Zinow Genealogy Website

The history of the Norwegian Zinow family, and their connected families of Lorentzen, Hugaas, Schøyen, Møller, Skrogstad, Høyem, Reitan, Brinchmann, Sværen, Harbo, Bernhoft, Hiorth, Linge, Tjomsaas, Cudrio, Borlaug, Husabø, Børsheim, Coucheron, Irgens etc. ...and for our beautiful long-haired dachshund; Tina

Hanna Brinchmann, "Brekke"

Hanna Brinchmann, "Brekke"

Female 1857 - 1932  (74 years)

Personal Information    |    Media    |    Sources    |    All    |    PDF

  • Name Hanna Brinchmann 
    Suffix "Brekke" 
    Born 19 Nov 1857  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [1, 2, 3
    • Dreyers gård.

      Far Alexander skriver kort om sin tredje datters fødsel:

      Den 19de Novbr. (Kl.6 Eftmdg.) forløstes hun (mor Maren Johanne) med den 3die Datter... Da Hanna saavelsom da Ragnhild blev født, var jeg fraværende ude i Byen... [1]
    Christened 08 Jan 1858  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [1, 2
    • ...den 8de Januar næstefter blev døbt av min Broder Ludvig, daværende personel Capellan, i nærværelse af følgende Faddere : Bedstemoderen Hanna Hoffmann, (der bar henne ved Daaben), Jomfru Anne Bruun Taarvig og min Søster Louise, samt min Fader, Morbroderen Frederik og mig selv. Vi maatte atter af Hensyn til det indskrænkede Locale gjøre Fadderstadsen saa simpel som muligt. Denne Gang fikk da Marenjohanne sit Ønske opfyldt, da Barnet erholdt Mormoderens navn - Hanna. [1]
    Gender Female 
    Education 1872  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Fra skoletiden i Molde. 
    Brinchmann brudefølge m Christopher og Hanna 1872 Molde (1).jpg
    Brinchmann brudefølge m Christopher og Hanna 1872 Molde (1).jpg
    Brudefølge - Brudetoget - foran Molde Latingymnasiums gymnastikkbygning 2.februar 1872. Personene på fotografiet var barn fra Molde, og de aller fleste av dem ble spredt rundt i Sør-Norge i framtredende stillinger. Skolegården inne ved elva. En brudefærd - satt i scene av A. Brinchmann. Opptog fra gymnastikksalen.

    F.h. Først 2 spillemennene Nils Graarud, kaptein i NFDS, og Christoffer Bernhoft Brinchmann, lektor, Oslo. Deretter Peter Krohn, skolebestyrer, Egersund. Brudgom Anton Jervell, kemner i Oslo. Brud Johanne Spolert, lærerinne, Molde-Trondheim. Magda Dundass, gift Owren, Molde. Gustav Mohr, sorenskriver?, Jacob Jervell, prest i Telemark. Margarethe Lie, gift Hirsch, Bergen. Kristian Kaurin, lektor, Oslo. Laura Dundass, gift Schiøtz. Harald Arveschoug, jurist, Oslo. Ole Larsen, skolens pedell, i døråpningen. Gunnar Graarud, lege, Holmestrand. Hanna Brinchmann, gift Brekke, Bergen. Beate Eide, gift Heide, Oslo. Petra Jervell.
    Brinchmann brudefølge fra Sundmørtegning.jpg
    Brinchmann brudefølge fra Sundmørtegning.jpg
    Sundmørtegning av brudefølge.
    Event-Misc 1 May 1888  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex's brev til sine barn. 
    • Molde, 1 mai 1888.

      Mine kjære børn!

      Det går småt med skrivingen nu i den senere tid, og mer og mer småt kommer det vel herefter til at gå i påvente af, at jeg snart mundtlig skal kunne meddele det fornødne. Imidlertid har jeg for mig liggeende ubesvarede breve fra Hanna af 17de, L. af 23de og Chr. af 24de, for hvilke jeg da for det første takker – så meget hellere som de denne gang lød nokså godt allesammen.

      Til Hanna har jeg nestefter lykkeønskninger med, at hun og begge børnene nu er restituerede, på hendes spørgsmål at svare, at det er min agt at rejse herfra den 10de for rimeligvis den 12te at nå Xnia og blive der et par dage. Men ser du der, Hanna? Nu kommer altså min indlogering til at genere dig, siden du så lang tid i forvejen skal vide beskjed om min andkomsttid for rimeligvis at gjøre al den hurlumhei i huset, som husmødre finder behag i at foranstalte, strax noget går udenfor den daglige streg, og det, uagtet du må vide, at jeg er en hader af alle sådanne omveltninger, især når de foretages for min skyld; og det siger jeg derfor bestemt (?), at hvis jeg merker noget extraordinært for min skyld, så tager jeg på retur fra Fstad ikke ind til dig. Så meget indtil vi træffes; næste tirsdag sender jeg vel bare et brevkort for at constantere mit fastholdte forsæt om at rejse.

      Du Ludvig skriver hovedsagelig om afgivne, modtagne og forvendede (dvs. din søns) besøg, af hvilke den midterste kategori jo ikke kan være så behagelig når storstuen hænger fuld af vasketøj; ja, det forstår dig, den sidste kategori vilde jo heller ikke være behagelig under sådanne omstændigheder. Men, kan du sige mig, hvorfor hænger Henny ikke sine klæder enten nede på bryggen eller i haven eller på en af de rummelige tørrlofter? Hun har vist ikke i sit hjem lært at hænge tøj op i storstuen!
      Tak for påmindelsen om tur-returbillet på jernbanen; slig havde jeg ikke faldt på af mig selv, men muligens havde jeg fået et varsko af min broder Chr. I Thjem, hvem jeg har annonceret mit komme med anmodning om, at han træffer alle mulige sikkerhedsforandstaltninger ved min afreise, for at jeg ikke skal - rave - du i Ibviken, eller glide ud i Nidelven.

      Men du, Chr., er dog en kostelig skrue, som kan sidde lange stunde og spekulere på, hva du skal skrive om, formenlig af frygt for, at jeg ikke kan kjende de persone eller andre skrivningens gjenstande, som forefindes på dit sted. Kan du da ikke sætte dig ind i, at det for mig må være af interesse netop gjennem din omtale at blive lidt introduceret i de for mig ubekjendte forhold, hvori du lever. Vistnok vilde det være liden moro i at læse, at du spiller l’hombre med Peren eller Pålen; men når du så beskrev lidt disse P’er, så kunde jeg da kjende dem til næste gang eller vide lidt om dem, til jeg nu snart skal konfronteres med dem; så at jeg kunde undgå at konversere dem blot om vejret, men f.ex. kunde tage andledning til en forespørsel om, hvorledes det gik til, at han den aften hos Eiebelhausen eller Jakobseneller Bech eller Thiis kunde blive codille på spadrille, manille, bastille? Lidt mer om din skole og dens personale, kan du da også tænke dig, vilde have interesse for mig. Et 3die sujet kan jeg også sætte dig på: det, som falder i pennen af sig selv. Men sålænge du har idetmindste dig selv og Erika og alt Hiorths at skrive om, så kan du da aldrig blive renince på stof – ialfald ikke hver gang. Væsendtlig for din skyld kan jeg da her tilføie, at jeg i går modtog og strax indvilgende besvarede Hiorts indbydelse, hvis innhold vel vil være dig bekjendt, før du læser dette. Men, skal da de gode folk, som i denne tid har så meget at stå i, belemre sig også med min hus(n)ing? Sandelig jeg kunde da, indtil brylluppet var over, så godt have ligget på hotell eller (?) i din seng. Proponer det du, så bliver fruen da kvit for en af sine 1000 bekymringer! Jeg sender dig i morgen gratulationstelegram, da vi her ikke fik indlevere brev bededag.

      Kjærligste hilsener. Eders A.Brinchmann.

      (Vor postexpeditør er en formel grinebider)

      -

      Fredag aften (anmerkning: dvs. 4.mai).

      Kjære Chr!

      Her papas brev. Alt vel her. Hanna har netop i dag været hos Malths; tilstanden uforandret. Hun agter sikkert at komme. Hun spekulerer sig om dagen grøn på pynt til sin sorte silkekjole. Louise Jervell nedkom i går morges med tvillinge, hvoraf den ene dødfødt. Nu alt vel. Deilig veir. Intet nyt.
      Jeg har tænkt på, om ikke jeg kand logere på din hybel om natten? Tager til takke med en sofa. Hvis så kan lage sig, ja. Gjør intet eget eller Kjellandsk offer.

      Hils nu alle fra Henny og mig. Din Ludvig.
    Illness Abt Jun 1888  Kristiania, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location 
    Operasjon. 
    • Hannas operasjon nevnes i et brev skrevet av hennes far Alexander Brinchmann, datert Molde 22.juni 1888:

      '...i går ved middagstid fik jeg Knuds glædelige telegram om Hs operation, hvilket jeg også strax besvarede, og i dag kl. 12 1/2 fik jeg Knuds ligeså vellydende bulletin...

      ...Hanna og Henny, som under mit ophold der sør for noget over 14 dage siden, vandrede med mig – relativt ialfald – nokså letfodede, ligger altså nu begge to bundne til sengen! Gudskelov, at der for begges vedkommende efter de hidtil indløbne efterretninger er grund til at håbe på, at de snart vil få stå op og blive om ikke bedre so dog ligeså gode som de før var. Med hensyn til Henny er dette håb vel sterkest, især da Ks dagstelegram melder, at både hun og guten fremdeles befinder sig vel; men også hva Hanna angår må vi vel efter de erklæringer, der gikk forud for operationen, have de bedste forhåbninger; ialfald er ønskerne ikke mindre varme og hjærtlige for den ene end den anden. Ja, Gud give os denne glæde i sommer, at de to små lærerfamilier derinde i Xnia kan få tilbringe lykkelige ferier ude på landet!

      ...Det bedste dog, at alle er friske og i fælleskab nyder glæden over de gode tidender fra Krnia. Give gud, at denne glæde må blive langvarig for os som for eder alle. Når begge H’erne kommer hjem igjen, får vi vel telegram? Eders A.Brinchmann.

      Hennes mann Knud Olai Brekke skrev også noen ord om Hanna i disse junidagene:

      27/6

      Kjære Ch.
      Bare godt om Hanna. Det hele har, fraregnet noget feber i fredags, gaaet udmerkt, nu føler hun sig ganske frisk og ser rigtig godt du. Fik spise et æg igaar. Har ingen smerter havt. Hun hilser Eder og Hiorths saameget.
      Din Knud.

      Thorsd 28.

      Kj. C.!
      Alt vel med Hanna og Henny. Besøgte Hanna i går. Spiste i går fiskeboller. Henny kommer hjem i morgen – fredag – børnedåb kl 1/2 4 på stiftelsen. Knud og fru Mustad, Odd kommer ikke, derfor isteden for ham nominelt papa og Marie Brekke, Jervell og kone – er fadderne. Vin, kager og konfektiner heroppe 1 times tid efter på. Glad og tilfreds. Hils alle H.s og sp. Erika.
      Din L.
      Kan Erika gå fodtur nu mon????
    Event-Misc 3 Sep 1888  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 3 sept. 1888.

      Mine kjære børn!

      I dag modtok jeg Hannas og for et par dage siden Christophers – begge gode breve af resp. 28 & 25 sidste., for hvilke heraf takkes. H. Bemerker, at det nok er længe siden, vi hørte fra hende, og at heller ikke mine breve i den sidste tid har været så hyppige. Grunden er vel på begge sider et slags fornemmelse af, at ferierne for skolefolk må være fri for forretninger og at det i den lyse og varme årstid ikke går så godt med brevskrivning. Jeg skrev dog kort før Chrs afreise et – om end kort – brev til Ludvig, hvem jeg den gang valgte til konvoluttadressat, fordi kun han den gang var tilstede i - byen.
      Glædeligt er det ialdfald, at det ikke er malheur af noget slags, der har hindret vor skrivning, og at det på alle steder står nokså godt til. Erikas forkjølelse og Hennys kolerine vil jeg håbe er overståede, og så er jo hos eder alt andet godt. Hva Hanna med hensyn til sit legemlige befindende beder om, kan du vel skjønne var overflødig; Nei, ligesom alle eders breve, så vel som enhver privat meddelelse, af mig behandles med den største diskretion, så kan du nok skjønne, at det særlig er tilfælde med betroelse at så delikat beskaffenhed; jeg bragte derfor også dit brev egenhændig til og hentede det selv fra søstrene. For øvrig er der til eders breve ikke stort at svare; det forstår sig da af sig selv, at jeg med glæde og interesse læser alt hva i af godt kan meddele. Chrs brev var jo, hva der kunde ventes, væsentlig en rejsebeskrivelse, og om han og E. Just ikke oplevede meget undervejs, så var det dog godt at se, at i kom vel og lykkelig frem, nogen man i almindelighed glemmer at være tilstrækkelig taknemlig for, især når man ser hen til de skrækkelige ulykker, der ofte hænder rejsende, f.ex. på Geiser (?).

      Jeg har efter Chrs rejse havt min tid godt besat med forberedelser til skoleåret, navnlig indsetning af timetabeller, deriår, på grund af vort lærerpersonales lemlæstelse og den derved fornødigede ganske utomordentlige klasse- og timekombination, var et ganske herkulisk arbejde, der, efter hva jeg forudså, også lykkedes kun derhen, at vi fik 14 ugentl. timer, hovedsagelig skriving og tegning (samt regning) ubesatte, hvorfor jeg, trods deptmts negtelse af extrahjælp, af egen megtfuldkommenhed måtte engagere kapt Ziegler. Løjtnant Sørbye havde søgt at få disse timer og var også af deptmt. Antagen som gymnastiklærer i den bortrejste Knudsens sted, men i 11te time, efterat allerede skolen var sat i gang, lod han melde, at han havde taget ansættelse på Land.
      På grund af al den skolesjau – i en uge havde vi hele eller delvis skoleråd hver dag, og en lørdag sad jeg og skrev fra tidlig om morgenen til kl. 11 om aftenen bare med 1 times middagsophold – fik jeg da heller ikke ønskelig tid til samvær med broder Fredriks familie, hvem i Kristianiaboere vel nu har gjort bekjendtskab med. Torsdag 23de fik jeg dog gjort et familielag for dem på Gjertøen, hvor vi stort og småt tilsammentalt var 25 personer, der med et stort tros transporteredes over af Hanevolds dampbåd - Pojken - slæbende min båd - Valkyrien. Vi havde godt og varmt vejr, drak the, punsch & likør, dansede- efter Kristians lyre – alle, store og små - , spiste kvedt kjøkken - sang (Har. Arvesihaug(?), Nils Br., en student Gellejn (Nils’s kamerad), Karl & Andrea Høegh) – og rejste hjem i deilig vejr med en stor lampe på baugen. Ogsaa Trygve var med.

      Naar jeg nu hertil føjer, at Ragnhild i disse dage holder på at høste sine morelle-trær på vanlig vis, nemlig ved at lade Assi, Michael Meldahl, Eyvind Ouren og en hel legio af jævnaldrende klyve op i træerne og bringe flere bær ned i sine maver end i de små kurve; at jeg i morgen skal lade mine tyndtbesatte bærbuske afplukke til syltning (hvortil jeg i dag har anskaffet en bærpresse, à 2.35, engelsk); at jeg i dag desuden har kjøbt syltesukker i 2 zinkbøtter for kr. 16.00 og smør i et stort kvarter à 0.40, 5 Bio (?) 4 nye = kr, 49.60, og at jeg i aften på invitation af Ragnhild har gået en tur med hende til 2den bænk; at der i går blev lyst i kirken for de 2 Lethske par, hvis vielse nok skal foregå senere end de 2 andre forestående par: Egenten & Magda samt Mogstad & Tønnesine; at R. og jeg i aften på turen fra Medahl til Leth havde følge af fru Leth, der i eftermdg. Var hjemkommen fra en lysttur til Xsund og kunde bringe friske hilsener fra Ludvig & Henny, hvilken sidstes mave af den omstændighed, at hun på brevskrivningsdagen havde spist - får i kål - sluttedes at befinde sig såre normalt; at her torsdag & fredag skal være gigantisk folkemøde af statsråder, thingmænd, andre demagoger og alskens - folk - at Karl Bjørset glæder sig til at overvære sidde møder, hvor jeg agter at glimre ved fravær, foretrækkende min pibe og min gyngestol – ja så tror jeg at jeg bør slutte.

      Når jeg nu i mine breve til eder sender hilsener, så må de hver gang sendes videre ikke blot til Hiorts i Fstad, men også til Fr. & Annette med deres elskværdige børn, af hvilke lille Marie vil være en legekamerat til Sossi, der naturligvis også må hilses så vel som de 2 Alexandere.

      Eders A.Brinchmann
    Event-Misc 17 Sep 1888  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 17 septbr. 88.

      Mine kjære børn.

      Fredag aften, mens Ragnhild, Louise og Karl sad her og spiste rømmegrød, fik jeg tre kjære og gode breve, et fra tante Clara – meget om børnene og uden endog at nævne Gottfred – samt 2 fra Christopher & Hanna, begge af 11te ds. Det er dem, jeg næst at takke for, her giver mig ifærd med at besvare – mandag aften, fordi jeg i morgen eftmdg. (min postdag) skal i forstandermøde for ved beslutning der at få stadfæstet en af skoleråden truffen fremgangsmåde til at fremtvinge hva deptmt. gang på gang har negtet skolen, 14 ugentlige timers extrahjælp til undervisning i skrivning og tegning, hvori skolen nu ikke har nogen habil lærer efterat pr. lieutn. Knudsen er opsagt. Skoleåret – efter forslag af byens ordfører, overlærer J.S.W.Dietrichson – har nemlig fundet på at andrage om kommunens garanti for løn til de 14 timers extralærer (Ziegler), indtil sagen kan blive ordnet med deptmt., der dog vel til 7de og sidst må give sig, hvis de ikke vil fastslå en ny skoleart uden skrivn. & tegning. Jeg synes dog, knibesystemet kan nøje sig med at nedlægge skolen lidt efter lidt, om det end ikke behøver at slå den i hjel med 1 slag.
      Forstanderskabets tiltræden til skolerådets andrag. tør på forhånd betragtes som sikkret, aldenstund Dietrichsom mathematisk talt er æqval Kaurins & Scharffenberg, de to ved siden af presten kommunevalgte medlemmer af forst.skabets. Se det var nu det, som Cicero & Herodot siger, hver på sit mål.

      Chr. kan gudskelov melde, at Erika er bleven frisk igjen – apropos, - når jeg i eftermdg. har havt visit af fru Karoline Lyngvær, der sit løfte tro bragte mig saltet uer (for betaling NB) og allerede fra sit hjem vidste, at vi på hjemvej fra Sandøturen fik det styggvejr fra Matløyra at; hendes - kara - havde mødt os og kjendt - Valkyrien. Christopher & E. har atter, ser jeg, været ude på sjltur med heldig fiske og for lidet vind sammen med Karl og Coudrio (de hilses - ! (optativ)), samt endvidere drevet sopsjau (vel bekomme!).

      Spencers - Om opdragelsen - har jeg ikke læst og agter neppe at læse den, hvis den skal have den omskrevne virkning med hensyn til opfattelsen af den nuværende undervisningsmethode, - jeg synes sandelig også, at man ikke behøver at læse bøger for at finde det endnu sørgeligere – og jeg er nu for gammel til at være forgjænger i noget nyt. Men længe har jeg stemt for indskrænkning i skoletimernes tal, i lektielæsningen og for diverse andre forandringer, der her ikke kun gjøres til gjenstand for yderligere behandling i et bre, der skal læses også af norske kvinder. Ellers skal jeg nok have bogen in mente.

      Tante Anna på Moss siges af Hanna at være seet på gaden i Krnia; i går hørte jeg, at hun snart skal være at få se også her. Knud & Hanna turer da noget ganske overordentlig både tilvogn & tilfods – bravo! Gratulerer Henne med, at tvebrylluppet her nu snart er over, eller at der dog herefter ikke kan befrygtes så mange kommissjoner; det er da altså ikke bare det Sverdrupske ministerium, der volder så mange kommissjoner.
      Tænk, at du Hanna har kunnet omgåes med den tanke at bivåne agentens bryllup; fredag aften morede R., L & K og jeg os med at lage rim i stand til en bryllupsvise, hvori alle stroferskulde time på det for Karl så overordentlig morsomme - Dass. Ja, jeg tror neppe, der i sproget findes noget ord, der sprænger så på hans mundviger som dette; ved klangen - Dass - tøjer de sig helt til ørene.

      Det glæder mig naturligvis mer end jeg hver gang kan skrive, at børnene, Sophie og de 2 Alexandere befinder sig så vel; til Sofie og Alexander I har jeg netop i eftmdg. smid prop til, proppet, tilbundet og signeret hver sin miniaturkrukke med tytesyltetøj, der er bestemt til ballast i den eventuelle kjødtønde ved siden af 3 større krukker, 1 til hver af de 3 familier. Men dette skal være en overraskelse, så i ikke må fortælle det til nogen, især hvis krukkerne undervejs har øvet sig i den kunst at stå på hovedet. Ellers er nok syltningen her nu slut, - på rødbeder nær, der ventes fra Hamburg gjennem agent Are Dilling, alias - Moldegård.

      Hos R. & L. er alt vel, jeg har fået slem bronkit og har derfor måttet ophøre med den af broder Fredrik forordnede koldtvandssidtebadkur om aftenen, - huf, jeg harker så morgen og aften, at det er en gru. Havde jeg ikke været vant til det, så havde jeg neppe holdt det du.

      Resten af dette halvark lader jeg stå ubeskrevet til i morgen, om da noget meddelelsesværdigt skulde melde sig.
      18/9 88

      Heldigvis intet nyt; dagen er ganske normal. Derfor slutter jeg, i dag som altid med de kjærligste hilsener og ønsker til alle i Krnia & Frstad, incl. broder Fredriks & Hiorts ganske familie.
      Christopher, hvor vil et brev kunne nå Coudrio den 1ste okt?

      Eders trofaste fader A.Brinchmann
    Event-Misc Bef Oct 1888  Kristiania, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location 
    Hannas brev til svigerinnen Erika i Fredrikstad. 
    • Kjære Erika!

      Jeg modtog Dit brev lørdag og skal nu i dag begive mig afsted for at se på kåber og da skal jeg gjøre mit bedste. Gid jeg nu bare er heldig.

      K. har været dugtig klein af forkjølelse nogle dager, men i dag er han da efter eget udsagn betydelig bedre. Håber det samme er tilfældet med Chr.

      Hjertelig hilsen fra alle her.

      Din Hanna.
    Event-Misc 1 Oct 1888  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til barna. 
    • Molde, 1 okt. 1888.

      Mine kjære børn.

      Forleden dag modtog jeg Hannas kjære brev af 24 sidste, der bragte den gode tidende, at alt var vel i Krnia såvel hos hende som hos Ludvig. Det ser virkelig ut, som om Hanna efter operationen er bleven mere spadsersalig – snart er hun på Ekeberg, snart på Bygdø, snart hist, snart her, medens jeg før aldrig eller ialdfald sjælden hørte om nogen exkursjoner; nogen havde vel dette sin grund i, at hun da var mere bunden til huset på grund af børnene: for en del kan det vel også være bevirket ved, at Knud nu måske er mere ??ig. Hvorom alting er, det er kun hyggeligt at læse, at i nu slår eder mere løs.
      Hos Ludvig er det vel gået den modsatte vej, nu er vel han og Henny mere bundne end før – å ja, de processer får nu ethvert forældrepar være belaget på at gjennemgå.

      Jeg har idag telegraferet geburtsdagslykønskning til Hiorth i anledn. af sønnen Carls og svigerfaderen Coudrios fødselsdag; jeg havde først tænkt at skrive brev til Coudrio, men så var jeg ikke vis på, om han fremdeles er i Frstad.

      For et par aftener siden traf jeg Dr Smith på gaden, han bragte friske hilsener fra Brekkes og beretning om souperen der, samtidig med den do i Bjerregårdsgade for et par andre læger.

      Stakkels småbarna, som skal vente sålenge på sin tyte, men jeg kan på grund af enballagens fragilité ikke sende den særskildt.

      Gratulerer Ludvig med den gjenfundne brok (lukket o); den fortælling om Chrs kniptang er mig en gåde, undtagen forsåvidt jeg synes at huske noget om et sådant redskab, men hvad?

      Herfra er intet videre at berette: hos R & L er alt vel, på det nær, at Helga igår havde en liden forkjølelsesraptus, hvorefter hun dog idag er væsentlig restitueret. Jeg har naturligvis min bronkit, hvilken dog ikke hindrede mig i nu thorsdag at holde en festmiddag til ære for den fraflyttende Alexandra, hvis skål jeg utbragte i sherry; lørdag drog hun til Trhjem sammen med moderen, den som fyrbøder Ludvigs moder ligelides havde fået fri sjot. Samtidig rejste også ”Na?? hans Jus” til sin i Thjen boende moder, samt Anna ”Guldbrand” på lysttur. Sidstnævnte skal nu blive boghandlerkommis hos Hans George.
      Alexandras efterfølgerske hos mig Ellida Ellingsen er en ung (lidt over 20 års) pige med et tækkeligt ytre og væsen, men har ikke Alexandras færdighed endnu, ligesom hun er overmåde fåmælt, så at hun kun med enstavelssord besvarer min tiltale; der er heller ikke den tiltagsomhed hos hende som hos A., hun synes at have sin største interesse for og dygtighed i søm eller andet kvindeligt håndarbejde.
      I festmiddagen for A. deltog kun R. samt L. & Karl; retterne var beaf & kokoskrem.

      På fredag og lørdag nær har vi nu i et par uger havt surt vejr med regn og snesletter, dog ingen videre storm,- trods dette vejr er her idag samlet et mylder af de af Hansen såkaldte stakitpissere, valgmænd, der skal kreere Sverdrupmordere. Idag har også Karl svoret borgereden, formodentlig for at stemme på Dietrichsom, Mittet & Ulrich. – en moderne art af tragisk trilogi.

      Du Hanna har vel i tide fåt mit telegram om bryllupsdagens forandring til den 16de hvilken datum altså forventes sat på skeerne. Nu er stoffet opbrugt og jeg slutter som altid med de kjærligste hilsener til alle, store og små i Krnia & Frstad (Hiorths & Fredriks incl.)

      Eders trofaste fader, A.Brinchmann
    Event-Misc 8 Oct 1888  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til barna sine. 
    • Molde, 8/10 88.

      Mine kjære børn!

      Til besvarelse af de i ugens løb modtagne kjære breve af 28 f.m. fra Christopher og af 1 ds. fra Ludvig & Henny vælger jeg ik denne uge, ligesom sidst, mandag, fornemlig for at fremkalde såsnart som mulig beskjed om, hvorledes det står til med Knud, om hvis helsetilstand såvel Ls brev som svigerinde Annas mundtlige beretning bragte mindre gode, tildels foruroligende tidender, men også for at have morgen-eftermiddagen ubeskåren til sammenskrivning af skolens årsberetning, et arbeijde, jeg har udsat i det længste, dels fordi disse beretninger nu ved maghten fra oven er gjorte så inderlig tørre og kjedsommelige, dels fordi det specielt er mig så ondt at sætte på prent og til almenkundskab den ene offentliggjørelse efter den anden om skulens hovedkuldse nedgang og forfald. Jeg kunde nok have lyst til i beretningen at give et sidet vink om, at skolens vanskjebne ikke udelukkende er foranlediget ved økonomisk misère og sterkt aftagende børnebefolkning her, men også har sin rod i højvise foranstaltninger fra oven, men – Gud bevare min pen!

