Other Events and Attributes:

• Confirmation: 1743
• Residence: 1778, Ildjernet, Nesodden, Akershus, Norge
• Probate: 28 Apr 1803

Notes:

Residence:
Berthe Maria Berner (Adamsdatter) fikk bygselseddel på halve øya Ildjernet 1778 (TB A 42, f.303), og 1779 fikk Tosten Hoff auksjonsskjøte på Jakob Nilsens Øelands huser på Ildjernet (TB A 42, f. 322). Dette ser det ut til å ha blitt konflikter av for samme år (1779) stevner Henrik Hoff Berthe Maria Berner og broren Mathias Adamsen for inngrep og fornærmelser i hans handelsnæring på Ildjernet (TB A 42, f. 330, 341,361b, 386, 398b).

Ildjernet bygselseddel.

Christen Schmidt, Biskop over Aggershuus stiftt, giør hermed vitterlig, at Thorer Nielsen, der ægter Hans Pedersens enke paa Jldjernet, haver af mig bøxlet den halve deel af Jldjernet som bemelte Hans Pedersen tilforn haver haft i bøxel, hvilken deel Thorer Nielsen maae tiltræde, bruge og beholde saa længe hand lever, mod at hand, inden den i loven fastsatte tiid, aarlig betaler sin afgift til mig som landdrot, og i rætte tiid betaler alle af stædet gaaende kongelige skatter. Ved denne bøxel-sædeles tinglysning betales een ort til Christiania tugthuus. Opsloe Bispegaard, den 7de december 1774. C.Schmidt.

Kildeinformasjon:
Panteboknummer: I 3, f. 431. Sted: Follo sorenskriveri.

Ildjernet bygselseddel.

Christen Schmidt Biskop over Aggershuus stift, giør vitterlig: at eftersom Thorer Nielsen der hidtil har haft i bøxel den halve deel av Jldjernet, der er Opslo Bispestoel benifeceret, haver godvillig avstaaet denne sin bøxel til Berthe Maria Berner; Saa bøxler jeg herved fornævnte halve deel av Jldjernet til Berthe Maria Berner, som samme for sin levetiid maae nyde bruge og beholde saa længe hun i rætte tiid betaler alle derav gaaende kongl. skatter, inden den i loven bestemte tiid betales hendes derav gaaende avgift med 1rd for hvert aar, og ingen til huuse antager uden jordrottens vidende: Thi naar noget av dette foreskrevne av hende efterlades, da skal denne hendes bøxel aldeeles være forbrudt. Dernæst skal og overbemelte Mari Berner om hun faaer i sinde at selge hendes paa Jldjernet ejende huuse forpligtet være først at indhendte jordrottens samtykke dertil. Ved denne bøxelsæddels tinglysning betales til Christiania Waysenhuus 24 skilling. Bøxelen er betalt efter loven. Til ydermere bekræftelse under min haand og signet. Opsloe Bispegaard den 31te januar 1778. C. Schmidt.

Kildeinformasjon:
Panteboknummer: I 3, f. 523b. Sted: Follo sorenskriveri.

Ildjernet pantobligasjon.

Underskrevne Mathias Adamsen Jldjernet, gjør vitterligt, at ligesom min kjære søster Berthe Maria Berner har tilbyxlet sig den halve deel av øen Jldjernet i Næsoddens præstegjeld, fornemmelig i den kjærlige hensigt, at hun kunde komme mig og min broder med vores øvrige familie og smaae børn, som alle ere og have været i hendes huus, til nogen understøttelse i vores fattige omstændigheder, da vi ellers utvivlagtig maatte grebet til betlerstaven, og bleven publicum til byrde; saa har meerbenævnte min søster Berthe Maria Berner i samme godædige øyemærke tiid efter anden forskudt mig med den summa 299rd, hvorfor jeg har indkjøbt een deel dansk smaae-last, da jeg igjen, som borger til Christiania, og til handel berættiget, for egen gevinst og forliis udi sælger, paa vilkaar, at jeg i avdrag denne mig forskudte capital maae være tilladt at betale min søster Berthe Maria Berner saa lidt og meeget, som jeg kan avstedkomme, hvorimod hun fremdeeles til denne min liden handels fortsættelse forskyder og som een bestandig fond lader mig beholde capitalen 299rd, siden foran benævnte smaaelasthandel er av den beskaffenhed, at jeg efter haanden som noget aarlig avkastes forhandles, og avdrages min gjeld til hende, igjen trænger til at anmode hende om nye forskudder, naar et andet partie last til næst efterfølgende aars udsalg skal indkjøbes. Til den ende skal imellem os forfattes og holdes een ordentlig conto over bemeldte min søsters mig gjorde forskudder, og hvad jeg til avdrag derpaa avancerer hende, saaleedes, at man av samme regnskab ved hvert aars slutning kan have vished for sig, at min søsters forskudder i dette tilfælde aldrig noget aar kommer til at overstiige 299rd. Jmidlertiid, og paa det min søster Berthe Maria berner for denne capital 299rd med sine lovlige renter kan blive fuldkommen betrygget, pantsætter jeg hende med 1te prioritets ræt all den danske smaaelast av hvad navn kaldes kan, som av mig til udsalg enten allereede er indkjøbt, eller herefter vorder indkjøbt og paa min søster Berthe Maria Berners mig til dette brug laante bolværker og brygger i Jldjernet, er bestaaende. Og ligesom bemeldte min søster, til ydermeere sikkerhed, lader denne hende pantsætte last med hendes paaslagne mærke betegne ; saa skal hun, som indbemeldt, ikke alleene være panteberættiget i selve lasten hvor, den usolgt forefindes, men end og i beløbet av sammes udbringende naar der av mig er bleven forhandlet, indtil hun og arvinger for den mig forskudte capital 299rd med renter og omostninger av mig og mine arvinger skadesløs er bleven fyldestgjordt. Til bekræftelse underskrives og forsegles denne panteobligation saavel av mig, som av 2de vidner til vitterlighed. Jldjernet den 14de julii 1779. Mathias Adamsen.
Til vitterlighed efter begjær underskrives:
J.Abrahamsen. John Ruud.

Kildeinformasjon:
Panteboknummer: I 3, f. 560. Sted: Follo sorenskriveri.

En sak om handel på Ildjernet.

Sommertinget for Ås og Nesodden den 16 juli 1779 på Skydsjordet i Nordby anneks av Ås hovedsogn:

Henrich Hoff loed ved procurator Tødsleuf fremlægge sin stevning imod Mathias Adamsen og søster Berthe Maria Berner udi Jldjernet for jndgreeb og fornærmelse udi citantens næring og handelsvey udi Jldjernet, saa og til oprætning derfore og et derom proheret forbuds stadfæstelse med vidner efter stevningens jndhold dat. 10de maji sidstl. lovlig forkyndt. Mathias Adamsen loed ved procurator Bull møde og declarere: At han har erhvervet sit borgerskab til Christiania som kjøbmand, og er lovlig berættiget til handel udi ladestædet Jldjernet, men hvem den sig her anmeldte citant er, og hvad ræt og hiemmel han har til at opkaste sig til at inqvisere om hans vandel og at forbyde ham hans handel, det veed han endnu ikke, men provocerede ham til at vise hiemmel derfor, thi Mathias Adamsen veed, at ingen uden øvrigheden er competent i fald han har handlet ulovlig, eller uden hiemmel av borgerskab, til at inqvisere om hans handel, eller til at undersøge hans vandel, hvilket sidste citanten er og bliver aldeeles uberættiget til; Hvorfore han in specie i den deel loed excipere imod sagsøgeren og undersøgning og ei genere imod den heele citation, under reservation av hans lovlige ræt og anke i henseende til det proherede forbud, og saaleedes paastoed stevningen, som aldeeles har een uhiemlet citation, tillige med all behandling, som kan anrøre Mathias Adamsens handel og vandel, avviist, og saaleedes alleene at bør gjelde i henseende til det paastevnte forbuds gyldighed eller ugyldighed, og derom ventede comparenten rættens eragtning. Bull anmeldte sig ellers ogsaa for Berthe Maria Adamsdatter, som ved ham loed declarere: At hun aldeeles ingen handel for sig selv har drevet eller driver i ladestædet Jldjernet, men hvad hun i den deel kan have foretaget sig, eller herefter maatte foretage sig, er skeed og skeer alleene for at være hendes broder Mathias Adamsen, som til handel berættiget, behielpelig, hvilket og Mathias Adamsen ved comparenten loed declarere at medføre rigtighed og saaleedes loed de begge modsige alt det urigtige, som den indkomne stevning indeholder. Tødsleuf svarede: hvad der har bevæget Henrich Hoff til paastevningen og det forud imod de jndstevnte iværksatte, findes i stevningen, og (contesenne) derom er ikke beviist ved procurator Bulls tilførte, men rættigheden skal citanten inden sagens slutning beviislig lægge for dagen. Det kan vel ikke fornægtes Henrich Hoff at paatale sin egen particulaire fornærmelse, ligesom at publiqve henhøre til øvrigheden. At Henrich Hoff er borger og handelsmand til Jldjernet efter Christiania byes privilegier, derom producerede han det hannem av Christiania byes Magistrat den 12te janr. d. a. meddelte borgerskabsbrev, og da han formeener Mathias Adamsen og hans søster derimod ere uberættigede, at de fornærmer ham, og at de har violeret det mod dennem til deres handlings standsering skeede lovlige forbud, saa bliver det een følge derav, at Henrich Hoff er competent igjennom et lovligt stevnemaal at søge væntilert sin formeening, sit avlæg og sin paastand. Udslaget faaer ankomme paa dom. Hvad angaaer Berthe Maria Berners anbragte undskyldninger, da er det ligesaavel bekiendt, som det kan beviises, at Mathias Adamsen er meere hans søsters arbejds-karl end hun hans banquel; Overalt paastaaes, at Henrich Hoff ikke forhindres at befordre sin sag efter stevningen, og at de fremsatte exceptioner vorder forkastede. Bull svarede: at av det fremlagde borgerbrev ser han at der sig ermeldte citant Henrich Hoff skal være een borger til Christiania, men derved er han ikke legitimeret at opkaste sig til Actor eller fiscal, eller som een saadan at inqvisere om Mathias Adamsens handel mindre vandel, da den sidste er een langt ældre borger, men formeener han sig at være præjudiceret i sin borgerræt, av nogen til handel uberættiget, bør han derover klage til øvrigheden og politiet, som bør haandthæve enhver i sin handtering og tiltale uberættigede, men ingenlunde bliver Henrich Hoff saadan person. Det øvrige av Hr. Tødsleufs utiidige og uviktige fremførte, holdt comparenten usvarværdig; men derimod vedblev den fremsatte exception. Tødsleuf svarede: Det maatte være noget sælsom naar een formeentlig forurættet person ikke selv maatte paatale sin egen sag uden at bebyde øvrigheden med saadant arbeyde, hvorav det dog alle tiider er vel forsynet. Henrich Hoff fører ingen jnqvisition imod Mathias Adamsen, uden alleene til at beviise, hvorleedes han har fornærmet ham. tiltaget sig den handel og næring hvortil han er uhjemlet, Citanten til præjudice, og hvorleedes han har foragtet det imod dennem ved den kongelige foged skeede forbud. For øvrigt gjorde Tødsleuf samme declaration om procurator Bulls tilførte, som han om hans har gjort, og for resten paastoed vidnerne paaraabte og eedfæstede. Bull vedblev sit forrige. Den producerede stevning blev for stevnevidnerne Lensmand Michael Hansen og Gunder Sandager lydelig oplæst, hvorefter de bekræftede sammes lovlige forkyndelse efter deres paategning. Hvorefter blev eragtet: Med det producerede borgerbrev har citanten legitimeret sig til handel udi ladestædet Jldjernet, han er altsaa competent nok selv at paatale de fornærmelser han derudi skeer, og naar hans undersøgning om Mathias Adamsens vandel ikke udstrækkes viidere end i connection og hensigt til samme, saa maae stevningen i et og alt antages og vidnerne anhøres. Bull reserverede anke over eragtningen, og havde endnu denne exception imod stevningen, at Mathias Adamsen og søster Berthe Maria Adamsdatter begge actioneres for at drive ulovlig og uberættiget handel citanten til præjudice, følgelig maae de særskildt tiltales, og kan ikke begge søges under een sag uden Hans Majestets stemplet papiirs jntræden og rættere i deres gebyr bliver fornærmet. Thi paastoed comparenten sagen ved eragtning adskilt, og citanten paalagt at declarere sig imod hvilken av de sigtede stevningen skal gjelde. Tødsleuf svarede: De 2de jndstevnte ere ret, de arbeyde begge til fælles at ruinere Henrich Hoff, deres fælles fortjeneste gaaer i een casse, og de mod denne paatalte fornærmelse excipierer de saa eenige, at de derudi ere uadskillelige. Det er altsaa personernes foreenede gjærning her paatales, derfor kan det nok passere med een stevning uden at Hr. Bull behøver at være saa omhyggelig for den Kongl. Casses interesse, og rættens betjenters forhold, thi enhver sørger nok for sig selv i saa fald; og derfor paastaaes ogsaa denne exception forkastet. Bull svarede: han synes Henrich Hoff begynder at smide paa at ruinere sig selv; jndstevntes fortjeneste maae han ikke tænke han skal smøre sig paa, men de skal gjærne hjelpe ham at blæse mens jernet er varmt. J øvrigt meener comparenten exceptionen er grundet paa udgangne anordninger. Eragtet: Førend sagen er procederet kan ikke viides hvad sammenhæng de jndstevnte personer staaer i, og skal der ikke blive manglet ved dom at iagtage Hans Majestets jnteresse; Men sagen fremmes efter stevningen. Bull toeg denne sidste eragtning ligesom den forrige reserveret til paa-anke. Efter paaraabelse indfant sig av de indstevnte vidner: Ole Jensen Jldjernet og Lars Alfveern; Saa mødte og kongens foged Hr. Justitzraad Bukier. Tødsleuf, til vejleedning under vidnernes provsmaal, producerede den paastevnte forbudsforretning av 14de april h.a:, hvorefter han reserverede sig at fremsætte sine qvæstioner vidnerne ere eedfæstede. Bull, som nu har seet den paastevnte forbudsforretning, hvilken han holdt for havde været bædre ugjort end gjort maatte, i anleedning de faldne eragtninger, avvænte hvorvit citantens jnqvisition vil strække sig. For de mødende vidner blev eedens forklaring av lovbogen lydelig oplæst, med alvorlig formaning til sandheds udsiigende, hvorefter de enhver for sig avlagde corperlig eed, sandhed i denne sag at forklare, og derpaa fremstod som 1te vidne Ole Jensen Jldjernet, 53 aar gammel; hvilken Tødsleuf begjærede tilspurgt: Om han er bekjendt at Mathias Adamsen og hans søster siden den tiid i vaar ved sommerdags tiid Slotsfogden var udi Jldjernet og gjorde forretning der, i Berthe Marias huus, begge have handlet med last, tilladet danske skibe med lasten, som samme derfra haver udført. Bull begjærede at dommeren ville betyde vidnet det uforstaaelige i denne qvæstion nemlig: Om han veed at jndskibningen av den omspurgte last har været for Mathias Adamsens regl. eller hans søsters regl. Tødsleuf bad qvæstionen uforandret, da den er upasselig paa sigtelsen og stevningens indhold. Vil siden Mathias Adamsen beviise, at han ingen deelagtighed haver haft udi udskibningen imod forbudet, staaer det ham frit for. Bull haabede: at dommeren ikke tillader at vidnet ved Hr. Tødsleufs inventeuse qvæstioner confunderes, allerhelst her skal udgjøres enten Mathias Adamsen eller hans søster har drevet handlingen, den første nægter ingenlunde saadant, og han troer citanten ellers ikke skal formeene ham det. Vidnet blev forelagt spørgsmaalet til besvarelse, hvorpaa han replicerede: at i vaares var Hr. Justitzraad Bukier, som tillige Foged, udi Jldjernet i Berthe Marias huus, havende med sig procurator Tødsleuf, og hørte vidnet da ved den lejlighed tale om, at der blev gjort forbud imod Berthe Maria og hendes broder Mathias Adamsen at handle, og det efter Henrich Hoffs forlangende. Jkke desmindre har dog deponenten siiden den tiid erfaret, at træelast til danske, liigesom før forbudet, er udskibet, men hvilken av disse personer har tilhørt den udskibede last, havde vidnet ingen tilforladelig kundskab om. 2det vidne Lars Pedersen Alfveern. Tødsleuf begjærede dette vidne forelagt til besvarelse den selvsamme qvæstion, som til 1te vidne er fremsat: Og proc. Bull gjorde hertil samme erindring som til 1te vidne. Vidnet replicerede eenstemmig med første prov, sigende derhos: at naar han har arbeydet paa den in qvæstionen værende last, har han været bestilt dertil av Berthe Maria, og av hende modtaget betaling derfor. Tødsleuf begjærede forelæggelse for Joen Davidsen, Anders Knudsen, Elias Adamsen, Ole Hansen, og Ole Fladebye til næste ting; Derhos han begjærede, at rætten ville udlaane ham forbudsforretningen og borgerskabs-brevet, samt tillige meddeele ham een elidimeret extract af det i dag i sagen passerede saaleeedes, at samme kan viise sagens jntimation, stevningen med sin forkyndelses paaskrift, saa og vidnernes forklaring i sagen, hvorhos begjæres borgerbrevet og forbudsforretningen paategnet at have været her i rætten tilstæde. Bull meente at den fremlagde forbuds-forretning er et alt for vigtig document til at udlaanes derfore, og siden comparentens parter ingen gjenpart derav endnu har erholdet, udbad at dommeren førend udlaan skeer ville forsyne samme med sin paategning. Tødsleuf blev tilbageleveret de begjærte documenter med rættens paategning, og derefter eragtet: Sagen udsættes til næste høsteting, hvor og naar det holdendes vorder. Til hvilken tiid og stæd forelægges under falsmaals straf at indfinde sig udeblevne vidner: Joen Davidsen, Anders Knudsen Schochlefaldstranden, Elias Adamsen Jldjernet, Ole Hansen Alfveern og Ole Fladebye, for deres provsmaal herudinden at deponere.

Høsttinget for Ås og Nesodden den 3 desember 1779 på Søndre Kroer i Kroer anneks av Ås hovedsogn:

Henrich Hoffs sag imod Mathias Adamsen og hans søster irætteæskede Procurator Tødsleuf, og producerede laugdagen av 16de julii sidstl., lovlig forkyndt. Derefter fremlagde han een continuationsstevning av 16de novbr. sidstl. , forkyndt efter paaskrift. Hvorefter han ville avvente vidnernes møde. For indstevnte var procurator Bull tilstæde, og reserverede deres ræt imod citanten sin tiid saavidt har erfaret hvorvit han vil og kan entrere sin sigtelse, ligesom han og forbeholdt Mathias Adamsens exception imod vidners førelse efter den nu indkomne continuationsstevning saavit samme angaaer contract og handlinger, som ikke kan være indgaaet med citanten, eller som han ikke har betinget sig nogen fordeel av ved Jldjernets eller hans der havende boeliges kjøb. Efter paaraabelse var tilstæde alle vidnerne undtagen Elias Adamsen Jldjernet og Ole Fladebye. Tødsleuf begjærede vidnerne præparerede til vidnesbyrds avlæg. Vidnerne blev betydet eedens kraft og advaret til sandheds udsiigende, hvorefter de avlagde eed, enhver for sig, sin sandhed i denne sag at forklare, og derpaa fremstoed, som 3die vidne Joen Davidsen Thoe-stranden, omtrent 50 aar. Tødsleuf begjærede vidnet tilspurgt:

1. Om han er bekjendt at Mathias Adamsen, siden han for een 12 a 14 aar siden solgte den boelig paa Jldjernet, som citanten Henrich Hoff ejer og beboer icke har haft noget opholdsstæd eller næring der men boer i Drøbach og andre stæder, samt flyttet om i fjorden med vad-fiskerie?

Vidnet svarede: At siden Mathias Adamsen for een 12 a 14 aar siden forloed Jldjernet, hvor han havde huus og boelig paa samme tomt, som nu citanten paaboer har han ikke haft nogen ejendoms boepæl paa denne øe Jldjernet, men deels boet i Drøbach, og deels omflakket i fjordene med vadfiskerie.

2. Om han veed at Mathias Adamsens søster, som er ugift, og boer i een plads paa Jldjernet, har i nogle aar tilbage haft lastehandling der, og ligesaa tilladet skibe, og om han veed at samme er til hendes egen fordeel? Bull meente at citanten er ei competent til at undersøge det omspurgte, hvorfore han satte exception mod qvæstionen, og til beviis om at handelen, som paa det omspurgte stæd drives av Mathias Adamsens, producerede han hans byeskats sæddel for indeværende aar, som beviiser at Mathias Adamsen ligesaavel som citanten, skatter av sin handel. Tødsleuf svarede: Hvad man vil uddrage av skattesædlen udgjør ikke beviis at Berthe Maria Berner er berættiget til lastehandel og udskibning, og derom er det her søges oplysning i overeenstemmelse med stevningen. Ved anden leylighed vil det vel viise sig, at skatte-sædlen er til liden nøtte for ihændehaveren, men nærværende tiid paastaaes qvæstionen besvaret.

Sv: For Mathias Adamsens søster Berthe Maria, som boer paa øen Jldjernet, har han i nogle aar tilhugget træelast, som derfra er bleven udskibet i Danske fartøyer. Hans betaling for hugger-lønnen har han faaet av hende, og ved adskillige leyligheder hørt hende siige, at hendes broder Mathias forødeet hende. Men til hvis fordeel denne handel og udskibning skeede, kan han ikke vist bestemme; dog veed han at bemelte broder Mathias Adamsen ikke bestandig har opholdt sig hos hende, men vært borte heele halve aaret tillige. Bull begjærede vidnet tilspurgt:

3. Om vidnet veed hvorlænge Mathias Adamsen boede i Drøbach efter at han forloed Jldjernet for end 12 a 14 aar siden?

Sv: Det veedste han ikke.

4. Om han da veed at Mathias Adamsen, da han efter vidnets forklaring for 12 a 14 aar siden skal være fløttet fra Jldjernet til Drøbach, paa det sidste stæd bestandig Har haft sin boepæl eller noget andet stæd?

S: Naar Mathias Jldjernet forloed sin boepæl i Drøbach er ham ubekjendt, men han henholdt sig til sin forrige forklaring, at siden hans søster Berthe Maria fløttet til Jldjernet har han været der hos hende av og til.

5. J anleedning av vidnets svar paa sidste qvæstion spørges viidere: Om han veed Mathias Adamsen nogen anden stæds end hos hans søster har haft hans boepæl eller tilhold; og om han i mellemtiiden, naar han fra sit tilholdsstæd hos hende har bortreyst har forladt samme sin boepæl for at ernære sig anden stæds, eller om vidnet er bekjendt om han har været bortreyst i handels-forretninger eller i andre ærinder? Tødsleuf bad denne qvæstion forøget med dette: om vidnet er bekjendt at Mathias Adamsen i det nu sidst forløbne aar, end og siden hans søster kom til Jldjernet, har tillige været i Christiania, som een tjener eller fuldmægtig for kjøbmændene der at indkjøbe last for deres regning?

Vidnet svarede: Deet er ham ikke bekjendt at Mathias Adamsen har haft nogen boepæl siden han forloed Drøbach, men saa har han det meeste opholdt sig hos sin søster i Jldjernet; imidlertiid siden hendes henfløttelse did, har han deels faret om og betinget træelast hos omliggende bønder, deels reyst paa fiskerie og deels ført træelast til Christiania, men for hvis regl. alt er skeed veed han ikke, og havde han ikke hørt i hvis navn han lasten har betinget.

6. Da vidnet har forklaret at Mathias Adamsens søster har betalt ham hans dagløn, naar han har forrettet arbeyde ved lastehandlingen og sammes udskibning, saa spørges, om vidnet veed om saadan betaling er skeed av Berthe Marias egen eller hendes broders casse?

