Zinow Genealogy Website
The history of the Norwegian Zinow family, and their connected families of Lorentzen, Hugaas, Schøyen, Møller, Skrogstad, Høyem, Reitan, Brinchmann, Sværen, Harbo, Bernhoft, Hiorth, Linge, Tjomsaas, Cudrio, Borlaug, Husabø, Børsheim, Coucheron, Irgens etc. ...and for our beautiful long-haired dachshund; Tina
Notes
Matches 3,501 to 3,550 of 16,357
| # | Notes | Linked to |
|---|---|---|
| 3501 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I24445)
|
| 3502 | Det var Peder Birchenaas som i 1756 kjøpte seg til odelsmann på Bjerkenås, det gamle matrikkelnummer 518 i Singsaas Tinglav, for 50 riksdaler av Hans Hornemann. Peder var med å skrive under memorial om kirkebygg i Budalen. Den 18.august ble det på det Kongelige Rentekammere befaling foretatt besiktigelse av skogene i denne grenda. Birchenaas skog ble vurdert til årlig å kunne avgi 900 kjøpmannsbord. Fram til 1760 var det ennå en stortømret - lågstue - i bruk i Bjerkenås. Peder, som da var i sin beste alder, tuftet til ny stuelån med svalgang og sengeloft som han dog ikke rakk å få ferdig. Men trøskelåve, stabbur, ildhus og mastu fikk han under tak. Også flere utløer er fra Peders tid. Det var da 2 hester og både 10 og 12 kuer i stall og fjøs. Også denne Bjerkenåsmannen kjørte kullkorger til Eidet smeltehytte i Ålen. Med all den langveiskjøring som fulgte med gårdsdrift og kull- og tjærebrenning, var det ofte hardt både for hest og kar til sine tider. Om Peder Birchenaas er det sagt at han fikk en knekk når en unghest tro igjennom kavlene i myrlendet i seterveien og det var tungt å få den opp igjen. | Olsen Bjerkenaas, Peder (I1531)
|
| 3503 | Det var på Byåsen stasjon på Gråkallbanen som søsteren Ruth så sin bror Karl for siste gang. Hun fortalte senere at hun hadde sett han når han gikk og trillet barnevogna for sin datter Tordun, | Lorentzen, Karl Kristian (I40)
|
| 3504 | Det var på Byåsen stasjon på Gråkallbanen som søsteren Ruth så sin bror Karl for siste gang. Hun fortalte senere at hun hadde sett han når han gikk og trillet barnevogna for sin datter Tordun, | Lorentzen, Ruth "Zinow" / "Skøien" (I9)
|
| 3505 | Det var på gaten utenfor hjemmet i Sorgenfrigata 29B som Ruth Eva traff Inger Ann Schjønning Larsen, som skulle bli hennes beste venninne gjennom barneårene, ungdomsårene og hele voksenlivet. En gang mens de var barn hendte det at de fant på å fylle en plastpose med vann for å kaste den fra vinduet oppe i leiligheten ned mot folk som gikk på gaten nedenfor. Meningen var å treffe foran personen som gikk på gaten, men uheldigvis traff de personen midt i hodet. Ruth Eva fortalte at hun møtte en sint mor etterpå som ga henne en - ørtæv - mens Inger Ann bare fikk - små irettesettende ord - fra sin mor. | Zinow, Ruth Eva "Skøien"/"Møller" (I5)
|
| 3506 | Det var på Harmonien at Klara traff og ble sjarmert av servitøren Oskar Lorentzen. | Hugaas, Klara (Clara) "Lorentzen" (I68)
|
| 3507 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I19946)
|
| 3508 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I18578)
|
| 3509 | Det var skifte etter moren Åste Bjørnsdatter i 1671. Boet eide jord i Vik, og i Bjørge og Langlim i Seljord. Arvingene var enkemannen Jon og sønnene Gjermund og Anders. Etter stemoren Aslaug var det skifte i 1676. Faren Jon var da død. Arvingene var sønnene til Jon og Åste, Gjermund og Anders, og 4 barn etter Rønnaug Torjusdatter Romme (som var niesen til Aslaug). Eiere av Vik etter skiftet var Gjermund og Anders Jonssønner, som delte gården. Gjermund tok øvre parten med ødegården Lien i Jondalen. Skylden på denne parten ble satt til 1 tønne 3 kv. Anders fikk nedre parten. Det var skifte etter Tone i 1698, men det er ikke nevnt noe eie i skiftedokumentene, og ser ikke ut til at arvingene mottok noen midler av noe slag. Gjermund kom i gjeld, og han pantsatte gården til Gunleik Høljesen Folsland nedre for et lån på 254 riksdaler. Ødegården Lien og plassen Huka inngikk også i pantet. Det var Gunleik Høljesen som overtok Vik øvre. Han fikk skjøte av Ingebret Gjermundsen i 1700. | Jonsen Vik, Gjermund (I18371)
