Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1723, Ildjernet, Nesodden, Akershus, Norge; Handelsmann på Ildjernet.
• Probate: 20 Feb 1740; Skiftet etter Adam finnes i Christiania, Oslo Skifteprotokoll 8 1737-1741 fra f.272b.

Notes:

Birth:
I skiftet etter faren benevnes han som Adam Gabrielsen Berndt. Familiemedlemmene brukte ellers etternavnet Ildjernet og Berner.

Occupation:
Om Ildjernet:

Ildjernet er en øy i Oslofjorden med en slik form at den kan sammenliknes med et ildjern/ildstål.

Etter enevoldmaktens innførelse i 1660 ble kanslerembedet opphevet og prostigodset tatt i besittelse av kronen, som solgte det til en trelasthandler i Kristiania, rådmann Niels Toller. Det var deretter i hans families eie, generalene Hausmann og Titzler og madame Cicignon, inntil det solgtes til de boende bøndene på stedet.

I manntallet i 1665 nevnes Ildjernet som - en Øe, som intet dyrkes - den hadde heller ingen skyld eller matrikkelnummer. I matrikkelen i 1723 nevnes den ikke.
Jordbruket på Ildjernet har hatt mindre betydning. Av større betydning var fiskeriene og handelsvirksomheten.

Det var i sin tid gjestgiverier, også kalt øltapperier, med dagsreisers mellomrom på Nesodden. Blant dem var Ildjernet.

Allerede Haakon 5. ga disse rett til å selge hjemmebrygget øl, og ganske visst også hjemmebrent eller innført brennevin.
Byprivilegium av 1662 forbød dem å brenne brennevin for salg.
Med den forandrede brennevinslovgivning i 1845 forsvant gjestgiveriene. Det oppsto senere delvis i deres sted ølutsalg.

Det kalles i tollrullene delvis for Ladested, hvor hollenderne tok inn sitt trelast.

Handelen med trelast ble frigitt i 1443. Da fikk hollenderne privilegium på fritt å handle med og kjøpe inn trelast direkte fra bøndene i Norge.
Den største utførsel fra Nesodden gikk over ladestedene Grisebo og Ildjernet.
I 1662 fikk byborgerne enerett til handel med trelast med utlendinger.
I 1668 fikk disse også enerett til å foredle trelasten ved sagbruk.
Disse privilegiene vakte sterk misnøye og bøndene søkte mange steder å hevde sine rettigheter. Det fortelles om bøter for - dulgt - utførsel av trelast fra blant annet Ildjernet.

I begynnelsen av 1700-årene bodde Gabrielsbrødrene Adam og Ole der og drev handelsvirksomhet.

Ole må ha vært handelsmann på Ildjernet allerede 1688. Han blir i 1704 stevnet av rådmann Jens Nilsen på Bragernes for 12 tønner norsk salt som han - Ole Illjernet - hadde mottatt fra han for omtrent 16 år siden. Saltet var bestemt for en kjøpmann fra Rostock, men da skipet ikke kom, og Ole ikke hadde hørt mer fra Jens Nilsen, var salttønnene blitt stående.
Av skiftene fremgår det at det var vanlig at handelsmannen på Ildjernet opptrådte som kreditor.

I 1723 fikk de en skarp irettesettelse for ulovelig tømmerhandel med danske skuter, som hadde brakt korn til Kristiania.

Sønnen til Adam, Mathias (som en tid kalte seg Berner) og hans enke drev forretningen videre, i hvert fall til 1778.

Adam married Karen Guldbrandsdatter, "Ildjernet" on 23 Jun 1719 in Røyken, Buskerud, Viken, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 11 Oct 1739, Nesodden, Akershus, Norge; Konfirmert hjemmeværende.
• Occupation: Aft 06 Jan 1744, Ildjernet, Nesodden, Akershus, Norge; Handelsmann og -kvinne på Ildjernet.
• Residence: Aft 06 Jan 1744, Ildjernet, Nesodden, Akershus, Norge
• Event-Misc: Jul 1746, Nesodden, Akershus, Norge; Mathias Adamsen Ildjernet blir stevnet for vin som ble funnet i hans uthus.
• Event-Misc: 06 Feb 1764, Ildjernet, Nesodden, Akershus, Norge; Ildjernet panteobligasjon.
• Event-Misc: 22 Apr 1765, Ildjernet, Nesodden, Akershus, Norge; Ildjernet bygselseddel.
• Residence: Aft 22 Apr 1765, Drøbak, Frogn, Akershus, Norge
• Residence: Abt 1777, Ildjernet, Nesodden, Akershus, Norge
• Event-Misc: 04 Dec 1779, Ås, Akershus, Norge; Leiermålssak.

Notes:

Occupation:
Mathias, som også kalte seg Berner, drev forretningen videre etter hans far og onkel.

Residence:
Hovedbygningen på Ildjernet besto i 1773 av - en Stue med Ovn, et lidet Kammer og Kjøkken med Skorsten og ovenover en Sal med Ovn og et lidet Kammer. Det anføres også bolverk og brygge.

Henrik Thorstensen Hof fikk skjøte på Mathias Adamsens forhenværende hus i 1779, og bygselseddel på - 1/2 Øe - den 13.januar dette året, og på den andre halvdelen 1785. Han var borger til Kristiania, drev betydelig handelsvirksomhet, og hadde privilegium som gjestgiver.

Event-Misc:
Fra en tollsak/stevning mot Mathias Adamsen Ildjernet i 1746, blir han stevnet for vin som ble funnet i hans uthus og som ble konfiskert (TB A 38, f.415b).

Anno 1746 den 0 julj blev efter Deres Excellense høy og velbaarne Hr. General Major og Stiftbefahlingsmand Von Rappes ordre av 10 juny sidstleden, extra rætt sadt og betient paa Wold tingstue i Aas hovedsogn, med efterskrevne eedsorne laugrættesmænd, nemlig Mogens Fiøser, Ole Myrer, Søren Børsumsrud, Hans Gulle, Ellef Kaalstad, Rasmus Soolberg, Michel Aallerud, Rasmus Klommesten. Hvor da Procurator Jens Norman mødte og udleverede een av Hr. Assessor og Tolder Peter Willumsen til Deres Excellence Hr. General Major og Stiftbefahlingsmand Von Rappe forfattede memorial under 8 july sidstleeden, hvor udi begiæres at een action maatte beskickes til at undersøge den confiscation som den 9 may indeværende aar skal være sked paa øen Jldjernet kaldet imod beboeren Mathias Adamsen, med høybemelte herres begiærde resolution, hvor ved comparenten som Actor er andbefahlet sagen at paatale, dateret 19 juny næst efter. Dernæst og i følge av høybemelte ordre, producerede Norman hans forfattede og underskrevne stevnemaal, hvor ved Mathias Adamsen er indkaldet til denne tid at giøre forklaring og liide dom med stevningens videre indhold av dato 14 juny, som efter paaskrift befandtes louglig at være forkyndt av Hans Fladebye og Halvor Larsen Grimoe: Vederparten Mathias Adamsen Jldjernet mødte persohnlig for rætten og vedtoeg louglig varsel efter det producerede stevnemaal, som for hannem blev oplæst. Der efter Actor begiærede at nu nærværende Mathias Adamsen maatte fremkaldes og blive tilspurt efterfølgende: Om hand icke har imodtaget de udi stevnemaalet benævnte viin vahrer og sortementer, hvem samme tilhørte og hvad personer det var, jtem paa hvad maate de andkom til hannem og hvorleedes de under hans værge blev forhyret og bevart. Mathias Adamsen Jldjernet fremstod da for retten og declarerede, at hand vel har hørt at Toldbetienterne udi Christiania, næstlden maj maaned skal have andtræffet udi comparentens udhuus ved stranden i Ildjernet, udi hans fraværelse og borterejse med hans huustrue eendeel fustage med viin, men foruden at Mathias Jldjernet med sandhed og udskad samvittighed forklarer, at hand hvercken har modtaget samme fustagie eller paa nogen maade veed hvem den tilhørte, og altsaa gandske uvidende enten naar eller hvorleedes, viider av hvem disse confischerede fustagier end det meere som i stevnemaalet meldes, er indlagt, saa som samme udhuus, baade i dette og mange aar tilforn har staaed aaben uden laas og luckelse; saa er det og alle og eenhver i almindelighed bekiendt, det Comparenten icke bruger nogen slagsnegotie til handel eller vandel, men blaat allene nærer sig med fiskerie og andet huus=hænders arbejde, samt undertiiden i haart og farleegen vejerlig huuser een eller anden rejsende persohn, der udover hand vercken har brugt eller ednu bruger dette gamle udhuus, der er fra hans andre iboende huuse beliggende, og altsaa derfor icke kand kaldes hans søebod, helst siden hand aldrig har haft nogen vahre der beliggende, hans baads seigl og aarer undtagen, som ei blaat der kand være indlagt for forraadnelse at forekomme. Formedelst hvilke omstendigheder Comparenten fast formoder at ingen har, eller skal kunne mistencke, langt mindre beskylde ham for at være ejermand av bemelte confiscerede vahrer eller endvidere udi toldsviig, fornemmelig da nøglerne til dette udhuus, som Actor urettelig og uden beviis kalder søebod, hvor fustagierne var beliggende, ej er befunden i Comparentens værge, saa at hand ej har haft vahrene udi sin hiemme eller bevaring, og følgelig ej kand indestaae eller være andsvarlig om nogen ham urettelig i dette baad og udhuus har indlagt disse vahrer, som ere ham aldeeles uvedkommende; J henseende saadan benægtelse paastoed og forventede hand uden ophold frikiendelsesdom, men dersom Actor alligevel skulle trøste sig at vedblive siicktelsen og hans ubeviiselige begyndte forfølgelse, reserverede Comparenten hans rætt, baade til Hr. Assessor og Tolder Willumsen, saavel som alle andre vedkommende, om nogen imod denne declaration, trøster sig at beskylde ham for ejermand av de […]omrørte attraperedevahrer eller med videre udi toldsviig. Endelig for desmeere at beviise sin uskyldighed, paastoed hand det Actor strax efter Toldrullens [b]ydende skulle beviise sin sag eller i [dennes] mangel ville hand og til ham have forbeholden sig rett. Actor sagde at som hand uden den nu skeede declaration fra Mathias Adamsen fornemmer det hand benægter sigtelsen med det videre; og Hr. Assessor og Tolder Willumsens memorial til Hans Excellense Hr. General Major og Stiftbefahlingsmand Von Rappe icke indbefatter beviis eller vidners førelse, som og icke kand haves i dette tilfælde, saa maatte Actor i den stand sagen nu er, for icke at paadrage sig noget andsvar formedelst ophold, submittere sagen under dom, ja han forventer, at dommeren retsindig anseer Comparenten paa en louglig maade fra sin siide sagen at have begegnit. Mathias Adamsen vedblev sin forrige forklaring uden frygt for nogen, og tillige med Actor var villig: at underkaste sig dom; Thi blev efter saadan parternes forklaring, da ingen av dennem viidere havde at fremføre, saaleedes herudinden Dømt og avsagt.

Hvorleedes de af Hr. Assesor og Tolder Peter Willumsen, paa øen Jldjernet under Næsoddens præstegield beliggende, in may sidstleeden ufortoldede attraperede 20 oxhovedt fustagier rød frans viin, 2 fustager spans viin, 2 ditto frans brendeviin, 1 lidet fad sirup, 1 fad sucker, 1 packe høe, 1 kurv med viin paa bouteille, 2 casser lemoner og 1 kurv med aspargesrødder, samt 1 fad pudder sucker, udi samme stæds boende Mathias Adamsens tilhørende søeboed eller udhuus er indkommet, eller hvem dertil har været ejermand, har bemt. indstevnte Mathias Adamsen, for retten benegted, aldeeles at være vidende, Actor Procurator Jens Norman har ej heller følgelig ingen declaration, med videre kundet beviise, det dette sicktede, enten selv har tilhørt, eller for andre modtaget og fordølget disse confisqerede vahrer, liigeesom det og der forfundne er bekiendt, at hand med sliige sortementer icke bruger negotie til handel eller vandel; hvorfore, efter saadan sagens beskaffenhed kiendes og afsiiges for rætt, at Mathias Adamsen Jldjernet, bør, for sicktelsen og Actors tiltale herudinden, aldeeles frie at være, som hand og hermed sagesløs herinfrieds.

Event-Misc:
Jeg underskrevne Mathias Adamsen boende i Ildjærnet ved Christiania kiendes og herved vitterlig giør, ret vitterlig gield skyldig at være til Sr. Morthen Harboe paa Schiønhoug i Trøgstad sogn den summa 256rd 2 ort. Skriver toe hundrede halvtreedsindstiuge og sex rixdaler toe ort courant klingende myndt, som hand mig laant og med forsikring herfor at nu meldte Sr. Harboe for disse penge kan være betrygget, pandtsætter ieg ham med første prioritet alle mine ejende og paa Ildjernets grund staaende huuse bygninger med iværende 4re jern kakelofne og ald anden muur og nagelfast indredning, saaledes som de in alles nu bebygt forefindes, hvorudi ettermelte Sr. Morthen Harboe, som melt, skal være pandte berettiget, indtil capitalen vorder udreedet og afbetalt. Imidlertiid svarer ieg af capitalen 5 procents rendte, ligesom og paa begge sider forbeholdes 6 uggers opsigelse, i tilfælde, at pengene endten [afkom] tilbage, eller ieg finder leilighed samme at betahle. Til bekræftelse under egen haand og paatrygte signette, samt til ydermeere securite for pandthaveren, haver jeg formaaet monsr Jacob Olsen Bendike med mig som cautionist og selvskyldner at underskrive og forseigle, saaleedes at een for begge og begge for een indestaar Sr. Harboe og arvinger for capital og rendter til ald skadesløshed, hvorom til vitterlig underbekræftes av monsieuer Svend Jusper Luuning og Michel Dilling. – Datum Christiania d. 6te februari 1764. Mathias Adamsen.
Til vitterlighed efter begiær S. J. Luuning. Michel Dilling. Jacob Olsen Bendike.

Kildeinformasjon:
Panteboknummer: I 3, f. 90b. Sted: Follo sorenskriveri. den 6 feb 1764 på Ildjernet, Nesodden, Akershus, Norge. Han var Ildjernet bygselseddel.

