Zinow Genealogy Website

The history of the Norwegian Zinow family, and their connected families of Lorentzen, Hugaas, Schøyen, Møller, Skrogstad, Høyem, Reitan, Brinchmann, Sværen, Harbo, Bernhoft, Hiorth, Linge, Tjomsaas, Cudrio, Borlaug, Husabø, Børsheim, Coucheron, Irgens etc. ...and for our beautiful long-haired dachshund; Tina

Share Print Bookmark

Notes


Matches 3,201 to 3,250 of 16,357

      «Prev «1 ... 61 62 63 64 65 66 67 68 69 ... 328» Next»

 #   Notes   Linked to 
3201 Den 17.mars 1591 underskrev Hans Andersen Bernhoft kapiteleden.

Han er nevnt som kapellan i Vår Frue kirke i dokumenter fra 1593 og 1594.

Rimeligvis var han den kannik som 18.september 1596 fikk kongebrev på det ledige Inderøy prestegjeld i Trondheim stift - da Kapitlet der sammesteds underdanigst har erlanget hos Kgl. Maj., at han til samme maatte blive befordret, efterdi samme Præstegjeld tilforn har ligget til Kapitlet der sammesteds og af en Kannik billigen bør betjenes.

I noen notater om Trondheim fra 1600-tallet heter det at kapellan Hans Andersen i 1606 holdt den første messen i Vår Frue kirke etter at den ble gjenoppbygd etter brannen i 1598. 
Andersen Bernhoft, Hans (I1715)
 
3202 Den 18.mai kl.11.29 så lille Eva Aurora dagens lys, skrev mamma på facebook. Sørstø, Eva Aurora (I14270)
 
3203 Den 18.mars 1791 ble Richard sekondløytnant i frivillige Rørosiske Bergjægerkorps som var opprettet.

Hjå Koht 1929 heiter det at Floer var med der alt frå 1788, og at han var sjef for korpset frå 1794. I Ovenstads militærbiografiar er det derimot opplyst at korpset fyrst vart oppretta 21. mars 1791, men rett nok at Floer var med i heilt frå byrjinga. Han er registrert som sekondløytnant ved ved artilleriet det året. Ovenstad opplyser vidare at Floor fekk premierløytnants grad i 1794, og at han vart kaptein og sjef for korpsets 2. kompani (ikkje heile korpset) i 1800. Det er uvisst om Floer har fått noko militære utdanning eller opplæring utanom i tenesta i bergjegerkorpset. 
Henrichsen Floer, Richard (I2100)
 
3204 Den 19 år gamle ugifte tjenestepike Anna Skrogstad fra Selbo reiste til USA med dampskipet Hero fra Trondheim.

På samme båten var Hans Skrogstad 30 år, også fra Selbo.

Begge hadde samme reisemålet. 
Olsdatter Skrogstad, Anna (I2410)
 
3205 Den 19 år gamle Ullrica Lundberg står nevnt i 1812 som - piga - for borger Nils Ahlberg, 35 år, og hustruen Johanna Christina Öman, 35 år, og deres 2 barn Hans Petter, 3 år, og Johan Berent, 1/2 år. Her bor også Nils Ahlbergs svigerforeldre, Lars og Britta Öman (henholdsvis 67 og 64 år gamle).
Her er Ullrika Lundberg også nevnt i 1813 og i 1814 (adresse Södra led). 
Lundberg, Johanna Ulrica "Wallgren" (I216)
 
3206 Den 19.april 1565 dro Jens til Danmark for å hente arven etter sin fars død, og var i stor livsfare. Dette er nevnt i Absalon P. Beyers dagbok:

Aprilis 1565. Dies. 19.
Drog doctor Jens Schellerup til Danmarck, att hente arff effter hans faders dødtt oc var vdi stor liffsfare vnder Jullandt.

Julius: 1565: Dies. 25.
Kom Doctor Jens Schellerup hiem fra Danmarck mod afften, kom fra Randers til Skien, oc siden til lands indtil Hardanger, oc saa til Byen. 
Pedersen Schjelderup, Jens (I1897)
 
3207 Den 19.juni 1701 ble det til Domkikren betalt for begravelsen til Anne sl. Mag: Søfren Hansens, i kirken, al.klok. (Brodahl I, s.68). Pedersdatter Schjelderup, Anna (I2158)
 
3208 Den 19.november 1721 kjøpte Jens Jacobsen for 250 riksdaler Contante Penge Jørgen Larsen Frisch's gård i Kristiania med 2de Jern kackelovne beliggende paa dend Nordre Siide af Lars Sadelmagers Gaard ved Vand Posten, saavelsom og Een kornløche paa Byens Marck ved den vestre siide af Mr.Jens Gregersen Plades korn løche.

Den 5.februar 1725 pantsatte han bygården til sin fetter, Erich Knudsen Aamodt i Gjerdrum, med 1.prioritet for 250 riksdaler.
Lånet avlyst 30.desember 1736, tinglyst 31.mai 1737. 
Jacobsen Brøstad, Jens "Smedstad" (I11584)
 
3209 At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. Living (I1028)
 
3210 Den 19de September 1862.

L.Nr.57. Advocat Rolfsen, Actor , mod Ole Johnsen, Christiane Bergersen og Birthe Bergersen.