      Jeg kommer først til Chrs brev; trods dit savn af fonografen har du denne gang opmandet dig til at skrive et 10 sidigt brev, væsentlig vistnok af diktaktisk indhold, men deruagtet eller måske rettere derfor berettiget til at vente en besvarelse fyldigere end jeg i kvæld under posttidens tryk kan istandbringe. Både soppen og de pædagogiske theorier må jeg derfor denne gang lade ligge, så interessant det end skulde være at gå lidt nærmere ind på de sidste; så meget må jeg dog få lov til at sige allerede her, at jeg med mine mange andre skrøbeligheder sog ikke er borneret nok til at lade hånt om andres fra mine afvigende meninger, når de støttes ved grunde og fremsættes på en så pyntelig måde, som du denne gang har gjort. Jeg håber da senere og inden kort tid ag få stunder til at svare lidt udførligere herpå. Hvad der denne gang og altid mest glæder mig i dit som andre fraværende kjære breve, er, at i har det godt både med helse og med lysekrone og med kulforsyning, så at i gjennem den nu forestående (tildels allerede påbegyndte) mørke og kolde årstid ikke skal have trang til at fryse eller arbejde i mørke.

      Også Ls brev var jo gjennemgående godt; Hennys ubetydelige ildebefindende er forhåbentlig allerede overstået, og at Alexander minimus daglig øger – både i vegt og i kundskab og lærdom, er ikke lidet kjært for bedstefar, af hvem han, som Henny rigtig formoder, nok skal kunne påregne en dans på armen, om og når maximus og minimus mødes personlig. Forældrenes attester om den lille persons prægtighed stadfæstedes forøvrigt ved Annas mundtlige erklæring, hvilken sidste også lød yderst fordelaktig om Fali og Sossi, de to elskelige børnebørn, hvem jeg nok skulke kunne ønske endnu engang at følge til Syvertsen eller til Schistad (fhv. Lind).

      I Ls brev fik jeg da også kniptang-gåden løst; jeg er enig med dig i, at tabet af et gammelt vant redskab (om i sig selv af lidet værdi) er ubehageligt.

      Herfra er lidet at berette; om amtsvalget skrev jeg ikke sidst, fordi jeg vidste, at i fik det før gjennem avisen. Både før og efter den tid har vi gjennemgående havt et surt vejr – dog uden storm. Anna var her lørdag eftmdg en sviptur, hun kom overraskende, men kunde fra Trina afse kun en kort stund, uagtet hun skal være her i 2 måneder og venter sin amanuensis Ina. Formodentlig får jeg hende kun at se i øieblikkelige glimt, uden at min bronkit dermed forværres. Lørdag aften kom Louise Ludvigsdatter faldende med døren ind ad huset, på retur fra Ålesund til hjemmet for at træffe fru Mustad; hun havde ellers tænkt at offre mig 14 dage. Jeg fik da strax arrangeret en souper sammen med R. & L & Karl. Spiseskeerne kom idag, vellykkede for kr. 22.60. Visse er lidt tufs idag, ellers alt vel.
      Eders A.Brinchmann
    Event-Misc Aft 8 Oct 1888  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Mine kjære børn!

      Sandt at sige, har jeg idag ingenlunde tid til aat skrive brev, da jeg desværre ikke har fåt fra mig den kjedsommelige årsberetning, men da ingen at dagene i den nu påbegyndte uge – takket være de velsignede 2-3 bryllupper, sandsynligvis vil vise sig bedre skikket og da udeblivelse af mit ugebrev kunde befrugtes at blive misforstået, vil jeg alligevel berette eder, både at jeg suo tempore har fåt Chrs brev af 6te og Hannas af 9de, og at alt her er i vanlig tilstand, hos R. & L. f.ex. alt vel. Dette sidste kan jeg jo aldrig med rette sige om mig selv, der aldrig er frisk, men jeg er nu bleven så vant til at lide dels af bronkit og dels af svindelhed, at jeg får vænne mig til at betragte denne tilstand som vanlig for mit vedkommende.

      Hos Christopher og Erika var jo gudskelov alt vel uden indskrænkning, ja skal jeg slutte noget af den omstendighed, at han atter så snart har seet sig istand til at skrive brev, så må jeg jo tro, at det står ganske extra godt til i Frstad.
      Hannas brev var jo også forsåvidt godt, som det meldte, at Knuds ialfald var bleven rekonvalescent, og at alt andet var vel.
      Fra eller om Ludvigs indeholdtes der intet andet end lovtaler om liden Alexanders mageløse fremskridt; om Hennys forkjølelse og Ludvigs egen tilstand stod derimod denne gang intet, uagtet i, begge familier, ellers i regelen er så snille i hvert af eders resp. breve at medtage ialfald en kort bulletin- hver også om den anden familie; en beretning om Ludvig selv vilde navnlig denne gang vært mig så meget kjærkomnere, som svigerinde Annas beskrivelse af hans udseende ikke huede mig – og det så meget mindre, som han, da jeg selv sidst var sammen med ham, forekom også mig at have et vist om ikke sygeligt, så dog mindre kraftigt udseende. Jeg skulde derfor inderlig ønske, at du, Ludvig, hvis du føler dig uvel, snarest konsulerer og lystrer lægen, navnlig hvis denne er af den mening, at overanstrengelse i arbejde bærer nogen skyld.

      Til Chr.: Det fornøjer mig, at mit geburtsdagstelegram til Hiorths den 1ste blev gjort til gjenstand for en toast ved middagen; hils Hiorts, store og små (ja der er jo i grunden kun 1 liden, og selv han er ikke liden, altså kunde dette - og små - gjerne være sparet) tak for den hyldest. Hvis fotografigruppen er blevet heldigt, vil ikke da du Chr. med refusjon af dens kostende sende mig et exemplar, jeg har sådan lyst til at kunne ved et billede fuldstændiggjøre minderne af de uforglemmelige dage der i mai.
      Nu blir det altså for sent at skrive til Coudrio i Norge, men når jeg blir kvit min årsberetning, skal han ikke være sikker (dvs. securus) for en epistel til Acron. Erika kommer sig også på piano, ser jeg; bravo! Beklageligt nok ser jeg, at i ikke har fåt det tilstrekkelige vinterforråd af saltet sop; forhåbentlig vil dog dette uheld ikke medføre nogen sultefodring. Gratuler Erika med kåben, for hvilken jo Hanna har en andel i æren.

      Til Hanna og andre, som vil læse det; foruden min tak for din, som sagt, nokså tilfredsstillende beretning om Knud, sender jeg dig en do for din & Andersens prompte og i alle dele vellykkede udførelse at min skekommisjon; de (skeerne) er nu, forsynede med et visitkort, i sikker forvaring hos Ragnhild, der i længere tid har været optagen af meddelaktighed i alskens ståk på Blåsenborg; hun skaffer grønne tepper til portièrer (skolens) hun skaffer flag (Olafs og Assis), hun binder kranse og krans (dekorations- og brude-), hun farer som en vind gjennem gaderne, sent og tidlig, i solskin og i uvejr, for at ordne snart dit og snart dat, hun skriver episkalaurier til alle 3 bryllupperne, - ja hvad gjør ikke hun? mens jeg indskrænker mig til at bede dig og Andersen sende mig 2 skeer; men så har hun heller ikke årsberetning at skrive om en døende.

      Monogrammerne var jo allerkjæreste uagtet de led af den almindelige fordel, ikke at være overvættes tydbare, Gratulerer barna med fuglen, uagtet det nok kunde være morsomt at vide om det er en kanari- eller ankvam anden slags fugl.

      Håber, at Ludvigs nu er vel installerede i en bolig, med hvis tilbyttelse de vil finde sig i alle dele vel tilfredse.

      Her formelig hersker et frygteligt vejr med sneslud og storm (af middels styrke) – ja det ser dårligt ud med bryllupsvejr til imorgen.

      Igår havde jeg først visit f Leth senior, med hvem jeg havde en interessant samtale om Grips forhold som lehn til erkebispen i Nidaros, da jeg fik besøg af Anna Br. & Louise Rønneberg, der var kommen herop for at interviewe moderen, og så flyttede Leth og jeg hele Grip ind i spisestuen, hvor vi ved et glas vin fik anledning til at beundre svigerindes veltalenhed.
      Da jeg idag kom bort til Louise på min vanlige formiddagsvisit, traf jeg der på N. Leth, der var kommen som gesandt fra Justine for at formå Louise til ved deres vielse at spille Mendelsohns bryllupsmarsch på orglet. Louise var vaturligvis ræd for både at støde organisten og for ikke at kunne klare pedalen, men hørtes og syntes forøvrigt blidelig smigren ved den rørende appel til hendes mesterskab udi nævnte musikstykke.

      Nej, nu får jeg veritablement slutte; adjø da allesammen og værer kjærligst hilsede fra R. & L. og eders trofaste fader A.Brinchmann

      Hils alle Hiorths!
    Event-Misc Bef 16 Oct 1888  Kristiania, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location 
    Hannas brev til svigerinnen Erika i Fredrikstad. 
    • Kjære Erika!

      I al hast nogle ord. Det glæder mig, Du var tilfreds med kåben, jeg gjorde mit bedste, men under 40 fik jeg den ikke. Min idée var den samme med snipperne på kåben. Vedlagt sendes servietten, - ved at se på den ser jeg imidlertid at den er så fuld af feil, at jeg tror du hellere får vente nogle dager, så skal jeg enten sy af en stjerne ret til deg eller også skal jeg låne en af Hennys (Du ved, Ragnhild ikke udmærker sig ved stor nøiaktighed i at sy), næste gang skal jeg sende Dig et ordentligt mønster, da det ved denne søm først og fremst gjælder nøiaktighed, jeg har nemlig selv syet den af en gang. Du får altså vente til næste gang fatters brev kommer, det vil Du stå Dig på.
      K. har vært syg – tør pleurit – var brav igjen men har nu atter måttet være hjemme nogle dage af et mindre tilbagefald. Imorgen tænker han på at gå på skolen igjen. Imorgen skal alle Ludv. spise her da de skal flytte.

      Kjærligste hilsener

      Din Hanna.
    Event-Misc 21 Oct 1888  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Ragnhilds brev til søsteren Hanna. 
    • Molde, 21 oktober 1888.

      Kjære Hanna!

      Allerede hver dag siden Magdas bryllup, ja før ogsaa, har jeg tænkt at skrive til dig, men nu er vi allerede kommet til søndag aften kl 10 og endskjønt jeg strax skal lægge mig, for at samle kræfter til en tung slagterdag imorgen, vil jeg dog skrive nogle faa linier i kveld. Ja det har været en forsvarlig rangleuge det er sikkert og godt og vel er det at hele stadsen ligger bag os nu og hverdagslivet begynder i sin rolige gjænge. Jeg ved ikke om Magda selv har skrevet til dig endnu, hun vilde nu gjøre det med det allerførste, men hun har nok været adskillig optaget af ordning i huset og forskjelligt smaateri; saa hun har vel knapt faat tid endnu.

      Du kan tro Magda var en smuk brud, hun tog sig saa særdeles godt ud. Veiret var fælt hele dagen, sneslud og søle, men heldigvis var der ophold medens vi kjørte til og fra kirken. Vi ventede lidt paa bruden og du kan tro brudgommen saa gansek bleg og skjælvende ud stakkel, han havde heller ikke lukket et øie hele natten forud, af angst for taler o.s.v. Som sagt, Magda var nydelig da hun kom i sin hvidgule crepkjole med glitterperler over armene, forbredden og forskjellige steder paa kjolen, og med extra fin hovedpynt, som klædde hende saa godt. Margrethe Lie havde pyntet hende rigtig pent. N.P.Dahl førte da bruden ind i den med tepper og fem stole pyntede og af folk vel besatte kirke.

      Brudgommen førte sin moder og Torodd Ovren fru Dass. Præstens tale var overmaade smuk, rigtig en sjelden varm og heldig tale. De to stod saa kjække og pene, alt gik saa roligt og høitideligt.
      Hjemkomne til Blaasenborg var der deiligt varmt og lyst i alle rum og en masse blomster og ellers festarangement, saa alt saa svær festligt og koseligt ud. Saa kom da middagen, Vi spiste ude i de to værelser nedenunder som vender til Rasmussen, altsaa: de unges leilighed. Peter Dahl, Laura og jeg var vertskab og stemningen var meget belivet, især i, det mindre værelse hvor - vi ungdommen - holdt til. Carl klarte sig svært vint fra sine taler, ganske korte, men meget vel aftpassede.
      Parret havde sin plads mit paa langvæggen med ansigtet til døren til vort rum da skjønner. Lige over for dem sad gamle Ovren og Fru Dass og ved brudgommens side hans moder og N.P.Dahl, paa brudens høire Fru Laura Dahl og Overlærer Ovren.

      Først fik vi deilig suppe, (ja al maden var aldeles extra godt tillavet,) som Gjertina hos Dahl og jeg øste for; derpaa kom postelier og fiskerøttetter med østerssouce. Saa skinke og tunge med friske pilærter, saa ananas, saa gjødkalvesteg med blomkaal og kyllinger med agruksalat. Saa var der taarnekage med rød gelé med vanillecreme, en slags lilegrød budding, æbler, pærer og druer, alt smukt arrangeret og deiligt. rød vin hvid vin og sjerry og portvin Brudgommen holdt nogle taler da, en til svigermoder, en til prædsten, en til venner og veninder specielt dig og Anna Herlofsen og en til mig sogar, ja det var nu den visen da skjønner du.

      Saa talte presten for parret, N.P.Dahl for gamle Ovrens, Peter Dahl for søstrene, gamle Ovren for brødrene, hvilken han indledede med nogle hjertelige og rørte ord til Magda, hvori han bragte hende vår og - Mors - tak for hvad hun havde bragt dem ved sit komme i familien, de er vist svært glade i hende; ja ogsaa talte Ulrik til brudgommen fra vennerne, papa specielt for Laura som sin guddatter, Peter Dahl for teleframafsenderne en tøvetale af ægteste sort forresten en hel masse telegrammer kom og blev oplæste af Overlæreren. Vi sad tilbords til henved 9 og gik efter den belivede bordscene ovenpaa og drak kaffe.

      Senere paa kvelden forlagdes scenen fordetmeste nedenunder hvor mellomværelset var ryddet og presenterne opstillet paa et langbord der hvor den udtagne ovn pleier at staa. Fru Dass talte saameget om dig og det gjorde da allesammen brudeparret mange gange. Fru Dass syntes nu det var, som hun manglede en af sine døtre, ved at hun ikke havde dig, hun fortalte mig at hun græd da hun læste dit brev til Magda, hun troede ikke der fandtes flere slige veninder. Jeg ved ikke om jeg skal give mig til at opraegne brudegaverne, du faar dem formodentlig af Magda selv men kanske hun som sagt ikke endnu har havt tid og ro til at skrive. Jeg husker nu heller ikke alle men skal søge efter i min hukommelse.

      N.P.Dahl: 6 massive spiseskeer
      Svigerforældrene: 6 ditto
      Petter Dahl: 6 ditto theskeer
      af papa: 2 smukke skeer som du ved
      Gørvell: 2 cremskeer (smukke massive)
      Fru Møller født Herlofsen og søn: 1 grønretske, stor
      Peter Horn: 6 Theskeer og theskekurv
      mor Hansen: en Flødeske
      Bjørsets: en bred gaffel og kniv eller spade af plæt
      ?? Leth: pletkurv og bret
      Ulrik Møllers pletkurv og bret
      Marie Gørvell: pletkurv
      Oberstløitnant Lind: blaa glaskurv i pletstativ
      Ingeniør Dahls: nydelig kagsmarkim(?) med thekande og bret af messing
      fru Lian (Trondhjem): Vandkjedel med spirituslampe af messing.
      fru Larsen (Trondhjem): stor svær hengelampe med 6 lysestager omkring
      Stiftsmand Hoffmann: pen Staalampe
      Doktor Herlofsens: rød Maaneskinslampe
      Cand Brekke og frue: en meget smuk messing Jardiniere
      Bedstemor Dahl og søn Olaf: Pletbret med Kaffekande flødemugge og sukkerkop
      Rosenkvists: Chokolademugge af plet
      Zieglers: Vinkande af plet og glas
      Claus Møllers: to smukke kinesiske brød eller frugtvaser
      Beata Eide: et kinesisk theskrin
      Overlærer Ovren og Caroline: en nydelig gyngestol med broderi og plusch paa siderne, rigtig smuk
      Ovrens smågutter: en rød glaskande paa stativ men 6 smaa glas til.
      Anna Dundass: extra sofaløker (filigipun)
      Lydia: 2 Antimakasser (ligesaa)
      Margot Laura og Bastian: to Damelænestole trukket med plusch som deres andre møbler.
      Einar: Kr 150 til selvalgt gave
      Herlofsens Kristiansund: et stort pent sofateppe (plusch)
      Beata Randers: et Blomsterstativ
      Margrethe Lie: en bordserviet af rødt eller brunt klæde vroderet
      Andrine: en Tobaks daase meget pen

      Ja nu har jeg søgt længe i min tomme hjerne og sandelig det er en pen samling er det ikke. Nu er ogsaa Klokken langt over sengetid og jeg faar slutte med mange mange kjærlige hilsener, jeg har ikke tid at beskrive dobbeltbryllipet denne gang. Hils Knud hjærteligst i anledning 26. Jeg havde haabed at faa istand en lort paa en spaan til ham, men nu blev jeg saa heftet dog skal jeg sende ham en liden hilsen med det første om jeg blir frisk. Der hører jeg Dundasserne gaa hjem fra Dahls, som har havt Familieselskab for dem. De ere kjendelige paa røsten.

      Lev vel.
      Din Ragnhild

      Naar jeg tænker paa ifjor paa disse tider, saa du kan tro jeg er hos eder stadig i tanken!
    Event-Misc 5 Nov 1888  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 5 nov. 88

      Mine kjære børn!

      Den sidste ugens breve, begge af 28/10, var desværre af mindre glædeligt indhold, Christophers, forsåvidt det meldte hans sygdom, der endnu ikke var hævet vet brevets afslutning, og Ludvigs, forsåvidt det beretter dels om lille Alexanders forkjølelse og dels om den økonomiske misère ved hans skole og dennes indflydelse på Ls egne financer. Hos Brekkes var jo derimod - alt vel - og endog så vel, at de har kunnet holde et stort dundrende selskab. Dette må dog vel kunne tydes derhen, at Knuds pleurit nu er abgestanden. Også Chrs halseonde og den lille fyrens forkjølelse vil jeg håbe nu forsvunden. Ls bekymringer med hensyn til truet nedsættelse i gagen er vel derimod ikke så snart bortvejrede.

      Ragnhild, Louise og Karl læste hans brev her iforgårs, da de var her til aftens, og fremstillingen af også de private skolers tilbagegang bidrog vel til end mere at forringe de forhåbninger, Karl kan gjøre sig om sin nærmeste fremtids skjæbne; Ragnhild foreslog, at han skulde søge en organistpost i Amerika, mødte da hos Louise den indvending, at han ikke kan spille orgel.

      Ja, det ser fleut ud i skoleétaten nutildags, denne état, der for ikke så ret mange år tilbage må siges at være bleven særdeles begunstiget. Hertil er nu fra deptmt. kommen antydning om også middelskolens nedlæggelse eller in subsidium forbindelse med almueskolen; en herom æsket udtalelse fra forstanderskabet blev i fredagsmøde formet derhen, at man ikke kunde give nogen udtalelse, førend der forelå en plan, men at man på forhånd måtte ytre, at hensiktsmæssigheden af det sidste alternativ ansåes meget tvivlsom.
      I forbindelse dermed var rettet en forespørgsel til de 3 kongelige embedsmænd blendt lærerpersonalet, om de var villige til for tilfælde at modtage ligelønnet ansættelse andetsteds. Owren og jeg underskrev enslydende sådan erklæring: Under de forhåndenværende omstændigheder ønsker vi ikke at ombytte vor stilling med nogen anden. Dietrichson, som mente det samme, kunde naturligvis ikke benytte denne ordlyd, men skrev: Jeg ønsker fremdeles at komme sydover, men vil først vide, hvor og hvilken ansættelse der bydes. Han kan nu aldrig slutte sig til de andre læreres redaktionsformer, men må altid have noget for sig extra, han er jo i egne tanker ikke nogen almindelig dødelig, og dog har han måske ingensteds mindre dyglighed end i stilistik. Han er nu så gram i hug over en korrespondance i Aftenposten herfra om valgmandsvalget her. Han sigter Wolff og N.Leth for forfatterskabet; jeg ved ikke, hvem der har skrevet beretningen, men den er utvivlsomt mere træffende end skarp.

      Ragnhild, der havde fået brev fra Erika om Karens påtænkte Amerikafærd, havde glemt at underrette mig derom, hvorfor Chrs leilighedsvise berørelse deraf kom mig ganske uventet. Hun er vel nu i November mørket på det vildene hav. Gud være med hende og rejsefællerne!

      Igår mellem 6-7 eftermdg. havde vi en ildløs, der fortærede en væsentlig del af Ole Bjørsets bag Ejlert Lund og ved siden af Løviks beliggende hus, omgivet af mange småhuse, der dog takket være Karls ihærdige pumpning ved sprøjte no 3 reddedes.

      Onkel Spolert døde for 3-4 dage siden. Leth rejser inat til Krnia, ellers intet nyt. Hos R. & L. er alt vel, jeg ved det gamle. Hils onkel Fredrik & Annette samt Hiorths og modtager, børn og børnebørn, mine kjærligste hilsener. Visse spiste her iaften istdf. Olaf, der havde tandpine.
      Eders A.Brinchmann

      Brarch og Halvor hilser, her iaften. Håber alt vel hos eder. Venlig hilsen, alt vel hos Ludv’s og Brekkes.
    Event-Misc 13 Nov 1888  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til barna. 
    • Molde, 13 nov. 88.

      Mine kjære børn!

      Tak for Chrs og Hannas kjære breve af 6te, begge så meget kjærere som de indeholder kun gode tidender; ja, mens Chrs beretning omsin sundhedstilstand i forrige brev grensede til det foruroligende, nævnes nu ikke et ord derom, men kun om Sarpsborgstur og l’hombreparti og ny vinterfrakk, alt jo kun kystelige emner, når man ser bort fra det økonmiske.

      Også Hannas brev var helt igjennem godt, især da hendes svigeringde Marie ved brevets afgang allerede var bleven dame (om en mand vilde jeg have sagt - herre), over Maridalsgiften; med interesse læste jeg hendes edukatoriske bestræbelse ligeoverfor Assi, der vilde efterligne tante Maries (Fredriksdatters) kræsenhed; å ja, den lille frøken er vel ikke for intet en Nilsweyerarvesekvugiade.
      Merkeligt nok findes derimod ikke i brevet nogen festberetning om det dundrende lag i Industrigaden 22, medens større opmerksomhed offres på Ludvigs nattebeston. Herfra er intet kalas at melde, når i ikke dertil vil regne Ragnhilds og hendes 4 børns souper her igåraftes, mens Louise med alt sit var hos frøken Bentzen, der er den families fast daglige bordfælle.

      Heller ikke har jeg noger andet nyt med undtag af det allerkjæreste vintervejr med stille klar luft, der har belagt alle fjeldvandene med den allerspejlblankeste skøjteis til stor fryd for skoleungdommen og andre sortsmænd; ja sogar jeg havde i søndags belaget mig på at drage op i Bårdsdalen, men da ved afgangen Olaf & Dødød(?), der skulde være med, foretrak Megvandet, hvor alle andre børn var, og jeg ikke vilde gå så langt, blev jeg hjemme. Varer imidlertid vejret, som det ser ud til, til først. søndag, så tør jeg ikke indestå for, at jo den gamle fjeldånd kommer over mig med uimotståelig styrke.

      Foruden dette må jeg da melde mine i skolen interesserede børn, at deptmt. efter i forrige måned at have æsket forstanderskabs og formandskabs erklæring angående også middelskolens nedlæggelse eller kombination med almueskolen, nu under 8de ds. har bebudet, at der fra næste skoleår ikke bliver at optage disciple i middelskolens 1ste klasse, med andre ord, at nedlæggelsen hurtigst mulig skal fremmes. Det ser ud, som om vor af alle så højt anpriste regjering søger sine savnede laurbær væsentlig ved destruktive foretagender og ikke at sky den slags udødelighed, som Herostrat vandt.
      Her vil man naturligvis sætte sig på alle bakbejna, men hvad hjælper det? Ikke havde jeg troet, at mit alderdoms otiumskulde blive af den beskaffenhed, og ikke heller vilde det være bleven det, hvis jeg havde fået lov at styre skolen på gammel vante vis. Men...

      Idag afgik pr. - Jon Schøning - til Knud og Hanna den gamle tønde, indeholdende foruden endel ener 3 sønderlemmede sauer (ikke af Maridølerne), samt en med stor genialitet emballeret tytekrukke, endvidere to små glasbeholdere, 1 til hver af Sofie og Assi, og en røj til Knuds næste geburtsdag, Hanna, hvilken jeg sog vel neppe når med min tønde. Nyrefedtet blev glemt og bliver eftersendt imorgen i Ludvigs tønde, der indeholder 1 sau og 1 tytekrukke, ligesom også Chrs tønde vil have samme indhold fra papa, foruden de to kjøbte sauer.

      Søstrene og børnene, specielt Olaf, der sider her, sender kjærlige hilsener ved eders
      A.Brinchmann
    Event-Misc 21 Nov 1888  Kristiania, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location 
    Hanna, Knud og Ludvigs brev til sin svigerinne Erika i Fredrikstad. 
    • Christiania, 21de nov. 88.

      Kjære Erika!

      I al hast nogle linier for at gratulere med morgendagen. Tak både Du og Chr. for gratulationer til den 19, ligeså vil jeg ønske Dig alt godt i det ny år rigtig megen lykke og velsignelse og alt alt godt. Håber vi, som Chr. antyder får se Eder i julen. Knud beder hilse så mange gange og gratulere, tænk fruen blir de 19 år imorgen.

      Hos Ludv. har gutten været syg siden søndag, sterk forkjølelse nokså dårlig forresten, men nu er det da i afgjort bedring. Hils Din mor så mange gange hun er forhåbentlig så bra, hun er kommet hjem nu. Det var da svært hvor hun var medtaget.

      Knud skal have nyt oplag af begge sine bøger til sommeren, så han har travlt med det. Du kan tro, jeg blev begavet på min geburtsdag – messingbræt med maskine (kogs, af messing, sådan som Hennys) og skyllekummer af manden min, jeg var svært glad i det. Og så en hel del andre ting.

      Jeg er bleven hæftet ved en visit – af Johanne i eftermiddag, så skal jeg få brevet afsted fpr jeg slutte nu. Jeg har jo heller ingen ond samvittighed i anlingen, thi fruens brev til mig udmerkede sig heller ikke ved nogen længde. Hils Chr. og gid I da må have en rigtig velsignet dag imorgen. Stor gratulation fra Knud, Sophie Assi og
      Hanna.

      -

      Kjærlige hildener til Unge Brinchmanns, særlig til Unge-fruen i anledn. dagen. Det skulde rigtig være morsomt om vi fik se jer lidt i julen; Ludvig og vi tilsammen – eller ogsaa vi alene – skal nok huse jer.
      Din Knud.

