Agnete married Benedict Nielsen Friis before 1650. Benedict was born about 1590 in Danmark; died on 05 May 1650. [Group Sheet] [Family Chart]

1. Absalon Benedictsen Friis was born before 1650.
2. Marithe Benedictsdatter Friis was born before 1650.

Agnete married Absalon Jørgensen Beyer after 05 May 1650. Absalon (son of Jørgen Abelsen and Lisbeth Absalonsdatter Beyer) was born in 1625 in Flora, Sogn og Fjordane, Vestland, Norge; died in Dec 1680 in Innvik, Stryn, Sogn og Fjordane, Vestland, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

1. Anne Absalonsdatter Beyer, "Schreuder" was born after 1650 in Innvik, Stryn, Sogn og Fjordane, Vestland, Norge; died in Innvik, Stryn, Sogn og Fjordane, Vestland, Norge.
2. Marthe Absalonsdatter Friis was born after 1650 in Innvik, Stryn, Sogn og Fjordane, Vestland, Norge; died in Strinda, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge.
3. Martha Friis Absalonsdatter Beyer, "Lyster" / "Brun" was born after 1650.
4. Jørgen Absalonsen Beyer, "Hougs" was born about 1653 in Horg, Haltdalen/Holtålen, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge; died in 1695 in Innvik, Stryn, Sogn og Fjordane, Vestland, Norge.
5. Bendix Absalonsen Friis was born about 1655 in Innvik, Stryn, Sogn og Fjordane, Vestland, Norge; died in 1737 in Støren, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge.

Other Events and Attributes:

• Occupation: 1618, Innvik, Stryn, Sogn og Fjordane, Vestland, Norge; Sokneprest og prost i Nordfjord.

Notes:

Occupation:
Sokneprest 1618-1646 ifølge F.F. XIV hefte 3 s 263.

Efterfulgte den avrettede Jon Mogensen Skanke.

Sakarias Kr. Holch, sokneprest til Veøy i Romsdal eide halve gården Myklebust i Utvik fra før 1641. Siden ble presten i Innvik Peder Gebleson Krag eier.

På Bergen Musæum er det teke vare på ein prosesjonsstav fr mellomalderen, eit glasmåleri og 12 portrettmåleri frå 1600 til 1800 som viser prestar og prestefruer, dei fleste måla av Elias Fiigenschoug.
På musæet finst også eit epitafium (minnebilete) frå 1647 av presten Peder Gabelsen Krag med familie. Med barokkramme og utskoren engledekor er epitafiet fem meter høgt, og er såleis ei av dei største minnetavlene av dette slaget som ein kjenner til.

Peder married Maren Jensdatter, "Krag" before 1616. Maren was born in 1600; died in Dec 1655 in Stryn, Sogn og Fjordane, Vestland, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: 01 Jan 1581, Fana, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Sokneprest.

Geble married Agnete, "Krag" before 1590. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Education: Bef 1548, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Bergen latinskole.
• Education: 1548, Universitetet, København, Sjælland, Danmark; Student.
• Occupation: Nov 1554, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Skolemester ved latinskolen.
• Occupation: 1557, Fana, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Sokneprest, og Bergen domkapitels forretningsfører.

Notes:

Birth:
Peder Simonsen var av norsk adel. Se hans fars biografi.

I Lexicon over adelige Familier i Danmark, Norge og Hertugdømmene, Andet Binds Første Hefte finnes følgende på side 169:

Simenson Peter Simensen, Herr Gebles Fader, førte en Sølv Skiold med en blaa Bielke, belagt med tre sexoddede Guld Stierner, og i øverste Feldt, tre med Spidserne mot høire jevnsides satte Guld Halv-Maaner. (Hirtzh) Tab. XXVI, No. 107 En sølvkanne som befinner seg i Britisk Museum har slektsvåbenet til familjen Krag inngravert i lokket.

Fra Den Norske Kirkes Geistlighet i Reformations-aarhundredet av Biskop Bang utgitt 1897, hitsettes: side 194-196:

Peder Simonssøn Krag Sønn av rådmann i Bergen Simon Jakobssøn, der var av adelig byrd og dennes Hustru Karine, der var født på Ferøerne.
Faren Simon Jakobsen synes å ha vært en vellholden mann; ialfald eide han et hus på Tyskebryggen, som sønnen arvet.

Education:
Sin første undervisning fik Peder Simonssøn paa Bergen latinskole.

Education:
...hvorefter han studerede ved Kjøbenhavns universitet fra 1548 til 1552, understøttetdels af faderen, dels og fornemmelig af biskop Geble Pederssøn.

Occupation:
Efterat han var vendt tilbake til Bergen, blev han i begyndelsen av november 1554 ansat som skolemester ved latinskolen i stiftstaden. I denne stilling tjente han til omtrent paaske 1557, da han opsagde skolen.

