Zinow Genealogy Website

The history of the Norwegian Zinow family, and their connected families of Lorentzen, Hugaas, Schøyen, Møller, Skrogstad, Høyem, Reitan, Brinchmann, Sværen, Harbo, Bernhoft, Hiorth, Linge, Tjomsaas, Cudrio, Borlaug, Husabø, Børsheim, Coucheron, Irgens etc. ...and for our beautiful long-haired dachshund; Tina

Share Print Bookmark

Notes


Matches 8,501 to 8,550 of 16,366

      «Prev «1 ... 167 168 169 170 171 172 173 174 175 ... 328» Next»

 #   Notes   Linked to 
8501 Fredrik Fartegnsson, gift med Ulvarna Jogeirsdatter fra Kvåle i Sogndal. Jogeir var gift med Sigrid Audunsdatter, en datter av ridderen Audun Peterson på Slinde (rose som våpen). Sigrid hadde en bror som var Sigurd Jogeirson i Lande på Orknenøyene. Kona het Isembelle Petersdatter fra Stovreim-godset.

Nevnt også som Undena. 
Family: Fredrik Fartegnsen / Ulvarna (Undene) Jogeirsdatter (F978)
 
8502 Fredrik Hiorth var bare 19 år da han begynte som misjonær, og i over 40 år var han stasjonert i Indonesia og gjorde et meget godt arbeid der. Både med sin første hustru Anna Kristine, som døde i japansk fangeleir under 2.verdenskrig, og senere etter krigen med sin nye hustru Anna.

Datteren Ingrid virket også som misjonær i Indonesia lenge. 
Hiorth, Fredrik Wilhelm Louis (I17900)
 
8503 Fredrik Hiorth var en allsidig industripioner i tiårene før og etter 1900. Han interesserte seg særlig for utnytting av landets vannkraft- og mineralressurser, var aktiv organisasjonsmann og gjorde flere oppfinnelser.

Hiorths virketrang passet dårlig til å være ansatt i staten. Han ønsket å drive sin egen bedrift, og 1878 kjøpte han Rodeløkken Jernstøberi, et lite mekanisk verksted med 14 arbeidere.
Ved inngangen til 1890-årene var antall arbeidere ved bedriften økt til 150.

I 1892 greide Hiorth sammen med slektninger og forretningsforbindelser å få til en rekonstruksjon av driften ved Kværner Brug, hvor også hans egen bedrift ble integrert, og han ble selv administrerende direktør for Aktieselskabet Kværner Brug. De neste årene gjennomførte han en plan for rasjonalisering og modernisering av virksomheten, men til tross for dette viste det seg vanskelig å få til lønnsom drift.

Som Kværnerdirektør og eier av flere bedrifter, kunne det også knipe av og til for økonomien for Fredrik Hiorth. Det kan en se ved en korrespondanse mellom far og sønn:

Kværner 9/12 1899.
Kjære fader. Herved contoføres for mellemværende med rentedekning til 11te ds utvidende en ratio i din favør stor Kr. 16.225,89. Kontant vedlægges Kr. 225,89 så saldoen bliver nøiagtig Kr. 16.000,00 hvilket jeg efter aftale forrenter med 5% p.a at betale hver 11 Juni og 11 Decbr. Din hengivende søn F. Hiorth.

Våren 1900 fratrådte Hiorth sin stilling i Kværner Brug og opprettet sin egen forretning – F. Hiorth, Ingeniørkontor. Fra Kværner tok han med seg ingeniørene K. Kolberg og sin sønn Albert Hiorth over i det nye firmaet.
Hiorth var alltid mer interessert i ny teknologi og nye prosjekter enn daglig drift. Etter 1900 konsentrerte han seg først og fremst om entreprenørskap og gründeraktiviteter, særlig i forbindelse med utnyttelse av vannkraft og gruvedrift. Hans nye firma var en pioner i Norge for import og introduksjon av forbrenningsmotorer, særlig til bruk i biler og båter.
I 1906 solgte Hiorth denne delen av virksomheten til sin medarbeider Kolberg, som siden bygde opp bilforretningen Kolberg Caspary A/S.

I 1890-årene raste det en hissig debatt blant ingeniører og kommunalpolitikere i Kristiania om utnyttelse av vannkraft til elektrisitet. Det første elektrisitetsverk i byen var et dampkraftverk som produserte likestrøm. Ingeniør Fredrik Størmer gjorde seg til sterk talsmann for at hovedstaden i stedet burde ha satset på vekselstrøm og utnyttet vannkraften i fossene i Glomma.

De faglige autoritene var uenige med Størmer. Hiorth tilhørte mindretallet som støttet Størmer og som allerede på dette tidspunkt så mulighetene for å nytte de store fossene til produksjon av store mengder elektrisitet.
Hiorth ble en av de store fosseoppkjøperne de neste årene. Sammen med ingeniør Størmer kjøpte han fallrettighetene i Vammafoss i Glomma; ved kjøpet av Rjukanfossen var han sammen med Sam Eyde m.fl.; Bjølvefossen i Hardanger kjøpte han for egen regning. Hiorth engasjerte seg også i fosseoppkjøp på Island i kompaniskap med advokat Christian Homan.

I årenes løp hadde Hiorth eierinteresser i bl.a. A/S Vamma Fossekompani, A/S Bjølvefossen, A/S Rjukanfos, A/S Aurlandsfallene, A/S Tyssefaldene og Matrefallene i Hordaland, med fallrettigheter som til sammen kunne gi grunnlag for produksjon av rundt 1 million hestekrefter, samt Dettifoss på Island (A/S Gigant) med over 200 000 hk.

Frem til sin død 1923 var Hiorth dessuten knyttet til en rekke andre firmaer. Han var involvert i opprettelsen av Den norske Naglefabrik, Christiania Dampoljefabrik, Christiania Kulsyrefabrik, Garantiselskapet Glitne, Knaben Gruber, A/S Sør-Varanger, A/S Holta Mine og flere andre foretak innen utvinning av kobber og svovelkis.
Han samarbeidet nært med dosent Adolf Hoel om utnyttelse av kullforekomstene på Svalbard, og 1916 deltok han i opprettelsen av De norske kulfelter på Spitsbergen. Hiorthhavn på Svalbard er oppkalt etter ham.

Hiorth engasjerte seg aktivt i arbeidet for gjenreising av norsk jern- og stålindustri ved hjelp av utnyttelse av elektrisk kraft. Sammen med utenlandske samarbeidspartnere og sønnen Albert opprettet han 1907 et elektrisk stålverk i Jøssingfjord for utprøving og utnyttelse av Albert Hiorths elektriske induksjonsovn.

Fredrik Hiorth utmerket seg også som oppfinner. Hans best kjente oppfinnelse er et tørketårn for cellulose, papp, garn osv. Han tok ut flere patenter på turbindetaljer, og flere av hans oppfinnelser ble premiert ved utstillinger i inn- og utland.

I tillegg til sin forretningsvirksomhet hadde Hiorth en rekke offentlige verv. I 1889 var han med på å stifte De mekaniske verksteders forening og var formann der 1897–99. Han var formann i Polyteknisk Forening 1899–1902 og nestformann og senere formann i styret for Norges opplysningskontor for næringsveiene. Han var dessuten medlem i offentlige komiteer som utredet odelsloven, ulykkesforsikringsloven og taubaneloven.

Hiorth deltok som så mange andre industrigründere i denne perioden i filantropiske tiltak. Aker herred fikk utskilt tomter til bygging av billige boliger fra hans farsgård Malerhaugen. Hiorths privatliv var sterkt preget av hans religiøse overbevisning. Han var svært opptatt av profetenes ord om Palestina og jødefolket, og sammen med sønnen Albert studerte han bl.a. Esekiels profetier.
I 1913–14 tok han familien med på en reise til Roma og til Egypt. Han ønsket ved selvsyn å se Kheopspyramiden, som han hadde interessert seg spesielt for gjennom en årrekke.

I 1902 ble han utnevnt til ridder av 1. klasse av St.Olavs Orden, og 1912 mottok han Polyteknisk Forenings hederstegn.

Ikke mange nordmenn kjente til automobilen ved århundreskifte. Men det var en mann som hadde mot - ikke bare til ta hjem en bil, men til å innføre biler for salg! Det var direktør Fredrik Hiorth. Han sa opp sin stilling som direktør for Kværner Brug våren 1900 og startet eget ingeniørkontor og maskinforretning.

Beskrivelsen av Norges første bilforhandler er hentet fra Kongelig Norsk Automobilforbunds bok Bilens historie som kom ut i 1951.

For direktør Hiorth gikk bilhandelen tregt de første årene, på tross av at han jobbet utrettelig for å fremme bilens sak i Norge. I 1906 solgte han forretningen, men har skrevet seg inn i bilhistorien som en innovatør i tillegg til å være en viktig aktør i oppbyggingen av norsk industri:

Den store innsats direktør Hiorth gjorde for at bilen skulle få innpass i landet vårt, var tross alt bare en liten gren av hans betydelige virksomhet.

Moskushamn (tidligere Hiorthavn (frem til 1925) og Hiorthamn (frem til 1929)) er en tidligere gruveby i Adventfjorden på Spitsbergen, på motsatt side av fjorden av Longyearbyen. Moskushamn skiftet navn tilbake til Hiorthhamn i 2002. Gruvebyen ble etablert i 1917 og gruveinngangen ligger 582 moh.
Etter 1921 har det kun vært periodisk gruvedrift og siste driftsår var i 1940. Kullgruvedriften på nordsiden av Adventfjorden startet i Advent City i 1905. Kullet hadde dårlig kvalitet og driften ble etter kort tid innstilt. I 1917 flyttet Fredrik Hiorth og selskapet De Norske Kulfelter Spitsbergen deler av anlegget lengre inn i fjorden til det som ble Hiorthhamn. Byen ligger nede ved fjorden, ved foten av Hiortfjellet (786 moh).

Gruveinnslaget ligger 582 moh og går under navnet Sneheim. Moskushamn består i dag (2011) av en rekke bygninger, tufter og tekniske anlegg, spesielt taubaner, og mengder av etterlatt materiell. Taubanens endepunkt på kaia er godt bevart og istandsatt for noen år siden. Mange av bygningene i Moskushamn brukes som fritidshus, noe som har reddet dem. Etter Ny-Ålesund er det Moskushamn som har den største ansamlingen av fredede kulturminner på Svalbard.
Hiorthamn endret navn til Moskushamn i 1929 etter at 17 moskusfe (10 okser og 7 kyr) ble sluppet ut på stedet i 1929. På 1960-tallet var bestanden økt til 50-100, men sank utover 1970-tallet. Siste obervasjon av moskusfe på Svalbard ble gjort i 1985. Det er uklart hvorfor moskusfeet døde ut.

Kilder og litteratur:

Stud. 1869, 1894, 1919.
G. Brochmann: biografi i NBL1, bd. 6, 1934.
K. Fasting: Teknikk og samfunn.
Den Polytekniske Forening 1852-1952, 1952.
K. Anker Olsen: Kværner Brug gjennom 100 år, 1953-
J. Vogt: Elektrisitetslandet Norge, 1971. 
Hiorth, Fredrik Wilhelm Louis (I9773)
 
8504 Fredrik Jørgensen Marstrand (Grytten):

Han fikk kallsbrev som sogneprest her den 10.januar 1672. Dette ble stadfestet i 1700 (NK bd. VII Stadfestelser). Han sto som sogneprest til sin død i 1701 for da hans ettermann ble utnevnt den 22.oktober 1701 heter det at han ble utnevnt etter den avdøde Hr. Fredrik. (NK VII s. 151).

Tønder sier at han var kapellan i Tingvoll i 35 år og at han bodde på gården Hoem. Ble sogneprest i 1697 og stod til sin død i 1701. Erlandsen og Tønder sier at han skal ha vært en virksom mann og meget elsket av sin menighet.

I 1701 var han 70 år og var oppført med sønnene Jørgen 24 år og Johan 22 år.

Kilde:
Svein Tore Dahl: Geistligheten i Nord-Norge og Midt-Norge i tiden 1536 - 1700. s.225 
Jørgensen Marstrand, Fredrik (I16614)
 
8505 Fredrik Kristian, født i Frue sogn, ble konfirmert i Bakke kirke 4.oktober 1891.

Foreldrene bodde i Kirkegaden 9A, og faren var Arbeider.

Koppervaksine 22.juli 1880. 
Lorentzen, Fredrik Christian "Fred" (I505)
 
8506 Fredrik Ramm (født 1892 i Oslo, død 1943) var en norsk journalist.

Student 1910.
Journalist i Verdens Gang 1915,
i Morgenbladet 1917, i Tidens Tegn 1921,
redaktør i Morgenbladet fra 1927. Opphold i
Paris 1919—1921 som korrespodent for Verdens
Gang, Politiken og Stockholms-Tidningen.

Etter å ha deltatt i Amundsens nordpolekspedisjon var han nyhetsredaktør i - Morgenbladet - fra 1928.

Skrevet:

En forsvarsbrochure 1915, bro-sivren Ruhr-aksjonen 1925. Et avsnitt Mens vi venter, i Roald Amundsens bok ’88° nord.
Viceform. i Oslo Journalistklub 1923.
Det Italienske Geogr. Selskaps med.

Han sto Ronald Fangen nær og deltok som ham i Oxfordbevegelsen.

Oxfordbevegelsen (eng. The Oxford Group) var en kristen organisasjon grunnlagt av den amerikanske kristne misjonæren dr. Frank Buchman omkring 1920, da han besøkte universitetene i Oxford og Cambridge flere ganger. Gruppens opprinnelige medlemmer hadde ingen forbindelse til Oxford University – de tok navnet etter at en portør på et tog som noen av medlemmene reiste med ved et uhell satte et skilt på deres sovevogn, som indikerte at de var fra Oxford. Gruppen arbeidet for en tro på guddommelig veiledning: man burde vente på at Gud ville gi instruksjoner i alle livets aspekter, og følge de råd (guidance) man fikk. Buchman la vekt på de fire absolutter: absolutt ærlighet, renhet, uselviskhet og kjærlighet slik de fremkommer i Bergprekenen og medlemmene i gruppen bekjente sine synder for hverandre.

Før andre verdenskrig skiftet Oxfordbevegelsen navn til Moralsk opprustning og mente at guddommelig veiledning ville forhindre krigens begynnelse. Moralsk opprustning, som har hovedkontor i Caux i Sveits, skiftet senere igjen navn til Initiatives of Change. I 1965 ble Up with people grunnlagt av medlemmer av og med støtte fra Moralsk opprustning.

Den engelske avisredaktør Arthur J. Russell gikk med i Oxfordbevegelsen etter at ha vært på et av deres møter i 1931. Han skrev For Sinners Only i 1932. Den som inspirerte forfatterne av God Calling.

Grunnleggerne av Anonyme Alkoholikere, Bill W. og dr. Bob Smith, var også inspirert av Oxfordbevegelsens prinsipper.

Bevegelsen blir nevnt i tv-serien Matador, hvor mange av byens fine damer følger dens råd.

Kombinasjonen av personlige vitnesbyrd og ofte høy, sosial status gjorde at vekkelsen også ble beskrevet som en frelsesarmé i smoking.

Bevegelsen kom til Norge i 1934 og fikk flere kjente personer som sluttet seg til bevegelsen, blant andre Ronald Fangen, Fredrik Ramm, Erling Wikborg og Eiliv Skard. Den samlet folk til møter på Høsbjør hotell, og i tiden før 2. verdenskrig spilte den en stor rolle ved sine møter og konferanser, men uten å danne noen organisasjon i Norge. Indremisjonen vurderte bevegelsen som teologisk liberal og advarte sine medlemmer mot å engasjere seg i den. Indremisjonshøvdingen Ole Hallesby betegnet deres forkynnelse som et korsløst og et læreløst evangelium.

Ramm er særlig kjent for artikkelen - En skitten strøm flyter utover landet - (Morgenbladet, 28. oktober 1931), som innledet en opphetet verdi- og kulturdebatt. Artikkelen var et angrep på kulturradikalismen, eksemplifisert ved 4 bøker:

Sigurd Hoel: En dag i oktober.
Hans Backer Fürst: Duskregn.
Rolf Stenersen: Godnat da du.
Karo Espeseth: Sår som ennu blør.

Ramm nevner også en forestående bok av Paul Gjesdahl som en bok han mener - er hentet fra samme kloakk som de fire nevnte.

Ramm skriver blant annet:

Den skade en fordrukken voldtektsmann gjør et barn er liten, sammenlignet med den som en Sigurd Hoel, en Hans Backer Fürst, en Rolf Stenersen, en Karo Espeseth kan gjør ved sin litterære virksomhet. Ti hos unge piker og gutter kan deres bøker fremkalle en overbevisning om, at kjønnslige utskeielser bør være det normale. Og før de er nådd utover de farlige utviklingsår, kan de bli fristet til å smake på den frukt som omtales i disse pornografiske bøker. At en ny moral er under utforming, eller rettere at moralen er i en raskere utvikling enn kanskje nogensinne før, og blir vi'ere for hvert år som går, er vi klar over. At denne utvikling ikke kan, og heller ikke må stanses, er gitt. Men å spekulere i diskusjonen om den med slike bøker som de der nu ser dagens lys, er å tømme kloakk i en fjellbekk.

Etter hans død ble essaysamlingen - Av kristen rot - (1945) gitt ut, og senere - Gjennom muren – tanker nedtegnet under bibellesning i fengslet - (1946). Disse bøkene representerer mye mer hva Fredrik Ramm sto for, enn det ofte siterte avsnittet fra - Skitten strøm -artikkelen, som bærer preg av å være skrevet i affekt og indignasjon.

