbagekomsten fra W-høj ikke har været ude af tøflerne, afslog jeg også Hannos indbyd. Hvor hyggeligt det skulde være at gjæste dig og dine i eders lykkelige hjem, så nøder jeg desværre til at indskrænke mig til tak for indbydelsen. Her fik jeg netop godt brevkort fra Ludvig, der gjennem Christopher havde fået min syge-bulletin og ligesom i to andre sødskende bevidsede mig sin deltagelse. Det gjør godt, kan du skjønne, når man lider, at se ytringer af kjærlighed og medfølelse. Ludvig beder også eder hilsede - Hils alle hos R. og på stationerne, når du skriver. Glædeligt er det, at han kan skriver - Her med mig står Gudskelov alt vel til. Han har - mitgemacht - alle Sedans-festlighederne; tiltræder hjemrejsen ved den 11te og opholder sig 1 dag i Kbhavn. Både Christiane og MarenJohanne Hoffmann har gjort forgjæves forsøg på at visitere mig, - de traf mig ikke hjemme, og så fik jeg ikke engang se dem. Da jeg allerede er kommen så langt på 2det ark og generes i hovedet ved at skrive så meget, vil jeg bede dig Hanna at sende brevet til Christopher, og dig, Chr. om at betragte dette som skrevet også til dig. Det var jo godt at høre, at de småting til Therese og Louise havde fundet en god modtagelse, såmeget mere som jeg jo ikke var trygg for, at Lillemor ikke allerede forud var i besiddelse at et sligt stålbelte. Med interesse læste jeg om eders leben på Hvaler og efter hjemkomsten, og først og fremst, at alt var vel hos eder; overanstræng dig nu bare ikke, Christopher, med alt det musikalske bryderi. Den brevvexling, med E. Berg, som jeg sendte dig, havde jeg ikke, såvidt jeg husker, bedt dig sende til Ludvig, men tror du, at også han kan have lyst til at læse den, så er det så langt fra, at jeg har noget derimod, at jeg her tilføjer, at du ved oversendelsen til L. kan bede denne om efter gjennemlæsningen at sende den også til Knud, det er en sag, som kan have interesse i videre kredse, men det er og bliver naturligvis en privat sag. Din mening om de to sidste exp. chefer kan jeg fuldud tiltræde; et ord - knæhøne - der engang var så i velten, kunde her passe godt. Jeg gratulerer med den nye bolig og ønsker, at i der må finde eder i alle henseender vel tilfredse. Glem ikke at hilse Hiorths, jeg har dem altid i så kjær erindring. Nu kom Visse hid med hilsener fra sin mama, dem jeg da transporterer videre. Hun får idag sin nye kadet, Møller; har før foruden frk Rosendahl en skolegut Rygh (fra Tønsberg) samt på besøg hos MJ. frk Borchsenius, så der er nok ungdom i huset. Her får jeg stanse med tilføjende, at jeg sender dig Veun Aufsätze til odel og eje, jeg har jo ikke mere brug for dem; måtte det lykkes dig, at få noget ud af den til hjælp ved norsken i 1G. Eders alles A.Brinchmann.	Family: Christopher Bernhoft Brinchmann / Erika Wilhelmine Hiorth, "Brinchmann" (F21)
14457	Stensbergg. 27 III 7 sept. 95. Min kjære Hanna! Hjertelig tak for dit deltagende og kjærlige brev af 28 f.m., som jeg først nu efter i forgårs at være kommen tilbage fra Wilhelmshøj giver mig i færd med at besvare. Deroppe var jeg så lidet oplagt til at skrive – ikke havde jeg mit eget skrivested, heller ikke gik der post derfra (eller dertil) undtage ved lejlighed, og i grunden havde jeg derfra ikke syntes at have nogen indvirkning på mit befindende trods den – i godvejr – herlige fjeldluft, det gode sted og de venlige og snille hotelfolk. I de første par dage hvade jeg til husfæller kapt. I.C. Ræder med frue og enn liden sygelig søn (2 1/2 år), samt en frøken Bolling, datter af min barndomsvenninde fra Molde (Årø) Herminge Synnetvedt. Da disse rejste, blev jeg mutteersallejne tilbage, bortsæet fra de turister, som enkeltvis kom indom for at nyde sit øl eller sin pjolter. Men også af disse var der såre få, da vejret med jævnlig tåge, regn og kulde var så ugunstigt. Tre besøg havde jeg fra byen, først en eftmdg. Visse og Ellida med dit brev, derpå søndag til middag Ragnhild med alle sine, incl. en Skiensveninde af MJ., Johanne Borchsenius, + Ellida. Disse fik da mad der (Lax, Kyllisteg og Prinsessepudding) med efterfølgende kaffe. Dagen efter kom Olaf & Assi i stormmarsch opover, - de havde tilbagelagt den vej, der ellers kræver mindst 2 timer, på 1 time og 10 minuter, nedover gik de på 1 time. Disse besøg var da mine eneste adspredelser, hvorfor det gjorde dobbelt godt at få kjærlige breve fra dig og senere fra Christopher. I godt vejr gjorde jeg jo nogle småture, såsom til Frognerseteren og til Pejsestuen på Holmenkollen, men jeg havde ellers ikke stor ro på mig til at fjerne mig fra mit logis, da jeg daglig ventede og fik telefonbud fra byen. Nu, det sanitære udbytte af turen did regner jeg ækval nul, det var for langsomt deroppe og uhjemligt trods det 1ste rangs stel i alle henseender, værelse ypperligt med stor veranda udover Kniadalen etc., fint møblement med sofa, gyngestol og blød lænestol samt hotelseng med springmadras, maden var selskabsbevertning til hvert mål, kortsagt, havde jeg ikke været så klejn og vejret så lidet gunstigt, var der fra stedet og dets befolkning intet til hinder for, at jeg kunde havt lyst til at være der længe. Heldigvis var vejret godt, da jeg kjørte ned, og det smagte godt at komme i de vante lokaliteter; at det mangler meget på, at jeg er bleven bedre, bevises bedst deraf, at jeg sågodtsom ingen madlyst har (kaffe f.ex. kan jeg næsten ikke smage) og at ikke engang tobakspiben frister mig. Der ser jeg under den halvtnedslupne gardin Olaf stevne herop, - jeg er så glad hvergang nogen kommer og besøger mig, Ragnhild stakkel er nu så optagen af sit skriveri og børnene er på skolen på MJ. nær, der steller i huset, så at jeg just ikke ofte ser dem. Foruden Olaf kom også frk. Walle-Hansen (tysk-elev) her på visit, og strax efter dem stud. Johan Hoffmann med indbyd. til dr v. Hanno i anledn. af hans geburtsdag imorgen. Did skulde også Annette og Ragnhild samt Feilberg, der siges arriveret, og Krohn-Hansen, der har været her som 25 års-jubilant. Da jeg efter tilbagekomsten fra W-høj ikke har været ude af tøflerne, afslog jeg også Hannos indbyd. Hvor hyggeligt det skulde være at gjæste dig og dine i eders lykkelige hjem, så nøder jeg desværre til at indskrænke mig til tak for indbydelsen. Her fik jeg netop godt brevkort fra Ludvig, der gjennem Christopher havde fået min syge-bulletin og ligesom i to andre sødskende bevidsede mig sin deltagelse. Det gjør godt, kan du skjønne, når man lider, at se ytringer af kjærlighed og medfølelse. Ludvig beder også eder hilsede - Hils alle hos R. og på stationerne, når du skriver. Glædeligt er det, at han kan skriver - Her med mig står Gudskelov alt vel til. Han har - mitgemacht - alle Sedans-festlighederne; tiltræder hjemrejsen ved den 11te og opholder sig 1 dag i Kbhavn. Både Christiane og MarenJohanne Hoffmann har gjort forgjæves forsøg på at visitere mig, - de traf mig ikke hjemme, og så fik jeg ikke engang se dem. Da jeg allerede er kommen så langt på 2det ark og generes i hovedet ved at skrive så meget, vil jeg bede dig Hanna at sende brevet til Christopher, og dig, Chr. om at betragte dette som skrevet også til dig. Det var jo godt at høre, at de småting til Therese og Louise havde fundet en god modtagelse, såmeget mere som jeg jo ikke var trygg for, at Lillemor ikke allerede forud var i besiddelse at et sligt stålbelte. Med interesse læste jeg om eders leben på Hvaler og efter hjemkomsten, og først og fremst, at alt var vel hos eder; overanstræng dig nu bare ikke, Christopher, med alt det musikalske bryderi. Den brevvexling, med E. Berg, som jeg sendte dig, havde jeg ikke, såvidt jeg husker, bedt dig sende til Ludvig, men tror du, at også han kan have lyst til at læse den, så er det så langt fra, at jeg har noget derimod, at jeg her tilføjer, at du ved oversendelsen til L. kan bede denne om efter gjennemlæsningen at sende den også til Knud, det er en sag, som kan have interesse i videre kredse, men det er og bliver naturligvis en privat sag. Din mening om de to sidste exp. chefer kan jeg fuldud tiltræde; et ord - knæhøne - der engang var så i velten, kunde her passe godt. Jeg gratulerer med den nye bolig og ønsker, at i der må finde eder i alle henseender vel tilfredse. Glem ikke at hilse Hiorths, jeg har dem altid i så kjær erindring. Nu kom Visse hid med hilsener fra sin mama, dem jeg da transporterer videre. Hun får idag sin nye kadet, Møller; har før foruden frk Rosendahl en skolegut Rygh (fra Tønsberg) samt på besøg hos MJ. frk Borchsenius, så der er nok ungdom i huset. Her får jeg stanse med tilføjende, at jeg sender dig Veun Aufsätze til odel og eje, jeg har jo ikke mere brug for dem; måtte det lykkes dig, at få noget ud af den til hjælp ved norsken i 1G. Eders alles A.Brinchmann.	Brinchmann, Hanna "Brekke" (I395)
14458	Stensbergg. 27 III. 29 mai 1894. Kjære Christopher! Efterat have expederet to længre breve, 1 til fru Louise Dahl og 1 til Reinholdt, begge gratulationsskrivelser i anledning af geburtsdage (1/6 og 3/5), sad jeg nu netop i begreb med at fremtage et brevkort for at berette om min ængstelse ved ikke at have hårt fra eller om eder siden 3die ds., da i det samme Ragnhild (og Marenjohanne) trådte ind. Jeg fortalte hende da, hvad jeg havde til hensigt, og spurgte hende med det samme, om hun havde hørt noget om din operation. Operation!, gjentog hun forbauset, og så måtte jeg fremtage dit sidste brev, hvilket hun på grund af Molderejsen ikke havde læst; men da jeg så kom til tiraden: Jeg har efter operasjonen havt et nervetogt igjen, brast hun i latter og berigtigede min læsemåde - operationen - til - operasjauen - og så faldt, som du kan skjønne, eo ipso en sten fra mit hjerte. Jeg har ellers, såvidt jeg husker, alt før interpelleret dig om - operationen - uden at jeg dog har fået svar, og dette især har gjort mig engstelig. Jeg skal nu herefter være omhyggeligere i at tolke skrift, men i dit - operasjauen - ligner - au - mere - on. Nu, det var dog såre godt at blive kvit den bekymring, men vant som jeg fra Ludvigs tid af var til at høre om operationer, skal du ikke undre dig så meget, om min opskræmte indbildningskraft kom dine utydelige skrifttræk og den forbindelse, hvori de forekom, til hjælp i at læse fejl. Atter og atter Gudskelov for berigtigelsen, den jeg da håber snart at se bekræftet propria tua manu. Ragnhild var her ellers nærmest for at meddele mig, at en af hende og MJ. påtænkt jernbanetur idag til Grorud for at høre om en - post - for MJ. var bleven indstillet på efterretning om, at - posten - etslags selskabsdameri for husets 2 døtre, allerede var bleven besat med en anden. R. tog sig denne skuffelse meget let, og deri giver jeg hende så meget mere ret, som jeg altid har fundet, at R. jager vel sterkt for at få MJ. anbragt; hun er jo endnu væsentlig kun et barn, kan lidet eller intet, og trænger lidt mere opstivning i hjemmet og til meget mere belærelse. Skulde hun nu allerede før sommerferierne sættes ud i verden, måtte hun jo både afbryde den undervisning i tysk og fransk, som jeg giver hende, og det kursus i kalligrafi, som jeg bekoster for hende. Olaf er da i disse dage oppe til artium, og formener sig i norsk, enl. og mathem. at have skrevet til: 3, 2 og 1. Forøvrigt er alt relativt vel hos R., hun har også fået brev fra Hertzberg om, at hendes gårdsalg nu går i orden uden indsigelse fra Ulrich, der i vrede er udtrådt af befatning med mejeriet. Men Rs bekostning af Molde-rejsen (ca.70.00) er jo bortkastet. Assi og Visse klarer sig godt på skolen, og R. selv har lidt skriveri, dels fra deptmt. og dels fra ligningskommisjon. Hun og jeg var 2den pintsedag i splendid diner sammen med Astrups, L.S. Øwres, P. Sommerschields og Bassøs (ialt 27 til bords) hos grosserer Carl Kroghs, hvor jeg havde den ære at føre vertinden til bords, modtage og besvare vertens 1ste skål (den 2den, for søsteren Martine, besvarede også jeg, med en tvast for fru Krogh på Molde), samt at snyde Astrup, Øwre og P.S. for 1.30 i préferénce-whist, en whistform, som jeg for første gang spillede. Om 17de mai her har du vel læst i aviserne; jeg og Rs så da de ubegribelige folkemasser, som var på benene ved de 4 tog, af hvilke jeg som academicus deltog i Højres tog, 5000 mand, der ved hjælp af 5 forridere trængte sig frem i de af myriader propfulde gader. Om aftenen var jeg med Rs og 23000 andre personer på Tivoli, hvor fyrverkeriet var storartet; ellers var også Eldorado, Bygdø, St. Hanshougen, Holmenkollen m.fl. samt alle kaféer, konditorier, restauranter o.s.v. yrende fulde tildels af fulde. Fra Drammen intet hørt. Hos Hanna alt vel. Brevkort fra Ludvig igår melder god bedring og snart forestående flytning til Stuflotten; jeg bedres fremdeles, går nu ofte, om end ufuldkomment, alene. Appetiten bedre (takket være lax & hummer), søvnen god. Også B. Dahl skriver om øget gang-tempo hos Ludvig. Lad mig nu snart høre lidt om dig og Erika og barna og om Hiorths, hvem du alle må hilse fra din trofaste fader A.Brinchmann. R hilser.	Brinchmann, Alexander (I32)