Sv: Det veedste han ikke; men naar han har modtaget sin arbeydsløn har Mathias Adamsen deels vært hjemme og deels borte. 4de vidne Anders Knudsen Schochlefaldstranden, 33 aar, hvilken Tødsleuf begjærede fremsat de 2de samme qvæstioner, som til forrige vidne: vidnet svarede: Til 1te qvæstion: At naar Mathias Adamsen solgte sin ejendom paa Jldjernet og fløttede derfra. veed han ikke, men i 8 aar deponenten har været kjendt paa dette stæd veedste han ikke at Mathias Adamsen har haft nogen boepæl paa denne øe; jmidlertiid havde han hørt at han deels har boet i Drøbach og deels omfaret i fjorden med fiskerie- Til 2det: Han har vel seet at der er udskibet træelast fra den grund, som omspurgte Mathias Adamsens søster Berthe Maria har i bruug, i nogle aar og imedens hun har boet paa øen Jldjernet er bleven udskibet een deel træelast i danske fartøyer, men for hvis regning den udskibning er skeed kunde han ikke bestemme anderleedes end han havde hørt sige, dog ikke av Berthe Maria selv, men av et almindelig røgte, at samme skeede i Mathias Adamsens navn. Bull begjærede vidnet tilspurgt: 3. Om han veed hvor Mathias Adamsen har logeret og haft sit hjem i det sidst forløbne aaringer siden hans søster kom til Jldjernet? Sv: Han veed ikke han har haft andet opholdsstæd end hos hans søster Berthe Maria, uden undertiiden at have været fraværende paa fiskerie. 5te vidne Ole Hansen Alfveern, 52 aar forklarede paa citantens spørsmaal dette: Til 1te: Eenstemmig med 3die vidne, med tillæg, at da hans søster Berthe Maria fløttede til Jldjernet har deponenten erfaret, at han der har haft sit tilhold. Til 2det spørsmaal: Han har solgt last til Berthe Maria i Jldjernet, og av hende derfor modtaget betaling, veed og at samme tilligemed meere er udskibet fra den tomt hun bruger, men om fordeelen derav skulle tilhøre andre end hende havde han ingen kundskab om, da han ingen efterretning derom har haft fra hende. Tødsleuf derefter tilkjendegav, at den indstevnte og forelagde Ole Olsen Fladebye har hidsendt budskab at han for svagheds skyld ikke kunde komme til tinget, som declareres ved et skrift i form av et vidnesbyrd han efter jndstevningen haver hidsendt, som comparenten indlagde, men begjærede ham ikke desmindre forelagt til næste ræt personlig at møde til vidnesbyrds avlæg i sagen. Videre fremlagde Tødsleuf et skriftlig vidnesbyrd under gaarsdags dato fra Halvor Bendike i Christiania, hvorfor citanten, som selv tilstæde, tilkjendegav, at han reserverer sig til næste ting, som godvillig mødende vidne, til provsmaals avlæg at fremstille hans Fuldmægtig procurator Tødsleuf, og for denne siide begjærede og paastoed det forelagde og udeblevne vidne Elias Adamsen dømt i sine falsmaals bøder, samt paa nye forelagt, tilligemed Ole Fladebye næste ting at møde til vidnesbyrd. Det udeblevne vidne Elias Adamsen loed ved procurator Bull møde og declarere, at han formeener sig aldeeles befriet for vidnesbyrd i denne sag, som angaaer hans egne sødskende, men skulle dommeren ikke destomindre mod formodning paalægge ham vidnesbyrd, saa declarerede han sig villig til at opfylde rættens eragtning , næste ting. Bull dernæst i anleedning det fra Halvor Bendike indleverede skriftlige vidnesbyrd exciperede imod sammes antagelse da han ikke kan ansees for een saadan person, som ej er pligtig efter loven at møde til tings, og være underkastet rættens examination og contra-qvæstioner. Foruden dette kjender comparenten ikke den haand vidnesbyrdet har skrevet, eller veed enten Halvor Bendike, eller citanten ellers nogen saadan kan have skrevet samme. Overalt indeholder vidnesbyrdet ting, som, om samme er rigtig, hvilket dog aldeeles benægtes, baade er uden for denne sag og citantens competence; Thi hvad contracter eller handlinger indstevnte Mathias Adamsen har indgaaet med personer uden for sagen, hjemler ingen lov citanten at inqvisere om. Derfor protesterede comparenten i kraftigste maade imod undersøgning om contracter og handlinger, som ikke mellem citanten og Mathias ere indgaaede eller sluttede - Ligesom han protesterede imod procurator Hr. Tødsleufs vidnesbyrd i denne sag, da han agerer citantens Fuldmægtig, og desuden er ham paarørende, følgelig et dobbelt skælig og (tvidstfærdig?) vidne, som ikke kan reflecteres. Tødsleuf, i henseende til Elias Jldjernet, indloed hans paastand under dommerens beslutning. Hvad procurator Bulls erindring imod det fremlagde Bendikes vidnesbyrd skal samme blive besvaret under domsproceduren, og hvad angaaer exceptioner, da viiser samme contrapartiets frygt for sandheds oplysning; men da Henrich Hoff har stevnt til at beviise, Mathias Adamsens uberættigelse til handel i Jldjernet hannem til fornærmelse, kan det vel ikke nægtes ham herom at føre vidner, enten det saa er comparenten selv eller andre, hvilke ved dom skal confereres, men ikke i forveyen. Derfor paastaaes protesten herom forkastet, naar vidner een gang fremkommer til provsmaal herom. Bull svarede: At Mathias Adamsen og hans søster frøgter for jntet, men ikke desmindre kan de dog ikke og vahcere at han nemlig citanten, med hans sanke-vidner tilvente sig een slags forklaring som disse til jndstevntes præjudice maatte kunde ville favoricere ham med. Thi vedblev comparenten hans exceptioner og ventede dommerens eragtning. Eragtet: Sagen udstaaer til næste vaarting for Aas og Næsoddens præstegjelder, hvor og naar samme holdendes vorder; Til hvilken tiid og stæd foelægges under falsmaals straf at møde til provsmaals avlæg herudinden, icke alleene Ole Fladebye, men end og Elias Adamsen Jldjernet, hvis undragelse fra vidnesbyrd i denne sag ikke har nogen hjemmel av loven eller anordninger.

Ildjernet bygselseddel.

Christen Schmidt, Biskop over Aggershuus stift; gjør vitterligt: at eftersom Berthe Maria Berner der herindtil har haft udi bøxel den halve deel av Jldjernet, der er Opslo Bispestoel beneficeret agter at indlade sig i ægteskab med Henrich Samuelsen, og derfor har ansøgt bøxelen til hannem overdraget; saa bøxler jeg hermed til fornævnte Henrich Samuelsen bemelte halve deel udi Jldjernet, hvilken han sin livstiid maae nyde, bruge og beholde, saalænge han betaler alle derav gaaende kongelige skatter i rætte tiid, aarligen inden den i loven bestemte tiid erlægger den sædvanlige avgift med een rixdaler, og ingen til huuse andtager, uden jorddrottens minde, thi naar noget av dette foreskrevne efterlades, da er denne bøxel aldeeles forbrudt; dernæst skal og overbemelte Henrich Samuelsen, om han faaer i sinde at sælge sine paa Jldjernet havende huuse, forpligtet være, først at indhente jorddrottens samtykke dertil. Ved denne bøxelsæddels tinglysning betales 24 s. til Christiania Waysenhuus, da ellers bøxelen er til mig betalt efter loven. Dets til bekræftelse under min haand og signet. Opsloe Bispegaard den 24de februari 1780. C.Schmidt.

Kildeinformasjon:
Panteboknummer: I 3, f. 584. Sted: Follo sorenskriveri. den 24 feb 1780 på Ildjernet, Nesodden, Akershus, Norge.

Vårtinget for Ås og Nesodden den 6 mars 1780 på Kroer i Kroer anneks av Ås hovedsogn:

Henrich Hoffs sag imod Mathias Adamsen og søster Berthe Maria i Jldjernet blev irætteæsket, og derudi produceret rættens sidste forelæggelse av 3 decbr. sidstl. , lovlig forkyndt efter paaskrift. Derefter han begjærede de nye laugdagede vidner paaraabt, om de nu møder. Efter paaraabelse var tilstæde de forelagde vidner, procurator Bull var tilstæde for de indstevnte. Tødsleuf begjærede vidnerne eedfæstede og reserverede efter examinationen at referere overeensstemmelsen derefter med det i sagen fremlagde skriftlige vidnesbyrd. Vidnerne bleve eedfæstede, og derpaa lovede sin sandhed i denne sag at forklare. Altsaa fremstoed som 6te vidne Ole Olsen Fladebye, i sit 52 aar. Tødsleuf begjærede vidnet tilspurgt:

1. Om han erindrer at have seet den foreening, som skeede imellem Mathias Adamsen og Halvor Bendike da den første, over 15 aar siden, overloed til den sidste sin ejendom paa Jldjernet, at samme foreening da indeholdt det Mathias Jldjernet fraskrev sig, han ingen sinde derefter skulle handle paa samme plads? Bull exciperede imod qvæstionen, efterdie her i denne sag ikke er qvæstion om hvad handel eller contract der har været imellem Mathias Adamsen, og Halvor Bendike, da den første til den sidste avstoed Jldjernet; Desuden er det betænkelig at prøve et vidnes hukommelse efter saa mange aars forløeb, thi, er nogen saadan contract indgaaet, og vidnet ved den har været vitterlighedsmand, kan contracten fremlægges, og da vil jndholdet viise, hvad handel den tiid er skeed. Men skulle dommeren mod formodning, sætte vidnets hukommelse paa prøve med denne sagen uvedkommende qvæstion, saa begjærede comparenten at dommeren i forhaanden ville indhente vidnets svar: Om han har været tilkaldet, som vitterlighedsvidne ved den handel om Jldjernets salg, som er skeed imellem Mathias Jldjernet og Halvor Bendike, og om samme handel eller accordt blev forfattet mundtlig eller skriftlig. Tødsleuf svarede: Det er ufornøden at spørge ham efter contracten om Jldjernets salg, thi hvad som er indkommet i sagen viiser, at originalen er ikke meere til, men avbrændt med Halvor Bendikes formue udi Jldjernet. Vidnet har ikke været med til vitterligheds under contracten, men derfor har han vel siden kundet seet den, og derfore adspørges hans vidnesbyrd om jndholdet i fald han veed det. Til dette maae ikke citanten være incompetent, paa grund av de 2de første linier i hans stevning, og derefter paastaaes qvæstionen besvaret. Bull vedblev sit forrige saa meeget meere, som citanten nu har ladet declarere, at det fremstillede vidne ikke har været tilkaldet til vitterlighed ved den omspurgte contract, og citanten ellers ikke med noen adkomst har beviist sig berættiget til at udelukke Mathias Adamsen fra den handel, hvorom han ligesaavel, som citanten maae svare skatter og onera. Vidnet svarede paa qvæstionen: At da Mathias Adamsen havde solgt sine huus paa Jldjernet til Halvor Bendike, kom han her til vidnet, som stod og hug last sigende, at nu havde han solgt Jldjernet, og da vidnet spurgte, hvorleedes det nu skulle blive med ham, nemlig Mathias, om han endnu maatte, som før, handle paa Jldjernet, svarede han, jeg maae bygge og boe paa øen, og handle øst over paa Kavringen eller hvor jeg vil der, dog icke Halvor Bendike til fornærmelse. Contract eller foreening imellem Mathias Jldjernet og Halvor Bendike havde vidnet ikke seet, ey eller havde han været tilkaldet vitterlighedsvidne derved.

Viidere blev spurgt:

2. Om den av vidnet omprovede Mathias Adamsens reservation til nye handel efter salget av Jldjernet, havde nogen relation til videre handling der paa stædet?

Sv: Han henholdt sig til sin forklaring og sagde, at den omprovede plads Kavringen er adskildt fra øen Jldjernet, tilhørende grd. Skoklefald paa Næsodden.

3. Om vidnet er bekjendt hvem den handel paa Jldjernet med træelast nu et par aars tiid fra den bygning Berthe Maria Adamsdatter beboer, har været til fordeel, enten hende eller hendes broder Mathias Adamsen?

Sv: Han veedste ikke det omspurgte, men naar regnskab for last er bleven gjort har Mathias Adamsen været tilstæde hos sin søster Berthe Maria, men hvad enten handlingen er gaaet for hans eller hendes regning det veedste han ikke. Penge eller betaling havde han faaet av dem begge-

4. Om Mathias Adamsen har haft sit ophold og tilhold udi Jldjernet, i ald den tiid søsteren Berhe Maria har modtaget last, betalt arbeydsløn, og besørget udskibning? Bull haabede at dommeren forandrer denne intricate qvæstion, i overeensstemmelse med forordningen av 3die martii 1741. Qvæstionen blev forelagt forordningsmæssig for vidnet, hvortil han svarede:

At han ikke veedste det omspurgte; men Mathias Adamsen har været av og til hos sin søster Berthe Maria. Tødsleuf havde icke viidere vidnet at tilspørge. Bull begjærede vidnet tilspurgt:

1. Om han er bekjendt, om Mathias Adamsen da han solgte sine huuser paa Jldjernet, ejet tillige grunden der omkring, eller alleene huusevaaningerne? Tødsleuf tilstoed, at grunden var geistlig beneficarii gods, og huuserne vare Mathias Adamsens. Bull var fornøjet med denne tilstaaelse, men begjærede vidnet for det

2. tilspurgt: Om fleere beboere var paa Jldjernet og havde bøxel, end Mathias Adamsen, paa den tiid da den sidste solgte sine huuser til Halvor Bendike? citanten loed tilstaae, der boede nok een bøxelmand paa Jldjernet i een bondestue, hvor han holdt herberge for søefolk, men havde ingen udskibning.

3. Om denne halve deel av Jldjernet er den deel, som Mathias Adamsens søster nu har i bøxel? citanten loed svare: Ja!

4. Om vidnet er bekjendt at Mathias Adamsen har haft boepæl eller tilholdsstæd andre stæder end hos hans søster, siden han fik halve Jldjernet i bøxel. Tødsleuf svarede: Denne qvæstion er allerede besvaret under comparentens 4de spørsmaal. Bull, som mærkede at Hr. Tødsleuf udenfor protocollem søger at lægge vidnet ord i munden, haabede og paastoed, at dommeren (importere) ham cilensium, og ad (......) ham efter forordningen, paa det ikke vidnet ikke skal forvildes i hans vidnesbyrd. Tødsleuf svarede: procurator Bulls nidkjærhed stræcker sig alt for vidt naar han forlanger rættens asistance til at paaminde comparenten om den pligt han selv desuden veed at udøve. Han har endnu ingen forgribelse begaaet imod forordningen, derfor troer han nok, at sorenskriverens møje efter paastand bliver ufornøden. comparenten bad alleene om sagens befordring under mange omsvøb, og bliver der nogen fejl paa comparentens siide, kan Sorenskriveren ramme ham under dom. Bull replicerede: At Hr. Tødsleufs vane overskrider hans viidenskab om forordningen, i følge hvilken dommeren alleene har at handle med vidnet efter fremsættende qvæstioner; Men da Hr. Tødsleuf, efterat qvæstionen var fremsat, og Hr. Tødsleufs erindring imod samme needlagt, ikke desmindre har behaget at indlade sig udenfor protocollen at lægge vidnet ord i munden, med at spørge ham under qvæstionens fremsættelse, om han ikke veed at Mathias Adamsen med familie har boet i Drøbach med viidere; Saa har det givet comparenten anleedning til at henskyde sig under den alligerede forordning. Tødsleuf replicerede: Han vil ikke indlade sig viidere i den antvistede sag av Hr. Bull fremsat av 4re aarsager:

1. Fordie sagen koster citanten allermest.

For det 2. For die Mathias Adamsen er een ussel knap, av hvem han venter ingen oprætning.

For det 3die. Fordie søsterens formue er ham ubekjendt, og uvist hvad han kan faae av hende;

Og 4. For icke at bebyrde sig selv med ufornøden protocollation. Han bad derfore, som før, om sagens befordring. Vidnet svarede paa spørsmaalet, at han ikke veed, om Mathias Adamsen har haft nogen anden opholdsstæd end hos hans søster Berthe Maria siden hun fløttede til Jldjernet. Dette veedste han dog, at han imidlertiid havde været nogle dage borte. Parterne havde icke meere dette vidne at tilspørge, hvorfore samme fra rætten blev dimitteret; Og dernæst fremstoed som 7de vidne Elias Adamsen Jldjernet, meener at være 57 aar.

Tødsleuf begjærede vidnet tilspurgt den 1te qvæstion til næst forrige vidne.

Vidnet svarede: At han icke har seet den omspurgte contract eller accordt, men hans broder Mathias Adamsen, har sagt ham, at han derved var tilladt at bygge og boe paa Jldjernet, men ikke at handle, uden paa Kavringen, som tilhører grd. Skoklefald, og ligger omtrent 100de favner østen over vandet fra Jldjernet, som beneficeret Opsloe Bispestoel. Tødsleuf loed spørge

2. Om han er bekjendt hvem den handel og fordeel tilhører, som er udkommen fra den andre bygning paa Jldjernet, Berthe Maria Berner beboer, om den last derfra er udskibet, i den tiid hun der har boet, enten hun eller broderen Mathias?

Sv: Han veed ikke det omspurgte, men han meener, at handlingen gaaer for fælles regning.

3. Hvem av begge der besørger lastes jndkjøb, betaler pengene derfor, og annammer betaling for jndskibningen, samt betaler arbeydsfolkene, som gjør alt til det heele?

Sv: Han, som for det meeste fraværende, veed ikke meeget beskeed om det omspurgte, men han havde dog seet, baade at Mathias Adamsen saavel som hans søster Berthe Maria, begge have modtaget og betalt penge for indkjøbt og udskibet last; Ligesom og de begge have betalt arbeydsløn for lasten.

4. Om han er bekjendt at Mathias Adamsen udi de aaringer, nu over 15 aar siden han solgte Jldjernet til Halvor Bendike, ikke har haft noget fast tilhold der, førend et par aar sidst hos sin søster, men imidlertiid ellers flakket omkring i fjordene, opholdt sig i Christiania, og i nogle aar, med kone og børm boet i Drøbach?

Sv: Fra den tiid Mathias Adamsens søster fløttede til Jldjernet, som han meener er paa det 3die aar, har han haft sit opholdsstæd hos hende, men tilforn, fra den tiid han solgte Jldjernet, har han deels boet i Drøbach, og deels omfaret paa sit fiskerie, imidlertiid drevet handel med udskibning av træelast, baade paa Huusvig og i Sandbugten.

6. Om vidnet er bekjendt at siden avvigte aars vaar in aprilis, Berthe Maria og Mathias Adamsen har vedblevet lastehandel og udskibning fra Jldjernetpladsen hvor hun boede?

Sv: Ja! Det omspurgte er skeed, og træelast udskibet der ligesom tilforn i sidst avvigte sommer. Bull, i anleedning av vidnets svar paa 1te qvæstion, begjærede ham tilspurgt:
Om Mathias Adamsen udloed sig for ham, at han havde solgt Halvor Bendike sine ejende huuser paa Jldjernet med de udtrøkkelige vilkaar, at han ingen tiid eller paa den anden halve deel av Jldjernet, hvis grund ikke blev Halvor Bendike overdraget, maatte understaae sig at drive nogen handel? Tødsleuf bad at dommeren ville observere hvorleedes qvæstionen sigter til at føre vidnet i vildreede. Det er bekjendt. som og oplyst, at da Bendike solgte sin part av Jldjernet, boede een bonde der hos ham, og vidnets forklaring er een gang tilført, at Mathias Adamsen forpligtet sig, icke meere at handle paa Jldjernet, derfore er det ufornøden at spørge, om han maatte drive handel fra een anden stue, enten der eller anden stæds paa øen; Thi protesteres imod qvæstionens besvarelse.

Bull svarede: Det er langt fra at han vil søge at forvilde vidnet, meeget meere attraaer han, at vidnet rættelig kan begribe Hr. Tødsleufs equivoqne qvæstion; Thi under det av Hr. Tødsleuf omspurgte salg, og derunder trufne accordt icke av et meere udvrinklert begreeb end vidnets, som eenfoldig, kan forstaaes mindre end det teritoria Mathias Adamsen besad ved avstaaelsen, og ingenlunde den øvrige halve øe Jldjernet, hvorover han intet raadede. Saa er det at Comparenten med qvæstionen attaaer een tydelig forklaring av vidnet: Om hans broder Mathias Adamsen udloed sig med possitive ord, at han havde vedtaget, ingen stæds paa Jldjernet nogen sinde at handle, enten saalænge Halvor Bendike der drev handel, eller efter, naar hand, nemlig Bendike fant for godt at ødles sin handel der paa stædet. Det er med tydelige ord: aldrig nogen tiid at handle paa Jldjernet øen, paa hvad stæd det end maatte være. Tødsleuf bad at om svar paa spørsmaalet endelig skal annammes, det da icke bliver anderleedes declarere sig, om sin rættighed til handel efter salet til Halvor Bendike, end han forhen til citantens 1te qvæstion har udladt sig.

Provet svarede: At hans broder ikke udloed sig anderleedes end hvad han før har forklaret, og saaleedes sagde han ikke ellers, at han maatte handle paa nogen deel av øen Jldjernet.

2. Om vidnet kunde forstaae at hans broder med den omprovede udeladelse ville have forstaaet enten heele øen Jldjernet, eller alleene den deel han havde solgt? Tødsleuf exciperede aldeeles herimod, da vidnet ikke skal prove efter sin skjønsomhed, men hvad han har hørt, og det er punctuel 3de gange sagt; Derfore paastaaes qvæstionen forkastet. Bull paastoed qvæstionen besvart, saa meeget meere, som vidnet udenfor protocollen i hans besvarelse til dommeren har udladt sig med, at hans broder, ved at nævne: det stæd paa øen, som han havde avstaaet. Tødsleuf igjentog exceptionen, og paastod eragtning derom.

Vidnet svarede: At han forstoed, det hans broder Mathias Adamsen maatte handle paa den andre deel av øen Jldjernet, som ikke blev overdraget Halvor Bendike, og var beboet av en anden mand, men hans broder udloed sig icke noget derom.

3. Om vidnets broder, da han sagde han maatte handle paa Kavringen, om han ville, tillige udloed sig, at han kunde needsætte sig at handle hvor han ville i nærheden, alleene ikke at needsætte sig til handel paa det stæd av Jldjernet han til Halvor Bendike havde avstaaet? Tødsleuf exciperede, som før herimod, især saalænge her ingen contrastevning er til examinationens udviidelse. Bull paastod qvæstionen besvaret, da den har connexion med citantens egne qvæstioner.

Sv: Hans broder udloed sig icke anderleedes, end han før har forklaret. citanten derefter loed ved procurator Tødsleufs skriftlige vidnesbyrd i sagen av 4de hujus, hvilket han udenfor sagens procedur offererede sig i følge loven at oplæse, og corporlig eedfæste, som han indstillede til rættens aprobation. Bull igjentog hans forhen needlagde protest imod Hr. Tødsleufs vidnesbyrd og indtagelse i acten av det til den ende nu skriftlig indlagde, efterdie han ej alleene er een besvogret til Henrich Hoff, men end og har entrerit i sagen, som hans forsvar og Fuldmægtig. Skulle dommeren; uanseet dette, acceptere vidnesbyrdet, saa loed indstevnte sætte en generalbenægtelse derimod. som noget aabenbare usandfærdig, og imod øvrige beviiser striidende. Det producerede skriftlige vidnesbyrd oplæste procurator Tødsleuf lydelig for rætten, og samme med oprækte fingre og saligheds eed bekræftede. Vidnet for sig selv, og som fuldmægtig for citanten, reseverede, i fornøden tilfælde at replicere Procurator Bulls beskyldning imod vidnets eedelig avlagde forklaring, og ellers producerede 1. Det paastevnte og den 14de april 1779 iværksatte forbud, denne sag angaaende. Viidere det Henrich Hoff den 12 janr. sidstl. aar meddeelte borgerbrev paa handel udi Jldjernet efter Cristiania byes priviliegie. Derefter Tødsleuf forestillede: At ligesom Henrich Hoffs berættigelse til handel udi Jldjernet er beviist, sa er det og oplyst, at Mathias Adamsen, er uberættiget og tvertimod sin egen forpligt, har indtrænget sig udi lastehandel paa samme plads efterat han næsten 15 aar derfra har avholdt sig, og der har hans ugifte søster Berthe Maria Adamsdatter, været hovedmanden, bestyret alle ting, og taget fordeelen under convert av Mathias, som hendes tjener, begge liige uhjemlede. De have og, efter vidnernes forklaringer, selvraadig (....-) ret det om kongens foged imod deres handel gjort lovlige forbud; Thi paastaaes, at de begge, for forbudets modtvillige overtrædelser, i følge loven bør bøde dobbelte voldsbøder, erstatte citanten, efter uviullige mænds skjøn, det tab og skade han haver og fremdeeles lider ved deres selvraadige handling indtil de derfra avholdt sig, kjendes uberættiget den tiltagne handel herefter at continuere, samt erstatte citanten forbudets og sagens omkostninger med 20 rd, og under saadan paastand indloed han sagen til doms. Bull begjærede sagen udsat til næste ting da han meere ved at deducere sagen fra jndstevntes siide. Citantens paastand under dom vil faae fort avslag. Opsat: sagen udstaaer til næste sommerting efter vederparterne forlangende.