Kilder:
Sævik, Tore Hjalmar (18. juni 2013). De ville vekke overklassen. Dagen. s. 18–19.
Ottosen, Kristian, red. (1995). Nordmenn i fangenskap 1940–1945 (1. utg.). Oslo: Universitetsforlaget. s. 527. ISBN 82-15-00288-9.
Om boka Det moralske absolutt hos MRA-bevegelsen Norge.
Oxfordbevegelsens hemmelighet. 
Ramm, Fredrik (I6182)
 
8507 Fredrik spilte både fiolin og cello, og var kjent som en meget flink cellist.

Svogeren Alexander Brinchmann skriver i 1863:

...Frederik, drev det især snart til en temmelig stor Færdighed paa Violin; jeg kan endnu til Nød spille en Engelskdands, som han i 11-12 Aarsalderen componerede en Eftermiddag, da vi skulde sidde sammen og repetere Geographie til en Hovedexamen; han spillede Tonerne paa Violin, og jeg nedskrev Noderne.
Ogsaa jeg havde nemlig, saavelsom mine ældste Brødre, lært at spille Violin hos den samme Lærer som Frederik Hoffmann, daværende Organist Ohlsenn. Hoffmanns og Brinchmanns Sønner afløste hverandre i Musiktimerne Lørdags Eftermiddag, og, naar vi saa kom hjem samt ellers ofte i Ugen, spillede vi sammen, deels Primo- og Secondostemmer, som vi havde lært hos vor Informator, dels etter Gehør Dandse, hvori da til den enes Primo den anden spillede en Understemme eller, som vi den Gang kaldte det, - basserede.
Vor herved opnaaede Dygtighed i at prestere Dandsemusik foranledigede snart de saakaldte Fridandse. Søndags Eftermiddagene og forøvrigt ofte, især naar vaare Forældre vare ude i Selskab, fik vi Børn Tilladelse til at komme sammen en 2-3 Timers Tid vexelviis hos hverandre, dog hyppigst hos Hoffmanns, hvis store Stue var saa beqvem til Dandselocale... 
Hoffmann, Fredrik Christian Steenbuch (I471)
 
8508 Fredrikke Magdalene var datter av skipsfører og tolloppsynsmann Carl Christian Huste og Henriette Mathilde Pedersen. Huste, Fredrikke Magdalene "Bassøe" (I1013)
 
8509 Fredrikke vokste opp hos sin tante Fredrikke og mann Frantz Gauer i Drammen. Det gjorde også hennes bror Ivar August. Moren Inga hadde ikke råd til å ha alle barna boende hjemme hos seg etter at faren August døde.

Det er blitt fortalt at Augusts bror, onkel Johan Zinow, som hadde dratt over til Amerika tidligere, ville at Fredrikke skulle komme over til han dit. Dette ville ikke Fredrikke. Senere skulle hennes bror, Einar, dra over til Amerika, etter sin bror Karl. 
Zinow, Fredrikke Birgitte "Hansen" (I444)
 
8510 Fredrikke, datteren Asta og pleiesønnen Ivar Zinow bodde her under folketellingen i 1910. De bodde i en leilighet i 1.etasje med en husleie på kr.30,- i måneden. Zinow, Fredrikke Birgitte "Gauer" (I1240)
 
8511 Fredrikke, datteren Asta og pleiesønnen Ivar Zinow bodde her under folketellingen i 1910. De bodde i en leilighet i 1.etasje med en husleie på kr.30,- i måneden. Gauer, Asta Hermine "Lindholm" (I1242)
 
8512 Fredrikstad Musikforening hadde en hensynkende tilværelse, og stoppet helt opp i 1882. Den musikalske Dilettantforening gjorde det samme. Forsøk på å vekke til live igjen den slumrende musikkforening, og forene den med den dramatiske forening lyktes ikke. Først når can.mag. Christopher Bernhoft Brinchmann tok seg av saken fra 1894, fikk strevet et varig resultat.

Christopher ble beskrevet som drivkraften og primus motor i Fredrikstads musikkliv. Han dirigerte et orkester, og satte sogar i gang med operaoppførelser med amatørorkesteret. Hustruen Erika spilte bratsj i dette orkesteret.

I mars 1894 spilte de operaen Trubaduren (som oppnådde et godt resultat). Om denne forestillingen den 8.mars i Phønix's lokaler står det at dette var den største musikalske opplevelsen ved lokale krefter som Fredrikstads musikkpublikum fikk oppleve i dette århundret. Begge byens gjenopplivede orkestre var i ilden. Salen frembød et festlig skue, thi her var damene fremmøtt i strålende toaletter, og byens noblesse hadde møtt opp - vi holdt nesten på å si in corpore.
Etter en ubegripelig morsom prolog ble man presentert for et storartet samspill, og vi er sikre på at langt frem igjennom årene vil beretningen om Trubadurens oppførelse på Fredrikstad nationale Scene i mars 1894 leve blant byens folk. Dette sto i en av lokalavisene.

I mars 1897 spilte de Den hvide Dame (som gikk fire ganger for utsolgte hus i Phønix, og deretter i Arbeiderforeningens store sal), hvor Erikas søster Karen var den hvite dame. Det ble en dundrende suksess, hvor det også var tilreisende fra nabobyene.
Det står om denne forestillingen at musikkforeningen, som i sin tid oppførte operaen Trubaduren med et så godt resultat, oppnådde en enda større suksess med Den hvide Dame, som gikk fire ganger for utsolgt hus i Phønix og deretter i Arbeiderforeningens store sal.

På høstens generalforsamling i 1900 ble Christopher og Erika Brinchmann innvotert som æresmedlemmer av Fredrikstad Musikkforening, hvor Christopher lenge hadde vært den bærende kraft.

I 1896 tok Arbeiderforeningens styre initiativ til å få opprettet et arbeiderakademi i Fredrikstad. De holdt foredrag, lysbildekvelder (som virket spesielt tiltrekkende), reisebeskrivelser og litterære foredrag. Æren for dens store oppslutning tilfaller adjunkt can.mag. Brinchmann, som inntill han flyttet fra byen i 1900, var arbeiderakademiets sekretær.

I boka Fredrikstad 1814-1914 fortelles det om cand.mag. Christopher Brinchmann at han var formann i Selskapet til Fredrikstads forskjønnelse 1896 til 1898.

Om musikklivet står det at det i 1880-90 årene eksisterte en musikkforening som søkte å utnytte byens egne musikalske krefter. Det var kor- og orkesternummere, hvor resultatet ble vist ved en større konsert om våren.
Sjelen i det hele var daværende lærer ved den høyere skole cand.mag. Christopher Brinchmann, senere overlærer ved Christiania Kathedralskole. Etterat han flyttet i 1900 syknet foreningen mer og mer hen.

Teaterorkesteret (bilde fra omkring 1885-86):
Dirigent: Christopher B. Brinchmann.
På fiolin til høyre på bildet: Erika W. Hiorth sittende ved siden av søsteren Karen Hiorth
(foto: Sandls, Fredrikstad). 
Family: Christopher Bernhoft Brinchmann / Erika Wilhelmine Hiorth, "Brinchmann" (F21)
 
8513 Fredrikstad, 11 August 1888

Kjære Erika!

Nu i al Hast nogle Ord for at sige Dig, at I ikke maa tænke paa at blive hentet i Baaden verken fra Christiansand eller Arendal, thi nu kom jeg netop hjem fra Bryggen, hvor jeg har seet Bestepapa, Papa, Carl, Karen og Leo vel afsted paa en længere Tur. De har et deilig Veir i dag, og jeg haaber de rigtig faar en fin Tur, de har Karter med baade til Gøteborg og Kjøbenhavn, saa bliver Vinden god tænker de drage saa langt som mulig. Saaledes forstår Du, det er intet at hente paa at de skal hente Eder, det vilde ogsaa være saa usikkert, jeg skynder mig derfor ogsaa for at underrette Eder om det, at I ikke skal forberede Eder paa Turen.

Carl kom hjem Torsdag aften fra Laurkollen, hvor hen han var reist i Søndags, han havde havt Christen med sig ude at seile, de havde vært i Tønsberg o.s.v. og havt det rigtigt morsomt. Da han kom hjem Torsdag aften, sagde han at Mandag eller Tirsdag skulde vi drage paa længere Tur jeg skulde da være med. Hiorth var ude med Jacobsen da, men han kom ogsaa hjem Torsdag aften efter at have været i Tønsberg og paa Tjømø, de skulde seilet længere, men Pastor Vibe havde vært med, og han maatte hjem, saa Hiorth syntes ikke han havde havt nogen Tur; saa foreslog jeg at han skulde være med paa denne Tur istedenfor mig, og det havde han Lyst til, dette blev bestemt igaareftermiddag da han kom fra Kontoret, og saa drog de afsted i Formiddag. Hiorth syntes ikke ser skulde været mer enn 4 med, men Bestepapa vilde gjerne have Leo med, i den Tanke de skulde komme til Kjøbenhavn, er det jo meget han kan faa se, desuden var det ikke hyggelig for mig at have ham her hjemme.

Nils har faaet sin nye Ege færdig i dag, saa han skal trøste sig med den. Jeg skal for det første nu hvile mig, thi jeg er saa træt af at faa dem afsted og i stand i saadan fart, at jeg synes det skal blive godt at sidde i Ro lidt, siden skal jeg stelle i Huset og Haven med alle Bærene. Alt bliver i Ustand naar det er saadant urolig Liv; jeg maatte predse og sy paa Carls Toi lige til han skulde reise i dag, Pigerne siger de har aldrig seet saa urolige Folk, de faar ikke gjort andet end vaske og sy i stand; de glæder sig til at blive kvit Herstein og Dag, Jenny har skrevet at Pigen skal hente dem til Mandag, men Bjørsons kommer ikke til Cr før den 20de.
Hvorlænge mine Folk bliver ude ved jeg ikke, 8 Dage sagde Hiorth, men skal de til Kjøbenhavn bliver de længere. Carl haabede for at Skolen skulde exensere (?), men han vidste det ikke, Overlærerens skulde snart komme hjem, og da skal jeg sende Bud og spørge derom. Jeg skulde ønske Carl havde fri Maaneden ud, da vil jeg seile en Tur, saa kanske Du kan være med, og Christopher hvis han har fri. Jeg sjelver rent i Hænderne, saa Du ser jeg har godt af at hvile nu. Hjertelig Hilsen til eder Begge og Familien.

Din egen Mama.

Jeg faar vel snart Brev om hva Tid I kommer, og hva Tid jeg skal lade Huset sætte i stand. Jeg undres hvor Karen har gjort av Nøglene Dine, det ved jeg ikke. 
Cudrio, Therese Marie "Hiorth" (I26)
 
8514 Fredrikstad, 11 August 1888

Kjære Erika!

Nu i al Hast nogle Ord for at sige Dig, at I ikke maa tænke paa at blive hentet i Baaden verken fra Christiansand eller Arendal, thi nu kom jeg netop hjem fra Bryggen, hvor jeg har seet Bestepapa, Papa, Carl, Karen og Leo vel afsted paa en længere Tur. De har et deilig Veir i dag, og jeg haaber de rigtig faar en fin Tur, de har Karter med baade til Gøteborg og Kjøbenhavn, saa bliver Vinden god tænker de drage saa langt som mulig. Saaledes forstår Du, det er intet at hente paa at de skal hente Eder, det vilde ogsaa være saa usikkert, jeg skynder mig derfor ogsaa for at underrette Eder om det, at I ikke skal forberede Eder paa Turen.

Carl kom hjem Torsdag aften fra Laurkollen, hvor hen han var reist i Søndags, han havde havt Christen med sig ude at seile, de havde vært i Tønsberg o.s.v. og havt det rigtigt morsomt. Da han kom hjem Torsdag aften, sagde han at Mandag eller Tirsdag skulde vi drage paa længere Tur jeg skulde da være med. Hiorth var ude med Jacobsen da, men han kom ogsaa hjem Torsdag aften efter at have været i Tønsberg og paa Tjømø, de skulde seilet længere, men Pastor Vibe havde vært med, og han maatte hjem, saa Hiorth syntes ikke han havde havt nogen Tur; saa foreslog jeg at han skulde være med paa denne Tur istedenfor mig, og det havde han Lyst til, dette blev bestemt igaareftermiddag da han kom fra Kontoret, og saa drog de afsted i Formiddag. Hiorth syntes ikke ser skulde været mer enn 4 med, men Bestepapa vilde gjerne have Leo med, i den Tanke de skulde komme til Kjøbenhavn, er det jo meget han kan faa se, desuden var det ikke hyggelig for mig at have ham her hjemme.

Nils har faaet sin nye Ege færdig i dag, saa han skal trøste sig med den. Jeg skal for det første nu hvile mig, thi jeg er saa træt af at faa dem afsted og i stand i saadan fart, at jeg synes det skal blive godt at sidde i Ro lidt, siden skal jeg stelle i Huset og Haven med alle Bærene. Alt bliver i Ustand naar det er saadant urolig Liv; jeg maatte predse og sy paa Carls Toi lige til han skulde reise i dag, Pigerne siger de har aldrig seet saa urolige Folk, de faar ikke gjort andet end vaske og sy i stand; de glæder sig til at blive kvit Herstein og Dag, Jenny har skrevet at Pigen skal hente dem til Mandag, men Bjørsons kommer ikke til Cr før den 20de.
Hvorlænge mine Folk bliver ude ved jeg ikke, 8 Dage sagde Hiorth, men skal de til Kjøbenhavn bliver de længere. Carl haabede for at Skolen skulde exensere (?), men han vidste det ikke, Overlærerens skulde snart komme hjem, og da skal jeg sende Bud og spørge derom. Jeg skulde ønske Carl havde fri Maaneden ud, da vil jeg seile en Tur, saa kanske Du kan være med, og Christopher hvis han har fri. Jeg sjelver rent i Hænderne, saa Du ser jeg har godt af at hvile nu. Hjertelig Hilsen til eder Begge og Familien.

Din egen Mama.

Jeg faar vel snart Brev om hva Tid I kommer, og hva Tid jeg skal lade Huset sætte i stand. Jeg undres hvor Karen har gjort av Nøglene Dine, det ved jeg ikke. 
Cudrio, Carl August "Coudrio" (I498)
 
8515 Fredrikstad, 11 August 1888

Kjære Erika!

Nu i al Hast nogle Ord for at sige Dig, at I ikke maa tænke paa at blive hentet i Baaden verken fra Christiansand eller Arendal, thi nu kom jeg netop hjem fra Bryggen, hvor jeg har seet Bestepapa, Papa, Carl, Karen og Leo vel afsted paa en længere Tur. De har et deilig Veir i dag, og jeg haaber de rigtig faar en fin Tur, de har Karter med baade til Gøteborg og Kjøbenhavn, saa bliver Vinden god tænker de drage saa langt som mulig. Saaledes forstår Du, det er intet at hente paa at de skal hente Eder, det vilde ogsaa være saa usikkert, jeg skynder mig derfor ogsaa for at underrette Eder om det, at I ikke skal forberede Eder paa Turen.

Carl kom hjem Torsdag aften fra Laurkollen, hvor hen han var reist i Søndags, han havde havt Christen med sig ude at seile, de havde vært i Tønsberg o.s.v. og havt det rigtigt morsomt. Da han kom hjem Torsdag aften, sagde han at Mandag eller Tirsdag skulde vi drage paa længere Tur jeg skulde da være med. Hiorth var ude med Jacobsen da, men han kom ogsaa hjem Torsdag aften efter at have været i Tønsberg og paa Tjømø, de skulde seilet længere, men Pastor Vibe havde vært med, og han maatte hjem, saa Hiorth syntes ikke han havde havt nogen Tur; saa foreslog jeg at han skulde være med paa denne Tur istedenfor mig, og det havde han Lyst til, dette blev bestemt igaareftermiddag da han kom fra Kontoret, og saa drog de afsted i Formiddag. Hiorth syntes ikke ser skulde været mer enn 4 med, men Bestepapa vilde gjerne have Leo med, i den Tanke de skulde komme til Kjøbenhavn, er det jo meget han kan faa se, desuden var det ikke hyggelig for mig at have ham her hjemme.

Nils har faaet sin nye Ege færdig i dag, saa han skal trøste sig med den. Jeg skal for det første nu hvile mig, thi jeg er saa træt af at faa dem afsted og i stand i saadan fart, at jeg synes det skal blive godt at sidde i Ro lidt, siden skal jeg stelle i Huset og Haven med alle Bærene. Alt bliver i Ustand naar det er saadant urolig Liv; jeg maatte predse og sy paa Carls Toi lige til han skulde reise i dag, Pigerne siger de har aldrig seet saa urolige Folk, de faar ikke gjort andet end vaske og sy i stand; de glæder sig til at blive kvit Herstein og Dag, Jenny har skrevet at Pigen skal hente dem til Mandag, men Bjørsons kommer ikke til Cr før den 20de.
Hvorlænge mine Folk bliver ude ved jeg ikke, 8 Dage sagde Hiorth, men skal de til Kjøbenhavn bliver de længere. Carl haabede for at Skolen skulde exensere (?), men han vidste det ikke, Overlærerens skulde snart komme hjem, og da skal jeg sende Bud og spørge derom. Jeg skulde ønske Carl havde fri Maaneden ud, da vil jeg seile en Tur, saa kanske Du kan være med, og Christopher hvis han har fri. Jeg sjelver rent i Hænderne, saa Du ser jeg har godt af at hvile nu. Hjertelig Hilsen til eder Begge og Familien.

Din egen Mama.

Jeg faar vel snart Brev om hva Tid I kommer, og hva Tid jeg skal lade Huset sætte i stand. Jeg undres hvor Karen har gjort av Nøglene Dine, det ved jeg ikke. 
Hiorth, Nils (I27)
 
8516 Fredrikstad, 11 August 1888

Kjære Erika!