14459	Stensbergg. 27 III. 29 mai 1894. Kjære Christopher! Efterat have expederet to længre breve, 1 til fru Louise Dahl og 1 til Reinholdt, begge gratulationsskrivelser i anledning af geburtsdage (1/6 og 3/5), sad jeg nu netop i begreb med at fremtage et brevkort for at berette om min ængstelse ved ikke at have hårt fra eller om eder siden 3die ds., da i det samme Ragnhild (og Marenjohanne) trådte ind. Jeg fortalte hende da, hvad jeg havde til hensigt, og spurgte hende med det samme, om hun havde hørt noget om din operation. Operation!, gjentog hun forbauset, og så måtte jeg fremtage dit sidste brev, hvilket hun på grund af Molderejsen ikke havde læst; men da jeg så kom til tiraden: Jeg har efter operasjonen havt et nervetogt igjen, brast hun i latter og berigtigede min læsemåde - operationen - til - operasjauen - og så faldt, som du kan skjønne, eo ipso en sten fra mit hjerte. Jeg har ellers, såvidt jeg husker, alt før interpelleret dig om - operationen - uden at jeg dog har fået svar, og dette især har gjort mig engstelig. Jeg skal nu herefter være omhyggeligere i at tolke skrift, men i dit - operasjauen - ligner - au - mere - on. Nu, det var dog såre godt at blive kvit den bekymring, men vant som jeg fra Ludvigs tid af var til at høre om operationer, skal du ikke undre dig så meget, om min opskræmte indbildningskraft kom dine utydelige skrifttræk og den forbindelse, hvori de forekom, til hjælp i at læse fejl. Atter og atter Gudskelov for berigtigelsen, den jeg da håber snart at se bekræftet propria tua manu. Ragnhild var her ellers nærmest for at meddele mig, at en af hende og MJ. påtænkt jernbanetur idag til Grorud for at høre om en - post - for MJ. var bleven indstillet på efterretning om, at - posten - etslags selskabsdameri for husets 2 døtre, allerede var bleven besat med en anden. R. tog sig denne skuffelse meget let, og deri giver jeg hende så meget mere ret, som jeg altid har fundet, at R. jager vel sterkt for at få MJ. anbragt; hun er jo endnu væsentlig kun et barn, kan lidet eller intet, og trænger lidt mere opstivning i hjemmet og til meget mere belærelse. Skulde hun nu allerede før sommerferierne sættes ud i verden, måtte hun jo både afbryde den undervisning i tysk og fransk, som jeg giver hende, og det kursus i kalligrafi, som jeg bekoster for hende. Olaf er da i disse dage oppe til artium, og formener sig i norsk, enl. og mathem. at have skrevet til: 3, 2 og 1. Forøvrigt er alt relativt vel hos R., hun har også fået brev fra Hertzberg om, at hendes gårdsalg nu går i orden uden indsigelse fra Ulrich, der i vrede er udtrådt af befatning med mejeriet. Men Rs bekostning af Molde-rejsen (ca.70.00) er jo bortkastet. Assi og Visse klarer sig godt på skolen, og R. selv har lidt skriveri, dels fra deptmt. og dels fra ligningskommisjon. Hun og jeg var 2den pintsedag i splendid diner sammen med Astrups, L.S. Øwres, P. Sommerschields og Bassøs (ialt 27 til bords) hos grosserer Carl Kroghs, hvor jeg havde den ære at føre vertinden til bords, modtage og besvare vertens 1ste skål (den 2den, for søsteren Martine, besvarede også jeg, med en tvast for fru Krogh på Molde), samt at snyde Astrup, Øwre og P.S. for 1.30 i préferénce-whist, en whistform, som jeg for første gang spillede. Om 17de mai her har du vel læst i aviserne; jeg og Rs så da de ubegribelige folkemasser, som var på benene ved de 4 tog, af hvilke jeg som academicus deltog i Højres tog, 5000 mand, der ved hjælp af 5 forridere trængte sig frem i de af myriader propfulde gader. Om aftenen var jeg med Rs og 23000 andre personer på Tivoli, hvor fyrverkeriet var storartet; ellers var også Eldorado, Bygdø, St. Hanshougen, Holmenkollen m.fl. samt alle kaféer, konditorier, restauranter o.s.v. yrende fulde tildels af fulde. Fra Drammen intet hørt. Hos Hanna alt vel. Brevkort fra Ludvig igår melder god bedring og snart forestående flytning til Stuflotten; jeg bedres fremdeles, går nu ofte, om end ufuldkomment, alene. Appetiten bedre (takket være lax & hummer), søvnen god. Også B. Dahl skriver om øget gang-tempo hos Ludvig. Lad mig nu snart høre lidt om dig og Erika og barna og om Hiorths, hvem du alle må hilse fra din trofaste fader A.Brinchmann. R hilser.	Brinchmann, Christopher Bernhoft (I31)
14460	Stensbergg. 27 III. 29 mai 1894. Kjære Christopher! Efterat have expederet to længre breve, 1 til fru Louise Dahl og 1 til Reinholdt, begge gratulationsskrivelser i anledning af geburtsdage (1/6 og 3/5), sad jeg nu netop i begreb med at fremtage et brevkort for at berette om min ængstelse ved ikke at have hårt fra eller om eder siden 3die ds., da i det samme Ragnhild (og Marenjohanne) trådte ind. Jeg fortalte hende da, hvad jeg havde til hensigt, og spurgte hende med det samme, om hun havde hørt noget om din operation. Operation!, gjentog hun forbauset, og så måtte jeg fremtage dit sidste brev, hvilket hun på grund af Molderejsen ikke havde læst; men da jeg så kom til tiraden: Jeg har efter operasjonen havt et nervetogt igjen, brast hun i latter og berigtigede min læsemåde - operationen - til - operasjauen - og så faldt, som du kan skjønne, eo ipso en sten fra mit hjerte. Jeg har ellers, såvidt jeg husker, alt før interpelleret dig om - operationen - uden at jeg dog har fået svar, og dette især har gjort mig engstelig. Jeg skal nu herefter være omhyggeligere i at tolke skrift, men i dit - operasjauen - ligner - au - mere - on. Nu, det var dog såre godt at blive kvit den bekymring, men vant som jeg fra Ludvigs tid af var til at høre om operationer, skal du ikke undre dig så meget, om min opskræmte indbildningskraft kom dine utydelige skrifttræk og den forbindelse, hvori de forekom, til hjælp i at læse fejl. Atter og atter Gudskelov for berigtigelsen, den jeg da håber snart at se bekræftet propria tua manu. Ragnhild var her ellers nærmest for at meddele mig, at en af hende og MJ. påtænkt jernbanetur idag til Grorud for at høre om en - post - for MJ. var bleven indstillet på efterretning om, at - posten - etslags selskabsdameri for husets 2 døtre, allerede var bleven besat med en anden. R. tog sig denne skuffelse meget let, og deri giver jeg hende så meget mere ret, som jeg altid har fundet, at R. jager vel sterkt for at få MJ. anbragt; hun er jo endnu væsentlig kun et barn, kan lidet eller intet, og trænger lidt mere opstivning i hjemmet og til meget mere belærelse. Skulde hun nu allerede før sommerferierne sættes ud i verden, måtte hun jo både afbryde den undervisning i tysk og fransk, som jeg giver hende, og det kursus i kalligrafi, som jeg bekoster for hende. Olaf er da i disse dage oppe til artium, og formener sig i norsk, enl. og mathem. at have skrevet til: 3, 2 og 1. Forøvrigt er alt relativt vel hos R., hun har også fået brev fra Hertzberg om, at hendes gårdsalg nu går i orden uden indsigelse fra Ulrich, der i vrede er udtrådt af befatning med mejeriet. Men Rs bekostning af Molde-rejsen (ca.70.00) er jo bortkastet. Assi og Visse klarer sig godt på skolen, og R. selv har lidt skriveri, dels fra deptmt. og dels fra ligningskommisjon. Hun og jeg var 2den pintsedag i splendid diner sammen med Astrups, L.S. Øwres, P. Sommerschields og Bassøs (ialt 27 til bords) hos grosserer Carl Kroghs, hvor jeg havde den ære at føre vertinden til bords, modtage og besvare vertens 1ste skål (den 2den, for søsteren Martine, besvarede også jeg, med en tvast for fru Krogh på Molde), samt at snyde Astrup, Øwre og P.S. for 1.30 i préferénce-whist, en whistform, som jeg for første gang spillede. Om 17de mai her har du vel læst i aviserne; jeg og Rs så da de ubegribelige folkemasser, som var på benene ved de 4 tog, af hvilke jeg som academicus deltog i Højres tog, 5000 mand, der ved hjælp af 5 forridere trængte sig frem i de af myriader propfulde gader. Om aftenen var jeg med Rs og 23000 andre personer på Tivoli, hvor fyrverkeriet var storartet; ellers var også Eldorado, Bygdø, St. Hanshougen, Holmenkollen m.fl. samt alle kaféer, konditorier, restauranter o.s.v. yrende fulde tildels af fulde. Fra Drammen intet hørt. Hos Hanna alt vel. Brevkort fra Ludvig igår melder god bedring og snart forestående flytning til Stuflotten; jeg bedres fremdeles, går nu ofte, om end ufuldkomment, alene. Appetiten bedre (takket være lax & hummer), søvnen god. Også B. Dahl skriver om øget gang-tempo hos Ludvig. Lad mig nu snart høre lidt om dig og Erika og barna og om Hiorths, hvem du alle må hilse fra din trofaste fader A.Brinchmann. R hilser.	Brinchmann, Jacob Ludvig Hoffmann (I33)
14461	Stensbergg. 27 III. 29 mai 1894. Kjære Christopher! Efterat have expederet to længre breve, 1 til fru Louise Dahl og 1 til Reinholdt, begge gratulationsskrivelser i anledning af geburtsdage (1/6 og 3/5), sad jeg nu netop i begreb med at fremtage et brevkort for at berette om min ængstelse ved ikke at have hårt fra eller om eder siden 3die ds., da i det samme Ragnhild (og Marenjohanne) trådte ind. Jeg fortalte hende da, hvad jeg havde til hensigt, og spurgte hende med det samme, om hun havde hørt noget om din operation. Operation!, gjentog hun forbauset, og så måtte jeg fremtage dit sidste brev, hvilket hun på grund af Molderejsen ikke havde læst; men da jeg så kom til tiraden: Jeg har efter operasjonen havt et nervetogt igjen, brast hun i latter og berigtigede min læsemåde - operationen - til - operasjauen - og så faldt, som du kan skjønne, eo ipso en sten fra mit hjerte. Jeg har ellers, såvidt jeg husker, alt før interpelleret dig om - operationen - uden at jeg dog har fået svar, og dette især har gjort mig engstelig. Jeg skal nu herefter være omhyggeligere i at tolke skrift, men i dit - operasjauen - ligner - au - mere - on. Nu, det var dog såre godt at blive kvit den bekymring, men vant som jeg fra Ludvigs tid af var til at høre om operationer, skal du ikke undre dig så meget, om min opskræmte indbildningskraft kom dine utydelige skrifttræk og den forbindelse, hvori de forekom, til hjælp i at læse fejl. Atter og atter Gudskelov for berigtigelsen, den jeg da håber snart at se bekræftet propria tua manu. Ragnhild var her ellers nærmest for at meddele mig, at en af hende og MJ. påtænkt jernbanetur idag til Grorud for at høre om en - post - for MJ. var bleven indstillet på efterretning om, at - posten - etslags selskabsdameri for husets 2 døtre, allerede var bleven besat med en anden. R. tog sig denne skuffelse meget let, og deri giver jeg hende så meget mere ret, som jeg altid har fundet, at R. jager vel sterkt for at få MJ. anbragt; hun er jo endnu væsentlig kun et barn, kan lidet eller intet, og trænger lidt mere opstivning i hjemmet og til meget mere belærelse. Skulde hun nu allerede før sommerferierne sættes ud i verden, måtte hun jo både afbryde den undervisning i tysk og fransk, som jeg giver hende, og det kursus i kalligrafi, som jeg bekoster for hende. Olaf er da i disse dage oppe til artium, og formener sig i norsk, enl. og mathem. at have skrevet til: 3, 2 og 1. Forøvrigt er alt relativt vel hos R., hun har også fået brev fra Hertzberg om, at hendes gårdsalg nu går i orden uden indsigelse fra Ulrich, der i vrede er udtrådt af befatning med mejeriet. Men Rs bekostning af Molde-rejsen (ca.70.00) er jo bortkastet. Assi og Visse klarer sig godt på skolen, og R. selv har lidt skriveri, dels fra deptmt. og dels fra ligningskommisjon. Hun og jeg var 2den pintsedag i splendid diner sammen med Astrups, L.S. Øwres, P. Sommerschields og Bassøs (ialt 27 til bords) hos grosserer Carl Kroghs, hvor jeg havde den ære at føre vertinden til bords, modtage og besvare vertens 1ste skål (den 2den, for søsteren Martine, besvarede også jeg, med en tvast for fru Krogh på Molde), samt at snyde Astrup, Øwre og P.S. for 1.30 i préferénce-whist, en whistform, som jeg for første gang spillede. Om 17de mai her har du vel læst i aviserne; jeg og Rs så da de ubegribelige folkemasser, som var på benene ved de 4 tog, af hvilke jeg som academicus deltog i Højres tog, 5000 mand, der ved hjælp af 5 forridere trængte sig frem i de af myriader propfulde gader. Om aftenen var jeg med Rs og 23000 andre personer på Tivoli, hvor fyrverkeriet var storartet; ellers var også Eldorado, Bygdø, St. Hanshougen, Holmenkollen m.fl. samt alle kaféer, konditorier, restauranter o.s.v. yrende fulde tildels af fulde. Fra Drammen intet hørt. Hos Hanna alt vel. Brevkort fra Ludvig igår melder god bedring og snart forestående flytning til Stuflotten; jeg bedres fremdeles, går nu ofte, om end ufuldkomment, alene. Appetiten bedre (takket være lax & hummer), søvnen god. Også B. Dahl skriver om øget gang-tempo hos Ludvig. Lad mig nu snart høre lidt om dig og Erika og barna og om Hiorths, hvem du alle må hilse fra din trofaste fader A.Brinchmann. R hilser.	Brinchmann, Ragnhild "Brinchmann-Hansen" (I393)
