Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1467, Danmark; Væpner og godseier.

Notes:

Segl fra et skiftebrev d. 23. apr. 1453

Occupation:
Formentlig søn af Niels, og må vel være født omkring 1400.

Første gang vi møder ham er den 5.juni 1432, da han vidner i en sag, hvor en Terkel Pedersen skøder noget gods til Esge Jensen Brok i Aale sogn i Vrads herred.

To år senere omtales han som væbner og med betegnelsen Albert Barfod af Alsted.

Den 14.april 1434 erklærer han sig skyldig 30 lybske mark i mønter - som nu er i gænge i Ribe - og pantsatte derfor alt sit gods i Meylum sogn, Ly herred. Pantet blev ikke indfriet og den 2.mars 1444 solgte han alt sit gods i Meylden(?) sogn til panthaveren.

Alsted var en hovedgård, der lå i Nykirke sogn, Nørvang herred, nordvest for Vejle, men Albert Barfod ejede dog også ejendomme andre steder. Den gik senere over til hans svigersøn Enevold Jensen Rafvad, der har ejet den 1467 til 1508, hvor den overtages af datteren Kirsten, som var gift med Peder Skram, hvis datter Anne bragte den til slægten Juel, hvor den forblev i en længere årrække.

Albert Barfod havde som nævnt ejendomme flere steder.
I 1440 fæstede han således en øde jord i Ildeved i Nørvang herred, og i 1446 fik han skøde på en gård i Kockspang by i Hastrup sogn, Skads herred i Ribe amt samt på et øde sted i Krantz med al rettighed i Kockspang mølle til St.Hans kloster i Viborg.

Særlig interessant er dog Hundshoved gods i Vrads herred. Dette gods var i 1366 købt af Peder Munck til Holbækgaard, der i 1407 havde givet det til sin svigersøn Jens Nielsen Løvenbalck. Imidlertid havde denne i 1404 dræbt Jens Jensen Brok, hvorefter der i 1460 afsluttedes en orfejde (dvs. forlig). Forinden havde den danske kong Christoffer af Bayern ved et domsbrev i 1440 tildømt Hundshoved gods i Vrads herred til Jens Brok og Barfod, men sagen var ikke blevet bilagt da, og til støtte for Løvenbalkerne optrådte flere medlemmer af den indflydelsesrige slægt Rosenkrantz. Disse og Brokkerne var naboer, idet deres jorder stødte op til hinanden.

Lave Brok var et barnebarn af Jens Jensen Brok og en - udpræget repræsentant for tiden, idet han gik vidt i voldsomhed og foragt for loven, imod enhver, der trådte ham i vejen - og han viste det bl.a. overfor Rosenkrantzerne.
Sagen behandledes St.Mortens aften 1460, og blandt beskyldningerne, som Rosenkrantz fremførte mod Lave Brok var, at han havde taget en gård fra Barfod, som Laves far havde givet ham og åbent beseglet et brev derpå, og Barfod var Rosenkrantz's svend.

Det er interessant her at høre om væbneren Albert Barfods tilknytning til Rosenkrantz, men desuden kommer vi her ind i familieforhold, idet han på dette tidspunkt var gift med en søster til Lave Broks far, Esge Brok. Barfod fik iøvrigt tildømt gården.

I 1450 og 1452 bevidnes det, at Albert Barfod havde 2 gårde i Hundshoved og Nordvig i Vrads herred som pant af Mariager kloster på livstid, og i 1473 fastslog nogle tingsvidner, at de var de bedste gårde i de 2 byer.

Det seneste vi hører om Albert Barfod er, da han vidner den 31.mars 1459. Desuden hører vi efter hans død i 1468, at han og Anders Skeel til St.Mariae alter i Vejle kirke har givet noget jord i Søndergade ved vestre side, hvor Jep Breydall, Knud Smed, Nis Suder og Terkel Nielsen bor. Det må således have været et større jordstykke.

Han er gift 2 gange og har 2 (kendte) børn med hver af sine koner (Rep.Dipl. d. 5/6 1432, d. 14/4 1434, d. 23/6 1440, d. 2/3 1444, d. 11/11 1468, d. 31/3 1459, d. 23/4 1453 og d. 18/12 1454. Trap Danmark 3. udg. 1904, V s.370, Danske Domme bd. I s.42, De ældste arkivreg. 1446, 1450, 1452 og 1473 samt Jyske Saml. 1938 s.150-159, Barner: Familien Rosenkrantz I side 140 ff. Om slægten Brok se Dansk Adelsårbog 1889 side 101 ff. Om slægten Skjernow se Dansk Adelsårbog 1916 side 434 f.).

Family/Spouse: NN Markvardsdatter Skiernow. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Married:
Barn:

1. Markvard Barfod, f.ca.1430, d.før 1468, Dør ung, før faderen (1468), men efter 1461.

2. Datter med ukjent navn.

Family/Spouse: NN Jensdatter Brok. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Married:
Barn:

1. Jens Barfod, f.ca.1425, d.etter 1486, og før 1493.

2. Anne Barfod, d.etter 1508.

1. Jens Albertsen Barfod was born about 1425; died between 1486 and 1493.

Other Events and Attributes:

• Occupation: 1406, Randers, Aarhus, Jylland, Danmark; Rådmand i Randers 1406 og 1418.