|
| 3510 | Det var skifte etter Neri i 1763. Nettoformuen var 67 riksdaler, og gjelden var like stor. Med i boet var 1 blakk hest med svart man til 4 riksdaler. Sønnen Svein tok over gården. Han løste ut Nord-Håtveit fra Gunhild Sætre i Heddal, og fikk skjøte på gården året etter for 240 riksdaler. | Sigursen Særsland, Niri "Kaasen" (I18667)
|
| 3511 | Det var skifte etter Tarald Tråer i 1698. Boet eide Tråer, som var Taralds arveodel. Rådmann Hansen i Skien gikk god for boet. Rådmann Hansen hadde retten til furuskogen som lå til gården. Tråer ble taksert til 120 riksdaler. Gjelden må ha vært drøy. Disse dyrene var med i skiftet: 5 kuer til 16 riksdaler 6 ort, 1 kvige, 1 teungsstut, 3 vetrungar, 3 sauer, 5 lam og 1 geit. Jon skulle ha gården, men i mellomtiden styrte stemoren Rønnaug og hennes nye mann Ola Kjetilsen gården. De giftet seg i 1698. I 1698 er også Rønnaugs ugifte søster Helga som tjenestepike. | Olsen Tråer, Tarald (I18045)
|
| 3512 | Det var som servitør på Harmonien Oskar møtte sin kommende hustru Klara, som jobbet på samme sted som barnepike. Datteren Ruth fortalte at det var distriktssjefen på NSB, som pleide å spise på Harmonien, som fikk Oskar inn på tanken å begynne og jobbe i NSB (Norges Statsbaner). | Lorentzen, Oskar (Oscar) (I67)
|
| 3513 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I6721)
|
| 3514 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Family: Living / Living (F7094)
|
| 3515 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I24433)
|
| 3516 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I24460)
|
| 3517 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I19917)
|
| 3518 | Det var utvilsomt en lettelse for ham da han kunne avslutte sin diplomatiske karriere som norsk ambassadør i København fra 1996 til han gikk av 1999, 68 år gammel. Det er mulig han vil protestere, men i den posisjonen gav han inntrykk av å trives bortimot like godt som han gjorde som utenriksminister. | Stoltenberg, Thorvald (I2669)
|
| 3519 | Det var ved innkallelsen av adelen til hyllingen av Christian 4 på Akershus i 1591 at Knut ble nevnt, også brødrene Otte og Vincents fra Molande sogn i Bohuslän ble nevnt. | Danielsen Bildt, Knut (I3345)
|
| 3520 | Det var visst ingen av lærerne i det filosofiske fakultet som hadde lyst og evne til å overta dette faget. | Jacobsen Fincke, Thomas (I2123)
|
| 3521 | Det venstreorienterte Trondheim Arbeiderungdomslaget ble erklært ulovlig av de tyske okkupantene ganske så raskt etter at de fikk kontrollen i Norge. I den illegale aktiviteten under okkupasjonen var det nær kontakt mellom venstresiden i Arbeiderpartiet og kommunistgrupper. For mange av medlemmene av arbeiderungdomslagene i Trondheim ble motstandsarbeidet veien over til kommunistpartiet. Frem mot den tyske okkupasjonen var Ruth Lorentzen aktiv i det radikale Sentrum AUL. Gjennom AUL kjente hun den 4 år eldre Knut Løfsnes fra Namsos, som under okkupasjonen fikk en viktig rolle i etterretningsorganisasjonen XU, og som etter krigen ble jurist og stortingspolitiker. Han karakteriserte Ruth som en aktiv og ivrig AUL-medlem som var godt likt, som en svært intelligent og godt politisk skolert ung dame, og som var svært vakker, sensuell og gløgg. Han uttalte også om henne at han - aldri (hadde) tvilt på Ruths politiske pålitelighet. Kilde: Kvinnene i Rinnanbanden, av Idar Lind. Det Norske Samlaget, 2011. | Lorentzen, Ruth Kristine "Alstad" / "Hansen" / "Eriksen" (I796)