På hans begjæring havde nemlig lensherren paa Bergenshus Kristofer Valkendorf givet ham det da ledige Fane sognekald, som det var hans mening at nyde intægtene af, paa samme tid som han indehavde rektorembedet i Bergen.
Dette vilde imidlertid lensherren ikke tillade, hvorfor han foretrak at give afkald paa skolen mod at beholde Fane.

Fra Absalon Pedersøns Kapitelsbog 1552-1572:

1554:

Peder Simonssøn kallet til skolemester.

1554 resignered Haagen Bergens Scholæ oc drog til Trondhiem.
Døde her Roald tempore omnium sanctorum. oc her Per Simensson kalled i hans stedt.


Absalon skrev i 1564:

Paa denne dag som var den 21 Aprilis en fredag, haffuer ieg Mester Absalon Petreius Beier Noricus fød vdi Sogen vdi Skirdal tridie gong resigneret och opsagd Bergens Schole til huilken ieg haffuer werit tilbørligen kallid och saa forstandit, att ieg haabis att haffue en god samuittighed vdi guds ansichte, endog att en hob groffue folck oc wforstandige kunne icke døme der paa, oc haffuer denne mutatio icke skeed for min skyld eller forsømmelse vdi nogen maade, eller der er kommen nogen klagemaal paa mig, men for andre sager huilke ieg vil nu korteligen opregne,

Første gong der ieg bleff Scholemester begaff det sig saa, Her Peder Simenson Cragius hues fader var een raadmand vdi Bergen fød aff Adel, begerede aff Christofer Walkendorff Fane, Birkeland, oc Aarestadssogen, huilke tilforen laage vnder slotz scriffuerne, och besynderligen
Fanesogen, da vilde her Peder baade hafft, Scholen och desse Sogner, det vilde ey Christofer Walkendorp tilstede, di kallede hand mig der til. Oc var her den tid ingen Bysp, fordi salig Mester Geble, var da død faste tilfaaren, oc var ieg da Scholemester vdi tho aar. Der nest bleff her Jøren Erichson Scholemester it aar omkring.

Effter honnom annamede Scholen Hemming Duue Noricus vdi it aar, oc vilde hand ey, lenger bliffue, siden vart hand kallit til Byscriuer. Der effter bleff ieg forne Absalon Pederson Scholemester vdi it halfft aar, fordi her kom en persone aff Viborg ved naffn Jacob Christernson som lenge hafde studerit i Københaffn, Vittenberg oc Parrhis, huordan hand var, kand mand forfare aff dett som tilføren vdi thenne bog staar screffuit paa det aar 1562 vdi Aprili.

Thenne Jacob var ickun itt halfft aar Scholemester, Saa bleff hun atter antuordet mig forne Absalon igen, oc da regerede ieg henne vdi tho aar, indtil saa lenge at den persone som vi forscreff kom hid thil Bergen fra Trumsen, oc kand mand læse hans kallsbreff huilket tilforen screffuit staar 1562 in aprili.

1555:

18 Augusti fal M. Geble i popelsi.
Same aar ved S: Michels tid drog Christofer Huidfel herfraa, cui Canonici donarunt poculum 36 vnciarum.

Droge her Nils til Vos oc her Per Simensson til Danmarch efter een superintendens endog M. Geble leuede dog efter hans befalling, quibus Canonici contulere 10 Rhenanos et 52 berger gyllen, et deauratum calicem 52 vnciarum.

1556:

Kom her Nils oc her Per hiem (vigilia parasceues) med denne besked at M. Geble skulde vere Superintendens meden han lefde oc her Nils hans suffraganeus.

Occupation:
Absalon Pederssøn skildrer Peder Simonssøn som en smuk lærder mand.

Imidlertid blev dog hans prestelige virksomhed gjennem hele hans embedstid kun en bisag lige overfor den gjerning, der helt optog hans tid og kræfter, og som han røgtede med stor dyktighed, nemlig stillingen som domkapitlets forretningsfører En og anden gang var han vel på sin prestegaard paa Fane.
Men den meste tid opholdt han sig i Bergen, hvor han boede i sit efter faderen arvede hus.
Derfor ser man også, at de fleste af hans børn blev døbte i Bergen, og at alle skriftlige dokumenter, der vides at være utstedte af ham, er daterede i denne by.

Som medlem af Bergens domkapitel sees han at have deltaget i alle dettes møder, enten der forhandledes om økonomiske spørgsmaal, eller det dømtes i ekteskabssager, ligesom det selvfølgelig var gjennem han, at der blev sendt pengehjelp til studerende i udlandet.

Baade i kraft af sin stilling og sin dygtighet var Peder Simossøn en almenagtet mand.

Da Geble Pederssøn havde faaet sit slaganfald i august 1555, sendte han ham og Nils Henrikssøn paa Voss til Danmark for at faa kongen til at udnevne en ny biskop.

Fra Absalon Beyers dagbok:

1562:

April:

VII. Var Byspen med mig, her Peder Simenson, her Matz Schøtte, her Matz Tierp, bag altarit, der wiste vi Jacob Christiernson sine vidnesbyrd som hand hafde vdgiuit paa Latine, saa at de vore vrange baade i skrifft, grammatica, oc mening.