Nu i al Hast nogle Ord for at sige Dig, at I ikke maa tænke paa at blive hentet i Baaden verken fra Christiansand eller Arendal, thi nu kom jeg netop hjem fra Bryggen, hvor jeg har seet Bestepapa, Papa, Carl, Karen og Leo vel afsted paa en længere Tur. De har et deilig Veir i dag, og jeg haaber de rigtig faar en fin Tur, de har Karter med baade til Gøteborg og Kjøbenhavn, saa bliver Vinden god tænker de drage saa langt som mulig. Saaledes forstår Du, det er intet at hente paa at de skal hente Eder, det vilde ogsaa være saa usikkert, jeg skynder mig derfor ogsaa for at underrette Eder om det, at I ikke skal forberede Eder paa Turen.

Carl kom hjem Torsdag aften fra Laurkollen, hvor hen han var reist i Søndags, han havde havt Christen med sig ude at seile, de havde vært i Tønsberg o.s.v. og havt det rigtigt morsomt. Da han kom hjem Torsdag aften, sagde han at Mandag eller Tirsdag skulde vi drage paa længere Tur jeg skulde da være med. Hiorth var ude med Jacobsen da, men han kom ogsaa hjem Torsdag aften efter at have været i Tønsberg og paa Tjømø, de skulde seilet længere, men Pastor Vibe havde vært med, og han maatte hjem, saa Hiorth syntes ikke han havde havt nogen Tur; saa foreslog jeg at han skulde være med paa denne Tur istedenfor mig, og det havde han Lyst til, dette blev bestemt igaareftermiddag da han kom fra Kontoret, og saa drog de afsted i Formiddag. Hiorth syntes ikke ser skulde været mer enn 4 med, men Bestepapa vilde gjerne have Leo med, i den Tanke de skulde komme til Kjøbenhavn, er det jo meget han kan faa se, desuden var det ikke hyggelig for mig at have ham her hjemme.

Nils har faaet sin nye Ege færdig i dag, saa han skal trøste sig med den. Jeg skal for det første nu hvile mig, thi jeg er saa træt af at faa dem afsted og i stand i saadan fart, at jeg synes det skal blive godt at sidde i Ro lidt, siden skal jeg stelle i Huset og Haven med alle Bærene. Alt bliver i Ustand naar det er saadant urolig Liv; jeg maatte predse og sy paa Carls Toi lige til han skulde reise i dag, Pigerne siger de har aldrig seet saa urolige Folk, de faar ikke gjort andet end vaske og sy i stand; de glæder sig til at blive kvit Herstein og Dag, Jenny har skrevet at Pigen skal hente dem til Mandag, men Bjørsons kommer ikke til Cr før den 20de.
Hvorlænge mine Folk bliver ude ved jeg ikke, 8 Dage sagde Hiorth, men skal de til Kjøbenhavn bliver de længere. Carl haabede for at Skolen skulde exensere (?), men han vidste det ikke, Overlærerens skulde snart komme hjem, og da skal jeg sende Bud og spørge derom. Jeg skulde ønske Carl havde fri Maaneden ud, da vil jeg seile en Tur, saa kanske Du kan være med, og Christopher hvis han har fri. Jeg sjelver rent i Hænderne, saa Du ser jeg har godt af at hvile nu. Hjertelig Hilsen til eder Begge og Familien.

Din egen Mama.

Jeg faar vel snart Brev om hva Tid I kommer, og hva Tid jeg skal lade Huset sætte i stand. Jeg undres hvor Karen har gjort av Nøglene Dine, det ved jeg ikke. 
Hiorth, Carl Mathias (I29)
 
8517 Fredrikstad, 11 August 1888

Kjære Erika!

Nu i al Hast nogle Ord for at sige Dig, at I ikke maa tænke paa at blive hentet i Baaden verken fra Christiansand eller Arendal, thi nu kom jeg netop hjem fra Bryggen, hvor jeg har seet Bestepapa, Papa, Carl, Karen og Leo vel afsted paa en længere Tur. De har et deilig Veir i dag, og jeg haaber de rigtig faar en fin Tur, de har Karter med baade til Gøteborg og Kjøbenhavn, saa bliver Vinden god tænker de drage saa langt som mulig. Saaledes forstår Du, det er intet at hente paa at de skal hente Eder, det vilde ogsaa være saa usikkert, jeg skynder mig derfor ogsaa for at underrette Eder om det, at I ikke skal forberede Eder paa Turen.

Carl kom hjem Torsdag aften fra Laurkollen, hvor hen han var reist i Søndags, han havde havt Christen med sig ude at seile, de havde vært i Tønsberg o.s.v. og havt det rigtigt morsomt. Da han kom hjem Torsdag aften, sagde han at Mandag eller Tirsdag skulde vi drage paa længere Tur jeg skulde da være med. Hiorth var ude med Jacobsen da, men han kom ogsaa hjem Torsdag aften efter at have været i Tønsberg og paa Tjømø, de skulde seilet længere, men Pastor Vibe havde vært med, og han maatte hjem, saa Hiorth syntes ikke han havde havt nogen Tur; saa foreslog jeg at han skulde være med paa denne Tur istedenfor mig, og det havde han Lyst til, dette blev bestemt igaareftermiddag da han kom fra Kontoret, og saa drog de afsted i Formiddag. Hiorth syntes ikke ser skulde været mer enn 4 med, men Bestepapa vilde gjerne have Leo med, i den Tanke de skulde komme til Kjøbenhavn, er det jo meget han kan faa se, desuden var det ikke hyggelig for mig at have ham her hjemme.

Nils har faaet sin nye Ege færdig i dag, saa han skal trøste sig med den. Jeg skal for det første nu hvile mig, thi jeg er saa træt af at faa dem afsted og i stand i saadan fart, at jeg synes det skal blive godt at sidde i Ro lidt, siden skal jeg stelle i Huset og Haven med alle Bærene. Alt bliver i Ustand naar det er saadant urolig Liv; jeg maatte predse og sy paa Carls Toi lige til han skulde reise i dag, Pigerne siger de har aldrig seet saa urolige Folk, de faar ikke gjort andet end vaske og sy i stand; de glæder sig til at blive kvit Herstein og Dag, Jenny har skrevet at Pigen skal hente dem til Mandag, men Bjørsons kommer ikke til Cr før den 20de.
Hvorlænge mine Folk bliver ude ved jeg ikke, 8 Dage sagde Hiorth, men skal de til Kjøbenhavn bliver de længere. Carl haabede for at Skolen skulde exensere (?), men han vidste det ikke, Overlærerens skulde snart komme hjem, og da skal jeg sende Bud og spørge derom. Jeg skulde ønske Carl havde fri Maaneden ud, da vil jeg seile en Tur, saa kanske Du kan være med, og Christopher hvis han har fri. Jeg sjelver rent i Hænderne, saa Du ser jeg har godt af at hvile nu. Hjertelig Hilsen til eder Begge og Familien.

Din egen Mama.

Jeg faar vel snart Brev om hva Tid I kommer, og hva Tid jeg skal lade Huset sætte i stand. Jeg undres hvor Karen har gjort av Nøglene Dine, det ved jeg ikke. 
Family: Christopher Bernhoft Brinchmann / Erika Wilhelmine Hiorth, "Brinchmann" (F21)
 
8518 Fredrikstad, 11te juli 1889.

Kjære manden min!

Nu har jeg netop skrevet til Karen til hendes geburtsdag, og så syntes jeg, at jeg måtte sende et par ord til manden min med det samme. Nu begynder jeg snart at længte efter at høre fra Dig; men jeg kan jo slet ikke vente noget endnu. Du kan tro, konen Din synes, det er længe siden, Du reiste, og det blir først en uge imorgen. Du kan tro, jeg tænke på Dig adskillige gange om dagen. Jeg holder på at sy pudevar til snosingen, og da tænker jeg på kosemanden min også lidt på snosingen også da, skjønner du.

Jeg er nu blevet aldeles frisk igjen; jeg var jo lidt mat de første dage; men nu er det ganske over. Igår drog de afsted på sin Kjøbenhavnertur; det var et mas, kan Du tro, inden de kom afsted. Ja, jeg havde jo ikke noget med det; men mama masede jo svært, da pigerne ikke er til at stole på, og Karl er heller ingen pålidelig arrangør netop; nei han er en gyselig rodefar! Kristen, lod det til, var meget mere fornøiet over udsigten til at komme til Kjøbenhavn end at ligge på landet.

Imorgen reiser mama til Gausdal; papa har skrevet, men fik svar at der var optaget lige til 20de juli; men hun bestemte sig alligevel til at reise. Kommer hun først derop, så blir der altid plads at få.

Igår roede Nils mig over til byen, og jeg var da overalt og inspiserede. Jeg vandede først blomsterne og lod det være gjennemtræk gjennem alle værelser; jeg var nede i kjælderen, hvor jeg blandt andet måtte smøre låsen, som var aldeles forrustet. Der så jeg efter mine syltekrukker som befandtes at være i meget god orden.

Nu har vi havt det deiligt med regn, inat og iformiddag regnede det godt; men nu er det ophold og deiligt og klart med nokså kjølig temperatur. Du kan tro, morellerne er deilige nu, så svære og søde og saftige, og bringebærene er også temmelig gode. Konen Din liger sig nokså godt i bærbuskerne; men endda må jeg jo være lidt forsigtig, kan Du skjønne.

Jeg håber, at Du har det rigtig godt nu, kjære manden min, at Du er frisk og fornøiet og ser og nyder rigtig af hjertens lyst. Jeg skulde ikke have noget imod at titte lidt ned til Dig, kan Du tro; men det får nok lade være. Til vinteren får manden fortælle, når han sidder med piben foran kaminen vor (med kakkelovnsdøren åben) og konen og og en liden kosing sidder og hører på. Jeg glæder mig alt!

Ja, Gud lade os blive friske alle sammen, så det går, som vi håber. Gud velsigne Dig!

Din hengivne Erika.

Mama og tante hilser! Hils Ludvig! 
Family: Christopher Bernhoft Brinchmann / Erika Wilhelmine Hiorth, "Brinchmann" (F21)
 
8519 Fredrikstad, 15de juli 1889.

Kjære lille manden min!

Dagen efter, jeg havde sendt mit sidste brev til dig, fik jeg det første brev fra Havre, og den derpå følgende dag fra Paris. Tusind tak for dem begge, kjære manden min; det var en ren fest for mig og så uventet at få så snart. Det var hyggelig at dampskibsturen var så bra, og at Du havde sådant hyggelig følge. Det var svært morsomt at læse om alt, Du så i Paris, og jeg glæder mig over, at Du benytter dagen så godt, som det ser du til, Du gjør.
Du kan tro, kosningen Din glæder sig på Dine vegne, over at Du liker dig så godt; men Du må ikke blive så glad i det, at Du ikke vil komme hjem til mig igjen. Jeg synes, det skal bli hyggelig, kan Du tro, at få høre rigtig udtømmende om alt. Hvordan finder Du dig i hôtel Corneille? Synes Du, det ser du til at bli dyrere eller billigere, end Du troede, håber rigtig, det strækker godt til, så Du kan tage med alt mulig. Du kan tro, jeg ofte tænker på Dig, manden min, og under dig al den fornøielse, som du kan få; men jeg glæder mig jo også temmelig meget til at få kosemanden min hjem igjen!

Mama reiste fredag morgen til Kristiania, for lørdag morgen at drage til Gausdal; jeg fik i forgårs brev fra hende fra Kristiania med indlagt brevkort fra papa fra Strømstad, hvor de måtte tage ind for at få ny klyverbom, som var brukket nede under Hvaløerne. I dag morges fik jeg brevkort fra Marstrand, og iformiddag telegram fra Gøteborg om, at de i formiddag satte kursen sydover. Alt vel om bord hos dem.

Tante og jeg sidder her hjemme alene vi da, skjønner Du; men vi koser os jo godt sammen. Vi er begyndt at gå en tur om formiddagen 1 times tid og så vandrer vi jo lidt i haven også og spiser bær, og når vi har spist aftens (spiser gjerne lidt tidlig), så tager vi os en tur op og ned ved jernbanen i 3 kvarter eller så.
Jeg går jo ikke så svært meget da; men jeg tænker jo på, hva Du bad mig om, da skjønner Du. I dag er tante Milla her, hun præker og snakker ustanselig, men da en ikke behøver at høre med mer en et halvt øre, så er det jo ikke så farlig endda. Hun ber nu at hilse så svært meget! Nu i dag har vi fået regn igjen, rigtig jevn sigregn; men det gjør godt, kan Du tro. Vi har ellers havt det deiligste veir, regn og solskin om hverandre, helt siden Du reiste.

I dag venter jeg Lina op; hun skal ind til Kristiania med sin søsters barn, som blev operert i fjor af Malthe for kjerler, som imidlertid er begyndt at vokse. Lina bad mig at skrive til ham, hvilket jeg også gjorde og i går fik jeg svar, at hun kunde komme, og så skal de reise i morgen. Du husker Einar Johnsen verken skulde få friplads eller opflyttes, men skal nu begge dele. Faderen gikk nemlig op til overlæreren og fortalte, hvorledes det var, at gutten nok havde været doven, men at der også havde været så meget sygdom og elendighed i hele vinter, og overlæreren fik udvirket begge dele.

Jeg er anden hver dag over og vander blomsterne; det behøver ikke at gjøres oftere, da det er meget kjøligere veir nu. Bregnen synes jeg ikke vokser noget videre; men den må vel snart begynde. Vi har det stille og rolig her, friske og raske er vi begge og har det godt; vi koser os rigtig så godt sammen. Vi har det godt med bær, ribs, stikkelsbær og bringebær, og morellerne, kan Du tro, er delikate nu; Du får vel meget frugt der nede, men så deilige moreller, tror jeg neppe, Du får.
Jeg sidder mest og syr om dagen, så jeg læser ikke stort aviser; men jeg så dog, at nyt statsråd er valgt med Stang som minister og fuldstændig høireministerium forresten, Roll og Thorne blant andre, ikke Bech.

Nei nu ved jeg ikke mer at skrive om, og nokså tyndt er det, jeg har skrevet også; men jeg oplever jo ingenting, ser ingen, så Du får tage det som det er. Jeg synes, jeg gjerne vil skrive til Dig, selv om jeg ikke egentlig har så stort at skrive om. Lev nu vel og vær frisk og rask, og Gud velsigne Dig.

Din hengivne Erika 
Family: Christopher Bernhoft Brinchmann / Erika Wilhelmine Hiorth, "Brinchmann" (F21)
 
8520 Fredrikstad, 18de juli 1889.

Kjære manden min!

Tusind, tusind tak for, at du er så snil til at skrive; dagen efter, jeg sendte mit sidste brev, fik jeg brev fra Dig igjen, og i dag kom brevkort. Du kan tro, det er fest for konen Din at få høre fra den kjære lille kosemanden! Jeg er slet ikke så snil til at skrive på langt nær. Nu boer vi jo så stille og rolig, at det ikke blir stort at fortælle heller. Tante og jeg sidder og syr; jeg har hjulpet hende at sy på maskinen; men så til gjengjæld hjælper hun mig igjen. Vi har det rigtig hyggelig.

I dag er her en hel del ståk i byen i anledning af, at kongen kommer med - Drott. Borgermiddag kl.6 (10 kr. Pro persona), flagning, æresporter og en hel del andet. I går kom Falch (skal hilse fra ham) hid op for at bede os være med at illuminere i haven, Schwartz og Bjørneby skulde gjøre det, og så måtte jeg love at gjøre ligeså. Illuminationen skal bestå i tagsten med en haug sagmug (?) overheldt med petroleum, en 12 à 14 stene langs den nederste gang i haven, og dette skal tændes, når han kjører forbi fra middagen 10 eller 1/2 11. Fyrverkeri aftændes fra Isengran, - Drott - ligger vist ligeoverfor, tror jeg. Jeg har givet tjenerne fri i eftermiddag, og i den anledning, er de meget velvillig stemte.

I dag kom der telegram fra Helsingør fra de seilende; jeg tænker de er fornøiet; jeg sendte brev til papa i dag. Fra mama har jeg intet hørt, men skal skrive til hende i dag og fortelle, hva her har tildraget sig af huslig gjerning, syltning o.s.v.

Siden mandag har vi havt sigeregn hele tiden; nu er det forresten klaret nokså bra at efter nogen alvorlige regnskyl i hele formiddag; det har været umulig at komme udenfor døren. I går aftes gikk tante og jeg nogle gange op og ned ved jernbanen for at få lidt luft. Ellers var det svært mildt i går og i dag også; men mandag og tirsdag måtte vi sidde for lukkede døre. Nu blir det vel ikke så mange breve at skrive igjen, tænker jeg. Du siger i brevkortet, at jeg ikke kn treffe Dig med brev efter den 20de; men dermed mener Du vel ikke at reise fra Paris den 20de? Jeg tænker nu i allefald at skrive iovermorgen; for når Du ikke skal gå fra Havre før 25de, så reiser Du da ikke fra Paris før 24de, vel?
Du blir vel svært fransk af Dig nu, lille kjære manden min, så jeg knap kommer til at kjende Dig igjen; bliv bare ikke spansk! Det glæder konen Din svært, at Du gjerne vil komme hjem til mig igjen, og vi skal da få det nokså koselig hjemme også, ikke sandt; lille kosemanden min? Tænk 8 dage i dag reiser Du fra Havre, og så kommer Du hjem til konen Din søndag eller mandag, og så om en stund igjen, så kommer…..

Det er slig spektakel på gaden i dag med kjøring og gåing, og så har de fyldt gaden op med singels, så det er en svare larm, når de kjører, næsten som i Kristiania.

