Zinow Genealogy Website

The history of the Norwegian Zinow family, and their connected families of Lorentzen, Hugaas, Schøyen, Møller, Skrogstad, Høyem, Reitan, Brinchmann, Sværen, Harbo, Bernhoft, Hiorth, Linge, Tjomsaas, Cudrio, Borlaug, Husabø, Børsheim, Coucheron, Irgens etc. ...and for our beautiful long-haired dachshund; Tina

Home Search Login  
Share Print Bookmark

Notes


Matches 8,751 to 8,800 of 16,366

      «Prev «1 ... 172 173 174 175 176 177 178 179 180 ... 328» Next»

 #   Notes   Linked to 
8751 At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. Living (I22362)
 
8752 At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. Living (I6721)
 
8753 Første drotten i Uppsala hvor han bygde et stort hov. Til hovet la han alt han eide av land og løsøre, dette har altid holdt seg siden og blir kalt Uppsala-rikdommen (Uppsala-ød).

Fikk tilnavnet Yngve som hedersnavn og etterkommerne ynglinger.

Gift med Gerd Gymesdotter og fikk sønnen Fjolne.

Døde sottedøden, liket ble holdt skjult i 3 år, første som ble hauglagt uten å bli brent.

Ynglingesagaen eller Ynglingasaga er den første sagaen i Heimskringla, Snorre Sturlasons verk fra 1200-tallet om de norske kongenes historie fra den mytologiske fornalderen og fram til 1177.
Sagaen omtaler de norrøne gudene som vanlige mennesker. Innvevd i denne fortellingen er det flettet inn referanser til viktige historiske hendelser.

Ynglingesagaen bygger blant annet på et kvad fra omkring år 900. Kvadet Ynglingatal ble ifølge tradisjonen forfattet av den norske skalden Tjodolv den kvinværske. Kvadet inneholder korte beretninger om ynglingeættens konger.

Sagaens kongerekke innledes med Odin og Frøy, som den kristne Snorre rekonstruerte til historiske personer. I den forbindelse fortelles historien om krigen mellom æser og vaner og den avsluttende fred, hvor Høne og Mime utveksles som gisler mot Njord, Frøy og Kvaser.

Fra Ynglingesagaen:

10.
Frøy tok daa rike etter Njord; han vart kalla drottin yvi sviane og tok skattegaavur av deim. Han var vensæl og aarsæl liksom far sin. Frøy reiste eit stort hov i Uppsalir (40) og sette der hovudstaden sin og lagde dertil alle innkomune sine, baade land og lausøyre. Daa vart Uppsala-rikdomen (41) grunnlagd og hev haldi seg heile tidi sidan. I hans dagar tok Frode-freden til; daa var de gode aaringar i alle land; de trudde dei var Frøy som gjorde. Han vart so mykje meir dyrka enn hine gudane, som landsfolke i hans tid vart rikare enn fyrr, av freden og dei gode aaringane.

Gjerd Gymesdotter heitte kona hans. Son deira heitte Fjølne. Frøy kalla dei eit anna namn for Yngve.

Yngve-namne hadde dei lengi i ætti hans sidan til heiders-namn, og Ynglingar kalla dei sidan ættmennane hans.

Frøy vart sjuk. Men daa sjukdomen tok paa han, fann dei paa raad; dei lét faa folk koma til han, og stelte til ein stor haug og sette dør på og tri gluggar. Men daa Frøy var slokna, bar dei han løynleg ut i haugen, og sagde til sviane at han var livde, og heldt vakt der tri vetrar; men all skatten tømde dei inn i haugen, i ein glugge gulle, men i den andre sylve, og i den tridje koparpeningane. Daa heldt dei gode aaringane og freden ved. Frøya heldt daa ved med blotingi, for di at ho var den einaste av gudane som livde etter, og ho vart daa utifraa namngjeti, so dei skulde kalla alle høgsette konur, som no heiter fruvur, etter hennar namn. Soleis heiter og kvar kone fruve yvi sin eigedom, men den som eig hus heiter husfru (42). Frøya var heller lauslynd.

Odd heitte husbonden hennar, døtrane hennar heitte Noss og Gjerseme; dei var overlag væne, etter deira namn kallar dei no soleis dei dyraste eignalutine (43). Daa alle sviane visste at Frøy var daain, men dei gode aaringane og freden heldt ved so trudde dei, at soleis kom de til aa vera, so lengi Frøy var i Svitjod, og vilde ikkje brenna han, og kalla han gud yvi heile verdi, og blota mest til honom for gode aaringar og fred heile tidi sidan.

Forklaringer:

(40) Med Uppsalir er alltid i konge-sogune meint - Gamla Uppsala - nord for byen med de namn no (den tid kalla Østra Aaros); var ikkje vorti bispesæte endaa, den tid Snorre livde. Domkyrkja der tok dei til aa byggja i 1287.

(41) Uppsala-rikdomen er dei gardane, som kongen i Uppsalir hadde til aa liva av, og som er de fyrste grunnlage til de svenske krungods.

(42) Av husfru kjem truleg de danske ord hustru.

(43) Hnoss tyder i gmln. klenodie, smykke, og gersemi ein dyr og gjæv eignalut. 		Njårdsen, Frøy (I4780)
 
8754 Første husmannsfolket på Barkhaldvaldet er Søren og Kassi. Ingen av dem er født i prestegjeldet, og de er heller ikke gift her, står det i bygdeboken til Sparbu og Ogndal, bind 2.

De var først husmannsfolk på en Oppemsplass, og til Barkhaldsplass kan de ikke ha kommet før etter 1824.

Søren fikk i 1833 Videnskapsselskapets hedrende omtale for dyrking av myr, og i 1835 fikk han dets premie på 8 speciedaler for jordforbedring.

Ved skiftet etter Søren i 1838 var det også et stabbur på plassen.

Søren dør høsten 1837, og Karen sitter på plassen så lenge hun makter.

Før 1848 må helsen hennes sviktet da her Iver Haldorsen Tønneleira fått utbetalt av fattigkassen 4 ort 16 skilling - for at have skaffet Vand og optænnet Ild hos Karen Barhaldsplads. Dette har han utført i 56 døgn, fra 1.januar til 25.februar. Han hadde også gjort noen ærender for henne med utlegg, som han får godgjort samtidig, bl.a.:

1 Tour til Dyrstad at bekomme Veed 16 Skl. Do til nedre Nordgaard efter Meel og Mælk 6 Skl. Til Kaaberg efter Mælk 4 Skl. Til Mæhre efter Mælk 6 Skl. Til Stenkjær efter Hofmandsdraaber, 24 Skl.

Han ber også om et forskudd om han skal fortsette med melkehentingen, slik at han få betlt kontant uten å måtte legge ut med egne penger.

Dersom jeg skal vedblive længre maa jeg ha Understøttelse, avslutter han. Men dette kunne ikke Fattigkommisjonen imøtekomme.

Det ser likevel ut til at han fortsetter å hjelpe Karen, for flere regninger kommer fra Iver, bl.a. vedhogst, henting av vann og for å fyre i ovnen for henne.

Fattigkommisjonen bestemmer til slutt at Karen nå skal oppbydes til offentlig forsorg, som de mener blir billigere.

Om høsten 1848 søker Henrik Berthelsen om 3 ort årlig i - Grundleie for den Stue med Kjøkken og Kammers samt Fjøs som Karen Barhaldsplads hidtil har havd staaende paa min Grund mindst 5 Aar.

Karens stue må ha blitt flyttet til gården da hun ikke greide å forsvare plassen lenger. Stua har nok stått på kårjorden hans.
Noen uker senere ble det holdt - Fattiggodsauksjon - etter Karen.
Foruten stua, kjøkkenet, kammerset og fjøset, blir det auksjonert bort kakkelovn, seng, 1 skap, 3 gryter, 1 lite bord, 2 stoler, 1 skammel, 1 kiste, 1 ølkagge, 2 skinnfeller, 1 hodepute m.m. 		Rasmussen Oppem, Søren "Barkhaldsplass" (I14041)
 
8755 Første hustru Kari Kristensdatter.

Andre hustru Marte Olsdatter.

Bosatt på Berg, Våler i Solør.
Fikk 10 barn. 		Family: Noe Håvardsen Kirchemoe / Kari Kristensdatter (F3252)
 
8756 At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. Family: Living / Living (F3058)
 
8757 At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. Family: Living / Living (F3373)
 
8758 Første Paasche Dag. Testes Mad Marstrand, Sr T. Marstrand, Mad K Schieldrup, A. Rambech. Jom: Ged: Schielderup, Msr. M Schielderup. Henrichsen Floer, Richard (I2100)
 
8759 Første som kalte seg konge.

Fra Ynglingesagaen:

17.
Dygve heitte son hans, som di-næst raadde for landi, og um honom er ikkje fortalt anna, enn at han sottdøydde. So segjer Tjodolv:

Ved haugen hans Dygve
Helhest-disi (61)
gaman hev
og glede stor.
Ein skulde syster
til Ulv og Narve
av kongemennar
kaara til dauden.
Med einvaldskongen
yvi Yngve-folke
dotter hans Loke
leika hardt.

Mor hans Dygve var Drott, dotter til kong Danp, som var son hans Rig, som var den fyrste som vart kalla konge paa dansk maal (62); hans etterkomarar brukte stødt sidan kongsnamne som de største heidersnamn.

Dygve var den fyrste i si ætt, som vart kalla konge, men fyrr vart dei kalla drottnar, og konune deira dronningar (63), og hirdi vart kalla drott. Men Yngve eller Yngune kalla dei alltid kvar den som høyrde til ætti deira; men alle ihop kalla Ynglingar. Dronning Drott var syster til kong Dan den storlaatne, som Danmark hev fengi namn etter.

Forklaringer:
(61) Helhest-disi (Helhest-gudinna) er Hel, dotter til Loke og syster til Ulv og Narve.
(62) Um Rig (den fyrste som vart kalla konge) og um Dan og Danp hev de vori fortalt i den seinare luten av de gamle kvad Rigs-thula, som no er burtkomin, men som Snorre hev kjent.
(63) Fraa fyrst av: drottningar. 		Domarsen, Drigve (Dyggve) (I4768)
 
8760 Gaardbruger Johannes Johannessen fra Børsem ble 69 år gammel. Johannessen Børsheim, Johannes (I317)
 
8761 Gaarden var i 1648 adelig sædegaard og beboedes af Børge Juel til Lungegaarden. Under eiendommen laa 12 gaarde i Hosanger og 10 i Hammer herred. Mogensen Juel, Børge "til Lungegaard" (I3168)
 
8762 Gaardmand på Husebø Ole Johnsen død 53 år gammel. Johnsen Husebøe, Ole (I3283)
 
8763 Gabriel ble stevnet av sine stebarn Jens og Anders Cortsen ved tingmøte på Røyken den 24.oktober 1684 (sak nr. 48 i tingboka Lier Røyken Hurum 1684) og ved tingmøte på Røyken den 7.november 1684 (sak nr. 58 i tingboka Lier Røyken Hurum 1684). Saken gjaldt arv etter foreldrene til Jens og Anders som de mente at Gabriel hadde ulovlig.

Tingmøte Røyken, 24-10-1684 Lier Røyken Hurum 1684:

Anno 1684 dennd - 24 Octobris er rettenn betient paa Willingstad udj Røgen offueruerendiss Kongelig Mayestets fougit Seigneur Jens Nilssen bøidelennssmanden Erlannd Mogenssen Aaraas och effterschreffne laugrettissmend, Haluor Biørnnestad, Peder Mortenssrud, Hannss Huusseby, Laurids Røe, Hannss Olstad, och Annderss Olstad,

Sak nr. 48 i tingboka Lier Røyken Hurum 1684:

Erlig och velforstanndige karl Jens Cortssen j retten jnndgaff en dennd høyøffrigheds steffning offuer sin stibfader Gabril Villingstad, formedelst hand schall beside v-louglig arff som salige affgangen Herr Cortsen och sin effterleuersche som Gabril siden schall haffue til egte och ved døden affgangen med formeening hand bør at lide och vndgielde effter lougen saa som for rann med vidre aff Agersshuus dend - 19: Septembris 84:

Hernest bleff jndgiffuen en begierring til Kongelig Mayestets fougid Seigneur Jens Nilssen om arrest och forbud paa hans affgrøde, creatur och boehaffue jrettesteffnte Gabril Adamssen tilhørrer, at det ej fra Willingstad forrychis aff dato Mos dend 18 Septembris 1684 Dennd jndsteffnte Gabriel Villingstad jmod dette steffnemaal och søgning j rettenn jndgaff sit schrifftlig jndleg, huor udj er jndført huad Gabriel aff citanternis foreldris gield haffuer betalt och endnu schyldig er aff dato Bragenis dend - 15: Octobris 1684.

Jrettesteffnte Madz Hannssen och førrige fougit udj Røgen och Hurrum Monseigneur Jens Olssen iche møtte eller nogen paa derriss vegne til eller jmod dette steffnemaal at suarre, Effter Jens Cortssenns och Annders Cortssens begier paa egne och samfed[r]e søsterris vegne, som och derris stibfader Gabriel Villingstad frjvilligen consenterit, haffuer vj dend tilfornn aff bøidelennssmanden opteignede och arresterede Gabriel Villingstads formue med huiss viderre denne sinde er fremkommen nu ved derpaa forfattede opschrifftis formeld vorderit som foruden citanten salige faders fremkomen bøger som tilsammen findis at verre - 20 stycher, beløber til penge - 131 dr: 2 mark 14 s:

Annders Cortssen paastod at det gods motte fremkomme som aff hans stibfader Gabriel Villingstad er vdsat aff hans salige faderss mideller, och berettid Gabriel at verre sat j pant hoss hannss broder Thomas Adamsen Aassgaard i Røgen j (1) liden brøgekiedel, 3. stycher brogid sperlagen, 10 tindtallerchener och toe tindfader for forstrachte penge - 17 rdr: huilchit gods Tommass Aassgaard och tilstod udj pant at haffue for 14 dr: - 8 s: och haffuer bekommid de øffrige penge som godsid vidre stod i pant forre, endnu tilstod Gabril at Laurids Vear haffuer i pant en benchedynne, en gammel bolester underdynne, 2 hønnder, och jt beslagen sledeschrin, for - 15 dr: j (1) £mark£ 12 s: som och Laurids Vear tilstod, Anders Cortssen formeener at det i sterboid jgien bør leffueris efftersom hand siger det at verre vloulig vdssat, Gabriel sagde at haffue laant pengene til at betalle, Annders Kortssens salige faders gield med,

Anders Cortssen paastod at niude domb effter steffningens formeld, Er paa denne tid vorden for affschedigit, at saa som Gabriel Adamssen ved sin j retten fremlagde jndleg forregiffuer at haffue betalt, endeel aff sin formand salige Herr Cort Jenssens och sin salige hustruis bortschyldig gield, saa vel och at boid endnu en temmelig summa penge til adschillige naffngiffuen creditorer schall verre bortschyldig,

Da som jngen foruden sorenschriffueren aff de paaraabende creditorer nu er møt selff derris forddring at andsige och forclarre, huor udj gielden bestaar tilmed findis och sagen aff saadan beschafenhed at der udinden denne sinde ej kand bliffue ordelit, mens for retmessigt erachter sagen til førstkommendis - 7 Novembris at optage, til huilchen tiid Gabril Adamssen haffuer at aduarre de aff hannem selff opteignede creditorer her paa arffuetompten at møde med huis beuisslighed de sig paa gielden haffuer med forsiunid, och dersom partterne kand erachte meerre til derris paastand at behøffue maa de och det til tiid och sted som melt er udj rettenn at jnndgifue, at da udj sagen kand endis den deell loug och ret medholdig er, Her foruden haffuer Gabriell Adambssen at haffue forsuarlig tilsiun med det vorderede gods at iche nogid deraff bliffuer forminschid eller forrøchid saa frembt hand derforre iche vill stande til rette och suarre som vedbor Datum vt supra.