|
| 3522 | Dette brevet har Klara og Oskar, sammen med sønnen Sverre, skrevet til Ruth og hennes ektemann Einar i Chicago. - Far Oskar skriver først: Hallo Ruth og Einar! Mange tak for brevet og de 3 dollar, - er nu færdig med 71 årsdagen - den gik av i stilhed, Åsta - Dutte og Tuppa kom kvelden før - fra Byen kom kun Karl - flere var her ikke Søndagen den 23de. Sverre kom Mandagen og er her endnu - han har hjulpet mig med forskjellig - skal reise igjen imorgen men kommer hit igjen senere - da det er meget å gjøre både med hus og have, - noget nyt er ikke at fortælle om alt er med det gamle her. Sendte brev for 8 dage siden om de sidst modtagne penge... Du har fåt - når Du modtar dette brev. Mor skriver nogle ord - så jeg slutter nu en hilsen til Dere begge to fra Eders Far. - Sverre åpner sitt bidrag med: Hallo godtfolk - partifeller! Jeg skriver denne overskrift da jeg går ut fra at dere tilhører arbeiderpartiet. Som dere kanske vet går det nu ut på politikk alt mulig her. Vi skal nu ha en stor salgkamp til høsten, og går da ut fra at ialfall en av vor familie kommer på tinget, Aune, Härdis å Ragnar er blandt aspirantene, ja jeg og Hildur er også med, men er ennu bare menige. Har nu vært her i 8 dage, skal nu reise hjem en tur, men skal snart innom igjen, som jeg forstår så blir det meget å gjøre. Jeg skulde absolutt ha vært hjemme igår på Søndag, da jeg skulde ha vært med i gaukerennet på Selsbak, men da Erikson er her om kveldene måtte jeg heller være her å spille casino. Idag har Marry Erikson vært her å vasket klær, med det er så dårlig med klætørker, å lite vann i brønnen. Jeg venter snart svar på de brev jeg sendte forrige lørdag, å da skal jeg skrive et langt realt brev til dere. Må nu slutte da kaffen blir kald, far synes vist det går hårdt på kaffen, for kaffe drikkes helle dagen. Mange hilsener deres bror. Den 22de d m blir jeg 40 år, selskapet skal holdes i "Harmonien". Hommelvik 2/3-36. Sverre - Mor Klara avslutter brevet: Nu har jo baade far og Sverre skrevet, saa jeg vet næsten ikke noget nyt, Igaar var Carl og Aagodt og lille Oskar og Tordun her, dem kom Lørdag kveld, og reiste igaaraftes, alt var bra der, alle er friske Kirsten er bedre men ikke sterk, jeg vet ikke noget nyt fra byen da jeg ikke har vert i byen paa en maaned, her har vert saa kold vind at jeg ikke har dristet mig ut saameget, jeg er ræd for Lungebætendelse jeg vil være forsiktig om jeg kunne faa leve til jeg faar se eder ijen Kjærlig hilsen mor alt vi nu snakker om er hvorledes vi skal ordne de paa de beste til di kommer | Family: Oskar (Oscar) Lorentzen / Klara (Clara) Hugaas, "Lorentzen" (F13)
|
| 3523 | Dette brevet har Klara og Oskar, sammen med sønnen Sverre, skrevet til Ruth og hennes ektemann Einar i Chicago. - Far Oskar skriver først: Hallo Ruth og Einar! Mange tak for brevet og de 3 dollar, - er nu færdig med 71 årsdagen - den gik av i stilhed, Åsta - Dutte og Tuppa kom kvelden før - fra Byen kom kun Karl - flere var her ikke Søndagen den 23de. Sverre kom Mandagen og er her endnu - han har hjulpet mig med forskjellig - skal reise igjen imorgen men kommer hit igjen senere - da det er meget å gjøre både med hus og have, - noget nyt er ikke at fortælle om alt er med det gamle her. Sendte brev for 8 dage siden om de sidst modtagne penge... Du har fåt - når Du modtar dette brev. Mor skriver nogle ord - så jeg slutter nu en hilsen til Dere begge to fra Eders Far. - Sverre åpner sitt bidrag med: Hallo godtfolk - partifeller! Jeg skriver denne overskrift da jeg går ut fra at dere tilhører arbeiderpartiet. Som dere kanske vet går det nu ut på politikk alt mulig her. Vi skal nu ha en stor salgkamp til høsten, og går