14462	Stensbergg. 27 III. 29 mai 1894. Kjære Christopher! Efterat have expederet to længre breve, 1 til fru Louise Dahl og 1 til Reinholdt, begge gratulationsskrivelser i anledning af geburtsdage (1/6 og 3/5), sad jeg nu netop i begreb med at fremtage et brevkort for at berette om min ængstelse ved ikke at have hårt fra eller om eder siden 3die ds., da i det samme Ragnhild (og Marenjohanne) trådte ind. Jeg fortalte hende da, hvad jeg havde til hensigt, og spurgte hende med det samme, om hun havde hørt noget om din operation. Operation!, gjentog hun forbauset, og så måtte jeg fremtage dit sidste brev, hvilket hun på grund af Molderejsen ikke havde læst; men da jeg så kom til tiraden: Jeg har efter operasjonen havt et nervetogt igjen, brast hun i latter og berigtigede min læsemåde - operationen - til - operasjauen - og så faldt, som du kan skjønne, eo ipso en sten fra mit hjerte. Jeg har ellers, såvidt jeg husker, alt før interpelleret dig om - operationen - uden at jeg dog har fået svar, og dette især har gjort mig engstelig. Jeg skal nu herefter være omhyggeligere i at tolke skrift, men i dit - operasjauen - ligner - au - mere - on. Nu, det var dog såre godt at blive kvit den bekymring, men vant som jeg fra Ludvigs tid af var til at høre om operationer, skal du ikke undre dig så meget, om min opskræmte indbildningskraft kom dine utydelige skrifttræk og den forbindelse, hvori de forekom, til hjælp i at læse fejl. Atter og atter Gudskelov for berigtigelsen, den jeg da håber snart at se bekræftet propria tua manu. Ragnhild var her ellers nærmest for at meddele mig, at en af hende og MJ. påtænkt jernbanetur idag til Grorud for at høre om en - post - for MJ. var bleven indstillet på efterretning om, at - posten - etslags selskabsdameri for husets 2 døtre, allerede var bleven besat med en anden. R. tog sig denne skuffelse meget let, og deri giver jeg hende så meget mere ret, som jeg altid har fundet, at R. jager vel sterkt for at få MJ. anbragt; hun er jo endnu væsentlig kun et barn, kan lidet eller intet, og trænger lidt mere opstivning i hjemmet og til meget mere belærelse. Skulde hun nu allerede før sommerferierne sættes ud i verden, måtte hun jo både afbryde den undervisning i tysk og fransk, som jeg giver hende, og det kursus i kalligrafi, som jeg bekoster for hende. Olaf er da i disse dage oppe til artium, og formener sig i norsk, enl. og mathem. at have skrevet til: 3, 2 og 1. Forøvrigt er alt relativt vel hos R., hun har også fået brev fra Hertzberg om, at hendes gårdsalg nu går i orden uden indsigelse fra Ulrich, der i vrede er udtrådt af befatning med mejeriet. Men Rs bekostning af Molde-rejsen (ca.70.00) er jo bortkastet. Assi og Visse klarer sig godt på skolen, og R. selv har lidt skriveri, dels fra deptmt. og dels fra ligningskommisjon. Hun og jeg var 2den pintsedag i splendid diner sammen med Astrups, L.S. Øwres, P. Sommerschields og Bassøs (ialt 27 til bords) hos grosserer Carl Kroghs, hvor jeg havde den ære at føre vertinden til bords, modtage og besvare vertens 1ste skål (den 2den, for søsteren Martine, besvarede også jeg, med en tvast for fru Krogh på Molde), samt at snyde Astrup, Øwre og P.S. for 1.30 i préferénce-whist, en whistform, som jeg for første gang spillede. Om 17de mai her har du vel læst i aviserne; jeg og Rs så da de ubegribelige folkemasser, som var på benene ved de 4 tog, af hvilke jeg som academicus deltog i Højres tog, 5000 mand, der ved hjælp af 5 forridere trængte sig frem i de af myriader propfulde gader. Om aftenen var jeg med Rs og 23000 andre personer på Tivoli, hvor fyrverkeriet var storartet; ellers var også Eldorado, Bygdø, St. Hanshougen, Holmenkollen m.fl. samt alle kaféer, konditorier, restauranter o.s.v. yrende fulde tildels af fulde. Fra Drammen intet hørt. Hos Hanna alt vel. Brevkort fra Ludvig igår melder god bedring og snart forestående flytning til Stuflotten; jeg bedres fremdeles, går nu ofte, om end ufuldkomment, alene. Appetiten bedre (takket være lax & hummer), søvnen god. Også B. Dahl skriver om øget gang-tempo hos Ludvig. Lad mig nu snart høre lidt om dig og Erika og barna og om Hiorths, hvem du alle må hilse fra din trofaste fader A.Brinchmann. R hilser.	Brinchmann-Hansen, Olaf (I397)
14463	Stensbergg. 27. III 30/3 94. Kjære Christopher & Erika! Vistnok har jeg allerede, om end kun gjennem et brevkorts ufuldstændighed, takket eder for eders kjærlige breve og lykønskninger til min geburtsdag, men da jeg ikke tør oppebie nyt brev fra eder og da Ragnhild har bragt mig nye friske hilsener fra eder og Hiorts, føler jeg en trang til gjennem ialfald nogle linjer at takke eder for venlig indbydelse til - Il trovatore - og for de tilsendte loger, både pro og epi, der begge tyktes mig både stemningsfulde og idethele vellykkede, og fremsagte af forfatteren og under festens jubelrus må have gjort storartet virkning. Lad mig da gratulere især dig, Christopher, men det gode udfald, af forestillingerne, men den fortjente påskjønnelse, du har fået i form af blomster, taktstok, fremkaldelser og guldstol m.m. samt – ikke mindst – med - logerne - lad mig da også få udtale min glæde og som fader min stolthed ever den dygtighed og den energi, du har både kunnet lægge og lagt for dagen ved dette virkelig imposante arbejdes planlæggelse og tilendebringelse. Det vil ikke blot have skaffet dig nuets tilfredsstillellse, men også beriget din livsbane med minder, som længe vil leve og virke vilgjørende på dig og styrke dig til videre udnyttelse af dine også på det her omhandlede felt rige evner. Da jeg hørte, at du havde skrevet også en epilog, var jeg virkelig en stund i en slags ængstelig tvil om, hvorvidt det vilde lykkes dig at skabe et værdigt sidestykke til prologen, men jeg må tilstå, at jeg - blev skuffet - og det i høj grad, idet epilogen tiltaler mig om muligt end mere end prologen. Her blev jeg afbrudt af mine damer, men hvem jeg nu (kl. 1) har læst 2 timer, resp. tysk og fransk. Iforgårst aftes 8.16 kom da R. i godt behold hjem og blev ved stationen modtagen af mig og børnene, hvorpå hu gjennem CarlJohan, Univ.gaden, Tullinløkken og Tullins gade til Holbergs plads i ustandselig svada fortalte om al den glæde, hun havde nydt i Frstad både hos eder og hos Hiorths, om triumferne i Fønix, om Therese & Louise o.s.v., o.s.v.. Jeg kunde nær havt lyst, og det stor lyst til også selv at nyde godt af eders indbydelse og se og høre på stasen, og dog foretrækker jeg, når jeg skulde komme til Frstad, at leve incognito en famille og lege med mine belikere, de dejlige små, som dog er mig kjærere end alle troubadourer, selv om de arrangeres og dirigeres af dig, Chr. R. fik altså ikke sin kjole, takket være helgen, men – hvad jeg forudså – hun grejede sig jo alligevel, takket være bidrag fra Moss og Frstad. Nu er da alt efter Rs hjemkomst og Olafs tilbagerejse i sin daglige gjænge her; igåraftes var jeg og R. hos Ludvig, der desværre fremdeles er så klejn, at kan kun med god støtte kan gå et par skridt – for så strax igjen at sætte eller helst lægge sig. Og dog tænker han – mitabile dictu – på allerede i næste uge at rejse til Molde! Jeg forstår nu ikke, hvorledes han klarer denne selv for friske folk anstrengende tur, men Jervell vil have ham hen i anden luft og andre omgivelser. Ja Gud give, det går godt; for mig ser det problematisk ud, men jeg er kanske for lidet sangviniker. O, måtte jeg blive beskjæmmet! Jeg medbragte igår til ham som prochron geburtsdagsgave en solid og smuk olivenstok, som han på stedet indviede. Hos R. & mig er alt ved det - gamle. Intet særligt at berette. Du har formodentlig intet at udsætte på, at jeg idag har tilladt mig for mine damer at deklamere din epilog, der også hos dem synlig slog godt an? Vær nå sluttelig alle kjære i Frstad hjertelig hilsede, Christopher & Erika & Therese & Louise & Hiorths, primadonna ej at glemme. Eders ABrinchmann. Sig Hiort, at R. har bragt mig den hilsen, han fra perronen medsendte hende til mig. Hils ham og hende 1000 gange igjen!	Brinchmann, Alexander (I32)
14464	Stensbergg. 27. III 30/3 94. Kjære Christopher & Erika! Vistnok har jeg allerede, om end kun gjennem et brevkorts ufuldstændighed, takket eder for eders kjærlige breve og lykønskninger til min geburtsdag, men da jeg ikke tør oppebie nyt brev fra eder og da Ragnhild har bragt mig nye friske hilsener fra eder og Hiorts, føler jeg en trang til gjennem ialfald nogle linjer at takke eder for venlig indbydelse til - Il trovatore - og for de tilsendte loger, både pro og epi, der begge tyktes mig både stemningsfulde og idethele vellykkede, og fremsagte af forfatteren og under festens jubelrus må have gjort storartet virkning. Lad mig da gratulere især dig, Christopher, men det gode udfald, af forestillingerne, men den fortjente påskjønnelse, du har fået i form af blomster, taktstok, fremkaldelser og guldstol m.m. samt – ikke mindst – med - logerne - lad mig da også få udtale min glæde og som fader min stolthed ever den dygtighed og den energi, du har både kunnet lægge og lagt for dagen ved dette virkelig imposante arbejdes planlæggelse og tilendebringelse. Det vil ikke blot have skaffet dig nuets tilfredsstillellse, men også beriget din livsbane med minder, som længe vil leve og virke vilgjørende på dig og styrke dig til videre udnyttelse af dine også på det her omhandlede felt rige evner. Da jeg hørte, at du havde skrevet også en epilog, var jeg virkelig en stund i en slags ængstelig tvil om, hvorvidt det vilde lykkes dig at skabe et værdigt sidestykke til prologen, men jeg må tilstå, at jeg - blev skuffet - og det i høj grad, idet epilogen tiltaler mig om muligt end mere end prologen. Her blev jeg afbrudt af mine damer, men hvem jeg nu (kl. 1) har læst 2 timer, resp. tysk og fransk. Iforgårst aftes 8.16 kom da R. i godt behold hjem og blev ved stationen modtagen af mig og børnene, hvorpå hu gjennem CarlJohan, Univ.gaden, Tullinløkken og Tullins gade til Holbergs plads i ustandselig svada fortalte om al den glæde, hun havde nydt i Frstad både hos eder og hos Hiorths, om triumferne i Fønix, om Therese & Louise o.s.v., o.s.v.. Jeg kunde nær havt lyst, og det stor lyst til også selv at nyde godt af eders indbydelse og se og høre på stasen, og dog foretrækker jeg, når jeg skulde komme til Frstad, at leve incognito en famille og lege med mine belikere, de dejlige små, som dog er mig kjærere end alle troubadourer, selv om de arrangeres og dirigeres af dig, Chr. R. fik altså ikke sin kjole, takket være helgen, men – hvad jeg forudså – hun grejede sig jo alligevel, takket være bidrag fra Moss og Frstad. Nu er da alt efter Rs hjemkomst og Olafs tilbagerejse i sin daglige gjænge her; igåraftes var jeg og R. hos Ludvig, der desværre fremdeles er så klejn, at kan kun med god støtte kan gå et par skridt – for så strax igjen at sætte eller helst lægge sig. Og dog tænker han – mitabile dictu – på allerede i næste uge at rejse til Molde! Jeg forstår nu ikke, hvorledes han klarer denne selv for friske folk anstrengende tur, men Jervell vil have ham hen i anden luft og andre omgivelser. Ja Gud give, det går godt; for mig ser det problematisk ud, men jeg er kanske for lidet sangviniker. O, måtte jeg blive beskjæmmet! Jeg medbragte igår til ham som prochron geburtsdagsgave en solid og smuk olivenstok, som han på stedet indviede. Hos R. & mig er alt ved det - gamle. Intet særligt at berette. Du har formodentlig intet at udsætte på, at jeg idag har tilladt mig for mine damer at deklamere din epilog, der også hos dem synlig slog godt an? Vær nå sluttelig alle kjære i Frstad hjertelig hilsede, Christopher & Erika & Therese & Louise & Hiorths, primadonna ej at glemme. Eders ABrinchmann. Sig Hiort, at R. har bragt mig den hilsen, han fra perronen medsendte hende til mig. Hils ham og hende 1000 gange igjen!	Family: Christopher Bernhoft Brinchmann / Erika Wilhelmine Hiorth, "Brinchmann" (F21)
