Zinow Genealogy Website
The history of the Norwegian Zinow family, and their connected families of Lorentzen, Hugaas, Schøyen, Møller, Skrogstad, Høyem, Reitan, Brinchmann, Sværen, Harbo, Bernhoft, Hiorth, Linge, Tjomsaas, Cudrio, Borlaug, Husabø, Børsheim, Coucheron, Irgens etc. ...and for our beautiful long-haired dachshund; Tina
Notes
Matches 15,651 to 15,700 of 17,413
| # | Notes | Linked to |
|---|---|---|
| 15651 | Stensbergg. 27. III 30/3 94. Kjære Christopher & Erika! Vistnok har jeg allerede, om end kun gjennem et brevkorts ufuldstændighed, takket eder for eders kjærlige breve og lykønskninger til min geburtsdag, men da jeg ikke tør oppebie nyt brev fra eder og da Ragnhild har bragt mig nye friske hilsener fra eder og Hiorts, føler jeg en trang til gjennem ialfald nogle linjer at takke eder for venlig indbydelse til - Il trovatore - og for de tilsendte loger, både pro og epi, der begge tyktes mig både stemningsfulde og idethele vellykkede, og fremsagte af forfatteren og under festens jubelrus må have gjort storartet virkning. Lad mig da gratulere især dig, Christopher, men det gode udfald, af forestillingerne, men den fortjente påskjønnelse, du har fået i form af blomster, taktstok, fremkaldelser og guldstol m.m. samt – ikke mindst – med - logerne - lad mig da også få udtale min glæde og som fader min stolthed ever den dygtighed og den energi, du har både kunnet lægge og lagt for dagen ved dette virkelig imposante arbejdes planlæggelse og tilendebringelse. Det vil ikke blot have skaffet dig nuets tilfredsstillellse, men også beriget din livsbane med minder, som længe vil leve og virke vilgjørende på dig og styrke dig til videre udnyttelse af dine også på det her omhandlede felt rige evner. Da jeg hørte, at du havde skrevet også en epilog, var jeg virkelig en stund i en slags ængstelig tvil om, hvorvidt det vilde lykkes dig at skabe et værdigt sidestykke til prologen, men jeg må tilstå, at jeg - blev skuffet - og det i høj grad, idet epilogen tiltaler mig om muligt end mere end prologen. Her blev jeg afbrudt af mine damer, men hvem jeg nu (kl. 1) har læst 2 timer, resp. tysk og fransk. Iforgårst aftes 8.16 kom da R. i godt behold hjem og blev ved stationen modtagen af mig og børnene, hvorpå hu gjennem CarlJohan, Univ.gaden, Tullinløkken og Tullins gade til Holbergs plads i ustandselig svada fortalte om al den glæde, hun havde nydt i Frstad både hos eder og hos Hiorths, om triumferne i Fønix, om Therese & Louise o.s.v., o.s.v.. Jeg kunde nær havt lyst, og det stor lyst til også selv at nyde godt af eders indbydelse og se og høre på stasen, og dog foretrækker jeg, når jeg skulde komme til Frstad, at leve incognito en famille og lege med mine belikere, de dejlige små, som dog er mig kjærere end alle troubadourer, selv om de arrangeres og dirigeres af dig, Chr. R. fik altså ikke sin kjole, takket være helgen, men – hvad jeg forudså – hun grejede sig jo alligevel, takket være bidrag fra Moss og Frstad. Nu er da alt efter Rs hjemkomst og Olafs tilbagerejse i sin daglige gjænge her; igåraftes var jeg og R. hos Ludvig, der desværre fremdeles er så klejn, at kan kun med god støtte kan gå et par skridt – for så strax igjen at sætte eller helst lægge sig. Og dog tænker han – mitabile dictu – på allerede i næste uge at rejse til Molde! Jeg forstår nu ikke, hvorledes han klarer denne selv for friske folk anstrengende tur, men Jervell vil have ham hen i anden luft og andre omgivelser. Ja Gud give, det går godt; for mig ser det problematisk ud, men jeg er kanske for lidet sangviniker. O, måtte jeg blive beskjæmmet! Jeg medbragte igår til ham som prochron geburtsdagsgave en solid og smuk olivenstok, som han på stedet indviede. Hos R. & mig er alt ved det - gamle. Intet særligt at berette. Du har formodentlig intet at udsætte på, at jeg idag har tilladt mig for mine damer at deklamere din epilog, der også hos dem synlig slog godt an? Vær nå sluttelig alle kjære i Frstad hjertelig hilsede, Christopher & Erika & Therese & Louise & Hiorths, primadonna ej at glemme. Eders ABrinchmann. Sig Hiort, at R. har bragt mig den hilsen, han fra perronen medsendte hende til mig. Hils ham og hende 1000 gange igjen! | Family: Christopher Bernhoft Brinchmann / Erika Wilhelmine Hiorth, "Brinchmann" (F21)
|
| 15652 | Stensbergg. 27. III 30/3 94. Kjære Christopher & Erika! Vistnok har jeg allerede, om end kun gjennem et brevkorts ufuldstændighed, takket eder for eders kjærlige breve og lykønskninger til min geburtsdag, men da jeg ikke tør oppebie nyt brev fra eder og da Ragnhild har bragt mig nye friske hilsener fra eder og Hiorts, føler jeg en trang til gjennem ialfald nogle linjer at takke eder for venlig indbydelse til - Il trovatore - og for de tilsendte loger, både pro og epi, der begge tyktes mig både stemningsfulde og idethele vellykkede, og fremsagte af forfatteren og under festens jubelrus må have gjort storartet virkning. Lad mig da gratulere især dig, Christopher, men det gode udfald, af forestillingerne, men den fortjente påskjønnelse, du har fået i form af blomster, taktstok, fremkaldelser og guldstol m.m. samt – ikke mindst – med - logerne - lad mig da også få udtale min glæde og som fader min stolthed ever den dygtighed og den energi, du har både kunnet lægge og lagt for dagen ved dette virkelig imposante arbejdes planlæggelse og tilendebringelse. Det vil ikke blot have skaffet dig nuets tilfredsstillellse, men også beriget din livsbane med minder, som længe vil leve og virke vilgjørende på dig og styrke dig til videre udnyttelse af dine også på det her omhandlede felt rige evner. Da jeg hørte, at du havde skrevet også en epilog, var jeg virkelig en stund i en slags ængstelig tvil om, hvorvidt det vilde lykkes dig at skabe et værdigt sidestykke til prologen, men jeg må tilstå, at jeg - blev skuffet - og det i høj grad, idet epilogen tiltaler mig om muligt end mere end prologen. Her blev jeg afbrudt af mine damer, men hvem jeg nu (kl. 1) har læst 2 timer, resp. tysk og fransk. Iforgårst aftes 8.16 kom da R. i godt behold hjem og blev ved stationen modtagen af mig og børnene, hvorpå hu gjennem CarlJohan, Univ.gaden, Tullinløkken og Tullins gade til Holbergs plads i ustandselig svada fortalte om al den glæde, hun havde nydt i Frstad både hos eder og hos Hiorths, om triumferne i Fønix, om Therese & Louise o.s.v., o.s.v.. Jeg kunde nær havt lyst, og det stor lyst til også selv at nyde godt af eders indbydelse og se og høre på stasen, og dog foretrækker jeg, når jeg skulde komme til Frstad, at leve incognito en famille og lege med mine belikere, de dejlige små, som dog er mig kjærere end alle troubadourer, selv om de arrangeres og dirigeres af dig, Chr. R. fik altså ikke sin kjole, takket være helgen, men – hvad jeg forudså – hun grejede sig jo alligevel, takket være bidrag fra Moss og Frstad. Nu er da alt efter Rs hjemkomst og Olafs tilbagerejse i sin daglige gjænge her; igåraftes var jeg og R. hos Ludvig, der desværre fremdeles er så klejn, at kan kun med god støtte kan gå et par skridt – for så strax igjen at sætte eller helst lægge sig. Og dog tænker han – mitabile dictu – på allerede i næste uge at rejse til Molde! Jeg forstår nu ikke, hvorledes han klarer denne selv for friske folk anstrengende tur, men Jervell vil have ham hen i anden luft og andre omgivelser. Ja Gud give, det går godt; for mig ser det problematisk ud, men jeg er kanske for lidet sangviniker. O, måtte jeg blive beskjæmmet! Jeg medbragte igår til ham som prochron geburtsdagsgave en solid og smuk olivenstok, som han på stedet indviede. Hos R. & mig er alt ved det - gamle. Intet særligt at berette. Du har formodentlig intet at udsætte på, at jeg idag har tilladt mig for mine damer at deklamere din epilog, der også hos dem synlig slog godt an? Vær nå sluttelig alle kjære i Frstad hjertelig hilsede, Christopher & Erika & Therese & Louise & Hiorths, primadonna ej at glemme. Eders ABrinchmann. Sig Hiort, at R. har bragt mig den hilsen, han fra perronen medsendte hende til mig. Hils ham og hende 1000 gange igjen! | Brinchmann, Jacob Ludvig Hoffmann (I33)
|
| 15653 | Stensbergg. 27. III 30/3 94. Kjære Christopher & Erika! Vistnok har jeg allerede, om end kun gjennem et brevkorts ufuldstændighed, takket eder for eders kjærlige breve og lykønskninger til min geburtsdag, men da jeg ikke tør oppebie nyt brev fra eder og da Ragnhild har bragt mig nye friske hilsener fra eder og Hiorts, føler jeg en trang til gjennem ialfald nogle linjer at takke eder for venlig indbydelse til - Il trovatore - og for de tilsendte loger, både pro og epi, der begge tyktes mig både stemningsfulde og idethele vellykkede, og fremsagte af forfatteren og under festens jubelrus må have gjort storartet virkning. Lad mig da gratulere især dig, Christopher, men det gode udfald, af forestillingerne, men den fortjente påskjønnelse, du har fået i form af blomster, taktstok, fremkaldelser og guldstol m.m. samt – ikke mindst – med - logerne - lad mig da også få udtale min glæde og som fader min stolthed ever den dygtighed og den energi, du har både kunnet lægge og lagt for dagen ved dette virkelig imposante arbejdes planlæggelse og tilendebringelse. Det vil ikke blot have skaffet dig nuets tilfredsstillellse, men også beriget din livsbane med minder, som længe vil leve og virke vilgjørende på dig og styrke dig til videre udnyttelse af dine også på det her omhandlede felt rige evner. Da jeg hørte, at du havde skrevet også en epilog, var jeg virkelig en stund i en slags ængstelig tvil om, hvorvidt det vilde lykkes dig at skabe et værdigt sidestykke til prologen, men jeg må tilstå, at jeg - blev skuffet - og det i høj grad, idet epilogen tiltaler mig om muligt end mere end prologen. Her blev jeg afbrudt af mine damer, men hvem jeg nu (kl. 1) har læst 2 timer, resp. tysk og fransk. Iforgårst