da ut fra at ialfall en av vor familie kommer på tinget, Aune, Härdis å Ragnar er blandt aspirantene, ja jeg og Hildur er også med, men er ennu bare menige. Har nu vært her i 8 dage, skal nu reise hjem en tur, men skal snart innom igjen, som jeg forstår så blir det meget å gjøre. Jeg skulde absolutt ha vært hjemme igår på Søndag, da jeg skulde ha vært med i gaukerennet på Selsbak, men da Erikson er her om kveldene måtte jeg heller være her å spille casino. Idag har Marry Erikson vært her å vasket klær, med det er så dårlig med klætørker, å lite vann i brønnen. Jeg venter snart svar på de brev jeg sendte forrige lørdag, å da skal jeg skrive et langt realt brev til dere. Må nu slutte da kaffen blir kald, far synes vist det går hårdt på kaffen, for kaffe drikkes helle dagen. Mange hilsener deres bror. Den 22de d m blir jeg 40 år, selskapet skal holdes i "Harmonien". Hommelvik 2/3-36. Sverre - Mor Klara avslutter brevet: Nu har jo baade far og Sverre skrevet, saa jeg vet næsten ikke noget nyt, Igaar var Carl og Aagodt og lille Oskar og Tordun her, dem kom Lørdag kveld, og reiste igaaraftes, alt var bra der, alle er friske Kirsten er bedre men ikke sterk, jeg vet ikke noget nyt fra byen da jeg ikke har vert i byen paa en maaned, her har vert saa kold vind at jeg ikke har dristet mig ut saameget, jeg er ræd for Lungebætendelse jeg vil være forsiktig om jeg kunne faa leve til jeg faar se eder ijen Kjærlig hilsen mor alt vi nu snakker om er hvorledes vi skal ordne de paa de beste til di kommer | Lorentzen, Sverre (I72)
|
| 3524 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I2)
|
| 3525 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I5883)
|
| 3526 | Dette er opplysninger jeg har gitt selv, ut fra eget minne og viten, til min slektsforskning. Grunnen til at jeg begynte med slektsforskning er at jeg generelt sett er VELDIG interessert i historie. Jeg er oppvokst med ? h?re p? de voksne (eldre) fortelle om "gamle dager", og syntes dette var utrolig spennende ? h?re om. Mitt forhold til min kj?re mormor Ruth var veldig n?rt og godt, og ingen annen person har betydd s? mye for meg i min oppvekst som henne (joda, min mamma har ogs? betydd mye). Derfor vil jeg dedikere min slektsforskning til minnet av min kj?re, kj?re mormor. Tor Kristian | Source (S1)
|
| 3527 | Dette partilaget av Det Norske Arbeiderparti ble stiftet på tillyst møte i Losjelokalet på Malm 9.april 1911, og her ble Johan Nicolay valgt til formann. Som formann satt han i 2 år. Den gangen var det 30 øre i innskrivningspenger, og kontingenten var på 35 øre kvartalet. Kilde: Begynte som en susen! Glimt fra arbeiderbevegelsens tilblivelse og utvikling i Malm, skrevet til Malm Arbeiderlags 70-årsjubileum av Asmund Gjørv og Arve Klingen. Bok om historien til Malmo Arbeiderparti. | Møller, Johan Nicolai (I38)
|
| 3528 | Dette registeret best?r av data samlet fra en rekke ulike kilder, dels slektsb?ker, dels diskusjons-grupper p? Internett, dels andre nettsteder, og i sv?rt liten grad prim?rkilder. (I noen tilfeller er kilden angitt som note). Av denne grunn vil kvaliteten p? dataene variere. Enkelte tvilstilfeller er merket med f.eks. "(usikre foreldre)". Naturlig nok er data fra f?r 1700 mer up?litelig enn nyere data, og linjer som strekker seg bakover forbi 1600 er selvsagt til dels sv?rt tvilsomme og b?r behandles deretter. En stor takk til alle som har bidratt ved ? svare p? mine utallige sp?rsm?l via diskusjonsgrupper og gjennom privat e-mail ! Jeg h?per denne hjelpen vil fortsette, og at denne web-siden vil v?re til glede og hjelp for noen. Selv er jeg bare i slekt med et relativt liten del av det totale antall personer som er tatt med i dette registeret. S? jeg hevder alts? IKKE ? v?re etterkommer etter Harald H?rfagre ! | Source (S703)