      -

      Kjære Erika!

      Mine bedste ønsker i anledn. dagen. Hanna er netop herinde for at høre om tilstanden, om Gud ske lov nu er bra. Henny beder også hilse dig på det hjerteligste; hun sidder netop og mader Lilegut. Formodentlig skal du have chokolade imorgen. Hils Rugs.
      Din hengivne svoger Ludvig.
    Event-Misc 26 Nov 1888  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 26 nov. 88

      Mine kjære børn!

      Med den ved styggvejrs forsinkede post, der skulde have været her igår, fik jeg først ved middagstider idag det kjære brev fra Hanna med påtegning af Ludvig af 21de, der desværre melder om lille As sygdom. Slutten, Ludvigs påskrift, lød jo bedre, og da slige småfolk ofte blir ligeså snart frisk som de er blevne syge, vil jeg håbe, at ondet er overstået. Ja, nu har da L. og Henny også fået en smag at hvad foreldre ofte må gjennemgå ikke blot ved at se de små lide, men også ved for deres skyld at måtte give afkald på eget velvære, navnlig i form af søvnløse nætter. Men børnenes bedring igjen bringer jo også snart alt på fote, og så får jeg håbe, at både bekymringerne og anstrengelserne for denne gang er over.

      For de små breve fra Sossi og Assi må jeg takke dem såmeget; jeg ser nok hvor meget der er deres eget arbejde, og hvor meget Mamas. Det var da heldigt, at tyten både i den store emballage og i de små kom uskadt frem, og at tøndens øvrige indhold var så velkomment, at det foranledigede en hel familiefest på kjøkkenet. Bare nu også de to øvrige tytekrukker kommer hele frem og - ikke tømte ved at have stået på hodet.

      Du skal da, Hanna, også have tak for de øvrige meddelelser – om den geburtsdags afkastninger, om de tvende - 2det oplag - og om eders selskaber, Alt er blefet læst med interesse ikke blot af mig, men også af søstrene, med hvem jeg har tilbragt aftenen henne hos Ragnhild; derfra gik jeg hjem lidt før 10 og benytter nu en stund, før jeg går til køjs, til at skrive disse linjer.
      Mens jeg sad derborte, fik vi visit af Ludv. Larsen, der var kommen med - Nordtstjernen - iaften (søndag) istedenfor at skulle have været her fredag aften; her har på kysten i den sidste uge været et overhændigt vejr, der især nat til lørdag fortonede sig i lyn og torden og en orkan, ikke stort mindre end hin den 20 jan. 84, der tog Rs søhus. Heldigvis led ingen denne gang noget havari, men der var ikke stor søvn at få om natten, især da et kjøkkenvindu sprang op omtr. kl. 1 og stod og daskede, så det vel var gået i knas, hvis jeg ikke i en fart var faret op og havde fået det igjen. Nu er vejret spagnet lidt, men det ser truende ud, og over Jæderen havde L. L. havt et forfærdeligt vejr.
      Han medbragte til Ragnhild fra Hamburg (efter bestilling) nogle Zwiebel- og tulipanløg, samt som gave til børnene æbler. Han tænker nu snart at slutte på skibet for at gå ind på en maskinskole og der uddanne sig videre i faget.

      Ugens vigtigste tildragelse her har ellers været fru Linds begravelse, der under almind. tilslutning foregik torsdag i sludregn. Kisten var naturligvis dækket af kranse, hvoraf 1 fra R, 1 fra L. og 1 fra mig. Førend jeg gik i begravelsen, havde jeg fra J. Sverdruå fået et telegram på 39 ord med fornyet krav på alternativt budgetforslag, grundet på 1ste middelskoleklasser sløjfning fra næste år; dette alternativ havde forstanderskabet negtet at udarbejde, men jeg måtte da til og ledsagede det med en forklaring, hvori jeg just ikke takkede overbestyrelsen for velvilligt sindelag. Ragnhild stakkel er bekymret for sine 2 mindste børns skolegang, og der går gjennem den ganske stad en enstemmig forvittrelse over den febrilske hast, hvormed vor skole søges tilindtetgjort gjennem den ene ukas efter den anden. At også Karl just ikke er fuld af forhåbninger, skjønnes let. Det er altså ikke blot ved Gjertsens skole, at der er økonomiske sorger.

      Forøvrigt er alt vel hos R. og L., og børnene søgte ikvæld at overgå iverandre i alskens sjau i anledn. af bedstefars nærvær.

      Huf, nu blæser og regner det på vinduer. Får jeg imorgen mere at skrive om, tilføyer jeg det da, ellers slutter her med de kjærligste hilsener til alle, store og små, i Krnia & Frstad, indebefattet onkel Fr., Leth og Hiorths.

      Eders trofaste fader A.Brinchmann

      Intet nyt hos oss eller Brekkes! Alt vel. Eders H og L.
    Event-Misc Abt 26 Nov 1888  Kristiania, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location 
    Hannas brev til svigerinnen Erika i Fredrikstad, med hilsen fra Ludvig. 
    • Kjære Erika!

      I al hast bare svar på Dit netop modtagne brevkort. Kjødet skal kun henges op og kan godt henge på omskrevne madloft. Spis først ryggerne, de tåler mindst at hænge. Længre på vinteren kan godt kjødet lægges ned i lidt ener, (brisk) da det således ikke blir så tørt. Vi tager både rygg bog og side til kogning, kun lårene til spegekjød. De kan og lægges i ener på vårsiden.

      Jeg er i fuldt reisetøi på veien bort til onkel Fredrik med børnene som skal i besøg til lille Marie. Alt vel hjemme, gutten bedre her. Hils Christopher og Din familie hjemme.
      Din Hanna.

      Alt vel hods os. Hilsen fra Henny, Alex. og eders heng. Ludvig.
    Event-Misc 11 Dec 1888  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Helgas 7de geb.dag 1888.

      Mine kjære børn!

      Tak, Hanna, for dit kjære brev af 4de, og for hilsenerne i Chrs & Es brev til R., hvilket sidste jeg riktignok ikke har læst men kun av R. hørt referere som væsentlig et kjødtakkebrev og melding om alt vel. Dette sidste meldes også i Hs brev såvel for eget som for Ls vedkommende. Det samme kan - retourneres - herfra, forsåvidt som jeg nogensinde kan sige - alt vel.

      Hos R. & L. er alt frisk og i travel virksomhed til anstundende jul; R. især syr og pølser og flesker og gulver og er her og der og strålemæster tillige. Verbet - gulver - betyder lader lægge gulv i hjørnekammeret ovenpå, nyt gulv over det forrige til at dæmpe lydtheden; jeg vilde hun skulde vente til vår og Bjørseths udflytning, men nej – en vakker dag fik jeg se Lars Korsbrekke og Johan Knudsen i hendes vedbod beskjæftigede med at høvle op nogle gamle bord, der i sommer blev udtagne som overloft i hendes kjælder. Ja, det blir nu ikke noget fint gulv, mente snekkerne, og det samme mente også jeg, - og så nu al den sjauen lige klods ind i julen!

      Du, Hanna, mener, at jeg lider under al den misère, som nu vorder vor skole til del. Deri tager du ikke fejl, men du har neppe idée om, hvor meget jeg lider, og jeg vil heller ikke forsøge på at forklare det, da jeg ikke vil formå det uden en lang historik.

      Til Helga idag er der naturligvis bragt de reglementerede offere: tegeskrin, - bog, forklæder, kjøkkentøj, chokolade & 5 kroner – fra øverste givere da, forstår i; en lignende overstrømmelse var Assi den 5de udsat for. Søndag havde jeg de 6 børnebørn på min samvittighed som tilskuere hos Hr Lohmann, der i gymnastiklokalet expektorerede sig som citar- og mundspil-virtuos, kupletsanger, bugtaler og m.m., men fornemlig som lattersalve-mager, ja når han lo – og det gjorde han i utallige variationer – så måtte hele publikum le med af hjærtet, og for en sådan rystelse betalte børnene dog kun 25 øre.

      Lørdag kom Alexandra hjem igjen efterat have skrevet fra Kristiansund til Bod; andre passagerer fejrer Hustadviken men krabbemating, hun med ustanselige rædselshyl d.e. hyl af rædsel, hun en vordende sømandsbrud! Hun har i Trhjem par distance deltaget i optøjerne og på nært hold i tilberedelse af 100 slags puddinger, et utal, for hvilket hun i mit kjøkken ikke vilde hava havt brug.

      Fornemlig for Chr. & E medsender jeg vedlagte brev fra vor vert på Sandøen, men også i de to andre familier turde det interessere at se, hvorledes en utasundsbonde kan skrive (ved sønnen Paul). I denne uge var den mand inde her i byen, hos hvem Chr. & E. lånte kirkenøglen; med ham sendte jeg derud både brev og en pakke indeholdende diverse legetøj & julekegs til de stakkels faderløse Peder & Nils Andreas.
      Medens jeg igåraftes stod på kjøkkenet og talte med hint Kirkeværge, kom Peder Paulsens tjenestegut også ind; han var netop arriveret for med 5 andre mænd på en stor havbåd at hente læge til enken Anna Pauline, for hvis liv der frygtes; i højst frugtsommelig stand ligger hun i næsten sammenhængende krampetrækninger, stum af fortvilelse. Har du, Chr. eller E., ikke skrevet, så skriv om endog blot et kort brev, de var blevne så glade ved det, jeg spurte dem. – Jeg når eder vel med brev endnu engang før jul og skal ej glemme Henny den 18de, men har jeg har så lidet at skrive om.

      Kjærlig hilsen til alle, store & små.
      Do do til broder Fr., Leth & Hiorths.

      Eders trofaste fader A.Brinchmann
    Event-Misc Abt Feb 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Hannas brev til sin svigerinne Erika i Fredrikstad. 
    • Kjære Erika!

      Du er vel høilig forundret over mig at jeg ikke har skrevet til Dig og takket for gaflerne. Du må nu have så mange tak nu da, ser Du, barna er grundig glad i dem og bruger dem daglig. Du skjønner nok, det er ikke af ligegyldighed, jeg ikke har skrevet, men Du ved nok, det blir opsat og opsat fra gang til gang. Hvordan går det med anelserne? Det er vel all right?

      Barna sidder herinde i spisestuen og klipper, stakkar, de er nokså snille. K. læser inde i hjørneværelset, - det er søndag eftermiddag. Nene er gået en liden tur bort til gudsøn – Ludvigs. Han er nok rent brav igjen nu for øieblikket ialfald. Lørdag og søndag ventes Odd med kjæreste, vi skal da i lag til Ludvigs. Ludvig har vært en tur i Drammen – middag hos Bie for de forlovede og han siger, at frøken Bang, eller hvad hun hedder, skal være en ualmindelig sød og tiltalende ung pige. Knud havde boston igåraftes, Lønnum, Gundersen og Ludvig (samt Henny), på fersk torsk, herrerne sad her til 3 1/2, så vi er nu lidt - dagen derpå - idag da, skjønner du. Ja jeg sad dog ikke så længe oppe da.

      Jeg synger hos fru Lammers nu, og jeg tror ret, hun er nokså fornøiet, det er rigtig morsomt, hun er svært elskværdig. hvordan står til nede hos Eder nu, det er sparsomme efterretninger, vi hører kun på retur fra fatter. Største begivenhed her i huset er Assis geburtsdag nu på tirsdag, da lover han os: chokolade, og krem, og blodpudding og, etc.

      Ja nu har jeg ikke mer at skrive om da ser Du, og så får Du og Dine leve så vel, Du må endelig hilse Din mor og alle hjemme fra os. Knud og barna hilser, de sidste takker meget for gaflerne, de fortæller til alle, især de første dage da - vi har fået gafler vi!
      Din svigerinde Hanna.
    Event-Misc 12 Feb 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til barna sine. 
    • Molde, 12. febr. 89.

      Mine kjære børn!

      Jeg har idag at takke for Hannas kjære brev af 6te. Gudskelov alt er da vel fremdeles hos eder på hint exem nær, hvorom der vel ikke er andet at sige, end at man får være tålmodig – og tage de onde dage med de gode. Herfra er ingen forandring i sidste bulletin at melde, ligesom jeg idetheletaget vilde have havt meget lidet stof idag, hvis ikke R. netop nu havde været her først med friske hilsener fra sig selv og Louise, samt fra Pende og Magda, og dernæst med en summarisk beretning om en scenisk-musikalsk soirée, som det mus. selskab på Fastelavns søndag skal holde i gymnastiklokalet. Foruden i opførelse af et par småstykker, hvoraf nok kun 1 - De Nygifte - er fastslået og hvori jeg af agerende hørte nævne frk. Hornemann, do Sang, samt do Hornemann og cand. jur. Hertzberg skal soiréen bestå i afsyngelse af et såkaldet Zigeunerkor, hvori foruden Børresen og Schistad m. fl. også Ragnhild skal deltage. Ja, jeg må dog ikke glemme, at også frk. Bentzen skal spille i - De Nygifte.

      Ellers siges der at være mangel på dramatiske kapaciteter, da både Lyng og Hans Dahl optrådte på bræderne, og end mindre som i min ungdomstid, da man fandt den slags talenter – lige ned i Emil. Det er ellers merkerligt, hvor ofte man forbauses ved at finde scenisk talent skjult netop der, hvor man mindst skulde ventet det; jeg husker f.ex. Peter Eide som en heldig fremstiller af en rolle i Fr. Schmidts stykke - Søster Sigrid. Ja, sogar jeg selv har jo vært på scenen og som - Jens Driversen - i Hertzs - Audiencen - høstet grand succès.
      Men det Mus. selskab er nok nu ikke længre hvad det i sin blomstringstid var. Efter den første glimrende æra under Chr.Smith, P.Qvam, Thuesen og mig uværdige – for ej at forbigå Hilda Thezen – blaffede der efter en del års dvale en ny flamme under Høegh & Horn, men siden har der været småt stel, for en stor del som følge af at kræfterne ikke har kunnet rekruteres fra skolen, der i den sidste tid har været så fattig på musikalske evner, når bortses fra Karl Bjørset, hvis musik dog ikke berører scenen eller korsangen. På skolen er det jo tyndt i alle henseender, men sangen har nu aldrig været så kummerlig som nu; med al sin musikalske overlegenhed er Karl ikke manden for at bibringe skolesangen interesse.

      Også Olaf, som var her netop nu for at holde sin æftasværd, vad udtrykelig om at få en hilsen medsendt. Det går ham fremdeles godt på skolen, og bar gymnasiet ikke bleven nedlagt, vilde jeg vist have stemt for studeringer for ham; men han har også anlæg for mere materielle sysler, navnlig det tekniske; han både regner og tegner godt, og har en sterk snev af sin onkel Christophers interesse for al slags lister og schemata. Dødød har gjort store fremskridt i godlidelighed, Assi er den kjække lille gut, dog ikke altid så legemlig sterk som før, og Visse sidder på læse- og syskole hos mama, et yndigt snilt lidet barn. Helga oplæres nu efter de nyere methoder hos frk. Bentzen og faderen, snil og venlig som altid før. Inga er ikke meget modtagelig for kultur; Trygve er svær af korpus, men nyder en ikke meget guttemæssig opdragelse,

      Lørdg togede (da det var månedslov) Olaf, Assi og jeg samt Ellida til Løvset for at bestille varme værelser og forberede til modtaglese næste dag af en 3 hesters kanefart (børn og børnebørn), men så blev det så koldt, at planen blev udsat til nu søndag, om ellers vort gode vintervejr & -føre holder sig så længe. Kl.4 kjørte vi hjem i måneskin.

      Det var artig at se, at du H. morede dig ved - Petriaden - endog førend du vidste at den var af

      Eders trofaste fader A.Brinchmann

      (Anonymiteten endnu bevaret)
    Event-Misc 12 Mar 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 12/3 1889

      Mine kjære børn!

      Jeg er netop kommen op fra en middagshvil, som idag er bleven usædvanlig lang, da jeg i form. har havt mere end almindelig motion med derefter følgende pokulering og så en bastant middag. Sagen er den, at jeg har fulgt min gamle kollega H.L.S. til graven og i den anledn. har havt adskilligt at forberede for skolen, der var med in corpore under sin fane; alene fanens påsættelse på stang og udstyrelse med sørgeflor, dens nedtagelse, indlevering og tilbagebringelse til dens sted, hvilket alt udføres af mig personlig, skaffer lidt extra arbeijde; så lagde jeg da i skolens navn med nogle ord en myrtekrans på kisten, der blev båren ud fra sørgehuset og ikke fra det af mig tilbudte gymnastiklokale, og efter bisættelsen bad jeg Fladmark og K.Bjørset med hjem, hvor vi sad en god stund med et glas hæggebærlikør og cigar. Præsten holdt en pen tale, næremst en laudatis funebrier; før talen blev af diciple sungen følgende (af mig skrevne) 4 vers:

      (Mel. Hvo ved, hvor nær o.s.v.)

      Herneden er nu endt den lange,
      den ofte tunge arbejdsdag;
      han følte sig så mange gange
      på sjel og legem træt og svag:
      - da steg hans bøn til dig, vor Gud,
      du ga ham kraft at holde ud.

      Dog, var hans gjerning tit en byrde,
      den var ham kjær, - det var ham nok;
      han vogted som en trofast hyrde
      med kjærlighed som lærling-flok,
      så mangt et barn han førte frem,
      o Jesus, til dit frelserhjem.

      Hans færd, den var så bramfri stille,
      ej glans og glimmer var hans lod;
      hvor andre skred, han søgte skille,
      og i hans ord var aldrig brod,
      med Gud og med sig selv i fredag
      sin næste bød han kjærlighed.

      Se, derfor slutter til hans kiste
      en række sig så tæt og lang
      for ham farvel, på jord det sidste,
      med tak at bringe nok en gang;
      og midt i vintrens frost vi ser
      et blomsterteppe om hans ler.

      og – efter talen (og min kranspålæggelse)

      Gud være lov, hans sjel ej bunden
      skal styrres nu af støvets krav,
      dens rette bolig nu er funden
      hør dig, o Gud, som tog, som gav.
      O Gud, lær os at vandre så,
      vi hjem til dig kan engang nå!

      Sørgetoget var overmåde langt, og kisten bares vexelvis af byens borgere og den dødes ældre diciple.
      Onsdag gik han sin vanlige tur med præsterne Krohg & Randers, blev ved hospitalet betagen af en besvimelse, måtte kjøres hjem og havde bevisthed, om end svag, lige til han udåndede kl. 8 1/4 p.m.

      En annen slags begivenhed i ugen dannede Gina Krogs foredrag her søndag på rådhuset - Om stemmeret for kvinder. Også jeg var – nærmest på grund af slegtskabet – blandt de talrige tilhørere og –inder, der samtlige fandt hendes fremtræden og personlighed tiltalende, medens der naturligvis var en stor meningsforskjel m.h.t. argumenternes logik. I går var hun på visit hos mig (vin & appelsin); hun så da meget ældre ud end på katheteret.

      Men lad mig ej glemme at takke dig, Hanna, for dit sidste, om end lidet glædelige brev; hvor meget du end synes at skjule, synes jeg dog mellem linjerne at læse din ængstelighed, og den har selvfølgelig forplantet sig også hid. Gud give, at den måtte vise sig mere ugrundet end jeg frygter.

      Her er alt så godt som jeg kan sige at det er, sålænge jeg selv er så skral. Kjærligst hilsen til eder alle i Krnia & Frstad, Gud give, at der snart må indløbe bedre tidender til

      Eders trofaste fader A.Brinchmann
    Event-Misc 19 Mar 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til barna, og han skriver om sin 63-årsdag. 
    • Molde, 19 marts 1889.

      Mine kjære børn!

      Mit brev denne gang får vel rettest blive et referat af gårsdagens festligholdelse, om end dette bliver væsentlig enslydende med de tidligere års. Forud for den historiske beretning sætter jeg dog en tak til eder alle, børn og svigerbørn, for den kjærlighed og opmerksomhed, hvormed i også denne gang ihukom min føgselsdag; den og herværende efterslægts kjærlighed var dog festens glanspunkt.
      Dagen oprandt (og fortsattes) med herligt vinter vejr, og da jeg kigede ud af vinduet om morgenen, mødtes mit øje af flag på begge skolens stænger – en vistnok velment men lettelig mistydelig opmerksomhed fra Elen og Alexandra. Så begav jeg mig kl.9 ned til skolens andagt, hvor jeg blev gratuleret af Fladmark (senere af Owren). Kl.10 gik jeg op egjen og fandt da i spisestuen breve og visittkort, der udover dagen efterfulgtes af telegrammer. Jeg nævner her disse i den orden, hvori jeg nu har dem liggende for mig:

      1. Visitkort (dels med, dels uden påskrift) fra:
      Petra Wang, Henriette Sommerschield, N.P.Dahl, Louise Dahl, P.Fr.Dahl, Clara Hoffmann og fru B.Randers.

      2. Telegrammer fra:
      Erika, Christopher
      Gråruds
      Knud, Hanna, Sofie, Assi, Ludvig, Henny, Alexander
      Hagbarths, Ludvigs.

      3. Breve fra:
      Broder Fredrik
      Christopher
      Erika
      Hanna & Knud, med indlæg fra Sossi & Assi
      Ludvig,
      Henny
      Signe Schøyen
      alle hyggelige og gode.

      Men jeg fik også presenter:
      Klokken 11 troppede hele herværende slægtsstyrke op med småbørnene i spidsen: Olaf med en af ham selv udskåret (løvsag) fystikopsats, Dødød og Visse med hver en af moderen smukt syet tøffel, Assi med en hvid zwiebel i potte, Helga med en blomstrende gyldenlak i do og Inga med en blomsterbuket; Trygve kom lausrejpa bagefter. Så drak vi da først vin med appelsiner til og derpå chokolade med kager.

      Under denne ceremoni hørtes skoleguternes hurraråb nede i gården, clamores ob paucitatem tennes, og så gik jeg igjen på skolen fra 12-1, ved hvilket sidste klokkeslet jeg samlede diciplerne, hanner & hunner, i gymn. lok. og lod dem springe i kap om appelsiner så mange at hver fik! (også de ved sygdom frav.) Så slap jeg hele skolen fri til almen jubel.
      Kort efter blev jeg overrasket ved Hr Pål Randers’s indtrædelse med en iskjønhed og frodighed og størrelse utomordentlig Zwiebel i hvid potte; en gave fra - alle Randersbarna - som det stod i moderens visitkort, der fulgte med.

      Børn og børnebørn kom da igjen til souperen: The & smørrebrød med - koldt kjøkken - (I.L.H.B.): Gammelost, schweitzerost, fiskeboller, ansjos, sardeller, kyllingsteg, rul, tunge, sylte, engelsk kjæks, havrekjæks, sirupkage, løb, grislabrød.

      Senere: Bayerbier. Selskabets underholdning drejede sig hovedsagelig om de indløbne brevem hvori naturligvis bebudelsen fra østsiden var en kjær geb. dags. present, til hvis endelige fuldbyrdelse vi alle og ikke mindst bedstefar sender de kjærligste ønsker. Også Hannas brev var denne gang gudskelov nokså vellydende på forbudet mod dans nær og den jo ikke synderlig glædelige kighoste. Den exemen og hovedpinen i Dås gade kunde jo også gjerne være borte. Yderligere besvarelse af de kjærlige og kjære breve kan jeg ikke indlade mig på, men i der i Krnia mæ endelig huske på at takke broder Fr, for brevet, når i træffer ham eller nogen af hans; det er ikke sagt, at jeg såsnart kommer mig til at skrive til ham. Du Knud må også på skolen bevidne Signe Schøyen min inderlige tak for den overraskende opmerksomhed, hun skriver så hyggeligt og bl.a. - Deres svigersøn, Hr Brekke, har vi i engelsk, og ham liker vi alle udmerket godt; det falder mig nokså vanskeligt at følge med i engelsk, da jeg kun har læst det sprog et halvt år, førend jeg kom hid. Oversættelsen er let, da latinen hjælper mig så uhyre heri, men udtalen og grammatiken er det værste, og jeg må læse lidt privat for at følge med. Vi har det svært muntert og livligt på skolen, da vi er over 50 stkr, og det er ikke lidet leven, når alle disse slipper løs i frikvartererne o.s.v.

      Jeg vil nu hertil føje en bemerkning om en sag, som Ludvig skrev om forrige gang, nemlig hans påtænkte Englands-rejse for at perfektionere sig i sproget. Har du råd hertil, så er vist disse penge vel anvendte, men jeg gad vide, om du ikke brugte dem til end større fordel, om du istdf. til England iår rejste til Pariser-udstillingen. Vel lærer du der ikke engelsk (skjønt det kunde du naturligvis også, og – muligens ligesågodt so i en præstegård i England), men du får der se og høre og lugte og smage og føle noget, som hverken Northumberland eller York-shire kan præstere. Jeg synes, at du og Christopher burde slå eder i følge og rejse med en af de billige befordringer som upåtvivelig vil blive arrangerede, finde eder et billigt sovekot og ellers tilbringe dagen ude, spisende hvor appetiten kommer over eder. Og så kan i gå i udstillingen med dens mikrikosmis, i Louvre, i Champs-Elysés, Boulogneskoven og alle andre steder, hvortil i kan få en guide fra Knud eller Boedker. Den tur vil i have godt af for hele livet, og hvad der oplader sig for eders legemlige og sjelelige øjne, vil befrugte eders ånd og eders virksomhed – efter min mening i langt højere grad end nogle english lessons. Tænk over dette, begge to, og beslutter i eder dertil, kan måske papa yde eder et rejsebidrag, om hvis størrelse jeg dog endnu ikke kan sige noget bestemt; men en god hjælp skal det altid blive (hvis jeg lever sålænge, får jeg føje til).

      Mine og søstrenes kjærligste hilsener til eder alle, store og små, i Krnia & Frstad fra

      Eders trofaste fader A.Brinchmann
    Event-Misc 14 Apr 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 14 apr. 1889.

      Mine kjære børn!

      Denne gang har jeg da heldigvis – thi herfra skulde ikke være stort at opdrive – stof nok i besvarelsen af Hs og Chrs kjære breve at 8de og 9de, for hvilke herved takkes. Begge beretter – som naturligt er – om Chrs og Erikas besøg i Krnia i anl. af Ludvigs geb.dag, og om den måde, hvorpå dette besøg blev benyttet. At også vi heroppe, om end bagefter, glæder os ved disse eders sammenkomster, behøver jeg neppe at tilføje, de må være kjære både for giver og modtager, og mange tanker udveksler lettere gjennem det mundtlige ord end gjennem pennen. Dernest dvæler H. ved et ikke mindre naturligt thema, børnenes kighoste og det et helt dusin nummere lange register over de til dennes bekjempelser anvendte remedia; det er dog forskrækkeligt alt det medicin - vor ungdom - må terpe – i smlgn med den enkle behandling, min tids børn nød: jeg husker godt, at jeg selv havde kighoste, jeg var dengang 6-7 år og jeg havde den så strengt, at jeg af egen erfaring ikke kjender nogen, der har havt den i sterkere grad: når jeg fik attakerne, følte jeg en trang til at stige til vejrs og brugte som vehikler herfor dels kakkelovnen, dels vinduskarmerne, og jeg mindes grant et tak, der var så voldsomt, at jeg rev min dengang kraftige far, som var ilet til for at støtte mig, overende, så at vi begge faldt i gulvet, - men fik jeg andet en - tobbemelk - og det af en flaske, som blev fyldt på Mjelve, så tror jeg at de kan kalde mig Mads, og dog klarede jeg pynten. Men det er jo ikke at undres på, at bøgerne nutildags, da konkurrencen også i den etat bliver så stor, søger at lægge sin – magtesløse – kundskabsrigdom for dagen gjennem forskrivelse af de mest barbariskklingende medikamenter. Punktum.