14465	Stensbergg. 27. III 30/3 94. Kjære Christopher & Erika! Vistnok har jeg allerede, om end kun gjennem et brevkorts ufuldstændighed, takket eder for eders kjærlige breve og lykønskninger til min geburtsdag, men da jeg ikke tør oppebie nyt brev fra eder og da Ragnhild har bragt mig nye friske hilsener fra eder og Hiorts, føler jeg en trang til gjennem ialfald nogle linjer at takke eder for venlig indbydelse til - Il trovatore - og for de tilsendte loger, både pro og epi, der begge tyktes mig både stemningsfulde og idethele vellykkede, og fremsagte af forfatteren og under festens jubelrus må have gjort storartet virkning. Lad mig da gratulere især dig, Christopher, men det gode udfald, af forestillingerne, men den fortjente påskjønnelse, du har fået i form af blomster, taktstok, fremkaldelser og guldstol m.m. samt – ikke mindst – med - logerne - lad mig da også få udtale min glæde og som fader min stolthed ever den dygtighed og den energi, du har både kunnet lægge og lagt for dagen ved dette virkelig imposante arbejdes planlæggelse og tilendebringelse. Det vil ikke blot have skaffet dig nuets tilfredsstillellse, men også beriget din livsbane med minder, som længe vil leve og virke vilgjørende på dig og styrke dig til videre udnyttelse af dine også på det her omhandlede felt rige evner. Da jeg hørte, at du havde skrevet også en epilog, var jeg virkelig en stund i en slags ængstelig tvil om, hvorvidt det vilde lykkes dig at skabe et værdigt sidestykke til prologen, men jeg må tilstå, at jeg - blev skuffet - og det i høj grad, idet epilogen tiltaler mig om muligt end mere end prologen. Her blev jeg afbrudt af mine damer, men hvem jeg nu (kl. 1) har læst 2 timer, resp. tysk og fransk. Iforgårst aftes 8.16 kom da R. i godt behold hjem og blev ved stationen modtagen af mig og børnene, hvorpå hu gjennem CarlJohan, Univ.gaden, Tullinløkken og Tullins gade til Holbergs plads i ustandselig svada fortalte om al den glæde, hun havde nydt i Frstad både hos eder og hos Hiorths, om triumferne i Fønix, om Therese & Louise o.s.v., o.s.v.. Jeg kunde nær havt lyst, og det stor lyst til også selv at nyde godt af eders indbydelse og se og høre på stasen, og dog foretrækker jeg, når jeg skulde komme til Frstad, at leve incognito en famille og lege med mine belikere, de dejlige små, som dog er mig kjærere end alle troubadourer, selv om de arrangeres og dirigeres af dig, Chr. R. fik altså ikke sin kjole, takket være helgen, men – hvad jeg forudså – hun grejede sig jo alligevel, takket være bidrag fra Moss og Frstad. Nu er da alt efter Rs hjemkomst og Olafs tilbagerejse i sin daglige gjænge her; igåraftes var jeg og R. hos Ludvig, der desværre fremdeles er så klejn, at kan kun med god støtte kan gå et par skridt – for så strax igjen at sætte eller helst lægge sig. Og dog tænker han – mitabile dictu – på allerede i næste uge at rejse til Molde! Jeg forstår nu ikke, hvorledes han klarer denne selv for friske folk anstrengende tur, men Jervell vil have ham hen i anden luft og andre omgivelser. Ja Gud give, det går godt; for mig ser det problematisk ud, men jeg er kanske for lidet sangviniker. O, måtte jeg blive beskjæmmet! Jeg medbragte igår til ham som prochron geburtsdagsgave en solid og smuk olivenstok, som han på stedet indviede. Hos R. & mig er alt ved det - gamle. Intet særligt at berette. Du har formodentlig intet at udsætte på, at jeg idag har tilladt mig for mine damer at deklamere din epilog, der også hos dem synlig slog godt an? Vær nå sluttelig alle kjære i Frstad hjertelig hilsede, Christopher & Erika & Therese & Louise & Hiorths, primadonna ej at glemme. Eders ABrinchmann. Sig Hiort, at R. har bragt mig den hilsen, han fra perronen medsendte hende til mig. Hils ham og hende 1000 gange igjen!	Brinchmann, Jacob Ludvig Hoffmann (I33)
14466	Stensbergg. 27. III 30/3 94. Kjære Christopher & Erika! Vistnok har jeg allerede, om end kun gjennem et brevkorts ufuldstændighed, takket eder for eders kjærlige breve og lykønskninger til min geburtsdag, men da jeg ikke tør oppebie nyt brev fra eder og da Ragnhild har bragt mig nye friske hilsener fra eder og Hiorts, føler jeg en trang til gjennem ialfald nogle linjer at takke eder for venlig indbydelse til - Il trovatore - og for de tilsendte loger, både pro og epi, der begge tyktes mig både stemningsfulde og idethele vellykkede, og fremsagte af forfatteren og under festens jubelrus må have gjort storartet virkning. Lad mig da gratulere især dig, Christopher, men det gode udfald, af forestillingerne, men den fortjente påskjønnelse, du har fået i form af blomster, taktstok, fremkaldelser og guldstol m.m. samt – ikke mindst – med - logerne - lad mig da også få udtale min glæde og som fader min stolthed ever den dygtighed og den energi, du har både kunnet lægge og lagt for dagen ved dette virkelig imposante arbejdes planlæggelse og tilendebringelse. Det vil ikke blot have skaffet dig nuets tilfredsstillellse, men også beriget din livsbane med minder, som længe vil leve og virke vilgjørende på dig og styrke dig til videre udnyttelse af dine også på det her omhandlede felt rige evner. Da jeg hørte, at du havde skrevet også en epilog, var jeg virkelig en stund i en slags ængstelig tvil om, hvorvidt det vilde lykkes dig at skabe et værdigt sidestykke til prologen, men jeg må tilstå, at jeg - blev skuffet - og det i høj grad, idet epilogen tiltaler mig om muligt end mere end prologen. Her blev jeg afbrudt af mine damer, men hvem jeg nu (kl. 1) har læst 2 timer, resp. tysk og fransk. Iforgårst aftes 8.16 kom da R. i godt behold hjem og blev ved stationen modtagen af mig og børnene, hvorpå hu gjennem CarlJohan, Univ.gaden, Tullinløkken og Tullins gade til Holbergs plads i ustandselig svada fortalte om al den glæde, hun havde nydt i Frstad både hos eder og hos Hiorths, om triumferne i Fønix, om Therese & Louise o.s.v., o.s.v.. Jeg kunde nær havt lyst, og det stor lyst til også selv at nyde godt af eders indbydelse og se og høre på stasen, og dog foretrækker jeg, når jeg skulde komme til Frstad, at leve incognito en famille og lege med mine belikere, de dejlige små, som dog er mig kjærere end alle troubadourer, selv om de arrangeres og dirigeres af dig, Chr. R. fik altså ikke sin kjole, takket være helgen, men – hvad jeg forudså – hun grejede sig jo alligevel, takket være bidrag fra Moss og Frstad. Nu er da alt efter Rs hjemkomst og Olafs tilbagerejse i sin daglige gjænge her; igåraftes var jeg og R. hos Ludvig, der desværre fremdeles er så klejn, at kan kun med god støtte kan gå et par skridt – for så strax igjen at sætte eller helst lægge sig. Og dog tænker han – mitabile dictu – på allerede i næste uge at rejse til Molde! Jeg forstår nu ikke, hvorledes han klarer denne selv for friske folk anstrengende tur, men Jervell vil have ham hen i anden luft og andre omgivelser. Ja Gud give, det går godt; for mig ser det problematisk ud, men jeg er kanske for lidet sangviniker. O, måtte jeg blive beskjæmmet! Jeg medbragte igår til ham som prochron geburtsdagsgave en solid og smuk olivenstok, som han på stedet indviede. Hos R. & mig er alt ved det - gamle. Intet særligt at berette. Du har formodentlig intet at udsætte på, at jeg idag har tilladt mig for mine damer at deklamere din epilog, der også hos dem synlig slog godt an? Vær nå sluttelig alle kjære i Frstad hjertelig hilsede, Christopher & Erika & Therese & Louise & Hiorths, primadonna ej at glemme. Eders ABrinchmann. Sig Hiort, at R. har bragt mig den hilsen, han fra perronen medsendte hende til mig. Hils ham og hende 1000 gange igjen!	Brinchmann, Ragnhild "Brinchmann-Hansen" (I393)
14467	Stensberggade 27 III 14/6 94. Min kjære Christopher! Da jeg sendte dig mit brevkort igår, var jeg så fortumlet af glæde over Olafs gode examen, at jeg ikke ingang sansede at bringe dig min tak for brevkort af 2den og brev af 3die. Når jeg da herved først gjør dette, vil jeg med det samme udtale mit inderlige håb om, at bara nu må være ganske friske igjen; jeg er så uvant til at høre, at der fejler dem noget, at jeg ret længes efter at erfare, at ondet er over. Ja, Gud holde sin hånd over dem, de velsigede små! Lille Louise går vel på sine egne ben nu? Det glædede mig at se, at du har havt dig en fjordtur ind i Sverige og det sogar ad en anden indmarschlinje end den, vi to og Ludvig sammen fulgte. Ligeså er det hyggeligt, at du og dine også iår kommer ud på Hvaler og at du der kan gjenoptage din badekur, der jo ifjor var så velgjørende for dig. Navnlig for Erika vil det vel blive en stor hygge, at også frk. Reimann iår besøger eder, uagtet jeg kan finde det urimeligt, at Knud med sine vilde betragte det som et bånd altid at føre konversationen på tysk. Kan ikke Reimann lære seg norsk? Det havde hun bare gut von – især ligeoverfor eders børn. Du er vel nu midt oppe i det strenge examenskav, - ja jeg er glad over at være kommen væk fra det, ude at stand som jeg engang var til at tænke mig muligheden af, at skolelivet skulde falde mig til besvær. Men bortset fra min tiltagende alder og dens skrøbeligheder, skulde jeg endnu med den største lyst være skolemand, når man kunde blive kvit alle de indsnævrende bånd og alle de pedanterier, som den nymodens pædagogik er bleven befængt med. Jeg har, som jeg vel før har skrevet, endel privattimer med unge damer i tysk og fransk, og jeg glæder mig virkelig til de dage, da de kommer, ikke blot for selskabets skyld, men også af lyst til at vedligeholde min docerende gjerning, naturligvis også fordi jeg ser, at den modtages med lyst. Nu er da også Olaf snart fri - almenskolen - (ja det er et dejligt navn, de har fundet på!) og han har gjennemgået den med ære. Af Knud, som et par dage var herinde til generelcensuren, hørte jeg, at Olafs samtlige karakterer heldte over in meloirem partem, altså var forsynede med et +, ja at hans engelsk stil efter specialcensensorernes (ligeså Knuds) mening heldede sterkt til 1; hvad der blev det afgjørende for 2, var at han havde givet ordet - advice - flertalsform; der står - råd - i flertal; sligt er nu næsten vel meget af det gode, især når stilen gjennemgående forøvrigt er udmerket. Også hans fysik må altså have været bedre end han selv troede, da han fik 2 istdf. supponeret 3. Ja, du kan tro, at Raghild blev glad, og jeg med, ja også Knud, der omfatter Olaf med næsten faderlig kjærlighed og - vil komme til at savne ham. Ja, Hanna er også en altera mater. Her fejredes dagen med festmåltid både hos R. og mig, ligesom der på Hamar var foranstaltet en middag, hvortil Olaf selv havde fået vælge traktement med vin til. Fra mig medbragte Knud (der rejste igår middag 1.55 til Tjhjem, Krsund, Bergen, Stavanger og Krsand, strygende forbi Hamar) en flaske sherry til kandidaten. Og igåraftes havde jeg Ragnhild og barna med til konditori, hvor de fik forsyne sig ad libitum. Knud var også stolt af at kunne telegrafere til Horn udfaldet for hele Hamars skole. R. har nu fået MarenJohanne - anbragt - hos sorenskriver Lund pr Skien i bytte med dennes datter, den 19-årige Valborg, der skal bo hos R. for her at gå i skole. MJ. skal behandles som datter derborte, men tillige lære husholdnig. Arrangementet synes mig på forhånd nokså tiltalende. Assi tilbragte sidste søndag i regn (under eget telt) oppe i Nordmarken sammen med 2 kamerader og morede sig fælt. Ludvig rejste i søndags til Stueflåten, hvor de for 5 mennesker skal have alt i huset for 8 kroner pr dag; han bedres fremdeles, men sårene gror ikke, hvorfor han må bruge bandage. Din trofaste fader A.Brinchmann.	Brinchmann, Alexander (I32)