|
| 3529 | Dette står om slekten på Persplassen i Innset - En bygdebok side 271-272: Det var Peder Olsen som bosatte seg her ved smeltehyttens oppkomst. Han var en kjempe av legemsvekst og gikk til daglig under navnet Stor-Per og plassen Storperplassen. Han arbeidet som smelter ved Hytten og hadde en avlønning på 8 riksdaler i måneden, som med årets 13 bergmåneder utgjorde en årsinntekt på 104 riksdaler. Konens navn kjennes ikke, heller ikke med sikkerhet barn. Men alt tyder på at den Ole Pedersen, som overtok bygsla på plassen er hans sønn. Den samme kraftige legemsbygningen og de samme bjørnekreftene gikk ifølge tradisjonen igjen hos ham. Begge disse egenskapene var forøvrig et særkjende hos - Stor-Perkarene - helt fram mot midten av 1800-tallet. Der sto alltid respekt av dem. De var hardtrekte arbeidskarer, og de gikk frikarer ved Verket. Ingen turde binde an med dem. Heller ikke når det gjelder Ole får vi vite konenes navn, men trolig var det Berit, da dette navnet går igjen i familien. De fikk 5 sønner: Peder, John, Ole, Nils og Anders. Av disse omkom Peder ved et ulykkestilfelle i smeltehytten, så det ble John som overtok bygsla på plassen da faren døde. Både han og faren var pliktsfogder ved Verket. Sønnen Ole bygslet en gårdpart i Gisnåsen og hadde samtidig ansettelse som pliktsfogd, en tid ved Undals Verk, senere ved hytten i Innset. De 2 sistnevnte sønnene reiste til Løkken Verk. Det står ikke nevnt noen andre barn av John enn Ole og Berit. | Olsen Persplass, Jon (I10090)
|
| 3530 | Dette var bostedsadressen deres ved August død. Som enke ble Inga boende på denne adressen. Karlstadgata på Rodeløkka i Bydel Grünerløkka i Oslo kommune går fra Københavngata til Verksgata ved Rodes plass. Den krysser Teglverksgata og Gøteborggata. Gata fikk navn i 1879 etter den svenske byen Karlstad. Flere av gatene i strøket har navn etter nabolandenes byer. | Zinow, August (I61)
|
| 3531 | Dette var bostedsadressen deres ved August død. Under den kommunale folketellingen 1.februar 1907, foretatt av vagtmester Augustin Julian Olsen, bor enke og avisbud Inga Marie Laurentse Zinow med barna Karl Fredrik, Fredrikke Birgitte, Astrid Solveig, Ragnhild Sofie og Einar i Karlstadgaden 10, 2.etage. Der står nevnt at de flyttet hit fra Teglverksgaden 6 den 6.august 1906. I de 15 leilighetene knyttet til denne adressen bor det totalt 72 personer. Etter at August døde i 1907 var familiens økonomi så dårlig at Inga måtte se seg nødt til å sette bort sønnen Ivar som pleiebarn til August søster Fredrikke Gauer i Drammen. Datteren Gudrun var allerede pleiebarn hos August søster Emilie Bjerke i Kristiania, fra før 1900. I 1908 er enkefru Inga Zinow nevnt under Karlstadgata 10. Samme under folketellingen i 1910. Da bor enken sammen med sine ugifte barn Fredrikke Birgitte, Astrid Solveig, Ragnhild Sofie, Einar og Karl Fredrik. | Schøyen, Inga Marie Laurentze "Zinow" (I62)
|
| 3532 | Dette var deres bostedsadresse nevnt ved barns fødsler fra og med 1892 til 1907. Under folketellingen i 1900 er familien på denne adressen: Dampskibs Maskinist Oskar Bernhard Olsen og hustru Husbestyrerinde Laura Bernarthine Olsen, Lauras datter husgjerningen Aagot Olsen og sønnen Birger. Far Oskar Bernhard står nevnt som til søs fra England. | Olsen, Oscar Bernhard (I1167)
|
| 3533 | Dette var et hus med flott hage omkring. I tillegg til dette landstedet hadde de også leilighet i Paris. Under okkupasjonsårene 1940-45 bodde de på La Saucere. | Gauthier, Jacques Julien (I388)
|
| 3534 | Dette var Hans' andre ekteskap | Family: Hans Fridrichsen, "Friderichsen" / Maren Fridericha Bergersen, "Fridrichsen" / "Friderichsen" (F740)
|
| 3535 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I1127)