Tingmøte Røyken, 07-11-1684 Lier Røyken Hurum 1684:

Anno 1684 dend - 7 Novembris er rettenn betienit paa Villingstad tilsteffnte arffuetombt udj Røgen offueruerendiss Kongelig Mayestets fougid Seigneur Jens Nilsen och bøidelennssmannden velforstandige mand Erlannd Mogenssen med effterschreffne laugret, Laurids Røe, Peder Mortenssruud Hans Schryset, Hans Olstad, Anders Olstad, och Haagen (Røe) Graff,

Sak nr. 58 i tingboka Lier Røyken Hurum 1684:

Effter opssetelsse fra nestleden 24: Octobris er rettenn betient paa Villingstad udj Røgen sogen huor da møtte Jens och Anderss Kortssønner och jndgaff derriss schrifftlig forset aff dato Moss dend 5 Novembris 1684 och dereffter domb och rettenns kiendelsse paa eschid, Gabriel Adamssen j rettenn jndgaff førrige fougid Seigneur Jens Olssens tilstand om dene sag aff dato Aggerhuus dend 29 Octobris 1684.

Gabriel Adamssen j rettenn jndgaff Christen Hanssen aff Hyggenstrands sedel at Gabril haffuer betalt til hannem paa sin broder Christopher Hannssens gield som salige Herr Kort til hannem schyldig schal haffue werrit aff dato Nedre Hegen dend 24 Septembris 84. tuende sedeller aff schiper Petter Jonnssen til hannem vdgiffuid at haffue betalt paa salige Herr Kortis gield - 10 d: j (1) mark 4 s: aff 13?? Julj 74. och 14 Julj anno - 1675. 		Adamsen Villingstad, Gabriel "Høvig" / "Berendt" (I10903)
 
8764 Gabriel nevnes i en sak på tingmøte i Røyken den 26.november 1680 (sak nr. 51 i tingboka Lier Røyken Hurum 1680) og den 3.desember 1680, (sak nr. 52 i tingboka Lier Røyken Hurum 1680), der han på sin svigerfar Augustinus Andersen Syltinglis vegne, stevner Nils Børgesen Heggum for bo/bruksrett til plassen Broen under gården Vang. De ble forlikte ved samme tingmøte (sak nr. 54 i tingboka Lier Røyken Hurum 1680).

Tingmøte Røyken, 26-11-1680 Lier Røyken Hurum 1680:

Anno 1680 - denn - 26. Novembris er retten administrerit paa denn anornede tingstue Huussebye i Røgen offuerverrendiss Kongelig Mayestets fougit Seigneur Jenns Olsen bøidelennssmanden velfornomstige Erlannd Mogenssen Aaraas sampt effterschreffne laugrett Olle Høuig, Christenn Hyggen, Hanns Hechleberg, Effuen Karlsruud, Peder Mortensrud och Lauridz Jellom.

Sak nr. 51 i tingboka Lier Røyken Hurum 1680:

Erlig och velfornomstige mannd Augustinus førige klocher i Røgen ved sin suoger Gabrill Villingstad: effter forregaaende varsell: haffuer tiltalle till Nils Børressen paa Heggem (Heggenn) i Røgen for den pladz Broen paa Vandzeye som Nils haffuer sagt Augustinus Anderssen aff med i forganngen aar for juull at giørre hannem huussene rødelig till fardag,
Huorpaa hand i rette lagde sit jndleg som om alt denne sag vedkommer ydeligerre forclarer aff datto Syltinglj den - 25 Novembris 1680 Nils Hegembs quinde møtte vdj rette och sagde at... henndiss mannd er i sin hossboenndes errinde och derforre i dag ey kunde møde Sagen opsatt til den 3 Decembris paafølger och forfløtt till Hyggen i den gaard som Christenn Søffrensen paaboer til huilchen tid och sted bøidelensmannden med 6: laugrettismennd haffuer at comparere retten at betienne saa vel som partterne med huis dj ydermerre sig till paastannd tienligt erachter saa faris dermed alt effter lougens sigelsse Datum vt supra,

Tingmøte Røyken, 03-12-1680 Lier Røyken Hurum 1680:

Anno 1680 denn - 3 Decembris er retten administrerit paa den anornede tingstue Hegenn i Røgenn offueruerrendiss Kongelig Mayestets bøidelennssmannd welfornomstige Erlannd Mogenssen Aaraas med effterschreffne laugrett, Hans Hygen Trugelss Myrre Hanns Aassager, Jens Torssrud, Rassmus Breholt och Knud Offnerud.

Sak nr. 52 i tingboka Lier Røyken Hurum 1680:

Erlig och velfornomstige Augustius Annderssen effter opsetelsse fra den 3 Decembris sistleden til i dag møtte vdj rette och ydermerre till sim sags bestyrchelsse i retten jndgaff en quitering for omtuistede pladzis arlig affgifft nemlig Siuff markr som Olle Vang der udj bekiender aff citanten at haffue annamid saa lenge som hand haffuer bod paa Wang aff dato Vang den - 24 Novembris 1680.

Her jmod møtte welfornomstige mand Nilss Børgessen och fremfordrid i rette prouff vdinden dene sag da fremkom i rette Erich Kiioss i Røgen vant ved eed effter lougen at paa dene omtuistede plads ved broen var bygt en liden lade som salige Gunder Wang lagde sit høe i der paa steden bleff aufflid som var førind Haluor saa och Anderss Rolffssen och Augustius kom der att boe,
Rassmus Guttissrud ved eed effter lougen proffuit at førind Annderss Rolffssen och Augustinis kom at boe paa pladzen da boede der en mannd huis naffn var Haluor Haagenssen
Torre i Heggenstrannd vant ved eed effter lougen lige som Rassmus Gutissrud omvondit haffuer Joen Siffuersen paa Hegen i Røgen vdenn æed tilstod sin faders ord at verre i denne sag lige som ermelte Rassmus Gutissrud omvondet haffuer Gabrill Villingstad: som tillige med citanten Augustinus Annderssen møtte vdj rette, och formeener at proffuen bør aff jngen gyldighed at annsees siden dj iche louligen er jndsteffnt, for det anndet formeener hand paa sin principal Augustinis vegne at Augustiins sig jntid entten med ord eller gierninger jmod Nils Hegenn att haffue pexserit 3. formeener hand Nils Hegenn der tuert jmod, vden nogen giffuen aarsage mens aff had och affuind: for Gud haffuer vnt Augustinis daglig brød: haffuer søgt onnde raadgiffuere som sig haffuer jndstegerit Augustins til aller største schade och omkostning 4 Formeener at Nils Heggenn sig storligen jmod lougen at haffue forseet, och bør derforre lide och vnngielde effter lougens jnndhold, och erstatte Augustinis ald den schade och schadiss lidelsse som hand jmod forhaabning vdaff Nils Heggem (Heggenn) er paaført, och den retvisse dommere med laugrettid och rettens betienter for dommen at erstatte,
herpaa begiertis dom, Nilss Heggenn i rette lagde sit schrifftlig jnndleg aff dato Nordre Heggen den - 3 Decembris 1680.

Parttene tilstod at paa den omtuistede pladz kannd i høyeste saass haffre en tønnde och vngefer auflis tre lass høe, och sagde Nils Hegen at haffue saad der i aar - 3 quarter blannd korn Er vdinden denne sag paa følgende affsagt

Endog citanten Augustinis Annderssen ey fremleger nogen bøgssellsedell eller i anndre maader nøjachtig beuisser den omtuistende eyendom at haffue sted och fest och ey aff hans fader eller selff siden dj er kommen till bolligen nogen aff desssen eyendom til brugelighed aff ødemarkr at verre opryddet i huor vell hand i sit jndleg sig paaberaaber det meenigheden at verre beuist, huilchit at gestenndige ey en aff dennem i rette er møtt eller paafordrit, derforre vorden vnødig sligt i sit jndleg att jntage i hensseende dend mand sig til refererer maa til sagens bestyrchelsse endelig udj rette førris,

Saa alligeuell hand i ermelte tilfelde ey haffuer fremschafit den rigtighed som er burtis, sees dog aff i rette lagde quitansiarum at Olle Vanng som gaarden Vang bruger: til huis eyen omrørtte plads henhørrer: den affgaaende rettighed aarligen aff citanten Augustins Annderssen haffuer annamit,
Huor aff w-tuillachteligen er at schiønne bemelte pladz at beboe och bruge er hannem louligenn vorden beuilgit, daag paa huad maade enntten liffstidz besidelsse eller vissse aaremaall er ey vdj rette stillid,
Jche diss mindre saa haffuer Nils Heggen jngen loug for: om hand endschiønt endell vdj bemelte Vang er berettigit och sin wederpart for juull i forgangen aar haffuer affsagt: vden dom eller den paaboendis louglig affminder sig forschreffne pladz til brugs at bemegtige, annsennde lougen megitt høyprissligen befaller at mand udj alt stridigt schall delle sig til rette och iche tage sig selff ret,

Da aff berørtte motiuer erachtiss billigt som her med for ret och dom affsigiss det citanten Augustinis Anderssen dessen omtuistede affgrøde som aff Nils Heggenn i citantens egne huusser er vorden jndlagt och o??y annden stedz affført,: och derfor udinden den paastaaende sigt ey brødig kand kiendis: frj och frelss tiltrede och sig saa nøttig at giørre som hannd best vill och kand, medens fordj ey befindiss citanten effter lougens sigende da hans vederpartt Nilss Heggenn sig tiltog jorden?? at aavirche i vedbørlige tid med loug och rett saadan jnpas haffuer paaklagit bør hannd sede kornnit: som bege partter tilstaar at schall verre 3 quarter bland kornn eller derforre - en rdr: med den paa auflingen i anwentte bekostning som effter beste tøche?? settis for - 2 12 dr: sin contrapart: førind hand sig med affgrøden befatter: oprigtigen betalle, och derfor inden med den vanlige affgaaen?? grundleien for jdsige aar i alle maader effter lougen forholde,
Huad odelssretten er anngaaende som Augustinis Annderssen denne sag v-vedkommende j sit jndleg lader sig med forliude at haffue till Vang: som vederpartt i sit jndleg formeener forlengst ved louglig adferd burde verrit paatalt: da dersom citanten seer sig derudinden præjudicerit verre bør hand det serligen lougs gemess at paatalle,
Jlige maader om Nils Heggenn: effter hans vdj sit jndleg forfattede paastand: med føie kand haffue nogit vdinden bemelte pladsis besidelsse ?? (hull i protokollen) och derpaa staaende huusse med vidre hoss citanten at prætendere, da naar dette louligen effter rettens naade scheer saa gaass derom som lougen medholdig er, och effterdj ey nogitt vdinden den paastaaende omkostning aff citanten vdj rette er lagt, remiteris dett till jt nyt steffnemaall Datum vt supra.

Tingmøte Røyken, 03-12-1680 Lier Røyken Hurum 1680:

Anno 1680 denn - 3 Decembris er retten administrerit paa den anornede tingstue Hegenn i Røgenn offueruerrendiss Kongelig Mayestets bøidelennssmannd welfornomstige Erlannd Mogenssen Aaraas med effterschreffne laugrett, Hans Hygen Trugelss Myrre Hanns Aassager, Jens Torssrud, Rassmus Breholt och Knud Offnerud.

Sak nr. 54 i tingboka Lier Røyken Hurum 1680:

Nils Hegenn bleff forligt med Augustinis Anderssen om den plads Broen paa Vangs eye som dj haffuer omtuisted paa dene maade at Nils Hegenn schall haffue aff grøden hand i aar der haffuer aavirchit och Augustinis Anderssen hereffter for dend seduanlig aarlig affgifft schall vbehinderlig maa beboe och bruge v-anchit och v-paatalt aff Nils Heggenn och hans arffuinger i alle maader dessligeste er for affschedigit at Nils Hegem (Heggenn) schall betalle ald det till rettens betienter schall vdgiffuis som er til sorrenschriffueren for sin vmage vdj derris haffte tuistighed - 2 rdr: der hoss for en gienpart angaaende denne forlig - j (1) rdr: til papir 12 s: som Augustinis till sin effterrettning schall haffue end och til lensmanden for sin vmage - í (12) dr: och til dj 6 mend a - 12 s: er 3 mark huilchit dj loffuit hueranndre vbrodelj (vbrødeli) at holde, Huorpaa dj med huerandre tryg henderbaan festede. 		Adamsen Villingstad, Gabriel "Høvig" / "Berendt" (I10903)
 
8765 Gabriel nevnes også i en sak fra Tingmøte på Røyken den 17.september 1686 (sak nr. 35 i tingboka Lier Røyken Hurum 1686) og den 15.oktober 1686 (Sak nr. 48 i tingboka Lier Røyken Hurum 1686) der han på sin svigerfar Augustinus Andersen Syltinglis vegne, saksøker Sivert Hansen Heggum for en odelspart i Godøy (Godøen).

Her får vi vite Augustinus fars navn samt farens søsken og noen av deres ektefeller og barn. Det refereres også til følgende dokument i DN, datert 8 juni 1560, i lenken ovenfor (sak 48). Se også DN, datert 29 juni 1555.

Tingmøte Røyken, 17-09-1686 Lier Røyken Hurum 1686:

Anno 1686. dend - 17 Septembris er rettenn betient paa Huussebye tingstue udj Røgen sogen offuerverendiss Kongelig Mayestets bøidelensmand, Erland Aaraas och er laugrettid disse Annders Olstad, Olle Pederssen Clemmidsrud, Reer Hoff Steener Liffuerud, Christen Faallestad och Haagen Graff.

Sak nr. 35 i tingboka Lier Røyken Hurum 1686:

Erlig och velfornomstige mand Gabril Adambssen paa Villingstad her ibidem j rette lagde paa sin werfader Augustinus Anderssen Syltinglis vegne en rigens steffning offuer Siffuer Asslessen paa Heggen j Røgen sogen sag giffuendiss hannem for hand nogen tid forhen schall haffue sig tilhadtt dend syndre part j Groøen ligende ved Aaraas udj bemelte Røgen sogen aff hans yngste faderbroder Guldbrand Rolffssen och faster Gyrrj Rolffsdaaters mand Joen Grette for en hel ringe penge,

hans fader Anders Rolffssen och andere tuende farbrødere Gunder och Haluor Rolffssøner jtem faster Johanne Rolffssdaater gandsche v?? aff vidende eller lougbøden som lougen tilholder end och steffnis bemelte Siffuer Heggen at fremvisse huor effter hand sig forschreffne gods tilholder och huad penge hand derpaa schal haffue vdlagt, Jtem steffnis och proff at paahørre och tilsuarre, alt det hannem for retten bliffuer tilspurt med vidre aff Agershuus dend - 13 Junj anno 1686.

