Other Events and Attributes:

• Milit-Beg1: Bef 03 Jul 1644
• Residence: Bef 1682, Villingstad, Røyken, Buskerud, Viken, Norge
• Event-Misc: 30 Mar 1683, Røyken, Buskerud, Viken, Norge; Innstevnet som vitner...
• Event-Misc: 19 Oct 1683, Røyken, Buskerud, Viken, Norge
• Event-Misc: 01 Oct 1684, Røyken, Buskerud, Viken, Norge
• Event-Misc: 04 Nov 1684, Røyken, Buskerud, Viken, Norge
• Event-Misc: 26 Sep 1687, Røyken, Buskerud, Viken, Norge
• Event-Misc: 22 Feb 1694, Røyken, Buskerud, Viken, Norge

Notes:

Birth:
Fra Danmark/Nederland?

Milit-Beg1:
Adam Berent var Korporal ved Bahuske regiment den 3.juli 1644.

Han var Sergeant ved samme regiment den 24.juli 1657.

Han ble fenrik samme år den 26.oktober.

Senere var han Løytnant ved Akershus nasjonale infanteriregiment den 25.august 1658.

Under Gyldenløvefeiden hadde han intendantstilling ved Coucherons regiment fra 1676, han stod der den 1.juni, men fra 17.mai 1679 var han igjen plassert ved Akershus regiment, hvor han sees lønnet til Gyldenløvefeidens slutt den 30.september 1679.

Han var også med ved Marstrands erobring i juli 1677.

Residence:
Adam bodde tidligere på Slemmestad.

Han fikk gården Villingstad i Røyken for sin innsats i krigen mot svenskene (iflg tingbok for Lier, Røyken og Hurum 1686).

Event-Misc:
Monseigneur løytnant Adam Berent og hans kone Catrine Anne Villingstad ble innstevnet som vitner, sammen med sønnen Gabriel og hans kone Anne Augustinusdatter, i en sak der Lars Jonsen Vear og Hans Ammerud hadde sloss i et selskap hjemme hos dem på Villingstad. Lars Vear ble stevnet for å ha røsket skjegget av Hans Ammerud.

Ved tingmøte i Røyken den 30.mars 1683:
Anno 1683. dennd - 30 Martj er rettenn administrerit.


Event-Misc:
Adam nevnes i 3 saker vedrørende landskyld til gården Slemmestad.

Ved tingmøte på Røyken den 19.oktober 1683 (Sak nr. 49 i tingboka Lier Røyken Hurum 1683) og ved tingmøte på Røyken den 18.desember 1686 (Sak nr. 74 i tingboka Lier Røyken Hurum 1686), her nevnes han som far til Gabriel Adamsen Villingstad, samt ved tingmøte på Røyken den 26.september 1887 (Sak nr. 46 i tingboka Lier Røyken Hurum 1687).

Event-Misc:
I en sak om skatterestanse ved tingmøte på Røyken den 1.oktober 1684 (Sak. nr 43, 1684) nevnes Adam:

...leutenant Adamb Berendt for Slemestad for a/nn/o 1680. prinsindens styr - 3 dr: 15 s:

leuetenant Adamb Berendt sagde er hand prinsinde?? styr schyldig vil hand vnd/e/r dagnist betalle.

Event-Misc:
Ved tingmøte på Røyken den 4.november 1684:

Effter opsettelsse fra nest affvigte 1 /Octo/br/is/ til j dag møtte udj rette erlig och velforstandige mand Erland Mogensen Aaraas och jndgaff paa Mo/nseigneur/ Jens Olssens vegne som paa Agersshuus schall verre arresterit hans schrifftlige fuldmagt domb off/ue/r de schyldige paa hans vegne udj hans forfald at esche, udj huilchen fuldmacht hand forregiffuer foruden det tilforn er jndgiffuit at resterre hoss leutenant Adamb Berrent paa Villingstad - 3 dr: 15 s: (Sak nr. 56, 1684).

Event-Misc:
Tingmøte Røyken, 26.september 1687:

Lier Røyken Hurum 1687 (nr. )

Anno 1687. dennd - 26 Septembr/is/ er rettenn betiendt paa Huussebye anornede tingstue udj Røgen sogen ofueruerendiss Kong/elig/ M/ayestets/ fougit ib/ide/m erlig, acht och velfornemme mand Mo/nseigneur/ Jens Nils/en/ och bøidelennssmannden Erlannd Mogenssen Aaraas och er laugrettid disse, Effuen Karlssrud Ped/e/r Mortenssruud, Haagen Grauff, Ped/e/r Gunderud, Olle Ped/e/rsen Clemnidsrud, och Christen Faallestad,

Sak nr. 46 i tingboka Lier Røyken Hurum 1687 (nr. )

Kong/elig/ M/ayestets/ fougit Mo/nseigneur/ Jens Nilssen j retten jndgaff en anteignelsse fra det kong/elige/ renttekammer aff dato - 14 /Septem/br/is/ 1686. huor j blanndt udj Røgenn sogen staar jndført Høgen at schylde - 3 schippund 1/2 lissp/un/d och schall ichon udj R?gens fogderies matriculs extract verre jndført for - 3 schip/un/d och saalediss forlidet ? (1/2) lissp/un/d, Jligemaader Slemmestad Adamb paaboer at schylde - 3 schip/un/d 9 lissp/un/d och schall ichon verre jndført udj forsch/reff/ne matriculs extracht for - 3 schip/un/d 3 /pund/ och saaledis forlidet - 6 lissp/un/d och jndeholder samme andteignelsse at huis schatten ej aff offuenschreffne landschyld schall beregnis vill enhuer g/aa/rd eller pladsis schyld serdelis beuissis och med schøde och adkombstbreffue førind a/nn/o 1661 forclarris med vidre et:,
Effter forsch/reff/ne høyrespectuie rentecamers anteignelsse fremkomb for retten erlig, acht och velfornemme mand Mo/nseigneur/ Christen Stillessen paa Bragenis som dend gaard Hyggen er tillhørrennde och haffde tilstede disse loug faste dannemend nemlig, Thorre Amuds/en/, boende i Hygenstrand som tilstod at verre fød neste g/aa/rds til forsch/reff/ne vester Heggen huis eiendomb sammen grendser, och tilstod ved eed effter lougen at kand mindis off/ue/r - 50. aar och er han/nem/ i Guds sandhed vitterlig at der haff/ue/r iche gaaed vidre udj landschyld aff be/mel/te Hygen end - 3 schip/un/d salt.

2. Knud Offnerud som tilstod at verre opvogssen paa Hyggen, kand mindis off/ue/r 40; aar - haff/ue/r siden hand komb fra Hygen verid boende paa be/mel/te Offnerud huis eiendomb grendser til Hyggen vandt och Knud giorde ved eed effter lougen at han/nem/ i Guds sandhed er vitterligt at forsch/reff/ne g/aa/rd Hygen haff/ue/r siden berørte tid ej schyldet meere end udj alt - 3 schip/un/d salt,
Forschr/eff/ne g/aa/rds landherre Mo/nseigneur/ Christen Stillessen beretid at huad g/am/l/e/ adkomstbreff/ue/r der kand verre paa forschr/eff/ne g/aa/rd schall der aff endell findis vdj byfogdens Christopher Hanssens sterboe paa Brag/enes/ som tilforn for v-myndige g/aa/rdens eiere haff/ue/r veridt forsuar, och bleff tilstaaed aff ting almuen at forsch/reff/ne g/aa/rd er iche god for dend schyld och vdgifft som der aff til K/ongelig/ M/ayestet/ och jordrotten aarligen giffuis, som Mo/nseigneur/ Christen Stilles/en/ sagde at dend matricul in a/nn/o 1681 forfattid selff kand vduisse huor der findis huad til g/aa/rden saas kand och auffligen føde kand, Anngaaende Slemmestad da fremlagde førrige leutenant Adam Berent som g/aa/rden allernaadigst for sin officio haff/ue/r veerit tillagt hans der paa giffuen bilet aff Nichlas Pols/en/ vdgiffuen paa Agershuus dend - 12 /Octo/br/is/ 1663.
Huor udj findiss jndført g/aa/rden at schylde til K/ongelig/ M/ayestet/ j? (1 1/2) schip/un/d 7 lissp/un/d salt til anndre j (1) p/un/d 3 lissp/un/d salt, och schall g/aa/rden der foruden som udj berørte bilet ej findis jndført schylde til Lier \presteboll/ - 3 lissp/un/d salt och giør da tilsammen udj alt som same g/aa/rd Slemmestad schylder - 3 schip/un/d - 3 lissp/un/d, Hereffter var Kong/elig/ M/ayestets/ fougid Mo/nseigneur/ Jens Nils/en/ tingsvidne begierrendiss, Datum vt supra,

Event-Misc:
På tinget i Røyken den 22.februar 1694 nevnes Adam i forbindelse med at han hadde utstedt en bygselseddel på gården Gunderud.

Adam married Cathrine Anne Villingstad about 1650. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: 1673, Villingstad, Røyken, Buskerud, Viken, Norge; Villingstad nevnt i en tyverisak.
• Event-Misc: Nov 1676, Villingstad, Røyken, Buskerud, Viken, Norge; I klammeri med fogden Jens Olsen Hesselberg.
• Event-Misc: 26 Nov 1680, Røyken, Buskerud, Viken, Norge; Nevnes Gabriel sammen med Sivert Grini og Hans Huseby angående ølsalg.
• Event-Misc: 3 Dec 1680, Røyken, Buskerud, Viken, Norge; Gabriel stevner Nils Børgesen Heggum vedrørende plassen Broen under Vang.
• Event-Misc: 16 Dec 1681, Røyken, Buskerud, Viken, Norge; Saksøker vedrørende slagsmål i bryllup på Ølstad.
• Event-Misc: 20 Oct 1682, Røyken, Buskerud, Viken, Norge; Fogden tar ut tiltale mot Gabriel i en skattesak.
• Event-Misc: 30 Mar 1683, Røyken, Buskerud, Viken, Norge; Gabriel og kona Anne nevnes i en sak med slosskamp i et selskap hos Gabriels foreldre.
• Event-Misc: 24 Oct 1684, Røyken, Buskerud, Viken, Norge; Gabriel ble stevnet av sine stebarn Jens og Anders Cortsen vedrørende arv.
• Event-Misc: 17 Sep 1686, Røyken, Buskerud, Viken, Norge; Gabriel saksøker Sivert Hansen Heggum for en odelspart i Godøy.
• Event-Misc: 18 Dec 1686, Røyken, Buskerud, Viken, Norge; Fogden Jens Nielsen stevnet Gabriel for å ha oppfordret til å ikke betale tiendepenger.
• Event-Misc: 28 Feb 1687, Røyken, Buskerud, Viken, Norge; Gabriel og Lars Vear stevnet for vold mot Lars' mor, bror, søster.
• Event-Misc: 26 Sep 1687, Røyken, Buskerud, Viken, Norge; Gabriel stevnet den tidligere fogden for penger han var skyldig Gabriel.
• Residence: Abt 1695, Høvik, Røyken, Buskerud, Viken, Norge
• Probate: 13 Jun 1724

Notes:

1673-1695, Gabriel Adamsen, f.ca.1652, d.1724.
G.m. 1) enken Anne Jensdatter Villingstad.

Residence:
På tinget i Røyken den 22.mai 1673 i en tyverisak der 2 personer hadde gjort innbrudd hos gammelpresten Herr Hans Olsen og hos Anne salige herr Cortis på Villingstad, hadde Anders og Hans Hekleberg, Christopher Aasagger og Cornelius Muserud fått betalt for å holde vakt over fangene.

De klarte dog å rømme og fogden mente at disse 4 vaktene burde settes i arresten.

Event-Misc:
Gabriel var en gjenganger i tingbøkene. Han både stevnet og ble stevnet selv.

I november 1676 oppsto en episode som kan ha vært en medvirkende årsak til at Jens Olsen Hesselberg mistet sitt fogdembede.

Gabriel Adamsen på ryttergården Villingstad fikk beskjed om å ta i mot en ny rytter, noe Gabriel nektet, fordi han mente at det var mange andre gårder som sto for tur før ham. Det ser ut som Jens Olsen mistet hodet fullstendig. Han troppet opp på Villingstad, til hest, sammen med flere ryttere, og Jens Olsen var bevæpnet med pistol. Det endte med at han tilføyet Gabriel et skudd, riktignok uten å drepe ham, men saken havnet for krigsretten på Bragernes i 1680, etter å ha vært behandlet 3 ganger på tinget i Røyken.

At saken havnet for krigsretten, tyder på at Jens Olsen var militær. Hvis han er den samme Jens Olsen Hesselberg som er nevnt i Ovenstad Militær biografier, har han sannsynligvis fått løytnantsgraden før 1679, med mindre skuddepisoden ble behandlet av en sivil rett på dette tidspunktet.

Saken nedenfor handler om da Lars Vear skulle levere stevningen til krigsretten, til fogden.

Gabriel Villingstad nevnes ved tingmøte på Røyken den 15.juli 1680 (Sak nr. 28 i tingboka Lier Røyken Hurum 1680) der Lars Vear er stevnet for overfall på fogden Jens Olsen Hesselberg's kone Anne Jensdatter og hennes yngre søster (som også het) Anne Jensdatter på gården Sundby.

Tingmøte Røyken, 15-07-1680 Lier Røyken Hurum 1680:

Anno 1680. denn 15 Julj er rettenn paa Huussby i Røgenn sogen administrerit offueruerendis Kongelig Mayestets fougit Seigneur Jens Olssen bøidelennsmannden velfornomstige Erlannd Mogennssen Aaraas med effterschreffne laugrettismend (Knud Offnerud), Lauridz Schrysset Røe, Effuen Karlssrud Peder Mortensrud, Olle Wanng och Halle Faallestad, i Knud Offneruds sted Rassmus Breeholt,

Sak nr. 28 i tingboka Lier Røyken Hurum 1680:

Effter opsetelsse fra dend - 22 Aprilis sistleden til i dag haffuer sig udj rette præsenterit Kongelig Mayestets/ fougit Seigneur Jens Olssen som vdinden sin jndsteffntte sag offuer Laurids Vear var dom begierendiss Jens Olssen fremstillid den pige Ellj Olssd/aatter som tilforn... hendis vinissbyrd den - 22 Aprilis ved tuende mend er i rette baarenn huilchen tilstand hun i alle maader nu for retten tilstod at haffue hørt och seet saa at verre sandhed mens sagde at hun iche huialp? Laurids hender, aff fougdens quindis? søsters haar mens allene aff bemelte sin madmoders haar dog saa at Laurids haffde dennem begge i haarit, sagde och at Laurids var blodig Huorpaa hun giorde sin eed, Laurids Vear møtte och suarrid at hand var ombedit aff Gabrill Villi(n)gstad paa rettenns vegne at schulle gaa selff anden som steffnevidne for Gabrill til fougdens, at fougden schulle møde for krigsretten med Gabrill Villi(n)gstad effter øffrighedens befall paa Bragenis med haffde jt breff fra major Meier til fougden och som hand kom jnd i stuen leffuerit hand fougdens kierreste breffuit

Da kom fougdens quindis søster Anne Jensdaatter jndgaaendis i stuen och offuerjllid begge vidner med v-høfflige ord, och fougdens quindelige saae, Saa tog fougdens quindis søster Laurids i haarit och bad fougdequinden at hun schulle tage bissmerrn och slaa hannem som hun och giorde tog bissmeren slog dørren op dermed slog lige til hans hoffuit och støtte hannem med den storre ende paa nessen,
for det andet formeener hand at det bør at kiendis for mord
for det tredie formeener hand dj bør at lide och vndgielde Kongen? sin sigt for bissmerslag och stød, effter kongelig bogstaffuer och fororninger
for det fierde formeener hand at verre frj for fougdenns vloulige søgning
for det femte bør dj at opstaae en billig kaast och terring, Huorpaa hand eschid dom Merre aff partterne bleff ey i rette lagt eller forregiffuit,

Effter denne søgning och giendsigelssis egentlige medfør erachtis lougs gemess paafølgende der vdinden att ordele och affsige
Endog jndciterit Laurids Vear: som hand selff forregiffuer: effter rettenns gemess selff anden er kommen til fougdens huuss saa som steffnevidne, med haffuende jt breff till fougden fra Hans Kongelig Mayestets velbestalter major till hest veledle Adolff Karl Meier at møde sin vederpart Gabrill Villingstad for krigsretten som schall veere beschichit paa Bragenis dennem jmellom vdinden derriss tuistighed at schulle administreris, saa haffuer hannd alligeuell jngen billig aarsage hafft till hans groffue v-forschammede och fast tilforn aff steffnevidne v-erhørtte begaaede erachtendis steffnevidne effter lougen bør deris forrettning for en mannds brofiell edrueligen och fredeligen at forretage, och derfra jgien sig at forføie,
Huilchit denne Laurids Vear ey haffuer villet ladet sig verre effterretlig j det hand iche alleneste haffuer søgt stuenn: som ved en christelig begeingelsse vell kunde tollereris: medens som proffuene hermer megit dierffueligen vden nogenn consins: vdj haarit tagit och jgiennem stuedørren i forstuenn vdslebit och kuldslagit ermelte Kongelig Mayestets fougid Seigneur Jens Olssenns kierreste ærredyderig matrone Anna Jensdaatterr och hendis søster dydelschennde pige anndenn Anna Jensdaatter den øngre, vdinden huilchen gierning jngen loulig ret er hannem medholdig
Tj lad saa verre at bemelte fougdenns kierreste hafde en bissmer i haannden som Laurids Vears medhaffuennde steffnewinde siger och tillige med sin søster haffuer vist hannem dørren da hand ey: effter forrettid ærrende: hafde behag vdj at verre rolig, dermed kannd Laurids Wear effter nogen loug ey fornøie det faldsmaall som hand ved ermelte øffuede voldsverch haffuer meriterit,
j henseende christelige Kongens allernaadigste dette louglige kongerige giffuen høy berømmelige louger alle och enhuer huus och hiemfred vbrødlige tilsiger, och derforre hannem hermed effter lougen mannhelge balchen 16 capitel sigelse tilfinder at vdrede til enhuer aff bemelte tuende quindispersonner for dend aff hannem j egit huus erlidende vdførmelsse dj aller naadigste paabudne dobbelte bøder som i lideligst annschreffuis till otte rdr: er 16 dr: saa vel som at vdrede dem i samme capitel naadigst paabudne dobbelte sigt till Hans Kongelig Mayestet som er for dennem baade tuende gange øtte ortuger (otte ørtuger) och 13 £mark£r sølff, dessligste for denne forvollende procedeur at giffue till citanten Monseigneur Jens Olssen vdj omkostning sex rdr: Huilche tildømte Laurids Vear jnnden í (1/2) maanids vdgang haffuer till de wedkommende at leffuerre eller derforre lide namb och vordering i hans boe och gods huor det er eller findis kand effter lougen recess: och kongelig fororninger som vedbør Datum vt supra,

Event-Misc:
Tingmøte Røyken, 26-11-1680 Lier Røyken Hurum 1680:

Anno 1680 - denn - 26. Novembris er retten administrerit paa denn anornede tingstue Huussebye i Røgen offuerverrendiss Kongelig Mayestets fougit Seigneur Jenns Olsen bøidelennssmanden velfornomstige Erlannd Mogenssen Aaraas sampt effterschreffne laugrett Olle Høuig, Christenn Hyggen, Hanns Hechleberg, Effuen Karlsruud, Peder Mortensrud och Lauridz Jellom.

Sak nr. 44 i tingboka Lier Røyken Hurum 1680:

Effter opsettelsse fra den 15 Julj nestleden til i dag møtte i rette Kongelig Mayestets bøidelennssmannd Erland Mogenssen och var dom offuer dj jndsteffntte i Hegenstrannd som ølsall bruger begierrendiss med sampt paa dissse effterschreffne som och jlige maader holder ølsall nemlig Siffuer Grinj, Hanns Huussebye och Gabrill Villingstad Hanns Huussebye suarid selger iche øll vden till dj reissende, Siffuer Grinnj suarrid at hand some tider selger en pot øll til fremmede och somme tider intid,

Gabrill Villingstad suarid at hand iche er steffnt och derforre iche kannd suarre til sagen, Sagsøgeren Erlannd Mogenssen formener dj bør att jnndstaa Kongen sin sigt huorpaa hand var dom begierendiss Da effter denne søgning och giensigelssis medfører der vdinden paa følgende for ret befunden Der findiss clarligen vdj regis Christianj 4 recess at ey nogen steds paa lanndsbøidenn bøidefolchen jmellom kroer och ølsall maa holdiss, wnntagen dem fattige och siuge som iche at brøge selff formaar en drich øll till nødtørfft at selge och forunde, saa vel som til denn reissendes nødtørfftig affleg och herberge och ey til anndre paa storre alfarreveje iche allenneste vdj bemelte recess menns end och regis Frederitj 3. fororning dateerit Fredrichsborg den 24 Decem/bris 1648. de kroer och gastgiffuerhuus beuilger som dertill aff Konngelig Mayestets lennssmænnd(en) bliffuer forornit, Huilchen christelige allernaadigste och megit høyberømmelig anorning dissse jndsteffntte med flerre her i Røgen sogen letsindig och groffueligen vachtid til side setter,
j det dj effter mannge giorde paamindelsser ey med derris brugennde ølsall haffuer villett ophørre, medens i huor vell dj aldeliss jntid derudindenn till Hans Kongelig Mayestet contribuerer: aff egen mynndighed till derris fordeell stedze wedholder, Sognefolchenne som ermelte ølhuus mest søger derris nering dennem til største ruien och forarmelsse der ved i lengden betagiss, med megen v-schichelighed och paafølgennde v-lempe i bøiden hender och tilldragiss, Huor vdoffuer for lougverdigt erachtes at huilche af berørtte her i tinglaugit som iche i offuennschrefne maader sig retter och vden vedkommende øffrigheds vedbørlige tilladelsse med nogit ølsall betrediss da øllit ved loulig adferd effter recessens tilhold at verre forbrut, och der forwden pligtig dj paabiudennde tj rdr: sigt med vidre der aff dependere kand at tilsuarre Och schall saa hermed alle jndsteffnte verre schyldig till sagvolderen Erlannd Mogensen vdinden dette steffnemaalss foraarsagende omkostning i alt - ji (1 1/2) rdr: huor aff enhuer lige megit schall betalle, och det jnndenn i (1/2) maanids vdganng eller derforre lide namb och vordering effter lougen Datum vt supra,

Event-Misc:
Gabriel nevnes i en sak på tingmøte i Røyken den 26.november 1680 (sak nr. 51 i tingboka Lier Røyken Hurum 1680) og den 3.desember 1680, (sak nr. 52 i tingboka Lier Røyken Hurum 1680), der han på sin svigerfar Augustinus Andersen Syltinglis vegne, stevner Nils Børgesen Heggum for bo/bruksrett til plassen Broen under gården Vang. De ble forlikte ved samme tingmøte (sak nr. 54 i tingboka Lier Røyken Hurum 1680).

Tingmøte Røyken, 26-11-1680 Lier Røyken Hurum 1680:

Anno 1680 - denn - 26. Novembris er retten administrerit paa denn anornede tingstue Huussebye i Røgen offuerverrendiss Kongelig Mayestets fougit Seigneur Jenns Olsen bøidelennssmanden velfornomstige Erlannd Mogenssen Aaraas sampt effterschreffne laugrett Olle Høuig, Christenn Hyggen, Hanns Hechleberg, Effuen Karlsruud, Peder Mortensrud och Lauridz Jellom.

Sak nr. 51 i tingboka Lier Røyken Hurum 1680:

Erlig och velfornomstige mannd Augustinus førige klocher i Røgen ved sin suoger Gabrill Villingstad: effter forregaaende varsell: haffuer tiltalle till Nils Børressen paa Heggem (Heggenn) i Røgen for den pladz Broen paa Vandzeye som Nils haffuer sagt Augustinus Anderssen aff med i forganngen aar for juull at giørre hannem huussene rødelig till fardag,
Huorpaa hand i rette lagde sit jndleg som om alt denne sag vedkommer ydeligerre forclarer aff datto Syltinglj den - 25 Novembris 1680 Nils Hegembs quinde møtte vdj rette och sagde at... henndiss mannd er i sin hossboenndes errinde och derforre i dag ey kunde møde Sagen opsatt til den 3 Decembris paafølger och forfløtt till Hyggen i den gaard som Christenn Søffrensen paaboer til huilchen tid och sted bøidelensmannden med 6: laugrettismennd haffuer at comparere retten at betienne saa vel som partterne med huis dj ydermerre sig till paastannd tienligt erachter saa faris dermed alt effter lougens sigelsse Datum vt supra,

Tingmøte Røyken, 03-12-1680 Lier Røyken Hurum 1680:

Anno 1680 denn - 3 Decembris er retten administrerit paa den anornede tingstue Hegenn i Røgenn offueruerrendiss Kongelig Mayestets bøidelennssmannd welfornomstige Erlannd Mogenssen Aaraas med effterschreffne laugrett, Hans Hygen Trugelss Myrre Hanns Aassager, Jens Torssrud, Rassmus Breholt och Knud Offnerud.

Sak nr. 52 i tingboka Lier Røyken Hurum 1680:

Erlig och velfornomstige Augustius Annderssen effter opsetelsse fra den 3 Decembris sistleden til i dag møtte vdj rette och ydermerre till sim sags bestyrchelsse i retten jndgaff en quitering for omtuistede pladzis arlig affgifft nemlig Siuff markr som Olle Vang der udj bekiender aff citanten at haffue annamid saa lenge som hand haffuer bod paa Wang aff dato Vang den - 24 Novembris 1680.

Her jmod møtte welfornomstige mand Nilss Børgessen och fremfordrid i rette prouff vdinden dene sag da fremkom i rette Erich Kiioss i Røgen vant ved eed effter lougen at paa dene omtuistede plads ved broen var bygt en liden lade som salige Gunder Wang lagde sit høe i der paa steden bleff aufflid som var førind Haluor saa och Anderss Rolffssen och Augustius kom der att boe,
Rassmus Guttissrud ved eed effter lougen proffuit at førind Annderss Rolffssen och Augustinis kom at boe paa pladzen da boede der en mannd huis naffn var Haluor Haagenssen
Torre i Heggenstrannd vant ved eed effter lougen lige som Rassmus Gutissrud omvondit haffuer Joen Siffuersen paa Hegen i Røgen vdenn æed tilstod sin faders ord at verre i denne sag lige som ermelte Rassmus Gutissrud omvondet haffuer Gabrill Villingstad: som tillige med citanten Augustinus Annderssen møtte vdj rette, och formeener at proffuen bør aff jngen gyldighed at annsees siden dj iche louligen er jndsteffnt, for det anndet formeener hand paa sin principal Augustinis vegne at Augustiins sig jntid entten med ord eller gierninger jmod Nils Hegenn att haffue pexserit 3. formeener hand Nils Hegenn der tuert jmod, vden nogen giffuen aarsage mens aff had och affuind: for Gud haffuer vnt Augustinis daglig brød: haffuer søgt onnde raadgiffuere som sig haffuer jndstegerit Augustins til aller største schade och omkostning 4 Formeener at Nils Heggenn sig storligen jmod lougen at haffue forseet, och bør derforre lide och vnngielde effter lougens jnndhold, och erstatte Augustinis ald den schade och schadiss lidelsse som hand jmod forhaabning vdaff Nils Heggem (Heggenn) er paaført, och den retvisse dommere med laugrettid och rettens betienter for dommen at erstatte,
herpaa begiertis dom, Nilss Heggenn i rette lagde sit schrifftlig jnndleg aff dato Nordre Heggen den - 3 Decembris 1680.

Parttene tilstod at paa den omtuistede pladz kannd i høyeste saass haffre en tønnde och vngefer auflis tre lass høe, och sagde Nils Hegen at haffue saad der i aar - 3 quarter blannd korn Er vdinden denne sag paa følgende affsagt

Endog citanten Augustinis Annderssen ey fremleger nogen bøgssellsedell eller i anndre maader nøjachtig beuisser den omtuistende eyendom at haffue sted och fest och ey aff hans fader eller selff siden dj er kommen till bolligen nogen aff desssen eyendom til brugelighed aff ødemarkr at verre opryddet i huor vell hand i sit jndleg sig paaberaaber det meenigheden at verre beuist, huilchit at gestenndige ey en aff dennem i rette er møtt eller paafordrit, derforre vorden vnødig sligt i sit jndleg att jntage i hensseende dend mand sig til refererer maa til sagens bestyrchelsse endelig udj rette førris,

Saa alligeuell hand i ermelte tilfelde ey haffuer fremschafit den rigtighed som er burtis, sees dog aff i rette lagde quitansiarum at Olle Vanng som gaarden Vang bruger: til huis eyen omrørtte plads henhørrer: den affgaaende rettighed aarligen aff citanten Augustins Annderssen haffuer annamit,
Huor aff w-tuillachteligen er at schiønne bemelte pladz at beboe och bruge er hannem louligenn vorden beuilgit, daag paa huad maade enntten liffstidz besidelsse eller vissse aaremaall er ey vdj rette stillid,
Jche diss mindre saa haffuer Nils Heggen jngen loug for: om hand endschiønt endell vdj bemelte Vang er berettigit och sin wederpart for juull i forgangen aar haffuer affsagt: vden dom eller den paaboendis louglig affminder sig forschreffne pladz til brugs at bemegtige, annsennde lougen megitt høyprissligen befaller at mand udj alt stridigt schall delle sig til rette och iche tage sig selff ret,

Da aff berørtte motiuer erachtiss billigt som her med for ret och dom affsigiss det citanten Augustinis Anderssen dessen omtuistede affgrøde som aff Nils Heggenn i citantens egne huusser er vorden jndlagt och o??y annden stedz affført,: och derfor udinden den paastaaende sigt ey brødig kand kiendis: frj och frelss tiltrede och sig saa nøttig at giørre som hannd best vill och kand, medens fordj ey befindiss citanten effter lougens sigende da hans vederpartt Nilss Heggenn sig tiltog jorden?? at aavirche i vedbørlige tid med loug och rett saadan jnpas haffuer paaklagit bør hannd sede kornnit: som bege partter tilstaar at schall verre 3 quarter bland kornn eller derforre - en rdr: med den paa auflingen i anwentte bekostning som effter beste tøche?? settis for - 2 12 dr: sin contrapart: førind hand sig med affgrøden befatter: oprigtigen betalle, och derfor inden med den vanlige affgaaen?? grundleien for jdsige aar i alle maader effter lougen forholde,
Huad odelssretten er anngaaende som Augustinis Annderssen denne sag v-vedkommende j sit jndleg lader sig med forliude at haffue till Vang: som vederpartt i sit jndleg formeener forlengst ved louglig adferd burde verrit paatalt: da dersom citanten seer sig derudinden præjudicerit verre bør hand det serligen lougs gemess at paatalle,
Jlige maader om Nils Heggenn: effter hans vdj sit jndleg forfattede paastand: med føie kand haffue nogit vdinden bemelte pladsis besidelsse ?? (hull i protokollen) och derpaa staaende huusse med vidre hoss citanten at prætendere, da naar dette louligen effter rettens naade scheer saa gaass derom som lougen medholdig er, och effterdj ey nogitt vdinden den paastaaende omkostning aff citanten vdj rette er lagt, remiteris dett till jt nyt steffnemaall Datum vt supra.

Tingmøte Røyken, 03-12-1680 Lier Røyken Hurum 1680:

Anno 1680 denn - 3 Decembris er retten administrerit paa den anornede tingstue Hegenn i Røgenn offueruerrendiss Kongelig Mayestets bøidelennssmannd welfornomstige Erlannd Mogenssen Aaraas med effterschreffne laugrett, Hans Hygen Trugelss Myrre Hanns Aassager, Jens Torssrud, Rassmus Breholt och Knud Offnerud.

Sak nr. 54 i tingboka Lier Røyken Hurum 1680:

Nils Hegenn bleff forligt med Augustinis Anderssen om den plads Broen paa Vangs eye som dj haffuer omtuisted paa dene maade at Nils Hegenn schall haffue aff grøden hand i aar der haffuer aavirchit och Augustinis Anderssen hereffter for dend seduanlig aarlig affgifft schall vbehinderlig maa beboe och bruge v-anchit och v-paatalt aff Nils Heggenn och hans arffuinger i alle maader dessligeste er for affschedigit at Nils Hegem (Heggenn) schall betalle ald det till rettens betienter schall vdgiffuis som er til sorrenschriffueren for sin vmage vdj derris haffte tuistighed - 2 rdr: der hoss for en gienpart angaaende denne forlig - j (1) rdr: til papir 12 s: som Augustinis till sin effterrettning schall haffue end och til lensmanden for sin vmage - í (12) dr: och til dj 6 mend a - 12 s: er 3 mark huilchit dj loffuit hueranndre vbrodelj (vbrødeli) at holde, Huorpaa dj med huerandre tryg henderbaan festede.

Event-Misc:
I tingmøte på Røyken den 16.desember 1681 (sak nr. 53 i tingboka Lier Røyken Hurum 1681) saksøker Gabriel på vegne av sin bror Thomes Adamsen Aasgaard, Lars (Laurids) Jonsen Vear for slagsmål i et bryllup på Nordre Ølstad.

Tingmøte Røyken, 16-12-1681 Lier Røyken Hurum 1681:

Anno 1681 den 16: Decembris er retten betient, paa denn anornede tingstue Husseby i Røgen offuerverrendis Kongelig Mayestets fougid Seigneur Jens Olsen bøidelennssmandenn velfornomstige Erlannd Mogensen med effterschreffne laugret, Christen Hyggen, Hans Hechleberg, Rassmus Breholt, Hans Aasager, Knud Offnerud och Hans Guttissrud,

Sak nr. 53 i tingboka Lier Røyken Hurum 1681:

Erlig och welfornomstige mand Tomis Adamssen boende paa Aasgaard i Røgen wed sin fuldmegtjg och broder velfornomstige Gabriell Willingstad ibidem effter forregaaende louglig steffnemaall aff bøidelenssmanden fordrid i rette Laurids Wear for wdførmelsse och slagssmaal paa Nordre Olstad ibidem vdj jt brøllup det med at beuisse fremfordrid siun och vinissbyr til sagen
Da fremstillid sig for retten Haluor Biørnnestad och Gunder Huussebye synnsmennd som affhiemlede derris synn i saa maader at anno 1681 den 18. Octobris varre dj aff lenssmanden tilkaldet paa paa rettenns wegne at siune och besichte Thomis Adambsen daa saa vj at hand haffde jt saar i panndenn, jt offuer nesen, och jt i mundvigen Huad det var giort med ved dj iche,

Hernest fremstillit dj som vdinden denne sag proffue schulle Da fremkom Olle Hansen Schee och effter afflagde bogereed proffuit Da fremkom Olle Schee och effter afflagde bogereed proffuit at dend syndag forgangen høst som Nils Michelsen och Brigette Jngbritsdatter haffde brøllup paa Norde Ølstad hoss Hans Ølstad, da jblannt andet som Tomis Adambsen stod for dørren och trømmit da kom Laurids Vear vd och ville gaae sin kaass saa gich Tommis som tromid effter hannem och slog hannem med trommesticherne saa snode Lars sig om och tog jgien dermed bar det offuer ende med dennem paa marchen saa schaar Lars Vear Tomis med sin kniff der effter schiltis dj at och Tomis gich i stuen och Lars hans suoger fulte hannem,

Kirstj Villingstad proffuit effter afflagde bogereed at bemelte tid da Laurids Vear kom vd i gaarden och Tomis Adambsen stod paa gaarden och tromid da sagde Tomis til Laurids Wear est du verd da vil jeg tromme for dig, saa spurde Lars effter sin lue, och derhos sagde til Tommis gach fanden i vold fra mej Dernest sagde Tomis nu haffuer jeg faad toe da sagde Lars Vear nu schalt du faae det tredie och ret som dj det sagde da bar dj offuer ende och Tommis laae wnder, och haffde tromen paa sig, och raabte paa Laurids Aasgaard och fultis ad ind i stuen,
Johanne Torgerssdaatter wed Vear saugen proffuit at bemelte tid Larss kom vd sagde hand til Tommmis gach fra mig Tomiss jeg scher kiefften op til ørid paa dig, Vidre saa eller hørde hun iche siden hun stod i stuen huor paa hun giorde sin eed,

Christen Olstad effter afflagde bogereed proffuit at hand ved jntid om dene sag, Sagen effter bege partternis begier bleff opsat til neste ting som aff Kongelig Mayestets fougit vedbørligenn berammendis vorder til huilchen tid partterne jgien haffuer at møde til endelj dombs paakiendelse saa endis den dell loug och rett medholdig er Datum vt supra,

Ved samme tingmøte den 16.desember 1681 (sak nr. 56 i tingboka Lier Røyken Hurum 1681) og ved tingmøte den 29.mars 1682 (sak nr. 6 i tingboka Lier Røyken Hurum 1682) saksøker Gabriel, Martha Ølstad for at hun hadde bitt Gabriels kone Anne Augustinusdatter i armen ved samme bryllup på Nordre Ølstad som nevnt ovenfor (sak nr. 53 1681). Det ser ut for at det har gått vilt for seg i dette bryllupet.

Tingmøte Røyken, 16-12-1681 Lier Røyken Hurum 1681:

Anno 1681 den 16: Decembris er retten betient, paa denn anornede tingstue Husseby i Røgen offuerverrendis Kongelig Mayestets fougid Seigneur Jens Olsen bøidelennssmandenn velfornomstige Erlannd Mogensen med effterschreffne laugret, Christen Hyggen, Hans Hechleberg, Rassmus Breholt, Hans Aasager, Knud Offnerud och Hans Guttissrud,

Sak nr. 56 i tingboka Lier Røyken Hurum 1681:

Erlig och welfornomstige mand Gabriell Villingstad søger och tiltaller Martta Olstad i Røgen : effter warssell aff bøidelensmanden : for jt bid som hun schall haffue tilføiet Gabriells quinde i sin høyre arm, dette at redttiggiørre ved siun och vindisbyr fremstillid Gabriell disse effterschreffne

Da fremkom forst (først) siunssmend Haluor Jonsen paa Biørnestad och Gunder Jensen Hussebye affhuindlet derris siun ved eed i saa maader at den 10 Octobris nestleden varre I aff bøidelensmanden paa rettens vegne tilkaldet paa Villingstad och der siunit och besigtid hans quindis høyrre arm och da saa dj at ved haanden paa armen var et saar som en halffmaane, som hun beschylte Martte Olstad forre at haffue bit,

De proff som herom vinde schulle er aff partterne fremeschit disse effterschreffne da først fremkom, Marj Siffuerssdaatter och effter afflagde eed proffuit at i bemelte brollup om søndags afftenen da kom Anne Augusts daatter jnd fra brøllupsshussit och i een kaabe som Marj Siffuersdatter och Marj Huussebye sad jnde och beklaget sig sagde see her huor Marta haffuer bit mig och viste dennem sin arm som var blodig saarit som en halmmaane i lignelsse. Dog tilforn i dend gamle stue førind dette forschreffne passerit kom Marta Hogensdatter i stuen och Anne Augusts jnd til dennem Da sagde Marta til Anne I maa schamme eder alt det I bed mig i handen dertil sagde Ane det tøgst du det er jlde noch ligeuell, din schindting,

Marren Hansdatter fremkom effter afflagde eed proffuit at i bemelte brøllup om søndags afftenen da Marren var i kaaben kom Anne Augusts daatter jnd til hende och sagde at Marta haffde bidet hende i armen som... hun saa var saaritt,

Olle Fosssums quinde møtte iche mens manden liuste hendis forfald at hun liger siug,

Martta Nilssdatter paa Bøe effter afflagde eed proffuit bemelte søndags nat kom Marta i forstuen och dette proff stod i suallen, da sagde Martta Olstad och viste med haanden och sagde at Anne Villingstad bed hende, i handen,

Karren Michelssdatter paa Biørnestad proffuit at bemelte tid stod hun i stuen jmidlertid kom Martta Olstad jnd och huschit handen i verit och sagde at Anne Villingstad haffde bit hende saa jnttid saar mens att handen var blodig

Dene sag paa Martta Olsdatters vegne tilstod manden Hans Helgesen och fuldmagt gaff sin broder Laurids Jonsen Vear at vdførre, och ellers sagde hand at dette klamerj schede i hans huus och beklagit sig at hand iche same tid kunde niude nogen fred for Gabriell Villingstad och sin quinde och ellers beschylte hand Gabriell for med slagsmaall sig samme tiid at haffue vdførmit och giort hiemred,

Dette med at beuisse fremstillet Hans Ølstad i retten Ellen Knudsdatter paa Hussbye som proffuit at hand Gabriel sagde nogid effter brøllupid herpaa Hussebye och hand slog Hans Ølstad jt slag eller toe med krychen lige same ord proffuid och tilstod Gulbrand Hanssen Hussebye Huorpaa dj giorde derris ord,

Laurids Vear forschød sig paa dj proff som sig dene sinde haffuer obsenterit som er Marj Fosssum och Jngbrit Biørnestad, Sagen opsat effter begge parternis beuilgning: som begierttes... til neste sageting huorforre hermed forrelegis dj vdebliffuende proff da sig vdj retten at fremstille med huis vidre enhuer sig til derris søgnings fornødenhed tienlig erachter saa endis den deel loug och rett medholder Datum vt supra,

Tingmøte Røyken, 29-03-1682 Lier Røyken Hurum 1682:

Anno 1682. dennd - 29 Martj er rettenn betient paa Huusseby anornede tingstue i Røgen sogen offuerverrendiss Kongelig Mayestets fougit Monseigneur Jens Olsen bøidelennssmandenn welfornomstige mand Erlannd Mogenssenn Aaraas med effterschreffne laugrett Hans Hechleberg, Hannss Aassager, Laurids Røe, Rassmus Gutisssrud Peder Mortenssrud och Hanss Hegen?? dend øngre,

Sak nr. 6 i tingboka Lier Røyken Hurum 1682:

Effter opsettelsse fra dennd 16 Decembris nestleden aar til i dag møtte vdj rette Gabriell Villingstad och esched dend sag i rette jmellom hannem paa sin hustruis vegne och Marta Olstad och i rettesatte efftersom Marta Haagensdaatter Olstad iche paa mennischelig menss meerre paa hunde viiss jmod hans hustru begaaed haffuer som erfarris kand aff forjndførtte siun och vidne formeener hand det Marta Haagensdaatter bør jndstaa hans quinde fuld schade effter vuilige mends kiendelsse som lougen mandhelge bolchen 14 capitel derom vdførligen forclarer saa vel som at erstatte hannem dend derpaa foraarsagede bekostning som vdj lideligste anslaas til - 6 dr: huoreffter hand begierer domb,

Herjmod møtte Marta Olstads mand Hans Olstad och i retten fremfordrid dj tilforn jndsteffnte proff som da ey møtte Da fremkom Marj Halduorsdaatter paa Fossen i Røgen och effter afflagde eed tilstod at j omrørtte brølup om syndagss afften i brøllups stuen kom Marta Olstad til dette proff och tog sit barn fra dette proff som hun haffde hafft tilsiun med, Da sagde Marta at Anne Villingstad bed hende i haanden och var handen blodig jmellom fingrene Vidre ved hun iche at proffue,

Anne Gundersdaatter paa Bryn effter eed proffuid at bemelte afften var hun i dend gamle stue paa Olstad och var Marta Olstad och Anne Augustinsdaatter der inde da hun jndkom och da hørde hun at Anne Augustinsdaatter sagde til Marta Olstad det løg du din schindting?? tj med det du haffuer faaet det er jlde noch ligeuell Vidre ved hun iche,

Johanne Torgersdaatter wed Vear saugen effter eed tilstod bemelte afften saa hun at Marta Olstad haffde jt saar paa huer side aff en hendis fingre och handen var optraatten Ved ey vidre at sige,

Gabriell Villingstad her jmod forregaff och formeentte at Marta Olstad ingen schade vdj ringeste maader aff hans hustru at verre vederfarrit tilmed formeentte hand at Marta hendis proff iche andet haffuer vondet end effter løs talle och berettning och bør derfor for hendis tiltalle at frjkiendis och en billig kost och tæring at erstattiss,

Hans Olstad begiertte jndført at baade hand och hans quinde var offuerfalden i egit huuss bemelte tiid aff Gabriell och hans quinde, Endnu haffde Hans Olstad til stede Olle Hansen Schee som effter eed proffuid bemelte søndags afften da saa hand at Gabriell och Hans Olstad haffde hv(e)randre i haarid i Hanssis egen stue,

Gabriell formeentte at Hans Olstad iche ringeste schade aff hannem at verre vederfarrit tilmed formeente hand at hans proff iche erre gyldige efftersom de erre locheproffs.

Lenssmanden Erland Aaraas paastod Mayestetens sigt effter lougen baade for slagssmaal och helligebrøde, Merre kom ey vdindenn denne sag for oss vdj rette er derfor derom i effterfølgende maader forrefundenn,

Saa som Marta Olstad ey vill vedstaa mens gandsche benegter ey at haffue tilført Anne Augustinsdaatter, dend aff hendis mand Gabriell Villingstad paa vrgerende schade och bid j hendiss arm der hoss beklager sig jammerlig at Anne Augustinsdaatter hende vdj egit huus och frelsse : huor det i achten jndførtte brøllup stod : vdj sin haand bit haffuer, som dog iche paa entten aff siderne med nogen beuiselighed krafftig giørriss, thj dj førde proff handler allenne om begge disse tuende stridige quinderss for dennem giorde klagemaall och anduiste schade paa Anne Augustinisdaatters arm och Marta Olstads haand som proffuene vnderschedelig omhermer saae at verre blodig och saarit, men ey til nogenn clammerj dennem jmellom haffuer fornommit, Huor effter Marta Olstad ey vdinden citantens søgning i nogen maade kand brødfeldig kiendiss, mens derforre frj at verre, formeener Hans Olstad at haffue nogen rett till att søge Gabriell Villingstad eller hans quinde for paaklagende hiemrende da det wed louglig forregaaende steffnemaall at lade paafølge Saa endis dend deell loug och rett forresiger och schall saa hermed Gabriell Villingstad for vnødig och vbeuisslig søgning giffue Hans Olstad i omkostning for dette steffnemaall - 2 rdr: som hand jnden í (1/2) maanids vdgang schall vdrede eller lide effter lougen kiøbebolchens 3 capitels medfør Datum vt supra,

Event-Misc:
Den Kongelige Majestets Fogde over Hurum og Røyken, Jens Vossen, tar ved tingmøte den 20 okt. 1682 (sak nr. 51 i tingboka Lier Røyken Hurum 1682) ut tiltale mot Gabriel i en skattesak.

Tingmøte Røyken, 20-10-1682 Lier Røyken Hurum 1682:

Anno 1682 den - 20. Octobris er rettenn betient paa Huusseby anornede tingstue i Røgenn offuerwerrendiss Kongelig Mayestets fougit erlig achtbar och velfornemme mand Seigneur Jens Nielssen bøidelenssmannden erlig och velfornomstige mand Erlannd Mogenssen Aaraas med effterschreffne laugret, Christenn Søffrennssen Hyggen, Haluor Biørnstad Hannss Aassager, Rassmus Breholt, Knud Offnerud och Effuen Karlssrud,

Sak nr. 51 i tingboka Lier Røyken Hurum 1682:

Erlig och velforneme mand Jens Vossen Kongelig Mayestets fougid offuer Hurrum och Røgen och effter forregaaende hiemsteffning haffuer tiltalle til velfornomstige Gabriel Villingstad i Røgen formedelst hand nest affvigte dend 18 Augusty her paa dene tingstue da hand Kongelig Mayestets schatter och rettighed paa sit embeds vegne schulle opberge, schall verre aff ermelte Gabriel sig tid och sag giffuit for en ort tiende ostpenge som hand mere sig schulle haffue bemegtigit aff Gutorm Bøiss schaters erlegelse end som hand hannem wille quiterre forre, och huor vel hand hand samme penge for Gabriel och Gutorm Bøe jgien fremviste och offuertalde och ydermerre for samme hans beschyldning sig at ville befrj schal fougden det nogle gange ved høyeste eed sig haffue fralagt, bleff det aff Gabriel Villingstad gandsche vachtid mens der tuert jmod vdj samptlj almues neruerelsse confirmerit samme sin som hand formeener vsandferdige beschyldning ved mange eeder, och ydermeere beraabte sig paa proff fougden det at offuerbeuisse, huilchid hand nu formeener hand nu schyldj er at effterleffue, Huis jmod forhaabning det ey vorder effterkomit satte hand i rette och formeener bemelte Gabriell Villingstad pligt er at lide effter norsche lougs mandhelgebolchen 21 capitel nemlig at bøde til Hans Kongelig Mayestet 4 markr sølff och till hannem som sigtid er effter 6 mends dom och derforuden verre fiolmeelle, huorpaa hand begierid domb och der foruden sin tiltalle vidre at haffue sig forbeholden for vlyd och hindrre paa tingid som hand same tiid bleff foraarsagit, Gabriell Villingstad suarit at det var en missregning och iche tencher hand fougden til dend paasteffntte ort at haffue bekommit, begiertte at fougden effterlade hannem denne hanss forseelsse och loffuid bedre effterdags at tage sig varre at hand ey fougden med nogen vtilbørlighed schulle begiegne, Da effter gode veners tilschøndelsse lod fougden sig paa denne maade med Gabriell forlige och hannem sagen effterlod, at hand ey effter dags sig imod?? hannem vtilbørlig schulle forholde, huis jmod forhaabning slig opsettighed hos hannem schulle findis da denne sag och huad vidre kand paakomme at stande hannem oben forre, efftersom hand i denne sag ved jngen vinder at førre, mens aff egen tanche haffuer hannem vretmessigen paaført hannem denne beschyldning, huorpaa de gaff hueranndre derris hender Datum vt supra,

Ved tingmøte i Røyken den 30.mars 1683 Kongelig Mayestets fougit Monseigneur Jens Nilssenn lod for retten angiffue restandz paa Kongelig Mayestets resterende schatter och rettighed forfaldenn anno 1682. vdj Røgen sogen som følger Gabriell Willingstad - 2 marker 6 s: (sak nr. 16, 1683).

Event-Misc:
Gabriel og kona Anne Augustinusdatter nevnes i en sak der Lars Jonsen Vear og Hans Ammerud hadde sloss i et selskap hos Gabriels foreldre.

Lars Vear ble stevnet for å ha røsket skjegget av Hans Ammerud.

Ved tingmøte på Røyken den 30.mars 1683 (sak nr. 17 i tingboka Lier Røyken Hurum 1683) og ved tingmøte på Røyken den 13.juni 1683 (sak nr. 31 i tingboka Lier Røyken Hurum 1683).

Tingmøte Røyken, 22-09-1686 Lier Røyken Hurum 1686:

Anno 1686. dennd - 22 Septembris er retten, betient paa Huussebye udj Røgen sogen ofueruerendiss Kongelig Mayestets bøidelensmand Erland Mogenssenn Aaraas och er laugrettid disse, Olle Breholt, Siffuer Grinj, Hans Aasager, Effuen Dagslet, Steenner Liffuerud och Thorre Bolstad,

Sak nr. 39 i tingboka Lier Røyken Hurum 1686:

Erlig och velforstandige mand Erland Mogenssen Aaraas bøidelensmand effter forregaaende varsell aff bøidelensmanden: søger Laurids Braasset tillige med Hans Gullichssen paa Vestre Heggen for sladsmaall udj klocherstuen her ibidem for nogen tiid siden med huerandre begaaed, och klagid Hans Gullichssen at Laurids Braasedt beed hannem udj sin egene finger som hand nu for retten fremuiste och befunden paa dend lange finger tuende smaa arre, offuen neglen,
ellers sagde Hans Gullichsens quinde at hun kom jnd j klocherstuen och befandt sin mand at verre druchen och blodig j ansichtid och hans lue, var synder reffuen som hun befandt dend tid hun hiem komb, och jmidlertid hun var der jnde saa hun at Larss vddrog sin kniff, och raabte see hand drager kniffuen,
Dermed tog Suend Vear hannem och holt hannem om armene da schulle Lars Braaset sagt vard dig jeg scher dig, och holt Suend Vear hannem jndtill at hun fich sin mand fra boridet, och sagde hun at Larss komb effter dennem
Da schulle hun haffue raabt tag jmod hannem see hand komer effter med kniffuen och schulle klocherens quinde der til suaridt at hun haffde iche behoff at verre red, tj at der var saa mange som stod vel jmod, och sagde hun at Michel Adambsen och Suend Katteraas stod jmod hannem Om dette clamerj at prouffue møtte først: j Laurids Braasetz tilstedeverrelsse: Peder Gunderud och effter afflagde eed prouffuid at hand for nogen tid siden var i klocherstuen och da saa hand at Laurids Brasedt och Hans Gullichssen var udj clamerj tilhaabe paa gulffuid och da dj komb op igien da saa hand at dj begge var blodig i ansigterne,

2. Michel Adambssen effter afflagde eed prouffuid at hand komb fra prestegaarden och jnd i klocherstuen och saa at Larss Braaset sad der inde j benchen och Hans Gullichssen fremmen for, och Hanns Gullichssens quinde stod hoss hannem och bad at hand ville følge hende hiemb och kiørre korn jnd, Da tog Hans Gullichsen och Larss Braset paa huer andre, mens huem aff dennem først tog fat paa dend anden ved hand iche, Saa tog Suend Vear (tog) Laurids Braset, och Hans Gullichsens quinde fich sin mand fremb paa gulffuid, saa holt Suend Wear Laurids Braaset och saae hand at Laurids Braset haffde en kniff i sin haand och sagde til Suend slep mig eller jeg schall schiere dig, och j det samme løgte armen i werit och schar med bagen aff kniffuen paa haatten, saa slippede Suend hannem Saa stod dette prouff for boerenden och Laurids komb til hannem ved benchen och sette sig jgien, Vidre viste iche at prouffue,

3. Olle Effuenssen Kiechstad effter afflagde eed prouffuid at hand komb der jnd i klocherstuen fastendis, da hørde hand at Laurids Braset och Hans Gullichchsen ved ord komb i clamerie tilsammen och j det same komb dj tilsammen paa gulffuid, och dermed saa schilte hand dennem ad, och laa en kniff paa borid huem dend tilhørde ved hand iche, dend tog Laurids Braset och sagde til Hans Hygen jeg schal schierre dig, och ventte bachen til och schar Hans Hygen paa huen Vidre ved hand iche,

4. Suend Joenssen Vear effter giorde eed tilstod, at hand var i klocherstuen berørtte tid, och hørde at Laurids Braaset begynntte at larme med huerandre, och sagde at der laa en kniff paa borid som Laurids Braaset nogid tilforn gaff hannem och tog Laurids Braset samme kniff aff borid och suingit omkring med dend och j det same tog dette proff fat paa Laurids Braaset, da sagde Laurids lad bliffue mig eller schier jeg, och falt der nogle ord jmellum Laurids Braset och Hans Hyggen som hand iche erinder huad det var for ord, och j det samme kransit Laurids Braaset ad Hans Hyggen och da gich Hans paa gulffuid, och Laurids Braaset effter fram paa gulffuid, och der var dj i haab,

5. Jngborig Olssdaater klocheren Hans Sørrenssens quinde effter giorde eed proffuid at hun var ude paa marchen och saa iche at bemelte tuende mend haffde nogen clamerj tilsammen, Men da hun jnd komb hørde hun at Hans Gullichsens quinde sagde Gud berre mig hand kommer effter min mand och vil schirre hannem, Huor til dette prouff schall haffue suaridt nej, nej mend, hand kommer jndtid til hannem Vidre viste iche derom at prouffue Bøidelennsmanden beraabte sig paa flerre prouff naffnlig Suend Hanssen Katteraas som er søldat och paa Kongelig Mayestets arbeide ved Kongsberg Sagen effter begier och diss beschaffenhed opsettis till neste sageting saa gaas her udinden det som loug och ret tilsiger Datum vt supra.

Tingmøte Røyken, 09-11-1686 Lier Røyken Hurum 1686:

Anno 1686 dennd 9 Novembris er rettenn betient paa Huussebye anornede tingstue vdj Røgen offuerverendiss Kongelig Mayestets fougit, erlig och velfornemme mand Monseigneur Jens Nilssen, och bøidelenssmanden Erland Aaras, och er laugrettid disse Hans Husseby, Anders Slemestad, Hannss Morberg, Helge Nerssnnis, Haagen Rud och Torre Rud.

Sak nr. 52 i tingboka Lier Røyken Hurum 1686:

Effter opssetelsse fra dennd 22 Septembris sistleden til j dag eschid fogden dend sag med Laurids Brasset och salige affgangen Hans Gullichssen angaaende derris til sammen haffte clamerj udj rette, och effter seniste paaschud aff lensmanden lod sig til ydermerre vidne udj sagen i rette finde Suend Hanssen som effter afflagde eed proffuid at hand komb fra prestegaarden och j klocher stuen har Laurids Brasset och Hans Gulliichssen var jnde och saa hand at Laurids Brasset haffde en kniff i haanden och at Suend verr holt udj Laurids Brassit och da sagde Laurids til Suend slip mig schal schierre dig och med det samme schar Larss med bagen aff kniffuen paa Suends hat vidre hørde eller saa hand iche til nogid clamerj Laurids Brasset møte och sagde at Hans Gullichsen var hannem och hans søn schyldig, och da dj var i klocherstuen spurde Larss om Hans ville betalle hannem, da schulle Hans Gullichssen sagt hand det iche ville giørre, da tog Larss en liden potte i verit och sagde det var seellebod at slaae til dig, och da schulle Hans Gullichsen tagid om armen paa Larss och førde hannem paa gulffuid och laae offuen paa hannem och sagde at hans arm bleff forderffuit, och det hand var blodig sagde Larss, Hans slog sig selff uden for dørren huor hand j blant nogle stenne schulle haffue faldet om kuld, Kongelig Mayestets fougid effter proff och vidne satte i rette och formeener Laurids Brasset bør bøde til Hans Kongelig Mayestets effter m: b: 13 och 19 capiteler, huor paa hand eschid domb, Er affsagt, Laurids Braasset som sig effter proffuens tilstand haffuer jndlat vdj clammerj med salige affgangen Hans Gullichssen bør for samme slaugsmaal och jordschuff at bøde til Kongelig Mayestets i (12) mark och 2 ørres sølff och for dend blotte kniff hand udj samme clammerj haffuer til sig tagid at bruge end dog hand jngen schade dermed haffuer giort at vdrede jligemaade 3 ørre sølff och for søgningens omkostning till vedkommende at erlege 2 rdr: som hand jngen i (12) maanids vdgang haffuer at affbetalle eller siden lide namb effter lougen och som Hans Gullichssen ved døden er affgangen saa er jndtid vidre paa hans side effter dette laugmaal der vel at giørre, Datum vt supra,

Ved tingmøte i Røyken den 19.oktober 1683 Erlig och velbaarne mand Mathias Rad (Rode?) Kongelig Mayestets obersteleutenant ved sin fuelmiegtj erlig och velfornomstige mand Erland Mogensen Aaraas j retten jndgaff en rigens steffning offuer endell debitere i Røgen sogen nemlig, Gabriell Villingstad ved hans egen misssuie aff dato 31 Martj anno 80. vedgaaed att verre schyldig effter hans salige quindis tilstand - 10 rdr: som hand loffuer forderligst at betalle Herr oberstleutenant men hand udj sin salige formands bog befindis at er schyldig - 12 rdr: j (1) mark huorved Herr oberstleutenant sig forholder, (sak. nr 50, 1683).