Sommertinget for Ås og Nesodden den 17 juli 1780 på Søndre Kroer i Kroer anneks av Ås hovedsogn:

Henrich Hoffs sag imod Berte Maria Adamsdatter og Mathias Adamsen irætteæskede Tødsleuf og paastod dom. For Mathias Adamsen og søster Berthe Marie Adamsdatter mødte procurator Bull og producerede hans udtagne contrastevning i sagen av 26de maji sidstl. lovlig forkyndt. Bull derefter producerede den i contrastevningen paa-ankede forbudsforret: paas. 14 april 1779. End viidere producerede han Raadstueskrivers arbeidsattest av 12te hujus, som, da det Mathias Adamsen med dette borgerbrev ved den Jldjernet omgaaende jldebrand er ham frakommet, beviiser, at han har vundet sit borgerskab til Christiania, og skatter til byen, som handlende i Jldjernet liigesaavel, som Henrich Hoff. Skulle nu den av ham, Mathias Adamsen udøvede handel striide imod nogen ham ubekjendt anordning, saa bliver Henrich Hoff i saa tilfælde een aldeeles incompetent Actor. Hvad Henrich Hoff av de førte vidner vil have infereret, at Mathias Adamsen ved de huuses salg paa Jldjernet, som Henrich nu tilhører, skulle til kiøberen Halvor Bendiche have reduceret paa sin ræt til handel, aldeeles urølig og ubeviist, og om end saadan accordt med Halvor Bendiche var gjort, saa er dette dog baade urigtig og ubeviist at den skulle strække sig til efterfølgende ejere av Jldjernet; ligesaa lide han og citanten gotgjort at Mathias Adamsen skulle have reduceret paa hans borgerlige rættigheder paa det stæd av den anden halve deel av Jldjernet, som ikke tilhører Henrich Hoff. Mathias Adamsen holder sig paa samme stæd efter sin borgerret liigesaa berættiget til handel som citanten, og den sidste provoceres at fremkomme med den contract han paaberaaber sig, hvorved Mathias Adamsen skulle have fraskrevet sig nogen saadan ræt; J manglende fald modsiiges citantens forgivende i den deel, som aldeeles urigtig, og imod vidnerne Halvor Bendiche samt procurator Tødsleufs provsmaal exciperes paa grund av lovens 1-13-17 artl. , da Halvor Bendiche selv er kiøber av contracitanten og sælger til hovedcitanten, følgelig part i sagen, og Hr. Tødsleuf er ej alleene citanten beslægtet, men end og hans procurator, altsaa paa disses vitnesbyrd intet at reflectere. Hvad angaaer Berthe Adamsdatterm da er han icke overbeviist, at den paastevnte handel har været hendes eene og alleene; Hun nægter ikke at have været hendes broder Mathias Adamsen i handelen behjelpelig og samme for ham, saa ofte han ej har kundet være tilstæde, at have ført og besørglet. Dette troer hun ikke at have forseet sig, mindre at have ført nogen utilladelig handel som om end og var hende overbeviist, bliver citanten ej competent til samme at paatale for saaleedes satte comparenten benægtelse imod alt ugrundet og ubeviisligt, og generalexception imod citantens saggivelse, samt i relation til den paastand contrastevningen indeholder indlod sagen under dom, og derunder ventede contracitanterne givet oprætning saavel for tilføjet tort og skade ved forbudet, som for sagens omkostninger, begge deele i mindste med 200 rd. Tødsleuf svarede: Det er baade een daarlig og urigtig undskyldning Mathias Adamsen gjør for hans borgerskabsbrevs mangel, thi han var allereede nogle aar førend jldebranden udi Jldjernet derfra bortfløttet, og efterloed sig intet der ved avreysen. Den fremlagde attest gjør intet til sagen, den oplyser ikke, at Mathias Adamsen i forløbne aar før 1778 har staaet i byens skattemandtal og betalt noget til byen, og da han ellers desuden beviislig er uberættiget til all slags handel udi Jldjernet, saa meeget meere, som han i mange aar ikke har holdt sig efterretlig lovens 3-3-2 artl. , og Henrich Hoff derved er den forurættede person, saa kan ingen være meere competent at paatale fornærmelsen i dette her paastevnte tilfælde, da øvrigheden alleene paataler publiqve forseelser og fornærmelser. De vidnesbyrde, som ere ført oplyser den forpligt Mathias Adamsen haver paabudt sig selv, den er icke indskrænket, til handel i noget vist huus paa Jldjernet, men den udelukker ham i almindelighed fra all handel paa heele Jldjeernøen, og deri kan han icke restitueres ved det han har tilsneeget sig plads for aaret 1779 at skatte til byen, det kan ikke heller skee uden med samtykke av Henrich Hoff, som handler paa den samme plads Halvor Bendiche forhen haver beboet. Den fremsatt exception imod vidnerne er her paa sagen upasselig, thi Henrich Hoff har ikke kiøbt av Halvor Bendiche men av anden mand efter ham, og comparenten Tødsleuf er til Henrich Hoff ubeslægtet, følgelig ingen av dem villige vidner i sagen, og saaleedes maae det imod Mathias Adamsen staae uryggelig, baade at han er uberættiget, til handel udi Jldjernet, og dog har drevet den Henrich Hoff til fornærmelse end og imod et lovligt forbud. Angaaende Berthe Maria Adamsdatter, da er det med vidner oplyst, baade at hun har drevet laste-kiøb, betalt samme, tilligemed arbejdspenge, staaet for omsætningen, optaget imod betalningen, og naar man tillige observerer Hr. Bulls protocollation, at det ikke er oplyst, lastehandelen at være hendes eene og alleene, saa ligger den fast een tilstaaelse, at hun har drevet den paaklagede for hende upasselige handling, som og er skeed imod forbudet, og naar det var umagen værd saa var det ingen kunst at oplyse, at siden hun blev gift med Henrich Samuelsen, som boer i Drøbach, disse begge continuerer næringen udi Jldjernet under opsigt av Henrich Samuelsens søn, een ung dreng; men denne omstændighed vil man have sig forbeholden, til anden tiid og stæd, om det behøves, og denne siide alleene under benægtelse av alt hvad fra contracitanternes siide er anbragt, reserverede Tødsleuf sig til den fra Henrich Hoffs siide needlagde paastand, hvorefter han ventede dom. Bull svarede: At ved den fremlagde attest har Mathias Adamsen beviist sin borgerrættighed og at han endnu skatter av samme, følgelig vil Henrich Hoff icke kunde formeene hans den ræt som lovens 3- 3- 2 artl. giver ham. Hvad Hr. Tødsleuf ellers har behaget at forestille anseer comparenten usvarværdig, han benægtede alt som urigtig, og nu som før indloed sagen under dom. Paa rættens tilspørgende havde parterne intet viidere sagen at tilføre, hvorfor samme blev optaget til doms.

Domsting for Ås og Nesodden den 28 august 1780 på Søndre Kroer i Kroer anneks av Ås hovedsogn:

Udi Henrich Hoffs sag mod Berthe Marie Ber ner og Mathias Adamsen for uberættiget handel AVSAGT: Citanten Henrich Hoff, som legitimeret handelsmand paa øen Jldjernet, har, den 14de aprilis 1779 ved kongens foged ladet forbyde Berthe Maria Adamsdatter Berner og hendes broder Mathias Adamsen at indkjøbe og udskiibe træelast paa og fra denne øe under formeening, at ingen av dem dertil var berættiget, og hvorefter han har paastevnt dette forbud til stadfæstelse. Det er da nu vel og beviist, at den førstnevnte i sin broders navn; eller i fællig meed ham, som i aaret 1746 den 26de februarii vant borgerræt, har brugt denne paaklagede næringsvey, uden for sig selv at vundet borgerskab; Men naar derhos betragtes, at blot til at indkjøbe og igjen at udskibe dansk træelast ikke er paabuden nogen slags bevilgning, og det Henrich Hoff av Christiania Magistrat den 12te janr.1779 erholdte borgerbrev langtfra ikke kan berættige ham at udelukke andre fra at ernære sig paa denne maade; Saa har citanten ikke haft nogen lovlig grund til forbudet mod hende; og hvad broderen Mathias Adamsen forpligtelse til Halvor Bendike, om ey at handle paa øen Jldjernet angaaer, da maae samme meeget meere ansees for een personel betingelse alleene i hensigt til contrahenten Bendike end een perpetuel jndskrænkning. følgelig bliver samme nu og uden nogen forbindelse, da Bendike ikke længere handler paa øen. THI KIÆNDES FOR RÆT: Det paastevnte forbud, bør som ugrundet iværksat, ansees for og være uefterretlig, altsaa contraparternes friefindes for citantens viidere tiltale i denne sag. (De stevnte ikke har agtet forbudet derfor og ingen oprætning kan tilstaaes). Processens omkostninger ophæves paa begge siider.

Kildeinformasjon:
Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Tingbok A 42, folie 330, 341,361b, 386, 398b.

Han og Mathias Adamsen Høvig (Matthæus Ildjernet/Berner) var Da husmaterialer på Kavringen ble kastet på sjøen - Hoff kontra Adamsen

Høstinget for Ås og Nesodden den 4 desember 1781 på Søndre Kroer i Kroer anneks av Ås prestegjeld:

Henrich Samuelsen irættelagde sin svoger Mathias Adamsens skriftlige stevning av 4de octobr. sidstl. hvorved han har indstevnt Henrich Hoff til vidners anhør og doms liidelse siiden han med vold har needrevet een paa øen Kavringen begyndt bygnings opsættelse, med viidere efter stevningens jndhold, lovlig forkyndt jndstevnte efter hans egenhændige paategning. Fra Henrich Hof fremkom hans skriftl. tilsvar og exceptions skrift av gaar dags dato. Eragtet: Efter den fremlagde stevning søges oplyst een bygnings needrivelse og materialiers udkastelse, som udkræver begrandskning; loven forbyder altsaa ikke at oplyse een saadan tildragelse ved det almindelige ting. Thi bør vidnerne høres. Efter paaraabelse var tilstæde de indstevnte vidner. Hvilke blev betydet eedens kraft og advaret til sandheds udsiigende, hvorpaa fremstoed, avlagde eed og forklarede: 1te vidne Joen Torgersen, boende i Drøbach, 36 aar gl: At een dag i anden uge efter Sancte Hansdag sidstl. een tirsdags aften, saae og erfarede de, at indstevnte Henrich Hof med folkehjelp needbrød og udkastede een av vidnet tilliigemed Hans Michelsen og Gulbrand Johannesen dagen før og samme dag tømrede og med 1 ½ omvarf bestaaende af 4de langstokke og 3 træestokke efter Mathias Adamsens forlangende optømrede stuebygning paa øen Kavringen kalde tbeliggende ved Jldjernet, og saae han tillige at Henrich Hoff selv først toeg i denne bygning da udkastelsen skeede, og hjalp dertil. Mandagen derpaa kom Henrich Hoff atter igjen med mandskab og udveltede i vandet samt uddrog hertil alle de materialier av tømmer, som var henbragt paa øen til denne stuebygnings oprættelse, hvorom eendeel av Deponenenten med fleere vare anhugne saasom til bjelke til huuset etc:, saa at alt blev udført av øen, nogle faae stokker undtagen, der ved udveltningen kunde blive hengende fast udi bergkløvene, og meener vidnet at den henbragte qvantitet av tømmer til denne bygning bestoed av omtrent 20 tylter 4, 5 a 6 favner grantømmer. Paa Samuelsens tilspørgende provede dette vidne endvidere: At da bygningen og laftsteenene vare needreven blev paa samme tomt opdraget endeel furlast Henrich Hoff tilhørende. 2det vidne Hans Michelsen, opholdende sig i Drøbach, 36 aar gl. , hvilken var eenstemmig i sin forklaring med 1te vidne. Samuelsen begjærede laugdag for udeblevne part. Eragtet: Henrich Hoff gives laugdag at møde med tilsvar i denne sag paa næste vaarting for Aas og Næsoddens præstegjelder.

Vårtinget for Ås og Nesodden den 6 mars 1782 på Kroer i Kroer anneks av Ås hovedsogn:

Mathias Adamsens sag mod Henrich Hoff irætteæskede Procurator Lund og indgav laugdagen av 4 decbr. sidstl. , lovlig forkyndt efter paategning. Vederparten indfant sig og under sin rættes forbeholdenhed begjærede sagen udsat til næste sommerting med contrastevning, men dersom rætten bevilger sagens anstand haaber Comparenten, at det blev Hoff paalagt til næste ting at fremkomme med sine beviser. Vederparten vedholde sit forrige. Opsat: Sagen udstaaer til næste sommerting efter vederpartens forlangende.

For Mathias Adamsen fremlagde Procurator Lund een skriftl. stevning av 18de f. m. , hvorved Henrich Hoff til dette ting er indstevnt at anhøre vidner og liide dom fordie han sidstavvigte sommer paa een voldsom maade har needrevet i grund et bygnings anlæg, som Mathias Adamsen paa øern Kavringen kaldet havde opført, hvorved Hoff tilliige paa een ligesaa lovstridig maade har bemægtiget sig heele øen til Citantens fornærmelse, alt efter stevningens viidere formeld. Stevnevidnerne, Lensmand Michel Hansen og Gunder Hansen, avhjemlede stevnemaalets lovlige forkyndelse effter deres paategning. Efter paaraabelse indfant sig ikke hverken contraparten eller de undstevnte vidner; Thi blev Eragtet: Henrich Hoff gives lougdag at møde med tilsvar i denne sag paa næste sommerting for Aas og Næsoddens præstegjelder, hvor og naar det holdende vorder: Saa vorder og under falsmaals straf forelagt samme tiid og stæd at møde, for deres provsmaal at deponere efterskrevne vidner: Ole Jensen Loftu, Ole Olsen Fladebye, Christian Hansen Jldjernet, Ole Jensen Schjeret, Ole Hansen Alfveern, Lars Pedersen Alfveern og Knud Svendsen Fieldstranden.

Sommertinget for Ås og Nesodden den 16 juli 1782 på Søndre Kroer i Kroer anneks av Ås hovedsogn:

Henrich Samuelsen irætteæskede hans kones broder Mathias Adamsens sager imod Henrich Hoff for needbrydelse av een paa øen Kavringen begyndt bygningopsættelse og for denne øes bemægtigelse; hvilke sager han declarerede i det mindelige at være opgiort, og derfor ikke viidere her for rætten behandles.

Kildeinformasjon:
Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Tingbok A 42, folie 451b, samt folie 3b og 20.

Berthe married Hendrich Samuelsen after 24 Feb 1780. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1723, Ildjernet, Nesodden, Akershus, Norge; Handelsmann på Ildjernet.
• Probate: 20 Feb 1740; Skiftet etter Adam finnes i Christiania, Oslo Skifteprotokoll 8 1737-1741 fra f.272b.

Notes:

Birth:
I skiftet etter faren benevnes han som Adam Gabrielsen Berndt. Familiemedlemmene brukte ellers etternavnet Ildjernet og Berner.

Occupation:
Om Ildjernet:

Ildjernet er en øy i Oslofjorden med en slik form at den kan sammenliknes med et ildjern/ildstål.

Etter enevoldmaktens innførelse i 1660 ble kanslerembedet opphevet og prostigodset tatt i besittelse av kronen, som solgte det til en trelasthandler i Kristiania, rådmann Niels Toller. Det var deretter i hans families eie, generalene Hausmann og Titzler og madame Cicignon, inntil det solgtes til de boende bøndene på stedet.

I manntallet i 1665 nevnes Ildjernet som - en Øe, som intet dyrkes - den hadde heller ingen skyld eller matrikkelnummer. I matrikkelen i 1723 nevnes den ikke.
Jordbruket på Ildjernet har hatt mindre betydning. Av større betydning var fiskeriene og handelsvirksomheten.

Det var i sin tid gjestgiverier, også kalt øltapperier, med dagsreisers mellomrom på Nesodden. Blant dem var Ildjernet.

Allerede Haakon 5. ga disse rett til å selge hjemmebrygget øl, og ganske visst også hjemmebrent eller innført brennevin.
Byprivilegium av 1662 forbød dem å brenne brennevin for salg.
Med den forandrede brennevinslovgivning i 1845 forsvant gjestgiveriene. Det oppsto senere delvis i deres sted ølutsalg.

Det kalles i tollrullene delvis for Ladested, hvor hollenderne tok inn sitt trelast.

Handelen med trelast ble frigitt i 1443. Da fikk hollenderne privilegium på fritt å handle med og kjøpe inn trelast direkte fra bøndene i Norge.
Den største utførsel fra Nesodden gikk over ladestedene Grisebo og Ildjernet.
I 1662 fikk byborgerne enerett til handel med trelast med utlendinger.
I 1668 fikk disse også enerett til å foredle trelasten ved sagbruk.
Disse privilegiene vakte sterk misnøye og bøndene søkte mange steder å hevde sine rettigheter. Det fortelles om bøter for - dulgt - utførsel av trelast fra blant annet Ildjernet.

I begynnelsen av 1700-årene bodde Gabrielsbrødrene Adam og Ole der og drev handelsvirksomhet.

Ole må ha vært handelsmann på Ildjernet allerede 1688. Han blir i 1704 stevnet av rådmann Jens Nilsen på Bragernes for 12 tønner norsk salt som han - Ole Illjernet - hadde mottatt fra han for omtrent 16 år siden. Saltet var bestemt for en kjøpmann fra Rostock, men da skipet ikke kom, og Ole ikke hadde hørt mer fra Jens Nilsen, var salttønnene blitt stående.
Av skiftene fremgår det at det var vanlig at handelsmannen på Ildjernet opptrådte som kreditor.

I 1723 fikk de en skarp irettesettelse for ulovelig tømmerhandel med danske skuter, som hadde brakt korn til Kristiania.

Sønnen til Adam, Mathias (som en tid kalte seg Berner) og hans enke drev forretningen videre, i hvert fall til 1778.

Adam married Karen Guldbrandsdatter, "Ildjernet" on 23 Jun 1719 in Røyken, Buskerud, Viken, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: 1673, Villingstad, Røyken, Buskerud, Viken, Norge; Villingstad nevnt i en tyverisak.
• Event-Misc: Nov 1676, Villingstad, Røyken, Buskerud, Viken, Norge; I klammeri med fogden Jens Olsen Hesselberg.
• Event-Misc: 26 Nov 1680, Røyken, Buskerud, Viken, Norge; Nevnes Gabriel sammen med Sivert Grini og Hans Huseby angående ølsalg.
• Event-Misc: 3 Dec 1680, Røyken, Buskerud, Viken, Norge; Gabriel stevner Nils Børgesen Heggum vedrørende plassen Broen under Vang.
• Event-Misc: 16 Dec 1681, Røyken, Buskerud, Viken, Norge; Saksøker vedrørende slagsmål i bryllup på Ølstad.
• Event-Misc: 20 Oct 1682, Røyken, Buskerud, Viken, Norge; Fogden tar ut tiltale mot Gabriel i en skattesak.
• Event-Misc: 30 Mar 1683, Røyken, Buskerud, Viken, Norge; Gabriel og kona Anne nevnes i en sak med slosskamp i et selskap hos Gabriels foreldre.
• Event-Misc: 24 Oct 1684, Røyken, Buskerud, Viken, Norge; Gabriel ble stevnet av sine stebarn Jens og Anders Cortsen vedrørende arv.
• Event-Misc: 17 Sep 1686, Røyken, Buskerud, Viken, Norge; Gabriel saksøker Sivert Hansen Heggum for en odelspart i Godøy.
• Event-Misc: 18 Dec 1686, Røyken, Buskerud, Viken, Norge; Fogden Jens Nielsen stevnet Gabriel for å ha oppfordret til å ikke betale tiendepenger.
• Event-Misc: 28 Feb 1687, Røyken, Buskerud, Viken, Norge; Gabriel og Lars Vear stevnet for vold mot Lars' mor, bror, søster.
• Event-Misc: 26 Sep 1687, Røyken, Buskerud, Viken, Norge; Gabriel stevnet den tidligere fogden for penger han var skyldig Gabriel.
• Residence: Abt 1695, Høvik, Røyken, Buskerud, Viken, Norge
• Probate: 13 Jun 1724

Notes:

1673-1695, Gabriel Adamsen, f.ca.1652, d.1724.
G.m. 1) enken Anne Jensdatter Villingstad.

Residence:
På tinget i Røyken den 22.mai 1673 i en tyverisak der 2 personer hadde gjort innbrudd hos gammelpresten Herr Hans Olsen og hos Anne salige herr Cortis på Villingstad, hadde Anders og Hans Hekleberg, Christopher Aasagger og Cornelius Muserud fått betalt for å holde vakt over fangene.

De klarte dog å rømme og fogden mente at disse 4 vaktene burde settes i arresten.

Event-Misc:
Gabriel var en gjenganger i tingbøkene. Han både stevnet og ble stevnet selv.

I november 1676 oppsto en episode som kan ha vært en medvirkende årsak til at Jens Olsen Hesselberg mistet sitt fogdembede.

Gabriel Adamsen på ryttergården Villingstad fikk beskjed om å ta i mot en ny rytter, noe Gabriel nektet, fordi han mente at det var mange andre gårder som sto for tur før ham. Det ser ut som Jens Olsen mistet hodet fullstendig. Han troppet opp på Villingstad, til hest, sammen med flere ryttere, og Jens Olsen var bevæpnet med pistol. Det endte med at han tilføyet Gabriel et skudd, riktignok uten å drepe ham, men saken havnet for krigsretten på Bragernes i 1680, etter å ha vært behandlet 3 ganger på tinget i Røyken.

At saken havnet for krigsretten, tyder på at Jens Olsen var militær. Hvis han er den samme Jens Olsen Hesselberg som er nevnt i Ovenstad Militær biografier, har han sannsynligvis fått løytnantsgraden før 1679, med mindre skuddepisoden ble behandlet av en sivil rett på dette tidspunktet.

Saken nedenfor handler om da Lars Vear skulle levere stevningen til krigsretten, til fogden.

Gabriel Villingstad nevnes ved tingmøte på Røyken den 15.juli 1680 (Sak nr. 28 i tingboka Lier Røyken Hurum 1680) der Lars Vear er stevnet for overfall på fogden Jens Olsen Hesselberg's kone Anne Jensdatter og hennes yngre søster (som også het) Anne Jensdatter på gården Sundby.