|
| 3536 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I6721)
|
| 3537 | Dette vervet hadde han til 1625. Han måtte i Riksdagen i Odense i 1627, som den ene av kapitlets to deputerede. | Jacobsen Fincke, Thomas (I2123)
|
| 3538 | Dette året begynte Ruth å gå merkbart ned i vekt. Hosten for å få opp slim av lungene førte ofte til at maten også kom opp. Kreftene forsvant gradvis, som kiloene. Ifølge legen hennes Astrid Lian utviklet hun også bulemi som følge av emfysemen og hostingen. Den 2.april 1980 sendte datteren Ruth Eva, på vegne av sin syke mor, avgårde en søknad til Televerket i Oslo Teledistrikt om å få telefon hjemme. Den søknaden ble godtatt og det ble kort tid etter telefon på familien som bodde i Ammerudveien 70. Telefonnummeret var 16 32 31. Når vi kom til 1984, året hun døde, hadde hun mistet over 30 kilo. Alt som var igjen av Ruth var bare skinn og bein. At hun levde så lenge med denne sykdommen skyldtes ene og alene hennes utrolige viljestyrke. | Lorentzen, Ruth "Zinow" / "Skøien" (I9)
|
| 3539 | Dette året nevnes Daniel Ottesen sammen med søsken på Skee. | Ottesen Bildt, Daniel (I4298)
|
| 3540 | Deurdan, Dourdan. | Capet, Hugh (Magnus) (I6631)
|
| 3541 | Diabetes type 2 er en sykdom hvor sukkerinnholdet i blodet er høyere enn normalt. Sykdommen debuterer gjerne hos voksne over 40 år, og forekomsten øker sterkt med alderen. Men også stadig yngre mennesker får diabetes type 2, årsakene er mange og komplekse. Personer med diabetes type 2 har fremdeles insulinproduksjon, men insulinet virker for dårlig (insulinresistens) og/eller det produseres for lite insulin i forhold til behovet. Insulin er et hormon som hjelper til med å transportere karbohydratene, som omdannes til sukker i kroppen, inn i cellene hvor det lagres til vi trenger det. Diabetes type 2 er en alvorlig sykdom. Hvis man oppdager sykdommen og får behandling tidlig, vil sykdommen få et gunstigere forløp, og det er lettere å unngå komplikasjonene. Utviklingen av diabetes type 2 kan være langsom med diffuse symptomer. Det kan derfor ofte gå lang tid før diagnosen stilles. Rundt 350.000 nordmenn har diabetes type 2. Av disse regner vi med at nærmere halvparten har diabetes uten selv å vite om det. Antall nordmenn med diabetes type 2 er firedoblet de siste 50 år. Hvert år får anslagsvis 6.000–7.000 nordmenn diagnosen. Behandlingen baserer seg først og fremst på opplæring til egenomsorg. For å holde blodsukkeret på et normalt nivå brukes forskjellige tiltak: Justering av kostholdet. Økt fysisk aktivitet. Vektreduksjon hvis det er nødvendig. Mange (ca. 70 %) personer med diabetes type 2 trenger blodsukkersenkende tabletter eller insulin i tillegg. Kilde: http://www.diabetes.no/Diabetes+type+2.9UFRnQ4P.ips. Sist endret 10.april 2015. | Zinow, Ruth Eva "Skøien"/"Møller" (I5)
|
| 3542 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I87)
|
| 3543 | Diana står som eier av Aunekren (gnr.34, bnr.2), i Høybakken i Stjørna. Jorden var da forpaktet bort. | Dueskar, Diana Kristina (Kristine Dianna) "Jensen" (I7726)
|
| 3544 | Die 13 Julii - Copuleret Skieløber Erich Sivertsen Krigsvold med Kiersti Andersdatter Lille Budalen. De fikk 2 døtre sammen: 1. Gunnhild, døpt 3 p.Trinit 1774 i Budal kirke. d.før 1845. Trolovet 10.april, copuleret 3.juni 1796 i Budal kirke med Anders Svendsen Storbudal. De overtok Krigsvoll, men var barnløse. De er begge nevnt på Krigsvold i 1801. Anders som landværn ved skiløberne. 2. Gjertru, døpt i Budal kirke 19.søndag Trinitas 1777. Gift med Ole Pedersen. Bønder i Systuen på Enodden. Deres datter Gjertru Olsdatter og hennes mann Peder Larsen fra Nord-Enlid overtok Krigsvoll-gården. | Family: Erich Siursen Krigsvold / Kjersti (Kirsti/Kiersten) Andersdatter Lillebudal, "Krigsvoll" (F872)