Event-Misc:
Gabriel ble stevnet av sine stebarn Jens og Anders Cortsen ved tingmøte på Røyken den 24.oktober 1684 (sak nr. 48 i tingboka Lier Røyken Hurum 1684) og ved tingmøte på Røyken den 7.november 1684 (sak nr. 58 i tingboka Lier Røyken Hurum 1684). Saken gjaldt arv etter foreldrene til Jens og Anders som de mente at Gabriel hadde ulovlig.

Tingmøte Røyken, 24-10-1684 Lier Røyken Hurum 1684:

Anno 1684 dennd - 24 Octobris er rettenn betient paa Willingstad udj Røgen offueruerendiss Kongelig Mayestets fougit Seigneur Jens Nilssen bøidelennssmanden Erlannd Mogenssen Aaraas och effterschreffne laugrettissmend, Haluor Biørnnestad, Peder Mortenssrud, Hannss Huusseby, Laurids Røe, Hannss Olstad, och Annderss Olstad,

Sak nr. 48 i tingboka Lier Røyken Hurum 1684:

Erlig och velforstanndige karl Jens Cortssen j retten jnndgaff en dennd høyøffrigheds steffning offuer sin stibfader Gabril Villingstad, formedelst hand schall beside v-louglig arff som salige affgangen Herr Cortsen och sin effterleuersche som Gabril siden schall haffue til egte och ved døden affgangen med formeening hand bør at lide och vndgielde effter lougen saa som for rann med vidre aff Agersshuus dend - 19: Septembris 84:

Hernest bleff jndgiffuen en begierring til Kongelig Mayestets fougid Seigneur Jens Nilssen om arrest och forbud paa hans affgrøde, creatur och boehaffue jrettesteffnte Gabril Adamssen tilhørrer, at det ej fra Willingstad forrychis aff dato Mos dend 18 Septembris 1684 Dennd jndsteffnte Gabriel Villingstad jmod dette steffnemaal och søgning j rettenn jndgaff sit schrifftlig jndleg, huor udj er jndført huad Gabriel aff citanternis foreldris gield haffuer betalt och endnu schyldig er aff dato Bragenis dend - 15: Octobris 1684.

Jrettesteffnte Madz Hannssen och førrige fougit udj Røgen och Hurrum Monseigneur Jens Olssen iche møtte eller nogen paa derriss vegne til eller jmod dette steffnemaal at suarre, Effter Jens Cortssenns och Annders Cortssens begier paa egne och samfed[r]e søsterris vegne, som och derris stibfader Gabriel Villingstad frjvilligen consenterit, haffuer vj dend tilfornn aff bøidelennssmanden opteignede och arresterede Gabriel Villingstads formue med huiss viderre denne sinde er fremkommen nu ved derpaa forfattede opschrifftis formeld vorderit som foruden citanten salige faders fremkomen bøger som tilsammen findis at verre - 20 stycher, beløber til penge - 131 dr: 2 mark 14 s:

Annders Cortssen paastod at det gods motte fremkomme som aff hans stibfader Gabriel Villingstad er vdsat aff hans salige faderss mideller, och berettid Gabriel at verre sat j pant hoss hannss broder Thomas Adamsen Aassgaard i Røgen j (1) liden brøgekiedel, 3. stycher brogid sperlagen, 10 tindtallerchener och toe tindfader for forstrachte penge - 17 rdr: huilchit gods Tommass Aassgaard och tilstod udj pant at haffue for 14 dr: - 8 s: och haffuer bekommid de øffrige penge som godsid vidre stod i pant forre, endnu tilstod Gabril at Laurids Vear haffuer i pant en benchedynne, en gammel bolester underdynne, 2 hønnder, och jt beslagen sledeschrin, for - 15 dr: j (1) £mark£ 12 s: som och Laurids Vear tilstod, Anders Cortssen formeener at det i sterboid jgien bør leffueris efftersom hand siger det at verre vloulig vdssat, Gabriel sagde at haffue laant pengene til at betalle, Annders Kortssens salige faders gield med,

Anders Cortssen paastod at niude domb effter steffningens formeld, Er paa denne tid vorden for affschedigit, at saa som Gabriel Adamssen ved sin j retten fremlagde jndleg forregiffuer at haffue betalt, endeel aff sin formand salige Herr Cort Jenssens och sin salige hustruis bortschyldig gield, saa vel och at boid endnu en temmelig summa penge til adschillige naffngiffuen creditorer schall verre bortschyldig,

Da som jngen foruden sorenschriffueren aff de paaraabende creditorer nu er møt selff derris forddring at andsige och forclarre, huor udj gielden bestaar tilmed findis och sagen aff saadan beschafenhed at der udinden denne sinde ej kand bliffue ordelit, mens for retmessigt erachter sagen til førstkommendis - 7 Novembris at optage, til huilchen tiid Gabril Adamssen haffuer at aduarre de aff hannem selff opteignede creditorer her paa arffuetompten at møde med huis beuisslighed de sig paa gielden haffuer med forsiunid, och dersom partterne kand erachte meerre til derris paastand at behøffue maa de och det til tiid och sted som melt er udj rettenn at jnndgifue, at da udj sagen kand endis den deell loug och ret medholdig er, Her foruden haffuer Gabriell Adambssen at haffue forsuarlig tilsiun med det vorderede gods at iche nogid deraff bliffuer forminschid eller forrøchid saa frembt hand derforre iche vill stande til rette och suarre som vedbor Datum vt supra.

Tingmøte Røyken, 07-11-1684 Lier Røyken Hurum 1684:

Anno 1684 dend - 7 Novembris er rettenn betienit paa Villingstad tilsteffnte arffuetombt udj Røgen offueruerendiss Kongelig Mayestets fougid Seigneur Jens Nilsen och bøidelennssmannden velforstandige mand Erlannd Mogenssen med effterschreffne laugret, Laurids Røe, Peder Mortenssruud Hans Schryset, Hans Olstad, Anders Olstad, och Haagen (Røe) Graff,

Sak nr. 58 i tingboka Lier Røyken Hurum 1684:

Effter opssetelsse fra nestleden 24: Octobris er rettenn betient paa Villingstad udj Røgen sogen huor da møtte Jens och Anderss Kortssønner och jndgaff derriss schrifftlig forset aff dato Moss dend 5 Novembris 1684 och dereffter domb och rettenns kiendelsse paa eschid, Gabriel Adamssen j rettenn jndgaff førrige fougid Seigneur Jens Olssens tilstand om dene sag aff dato Aggerhuus dend 29 Octobris 1684.

Gabriel Adamssen j rettenn jndgaff Christen Hanssen aff Hyggenstrands sedel at Gabril haffuer betalt til hannem paa sin broder Christopher Hannssens gield som salige Herr Kort til hannem schyldig schal haffue werrit aff dato Nedre Hegen dend 24 Septembris 84. tuende sedeller aff schiper Petter Jonnssen til hannem vdgiffuid at haffue betalt paa salige Herr Kortis gield - 10 d: j (1) mark 4 s: aff 13?? Julj 74. och 14 Julj anno - 1675.

Event-Misc:
Gabriel nevnes også i en sak fra Tingmøte på Røyken den 17.september 1686 (sak nr. 35 i tingboka Lier Røyken Hurum 1686) og den 15.oktober 1686 (Sak nr. 48 i tingboka Lier Røyken Hurum 1686) der han på sin svigerfar Augustinus Andersen Syltinglis vegne, saksøker Sivert Hansen Heggum for en odelspart i Godøy (Godøen).

Her får vi vite Augustinus fars navn samt farens søsken og noen av deres ektefeller og barn. Det refereres også til følgende dokument i DN, datert 8 juni 1560, i lenken ovenfor (sak 48). Se også DN, datert 29 juni 1555.

Tingmøte Røyken, 17-09-1686 Lier Røyken Hurum 1686:

Anno 1686. dend - 17 Septembris er rettenn betient paa Huussebye tingstue udj Røgen sogen offuerverendiss Kongelig Mayestets bøidelensmand, Erland Aaraas och er laugrettid disse Annders Olstad, Olle Pederssen Clemmidsrud, Reer Hoff Steener Liffuerud, Christen Faallestad och Haagen Graff.

Sak nr. 35 i tingboka Lier Røyken Hurum 1686:

Erlig och velfornomstige mand Gabril Adambssen paa Villingstad her ibidem j rette lagde paa sin werfader Augustinus Anderssen Syltinglis vegne en rigens steffning offuer Siffuer Asslessen paa Heggen j Røgen sogen sag giffuendiss hannem for hand nogen tid forhen schall haffue sig tilhadtt dend syndre part j Groøen ligende ved Aaraas udj bemelte Røgen sogen aff hans yngste faderbroder Guldbrand Rolffssen och faster Gyrrj Rolffsdaaters mand Joen Grette for en hel ringe penge,

hans fader Anders Rolffssen och andere tuende farbrødere Gunder och Haluor Rolffssøner jtem faster Johanne Rolffssdaater gandsche v?? aff vidende eller lougbøden som lougen tilholder end och steffnis bemelte Siffuer Heggen at fremvisse huor effter hand sig forschreffne gods tilholder och huad penge hand derpaa schal haffue vdlagt, Jtem steffnis och proff at paahørre och tilsuarre, alt det hannem for retten bliffuer tilspurt med vidre aff Agershuus dend - 13 Junj anno 1686.

Thil dette steffnemaall at suarre møtte paa Siffuer Heggens veigne hans søn Joen Siffuerssen Rødby paa Hurum, Gunder Rolffssens daater Sidsel Aschestad, j Røgen ellers sagde at verre trende sødschinde, effter salige Gunder Gyrj Rolffsdaaters børn Joen Grette och Haluor Biørnestad, Effuen?? Dagsletz quinde Ragnil Joensdatter Hans Morberg for sin quinde Karen Jonsdaater, alle sødschinde Johanne Rolffsdaaters arffuinger sønen Peder Haralssen och beretid at haffue en søster naffnlig Rønne Haraldsdaater som iche schall verre steffndt, boende paa Graffdall, Guldbrand Rolffssens børn, Christen Guldbrandssen och Peder Rolffssen boende j Røgen och Helge Nerssnis paa sin hustru Rønne Guldbrandsdaaterss vegne,

Hernest bleff dj jndsteffntte prouff fremkaldet da først fremkomb Halle Faalestad och effter afflagde eed proffuid, at Rolff Olstad haffde dend syndre part i Groøen och holt sig tid at det war hans, saalenge hand kand mindis och brugte Joen Grette som haffde Rolff Olstads daater same part aff bemelte øe, viste ej vidre at proffue,

2. Olle Houg som sigis at verre tiltalt aff Christen Clemidsrud och erindre j dag at møde, møtte iche effter steffnemaalit mens bemelte Christen Clemidsrud som nu bor paa Olstad sagde at hand berettid for hannem at hand viste iche stort aff at proffue och derforre iche kunde møde, Bøidelensmanden Erland Aaraas paastod for forschreffne Olle Hougs vdebliffuelsse Hans Kongelig Mayestets sigt,

3. Michel paa Biørnestad eier her i Røgen frembkomb och effter afflagde bogereed proffuid, at hand mindis at hand saa tømmer lige paa Groøn synden paa hende, for 28 aar siden, och sagde at Joen Grette aatte same tømer huilchen Joen Grette ved døden schall verre affgangen

4. Olle Christopherssen Breholt her ibidem effter afflagde bogereed prouffuid at for vngeferd 30 aar siden och merre da gich Joen Grette som død er omkring Frødtved som dette proff er fød, och sagde da hans fader som bode paa Frøtued nu gaar Joen vd paa øen som hand siger var Groøen at hugge, och ved same tid rode hand fra Sand da saa hand at der laa tømmer paa Groøen neder ved stranden paa sød vestre side, och sagde at hans fader som var i baaden med saa vel som dj andre som hand nu iche kand erindre at det var salige Joen Grettis tømer,

5. Effter hiemsteffning fremkomb Nilss Børgessen Heggen och effter afflagde eed proffuid, at hand er vitterlig for vngeferd 30. aar och meerre da hug Joen Grette paa dend syndre part paa Groøn last, och ved iche andet end det var hand øe, merre viste iche her om, Gabriel Adambssen j rette lagde Amund och Jens Erichssens tilsuar aff dend 12 Septembris 1686.

Endnu jndlagt Thomas Gunderssens jndsigende aff Stomperud dend - 12 Septembris 1686.

Vidre jndgaff Gabriell sin verfaders forerningsschrifft til hannem vdgiffuen vdinden sin anpart udj Groøn aff dato Syltinglj dend - 12 Julj 1686.

Siffuer Heggens søn Jon Siffuerssen suarid paa sin faders veigne at hand formeener hand iche er schyldig at suarre till denne søgning her paa denne sted, mens at bør henhørre til dend sted jordene liger som lougen siger j rette tid, da vil hand møde och visse derris adkomst breffue udj rette, och paastod en billig kost och tering, Gabril Adambssen formener effterdj Siffuer Heggen iche frembvisser udj retten nogle breffuer som kand befrie hannem at hand eier det gods och hand bør att erstatte en billig kost och tering och godsid maa kiendis til sine rette arffuinger, och udj omkostning tretten rdr: paastod huorpaa hand domb var begierendiss

Denne sag optagis til førstkomende - 15. Octobris til huilchen tiid partterne her paa steden haffuer jgienn vdj rette at møde med huis dj erachter sig til paastand da best tienne kand, saa schall nest Guds hielp paafølge huad loug och ret medførrer Datum vt supra,

Tingmøte Røyken, 15-10 -1686 Lier Røyken Hurum 1686:

Anno 1686 dennd 15 Octobris er rettenn betient paa Hussebye anornede tingstue vdj Røgen sogen offuer verrendiss Kongelig Mayestets bøidelennssmannd Erland Mogenssen Aaraass och er lougrettid disse; Anders Olstad, Haagen Graff, Reer Hoff, Christen Faalestad, Steenner Liffuerud och Olle Pederssen Clemidsrud.

Sak nr. 48 i tingboka Lier Røyken Hurum 1686:

Effter opsettelsse fra nestleden dend 17 Septembris til j dag; Er stediget vdj rette paa citanten Augustinus Anderssen Syltinges veigne hans fuldmegtig erlig och velforstandige mand Gabriel Villingstad her ibidem och begierid at jt aff hans jndsteffntte proff Olle Høuig som forgangen ting ej møtte, nu motte tilstedis sin sandhedz udj denne sag at frasige huilchen Olle Høuig effter jndsteffing bleff paa raabt, som och lod sig j rette finde och effter afflagde eed, prouffuid at før end dend suensche krig anno 1644.

begyntiss mindis hand at Joen Joenssen som fordomb bode paa Grette och ved døden er affgangen hug paa Groøen och haffde lofft aff Olstad folch, Rolff Olstad, och sagde at hannem bleff dend syndre part aff Groøen tilbøden til kiøbss dag kand iche erinder entten det var aff aff Halvor Rolffssen eller Guldbrand Rolffssen kand hand iche erindre; Her jmod och til sagen at suarre møtte contraparten Siffuer Hanssen Heggene søn och fuldmegtig Joen Sifferssen och j retten jndgaff jt beuilgnings breff aff Hans Pederssen Aaraas til Rolff Annderssen paa Olstad vdgiffuid vnder bekrefftelsse aff tuende lourettiss mend udj Røgen sogen Christopher Trulssen och Knud Joenssen, at bemelte Rolff Olstad och Hans Pederssen Aaraas aff sit odelss gods settiss och beuilgis at maa sette til sin suoger, Joen Joenssen jjí (2 12) lisspund salt som Rolff Olstad er aff Hans Pederssen Aaraas er forundt j synndre part j Groøen med vidre aff det aarstal anno 1624

Fremdeliss j retten jndgaff Joen Siffrssen jt pirgamendtz breff angaaende huis odelss gods som til arff er falden effterschreffne Knud Sigurdssen och hans søster Botille Suiguirss daater effter begges derris fader och moder huor udj meldis at Knud Sigurssen effter sin fader Sigur Thorchilssen och hans moder Anne Anderss daater halff andet schippund rentte j forschreffne østre Aaraas med groliden och jt halff schipunds rente j vester Aaraas och í (12) schipund rentte j Hofftued j Røgen, och 8te ørriss bol j nørdre Setres paa Hurrum och alle de fosser som liger j forschreffne setter elffuen fra strand och til ferschvand, och femb ørriss bol j syndste?? Setre paa forschreffne Hurrum och udj setterbold markken 4 ørrissbol med vidre etc:,

derjmod lutnis Botell Sigurss daater paa sin anpart effter hendis forschreffne fader och moder først sexten ørrisbol i Schee och jt í (12) pund rente j forschreffne Hofftved, i Røgen, och tre ørids bol i synderste Settre paa Hurrum och tredie huer foss j forschreffne Settre elff, med sin broder och jt øridsbol i setterbolmarkken som liger jmellum Gryde bechen och sclenge Rødsbech, och liger forschreffne Syndre Settere och setterbol markken til forschreffne østr: Aaraas, alt siden Konnig Magnusses tid, saa vell kongens anpart til gode som bodens anpart, med vidre aff dato hellig korssdag om høsten anno 1601;

Endnu fremlagde Joen Sifferssen jt pergamends breff som om odelss arff jmellum Peder Knudssen och Botille sin fader søster huor udj meldis at Bottille haffuer tilstaad for dannemend at bemelte hendes broder søn Peder Knudsen fich paa sin part østre Aaraas och gro?? liden for halffandet schipund som hannem vel ad milldis?? baade med luttenum och lundumb?? som der tilligid och ligit haffuer fra fornøer och nye och fich hand sexsten ørissbol i Settere baade j synder och nørdre, lutende ligende paa Hurrum med schoug och marche vtom gaards och jnnom etc: daterit loffuerdagen nedst for St: Botolssdagen anno 1560;

Ydermerre jngaff Joen Siffersen jt kiøbebreff paa 2 12 lisspund = solt jordegods udj syndre Groøen som Jonn Jonssen fordum boende paa Grette her i Røgen och hans hustruis broder Guldbrand Rolffssen paa Clemidsrud til Siffuer Hansen Heggen her ibidem med vidre aff dato Heggen tingstue dend 22 Novembris 1658;

For det siste fremlagde Joen Siffersen sit vndreschreffne jndleg udj faderens naffn eedsat aff Heggen dend 15 Octobris 1686 Citanten Augustinis Anderssens fuldmegtig och suoger Gabril Villingstad sagde at effter hans loulige prouff som nu er ført och forhørt beuissis at syndre partten Groøen følger til odel de gamle Olstads folch som hans verfaders fader nu salige Anders Rolffssen var aff de folch elstebroder, der for stadig paa staas hans vedepartter och modsigerre bør beuisse derris loulig adkombst om de med neste bemelte Groøendens partis arffuinger saa som elstebroder salige Anders Rolffssens villie, eller neste arffuinger haffuer hafft det til odel eller beugelige pandt, huis iche formeener hand panttid til rette Olstads folch at verre henfalden foruden nogen pengis erleggelsse och endda erstatte jmidlertid, dend vloulig schoughugst effter dommer och dannemends kiendelsse, naar der om paa aastedet bliffuer effterstet??, serdeliss effter gamelt bør pant at schadissløss aff komme heri, sampt paa denne paa førtte trette at giffue hannem en billig kost och tering som udj lideligst beregnis til 14 dr: foruden sorrenschriffuerens domb, her paa vil hand for vortte aff dommer och dannemend en erfnørlig?? domb;

Joen Sifferssen paastod och formeener at Gabril for sin verfader, med nogen schrifftlig bogstaffuer bør at beuisse sin søgning och iche med nogen løss talle;

Vidre aff partterne bleff ej vdj rette lagt eller forregiffuid, vden allene aff Haluor Joenssen Biørnestad salige Joen Jonssen Grettis søn som forre gaff och formente at hans salige fader ej haffuer solt merre gods til Siffuer Hegen end hand vel hinde kunde och dersom nogen aff hans sødschinde haffde der ved verrit fornermit da haffde dj: som alle da j liffue schall haffue verrit: vel selff effter lougen j rette tiide der paa omagit;

Hans Morberg, och Effuen Dagslet som haffuer bemelte Haluor Børnestads søster refererede sig til bemelte Haluor Biørnestads suar, det samme giorde salige Guldbrand Rolffssen tuende søner Christen Guldbrandssen och Peder Guldbrandsen saa vel som derris søsters mand Helge Tolluffssen Nersnis;

Da effter denne søgning och giensigelssis med førrende beschaffenhed, er der vdinden paa følgende for ret vorden; Affsagt; J huorvel det kiøbebreff som Guldbrand Rolffssen och hans syster Gyrrj Rolffss daaters mand Joen Jonssen Grette til j rette steffntte Siffuer Hanssen Heggen dend 22 Novembris 1658 haffuer vdgiffuid paa 2 12 lisspund salt jordegods udj syndre Groøen, ligende her j Røgen sogen medførrer at samme 2 12 lisspund jordegods schulle verre bemelte selgeriss odel, saa findiss det alliguell aff j rette bragte arffue forening vdinden bemelte Groøen med merre faste och odelss godz aff rettens midell paa pergament schreffuen de dato øster Aaraas hellig korss dag om høsten anno 1601 at Groliden med dend eiendomb haffuer verrit beregnidt som da och tilforn aff Arilds tiid til østre Aaraas vnder en landschyld haffuer henhørt och der forre iche kand verre vtrolig at forschreffne \omtuistende part udj Groøen joe effter det fremførtte document som udj aar 1624 findis beschreffuen ved pant aff Hans Pederssen Aaraas der fra jmod lougen er vorden siparerit, och saalediss bleffuen forschreffne Rolff Olstad och hans børn forschreffne Jonn Jonnssens hustru Gyrj Rolffsdaater och Guldbrand Rolffssen berettigid, huor vdinden citanten Augustinis Anderssen ej beuisser at hand entten ved arff, odell, eller j andre maader kand verre lodtagen, som hannem til dette laugmaall kunde beuege; Och derforre hermed for ret erachter, jche allene Siffuer Hanssen Heggen for hans tiltalle at befrie;

Medens end och at paalegge Augustinis Annderssen Syltinglj for vnødig steffnemaal at giffue til hans motpart Siffuer Hanssen udj omkosting 2 rdr: som hand jnden í (12) maanids vdgang haffuer at vdrede eller siden der forre at lide namb och vordering j hans boe och gods alt efftersom kiøbebolchens 3 capitel vdførligen determinerer; Datum vt supra;

Diplomatarium Norvegicum Bind 13, brevnr. 714, datert 8 Juni 1560, Aaros (Röken). b.XIII s.806 Sammendrag:

Tre Lagrettemænd i Röken kundgjöre, at Per Knutssön paa Aaros paa Tilspörgsel fik Forklaring af sin Faster Bothild, om hvorledes Gaardene Aaros og Groliden, Skid og Hofthvet, alle i Röken, samt Setre i Hudrum skiftedes mellem hende og hans Fader.

Kilde:
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Universitetets Dipl. Saml. 1846). Alle 3 Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 737, III No. 180, V No. 654, 677 og 691).

Nummer: 714.

Dato: 8 Juni 1560. Sted: Aaros (Röken).

Brevtekst (fra den trykte utgaven):

Thette bekendis wij effter schreffne suorne logrettis mend ij Røgen sogen med thette wortt obne Breff som er Tord Halwordson: Torckelle Erlandson oc Knud Hellieson kunnigt gerande at vij vore paa Østre Aarosz ij forne Røgensogen anden loffuerdagh nest fore S : Botols dag Anno 1560 oc hørdom vij oc sogom at Per Knudsson at spurde Botille sin fadersøster om rette bytis breff
emellom hende, oc hans fader, da suarede forne Botille oc sagde, at hun haffde Bytis breff gott nogh thennom emellom, oc war hende ij fra kommet medh wuete,
Da atspurde forne Per Knudson forne Botille, hwor møgett goss hun fick paa sin søster partt: da suarede
forne Botille oc sagde, Dett kand jegh well sige her for dande mend, som jeg kand well beuise : Jtem først fick ieg xvj linspundtt ij Skiæ som liigger ij Røgensogen, Oc fick hand der emod Østre Aarosz oc helie Gro liiden for halfft andet skippundtt som hannom well at nøgde bode med lutum oc lundom som der till ligger oc leget haffuer fra forno oc nye, oc fick hand xvj ørisz bord ij Sætre baade ij søndre oc nørdre luttanne liggendis paa Hudrum med
skouffuer oc morck vttan gaardz oc jnnann med luttum (oc) lunnyndum som der till ligger och leget haffuer fra forno oc nye, Oc der emod fick ieg vij ørissz bord y Hofftued ligendis y forne Røgensogen, oc ett halfft pundtt ij Westre Aarossz som wore forældre vdsætte, stod dennom till løszne, oc den beholle som først løssæ kunde Att
saa ij sandhed er trøcker wy forne mendtt worisz jndzigle her.

b.XIII s.807 neden fore dette Breff som giortt war Aar oc dagh som fore siiger etc:

Tillegg: Bagpaa: arue breff - Lest paa Aggershus for retthe 2 Sögne epther Midtfaste anno 1595. - Aar 99 den 4 Octobris er lest paa den söndre side ved Sætthre
ælffuen ved stranden paa Hudrum. - Lest och werrit j Rette paa Huuszebye tingstue udj Rögen den 15. October 1686. Mathias Pederszen No. 7. - No. 1. 1)

1) Diplomatarium Norvegicum, Bind 13, brevnr. 714, datert 8 Juni 1560, Aaros (Röken).

Diplomatarium Norvegicum Bind 21, brevnr. 1021, datert 29 Juni 1555, Røyken. b.XXI s.780 Sammendrag:

6 svorne lagrettemenn i Røyken sokn vitner at Eivind Torgeirsson med sin hustrus samtykke gav og avhendet Per Knutsson 1 punds rente i Østre Åros og halve Groøya for 15 lispunds skyld i Dagslett i Myrekvarv i Røyken sokn, odel for odel, og så mange penger som de ble forlikt om, og at Per hadde gitt full betaling.

Kilde:
Original på pergament i Riksarkivet. Huller til 6 seglremmer. Segl nr. 5bevart.

Nummer: 1021.

Dato: 29. juni 1555. Sted: Røyken.

Brevtekst (fra den trykte utgaven):

Ollum Mannum thennom Som thette breff Seer helder Høre bekendis wi effter skreffne mend Suend suennongszøn, Thord haluordszøn, knud Erlandsøn Amund stenorzøn Gottormm kolbiørnsøn Jon Simonsøn sorne lagrettis mend j Røgen sogen kungiørindis for alle med thette Vortt obne breff att Wi Vorom Vdi Røgen prestegord paa sti. peders Dag Anno dnj. 1555 Hørdum oc Saagom wi att the Helde
handom Sammen aff ene halffue Euind Torgerszøn en aff andre halffue per knudsøn med slig skeelordhe gaff tha samme stund Euend Torgerszøn per knudszøn itt pundts renthe j østre aaros oc halff groøenn for xv linspundts skyld j Dagslett liggendis j Røgenn sogenn j myrehuarff oc saa Mange penning ther tiill som thennom bode Vell att nøgdis oc Var Vell forligt om oc huer fick siitt frelst
odell saa att huer aff thennom gaff odell for odell oc tackiide huer anden gott paa beggi sider, Saae Wi Ja och handerband oc Venliige forligningh oc haffuer forne pether Vdgiffuit bode første oc siste penning oc saa møgiitt som i kop theriis komm, hørdum wi oc samme stund att forne Euind Torgersøn med sin høstruis Raad oc samtycke oc sin egen fri Vilge affhende fra seg oc sine arffuinge oc Vnder per knudsøn oc hans arffuinge tiill euindelig eige, Att Saa j sandhed er som forskreffuit stander Vinder Vi forschreffne Mend med Voriis indzigle Som giortt Var aar oc dag som fore siigher etc. etc.


Tillegg:
Bakpå, med forskjellige hender fra 16. h.å.: 1) breff om ett pundts renthe j østre aaros oc halff groøen - 2) per knudsøn 3) Breff om østre Aaros. 1)

1) Diplomatarium Norvegicum, Bind 21, brevnr. 1021, datert 29 Juni 1555, Røyken.

Event-Misc:
Fogden Jens Nielsen stevnet Gabriel ved tingmøte på Røyken den 18.desember 1686 (Sak nr. 76 i tingboka Lier Røyken Hurum 1686) for å ha oppfordret til å ikke betale tiendepenger.

Tingmøte Røyken, 18-12-1686 Lier Røyken Hurum 1686:

Anno 1686. dennd - 18 Decembris er rettenn betient paa Huussebye anornede tingstue udj Røgen offueruerendiss Kongelig Mayestets fogit Monseigneur Jens Nielssen och bøidelenssmannden velfornomstige Erland Mogensen och er laugrettid disse, Effuen Karlssrud, Tiøstel Offuen Thorre Houchelj, Annders Hechleberg, Effuen Dagsslet, och Haagenn Graff,

Sak nr. 76 i tingboka Lier Røyken Hurum 1686:

Kongelig Mayestets fougid Monseigneur Jens Nilssen j retten jnndgaff en hiemsteffningssedell offuer Gabrill Villingstad her udj Røgen sogen angaaende prouffs paahørelsse, vdinden at hand paa Røgen ting nestleden - 23 Septembris ved tiendens anngiffuelsse sag giffuis at schall haffue tilschynndet och formanidt almuen de jngen tiende ost penge schulle vdgiffue, Med vidre aff Sundby dennd 1 Decembris anno 1686.

Thil dette steffnemaal at suarre møte Gabriell Adambssen paa Villingstad och j rettenn jndgaff hans jndsigende och vndschyldning aff Villingstad dend - 18 Decembris 1686.

Kongelig Mayestets fougid fremlagde en tiende angiffuelssesedell angaaende prestens och kierchens annpart for anno 86. aff Villingstad, vden vnderschrifften som fougden forregaff Gabril Villingstad haffuer fremlagt da tienden er vorden andgiffuen, huilchen sedell som nu oplest bleff fogden tilspurde Gabril Villingstad om hand same sedel haffuer schreffuen och fremlagt,
Dertil suarid Gabriel at hand haffuer giffuid sit suar udj sit jndleg, och sig der at hand iche haffuer lagt nogen sedell fremb som Kongelig Mayestets fogid vedkommer som hand och formoder iche heller hannem schall kunde offuerbeuissis, och siger at hand iche er steffnt aff dend geistlige stand,

Hernest bleff dj jndsteffnte prouff fremfordrit da jndstilled sig først Hans Helgessen Olstad och effter afflagde eed proffuid at nogid for Michels dag nest forschinned var hand paa tingid och andgaff sin tiende och som hand komb aff brygerssit i gaarden da stod Gabriel vden for dørren och hørde hand at Gabril sagde at dj som var for hannem paa mandtallid kunde holde jnde meed derris tiende ost penge jndtil hand bleff fremkallit och hand fich at førre høy øffrigheds ordre om tiende ost pengene, och sagde vidre at alle kongelige schatter bliffuer jndschreffne i schattebøgerne foruden tiennde ost pengene, saa tog Gabriel en fororning frem och leste udj och sagde at saadanne smaa schatter som jndergang, och jordkiør och pussefee schulle affschaffis som fororningen schulle jnndeholde,

2. Clemmid Jerdall effter eed prouffuid at hand bemelte tid sad vdj bryggerssit her paa Husseby som tienden bleff anndgiffuid och da kaldid Gabriel hannem vd i gaarden och sagde saalediss om J vill som er først paa mandtallid holde jnde tiende ostpengenne, dertil schall dette prouff haffue suarid at hand viste iche det, och sagde at hand haffde jngen tiende ost penge dend tid, dertil sagde Gabril diss bedre er det, och sagde Gabriel at hand haffde fororning om pussefee och saa dandt smaatøj schulle gandsche affschaffis, Och sagde vidre at tiende ostpengene schriffuis iche jnnd i schattebogen, eller vil nogen betalle det raader dj forre, och saa at Gabril lagde en sedel til presten paa tingid huilchen sedel presten bad schulle schriffue sin haand vnnder dertil suarid Gabril at det var ichonn tiendens andgiffuelsse, Vidre viste iche her om at prouffue,

3. Reer Vessselssen paa Hoff effter afflagde eed tilstod at bemelte tiid och sted paa gaarden ved døren hørde hand at Gabriell Villingstad sagde om dj som anstod aff almuen ville jndeholde derris tiende ost penge jndtil dj fich hørre hans excellences ordre om, och derpaa leste op om pussefee och sagde at meene at tiende ostpengene schulle verre affschaffid med det pussefee, och sagde at hand leffuerid siden frem paa borid en sedell och bad presten och fogden at hand ville sette sin haand vnder sedellen Vvidre viste iche at proffue

4. Suend Vear effter giorde eed prouffuid at bemelte tid och sted da spurde Gabriel hannem ad om hand ville jndeholde hans tiende ostpenge saalenge at dj hørde nogen øffrigheds ordre derforre och sagde at hand haffde en fororning som hand leste udj om pussefee och jndergang och sagde Gabril at hannd meennte at tiende ost penge schulle iche vdgiffuis effterdj dj iche bliffuer affschrefuen udj schattebogen, siden saa hand at Gabriell lagde en sedel paa borid,

5. Jens Torssrud effter eed tilstod at som Gabrill Villingstad bleff fremraabt at angiffue sin tiende da lagde Gabriel en sedell fremb til presten, och da presten och fogden haffde lest sedellen baade de hannem at hand ville sette sin haand vnder sedelen Huor til hand sagde det var ichon tiendens anngiffuelsse,

6. Peder Mortensrud effter eed tilstod at bemelte tid och sted vde paa gaarden da hørde hand at Gabril leste en fororning op at jordekiør och pussefee det schulle affleggis, och sagde Gabril at hand meendte at tiende ostpenge schulle verre at forstaa aff dj ord, och sagde Gabril til dj hossstaaende aff almuen at dj schulle iche betalle tiende ost penge førind hand komb fremb, Mens saalende holde dennem jnde, och saa hand da dj siden komb jnd at Gabriel lagde en sedel paa borid for presten, och begierte presten och fogden at Gabril schulle schriffue sin haannd vnder sedellen, dertil suarid Gabriel at det war ichon tiendenns anndgiffuelsse,

7. Peder Gunderud giorde sin eed och prouffuid at bemelte tid och sted udj gaarden hørde hand at Gabriel leste en fororning op at pussefee, och jordekiør schulle affleggis, och da dj komb jnd flyde hand presten en sedell, och sagde presten at Gabriel schulle betalle tiende ost penge och at hand schulle sette sin haand vnder sedellen som hand fremlagde, huor til Gabril schall haffue suarrit at hand kunde det vel giørre mens det giordis iche fornøden,

8. Gutorm Bøe effter giorde eed prouffuid at bemelte tid och sted jnde i stuen saa hand at Gabriell lagde en sedell frem til presten, saa leste presten sedellen och flyde fogden dend, och som presten fich sedellen jgien bad hand Gabriell at ville sette sin haannd vnder sedellen huad hand suarid mindis hand iche, Monseigneur Jens Nilssen tilspurde disse proff om tiende ost pengene iche staar tillige med dj andre schatter specificerede i derris schattebøger, dertil suarid at dj haffde iche derris bøger med sig, och sagde Jens Torssrud at det udj hans bog er jndført,

Ellers fremviste Olle Fossen, Effuen Dagslet, Haagen Graff och Hans Huusseby derris giffne bøger huor udj findis jnndført leilennding schat, forring och leding, odelsschat, rosstienneste tiende ost penge, deignepenge, veimestepenge søldater kiolpenge och proviantschat, hereffter var fougden tingsvidne begierendis, Gabriel Adamssen begierte jndført at fogden Jens Nielssen sagde at dennd fororning schulle leggis vnnder hoffuedet, mens viiss hoffuit det var ved de sex mend iche, Datum vt supra,

Event-Misc:
Ved tingmøte på Røyken den 28.februar 1687 (sak nr. 14 i tingboka Lier Røyken Hurum 1687) ble Gabriel og Lars Jonsen Vear stevnet for vold mot Lars sin mor, bror, søster samt skade på morens hus.
Saken kom opp igjen ved tingmøte den 11.april 1687 (sak nr. 21 i tingboka Lier Røyken Hurum 1687).

Tingmøte Røyken, 28-02-1687 Lier Røyken Hurum 1687:

Anno 1687. dennd - 28 February er rettenn betient paa dennd anornede tingstue Huussebye udj Røgen offueruerendiss Kongelig Mayestets fogit Monseigneur Jens Nilssen och bøidelenssmannden velfornomstige Erlannd Mogenssen Aaraas och er laurettid disse, Hans Aassager Peder Vang, Haagen Ruud, Haagen Grauff, Siffuer Gisslerud, Olle Fossenn, Thorre Bolstad, Siffuer Grinj, Annders Olstad, Thorre Ruud, Olle Breholt, och Peder Grinnj,

Sak nr. 14 i tingboka Lier Røyken Hurum 1687:

Erlig och velfornemme mand Monseigneur Jens Nilssen fougid udj Hurrum och Røgen j retten jndgaff en rigens steffning offuer Laurids Joenssen Vear och sin suoger Gabrill Adambssen Villingstad angaaende geualt, vold, v-ret och schade som dj beschyldis for forleden 2den Octobris løffuerdagss afften at schall haffue øffuidt begaaed och tilføied Laurids Jonssens moder, broder, søster, och moders huus med vidre aff Aggersshuus dend - 8 Janvary 1687.

Fremdelis j retten frembar fogden Jens Nilsen en hiemsteffning offuer Gabrill angaaende tiende ostpenge med vidre aff Sudby dend - 14 February 87.

Ydermeere j retten jndgaff Jens Nilssen jt tingsvidne om bemelte tiende ostpenge som paa Røgen ting dend - 18 Decembris 1686. findis vdsted, etc:

Endnu jndleffuerid Monseigneur Jens Nilssen jt tingsvidne offuer Gabrill Villingstad angaaende en omtuistede ort, som aff Røgen tingstue Husseby er vorden vdsted dennd 20 Octobris 1682.

Widre frembar Monseigneur Jens Nilssen j rette jt tingssvidne anngaaende clammerj jmellum Laurids Vear och Gabril Adambssen paa dend enne och Laurids Vears sødschinde paa dend anden side som sig paa Vear schall verre tildragid, huilchid tingssvidne findis vdsted dend - 9 Novembris 1686.

Effter for hen om rørtte documenter satte Kongelig Mayestets fogid Jens Nilssen vdj rette och formeendte om Gabriell Adambssen som iche allene clamerien haffuer øffuid och begaaed, Men end och siger at haffue ophidsid sønnen i madmoderen hannem til schade och liffs søgelsse, End och da fogden nyligen til fogderied var andkommen siger at haffue tillagt hannem en v-sandferdig beschylding vdinden kongelig schatter och rettigheder huilchid hand siger til hans velfertz spilde schall haffue henseende, och hannem dog for gotfolchis och almuens forbøn schyld schall verre effterlat paa dend condittion hand sig iche effterdagss vtilbørlig schulle forholde, jmod kongelige rettigheder eller hannem med mindre dend sag sampt paa følgende schulle staa hannem aaben och siger det nu med prouff och vinissbiurd saa och endell hans egen bekendelsse schall offuerbeuisse hannem at haffue ophidsid almuen jmod de kongelige och prestelige rettigheder som aff gamell tid verit haffuer, Men end da dend v-sandferdige tilleg, at tiende ost ej j almuens schattebøger schall veerre jndført, som dog jblandt andre kongelige rettighed schall verre bevist at verre specificerit,

End och saa dombdrigstig schall haffue vnderstaaed sig vrangelige at vdtolche och forclarre Hans Kongelige Mayestets naadigste fororning om tiende ost penge som der udj iche schall neffnis, at schall forstaas vnder dj ord jndergang, jordekiør och pussefee dermed giørendis almuen oprørisch motvillig och fortreden til at suarre de kongelige och presselig rettigheder som sedvanlig aff arilds tid schall haffue verrit, och siger aarlig til Hans Kongelig Mayestets suaris, hans udj sit embede och vndedagniste plicht och regnschab huor med och til hand Hans Kongelig Mayestet allerunderdagnist er med forbunden, til aller største hinder och confucion, om iche derfor Gabriel Adambssen ej joe bør sin bøgssell ret och ald haffuende middller, til Hans Kongelig Mayestet som en oprørische mand forbrudt naar denne processis andventte bekostning med de kongelige rettigheder som hand effter dend naadigste benaadning haffuer jndeholt,

Huis fogden mangell fra renttekameridt schall paakomme, først er afftagen, och derforuden aff meenigheden som hand ophidser jmod Mayesteten presten och fougden at vdrødis, och andre til excempel och affschye straffuis i fengssell och jern paa Bremerholm hans liffs tiid, Belangende Laurids Jonssen Vear som hand siger sin egen moder schammelig haffuer schlagen huilchid jngen christelig børn vell eigner och andstaar, och derforuden paa hendis huuss, børn, och folch schall haffue øffuid vold och geualt, bør jligemaader sinne haffende mideler til Hans Kongelig Mayestet at haffue forbrudt, och siger naar alle dj straff bøder och kongelige rettigheder som hand for hans grouffue forseelsse saa vel i hans som j hans formands tid haffuer øffuid med resterer, sampt processens andvende bekostning er afftagen, och andre til excempel och affschye vdstaar kierchens disiplin, huor hand med sit vndeleffnid och forhold schall haffue forargid meenigheden paa huilchen hans paastand hand domb var begierendis,

Gabrill Adambssen paa Villingstad udj rette fremlagde hans schrifftlige jndleg anlangende det clamerj paa Vear aff dato Villingstad dend - 28 February 1687.

Vidre suarid Gabrill at saa som hand er ved bøidelenssmanden steffnt effter Kongelig Mayestets fogid Seigneur Jens Nilssens steffning til j dag dend 28 February formedelst hand aff vigte 23 Septembris paa Huseby tingstue, ved tiendens andgiffuelsse schulle dombdrigstig ophidsid almuen at veigre och motvillig, jndestaa och betalle de kongelige och andre rettigheder som en huer er plichtig at suarre och vdgiffue, huor til hand siger er hans kortte och enfoldige suar, at hand aldrig saadan Seigneur Jens Nilssens andgiffuelsse schall offuerbeuissis langt minder nogen tilleggit med kongelig rettighed at jndeholde, som hand siger er alt for ringe til,

Men dette siger hand haffuer verrit hans ord at hans høy excellences Gyldenleue haffuer benaadet hans gamle fader, for sin lange och troe tieniste udj krigs och fridetider haffuer vndt hannem det frj baade for schatter och ald anden affgifft, huorforre dend tid trude bleff andgiffuen at tiende osten schulle følgis med, da suarrid (hand??) at hans fader er benaadet, baade for tiende osten och ald andet,

Huilche ord hand talde paa hans faders vegne och iche for sig selff, var der nogen som ville suarre nogid for sig komb det iche hannem ved, ellers siger hand at nogle begierid hand ville suplicere om tiende osten for dennem, huor til hand schall haffue suarid det iche giordis fornøden, hand paa sin faders vegne bliffuer och vel fordret fordrid for tiende osten da schall hand selff suarre siden kunde dj suarre huad dj vilde, Formoder herudj jche at haffue forset sig j noge maader,

End vidre forregaff Gabrill at som hand er steffndt, aff fogden Seigneur Jens Nilssen formedelst en march tiende ostpenge hand paa Gutormb Bøis vegne schulle leffuerre, om huilche penge komb en liden quist jmellum fogden och hannem, saa som en liden miss regning, derforre och udj saadan fald siger hand at fogden kand iche, tage eller legge hannem udj nogen had eller hannem fattige mand tribullere, med det enne steffnemaall effter det andet, som hand, sin quinde och gamle fader, haffde aarsag til at andgiffue huorledis hand och hans følge, husserid i derris gaard som nu bliffuer dimmelvge - 3 aar siden passerit, Med hug och slag, blaa och blodig, børnen aff saadan larm bleff lige som de var forvired huorforre hand siger fogden vell maatte holde jnde med saadan hans søgning, eller hand siger nødis det at anndrage, Laurids Vear j rettenn fremlagde sit schrifftlig jndleg jmod denne søgning som er daterid dend - 28 February anno 1687.

Laurids Vear begierte jndført som laugretid tilstaar at Jngbrit Joenssen sagde til Larss Joenssen at det var en partj løgen som hand haffde jndført, Larss Joenssen begierid at Jngbrit ville beuisse huor udj bestaar at det er løgen som hand schall haffue ladet jndførre, Sagen opsat til førstkommende - 11 Aprilis til huilchen tid partterne udj retten jgien haffuer at møde med huis enhuer sig til sin paastand vidre erachter saa endis dend deel laug och ret tilsiger datum vt supra,

Tingmøte Røyken, 11-04-1687 Lier Røyken Hurum 1687:

Anno 1687 dennd - 11 Aprilis er retten betient paa dennd anornede tingstue Huussebye udj Røgen sogen offueruerendiss Kongelig Mayestets fogit Monseigneur Jens Nielssen och bøidelenssmannden Erlannd Mogenssen Aaraas och effterschreffne laugrettissmennd, Hans Aassager, Peder Grinj, Peder Vang, Haagen Rød, Thørre Rød, Olle Fosssen, Annders Olstad, Siffuer Grinj, Haagen Graff, Siffuer Gisslerud, och Thorre Bølstad, och Olle Breholt,

Sak nr. 21 i tingboka Lier Røyken Hurum 1687:

Effter opssettelsse fra dennd - 28 February nestleden och til j dag eschid fogden Jens Nilssen dend sag j rette jgien som hand haffuer til Laurids Vear och Gabriell Adamssen och effter sin førrige paastand var domb begierrenndiss, Gabriell Adambssen fremkomb for retten och jnndgaff sin faders benaadnings breff aff hans høye excellences vdsted til at niude Villingstad som schylder - 2 schipund salt frj for schat och ald annden affgifft eller och diss verdj, huilchit breff Kongelig Mayestets fogid saa som en copie haffuer verificerit breffuid aff Agershuus dend 4 Septembris 1683.

Monseigneur Jens Nilssen paastod anlangende Laurids Vear effter sin førrige j rette settelsse at haffue sin haffuende løsse och faste midel forbrut til Hans Kongelig Mayestet och derforuden vdstaa kirchens disiplin och forvissis stifftid huor hand dend forargelsse haffuer begaaed och var derpaa domb begierendiss, Da effter denne søgning och giensigelssis med forrende beschaffenhed er der vdinden paa følgende for ret vorden affsagt, Efftersom aff j rettebrachte tingssvidne vdsted Huussebye tingstue dend 9 Novembris 1686.
fornemmis kannd, at Gabriell Adamssen ej med nogid oplagt raad haffuer sig til dennd gaard Vear begiffuid til dend ende entten dend der boende enche Marren Vear hendiss børn, eller nogen anden der j gaarden at vdførmme, j det at bemelte Marren Vear selff ej annderlediss for retten haffuer kundet tilstaa, eller aff hendiss søn Suend Jonssens vidnissbiurd kand befindis, som aff dj anndre proff iche jmod sigis, end at Gabriel Adamssen paa bemelte Marren Vears elste søns Laurids Jonnssens vegne joe fredeligen och schicheligen er kommen til Vear, at bede bemelte Laurids Jonssens moder och hans sødschinde til sit brøllup, huor hand aff Laurids Jonssens broder berørte Suend Jonssen er vorden jndbøden j dend nystue at fortøffue dend anden broder Jngbridt Jonssens hiemkombst som da schall haffue verrit udj marchen, huilchen hand til brudesuend at verre ville andmode, och som bemelte Jngbridt Joenssen effter hans hiemkombst aff marchen forschreffne begiering nechtid haffuer,

Er hans broder Laurids Jonssen: som och samme tid paa Vear tilstede var: der offuer bleffuen til graad beueged, och effter nogen samtalle, siger Suend Jonssen at hans broder Jngbridt j steden for at ønnsche sin broder Larss Jonssen løche til sit egteschab haffuer ladet vdfalde de ord at hand gaff diefflen verre hans brudesuend som vel kunde giffue aarsage at disse tuende brødre sig med huerandre udj det klammerj och slagssmal haffuer jndladt, som dj eedtagne prouff Jngeborg Jonssdaater, Anne Anders daater och Tomis Aasgaard om vondet haffuer,

Huilchit klamerj och slagssmaall som j stuen er sig tildragen at stille kand fornemmis Gabriell Adambssen haffuer ladet sig verre angelegen, Thj foruden Elline Jons daaters berettning som vden eed er fremsagt, medførrer Anne Anders daaters eedsorne vidne, at Gabrill Adambssen haffuer tagid udj Jngbrit Jonssens trøiekraffue och holt saa at Laurids Jonssen dereffter fra Jngbrit aff stuen er vdkommen,

Huor vdinden Gabriel ej med nogen billighed kand kiendis straffverdig, och ej heller for det klammerj, som Jngeborig Jonnssdaater siger dereffter jmellum Jngbrit och Gabriell sig schall haffue reist,

Helst effterdj jngen aff de andre prouff haffuer vist derom nogen forclaring at giørre, som kunde komme bemelte Jngeborig Jons daaters proffning der vdinden til bestyrchelsse vndtagen at Jngeborig Jonsdaater siger at schall haffue seedt at Jngbridt hendis broder komb vd jgiennem vinduet med en fille j haanden och siden jgien med en støffuer i haanden och dermed Gabriell och Larss til sig eschid, som med Anders Michelssens vidne findis at offuerenskomme,

Vden det at hand taller ichon om en gang Jngbrit gich jgiennem vinduet och at det var jt boerstyche som Jngbridt haffde j haanden saa taller hand och vel om en støffuer som hand siger Jngbrit haffde j haanden och var siden j gaarden med mens derom jngen nermeerre forklaring ved at giørre, Saa alligevell saadan Jngbridt Jonsens adferd vell er verd at laste,

Dog effterdj bemelte Anders Michelssens proffning vduisser at dj dog dend tid ej komb i slaugssmaal sammen eller giorde hueranndre nogen schade, j huorvell udj Anne Anders daaters vidne staar jndført at Jngbridt och Gabrill fechtid och udj Jngeboriges vidne dj stach jmod huerandre, Saa haffuer endten dennem sig och ej heller nogen brøde der ved kundet paaførre,

Och effterdj Gabrill Adambssen med nogen aff dj førde eedtagne vidnisbiurd ej beuissis offuer at hand haffuer leffueridt Laurids Vear dend paaklagende stang folchene j hussed dermed at vdførme, saa haffuer hand och ej i saa maader nogen faldsmaall meriterit,

Mens som Jngeborig Jons daater och Anne Anders daater ens stemmende omhermer at Gabriell Adambssen haffuer slagit Ellj Jons daater som Jngeborig forclarrer at verre sched med hans krøche, och effter Anne Andersdaaters ord schall slaugit haffue ramidt bemelte Elline Jonsdaater paa neffuen,

Thil huilchid slaug ej befindis, hun hannem nogen aarsag giffuid haffuer, Thj j det at hun hindrit sinne brødris forset, da dj med huerander slaugssmaal udj gaarden øffue vilde, Derfor var hun meerre at berømme end at straffe, och fordj erachter at verre billigt at Gabriell Adambssen vdreder til hende for samme slaug - í (12) dr: och til Kongelig Mayestet udj faldsmaall effter lougen j (1) markr sølff,

Huad sig angaar Laurids Jonssen och sin broder Jngbridt Jonssens forberørtte tid och sted tilsammen øffuede klamerj och slagssmaall,

Da er fornemelig aarsagen til dessen andfang effter de derom førde vinissbuirds tilstand forhen forclarridt, och kand der aff letteligen vdfindis at Jngbridt Jonssen der udinden iche meerre end hans paaklagende broder Laurids Jonssen er at vndschylde j henseende at Jngbridt som aff marchen edrueligen er hiemkommen sin elste broders Laurids Jonssens christelig och nødvendig begierinng som aff Gabriell Adambssen paa hans vegne och udj hans neruerelsse schall verre fremført sig iche haffuer villet ladet vel befalde, och alligeuell at Laurids Jonssen ved for omrørte sin broder Jngbrit Jonssens vbesindige giendsuar muglig til vrede kand haffue ladet sig beuege, helst siden Larss Jonssen effter sin moders och Jngbridt Jonssens egen for retten giorde tilstand, haffuer verrit saa got som sandseløss aff det v-maadelig brendeuin som aff hans broder Suend Jonssen til at forterre paa Vear samme tiid er vorden frembaaren,

Saa kand dog iche entten aff Marren Vears och sin daaters Ellj Jons daaters beretning eller nogen dj eedtagne vidnesbiurds tilstand befindis, at Larss Jonssen slaugsmaallid begynntte,

Mens Thomis Aasgaards proffning som saa vidt med Anne Anders daaters eedsorne tilstand offuerenskommer :| vduisser at Jngbridt først til slagssmaallid at i verchstille søgte jnd j dend stue som Laurids Jonssen var och tog hannem j haaridt, huor dj saa haffuer haardragis tilsammen jndtil Laurids effter hans søsters Ellj Jons daaters berettning aff hende och moderen vd aff dørren er vorden vddragit,

Som ej fornemis andet end hand joe effter hans plicht jmod moderen haffuer ladet sig vel befalde, huilchit slagssmaal aff proffuenis tilstand vel kand slutis at maa endelig haffue verridt det første som da jmellum bemelte tuende brødre passerit, och det siste udj gaarden huor dj som Jngborig Jons daater och Anne Anders daater vidne forkynder schall haffue verrit omkull,

Och effter Jngeborig Jons daaters tilstand hafft huerandre j haarid som aff Anne Anders daaters proffning lader sig ansee Larss forvolte,

J det bemelte prouff siger at Larss sprang samme tiid aff suallen och vd paa gaarden til Jngbridt,

Saa her aff v-forgribelig erfarris kand, at dj begge: som schall haffue hafft derris tilhold hoss moderen paa steden til forberørte slaugsmaall haffuer giffuit aarsag, och derforre enhuer aff dennem schyldig verre at bøde til Kongelig Mayestet effter lougen for haard ret - i (12) £mark£ sølff och for kuldkastelsse enhuer - 2 ørre sølff och effterdj Jens Nilssen ej nogid udj rette ført haffuer, huor aff sees kunde, at Marren Vear sig for hannem offuer sin søn Laurids Vear haffuer besuergit langt mindre begiert hand nogen sag jmod hannem schulle vdførrre entten hendis egen person eller dj vinduer angaaende som de aff Jngbridt Jonssen tilkallende siunssmend haffuer befunden udj dend nystue paa hendis jboende gaard bemelte Vear at verre beschadigid, Huilche vinduer findis vdj det vdstede proffs breff jndført at Laurids och Jngbridt Jons sønner schall haffue (jndslag) jndslagid saa och begge dj beseedte stød udj nystuedøren at haffue begaaed,

Saa bliffuer Laurids Vear saa vidt hans moders egen sag derudinden kunde falde frj,

Mens som hans moder dog er kommen v-forvarrendis effter hendis egen beretning vnder jt slaug som Laurids haffuer slagit effter sin søster och det iche kand regnis for vaadis gierning at mand slaar til en och rammer en anden saa bør Laurids Vear derforre at bøde til Hans Kongelig Mayestet udj sigt saa som en fremmid for slagid kommen var nemlig - 2 mark sølff belangennde at Jens Nielssen effter frembrachte tingssvidne de dato Røgen ting dend 18 Decembris 86:

Serligen søger Gabriell Adambssen til strafflidelsse fordj hand udj gaarden paa Husseby ibidem da tienden samme steds dend - 23 Septembris J nestaff vigte aar bleff andgiffuen, haffuer giort spørssmaall til nogle aff almuen, om dj vilde jndeholde derris tiende ostpenge jndtil dj fich hørre øffrighedens ordre derforre et:

Da som det ej var dend første gang tiende ostpenge er vorden vdgiffuid mens aarligen oppebergiss och derforre lader sig annsee at dessen vdgiffuelsse och annamelsse scheer iche vden vedbørlig tilladelsse saa kunde det vell haffue verrit sømmeligt at Gabriell Adambssen sig samme spørssmaall ej haffde forretagid till nogen aff almuen at fremberre, Dog efftersom aff Hans Olstads, Reer Vesselssens och Suend Vears vidnissbiurds tilstand som best aff de førde proff offuerenskommer, vel kand befindis, at Gabriell Adambssen ved forschreffne sin samtalle med sinne naboer om berørtte tiende ostpengis vdgiffuelsse: huor udj hand for sin beboende gaard er interesserit: haffuer alleniste hafft henseende til at ville vide huad øffrighedens ordre om tiende ostpenge naadigst medførrer,

Huilchid jngenlunde effter Jens Nilssens formeening kand hentydiss til nogen modsigelsse vdinden det hand entten hoss bemelte Gabrill Adambssen eller nogen annden aff almuen paa sit embedis vegne haffuer at søge, som hand och vel selff vden ald tuill haffuer befundet j det ej anndet fornemmis end joe almuen siden dessen paaklagende samtalle er passerit lige saa veluillig som tilforn effter sedvanne dj fordrende tiende ostpenge haffuer vdgiffuid,

Saa det siunis iche at Jens Nilssen haffde hafft fornøden om forberørte bønders samtalle: som hand ej paahørde: sig nogen tanche at giørre, langt mindre sig derudinden nogid laugmaal at forretage, och derfor iche heller kand verre ansuarlig hans fremsagte paastand at effterfølge mens for reten siger erachter iche alleniste Gabriell Adambssen der vdinden at frjkiende,

Medens end och for dend paaklage Jens Nilssen haffuer til berørtte Gabriell Adambssen annlangende dend stridighed dj penge dennem jmellum foraarsagit haffuer som Gabriell Adambssen paa Gudtorm Bøis vegne til Jens Nilssen effter fremviste tingssvidne hub dato Røgen ting dend - 20: Octobris anno 1682. schall haffue erlagt,

Serdeliss efftersom dessen tingssvidne medførrer at Jens Nilssen sig med Gabriell vdinden samme tuistighed haffuer ladet forlige, och ej beuissis nogid siden Jens Nilssen och Gabriell Adambssens personner at verre jmellum løbet, huor effter Jens Nilssen forligelssen j nogen maade kunde opheffue, och effter merre end 4 aars forløb jgien til paakiendelsse udj rette førre,

Och som Gabriell Adambssen vell var schyldig vdinden dend søgning angaaende det klamerj paa Vear nogen omkostning til Jens Nilssen som sagsøger at vdgiffue, dog effterdj hand der j mod jngen aarsag haffuer giffuid Jens Nilssen til dend søgning angaaende dj paaklagende tiende ostpenge saa bliffuer hand saaledis for omkostning udj alt forschaanid, Belangende dend pretenderende omkostning hoss Laurids Vear da betaller hand derudinden for sin person - en rdr:

Det øffrige som.. forschreffne clameries paatalle fogden Jens Nilssen kost haffuer at vdførre haffuer hand hoes Jngbridt Vear at søge som Jens Nilssen til sagen at vdførre begiert haffuer och vel saa megen aarsage til dessen klamerj giffuid haffuer som hans broder vdinden forschreffne clamerj dennem selff jndbuirdiss jmellum falden er datum vt supra,

Event-Misc:
Gabriel stevnet den tidligere fogden Jens Olsen Hesselberg ved tingmøte i Røyken den 26.september 1687 (sak nr. 45 i tingboka Lier Røyken Hurum 1687) for penger han var skyldig Gabriel.