Tingmøte Røyken, 15-07-1680 Lier Røyken Hurum 1680:

Anno 1680. denn 15 Julj er rettenn paa Huussby i Røgenn sogen administrerit offueruerendis Kongelig Mayestets fougit Seigneur Jens Olssen bøidelennsmannden velfornomstige Erlannd Mogennssen Aaraas med effterschreffne laugrettismend (Knud Offnerud), Lauridz Schrysset Røe, Effuen Karlssrud Peder Mortensrud, Olle Wanng och Halle Faallestad, i Knud Offneruds sted Rassmus Breeholt,

Sak nr. 28 i tingboka Lier Røyken Hurum 1680:

Effter opsetelsse fra dend - 22 Aprilis sistleden til i dag haffuer sig udj rette præsenterit Kongelig Mayestets/ fougit Seigneur Jens Olssen som vdinden sin jndsteffntte sag offuer Laurids Vear var dom begierendiss Jens Olssen fremstillid den pige Ellj Olssd/aatter som tilforn... hendis vinissbyrd den - 22 Aprilis ved tuende mend er i rette baarenn huilchen tilstand hun i alle maader nu for retten tilstod at haffue hørt och seet saa at verre sandhed mens sagde at hun iche huialp? Laurids hender, aff fougdens quindis? søsters haar mens allene aff bemelte sin madmoders haar dog saa at Laurids haffde dennem begge i haarit, sagde och at Laurids var blodig Huorpaa hun giorde sin eed, Laurids Vear møtte och suarrid at hand var ombedit aff Gabrill Villi(n)gstad paa rettenns vegne at schulle gaa selff anden som steffnevidne for Gabrill til fougdens, at fougden schulle møde for krigsretten med Gabrill Villi(n)gstad effter øffrighedens befall paa Bragenis med haffde jt breff fra major Meier til fougden och som hand kom jnd i stuen leffuerit hand fougdens kierreste breffuit

Da kom fougdens quindis søster Anne Jensdaatter jndgaaendis i stuen och offuerjllid begge vidner med v-høfflige ord, och fougdens quindelige saae, Saa tog fougdens quindis søster Laurids i haarit och bad fougdequinden at hun schulle tage bissmerrn och slaa hannem som hun och giorde tog bissmeren slog dørren op dermed slog lige til hans hoffuit och støtte hannem med den storre ende paa nessen,
for det andet formeener hand at det bør at kiendis for mord
for det tredie formeener hand dj bør at lide och vndgielde Kongen? sin sigt for bissmerslag och stød, effter kongelig bogstaffuer och fororninger
for det fierde formeener hand at verre frj for fougdenns vloulige søgning
for det femte bør dj at opstaae en billig kaast och terring, Huorpaa hand eschid dom Merre aff partterne bleff ey i rette lagt eller forregiffuit,

Effter denne søgning och giendsigelssis egentlige medfør erachtis lougs gemess paafølgende der vdinden att ordele och affsige
Endog jndciterit Laurids Vear: som hand selff forregiffuer: effter rettenns gemess selff anden er kommen til fougdens huuss saa som steffnevidne, med haffuende jt breff till fougden fra Hans Kongelig Mayestets velbestalter major till hest veledle Adolff Karl Meier at møde sin vederpart Gabrill Villingstad for krigsretten som schall veere beschichit paa Bragenis dennem jmellom vdinden derriss tuistighed at schulle administreris, saa haffuer hannd alligeuell jngen billig aarsage hafft till hans groffue v-forschammede och fast tilforn aff steffnevidne v-erhørtte begaaede erachtendis steffnevidne effter lougen bør deris forrettning for en mannds brofiell edrueligen och fredeligen at forretage, och derfra jgien sig at forføie,
Huilchit denne Laurids Vear ey haffuer villet ladet sig verre effterretlig j det hand iche alleneste haffuer søgt stuenn: som ved en christelig begeingelsse vell kunde tollereris: medens som proffuene hermer megit dierffueligen vden nogenn consins: vdj haarit tagit och jgiennem stuedørren i forstuenn vdslebit och kuldslagit ermelte Kongelig Mayestets fougid Seigneur Jens Olssenns kierreste ærredyderig matrone Anna Jensdaatterr och hendis søster dydelschennde pige anndenn Anna Jensdaatter den øngre, vdinden huilchen gierning jngen loulig ret er hannem medholdig
Tj lad saa verre at bemelte fougdenns kierreste hafde en bissmer i haannden som Laurids Vears medhaffuennde steffnewinde siger och tillige med sin søster haffuer vist hannem dørren da hand ey: effter forrettid ærrende: hafde behag vdj at verre rolig, dermed kannd Laurids Wear effter nogen loug ey fornøie det faldsmaall som hand ved ermelte øffuede voldsverch haffuer meriterit,
j henseende christelige Kongens allernaadigste dette louglige kongerige giffuen høy berømmelige louger alle och enhuer huus och hiemfred vbrødlige tilsiger, och derforre hannem hermed effter lougen mannhelge balchen 16 capitel sigelse tilfinder at vdrede til enhuer aff bemelte tuende quindispersonner for dend aff hannem j egit huus erlidende vdførmelsse dj aller naadigste paabudne dobbelte bøder som i lideligst annschreffuis till otte rdr: er 16 dr: saa vel som at vdrede dem i samme capitel naadigst paabudne dobbelte sigt till Hans Kongelig Mayestet som er for dennem baade tuende gange øtte ortuger (otte ørtuger) och 13 £mark£r sølff, dessligste for denne forvollende procedeur at giffue till citanten Monseigneur Jens Olssen vdj omkostning sex rdr: Huilche tildømte Laurids Vear jnnden í (1/2) maanids vdgang haffuer till de wedkommende at leffuerre eller derforre lide namb och vordering i hans boe och gods huor det er eller findis kand effter lougen recess: och kongelig fororninger som vedbør Datum vt supra,

Event-Misc:
Tingmøte Røyken, 26-11-1680 Lier Røyken Hurum 1680:

Anno 1680 - denn - 26. Novembris er retten administrerit paa denn anornede tingstue Huussebye i Røgen offuerverrendiss Kongelig Mayestets fougit Seigneur Jenns Olsen bøidelennssmanden velfornomstige Erlannd Mogenssen Aaraas sampt effterschreffne laugrett Olle Høuig, Christenn Hyggen, Hanns Hechleberg, Effuen Karlsruud, Peder Mortensrud och Lauridz Jellom.

Sak nr. 44 i tingboka Lier Røyken Hurum 1680:

Effter opsettelsse fra den 15 Julj nestleden til i dag møtte i rette Kongelig Mayestets bøidelennssmannd Erland Mogenssen och var dom offuer dj jndsteffntte i Hegenstrannd som ølsall bruger begierrendiss med sampt paa dissse effterschreffne som och jlige maader holder ølsall nemlig Siffuer Grinj, Hanns Huussebye och Gabrill Villingstad Hanns Huussebye suarid selger iche øll vden till dj reissende, Siffuer Grinnj suarrid at hand some tider selger en pot øll til fremmede och somme tider intid,

Gabrill Villingstad suarid at hand iche er steffnt och derforre iche kannd suarre til sagen, Sagsøgeren Erlannd Mogenssen formener dj bør att jnndstaa Kongen sin sigt huorpaa hand var dom begierendiss Da effter denne søgning och giensigelssis medfører der vdinden paa følgende for ret befunden Der findiss clarligen vdj regis Christianj 4 recess at ey nogen steds paa lanndsbøidenn bøidefolchen jmellom kroer och ølsall maa holdiss, wnntagen dem fattige och siuge som iche at brøge selff formaar en drich øll till nødtørfft at selge och forunde, saa vel som til denn reissendes nødtørfftig affleg och herberge och ey til anndre paa storre alfarreveje iche allenneste vdj bemelte recess menns end och regis Frederitj 3. fororning dateerit Fredrichsborg den 24 Decem/bris 1648. de kroer och gastgiffuerhuus beuilger som dertill aff Konngelig Mayestets lennssmænnd(en) bliffuer forornit, Huilchen christelige allernaadigste och megit høyberømmelig anorning dissse jndsteffntte med flerre her i Røgen sogen letsindig och groffueligen vachtid til side setter,
j det dj effter mannge giorde paamindelsser ey med derris brugennde ølsall haffuer villett ophørre, medens i huor vell dj aldeliss jntid derudindenn till Hans Kongelig Mayestet contribuerer: aff egen mynndighed till derris fordeell stedze wedholder, Sognefolchenne som ermelte ølhuus mest søger derris nering dennem til største ruien och forarmelsse der ved i lengden betagiss, med megen v-schichelighed och paafølgennde v-lempe i bøiden hender och tilldragiss, Huor vdoffuer for lougverdigt erachtes at huilche af berørtte her i tinglaugit som iche i offuennschrefne maader sig retter och vden vedkommende øffrigheds vedbørlige tilladelsse med nogit ølsall betrediss da øllit ved loulig adferd effter recessens tilhold at verre forbrut, och der forwden pligtig dj paabiudennde tj rdr: sigt med vidre der aff dependere kand at tilsuarre Och schall saa hermed alle jndsteffnte verre schyldig till sagvolderen Erlannd Mogensen vdinden dette steffnemaalss foraarsagende omkostning i alt - ji (1 1/2) rdr: huor aff enhuer lige megit schall betalle, och det jnndenn i (1/2) maanids vdganng eller derforre lide namb och vordering effter lougen Datum vt supra,

Event-Misc:
Gabriel nevnes i en sak på tingmøte i Røyken den 26.november 1680 (sak nr. 51 i tingboka Lier Røyken Hurum 1680) og den 3.desember 1680, (sak nr. 52 i tingboka Lier Røyken Hurum 1680), der han på sin svigerfar Augustinus Andersen Syltinglis vegne, stevner Nils Børgesen Heggum for bo/bruksrett til plassen Broen under gården Vang. De ble forlikte ved samme tingmøte (sak nr. 54 i tingboka Lier Røyken Hurum 1680).

Tingmøte Røyken, 26-11-1680 Lier Røyken Hurum 1680:

Anno 1680 - denn - 26. Novembris er retten administrerit paa denn anornede tingstue Huussebye i Røgen offuerverrendiss Kongelig Mayestets fougit Seigneur Jenns Olsen bøidelennssmanden velfornomstige Erlannd Mogenssen Aaraas sampt effterschreffne laugrett Olle Høuig, Christenn Hyggen, Hanns Hechleberg, Effuen Karlsruud, Peder Mortensrud och Lauridz Jellom.

Sak nr. 51 i tingboka Lier Røyken Hurum 1680:

Erlig och velfornomstige mannd Augustinus førige klocher i Røgen ved sin suoger Gabrill Villingstad: effter forregaaende varsell: haffuer tiltalle till Nils Børressen paa Heggem (Heggenn) i Røgen for den pladz Broen paa Vandzeye som Nils haffuer sagt Augustinus Anderssen aff med i forganngen aar for juull at giørre hannem huussene rødelig till fardag,
Huorpaa hand i rette lagde sit jndleg som om alt denne sag vedkommer ydeligerre forclarer aff datto Syltinglj den - 25 Novembris 1680 Nils Hegembs quinde møtte vdj rette och sagde at... henndiss mannd er i sin hossboenndes errinde och derforre i dag ey kunde møde Sagen opsatt til den 3 Decembris paafølger och forfløtt till Hyggen i den gaard som Christenn Søffrensen paaboer til huilchen tid och sted bøidelensmannden med 6: laugrettismennd haffuer at comparere retten at betienne saa vel som partterne med huis dj ydermerre sig till paastannd tienligt erachter saa faris dermed alt effter lougens sigelsse Datum vt supra,

Tingmøte Røyken, 03-12-1680 Lier Røyken Hurum 1680:

Anno 1680 denn - 3 Decembris er retten administrerit paa den anornede tingstue Hegenn i Røgenn offueruerrendiss Kongelig Mayestets bøidelennssmannd welfornomstige Erlannd Mogenssen Aaraas med effterschreffne laugrett, Hans Hygen Trugelss Myrre Hanns Aassager, Jens Torssrud, Rassmus Breholt och Knud Offnerud.

Sak nr. 52 i tingboka Lier Røyken Hurum 1680:

Erlig och velfornomstige Augustius Annderssen effter opsetelsse fra den 3 Decembris sistleden til i dag møtte vdj rette och ydermerre till sim sags bestyrchelsse i retten jndgaff en quitering for omtuistede pladzis arlig affgifft nemlig Siuff markr som Olle Vang der udj bekiender aff citanten at haffue annamid saa lenge som hand haffuer bod paa Wang aff dato Vang den - 24 Novembris 1680.

Her jmod møtte welfornomstige mand Nilss Børgessen och fremfordrid i rette prouff vdinden dene sag da fremkom i rette Erich Kiioss i Røgen vant ved eed effter lougen at paa dene omtuistede plads ved broen var bygt en liden lade som salige Gunder Wang lagde sit høe i der paa steden bleff aufflid som var førind Haluor saa och Anderss Rolffssen och Augustius kom der att boe,
Rassmus Guttissrud ved eed effter lougen proffuit at førind Annderss Rolffssen och Augustinis kom at boe paa pladzen da boede der en mannd huis naffn var Haluor Haagenssen
Torre i Heggenstrannd vant ved eed effter lougen lige som Rassmus Gutissrud omvondit haffuer Joen Siffuersen paa Hegen i Røgen vdenn æed tilstod sin faders ord at verre i denne sag lige som ermelte Rassmus Gutissrud omvondet haffuer Gabrill Villingstad: som tillige med citanten Augustinus Annderssen møtte vdj rette, och formeener at proffuen bør aff jngen gyldighed at annsees siden dj iche louligen er jndsteffnt, for det anndet formeener hand paa sin principal Augustinis vegne at Augustiins sig jntid entten med ord eller gierninger jmod Nils Hegenn att haffue pexserit 3. formeener hand Nils Hegenn der tuert jmod, vden nogen giffuen aarsage mens aff had och affuind: for Gud haffuer vnt Augustinis daglig brød: haffuer søgt onnde raadgiffuere som sig haffuer jndstegerit Augustins til aller største schade och omkostning 4 Formeener at Nils Heggenn sig storligen jmod lougen at haffue forseet, och bør derforre lide och vnngielde effter lougens jnndhold, och erstatte Augustinis ald den schade och schadiss lidelsse som hand jmod forhaabning vdaff Nils Heggem (Heggenn) er paaført, och den retvisse dommere med laugrettid och rettens betienter for dommen at erstatte,
herpaa begiertis dom, Nilss Heggenn i rette lagde sit schrifftlig jnndleg aff dato Nordre Heggen den - 3 Decembris 1680.

Parttene tilstod at paa den omtuistede pladz kannd i høyeste saass haffre en tønnde och vngefer auflis tre lass høe, och sagde Nils Hegen at haffue saad der i aar - 3 quarter blannd korn Er vdinden denne sag paa følgende affsagt

Endog citanten Augustinis Annderssen ey fremleger nogen bøgssellsedell eller i anndre maader nøjachtig beuisser den omtuistende eyendom at haffue sted och fest och ey aff hans fader eller selff siden dj er kommen till bolligen nogen aff desssen eyendom til brugelighed aff ødemarkr at verre opryddet i huor vell hand i sit jndleg sig paaberaaber det meenigheden at verre beuist, huilchit at gestenndige ey en aff dennem i rette er møtt eller paafordrit, derforre vorden vnødig sligt i sit jndleg att jntage i hensseende dend mand sig til refererer maa til sagens bestyrchelsse endelig udj rette førris,

Saa alligeuell hand i ermelte tilfelde ey haffuer fremschafit den rigtighed som er burtis, sees dog aff i rette lagde quitansiarum at Olle Vanng som gaarden Vang bruger: til huis eyen omrørtte plads henhørrer: den affgaaende rettighed aarligen aff citanten Augustins Annderssen haffuer annamit,
Huor aff w-tuillachteligen er at schiønne bemelte pladz at beboe och bruge er hannem louligenn vorden beuilgit, daag paa huad maade enntten liffstidz besidelsse eller vissse aaremaall er ey vdj rette stillid,
Jche diss mindre saa haffuer Nils Heggen jngen loug for: om hand endschiønt endell vdj bemelte Vang er berettigit och sin wederpart for juull i forgangen aar haffuer affsagt: vden dom eller den paaboendis louglig affminder sig forschreffne pladz til brugs at bemegtige, annsennde lougen megitt høyprissligen befaller at mand udj alt stridigt schall delle sig til rette och iche tage sig selff ret,

Da aff berørtte motiuer erachtiss billigt som her med for ret och dom affsigiss det citanten Augustinis Anderssen dessen omtuistede affgrøde som aff Nils Heggenn i citantens egne huusser er vorden jndlagt och o??y annden stedz affført,: och derfor udinden den paastaaende sigt ey brødig kand kiendis: frj och frelss tiltrede och sig saa nøttig at giørre som hannd best vill och kand, medens fordj ey befindiss citanten effter lougens sigende da hans vederpartt Nilss Heggenn sig tiltog jorden?? at aavirche i vedbørlige tid med loug och rett saadan jnpas haffuer paaklagit bør hannd sede kornnit: som bege partter tilstaar at schall verre 3 quarter bland kornn eller derforre - en rdr: med den paa auflingen i anwentte bekostning som effter beste tøche?? settis for - 2 12 dr: sin contrapart: førind hand sig med affgrøden befatter: oprigtigen betalle, och derfor inden med den vanlige affgaaen?? grundleien for jdsige aar i alle maader effter lougen forholde,
Huad odelssretten er anngaaende som Augustinis Annderssen denne sag v-vedkommende j sit jndleg lader sig med forliude at haffue till Vang: som vederpartt i sit jndleg formeener forlengst ved louglig adferd burde verrit paatalt: da dersom citanten seer sig derudinden præjudicerit verre bør hand det serligen lougs gemess at paatalle,
Jlige maader om Nils Heggenn: effter hans vdj sit jndleg forfattede paastand: med føie kand haffue nogit vdinden bemelte pladsis besidelsse ?? (hull i protokollen) och derpaa staaende huusse med vidre hoss citanten at prætendere, da naar dette louligen effter rettens naade scheer saa gaass derom som lougen medholdig er, och effterdj ey nogitt vdinden den paastaaende omkostning aff citanten vdj rette er lagt, remiteris dett till jt nyt steffnemaall Datum vt supra.

Tingmøte Røyken, 03-12-1680 Lier Røyken Hurum 1680:

Anno 1680 denn - 3 Decembris er retten administrerit paa den anornede tingstue Hegenn i Røgenn offueruerrendiss Kongelig Mayestets bøidelennssmannd welfornomstige Erlannd Mogenssen Aaraas med effterschreffne laugrett, Hans Hygen Trugelss Myrre Hanns Aassager, Jens Torssrud, Rassmus Breholt och Knud Offnerud.

Sak nr. 54 i tingboka Lier Røyken Hurum 1680:

Nils Hegenn bleff forligt med Augustinis Anderssen om den plads Broen paa Vangs eye som dj haffuer omtuisted paa dene maade at Nils Hegenn schall haffue aff grøden hand i aar der haffuer aavirchit och Augustinis Anderssen hereffter for dend seduanlig aarlig affgifft schall vbehinderlig maa beboe och bruge v-anchit och v-paatalt aff Nils Heggenn och hans arffuinger i alle maader dessligeste er for affschedigit at Nils Hegem (Heggenn) schall betalle ald det till rettens betienter schall vdgiffuis som er til sorrenschriffueren for sin vmage vdj derris haffte tuistighed - 2 rdr: der hoss for en gienpart angaaende denne forlig - j (1) rdr: til papir 12 s: som Augustinis till sin effterrettning schall haffue end och til lensmanden for sin vmage - í (12) dr: och til dj 6 mend a - 12 s: er 3 mark huilchit dj loffuit hueranndre vbrodelj (vbrødeli) at holde, Huorpaa dj med huerandre tryg henderbaan festede.

Event-Misc:
I tingmøte på Røyken den 16.desember 1681 (sak nr. 53 i tingboka Lier Røyken Hurum 1681) saksøker Gabriel på vegne av sin bror Thomes Adamsen Aasgaard, Lars (Laurids) Jonsen Vear for slagsmål i et bryllup på Nordre Ølstad.

Tingmøte Røyken, 16-12-1681 Lier Røyken Hurum 1681:

Anno 1681 den 16: Decembris er retten betient, paa denn anornede tingstue Husseby i Røgen offuerverrendis Kongelig Mayestets fougid Seigneur Jens Olsen bøidelennssmandenn velfornomstige Erlannd Mogensen med effterschreffne laugret, Christen Hyggen, Hans Hechleberg, Rassmus Breholt, Hans Aasager, Knud Offnerud och Hans Guttissrud,

Sak nr. 53 i tingboka Lier Røyken Hurum 1681:

Erlig och welfornomstige mand Tomis Adamssen boende paa Aasgaard i Røgen wed sin fuldmegtjg och broder velfornomstige Gabriell Willingstad ibidem effter forregaaende louglig steffnemaall aff bøidelenssmanden fordrid i rette Laurids Wear for wdførmelsse och slagssmaal paa Nordre Olstad ibidem vdj jt brøllup det med at beuisse fremfordrid siun och vinissbyr til sagen
Da fremstillid sig for retten Haluor Biørnnestad och Gunder Huussebye synnsmennd som affhiemlede derris synn i saa maader at anno 1681 den 18. Octobris varre dj aff lenssmanden tilkaldet paa paa rettenns wegne at siune och besichte Thomis Adambsen daa saa vj at hand haffde jt saar i panndenn, jt offuer nesen, och jt i mundvigen Huad det var giort med ved dj iche,

Hernest fremstillit dj som vdinden denne sag proffue schulle Da fremkom Olle Hansen Schee och effter afflagde bogereed proffuit Da fremkom Olle Schee och effter afflagde bogereed proffuit at dend syndag forgangen høst som Nils Michelsen och Brigette Jngbritsdatter haffde brøllup paa Norde Ølstad hoss Hans Ølstad, da jblannt andet som Tomis Adambsen stod for dørren och trømmit da kom Laurids Vear vd och ville gaae sin kaass saa gich Tommis som tromid effter hannem och slog hannem med trommesticherne saa snode Lars sig om och tog jgien dermed bar det offuer ende med dennem paa marchen saa schaar Lars Vear Tomis med sin kniff der effter schiltis dj at och Tomis gich i stuen och Lars hans suoger fulte hannem,

Kirstj Villingstad proffuit effter afflagde bogereed at bemelte tid da Laurids Vear kom vd i gaarden och Tomis Adambsen stod paa gaarden och tromid da sagde Tomis til Laurids Wear est du verd da vil jeg tromme for dig, saa spurde Lars effter sin lue, och derhos sagde til Tommis gach fanden i vold fra mej Dernest sagde Tomis nu haffuer jeg faad toe da sagde Lars Vear nu schalt du faae det tredie och ret som dj det sagde da bar dj offuer ende och Tommis laae wnder, och haffde tromen paa sig, och raabte paa Laurids Aasgaard och fultis ad ind i stuen,
Johanne Torgerssdaatter wed Vear saugen proffuit at bemelte tid Larss kom vd sagde hand til Tommmis gach fra mig Tomiss jeg scher kiefften op til ørid paa dig, Vidre saa eller hørde hun iche siden hun stod i stuen huor paa hun giorde sin eed,

Christen Olstad effter afflagde bogereed proffuit at hand ved jntid om dene sag, Sagen effter bege partternis begier bleff opsat til neste ting som aff Kongelig Mayestets fougit vedbørligenn berammendis vorder til huilchen tid partterne jgien haffuer at møde til endelj dombs paakiendelse saa endis den dell loug och rett medholdig er Datum vt supra,

Ved samme tingmøte den 16.desember 1681 (sak nr. 56 i tingboka Lier Røyken Hurum 1681) og ved tingmøte den 29.mars 1682 (sak nr. 6 i tingboka Lier Røyken Hurum 1682) saksøker Gabriel, Martha Ølstad for at hun hadde bitt Gabriels kone Anne Augustinusdatter i armen ved samme bryllup på Nordre Ølstad som nevnt ovenfor (sak nr. 53 1681). Det ser ut for at det har gått vilt for seg i dette bryllupet.