Thil dette steffnemaall at suarre møtte paa Siffuer Heggens veigne hans søn Joen Siffuerssen Rødby paa Hurum, Gunder Rolffssens daater Sidsel Aschestad, j Røgen ellers sagde at verre trende sødschinde, effter salige Gunder Gyrj Rolffsdaaters børn Joen Grette och Haluor Biørnestad, Effuen?? Dagsletz quinde Ragnil Joensdatter Hans Morberg for sin quinde Karen Jonsdaater, alle sødschinde Johanne Rolffsdaaters arffuinger sønen Peder Haralssen och beretid at haffue en søster naffnlig Rønne Haraldsdaater som iche schall verre steffndt, boende paa Graffdall, Guldbrand Rolffssens børn, Christen Guldbrandssen och Peder Rolffssen boende j Røgen och Helge Nerssnis paa sin hustru Rønne Guldbrandsdaaterss vegne,

Hernest bleff dj jndsteffntte prouff fremkaldet da først fremkomb Halle Faalestad och effter afflagde eed proffuid, at Rolff Olstad haffde dend syndre part i Groøen och holt sig tid at det war hans, saalenge hand kand mindis och brugte Joen Grette som haffde Rolff Olstads daater same part aff bemelte øe, viste ej vidre at proffue,

2. Olle Houg som sigis at verre tiltalt aff Christen Clemidsrud och erindre j dag at møde, møtte iche effter steffnemaalit mens bemelte Christen Clemidsrud som nu bor paa Olstad sagde at hand berettid for hannem at hand viste iche stort aff at proffue och derforre iche kunde møde, Bøidelensmanden Erland Aaraas paastod for forschreffne Olle Hougs vdebliffuelsse Hans Kongelig Mayestets sigt,

3. Michel paa Biørnestad eier her i Røgen frembkomb och effter afflagde bogereed proffuid, at hand mindis at hand saa tømmer lige paa Groøn synden paa hende, for 28 aar siden, och sagde at Joen Grette aatte same tømer huilchen Joen Grette ved døden schall verre affgangen

4. Olle Christopherssen Breholt her ibidem effter afflagde bogereed prouffuid at for vngeferd 30 aar siden och merre da gich Joen Grette som død er omkring Frødtved som dette proff er fød, och sagde da hans fader som bode paa Frøtued nu gaar Joen vd paa øen som hand siger var Groøen at hugge, och ved same tid rode hand fra Sand da saa hand at der laa tømmer paa Groøen neder ved stranden paa sød vestre side, och sagde at hans fader som var i baaden med saa vel som dj andre som hand nu iche kand erindre at det var salige Joen Grettis tømer,

5. Effter hiemsteffning fremkomb Nilss Børgessen Heggen och effter afflagde eed proffuid, at hand er vitterlig for vngeferd 30. aar och meerre da hug Joen Grette paa dend syndre part paa Groøn last, och ved iche andet end det var hand øe, merre viste iche her om, Gabriel Adambssen j rette lagde Amund och Jens Erichssens tilsuar aff dend 12 Septembris 1686.

Endnu jndlagt Thomas Gunderssens jndsigende aff Stomperud dend - 12 Septembris 1686.

Vidre jndgaff Gabriell sin verfaders forerningsschrifft til hannem vdgiffuen vdinden sin anpart udj Groøn aff dato Syltinglj dend - 12 Julj 1686.

Siffuer Heggens søn Jon Siffuerssen suarid paa sin faders veigne at hand formeener hand iche er schyldig at suarre till denne søgning her paa denne sted, mens at bør henhørre til dend sted jordene liger som lougen siger j rette tid, da vil hand møde och visse derris adkomst breffue udj rette, och paastod en billig kost och tering, Gabril Adambssen formener effterdj Siffuer Heggen iche frembvisser udj retten nogle breffuer som kand befrie hannem at hand eier det gods och hand bør att erstatte en billig kost och tering och godsid maa kiendis til sine rette arffuinger, och udj omkostning tretten rdr: paastod huorpaa hand domb var begierendiss

Denne sag optagis til førstkomende - 15. Octobris til huilchen tiid partterne her paa steden haffuer jgienn vdj rette at møde med huis dj erachter sig til paastand da best tienne kand, saa schall nest Guds hielp paafølge huad loug och ret medførrer Datum vt supra,

Tingmøte Røyken, 15-10 -1686 Lier Røyken Hurum 1686:

Anno 1686 dennd 15 Octobris er rettenn betient paa Hussebye anornede tingstue vdj Røgen sogen offuer verrendiss Kongelig Mayestets bøidelennssmannd Erland Mogenssen Aaraass och er lougrettid disse; Anders Olstad, Haagen Graff, Reer Hoff, Christen Faalestad, Steenner Liffuerud och Olle Pederssen Clemidsrud.

Sak nr. 48 i tingboka Lier Røyken Hurum 1686:

Effter opsettelsse fra nestleden dend 17 Septembris til j dag; Er stediget vdj rette paa citanten Augustinus Anderssen Syltinges veigne hans fuldmegtig erlig och velforstandige mand Gabriel Villingstad her ibidem och begierid at jt aff hans jndsteffntte proff Olle Høuig som forgangen ting ej møtte, nu motte tilstedis sin sandhedz udj denne sag at frasige huilchen Olle Høuig effter jndsteffing bleff paa raabt, som och lod sig j rette finde och effter afflagde eed, prouffuid at før end dend suensche krig anno 1644.

begyntiss mindis hand at Joen Joenssen som fordomb bode paa Grette och ved døden er affgangen hug paa Groøen och haffde lofft aff Olstad folch, Rolff Olstad, och sagde at hannem bleff dend syndre part aff Groøen tilbøden til kiøbss dag kand iche erinder entten det var aff aff Halvor Rolffssen eller Guldbrand Rolffssen kand hand iche erindre; Her jmod och til sagen at suarre møtte contraparten Siffuer Hanssen Heggene søn och fuldmegtig Joen Sifferssen och j retten jndgaff jt beuilgnings breff aff Hans Pederssen Aaraas til Rolff Annderssen paa Olstad vdgiffuid vnder bekrefftelsse aff tuende lourettiss mend udj Røgen sogen Christopher Trulssen och Knud Joenssen, at bemelte Rolff Olstad och Hans Pederssen Aaraas aff sit odelss gods settiss och beuilgis at maa sette til sin suoger, Joen Joenssen jjí (2 12) lisspund salt som Rolff Olstad er aff Hans Pederssen Aaraas er forundt j synndre part j Groøen med vidre aff det aarstal anno 1624

Fremdeliss j retten jndgaff Joen Siffrssen jt pirgamendtz breff angaaende huis odelss gods som til arff er falden effterschreffne Knud Sigurdssen och hans søster Botille Suiguirss daater effter begges derris fader och moder huor udj meldis at Knud Sigurssen effter sin fader Sigur Thorchilssen och hans moder Anne Anderss daater halff andet schippund rentte j forschreffne østre Aaraas med groliden och jt halff schipunds rente j vester Aaraas och í (12) schipund rentte j Hofftued j Røgen, och 8te ørriss bol j nørdre Setres paa Hurrum och alle de fosser som liger j forschreffne setter elffuen fra strand och til ferschvand, och femb ørriss bol j syndste?? Setre paa forschreffne Hurrum och udj setterbold markken 4 ørrissbol med vidre etc:,

derjmod lutnis Botell Sigurss daater paa sin anpart effter hendis forschreffne fader och moder først sexten ørrisbol i Schee och jt í (12) pund rente j forschreffne Hofftved, i Røgen, och tre ørids bol i synderste Settre paa Hurrum och tredie huer foss j forschreffne Settre elff, med sin broder och jt øridsbol i setterbolmarkken som liger jmellum Gryde bechen och sclenge Rødsbech, och liger forschreffne Syndre Settere och setterbol markken til forschreffne østr: Aaraas, alt siden Konnig Magnusses tid, saa vell kongens anpart til gode som bodens anpart, med vidre aff dato hellig korssdag om høsten anno 1601;

Endnu fremlagde Joen Sifferssen jt pergamends breff som om odelss arff jmellum Peder Knudssen och Botille sin fader søster huor udj meldis at Bottille haffuer tilstaad for dannemend at bemelte hendes broder søn Peder Knudsen fich paa sin part østre Aaraas och gro?? liden for halffandet schipund som hannem vel ad milldis?? baade med luttenum och lundumb?? som der tilligid och ligit haffuer fra fornøer och nye och fich hand sexsten ørissbol i Settere baade j synder och nørdre, lutende ligende paa Hurrum med schoug och marche vtom gaards och jnnom etc: daterit loffuerdagen nedst for St: Botolssdagen anno 1560;

Ydermerre jngaff Joen Siffersen jt kiøbebreff paa 2 12 lisspund = solt jordegods udj syndre Groøen som Jonn Jonssen fordum boende paa Grette her i Røgen och hans hustruis broder Guldbrand Rolffssen paa Clemidsrud til Siffuer Hansen Heggen her ibidem med vidre aff dato Heggen tingstue dend 22 Novembris 1658;

For det siste fremlagde Joen Siffersen sit vndreschreffne jndleg udj faderens naffn eedsat aff Heggen dend 15 Octobris 1686 Citanten Augustinis Anderssens fuldmegtig och suoger Gabril Villingstad sagde at effter hans loulige prouff som nu er ført och forhørt beuissis at syndre partten Groøen følger til odel de gamle Olstads folch som hans verfaders fader nu salige Anders Rolffssen var aff de folch elstebroder, der for stadig paa staas hans vedepartter och modsigerre bør beuisse derris loulig adkombst om de med neste bemelte Groøendens partis arffuinger saa som elstebroder salige Anders Rolffssens villie, eller neste arffuinger haffuer hafft det til odel eller beugelige pandt, huis iche formeener hand panttid til rette Olstads folch at verre henfalden foruden nogen pengis erleggelsse och endda erstatte jmidlertid, dend vloulig schoughugst effter dommer och dannemends kiendelsse, naar der om paa aastedet bliffuer effterstet??, serdeliss effter gamelt bør pant at schadissløss aff komme heri, sampt paa denne paa førtte trette at giffue hannem en billig kost och tering som udj lideligst beregnis til 14 dr: foruden sorrenschriffuerens domb, her paa vil hand for vortte aff dommer och dannemend en erfnørlig?? domb;

Joen Sifferssen paastod och formeener at Gabril for sin verfader, med nogen schrifftlig bogstaffuer bør at beuisse sin søgning och iche med nogen løss talle;

Vidre aff partterne bleff ej vdj rette lagt eller forregiffuid, vden allene aff Haluor Joenssen Biørnestad salige Joen Jonssen Grettis søn som forre gaff och formente at hans salige fader ej haffuer solt merre gods til Siffuer Hegen end hand vel hinde kunde och dersom nogen aff hans sødschinde haffde der ved verrit fornermit da haffde dj: som alle da j liffue schall haffue verrit: vel selff effter lougen j rette tiide der paa omagit;

Hans Morberg, och Effuen Dagslet som haffuer bemelte Haluor Børnestads søster refererede sig til bemelte Haluor Biørnestads suar, det samme giorde salige Guldbrand Rolffssen tuende søner Christen Guldbrandssen och Peder Guldbrandsen saa vel som derris søsters mand Helge Tolluffssen Nersnis;

Da effter denne søgning och giensigelssis med førrende beschaffenhed, er der vdinden paa følgende for ret vorden; Affsagt; J huorvel det kiøbebreff som Guldbrand Rolffssen och hans syster Gyrrj Rolffss daaters mand Joen Jonssen Grette til j rette steffntte Siffuer Hanssen Heggen dend 22 Novembris 1658 haffuer vdgiffuid paa 2 12 lisspund salt jordegods udj syndre Groøen, ligende her j Røgen sogen medførrer at samme 2 12 lisspund jordegods schulle verre bemelte selgeriss odel, saa findiss det alliguell aff j rette bragte arffue forening vdinden bemelte Groøen med merre faste och odelss godz aff rettens midell paa pergament schreffuen de dato øster Aaraas hellig korss dag om høsten anno 1601 at Groliden med dend eiendomb haffuer verrit beregnidt som da och tilforn aff Arilds tiid til østre Aaraas vnder en landschyld haffuer henhørt och der forre iche kand verre vtrolig at forschreffne \omtuistende part udj Groøen joe effter det fremførtte document som udj aar 1624 findis beschreffuen ved pant aff Hans Pederssen Aaraas der fra jmod lougen er vorden siparerit, och saalediss bleffuen forschreffne Rolff Olstad och hans børn forschreffne Jonn Jonnssens hustru Gyrj Rolffsdaater och Guldbrand Rolffssen berettigid, huor vdinden citanten Augustinis Anderssen ej beuisser at hand entten ved arff, odell, eller j andre maader kand verre lodtagen, som hannem til dette laugmaall kunde beuege; Och derforre hermed for ret erachter, jche allene Siffuer Hanssen Heggen for hans tiltalle at befrie;

Medens end och at paalegge Augustinis Annderssen Syltinglj for vnødig steffnemaal at giffue til hans motpart Siffuer Hanssen udj omkosting 2 rdr: som hand jnden í (12) maanids vdgang haffuer at vdrede eller siden der forre at lide namb och vordering j hans boe och gods alt efftersom kiøbebolchens 3 capitel vdførligen determinerer; Datum vt supra;

Diplomatarium Norvegicum Bind 13, brevnr. 714, datert 8 Juni 1560, Aaros (Röken). b.XIII s.806 Sammendrag:

Tre Lagrettemænd i Röken kundgjöre, at Per Knutssön paa Aaros paa Tilspörgsel fik Forklaring af sin Faster Bothild, om hvorledes Gaardene Aaros og Groliden, Skid og Hofthvet, alle i Röken, samt Setre i Hudrum skiftedes mellem hende og hans Fader.

Kilde:
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Universitetets Dipl. Saml. 1846). Alle 3 Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 737, III No. 180, V No. 654, 677 og 691).

Nummer: 714.

Dato: 8 Juni 1560. Sted: Aaros (Röken).

Brevtekst (fra den trykte utgaven):

Thette bekendis wij effter schreffne suorne logrettis mend ij Røgen sogen med thette wortt obne Breff som er Tord Halwordson: Torckelle Erlandson oc Knud Hellieson kunnigt gerande at vij vore paa Østre Aarosz ij forne Røgensogen anden loffuerdagh nest fore S : Botols dag Anno 1560 oc hørdom vij oc sogom at Per Knudsson at spurde Botille sin fadersøster om rette bytis breff
emellom hende, oc hans fader, da suarede forne Botille oc sagde, at hun haffde Bytis breff gott nogh thennom emellom, oc war hende ij fra kommet medh wuete,
Da atspurde forne Per Knudson forne Botille, hwor møgett goss hun fick paa sin søster partt: da suarede
forne Botille oc sagde, Dett kand jegh well sige her for dande mend, som jeg kand well beuise : Jtem først fick ieg xvj linspundtt ij Skiæ som liigger ij Røgensogen, Oc fick hand der emod Østre Aarosz oc helie Gro liiden for halfft andet skippundtt som hannom well at nøgde bode med lutum oc lundom som der till ligger oc leget haffuer fra forno oc nye, oc fick hand xvj ørisz bord ij Sætre baade ij søndre oc nørdre luttanne liggendis paa Hudrum med
skouffuer oc morck vttan gaardz oc jnnann med luttum (oc) lunnyndum som der till ligger och leget haffuer fra forno oc nye, Oc der emod fick ieg vij ørissz bord y Hofftued ligendis y forne Røgensogen, oc ett halfft pundtt ij Westre Aarossz som wore forældre vdsætte, stod dennom till løszne, oc den beholle som først løssæ kunde Att
saa ij sandhed er trøcker wy forne mendtt worisz jndzigle her.

b.XIII s.807 neden fore dette Breff som giortt war Aar oc dagh som fore siiger etc:

Tillegg: Bagpaa: arue breff - Lest paa Aggershus for retthe 2 Sögne epther Midtfaste anno 1595. - Aar 99 den 4 Octobris er lest paa den söndre side ved Sætthre
ælffuen ved stranden paa Hudrum. - Lest och werrit j Rette paa Huuszebye tingstue udj Rögen den 15. October 1686. Mathias Pederszen No. 7. - No. 1. 1)

1) Diplomatarium Norvegicum, Bind 13, brevnr. 714, datert 8 Juni 1560, Aaros (Röken).

Diplomatarium Norvegicum Bind 21, brevnr. 1021, datert 29 Juni 1555, Røyken. b.XXI s.780 Sammendrag:

6 svorne lagrettemenn i Røyken sokn vitner at Eivind Torgeirsson med sin hustrus samtykke gav og avhendet Per Knutsson 1 punds rente i Østre Åros og halve Groøya for 15 lispunds skyld i Dagslett i Myrekvarv i Røyken sokn, odel for odel, og så mange penger som de ble forlikt om, og at Per hadde gitt full betaling.

Kilde:
Original på pergament i Riksarkivet. Huller til 6 seglremmer. Segl nr. 5bevart.