Tingmøte Røyken, 26-09-1687 Lier Røyken Hurum 1687:

Anno 1687. dennd - 26 Septembris er rettenn betiendt paa Huussebye anornede tingstue udj Røgen sogen ofueruerendiss Kongelig Mayestets fougit ibidem erlig, acht och velfornemme mand Monseigneur Jens Nilsen och bøidelennssmannden Erlannd Mogenssen Aaraas och er laugrettid disse, Effuen Karlssrud Peder Mortenssruud, Haagen Grauff, Peder Gunderud, Olle Pedersen Clemnidsrud, och Christen Faallestad,

Sak nr. 45 i tingboka Lier Røyken Hurum 1687:

Erlig och velfornomstige mannd Gabriell Villingstad i Røgen j retten jnndgaff en hiemsteffning sedell offuer førige fogden j Røgen Jens Olssen anngaaende - 5 dr: 2 £mark£ 2 s: och 4 tønder are: Jens Olssen effter laugmandens dennem jmellum giorde forlig schall schyldig werre, aff dend - 21 Junj 1687.

Endnu fremlagde laugmanndens dennem jmellum oprettede forlig vdsted Christiania laugting dend anden søgne effter midfaste 1680.

Vidre lagde Gabrill sin schattebog udj rette huor udj findis at hannem resterer paa dj penge Jenss Olsen hannem vdloffuid haffuer - 5 dr: 2 £mark£ 2 s: vnder Jens Olsens haand aff Røgen ting dend 8 Decembris 1681.

Jndsteffnte Monseigneur Jenss Olssen møtte och j rette lagde sorenschriffuer Mathias Pederssens domb huor udj dj penge som laugmandens forlig omtaller findis jndtagen, vdsted Husseby tingstue dend - 12 Novembris 79.

Monseigneur Jens Olssen tilstod at resterre till Gabriell Adambssen dj fordrende - 5 dr: 2 mark 2 s: och haffre - 4 tønder Er affsagt, Jndsteffnte førige fogid udj Hurrum och Røgen Monseigneur Jens Olsen bør dj fordrende - 5 dr: 2 £mark£ 2 s: och 4 tønder ar: in natura eller for huer tønde 3 mark huilchid citanten helst vill vedtage, jnden í (12) maanids vdgang effter denne dombs loulig forkyndelsse til citanten Gabrill Adambssen at betalle eller siden med j (1) dr: udj omkostning, at haffue derforre jnduissning j hans gods och midler alt efftersom kiøbebalchens 3 capitel determinerer datum vt supra, Jens Olsen førlige fougit bleff forligt med Gabriell Adambssen om en koe som Jens Olsen hoss Gabriell schulle tilkomme, at Jens Olsen schall quiteris derforre dj 4 tønder are: som Jens Olsen er tildømbt i dag till Gabriell at betalle, och at Jens Olsen schall giffue Gabriell for j (1) gasse hans hund for hannem bit haffuer - j (1) mark 8 s:

Ved tingmøte på Røyken 22.desember 1687 (Sak nr. 83, 1687):

Erlig velachtbar och velfornemme mand Seigneur Jens Nilssen Kongelig Mayestets fougid andgaff restands paa Kongelig Mayestets resterende schatter udj Røgen for 87 nemlig, ...Gabriel Villingstad landschyld och tage - 3 dr: 3 mark19 s: vedgich,.

Buried:
Fest Trin... Gabriel Adamsen Høvig 72 aar gl. i min svaghed.

Gabriel married Anne Jensdatter Cort about 1673. Anne was born about 1645; died about 1678. [Group Sheet] [Family Chart]

Gabriel married Anne Augustinsdatter Vang, "Syltingli" / "Villingstad" before 1679 in Røyken, Buskerud, Viken, Norge. Anne (daughter of Augustinus Andersen Vang, "Syltingli" and Birgitte Sørensdatter Syltingli) was born in 1657 in Vangsbroen, Røyken, Buskerud, Viken, Norge; died before 18 Mar 1742 in Høvik, Røyken, Buskerud, Viken, Norge; was buried on 18 Mar 1742 in Røyken, Buskerud, Viken, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: Åsgård, Røyken, Buskerud, Viken, Norge

Notes:

Residence:
Annet nevnt om - Tommes - vedr gården Gislerud:

I 1723 heter oppsitteren Niels Pedersen. Eier er en Tommes Aasgaard.

I 1725 kjøper Niels Pedersen gården, men må gi den fra seg i 1735 til Tommes Aasgaards arvinger (odel). Niels Pedersen flytter da over til Ølstad.

Died:
Aasgaard

Family/Spouse: Karen Larsdatter Braaseth. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Birth:
1662?

Died:
Selvigstranden, Hurum. Død 65 år gammel.

Michel married Marthe Auke about 1683. [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Unknown. [Group Sheet] [Family Chart]

Anne married Rejer Væsetsen Hoff on 06 Jan 1707. Rejer was born about 1644; died before 09 Aug 1722; was buried on 09 Aug 1722. [Group Sheet] [Family Chart]

Anne married Gunder Knutsen on 02 Jul 1724. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Probate: 15 Oct 1753

Notes:

Probate:
Maria skiftet med sine barn f?re sin d?d.

Died:
Død 73 år på Høvig.

Maria married Josva Josvasen Høvig, "Follestad" on 02 Jan 1718. Josva was born in 1692; died before 27 Sep 1746. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1723, Ildjernet, Nesodden, Akershus, Norge; Handelsmann på Ildjernet.
• Probate: 20 Feb 1740; Skiftet etter Adam finnes i Christiania, Oslo Skifteprotokoll 8 1737-1741 fra f.272b.

Notes:

Birth:
I skiftet etter faren benevnes han som Adam Gabrielsen Berndt. Familiemedlemmene brukte ellers etternavnet Ildjernet og Berner.

Occupation:
Om Ildjernet:

Ildjernet er en øy i Oslofjorden med en slik form at den kan sammenliknes med et ildjern/ildstål.

Etter enevoldmaktens innførelse i 1660 ble kanslerembedet opphevet og prostigodset tatt i besittelse av kronen, som solgte det til en trelasthandler i Kristiania, rådmann Niels Toller. Det var deretter i hans families eie, generalene Hausmann og Titzler og madame Cicignon, inntil det solgtes til de boende bøndene på stedet.

I manntallet i 1665 nevnes Ildjernet som - en Øe, som intet dyrkes - den hadde heller ingen skyld eller matrikkelnummer. I matrikkelen i 1723 nevnes den ikke.
Jordbruket på Ildjernet har hatt mindre betydning. Av større betydning var fiskeriene og handelsvirksomheten.

Det var i sin tid gjestgiverier, også kalt øltapperier, med dagsreisers mellomrom på Nesodden. Blant dem var Ildjernet.

Allerede Haakon 5. ga disse rett til å selge hjemmebrygget øl, og ganske visst også hjemmebrent eller innført brennevin.
Byprivilegium av 1662 forbød dem å brenne brennevin for salg.
Med den forandrede brennevinslovgivning i 1845 forsvant gjestgiveriene. Det oppsto senere delvis i deres sted ølutsalg.

Det kalles i tollrullene delvis for Ladested, hvor hollenderne tok inn sitt trelast.

Handelen med trelast ble frigitt i 1443. Da fikk hollenderne privilegium på fritt å handle med og kjøpe inn trelast direkte fra bøndene i Norge.
Den største utførsel fra Nesodden gikk over ladestedene Grisebo og Ildjernet.
I 1662 fikk byborgerne enerett til handel med trelast med utlendinger.
I 1668 fikk disse også enerett til å foredle trelasten ved sagbruk.
Disse privilegiene vakte sterk misnøye og bøndene søkte mange steder å hevde sine rettigheter. Det fortelles om bøter for - dulgt - utførsel av trelast fra blant annet Ildjernet.

I begynnelsen av 1700-årene bodde Gabrielsbrødrene Adam og Ole der og drev handelsvirksomhet.

Ole må ha vært handelsmann på Ildjernet allerede 1688. Han blir i 1704 stevnet av rådmann Jens Nilsen på Bragernes for 12 tønner norsk salt som han - Ole Illjernet - hadde mottatt fra han for omtrent 16 år siden. Saltet var bestemt for en kjøpmann fra Rostock, men da skipet ikke kom, og Ole ikke hadde hørt mer fra Jens Nilsen, var salttønnene blitt stående.
Av skiftene fremgår det at det var vanlig at handelsmannen på Ildjernet opptrådte som kreditor.

I 1723 fikk de en skarp irettesettelse for ulovelig tømmerhandel med danske skuter, som hadde brakt korn til Kristiania.

Sønnen til Adam, Mathias (som en tid kalte seg Berner) og hans enke drev forretningen videre, i hvert fall til 1778.

Adam married Karen Guldbrandsdatter, "Ildjernet" on 23 Jun 1719 in Røyken, Buskerud, Viken, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1723, Ildjernet, Nesodden, Akershus, Norge; Handelsmenn på Ildjernet.
• Residence: Bef 1744, Ildjernet, Nesodden, Akershus, Norge
• Probate: 25 Feb 1745

Notes:

Occupation:
Det var i sin tid gjestgiverier, også kalt øltapperier, med dagsreisers mellomrom på Nesodden. Blant dem var Ildjernet.

Allerede Haakon 5 ga disse rett til å selge hjemmebrygget øl, og ganske visst også hjemmebrent eller innført brennevin. Byprivilegium av 1662 forbød dem å brenne brennevin for salg.

Med den forandrede brennevinslovgivning i 1845 forsvant gjestgiveriene. Det oppsto senere delvis i deres sted ølutsalg.

Handelen med trelast ble frigitt i 1443. Da fikk hollenderne privilegium på fritt å handle med og kjøpe inn trelast direkte fra bøndene i Norge.

Den største utførsel fra Nesodden gikk over ladestedene Grisebo og Ildjernet.

I 1662 fikk byborgerne enerett til handel med trelast med utlendinger. I 1668 fikk disse også enerett til å foredle trelasten ved sagbruk. Disse privilegiene vakte sterk misnøye og bøndene søkte mange steder å hevde sine rettigheter. Det fortelles om bøter for - dulgt - utførsel av trelast fra blant annet Ildjernet.

Jordbruket på Ildjernet har hatt mindre betydning. Av større betydning var fiskeriene og handelsvirksomheten.

I begynnelsen av 1700-årene bodde Gabrielsbrødrene Adam og Ole der og drev handelsvirksomhet.

Ole må ha vært handelsmann på Ildjernet allerede 1688. Han blir i 1704 stevnet av rådmann Jens Nilsen på Bragernes for 12 tønner norsk salt som han - Ole Illjernet - hadde mottatt fra han for omtrent 16 år siden. Saltet var bestemt for en kjøpmann fra Rostock, men da skipet ikke kom, og Ole ikke hadde hørt mer fra Jens Nilsen, var salttønnene blitt stående.
Av skiftene fremgår det at det var vanlig at handelsmannen på Ildjernet opptrådte som kreditor.

I 1723 fikk de en skarp irettesettelse for ulovelig tømmerhandel med danske skuter, som hadde brakt korn til Kristiania.

Residence:
1746 - Ildjernet festeseddel

Niels Dorph, biskop over Aggershuus stiftt og concicstorialraad giør vitterligt, at, eftterat Ole Gabrielsen, som havde fæstet den halve part Jldjernet, Bispestoelen tilhørig, ved døden er afgaaen, og Hans Pedersen haver taget Ole Gabrielsens eftterladte encke
til egte, jeg haver til bemelte Hans Pedersen fæstet den deel af Jldjeernets øe, som benæfnte Ole Gabrielsen havde fæstet og brugt, hvilken deel Hans Pedersen maae tiltræde, bruge og beholde, saalenge hand beviiser mig, som landherre all pligtig lydighed og intet saadant sig foretager, hvorved hand sit fæste kand forbryde. Christiania bispegaard den 18 juny 1746.
N. Dorph.

Betalt til Christiania Vejsenhuus een rixort. Wold tingstue den 16 nov. 1746.

Kildeinformasjon:
Panteboknummer: I 1, f. 360. Sted: Follo sorenskriveri.
www.tjernshaugen.net

Ole married Bodil Olsdatter, "Ildjernet" on 27 Aug 1713 in Nesodden kirke, Akershus, Norge. Bodil died before 1724 in Ildjernet, Nesodden, Akershus, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Ole married Eli Pedersdatter, "Ildjernet" on 08 Oct 1724 in Nesodden kirke, Akershus, Norge. Eli was born about Oct 1701; died before 09 Dec 1725 in Ildjernet, Nesodden, Akershus, Norge; was buried on 09 Dec 1725 in Nesodden kirke, Akershus, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Ole married Anna Maria Saxesdatter, "Ildjernet" on 27 Apr 1727 in Nesodden kirke, Akershus, Norge. Anna died before 07 Jun 1743 in Ildjernet, Nesodden, Akershus, Norge; was buried on 07 Jun 1743 in Nesodden kirke, Akershus, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Ole married Berthe Bastiansdatter, "Ildjernet" on 20 Oct 1743 in Nesodden kirke, Akershus, Norge. Berthe was born about 1720; died before 19 Feb 1766; was buried on 19 Feb 1766. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: Bef 1724, Kristiania, Oslo, Norge

Notes:

Residence:
De to bodde i Kristiania i 1724, deretter flyttet de til Alv?rn, f?r de igjen flyttet til Kristiania.

Karen married Peder Nielsen Nærsnes on 14 Nov 1717. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Birth:
1692?

Died:
Alder ved død 53 år.

Cathrine married Ole Nilsen in 1712. Ole died before 1727. [Group Sheet] [Family Chart]

Cathrine married Jon Olsen Bjørnstad in 1727. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Died:
Annechen Michelsdatter Fieldstranden.

Anniken married Rasmus Rasmussen Klemmetsrud in 1706. Rasmus died in 1763 in Nesodden, Akershus, Norge; was buried in 1763 in Nesodden kirke, Akershus, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Kari married Hans Jensen Nærsnes on 16 Dec 1714 in Røyken, Buskerud, Viken, Norge. Hans was born about 1682; died before 10 Aug 1729; was buried on 10 Aug 1729. [Group Sheet] [Family Chart]

Kari married Hans Evensen in 1733. [Group Sheet] [Family Chart]

Maria married Jens Jacobsen Jaksland in 1722. [Group Sheet] [Family Chart]

Sophie married Jacob Nilsen Heggum in 1725. [Group Sheet] [Family Chart]

Cathrine married Johannes (Johannis) Jensen Nærsnes, "Tangen" on 5 Sep 1723 in Røyken, Buskerud, Viken, Norge. Johannes died before 23 Sep 1745 in Nesoddtangen, Nesodden, Akershus, Norge; was buried on 23 Sep 1745 in Nesodden kirke, Akershus, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Bernt married Birthe Olsdatter Klemmetsrud in 1734. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: Aft 01 Jan 1743, Follestad, Røyken, Buskerud, Viken, Norge

Adam married Kari Svendsdatter Follestad on 01 Jan 1743 in Røyken, Buskerud, Viken, Norge. Kari was born about 1706; died in 1783 in Follestad, Røyken, Buskerud, Viken, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Adam married Syrene (Sørine) Christensdatter Martisrud on 23 Sep 1784 in Røyken, Buskerud, Viken, Norge. Syrene (daughter of Christen Sørensen and Gonor Halvorsdatter) was born before 15 Feb 1767; was christened on 15 Feb 1767 in Røyken, Buskerud, Viken, Norge; died on 15 Feb 1847. [Group Sheet] [Family Chart]

Jacob married Olou Nielsdatter on 31 Jul 1735. [Group Sheet] [Family Chart]

Abigael married Knud Hansen Moerberg on 30 Sep 1737 in Røyken, Buskerud, Viken, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Probate: 1776

Notes:

Christened:
Dom: Invoc.

Probate:
Utdrag av skifte i 1776 etter Johannes Josvasøn Høvig (død 1774) - far til Anne Maria Johannesdatter Høvig (1748-etter 1822).

Ældste søn Hans Johannessøn gl. 25 Aar, yngste søn Gabriel Johannesen gl. 17 aar, ældste Datter Anne Maria Johannesdatter, er nu gift med Hans Olsen Baadstøe. Yngste datter Abigael Johannesdatter gl. 23 Aar og i pigestand.

Hans Olsen Follestad og Anne Maria Johannesdatter Høvig gifter seg 28. mars 1776. Vitne Adam Follestad. Paret får sine første barn under Baadstøe, og det hele ender med at han henger seg i Kristiania i 1796.

Died:
Døde på tukthuset.

Johannes married Marthe Nielsdatter Ølstad on 15 Oct 1747 in Røyken, Buskerud, Viken, Norge. Marthe was born in 1725; died in 1788. [Group Sheet] [Family Chart]

Martha married Ole Hansen Nærsnes on 07 Nov 1745 in Røyken, Buskerud, Viken, Norge. Ole (son of Hans Jensen Nærsnes and Kari Michelsdatter Auke, "Nærsnes") was born on 09 Jul 1716; died in 1785. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 11 Oct 1739, Nesodden, Akershus, Norge; Konfirmert hjemmeværende.
• Occupation: Aft 06 Jan 1744, Ildjernet, Nesodden, Akershus, Norge; Handelsmann og -kvinne på Ildjernet.
• Residence: Aft 06 Jan 1744, Ildjernet, Nesodden, Akershus, Norge
• Event-Misc: Jul 1746, Nesodden, Akershus, Norge; Mathias Adamsen Ildjernet blir stevnet for vin som ble funnet i hans uthus.
• Event-Misc: 06 Feb 1764, Ildjernet, Nesodden, Akershus, Norge; Ildjernet panteobligasjon.
• Event-Misc: 22 Apr 1765, Ildjernet, Nesodden, Akershus, Norge; Ildjernet bygselseddel.
• Residence: Aft 22 Apr 1765, Drøbak, Frogn, Akershus, Norge
• Residence: Abt 1777, Ildjernet, Nesodden, Akershus, Norge
• Event-Misc: 04 Dec 1779, Ås, Akershus, Norge; Leiermålssak.

Notes:

Occupation:
Mathias, som også kalte seg Berner, drev forretningen videre etter hans far og onkel.

Residence:
Hovedbygningen på Ildjernet besto i 1773 av - en Stue med Ovn, et lidet Kammer og Kjøkken med Skorsten og ovenover en Sal med Ovn og et lidet Kammer. Det anføres også bolverk og brygge.

Henrik Thorstensen Hof fikk skjøte på Mathias Adamsens forhenværende hus i 1779, og bygselseddel på - 1/2 Øe - den 13.januar dette året, og på den andre halvdelen 1785. Han var borger til Kristiania, drev betydelig handelsvirksomhet, og hadde privilegium som gjestgiver.

Event-Misc:
Fra en tollsak/stevning mot Mathias Adamsen Ildjernet i 1746, blir han stevnet for vin som ble funnet i hans uthus og som ble konfiskert (TB A 38, f.415b).

Anno 1746 den 0 julj blev efter Deres Excellense høy og velbaarne Hr. General Major og Stiftbefahlingsmand Von Rappes ordre av 10 juny sidstleden, extra rætt sadt og betient paa Wold tingstue i Aas hovedsogn, med efterskrevne eedsorne laugrættesmænd, nemlig Mogens Fiøser, Ole Myrer, Søren Børsumsrud, Hans Gulle, Ellef Kaalstad, Rasmus Soolberg, Michel Aallerud, Rasmus Klommesten. Hvor da Procurator Jens Norman mødte og udleverede een av Hr. Assessor og Tolder Peter Willumsen til Deres Excellence Hr. General Major og Stiftbefahlingsmand Von Rappe forfattede memorial under 8 july sidstleeden, hvor udi begiæres at een action maatte beskickes til at undersøge den confiscation som den 9 may indeværende aar skal være sked paa øen Jldjernet kaldet imod beboeren Mathias Adamsen, med høybemelte herres begiærde resolution, hvor ved comparenten som Actor er andbefahlet sagen at paatale, dateret 19 juny næst efter. Dernæst og i følge av høybemelte ordre, producerede Norman hans forfattede og underskrevne stevnemaal, hvor ved Mathias Adamsen er indkaldet til denne tid at giøre forklaring og liide dom med stevningens videre indhold av dato 14 juny, som efter paaskrift befandtes louglig at være forkyndt av Hans Fladebye og Halvor Larsen Grimoe: Vederparten Mathias Adamsen Jldjernet mødte persohnlig for rætten og vedtoeg louglig varsel efter det producerede stevnemaal, som for hannem blev oplæst. Der efter Actor begiærede at nu nærværende Mathias Adamsen maatte fremkaldes og blive tilspurt efterfølgende: Om hand icke har imodtaget de udi stevnemaalet benævnte viin vahrer og sortementer, hvem samme tilhørte og hvad personer det var, jtem paa hvad maate de andkom til hannem og hvorleedes de under hans værge blev forhyret og bevart. Mathias Adamsen Jldjernet fremstod da for retten og declarerede, at hand vel har hørt at Toldbetienterne udi Christiania, næstlden maj maaned skal have andtræffet udi comparentens udhuus ved stranden i Ildjernet, udi hans fraværelse og borterejse med hans huustrue eendeel fustage med viin, men foruden at Mathias Jldjernet med sandhed og udskad samvittighed forklarer, at hand hvercken har modtaget samme fustagie eller paa nogen maade veed hvem den tilhørte, og altsaa gandske uvidende enten naar eller hvorleedes, viider av hvem disse confischerede fustagier end det meere som i stevnemaalet meldes, er indlagt, saa som samme udhuus, baade i dette og mange aar tilforn har staaed aaben uden laas og luckelse; saa er det og alle og eenhver i almindelighed bekiendt, det Comparenten icke bruger nogen slagsnegotie til handel eller vandel, men blaat allene nærer sig med fiskerie og andet huus=hænders arbejde, samt undertiiden i haart og farleegen vejerlig huuser een eller anden rejsende persohn, der udover hand vercken har brugt eller ednu bruger dette gamle udhuus, der er fra hans andre iboende huuse beliggende, og altsaa derfor icke kand kaldes hans søebod, helst siden hand aldrig har haft nogen vahre der beliggende, hans baads seigl og aarer undtagen, som ei blaat der kand være indlagt for forraadnelse at forekomme. Formedelst hvilke omstendigheder Comparenten fast formoder at ingen har, eller skal kunne mistencke, langt mindre beskylde ham for at være ejermand av bemelte confiscerede vahrer eller endvidere udi toldsviig, fornemmelig da nøglerne til dette udhuus, som Actor urettelig og uden beviis kalder søebod, hvor fustagierne var beliggende, ej er befunden i Comparentens værge, saa at hand ej har haft vahrene udi sin hiemme eller bevaring, og følgelig ej kand indestaae eller være andsvarlig om nogen ham urettelig i dette baad og udhuus har indlagt disse vahrer, som ere ham aldeeles uvedkommende; J henseende saadan benægtelse paastoed og forventede hand uden ophold frikiendelsesdom, men dersom Actor alligevel skulle trøste sig at vedblive siicktelsen og hans ubeviiselige begyndte forfølgelse, reserverede Comparenten hans rætt, baade til Hr. Assessor og Tolder Willumsen, saavel som alle andre vedkommende, om nogen imod denne declaration, trøster sig at beskylde ham for ejermand av de […]omrørte attraperedevahrer eller med videre udi toldsviig. Endelig for desmeere at beviise sin uskyldighed, paastoed hand det Actor strax efter Toldrullens [b]ydende skulle beviise sin sag eller i [dennes] mangel ville hand og til ham have forbeholden sig rett. Actor sagde at som hand uden den nu skeede declaration fra Mathias Adamsen fornemmer det hand benægter sigtelsen med det videre; og Hr. Assessor og Tolder Willumsens memorial til Hans Excellense Hr. General Major og Stiftbefahlingsmand Von Rappe icke indbefatter beviis eller vidners førelse, som og icke kand haves i dette tilfælde, saa maatte Actor i den stand sagen nu er, for icke at paadrage sig noget andsvar formedelst ophold, submittere sagen under dom, ja han forventer, at dommeren retsindig anseer Comparenten paa en louglig maade fra sin siide sagen at have begegnit. Mathias Adamsen vedblev sin forrige forklaring uden frygt for nogen, og tillige med Actor var villig: at underkaste sig dom; Thi blev efter saadan parternes forklaring, da ingen av dennem viidere havde at fremføre, saaleedes herudinden Dømt og avsagt.

Hvorleedes de af Hr. Assesor og Tolder Peter Willumsen, paa øen Jldjernet under Næsoddens præstegield beliggende, in may sidstleeden ufortoldede attraperede 20 oxhovedt fustagier rød frans viin, 2 fustager spans viin, 2 ditto frans brendeviin, 1 lidet fad sirup, 1 fad sucker, 1 packe høe, 1 kurv med viin paa bouteille, 2 casser lemoner og 1 kurv med aspargesrødder, samt 1 fad pudder sucker, udi samme stæds boende Mathias Adamsens tilhørende søeboed eller udhuus er indkommet, eller hvem dertil har været ejermand, har bemt. indstevnte Mathias Adamsen, for retten benegted, aldeeles at være vidende, Actor Procurator Jens Norman har ej heller følgelig ingen declaration, med videre kundet beviise, det dette sicktede, enten selv har tilhørt, eller for andre modtaget og fordølget disse confisqerede vahrer, liigeesom det og der forfundne er bekiendt, at hand med sliige sortementer icke bruger negotie til handel eller vandel; hvorfore, efter saadan sagens beskaffenhed kiendes og afsiiges for rætt, at Mathias Adamsen Jldjernet, bør, for sicktelsen og Actors tiltale herudinden, aldeeles frie at være, som hand og hermed sagesløs herinfrieds.

Event-Misc:
Jeg underskrevne Mathias Adamsen boende i Ildjærnet ved Christiania kiendes og herved vitterlig giør, ret vitterlig gield skyldig at være til Sr. Morthen Harboe paa Schiønhoug i Trøgstad sogn den summa 256rd 2 ort. Skriver toe hundrede halvtreedsindstiuge og sex rixdaler toe ort courant klingende myndt, som hand mig laant og med forsikring herfor at nu meldte Sr. Harboe for disse penge kan være betrygget, pandtsætter ieg ham med første prioritet alle mine ejende og paa Ildjernets grund staaende huuse bygninger med iværende 4re jern kakelofne og ald anden muur og nagelfast indredning, saaledes som de in alles nu bebygt forefindes, hvorudi ettermelte Sr. Morthen Harboe, som melt, skal være pandte berettiget, indtil capitalen vorder udreedet og afbetalt. Imidlertiid svarer ieg af capitalen 5 procents rendte, ligesom og paa begge sider forbeholdes 6 uggers opsigelse, i tilfælde, at pengene endten [afkom] tilbage, eller ieg finder leilighed samme at betahle. Til bekræftelse under egen haand og paatrygte signette, samt til ydermeere securite for pandthaveren, haver jeg formaaet monsr Jacob Olsen Bendike med mig som cautionist og selvskyldner at underskrive og forseigle, saaleedes at een for begge og begge for een indestaar Sr. Harboe og arvinger for capital og rendter til ald skadesløshed, hvorom til vitterlig underbekræftes av monsieuer Svend Jusper Luuning og Michel Dilling. – Datum Christiania d. 6te februari 1764. Mathias Adamsen.
Til vitterlighed efter begiær S. J. Luuning. Michel Dilling. Jacob Olsen Bendike.

Kildeinformasjon:
Panteboknummer: I 3, f. 90b. Sted: Follo sorenskriveri. den 6 feb 1764 på Ildjernet, Nesodden, Akershus, Norge. Han var Ildjernet bygselseddel.

Event-Misc:
Friderich Sannæstad Biskop, giør vitterligt, at ieg hermed bøxler Sr Halvor Bendiche, den deel af Bispestoelen tilhørende platz, Jldjernet, som Mathias Adamsen hidindtil har havt i fæste, men nu goedvillig have afstaaet paa de vilkaar, at ham fremdeeles forbeholdes 50 til 60 qvadrat alne af bemelte pladses grund hvor Bendiche det behager at udviiste til at opføre derpaa fornødne vaanshuuse, uden der at bruge nogen handel efter sin skriftlige contract: altsaa overlades benæfnte deel af pladsen Jldjernet paa foranførte vilkaar til Sr Halvor Bendiche, at bruge og besidde sin levestiid imod at hand svarer alle deraf værende kongl: skatter, i lovlig tiid betahler alle j ordet rættlige rættigheder og i alt retter sig allerunderdanigst efter Kongl: lov og forordninger; Men dersom noget af det foreskrevne efterlades, da denne bøxelseddel at være aldeeles forbrudt. Byxlen er betalt efter loven, og ved denne bøxlesedeles tinglysning betahles sexten skilling til Christiania Veisenhuus. Til bekræfttelse under min haand og signet. Opsloe Bispegaard den 22de april 1765.

Kildeinformasjon: Protokollnummer: I 3, f. 148. Sted: Follo sorenskriveri.

Residence:
Flyttet til Drøbak 12-14 år før 1779.

Som det skrives i mars 1780:

..nu over 15 aar siden han solgte Jldjernet til Halvor Bendike, ikke har haft noget fast tilhold der, førend et par aar sidst hos sin søster, men imidlertiid ellers flakket omkring i fjordene, opholdt sig i Christiania, og i nogle aar, med kone og børm boet i Drøbach.

Event-Misc:
Leiermålssak, Mathias Adamsen Ildjernet, Berthe Kirstine Ildjernet, Gunhild Hansdatter Berget med flere

Høsttinget for Ås og Nesodden den 4 desember 1779 på Søndre Kroer i – Kroer annex av Ås hovedsogn:
Fogden Hr. Justitzraad Bukier loed med Fuldmægtig Hørbye anmelde at have med 14 dages mundtlig varsel til dette ting lovlig indstevnet efterskrevne personer dom at liide for til leyermaals bøders udreedelse, nemlig: Berthe Kirstine Jldjernet, Mathias Adamsen Jldjernet, Gunnild Hansdatter Berget under Røer, Helle Christine Krudværket, Ole Christophersen Lie, Marthe Jsachsdatter Langstrøm, Christian Wasbon og Jens Svendsen Sætre. Stevnevidnerne Lensmand Michel Hansen og Gunder Sandager avhiemlede jindstevningen at være skeed saaleedes, som overmeldt. De jndstevnte mødte ikke. Eragtet: Alle ovenmeldt indkaldelde og udeblevne parter laugdages at møde med tilsvar i denne sag paa næste vaarting.

Vårtinget for Ås og Nesodden den 17 mars 1780 på Skydsjordet i – Nordby anneks av Ås hovedsogn:
Udi lejermaalssagen mod Berthe Kirstine Jldjernet med fler er, avsagt DOM: For begaaet lejermaal, efter de irettelagde præsteangivelser, bør, i følge lovens 6-13-1 art: udreede forvirkede lejermaals bøder, nemlig: Mathias Adamsen Jldjernet, Ole Christophersen Lie. Christian Wasbon og Jens Svendsen Sætre, enhver 24 lod sølv, eller tolv Rixdahler, samt Berthe Kirstine Jldjernet, Gunnild Hansdatter Berget, Hellene Christine Krudværket, og Marthe Jsachsdatter Langstrøm hver 12 lod sølv, eller sex Rixdahler, hvilket skeer 15 dage efter denne doms forkyndelse under execution efter loven. J mangel av bødernes betaling, og arbejde de samme enhver for sig udi dette stifts tugthuus.

Kildeinformasjon:Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Tingbok A 42, folie 345 og 374.

Mathias married Abigael Iversdatter Wenn, "Wennerbekk" / "Ildjernet" on 06 Jan 1744 in Frogn, Akershus, Norge. Abigael was born in Drøbak, Frogn, Akershus, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Probate: 12 Apr 1752, Akershus, Norge

Notes:

Probate:
Arvesak etter Kristian Adamsen Ildjernet, død som matros i det Ostindiske Compagnie. Alminnelig vår, sake og skatteting for Ås og Nesodden den 12 april 1752 på Brønnerud i Ås.

Mathias Adamsen boende paa øen Ildjernet kaldet under Næsodden præstegield, comparerede for retten, og fremstillede de tvende lovfaste vidner Aslach Hansen, boende paa gaarden Kay og Webiørn Olsen boende paa gaarden Giøfield, hvilke hand begiærede eedelig afhørt, om de ikke i live har kiendt hands broder Christian Adamsen og hvem der er hands sande arvinger. Efter at eedens forklaring af lovbogen lydelig var oplæst med formaning til sandheds udsiigende, aflagde disse vidner med opragte fingre corporlig eed og derefter eenstemmig vandt: at de udi live haver kiendt Christian Adamsen som udi aaret 1744 her fra landet ungkarl og ugift er gaaed til Holland, og der i fra ligeledes efter indkomne beretning ungkarl og ugift i tieniste af det høylovlige Ostindiske Compagni for kammer Amsterdam med skibet Caldet Slooten som matros fahret til Ostindien, og i samme compagnies tieniste i aaret 1749 i maaneden february bortdød, at hands fader Adam Gabrielsen og moder Karen begge for mange aar siden i herren ere hensovede, men haver efterladt sig følgende trende børn som hands søskende nemlig, bemelte Mathias Adamsen, 33 aar gl. Elias Adamsen 30 aar gl. ungkarl og opholder sig paa øen Ildiernet, og Birgithe Marie Adamsdatter, 36 aar gl. ugift og tienende i Christiania, og aldtsaa ingen andre brødre eller søstre af heel eller halv seng, ei heller børn eller descendenter af nogle for afdøde brødre eller søstre, følgelig ingen fleere andre arvinger (abintestato) end hands fornefnte brødre og søstre herudi nefnet; Aarsagen til vidnernes videnskab var, at de udi mange aar haver kiendt den forbe. rørte Christian Adamsen og hands familie, og med dem selv og familier omgiængelse holdet, veed aldtsaa vel, hvad de haver forklaret. Og paa samme tiid comparerede ligeledes for retten, berørte Mathias Adamsen, Elias Adamsen og Birgithe Marie Adamsdatter, for hvilken sidste den ældste broder Mathias Adamsen er beskikked formynder, der forklarede en optima furcs forma et constituere og fuldmægtig giøre skipper Claus Povelsen fra Drøbach, om udi comparenternes nafn og paa deres vegne at comparere for de edle herrer bevinthabere af det edle Ostindiske Compagnie for kammer Amsterdam, og der at æske, fordre og undfange alt hvad deres afdøde broder Christian Adamsen i maanets penger eller i andre maade ved bemelte compagnie til gode haver efterladt, for annammelsen behøerig at qvitere for aldt efter krav at cavere caution og borge at stille og samme igien inde[....], og videre aldt andet at giøre og forrette, saa fuldkommen som comparenten selv nerværende vare, skulde kunde eller maatte giøre, selv med magt af substitution og revocation, lover saadant for godt og gyldig at holde under rettens submission og forbinding.

Kildeinformasjon:
Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Tingbok A 39, folie 243b.

Died:
I tingboka for Follo 12.april 1752 nevnes Christian Adamsen som reiste til Holland i 1744 og hvor han døde ugift i februar 1749.

I denne saken nevnes også hans gjenlevende søsken.

Elias married Andrea Mikkelsdatter on 15 Oct 1755 in Nesodden, Akershus, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 1743
• Residence: 1778, Ildjernet, Nesodden, Akershus, Norge
• Probate: 28 Apr 1803

Notes:

Residence:
Berthe Maria Berner (Adamsdatter) fikk bygselseddel på halve øya Ildjernet 1778 (TB A 42, f.303), og 1779 fikk Tosten Hoff auksjonsskjøte på Jakob Nilsens Øelands huser på Ildjernet (TB A 42, f. 322). Dette ser det ut til å ha blitt konflikter av for samme år (1779) stevner Henrik Hoff Berthe Maria Berner og broren Mathias Adamsen for inngrep og fornærmelser i hans handelsnæring på Ildjernet (TB A 42, f. 330, 341,361b, 386, 398b).

Ildjernet bygselseddel.

Christen Schmidt, Biskop over Aggershuus stiftt, giør hermed vitterlig, at Thorer Nielsen, der ægter Hans Pedersens enke paa Jldjernet, haver af mig bøxlet den halve deel af Jldjernet som bemelte Hans Pedersen tilforn haver haft i bøxel, hvilken deel Thorer Nielsen maae tiltræde, bruge og beholde saa længe hand lever, mod at hand, inden den i loven fastsatte tiid, aarlig betaler sin afgift til mig som landdrot, og i rætte tiid betaler alle af stædet gaaende kongelige skatter. Ved denne bøxel-sædeles tinglysning betales een ort til Christiania tugthuus. Opsloe Bispegaard, den 7de december 1774. C.Schmidt.

Kildeinformasjon:
Panteboknummer: I 3, f. 431. Sted: Follo sorenskriveri.

Ildjernet bygselseddel.

Christen Schmidt Biskop over Aggershuus stift, giør vitterlig: at eftersom Thorer Nielsen der hidtil har haft i bøxel den halve deel av Jldjernet, der er Opslo Bispestoel benifeceret, haver godvillig avstaaet denne sin bøxel til Berthe Maria Berner; Saa bøxler jeg herved fornævnte halve deel av Jldjernet til Berthe Maria Berner, som samme for sin levetiid maae nyde bruge og beholde saa længe hun i rætte tiid betaler alle derav gaaende kongl. skatter, inden den i loven bestemte tiid betales hendes derav gaaende avgift med 1rd for hvert aar, og ingen til huuse antager uden jordrottens vidende: Thi naar noget av dette foreskrevne av hende efterlades, da skal denne hendes bøxel aldeeles være forbrudt. Dernæst skal og overbemelte Mari Berner om hun faaer i sinde at selge hendes paa Jldjernet ejende huuse forpligtet være først at indhendte jordrottens samtykke dertil. Ved denne bøxelsæddels tinglysning betales til Christiania Waysenhuus 24 skilling. Bøxelen er betalt efter loven. Til ydermere bekræftelse under min haand og signet. Opsloe Bispegaard den 31te januar 1778. C. Schmidt.

Kildeinformasjon:
Panteboknummer: I 3, f. 523b. Sted: Follo sorenskriveri.

Ildjernet pantobligasjon.

Underskrevne Mathias Adamsen Jldjernet, gjør vitterligt, at ligesom min kjære søster Berthe Maria Berner har tilbyxlet sig den halve deel av øen Jldjernet i Næsoddens præstegjeld, fornemmelig i den kjærlige hensigt, at hun kunde komme mig og min broder med vores øvrige familie og smaae børn, som alle ere og have været i hendes huus, til nogen understøttelse i vores fattige omstændigheder, da vi ellers utvivlagtig maatte grebet til betlerstaven, og bleven publicum til byrde; saa har meerbenævnte min søster Berthe Maria Berner i samme godædige øyemærke tiid efter anden forskudt mig med den summa 299rd, hvorfor jeg har indkjøbt een deel dansk smaae-last, da jeg igjen, som borger til Christiania, og til handel berættiget, for egen gevinst og forliis udi sælger, paa vilkaar, at jeg i avdrag denne mig forskudte capital maae være tilladt at betale min søster Berthe Maria Berner saa lidt og meeget, som jeg kan avstedkomme, hvorimod hun fremdeeles til denne min liden handels fortsættelse forskyder og som een bestandig fond lader mig beholde capitalen 299rd, siden foran benævnte smaaelasthandel er av den beskaffenhed, at jeg efter haanden som noget aarlig avkastes forhandles, og avdrages min gjeld til hende, igjen trænger til at anmode hende om nye forskudder, naar et andet partie last til næst efterfølgende aars udsalg skal indkjøbes. Til den ende skal imellem os forfattes og holdes een ordentlig conto over bemeldte min søsters mig gjorde forskudder, og hvad jeg til avdrag derpaa avancerer hende, saaleedes, at man av samme regnskab ved hvert aars slutning kan have vished for sig, at min søsters forskudder i dette tilfælde aldrig noget aar kommer til at overstiige 299rd. Jmidlertiid, og paa det min søster Berthe Maria berner for denne capital 299rd med sine lovlige renter kan blive fuldkommen betrygget, pantsætter jeg hende med 1te prioritets ræt all den danske smaaelast av hvad navn kaldes kan, som av mig til udsalg enten allereede er indkjøbt, eller herefter vorder indkjøbt og paa min søster Berthe Maria Berners mig til dette brug laante bolværker og brygger i Jldjernet, er bestaaende. Og ligesom bemeldte min søster, til ydermeere sikkerhed, lader denne hende pantsætte last med hendes paaslagne mærke betegne ; saa skal hun, som indbemeldt, ikke alleene være panteberættiget i selve lasten hvor, den usolgt forefindes, men end og i beløbet av sammes udbringende naar der av mig er bleven forhandlet, indtil hun og arvinger for den mig forskudte capital 299rd med renter og omostninger av mig og mine arvinger skadesløs er bleven fyldestgjordt. Til bekræftelse underskrives og forsegles denne panteobligation saavel av mig, som av 2de vidner til vitterlighed. Jldjernet den 14de julii 1779. Mathias Adamsen.
Til vitterlighed efter begjær underskrives:
J.Abrahamsen. John Ruud.

Kildeinformasjon:
Panteboknummer: I 3, f. 560. Sted: Follo sorenskriveri.

En sak om handel på Ildjernet.

Sommertinget for Ås og Nesodden den 16 juli 1779 på Skydsjordet i Nordby anneks av Ås hovedsogn:

Henrich Hoff loed ved procurator Tødsleuf fremlægge sin stevning imod Mathias Adamsen og søster Berthe Maria Berner udi Jldjernet for jndgreeb og fornærmelse udi citantens næring og handelsvey udi Jldjernet, saa og til oprætning derfore og et derom proheret forbuds stadfæstelse med vidner efter stevningens jndhold dat. 10de maji sidstl. lovlig forkyndt. Mathias Adamsen loed ved procurator Bull møde og declarere: At han har erhvervet sit borgerskab til Christiania som kjøbmand, og er lovlig berættiget til handel udi ladestædet Jldjernet, men hvem den sig her anmeldte citant er, og hvad ræt og hiemmel han har til at opkaste sig til at inqvisere om hans vandel og at forbyde ham hans handel, det veed han endnu ikke, men provocerede ham til at vise hiemmel derfor, thi Mathias Adamsen veed, at ingen uden øvrigheden er competent i fald han har handlet ulovlig, eller uden hiemmel av borgerskab, til at inqvisere om hans handel, eller til at undersøge hans vandel, hvilket sidste citanten er og bliver aldeeles uberættiget til; Hvorfore han in specie i den deel loed excipere imod sagsøgeren og undersøgning og ei genere imod den heele citation, under reservation av hans lovlige ræt og anke i henseende til det proherede forbud, og saaleedes paastoed stevningen, som aldeeles har een uhiemlet citation, tillige med all behandling, som kan anrøre Mathias Adamsens handel og vandel, avviist, og saaleedes alleene at bør gjelde i henseende til det paastevnte forbuds gyldighed eller ugyldighed, og derom ventede comparenten rættens eragtning. Bull anmeldte sig ellers ogsaa for Berthe Maria Adamsdatter, som ved ham loed declarere: At hun aldeeles ingen handel for sig selv har drevet eller driver i ladestædet Jldjernet, men hvad hun i den deel kan have foretaget sig, eller herefter maatte foretage sig, er skeed og skeer alleene for at være hendes broder Mathias Adamsen, som til handel berættiget, behielpelig, hvilket og Mathias Adamsen ved comparenten loed declarere at medføre rigtighed og saaleedes loed de begge modsige alt det urigtige, som den indkomne stevning indeholder. Tødsleuf svarede: hvad der har bevæget Henrich Hoff til paastevningen og det forud imod de jndstevnte iværksatte, findes i stevningen, og (contesenne) derom er ikke beviist ved procurator Bulls tilførte, men rættigheden skal citanten inden sagens slutning beviislig lægge for dagen. Det kan vel ikke fornægtes Henrich Hoff at paatale sin egen particulaire fornærmelse, ligesom at publiqve henhøre til øvrigheden. At Henrich Hoff er borger og handelsmand til Jldjernet efter Christiania byes privilegier, derom producerede han det hannem av Christiania byes Magistrat den 12te janr. d. a. meddelte borgerskabsbrev, og da han formeener Mathias Adamsen og hans søster derimod ere uberættigede, at de fornærmer ham, og at de har violeret det mod dennem til deres handlings standsering skeede lovlige forbud, saa bliver det een følge derav, at Henrich Hoff er competent igjennom et lovligt stevnemaal at søge væntilert sin formeening, sit avlæg og sin paastand. Udslaget faaer ankomme paa dom. Hvad angaaer Berthe Maria Berners anbragte undskyldninger, da er det ligesaavel bekiendt, som det kan beviises, at Mathias Adamsen er meere hans søsters arbejds-karl end hun hans banquel; Overalt paastaaes, at Henrich Hoff ikke forhindres at befordre sin sag efter stevningen, og at de fremsatte exceptioner vorder forkastede. Bull svarede: at av det fremlagde borgerbrev ser han at der sig ermeldte citant Henrich Hoff skal være een borger til Christiania, men derved er han ikke legitimeret at opkaste sig til Actor eller fiscal, eller som een saadan at inqvisere om Mathias Adamsens handel mindre vandel, da den sidste er een langt ældre borger, men formeener han sig at være præjudiceret i sin borgerræt, av nogen til handel uberættiget, bør han derover klage til øvrigheden og politiet, som bør haandthæve enhver i sin handtering og tiltale uberættigede, men ingenlunde bliver Henrich Hoff saadan person. Det øvrige av Hr. Tødsleufs utiidige og uviktige fremførte, holdt comparenten usvarværdig; men derimod vedblev den fremsatte exception. Tødsleuf svarede: Det maatte være noget sælsom naar een formeentlig forurættet person ikke selv maatte paatale sin egen sag uden at bebyde øvrigheden med saadant arbeyde, hvorav det dog alle tiider er vel forsynet. Henrich Hoff fører ingen jnqvisition imod Mathias Adamsen, uden alleene til at beviise, hvorleedes han har fornærmet ham. tiltaget sig den handel og næring hvortil han er uhjemlet, Citanten til præjudice, og hvorleedes han har foragtet det imod dennem ved den kongelige foged skeede forbud. For øvrigt gjorde Tødsleuf samme declaration om procurator Bulls tilførte, som han om hans har gjort, og for resten paastoed vidnerne paaraabte og eedfæstede. Bull vedblev sit forrige. Den producerede stevning blev for stevnevidnerne Lensmand Michael Hansen og Gunder Sandager lydelig oplæst, hvorefter de bekræftede sammes lovlige forkyndelse efter deres paategning. Hvorefter blev eragtet: Med det producerede borgerbrev har citanten legitimeret sig til handel udi ladestædet Jldjernet, han er altsaa competent nok selv at paatale de fornærmelser han derudi skeer, og naar hans undersøgning om Mathias Adamsens vandel ikke udstrækkes viidere end i connection og hensigt til samme, saa maae stevningen i et og alt antages og vidnerne anhøres. Bull reserverede anke over eragtningen, og havde endnu denne exception imod stevningen, at Mathias Adamsen og søster Berthe Maria Adamsdatter begge actioneres for at drive ulovlig og uberættiget handel citanten til præjudice, følgelig maae de særskildt tiltales, og kan ikke begge søges under een sag uden Hans Majestets stemplet papiirs jntræden og rættere i deres gebyr bliver fornærmet. Thi paastoed comparenten sagen ved eragtning adskilt, og citanten paalagt at declarere sig imod hvilken av de sigtede stevningen skal gjelde. Tødsleuf svarede: De 2de jndstevnte ere ret, de arbeyde begge til fælles at ruinere Henrich Hoff, deres fælles fortjeneste gaaer i een casse, og de mod denne paatalte fornærmelse excipierer de saa eenige, at de derudi ere uadskillelige. Det er altsaa personernes foreenede gjærning her paatales, derfor kan det nok passere med een stevning uden at Hr. Bull behøver at være saa omhyggelig for den Kongl. Casses interesse, og rættens betjenters forhold, thi enhver sørger nok for sig selv i saa fald; og derfor paastaaes ogsaa denne exception forkastet. Bull svarede: han synes Henrich Hoff begynder at smide paa at ruinere sig selv; jndstevntes fortjeneste maae han ikke tænke han skal smøre sig paa, men de skal gjærne hjelpe ham at blæse mens jernet er varmt. J øvrigt meener comparenten exceptionen er grundet paa udgangne anordninger. Eragtet: Førend sagen er procederet kan ikke viides hvad sammenhæng de jndstevnte personer staaer i, og skal der ikke blive manglet ved dom at iagtage Hans Majestets jnteresse; Men sagen fremmes efter stevningen. Bull toeg denne sidste eragtning ligesom den forrige reserveret til paa-anke. Efter paaraabelse indfant sig av de indstevnte vidner: Ole Jensen Jldjernet og Lars Alfveern; Saa mødte og kongens foged Hr. Justitzraad Bukier. Tødsleuf, til vejleedning under vidnernes provsmaal, producerede den paastevnte forbudsforretning av 14de april h.a:, hvorefter han reserverede sig at fremsætte sine qvæstioner vidnerne ere eedfæstede. Bull, som nu har seet den paastevnte forbudsforretning, hvilken han holdt for havde været bædre ugjort end gjort maatte, i anleedning de faldne eragtninger, avvænte hvorvit citantens jnqvisition vil strække sig. For de mødende vidner blev eedens forklaring av lovbogen lydelig oplæst, med alvorlig formaning til sandheds udsiigende, hvorefter de enhver for sig avlagde corperlig eed, sandhed i denne sag at forklare, og derpaa fremstod som 1te vidne Ole Jensen Jldjernet, 53 aar gammel; hvilken Tødsleuf begjærede tilspurgt: Om han er bekjendt at Mathias Adamsen og hans søster siden den tiid i vaar ved sommerdags tiid Slotsfogden var udi Jldjernet og gjorde forretning der, i Berthe Marias huus, begge have handlet med last, tilladet danske skibe med lasten, som samme derfra haver udført. Bull begjærede at dommeren ville betyde vidnet det uforstaaelige i denne qvæstion nemlig: Om han veed at jndskibningen av den omspurgte last har været for Mathias Adamsens regl. eller hans søsters regl. Tødsleuf bad qvæstionen uforandret, da den er upasselig paa sigtelsen og stevningens indhold. Vil siden Mathias Adamsen beviise, at han ingen deelagtighed haver haft udi udskibningen imod forbudet, staaer det ham frit for. Bull haabede: at dommeren ikke tillader at vidnet ved Hr. Tødsleufs inventeuse qvæstioner confunderes, allerhelst her skal udgjøres enten Mathias Adamsen eller hans søster har drevet handlingen, den første nægter ingenlunde saadant, og han troer citanten ellers ikke skal formeene ham det. Vidnet blev forelagt spørgsmaalet til besvarelse, hvorpaa han replicerede: at i vaares var Hr. Justitzraad Bukier, som tillige Foged, udi Jldjernet i Berthe Marias huus, havende med sig procurator Tødsleuf, og hørte vidnet da ved den lejlighed tale om, at der blev gjort forbud imod Berthe Maria og hendes broder Mathias Adamsen at handle, og det efter Henrich Hoffs forlangende. Jkke desmindre har dog deponenten siiden den tiid erfaret, at træelast til danske, liigesom før forbudet, er udskibet, men hvilken av disse personer har tilhørt den udskibede last, havde vidnet ingen tilforladelig kundskab om. 2det vidne Lars Pedersen Alfveern. Tødsleuf begjærede dette vidne forelagt til besvarelse den selvsamme qvæstion, som til 1te vidne er fremsat: Og proc. Bull gjorde hertil samme erindring som til 1te vidne. Vidnet replicerede eenstemmig med første prov, sigende derhos: at naar han har arbeydet paa den in qvæstionen værende last, har han været bestilt dertil av Berthe Maria, og av hende modtaget betaling derfor. Tødsleuf begjærede forelæggelse for Joen Davidsen, Anders Knudsen, Elias Adamsen, Ole Hansen, og Ole Fladebye til næste ting; Derhos han begjærede, at rætten ville udlaane ham forbudsforretningen og borgerskabs-brevet, samt tillige meddeele ham een elidimeret extract af det i dag i sagen passerede saaleeedes, at samme kan viise sagens jntimation, stevningen med sin forkyndelses paaskrift, saa og vidnernes forklaring i sagen, hvorhos begjæres borgerbrevet og forbudsforretningen paategnet at have været her i rætten tilstæde. Bull meente at den fremlagde forbuds-forretning er et alt for vigtig document til at udlaanes derfore, og siden comparentens parter ingen gjenpart derav endnu har erholdet, udbad at dommeren førend udlaan skeer ville forsyne samme med sin paategning. Tødsleuf blev tilbageleveret de begjærte documenter med rættens paategning, og derefter eragtet: Sagen udsættes til næste høsteting, hvor og naar det holdendes vorder. Til hvilken tiid og stæd forelægges under falsmaals straf at indfinde sig udeblevne vidner: Joen Davidsen, Anders Knudsen Schochlefaldstranden, Elias Adamsen Jldjernet, Ole Hansen Alfveern og Ole Fladebye, for deres provsmaal herudinden at deponere.

Høsttinget for Ås og Nesodden den 3 desember 1779 på Søndre Kroer i Kroer anneks av Ås hovedsogn:

Henrich Hoffs sag imod Mathias Adamsen og hans søster irætteæskede Procurator Tødsleuf, og producerede laugdagen av 16de julii sidstl., lovlig forkyndt. Derefter fremlagde han een continuationsstevning av 16de novbr. sidstl. , forkyndt efter paaskrift. Hvorefter han ville avvente vidnernes møde. For indstevnte var procurator Bull tilstæde, og reserverede deres ræt imod citanten sin tiid saavidt har erfaret hvorvit han vil og kan entrere sin sigtelse, ligesom han og forbeholdt Mathias Adamsens exception imod vidners førelse efter den nu indkomne continuationsstevning saavit samme angaaer contract og handlinger, som ikke kan være indgaaet med citanten, eller som han ikke har betinget sig nogen fordeel av ved Jldjernets eller hans der havende boeliges kjøb. Efter paaraabelse var tilstæde alle vidnerne undtagen Elias Adamsen Jldjernet og Ole Fladebye. Tødsleuf begjærede vidnerne præparerede til vidnesbyrds avlæg. Vidnerne blev betydet eedens kraft og advaret til sandheds udsiigende, hvorefter de avlagde eed, enhver for sig, sin sandhed i denne sag at forklare, og derpaa fremstoed, som 3die vidne Joen Davidsen Thoe-stranden, omtrent 50 aar. Tødsleuf begjærede vidnet tilspurgt:

1. Om han er bekjendt at Mathias Adamsen, siden han for een 12 a 14 aar siden solgte den boelig paa Jldjernet, som citanten Henrich Hoff ejer og beboer icke har haft noget opholdsstæd eller næring der men boer i Drøbach og andre stæder, samt flyttet om i fjorden med vad-fiskerie?

Vidnet svarede: At siden Mathias Adamsen for een 12 a 14 aar siden forloed Jldjernet, hvor han havde huus og boelig paa samme tomt, som nu citanten paaboer har han ikke haft nogen ejendoms boepæl paa denne øe Jldjernet, men deels boet i Drøbach, og deels omflakket i fjordene med vadfiskerie.

2. Om han veed at Mathias Adamsens søster, som er ugift, og boer i een plads paa Jldjernet, har i nogle aar tilbage haft lastehandling der, og ligesaa tilladet skibe, og om han veed at samme er til hendes egen fordeel? Bull meente at citanten er ei competent til at undersøge det omspurgte, hvorfore han satte exception mod qvæstionen, og til beviis om at handelen, som paa det omspurgte stæd drives av Mathias Adamsens, producerede han hans byeskats sæddel for indeværende aar, som beviiser at Mathias Adamsen ligesaavel som citanten, skatter av sin handel. Tødsleuf svarede: Hvad man vil uddrage av skattesædlen udgjør ikke beviis at Berthe Maria Berner er berættiget til lastehandel og udskibning, og derom er det her søges oplysning i overeenstemmelse med stevningen. Ved anden leylighed vil det vel viise sig, at skatte-sædlen er til liden nøtte for ihændehaveren, men nærværende tiid paastaaes qvæstionen besvaret.

Sv: For Mathias Adamsens søster Berthe Maria, som boer paa øen Jldjernet, har han i nogle aar tilhugget træelast, som derfra er bleven udskibet i Danske fartøyer. Hans betaling for hugger-lønnen har han faaet av hende, og ved adskillige leyligheder hørt hende siige, at hendes broder Mathias forødeet hende. Men til hvis fordeel denne handel og udskibning skeede, kan han ikke vist bestemme; dog veed han at bemelte broder Mathias Adamsen ikke bestandig har opholdt sig hos hende, men vært borte heele halve aaret tillige. Bull begjærede vidnet tilspurgt:

3. Om vidnet veed hvorlænge Mathias Adamsen boede i Drøbach efter at han forloed Jldjernet for end 12 a 14 aar siden?

Sv: Det veedste han ikke.

4. Om han da veed at Mathias Adamsen, da han efter vidnets forklaring for 12 a 14 aar siden skal være fløttet fra Jldjernet til Drøbach, paa det sidste stæd bestandig Har haft sin boepæl eller noget andet stæd?

S: Naar Mathias Jldjernet forloed sin boepæl i Drøbach er ham ubekjendt, men han henholdt sig til sin forrige forklaring, at siden hans søster Berthe Maria fløttet til Jldjernet har han været der hos hende av og til.