Event-Misc:
Friderich Sannæstad Biskop, giør vitterligt, at ieg hermed bøxler Sr Halvor Bendiche, den deel af Bispestoelen tilhørende platz, Jldjernet, som Mathias Adamsen hidindtil har havt i fæste, men nu goedvillig have afstaaet paa de vilkaar, at ham fremdeeles forbeholdes 50 til 60 qvadrat alne af bemelte pladses grund hvor Bendiche det behager at udviiste til at opføre derpaa fornødne vaanshuuse, uden der at bruge nogen handel efter sin skriftlige contract: altsaa overlades benæfnte deel af pladsen Jldjernet paa foranførte vilkaar til Sr Halvor Bendiche, at bruge og besidde sin levestiid imod at hand svarer alle deraf værende kongl: skatter, i lovlig tiid betahler alle j ordet rættlige rættigheder og i alt retter sig allerunderdanigst efter Kongl: lov og forordninger; Men dersom noget af det foreskrevne efterlades, da denne bøxelseddel at være aldeeles forbrudt. Byxlen er betalt efter loven, og ved denne bøxlesedeles tinglysning betahles sexten skilling til Christiania Veisenhuus. Til bekræfttelse under min haand og signet. Opsloe Bispegaard den 22de april 1765.

Kildeinformasjon: Protokollnummer: I 3, f. 148. Sted: Follo sorenskriveri.

Residence:
Flyttet til Drøbak 12-14 år før 1779.

Som det skrives i mars 1780:

..nu over 15 aar siden han solgte Jldjernet til Halvor Bendike, ikke har haft noget fast tilhold der, førend et par aar sidst hos sin søster, men imidlertiid ellers flakket omkring i fjordene, opholdt sig i Christiania, og i nogle aar, med kone og børm boet i Drøbach.

Event-Misc:
Leiermålssak, Mathias Adamsen Ildjernet, Berthe Kirstine Ildjernet, Gunhild Hansdatter Berget med flere

Høsttinget for Ås og Nesodden den 4 desember 1779 på Søndre Kroer i – Kroer annex av Ås hovedsogn:
Fogden Hr. Justitzraad Bukier loed med Fuldmægtig Hørbye anmelde at have med 14 dages mundtlig varsel til dette ting lovlig indstevnet efterskrevne personer dom at liide for til leyermaals bøders udreedelse, nemlig: Berthe Kirstine Jldjernet, Mathias Adamsen Jldjernet, Gunnild Hansdatter Berget under Røer, Helle Christine Krudværket, Ole Christophersen Lie, Marthe Jsachsdatter Langstrøm, Christian Wasbon og Jens Svendsen Sætre. Stevnevidnerne Lensmand Michel Hansen og Gunder Sandager avhiemlede jindstevningen at være skeed saaleedes, som overmeldt. De jndstevnte mødte ikke. Eragtet: Alle ovenmeldt indkaldelde og udeblevne parter laugdages at møde med tilsvar i denne sag paa næste vaarting.

Vårtinget for Ås og Nesodden den 17 mars 1780 på Skydsjordet i – Nordby anneks av Ås hovedsogn:
Udi lejermaalssagen mod Berthe Kirstine Jldjernet med fler er, avsagt DOM: For begaaet lejermaal, efter de irettelagde præsteangivelser, bør, i følge lovens 6-13-1 art: udreede forvirkede lejermaals bøder, nemlig: Mathias Adamsen Jldjernet, Ole Christophersen Lie. Christian Wasbon og Jens Svendsen Sætre, enhver 24 lod sølv, eller tolv Rixdahler, samt Berthe Kirstine Jldjernet, Gunnild Hansdatter Berget, Hellene Christine Krudværket, og Marthe Jsachsdatter Langstrøm hver 12 lod sølv, eller sex Rixdahler, hvilket skeer 15 dage efter denne doms forkyndelse under execution efter loven. J mangel av bødernes betaling, og arbejde de samme enhver for sig udi dette stifts tugthuus.

Kildeinformasjon:Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Tingbok A 42, folie 345 og 374.

Mathias married Abigael Iversdatter Wenn, "Wennerbekk" / "Ildjernet" on 06 Jan 1744 in Frogn, Akershus, Norge. Abigael was born in Drøbak, Frogn, Akershus, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Probate: 12 Apr 1752, Akershus, Norge

Notes:

Probate:
Arvesak etter Kristian Adamsen Ildjernet, død som matros i det Ostindiske Compagnie. Alminnelig vår, sake og skatteting for Ås og Nesodden den 12 april 1752 på Brønnerud i Ås.

Mathias Adamsen boende paa øen Ildjernet kaldet under Næsodden præstegield, comparerede for retten, og fremstillede de tvende lovfaste vidner Aslach Hansen, boende paa gaarden Kay og Webiørn Olsen boende paa gaarden Giøfield, hvilke hand begiærede eedelig afhørt, om de ikke i live har kiendt hands broder Christian Adamsen og hvem der er hands sande arvinger. Efter at eedens forklaring af lovbogen lydelig var oplæst med formaning til sandheds udsiigende, aflagde disse vidner med opragte fingre corporlig eed og derefter eenstemmig vandt: at de udi live haver kiendt Christian Adamsen som udi aaret 1744 her fra landet ungkarl og ugift er gaaed til Holland, og der i fra ligeledes efter indkomne beretning ungkarl og ugift i tieniste af det høylovlige Ostindiske Compagni for kammer Amsterdam med skibet Caldet Slooten som matros fahret til Ostindien, og i samme compagnies tieniste i aaret 1749 i maaneden february bortdød, at hands fader Adam Gabrielsen og moder Karen begge for mange aar siden i herren ere hensovede, men haver efterladt sig følgende trende børn som hands søskende nemlig, bemelte Mathias Adamsen, 33 aar gl. Elias Adamsen 30 aar gl. ungkarl og opholder sig paa øen Ildiernet, og Birgithe Marie Adamsdatter, 36 aar gl. ugift og tienende i Christiania, og aldtsaa ingen andre brødre eller søstre af heel eller halv seng, ei heller børn eller descendenter af nogle for afdøde brødre eller søstre, følgelig ingen fleere andre arvinger (abintestato) end hands fornefnte brødre og søstre herudi nefnet; Aarsagen til vidnernes videnskab var, at de udi mange aar haver kiendt den forbe. rørte Christian Adamsen og hands familie, og med dem selv og familier omgiængelse holdet, veed aldtsaa vel, hvad de haver forklaret. Og paa samme tiid comparerede ligeledes for retten, berørte Mathias Adamsen, Elias Adamsen og Birgithe Marie Adamsdatter, for hvilken sidste den ældste broder Mathias Adamsen er beskikked formynder, der forklarede en optima furcs forma et constituere og fuldmægtig giøre skipper Claus Povelsen fra Drøbach, om udi comparenternes nafn og paa deres vegne at comparere for de edle herrer bevinthabere af det edle Ostindiske Compagnie for kammer Amsterdam, og der at æske, fordre og undfange alt hvad deres afdøde broder Christian Adamsen i maanets penger eller i andre maade ved bemelte compagnie til gode haver efterladt, for annammelsen behøerig at qvitere for aldt efter krav at cavere caution og borge at stille og samme igien inde[....], og videre aldt andet at giøre og forrette, saa fuldkommen som comparenten selv nerværende vare, skulde kunde eller maatte giøre, selv med magt af substitution og revocation, lover saadant for godt og gyldig at holde under rettens submission og forbinding.

Kildeinformasjon:
Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Tingbok A 39, folie 243b.

Died:
I tingboka for Follo 12.april 1752 nevnes Christian Adamsen som reiste til Holland i 1744 og hvor han døde ugift i februar 1749.

I denne saken nevnes også hans gjenlevende søsken.

Elias married Andrea Mikkelsdatter on 15 Oct 1755 in Nesodden, Akershus, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 1743
• Residence: 1778, Ildjernet, Nesodden, Akershus, Norge
• Probate: 28 Apr 1803

Notes:

Residence:
Berthe Maria Berner (Adamsdatter) fikk bygselseddel på halve øya Ildjernet 1778 (TB A 42, f.303), og 1779 fikk Tosten Hoff auksjonsskjøte på Jakob Nilsens Øelands huser på Ildjernet (TB A 42, f. 322). Dette ser det ut til å ha blitt konflikter av for samme år (1779) stevner Henrik Hoff Berthe Maria Berner og broren Mathias Adamsen for inngrep og fornærmelser i hans handelsnæring på Ildjernet (TB A 42, f. 330, 341,361b, 386, 398b).

Ildjernet bygselseddel.

Christen Schmidt, Biskop over Aggershuus stiftt, giør hermed vitterlig, at Thorer Nielsen, der ægter Hans Pedersens enke paa Jldjernet, haver af mig bøxlet den halve deel af Jldjernet som bemelte Hans Pedersen tilforn haver haft i bøxel, hvilken deel Thorer Nielsen maae tiltræde, bruge og beholde saa længe hand lever, mod at hand, inden den i loven fastsatte tiid, aarlig betaler sin afgift til mig som landdrot, og i rætte tiid betaler alle af stædet gaaende kongelige skatter. Ved denne bøxel-sædeles tinglysning betales een ort til Christiania tugthuus. Opsloe Bispegaard, den 7de december 1774. C.Schmidt.

Kildeinformasjon:
Panteboknummer: I 3, f. 431. Sted: Follo sorenskriveri.

Ildjernet bygselseddel.

Christen Schmidt Biskop over Aggershuus stift, giør vitterlig: at eftersom Thorer Nielsen der hidtil har haft i bøxel den halve deel av Jldjernet, der er Opslo Bispestoel benifeceret, haver godvillig avstaaet denne sin bøxel til Berthe Maria Berner; Saa bøxler jeg herved fornævnte halve deel av Jldjernet til Berthe Maria Berner, som samme for sin levetiid maae nyde bruge og beholde saa længe hun i rætte tiid betaler alle derav gaaende kongl. skatter, inden den i loven bestemte tiid betales hendes derav gaaende avgift med 1rd for hvert aar, og ingen til huuse antager uden jordrottens vidende: Thi naar noget av dette foreskrevne av hende efterlades, da skal denne hendes bøxel aldeeles være forbrudt. Dernæst skal og overbemelte Mari Berner om hun faaer i sinde at selge hendes paa Jldjernet ejende huuse forpligtet være først at indhendte jordrottens samtykke dertil. Ved denne bøxelsæddels tinglysning betales til Christiania Waysenhuus 24 skilling. Bøxelen er betalt efter loven. Til ydermere bekræftelse under min haand og signet. Opsloe Bispegaard den 31te januar 1778. C. Schmidt.

Kildeinformasjon:
Panteboknummer: I 3, f. 523b. Sted: Follo sorenskriveri.

Ildjernet pantobligasjon.

Underskrevne Mathias Adamsen Jldjernet, gjør vitterligt, at ligesom min kjære søster Berthe Maria Berner har tilbyxlet sig den halve deel av øen Jldjernet i Næsoddens præstegjeld, fornemmelig i den kjærlige hensigt, at hun kunde komme mig og min broder med vores øvrige familie og smaae børn, som alle ere og have været i hendes huus, til nogen understøttelse i vores fattige omstændigheder, da vi ellers utvivlagtig maatte grebet til betlerstaven, og bleven publicum til byrde; saa har meerbenævnte min søster Berthe Maria Berner i samme godædige øyemærke tiid efter anden forskudt mig med den summa 299rd, hvorfor jeg har indkjøbt een deel dansk smaae-last, da jeg igjen, som borger til Christiania, og til handel berættiget, for egen gevinst og forliis udi sælger, paa vilkaar, at jeg i avdrag denne mig forskudte capital maae være tilladt at betale min søster Berthe Maria Berner saa lidt og meeget, som jeg kan avstedkomme, hvorimod hun fremdeeles til denne min liden handels fortsættelse forskyder og som een bestandig fond lader mig beholde capitalen 299rd, siden foran benævnte smaaelasthandel er av den beskaffenhed, at jeg efter haanden som noget aarlig avkastes forhandles, og avdrages min gjeld til hende, igjen trænger til at anmode hende om nye forskudder, naar et andet partie last til næst efterfølgende aars udsalg skal indkjøbes. Til den ende skal imellem os forfattes og holdes een ordentlig conto over bemeldte min søsters mig gjorde forskudder, og hvad jeg til avdrag derpaa avancerer hende, saaleedes, at man av samme regnskab ved hvert aars slutning kan have vished for sig, at min søsters forskudder i dette tilfælde aldrig noget aar kommer til at overstiige 299rd. Jmidlertiid, og paa det min søster Berthe Maria berner for denne capital 299rd med sine lovlige renter kan blive fuldkommen betrygget, pantsætter jeg hende med 1te prioritets ræt all den danske smaaelast av hvad navn kaldes kan, som av mig til udsalg enten allereede er indkjøbt, eller herefter vorder indkjøbt og paa min søster Berthe Maria Berners mig til dette brug laante bolværker og brygger i Jldjernet, er bestaaende. Og ligesom bemeldte min søster, til ydermeere sikkerhed, lader denne hende pantsætte last med hendes paaslagne mærke betegne ; saa skal hun, som indbemeldt, ikke alleene være panteberættiget i selve lasten hvor, den usolgt forefindes, men end og i beløbet av sammes udbringende naar der av mig er bleven forhandlet, indtil hun og arvinger for den mig forskudte capital 299rd med renter og omostninger av mig og mine arvinger skadesløs er bleven fyldestgjordt. Til bekræftelse underskrives og forsegles denne panteobligation saavel av mig, som av 2de vidner til vitterlighed. Jldjernet den 14de julii 1779. Mathias Adamsen.
Til vitterlighed efter begjær underskrives:
J.Abrahamsen. John Ruud.

Kildeinformasjon:
Panteboknummer: I 3, f. 560. Sted: Follo sorenskriveri.

En sak om handel på Ildjernet.