Nummer: 1021.

Dato: 29. juni 1555. Sted: Røyken.

Brevtekst (fra den trykte utgaven):

Ollum Mannum thennom Som thette breff Seer helder Høre bekendis wi effter skreffne mend Suend suennongszøn, Thord haluordszøn, knud Erlandsøn Amund stenorzøn Gottormm kolbiørnsøn Jon Simonsøn sorne lagrettis mend j Røgen sogen kungiørindis for alle med thette Vortt obne breff att Wi Vorom Vdi Røgen prestegord paa sti. peders Dag Anno dnj. 1555 Hørdum oc Saagom wi att the Helde
handom Sammen aff ene halffue Euind Torgerszøn en aff andre halffue per knudsøn med slig skeelordhe gaff tha samme stund Euend Torgerszøn per knudszøn itt pundts renthe j østre aaros oc halff groøenn for xv linspundts skyld j Dagslett liggendis j Røgenn sogenn j myrehuarff oc saa Mange penning ther tiill som thennom bode Vell att nøgdis oc Var Vell forligt om oc huer fick siitt frelst
odell saa att huer aff thennom gaff odell for odell oc tackiide huer anden gott paa beggi sider, Saae Wi Ja och handerband oc Venliige forligningh oc haffuer forne pether Vdgiffuit bode første oc siste penning oc saa møgiitt som i kop theriis komm, hørdum wi oc samme stund att forne Euind Torgersøn med sin høstruis Raad oc samtycke oc sin egen fri Vilge affhende fra seg oc sine arffuinge oc Vnder per knudsøn oc hans arffuinge tiill euindelig eige, Att Saa j sandhed er som forskreffuit stander Vinder Vi forschreffne Mend med Voriis indzigle Som giortt Var aar oc dag som fore siigher etc. etc.


Tillegg:
Bakpå, med forskjellige hender fra 16. h.å.: 1) breff om ett pundts renthe j østre aaros oc halff groøen - 2) per knudsøn 3) Breff om østre Aaros. 1)

1) Diplomatarium Norvegicum, Bind 21, brevnr. 1021, datert 29 Juni 1555, Røyken. 		Adamsen Villingstad, Gabriel "Høvig" / "Berendt" (I10903)
 
8766 Gabriel og kona Anne Augustinusdatter nevnes i en sak der Lars Jonsen Vear og Hans Ammerud hadde sloss i et selskap hos Gabriels foreldre.

Lars Vear ble stevnet for å ha røsket skjegget av Hans Ammerud.

Ved tingmøte på Røyken den 30.mars 1683 (sak nr. 17 i tingboka Lier Røyken Hurum 1683) og ved tingmøte på Røyken den 13.juni 1683 (sak nr. 31 i tingboka Lier Røyken Hurum 1683).

Tingmøte Røyken, 22-09-1686 Lier Røyken Hurum 1686:

Anno 1686. dennd - 22 Septembris er retten, betient paa Huussebye udj Røgen sogen ofueruerendiss Kongelig Mayestets bøidelensmand Erland Mogenssenn Aaraas och er laugrettid disse, Olle Breholt, Siffuer Grinj, Hans Aasager, Effuen Dagslet, Steenner Liffuerud och Thorre Bolstad,

Sak nr. 39 i tingboka Lier Røyken Hurum 1686:

Erlig och velforstandige mand Erland Mogenssen Aaraas bøidelensmand effter forregaaende varsell aff bøidelensmanden: søger Laurids Braasset tillige med Hans Gullichssen paa Vestre Heggen for sladsmaall udj klocherstuen her ibidem for nogen tiid siden med huerandre begaaed, och klagid Hans Gullichssen at Laurids Braasedt beed hannem udj sin egene finger som hand nu for retten fremuiste och befunden paa dend lange finger tuende smaa arre, offuen neglen,
ellers sagde Hans Gullichsens quinde at hun kom jnd j klocherstuen och befandt sin mand at verre druchen och blodig j ansichtid och hans lue, var synder reffuen som hun befandt dend tid hun hiem komb, och jmidlertid hun var der jnde saa hun at Larss vddrog sin kniff, och raabte see hand drager kniffuen,
Dermed tog Suend Vear hannem och holt hannem om armene da schulle Lars Braaset sagt vard dig jeg scher dig, och holt Suend Vear hannem jndtill at hun fich sin mand fra boridet, och sagde hun at Larss komb effter dennem
Da schulle hun haffue raabt tag jmod hannem see hand komer effter med kniffuen och schulle klocherens quinde der til suaridt at hun haffde iche behoff at verre red, tj at der var saa mange som stod vel jmod, och sagde hun at Michel Adambsen och Suend Katteraas stod jmod hannem Om dette clamerj at prouffue møtte først: j Laurids Braasetz tilstedeverrelsse: Peder Gunderud och effter afflagde eed prouffuid at hand for nogen tid siden var i klocherstuen och da saa hand at Laurids Brasedt och Hans Gullichssen var udj clamerj tilhaabe paa gulffuid och da dj komb op igien da saa hand at dj begge var blodig i ansigterne,

2. Michel Adambssen effter afflagde eed prouffuid at hand komb fra prestegaarden och jnd i klocherstuen och saa at Larss Braaset sad der inde j benchen och Hans Gullichssen fremmen for, och Hanns Gullichssens quinde stod hoss hannem och bad at hand ville følge hende hiemb och kiørre korn jnd, Da tog Hans Gullichsen och Larss Braset paa huer andre, mens huem aff dennem først tog fat paa dend anden ved hand iche, Saa tog Suend Vear (tog) Laurids Braset, och Hans Gullichsens quinde fich sin mand fremb paa gulffuid, saa holt Suend Wear Laurids Braaset och saae hand at Laurids Braset haffde en kniff i sin haand och sagde til Suend slep mig eller jeg schall schiere dig, och j det samme løgte armen i werit och schar med bagen aff kniffuen paa haatten, saa slippede Suend hannem Saa stod dette prouff for boerenden och Laurids komb til hannem ved benchen och sette sig jgien, Vidre viste iche at prouffue,

3. Olle Effuenssen Kiechstad effter afflagde eed prouffuid at hand komb der jnd i klocherstuen fastendis, da hørde hand at Laurids Braset och Hans Gullichchsen ved ord komb i clamerie tilsammen och j det same komb dj tilsammen paa gulffuid, och dermed saa schilte hand dennem ad, och laa en kniff paa borid huem dend tilhørde ved hand iche, dend tog Laurids Braset och sagde til Hans Hygen jeg schal schierre dig, och ventte bachen til och schar Hans Hygen paa huen Vidre ved hand iche,

4. Suend Joenssen Vear effter giorde eed tilstod, at hand var i klocherstuen berørtte tid, och hørde at Laurids Braaset begynntte at larme med huerandre, och sagde at der laa en kniff paa borid som Laurids Braaset nogid tilforn gaff hannem och tog Laurids Braset samme kniff aff borid och suingit omkring med dend och j det same tog dette proff fat paa Laurids Braaset, da sagde Laurids lad bliffue mig eller schier jeg, och falt der nogle ord jmellum Laurids Braset och Hans Hyggen som hand iche erinder huad det var for ord, och j det samme kransit Laurids Braaset ad Hans Hyggen och da gich Hans paa gulffuid, och Laurids Braaset effter fram paa gulffuid, och der var dj i haab,

5. Jngborig Olssdaater klocheren Hans Sørrenssens quinde effter giorde eed proffuid at hun var ude paa marchen och saa iche at bemelte tuende mend haffde nogen clamerj tilsammen, Men da hun jnd komb hørde hun at Hans Gullichsens quinde sagde Gud berre mig hand kommer effter min mand och vil schirre hannem, Huor til dette prouff schall haffue suaridt nej, nej mend, hand kommer jndtid til hannem Vidre viste iche derom at prouffue Bøidelennsmanden beraabte sig paa flerre prouff naffnlig Suend Hanssen Katteraas som er søldat och paa Kongelig Mayestets arbeide ved Kongsberg Sagen effter begier och diss beschaffenhed opsettis till neste sageting saa gaas her udinden det som loug och ret tilsiger Datum vt supra.

Tingmøte Røyken, 09-11-1686 Lier Røyken Hurum 1686:

Anno 1686 dennd 9 Novembris er rettenn betient paa Huussebye anornede tingstue vdj Røgen offuerverendiss Kongelig Mayestets fougit, erlig och velfornemme mand Monseigneur Jens Nilssen, och bøidelenssmanden Erland Aaras, och er laugrettid disse Hans Husseby, Anders Slemestad, Hannss Morberg, Helge Nerssnnis, Haagen Rud och Torre Rud.

Sak nr. 52 i tingboka Lier Røyken Hurum 1686:

Effter opssetelsse fra dennd 22 Septembris sistleden til j dag eschid fogden dend sag med Laurids Brasset och salige affgangen Hans Gullichssen angaaende derris til sammen haffte clamerj udj rette, och effter seniste paaschud aff lensmanden lod sig til ydermerre vidne udj sagen i rette finde Suend Hanssen som effter afflagde eed proffuid at hand komb fra prestegaarden och j klocher stuen har Laurids Brasset och Hans Gulliichssen var jnde och saa hand at Laurids Brasset haffde en kniff i haanden och at Suend verr holt udj Laurids Brassit och da sagde Laurids til Suend slip mig schal schierre dig och med det samme schar Larss med bagen aff kniffuen paa Suends hat vidre hørde eller saa hand iche til nogid clamerj Laurids Brasset møte och sagde at Hans Gullichsen var hannem och hans søn schyldig, och da dj var i klocherstuen spurde Larss om Hans ville betalle hannem, da schulle Hans Gullichssen sagt hand det iche ville giørre, da tog Larss en liden potte i verit och sagde det var seellebod at slaae til dig, och da schulle Hans Gullichsen tagid om armen paa Larss och førde hannem paa gulffuid och laae offuen paa hannem och sagde at hans arm bleff forderffuit, och det hand var blodig sagde Larss, Hans slog sig selff uden for dørren huor hand j blant nogle stenne schulle haffue faldet om kuld, Kongelig Mayestets fougid effter proff och vidne satte i rette och formeener Laurids Brasset bør bøde til Hans Kongelig Mayestets effter m: b: 13 och 19 capiteler, huor paa hand eschid domb, Er affsagt, Laurids Braasset som sig effter proffuens tilstand haffuer jndlat vdj clammerj med salige affgangen Hans Gullichssen bør for samme slaugsmaal och jordschuff at bøde til Kongelig Mayestets i (12) mark och 2 ørres sølff och for dend blotte kniff hand udj samme clammerj haffuer til sig tagid at bruge end dog hand jngen schade dermed haffuer giort at vdrede jligemaade 3 ørre sølff och for søgningens omkostning till vedkommende at erlege 2 rdr: som hand jngen i (12) maanids vdgang haffuer at affbetalle eller siden lide namb effter lougen och som Hans Gullichssen ved døden er affgangen saa er jndtid vidre paa hans side effter dette laugmaal der vel at giørre, Datum vt supra,

Ved tingmøte i Røyken den 19.oktober 1683 Erlig och velbaarne mand Mathias Rad (Rode?) Kongelig Mayestets obersteleutenant ved sin fuelmiegtj erlig och velfornomstige mand Erland Mogensen Aaraas j retten jndgaff en rigens steffning offuer endell debitere i Røgen sogen nemlig, Gabriell Villingstad ved hans egen misssuie aff dato 31 Martj anno 80. vedgaaed att verre schyldig effter hans salige quindis tilstand - 10 rdr: som hand loffuer forderligst at betalle Herr oberstleutenant men hand udj sin salige formands bog befindis at er schyldig - 12 rdr: j (1) mark huorved Herr oberstleutenant sig forholder, (sak. nr 50, 1683). 		Adamsen Villingstad, Gabriel "Høvig" / "Berendt" (I10903)
 
8767 Gabriel stevnet den tidligere fogden Jens Olsen Hesselberg ved tingmøte i Røyken den 26.september 1687 (sak nr. 45 i tingboka Lier Røyken Hurum 1687) for penger han var skyldig Gabriel.

Tingmøte Røyken, 26-09-1687 Lier Røyken Hurum 1687:

Anno 1687. dennd - 26 Septembris er rettenn betiendt paa Huussebye anornede tingstue udj Røgen sogen ofueruerendiss Kongelig Mayestets fougit ibidem erlig, acht och velfornemme mand Monseigneur Jens Nilsen och bøidelennssmannden Erlannd Mogenssen Aaraas och er laugrettid disse, Effuen Karlssrud Peder Mortenssruud, Haagen Grauff, Peder Gunderud, Olle Pedersen Clemnidsrud, och Christen Faallestad,

Sak nr. 45 i tingboka Lier Røyken Hurum 1687:

Erlig och velfornomstige mannd Gabriell Villingstad i Røgen j retten jnndgaff en hiemsteffning sedell offuer førige fogden j Røgen Jens Olssen anngaaende - 5 dr: 2 £mark£ 2 s: och 4 tønder are: Jens Olssen effter laugmandens dennem jmellum giorde forlig schall schyldig werre, aff dend - 21 Junj 1687.

Endnu fremlagde laugmanndens dennem jmellum oprettede forlig vdsted Christiania laugting dend anden søgne effter midfaste 1680.

Vidre lagde Gabrill sin schattebog udj rette huor udj findis at hannem resterer paa dj penge Jenss Olsen hannem vdloffuid haffuer - 5 dr: 2 £mark£ 2 s: vnder Jens Olsens haand aff Røgen ting dend 8 Decembris 1681.

Jndsteffnte Monseigneur Jenss Olssen møtte och j rette lagde sorenschriffuer Mathias Pederssens domb huor udj dj penge som laugmandens forlig omtaller findis jndtagen, vdsted Husseby tingstue dend - 12 Novembris 79.

Monseigneur Jens Olssen tilstod at resterre till Gabriell Adambssen dj fordrende - 5 dr: 2 mark 2 s: och haffre - 4 tønder Er affsagt, Jndsteffnte førige fogid udj Hurrum och Røgen Monseigneur Jens Olsen bør dj fordrende - 5 dr: 2 £mark£ 2 s: och 4 tønder ar: in natura eller for huer tønde 3 mark huilchid citanten helst vill vedtage, jnden í (12) maanids vdgang effter denne dombs loulig forkyndelsse til citanten Gabrill Adambssen at betalle eller siden med j (1) dr: udj omkostning, at haffue derforre jnduissning j hans gods och midler alt efftersom kiøbebalchens 3 capitel determinerer datum vt supra, Jens Olsen førlige fougit bleff forligt med Gabriell Adambssen om en koe som Jens Olsen hoss Gabriell schulle tilkomme, at Jens Olsen schall quiteris derforre dj 4 tønder are: som Jens Olsen er tildømbt i dag till Gabriell at betalle, och at Jens Olsen schall giffue Gabriell for j (1) gasse hans hund for hannem bit haffuer - j (1) mark 8 s:

Ved tingmøte på Røyken 22.desember 1687 (Sak nr. 83, 1687):

Erlig velachtbar och velfornemme mand Seigneur Jens Nilssen Kongelig Mayestets fougid andgaff restands paa Kongelig Mayestets resterende schatter udj Røgen for 87 nemlig, ...Gabriel Villingstad landschyld och tage - 3 dr: 3 mark19 s: vedgich,. 		Adamsen Villingstad, Gabriel "Høvig" / "Berendt" (I10903)
 
8768 Gabriel var en gjenganger i tingbøkene. Han både stevnet og ble stevnet selv.

I november 1676 oppsto en episode som kan ha vært en medvirkende årsak til at Jens Olsen Hesselberg mistet sitt fogdembede.