14468	Stensberggade 27 III 14/6 94. Min kjære Christopher! Da jeg sendte dig mit brevkort igår, var jeg så fortumlet af glæde over Olafs gode examen, at jeg ikke ingang sansede at bringe dig min tak for brevkort af 2den og brev af 3die. Når jeg da herved først gjør dette, vil jeg med det samme udtale mit inderlige håb om, at bara nu må være ganske friske igjen; jeg er så uvant til at høre, at der fejler dem noget, at jeg ret længes efter at erfare, at ondet er over. Ja, Gud holde sin hånd over dem, de velsigede små! Lille Louise går vel på sine egne ben nu? Det glædede mig at se, at du har havt dig en fjordtur ind i Sverige og det sogar ad en anden indmarschlinje end den, vi to og Ludvig sammen fulgte. Ligeså er det hyggeligt, at du og dine også iår kommer ud på Hvaler og at du der kan gjenoptage din badekur, der jo ifjor var så velgjørende for dig. Navnlig for Erika vil det vel blive en stor hygge, at også frk. Reimann iår besøger eder, uagtet jeg kan finde det urimeligt, at Knud med sine vilde betragte det som et bånd altid at føre konversationen på tysk. Kan ikke Reimann lære seg norsk? Det havde hun bare gut von – især ligeoverfor eders børn. Du er vel nu midt oppe i det strenge examenskav, - ja jeg er glad over at være kommen væk fra det, ude at stand som jeg engang var til at tænke mig muligheden af, at skolelivet skulde falde mig til besvær. Men bortset fra min tiltagende alder og dens skrøbeligheder, skulde jeg endnu med den største lyst være skolemand, når man kunde blive kvit alle de indsnævrende bånd og alle de pedanterier, som den nymodens pædagogik er bleven befængt med. Jeg har, som jeg vel før har skrevet, endel privattimer med unge damer i tysk og fransk, og jeg glæder mig virkelig til de dage, da de kommer, ikke blot for selskabets skyld, men også af lyst til at vedligeholde min docerende gjerning, naturligvis også fordi jeg ser, at den modtages med lyst. Nu er da også Olaf snart fri - almenskolen - (ja det er et dejligt navn, de har fundet på!) og han har gjennemgået den med ære. Af Knud, som et par dage var herinde til generelcensuren, hørte jeg, at Olafs samtlige karakterer heldte over in meloirem partem, altså var forsynede med et +, ja at hans engelsk stil efter specialcensensorernes (ligeså Knuds) mening heldede sterkt til 1; hvad der blev det afgjørende for 2, var at han havde givet ordet - advice - flertalsform; der står - råd - i flertal; sligt er nu næsten vel meget af det gode, især når stilen gjennemgående forøvrigt er udmerket. Også hans fysik må altså have været bedre end han selv troede, da han fik 2 istdf. supponeret 3. Ja, du kan tro, at Raghild blev glad, og jeg med, ja også Knud, der omfatter Olaf med næsten faderlig kjærlighed og - vil komme til at savne ham. Ja, Hanna er også en altera mater. Her fejredes dagen med festmåltid både hos R. og mig, ligesom der på Hamar var foranstaltet en middag, hvortil Olaf selv havde fået vælge traktement med vin til. Fra mig medbragte Knud (der rejste igår middag 1.55 til Tjhjem, Krsund, Bergen, Stavanger og Krsand, strygende forbi Hamar) en flaske sherry til kandidaten. Og igåraftes havde jeg Ragnhild og barna med til konditori, hvor de fik forsyne sig ad libitum. Knud var også stolt af at kunne telegrafere til Horn udfaldet for hele Hamars skole. R. har nu fået MarenJohanne - anbragt - hos sorenskriver Lund pr Skien i bytte med dennes datter, den 19-årige Valborg, der skal bo hos R. for her at gå i skole. MJ. skal behandles som datter derborte, men tillige lære husholdnig. Arrangementet synes mig på forhånd nokså tiltalende. Assi tilbragte sidste søndag i regn (under eget telt) oppe i Nordmarken sammen med 2 kamerader og morede sig fælt. Ludvig rejste i søndags til Stueflåten, hvor de for 5 mennesker skal have alt i huset for 8 kroner pr dag; han bedres fremdeles, men sårene gror ikke, hvorfor han må bruge bandage. Din trofaste fader A.Brinchmann.	Family: Christopher Bernhoft Brinchmann / Erika Wilhelmine Hiorth, "Brinchmann" (F21)
14469	Stensberggade 27 III 14/6 94. Min kjære Christopher! Da jeg sendte dig mit brevkort igår, var jeg så fortumlet af glæde over Olafs gode examen, at jeg ikke ingang sansede at bringe dig min tak for brevkort af 2den og brev af 3die. Når jeg da herved først gjør dette, vil jeg med det samme udtale mit inderlige håb om, at bara nu må være ganske friske igjen; jeg er så uvant til at høre, at der fejler dem noget, at jeg ret længes efter at erfare, at ondet er over. Ja, Gud holde sin hånd over dem, de velsigede små! Lille Louise går vel på sine egne ben nu? Det glædede mig at se, at du har havt dig en fjordtur ind i Sverige og det sogar ad en anden indmarschlinje end den, vi to og Ludvig sammen fulgte. Ligeså er det hyggeligt, at du og dine også iår kommer ud på Hvaler og at du der kan gjenoptage din badekur, der jo ifjor var så velgjørende for dig. Navnlig for Erika vil det vel blive en stor hygge, at også frk. Reimann iår besøger eder, uagtet jeg kan finde det urimeligt, at Knud med sine vilde betragte det som et bånd altid at føre konversationen på tysk. Kan ikke Reimann lære seg norsk? Det havde hun bare gut von – især ligeoverfor eders børn. Du er vel nu midt oppe i det strenge examenskav, - ja jeg er glad over at være kommen væk fra det, ude at stand som jeg engang var til at tænke mig muligheden af, at skolelivet skulde falde mig til besvær. Men bortset fra min tiltagende alder og dens skrøbeligheder, skulde jeg endnu med den største lyst være skolemand, når man kunde blive kvit alle de indsnævrende bånd og alle de pedanterier, som den nymodens pædagogik er bleven befængt med. Jeg har, som jeg vel før har skrevet, endel privattimer med unge damer i tysk og fransk, og jeg glæder mig virkelig til de dage, da de kommer, ikke blot for selskabets skyld, men også af lyst til at vedligeholde min docerende gjerning, naturligvis også fordi jeg ser, at den modtages med lyst. Nu er da også Olaf snart fri - almenskolen - (ja det er et dejligt navn, de har fundet på!) og han har gjennemgået den med ære. Af Knud, som et par dage var herinde til generelcensuren, hørte jeg, at Olafs samtlige karakterer heldte over in meloirem partem, altså var forsynede med et +, ja at hans engelsk stil efter specialcensensorernes (ligeså Knuds) mening heldede sterkt til 1; hvad der blev det afgjørende for 2, var at han havde givet ordet - advice - flertalsform; der står - råd - i flertal; sligt er nu næsten vel meget af det gode, især når stilen gjennemgående forøvrigt er udmerket. Også hans fysik må altså have været bedre end han selv troede, da han fik 2 istdf. supponeret 3. Ja, du kan tro, at Raghild blev glad, og jeg med, ja også Knud, der omfatter Olaf med næsten faderlig kjærlighed og - vil komme til at savne ham. Ja, Hanna er også en altera mater. Her fejredes dagen med festmåltid både hos R. og mig, ligesom der på Hamar var foranstaltet en middag, hvortil Olaf selv havde fået vælge traktement med vin til. Fra mig medbragte Knud (der rejste igår middag 1.55 til Tjhjem, Krsund, Bergen, Stavanger og Krsand, strygende forbi Hamar) en flaske sherry til kandidaten. Og igåraftes havde jeg Ragnhild og barna med til konditori, hvor de fik forsyne sig ad libitum. Knud var også stolt af at kunne telegrafere til Horn udfaldet for hele Hamars skole. R. har nu fået MarenJohanne - anbragt - hos sorenskriver Lund pr Skien i bytte med dennes datter, den 19-årige Valborg, der skal bo hos R. for her at gå i skole. MJ. skal behandles som datter derborte, men tillige lære husholdnig. Arrangementet synes mig på forhånd nokså tiltalende. Assi tilbragte sidste søndag i regn (under eget telt) oppe i Nordmarken sammen med 2 kamerader og morede sig fælt. Ludvig rejste i søndags til Stueflåten, hvor de for 5 mennesker skal have alt i huset for 8 kroner pr dag; han bedres fremdeles, men sårene gror ikke, hvorfor han må bruge bandage. Din trofaste fader A.Brinchmann.	Brinchmann, Jacob Ludvig Hoffmann (I33)
14470	Stensberggade 27 III 14/6 94. Min kjære Christopher! Da jeg sendte dig mit brevkort igår, var jeg så fortumlet af glæde over Olafs gode examen, at jeg ikke ingang sansede at bringe dig min tak for brevkort af 2den og brev af 3die. Når jeg da herved først gjør dette, vil jeg med det samme udtale mit inderlige håb om, at bara nu må være ganske friske igjen; jeg er så uvant til at høre, at der fejler dem noget, at jeg ret længes efter at erfare, at ondet er over. Ja, Gud holde sin hånd over dem, de velsigede små! Lille Louise går vel på sine egne ben nu? Det glædede mig at se, at du har havt dig en fjordtur ind i Sverige og det sogar ad en anden indmarschlinje end den, vi to og Ludvig sammen fulgte. Ligeså er det hyggeligt, at du og dine også iår kommer ud på Hvaler og at du der kan gjenoptage din badekur, der jo ifjor var så velgjørende for dig. Navnlig for Erika vil det vel blive en stor hygge, at også frk. Reimann iår besøger eder, uagtet jeg kan finde det urimeligt, at Knud med sine vilde betragte det som et bånd altid at føre konversationen på tysk. Kan ikke Reimann lære seg norsk? Det havde hun bare gut von – især ligeoverfor eders børn. Du er vel nu midt oppe i det strenge examenskav, - ja jeg er glad over at være kommen væk fra det, ude at stand som jeg engang var til at tænke mig muligheden af, at skolelivet skulde falde mig til besvær. Men bortset fra min tiltagende alder og dens skrøbeligheder, skulde jeg endnu med den største lyst være skolemand, når man kunde blive kvit alle de indsnævrende bånd og alle de pedanterier, som den nymodens pædagogik er bleven befængt med. Jeg har, som jeg vel før har skrevet, endel privattimer med unge damer i tysk og fransk, og jeg glæder mig virkelig til de dage, da de kommer, ikke blot for selskabets skyld, men også af lyst til at vedligeholde min docerende gjerning, naturligvis også fordi jeg ser, at den modtages med lyst. Nu er da også Olaf snart fri - almenskolen - (ja det er et dejligt navn, de har fundet på!) og han har gjennemgået den med ære. Af Knud, som et par dage var herinde til generelcensuren, hørte jeg, at Olafs samtlige karakterer heldte over in meloirem partem, altså var forsynede med et +, ja at hans engelsk stil efter specialcensensorernes (ligeså Knuds) mening heldede sterkt til 1; hvad der blev det afgjørende for 2, var at han havde givet ordet - advice - flertalsform; der står - råd - i flertal; sligt er nu næsten vel meget af det gode, især når stilen gjennemgående forøvrigt er udmerket. Også hans fysik må altså have været bedre end han selv troede, da han fik 2 istdf. supponeret 3. Ja, du kan tro, at Raghild blev glad, og jeg med, ja også Knud, der omfatter Olaf med næsten faderlig kjærlighed og - vil komme til at savne ham. Ja, Hanna er også en altera mater. Her fejredes dagen med festmåltid både hos R. og mig, ligesom der på Hamar var foranstaltet en middag, hvortil Olaf selv havde fået vælge traktement med vin til. Fra mig medbragte Knud (der rejste igår middag 1.55 til Tjhjem, Krsund, Bergen, Stavanger og Krsand, strygende forbi Hamar) en flaske sherry til kandidaten. Og igåraftes havde jeg Ragnhild og barna med til konditori, hvor de fik forsyne sig ad libitum. Knud var også stolt af at kunne telegrafere til Horn udfaldet for hele Hamars skole. R. har nu fået MarenJohanne - anbragt - hos sorenskriver Lund pr Skien i bytte med dennes datter, den 19-årige Valborg, der skal bo hos R. for her at gå i skole. MJ. skal behandles som datter derborte, men tillige lære husholdnig. Arrangementet synes mig på forhånd nokså tiltalende. Assi tilbragte sidste søndag i regn (under eget telt) oppe i Nordmarken sammen med 2 kamerader og morede sig fælt. Ludvig rejste i søndags til Stueflåten, hvor de for 5 mennesker skal have alt i huset for 8 kroner pr dag; han bedres fremdeles, men sårene gror ikke, hvorfor han må bruge bandage. Din trofaste fader A.Brinchmann.	Brinchmann, Ragnhild "Brinchmann-Hansen" (I393)