      Midt i uheldet – om ellers en uundgåelig børnesygdom kan kaldes så – er det dog et held, at Sofie & Assi får gjøre den historie fra sig, før de tiltræder sin nordtur sammen med mama - om du vil have os – tilføjer du Hanna. Herpå vil jeg nu ikke engang svare, da jeg betragter en tvil eller et spørgsmål herom som en for os provincialer overflødig hovedstadsformel. Du såvelsom dine sødskende må dog vel vide, at eders far ingen større glæde kjender end at se sig omgiven af de kjære børn, og om end et besøg i ferierne kan komme i strid med egne udflugtplaner, eller som iår muligens kollidere med besluttede husreparationer, - disse hensyn må være underordnede ligeoverfor en så stor højtid som den at se børn og børnebørn friske hos sig. Efter den af dig antydede rute vil der jo desuden, om jeg vilde ut og røre lidt på mig, dertil blive anledning i den tilbagestående del af ferien, i hvilken tid da også maling & c vil kunne foretages. Alt besøget iår vil blive mer end almindelig kjærkommet, dertil bidrager jo også, at det ikke er sagt, om eller når herefter alle de til verden komne børnebørn vil kunne samles på et sted: Louise ligger jo på feltfod, og selv om hun skulde blive her længere, vilde det jo ikke være let at beregne, om også brødrene med sine værende og vordende små vilde kunne indtræffe her samtidigt med dig og dine. Om arrangementet i dets enkeltheder skal jeg ikke udtale mig videre, førend tiden nærmer sig mere. Kun et hjærteligt velkommen vil jeg allerede nu sige eder alle. Så Knud også har lidt under streken? Ja den Jeppesen og den Knudsen og den Nissen! Og dog står vi (Kristiania) vel kun ved begyndelsen til et samfundsonde, der som en mare rider de store kulturlande, og det tykkes mig (hvad jeg forresten i mange mange år har syntes) så langt fra, at man har ret til at lamentere over emigrationen, at man kun meget mere bør glæde sig over, at der dog endnu existerer ubeboede dele af kloden, hvorhen man kan sende en del af overbefolkningen.

      Dette 2det bind af mit brevverk vil jeg vie til besvarelsen af Ludvigs og Christophers behandling af mit Pariserforslag. Det lader ikke til, at nogen af eder har stor - smau - på det; ganske uforberedt herpå var jeg ikke: jeg vidste jo, at L. fortrinsvis vilde til England og at Chr. måske vilde komme til at måtte sidde i vorpen. Men: skal det for at kunne få elever i engelsk være nødvendigt at klistre på sig den etikette, at man har været i E., så er der jo intet til hinder for, at begge land kan tages sammen, - fra Havre er det jo let at komme til Dover, og så har man jo været både i Fr. og i E. Eller kan ikke begge lande tages iår, så får vi vel håbe, at du f. ex. næste år vil kunne gjøre Englandsturen (ikke omvendt, thi næste år er der ingen verdensudstilling i Paris). Og hvad Chr. angår, så har jeg af det foreløbige melding om det forestående fåt det indtryk, at den store begivenhed ikke vil indtræffe så tidligt, at du jo rolig kan være borte en 3 ugers tid i den første del af ferierne. Jeg underkjender ingenlunde den interesse, såvel du som Erika har af din tilstedeværelse ikke blot ved selve begivenheden men også i den nærmeste tid forud. Men kan f.ex. den store dag efter sagkyndigs mening ikke ventes indtrædende før i sept., så indser jeg ikke, at du skulde have stor vanskelighed ved at løsrive dig i slutten af juli og begynd. af august. Viser sig – hvad vi vil håbe og hvad ialdfald jeg går ud fra – alle vorgänge normale, så klarer nok E. pynten i den næstsidste måned uden din personlige tilstedeværelse, især da hun ikke har lang vej til moderen, om ængstelser eller sådant skulde indtræde; måske kommer også inden den tid Karen hjem for at kunne supplere det under dit fravær tomme rum i huset. Kortsagt, jeg forudsætter naturligvis, at der for eder begge er ikke blot mulighed men også en rimelig anledning til at rejse. Jeg ved jo, at begges financielle status er god, og da L. kan spekulere på en Englandstur på egen bekostning og Chr. endog fantaserer om kjøb af en lystkutter, så troede jeg, at hver af eder kunde have et par 100 kr. at offre, når det gjaldt en rejse af så utvivlsom gavnlig indflydelse for hele eders liv. Jeg gjorde, som i ved, i 1851 en her til London; jeg var der kun i 14 dage, men hvad jeg så og hørte der i denne korte tid, har sat et uudsletteligt merke i min hele åndelige habitus og tilført den ingredientser, som jeg ikke for meget vilde undvære. Du L. er jo kun en hjemføding, Chr. har dog været i Kbhavn og minderne fra opholdet der agter du Chr. vist ikke ringe; men hvad er vel Kbhvn, ja hvad er endog London mod Paris under en verdensudstilling? Én hindring har jeg tænkt mig: revolution eller kolera; kommer en af disse to gjæster til verdensstaden, da er det måske bedst at være hjemme; i modsat fald kan jeg ikke andet end fremdeles bede eder betænke, hvilken mægtig løftelse for eders hele livssyn en Parisertur iår vil bringe. Også behageligheden for eder brødre af at kunne rejse sammen, se sammen og bagefter repetere sammen og referere hvar for sine respektive! End den legemlige og åndelige opfriskelse! Kast kun alle betænkeligheder bag eder! I udstillingsåret vil der upåtvivlelig blive foranstaltet billige befordringer, i Paris lejes en natthybel og spises – om det så skal være – midt på gaden, og så kan i påregne et tilskud (lad mig ikke tage munden for fuld) af en 300 kr., som jeg måske aldrig mere vil få den glæde at kunne byde eder. Tag beslutning, men lad det ej blive nej, som pigen sagde, da en frier meldte sig. Alt vel her.

      Eders trofaste fader A.Brinchmann

      -

      Brevet videresendes fra Ludvig til broren Christopher:

      Langfredag.

      Kj. C. og E.!

      Alt vel her. Jeg modtager papas tilbud for min part. Reiser først til P. og derfra til England. Til P. reiser vi sammen. Jeg vil gjerne få arrangert mig slig at jeg reiser herfra ca. 1 juli; kand du få gjøre det? Svar mig herpå. Vi må naturl. korrespondere om dette. De 300 kr. er vel at forstå sammen, ikke til hver?
      Brekkes her iaften. Var iform. tur til Bygdø søbad. H. og Br.s hilser
      Eders L.

      I har vel ikke tilf. taget et nøgleknippe med herfra?
    Event-Misc 21 May 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn 
    • Molde, 21 mai 89

      Mine kjære børn!

      Det er på en usedvanlig dagstid, jeg idag påbegynner mit brev; efterat være stået op kl.6 og have gjort en rundtur i værelserne for at lukke op vinduer for den gjennem morgentågen nu frembrydende sol, der lover en dag ligeså varm som de foregående, har jeg nu, mens jeg venter på kaffen, taget mit brevpapir frem, væsentlig for at takke eder alle for de 3 kjærkomne breve, som jeg modtog søndag eftmdg ved hjemkomsten fra en Bolsøtur, Hannas af 15de, Chrs & Ls av 14de, alle gudskelov vellydende.
      Dette var nok ét punktum, af næsten grossvaterländisch udstrækning, men det er så rart med stilistiken så tidligt på morrakvisten, før man har fåt kaffekoppen sin. Denne påstand (at det er rart o.s.v.) grunder sig kun på denne dags iagttagelse og ikke på mangeårig erfaring.

      Lad os da nu exempli gratia ta L. først under behandling. Hm, censor ved guvernanteexamen, en ny lys sommerdragt, Chr. derinde en sviptur, sandsynlig afrejse 5 juli, atter cansor (ved artium), Marie Heyerdahl ulysten på Moldetur, Billetpriser til Havre & c, lidet udbytte af visiten hos Mitchell, lille As overstandelse af exemen, hans prat og første forsøg i den ædle gangerkunst, Hennys tilføjelser på bagvendte vejen, - se der har hele brevets inhold gjort en kort revue, mere for at vise skriveren, at jeg har noteret det end fordi det foranlediger anden modbemerkning.

      Så kommer vi altså til Chr. Som rimeligt er, behandler han først geburtsdagens festligholdelse, hvortil jeg dog har at bemerke, at de presenter, du fik af skolegutter, var tydeligere angivne i tal (3) end i beskaffenhed (ikke berørt). Også du taler jo om svipturen til Krnia, om Havrebåd (ikke havrebåd), om et vejr, der betegnes som underskjønt (fra Ls pen vilde det være blevet til underskjørt), om lærermodet for de smålenske skoler, de Fredrikstadske artianeres sygdomsforfald, om germanisk trimester, om Erikas velbefindende, Amerikanerindens forskrivelse af moldensiske - Roser - og frimerker til Olaf. Til eder begge vil jeg rette en opfordring til ikke på forhånd at sætte pariserbudgettet for stramt: 15 francs pr. dag! Ja, muligt er det, og muligt er det ikke. I eders sted vilde jeg økonomisere så meget som muligt med egentlige rejsepenge og f.ex. hellere rejse på 2den plads for at opspare nogle lommeskillinge til det egentlige ophold i Seinestaden, hvorfra det jo kunde være morsomt at hjembringe en eller anden liden souvenir til Henny & søn og til Erika & - ja her får rummet stå åbent indtil videre, da jeg nødig befatter mig med forudsigelser med hensyn til genus og numerus (nær havde jeg også skrevet casus).

      Du Hanna dvæler da, som naturligt er, væsentlig ved en rejse i modsat retning, og jeg kan godt forestille mig småbarnas interesse af at høre repeteret skildringen af de mangfoldige undere, de vil få at se på Molde & Halten. Hils Fali, at han nok skal få ro sit nøje og kaste sten i fjæren, m.m. Vejret der sør er nok sommerligt, men det er vel ikke så usedvanligt i Krnia på denne tid. På Molde derimod er den serie af uger, hvori vi nu har havt en uafbrudt sommer med solskin, stille, varme og såvel naturens som damernes mest brogede sommerhabit noget for denne årstid i den grad nochnichtdagerwesenes, at selv de ældste indvånere møder hinanden med forundrede spørgsmål, om man er på Molde eller ikke. Her er alt hvad der hedder trær i fuld løvbeklædning, ja sogar hængeasken i haven, der ellers plejer at beblade sig først ved Jonsok, står allerede grøn; morelletræerne pranger med hvide kroner, æble- og pæretrær blomstrer; selv om natten er varmen allerede så merkbar, at jeg ofte må lette på mit sengeteppe for ikke at komne. Ja, jeg har en bestemt forudfølelse af, at det Sverdrupske ministeriums dag er talte, eller at der idetmindste forestår et væsentligt omslag i dets politik, thi nu har vejret sandelig længe nok været venstre ialdfald på vore kanter. Apropos, Hanna, hvi sender du det ene brev efter det andet – nu tvende på rappen – frankerede med kun 5øres frimerke, hvoraf følgen er, at jeg her må indløse dem med 10 (ti) øre pr. styk? Vel er dine breve sine ti øre værd og vel så det, men jeg vil dog helst have dem gratis.

      Så lidt herfra. Assi, stakkar, ligger endnu; imorgen er det 14 dage, siden han blev liggende, og sygdommen er nu deklareret at være lungebetændelse; han har den hele tid ikke smagt mad, på lidt melk og fløjelsgrød nær, hvoraf han i de 2 sidste dage har nydt ganske lidet; men selv dette lidet giver dog håb om, at det værste nu er over, om end feberen daglig indfinder sig. Ragnhild plejer ham så godt som kun en moder kan gjøre, og hans små sødskende er også meget kjærlige mod ham, så han mangler intet af hvad der ved menneskelig hjælp kan ydes ham. Imidlertid må der fremdeles andvendes den største forsiktighed, ligesom der endnu ikke på mange dage er tale om at komme op. Han har også taget meget af, men synes mig dog i de sidste par døgn lidt kvikkere og lysere i blikket. Af appelsiner, hans eneste passjon, har han konsumeret store kvanta, dog får han ikke lov til at spise mere end 3 om dagen. Jeg er følgelig derborte tit og ofte, så meget hellere, som mine besøg synes at være ham kjære. Han ligger nu og gruer sig for på grund at sygdommen ikke at kunne komme på middelskolen efter ferierne; han har det også travlt med at lege med heste & vogne; igår fik han fra Peter Dahl en hel sending af aflagte (men meget gode) klæder, der skal omsyes til sommerklæder for ham, ligeså en hel hoben slips, som han og Olaf har delt mellem sig og hvoraf Assi idag lå pyntet med det, han havde fundet mest tiltalende. De øvrige derborte er friske, og jeg vil håbe, at mit næste ugebrev kan bringe eder en håbefuld bulletin også om Assis rekonvalescents.

      Iforgårs, søndag, i det mest strålende sommervejr sejlede jeg for en liden vesta-blägt sammen med Olaf, Dødød og mine 2 piger i Valkyrien til Tahus på Bolsøen, hvor vi på grund af vindens flauhed imidlertid kom for sent til at nå kirken. Så spiste vi af medbragt spegekjød og af Karens melkebunke, drak kaffe, gik lidt om på øen, og tiltrådte hjemrejsen omtr, kl, 4 1/2, sejlede for vestavind op til Lergravik, derfra for en stryker af liavind til Fugelsetnes og derfra for søndenvind til byen, som vi nåede først henved 7.

      Det er alt hvad jeg i ugens løb har turets, når undtages min (og skolens) deltagelse i 17de mai-prosesjonen, hvori vi (Latinskolen – uden latin) havde den ære at danne 1ste pelation. Fra sygehuset barst det den vanlige kurs op over Olsneedbakken til Rådstuen, hvis trappe bestegs af H.Thiis-Møller, der forklarede, at han kl.1 den samme dag (af hvem?) havde fået det opdrag at tale for dagen - Det første, jeg gjorde, var naturligvis at protestere, men da vedkommende trængte så hårdt ind på mig, lovede jeg at udbringe de reglementerede hurraer for dagen. Så talte han da lidt om revolutionen som grundlægger af vor grundlov, om al den kvejte, sej, brosme o.s.v., der ikke blev opfisket ved vore kyster, om menglende oplysning, bevist derved, at regjeringen ikke arbejdede for en jernbane til Molde og for (antydningsis) fiskedirektørposten i H.T.Ms hænder, og udbragte 3x3 for - fædreland & frihed. Ja vi elsker.
      Så besteg N.T.Møller taletrappen, udbragte 3x3 for den norske (ikke den svenske) konge. Gud sign vor konge god. Så besteg H.T.Møller taletrappen og sagde nogle ord for storthinget. 3x3. (Norges bedste, værn og fæste). Så til sit, dog myldrede det til langt på nat i gaderne. Skolens tog opløstes på legepladsen efter nogle ord af mig og et Leve skolen. Ja leve også i og alle eders kjære.

      Eders A.Brinchmann

      Pene opgaver i norsk!
    Event-Misc 3 Sep 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 3/9 89.

      Mine kjære børn!

      Dit telegram om det efterliggende silkekjoleliv, Hanna, hvilket jeg modtog just som jeg skulde sætte mig til min enslige nadverd, var på vej til at skræmme min rest af vet af mig; det faldt mig, som du vel vil finde naturligt, ind, at der var noget galt på færde i Frstad, uagtet jeg på kvitteringsseddelen så, at telegrammet var fra Chrnia. Gudskelov, det gjaldt da kun et stykke tøj, om det end må medgives, at dette plag kan være nokså magtpåliggende for en, der skal til brudefærd.
      At det her blev efterlagt, har vel sin grund i, at mit loft er overfyldt af alle familierne Hansens og Bjørsets mandlige, kvindelige og barnlige klæder, som blev ophængte deroppe, førend de flyttede ud fra den dør- og vægløse bolig derborte og som endnu for største delen hænger deroppe, da ingen af familierne endnu har overflod på låsfærdige rum: når således en skal have snart en buxe, snart et skjørt o.s.v., så kommer der bud efter snart dit, snart dat. At heller ikke R. sandsede efterlæggelsen, kommer dels af, at hendes indpakning skulde foregå i tusmørke og i den 11te time, og dels af, at også resten af din silkekjole bestod af 2 dele. Forhåbentlig kommer nu livet, det jeg sender med pakkepost imorgen, tidsnok til den store fæstlighed, den da også jeg tillader mig at erindre med de bedste lykønskninger. Jeg har vedpakket også Assis her efterlagte smekker og hans lille dyrebare dampbåd.

      At jeg ikke har skrevet før idag for at få mit brev afsted iaften, kommer dels deraf, at jeg vilde oppebie nattens post, om den skulde bringe noget yderligere fra Frstad, hvor du kan skjønne, at mine tanker fortrinsvis dvæler i denne tid, og dels deraf, at jeg i eftmdg. har været optagen af at anbringe jernskinner mellem tollepinderne på - Valkyrien - noget jeg udførte med egen hånd i påsyn af Visse og Assi.

      Se så, nu er jeg da kommen så vids, at jeg kan takke dig for det kjære brev af 26de, der rigtignok handler mere om tytebær- og anden syltning (eller ikke-syltning) og om forberedelserne til Hennys og Alexanders modtagelse end om din og dines rejse fra Thjem til Xnia, hvoraf jeg dog har tagen mig den frihed at slutte, at der om dem ikke er stort andet at berette end om enhver anden jernbanefart mellem de to steder. Imidlertid lykønsker jeg eder som mig selv med, at i lykkelig og vel er komne tilbage til eders eget hyggelige hjem; den samme lykønskning gjælder naturligvis også familierne Brinchmann, af hvilke jo Erika ikke har været længere end til Selbo.

      Af fru Leth, som jeg igår mødte på gaden, hørte jeg, at Ludvig på den syltende Hennys vegne havde skrevet til hende, at alt var vel hos dem, og at Ludvig havde fundet, at liden Alexander havde havt godt af Moldeturen. Jeg venter nu snart at høre, at han har fåt så megen balance i kroppen, at han kan gå alene – en kunst, som jeg, der daglig øvede ham deri, havde håbet, at han skulde have tilegnet sig allerede her. Endnu mangen gang, når jeg hører en barnevogn nærme sig, griber jeg mig i at vente hans kjære besøg. Også Sofie og Assi tænker jeg mere end 1 gang om dagen på, og ikke mindst, når jeg bruger - Valkyrien - et ord, som endnu klinger for mine øren fra Assis læber.

      Herfra kan berettes, at jeg lørdag fuldendte indflytningen i de malede værelser, dem jeg dog endnu bruger med en vis moderation. Ophængingen af skilderier, spejle, rullegardiner o.s.v. alt på de gamle pladse, tog adskillig tid og voldte ikke liden anstrengelse for en til svindelhed og svedning så tilbøjelig person som jeg.

      Hos R. går det jo langsommere, men husets indre har dog begyndt at nærme sig til en vis lighed med noget, som kan blive til en menneskebolig. Hun har endnu daglig (og nattlig!) murere, tømmermænd, smede, malere og sopere og vadskere, kortsagt en hel horde af forstyrrende elementer; men hun har dog nu fået sin skorstenspibe op, komfur indsat, forgang begrænset, trappe (vindel-) til 2den etage og fremfor alt et kjøkken, der er ligeså hyggeligt som det forrige var afskrækkende både for syn og for helse. Idag blev påbegyndt indsættelse at nye vinduer på 2den etages bagside, men hvorledes hun skal få de to værelse (Lillesalen og hjørneværelset) færdig til beboelse fra medio septbr., da de skal tilflyttes af oberst-adjutant, pr. lietn. Berentzen, det er mere end jeg kan forstå, især når jeg slutter fra den tid, der hidtil er medgået til de udførte reparationer. Til opførelse af byslag (med trappeopgang til 3die etage er der endnu intet foretaget, og i hine to værelser, der skal pudses til løjtnanten, har maler og tapetserer endnu ikke kunnet komme til, ligesom hun først igår fik Bjørsets møbler udflyttede – gjennem udslåede vinduskarmer, da de store ting ikke gik gjennem den nye trappe (!).

      Bjørsets lever så vel, som der kan leves under s unangenehme boligforhold som deres nuværende, der ganske godt illustreres af det spørgsmål, som B. Dahl forleden rettede til Karl, der han mødte ham på gaden: Nu! du fortsætter dit nomadeliv, hører jeg? Bastian er her altså endnu, men jeg ser ham aldrig.

      Søndag var Karl og eders søstre her til aftens på bif og en toddy og passiar om eder dernede. R. har jo havt diverse at berette om sin Thjemsfærd. medens jeg er bleven skuffet for Olafs vedk., da jeg havde ventet, at han vilde blive uudtømmelig om alt det storartede, han havde seet. R. siger rigtignok, at han ikke blot i Xsund (hvilken by han fandt afskyelig) men også i Thjem lod yttringer falde om, at der var ligeså gjilt på Molde. Han såvelsom MJ og Assi og vi andre er nu begyndt på skolen, men jeg har et meget uøvet personale i lærerkollegiet, når bortsees fra Tob og Karl. Frk. Bentzen er borte og repræsenteres af sin vikar frk. Saug (intet væsentligt tab); Dietrichsom (i Spanien) af sin vikar kapt. Knudsen (intetsomhelst tab); Fladmark af Thor, og Ziegler (i disse dage) af oberstløjtnants-adjutant, løjtn. Værness. Idag fik jeg ansøgning fra Kaja Bjørset, der søger 1/2 års permissjon for at rejse til en tante i Namsos, der indsættes hende som arving; hun stiller som vikar Johanne Spolert.

      Jeg læser nu 7 timer græsk i 3 G (Olaf Bye og Ferdinand Lyng); 3 timer fransk i samme klasse; 2 timer fransk i VI og 2 i V (Olaf) samt 4 timer tysk i VI & V kombin. Næste år, om jeg oplever gymnasiets uddøen, får jeg vel tage al fransken (4 timer) og 14 timer tysk, om de kan opdrives, eller noget håndarbejde eller deslige. (Fortsætter forhåbentlig imorgen).
      Godnat!

      4 septbr 89.

      Uvist af hvilken grund (tåge?) er postskibet nordfra, der skulde have været her ved midnat, endnu (kl.5 eftmdg.) ikke ankommet, hvorfor jeg nok ikke kan vente brev før postens afgang kl.7. Jeg har heller ikke noget væsetntligt at tilføje. Kjolelivet indleverede jeg selv idag på posthuset for at anbefale omhu for, at pakken ikke blev klemt; dette erklærede postbetjenten (Nøsen) ikke at kunne bidrage til at afværge på anden måde, end at pakken blev lagt midt inde i sækken. Porto (0.50) lagde jeg ud og kan refunderes i frimerker ved lejlighed.

      I fmdg. var R. her for at melde, at cand. Hertzberg også har lejet hos hende nu, så at Berentsen og H. skal have fælles dagligstur (Lillesalen) og hver sit soveværelse på de to til gaden. For husleje og alt i huset tils. kr.110.00 pr måned. Herved vil jo R. gå glip af den påregnede fordel af at få eget soveværelse ovenpå, men trøster sig med den større indtægt, ligesom hun derved håber på at have forberedt sig et stadigt pensionat. Foruden de to nævnte og den 3die logerende frk. Dahl skal hun nok også have løjtnant Værness til middagsspisegjæst. Dette arrangement vil give hende så meget større sysselsættelse, at hun får slå en streg over den projekterede kagebabning og -salg.

      Vejret er allerede blevet høstligt, men holder sig dog uden storm og regn, om end luften af og til er skyet. Alt vel hos søstrene, hvos børn daglig besøger mig. Rs 4 børn spiser middag hos mig, vexelvis 2 hver dag. Gratulerer Ludvig, med gode skoleudsigter, gid de ej må slå fejl. Kjærligste hilsener.

      Eders trofaste fader A.Brinchmann

      Forleden dag dukkede Ina op her (hos Lind).
    Event-Misc 14 Sep 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 14 septbr. 89.

      Mine kjære børn!

      Jeg har siddet over et par postdage, dels fordi jeg lidet har havt at skrive og dels fordi jeg ventede de breve fra Christopher og Hanna, som jeg da rigtig modtog igår, begge daterede den 10de, efterat jeg for flere dage siden havde modtaget Ludvigs af 5te. For alle disse med de gode tidender takkes herved og skal jeg nu efter fattig lejlighed forsøge at besvare dem - i kronologisk orden.

      Du Ludvig skriver da, som naturligt er, om dit og mit yndlingsemne, din lille kjære gut, om hvem du (som også H.) beretter, at han nu har - sluppet sig. Endvidere fortæller du (som ligevis Hanna) om sølvbryllupet hos broder Frederik, hvilket jeg beklager at jeg på forhånd ikke havde nogen kundskab om, såsom jeg ellers vilde have – mildest talt – telegraferet. Besøg parret ved lejlighed min broderlige hilsen.
      Din skole har jo begyndt under gode auspicier – gjenstand for min lykønskning. Af stor interesse for mig var din rigtignok sterkt skitserede skildring af hjemrejsen fra England og af London – det vakte gamle minder fra 1851. Jeg gratulerer med de gode frugter, du sporer af din rejses indflydelse på din engelsk; heller ikke fransken har vel havt ondt deraf – men størst virkning for din hele udvikling vil formodentlig dit om end korte ophold i de 2 store verdensstæder gjennem årenes løb befindes at have. Ialfald forstår man efter en slig tur bedre det store daraussen og det lille herhjemme – hvilket dog jeg ikke vilde bortbytte mod hint.