Disse Angjældende tiltaltes for Delagtighed i et Tyveri, hvorfor to Soldater, Nr.111 og 45, under en tidligere Sag blev dømte, og som var begaaet 17de October 1861 hos Bager Zinow, der blev frastjaalen 270 Spdlr., hvoriblandt en hundrededalers- og en halvhundrededalersseddel.

Da den ene af Soldaterne havde udstaaet sin Straf, søgte Politiet at komme paa Spor efter Pengene. hvoraf kun Lidet var kommet tilstede under Sagen, og det henvendte derfor sin Opmærksomhed paa Nr.1, som var Militær, og havde ståået i Forbindelse med de fældte Soldater.

Under en hos ham i hans og Nr.2s Overvær foretagen Undersøgelse fandtes i en Kommode, i en utillaaset Skuffe, 55 Spdlr. i Femdalersedler, og senere i samme Kommode, i den øverste laasede Skuffe - hvis Nøgle man, efter at Nr.2 havde negtet at vide om den, fandt i den ene Soldats, Nr.45s, Seng - endvidere 28 Spdlr. 3 Ort 7 Skill. Om Udkomsten til disse Penge forklarede Nr.2 sig for Politibetjentene, 1ste og 2den Dept.r., meget vaklende; hun sagde først, at de 55 Spdlr. tilhørte hendes Mand, Nr.1; siden, at de tilhørte en Sivertsen - senere oplyst at være den samme som den anden domfældte Soldat, Nr.111 - der havde leveret hende dem, uden at Nr.1 vidste det; og om de 28 Spdlr. udsagde hun det Samme, med Tillæg, at Sivertsen ved samme Leilighed havde foræret hende 20 Spdlr. at disse Penge, som skulde lægges for sig selv, og som hun endelig sagde ogsaa skulde være en Foræring til hende.

Under Sagen forklarede de Angjældende sig ogsaa saare vaklende om sin Adkomst til disse Penge. Nr.1 forklarede først, at da Soldat Nr.111 var kommen ud af Strafanstalten, var han kommen til ham, Nr.1, med en fremmed Tegnebog med 85 Spdlr., som han anmodede Nr.1 om at forvare, og at Nr.111 da sagde, at det var hans Penge, og at ingen Fare var ved at forvare dem. Nr.1 tilstod imidlertid at have skjønnet, det var af Zinows Penge, men foregav at have troet, at han kunde skaffe denne dem igjen, skjønt han endnu Intet til den Ende havde foretaget. Imidlertid blev oplyst og af de Angjældende erkjendt, at det var Nr.2, som ved den omhandlede Leilighed først havde modtaget Pengene, hvorefter Nr.1, efter endog at have tilkaldt Vidner, modtog dem i Forvaring. Nr.3, en Søster af Nr.2, gift med en Ølhandler, 12te Vidne, der ogsaa holdt Restauration, hvor Soldaten Nr.111 ofte i senere Tid vankede, blev mistænkt derved, at Tegnebogen, hvori de 55 Spdlr. var gjemte, fandtes at tilhøre hende og Mand; at da Nr.3 opgav, at den mod hendes Vilje og Vidende var hende frakommen, sagde Soldaten Nr.111, at han tvertimod havde faaet den i Foræring af hende, hvilket hun benegtede.
Under Forhøret 26de Februar gav hun ingen nærmere Oplysning om Forholdet, men næste Dag forklarede en Politibetjent, 9de Vidne, at Nr.3 Natten mellem 19de og 20de, omtrent Kl.3 1/2, var kommen til Politikammeret, og havde anmeldt, at Soldaten Nr.111 den foregaaende Aften havde bedet hende om at faae laant Penge. Hun havde da svaret, at han maatte have mange Penge af Zinows. Han mumlede derpaa om et Par Hundrede Daler, tog frem Penge og vilde levere hende, men blev skræmt, og løb med Pengene. Sener, Kl.7, kom hun igjen med 15 Spdlr., som hun sagde at have fundet skjulte under et Tørklæde i Værelset, hvor hun havde været med ham. Hun leverede disse Penge til Politiet, angivende, at hun tilsigtede at komme i Fortrolighed med Nr.111, og saaledes faae Pengene fra ham. Hun blev enig med Politifuldmægtigen om at tilbagelevere Nr.111 de 15 Spdlr. for at gjøre ham trygog derved kommer efter flere Penge; men senere fortalte hun at have tilbageleveret ham dem, uden at han var fremkommen med flere. At de 15 Spdlr., skulde være fandne under et Tørklæde, modsagdes af hendes Tjenestepige, 11te Vidne, som havde rengjort Værelset paa den Tid, men ingen Penge fandt. Som Grund, hvorfor hun om Natten gik til Politikammeret, angav hun, at hun ikke vilde have sin Mand vidende derom. Lidet rimeligt var det ogsaa, at Nr.111 skulde have begyndt med at bede om Pengelaan, naar han vilde ende med at levere hende Penge.
Nr.111 havde i sine Forklaringer længe søgt at holde Nr.3 udenfor Sagen; men da han sigtedes for Tyveri av Tegnebogen, forklarede han endelig, at han allerede samme Aften, da han havde stjaalet hos Zinow, leverede næsten sin hele Andel af Pengene til Nr.3, efter hans Optælling 120 Spdlr., og at hun hele Tiden dermed havde siddet inde, samt at der rimeligvis blandt Pengene havde været en Hundrede- og en Halvhundrededalerseddel, tagne for en Ti- og en Femdalerseddel. Han tilføiede, at han allerede Dagen efter sin Løsladelse havde afskrævet Nr.3 de leverede Penge, men at hun kun vilde tilbagelevere 85 Spdlr., som laa i Tegnebogen, og derom blev de enige. Han leverede da Tegnebogen med de 85 Spdlr., til Nr.1 og 2, som anført. Han sagde sig ogsaa at have hørt, at Nr.3, medens han sad i Fængsel, sendte Penge til Nr.2. Nr.3 benegtede denne Forklaring, skjønt Nr.2 og 3 erkjendte, at den sidste hadde laant sin Søster 220 Spdlr., hvilket efter Nr.2s Forklaring skulde være skeet fort før Nr.111s Hæftelse. Nr.3 havde et Gjældsbevis for 500 Spdlr., hvorpaa Nr.2 i 1860 og 1861 havde betalt 225 Spdlr. Men hvorledes dette Gjældsforhold var beskaffent, blev ikke nærmere oplyst.