14471	Stensberggade 27 III 14/6 94. Min kjære Christopher! Da jeg sendte dig mit brevkort igår, var jeg så fortumlet af glæde over Olafs gode examen, at jeg ikke ingang sansede at bringe dig min tak for brevkort af 2den og brev af 3die. Når jeg da herved først gjør dette, vil jeg med det samme udtale mit inderlige håb om, at bara nu må være ganske friske igjen; jeg er så uvant til at høre, at der fejler dem noget, at jeg ret længes efter at erfare, at ondet er over. Ja, Gud holde sin hånd over dem, de velsigede små! Lille Louise går vel på sine egne ben nu? Det glædede mig at se, at du har havt dig en fjordtur ind i Sverige og det sogar ad en anden indmarschlinje end den, vi to og Ludvig sammen fulgte. Ligeså er det hyggeligt, at du og dine også iår kommer ud på Hvaler og at du der kan gjenoptage din badekur, der jo ifjor var så velgjørende for dig. Navnlig for Erika vil det vel blive en stor hygge, at også frk. Reimann iår besøger eder, uagtet jeg kan finde det urimeligt, at Knud med sine vilde betragte det som et bånd altid at føre konversationen på tysk. Kan ikke Reimann lære seg norsk? Det havde hun bare gut von – især ligeoverfor eders børn. Du er vel nu midt oppe i det strenge examenskav, - ja jeg er glad over at være kommen væk fra det, ude at stand som jeg engang var til at tænke mig muligheden af, at skolelivet skulde falde mig til besvær. Men bortset fra min tiltagende alder og dens skrøbeligheder, skulde jeg endnu med den største lyst være skolemand, når man kunde blive kvit alle de indsnævrende bånd og alle de pedanterier, som den nymodens pædagogik er bleven befængt med. Jeg har, som jeg vel før har skrevet, endel privattimer med unge damer i tysk og fransk, og jeg glæder mig virkelig til de dage, da de kommer, ikke blot for selskabets skyld, men også af lyst til at vedligeholde min docerende gjerning, naturligvis også fordi jeg ser, at den modtages med lyst. Nu er da også Olaf snart fri - almenskolen - (ja det er et dejligt navn, de har fundet på!) og han har gjennemgået den med ære. Af Knud, som et par dage var herinde til generelcensuren, hørte jeg, at Olafs samtlige karakterer heldte over in meloirem partem, altså var forsynede med et +, ja at hans engelsk stil efter specialcensensorernes (ligeså Knuds) mening heldede sterkt til 1; hvad der blev det afgjørende for 2, var at han havde givet ordet - advice - flertalsform; der står - råd - i flertal; sligt er nu næsten vel meget af det gode, især når stilen gjennemgående forøvrigt er udmerket. Også hans fysik må altså have været bedre end han selv troede, da han fik 2 istdf. supponeret 3. Ja, du kan tro, at Raghild blev glad, og jeg med, ja også Knud, der omfatter Olaf med næsten faderlig kjærlighed og - vil komme til at savne ham. Ja, Hanna er også en altera mater. Her fejredes dagen med festmåltid både hos R. og mig, ligesom der på Hamar var foranstaltet en middag, hvortil Olaf selv havde fået vælge traktement med vin til. Fra mig medbragte Knud (der rejste igår middag 1.55 til Tjhjem, Krsund, Bergen, Stavanger og Krsand, strygende forbi Hamar) en flaske sherry til kandidaten. Og igåraftes havde jeg Ragnhild og barna med til konditori, hvor de fik forsyne sig ad libitum. Knud var også stolt af at kunne telegrafere til Horn udfaldet for hele Hamars skole. R. har nu fået MarenJohanne - anbragt - hos sorenskriver Lund pr Skien i bytte med dennes datter, den 19-årige Valborg, der skal bo hos R. for her at gå i skole. MJ. skal behandles som datter derborte, men tillige lære husholdnig. Arrangementet synes mig på forhånd nokså tiltalende. Assi tilbragte sidste søndag i regn (under eget telt) oppe i Nordmarken sammen med 2 kamerader og morede sig fælt. Ludvig rejste i søndags til Stueflåten, hvor de for 5 mennesker skal have alt i huset for 8 kroner pr dag; han bedres fremdeles, men sårene gror ikke, hvorfor han må bruge bandage. Din trofaste fader A.Brinchmann.	Brinchmann-Hansen, Olaf (I397)
14472	Stensberggade 27 III 14/6 94. Min kjære Christopher! Da jeg sendte dig mit brevkort igår, var jeg så fortumlet af glæde over Olafs gode examen, at jeg ikke ingang sansede at bringe dig min tak for brevkort af 2den og brev af 3die. Når jeg da herved først gjør dette, vil jeg med det samme udtale mit inderlige håb om, at bara nu må være ganske friske igjen; jeg er så uvant til at høre, at der fejler dem noget, at jeg ret længes efter at erfare, at ondet er over. Ja, Gud holde sin hånd over dem, de velsigede små! Lille Louise går vel på sine egne ben nu? Det glædede mig at se, at du har havt dig en fjordtur ind i Sverige og det sogar ad en anden indmarschlinje end den, vi to og Ludvig sammen fulgte. Ligeså er det hyggeligt, at du og dine også iår kommer ud på Hvaler og at du der kan gjenoptage din badekur, der jo ifjor var så velgjørende for dig. Navnlig for Erika vil det vel blive en stor hygge, at også frk. Reimann iår besøger eder, uagtet jeg kan finde det urimeligt, at Knud med sine vilde betragte det som et bånd altid at føre konversationen på tysk. Kan ikke Reimann lære seg norsk? Det havde hun bare gut von – især ligeoverfor eders børn. Du er vel nu midt oppe i det strenge examenskav, - ja jeg er glad over at være kommen væk fra det, ude at stand som jeg engang var til at tænke mig muligheden af, at skolelivet skulde falde mig til besvær. Men bortset fra min tiltagende alder og dens skrøbeligheder, skulde jeg endnu med den største lyst være skolemand, når man kunde blive kvit alle de indsnævrende bånd og alle de pedanterier, som den nymodens pædagogik er bleven befængt med. Jeg har, som jeg vel før har skrevet, endel privattimer med unge damer i tysk og fransk, og jeg glæder mig virkelig til de dage, da de kommer, ikke blot for selskabets skyld, men også af lyst til at vedligeholde min docerende gjerning, naturligvis også fordi jeg ser, at den modtages med lyst. Nu er da også Olaf snart fri - almenskolen - (ja det er et dejligt navn, de har fundet på!) og han har gjennemgået den med ære. Af Knud, som et par dage var herinde til generelcensuren, hørte jeg, at Olafs samtlige karakterer heldte over in meloirem partem, altså var forsynede med et +, ja at hans engelsk stil efter specialcensensorernes (ligeså Knuds) mening heldede sterkt til 1; hvad der blev det afgjørende for 2, var at han havde givet ordet - advice - flertalsform; der står - råd - i flertal; sligt er nu næsten vel meget af det gode, især når stilen gjennemgående forøvrigt er udmerket. Også hans fysik må altså have været bedre end han selv troede, da han fik 2 istdf. supponeret 3. Ja, du kan tro, at Raghild blev glad, og jeg med, ja også Knud, der omfatter Olaf med næsten faderlig kjærlighed og - vil komme til at savne ham. Ja, Hanna er også en altera mater. Her fejredes dagen med festmåltid både hos R. og mig, ligesom der på Hamar var foranstaltet en middag, hvortil Olaf selv havde fået vælge traktement med vin til. Fra mig medbragte Knud (der rejste igår middag 1.55 til Tjhjem, Krsund, Bergen, Stavanger og Krsand, strygende forbi Hamar) en flaske sherry til kandidaten. Og igåraftes havde jeg Ragnhild og barna med til konditori, hvor de fik forsyne sig ad libitum. Knud var også stolt af at kunne telegrafere til Horn udfaldet for hele Hamars skole. R. har nu fået MarenJohanne - anbragt - hos sorenskriver Lund pr Skien i bytte med dennes datter, den 19-årige Valborg, der skal bo hos R. for her at gå i skole. MJ. skal behandles som datter derborte, men tillige lære husholdnig. Arrangementet synes mig på forhånd nokså tiltalende. Assi tilbragte sidste søndag i regn (under eget telt) oppe i Nordmarken sammen med 2 kamerader og morede sig fælt. Ludvig rejste i søndags til Stueflåten, hvor de for 5 mennesker skal have alt i huset for 8 kroner pr dag; han bedres fremdeles, men sårene gror ikke, hvorfor han må bruge bandage. Din trofaste fader A.Brinchmann.	Family: Knut Olai (Knud Olai) Brekke / Hanna Brinchmann, "Brekke" (F238)
14473	Stensberggade 27 III 21/6 94. O. (anmerkning: Olaf) har nu været oppe i mathm. 2, oldnorsk 1, religion 1. Imorgen fransk, sidste fag (hist.) den 9/7. Knud er på sin Eriksgata, Hanna idag skriver, at alt er vel der på Sofies smæ mavehistorier nær. Hun ligger ligeså meget oppe i Olafs examen som moderen, - begge er ganske nervøse, også jeg lidt. Fra Ludvig intet hørt siden fremkomsten til Stuflotten. I de dejlige aftentimer spadserer jeg med R. & barna i St. Hanshougen. Hils E & T & L. & Hiorts. A.Br.	Brinchmann, Alexander (I32)
14474	Stensberggade 27 III. 24/6 94. Kjære Christopher! Samtidig med at fortsætte mine rapporter om Olafs Artium ved at melde, at han fik 1 også i fransk (den 22de), vil jeg supplere mit brevkort af 21de med hvad jeg da glemte, nemlig at sige dig, at det var mig, som gjennem Cappelen sendte dig Kr. Randers’s Tidsruner. Efterat have læst og atter og atter læst denne bog blev jeg nemlig så glad i den, at jeg besluttede mig til at delagtiggjøre også dig og Ludvig i nydelsen af den lecture. For mig står bogen som et mesterverk både i poetisk og i politisk henseende, så tankediger, så formfuldendt, så træffende som jeg finder den at være: den er et så fuldt ud betegnende udtryk for min politiske troesbekjendelse, at jeg ikke blot underskriver denns ord linje for linje, men at jeg vilde anse mig for et lykkeligt menneske, om jeg kunde præstere endog blot tilnærmelsesvis noget så skjønt. På samme tid som den så tro afspejler tidens politiske foreteelser hos os, på samme tid anvises deri den efter min mening uneste udvej til den pågående strids udjævning og til restitution af et norsk folk. Som det nu går, kan det jo umulig gå, det må dog selv dens mest forblindede fanatiker indse; vi har jo fuldstændig borgerkrig om end ikke med blanke våben; alt står jo stille, der er en almindelig følt lammelse i alle forhold, og skal den fortsætte – og naturligvis øges – så er vel snart dagene talte for Norges tilværelse som selvstendigt rige. Ja - hører jeg dig sige - men det er jo netop det, riget ikke er! - vel, det indrømmes af mig som, tænker jeg, af enhver normand; i selvstændigheden er der visse små lakuner, og ingen kan vel sige sig fri for fornemmelsen af, at der existerer et vist svensk supremativ; men, er vi ikke karle til med ét slag at tilkjæmpe os denne fulde selfstændighed, så kan vi dog vel ikke gjøre noget tåbeligere end at ødelægge vore kræfter i indbyrdes kjævl, så at vi, når afgjørelsens time slår, står magtesløse til at hævde det allerede vundne og uden håb om at nå det, som ved en forsigtig og enig taktik måske endnu kan nåes. Tilgiv mig, at jeg er bleven vidløftigere end det var min agt; jeg syntes dog, at jeg burde give dig et slags forklaring af grunden til at jeg sendte dig Tidsruner, om jeg end vidste, at efter Randers’s fint udarbeidede poesi min currente calamo nedskrevne prosa vilde blive en bonde, ja en husmand på herremanden. Ialdfald håber jeg, at vor politiske uoverensstemmelse efter disse mine udtalelser ikke vil gabe op til en endnu større kløft. Jeg er ingen stok-konservativ, ser du; også jeg vil jo fremskridt, og det må jo enhver ville, som har endog det mindste skjøn på, at de mildest talt er naturnødvendige; når jeg tager bestemt afstand fra de vildeste forkjæmpere, er grunden simpelthen den, at jeg vil, at kampen for at nå målet skal føres på en nobel og gentlemandsk måde. Det ved jeg, Gudskelov, at også du vil, og havde alle været politikere som du og jeg, så, antager jeg, vilde vort statslegeme have været sparet for størstedelen af det udslet, som nu vansirer det. Igår havde jeg et meget hyggeligt og tillige i sjelden grad humoristisk brev fra svoger Reinholdt til tak for min gratulation med hans major.udnævnelse. Skriver du snart, så fortæl, når Reimann er ventende; i rejser vel ikke til Hvaler før medio juli? Hils Erika, Therese og Louise kjærligst fra din trofaste fader A.Brinchmann. St. Hansaftenn tilbragte jeg med R. & barna på Bygdø. Igår steghedt, idag øsregn.	Brinchmann, Alexander (I32)
14475	Stensberggade 27 III. 24/6 94. Kjære Christopher! Samtidig med at fortsætte mine rapporter om Olafs Artium ved at melde, at han fik 1 også i fransk (den 22de), vil jeg supplere mit brevkort af 21de med hvad jeg da glemte, nemlig at sige dig, at det var mig, som gjennem Cappelen sendte dig Kr. Randers’s Tidsruner. Efterat have læst og atter og atter læst denne bog blev jeg nemlig så glad i den, at jeg besluttede mig til at delagtiggjøre også dig og Ludvig i nydelsen af den lecture. For mig står bogen som et mesterverk både i poetisk og i politisk henseende, så tankediger, så formfuldendt, så træffende som jeg finder den at være: den er et så fuldt ud betegnende udtryk for min politiske troesbekjendelse, at jeg ikke blot underskriver denns ord linje for linje, men at jeg vilde anse mig for et lykkeligt menneske, om jeg kunde præstere endog blot tilnærmelsesvis noget så skjønt. På samme tid som den så tro afspejler tidens politiske foreteelser hos os, på samme tid anvises deri den efter min mening uneste udvej til den pågående strids udjævning og til restitution af et norsk folk. Som det nu går, kan det jo umulig gå, det må dog selv dens mest forblindede fanatiker indse; vi har jo fuldstændig borgerkrig om end ikke med blanke våben; alt står jo stille, der er en almindelig følt lammelse i alle forhold, og skal den fortsætte – og naturligvis øges – så er vel snart dagene talte for Norges tilværelse som selvstendigt rige. Ja - hører jeg dig sige - men det er jo netop det, riget ikke er! - vel, det indrømmes af mig som, tænker jeg, af enhver normand; i selvstændigheden er der visse små lakuner, og ingen kan vel sige sig fri for fornemmelsen af, at der existerer et vist svensk supremativ; men, er vi ikke karle til med ét slag at tilkjæmpe os denne fulde selfstændighed, så kan vi dog vel ikke gjøre noget tåbeligere end at ødelægge vore kræfter i indbyrdes kjævl, så at vi, når afgjørelsens time slår, står magtesløse til at hævde det allerede vundne og uden håb om at nå det, som ved en forsigtig og enig taktik måske endnu kan nåes. Tilgiv mig, at jeg er bleven vidløftigere end det var min agt; jeg syntes dog, at jeg burde give dig et slags forklaring af grunden til at jeg sendte dig Tidsruner, om jeg end vidste, at efter Randers’s fint udarbeidede poesi min currente calamo nedskrevne prosa vilde blive en bonde, ja en husmand på herremanden. Ialdfald håber jeg, at vor politiske uoverensstemmelse efter disse mine udtalelser ikke vil gabe op til en endnu større kløft. Jeg er ingen stok-konservativ, ser du; også jeg vil jo fremskridt, og det må jo enhver ville, som har endog det mindste skjøn på, at de mildest talt er naturnødvendige; når jeg tager bestemt afstand fra de vildeste forkjæmpere, er grunden simpelthen den, at jeg vil, at kampen for at nå målet skal føres på en nobel og gentlemandsk måde. Det ved jeg, Gudskelov, at også du vil, og havde alle været politikere som du og jeg, så, antager jeg, vilde vort statslegeme have været sparet for størstedelen af det udslet, som nu vansirer det. Igår havde jeg et meget hyggeligt og tillige i sjelden grad humoristisk brev fra svoger Reinholdt til tak for min gratulation med hans major.udnævnelse. Skriver du snart, så fortæl, når Reimann er ventende; i rejser vel ikke til Hvaler før medio juli? Hils Erika, Therese og Louise kjærligst fra din trofaste fader A.Brinchmann. St. Hansaftenn tilbragte jeg med R. & barna på Bygdø. Igår steghedt, idag øsregn.	Brinchmann, Christopher Bernhoft (I31)