aftes 8.16 kom da R. i godt behold hjem og blev ved stationen modtagen af mig og børnene, hvorpå hu gjennem CarlJohan, Univ.gaden, Tullinløkken og Tullins gade til Holbergs plads i ustandselig svada fortalte om al den glæde, hun havde nydt i Frstad både hos eder og hos Hiorths, om triumferne i Fønix, om Therese & Louise o.s.v., o.s.v.. Jeg kunde nær havt lyst, og det stor lyst til også selv at nyde godt af eders indbydelse og se og høre på stasen, og dog foretrækker jeg, når jeg skulde komme til Frstad, at leve incognito en famille og lege med mine belikere, de dejlige små, som dog er mig kjærere end alle troubadourer, selv om de arrangeres og dirigeres af dig, Chr. R. fik altså ikke sin kjole, takket være helgen, men – hvad jeg forudså – hun grejede sig jo alligevel, takket være bidrag fra Moss og Frstad. Nu er da alt efter Rs hjemkomst og Olafs tilbagerejse i sin daglige gjænge her; igåraftes var jeg og R. hos Ludvig, der desværre fremdeles er så klejn, at kan kun med god støtte kan gå et par skridt – for så strax igjen at sætte eller helst lægge sig. Og dog tænker han – mitabile dictu – på allerede i næste uge at rejse til Molde! Jeg forstår nu ikke, hvorledes han klarer denne selv for friske folk anstrengende tur, men Jervell vil have ham hen i anden luft og andre omgivelser. Ja Gud give, det går godt; for mig ser det problematisk ud, men jeg er kanske for lidet sangviniker. O, måtte jeg blive beskjæmmet! Jeg medbragte igår til ham som prochron geburtsdagsgave en solid og smuk olivenstok, som han på stedet indviede. Hos R. & mig er alt ved det - gamle. Intet særligt at berette. Du har formodentlig intet at udsætte på, at jeg idag har tilladt mig for mine damer at deklamere din epilog, der også hos dem synlig slog godt an? Vær nå sluttelig alle kjære i Frstad hjertelig hilsede, Christopher & Erika & Therese & Louise & Hiorths, primadonna ej at glemme. Eders ABrinchmann. Sig Hiort, at R. har bragt mig den hilsen, han fra perronen medsendte hende til mig. Hils ham og hende 1000 gange igjen! | Brinchmann, Ragnhild "Brinchmann-Hansen" (I393)
|
| 15654 | Stensberggade 27 III 14/6 94. Min kjære Christopher! Da jeg sendte dig mit brevkort igår, var jeg så fortumlet af glæde over Olafs gode examen, at jeg ikke ingang sansede at bringe dig min tak for brevkort af 2den og brev af 3die. Når jeg da herved først gjør dette, vil jeg med det samme udtale mit inderlige håb om, at bara nu må være ganske friske igjen; jeg er så uvant til at høre, at der fejler dem noget, at jeg ret længes efter at erfare, at ondet er over. Ja, Gud holde sin hånd over dem, de velsigede små! Lille Louise går vel på sine egne ben nu? Det glædede mig at se, at du har havt dig en fjordtur ind i Sverige og det sogar ad en anden indmarschlinje end den, vi to og Ludvig sammen fulgte. Ligeså er det hyggeligt, at du og dine også iår kommer ud på Hvaler og at du der kan gjenoptage din badekur, der jo ifjor var så velgjørende for dig. Navnlig for Erika vil det vel blive en stor hygge, at også frk. Reimann iår besøger eder, uagtet jeg kan finde det urimeligt, at Knud med sine vilde betragte det som et bånd altid at føre konversationen på tysk. Kan ikke Reimann lære seg norsk? Det havde hun bare gut von – især ligeoverfor eders børn. Du er vel nu midt oppe i det strenge examenskav, - ja jeg er glad over at være kommen væk fra det, ude at stand som jeg engang var til at tænke mig muligheden af, at skolelivet skulde falde mig til besvær. Men bortset fra min tiltagende alder og dens skrøbeligheder, skulde jeg endnu med den største lyst være skolemand, når man kunde blive kvit alle de indsnævrende bånd og alle de pedanterier, som den nymodens pædagogik er bleven befængt med. Jeg har, som jeg vel før har skrevet, endel privattimer med unge damer i tysk og fransk, og jeg glæder mig virkelig til de dage, da de kommer, ikke blot for selskabets skyld, men også af lyst til at vedligeholde min docerende gjerning, naturligvis også fordi jeg ser, at den modtages med lyst. Nu er da også Olaf snart fri - almenskolen - (ja det er et dejligt navn, de har fundet på!) og han har gjennemgået den med ære. Af Knud, som et par dage var herinde til generelcensuren, hørte jeg, at Olafs samtlige karakterer heldte over in meloirem partem, altså var forsynede med et +, ja at hans engelsk stil efter specialcensensorernes (ligeså Knuds) mening heldede sterkt til 1; hvad der blev det afgjørende for 2, var at han havde givet ordet - advice - flertalsform; der står - råd - i flertal; sligt er nu næsten vel meget af det gode, især når stilen gjennemgående forøvrigt er udmerket. Også hans fysik må altså have været bedre end han selv troede, da han fik 2 istdf. supponeret 3. Ja, du kan tro, at Raghild blev glad, og jeg med, ja også Knud, der omfatter Olaf med næsten faderlig kjærlighed og - vil komme til at savne ham. Ja, Hanna er også en altera mater. Her fejredes dagen med festmåltid både hos R. og mig, ligesom der på Hamar var foranstaltet en middag, hvortil Olaf selv havde fået vælge traktement med vin til. Fra mig medbragte Knud (der rejste igår middag 1.55 til Tjhjem, Krsund, Bergen, Stavanger og Krsand, strygende forbi Hamar) en flaske sherry til kandidaten. Og igåraftes havde jeg Ragnhild og barna med til konditori, hvor de fik forsyne sig ad libitum. Knud var også stolt af at kunne telegrafere til Horn udfaldet for hele Hamars skole. R. har nu fået MarenJohanne - anbragt - hos sorenskriver Lund pr Skien i bytte med dennes datter, den 19-årige Valborg, der skal bo hos R. for her at gå i skole. MJ. skal behandles som datter derborte, men tillige lære husholdnig. Arrangementet synes mig på forhånd nokså tiltalende. Assi tilbragte sidste søndag i regn (under eget telt) oppe i Nordmarken sammen med 2 kamerader og morede sig fælt. Ludvig rejste i søndags til Stueflåten, hvor de for 5 mennesker skal have alt i huset for 8 kroner pr dag; han bedres fremdeles, men sårene gror ikke, hvorfor han må bruge bandage. Din trofaste fader A.Brinchmann. | Brinchmann, Alexander (I32)
|
| 15655 | Stensberggade 27 III 14/6 94. Min kjære Christopher! Da jeg sendte dig mit brevkort igår, var jeg så fortumlet af glæde over Olafs gode examen, at jeg ikke ingang sansede at bringe dig min tak for brevkort af 2den og brev af 3die. Når jeg da herved først gjør dette, vil jeg med det samme udtale mit inderlige håb om, at bara nu må være ganske friske igjen; jeg er så uvant til at høre, at der fejler dem noget, at jeg ret længes efter at erfare, at ondet er over. Ja, Gud holde sin hånd over dem, de velsigede små! Lille Louise går vel på sine egne ben nu? Det glædede mig at se, at du har havt dig en fjordtur ind i Sverige og det sogar ad en anden indmarschlinje end den, vi to og Ludvig sammen fulgte. Ligeså er det hyggeligt, at du og dine også iår kommer ud på Hvaler og at du der kan gjenoptage din badekur, der jo ifjor var så velgjørende for dig. Navnlig for Erika vil det vel blive en stor hygge, at også frk. Reimann iår besøger eder, uagtet jeg kan finde det urimeligt, at Knud med sine vilde betragte det som et bånd altid at føre konversationen på tysk. Kan ikke Reimann lære seg norsk? Det havde hun bare gut von – især ligeoverfor eders børn. Du er vel nu midt oppe i det strenge examenskav, - ja jeg er glad over at være kommen væk fra det, ude at stand som jeg engang var til at tænke mig muligheden af, at skolelivet skulde falde mig til besvær. Men bortset fra min tiltagende alder og dens skrøbeligheder, skulde jeg endnu med den største lyst være skolemand, når man kunde blive kvit alle de indsnævrende bånd og alle de pedanterier, som den nymodens pædagogik er bleven befængt med. Jeg har, som jeg vel før har skrevet, endel privattimer med unge damer i tysk og fransk, og jeg glæder mig virkelig til de dage, da de kommer, ikke blot for selskabets skyld, men også af lyst til at vedligeholde min docerende gjerning, naturligvis også fordi jeg ser, at den modtages med lyst. Nu er da også Olaf snart fri - almenskolen - (ja det er et dejligt navn, de har fundet på!) og han har gjennemgået den med ære. Af Knud, som et par dage var herinde til generelcensuren, hørte jeg, at Olafs samtlige karakterer heldte over in meloirem partem, altså var forsynede med et +, ja at hans engelsk stil efter specialcensensorernes (ligeså Knuds) mening heldede sterkt til 1; hvad der blev det afgjørende for 2, var at han havde givet ordet - advice - flertalsform; der står - råd - i flertal; sligt er nu næsten vel meget af det gode, især når stilen gjennemgående forøvrigt er udmerket. Også hans fysik må altså have været bedre end han selv troede, da han fik 2 istdf. supponeret 3. Ja, du kan tro, at Raghild blev glad, og jeg med, ja også Knud, der omfatter Olaf med næsten faderlig kjærlighed og - vil komme til at savne ham. Ja, Hanna er også en altera mater. Her fejredes dagen med festmåltid både hos R. og mig, ligesom der på Hamar var foranstaltet en middag, hvortil Olaf selv havde fået vælge traktement med vin til. Fra mig medbragte Knud (der rejste igår middag 1.55 til Tjhjem, Krsund, Bergen, Stavanger og Krsand, strygende forbi Hamar) en flaske sherry til kandidaten. Og igåraftes havde jeg Ragnhild og barna med til konditori, hvor de fik forsyne sig ad libitum. Knud var også stolt af at kunne telegrafere til Horn udfaldet for hele Hamars skole. R. har nu fået MarenJohanne - anbragt - hos sorenskriver Lund pr Skien i bytte med dennes datter, den 19-årige Valborg, der skal bo hos R. for her at gå i skole. MJ. skal behandles som datter derborte, men tillige lære husholdnig. Arrangementet synes mig på forhånd nokså tiltalende. Assi tilbragte sidste søndag i regn (under eget telt) oppe i Nordmarken sammen med 2 kamerader og morede sig fælt. Ludvig rejste i søndags til Stueflåten, hvor de for 5 mennesker skal have alt i huset for 8 kroner pr dag; han bedres fremdeles, men sårene gror ikke, hvorfor han må bruge bandage. Din trofaste fader A.Brinchmann. | Family: Christopher Bernhoft Brinchmann / Erika Wilhelmine Hiorth, "Brinchmann" (F21)