Synes Du fremdeles, det går bra med fransken, Du blir vel svær til både at forstå og snakke nu, tænker jeg. Jeg tænker oft, at det skulde være nokså morsomt at se manden gå der nede og snakke og gestikulere. Du er vist temmelig rar da, konen Din vilde bestemt le af Dig, tror jeg; ja for Du er nu liten og rar, da, skjønner Du, Du kjære lille kosemanden min!
Strækker pengene Dine nogenlunde til synes Du; det vil jeg rigtig håbe, så at Du ikke behøver at spinke og spare så svært; det blir vel ikke så snart Du kommer did igjen, og da vilde det være kjedelig, om pengerne var altformeget i veien. Jeg kan glæde Dig med, at mine strækker nokså godt til. Nei lev nu vel Du kjære manden min og Gud være med Dig. Tante hilser! Ludvig hilses!

Din Erika. 
Family: Christopher Bernhoft Brinchmann / Erika Wilhelmine Hiorth, "Brinchmann" (F21)
 
8521 Fredrikstad, 2 August 1888

Kjære Erika!

Du kan tro vi har ventet paa at faa høre noget fra Eder, endelig fik vi da et Brevkort igaar ifra Lesja, og ser deraf at I har det godt. I kommer altsaa meget senere til Molde end Bestemmelsen var, saa det blir ikke saa langt Ophold der, men bare Veiret bliver godt, saa kan I jo rigtig nyde og fraadse i skjøn Natur. Karen har jo faat Brev fra Dig, men det har jeg ikke læst, og ikke hørt noget om heller, thi det blev sendt efter hende til Strømstad, og der blev hun lige til i Lørdags, kom hjem sent om Aftenen.

Søndag seilede vi du - alle 9 - da vi vel vare komne fra Land begyndt det at regne, vi haabede paa Ophold, men forgjeves, det regnede ustanselig ligetil vi kom hjem om Aftenen og da er det ingen Fornøielse. Vi havde spist Frokost om bord, ristet Skinke Æg og Kafhe. Papa stod for Kjøkkenet, saa spiste Middag da vi kom hjem Kl 7. Karen havde sin store Hovedpine, og da ved Du, hun er umulig, saaledes fik jeg intet at høre om hva der stod i Dit Brev.
Mandag drog hun, Carl og Bestepapa afsted i Regnveir igjen, der skulde være Kapseillads paa Hankø, og den vilde de se paa; det var bare Karen og Carl, som skulde reist, men da de stod færdige saa fulgte Papa med, han vilde ikke de skulde være alene, (det vilde de nu helst) men saa kan Du tro det blev Elendighed paa Leo, han stængte sig inde og syntes vist han var saa uretfærdig behandlet som nogen kunde være, det varede til næste Dag. Igaar fik vi Telegram fra Baadfolkene, de vare i Tønsberg, og havde seet Kapseilladsen fra Fuglehuk, og skulde reise til Drøbak, saa vi ved ikke hva Tid de kommer hjem, i dag har vi Torsdag, og de reiste Mandag.
For at trøste Småguttene, maatte jeg gaa i Forbøn om at de skulde faa kjøbe sig en liden Ege, det skulde være saa fornøieligt, de ere da nu ude i Byen for at se efter en ganske liden, blot til to; jeg er glad saalænge de har noget at gaa efter. Saadan tror jeg koster 20 Kr.

Du maa vide at Carl har solgt Sjegten, saa de har intet at ro i, for Snekken er jo for tung. Her kom en Mand fra Strømstad og spurgte om Carl vilde sælge Sjegten, nei svarede han, men da Manden spurgte hva Carl havde givet for den som ny, og han svarede 62 Kr uden Seil, saa bød Manden 60 Kr for den, og da kan Du vide han solgte den. Han fik 70 Kr med Seil til, thi det var jo ikke noget at beholde.

Igaaraftes kom en yngre Hr Bolander hid, han har seilet med den bitte lille Baaden, Du husker Brodersen havde i Strømstad ifjor. Denne unge Bolander havde truffet Karen i Strømstad, senere havde de vært sammen paa Hankø, (alle Thiis’s og Karen, var der i 3 Dage), derfra var Bolander seilet til Christiania, og kom i går for at hilse paa os. Han reiste igjen i dag til Strømstad, hadde Karen vært hjemme havde han vel blevet længere, men det kunde jo ikke være nogen Fornøielse for ham at gaa her hos mig, saa jeg var glad at slippe ham ogsaa. Du kan tro den Baaden var velindrettet og hvert Rum vel brugt, den er 14 Fod lang bare, og har alt om bord, flere Sæt Klæder, Mad, dobbelte Seil og Sengeplads. Jeg forstod næsten ikke at saameget kan rommes der. Jeg var nede og saa ham seile i den. Karen seiled med ham i Strømstad.

Jeg har netop vært over i Byen og seet paa Blomsterne, jeg maa tørke af hvergang jeg kommer der, de bliver ikke vandet for lidet. Den store Bregnen stod bra, og den er jo fornemst. Der havde vært en Murer inde i Pigekammeret, men han var ikke færdig endnu.
Forresten har jeg ikke vært længer end i Haven, jeg har ikke vært rigtig bra, men de andre ere friske, vi slap med den ene Diftheriet. Johanne er aldeles bra igjen. Nu begynder Bærene at modnes, Jordbærene er forbi i Haven, vi har havt noksaa ofte til Middag; Bringebærene kommer ny, og Stikkelsbærkart gaar det haardt paa om Dagen. Om sommeren burde man ikke have Guttebesøg, Bærene taaler det ikke.

Vi arbeider fremdeles i Huset, maler ovenpaa i de nye Værelser, og Snedkeren holder paa i Kontoret, det er meget at gjøre. Nu holder Rørlæggeren paa at grave op helt fra Gaden, da vi maa have Afløb for Vadsk o s v. Jeg tror Hiorth er ?? ærgerlig, han havde ikke troet det skulde blivet saameget, men nu har vi begyndt, saa faar vi gjøre det færdigt.

De smaa Guttene gir mig meget Besvær, jeg vil ikke have saadant Besøg næste Sommer, jeg vil være fri, det er jeg virkelig ikke nu. De slaas og de hyler og bærer sig, saa jeg har aldri Ro; ikke har jeg hørt noget fra Jenny, og ikke har jeg skrevet heller, men jeg faar se at skrive lidt i dag.

Jeg tænker I har det hyggelig sammen med Familien nu, og Praten gaar vel godt. Nils har rigtig mange rare Spørgsmaal, nu kom han ind fra Baadexpedition og spurgte mig hvor Din Brudekjole var henne, var det ikke en forunderlig Tankesammensætning. Jeg skal hilse fra Hiorth, han har som vanlig travelt, men har lovet at tage sig fri til Ugen, saa skal han være med at seile. Hils nu alle i Familien saa hjertelig fra os og mor Eder nu godt, vi høre vel lidt fra Eder snart.

Din egen Mama.

Du kan se paa Skriften jeg hat travelt jeg skal hjelpe til at plukke 20 Liter Bringebær. 
Cudrio, Therese Marie "Hiorth" (I26)
 
8522 Fredrikstad, 2 August 1888

Kjære Erika!

Du kan tro vi har ventet paa at faa høre noget fra Eder, endelig fik vi da et Brevkort igaar ifra Lesja, og ser deraf at I har det godt. I kommer altsaa meget senere til Molde end Bestemmelsen var, saa det blir ikke saa langt Ophold der, men bare Veiret bliver godt, saa kan I jo rigtig nyde og fraadse i skjøn Natur. Karen har jo faat Brev fra Dig, men det har jeg ikke læst, og ikke hørt noget om heller, thi det blev sendt efter hende til Strømstad, og der blev hun lige til i Lørdags, kom hjem sent om Aftenen.

Søndag seilede vi du - alle 9 - da vi vel vare komne fra Land begyndt det at regne, vi haabede paa Ophold, men forgjeves, det regnede ustanselig ligetil vi kom hjem om Aftenen og da er det ingen Fornøielse. Vi havde spist Frokost om bord, ristet Skinke Æg og Kafhe. Papa stod for Kjøkkenet, saa spiste Middag da vi kom hjem Kl 7. Karen havde sin store Hovedpine, og da ved Du, hun er umulig, saaledes fik jeg intet at høre om hva der stod i Dit Brev.
Mandag drog hun, Carl og Bestepapa afsted i Regnveir igjen, der skulde være Kapseillads paa Hankø, og den vilde de se paa; det var bare Karen og Carl, som skulde reist, men da de stod færdige saa fulgte Papa med, han vilde ikke de skulde være alene, (det vilde de nu helst) men saa kan Du tro det blev Elendighed paa Leo, han stængte sig inde og syntes vist han var saa uretfærdig behandlet som nogen kunde være, det varede til næste Dag. Igaar fik vi Telegram fra Baadfolkene, de vare i Tønsberg, og havde seet Kapseilladsen fra Fuglehuk, og skulde reise til Drøbak, saa vi ved ikke hva Tid de kommer hjem, i dag har vi Torsdag, og de reiste Mandag.
For at trøste Småguttene, maatte jeg gaa i Forbøn om at de skulde faa kjøbe sig en liden Ege, det skulde være saa fornøieligt, de ere da nu ude i Byen for at se efter en ganske liden, blot til to; jeg er glad saalænge de har noget at gaa efter. Saadan tror jeg koster 20 Kr.

Du maa vide at Carl har solgt Sjegten, saa de har intet at ro i, for Snekken er jo for tung. Her kom en Mand fra Strømstad og spurgte om Carl vilde sælge Sjegten, nei svarede han, men da Manden spurgte hva Carl havde givet for den som ny, og han svarede 62 Kr uden Seil, saa bød Manden 60 Kr for den, og da kan Du vide han solgte den. Han fik 70 Kr med Seil til, thi det var jo ikke noget at beholde.

Igaaraftes kom en yngre Hr Bolander hid, han har seilet med den bitte lille Baaden, Du husker Brodersen havde i Strømstad ifjor. Denne unge Bolander havde truffet Karen i Strømstad, senere havde de vært sammen paa Hankø, (alle Thiis’s og Karen, var der i 3 Dage), derfra var Bolander seilet til Christiania, og kom i går for at hilse paa os. Han reiste igjen i dag til Strømstad, hadde Karen vært hjemme havde han vel blevet længere, men det kunde jo ikke være nogen Fornøielse for ham at gaa her hos mig, saa jeg var glad at slippe ham ogsaa. Du kan tro den Baaden var velindrettet og hvert Rum vel brugt, den er 14 Fod lang bare, og har alt om bord, flere Sæt Klæder, Mad, dobbelte Seil og Sengeplads. Jeg forstod næsten ikke at saameget kan rommes der. Jeg var nede og saa ham seile i den. Karen seiled med ham i Strømstad.

Jeg har netop vært over i Byen og seet paa Blomsterne, jeg maa tørke af hvergang jeg kommer der, de bliver ikke vandet for lidet. Den store Bregnen stod bra, og den er jo fornemst. Der havde vært en Murer inde i Pigekammeret, men han var ikke færdig endnu.
Forresten har jeg ikke vært længer end i Haven, jeg har ikke vært rigtig bra, men de andre ere friske, vi slap med den ene Diftheriet. Johanne er aldeles bra igjen. Nu begynder Bærene at modnes, Jordbærene er forbi i Haven, vi har havt noksaa ofte til Middag; Bringebærene kommer ny, og Stikkelsbærkart gaar det haardt paa om Dagen. Om sommeren burde man ikke have Guttebesøg, Bærene taaler det ikke.

Vi arbeider fremdeles i Huset, maler ovenpaa i de nye Værelser, og Snedkeren holder paa i Kontoret, det er meget at gjøre. Nu holder Rørlæggeren paa at grave op helt fra Gaden, da vi maa have Afløb for Vadsk o s v. Jeg tror Hiorth er ?? ærgerlig, han havde ikke troet det skulde blivet saameget, men nu har vi begyndt, saa faar vi gjøre det færdigt.

De smaa Guttene gir mig meget Besvær, jeg vil ikke have saadant Besøg næste Sommer, jeg vil være fri, det er jeg virkelig ikke nu. De slaas og de hyler og bærer sig, saa jeg har aldri Ro; ikke har jeg hørt noget fra Jenny, og ikke har jeg skrevet heller, men jeg faar se at skrive lidt i dag.

Jeg tænker I har det hyggelig sammen med Familien nu, og Praten gaar vel godt. Nils har rigtig mange rare Spørgsmaal, nu kom han ind fra Baadexpedition og spurgte mig hvor Din Brudekjole var henne, var det ikke en forunderlig Tankesammensætning. Jeg skal hilse fra Hiorth, han har som vanlig travelt, men har lovet at tage sig fri til Ugen, saa skal han være med at seile. Hils nu alle i Familien saa hjertelig fra os og mor Eder nu godt, vi høre vel lidt fra Eder snart.

Din egen Mama.

Du kan se paa Skriften jeg hat travelt jeg skal hjelpe til at plukke 20 Liter Bringebær. 
Cudrio, Carl August "Coudrio" (I498)
 
8523 Fredrikstad, 2 August 1888

Kjære Erika!

Du kan tro vi har ventet paa at faa høre noget fra Eder, endelig fik vi da et Brevkort igaar ifra Lesja, og ser deraf at I har det godt. I kommer altsaa meget senere til Molde end Bestemmelsen var, saa det blir ikke saa langt Ophold der, men bare Veiret bliver godt, saa kan I jo rigtig nyde og fraadse i skjøn Natur. Karen har jo faat Brev fra Dig, men det har jeg ikke læst, og ikke hørt noget om heller, thi det blev sendt efter hende til Strømstad, og der blev hun lige til i Lørdags, kom hjem sent om Aftenen.

Søndag seilede vi du - alle 9 - da vi vel vare komne fra Land begyndt det at regne, vi haabede paa Ophold, men forgjeves, det regnede ustanselig ligetil vi kom hjem om Aftenen og da er det ingen Fornøielse. Vi havde spist Frokost om bord, ristet Skinke Æg og Kafhe. Papa stod for Kjøkkenet, saa spiste Middag da vi kom hjem Kl 7. Karen havde sin store Hovedpine, og da ved Du, hun er umulig, saaledes fik jeg intet at høre om hva der stod i Dit Brev.
Mandag drog hun, Carl og Bestepapa afsted i Regnveir igjen, der skulde være Kapseillads paa Hankø, og den vilde de se paa; det var bare Karen og Carl, som skulde reist, men da de stod færdige saa fulgte Papa med, han vilde ikke de skulde være alene, (det vilde de nu helst) men saa kan Du tro det blev Elendighed paa Leo, han stængte sig inde og syntes vist han var saa uretfærdig behandlet som nogen kunde være, det varede til næste Dag. Igaar fik vi Telegram fra Baadfolkene, de vare i Tønsberg, og havde seet Kapseilladsen fra Fuglehuk, og skulde reise til Drøbak, saa vi ved ikke hva Tid de kommer hjem, i dag har vi Torsdag, og de reiste Mandag.
For at trøste Småguttene, maatte jeg gaa i Forbøn om at de skulde faa kjøbe sig en liden Ege, det skulde være saa fornøieligt, de ere da nu ude i Byen for at se efter en ganske liden, blot til to; jeg er glad saalænge de har noget at gaa efter. Saadan tror jeg koster 20 Kr.

Du maa vide at Carl har solgt Sjegten, saa de har intet at ro i, for Snekken er jo for tung. Her kom en Mand fra Strømstad og spurgte om Carl vilde sælge Sjegten, nei svarede han, men da Manden spurgte hva Carl havde givet for den som ny, og han svarede 62 Kr uden Seil, saa bød Manden 60 Kr for den, og da kan Du vide han solgte den. Han fik 70 Kr med Seil til, thi det var jo ikke noget at beholde.

Igaaraftes kom en yngre Hr Bolander hid, han har seilet med den bitte lille Baaden, Du husker Brodersen havde i Strømstad ifjor. Denne unge Bolander havde truffet Karen i Strømstad, senere havde de vært sammen paa Hankø, (alle Thiis’s og Karen, var der i 3 Dage), derfra var Bolander seilet til Christiania, og kom i går for at hilse paa os. Han reiste igjen i dag til Strømstad, hadde Karen vært hjemme havde han vel blevet længere, men det kunde jo ikke være nogen Fornøielse for ham at gaa her hos mig, saa jeg var glad at slippe ham ogsaa. Du kan tro den Baaden var velindrettet og hvert Rum vel brugt, den er 14 Fod lang bare, og har alt om bord, flere Sæt Klæder, Mad, dobbelte Seil og Sengeplads. Jeg forstod næsten ikke at saameget kan rommes der. Jeg var nede og saa ham seile i den. Karen seiled med ham i Strømstad.

Jeg har netop vært over i Byen og seet paa Blomsterne, jeg maa tørke af hvergang jeg kommer der, de bliver ikke vandet for lidet. Den store Bregnen stod bra, og den er jo fornemst. Der havde vært en Murer inde i Pigekammeret, men han var ikke færdig endnu.
Forresten har jeg ikke vært længer end i Haven, jeg har ikke vært rigtig bra, men de andre ere friske, vi slap med den ene Diftheriet. Johanne er aldeles bra igjen. Nu begynder Bærene at modnes, Jordbærene er forbi i Haven, vi har havt noksaa ofte til Middag; Bringebærene kommer ny, og Stikkelsbærkart gaar det haardt paa om Dagen. Om sommeren burde man ikke have Guttebesøg, Bærene taaler det ikke.

Vi arbeider fremdeles i Huset, maler ovenpaa i de nye Værelser, og Snedkeren holder paa i Kontoret, det er meget at gjøre. Nu holder Rørlæggeren paa at grave op helt fra Gaden, da vi maa have Afløb for Vadsk o s v. Jeg tror Hiorth er ?? ærgerlig, han havde ikke troet det skulde blivet saameget, men nu har vi begyndt, saa faar vi gjøre det færdigt.

