Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1832, Skien, Telemark, Norge; Grosserer, borgerkaptein og stadshauptmann.

Notes:

Occupation:
Peder Jørgensen Flood, f. 26/10 1756, døbt i Langesund 31/10, død i Porsgrund 19/8 1832, begrav. sammesteds 24/8.

Sine første Aar tilbragte han i Bedsteforældrenes Hus, eftersom Faderen for det meste laa ude i Farten.
Senere, da Moderen atter giftede sig, nød han en god Opdragelse efter sin Tid, ligesom hans Dragt fra 1766 paa et Maleri i Legemsstørrelse, der nu er i mit Eie, viser den fornemme Mands Søn; og da han efter sin Konfirmation antoges som Adoptivsøn af Kjel Jensen Trogh, fik han her sin første og grundigste Handelsundervisning, og modtog han som 32 Aar gammel en meget betydelig Arv ifølge Onkelen Troghs Testament af 28/3 1781.

Han var ogsaa fra 1790-1815 en af Skiens første Handelsmænd, og dertil en driftig Mand, hvilket noksom hans Søn Jørgen Floods Handelsreise til Island 1811 beviser, paa samme Tid som han benyttede sig af Konjungturene og tjente blodige Penge i flere af Trængselsaarene, saaledes omkring 1795-1805.

Der er mig fortalt af en paalidelig, nu afdød, Mand, at der var en mindre Opstand mod ham, hvorunder et af hans Kornmagaziner opbrødes og plyndredes,og maatte Peder Flood være meget taknemlig, for at han slap med saavidt billigt Kjøb.

Han var en godædig Mand, der blandt andet skjænkede Norges Universitet 1.000 Rd. dansk Courant, ligesom Sønnen Jørgen Flood. Han var en kjærlig og dog streng Fader, og var det ham i høi Grad magtpaaliggende at skaffe sine Børn den grundigste Undervisning og høieste Dannelse.

Han var en Tid Stadshauptmand i Skien, ligesom han forøvrigt var alt, hvad en By bruger sine bedste Mænd til.

Sine sidste leveaar tilbragte han meget tilbagetrukkent paa det herlige Petersborg, hvor han havde arrangeret Lysthuse og Haveanlæg med sin fine Smag for smukke Arrangements.
Af og til foretog han nogle Udflugter til sine Børn i Porsgrund, og under en saadan blev han syg og døde hos Sønnen Elias.

Som et Bevis paa hans Velmagt kan anføres, at han 1799 laante Ulrich Fredrik v. Cappelen 28.000 Rd., hvilken Obligation ved Transport overgik til Diderik v. Cappelen, for senere atter at indgaa i U. F. v. Cappelens Konkursbo 1819.

Blev med Kongl. Bevilgning gift Kl. 9.1/2 23/11 1787 med Inger Jørgine Jørgensen (Wesseltoft), f. i Skien 14/3 1769, døbt 22/3, konfirm. 1785, død i Porsgrund 3/3 1843, begraven sammesteds 9/3 (datter af Joccum Jørgensen Wesseltoft, f. i Skien 1739, døbt 25/6, død sammesteds 1778, og gift 4/9 1764 med Anne Winther, f. 1740, død 1774).
Hun døde ligesom Gemalen paa et Besøg hos sine Børn og begravedes ved Siden af Manden.

Hun skildres af alle Samtidige som en sjelden begaved, aandfuld og kvik Dame, der med et ualmindelig vindende Ydre færdedes om blandt Slægt og Venner, afholdt af alle og mindedes med - levende Kjærlighed - af sine Børn (se B. J. Floods Levnetsbeskrivelse s.4).

Der var i dette Ægteskab 11 Børn, hvorfra hele den nuværende Familie Flood nedstammer. Hendes Fader, Joccum Jørgensen, var en Søn af Jørgen Simonsen og Sønnesøn af Simon Wesseltoft. Imidlertid bortkastede Simon Wesseltofts 3 Sønner Familienavnet, og saaledes opstod de 3 Familier Simonsen, Jørgensen og Zachariassen, alle bekjendte i Skiensfjorden.