XV. Bleff det beslutted paa Bergenhus i Erlige mends neruerelse Erick Rosenkrantz Slotzherre, doctor Jensis Superintendent, Mattz Størsons lagmand m. Absolon Lesemester, her Michels Sogneprest her Peder Simenson procurator Capituli at saa skal her effter holdis oc handles med Bergens Scholemester som effter denne dag det embede bruge skal, Først at hand skal haffue en taxset løn, som skal annamis af Scholens renthe oc foruendis vdi penninge, oc siden gifuis Scholemesteren effter leylig-
heden paa tuenne Terminer som er Sancte Michels tid oc paaske.
Item huad heller hand skal haffue det vdi vare heller penninge skal hand raade faare som renthen opbær, med Byspens oc Capitels samtycke. Framdelis der som hand er icke saa duelig och skickelig vdi alle de parter som hans embede, lerdom och leffnit er anrørendis effter kongens Ordinantz, heller vdi annen maade, vere sig geistlige heller verslige sager, som hand billich kunde straffes aff Byspen och Capitelit. da ville vi haffue oss det forbeholden, at hand skal strax afstaa same Schole, och giffuis hannom for den tid hand haffuer tient effter leyligheden, Oc icke at bide enthen til S. Michels tid heller paaske.
Same aar oc dag, var det forhandled att her Peder Simenson Cannick oc quæstor Capituli, skal vdi dette tilkommendis aar 1562 giffue en tax som er femti daler aff den ganske Scholens renthe til Scholemesteren, baade vdi vis och wuis renthe. Oc hues aabodsfald, som til kan falle effter Laagen, skal halff parten falle til forne her Peder, oc halff til gaarden, Item er det saa at
warene kand falle vdaff, da skal der forhandles saa med her Peder, at hand skall ingen skade haffue der aff, effterdi at varene er regnit paa det høgeste som er løben fore sex gyllen, oc huden fore tre gyllen, men vdi dette aar skal han haue det paa en forsøgelsse.
Same Aar, dag, oc tid vdi forne mends neruerelsse var det
besluted att alle Echteskabs sager skulle forhandles her effther paa fire besynderlige tider som er først

.1. Medfaste.
.2. Lagtingit om sommeren.
.3. S. Olluffs tid for Nordfare oc andre.
.4. Den første søndag vdi Aduent.

Saa at til desse forskreffne tider skulle alle folck som haffue echteskabs sager at vdrette komme saa vel aff bygden ssom aff Byen.

I 1565 fulgte han Erik Rosenkrands til Stavanger for at være ham til hjælp ved ordningen af de kirkelige forhold der.

I 1569, da han holdt barselgilde paa Fane prestegaard havde han blandt sine gjester baade lensherren og biskopen.

Med hensyn til Peder Simonssøns private forhold er det at merke, at hans prestegaard paa Fane nedbrændte i begynnelsen af 1580 eller slutningen af 1579.

Hans gaard i Bergen led i 1565 nogen skade, idet der kom ild i et nabohus. Under branden i 1582 gik den helt op i flammene og blev ikke gjenopbygget i hans levetid.

Kapellaner under Peder Crag:

Da, som ovenfor oplyst, Peder Simonssøn for det meste boede i Bergen maate han altid holde en kapellan paa Fane til at udføre den prestelige tjeneste. Følgende af disse kapellaner kjendes:

Engelbrigt Pedersøn, ordineret til prest i 1566.

Nils Hjelte, ordinert til Peder Simonssøns kapellan 1569.

Nils Bugge, ordinert til kapellan på Fane i 1570.

Jacob T. Larsen (Fana Bygdebok, 1. Fra de eldste tider til 1665. Utgitt 1980. Side 351, Sogneprest på Fana):

Når Hermod Hjellestad hevder at Peder Simonssøn - vart heile levetidi si knytt til byen - er det neppe riktig, (Fana I, side 404) (anm: Hjellestad synes å ha hentet dette synet fra Bang, se ovenfor).
Rett nok hadde han hus i byen. Huset hadde tilhørt faren, senere bodde moren der til hun døde i 1567. Senere var huset bortleid til borgere i byen. Allerede i 1562 hører vi om her Peders hus på Fana.

Vi vet også at herr Peder døde og blev gravlagt på Fana omkring årsskiftet 1580/81, noe som ytterligere bekrefter at han levde og virket på Fana.

Peder married Kirstine Andersdatter before 1557. Kirstine was born about 1530; died after 1593 in Fana, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Married:
Om Peder Simenssøns familjeforhold haves følgende op lysninger:

Ved sin død efterlod han sig en enke ved navn Kirstine Andersdatter. Om han tillige havde været gift med en anden vides ikke.
Sikkert er det at det beror paa en misforstaaelse, naar man har ladet ham første gang være gift med en kvinde ved navn Aselin.

I 1563 havde han flere børn, der var saa vidt gamle, at han holdt en pedagogus. En af disse var sønnen Geble, der fikk kaldet efter faren.