5. J anleedning av vidnets svar paa sidste qvæstion spørges viidere: Om han veed Mathias Adamsen nogen anden stæds end hos hans søster har haft hans boepæl eller tilhold; og om han i mellemtiiden, naar han fra sit tilholdsstæd hos hende har bortreyst har forladt samme sin boepæl for at ernære sig anden stæds, eller om vidnet er bekjendt om han har været bortreyst i handels-forretninger eller i andre ærinder? Tødsleuf bad denne qvæstion forøget med dette: om vidnet er bekjendt at Mathias Adamsen i det nu sidst forløbne aar, end og siden hans søster kom til Jldjernet, har tillige været i Christiania, som een tjener eller fuldmægtig for kjøbmændene der at indkjøbe last for deres regning?

Vidnet svarede: Deet er ham ikke bekjendt at Mathias Adamsen har haft nogen boepæl siden han forloed Drøbach, men saa har han det meeste opholdt sig hos sin søster i Jldjernet; imidlertiid siden hendes henfløttelse did, har han deels faret om og betinget træelast hos omliggende bønder, deels reyst paa fiskerie og deels ført træelast til Christiania, men for hvis regl. alt er skeed veed han ikke, og havde han ikke hørt i hvis navn han lasten har betinget.

6. Da vidnet har forklaret at Mathias Adamsens søster har betalt ham hans dagløn, naar han har forrettet arbeyde ved lastehandlingen og sammes udskibning, saa spørges, om vidnet veed om saadan betaling er skeed av Berthe Marias egen eller hendes broders casse?

Sv: Det veedste han ikke; men naar han har modtaget sin arbeydsløn har Mathias Adamsen deels vært hjemme og deels borte. 4de vidne Anders Knudsen Schochlefaldstranden, 33 aar, hvilken Tødsleuf begjærede fremsat de 2de samme qvæstioner, som til forrige vidne: vidnet svarede: Til 1te qvæstion: At naar Mathias Adamsen solgte sin ejendom paa Jldjernet og fløttede derfra. veed han ikke, men i 8 aar deponenten har været kjendt paa dette stæd veedste han ikke at Mathias Adamsen har haft nogen boepæl paa denne øe; jmidlertiid havde han hørt at han deels har boet i Drøbach og deels omfaret i fjorden med fiskerie- Til 2det: Han har vel seet at der er udskibet træelast fra den grund, som omspurgte Mathias Adamsens søster Berthe Maria har i bruug, i nogle aar og imedens hun har boet paa øen Jldjernet er bleven udskibet een deel træelast i danske fartøyer, men for hvis regning den udskibning er skeed kunde han ikke bestemme anderleedes end han havde hørt sige, dog ikke av Berthe Maria selv, men av et almindelig røgte, at samme skeede i Mathias Adamsens navn. Bull begjærede vidnet tilspurgt: 3. Om han veed hvor Mathias Adamsen har logeret og haft sit hjem i det sidst forløbne aaringer siden hans søster kom til Jldjernet? Sv: Han veed ikke han har haft andet opholdsstæd end hos hans søster Berthe Maria, uden undertiiden at have været fraværende paa fiskerie. 5te vidne Ole Hansen Alfveern, 52 aar forklarede paa citantens spørsmaal dette: Til 1te: Eenstemmig med 3die vidne, med tillæg, at da hans søster Berthe Maria fløttede til Jldjernet har deponenten erfaret, at han der har haft sit tilhold. Til 2det spørsmaal: Han har solgt last til Berthe Maria i Jldjernet, og av hende derfor modtaget betaling, veed og at samme tilligemed meere er udskibet fra den tomt hun bruger, men om fordeelen derav skulle tilhøre andre end hende havde han ingen kundskab om, da han ingen efterretning derom har haft fra hende. Tødsleuf derefter tilkjendegav, at den indstevnte og forelagde Ole Olsen Fladebye har hidsendt budskab at han for svagheds skyld ikke kunde komme til tinget, som declareres ved et skrift i form av et vidnesbyrd han efter jndstevningen haver hidsendt, som comparenten indlagde, men begjærede ham ikke desmindre forelagt til næste ræt personlig at møde til vidnesbyrds avlæg i sagen. Videre fremlagde Tødsleuf et skriftlig vidnesbyrd under gaarsdags dato fra Halvor Bendike i Christiania, hvorfor citanten, som selv tilstæde, tilkjendegav, at han reserverer sig til næste ting, som godvillig mødende vidne, til provsmaals avlæg at fremstille hans Fuldmægtig procurator Tødsleuf, og for denne siide begjærede og paastoed det forelagde og udeblevne vidne Elias Adamsen dømt i sine falsmaals bøder, samt paa nye forelagt, tilligemed Ole Fladebye næste ting at møde til vidnesbyrd. Det udeblevne vidne Elias Adamsen loed ved procurator Bull møde og declarere, at han formeener sig aldeeles befriet for vidnesbyrd i denne sag, som angaaer hans egne sødskende, men skulle dommeren ikke destomindre mod formodning paalægge ham vidnesbyrd, saa declarerede han sig villig til at opfylde rættens eragtning , næste ting. Bull dernæst i anleedning det fra Halvor Bendike indleverede skriftlige vidnesbyrd exciperede imod sammes antagelse da han ikke kan ansees for een saadan person, som ej er pligtig efter loven at møde til tings, og være underkastet rættens examination og contra-qvæstioner. Foruden dette kjender comparenten ikke den haand vidnesbyrdet har skrevet, eller veed enten Halvor Bendike, eller citanten ellers nogen saadan kan have skrevet samme. Overalt indeholder vidnesbyrdet ting, som, om samme er rigtig, hvilket dog aldeeles benægtes, baade er uden for denne sag og citantens competence; Thi hvad contracter eller handlinger indstevnte Mathias Adamsen har indgaaet med personer uden for sagen, hjemler ingen lov citanten at inqvisere om. Derfor protesterede comparenten i kraftigste maade imod undersøgning om contracter og handlinger, som ikke mellem citanten og Mathias ere indgaaede eller sluttede - Ligesom han protesterede imod procurator Hr. Tødsleufs vidnesbyrd i denne sag, da han agerer citantens Fuldmægtig, og desuden er ham paarørende, følgelig et dobbelt skælig og (tvidstfærdig?) vidne, som ikke kan reflecteres. Tødsleuf, i henseende til Elias Jldjernet, indloed hans paastand under dommerens beslutning. Hvad procurator Bulls erindring imod det fremlagde Bendikes vidnesbyrd skal samme blive besvaret under domsproceduren, og hvad angaaer exceptioner, da viiser samme contrapartiets frygt for sandheds oplysning; men da Henrich Hoff har stevnt til at beviise, Mathias Adamsens uberættigelse til handel i Jldjernet hannem til fornærmelse, kan det vel ikke nægtes ham herom at føre vidner, enten det saa er comparenten selv eller andre, hvilke ved dom skal confereres, men ikke i forveyen. Derfor paastaaes protesten herom forkastet, naar vidner een gang fremkommer til provsmaal herom. Bull svarede: At Mathias Adamsen og hans søster frøgter for jntet, men ikke desmindre kan de dog ikke og vahcere at han nemlig citanten, med hans sanke-vidner tilvente sig een slags forklaring som disse til jndstevntes præjudice maatte kunde ville favoricere ham med. Thi vedblev comparenten hans exceptioner og ventede dommerens eragtning. Eragtet: Sagen udstaaer til næste vaarting for Aas og Næsoddens præstegjelder, hvor og naar samme holdendes vorder; Til hvilken tiid og stæd foelægges under falsmaals straf at møde til provsmaals avlæg herudinden, icke alleene Ole Fladebye, men end og Elias Adamsen Jldjernet, hvis undragelse fra vidnesbyrd i denne sag ikke har nogen hjemmel av loven eller anordninger.

Ildjernet bygselseddel.

Christen Schmidt, Biskop over Aggershuus stift; gjør vitterligt: at eftersom Berthe Maria Berner der herindtil har haft udi bøxel den halve deel av Jldjernet, der er Opslo Bispestoel beneficeret agter at indlade sig i ægteskab med Henrich Samuelsen, og derfor har ansøgt bøxelen til hannem overdraget; saa bøxler jeg hermed til fornævnte Henrich Samuelsen bemelte halve deel udi Jldjernet, hvilken han sin livstiid maae nyde, bruge og beholde, saalænge han betaler alle derav gaaende kongelige skatter i rætte tiid, aarligen inden den i loven bestemte tiid erlægger den sædvanlige avgift med een rixdaler, og ingen til huuse andtager, uden jorddrottens minde, thi naar noget av dette foreskrevne efterlades, da er denne bøxel aldeeles forbrudt; dernæst skal og overbemelte Henrich Samuelsen, om han faaer i sinde at sælge sine paa Jldjernet havende huuse, forpligtet være, først at indhente jorddrottens samtykke dertil. Ved denne bøxelsæddels tinglysning betales 24 s. til Christiania Waysenhuus, da ellers bøxelen er til mig betalt efter loven. Dets til bekræftelse under min haand og signet. Opsloe Bispegaard den 24de februari 1780. C.Schmidt.

Kildeinformasjon:
Panteboknummer: I 3, f. 584. Sted: Follo sorenskriveri. den 24 feb 1780 på Ildjernet, Nesodden, Akershus, Norge.

Vårtinget for Ås og Nesodden den 6 mars 1780 på Kroer i Kroer anneks av Ås hovedsogn:

Henrich Hoffs sag imod Mathias Adamsen og søster Berthe Maria i Jldjernet blev irætteæsket, og derudi produceret rættens sidste forelæggelse av 3 decbr. sidstl. , lovlig forkyndt efter paaskrift. Derefter han begjærede de nye laugdagede vidner paaraabt, om de nu møder. Efter paaraabelse var tilstæde de forelagde vidner, procurator Bull var tilstæde for de indstevnte. Tødsleuf begjærede vidnerne eedfæstede og reserverede efter examinationen at referere overeensstemmelsen derefter med det i sagen fremlagde skriftlige vidnesbyrd. Vidnerne bleve eedfæstede, og derpaa lovede sin sandhed i denne sag at forklare. Altsaa fremstoed som 6te vidne Ole Olsen Fladebye, i sit 52 aar. Tødsleuf begjærede vidnet tilspurgt:

1. Om han erindrer at have seet den foreening, som skeede imellem Mathias Adamsen og Halvor Bendike da den første, over 15 aar siden, overloed til den sidste sin ejendom paa Jldjernet, at samme foreening da indeholdt det Mathias Jldjernet fraskrev sig, han ingen sinde derefter skulle handle paa samme plads? Bull exciperede imod qvæstionen, efterdie her i denne sag ikke er qvæstion om hvad handel eller contract der har været imellem Mathias Adamsen, og Halvor Bendike, da den første til den sidste avstoed Jldjernet; Desuden er det betænkelig at prøve et vidnes hukommelse efter saa mange aars forløeb, thi, er nogen saadan contract indgaaet, og vidnet ved den har været vitterlighedsmand, kan contracten fremlægges, og da vil jndholdet viise, hvad handel den tiid er skeed. Men skulle dommeren mod formodning, sætte vidnets hukommelse paa prøve med denne sagen uvedkommende qvæstion, saa begjærede comparenten at dommeren i forhaanden ville indhente vidnets svar: Om han har været tilkaldet, som vitterlighedsvidne ved den handel om Jldjernets salg, som er skeed imellem Mathias Jldjernet og Halvor Bendike, og om samme handel eller accordt blev forfattet mundtlig eller skriftlig. Tødsleuf svarede: Det er ufornøden at spørge ham efter contracten om Jldjernets salg, thi hvad som er indkommet i sagen viiser, at originalen er ikke meere til, men avbrændt med Halvor Bendikes formue udi Jldjernet. Vidnet har ikke været med til vitterligheds under contracten, men derfor har han vel siden kundet seet den, og derfore adspørges hans vidnesbyrd om jndholdet i fald han veed det. Til dette maae ikke citanten være incompetent, paa grund av de 2de første linier i hans stevning, og derefter paastaaes qvæstionen besvaret. Bull vedblev sit forrige saa meeget meere, som citanten nu har ladet declarere, at det fremstillede vidne ikke har været tilkaldet til vitterlighed ved den omspurgte contract, og citanten ellers ikke med noen adkomst har beviist sig berættiget til at udelukke Mathias Adamsen fra den handel, hvorom han ligesaavel, som citanten maae svare skatter og onera. Vidnet svarede paa qvæstionen: At da Mathias Adamsen havde solgt sine huus paa Jldjernet til Halvor Bendike, kom han her til vidnet, som stod og hug last sigende, at nu havde han solgt Jldjernet, og da vidnet spurgte, hvorleedes det nu skulle blive med ham, nemlig Mathias, om han endnu maatte, som før, handle paa Jldjernet, svarede han, jeg maae bygge og boe paa øen, og handle øst over paa Kavringen eller hvor jeg vil der, dog icke Halvor Bendike til fornærmelse. Contract eller foreening imellem Mathias Jldjernet og Halvor Bendike havde vidnet ikke seet, ey eller havde han været tilkaldet vitterlighedsvidne derved.

Viidere blev spurgt:

2. Om den av vidnet omprovede Mathias Adamsens reservation til nye handel efter salget av Jldjernet, havde nogen relation til videre handling der paa stædet?

Sv: Han henholdt sig til sin forklaring og sagde, at den omprovede plads Kavringen er adskildt fra øen Jldjernet, tilhørende grd. Skoklefald paa Næsodden.

3. Om vidnet er bekjendt hvem den handel paa Jldjernet med træelast nu et par aars tiid fra den bygning Berthe Maria Adamsdatter beboer, har været til fordeel, enten hende eller hendes broder Mathias Adamsen?

Sv: Han veedste ikke det omspurgte, men naar regnskab for last er bleven gjort har Mathias Adamsen været tilstæde hos sin søster Berthe Maria, men hvad enten handlingen er gaaet for hans eller hendes regning det veedste han ikke. Penge eller betaling havde han faaet av dem begge-

4. Om Mathias Adamsen har haft sit ophold og tilhold udi Jldjernet, i ald den tiid søsteren Berhe Maria har modtaget last, betalt arbeydsløn, og besørget udskibning? Bull haabede at dommeren forandrer denne intricate qvæstion, i overeensstemmelse med forordningen av 3die martii 1741. Qvæstionen blev forelagt forordningsmæssig for vidnet, hvortil han svarede:

At han ikke veedste det omspurgte; men Mathias Adamsen har været av og til hos sin søster Berthe Maria. Tødsleuf havde icke viidere vidnet at tilspørge. Bull begjærede vidnet tilspurgt:

1. Om han er bekjendt, om Mathias Adamsen da han solgte sine huuser paa Jldjernet, ejet tillige grunden der omkring, eller alleene huusevaaningerne? Tødsleuf tilstoed, at grunden var geistlig beneficarii gods, og huuserne vare Mathias Adamsens. Bull var fornøjet med denne tilstaaelse, men begjærede vidnet for det

2. tilspurgt: Om fleere beboere var paa Jldjernet og havde bøxel, end Mathias Adamsen, paa den tiid da den sidste solgte sine huuser til Halvor Bendike? citanten loed tilstaae, der boede nok een bøxelmand paa Jldjernet i een bondestue, hvor han holdt herberge for søefolk, men havde ingen udskibning.

3. Om denne halve deel av Jldjernet er den deel, som Mathias Adamsens søster nu har i bøxel? citanten loed svare: Ja!

4. Om vidnet er bekjendt at Mathias Adamsen har haft boepæl eller tilholdsstæd andre stæder end hos hans søster, siden han fik halve Jldjernet i bøxel. Tødsleuf svarede: Denne qvæstion er allerede besvaret under comparentens 4de spørsmaal. Bull, som mærkede at Hr. Tødsleuf udenfor protocollem søger at lægge vidnet ord i munden, haabede og paastoed, at dommeren (importere) ham cilensium, og ad (......) ham efter forordningen, paa det ikke vidnet ikke skal forvildes i hans vidnesbyrd. Tødsleuf svarede: procurator Bulls nidkjærhed stræcker sig alt for vidt naar han forlanger rættens asistance til at paaminde comparenten om den pligt han selv desuden veed at udøve. Han har endnu ingen forgribelse begaaet imod forordningen, derfor troer han nok, at sorenskriverens møje efter paastand bliver ufornøden. comparenten bad alleene om sagens befordring under mange omsvøb, og bliver der nogen fejl paa comparentens siide, kan Sorenskriveren ramme ham under dom. Bull replicerede: At Hr. Tødsleufs vane overskrider hans viidenskab om forordningen, i følge hvilken dommeren alleene har at handle med vidnet efter fremsættende qvæstioner; Men da Hr. Tødsleuf, efterat qvæstionen var fremsat, og Hr. Tødsleufs erindring imod samme needlagt, ikke desmindre har behaget at indlade sig udenfor protocollen at lægge vidnet ord i munden, med at spørge ham under qvæstionens fremsættelse, om han ikke veed at Mathias Adamsen med familie har boet i Drøbach med viidere; Saa har det givet comparenten anleedning til at henskyde sig under den alligerede forordning. Tødsleuf replicerede: Han vil ikke indlade sig viidere i den antvistede sag av Hr. Bull fremsat av 4re aarsager:

1. Fordie sagen koster citanten allermest.

For det 2. For die Mathias Adamsen er een ussel knap, av hvem han venter ingen oprætning.

For det 3die. Fordie søsterens formue er ham ubekjendt, og uvist hvad han kan faae av hende;

Og 4. For icke at bebyrde sig selv med ufornøden protocollation. Han bad derfore, som før, om sagens befordring. Vidnet svarede paa spørsmaalet, at han ikke veed, om Mathias Adamsen har haft nogen anden opholdsstæd end hos hans søster Berthe Maria siden hun fløttede til Jldjernet. Dette veedste han dog, at han imidlertiid havde været nogle dage borte. Parterne havde icke meere dette vidne at tilspørge, hvorfore samme fra rætten blev dimitteret; Og dernæst fremstoed som 7de vidne Elias Adamsen Jldjernet, meener at være 57 aar.

Tødsleuf begjærede vidnet tilspurgt den 1te qvæstion til næst forrige vidne.

Vidnet svarede: At han icke har seet den omspurgte contract eller accordt, men hans broder Mathias Adamsen, har sagt ham, at han derved var tilladt at bygge og boe paa Jldjernet, men ikke at handle, uden paa Kavringen, som tilhører grd. Skoklefald, og ligger omtrent 100de favner østen over vandet fra Jldjernet, som beneficeret Opsloe Bispestoel. Tødsleuf loed spørge

2. Om han er bekjendt hvem den handel og fordeel tilhører, som er udkommen fra den andre bygning paa Jldjernet, Berthe Maria Berner beboer, om den last derfra er udskibet, i den tiid hun der har boet, enten hun eller broderen Mathias?

Sv: Han veed ikke det omspurgte, men han meener, at handlingen gaaer for fælles regning.

3. Hvem av begge der besørger lastes jndkjøb, betaler pengene derfor, og annammer betaling for jndskibningen, samt betaler arbeydsfolkene, som gjør alt til det heele?

Sv: Han, som for det meeste fraværende, veed ikke meeget beskeed om det omspurgte, men han havde dog seet, baade at Mathias Adamsen saavel som hans søster Berthe Maria, begge have modtaget og betalt penge for indkjøbt og udskibet last; Ligesom og de begge have betalt arbeydsløn for lasten.

4. Om han er bekjendt at Mathias Adamsen udi de aaringer, nu over 15 aar siden han solgte Jldjernet til Halvor Bendike, ikke har haft noget fast tilhold der, førend et par aar sidst hos sin søster, men imidlertiid ellers flakket omkring i fjordene, opholdt sig i Christiania, og i nogle aar, med kone og børm boet i Drøbach?

Sv: Fra den tiid Mathias Adamsens søster fløttede til Jldjernet, som han meener er paa det 3die aar, har han haft sit opholdsstæd hos hende, men tilforn, fra den tiid han solgte Jldjernet, har han deels boet i Drøbach, og deels omfaret paa sit fiskerie, imidlertiid drevet handel med udskibning av træelast, baade paa Huusvig og i Sandbugten.

6. Om vidnet er bekjendt at siden avvigte aars vaar in aprilis, Berthe Maria og Mathias Adamsen har vedblevet lastehandel og udskibning fra Jldjernetpladsen hvor hun boede?

Sv: Ja! Det omspurgte er skeed, og træelast udskibet der ligesom tilforn i sidst avvigte sommer. Bull, i anleedning av vidnets svar paa 1te qvæstion, begjærede ham tilspurgt:
Om Mathias Adamsen udloed sig for ham, at han havde solgt Halvor Bendike sine ejende huuser paa Jldjernet med de udtrøkkelige vilkaar, at han ingen tiid eller paa den anden halve deel av Jldjernet, hvis grund ikke blev Halvor Bendike overdraget, maatte understaae sig at drive nogen handel? Tødsleuf bad at dommeren ville observere hvorleedes qvæstionen sigter til at føre vidnet i vildreede. Det er bekjendt. som og oplyst, at da Bendike solgte sin part av Jldjernet, boede een bonde der hos ham, og vidnets forklaring er een gang tilført, at Mathias Adamsen forpligtet sig, icke meere at handle paa Jldjernet, derfore er det ufornøden at spørge, om han maatte drive handel fra een anden stue, enten der eller anden stæds paa øen; Thi protesteres imod qvæstionens besvarelse.

Bull svarede: Det er langt fra at han vil søge at forvilde vidnet, meeget meere attraaer han, at vidnet rættelig kan begribe Hr. Tødsleufs equivoqne qvæstion; Thi under det av Hr. Tødsleuf omspurgte salg, og derunder trufne accordt icke av et meere udvrinklert begreeb end vidnets, som eenfoldig, kan forstaaes mindre end det teritoria Mathias Adamsen besad ved avstaaelsen, og ingenlunde den øvrige halve øe Jldjernet, hvorover han intet raadede. Saa er det at Comparenten med qvæstionen attaaer een tydelig forklaring av vidnet: Om hans broder Mathias Adamsen udloed sig med possitive ord, at han havde vedtaget, ingen stæds paa Jldjernet nogen sinde at handle, enten saalænge Halvor Bendike der drev handel, eller efter, naar hand, nemlig Bendike fant for godt at ødles sin handel der paa stædet. Det er med tydelige ord: aldrig nogen tiid at handle paa Jldjernet øen, paa hvad stæd det end maatte være. Tødsleuf bad at om svar paa spørsmaalet endelig skal annammes, det da icke bliver anderleedes declarere sig, om sin rættighed til handel efter salet til Halvor Bendike, end han forhen til citantens 1te qvæstion har udladt sig.

Provet svarede: At hans broder ikke udloed sig anderleedes end hvad han før har forklaret, og saaleedes sagde han ikke ellers, at han maatte handle paa nogen deel av øen Jldjernet.

2. Om vidnet kunde forstaae at hans broder med den omprovede udeladelse ville have forstaaet enten heele øen Jldjernet, eller alleene den deel han havde solgt? Tødsleuf exciperede aldeeles herimod, da vidnet ikke skal prove efter sin skjønsomhed, men hvad han har hørt, og det er punctuel 3de gange sagt; Derfore paastaaes qvæstionen forkastet. Bull paastoed qvæstionen besvart, saa meeget meere, som vidnet udenfor protocollen i hans besvarelse til dommeren har udladt sig med, at hans broder, ved at nævne: det stæd paa øen, som han havde avstaaet. Tødsleuf igjentog exceptionen, og paastod eragtning derom.

Vidnet svarede: At han forstoed, det hans broder Mathias Adamsen maatte handle paa den andre deel av øen Jldjernet, som ikke blev overdraget Halvor Bendike, og var beboet av en anden mand, men hans broder udloed sig icke noget derom.

3. Om vidnets broder, da han sagde han maatte handle paa Kavringen, om han ville, tillige udloed sig, at han kunde needsætte sig at handle hvor han ville i nærheden, alleene ikke at needsætte sig til handel paa det stæd av Jldjernet han til Halvor Bendike havde avstaaet? Tødsleuf exciperede, som før herimod, især saalænge her ingen contrastevning er til examinationens udviidelse. Bull paastod qvæstionen besvaret, da den har connexion med citantens egne qvæstioner.

Sv: Hans broder udloed sig icke anderleedes, end han før har forklaret. citanten derefter loed ved procurator Tødsleufs skriftlige vidnesbyrd i sagen av 4de hujus, hvilket han udenfor sagens procedur offererede sig i følge loven at oplæse, og corporlig eedfæste, som han indstillede til rættens aprobation. Bull igjentog hans forhen needlagde protest imod Hr. Tødsleufs vidnesbyrd og indtagelse i acten av det til den ende nu skriftlig indlagde, efterdie han ej alleene er een besvogret til Henrich Hoff, men end og har entrerit i sagen, som hans forsvar og Fuldmægtig. Skulle dommeren; uanseet dette, acceptere vidnesbyrdet, saa loed indstevnte sætte en generalbenægtelse derimod. som noget aabenbare usandfærdig, og imod øvrige beviiser striidende. Det producerede skriftlige vidnesbyrd oplæste procurator Tødsleuf lydelig for rætten, og samme med oprækte fingre og saligheds eed bekræftede. Vidnet for sig selv, og som fuldmægtig for citanten, reseverede, i fornøden tilfælde at replicere Procurator Bulls beskyldning imod vidnets eedelig avlagde forklaring, og ellers producerede 1. Det paastevnte og den 14de april 1779 iværksatte forbud, denne sag angaaende. Viidere det Henrich Hoff den 12 janr. sidstl. aar meddeelte borgerbrev paa handel udi Jldjernet efter Cristiania byes priviliegie. Derefter Tødsleuf forestillede: At ligesom Henrich Hoffs berættigelse til handel udi Jldjernet er beviist, sa er det og oplyst, at Mathias Adamsen, er uberættiget og tvertimod sin egen forpligt, har indtrænget sig udi lastehandel paa samme plads efterat han næsten 15 aar derfra har avholdt sig, og der har hans ugifte søster Berthe Maria Adamsdatter, været hovedmanden, bestyret alle ting, og taget fordeelen under convert av Mathias, som hendes tjener, begge liige uhjemlede. De have og, efter vidnernes forklaringer, selvraadig (....-) ret det om kongens foged imod deres handel gjort lovlige forbud; Thi paastaaes, at de begge, for forbudets modtvillige overtrædelser, i følge loven bør bøde dobbelte voldsbøder, erstatte citanten, efter uviullige mænds skjøn, det tab og skade han haver og fremdeeles lider ved deres selvraadige handling indtil de derfra avholdt sig, kjendes uberættiget den tiltagne handel herefter at continuere, samt erstatte citanten forbudets og sagens omkostninger med 20 rd, og under saadan paastand indloed han sagen til doms. Bull begjærede sagen udsat til næste ting da han meere ved at deducere sagen fra jndstevntes siide. Citantens paastand under dom vil faae fort avslag. Opsat: sagen udstaaer til næste sommerting efter vederparterne forlangende.

Sommertinget for Ås og Nesodden den 17 juli 1780 på Søndre Kroer i Kroer anneks av Ås hovedsogn:

Henrich Hoffs sag imod Berte Maria Adamsdatter og Mathias Adamsen irætteæskede Tødsleuf og paastod dom. For Mathias Adamsen og søster Berthe Marie Adamsdatter mødte procurator Bull og producerede hans udtagne contrastevning i sagen av 26de maji sidstl. lovlig forkyndt. Bull derefter producerede den i contrastevningen paa-ankede forbudsforret: paas. 14 april 1779. End viidere producerede han Raadstueskrivers arbeidsattest av 12te hujus, som, da det Mathias Adamsen med dette borgerbrev ved den Jldjernet omgaaende jldebrand er ham frakommet, beviiser, at han har vundet sit borgerskab til Christiania, og skatter til byen, som handlende i Jldjernet liigesaavel, som Henrich Hoff. Skulle nu den av ham, Mathias Adamsen udøvede handel striide imod nogen ham ubekjendt anordning, saa bliver Henrich Hoff i saa tilfælde een aldeeles incompetent Actor. Hvad Henrich Hoff av de førte vidner vil have infereret, at Mathias Adamsen ved de huuses salg paa Jldjernet, som Henrich nu tilhører, skulle til kiøberen Halvor Bendiche have reduceret paa sin ræt til handel, aldeeles urølig og ubeviist, og om end saadan accordt med Halvor Bendiche var gjort, saa er dette dog baade urigtig og ubeviist at den skulle strække sig til efterfølgende ejere av Jldjernet; ligesaa lide han og citanten gotgjort at Mathias Adamsen skulle have reduceret paa hans borgerlige rættigheder paa det stæd av den anden halve deel av Jldjernet, som ikke tilhører Henrich Hoff. Mathias Adamsen holder sig paa samme stæd efter sin borgerret liigesaa berættiget til handel som citanten, og den sidste provoceres at fremkomme med den contract han paaberaaber sig, hvorved Mathias Adamsen skulle have fraskrevet sig nogen saadan ræt; J manglende fald modsiiges citantens forgivende i den deel, som aldeeles urigtig, og imod vidnerne Halvor Bendiche samt procurator Tødsleufs provsmaal exciperes paa grund av lovens 1-13-17 artl. , da Halvor Bendiche selv er kiøber av contracitanten og sælger til hovedcitanten, følgelig part i sagen, og Hr. Tødsleuf er ej alleene citanten beslægtet, men end og hans procurator, altsaa paa disses vitnesbyrd intet at reflectere. Hvad angaaer Berthe Adamsdatterm da er han icke overbeviist, at den paastevnte handel har været hendes eene og alleene; Hun nægter ikke at have været hendes broder Mathias Adamsen i handelen behjelpelig og samme for ham, saa ofte han ej har kundet være tilstæde, at have ført og besørglet. Dette troer hun ikke at have forseet sig, mindre at have ført nogen utilladelig handel som om end og var hende overbeviist, bliver citanten ej competent til samme at paatale for saaleedes satte comparenten benægtelse imod alt ugrundet og ubeviisligt, og generalexception imod citantens saggivelse, samt i relation til den paastand contrastevningen indeholder indlod sagen under dom, og derunder ventede contracitanterne givet oprætning saavel for tilføjet tort og skade ved forbudet, som for sagens omkostninger, begge deele i mindste med 200 rd. Tødsleuf svarede: Det er baade een daarlig og urigtig undskyldning Mathias Adamsen gjør for hans borgerskabsbrevs mangel, thi han var allereede nogle aar førend jldebranden udi Jldjernet derfra bortfløttet, og efterloed sig intet der ved avreysen. Den fremlagde attest gjør intet til sagen, den oplyser ikke, at Mathias Adamsen i forløbne aar før 1778 har staaet i byens skattemandtal og betalt noget til byen, og da han ellers desuden beviislig er uberættiget til all slags handel udi Jldjernet, saa meeget meere, som han i mange aar ikke har holdt sig efterretlig lovens 3-3-2 artl. , og Henrich Hoff derved er den forurættede person, saa kan ingen være meere competent at paatale fornærmelsen i dette her paastevnte tilfælde, da øvrigheden alleene paataler publiqve forseelser og fornærmelser. De vidnesbyrde, som ere ført oplyser den forpligt Mathias Adamsen haver paabudt sig selv, den er icke indskrænket, til handel i noget vist huus paa Jldjernet, men den udelukker ham i almindelighed fra all handel paa heele Jldjeernøen, og deri kan han icke restitueres ved det han har tilsneeget sig plads for aaret 1779 at skatte til byen, det kan ikke heller skee uden med samtykke av Henrich Hoff, som handler paa den samme plads Halvor Bendiche forhen haver beboet. Den fremsatt exception imod vidnerne er her paa sagen upasselig, thi Henrich Hoff har ikke kiøbt av Halvor Bendiche men av anden mand efter ham, og comparenten Tødsleuf er til Henrich Hoff ubeslægtet, følgelig ingen av dem villige vidner i sagen, og saaleedes maae det imod Mathias Adamsen staae uryggelig, baade at han er uberættiget, til handel udi Jldjernet, og dog har drevet den Henrich Hoff til fornærmelse end og imod et lovligt forbud. Angaaende Berthe Maria Adamsdatter, da er det med vidner oplyst, baade at hun har drevet laste-kiøb, betalt samme, tilligemed arbejdspenge, staaet for omsætningen, optaget imod betalningen, og naar man tillige observerer Hr. Bulls protocollation, at det ikke er oplyst, lastehandelen at være hendes eene og alleene, saa ligger den fast een tilstaaelse, at hun har drevet den paaklagede for hende upasselige handling, som og er skeed imod forbudet, og naar det var umagen værd saa var det ingen kunst at oplyse, at siden hun blev gift med Henrich Samuelsen, som boer i Drøbach, disse begge continuerer næringen udi Jldjernet under opsigt av Henrich Samuelsens søn, een ung dreng; men denne omstændighed vil man have sig forbeholden, til anden tiid og stæd, om det behøves, og denne siide alleene under benægtelse av alt hvad fra contracitanternes siide er anbragt, reserverede Tødsleuf sig til den fra Henrich Hoffs siide needlagde paastand, hvorefter han ventede dom. Bull svarede: At ved den fremlagde attest har Mathias Adamsen beviist sin borgerrættighed og at han endnu skatter av samme, følgelig vil Henrich Hoff icke kunde formeene hans den ræt som lovens 3- 3- 2 artl. giver ham. Hvad Hr. Tødsleuf ellers har behaget at forestille anseer comparenten usvarværdig, han benægtede alt som urigtig, og nu som før indloed sagen under dom. Paa rættens tilspørgende havde parterne intet viidere sagen at tilføre, hvorfor samme blev optaget til doms.

Domsting for Ås og Nesodden den 28 august 1780 på Søndre Kroer i Kroer anneks av Ås hovedsogn:

Udi Henrich Hoffs sag mod Berthe Marie Ber ner og Mathias Adamsen for uberættiget handel AVSAGT: Citanten Henrich Hoff, som legitimeret handelsmand paa øen Jldjernet, har, den 14de aprilis 1779 ved kongens foged ladet forbyde Berthe Maria Adamsdatter Berner og hendes broder Mathias Adamsen at indkjøbe og udskiibe træelast paa og fra denne øe under formeening, at ingen av dem dertil var berættiget, og hvorefter han har paastevnt dette forbud til stadfæstelse. Det er da nu vel og beviist, at den førstnevnte i sin broders navn; eller i fællig meed ham, som i aaret 1746 den 26de februarii vant borgerræt, har brugt denne paaklagede næringsvey, uden for sig selv at vundet borgerskab; Men naar derhos betragtes, at blot til at indkjøbe og igjen at udskibe dansk træelast ikke er paabuden nogen slags bevilgning, og det Henrich Hoff av Christiania Magistrat den 12te janr.1779 erholdte borgerbrev langtfra ikke kan berættige ham at udelukke andre fra at ernære sig paa denne maade; Saa har citanten ikke haft nogen lovlig grund til forbudet mod hende; og hvad broderen Mathias Adamsen forpligtelse til Halvor Bendike, om ey at handle paa øen Jldjernet angaaer, da maae samme meeget meere ansees for een personel betingelse alleene i hensigt til contrahenten Bendike end een perpetuel jndskrænkning. følgelig bliver samme nu og uden nogen forbindelse, da Bendike ikke længere handler paa øen. THI KIÆNDES FOR RÆT: Det paastevnte forbud, bør som ugrundet iværksat, ansees for og være uefterretlig, altsaa contraparternes friefindes for citantens viidere tiltale i denne sag. (De stevnte ikke har agtet forbudet derfor og ingen oprætning kan tilstaaes). Processens omkostninger ophæves paa begge siider.

Kildeinformasjon:
Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Tingbok A 42, folie 330, 341,361b, 386, 398b.

Han og Mathias Adamsen Høvig (Matthæus Ildjernet/Berner) var Da husmaterialer på Kavringen ble kastet på sjøen - Hoff kontra Adamsen

Høstinget for Ås og Nesodden den 4 desember 1781 på Søndre Kroer i Kroer anneks av Ås prestegjeld:

Henrich Samuelsen irættelagde sin svoger Mathias Adamsens skriftlige stevning av 4de octobr. sidstl. hvorved han har indstevnt Henrich Hoff til vidners anhør og doms liidelse siiden han med vold har needrevet een paa øen Kavringen begyndt bygnings opsættelse, med viidere efter stevningens jndhold, lovlig forkyndt jndstevnte efter hans egenhændige paategning. Fra Henrich Hof fremkom hans skriftl. tilsvar og exceptions skrift av gaar dags dato. Eragtet: Efter den fremlagde stevning søges oplyst een bygnings needrivelse og materialiers udkastelse, som udkræver begrandskning; loven forbyder altsaa ikke at oplyse een saadan tildragelse ved det almindelige ting. Thi bør vidnerne høres. Efter paaraabelse var tilstæde de indstevnte vidner. Hvilke blev betydet eedens kraft og advaret til sandheds udsiigende, hvorpaa fremstoed, avlagde eed og forklarede: 1te vidne Joen Torgersen, boende i Drøbach, 36 aar gl: At een dag i anden uge efter Sancte Hansdag sidstl. een tirsdags aften, saae og erfarede de, at indstevnte Henrich Hof med folkehjelp needbrød og udkastede een av vidnet tilliigemed Hans Michelsen og Gulbrand Johannesen dagen før og samme dag tømrede og med 1 ½ omvarf bestaaende af 4de langstokke og 3 træestokke efter Mathias Adamsens forlangende optømrede stuebygning paa øen Kavringen kalde tbeliggende ved Jldjernet, og saae han tillige at Henrich Hoff selv først toeg i denne bygning da udkastelsen skeede, og hjalp dertil. Mandagen derpaa kom Henrich Hoff atter igjen med mandskab og udveltede i vandet samt uddrog hertil alle de materialier av tømmer, som var henbragt paa øen til denne stuebygnings oprættelse, hvorom eendeel av Deponenenten med fleere vare anhugne saasom til bjelke til huuset etc:, saa at alt blev udført av øen, nogle faae stokker undtagen, der ved udveltningen kunde blive hengende fast udi bergkløvene, og meener vidnet at den henbragte qvantitet av tømmer til denne bygning bestoed av omtrent 20 tylter 4, 5 a 6 favner grantømmer. Paa Samuelsens tilspørgende provede dette vidne endvidere: At da bygningen og laftsteenene vare needreven blev paa samme tomt opdraget endeel furlast Henrich Hoff tilhørende. 2det vidne Hans Michelsen, opholdende sig i Drøbach, 36 aar gl. , hvilken var eenstemmig i sin forklaring med 1te vidne. Samuelsen begjærede laugdag for udeblevne part. Eragtet: Henrich Hoff gives laugdag at møde med tilsvar i denne sag paa næste vaarting for Aas og Næsoddens præstegjelder.

Vårtinget for Ås og Nesodden den 6 mars 1782 på Kroer i Kroer anneks av Ås hovedsogn:

Mathias Adamsens sag mod Henrich Hoff irætteæskede Procurator Lund og indgav laugdagen av 4 decbr. sidstl. , lovlig forkyndt efter paategning. Vederparten indfant sig og under sin rættes forbeholdenhed begjærede sagen udsat til næste sommerting med contrastevning, men dersom rætten bevilger sagens anstand haaber Comparenten, at det blev Hoff paalagt til næste ting at fremkomme med sine beviser. Vederparten vedholde sit forrige. Opsat: Sagen udstaaer til næste sommerting efter vederpartens forlangende.

For Mathias Adamsen fremlagde Procurator Lund een skriftl. stevning av 18de f. m. , hvorved Henrich Hoff til dette ting er indstevnt at anhøre vidner og liide dom fordie han sidstavvigte sommer paa een voldsom maade har needrevet i grund et bygnings anlæg, som Mathias Adamsen paa øern Kavringen kaldet havde opført, hvorved Hoff tilliige paa een ligesaa lovstridig maade har bemægtiget sig heele øen til Citantens fornærmelse, alt efter stevningens viidere formeld. Stevnevidnerne, Lensmand Michel Hansen og Gunder Hansen, avhjemlede stevnemaalets lovlige forkyndelse effter deres paategning. Efter paaraabelse indfant sig ikke hverken contraparten eller de undstevnte vidner; Thi blev Eragtet: Henrich Hoff gives lougdag at møde med tilsvar i denne sag paa næste sommerting for Aas og Næsoddens præstegjelder, hvor og naar det holdende vorder: Saa vorder og under falsmaals straf forelagt samme tiid og stæd at møde, for deres provsmaal at deponere efterskrevne vidner: Ole Jensen Loftu, Ole Olsen Fladebye, Christian Hansen Jldjernet, Ole Jensen Schjeret, Ole Hansen Alfveern, Lars Pedersen Alfveern og Knud Svendsen Fieldstranden.

Sommertinget for Ås og Nesodden den 16 juli 1782 på Søndre Kroer i Kroer anneks av Ås hovedsogn:

Henrich Samuelsen irætteæskede hans kones broder Mathias Adamsens sager imod Henrich Hoff for needbrydelse av een paa øen Kavringen begyndt bygningopsættelse og for denne øes bemægtigelse; hvilke sager han declarerede i det mindelige at være opgiort, og derfor ikke viidere her for rætten behandles.

Kildeinformasjon:
Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Tingbok A 42, folie 451b, samt folie 3b og 20.

Berthe married Hendrich Samuelsen after 24 Feb 1780. [Group Sheet] [Family Chart]

Anne married Christopher Christensen Hethøl on 29 Jun 1738 in Nesodden kirke, Akershus, Norge. Christopher died before 20 Aug 1784. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Christened:
Blant fadderne var Karen Guldbrandsdatter.

Ole married Martha Josvasdatter Høvig, "Nærsnes" on 07 Nov 1745 in Røyken, Buskerud, Viken, Norge. Martha (daughter of Josva Josvasen Høvig, "Follestad" and Maria Gabrielsdatter Villingstad, "Follestad" / "Høvig") was born before 22 Apr 1725 in Høvik, Røyken, Buskerud, Viken, Norge; was christened on 22 Apr 1725 in Røyken, Buskerud, Viken, Norge; died before 17 Jul 1774 in Røyken, Buskerud, Viken, Norge; was buried on 17 Jul 1774 in Røyken, Buskerud, Viken, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 16 Oct 1746, Nesodden kirke, Akershus, Norge; Konfirmert 19.søndag etter Trinitatis.
• Event-Misc: 07 Apr 1754, Nesoddtangen, Nesodden, Akershus, Norge; Martha Tangen døper en uekte datter Johanna.

Notes:

Event-Misc:
Dom 15 a Trinitatis (22.september):

Offentlig skriftemål samme året for Martha Johannesdatter Tangen for leiermål med Ole Gulbrandsen, en fraktemann fra Bragernes.

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 6 Oct 1748, Nesodden kirke, Akershus, Norge

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 26 Oct 1749, Nesodden kirke, Akershus, Norge; Dom. 21 post Trinitatis.
• Event-Misc: 13 Nov 1756, Nesodden kirke, Akershus, Norge; Døper uekte pikebarn Andrea.

Notes:

Event-Misc:
Den 2.søndag etter Trinitatis (27.juni):

Offentlig skriftemål for Gunhild Andersdatter Ildjernet som utla til barnefar Hans Johannesen Tangen.

Hans married Katrina Jørgensdatter Ildjernet on 09 Nov 1757. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Event-Misc: 24 Feb 1754, Nesoddtangen, Nesodden, Akershus, Norge; Datter i Tangen Katrina Johannesdatter døper en uekte sønn Jens.

Notes:

Event-Misc:
Det blir opplyst at Kathrina kun er 15 år og ukonfirmert. Faren blir utlagt å være Amund Olsen Hethøl.

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 6 Oct 1754, Nesodden kirke, Akershus, Norge; Konfirmert 17.søndag etter Trinitatis.

Adam married Ingeborg Christensdatter Vear on 26 Sep 1811 in Røyken, Buskerud, Viken, Norge. Ingeborg was born before 20 Nov 1791; died on 11 Mar 1836. [Group Sheet] [Family Chart]

Adam married Eli Tollefsdatter Skryseth on 14 Feb 1840. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Probate: Aft 10 Oct 1808, Drøbak, Frogn, Akershus, Norge

Notes:

Christened:
Foreldre var Mattheus Adamsen og Abigael Iversdatter fra Ildjernet.

Faddere var Cathrina Tangen, Maren Iversdatter Wenebæk, Augustinius Ildjernet, Ole Rasmussen og Christen Baardsen Sandager.

Died:
Skiftet etter Karen ble holdt i Drøbak, og i skiftet blir det opplyst at hun døde i Svelvik på besøk hos sin sønn.

Fra Gløersens Dødsfall i Norge:

hiorth, - karen f. berner, e., t svelvik 4/10 1808, 63 år 8 md., under besøk hos s.: friderich wilhelm h., som avt på e. og søsk.s v.

Buried:
Karen Hjorts begravelse ved Strømmen/Hurum i 1808 hvor hun kalles for Karen Vernersdatter, 63 år og enke etter Tobies Hjort i Drøbak.

Karen married Hans Hansen Hjorth on 27 Sep 1772 in Ås, Akershus, Norge. Hans (son of Hans Rasmussen Hiorth) was born in 1734 in Alsted, Sorø, Sjælland, Danmark; died on 25 Nov 1804 in Drøbak, Frogn, Akershus, Norge; was buried on 04 Dec 1804 in Drøbak, Frogn, Akershus, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Died:
Død 14 dager gammel.

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 10 Apr 1768, Frogn, Akershus, Norge; Anne Mathisdatter Bærnær i Drøbach 15 år.

Kirstine married in 1780. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Event-Misc: 22 Mar 1774, Follo, Akershus, Norge
• Probate: 1784, Drøbak, Frogn, Akershus, Norge

Notes:

Event-Misc:
Sandbukten festeseddel.

Jeg underskrevne Casper Michelsen, boende paa gaarden Søndre Hallangen i Froens annex under Aas præstegield, kiendes og hermed vitterlig giør, at have stædet og fæstet, ligesom jeg herved stæder, lejer og fæster, til velagte Christen Christophersen, een under bemt. min gaard henhørende plads Sandbugten kaldet /: hvis paastaaende huuse forrige fæstemand og ejer Søren Olsen, ved skiøte under dags dato har solgt til ovenmelte Christen Christophersen, og hvorved den før udgivne grund sæddel under 25de novbr. 1765, altsaa blive mortificeret :/ strækkende sig i brdde fra søen op efter til den faste aas, og i længden fra Kongskierret til et andet skier norden for den til skibers fortøjning staaende furue liige ud for den nordre ende af engen, alt ligesom samme i henseende til jord og engeland, endnu som beskreven er grændsen, har vært brugt som pladsen Sandbugten. Af hvilken grund ovenmt. Christen Christophersen, hands hustru, deres børn og efterkommende ejere af huuserne maa giøre sig saa nyttig og tjenlig som de best veed, og derpaa opsætte saa mange andre huuse, brygger eller boelværker ud til søen, som de til deres interesse for godt befinder. Desuden skal hand og have, i udmarken frie havning til sine creature, gieder undtagen, samt fornøden brændeveed efter udviisning udi gaardens skaug af topper og vindfald og til andet end brændeveed utjenlig: Hvorimod hand aarlig betaler som grunleje eller afgift, til mig eller hvem der herefter maatte blive ejere af min beboede gaard Søndre Hallangen, 4 rd skriver 4 rd, og dermed være frie for ald viidere udgift, til gaarden eller dens ejere; Ligesom hand eller de ej heller skal være pligtig at arbeide paa gaarden for dagleje; men skulle mangel existere med denne opfyldte betaling i rætte tiid, da skal dette documente eller grundsæddel dermed være ophævet, og hand eller de detsuden pligtig være samme at betale med (f…) forhøjelse under dom. Dog har jeg herhos som grund-ejer betinget mig, conform loven, at om (.....) ejer af de paa pladsen staaende huuser førend Christen Christophersen, eller andre, skulle blive til sinds at bortsælge, dertil at have forkjøbs rættighed imod hvad fremmede vil give. Ligesom jeg forbeholder mig frie og ubehindret vej til stranden hvor beqvemmest eragtes, og vej fra gammel tiid været haver. J øvrigt vil det paaligge indbemt. pladses beboere, at have nøje opsigt med hvad som kunde intenderes af een eller anden til min gaards præjudice, under vedbørlig andsvar. Det til bekræftelse under min haand og seigl, i overværelse af underteignede 2de vitterligheds-vidner. Datum, Hallangen Søndre, den 22de martz 1774. Til vitterlighed efter anmodning: C. F. Grønvold. H. P. (Bry). Casper Michelsen.

Kilde:
Protokollnummer: I 3, folie 417. Sted: Follo sorenskriveri, Oppbevaringssted: SAO.

Probate:
Trolig har familien flyttet til Drøbak, for 1784 er det skifte etter Kristen Kristoffersen i enkens beboede hus i toll- og ladestedet Drøbak.

Kristen married Augde Dorthea Tostensdatter Hof, "Berner" on 30 Nov 1768 in Ås, Akershus, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: 1801, Fredrikstad, Østfold, Norge; Ugift Contoir karl for Kiøbmand Christian Ancker Schioldborg.
• Residence: 1801, Fredrikstad, Østfold, Norge; Forstaden. Gård nr.151.
• Occupation: 5 Jun 1802, Fredrikstad, Østfold, Norge; Kiøbmand.
• Occupation: Bef 1807, Drammen, Buskerud, Viken, Norge; Kjøpmann.
• Residence: 1811, Holmsbu, Hurum, Buskerud, Viken, Norge
• Occupation: Bef 1858, Svelvik, Vestfold, Norge; Først lensmann i Sigdal, senere også i Hole og i Svelvik.

Notes:

Residence:
Folketelling 1801:

Adam står nevnt under tjenestefolkene, som contoir karl, og ugift, under Kiøbmand Christian Ancker Schioldborg og hustru Ahlet Sophia Hammon i Fredrikstads forstad.

Occupation:
Nevnes i skiftet etter sin hustru 1807.

Sølvskatten 1816:

Kjøbmand Adam Hjorth i rode Strømsøe og Tangen 3de Qvarteer:

75 speciedaler.

Adam married Anna Catharina Ditrichsen, "Hjorth" on 05 Jun 1802 in Fredrikstad, Østfold, Norge. Anna was born about 1781; died before 12 Mar 1807 in Tangen, Strømsø, Drammen, Buskerud, Viken, Norge; was buried on 12 Mar 1807 in Tangen, Strømsø, Drammen, Buskerud, Viken, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Adam married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Christened:
Faddere var ...Hof, ..., Anne Hof og Anne Cathrine Sommerfeldt.

Died:
5 Aar 8 Maaneder 5 Dager søn af Visiteur Hjorth.

Other Events and Attributes:

• Occupation: 1801, Drøbak, Frogn, Akershus, Norge; Skipper, skipsfører (Skibs Capt.).
• Occupation: 1807, Svelvik, Vestfold, Norge; Månedsløytnant ved Svelvik batteri.
• Occupation: 1822, Drammen, Buskerud, Viken, Norge; Undertollbetjent, senere tollvisitør.
• Residence: Bef 1844, Tangen, Strømsø, Drammen, Buskerud, Viken, Norge

Notes:

Christened:
Faddere:

Capitain Christian Tønder, Leuten. Carl Sehefeldt, Samuel Samuelsen, Madame Ingeborg Strøm ... og Berte Maria Berner.

Han var den første gutten som ble døpt i Drøbak kirke.

Occupation:
Under krigen med England var Fredrik Wilhelm månedsløytnant og tjenestegjorde ved Svelvik batteri høsten 1807, og fra våren 1808 til høsten 1809.

Svelvik befestninger:

Det var navnet på et forsvarsanlegg i Hurum ved den trange Svelvikstrømmen i Drammensfjorden. Dette var et strategisk punkt for kontroll over den viktige tømmerhavnen i Drammen.

Under den store nordiske krig ble det i 1716 oppført et blokkhus med 6 kanoner her.
I 1801 ble det igjen plassert ut kanoner ved Svelvikstrømmen. Etter flåteranet i 1805 ble det prekært å beskytte Drammen havn og skipene som lå der mot fiendtlige raidere. Da ble befestningene bygd ut til 22 kanoner på Batteriøya og 9 på Kosletten. Skytset var oppstilt i åpne stillinger bygd av tømmer og jordvoller. Kanonene var utlånt fra Akershus festning, og ble levert tilbake etter 1814.

I 1890 ble det bygget batteristillinger ved Drammen; på Bragernesåsen og ved Nedre Eiker.
I 1891 gikk Forsvarskommisjonen dessuten inn for utbygging av kanon- og mineforsvar ved Svelvikstrømmen. På Ryggen ble det anlagt batterier med 3 stykk 15 cm Krupp skipskanoner, 6 stykk 8,4 cm Krupp feltkanoner og 2 stykk 5,7 cm Cockerill hurtigskytende kanoner. I tillegg ble det lagt et fjernkontrollert minefelt i selve strømmen, i alt 21 bunnminer. Anleggene ble stilt under kommando av Oscarsborg festning, som da fikk som offisielt navn Oscarsborg og Svelvik befestninger.

Da Forsvaret mobiliserte høsten 1905 ble Svelvik befestninger bemannet med full bestning, i alt ca.300 mann. Det skulle bli første og siste gang at så skjedde. Svelvik befestninger ble nedlagt ved Hærreformen av 1933. Året etter ble utrustningen fjernet og eiendommen solgt.

Buried:
Tangen

Fridrich married Anna Sophie Albertina Wehling Preus, "Hjorth" on 21 Sep 1802 in Vår frelsers kirke, Oslo domkirke, Oslo, Norge. Anna was born before 30 May 1786 in Kongsberg, Buskerud, Viken, Norge; was christened on 30 May 1786 in Kongsberg, Buskerud, Viken, Norge; died before 1805. [Group Sheet] [Family Chart]

Fridrich married Maren Louise Brodersen, "Hjorth" on 23 Sep 1805 in Drøbak, Frogn, Akershus, Norge. Maren was born on 24 Jul 1776 in Kristiansand, Vest-Agder, Norge; was christened on 30 Jul 1776 in Kristiansand, Vest-Agder, Norge; died on 25 Jan 1868 in Drøbak, Frogn, Akershus, Norge; was buried on 30 Jan 1868 in Vår frelsers kirke, Oslo domkirke, Oslo, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Christened:
Strøm kirke.

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 08 Oct 1797, Drøbak, Frogn, Akershus, Norge; Mathias Hjort i Drøbach er 14 år ved konfirmasjonen.
• Occupation: 1801, Drøbak, Frogn, Akershus, Norge; Sjømann (1801: Wollentur til skibs).
• Milit-Beg1: 1807; Maanedslieutenant da kystvernet settes på krigsfot i forbindelse med Napoleonskrigene.
• Occupation: Bef 1808, Drøbak, Frogn, Akershus, Norge; Coffardiecaptain, skipper på handelsfartøy.
• Residence: Bef 1809, Slevik, Onsøy, Fredrikstad, Østfold, Norge; Buvik i Slevik bukt, en plass under Slevig vestre.
• Milit-Beg1: 04 Jan 1809, Slevik batteri, Onsøy, Fredrikstad, Østfold, Norge; Capitaine, maanedslieutenant og nestkommanderende på Slævig batterie.
• Event-Misc: Aug 1810, Onsøy, Fredrikstad, Østfold, Norge; Hjorths kamp mot sladder på bygden.
• Occupation: Bef 1816, Onsøy, Fredrikstad, Østfold, Norge; Coffardiecaptain, skipper.
• Residence: 28 Feb 1823, Solbrekke, Onsøy, Fredrikstad, Østfold, Norge
• Occupation: 1826, Slevik, Onsøy, Fredrikstad, Østfold, Norge; Undertollbetjent, senere tollbetjent.
• Illness: Aug 1834, Solbrekke, Onsøy, Fredrikstad, Østfold, Norge; Rammet av koleraepidemi.
• Occupation: Aft 1835, Gamlebyen, Fredrikstad, Østfold, Norge; Tollkasserer.
• Occupation: Bef 1838, Fredrikstad, Østfold, Norge; Kommunerevisor og formannskapssekretær.
• Occupation: 1845, Onsøy, Fredrikstad, Østfold, Norge; Revisor i Onsø Sparebank.

Notes:

Birth:
Mathias skrev selv navnet sitt Hjorth, med J.

Occupation:
Han var først skipper, og da kystvernet ble satt på krigsfot ble han ansatt som månedsløytnant. Mot slutten av 1807 ble han sammen med de øvrige månedsløytnanter avskjediget, men atter igjen engasjert våren 1808. Fra 4.januar 1809 var han ved Slevik batteri på Onsøy.

Occupation:
Som 25-åring var Mathias Hjorth sipsfører av chalapskibet De tvende Brødre og ulykkeligvis utsatt for et dramatisk forlis under en storm på Vestfoldkysten, på vei til Danmark med en last av kornvarer. Dette var i krigstid, da forbindelsene mellom Danmark og Norge var blokkert av alliansen England-Sverige. Skipet gikk på et skjær, Ellerholmen, utenfor øya Skjellerø 16.november 1808.

Skipper Mathias Hjorth af Drøbak, førende chalupskobet De tvende Brødre, forliste den 16de november 1808 paa sin reise fra Danmark med en ladning kornvarer i en svær storm paa et skjær, Ellerholmen kaldet, udenfor øen Skjellerø. Paa dette Skjær søgte nu Skibsmandskabet, bestaaende af Skipperen og 3 Mand at holde sig fast, uagtet Søstyrtningene af og til overskyllede dem.
Da Indvaanerne paa Skjellerø næste Dag hørte de Skibbrudnes Raab om Hjælp, gjorde Fiskeren Christofer Christensen og Hustru Jøran Truelsdatter af yderste Kræfter Faarsøg paa at arbeide sig ud til Skjæret med en liten Pram, det eneste Fartøi, som fandtes paa Øen, men blev stedse kastede tilbage af den rasende Storm, som fyldte Prammen med Vand.
Efterat de Skibbrudne saaledes i omtrent 36 Timer havde holdt sig fast paa Skjæret, lykkedes det endeligen Christofer Christensen og Jøran Truelsdatter, ved at sætte sig i den øyensynligste Livsfare, at arbeide sig ud til Skjæret og redde Skipperen og 2 Mand, som endnu vare i Live, thi den 3die, en gammel Mand, der ei havde kunnet udholde Hungeren, Kulden og den Kraftsanstrængelse, det kostede at holde sig fast paa Skjæret, var allerede død 20 Timer førend de 3 blev reddede.
Da de derefter vare førde til Skjellerøen, bleve de paa det omhyggeligste pleiede af bemeldte Jøran Truelsdatter, hvilket meddelte dem alle de Forfriskninger, som de efter beredfattige Evne kunde give dem, uden ringeste Yttring om Betaling indtil de efter nogle Dages forløb var komne saavidt til Kræfter, at de kunde forlade Øen. Til Belønning for den udviste Daad lod Kongen under 2. Febr. 1809 skjænke Jøran Truelsdatter Sølvmedaillen for ædel Daad (foruden den ved Plakat af 14. Sept. 1708 fastsatte Præmie) og Christofer Christensen Dannebrogmændenes Hæderstegn.