Det her nævnte Oprør var en svan Efterdønning af Lofthus's Affære og, jeg kunde gjerne sige, den franske Revolution. Den ytrede sig i Kristiania 1795 med et mindre, Oprør mod B. Anker og omkring 1796 i Skien, hovedsagelig mod Borgerkaptein Peder Flood.
Flood sad nemlig inde med store Kornforraad, holdt stive Priser, medens Folket bogstavelig sultet, og Følgen var, at Gjerpensokningen en Nat i store Flokke vandrede til Skien og brød ind hos Peder Flood. tog ham ud af Sengen og bar ham, uden at lade ham tage Klæder paa sig, ned paa Bryggen,hvor de tvang ham til at lukke op sin egen Søbod, som derpaa tømtes af Oprørerne.
I det Øieblik, Flood bringes ud af Huset, faar han imidlertid Leilighed til at sige til Gutten:

Tag - Brunen - Anders, og rid til Staffelt i Laurvig.

Og denne fik gjort dette, uden at Bønderne anede Uraad.
Byen holdtes nu i Beleiringstilstand hele den paafølgelide Dag, og var der flere andre, f. Ex. Albert Blom og Diderik Cappelen, som mere eller mindre forulempedes, ligesom Kristoffer Blom var lovet, at fik de Tag i ham, skulde han bankes flad som en Honningkage.
Dog var Peder Flood den eneste, hvis Liv egentlig var i Fare.
Den paafølgende Nat frygtede Byen for fornyede Excesser, og det var derfor med ublandet Glæde, Flood ved Midnatstider hørte et Regiment Kavalleris drønnende Indriden nedad Klevbakken og gjøre - Holdt - udenfor sin Bopæ1, paa samme Tidsom Oprørerne forlod Huset og Byen i største Hast.
Da nu Ro vel var tilveiebragt, lod man Trommen gaa, holdt Kalas for Officererne og delte ud Mad og Brændevin til Soldaterne, der snart atter forlod Skien, hvor Fred saaledes tilveiebragtes med Status qvo ante bellum.
Dette Oprør nævnes i L. Daaes - Det gamle Kristiania - s.226.

Med slekten Flood er vi fortsatt i handelsstanden på 1700-tallet i Skien. Slekten er sannsynligvis opprinnelig dansk og slektsnavnet ble tatt i bruk på norsk jord tidlig på 1700-tallet, først som Flod og så som Flood. Av denne slekten var kjøpmannen Peder Jørgensen Flood (1756-1832) som ervervet flere eiendommer, bl.a. Iver Blehrs andel i Nordre Mæla. Den kom til Flood ved en arvepakt datert 10.mars 1781 med bokbinderen Johan Andreas Seesen i Skien. På arvepakten underskriver og besegler Peder Flood med et elegant våpensegl.

Dette våpenseglet har ikke initialer som kan bekrefte at seglet tilhørte Peder Flood og ikke bare var et han hadde lånt for anledningen. Våpenets innhold er i skjoldet et marekors med på øverste spiss sittende en bakvendt, kortbent fugl, og på hjelmen den samme fuglen. Et marekors eller pentagram er en 5-oddet stjerne trukket opp i en strek. Fuglen vender nebbet mot tilskuerens høyre side og dette er den omvendte vei av den retningen som våpenfigurer normalt skal peke mot.
Vi kan kanskje si at fuglen - vender nebbet hjemover - iallfall bakover! Dette kan være en tilfeldighet, eller det kan ha en egen symbolikk.

Seglet har ikke fargeskraveringer og vi vet ikke om våpenet var ment til bruk utenom i et enfarget segl.

Kan vi finne ut mer om dette våpeninnholdet?

Vi kan i det minste konstatere at marekorset er en sjelden våpenfigur. Etter middelalderen kjenner vi figuren stort sett bare i skjoldet til adelsslekten Skave i Danmark-Norge. Den har ikke forbindelse med Flood-ene. Men marekorset finnes i flere bumerkesegl rundt om i Norge og det ble ansett som et magisk vernetegn som ble satt bl.a. på bygninger. Figuren må ikke forveksles med den lignende 6-oddete stjernefiguren (hexagrammet) som er et eldgammelt symbol og idag bl.a. inngår i Israels nasjonalflagg.

Hva med den kortbente fuglen?

Den har ikke olivenblad, kvist e.l. i nebbet, så den synes ikke å være Noas due.
Skulle den ha vært et symbol for Den Hellige Ånd, ville den trolig ha hatt en glorie rundt hodet e.l.
Hvis dette våpenseglets utseende var bestemt av Peder Flood, kan det likevel være at fuglen er Noas due som vi finner i et skjold i seglet til farfaren Peder Pedersen Flood (d. 1727) og dennes farbror Christopher Jørgensen Flood (d.1711).