Gabriel Adamsen på ryttergården Villingstad fikk beskjed om å ta i mot en ny rytter, noe Gabriel nektet, fordi han mente at det var mange andre gårder som sto for tur før ham. Det ser ut som Jens Olsen mistet hodet fullstendig. Han troppet opp på Villingstad, til hest, sammen med flere ryttere, og Jens Olsen var bevæpnet med pistol. Det endte med at han tilføyet Gabriel et skudd, riktignok uten å drepe ham, men saken havnet for krigsretten på Bragernes i 1680, etter å ha vært behandlet 3 ganger på tinget i Røyken.

At saken havnet for krigsretten, tyder på at Jens Olsen var militær. Hvis han er den samme Jens Olsen Hesselberg som er nevnt i Ovenstad Militær biografier, har han sannsynligvis fått løytnantsgraden før 1679, med mindre skuddepisoden ble behandlet av en sivil rett på dette tidspunktet.

Saken nedenfor handler om da Lars Vear skulle levere stevningen til krigsretten, til fogden.

Gabriel Villingstad nevnes ved tingmøte på Røyken den 15.juli 1680 (Sak nr. 28 i tingboka Lier Røyken Hurum 1680) der Lars Vear er stevnet for overfall på fogden Jens Olsen Hesselberg's kone Anne Jensdatter og hennes yngre søster (som også het) Anne Jensdatter på gården Sundby.

Tingmøte Røyken, 15-07-1680 Lier Røyken Hurum 1680:

Anno 1680. denn 15 Julj er rettenn paa Huussby i Røgenn sogen administrerit offueruerendis Kongelig Mayestets fougit Seigneur Jens Olssen bøidelennsmannden velfornomstige Erlannd Mogennssen Aaraas med effterschreffne laugrettismend (Knud Offnerud), Lauridz Schrysset Røe, Effuen Karlssrud Peder Mortensrud, Olle Wanng och Halle Faallestad, i Knud Offneruds sted Rassmus Breeholt,

Sak nr. 28 i tingboka Lier Røyken Hurum 1680:

Effter opsetelsse fra dend - 22 Aprilis sistleden til i dag haffuer sig udj rette præsenterit Kongelig Mayestets/ fougit Seigneur Jens Olssen som vdinden sin jndsteffntte sag offuer Laurids Vear var dom begierendiss Jens Olssen fremstillid den pige Ellj Olssd/aatter som tilforn... hendis vinissbyrd den - 22 Aprilis ved tuende mend er i rette baarenn huilchen tilstand hun i alle maader nu for retten tilstod at haffue hørt och seet saa at verre sandhed mens sagde at hun iche huialp? Laurids hender, aff fougdens quindis? søsters haar mens allene aff bemelte sin madmoders haar dog saa at Laurids haffde dennem begge i haarit, sagde och at Laurids var blodig Huorpaa hun giorde sin eed, Laurids Vear møtte och suarrid at hand var ombedit aff Gabrill Villi(n)gstad paa rettenns vegne at schulle gaa selff anden som steffnevidne for Gabrill til fougdens, at fougden schulle møde for krigsretten med Gabrill Villi(n)gstad effter øffrighedens befall paa Bragenis med haffde jt breff fra major Meier til fougden och som hand kom jnd i stuen leffuerit hand fougdens kierreste breffuit

Da kom fougdens quindis søster Anne Jensdaatter jndgaaendis i stuen och offuerjllid begge vidner med v-høfflige ord, och fougdens quindelige saae, Saa tog fougdens quindis søster Laurids i haarit och bad fougdequinden at hun schulle tage bissmerrn och slaa hannem som hun och giorde tog bissmeren slog dørren op dermed slog lige til hans hoffuit och støtte hannem med den storre ende paa nessen,
for det andet formeener hand at det bør at kiendis for mord
for det tredie formeener hand dj bør at lide och vndgielde Kongen? sin sigt for bissmerslag och stød, effter kongelig bogstaffuer och fororninger
for det fierde formeener hand at verre frj for fougdenns vloulige søgning
for det femte bør dj at opstaae en billig kaast och terring, Huorpaa hand eschid dom Merre aff partterne bleff ey i rette lagt eller forregiffuit,

Effter denne søgning och giendsigelssis egentlige medfør erachtis lougs gemess paafølgende der vdinden att ordele och affsige
Endog jndciterit Laurids Vear: som hand selff forregiffuer: effter rettenns gemess selff anden er kommen til fougdens huuss saa som steffnevidne, med haffuende jt breff till fougden fra Hans Kongelig Mayestets velbestalter major till hest veledle Adolff Karl Meier at møde sin vederpart Gabrill Villingstad for krigsretten som schall veere beschichit paa Bragenis dennem jmellom vdinden derriss tuistighed at schulle administreris, saa haffuer hannd alligeuell jngen billig aarsage hafft till hans groffue v-forschammede och fast tilforn aff steffnevidne v-erhørtte begaaede erachtendis steffnevidne effter lougen bør deris forrettning for en mannds brofiell edrueligen och fredeligen at forretage, och derfra jgien sig at forføie,
Huilchit denne Laurids Vear ey haffuer villet ladet sig verre effterretlig j det hand iche alleneste haffuer søgt stuenn: som ved en christelig begeingelsse vell kunde tollereris: medens som proffuene hermer megit dierffueligen vden nogenn consins: vdj haarit tagit och jgiennem stuedørren i forstuenn vdslebit och kuldslagit ermelte Kongelig Mayestets fougid Seigneur Jens Olssenns kierreste ærredyderig matrone Anna Jensdaatterr och hendis søster dydelschennde pige anndenn Anna Jensdaatter den øngre, vdinden huilchen gierning jngen loulig ret er hannem medholdig
Tj lad saa verre at bemelte fougdenns kierreste hafde en bissmer i haannden som Laurids Vears medhaffuennde steffnewinde siger och tillige med sin søster haffuer vist hannem dørren da hand ey: effter forrettid ærrende: hafde behag vdj at verre rolig, dermed kannd Laurids Wear effter nogen loug ey fornøie det faldsmaall som hand ved ermelte øffuede voldsverch haffuer meriterit,
j henseende christelige Kongens allernaadigste dette louglige kongerige giffuen høy berømmelige louger alle och enhuer huus och hiemfred vbrødlige tilsiger, och derforre hannem hermed effter lougen mannhelge balchen 16 capitel sigelse tilfinder at vdrede til enhuer aff bemelte tuende quindispersonner for dend aff hannem j egit huus erlidende vdførmelsse dj aller naadigste paabudne dobbelte bøder som i lideligst annschreffuis till otte rdr: er 16 dr: saa vel som at vdrede dem i samme capitel naadigst paabudne dobbelte sigt till Hans Kongelig Mayestet som er for dennem baade tuende gange øtte ortuger (otte ørtuger) och 13 £mark£r sølff, dessligste for denne forvollende procedeur at giffue till citanten Monseigneur Jens Olssen vdj omkostning sex rdr: Huilche tildømte Laurids Vear jnnden í (1/2) maanids vdgang haffuer till de wedkommende at leffuerre eller derforre lide namb och vordering i hans boe och gods huor det er eller findis kand effter lougen recess: och kongelig fororninger som vedbør Datum vt supra, 		Adamsen Villingstad, Gabriel "Høvig" / "Berendt" (I10903)
 
8769 At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. Living (I54)
 
8770 Galby vestre. Jørgensdatter, Maren "Østby" / "Mørch" (I9290)
 
8771 Gamel 14 Uger 3 Dage. Mohrsen, Margrethe Malene Christine (I12570)
 
8772 Garnisonsmenigheten. Mohrsen, Anne Margrethe (I12579)
 
8773 Garnisonsskriver og auditør ved Trondhjems festning i tiden fra 7.desember 1714 til 1720.
Dessuten var han regimentskvartermester og auditør ved Nordenfjeldske nasjonale dragonkorps fra 7.desember 1714.
Sin utnevnelse til denne stilling fikk han først 27.juli 1719, ved det da omordnede og utvidede Nordenfjeldske dragonregiment.

Johannes var regimentkvartmester på Eide Singsaker og Elgseter gård. 		Andreasen Klingenberg, Johannes (I1861)
 
8774 Garnisonssoldat Claus Arntsen etablerte seg senere som garver, et yrke som stesønnen hans Anders Møller også tok. Arntsen, Claus (I15378)
 
8775 Garnisonssoldat Claus Arntsen var brudgom. Family: Claus Arntsen / Christine Andersdatter, "Møller" (F1549)
 
8776 Gary L. Skrogstad, age 63, of Sterling, died Saturday, August 10, 2019 at Rock River Hospice and Home in Sterling. Gary was born September 6, 1955 in Sterling the son of Leslie and Rebecca (Stone) Skrogstad. He married Virginia Burger on September 8, 1979 in Sterling. She preceded him in death on May 20, 2017. Gary was employed at Sterling Steel as a crane operator for many years.

Survivors include one daughter, Nicole Skrogstad of Sterling; one sister, Judy (John) Burgess of Harmon; one granddaughter, Elyiana Weatherby; and several nieces and nephews.

He was preceded in death by his wife; parents; one son, Derek Lee; one sister, Jeanetta Gerdes; and two brothers, Larry Skrogstad and Duane Skrogstad.

Visitation will be Wednesday, August 14, 2019 from 4:30 to 6 p.m. at the McDonald Funeral Home in Rock Falls. The funeral service will be Wednesday at 6 p.m. with Pastor Dalmus Meeks officiating. 		Skrogstad, Gary L. (I10264)
 
8777 Gaut Jonsson hadde bare ett øye da han var 48 år, akkurat som den gamle hedenske guden Odin (Se Kvinnherad 3 s 226).

Gaut Enøyde var blant lendmennene i Bergen som sverget troskap til kong Håkon 12.juli 1217.

Siste gang han er nevnt i samntidige kilder er da han, Gauti de Mele, seiler med Perth-traktaten med Skottland i 1266 (DN VIII nr.9), og etter de islandske annalene dør han i 1270. 		Jonsen på Mel, Gaut (I3452)
 
8778 Gaut Unge Gautsson er nevnt først gang da han i 1287 utsteder et stadfestningsbrev vedkommende noe jordegods i Haugland i Os. Da er han nevnt som kong Eiriks baron (Gautr yngi barun herra Eiriks konungs) (DN XII nr.9).

Gaut er død før 10.april 1306 da det blir inngått en proventavtale om Neseim-godset med enka etter han, fru Katarina Ivarsdatter (fru Katrinar Jvarsdottor a Loghalo), og biskop Arne av Bergen (DN II nr.82).

Blant de som vitner i denne proventavtalen er hele syv rådsmedlemmer, det absolutte toppsjiktet innen det verdslige aristokratiet nordafjells, og det vitner om at fru Katarina, eller i det minste mannen hennes, må ha tilhørt dette toppsjiktet.
Trolig får vi også terminen for giftermålet mellom Gaut og Katarina, da jorda kan ha vært en gave i forbindelse med festemålet deres, som da har foregått en gang i tiden 1280-1299.

Ekteskapet med Katarina må ha vært barnløst, etter som hennes arving var hennes bror.

Det tyder på at Gaut Unge har vært gift tidligere, da han har to sønner;
Tore på Hatteberg og fehirden Sigurd Galte.

Det er en hypotese, som ikke er så urimelig, om at første kona var en datter av Tord Greipsson fra Hardanger, som er nevnt i 1257, da han er på vei ombord på erkebispens skip ved Bohuslänskysten.

Det er med Gaut Unge at vi først møter Galtevåpenet. 		Gautsen på Hatteberg, Gaut (I3448)
 
8779 Gaute Ivarsson i Valen (Valo) er nevnt som myndig allerede 1512. Han nevnes som væpner i litteraturen, men belegg ikke kjent.

Fra Vår felles slektshistorie, kapittel 2: Slede/Dall-greina (etter Velde, Næss, Stene, Huitfeldt-Kaas, Sollied, Kleppe, Bakkevig, Løberg, Vigerust, Rostrup og Kolltveit).

Slede-Dall-slekta er på mange måter blitt typisk for det som skjedde med den delen av de gamle norske ættene som gradvis forsvant ut av den norske adelen i perioden etter Svartedauden.
Mer eller mindre frivillig skjedde det en degradering fra adel til det vi kan kalle det øverste laget i bondestanden, Norges sunkne adelsslekter, ifølge Nicolai Stene (Slekten Dall til Frang, NST bd 3, 1931).

Forklaringen på degraderingen var nok først og fremst at det økonomiske grunnlaget ikke strakk til, og at enkelte av slektenes medlemmer også inngikk ufrie giftemål, som ikke var akseptable og standsmessige nok.

Typisk er kanskje Gaute Ivarsson (Valen). På det meste disponerte han jordegods til en verdi av minst 100 lauper smør. Noe av dette måtte han gi fra seg i et forlik i 1550, i forbindelse med et arveoppgjør som det hadde blitt en del krangel om.
Resten, fortsatt mer enn 50 lauper, ble etter hans død først fordelt på 4 barn (eller 7 barn, avhengig av hvilken historiker man velger å tro på), og deretter på minst 19 barnebarn (jfr. Lars Løberg: En sosio-demografisk krise - slekten Dall i 4 generasjoner, NST bd 37, hefte 2, 1997).
Det er klart at det blir vanskelig å opprettholde en standsmessig, adelig livsstil når oppstykkingen av jorda får et slikt omfang.

Gautes 3 sønner var adelige, ihvertfall 3 av sønnesønnene pretenderte adelsskap, men av oldebarna var det bare Gudrun Kristoffersdatter Grønn som pretenderte å opprettholde noe formelt adelsskap (Løberg).

Langt på vei de fleste av Dall-slektas medlemmer var på 1600-tallet ukvalifiserte på grunn av ufrie gifter i 3.generasjon. 		Ivarsen til Valen, Gaute "Dall" (I312)
 
8780 Gaute Ivarsson var erkebiskop i Nidaros i heile 35 år, frå 1475 til sin død 1510.
Historikaren Absalon Taranger nyttar orda - kraftig - og -maalbevidst - for å karakterisera Gaute som erkebiskop og politikar.
I si lange tenestetid som erkebiskop arbeidde han konsekvent for kyrkjeleg fridom og Noregs rettar innanfor unionen med Danmark.
Hans jordebøker frå ca.1490 er nyttige kjelder til kunnskap om erkestolens økonomi og agrartilhøve i seinmellomalderen.

Gaute tok over som erkebiskop i Nidaros i 15.juni 1475 ved pavelig provisjon etter Olav Trondsson. Den nye erkebiskopen ble innviet straks etter utnevnelsen, antakelig søndag 18.juni 1475.
Han utredet sine avgifter til det apostoliske kammer og til kardinalkollegiet, og etter å ha fått innrømmet flere supplikker hos kurien, synes han å ha reist hjem straks etter. I hvert fall var han tilbake i erkebispegården i Nidaros 4.desember samme år.

Den relativt korte tiden mellom erkebiskop Olavs død i Roma og utnevnelsen av hans etterfølger samme sted, gjør det rimelig å tro at magister Gaute selv har vært i erkebiskopens følge da han dro til Roma.

Gaute Ivarsson hadde som så mange av sin samtids høygeistlighet studert i Rostock, der han ble innmatrikulert i 1462, ble baccalaureus året etter og fikk magistergraden i 1466.

Som korsbror i Nidaros nevnes han første gang i 1472.

Ved hjemkomsten i 1475 fikk Gaute Trøndelagen i len av kongen. Ved overtakelsen av lenet fikk ikke erkebiskopen noen jordebok over krongodset, han lot derfor oppta en slik, og av denne kan vi se at forleningen gjaldt hele det gamle Trøndelagen, unntatt Sparbu, Stjørdal, Gauldal og Ytterøy. Denne forleningen kom heretter til å følge erkestolen.

Erkebiskop Gaute tok seg ivrig av erkestolens økonomiske forhold og fortsatte da den den samme linjen som Aslak Bolt. Vi ser at han gjennom sitt lange erkeepiskopat stadig har ervervet jordegods til erkestolen. Det er tydelig at erkestolen har rådd over betydelige likvide midler på denne tiden.