Kilde:
Skillings Magazin, Løverdag 30.November 1844, nr.48, side 384.

Residence:
Det er ukjent når Mathias Hjorth bosatte seg på Slevig. Han giftet seg med sin Erika Wilhelmine Bay i Onsøy kirke våren 1809, og må ha bodd her da.
I 1812 bodde han på Slevig vestre ifølge kompanirullen for Onsøeske Compagnie for sesjonen denne høsten. Sannsynligvis bodde han ikke oppe ved hovedgården, men i et hus nede i Buvik. Det er mulig det var Mathias som bygget den lille stuen som ble kalt Fiskerhytten i Buvik.

Milit-Beg1:
Onsøy-kysten har flere historiske merkesteder, og blant disse er kystbatteriet i Slevik-kilen fra 1808 blant de mer synlige. I dag gjør batteriet likevel lite av seg. Du må nesten vite hvor det ligger for helt å bli oppmerksom på festningsverket.

Slevig Batterie i Slevig Bugt, som det ble kalt i sin samtid, var tiltenkt en meget viktig rolle i det norske sjøforsvaret mot Sverige, i den såkalte 7-årskrigen fra 1807 til 1814. Batteriet skulle gi skjærgårdsflåten et trygt oppholdssted, og sikker havn mot de svenske og engelske marinefartøyer som var på tokt i Oslofjorden, etter at man i desember 1807 sprengte Akerø fort på Hvaler i luften. Man var kommet til at Akerø fort lett kunne tas av fienden, og dermed bli en befestet base for fiendestyrker inne på norsk område.
I januar 1808 kunne den øverstkommanderende for sjøvernet i Norge, Lorens Henrich Fisker, begeistret slå fast at bukta ved Slevik ville kunne spille den samme rollen for roflotiljen som Larkollen under tidligere kriger hadde gjort. Havnen på Slevik kunne også gi dekning - for et pålideligt forsvar af batterier. Etter et besøk på Slevik av øverstkommanderende general sønnafjells, prins Christian August av Augustenborg, den siste dagen i februar, kom det ordre om bygging av Slevik batterier. I løpet av bare en måned fra april til mai i 1808 ble festningsvollene bygd opp og 13 kanoner kom på plass. Her ble det etter hvert stasjonert 84 soldater.
Bak batteriet stiger fjellveggen rett opp til Hamneberget. Her var det laget en trapp slik at batterisoldater og offiserer raskt kunne komme opp på fjellet og holde utkikk, eller lese signalene på den militære optiske kysttelegrafen. Den hadde stasjoner på 4 fjelltopper i Onsøy - Møklegårdsveten, Onsøyknipen, Stokke Varde og ved Engelsviken.
På denne tiden var grensekrigen mellom norske og svenske styrker i full gang langs grensen i Østfold, men noe mer ble det heller ikke. Og Slevig Batterie ble ikke satt på noen prøve, hverken i 1808 eller senere - før Kattekrigen, eller uavhengighetskrigen i juli-august 1814.
Midt i desember 1808 ble Slevik batteri nedbemannet til et minimum. Normalbesetningen på batteriet var 30-40 mann i sommertiden, og en god del færre på vintertid - da man ikke regnet med krigshandlinger her i det kalde nord. Bare offiserene var bofaste i Onsøy, mens soldatene enten var utskrevne eller gevorbne (betalte) soldater. I tillegg til den faste styrken skulle også Kystvernet mobiliseres når det var nødvendig. Kystvernet var bygdefolk og Fredrikstadfolk som ikke var oppsatt i hær eller sjøforsvar (som datidens hjemmevern).

-

Til Slevik batteri ble Mathias Hjorth stasjonert 4.januar 1809, og han ble på Slevig batteri ut dets levetid.
Gjennom deler av denne vinteren talte besetningen 2 underoffiserer, 10 matroser og 15 kystvernmannskaper. Den 15.mars 1809 var det igjen full bemanning på batteriet. Slevik batteri ble på nytt satt - på vinterfot - den 25.november samme året - med enda færre mannskaper enn forrige senhøst. Nå huset batteriet bare 12 soldater. Den 10.desember 1809 ble en fredsavtale signert mellom Danmark-Norge og Sverige. Rolig var det på Slevik batteri fram til de virkelig store hendelsene fant sted i de urolige og avgjørende dagene for Norge sensommeren 1814.
I februar 1814 fikk Slevik batteri igjen full bemanning, og den 20.februar befant det seg der 2 offiserer, 1 underoffiser, 1 spillemann og 33 soldater fra Søndenfjeldske infanteriregiments landvern. Faren for et svensk angrep så ut til å gå over, og kampene raste i steden på kontinentet, så i mars 1814 ble store styrker hjemsendt og beredskapen betydelig senket. I juni økte presset utenfra igjen og nå ble samtlige mannskaper av Søndenfjeldske infanteriregimet utkalt. Forberedelsene på norsk side var preget av forvirring. I juli var svenskekongen beredt til å tvinge nordmennene, som hadde laget seg en grunnlov og innsatt danskeprinsen Christian Fredrik som regent, i kne. I slutten av juli nådde svenskekongen Strømstad med sine kampklare soldater, og starter angrep med sine orlogsskip mot Hvaler. Det gikk ikke lang tid før de erobret hele Østfold øst for Glomma - bortsett fra Fredriksten.

Det svenske angrepet på Norge i 1814 startet tirsdag 26.juli. Svenske skonnerter, kanonsjalupper og kanonbåter hadde satt seg i bevegelse, og samme kveld rømte den norske roflotiljen og øvrig marinestyrke og hæravdelinger fra Hvalerøyene, bortimot 90 båter og omkring 6.000 mann. Mange av dem kom til Slevikkilen for å søke ly under batteriet der. På ettermiddagen kom løytnant Klinck til batteriet med sine kanonjoller, mens andre fortsatte til Vallø ved Tønsberg. I sin rapport samme kveld kunne fortelle om en spennende rolle for Mathias Hjorth:

Noget etter min ankomst til Slevig Batterie forkyndte Telegrafsignalerne (notat, den optisk telegraf), at Fienden giorde Landgang ved Putten (notat, liten øy utenfor Kråkerøy). Jeg sendte da strax Maanedsløitnant Hjorth forklædt som Fisker i en liden Baad østerefter for at forskaffe mig Underretning om Fiendens Foretagender. Bemeldte Løitnant Hjorth kom Kl. 1 1/2 inat tilbage og berettede, at Fienden laa ved Skjærene i nærheden af Putten med en Styrke Kanonbaade, hvis Tal han ikke rigtig kunde opgive, at Kjøgøen og Skjærene udenfor vare besatte med svenske Tropper.

Nordmennene tok altså ikke opp kampen, og rømte Kråkerøy. I løpet av ettermiddagen den 3.august hadde svenskene erobret hele Kråkerøy, begge munningene av Glomma, og kunne avfyre skudd mot Fredrikstad, ikke minst fra åsene nord på Kråkerøy. Allerede på morgenen den 4.august ga kommandanten i Fredrikstad opp forsvaret av festningen og byen, og på Slevik økte frykten etter hvert som meldingene kom fra telegrafstasjonene om svenskenes fremgang. Det gikk bare timer fra Fredrikstads fall før kommandant Lemvig på Slevig batteri fornaglet kanonene og rømte derifra, blant annet fordi noen hadde ment å ha sett at svenskene gjorde landgang litt lenger sør på Onsøykysten. Dette var ikke korrekt. Det skulle gå en hel uke før svenske fartøyer, ved en tilfeldighet i motvind og sjøgang, søkte ly inn i Slevikkilen. Slevig Batterie kom dermed aldri til å løsne et skudd i krig.
Under forberedelsene til angrep var det en svensk flåtestyrke på 200 mann på rekognosering langs Onsøykysten torsdag 11.august, som på grunn av uvær måtte søke nødhavn i Slevikkilen. Til sin forbauselse fant de der et norsk batteri, forlatt av alle nordmenn allerede 4.august. I Gøteborgsposten ble det framstilt som en erobring. Nå kunne svenskekongen gi ordre om at det der skulle plasseres 4 stykk 18-punds kanoner, og skytset kunne nå rettes mot Onsøy.

Nestkommanderende på batteriet, månedsløytnant Mathias Hjorth, skal ha vært øyenvitne til at svenskene inntok batteriet denne dagen, 11.august 1814. Han bodde da i Buvik på den andre siden av kilen, og kunne dermed dra oppover bygda til kirken og Kjølberg, og varsle den norske hærledelsen der om at svenske tropper gikk i land i Slevikkilen. Mathias Hjorth forlot kilen omkring 11.15-tiden for å slå alarm. Han kunne se 2 kanonsjalupper legge til ved brygga til batteriet. Meldingen til generalmajor Arenfeldt om dette kom fra Hjorth omkring 12.30-tiden, fra gården Kjenne østre der batterikommandant løytnant Hans Johan Julius Lemvig da bodde.

De svenske troppene skulle gå mot Kristiania, og Onsøy var Kjølberg bro et av de stedene de pekte ut for overgang over Glomma. Rundt Kjølberg bro samlet og forskanset de norske styrkene seg i disse tidlige augustdager 1814, under nevnte generalmajor Arenfeldt. Broen var strategisk viktig. Skulle svenskene trenge videre fram nordover mot Kristiania, kom de ikke utenom dette punktet. Den 8.august kom så svenskehæren mot Kjølberg bro. Dagen etter skulle den første store kampen om dette viktige strategiske knutepunktet bli utkjempet.
Striden ved Kjølberg bro ble fra norsk side utkjempet uten artilleri, og forsvarerne hadde en svært underlegen stilling. Fienden lot seg ikke stoppe. Fra morgenen 14.august stilnet kampene, mens nordmennene ble jaget nordover mot Råde. I Moss var det forhandlinger på gang, som senere ledet til unionen mellom Norge og Sverige med svenskekongen Carl 13. Johan som felles konge.

Batterikommandør Lemvig sammen med flere andre offiserer ble utpekt som syndebukker etter den miserable norske innsatsen i Kattekrigen. Disse skulle stilles for krigsrett, men løytnant Lemvig slapp det. Han tok imot den nye svenske unionskongen Carl 13. Johans tilbud om amnesti.

Slevig Batterie ble okkupert av svenskene fram til 4.november 1814, da Norge hadde fått en revidert grunnlov og en svensk konge. Batteriet ble beordret nedlagt som formelt festningsverk den 25.juli 1815. Batteriet ble likevel eid og delvis brukt av forsvaret utover 1800-tallet, inntil det ble bortleid til lokale bønder fra 1840-årene. I 1905 ble batterieiendommen solgt, og har siden vært brukt som landsted.

Månedsløytnant Mathias Hjorth fikk, som alle andre månedsløytnanter, avskjed vinteren 1814-1815. Disse løytnantene hadde en slags fortrinnsrett til offentlige stillinger, særlig i losvesen og tollvesen, og Hjorth ble undertollbetjent, og senere tollbetjent, etter nok en periode som coffardiecapitain.

Kilder bl.a.:
Slevik Batteri er omtalt i 2 lokale bøker:
Onsøy Leksikon (av Nils E. Øy), utgitt av Munin Forlag i 1990, og Mot Onsøy 1814 (av Nils E. Øy), utgitt av Munin Forlag i 1991.
Varden (Gressvik), årsskrift utgitt av Onsøy historielag 2004 Vol.32 (av Nils E. Øy).

Event-Misc:
Månedsløytnant Mathias Hjorth på Slevig Batterie likte ikke sladderen som gikk om han sommeren 1810. Det endte med at han stevnet 3 kvinner inn for forlikskommisjonen, for å få slutt på historien de hadde spredd på bygda.

Den 15.august 1810 måtte - Piigen Anne Helgesdatter Halvorsrød - (32 år) møte sammen med sin far for forlikskommisjonen. Hun skulle - have sagt at Hjorth uden Eyerens Tilladelse lod tage Hæsterne fra Dahle til Brug ved Sand og Steeners Kiørsel.
Anne måtte trekke tilbake hva hun hadde sagt, som - aldeles usandt og irrigt. For at Mathias Hjorth ikke skulle bli stående tilbake med - det mindste Saar - i sin ære, skulle lensmannen offentliggjøre dette fra kirkebakken. Anne måtte dessuten betale 2 riksdaler til fattigkassen, samt 112 skilling i omkostninger.
De 2 andre kvinnene måtte også betale for sitt ryktemakeri. Den 46 år gamle Ingeborg Gundersdatter Dahle, som - paa Weyen til Onsøe Kirke - hadde gjort seg skyldig i å spre det - skammelige Rygte - måtte betale 5 riksdaler fattigkassen og 112 skilling i omkostninger. Samme beløp måtte - Enken Berte Torgersdatter - (52 år) fra Store Dahle ut med.

Occupation:
Med sin fortrinnsrett til offentlige stillinger etter avskjeden fra forsvaret, virket Mathias Hjorth i noen tid som coffardiecaptain igjen. Ifølge manntallet for Sølvskatten i 1816 var han da coffardiecaptain. Bosted var fortsatt i Buvik på Slevik. I 1823 flyttet han med kone og barn fra Slevik etter kjøpet av gården Solbrekke i Onsøy. Han begynte noen år deretter som undertollbetjent med stasjon på Slevik.

Residence:
Mathias Hjorth kjøpte gården Solbrekke på Onsøy, gårdsnummer 99 av skyld 1 daler, 7 skilling (matrikkel 1838), av kirken i Fredrikstad 28.februar 1823. Skjøtet er tinglyst 21.juli 1823. Kjøpesummen for Solbrekke ved Batteriveien i Onsøy (matrikkelnr.26, nå (1951) grunnr.73, bruksnr.1) var på 750 speciedaler.

Det var ikke greit med så mange som 8 barn. Kan hende økonomien var en av grunnene til at han kjøpte Solbrekke. Under - Kreaturhold paa Onsøs enkelte gaarder - er - Solbrække - nevnt. I 1835 er det 2 hester, 4 storfe, 2 får og 1 gris på gården. Samme året er det registrerte folketallet på gården 4 personer.
Som det går frem av skyldsettingen, da den nye matrikkelen ble satt opp i 1838, var Solbrekke en liten gård å regne. Familien Hjorth bodde i Gamlebyen i Fredrikstad til høsten 1838, da de flyttet ut til Solbrekke. Yngstebarnet Caroline vokste opp på gården. Mathias Hjorth gjorde mye for å forbedre gården: stelte på husene, bygget delvis nytt, tok opp nyland og forbedret jordveien.
Familien holdt trofast fram med strevet på gården. Et par års tid, til 1841, var Herman - Lottebruger - der ute. Senere drev Mathias selv gården. Søstrene, Karen og Thilda, sto for husstellet. Fra Solbrekkeårene kan fortelles at ulven (vargen) så sent som i 1841 var en plage for de ytre Østfoldbygder - Ulvene er rent rabalske her i Egnen idenne Vinter. I Onsøe sogn er nesten alle de Hunde som Bøndene har, strøget med - og sommeren etter viste ulven seg fremdeles.
I 1845 hadde gården - 5 voksne Creaturer, 2 aarsgamle Qvier, 2 Heste og 6 Lam efter Faar, - men dette året måtte Mathias kjøpe en del tilskuddsfor for å greie vårknipa. Det var ofte uår, for gården ligger på sidlent mark, og var i våte år utsatt for frost.

I 1849 kjøpte Hjorth en part av Dahle store som ble tillagt Solbrekke. I 1851 ble Solbrekke og denne Dahle-parten solgt på auksjon av Mathias Hjorths dødsbo. Etter eiendommens deling i to i 1871 er den kalt Østre Solbrekke. Gården ligger ca.3 kilometer vest for Gressvik. Adresse 2023 er Myrvollveien 7.

.
Fra årene 1838 til 1845 er i familiens eie en brevsamling:

Brev skrevet til yngste sønn Niels, i hans utdannelsesår i Drammen og Fredrikshald. De fleste fra faren Mathias, et par fra moren Erika Wilhelmine og noen fra Niels' søsken. Mathias Hjorth skriver bl.a. til sønnen Niels:

Jeg er forvisset om at du vedbliver at væe en snild Gut. Vær nøyaktig i enhver av dine Forretninger og passe din Principals Interesser med Troskab og redelig Handlemaade imod enhver. Da skal de see at Gud vil hjælpe dig frem og du vil blive en retskaffen Mand, og dette er jo nærværende Livs første Maal, hvorpaa enhver bør beflitte sig. Og da kan man roelig see Regnskabets Dag imøde. Du er fattig, men om en Fliid, Orden og Ædruelighed er mange kommen godt frem i Verden. Naar man har det gode alvidende Forsyn for Øynene ved sine Handlinger, daer en god Samvittighed den bedste Trøster om Modgangen indtræffer. Jeg beder Gud give dig Helbred og Lykke til din fremtidige Vandring gjennem Livet.

Man får et levende inntrykk av de tarvelige vilkår som landet den gang bød sine underordnede statsfunksjonærer. I tiden etter 1814 var det trykkende økonomiske tilstander over alt, og det var først ut i 1840-årene at det tok til å rette på seg. Sønnen Lorentz, som først i 1840-årene var undertollbetjent i Trondheim, hadde i årene 1840-1843 en inntekt som lå mellom 421 og 456 speciedaler. Faren, Mathias Hjorth, som var i tilsvarende stilling i Fredrikstad, har neppe tjent mer, særlig var det tarvelig med innkomsten om vinteren:

Isen ligger til Søes. Ingen Skibe kommer ind. Ingen Rørelse i Handelen og dermed er det Smalhans hos os, heter det i brev fra mars 1839... Jeg har ingen Tiid. Fuldt arbeide fra kl.5-6 om Morgenen til kl.8 om Aftenen.

Kom noe ekstra på, som f.eks. hustruens, Erika Wilhelmines, sykdom, strakk gasjen ikke til. I brevene fra Mathias etter hustruens død nevnes ofte den økonomiske situasjonen:

Jeg er godt i Knibe, naar tillegges de Bekostninger med den langvarige Sygdom... Du kan tænke, at Apoteker-Regningen som forrige Aar (1839) var alt betalt, er henimod 40 Speciedaler. Doctoren har intet faaet og mange andre større Udgifter ere ubetalte. Det gjør mig virkelig sørgmodig.

Det ble til å låne av slekt og venner, ofte små beløp, at man forstår at skillingen telte. I 1843 betalte han således tilbake til broren Frederik 10 riksdaler, av en gjeld på 20 riksdaler:

Frederik behøvede sine Penge. Han har biet længe nok derefter.

Alle utgifter som kunne inngås, ble sløyfet. Mathias hadde da sønnen Niels ble konfirmert i Drammen ikke råd til å reise fra Fredrikstad til Drammen. Datteren Carolines danseskole ble betalt av hennes svoger Werner Nicolai Petersen. Derimot betalte Mathias 24 riksdaler i 1844 for Caroline til et 6 måneders kurs i religion, søm, tegning, regning og skriving:

Jeg skal forsøke å gi henne denne Arv, da de ingen anden kan vente efter mig... Men bare disse 24 daler vil savnes af mine Indtrader.

Occupation:
Etter kattekrigen ble Mathias Hjorth ansatt som undertollbetjent i Fredrikstad (Fredrikshalds toldsted), med stasjon på Slevik.
Som tollbetjent arbeidet han til sin død sent i 1850. I kirkeboka ved begravelsen tituleres han som Toldbetjent.

Illness:
Allerede i 1831 begynte man å fprberede seg på den fryktede kolerapesten som stadig herjet i fremmede land. Sunnhetskommisjonen i Onsøy møttes på Kolberg i november for å forberede tiltak mot pesten. Da bestemte de hvilke gårder som skulle være sykestuer for kolerapasienter, og Buvik på Slevik ble utpekt som lasarett for Ytrefjerdingen. Mathias Hjorths tidligere sjef på batteriet, løytnant Lemvig, ble året etter oppnevnt som en av underoppsynsmennene i koleraberedskapen i Onsøy.

På ettersommeren 1834 kom koleraepidemien til Onsøy, og først og fremst nettopp til daværende Halvorsrød (Slevik) skolekrets. Den 18.august hadde Onsøy sunnhetskommisjon møte på prestegården i forbindelse med sykdommens ankomst, og fordi - undertoldbetjent Hjort var angreben af sykdom - og dr.Bull ble anmodet om å klarlegge hva slags sykdom det dreide seg om. Mathias Hjorth overlevde, men det første koleradødsfall i Onsøy rammet trolig hans søster, 45 år gamle - Jomfru Hjort paa Solbrekke - 23.august. Hun var den første av ialt 16 personer som døde i epidemien i løpet av de neste ukene denne høsten.

Occupation:
I løpet av siste halvdel av 1830-årene avanserte Mathias Hjorth fra undertollbetjent til tollkasserer.

Mathias var bundet av tollerforetningene og sine verv i Fredrikstad, men sin weekend hadde han på gården Solbrekke i Onsøy. Han måtte som alle andre ta beina fatt for å flytte seg fra hjemmet til arbeidet i Fredrikstad. På sine mange turer fra Solbrekke over Åleberget (nå: Ålevarden/Sprinkelet) på Gressvik til Fredrikstad, brukte Mathias å hvile ved en stor kvadratisk steinblokk som kaltes - Hjorthsteinen - mellom Solbrekke og Gressvik, hvorfra man har en herlig rundskue over Gressvikfloa.
Fra steinen gikk ferden videre til Seut fergested, og deretter videre til byens fergested for å komme seg over til Fredrikstad by (Gamlebyen).

Steinen ligger på det første platået, når man går vestover fra Gressvik vannbasseng i retning Ålevarden/Sprinkelet. Det står skrevet til punkt 8, nøyaktig det sted hvor Hjorthsteinen ligger, på Kulturhistoriske turkart over Gressvikmarka, utgitt i 2003 av Gresvik idrettsforening, Fredrikstad skiklubb og Gressvik lokalsamfunn:

Fantastisk utsikt over Fredrikstad sentrum med Gressvik kirke i forgrunnen. Bebyggelsen på Gressvik sees ellers mellom de langstrakte fjellkollene. Lengst til høyre sees Lera med Vesterøy i bakgrunnen. Bak i horisonten skimtes de bratte fjella langs svenskekysten.

Occupation:
I 1838 er Mathias Hjorth nevnt både som kommunerevisor og formannskapssekretær i Fredrikstad kommune. Det er uklart om dette var en hel stilling, bistilling eller politisk verv. Mest sannsynlig er det siste som er rett, for han er benevnt som tollkasserer også senere. Samme året er han også valgt som klubbsekretær i Klubselskapet Vennehaabet.

Occupation:
Han ble valgt i 1845 som en av Onsø Sparebanks første to revisorer, noe han ble gjenvalgt til også i 1846.

Died:
Dødsårsak nevnt som tyfus. Denne sykdommen ble også kalt flekk-feber, ofte smittet gjennom lus, og ga seg til kjenne i form av utslett.

Fra dødsannonsen i Morgenbladet, mandag 16.desember 1850:

Dødsfald.
At vor elskede Fader, Undertoldbetjent Mathias Hjorth, afgik ved Døden den 8de dennes, 67 Aar gammel, tilkjendegives sørgeligst Familie og Deeltagende. Han var agtet og afholdt af sine Medborgere, og over hans Grav hviler den Retskafnes Eftermæle til Trøst for hans dybtsørgende Børn.
Fredrikstad, den 9de December 1850.

Mathias married Erika Wilhelmine Bay, "Hjorth" on 14 Jun 1809 in Onsøy kirke, Fredrikstad, Østfold, Norge. Erika (daughter of Friederich Ditlev Bay and Christine Hermana Stiilou, "Steenhoff" / "Bay") was born before 10 Jun 1786 in Drøbak, Frogn, Akershus, Norge; was christened on 10 Jun 1786 in Ås, Akershus, Norge; died on 25 Sep 1840 in Solbrekke, Onsøy, Fredrikstad, Østfold, Norge; was buried on 01 Oct 1840 in Onsøy kirke, Fredrikstad, Østfold, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Birth:
Anne Christiane?

Died:
Død av kolera.

En mengde europeiske byer var rammet av en kolera-epidemi rundt 1830. Dette var en meget smittsom mage- og tarmsykdom, forårsaket av en bakterie som i løpet av få dager kunne gi voldsom diare, brekninger og store smerter. Det store vesketapet som dette ga, kunne bety døden for pasienten før et døgn var gått. For noen kunne dødskampen vare bare noen få timer.

Mye av smitteoverføringen skjedde via drikkevann, som myndigheter og folk ikke fikk skjermet for forurensning og kloakk. Dårlige sanitære forhold var årsaken.

Høsten 1831 var de fleste havner i Østersjøen og England rammet av denne farlige farsotten. Norge slapp heller ikke unna denne svært smittsomme Cholera morbus.

I oktober 1832 ble Drammen erklært som smitteområde. Det varte og rakk før kolera-epidemien rammet Onsøy. I august var Fredrikstad rammet.

Det første dødsfallet i bygda rammet den 23.august 1834 på gården Solbrekke. I løpet av en måned hadde 16 personer bukket under for den fryktelige bakteriesykdommen.

Det ble opprettet en egen kolerakirkegård ved Onsøy prestegård. Det var bestemt at de døde skulle begraves så fort som mulig, uten begravelse og kondolanser. Folk skulle holdes unna både de syke og de døde. Alt måtte gjøres for å unngå smitte. Dødeligheten på de som ble smittet synes å ha ligget rundt 50%.

Buried:
Jomfru Hjort paa Solbrekke død 45 aar.

Notes:

Christened:
Faren er ved dåpen til Anders benevnt som Kristen Kristoffersn Digerudeie (Hethøl lå under Digerud).

Andreas married Elen Cathrine Haaning, "Berner" / "Bye" on 27 Jan 1797 in Ås, Akershus, Norge. Elen was born before 30 Aug 1775 in Vang, Oppland, Innlandet, Norge; was christened on 30 Aug 1775 in Vang, Oppland, Innlandet, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Immigration: Bef 1835, Indiana, USA; Han var i Indiana, USA i 1835.

Notes:

Immigration:
Han reiste et år der det ikke var noen organiserte grupper som reiste.

Kilde:
Liv Marit Haakenstad

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1881, Sarpsborg, Østfold, Norge; Overtollbetjent. Cand.jurist 6.august 1839.

Family/Spouse: Living. [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 21 Apr 1822, Drøbak, Frogn, Akershus, Norge
• Occupation: 1843, Aker, Oslo, Norge; Fuldmægtig hos fogd i Aker Ole Eliassen Gjerdrum.
• Occupation: Bef 1850, Aker, Oslo, Norge; Lensmann i Østre Aker.
• Residence: 1850, Kristiania, Oslo, Norge; Malerhaugen på Ensjø.

Notes:

Christened:
Faddere:
Blant annet Capt. Thodberg, Fridrich W. Hjorth, Mad. Karen Hjorth, Mad. Maren Brodersen og Jomfru Christianna Hjorth.

Residence:
Lensmann Hans Jensenius Hiorth kjøpte gården Malerhaugen i 1850 og bygget lensmannsgården i sveitserstil som en kan se i krysset Ensjøveien og Strømsveien.

I 1849 opstod der Spørgsmaal om Deling Af Lensmandsdistriktet. Herredet foreslo ansættelse av 3 Lensmandsdistrikter:

Forstæderne og østre og vestre Landdistrikt.

Da Bestillingerne i 1850 skulle besættes, foreslog Kommunestyrelsen til Lensmand i østre Distrikt H.J. Hiorth. Han ble beskikket til stillingen og Arrestlokalerne flyttedes til Hiorths bopæl Malerhougen, hvor ogsaa Thingene holdtes (Benneche 1893).

I arken, kalt Tingsalen, holdt Aker kommune sine sommerting. Da gikk dommere og lensmenn gjennom siste halvårs kriminaltilstand og rettssaker i kommunen, delvis for å kontrollere at alt hadde gått riktig for seg. Tingsalen ble også benyttet som rettslokale i enkelte saker.

Lensmann Hiorth ble også bedt om å etablere fengsel på sin eiendom. Dette bygget han på nordsiden av tunet. Det ble innredet 11 celler i andre etasje og første etasje ble bolig for betjenter, gårdsarbeidere og lensmannens skredder. I kjelleren ble det innredet et isolat for særdeles vanskelige fanger.

Det er blitt fortalt, uten at dette er verifisert, at da laksemorderne, tyske Friedrich W. Priess og danske Fredrik Christian Simonsen, skulle henrettes ved halshugging, 19.april 1864, ble de ført opp Strømsveien fra Oslo kretsfengsel til fengselet på Malerhaugen. Derfra ble de ført til retterstedet på Etterstad gjennom en folkemasse på 5.000 tilskuere.

Fengselet ble nedlagt i 1876 og i dag brukes bygningen til bolig og står på byantikvarens gule liste.

Lensmann Hiorth og hans kone Maren Helene (Lena) f.Woxen bodde på Malerhaugen sammen med sine 5 barn:

Louise, Laura Wilhelmine, Caroline Johanne, Ole Gjerdrum og Fredrik Wilhelm Louis.

Fra folketellingen i 1865 under Malerhougen:

Hans Hjort, 58, f.Drøbak, Lensmand.
Lina Hjort f Voxen, 51, f.Xania, Kone.

Barn:
Laura Vilhelmine Hjort, 24, Oslo, Datter, ug.
Karoline Johanne Hjort, 21, Oslo, Datter, ug.
Ole Gjerdrum Hjort, 19, Oslo, Søn, ug, Skoledisipel.
Fredrik Wilhelm Hjort, 15, Oslo, Søn, ug Skoledisipel.

Dessuten:
Trine H. Tønnesdatter, 40, Lillesand, ug, Tjenestepige.
Helene Kristiansdatter, 79, Trygstad, e, Ophold i Huset.
Thea Arnesen, 29, Aker, ug, Tjenestepige.

Ved byutvidelsen i 1878 der Østre Aker avga Vålerenga, deler av Gamlebyen og Kampen til Kristiania, tapte lensmann Hiorth mange inntekter:

Erstatning til Lensmanden i Østre Aker for tabte indtægter ved Byutvidelsen i 1878. Ved Christianias Utvidelse i 1878 led østre Akers Lensmandsdistrikt en betydelig Afgang i Indtægter. Staten pligtede da at yde Lensmanden i østre Aker Godtgjørelse i Henhold til Lov af 12/5 1877 § 5. Da der ikke kundes opnaaes Enighed om denne Størrelse, overdrog Departementet Sagens Afgjørelse til en Voldgiftskomite. Denne bestod af J. Sverdrup, H.J. Woxen, R. Benneche og C. Lilloe, og bestemte den Lensmanden af Staten tilkommende Godtgjørelse til 600 specidaler aarlig (Benneche 1893).

Barnebarnet Albert Hiorth forteller om sin barndom hos besteforeldrene på Malerhaugen gård. Barndommens paradis var allikevel lensmann Hiorths gård Malerhaugen i Østre Aker. Den lå like ved Etterstadsletta. Som den gang ble brukt til en slags øvelsesplass for soldater. Her ekserserte også elevene fra Kathedralskolen med sine tregeværer.

Lensmann Hiorth var Alberts farfar og en betydelig personlighet som var viden kjent og aktet. Han satt i sitt embete som lensmann i Aker til han ble meget gammel, og som synlige minner etter ham har Oslo nå både Lensmann Hiorths allé og Lena Hiorths plass.

Bestefaren hadde bygget Malerhaugen i 1850-årene og drev både gård og hage mønsterverdig. Foran huset lå prydhagen innrammet i en svær, halvsirkelformet rosenhekk, og utenfor den strakte den store frukthagen seg. Barnebarna så på denne hagen som noe av et eventyr – eplehøsten var sommerens store klimaks. For ikke mange år siden uttalte en av Akers eldste menn at - det beste såkornet, det fikk vi på Malerhaugen.

Den idylliske - dalen - som nå er gjenlagt, hadde barna båthavner og kvernkaller. Alberts besteforeldre på Malerhaugen var barnekjære og gjestfrie. Alltid fikk barna ta med seg av sine beste kamerater dit i ferien.

Jeg og bestemor hadde vår hemmelighet i spiskammeret – skuffen med melis – hvortil jeg hadde fri adgang. Gud velsigne tante Lena.

Ja. Malerhaugen var et spenningens land. Der var også en slags pulterkammer eller museum på gården med alle slags redskaper og remedier fra forhørene, som foregikk på - Thingsalen - med en fryktinngytende skranken i andre etasje. Og innenfor, i dunkelt, mystisk halvlys fra et lite rundt vindu oppe på skråtaket lå - redselskabinettet - med - uvedkommende adgang forbudt - på døren.

En dag da Albert følte seg trygg for andre uvedkommende, fikk han sammen med sin fetter Morten Lind opp døren. De var bestemt på å ville se den hammer som Bjørnerudmorderen drepte de to unge jentene med. Med bankende hjerte rotet de fram den rustne og blodflekkede hammeren fra den beryktede røde jernbeslåtte kisten som sto der inne. De holdt den i hånden en stund begge to, så på hverandre, slapp hammeren i en slags redsel for det hele – og sprang. Guttene opplevde en skrekk som de siden aldri glemte. Men spennende var det (Dehlin, Lutherstiftelsen 1949).

Etter Hiorths død i 1902 var sannsynligvis utgiftene for Malerhaugen større enn inntektene. Da var det Hiorths 2 barn, Ole Gjerdrum Hiorth og Caroline Hiorth Parmann, som bodde på gården. Bobestyrer Morten Lind, nevø av Fredrik Hiorth, skrev om sin bekymring for den økonomiske tilstanden i 1906:

Malerhaugen Den 22 Aug 1906.
Herr Direktør F. Hiorth. Kjære Onkel. Jeg har modtaget Meddelelse om, at forskjellige forfaldne Skatter og Brandkontigent for Aarene 1903, 1904 og 1905 til sammen ca Kr 500,-, hvorom jeg ikke har været vidende, nu maa ordnes, og da jeg kun har ca Kr 50 i Boets Kasse, vilde det være mig kjært at blive medtalt, hvorledes jeg har at forholde mig. Fra Tante har jeg ikke modtaget nogen Indbetaling paa Husleien, saa der forhaabentlig snart kan træffes en Ordning hvorved Indtægterne paa Malerhaugen i det mindste kan dække de løbende Udgifter.
Med venlig Hilsen Din hengivne Nevø Morten Lind
PS. Nogen Forpagtningsafgift fra 14 Juli har jeg ikke faaet indbetalt D/S.

Det var Ole og Carolines bror, Fredrik Hiorth, som påtok seg ansvar for å unngå konkurs:

Kristiania, den 21 Decbr 1906.
Hr A. Hiorth ! Hr. Morten Lind Her.
Herved oversendes vexelobligation Kr. 300,- i påtegnet stand. Der oversendes ogsaa Kr. 8090.00 i cheque No 215393 på Centralbanken for Norge til udgifter vedr. Malerhougen. Det er ganske vigtigt at jeg står endnu som debitor til Malerhougen i bøgerne, men rettelig skal jeg crediteres for 1/4 af Malerhougens indtægter som indtil nu har været opbrugt af Caroline. Ønskende en glædelig Jul . F. Hiorth.

Tidene ble verre og verre for beboere og eiere av Malerhaugen.
I 1909 ble det tatt opp med Caroline at hun nå hadde brukt det meste av sine midler og burde vurdere å flytte. Hun sa seg villig til dette, men ville ikke det for broren Ole. Han nektet å flytte fra sitt barndomshjem. Ole døde i 1910, men Caroline fortsatte å bo på gården til sin død i 1915.

Hiorths andre sønn, Fredrik Wilhelm Louis Hiorth, Kværnerdirektør og eier av Rodeløkkens Jernstøberi og Mek, Verksted, etablerte etter farens ønske et fond/legat for at ungdom skulle få seg en utdanning i håndverksfag:

Lensmann H. J. Hiorth og hustru Maren Helene, født Woxens stiftelse.

Gaven besto av et tomteareal på 23 mål, nemlig det området som i dag utgjør de mest sentrale deler av Malerhaugen. Legatet hadde i 1964 avhendet alle sine tomtearealer, og hadde nå en urørlig kapital på kr.300.000,-. Ifølge statutter av 27.februar 1964 skal legatets avkastning anvendes til ungdoms opplæring, fortrinnsvis til stipendier eller friplasser ved Oslo fag- og forskoler.

Hans married Maren Helene Woxen, "Hiorth" on 22 May 1838. Maren (daughter of Lars Woxen and Marte Karine Bakke, "Woxen") was born on 29 Jul 1815. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 25 Apr 1824, Drøbak, Frogn, Akershus, Norge
• Occupation: Bef 1853; Skipskaptein.

Notes:

Christened:
Faddere var Casserer Bay og Mad. Maren Brodersen.

Jens married Wilhelmine Sophie (Wilhelmine Sofie) Paulsen, "Hiorth" on 3 Oct 1853 in Oslo hospital, Kristiania, Oslo, Norge. Wilhelmine was born in 1818 in Kristiania, Oslo, Norge; died after 1891. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: 1865, Kristiania, Oslo, Norge; Brogaden.

Notes:

Christened:
Blant fadderne finner vi Adam Hjorth og Mad. Christina Hjorth.

Residence:
Enke og Huusmoder Lovise Hjorth, 90 år gammel og født i Christiansand, bor i Brogaden i Kristiania sammen med sin datter, enke Karoline Christensen (f. Hjorth), 53 år gammel, fødested Drøbak.
Lovises barnebarn, og Karolines barn, bor her også:

Fredrik Wilhelm Hjorth Christensen, 15 år, født i Drøbak.
Elisabeth Christensen, 15 år, født i Drøbak.

Karen married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: 1843; Fuldmægtig.
• Event-Misc: 5 Apr 1843, Oslo hospital, Kristiania, Oslo, Norge; Gudfar for sin niese Laura Wilhelmine Hiorth i Aker.
• Occupation: 1854, Kristiania, Oslo, Norge; Telegrafkasserer.
• Residence: 1865, Kristiania, Oslo, Norge; Fru Grunings Have. Gård nr.2.
• Residence: 1875, Kristiania, Oslo, Norge; Thordenskjoldsgade 10.

Notes:

Residence:
I 1865 bor familien i Fru Grunings Have, gård nr.2, tilhørende Trefoldighetds menighed:

Kasserer ved Telegrafvæsenet Frederik Wilhelm Louis Hiorth, 51 år fra Drøbak, og hans kone Kohanne Bugge Toft Hiorth, 30 år fra Arendal. Deres barn (alle født i Kristiania):

Thomas Toft, 8 år.

Louise, 7 år.

Anne, 5 år.

Caroline, 3 år.

Johanna, 1 år.

Residence:
I 1875 finner vi familien i Tordenskjoldsgaten 10 i hovedstaden:

Telegrafkasserer Frederik Wilhelm Louis Hiorth, f.1814 i Drøbak, og hans kone Johanne Bugge Hiorth, f.1836 i Arendal.
Deres barn (alle født i Kristiania):

Thomas Toft Hiorth, f.1858. Ugift Søfarende.

Louise Hiorth, f.1859.

Anna Petronelle Hiorth, f.1862.

Caroline Hiorth, f.1863.

Johanna Hiorth, f.1865.

Fredrik married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 2 Oct 1831, Strømsø, Drammen, Buskerud, Viken, Norge
• Occupation: 1845, Kristiania, Oslo, Norge; Kjøpmann, forretningsmann inn spinneribransjen. Grunnlegger av Nydalens Spinderi.
• Event-Misc: 10 Aug 1845, Oslo hospital, Kristiania, Oslo, Norge; Gudfar for sin niese Caroline Johanne Hiorth i Aker.
• Residence: 1858, Kristiania, Oslo, Norge; Gården Frydenberg på Hasle.

Notes:

Christened:
Hjemmedøpt først. Stadfestet i kirken 10.januar 1817.

Occupation:
Adam Hiorth var en av pionerene i oppbyggingen av tekstilindustrien i Norge på midten av 1800-tallet.

Hiorth vokste opp i Drammen og gikk på latinskolen i byen, men sluttet i 14-årsalderen på grunn av foreldrenes anstrengte økonomi. Året etter ble han ansatt hos manufaktur- og bokhandler P.J. Hoppe i Kristiania. I løpet av de 7 år Hiorth var ansatt hos Hoppe, opparbeidet han seg en stadig mer betrodd stilling. Han ble gitt tid til å lese og lærte seg engelsk og fransk, som var nødvendig for å kunne bli handelsborger.

I 1836 tok Hiorth den nødvendige eksamen, og 1840 fikk han handelsborgerskap med dispensasjon fra kravene om minstealder og tjenestetid; allerede 1837 hadde han sammen med P.A. Ziener opprettet en agenturforretning for kolonial- og manufakturvarer.
I 1841 var han en av stifterne av den innflytelsesrike foreningen Handelens Venner, og han var foreningens første bibliotekar.

Importen av bomullsgarn og bomullstøyer til Norge hadde rundt 1840 fått et så stort omfang at det ble økonomisk interessant å erstatte importen med innenlandsk produksjon. Tollsatsene for import av råbomull var lave, mens satsene på importert bomullsgarn var høye. Dette kombinert med billig vannkraft som drivkraft gav grunnlag for lønnsom produksjon av bomullsgarn, forutsatt at det var mulig å skaffe maskiner og fagfolk.

Storbritannia var på denne tiden verdens ledende nasjon innen tekstilteknologi og Manchester den ledende tekstilbyen. Britiske myndigheter hadde gjennom en årrekke hatt strenge regler for eksport av tekstilmaskiner, men i 1843 ble eksportforbudet opphevet.
Etter dette drog flere nordmenn til Storbritannia for å kjøpe tekstilteknologi, og Hiorth var en av de første.

Allerede i sin tid hos kjøpmann Hoppe hadde han kommet i kontakt med tekstilprodusenter i Manchester, og etter et besøk i Manchester og Lancashire i 1843 utformet han planer for et moderne bomullsspinneri i hovedstaden. Men kapitalbehovet var stort, og Hiorth trengte samarbeidspartnere som torde satse på hans plan. Han visste at en rekke britiske maskinverksteder var villige til å selge komplette teknologiske pakkeløsninger: Leverandøren påtok seg å prosjektere bomullsspinneri, sørge for det riktige antall maskiner, fagfolk til å installere dem på stedet i Norge og om nødvendig også stå for driften når spinneriet kom i gang samt lære opp nordmenn i det nye faget.

Grosserer Hans Gulbranson, fogd Ole Gjerdrum og ingeniør og senere havnedirektør Oluf N. Roll hadde alle tro på prosjektet, og i 1845 dannet de et interessentskap sammen med Hiorth. Det ble kjøpt grunn og rettigheter til fossefall i Nydalen i Vestre Aker. Deretter drog Hiorth igjen til Manchester, denne gang for å sette seg inn i spinnerifaget, kjøpe de nødvendige maskiner og engasjere briter til å montere dem og stå for driften av den nye fabrikken. Briten Hargreaves Jameson ble ansatt som spinnerimester. Under Hiorths opphold i Manchester traff han Knud Graah fra Kristiania, som var ute i samme ærend.

Etter å ha lært spinneriteknikk i Manchester i Storbritannia, grunnla Adam Hiorth i 1845 Nydalens Bomuldsspinderi, ved Akerselva noen kilometer nord for Kristiania, sammen med foged Ole Gjerdrum (fetter av hans framtidige kone), grosserer Hans Gulbranson og ingeniør Oluf N. Roll.

De første fabrikkbygningene i Nydalen ble oppført av ingeniør Roll. Da driften tok til i 1847, hadde spinneriet 7.000 spindler.
Gulbranson var disponent og Hiorth fabrikkbestyrer. Driften gikk godt. I 1852 ble det oppført et garnblekeri, og i 1856 ble det bygd et nytt spinneri med 14.000 spindler. Arbeidsstyrken var på dette tidspunkt kommet opp i 450 personer, og bedriften ble skattlagt for en inntekt på 70.000 spesidaler.
I 1867 ble interessentskapet omdannet til et aksjeselskap med navnet Nydalens Compagnie.

I løpet av 1850-årene økte antall fabrikker langs Akerselva, og det ble behov for å koordinere de enkelte eieres interesser, ikke minst når det gjaldt anvendelsen av fossekraften. I 1857 var Hiorth med på å stifte Akerselvens Brukseierforening.

En rekke av utlendingene som besøkte Manchester i første halvdel av 1800-tallet, var imponert over den nye teknologien, men følte avsky for arbeidsforholdene i fabrikkene og de sosiale boforholdene. Flere industrigründere valgte å bygge sine fabrikker i landlige omgivelser i hjemlandet og med bedre boliger for sine ansatte enn det de hadde sett i Storbritannia. Til gjengjeld forventet de takknemlighet og lojalitet fra sine arbeidere.
Adam Hiorth tilhørte den nye kategorien av paternalistiske bedriftsledere. Rundt fabrikken i Nydalen ble det bygd arbeiderboliger, og det utviklet seg et eget sosialt system noe forskjellig fra det som var å finne i fabrikkene nede i byen. Men forskjellen til arbeidsforholdene i dagens fabrikker var likevel enorm, f.eks. var barnearbeid vanlig til det ble forbudt ved lov 1892.

Adam Hiorth var fabrikkbestyrer i perioden 1845–1860. Etter at driften ved fabrikken var kommet i godt gjenge, valgte Hiorth å gå av som fabrikkbestyrer 1860, men fortsatte som medlem av direksjonen fram til sin død.

Interessentskapet Nydalens Spinderi ble i 1867 aksjeselskap med en kapital på 1,2 millioner kroner og fikk navnet Nydalens Compagnie.

Hiorth var også medeier i andre tekstilfabrikker og i Jølsens Tændstikfabrik (senere Bryn) i Enebakk, og i Bentse Brug. Etter 1860 konsentrerte han seg om driften av sitt gamle handelsfirma A. Hiorth, som spesialiserte seg på import av maskinrekvisita og lysoljer.

Hiorth var medlem av Aker formannskap.

Han var også med i dannelsen av Creditbanken, Storebrand og Idun, Norsk Hovedjernbane m.m.

Kilder:
Nydalens Compagnie, i Norsk Industri i Text og Billeder, 1896.
P. R. Sollied: biografi i NBL1, bd. 6, 1934.
Nydalens Compagnie 100 år, 1845–1945, 1945.
S. Grieg: Norsk Tekstil, bind 1, 1948, s. 293–301.
K. Bruland: British Technology & European Industrialization. The Norwegian textile industry in the mid nineteenth century, Cambridge 1989.

Residence:
Adam Hiorth eide gården Frydenberg på Hasle i Oslo fra ca.1860. Ei gate her er oppkalt etter ham, Adam Hiorths vei.

Fra folketellingen i 1865:

Fabrikejer, selvejer Adam Hjorth og hans kone Soffie Hjorth f.Sommerfelt, samt barna (alle født i Aker):

Vilhelm, 16 år.

Marie, 14 år.

Kristian, 12 år.

Sigurd, 10 år.

Olaf, 8 år.

Lovise, 4 år.

Adam, 2 år.

Det er også registrert flere tjenestefolk på Frydenberg i 1865.

Sønnen Christian Hiorth lot i 1879 bygge den staselige villaen Fagertun i Nordliveien 4 like ved.

Died:
Bopel: Frydenberg af Hasle.

Adam married Anne Sophie Sommerfeldt, "Hiorth" on 6 Mar 1849 in Lillehammer, Oppland, Innlandet, Norge. Anne was born on 20 May 1824 in Saltdalen, Nordland, Norge; was christened on 25 Jul 1824 in Saltdalen, Nordland, Norge; died on 6 Oct 1898 in Kristiania, Oslo, Norge; was buried on 11 Oct 1898 in Østre Aker kirkegård, Oslo, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: 1833, Halden (Fredrikshald), Østfold, Norge; Undertollbetjent.
• Occupation: 1838, Fredrikstad, Østfold, Norge; Undertollbetjent.
• Residence: Aft 1837, Fredrikstad, Østfold, Norge; Nabbetorp.
• Event-Misc: 1843, Fredrikstad, Østfold, Norge; Var med å stifte Fredrikstad Sparebank.
• Occupation: 1847, Kristiania, Oslo, Norge; Tollbetjent.
• Residence: Bef 14 Dec 1851, Kristiania, Oslo, Norge; Pilestredet.

Notes:

Christened:
Faddere var Madame Bay, Lieutenant Schnitler (?), Ribor... og styrmand Pavels.

Event-Misc:
Hans Hjorth var en av stifterne av Fredrikstad Sparebank, ifølge dennes 100-års jubileumsbok i 1943.

Died:
Ser ut som om dødsårsaken var mavekreft.

Hans married Augusta Ebbesen, "Hjorth" in 1837. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1839, Drammen, Buskerud, Viken, Norge; Tollkontorist.
• Occupation: 17 Aug 1839, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge; Undertollbetjent.
• Occupation: Mar 1846, Namsos, Nord-Trøndelag, Norge; Overtollbetjent, fra mars til oktober.
• Occupation: 28 Nov 1857, Stavanger, Rogaland, Norge; Overtollbetjent ved Stavager tollsted (overtok 1858).
• Occupation: 06 Jul 1861, Kristiania, Oslo, Norge; Overtollbetjent.
• Residence: 1865, Kristiania, Oslo, Norge; Marienborg på Delenengen.
• Residence: Bef 1875, Kristiania, Oslo, Norge; Trondheimsveien 115 D, deretter Munkedamsveien 67.

Notes:

Christened:
Faddere var blant annet lietenantene Lemveg og Graff.

Occupation:
Lorentz kom i ung alder inn i tolletaten, og tjenestegjorde i 1839 i Drammen, hvor han visstnok hadde vært noen år. Dette året fikk han ny post i Trondheim.

Occupation:
Lorentz kom til Trondheim 17.august 1839 (sammen med sin kommende svigerfar fra Røros), da han var blitt ansatt som undertollbetjent i byen.

NSF sier fra 3.mai 1839.

Occupation:
Her ble Lorentz fram til han av Kongelig resolusjon 6.juli 1861 fikk post ved Kristiania tollsted.

Occupation:
Ved Kongelig resolusjon 6.juni 1861 ble Lorentz ansatt ved Kristiania tollsted som overtollbetjent.

Her ble han til han søkte avskjed 26.juli 1883, og den 1.oktober fikk avskjed i nåde.

Residence:
På Marienborg var familien registrert under folketellingen i 1865:

Overtoldbetjent og selveier Lorents Hjorth og hans kone Annette Hjorth. Deres barn (begge født i Trondheim):

Mathilde, 20 år.

Otto, 16 år.

Residence:
Fra folketellingen i 1875 under Trondheimsveien 115 D:

Overtoldbetjent Lorentz Lassen Hiorth, og hans kone Annette Hansine Marie Hiorth, f.Hansen. Deres sønn:

Otto Kristian, f.1821 i Trondheim. Stud. Med.

I de siste årene av sitt liv bodde Lorentz i Trondheimsveien til han i 1893 døde, hele 81 år gammel. Står om han at han var lam i flere år på slutten av livet sitt.

Died:
Adresse ved sin død: Munkedamsveien 67.

Buried:
Begravet fra Trefoldighetskirken.

Lorentz married Anette Hansine Marie Hansen, "Hjorth" on 23 Sep 1842 in Vår frue kirke, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge. Anette was born on 29 Mar 1821 in Egersund, Rogaland, Norge; died on 30 Dec 1892 in Bærum, Akershus, Norge; was buried on 4 Jan 1893 in Vår frelsers gravlund, Oslo, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 04 Oct 1829, Onsøy kirke, Fredrikstad, Østfold, Norge; Carl Herman Hjort paa Solbrekke.

Notes:

Christened:
Blant fadderne var lieutenent Lemveg.

Notes:

Died:
I 1864 ble Karen alvorlig syk, og etter en langvarig og smertefull sykdom døde hun.

Karen married Werner Nicolai de Seue Petersen about 1841. Werner was born on 31 Oct 1811; died in 1859 in Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 04 Oct 1835, Onsøy kirke, Fredrikstad, Østfold, Norge
• Anecdote: Abt 1838, Solbrekke, Onsøy, Fredrikstad, Østfold, Norge
• Residence: 1875, Kristiania, Oslo, Norge; Norbygade 56.
• Residence: 1885, Kristiania, Oslo, Norge; Helgesensgade 20 i Paulus' Menighed.
• Residence: 1900, Kristiania, Oslo, Norge; Aakebergveien 26.

Notes:

Birth:
Foreldre nevnes som skipper Matias Hiort og Erika Vilhelmine Bay på Buvig ved Slevikkilen.

Anecdote:
Fra Thildas barn- og ungdomsår vet vi lite, men i 1838 er hun hjemme. Hennes mor var alt da tatt til å skrante og Thilda og hennes 5 år eldre søster, Karen, synes å ha tatt over det meste av husstellet.
Ettersom morens sykdom skred fram overtok Thilda stellet med sin syke mor med en aldri sviktende kjærlighet og tålmodighet. Hun lovet sin mor på dødsleiet å ta seg av sin yngre søster, Caroline. Et løfte hun med uegennyttig oppofrelse ikke bare holdt like overfor søsteren, men også overfor søsterens barn.

Etter morens død i september 1840, styrte Karen og Thilda huset på Solbrekke til Karen giftet seg et par år senere. Da var det Thilda, med hjelp etterhvert av Caroline, som sto for husstellet på Solbrekke, til faren døde i 1850.

Thilda har i sine ungdomsår også hjulpet andre familier, når husmoren var syk, eller noe annet sto på:

Mine Juulefornøielser har været meget tørre i Aar, da jeg hele Julen opholdt mig hos Kroghs i Forstaden, medens Madamen laae i Barselseng. Der var 3 uskikkelige Unger som jeg mangen en Gang havde min Nød med, skrev hun i begynnelsen av 1841.

Barnetekke hadde hun, til tross for at hun var både streng og bestemt. Dessuten var hennes fortellerkunst også meget populær:

Om Aftenen morer vi os eller rettere sagt, jeg morer Caroline og Pigene ved at fortælle Eventyr. Jeg kan just ikke sige at jeg finder stor Sjæleføde ved at fortælle om den grønne Ridder og Prinsessen som var en Flyndre i 7 Aar o.s.v., men Caroline holder ikke op at gnaale, førend jeg lover at fortælle, lyder det i brev fra februar 1841.

Fra familien Walløe (Carolines familie) fortelles:

Tante Thilda samlet store skarer omkring seg om sommeren, når hun på en fengslende måte fortalte eventyr og beretninger fra krigens tid 1814-14.

Fra brorens, Niels Severin Hiorths, familie fortelles:

Av barna var hun elsket. Hun hadde en enestående evne til å fengsle dem som eventyrforteller.

Ifølge hva Hanna Elisabeth - Vesla - Jelstrup skrev om tanta Thilda:

Hun må ha fått en bedre skoleopplæring enn piker flest i de dager, for de brev vi har fra henne, vitner med sin frie stil og friske fortellemåte ikke bare om naturlige anlegg men også om atskillig lesning og sproklig kultur...
I Thildas brev er latinsk skrift nyttet. Hennes eldre søsken nyttet alle gotisk skrift. Det ser derfor ut som om det latinske alfabet ble nyttet ved opplæringa fra de første 1830-år.

Det kongetro Fredrikstad fra Carl Johans senere regjeringsår skildrer Thilda i februar 1839 på denne måten:

Kongens Fødselsdag var der stor Stads her. Hele Byen var illumineret og der brændte Beegfakler udenfor de fleste offentlige Bygninger. Lysene bleve tændte kl.6 og brændte til kl.12 Aften. Hele Casernen var ogsaa illumineret. Der brændte 8 Lyys i hvert Vindue og paa den Siide som vender ud mod Torvet var anbragt et Transparet, hvorpaa saaes Kongens Navnetræk med Krone over, beskinnet av Soel, og nedenunder et meget pent Vers som havde Hensyn paa Krigerstanden. Paa Raadhuset var der ogsaa et af samme Tegning, men dette havde et Vers, hvori Borgerstanden var Thema. Overalt var Vinduene smykket med Krandse af grønt og Blomster. Især udmærkede frosten sig ved den overmaade smagfulde Dekoration de havde isine Vinduer. Der var nemlig over Lysene anbragt en Hvæving af Granbar og Blomster saa det saae ud som Lysene skulde brænde i et levende Lysthuus.
Paa Klubben var der middagsselskab som varede til Klokken 2 om Natten. Kjøbmand Sandberg havde forfattet en Sang som vant almindelig Bifald. Forresten var der nok en hel Mengde Biørne. Efter hvad man fortæller var de fulde allesammen...

Hun var en tid husbestyrerinne hos en familie i Tønsberg, muligens var det familien Treschow.

Da hennes eldre søster Karen lå på dødsleiet vinteren 1864-1865, kom Thilda til Gibraltar (boligen på Kråkerøy) og overtok husførselen.

Lengst tid var hun likevel hus familien til Caroline, Walløes.

Residence:
Wilhelmine bor hos sin søster Caroline og svoger Walløe.

Residence:
Bor sammen med sin søster Caroline og hennes mann Walløe.

Residence:
Husstandsmedlemmer i 1900:

Enke Caroline Walloe, f.1829 i Onsøe sogn, hm. Understøttes af sine børn.

Barn:
Caroline Walloe, f.1858 i Slagens sogn, ug. Understøttes af sine sødskende.
Hermana Walloe, f.1861 i Slagens sogn, ug. Folkeskolelærerinde.

Søster:
Mathilde Hiorth, f.1821 i Onsøe sogn, ug. Understøttes af sin familie.

Dessuten Huusgjerning ugifte Ida Carlson, f.1877 i Værmlans Sverige, tj.

Died:
Død ugift hjemme i Aakebergveien 26.

Fra dødsannonsen i Aftenposten 21.juni 1901:

Vor kjære Søster, Wilhelmine Mathilde Hiorth, hensov igaaraftes.
Chr.a. 20/6 1901.

Caroline Walloe, født Hiorth.
Nils Hiorth.

Dagen etter tillegges det i annonsen:

Begravelsen foregaar fra Kapellet i Vor Frelsers Gravlund Mandag 24de Juni Kl. 1 1/2.

Fra dødsannonsen i Fredriksstad Tilskuer 21.juni 1901:

Vor kjære Søster Frøken Wilhelmine Mathilde Hiorth hensov stille efter længere Tids Svaghed, den 19de dennes 80 Aar gammel.
Christiania, d. 20de Juni 1901.

Hendes Søskende.

Notes:

Birth:
Buvik i Slevikkilen.

Christened:
Far Mathias Hjorth har tittel coffardiecapitain når Peter Christian dåpes.

Died:
Barn fra Buvig.