Kombinasjonen due og marekors i våpenseglet fra 1781 skyldes imidlertid ikke lån av figurer fra noe kjent segl eller våpen i familiene til Peders (d.1832) ektefelle, Inger J. Wesseltoft, hans mor, Mette M. Grubbe, eller mormor, Gjørol H. Møller.

Det har vært spekulert over mulig slektsskap mellom Skiensslekten Flood og britiske slekter Flood.

Fra ca. 1810 har nemlig Skiensslekten brukt et engelsk Flood-våpen med i grønt skjold en sparre omgitt av tre griffhoder, og med hjelmtegn et løvehode.
Men som vi har sett ovenfor, var det ikke særlige motforestillinger i Skiensdistriktet på den tid mot å kopiere engelske slektsvåpen bare på grunn av tilfeldig navnelikhet.
En Flood har sannsynligvis funnet fram til våpenet under et besøk i England og fått signetet gravert der.
Noe lignende har vi nok i slekten Blom med kopiering av våpenet til en engelsk slekt Blome. Og vi skal nedenfor se et tilsvarende lån av våpen i slekten Aall. Disse våpnene sier dermed intet om slektskap mellom de norske og de britiske familiene.

La oss nå gå tilbake til Peder Floods segl fra 1781 og se på våpenets utforming.
Skjoldet er ovalt og figurene er nokså godt proporsjonert til skjoldflaten. Fuglen er sterkt forenklet, det er greit, men det er uheldig at fuglearten ikke kan fastslås gjennom formen eller tilleggssymboler. Hjelmen og hjelmkledet er meget forseggjort. Det er vel et spørsmål om denne heraldiske rammen kan ha vært forhåndsgravert av en annen - og/eller ved hjelp av lengre tid. Så har figurene på skjold og hjelm vært gravert inn ved en senere anledning. Hjelmkledets blader er lette og luftige med antydet små ranker ytterst og med en blomst nederst på hver side. Dette er nær louis seize-stil og rokokko. Hjelmen har høy hals og bred synsspalte med 7 bøyler. Trolig skimter vi et halssmykke og 2 store skulderåpninger. Hjelmen har ikke vulst og fuglekloen står rett på hjelmens isse.

Samme aar døde raadmand Thomas Sommer, og Christopher Jørgensen Flod indtok hans plads, med bestalling av 14/8 97, som blev læst paa raadstuen 2/9. Flod var, som vi har seet, hører ved latinskolen i 1684, men var altsaa gaat over til de næringsdrivendes klasse, med talrige descendenter til den dag idag. I 1694 hadde han av Thomas Sommer forpagtet dennes stilling som consumptionsforpagter, hvorved han i 1706 paadrog sig en proces med Sommers arvinger. Den anden raadmand var Gerhard Hansen (broder av lagmand Iver Hansen), som vi senere vil faa meget at bestille med. Magistratens personale var saaledes nu adskillig mindre storstilet end i Barnholts tid, da man hadde baade præsident, borgemester og raadmænd. Nu nøiet man sig med borgemester og 2 raadmænd, og dermed forblev det for eftertiden.

Peder married Inger J. Wesseltoft, "Flood" before 1832. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 11 Apr 1745, Bamble, Telemark, Norge

Jørgen married Mette M. Grubbe, "Flood" before 1756. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: 08 Feb 1680, Skien, Telemark, Norge

Notes:

Residence:
Peder Pedersen Flood, f. paa Strømsø (?) 8/2 1680, død i Skien 1727, begraven 18/12.

Student ved Kjøbenhavns Universitet 22/7 1699, theologisk Embedsexamen 13/1 1703, homologetiske Prøve 13/2 med Haud illaudabilis, og boede nude første Aar i Kjøbenhavn;

lod sig 28/11 1707 atter indskrive ved Universitetet, idet han ikke havde faaet noget Embede, men forsvinder saa et Tidsrumaf 4 Aar for derpaa at dukke op i Skien, hvor han efter nogle Aars Forløb begynder Handelsvirksomhed.

For Aarene 1712 og nærmest følgende skatterhan 36 Rd. 21 s om Aaret, hvilket vel nærmest skriver sig derfra, at han 1712 om Foraaret har giftet sig med den velhavende Enke Gjørol Hansdatter Holst, født Møller, hvorfor han ogsaa strax benyttes i alle de kommunale Stillinger, hvor en Mand med hans Examina og Formue maatte være en sjelden Akvisition i hine Dage.