      Du H. melder heldigvis dit livs lykkelige tilbagevenden (af hensyn til Fredrikstadfolkets forståelse tilføjes, at talen her er om et på Molde efterlagt og derfra eftersendt kjoleliv af den pureste silke). Din nævnelse at Brutsch som sølvbryllupsgjæst hos Fredrik bringer mig til at spørge om, hvad det er for en - stud.philol Brinchmann - der i Aftenposten var nævnt som en at orientalisk-kongressens marschaller. Apropos, den kongressen tager efter min forventning i ligeså høj grad som Nansentoget altfor megen plads i aviserne; hvad skal Stockholm gjøre for andre dødelige efter slike kraftanstrengelser for ildtilbederne; ja , det er kanske ikke mange andre, der i samme grad som de (anmerkning: Pariserne) sætter pris på fyrverkeri og illumination.
      Når mit brev frem, før fyrforvalteren rejser, så hils ham venligst fra mig; jeg skulde ikke have havt noget imod i hans møde med Harald at være im Bunde der dritte. Sofus og hans brud må jeg også lade mig nøje med at sende en brevhilsen, da jeg af mangel på kundskab om deres adresse ikke kan telegrafere på dagen; det skulde have været morsomt at se Sofie som brudepige og lille Visse syntes, det var kjækt, at hun (S.) skulde komme til at indehave en så høj værdighed i hovedstaden. Af interesse for mig var det naturligvis at se, at Sofie nu er begyndt på skolen, uagtet jeg priser slige småfolk lykkeligst, sålænge de kan få lov til at tumle sig frit hjemme. Men hun skal jo også gjennemgå den store skole, som kaldes livets, og sa må hun vel engang begynde på småskolen. Det blir vel langsomt for Alexander?
      Du hilser med at Knud agter at skrive; tak for den gode hensigt, til hvis gjennmeførelse i virkeligheden jeg dog ikke skal stille krav, førend han selv har tid og lyst; ialdfald kan han spare sig, hvis det ikke er andet han har på samvittigheden, end en tak for opholdet her, - den er mer end overflødig efter hans lingvale og manuelle præstationer i den retning hersteds.
      Det var bra, du fik mine breve til Halten, du vil ialfald deraf have seet, at du og Knud ikke var glemt, fordi om i var rejst. Du beklager R., fordi hun har det så uhyggeligt; ja for andre har den levetilstand, hvori hun nu i månedsvis har befundet sig, vistnok været så omtrent uudholdelig, men hun har en ganske merkverdig evne til at finde sig i det bevægede liv, som murere, smed, tømmermænd, malere o.s.v. afstedkommer, og alsteds er hun personlig på færde, uddelende kommando og findende på en udvej, hvor andre vilde stå fast. Ja, jeg har ikke kjendt eller seet hendes mage til at gjøre sig situationen underdanig. Endnu er hun ikke halvvejs færdig, den ene dag bor hun i et, den anden i et andet værelse, så nedenunder, så ovenpå; hendes nyeste opfindelse er den at have inventeret et som skab udseende sengested, fæstet til væggen i spisestuen, der delt i 2 etager (som køjer ombord) nu i 2 nætter har afgivet og fremdeles skal afgife soverom for hende i 1ste og for Dødød i 2den etage; derved sparer hun gulvrum og 1 seng, som Hertzberg skal have. I eftermdg. (som ellers hver dag) har jeg været derborte, behjælpelig med at bringe et skab og 1 servant op i 2den etage, samt med at fraskrue fra et skab, der før stod i gangen, men nu har fåt plads som klædeskab i gutternes sovekot, en aviskasse, som jeg derpå skruer fast i gangen igjen. For Klas’s svigtelse af sin lejekontragt fik hun en erstatning af kr.50.00, hvorfor hun kjøbte lagen og håndklæder til sine logerende. I 2den etage på bagsiden har hun fåt sat ind nye vinduer, malt, tapetseret o.s.v., så bekvemmeligheden nu har fået et meget mere indbringende udstyr. Så har hun kjøbt 10 høns, der værper på det ene (haven nærmeste) do, hvilket dog må rømmes, såsnart løjtnanten og kandidaten flytter ind (1ste okt.), for at overflyttes til dukkestuen! Det bliver jo en forfremmelse for hønerne, men knap for dukkestuen.
      Tyten har jo været billig også i Krnia (her skal den ave været solgt for 0.05 pr. kande!) og potetes derinde er jo neppe sælgbar for kr. 2.00 (jeg giver 5 til Erik Årø).

      Du, Chr., får nu have tak for dine nokså fuldstændige beretninger om Erika og Therese, ligesom du E. selv må have tak for din venlige hilsen på brevets fod. Jeg beklager, at - storemor - må have givet afkald på glæden af selv at opamme - lillemor - men i får trøste eder med, at der under sådanne omstændigheder let kune have hændt noget meget værre. I tankerne skal jeg nok udføre mine faddervices den 22de og skal jeg ikke glemme at drikke eders skål. Hvergang du nu skriver, Chr., må du ej undlade at fortælle om lille Th., selv det ubetydeligste vil interessere mig. Også jeg selv var bleven opmerksom på, at min lille sønnedatter er mit 4de slags barnebarn, medens jeg ikke havde tænkt på, hvad Ludvig nævner, at det ikke er så mange fædre, i hvis lod det falder at blive bedstefar ved alle sine (5) børn. Men det er muligens sjældent?
      Jeg gratulerer dig med den hyggelige skoletur til Råde. Thorsdag havde også vi skoletur - til Mekvandet; af lærere deltog Owren, Karl, Ziegler, Thor Fladmark og frk. Lang (ledsaget af søsteren Henriette og af frk. Carol. Owren), - derimod ikke gymnastiklæreren ( og for tiden Dietrichsons vikar) kapt. Knudsen, der måtte være hjemme for at møblere sin bolig hos fru Dunholm. Vi gik afsted kl.11 og kom hjem kl.6; vi kom ned til Kvam kl. henved 5 og blev (lærere og voxne) her indbudne til øldrikning af skolens gamle elev Hans Møller, der nu er stor trælastgrosserer i Barcelona, mens hans spanske hustru og 2 små bor på Kvam. Jeg talte lidt med sennora, der uden egentlig skjønhed dog indtog ved et vist tække og sit nokså flydende norsk.

      Jeg har ikke fortalt at jeg den 6te var i geburtsdagslag hos B.M. Width, der bl.a. udbragte min skål til tak for den vise, jeg havde skrevet til ham og som blev afsungen forneml. ved hjælp af dr Kaurin og provst Bang og mig; de øvrige gjæster var præsterne Randers, Krohg & Nilssen, dr Hornemann, busmand Dessen, Krohn in duplo og en vis svensk-norsk Sørensen. Broder Michael var i Bud den dag. Efter dineren spillede jeg whist med Hornemann, Kaurin og provst Randers. Blev kl.9 kjørt hjem i konsulens trille, mens jeg indover blev roet af Olaf & Assi.

      Vejret begynder nu at blive rusket og kjøligt (så at jeg lægger i ovnen), men vi får være taknemlig for hvad vi iår har fåt af varme og tørvejr. Jeg medsender et her efterliggende Oxforderbrev fra L. til Henny af 22/7, og bringer eder alle, store og små mine kjærligste hilsener. Hilsen Hiorths.

      Eders trofaste fader A.Brinchmann
    Event-Misc 19 Sep 1889  Kristiania, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location 
    Ludvigs brev til bror og svigerinne i Fredrikstad i anledning Thereses dåp. 
    • Xnia, thorsd. 19 s. 89.


      Kjære Christopher og Erika!

      Hermed papas brev. Fra Hanna og mig sendes vor bedste tak for den ære i viser os ved at bede os til faddere. Vi agter at reise, og kommer sandsynligvis Hanna lørdag aften, jeg søndag formiddag. Jeg må reise op igjen om natten, da jeg ei kan forsømme skolen. Men never mind. Fra Henny og Knud hilses også og takkes dig og fru Hj. for venlig indbydelse; men Knud kan ikke bede sig fri skolen og synes da, at det blir noget stridt at læse en fmd. efter nattereise, hvor meget lyst han end kunde have. Og Henny takker også, men synes ikke, hun godt kan lade den ustyrlige Alex. blive alene med pigen sålænge; vi har jo bare en pige. Efter fælens lang forhandling iaften besluttede da familien at sende Hanna og mig som repræsentanter. Vi må få høre nærmere fra dig lige før, for at være sikre på, at det blir af; hører du intet mer fra os, kommer vi, henholds. in lørdag aft. og søndag fm.

      Træt efter siste feiring; bryllupet velykket, ligeså Brekkes andendagsbryllup med fin supé for 25 igår aftes. Vedlagt god sang af Knud. Henny hilser hjertligst. Bed Erika at stelle istand hendes lånte barnetøi, for at jeg kan bringe det med mig hjem, NB. hvis hun har brugt det da.

      Surt veir idag. Glæder mig til mødet. Hils nu Erika og - Lissemor - samt alle H.s med tak for venlig indbydelse. Jeg formoder, toiletter er kjole og sort slips? Alt vel i begge leire.

      Eders Ludvig.
    Event-Misc 29 Sep 1889  Østre Fredrikstad kirke, Østfold, Norge Find all individuals with events at this location  [4
    Gudmor for sin niese Therese Hiorth Brinchmann. 
    Event-Misc 15 Oct 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 15.okt. 1889.

      Mine Kjære børn!

      Med hjærtelig tak for de sidste breve, Hannas af 9de ds og Christophers af 8de, hvilket sidste kom dagen efter hint, skal jeg forsøge at besvare dem, uagtet der for nærværende er lidet tilgang på brevstof. Begge skriver i, som jo rimeligt kan være, om eders børn – dette såvel for eder selv som for mig interessanteste emne; til hvad du Hanna skriver om dine, er der ikke stort andet at bemerke end at alt er vel og bra og forsåvidt meget glædeligt at læse; den omskrevne forkjølelse var jo allerede ved brevets afgang overstanden, og Knud, som havde fejret sit månedslov i sengen, var jo gudskelov også på benene; at Sofie ikke kom til at optræde i sin funktion som brudepige, lader ikke til at have berøvet hende meget. Atter tak for (det hele) exemplar af Knuds bryllupssang, om hvilken jeg ligeledes må gjentage min beundring; den må have gjort god effekt; digterkunsten breder sig i vore dage over flere og flere digtere, og mens en bryllupssang i gamle dage var en sjældenhed, kopuleres nu sjælden et par, uden at dets pris synges både af 1 og 2, la ligeop til 7 (som Kitty Greve); men, merkeligt nok, finder emnet, stedse det samme, hver gang en ny tolkning, ligesom de 12 toner i skalaen ordnes til forskjellige melodier af komponisternes hærskare.

      Du Hanna er også altid så opmerksom at tilføje lidt om Ludvigs’s, således denne gang om Lilleguts fremgang i l’art de marche. Ligeså var det fornøjeligt at læse, din, den mere upartiske dommers, vidnesbyrd om Therese - et yndigt barn med store blå øjne og mørkt stort krøllet hår. Flere, deriblandt også jeg, fandt, at hun lignede dig. Tak for complimenten. Men hva håret angår, har jo Christopher selv præsteret et endnu mere uomtvisteligt bevis i den lille søde fine og bløde lok, der fulgte dit sidste brev og som jeg skal bevare med omhu til fremtagelse og forevisning for alle interesserede.

      Du, C., skriver ellert om et lærermøde i Sarpsborg (der ikke ganske har tilfredsstillet dig,- hvad jeg da efter dine bemerkninger godt kan forstå). Jeg kom til at tænke på dette møde, da jeg igår fra exped. chefen fik en forespørgsel om konfirmandforberedelsens ordning her i dens forhold til skoletiden; i mit svar tillod jeg mig ved siden af de tørre data at gjentage allerede forlængst udtalte beklagelser over det indgreb, som læsningen - for prest - gjorde i navnlig middelskolens sidste års udbytte.
      Tak skal du have for, at du ved barnedåben specielt erindrede mig med en skål; finder du anledning dertil, så bring foruden Hiorths (store og små) af eders øvrige gjæster overlærerens og gjerne ogsåå W J og Hr Falch min hilsen. Erika lykønsker jeg med den forøgede tilførsel af næring for Lillemor – en gjenoptagelse lige kjærkommen formodentlig for begge parter. Det lader til, at liden Th. får meget rationel opdragelse, såsom hun allerede er bleven vant til at sovne uden vugge. Om din violin-skolegang i Krnia skal jeg indskrænke mig til at yttre, at de derved foranledigede besøg i hovedstaden upåtvivlelig vil blive lige behagelige for alle 3 sødskende.

      Hos R. hamres og høvles og bankes der fremdeles, dog er nu et slags endskab synlig i horizonten; hun har det selvfølgelig medget travlt med husstel, navnlig madlavning, for sine 3 logerende, der skal finde sig særdeles tilfredse derborte; hun har nu måttet opgive Visses undervisning og sendt hende på Kajaskolen (2den klasse), der, under den veritable Kajas halvårige fravær på Namsos, bestyres af Johanne Spolert (middelsskolens håndgjerningslærerinde).

      Molde, 16.okt. 89.

      Bulletiner herfra lyder denne gang ikke ganske godt. Vistnok sidder nu kl.5 eftmd., Dødød, Assi og Visse samt Helga, Inga og Trygve bænkede under hængelampen i spisestuen ved bordet, der bugner under løb og the, der siden skal afløses af æbler og og nødder og tilslut af risengrød (Undskyld at jeg blandt gjæsterne forbigik Sauer, der nu for Trygve spiller samme rolle som hun i sommer udførte for Assi Brekke), - men Olaf er fraværende som kusmapatient og Ragnhild har i et par dage lidt af en smertefuld kardialgi, såat hun tildels endog har måttet holde sengen og for en stor del afholde sig fra at spise. Imellem er hun dog både oppe og ude.

      Og Louise har havt sine bekymringer af en anden art: Efter hjemkomsten ved feriens slutning har hun, som i vel ved, boet hos Macé, der godhedsfuldt har indrømmed dem husrom i nedre etage; men denne bekvemmelighed har i flere henseender (navnlig på grund af dårlige udvendige rum (sogar kjøkken) og fordi - storstuen - der foruden Bjørsets bedste møbler tillige har huset Macés egne do, har været sågodtsom afstængt for benyttelse ialfald af børnene, blandt hvilke navnlig Trygve kunde befrygtes at ville blive farlig for spejlmøblerne) været så lidet tilfredsstillende, at især Louise med længsel har stundet til den dag, da hun kunde flytte ind i øverste etage af Rasmus Olsens gård. Denne dag oprandt da nylig, møblerne, deriblandt det store tunge piano, blev udflyttede med stort besvær og bekostning, og – så viste det sig, at den nye bekvemmelighed var ubeboelig formedelst en utålelig stank, der fra en underhusisk kloak og et i trappeopgangen indbygget privat, udbredte sig gjennem hele huset, så at endog sundhedskommisjonen med bitræde af lægerne Kaurin & Hornemann erklærede huset for ubeboeligt, sålænge den omskrevne ulempe bestod.
      Hvad var nu at gjøre? Hos Macé kunde der ikke boes længere end højst til februar, da bekvemmeligheden skulde restaureres til modtagelse af expeditør Knudsen & Jeanette f. Greger, og af andre bosteder var der sågodtsom ingen. Dog skal fru Høegh, forudsat samtykke af Skindfyken, der har lejet etagen, skjønt med ulyst givet samtykke til modtagelse af Bjørsets for 1/2 år, men begge disse samtykker er atter afhængige af - Norwegian Furs - egentlige ejer i Krnia, og han vil efter Skindfykens andtagende fordre en meget stor godtgjørelse for midlertidig afståelse af 3 værelser. Endvidere er nedre bygning af Mønniches ejendom ledig, men den er igjen afskrækkende på grund af sin koldhed, ligesom der siges at være også andre aspiranter der.
      Derfor har især Louise i disse dage lidt under et tungt sinds tryk, fornemlig fremkaldt ved tanken på at måtte føre børnene ind i en for sundheden så skadelig gård som R. Olsens; men idag, da jeg besøgte hende, var hun dog allerede bleven betydelig lettet, efterat hun havde fået officiel erklæring om dens ubeboelighed og disponentens (Schistads) tilsagn om at frafalde enhver fordring på husleje. De har altså midlertidigt tag over hovedet, men den dobbelte flytning har jo været kostbar for den tomme kasse, og så ved de jo ikke, hvor de siden skal hen. Lidt mangel på praktiskhed kan jo det gode firma ikke frikjendes for i denne sag, men kanskje så meget mere er de beklagelsesværd.

      Kjærlige hilsener!

      Eders trofaste fader A.Brinchmann.
    Event-Misc 22 Oct 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 22 okt. 1889.

      Mine kjære børn!

      Idag har jeg først at takke for Ludvigs brev af 13de og 15de ds. med det ikke indre kjære postscriptum af Henny, indeholdende gudskelov kun gode tidender, der har været behagelige at læse både for mig og søstrene. Tidendene drejer sig foruden hyggelige meddelelser om Brekkes væsentlig om eders lille Alexander, en, som i ved, mig så kjær person, at jeg med begjærlighed sluger alt – selv det tilsyneladende ubetydeligste om ham. Men på den annen side giver disse meddelelser ikke synderlig andet stof til svar end en almindelig tilkjendegivelse af tilfredshed med hans leban ond treiben på det nær, at han har vanskeligt ved at aflægge den uvane at purre sine forældre så tidlig om morgenen. Såsom han imidlertid hører til slegten - Homo - og da homo est animal sociale (som cand. philol. Christian Smith sagde, da han en aften ubuden indfandt sig i et privat studenterlag, hvor jeg var gjæst), så får i ikke lægge ham denne hans tilbøjelighed til selskabeligheder altfor meget til last, men ihukomme, at i selv på hans alder upåtvivlelig har gjort eder skyldige i den samme mangel på hensynsfuldhed ligeoverfor eders forældre.
      Også det øvroge familieinterieur, som eders brev opruller, har jeg med interesse beskuet, såsom Hennys skildring af hans udseende, da han med sine nye gamacher blev løfte op af gadesmauet efterat have forsøgt at klappe Vovvov. Han må ellers være en stivnakket fyr, siden han endnu ikke kan bukke. Giv ham alligevel en bedstefarskys fra mig.

      Dermed bruger jeg anledningen til at sende Knud mine bedste ønsker til den 26de; den minder mig om kjødtønden, men det er endnu ikke færdig, og uvist er det, om den kommer så snart, da der hidtil trods årstiden har været liden tilgang på fårekjød og det, som har været at få, har været så ualmindelig dyrt (takken være exporten til England), at bønderne nu ikke blues ved at forlange 15 øre marken for de slags skrotter, som vi ifjor kjøbte for 9. Imidlertid er det vel at håbe, at der endnu kan fåes en og anden skrot til 12.
      Knud kan jeg endvidere hilse min forbindtlige tak for det igår modtagne exemplar af hans engl. læsebog, hvilket expl. jeg dog ikke kan se i udstyr skiller sig fra det, han i sommer gav Olaf. Udseendet har imidlertid for mig ingen betydning, da der intet er at udsætte hverken på papir eller tryk i den bog, jeg har fået.

      Af - nyt - herfra ved jeg ikke andet, end at gamle presten Krohg ligger for døden plaget af et overordentlig smertefuldt udslet af bylder over det hele legeme (anmerkning: han døde kl. 6 1/2).

      Karl har indgivet ansøgning om adjunktemb. i Krnia; ved oversendelse deraf kunde jeg ikke lade være at give lidt ondt fra mig over den tilsidesættelse, der blev K. til del i Stavanger. Men en appel til hjærtet bliver vel uden virkning ligeoverfor autoriteten, som intetn hjærte har; desuden får vel hist K. altfor slemme konkurrenter (Hermanstorff, Torp (?) og (?) Knud selv).

      Olaf er på skolen igjen, men Ragnhild desværre fremdeles sengeliggende, lidende, og det i ikke mindre grad, af det samme onde som på Bjorli, af Kaurin idag erklæret for - sår i maven - (på Rs forespørgsel: ikke kræft); han har forberedt hende på et langt sykeleje og tillader ingen føde undtagen et blødt æg, lidt tynd havresuppe og nu og sa en spiseske bouillon. Af børnene spiser de to alternativt daglig hos mig, middag og aften samt skolemad. Også i økonomisk henseende kom denne hendes sengeliggen netop nu yderst ubelejligt, da der på denne årstid er meget at varetage for en husmoder, selv om hun ikke har 3 logerende at stelle for og fire daglige børneskifter at lappe. Jeg besøger hende nu 2-3 gange om dagen og søger efter evne at holde hendes mod oppe; af og til kan hun også være nokså kjæk og tålmodig, men når smertene bliver for store, giver hun sig over, stakkel.

      Også Louise besøger hende, men hun har på sin side også nok: endelig er det da blevet til det, at de igår og idag har flyttet sin pikpak ud til Høeghs, hvor de altså skal bo i vinter og for første gang sove inat. Skolegutter og –piger har igår og ida eftermdg været sysselsatte med at bære bøger, blomsterpotter, syltekrukker o.s.v., ligesom Trygve har flyttet n liden glaskrukke, medens han selv (auctore Alexander Hansen, der står foran min pult, mens jeg skriver) iaften blev flyttet ud i en barnevogn.

      Resten af papiret gjemmer jeg til imorgen, om jeg da vil blive istand til at bringe ferskere bulletin om Ragnhild. Selv har jeg i den senere tid ofte været skral, og navnlig igåraftes, da jeg gik op ad hovedtrappen efterat have været ude i skolen med en bunke rettede tyske stile, blev jeg midt i trappen betagen af en sådan svimmelhed, at jeg måtte sætte mig ned og holde mig fast for ikke ganske at besvime. Under sådanne anfald tåler jeg intet om halsen og må rive op både slips og krave, uagted de slet ikke er trange, men kun føles så. Af samme grund har jeg også måttet få mine natskjorter stærkt udringede, da den mindste berørelse af halsknappen ved strubehovedet bevirker, at jeg, når jeg skal gribe efter søvnen, skvætter op af en slags kvælnings-fornemmelse. Også bronkitten har givet livstegn fra sig, uagtet vejret vedbliver at være hartad sommerligt, så at jeg sveder, når jeg går ude med vårfrakke på.
      Børnene her er nu gudskelov alle friske og Assi bruger troligt den øx, som hans moder ved hjemkomsten fra Thjem gav ham, både på stigearmer, stakitstolper og bryggerækverk; det er akkurat som om han ikke tåler at se, at noget er helt – en tendens, som han og hans sødskende dog neppe har arvet fra morfader eller dennes forældre. Besynderlig nok øver Rs børn sig aldrig på sådant hærverk her borte hos mig, og lidt bedre vilde vel også være blevne hjemme, om de havde havt omhyggeligere tilsyn på dette felt.

      Igår havde jeg et meget langt og – endmere end min Ludvigs breve – ulæseligt brev fra fhv. statsråd, nu tolder i Xsand (S) Ludvig Daae som svar på 2 ark, jeg nys sendte ham til tak for et mindre brev, som han en dag fandt sig beføjet til at sende mig fra toldkontoret, da han intet bedre fandt at bestille og da hans tanker var blevne hanlede på mig ved under ordningen af nogle bøge at støde på nogle vers, eg i - Rauma - i sin tid havde skrevet til hans ære. Han skriver om løst og fast, privatliv og studier (af franske og engelske tidskrifter og historikere), politik og embedsførsel – bl.a. at han efter loven skal sidde på kontoret 7 timer daglig, hvilke han dog indskrænker ved at sætte sin klokke 1 1/2 time tilbage, når han går på toldboden om morgene, mens han går hjem efter kirkeklokken! En nokså naiv tilståelse fra et regjeringsmedlem! Tænk, om vi skolemænd adopterede den trafik! I brevet nedlægger han også 1 portræt af sit kjælebarn, den 12 årige Susanne, der efter udseendet at dømme ikke uden en vis ret nyder hans særdeles gunst.
      Godnat for ikvæld!

      Onsdag 23/10

      Idag har R. gudskelov været væsentlig bedre, både at udseende og i sind; smertene har givet sin og hun har fåt lov til at spise list (pandekage, the o.d.l.) så vi får håbe, at det værste nu er over, om det end ikke går så fort. Gutterne sidder her og læser.
      Med kjærligste hilsener til Krnia & Frstad.

      Eders trofaste fader A.Brinchmann.
    Event-Misc 26 Oct 1889  Kristiania, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location 
    Hannas brev til svigerinnen Erika Brinchmann i Fredrikstad. 
    • Kjære Erika!

      Hvordan lever lille Therese, jeg tænker ofte på hende og håber, at hun er all right. Du vil vel ikke ved leilighed sende mig cent. mål på Dit plychsbord, høiden, breden og længden af den øverste og af den nederste plade. Haster ikke.
      Alt vel her; hvordan blir det med Chr’s Christianiature, blir det nå? Hjertelige hilsener til Din mama og øvrige familie. Pus lever udmerket og er alles kjæledegge, iaften skal K og jeg på Griegs konsert, imorgen skal familien være her i anledning K’s geburtsdag, som forresten er idag.

      Hjertelige hilsener til Christopher og Therese fra Din

      Hanna Brekke.
    Event-Misc 4 Nov 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 4 nov 1889.

      Mine kjære børn!

      Med kjærlig tak for Ludvigs gode brev af 28 f.m. kan jeg idag heldigvis meddele, at Ragnhild idag har været på visit hos mig i middagssolskinnet, efterat hun i de 2-3 sidst forudgående dage har siddet oppe en stor del af dagen; hun var meget mat, men fortsatte dog turen ind til fru Petersen jr. og senere lidt udover gaden; er bedringen nu blot sikkret og hun kan beherske sig til at anvende fornøden forsigtighed, tør vi vel håbe, at hun inden ikke meget lang tid vil kunne gjenoptage sine huslige sysler, der nu i flere uger har måttet overlades i fremmedes hænder, navnlig Alexandras. Også hos Louise er det bedre, om end Trygve ikke efter lægens løfte igår har fåt stå op idag; ved meslinger må som bekjendt vises stor forsigtighed under rekonvalescentsen. Ellers er alt vel hos søstrene.

      Grunden til, at jeg skriver allerede iaften, er den, at jeg vil forberede eder på modtagelsen af 2 tønder, som fuldstuvede står på byslaggangen og imorgen skal afgå herfra pr. Orion. Den ene, mq. K.B. Kristiania, bestemt til Hanna, indeholder foruden parcesser af 2 sauer 1 tiur, 1 århane og –høne samt 4 ryper; den anden mq. L.B. Krnia, bestemt til lige deling mellem Ludvig og Christopher, indeholder foruden 2 sauer tagne i part 2 tiurer, 2 århaner og 6 ryper. Denne sidste sender jeg for at spare på fragt og emballage til Ludvig, for at denne efter foretagen deling kan sende tønden med resten videre til Frstad. Håbende at fruerne Hanna, Henny og Erika vil finde indholdet kjærkomment, tegner jeg mig med højagtelse o.s.v.
      Jeg har anvendt megen umage på at kunne opdrive såmange kramsfugle, at jeg også heraf kunde sende noget til småfolkene i hver af de 3 familier, - men forgjæves, uagtet jeg fra skolevinduerne ofte har seet knipper af deiligste vógelein transpotere, - men altid forbi; imidlertid vil jeg håbe, at også biter af de store fugle vil tiltale de små ganger; lille Alexander Brinchmann tager måske med sin verdensberømte madlyst tiurer på sin part? Lille Therese kan vel farfar endnu ikke sende nogen delikatesse, men lever vi begge, kan det vel ske ad åre. Sofie & Assi er vel så store, at de endog tager til takke med røgekjødet, når det serveres. Kortsagt: Segne die Mahlzeit!

      Idag har vi havt den traditionelle 4de novbrs ferie, der af mig har været benyttet til ved Olafs meget dygtige og pålidelige hjælp at få gjort en god begyndelse til at efterarbejde på kontoret, hvortil jeg længe har gruet mig, nemlig indførelsen for flere år af disciples karakterer for - Evner, flid, fremgang og opførsel - samt opflyttelse inden (?)serne og udholdelse o.s.v. Dette skal jo stå i mandtalsprotokollen, men har siden 1883 været først på løse ark, der gjennem årene har opholdt sig således, at jeg må have en hjælper ved bogførselen, og hertil er Olaf meget flink, såmegetmere som han har særm interesse for sligt tabelværk.

      Godt at høre, at alt er vel hos eder i Krnia både i hjem og på skole, og om Alexanders meriter i leg og tale. Skriv kun til mig om eders børn; kjære som de er eder, er i , mine børn, mig.

      Eders trofaste fader A.Brinchmann.

      Currente calamo!

      Visse var her nu efter papir til at svare på Sofies brev.
    Event-Misc 13 Nov 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 13 nov. 89.