Sommertinget for Ås og Nesodden den 16 juli 1779 på Skydsjordet i Nordby anneks av Ås hovedsogn:

Henrich Hoff loed ved procurator Tødsleuf fremlægge sin stevning imod Mathias Adamsen og søster Berthe Maria Berner udi Jldjernet for jndgreeb og fornærmelse udi citantens næring og handelsvey udi Jldjernet, saa og til oprætning derfore og et derom proheret forbuds stadfæstelse med vidner efter stevningens jndhold dat. 10de maji sidstl. lovlig forkyndt. Mathias Adamsen loed ved procurator Bull møde og declarere: At han har erhvervet sit borgerskab til Christiania som kjøbmand, og er lovlig berættiget til handel udi ladestædet Jldjernet, men hvem den sig her anmeldte citant er, og hvad ræt og hiemmel han har til at opkaste sig til at inqvisere om hans vandel og at forbyde ham hans handel, det veed han endnu ikke, men provocerede ham til at vise hiemmel derfor, thi Mathias Adamsen veed, at ingen uden øvrigheden er competent i fald han har handlet ulovlig, eller uden hiemmel av borgerskab, til at inqvisere om hans handel, eller til at undersøge hans vandel, hvilket sidste citanten er og bliver aldeeles uberættiget til; Hvorfore han in specie i den deel loed excipere imod sagsøgeren og undersøgning og ei genere imod den heele citation, under reservation av hans lovlige ræt og anke i henseende til det proherede forbud, og saaleedes paastoed stevningen, som aldeeles har een uhiemlet citation, tillige med all behandling, som kan anrøre Mathias Adamsens handel og vandel, avviist, og saaleedes alleene at bør gjelde i henseende til det paastevnte forbuds gyldighed eller ugyldighed, og derom ventede comparenten rættens eragtning. Bull anmeldte sig ellers ogsaa for Berthe Maria Adamsdatter, som ved ham loed declarere: At hun aldeeles ingen handel for sig selv har drevet eller driver i ladestædet Jldjernet, men hvad hun i den deel kan have foretaget sig, eller herefter maatte foretage sig, er skeed og skeer alleene for at være hendes broder Mathias Adamsen, som til handel berættiget, behielpelig, hvilket og Mathias Adamsen ved comparenten loed declarere at medføre rigtighed og saaleedes loed de begge modsige alt det urigtige, som den indkomne stevning indeholder. Tødsleuf svarede: hvad der har bevæget Henrich Hoff til paastevningen og det forud imod de jndstevnte iværksatte, findes i stevningen, og (contesenne) derom er ikke beviist ved procurator Bulls tilførte, men rættigheden skal citanten inden sagens slutning beviislig lægge for dagen. Det kan vel ikke fornægtes Henrich Hoff at paatale sin egen particulaire fornærmelse, ligesom at publiqve henhøre til øvrigheden. At Henrich Hoff er borger og handelsmand til Jldjernet efter Christiania byes privilegier, derom producerede han det hannem av Christiania byes Magistrat den 12te janr. d. a. meddelte borgerskabsbrev, og da han formeener Mathias Adamsen og hans søster derimod ere uberættigede, at de fornærmer ham, og at de har violeret det mod dennem til deres handlings standsering skeede lovlige forbud, saa bliver det een følge derav, at Henrich Hoff er competent igjennom et lovligt stevnemaal at søge væntilert sin formeening, sit avlæg og sin paastand. Udslaget faaer ankomme paa dom. Hvad angaaer Berthe Maria Berners anbragte undskyldninger, da er det ligesaavel bekiendt, som det kan beviises, at Mathias Adamsen er meere hans søsters arbejds-karl end hun hans banquel; Overalt paastaaes, at Henrich Hoff ikke forhindres at befordre sin sag efter stevningen, og at de fremsatte exceptioner vorder forkastede. Bull svarede: at av det fremlagde borgerbrev ser han at der sig ermeldte citant Henrich Hoff skal være een borger til Christiania, men derved er han ikke legitimeret at opkaste sig til Actor eller fiscal, eller som een saadan at inqvisere om Mathias Adamsens handel mindre vandel, da den sidste er een langt ældre borger, men formeener han sig at være præjudiceret i sin borgerræt, av nogen til handel uberættiget, bør han derover klage til øvrigheden og politiet, som bør haandthæve enhver i sin handtering og tiltale uberættigede, men ingenlunde bliver Henrich Hoff saadan person. Det øvrige av Hr. Tødsleufs utiidige og uviktige fremførte, holdt comparenten usvarværdig; men derimod vedblev den fremsatte exception. Tødsleuf svarede: Det maatte være noget sælsom naar een formeentlig forurættet person ikke selv maatte paatale sin egen sag uden at bebyde øvrigheden med saadant arbeyde, hvorav det dog alle tiider er vel forsynet. Henrich Hoff fører ingen jnqvisition imod Mathias Adamsen, uden alleene til at beviise, hvorleedes han har fornærmet ham. tiltaget sig den handel og næring hvortil han er uhjemlet, Citanten til præjudice, og hvorleedes han har foragtet det imod dennem ved den kongelige foged skeede forbud. For øvrigt gjorde Tødsleuf samme declaration om procurator Bulls tilførte, som han om hans har gjort, og for resten paastoed vidnerne paaraabte og eedfæstede. Bull vedblev sit forrige. Den producerede stevning blev for stevnevidnerne Lensmand Michael Hansen og Gunder Sandager lydelig oplæst, hvorefter de bekræftede sammes lovlige forkyndelse efter deres paategning. Hvorefter blev eragtet: Med det producerede borgerbrev har citanten legitimeret sig til handel udi ladestædet Jldjernet, han er altsaa competent nok selv at paatale de fornærmelser han derudi skeer, og naar hans undersøgning om Mathias Adamsens vandel ikke udstrækkes viidere end i connection og hensigt til samme, saa maae stevningen i et og alt antages og vidnerne anhøres. Bull reserverede anke over eragtningen, og havde endnu denne exception imod stevningen, at Mathias Adamsen og søster Berthe Maria Adamsdatter begge actioneres for at drive ulovlig og uberættiget handel citanten til præjudice, følgelig maae de særskildt tiltales, og kan ikke begge søges under een sag uden Hans Majestets stemplet papiirs jntræden og rættere i deres gebyr bliver fornærmet. Thi paastoed comparenten sagen ved eragtning adskilt, og citanten paalagt at declarere sig imod hvilken av de sigtede stevningen skal gjelde. Tødsleuf svarede: De 2de jndstevnte ere ret, de arbeyde begge til fælles at ruinere Henrich Hoff, deres fælles fortjeneste gaaer i een casse, og de mod denne paatalte fornærmelse excipierer de saa eenige, at de derudi ere uadskillelige. Det er altsaa personernes foreenede gjærning her paatales, derfor kan det nok passere med een stevning uden at Hr. Bull behøver at være saa omhyggelig for den Kongl. Casses interesse, og rættens betjenters forhold, thi enhver sørger nok for sig selv i saa fald; og derfor paastaaes ogsaa denne exception forkastet. Bull svarede: han synes Henrich Hoff begynder at smide paa at ruinere sig selv; jndstevntes fortjeneste maae han ikke tænke han skal smøre sig paa, men de skal gjærne hjelpe ham at blæse mens jernet er varmt. J øvrigt meener comparenten exceptionen er grundet paa udgangne anordninger. Eragtet: Førend sagen er procederet kan ikke viides hvad sammenhæng de jndstevnte personer staaer i, og skal der ikke blive manglet ved dom at iagtage Hans Majestets jnteresse; Men sagen fremmes efter stevningen. Bull toeg denne sidste eragtning ligesom den forrige reserveret til paa-anke. Efter paaraabelse indfant sig av de indstevnte vidner: Ole Jensen Jldjernet og Lars Alfveern; Saa mødte og kongens foged Hr. Justitzraad Bukier. Tødsleuf, til vejleedning under vidnernes provsmaal, producerede den paastevnte forbudsforretning av 14de april h.a:, hvorefter han reserverede sig at fremsætte sine qvæstioner vidnerne ere eedfæstede. Bull, som nu har seet den paastevnte forbudsforretning, hvilken han holdt for havde været bædre ugjort end gjort maatte, i anleedning de faldne eragtninger, avvænte hvorvit citantens jnqvisition vil strække sig. For de mødende vidner blev eedens forklaring av lovbogen lydelig oplæst, med alvorlig formaning til sandheds udsiigende, hvorefter de enhver for sig avlagde corperlig eed, sandhed i denne sag at forklare, og derpaa fremstod som 1te vidne Ole Jensen Jldjernet, 53 aar gammel; hvilken Tødsleuf begjærede tilspurgt: Om han er bekjendt at Mathias Adamsen og hans søster siden den tiid i vaar ved sommerdags tiid Slotsfogden var udi Jldjernet og gjorde forretning der, i Berthe Marias huus, begge have handlet med last, tilladet danske skibe med lasten, som samme derfra haver udført. Bull begjærede at dommeren ville betyde vidnet det uforstaaelige i denne qvæstion nemlig: Om han veed at jndskibningen av den omspurgte last har været for Mathias Adamsens regl. eller hans søsters regl. Tødsleuf bad qvæstionen uforandret, da den er upasselig paa sigtelsen og stevningens indhold. Vil siden Mathias Adamsen beviise, at han ingen deelagtighed haver haft udi udskibningen imod forbudet, staaer det ham frit for. Bull haabede: at dommeren ikke tillader at vidnet ved Hr. Tødsleufs inventeuse qvæstioner confunderes, allerhelst her skal udgjøres enten Mathias Adamsen eller hans søster har drevet handlingen, den første nægter ingenlunde saadant, og han troer citanten ellers ikke skal formeene ham det. Vidnet blev forelagt spørgsmaalet til besvarelse, hvorpaa han replicerede: at i vaares var Hr. Justitzraad Bukier, som tillige Foged, udi Jldjernet i Berthe Marias huus, havende med sig procurator Tødsleuf, og hørte vidnet da ved den lejlighed tale om, at der blev gjort forbud imod Berthe Maria og hendes broder Mathias Adamsen at handle, og det efter Henrich Hoffs forlangende. Jkke desmindre har dog deponenten siiden den tiid erfaret, at træelast til danske, liigesom før forbudet, er udskibet, men hvilken av disse personer har tilhørt den udskibede last, havde vidnet ingen tilforladelig kundskab om. 2det vidne Lars Pedersen Alfveern. Tødsleuf begjærede dette vidne forelagt til besvarelse den selvsamme qvæstion, som til 1te vidne er fremsat: Og proc. Bull gjorde hertil samme erindring som til 1te vidne. Vidnet replicerede eenstemmig med første prov, sigende derhos: at naar han har arbeydet paa den in qvæstionen værende last, har han været bestilt dertil av Berthe Maria, og av hende modtaget betaling derfor. Tødsleuf begjærede forelæggelse for Joen Davidsen, Anders Knudsen, Elias Adamsen, Ole Hansen, og Ole Fladebye til næste ting; Derhos han begjærede, at rætten ville udlaane ham forbudsforretningen og borgerskabs-brevet, samt tillige meddeele ham een elidimeret extract af det i dag i sagen passerede saaleeedes, at samme kan viise sagens jntimation, stevningen med sin forkyndelses paaskrift, saa og vidnernes forklaring i sagen, hvorhos begjæres borgerbrevet og forbudsforretningen paategnet at have været her i rætten tilstæde. Bull meente at den fremlagde forbuds-forretning er et alt for vigtig document til at udlaanes derfore, og siden comparentens parter ingen gjenpart derav endnu har erholdet, udbad at dommeren førend udlaan skeer ville forsyne samme med sin paategning. Tødsleuf blev tilbageleveret de begjærte documenter med rættens paategning, og derefter eragtet: Sagen udsættes til næste høsteting, hvor og naar det holdendes vorder. Til hvilken tiid og stæd forelægges under falsmaals straf at indfinde sig udeblevne vidner: Joen Davidsen, Anders Knudsen Schochlefaldstranden, Elias Adamsen Jldjernet, Ole Hansen Alfveern og Ole Fladebye, for deres provsmaal herudinden at deponere.

Høsttinget for Ås og Nesodden den 3 desember 1779 på Søndre Kroer i Kroer anneks av Ås hovedsogn:

Henrich Hoffs sag imod Mathias Adamsen og hans søster irætteæskede Procurator Tødsleuf, og producerede laugdagen av 16de julii sidstl., lovlig forkyndt. Derefter fremlagde han een continuationsstevning av 16de novbr. sidstl. , forkyndt efter paaskrift. Hvorefter han ville avvente vidnernes møde. For indstevnte var procurator Bull tilstæde, og reserverede deres ræt imod citanten sin tiid saavidt har erfaret hvorvit han vil og kan entrere sin sigtelse, ligesom han og forbeholdt Mathias Adamsens exception imod vidners førelse efter den nu indkomne continuationsstevning saavit samme angaaer contract og handlinger, som ikke kan være indgaaet med citanten, eller som han ikke har betinget sig nogen fordeel av ved Jldjernets eller hans der havende boeliges kjøb. Efter paaraabelse var tilstæde alle vidnerne undtagen Elias Adamsen Jldjernet og Ole Fladebye. Tødsleuf begjærede vidnerne præparerede til vidnesbyrds avlæg. Vidnerne blev betydet eedens kraft og advaret til sandheds udsiigende, hvorefter de avlagde eed, enhver for sig, sin sandhed i denne sag at forklare, og derpaa fremstoed, som 3die vidne Joen Davidsen Thoe-stranden, omtrent 50 aar. Tødsleuf begjærede vidnet tilspurgt:

1. Om han er bekjendt at Mathias Adamsen, siden han for een 12 a 14 aar siden solgte den boelig paa Jldjernet, som citanten Henrich Hoff ejer og beboer icke har haft noget opholdsstæd eller næring der men boer i Drøbach og andre stæder, samt flyttet om i fjorden med vad-fiskerie?

Vidnet svarede: At siden Mathias Adamsen for een 12 a 14 aar siden forloed Jldjernet, hvor han havde huus og boelig paa samme tomt, som nu citanten paaboer har han ikke haft nogen ejendoms boepæl paa denne øe Jldjernet, men deels boet i Drøbach, og deels omflakket i fjordene med vadfiskerie.

2. Om han veed at Mathias Adamsens søster, som er ugift, og boer i een plads paa Jldjernet, har i nogle aar tilbage haft lastehandling der, og ligesaa tilladet skibe, og om han veed at samme er til hendes egen fordeel? Bull meente at citanten er ei competent til at undersøge det omspurgte, hvorfore han satte exception mod qvæstionen, og til beviis om at handelen, som paa det omspurgte stæd drives av Mathias Adamsens, producerede han hans byeskats sæddel for indeværende aar, som beviiser at Mathias Adamsen ligesaavel som citanten, skatter av sin handel. Tødsleuf svarede: Hvad man vil uddrage av skattesædlen udgjør ikke beviis at Berthe Maria Berner er berættiget til lastehandel og udskibning, og derom er det her søges oplysning i overeenstemmelse med stevningen. Ved anden leylighed vil det vel viise sig, at skatte-sædlen er til liden nøtte for ihændehaveren, men nærværende tiid paastaaes qvæstionen besvaret.

Sv: For Mathias Adamsens søster Berthe Maria, som boer paa øen Jldjernet, har han i nogle aar tilhugget træelast, som derfra er bleven udskibet i Danske fartøyer. Hans betaling for hugger-lønnen har han faaet av hende, og ved adskillige leyligheder hørt hende siige, at hendes broder Mathias forødeet hende. Men til hvis fordeel denne handel og udskibning skeede, kan han ikke vist bestemme; dog veed han at bemelte broder Mathias Adamsen ikke bestandig har opholdt sig hos hende, men vært borte heele halve aaret tillige. Bull begjærede vidnet tilspurgt:

3. Om vidnet veed hvorlænge Mathias Adamsen boede i Drøbach efter at han forloed Jldjernet for end 12 a 14 aar siden?

Sv: Det veedste han ikke.

4. Om han da veed at Mathias Adamsen, da han efter vidnets forklaring for 12 a 14 aar siden skal være fløttet fra Jldjernet til Drøbach, paa det sidste stæd bestandig Har haft sin boepæl eller noget andet stæd?