Other Events and Attributes:

• Education: 1834, Fredrikstad, Østfold, Norge; Realskole 1834-1838.
• Education: 1 Nov 1838, Drammen, Buskerud, Viken, Norge; Krambulære, læretid som handelsdreng.
• Confirmation: 26 Apr 1840, Bragernes, Drammen, Buskerud, Viken, Norge
• Occupation: Jul 1844, Halden (Fredrikshald), Østfold, Norge; Kjøbsvend.
• Occupation: 1847, Fredrikstad, Østfold, Norge; Trelasthandler og skipsverft.
• Occupation: 1858, Fredrikstad, Østfold, Norge; Medlem av Fredrikstad Sjømannsforening.
• Occupation: 1860, Kråkerøy, Fredrikstad, Østfold, Norge; Kompaniskap med Gelertsen til 1865. Drev så Gelertsen & Co. alene fram til 1876.
• Occupation: Abt 1860, Kråkerøy, Fredrikstad, Østfold, Norge; Niels Severin Hiorth hadde også rederinteresser, og eide adskillige skipsparter.
• Residence: Bef 08 Aug 1865, Gibraltar, Kråkerøy, Fredrikstad, Østfold, Norge; Boligeiendommen på Kragerøen, kalt Gibraltar.
• Occupation: 1866, Fredrikstad, Østfold, Norge; Direksjonsmedlem i Fredrikstad Tømmerdirektion.
• Occupation: 01 Jan 1866, Kråkerøy, Fredrikstad, Østfold, Norge; Skipsverftseier.
• Occupation: 1869, Fredrikstad, Østfold, Norge; Medlem av Fredrikstads Sparebanks representantskap.
• Residence: 02 Feb 1870, Fredrikstad, Østfold, Norge; Hiorthegården i Wergelandsgate 6.
• Occupation: Jan 1875, Fredrikstad, Østfold, Norge; Medlem av direksjonen i Fredriksstad Spareskillingsbank.
• Occupation: 07 Dec 1875, Fredrikstad, Østfold, Norge; Blant stifterne av Festivitetslocalet Phønix.
• Occupation: 1 Jan 1876, Fredrikstad, Østfold, Norge; Kontorchef og bokholder i trelastfirma J.N. Jacobsen & co.
• Occupation: 28 Jan 1876, Fredrikstad, Østfold, Norge; Formann i Fredrikstad handelsstand.
• Anecdote2: 1882, Fredrikstad, Østfold, Norge; Medlem av Fredrikstad Seilforening.
• Event-Misc: 10 Jul 1889, København, Sjælland, Danmark; På seiltur fra Fredrikstad til København.
• Event-Misc: 29 Sep 1889, Østre Fredrikstad kirke, Østfold, Norge; Gudfar for sin datterdatter Therese Hiorth Brinchmann.
• Residence: 1892, Fredrikstad, Østfold, Norge; Juelegården i Fergestedsveien 6.
• Event-Misc: Bef 1911, Fredrikstad, Østfold, Norge; Hos fotograf - og maleriet av datterdatter Johanne Louise Brinchmann.

Notes:

Christened:
Foreldre var Coffardie Capitain Mathias Hjort og hustru Erika Wilhelmine Baji på Solbrekke.

Faddere var Madame Baji, Madame Bruun, Lieutenant Werenschjold og Proprietair Bruun.

Education:
Niels viste alt i disse unge år Flid og gode Sæder og gjorde understøttet af særdeles heldige Evner efter sin Alder gode Fremskridt.

Education:
Niels Severin begynte 13,5 år gammel i krambulære hos kjøpmann Thomas Thomassen i Drammen. Kontrakten dem imellom ble underskrevet 1.november, og dette dokumentet viser hvordan handelsopplæringen foregikk før landet hadde fått handelsskoler. Den 6 år lange læretiden som handelsdreng besto i opplæring i almennkunnskaper og spesialopplæring i handelsfag gjennom praksis.
Handelsdrengenes avhengighet til sine principaler forstår man av brevvekslingen mellom Niels' far, Mathias, og Thomassen i 1838. Thomassen ønsket å tilføye i kontrakten en passus som fantes i en liknende kontrakt som før var sluttet mellom Thomassen og en annen drengs far i 1824, og den lød slik:

Fremdeles forpligter jeg mig til at være Borgen for Opfyldelsen af foranførte hans Pligter og indestaar i ethvert Tilfælde Thomassen for den Skade som kunde tilføies ved Utroeskab eller Forsømmelse i de Foretninger der ifølge denne Contract paalægges ham at udføre, dog skal der med Hensyn til Forsømmelse ikke komme i Betragtning, når samme skjønnes at være skeet imod hans Villie og Vidende.

Som den kloke og ansvarsbevisste mann faren Mathias Hiorth var, ønsket han at passusen skulle gå ut av kontrakten, noe som Thomassen gikk med på. Det viste seg at de handlet riktig, for da Nils sluttet hos Thomassen fikk han attest for at han ved sin udviste Troeskab, Flid, Duelighed og Orden hadde gjort seg berettiget til det bedste Skudsmaal.

Handelsdrengen Niels bodde hos sin principal, og var som en sønn i huset til Thomassen. Han ble sågar konfirmert i dette hjemmet, den 26.april 1840. Thomas Thomassen gikk fallitt i 1842, og Niels fortsatte da i lære hos Adolf Chr. Rodskau, hvor han var til juli 1844. Han ble fritatt for de 4 månedene som gjensto av læretida, og dro, trolig som ferdig utskrevet kjøbsvend, til Halden.
Attesten fra Rodskau var også lik den Niels fikk av Thomassen.

Confirmation:
Niels fikk holdt sin konfirmasjon hjemme hos sin principal Thomas Thomassen i Drammen, hvor han var handelsdreng. Hans far, Mathias, var ikke i Niels' konfirmasjon. Han kunne ikke reise på grunn av dårlig økonomi.

Occupation:
Trolig var Niels ferdig utskrevet Kjøbsvend da han kom til kjøpmann Schytte i Halden i juli 1844.

Occupation:
I 1847 ble Niels Severin Hiorth ansatt hos Peter Gelertsen & co i Fredrikstad. Gelertsen drev trelasteksport med kontor i byen, og var nystartet da Niels Hjorth ble ansatt der.
Året før hadde den danskfødte Peter Gelertsen opprettet i Drammen en interessentskapkontrakt med firmaet G.F. Egidius i Amsterdam om leveranse av norske bjelker og trær. Han flytter etterhvert til Fredrikstad, og under hans kyndige og energiske ledelse antar forretningene betydelige dimensjoner. Gelertsen tar handelsbrev i Fredrikstad samme år som Niels S. Hiorth blir ansatt i firmaet.

Fra medio juni 1848 arbeider Niels S. Hiorth her i 4,5 år sammen med Julius Nicolai Jacobsen, mellom hvem det knyttes et varmt vennskapsbånd for hele livet. I bøkene om J.N.Jacobsen (5 bind) beskrives Niels S. Hiorth som den opvakte og evnerike Onsing.

Konsul Gelertsen hadde ved siden av sin trelastforretning et skipsverft på eiendommen Gibraltar på Kråkerøy, som i 1874 ble anmeldt til firmaregisteret under navnet Kragerøens Verft. Distriktets første skipsverft ble anlagt på Gibraltar på Åsgårdstranden på Kråkerøy av skipper Peter Grønner alt i 1820, og som Peter Julius Gelertsen overtok høsten 1849.
Våren 1849 leses følgende avertissement i Morgenbladet:

Grundet paa forandret Bestemmelse agter Madame Hanne Grønner at sælge paa meget fordeelagtige Vilkaar for Kjøberen sitt saa særdeles smukt beliggende Skibsværft paa Kragerøen ligeover for Fredrikstads Forstad. Værftet, hvorved er Plads til at kunne overhive 3 Fartøier paa eengang, afgiver tillige rummelig og bekvem Plads til nye Fartøiers Bygning, ligesom det er forsynet med et velindrettet Kogehuus med indmuret Dampkjedel og aldeles ny Kogerende, samt Materialhuus, 36 Alen langt og 14 Alen bredt, over hvilket er anbragt Takkelloft af samme Størrelse. Paa Overhivningsredskaber saavel Gier som Blokke etc. er Værftet vel forsynet. Endvidere tilhører dette en betydelig Frugt-, Urte- og Blomsterhave, anlagt i engelsk Smag, samt 2de Vaaningshuuse, hvoraf det ene, som ligger i Haven, bestaar af 4 rummelige betrukne Værelser med Kjøkken etc. nedenunder og 2 betrukne Værelser ovenpaa saavelsom skjønne Loftrum, er derhos vel vedligeholdt og meget bekvemt indrettet for en konditioneret Familie. En 2 etages Sidebygning er indrettet til Bryggerhuus og Rullebod samt et stort Værelse ovenpaa; ved Siden af denne ligge andre fornødne Udhuuse. Samtlige Bygninger er assurerede i Landets almindelige Brandkasse for 4130 Spd. Paa Grund af den betydelige Plads, som denne Eiendom afgiver, vilde den tillige være særdeles skikket for en Trælasthandler, da saavel en Pir som et Slæbested er anbragt. Det bemærkes, at Værftet kan sælges for sig tilligemed de paa samme staaende Bygninger, hvoriblandt som oven bemærket et Vaaningshuus, der kan benyttes af en ikke altfor talrig Familie. Om Pris og Konditioner henvende man sig til Madame Grønner eller til Hr. Sorenskriver Bing i Fredrikstad.

I oktober 1849 selges eiendommen (matr.nr.207) til Gelertsen for 3.000 Speciedaler (skjøte datert 13.oktober 1849).

Gelertsen forretningsvirksomhet fikk snart betydelige dimensjoner, hjulpet også av at sagbruksprivilegiene ble opphevet i 1860.
Gibraltar ble, foruten å bli benyttet til skipsverft, også nyttet til lastetomt og utskipningsplass for trelast. Sagbruk var det ikke på eiendommen. Hovedhuset på Gibraltar var først privatbolig for Grønner, deretter Gelertsen, etterfulgt av Niels Severin Hiorth.

Occupation:
Av vesentlig betydning for en kraftig vekst i Fredrikstads skipsfart og flåte var opphevelsen av de gamle sagbruksprivilegiene med virkning fra 1.januar 1860. Da skulle al Saugskur være fri saaledes, at det er Enhver tilladt at tilvirke al Slags skaaren Last til Udskibning paa hvilken Maade og med hvilke Indretninger han bedst ved, vil og kan. Før denne tid hadde Fredrikstad, til tross for sin fortrinnelige beliggenhet ved tømmerelvens munning, aldri blitt annet enn en stapelplass for vannsagene lenger opp langs Glomma, om enn til tider av ganske betydelig omfang. I god tid før 1860 hadde fremsynte trelastfolk gjort forberedelser til å sette i gang en egen lokal treindustri, og nå vokste det opp den ene dampsagen etter den andre. En av disse var blant annet Niels' gode venn J.N.Jacobsen. Firmaet J.N.Jacobsen & co utviklet seg til et trelastfirma av betydelige dimensjoner med interesser langt utenfor det hjemlige området. Til å begynne med var det bare uhøvlet last som ble skipet fra disse nye dampsagbrukene, men det gikk ikke mer enn 3-4 år før de første parti med høvlede bord ble eksportert, til og med så langt som til New Zealand. Mot slutten av 1860-årene hadde Fredrikstadhøvleriene alene over halvparten av den samlede norske eksporten av høvellast. England og andre europeiske stormakter var ofte målet. I det neste tiåret ble også Sør-Afrika et betydelig marked for Fredrikstads høvlede bord, og i denne farten deltok i årenes løp også mange av byens egne skuter. Det er rimelig å anta at dette hadde stor betydning for Fredrikstads flåte. En rekke skip kjøptes inn, men bemerkelsesverdig er det at det var så godt som utelukkende second hand tonnasje, og ikke nybygde skip det dreide seg om. Byens redere kontraherte, med få unntak, aldri nye skip, men nøyde seg med å kjøpe eldre tonnasje. Dette kom til å prege byens flåte gjennom nesten hele seilskutetiden.
En del redere ble rekruttert fra næringer eller håndverk som sto skipsfarten nær. For disse falt det naturlig å sette sine penger i skip, da de ofte likevel måtte yte kreditter og lån i forbindelse med utrustningen. Mange ble korrosponderende redere for flere skuter, hadde sine egne rederier eller nøyde seg å være passive partredere hos andre. Verftseierne Niels Severin Hiorth og Georg A. Stousland kan nevnes.

Niels S. Hiorth sto som eneeier av ett fartøy, briggen Triton på 117 lester og bygget i Harlingen i 1829. Triton eide Hiorth fra omtrent 1860 (registrert 1861) og til han i 1868 solgte den til Kristiania.

Risørmannen Jens Schancke Thiis, født 1825, kom til Fredrikstad, åpnet trelasforretning og tok handelsborgerskap i 1854. Han drev ganske omfattende eksport, samt at han var både nederlandsk og fransk vicekonsul. Han startet som reder allerede i 1860, og ble etterhvert eier eller sameier i mange skuter. I 1880 flyttet han til Kristiania, hvor han døde i 1908. Sammen med nevnte Jens Thiis og bankierfirmaet Ths. Heftye & Søn, står Niels S. Hiorth som eier av den store barken Johan Smidt på 750 tonn, bygget i Boston i 1834. Innkjøpt som fullrigger i 1868 fra Risør. Denne skuta ble i rederiet i mange år. I 1891 gikk den over til et aksjeselskap disponert ved Jens Thiis yngre bror, Carsten Henrik Thiis.
Johan Smidt forliste i Nordsjøen 18.oktober 1898, på en reise med tømmer fra Hernösand til London. Den var på det tidspunkt Fredrikstads eldste skute og var uten klasse. Den var imidlertid velholdt og pen å se på, prydet som den var med blant annet kanonporter. Hele besetningen ble reddet inn til Grimsby av et annet fartøy, og vraket ble senere berget inn til Hartlepool, og derfra slept til London og brukket opp.

Gjennom 1870-årene fotsatte Fredrikstads flåte å vokse, og en rekke nye folk ble lokket til næringen. Fortsatt ble det anskaffet nesten utelukkende gamle skip, bortsett fra et par hederlige unntak. Et av dem var barken Erato som Thiis og Hiorth lot bygge i 1875. Barken Erato på 642 tonn ble bygget i 1875 ved et verft i Røyken på bestilling av Jens Thiis og Niels Hiorth. Dette skipet er så vidt vites det største seilfartøy som noen gang er kontrahert ved verft av et Fredrikstadrederi. Erato var et solid og bra skip. Seileregenskapene vet vi lite om. Skipet ble i hvert fall periodevis holdt i fart på fjerne farvann, og såvel i 1882 som i 1885 var den blant annet i Melbourne. Den 25.desember 1877 sees den å være ankommet Queenstown etter 92 døgns reise fra Batavia. Skipet hørte hjemme i Fredrikstad fram til det i 1896 ble overført til Kristiania. Skuta strandet ved Warsow Island og ble vrak allerede i mars samme året, på en reise fra Goole til Savannah i ballast.

Niels S. Hiorth blir i denne perioden en viktig skikkelse i Fredrikstad næringsliv. Han er med å stifte Fredrikstad Handelsstandsforening i 1873, var medlem av dens første styre, og er selv formann der fra 28.januar 1876 og fram til 8.november 1877. Han betegnes som en av veteranene i trelastbransjen i Fredrikstad......en av de nye menn som ble av betydning for utviklingen av stedets trelastbedrift som centralpunkt for hele Norge, og hans forretning som en av byens viktigste forretninger. I disse årene utgjorde høvellasten en stadig større del av det samlede kvantum, og som i stor utstrekning sendtes til Australia og andre oversjøiske land. Likevel var det for Fredrikstadflåtens vedkommende, som i all vesentlighet besto av småskuter, fortsatt Nord- og Østersjøfarten som var tumleplassen. Det var kun de større som tok de lengste overfartene. Igjen er Erato blant disse skutene.
Trafikken i og langs elven skapte liv og røre i Fredrikstad havn i disse årene. Skuter av mange nasjonaliteter lå til lasting ved brukene opp langs begge elvesidene, slepebåter steamet opp og ned elven, med prammer eller store og små skip på slep. På vinterstid var det ikke så livlig som på sommerstid. Da var det en skog av master og rær på skip i opplag som satte sitt preg på byen ved elven.

Med sine sameiere Jens Thiis og Ths. Heftye & Søn, står Hiorth som reder av barken Fredriksstad. Den var på 578 tonn, bygget i Zierikzee i Nederland i 1848. Tidligere navn på denne skuta under nederlandsk flagg var Schouwen. I 1858 hørte den hjemme i Rotterdam og het da Catherina Maria, før den da i 1873 ble innkjøpt derfra til Fredrikstad for 25.000 gylden. Denne skuta ble overført til Kristiania i 1881. Den 16.oktober 1886 forliste Fredriksstad ved Maal Island, men da var den hjemmehørende i Risør, på en reise fra Musquash til Swansea med planker. Den hadde utholdt den ene stormbygen etter den andre da de til slutt måtte ankre opp under kritiske forhold utenfor Maal Island. Med begge ankrene ute etter å ha gitt ut 190 favner kjetting, hadde besetningen på 12 da ikke annet å gjøre enn å forsøke og berge livet ved å gå i storbåten. Denne ble imidlertid slengt rundt av en brottsjø, og alle mann havnet i brenningene. Den eneste som kom fra det med livet var førstestyrmannen.

Niels S. Hiorth var direksjonsmedlem i dampskipet Halden av 1877. Byggeår 1851 hos Robinson & Russell, London, England for Halden Dampskibsselskab i Fredrikshald. Dampskipet var på 109 bruttotonn og kunne ta 300 passasjerer. I 1874 ble det solgt til interesentskapet i Fredrikstad. Videresolgt til Edv. Boden i Härnösand i Sverige og ble da omdøpt til Hernö.

Barken Phønix på 313 tonn ble bygget i Drammen i 1878, og var den tredje skuta som Thiis overtok ny fra beddingen. Den eides av Jens Thiis, Hans Fürst, dr.Kiønig og Niels Hiorth.
Phønix forliste ved St.Anna, Minatitlan i Mexico allerede 7.januar 1881, så den ble ikke gammel i rederiet.

Det sies at 1880-årene var preget av flaue markeder, men likevel vokste byens flåte. Det skrives i 1881 at den har opseilet endel Overskud, og at trelastindustrien har gitt godt Udbytte. I 1884 heter det dog at Fragterne have været lavere end nogensinde, og selv med den største Sparsomhed og nogenlunde Held, har der neppe været noget Nettoudbytte, men vel oftere Tab for Skibsrhederen.

Overproduksjon av trelast og lavere frakter fra konkurrerende trelastland påvirket bybildet:

Vi have derfor havt det sørgelige Syn af mange af Stedets stolte Fartøier oplagte i den bedste Sommertid (fra januar 1885).

I februar 1887 avholdes et møte etter initiativ av Fredrikstad Sjømannsforening hvor fraktmarkedet ble drøftet. Over 100 shippingfolk deltok. Det ble klaget over at intet pengeinstitutt lenger ytet lån mot pant i skip, at antallet meglere i byen var for stort og ødela fraktmarkedet, opplagstallene var høye etc. De ble enige om minimumsfrakter, men om de greide å gjennomføre de ratene de satte eller om det bare ble med papirbestemmelsene er uvisst. Om rederinæringen sier magistraten dette om denne perioden:

Mange Rhedere, der før ansaa sig som formuende Mend ved de Kapitaler som de havde i deres Fartøier, er som følge av disse forandrede Forhold og ødeleggende Konjunkturer blevne adskilligt reduserede og ikke sjelden ødelagt i økonomisk henseende.

Niels Hiorth sto også som medeier i barken Solo på 324 tonn, bygget i Luleå i 1849. Solo ble i 1880 innkjøpt som en av de siste skip som Jens Thiis anskaffet. Han kjøpte Solo sammen med Niels Hjorth og skipsbyggermester Georg A. Stousland på Åsgård på Kråkerøy. Sistnevntes sønn ble skipets fører. Solo som var gammel allerede ved oppkjøpet ble avrigget og hugget opp i 1889. Den hadde kort tid i forveien kommet tilbake til Fredrikstad i havarert stand på reise med trelast fra Hudiksvall til Bologne. Skutas hjemby var da Drammen. Skroget kunne sees ved Bukkholmen utenfor Kjøkøysundet, dit Solo trolig ble slept og plassert som et slags breakwater.
Det skrives at barken, på reise fra Hudiksvall til Calais med planker, kom inn til Fredrikstad full av vann og i sterkt ramponert stand, og måtte losse opp hele lasten her. Det er blitt fortalt om strabasiøs tur skuta hadde hatt en gang på vei til eller fra Amerika. Det hadde vært overhendig vær, og reisen hadde vært usedvanlig lang, og til slutt hadde de hverken proviant eller drikkevann igjen. De måtte så godt det lot seg gjøre forsøke å samle det lille som fantes av regnvann i presenninger og seil, slik at de i hvert fall hadde litt å fukte strupen med. Trolig er det denne turen det siktes til i en notis i Fredrikstad Blad i 1880, der det het at Solo forlot London 20.april bestemt for Canada, men at lang tid var gått og at man forlengst hadde oppgitt håpet om å få høre mer fra skipet, da Solo endelig den 21.juni dukket opp i Saulte de Mouton i Canada.

Mot slutten av 1880-årene viser endelig avisspaltene tegn på lysere tider, og oppgangen fortsatte noe inn i 1890-årene. I første del av 1890-årene nådde byens seilskipsflåte sitt største omfang.

Residence:
Etter Gelertsen flytter Niels S. Hiorth inn med familien i - Gibraltar - som i den tid var en herskapelig bolig. I en salgsannonse i Morgenbladet våren 1849 er Gibraltareiendommens hus og hage beskrevet:

Endvidere tilhører dette en betydelig Frugt-, Urte- og Blomsterhave, anlagt i engelsk Smag, samt 2de Vaaningshuuse, hvoraf det ene, som ligger i Haven, bestaar af 4 rummelige betrukne Værelser med Kjøkken etc. nedenunder og 2 betrukne Værelser ovenpaa saavelsom skjønne Loftrum, er derhos vel vedligeholdt og meget bekvemt indrettet for en konditioneret Familie.

Fra folketellingen 1865:

Familien er registrert bosatt på Kragerøsiden. Det er registrert i alt 16 personer fordelt på 2 leiligheter.
I den ene leiligheten bor ekteparet Niels Severin og Therese Marie Hiorth. Niels er trælasthandler, født i 1825 på Onsøe, hans hustru Therese er født 1843 i Fredrikstad.
Hennes søster, Sophie Louise født 1844 i Fredrikstad, bor sammen med dem. Dessuten har de 2 tjenestepiker.

I den andre leiligheten bor skibsbygmester Georg Andreas Stousland fra Christiansand med sin hustru Louise Mathilde og deres 7 barn og 2 tjenestepiker.

Occupation:
Niels var Direksjonsmedlem i Fredrikstad Tømmerdirektion., med et par års avbrytelse fram til 1873.

Occupation:
Verftet på Åsgårdstranden på Kråkerøy.

Ved begynnelsen av 1800-tallet drev losoldermann Jacob Buvig, som den gang eide Åsgård, verftvirksomhet ved stranden. Trolig var det mest reparasjoner og kjølhalinger han drev med der.
I 1820 solgte enken etter losoldermannen verftet til skipper og reder Peter Grønner, og det ble mer fart over virksomheten. Peter Grønner bosatte seg på verftet og kalte sin bolig der Gibraltar.
Ved Grønners død gikk eierskapet over til den framgangsrike trelasthandleren Peter Gelertsen. Han ansatte i 1849 Georg A. Stousland som skipsbyggermester. Skip ble bygget, men det var imidlertid fortsatt vedlikehold og kjølhaling som dominerte virksomheten ved verftet så lenge det eksisterte.

Den 9.januar 1865 døde konsul Peter Gellertsen, og den 19.januar ble Niels Jiorth firmaets bestyrer, forretningsfører og prokurist, idet enken fortsatte firmaets drift til dette årets utgang. Fra nyttår 1866 meddelte enken, Sophie Gelertsen, i en kunngjøring at Niels Severin Hiorth i følge testamentarisk bestemmelse av hennes avdøde mann skulle fortsette forretningen for egen regning under uforandret firma:

Fredrikstad den 31te December 1865.
Jeg tillader mig herved at underrette Dem om at de af min afdøde Mand og senere af mig, under Firma Peter Gelertsen & Co. drevne Trælastforretninger i Fredrikstad fra idag af ophører for min Regning, hvorimod Herr Niels S. Hiorth, der i et Tidsrum af henved 19 Aar har været beskjæftiget i Firmaet, ifølge testamentarisk Bestemmelse af min afdøde Mand, fra 1ste Januar næste Aar fortsætter Forretningene for egen Regning under uforandret Firma.
Idet jeg aflægger min Tak for den Tillid der er bleven Firmaet til deel under dets forrige Chef, haaber jeg at samme fremdeles maa overføres paa den nye Indehaver, og tegner
Ærbødigst
Sophie Gelertsen.

Fredrikstad den 1ste Januar 1866.
I Henhold til omstaaende Circulære er jeg herved saa fri at underrette Dem om, at jeg fra idag af under Firma Peter Gelertsen & Co. fortsætter Trælastforretningene hersteds for egen Regning.
Haabende at den Firmaet hidtil viste Tillid fremdeles maa blive det tildeel, beder jeg Dem behagelig at ville bemærke min Underskrift og tegner
Ærbødigst
Niels S. Hiorth.

Verftet ble også overtatt av Niels, i kompaniskap med skipsbyggmester Georg A. Stousland, Gelertsens mangeårige medarbeidere. Den 1.mai 1865 tilskriver de to gode vennene Hiorth og Stousland sine forretningsforbindelser som følger:

Vi tillade os herved at underrette Dem om at vi fra idag af i Fællesskab have overtaget D'Hrr. Peter Gelertsen & Co. forhen tilhørende Skibsværft paa Kragerøen ved Fredrikstads Forstad, og at den hidtil drevne Virksomhed fremdeles vil blive fortsat under Firma Kragerøens Værft.
Idet vi smigre os med at den Tillid der er bleven Værftet tildeel under de forrige Eiere, ogsaa overføres paa det nye Firma, anbefale vi os fremdeles til Udførelse af alle Slags Skibsreparationer med Tilføiende at Værftet stedse er forsynet med et tilstrækkeligt Forraad af gode og tørre Materialier.
Værftet løbende Forretninger overtages af medundertegnede Hiorth, som tillige undertegner pr. Procura, og idet vi bede Dem bemærke Underskriften tegner vi
Ærbødigst
Niels S.Hiorth Georg A.Stousland
Herr Niels S.Hiorth vil undertegne:
pr.pr. Kragerøens Værft
Niels S. Hiorth.

Sammen kunne Hiorth og Stousland i 1874 anmelde til firmaregisteret Kragerøens Verft. Det het at Gjenstanden for dets Forretning er Bygning og Reparasjon av Skibe, samt Handel med de samme vedrørende Gjenstande. På verftet kom de nesten utelukkende til å befatte seg med reparasjoner. Verftet drev vesentlig med nettopp dette og forandringer av fartøyer, hvorav det hver vinter lå dusinvis i opplag i Fredrikstad havnedistrikt. For en mindre del drevverftet også med nybygging. Verftet hadde avdelingskontor på Kråkerøy, men hovedkontoret lå i Fredrikstad.
I denne stillingen fortsatte Niels til han i 1876 avviklet forretningen, og ble tilknyttet som kontorsjef i firmaet J.N.Jacobsen & co.

I 1870-årene gikk den ene halvparten av eiendommen til det nystartede Fredrikstad Mekaniske Verksted (FMV eller Krana), og sist i 1880-årene gikk også resten av det gamle verftet samme veien. I slutten av 1890-årene rykket den nye tid også inn på den resterende delen av den gamle eiendommen Gibraltar. Og dermed var det gamle verftets saga ute.

Occupation:
Niels Severin Hiorth ble i 1869 valgt som medlem av Fredrikstads Sparebanks representantskap.

Residence:
Gården, beskrevet som en herskapelig liten, pen murvilla, ble bygget av Niels S.Hiorth i 1872, og omtalt som Hiorthegården.
Hit flyttet familien i 1872 fra Gibraltar. Gården hadde stor hage ned til Fergestedsveien. Adressen var Wergelandsgate 6.

Fra folketellingen i Fredrikstad 1885 i Færgestedgade:

Kontorchef Niels S.Hiorth f.1825 Onsø
Fru Therese Hiorth f.1846 Fredriksstad
Barna:
Karen Hiorth f.1866 Fredriksstad
Karl Hiorth f.1868 Fredriksstad
Erika Hiorth f.1869 Fredriksstad fortiden bortreist
Nils Hiorth f.1874 Fredriksstad

Tjenere:
Mina Danielsen f.1859 Fredriksstad
Johannes Andreassen f.1860 Berg
Marie Opstad f.1863 Tune

Hiorth flyttet igjen i 1892, og Julius C. Juel overtok eiendommen. Juel var svigersønn til Hiorths venn J.N.Jacobsen på Lykkeberg.

Gården ble revet i 1952 av murermester Kolbjørn Bjørck. Han hadde kjøpt huset for nedrivning for å gi plass til det nye sykehuset som skulle bygges på tomta. Svært mange villaer ble revet for å gi plass til sykehusdriften, så byggingen medførte store endringer i strøket.

Fergestedsveien var promenadegaten på Vestsiden eller Forstaden. Fra 1890-tallet lyder beskrivelsene slik:

Fergestedsveien var Fredrikstads Karl Johan, dens promenadestrøk med litt musikk i Kirkeparken. I denne gate var også det fornemste boligstrøk, hvor fiffen bodde; forresten bodde både fiff og halvfiff, middelklasse og dels arbeidsfolk og håndverkere broderlig side om side i hele byen.
Ved Fergestedsveien ovenfor bestyrerboligen, bodde J.C.Juel, men han makeskiftet huset med kontorsjef Nils S. Hiorths lille, pene murvilla frempå Fergestedsveien....

Fra Fredrikstad bys historie 1860-1914 står det:

Ved ferjestedet bodde I.C.Juel før han makeskiftet sitt hus med Niels S. Hiorths villa lenger borte i Ferjestedsveien.

I samme bok er forholdene beskrevet under kapitlet: Forholdene i Fredrikstad - Trelastgrossererne og deres miljø:

Redaktør (i Østlandsk Tidende) Sørensens kritikk hadde blant annet rammet bebyggelsen i vestre Fredrikstad, hvor det mange steder så ut som om husene var kastet sammen i klynger på slump- Dette urolige, uferdige rent nybyggeraktige preg la mange merke til. Enkelte fant det sjarmerende med en by som ikke just så regelmessig ut, men var bygd der hvor livet selv og ikke et utenlandsk kongebud gav anvisning, hvor hver mann bygger som han tykkes og maler sin gård som han vil.
Stort bedre var det ikke i den del av Forstaden som syntes å skulle bli stedets West-End, strøket fra Lykkeberg mot ferjestedet. Her ser man prøver på den kuriøse, karakterløse bygningsstil eller rettere mangel på all stil som dessverre i de senere år er kommet til skue i nesten alle landets velhavende byer - denne uskjønne streben efter middelalderformer, heter det i en drepende kritikk fra 1872.

Ferjestedsveien ble kalt Fredrikstads Karl Johan med byens fornemste boligstrøk. Trelast-aristokratiet la ikke an på å skille seg ut hverken i boligforhold eller levemåte, heter det videre. Bare om enkelte sies det at han levde over evne. Trelastgrossererne var arbeidssomme og nøkterne menn, skriver redaktør Rustad av Fredrikstad Blad.

I 1892 blir den prektige murvillaen Hiorthegården for stor for ekteparet Hiorth, og de bytter likeså godt hus med J.C. Juel i Fergestedveien 6.

Occupation:
Niels S. Hiorth og hans gode venn J.N. Jacobsen var med å opprette Fredriksstad Spareskillingsbank, og de var også medlemmer av direksjonen.

Occupation:
Vennene Niels S. Hiorth og J.N. Jacobsen var blant stifterne av Fredrikstads Festivitetslocales Actieselskab, Phønix.

Niels Hiorth hadde gjerne sine ukentlige l'hombre-aftener på klubben Vennehaabet i Gamlebyen, hvor han og Ola Malakka og et par andre venner lot spillet avveksle med gemyttlig passiar og latter, dertil en liten toddy ikke å forglemme.
Mangelen på festivitetslokale var tidlig i 1870-årene et utbredt klageemne blant de bedrestilte borgerne på Vestsiden, og i januar 1873 sentes ut en aksjeinnbydelse, undertegnet av 9 trelastgrosserere og en skipsreder. Tomt og tegninger til egnet lokale lå klare. Etter at Fredrikstad Dampbageri var brent for annen gang i 1871, lå denne tomten brakk. Eierne J.N. Jacobsen og Halvor Bjørneby stilte tomten og assuransesummen på 10.600 speciedaler til disposisjon for byggingen av festivitetslokalet. Det gikk likevel trått med aksjetegningen og byggingen, selv om enkelte formuende trelasthandlere støttet med betydelige tilskudd.

Den 7.desember 1875 hadde 28 herrer kommet sammen og stiftet Klubselskabet Phønix, et navn som var inspirert av bygningen som hadde reist seg av asken, eller var dette navnet heller tatt i arv etter en sammenslutning av yngre herrer som hadde holdt til i søstrene Jensens spiseforretning. Andelshaverne var selvskrevne medlemmer, andre måtte innvelges ved avstemning. Trelastgrossererne utgjorde den dominerende korporasjon. Av de første 47 medlemmene hadde 21 tilknytning til trelasthandelen. Ellers var skipsredere, skipskapteiner og kjøpmenn godt representert.
Den 6.januar 1876 kunne festivitetslokalet innvies, og det fortelles at maling og ferniss var så fersk at de dansende både satt og hang fast.

I kjelleretasjen var det en tid en restaurant, og ellers inneholdt - Phønix - blant annet en fullt utstyrt teaterscene.

Niels Hiorth nevnes blant klubbens direktører (tillitsmenn) i 1880, 1881, 1882 og 1883. På 25-års stiftelsesfesten 7.desember 1900, blir Niels S. Hiorth slått til ridder av den samme aften innstiftede Phønix-orden med denne devise:

Dit lune Smil dig skaffed tusind Venner,
Sligt ikke en af hundred tusind hænder.

Occupation:
Niels begynte som kontorsjef for sin gamle venn reder og grosserer Julius Nicolai Jacobsen, som fra 11.februar 1853 hadde tatt borgerskap i Fredrikstad som sjef for sitt firma J.N.Jacobsen & co, som drev trelasthandel. De hadde blant annet kontorer i Storgata 10.

I 1873 står kontorsjef Niels Hiorth nevnt under Nygaardsgaten 12.

Det er sjelden en mann tiltrer en ny, overordnet stilling med de kvalifikasjoner og med de forutsetninger for å kunne utfylle den som Hiorth gjør. Han førte bøkene på en mønstergyldig måte like til medio 1909. Han kjente godt til leverandører og forhold i Oppland fra sin egne forretningsvirksomhet. Han hadde med tømmerberegningene å gjøre og var alltid med til hovedstaden i markedstiden.
Om Hiorth står det også at han stikker sig aldri frem og benytter sjelden sin prokura. Niels S. Hiorth nøt en så stor tillit at ingen revisor overvåket han ved firmaets overgang til aksjeselskap i september 1894, skjønt statuttene påbød dette.
Niels S. Hiorth var hjemme i det hollandske språk, og skrev også tyske brev med gotiske bokstaver.

Occupation:
Dannelsen av en handelsforening i Fredrikstad startet på en oppfordring i februar 1873 av en av de klagende som var brent av kreditten. Noen dager senere uttalte nærmere 30-40 handlende enstemmig at det var ønskelig med en handelsforening, og en forberedende komite av kjøpmenn og trelasthandlere ble nedsatt. Den 23.november samme år ble det vedtatt statutter som disse hadde utarbeidet, og 33 medlemmer tegnet seg på Fredrikstad Handelsforening.

23.november 1873:
Niels S. Hiorth var en av stifterne av Fredrikstad Handelsstandsforening, og medlem av dens første styre.
Han betegnes av Plünnecke som en av veteranene i trelastbransjen i Fredrikstad......en av de nye menn som ble av betydning for utviklingen avstedets trelastbedrift som centralpunkt for hele Norge, og hans forretning som en av byens viktigste forretninger.

Formann i Fredrikstad Handelsforening 1876:
Grosserer Niels S. Hiorth. Han var formann her fra 28.januar 1876 og fram til 8.november 1877
(ref. bilde i Fredrikstad Handelstandsforenings hus).

Ved hans 80-årsdag skrev Fredrikstad Tilskuer:

Stille og lunt har Niels Hiorth vandret sin lange livsveg. Hans merkepæler har alltid båret hæderlighetenog den mest utpregede rettskaffenhet som innskrift. Og derfor omfattes han også av alle, som har den glede å kjenne ham, med den aktelse ogærbødighet som bare blir den uplettede hædersmann til del.

Hans datter Erika Brinchmann ga sin far denne karakteristikk:

Min far vil alltid stå for meg som den stillfarende, fredselskende mann han var. Han hadde et lyst sinn og elsket sitt arbeide. Han var så velsignet naturlig og menneskelig, like venlig mot alle, høi eller lav. Han var en hædersmann i all sin ferd.

I Fredrikstad Tilskuer sto denne nekrologen:

Grosserer Hiorth var en høyt anset og betroet mann, arbeidsom, dyktig, ordentlig, punktlig og nøyagtig i all sin ferd.

Event-Misc:
Denne seilturen er beskrevet litt av i datteren Erikas brev i juli 1889:

Mandag, 8.juli:

...Lørdag eftermiddag reiste papa, Karl, Nils og Kristen afsted for at få opspurget en bådmand. De fik båden repareret, en gut på 20 år for 1 krone dagen og svært flink i alt bådstel; så extra i madstel var han vist forresten ikke.
Nu er det bestemt så at Nils skal være med til Kjøbenhavn alligevel; doktoren havde nemlig ikke forstået det så, at papa skulde være med; men da han hørte det, så skulde han da få lov til at være med, især sa han havde slig lyst. De tænker at reise torsdag...

Torsdag, 11.juli:

...Igår drog de afsted på sin Kjøbenhavnertur; det var et mas, kan Du tro, inden de kom afsted. Ja, jeg havde jo ikke noget med det; men mama masede jo svært, da pigerne ikke er til at stole på, og Karl er heller ingen pålidelig arrangør netop; nei han er en gyselig rodefar! Kristen, lod det til, var meget mere fornøiet over udsigten til at komme til Kjøbenhavn end at ligge på landet...

Mandag, 15.juli:

...Mama reiste fredag morgen til Kristiania, for lørdag morgen at drage til Gausdal; jeg fik i forgårs brev fra hende fra Kristiania med indlagt brevkort fra papa fra Strømstad, hvor de måtte tage ind for at få ny klyverbom, som var brukket nede under Hvaløerne. I dag morges fik jeg brevkort fra Marstrand, og iformiddag telegram fra Gøteborg om, at de i formiddag satte kursen sydover. Alt vel om bord hos dem...

Torsdag 18.juli:

...I dag kom der telegram fra Helsingør fra de seilende; jeg tænker de er fornøiet; jeg sendte brev til papa i dag...

Lørdag, 20.juli:

...Siden telegrammet fra Helsingør har jeg intet hørt fra bådfolkene; men de er vel godt og vel i Kjøbenhavn nu...

Residence:
Eiendommens bruksnummer var 455. Eiere etter J.C.Juel var blant annet grosserer Niels Hiorth, fra 1891 til sin død, deretter Niels Hiorth jr. fram til 1919.
I hjemmet deres fra 1892 har de utsikt til Gamlebyen og Glåmma, hvor Niels seilte sin Petrel, som så ofte før, ned til yndlingssommer-oppholdsstedet Strømstad i Sverige. Her bodde de også under folketellingen i 1900. Huset ble beskrevet som almindeligt Vaaningshus i en etasje, for udelukkende til Beboelse. På dette tidspunktet var det 4 hjemmehørende her:

Niels og Therese Hiorth med tjenestepikene Anna Hansdatter og Klara Olsdatter, begge fra distriktet. På besøk under tellingen var også frøken Tordis Bassøe og barnebarnet Therese Brinchmann.

Sistnevnte minnes i et brev i februar 1968 sin barndoms jul:

..juletre i røke-verelset hos bedstemama og bedstepapa i Fredriksstad, videre julaftener i Larsen-gaarden, i Haug-gaarden, og senere i vort hus i Hønefoss.

Ved Therese Hiorths død i 1906 er adressen Fergestedveien 6.

Died:
Vor kjære Far,
Grosserer
Niels S. Hiorth,
døde stille inat.
Fredriksstad 10. December 1911.
Børnene.
Begravelsen foregaar fra Glemminge Kirke Lørdag 16. Kl.1.

Slik lød dødsannonsen som barna satte inn i Fredrikstad Tilskuer.

Den 11.desember står også bilde og nekrolog i samme avis:

Grosserer Niels S Hiorth som døde Nat til igaar, var født paa Solbrække i Onsø 15de April 1825. 13 1/2 Aar gammel kom han i Butik til Drammen, hvor han arbeidet, til han i 1844 kom hit til Byen i kignende Stilling. I 1817 ansattes han i Peter Gelertsens Trælastforretning hersteds - den første Trælastforretning i nogen større Maalestok her paa Stedet.
Da Grosserer Gelertsen i 1865 døde, overtok Hiorth under Firma Peter Gelertsen & Co. Forretningen som han drev til 1877. Fra den Tid har han været knyttet til Firmaet J.N.Jacobsen & Co. som Hovedbokholder.
Grosserer Hiorth var en arbeidsom og dygtig Mand, ordentlig punktlig og nøiaktig i al sin Færd. Stille og lunt vandret Hiorth sin lange Livsvei. Velvillig og hjælpsom var han. Naar der opfordredes til Hjælp for en eller anden Ulykkelig, saa var Hiorth den første til at komme med sin Gave.
Han Død vil bli mottat med Vemod av alle, der som i Berøring med ham.

En vennesel og fredselskende mann er ikke mere, en hedersmann av den gode, gamle skole.

Buried:
Familiegravstedet var på Glemmen kirkegård.

Samme dag som begravelsen fant sted kunne man lese i Fredrikstad Tilskuer:

Grosserer Hiorth begravedes idag Kl.1 fra Glemminge Kirke. Under et Væld av Blomster var Kisten placeret i Koret. Efterat 2.Vers av Sions Vægter hæver Røsten, var avsunget holdt Sogneprest Gjerløw Liktalen, idet han gik ut fra, Vel du gode og tro Tjener. Du var tro over litet. Jeg vil sætte dig over meget.
Sognepresten tegnet et smukt Billede av den Avdøde, med den lange Arbeidsdag, med det store Hjertelag og den aapne Haand. Fabrikbestyrer Thome la en Krans paa Baaren fra Græsviks Bruks Funktionærer. Marschalker var Konsul, Bankkasserer Falch og Grosserer Andreas Jakobsen.
Sjømandsforeningen fremmøtte med florombunden Faue.

Niels married Therese Marie Cudrio, "Hiorth" on 08 Aug 1865 in Glemmen kirke, Fredrikstad, Østfold, Norge. Therese (daughter of Carl August Cudrio, "Coudrio" and Oline Olsdatter Johnsen, "Cudrio") was born on 06 May 1846 in Fredrikstad, Østfold, Norge; was christened on 19 Aug 1846 in Fredrikstad, Østfold, Norge; died on 19 May 1906 in Vor Frue hospital, Kristiania, Oslo, Norge; was buried on 23 May 1906 in Glemmen kirke, Fredrikstad, Østfold, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: 1900, Kristiania, Oslo, Norge; Aakebergveien 26, Almindeligt Vaaningshus.

Notes:

Residence:
Husstandsmedlemmer i 1900:

Enke Caroline Walloe, f.1829 i Onsøe sogn, hm. Understøttes af sine børn.

Barn:
Caroline Walloe, f.1858 i Slagens sogn, ug. Understøttes af sine sødskende.
Hermana Walloe, f.1861 i Slagens sogn, ug. Folkeskolelærerinde.

Søster:
Mathilde Hiorth, f.1821 i Onsøe sogn, ug. Understøttes af sin familie.

Dessuten Huusgjerning ugifte Ida Carlson, f.1877 i Værmlans Sverige, tj.

Beliggenhet Forhus. Etasje 2den. Husleie 420.00 Kr. pr. aar.

Died:
Døde hjemme i Aakerbergveien 26 av gallestensbetennelse.

Ottomine married Anders Valeur Walløe before 1854 in Fredrikstad, Østfold, Norge. Anders was born in Jul 1830 in Sem, Tønsberg, Vestfold, Norge; died on 26 Mar 1893. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Christened:
Far står oppført som Andreas Christensen Berner.

Laura married Andreas Rambech Lind on 09 Nov 1866. Andreas was born on 02 Jul 1838; died in 1920. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Died:
Dødsannonsen i Aftenposten:

Vor kjære Søster, Fru Caroline Parmann, f.Hiorth, gik bort i Fred idag, efter et kort Sygeleie.
Kristiania, 14de April 1915.

F.Hiorth, Direktør.
Mina Lind, f.Hiorth.

Begravelsen foregaar fra Kapellet paa Oslo Gravlund Mandag 19de ds, Kl.2.

Caroline married Johannes J. Parmann before 1890. Johannes died on 12 Feb 1906; was buried on 19 Feb 1906 in Gamlebyen gravlund, Oslo, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: 1910, Kristiania, Oslo, Norge; Kongelig fullmektig i Justisdepartementet, senere fabrikkeier.

Notes:

Birth:
Foreldrenes bosted: Osloe.

Occupation:
Han studerte jus og ble cand. jur. i 1871.

Var Kongelig fullmektig i Justisdepartementet og måtte ta avskjed fra denne stillingen på grunn av epilepsi.

Startet produksjon av fyrverkeri på Malerhaugen.

Arvet i 1893 sin tremenning Adam Hiorth, blant annet deler av Bryn Tændstikfabrik som da var fusjonert med H. Jølsens Tændstikfabrik i Enebakk.

En muntlig overført historie fra familien Hiorth er at det på Bryn Tændstikfabrik var utsatt for tyverier av fyrstikker. Det ble da bestemt at alle esker skulle låses inne ved arbeidsdagens slutt. En av arbeiderne ville gjøre spas ovenfor sjefen. Han tegnet en nøyaktig kopi av en fyrstikkeske og la den på sjefens kontor. Da sjefen kom om morgenen og så - fyrstikkesken - som ikke var innelåst ble det brudulje og raseri over arbeiderne som ikke oppfylte sine plikter. Arbeideren reiste senere til Tyskland og ble en kjent maler.

Ole Gjerdrum Hiorth var svært glad i portvin. Han var også glad i pokerspill. Dette var 2 egenskaper som skapte mange problemer for han.
En gang spilte han poker med sin onkel Andreas Lind etter de begge hadde konsumert anseelige mengder portvin. Ole satset på et tidspunkt hele sin andel av fyrstikkfabrikken og tapte den til onkelen.

Senere mistet Ole sin stilling som jurist ved fabrikken.

Ole var født med bare en lunge, noe som hadde skapt helsemessige problemer for han hele livet, i tillegg til epilepsi. Noe som gjorde han måtte trekke seg fra aktivt arbeide.

Other Events and Attributes:

• Education: Bef Sep 1869; Examen artium.
• Education: Abt Sep 1869, Universitetet, Kristiania, Oslo, Norge; Student.
• Education: Bef 1873, Göteborg, Västra Götalands län, Sverige; Ingeniør.
• Occupation: Bef 1880, Kristiania, Oslo, Norge; Brokonstruktør ved jernbanen.
• Occupation: Bef 1902, Kristiania, Oslo, Norge; Ingeniør og industrigründer.
• Residence: 1910, Kristiania, Oslo, Norge; Josefinesgate 19, Villa (Enebolig).
• Event-Misc: 16 Dec 1918, Hasle, Østre Aker, Oslo, Norge; Eier av Østre Hasle gård ved skjøte 16.desember 1918.

Notes:

Birth:
Foreldrenes bosted: Osloe.

Education:
Han tok også annen eksamen ved universitetet året etter, men bestemte seg for å bli ingeniør.

Education:
Etter verkstedpraksis ved Kværner Brug gjennomgikk han 1871-1873 ingeniørstudier ved Chalmerska Institutet i Göteborg.

Occupation:
Etter en kort tid som assistent hos amtmannen i Akershus og ved jernbanenes anleggstjeneste, ble han ansatt som brokonstruktør ved jernbanenes hovedkontor i Kristiania og var der til 1880.

Occupation:
Fredrik Hiorth var en allsidig industripioner i tiårene før og etter 1900. Han interesserte seg særlig for utnytting av landets vannkraft- og mineralressurser, var aktiv organisasjonsmann og gjorde flere oppfinnelser.

Hiorths virketrang passet dårlig til å være ansatt i staten. Han ønsket å drive sin egen bedrift, og 1878 kjøpte han Rodeløkken Jernstøberi, et lite mekanisk verksted med 14 arbeidere.
Ved inngangen til 1890-årene var antall arbeidere ved bedriften økt til 150.

I 1892 greide Hiorth sammen med slektninger og forretningsforbindelser å få til en rekonstruksjon av driften ved Kværner Brug, hvor også hans egen bedrift ble integrert, og han ble selv administrerende direktør for Aktieselskabet Kværner Brug. De neste årene gjennomførte han en plan for rasjonalisering og modernisering av virksomheten, men til tross for dette viste det seg vanskelig å få til lønnsom drift.

Som Kværnerdirektør og eier av flere bedrifter, kunne det også knipe av og til for økonomien for Fredrik Hiorth. Det kan en se ved en korrespondanse mellom far og sønn:

Kværner 9/12 1899.
Kjære fader. Herved contoføres for mellemværende med rentedekning til 11te ds utvidende en ratio i din favør stor Kr. 16.225,89. Kontant vedlægges Kr. 225,89 så saldoen bliver nøiagtig Kr. 16.000,00 hvilket jeg efter aftale forrenter med 5% p.a at betale hver 11 Juni og 11 Decbr. Din hengivende søn F. Hiorth.

Våren 1900 fratrådte Hiorth sin stilling i Kværner Brug og opprettet sin egen forretning – F. Hiorth, Ingeniørkontor. Fra Kværner tok han med seg ingeniørene K. Kolberg og sin sønn Albert Hiorth over i det nye firmaet.
Hiorth var alltid mer interessert i ny teknologi og nye prosjekter enn daglig drift. Etter 1900 konsentrerte han seg først og fremst om entreprenørskap og gründeraktiviteter, særlig i forbindelse med utnyttelse av vannkraft og gruvedrift. Hans nye firma var en pioner i Norge for import og introduksjon av forbrenningsmotorer, særlig til bruk i biler og båter.
I 1906 solgte Hiorth denne delen av virksomheten til sin medarbeider Kolberg, som siden bygde opp bilforretningen Kolberg Caspary A/S.

I 1890-årene raste det en hissig debatt blant ingeniører og kommunalpolitikere i Kristiania om utnyttelse av vannkraft til elektrisitet. Det første elektrisitetsverk i byen var et dampkraftverk som produserte likestrøm. Ingeniør Fredrik Størmer gjorde seg til sterk talsmann for at hovedstaden i stedet burde ha satset på vekselstrøm og utnyttet vannkraften i fossene i Glomma.

De faglige autoritene var uenige med Størmer. Hiorth tilhørte mindretallet som støttet Størmer og som allerede på dette tidspunkt så mulighetene for å nytte de store fossene til produksjon av store mengder elektrisitet.
Hiorth ble en av de store fosseoppkjøperne de neste årene. Sammen med ingeniør Størmer kjøpte han fallrettighetene i Vammafoss i Glomma; ved kjøpet av Rjukanfossen var han sammen med Sam Eyde m.fl.; Bjølvefossen i Hardanger kjøpte han for egen regning. Hiorth engasjerte seg også i fosseoppkjøp på Island i kompaniskap med advokat Christian Homan.

I årenes løp hadde Hiorth eierinteresser i bl.a. A/S Vamma Fossekompani, A/S Bjølvefossen, A/S Rjukanfos, A/S Aurlandsfallene, A/S Tyssefaldene og Matrefallene i Hordaland, med fallrettigheter som til sammen kunne gi grunnlag for produksjon av rundt 1 million hestekrefter, samt Dettifoss på Island (A/S Gigant) med over 200 000 hk.

Frem til sin død 1923 var Hiorth dessuten knyttet til en rekke andre firmaer. Han var involvert i opprettelsen av Den norske Naglefabrik, Christiania Dampoljefabrik, Christiania Kulsyrefabrik, Garantiselskapet Glitne, Knaben Gruber, A/S Sør-Varanger, A/S Holta Mine og flere andre foretak innen utvinning av kobber og svovelkis.
Han samarbeidet nært med dosent Adolf Hoel om utnyttelse av kullforekomstene på Svalbard, og 1916 deltok han i opprettelsen av De norske kulfelter på Spitsbergen. Hiorthhavn på Svalbard er oppkalt etter ham.

Hiorth engasjerte seg aktivt i arbeidet for gjenreising av norsk jern- og stålindustri ved hjelp av utnyttelse av elektrisk kraft. Sammen med utenlandske samarbeidspartnere og sønnen Albert opprettet han 1907 et elektrisk stålverk i Jøssingfjord for utprøving og utnyttelse av Albert Hiorths elektriske induksjonsovn.

Fredrik Hiorth utmerket seg også som oppfinner. Hans best kjente oppfinnelse er et tørketårn for cellulose, papp, garn osv. Han tok ut flere patenter på turbindetaljer, og flere av hans oppfinnelser ble premiert ved utstillinger i inn- og utland.

I tillegg til sin forretningsvirksomhet hadde Hiorth en rekke offentlige verv. I 1889 var han med på å stifte De mekaniske verksteders forening og var formann der 1897–99. Han var formann i Polyteknisk Forening 1899–1902 og nestformann og senere formann i styret for Norges opplysningskontor for næringsveiene. Han var dessuten medlem i offentlige komiteer som utredet odelsloven, ulykkesforsikringsloven og taubaneloven.

Hiorth deltok som så mange andre industrigründere i denne perioden i filantropiske tiltak. Aker herred fikk utskilt tomter til bygging av billige boliger fra hans farsgård Malerhaugen. Hiorths privatliv var sterkt preget av hans religiøse overbevisning. Han var svært opptatt av profetenes ord om Palestina og jødefolket, og sammen med sønnen Albert studerte han bl.a. Esekiels profetier.
I 1913–14 tok han familien med på en reise til Roma og til Egypt. Han ønsket ved selvsyn å se Kheopspyramiden, som han hadde interessert seg spesielt for gjennom en årrekke.

I 1902 ble han utnevnt til ridder av 1. klasse av St.Olavs Orden, og 1912 mottok han Polyteknisk Forenings hederstegn.

Ikke mange nordmenn kjente til automobilen ved århundreskifte. Men det var en mann som hadde mot - ikke bare til ta hjem en bil, men til å innføre biler for salg! Det var direktør Fredrik Hiorth. Han sa opp sin stilling som direktør for Kværner Brug våren 1900 og startet eget ingeniørkontor og maskinforretning.

Beskrivelsen av Norges første bilforhandler er hentet fra Kongelig Norsk Automobilforbunds bok Bilens historie som kom ut i 1951.

For direktør Hiorth gikk bilhandelen tregt de første årene, på tross av at han jobbet utrettelig for å fremme bilens sak i Norge. I 1906 solgte han forretningen, men har skrevet seg inn i bilhistorien som en innovatør i tillegg til å være en viktig aktør i oppbyggingen av norsk industri:

Den store innsats direktør Hiorth gjorde for at bilen skulle få innpass i landet vårt, var tross alt bare en liten gren av hans betydelige virksomhet.

Moskushamn (tidligere Hiorthavn (frem til 1925) og Hiorthamn (frem til 1929)) er en tidligere gruveby i Adventfjorden på Spitsbergen, på motsatt side av fjorden av Longyearbyen. Moskushamn skiftet navn tilbake til Hiorthhamn i 2002. Gruvebyen ble etablert i 1917 og gruveinngangen ligger 582 moh.
Etter 1921 har det kun vært periodisk gruvedrift og siste driftsår var i 1940. Kullgruvedriften på nordsiden av Adventfjorden startet i Advent City i 1905. Kullet hadde dårlig kvalitet og driften ble etter kort tid innstilt. I 1917 flyttet Fredrik Hiorth og selskapet De Norske Kulfelter Spitsbergen deler av anlegget lengre inn i fjorden til det som ble Hiorthhamn. Byen ligger nede ved fjorden, ved foten av Hiortfjellet (786 moh).

Gruveinnslaget ligger 582 moh og går under navnet Sneheim. Moskushamn består i dag (2011) av en rekke bygninger, tufter og tekniske anlegg, spesielt taubaner, og mengder av etterlatt materiell. Taubanens endepunkt på kaia er godt bevart og istandsatt for noen år siden. Mange av bygningene i Moskushamn brukes som fritidshus, noe som har reddet dem. Etter Ny-Ålesund er det Moskushamn som har den største ansamlingen av fredede kulturminner på Svalbard.
Hiorthamn endret navn til Moskushamn i 1929 etter at 17 moskusfe (10 okser og 7 kyr) ble sluppet ut på stedet i 1929. På 1960-tallet var bestanden økt til 50-100, men sank utover 1970-tallet. Siste obervasjon av moskusfe på Svalbard ble gjort i 1985. Det er uklart hvorfor moskusfeet døde ut.

Kilder og litteratur:

Stud. 1869, 1894, 1919.
G. Brochmann: biografi i NBL1, bd. 6, 1934.
K. Fasting: Teknikk og samfunn.
Den Polytekniske Forening 1852-1952, 1952.
K. Anker Olsen: Kværner Brug gjennom 100 år, 1953-
J. Vogt: Elektrisitetslandet Norge, 1971.

Residence:
Fra folketellingen i 1910:

Fredrik Wilhelm Louis Hiorth, f. 4.februar 1851, i Kristiania, hf, Ingeniør Direktør.
Thekla Pauline Hiorth f. Dahlstrøm, f. 22.september 1850, Gøteborg, hm.

Barn (alle født i Kristiania):
Karl Albert Fredrik, f. 17.november 1876, ug, Ingeniør.
Erling, f. 4.februar 1880, ug, Kontorchef Arkitekt.
Thekla, f. 28.mai 1881.

Samt disse er nevnt i husholdningen:
Kristiane Auve, f. 13.oktober 1883, Røken, ug Kokkepike.
Marie Aandstad, f. 26.juni 1885, Hadsel i Vesteraalen, ug Stuepike.

Event-Misc:
Etter direktøren var det hans barn ingeniør Albert Hiorth, arkitekt Erling Hiorth og fru Thekla Campell som overtok eierskapet av Østre Hasle ved skjøte 22.mai 1919.