Høiesteret frifandt Nr.3 for videre Tiltale, men stadfæstede i Øvrigt den combinerede Rets Dom, der fældte Nr.1 og 2 efter Crll. 19-6, hver til 10 Dages Fængsel paa Vand og Brød, og Samtlige til fælles Omkostningsansvar. 
Zinow, Johan Friedrich Adolph (I85)
 
3211 Den 2 år eldre Peder Jørgensen (f.5.mars 1823) var fra Nordre Korsvold på Dovre, hvor han og Marit startet opp som bønder.

Peder Jørgensens far døde da Peder var 11 år, og fra da av var det han som hjalp moren å drive Korsvold-gården.

Når han giftet seg med Marit, slo de seg ned på Korsvold.
De drev Korsvold til de i mai 1869 flyttet derfra.

De dro nordover til Alta og Eiby-gården som Marits bror Hans drev. Peder arbeidet så på Eiby i 3 år, før han alene dro over til Amerika i 1872. 
Jørgensen Korsvold, Peder (I2934)
 
3212 Den 2 år gamle Thrine Lovise ble vaksinert samtidig med sin 7 måneders gamle lillebror, Carl, av herr Weidermann. Zinow, Thrine Lovise Fredrikke (I438)
 
3213 Den 2 år gamle Thrine Lovise ble vaksinert samtidig med sin 7 måneders gamle lillebror, Carl, av herr Weidermann. Zinow, Carl Frederik Anton (I439)
 
3214 Den 2. januar 1795 blir Peder Jørgensen Abelbom, 61 år gammel begravet på Vaterlands kirkegård og det ble ringt med Tolvus og de tvende små klokker. Jørgensen Abelbom, Peder (I8206)
 
3215 Den 2.april 1903 reiste Nils Martin Rosenberg med Hekla linjen til Amerika. Målet for reisen var New York. Rosenberg, Nils Martin (I17520)
 
3216 Den 2.april 1993 overtok han som utenriksminister etter Thorvald Stoltenberg. Holst, Johan Jørgen (I2674)
 
3217 Den 2.januar 1764 er det betalt 10 riksdaler til Domkirken for alle Klokker til hans Ligs Jordefærd. Jensen Schive, Reinholt (I1802)
 
3218 Den 2.januar 1936 nevner mormor Klara Lorentzen sin datterdatter i et brev til sin datter Ruth Zinow i Chicago. Hun forteller i brevet om julefeiring og hvem som har besøkt hvem i familien:

...Julemorgen, kom Carl og Aagodt med Kaffe til os som vi drak paa sengen, saa stod vi da op og spiste frokost, saa gik vi nedover til Kirsten og spiste middag, der og var da der til aftens
der var de ogsaa rigtig hyggelig, nok og god mad, og saa lidet skjenk, bare et glas til hver og de var nok, ja saa var de Øl og dram til maten, til middag kom Gerds forlovede fra Sverige, kl 3 og vi ventet da med middagen til han kom.
de kan du tro er en kjæk gut, rigtig saa hyggelig, og en ordensmand i alt han er 25 aar og har aldrig smakt brændvin i sit liv, hans foreldre har vært afholdsfolk saalenge at dem har faat præmie, saa du hører da at gutten aldrig har set drikning nogen gang, hvordan dette da gaar vet jeg ikke, men som du skjønner saa reiser de Gerd og han til Sverige da dem blir gift. saa dem blir da lite herhjemme...