S: Naar Mathias Jldjernet forloed sin boepæl i Drøbach er ham ubekjendt, men han henholdt sig til sin forrige forklaring, at siden hans søster Berthe Maria fløttet til Jldjernet har han været der hos hende av og til.

5. J anleedning av vidnets svar paa sidste qvæstion spørges viidere: Om han veed Mathias Adamsen nogen anden stæds end hos hans søster har haft hans boepæl eller tilhold; og om han i mellemtiiden, naar han fra sit tilholdsstæd hos hende har bortreyst har forladt samme sin boepæl for at ernære sig anden stæds, eller om vidnet er bekjendt om han har været bortreyst i handels-forretninger eller i andre ærinder? Tødsleuf bad denne qvæstion forøget med dette: om vidnet er bekjendt at Mathias Adamsen i det nu sidst forløbne aar, end og siden hans søster kom til Jldjernet, har tillige været i Christiania, som een tjener eller fuldmægtig for kjøbmændene der at indkjøbe last for deres regning?

Vidnet svarede: Deet er ham ikke bekjendt at Mathias Adamsen har haft nogen boepæl siden han forloed Drøbach, men saa har han det meeste opholdt sig hos sin søster i Jldjernet; imidlertiid siden hendes henfløttelse did, har han deels faret om og betinget træelast hos omliggende bønder, deels reyst paa fiskerie og deels ført træelast til Christiania, men for hvis regl. alt er skeed veed han ikke, og havde han ikke hørt i hvis navn han lasten har betinget.

6. Da vidnet har forklaret at Mathias Adamsens søster har betalt ham hans dagløn, naar han har forrettet arbeyde ved lastehandlingen og sammes udskibning, saa spørges, om vidnet veed om saadan betaling er skeed av Berthe Marias egen eller hendes broders casse?

Sv: Det veedste han ikke; men naar han har modtaget sin arbeydsløn har Mathias Adamsen deels vært hjemme og deels borte. 4de vidne Anders Knudsen Schochlefaldstranden, 33 aar, hvilken Tødsleuf begjærede fremsat de 2de samme qvæstioner, som til forrige vidne: vidnet svarede: Til 1te qvæstion: At naar Mathias Adamsen solgte sin ejendom paa Jldjernet og fløttede derfra. veed han ikke, men i 8 aar deponenten har været kjendt paa dette stæd veedste han ikke at Mathias Adamsen har haft nogen boepæl paa denne øe; jmidlertiid havde han hørt at han deels har boet i Drøbach og deels omfaret i fjorden med fiskerie- Til 2det: Han har vel seet at der er udskibet træelast fra den grund, som omspurgte Mathias Adamsens søster Berthe Maria har i bruug, i nogle aar og imedens hun har boet paa øen Jldjernet er bleven udskibet een deel træelast i danske fartøyer, men for hvis regning den udskibning er skeed kunde han ikke bestemme anderleedes end han havde hørt sige, dog ikke av Berthe Maria selv, men av et almindelig røgte, at samme skeede i Mathias Adamsens navn. Bull begjærede vidnet tilspurgt: 3. Om han veed hvor Mathias Adamsen har logeret og haft sit hjem i det sidst forløbne aaringer siden hans søster kom til Jldjernet? Sv: Han veed ikke han har haft andet opholdsstæd end hos hans søster Berthe Maria, uden undertiiden at have været fraværende paa fiskerie. 5te vidne Ole Hansen Alfveern, 52 aar forklarede paa citantens spørsmaal dette: Til 1te: Eenstemmig med 3die vidne, med tillæg, at da hans søster Berthe Maria fløttede til Jldjernet har deponenten erfaret, at han der har haft sit tilhold. Til 2det spørsmaal: Han har solgt last til Berthe Maria i Jldjernet, og av hende derfor modtaget betaling, veed og at samme tilligemed meere er udskibet fra den tomt hun bruger, men om fordeelen derav skulle tilhøre andre end hende havde han ingen kundskab om, da han ingen efterretning derom har haft fra hende. Tødsleuf derefter tilkjendegav, at den indstevnte og forelagde Ole Olsen Fladebye har hidsendt budskab at han for svagheds skyld ikke kunde komme til tinget, som declareres ved et skrift i form av et vidnesbyrd han efter jndstevningen haver hidsendt, som comparenten indlagde, men begjærede ham ikke desmindre forelagt til næste ræt personlig at møde til vidnesbyrds avlæg i sagen. Videre fremlagde Tødsleuf et skriftlig vidnesbyrd under gaarsdags dato fra Halvor Bendike i Christiania, hvorfor citanten, som selv tilstæde, tilkjendegav, at han reserverer sig til næste ting, som godvillig mødende vidne, til provsmaals avlæg at fremstille hans Fuldmægtig procurator Tødsleuf, og for denne siide begjærede og paastoed det forelagde og udeblevne vidne Elias Adamsen dømt i sine falsmaals bøder, samt paa nye forelagt, tilligemed Ole Fladebye næste ting at møde til vidnesbyrd. Det udeblevne vidne Elias Adamsen loed ved procurator Bull møde og declarere, at han formeener sig aldeeles befriet for vidnesbyrd i denne sag, som angaaer hans egne sødskende, men skulle dommeren ikke destomindre mod formodning paalægge ham vidnesbyrd, saa declarerede han sig villig til at opfylde rættens eragtning , næste ting. Bull dernæst i anleedning det fra Halvor Bendike indleverede skriftlige vidnesbyrd exciperede imod sammes antagelse da han ikke kan ansees for een saadan person, som ej er pligtig efter loven at møde til tings, og være underkastet rættens examination og contra-qvæstioner. Foruden dette kjender comparenten ikke den haand vidnesbyrdet har skrevet, eller veed enten Halvor Bendike, eller citanten ellers nogen saadan kan have skrevet samme. Overalt indeholder vidnesbyrdet ting, som, om samme er rigtig, hvilket dog aldeeles benægtes, baade er uden for denne sag og citantens competence; Thi hvad contracter eller handlinger indstevnte Mathias Adamsen har indgaaet med personer uden for sagen, hjemler ingen lov citanten at inqvisere om. Derfor protesterede comparenten i kraftigste maade imod undersøgning om contracter og handlinger, som ikke mellem citanten og Mathias ere indgaaede eller sluttede - Ligesom han protesterede imod procurator Hr. Tødsleufs vidnesbyrd i denne sag, da han agerer citantens Fuldmægtig, og desuden er ham paarørende, følgelig et dobbelt skælig og (tvidstfærdig?) vidne, som ikke kan reflecteres. Tødsleuf, i henseende til Elias Jldjernet, indloed hans paastand under dommerens beslutning. Hvad procurator Bulls erindring imod det fremlagde Bendikes vidnesbyrd skal samme blive besvaret under domsproceduren, og hvad angaaer exceptioner, da viiser samme contrapartiets frygt for sandheds oplysning; men da Henrich Hoff har stevnt til at beviise, Mathias Adamsens uberættigelse til handel i Jldjernet hannem til fornærmelse, kan det vel ikke nægtes ham herom at føre vidner, enten det saa er comparenten selv eller andre, hvilke ved dom skal confereres, men ikke i forveyen. Derfor paastaaes protesten herom forkastet, naar vidner een gang fremkommer til provsmaal herom. Bull svarede: At Mathias Adamsen og hans søster frøgter for jntet, men ikke desmindre kan de dog ikke og vahcere at han nemlig citanten, med hans sanke-vidner tilvente sig een slags forklaring som disse til jndstevntes præjudice maatte kunde ville favoricere ham med. Thi vedblev comparenten hans exceptioner og ventede dommerens eragtning. Eragtet: Sagen udstaaer til næste vaarting for Aas og Næsoddens præstegjelder, hvor og naar samme holdendes vorder; Til hvilken tiid og stæd foelægges under falsmaals straf at møde til provsmaals avlæg herudinden, icke alleene Ole Fladebye, men end og Elias Adamsen Jldjernet, hvis undragelse fra vidnesbyrd i denne sag ikke har nogen hjemmel av loven eller anordninger.

Ildjernet bygselseddel.

Christen Schmidt, Biskop over Aggershuus stift; gjør vitterligt: at eftersom Berthe Maria Berner der herindtil har haft udi bøxel den halve deel av Jldjernet, der er Opslo Bispestoel beneficeret agter at indlade sig i ægteskab med Henrich Samuelsen, og derfor har ansøgt bøxelen til hannem overdraget; saa bøxler jeg hermed til fornævnte Henrich Samuelsen bemelte halve deel udi Jldjernet, hvilken han sin livstiid maae nyde, bruge og beholde, saalænge han betaler alle derav gaaende kongelige skatter i rætte tiid, aarligen inden den i loven bestemte tiid erlægger den sædvanlige avgift med een rixdaler, og ingen til huuse andtager, uden jorddrottens minde, thi naar noget av dette foreskrevne efterlades, da er denne bøxel aldeeles forbrudt; dernæst skal og overbemelte Henrich Samuelsen, om han faaer i sinde at sælge sine paa Jldjernet havende huuse, forpligtet være, først at indhente jorddrottens samtykke dertil. Ved denne bøxelsæddels tinglysning betales 24 s. til Christiania Waysenhuus, da ellers bøxelen er til mig betalt efter loven. Dets til bekræftelse under min haand og signet. Opsloe Bispegaard den 24de februari 1780. C.Schmidt.

Kildeinformasjon:
Panteboknummer: I 3, f. 584. Sted: Follo sorenskriveri. den 24 feb 1780 på Ildjernet, Nesodden, Akershus, Norge.

Vårtinget for Ås og Nesodden den 6 mars 1780 på Kroer i Kroer anneks av Ås hovedsogn:

Henrich Hoffs sag imod Mathias Adamsen og søster Berthe Maria i Jldjernet blev irætteæsket, og derudi produceret rættens sidste forelæggelse av 3 decbr. sidstl. , lovlig forkyndt efter paaskrift. Derefter han begjærede de nye laugdagede vidner paaraabt, om de nu møder. Efter paaraabelse var tilstæde de forelagde vidner, procurator Bull var tilstæde for de indstevnte. Tødsleuf begjærede vidnerne eedfæstede og reserverede efter examinationen at referere overeensstemmelsen derefter med det i sagen fremlagde skriftlige vidnesbyrd. Vidnerne bleve eedfæstede, og derpaa lovede sin sandhed i denne sag at forklare. Altsaa fremstoed som 6te vidne Ole Olsen Fladebye, i sit 52 aar. Tødsleuf begjærede vidnet tilspurgt:

1. Om han erindrer at have seet den foreening, som skeede imellem Mathias Adamsen og Halvor Bendike da den første, over 15 aar siden, overloed til den sidste sin ejendom paa Jldjernet, at samme foreening da indeholdt det Mathias Jldjernet fraskrev sig, han ingen sinde derefter skulle handle paa samme plads? Bull exciperede imod qvæstionen, efterdie her i denne sag ikke er qvæstion om hvad handel eller contract der har været imellem Mathias Adamsen, og Halvor Bendike, da den første til den sidste avstoed Jldjernet; Desuden er det betænkelig at prøve et vidnes hukommelse efter saa mange aars forløeb, thi, er nogen saadan contract indgaaet, og vidnet ved den har været vitterlighedsmand, kan contracten fremlægges, og da vil jndholdet viise, hvad handel den tiid er skeed. Men skulle dommeren mod formodning, sætte vidnets hukommelse paa prøve med denne sagen uvedkommende qvæstion, saa begjærede comparenten at dommeren i forhaanden ville indhente vidnets svar: Om han har været tilkaldet, som vitterlighedsvidne ved den handel om Jldjernets salg, som er skeed imellem Mathias Jldjernet og Halvor Bendike, og om samme handel eller accordt blev forfattet mundtlig eller skriftlig. Tødsleuf svarede: Det er ufornøden at spørge ham efter contracten om Jldjernets salg, thi hvad som er indkommet i sagen viiser, at originalen er ikke meere til, men avbrændt med Halvor Bendikes formue udi Jldjernet. Vidnet har ikke været med til vitterligheds under contracten, men derfor har han vel siden kundet seet den, og derfore adspørges hans vidnesbyrd om jndholdet i fald han veed det. Til dette maae ikke citanten være incompetent, paa grund av de 2de første linier i hans stevning, og derefter paastaaes qvæstionen besvaret. Bull vedblev sit forrige saa meeget meere, som citanten nu har ladet declarere, at det fremstillede vidne ikke har været tilkaldet til vitterlighed ved den omspurgte contract, og citanten ellers ikke med noen adkomst har beviist sig berættiget til at udelukke Mathias Adamsen fra den handel, hvorom han ligesaavel, som citanten maae svare skatter og onera. Vidnet svarede paa qvæstionen: At da Mathias Adamsen havde solgt sine huus paa Jldjernet til Halvor Bendike, kom han her til vidnet, som stod og hug last sigende, at nu havde han solgt Jldjernet, og da vidnet spurgte, hvorleedes det nu skulle blive med ham, nemlig Mathias, om han endnu maatte, som før, handle paa Jldjernet, svarede han, jeg maae bygge og boe paa øen, og handle øst over paa Kavringen eller hvor jeg vil der, dog icke Halvor Bendike til fornærmelse. Contract eller foreening imellem Mathias Jldjernet og Halvor Bendike havde vidnet ikke seet, ey eller havde han været tilkaldet vitterlighedsvidne derved.

Viidere blev spurgt:

2. Om den av vidnet omprovede Mathias Adamsens reservation til nye handel efter salget av Jldjernet, havde nogen relation til videre handling der paa stædet?

Sv: Han henholdt sig til sin forklaring og sagde, at den omprovede plads Kavringen er adskildt fra øen Jldjernet, tilhørende grd. Skoklefald paa Næsodden.

3. Om vidnet er bekjendt hvem den handel paa Jldjernet med træelast nu et par aars tiid fra den bygning Berthe Maria Adamsdatter beboer, har været til fordeel, enten hende eller hendes broder Mathias Adamsen?