Notes:

Occupation:
For bedre at forstå hvad der er sket i slægten, er det godt at se på den historiske baggrund. 1300-1400-tallet er nemlig en enorm brydningstid, hvor de vældige ændringer, der banede sig vej i samfundet, nærmest kan sammenlignes med vor egen tids forandringer på alle områder.
I 1400-tallet skete det endelige opbrud med det gamle middelalderlige samfund, der byggede på den katolske kirkes gennemgribende magt. I stedet for troen på den enevældige Guds magt over hver enkelts skæbne, og hvor man måtte blive på det sted i samfundet, hvor man var født, kom der en ny tro på, at man selv kunne gøre noget for sin egen skæbne.
Korstogene i 1100 og 1200-tallet havde forårsaget en forbindelse fra Europa til det mellemste Østen, der havde helt andre levevilkår. Det havde igen muliggjort, at de hjemvendte korstogsfarere ønskede at få varer fra Mellemøsten, og en handel havde udviklet sig, i første omgang via købmænd fra Italien. Købmændene blev rige på denne handel og de kunne nu optræde som de adelige, klæde sig som de adelige og leve et liv i luksus som de adelige. Det begyndte at gå op for folk, at man selv kunne gøre noget for at leve bedre. Man var ikke mere blot afhængig af andres nåde.

For at gøre en lang historie kort, så kom det til at betyde en ændring i samfundets struktur og en ændring i ens indstilling overfor samfundet og overfor livet i det hele taget. Vi ser således allerede i 1400-tallet de første oprør mod den katolske kirke som f.eks. ved Johan Hus i Bøhmen. Det oprør, der endte med Luther i 1520-erne. Det gav sig også udslag på den måde, at man ville gøre sig selv bemærket. Mens kunstnerne f.eks. altid tidligere havde været anonyme, så begyndte de nu at sætte deres navn under kunstværkerne, og ligeledes blev det almindeligt at reklamere med sin afstamning ved at f.eks. lavadelen brugte slægtsnavne. Man ville gøre opmærksom på sig selv.
Alt dette betød, at der også kom til at ske en teknisk udvikling, der bl.a. gav sig udslag i nye store skibstyper og militært i udviklingen af kanonerne, der både vandt indpas til lands og til søs.

Interessen for varene fra Østen betød desuden, at de europæiske handelsmænd ønskede at få mere hold i denne handel, som muhammedanerne var ved helt at dominere ved deres fremtrængen og ved deres erobring af Konstantinopel i 1453.
Den erobring, der betød den endelige afslutning på det østromerske rige. Der opstod og udvikledes i Europa en handelsstand, der fik stadig større betydning samtidig med at byerne voksede og blev rigere.

Med den nye større forbindelse mellem landene kommer også en nemmere spredning af sygdomme som f.eks. Den sorte Død, der hærgede til forskellige tider i Europa og bortrev store befolkningsdele, da man ofte samledes i kirkerne for at bede om frelse, men i stedet netop derved muliggjorde smittens udbredelse.

Alt dette satte sig også spor i de nordiske lande, med gode forbindelser mellem f.eks. Jämtland, Norge og Danmark, hvad der især kan have vores interesse; en forbindelse der yderligere fremmedes af politiske forhold. Desuden var indbyggertallet jo ikke stort, nemlig knap 2 millioner i alle de 3 nordiske lande tilsammen. Når vi så ser, at bønderne har udgjort det største antal, mens godsejerne, lavadelen og højadelen har været et mindretal, kan det vel næppe undre, at de personer, der udgjorde den lavadel, som vi hér beskæftiger os med, har kendt hinanden særdeles godt og at slægteforbindelser blev skabt på kryds og tværs. Tilmed har epidemierne gjort sit til at knytte de overlevende til hinanden. Vi har i det foregående mødt Skanke-slægten i Jämtland, i Norge (samt dens forbindelse til Isle of Man), i Vendsyssel og i Skåne, selvom vi ikke har kunnet bevise en forbindelse i alle tilfælde.
Som den første kendte bærer af navnet Barfod i Danmark har vi:

Niels Mikkelsen Barfod.

Han nævnes som vidne den 19.april 1406 som rådmand i Randers på et tingsvidnebrev under navnet Nichles Mychilsøn Barfood og den 18.august 1418 vidner han atter som - Byman - under navnet Niels Mikelsøn Barfoeth (Rep. Dipl. d. 19/4 1406 og d. 18/8 1418).