|
| 3545 | Die 15 April. | Family: Niels Biørnsen Frøset, "Stavrum" / "Skain" / Marit Knudsdatter Stafrum (F823)
|
| 3546 | Die 16 April: Copulered Corporal Niels Nielsen Hof og Guru Erichs Datter Solberg. | Family: Niels Nielsen Hoff / Guru Erichsdatter Solberg, "Hoff" (F1461)
|
| 3547 | Die 19.Junij Comm: Merager døbt Thomas Næssets S: Ole. Mod. Malj. | Thomasen Næsset, Ole (I20837)
|
| 3548 | Die 28 Martii. | Olsdatter Berg, Kjersti (Chirstj) "Stafrum" (I1696)
|
| 3549 | Die 29 Xbr: Copulered Joen Nielsen Solem og Maritte Olsdatter Præsthuus. Barn: 1. Ole, f.1728 d.1808. Gift med Guru Olsdatter Hage (1729-1801). Bønder i Hage og på Sørstu Stenbro. 2. Nils, f.1729 d.1763. Gift 1760 med Marit Joensdatter Moe (ca.1732-1765). Inderstfolk på Brua under Estenstad. 3. Arne, f.1731 d.1761. Gift 1760 md enke Gunild Biørnsdatter Bordal (1711-1799). Bønder på Bordal. 4. Jens, f.1734 d.1788. Gift 1763 med Guru Joensdatter Estenstad, Broen (1732-1804). Husmannsfolk på Brua under Estenstad. 5. Mali, f.1737 d.etter 1801. Gift 1758 med Joen Iversen Haukås, Sætermølen (1734-1773). Gift igjen 1785 med enkemann Ole Olsen Bræk (1738-1806). Husmannsfolk på Sætermølen og i Olasøien, Hov. 6. Kari, f.1740. Flyttet fra grenda. | Family: Joen Nielsen Hoff, "Solem" / "Estenstad" / Marit (Maritte) Olsdatter Presthus, "Estenstad" (F1462)
|
| 3550 | Die Familie von Betzdorf, auch Betzdorff bzw. Ermarts, ist ein Adelsgeschlecht aus dem Westerwald, das an der mittleren Sieg begütert war und in den Diensten des Hauses Sayn stand. Zweige der Familie bestehen bis heute. Die Familie benannte sich nach dem gleichnamigen Ort Betzdorf an der Sieg, in dem auch ihr Stammsitz, das Junkernhaus, ein vermutlich aus dem späten 14. Jahrhundert stammendes, heute stark modern überformtes Burghaus in der nördlichen Siegschleife, stand. Die Familie gehörte zu den Geschlechtern, die drei schräggestellte Rauten im Wappen trugen. Wappenähnlichkeit und zahlreiche familiäre Verflechtungen sprechen dafür, dass sie ursprünglich zur Verwandtschaft der Edelfreien von Nister gehörten, zu der neben Grafenfamilien auch niederadelige Geschlechter zählten. Anzunehmen ist, dass die von Betzdorf aus den von Gevertzhagen (Gebhardshain) hervorgingen. Dafür sprechen die mutmaßliche Tingierung des Wappens, die räumliche Nähe und nicht zuletzt eine Häufung gleicher Vornamen. Es ist durchaus möglich, dass die von Betzdorf die Rauten in Schwarz, rechtsschräggestellt auf einem silbernen Balken führten. Wahrscheinlicher ist, dass sie, wie die von Gevertzhagen, die drei Rauten in Silber (evtl. mit goldenem Rand) auf rotem Grund geführt haben. Als Helmzier, wenngleich nicht gesichert, ein Eber wachsend, der dem Wappen der Grafen zu Freusburg entlehnt scheint. Im Jahr 1271 erscheint ein Ritter Hermann von Betsendorp in einer Schenkungsurkunde an das Kloster Dünnwald bei Köln. Ab 1360 beginnt mit Johann zu Betzdorf die gesicherte Stammreihe. Dessen Söhne Johann, Wilhelm und Arnd waren Parteigänger des fehdefreudigen Junggrafen Gerhard 1. von Sayn und begleiteten diesen bei seinen Auseinandersetzungen. Dafür wurde Johann 1398 mit dem Struthof als Burglehen und dem Burgsitz zu Freusburg belehnt. In den folgenden Jahrhunderten erhielt die Familie dieses gräfliche Lehen immer wieder zugesprochen. In saynischen Diensten versahen ihre Angehörigen Hofämter, fungierten als Amtmänner und Burgsassen zu Freusburg oder waren geistliche Würdenträger. Seit 1609 nennt sich dieser Zweig Ermart bzw. Ermert, der neue Familienname leitet sich ab von dem Vorfahren Ermbrecht von Betzdorf. Der saynische Amtmann Avemann vermerkte 1742 hierzu: dass die Vasallen, Ermarts genannt, mit den vorhergehenden von Betzdorf einerlei Geschlecht (sind). 