...laa da hos Sverre til tredie dag reiste saa til byen til Eide da de var hans Gebursdag vi vilde ikke andet end at gaa da dem bad os vi syns de er saa vont for Kirstens del, der var da Fenstad og Anna og Ingeleiv Johnsen Ellen Anny Mary og Thor, ogsaa Gerds forlovede han heter Olle Heglund.
vi havde de riktig kjækt, du vet jo at manfolkene spilte Brits og vi koset os godt... 
Family: Olle Georg Hägglöf / Gerd Eide, "Hägglöf" (F365)
 
3219 At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. Family: Living / Ruth Eva Zinow, "Skøien"/"Møller" (F8020)
 
3220 At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. Family: Living / Ruth Eva Zinow, "Skøien"/"Møller" (F6)
 
3221 Den 2.juli 1932 skriver niesen Ruth Lorentzen at Laura har flyttet opp i 2.etasje i huset Laura eier.

Sønnen George blir boende i 1.etasje, sammen med sin kona Clara.

I 2.etasje skal Laura bo sammen med sin datter Cora, og sin datterdatter Patricia. 
Lorentzen, Laura Gjertine "Larsen" (I502)
 
3222 Den 2.juni 1867 døpes datteren til ungkarl og tjener hos kjøpmann Zinow, Halvor Larsen, i Horten. Hun het Hilda Laurentia. Det står om Halvor Larsen:

Faren tjener og bor hos Kjøbm. Zinow i Ollebakken.

Skatteligningen for 1868 viser at handelsborger Zinow hadde en antatt formue på 7.000 speciedaler, og en antatt inntekt på 1.200 speciedaler.

Annonse i Gjengangeren, søndag 13.januar 1878:

Keiserolie, atter ankommen til F. Zinow og sælges for 11 skilling pr. Pot (?)
God Fedsild hos F. Zinow.

Samme annonse torsdag 17.januar med tillegg:

Smør efter Qualitet billig hos F. Zinow.

Samme 3 annonser gjentas 20., 21.januar og 10. og 11.februar.

Annonse i Gjengangeren, søndag 3.mars 1878:

Friske Æg, 1 Mk. 12 pr. Snes hos F. Zinow.
Delikatesse-Anschovis i Bikdaaser a 20 skilling hos F. Zinow.
Røget Makrel, nedlagt i Olie, 1 Kr. 25 Øre pr. Daase hos F. Zinow.

Han annonserer for egg og makrell også 11. og 14.mars.

-

Fra Gjengangeren, lørdag 17.november 2012:

...En av de første som drev her var baker Zinow i 1860-årene. Ved siden av wienerbrødene solgte han også manufaktur... 
Zinow, Johan Friedrich Adolph (I85)
 
3223 Den 2.søndag etter Trinitatis (27.juni):

Offentlig skriftemål for Gunhild Andersdatter Ildjernet som utla til barnefar Hans Johannesen Tangen. 
Johannesen Tangen, Hans (I11087)
 
3224 Den 20 Aprilis er denne Menigheds troefaste Sielesørger nu hos Gud Salige. Provsten Hr. Niels Coch bleven begraven i Kierken nede paa Gulvet hos Hans Sl. Kiereste og 4 smaae Børn, efter lige udj 32 Aar hafde paa dette Sted udviist en utrættelig Fliid til Guds Æres Udbredelse og den Ham betrodde Menigheds Opbyggelse i Jesu Vor Frelser, og levet i denne Verden i 67 Aar 3 Uger 3 Dage.

Det er hans første kone som her karakteriseres som min salige Kiereste. 
Carlsen Koch, Niels (I6962)
 
3225 Den 20.april 1876 står det en artikkel i Morgenbladet - Om Prestegaarders Salg og Embedsgaardes Bortforpagtning - av Provst Bassøe i Råde. Han skriver blant annet:

Ved Raade Sogneprestembede hviler en Domsakt i en SAG mellem Raade Prestegaard og Nabogaarden Rød angaaende Delingslinien mellem disse Gaarde. Af denne Domsakt sees, at Gaarden Røds Eier, Justitsraad Rosenkrantz, lod Gaarden sælge efter foregaaende Proklama ved offentlig Auktion den 22de Mai 1696, og saaledes er anført:

at hæderlig og vellærde Mand Hr. Stie Pedersen, Sogneprest til Raade, blev høistbydende, og er da den Gaard Rød bleven ermeldte Hr. Stie Pedersen tilslagen for ethundrede og halvtredsindstyve Rigsdaler kourant.

Norske kongebrev under Fredrik 4. 1700:

9.mars 1700 (NR 55b):
Kallsbrev for Erik Sporing som sokneprest i Råde etter avdøde sokneprest Sti Pedersen. Han må først bestå bispeeksaminasjonen.