Tingmøte Røyken, 16-12-1681 Lier Røyken Hurum 1681:

Anno 1681 den 16: Decembris er retten betient, paa denn anornede tingstue Husseby i Røgen offuerverrendis Kongelig Mayestets fougid Seigneur Jens Olsen bøidelennssmandenn velfornomstige Erlannd Mogensen med effterschreffne laugret, Christen Hyggen, Hans Hechleberg, Rassmus Breholt, Hans Aasager, Knud Offnerud och Hans Guttissrud,

Sak nr. 56 i tingboka Lier Røyken Hurum 1681:

Erlig och welfornomstige mand Gabriell Villingstad søger och tiltaller Martta Olstad i Røgen : effter warssell aff bøidelensmanden : for jt bid som hun schall haffue tilføiet Gabriells quinde i sin høyre arm, dette at redttiggiørre ved siun och vindisbyr fremstillid Gabriell disse effterschreffne

Da fremkom forst (først) siunssmend Haluor Jonsen paa Biørnestad och Gunder Jensen Hussebye affhuindlet derris siun ved eed i saa maader at den 10 Octobris nestleden varre I aff bøidelensmanden paa rettens vegne tilkaldet paa Villingstad och der siunit och besigtid hans quindis høyrre arm och da saa dj at ved haanden paa armen var et saar som en halffmaane, som hun beschylte Martte Olstad forre at haffue bit,

De proff som herom vinde schulle er aff partterne fremeschit disse effterschreffne da først fremkom, Marj Siffuerssdaatter och effter afflagde eed proffuit at i bemelte brollup om søndags afftenen da kom Anne Augusts daatter jnd fra brøllupsshussit och i een kaabe som Marj Siffuersdatter och Marj Huussebye sad jnde och beklaget sig sagde see her huor Marta haffuer bit mig och viste dennem sin arm som var blodig saarit som en halmmaane i lignelsse. Dog tilforn i dend gamle stue førind dette forschreffne passerit kom Marta Hogensdatter i stuen och Anne Augusts jnd til dennem Da sagde Marta til Anne I maa schamme eder alt det I bed mig i handen dertil sagde Ane det tøgst du det er jlde noch ligeuell, din schindting,

Marren Hansdatter fremkom effter afflagde eed proffuit at i bemelte brøllup om søndags afftenen da Marren var i kaaben kom Anne Augusts daatter jnd til hende och sagde at Marta haffde bidet hende i armen som... hun saa var saaritt,

Olle Fosssums quinde møtte iche mens manden liuste hendis forfald at hun liger siug,

Martta Nilssdatter paa Bøe effter afflagde eed proffuit bemelte søndags nat kom Marta i forstuen och dette proff stod i suallen, da sagde Martta Olstad och viste med haanden och sagde at Anne Villingstad bed hende, i handen,

Karren Michelssdatter paa Biørnestad proffuit at bemelte tid stod hun i stuen jmidlertid kom Martta Olstad jnd och huschit handen i verit och sagde at Anne Villingstad haffde bit hende saa jnttid saar mens att handen var blodig

Dene sag paa Martta Olsdatters vegne tilstod manden Hans Helgesen och fuldmagt gaff sin broder Laurids Jonsen Vear at vdførre, och ellers sagde hand at dette klamerj schede i hans huus och beklagit sig at hand iche same tid kunde niude nogen fred for Gabriell Villingstad och sin quinde och ellers beschylte hand Gabriell for med slagsmaall sig samme tiid at haffue vdførmit och giort hiemred,

Dette med at beuisse fremstillet Hans Ølstad i retten Ellen Knudsdatter paa Hussbye som proffuit at hand Gabriel sagde nogid effter brøllupid herpaa Hussebye och hand slog Hans Ølstad jt slag eller toe med krychen lige same ord proffuid och tilstod Gulbrand Hanssen Hussebye Huorpaa dj giorde derris ord,

Laurids Vear forschød sig paa dj proff som sig dene sinde haffuer obsenterit som er Marj Fosssum och Jngbrit Biørnestad, Sagen opsat effter begge parternis beuilgning: som begierttes... til neste sageting huorforre hermed forrelegis dj vdebliffuende proff da sig vdj retten at fremstille med huis vidre enhuer sig til derris søgnings fornødenhed tienlig erachter saa endis den deel loug och rett medholder Datum vt supra,

Tingmøte Røyken, 29-03-1682 Lier Røyken Hurum 1682:

Anno 1682. dennd - 29 Martj er rettenn betient paa Huusseby anornede tingstue i Røgen sogen offuerverrendiss Kongelig Mayestets fougit Monseigneur Jens Olsen bøidelennssmandenn welfornomstige mand Erlannd Mogenssenn Aaraas med effterschreffne laugrett Hans Hechleberg, Hannss Aassager, Laurids Røe, Rassmus Gutisssrud Peder Mortenssrud och Hanss Hegen?? dend øngre,

Sak nr. 6 i tingboka Lier Røyken Hurum 1682:

Effter opsettelsse fra dennd 16 Decembris nestleden aar til i dag møtte vdj rette Gabriell Villingstad och esched dend sag i rette jmellom hannem paa sin hustruis vegne och Marta Olstad och i rettesatte efftersom Marta Haagensdaatter Olstad iche paa mennischelig menss meerre paa hunde viiss jmod hans hustru begaaed haffuer som erfarris kand aff forjndførtte siun och vidne formeener hand det Marta Haagensdaatter bør jndstaa hans quinde fuld schade effter vuilige mends kiendelsse som lougen mandhelge bolchen 14 capitel derom vdførligen forclarer saa vel som at erstatte hannem dend derpaa foraarsagede bekostning som vdj lideligste anslaas til - 6 dr: huoreffter hand begierer domb,

Herjmod møtte Marta Olstads mand Hans Olstad och i retten fremfordrid dj tilforn jndsteffnte proff som da ey møtte Da fremkom Marj Halduorsdaatter paa Fossen i Røgen och effter afflagde eed tilstod at j omrørtte brølup om syndagss afften i brøllups stuen kom Marta Olstad til dette proff och tog sit barn fra dette proff som hun haffde hafft tilsiun med, Da sagde Marta at Anne Villingstad bed hende i haanden och var handen blodig jmellom fingrene Vidre ved hun iche at proffue,

Anne Gundersdaatter paa Bryn effter eed proffuid at bemelte afften var hun i dend gamle stue paa Olstad och var Marta Olstad och Anne Augustinsdaatter der inde da hun jndkom och da hørde hun at Anne Augustinsdaatter sagde til Marta Olstad det løg du din schindting?? tj med det du haffuer faaet det er jlde noch ligeuell Vidre ved hun iche,

Johanne Torgersdaatter wed Vear saugen effter eed tilstod bemelte afften saa hun at Marta Olstad haffde jt saar paa huer side aff en hendis fingre och handen var optraatten Ved ey vidre at sige,

Gabriell Villingstad her jmod forregaff och formeentte at Marta Olstad ingen schade vdj ringeste maader aff hans hustru at verre vederfarrit tilmed formeentte hand at Marta hendis proff iche andet haffuer vondet end effter løs talle och berettning och bør derfor for hendis tiltalle at frjkiendis och en billig kost och tæring at erstattiss,

Hans Olstad begiertte jndført at baade hand och hans quinde var offuerfalden i egit huuss bemelte tiid aff Gabriell och hans quinde, Endnu haffde Hans Olstad til stede Olle Hansen Schee som effter eed proffuid bemelte søndags afften da saa hand at Gabriell och Hans Olstad haffde hv(e)randre i haarid i Hanssis egen stue,

Gabriell formeentte at Hans Olstad iche ringeste schade aff hannem at verre vederfarrit tilmed formeente hand at hans proff iche erre gyldige efftersom de erre locheproffs.

Lenssmanden Erland Aaraas paastod Mayestetens sigt effter lougen baade for slagssmaal och helligebrøde, Merre kom ey vdindenn denne sag for oss vdj rette er derfor derom i effterfølgende maader forrefundenn,

Saa som Marta Olstad ey vill vedstaa mens gandsche benegter ey at haffue tilført Anne Augustinsdaatter, dend aff hendis mand Gabriell Villingstad paa vrgerende schade och bid j hendiss arm der hoss beklager sig jammerlig at Anne Augustinsdaatter hende vdj egit huus och frelsse : huor det i achten jndførtte brøllup stod : vdj sin haand bit haffuer, som dog iche paa entten aff siderne med nogen beuiselighed krafftig giørriss, thj dj førde proff handler allenne om begge disse tuende stridige quinderss for dennem giorde klagemaall och anduiste schade paa Anne Augustinisdaatters arm och Marta Olstads haand som proffuene vnderschedelig omhermer saae at verre blodig och saarit, men ey til nogenn clammerj dennem jmellom haffuer fornommit, Huor effter Marta Olstad ey vdinden citantens søgning i nogen maade kand brødfeldig kiendiss, mens derforre frj at verre, formeener Hans Olstad at haffue nogen rett till att søge Gabriell Villingstad eller hans quinde for paaklagende hiemrende da det wed louglig forregaaende steffnemaall at lade paafølge Saa endis dend deell loug och rett forresiger och schall saa hermed Gabriell Villingstad for vnødig och vbeuisslig søgning giffue Hans Olstad i omkostning for dette steffnemaall - 2 rdr: som hand jnden í (1/2) maanids vdgang schall vdrede eller lide effter lougen kiøbebolchens 3 capitels medfør Datum vt supra,

Event-Misc:
Den Kongelige Majestets Fogde over Hurum og Røyken, Jens Vossen, tar ved tingmøte den 20 okt. 1682 (sak nr. 51 i tingboka Lier Røyken Hurum 1682) ut tiltale mot Gabriel i en skattesak.

Tingmøte Røyken, 20-10-1682 Lier Røyken Hurum 1682:

Anno 1682 den - 20. Octobris er rettenn betient paa Huusseby anornede tingstue i Røgenn offuerwerrendiss Kongelig Mayestets fougit erlig achtbar och velfornemme mand Seigneur Jens Nielssen bøidelenssmannden erlig och velfornomstige mand Erlannd Mogenssen Aaraas med effterschreffne laugret, Christenn Søffrennssen Hyggen, Haluor Biørnstad Hannss Aassager, Rassmus Breholt, Knud Offnerud och Effuen Karlssrud,

Sak nr. 51 i tingboka Lier Røyken Hurum 1682:

Erlig och velforneme mand Jens Vossen Kongelig Mayestets fougid offuer Hurrum och Røgen och effter forregaaende hiemsteffning haffuer tiltalle til velfornomstige Gabriel Villingstad i Røgen formedelst hand nest affvigte dend 18 Augusty her paa dene tingstue da hand Kongelig Mayestets schatter och rettighed paa sit embeds vegne schulle opberge, schall verre aff ermelte Gabriel sig tid och sag giffuit for en ort tiende ostpenge som hand mere sig schulle haffue bemegtigit aff Gutorm Bøiss schaters erlegelse end som hand hannem wille quiterre forre, och huor vel hand hand samme penge for Gabriel och Gutorm Bøe jgien fremviste och offuertalde och ydermerre for samme hans beschyldning sig at ville befrj schal fougden det nogle gange ved høyeste eed sig haffue fralagt, bleff det aff Gabriel Villingstad gandsche vachtid mens der tuert jmod vdj samptlj almues neruerelsse confirmerit samme sin som hand formeener vsandferdige beschyldning ved mange eeder, och ydermeere beraabte sig paa proff fougden det at offuerbeuisse, huilchid hand nu formeener hand nu schyldj er at effterleffue, Huis jmod forhaabning det ey vorder effterkomit satte hand i rette och formeener bemelte Gabriell Villingstad pligt er at lide effter norsche lougs mandhelgebolchen 21 capitel nemlig at bøde til Hans Kongelig Mayestet 4 markr sølff och till hannem som sigtid er effter 6 mends dom och derforuden verre fiolmeelle, huorpaa hand begierid domb och der foruden sin tiltalle vidre at haffue sig forbeholden for vlyd och hindrre paa tingid som hand same tiid bleff foraarsagit, Gabriell Villingstad suarit at det var en missregning och iche tencher hand fougden til dend paasteffntte ort at haffue bekommit, begiertte at fougden effterlade hannem denne hanss forseelsse och loffuid bedre effterdags at tage sig varre at hand ey fougden med nogen vtilbørlighed schulle begiegne, Da effter gode veners tilschøndelsse lod fougden sig paa denne maade med Gabriell forlige och hannem sagen effterlod, at hand ey effter dags sig imod?? hannem vtilbørlig schulle forholde, huis jmod forhaabning slig opsettighed hos hannem schulle findis da denne sag och huad vidre kand paakomme at stande hannem oben forre, efftersom hand i denne sag ved jngen vinder at førre, mens aff egen tanche haffuer hannem vretmessigen paaført hannem denne beschyldning, huorpaa de gaff hueranndre derris hender Datum vt supra,

Ved tingmøte i Røyken den 30.mars 1683 Kongelig Mayestets fougit Monseigneur Jens Nilssenn lod for retten angiffue restandz paa Kongelig Mayestets resterende schatter och rettighed forfaldenn anno 1682. vdj Røgen sogen som følger Gabriell Willingstad - 2 marker 6 s: (sak nr. 16, 1683).

Event-Misc:
Gabriel og kona Anne Augustinusdatter nevnes i en sak der Lars Jonsen Vear og Hans Ammerud hadde sloss i et selskap hos Gabriels foreldre.

Lars Vear ble stevnet for å ha røsket skjegget av Hans Ammerud.

Ved tingmøte på Røyken den 30.mars 1683 (sak nr. 17 i tingboka Lier Røyken Hurum 1683) og ved tingmøte på Røyken den 13.juni 1683 (sak nr. 31 i tingboka Lier Røyken Hurum 1683).

Tingmøte Røyken, 22-09-1686 Lier Røyken Hurum 1686:

Anno 1686. dennd - 22 Septembris er retten, betient paa Huussebye udj Røgen sogen ofueruerendiss Kongelig Mayestets bøidelensmand Erland Mogenssenn Aaraas och er laugrettid disse, Olle Breholt, Siffuer Grinj, Hans Aasager, Effuen Dagslet, Steenner Liffuerud och Thorre Bolstad,

Sak nr. 39 i tingboka Lier Røyken Hurum 1686:

Erlig och velforstandige mand Erland Mogenssen Aaraas bøidelensmand effter forregaaende varsell aff bøidelensmanden: søger Laurids Braasset tillige med Hans Gullichssen paa Vestre Heggen for sladsmaall udj klocherstuen her ibidem for nogen tiid siden med huerandre begaaed, och klagid Hans Gullichssen at Laurids Braasedt beed hannem udj sin egene finger som hand nu for retten fremuiste och befunden paa dend lange finger tuende smaa arre, offuen neglen,
ellers sagde Hans Gullichsens quinde at hun kom jnd j klocherstuen och befandt sin mand at verre druchen och blodig j ansichtid och hans lue, var synder reffuen som hun befandt dend tid hun hiem komb, och jmidlertid hun var der jnde saa hun at Larss vddrog sin kniff, och raabte see hand drager kniffuen,
Dermed tog Suend Vear hannem och holt hannem om armene da schulle Lars Braaset sagt vard dig jeg scher dig, och holt Suend Vear hannem jndtill at hun fich sin mand fra boridet, och sagde hun at Larss komb effter dennem
Da schulle hun haffue raabt tag jmod hannem see hand komer effter med kniffuen och schulle klocherens quinde der til suaridt at hun haffde iche behoff at verre red, tj at der var saa mange som stod vel jmod, och sagde hun at Michel Adambsen och Suend Katteraas stod jmod hannem Om dette clamerj at prouffue møtte først: j Laurids Braasetz tilstedeverrelsse: Peder Gunderud och effter afflagde eed prouffuid at hand for nogen tid siden var i klocherstuen och da saa hand at Laurids Brasedt och Hans Gullichssen var udj clamerj tilhaabe paa gulffuid och da dj komb op igien da saa hand at dj begge var blodig i ansigterne,

2. Michel Adambssen effter afflagde eed prouffuid at hand komb fra prestegaarden och jnd i klocherstuen och saa at Larss Braaset sad der inde j benchen och Hans Gullichssen fremmen for, och Hanns Gullichssens quinde stod hoss hannem och bad at hand ville følge hende hiemb och kiørre korn jnd, Da tog Hans Gullichsen och Larss Braset paa huer andre, mens huem aff dennem først tog fat paa dend anden ved hand iche, Saa tog Suend Vear (tog) Laurids Braset, och Hans Gullichsens quinde fich sin mand fremb paa gulffuid, saa holt Suend Wear Laurids Braaset och saae hand at Laurids Braset haffde en kniff i sin haand och sagde til Suend slep mig eller jeg schall schiere dig, och j det samme løgte armen i werit och schar med bagen aff kniffuen paa haatten, saa slippede Suend hannem Saa stod dette prouff for boerenden och Laurids komb til hannem ved benchen och sette sig jgien, Vidre viste iche at prouffue,

3. Olle Effuenssen Kiechstad effter afflagde eed prouffuid at hand komb der jnd i klocherstuen fastendis, da hørde hand at Laurids Braset och Hans Gullichchsen ved ord komb i clamerie tilsammen och j det same komb dj tilsammen paa gulffuid, och dermed saa schilte hand dennem ad, och laa en kniff paa borid huem dend tilhørde ved hand iche, dend tog Laurids Braset och sagde til Hans Hygen jeg schal schierre dig, och ventte bachen til och schar Hans Hygen paa huen Vidre ved hand iche,

4. Suend Joenssen Vear effter giorde eed tilstod, at hand var i klocherstuen berørtte tid, och hørde at Laurids Braaset begynntte at larme med huerandre, och sagde at der laa en kniff paa borid som Laurids Braaset nogid tilforn gaff hannem och tog Laurids Braset samme kniff aff borid och suingit omkring med dend och j det same tog dette proff fat paa Laurids Braaset, da sagde Laurids lad bliffue mig eller schier jeg, och falt der nogle ord jmellum Laurids Braset och Hans Hyggen som hand iche erinder huad det var for ord, och j det samme kransit Laurids Braaset ad Hans Hyggen och da gich Hans paa gulffuid, och Laurids Braaset effter fram paa gulffuid, och der var dj i haab,

5. Jngborig Olssdaater klocheren Hans Sørrenssens quinde effter giorde eed proffuid at hun var ude paa marchen och saa iche at bemelte tuende mend haffde nogen clamerj tilsammen, Men da hun jnd komb hørde hun at Hans Gullichsens quinde sagde Gud berre mig hand kommer effter min mand och vil schirre hannem, Huor til dette prouff schall haffue suaridt nej, nej mend, hand kommer jndtid til hannem Vidre viste iche derom at prouffue Bøidelennsmanden beraabte sig paa flerre prouff naffnlig Suend Hanssen Katteraas som er søldat och paa Kongelig Mayestets arbeide ved Kongsberg Sagen effter begier och diss beschaffenhed opsettis till neste sageting saa gaas her udinden det som loug och ret tilsiger Datum vt supra.

Tingmøte Røyken, 09-11-1686 Lier Røyken Hurum 1686:

Anno 1686 dennd 9 Novembris er rettenn betient paa Huussebye anornede tingstue vdj Røgen offuerverendiss Kongelig Mayestets fougit, erlig och velfornemme mand Monseigneur Jens Nilssen, och bøidelenssmanden Erland Aaras, och er laugrettid disse Hans Husseby, Anders Slemestad, Hannss Morberg, Helge Nerssnnis, Haagen Rud och Torre Rud.

Sak nr. 52 i tingboka Lier Røyken Hurum 1686:

Effter opssetelsse fra dennd 22 Septembris sistleden til j dag eschid fogden dend sag med Laurids Brasset och salige affgangen Hans Gullichssen angaaende derris til sammen haffte clamerj udj rette, och effter seniste paaschud aff lensmanden lod sig til ydermerre vidne udj sagen i rette finde Suend Hanssen som effter afflagde eed proffuid at hand komb fra prestegaarden och j klocher stuen har Laurids Brasset och Hans Gulliichssen var jnde och saa hand at Laurids Brasset haffde en kniff i haanden och at Suend verr holt udj Laurids Brassit och da sagde Laurids til Suend slip mig schal schierre dig och med det samme schar Larss med bagen aff kniffuen paa Suends hat vidre hørde eller saa hand iche til nogid clamerj Laurids Brasset møte och sagde at Hans Gullichsen var hannem och hans søn schyldig, och da dj var i klocherstuen spurde Larss om Hans ville betalle hannem, da schulle Hans Gullichssen sagt hand det iche ville giørre, da tog Larss en liden potte i verit och sagde det var seellebod at slaae til dig, och da schulle Hans Gullichsen tagid om armen paa Larss och førde hannem paa gulffuid och laae offuen paa hannem och sagde at hans arm bleff forderffuit, och det hand var blodig sagde Larss, Hans slog sig selff uden for dørren huor hand j blant nogle stenne schulle haffue faldet om kuld, Kongelig Mayestets fougid effter proff och vidne satte i rette och formeener Laurids Brasset bør bøde til Hans Kongelig Mayestets effter m: b: 13 och 19 capiteler, huor paa hand eschid domb, Er affsagt, Laurids Braasset som sig effter proffuens tilstand haffuer jndlat vdj clammerj med salige affgangen Hans Gullichssen bør for samme slaugsmaal och jordschuff at bøde til Kongelig Mayestets i (12) mark och 2 ørres sølff och for dend blotte kniff hand udj samme clammerj haffuer til sig tagid at bruge end dog hand jngen schade dermed haffuer giort at vdrede jligemaade 3 ørre sølff och for søgningens omkostning till vedkommende at erlege 2 rdr: som hand jngen i (12) maanids vdgang haffuer at affbetalle eller siden lide namb effter lougen och som Hans Gullichssen ved døden er affgangen saa er jndtid vidre paa hans side effter dette laugmaal der vel at giørre, Datum vt supra,

Ved tingmøte i Røyken den 19.oktober 1683 Erlig och velbaarne mand Mathias Rad (Rode?) Kongelig Mayestets obersteleutenant ved sin fuelmiegtj erlig och velfornomstige mand Erland Mogensen Aaraas j retten jndgaff en rigens steffning offuer endell debitere i Røgen sogen nemlig, Gabriell Villingstad ved hans egen misssuie aff dato 31 Martj anno 80. vedgaaed att verre schyldig effter hans salige quindis tilstand - 10 rdr: som hand loffuer forderligst at betalle Herr oberstleutenant men hand udj sin salige formands bog befindis at er schyldig - 12 rdr: j (1) mark huorved Herr oberstleutenant sig forholder, (sak. nr 50, 1683).

Event-Misc:
Gabriel ble stevnet av sine stebarn Jens og Anders Cortsen ved tingmøte på Røyken den 24.oktober 1684 (sak nr. 48 i tingboka Lier Røyken Hurum 1684) og ved tingmøte på Røyken den 7.november 1684 (sak nr. 58 i tingboka Lier Røyken Hurum 1684). Saken gjaldt arv etter foreldrene til Jens og Anders som de mente at Gabriel hadde ulovlig.

Tingmøte Røyken, 24-10-1684 Lier Røyken Hurum 1684:

Anno 1684 dennd - 24 Octobris er rettenn betient paa Willingstad udj Røgen offueruerendiss Kongelig Mayestets fougit Seigneur Jens Nilssen bøidelennssmanden Erlannd Mogenssen Aaraas och effterschreffne laugrettissmend, Haluor Biørnnestad, Peder Mortenssrud, Hannss Huusseby, Laurids Røe, Hannss Olstad, och Annderss Olstad,

Sak nr. 48 i tingboka Lier Røyken Hurum 1684:

Erlig och velforstanndige karl Jens Cortssen j retten jnndgaff en dennd høyøffrigheds steffning offuer sin stibfader Gabril Villingstad, formedelst hand schall beside v-louglig arff som salige affgangen Herr Cortsen och sin effterleuersche som Gabril siden schall haffue til egte och ved døden affgangen med formeening hand bør at lide och vndgielde effter lougen saa som for rann med vidre aff Agersshuus dend - 19: Septembris 84:

Hernest bleff jndgiffuen en begierring til Kongelig Mayestets fougid Seigneur Jens Nilssen om arrest och forbud paa hans affgrøde, creatur och boehaffue jrettesteffnte Gabril Adamssen tilhørrer, at det ej fra Willingstad forrychis aff dato Mos dend 18 Septembris 1684 Dennd jndsteffnte Gabriel Villingstad jmod dette steffnemaal och søgning j rettenn jndgaff sit schrifftlig jndleg, huor udj er jndført huad Gabriel aff citanternis foreldris gield haffuer betalt och endnu schyldig er aff dato Bragenis dend - 15: Octobris 1684.