|
| 15656 | Stensberggade 27 III 14/6 94. Min kjære Christopher! Da jeg sendte dig mit brevkort igår, var jeg så fortumlet af glæde over Olafs gode examen, at jeg ikke ingang sansede at bringe dig min tak for brevkort af 2den og brev af 3die. Når jeg da herved først gjør dette, vil jeg med det samme udtale mit inderlige håb om, at bara nu må være ganske friske igjen; jeg er så uvant til at høre, at der fejler dem noget, at jeg ret længes efter at erfare, at ondet er over. Ja, Gud holde sin hånd over dem, de velsigede små! Lille Louise går vel på sine egne ben nu? Det glædede mig at se, at du har havt dig en fjordtur ind i Sverige og det sogar ad en anden indmarschlinje end den, vi to og Ludvig sammen fulgte. Ligeså er det hyggeligt, at du og dine også iår kommer ud på Hvaler og at du der kan gjenoptage din badekur, der jo ifjor var så velgjørende for dig. Navnlig for Erika vil det vel blive en stor hygge, at også frk. Reimann iår besøger eder, uagtet jeg kan finde det urimeligt, at Knud med sine vilde betragte det som et bånd altid at føre konversationen på tysk. Kan ikke Reimann lære seg norsk? Det havde hun bare gut von – især ligeoverfor eders børn. Du er vel nu midt oppe i det strenge examenskav, - ja jeg er glad over at være kommen væk fra det, ude at stand som jeg engang var til at tænke mig muligheden af, at skolelivet skulde falde mig til besvær. Men bortset fra min tiltagende alder og dens skrøbeligheder, skulde jeg endnu med den største lyst være skolemand, når man kunde blive kvit alle de indsnævrende bånd og alle de pedanterier, som den nymodens pædagogik er bleven befængt med. Jeg har, som jeg vel før har skrevet, endel privattimer med unge damer i tysk og fransk, og jeg glæder mig virkelig til de dage, da de kommer, ikke blot for selskabets skyld, men også af lyst til at vedligeholde min docerende gjerning, naturligvis også fordi jeg ser, at den modtages med lyst. Nu er da også Olaf snart fri - almenskolen - (ja det er et dejligt navn, de har fundet på!) og han har gjennemgået den med ære. Af Knud, som et par dage var herinde til generelcensuren, hørte jeg, at Olafs samtlige karakterer heldte over in meloirem partem, altså var forsynede med et +, ja at hans engelsk stil efter specialcensensorernes (ligeså Knuds) mening heldede sterkt til 1; hvad der blev det afgjørende for 2, var at han havde givet ordet - advice - flertalsform; der står - råd - i flertal; sligt er nu næsten vel meget af det gode, især når stilen gjennemgående forøvrigt er udmerket. Også hans fysik må altså have været bedre end han selv troede, da han fik 2 istdf. supponeret 3. Ja, du kan tro, at Raghild blev glad, og jeg med, ja også Knud, der omfatter Olaf med næsten faderlig kjærlighed og - vil komme til at savne ham. Ja, Hanna er også en altera mater. Her fejredes dagen med festmåltid både hos R. og mig, ligesom der på Hamar var foranstaltet en middag, hvortil Olaf selv havde fået vælge traktement med vin til. Fra mig medbragte Knud (der rejste igår middag 1.55 til Tjhjem, Krsund, Bergen, Stavanger og Krsand, strygende forbi Hamar) en flaske sherry til kandidaten. Og igåraftes havde jeg Ragnhild og barna med til konditori, hvor de fik forsyne sig ad libitum. Knud var også stolt af at kunne telegrafere til Horn udfaldet for hele Hamars skole. R. har nu fået MarenJohanne - anbragt - hos sorenskriver Lund pr Skien i bytte med dennes datter, den 19-årige Valborg, der skal bo hos R. for her at gå i skole. MJ. skal behandles som datter derborte, men tillige lære husholdnig. Arrangementet synes mig på forhånd nokså tiltalende. Assi tilbragte sidste søndag i regn (under eget telt) oppe i Nordmarken sammen med 2 kamerader og morede sig fælt. Ludvig rejste i søndags til Stueflåten, hvor de for 5 mennesker skal have alt i huset for 8 kroner pr dag; han bedres fremdeles, men sårene gror ikke, hvorfor han må bruge bandage. Din trofaste fader A.Brinchmann. | Brinchmann, Jacob Ludvig Hoffmann (I33)
|
| 15657 | Stensberggade 27 III 14/6 94. Min kjære Christopher! Da jeg sendte dig mit brevkort igår, var jeg så fortumlet af glæde over Olafs gode examen, at jeg ikke ingang sansede at bringe dig min tak for brevkort af 2den og brev af 3die. Når jeg da herved først gjør dette, vil jeg med det samme udtale mit inderlige håb om, at bara nu må være ganske friske igjen; jeg er så uvant til at høre, at der fejler dem noget, at jeg ret længes efter at erfare, at ondet er over. Ja, Gud holde sin hånd over dem, de velsigede små! Lille Louise går vel på sine egne ben nu? Det glædede mig at se, at du har havt dig en fjordtur ind i Sverige og det sogar ad en anden indmarschlinje end den, vi to og Ludvig sammen fulgte. Ligeså er det hyggeligt, at du og dine også iår kommer ud på Hvaler og at du der kan gjenoptage din badekur, der jo ifjor var så velgjørende for dig. Navnlig for Erika vil det vel blive en stor hygge, at også frk. Reimann iår besøger eder, uagtet jeg kan finde det urimeligt, at Knud med sine vilde betragte det som et bånd altid at føre konversationen på tysk. Kan ikke Reimann lære seg norsk? Det havde hun bare gut von – især ligeoverfor eders børn. Du er vel nu midt oppe i det strenge examenskav, - ja jeg er glad over at være kommen væk fra det, ude at stand som jeg engang var til at tænke mig muligheden af, at skolelivet skulde falde mig til besvær. Men bortset fra min tiltagende alder og dens skrøbeligheder, skulde jeg endnu med den største lyst være skolemand, når man kunde blive kvit alle de indsnævrende bånd og alle de pedanterier, som den nymodens pædagogik er bleven befængt med. Jeg har, som jeg vel før har skrevet, endel privattimer med unge damer i tysk og fransk, og jeg glæder mig virkelig til de dage, da de kommer, ikke blot for selskabets skyld, men også af lyst til at vedligeholde min docerende gjerning, naturligvis også fordi jeg ser, at den modtages med lyst. Nu er da også Olaf snart fri - almenskolen - (ja det er et dejligt navn, de har fundet på!) og han har gjennemgået den med ære. Af Knud, som et par dage var herinde til generelcensuren, hørte jeg, at Olafs samtlige karakterer heldte over in meloirem partem, altså var forsynede med et +, ja at hans engelsk stil efter specialcensensorernes (ligeså Knuds) mening heldede sterkt til 1; hvad der blev det afgjørende for 2, var at han havde givet ordet - advice - flertalsform; der står - råd - i flertal; sligt er nu næsten vel meget af det gode, især når stilen gjennemgående forøvrigt er udmerket. Også hans fysik må altså have været bedre end han selv troede, da han fik 2 istdf. supponeret 3. Ja, du kan tro, at Raghild blev glad, og jeg med, ja også Knud, der omfatter Olaf med næsten faderlig kjærlighed og - vil komme til at savne ham. Ja, Hanna er også en altera mater. Her fejredes dagen med festmåltid både hos R. og mig, ligesom der på Hamar var foranstaltet en middag, hvortil Olaf selv havde fået vælge traktement med vin til. Fra mig medbragte Knud (der rejste igår middag 1.55 til Tjhjem, Krsund, Bergen, Stavanger og Krsand, strygende forbi Hamar) en flaske sherry til kandidaten. Og igåraftes havde jeg Ragnhild og barna med til konditori, hvor de fik forsyne sig ad libitum. Knud var også stolt af at kunne telegrafere til Horn udfaldet for hele Hamars skole. R. har nu fået MarenJohanne - anbragt - hos sorenskriver Lund pr Skien i bytte med dennes datter, den 19-årige Valborg, der skal bo hos R. for her at gå i skole. MJ. skal behandles som datter derborte, men tillige lære husholdnig. Arrangementet synes mig på forhånd nokså tiltalende. Assi tilbragte sidste søndag i regn (under eget telt) oppe i Nordmarken sammen med 2 kamerader og morede sig fælt. Ludvig rejste i søndags til Stueflåten, hvor de for 5 mennesker skal have alt i huset for 8 kroner pr dag; han bedres fremdeles, men sårene gror ikke, hvorfor han må bruge bandage. Din trofaste fader A.Brinchmann. | Brinchmann, Ragnhild "Brinchmann-Hansen" (I393)
|
| 15658 | Stensberggade 27 III 14/6 94. Min kjære Christopher! Da jeg sendte dig mit brevkort igår, var jeg så fortumlet af glæde over Olafs gode examen, at jeg ikke ingang sansede at bringe dig min tak for brevkort af 2den og brev af 3die. Når jeg da herved først gjør dette, vil jeg med det samme udtale mit inderlige håb om, at bara nu må være ganske friske igjen; jeg er så uvant til at høre, at der fejler dem noget, at jeg ret længes efter at erfare, at ondet er over. Ja, Gud holde sin hånd over dem, de velsigede små! Lille Louise går vel på sine egne ben nu? Det glædede mig at se, at du har havt dig en fjordtur ind i Sverige og det sogar ad en anden indmarschlinje end den, vi to og Ludvig sammen fulgte. Ligeså er det hyggeligt, at du og dine også iår kommer ud på Hvaler og at du der kan gjenoptage din badekur, der jo ifjor var så velgjørende for dig. Navnlig for Erika vil det vel blive en stor hygge, at også frk. Reimann iår besøger eder, uagtet jeg kan finde det urimeligt, at Knud med sine vilde betragte det som et bånd altid at føre konversationen på tysk. Kan ikke Reimann lære seg norsk? Det havde hun bare gut von – især ligeoverfor eders børn. Du er vel nu midt oppe i det strenge examenskav, - ja jeg er glad over at være kommen væk fra det, ude at stand som jeg engang var til at tænke mig muligheden af, at skolelivet skulde falde mig til besvær. Men bortset fra min tiltagende alder og dens skrøbeligheder, skulde jeg endnu med den største lyst være skolemand, når man kunde blive kvit alle de indsnævrende bånd og alle de pedanterier, som den nymodens pædagogik er bleven befængt med. Jeg har, som jeg vel før har skrevet, endel