Died:
Fra dødsannonsen i Aftenposten 2.januar 1923:

Min elskede, dyrebare Mand, vor kjærlige, opofrende Far, Svigerfar og Bedstefar Direktør F. Hiorth hensov fredelig idag i Troen paa sin Frelser, nær 72 Aar gml.
Kristiania, 1ste Januar 1923.

Thekla Hiorth.
Thekla Campbell, f.Hiorth.
Albert Hiorth.
Erling Hiorth.
Svigerbarn og Barnebarn.

Den 5.januar tillegges i annonsen:

Bisættelsen foregaar i Krematoriet lørdag den 6.januar kl. 2 1/2.

Fredrik married Thekla Pauline Dahlström, "Hiorth" on 10 Jun 1875 in Göteborg, Västra Götalands län, Sverige. Thekla was born on 22 Sep 1850 in Göteborg, Västra Götalands län, Sverige; died in May 1937. [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: 1874, Kristiania, Oslo, Norge; Ugift Contorbetjent (ved Nylands verksted).
• Occupation: 1885, Kristiania, Oslo, Norge; Ugift materialforvalter ved Nylands Værksted.
• Occupation: 1900, Kristiania, Oslo, Norge; Kontorchef ved Nylands Værksted (til 1919).
• Residence: 1900, Kristiania, Oslo, Norge; Incognitogaden 29.
• Residence: 1910, Kristiania, Oslo, Norge; Meltzersgate 4.

Notes:

Residence:
I 1900 bor brødrene Andreas og Kristinus Ludvig sammen i Incognitogaden 29.

Residence:
I 1910 registrert i Meltzers gate 4:

Kontorchef Andreas Hiorth (f.29.mai 1859 i Kristiania) og hustru Aslaug Hiorth (f.2.februar 1881 i Kristiania).

Tjenestepike Ragna Theodora Knudsen (f.5.januar 1879 i Grimstad).

Buried:
Bisatt fra det gamle krematorium.

Died:
Langodden.

Andreas married Aslaug Krohn, "Hiorth" after 24 Feb 1910. Aslaug was born on 2 Feb 1881 in Kristiania, Oslo, Norge; died on 5 Jul 1948 in Snarøya, Bærum, Akershus, Norge; was buried on 9 Jul 1948 in Haslum, Bærum, Akershus, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Living. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: 1875, Kristiania, Oslo, Norge; Sjøfarende.
• Residence: 1891, Stavanger, Rogaland, Norge
• Occupation: Bef 1895, Stavanger, Rogaland, Norge; Skibskaptein, Skibsfører Dampskib.
• Residence: Bef 1895, Stavanger, Rogaland, Norge; Peder Clausensgate 21.

Notes:

Residence:
Familien 1891:

Thomas Toft Hiorth, f.1858 i Kristiania. Forer paa Middelhavet.
Gabrielle Caroline Hiorth, f.1862 i Stavanger. Hustru
Datter:

Ingrid Hiorth, f.1887 i Stavanger.

Residence:
Familien i 1910:

Skibsfører Dampskib Ths. Hiorth, f.29.juni 1858, Kristiania.
Hustru Gabrielle Hiorth, f.14.juni 1862, Stavanger.
Barn:

Fredrik W. L. Hiorth, f.16.februar 1893, Stavanger. Kasserer ved rørlæggerforretning.

Johanna Hiorth, f.7.august 1899, Stavanger.

Thomas married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Living. [Group Sheet] [Family Chart]

Caroline married Christian Juell Sandberg on 6 Dec 1893 in Kristiania, Oslo, Norge. Christian was born on 10 Jul 1843 in Fredrikstad, Østfold, Norge; died on 12 Nov 1930 in Ljan, Oslo, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Education: 1868, Universitetet, Kristiania, Oslo, Norge; Student fra 1868. Karakter ved medisinsk embedseksamen Laudabilis.
• Occupation: 1900, Kristiania, Oslo, Norge; Læge og Kontorchef i Medicinalbureauet.
• Residence: 1900, Aker, Oslo, Norge; Fagertun gård.
• Occupation: 1910, Aker, Oslo, Norge; Lege/doktor.

Notes:

Birth:
Foreldrenes bosted: Bjølsen.

Residence:
På Fagertun gård i Aker bor familien både i 1900 og i 1910:

1900:

Læge og Kontorchef i Medicinalbureauet Wilhelm Hiorth og hustru Constanse Hiorth, samt barna:

Adam, f.1879 i Spydeberg. Ugift Reserve Leutnant.

Hans, f.1881 i Kristiania. Ugift Kadet.

Sigurd, f.1882 i Kristiania. Ugift. Læser til artium.

Kirsten, f.1884 i Kristiania.

Lovise, f.1891 i Kristiania.

Det bor også en Stuepige Marte Gundersen (f.1880 i Dilling) og en Kokkepige Kaja Andresen (f.1881 i Urskog Ak.) på Fagertun.


1910:

Doktor Wilhelm Hjorth og hustru Constanse Hjorth (født 15.oktober 1856 i Askim), samt barna:

Adam, f.5.januar 1879, Spydeberg. Ugift overrettssakfører.

Hans, f.23.september 1881, Kristiania. Ugift kaptein.

Lovise, f.25.september 1891 i Aker. Skolepige.

De har også en Enepige boende hos seg, Olga Flesaker fra Hedemarken. Født 2.mars 1883.

Died:
Fra dødsannonsen i Aftenposten 26.februar 1923:

Min kjære mand, vor kjære far læge Fredrik Wilhelm Hiorth døde stille idag, 73 aar gammel.
Østre Aker 20.februar 1923.

Konstanse Hiorth.
Adam Hiorth.
Hans Hiorth.
Sigurd Hiorth.
Kirsten Rode.
Lulle Blom.
Svigerbarn. Barnebarn.

Bisættes i Krematoriet onsdag 28.februar kl. 2 1/2.

Frederik married Konstanse (Constanse) Hansdatter Berger, "Hiorth" on 27 Feb 1878 in Spydeberg, Indre Østfold, Norge. Konstanse was born on 15 Oct 1856 in Spydeberg, Indre Østfold, Norge; was christened on 23 Nov 1856 in Spydeberg, Indre Østfold, Norge; died on 17 Apr 1947 in Oslo, Norge; was buried on 22 Apr 1947 in Østre Aker kirkegård, Oslo, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Jørgine married Søren Kristian Sommerfelt on 20 Jun 1877 in Østre Aker, Oslo, Norge. Søren was born on 23 May 1851 in Finnmark, Norge; died on 13 Jun 1934 in Oslo, Norge; was buried after 13 Jun 1934 in Gamlebyen gravlund, Oslo, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1909, Kristiania, Oslo, Norge; Grosserer.
• Residence: Bef 1909, Aker, Oslo, Norge; Frydenlund.

Christian married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Died:
Døde på Frydenberg.

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1928, Oslo, Norge; Ingeniør.

Olaf married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Caroline married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Caroline married Carl Andreas Schultz on 9 Jul 1895 in Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge. Carl was born on 26 Feb 1863 in Ringsaker, Hedmark, Innlandet, Norge; died on 29 May 1943 in Slemdal, Oslo, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Education: 21 Sep 1883, Universitetet, Kristiania, Oslo, Norge; Realstudent. Ex.phil i 18.juni 1886. Karakter Haud illaudabilis.
• Occupation: 1900, Kristiania, Oslo, Norge; Eier af Christiania Minekompani for drift og export af ertser og mineraler.
• Residence: 1900, Kristiania, Oslo, Norge; Oscars Gade 23.
• Occupation: 1910, Kristiania, Oslo, Norge; Direktør for Christiania Minekompani A/S (Bergverk).
• Residence: 1910, Kristiania, Oslo, Norge; Inkognitogaten 9.

Notes:

Residence:
I 1900 registreres familien i Oscars gate 23 i hovedstaden:

Forretningsmand Adam Hiorth og hustru Alice Hiorth, samt døtrene Ellen (f.1897 i Kristiania) og Agnes (f.5.mai 1899 i Kristiania).

Residence:
Fra folketellingen i 1910:

Direktør for Christiania Minekompani A/S (Bergverk) Adam Severin Hiorth, hans hustru Alice Mitchell Hiorth, f.2.november 1863 i Kristiania, samt barna:

Ellen Alice, f.10.september 1897 i Kristiania, og Agnes Sofie Margaret, f.5.mai 1899 i Kristiania.

De har også 2 tjenestepiker hos seg.

Buried:
Bisatt fra det nye krematorium.

Adam married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 12 Apr 1863, Vår frelsers kirke, Oslo domkirke, Oslo, Norge

Wilhelmine married Theodor Martinius Øwre before 1871. Theodor was born on 15 Aug 1836 in Molde, Møre og Romsdal, Norge; was christened on 11 Nov 1836 in Molde, Møre og Romsdal, Norge; died on 2 Dec 1871 in Kristiania, Oslo, Norge; was buried on 7 Dec 1871 in Vår frelsers kirke, Oslo domkirke, Oslo, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Wilhelmine married Thormod Bassøe on 09 Jan 1874 in Garnisonmenigheten, Kristiania, Oslo, Norge. Thormod was born on 28 Aug 1848 in Kristiania, Oslo, Norge; was christened on 9 Feb 1849 in Garnisonmenigheten, Kristiania, Oslo, Norge; died on 09 Oct 1908 in Kristiania, Oslo, Norge; was buried after 09 Oct 1908 in Kristiania, Oslo, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Education: Bef 1857, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge; Johansens skole.
• Education: Abt 1857, Stavanger, Rogaland, Norge; Stavanger skole.
• Education: 1861, Kristiania, Oslo, Norge; Student ved katedralskolen.
• Confirmation: 30 Sep 1866
• Education: 1869, Kristiania, Oslo, Norge; Student fra 1869. Karakter ved medisinsk embedseksamen Haud illaudabilis.
• Residence: 1875, Kristiania, Oslo, Norge; Sedvanlig bosted Throndhjem 115 D, 2.etg. Midlertidig boende i Akersgade 40, 42, 44.
• Occupation: 1877, Vågå, Oppland, Innlandet, Norge; Privatpraktiserende privat- og fattiglege i årene 1877 til 1879.
• Occupation: 1879, Rakkestad, Østfold, Norge; Privat- og fattiglege.
• Residence: Bef 1881, Rakkestad, Østfold, Norge; Elverhøi.
• Occupation: 16 Feb 1883, Måløy, Vågsøy, Sogn og Fjordane, Vestland, Norge; Distriktslege i Ytre Nordfjord, og bodde der på Hjortheim på Måløy.
• Residence: Bef 1884, Måløy, Vågsøy, Sogn og Fjordane, Vestland, Norge; Hjortheim.
• Occupation: 26 Feb 1893, Levanger, Nord-Trøndelag, Norge; Distriktslæge.
• Residence: Bef 1896, Levanger, Nord-Trøndelag, Norge; Kirkegaden 15, 2.etasje i Apotekergården.
• Occupation: 1901, Levanger, Nord-Trøndelag, Norge; Ordfører.
• Occupation: 1903, Kristiania, Oslo, Norge; Stortingsmedlem, representerte Høyre.

Notes:

Education:
Her var han i 3,5 år før han i 1861 ble elev ved Kathedralskolen i Kristiania.

Education:
Otto Christian Hiorth ble dimitert som student (laud) fra Kathedralskolen i 1869.

Education:
Han tok annen eksamen i 1870, og medisinsk embetseksamen (haud) i 1876 ved Det Kongelige Frederiks Universitet i Kristiania.
Dette året var han i 3,5 måned kandidat ved Fødselsstiftelsen i Kristiania, og tjenestegjorde deretter på Rikshospitalet kirurgiske og medisinske avdelinger til april 1877.

Occupation:
Privatpraktiserende privat- og fattiglege i årene 1877-79, med kortere konstitusjoner som distriktslege i Lesja og Loms distrikter.

Occupation:
Fra sommeren 1879 til tidlig på året 1883 fungerte Otto som privat- og fattiglege i Rakkestad, og samtidig jernbanelege ved Smålensbanens indre linje.

Occupation:
I dette værharde distriktet slet han mye på embetsreiser i åpen båt ute på Stadthavet, som eneste lege på en 10-12 mil lang kyst fra Stadt til Staveneset. Her ble han i 10 år.

I Ytre Nordfjord var Otto Christian Hiorth formannskapsmedlem, ordfører i fattigstyret, formann i skolestyret, overformynder, kommunerevisor, medlem av Nordfjord Sparebanks forstanderskap og av fylkesskattekommisjonen.

Residence:
I tiden i Måløy var han aktiv i lokalpolitkken, og bygde en stor villa som ble kalt Hjortheim på Skram.

Fra den kommunale folketellingen i 1891 under Skram nedre på Vågsøy:

Otto Hiorth, Selv Hovedperson Doktor og gaardbruger Selveier-Distrikslæge yttre Nordfjord, og hustru Sally Hiorth. Deres barn:

Lorens, f.1881, Rakkestad.

Halvor, f.1882, Rakkestad.

Otto, f.1884.

Hedvig, f.1885.

Haakon, f.1888.

Herman, f.august 1889.

Anette, f.desember 1890.

Occupation:
Den 26.februar 1893 ble Otto Christian Hiorth forflyttet til Levanger legedistrikt. Her virket og bodde han fram til sin død 15.mai 1906, og her utførte han et mangesidig, tiltaksomt og velsignelsesrikt virke både som lege og offentlig tillitsmann:

Sjelden faller det i noe menneskes lodd å vinne så mange hjerter og virke til så megen velsignelse som tilfellet var med Dr.Hiorth. Ved sykesenga ble han mottatt med forventning og tillit. Et godt ord, et lunt smil, som lyste av hjertens godhet, fulgte ham, hvor han gikk og stod... Men det største og bedste ved ham, var hans rike hjertelag, hans dype frimodige tillit. Han tålte ikke å se eller høre om nød uten å hjelpe med råd og dåd om han kunde.

Dette skriver en Levangerbygding i dagsposten i 1906.

Otto Christian Hiorth var lege ved Levanger lærerskole og Falstad skoleheim, styremedlem av frivillige ske- og fattigpleie, ledet nyordningen av byens hygieniske forhold etter brannen i 1897 som formann i Sundhetskommisjonen, og tok virksom del i arbeidet for de tuberkuløses pleie i Nord-Trøndelag fylke.

I en nekrolog i Tidsskrift for den norske legeforening skrev mædicinldirektør Holmboe i 1906:

Som læge vandt Hiorth befolkningens tillit og hengivenhet overalt hvor han virket, og han fortjente den også fullt ut, dyktig og samvittighetsfull og oppofrende som han var. Han var sine venners ven og neppenoens uven. Han var av de læger som i særlig grad har forstått å erobre seg den aktelse, tillit og sympati innen sin virkekrets, som er en nødvendig betingelse for at lægens virke skal lykkes og bære frukt.

Dr. Hiorths gate er i Levanger, og ligger i området sykehuset - stadion.

Residence:
Fra folketellingen i 1900 under Kirkegaden:

Distriktslæge Otto Kristian Hiorth og hustru Sally Elvine Hiorth. Deres barn:

Hedvig Fredrikke, f.1885 i Selje.

Haakon, f.1888 i Selje.

Anette, f.1890 i Selje.

Harald, f.1894 i Levanger.

Eivind, f.1895 i Levanger.

I Levanger var Otto Christian Hiorth Riksforsikringens tilsynsmann, varamann til forlikskommisær og medlem av formannskapet.

Han var ordfører i 1901, varaodfører i 1902 og igjen ordfører i 1903, da han ved stortingsvalget ble valgt til 1.varamann og representerte Trondheim og Levanger i Kristiania.

Han var som kommunemann en kraft som få. Samvittighetsfull og nøyaktig i alt sitt arbeide ytet han Levanger kommune en uavbrutt rekke av verdifulle tjenester. Da underretningen om hans død nådde Levanger, uttalte et formannskapsmedlem:

Jeg forstår ikke, hvordan vi skal kunne greie oss utendistriktslege Hiorth.

Den umiddelbare anerkjennelse som ligger i disse ord er det smukkeste ettermæle en offentlig mann kan sette seg.

Occupation:
Otto Christian Hiorth var medlem av Levanger bystyre - i årene 1901, 1903, 1904, 1905 og 1906 som Levangers ordfører.

Occupation:
Ved stortingsvalget i 1903 ble Otto Christian Hiorth valgt til 1.varamann for Trondheim og Levanger.

Han møtte på det første ting i perioden og deltok størsteparten av valgperioden.

Medlem i Konstutionskomiteen. Trådte inn for Berg i 1905, forfall i 1906, Stenberg og Thaulow trådte inn i hans sted.

Medlem i Næringskomite nr.2. Erstattet av Brænne i 1904-1905 og 1905-1906.

Hiorth møtte også våren 1906, men døde av hjertesvikt under stortingssesjonen.

Died:
Bopæl ved døden Drammensv. 16.

Hiorth døde av hjertesvikt under stortingssesjonen.

Buried:
Indført med no i Oslo kirkebog. Jordfæstelse ved Oslo sogneprest, af hvem dødsfallet anmeldt til Levanger sognepr.

Otto married Sally Elvine Larsen, "Hjorth" on 21 May 1880 in Moss, Østfold, Norge. Sally was born on 24 May 1855 in Stavanger, Rogaland, Norge; was christened on 17 Jun 1855 in Domkirken, Stavanger, Rogaland, Norge; died after 1910 in Kristiania, Oslo, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Event-Misc: Aft 1867, Fredrikstad, Østfold, Norge; Hos fotograf.
• Event-Misc: 20 Jul 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; En mammas brev til sin datter Erika.
• Event-Misc: 2 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Mammas brev til datteren Erika.
• Event-Misc: 5 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Karens brev til sin søster Erika.
• Event-Misc: 6 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Thereses brev til svigersønnen Christopher.
• Occupation: Abt 1891, Fredrikstad, Østfold, Norge; Musikk- og sanglærer.

Notes:

Event-Misc:
Fredrikstad, 20 Juli 1888

Kjære Erika.

Vi har ventet saa paa at daa høre lidt fra Eder, men da endnu intet er kommet er det bedst jeg skriver, saa I faar høre hjemmefra naar I kommer til Molde. Hils Christopher og sig at jeg fik Brevkortet fra Lillestrømmen og Paraplyen er ogsaa ankommet. Det var saa likt Carl at lægge sin igjen i Kupeen. Bestepapa fortalte at Carl løb rundt da han kom ud og det styrtregnede, han tænkte vist at løbe efter Jernbanen. Lørdag kom de hjem med Baaden, de havde ligget midt paa Christianiafjorden i Vindstille hele Natten. Carl var lykkelig kan Du vide, og forfærdelig optaget av Baaden. Vi skulde seilet en tur Søndag, men ingen Vind, saa det blev intet af.

Karen fik Brev fra fru Thiis om at hun maatte komme til Strømstad Tirsdag og Carsten kom og bad hende, saa blev det da bestemt at Bestepapa og Carl skulde seile hende ned hvis det blev Vind. Jeg var nu ikke saa særdeles lysten paa det; men saa blev jeg glad aligevel, for Mandag kan Du tro det blev forskrekkelse. Johanne blev syg om Natten, og da jeg Mandag morgen skulde se i Halsen, syntes jeg den var saa mistænkelig at der strax blev sendt Bud paa Doktor; og det viste sig at det var Diphteriet, hun blev øieblikkelig sendt paa Sygehuset, og her skulde røges med Svovl. Du kan vide her blev Staahei, og min Skrek var stor at nogle af Børnene ogsaa skulde faa den fæle Sygdom. Nils og Leo blev derfor ogsaa sendt ned til Strømstad, og de Smaa maatte holde sig i Havnen og nede, til Røgning og Vadskningen var over. Heldigvis har endnu ingen endnu faat den, og jeg haaber vi gaar frie, jeg er forkjølet og hat ondt i Halsen i dag, men det er vist bare almindeligt. Johanne er saa meget bedre nu at hun snart skal udskrives, her har vært flere saadanne lette Tilfælde, formodentlig har det vært det der feilede Bjørklund ogsaa. Jeg var paa Bryggen og saa Baaden drog afsted med de 5, de vare i straalende humør allesammen.

Onsdag havde vi Brev fra Carl, de havde seilet til Strømstad paa 3 1/2 Time. Karen skulde da blive der, men Dagen egter skulde de andre reise til Lysekil. Nu fik vi Telegram derfra, og alt var vel. De skulde reise nordover i dag igjen. Jeg synes nu de skulde bese sig lidt for de har jo Tiden for sig, Du husker der skulde være saa vakkert indeni Fjorden ved Lysekil, men Carls Program er jo bare at seile, og maale hvor langt det er og hvor lang Tid det tager; og naar ingen af os er med, da blir det vel han raader. Ja gid han nu maa faa Glæde av Baaden, Hiorth har givet ham den; det er ikke stort Rum i Kahytten, og ingen Stadsbaas, men vi kan vel pudse paa den lidt efter lidt. Den var noksaa dyr, synes jeg, det syntes Hiorth ogsaa, men han syntes , han maatte lade ham faa den, ellers var verken Carl eller Bestepapa blevet i Humør. Skal de holde ved som de har begynt bliver det altfor dyrt, de brugte 50 Kr paa Turen at hente Baaden og nu skrev Carl at de havde gjort flere Indkjøb i Strømstad ogsaa, K?? med mer. Jeg vil meget gjerne du paa en Tur, naar de kommer hjem men jeg tør vel ikke for det første reise fra Guttane; dessuden blir det trangt med Sengeplads for 6 om bord. Leo maa jo vare med, og da blev det vel haardt for Nils at være hjemme. Tænk de to havde ikke Ide om at Bestepapa og Carl var reiste efter Baad, vi sagde de var reist du at bese sig paa Hankø. De badede sig i Elven, da Baaden kom, og de troede ikke sine egne Øine da de saa Carl styre, de troede de havde laant Baaden. Den Dag kom Klæderne fort paa.

Baade Karen og jeg har vært inde hver Dag at se til Blomsterne. De stode fint, men hun vanded alle ligemeget, jeg har ikke kunndet træffe Pigen selv, men sidste Gang traf jeg Middelfarts Pige som loved at sige til hende at hun skulde tørre af og ikke give alle saa Skaalene stode fulde og randt over. Nu skal jeg gaa ind i morgen igjen og se efter. Ved Du at den Rode Du sendte mig var fuld af Meldug da den kom, jeg tør ikke sætte den ind, jeg piller paa den hver Dag og har den paa Verandaen. Meldug er saa vanskelig at blive kvit igjen.

Igaaraftes kom Carsten og Oskar Thiis op og sad paa Verandaen, (ellers har vi ikke turdet lukke nogen ind) Oskar var kommet fra Strømstad med Jernbanen 5 1/2. Han fortalte at Karen havde været med dem paa Soiré og vært meget i Vind. Direktøren havde presentert hende for mange svenske Herrer, og hun havde moret sig godt. Hun fik sin ublegede Kjole til hun skulde reise, den var pen pyntet med grønne Fløyelsbaand og gule Silkebaand. A?? Smith? Kom op i Haven igaar ogsaa, han havde fri, men da han ikke kunde være her reiste han til Hundebunden for at tage et Bad og fik en umaadelig stor Buket, med Roser med sig, han rigtig straalede i Roser, de ere deilige nu. Søndag skulde han reise til Strømstad til Thiis’s.

Inat vognede jeg af 3 vældige Brandskud, hele Huset rystede, da jeg saa ud af Vinduet, saa det ud som det brændte i Huserne ovenfor Bjørnebys Brug, men det var saa forunderlig, at det skulde brænde i menge Huse i Soven paa engang. Nu saa var det Gjenskin fra Nilans Mathiesens Sag og et stort tysk Skib som laa der og lastede. Skibet og Hævleriet og nogle Huse brændt. Da jeg kom fra Loftet kunde jeg til dels se meget, Du kan tro Himmelen Var deilig, men det er et stort Tab, naar Sagen bliver standset paa denne Tid, det er heldig at de kan faa leiet Capjens, som staar der ubrugt.

Jeg er ikke rigtig tilfreds, men det er vist mest Træthed, saa jeg haaber det gaar over, jeg er ikke verre end at jeg har plukket 6 Potter Jordbær alene i Haven i dag. Nu skal jeg lære Clara at sylte dem, og saa vil jeg lægge og hvile. I dag kom Brudekjolen Din, den er ikke rigtig bra der var kommet Jordslag paa den skriver hun, men den kan godt bruges.

Ja saa maa Du hilse R?? Fru Hansen og den øvrige Slægt saa hjertelig fra os; og haaber jeg Du og Christopher ere komne frem opfriskede og fyldte med Fjeldluft, saameget at I har Forraad hele Aaret deraf. Jeg haaber vi snart faa et Brevkort saa vi kan faa vide hvordan det er med Helsen, om Benene ere bra o.s.v.

Hjertelig Hilsen til Eder begge fra Mama

Event-Misc:
Fredrikstad, 2 August 1888

Kjære Erika!

Du kan tro vi har ventet paa at faa høre noget fra Eder, endelig fik vi da et Brevkort igaar ifra Lesja, og ser deraf at I har det godt. I kommer altsaa meget senere til Molde end Bestemmelsen var, saa det blir ikke saa langt Ophold der, men bare Veiret bliver godt, saa kan I jo rigtig nyde og fraadse i skjøn Natur. Karen har jo faat Brev fra Dig, men det har jeg ikke læst, og ikke hørt noget om heller, thi det blev sendt efter hende til Strømstad, og der blev hun lige til i Lørdags, kom hjem sent om Aftenen.

Søndag seilede vi du - alle 9 - da vi vel vare komne fra Land begyndt det at regne, vi haabede paa Ophold, men forgjeves, det regnede ustanselig ligetil vi kom hjem om Aftenen og da er det ingen Fornøielse. Vi havde spist Frokost om bord, ristet Skinke Æg og Kafhe. Papa stod for Kjøkkenet, saa spiste Middag da vi kom hjem Kl 7. Karen havde sin store Hovedpine, og da ved Du, hun er umulig, saaledes fik jeg intet at høre om hva der stod i Dit Brev.
Mandag drog hun, Carl og Bestepapa afsted i Regnveir igjen, der skulde være Kapseillads paa Hankø, og den vilde de se paa; det var bare Karen og Carl, som skulde reist, men da de stod færdige saa fulgte Papa med, han vilde ikke de skulde være alene, (det vilde de nu helst) men saa kan Du tro det blev Elendighed paa Leo, han stængte sig inde og syntes vist han var saa uretfærdig behandlet som nogen kunde være, det varede til næste Dag. Igaar fik vi Telegram fra Baadfolkene, de vare i Tønsberg, og havde seet Kapseilladsen fra Fuglehuk, og skulde reise til Drøbak, saa vi ved ikke hva Tid de kommer hjem, i dag har vi Torsdag, og de reiste Mandag.
For at trøste Småguttene, maatte jeg gaa i Forbøn om at de skulde faa kjøbe sig en liden Ege, det skulde være saa fornøieligt, de ere da nu ude i Byen for at se efter en ganske liden, blot til to; jeg er glad saalænge de har noget at gaa efter. Saadan tror jeg koster 20 Kr.

Du maa vide at Carl har solgt Sjegten, saa de har intet at ro i, for Snekken er jo for tung. Her kom en Mand fra Strømstad og spurgte om Carl vilde sælge Sjegten, nei svarede han, men da Manden spurgte hva Carl havde givet for den som ny, og han svarede 62 Kr uden Seil, saa bød Manden 60 Kr for den, og da kan Du vide han solgte den. Han fik 70 Kr med Seil til, thi det var jo ikke noget at beholde.

Igaaraftes kom en yngre Hr Bolander hid, han har seilet med den bitte lille Baaden, Du husker Brodersen havde i Strømstad ifjor. Denne unge Bolander havde truffet Karen i Strømstad, senere havde de vært sammen paa Hankø, (alle Thiis’s og Karen, var der i 3 Dage), derfra var Bolander seilet til Christiania, og kom i går for at hilse paa os. Han reiste igjen i dag til Strømstad, hadde Karen vært hjemme havde han vel blevet længere, men det kunde jo ikke være nogen Fornøielse for ham at gaa her hos mig, saa jeg var glad at slippe ham ogsaa. Du kan tro den Baaden var velindrettet og hvert Rum vel brugt, den er 14 Fod lang bare, og har alt om bord, flere Sæt Klæder, Mad, dobbelte Seil og Sengeplads. Jeg forstod næsten ikke at saameget kan rommes der. Jeg var nede og saa ham seile i den. Karen seiled med ham i Strømstad.

Jeg har netop vært over i Byen og seet paa Blomsterne, jeg maa tørke af hvergang jeg kommer der, de bliver ikke vandet for lidet. Den store Bregnen stod bra, og den er jo fornemst. Der havde vært en Murer inde i Pigekammeret, men han var ikke færdig endnu.
Forresten har jeg ikke vært længer end i Haven, jeg har ikke vært rigtig bra, men de andre ere friske, vi slap med den ene Diftheriet. Johanne er aldeles bra igjen. Nu begynder Bærene at modnes, Jordbærene er forbi i Haven, vi har havt noksaa ofte til Middag; Bringebærene kommer ny, og Stikkelsbærkart gaar det haardt paa om Dagen. Om sommeren burde man ikke have Guttebesøg, Bærene taaler det ikke.

Vi arbeider fremdeles i Huset, maler ovenpaa i de nye Værelser, og Snedkeren holder paa i Kontoret, det er meget at gjøre. Nu holder Rørlæggeren paa at grave op helt fra Gaden, da vi maa have Afløb for Vadsk o s v. Jeg tror Hiorth er ?? ærgerlig, han havde ikke troet det skulde blivet saameget, men nu har vi begyndt, saa faar vi gjøre det færdigt.

De smaa Guttene gir mig meget Besvær, jeg vil ikke have saadant Besøg næste Sommer, jeg vil være fri, det er jeg virkelig ikke nu. De slaas og de hyler og bærer sig, saa jeg har aldri Ro; ikke har jeg hørt noget fra Jenny, og ikke har jeg skrevet heller, men jeg faar se at skrive lidt i dag.

Jeg tænker I har det hyggelig sammen med Familien nu, og Praten gaar vel godt. Nils har rigtig mange rare Spørgsmaal, nu kom han ind fra Baadexpedition og spurgte mig hvor Din Brudekjole var henne, var det ikke en forunderlig Tankesammensætning. Jeg skal hilse fra Hiorth, han har som vanlig travelt, men har lovet at tage sig fri til Ugen, saa skal han være med at seile. Hils nu alle i Familien saa hjertelig fra os og mor Eder nu godt, vi høre vel lidt fra Eder snart.

Din egen Mama.

Du kan se paa Skriften jeg hat travelt jeg skal hjelpe til at plukke 20 Liter Bringebær.

Event-Misc:
Fr.stad, Søndag 5/8 88

Kjære Erika!

Nu skal du da endelig få et brev – der er jo egentlig ikke for tidlig heller. Du har naturligvis fået kortet fra Strømstad, og med det vel tak for brev og gratulation; hvis ikke, så får du tage takken nu; du ved bedre sent end aldrig. Altså, til sagen!
Jeg kom til Strømstad Tirsdag d.17 Juli. Bedstepapa og guttene seilede mig ned, for senere at tage videre ned over svenskekysten. Da jeg kom til Thiis’s, traf jeg løitnant Carlsen, som skulde have reist dagen iforveien, men blev over et par dage, da Oscars ophold var forlænget. Det var rigtig en hyggelig kameratslig gut, og jeg gjorde ham, i al stilhed for mig selv, afbigt for min ufordelagtige dom over ham. Vi blev da også svært fine venner og havde meget moro sammen, slogs så fillerne føg. Det burde jeg vel ny være vokset fra, syns du vel; men naturen går over optugtelsen, ser du. Han reiste to dage efter at jeg var kommen, og Cissi og jeg hylede os i den anledning aldeles hæse; folk standsede udenfor på gaden og stod og gloede ind på de nedrullede gardinger, bag hvilke vore sørgehyl ophævede sig. Noget må man jo gjøre for at more sine medmennesker.
Jeg traf en del kjendte i Strømstad bl.a. Dr Meyer, hvem jeg just ikke overhobede med nogen overdreven elskværdighed. Han fik en hilsen af mig, som vist påfaldende måtte minde om en knækparasol. Jeg formoder du kan tænke dig den. Märta Krohn var der også; hun var bleven ældre og mer - dame. På en av Soireerne blev vi presenteret for en hr Bolander; det var en yngre bror af konsulen, og var kommen seilende fra Gøteborg i ”Trollet”, du husker den vel? Vi blev godt kjendte, vi flød jo ligesom på familjernes bekjendskab, og dagen efter var først jeg på formiddagen og så Cissi på eftermiddagen udi og seilede med ham. Det var uhyre morsomt. Kammerherre Gjerdrum med sønner var også der. Søndagen efter jeg var kommen var Smith og Dr Christiansen nede, og vi havde det svært hyggelig.

Den 23de om morgenen kom Thiis og vækkede C og mig, og sagde at kl 12 skulde vi til Hankø; du kan tro der blev liv i leiren; jeg glemte geburtsdag og alting, indtil C. skriger ud, med bena i veiret: det er jo d. 23; gratulerer!
Til frokost fik jeg da brev fra mama, fra Kirsti Thiis, fra dig, fra Louise samt kort fra Glenny og Mathilde Stabell. Desuden fik jeg et sølvarmbånd af fru Thiis og Cissi. Kl. 1/2 1 seilede vi da afsted til Hankø, og kom did 1/2 5. Vi måtte naturligvis op til - Egeberg - og hilse på tante Johanne, og det var ikke det gran morsomt. Noget morsommere var det at træffe hr Bolander og hans - trollet - og så et par andre svenske herrer, brukspatron Jansson og løitnant Jannerus som vi havde gjort bekjendskab med i Strømstad.

Hjemreisen skulde have været i Tirsdag, men omforladelse det blæste og regnede over en lav sko hele dagen, så vi måtte blive enten vi vilde det eller ei. Så skulde vi seile Onsdag morgen, men nei! Vi måtte da bide i det sure æble og gå med - Glommen - til Fr.stad og så med - Horten - næste dag til Strømstad. Thorsdag fulgte da Anna Arntzen med; hun er rigtig en sød snil liden pige.

Fredag var der bal på societeten, og der var vi allesammen. Vi dansede utrolig og jeg vakte en vis opsigt ved en ganske særegen vals som jeg dansede med en amerikaner Mr Akorn. Trinnene var kopsvals men der var forskjellige figurer. Vi dansede først en vals, så skulde han danse næste med Cissi, men hun kunde ikke følge med, og hun foreslog ham, at tage mig i stedet.; det gjorde han da, idet han spurgte, om jeg vilde gjøre ham - the great favour to waltz with him again. Jeg var naturligvis øieblikkelig færdig, da jeg ikke dansede den vals og så tilslut drog vi ivei med - le valse des fleurs - en slags katillon. Det var en uhyre stor fornøielse at danse med ham, da han førte så støt og så, hva der er nokså sjeldent, holdt fast men ligevel så at man ikke følte det.

Dagen efter reiste jeg over Gravningsund hjem. Jeg var da hos Pettersens hele dagen, og de var svært elskværdige mod mig. Søndag var vi ude og seile og Mandag rustede vi os til tur; bædstepapa Karl og jeg skulde seile du og se regattaen på Hankø Tirsdag. Vi seilede Mandag aften, og lå i Sjøbugten natten i øsende regnveir og stiv sydostlig kuling, så udsigterne var ikke lovende.

(Det er sandt, da jeg kom til Strømstad efter Hankøturen, lå der bræver og en deilig buket til mig. Buketten var fra Halfdan Boye Christiania og bestod af roser. I midten var en næsten sort rose - prince de Maroque - og på et af bladerne var trykt - Hjertelig lykønskning; omkring var en 6 à 7 roser af samme sort og så 25 à 30 knopper og lidt udsprungne - la France - & nogle reseda hist og her og så bregner. To buketpapirer. Den var kolosalt deilig. Der lå et kort ved siden af, hvorpå stod - Bouqetsenderen fra i fjor - Er det ikke storartet?)

Nu til seilturen! Vi så alle seilerne sætte afsted, og så satte vi tvers over fjorden til - Fuglehuk - vi gikk i land på en høi holme nord om fyret, gikk op på toppen og så havde vi regattaen i fugleperspektiv under os; det så brillant du, kan du tro! Også så langt som vi så udover! Tænk vi kunde se - Koster - ja i kikkert naturligvis (Nu skal jeg på no. 6). På eftermiddagen reiste vi indover til Tønsberg hvor vi kom om aftenen. Vi gikk ikke i land da det var så sent, men ventede til næste morgen. Vi beså alt som var at se, og så gjorde Karl og jeg visit hos frk Oftedahl som vi ikke traf hjemme. Om eftermiddagen drog vi videre til Horten, hvor vi beså os på værftet, museet og våbensalen og så reiste vi til Drøbak hvor vi kom Thorsdag kl 5.
Jeg klædte mig og gikk op til Kroghs for at hilse på. Fruen var i Kristiania den dag, men skulde komme tilbage om aftenen; men Krogh selv traf jeg da. Han kjendte mig ikke først, så jeg måtte sige mit navn. Jeg sad og pratede en stund, og gikk så efter at have lovet at komme tilbage om aftenen når fru Krogh var kommet. Da jeg kom til postkontoret hører jeg en stemme: Men du gode gud, er det ikke dig da Karen? også var det Bergliot Mørch. Vi havde sp en alvorlig lang passiar på 5 kvarter også så jeg Kroghs komme fra bryggen. Jeg fulgte med hjem og spiste til aftens, og straks vi var færdige kom Henry, som er fæstningsartillerist for tiden. Vi talte om gamle dage og lo og havde det så koselig; fru Krogh fortalte at nogle damer havde spurgt hende, hva det var for en ung dame som var ifølge med hende; da hun havde sagt, at det var Karen Hiorth var forbauselsen bleven almindelig; de kunde aldeles ikke fatte, at slig en vildkat af en unge, kunde se såpas damemæssig du. Frk Schanche traf jeg og hilste på ved hjælp af fru K.; hun bad at hilse dig så meget og sige at det var hende umulig at tænke sig dig som gift.
Hilmar er i Kristiania og er doven, Lars er færdig med sine examiner og er i Laurvik og Palle er i Charlottenberg hos sin – forlovede! Ja tænk Palle er forlovet! Hans kjæreste heter Elin – jeg husker ikke hva – og ser, efter fotografi at dømme, sød og elskværdig du; hun er 1 1/2 år yngre end ham. Det var rigtig rare nyheder at få høre, ikke sandt?

Drøbak var den gamle; der var forresten kommet vandledning der, så den følte sig vist uhyre civiliseret. Jeg skulde have lyst til at ligge i Drøbak en sommer igjen. Jeg mødte - Herren forsyne mig - (Dr Faye-Hansen) men han kjendte mig heldigvis ikke igjen. Tænk gamle klokker Iversen som viede Hilmar og mig på Kirkegården (husker du det?) lever endnu; men jeg så ham ikke.
Husker du Anna Krogh, en broderdatter af bankkassereren, som var i Drøbak det år vi var der? Hun er nu kommet nedover efter et 6årigt ophold på Tromsø, hvor hun har fået tæring. Det var så sørgelig at se hende; bleg og elendig var hun og øinene var som glas. Når en tog hende i hånden var den aldeles klam og seig. Tænk hun er 22 år; 8 dage før jeg var der nede, havde hun fået underretning om moderens død. Det måtte have vært skrækkeligt for hende stakkel.
Om aftenen var musikken fra fæstningen kommen over og spillede på Tangen; den (tangen) var ikke så hyggelig, som i gamle dage; der var anlagt veie over alt, og det er jo bra nok, men den havde fået et lidt for tamt udseende, men livlig var der; en madde folk ude og hørte på.

Nu kom dit brev og jeg har netop læst det. Jeg takker herved på det høitideligste for hilsen og skål, og haaber at kunne gjøre fruen den tjeneste hun ber om. Det regner i dag, så jeg tænker jeg venter at gå over til i morgen. Nu har jeg slig en krampe i hånden, at pennen næsten ikke vil gå på papiret; det skal vel holde hårdt, at du skjønner dette sidste men det er så godt at have lidt at studere på. Mama talte om at sende nogle du med det samme. Hils mor Hansen tusinde gange fra mig. Bring også rektoren min hilsen.

Med mange hilsender til Christopher og dig fra din hengivne Karen

Nils beder at hilse!

Event-Misc:
Mandag (Anmerkning: den 6.august 1888)

Kjære Christopher!

Hjertelig Tak for baade Dit og Erikas Breve, jeg fik dem igaar; da jeg nylig har skrevet et langt Brev igaar, har jeg ikke stort at skrive om andet end Dit Spørgsmaal om at møde Eder. Ja det kunde nok være morsomt, men det vil jo være aldeles afhængig af Veiret. Hvis det skulde blive Tanke derpaa, kunde der ikke reise mer end 3 paa Baaden herfra, thi 5 er det meste som kan ligge om bord pa en længre Tur. Men det kunde jo være Karen, Carl og Bestepapa, den sidste vil nok være med forresten Du; Carl reiste til Laurkollen igaar for at besøge Christen, saa jeg har ikke talt med ham om dette, Hiorth synes nu det er umulig, og det er det kanskje. Men Du kunde jo skrive og sige hva Tid Du senest kunde reise fra Molde og hva Tid Du da indtraf i Christiansand og i Arendal, det maate vi faa vide snart, saa kunde vi telegrafere, om vi vilde møde Eder, før Dampskibet gikk fra Molde, ja vi maate jo bestemme os saa i betids at I fik ordentlig Tid. Skulde I reise om Trondhjem blir I kanske lidt længre paa Molde end om I reiser med Dampskib. Længre end til Arendal kunde der vel ikke være Tale om at reise, men Kofferten kunde ikke tages paa Baaden, saa den maatte sendes videre med Dampskib. Det er som sagt tvivlsomt vi kunde jo risikere at blive liggende og vente paa vinden. Karen har stor Lyst paa en Kjøbenhavnstur, men jeg ved ikke hva det blir til. Hvis det skulde blive af, saa blev det vel at hænte Eder paa Hjemveien.

Karen og jeg har vært kjørende paa Nabbetorp i dag, paa Visit til Petra Hiorth, vi vare der inden og skrev af Telegrammene som Erika bad om, og spiste hvert vort Jordbær af Johannes Present. Det har øsregnet her i dag, saa Karen og jeg maatte skifte hver Traad paa os, efter vi havde vært i Haven og plukket 20 Potter Bringebær.

Jeg skriver næsten i søvne, jeg har skrevet flere Breve i aften; nu gikk de andre til køis, de bad at hilse, Bestepapa har frydet sig, ved Kaminen, han fryser saa snart. Karen og Leo has spillet - Kasino - de ere saa ivrige, det er godt de har noget at gjøre nu det bliver Lampeaftener. Hvor morsomt at I har havt saadan deilig Tur, og godt Veir.
Uf nei nu kan jeg ikke mer, God Nat da, hjertelig Hilsen til alle fra Din hengivne Svigermor
Therese Hiorth.

Skriv snart om Datoen for afreisen, om det muligens kunde flaske sig.

Occupation:
Fra annonse i Fredriksstad Tilskuer 13.januar 1891:

Karen Hiorth (elev af frk Ida Lie og fru Nissen) modtager elever i pianospill fra 12te januar.

Annonse fra samme avis 24.februar 1891:

Karen Hiorth modtager Elever i Pianospil, Begyndere og Viderekomne. Pris 1 Kr. pr. 1/1 Time, 70 Øre pr. 1/2 Time.

Annonse i Fredriksstad Tilskuer 8.januar 1895:

Karen Hiorth gjenoptager sine Musik- og Sanginformationer Torsdag den 17de Januar.

Fra annonse i samme avis 27.august 1896:

Karen Hiorth begynder sine Musik- og Sanginformationer den 1ste September.

Died:
I samme brevet datert 1.september 1939, hvor niesen Louise Brinchmann forteller om at onkel Rasmus er døende, skriver hun også om sin tante Karen:

Hun har nokk været svært dårlig under det siste anfallet, så det skal nokk ikke så svært meget til der heller.

Fra dødsannonsen i Aftenposten 4.november 1939:

Vår kjære mor Karen Hiorth Hansen døde idag.
Lysaker, 1.november 1939.

Bisettes i Det gamle Krematorium tirsdag den 7. ds. kl. 13.30.

Fra Asker og Bærums Budstikke 6.november 1939:

En i Østre Bærum og spesielt på Fornebu og Lysaker avholdt og aktet dame, fru Karen Hiorth Hansen, er avgått ved døden vel 73 år gammel...

Karen married Rasmus Hansen on 12 Oct 1897 in Vestre Fredrikstad kirke, Østfold, Norge. Rasmus was born on 19 Feb 1858 in Kristiania, Oslo, Norge; was christened on 28 Mar 1858 in Garnisonmenigheten, Kristiania, Oslo, Norge; died on 02 Sep 1939 in Lysaker, Bærum, Akershus, Norge; was buried on 07 Sep 1939 in Vår frelsers gravlund, Oslo, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Education: 2 Sep 1886, Universitetet, Kristiania, Oslo, Norge; Latinstudent. Ex.phil 9.juni 1890 med karakter laudabilis.
• Event-Misc: 31 Mar 1887, Fredrikstad, Østfold, Norge; Hos fotograf.
• Event-Misc: 20 Jul 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; En mammas brev til sin datter Erika.
• Event-Misc: 2 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Mammas brev til datteren Erika.
• Event-Misc: 11 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Mammas brev til Erika.
• Education: Jul 1889, Fredrikstad, Østfold, Norge; Eksamen artium fra Fredrikstad kommunale latingymnas med karakter meget godt.
• Event-Misc: 10 Jul 1889, København, Sjælland, Danmark; På seiltur fra Fredrikstad til København.
• Education: Abt Aug 1889, Universitetet, Kristiania, Oslo, Norge; Realfagsstudent ved universitetet.
• Event-Misc: 18 Sep 1889, Kristiania, Oslo, Norge; Karls brev til svoger Christopher Brinchmann i Fredrikstad.
• Event-Misc: 19 Oct 1889, Kristiania, Oslo, Norge; Et brev hjem fra studenten i Kristiania.
• Event-Misc: 21 Nov 1889, Kristiania, Oslo, Norge; Karls brev til søsteren Erika.
• Education: 1890, Charlottenburg, Berlin, Tyskland; Ingeniørstudent, diplomingeniør.
• Occupation: 1896, Sterkerade, Nordrhein-Westfalen, Tyskland; Ingeniør ved Gute Hoffnungs Hüttes brobyggeravdeling.
• Occupation: 1896, Berlin, Tyskland; Prosjektarbeider hos Siemens.
• Occupation: 01 Oct 1899, Görlitz, Sachsen, Tyskland; Lærer ved den prøysiske stats tekniske skolevesen.
• Residence: Bef Oct 1901, Frankfurt, Darmstadt, Hessen, Tyskland
• Occupation: 01 Oct 1901, Frankfurt, Darmstadt, Hessen, Tyskland; Overlærer.
• Occupation: 1919, Frankfurt, Darmstadt, Hessen, Tyskland; Professor.

Notes:

Event-Misc:
Fredrikstad, 20 Juli 1888

Kjære Erika.

Vi har ventet saa paa at daa høre lidt fra Eder, men da endnu intet er kommet er det bedst jeg skriver, saa I faar høre hjemmefra naar I kommer til Molde. Hils Christopher og sig at jeg fik Brevkortet fra Lillestrømmen og Paraplyen er ogsaa ankommet. Det var saa likt Carl at lægge sin igjen i Kupeen. Bestepapa fortalte at Carl løb rundt da han kom ud og det styrtregnede, han tænkte vist at løbe efter Jernbanen. Lørdag kom de hjem med Baaden, de havde ligget midt paa Christianiafjorden i Vindstille hele Natten. Carl var lykkelig kan Du vide, og forfærdelig optaget av Baaden. Vi skulde seilet en tur Søndag, men ingen Vind, saa det blev intet af.

Karen fik Brev fra fru Thiis om at hun maatte komme til Strømstad Tirsdag og Carsten kom og bad hende, saa blev det da bestemt at Bestepapa og Carl skulde seile hende ned hvis det blev Vind. Jeg var nu ikke saa særdeles lysten paa det; men saa blev jeg glad aligevel, for Mandag kan Du tro det blev forskrekkelse. Johanne blev syg om Natten, og da jeg Mandag morgen skulde se i Halsen, syntes jeg den var saa mistænkelig at der strax blev sendt Bud paa Doktor; og det viste sig at det var Diphteriet, hun blev øieblikkelig sendt paa Sygehuset, og her skulde røges med Svovl. Du kan vide her blev Staahei, og min Skrek var stor at nogle af Børnene ogsaa skulde faa den fæle Sygdom. Nils og Leo blev derfor ogsaa sendt ned til Strømstad, og de Smaa maatte holde sig i Havnen og nede, til Røgning og Vadskningen var over. Heldigvis har endnu ingen endnu faat den, og jeg haaber vi gaar frie, jeg er forkjølet og hat ondt i Halsen i dag, men det er vist bare almindeligt. Johanne er saa meget bedre nu at hun snart skal udskrives, her har vært flere saadanne lette Tilfælde, formodentlig har det vært det der feilede Bjørklund ogsaa. Jeg var paa Bryggen og saa Baaden drog afsted med de 5, de vare i straalende humør allesammen.

Onsdag havde vi Brev fra Carl, de havde seilet til Strømstad paa 3 1/2 Time. Karen skulde da blive der, men Dagen egter skulde de andre reise til Lysekil. Nu fik vi Telegram derfra, og alt var vel. De skulde reise nordover i dag igjen. Jeg synes nu de skulde bese sig lidt for de har jo Tiden for sig, Du husker der skulde være saa vakkert indeni Fjorden ved Lysekil, men Carls Program er jo bare at seile, og maale hvor langt det er og hvor lang Tid det tager; og naar ingen af os er med, da blir det vel han raader. Ja gid han nu maa faa Glæde av Baaden, Hiorth har givet ham den; det er ikke stort Rum i Kahytten, og ingen Stadsbaas, men vi kan vel pudse paa den lidt efter lidt. Den var noksaa dyr, synes jeg, det syntes Hiorth ogsaa, men han syntes , han maatte lade ham faa den, ellers var verken Carl eller Bestepapa blevet i Humør. Skal de holde ved som de har begynt bliver det altfor dyrt, de brugte 50 Kr paa Turen at hente Baaden og nu skrev Carl at de havde gjort flere Indkjøb i Strømstad ogsaa, K?? med mer. Jeg vil meget gjerne du paa en Tur, naar de kommer hjem men jeg tør vel ikke for det første reise fra Guttane; dessuden blir det trangt med Sengeplads for 6 om bord. Leo maa jo vare med, og da blev det vel haardt for Nils at være hjemme. Tænk de to havde ikke Ide om at Bestepapa og Carl var reiste efter Baad, vi sagde de var reist du at bese sig paa Hankø. De badede sig i Elven, da Baaden kom, og de troede ikke sine egne Øine da de saa Carl styre, de troede de havde laant Baaden. Den Dag kom Klæderne fort paa.

Baade Karen og jeg har vært inde hver Dag at se til Blomsterne. De stode fint, men hun vanded alle ligemeget, jeg har ikke kunndet træffe Pigen selv, men sidste Gang traf jeg Middelfarts Pige som loved at sige til hende at hun skulde tørre af og ikke give alle saa Skaalene stode fulde og randt over. Nu skal jeg gaa ind i morgen igjen og se efter. Ved Du at den Rode Du sendte mig var fuld af Meldug da den kom, jeg tør ikke sætte den ind, jeg piller paa den hver Dag og har den paa Verandaen. Meldug er saa vanskelig at blive kvit igjen.

Igaaraftes kom Carsten og Oskar Thiis op og sad paa Verandaen, (ellers har vi ikke turdet lukke nogen ind) Oskar var kommet fra Strømstad med Jernbanen 5 1/2. Han fortalte at Karen havde været med dem paa Soiré og vært meget i Vind. Direktøren havde presentert hende for mange svenske Herrer, og hun havde moret sig godt. Hun fik sin ublegede Kjole til hun skulde reise, den var pen pyntet med grønne Fløyelsbaand og gule Silkebaand. A?? Smith? Kom op i Haven igaar ogsaa, han havde fri, men da han ikke kunde være her reiste han til Hundebunden for at tage et Bad og fik en umaadelig stor Buket, med Roser med sig, han rigtig straalede i Roser, de ere deilige nu. Søndag skulde han reise til Strømstad til Thiis’s.

Inat vognede jeg af 3 vældige Brandskud, hele Huset rystede, da jeg saa ud af Vinduet, saa det ud som det brændte i Huserne ovenfor Bjørnebys Brug, men det var saa forunderlig, at det skulde brænde i menge Huse i Soven paa engang. Nu saa var det Gjenskin fra Nilans Mathiesens Sag og et stort tysk Skib som laa der og lastede. Skibet og Hævleriet og nogle Huse brændt. Da jeg kom fra Loftet kunde jeg til dels se meget, Du kan tro Himmelen Var deilig, men det er et stort Tab, naar Sagen bliver standset paa denne Tid, det er heldig at de kan faa leiet Capjens, som staar der ubrugt.

Jeg er ikke rigtig tilfreds, men det er vist mest Træthed, saa jeg haaber det gaar over, jeg er ikke verre end at jeg har plukket 6 Potter Jordbær alene i Haven i dag. Nu skal jeg lære Clara at sylte dem, og saa vil jeg lægge og hvile. I dag kom Brudekjolen Din, den er ikke rigtig bra der var kommet Jordslag paa den skriver hun, men den kan godt bruges.

Ja saa maa Du hilse R?? Fru Hansen og den øvrige Slægt saa hjertelig fra os; og haaber jeg Du og Christopher ere komne frem opfriskede og fyldte med Fjeldluft, saameget at I har Forraad hele Aaret deraf. Jeg haaber vi snart faa et Brevkort saa vi kan faa vide hvordan det er med Helsen, om Benene ere bra o.s.v.

Hjertelig Hilsen til Eder begge fra Mama

Event-Misc:
Fredrikstad, 2 August 1888

Kjære Erika!

Du kan tro vi har ventet paa at faa høre noget fra Eder, endelig fik vi da et Brevkort igaar ifra Lesja, og ser deraf at I har det godt. I kommer altsaa meget senere til Molde end Bestemmelsen var, saa det blir ikke saa langt Ophold der, men bare Veiret bliver godt, saa kan I jo rigtig nyde og fraadse i skjøn Natur. Karen har jo faat Brev fra Dig, men det har jeg ikke læst, og ikke hørt noget om heller, thi det blev sendt efter hende til Strømstad, og der blev hun lige til i Lørdags, kom hjem sent om Aftenen.

Søndag seilede vi du - alle 9 - da vi vel vare komne fra Land begyndt det at regne, vi haabede paa Ophold, men forgjeves, det regnede ustanselig ligetil vi kom hjem om Aftenen og da er det ingen Fornøielse. Vi havde spist Frokost om bord, ristet Skinke Æg og Kafhe. Papa stod for Kjøkkenet, saa spiste Middag da vi kom hjem Kl 7. Karen havde sin store Hovedpine, og da ved Du, hun er umulig, saaledes fik jeg intet at høre om hva der stod i Dit Brev.
Mandag drog hun, Carl og Bestepapa afsted i Regnveir igjen, der skulde være Kapseillads paa Hankø, og den vilde de se paa; det var bare Karen og Carl, som skulde reist, men da de stod færdige saa fulgte Papa med, han vilde ikke de skulde være alene, (det vilde de nu helst) men saa kan Du tro det blev Elendighed paa Leo, han stængte sig inde og syntes vist han var saa uretfærdig behandlet som nogen kunde være, det varede til næste Dag. Igaar fik vi Telegram fra Baadfolkene, de vare i Tønsberg, og havde seet Kapseilladsen fra Fuglehuk, og skulde reise til Drøbak, saa vi ved ikke hva Tid de kommer hjem, i dag har vi Torsdag, og de reiste Mandag.
For at trøste Småguttene, maatte jeg gaa i Forbøn om at de skulde faa kjøbe sig en liden Ege, det skulde være saa fornøieligt, de ere da nu ude i Byen for at se efter en ganske liden, blot til to; jeg er glad saalænge de har noget at gaa efter. Saadan tror jeg koster 20 Kr.

Du maa vide at Carl har solgt Sjegten, saa de har intet at ro i, for Snekken er jo for tung. Her kom en Mand fra Strømstad og spurgte om Carl vilde sælge Sjegten, nei svarede han, men da Manden spurgte hva Carl havde givet for den som ny, og han svarede 62 Kr uden Seil, saa bød Manden 60 Kr for den, og da kan Du vide han solgte den. Han fik 70 Kr med Seil til, thi det var jo ikke noget at beholde.

Igaaraftes kom en yngre Hr Bolander hid, han har seilet med den bitte lille Baaden, Du husker Brodersen havde i Strømstad ifjor. Denne unge Bolander havde truffet Karen i Strømstad, senere havde de vært sammen paa Hankø, (alle Thiis’s og Karen, var der i 3 Dage), derfra var Bolander seilet til Christiania, og kom i går for at hilse paa os. Han reiste igjen i dag til Strømstad, hadde Karen vært hjemme havde han vel blevet længere, men det kunde jo ikke være nogen Fornøielse for ham at gaa her hos mig, saa jeg var glad at slippe ham ogsaa. Du kan tro den Baaden var velindrettet og hvert Rum vel brugt, den er 14 Fod lang bare, og har alt om bord, flere Sæt Klæder, Mad, dobbelte Seil og Sengeplads. Jeg forstod næsten ikke at saameget kan rommes der. Jeg var nede og saa ham seile i den. Karen seiled med ham i Strømstad.

Jeg har netop vært over i Byen og seet paa Blomsterne, jeg maa tørke af hvergang jeg kommer der, de bliver ikke vandet for lidet. Den store Bregnen stod bra, og den er jo fornemst. Der havde vært en Murer inde i Pigekammeret, men han var ikke færdig endnu.
Forresten har jeg ikke vært længer end i Haven, jeg har ikke vært rigtig bra, men de andre ere friske, vi slap med den ene Diftheriet. Johanne er aldeles bra igjen. Nu begynder Bærene at modnes, Jordbærene er forbi i Haven, vi har havt noksaa ofte til Middag; Bringebærene kommer ny, og Stikkelsbærkart gaar det haardt paa om Dagen. Om sommeren burde man ikke have Guttebesøg, Bærene taaler det ikke.

Vi arbeider fremdeles i Huset, maler ovenpaa i de nye Værelser, og Snedkeren holder paa i Kontoret, det er meget at gjøre. Nu holder Rørlæggeren paa at grave op helt fra Gaden, da vi maa have Afløb for Vadsk o s v. Jeg tror Hiorth er ?? ærgerlig, han havde ikke troet det skulde blivet saameget, men nu har vi begyndt, saa faar vi gjøre det færdigt.