Jrettesteffnte Madz Hannssen och førrige fougit udj Røgen och Hurrum Monseigneur Jens Olssen iche møtte eller nogen paa derriss vegne til eller jmod dette steffnemaal at suarre, Effter Jens Cortssenns och Annders Cortssens begier paa egne och samfed[r]e søsterris vegne, som och derris stibfader Gabriel Villingstad frjvilligen consenterit, haffuer vj dend tilfornn aff bøidelennssmanden opteignede och arresterede Gabriel Villingstads formue med huiss viderre denne sinde er fremkommen nu ved derpaa forfattede opschrifftis formeld vorderit som foruden citanten salige faders fremkomen bøger som tilsammen findis at verre - 20 stycher, beløber til penge - 131 dr: 2 mark 14 s:

Annders Cortssen paastod at det gods motte fremkomme som aff hans stibfader Gabriel Villingstad er vdsat aff hans salige faderss mideller, och berettid Gabriel at verre sat j pant hoss hannss broder Thomas Adamsen Aassgaard i Røgen j (1) liden brøgekiedel, 3. stycher brogid sperlagen, 10 tindtallerchener och toe tindfader for forstrachte penge - 17 rdr: huilchit gods Tommass Aassgaard och tilstod udj pant at haffue for 14 dr: - 8 s: och haffuer bekommid de øffrige penge som godsid vidre stod i pant forre, endnu tilstod Gabril at Laurids Vear haffuer i pant en benchedynne, en gammel bolester underdynne, 2 hønnder, och jt beslagen sledeschrin, for - 15 dr: j (1) £mark£ 12 s: som och Laurids Vear tilstod, Anders Cortssen formeener at det i sterboid jgien bør leffueris efftersom hand siger det at verre vloulig vdssat, Gabriel sagde at haffue laant pengene til at betalle, Annders Kortssens salige faders gield med,

Anders Cortssen paastod at niude domb effter steffningens formeld, Er paa denne tid vorden for affschedigit, at saa som Gabriel Adamssen ved sin j retten fremlagde jndleg forregiffuer at haffue betalt, endeel aff sin formand salige Herr Cort Jenssens och sin salige hustruis bortschyldig gield, saa vel och at boid endnu en temmelig summa penge til adschillige naffngiffuen creditorer schall verre bortschyldig,

Da som jngen foruden sorenschriffueren aff de paaraabende creditorer nu er møt selff derris forddring at andsige och forclarre, huor udj gielden bestaar tilmed findis och sagen aff saadan beschafenhed at der udinden denne sinde ej kand bliffue ordelit, mens for retmessigt erachter sagen til førstkommendis - 7 Novembris at optage, til huilchen tiid Gabril Adamssen haffuer at aduarre de aff hannem selff opteignede creditorer her paa arffuetompten at møde med huis beuisslighed de sig paa gielden haffuer med forsiunid, och dersom partterne kand erachte meerre til derris paastand at behøffue maa de och det til tiid och sted som melt er udj rettenn at jnndgifue, at da udj sagen kand endis den deell loug och ret medholdig er, Her foruden haffuer Gabriell Adambssen at haffue forsuarlig tilsiun med det vorderede gods at iche nogid deraff bliffuer forminschid eller forrøchid saa frembt hand derforre iche vill stande til rette och suarre som vedbor Datum vt supra.

Tingmøte Røyken, 07-11-1684 Lier Røyken Hurum 1684:

Anno 1684 dend - 7 Novembris er rettenn betienit paa Villingstad tilsteffnte arffuetombt udj Røgen offueruerendiss Kongelig Mayestets fougid Seigneur Jens Nilsen och bøidelennssmannden velforstandige mand Erlannd Mogenssen med effterschreffne laugret, Laurids Røe, Peder Mortenssruud Hans Schryset, Hans Olstad, Anders Olstad, och Haagen (Røe) Graff,

Sak nr. 58 i tingboka Lier Røyken Hurum 1684:

Effter opssetelsse fra nestleden 24: Octobris er rettenn betient paa Villingstad udj Røgen sogen huor da møtte Jens och Anderss Kortssønner och jndgaff derriss schrifftlig forset aff dato Moss dend 5 Novembris 1684 och dereffter domb och rettenns kiendelsse paa eschid, Gabriel Adamssen j rettenn jndgaff førrige fougid Seigneur Jens Olssens tilstand om dene sag aff dato Aggerhuus dend 29 Octobris 1684.

Gabriel Adamssen j rettenn jndgaff Christen Hanssen aff Hyggenstrands sedel at Gabril haffuer betalt til hannem paa sin broder Christopher Hannssens gield som salige Herr Kort til hannem schyldig schal haffue werrit aff dato Nedre Hegen dend 24 Septembris 84. tuende sedeller aff schiper Petter Jonnssen til hannem vdgiffuid at haffue betalt paa salige Herr Kortis gield - 10 d: j (1) mark 4 s: aff 13?? Julj 74. och 14 Julj anno - 1675.

Event-Misc:
Gabriel nevnes også i en sak fra Tingmøte på Røyken den 17.september 1686 (sak nr. 35 i tingboka Lier Røyken Hurum 1686) og den 15.oktober 1686 (Sak nr. 48 i tingboka Lier Røyken Hurum 1686) der han på sin svigerfar Augustinus Andersen Syltinglis vegne, saksøker Sivert Hansen Heggum for en odelspart i Godøy (Godøen).

Her får vi vite Augustinus fars navn samt farens søsken og noen av deres ektefeller og barn. Det refereres også til følgende dokument i DN, datert 8 juni 1560, i lenken ovenfor (sak 48). Se også DN, datert 29 juni 1555.

Tingmøte Røyken, 17-09-1686 Lier Røyken Hurum 1686:

Anno 1686. dend - 17 Septembris er rettenn betient paa Huussebye tingstue udj Røgen sogen offuerverendiss Kongelig Mayestets bøidelensmand, Erland Aaraas och er laugrettid disse Annders Olstad, Olle Pederssen Clemmidsrud, Reer Hoff Steener Liffuerud, Christen Faallestad och Haagen Graff.

Sak nr. 35 i tingboka Lier Røyken Hurum 1686:

Erlig och velfornomstige mand Gabril Adambssen paa Villingstad her ibidem j rette lagde paa sin werfader Augustinus Anderssen Syltinglis vegne en rigens steffning offuer Siffuer Asslessen paa Heggen j Røgen sogen sag giffuendiss hannem for hand nogen tid forhen schall haffue sig tilhadtt dend syndre part j Groøen ligende ved Aaraas udj bemelte Røgen sogen aff hans yngste faderbroder Guldbrand Rolffssen och faster Gyrrj Rolffsdaaters mand Joen Grette for en hel ringe penge,

hans fader Anders Rolffssen och andere tuende farbrødere Gunder och Haluor Rolffssøner jtem faster Johanne Rolffssdaater gandsche v?? aff vidende eller lougbøden som lougen tilholder end och steffnis bemelte Siffuer Heggen at fremvisse huor effter hand sig forschreffne gods tilholder och huad penge hand derpaa schal haffue vdlagt, Jtem steffnis och proff at paahørre och tilsuarre, alt det hannem for retten bliffuer tilspurt med vidre aff Agershuus dend - 13 Junj anno 1686.

Thil dette steffnemaall at suarre møtte paa Siffuer Heggens veigne hans søn Joen Siffuerssen Rødby paa Hurum, Gunder Rolffssens daater Sidsel Aschestad, j Røgen ellers sagde at verre trende sødschinde, effter salige Gunder Gyrj Rolffsdaaters børn Joen Grette och Haluor Biørnestad, Effuen?? Dagsletz quinde Ragnil Joensdatter Hans Morberg for sin quinde Karen Jonsdaater, alle sødschinde Johanne Rolffsdaaters arffuinger sønen Peder Haralssen och beretid at haffue en søster naffnlig Rønne Haraldsdaater som iche schall verre steffndt, boende paa Graffdall, Guldbrand Rolffssens børn, Christen Guldbrandssen och Peder Rolffssen boende j Røgen och Helge Nerssnis paa sin hustru Rønne Guldbrandsdaaterss vegne,

Hernest bleff dj jndsteffntte prouff fremkaldet da først fremkomb Halle Faalestad och effter afflagde eed proffuid, at Rolff Olstad haffde dend syndre part i Groøen och holt sig tid at det war hans, saalenge hand kand mindis och brugte Joen Grette som haffde Rolff Olstads daater same part aff bemelte øe, viste ej vidre at proffue,

2. Olle Houg som sigis at verre tiltalt aff Christen Clemidsrud och erindre j dag at møde, møtte iche effter steffnemaalit mens bemelte Christen Clemidsrud som nu bor paa Olstad sagde at hand berettid for hannem at hand viste iche stort aff at proffue och derforre iche kunde møde, Bøidelensmanden Erland Aaraas paastod for forschreffne Olle Hougs vdebliffuelsse Hans Kongelig Mayestets sigt,

3. Michel paa Biørnestad eier her i Røgen frembkomb och effter afflagde bogereed proffuid, at hand mindis at hand saa tømmer lige paa Groøn synden paa hende, for 28 aar siden, och sagde at Joen Grette aatte same tømer huilchen Joen Grette ved døden schall verre affgangen

4. Olle Christopherssen Breholt her ibidem effter afflagde bogereed prouffuid at for vngeferd 30 aar siden och merre da gich Joen Grette som død er omkring Frødtved som dette proff er fød, och sagde da hans fader som bode paa Frøtued nu gaar Joen vd paa øen som hand siger var Groøen at hugge, och ved same tid rode hand fra Sand da saa hand at der laa tømmer paa Groøen neder ved stranden paa sød vestre side, och sagde at hans fader som var i baaden med saa vel som dj andre som hand nu iche kand erindre at det var salige Joen Grettis tømer,

5. Effter hiemsteffning fremkomb Nilss Børgessen Heggen och effter afflagde eed proffuid, at hand er vitterlig for vngeferd 30. aar och meerre da hug Joen Grette paa dend syndre part paa Groøn last, och ved iche andet end det var hand øe, merre viste iche her om, Gabriel Adambssen j rette lagde Amund och Jens Erichssens tilsuar aff dend 12 Septembris 1686.

Endnu jndlagt Thomas Gunderssens jndsigende aff Stomperud dend - 12 Septembris 1686.

Vidre jndgaff Gabriell sin verfaders forerningsschrifft til hannem vdgiffuen vdinden sin anpart udj Groøn aff dato Syltinglj dend - 12 Julj 1686.

Siffuer Heggens søn Jon Siffuerssen suarid paa sin faders veigne at hand formeener hand iche er schyldig at suarre till denne søgning her paa denne sted, mens at bør henhørre til dend sted jordene liger som lougen siger j rette tid, da vil hand møde och visse derris adkomst breffue udj rette, och paastod en billig kost och tering, Gabril Adambssen formener effterdj Siffuer Heggen iche frembvisser udj retten nogle breffuer som kand befrie hannem at hand eier det gods och hand bør att erstatte en billig kost och tering och godsid maa kiendis til sine rette arffuinger, och udj omkostning tretten rdr: paastod huorpaa hand domb var begierendiss

Denne sag optagis til førstkomende - 15. Octobris til huilchen tiid partterne her paa steden haffuer jgienn vdj rette at møde med huis dj erachter sig til paastand da best tienne kand, saa schall nest Guds hielp paafølge huad loug och ret medførrer Datum vt supra,

Tingmøte Røyken, 15-10 -1686 Lier Røyken Hurum 1686:

Anno 1686 dennd 15 Octobris er rettenn betient paa Hussebye anornede tingstue vdj Røgen sogen offuer verrendiss Kongelig Mayestets bøidelennssmannd Erland Mogenssen Aaraass och er lougrettid disse; Anders Olstad, Haagen Graff, Reer Hoff, Christen Faalestad, Steenner Liffuerud och Olle Pederssen Clemidsrud.

Sak nr. 48 i tingboka Lier Røyken Hurum 1686:

Effter opsettelsse fra nestleden dend 17 Septembris til j dag; Er stediget vdj rette paa citanten Augustinus Anderssen Syltinges veigne hans fuldmegtig erlig och velforstandige mand Gabriel Villingstad her ibidem och begierid at jt aff hans jndsteffntte proff Olle Høuig som forgangen ting ej møtte, nu motte tilstedis sin sandhedz udj denne sag at frasige huilchen Olle Høuig effter jndsteffing bleff paa raabt, som och lod sig j rette finde och effter afflagde eed, prouffuid at før end dend suensche krig anno 1644.

begyntiss mindis hand at Joen Joenssen som fordomb bode paa Grette och ved døden er affgangen hug paa Groøen och haffde lofft aff Olstad folch, Rolff Olstad, och sagde at hannem bleff dend syndre part aff Groøen tilbøden til kiøbss dag kand iche erinder entten det var aff aff Halvor Rolffssen eller Guldbrand Rolffssen kand hand iche erindre; Her jmod och til sagen at suarre møtte contraparten Siffuer Hanssen Heggene søn och fuldmegtig Joen Sifferssen och j retten jndgaff jt beuilgnings breff aff Hans Pederssen Aaraas til Rolff Annderssen paa Olstad vdgiffuid vnder bekrefftelsse aff tuende lourettiss mend udj Røgen sogen Christopher Trulssen och Knud Joenssen, at bemelte Rolff Olstad och Hans Pederssen Aaraas aff sit odelss gods settiss och beuilgis at maa sette til sin suoger, Joen Joenssen jjí (2 12) lisspund salt som Rolff Olstad er aff Hans Pederssen Aaraas er forundt j synndre part j Groøen med vidre aff det aarstal anno 1624

Fremdeliss j retten jndgaff Joen Siffrssen jt pirgamendtz breff angaaende huis odelss gods som til arff er falden effterschreffne Knud Sigurdssen och hans søster Botille Suiguirss daater effter begges derris fader och moder huor udj meldis at Knud Sigurssen effter sin fader Sigur Thorchilssen och hans moder Anne Anderss daater halff andet schippund rentte j forschreffne østre Aaraas med groliden och jt halff schipunds rente j vester Aaraas och í (12) schipund rentte j Hofftued j Røgen, och 8te ørriss bol j nørdre Setres paa Hurrum och alle de fosser som liger j forschreffne setter elffuen fra strand och til ferschvand, och femb ørriss bol j syndste?? Setre paa forschreffne Hurrum och udj setterbold markken 4 ørrissbol med vidre etc:,

derjmod lutnis Botell Sigurss daater paa sin anpart effter hendis forschreffne fader och moder først sexten ørrisbol i Schee och jt í (12) pund rente j forschreffne Hofftved, i Røgen, och tre ørids bol i synderste Settre paa Hurrum och tredie huer foss j forschreffne Settre elff, med sin broder och jt øridsbol i setterbolmarkken som liger jmellum Gryde bechen och sclenge Rødsbech, och liger forschreffne Syndre Settere och setterbol markken til forschreffne østr: Aaraas, alt siden Konnig Magnusses tid, saa vell kongens anpart til gode som bodens anpart, med vidre aff dato hellig korssdag om høsten anno 1601;

Endnu fremlagde Joen Sifferssen jt pergamends breff som om odelss arff jmellum Peder Knudssen och Botille sin fader søster huor udj meldis at Bottille haffuer tilstaad for dannemend at bemelte hendes broder søn Peder Knudsen fich paa sin part østre Aaraas och gro?? liden for halffandet schipund som hannem vel ad milldis?? baade med luttenum och lundumb?? som der tilligid och ligit haffuer fra fornøer och nye och fich hand sexsten ørissbol i Settere baade j synder och nørdre, lutende ligende paa Hurrum med schoug och marche vtom gaards och jnnom etc: daterit loffuerdagen nedst for St: Botolssdagen anno 1560;

Ydermerre jngaff Joen Siffersen jt kiøbebreff paa 2 12 lisspund = solt jordegods udj syndre Groøen som Jonn Jonssen fordum boende paa Grette her i Røgen och hans hustruis broder Guldbrand Rolffssen paa Clemidsrud til Siffuer Hansen Heggen her ibidem med vidre aff dato Heggen tingstue dend 22 Novembris 1658;

For det siste fremlagde Joen Siffersen sit vndreschreffne jndleg udj faderens naffn eedsat aff Heggen dend 15 Octobris 1686 Citanten Augustinis Anderssens fuldmegtig och suoger Gabril Villingstad sagde at effter hans loulige prouff som nu er ført och forhørt beuissis at syndre partten Groøen følger til odel de gamle Olstads folch som hans verfaders fader nu salige Anders Rolffssen var aff de folch elstebroder, der for stadig paa staas hans vedepartter och modsigerre bør beuisse derris loulig adkombst om de med neste bemelte Groøendens partis arffuinger saa som elstebroder salige Anders Rolffssens villie, eller neste arffuinger haffuer hafft det til odel eller beugelige pandt, huis iche formeener hand panttid til rette Olstads folch at verre henfalden foruden nogen pengis erleggelsse och endda erstatte jmidlertid, dend vloulig schoughugst effter dommer och dannemends kiendelsse, naar der om paa aastedet bliffuer effterstet??, serdeliss effter gamelt bør pant at schadissløss aff komme heri, sampt paa denne paa førtte trette at giffue hannem en billig kost och tering som udj lideligst beregnis til 14 dr: foruden sorrenschriffuerens domb, her paa vil hand for vortte aff dommer och dannemend en erfnørlig?? domb;

Joen Sifferssen paastod och formeener at Gabril for sin verfader, med nogen schrifftlig bogstaffuer bør at beuisse sin søgning och iche med nogen løss talle;

Vidre aff partterne bleff ej vdj rette lagt eller forregiffuid, vden allene aff Haluor Joenssen Biørnestad salige Joen Jonssen Grettis søn som forre gaff och formente at hans salige fader ej haffuer solt merre gods til Siffuer Hegen end hand vel hinde kunde och dersom nogen aff hans sødschinde haffde der ved verrit fornermit da haffde dj: som alle da j liffue schall haffue verrit: vel selff effter lougen j rette tiide der paa omagit;

Hans Morberg, och Effuen Dagslet som haffuer bemelte Haluor Børnestads søster refererede sig til bemelte Haluor Biørnestads suar, det samme giorde salige Guldbrand Rolffssen tuende søner Christen Guldbrandssen och Peder Guldbrandsen saa vel som derris søsters mand Helge Tolluffssen Nersnis;

Da effter denne søgning och giensigelssis med førrende beschaffenhed, er der vdinden paa følgende for ret vorden; Affsagt; J huorvel det kiøbebreff som Guldbrand Rolffssen och hans syster Gyrrj Rolffss daaters mand Joen Jonssen Grette til j rette steffntte Siffuer Hanssen Heggen dend 22 Novembris 1658 haffuer vdgiffuid paa 2 12 lisspund salt jordegods udj syndre Groøen, ligende her j Røgen sogen medførrer at samme 2 12 lisspund jordegods schulle verre bemelte selgeriss odel, saa findiss det alliguell aff j rette bragte arffue forening vdinden bemelte Groøen med merre faste och odelss godz aff rettens midell paa pergament schreffuen de dato øster Aaraas hellig korss dag om høsten anno 1601 at Groliden med dend eiendomb haffuer verrit beregnidt som da och tilforn aff Arilds tiid til østre Aaraas vnder en landschyld haffuer henhørt och der forre iche kand verre vtrolig at forschreffne \omtuistende part udj Groøen joe effter det fremførtte document som udj aar 1624 findis beschreffuen ved pant aff Hans Pederssen Aaraas der fra jmod lougen er vorden siparerit, och saalediss bleffuen forschreffne Rolff Olstad och hans børn forschreffne Jonn Jonnssens hustru Gyrj Rolffsdaater och Guldbrand Rolffssen berettigid, huor vdinden citanten Augustinis Anderssen ej beuisser at hand entten ved arff, odell, eller j andre maader kand verre lodtagen, som hannem til dette laugmaall kunde beuege; Och derforre hermed for ret erachter, jche allene Siffuer Hanssen Heggen for hans tiltalle at befrie;

Medens end och at paalegge Augustinis Annderssen Syltinglj for vnødig steffnemaal at giffue til hans motpart Siffuer Hanssen udj omkosting 2 rdr: som hand jnden í (12) maanids vdgang haffuer at vdrede eller siden der forre at lide namb och vordering j hans boe och gods alt efftersom kiøbebolchens 3 capitel vdførligen determinerer; Datum vt supra;

Diplomatarium Norvegicum Bind 13, brevnr. 714, datert 8 Juni 1560, Aaros (Röken). b.XIII s.806 Sammendrag:

Tre Lagrettemænd i Röken kundgjöre, at Per Knutssön paa Aaros paa Tilspörgsel fik Forklaring af sin Faster Bothild, om hvorledes Gaardene Aaros og Groliden, Skid og Hofthvet, alle i Röken, samt Setre i Hudrum skiftedes mellem hende og hans Fader.

Kilde:
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Universitetets Dipl. Saml. 1846). Alle 3 Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 737, III No. 180, V No. 654, 677 og 691).

Nummer: 714.

Dato: 8 Juni 1560. Sted: Aaros (Röken).

Brevtekst (fra den trykte utgaven):

Thette bekendis wij effter schreffne suorne logrettis mend ij Røgen sogen med thette wortt obne Breff som er Tord Halwordson: Torckelle Erlandson oc Knud Hellieson kunnigt gerande at vij vore paa Østre Aarosz ij forne Røgensogen anden loffuerdagh nest fore S : Botols dag Anno 1560 oc hørdom vij oc sogom at Per Knudsson at spurde Botille sin fadersøster om rette bytis breff
emellom hende, oc hans fader, da suarede forne Botille oc sagde, at hun haffde Bytis breff gott nogh thennom emellom, oc war hende ij fra kommet medh wuete,
Da atspurde forne Per Knudson forne Botille, hwor møgett goss hun fick paa sin søster partt: da suarede
forne Botille oc sagde, Dett kand jegh well sige her for dande mend, som jeg kand well beuise : Jtem først fick ieg xvj linspundtt ij Skiæ som liigger ij Røgensogen, Oc fick hand der emod Østre Aarosz oc helie Gro liiden for halfft andet skippundtt som hannom well at nøgde bode med lutum oc lundom som der till ligger oc leget haffuer fra forno oc nye, oc fick hand xvj ørisz bord ij Sætre baade ij søndre oc nørdre luttanne liggendis paa Hudrum med
skouffuer oc morck vttan gaardz oc jnnann med luttum (oc) lunnyndum som der till ligger och leget haffuer fra forno oc nye, Oc der emod fick ieg vij ørissz bord y Hofftued ligendis y forne Røgensogen, oc ett halfft pundtt ij Westre Aarossz som wore forældre vdsætte, stod dennom till løszne, oc den beholle som først løssæ kunde Att
saa ij sandhed er trøcker wy forne mendtt worisz jndzigle her.

b.XIII s.807 neden fore dette Breff som giortt war Aar oc dagh som fore siiger etc:

Tillegg: Bagpaa: arue breff - Lest paa Aggershus for retthe 2 Sögne epther Midtfaste anno 1595. - Aar 99 den 4 Octobris er lest paa den söndre side ved Sætthre
ælffuen ved stranden paa Hudrum. - Lest och werrit j Rette paa Huuszebye tingstue udj Rögen den 15. October 1686. Mathias Pederszen No. 7. - No. 1. 1)

1) Diplomatarium Norvegicum, Bind 13, brevnr. 714, datert 8 Juni 1560, Aaros (Röken).

Diplomatarium Norvegicum Bind 21, brevnr. 1021, datert 29 Juni 1555, Røyken. b.XXI s.780 Sammendrag:

6 svorne lagrettemenn i Røyken sokn vitner at Eivind Torgeirsson med sin hustrus samtykke gav og avhendet Per Knutsson 1 punds rente i Østre Åros og halve Groøya for 15 lispunds skyld i Dagslett i Myrekvarv i Røyken sokn, odel for odel, og så mange penger som de ble forlikt om, og at Per hadde gitt full betaling.

Kilde:
Original på pergament i Riksarkivet. Huller til 6 seglremmer. Segl nr. 5bevart.