privattimer med unge damer i tysk og fransk, og jeg glæder mig virkelig til de dage, da de kommer, ikke blot for selskabets skyld, men også af lyst til at vedligeholde min docerende gjerning, naturligvis også fordi jeg ser, at den modtages med lyst. Nu er da også Olaf snart fri - almenskolen - (ja det er et dejligt navn, de har fundet på!) og han har gjennemgået den med ære. Af Knud, som et par dage var herinde til generelcensuren, hørte jeg, at Olafs samtlige karakterer heldte over in meloirem partem, altså var forsynede med et +, ja at hans engelsk stil efter specialcensensorernes (ligeså Knuds) mening heldede sterkt til 1; hvad der blev det afgjørende for 2, var at han havde givet ordet - advice - flertalsform; der står - råd - i flertal; sligt er nu næsten vel meget af det gode, især når stilen gjennemgående forøvrigt er udmerket. Også hans fysik må altså have været bedre end han selv troede, da han fik 2 istdf. supponeret 3. Ja, du kan tro, at Raghild blev glad, og jeg med, ja også Knud, der omfatter Olaf med næsten faderlig kjærlighed og - vil komme til at savne ham. Ja, Hanna er også en altera mater. Her fejredes dagen med festmåltid både hos R. og mig, ligesom der på Hamar var foranstaltet en middag, hvortil Olaf selv havde fået vælge traktement med vin til. Fra mig medbragte Knud (der rejste igår middag 1.55 til Tjhjem, Krsund, Bergen, Stavanger og Krsand, strygende forbi Hamar) en flaske sherry til kandidaten. Og igåraftes havde jeg Ragnhild og barna med til konditori, hvor de fik forsyne sig ad libitum. Knud var også stolt af at kunne telegrafere til Horn udfaldet for hele Hamars skole. R. har nu fået MarenJohanne - anbragt - hos sorenskriver Lund pr Skien i bytte med dennes datter, den 19-årige Valborg, der skal bo hos R. for her at gå i skole. MJ. skal behandles som datter derborte, men tillige lære husholdnig. Arrangementet synes mig på forhånd nokså tiltalende. Assi tilbragte sidste søndag i regn (under eget telt) oppe i Nordmarken sammen med 2 kamerader og morede sig fælt. Ludvig rejste i søndags til Stueflåten, hvor de for 5 mennesker skal have alt i huset for 8 kroner pr dag; han bedres fremdeles, men sårene gror ikke, hvorfor han må bruge bandage. Din trofaste fader A.Brinchmann. | Brinchmann-Hansen, Olaf (I397)
|
| 15659 | Stensberggade 27 III 14/6 94. Min kjære Christopher! Da jeg sendte dig mit brevkort igår, var jeg så fortumlet af glæde over Olafs gode examen, at jeg ikke ingang sansede at bringe dig min tak for brevkort af 2den og brev af 3die. Når jeg da herved først gjør dette, vil jeg med det samme udtale mit inderlige håb om, at bara nu må være ganske friske igjen; jeg er så uvant til at høre, at der fejler dem noget, at jeg ret længes efter at erfare, at ondet er over. Ja, Gud holde sin hånd over dem, de velsigede små! Lille Louise går vel på sine egne ben nu? Det glædede mig at se, at du har havt dig en fjordtur ind i Sverige og det sogar ad en anden indmarschlinje end den, vi to og Ludvig sammen fulgte. Ligeså er det hyggeligt, at du og dine også iår kommer ud på Hvaler og at du der kan gjenoptage din badekur, der jo ifjor var så velgjørende for dig. Navnlig for Erika vil det vel blive en stor hygge, at også frk. Reimann iår besøger eder, uagtet jeg kan finde det urimeligt, at Knud med sine vilde betragte det som et bånd altid at føre konversationen på tysk. Kan ikke Reimann lære seg norsk? Det havde hun bare gut von – især ligeoverfor eders børn. Du er vel nu midt oppe i det strenge examenskav, - ja jeg er glad over at være kommen væk fra det, ude at stand som jeg engang var til at tænke mig muligheden af, at skolelivet skulde falde mig til besvær. Men bortset fra min tiltagende alder og dens skrøbeligheder, skulde jeg endnu med den største lyst være skolemand, når man kunde blive kvit alle de indsnævrende bånd og alle de pedanterier, som den nymodens pædagogik er bleven befængt med. Jeg har, som jeg vel før har skrevet, endel privattimer med unge damer i tysk og fransk, og jeg glæder mig virkelig til de dage, da de kommer, ikke blot for selskabets skyld, men også af lyst til at vedligeholde min docerende gjerning, naturligvis også fordi jeg ser, at den modtages med lyst. Nu er da også Olaf snart fri - almenskolen - (ja det er et dejligt navn, de har fundet på!) og han har gjennemgået den med ære. Af Knud, som et par dage var herinde til generelcensuren, hørte jeg, at Olafs samtlige karakterer heldte over in meloirem partem, altså var forsynede med et +, ja at hans engelsk stil efter specialcensensorernes (ligeså Knuds) mening heldede sterkt til 1; hvad der blev det afgjørende for 2, var at han havde givet ordet - advice - flertalsform; der står - råd - i flertal; sligt er nu næsten vel meget af det gode, især når stilen gjennemgående forøvrigt er udmerket. Også hans fysik må altså have været bedre end han selv troede, da han fik 2 istdf. supponeret 3. Ja, du kan tro, at Raghild blev glad, og jeg med, ja også Knud, der omfatter Olaf med næsten faderlig kjærlighed og - vil komme til at savne ham. Ja, Hanna er også en altera mater. Her fejredes dagen med festmåltid både hos R. og mig, ligesom der på Hamar var foranstaltet en middag, hvortil Olaf selv havde fået vælge traktement med vin til. Fra mig medbragte Knud (der rejste igår middag 1.55 til Tjhjem, Krsund, Bergen, Stavanger og Krsand, strygende forbi Hamar) en flaske sherry til kandidaten. Og igåraftes havde jeg Ragnhild og barna med til konditori, hvor de fik forsyne sig ad libitum. Knud var også stolt af at kunne telegrafere til Horn udfaldet for hele Hamars skole. R. har nu fået MarenJohanne - anbragt - hos sorenskriver Lund pr Skien i bytte med dennes datter, den 19-årige Valborg, der skal bo hos R. for her at gå i skole. MJ. skal behandles som datter derborte, men tillige lære husholdnig. Arrangementet synes mig på forhånd nokså tiltalende. Assi tilbragte sidste søndag i regn (under eget telt) oppe i Nordmarken sammen med 2 kamerader og morede sig fælt. Ludvig rejste i søndags til Stueflåten, hvor de for 5 mennesker skal have alt i huset for 8 kroner pr dag; han bedres fremdeles, men sårene gror ikke, hvorfor han må bruge bandage. Din trofaste fader A.Brinchmann. | Family: Knut Olai (Knud Olai) Brekke / Hanna Brinchmann, "Brekke" (F238)
|
| 15660 | Stensberggade 27 III 21/6 94. O. (anmerkning: Olaf) har nu været oppe i mathm. 2, oldnorsk 1, religion 1. Imorgen fransk, sidste fag (hist.) den 9/7. Knud er på sin Eriksgata, Hanna idag skriver, at alt er vel der på Sofies smæ mavehistorier nær. Hun ligger ligeså meget oppe i Olafs examen som moderen, - begge er ganske nervøse, også jeg lidt. Fra Ludvig intet hørt siden fremkomsten til Stuflotten. I de dejlige aftentimer spadserer jeg med R. & barna i St. Hanshougen. Hils E & T & L. & Hiorts. A.Br. | Brinchmann, Alexander (I32)
|
| 15661 | Stensberggade 27 III. 24/6 94. Kjære Christopher! Samtidig med at fortsætte mine rapporter om Olafs Artium ved at melde, at han fik 1 også i fransk (den 22de), vil jeg supplere mit brevkort af 21de med hvad jeg da glemte, nemlig at sige dig, at det var mig, som gjennem Cappelen sendte dig Kr. Randers’s Tidsruner. Efterat have læst og atter og atter læst denne bog blev jeg nemlig så glad i den, at jeg besluttede mig til at delagtiggjøre også dig og Ludvig i nydelsen af den lecture. For mig står bogen som et mesterverk både i poetisk og i politisk henseende, så tankediger, så formfuldendt, så træffende som jeg finder den at være: den er et så fuldt ud betegnende udtryk for min politiske troesbekjendelse, at jeg ikke blot underskriver denns ord linje for linje, men at jeg vilde anse mig for et lykkeligt menneske, om jeg kunde præstere endog blot tilnærmelsesvis noget så skjønt. På samme tid som den så tro afspejler tidens politiske foreteelser hos os, på samme tid anvises deri den efter min mening uneste udvej til den pågående strids udjævning og til restitution af et norsk folk. Som det nu går, kan det jo umulig gå, det må dog selv dens mest forblindede fanatiker indse; vi har jo fuldstændig borgerkrig om end ikke med blanke våben; alt står jo stille, der er en almindelig følt lammelse i alle forhold, og skal den fortsætte – og naturligvis øges – så er vel snart dagene talte for Norges tilværelse som selvstendigt rige. Ja - hører jeg dig sige - men det er jo netop det, riget ikke er! - vel, det indrømmes af mig som, tænker jeg, af enhver normand; i selvstændigheden er der visse små lakuner, og ingen kan vel sige sig fri for fornemmelsen af, at der existerer et vist svensk supremativ; men, er vi ikke karle til med ét slag at tilkjæmpe os denne fulde selfstændighed, så kan vi dog vel ikke gjøre noget tåbeligere end at ødelægge vore kræfter i indbyrdes kjævl, så at vi, når afgjørelsens time slår, står magtesløse til at hævde det allerede vundne og uden håb om at nå det, som ved en forsigtig og enig taktik måske endnu kan nåes. Tilgiv mig, at jeg er bleven vidløftigere end det var min agt; jeg syntes dog, at jeg burde give dig et slags forklaring af grunden til at jeg sendte dig Tidsruner, om jeg end vidste, at efter Randers’s fint udarbeidede poesi min currente calamo nedskrevne prosa vilde blive en bonde, ja en husmand på herremanden. Ialdfald håber jeg, at vor politiske uoverensstemmelse efter disse mine udtalelser ikke vil gabe op til en endnu større kløft. Jeg er ingen stok-konservativ, ser du; også jeg vil jo fremskridt, og det må jo enhver ville, som har endog det mindste skjøn på, at de mildest talt er naturnødvendige; når jeg tager bestemt afstand fra de vildeste forkjæmpere, er grunden simpelthen den, at jeg vil, at kampen for at nå målet skal føres på en nobel og gentlemandsk måde. Det ved jeg, Gudskelov, at også du vil, og havde alle været politikere som du og jeg, så, antager jeg, vilde vort statslegeme have været sparet for størstedelen af det udslet, som nu vansirer det. Igår havde jeg et meget hyggeligt og tillige i sjelden grad humoristisk brev fra svoger Reinholdt til tak for min gratulation med hans major.udnævnelse. Skriver du snart, så fortæl, når Reimann er ventende; i rejser vel ikke til Hvaler før medio juli? Hils Erika, Therese og Louise kjærligst fra din trofaste fader A.Brinchmann. St. Hansaftenn tilbragte jeg med R. & barna på Bygdø. Igår steghedt, idag øsregn. | Brinchmann, Alexander (I32)