De smaa Guttene gir mig meget Besvær, jeg vil ikke have saadant Besøg næste Sommer, jeg vil være fri, det er jeg virkelig ikke nu. De slaas og de hyler og bærer sig, saa jeg har aldri Ro; ikke har jeg hørt noget fra Jenny, og ikke har jeg skrevet heller, men jeg faar se at skrive lidt i dag.

Jeg tænker I har det hyggelig sammen med Familien nu, og Praten gaar vel godt. Nils har rigtig mange rare Spørgsmaal, nu kom han ind fra Baadexpedition og spurgte mig hvor Din Brudekjole var henne, var det ikke en forunderlig Tankesammensætning. Jeg skal hilse fra Hiorth, han har som vanlig travelt, men har lovet at tage sig fri til Ugen, saa skal han være med at seile. Hils nu alle i Familien saa hjertelig fra os og mor Eder nu godt, vi høre vel lidt fra Eder snart.

Din egen Mama.

Du kan se paa Skriften jeg hat travelt jeg skal hjelpe til at plukke 20 Liter Bringebær.

Event-Misc:
Fredrikstad, 11 August 1888

Kjære Erika!

Nu i al Hast nogle Ord for at sige Dig, at I ikke maa tænke paa at blive hentet i Baaden verken fra Christiansand eller Arendal, thi nu kom jeg netop hjem fra Bryggen, hvor jeg har seet Bestepapa, Papa, Carl, Karen og Leo vel afsted paa en længere Tur. De har et deilig Veir i dag, og jeg haaber de rigtig faar en fin Tur, de har Karter med baade til Gøteborg og Kjøbenhavn, saa bliver Vinden god tænker de drage saa langt som mulig. Saaledes forstår Du, det er intet at hente paa at de skal hente Eder, det vilde ogsaa være saa usikkert, jeg skynder mig derfor ogsaa for at underrette Eder om det, at I ikke skal forberede Eder paa Turen.

Carl kom hjem Torsdag aften fra Laurkollen, hvor hen han var reist i Søndags, han havde havt Christen med sig ude at seile, de havde vært i Tønsberg o.s.v. og havt det rigtigt morsomt. Da han kom hjem Torsdag aften, sagde han at Mandag eller Tirsdag skulde vi drage paa længere Tur jeg skulde da være med. Hiorth var ude med Jacobsen da, men han kom ogsaa hjem Torsdag aften efter at have været i Tønsberg og paa Tjømø, de skulde seilet længere, men Pastor Vibe havde vært med, og han maatte hjem, saa Hiorth syntes ikke han havde havt nogen Tur; saa foreslog jeg at han skulde være med paa denne Tur istedenfor mig, og det havde han Lyst til, dette blev bestemt igaareftermiddag da han kom fra Kontoret, og saa drog de afsted i Formiddag. Hiorth syntes ikke ser skulde været mer enn 4 med, men Bestepapa vilde gjerne have Leo med, i den Tanke de skulde komme til Kjøbenhavn, er det jo meget han kan faa se, desuden var det ikke hyggelig for mig at have ham her hjemme.

Nils har faaet sin nye Ege færdig i dag, saa han skal trøste sig med den. Jeg skal for det første nu hvile mig, thi jeg er saa træt af at faa dem afsted og i stand i saadan fart, at jeg synes det skal blive godt at sidde i Ro lidt, siden skal jeg stelle i Huset og Haven med alle Bærene. Alt bliver i Ustand naar det er saadant urolig Liv; jeg maatte predse og sy paa Carls Toi lige til han skulde reise i dag, Pigerne siger de har aldrig seet saa urolige Folk, de faar ikke gjort andet end vaske og sy i stand; de glæder sig til at blive kvit Herstein og Dag, Jenny har skrevet at Pigen skal hente dem til Mandag, men Bjørsons kommer ikke til Cr før den 20de.
Hvorlænge mine Folk bliver ude ved jeg ikke, 8 Dage sagde Hiorth, men skal de til Kjøbenhavn bliver de længere. Carl haabede for at Skolen skulde exensere (?), men han vidste det ikke, Overlærerens skulde snart komme hjem, og da skal jeg sende Bud og spørge derom. Jeg skulde ønske Carl havde fri Maaneden ud, da vil jeg seile en Tur, saa kanske Du kan være med, og Christopher hvis han har fri. Jeg sjelver rent i Hænderne, saa Du ser jeg har godt af at hvile nu. Hjertelig Hilsen til eder Begge og Familien.

Din egen Mama.

Jeg faar vel snart Brev om hva Tid I kommer, og hva Tid jeg skal lade Huset sætte i stand. Jeg undres hvor Karen har gjort av Nøglene Dine, det ved jeg ikke.

Event-Misc:
Denne seilturen er beskrevet litt av i datteren Erikas brev i juli 1889:

Mandag, 8.juli:

...Lørdag eftermiddag reiste papa, Karl, Nils og Kristen afsted for at få opspurget en bådmand. De fik båden repareret, en gut på 20 år for 1 krone dagen og svært flink i alt bådstel; så extra i madstel var han vist forresten ikke.
Nu er det bestemt så at Nils skal være med til Kjøbenhavn alligevel; doktoren havde nemlig ikke forstået det så, at papa skulde være med; men da han hørte det, så skulde han da få lov til at være med, især sa han havde slig lyst. De tænker at reise torsdag...

Torsdag, 11.juli:

...Igår drog de afsted på sin Kjøbenhavnertur; det var et mas, kan Du tro, inden de kom afsted. Ja, jeg havde jo ikke noget med det; men mama masede jo svært, da pigerne ikke er til at stole på, og Karl er heller ingen pålidelig arrangør netop; nei han er en gyselig rodefar! Kristen, lod det til, var meget mere fornøiet over udsigten til at komme til Kjøbenhavn end at ligge på landet...

Mandag, 15.juli:

...Mama reiste fredag morgen til Kristiania, for lørdag morgen at drage til Gausdal; jeg fik i forgårs brev fra hende fra Kristiania med indlagt brevkort fra papa fra Strømstad, hvor de måtte tage ind for at få ny klyverbom, som var brukket nede under Hvaløerne. I dag morges fik jeg brevkort fra Marstrand, og iformiddag telegram fra Gøteborg om, at de i formiddag satte kursen sydover. Alt vel om bord hos dem...

Torsdag 18.juli:

...I dag kom der telegram fra Helsingør fra de seilende; jeg tænker de er fornøiet; jeg sendte brev til papa i dag...

Lørdag, 20.juli:

...Siden telegrammet fra Helsingør har jeg intet hørt fra bådfolkene; men de er vel godt og vel i Kjøbenhavn nu...

Event-Misc:
Chrstiania, 18/9 89.

Kjære Christopher!

Jeg kom netop fra universitetet hvor jeg har været fra 8 til lidt over 10, og hvorhen jeg igjen skal fra 11-2. Jeg takker saa meget for opmerksomheden om jeg end ikke har overdrevent klare forestillinger om, hvori mine gjøremaal som fadder egentlig bestaar. Det falder ogsaa noksaa heldigt, for saavidt som jeg ingen forelæsninger har om lørdagen. Hvad den lille skal hede, har jeg ikke hørt noget om, kanske det endnu ikke er bestemt.

Her lever jeg ellers meget vel, om end lidt stille. Det er slet ikke lidet at gjøre. Idag har jeg saaledes Mathematik fra 8-9, tysk fra 9-10, chemi fra 11-12 fysik 12-1 og filosofi 1-2 og desuden astronomi 5-6. Foruden dette kræves der slet ikke lidet hjemme arbeide; for øieblikket er det især chemien jeg er optaget med. Richters chemi er naturligvis tysk, henved 500 sider, men overmaade interessant. Waage sagde, at han nu havde valgt denne bog af den grund, at det var den eneste, han havde seet af chemiske lærebøger, som havde gjort alvorligt tilspråg paa at indføre de nyeste theorier og de resultater, som er fremkomne ved den nyeste forskning. Ordningen er en ganske anden end Hiortdals, og saavidt jeg kan forstaa, er det bygget paa det periodiske system. Naar jeg nu skal læse chemi, finder jeg, at det er det ubetinget fornuftigste at forsøge at sætte sig ind i det med det samme, og det blir saaledes adskilligt at gjøre; men saa er det til gjængjeld ogsaa et overordentlig morsomt arbeide.
Hvis jeg troede, jeg fik tid, saa vilde jeg gaa paa et gratis kursus i stenografi paa universitetet, det kunde være ganske bekvemt at kunne lidt af den kunst, men tiden blir der vel som sagt knapt med. Kursuset varer 5 maaneder 3 timer ugentlig. Nogle raadede mig ogsaa til at indlevere ansøgning om at bli optaget paa tegneskolen. Da dette imidlertid daglig kræver 2 timer, blir det vel neppe noget af i aar. Ja nu er jeg nok nødsaget til at slutte; du faar undskylde hastværket og hilse Erika saa mange gange; det er rigtig lang tid siden jeg har seet hende nu. Hun gider vel selv neppe at læse gjennem dette chemiske og komme til slutten. Dig skal jeg hilse fra Gran og haaber, at du vil hilse Aaberg, om du træffer ham og sige, at jeg skal skrive snart.

Ja jeg haaber at jeg faar se eder alle tre i rigtig god behold, og med det ønske slutter jeg da for denne gang.

din Karl.

Event-Misc:
Kristiania, 19/10 89.

Kjære Christopher!

Jeg er nu kommen hjem fra samfundet, og da jeg hidtil hver eneste gang, jeg har vært der, har sat mig til at skrive, straks jeg er kommen hjem, kan jeg jo gjøre det samme idag. Jeg pleier at komme derfra kl.12; men idag vandrede jeg en god stund og pratede med en Falkenberg, student fra ifjor, saa klokken er snart 1.

Iaften holdt kand. theol. Frits Hansen foredrag om skolens etiske maal og midler. Hans foredrag vandt umaadeligt bifald, ialfald efter klapingen at dømme. Jeg for min part klappede ikke, skjønt jeg fandt foredraget meget godt, og manden talte med varmt hjerte; den noget affekterede theolog kom efter min mening tilsyne hos ham, og skjønt han altsaa talte med følelse, saa var der dog et eller andet ved ham, som gjorde at han ikke kunde rive mig med. Han udviklede længe, hvorledes vor tid gik umådelig frem i kundskaber, men uden at fremskridtet i moral holdt følge. En amerikansk præst havde endog paa grundlag af statistiske data fundet ud, at vor tid befandt sig i en moralisk dekadance, og det lod ogsaa til, at Foredragsholderen troede herpaa. Han gik derefter over til at udvikle hvorledes de nyere pædagogiske forfattere blot gjorde sit til at arbeide skilen endnu dybere ind i den retning, som lagde overveiende vægt paa det intellektuelle, men lod det moralske mere ude af betragtning.
Han nævnte da specielt Spencer, og da Spencer nu engang er mit ideal, havde jeg nær sagt, saa interesserede det mig at høre, hvad han havde at sige paa ham, og jeg tænkte ogsaa, at du kune ha morro af at høre et par ord. Han havde, saavidt jeg kunde skjønne intet at udsætte paa det, som Spencer i og for sig kom frem med, men han fandt, at det ikke strak til, at han blot lagde an paa det intellektuelle, men oversaa alt det dybere, alt det som kunde vække følelse og - lysten til god handling. Han talte adskillig om dette kolde lys, som skulde gjennemtrænge de Spencerske skoler, hvor blot videnskabelig beviste sandheder maatte læses. Dette lys havde ikke engang lov til at være varmt, da det ikke skulde fremsættes som andet end det objektive. Han havde selv set skoler, som var grundlagt paa Spencers principer, og det uden at man havde frygtet for at gjennemføre dem i alle konsekventser; han havde ogsaa talt med eleverne paa en af de mest bekjendte af disse skoler (i Belgien) og havde fundet, at de havde en udviklet intelligents og – hvad han flere gange gjorde udtrykkelig opmerksom paa – en udviklet iagttagelsesevne. Nu skulde man ventet, at han havde nævnt noget om mangler ved deres aandelige liv forresten, men det gjorde han mærkelig nok ikke.
Han dvælede ogsaa ved det Spencer sagde om historieskrivningen, at den, som du kanskje husker, burde være descriptiv sociologi. Dette syns han var ganske karakteristisk for ham. Saavidt jeg kunde forstaa, skulde det være detsamme som laa til grund for at S. i kapitlet om moralsk opdragele ikke talte om at udvikle de ædle følelser og fremtvinge gode impulser saa at sige. Her var det et hul i Spencer, noget han manglede. Foredragsholderen mente, at naar skolen kun skulde holde sig til det bevistem saa tapte den sit bedste opdragelses middel, og det, som i det hele var det dybeste; men det kunde jo ikke anderledes være, hvis folk af alle anskuleser skulde sende sine børn i samme skole; de kunde da med en vis ret forlange, at den skulde være neutral.
Han gik derefeter over til at paavise, at skolens ethiske middel væsentlig maatte blive i historieundervisningen, som skulde være mundtlig, og ikke have kundskaber til maal, men paavirkning. Den skulde saaledes dreie sig om alle store mænd og store begivenheder, som formodentlig med begeistring skulde fortælles af læreren. Fra Nordens historie nævnte han saaledes Haakon den gode, Olav den Hellige, Sverre o.s.v.
Jeg tror nu forresten, det vilde blive mere end vanskeligt at opdrive lærere, som skulde magte at gjøre disse begivenheder saa tiltrækkende, at eleverne deraf skulde faa nogen begeistring for alt stort og godt. Men nu har vist jeg alt skrevet mange gange for meget om dette. Det er bedst jeg lægger mig, føier et par linjer til i morgen, om saa skal være, og faar det sendt da.

20/10

Har du sovet ligesaagodt inat, som jeg har sovet, er du ikke søvnig idag; søndag nat sover jeg altid godt og ligger 1 1/2 time længer søndag morgen end ellers. I gaar skrev jeg om Spencer, og den blot - kolde - begeistring, han kunde vække. Jeg synes ogsaa foredragsholderen havde uret i at tale om og dvæle ved den egoisme, som i saa høi grad skulde findes i nutiden. Frugterne af hans historieundervisning skulde blandt andet ogsaa blive det, at menneskene begeistrede ved alt det store, de hørte ligesom skulde tabe sig selv af syne og arbeide for andre; en mindre god frugt, som han paapegede, var efter min mening den, at folk tillidsfuldt skulde se op til de ledende og dem, der var i høie stillinger. Men det er sandt, jeg malede og tyggede en hel del paa dette i gaar ogsaa, saa nu taber du vel snart taalmodigheden.

Jeg husker du fortalte, at mathematikken til andeneksamen ikke voldte nogen vanskelighed, det er anderledes med mig. Jeg maa læse og spekulere baade længe og vel for at følge med, og det, skjønt foredragene holdes for latinstudenter. Sit gjør vel det, at han lader os skrive mindre i aar end før, men til gjængjæld holder mundtlige udviklinger, som jeg naturligvis saagodtsom aldri kan følge med i. Det vi skriver er tildiktater og udfyldninger ril en bog af ham selv som læses i realgymnasiet, saa for realister falder det let. Jeg stod før i den salige formening, at jeg havde let for mathematik; men skal det ikke gaa glattere, kommer jeg fort ud af den.

I filosofi har jeg Vars forelæsninger i logik og etik, hvilket sidste han dog ikke har begyndt med. Paa grund deraf har jeg været daa dom ikke at sætte mig ordentlig indi hvad han har holdt foredrag over, saa at jeg akkurat lige godt kunde siddet hjemme som gaaet der. Thi at følge med Monrad, naar en ikke for hver gang hjemme læser over den forelæsning han har holdt, det gaar over min evne. For bedre sent end aldri at raade bod herpaa har jeg nu begyndt at læse Vars forelesninger; men klog paa alt blir jeg nu ikke. Kunne han endnu bruge et sprog, som en kunde faa tak i kunde det endda gaa an.

Ellers er alle de studenter, jeg har snakket med, noksaa enige om, at nu vilde Monrad gjøre dem den største tjeneste ved at træde af. I fysik og kemi gaar det i den vante dur, og Petersens stofs ex-plosioner kan være noksaa fornøielige. Den pene tale han holdt om at - følge denne bog som gjorde tilsprang paa at tage med resultaterne af de nyeste forskniner - ser jeg ikke stort til opfyldelsen af. Det bogen adskiller sig fra andre i, det som efter min mening er mest interessant, dvæler han næsten ikke ved. Jeg havde ellers ikke troet, at jeg i den grad som tilfældet er, skulde være herre over det, som forlanges til andeneksamen. For at lære det behøver der for mig ikke særdeles meget mere end pug, da jeg i det mindste i hvd vi har havt hidtil, har havt forstaaelsen før, for største delen da.

Det er ellers merkeligt, at alt hvad jeg skriver, tøier sig slig i i længden; nu mener jeg næsten, at jeg har rablet fulde 2 ark. Jeg haaber ellers, at det staar godt til hjemme hos dig, og især skulde jeg ønske, at Erika har faaet sin gamle apetit og styrke igjen i fuldt maal. Da min far var herinde sidst, hørte jeg at hun ikke i alle dele var som før, især hvad appetit angaar.
Aaberg er vel nu paa det allernærmeste færdig med artium. Hvordan det er løbet af skulde jeg gjerne vide; jeg ved bare at han fik 1 7 for latin, og at overlæreren havde bedømt hans skriftlige produktioner til 3 3 2. Jeg skulde ellers tro, at det er gaaet ham vel, meget over 20 har han vel neppe faaet, ja kanske slet ikke noget. Hils ham fra mig og bed ham skrive til mig før han reiser hid ind. Hils folket i gymnasiet ogsaa. Til syvende og sidst faar du hilse Therese ogsaa, jeg kjender hende saa godt, at jeg er sikker paa, at hun ike sætter nogen pris paa, at jeg skriver til hende, og ligeledes er jeg noksaa sikker paa, at hun ikke gider at skrive igjen. En hilsen derimod kunde hun vel modtage naadig.
Ja nu faar jeg haabe, at alle tre har det lige godt og slutte for denne gang.
Eders Karl.

Event-Misc:
Kristiania, 21/11 89.

Kjære Erika!

G r a t u l e r e r !

Takket være anledningen kommer jeg mig nu endelig til at sende afgaarde en epistel over til gamlebyen. Som du ved og har erfaret sker det ikke oftere end nødvendigt er, naar jeg skal være oprigtig. Saa var det noget at skrive om sa, hvor skal jeg faa det fra? spekulerer hart.

Du skjønner af ovenstaaende at jeg ikke kan komme paa nogen særdeles merkelige oplevelser, saa du faar ta tiltakke med de ordinære.

Søndag gik jeg ud paa visit til Bjørnsons; det var ikke af de morsomste forretninger, da jeg ikke kan stort med frua og for den sags skyld heller ikke til overmaal med manden. Det gik dog, og jeg sad da der i al stilhed nogle minutter og hørte paa fruas examination, som angik mit liv og min færd lige fra dampen til theatret. Af andre personligheder der, saa jeg Fin Sandberg, som efter sigende sled hart uden løn paa et kontor og hans søster, som var skudt saa op i størrelsen at jeg hadde vondt for at kjende a igjen. Fremdeles saa jeg gamle Bjørson og hans kone. Da alt dette var bestilt sagde jeg til min og andres glæde adjø og gik. Det er sandt du kan ved leilighed fortælle mama, at fru Bjørnson var ude af stand til at modta nogle penge for endel kopper, saa mama faar afgjøre den regning selv, naar hun kommer hid. Derimod betalte jeg paa det næste sted jeg kom, nemlig St Halvards gade Nr 2, 2.16, hvilket du jo ogsaa en gang kan fortælle.

Det tredie sted, hvor jeg var den dag, var Trjondhjemsveien, hvorhen Mathilde, Torbjørn og jeg begav os ud paa eftermiddagen. Der stod alt til, som det pleier at staa til. Tante laa eller rettere sad og skiftede vaade filler dyppede i borsyre paa sin mund, onkel sad i sin sofa, og jeg skreg dels ind i hans øre, og skravled dels det bedste jeg orkede med de andre.
Saavidt jeg husker, fortalte jeg Christoffer at samfundsbestyrelsen fik paalæg om at be Bjørnson om at holde foredrag i samfundet en lørdagskvæld. Sidste møde fik vi svar paa dette, som vi var lidt spændte paa. Bjørnson svarede kort og godt, at han syndtes at det var det kjedeligste, han vidste at holde foredrag, og derfor gjorde han det ikke, uden han selv kunde tjene penge derved, eller han kunde skaffe andre fortjeneste. Ellers var forsvarssagen oppe til diskussjon, og den diskussjon stansede akkurat kl.2.

Det er sandt mens jeg husker paa det, skal jeg hilse dig fra frøken Brekke, som jeg fulgte hjem, den søndag, jeg var der. Nu en liden spekulation angaaende skrivemateriale igjen –

Ja, jeg kan fortælle, at forelæsningerne i de forskjellige fag begynder at slutte i den allernærmeste fremtid. muligens mathematik og fysik undtagne. Jeg kan dog ikke komme hjem, før jeg er examineret i tysk, og naar dette skal være, ved jeg ikke, men i hvert fald blir det ikke i denne maaned. Det er forresten rart nok, da det pleier at være skik og brug at examinere i alfabetisk orden.
I hele dag har jeg ellers siddet og spekuleret over mathematikken, som ikke er god til at faa forstand af, da den er altfor kortfattet; rimeligvis volder dette fag ikke Niels stort mere bryderi. Jeg kan antage, at Christoffer har ganske godt af at friske op sine gamle kundskaber; konstruktionerne kan vel undertiden volde ham lidt bryderi, da de ikke er saa lette altid. Idet mindste vilde vel altid jeg komme til at staa fast der en gang i mellem. Ja nu har du svart på hvidt for at papiret er slutt, og jeg har da god undskyldning naar jeg lægger pen og blæk bort og isteden tar fat paa aftensmaden. Ja lev saa vel og hav en hyggelig geburtsdag.
din Karl.

Education:
Carl hadde utpregede vitenskapelige anlegg og omfattende kunnskaper, noe som naturlig førte han over til det tekniske undervisningsvesen. Særlig var han en dyktig statikker.

Professor Müller i Breslau karakteriserte Carl som en av sine dyktigste elever.

Occupation:
Etter endt utdannelse var Carl ingeniør i 6 måneder hos Gute Hoffnungs Hüttes brobyggeravdeling i Sterkerade.

Occupation:
Prosjektarbeider for den elektriske høybanen i Berlin hos Siemens.

Occupation:
Den 1.oktober ble Carl tilsatt i den prøysiske stats tekniske skolevesen ved Kongelige Baugewerksschule i Görlitz, til han sluttet etter en søknad til liknende skole i Frankfurt i 1901.

Occupation:
Carl begynte som overlærer i skolen i Frankfurt etter søknad den 1.oktober 1901, og professor i mars 1912.
Hans undervisningsfag var statistikk, fasthetslære, brobygging, jern- og jernbetongskonstruksjoner. Han var medarbeider i Hütte-håndboka, avsnittet ombrobygging, og skrev en del kritikker i tyske ingeniørtidsskrifter.

Carl var en verdig representant for hjemlandet sitt i Tyskland. Teknisk Ukeblad skrev om Carl i 1925:

Han forstod den kunst å virke utviklende på sine medmennesker, fordi han sjøl eiet en i sjelden grad rettlinjet karakter. Derfor vandt han også sine kollegers og elevers høgaktelse og takknemlighet. Ved hans båre ble uttalt:
Den bortgangne var en lærer av Guds nåde. Hans mål var å oppdra elevene sine til menn som stod fast i livet og som greide å skape og yte det rette.

Direktøren for Høgskolen i Frankfurt am der Oder, skrev ved hans død:

Han var en sann ven med en edel karakter, en rastlaus medarbeider som alltid var ferdig til å hjelpe.

Died:
Fra dødsannonsen i Aftenposten 25.august 1925:

Min kjære mann, vår far, vår bror, professor Karl Hiorth døde idag i Würzburg efter en operasjon, nær 57 år gammel.
Frankfurt a/O og Oslo 23.aug. 1925.

Dore Hiorth. Barnene.
Karen Hiorth Hansen.
Erika Brinchmann.

Fra Middagsavisen samme dag:

Vor landsmand, professor Karl Hiorth, er avgaat ved døden i Würtzburg efter en operation, henved 57 aar gammel. Professoren, som var søn av den forlængst avdøde Fredrikstad-grosserer Nils Severin Hiorth og frue, født Coudrio, tok artium og andeneksamen her hjemme, hvorefter han studerte ved høiskolen i Charlottenburg, hvorfra han blev diplomingeniør med udmerkelse. Efter eksamen var han lærer ved forskjellige tekniske mellemskoler i Tyskland, indtil han for mange aar siden blev utnævnt til professor i ingeniørfag ved universitetet i Frankfurt an der Oder. For endel aar siden nød han den udmerkelse at bli kaldet til medarbeider i det berømte ingeniørorgan Hütte.

Carl married Ella Fernanda Albertine Normann, "Hiorth" on 19 Nov 1898 in Berlin, Tyskland. Ella was born on 25 Jan 1877 in Düsseldorf, Rheinland, Nordrhein-Westfalen, Tyskland; died on 29 Feb 1908 in Lysaker, Bærum, Akershus, Norge; was buried on 4 Mar 1908 in Glemmen kirke, Fredrikstad, Østfold, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Carl married Dore Tolle, "Hiorth" after 1909 in Tyskland. Dore was born on 29 Jun 1877 in Göttingen, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland; died on 01 Feb 1942 in Frankfurt, Darmstadt, Hessen, Tyskland. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Event-Misc: Aft 1871, Fredrikstad, Østfold, Norge; Hos fotograf
• Confirmation: 05 Oct 1884, Vestre Fredrikstad kirke, Østfold, Norge
• Residence: 1885, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Latinskolen
• Event-Misc: Mar 1885, Fredrikstad, Østfold, Norge; Hos fotograf.
• Event-Misc: 1886, Fredrikstad, Østfold, Norge; Hos fotograf.
• Event-Misc: 1887, Fredrikstad, Østfold, Norge; Hos fotograf.
• Event-Misc: Bef 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Hos fotograf.
• Event-Misc: 5 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Karens brev til sin søster Erika.
• Event-Misc: Bef 16 Oct 1888, Kristiania, Oslo, Norge; Hannas brev til svigerinnen Erika i Fredrikstad.
• Event-Misc: 18 Nov 1888, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Olavs brev til tante Erika Brinchmann i Fredrikstad.
• Event-Misc: 21 Nov 1888, Kristiania, Oslo, Norge; Hanna, Knud og Ludvigs brev til sin svigerinne Erika i Fredrikstad.
• Event-Misc: Abt 26 Nov 1888, Kristiania, Oslo, Norge; Hannas brev til svigerinnen Erika i Fredrikstad, med hilsen fra Ludvig.
• Event-Misc: 1890, Fredrikstad, Østfold, Norge; Carl August Cudrio med sin datter Therese, datterdatter Erika og oldebarn Therese.
• Event-Misc: Oct 1900; Hos fotograf.
• Event-Misc: Abt 1924, Frankrike; Jean Jacques Gauthier, Therese, Erika Brinchmann og lille Louis på tur.
• Anecdote2: Bef 1949; Seileinteressert.
• Event-Misc: Bef 1949; Hanna Elisabeth tegnet sin mor Erika.

Notes:

Birth:
I klokkerboka står det at foreldrene bor på stedet Gibraltar på Aasgaard.

Christened:
Glemminge kirke.

Confirmation:
Karakteren i kristendomskunnskap var Meget god.

Koppervaksine 24.april 1882.

Residence:
Under Latinskolen i Molde er disse registrert ved folketellingen i 1885:

Rektor ved Molde gymnasium Alexander Brinchmann, f.1826 i Kristiania.

Tjenestepigene Severine Arø, f.1863 i Molde, og Beret Lervold, f.1866 i Nesset.

Datter af grosserere H. i Fredrikstad, Erika Hiorth, f.1869 i Fredrikstad, og Cand. mag., lærer i Fredrikstad, Christopher Brinchmann, f.1860 i Molde. Begge bosatt i Fredrikstad.

Cand. mag., lærer i Kristiania, Ludvig Brinchmann, f.1862 i Molde.

Pedelenke og pedel Elen Larsen, f.1840 i Gryten, og hennes datter Alexandra Larsen, f.1868 i Molde.

Tjenestepige Kristine Bolsø, f.1867 i Bolsø.

Event-Misc:
Fr.stad, Søndag 5/8 88

Kjære Erika!

Nu skal du da endelig få et brev – der er jo egentlig ikke for tidlig heller. Du har naturligvis fået kortet fra Strømstad, og med det vel tak for brev og gratulation; hvis ikke, så får du tage takken nu; du ved bedre sent end aldrig. Altså, til sagen!
Jeg kom til Strømstad Tirsdag d.17 Juli. Bedstepapa og guttene seilede mig ned, for senere at tage videre ned over svenskekysten. Da jeg kom til Thiis’s, traf jeg løitnant Carlsen, som skulde have reist dagen iforveien, men blev over et par dage, da Oscars ophold var forlænget. Det var rigtig en hyggelig kameratslig gut, og jeg gjorde ham, i al stilhed for mig selv, afbigt for min ufordelagtige dom over ham. Vi blev da også svært fine venner og havde meget moro sammen, slogs så fillerne føg. Det burde jeg vel ny være vokset fra, syns du vel; men naturen går over optugtelsen, ser du. Han reiste to dage efter at jeg var kommen, og Cissi og jeg hylede os i den anledning aldeles hæse; folk standsede udenfor på gaden og stod og gloede ind på de nedrullede gardinger, bag hvilke vore sørgehyl ophævede sig. Noget må man jo gjøre for at more sine medmennesker.
Jeg traf en del kjendte i Strømstad bl.a. Dr Meyer, hvem jeg just ikke overhobede med nogen overdreven elskværdighed. Han fik en hilsen af mig, som vist påfaldende måtte minde om en knækparasol. Jeg formoder du kan tænke dig den. Märta Krohn var der også; hun var bleven ældre og mer - dame. På en av Soireerne blev vi presenteret for en hr Bolander; det var en yngre bror af konsulen, og var kommen seilende fra Gøteborg i ”Trollet”, du husker den vel? Vi blev godt kjendte, vi flød jo ligesom på familjernes bekjendskab, og dagen efter var først jeg på formiddagen og så Cissi på eftermiddagen udi og seilede med ham. Det var uhyre morsomt. Kammerherre Gjerdrum med sønner var også der. Søndagen efter jeg var kommen var Smith og Dr Christiansen nede, og vi havde det svært hyggelig.

Den 23de om morgenen kom Thiis og vækkede C og mig, og sagde at kl 12 skulde vi til Hankø; du kan tro der blev liv i leiren; jeg glemte geburtsdag og alting, indtil C. skriger ud, med bena i veiret: det er jo d. 23; gratulerer!
Til frokost fik jeg da brev fra mama, fra Kirsti Thiis, fra dig, fra Louise samt kort fra Glenny og Mathilde Stabell. Desuden fik jeg et sølvarmbånd af fru Thiis og Cissi. Kl. 1/2 1 seilede vi da afsted til Hankø, og kom did 1/2 5. Vi måtte naturligvis op til - Egeberg - og hilse på tante Johanne, og det var ikke det gran morsomt. Noget morsommere var det at træffe hr Bolander og hans - trollet - og så et par andre svenske herrer, brukspatron Jansson og løitnant Jannerus som vi havde gjort bekjendskab med i Strømstad.

Hjemreisen skulde have været i Tirsdag, men omforladelse det blæste og regnede over en lav sko hele dagen, så vi måtte blive enten vi vilde det eller ei. Så skulde vi seile Onsdag morgen, men nei! Vi måtte da bide i det sure æble og gå med - Glommen - til Fr.stad og så med - Horten - næste dag til Strømstad. Thorsdag fulgte da Anna Arntzen med; hun er rigtig en sød snil liden pige.

Fredag var der bal på societeten, og der var vi allesammen. Vi dansede utrolig og jeg vakte en vis opsigt ved en ganske særegen vals som jeg dansede med en amerikaner Mr Akorn. Trinnene var kopsvals men der var forskjellige figurer. Vi dansede først en vals, så skulde han danse næste med Cissi, men hun kunde ikke følge med, og hun foreslog ham, at tage mig i stedet.; det gjorde han da, idet han spurgte, om jeg vilde gjøre ham - the great favour to waltz with him again. Jeg var naturligvis øieblikkelig færdig, da jeg ikke dansede den vals og så tilslut drog vi ivei med - le valse des fleurs - en slags katillon. Det var en uhyre stor fornøielse at danse med ham, da han førte så støt og så, hva der er nokså sjeldent, holdt fast men ligevel så at man ikke følte det.

Dagen efter reiste jeg over Gravningsund hjem. Jeg var da hos Pettersens hele dagen, og de var svært elskværdige mod mig. Søndag var vi ude og seile og Mandag rustede vi os til tur; bædstepapa Karl og jeg skulde seile du og se regattaen på Hankø Tirsdag. Vi seilede Mandag aften, og lå i Sjøbugten natten i øsende regnveir og stiv sydostlig kuling, så udsigterne var ikke lovende.

(Det er sandt, da jeg kom til Strømstad efter Hankøturen, lå der bræver og en deilig buket til mig. Buketten var fra Halfdan Boye Christiania og bestod af roser. I midten var en næsten sort rose - prince de Maroque - og på et af bladerne var trykt - Hjertelig lykønskning; omkring var en 6 à 7 roser af samme sort og så 25 à 30 knopper og lidt udsprungne - la France - & nogle reseda hist og her og så bregner. To buketpapirer. Den var kolosalt deilig. Der lå et kort ved siden af, hvorpå stod - Bouqetsenderen fra i fjor - Er det ikke storartet?)

Nu til seilturen! Vi så alle seilerne sætte afsted, og så satte vi tvers over fjorden til - Fuglehuk - vi gikk i land på en høi holme nord om fyret, gikk op på toppen og så havde vi regattaen i fugleperspektiv under os; det så brillant du, kan du tro! Også så langt som vi så udover! Tænk vi kunde se - Koster - ja i kikkert naturligvis (Nu skal jeg på no. 6). På eftermiddagen reiste vi indover til Tønsberg hvor vi kom om aftenen. Vi gikk ikke i land da det var så sent, men ventede til næste morgen. Vi beså alt som var at se, og så gjorde Karl og jeg visit hos frk Oftedahl som vi ikke traf hjemme. Om eftermiddagen drog vi videre til Horten, hvor vi beså os på værftet, museet og våbensalen og så reiste vi til Drøbak hvor vi kom Thorsdag kl 5.
Jeg klædte mig og gikk op til Kroghs for at hilse på. Fruen var i Kristiania den dag, men skulde komme tilbage om aftenen; men Krogh selv traf jeg da. Han kjendte mig ikke først, så jeg måtte sige mit navn. Jeg sad og pratede en stund, og gikk så efter at have lovet at komme tilbage om aftenen når fru Krogh var kommet. Da jeg kom til postkontoret hører jeg en stemme: Men du gode gud, er det ikke dig da Karen? også var det Bergliot Mørch. Vi havde sp en alvorlig lang passiar på 5 kvarter også så jeg Kroghs komme fra bryggen. Jeg fulgte med hjem og spiste til aftens, og straks vi var færdige kom Henry, som er fæstningsartillerist for tiden. Vi talte om gamle dage og lo og havde det så koselig; fru Krogh fortalte at nogle damer havde spurgt hende, hva det var for en ung dame som var ifølge med hende; da hun havde sagt, at det var Karen Hiorth var forbauselsen bleven almindelig; de kunde aldeles ikke fatte, at slig en vildkat af en unge, kunde se såpas damemæssig du. Frk Schanche traf jeg og hilste på ved hjælp af fru K.; hun bad at hilse dig så meget og sige at det var hende umulig at tænke sig dig som gift.
Hilmar er i Kristiania og er doven, Lars er færdig med sine examiner og er i Laurvik og Palle er i Charlottenberg hos sin – forlovede! Ja tænk Palle er forlovet! Hans kjæreste heter Elin – jeg husker ikke hva – og ser, efter fotografi at dømme, sød og elskværdig du; hun er 1 1/2 år yngre end ham. Det var rigtig rare nyheder at få høre, ikke sandt?

Drøbak var den gamle; der var forresten kommet vandledning der, så den følte sig vist uhyre civiliseret. Jeg skulde have lyst til at ligge i Drøbak en sommer igjen. Jeg mødte - Herren forsyne mig - (Dr Faye-Hansen) men han kjendte mig heldigvis ikke igjen. Tænk gamle klokker Iversen som viede Hilmar og mig på Kirkegården (husker du det?) lever endnu; men jeg så ham ikke.
Husker du Anna Krogh, en broderdatter af bankkassereren, som var i Drøbak det år vi var der? Hun er nu kommet nedover efter et 6årigt ophold på Tromsø, hvor hun har fået tæring. Det var så sørgelig at se hende; bleg og elendig var hun og øinene var som glas. Når en tog hende i hånden var den aldeles klam og seig. Tænk hun er 22 år; 8 dage før jeg var der nede, havde hun fået underretning om moderens død. Det måtte have vært skrækkeligt for hende stakkel.
Om aftenen var musikken fra fæstningen kommen over og spillede på Tangen; den (tangen) var ikke så hyggelig, som i gamle dage; der var anlagt veie over alt, og det er jo bra nok, men den havde fået et lidt for tamt udseende, men livlig var der; en madde folk ude og hørte på.

Nu kom dit brev og jeg har netop læst det. Jeg takker herved på det høitideligste for hilsen og skål, og haaber at kunne gjøre fruen den tjeneste hun ber om. Det regner i dag, så jeg tænker jeg venter at gå over til i morgen. Nu har jeg slig en krampe i hånden, at pennen næsten ikke vil gå på papiret; det skal vel holde hårdt, at du skjønner dette sidste men det er så godt at have lidt at studere på. Mama talte om at sende nogle du med det samme. Hils mor Hansen tusinde gange fra mig. Bring også rektoren min hilsen.

Med mange hilsender til Christopher og dig fra din hengivne Karen

Nils beder at hilse!

Event-Misc:
Kjære Erika!

I al hast nogle ord. Det glæder mig, Du var tilfreds med kåben, jeg gjorde mit bedste, men under 40 fik jeg den ikke. Min idée var den samme med snipperne på kåben. Vedlagt sendes servietten, - ved at se på den ser jeg imidlertid at den er så fuld af feil, at jeg tror du hellere får vente nogle dager, så skal jeg enten sy af en stjerne ret til deg eller også skal jeg låne en af Hennys (Du ved, Ragnhild ikke udmærker sig ved stor nøiaktighed i at sy), næste gang skal jeg sende Dig et ordentligt mønster, da det ved denne søm først og fremst gjælder nøiaktighed, jeg har nemlig selv syet den af en gang. Du får altså vente til næste gang fatters brev kommer, det vil Du stå Dig på.
K. har vært syg – tør pleurit – var brav igjen men har nu atter måttet være hjemme nogle dage af et mindre tilbagefald. Imorgen tænker han på at gå på skolen igjen. Imorgen skal alle Ludv. spise her da de skal flytte.

Kjærligste hilsener

Din Hanna.

Event-Misc:
Molde, den 18de nov. 1888

Kjære tante Erika!

Gratulerer med dagen! Jeg havde nær glemt at skrive til dig; men da jeg kom ind i morges, og så et brev, som mama havde skrevet til dig, da huskede jeg på, at jeg også skulde skrive.

Det har hidtil været godt veir, klart men meget koldt, så vi har kunnet rende på skøiter så meget, vi vilde. Vi har også været på isen 2 gange iår. Første gang var vi fri fra skolen og da gik vi på Mekvandet; anden gang var en søndag, og da gik vi først på Mekvandet, men siden på Langvandet. Isen var aldeles blank og glat, så den fra fjeldet af så ud som om der ikke var is på den; men vand. Men nu i de to-tre sidste dage, er det begyndt at regne, så vi må holde os inde. Især idag har det været stygt stygt, der har regnet og sneet om hinanden i hele dag.

Mama har nu en tid været syg og ligget; men nu er hun kommet op igjen, og er noget bedre. Fru Lind er nu død, hun døde igår, fredag, kl 4 om morgenen. Mama er gået ud et ærinde og jeg sidder og skriver medens Assi og Eyvind holder en forfærdelig støi omkring mig, og de rugger så svært på bordet og jeg skriver så stygt. Vi læser nu om aftenen høit for alle i - Doktorens børn - vi er færdig med - Vildkat - og - Ved nytårstid i Nøddebo præstegård.

Lad mig få nogle frimærker sådanne, som jeg fik i forrige skoleår, jeg er nu begyndt at samle igjen, og jeg har nu 220 stykker. Nu må jeg slutte, thi jeg ved ikke mere. Hils onkel Kristoffer. Jeg skal hilse fra alle herhjemme og gratulere med dagen. Gratulere med dagen og de hjerteligste lykønskninger sendes dig fra din
Olaf

Event-Misc:
Christiania, 21de nov. 88.

Kjære Erika!

I al hast nogle linier for at gratulere med morgendagen. Tak både Du og Chr. for gratulationer til den 19, ligeså vil jeg ønske Dig alt godt i det ny år rigtig megen lykke og velsignelse og alt alt godt. Håber vi, som Chr. antyder får se Eder i julen. Knud beder hilse så mange gange og gratulere, tænk fruen blir de 19 år imorgen.

Hos Ludv. har gutten været syg siden søndag, sterk forkjølelse nokså dårlig forresten, men nu er det da i afgjort bedring. Hils Din mor så mange gange hun er forhåbentlig så bra, hun er kommet hjem nu. Det var da svært hvor hun var medtaget.

Knud skal have nyt oplag af begge sine bøger til sommeren, så han har travlt med det. Du kan tro, jeg blev begavet på min geburtsdag – messingbræt med maskine (kogs, af messing, sådan som Hennys) og skyllekummer af manden min, jeg var svært glad i det. Og så en hel del andre ting.

Jeg er bleven hæftet ved en visit – af Johanne i eftermiddag, så skal jeg få brevet afsted fpr jeg slutte nu. Jeg har jo heller ingen ond samvittighed i anlingen, thi fruens brev til mig udmerkede sig heller ikke ved nogen længde. Hils Chr. og gid I da må have en rigtig velsignet dag imorgen. Stor gratulation fra Knud, Sophie Assi og
Hanna.

-

Kjærlige hildener til Unge Brinchmanns, særlig til Unge-fruen i anledn. dagen. Det skulde rigtig være morsomt om vi fik se jer lidt i julen; Ludvig og vi tilsammen – eller ogsaa vi alene – skal nok huse jer.
Din Knud.

-

Kjære Erika!

Mine bedste ønsker i anledn. dagen. Hanna er netop herinde for at høre om tilstanden, om Gud ske lov nu er bra. Henny beder også hilse dig på det hjerteligste; hun sidder netop og mader Lilegut. Formodentlig skal du have chokolade imorgen. Hils Rugs.
Din hengivne svoger Ludvig.

Event-Misc:
Kjære Erika!

I al hast bare svar på Dit netop modtagne brevkort. Kjødet skal kun henges op og kan godt henge på omskrevne madloft. Spis først ryggerne, de tåler mindst at hænge. Længre på vinteren kan godt kjødet lægges ned i lidt ener, (brisk) da det således ikke blir så tørt. Vi tager både rygg bog og side til kogning, kun lårene til spegekjød. De kan og lægges i ener på vårsiden.

Jeg er i fuldt reisetøi på veien bort til onkel Fredrik med børnene som skal i besøg til lille Marie. Alt vel hjemme, gutten bedre her. Hils Christopher og Din familie hjemme.
Din Hanna.

Alt vel hods os. Hilsen fra Henny, Alex. og eders heng. Ludvig.

Anecdote2:
Seiling var en populær aktivitet som Erika mestret godt. Hun fikk sin opplæring av sin far sammen med sine to brødre Nils og Carl.

Died:
Fra dødsannonsen i Aftenposten 1.november 1949:

Vår kjære mor og bestemor Erika Brinchmann f.Hiorth døde i dag.
Oslo, 29.oktober 1949.

Therese og Jaques Gauthier.
Louise Brinchmann.
Astri og Arvid Frisak.
Hanna og Francis Jelstrup.
Alex. og Mathilde Brinchmann.
Erika og Haakon Reitan.

Barnebarn.

Bisettes i Det nye krematorium lørdag 5.november kl. 11.20.

Erika married Christopher Bernhoft Brinchmann on 16 May 1888 in Vestre Fredrikstad kirke, Østfold, Norge. Christopher (son of Alexander Brinchmann and Maren Johanne Hoffmann, "Brinchmann") was born on 02 May 1860 in Molde, Møre og Romsdal, Norge; was christened on 27 Jun 1860 in Molde, Møre og Romsdal, Norge; died on 22 Dec 1943 in Oslo, Norge; was buried on 29 Dec 1943 in Vestre gravlund, Oslo, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Event-Misc: Aft 1875, Fredrikstad, Østfold, Norge; Hos fotograf.
• Event-Misc: 2 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Mammas brev til datteren Erika.
• Event-Misc: 11 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Mammas brev til Erika.
• Event-Misc: 10 Jul 1889, København, Sjælland, Danmark; På seiltur fra Fredrikstad til København.
• Confirmation: 13 Apr 1890, Domkirken (Vestre Fredrikstad) kirke, Østfold, Norge
• Event-Misc: Abt 1910, Fredrikstad, Østfold, Norge; Fra Skihytta i Fredrikstadmarka.
• Education: Bef 1912, Kristiania, Oslo, Norge
• Occupation: 1912, Fredrikstad, Østfold, Norge
• Event-Misc: 1914; Påskebilde.
• Event-Misc: 1918; Vesla på fjelltur med onkel Nils.
• Occupation: Bef 1919, Antwerpen, Flandern, Belgia; Drev agenturforretning.
• Occupation: Bef 1919, Skien, Telemark, Norge; Kontorist i trelastfirmaet Blakstad og Holta.
• Residence: Bef 1919, Fredrikstad, Østfold, Norge; Juelegården i Fergestedsveien 6.

Notes:

Birth:
Forstaden

Event-Misc:
Fredrikstad, 2 August 1888

Kjære Erika!

Du kan tro vi har ventet paa at faa høre noget fra Eder, endelig fik vi da et Brevkort igaar ifra Lesja, og ser deraf at I har det godt. I kommer altsaa meget senere til Molde end Bestemmelsen var, saa det blir ikke saa langt Ophold der, men bare Veiret bliver godt, saa kan I jo rigtig nyde og fraadse i skjøn Natur. Karen har jo faat Brev fra Dig, men det har jeg ikke læst, og ikke hørt noget om heller, thi det blev sendt efter hende til Strømstad, og der blev hun lige til i Lørdags, kom hjem sent om Aftenen.

Søndag seilede vi du - alle 9 - da vi vel vare komne fra Land begyndt det at regne, vi haabede paa Ophold, men forgjeves, det regnede ustanselig ligetil vi kom hjem om Aftenen og da er det ingen Fornøielse. Vi havde spist Frokost om bord, ristet Skinke Æg og Kafhe. Papa stod for Kjøkkenet, saa spiste Middag da vi kom hjem Kl 7. Karen havde sin store Hovedpine, og da ved Du, hun er umulig, saaledes fik jeg intet at høre om hva der stod i Dit Brev.
Mandag drog hun, Carl og Bestepapa afsted i Regnveir igjen, der skulde være Kapseillads paa Hankø, og den vilde de se paa; det var bare Karen og Carl, som skulde reist, men da de stod færdige saa fulgte Papa med, han vilde ikke de skulde være alene, (det vilde de nu helst) men saa kan Du tro det blev Elendighed paa Leo, han stængte sig inde og syntes vist han var saa uretfærdig behandlet som nogen kunde være, det varede til næste Dag. Igaar fik vi Telegram fra Baadfolkene, de vare i Tønsberg, og havde seet Kapseilladsen fra Fuglehuk, og skulde reise til Drøbak, saa vi ved ikke hva Tid de kommer hjem, i dag har vi Torsdag, og de reiste Mandag.
For at trøste Småguttene, maatte jeg gaa i Forbøn om at de skulde faa kjøbe sig en liden Ege, det skulde være saa fornøieligt, de ere da nu ude i Byen for at se efter en ganske liden, blot til to; jeg er glad saalænge de har noget at gaa efter. Saadan tror jeg koster 20 Kr.

Du maa vide at Carl har solgt Sjegten, saa de har intet at ro i, for Snekken er jo for tung. Her kom en Mand fra Strømstad og spurgte om Carl vilde sælge Sjegten, nei svarede han, men da Manden spurgte hva Carl havde givet for den som ny, og han svarede 62 Kr uden Seil, saa bød Manden 60 Kr for den, og da kan Du vide han solgte den. Han fik 70 Kr med Seil til, thi det var jo ikke noget at beholde.

Igaaraftes kom en yngre Hr Bolander hid, han har seilet med den bitte lille Baaden, Du husker Brodersen havde i Strømstad ifjor. Denne unge Bolander havde truffet Karen i Strømstad, senere havde de vært sammen paa Hankø, (alle Thiis’s og Karen, var der i 3 Dage), derfra var Bolander seilet til Christiania, og kom i går for at hilse paa os. Han reiste igjen i dag til Strømstad, hadde Karen vært hjemme havde han vel blevet længere, men det kunde jo ikke være nogen Fornøielse for ham at gaa her hos mig, saa jeg var glad at slippe ham ogsaa. Du kan tro den Baaden var velindrettet og hvert Rum vel brugt, den er 14 Fod lang bare, og har alt om bord, flere Sæt Klæder, Mad, dobbelte Seil og Sengeplads. Jeg forstod næsten ikke at saameget kan rommes der. Jeg var nede og saa ham seile i den. Karen seiled med ham i Strømstad.

Jeg har netop vært over i Byen og seet paa Blomsterne, jeg maa tørke af hvergang jeg kommer der, de bliver ikke vandet for lidet. Den store Bregnen stod bra, og den er jo fornemst. Der havde vært en Murer inde i Pigekammeret, men han var ikke færdig endnu.
Forresten har jeg ikke vært længer end i Haven, jeg har ikke vært rigtig bra, men de andre ere friske, vi slap med den ene Diftheriet. Johanne er aldeles bra igjen. Nu begynder Bærene at modnes, Jordbærene er forbi i Haven, vi har havt noksaa ofte til Middag; Bringebærene kommer ny, og Stikkelsbærkart gaar det haardt paa om Dagen. Om sommeren burde man ikke have Guttebesøg, Bærene taaler det ikke.

Vi arbeider fremdeles i Huset, maler ovenpaa i de nye Værelser, og Snedkeren holder paa i Kontoret, det er meget at gjøre. Nu holder Rørlæggeren paa at grave op helt fra Gaden, da vi maa have Afløb for Vadsk o s v. Jeg tror Hiorth er ?? ærgerlig, han havde ikke troet det skulde blivet saameget, men nu har vi begyndt, saa faar vi gjøre det færdigt.

De smaa Guttene gir mig meget Besvær, jeg vil ikke have saadant Besøg næste Sommer, jeg vil være fri, det er jeg virkelig ikke nu. De slaas og de hyler og bærer sig, saa jeg har aldri Ro; ikke har jeg hørt noget fra Jenny, og ikke har jeg skrevet heller, men jeg faar se at skrive lidt i dag.

Jeg tænker I har det hyggelig sammen med Familien nu, og Praten gaar vel godt. Nils har rigtig mange rare Spørgsmaal, nu kom han ind fra Baadexpedition og spurgte mig hvor Din Brudekjole var henne, var det ikke en forunderlig Tankesammensætning. Jeg skal hilse fra Hiorth, han har som vanlig travelt, men har lovet at tage sig fri til Ugen, saa skal han være med at seile. Hils nu alle i Familien saa hjertelig fra os og mor Eder nu godt, vi høre vel lidt fra Eder snart.

Din egen Mama.

Du kan se paa Skriften jeg hat travelt jeg skal hjelpe til at plukke 20 Liter Bringebær.

Event-Misc:
Fredrikstad, 11 August 1888

Kjære Erika!

Nu i al Hast nogle Ord for at sige Dig, at I ikke maa tænke paa at blive hentet i Baaden verken fra Christiansand eller Arendal, thi nu kom jeg netop hjem fra Bryggen, hvor jeg har seet Bestepapa, Papa, Carl, Karen og Leo vel afsted paa en længere Tur. De har et deilig Veir i dag, og jeg haaber de rigtig faar en fin Tur, de har Karter med baade til Gøteborg og Kjøbenhavn, saa bliver Vinden god tænker de drage saa langt som mulig. Saaledes forstår Du, det er intet at hente paa at de skal hente Eder, det vilde ogsaa være saa usikkert, jeg skynder mig derfor ogsaa for at underrette Eder om det, at I ikke skal forberede Eder paa Turen.

Carl kom hjem Torsdag aften fra Laurkollen, hvor hen han var reist i Søndags, han havde havt Christen med sig ude at seile, de havde vært i Tønsberg o.s.v. og havt det rigtigt morsomt. Da han kom hjem Torsdag aften, sagde han at Mandag eller Tirsdag skulde vi drage paa længere Tur jeg skulde da være med. Hiorth var ude med Jacobsen da, men han kom ogsaa hjem Torsdag aften efter at have været i Tønsberg og paa Tjømø, de skulde seilet længere, men Pastor Vibe havde vært med, og han maatte hjem, saa Hiorth syntes ikke han havde havt nogen Tur; saa foreslog jeg at han skulde være med paa denne Tur istedenfor mig, og det havde han Lyst til, dette blev bestemt igaareftermiddag da han kom fra Kontoret, og saa drog de afsted i Formiddag. Hiorth syntes ikke ser skulde været mer enn 4 med, men Bestepapa vilde gjerne have Leo med, i den Tanke de skulde komme til Kjøbenhavn, er det jo meget han kan faa se, desuden var det ikke hyggelig for mig at have ham her hjemme.

Nils har faaet sin nye Ege færdig i dag, saa han skal trøste sig med den. Jeg skal for det første nu hvile mig, thi jeg er saa træt af at faa dem afsted og i stand i saadan fart, at jeg synes det skal blive godt at sidde i Ro lidt, siden skal jeg stelle i Huset og Haven med alle Bærene. Alt bliver i Ustand naar det er saadant urolig Liv; jeg maatte predse og sy paa Carls Toi lige til han skulde reise i dag, Pigerne siger de har aldrig seet saa urolige Folk, de faar ikke gjort andet end vaske og sy i stand; de glæder sig til at blive kvit Herstein og Dag, Jenny har skrevet at Pigen skal hente dem til Mandag, men Bjørsons kommer ikke til Cr før den 20de.
Hvorlænge mine Folk bliver ude ved jeg ikke, 8 Dage sagde Hiorth, men skal de til Kjøbenhavn bliver de længere. Carl haabede for at Skolen skulde exensere (?), men han vidste det ikke, Overlærerens skulde snart komme hjem, og da skal jeg sende Bud og spørge derom. Jeg skulde ønske Carl havde fri Maaneden ud, da vil jeg seile en Tur, saa kanske Du kan være med, og Christopher hvis han har fri. Jeg sjelver rent i Hænderne, saa Du ser jeg har godt af at hvile nu. Hjertelig Hilsen til eder Begge og Familien.

Din egen Mama.

Jeg faar vel snart Brev om hva Tid I kommer, og hva Tid jeg skal lade Huset sætte i stand. Jeg undres hvor Karen har gjort av Nøglene Dine, det ved jeg ikke.

Event-Misc:
Denne seilturen er beskrevet litt av i datteren Erikas brev i juli 1889:

Mandag, 8.juli:

...Lørdag eftermiddag reiste papa, Karl, Nils og Kristen afsted for at få opspurget en bådmand. De fik båden repareret, en gut på 20 år for 1 krone dagen og svært flink i alt bådstel; så extra i madstel var han vist forresten ikke.
Nu er det bestemt så at Nils skal være med til Kjøbenhavn alligevel; doktoren havde nemlig ikke forstået det så, at papa skulde være med; men da han hørte det, så skulde han da få lov til at være med, især sa han havde slig lyst. De tænker at reise torsdag...

Torsdag, 11.juli:

...Igår drog de afsted på sin Kjøbenhavnertur; det var et mas, kan Du tro, inden de kom afsted. Ja, jeg havde jo ikke noget med det; men mama masede jo svært, da pigerne ikke er til at stole på, og Karl er heller ingen pålidelig arrangør netop; nei han er en gyselig rodefar! Kristen, lod det til, var meget mere fornøiet over udsigten til at komme til Kjøbenhavn end at ligge på landet...

Mandag, 15.juli:

...Mama reiste fredag morgen til Kristiania, for lørdag morgen at drage til Gausdal; jeg fik i forgårs brev fra hende fra Kristiania med indlagt brevkort fra papa fra Strømstad, hvor de måtte tage ind for at få ny klyverbom, som var brukket nede under Hvaløerne. I dag morges fik jeg brevkort fra Marstrand, og iformiddag telegram fra Gøteborg om, at de i formiddag satte kursen sydover. Alt vel om bord hos dem...

Torsdag 18.juli:

...I dag kom der telegram fra Helsingør fra de seilende; jeg tænker de er fornøiet; jeg sendte brev til papa i dag...

Lørdag, 20.juli:

...Siden telegrammet fra Helsingør har jeg intet hørt fra bådfolkene; men de er vel godt og vel i Kjøbenhavn nu...

Event-Misc:
Tekst til bilde:

Fra venstre: Martin Olsen, Sigurd Støren, Fredrik Thorne, Ole Bjørneby (?), Zacharias Backer, Anna Backer, Karen Stavnes, Frithjof Støp, John Sønnichsen, Peter C. Solberg, ukjent, Niels Hjorth, Laurentius Urdahl.

Hattehytta, bygd 1897 som privat sportshytte, skjenket speiderne 1915, kjøpt av privatmann (Wefring) 1933 som bygde på hytta og drev den som serveringssted- Hytta brant ned 1970, som følge av et lynnedslag.

Occupation:
Nils var først ansatt, senere overtok han agenturforretningen i Antwerpen sammen med sin partner Waldenstrøm.

Agenturfirmaet ble oppløst da Nils ble ansatt i trelastfirmaet Blakstad og Holta.


Residence:
Overtok huset etter foreldrene i Fergestedsveien 6.

Died:
Død ugift. Dødsårsak Poval.Cord.? Død i Kristiania?

Fra dødsannonsen i Aftenposten 26.mars 1919:

Vor kjære bror Nils Hiorth døde idag av hjertelammelse, 45 aar gammel.
24.mars 1919.

Karen Hiorth Hansen.
Karl Hiorth, professor, Frankfurt a.d.O.
Erika Brinchmann, f.Hiorth.

Bisættelsen finder sted i Krematoriet mandag den 31 marts kl. 2 1/2.

Buried:
Notat: Krematoriet 7.april 1919.