      Mine kjære børn!

      Af hensyn til de sidste meddelelser herfra, der kan have gjort eder urolige ved tanken på sundhedstilstanden her, vil jeg skrive idag, uagtet jeg har så såre lidet at skrive om og uagtet jeg helst vilde have biet en postdag eller to, forat mine lykønskninger til de to geburtsdagsbørn, Hanna og Erika, kune komme lidt mere ferske. Imidlertid kan det jo ikke skalde, at i får hilsnerne noget for tidlig, i vil jo deraf på forhånd kunne kjønne, at i på de respektive dage vil blive erindrede med vanlig kjærlighed. Om jeg kommer til at telegrafere, kan jeg endnu ikke sige, - det beror på, om det - stikker - mig; selve telegraferingen er jo i og for sig en tom formalitet, når man ikke har andet at fylde blanketten med end den forsikring om de kjærligste ønsker, som man forud har sendt i almindeligt brev. En undladelse deraf må i ialfald ikke opfatte som mangel på lyst til at berede eder den smule glæde, som et telegram på selve dagen måske vilde vække.

      Men lad mig komme til mit hoved- og eneste thema! Tilstanden her er nu bedre, Trygve oppe og i sikker rekonvalescents, og Ragnhild har allerede i flere dage været oven senge og ikke alene ude, men også i fuld sjau i huset – en syssel, hvori hun desværre ikke kan moderere sig bedre end at hun f.ex. idag ved personlig deltagelse i oprydningssjau ude på søboden efter tømmermændene blev kold, så at hun før middag fornem en gjentagelse af mavesmerterne og måtte lægge sig på sofaen, hvorfor hun dog i eftmdg. igjen er stået op.
      Olaf & Assi, der læser sine lektier her om eftermiddagen og derefter spiser til aftens her, når ikke Olaf i 2 aftener (7 – 9) om ugen skal på tegneskolen (i hvilket tilfælde Visse er hans stadlige suppleant), sidder nu inde i spisestuen, Olaf med sin Tysk, Assi med historien. Assi og Marenjohanne holder sig stadig på de højeste nummere hver i sin klasse og fik begge ved sidste kvartalscensur - Ustadig flid - men er snille på skolen og nokså interesserede, om end ikke i samme grad som Olaf, der fremdeles vedbliver at være en flink og brav skolediscipel. Fornemlig på grund af hans ivrighed i at medvirke til fuldføreslse at et længe udsat kontorarbeide blev jeg da færdig dermed på søndag, og jeg kjender ikke nogen, der kunde have ydet mig den forestandige hjølp som han, det skulde da være Christopher, hvem han i den slags liebhaberi slægter meget på.

      Jeg må give R. ret i, at Hannas sidste brev af 4de, hvorfor herved takkes, væsentlig vidner om, at hendes gamle kjærlighed til katte spiller en fremtrædende rolle deri - Truls - er der Alfa og Omega. Betyder Knuds indflydelse til at være medlem at - Andvake - en hædersbevisning, så gratulerer jeg ham naturligvis; jeg føler altid en stor glæde ved alt, der bringer eder noget godt.

      Formodentlig kan nu snart ventes kvittance for indløbne tønder, og det skal være mig behageligt at erfare, at alt er ubedærvet, Se, nu får dette være mit ugebrev; er intet brev godt brev, så må jo tyndt brev i rang nærme sig den karakter. Modtag så og bring til alle kjære i Krnia & Frstad.
      Kjærlige hilsener, børnebørnene ej at glemme,

      fra eders trofaste fader A.Brinchmann.

      Assi og Olaf hilser.
      Min tak til Erika, fordi hun skrev til R. et hyggeligt brev, som jeg fik læse.
      Kjærlige hilsener til alle fra Brekke og frue.
    Event-Misc 21 Nov 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 21 novbr. 89.

      Mine kjære børn!

      Jeg har idag 3 kjære breve at takke for, Ludvigs og Hennys af 13de og det netop iaften modtagne fra Christopher, hvis datum jeg ikke kan citere, da det er ude på læsning hos søstrene, af hvilke R. var her før aftens for at hente subsidier. Gudskelov at alt er vel hos eder, både de store og små, hvorhos begge både L. og Chr. melder kun godt om Hanna og børnene der, ja Knud sa også. Alle tre breve har nu hentet sit indledninggtof fra - tønden - hvis indhold dog ikke var kommen Chr. til syne. Stop, nu kan jeg udregne, hvad datum brevet havde, såsom det var skrevet lørdag (16de) efter midtagelse at advisbrev + var for tidligt af dig, Chr., at takke for fuglene, de kunde jo være gåede samme vej som Hannas, af hvilke jo navnlig tødderen var bedærvet ved fremkomsten.

      Siden jeg er inde på fuglekapittel, kan jeg med det samme melde, at jeg aldrig før har seet sådan mængde storfugl, som her har været falbudt navnlig efter tøndens afsendelse; men vejret holder sig fremdeles så mildt (fuldstændig vårtemperatur med mange varmegrader), at det ikke blot er risikabelt at sende noget langvejs, men endog at kjøbe til forbrug i huset; både R. og jeg har ladet nedlægge flere store boxer hermetisk, og i vil forbauses, når i hører, at tiur har været solgt for 1 kr. 20, røj for 1.00, ja århane ligetil 0.50, rype 0.33, ja engang da jeg kjøbte en hel hurv på engang, fik jeg en voxen hare atpå for 0.26. Slige priser har ikke været her i mands minde, ligesom jeg heller ikke fik de fugle, jeg sendte eder, så billige, da den egentlige fangsttid endnu ikke rigtig var begyndt. For at forebygge bedærvelse, spiser jeg nu vildt 2-3 gange i ugen, foruden at jeg som sagt har ladet en hel del nedlægge. Mindst har jeg fåt fat i af kramsfugl, neppe mange over 20, og disse til en pris af 0.05 pr. trost. Men så har førekjødet været så meget dyrere, og ikke meget af det; vore brødre vestenfor Nordsøen skal nu mæske sig med vore gode sager; det skal jo ikke være så langt fra 100,000 sauer, der er afskibede til England, og når vi nu får den velsignede exportrute istand, bliver vel vestlandet ganske afsauet. Men jeg kommer for langt bort fra brevene og indser nu, at det sålangt fra vil blive mangel på brevfyld til et ark, hvilket jeg ved min tilpultensætten befrygtede, at jeg forudser, at jeg får brug for mere papir.

      Henny, der så fuldstændig beretter om fuglenes benyttelse (noget, jeg takker hende kjærligst for, da netop sådan detaljeren sætter bedst ind i familielivets anordning), melder sogar om fjedrenes fremtidige skjæbne i Lilleguts seng og i Makart-buketter. Ved den anledning får hun også anledning til at sende mig en hilsen fra den i tønden interesserede Marie, hvem du Henny må hilse igjen fra mig, der bevarer hende i en meget velvillig og behagelig erindring, at indtryk, der ikke svækkes ved beretningen om, hvor snil hun er til at stelle med Lillegut. Sidstnævnte er jo også forresten et hovedemne i Ls og Hennys breve, ligesom Chr. fra sit sidste Chnia. ophold beretter, at han finder Alexander så lig sin far, at han må le deraf. Nu, den lighed nedsætter ham jo ikke i mine øjne.
      Alexr Brekke og Sofie giver han skudsmål for - gode hoveder - og roser Sofies stave- og skrivedygtighed; hils hende, at sådant er bedstefar kjært at høre, men fremfor alt, at de er snille. Om Ludvig og Christopher under et må jeg beklage, at i har så meget extraarbejde om eftermiddagen; men på den anden side kan jeg nok skjønne, at i nødig giver slip på nebenindtægter, der kan trænges. Sålænge i har det og kan have det, som i nu har det, må i vel endda prise eder lykkelige som filologiske kandidater; gud ved, hvorledes det går herefter, når den ene embedspost i skoleetaten skal inddrages efter den anden.

      Ved indsendelse at Karls ansøgning om Chnia. benyttede jeg anledningen til at give lidt ondt fra mig for hans tilsidesættelse i Stavanger ved at anbefale ham til oprejsning principaliter i Chniaposten og subsidialiter ved at lade ham få beholde hvad han for øjeblikket har; såvidt jeg kan skjønne, er deraf resulteret ialfald så meget som så, at deptmt. har foreslået forstanderskabet at tage under overvejelse, om ikke Fladmarks post kan inddrages ved præstens overtagelse af religionsundervisningen i de højere (og lærereindens i de lavere) klasser. Denne sag skal behandles i forstandermøde imorgen, bare den ikke stødes på prestens modstand, hvorom jeg har hørt Fladmark yttre noget. Deptmt. har nok i regningen ikke taget med, at ialfald frk. Bentzen med næb og klør vil sætte sig imod religion, et fag, til hvis overtagelse hun siger sig ikke at være ansat: de yngre lærere er så selvrådige nu i valget af fag, og går presten ind på at tage de overste klasser, kan det vel hænde, at den godeste dame må fallere.

      Iden jeg læser videre gjennem Ls brev, støder jeg på Lilleguts fiskepudding-ran i stegeovnen, hans nye støvler (Henny skriver om nye klæder, prosit!) og om Dundas-Eggelings besøg. De er her nu og har gjennem Lydia ladet bebude visit hos mig uden dog endnu at være komne; de har nok holdt sig mest hjemme, væsentlig på grund af sygdom hos N.P. Dahl, der ikke blot selv er sygelig, men hvis hustru også i flere dage har været betænkelig syg af nervegigt i den venstre skulder. Af hensyn hertil blev et til igår berammet selskab på Moldegård indstillet.

      Fru Briessech skal begraves imorgen; idag døde en barnepige hos Kaurin af lungetetændelse, medens 4 børn såvelsom andre familiers små ligger i meslinger. Heldigvis har vi (krafs) endnu ikke fåt difterit og skarlagensfever fra Thjem. Vejret har, som ovenfor nævnt, i hele høst sågodtsom været så mildt, at det generer mig at gå med vårfrakke, et par aftener har vi havt bygevejr, men strax om morgenen har det skinnet af og er blivet stille.

      Imorgen er det da Erikas geburtsdag, tænk, først den 20de; jeg har foreløbig sendt min lykønskning, den jeg formodentlig gjentager imorgen pr. telegraf. Når så Karen Hiorth kommer hjem, må i fra Frstad fortælle lidt om hende; jeg husker hende som oftest komme med fremludt hoved og fremstrakte hænder trippende over gulvet med en skjælmsk mine. Og når så fonografen kommer i brug, får i sende mig en afklang af lille Thereses stemme, ligesom jeg ved første lejlighed imøteser hendes fotografi, helst på den unge moders skjød. Resten af papiret for stå til imorgen, om der skulde være noget at tilføje. Sundhedstilstanden hos søstrene er god på det nær, at lille Visse går og småhangler formod. i påvente af meslinger, ligesom Helga har ligget et par dage (af blegsot). Godnat, klokken slog netop 11.
      22/11.

      Geburtsdagen har ikke bragt noget nyt her, hverken i sundhedstilstanden eller på anden måde, medmindre jeg derunder skulde regne, at jeg idag har merket 6 hermetikdåser og kjøbt en gammelost, 18 mq. à 0.15.
      Gutterne (O. og A.) står i spiskammeret og får mellemmad.

      Med kjærligste hilsener

      Eders trofaste fader A.Brinchmann
    Event-Misc 29 Nov 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 29 nov. 1889.

      Mine kjære børn!

      Besvarelsen af Chrs 17/11 og Hannas 20/11 kjære breve har jeg opsat til idag i påvente af nærmere meddelelse om lille Alexs Ls befindende, der efter Hannas beretning ikke var tilfredsstillende ved hendes brevs afgagn. Da jeg senere ikke har hørt noget, går jeg ud fra den gamle forudsætning, at intet brev er godt brev, og håber derfor, at alt er vel nu hos eder. Hos søstrene her har også tilstanden i den seneste tid været god, på det nær at en eller anden af børnene har været afficerede af små ulemper dels i mave og dels af forkjølelse; men nu er alt vel.

      Igår kl.7 kom R. forpustet op til mig med en klad til en vise, som hun havde fabrikeret til Einar og Asther Dundas og bestemt til afsyngelse ved en souper, som for dette par blev holdt hos Carl & Magda, og hvori R. skulde deltage. Da hun imidlertid selv øjeblikkelig måtte gå afsted for ej at komme for sent, blev Olaf og jeg satte til at afskrive et par exemplarer af den morsomme og idethele vellykkede sang, hvis første 3 vers gik på én, og de to sidste på en anden melodi (Værmelandsvisen). Efter Rs bulletin idag gjorde den også god virkning i det lystige lag. Dundas’s (han og ho) søgte mig nu søndag uden dog at træffe mig hjemme, og så får jeg vel trække mig i stas en vakker dag til kontravisit. Som i ser, er R. igjen i fuld vigør og aktivitet, snart som poer, snart som tilbereder af hestekjød til oxekjødkager o.s.v. Hendes logerende er oftere nede hos hende om aftenen til whist (og boston!) med hende og frk Dahl, hvilke begge nok finder stort behag i denne adsprædelse, der også i høj grad interesserer Olaf.

      Men jeg glemmer brevene, af hvilke Chrs væsentlig handler om de endnu ikke seede fugler, om liden Therese med det hande af fru Jakobsen for dejlighed givne skudsmål, om violinspil og middagslurens gjenoptagelse (alt noteret ad referendum), og Hannas om det af uvedkommende fortærede tiur, om geburtsdagen og den store, mig for en stor del ubekjendte, hærskare af fruer Brekke (Anna, Helene, Hanna, Lina, Anna No 2 og Mathilde) så mange at R. med sit vanlige (om ikke just ved denne anledning meget heldige) witzeri fandt det - næsten gebrekligt.

      Knia-tågen har vi her ikke havt noget af, men vel har i di sidste dage vinteren ladet sit komme bebude dels ved storm om nætterne, dels ved sne, hvis ankomst forandledigede gutternes andragende idag om månedslov imorgen, hvilket da blev dem nådigst indvilget efter anbefaling af de 2 overlærere.

      Rs propos om at sende dig, H., vildt går vel nu af sig selv overstyr, da tilstrømningen er ophørt, og der for en liden stund siden ude på kjøkkenet fordredes den normale pris af 1.80 for en tiur. Desuden er det jo ikke blot transporten fra brygge til hjem, der fordyrer varen, men også emballage og fragt (tils. 1.35), så at der må en adskillig stor forsyning til, for at foretagendet skal blive rentabelt.

      Veden er stegen særdeles meget her iår, da den ikke har været at få under 6.50. Dette får jeg føle, som skal forsyne min og Rs husholdninger.
      Olaf og Assi sidder som sædvanlig inde i spisestuen og forener sig med mig i de kjærligste hilsener til eder alle. Imødeseende snarligt carte blanche om sundhedstilstanden.

      Eders trofaste fader A.Brinchmann
    Event-Misc 29 Jan 1890  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde 29 jan. 1890.

      Mine kjære børn!

      Tak, Hanna, for dit kjære brev af 21de, som desværre dog meldte om mer sygdom hos eder alle, både i Knia og Fr.stad. Uventet kom jo ikke denne tidende, da en og hver i denne tid vel må være forberedt på besøg af den slemme gjæst, som hjemsøger al verden. Her har sygdommen hidtil optrådt kun sporadisk, om end R., der også i medicinske indsigter slægter meget på sin mormor, påstår, at ethvert fast hvadsomhelst sygdomstilfælde er influenza, både Visses hoste og Olafs maveonder og Assis brystaffektioner og frk. Dahls ørepine, - ja ligetil min bronkit, svimmelhed og søvnløshed. Som hendes diagnose, så er også hendes therapi meget ensartet, da hendes universalmiddel er en dram Cognak. Vist er det, at hendes så vel som Louises børn i længere tid har gåt og hanglet småsyge snart af et, snart af et andet onde, uden at det endnu har lykkes ganske at fordrive det. I dag er Olaf på sygelisten, nys lå begge småpigerne, og heller ikke Assi er ganske patent; omtrent på samme måde er det hos L.
      R. har da en prægtig modvegt i alt det mas, hun som direktrice i musikalien har påtaget sig for at istandbringe en scenisk forestilling; hun er både direktør og regissør og vælger af stykker og skuespillere og sufflør og instruktør, kort sagt factotum i det hele; men hendes bestrebelser krones ikke gjennemgående med held, da snart en, snart en anden aktør (og aktrice) slår sig vrang; på den anden side må man indrømme hendes mesterskab, når man hører, at hun har formået endog Karl Bjørset til at optræde på bræderne både i et og det andet stykke; sidst nævntes han som Ole i - Abekatten - men så gikk nok også dette stykke overstyr, ligesom - En kone, der springer du af vinduet - nys før var bleven vraget, efterat allerede rollerne var udskrevne og flere prøver afholdte; først da kom man under vejr med, at der ikke kunde skaffes de fornødne dekorationer!

      Jeg skulde ellers tro, at det overhovedet må anses tvivlsomt, om K. Bjørset vil føle sig oplagt som lystskuespiller, efterat han i dag i skoleråd har måttet påhøre den endelig i går indløbne skr. af 24/1 fra deptm., der - antager, at indførelsen af K. Bs Norsk gr. for midsk. bør udstå, indtil man har havt anledning til at gjøre sig nærmere bekjendt med den.
      Det hele skoleråd, der sine excepto havde været med på at anbefale bogen, hørte i åndeløs stilhed på denne meddelelse. I grunnden må jeg jo ynkes over ham, at han skulde have også denne modgang, men efter min mening er han ikke grammatiker og burde han ikke have befattet sig med den ting. Bare han nu ikke også i deptmts afslag ser en ny stopper for sit håb om snarlig befordring. Tiden går, og det ser mørkt du for ham, tykkes mig, og jeg gad vide, om han ikke nu i sit stille sind angrer på, at han ikke tog den han for flere år siden så godt som tilbudte adjunktpost i Ålesund.

      Tak skal du have, Ludvig, for dine vices ved at skaffe mig tilbagesendt frimerkerne fra G. Tøien.

      I morgen begraves G. S. Krogh; i eftmdg. læste jeg fhv. smeedemester, senere vedhugger den 77årige Lars Bolsøs dødsfald.

      Fr. Fladmark har i flere dage så hæs, at han neppe har kunnet frembringe lydende tale; i dag har han været hjemme fra skolen, hvorfor jeg måtte tage hans time fra 1-2 i tysk i de to mindste klasser, et vikariat, hvoraf jeg havde den hygge ved midtdagsbordet af Assi at høre udtalt det vidnesbyrd, at det var den morsomste time, han havde havt på skolen. For ikke at forfalde til altforstor indbildskhed herover har jeg dog spurgt mig selv, om ikke broderparten af denne hygge bestod deri, at jeg under en improviseret eller extemporal undersøgelse af disciplenes gloseforråd valgte den fremgangsmåde at opfordre disciplene til – hver som kunde – at nævne på tysk alle de gjenstande, de så for sig i værelset, og at jeg for at sætte dem på themata bl. a. fra kathederstolen rakte, uden at se mig om, armen bagover til et der stående vaskefad, som jeg antog for tomt, men som ved experimentet viste sig indeholdende noget vand, der ved min manøvre tømte sig udover og nedigjennem mit ærme! Tænkt eder nu, i pædagoger, hvilken ...!

      Imidlertid, kommer jeg til at fortsætte ved skolen, efterat den er bleven afstumpet til en mutileret middelskole, så glæder jeg mig til at kunne gjenoptage yngre skoledages sysselsættelse med de små elever, i hvilke jeg stedse har fundet mit taknemligste publikum. Jeg må vel da, foruden nogle timer i fransk og måske geografi, tage tysk som hovedfag (i år har jeg VI & V) og derigjennem modarbejde den sig omgribende grammatikløshed i de lavere klasser.

      I en, for øvrig såre vandig, anmeldelse af Bj s grammatikk i Romsd. Budstikke henvistes nylig til den vanskelighed, enhver lærer skulde have fundet i at indøve de grammatiske rudimenter; jeg for mi part har tværtimod i dette fag fundet en af mine største tilfredsstillelser, og jeg tror at kunne sige, at det har lykkes mig at tilbringe selv ganske små børn et ganske pålideligt grundlag for en grammatisk systematikk så vel hva formlære som syntax angår. Dog, den tid, den sorg!

      Du, Hana, bringer ved at berøre fru Wangs død til at udtale for mig dit ønske om, at jeg skulde søge datteren engageret som husbestyrerinde; så fuldstændig som jeg i alt tiltræder dine anskuelser om denne kvinde for øvrig, så er der dog det i vejen, at hun er - en dame - og som sådan for mig uantagelig i det nævnte hverv, da jeg dog idetmindste i mit eget hus ikke vil opgive min uafhængighed; min slåbrok og mine måske i mange stykker gammeldags huslige vaner (f. ex. nårsomhelst at kunne slænge sig på en sofa o.s.v.) kan jeg ikke offre for behageligheden af at have om mig en person, som i mange andre henseender kunde bidrage til hygge for mig. I ethvert tilfælde vilde det særlig nu, da det er så uvist, hvor længe og hvorledes, idetheletaget endog om jeg kommer til længe at fortsætte nogen husholdning her, være det for mig uheldigste tidspunkt til at anstille et sådant forsøg.

      Jeg er kommen til at skrive længere end jeg havde tænkt, da jeg satte mig ved pulten, og så varsler uhret nu til 7, uden at jeg får tid til at gjennemlæse hva jeg har skrevet, og må slutte. De kjærligste hilsener og ønsker til eder alle.

      Eders trofaste fader A.Brinchman

      -

      Hennys vedlegg:

      L. er paa skolen og beder hilse. Alt vel her og hos Brekkes. Igaar havde vi selskab bestaaende af onkel Reinholdt H, Hanna Hoffmann, Jakob H, Marenjohanne (onkel Johans datter) med sin søn Hanno, broderen Johan, medisinsk student, og Knut og Hanna, hyggelige folk. Thorsdag samme selskab hos Brekkes. Kerlig hilsen fra smaaen, som staar og skriver ved min side og eders

      Henny.
    Event-Misc 25 Feb 1890  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde 25 febr. 1890.

      Mine kjære børn!

      I den sidste tid har jeg i almindelighed brugt onsdag til at skrive mine breve til eder på; når jeg i dag begynder allerede tirsdag, så er det ikke fordi jeg overvældes således af det foreliggede stofs mængde, at jeg ikke vilde blive færdig, om jeg brugte kun morgendagen; men da jeg under mine spadserture på gulvet efter middagshvilen fandt, at jeg itet bedre havde at tage mig til, mens jeg ventede på posten fra det på havnen allerede ankomne skib, har jeg, som i ser, gjort en begyndelse – for at bruge en af Birkelands fraser.

      Jeg har at takke for 3 kjære breve, et fra Christopher af 16de, 1 fra Hanna af 18de og et fra Sossi af 17de, 18de og 19de. Jeg fik dem netop i middagsstunden tilbage efter cirkulationen, idet både R. & L. kom her på besøg medbringende brevene, der da har været dem som mig en kjær lekture, navnlig på grund af de gode tidender, de bragte om eders sundhedstilstand.
      Mens R. & L. sad her, slog de sig sammen om at kjøbe 1/2 kalv, der blev falbudt på mit kjøkken og som jeg selv ikke havde brug for, da jeg nylig har havt både kalvesteg og –frikassé. Dessuden havde jeg tidligere i dag kjøbt et ualmindelig smukt renslår, renskåren steg, 2 ... à 0.20 pr. ..., og som var så stort, at jeg delte det i 3 og lod R & L. få hver sin part; det ble solgt af en fin, der forklarede, at han i 4 år har hav trener til slagt gående på Melsætere. Pudsigt, at jeg herom itet før havde hørt; men det kan også gjerne være, at jeg misforstod manden, da han ikke var det norske sprog helt mægtig.

      Jeg ser af dit brev, Chr., at du fremdeles fortsætter med det store antal (41) ugl. undervisnigstimer; er dette nødvendig for din økonomiske existence, så kan det jo undskyldes; men kan du undvære indtægter af et så anstrengt arbejde, så vilde det upåtvivlelig være meget fornuftigere, om du i tide sparede på de kræfter, der så let opslides under lærergjerningen, især når den tages så kraftig, som jeg ved at både du og Ludvig og Knud gjør.
      Apropos! hva - Knud - angår ikke som lærer, men som skrifttegn for K.Brekkes fornavn, så lad mig engang få vide, om han kalder sig Knud eller Knut, mens han nok selv skriver sig Knut (ialfald liger slutningsbogstaven i de epistler, jeg har havt fra ham, mest t). Dette til observationn for Hanna i næste brev.
      Du, Chr., skriver videre om - foresvarsfeberen - og jeg kan ikke egentlig sige andet end at jeg i det væsentlige er enig med dig; ialfald vilde jeg helst ønske at denne feber måtte blive ligeså langvarig som den nu er hurtig, og at de år om andet sammenhobede millioner henlagdes til en sparepenge i nødens stund i stedet for til anskaffelsen af 1 (ét) – lidet – krigsskib, der inden et decennium vilde vise sig ubrugbart. Nu er det jo vistnok så, at man ikke kan afværge en findes angreb bare ved mynt, men ka man heller ikke værge sig bare med en liden filleskude, så kunde millionerne være så gode at tage til alt det andet, som krigsforsvaret kræver, ikke mindst til i nødens stund at leje sig et forsvarlig stort antal tidsmæssige krigsskibe hos en eller flere af de stormagter, som eventuelt kom til at være vore venner; thi – skulde de alle sanke sold på os, så gjorde vi vel endnu mindre med 1 skude.

      Mend jeg har skrevet dette, har jeg havt besøg først af Assi, dernæst af Visse, der endnu er her og sidder foran min pult. Den konversation, som de af og til har lagt beslag på, har vel hist og her sat sine mærker i min brevstil.

      Chr. fortsætter videre med sine råd til mig i anledn. af fosigtighed ligeoverfor influenza; kjærest er mig disse råd som beviser på, at min helbreds eller rettere sagt mit livs bevarelse ligger dig på hjærte. Og jeg skal nok også efter evne følge dine råd, om jeg får brug for dem, ikke så meget fordi livet nu længere har stor interesse for mig selv, som fordi det er et middel til at skaffe R. og Louise små bidrag til deres tilværelse.

      Af samme grund har jeg endnu ikke kunnet fatte definitiv beslutning om at gjennemføre min engang for alvor påtænkte plan om at søge afsked til sommeren; thi derved vilde jeg jo ganske berøve min evne til at understøtte hende, thi under et par tusinde kroner kan jeg med mine gammelmands livsvaner nu ikke klare mig. Dog derom senere, når tiden nærmer sig.

      I eftmdg. er byens fædre under storstyggens præsidium sorsamlede for at fælde endelig dom om m husforvisning, en beslutnig, hvorpå da den skoletilintetngjørende overbestyrelse naturligvis med sjelefryd strør sand. De kraftige protester, jeg har nedlagt både i forstanderskab, til deptmt. og til kommunebestyrelsen, har da den af opblæsthed revnefærdige styggen besvaret bare med de simpleste uartigheder, således at han f.ex. bare benævner mig - A.Brinchmann - uden titel foran, endsige noget - hr. Og så de daglige fornærmelser på skolen i ord og miner, så at han f.ex. ikke går af vejen for mig i en dør, hvori jeg skal passere hans der opplantede labansskikkelse, og i så mangt andet, som jeg ikke vilde blive færdig med at detaljere. Siden han kom ind i formdskt. og, for at virke for grundejernes underordning under lejerne, blev gjort til ordfører, endvidere som sådan fik sat igjennem sit valg til valgmand, og lagrettesmand o.s.v, er hans hovmod, allerede før utålelig, nu blevet ubeskrivelig; merkeligst er det, at såmange mænd, der i sit hjærte vitterlig er hands antagonister, kan nedlade sig til at bruge en sådan rambuk. Nu har han da fåt også sin onkel Krigsen ind i skolens forstanderskab og suppelant til forligelseskommissær, 2 hverv, der ligger ham fjernere end, snart sagt, nogen.