1624, während des Dreißigjährigen Krieges, als Kurtrier die Herrschaft über Freusburg übernahm, ging der Familie das Lehen verloren, doch gelang es 1653, nach Rückgabe der Herrschaft an das Haus Sayn, Teile des Lehensgutes zurück zu erwerben. Neben dem Struthofer Lehen besaßen die von Betzdorf, ganz oder zeitweise, Güter und Besitzungen in den Ämtern Freusburg und Hachenburg, darunter das Burghaus nebst freiadeligem Stammgut in Betzdorf, das Burgmannenhaus mit Ländereien in Freusburg, Güter in Hachenburg sowie Höfe in Alsdorf und in Seifen bei Molzhain. Später, nach 1650, auch Höfe in Scheuerfeld, Wissen und Imhausen. Die Nebenlinie von Betzdorf zu Hachenburg, nachgewiesen bis Ende des 16. Jahrhunderts, hatte Besitztümer in Elkenroth, Korb und Hachenburg. Deren Mitglieder traten als Edelknechte auf, waren Geistliche oder als Beamte und Schöffen der Grafen in der Herrschaft Hachenburg tätig. Von 1437 bis 1508 versahen sie dort fast durchgängig das Amt des Rentmeisters, des leitenden Finanzbeamten der gesamten Grafschaft, zwischen 1454 und 1471 auch das Stadtschultheißenamt. Im engen Umkreis der Grafen standen zudem Gerhard von Betzdorf, der als Erbempfänger Zeuge der letzten Willensbekundung des Grafen Gerhard 2. war. Die Brüder Wilhelm und Heinrich traten im Jahr 1494 als Zeugen der Erbteilung zwischen Gerhard 3. und dessen Bruder Sebastian 1. auf. Gemeinsam mit der Grafenfamilie und anderen Familien der Region gehörten die von Betzdorf der 1292 gegründeten Bruderschaft - Unserer Lieben Frau - an, die sich um das Wohl der Armen im Siegtal kümmerte. Darüber hinaus belegen Urkunden diverse Stiftungen und Zuwendungen an die Abteien Marienstatt und Michaelsberg, in denen einige Familienangehörige Mönche und Ordensgeistliche waren und dort oftmals das Amt des Kellers innehatten. Eine andere Seitenlinie, die von Betzdorf zu Au, war von 1533 bis zu ihrem Aussterben im Mannesstamm 1581 im Besitz des Adelshofes Au bei Morsbach. Ein Zweig der Hachenburger Linie hatte sich um 1530 in Köln niedergelassen, bewohnte dort das - Kapellenhaus - besaß den Betzdorfer Hof in der Nähe von Bonn und gehörte zur städtischen Oberschicht. Diesem entstammte Konrad von Betzdorf (1518–1586), Stadtsyndicus und Gesandter der Reichsstadt, Humanist und 1567 Rektor der Universität Köln. Die Familie ist dort über drei Generationen bis in das 17. Jahrhundert nachweisbar. Letztgenannter führte ein abgeändertes Wappen mit drei schräggestellten Schwalben anstatt der drei Rauten. Kilde: http://de.wikipedia.org/wiki/Betzdorf_%28Adelsgeschlecht%29 Hellmuth Gensicke: Die von Wallmenroth genannt Beuinghausen, in: Heimat-Jahrbuch des Kreises Altenkirchen 1970, s.91-92. Hellmuth Gensicke: Landesgeschichte des Westerwaldes, Wiesbaden 1958. Hermann Knodt: Vorarbeiten zum hessischen Wappenbuch (unveröffentlicht), Material Wappen Ermert, in: Hauptstaatsarchiv Darmstadt, Best.O 64, Nr. 1465. Herbert M. Schleicher (Bearb.): Die genealogisch-heraldische Sammlung des Kanonikus Johann Gabriel von der Ketten in Köln, Bd. 1, Köln 1983. Humbert Schmidt: Betzdorfer als Burgsassen, Studenten, Beamte, Geistliche und Wohltäter, in: Heimat-Jahrbuch des Kreises Altenkirchen 33 (1990), s.197-204. Humbert Schmidt: Dr. Konrad Betzdorf, in: Heimat-Jahrbuch des Kreises Altenkirchen 1974. Wilhelm Söhngen: Geschichte der Stadt Hachenburg, Wiesbaden 1914. Erich Vierbuchen: Alles lebt hier vom Bergbau und vom Hüttenbetrieb. Familiengeschichtliches saynischer Gewerkenfamilien des 18. Jahrhunderts. 2. Teil, in: Heimat-Jahrbuch des Kreises Altenkirchen 35 (1992), s.217-225. August Wolf, Geschichte von Betzdorf, 1951. Rolf Zobel: Wappen an Mittelrhein und Mosel, Norderstedt 2009, Tafel 30. | von Broich, Heinrich "Betzdorf" (I12589)
|