Et maleri av Stie Pedersen Hensius henger i Råde prestegård. På bildet sees prestegården med asketreet samt kirken. Den siste dog med tårnet feilaktig i øst. Stie Pedersen er avbildet gående oppe på kongeveien med en stor - ræveskindslue - på hodet. Han var en gjestfri mann, og når han møtte noen reisende på landeveien pleide han å si (ifølge sagn i Råde):

I vil dog ikke gaa Raade prestegaard forbi - og innbød til å gjeste prestegården.

Kilder:
Råde kirke 800 år, 1985.
Raade herred 1814-1914, H.A. Huseby.
 
Pedersen Hensius, Stie (Sti) "Heins" (I17461)
 
3226 At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. Family: Harald Bø / Living (F667)
 
3227 Den 20.februar 1667 meddelte statholder Gyldenløve ham bestalling som assessor i Norges overhoffrett.

Kilde:
Personalhistorisk tidskrift, Udgivet af Samfundet for Dansk-Norsk genealogi og personalhistorie ved Gustav Ludvm Wad. 5. BIND. Kjøbenhavn. I Commision hos Rudolph Klein. 1884. 
Hansen Schmidt, Hans "Lillienskiold" (I3178)
 
3228 Den 21 år gamle - Snedker - Sivert emigrerte til Amerika i 1882 fra Trondheim med dampbåten Domino.

Ifølge Trondheim politikammer var han ugift og jobbet som snekker/tømrer.

Destinasjon var New York, og reisen var betalt fra statene. 
Sivertsen Skrogstad, Sivert (I2260)
 
3229 Den 21.april 1838 ble det sendt ut en innbydelse til innbyggerne i Larvik om å tegne et bidrag til opprettelsen av en sparebank for byen. På et møte 19.juli ble det meddelt at - Indretningen efter de tegnede Bidrag maa ansees fundert.

Kirkesanger Hoff og kjøpmann C.W. Barfoed finnes blant de bidragsytere, som etter den eldste plan for Sparebanken hadde å fungere som dens forstandere, og som ydet 5 speciedaler årlig i 3 år. 
Hoff, Ole Jacob (I2855)
 
3230 Den 21.april 1838 ble det sendt ut en innbydelse til innbyggerne i Larvik om å tegne et bidrag til opprettelsen av en sparebank for byen. På et møte 19.juli ble det meddelt at - Indretningen efter de tegnede Bidrag maa ansees fundert.

Kirkesanger Hoff og kjøpmann C.W. Barfoed finnes blant de bidragsytere, som etter den eldste plan for Sparebanken hadde å fungere som dens forstandere, og som ydet 5 speciedaler årlig i 3 år. 
von Essen Barfoed, Carl Wilhelm (I5715)
 
3231 Den 22. april 1740 utsteder Halvor avkall til sin svigerinne Anne Schiltroed for utbetaling av Helenas resterende arvemidler (rdlr.5-2-16), og snart forlot ektefellene Skien med sin lille datter.

Familien installerte seg på gården Øvre Bestum i Aker, som Halvor 12.februar 1740 hadde fått skjøte på fra veiermester i Kristiania Abraham Preutz for 870 riksdaler.

Høsten 1742 var Halvor Jacobsen fraværende utenriks hvorpå hans kreditorer begynte å gjøre sine krav gjeldende overfor Helena, som satt på Bestum med to små døtre. At situasjonen var prekær viser et brev hun sendte til sin familie (?) og som ble opplest under auksjonen året etter:

Christen Nielsen Grimmelund paa Enken Hellena Erboes Vegne indlagde et skrift dateret d: 3de Decembr: 1742, hvortil han sig reffererede af følgende ord:

Høytærede goede Venner og kiere Svogere. Det er vel Eder ikke ubekiendt hvorledes min Mands Broder Lars Jacobsen Oxhovet og Jon Johansen Schøyen, for deres til højædle og Velbaarne Hr:Etats Raad og Laug-Mand Petter Vogt, oven paa Pandtet Gaarden Bæstum for min Mand Halvor Jacobsen indgangne Caution, har udi min Mands fraværelse, uden Riges med hans førende Skib, indgaaet udi Vores Boe med Arrest og Sequestration, og derved gaaet mig saa nær, at Jeg er fratagen, hvad Jeg baade til mig, folk og Creatures Underholdning behøvede, at Vi er ude paa Vejen til at sulte ihiel, endskiøndt den goede Mand ikke endnu har beviist eller kan beviise sig noget Tab, at have haft ved deres Caution for Os, ikke det alleene har paa nu sidst afholdte Høste Ting, da uden noget tilsvar i Sagen og Lavlags foregaaelse udbreed deres Jiherdighed saa sterkt at de har formaaet Soren-Skriveren til at give sig Dom i Sagen, hvorved min Mand som fraværende i all den Tiid er reent betaget hans forsvar; hvilken Dom de har ladet forkynde , og truer med at vil exequere den udi de arresterede Midler, og strax giøre samme i Penge ved offentlig Auction. Goede Venner og Svogere , hvad er nu herved at giøre, andet end Vores Boe maa blive aldeeles ruineret, uden J vil af medfød kiærlighed og Christen Medlidenhed komme til hielp, og paa een slags maade , saa disse saa hidsige folk tilfreds stilles, til min Mands hiemkomst, om gud vil; Thi beder Jeg derfor allervenligst at høytærede Venner og Svogere, vil beviise mig den Kiærlighed og giøre Eders Contra Caution til forbemeldte Lars Jacobsen Oxhoved og Joen Johansen Schøyen, paa det de ikke skal ruinere mit Boe med Execution udi min Mands fraværelse, derjmod og naar J vil beviise mig og min Mand den tieniste, skal J have fri Ret og adgang, til alle de arresterede Midler, efter Sequestrations forretningens Indhold, enten J vil tage dem udi Eders værge selv, eller om J vil betroe mig dem i min Mands hiemkomst, om han da ikke løser Eder ud fra Eders Caution, saa maae J, som udi saadan Nød hielper Os, uden nogen Dom eller Execution Straxen lade giøre alle de arresterede Midler udi Penge ved Auction til Eders Cautions Afbetaling; Saaleedes skal da Midlerne være Eders til forsikring for Eders Caution; Gud skal Velsigne Eder hielp udi det begierte, hvorjmod Jeg forbliver Eders tienstvilligste Tienerjnde.