      Du, Hanna, skriver da mest om barna, det for mig kjæreste stof, og endda beder du ligesom om undskyldning for, at du fylder brevet dermed; vær både du og alle mine andre børn forvissede om, at jeg intet kjærere læser end, at i selv og de velsignede små lecer vel og at de sidste gjør daglige fremskridt hver på sine stadier.

      Hos R. er det nu nokså bra, thi jeg regner ikke sådanne småtterier som, at Assi har en byld på knæet og Dødød en do på fingeren; det sidste ialfald i går vel snart over, mens Assis byld rigtig har holdt sig længe trods anvendt lægehjælp.

      Louises børn er friske, men hun selv har i flere dage været sjaber, især inat; naturligvis influenza, siger R., der har optaget dette ord som navn på ethvert ildebefindende. I går og i dag var dog L. ude og gikk tur, og erklærede ikke at lide af andet end mathed.

      Du, Hanna, må da bringe Sofie min kjærligste tak for hendes stræv med at skrive det ligeså lange som i kalligrafisk og stilistisk henseende meget respektable 6 1/2 åringsbrev. Går hun frem, som hun har begyndt, og det vil vi håbe, så kan det blive til noget.

      I morgen skal altså Assi have sin 5te geburtsdag med selskab og alskens herlighed; ja Gud bevare også ham for eder og os andre!
      I går havde Inga sit på grund af tidligere sygdomsforfald opsatte geburtsdagslag på 14 småpiger og de 2 fættere, hvilke sidste kom til aftens på chokolade. Også Ragnhild var der da som festarrangeuse, hun ledede langedansen, spillede for børnene o.s.v. Trygve var i førstningen meget retiré, men efter fætternes ankomst tøede isen.

      (Fortsat den 26de)
      Jeg har i dag ikke syderligt at tilføje; sundhedstilstanden er uforandret også i den henseende, at Louise fremdeles er oppe og ude.
      Inat og i dag har vi havt snekave, hvoraf der ser du til at ville komme mer, så at postskibene, også det, der skal bringe dette brev, vil blive forsinkede.

      Den netop modtagne dagens - Budstikke - bringer da den ikke uforudseede tidende, at kommunebestyrelsen i går vedtog formandskabets forslag om kjøb af fru L’s gård til rektorbolig og om anbringelse af både middelskole og folkeskole i førstnævntes nuværende lokaler – alt fra sommeren af.

      Ved middagsbordet i dag udbragte jeg i en for anledningen særskilt rekvireret dram (til fisken) en højtidelig skål for geburtsdagshelten; Olaf og Assi viste sin tilslutning ved ikke at rejse sig. Med de kjærligste hilsener til store og små.

      Eders trofaste fader A.Brinchmann

      -

      Louise og Hennys vedlegg:

      Intet nyt her, Henny forkjølet. Gamle Brekke ligger syg på sygehus i Throndhjem; forhåbentligtvis for at blive bedre end hidtil. Hils alle.

      Eders L og H.
    Event-Misc1 6 May 1890  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde 6 mai 1890.

      Mine kjære børn!

      Med glæde har jeg midtaget Hannas kjære brev af 1ste ds., der gudskelov hun har godt at berette, også det da, at lille - Alle - var restituere efter halsesyge. Du H. skriver om sommervarme der nede; den har vi da her havt, jeg husker ikke hvorlænge, og nu i de sidste dage har den været helt du generende (20 C i skyggen), så at jeg har måttet trække i min hvide læredskittel, om natten kaste uldtæppe og om dagen sidde for åbne vinduer på alle kanter.
      Morelletræerne pranger eller har pranget i en usædvanlig rig flor; bergamothtræet i haven ligeså og æbletræerne har kun et par dage igjen for at stå i komplet blomsterdragt; men landmanden klager over mangel på nedbør; det slags folk er nu mer end andre stænder tilbøjelig til altid at være misfornøjet. Formodentlig vilde jeg selv, om jeg havde et jordstykke, ikke være et hår bedre i det stykke.
      Vardefjeldet er så godt som snebart, vejen derop færdig, og på toppen af - Storlien - (det øverste af trægrænsen) opføres en turiststation med herlig udsigt; senere kommer en - Sæter - på toppen, hvorfra Claus Møller siges at ville drive melkeudsalg. På marken indenfor Haubokhollaer anlagt en keglebane og i byen selv bygges. Det ser altså du til, at her gåes fremad trods den ringe handelsdrift.

      Magda Owrens brandsår er på det nærmeste lægte, så at hun nu kan gå ude, dog med bandage; på hendes moders geburtsdag den 26 apr. var jeg der oppe, d.e. den næste dag (søndag), da var M. ude at kjøre.
      Hva andre personer her angår, kan berettes, at exped. Knudsen (& Jeanette Greger) er gifte, boende hos Aug. B.
      Gamle Kokke-Margrethe er død.
      Fladmark, hvis hustru i 8-9 uger har været syg og sengeliggende, har nu selv et par dage på grund af sygdom været frav. fra skolen, formodentlig eftervirkninger af influenza. Han er, hva jeg måske før har fortalt, indstillet som no 1 til kateket på Hfest.
      Karl Bjørset, der sammen med ham blev opsagt til ultimo juli, har endnu ikke udsigt til noget; om nogle dage skal familien flytte til Solbakken.

      Jeg holder nu på at lade lappe Blåbåden, for at den kan tjene til robåd for Ragnhild og børnene. Tømmeret til hendes langbrygge er kommet og vil om en 14 dage forhåbentlig være opsat.

      Mdsk. afg. examen skal, som i vel ved, i år holdes tidligere end ellers, uvist af hva grund; måske for at få ferierne rykkede længere frem på sommeren; mig synes det, at man med en gang kunde tage skridtet ud og give 8 ugers ferie; sommertiden egner sig ikke for stuestudier.
      Om du, Hanna, og Knuts Englandsrejse har jeg ikke hørt, hvorvidt den skal være tilendebragt i ferierne; men efter dit brev ser det næsten så du; i får da se til at bruge tiden godt. Det fornøjer mig, at du blir så flink i sproget, at du kan have større nytte af turen; men i kommer vel til at savne børnene, og de eder, om der end får en så omhyggelig passerske som tante Marie.

      Eder Ludvig og Henny får jeg vel med Guds hjælp snart se, om jeg end på grund af eders ophold hos Leths ikke får så meget du af samværet, især hvis der atter bliver bryllup og en række af familiefester der.
      Christopher og Erika gjør vel ikke så lang sommertur, men lidt friluftsliv på søkanten vil vel gjøre både eder og lille Therese godt.
      Stakkars Knud, ha skal da stræve med sine læsebøger støt, men så giver det vel lidt i kassen også. Brekke sr. er, ser jeg, ved det samme, han er vel ikke kommen sig fra Thjem endnu.

      Her slutter jeg for i dag, men oppebier morgendagen, førend jeg lægger brevet i posten, især da jeg måske i morgen tidlig kan vente at høre fra Frstad. 1ste og 4de mai forløb her som andre dage uden spor af strejk eller Jeppesener. Jeg havde visit af Johan’erne Øwre & Sommerschield under deres guldbryllupsophold her. De så begge meget godt du.
      Godnat.

      7/5 90.

      Intet brev søndenfra i dag, og da der heller ikke her har tildraget sig meget, der giver stof, kan jeg kun tilføje, at også i dag vejret er så sommerlig varmt, at man må søge skygge for at bjerge sig.

      Af Aftenposten har jeg seet Knuds & Ludvigs censurer; de blir vel godt betalte, siden i vil modtage så trættende hverv. Jeg har gudskelov nu snart gjort fra mig alt artiumsvæsen, - den eneste lysside ved gymnasiets nedlæggelse. Ska tro, hva - studenterne - i Samfundet i aften resolverer med hensyn til Latin & Græsk i skolerne; de fleste vil vel sagtes ha dem væk, men hva vil de sætte i stedet? Dette sidste er knuden, kan jeg tænke.

      Hilser nu Sofie & Alexander og Alexander minor og Therese og værer selv hjærteligst hilsede fra søstrene og eders trofaste fader A.Brinchmann
    Event-Misc 20 May 1890  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde 20 mai 1890.

      Mine kjære børn!

      Hjærtelig tak til Christopher for brevkort og brev – så vidt jeg husker – af Kr.Himmelfartsdag (jeg har ikke fåt brevet tilbage fra Ragnhild). Det er sådan glæde for mig, hvergang jeg får godt brev fra eder, og denne gang kunde jo Chr. berette, at alt var vel også i Xnia.
      Hva Thereses tilføjelse på foden af brevet skulde betyde, var mig ikke ganske klart; efter lydene at dømme må hendes sprog have noget tilfælles med det japanesiske; alligevel var det ikke uden interesse for mig at se prøver på hendes udtalelser.
      Stakkels lille Tulla, som papa og mama vil rejse bort fra; men så kommer hun vel ikke til at lide nogen nød verken for mad eller kjærlighed i bedsteforældrenes hus; jeg skulde kun ønske, at jeg var eder så nær, at også jeg kunde have fåt nogen andel i hendes tilsyn og pleje under eders tyske færd. Til denne vil jeg nu af hjærtet bringe eder min bedste lykønskning; turen og opholdet der nede vil upåtvivlelig blive af gavn og glæde for eder for hele livet. Når jeg sammenligner forholdene nu og før, må jeg særlig lægge merke til forskjellen i befolkninens stabilitet i lokal henseende; før var det jo en sjældenhed, at endog en forretningsmand gjorde en udenlandsrejse, og her på Molde ialfald dannede Ole Ohlsens Hamburgertur formelig en epoche for tidsregning, så at der senere regnedes så og så lang tid efter O.Os udenlandstur. Nu har ingen ro på sig, du må man ialfald om sommeren, nogle vistnok ikke længere end - på landet - men andre både til det ene og andet fjerntliggende sted. Slige rejser koster jo altid penge; - har folk i alm. altså nu mer råd end før? - kunde man spørge, eller sparer man på andre conti for at kunne koste på sig en langtur? Lidt av hvert, måske.

      Ja, nu har vi da havt to artiumsdage med meget omfattende opgaver i norsk stil; Vanskelige kan de neppe kaldes, men hva jeg kunde forudse, er allerede blevet stadfæstet, endog blot ved vore to artianeres præstationer, nemlig at opgaverne vilde blive anskuede og besvarede fra meget forskjellige synspunkter. Bye står mellem 2 og 3, Lyng upåtvivlelig under 3; idetheletaget tror jeg, at Byes hovedkarakter vil komme til at stå mindst 1/2 grad over Lyngs, da denne sidste trods sit gode juridicum ikke har evne til at gjøre sig gjældede navnlig ligeoverfor fremmede examinatorer.

      Fladmark var en hel uge borte fra skolen og ver ikke fluk, da han begyndte igjen, men er nu kommen sig; han siges af regjeringen indstillet no 1 til Flekkefjords kateketembede. For Karl Bjørset har der vel endnu ikke åbnet sig nogen udsigt? Den allestedsnærværende Dietrichson skal i deptmt. have fåt løfte på, at man ikke vil sætte K. på bar bakke; men isåfald hvorledes?

      Assi er nu kommen sig op og du igjen, men han er langt fra i orden.

      Ellers er alt vel båd hos R. & L. 17de mai havde vi her det nu i lang tid daglige sommervejr; kl. 6 om morgenen hornmusik, kl.8 salut (4 skud) fra - Rauma - kl.10 børnetog med flag og faner til Rådstuepladsen, hvor lærer Bu talte; kl.4 1/2 den alm. gadeprocessjon med 1 tale (af Kaurin), 2 vers af - Ja vi elsker - og 4 mineskud eller minneskud fra hougen ovenover kirken! Voila tout! Dog lad mig ikke glemme - folkefesten - på Grand Hotell, dans af 400 personer kreti & pleti; der var da også R (samt Olaf), og hun hjembragte da stof til komiske referater.

      Idag fik jeg fra fru M.Hoffmann indbydelse til bryllup ved St.Hans for at figurere i den afdøde faders sted; jeg kunde ikke give noget sikkert løfte af hensyn til helse og examen.

      Får jeg intet imorgen at tilføje, slutter jeg her med de kjærligste hilsener fra søstrene og eders trofaste fader
      ABrinchmann

      Nu slog kl. 10 aften, jeg ser godt at skrive endnu.

      Onsdag 21/5 90
      kl. 9 1/2 fmdg.

      Netop nu modtog jeg Hannas gode brev af 18de med de hyggelige beskrivelser af barnas tur til Bygdø & Frognerstranden og de forresten gode tidender.

      Jeg har denne time fri, da mine disciple, artianerne, glimrer ved sit fravær fra skolen idag. Så skal jeg læse fra 10-11 og fra 12-1, hvorpå jeg efter en let middag sammen med Olaf & Assi sætter mig i en kjærre for at kjøre til Lønset, hvorfra vi vil tage - Valkyrien - hjem, søvejen naturligvis.

      Vejret, som igår især eftmdg. og inat var kvælende varmt, er idag vistnok lummert, men dog lidt overskyet, tildels lidt dryppende, men jeg vil håbe, at det ikke antager sådan karakter, at det hindrer den allerede planlagte tur, som jeg på grund af artium ikke før har kunnet foretage og heller ikke imorgen vil kunne gjøre, medens jeg er bange for, at båden ikke har godt af at stå på land i varmen sålænge som til pintse.
      Skinner det af, vil jeg foreslå R. at lade Visse og Dødød i eftmdg. møde os ved Lergrovik for derfra at ro hjem, muligens i selskab med dem af Ls børn, der måtte få lov til at være med. Inga har havt lidt tandpine og fåt tand udtrukken, så at ialfald hu kunde ikke bliv med; havde jeg nu havt også Assi & Sofie, samt gjerne også Lillegut og Therese med! De skulde nok fåt tilsyn ombord, da Ellida Ellingsen (min husholderske) og Alexandra blir med efter i forvejen at være gåede ind til Lønset og besørge bådens færdighed til vort komme.
      Så, nu får jeg til at pakke vore rejsepersedler, spegekjød, øl, og, hvedebrød, brystsukker o.s.v., der skal med i vognen.

      Eders A.Brichmann.

      Venlige pintsehilsener fra Knud Hanna Barba Ludv. og Henny og Alle til hele slægten dernede.
    Event-Misc 4 Jun 1890  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde 4 juni 1890.

      Mine kjære børn!

      Tak, Hanna, for dit idag modtagne kjære brev af 1ste ds. med gode tidender fra eder i Krnia., med skildringer af Holmenkollen- og Bygdø-ture, af børnenes færd (bring Sofie min kjærligste tak for hilsenerne) samt med beretninger om forberedelserne til de to rejser (London og Molde).
      Alt dette har jeg naturligvis læst med stor interesse, men det giver ikke synderligt stof til besvarelse; men hensyn dertil har jeg havt større udbytte af din indlagte epistel til Raghild, fra hvem jeg har får i opdrag at svare dig, at L. intet overstykke har. Da R. fandt dette svar tilstrækkeligt, vil det formodentlig være forståeligt for dig.

      R. var igår på farten; som medlem af bestyrelsen i det musikalske selskab (Kaurin, Hornemann, Hertzberg, fru Smith & R. samt frk. (B.Ejde) deltog hun i selskabets udflugt til Vestnes. I godt vejr dampede de kl.6 1/2 eftmdg. med - Rauma - fra kullkajen under ombordværende hornmusiks - Hofer -marsch, tog ind på Hotel Stanley, hvor der souperedes (à 1.20) og dansedes, indtil toget retournerede hid kl. vel 1 inat.
      R. er frisk efter touren, men hun lå længe i fmdg. af træthed.

      Assi har atter et par dage været sengeliggende, men skal i eftmdg. få stå op; hans ildebefindende denne gang har nærmest været en alm. forkjølelseshistorie, men an er ikke ganske bra i benet endnu, uagtet han jo både har været oppe, ude og deltaget i leg (men ikke i gymnastik).
      Alle andre i eders søstres familier her er friske. Louises børn er ofte i byen, men Rs børn (de tre mindste) også ofte inde på Solbakken – især Visse, der tripper ind og ud bedst som det er.

      Jeg har endnu ikke havt brug for min sejlbåd, da vinden enten har været - stille - eller for sterk for 1 mands manøvrering.

      Som følge af traktement på fru Louise Dahls geburtsdag den 1ste har her været stort sygdomd-fald, en forgiftelseshistorie noget lig den ved mit - jubilæum. Hos Dahls selv blev 4 piger, hos ingenieur Dahl mand, kone og 4 børn, hos Dundas de 3 damer, Dr Kaurin og frk. Marie Gørvell samt lille Mimi Petersen, aphotekerens datter, der var der med blomster og blev trakteret – omtrent samtidig syge og har flere af dem endog været sterkt angrebne (Idag berettes også N.P.Dahl – der af andre grunde er dødssyg – op fru Louise selv angrebne). Giften antages at skrive sig fra sukker i æggedosis, hvilket sukker derfro også er sendt til kemisk undersøgelse, uden at jeg har hørt resultatet.

      Forrige torsdag var alt Bjørsets & Hasens i Ingeborg Dougstads (nu fru Fixdahls) bryllup på 42 personer; efter beskrivelsen gik her alt lystelig til; den eneste skål – for brudeparret i sherry – blev udbragt af Karl Bjørset, som derpå senere i måltidet vilde drikke et specielt glas med brudgommen, men på udfordring til denne blev svaret: - Tak, e ska ikkje ha mejre - og altså måtte drikke alene. Retter: kjødkager, fiskepudding og rhabarbragrød. De - fornemme - gik hjem kl.10, resten holdt ud til 2. Relata refero.

      Rs brygge er nu sågodtsom færdig og vil give et værdifuldt bidrag til hendes boligs hygge; alt i alt kommer den mig på ca.100 kroner.

      Her på skolen tager vi al skriftlig examen samtidig med VI, læser derpå 1 uge, exercerer med vor lille trop i 3 dage, og tager så den mundtlige examen, uden at dog nogen tabel endnu er istandbragt.

      Turistdamperne er alt begyndt her med St.Sunniva.

      Gud være med eder alle både i Krnia & Frstad!

      Eders trofaste fader A.Brinchmann

      Alt vel her. Kjærligste hilsener. Vi rejser den 27de herfra, Henny reiser 23, Valborgs bryllup 26de.

      Hanna.
    Event-Misc 18 Jun 1890  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde 18 juni 1890

      Mine kjære børn!

      Idag har jeg at takke for kjære breve fra Christoper (detter datum - 1 juni - har jeg sandt at sige – ikke før bemerket, men hvad der er ligeså sandt, det er, at jeg fik det for kun nogle dage siden) og fra Hanna af 13de ds. – begge med gudskelov kun gode tidender, og begge meddelende væsentlig rejseplaner for ferierne.

      Ja du, Hanna, får dig da en prægtig ferietur, hvori savnet af og tankerne på børnene dog vel vil gjøre et lidet skår, som vel imidlertid på de anden side vil erstattes noget ved det behagelige og lærerige rejsefølge; brug nu bare dine øjne og øren således, at du kan have fuld nytte af turen: mur dig ikke ind mellem 4 vægge, men benyt anledningen til at se alt, folkelivet ikke at vrage.
      Du Christopher, som sammen med Erika får eders lille søde Therese til dagligt selskab – ja jeg må kalde hende - sød - thi jeg har neppe seet et deiligere barn end som hun viser sig på fotografiet – i vil jo ikke komme til at føle den slags savn; men så kan jo på den anden side opholdet ude i havskjærene ikke tåle sammenligning med modtagelserne i St.James og på Howarden; i vil vel komme til at tilbringe godvejrsdagene hovedsagelig i båd, husk nu bare på at være tilbørlig forsigtige, i ved jo, at i begge er nogle hardhauser til at sejle og at de fastballastede både der sør ikke er at spøge med i de der ofte pludselig opstående storme. uden interesse var det ikke at læse, at i kommer til at bo hos en ex-Moldenser.
      I rusket vejr vil i vel også få stunder til at skrive lidt imellem, og da får i lade os vide, hvorledes i tilbringer dagene derude; fra dig Hanna eller Knud tør jeg vel ikke gjøre regning på hyppige meddelelser, men når i først er komne i orden, venter jeg nu at høre ialfald eders adresse.

      Også jeg har en rejse fore, idet jeg sammen med R. har lovet Hanna Hoffman at komme til hendes bryllup den 23de, med afrejse herfra nat til den 22de og hjemrejse den 24de med et turistskib.
      R. syr sig nu med Louises hjælp en ny sort kjole udbroderet med perler, og har under trykning et vellykket epithalamicum (ligesom et do til Valborg – i væsentlig skjæmtende art). På grund af min dagligt plagsomme svindelhed har jeg ikke storsmau på turen, men både svigerinde Marie og Hanna selv har så instændigt (med 3 understregninger) bedet mig om at indfinde mig, at jeg får se til at gjøre hvad jeg kan for at komme afsted.

      Efter din begjæring, Hanna, tilbagesender jeg herved det først modtagne billede af børnenne, i hvis sted jeg i dit sidste brev fik et andet – så meget dårligere, at jeg har ladet hint første kopiere af Birkeland.

      Hos R. & L. er alt vel på det nær, at Assi atter 2-3 dage har været sengeliggende; han er desværre ikke længere den kraftige kjække gut, han før var; vel er det ikke længere hin i mine øjne betænkelige benskade, som nu fængsler ham til sygelejet, snarere vel en slags almindelig forkjølelse, men han er så ofte syg snart af dit og snart af dat; derimellem kan han jo igjen være nokså kvik.
      Han såvelsom de øvrige børn (også Louises, når de er i byen) er ofte med mig ude i båd, således var vi forleden på en dejlig solskinsdag over på Gjertøen om formiddagen, hvorpå vi roede hjem og tog vor middagsmad – røgekjød & erter – med over til - Aspelunden - på Jægtøen, hvor vi dækkede bord på den store stenplade og opholdt os til kl.5-6. Efter aftens gik vi så sammen op til hotellet på Storlien – så den dag havde vi friluftsliv nok.
      Ofte er jeg også alene ude i båd, idag f.ex. mellem 1 og 2 en sejltur i liavind.

      Lørdag foregik N.P.Dahls begravelse under megen deltagelse; efter jordfæstelsen var jeg på sønnernes indbydelse oppe i sørgehuset, hvor jeg hilsete både på enken og Sara Greger.
      Om aftenen var jeg i et hyggeligt og fint lag hos apothekeren for brigadelæge Chr.Smith, der for her på sessjon.
      Søndag var jeg i stor bispemiddag hos provsten – fin og lun.

      Vore artianere: By fik 3,1,2, Lyng 3,3,1. Middelskoleexamen gik dårligt, Pål Randers strøg med éclat; - de øvrige middelmådige.
      Hos lille Nikolay Dahl spores nogen bedring.

      Eders trofaste fader A.Brinchmann

      -

      Hanna Brekke legger til:

      Vor adresse i England er

      Halcyon,
      1, Sinclair Road
      Kensington
      London W.

      Til Christopher og Erika med venlige hilsener Hanna

      Farvel og lev vel, hyggelig sommer. K.
    Died 21 Jan 1932  [5, 6
    Anecdote 1976  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [7
    Rektor Brinchmanns gate går mellom Confectionsfabriken og Bolsøy Meieri. 
    • Det er ingen tilfeldighet at rektor Alexander Brinchmann har fått sitt navn knyttet til en gate i Molde. At den korte gaten mellom - Confectionsfabriken - og Bolsøy Meieri har fått hans navn, har sammenheng med at der - Confectionsfabriken - idag (1976) ligger, der sto Molde Middel- og Realskoles gymnastikk- og festsal. Der holdt Brinchmann mang en stor tale, hans sanger ble sunget og skuespill ble oppført.
    Person ID I395  My Genealogy
    Last Modified 3 Nov 2021 

    Father Alexander Brinchmann,   b. 18 Mar 1826, Kristiania, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location,   d. 09 Sep 1895, Kristiania, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location  (Age 69 years) 
    Relationship Birth 
    Mother Maren Johanne Hoffmann, "Brinchmann",   b. 02 Feb 1830, Norderhov, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge Find all individuals with events at this location,   d. 13 Aug 1863, Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  (Age 33 years) 
    Relationship Birth 
    Anecdote Bef 6 Feb 1850  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [1
    Historien til hvordan de ble et par, Alexander og Maren Johanne. 
    • Alexander forteller om sin første forelskelse i nabojenta Maren Johanne:

      Den ved Naboskabet og indbyrdes Venskab foraarsagede hyppige Omgang mellem Forældrene medvirkede naturligviis til den daglige Samfærsel mellem begge Familiers Børn.
      Det hører ikke med til disse Optegnelsers Plan nærmere at omtale, hvor nøie vi, Hoffmanns og Brinchmanns Børn i al vor Færd vare forenede; kun et enkelt af de Momenter, der bidrog til saa ofte at føre os sammen, skal jeg berøre.

      I den Hoffmannske Familie vare Alle, Forældre saavelsom Børn, i høi Grad musikalske; allerede ved Ankomsten til Molde kunde de 4 ældste Børn udføre fleerstemmige Sange sammen, og efterhaanden som de voxede til, lærte de at spille et eller andet, stundom flere Instrumenter. Den næstældste, Frederik, drev det især snart til en temmelig stor Færdighed paa Violin; jeg kan endnu til Nød spille en Engelskdands, som han i 11-12 Aarsalderen componerede en Eftermiddag, da vi skulde sidde sammen og repetere Geographie til en Hovedexamen; han spillede Tonerne paa Violin, og jeg nedskrev Noderne.
      Ogsaa jeg havde nemlig, saavelsom mine ældste Brødre, lært at spille Violin hos den samme Lærer som Frederik Hoffmann, daværende Organist Ohlsenn. Hoffmanns og Brinchmanns Sønner afløste hverandre i Musiktimerne Lørdags Eftermiddag, og, naar vi saa kom hjem samt ellers ofte i Ugen, spillede vi sammen, deels Primo- og Secondostemmer, som vi havde lært hos vor Informator, dels etter Gehør Dandse, hvori da til den enes Primo den anden spillede en Understemme eller, som vi den Gang kaldte det, basserede.