De smaa Guttene gir mig meget Besvær, jeg vil ikke have saadant Besøg næste Sommer, jeg vil være fri, det er jeg virkelig ikke nu. De slaas og de hyler og bærer sig, saa jeg har aldri Ro; ikke har jeg hørt noget fra Jenny, og ikke har jeg skrevet heller, men jeg faar se at skrive lidt i dag.

Jeg tænker I har det hyggelig sammen med Familien nu, og Praten gaar vel godt. Nils har rigtig mange rare Spørgsmaal, nu kom han ind fra Baadexpedition og spurgte mig hvor Din Brudekjole var henne, var det ikke en forunderlig Tankesammensætning. Jeg skal hilse fra Hiorth, han har som vanlig travelt, men har lovet at tage sig fri til Ugen, saa skal han være med at seile. Hils nu alle i Familien saa hjertelig fra os og mor Eder nu godt, vi høre vel lidt fra Eder snart.

Din egen Mama.

Du kan se paa Skriften jeg hat travelt jeg skal hjelpe til at plukke 20 Liter Bringebær. 
Hiorth, Nils (I27)
 
8524 Fredrikstad, 2 August 1888

Kjære Erika!

Du kan tro vi har ventet paa at faa høre noget fra Eder, endelig fik vi da et Brevkort igaar ifra Lesja, og ser deraf at I har det godt. I kommer altsaa meget senere til Molde end Bestemmelsen var, saa det blir ikke saa langt Ophold der, men bare Veiret bliver godt, saa kan I jo rigtig nyde og fraadse i skjøn Natur. Karen har jo faat Brev fra Dig, men det har jeg ikke læst, og ikke hørt noget om heller, thi det blev sendt efter hende til Strømstad, og der blev hun lige til i Lørdags, kom hjem sent om Aftenen.

Søndag seilede vi du - alle 9 - da vi vel vare komne fra Land begyndt det at regne, vi haabede paa Ophold, men forgjeves, det regnede ustanselig ligetil vi kom hjem om Aftenen og da er det ingen Fornøielse. Vi havde spist Frokost om bord, ristet Skinke Æg og Kafhe. Papa stod for Kjøkkenet, saa spiste Middag da vi kom hjem Kl 7. Karen havde sin store Hovedpine, og da ved Du, hun er umulig, saaledes fik jeg intet at høre om hva der stod i Dit Brev.
Mandag drog hun, Carl og Bestepapa afsted i Regnveir igjen, der skulde være Kapseillads paa Hankø, og den vilde de se paa; det var bare Karen og Carl, som skulde reist, men da de stod færdige saa fulgte Papa med, han vilde ikke de skulde være alene, (det vilde de nu helst) men saa kan Du tro det blev Elendighed paa Leo, han stængte sig inde og syntes vist han var saa uretfærdig behandlet som nogen kunde være, det varede til næste Dag. Igaar fik vi Telegram fra Baadfolkene, de vare i Tønsberg, og havde seet Kapseilladsen fra Fuglehuk, og skulde reise til Drøbak, saa vi ved ikke hva Tid de kommer hjem, i dag har vi Torsdag, og de reiste Mandag.
For at trøste Småguttene, maatte jeg gaa i Forbøn om at de skulde faa kjøbe sig en liden Ege, det skulde være saa fornøieligt, de ere da nu ude i Byen for at se efter en ganske liden, blot til to; jeg er glad saalænge de har noget at gaa efter. Saadan tror jeg koster 20 Kr.

Du maa vide at Carl har solgt Sjegten, saa de har intet at ro i, for Snekken er jo for tung. Her kom en Mand fra Strømstad og spurgte om Carl vilde sælge Sjegten, nei svarede han, men da Manden spurgte hva Carl havde givet for den som ny, og han svarede 62 Kr uden Seil, saa bød Manden 60 Kr for den, og da kan Du vide han solgte den. Han fik 70 Kr med Seil til, thi det var jo ikke noget at beholde.

Igaaraftes kom en yngre Hr Bolander hid, han har seilet med den bitte lille Baaden, Du husker Brodersen havde i Strømstad ifjor. Denne unge Bolander havde truffet Karen i Strømstad, senere havde de vært sammen paa Hankø, (alle Thiis’s og Karen, var der i 3 Dage), derfra var Bolander seilet til Christiania, og kom i går for at hilse paa os. Han reiste igjen i dag til Strømstad, hadde Karen vært hjemme havde han vel blevet længere, men det kunde jo ikke være nogen Fornøielse for ham at gaa her hos mig, saa jeg var glad at slippe ham ogsaa. Du kan tro den Baaden var velindrettet og hvert Rum vel brugt, den er 14 Fod lang bare, og har alt om bord, flere Sæt Klæder, Mad, dobbelte Seil og Sengeplads. Jeg forstod næsten ikke at saameget kan rommes der. Jeg var nede og saa ham seile i den. Karen seiled med ham i Strømstad.

Jeg har netop vært over i Byen og seet paa Blomsterne, jeg maa tørke af hvergang jeg kommer der, de bliver ikke vandet for lidet. Den store Bregnen stod bra, og den er jo fornemst. Der havde vært en Murer inde i Pigekammeret, men han var ikke færdig endnu.
Forresten har jeg ikke vært længer end i Haven, jeg har ikke vært rigtig bra, men de andre ere friske, vi slap med den ene Diftheriet. Johanne er aldeles bra igjen. Nu begynder Bærene at modnes, Jordbærene er forbi i Haven, vi har havt noksaa ofte til Middag; Bringebærene kommer ny, og Stikkelsbærkart gaar det haardt paa om Dagen. Om sommeren burde man ikke have Guttebesøg, Bærene taaler det ikke.

Vi arbeider fremdeles i Huset, maler ovenpaa i de nye Værelser, og Snedkeren holder paa i Kontoret, det er meget at gjøre. Nu holder Rørlæggeren paa at grave op helt fra Gaden, da vi maa have Afløb for Vadsk o s v. Jeg tror Hiorth er ?? ærgerlig, han havde ikke troet det skulde blivet saameget, men nu har vi begyndt, saa faar vi gjøre det færdigt.

De smaa Guttene gir mig meget Besvær, jeg vil ikke have saadant Besøg næste Sommer, jeg vil være fri, det er jeg virkelig ikke nu. De slaas og de hyler og bærer sig, saa jeg har aldri Ro; ikke har jeg hørt noget fra Jenny, og ikke har jeg skrevet heller, men jeg faar se at skrive lidt i dag.

Jeg tænker I har det hyggelig sammen med Familien nu, og Praten gaar vel godt. Nils har rigtig mange rare Spørgsmaal, nu kom han ind fra Baadexpedition og spurgte mig hvor Din Brudekjole var henne, var det ikke en forunderlig Tankesammensætning. Jeg skal hilse fra Hiorth, han har som vanlig travelt, men har lovet at tage sig fri til Ugen, saa skal han være med at seile. Hils nu alle i Familien saa hjertelig fra os og mor Eder nu godt, vi høre vel lidt fra Eder snart.

Din egen Mama.

Du kan se paa Skriften jeg hat travelt jeg skal hjelpe til at plukke 20 Liter Bringebær. 
Hiorth, Carl Mathias (I29)
 
8525 Fredrikstad, 2 August 1888

Kjære Erika!

Du kan tro vi har ventet paa at faa høre noget fra Eder, endelig fik vi da et Brevkort igaar ifra Lesja, og ser deraf at I har det godt. I kommer altsaa meget senere til Molde end Bestemmelsen var, saa det blir ikke saa langt Ophold der, men bare Veiret bliver godt, saa kan I jo rigtig nyde og fraadse i skjøn Natur. Karen har jo faat Brev fra Dig, men det har jeg ikke læst, og ikke hørt noget om heller, thi det blev sendt efter hende til Strømstad, og der blev hun lige til i Lørdags, kom hjem sent om Aftenen.

Søndag seilede vi du - alle 9 - da vi vel vare komne fra Land begyndt det at regne, vi haabede paa Ophold, men forgjeves, det regnede ustanselig ligetil vi kom hjem om Aftenen og da er det ingen Fornøielse. Vi havde spist Frokost om bord, ristet Skinke Æg og Kafhe. Papa stod for Kjøkkenet, saa spiste Middag da vi kom hjem Kl 7. Karen havde sin store Hovedpine, og da ved Du, hun er umulig, saaledes fik jeg intet at høre om hva der stod i Dit Brev.
Mandag drog hun, Carl og Bestepapa afsted i Regnveir igjen, der skulde være Kapseillads paa Hankø, og den vilde de se paa; det var bare Karen og Carl, som skulde reist, men da de stod færdige saa fulgte Papa med, han vilde ikke de skulde være alene, (det vilde de nu helst) men saa kan Du tro det blev Elendighed paa Leo, han stængte sig inde og syntes vist han var saa uretfærdig behandlet som nogen kunde være, det varede til næste Dag. Igaar fik vi Telegram fra Baadfolkene, de vare i Tønsberg, og havde seet Kapseilladsen fra Fuglehuk, og skulde reise til Drøbak, saa vi ved ikke hva Tid de kommer hjem, i dag har vi Torsdag, og de reiste Mandag.
For at trøste Småguttene, maatte jeg gaa i Forbøn om at de skulde faa kjøbe sig en liden Ege, det skulde være saa fornøieligt, de ere da nu ude i Byen for at se efter en ganske liden, blot til to; jeg er glad saalænge de har noget at gaa efter. Saadan tror jeg koster 20 Kr.

Du maa vide at Carl har solgt Sjegten, saa de har intet at ro i, for Snekken er jo for tung. Her kom en Mand fra Strømstad og spurgte om Carl vilde sælge Sjegten, nei svarede han, men da Manden spurgte hva Carl havde givet for den som ny, og han svarede 62 Kr uden Seil, saa bød Manden 60 Kr for den, og da kan Du vide han solgte den. Han fik 70 Kr med Seil til, thi det var jo ikke noget at beholde.

Igaaraftes kom en yngre Hr Bolander hid, han har seilet med den bitte lille Baaden, Du husker Brodersen havde i Strømstad ifjor. Denne unge Bolander havde truffet Karen i Strømstad, senere havde de vært sammen paa Hankø, (alle Thiis’s og Karen, var der i 3 Dage), derfra var Bolander seilet til Christiania, og kom i går for at hilse paa os. Han reiste igjen i dag til Strømstad, hadde Karen vært hjemme havde han vel blevet længere, men det kunde jo ikke være nogen Fornøielse for ham at gaa her hos mig, saa jeg var glad at slippe ham ogsaa. Du kan tro den Baaden var velindrettet og hvert Rum vel brugt, den er 14 Fod lang bare, og har alt om bord, flere Sæt Klæder, Mad, dobbelte Seil og Sengeplads. Jeg forstod næsten ikke at saameget kan rommes der. Jeg var nede og saa ham seile i den. Karen seiled med ham i Strømstad.

Jeg har netop vært over i Byen og seet paa Blomsterne, jeg maa tørke af hvergang jeg kommer der, de bliver ikke vandet for lidet. Den store Bregnen stod bra, og den er jo fornemst. Der havde vært en Murer inde i Pigekammeret, men han var ikke færdig endnu.
Forresten har jeg ikke vært længer end i Haven, jeg har ikke vært rigtig bra, men de andre ere friske, vi slap med den ene Diftheriet. Johanne er aldeles bra igjen. Nu begynder Bærene at modnes, Jordbærene er forbi i Haven, vi har havt noksaa ofte til Middag; Bringebærene kommer ny, og Stikkelsbærkart gaar det haardt paa om Dagen. Om sommeren burde man ikke have Guttebesøg, Bærene taaler det ikke.

Vi arbeider fremdeles i Huset, maler ovenpaa i de nye Værelser, og Snedkeren holder paa i Kontoret, det er meget at gjøre. Nu holder Rørlæggeren paa at grave op helt fra Gaden, da vi maa have Afløb for Vadsk o s v. Jeg tror Hiorth er ?? ærgerlig, han havde ikke troet det skulde blivet saameget, men nu har vi begyndt, saa faar vi gjøre det færdigt.

De smaa Guttene gir mig meget Besvær, jeg vil ikke have saadant Besøg næste Sommer, jeg vil være fri, det er jeg virkelig ikke nu. De slaas og de hyler og bærer sig, saa jeg har aldri Ro; ikke har jeg hørt noget fra Jenny, og ikke har jeg skrevet heller, men jeg faar se at skrive lidt i dag.

Jeg tænker I har det hyggelig sammen med Familien nu, og Praten gaar vel godt. Nils har rigtig mange rare Spørgsmaal, nu kom han ind fra Baadexpedition og spurgte mig hvor Din Brudekjole var henne, var det ikke en forunderlig Tankesammensætning. Jeg skal hilse fra Hiorth, han har som vanlig travelt, men har lovet at tage sig fri til Ugen, saa skal han være med at seile. Hils nu alle i Familien saa hjertelig fra os og mor Eder nu godt, vi høre vel lidt fra Eder snart.

Din egen Mama.

Du kan se paa Skriften jeg hat travelt jeg skal hjelpe til at plukke 20 Liter Bringebær. 
Hiorth, Karen "Hansen" (I28)
 
8526 Fredrikstad, 2 August 1888

Kjære Erika!

Du kan tro vi har ventet paa at faa høre noget fra Eder, endelig fik vi da et Brevkort igaar ifra Lesja, og ser deraf at I har det godt. I kommer altsaa meget senere til Molde end Bestemmelsen var, saa det blir ikke saa langt Ophold der, men bare Veiret bliver godt, saa kan I jo rigtig nyde og fraadse i skjøn Natur. Karen har jo faat Brev fra Dig, men det har jeg ikke læst, og ikke hørt noget om heller, thi det blev sendt efter hende til Strømstad, og der blev hun lige til i Lørdags, kom hjem sent om Aftenen.

Søndag seilede vi du - alle 9 - da vi vel vare komne fra Land begyndt det at regne, vi haabede paa Ophold, men forgjeves, det regnede ustanselig ligetil vi kom hjem om Aftenen og da er det ingen Fornøielse. Vi havde spist Frokost om bord, ristet Skinke Æg og Kafhe. Papa stod for Kjøkkenet, saa spiste Middag da vi kom hjem Kl 7. Karen havde sin store Hovedpine, og da ved Du, hun er umulig, saaledes fik jeg intet at høre om hva der stod i Dit Brev.
Mandag drog hun, Carl og Bestepapa afsted i Regnveir igjen, der skulde være Kapseillads paa Hankø, og den vilde de se paa; det var bare Karen og Carl, som skulde reist, men da de stod færdige saa fulgte Papa med, han vilde ikke de skulde være alene, (det vilde de nu helst) men saa kan Du tro det blev Elendighed paa Leo, han stængte sig inde og syntes vist han var saa uretfærdig behandlet som nogen kunde være, det varede til næste Dag. Igaar fik vi Telegram fra Baadfolkene, de vare i Tønsberg, og havde seet Kapseilladsen fra Fuglehuk, og skulde reise til Drøbak, saa vi ved ikke hva Tid de kommer hjem, i dag har vi Torsdag, og de reiste Mandag.
For at trøste Småguttene, maatte jeg gaa i Forbøn om at de skulde faa kjøbe sig en liden Ege, det skulde være saa fornøieligt, de ere da nu ude i Byen for at se efter en ganske liden, blot til to; jeg er glad saalænge de har noget at gaa efter. Saadan tror jeg koster 20 Kr.

Du maa vide at Carl har solgt Sjegten, saa de har intet at ro i, for Snekken er jo for tung. Her kom en Mand fra Strømstad og spurgte om Carl vilde sælge Sjegten, nei svarede han, men da Manden spurgte hva Carl havde givet for den som ny, og han svarede 62 Kr uden Seil, saa bød Manden 60 Kr for den, og da kan Du vide han solgte den. Han fik 70 Kr med Seil til, thi det var jo ikke noget at beholde.

Igaaraftes kom en yngre Hr Bolander hid, han har seilet med den bitte lille Baaden, Du husker Brodersen havde i Strømstad ifjor. Denne unge Bolander havde truffet Karen i Strømstad, senere havde de vært sammen paa Hankø, (alle Thiis’s og Karen, var der i 3 Dage), derfra var Bolander seilet til Christiania, og kom i går for at hilse paa os. Han reiste igjen i dag til Strømstad, hadde Karen vært hjemme havde han vel blevet længere, men det kunde jo ikke være nogen Fornøielse for ham at gaa her hos mig, saa jeg var glad at slippe ham ogsaa. Du kan tro den Baaden var velindrettet og hvert Rum vel brugt, den er 14 Fod lang bare, og har alt om bord, flere Sæt Klæder, Mad, dobbelte Seil og Sengeplads. Jeg forstod næsten ikke at saameget kan rommes der. Jeg var nede og saa ham seile i den. Karen seiled med ham i Strømstad.

Jeg har netop vært over i Byen og seet paa Blomsterne, jeg maa tørke af hvergang jeg kommer der, de bliver ikke vandet for lidet. Den store Bregnen stod bra, og den er jo fornemst. Der havde vært en Murer inde i Pigekammeret, men han var ikke færdig endnu.
Forresten har jeg ikke vært længer end i Haven, jeg har ikke vært rigtig bra, men de andre ere friske, vi slap med den ene Diftheriet. Johanne er aldeles bra igjen. Nu begynder Bærene at modnes, Jordbærene er forbi i Haven, vi har havt noksaa ofte til Middag; Bringebærene kommer ny, og Stikkelsbærkart gaar det haardt paa om Dagen. Om sommeren burde man ikke have Guttebesøg, Bærene taaler det ikke.