|
| 15662 | Stensberggade 27 III. 24/6 94. Kjære Christopher! Samtidig med at fortsætte mine rapporter om Olafs Artium ved at melde, at han fik 1 også i fransk (den 22de), vil jeg supplere mit brevkort af 21de med hvad jeg da glemte, nemlig at sige dig, at det var mig, som gjennem Cappelen sendte dig Kr. Randers’s Tidsruner. Efterat have læst og atter og atter læst denne bog blev jeg nemlig så glad i den, at jeg besluttede mig til at delagtiggjøre også dig og Ludvig i nydelsen af den lecture. For mig står bogen som et mesterverk både i poetisk og i politisk henseende, så tankediger, så formfuldendt, så træffende som jeg finder den at være: den er et så fuldt ud betegnende udtryk for min politiske troesbekjendelse, at jeg ikke blot underskriver denns ord linje for linje, men at jeg vilde anse mig for et lykkeligt menneske, om jeg kunde præstere endog blot tilnærmelsesvis noget så skjønt. På samme tid som den så tro afspejler tidens politiske foreteelser hos os, på samme tid anvises deri den efter min mening uneste udvej til den pågående strids udjævning og til restitution af et norsk folk. Som det nu går, kan det jo umulig gå, det må dog selv dens mest forblindede fanatiker indse; vi har jo fuldstændig borgerkrig om end ikke med blanke våben; alt står jo stille, der er en almindelig følt lammelse i alle forhold, og skal den fortsætte – og naturligvis øges – så er vel snart dagene talte for Norges tilværelse som selvstendigt rige. Ja - hører jeg dig sige - men det er jo netop det, riget ikke er! - vel, det indrømmes af mig som, tænker jeg, af enhver normand; i selvstændigheden er der visse små lakuner, og ingen kan vel sige sig fri for fornemmelsen af, at der existerer et vist svensk supremativ; men, er vi ikke karle til med ét slag at tilkjæmpe os denne fulde selfstændighed, så kan vi dog vel ikke gjøre noget tåbeligere end at ødelægge vore kræfter i indbyrdes kjævl, så at vi, når afgjørelsens time slår, står magtesløse til at hævde det allerede vundne og uden håb om at nå det, som ved en forsigtig og enig taktik måske endnu kan nåes. Tilgiv mig, at jeg er bleven vidløftigere end det var min agt; jeg syntes dog, at jeg burde give dig et slags forklaring af grunden til at jeg sendte dig Tidsruner, om jeg end vidste, at efter Randers’s fint udarbeidede poesi min currente calamo nedskrevne prosa vilde blive en bonde, ja en husmand på herremanden. Ialdfald håber jeg, at vor politiske uoverensstemmelse efter disse mine udtalelser ikke vil gabe op til en endnu større kløft. Jeg er ingen stok-konservativ, ser du; også jeg vil jo fremskridt, og det må jo enhver ville, som har endog det mindste skjøn på, at de mildest talt er naturnødvendige; når jeg tager bestemt afstand fra de vildeste forkjæmpere, er grunden simpelthen den, at jeg vil, at kampen for at nå målet skal føres på en nobel og gentlemandsk måde. Det ved jeg, Gudskelov, at også du vil, og havde alle været politikere som du og jeg, så, antager jeg, vilde vort statslegeme have været sparet for størstedelen af det udslet, som nu vansirer det. Igår havde jeg et meget hyggeligt og tillige i sjelden grad humoristisk brev fra svoger Reinholdt til tak for min gratulation med hans major.udnævnelse. Skriver du snart, så fortæl, når Reimann er ventende; i rejser vel ikke til Hvaler før medio juli? Hils Erika, Therese og Louise kjærligst fra din trofaste fader A.Brinchmann. St. Hansaftenn tilbragte jeg med R. & barna på Bygdø. Igår steghedt, idag øsregn. | Brinchmann, Christopher Bernhoft (I31)
|
| 15663 | Stenvigen. | Olsdatter Haugen, Kari (I13079)
|
| 15664 | Stephen Olsen var trolig bygselsmann på Holan utover 1730- og 1740-årene, men panteboken har ikke noe om han før 1750, og fogden nevner nesten aldri oppsitterne på dragonkvarterene. På listen over kirketienden fra 1749 står Stephen Olsen med 5 skippund bygg og 16 skippund havre. Det var en tredjedel av tienden. Den 2.april 1751 kjøpte han av enkemadame Karen Schjielderup den landskyld, 1 øre 6 marklag, som hadde tilhørt Rein, for 14 riksdaler. Den 4.februar 1755 solgte kong Fredrik 5. sin landskyld 4 øre med bygselsrett til major Andreas Bendik Hejde for 325 riksdaler, og av han kjøpte Stephen Olsen det samme den 25.juni samme år for samme pris. Han eide å altså 5 øre 6 marklag, og det var 5 øre 4 marklag igjen, hvorav 4 øre tilhørte Jelstrup. Da Stephen Olsen hadde bygselsretten, betydde dette at han måtte ut med et visst beløp årlig, ganske som om han hadde et pantelån å forrente. Han kan således betraktes som den første selveierbonde på Holom. Ved sin død i 1759 etterlot han seg kone og 8 barn. Besetningen var 1 hest, 4 skjut, 2 okser, 10 kyr, 2 kviger, 4 kalver, 12 sauer, 18 geiter og 3 svin. Av korn var der 8 tønner bygg og 30 tønner havre, dessuten en hel del løsøre, deriblant en brennevinspanne. Skiftet ble holdt 30.september. Det han eide i Holom ble taksert til 400 riksdaler. Aktiva utgjorde 620 riksdaler 2 ort 6 skilling, med til overs 448 riksdaler 1 ort 8 skilling. | Olsen Korsbakken, Stephen "Holan" (I19616)
|
| 15665 | STERLING – Shirley T. Kilberg, 80, of Sterling, died Wednesday Sept. 20, 2017, at her home. She was born May 19, 1937, in Sterling, the daughter of Clarence T. and Bernice A. (Bete) Skrogstad. Shirley was a 1956 graduate of Sterling High School. She married Donald Kilberg on June 29, 1957, in Sterling. She had worked as a dental assistant for Dr. John Readel, DDS, in Sterling for 14 years, retiring in 1995. She also had been an assistant preschool teacher. Shirley was a member of Bethel Reformed Church in Sterling, and a member of CGH Medical Center Auxiliary. Shirley was a strong and inspirational woman who fought cancer for many years. Survivors include her husband, Donald; daughter, Beth Ann (Ron) Walsh of Webster, New York; son, Craig (Becky) Kilberg of Rock Falls; sisters, Sally (Terry) Kuchel of Sterling and Sophia Haan of Batavia; three grandsons, Jake (Betony) Kilberg, Cooper Kilberg, and Hunter Walsh; and one stepgrandson, Jake Walsh. She was preceded in death by her parents; her sister, Sonja Jane Skrogstad; and her brother, Jack Skrogstad. Visitation will be from 9 to 10:45 today (Sept.24th), followed by the funeral at 11 a.m., at Bethel Reformed Church in Sterling, with the Rev. Gary Dekoekkoek officiating. Private family burial will be at a later date at Riverside Cemetery in Sterling. McDonald Funeral Home & Crematory is handling arrangements. In lieu of flowers, memorials may be directed to Bethel Reformed Church or Hospice of the Rock River Valley. | Skrogstad, Shirley Tene "Kilberg" (I10208)
|
| 15666 | Stifter og leder av hjemmet var stiftsprost ved Vor Frelsers menighet i Kristiania Gustav Margerth Jensen (1845-1922). Ved innvielsen av hjemmets nye hus, Sporveisgaten 35, 1.desember 1892, talte stifteren og gir en del opplysninger om hjemmets begynnelse og formål: Før hjemmets stiftelse hadde Gustav Jensen - ofte hatt leilighet til å se at der levde mange eldre damer i Kristiania, dels i vanskelige, dels endog i meget bekymringsfulle kår, og at det vilde være et gode om det kunde åpnes dem adgang til et billig hjem, hvor de f.eks. mot halvparten av den alminnelige pensonspris eller helst mindre, kunde nye et hjems, og mest et kristent hjems hygge og trygghet på sine gamle dager. Høsten 1887 startet de opp i en leiet bekvemmelighet i Theresegate 24, hvor 5 gamle damer fikk sitt bosted. Etter noen flyttinger endte de opp med et eget hus i Sporveisgaten 35 høsten 1892, hvor det per 1.desember 1892 hadde 21 gamle damer boende der. Det beskrives som at damene har egne værelser, med store fellesrom til felles bruk. Utdrag fra grunnregler for hjemmet: 1. Hjemmet er bestemt for eldre dannede kvinner i små kår. Det skal ledes i et privat kristelig hjems ånd uten preg av en offentlig stiftelse. 2. Vilkår for opptakelse var: a. Å være over 50 år. b. Ikke å eie mer enn høyst 15 kr/måneden over den til enhver tid fastsatte månedspris. c. Å ha legeerklæring for ikke å lide av noen sykdom eller svakhet som krevde sykepleie. d. Å ha et noenlunde vennlig sinn som ikke forstyrrer hjemmet. e. Med få unntak å høre hjemme i Kristiania. 3. Hjemmet er økonomisk selvstendig og eier seg selv. Eiendommen er et 3-etasjes hus i Sporveisgaten 35, med innbo og hage, samt et mindre sykekassebeløp hvis renter bør anvendes til å hjelpe de mest trengende av hjemmets damer i sykdomstilfelle. 