      Vor herved opnaaede Dygtighed i at prestere Dandsemusik foranledigede snart de saakaldte Fridandse. Søndags Eftermiddagene og forøvrigt ofte, især naar vaare Forældre vare ude i Selskab, fik vi Børn Tilladelse til at komme sammen en 2-3 Timers Tid vexelviis hos hverandre, dog hyppigst hos Hoffmanns, hvis store Stue var saa beqvem til Dandselocale, og da Marenjohanne var det eneste Pigebarn i begge Familier, hentede vi endeel Smaapiger ude fra Byen, hvilke som oftest tillige ledsagedes av flere Cavalierer.
      Til disse Dandse var der ikke Tale om Balpynt; enhver kom i den Dragt, han ved det improviserede Selskabs Istandbringelse var iført; den nu herskende Luxus i Børns Paakledning var heller ikke endnu naaet til dette Sted og ligesom Damerne ofte gjorde stormende Lykke paa Ballet i sine Verkenskjoler, saaledes dansede Herrerne som oftest i Vadmelsbuxer og hæljernbeslagne Fidtlæderstøvler. Handsker kjendte man ikke og selv ved de offentlige Børneballer i Klubselskabets Locale var det i min Tid kun faa Damer som drev det saa vidt, at de stadsede i hvide Bomuldsvanter. Den simple Paakledning bidrog dog ingenlunde til at forringe disse Fridandses uskyldige Glæder; de fleste af Deeltagerne morede sig vistnok der ypperligere end de paa mangt et senere med Pragt udstyret Bal have gjort.

      At Maren Johanne ved disse Sammenkomster var meget avgjort, var ikke blot en Følge af, at hun som oftest tillige var Datter i Huset - jeg tør ei kalde det Vertinde, da man derved kunde falde paa den Tro, at der ved Fridandsene i Almindelighed vankede Bevertning af Mad og Drikke -; men hun var ogsaa, ligesom Brødrene meget musikalsk (sang og spillede Pianoforte), samt, hvad der her var Hovedsagen, dansede fortrinlig og det med Liv og Lyst.
      Det var imidlertid ikke blot ved disse Fridandse, at der blev hende en synlig Udmærkelse til Deel; hendes blide Venlighed og uskyldige Munterhed, men vistnok fremfor Alt den ukunstlede Naturlighed, som gjennem hele hendes Liv udgjorde Hovedtrækket i hendes Charakteer, vandt hende alles Venskab og Kjærlighed.
      Af hendes Barndomsvenner var der faa eller ingen, som ikke i kortere eller længere Tid var hendes erklærede Tilbeder; selv havde jeg allerede, førend jeg 15 aar gammel forlod Hjemmet, begyndt at faae hende kjær, uden dog at røbe mine Følelser for Nogen, end ikke for hende selv, som først, efter at vi vare blevne forlovede, fik Kundskab derom. Aarsagen til denne Hemmeligholdelse fra min Side laa deels i en Frygt for aabent at træde i Skrankerne mod dem af mine Kamerader, i hvem jeg tydelig saa Medbeilere, deels i en vis overdreven Tilbageholdenhed ligeoverfor det andet Kjøn, hvilken allerede i Børneaarene havde gjort sig gjældende hos mig, deels vel ogsaa i en gammelklog Tvivl om, at denne min første Kjærlighed var Andet end en af de almindelige Barndomsforlibelser.

      Ved de ovenfor omtalte Fridandse havde jeg saa meget lettere Anledning til at dølge min Tilbøielighed, som jeg fordetmeste havde min Plads i Orchesteret, og da, saavelsom ellers, naar jeg var sammen med hende, søgte jeg i min Feighed snarere at undgaae hende end at vise hende nogen Opmærksomhed; ja, hun har selv senere fortalt mig, at en Venlighed fra min Side mod hende i Børneaarene var saa sjælden, at den, naar den en enkelt Gang kom tilsyne, var hende paafaldende.

      Mangt et Træk af min Opførsel mod hende i den Tid var ofte senere Gjenstand for Omtale mellem os og vil altid staae levende i min Sjel, men var af for ubetydelig Beskaffenhed til at kunne paaregne Andres Interesse. Netop dette Baand, som jeg paalagde mig ligeoverfor hende, bidrog vistnok i høi Grad til at bevare hende i min Erindring i de 8 Aar, hvori jeg fra 1841 til 1849 var fraværende fra Hjemmet. Saa ofte Tankerne hvilede paa mine Kjære i Molde, var Billedet af hende - saadan som hun stod for mig ved Afskeden - altid et af de første og meest fremtrædende, og hver Nat, naar jeg lagde mig til Hvile, indesluttede jeg ogsaa specielt hende i min Aftenbøn. I disse 8 Aar, erfarede jeg imidlertid Lidet om hende, naturligvis af den Grund, at jeg i mine Breve til Hjemmet ikke vilde spørge efter hende, og mine Breve fra Hjemmet ialfald ikke ofte særskilt omtalte hende.
      Selv i de to Besøg, jeg som Student aflagde paa Molde, i 1843 og 1846, var jeg kun lidet sammen med hende, deels fordi mit Forældrehjem i Mellemtiden var flyttet til den aldeles motsatte Udkant af Byen (Matr.No. 10), og deels fordi hun under mit sidste Besøg for en Tid var fraværende fra Byen; i alle Fald lod jeg hende heller ikke da ane, hvor kjær hun var mig...

      ...Da Marenjohanne kom til Christiania, var jeg indtraadt i mit sidste Studenteraar, og den nærforestaaende Embedsexamen gav mig nok at bestille. Imidlertid vilde jeg naturligvis kunne have havt saa megen Tid at afse, at jeg idetmindste kunde have aflagt hende en Visit;
      men ligesom Visiter i Almindelighed stedse have været mig generende, især til Fremmede og Familien Hoffmann i Christiania var mig dengang fremmed saaledes bidrog den Tilbageholdenhed ligeoverfor det andet Kjøn, som, fortsat fra Børneaarene, ved en forkjert Reflexion var bleven endmere befæstet hos mig som Yngling, ogsaa til at afholde mig fra at vise Marenjohanne endog en saa ringe Opmerksomhed, og det uagtet jeg selv ikke blot følte en saa sterk Trang til at see hende, men ogsaa gjennem hendes Broder Frederik, som daglig omgikkes mig, og min Broder Ludvig, med hvem jeg boede sammen og som havde besøgt hende og talt med hende flere Gange, hørte udtalt hendes Forundring over, at jeg skulde være den eneste af hendes moldensiske Bekjendte i Christiania, der ikke havde besøgt hende. Jeg følte det Grundede i denne Bebreidelse, i min Qvindeskyhed kunde jeg ikke bringe det over mig at forsøge paa en Retfærdiggjørelse.

      Under hendes et heelt Aars Ophold i Christiania saa jeg hende kun enkelte Gange paa Frastand; een Gang mødte jeg hende paa Gaden se da talte jeg nogle Ord med hende, og da jeg som Candidat i juni 1849 skulde forlade Byen, drev jeg det saavidt, at jeg i Forening med min Broder og en anden Reisefælle sagde hende Farvel i hendes Bolig. Ei vidste jeg dengang, hvor haardt denne Forseelse senere skulde straffe sig selv. Efterat hun var bleven min Forlovede og senere min Hustru, bebreidet jeg mig ofte, at jeg saa slet havde benyttet den Anledning, jeg i Christiania havde havt til at være sammen med hende, og nu, da hun er borte, falder denne Selvbebreidelse dobbelt tungt paa meg.

      Alexander forsetter videre å fortelle om at Maren Johanne fikk en beiler under et besøk på Ringerike:

      Fra Christiania gjorde hun i Følge med Hanna og sin broder Frederik Juleaften 1848 en Tour til Ringerike, hvor hun efter Indbydelse besøgte daværende Procurator, nu Sorenskriver Zeiers familie, med hvem hendes Forældre under sit Ophold dersteds havde pleiet daglig Omgang, og i hvilken hun paa Grund af den aabne Venlighed hvormed hun blev modtagen, og den udmærkede Gjæstfrihed, hun nød, snart lærte at betragte sig næsten som hjemme, saamegetmere som hun i Husets unge elskværdige Datter fik en hjærtenskjær Veninde. Julebesøget blev derfor temmelig langvarigt (indtil de første Dage af Februar), og desuden ud paa Sommeren (i Juli Maaned ) efterfulgt af et fornyet Besøg.
      Hendes Ophold i denne Familie, saa rigt paa kjære Barndomsminder og forskjønnet ved alle de Glæder, som daglig Omgang med elskværdige og dannede, fordetmeste unge Mennesker af begge Kjøn og en rig Afvexling af selskabelige Fornøielser kan skaffe en ung Pige, skulde dog tilføie hendes Hjærte et Saar, som hun silde, om nogensinde forvandt. Uden at være sig selv den afgjørende Grund fuldkommen bevidst, afslog hun her en Kjærlighedserklæring fra en ung Mand, der i Besiddelse af en ualmindelig Aandsdannelse og Dygtighed nød ikke blot hendes, men Alles høieste Agtelse, og som ovenikjøbet kunde støtte sit Ægteskabstilbud til glimrende Fremtidsudsigter. Som et mærkeligt Vink fra den usynlige Magt, der førte Marenjohanne og mig sammen, anfører jeg efter hendes egne Ord, at netop mit Billede fremtraadte for hendes Sjel i det Øieblik, hun paa Ringerike meddeelte den anden sit Afslag, og det uagtet hun da selv ligesaalidt nærede nogen Kjærlighed til mig, som jeg paa nogen Maade havde røbet mine Følelser for hende.

      Maren Johanne vender hjem etter utdannelse i Kristiania i september 1849. Her møtes de to i et musikalsk fellesskap:

      Vel mindes jeg den første Anledning, ved hvilken jeg her igjensaa Marenjohanne og hvilket fordeelagtigt Indtryk hun da atter gjorde paa mig. Fælles Deltagelse i Selskabslivet førte os jævnlig sammen, især i det nylig stiftede musikalske Selskab, der i den første Tid afholdt sine ugentlige Prøver og sine Soireer i den samme Stue , som havde været Scenen for vor Barndoms Fridandse og som af Marenjohannes Forældre velvillig var bleven Selskabet overladt til Afbenyttelse. Her spillede hun Pianoforte og sang saavel i Chor som fornemmelig Duetter; hendes Stemme, skjønt egentlig ikke stærk, gjorde sig dog altid behageligt gjældende paa Grund af sin Reenhed, og dens Omfangsrighed tillod hende, alt efter Behovet, at overtage saavel Sopran- som Altpartier.
      I Duetter maatte hun som oftest synge Sopran, navnlig i dem, hun udførte med Laura Dahl (senere Fru Dass) der var en decideret Altstemme, og disse Duetter vare i hiin Tid Selskabets Glandsnummere."

      Samværet mellom Alexander og Maren Johanne gjør til slutt at Alexander tilkjennegir sin kjærlighet til henne. [1]
    Engaged 6 Feb 1850  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [1
    • Alexander skrev:

      ...Ligesaalidt kjendte Marenjohanne den virkelige Grund til min stadige Nærværelse ved deres private Duetprøver, hvortil jeg i min Stilling som det musikalske Selskabs Directeur kunde paaskyde Berettigelse.
      Paa disse Sammenkomster fulgte som oftest en fælles Spadseretour, og lidt efter lidt modnedes nu den Kjærlighet, som jeg trods mine Bestræbelser ikke havde kunnet holde ganske skjult for hende og som jeg endelig aabent erklærede hende den 6te Februar 1850, hvorpaa jeg øieblikkelig fik hendes Ja.
      Forlovelsesdagenes Glæder, selv om de kunde skildres, ere for hellige til at afsløres... [1]
    Married 24 Apr 1853  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [2, 3, 8
    • Den 27 år gamle adjunkt Alexander Brinchmann ble gift med 23 år gamle jomfru Maren Johanne Hoffmann.

      Fedre og forlovere var toldkasserer Kristofer Brinchmann og distriktslege Jakob Hoffmann.

      Tillysningsdagene var 27.mars, 3. og 10.april.

      Artig å merke seg:

      Eneste datter på Brinchmann-siden (Louise Fredrikke, Alexanders søster) ble gift Hoffmann (Johan Christian, Maren Johannes bror).
      Eneste datter på Hoffmann-siden (Maren Johanne) ble gift Brinchmann (Alexander).

      Alexander selv skriver i 1863 om deres bryllup slik:

      Under saadanne Sysler løb Vinteren hurtigt, og Brylluppet blev fastsat oprindelig til 13de April, mine Svigerforældres Bryllupsdag, men da Marenjohannes broder Gottfred til den Tid ikke kunde naae hjem fra en Udenlandsreise, hvorpaa han befandt sig, omberammedes Dagen til den 24de April, en Søndag. Klar og sommervarm fremskinnede endelig den længselsfuldt forventede Dag, Gottfred kom om Formiddagen og Alt var færdigt. Mathilde Pettersen i Forening med de to Brudepiger, Maren Johannes Barndomsveninder, daværende Trina Rechdal (nu Fru Lind), og Sara Gørvell (nu Fru Greger) havde pyntet Bruden. Hendes Dragt var simpel, men fiin - hvit klar Bobinetskjole med hvidt Slør over Myrtekrandsen:

      ikke engang som Brud vilde hun svigte det Princip, hun hyldede og i sit hele Liv gjennemførte Tarvelighed i Klædedragt; (af Guldstads bar hun sjælden andet end sin Forlovelsesring; hun havde ikke engang, som de fleste af hendes Veninder, Huller i Ørene til Ringe).

      Kl. 2 om Eftermiddagen rullede det store Vogntog afsted fra Brudehuset foruden Brudeparret og Brudepiger, Forældre og de talrige Søskende paa begge Sider samt Andre af de nærmeste Slægtninge; de fjærnere staaende Bryllupsgjæster, paa nogen faa Familier nær saagodtsom alle Byens conditionerede Indvaanere, vare tilsagte til Møde i Kirken.

      Denne var af Brudens Veninder festligt udsmykket, Sangen udførtes af et indstuderet Mandschor af Brudeparrets Venner, og efter en gribende Tale forrettedes Vielsen af den alderstegne Præst, Provst Deinboll, der i sin Tid havde confirmeret os begge.
      Hjemkomne til Brudehuset modtoge vi den hele Bryllupsskares Lykønskninger, hvorpaa man begav sig til Middagsbordet. Her havde Venskab beredt os en ny Overraskelse i nedenstaaende to af Adjunct P. G. O. Dørum og Corpslæge Chr. Smith forfattede Sange, der i elegant utstyrede Exemplarer fandtes omlagte ved hvert Couvert, og som ved Bordet bleve afsungne af samtlige Gjæster, saa mange, baade Damer og Herrer, som kunde synge.

      Sange ved Adjunct Alexander Brinchmanns og Jomfru Maren Johanne Hoffmanns Bryllup den 24de April 1853.

      Mel. For Norge Kjæmpers Fødeland.
      1.
      Da I for Altret knælede
      En Lysets Alf var inde
      I Eders Bo og levnede
      Hva vist I der vil finde.
      Gid selv den Skat fra Himmelen
      I silde bære hjem igjen !
      Thi holde I kun fast ved den,
      Som Leg vil Livet svinde.

      2.
      Det er en kostbar Ædelsteen :
      O, Hvor dens Straaler tindre !
      Et Kors med Farve sølverreen
      Fremskinner fra dens Indre.
      Den Steen, som hedder : M u n t e r t S i n d
      I N ø i s o m h e d bør fattes ind :
      Og havde I end Jasons Skind,
      Da var dets Værd vel mindre.

      3.
      En Plante fiin staaer tæt derved,
      En Blomst af Edens Have,
      Og Blomsten kaldes : H u u s l ig F r e d,
      Er Himlens bedste Gave.
      Med varsom Haand den kjærlig plei,
      Den da for Eder visner ei,
      Og saares I paa tornet Vei,
      Af den I Balsom have.

      4.
      Saa deiligt lyser Brudekrands,
      De fagre Lokkers Smykke :
      Vi see i Haabets Straalekrands
      Vor Brinchmanns Fremtidslykke :
      Thi K j æ r l i g h e d er Glædens Lyst
      Og Kjærlighed er Sorgens Trøst.
      Gid mange Aar du til dit Bryst
      Din elskte Viv maa trykke ! ! !

      Mel. Vær du kun rolig, du skal gaa fri.
      1.
      Nu har I ventet i trende Aar
      - de var jo vistnok lange -
      men naar i dag I hinanden faaer,
      kan I ei meer forlange.

      2.
      Jeg selv har gaaet i hele ni
      - tro mig, det var for mange -
      og ventet paa, at jeg skulde i
      Ægteskabshavn anlange.

      3.
      Jeg lærte dengang den Kunst at spaae,
      for at fordrive Tiden.
      Nu skal I deraf Profiten faae,
      Takken faaer jeg nok siden.

      4.
      Jeg seer i Aanden nu Parrets Hjem
      - Kjærligheds lille Eden -
      der kommer Lykken og kroner dem
      med alle Goder herneden.

      5.
      Ja rigtig er det et yndigt Hjem
      - inderlig peent og propert -
      det passer netop saa vel for dem,
      smagfuldt og smukt og sobert.

      6.
      Men skjønt det ret er et deiligt Huus
      - Vægge med Glandstapeter -
      er der ei Rum dog for Suus og Duus,
      og ei for store Fêter.

      7.
      Nei smaae morsomme Vennelag
      vil der i stedet vanke,
      Munterhed og Musik og Smag
      og lidt fornuftig Tanke .

      8.
      Om ei jeg feiler - et Aar i dag,
      - lyver vel Almanakken ?-
      da staaer det netop et saadant Lag
      midt op`i Kirkebakken.

      9.
      Men Bakkehuset blir snart for smaat,
      - Stakler I maa udvandre -
      dog faae I altid det saare godt,
      hvor I følge hverandre.

      Disse Sange bidrog ikke lidet til at forhøie den glade Stemning ved Bordet, og denne udstrømmede i en rig Afvexling af Skaaltaler.

      Efter Middagen, der indtoges i 2den Etage, fordeelte Gjæsterne sig i de nedre Værelser og udenfor Huset, hvor den deilige Sommerdag tillod selv de Ældre at færdes uden Overtøj. Ud paa Aftenen dandsedes atter i de gamle Fridandses minderige Stue, og, som rimeligt kunde være, var Bruden Ballets lykkelige Dronning.

      Denne Dags glade Begivenheder, o hvor klart staae de for min Erindring, og dog hvor tungt falder det mig at fæste dem paa Papiret nu, efterat jeg har fulgt min unge Hustru til Graven. Fortid og Nutid med sine skjærende Modsætninger storme for voldsomt ind paa mig til at min Skildring kan formaae at give et endog nogenlunde anskueligt Billede af den Lykke, hvorom jeg nu alene kan sige: den har været.
      Derfor - hvor gjerne jeg end ønskede at dvæle noget længere ved dette det betydningsfuldeste Afsnit i min Marenjohannes Liv, den Dag, der førte hende ud fra Forældrehjemmet for at skabe hende et nyt Hjem, jeg tør ikke engang forsøge paa i sammenhængende Fremstilling at gjengive de Betragtninger, som Tilbageblikket paa hiin Tid fremkaller.

      Ledsagede af Forældre og Søskende paa begge Sider begave vi os efter endt Bryllupsgilde til det lille Huus i Kirkebakken, som vor Bryllupssanger med altfor smigrende Hentydning har kaldet Bakkehuset.
      Her stod Alt saa blankt og nyt lige fra Kjælderen til Mørkeloftet og Bordet i vort Stadsværelse overlæsset med rige Gaver, Kjærlighedsgaver fra Slægt og Venner.
      Alle disse Gjenstande maatte naturligviis beskues og beundres endelig bleve vi ladt ene for sammen med Tjenestepigen at udgjøre den hele Befolkning i Huset, vi to, som hver i vort Hjem havde været vante til at omgives af saa mange Kjære.
      Og dog følte vi os ei forladte:

      vore Forældre og de allerfleste af vore Søskende vare os jo saa nær, og i Tillid til den Almægtiges Bistand og i den gjensidige Kjærlighed til hinanden følte vi Kraft til at gaae det nye Liv imøde, som nu skulde udfolde sig for os.

      Det var en deilig Sommer paa Molde hiint Aar, og i den herlige Natur, der lokkede os ud fra vort koselige Hjem, henrandt mange af vore Fristunder, naar de ikke optoges af de selskabelige Glæder, som Slægtninge og Venner kappedes om at berede de Nygifte. [2, 8]
    Brinchmann Alexander og Maren Johanne Hoffmanns vielse 1853 Molde.jpg
    Brinchmann Alexander og Maren Johanne Hoffmanns vielse 1853 Molde.jpg
    Kirkebok.
    Anecdote21 Aft Oct 1854  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [1
    Hunden Vægter. 
    • Hunden - Vægter - som Alexander skriver om slik:

      Ud paa Efteraaret fik Ragnhild fra min ovenomtalte ven, der havde foreslaaet hende kaldt - Gro - o.s.v. tilsendt som Foræring en sort halvblods Newfoundlænder, der angaves at være født omtrent paa samme Tid som Ragnhild og hvis Fødselsdag derfor senere blev høitideligholdt sammen med Ragnhilds.
      Hunden, der lød, og endnu lyder navnet - Vægter - fortjener at nævnes i Marenjohannes Mindeblade, ikke blot som et Vidne om den Kjærlighed hvormed hun behandlede den saavelsom ethvert andet Huusdyr - hun glemte den ikke noget Maaltid med Mad; hun pleiede den, naar den var syg, hun lukkede den ind i et varmt Rum, naar det var for koldt om Vinteren -. men ogsaa for den Troskab, hvormed denne lønnede denne Kjærlighed, saavel ved at værne om Huset og Børnene, hvem den stedse har ledsaget paa deres Spadsertoure, som ved troligt at følge sin Herskerinde, naar og hvorhen hun vandrede, ogsaa paa den sidste Vandring til Graven.

      Jeg kan ikke nægte mig den Fornøielse at gjengive et Træk, der tydelig synes at røbe en høi Grad af Forstand hos dette Dyr og for hvis Sandhed jeg tør indestaae. Den var endnu ikke ganske fuldvoxen, da den en Dag havde omspredt paa Kjøkkengulvet en Mængde Fjær af en Støvevinge, som den havde iturevet. Da Kokkepiken kom til og saa hvad den havde gjort, skjændte hun paa den, hvorpaa den strax gav Tegn til at ville ud; hun lukkede op for den, men kun faa Minuter efter kom den tilbage, og kradsede udenfra paa Døren; neppe var denne bleven aabnet, førend Vægter stak Hovedet ind; bærende mellem Tænderne en anden Støvevinge, som den formodentlig havde hentet i Nabolaget og som den ligesom til Erstatning for den iturevne kastede ind paa Kjøkkengulvet.

      Da vi fikk - Vægter - havde vi allerede et Aars Tid havt en anden mindre Hund, som Marenjohanne havde stelt med næsten som med et Barn; men da vi ikke vilde føde to Hunde og Vægter blev foretrukken af Hensyn til Giveren og paa Grund af sin Størrelse, gave vi den mindre bort; Marenjohanne græd, da den førtes ud af Huset, men havde dog den Glæde at vide den i en kjærlig Pleierskes Eie. [1]
    Event-Misc2 Aft 14 Apr 1858  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [1
    Familiebilde. 
    • Om bildet skriver Alexander:

      Dette Aar har jeg at takke for at jeg endnu har et synligt Billede af Marenjohanne: vistnok havde hun i Christiania som ung Pige ladet seg daguerrotypere; men, hvad enten det nu var hendes eller Daguerrotypistens Skyld, Billedet var og er temmelig mislykket. I 1858 blev hun igjen daguerrotyperet paa een Plade med mig og Smaapigerne, og dette Billede af hende er det bedste, som nu haves... [1]
    Brinchmann Alex og Maren med barna.jpg
    Brinchmann Alex og Maren med barna.jpg
    Alex og Maren Brinchmann med barna Louise, Ragnhild og Hanna 1858.
    Event-Misc 1886  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Storfamilien samlet hos fotograf sommeren 1886. 
    Brinchmann gruppebilde 1886.jpg
    Brinchmann gruppebilde 1886.jpg
    Storfamilien Brinchmann sommeren 1886:

    Bak f.v. Louise og Carl Bjørset, Ragnhild Brinchmann Hansen, Knut og Hanna Brekke.
    Midten f.v. Ludvig og Henny Brinchmann, Olaf Brinchmann Hansen, Alexander Brinchmann, Maren Johanne Brinchmann Hansen, Erika Wilhelmine Hiorth og Christopher Brinchmann.
    Nedre midtre rekke f.v. Helga Bjørset, Alexander Brekke, Alexander Brinchmann Hansen.
    Foran f.v. Sophie Brekke, Louise (Visse) Brinchmann Hansen og Inga Bjørset.
    Photos
    Brinchmann Alexander Christopher og Ludvig.jpg
    Brinchmann Alexander Christopher og Ludvig.jpg
    Brinchmanns:

    Christopher, far Alex og Ludvig.
    Brinchmann Ragnhild Hanna og Louise som barn.jpg
    Brinchmann Ragnhild Hanna og Louise som barn.jpg
    Ragnhild Hanna og Louise Brinchmann som barn.
    Brinchmann og Hoffmann familiene.jpg
    Brinchmann og Hoffmann familiene.jpg
    Familiene Brinchmann og Hoffmann samlet før 1863.
    Family ID F38  Group Sheet  |  Family Chart

    Family Knut Olai (Knud Olai) Brekke,   b. 26 Oct 1855, Herøy, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location,   d. 13 Jun 1938, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge Find all individuals with events at this location  (Age 82 years) 
    Engaged Abt 2 Jun 1879 
    Married 18 Jul 1882  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [2, 3, 9
    Children 
     1. Sara Sophie Brekke,   b. 04 Jun 1883, Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location,   d. 8 May 1984, Stavanger, Rogaland, Norge Find all individuals with events at this location  (Age 100 years)  [Birth]
    +2. Alexander Brinchmann Brekke,   b. 26 Feb 1885, Kristiania, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location,   d. 26 Jul 1960, Stavanger, Rogaland, Norge Find all individuals with events at this location  (Age 75 years)  [Birth]
     3. Finn Brekke,   b. 14 May 1887, Kristiania, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location,   d. 19 Mar 1888, Kristiania, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location  (Age 0 years)  [Birth]
    Last Modified 25 Oct 2021 
    Family ID F238  Group Sheet  |  Family Chart

  • Photos
    Brinchmann Hanna gBrekke.jpg
    Brinchmann Hanna gBrekke.jpg
    Hanna Brekke (1857-1932).

  • Sources 
    1. [S899] Bok: Fru Maren Johanne Brinchmann født Hoffmann. Træk af hendes Liv..., Alexander Brinchmann,, (Forlag: Trykt af L.G.Hauw, 1963) (Reliability: 2).

    2. [S1331] Kirkebok Molde, Møre og Romsdal (Reliability: 3).

    3. [S284] Bok: Stamtavle over slægten Bernhoft, Emilie Bernhoft, (J.Chr. Gundersens Bogtrykkeri 1885) (Reliability: 2).

    4. [S22] Kirkebok Fredrikstad, Østfold (Reliability: 3).

    5. [S277] Bok: Studentene fra 1903. Biografiske beretninger, Jørgen H. Berner og Trygve Aalheim, (Merkur Boktrykkeri 1953) (Reliability: 2).

    6. [S281] Bok: Norges leger 1926-1936, I. Kobro, (1938) (Reliability: 2).

    7. [S274] Bok: Personen bak gatenavnet, P. Fiskergård, (Molde kulturvern 1976) (Reliability: 2).

    8. [S896] Bok: Rektor Alexander Brinchmann, Sverre Berg, (1982) (Reliability: 2).

    9. [S276] Bok: Studenterne fra 1872. Biografiske meddelelser, (W.C. Fabritius & sønner. 1897) (Reliability: 2).


This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 12.0.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2022.

Maintained by Tor Kristian Zinow.