Bæstum i Aggersheret d:3de Decemb:1742. Hellena Halvor Jacobsens. Ole Madsen Smedstad, Jens Jacobsen Smedstad, Even Haagensen Hokmen, Christen Nielsen Grimmelund.

Den 20.februar 1743 opprant og auksjon skulle avholdes hos Helena Erboe på Bestum. Selv var hun syk og sengeliggende og trodde ingenlunde at hendes Mand er død og omkommen, og derfor protesterede imod Auctionens Begyndelse, Drift og fremgang. På forespørsel om hun for inneværende års bruk og beboelse ville og kunne stille nøyaktig kausjon for all påkommende skade, på jorden og bygninger samt alle ordinære og ekstraordinære skatter og avgifter, og renter for kjøpesummen til den kjøpende, svarte Helena aldeeles ej at kan beboe eller befatte sig med Gaarden i nogen Maade.
Foruten løsøret, som gikk under hammeren for 152 riksdaler, ble Bestum tilslått overvisitør i Christiania Bertram Petersen på budet 710 riksdaler (auksjonsskjøte utstedt 1.mars). Boets aktiva andro altså til 862 riksdaler, med gjelden i boet kjennes ikke.

Ved Ingeborg Andersdatters død 1760 opplyses det på skiftet at hennes sønnedøtre Anne Sommer og Ingeborg oppholdt seg i Christiania , sistnevnte hos moren Lene Erboe i Møllergaten. 
Jacobsen Smestad, Halvor "Bestum" (I7611)
 
3232 Den 22.januar 1714 ringes det i Nykirka i Bergen for Madam Anna Schielderobs, som gravlegges i korset med alle kl. og l.p. Jensdatter Schjelderup, Anna "Schreuder" (I1872)
 
3233 At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. Living (I11)
 
3234 Den 22.oktober 1636 ble Jens hoffpredikant ved Christiansborgs Slotts Kirke. Pedersen Schjelderup, Jens (I1889)
 
3235 At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. Living (I1080)
 
3236 Den 23.juni 1574 er det skifte etter Eivind Stor Rede og hans hustru.

Ved skiftet møtte Laurits Mollestad på sin hustrus vegne, Oluf Reersen, Nils Krabbe og Amund Rotnes og deres medarvinger.

Nils Krabbe var gift med Magnhild Dyresdtr. (datter av lagmann Dyre Sevaldsen).

Det har vært anført at Magnhild Dyresdtr. hadde vært gift med Eivind Mogensens sønn, Mogens Eivindsen, som var død før skiftet av 1574, og at Nils Krabbe opptrer for sin stedsønn, Dyre Mogensen, som enda ikke var myndig.

Oluf Reersen (rådmann i Oslo) var gift med Mogens og Magnhilds datter, Gunhild Mogensdtr.

Kilde:
http://www.hedmarkslekt.no/Stangeboka 
Mogensen Stor-Ree, Eivind "Stor-Rede" (I12708)
 
3237 Den 23.mai 1946 ble Arnold Petter Guttelvik avhørt av samme Erling Berntsen på landsvikavdelingens kontor i Trondheim. Guttelvik var fra Stokksund, og hans mor Julie var søster til Johan Martin Eide. Han hadde tidliger jobbet som assistent ved Trygdekassen og som bokholder, og var ikke tidligere verken bøtelagt eller straffet. Han hadde ikke vært medlem av N.S. eller sympatisert med tyskerne, sa han. Bokholder ved firma Joh. Eide & Co. a/s hadde han vært inntil medio mars 1943, men hadde også vært behjelpelig under tilfeldige nærvær i Trondheim senere.

Han bekreftet stort sett i sin forklaring det som hans onkel Johan Martin Eide hadde sagt ved sine avhør tidligere i mai.