Om erkebiskopens forhold til domkapitlet vet vi lite. I året 1500 slutter Gaute en overenskomst med domkapitlet om at dette i sitt kommun heretter skulle underholde den ene av de prestene som holdt førstemessen i domkirken. Om kannikenes - mensa communis - ble det i 1493 ført korrespondanse med bispen og domkapitlet i Åbo, som gjerne ville ha opplysninger om forholdene i Nidaros, da de selv hadde tenkt å grunne et slikt, og da de regler som gjaldt i Nidaros var allment kjent.

Han synes også å ha tatt seg av arbeidet med domkirken. Om hans virksomhet i stiftet ellers, vet vi at 4.september 1476 innviet han et alter til Kristi legeme, apostelen Andreas og St.Olav i Trondenes kirke. Formodentlig har han da vært på visitasreise i Nord-Norge.

I 1495 var han på visitas i Melhus, og skal en gang ha visitert på Tønset i Østerdalen. Om noe provinsialkonsil synes det ikke noen gang å ha vært tale, det ser ut som om dette hadde utspilt sin rolle.

Med kurien synes forbindelsen å ha vært god, og Gaute oppnådde vesentlige innrømmelser hos pavene. Allerede da han hentet palliet fikk han innvilget 2 supplikker som var av stor betydning for erkestolen. Gaute fikk erkebiskopens visitasjonsplikt ved kurien endret fra hvert tredje til hvert tiende år.
Derimot lyktes det ikke for Gaute å gjenvinne metropolitanmyndigheten over Suderøyene og Orknøyene.

I 1490 ble han av paven oppnevnt til sammen med biskopen av Øsel å undersøke saken mellom dronning Dorothea og den svenske riksforstander Sten Sture.

Etter at Christian 1 døde i 1481, tok det norske riksrådet med Gaute som formann kontakt med Sverige for å prøve å få støtte for norsk uavhengighet. Gaute Ivarsson deltok i riksrådsmøtene og ivret sterkt for at Norge skulle være selvstendig.
Men i 1483 gikk nordmennene med på å velge sønnen til Christian 1, Hans, til konge. Kong Hans måtte skrive under på en håndfesting som skulle sikre nordmennene full likestilling med danskene.

Gaute Ivarsson kronet kong Hans i Nidarosdomen i 1483, men nektet å krone sønnen Christian 2, som da var utsendt som visekonge til Norge, så lenge faren var i live. Dette gjorde at Christian 2 og Gaute Ivarsson ble bitre uvenner.

I Halmstad-recessen som kong Hans måtte underskrive før det norske riksrådet gikk med på å velge ham til konge den 1.februar i 1483, ble erkebispen i Nidaros igjen tilkjent retten til slå egne mynter:

Likeledes ville Vi tillate etter råds råd i Norge at det skal myntes og slås penninger i Trondheim etter Nidaros domkirkes privilegier.

Hvidene fra erkebiskop Gaute Ivarsson er forsynt med det norske riksvåpenet og innskriften SAN OLAWS REX. Det er Hellig Olav, byens og erkebispedømmets helgen og landets evige konge, som fremstår som overherre.

Gaute Ivarsson Gaute kom til å få den lengste regjeringstid av alle erkebiskoper i Nidaros. I hele 35 år var han den norske kirkens primas. I denne tiden reiste han mye rundt i Trøndelag, der han også opptrådte som dommer i verdslige saker. Han engasjerte seg sterkt i de byggearbeidene som foregikk i Nidarosdomen på den tiden.

Gaute Ivarsson døde i 1510

Spor etter Gaute i dag:

Fylkesvåpenet til Sør-Trøndelag er tegnet etter seglet til Gaute Ivarsson, erkebiskop i Trondheim. Han hadde både verdslig og sekulær makt og en dyktig politiker, og satt som leder av Riksrådet som i en periode styrte landet.
Motivet er 2 korslagte røde økser belagt med en rød korsstav. Kombinasjonen av økser og korsstav har vært tolket som bilde på geistlig og verdslig makt, men i virkeligheten er dette rent kirkelige motiver. Korsstaven er erkebiskopens verdighetstegn, og øksene er rikshelgenens eget merke - Olav den hellige ble drept med øksehugg.

Kilder:

http://www.katolsk.no/organisasjon/mn/erkebiskoper
DN, bd.1 nr.951, bd.2 nr.907 og 955, bd.3 nr.931 og 1011, bd.5 nr.923, bd.8 nr.426, 471 og 473, bd.10 nr.249, 260 og 269, bd.13 nr.148, bd.14 nr.141, 164 og 187, bd.16 nr.252 og 306, bd.17 nr.691, 784, 1137, 1145 og 1163, bd.21 nr.689 og 697 og bd.22 nr.72, 76 og 81.
Erkebiskop Gautes jordebøger, trykt som Anhang i C.Brinchmann og J.Agerholt (red.): Olav Engelbrektssøns jordebog, 1926.
L. Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros, 1897
NHfNF, bd.3, del 2, 1917.
E.Bull d.e.: biografi i NBL1, bd.4, 1929.
O.Grønli: Ei ættetavla frå reformasjonstida, i NST, bd.13, 1952, s.209–244 og bd.14, 1954, s.345–354.
L.Hamre: Unionstiden 1450–1523, i A.Fjellbu: Nidaros erkebispestol og bispesete 1153–1953, bd.1, 1955.
d.s.: Norsk historie frå midten av 1400-åra til 1513, 1971.
T.H.Vigerust: Aspaseminaret, Adelsprosjektets skrifter 2, 1997. 		Ivarsen, Gaute (I9101)
 
8781 Gaute Sigurdssøn, nævnt 1347 (D.N. XII 97), må være far til Sigurd Gautessøn, som omtales i et brev av 1375 fra Rogne paa Voss. Sigurdsen Galte, Guttorm (I3447)
 
8782 Gautreks saga er en legendarisk saga som ble skrevet eller satt sammen på slutten av 1200-tallet på Island, men er blitt bevart i langt senere manuskripter. Handlingen begynner i Sverige, men tittelfiguren, kong Gautrek, er en mindre figur i sagaen som først framstår fram som en samling av ulike og til dels selvstendige fortellinger kun løslig knyttet sammen. De mest minneverdige figurene er den tragiske Starkad og den Espen Askeladden-lignende Gave-Ref.

Den synes å ha hatt som hensikt å være en samling av ulike tradisjonelle fortellinger, ofte humoristiske, og hvor kong Gautrek av Västergötland tjente som en form for rød tråd som knyttet de ulike fortellingene sammen. De legendariske figurene Starkad og Ref opptrer mer som hovedperson enn Gautrek selv. Selve sagaen synes også å fungere som en forløper, en fortelling om hovedpersonene på et tidligere tidspunkt, til den allerede eksisterende sagaen Rolf Gautrekssons saga (norrønt Hrólfs saga Gautrekssonar).

Det synes som om sagaen er ufullført. Avslutningsvis i andre kapittel kommer den med et løfte at sagaen vil bevege seg tilbake til Gautland og kong Gautrek og sønnene hans og til Den samme sagaen fortelles i Sviariket, og vidt og bredt andre steder. Men dette løftet blir ikke holdt. Annet enn en referanse til Rolv Gautrekssons saga blir ingen sønner nevnt. Det synes riktig som sagaen hevder i et avsnitt mot slutten at Gautrek var nevnt i mange andre fortellinger da han var navngjeten for gavmildhet og djervskap, men det ble aldri sagt at han var noen dyp tenker. Antagelig var det mange flere populære anekdoter som de islandske forfatterne ikke inkluderte.

Fortellingen om Vikar kan synes å ha vært en opprinnelig norsk historie som senere ble plassert sammen med fortellingen om Starkad av den anonyme forfatteren, eller forfatterne, på Island. I motsetningen til Gesta Danorum er Starkad i Gautreks saga en norsk helt som er født i Agder og vokste opp i Hordaland.

Sagaens moderne historie begynte i Sverige på midten av 1600-tallet da den islandske studenten Jón Rúgman ved et tilfelle havnet i Uppsala. Med seg hadde han et antall islandske manuskripter som lesestoff, noe som fikk betydning for svensk historiografi og sagaforskning. Sammen med den svenske historikeren Olof Verelius redigerte Jón Rúgman den første moderne sagautgave i 1664.

Sagaen er på mange måter et underlig og atypisk verk, men dens mange fortellinger må ha vært populære i samtiden da sagaen er blitt bevart i mer enn 30 manuskripter. Dens historiske kjerne er har knapt vært diskutert som kilde blant norske forskere siden 1930-tallet. En viss overensstemmelse synes det iallfall å være mellom det arkelogiske materialet og fornaldersagaens vektlegging av regionale maktstrukturer i det sørvestlige Norge. Men sagaens betydning trenger ikke ligge i dens historiske eller litterære verdi, men som en nyttig kilde for dens kulturelle og mytologiske informasjon. Kanskje mer enn de fleste andre sagaer forteller den mer om Island på den tiden den ble skrevet enn om den tid og geografi som den faktisk beskriver, eller at den er basert på tidligere historiske skikkelser men blitt skrevet om for å gi leseren en mer kjennelig kontekst som passer for 1200-tallet og ikke for 5. århundre og 6. århundre, og at sagen er et samleverk av flere sagaer som nå har forsvunnet.

Mange av de ulike fortellingene i sagaen finnes spredt i mange andre kilder, noe som har gitt muligheter til interessante sammenligninger av litterære tekster. Gautreks saga i seg selv finnes i to utgaver, en eldre og en yngre utgave, og den sistnevnte er betydelig lengre på en del sentrale punkter, blant annet tillegget hvor kong Vikar blir ofret til Odin av Starkad. På grunn av sagaens usammenhengende forløp har mesteparten av forskningen basert seg på sammenligninger mellom Gautreks saga og hovedsakelig den latinske Gesta Danorum, skrevet av Saxo Grammaticus på slutten av 1100-tallet i Danmark. Flere av fortellingenes sammenheng i sagaen har blitt betraktet som kuriøse og merkelige, og hvor den tematiske strukturen er knyttet lite komfortabelt sammen ved hjelp av slektstrær.

Religionshistoriker Bruce Lincoln har forsøkt å lese hele sagaen som en rekke med kontraster: mellom de statiske og mobile, mellom innlandet og kysten, mellom det asosiale og sosiale, mellom fortiden og nåtiden, og så videre. Antropologen Paul Durrenberger har forsøkt lese hele sagaen som en vekselvirkning og manglen på det samme. Den danske forskeren Preben Meulengracht Sørensen har fokusert på den innledende fortelling som i utgangspunktet skal forklare Gautreks opprinnelse, men som Sørensen har studert med utgangspunkt i motsetningen mellom samfunnet og samfunnets utgrupper. Ved å sammenligne typene Gautrek, som han kaller den positive helten, og Starkad, den negative helten, ser Sørensen Gaukrek som en forklaring til gudenes opphav mens Starkad er benyttet for forklare gudenes endelikt.

Sagaen begynner med en forklaring på Gautreks opphav i det som kalles for skogfolkfortellingen. Gautreks far, kong Gaute av Västergötland, gikk seg bort på jakt og tilbrakte natten i huset til et merkelig, tilsynelatende smårar familie som lå isolert i skogen. Husets bonde het Skafnortung, Gjerrigknark, og hans illeluktende kone Totra, Fillerye, deres tre sønner og tre døtre. Den samme natten gjør Gaute den eldste datteren Snotra, Klok, med barn.

Fortellingen ristes av burlesk humor etterhvert som den forteller om hvordan den ene etter den andre av familiemedlemmene begår selvmord ved å ofre seg selv til Odin, noe skjer ved å kaste seg utenfor et stup. Til slutt er det kun Snotra og hennes barn igjen. Hun tar barnet med seg til Gaute og mange år senere på sotteseng gjør Gaute sin sønn til sin arving.

Sagaen går deretter over til en annen historie i en annen stilistisk stil til ætten, fødselen, og de første hendelsene til Starkad, kanskje en av de mørkeste og merkeligste legendariske heltene i middelalderens Norden. Denne fortellingen er antagelig trukket fra eller gjenfortalt fra en tapt saga om Starkad og er inkludert her kun på grunn av den norske småkongen Vikar Haraldsson som har en større andel tilsynelatende ettersom Vikars sønn Neri spiller en betydelig rolle i den teksten som følger. En annen grunn er for at Eirik, konge av Sverige, som også opptrer i denne teksten har en framtredende rolle i Rolv Gautrekssons saga.

Et høydepunkt i denne seksjonen er når Vikar blir trukket ut ved lodd til å bli ofret til Odin. En stemningsfull episode blir Starkad vekket om natten og ført til en øy hvor tolv menn sitter i et råd og den tolvte er Odin selv. I en lang dialog går gudene Odin og Tor i ordkrig med hverandre hvor de vekselvis gir forbannelser og velsignelser på Starkad, og således forsegler hans skjebne, slik vist i følgende utdrag:

Odin svarte: Det bestemmer jeg at han skal eie de beste våpen og klær.
Tor sa: Det bestemmer jeg at han skal verken eie land eller rikdom.
Odin sa: Det bestemmer jeg at han skal eie løsøre.
Tor sa: Det legger jeg på ham at han skal aldri synes han eier nok.

Sagaen forteller deretter om Gautreks ekteskap med Alfhild, datter av kong Harald av Vendland og Alfhilds påfølgende død ved sykdom år senere førte til at Gautrek blir sinnssyk av sorg at han mister interessen for sitt rike, og tilbringer all sin tid ved å sitte på Alfhilds gravhaug og flyr sin hauk.

Den siste seksjonen av sagaen er en eventyrlignende fortellingen om Ref, den skitne og late sønnen av en bonde, gir sin fars store okse på den gjerrige og kloke jarl Neri, og krever kun Neris råd som gjengave. Neri aksepterer aldri gaver ettersom han var kjent for å være for gjerrig til gjenyte dem, men han tar imot oksen og gir Ref et bryne. Han forteller ham at han skal gi brynet som en gave til kong Gautrek for å oppnå større rikdom. På dette rådet oppsøker Ref først Gautrek, og deretter konge etter konge som han i hvert tilfelle gir deler eller det hele han har mottatt fra den forrige kongen og mottar en enda større gave tilbake. Til sist, ved Neris lure råd, blir Ref også gift med Gautreks datter Helga og det jarledømmet som Neri holdt for Gautrek.

Snorre Sturlason nevner både Gaut (Gaute) og Gautrek i sin Ynglingesaga hvor Gaut, som Gautland har fått navn etter, og Snorres utgave kalles Gauts sønn for Gautrek den milde. Snorre forteller at Gautrek er far til Algaut som igjen er far til Gauthild som ble gift med Ingjald Illråde, sønn av Anund Yngvarsson, konge i Svitjod, også kalt Braut-Anund.

Dette vil plassere Gautrek tidlig på 600-tallet, omtrentlig samtidig med Anunds far Yngvar eller muligens med Yngvars far Øystein som var, i henhold til Snorre, samtidig med den danske konge Rolf Krake. Og sistnevnte Rolf Krake er en av de konger som Ref besøker i sagaen. En annen konge som får besøk av Ref er Ella av England. Den historiske engelske småkongen Ælla av Deira kunne godt være en samtidig med den legendariske Rolf Krake i Danmark. men også Ælle av Sussex er en mulig kandidat da han også levde rundt denne tiden men før Ælla av Deira men regjerte rundt samme tid som Rolf Krake. Imidlertid i den seksjonen som omhandler Starkad er kongene i Sverige brødrene Eirik og Alrek, noe som vil plassere Gautrek en generasjon tidligere om man tar hensyn til den kongerekke som Snorre oppgir i Ynglingesagaen, men sagaen sier aldri at Vikar, Eirik, Alrek og Gautrek lever på samme tid. Bare at Jarl Neri og Gautrek gjør det og da er Neri muligens en eldre mann, siden han dør før Gautrek noe som vil stadfeste Gautreks regjeringstid rund 500 - 510, og Vikar, Eirik og Alreks regjeringstider på 400-tallet.