Sv: Han veedste ikke det omspurgte, men naar regnskab for last er bleven gjort har Mathias Adamsen været tilstæde hos sin søster Berthe Maria, men hvad enten handlingen er gaaet for hans eller hendes regning det veedste han ikke. Penge eller betaling havde han faaet av dem begge-

4. Om Mathias Adamsen har haft sit ophold og tilhold udi Jldjernet, i ald den tiid søsteren Berhe Maria har modtaget last, betalt arbeydsløn, og besørget udskibning? Bull haabede at dommeren forandrer denne intricate qvæstion, i overeensstemmelse med forordningen av 3die martii 1741. Qvæstionen blev forelagt forordningsmæssig for vidnet, hvortil han svarede:

At han ikke veedste det omspurgte; men Mathias Adamsen har været av og til hos sin søster Berthe Maria. Tødsleuf havde icke viidere vidnet at tilspørge. Bull begjærede vidnet tilspurgt:

1. Om han er bekjendt, om Mathias Adamsen da han solgte sine huuser paa Jldjernet, ejet tillige grunden der omkring, eller alleene huusevaaningerne? Tødsleuf tilstoed, at grunden var geistlig beneficarii gods, og huuserne vare Mathias Adamsens. Bull var fornøjet med denne tilstaaelse, men begjærede vidnet for det

2. tilspurgt: Om fleere beboere var paa Jldjernet og havde bøxel, end Mathias Adamsen, paa den tiid da den sidste solgte sine huuser til Halvor Bendike? citanten loed tilstaae, der boede nok een bøxelmand paa Jldjernet i een bondestue, hvor han holdt herberge for søefolk, men havde ingen udskibning.

3. Om denne halve deel av Jldjernet er den deel, som Mathias Adamsens søster nu har i bøxel? citanten loed svare: Ja!

4. Om vidnet er bekjendt at Mathias Adamsen har haft boepæl eller tilholdsstæd andre stæder end hos hans søster, siden han fik halve Jldjernet i bøxel. Tødsleuf svarede: Denne qvæstion er allerede besvaret under comparentens 4de spørsmaal. Bull, som mærkede at Hr. Tødsleuf udenfor protocollem søger at lægge vidnet ord i munden, haabede og paastoed, at dommeren (importere) ham cilensium, og ad (......) ham efter forordningen, paa det ikke vidnet ikke skal forvildes i hans vidnesbyrd. Tødsleuf svarede: procurator Bulls nidkjærhed stræcker sig alt for vidt naar han forlanger rættens asistance til at paaminde comparenten om den pligt han selv desuden veed at udøve. Han har endnu ingen forgribelse begaaet imod forordningen, derfor troer han nok, at sorenskriverens møje efter paastand bliver ufornøden. comparenten bad alleene om sagens befordring under mange omsvøb, og bliver der nogen fejl paa comparentens siide, kan Sorenskriveren ramme ham under dom. Bull replicerede: At Hr. Tødsleufs vane overskrider hans viidenskab om forordningen, i følge hvilken dommeren alleene har at handle med vidnet efter fremsættende qvæstioner; Men da Hr. Tødsleuf, efterat qvæstionen var fremsat, og Hr. Tødsleufs erindring imod samme needlagt, ikke desmindre har behaget at indlade sig udenfor protocollen at lægge vidnet ord i munden, med at spørge ham under qvæstionens fremsættelse, om han ikke veed at Mathias Adamsen med familie har boet i Drøbach med viidere; Saa har det givet comparenten anleedning til at henskyde sig under den alligerede forordning. Tødsleuf replicerede: Han vil ikke indlade sig viidere i den antvistede sag av Hr. Bull fremsat av 4re aarsager:

1. Fordie sagen koster citanten allermest.

For det 2. For die Mathias Adamsen er een ussel knap, av hvem han venter ingen oprætning.

For det 3die. Fordie søsterens formue er ham ubekjendt, og uvist hvad han kan faae av hende;

Og 4. For icke at bebyrde sig selv med ufornøden protocollation. Han bad derfore, som før, om sagens befordring. Vidnet svarede paa spørsmaalet, at han ikke veed, om Mathias Adamsen har haft nogen anden opholdsstæd end hos hans søster Berthe Maria siden hun fløttede til Jldjernet. Dette veedste han dog, at han imidlertiid havde været nogle dage borte. Parterne havde icke meere dette vidne at tilspørge, hvorfore samme fra rætten blev dimitteret; Og dernæst fremstoed som 7de vidne Elias Adamsen Jldjernet, meener at være 57 aar.

Tødsleuf begjærede vidnet tilspurgt den 1te qvæstion til næst forrige vidne.

Vidnet svarede: At han icke har seet den omspurgte contract eller accordt, men hans broder Mathias Adamsen, har sagt ham, at han derved var tilladt at bygge og boe paa Jldjernet, men ikke at handle, uden paa Kavringen, som tilhører grd. Skoklefald, og ligger omtrent 100de favner østen over vandet fra Jldjernet, som beneficeret Opsloe Bispestoel. Tødsleuf loed spørge

2. Om han er bekjendt hvem den handel og fordeel tilhører, som er udkommen fra den andre bygning paa Jldjernet, Berthe Maria Berner beboer, om den last derfra er udskibet, i den tiid hun der har boet, enten hun eller broderen Mathias?

Sv: Han veed ikke det omspurgte, men han meener, at handlingen gaaer for fælles regning.

3. Hvem av begge der besørger lastes jndkjøb, betaler pengene derfor, og annammer betaling for jndskibningen, samt betaler arbeydsfolkene, som gjør alt til det heele?

Sv: Han, som for det meeste fraværende, veed ikke meeget beskeed om det omspurgte, men han havde dog seet, baade at Mathias Adamsen saavel som hans søster Berthe Maria, begge have modtaget og betalt penge for indkjøbt og udskibet last; Ligesom og de begge have betalt arbeydsløn for lasten.

4. Om han er bekjendt at Mathias Adamsen udi de aaringer, nu over 15 aar siden han solgte Jldjernet til Halvor Bendike, ikke har haft noget fast tilhold der, førend et par aar sidst hos sin søster, men imidlertiid ellers flakket omkring i fjordene, opholdt sig i Christiania, og i nogle aar, med kone og børm boet i Drøbach?

Sv: Fra den tiid Mathias Adamsens søster fløttede til Jldjernet, som han meener er paa det 3die aar, har han haft sit opholdsstæd hos hende, men tilforn, fra den tiid han solgte Jldjernet, har han deels boet i Drøbach, og deels omfaret paa sit fiskerie, imidlertiid drevet handel med udskibning av træelast, baade paa Huusvig og i Sandbugten.

6. Om vidnet er bekjendt at siden avvigte aars vaar in aprilis, Berthe Maria og Mathias Adamsen har vedblevet lastehandel og udskibning fra Jldjernetpladsen hvor hun boede?

Sv: Ja! Det omspurgte er skeed, og træelast udskibet der ligesom tilforn i sidst avvigte sommer. Bull, i anleedning av vidnets svar paa 1te qvæstion, begjærede ham tilspurgt:
Om Mathias Adamsen udloed sig for ham, at han havde solgt Halvor Bendike sine ejende huuser paa Jldjernet med de udtrøkkelige vilkaar, at han ingen tiid eller paa den anden halve deel av Jldjernet, hvis grund ikke blev Halvor Bendike overdraget, maatte understaae sig at drive nogen handel? Tødsleuf bad at dommeren ville observere hvorleedes qvæstionen sigter til at føre vidnet i vildreede. Det er bekjendt. som og oplyst, at da Bendike solgte sin part av Jldjernet, boede een bonde der hos ham, og vidnets forklaring er een gang tilført, at Mathias Adamsen forpligtet sig, icke meere at handle paa Jldjernet, derfore er det ufornøden at spørge, om han maatte drive handel fra een anden stue, enten der eller anden stæds paa øen; Thi protesteres imod qvæstionens besvarelse.

Bull svarede: Det er langt fra at han vil søge at forvilde vidnet, meeget meere attraaer han, at vidnet rættelig kan begribe Hr. Tødsleufs equivoqne qvæstion; Thi under det av Hr. Tødsleuf omspurgte salg, og derunder trufne accordt icke av et meere udvrinklert begreeb end vidnets, som eenfoldig, kan forstaaes mindre end det teritoria Mathias Adamsen besad ved avstaaelsen, og ingenlunde den øvrige halve øe Jldjernet, hvorover han intet raadede. Saa er det at Comparenten med qvæstionen attaaer een tydelig forklaring av vidnet: Om hans broder Mathias Adamsen udloed sig med possitive ord, at han havde vedtaget, ingen stæds paa Jldjernet nogen sinde at handle, enten saalænge Halvor Bendike der drev handel, eller efter, naar hand, nemlig Bendike fant for godt at ødles sin handel der paa stædet. Det er med tydelige ord: aldrig nogen tiid at handle paa Jldjernet øen, paa hvad stæd det end maatte være. Tødsleuf bad at om svar paa spørsmaalet endelig skal annammes, det da icke bliver anderleedes declarere sig, om sin rættighed til handel efter salet til Halvor Bendike, end han forhen til citantens 1te qvæstion har udladt sig.

Provet svarede: At hans broder ikke udloed sig anderleedes end hvad han før har forklaret, og saaleedes sagde han ikke ellers, at han maatte handle paa nogen deel av øen Jldjernet.

2. Om vidnet kunde forstaae at hans broder med den omprovede udeladelse ville have forstaaet enten heele øen Jldjernet, eller alleene den deel han havde solgt? Tødsleuf exciperede aldeeles herimod, da vidnet ikke skal prove efter sin skjønsomhed, men hvad han har hørt, og det er punctuel 3de gange sagt; Derfore paastaaes qvæstionen forkastet. Bull paastoed qvæstionen besvart, saa meeget meere, som vidnet udenfor protocollen i hans besvarelse til dommeren har udladt sig med, at hans broder, ved at nævne: det stæd paa øen, som han havde avstaaet. Tødsleuf igjentog exceptionen, og paastod eragtning derom.

Vidnet svarede: At han forstoed, det hans broder Mathias Adamsen maatte handle paa den andre deel av øen Jldjernet, som ikke blev overdraget Halvor Bendike, og var beboet av en anden mand, men hans broder udloed sig icke noget derom.

3. Om vidnets broder, da han sagde han maatte handle paa Kavringen, om han ville, tillige udloed sig, at han kunde needsætte sig at handle hvor han ville i nærheden, alleene ikke at needsætte sig til handel paa det stæd av Jldjernet han til Halvor Bendike havde avstaaet? Tødsleuf exciperede, som før herimod, især saalænge her ingen contrastevning er til examinationens udviidelse. Bull paastod qvæstionen besvaret, da den har connexion med citantens egne qvæstioner.

Sv: Hans broder udloed sig icke anderleedes, end han før har forklaret. citanten derefter loed ved procurator Tødsleufs skriftlige vidnesbyrd i sagen av 4de hujus, hvilket han udenfor sagens procedur offererede sig i følge loven at oplæse, og corporlig eedfæste, som han indstillede til rættens aprobation. Bull igjentog hans forhen needlagde protest imod Hr. Tødsleufs vidnesbyrd og indtagelse i acten av det til den ende nu skriftlig indlagde, efterdie han ej alleene er een besvogret til Henrich Hoff, men end og har entrerit i sagen, som hans forsvar og Fuldmægtig. Skulle dommeren; uanseet dette, acceptere vidnesbyrdet, saa loed indstevnte sætte en generalbenægtelse derimod. som noget aabenbare usandfærdig, og imod øvrige beviiser striidende. Det producerede skriftlige vidnesbyrd oplæste procurator Tødsleuf lydelig for rætten, og samme med oprækte fingre og saligheds eed bekræftede. Vidnet for sig selv, og som fuldmægtig for citanten, reseverede, i fornøden tilfælde at replicere Procurator Bulls beskyldning imod vidnets eedelig avlagde forklaring, og ellers producerede 1. Det paastevnte og den 14de april 1779 iværksatte forbud, denne sag angaaende. Viidere det Henrich Hoff den 12 janr. sidstl. aar meddeelte borgerbrev paa handel udi Jldjernet efter Cristiania byes priviliegie. Derefter Tødsleuf forestillede: At ligesom Henrich Hoffs berættigelse til handel udi Jldjernet er beviist, sa er det og oplyst, at Mathias Adamsen, er uberættiget og tvertimod sin egen forpligt, har indtrænget sig udi lastehandel paa samme plads efterat han næsten 15 aar derfra har avholdt sig, og der har hans ugifte søster Berthe Maria Adamsdatter, været hovedmanden, bestyret alle ting, og taget fordeelen under convert av Mathias, som hendes tjener, begge liige uhjemlede. De have og, efter vidnernes forklaringer, selvraadig (....-) ret det om kongens foged imod deres handel gjort lovlige forbud; Thi paastaaes, at de begge, for forbudets modtvillige overtrædelser, i følge loven bør bøde dobbelte voldsbøder, erstatte citanten, efter uviullige mænds skjøn, det tab og skade han haver og fremdeeles lider ved deres selvraadige handling indtil de derfra avholdt sig, kjendes uberættiget den tiltagne handel herefter at continuere, samt erstatte citanten forbudets og sagens omkostninger med 20 rd, og under saadan paastand indloed han sagen til doms. Bull begjærede sagen udsat til næste ting da han meere ved at deducere sagen fra jndstevntes siide. Citantens paastand under dom vil faae fort avslag. Opsat: sagen udstaaer til næste sommerting efter vederparterne forlangende.