At han har siddet som rådmand, kunne tyde på, at han har været hjemmehørende, barnefødt, i byen, men hans far, der vel har heddet Mikkel eller Michael, kender vi ikke noget til fra noget dokument.
Vi ved efter hans segl, at det minder stærkt om Mc.Rory's våben, og dette kan være forårsaget af, at hans mor har været af denne slægt, og at hun har været den sidste af sin linie, hvorfor sønnen, som det ofte kunne ske, optog hendes våben.
Ifølge Sv. Gaute Barfoth's slægtstavle er hans far, Mikkel, og dennes brorsøn Nils gift med en Mc.Rory (Rep. Dipl. d. 19/4 1406 og d. 18/8 1418), ligesom Mikkel skulle have en bror ved navn Olof.
Disse navne har imidlertid ikke kunne findes i arkiverne, så de passer i tid med de nævnte.
Ifølge denne slægtstavle skulle Niels's mor også være Mikkel's anden kone og være en Skiernow og ikke en Mc.Rory. Vi formoder at Niles Mikkelsen Barfod er far til sønnen Albert Barfod.

Notes:

Birth:
Teori:

Mikkel Nielsen (eller Nilsen) Barfod?.
Har muligvis været gift anden gang med en Skiernow, som ifølge én teori er mor til Niels. Levede 1350 (stamfar til Barfod-slægten?).

Teori:

En søster Guldbrand. En bror Olof - levede i 1380, gift med en datter til en baron af Talgö (stamfar til Skancke-slægten (Norge)?). En bror Lafrans. En bror Peder - levede 1410 (stamfar til Skuncke-slægten (Sverige)?). En bror Ture. En bror Thord - levede 1366.

Mikkel married NN McRory. [Group Sheet] [Family Chart]

Nils married Kristin Halvardsdatter about 1325. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Married:
Nils er nevnt i en rekke dokumenter, og det refereres her fra noen av dem.

Berghi på Frøsø 18. mars 1345. Regesta Norvegica V, 1337-1350, nr. 756.

Brev om prov og forlik fra Arne Gjavaldsson og Lavrans Gunnasson, lagmann i Jemtland:

De var samme dag i setstua firir Berghi, da Nikolas Hallsteinsson vedgikk at han hjemme hos Tove i Kolnese hadde slått denne i hodet med en øks så han døde av det.

Før sin død hadde Tove for sin hustru Ronny angitt Nikolas som drapsmann. Nikolas ble hentet av herr Hallsteins sveiner og ført i slede til Eggen.
Arne og Lavrans dømte ham i kongens vold med liv og gods. Siden inngikk Nikolas forlik med (sysselmannen) Nikolas Petersson, slik at han betalte til kongen halve Mjelle og laksefisket i Ragunda.
Kristin (Hallvardsdtr.), hans kone, la til av sitt eget gods halve ytregården firir Berghi, samtidig som hun kjøpte den andre halvparten av Olav Vestanåker, og overlot det hele til kronen. Til gjengjeld borget Nikolas Petersson ham grid. Beseglet av utstederne, Botolv Agmundsson, Gumme (Gudmund Vilhjalmsson) i Åsen, Jon Vigleiksson og Nikolas Askjellsson.

Kommentar fra Bjørn Markhus:

Herr Hallstein er antagelig Hallstein Torleivsson, tidligere sysselmann. Våpenskjoldene viser at Nikolas var hans sønn. Ahnlund/Jemtland s.223 tenker seg at det ikke er tale om Eggen i Jemtland, men at Hallstein residerte på Egge i Sparbu, og at Nikolas ble ført dit. Hans tolkning divergerer litt fra den ovenstående versjon.

18.mars 1345. Regesta Norvegica V, 1337-1350, nr. 757.

Avhendelsesbrev fra Nikolas Hallsteinsson:

For drapet på Tove i Kolnese har han betalt til sysselmannen i Jemtland Nikolas Petersson, kongen til hånde, den jorden firir Berghi som hans kone eide, og like mye til, som han har kjøt av Olav Vestanåker, foruten halve jorden i Mjelle, opptil den jorden som kongen eide der fra før, og det laksefisket han hadde i Ragunda.
Beseglet av utstederen, Olav Håkonsson og Nikolas Eskillsson.

firir berghi på Frøsø, 1. mars 1348. Regesta Norvegica 1337-1350, nr. 1020.

Provsbrev fra Lavrans Gunnason, lagmann i Jemtland, og Svein på Østnår:

24.februar var de i setstua firir berghi på Frøsø, da Nikolas Hallsteinsson og Olav Jonsson håndtokes på å møte på stevne for Nikolas Petersson, angående de klagene som Nikolas hadde på Olav.
Lørdagen etter møtte Olav på stevnet, men ikke Nikolas, og heller ikke noen ombudsmann for ham.
Beseglet av utstederne.

Det er med stor sikkerhet antatt at det er Nils Hallsteinsson som har bygget en stue/bod, datert gjennom dendrokronologi til omkring 1353. Døren på denne boden er prydet med smidd jerndekorasjon som meget sterkt minner om skankevåpnet.
Boden synes å ha gått i arv til Elisabeth Jensdtr. Skanke fra Hov i Hackås, gift med kyrkoherden Mogens Pedersson Herdal, og har ført den til prestegården i Sveg.

Deres datter Mette Mogensdtr. Herdal, gift med Måns Pedersson, arvet den i sin tur, og førte den med seg i hjemmegifte til gården Eggen i Sveg, Herjedalen, der den er bevart som et kulturminnesmerke.