Vi arbeider fremdeles i Huset, maler ovenpaa i de nye Værelser, og Snedkeren holder paa i Kontoret, det er meget at gjøre. Nu holder Rørlæggeren paa at grave op helt fra Gaden, da vi maa have Afløb for Vadsk o s v. Jeg tror Hiorth er ?? ærgerlig, han havde ikke troet det skulde blivet saameget, men nu har vi begyndt, saa faar vi gjøre det færdigt.

De smaa Guttene gir mig meget Besvær, jeg vil ikke have saadant Besøg næste Sommer, jeg vil være fri, det er jeg virkelig ikke nu. De slaas og de hyler og bærer sig, saa jeg har aldri Ro; ikke har jeg hørt noget fra Jenny, og ikke har jeg skrevet heller, men jeg faar se at skrive lidt i dag.

Jeg tænker I har det hyggelig sammen med Familien nu, og Praten gaar vel godt. Nils har rigtig mange rare Spørgsmaal, nu kom han ind fra Baadexpedition og spurgte mig hvor Din Brudekjole var henne, var det ikke en forunderlig Tankesammensætning. Jeg skal hilse fra Hiorth, han har som vanlig travelt, men har lovet at tage sig fri til Ugen, saa skal han være med at seile. Hils nu alle i Familien saa hjertelig fra os og mor Eder nu godt, vi høre vel lidt fra Eder snart.

Din egen Mama.

Du kan se paa Skriften jeg hat travelt jeg skal hjelpe til at plukke 20 Liter Bringebær. 
Family: Christopher Bernhoft Brinchmann / Erika Wilhelmine Hiorth, "Brinchmann" (F21)
 
8527 Fredrikstad, 20 Juli 1888

Kjære Erika.

Vi har ventet saa paa at daa høre lidt fra Eder, men da endnu intet er kommet er det bedst jeg skriver, saa I faar høre hjemmefra naar I kommer til Molde. Hils Christopher og sig at jeg fik Brevkortet fra Lillestrømmen og Paraplyen er ogsaa ankommet. Det var saa likt Carl at lægge sin igjen i Kupeen. Bestepapa fortalte at Carl løb rundt da han kom ud og det styrtregnede, han tænkte vist at løbe efter Jernbanen. Lørdag kom de hjem med Baaden, de havde ligget midt paa Christianiafjorden i Vindstille hele Natten. Carl var lykkelig kan Du vide, og forfærdelig optaget av Baaden. Vi skulde seilet en tur Søndag, men ingen Vind, saa det blev intet af.

Karen fik Brev fra fru Thiis om at hun maatte komme til Strømstad Tirsdag og Carsten kom og bad hende, saa blev det da bestemt at Bestepapa og Carl skulde seile hende ned hvis det blev Vind. Jeg var nu ikke saa særdeles lysten paa det; men saa blev jeg glad aligevel, for Mandag kan Du tro det blev forskrekkelse. Johanne blev syg om Natten, og da jeg Mandag morgen skulde se i Halsen, syntes jeg den var saa mistænkelig at der strax blev sendt Bud paa Doktor; og det viste sig at det var Diphteriet, hun blev øieblikkelig sendt paa Sygehuset, og her skulde røges med Svovl. Du kan vide her blev Staahei, og min Skrek var stor at nogle af Børnene ogsaa skulde faa den fæle Sygdom. Nils og Leo blev derfor ogsaa sendt ned til Strømstad, og de Smaa maatte holde sig i Havnen og nede, til Røgning og Vadskningen var over. Heldigvis har endnu ingen endnu faat den, og jeg haaber vi gaar frie, jeg er forkjølet og hat ondt i Halsen i dag, men det er vist bare almindeligt. Johanne er saa meget bedre nu at hun snart skal udskrives, her har vært flere saadanne lette Tilfælde, formodentlig har det vært det der feilede Bjørklund ogsaa. Jeg var paa Bryggen og saa Baaden drog afsted med de 5, de vare i straalende humør allesammen.

Onsdag havde vi Brev fra Carl, de havde seilet til Strømstad paa 3 1/2 Time. Karen skulde da blive der, men Dagen egter skulde de andre reise til Lysekil. Nu fik vi Telegram derfra, og alt var vel. De skulde reise nordover i dag igjen. Jeg synes nu de skulde bese sig lidt for de har jo Tiden for sig, Du husker der skulde være saa vakkert indeni Fjorden ved Lysekil, men Carls Program er jo bare at seile, og maale hvor langt det er og hvor lang Tid det tager; og naar ingen af os er med, da blir det vel han raader. Ja gid han nu maa faa Glæde av Baaden, Hiorth har givet ham den; det er ikke stort Rum i Kahytten, og ingen Stadsbaas, men vi kan vel pudse paa den lidt efter lidt. Den var noksaa dyr, synes jeg, det syntes Hiorth ogsaa, men han syntes , han maatte lade ham faa den, ellers var verken Carl eller Bestepapa blevet i Humør. Skal de holde ved som de har begynt bliver det altfor dyrt, de brugte 50 Kr paa Turen at hente Baaden og nu skrev Carl at de havde gjort flere Indkjøb i Strømstad ogsaa, K?? med mer. Jeg vil meget gjerne du paa en Tur, naar de kommer hjem men jeg tør vel ikke for det første reise fra Guttane; dessuden blir det trangt med Sengeplads for 6 om bord. Leo maa jo vare med, og da blev det vel haardt for Nils at være hjemme. Tænk de to havde ikke Ide om at Bestepapa og Carl var reiste efter Baad, vi sagde de var reist du at bese sig paa Hankø. De badede sig i Elven, da Baaden kom, og de troede ikke sine egne Øine da de saa Carl styre, de troede de havde laant Baaden. Den Dag kom Klæderne fort paa.

Baade Karen og jeg har vært inde hver Dag at se til Blomsterne. De stode fint, men hun vanded alle ligemeget, jeg har ikke kunndet træffe Pigen selv, men sidste Gang traf jeg Middelfarts Pige som loved at sige til hende at hun skulde tørre af og ikke give alle saa Skaalene stode fulde og randt over. Nu skal jeg gaa ind i morgen igjen og se efter. Ved Du at den Rode Du sendte mig var fuld af Meldug da den kom, jeg tør ikke sætte den ind, jeg piller paa den hver Dag og har den paa Verandaen. Meldug er saa vanskelig at blive kvit igjen.

Igaaraftes kom Carsten og Oskar Thiis op og sad paa Verandaen, (ellers har vi ikke turdet lukke nogen ind) Oskar var kommet fra Strømstad med Jernbanen 5 1/2. Han fortalte at Karen havde været med dem paa Soiré og vært meget i Vind. Direktøren havde presentert hende for mange svenske Herrer, og hun havde moret sig godt. Hun fik sin ublegede Kjole til hun skulde reise, den var pen pyntet med grønne Fløyelsbaand og gule Silkebaand. A?? Smith? Kom op i Haven igaar ogsaa, han havde fri, men da han ikke kunde være her reiste han til Hundebunden for at tage et Bad og fik en umaadelig stor Buket, med Roser med sig, han rigtig straalede i Roser, de ere deilige nu. Søndag skulde han reise til Strømstad til Thiis’s.

Inat vognede jeg af 3 vældige Brandskud, hele Huset rystede, da jeg saa ud af Vinduet, saa det ud som det brændte i Huserne ovenfor Bjørnebys Brug, men det var saa forunderlig, at det skulde brænde i menge Huse i Soven paa engang. Nu saa var det Gjenskin fra Nilans Mathiesens Sag og et stort tysk Skib som laa der og lastede. Skibet og Hævleriet og nogle Huse brændt. Da jeg kom fra Loftet kunde jeg til dels se meget, Du kan tro Himmelen Var deilig, men det er et stort Tab, naar Sagen bliver standset paa denne Tid, det er heldig at de kan faa leiet Capjens, som staar der ubrugt.

Jeg er ikke rigtig tilfreds, men det er vist mest Træthed, saa jeg haaber det gaar over, jeg er ikke verre end at jeg har plukket 6 Potter Jordbær alene i Haven i dag. Nu skal jeg lære Clara at sylte dem, og saa vil jeg lægge og hvile. I dag kom Brudekjolen Din, den er ikke rigtig bra der var kommet Jordslag paa den skriver hun, men den kan godt bruges.

Ja saa maa Du hilse R?? Fru Hansen og den øvrige Slægt saa hjertelig fra os; og haaber jeg Du og Christopher ere komne frem opfriskede og fyldte med Fjeldluft, saameget at I har Forraad hele Aaret deraf. Jeg haaber vi snart faa et Brevkort saa vi kan faa vide hvordan det er med Helsen, om Benene ere bra o.s.v.

Hjertelig Hilsen til Eder begge fra Mama 
Cudrio, Therese Marie "Hiorth" (I26)
 
8528 Fredrikstad, 20 Juli 1888

Kjære Erika.

Vi har ventet saa paa at daa høre lidt fra Eder, men da endnu intet er kommet er det bedst jeg skriver, saa I faar høre hjemmefra naar I kommer til Molde. Hils Christopher og sig at jeg fik Brevkortet fra Lillestrømmen og Paraplyen er ogsaa ankommet. Det var saa likt Carl at lægge sin igjen i Kupeen. Bestepapa fortalte at Carl løb rundt da han kom ud og det styrtregnede, han tænkte vist at løbe efter Jernbanen. Lørdag kom de hjem med Baaden, de havde ligget midt paa Christianiafjorden i Vindstille hele Natten. Carl var lykkelig kan Du vide, og forfærdelig optaget av Baaden. Vi skulde seilet en tur Søndag, men ingen Vind, saa det blev intet af.

Karen fik Brev fra fru Thiis om at hun maatte komme til Strømstad Tirsdag og Carsten kom og bad hende, saa blev det da bestemt at Bestepapa og Carl skulde seile hende ned hvis det blev Vind. Jeg var nu ikke saa særdeles lysten paa det; men saa blev jeg glad aligevel, for Mandag kan Du tro det blev forskrekkelse. Johanne blev syg om Natten, og da jeg Mandag morgen skulde se i Halsen, syntes jeg den var saa mistænkelig at der strax blev sendt Bud paa Doktor; og det viste sig at det var Diphteriet, hun blev øieblikkelig sendt paa Sygehuset, og her skulde røges med Svovl. Du kan vide her blev Staahei, og min Skrek var stor at nogle af Børnene ogsaa skulde faa den fæle Sygdom. Nils og Leo blev derfor ogsaa sendt ned til Strømstad, og de Smaa maatte holde sig i Havnen og nede, til Røgning og Vadskningen var over. Heldigvis har endnu ingen endnu faat den, og jeg haaber vi gaar frie, jeg er forkjølet og hat ondt i Halsen i dag, men det er vist bare almindeligt. Johanne er saa meget bedre nu at hun snart skal udskrives, her har vært flere saadanne lette Tilfælde, formodentlig har det vært det der feilede Bjørklund ogsaa. Jeg var paa Bryggen og saa Baaden drog afsted med de 5, de vare i straalende humør allesammen.

Onsdag havde vi Brev fra Carl, de havde seilet til Strømstad paa 3 1/2 Time. Karen skulde da blive der, men Dagen egter skulde de andre reise til Lysekil. Nu fik vi Telegram derfra, og alt var vel. De skulde reise nordover i dag igjen. Jeg synes nu de skulde bese sig lidt for de har jo Tiden for sig, Du husker der skulde være saa vakkert indeni Fjorden ved Lysekil, men Carls Program er jo bare at seile, og maale hvor langt det er og hvor lang Tid det tager; og naar ingen af os er med, da blir det vel han raader. Ja gid han nu maa faa Glæde av Baaden, Hiorth har givet ham den; det er ikke stort Rum i Kahytten, og ingen Stadsbaas, men vi kan vel pudse paa den lidt efter lidt. Den var noksaa dyr, synes jeg, det syntes Hiorth ogsaa, men han syntes , han maatte lade ham faa den, ellers var verken Carl eller Bestepapa blevet i Humør. Skal de holde ved som de har begynt bliver det altfor dyrt, de brugte 50 Kr paa Turen at hente Baaden og nu skrev Carl at de havde gjort flere Indkjøb i Strømstad ogsaa, K?? med mer. Jeg vil meget gjerne du paa en Tur, naar de kommer hjem men jeg tør vel ikke for det første reise fra Guttane; dessuden blir det trangt med Sengeplads for 6 om bord. Leo maa jo vare med, og da blev det vel haardt for Nils at være hjemme. Tænk de to havde ikke Ide om at Bestepapa og Carl var reiste efter Baad, vi sagde de var reist du at bese sig paa Hankø. De badede sig i Elven, da Baaden kom, og de troede ikke sine egne Øine da de saa Carl styre, de troede de havde laant Baaden. Den Dag kom Klæderne fort paa.

Baade Karen og jeg har vært inde hver Dag at se til Blomsterne. De stode fint, men hun vanded alle ligemeget, jeg har ikke kunndet træffe Pigen selv, men sidste Gang traf jeg Middelfarts Pige som loved at sige til hende at hun skulde tørre af og ikke give alle saa Skaalene stode fulde og randt over. Nu skal jeg gaa ind i morgen igjen og se efter. Ved Du at den Rode Du sendte mig var fuld af Meldug da den kom, jeg tør ikke sætte den ind, jeg piller paa den hver Dag og har den paa Verandaen. Meldug er saa vanskelig at blive kvit igjen.

Igaaraftes kom Carsten og Oskar Thiis op og sad paa Verandaen, (ellers har vi ikke turdet lukke nogen ind) Oskar var kommet fra Strømstad med Jernbanen 5 1/2. Han fortalte at Karen havde været med dem paa Soiré og vært meget i Vind. Direktøren havde presentert hende for mange svenske Herrer, og hun havde moret sig godt. Hun fik sin ublegede Kjole til hun skulde reise, den var pen pyntet med grønne Fløyelsbaand og gule Silkebaand. A?? Smith? Kom op i Haven igaar ogsaa, han havde fri, men da han ikke kunde være her reiste han til Hundebunden for at tage et Bad og fik en umaadelig stor Buket, med Roser med sig, han rigtig straalede i Roser, de ere deilige nu. Søndag skulde han reise til Strømstad til Thiis’s.

Inat vognede jeg af 3 vældige Brandskud, hele Huset rystede, da jeg saa ud af Vinduet, saa det ud som det brændte i Huserne ovenfor Bjørnebys Brug, men det var saa forunderlig, at det skulde brænde i menge Huse i Soven paa engang. Nu saa var det Gjenskin fra Nilans Mathiesens Sag og et stort tysk Skib som laa der og lastede. Skibet og Hævleriet og nogle Huse brændt. Da jeg kom fra Loftet kunde jeg til dels se meget, Du kan tro Himmelen Var deilig, men det er et stort Tab, naar Sagen bliver standset paa denne Tid, det er heldig at de kan faa leiet Capjens, som staar der ubrugt.

Jeg er ikke rigtig tilfreds, men det er vist mest Træthed, saa jeg haaber det gaar over, jeg er ikke verre end at jeg har plukket 6 Potter Jordbær alene i Haven i dag. Nu skal jeg lære Clara at sylte dem, og saa vil jeg lægge og hvile. I dag kom Brudekjolen Din, den er ikke rigtig bra der var kommet Jordslag paa den skriver hun, men den kan godt bruges.

Ja saa maa Du hilse R?? Fru Hansen og den øvrige Slægt saa hjertelig fra os; og haaber jeg Du og Christopher ere komne frem opfriskede og fyldte med Fjeldluft, saameget at I har Forraad hele Aaret deraf. Jeg haaber vi snart faa et Brevkort saa vi kan faa vide hvordan det er med Helsen, om Benene ere bra o.s.v.

Hjertelig Hilsen til Eder begge fra Mama 
Hiorth, Karen "Hansen" (I28)
 
8529 Fredrikstad, 20 Juli 1888

Kjære Erika.

Vi har ventet saa paa at daa høre lidt fra Eder, men da endnu intet er kommet er det bedst jeg skriver, saa I faar høre hjemmefra naar I kommer til Molde. Hils Christopher og sig at jeg fik Brevkortet fra Lillestrømmen og Paraplyen er ogsaa ankommet. Det var saa likt Carl at lægge sin igjen i Kupeen. Bestepapa fortalte at Carl løb rundt da han kom ud og det styrtregnede, han tænkte vist at løbe efter Jernbanen. Lørdag kom de hjem med Baaden, de havde ligget midt paa Christianiafjorden i Vindstille hele Natten. Carl var lykkelig kan Du vide, og forfærdelig optaget av Baaden. Vi skulde seilet en tur Søndag, men ingen Vind, saa det blev intet af.

Karen fik Brev fra fru Thiis om at hun maatte komme til Strømstad Tirsdag og Carsten kom og bad hende, saa blev det da bestemt at Bestepapa og Carl skulde seile hende ned hvis det blev Vind. Jeg var nu ikke saa særdeles lysten paa det; men saa blev jeg glad aligevel, for Mandag kan Du tro det blev forskrekkelse. Johanne blev syg om Natten, og da jeg Mandag morgen skulde se i Halsen, syntes jeg den var saa mistænkelig at der strax blev sendt Bud paa Doktor; og det viste sig at det var Diphteriet, hun blev øieblikkelig sendt paa Sygehuset, og her skulde røges med Svovl. Du kan vide her blev Staahei, og min Skrek var stor at nogle af Børnene ogsaa skulde faa den fæle Sygdom. Nils og Leo blev derfor ogsaa sendt ned til Strømstad, og de Smaa maatte holde sig i Havnen og nede, til Røgning og Vadskningen var over. Heldigvis har endnu ingen endnu faat den, og jeg haaber vi gaar frie, jeg er forkjølet og hat ondt i Halsen i dag, men det er vist bare almindeligt. Johanne er saa meget bedre nu at hun snart skal udskrives, her har vært flere saadanne lette Tilfælde, formodentlig har det vært det der feilede Bjørklund ogsaa. Jeg var paa Bryggen og saa Baaden drog afsted med de 5, de vare i straalende humør allesammen.