4. For værelse og alt i huset som i et fordringsløst dannet hjem betales omkring halvdelen, eller om mulig mindre enn halvdelen, av den til enhver tid i Kristiania alminnelige pensjonspris. Den er for tiden 30 kr/måneden. Tillegg for vask og lengere sykeleie. Gustav Jensen tillegger - at Gud vilde velsigne hjemmet og at det måtte bli til hans ære hvem all ære tilkommer. Det største at det også må bli et hjem, hvor de som ferdes herinne, bor sammen i Gudsfrykt og fred og forenes i en felles trakten etter et evig hjem. Det gi Gud vår far i Jesu navn. Hjemmet fikk navnet - Hjem for eldre damer - men kaltes daglig for Gustav Jensens gamlehjem. Hjemmet fikk raskt stor søkning fordi mangelen hersket på slike hjem. Damene fikk et godt hjem her. I 1908 ble prisen forhøyet til 35 kr/måneden for nye medlemmer. I 1902 ble sentraloppvarmingsanlegg installert, og i 1913 ble det innlagt elektrisk lys over alt. I 1903 ble det innkjøpt et eldre Brødrene Hals-flygel til fellesrommet. I 1904 sto huset nymalt, og i årene 1904-1908 ble det lagt linoleum i gangene, i salen og i kabinettet. Hjemmet hadde sin hage med gressplen, blomsterbed, pæretre og terrasse, til stor glede for damene som satt der med sine håndarbeider, solte seg og drakk sin kaffe i det lille lysthuset i skråningen i bakgrunnen. I løpet av siste halvdel av 1920-årene ble det innlagt elektrisk komfyr, elektrisk varmtvannsinnretning til kjøkken og bad. I 1930 ble hjemmet underkastet en større oppussing, og det ble innlagt toalett (w.c.) i 3 etasjer, fra 2.etasje til 4.etasje, ny kloakk og hovedvannledning. Hanna Marie Reitan og datterdatteren Astrid Blomberg ble samtidig opptatt ved hjemmet 4.januar 1919. De ble registrert i folketellingen 1920: Hanna Marie Reitan. Enke. Pensionist. Aslaug Blomberg. Ugift. Kontorassistent. 1.desember 1932 feiret hjemmet sitt 40 års jubileum, og dagen ble feiret med en større fest for hjemmets damer. Som det er ventet og ønsket arter dagliglivet på hjemmet seg rolig. Den ene dagen følger den annen, sjelden avbrutt av begivenheter. Kjærkomment er sommerturene som bringer nye inntrykk fra land og sjø. De går også til forskjellige restauranter i omegnen. Det kan være møter i hedningemisjonen, som er holdt siden hjemmets oppstart, sjømannsmisjonen, andakt av presten, høytlesning, foredrag, musikk, sang i radio i spisesalen. Også vedmodige middager holdes ved dødsfall, oftest med avdødes pårørende som gjester, en tradisjonsrik sammenkomst som gis av den avdødes etterlatte midler, om de er tilstrekkelige til det. Da blir det holdt en minnetale om den avdøde av en eller flere, og alle reiser seg og tømmer et minnebeger. Ved alle høytider heises flagget, anskaffet i mai 1914, utenfor bestyrerinnens lille stue. Alle tror at når de kommer på - hjem - skal en få så god tid, men her lappes og stoppes det, brev leses og besvares, aviser leses og visitter skal gjøres og tas imot. Kilde: Hjemmet Gustav Jensens Minne gjennem 55 år. Utgitt av hjemmets styre i Oslo 1942 ved Gustav Jensen. | Hytten, Hanna Marie "Reitan" (I2022)
|
| 15667 | Stifter og leder av hjemmet var stiftsprost ved Vor Frelsers menighet i Kristiania Gustav Margerth Jensen (1845-1922). Ved innvielsen av hjemmets nye hus, Sporveisgaten 35, 1.desember 1892, talte stifteren og gir en del opplysninger om hjemmets begynnelse og formål: Før hjemmets stiftelse hadde Gustav Jensen - ofte hatt leilighet til å se at der levde mange eldre damer i Kristiania, dels i vanskelige, dels endog i meget bekymringsfulle kår, og at det vilde være et gode om det kunde åpnes dem adgang til et billig hjem, hvor de f.eks. mot halvparten av den alminnelige pensonspris eller helst mindre, kunde nye et hjems, og mest et kristent hjems hygge og trygghet på sine gamle dager. Høsten 1887 startet de opp i en leiet bekvemmelighet i Theresegate 24, hvor 5 gamle damer fikk sitt bosted. Etter noen flyttinger endte de opp med et eget hus i Sporveisgaten 35 høsten 1892, hvor det per 1.desember 1892 hadde 21 gamle damer boende der. Det beskrives som at damene har egne værelser, med store fellesrom til felles bruk. Utdrag fra grunnregler for hjemmet: 1. Hjemmet er bestemt for eldre dannede kvinner i små kår. Det skal ledes i et privat kristelig hjems ånd uten preg av en offentlig stiftelse. 2. Vilkår for opptakelse var: a. Å være over 50 år. b. Ikke å eie mer enn høyst 15 kr/måneden over den til enhver tid fastsatte månedspris. c. Å ha legeerklæring for ikke å lide av noen sykdom eller svakhet som krevde sykepleie. d. Å ha et noenlunde vennlig sinn som ikke forstyrrer hjemmet. e. Med få unntak å høre hjemme i Kristiania. 3. Hjemmet er økonomisk selvstendig og eier seg selv. Eiendommen er et 3-etasjes hus i Sporveisgaten 35, med innbo og hage, samt et mindre sykekassebeløp hvis renter bør anvendes til å hjelpe de mest trengende av hjemmets damer i sykdomstilfelle. 4. For værelse og alt i huset som i et fordringsløst dannet hjem betales omkring halvdelen, eller om mulig mindre enn halvdelen, av den til enhver tid i Kristiania alminnelige pensjonspris. Den er for tiden 30 kr/måneden. Tillegg for vask og lengere sykeleie. Gustav Jensen tillegger - at Gud vilde velsigne hjemmet og at det måtte bli til hans ære hvem all ære tilkommer. Det største at det også må bli et hjem, hvor de som ferdes herinne, bor sammen i Gudsfrykt og fred og forenes i en felles trakten etter et evig hjem. Det gi Gud vår far i Jesu navn. Hjemmet fikk navnet - Hjem for eldre damer - men kaltes daglig for Gustav Jensens gamlehjem. Hjemmet fikk raskt stor søkning fordi mangelen hersket på slike hjem. Damene fikk et godt hjem her. I 1908 ble prisen forhøyet til 35 kr/måneden for nye medlemmer. I 1902 ble sentraloppvarmingsanlegg installert, og i 1913 ble det innlagt elektrisk lys over alt. I 1903 ble det innkjøpt et eldre Brødrene Hals-flygel til fellesrommet. I 1904 sto huset nymalt, og i årene 1904-1908 ble det lagt linoleum i gangene, i salen og i kabinettet. Hjemmet hadde sin hage med gressplen, blomsterbed, pæretre og terrasse, til stor glede for damene som satt der med sine håndarbeider, solte seg og drakk sin kaffe i det lille lysthuset i skråningen i bakgrunnen. I løpet av siste halvdel av 1920-årene ble det innlagt elektrisk komfyr, elektrisk varmtvannsinnretning til kjøkken og bad. I 1930 ble hjemmet underkastet en større oppussing, og det ble innlagt toalett (w.c.) i 3 etasjer, fra 2.etasje til 4.etasje, ny kloakk og hovedvannledning. Hanna Marie Reitan og datterdatteren Astrid Blomberg ble samtidig opptatt ved hjemmet 4.januar 1919. De ble registrert i folketellingen 1920: Hanna Marie Reitan. Enke. Pensionist. Aslaug Blomberg. Ugift. Kontorassistent. 1.desember 1932 feiret hjemmet sitt 40 års jubileum, og dagen ble feiret med en større fest for hjemmets damer. Som det er ventet og ønsket arter dagliglivet på hjemmet seg rolig. Den ene dagen følger den annen, sjelden avbrutt av begivenheter. Kjærkomment er sommerturene som bringer nye inntrykk fra land og sjø. De går også til forskjellige restauranter i omegnen. Det kan være møter i hedningemisjonen, som er holdt siden hjemmets oppstart, sjømannsmisjonen, andakt av presten, høytlesning, foredrag, musikk, sang i radio i spisesalen. Også vedmodige middager holdes ved dødsfall, oftest med avdødes pårørende som gjester, en tradisjonsrik sammenkomst som gis av den avdødes etterlatte midler, om de er tilstrekkelige til det. Da blir det holdt en minnetale om den avdøde av en eller flere, og alle reiser seg og tømmer et minnebeger. Ved alle høytider heises flagget, anskaffet i mai 1914, utenfor bestyrerinnens lille stue. Alle tror at når de kommer på - hjem - skal en få så god tid, men her lappes og stoppes det, brev leses og besvares, aviser leses og visitter skal gjøres og tas imot. Kilde: Hjemmet Gustav Jensens Minne gjennem 55 år. Utgitt av hjemmets styre i Oslo 1942 ved Gustav Jensen. | Blomberg, Aslaug (I4005)
|
| 15668 | Stifter og leder av hjemmet var stiftsprost ved Vor Frelsers menighet i Kristiania Gustav Margerth Jensen (1845-1922). Ved innvielsen av hjemmets nye hus, Sporveisgaten 35, 1.desember 1892, talte stifteren og gir en del opplysninger om hjemmets begynnelse og formål: Før hjemmets stiftelse hadde Gustav Jensen - ofte hatt leilighet til å se at der levde mange eldre damer i Kristiania, dels i vanskelige, dels endog i meget bekymringsfulle kår, og at det vilde være et gode om det kunde åpnes dem adgang til et billig hjem, hvor de f.eks. mot halvparten av den alminnelige pensonspris eller helst mindre, kunde nye et hjems, og mest et kristent hjems hygge og trygghet på sine gamle dager. Høsten 1887 startet de opp i en leiet bekvemmelighet i Theresegate 24, hvor 5 gamle damer fikk sitt bosted. Etter noen flyttinger endte de opp med et eget hus i Sporveisgaten 35 høsten 1892, hvor det per 1.desember 1892 hadde 21 gamle damer boende der. Det beskrives som at damene har egne værelser, med store fellesrom til felles bruk. Utdrag fra grunnregler for hjemmet: 1. Hjemmet er bestemt for eldre dannede kvinner i små kår. Det skal ledes i et privat kristelig hjems ånd uten preg av en offentlig stiftelse. 2. Vilkår for opptakelse var: a. Å være over 50 år. b. Ikke å eie mer enn høyst 15 kr/måneden over den til enhver tid fastsatte månedspris. c. Å ha legeerklæring for ikke å lide av noen sykdom eller svakhet som krevde sykepleie. d. Å ha et noenlunde vennlig sinn som ikke forstyrrer hjemmet. e. Med få unntak å høre hjemme i Kristiania. 3. Hjemmet er økonomisk selvstendig og eier seg selv. Eiendommen er et 3-etasjes hus i Sporveisgaten 35, med innbo og hage, samt et mindre sykekassebeløp hvis renter bør anvendes til å hjelpe de mest trengende av hjemmets damer i sykdomstilfelle. 4. For værelse og alt i huset som i et fordringsløst dannet hjem betales omkring halvdelen, eller om mulig mindre enn halvdelen, av den til enhver tid i Kristiania alminnelige pensjonspris. Den er for tiden 30 kr/måneden. Tillegg for vask og lengere sykeleie. Gustav Jensen tillegger - at Gud vilde velsigne hjemmet og at det måtte bli til hans ære hvem all ære tilkommer. Det største at det også må bli et hjem, hvor de som ferdes herinne, bor sammen i Gudsfrykt og fred og forenes i en felles trakten etter et evig hjem. Det gi Gud vår far i Jesu navn. Hjemmet fikk navnet - Hjem for eldre damer - men kaltes daglig for Gustav Jensens gamlehjem. Hjemmet fikk raskt stor søkning fordi mangelen hersket på slike hjem. Damene fikk et godt hjem her. I 1908 ble prisen forhøyet til 35 kr/måneden for nye medlemmer. I 1902 ble sentraloppvarmingsanlegg installert, og i 1913 ble det innlagt elektrisk lys over alt. I 1903 ble det innkjøpt et eldre Brødrene Hals-flygel til fellesrommet. I 1904 sto huset nymalt, og i årene 1904-1908 ble det lagt linoleum i gangene, i salen og i kabinettet. Hjemmet hadde sin hage med gressplen, blomsterbed, pæretre og terrasse, til stor glede for damene som satt der med sine håndarbeider, solte seg og drakk sin kaffe i det lille lysthuset i skråningen i bakgrunnen. I løpet av siste halvdel av 1920-årene ble det innlagt elektrisk komfyr, elektrisk varmtvannsinnretning til kjøkken og bad. Hanna Marie Reitan og datterdatteren Astrid Blomberg ble samtidig opptatt ved hjemmet 4.januar 1919. De to ble registrert i folketellingen 1920. Det ble også deres slektning, fru Olsen: Enke Hanna Marie Reitan. Pensionist. Ugifte Aslaug Blomberg. Kontorassistent. Enkefru Katrine Margrethe Anthonette Elisabeth Olsen. Legat og alderdomspension. Kilde: Hjemmet Gustav Jensens Minne gjennem 55 år. Utgitt av hjemmets styre i Oslo 1942 ved Gustav Jensen. | Rode, Cathrine Margrethe Antonette Elisabeth "Olsen" (I9579)