Saaledes se vi ham som Skatteligner for 1715, 1716, 1717, 1718, 1719 og 1722, ligesom han allerede 1714 var bleven paalagt Formynderier over meget store Formuer.

I 1719 bliver han paa Raadstuen 12/6 udvalgt til sammen med Jon Arnesen, Mats Gram m. fl. at finde en Maade, hvorpaa de tvende her liggende Artelleri? Kompanier - med Brød til Kongens Tjeneste kunde forsynes ved Korn in natura - idet der tiltrængtes 2.340 Brød for 52 Dage, og vælges han til sammen med Peder Gregersen - commiterede at indcassere og negotiere det Korn, der maatte tiltrænges.

For Aaret 1721 er han Kæmner, der dengang valgtes for hvert Aar (se Løvenskjolds Bratsbergs Amtsbeskrivelse s.214).

Den 5/2 1722 bliver han sammen med Iver Thomesen Sommer konstitueret som Magistrat, og udgjør disse tvende Overretten i hele Aaret 1722.

I 1723 har han en lang Proces i Anledning sit og Boye Pettersen Ordings Formynderskab for Rasmus Rasmussens 2.039 Rd., ligesom han ogsaa indblandes i en lang Proces om en Kakelovn, som Peder Pedersen Baar vovede at opsætte i sin Krambod paa Torvet.

I 1727 faar han en endnu vidtløftigere Proces, idet han nemlig sammen med Fogden, Joakim Schweder, var udnævnt til Skiftekommissær i Jon Arnesens Dødsbo 1719, og havde de været uforsigtige nok til at udbetale de umyndige Sønner, Arne, Ole og Jacob, en Del Penge saaledes, at den endelige Dom 3/3 1729, 2 Aar efter Floods Død, lød paa, at Foged Joakim Schweder og P. P. Floods Efterleverske - en for begge og begge for en - betaler Overformynderen 9.481 Rd. 94.9/20 s, alt at udrede med Omkostninger inden 15 Dage efter Dommens Forkyndelse.

Naar dette kunde ske, og Enken desuagtet beholdt sin Gaard og Søbod, maa han have været en Mand med ganske betydelige Midler; en lidt senere Dom 19/5 viser, at Peder Pedersen Flood ikke egentlig selv var Kjøbmand, men udleiede sin Søbod til andre, idet nemlig Foged Schweder fra denne Søbod solgte Korn til Søfren Kjerulf.

Han benyttede et Vaaben i sit Signet, der i alt væsentlig er ganske det samme, som det af Kristoffer Jørgensen Flood benyttede.

Gift 1712 med Gjørol Hansdatter Møller, død i Skien 1769, begraven 4/10.
Hun var en Datter af Hans Kristoffersen Møller (f.1660, døbt 1/1 1661), og var første Gang gift 16/8 1708 i Langesund med Rasmus Jørgensen Holst, f.26/10 1681, død 1711;
Skiftet efter ham begyndte 16/5 1711. Han var Søn af Borger og Skibsrheder Jørgen Pedersen Holst (død 9/4 1699, Skiftet begyndt 19/5) og Amborg Rasmusdatter.
Denne Rasmus Jørgensen Holst var Skibsfører og førte det store Skib St.Peter, 144.1/2 Com.? Læst, paa England og Holland, og eiede han selv 1/4 Part, Simon Jørgensen 2/4 og Hans Gregersen 1/4 i Skibet.
Der var en Søn i dette Ægteskab, Hans Rasmussen Holst, for hvem Boye Pettersen Ording og Stedfaderen var Formyndere. Gjørol boede 1/6 1711 i Skien, hvor hun skattede for sig, Pigen og 2 Ildstæder 6 Rd. 1 mrk 8 s, og var Manden da afgaaet ved Døden. Skifteretten havde i Boet efter hende Møder 4/10, 25/10, 8/11 og 21/7 1770.

14/8 1761 havde hun solgt sin Gaard i Kværndalen til Svigersønnen, Kjel Jensen Trogh, dog med Rettighed for sig at bebo Gaarden til sin Død. Som ovenformeddelt, maatte hun i sine første Enkeaar udbetale store Summer, og naar desuagtet hendes Bo kunde udgjøre en samlet Indtægt af 1.186 Rd. 2 mrk 15s, viser dette endmere, at P. P. Flood maa have besiddet en ganske antagelig Formue ved sin Død.
I Boet var over 100 Lod Sølvsager, og i Sølv og Kontanter til en samlet Sum af 200 Rd., der sammen med Jorde- og Urtehauge skaffede Sønnen en Arv af 414 Rd. 1 mrk 21 s og Datteren 207 Rd.22.2/3 s.