Onsdag havde vi Brev fra Carl, de havde seilet til Strømstad paa 3 1/2 Time. Karen skulde da blive der, men Dagen egter skulde de andre reise til Lysekil. Nu fik vi Telegram derfra, og alt var vel. De skulde reise nordover i dag igjen. Jeg synes nu de skulde bese sig lidt for de har jo Tiden for sig, Du husker der skulde være saa vakkert indeni Fjorden ved Lysekil, men Carls Program er jo bare at seile, og maale hvor langt det er og hvor lang Tid det tager; og naar ingen af os er med, da blir det vel han raader. Ja gid han nu maa faa Glæde av Baaden, Hiorth har givet ham den; det er ikke stort Rum i Kahytten, og ingen Stadsbaas, men vi kan vel pudse paa den lidt efter lidt. Den var noksaa dyr, synes jeg, det syntes Hiorth ogsaa, men han syntes , han maatte lade ham faa den, ellers var verken Carl eller Bestepapa blevet i Humør. Skal de holde ved som de har begynt bliver det altfor dyrt, de brugte 50 Kr paa Turen at hente Baaden og nu skrev Carl at de havde gjort flere Indkjøb i Strømstad ogsaa, K?? med mer. Jeg vil meget gjerne du paa en Tur, naar de kommer hjem men jeg tør vel ikke for det første reise fra Guttane; dessuden blir det trangt med Sengeplads for 6 om bord. Leo maa jo vare med, og da blev det vel haardt for Nils at være hjemme. Tænk de to havde ikke Ide om at Bestepapa og Carl var reiste efter Baad, vi sagde de var reist du at bese sig paa Hankø. De badede sig i Elven, da Baaden kom, og de troede ikke sine egne Øine da de saa Carl styre, de troede de havde laant Baaden. Den Dag kom Klæderne fort paa.

Baade Karen og jeg har vært inde hver Dag at se til Blomsterne. De stode fint, men hun vanded alle ligemeget, jeg har ikke kunndet træffe Pigen selv, men sidste Gang traf jeg Middelfarts Pige som loved at sige til hende at hun skulde tørre af og ikke give alle saa Skaalene stode fulde og randt over. Nu skal jeg gaa ind i morgen igjen og se efter. Ved Du at den Rode Du sendte mig var fuld af Meldug da den kom, jeg tør ikke sætte den ind, jeg piller paa den hver Dag og har den paa Verandaen. Meldug er saa vanskelig at blive kvit igjen.

Igaaraftes kom Carsten og Oskar Thiis op og sad paa Verandaen, (ellers har vi ikke turdet lukke nogen ind) Oskar var kommet fra Strømstad med Jernbanen 5 1/2. Han fortalte at Karen havde været med dem paa Soiré og vært meget i Vind. Direktøren havde presentert hende for mange svenske Herrer, og hun havde moret sig godt. Hun fik sin ublegede Kjole til hun skulde reise, den var pen pyntet med grønne Fløyelsbaand og gule Silkebaand. A?? Smith? Kom op i Haven igaar ogsaa, han havde fri, men da han ikke kunde være her reiste han til Hundebunden for at tage et Bad og fik en umaadelig stor Buket, med Roser med sig, han rigtig straalede i Roser, de ere deilige nu. Søndag skulde han reise til Strømstad til Thiis’s.

Inat vognede jeg af 3 vældige Brandskud, hele Huset rystede, da jeg saa ud af Vinduet, saa det ud som det brændte i Huserne ovenfor Bjørnebys Brug, men det var saa forunderlig, at det skulde brænde i menge Huse i Soven paa engang. Nu saa var det Gjenskin fra Nilans Mathiesens Sag og et stort tysk Skib som laa der og lastede. Skibet og Hævleriet og nogle Huse brændt. Da jeg kom fra Loftet kunde jeg til dels se meget, Du kan tro Himmelen Var deilig, men det er et stort Tab, naar Sagen bliver standset paa denne Tid, det er heldig at de kan faa leiet Capjens, som staar der ubrugt.

Jeg er ikke rigtig tilfreds, men det er vist mest Træthed, saa jeg haaber det gaar over, jeg er ikke verre end at jeg har plukket 6 Potter Jordbær alene i Haven i dag. Nu skal jeg lære Clara at sylte dem, og saa vil jeg lægge og hvile. I dag kom Brudekjolen Din, den er ikke rigtig bra der var kommet Jordslag paa den skriver hun, men den kan godt bruges.

Ja saa maa Du hilse R?? Fru Hansen og den øvrige Slægt saa hjertelig fra os; og haaber jeg Du og Christopher ere komne frem opfriskede og fyldte med Fjeldluft, saameget at I har Forraad hele Aaret deraf. Jeg haaber vi snart faa et Brevkort saa vi kan faa vide hvordan det er med Helsen, om Benene ere bra o.s.v.

Hjertelig Hilsen til Eder begge fra Mama 
Hiorth, Carl Mathias (I29)
 
8530 Fredrikstad, 20 Juli 1888

Kjære Erika.

Vi har ventet saa paa at daa høre lidt fra Eder, men da endnu intet er kommet er det bedst jeg skriver, saa I faar høre hjemmefra naar I kommer til Molde. Hils Christopher og sig at jeg fik Brevkortet fra Lillestrømmen og Paraplyen er ogsaa ankommet. Det var saa likt Carl at lægge sin igjen i Kupeen. Bestepapa fortalte at Carl løb rundt da han kom ud og det styrtregnede, han tænkte vist at løbe efter Jernbanen. Lørdag kom de hjem med Baaden, de havde ligget midt paa Christianiafjorden i Vindstille hele Natten. Carl var lykkelig kan Du vide, og forfærdelig optaget av Baaden. Vi skulde seilet en tur Søndag, men ingen Vind, saa det blev intet af.

Karen fik Brev fra fru Thiis om at hun maatte komme til Strømstad Tirsdag og Carsten kom og bad hende, saa blev det da bestemt at Bestepapa og Carl skulde seile hende ned hvis det blev Vind. Jeg var nu ikke saa særdeles lysten paa det; men saa blev jeg glad aligevel, for Mandag kan Du tro det blev forskrekkelse. Johanne blev syg om Natten, og da jeg Mandag morgen skulde se i Halsen, syntes jeg den var saa mistænkelig at der strax blev sendt Bud paa Doktor; og det viste sig at det var Diphteriet, hun blev øieblikkelig sendt paa Sygehuset, og her skulde røges med Svovl. Du kan vide her blev Staahei, og min Skrek var stor at nogle af Børnene ogsaa skulde faa den fæle Sygdom. Nils og Leo blev derfor ogsaa sendt ned til Strømstad, og de Smaa maatte holde sig i Havnen og nede, til Røgning og Vadskningen var over. Heldigvis har endnu ingen endnu faat den, og jeg haaber vi gaar frie, jeg er forkjølet og hat ondt i Halsen i dag, men det er vist bare almindeligt. Johanne er saa meget bedre nu at hun snart skal udskrives, her har vært flere saadanne lette Tilfælde, formodentlig har det vært det der feilede Bjørklund ogsaa. Jeg var paa Bryggen og saa Baaden drog afsted med de 5, de vare i straalende humør allesammen.

Onsdag havde vi Brev fra Carl, de havde seilet til Strømstad paa 3 1/2 Time. Karen skulde da blive der, men Dagen egter skulde de andre reise til Lysekil. Nu fik vi Telegram derfra, og alt var vel. De skulde reise nordover i dag igjen. Jeg synes nu de skulde bese sig lidt for de har jo Tiden for sig, Du husker der skulde være saa vakkert indeni Fjorden ved Lysekil, men Carls Program er jo bare at seile, og maale hvor langt det er og hvor lang Tid det tager; og naar ingen af os er med, da blir det vel han raader. Ja gid han nu maa faa Glæde av Baaden, Hiorth har givet ham den; det er ikke stort Rum i Kahytten, og ingen Stadsbaas, men vi kan vel pudse paa den lidt efter lidt. Den var noksaa dyr, synes jeg, det syntes Hiorth ogsaa, men han syntes , han maatte lade ham faa den, ellers var verken Carl eller Bestepapa blevet i Humør. Skal de holde ved som de har begynt bliver det altfor dyrt, de brugte 50 Kr paa Turen at hente Baaden og nu skrev Carl at de havde gjort flere Indkjøb i Strømstad ogsaa, K?? med mer. Jeg vil meget gjerne du paa en Tur, naar de kommer hjem men jeg tør vel ikke for det første reise fra Guttane; dessuden blir det trangt med Sengeplads for 6 om bord. Leo maa jo vare med, og da blev det vel haardt for Nils at være hjemme. Tænk de to havde ikke Ide om at Bestepapa og Carl var reiste efter Baad, vi sagde de var reist du at bese sig paa Hankø. De badede sig i Elven, da Baaden kom, og de troede ikke sine egne Øine da de saa Carl styre, de troede de havde laant Baaden. Den Dag kom Klæderne fort paa.

Baade Karen og jeg har vært inde hver Dag at se til Blomsterne. De stode fint, men hun vanded alle ligemeget, jeg har ikke kunndet træffe Pigen selv, men sidste Gang traf jeg Middelfarts Pige som loved at sige til hende at hun skulde tørre af og ikke give alle saa Skaalene stode fulde og randt over. Nu skal jeg gaa ind i morgen igjen og se efter. Ved Du at den Rode Du sendte mig var fuld af Meldug da den kom, jeg tør ikke sætte den ind, jeg piller paa den hver Dag og har den paa Verandaen. Meldug er saa vanskelig at blive kvit igjen.

Igaaraftes kom Carsten og Oskar Thiis op og sad paa Verandaen, (ellers har vi ikke turdet lukke nogen ind) Oskar var kommet fra Strømstad med Jernbanen 5 1/2. Han fortalte at Karen havde været med dem paa Soiré og vært meget i Vind. Direktøren havde presentert hende for mange svenske Herrer, og hun havde moret sig godt. Hun fik sin ublegede Kjole til hun skulde reise, den var pen pyntet med grønne Fløyelsbaand og gule Silkebaand. A?? Smith? Kom op i Haven igaar ogsaa, han havde fri, men da han ikke kunde være her reiste han til Hundebunden for at tage et Bad og fik en umaadelig stor Buket, med Roser med sig, han rigtig straalede i Roser, de ere deilige nu. Søndag skulde han reise til Strømstad til Thiis’s.

Inat vognede jeg af 3 vældige Brandskud, hele Huset rystede, da jeg saa ud af Vinduet, saa det ud som det brændte i Huserne ovenfor Bjørnebys Brug, men det var saa forunderlig, at det skulde brænde i menge Huse i Soven paa engang. Nu saa var det Gjenskin fra Nilans Mathiesens Sag og et stort tysk Skib som laa der og lastede. Skibet og Hævleriet og nogle Huse brændt. Da jeg kom fra Loftet kunde jeg til dels se meget, Du kan tro Himmelen Var deilig, men det er et stort Tab, naar Sagen bliver standset paa denne Tid, det er heldig at de kan faa leiet Capjens, som staar der ubrugt.

Jeg er ikke rigtig tilfreds, men det er vist mest Træthed, saa jeg haaber det gaar over, jeg er ikke verre end at jeg har plukket 6 Potter Jordbær alene i Haven i dag. Nu skal jeg lære Clara at sylte dem, og saa vil jeg lægge og hvile. I dag kom Brudekjolen Din, den er ikke rigtig bra der var kommet Jordslag paa den skriver hun, men den kan godt bruges.

Ja saa maa Du hilse R?? Fru Hansen og den øvrige Slægt saa hjertelig fra os; og haaber jeg Du og Christopher ere komne frem opfriskede og fyldte med Fjeldluft, saameget at I har Forraad hele Aaret deraf. Jeg haaber vi snart faa et Brevkort saa vi kan faa vide hvordan det er med Helsen, om Benene ere bra o.s.v.

Hjertelig Hilsen til Eder begge fra Mama 
Cudrio, Carl August "Coudrio" (I498)
 
8531 Fredrikstad, 20 Juli 1888

Kjære Erika.

Vi har ventet saa paa at daa høre lidt fra Eder, men da endnu intet er kommet er det bedst jeg skriver, saa I faar høre hjemmefra naar I kommer til Molde. Hils Christopher og sig at jeg fik Brevkortet fra Lillestrømmen og Paraplyen er ogsaa ankommet. Det var saa likt Carl at lægge sin igjen i Kupeen. Bestepapa fortalte at Carl løb rundt da han kom ud og det styrtregnede, han tænkte vist at løbe efter Jernbanen. Lørdag kom de hjem med Baaden, de havde ligget midt paa Christianiafjorden i Vindstille hele Natten. Carl var lykkelig kan Du vide, og forfærdelig optaget av Baaden. Vi skulde seilet en tur Søndag, men ingen Vind, saa det blev intet af.

Karen fik Brev fra fru Thiis om at hun maatte komme til Strømstad Tirsdag og Carsten kom og bad hende, saa blev det da bestemt at Bestepapa og Carl skulde seile hende ned hvis det blev Vind. Jeg var nu ikke saa særdeles lysten paa det; men saa blev jeg glad aligevel, for Mandag kan Du tro det blev forskrekkelse. Johanne blev syg om Natten, og da jeg Mandag morgen skulde se i Halsen, syntes jeg den var saa mistænkelig at der strax blev sendt Bud paa Doktor; og det viste sig at det var Diphteriet, hun blev øieblikkelig sendt paa Sygehuset, og her skulde røges med Svovl. Du kan vide her blev Staahei, og min Skrek var stor at nogle af Børnene ogsaa skulde faa den fæle Sygdom. Nils og Leo blev derfor ogsaa sendt ned til Strømstad, og de Smaa maatte holde sig i Havnen og nede, til Røgning og Vadskningen var over. Heldigvis har endnu ingen endnu faat den, og jeg haaber vi gaar frie, jeg er forkjølet og hat ondt i Halsen i dag, men det er vist bare almindeligt. Johanne er saa meget bedre nu at hun snart skal udskrives, her har vært flere saadanne lette Tilfælde, formodentlig har det vært det der feilede Bjørklund ogsaa. Jeg var paa Bryggen og saa Baaden drog afsted med de 5, de vare i straalende humør allesammen.

Onsdag havde vi Brev fra Carl, de havde seilet til Strømstad paa 3 1/2 Time. Karen skulde da blive der, men Dagen egter skulde de andre reise til Lysekil. Nu fik vi Telegram derfra, og alt var vel. De skulde reise nordover i dag igjen. Jeg synes nu de skulde bese sig lidt for de har jo Tiden for sig, Du husker der skulde være saa vakkert indeni Fjorden ved Lysekil, men Carls Program er jo bare at seile, og maale hvor langt det er og hvor lang Tid det tager; og naar ingen af os er med, da blir det vel han raader. Ja gid han nu maa faa Glæde av Baaden, Hiorth har givet ham den; det er ikke stort Rum i Kahytten, og ingen Stadsbaas, men vi kan vel pudse paa den lidt efter lidt. Den var noksaa dyr, synes jeg, det syntes Hiorth ogsaa, men han syntes , han maatte lade ham faa den, ellers var verken Carl eller Bestepapa blevet i Humør. Skal de holde ved som de har begynt bliver det altfor dyrt, de brugte 50 Kr paa Turen at hente Baaden og nu skrev Carl at de havde gjort flere Indkjøb i Strømstad ogsaa, K?? med mer. Jeg vil meget gjerne du paa en Tur, naar de kommer hjem men jeg tør vel ikke for det første reise fra Guttane; dessuden blir det trangt med Sengeplads for 6 om bord. Leo maa jo vare med, og da blev det vel haardt for Nils at være hjemme. Tænk de to havde ikke Ide om at Bestepapa og Carl var reiste efter Baad, vi sagde de var reist du at bese sig paa Hankø. De badede sig i Elven, da Baaden kom, og de troede ikke sine egne Øine da de saa Carl styre, de troede de havde laant Baaden. Den Dag kom Klæderne fort paa.

Baade Karen og jeg har vært inde hver Dag at se til Blomsterne. De stode fint, men hun vanded alle ligemeget, jeg har ikke kunndet træffe Pigen selv, men sidste Gang traf jeg Middelfarts Pige som loved at sige til hende at hun skulde tørre af og ikke give alle saa Skaalene stode fulde og randt over. Nu skal jeg gaa ind i morgen igjen og se efter. Ved Du at den Rode Du sendte mig var fuld af Meldug da den kom, jeg tør ikke sætte den ind, jeg piller paa den hver Dag og har den paa Verandaen. Meldug er saa vanskelig at blive kvit igjen.

Igaaraftes kom Carsten og Oskar Thiis op og sad paa Verandaen, (ellers har vi ikke turdet lukke nogen ind) Oskar var kommet fra Strømstad med Jernbanen 5 1/2. Han fortalte at Karen havde været med dem paa Soiré og vært meget i Vind. Direktøren havde presentert hende for mange svenske Herrer, og hun havde moret sig godt. Hun fik sin ublegede Kjole til hun skulde reise, den var pen pyntet med grønne Fløyelsbaand og gule Silkebaand. A?? Smith? Kom op i Haven igaar ogsaa, han havde fri, men da han ikke kunde være her reiste han til Hundebunden for at tage et Bad og fik en umaadelig stor Buket, med Roser med sig, han rigtig straalede i Roser, de ere deilige nu. Søndag skulde han reise til Strømstad til Thiis’s.