Nummer: 1021.

Dato: 29. juni 1555. Sted: Røyken.

Brevtekst (fra den trykte utgaven):

Ollum Mannum thennom Som thette breff Seer helder Høre bekendis wi effter skreffne mend Suend suennongszøn, Thord haluordszøn, knud Erlandsøn Amund stenorzøn Gottormm kolbiørnsøn Jon Simonsøn sorne lagrettis mend j Røgen sogen kungiørindis for alle med thette Vortt obne breff att Wi Vorom Vdi Røgen prestegord paa sti. peders Dag Anno dnj. 1555 Hørdum oc Saagom wi att the Helde
handom Sammen aff ene halffue Euind Torgerszøn en aff andre halffue per knudsøn med slig skeelordhe gaff tha samme stund Euend Torgerszøn per knudszøn itt pundts renthe j østre aaros oc halff groøenn for xv linspundts skyld j Dagslett liggendis j Røgenn sogenn j myrehuarff oc saa Mange penning ther tiill som thennom bode Vell att nøgdis oc Var Vell forligt om oc huer fick siitt frelst
odell saa att huer aff thennom gaff odell for odell oc tackiide huer anden gott paa beggi sider, Saae Wi Ja och handerband oc Venliige forligningh oc haffuer forne pether Vdgiffuit bode første oc siste penning oc saa møgiitt som i kop theriis komm, hørdum wi oc samme stund att forne Euind Torgersøn med sin høstruis Raad oc samtycke oc sin egen fri Vilge affhende fra seg oc sine arffuinge oc Vnder per knudsøn oc hans arffuinge tiill euindelig eige, Att Saa j sandhed er som forskreffuit stander Vinder Vi forschreffne Mend med Voriis indzigle Som giortt Var aar oc dag som fore siigher etc. etc.


Tillegg:
Bakpå, med forskjellige hender fra 16. h.å.: 1) breff om ett pundts renthe j østre aaros oc halff groøen - 2) per knudsøn 3) Breff om østre Aaros. 1)

1) Diplomatarium Norvegicum, Bind 21, brevnr. 1021, datert 29 Juni 1555, Røyken.

Event-Misc:
Fogden Jens Nielsen stevnet Gabriel ved tingmøte på Røyken den 18.desember 1686 (Sak nr. 76 i tingboka Lier Røyken Hurum 1686) for å ha oppfordret til å ikke betale tiendepenger.

Tingmøte Røyken, 18-12-1686 Lier Røyken Hurum 1686:

Anno 1686. dennd - 18 Decembris er rettenn betient paa Huussebye anornede tingstue udj Røgen offueruerendiss Kongelig Mayestets fogit Monseigneur Jens Nielssen och bøidelenssmannden velfornomstige Erland Mogensen och er laugrettid disse, Effuen Karlssrud, Tiøstel Offuen Thorre Houchelj, Annders Hechleberg, Effuen Dagsslet, och Haagenn Graff,

Sak nr. 76 i tingboka Lier Røyken Hurum 1686:

Kongelig Mayestets fougid Monseigneur Jens Nilssen j retten jnndgaff en hiemsteffningssedell offuer Gabrill Villingstad her udj Røgen sogen angaaende prouffs paahørelsse, vdinden at hand paa Røgen ting nestleden - 23 Septembris ved tiendens anngiffuelsse sag giffuis at schall haffue tilschynndet och formanidt almuen de jngen tiende ost penge schulle vdgiffue, Med vidre aff Sundby dennd 1 Decembris anno 1686.

Thil dette steffnemaal at suarre møte Gabriell Adambssen paa Villingstad och j rettenn jndgaff hans jndsigende och vndschyldning aff Villingstad dend - 18 Decembris 1686.

Kongelig Mayestets fougid fremlagde en tiende angiffuelssesedell angaaende prestens och kierchens annpart for anno 86. aff Villingstad, vden vnderschrifften som fougden forregaff Gabril Villingstad haffuer fremlagt da tienden er vorden andgiffuen, huilchen sedell som nu oplest bleff fogden tilspurde Gabril Villingstad om hand same sedel haffuer schreffuen och fremlagt,
Dertil suarid Gabriel at hand haffuer giffuid sit suar udj sit jndleg, och sig der at hand iche haffuer lagt nogen sedell fremb som Kongelig Mayestets fogid vedkommer som hand och formoder iche heller hannem schall kunde offuerbeuissis, och siger at hand iche er steffnt aff dend geistlige stand,

Hernest bleff dj jndsteffnte prouff fremfordrit da jndstilled sig først Hans Helgessen Olstad och effter afflagde eed proffuid at nogid for Michels dag nest forschinned var hand paa tingid och andgaff sin tiende och som hand komb aff brygerssit i gaarden da stod Gabriel vden for dørren och hørde hand at Gabril sagde at dj som var for hannem paa mandtallid kunde holde jnde meed derris tiende ost penge jndtil hand bleff fremkallit och hand fich at førre høy øffrigheds ordre om tiende ost pengene, och sagde vidre at alle kongelige schatter bliffuer jndschreffne i schattebøgerne foruden tiennde ost pengene, saa tog Gabriel en fororning frem och leste udj och sagde at saadanne smaa schatter som jndergang, och jordkiør och pussefee schulle affschaffis som fororningen schulle jnndeholde,

2. Clemmid Jerdall effter eed prouffuid at hand bemelte tid sad vdj bryggerssit her paa Husseby som tienden bleff anndgiffuid och da kaldid Gabriel hannem vd i gaarden och sagde saalediss om J vill som er først paa mandtallid holde jnde tiende ostpengenne, dertil schall dette prouff haffue suarid at hand viste iche det, och sagde at hand haffde jngen tiende ost penge dend tid, dertil sagde Gabril diss bedre er det, och sagde Gabriel at hand haffde fororning om pussefee och saa dandt smaatøj schulle gandsche affschaffis, Och sagde vidre at tiende ostpengene schriffuis iche jnnd i schattebogen, eller vil nogen betalle det raader dj forre, och saa at Gabril lagde en sedel til presten paa tingid huilchen sedel presten bad schulle schriffue sin haand vnnder dertil suarid Gabril at det var ichonn tiendens andgiffuelsse, Vidre viste iche her om at prouffue,

3. Reer Vessselssen paa Hoff effter afflagde eed tilstod at bemelte tiid och sted paa gaarden ved døren hørde hand at Gabriell Villingstad sagde om dj som anstod aff almuen ville jndeholde derris tiende ost penge jndtil dj fich hørre hans excellences ordre om, och derpaa leste op om pussefee och sagde at meene at tiende ostpengene schulle verre affschaffid med det pussefee, och sagde at hand leffuerid siden frem paa borid en sedell och bad presten och fogden at hand ville sette sin haand vnder sedellen Vvidre viste iche at proffue

4. Suend Vear effter giorde eed prouffuid at bemelte tid och sted da spurde Gabriel hannem ad om hand ville jndeholde hans tiende ostpenge saalenge at dj hørde nogen øffrigheds ordre derforre och sagde at hand haffde en fororning som hand leste udj om pussefee och jndergang och sagde Gabril at hannd meennte at tiende ost penge schulle iche vdgiffuis effterdj dj iche bliffuer affschrefuen udj schattebogen, siden saa hand at Gabriell lagde en sedel paa borid,

5. Jens Torssrud effter eed tilstod at som Gabrill Villingstad bleff fremraabt at angiffue sin tiende da lagde Gabriel en sedell fremb til presten, och da presten och fogden haffde lest sedellen baade de hannem at hand ville sette sin haand vnder sedelen Huor til hand sagde det var ichon tiendens anngiffuelsse,

6. Peder Mortensrud effter eed tilstod at bemelte tid och sted vde paa gaarden da hørde hand at Gabril leste en fororning op at jordekiør och pussefee det schulle affleggis, och sagde Gabril at hand meendte at tiende ostpenge schulle verre at forstaa aff dj ord, och sagde Gabril til dj hossstaaende aff almuen at dj schulle iche betalle tiende ost penge førind hand komb fremb, Mens saalende holde dennem jnde, och saa hand da dj siden komb jnd at Gabriel lagde en sedel paa borid for presten, och begierte presten och fogden at Gabril schulle schriffue sin haannd vnder sedellen, dertil suarid Gabriel at det war ichon tiendenns anndgiffuelsse,

7. Peder Gunderud giorde sin eed och prouffuid at bemelte tid och sted udj gaarden hørde hand at Gabriel leste en fororning op at pussefee, och jordekiør schulle affleggis, och da dj komb jnd flyde hand presten en sedell, och sagde presten at Gabriel schulle betalle tiende ost penge och at hand schulle sette sin haand vnder sedellen som hand fremlagde, huor til Gabril schall haffue suarrit at hand kunde det vel giørre mens det giordis iche fornøden,

8. Gutorm Bøe effter giorde eed prouffuid at bemelte tid och sted jnde i stuen saa hand at Gabriell lagde en sedell frem til presten, saa leste presten sedellen och flyde fogden dend, och som presten fich sedellen jgien bad hand Gabriell at ville sette sin haannd vnder sedellen huad hand suarid mindis hand iche, Monseigneur Jens Nilssen tilspurde disse proff om tiende ost pengene iche staar tillige med dj andre schatter specificerede i derris schattebøger, dertil suarid at dj haffde iche derris bøger med sig, och sagde Jens Torssrud at det udj hans bog er jndført,

Ellers fremviste Olle Fossen, Effuen Dagslet, Haagen Graff och Hans Huusseby derris giffne bøger huor udj findis jnndført leilennding schat, forring och leding, odelsschat, rosstienneste tiende ost penge, deignepenge, veimestepenge søldater kiolpenge och proviantschat, hereffter var fougden tingsvidne begierendis, Gabriel Adamssen begierte jndført at fogden Jens Nielssen sagde at dennd fororning schulle leggis vnnder hoffuedet, mens viiss hoffuit det var ved de sex mend iche, Datum vt supra,

Event-Misc:
Ved tingmøte på Røyken den 28.februar 1687 (sak nr. 14 i tingboka Lier Røyken Hurum 1687) ble Gabriel og Lars Jonsen Vear stevnet for vold mot Lars sin mor, bror, søster samt skade på morens hus.
Saken kom opp igjen ved tingmøte den 11.april 1687 (sak nr. 21 i tingboka Lier Røyken Hurum 1687).

Tingmøte Røyken, 28-02-1687 Lier Røyken Hurum 1687:

Anno 1687. dennd - 28 February er rettenn betient paa dennd anornede tingstue Huussebye udj Røgen offueruerendiss Kongelig Mayestets fogit Monseigneur Jens Nilssen och bøidelenssmannden velfornomstige Erlannd Mogenssen Aaraas och er laurettid disse, Hans Aassager Peder Vang, Haagen Ruud, Haagen Grauff, Siffuer Gisslerud, Olle Fossenn, Thorre Bolstad, Siffuer Grinj, Annders Olstad, Thorre Ruud, Olle Breholt, och Peder Grinnj,

Sak nr. 14 i tingboka Lier Røyken Hurum 1687:

Erlig och velfornemme mand Monseigneur Jens Nilssen fougid udj Hurrum och Røgen j retten jndgaff en rigens steffning offuer Laurids Joenssen Vear och sin suoger Gabrill Adambssen Villingstad angaaende geualt, vold, v-ret och schade som dj beschyldis for forleden 2den Octobris løffuerdagss afften at schall haffue øffuidt begaaed och tilføied Laurids Jonssens moder, broder, søster, och moders huus med vidre aff Aggersshuus dend - 8 Janvary 1687.

Fremdelis j retten frembar fogden Jens Nilsen en hiemsteffning offuer Gabrill angaaende tiende ostpenge med vidre aff Sudby dend - 14 February 87.

Ydermeere j retten jndgaff Jens Nilssen jt tingsvidne om bemelte tiende ostpenge som paa Røgen ting dend - 18 Decembris 1686. findis vdsted, etc:

Endnu jndleffuerid Monseigneur Jens Nilssen jt tingsvidne offuer Gabrill Villingstad angaaende en omtuistede ort, som aff Røgen tingstue Husseby er vorden vdsted dennd 20 Octobris 1682.

Widre frembar Monseigneur Jens Nilssen j rette jt tingssvidne anngaaende clammerj jmellum Laurids Vear och Gabril Adambssen paa dend enne och Laurids Vears sødschinde paa dend anden side som sig paa Vear schall verre tildragid, huilchid tingssvidne findis vdsted dend - 9 Novembris 1686.

Effter for hen om rørtte documenter satte Kongelig Mayestets fogid Jens Nilssen vdj rette och formeendte om Gabriell Adambssen som iche allene clamerien haffuer øffuid och begaaed, Men end och siger at haffue ophidsid sønnen i madmoderen hannem til schade och liffs søgelsse, End och da fogden nyligen til fogderied var andkommen siger at haffue tillagt hannem en v-sandferdig beschylding vdinden kongelig schatter och rettigheder huilchid hand siger til hans velfertz spilde schall haffue henseende, och hannem dog for gotfolchis och almuens forbøn schyld schall verre effterlat paa dend condittion hand sig iche effterdagss vtilbørlig schulle forholde, jmod kongelige rettigheder eller hannem med mindre dend sag sampt paa følgende schulle staa hannem aaben och siger det nu med prouff och vinissbiurd saa och endell hans egen bekendelsse schall offuerbeuisse hannem at haffue ophidsid almuen jmod de kongelige och prestelige rettigheder som aff gamell tid verit haffuer, Men end da dend v-sandferdige tilleg, at tiende ost ej j almuens schattebøger schall veerre jndført, som dog jblandt andre kongelige rettighed schall verre bevist at verre specificerit,

End och saa dombdrigstig schall haffue vnderstaaed sig vrangelige at vdtolche och forclarre Hans Kongelige Mayestets naadigste fororning om tiende ost penge som der udj iche schall neffnis, at schall forstaas vnder dj ord jndergang, jordekiør och pussefee dermed giørendis almuen oprørisch motvillig och fortreden til at suarre de kongelige och presselig rettigheder som sedvanlig aff arilds tid schall haffue verrit, och siger aarlig til Hans Kongelig Mayestets suaris, hans udj sit embede och vndedagniste plicht och regnschab huor med och til hand Hans Kongelig Mayestet allerunderdagnist er med forbunden, til aller største hinder och confucion, om iche derfor Gabriel Adambssen ej joe bør sin bøgssell ret och ald haffuende middller, til Hans Kongelig Mayestet som en oprørische mand forbrudt naar denne processis andventte bekostning med de kongelige rettigheder som hand effter dend naadigste benaadning haffuer jndeholt,

Huis fogden mangell fra renttekameridt schall paakomme, først er afftagen, och derforuden aff meenigheden som hand ophidser jmod Mayesteten presten och fougden at vdrødis, och andre til excempel och affschye straffuis i fengssell och jern paa Bremerholm hans liffs tiid, Belangende Laurids Jonssen Vear som hand siger sin egen moder schammelig haffuer schlagen huilchid jngen christelig børn vell eigner och andstaar, och derforuden paa hendis huuss, børn, och folch schall haffue øffuid vold och geualt, bør jligemaader sinne haffende mideler til Hans Kongelig Mayestet at haffue forbrudt, och siger naar alle dj straff bøder och kongelige rettigheder som hand for hans grouffue forseelsse saa vel i hans som j hans formands tid haffuer øffuid med resterer, sampt processens andvende bekostning er afftagen, och andre til excempel och affschye vdstaar kierchens disiplin, huor hand med sit vndeleffnid och forhold schall haffue forargid meenigheden paa huilchen hans paastand hand domb var begierendis,

Gabrill Adambssen paa Villingstad udj rette fremlagde hans schrifftlige jndleg anlangende det clamerj paa Vear aff dato Villingstad dend - 28 February 1687.

Vidre suarid Gabrill at saa som hand er ved bøidelenssmanden steffnt effter Kongelig Mayestets fogid Seigneur Jens Nilssens steffning til j dag dend 28 February formedelst hand aff vigte 23 Septembris paa Huseby tingstue, ved tiendens andgiffuelsse schulle dombdrigstig ophidsid almuen at veigre och motvillig, jndestaa och betalle de kongelige och andre rettigheder som en huer er plichtig at suarre och vdgiffue, huor til hand siger er hans kortte och enfoldige suar, at hand aldrig saadan Seigneur Jens Nilssens andgiffuelsse schall offuerbeuissis langt minder nogen tilleggit med kongelig rettighed at jndeholde, som hand siger er alt for ringe til,

Men dette siger hand haffuer verrit hans ord at hans høy excellences Gyldenleue haffuer benaadet hans gamle fader, for sin lange och troe tieniste udj krigs och fridetider haffuer vndt hannem det frj baade for schatter och ald anden affgifft, huorforre dend tid trude bleff andgiffuen at tiende osten schulle følgis med, da suarrid (hand??) at hans fader er benaadet, baade for tiende osten och ald andet,

Huilche ord hand talde paa hans faders vegne och iche for sig selff, var der nogen som ville suarre nogid for sig komb det iche hannem ved, ellers siger hand at nogle begierid hand ville suplicere om tiende osten for dennem, huor til hand schall haffue suarid det iche giordis fornøden, hand paa sin faders vegne bliffuer och vel fordret fordrid for tiende osten da schall hand selff suarre siden kunde dj suarre huad dj vilde, Formoder herudj jche at haffue forset sig j noge maader,

End vidre forregaff Gabrill at som hand er steffndt, aff fogden Seigneur Jens Nilssen formedelst en march tiende ostpenge hand paa Gutormb Bøis vegne schulle leffuerre, om huilche penge komb en liden quist jmellum fogden och hannem, saa som en liden miss regning, derforre och udj saadan fald siger hand at fogden kand iche, tage eller legge hannem udj nogen had eller hannem fattige mand tribullere, med det enne steffnemaall effter det andet, som hand, sin quinde och gamle fader, haffde aarsag til at andgiffue huorledis hand och hans følge, husserid i derris gaard som nu bliffuer dimmelvge - 3 aar siden passerit, Med hug och slag, blaa och blodig, børnen aff saadan larm bleff lige som de var forvired huorforre hand siger fogden vell maatte holde jnde med saadan hans søgning, eller hand siger nødis det at anndrage, Laurids Vear j rettenn fremlagde sit schrifftlig jndleg jmod denne søgning som er daterid dend - 28 February anno 1687.

Laurids Vear begierte jndført som laugretid tilstaar at Jngbrit Joenssen sagde til Larss Joenssen at det var en partj løgen som hand haffde jndført, Larss Joenssen begierid at Jngbrit ville beuisse huor udj bestaar at det er løgen som hand schall haffue ladet jndførre, Sagen opsat til førstkommende - 11 Aprilis til huilchen tid partterne udj retten jgien haffuer at møde med huis enhuer sig til sin paastand vidre erachter saa endis dend deel laug och ret tilsiger datum vt supra,

Tingmøte Røyken, 11-04-1687 Lier Røyken Hurum 1687:

Anno 1687 dennd - 11 Aprilis er retten betient paa dennd anornede tingstue Huussebye udj Røgen sogen offueruerendiss Kongelig Mayestets fogit Monseigneur Jens Nielssen och bøidelenssmannden Erlannd Mogenssen Aaraas och effterschreffne laugrettissmennd, Hans Aassager, Peder Grinj, Peder Vang, Haagen Rød, Thørre Rød, Olle Fosssen, Annders Olstad, Siffuer Grinj, Haagen Graff, Siffuer Gisslerud, och Thorre Bølstad, och Olle Breholt,

Sak nr. 21 i tingboka Lier Røyken Hurum 1687:

Effter opssettelsse fra dennd - 28 February nestleden och til j dag eschid fogden Jens Nilssen dend sag j rette jgien som hand haffuer til Laurids Vear och Gabriell Adamssen och effter sin førrige paastand var domb begierrenndiss, Gabriell Adambssen fremkomb for retten och jnndgaff sin faders benaadnings breff aff hans høye excellences vdsted til at niude Villingstad som schylder - 2 schipund salt frj for schat och ald annden affgifft eller och diss verdj, huilchit breff Kongelig Mayestets fogid saa som en copie haffuer verificerit breffuid aff Agershuus dend 4 Septembris 1683.

Monseigneur Jens Nilssen paastod anlangende Laurids Vear effter sin førrige j rette settelsse at haffue sin haffuende løsse och faste midel forbrut til Hans Kongelig Mayestet och derforuden vdstaa kirchens disiplin och forvissis stifftid huor hand dend forargelsse haffuer begaaed och var derpaa domb begierendiss, Da effter denne søgning och giensigelssis med forrende beschaffenhed er der vdinden paa følgende for ret vorden affsagt, Efftersom aff j rettebrachte tingssvidne vdsted Huussebye tingstue dend 9 Novembris 1686.
fornemmis kannd, at Gabriell Adamssen ej med nogid oplagt raad haffuer sig til dennd gaard Vear begiffuid til dend ende entten dend der boende enche Marren Vear hendiss børn, eller nogen anden der j gaarden at vdførmme, j det at bemelte Marren Vear selff ej annderlediss for retten haffuer kundet tilstaa, eller aff hendiss søn Suend Jonssens vidnissbiurd kand befindis, som aff dj anndre proff iche jmod sigis, end at Gabriel Adamssen paa bemelte Marren Vears elste søns Laurids Jonnssens vegne joe fredeligen och schicheligen er kommen til Vear, at bede bemelte Laurids Jonssens moder och hans sødschinde til sit brøllup, huor hand aff Laurids Jonssens broder berørte Suend Jonssen er vorden jndbøden j dend nystue at fortøffue dend anden broder Jngbridt Jonssens hiemkombst som da schall haffue verrit udj marchen, huilchen hand til brudesuend at verre ville andmode, och som bemelte Jngbridt Joenssen effter hans hiemkombst aff marchen forschreffne begiering nechtid haffuer,

Er hans broder Laurids Jonssen: som och samme tid paa Vear tilstede var: der offuer bleffuen til graad beueged, och effter nogen samtalle, siger Suend Jonssen at hans broder Jngbridt j steden for at ønnsche sin broder Larss Jonssen løche til sit egteschab haffuer ladet vdfalde de ord at hand gaff diefflen verre hans brudesuend som vel kunde giffue aarsage at disse tuende brødre sig med huerandre udj det klammerj och slagssmal haffuer jndladt, som dj eedtagne prouff Jngeborg Jonssdaater, Anne Anders daater och Tomis Aasgaard om vondet haffuer,

Huilchit klamerj och slagssmaall som j stuen er sig tildragen at stille kand fornemmis Gabriell Adambssen haffuer ladet sig verre angelegen, Thj foruden Elline Jons daaters berettning som vden eed er fremsagt, medførrer Anne Anders daaters eedsorne vidne, at Gabrill Adambssen haffuer tagid udj Jngbrit Jonssens trøiekraffue och holt saa at Laurids Jonssen dereffter fra Jngbrit aff stuen er vdkommen,

Huor vdinden Gabriel ej med nogen billighed kand kiendis straffverdig, och ej heller for det klammerj, som Jngeborig Jonnssdaater siger dereffter jmellum Jngbrit och Gabriell sig schall haffue reist,

Helst effterdj jngen aff de andre prouff haffuer vist derom nogen forclaring at giørre, som kunde komme bemelte Jngeborig Jons daaters proffning der vdinden til bestyrchelsse vndtagen at Jngeborig Jonsdaater siger at schall haffue seedt at Jngbridt hendis broder komb vd jgiennem vinduet med en fille j haanden och siden jgien med en støffuer i haanden och dermed Gabriell och Larss til sig eschid, som med Anders Michelssens vidne findis at offuerenskomme,

Vden det at hand taller ichon om en gang Jngbrit gich jgiennem vinduet och at det var jt boerstyche som Jngbridt haffde j haanden saa taller hand och vel om en støffuer som hand siger Jngbrit haffde j haanden och var siden j gaarden med mens derom jngen nermeerre forklaring ved at giørre, Saa alligevell saadan Jngbridt Jonsens adferd vell er verd at laste,