Men sagaen Hrólfs saga Gautrekssonar sier at Kong Eirik levde enda mens sønnene til Grautreks regjerte, noe som gjør Eirik veldig gammel men professor i nordisk filologi Finnur Jónsson hevder imidlertid at personene i Hrólfs saga Gautrekssonar er oppdiktede og at tilknytningen til den sannsynligvis historiske Gautrek er nokså løs.

Imidlertid, i den legendariske sagaen Saga om Bose og Herraud (Bósa saga ok Herrauds) er Gautrek oppgitt å være halvbror av Ring som er en samtidig med den historiske kong Harald Hildetann av Danmark, noe som selvsagt kompliserer kronologien igjen.

Kilder:
Sitert fra Gautreks saga i Kjell Tore Nilssen og Árni Ólafssons oversettelse fra 2007.
Bampi, Massimiliano: Between Tradition and Innovation: The Story of Starkaðr in Gautreks saga Side 6. Università ‘Ca’ Foscari’ di Venezia.
Saga Editions, Saga Conference 2009.
Timeless myths: Gautreks saga.
Stylegar, Frans-Arne: Arkeologi som kulturhistorie.
Cronan, Dennies: The Thematic Unity of the Younger Gautreks saga, sammendrag, januar 2007.
Cronan, Dennies: The Thematic Unity of the Younger Gautreks saga. 2007.
Meulengracht, Preben Sørensen: At fortælle Historien. Studier i den gamle nordiske Litteratur. 2001. Trieste: Edizioni Parnaso.
Sturlason, Snorre: Snorres kongesagaer. Ynglingesaga side 29. Oslo 6. utg. 2003.
http://www.heimskringla.no/wiki/FJ-Litteraturhist.Bd.2.
Heimskringla.no: Fornaldarsögur Norðurlanda: Gautreks saga.
Heimskringla.no: Gautreks saga. Oversatt fra norrønt av Kjell Tore Nilssen og Árni Ólafsson, 2007.
Gautreks saga. 		Gautsen, Gautrek (I8309)
 
8783 Gavilan Hills Memorial Park.

Inskripsjon på gravstein:

CPL US Army World War II 		Moller, Yarl (I11339)
 
8784 At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. Living (I87)
 
8785 Gefrejder, en. (ge?fr?ai'd?r) (ogs. skrevet Gefrejter. fra ty. gefreiter, perf. part. (m.) af freien, befri; egl.: soldat, som er fri for at staa skildvagt; nu kun spøg. ell. foræld.) menig soldat, der gør tjeneste som korporalskabsfører, patrouillefører olgn... Coucheron, Wilhelm (Willum) (I2883)
 
8786 Gehren, død 71 år og 4 måneder gammel. Riewe, Maria Sophie "Zinow" (I8777)
 
8787 At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. Family: Living / Living (F584)
 
8788 At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. Family: Living / Living (F671)
 
8789 At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. Living (I17316)
 
8790 Geistlig skifte, avd. H: Erich Andersen og avd. qv. Elin Vissensd., hennes barn med Hans Nielsen Bontmager, 628-758 Rd. Andersen Opdal, Erik (I2798)
 
8791 Geistlig skifte, avd. H: Erich Andersen og avd. qv. Elin Vissensd., hennes barn med Hans Nielsen Bontmager, 628-758 Rd. Vincentsdatter, Ellen "Opdal" (I9183)
 
8792 Gellone, Herault. av Toulouse, William (I6573)
 
8793 Generalkvartermester Wilhelm Coucheron tok borgerskap i 1671.

Fra Skiens historie i denne tiden:

Tiaaret 1671-1680 indledes med en av de store ildebrande, som har til denne dag været de norske træbyers kroniske plage, og som kanske har herjet Skien mer end nogen av de andre. Man savner detaljeret beretning derom, kun det nøkne faktum nævnes i flere samtidige dokumenter:

at den største og bedste del av byen, ved en stor och schadelig ildebrand blev lagt i aske;

i en skrivelse av 31/8-1680 nævner præsident Barnholt dog tapet av denene av byens kister med gamle breve og beviser samt av gewehr oc ammunition. Kirken strøk ogsaa med, for 2den gang.

Derimot har man i borgermester Mathias Lyches Beretning om Skien (fra ca. 1730) ganske god underretning om hvad man foretok sig i anledning av branden, som fandt sted første pinsedag 1671.
Allerede 8/7 beordrede Gyldenløve en kommission nedsat med det mandat at regulere Gader og Tomter saaledes at de Kunde blive afmaalte, afdeelte og lige anlagt, og om nogle formedelst deris Platzers Krumhed og ulighed ey Kunde Tilstædes igjen at bebygge, da dennem saa store Tomter igien paa andre Beqvemmelige Stæder ved Byen at udvises.

Dette er vistnok første gang man hører tale om byensplanmæssige regulering, og det tør vel siges, at det utseende Skien derved fik er det samme som gjennem ildebrande og fornyelser holdt sig gjennem over 200 aar til den store omskabelse i 1886. Har der før 1671 været noget igjen av det middelalderlige Skien, saa forsvandt det vel nu.

Kommissionen bestod av generalkvartermester og overingenieur Wilhelm Coucheron, raadmand i Tønsberg Thomas Bandsbild og fogden i Brunla len Søren Hercules. Den indfandt sig i Skien og sammen med magistrat og borgerskab først anlagde og afdeelte Gaderne udi visse Længde og Bredde og gav dem Navne, dernest afmaalte alle Platser for enhver og i Vedkommendes nærværelse afpælede hvad enhver efter nøyeste overvejelse og billigste befindende Kunde til Komme og uden Fortræd Bebygge og Nyde. Forretningen avsluttedes 16/8 med et dokument hvori kommissarierne lovet at utstede tomtebrev til samtlige brandlidte og lagde borgerne paa hjerte at holde sig de trufne bestemmelser efterrettelige og ey ved nogen uroelighed give Aarsage til Uenighed samt at magistraten ikke maatte tillade nogen at bygge anderledes end til Gaderne efter en lige linie.

Det var efter andragende fra Skiens magistrat at dette fandt sted, og det blir saaledes byens daværende styre som har æren av at der blev ryddet op i den gamle redes uregelmæssighet.
Hovedøiemedet har antagelig været ved reguleringen at skaffe nogen betryggelse mot en gjentagelse av ulykken; derom vidner den omstændighet at et hus som laa for nær kirken (det var Michel oremesters, organistens), blev sløifet mot en erstatning av 130 rdl., og at et hus i nærheten av søboderne blev indløst til nedrivning.
Ogsaa torvet blev betænkt med indløsning av en tomt for 300 rdl., som afgaar til torvet, saugbruget og andet bedste. Der er i de gamle regnskaper spor efter en avgift til kirken for bruken av torvet, som altsaa oprindelig har været kirkenseiendom og kanske den ældste begravelsesplads.
Reguleringen omfattet i alt 73 nummere, hvori man har en maalestok for brandens omfang; den angives andensteds til 100 hus.

Før branden var der ført forhandlinger om anskaffelse av et defensionsskib for Skien. Det var armerede handelsfartøier, dels bestemt til at holde kysten fri for kapere og sørøvere, dels til at gjøre tjeneste sammen med orlogsflaaten.
Til gjengjæld for den kostbare utrustning fik de privilegier, i motsætning til de slette (almindelige) fartøier.
Skiens defensionsskib skulde ha privilegium paa at indføre den vigtige handelsvare, spansk (og fransk) salt, og allerede før skibet var tilveiebragt, 24/5-1671, hadde dets eventuelle redere faat bevilgning paa at indføre med umonterede (ubevæbnede) skibe 2000 td. salt.

28/10 skrev Gyldenløve fra Kjøbenhavn til Skiens magistrat for at paaskynde skibets anskaffelse, da de dermed forbundne herlige privilegier maatte tjene til byens opkomst. Hvis Skien (og Kragerø) nu vilde skynde sig dermed, lovet han ikke alene selv at tage en god part deri, men ogsaa at faa admiral Adeler til participant.
Noget tidligere hadde Skien (6/9) til lindring for sine tap ved ildebranden faat bevilget frihet for de ordinære skatter saavel som for contributioner og indkvartering i aarene 1671-1675, og Gyldenløve lover dem i sit brev (som er avtrykt i aktstykkerne), at han vil hjælpe og cooperere til at faa denne skattefrihet forlænget et par aar, saa at de ey schall Svechis ved defensionsskibets anskaffelse. Det tør vel herav sluttes, at Gyldenløves velvilje har været medvirkende ved den haandsrækning som skattefriheten gav dem. Han var jo i disse aar Norges skytspatron.

Defensionsskibet kom virkelig istand. Det var en pinasse med 4 mers og 24 kanoner og blev under den skaanske krig taget i tjeneste ved flere vigtige anledninger. Om dette skib og dets rolle under krigen vil der nedenfor bli givet nærmere oplysninger.

Den skattefrie aarrække, som Skien saa vel kunde behøve for at gjenreise sin by og komme litt til kræfter, var endnu ikke helt forbi, da der kom en trængselstid, like saa langvarig som skattefrihetstiden og i sine følger endnu meget længer: den skaanske krig, 1674-1679.

Direkte føling av krigen fik Skien aldrig, saaledes som det trondhjemske og de østlandske grænsedistrikter.

Naar undtages at byen under syvaarskrigen (1563-1570) skal være brændt av et svensk streifkorps, har den været forskaanet for at se fienden foran portene.

Men den fik med de andre kjøpstæder bære den knugende byrde av de mange slags skatter, som regjeringen grep til for at skaffe penge til krigen: proviantskat, familielandehjælp, soldaterhold, kop- og kvægskat, krigshjælp, baadsmandsskat, krigsstyr foruten indkvarteringer og midlertidige uttællinger, som skulde godtgjøres senere. Det blev en vanskelig, næsten uoverkommelig opgave for byens styre at faa utlignet og skaffet tilveie alle disse paalæg og skaffe lindring i byrden ved forestillinger og bønner.

Mer end en av de velstaaende segnet under trykket og efterlot sin familie i armodskaar, hvorom ligningsmandtallene noksom bringer vidnesbyrd.

Borgemester og raad gjorde hvad de kunde for at skjærme byen mot dette pres, og statholder Gyldenløve vendte ikke det døve øre til klagerne; tvertimot. Men krigens flamma blusset, og pengene maatte skaffes. Det er et vidnesbyrd om Gyldenløves dype tak i nordmændenes hengivenhet, at hans popularitet gik usvækket ut av denne prøve.

Allerede i 1675 hadde Skien trods skattefriheten maattet deltage i familielandehjælpen med 1058 rdl. og et kvartal av det paabudne soldaterhold. Byen skulde stille 100 soldater, beregnet i penge til 2471 rdl., og denne skat betalte de i 4 aar, altsaa 9884 rdl., det største paalæg under hele krigen.
Dertil kom, at de nu igjen skulde til at betale den ordinære skat (371 rdl. pr. aar) samt proviantskatten (500 bismerpund smør = 500 rdl.), som de i 5 aar hadde været fri for. Gyldenløve gjorde sit bedste; i skrivelsen om defensionsskibet 1671 gaar han ut fra, at det var i 6 aar de skulde nyde skattefrihet, og sendte intet skattebrev for 1676-1677.
Utlæg og bryderi altsaa, allerede i 1675. Selv Gyldenløve, som var saa naadig, kunde være striks og bydende, naar det gjaldt krigens behov.

11/3 kom der fra ham en Wenlig hielsen met Gud og ordre til at gjøre forskud i penge og proviant (indtil 350 rdl.) til de marinische compagnier, som var utskrevne og samlet i Kristianssand, Stavern, Fredriksstad og Moss; at levere til stiftsskriver Johan Wette i Kristiansand uden forhael stracks.

I august s. a. fik man indkvartering av en avdeling av oberstløjtnant Brockenhus’s rytterregiment: 1 løjtnant, 1 cornet, 2 corporaler og 38 menige med hester. Alle skulde ha ret til at koke ved husværtens ild og spise ved hans lys; hestene skulde byen sørge for. For corporalerne beregnedes 5 rdl. pr. maaned for fuld tractament. Indkvarteringen varte til slutten av november, og byens regning (dat. 29/11) var paa 236 rdl. 3-18.

1676 indledes med Christian 5’s trykte brev om fortsættelse av familielandehjælpen eftersom Krigs Flammen endnu siunis for dette Aar at vilde continuere (utstedt paa Akershus 29/3 av Gyldenløve og i Skien læst baade paa raadstuen 16/3 og i kirken 19/3).
Og knapt en maaned efter kom en ordre fra Generalkrigskommissariatet, at Skien skulde betale 750 rdl. til defensionsskibets redere for at lette byrden med dets utrustning til kongens tjeneste; og disse penge skulde regnes istedenfor det byen skyldte i soldaterhold. Det har ikke gaat fort med utbetalingen; først i december kvitterer amtmand Niels Sørensen Adeler og to av Skiens borgere for mottagelsen.

Uten øl og mat er helten ingen ting, siger Wessel, og Skien maatte være med for at skaffe disse fornødenheter. Kaffe var neppe kjendt, the endnu mindre, og det blev da øllet som var soldatens drik, især paa flaaten.

16/4-1676 rekvirerte Gyldenløve fra Moss 100 tønder (td.) (gode oc døgtige) at leveres til Moss eller Fredriksstad fra Skien og Kragerø. Senere forlangtes leverance av hart brød (skibsbrød): 5/3-1678 fik Skien anmodning om at bake 250 td. derav, og skrivelsens uttryk viser hvor magtpaaliggende det var, eftersom hans Kgl. Mayestæts tienneste høiligen udkrefver at en anseelig partie av hart bagged kafringbrød udj Søestæderne forfærdiges og holdes i beredschab. Og som hans Kgl. M.s høie tienniste herudj merkeligen beroer, altsaa vildede med des tilvejebringelse bevise saadan flid og omhyggelighed, at det kand vidne for dem hvor kier hans kgl. M. og fædernelandets tienneste er dem. Det sidste uttryk fortjener at lægges merke til; det kommer igjen baade hos Gyldenløve og hans underordnede og synes eiendommelig for Gyldenløves tid, denne appel til patriotismen foruten til kongetroskaben.

Skien bakte altsaa hart brød og viste den omhu at pakke det meste derav i tønder; 9/9 s. a.kvitteres der i Fredriksstad for 116 td. og 18 skippund uten trær, fremleveret ved Hans Clausen baker og fragtet (for 29 rdl.) ved skipper Oluf Nielsen. Omkostningerne skulde fratrækkes skatten, med 2 (?) rdl. pr. tønde. Denne iver fra borgernes side indbragte dem stor ros.

Rekvirenten (Hans Kaas) siger i en skrivelse av 29/3, at han skal wide at berømme dem, beder dem tage halv biug, halv rugmel og lover, at hvis de vil levere 300 td. istedetfor 250, skal godtgjørelsen bli 6 ort pr. td.
En speciel leverance av 12 gode baater forlanges til transport i den forestaaende campagne, 18/4-1678. Skien skaffet 9 og Kragerø 2, leveret i Fredriksstad.

Av indkvarteringer fik man i 3 maaneder 1677 et kompani av trondhjemske regiment (3 officerer og 121 menige) à 816 rdl. Ogsaa nogle svenske krigsfanger sees at ha været stationeret her. Alt dette kunde være brydsomt nok, men i sine virkninger langtfra saa knugende som de extraordinære krigscontributioner.
Soldaterholdet er allerede omtalt; men der kom noget, som for de næringsdrivende vistnok var endnu værre.

26/10-1676 utstedte Gyldenløve fra Akershus et trykt brev, hvori han meddeler at kongen har overdraget ham at skaffe penger paa bedste maate, og at han er kommet til det resultat at maatte paabyde i Norge en almen krigsskat (saadan som i Danmark), denne ene gang oc ey lenger end i nerverende aar. Ogsaa her stilles en kraftig appel til fædrelandsfølelsen: Intet maatte forsømmis, som til Fæder-Landets kraftige Værn oc nødig Defention monne udkræfvis.