Inat vognede jeg af 3 vældige Brandskud, hele Huset rystede, da jeg saa ud af Vinduet, saa det ud som det brændte i Huserne ovenfor Bjørnebys Brug, men det var saa forunderlig, at det skulde brænde i menge Huse i Soven paa engang. Nu saa var det Gjenskin fra Nilans Mathiesens Sag og et stort tysk Skib som laa der og lastede. Skibet og Hævleriet og nogle Huse brændt. Da jeg kom fra Loftet kunde jeg til dels se meget, Du kan tro Himmelen Var deilig, men det er et stort Tab, naar Sagen bliver standset paa denne Tid, det er heldig at de kan faa leiet Capjens, som staar der ubrugt.

Jeg er ikke rigtig tilfreds, men det er vist mest Træthed, saa jeg haaber det gaar over, jeg er ikke verre end at jeg har plukket 6 Potter Jordbær alene i Haven i dag. Nu skal jeg lære Clara at sylte dem, og saa vil jeg lægge og hvile. I dag kom Brudekjolen Din, den er ikke rigtig bra der var kommet Jordslag paa den skriver hun, men den kan godt bruges.

Ja saa maa Du hilse R?? Fru Hansen og den øvrige Slægt saa hjertelig fra os; og haaber jeg Du og Christopher ere komne frem opfriskede og fyldte med Fjeldluft, saameget at I har Forraad hele Aaret deraf. Jeg haaber vi snart faa et Brevkort saa vi kan faa vide hvordan det er med Helsen, om Benene ere bra o.s.v.

Hjertelig Hilsen til Eder begge fra Mama 
Family: Christopher Bernhoft Brinchmann / Erika Wilhelmine Hiorth, "Brinchmann" (F21)
 
8532 Fredrikstad, 20de juli 1889.

Kjære lille manden min!

Tænk nu nærmer tiden sig, til Du skal reise; dette blir vel det sidste brev, Du får på reisen, da Du vel forlader Paris 24de hvis dampbåden går fra Havre 25de. Og så kommer Du hjem til konen Din igjen, og det skal hum ikke have det mindste imod; hun blir temmelig fornøiet da, tænker jeg nok, og jeg håber, at manden min også vil synes, det blir lidt morsomt at komme hjem til mig. Tænk, alt det Du får at fortælle mig, Du! Du kommer formodentlig ikke førend mandag, ja kanske med nattoget søndag, hvilket vel forresten blir tvilsomt. Men jeg får vel altid høre nærmere, om når, Du tror, Du kommer, da vel afreisen fra Havre kan bestemmes temmelig nøie.

Idag var tante og jeg inde for at vande blomsterne mine, og der lå da brev fra Din far til mig med afskrift af Ludvigs brev om reisen. Det var svært morsomt at få brev fra ham, de levede alle vel. Jeg skal snart skrive til ham igjen.

Jeg har intet oplevet, siden mit sidste brev til Dig. Kongen var her da, og forfærdelig menneskemasse var på benene; jeg har aldrig seet så mange mennesker her; de mennesker som var ude st.hansdag, var forsvindende i forhold til den dag. Om aftenen var der et aldeles nydeligt fyrværkeri fra Isengran. Tante og jeg var jede ved fergestedet en stund for - Drott - kom, men gik skyndsomt hjem igjen på grund af den store folkesværm. Vi sad i Falch’s hjørnevindu, da han gik forbi; men vi gik straks hjem igjen efterpå, og sad hjemme i alskens ro meget vel for nøiede over at være borte fra slig en folkesværm. Pigerne og Johannes havde jeg naturligvis givet fri ligefra middagen; de kom hjem og stelte til aftens, men fik gå straks igjen og lånte Nils’s ege, for at se fyrværkeriet. Siden igår har det blæst en hel storm af sydvest, som i en fart feiede himlen ren, så vi nu har havt deiligt solskin siden igår.

Igår fik jeg brev fra mama fra Gausdal, hvortil hun ikke kom før tirsdag aften; hun var reist søndag eftermiddag fra Lillehammer op til Balberg for at hilse på fru Sandborg, og deroppe ventede de Bjørnson (Bjørn), som skulde holde oplæsning. Han kom sammen med sin mor og søstre, og det var ikke tale om andet, end at mama måtte følge med til Aulestad om aftenen. Hun havde det meget hyggeligt der. Gamle Bjørnson kom ikke før næste aften, da han havde været på et stort folkemøde på Gjøvik; men hun syntes, han var svært elskværdig og hyggelig.
Hun havde havt lyst til at skrive til Dig, men havde ingen adresse, og nu er det jo forsent at sende den op til hende.

Siden telegrammet fra Helsingør har jeg intet hørt fra bådfolkene; men de er vel godt og vel i Kjøbenhavn nu.

Nu forlader vel Ludvig Dig snart; eller kanske han blir så længe som Du; men det blir han vel neppe, hvis han skal være så længe som 6 uger i England.
Hvordan går det med tøiet Dit, blir det knapt? Jeg skal have et sæt undertøi og en skjorte færdig til Dig, til Du kommer hjem, da Du vel gjerne vil bytte efter reisen.

Nei nu har jeg ikke mere at skrive om, og tyndt nok er det nedskrevne; men jeg oplever jo ikke stort. Lev vel Du kjære, kjære manden min, Gud velsigne Dig og lade Dig komme frisk og kjæk hjem til konen Din! Ja velkommen hjem, Du kjære lille hjertemanden min!

Din hengivne Erika

Mange hilsener fra tante! 
Family: Christopher Bernhoft Brinchmann / Erika Wilhelmine Hiorth, "Brinchmann" (F21)
 
8533 Fredrikstad, 8de juli 1889.

Kjære lille kosemanden min!

Synes du, det blir længe, inden du hører fra mig? Jeg skulde også have skrevet igår, men var så uheldig at bli liggende tilsengs af kolerine; jeg følte mig ikke rigtig vel fra lørdag middag af, havde knip og ingen madlyst, og nat til søndag som jeg ikke før klokken 6 om morgenen, lå i en ynk hele natten og var rigtig dårlig; den eneste afvexling var, at jeg måtte op hver time og vel så det. Igår lå jeg som sagt; det eneste jeg nød var kogt melk og franskbrød, som var tørret i stegeovnen, og samme kost har jeg havt idag også, men jeg sov jo forresten godt inat, og idag er jeg omtrent smertefri og bare mat, da skjønner Du, så imorgen håber jeg at være fuldstændig frisk igjen. Det er heldigvis af de ting, som kommer fort og går fort.

Nei nu får jeg fortælle, hvordan jeg har havt det da, siden lille manden min reiste. Fra stationen gik jeg hjem og ordnede, det jeg skulde, Anna børstede alle klædrene, og jeg hængte dem ind i klædeskottet, så ordnede jeg en hel del lapper, sendte Anna efter lås og krampe til skjuldøren, og gjorde forskjellige andre småting, fik kridtet over vinduerne, pakket mit tøi o.s.v. og var færdig ved 12tiden. Om aftenen kom tante Thilda med ottetoget.
Om aftenen, da jeg skulde lægge mig, tog jeg fotografiet af manden min og satte foran mig på bordet ved sengen, og da kan det nok hænde, jeg tenkte på Dig, lille kjære manden min! Lørdag stod jeg op til sedvanlig tid 7 1/4, og da jeg havde klædt mig på, så gik tante og jeg en tur før frokosten, op forbi snedker Larsen og over løkken bort forbi almueskolen og badet, forbi kirken og ned til Mordts hus og hjem igjen. Du ser, jeg tænker da på, hvad manden min bad mig om.

Om eftermiddagen fulgte tante mig over, da jeg skulde vande blomsterne. Det så ikke så videre hyggeligt ud med hvidtede vinduer; nogen merkbar forskjel var der ikke med bregnen. Til min store glæde så jeg at barometret var faldt. Du husker, hvor høit det stod, og nu stod det midt på regn og filodendrøn var fuld af dråber også. Og igår fik vi da også regn, kan Du tro, og inat høljede det ned i spandevis og idag også. Det er sandt, fredag ved 1tiden faldt der nogen dråber også, så det var som Du sagde, at strax Du var reist, skulde vi få regn.

Lørdag eftermiddag reiste papa, Karl, Nils og Kristen afsted for at få opspurget en bådmand. De fik båden repareret, en gut på 20 år for 1 krone dagen og svært flink i alt bådstel; så extra i madstel var han vist forresten ikke.

Nu er det bestemt så at Nils skal være med til Kjøbenhavn alligevel; doktoren havde nemlig ikke forstået det så, at papa skulde være med; men da han hørte det, så skulde han da få lov til at være med, især sa han havde slig lyst. De tænker at reise torsdag.

Nu er vel du i Paris, tænker jeg; Du kan tro, jeg har tænkt på Dig lille kosemanden min, og det temmelig ofte også; igår da jeg lå, så lukkede jeg øinene og forestillede mig, at Du kom springende opover trapperne for at høre, hvordan konen Din havde det.
Har du havt slig sønderstorm, som vi har havt, så har du ikke havt det så svært behagelig, stakkars manden min. For det har stormet her samtidig med regnen, så det har hav god skik. Nu for en stund siden skinnede solen, men så kommer nogen skyer sorte og mørke, at det er svært, og så høljer det ned igjen, kan Du tro. Nu er det ikke mer en 10 grader Réamur heller! Nu er klokken 7 om aftenen; jeg tænker mig at Du er kommen til Paris for en stund siden, og at Du og Ludvig nu enten er ude og ser dere lidt om, eller at Dere er trætte og får lidt mad på hotellet og lægger Dere tidlig.

Ja gid Du nu tigtig må fornøie Dig godt, lille kosemanden min, ikke bli så svært træt og rigtig tage med alt muligt, så Du kan få rigtig godt af turen. Ja gud velsigne Dig, Du kjære, kjære manden min, så at Du må være rigtig frisk og fornøiet, og så må Du tænke lidt på konen Din af og til! Ja, gud være med Dig, Du kjære!

Din hengivne Erika.

Alle sammen hilser, tante Thilda og alle de andre.
Nu kom netop Nils hjem; han har været over og vandet blomsterne for mig. Han ber at hilse!
Karl fik 3. for norsk, kan Du tænke dig! Han blev hørt i et stykke som han ikke havde læst i året! Lidt sørgelig var han med det samme; men nu er han så optaget med båden, at han ikke tænker mer på det. Olsen fik 2. 
Family: Christopher Bernhoft Brinchmann / Erika Wilhelmine Hiorth, "Brinchmann" (F21)
 
8534 Friderich Sannæstad Biskop, giør vitterligt, at ieg hermed bøxler Sr Halvor Bendiche, den deel af Bispestoelen tilhørende platz, Jldjernet, som Mathias Adamsen hidindtil har havt i fæste, men nu goedvillig have afstaaet paa de vilkaar, at ham fremdeeles forbeholdes 50 til 60 qvadrat alne af bemelte pladses grund hvor Bendiche det behager at udviiste til at opføre derpaa fornødne vaanshuuse, uden der at bruge nogen handel efter sin skriftlige contract: altsaa overlades benæfnte deel af pladsen Jldjernet paa foranførte vilkaar til Sr Halvor Bendiche, at bruge og besidde sin levestiid imod at hand svarer alle deraf værende kongl: skatter, i lovlig tiid betahler alle j ordet rættlige rættigheder og i alt retter sig allerunderdanigst efter Kongl: lov og forordninger; Men dersom noget af det foreskrevne efterlades, da denne bøxelseddel at være aldeeles forbrudt. Byxlen er betalt efter loven, og ved denne bøxlesedeles tinglysning betahles sexten skilling til Christiania Veisenhuus. Til bekræfttelse under min haand og signet. Opsloe Bispegaard den 22de april 1765.

Kildeinformasjon: Protokollnummer: I 3, f. 148. Sted: Follo sorenskriveri. 
Adamsen Høvig, Mathias (Matthæus) "Ildjernet" / "Berner" (I977)
 
8535 Friederichs andre ekteskap. De kan ha vært gift i Drøbak, da kirkeboka for Ås på denne tiden også dekket Drøbak. Family: Friederich Ditlev Bay / Christine Hermana Stiilou, "Steenhoff" / "Bay" (F300)
 
8536 Friedrich and Wilhelmina (Mine on the passenger list), along with their children Carl, Wilhelm and Mine, immigrated to the United States aboard the Ship Howard, sailing from Hamburg and arriving New York City 22 February 1858.

Identified in Taufregister of Friedrich Wilhelm and Wilhelmine Maria as Tischler auf Flatow.

Listing in Hamburg passenger list as Tischler.

In Jersey City Directory, 1863-1864, listed as:

Frederick, carpenter, 300 Newark Ave.

In 1870 Census for Jersey City, listed as -Gardener - along with wife Mine, Keeping house. 
Wrege, Johann Friderich (I8772)
 
8537 At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. Living (I11)
 
8538 Friesland av Lorraine, Gisela (I12131)
 
8539 Fritz hadde tvillingbror Kurt. Deres foreldre ungkar og sjømann Paul Kleven fra Værran og pike Hansine Pauline Iversen. Oppgitt som bolig er arbeiderboligen ved Meråker Brug. Malvig, Fritz Waldemar (I8685)
 
8540 Fritz Otto var en ung tysk soldat som ble sendt til Norge under den tyske okkupasjonen. Han ble kjent med Ellen, og de fikk Tor Otto sammen i mars 1944. von Passlack, Fritz Otto (I3077)
 
8541 Frivold Nielsdatter Pless, Karen (I11670)
 
8542 Frivold Nielsdatter Pless, Karen (I11670)
 
8543 Frode blir boende sammen med sin mor Fredrikke, og er registrert som lastebileier på deres adresse Tromsøgaten 25 i adressebøkene for Oslo fra 1960 til 1975. Hansen, Frode (I2682)
 
8544 At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. Living (I10439)
 
8545 At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. Living (I10446)
 
8546 Fru Anne Nilsdotter (Gyllenløve) på Aulen i Vestfold nevnes 1547. Fru Anne Nilsdotter, Østråt, 5.juli 1547. Nilsdatter, Anna (I3423)
 
8547 Fru bygningsingeniør Rosenberg, Therese, reiser hjem til Amerika og New York med Stavangerfjord. Avreisen fra Kristiania var 21.oktober 1921. Stamnæs, Petra Therese "Zahl-Olsen"/"Rosenberg" (I17541)
 
8548 Fru Emilie Bjerke, f.Zinow, E. Zinow & Co. Kolonial & Vinforr.

Under den kommunale folketellingen i Kristiania i 1902 står fru Emilie Bjerke nevnt som Kjøbmand, boende med sin niese Gudrun Zinow og butikkjomfru Beda Andersen. De bor i 1.etasje i en leilighet med 4 værelser og kjøkken.

De er ikke registrert på denne adressen under den neste kommunale folketellingen i Kristiania som ble holdt omkring 31.desember 1903. 
Zinow, Emilie Agatha "Bjerke" (I441)
 
8549 Fru Inger omkom ved forlis på Søvdefjorden i Sunnmøre 85 år gammel. Datteren Lucie omkom i samme forlis som moren.

I 1555, gikk Fru Inger og hennes barnebarn ombord i et skip til Bergen for å få barnebarnet registrert som lovlig arvtager, men skipet gikk ned og begge damene druknet. De ble funnet og begravet, men alle koffertene med alle papirene forsvant. Slik ble alt skrevet bevis borte.

Hun har lagt navn og tittelfigur til Henrik Ibsens skuespill; Fru Inger til Østråt.
 
Ottosdatter Rømer, Inger (Ingerd) "til Austrått" (I3351)
 
8550 Fru Inger var konen til Nils Henriksson Gyldenløve av Bergen. Hun var en talentfull, men ambisiøs og eiesyk dame. Gjennom ekteskapene til døtrene som var gift med danske adelsmenn, hadde hun en utrolig innflytelse og ble en ledene figur i et tragisk kapittel i norsk historie.

Den yngste datteren, Anna, var gift med Eric Vigerup i 1524. Den andre datteren, Eline, var gift i 1528 med Nils Lykke, en dansk adelsmann. Hun døde i 1532 og etterlot seg små barn.
Nils Lykke spurte den tredje datteren, Lucie, om hjelp til hushold og barnepass. Han ønsket og gifte seg med henne da hun ventet barn, men den katolske kirken forbød et slikt ekteskap mellom slektninger nærmere enn femte generasjon. Da Lucie fødte et barn i 1535, ble Lykke fengslet i slottet på Stenviksholm på ordre fra en gammel fiende erkebiskop Olav Engelbriktson.

Den eldste datteren, Margaret, var gift med Vincent Lunge, som var sendt til Bergen for å overvåke og sikre alliansen av området til Kong Frederik av Danmark som hadde fått tronen i Norge. Kongeriket var kontrollert av Det Norske konsulatet, der Vincent Lunge hadde den største autoriteten. Han strevde med å bevare den politiske uavhengiheten til Norge. Forholdet til Sverige var ikke vennskapelig.
Da Nils Lykke ble fengslet, var Vincent Lunge den som ledet toget for å få sin svoger dømt for hans umoralskhet, ukristelighet, skandleløse opptreden osv. Lykke og Lunge var politiske fiender.
Den 24 .desember 1535, to år før reformasjonen i Norge, ble Nils Lykke brent til døde uten dom.

I 1555, gikk Fru Inger og hennes barnebarn ombord i et skip til Bergen for å få barnebarnet registrert som lovlig arvtager, men skipet gikk ned og begge damene druknet. De ble funnet og begravet, men alle koffertene med alle papirene forsvant. Slik ble alt skrevet bevis borte. 
Family: Nils Henriksen, "Gyldenløve" / Inger (Ingerd) Ottosdatter Rømer, "til Austrått" (F1836)
 

      «Prev «1 ... 167 168 169 170 171 172 173 174 175 ... 328» Next»

This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0, written by Darrin Lythgoe © 2001-2024.

Maintained by Tor Kristian Zinow.