Sommertinget for Ås og Nesodden den 17 juli 1780 på Søndre Kroer i Kroer anneks av Ås hovedsogn:

Henrich Hoffs sag imod Berte Maria Adamsdatter og Mathias Adamsen irætteæskede Tødsleuf og paastod dom. For Mathias Adamsen og søster Berthe Marie Adamsdatter mødte procurator Bull og producerede hans udtagne contrastevning i sagen av 26de maji sidstl. lovlig forkyndt. Bull derefter producerede den i contrastevningen paa-ankede forbudsforret: paas. 14 april 1779. End viidere producerede han Raadstueskrivers arbeidsattest av 12te hujus, som, da det Mathias Adamsen med dette borgerbrev ved den Jldjernet omgaaende jldebrand er ham frakommet, beviiser, at han har vundet sit borgerskab til Christiania, og skatter til byen, som handlende i Jldjernet liigesaavel, som Henrich Hoff. Skulle nu den av ham, Mathias Adamsen udøvede handel striide imod nogen ham ubekjendt anordning, saa bliver Henrich Hoff i saa tilfælde een aldeeles incompetent Actor. Hvad Henrich Hoff av de førte vidner vil have infereret, at Mathias Adamsen ved de huuses salg paa Jldjernet, som Henrich nu tilhører, skulle til kiøberen Halvor Bendiche have reduceret paa sin ræt til handel, aldeeles urølig og ubeviist, og om end saadan accordt med Halvor Bendiche var gjort, saa er dette dog baade urigtig og ubeviist at den skulle strække sig til efterfølgende ejere av Jldjernet; ligesaa lide han og citanten gotgjort at Mathias Adamsen skulle have reduceret paa hans borgerlige rættigheder paa det stæd av den anden halve deel av Jldjernet, som ikke tilhører Henrich Hoff. Mathias Adamsen holder sig paa samme stæd efter sin borgerret liigesaa berættiget til handel som citanten, og den sidste provoceres at fremkomme med den contract han paaberaaber sig, hvorved Mathias Adamsen skulle have fraskrevet sig nogen saadan ræt; J manglende fald modsiiges citantens forgivende i den deel, som aldeeles urigtig, og imod vidnerne Halvor Bendiche samt procurator Tødsleufs provsmaal exciperes paa grund av lovens 1-13-17 artl. , da Halvor Bendiche selv er kiøber av contracitanten og sælger til hovedcitanten, følgelig part i sagen, og Hr. Tødsleuf er ej alleene citanten beslægtet, men end og hans procurator, altsaa paa disses vitnesbyrd intet at reflectere. Hvad angaaer Berthe Adamsdatterm da er han icke overbeviist, at den paastevnte handel har været hendes eene og alleene; Hun nægter ikke at have været hendes broder Mathias Adamsen i handelen behjelpelig og samme for ham, saa ofte han ej har kundet være tilstæde, at have ført og besørglet. Dette troer hun ikke at have forseet sig, mindre at have ført nogen utilladelig handel som om end og var hende overbeviist, bliver citanten ej competent til samme at paatale for saaleedes satte comparenten benægtelse imod alt ugrundet og ubeviisligt, og generalexception imod citantens saggivelse, samt i relation til den paastand contrastevningen indeholder indlod sagen under dom, og derunder ventede contracitanterne givet oprætning saavel for tilføjet tort og skade ved forbudet, som for sagens omkostninger, begge deele i mindste med 200 rd. Tødsleuf svarede: Det er baade een daarlig og urigtig undskyldning Mathias Adamsen gjør for hans borgerskabsbrevs mangel, thi han var allereede nogle aar førend jldebranden udi Jldjernet derfra bortfløttet, og efterloed sig intet der ved avreysen. Den fremlagde attest gjør intet til sagen, den oplyser ikke, at Mathias Adamsen i forløbne aar før 1778 har staaet i byens skattemandtal og betalt noget til byen, og da han ellers desuden beviislig er uberættiget til all slags handel udi Jldjernet, saa meeget meere, som han i mange aar ikke har holdt sig efterretlig lovens 3-3-2 artl. , og Henrich Hoff derved er den forurættede person, saa kan ingen være meere competent at paatale fornærmelsen i dette her paastevnte tilfælde, da øvrigheden alleene paataler publiqve forseelser og fornærmelser. De vidnesbyrde, som ere ført oplyser den forpligt Mathias Adamsen haver paabudt sig selv, den er icke indskrænket, til handel i noget vist huus paa Jldjernet, men den udelukker ham i almindelighed fra all handel paa heele Jldjeernøen, og deri kan han icke restitueres ved det han har tilsneeget sig plads for aaret 1779 at skatte til byen, det kan ikke heller skee uden med samtykke av Henrich Hoff, som handler paa den samme plads Halvor Bendiche forhen haver beboet. Den fremsatt exception imod vidnerne er her paa sagen upasselig, thi Henrich Hoff har ikke kiøbt av Halvor Bendiche men av anden mand efter ham, og comparenten Tødsleuf er til Henrich Hoff ubeslægtet, følgelig ingen av dem villige vidner i sagen, og saaleedes maae det imod Mathias Adamsen staae uryggelig, baade at han er uberættiget, til handel udi Jldjernet, og dog har drevet den Henrich Hoff til fornærmelse end og imod et lovligt forbud. Angaaende Berthe Maria Adamsdatter, da er det med vidner oplyst, baade at hun har drevet laste-kiøb, betalt samme, tilligemed arbejdspenge, staaet for omsætningen, optaget imod betalningen, og naar man tillige observerer Hr. Bulls protocollation, at det ikke er oplyst, lastehandelen at være hendes eene og alleene, saa ligger den fast een tilstaaelse, at hun har drevet den paaklagede for hende upasselige handling, som og er skeed imod forbudet, og naar det var umagen værd saa var det ingen kunst at oplyse, at siden hun blev gift med Henrich Samuelsen, som boer i Drøbach, disse begge continuerer næringen udi Jldjernet under opsigt av Henrich Samuelsens søn, een ung dreng; men denne omstændighed vil man have sig forbeholden, til anden tiid og stæd, om det behøves, og denne siide alleene under benægtelse av alt hvad fra contracitanternes siide er anbragt, reserverede Tødsleuf sig til den fra Henrich Hoffs siide needlagde paastand, hvorefter han ventede dom. Bull svarede: At ved den fremlagde attest har Mathias Adamsen beviist sin borgerrættighed og at han endnu skatter av samme, følgelig vil Henrich Hoff icke kunde formeene hans den ræt som lovens 3- 3- 2 artl. giver ham. Hvad Hr. Tødsleuf ellers har behaget at forestille anseer comparenten usvarværdig, han benægtede alt som urigtig, og nu som før indloed sagen under dom. Paa rættens tilspørgende havde parterne intet viidere sagen at tilføre, hvorfor samme blev optaget til doms.

Domsting for Ås og Nesodden den 28 august 1780 på Søndre Kroer i Kroer anneks av Ås hovedsogn:

Udi Henrich Hoffs sag mod Berthe Marie Ber ner og Mathias Adamsen for uberættiget handel AVSAGT: Citanten Henrich Hoff, som legitimeret handelsmand paa øen Jldjernet, har, den 14de aprilis 1779 ved kongens foged ladet forbyde Berthe Maria Adamsdatter Berner og hendes broder Mathias Adamsen at indkjøbe og udskiibe træelast paa og fra denne øe under formeening, at ingen av dem dertil var berættiget, og hvorefter han har paastevnt dette forbud til stadfæstelse. Det er da nu vel og beviist, at den førstnevnte i sin broders navn; eller i fællig meed ham, som i aaret 1746 den 26de februarii vant borgerræt, har brugt denne paaklagede næringsvey, uden for sig selv at vundet borgerskab; Men naar derhos betragtes, at blot til at indkjøbe og igjen at udskibe dansk træelast ikke er paabuden nogen slags bevilgning, og det Henrich Hoff av Christiania Magistrat den 12te janr.1779 erholdte borgerbrev langtfra ikke kan berættige ham at udelukke andre fra at ernære sig paa denne maade; Saa har citanten ikke haft nogen lovlig grund til forbudet mod hende; og hvad broderen Mathias Adamsen forpligtelse til Halvor Bendike, om ey at handle paa øen Jldjernet angaaer, da maae samme meeget meere ansees for een personel betingelse alleene i hensigt til contrahenten Bendike end een perpetuel jndskrænkning. følgelig bliver samme nu og uden nogen forbindelse, da Bendike ikke længere handler paa øen. THI KIÆNDES FOR RÆT: Det paastevnte forbud, bør som ugrundet iværksat, ansees for og være uefterretlig, altsaa contraparternes friefindes for citantens viidere tiltale i denne sag. (De stevnte ikke har agtet forbudet derfor og ingen oprætning kan tilstaaes). Processens omkostninger ophæves paa begge siider.

Kildeinformasjon:
Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Tingbok A 42, folie 330, 341,361b, 386, 398b.

Han og Mathias Adamsen Høvig (Matthæus Ildjernet/Berner) var Da husmaterialer på Kavringen ble kastet på sjøen - Hoff kontra Adamsen

Høstinget for Ås og Nesodden den 4 desember 1781 på Søndre Kroer i Kroer anneks av Ås prestegjeld:

Henrich Samuelsen irættelagde sin svoger Mathias Adamsens skriftlige stevning av 4de octobr. sidstl. hvorved han har indstevnt Henrich Hoff til vidners anhør og doms liidelse siiden han med vold har needrevet een paa øen Kavringen begyndt bygnings opsættelse, med viidere efter stevningens jndhold, lovlig forkyndt jndstevnte efter hans egenhændige paategning. Fra Henrich Hof fremkom hans skriftl. tilsvar og exceptions skrift av gaar dags dato. Eragtet: Efter den fremlagde stevning søges oplyst een bygnings needrivelse og materialiers udkastelse, som udkræver begrandskning; loven forbyder altsaa ikke at oplyse een saadan tildragelse ved det almindelige ting. Thi bør vidnerne høres. Efter paaraabelse var tilstæde de indstevnte vidner. Hvilke blev betydet eedens kraft og advaret til sandheds udsiigende, hvorpaa fremstoed, avlagde eed og forklarede: 1te vidne Joen Torgersen, boende i Drøbach, 36 aar gl: At een dag i anden uge efter Sancte Hansdag sidstl. een tirsdags aften, saae og erfarede de, at indstevnte Henrich Hof med folkehjelp needbrød og udkastede een av vidnet tilliigemed Hans Michelsen og Gulbrand Johannesen dagen før og samme dag tømrede og med 1 ½ omvarf bestaaende af 4de langstokke og 3 træestokke efter Mathias Adamsens forlangende optømrede stuebygning paa øen Kavringen kalde tbeliggende ved Jldjernet, og saae han tillige at Henrich Hoff selv først toeg i denne bygning da udkastelsen skeede, og hjalp dertil. Mandagen derpaa kom Henrich Hoff atter igjen med mandskab og udveltede i vandet samt uddrog hertil alle de materialier av tømmer, som var henbragt paa øen til denne stuebygnings oprættelse, hvorom eendeel av Deponenenten med fleere vare anhugne saasom til bjelke til huuset etc:, saa at alt blev udført av øen, nogle faae stokker undtagen, der ved udveltningen kunde blive hengende fast udi bergkløvene, og meener vidnet at den henbragte qvantitet av tømmer til denne bygning bestoed av omtrent 20 tylter 4, 5 a 6 favner grantømmer. Paa Samuelsens tilspørgende provede dette vidne endvidere: At da bygningen og laftsteenene vare needreven blev paa samme tomt opdraget endeel furlast Henrich Hoff tilhørende. 2det vidne Hans Michelsen, opholdende sig i Drøbach, 36 aar gl. , hvilken var eenstemmig i sin forklaring med 1te vidne. Samuelsen begjærede laugdag for udeblevne part. Eragtet: Henrich Hoff gives laugdag at møde med tilsvar i denne sag paa næste vaarting for Aas og Næsoddens præstegjelder.

Vårtinget for Ås og Nesodden den 6 mars 1782 på Kroer i Kroer anneks av Ås hovedsogn:

Mathias Adamsens sag mod Henrich Hoff irætteæskede Procurator Lund og indgav laugdagen av 4 decbr. sidstl. , lovlig forkyndt efter paategning. Vederparten indfant sig og under sin rættes forbeholdenhed begjærede sagen udsat til næste sommerting med contrastevning, men dersom rætten bevilger sagens anstand haaber Comparenten, at det blev Hoff paalagt til næste ting at fremkomme med sine beviser. Vederparten vedholde sit forrige. Opsat: Sagen udstaaer til næste sommerting efter vederpartens forlangende.

For Mathias Adamsen fremlagde Procurator Lund een skriftl. stevning av 18de f. m. , hvorved Henrich Hoff til dette ting er indstevnt at anhøre vidner og liide dom fordie han sidstavvigte sommer paa een voldsom maade har needrevet i grund et bygnings anlæg, som Mathias Adamsen paa øern Kavringen kaldet havde opført, hvorved Hoff tilliige paa een ligesaa lovstridig maade har bemægtiget sig heele øen til Citantens fornærmelse, alt efter stevningens viidere formeld. Stevnevidnerne, Lensmand Michel Hansen og Gunder Hansen, avhjemlede stevnemaalets lovlige forkyndelse effter deres paategning. Efter paaraabelse indfant sig ikke hverken contraparten eller de undstevnte vidner; Thi blev Eragtet: Henrich Hoff gives lougdag at møde med tilsvar i denne sag paa næste sommerting for Aas og Næsoddens præstegjelder, hvor og naar det holdende vorder: Saa vorder og under falsmaals straf forelagt samme tiid og stæd at møde, for deres provsmaal at deponere efterskrevne vidner: Ole Jensen Loftu, Ole Olsen Fladebye, Christian Hansen Jldjernet, Ole Jensen Schjeret, Ole Hansen Alfveern, Lars Pedersen Alfveern og Knud Svendsen Fieldstranden.

Sommertinget for Ås og Nesodden den 16 juli 1782 på Søndre Kroer i Kroer anneks av Ås hovedsogn:

Henrich Samuelsen irætteæskede hans kones broder Mathias Adamsens sager imod Henrich Hoff for needbrydelse av een paa øen Kavringen begyndt bygningopsættelse og for denne øes bemægtigelse; hvilke sager han declarerede i det mindelige at være opgiort, og derfor ikke viidere her for rætten behandles.

Kildeinformasjon:
Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Tingbok A 42, folie 451b, samt folie 3b og 20.

Berthe married Hendrich Samuelsen after 24 Feb 1780. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Probate: Aft 10 Oct 1808, Drøbak, Frogn, Akershus, Norge

Notes:

Christened:
Foreldre var Mattheus Adamsen og Abigael Iversdatter fra Ildjernet.

Faddere var Cathrina Tangen, Maren Iversdatter Wenebæk, Augustinius Ildjernet, Ole Rasmussen og Christen Baardsen Sandager.

Died:
Skiftet etter Karen ble holdt i Drøbak, og i skiftet blir det opplyst at hun døde i Svelvik på besøk hos sin sønn.

Fra Gløersens Dødsfall i Norge:

hiorth, - karen f. berner, e., t svelvik 4/10 1808, 63 år 8 md., under besøk hos s.: friderich wilhelm h., som avt på e. og søsk.s v.

Buried:
Karen Hjorts begravelse ved Strømmen/Hurum i 1808 hvor hun kalles for Karen Vernersdatter, 63 år og enke etter Tobies Hjort i Drøbak.

Karen married Hans Hansen Hjorth on 27 Sep 1772 in Ås, Akershus, Norge. Hans (son of Hans Rasmussen Hiorth) was born in 1734 in Alsted, Sorø, Sjælland, Danmark; died on 25 Nov 1804 in Drøbak, Frogn, Akershus, Norge; was buried on 04 Dec 1804 in Drøbak, Frogn, Akershus, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Died:
Død 14 dager gammel.

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 10 Apr 1768, Frogn, Akershus, Norge; Anne Mathisdatter Bærnær i Drøbach 15 år.

Kirstine married in 1780. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: 1801, Fredrikstad, Østfold, Norge; Ugift Contoir karl for Kiøbmand Christian Ancker Schioldborg.
• Residence: 1801, Fredrikstad, Østfold, Norge; Forstaden. Gård nr.151.
• Occupation: 5 Jun 1802, Fredrikstad, Østfold, Norge; Kiøbmand.
• Occupation: Bef 1807, Drammen, Buskerud, Viken, Norge; Kjøpmann.
• Residence: 1811, Holmsbu, Hurum, Buskerud, Viken, Norge
• Occupation: Bef 1858, Svelvik, Vestfold, Norge; Først lensmann i Sigdal, senere også i Hole og i Svelvik.

Notes:

Residence:
Folketelling 1801:

Adam står nevnt under tjenestefolkene, som contoir karl, og ugift, under Kiøbmand Christian Ancker Schioldborg og hustru Ahlet Sophia Hammon i Fredrikstads forstad.