Om kontant betaling sa han:

Når det av politiet framholdes at kontantomsetningen til tyskere har vært kr.195.000,- for tiden 1/1-1941 - ultimo april 1944, så er ikke dette riktig. I dette beløpet må være inkludert en hel del kontantbetalinger fra norske videreforhandlere (salg til norske forbrukere har ikke forekommet). Dessuten er formentlig endel sjekkbeløp inkludert i forannevnte beløp idet endel av sjekkene ble postert som kontantinnbetalinger - altså ikke kontoført. Jeg vil støtte J. Eides antakelse om kontantomsetningens størrelse for så vidt angår tyskerslagene.

Såvidt meg bekjent er det fra firmaet ikke solgt noen varer uten at omsetningen er bokført.

Det har sin riktighet at det ble drukket adskillig på firmaets kontor i Fjordgaten 49. Dette var både tysk og norsk brennevin. En rekke av J. Eides kamerater kom dit med brennevin og likeså kjøpte J. Eide endel brennevin hos tyskere. Det er derimot uriktig ikke tilfelle at flere tyskere brukte å delta i drikkeselskapene. Likeså er det uriktig at man brukte å betinge seg varer som vederlag for varer som solgtes til tyskere. At Ruth Lorentzen måtte slutte hos firmaet som følge av fyll og utskeielser, er fullstendig uriktig. 
Eide, Johan Martin (I601)
 
3238 Den 23.mars 1762 giftet de seg i Bakke kirke (som den gang lå utenfor Trondheim). Major Dons`s bryllup sto på svigerforeldrenes gård Singsaker.

Lorentz og Cornelia hadde 6 barn, bl.a.:

1. Paul, f.1764, Trondheim, d.1830.
Gift med Susanna Elisabeth, og senere Bolette Katrine Greve (1759-1817).

2. Marcus Frederich, f.10.september 1768, d.16.august 1827. Han var Oberstløytnant.
Gift 1.gang med Marianne Cathrine Kristine Schaffenberg f.1767, d.17.juni 1797 i Trondheim.
Gift 2.gang med Anne Fredruke Klingenberg Matheson f.4. juli 1779 i Børsa, d.29. oktober 1857 i Trondheim.

3. Jens Bing, f.6.desember 1771, Stangvik, d.29.april 1823. Handelsmann og eier av Havnvig i Ibestad.
Gift 1794 med Ingeborg Anna Normann (f.september 1758, d.22.juni 1843). Barn:
3.1. Cornelia Susanne, f.1796, d.1867.
3.2. Nikolai, f.1798, d.1891.
3.3. Maren Andrea, f.1801.
3.4. Jens Bing, f.22. april 1797 i Trondheim, d.15. oktober 1851 på gården Oksbåsen under Sildevåg i Halmøy sogn, Fosen prestegjeld. Gift 11. mai 1828 m. Clara Marie Lemvig Valderslev (f.1801, d.mars 1879). 
Family: Lorentz Dons / Cornelia Susanne Klingenberg, "Dons" (F1276)
 
3239 Den 23.mars 1858 bekjentgjøres det i Trondhjems Adresseavis:

Indtil Dato er Afgift erlagt til Throndhjems Kommunekasse at 163 Hunde, der eies eller besiddes af nedenanførte Personer. Saafremt Nogen her i Byenendnu maatte være i Besiddelse af Hund, for hvilken Afgift er erlagt, eller saafremt Nogen herefter i Aarets Løb maatte komme i Besiddelse af nogen Saadan, forventes Anmeldelse herom uopholdeligen afgivet til Politiet.

Heunder nevnes så fisker Svend Lorentzen i Sandgaden 29. 
Lorentzen, Svend Andreas (I1169)
 
3240 Den 24.august 1932 nevnes Erna i et brev fra bestemor Klara til hennes datter Ruth i Chicago:

Klara skryter av Erna, som de snart vil skal konfirmeres, hvor flink hun er i huset. Hennes bror Johan Hugaas har vært på besøk hos dem, også - han var aldeles overgit over at Erna var saa flink. 
Lorentzen, Erna "Søgård" / "Berg" (I730)
 
3241 Den 24.januar 1680 ble det til Domkikren betalt for begravelsen til Anne sl. Jørgen Schieldrops.

Kilde:
Joh.E.Brodahl: Trøndersk personalhistorie, Trondheim 1935. 
Hansdatter Busch, Anna "Schjelderup" (I8092)
 
3242 Den 24.november 1895 står det i Trondhjems Adresseavis:

For al deltagelse ved min mands sygdom, død og begravelse takkes hjerteligst. En særlig tak til min mands arbeidskamerater.

Karen Lorentzen. 
Lorentzen, Fredrik Christian (I500)
 
3243 Den 24.sepember 1720 fikk Lars Jacobsen Smestad bygselbrev av Johan Krefting på gården Oxhoved i Bærum.

I Bærum - En bygds historie bind 1 (Kristiania 1920) side 189 står det følgende om brukere av Blommenholm:

Lars Jakobsen, søn av Jakob Olsen Smedstad i Aker, var bruker fra 1720-aarene. Hans hustru var Anne Andersdatter.