En Søster af hennes første Mand var gift med Simon Jørgensen Wesseltoft, der var den første her i Landet af dette, Navn og Stamfader for 3 meget talrige Familier.

Hedvig Pedersdatter Flood, f. i Skien 1716, død 1779, begraven 11/3.
2/2 1746 i Skien gift med Kjel Jensen Trogh, f. i Bamble 1708, døbt 12/8, død i Skien 1788, begraven 15/1;
Søn af Jens Kristoffersen Trogh i Bamble.
Kjel Trogh var første Gang gift i Skien 27/10 1712 med Ragna Jansdatter fra Laurvig, der imidlertid døde 1744, begrav. 23/4 (angives i Ministerialbogen for 30 Aar gammel), uden at efterlade sig Livsarvinger.

Kjel Trogh var en rig og overmaade anseet Kjøbmand i Skien. Han og Hustru gjorde gjensidig Testament, konfirmeret af Kong Fredrik den 5te 28/1 1752; ved et nyt Testament af 28/3 1781, konfirm. 22/2 1788, indsatte han til Universalarving sin Adoptivsøn, Peder F1ood, mod at denne skulde betale til Byens Fattige 150 Rd. paa Testators Begravelsesdag og 200 Rd., hvoraf Renten aarlig skulde tildeles Hospitalslemmerne paa hans Dødsdag. Nu faar Lemmerne 96 s aarlig ifølge Nicolaysens Norske Stiftelser III, 466.

Sussanne Margrethe Flood, f. i Skien 1719, døbt 13/11, død sammesteds 1721, begraven 23/6.

Jørgen Pedersen Flood, f. i Skien 1725, døbt 9/11, død sammesteds 1760, begraven 19/2.
Da han er konfirmeret i Bamble 11/4 1745, har han rimeligvis været enten hos Onklerne paa Kjel Jensen Troghs Side eller hos sin Moders Familie Møllers eller Holsts. Imidlertid var han blot 2 Aar ved Faderens Død, og har vel fra Konfirmationsalderen staaet som Lærling bag Disken hos en af Slægten samt været nogle Ture tilsøs.
Han var Skipper og Kjøbmand paasamme Tid, hvilket bestod deri, at medens han for fra Havn til Havn, kjøbte og solgte, drev Mutter? Kramboden hjemme med et Par Drenge. Hans Gaard laa i Prindsens Gade mellem Madame Hesselbergs og Diderik v. Cappelens. Samtidig havde han en Søbod ved Siden af Svogerens.
Skiftet efter ham begyndte 22/2 1760, og blev begge disse Gaarde ansatte til en Sum af 700 Rd.
Paa Auktionen solgtes for 1885 Rd., men ved det endelige Skifte blev der blot 206 Rd. igjen til Deling mellem Enken og de tvende Børn, Peder og Hedvig Sussanne.

Uden foregaaende Trolovelse ifølge Kongl. Tilladelse 18/6 gift i Langesund 29/6 1756 med Mette Margrethe Grubbe, f. i Langesund 1734, døbt 24/8, konfirmeret i Bamble 18/4 1751, død 23/4 1818, begrav. i Skien 29/4.

Hun var en Datter af Herman Hermandsen Grubbe, gift 17/7 1731 i Langesund med Marine Wendelboe Kjerulf, død 1767, begrav. 4/9 i Bamble. Mette Grubbe blev efter kort Enkestand atter smedet i Hymens Lænker, og denne gang i Langesund 26/2 1761 med Byfoged Hans Kragh ifølge Kongl. Bevilgning 29/1 1761, og Gubben han var gammel, thi han var født 1685 og døde 19/10 1771, begraven i Skien 25/10.

I et gjensidig Testament af 18/12 1761 bestemmer de, at alt, hvad de efterlader sig, skal arves af Børnene i hendes første Ægteskab.

Ifølge Løvenskjolds Bratsberg Amtsbeskrivelse var Hans Kragh udnævnt til Byfoged 24/1 1724, og sad han sidste Gang i Retten 10/6 1767, da til hans Død en anden forestod Embedet.

Kilder bl.a.:

http://www.slekt.org/books/flood/02.html