Occupation:
Nevnes i skiftet etter sin hustru 1807.

Sølvskatten 1816:

Kjøbmand Adam Hjorth i rode Strømsøe og Tangen 3de Qvarteer:

75 speciedaler.

Adam married Anna Catharina Ditrichsen, "Hjorth" on 05 Jun 1802 in Fredrikstad, Østfold, Norge. Anna was born about 1781; died before 12 Mar 1807 in Tangen, Strømsø, Drammen, Buskerud, Viken, Norge; was buried on 12 Mar 1807 in Tangen, Strømsø, Drammen, Buskerud, Viken, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Adam married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Christened:
Faddere var ...Hof, ..., Anne Hof og Anne Cathrine Sommerfeldt.

Died:
5 Aar 8 Maaneder 5 Dager søn af Visiteur Hjorth.

Other Events and Attributes:

• Occupation: 1801, Drøbak, Frogn, Akershus, Norge; Skipper, skipsfører (Skibs Capt.).
• Occupation: 1807, Svelvik, Vestfold, Norge; Månedsløytnant ved Svelvik batteri.
• Occupation: 1822, Drammen, Buskerud, Viken, Norge; Undertollbetjent, senere tollvisitør.
• Residence: Bef 1844, Tangen, Strømsø, Drammen, Buskerud, Viken, Norge

Notes:

Christened:
Faddere:

Capitain Christian Tønder, Leuten. Carl Sehefeldt, Samuel Samuelsen, Madame Ingeborg Strøm ... og Berte Maria Berner.

Han var den første gutten som ble døpt i Drøbak kirke.

Occupation:
Under krigen med England var Fredrik Wilhelm månedsløytnant og tjenestegjorde ved Svelvik batteri høsten 1807, og fra våren 1808 til høsten 1809.

Svelvik befestninger:

Det var navnet på et forsvarsanlegg i Hurum ved den trange Svelvikstrømmen i Drammensfjorden. Dette var et strategisk punkt for kontroll over den viktige tømmerhavnen i Drammen.

Under den store nordiske krig ble det i 1716 oppført et blokkhus med 6 kanoner her.
I 1801 ble det igjen plassert ut kanoner ved Svelvikstrømmen. Etter flåteranet i 1805 ble det prekært å beskytte Drammen havn og skipene som lå der mot fiendtlige raidere. Da ble befestningene bygd ut til 22 kanoner på Batteriøya og 9 på Kosletten. Skytset var oppstilt i åpne stillinger bygd av tømmer og jordvoller. Kanonene var utlånt fra Akershus festning, og ble levert tilbake etter 1814.

I 1890 ble det bygget batteristillinger ved Drammen; på Bragernesåsen og ved Nedre Eiker.
I 1891 gikk Forsvarskommisjonen dessuten inn for utbygging av kanon- og mineforsvar ved Svelvikstrømmen. På Ryggen ble det anlagt batterier med 3 stykk 15 cm Krupp skipskanoner, 6 stykk 8,4 cm Krupp feltkanoner og 2 stykk 5,7 cm Cockerill hurtigskytende kanoner. I tillegg ble det lagt et fjernkontrollert minefelt i selve strømmen, i alt 21 bunnminer. Anleggene ble stilt under kommando av Oscarsborg festning, som da fikk som offisielt navn Oscarsborg og Svelvik befestninger.

Da Forsvaret mobiliserte høsten 1905 ble Svelvik befestninger bemannet med full bestning, i alt ca.300 mann. Det skulle bli første og siste gang at så skjedde. Svelvik befestninger ble nedlagt ved Hærreformen av 1933. Året etter ble utrustningen fjernet og eiendommen solgt.

Buried:
Tangen

Fridrich married Anna Sophie Albertina Wehling Preus, "Hjorth" on 21 Sep 1802 in Vår frelsers kirke, Oslo domkirke, Oslo, Norge. Anna was born before 30 May 1786 in Kongsberg, Buskerud, Viken, Norge; was christened on 30 May 1786 in Kongsberg, Buskerud, Viken, Norge; died before 1805. [Group Sheet] [Family Chart]

Fridrich married Maren Louise Brodersen, "Hjorth" on 23 Sep 1805 in Drøbak, Frogn, Akershus, Norge. Maren was born on 24 Jul 1776 in Kristiansand, Vest-Agder, Norge; was christened on 30 Jul 1776 in Kristiansand, Vest-Agder, Norge; died on 25 Jan 1868 in Drøbak, Frogn, Akershus, Norge; was buried on 30 Jan 1868 in Vår frelsers kirke, Oslo domkirke, Oslo, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Christened:
Strøm kirke.

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 08 Oct 1797, Drøbak, Frogn, Akershus, Norge; Mathias Hjort i Drøbach er 14 år ved konfirmasjonen.
• Occupation: 1801, Drøbak, Frogn, Akershus, Norge; Sjømann (1801: Wollentur til skibs).
• Milit-Beg1: 1807; Maanedslieutenant da kystvernet settes på krigsfot i forbindelse med Napoleonskrigene.
• Occupation: Bef 1808, Drøbak, Frogn, Akershus, Norge; Coffardiecaptain, skipper på handelsfartøy.
• Residence: Bef 1809, Slevik, Onsøy, Fredrikstad, Østfold, Norge; Buvik i Slevik bukt, en plass under Slevig vestre.
• Milit-Beg1: 04 Jan 1809, Slevik batteri, Onsøy, Fredrikstad, Østfold, Norge; Capitaine, maanedslieutenant og nestkommanderende på Slævig batterie.
• Event-Misc: Aug 1810, Onsøy, Fredrikstad, Østfold, Norge; Hjorths kamp mot sladder på bygden.
• Occupation: Bef 1816, Onsøy, Fredrikstad, Østfold, Norge; Coffardiecaptain, skipper.
• Residence: 28 Feb 1823, Solbrekke, Onsøy, Fredrikstad, Østfold, Norge
• Occupation: 1826, Slevik, Onsøy, Fredrikstad, Østfold, Norge; Undertollbetjent, senere tollbetjent.
• Illness: Aug 1834, Solbrekke, Onsøy, Fredrikstad, Østfold, Norge; Rammet av koleraepidemi.
• Occupation: Aft 1835, Gamlebyen, Fredrikstad, Østfold, Norge; Tollkasserer.
• Occupation: Bef 1838, Fredrikstad, Østfold, Norge; Kommunerevisor og formannskapssekretær.
• Occupation: 1845, Onsøy, Fredrikstad, Østfold, Norge; Revisor i Onsø Sparebank.

Notes:

Birth:
Mathias skrev selv navnet sitt Hjorth, med J.

Occupation:
Han var først skipper, og da kystvernet ble satt på krigsfot ble han ansatt som månedsløytnant. Mot slutten av 1807 ble han sammen med de øvrige månedsløytnanter avskjediget, men atter igjen engasjert våren 1808. Fra 4.januar 1809 var han ved Slevik batteri på Onsøy.

Occupation:
Som 25-åring var Mathias Hjorth sipsfører av chalapskibet De tvende Brødre og ulykkeligvis utsatt for et dramatisk forlis under en storm på Vestfoldkysten, på vei til Danmark med en last av kornvarer. Dette var i krigstid, da forbindelsene mellom Danmark og Norge var blokkert av alliansen England-Sverige. Skipet gikk på et skjær, Ellerholmen, utenfor øya Skjellerø 16.november 1808.

Skipper Mathias Hjorth af Drøbak, førende chalupskobet De tvende Brødre, forliste den 16de november 1808 paa sin reise fra Danmark med en ladning kornvarer i en svær storm paa et skjær, Ellerholmen kaldet, udenfor øen Skjellerø. Paa dette Skjær søgte nu Skibsmandskabet, bestaaende af Skipperen og 3 Mand at holde sig fast, uagtet Søstyrtningene af og til overskyllede dem.
Da Indvaanerne paa Skjellerø næste Dag hørte de Skibbrudnes Raab om Hjælp, gjorde Fiskeren Christofer Christensen og Hustru Jøran Truelsdatter af yderste Kræfter Faarsøg paa at arbeide sig ud til Skjæret med en liten Pram, det eneste Fartøi, som fandtes paa Øen, men blev stedse kastede tilbage af den rasende Storm, som fyldte Prammen med Vand.
Efterat de Skibbrudne saaledes i omtrent 36 Timer havde holdt sig fast paa Skjæret, lykkedes det endeligen Christofer Christensen og Jøran Truelsdatter, ved at sætte sig i den øyensynligste Livsfare, at arbeide sig ud til Skjæret og redde Skipperen og 2 Mand, som endnu vare i Live, thi den 3die, en gammel Mand, der ei havde kunnet udholde Hungeren, Kulden og den Kraftsanstrængelse, det kostede at holde sig fast paa Skjæret, var allerede død 20 Timer førend de 3 blev reddede.
Da de derefter vare førde til Skjellerøen, bleve de paa det omhyggeligste pleiede af bemeldte Jøran Truelsdatter, hvilket meddelte dem alle de Forfriskninger, som de efter beredfattige Evne kunde give dem, uden ringeste Yttring om Betaling indtil de efter nogle Dages forløb var komne saavidt til Kræfter, at de kunde forlade Øen. Til Belønning for den udviste Daad lod Kongen under 2. Febr. 1809 skjænke Jøran Truelsdatter Sølvmedaillen for ædel Daad (foruden den ved Plakat af 14. Sept. 1708 fastsatte Præmie) og Christofer Christensen Dannebrogmændenes Hæderstegn.

Kilde:
Skillings Magazin, Løverdag 30.November 1844, nr.48, side 384.

Residence:
Det er ukjent når Mathias Hjorth bosatte seg på Slevig. Han giftet seg med sin Erika Wilhelmine Bay i Onsøy kirke våren 1809, og må ha bodd her da.
I 1812 bodde han på Slevig vestre ifølge kompanirullen for Onsøeske Compagnie for sesjonen denne høsten. Sannsynligvis bodde han ikke oppe ved hovedgården, men i et hus nede i Buvik. Det er mulig det var Mathias som bygget den lille stuen som ble kalt Fiskerhytten i Buvik.

Milit-Beg1:
Onsøy-kysten har flere historiske merkesteder, og blant disse er kystbatteriet i Slevik-kilen fra 1808 blant de mer synlige. I dag gjør batteriet likevel lite av seg. Du må nesten vite hvor det ligger for helt å bli oppmerksom på festningsverket.

Slevig Batterie i Slevig Bugt, som det ble kalt i sin samtid, var tiltenkt en meget viktig rolle i det norske sjøforsvaret mot Sverige, i den såkalte 7-årskrigen fra 1807 til 1814. Batteriet skulle gi skjærgårdsflåten et trygt oppholdssted, og sikker havn mot de svenske og engelske marinefartøyer som var på tokt i Oslofjorden, etter at man i desember 1807 sprengte Akerø fort på Hvaler i luften. Man var kommet til at Akerø fort lett kunne tas av fienden, og dermed bli en befestet base for fiendestyrker inne på norsk område.
I januar 1808 kunne den øverstkommanderende for sjøvernet i Norge, Lorens Henrich Fisker, begeistret slå fast at bukta ved Slevik ville kunne spille den samme rollen for roflotiljen som Larkollen under tidligere kriger hadde gjort. Havnen på Slevik kunne også gi dekning - for et pålideligt forsvar af batterier. Etter et besøk på Slevik av øverstkommanderende general sønnafjells, prins Christian August av Augustenborg, den siste dagen i februar, kom det ordre om bygging av Slevik batterier. I løpet av bare en måned fra april til mai i 1808 ble festningsvollene bygd opp og 13 kanoner kom på plass. Her ble det etter hvert stasjonert 84 soldater.
Bak batteriet stiger fjellveggen rett opp til Hamneberget. Her var det laget en trapp slik at batterisoldater og offiserer raskt kunne komme opp på fjellet og holde utkikk, eller lese signalene på den militære optiske kysttelegrafen. Den hadde stasjoner på 4 fjelltopper i Onsøy - Møklegårdsveten, Onsøyknipen, Stokke Varde og ved Engelsviken.
På denne tiden var grensekrigen mellom norske og svenske styrker i full gang langs grensen i Østfold, men noe mer ble det heller ikke. Og Slevig Batterie ble ikke satt på noen prøve, hverken i 1808 eller senere - før Kattekrigen, eller uavhengighetskrigen i juli-august 1814.
Midt i desember 1808 ble Slevik batteri nedbemannet til et minimum. Normalbesetningen på batteriet var 30-40 mann i sommertiden, og en god del færre på vintertid - da man ikke regnet med krigshandlinger her i det kalde nord. Bare offiserene var bofaste i Onsøy, mens soldatene enten var utskrevne eller gevorbne (betalte) soldater. I tillegg til den faste styrken skulle også Kystvernet mobiliseres når det var nødvendig. Kystvernet var bygdefolk og Fredrikstadfolk som ikke var oppsatt i hær eller sjøforsvar (som datidens hjemmevern).

-

Til Slevik batteri ble Mathias Hjorth stasjonert 4.januar 1809, og han ble på Slevig batteri ut dets levetid.
Gjennom deler av denne vinteren talte besetningen 2 underoffiserer, 10 matroser og 15 kystvernmannskaper. Den 15.mars 1809 var det igjen full bemanning på batteriet. Slevik batteri ble på nytt satt - på vinterfot - den 25.november samme året - med enda færre mannskaper enn forrige senhøst. Nå huset batteriet bare 12 soldater. Den 10.desember 1809 ble en fredsavtale signert mellom Danmark-Norge og Sverige. Rolig var det på Slevik batteri fram til de virkelig store hendelsene fant sted i de urolige og avgjørende dagene for Norge sensommeren 1814.
I februar 1814 fikk Slevik batteri igjen full bemanning, og den 20.februar befant det seg der 2 offiserer, 1 underoffiser, 1 spillemann og 33 soldater fra Søndenfjeldske infanteriregiments landvern. Faren for et svensk angrep så ut til å gå over, og kampene raste i steden på kontinentet, så i mars 1814 ble store styrker hjemsendt og beredskapen betydelig senket. I juni økte presset utenfra igjen og nå ble samtlige mannskaper av Søndenfjeldske infanteriregimet utkalt. Forberedelsene på norsk side var preget av forvirring. I juli var svenskekongen beredt til å tvinge nordmennene, som hadde laget seg en grunnlov og innsatt danskeprinsen Christian Fredrik som regent, i kne. I slutten av juli nådde svenskekongen Strømstad med sine kampklare soldater, og starter angrep med sine orlogsskip mot Hvaler. Det gikk ikke lang tid før de erobret hele Østfold øst for Glomma - bortsett fra Fredriksten.