Skatten blev utlignet saaledes, at den i særlig grad faldt paa de rike og høitstillede og saaledes var hvad man nu vilde kalde en progressiv skat. Der blev opstillet 8 klasser, hvorav de 4 første betalte:

I: 15 personer, 1.1/2 rdl. daglig.
II: 30 personer, 1 rdl. daglig.
III: 60 personer, 1/2 rdl. daglig.
IV: 120 personer, 1/4 rdl. daglig.

Derefter kom de øvrige 4 klasser med 12, 6, 4 og 2 skilling daglig (skatten gik derfor senere under navn av Dagskatten). Bønderne slap, og systemet var rigtig, saasom der ikke var almindelig værnepligt; den personlige krigstjeneste hvilte paa den menige almue. Men det viste sig dog, at byrden blev for svær, især da det ikke, som Gyldenløve bebudet, blev bare i det nærværende aar. Denne mare laa i hele 3 aar over de større næringsdrivende og hadde da kostet Skien (med utstæderne) ialt 6912 rdl.

Av de 4 øverste klasser var der her opført:

I: Assessor og lagmand Claus Andersen, 547 rdl. 2.
II: Anders Cornisch, 365 rdl.
III: Borgemester Anders Andersen, 182 rdl. 2.
IV: Vice-lagmand Iver Hansen, Hans Jacobsen Falch og Tolder Thomas Thomesen, alle 91 rdl. 1.

Derefter præsident M. Barnholt og Peder Povelsen med 45 - 2 - 12 hver og alle de mindre skatydere, ialt 65 i Skien og 24 i Kragerø. Da antallet avskatteborgere var ca. 300, viser disse tal, at skatten faldt paa et utvalg.

Virkningen uteblev ikke. Der kom protester, og flere av de større næringsdrivende (A. Andersen, A. Cornisch og Hans Jacobsen) fik skatten modereret, tildels til det halve. Gyldenløve var naadig, og hver gang han i de følgende aar maa fornye paalægget, sker det med beklagelser over de desværre endnu continuerendes vanskelige tider (Bragnæs 29/3-1579).
Det viste sig ogsaa vanskelig at faa pengene ind, og byens regnskaper kom i uorden med restancer i den grad, at det endelige opgjør først fandt sted 20 aar efter krigens slutning. Men krigens krav var ubønhørlige, og de kom undertiden i en form, der ikke taalte opsættelse.

Saaledes anviste Hans Kaas 10/8-1678 (fra Lejeren wed Quistrombro) 3175 rdl. av Skiens resterende skat til oberst Winds regiment og vil formode at som pengene forlængst er forfaldne, de giøre god og prompte betahling. Den kom ogsaa noksaa fort: 25/11 kvitterer regimentsfuldmægtig Paludanus for beløpet, hvorav 500 rdl. fra Kragerø.

20/8-1679 atter anvisning (dateret Marstrand) paa 3000 rdl. til officererne vedsamme regiment, og 7/11 kvitterer I. Hasselberg for summen at være fornøyeligen contenterit og betalt. Og efter krigens slutning 2748 rdl. til Vesterlehnske regiment, betalt i Grimstad 5 dage efter at anvisningen var utstedt!

Vi kommer nu til den mere personlige deltagelse i krigen, som for Skiensfjordens byer væsentlig blev utskrivning av mandskap til flaaten.

27/3-1675 kom ordre til at levere baadsmænd, og 27/6 kvitterer kaptein Floris Carstensen (2 aar senere førte han i Kjøgebugt linieskibet Tre Løver) for, at byfogden i Skien Henrich Fridrichsen har leveret 23 tillike med 1 trompeter (rullen er trykt blandt aktstykkerne). Paa dokumentet tilføier borgemester Barnholt navnene paa 7 i Kragerø utskrevne. Trompeteren har det tyskklingende navn Johan Siedenbroch, de andre er nordmænd.

6/5-1678 kvitterer Jan Gerritsen paakongens skib Gyldenløve i Stavern for 7 baadsmænd herfra; der var utskrevet flere, men de var rømt. De 7 var av kæmneren utstyret med penge og klær. Ved samme anledning ser man, at der ogsaa fra Skien var leveret opgave over 7 mandskaber, passelige til ryttere, men ogsaa av dem rømte 3, og det holdt nok i det hele haardt at tilfredsstille fordringen til krigsmandskab.

1/3 1679 blev byen av Bielcke mindet om de 36 baadsmænd de skulde skaffe, saaledis qvalificerede og habiterede som Hans M.s høye tieniste det utfordrer, men man klarte ikke at sende mer end 19 og Kragerø 8. Skien paaberopte sig ogsaa den store anstrengelse de hadde gjort med at skaffe 50 mand av defensionsskibets besætning.

Er Leffueret Ombort Paa hans Kongl. Mayts. Orloff Schieb Güldenløue frae scheen aff Præsident Marcus Barrenholt och Borge Mester Anders Andersenfornedne Persohner

1 Asbiørn Andersen aff scheen
2 Dierrich Sieptpert v. harlem
3 Anders Arrentsen aff scheen
4 Olle Gulbrandsen aff scheen
5 Søffren Ollesen aff ibid.
6 Bendt Welgiørsen aff ibm.
7 Ansteen Iffuersen aff ibm.

Actum Schieb Güldenlou Den 6 Maij Ao 1678. Bekreffter i egunderschrefne Jan Gerritsen.

Saa var det blokhuset i Brevik, som var til plage og bekostning. Av regnskapet for 1679 ser man at der var en kommandant (en officer av byen som obwarter Blochhuusets Vacht), en konstabel, en korporal og en tambur. Kommandantens gage for 5 maaneder var 30 rdl., konstablen fik 16 og de andre 12. Effektiviteten av dette forsvarsverk blev ikke sat paa prøve, og man var sikkert inderlig kjed av dette quasi-militære væsen.

Størst interesse knytter sig til Skiens defensionsskib, som virkelig kom i aktiv tjeneste under krigen. Skibet, som het Maria, var paa 218 1/2 læster og i følge toldregnskabet for 1673 bygget samme aar her paa Stedet, hvilket vel vil sige i Langesund. Det var (ifølge samme kilde) en pinasse med 4 mersog 24 ,effective Støckporte, det førte 24 kanoner, med behørig Schantz og back. Som redere opføres s. a. lagmand Claus Andersen, vice-lagmand Iver Hansen, Andrew Cornish og Stig Tonsberg; aaret efter kaldes det compagnie schib for Skeen, af Sambtlig Borgerschab reeded.
Skibets fører var Hans Lazari (o: Lazarussøn) fra Ek i Bamle, som ogsaa fungerte som kaptein under krigen; blandt aktstykkerne vil man finde en fuldstændig rulle over hele besætningen, 113 mand, hvorav 94 baadsmænd og 19 officerer, underbefal m. m. fra chefen til profossen (bødlen).

I toldregnskapet for 1677 bemerkes om dette fartøi, at det for tiden var i Kgl. M.s tjeneste, og av antegnelserne for 1679 at det hadde været med for Gottenborg. Dette forholder sig saa og kan bekræftes fra andre kilder, utførligst i en avhandling av kaptein Baggesen (Archiv for Søvæsenet XI), hvori affæren foran Gøteborg 1776 behandles.

Den dansk-norske eskadre bestod av 4 danske orlogsskibe (linieskibe). 2 hollandske, 3 galeaser, 1 fløite, 2 defensionsskibe fra Bergen, 1 fra Skien, 5 galeier, 5 skjærbaater og 1 jagt, under anførsel av kommandør Johan Wibe (efterat den oprindelige chef, admiral Markvard Rodsten, var suspenderet).

Wibe forsøgte gjentagne gange at angripe den svenske flaate, som laa til ankers under Elfsborgs kanoner, ved hjælp av brandere og en smøger, hvis røk skulde drive ind over fæstningen og hindre denne i at bruke sine kanoner. Planen, hvis utførelse øiensynlig har krævet dristighet, blev drøftet i et krigsraad, og Wibe refererer i sin rapport skibschefernes vota. En av hollænderne fraraadet bestemt og negtet endog at resikere sit skib, og flere av de norske kapteiner delte hans betænkeligheter, men tilføiet dog at ville efterleve admiralens ordre; blandt disse nævnes ogsaa Hans Lazari. Da Wibe derefter skred til handling, mislykkedes forsøket 2 gange ved slet opførsel av dem som skulde haandtere branderne.

Aaret efter var Maria med i det navnkundige slag i Kjøgebugt. I kommandør Victor Hansens Vore Søhelte findes skibet paa den der leverede skisse av de 2 flaater og deres styrke betegnet som et fartøi paa 30 kanoner og 120 mand, altsaa noget sterkere end ovenfor efter vore hjemlige aktstykker angivet. Nils Juels flaate var delt i 3 eskadrer, og Maria hørte til 2den eskadre under admiral Markvard Rodsten, som altsaa nu var tagen til naade igjen.

Denne avdeling fik under slaget den rolle at kringsætte det svenske skib Draken, som var løpet paa grund, tillike med dets hjælpere, hvorefter den fulgte hovedstyrken tilhavs efter fienden og kom tidsnok til at tage del i den store kamp. Saa heftig end denne var, hadde vort defensionsskib kun 2 døde og 4 kvæstede efter slaget, men dette tyder ingenlunde paa nogen lunkenhet under bataljen, thi forholdet var gjennemgaaende slik.

Selve Nils Juels skib Christianus Qvintus, som hadde været omringet av 6 svenske i den værste tummel, opviste ikke mere end 8 døde og 36 saarede, og hele vor flaates tap opgjordes til 80 døde og 250 saarede, medens svenskernes var 4 dobbelt. Forklaringen av dette misforhold er (efter Victor Hansens fremstilling) at svenskerne skjøt efter fiendens takkelage, vore folk efter skrogene.

Vinteren 1678-79 laa Maria hjemme. Ifølge en skrivelse av 27/11-1678 fra generalkommissariatet skulde 4 mand sættes til at holde vagt over det, og desuten var der av besætningen 15 mand, som ingen wis tilhold hafwer og derfor av Skiens magistrat maatte anbringes i Skien og dets underliggende,for at man kunde være sikker paa at have dem, naar vaaren kom.

Det er vanskelig at utfinde, hvem av skibets besætning der har været hjemmehørende i Skiensfjorden og specielt Skien. Der mangler fra disse aar i mandtallene specification over de til søtjenesten rulleførte (endog for en serie av 8 aar i rad, ifølge antegnelserne til byens regnskaper). En enkelt, Jochum Chur, findes som skatteborger 1684, og blandt de 23 i 1775 leverede baadsmænd findes navnet Glettenberg, som endnu er repræsentere thersteds.

Defensionsskibet figurerer sidste gang i skibslisten fra 1685. Aaret efter blev det overtaget av Gyldenløve, som igjen solgte det til Peder Brandt i Bergen. Dets fører nævnes ogsaa sidste gang i 1685; han hadde da overtaget lagmand Iver Hansens fløyte Fortuna.
Derefter er der en lacune paa flere aar i listerne indtil 1693, undtagen 1688, da Fortuna nævnes sidste gang, men ikke dets fører. Hans Lazari, som vistnok sammen med de øvrige chefer har baaret æresmedaljen fra slaget i Kjøgebugt, forsvinder altsaa hermed av sagaen. 		Coucheron, Willem (Wÿllem) "Cuchron" (I2886)
 
8794 Generalsekretær for Trøndelagsutstillingen og redaktør for boken om den. Arkitekt for Lian restaurant, Astoria hotell, Handelstandens hus i Dronningens gate, Singsaker Studenthjem, i tillegg til funkisboliger langs Gråkallbanen. Rode, Frithjof William (I23120)
 
8795 Generelt sett i alle brev fra hustruen Erika gikk det frem at Haakon arbeidet veldig mye. Han holder stadig foredrag, har konsulentoppdrag for nye sykehus og avdelinger etc.

Det at Haakon Reitan arbeidet så mye og så intenst, var gjenstand for bekymring hos hustruen Erika:

..diverse tilstelninger med taler, og det tar jo alltid tid med forararbeide, ialfald for Haakon, og så blir han ustanselig satt til å holde fordrag, så når jeg hører det ordet, ser jeg rødt!, skrev hun i mars 1971.

Allerede 4.mai 1972 skrev Erikas søster Louise til søsteren Therese i Frankrike om Haakons første hjerteinfarkt:

Haakon ligger på Ullevål med hjerteinfarkt! Heldigvis er det et lett tilfelle, og legen er fornøyet med tilstanden, men allikevel. Erika siger hun har vært forberedt på dette de siste 2 årene, for han har jo brent lyset fra begge ender. Men det har vært et sjokk for henne - de hadde gått søndagstur på Bygdøy og var nesten hjemme, på hjørnet ved Berles skole, da han plutselig grep fatt i gjerdet og seg sammen på gaten. En forbipasserende dame, som antagelig kunde førstehjelp, løste opp i halsen og trykket forsiktig så han fikk pusten igjen med et gisp, og to unge gutte ringte efter ambulanse, som kom i løpet av ca. 10 min. Som sagt ser det ut til at alting går fint, men han er aldeles umulig - vil ikke ligge der de foreskrevne 3 ukene og vil ikke høre tale om sykepermisjon, men vi håper da at legene der oppe er strenge mot ham. Det er jo særlig byggearbeidene på revmatismesykehuset som plager ham, for det er han som greier opp der, for direktøren er mer forsker enn praktisk administrator.

Erika nevnte det i sitt brev á 12.mai til søstren Hanna Elisabeth, Vesla, som stelte for søsteren Therese som lå for døden i Frankrike:

Av Louise har du jo hørt om Haakons besvimelse, til å begynne med bagatelliserte han det jo fullstendig, men nu skjønner han nok at det var mer alvorlig. Men det går fremover med ham, nu får han sitte oppe 1 1/2 time 2 ganger daglig, og han har hatt besøk av Kåss og anleggsingeniøren flere ganger, så han er blitt beroliget med hensyn til byggevirksomheten på sykehuset, for det hvilte nok hardt på ham at det skulde gått no galt med den. Så jeg går i fast rute mellem Revma og Ullevål med papirer og tegninger.

Haakons død er også nedskrevet i hytteboka for Havna, hvor han døde.

Fra dødsannonsen i Aftenposten morgen 5.september 1973:

Vår kjære lege Håkon Reitan døde idag.
Oslo, 2.september 1973.

Erika Reitan.
Eli, Arne Chr.
Ole, Berit.
Øyvind, Rigmor.
Jon.
Barnebarna.

Bisettes i Vestre krematorium, nye kapell, mandag 10.september kl. 13.30.

Vennligst send ikke blomster til hjemmene. 		Reitan, Haakon Hoff (I13)
 
8796 Georg fikk avskjed som major på grunn av alder og svakelighet 24.mars 1809. Stiilou, Georg Lorentz (I13876)
 
8797 Georg Kent er nevnt som 30 år i kirkeboken. Family: George William Kent / Anne Carlsdatter Schøyen, "Kent" (F3214)
 
8798 George Kent, født 1842, død 1892, norsk teolog; dr.philos. 1886 på avhandlingen Det absolute Gudsbegreb, hegelianer og høykirkelig, utgav Hvorvidt kan man tillægge H. N. Hauge kirkehistorisk Betydning? (1884). Prest i Oslo fra 1871. Kent, Georg (I7547)
 
8799 George was a retail grocer and member of Forest Park Baptist Church. Vorass, Georg Louis (I10147)
 
8800 At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. Living (I20172)
 

      «Prev «1 ... 172 173 174 175 176 177 178 179 180 ... 328» Next»

This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0, written by Darrin Lythgoe © 2001-2024.

Maintained by Tor Kristian Zinow.