|
| 15669 | Stiftsprost M. F. Irgens var far til klokker i Korskirken (Bergen) Johannes Stephanus Irgens (1806-1865), som igjen var far til dosent Marcus Fredrik Irgens (1839-1876), og dennes sønn utenriksminister Johannes Irgens (1869-1939) var far til apostolisk administrator i Oslo katolske bispedømme, pavelig husprelat, monsignore Henrik Irgens (1899-1938) og ambassadør Francis Irgens (1902-1963). | Irgens, Marcus Frederik (I12865)
|
| 15670 | Stiftsskriver, ifølge Hornemans opptegnelser. Dette bekreftes gjennom Norske Kongebrev 1667-68: 26.august 1667: Norske Aabne Breve. Norske Register XI 697b: Konsept mangler. Bestalling for Jens Lauritsen Schive som stiftsskriver i Nordlandene, Helgeland unntatt, etter avdøde Hans Henriksen. | Lauritsen Schive, Jens (I1946)
|
| 15671 | Stig Hvitaled var en stormann i Skåne. Stigs foreldre var Toke Skjalmsen (død 1145) og Gyda. Han var gift med Margareta av Danmark (død 1131), ikke til å forveksle med andre dansker med tilsvarende navn, som var søster av den danske kongen Valdemar den store. | Tokesen Hvitaled, Stig "Hvide av Skåne" (I12117)
|
| 15672 | Stillingen fikk Anders da han returnerte til Trondheim etter å ha blitt ferdig med studiene i København. Han tok avskjed 5.september 1625. | Hansen Bernhoft, Anders (I1712)
|
| 15673 | Stillingen som skogsinspektør hadde Richard Floer i tillegg til å være hytteskriver ved Røros kobberverk. Han ble i 1815 avskjediget fra stillingen som hytteskriver, men fortsatte som skogsinspektør fram til 1818, da denne stillingen ble nedlagt. Skog- og kullfogden skulle sørge for tilgangen av trekull til gruver og hytter. Han var underlagt en skoginspektør, som skulle sørge for forsvarlig utnyttelse av skogen. Skogfogd: Skogfogdens oppgaver besto i å hindre ulovlig hogst, å påse at forbud ble respektert og sikre gruver og hytter tilstrekkelig med settved og trekull. Werchets største Welstand bestaar udi Skofvens Conservation. Det ble derfor nedlagt forbud mot uønsket utnyttelse av skogen og Skogfogden skulle dermed håndheve forbud mot å slå seg ned som rydningsmann, barkflåing i hungersår og beiting. Særlig geitehold var dårlig likt blant verkseierne. Det nordenfjelske bergamt arbeidet i 1693 sterkt for - Gieddernes Afchaffelse - og i 1723 ble det ved Kongsberg Sølvverk nedlagt forbud mot geitehold innen cirkumferensen, ettersom geiter - ere Skovene til Skade, deels ved at afpille Barken og derved betage Træerne den Saft, de skulde voxe af, deels ved at der om Vinteren maae hugges Veed til dem, hvorved de unge Træer beskadiges. | Henrichsen Floer, Richard (I2100)
|
| 15674 | Stillingen var visstnok bare midlertidig. Han ble lønnet der fra 1.juli til 31.desember 1711. | Andreasen Klingenberg, Johannes (I1861)
|
| 15675 | Stine Berntzen og Rune Lorentzen fra Stavset, fikk en sønn 29. desember. Julian veide 3380 gram og var 51 cm lang... | Lorentzen, Julian Berntzen (I8160)
|
| 15676 | Stjørna. 2015: Litt om barna til Johan og Anna: Ludvig født 1925 døde i Trondheim i 1963 etter en bilulykke. Hans kone lever og har etterkommer. Svenn født 1921 var i samme ulykke som Ludvig og ble invalid. Døde i 1975. Kari født 1922 ble gift Hatlestad. Bodde i Stavanger, døde for et par år siden og har 2 etterkommere. Randi født 1930, gift 2 ganger. Bosatt i Danmark, har 5 etterkommere. | Family: Johan Melchior Lorentzen / Anna Elisabet Jenssen, "Lorentzen" (F2374)
|
| 15677 | Store Markevei 20 (rodeadresse 12-68), 2.etasje: Andreas Høyen (m) født 1834 i Molde By. Skibsmægler Agent. Dorothea Høyen (k) født 1842 i Molde Frue. Hustru. Dorothea Høyen (k) født 1862 i Aalesund. Frøken med Ophold hos ovennevnte. | Høyem, Andreas Severin (I5693)
|
| 15678 | Storebror Karl skriver til sin lillesøster Ruth i Chicago: P.t. Hommelvik 29/8-34. Kjære søster og Svoger. Jeg er idag en tur som du ser i Hommelvik. Jeg strever ivei om dagene med Knut han skal nu den 1ste begynde ved Høiskolen så dere skjønner der vil være endel klær og skolematriel for å få ham igjennom den siste skole, han går nu ind for maskinlinjen og om fire år er han nåd målet som maskininginiør - hvis du Ruth får se Knut nu kjenner du ham ikke igjen han har blit stor og sver kraftig og energisk gir sig ikke før målet er nåd. Han deltar i marskonkuranser og boksing så du skjønner han blir også legemlig utviklet i ferien iår syklet han gjennem Sverige Gevle-Sundsvall-Stokholm og dalarne til Røros og Guldalen hjem til Theim. Turen kostet ham 35 kr han hadde da mat med hjemmefra som du ser, han er som bestemor sa: svert mineserlig (?). av de andre av mine barn er det kun Rigmor som vil lese hun går nu i 2den middel og vil svert gjerne ta artium for å bli lærerinde; men jeg tror ikke jeg greier det for du forstår det koster endel, men tiden kan jo forbedres om 2 år til den tid. Jeg har nu været hjemme hos far og mor og hos dem får atskillig som sparer mig for utgifter. Jeg har fåt mig en grå dress og hat og tobakspipe så jeg har helt utstyr. så jeg slipper å kjøpe og penge spart er penge tjent.. Lørdag den 1ste skal far og jeg på høiskolen og se og høre på immatrikuleringen av studenterne, om kvelden skal jeg holle en liten fest i anledning Knut så du forstår jeg ligger i det som en sagflis mu om dagene. Hjemme er alt bra, dykti langt mellem lønninga men det går. Iår er jeg skatlagt i Strinda men en formue på Kr.7700 så det går ret veien; men selv ser jeg ikke noe til formuen da den ligger hjemt i huset. så det blir bare Camourflage-Jou nou Vis du husker og kan så tenk på Knut med mansgetskjorte og slips da det vil falle i god jord. Jeg sier som Per Gynt med mig for det være det samme jeg for stande ved slottets port. Vær hilset Ruth og din Mand fra din broder Karl. vor adresse: Skyåsveien no 1 Strinda Norge. | Family: Oskar (Oscar) Lorentzen / Klara (Clara) Hugaas, "Lorentzen" (F13)
|
| 15679 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I877)
|
| 15680 | Storetveit gravplass. | Johannessen, Harald (I14016)
|
| 15681 | Storetveit gravplass. | Josephsen, Karla Nyborg "Johannessen" (I14017)
|
| 15682 | Storfosna | Andersen Møller, Andreas (I2239)
|
| 15683 | Stort gruppebilde tatt i forbindelse med Ginas 80 årsfeiring: Bak fra venstre: Ole Johannes Sværen og hans far Eivind Sværen, Arne Harboe, Olaf Harboe, Ginas bror Hans Hoel, Knut Knutsen, Nils Harboe, Jens Harboe og Vidar Ringdahl. Neste rekke fra venstre: Hulda Harboe, Helene Hoel, Margit Helene Sværen, Ginas fetter Kristian Hansen, nabo Johan Helger?d, Ola Harboe, Henrik Fredriksen, Olga Harboe, Eva Karlsen og Anna Harboe. Sittende fra venstre: Bjørg Harboe, Bodil Harboe, Johanne Harboe med Gro (?) på fanget, Randi Harboe med Jan på fanget, jubilanten Gina Harboe og hennes søster Andrea Johansen (?), Ragna Fredriksen med Grethe på fanget, Randi Ringdahl med Rune Harboe på fanget og Laila Harboe. På knærne foran fra venstre: Unni Harboe, Berit Sværen, Roger Harboe, Reidun Harboe og Norma Harboe. | Olausdatter Holteberg, Gina Mathilde "Harbo" (I2603)
|
| 15684 | Stortingsrepresentant nr.4 for kjøpstedene i Sør-Trøndelag og Nord-Trøndelag fylker (Levanger, Trondheim), 1950 - 1953, Arbeiderpartiet. Representant nr.7 for Sør-Trøndelag, 1954 - 1957, Arbeiderpartiet. Medlemskap i stortingskomiteer: Sekretær, Protokollkomiteen, 23.januar 1950 - 10.januar 1954. Sekretær, Den hemmelige protokollkomiteen, 11.januar 1950 - 10.januar 1954. Varamedlem, Den utvidede utenriks- og konstitusjonskomite, 27.januar 1954 - 10.januar 1958. Sekretær, Samferdselskomiteen, 22.januar 1954 - 10.januar 1958. Medlemskap i spesialkomiteer, interne styrer og utvalg m.m. Nestformann, Spesialkomite om Statsselskapskommisjonen av 1955, 15.november 1955 - 17.juni 1957. Ansiennitet: 8 år, 24 dager. Møtte sist som representant for Sør-Trøndelag 1954-1957. | Lyseth, Reidar Andreas (I8752)
|
| 15685 | Stostrup, Vestre Tommerup, Skydts, Skåne | Andersen Gagge, Erik "til Stostrup" (I7200)
|
| 15686 | Straffet med 3 1/6 års allment arbeid i Malmö. Sitter på Landskrona 23.februar 1865. | Angelin, Olof Reinhold (I8451)
|
| 15687 | Strand i Nesna, borgeleie, gjestgiveri, handel og jektbruk. Beliggende sydvendt mot Ranafjorden, noen kilometer fra Nesna sentrum. Eieren, Anders Dass, solgte i 1819 Strand med handelsleie og gårdsbruk til sin svigersønn, løytnant Hans Brinchmann, for 1.800 riksdaler. Løytnant Hans Brinchmann solgte igjen Strand i 1821 til Hans Abraham Meyer for 3.600 riksdaler, flyttet deretter sørover og endte opp som tollbetjent i Bergen. | Brinchmann, Hans (I1559)
|
| 15688 | Strinda herredsstyre ved kommunens 100 årsjubileum (1937). Härdis var første kvinne i Strinda herredsstyre, valgt inn for Arbeiderpartiet. Merknad: I Norge er det Formannskapslovene fra 1837 som sikrer lokalt selvstyre gjennom kommunene. Kommuner på landet ble kalt herreder. Strinda herred var et eget lokaldemokrati i 127 år fra 1837 og fram til 1964 da Strinda ble integrert i Trondheim kommune. Ironisk nok hadde Strinda herred sine administrasjonslokaler plassert i Trondheim kommune; i Kjøpmannsgata 24. | Eklund, Härdis Kristine "Lorentzen" (I797)