Info fra Tom s. Vadholm:

Oxhud/Oxhode/Oxhoved er det gamle navnet på Blommenholm gård i Bærum.

Den 20.oktober 1728 ble følgende dokument utstedt i Christiania:

Underskrevne Lauritz Jacobsen boende paa gaarden Oxhovet i Bærum kiendes og giør Vitterligt, at som min kiære Fader Jacob Olsen der Eiede og beboede gaarden Smedstad i Aggersherret, nu ved døden er afgangen og Jeg som ælste Søn efter ham der til er aasædet berettiget, og min yngre broder Jens Jacobsen Corporal ved Hr.Major Harboes Dragun Compagnie forlanger, at komme til forbemelte Smedstads beboelse, saa haver ieg nu af fri Villie og Velberaad hue overladt bemelte min broder for sig og hustru, at nyde baade min aasædes og beboelses Rett til bemelte gaard Smedstad, til deris nøttiggiørelse som bæst vides kand, og som ieg for samme min aasædes og besiddelses Rett til gaarden Smedstad er skeet fuldkommen fornøyelse og mig betalte reede penge 400 rdl. siger.., Saa hiemler og tilstaar ieg min broder Jens Jacobsen at træde i min Stæd til gaardens beboelse.. til bekræftelse under min haand og Signete, samt tillige ombedis min kiære Moder brode Sr.Jens Hellesen og min fætter Siver Tomesen Holter med mig til vitterlighed, at stadfæste. Christiania d.20.October 1728. Lauritz Jacobsen Oxud. Jens Holter. Sivert Holter. 
Jacobsen Brøstad, Lars (Lauritz) "Oxhud" / "Oxhoved" (I11579)
 
3244 Den 25 august 1762 ble det holdt skifte på gården Hermelien etter forrige direktøren på Løchens kobberverk Hans Rasmussen Muller. Flere barn oppgis. Rasmussen Müller, Hans (I2086)
 
3245 Den 25.februar 1876 ble han utnevnt til kompanikirurg i Trondhjemske brigade med stasjon i Trondheim. Familien flyttet da til Trondheim.  Hoffmann, Reinholdt (I474)
 
3246 At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. Family: Living / Ruth Eva Zinow, "Skøien"/"Møller" (F8020)
 
3247 Den 25.juli 1766 ble Aage Christian Irgens beskikket til præst i Vejerslev. Irgens, Aage Christian (I12842)
 
3248 At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. Family: Living / Ruth Eva Zinow, "Skøien"/"Møller" (F8020)
 
3249 Den 26.august 1961 skriver Alex Brinchmann at den lille familien på tre har flyttet til Bodø. Brinchmann, Marit "Halvorsen" / "Kleiberg" (I1114)
 
3250 Den 26.februar 1893 ble Otto Christian Hiorth forflyttet til Levanger legedistrikt. Her virket og bodde han fram til sin død 15.mai 1906, og her utførte han et mangesidig, tiltaksomt og velsignelsesrikt virke både som lege og offentlig tillitsmann:

Sjelden faller det i noe menneskes lodd å vinne så mange hjerter og virke til så megen velsignelse som tilfellet var med Dr.Hiorth. Ved sykesenga ble han mottatt med forventning og tillit. Et godt ord, et lunt smil, som lyste av hjertens godhet, fulgte ham, hvor han gikk og stod... Men det største og bedste ved ham, var hans rike hjertelag, hans dype frimodige tillit. Han tålte ikke å se eller høre om nød uten å hjelpe med råd og dåd om han kunde.

Dette skriver en Levangerbygding i dagsposten i 1906.

Otto Christian Hiorth var lege ved Levanger lærerskole og Falstad skoleheim, styremedlem av frivillige ske- og fattigpleie, ledet nyordningen av byens hygieniske forhold etter brannen i 1897 som formann i Sundhetskommisjonen, og tok virksom del i arbeidet for de tuberkuløses pleie i Nord-Trøndelag fylke.

I en nekrolog i Tidsskrift for den norske legeforening skrev mædicinldirektør Holmboe i 1906:

Som læge vandt Hiorth befolkningens tillit og hengivenhet overalt hvor han virket, og han fortjente den også fullt ut, dyktig og samvittighetsfull og oppofrende som han var. Han var sine venners ven og neppenoens uven. Han var av de læger som i særlig grad har forstått å erobre seg den aktelse, tillit og sympati innen sin virkekrets, som er en nødvendig betingelse for at lægens virke skal lykkes og bære frukt.

Dr. Hiorths gate er i Levanger, og ligger i området sykehuset - stadion. 
Hjorth, Otto Christian (I995)
 

      «Prev «1 ... 61 62 63 64 65 66 67 68 69 ... 328» Next»

This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0, written by Darrin Lythgoe © 2001-2024.

Maintained by Tor Kristian Zinow.