14476	Stenvigen.	Olsdatter Haugen, Kari (I13079)
14477	Stephen Olsen var trolig bygselsmann på Holan utover 1730- og 1740-årene, men panteboken har ikke noe om han før 1750, og fogden nevner nesten aldri oppsitterne på dragonkvarterene. På listen over kirketienden fra 1749 står Stephen Olsen med 5 skippund bygg og 16 skippund havre. Det var en tredjedel av tienden. Den 2.april 1751 kjøpte han av enkemadame Karen Schjielderup den landskyld, 1 øre 6 marklag, som hadde tilhørt Rein, for 14 riksdaler. Den 4.februar 1755 solgte kong Fredrik 5. sin landskyld 4 øre med bygselsrett til major Andreas Bendik Hejde for 325 riksdaler, og av han kjøpte Stephen Olsen det samme den 25.juni samme år for samme pris. Han eide å altså 5 øre 6 marklag, og det var 5 øre 4 marklag igjen, hvorav 4 øre tilhørte Jelstrup. Da Stephen Olsen hadde bygselsretten, betydde dette at han måtte ut med et visst beløp årlig, ganske som om han hadde et pantelån å forrente. Han kan således betraktes som den første selveierbonde på Holom. Ved sin død i 1759 etterlot han seg kone og 8 barn. Besetningen var 1 hest, 4 skjut, 2 okser, 10 kyr, 2 kviger, 4 kalver, 12 sauer, 18 geiter og 3 svin. Av korn var der 8 tønner bygg og 30 tønner havre, dessuten en hel del løsøre, deriblant en brennevinspanne. Skiftet ble holdt 30.september. Det han eide i Holom ble taksert til 400 riksdaler. Aktiva utgjorde 620 riksdaler 2 ort 6 skilling, med til overs 448 riksdaler 1 ort 8 skilling.	Olsen Korsbakken, Stephen "Holan" (I19616)
14478	STERLING – Shirley T. Kilberg, 80, of Sterling, died Wednesday Sept. 20, 2017, at her home. She was born May 19, 1937, in Sterling, the daughter of Clarence T. and Bernice A. (Bete) Skrogstad. Shirley was a 1956 graduate of Sterling High School. She married Donald Kilberg on June 29, 1957, in Sterling. She had worked as a dental assistant for Dr. John Readel, DDS, in Sterling for 14 years, retiring in 1995. She also had been an assistant preschool teacher. Shirley was a member of Bethel Reformed Church in Sterling, and a member of CGH Medical Center Auxiliary. Shirley was a strong and inspirational woman who fought cancer for many years. Survivors include her husband, Donald; daughter, Beth Ann (Ron) Walsh of Webster, New York; son, Craig (Becky) Kilberg of Rock Falls; sisters, Sally (Terry) Kuchel of Sterling and Sophia Haan of Batavia; three grandsons, Jake (Betony) Kilberg, Cooper Kilberg, and Hunter Walsh; and one stepgrandson, Jake Walsh. She was preceded in death by her parents; her sister, Sonja Jane Skrogstad; and her brother, Jack Skrogstad. Visitation will be from 9 to 10:45 today (Sept.24th), followed by the funeral at 11 a.m., at Bethel Reformed Church in Sterling, with the Rev. Gary Dekoekkoek officiating. Private family burial will be at a later date at Riverside Cemetery in Sterling. McDonald Funeral Home & Crematory is handling arrangements. In lieu of flowers, memorials may be directed to Bethel Reformed Church or Hospice of the Rock River Valley.	Skrogstad, Shirley Tene "Kilberg" (I10208)
14479	Stifter og leder av hjemmet var stiftsprost ved Vor Frelsers menighet i Kristiania Gustav Margerth Jensen (1845-1922). Ved innvielsen av hjemmets nye hus, Sporveisgaten 35, 1.desember 1892, talte stifteren og gir en del opplysninger om hjemmets begynnelse og formål: Før hjemmets stiftelse hadde Gustav Jensen - ofte hatt leilighet til å se at der levde mange eldre damer i Kristiania, dels i vanskelige, dels endog i meget bekymringsfulle kår, og at det vilde være et gode om det kunde åpnes dem adgang til et billig hjem, hvor de f.eks. mot halvparten av den alminnelige pensonspris eller helst mindre, kunde nye et hjems, og mest et kristent hjems hygge og trygghet på sine gamle dager. Høsten 1887 startet de opp i en leiet bekvemmelighet i Theresegate 24, hvor 5 gamle damer fikk sitt bosted. Etter noen flyttinger endte de opp med et eget hus i Sporveisgaten 35 høsten 1892, hvor det per 1.desember 1892 hadde 21 gamle damer boende der. Det beskrives som at damene har egne værelser, med store fellesrom til felles bruk. Utdrag fra grunnregler for hjemmet: 1. Hjemmet er bestemt for eldre dannede kvinner i små kår. Det skal ledes i et privat kristelig hjems ånd uten preg av en offentlig stiftelse. 2. Vilkår for opptakelse var: a. Å være over 50 år. b. Ikke å eie mer enn høyst 15 kr/måneden over den til enhver tid fastsatte månedspris. c. Å ha legeerklæring for ikke å lide av noen sykdom eller svakhet som krevde sykepleie. d. Å ha et noenlunde vennlig sinn som ikke forstyrrer hjemmet. e. Med få unntak å høre hjemme i Kristiania. 3. Hjemmet er økonomisk selvstendig og eier seg selv. Eiendommen er et 3-etasjes hus i Sporveisgaten 35, med innbo og hage, samt et mindre sykekassebeløp hvis renter bør anvendes til å hjelpe de mest trengende av hjemmets damer i sykdomstilfelle. 4. For værelse og alt i huset som i et fordringsløst dannet hjem betales omkring halvdelen, eller om mulig mindre enn halvdelen, av den til enhver tid i Kristiania alminnelige pensjonspris. Den er for tiden 30 kr/måneden. Tillegg for vask og lengere sykeleie. Gustav Jensen tillegger - at Gud vilde velsigne hjemmet og at det måtte bli til hans ære hvem all ære tilkommer. Det største at det også må bli et hjem, hvor de som ferdes herinne, bor sammen i Gudsfrykt og fred og forenes i en felles trakten etter et evig hjem. Det gi Gud vår far i Jesu navn. Hjemmet fikk navnet - Hjem for eldre damer - men kaltes daglig for Gustav Jensens gamlehjem. Hjemmet fikk raskt stor søkning fordi mangelen hersket på slike hjem. Damene fikk et godt hjem her. I 1908 ble prisen forhøyet til 35 kr/måneden for nye medlemmer. I 1902 ble sentraloppvarmingsanlegg installert, og i 1913 ble det innlagt elektrisk lys over alt. I 1903 ble det innkjøpt et eldre Brødrene Hals-flygel til fellesrommet. I 1904 sto huset nymalt, og i årene 1904-1908 ble det lagt linoleum i gangene, i salen og i kabinettet. Hjemmet hadde sin hage med gressplen, blomsterbed, pæretre og terrasse, til stor glede for damene som satt der med sine håndarbeider, solte seg og drakk sin kaffe i det lille lysthuset i skråningen i bakgrunnen. I løpet av siste halvdel av 1920-årene ble det innlagt elektrisk komfyr, elektrisk varmtvannsinnretning til kjøkken og bad. I 1930 ble hjemmet underkastet en større oppussing, og det ble innlagt toalett (w.c.) i 3 etasjer, fra 2.etasje til 4.etasje, ny kloakk og hovedvannledning. Hanna Marie Reitan og datterdatteren Astrid Blomberg ble samtidig opptatt ved hjemmet 4.januar 1919. 1.desember 1932 feiret hjemmet sitt 40 års jubileum, og dagen ble feiret med en større fest for hjemmets damer. Som det er ventet og ønsket arter dagliglivet på hjemmet seg rolig. Den ene dagen følger den annen, sjelden avbrutt av begivenheter. Kjærkomment er sommerturene som bringer nye inntrykk fra land og sjø. De går også til forskjellige restauranter i omegnen. Det kan være møter i hedningemisjonen, som er holdt siden hjemmets oppstart, sjømannsmisjonen, andakt av presten, høytlesning, foredrag, musikk, sang i radio i spisesalen. Også vedmodige middager holdes ved dødsfall, oftest med avdødes pårørende som gjester, en tradisjonsrik sammenkomst som gis av den avdødes etterlatte midler, om de er tilstrekkelige til det. Da blir det holdt en minnetale om den avdøde av en eller flere, og alle reiser seg og tømmer et minnebeger. Ved alle høytider heises flagget, anskaffet i mai 1914, utenfor bestyrerinnens lille stue. Alle tror at når de kommer på - hjem - skal en få så god tid, men her lappes og stoppes det, brev leses og besvares, aviser leses og visitter skal gjøres og tas imot. Kilde: Hjemmet Gustav Jensens Minne gjennem 55 år. Utgitt av hjemmets styre i Oslo 1942 ved Gustav Jensen.	Hytten, Hanna Marie "Reitan" (I2022)
14480	Stifter og leder av hjemmet var stiftsprost ved Vor Frelsers menighet i Kristiania Gustav Margerth Jensen (1845-1922). Ved innvielsen av hjemmets nye hus, Sporveisgaten 35, 1.desember 1892, talte stifteren og gir en del opplysninger om hjemmets begynnelse og formål: Før hjemmets stiftelse hadde Gustav Jensen - ofte hatt leilighet til å se at der levde mange eldre damer i Kristiania, dels i vanskelige, dels endog i meget bekymringsfulle kår, og at det vilde være et gode om det kunde åpnes dem adgang til et billig hjem, hvor de f.eks. mot halvparten av den alminnelige pensonspris eller helst mindre, kunde nye et hjems, og mest et kristent hjems hygge og trygghet på sine gamle dager. Høsten 1887 startet de opp i en leiet bekvemmelighet i Theresegate 24, hvor 5 gamle damer fikk sitt bosted. Etter noen flyttinger endte de opp med et eget hus i Sporveisgaten 35 høsten 1892, hvor det per 1.desember 1892 hadde 21 gamle damer boende der. Det beskrives som at damene har egne værelser, med store fellesrom til felles bruk. Utdrag fra grunnregler for hjemmet: 1. Hjemmet er bestemt for eldre dannede kvinner i små kår. Det skal ledes i et privat kristelig hjems ånd uten preg av en offentlig stiftelse. 2. Vilkår for opptakelse var: a. Å være over 50 år. b. Ikke å eie mer enn høyst 15 kr/måneden over den til enhver tid fastsatte månedspris. c. Å ha legeerklæring for ikke å lide av noen sykdom eller svakhet som krevde sykepleie. d. Å ha et noenlunde vennlig sinn som ikke forstyrrer hjemmet. e. Med få unntak å høre hjemme i Kristiania. 3. Hjemmet er økonomisk selvstendig og eier seg selv. Eiendommen er et 3-etasjes hus i Sporveisgaten 35, med innbo og hage, samt et mindre sykekassebeløp hvis renter bør anvendes til å hjelpe de mest trengende av hjemmets damer i sykdomstilfelle. 4. For værelse og alt i huset som i et fordringsløst dannet hjem betales omkring halvdelen, eller om mulig mindre enn halvdelen, av den til enhver tid i Kristiania alminnelige pensjonspris. Den er for tiden 30 kr/måneden. Tillegg for vask og lengere sykeleie. Gustav Jensen tillegger - at Gud vilde velsigne hjemmet og at det måtte bli til hans ære hvem all ære tilkommer. Det største at det også må bli et hjem, hvor de som ferdes herinne, bor sammen i Gudsfrykt og fred og forenes i en felles trakten etter et evig hjem. Det gi Gud vår far i Jesu navn. Hjemmet fikk navnet - Hjem for eldre damer - men kaltes daglig for Gustav Jensens gamlehjem. Hjemmet fikk raskt stor søkning fordi mangelen hersket på slike hjem. Damene fikk et godt hjem her. I 1908 ble prisen forhøyet til 35 kr/måneden for nye medlemmer. I 1902 ble sentraloppvarmingsanlegg installert, og i 1913 ble det innlagt elektrisk lys over alt. I 1903 ble det innkjøpt et eldre Brødrene Hals-flygel til fellesrommet. I 1904 sto huset nymalt, og i årene 1904-1908 ble det lagt linoleum i gangene, i salen og i kabinettet. Hjemmet hadde sin hage med gressplen, blomsterbed, pæretre og terrasse, til stor glede for damene som satt der med sine håndarbeider, solte seg og drakk sin kaffe i det lille lysthuset i skråningen i bakgrunnen. I løpet av siste halvdel av 1920-årene ble det innlagt elektrisk komfyr, elektrisk varmtvannsinnretning til kjøkken og bad. I 1930 ble hjemmet underkastet en større oppussing, og det ble innlagt toalett (w.c.) i 3 etasjer, fra 2.etasje til 4.etasje, ny kloakk og hovedvannledning. Hanna Marie Reitan og datterdatteren Astrid Blomberg ble samtidig opptatt ved hjemmet 4.januar 1919. 1.desember 1932 feiret hjemmet sitt 40 års jubileum, og dagen ble feiret med en større fest for hjemmets damer. Som det er ventet og ønsket arter dagliglivet på hjemmet seg rolig. Den ene dagen følger den annen, sjelden avbrutt av begivenheter. Kjærkomment er sommerturene som bringer nye inntrykk fra land og sjø. De går også til forskjellige restauranter i omegnen. Det kan være møter i hedningemisjonen, som er holdt siden hjemmets oppstart, sjømannsmisjonen, andakt av presten, høytlesning, foredrag, musikk, sang i radio i spisesalen. Også vedmodige middager holdes ved dødsfall, oftest med avdødes pårørende som gjester, en tradisjonsrik sammenkomst som gis av den avdødes etterlatte midler, om de er tilstrekkelige til det. Da blir det holdt en minnetale om den avdøde av en eller flere, og alle reiser seg og tømmer et minnebeger. Ved alle høytider heises flagget, anskaffet i mai 1914, utenfor bestyrerinnens lille stue. Alle tror at når de kommer på - hjem - skal en få så god tid, men her lappes og stoppes det, brev leses og besvares, aviser leses og visitter skal gjøres og tas imot. Kilde: Hjemmet Gustav Jensens Minne gjennem 55 år. Utgitt av hjemmets styre i Oslo 1942 ved Gustav Jensen.	Blomberg, Aslaug (I4005)