|
| 15689 | Strinda sorenskriverembete, tidligere rettsdistrikt, som er kjent siden 1637. Sorenskriverintitusjonen har sin opprinnelse i den edsvorne skriveren, som bisto lagrettemennene ved domsavsigelser. Sorenskriveren er dommer i straffesaker og sivile saker. Han er også skiftedommer, namsdommer, tinglysningsdommer og notarius publicus. Sorenskriverembetene i Norge ble opprette i 1591 og 1634, og fikk sin endelige utforming på 1600-tallet. Den første kjente sorenskriver i Strinda var Mads Pedersen, som ble innsatt i embetet 1637, og samme år nevnes også Peder von Ham som ting skriver. 1637 Mads Pedersen 1645-1662 Johan Jørgensen Gram 1664-1695 Willem Knudssøn 1695-1697 Christian Diderichssøn Skousdrup 1697-1699 Morten Alsing 1699-1725 Peter Jouch 1725-1726 Maurits Borchorst Embetsdistriktet omfattet Buvika, Byneset, Børsa, Børseskogn, Geitastrand, Leinstrand, Malvik, Selbu, Strinda, Tiller og Tydal herreder. På 1600-tallet varierte det om Selbu lå under Strinda eller Stjør- og Verdal sorenskriverembete. Petter Jouch er nevnt som dommer i 1686 og 1702 (Personregister for Trondhjems Guldsmeder - Bjørn H. Nyheim). | Jørgensen Jouch, Peter (I8088)
|
| 15690 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I7514)
|
| 15691 | Strøm kirke. | Hjorth, Karen Mathea (I828)
|
| 15692 | Strømmen. | Stiilou, Christian Friderich (I13880)
|
| 15693 | Strømsø MINI I 23: Dato: 8.februar 1891 Strømsø. Asta Hermine født 9.desember 1890 Ektefødt. Far Sæbefabrikant Albert Herman Frantz Gauer, Strømsbyen. Mor Fredrikke Bergitte f. Zinow, Strømsbyen. Faren født: 1848, Moren født: 1852. Fadder Fru Emilie Bjerke (tante) Fadder Frk Mathilde Bjerke (kusine) Fadder Handelsmand Conrad Hansen Fadder Ungk. Erik Gauer | Gauer, Asta Hermine "Lindholm" (I1242)
|
| 15694 | Stubberud i Aker? | Christensen Woxen, Jens (I15890)
|
| 15695 | Student 1669 E schola Nidrosiensi (Trondheim) under det latiniserede navn Carolus Nicolai Isogæus (dimitteret af Cosmus Bornemann). Universitetsmatriklen København bind 2, p.16, S.Birket-Smith 1894. | Nielsen Koch, Carl (I6920)
|
| 15696 | Student 1864, Cand.filos. 1865. Assistent ved oldssakssamlingen 1869, amanuensis ved universitetsbiblioteket 1870. Overbibliotekar 1876. Axel Drolsum var en av de betydeligste bibliotekarer vårt land har fostret. Han etterlot seg et verdig monument i Universitetsbiblioteket (nå Nasjonalbiblioteket) på Drammensveien, som han fikk reist 1913. I litteraturen om unionsstriden fremstår han dessuten som en varm talsmann for et sterkt forsvar og som en begavet folketaler og publisist. Han ville fortelle Europa at når Norge ønsket å være en suveren stat, var det ikke en provins som ville gjøre opprør, men et gammelt kongerike som krevde sin rett. Beklageligvis har denne innsatsen kommet til å skygge for hans innsats som bibliotekar. Faren var en rekke år underoffiser i Det Norske Jægerkorps, og sønnen ønsket å utdanne seg til offiser, men ble hindret av nærsynthet. Han engasjerte seg sterkt i sin skolegang og tenkte opprinnelig på et juridisk studium etter at han tok examen artium 1864. Etter en utmerket anneneksamen ble imidlertid Drolsums interesse for oldnorsk vekket, og i fire år arbeidet han for Kildeskriftfondet, hvor han bl.a. deltok i utgivelsen av flere gammelnorske håndskrifter. Gjennom dette arbeid kom han i kontakt med daværende universitetsstipendiat Ludvig Daae som tilbød ham en amanuensisstilling ved Universitetsbiblioteket, som den gang holdt til i universitetsbygningene i Karl Johans gate. I 1872 ble han annen-amanuensis og i 1876, bare 29 år gammel, ble han universitetsbibliotekar, en tittel som senere ble endret til overbibliotekar. Biblioteket stod overfor enorme utfordringer både når det gjaldt lokaler, personale, publikumsservice, oppbygging av kataloger og ikke minst arbeidet med pliktavlevering av alle norske trykk til Universitetsbiblioteket. 1880 utgav Drolsum programerklæringen Om Universitets-Bibliotheket. Forslag til en Omordning af Personalet m.v., som bidrog til å konkretisere behovet for reformer. Drolsums 52-årige innsats for biblioteket satte varige spor. Han fikk myndighetene med på en ny Lov om Afgivelse af Tryksager til Bibliotheket (1882) og etablerte bibliotekets Norske Avdeling 1883. Bibliotekslokalene på universitetet var, til tross for de betydelige endringer han fikk gjennomført, meget utilfredsstillende, og det lyktes ham å få reist en ny bygning på Drammensveien 1913. Han omtalte den selv som - Verdens mest praktiske og mest økonomisk indrettede Bygning i sit Slags. Som overbibliotekar bidrog han sterkt til å omdanne Universitetsbiblioteket fra å være et håndbibliotek for universitetslærere til å bli et moderne nasjonalbibliotek. Drolsums interesser gikk imidlertid ut over det rent yrkesmessige. Som en markert forsvarsvenn engasjerte han seg sterkt i arbeidet for Norges Forsvarsforening, hvor han nedla et betydelig arbeid i Kristiania krets som formann i arbeidskomiteen fra 1889 til 1915. Han var en høyt skattet taler som holdt foredrag over hele landet, men han ble enda bedre kjent som forfatter av en rekke avisartikler, brosjyrer og pamfletter om forsvarspørsmål. En del av dem ble samlet i boken For Norges Sag. Ti Aars Arbeide i Afhandlinger og Foredrag. Her finnes bl.a. hans artikkel i Morgenbladet 1903, Skal Norge bære Skylden for Ufreden i Norden?, som ble et vektig innlegg i den unionspolitiske debatt. I 1905 forfattet han en brosjyre med tittelen Kongeriget Norge som suveræn Stat, som ble oversatt til engelsk, tysk og fransk og nådde store opplag. Hans artikler var utvilsomt betydelige bidrag til den norske informasjon og propaganda ved unionsoppløsningen og understreker at han nok var en større agitatorisk begavelse enn en konstruktiv politiker. Hans sterke engasjement og faglige dyktighet kom til sin rett i flere av de offentlige komiteer hvor han ble oppnevnt som medlem, ikke minst i Hærordningskomitéen av 1908. Sammen med Ludvig Daae redigerte han den norske utgave av Ernst Wallis' Illustreret Verdenshistorie, som utkom med 6 bind 1876–1880. Også i den mer private sfære lot han seg engasjere, bl.a. var han en av stifterne av Fjærkreforeningen og av Havedyrkningens Venner. Han var også med og stiftet Selskabet til Eidsvoldsbygningens Utstyr og var selskapets formann i en årrekke. I 1889 ble han medlem av Den Norske Frimurerorden og var til sin død et aktivt medlem av Logedirektoriet. I 1887 ble han ridder av St. Olavs Orden, i 1897 kommandør av den samme orden og i 1903 kommandør av Nordstjärneorden. På Forsvarsforeningens 25-årsdag i 1911 ble han tildelt Kongens fortjenstmedalje i gull. Verker: Illustreret Verdenshistorie (sm.m. L. Daae), 6 bd. (norsk utg. etter E. Wallis), 1876–1880. Om Universitets-Bibliotheket. Forslag til en Omordning af Personalet m.v., 1880 (med Tillæg dateret 26.11.1881) For Norges Sag. Ti Aars Arbeide. Afhandlinger og Foredrag 1885–1895, 1896. Kongeriget Norge som suveræn Stat, 1905 (overs. til engelsk, tysk og fransk). Det norske Folk og dets Forsvarsvæsen, 1911. Universitetsbibliothekets Festskrift i Anledning af Hundred-Aarsjubilæet, 2 bd., 1911. For Norges Sag. Ny Samling. Tyve Aars Arbeide. Afhandlinger og Foredrag 1895–1916, 1917. Den norske Hærs og Flaates Bedrifter og Udvikling gjennem 300 Aar, med forord av Fridtjof Nansen, 1927. Kilder: Universitetsbibliothekets Festskrift i Anledning af Hundred-Aarsjubilæet,bd.2, 1911, s.72–79. Stud. 1864,Skien 1916 W. Munthe: biografi i NBL1, bd.3, 1926. Overbibliotekar Drolsum, i For Folkeoplysningnr. 12, 1927, s.127 (vesentlig etter Aftenp.). W. Munthe: minneartikkel i Nordisk Tidskrift för bok- och biblioteksväsen, 1927, s.181–183. d.s.: Norske Avdelings forhistorie, i Norvegica 1933, s.1–44. G. Munthe: Axel Charlot Drolsum og Universitetsbiblioteket, i Norvegica, minneskrift til hundreårsdagen for opprettelsen av UB's Norske Avdeling 1883–1983, 1983, s.33–46. | Drolsum, Axel Charlot (I15937)
|
| 15697 | Student 1873, vpl. offiser 1876, cand. med. 1881, fiskerilæge Lofoten 1881, prakt, læge USA 1884—90 (med. eks. Minnesota og Dakota), prakt, læge Stavanger 1890, reservelæge Rikshospospitalet kirurg, avd. B. 1891, sykehuslæge Tromsø 1894, overlæge Akers Sykehus 1897—1912, prakt, læge Oslo siden 1897. Utgitt: Kastrasjon ved prostata-hypertrofi samt medisinske avhandlinger i tidsskrifter. | Ramm, Fredrik Gottlieb (I6183)
|
| 15698 | Student 1898, cand. jur. 1903, sekretær Justisdepartementet 1908, byråchef 1917, kst. eksp.chef for Fengselsstyret 1929, utnevnt 1930. Lagdommer i Eidsivating 1943—1945, så atter ekspedisjonssjef til 1951. Ridder av St.Olavs orden 1948. | Gløersen, Christian Ulrik Kyhn (I14729)
|
| 15699 | Student 1913, cand. jur. 1918, studieopph. London 1920, høyesterettsadvokat 1926. Startet egen sakførerforretn. i Oslo 1922 (i komp. med h.r.adv. Johnny Ramm til 1926 og med adv. C. A. Gulbranson fra 1930). Styreform. Norsk-Nederl. for., styremedl. Nationalgalleriet. Styreform. Gausdal Høyfjellshotel A/S, Holmenkollen Turisthotel A/S, A/S Grand Hotel, Tønsberg, Grønvold & Selmer, A/S Norsk Soyamelfabr., A/S Radio Ind., Industribygg A/S Larvik, styremedl. Norsk A/S Philips, Philips Fabrikk Norsk A/S, A/S Vitaphil, G. cSf S. Eiendomsselsk., C. Frogner A/S, D/S A/S Marna, form. i repr.-sk. D/S A/S Atlantica, Abu, Noruega. | Ramm, Harald (I6184)
|
| 15700 | Student 1931, Treiders handelsskole 1932, opphold i Spania 1934. Arb. i fa. Carl E. Rønneberg & Sønner, Ålesund fra 1932, opptatt som medl. av fa. 1941. Styremedlem Ålesunds Handelsforening 1945-1946, medlem børskom. i Ålesund 1968-1971. | Rønneberg, Carl Esaias (I14757)
|