Dog effterdj bemelte Anders Michelssens proffning vduisser at dj dog dend tid ej komb i slaugssmaal sammen eller giorde hueranndre nogen schade, j huorvell udj Anne Anders daaters vidne staar jndført at Jngbridt och Gabrill fechtid och udj Jngeboriges vidne dj stach jmod huerandre, Saa haffuer endten dennem sig och ej heller nogen brøde der ved kundet paaførre,

Och effterdj Gabrill Adambssen med nogen aff dj førde eedtagne vidnisbiurd ej beuissis offuer at hand haffuer leffueridt Laurids Vear dend paaklagende stang folchene j hussed dermed at vdførme, saa haffuer hand och ej i saa maader nogen faldsmaall meriterit,

Mens som Jngeborig Jons daater och Anne Anders daater ens stemmende omhermer at Gabriell Adambssen haffuer slagit Ellj Jons daater som Jngeborig forclarrer at verre sched med hans krøche, och effter Anne Andersdaaters ord schall slaugit haffue ramidt bemelte Elline Jonsdaater paa neffuen,

Thil huilchid slaug ej befindis, hun hannem nogen aarsag giffuid haffuer, Thj j det at hun hindrit sinne brødris forset, da dj med huerander slaugssmaal udj gaarden øffue vilde, Derfor var hun meerre at berømme end at straffe, och fordj erachter at verre billigt at Gabriell Adambssen vdreder til hende for samme slaug - í (12) dr: och til Kongelig Mayestet udj faldsmaall effter lougen j (1) markr sølff,

Huad sig angaar Laurids Jonssen och sin broder Jngbridt Jonssens forberørtte tid och sted tilsammen øffuede klamerj och slagssmaall,

Da er fornemelig aarsagen til dessen andfang effter de derom førde vinissbuirds tilstand forhen forclarridt, och kand der aff letteligen vdfindis at Jngbridt Jonssen der udinden iche meerre end hans paaklagende broder Laurids Jonssen er at vndschylde j henseende at Jngbridt som aff marchen edrueligen er hiemkommen sin elste broders Laurids Jonssens christelig och nødvendig begierinng som aff Gabriell Adambssen paa hans vegne och udj hans neruerelsse schall verre fremført sig iche haffuer villet ladet vel befalde, och alligeuell at Laurids Jonssen ved for omrørte sin broder Jngbrit Jonssens vbesindige giendsuar muglig til vrede kand haffue ladet sig beuege, helst siden Larss Jonssen effter sin moders och Jngbridt Jonssens egen for retten giorde tilstand, haffuer verrit saa got som sandseløss aff det v-maadelig brendeuin som aff hans broder Suend Jonssen til at forterre paa Vear samme tiid er vorden frembaaren,

Saa kand dog iche entten aff Marren Vears och sin daaters Ellj Jons daaters beretning eller nogen dj eedtagne vidnesbiurds tilstand befindis, at Larss Jonssen slaugsmaallid begynntte,

Mens Thomis Aasgaards proffning som saa vidt med Anne Anders daaters eedsorne tilstand offuerenskommer :| vduisser at Jngbridt først til slagssmaallid at i verchstille søgte jnd j dend stue som Laurids Jonssen var och tog hannem j haaridt, huor dj saa haffuer haardragis tilsammen jndtil Laurids effter hans søsters Ellj Jons daaters berettning aff hende och moderen vd aff dørren er vorden vddragit,

Som ej fornemis andet end hand joe effter hans plicht jmod moderen haffuer ladet sig vel befalde, huilchit slagssmaal aff proffuenis tilstand vel kand slutis at maa endelig haffue verridt det første som da jmellum bemelte tuende brødre passerit, och det siste udj gaarden huor dj som Jngborig Jons daater och Anne Anders daater vidne forkynder schall haffue verrit omkull,

Och effter Jngeborig Jons daaters tilstand hafft huerandre j haarid som aff Anne Anders daaters proffning lader sig ansee Larss forvolte,

J det bemelte prouff siger at Larss sprang samme tiid aff suallen och vd paa gaarden til Jngbridt,

Saa her aff v-forgribelig erfarris kand, at dj begge: som schall haffue hafft derris tilhold hoss moderen paa steden til forberørte slaugsmaall haffuer giffuit aarsag, och derforre enhuer aff dennem schyldig verre at bøde til Kongelig Mayestet effter lougen for haard ret - i (12) £mark£ sølff och for kuldkastelsse enhuer - 2 ørre sølff och effterdj Jens Nilssen ej nogid udj rette ført haffuer, huor aff sees kunde, at Marren Vear sig for hannem offuer sin søn Laurids Vear haffuer besuergit langt mindre begiert hand nogen sag jmod hannem schulle vdførrre entten hendis egen person eller dj vinduer angaaende som de aff Jngbridt Jonssen tilkallende siunssmend haffuer befunden udj dend nystue paa hendis jboende gaard bemelte Vear at verre beschadigid, Huilche vinduer findis vdj det vdstede proffs breff jndført at Laurids och Jngbridt Jons sønner schall haffue (jndslag) jndslagid saa och begge dj beseedte stød udj nystuedøren at haffue begaaed,

Saa bliffuer Laurids Vear saa vidt hans moders egen sag derudinden kunde falde frj,

Mens som hans moder dog er kommen v-forvarrendis effter hendis egen beretning vnder jt slaug som Laurids haffuer slagit effter sin søster och det iche kand regnis for vaadis gierning at mand slaar til en och rammer en anden saa bør Laurids Vear derforre at bøde til Hans Kongelig Mayestet udj sigt saa som en fremmid for slagid kommen var nemlig - 2 mark sølff belangennde at Jens Nielssen effter frembrachte tingssvidne de dato Røgen ting dend 18 Decembris 86:

Serligen søger Gabriell Adambssen til strafflidelsse fordj hand udj gaarden paa Husseby ibidem da tienden samme steds dend - 23 Septembris J nestaff vigte aar bleff andgiffuen, haffuer giort spørssmaall til nogle aff almuen, om dj vilde jndeholde derris tiende ostpenge jndtil dj fich hørre øffrighedens ordre derforre et:

Da som det ej var dend første gang tiende ostpenge er vorden vdgiffuid mens aarligen oppebergiss och derforre lader sig annsee at dessen vdgiffuelsse och annamelsse scheer iche vden vedbørlig tilladelsse saa kunde det vell haffue verrit sømmeligt at Gabriell Adambssen sig samme spørssmaall ej haffde forretagid till nogen aff almuen at fremberre, Dog efftersom aff Hans Olstads, Reer Vesselssens och Suend Vears vidnissbiurds tilstand som best aff de førde proff offuerenskommer, vel kand befindis, at Gabriell Adambssen ved forschreffne sin samtalle med sinne naboer om berørtte tiende ostpengis vdgiffuelsse: huor udj hand for sin beboende gaard er interesserit: haffuer alleniste hafft henseende til at ville vide huad øffrighedens ordre om tiende ostpenge naadigst medførrer,

Huilchid jngenlunde effter Jens Nilssens formeening kand hentydiss til nogen modsigelsse vdinden det hand entten hoss bemelte Gabrill Adambssen eller nogen annden aff almuen paa sit embedis vegne haffuer at søge, som hand och vel selff vden ald tuill haffuer befundet j det ej anndet fornemmis end joe almuen siden dessen paaklagende samtalle er passerit lige saa veluillig som tilforn effter sedvanne dj fordrende tiende ostpenge haffuer vdgiffuid,

Saa det siunis iche at Jens Nilssen haffde hafft fornøden om forberørte bønders samtalle: som hand ej paahørde: sig nogen tanche at giørre, langt mindre sig derudinden nogid laugmaal at forretage, och derfor iche heller kand verre ansuarlig hans fremsagte paastand at effterfølge mens for reten siger erachter iche alleniste Gabriell Adambssen der vdinden at frjkiende,

Medens end och for dend paaklage Jens Nilssen haffuer til berørtte Gabriell Adambssen annlangende dend stridighed dj penge dennem jmellum foraarsagit haffuer som Gabriell Adambssen paa Gudtorm Bøis vegne til Jens Nilssen effter fremviste tingssvidne hub dato Røgen ting dend - 20: Octobris anno 1682. schall haffue erlagt,

Serdeliss efftersom dessen tingssvidne medførrer at Jens Nilssen sig med Gabriell vdinden samme tuistighed haffuer ladet forlige, och ej beuissis nogid siden Jens Nilssen och Gabriell Adambssens personner at verre jmellum løbet, huor effter Jens Nilssen forligelssen j nogen maade kunde opheffue, och effter merre end 4 aars forløb jgien til paakiendelsse udj rette førre,

Och som Gabriell Adambssen vell var schyldig vdinden dend søgning angaaende det klamerj paa Vear nogen omkostning til Jens Nilssen som sagsøger at vdgiffue, dog effterdj hand der j mod jngen aarsag haffuer giffuid Jens Nilssen til dend søgning angaaende dj paaklagende tiende ostpenge saa bliffuer hand saaledis for omkostning udj alt forschaanid, Belangende dend pretenderende omkostning hoss Laurids Vear da betaller hand derudinden for sin person - en rdr:

Det øffrige som.. forschreffne clameries paatalle fogden Jens Nilssen kost haffuer at vdførre haffuer hand hoes Jngbridt Vear at søge som Jens Nilssen til sagen at vdførre begiert haffuer och vel saa megen aarsage til dessen klamerj giffuid haffuer som hans broder vdinden forschreffne clamerj dennem selff jndbuirdiss jmellum falden er datum vt supra,

Event-Misc:
Gabriel stevnet den tidligere fogden Jens Olsen Hesselberg ved tingmøte i Røyken den 26.september 1687 (sak nr. 45 i tingboka Lier Røyken Hurum 1687) for penger han var skyldig Gabriel.

Tingmøte Røyken, 26-09-1687 Lier Røyken Hurum 1687:

Anno 1687. dennd - 26 Septembris er rettenn betiendt paa Huussebye anornede tingstue udj Røgen sogen ofueruerendiss Kongelig Mayestets fougit ibidem erlig, acht och velfornemme mand Monseigneur Jens Nilsen och bøidelennssmannden Erlannd Mogenssen Aaraas och er laugrettid disse, Effuen Karlssrud Peder Mortenssruud, Haagen Grauff, Peder Gunderud, Olle Pedersen Clemnidsrud, och Christen Faallestad,

Sak nr. 45 i tingboka Lier Røyken Hurum 1687:

Erlig och velfornomstige mannd Gabriell Villingstad i Røgen j retten jnndgaff en hiemsteffning sedell offuer førige fogden j Røgen Jens Olssen anngaaende - 5 dr: 2 £mark£ 2 s: och 4 tønder are: Jens Olssen effter laugmandens dennem jmellum giorde forlig schall schyldig werre, aff dend - 21 Junj 1687.

Endnu fremlagde laugmanndens dennem jmellum oprettede forlig vdsted Christiania laugting dend anden søgne effter midfaste 1680.

Vidre lagde Gabrill sin schattebog udj rette huor udj findis at hannem resterer paa dj penge Jenss Olsen hannem vdloffuid haffuer - 5 dr: 2 £mark£ 2 s: vnder Jens Olsens haand aff Røgen ting dend 8 Decembris 1681.

Jndsteffnte Monseigneur Jenss Olssen møtte och j rette lagde sorenschriffuer Mathias Pederssens domb huor udj dj penge som laugmandens forlig omtaller findis jndtagen, vdsted Husseby tingstue dend - 12 Novembris 79.

Monseigneur Jens Olssen tilstod at resterre till Gabriell Adambssen dj fordrende - 5 dr: 2 mark 2 s: och haffre - 4 tønder Er affsagt, Jndsteffnte førige fogid udj Hurrum och Røgen Monseigneur Jens Olsen bør dj fordrende - 5 dr: 2 £mark£ 2 s: och 4 tønder ar: in natura eller for huer tønde 3 mark huilchid citanten helst vill vedtage, jnden í (12) maanids vdgang effter denne dombs loulig forkyndelsse til citanten Gabrill Adambssen at betalle eller siden med j (1) dr: udj omkostning, at haffue derforre jnduissning j hans gods och midler alt efftersom kiøbebalchens 3 capitel determinerer datum vt supra, Jens Olsen førlige fougit bleff forligt med Gabriell Adambssen om en koe som Jens Olsen hoss Gabriell schulle tilkomme, at Jens Olsen schall quiteris derforre dj 4 tønder are: som Jens Olsen er tildømbt i dag till Gabriell at betalle, och at Jens Olsen schall giffue Gabriell for j (1) gasse hans hund for hannem bit haffuer - j (1) mark 8 s:

Ved tingmøte på Røyken 22.desember 1687 (Sak nr. 83, 1687):

Erlig velachtbar och velfornemme mand Seigneur Jens Nilssen Kongelig Mayestets fougid andgaff restands paa Kongelig Mayestets resterende schatter udj Røgen for 87 nemlig, ...Gabriel Villingstad landschyld och tage - 3 dr: 3 mark19 s: vedgich,.

Buried:
Fest Trin... Gabriel Adamsen Høvig 72 aar gl. i min svaghed.

Gabriel married Anne Augustinsdatter Vang, "Syltingli" / "Villingstad" before 1679 in Røyken, Buskerud, Viken, Norge. Anne (daughter of Augustinus Andersen Vang, "Syltingli" and Birgitte Sørensdatter Syltingli) was born in 1657 in Vangsbroen, Røyken, Buskerud, Viken, Norge; died before 18 Mar 1742 in Høvik, Røyken, Buskerud, Viken, Norge; was buried on 18 Mar 1742 in Røyken, Buskerud, Viken, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: Abt 1695, Høvik, Røyken, Buskerud, Viken, Norge

Notes:

Died:
Oppgitt alder ved død 85 aar 3 uger og 5 dager.

Buried:
Begravet på Palmesøndag.

Other Events and Attributes:

• Milit-Beg1: Bef 03 Jul 1644
• Residence: Bef 1682, Villingstad, Røyken, Buskerud, Viken, Norge
• Event-Misc: 30 Mar 1683, Røyken, Buskerud, Viken, Norge; Innstevnet som vitner...
• Event-Misc: 19 Oct 1683, Røyken, Buskerud, Viken, Norge
• Event-Misc: 01 Oct 1684, Røyken, Buskerud, Viken, Norge
• Event-Misc: 04 Nov 1684, Røyken, Buskerud, Viken, Norge
• Event-Misc: 26 Sep 1687, Røyken, Buskerud, Viken, Norge
• Event-Misc: 22 Feb 1694, Røyken, Buskerud, Viken, Norge

Notes:

Birth:
Fra Danmark/Nederland?

Milit-Beg1:
Adam Berent var Korporal ved Bahuske regiment den 3.juli 1644.

Han var Sergeant ved samme regiment den 24.juli 1657.

Han ble fenrik samme år den 26.oktober.

Senere var han Løytnant ved Akershus nasjonale infanteriregiment den 25.august 1658.

Under Gyldenløvefeiden hadde han intendantstilling ved Coucherons regiment fra 1676, han stod der den 1.juni, men fra 17.mai 1679 var han igjen plassert ved Akershus regiment, hvor han sees lønnet til Gyldenløvefeidens slutt den 30.september 1679.

Han var også med ved Marstrands erobring i juli 1677.

Residence:
Adam bodde tidligere på Slemmestad.

Han fikk gården Villingstad i Røyken for sin innsats i krigen mot svenskene (iflg tingbok for Lier, Røyken og Hurum 1686).

Event-Misc:
Monseigneur løytnant Adam Berent og hans kone Catrine Anne Villingstad ble innstevnet som vitner, sammen med sønnen Gabriel og hans kone Anne Augustinusdatter, i en sak der Lars Jonsen Vear og Hans Ammerud hadde sloss i et selskap hjemme hos dem på Villingstad. Lars Vear ble stevnet for å ha røsket skjegget av Hans Ammerud.

Ved tingmøte i Røyken den 30.mars 1683:
Anno 1683. dennd - 30 Martj er rettenn administrerit.


Event-Misc:
Adam nevnes i 3 saker vedrørende landskyld til gården Slemmestad.

Ved tingmøte på Røyken den 19.oktober 1683 (Sak nr. 49 i tingboka Lier Røyken Hurum 1683) og ved tingmøte på Røyken den 18.desember 1686 (Sak nr. 74 i tingboka Lier Røyken Hurum 1686), her nevnes han som far til Gabriel Adamsen Villingstad, samt ved tingmøte på Røyken den 26.september 1887 (Sak nr. 46 i tingboka Lier Røyken Hurum 1687).

Event-Misc:
I en sak om skatterestanse ved tingmøte på Røyken den 1.oktober 1684 (Sak. nr 43, 1684) nevnes Adam:

...leutenant Adamb Berendt for Slemestad for a/nn/o 1680. prinsindens styr - 3 dr: 15 s:

leuetenant Adamb Berendt sagde er hand prinsinde?? styr schyldig vil hand vnd/e/r dagnist betalle.

Event-Misc:
Ved tingmøte på Røyken den 4.november 1684:

Effter opsettelsse fra nest affvigte 1 /Octo/br/is/ til j dag møtte udj rette erlig och velforstandige mand Erland Mogensen Aaraas och jndgaff paa Mo/nseigneur/ Jens Olssens vegne som paa Agersshuus schall verre arresterit hans schrifftlige fuldmagt domb off/ue/r de schyldige paa hans vegne udj hans forfald at esche, udj huilchen fuldmacht hand forregiffuer foruden det tilforn er jndgiffuit at resterre hoss leutenant Adamb Berrent paa Villingstad - 3 dr: 15 s: (Sak nr. 56, 1684).

Event-Misc:
Tingmøte Røyken, 26.september 1687:

Lier Røyken Hurum 1687 (nr. )

Anno 1687. dennd - 26 Septembr/is/ er rettenn betiendt paa Huussebye anornede tingstue udj Røgen sogen ofueruerendiss Kong/elig/ M/ayestets/ fougit ib/ide/m erlig, acht och velfornemme mand Mo/nseigneur/ Jens Nils/en/ och bøidelennssmannden Erlannd Mogenssen Aaraas och er laugrettid disse, Effuen Karlssrud Ped/e/r Mortenssruud, Haagen Grauff, Ped/e/r Gunderud, Olle Ped/e/rsen Clemnidsrud, och Christen Faallestad,

Sak nr. 46 i tingboka Lier Røyken Hurum 1687 (nr. )

Kong/elig/ M/ayestets/ fougit Mo/nseigneur/ Jens Nilssen j retten jndgaff en anteignelsse fra det kong/elige/ renttekammer aff dato - 14 /Septem/br/is/ 1686. huor j blanndt udj Røgenn sogen staar jndført Høgen at schylde - 3 schippund 1/2 lissp/un/d och schall ichon udj R?gens fogderies matriculs extract verre jndført for - 3 schip/un/d och saalediss forlidet ? (1/2) lissp/un/d, Jligemaader Slemmestad Adamb paaboer at schylde - 3 schip/un/d 9 lissp/un/d och schall ichon verre jndført udj forsch/reff/ne matriculs extracht for - 3 schip/un/d 3 /pund/ och saaledis forlidet - 6 lissp/un/d och jndeholder samme andteignelsse at huis schatten ej aff offuenschreffne landschyld schall beregnis vill enhuer g/aa/rd eller pladsis schyld serdelis beuissis och med schøde och adkombstbreffue førind a/nn/o 1661 forclarris med vidre et:,
Effter forsch/reff/ne høyrespectuie rentecamers anteignelsse fremkomb for retten erlig, acht och velfornemme mand Mo/nseigneur/ Christen Stillessen paa Bragenis som dend gaard Hyggen er tillhørrennde och haffde tilstede disse loug faste dannemend nemlig, Thorre Amuds/en/, boende i Hygenstrand som tilstod at verre fød neste g/aa/rds til forsch/reff/ne vester Heggen huis eiendomb sammen grendser, och tilstod ved eed effter lougen at kand mindis off/ue/r - 50. aar och er han/nem/ i Guds sandhed vitterlig at der haff/ue/r iche gaaed vidre udj landschyld aff be/mel/te Hygen end - 3 schip/un/d salt.

2. Knud Offnerud som tilstod at verre opvogssen paa Hyggen, kand mindis off/ue/r 40; aar - haff/ue/r siden hand komb fra Hygen verid boende paa be/mel/te Offnerud huis eiendomb grendser til Hyggen vandt och Knud giorde ved eed effter lougen at han/nem/ i Guds sandhed er vitterligt at forsch/reff/ne g/aa/rd Hygen haff/ue/r siden berørte tid ej schyldet meere end udj alt - 3 schip/un/d salt,
Forschr/eff/ne g/aa/rds landherre Mo/nseigneur/ Christen Stillessen beretid at huad g/am/l/e/ adkomstbreff/ue/r der kand verre paa forschr/eff/ne g/aa/rd schall der aff endell findis vdj byfogdens Christopher Hanssens sterboe paa Brag/enes/ som tilforn for v-myndige g/aa/rdens eiere haff/ue/r veridt forsuar, och bleff tilstaaed aff ting almuen at forsch/reff/ne g/aa/rd er iche god for dend schyld och vdgifft som der aff til K/ongelig/ M/ayestet/ och jordrotten aarligen giffuis, som Mo/nseigneur/ Christen Stilles/en/ sagde at dend matricul in a/nn/o 1681 forfattid selff kand vduisse huor der findis huad til g/aa/rden saas kand och auffligen føde kand, Anngaaende Slemmestad da fremlagde førrige leutenant Adam Berent som g/aa/rden allernaadigst for sin officio haff/ue/r veerit tillagt hans der paa giffuen bilet aff Nichlas Pols/en/ vdgiffuen paa Agershuus dend - 12 /Octo/br/is/ 1663.
Huor udj findiss jndført g/aa/rden at schylde til K/ongelig/ M/ayestet/ j? (1 1/2) schip/un/d 7 lissp/un/d salt til anndre j (1) p/un/d 3 lissp/un/d salt, och schall g/aa/rden der foruden som udj berørte bilet ej findis jndført schylde til Lier \presteboll/ - 3 lissp/un/d salt och giør da tilsammen udj alt som same g/aa/rd Slemmestad schylder - 3 schip/un/d - 3 lissp/un/d, Hereffter var Kong/elig/ M/ayestets/ fougid Mo/nseigneur/ Jens Nils/en/ tingsvidne begierrendiss, Datum vt supra,

Event-Misc:
På tinget i Røyken den 22.februar 1694 nevnes Adam i forbindelse med at han hadde utstedt en bygselseddel på gården Gunderud.

Adam married Cathrine Anne Villingstad about 1650. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: Abt 1651, Vangsbroen, Røyken, Buskerud, Viken, Norge
• Occupation: Bef 1670, Røyken, Buskerud, Viken, Norge; Klokker i Røyken kirke.
• Residence: Abt 1680, Syltingli, Røyken, Buskerud, Viken, Norge

Notes:

Birth:
Vangsbroen var en husmannsplass under Vang.

Residence:
I Manntallet 1664 Bragernes provsti i Røgen præstegjeld nevnes Vang som - fulde gaard - og har 2 oppsittere:
Gunder 80 år og Ole 30 år.

Husmannen på Vangsbroen Anders Rolfsen 70 år, hans sønn Augustinus Andersen 32 år samt dennes sønn Anders Augustinussen bor også på gården.

I Manntallet 1666 Bragrnes proustie i Røgen prestegiel og -kirckesogn nevnes Vang som - fulde gaard - og har 2 oppsittere:
Gunder 80 år og Ole 32 år.

Husmannen på Vangsbroen Anders Rolfse 72 år, hans sønn Augustinus Andersen 34 år samt dennes sønn Anders Augustinussen 14 år, bor også på gården.

Occupation:
Augustinus Han nevnes som klokker i 1670 (Tb 11 fol 68) og 1671 (Tb 12 fol 13). Han nevnes også som klokker 1680 (Tb 26 Nov. 1680).

I en sak mot Hans Schryset, nevnes - Augustinis klocher i Røgen - ved tingmøte den 26.november 1680 (Sak nr. 43 i tingboka Lier Røyken Hurum 1680).

Augustinus married Birgitte Sørensdatter Syltingli about 1651. Birgitte (daughter of Søren Rødby, "Syltingli") was born about 1630 in Syltingli, Røyken, Buskerud, Viken, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]