14481	Stiftsprost M. F. Irgens var far til klokker i Korskirken (Bergen) Johannes Stephanus Irgens (1806-1865), som igjen var far til dosent Marcus Fredrik Irgens (1839-1876), og dennes sønn utenriksminister Johannes Irgens (1869-1939) var far til apostolisk administrator i Oslo katolske bispedømme, pavelig husprelat, monsignore Henrik Irgens (1899-1938) og ambassadør Francis Irgens (1902-1963).	Irgens, Marcus Frederik (I12865)
14482	Stiftsskriver, ifølge Hornemans opptegnelser. Dette bekreftes gjennom Norske Kongebrev 1667-68: 26.august 1667: Norske Aabne Breve. Norske Register XI 697b: Konsept mangler. Bestalling for Jens Lauritsen Schive som stiftsskriver i Nordlandene, Helgeland unntatt, etter avdøde Hans Henriksen.	Lauritsen Schive, Jens (I1946)
14483	Stig Hvitaled var en stormann i Skåne. Stigs foreldre var Toke Skjalmsen (død 1145) og Gyda. Han var gift med Margareta av Danmark (død 1131), ikke til å forveksle med andre dansker med tilsvarende navn, som var søster av den danske kongen Valdemar den store.	Tokesen Hvitaled, Stig "Hvide av Skåne" (I12117)
14484	Stillingen fikk Anders da han returnerte til Trondheim etter å ha blitt ferdig med studiene i København. Han tok avskjed 5.september 1625.	Hansen Bernhoft, Anders (I1712)
14485	Stillingen som skogsinspektør hadde Richard Floer i tillegg til å være hytteskriver ved Røros kobberverk. Han ble i 1815 avskjediget fra stillingen som hytteskriver, men fortsatte som skogsinspektør fram til 1818, da denne stillingen ble nedlagt. Skog- og kullfogden skulle sørge for tilgangen av trekull til gruver og hytter. Han var underlagt en skoginspektør, som skulle sørge for forsvarlig utnyttelse av skogen. Skogfogd: Skogfogdens oppgaver besto i å hindre ulovlig hogst, å påse at forbud ble respektert og sikre gruver og hytter tilstrekkelig med settved og trekull. Werchets største Welstand bestaar udi Skofvens Conservation. Det ble derfor nedlagt forbud mot uønsket utnyttelse av skogen og Skogfogden skulle dermed håndheve forbud mot å slå seg ned som rydningsmann, barkflåing i hungersår og beiting. Særlig geitehold var dårlig likt blant verkseierne. Det nordenfjelske bergamt arbeidet i 1693 sterkt for - Gied­dernes Afchaffelse - og i 1723 ble det ved Kongsberg Sølvverk nedlagt forbud mot geitehold innen cirkumferensen, ettersom geiter - ere Skovene til Skade, deels ved at afpil­le Barken og derved betage Træerne den Saft, de skulde voxe af, deels ved at der om Vinteren maae hugges Veed til dem, hvorved de unge Træer beskadiges.	Henrichsen Floer, Richard (I2100)
14486	Stillingen var visstnok bare midlertidig. Han ble lønnet der fra 1.juli til 31.desember 1711.	Andreasen Klingenberg, Johannes (I1861)
14487	At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld.	Living (I8160)
14488	Stjørna. 2015: Litt om barna til Johan og Anna: Ludvig født 1925 døde i Trondheim i 1963 etter en bilulykke. Hans kone lever og har etterkommer. Svenn født 1921 var i samme ulykke som Ludvig og ble invalid. Døde i 1975. Kari født 1922 ble gift Hatlestad. Bodde i Stavanger, døde for et par år siden og har 2 etterkommere. Randi født 1930, gift 2 ganger. Bosatt i Danmark, har 5 etterkommere.	Family: Johan Melchior Lorentzen / Anna Elisabet Jenssen, "Lorentzen" (F2374)
14489	Stor kriger, reiste på flere hærferder, bl.a. til Finland hvor han fikk Driva, datter til Snø den gamle. Døde under et mareritt, liket brent ved elva Skuta hvor det er reist bautasteiner etter ham. Fra Ynglingesagaen: 13. Vanlande heitte son hans Svegde, som tok rike etter han og raadde for Uppsala-rikdomen. Han var ein stor hermann og fór vidt umkring i landi. Han gav seg til um vetteren i Finnland hjaa Snjaa (47) den gamle og fekk der dotter hans, Driva. Um vaaren fór han burt, men Driva var etter, og han lova aa koma att fyrr tri vetrar var gjengne; men han kom ikkje paa ti vetrar. Daa sende Driva bod paa seidkona Huld, men sende Visbur, son til henne og Vanlande, til Svitjod. Driva kaupte Huld til aa trolla Vanlande til Finland, eller so drepa han. Daa ho tok til aa seida, var Vanlande i Uppsalir; daa vart han huga paa aa fara til Finnland, men venine og raadsmennane meinka han de, og sagde at de kunde ikkje vera anna enn trollingi til finnane (48) som gjorde han so huga paa aa fara. Daa vart han svevnug, og han ladge seg til aa sova. Men best han hadde sovna av, skreik han og sagde at mara (49) reid han. Mennane hans sprang til og vilde hjelpa han, men daa dei tok han uppe i hovude, so reid ho beini, so dei heldt paa aa brotna; daa tok dei til føtane, men daa kvævde ho hovude, so han døydde. Sviane tok like og brende attved ei aa som heiter Skuta (50). Der sette dei bautasteinane hans. So segjer Tjodolv: Seidkona, sløg, og vond, Vanlande til Valhall sende, og trollkjeringi trakka skulde den storhuga stridsmann ihel. Beint ved Skuta baale stod aat den milde (51) kongen, som mara kjøvde. Forklaringer: (47) Namni Snjaa (snø) og Driva (snø-driva), liksom Gisl (skistav) og Ondur (ski), høyrer til i segnir om finnar; likeins ogso Froste (kap. 19) med sonen Loge. Ondur (flt. andrar) er nordlandske (finske) og østerdalske ski (ei lang ski og ei kort og klædd under midten med lodi reinsskinn med haari attetter). (48) Dei gamle nordmenn trudde, at finnane baade i Finnmarki og i Finnland var sers kunnige i allslag trollskap. (49) Mara hev dei tenkt seg som eit argt kvinnfolk, som sette seg paa sovande folk og tyngde og tjaadde deim. (50) Nokor elv med namne Skuta er ikkje kjend i Sverige. Kanskje hev Snorre mistydt verse, so at á beði skútu vil segja paa légo i skuta; um so er, hev Vanlande vorti brend i sitt eigi skip, liksom Hake (kap. 23). (51) Gjevmild.	Svegdirsen, Vanlande (I4774)
14490	Stor nød og sult. Store blot ble gjort, først med okser så med mennesker uten at det hjalp på åringene. Domalde fikk nå skylden for de dårlige tidene og ble drept og blotet. Fra Ynglingesagaen: 15. Domalde tok arv etter Visbur, far sin, og raadde for landi. I hans dagar vart det fæl svult og naud i Svitjod. Daa heldt sviane store blot i Uppsalir; fyrste hausten blota dei naut, men de besna ikkje med aaringen for de. Hausten etter tok dei til aa blota menn, men aaringen vart ved same lage eller verre. Men den tridje hausten kom sviane mangmente til Uppsalir, daa de skulde vera blot. Daa samraadde hovdingane seg med kvarandre, og dei vart samtykte um de, at uaare kom fraa Domalde, kongen deira, og likeins at dei skulde blota han for gode aaringar og taka paa han og drepa han og farga stallane (1) raude med blode hans. Og det gjorde dei og. So segjer Tjodolv: Fordom de hende, dei farga jordi, sverd-kjempur, med kongeblod. Og mot Domalde, dømt fraa live, landsheren bar blodute vaapn, og svia-menn av svelting leide jute-hataren (2) til Hel sende. Forklaringer: (1) Stalle er ein tram (liksom eit altar) som gude-bilæti stod paa i dei gamle hovi. (2) Domalde (I fiendskap med jutane i Danmark).	Visbursson, Domalde (I4771)
14491	Store Markevei 20 (rodeadresse 12-68), 2.etasje: Andreas Høyen (m) født 1834 i Molde By. Skibsmægler Agent. Dorothea Høyen (k) født 1842 i Molde Frue. Hustru. Dorothea Høyen (k) født 1862 i Aalesund. Frøken med Ophold hos ovennevnte.	Høyem, Andreas Severin (I5693)
14492	Storebror Karl skriver til sin lillesøster Ruth i Chicago: P.t. Hommelvik 29/8-34. Kjære søster og Svoger. Jeg er idag en tur som du ser i Hommelvik. Jeg strever ivei om dagene med Knut han skal nu den 1ste begynde ved Høiskolen så dere skjønner der vil være endel klær og skolematriel for å få ham igjennom den siste skole, han går nu ind for maskinlinjen og om fire år er han nåd målet som maskininginiør - hvis du Ruth får se Knut nu kjenner du ham ikke igjen han har blit stor og sver kraftig og energisk gir sig ikke før målet er nåd. Han deltar i marskonkuranser og boksing så du skjønner han blir også legemlig utviklet i ferien iår syklet han gjennem Sverige Gevle-Sundsvall-Stokholm og dalarne til Røros og Guldalen hjem til Theim. Turen kostet ham 35 kr han hadde da mat med hjemmefra som du ser, han er som bestemor sa: svert mineserlig (?). av de andre av mine barn er det kun Rigmor som vil lese hun går nu i 2den middel og vil svert gjerne ta artium for å bli lærerinde; men jeg tror ikke jeg greier det for du forstår det koster endel, men tiden kan jo forbedres om 2 år til den tid. Jeg har nu været hjemme hos far og mor og hos dem får atskillig som sparer mig for utgifter. Jeg har fåt mig en grå dress og hat og tobakspipe så jeg har helt utstyr. så jeg slipper å kjøpe og penge spart er penge tjent.. Lørdag den 1ste skal far og jeg på høiskolen og se og høre på immatrikuleringen av studenterne, om kvelden skal jeg holle en liten fest i anledning Knut så du forstår jeg ligger i det som en sagflis mu om dagene. Hjemme er alt bra, dykti langt mellem lønninga men det går. Iår er jeg skatlagt i Strinda men en formue på Kr.7700 så det går ret veien; men selv ser jeg ikke noe til formuen da den ligger hjemt i huset. så det blir bare Camourflage-Jou nou Vis du husker og kan så tenk på Knut med mansgetskjorte og slips da det vil falle i god jord. Jeg sier som Per Gynt med mig for det være det samme jeg for stande ved slottets port. Vær hilset Ruth og din Mand fra din broder Karl. vor adresse: Skyåsveien no 1 Strinda Norge.	Family: Oskar (Oscar) Lorentzen / Klara (Clara) Hugaas, "Lorentzen" (F13)
14493	At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld.	Living (I877)
14494	Storetveit gravplass.	Johannessen, Harald (I14016)
14495	Storetveit gravplass.	Josephsen, Karla Nyborg "Johannessen" (I14017)
14496	Storfosna	Andersen Møller, Andreas (I2239)
14497	Stort gruppebilde tatt i forbindelse med Ginas 80 årsfeiring: Bak fra venstre: Ole Johannes Sværen og hans far Eivind Sværen, Arne Harboe, Olaf Harboe, Ginas bror Hans Hoel, Knut Knutsen, Nils Harboe, Jens Harboe og Vidar Ringdahl. Neste rekke fra venstre: Hulda Harboe, Helene Hoel, Margit Helene Sværen, Ginas fetter Kristian Hansen, nabo Johan Helger?d, Ola Harboe, Henrik Fredriksen, Olga Harboe, Eva Karlsen og Anna Harboe. Sittende fra venstre: Bjørg Harboe, Bodil Harboe, Johanne Harboe med Gro (?) på fanget, Randi Harboe med Jan på fanget, jubilanten Gina Harboe og hennes søster Andrea Johansen (?), Ragna Fredriksen med Grethe på fanget, Randi Ringdahl med Rune Harboe på fanget og Laila Harboe. På knærne foran fra venstre: Unni Harboe, Berit Sværen, Roger Harboe, Reidun Harboe og Norma Harboe.	Olausdatter Holteberg, Gina Mathilde "Harbo" (I2603)
14498	Stortingsrepresentant nr.4 for kjøpstedene i Sør-Trøndelag og Nord-Trøndelag fylker (Levanger, Trondheim), 1950 - 1953, Arbeiderpartiet. Representant nr.7 for Sør-Trøndelag, 1954 - 1957, Arbeiderpartiet. Medlemskap i stortingskomiteer: Sekretær, Protokollkomiteen, 23.januar 1950 - 10.januar 1954. Sekretær, Den hemmelige protokollkomiteen, 11.januar 1950 - 10.januar 1954. Varamedlem, Den utvidede utenriks- og konstitusjonskomite, 27.januar 1954 - 10.januar 1958. Sekretær, Samferdselskomiteen, 22.januar 1954 - 10.januar 1958. Medlemskap i spesialkomiteer, interne styrer og utvalg m.m. Nestformann, Spesialkomite om Statsselskapskommisjonen av 1955, 15.november 1955 - 17.juni 1957. Ansiennitet: 8 år, 24 dager. Møtte sist som representant for Sør-Trøndelag 1954-1957.	Lyseth, Reidar Andreas (I8752)
14499	Stostrup, Vestre Tommerup, Skydts, Skåne	Andersen Gagge, Erik "til Stostrup" (I7200)
14500	Straffet med 3 1/6 års allment arbeid i Malmö. Sitter på Landskrona 23.februar 1865.	Angelin, Olof Reinhold (I8451)