Det svenske angrepet på Norge i 1814 startet tirsdag 26.juli. Svenske skonnerter, kanonsjalupper og kanonbåter hadde satt seg i bevegelse, og samme kveld rømte den norske roflotiljen og øvrig marinestyrke og hæravdelinger fra Hvalerøyene, bortimot 90 båter og omkring 6.000 mann. Mange av dem kom til Slevikkilen for å søke ly under batteriet der. På ettermiddagen kom løytnant Klinck til batteriet med sine kanonjoller, mens andre fortsatte til Vallø ved Tønsberg. I sin rapport samme kveld kunne fortelle om en spennende rolle for Mathias Hjorth:

Noget etter min ankomst til Slevig Batterie forkyndte Telegrafsignalerne (notat, den optisk telegraf), at Fienden giorde Landgang ved Putten (notat, liten øy utenfor Kråkerøy). Jeg sendte da strax Maanedsløitnant Hjorth forklædt som Fisker i en liden Baad østerefter for at forskaffe mig Underretning om Fiendens Foretagender. Bemeldte Løitnant Hjorth kom Kl. 1 1/2 inat tilbage og berettede, at Fienden laa ved Skjærene i nærheden af Putten med en Styrke Kanonbaade, hvis Tal han ikke rigtig kunde opgive, at Kjøgøen og Skjærene udenfor vare besatte med svenske Tropper.

Nordmennene tok altså ikke opp kampen, og rømte Kråkerøy. I løpet av ettermiddagen den 3.august hadde svenskene erobret hele Kråkerøy, begge munningene av Glomma, og kunne avfyre skudd mot Fredrikstad, ikke minst fra åsene nord på Kråkerøy. Allerede på morgenen den 4.august ga kommandanten i Fredrikstad opp forsvaret av festningen og byen, og på Slevik økte frykten etter hvert som meldingene kom fra telegrafstasjonene om svenskenes fremgang. Det gikk bare timer fra Fredrikstads fall før kommandant Lemvig på Slevig batteri fornaglet kanonene og rømte derifra, blant annet fordi noen hadde ment å ha sett at svenskene gjorde landgang litt lenger sør på Onsøykysten. Dette var ikke korrekt. Det skulle gå en hel uke før svenske fartøyer, ved en tilfeldighet i motvind og sjøgang, søkte ly inn i Slevikkilen. Slevig Batterie kom dermed aldri til å løsne et skudd i krig.
Under forberedelsene til angrep var det en svensk flåtestyrke på 200 mann på rekognosering langs Onsøykysten torsdag 11.august, som på grunn av uvær måtte søke nødhavn i Slevikkilen. Til sin forbauselse fant de der et norsk batteri, forlatt av alle nordmenn allerede 4.august. I Gøteborgsposten ble det framstilt som en erobring. Nå kunne svenskekongen gi ordre om at det der skulle plasseres 4 stykk 18-punds kanoner, og skytset kunne nå rettes mot Onsøy.

Nestkommanderende på batteriet, månedsløytnant Mathias Hjorth, skal ha vært øyenvitne til at svenskene inntok batteriet denne dagen, 11.august 1814. Han bodde da i Buvik på den andre siden av kilen, og kunne dermed dra oppover bygda til kirken og Kjølberg, og varsle den norske hærledelsen der om at svenske tropper gikk i land i Slevikkilen. Mathias Hjorth forlot kilen omkring 11.15-tiden for å slå alarm. Han kunne se 2 kanonsjalupper legge til ved brygga til batteriet. Meldingen til generalmajor Arenfeldt om dette kom fra Hjorth omkring 12.30-tiden, fra gården Kjenne østre der batterikommandant løytnant Hans Johan Julius Lemvig da bodde.

De svenske troppene skulle gå mot Kristiania, og Onsøy var Kjølberg bro et av de stedene de pekte ut for overgang over Glomma. Rundt Kjølberg bro samlet og forskanset de norske styrkene seg i disse tidlige augustdager 1814, under nevnte generalmajor Arenfeldt. Broen var strategisk viktig. Skulle svenskene trenge videre fram nordover mot Kristiania, kom de ikke utenom dette punktet. Den 8.august kom så svenskehæren mot Kjølberg bro. Dagen etter skulle den første store kampen om dette viktige strategiske knutepunktet bli utkjempet.
Striden ved Kjølberg bro ble fra norsk side utkjempet uten artilleri, og forsvarerne hadde en svært underlegen stilling. Fienden lot seg ikke stoppe. Fra morgenen 14.august stilnet kampene, mens nordmennene ble jaget nordover mot Råde. I Moss var det forhandlinger på gang, som senere ledet til unionen mellom Norge og Sverige med svenskekongen Carl 13. Johan som felles konge.

Batterikommandør Lemvig sammen med flere andre offiserer ble utpekt som syndebukker etter den miserable norske innsatsen i Kattekrigen. Disse skulle stilles for krigsrett, men løytnant Lemvig slapp det. Han tok imot den nye svenske unionskongen Carl 13. Johans tilbud om amnesti.

Slevig Batterie ble okkupert av svenskene fram til 4.november 1814, da Norge hadde fått en revidert grunnlov og en svensk konge. Batteriet ble beordret nedlagt som formelt festningsverk den 25.juli 1815. Batteriet ble likevel eid og delvis brukt av forsvaret utover 1800-tallet, inntil det ble bortleid til lokale bønder fra 1840-årene. I 1905 ble batterieiendommen solgt, og har siden vært brukt som landsted.

Månedsløytnant Mathias Hjorth fikk, som alle andre månedsløytnanter, avskjed vinteren 1814-1815. Disse løytnantene hadde en slags fortrinnsrett til offentlige stillinger, særlig i losvesen og tollvesen, og Hjorth ble undertollbetjent, og senere tollbetjent, etter nok en periode som coffardiecapitain.

Kilder bl.a.:
Slevik Batteri er omtalt i 2 lokale bøker:
Onsøy Leksikon (av Nils E. Øy), utgitt av Munin Forlag i 1990, og Mot Onsøy 1814 (av Nils E. Øy), utgitt av Munin Forlag i 1991.
Varden (Gressvik), årsskrift utgitt av Onsøy historielag 2004 Vol.32 (av Nils E. Øy).

Event-Misc:
Månedsløytnant Mathias Hjorth på Slevig Batterie likte ikke sladderen som gikk om han sommeren 1810. Det endte med at han stevnet 3 kvinner inn for forlikskommisjonen, for å få slutt på historien de hadde spredd på bygda.

Den 15.august 1810 måtte - Piigen Anne Helgesdatter Halvorsrød - (32 år) møte sammen med sin far for forlikskommisjonen. Hun skulle - have sagt at Hjorth uden Eyerens Tilladelse lod tage Hæsterne fra Dahle til Brug ved Sand og Steeners Kiørsel.
Anne måtte trekke tilbake hva hun hadde sagt, som - aldeles usandt og irrigt. For at Mathias Hjorth ikke skulle bli stående tilbake med - det mindste Saar - i sin ære, skulle lensmannen offentliggjøre dette fra kirkebakken. Anne måtte dessuten betale 2 riksdaler til fattigkassen, samt 112 skilling i omkostninger.
De 2 andre kvinnene måtte også betale for sitt ryktemakeri. Den 46 år gamle Ingeborg Gundersdatter Dahle, som - paa Weyen til Onsøe Kirke - hadde gjort seg skyldig i å spre det - skammelige Rygte - måtte betale 5 riksdaler fattigkassen og 112 skilling i omkostninger. Samme beløp måtte - Enken Berte Torgersdatter - (52 år) fra Store Dahle ut med.

Occupation:
Med sin fortrinnsrett til offentlige stillinger etter avskjeden fra forsvaret, virket Mathias Hjorth i noen tid som coffardiecaptain igjen. Ifølge manntallet for Sølvskatten i 1816 var han da coffardiecaptain. Bosted var fortsatt i Buvik på Slevik. I 1823 flyttet han med kone og barn fra Slevik etter kjøpet av gården Solbrekke i Onsøy. Han begynte noen år deretter som undertollbetjent med stasjon på Slevik.

Residence:
Mathias Hjorth kjøpte gården Solbrekke på Onsøy, gårdsnummer 99 av skyld 1 daler, 7 skilling (matrikkel 1838), av kirken i Fredrikstad 28.februar 1823. Skjøtet er tinglyst 21.juli 1823. Kjøpesummen for Solbrekke ved Batteriveien i Onsøy (matrikkelnr.26, nå (1951) grunnr.73, bruksnr.1) var på 750 speciedaler.

Det var ikke greit med så mange som 8 barn. Kan hende økonomien var en av grunnene til at han kjøpte Solbrekke. Under - Kreaturhold paa Onsøs enkelte gaarder - er - Solbrække - nevnt. I 1835 er det 2 hester, 4 storfe, 2 får og 1 gris på gården. Samme året er det registrerte folketallet på gården 4 personer.
Som det går frem av skyldsettingen, da den nye matrikkelen ble satt opp i 1838, var Solbrekke en liten gård å regne. Familien Hjorth bodde i Gamlebyen i Fredrikstad til høsten 1838, da de flyttet ut til Solbrekke. Yngstebarnet Caroline vokste opp på gården. Mathias Hjorth gjorde mye for å forbedre gården: stelte på husene, bygget delvis nytt, tok opp nyland og forbedret jordveien.
Familien holdt trofast fram med strevet på gården. Et par års tid, til 1841, var Herman - Lottebruger - der ute. Senere drev Mathias selv gården. Søstrene, Karen og Thilda, sto for husstellet. Fra Solbrekkeårene kan fortelles at ulven (vargen) så sent som i 1841 var en plage for de ytre Østfoldbygder - Ulvene er rent rabalske her i Egnen idenne Vinter. I Onsøe sogn er nesten alle de Hunde som Bøndene har, strøget med - og sommeren etter viste ulven seg fremdeles.
I 1845 hadde gården - 5 voksne Creaturer, 2 aarsgamle Qvier, 2 Heste og 6 Lam efter Faar, - men dette året måtte Mathias kjøpe en del tilskuddsfor for å greie vårknipa. Det var ofte uår, for gården ligger på sidlent mark, og var i våte år utsatt for frost.

I 1849 kjøpte Hjorth en part av Dahle store som ble tillagt Solbrekke. I 1851 ble Solbrekke og denne Dahle-parten solgt på auksjon av Mathias Hjorths dødsbo. Etter eiendommens deling i to i 1871 er den kalt Østre Solbrekke. Gården ligger ca.3 kilometer vest for Gressvik. Adresse 2023 er Myrvollveien 7.

.
Fra årene 1838 til 1845 er i familiens eie en brevsamling:

Brev skrevet til yngste sønn Niels, i hans utdannelsesår i Drammen og Fredrikshald. De fleste fra faren Mathias, et par fra moren Erika Wilhelmine og noen fra Niels' søsken. Mathias Hjorth skriver bl.a. til sønnen Niels:

Jeg er forvisset om at du vedbliver at væe en snild Gut. Vær nøyaktig i enhver av dine Forretninger og passe din Principals Interesser med Troskab og redelig Handlemaade imod enhver. Da skal de see at Gud vil hjælpe dig frem og du vil blive en retskaffen Mand, og dette er jo nærværende Livs første Maal, hvorpaa enhver bør beflitte sig. Og da kan man roelig see Regnskabets Dag imøde. Du er fattig, men om en Fliid, Orden og Ædruelighed er mange kommen godt frem i Verden. Naar man har det gode alvidende Forsyn for Øynene ved sine Handlinger, daer en god Samvittighed den bedste Trøster om Modgangen indtræffer. Jeg beder Gud give dig Helbred og Lykke til din fremtidige Vandring gjennem Livet.

Man får et levende inntrykk av de tarvelige vilkår som landet den gang bød sine underordnede statsfunksjonærer. I tiden etter 1814 var det trykkende økonomiske tilstander over alt, og det var først ut i 1840-årene at det tok til å rette på seg. Sønnen Lorentz, som først i 1840-årene var undertollbetjent i Trondheim, hadde i årene 1840-1843 en inntekt som lå mellom 421 og 456 speciedaler. Faren, Mathias Hjorth, som var i tilsvarende stilling i Fredrikstad, har neppe tjent mer, særlig var det tarvelig med innkomsten om vinteren:

Isen ligger til Søes. Ingen Skibe kommer ind. Ingen Rørelse i Handelen og dermed er det Smalhans hos os, heter det i brev fra mars 1839... Jeg har ingen Tiid. Fuldt arbeide fra kl.5-6 om Morgenen til kl.8 om Aftenen.

Kom noe ekstra på, som f.eks. hustruens, Erika Wilhelmines, sykdom, strakk gasjen ikke til. I brevene fra Mathias etter hustruens død nevnes ofte den økonomiske situasjonen:

Jeg er godt i Knibe, naar tillegges de Bekostninger med den langvarige Sygdom... Du kan tænke, at Apoteker-Regningen som forrige Aar (1839) var alt betalt, er henimod 40 Speciedaler. Doctoren har intet faaet og mange andre større Udgifter ere ubetalte. Det gjør mig virkelig sørgmodig.

Det ble til å låne av slekt og venner, ofte små beløp, at man forstår at skillingen telte. I 1843 betalte han således tilbake til broren Frederik 10 riksdaler, av en gjeld på 20 riksdaler:

Frederik behøvede sine Penge. Han har biet længe nok derefter.

Alle utgifter som kunne inngås, ble sløyfet. Mathias hadde da sønnen Niels ble konfirmert i Drammen ikke råd til å reise fra Fredrikstad til Drammen. Datteren Carolines danseskole ble betalt av hennes svoger Werner Nicolai Petersen. Derimot betalte Mathias 24 riksdaler i 1844 for Caroline til et 6 måneders kurs i religion, søm, tegning, regning og skriving:

Jeg skal forsøke å gi henne denne Arv, da de ingen anden kan vente efter mig... Men bare disse 24 daler vil savnes af mine Indtrader.

Occupation:
Etter kattekrigen ble Mathias Hjorth ansatt som undertollbetjent i Fredrikstad (Fredrikshalds toldsted), med stasjon på Slevik.
Som tollbetjent arbeidet han til sin død sent i 1850. I kirkeboka ved begravelsen tituleres han som Toldbetjent.

Illness:
Allerede i 1831 begynte man å fprberede seg på den fryktede kolerapesten som stadig herjet i fremmede land. Sunnhetskommisjonen i Onsøy møttes på Kolberg i november for å forberede tiltak mot pesten. Da bestemte de hvilke gårder som skulle være sykestuer for kolerapasienter, og Buvik på Slevik ble utpekt som lasarett for Ytrefjerdingen. Mathias Hjorths tidligere sjef på batteriet, løytnant Lemvig, ble året etter oppnevnt som en av underoppsynsmennene i koleraberedskapen i Onsøy.

På ettersommeren 1834 kom koleraepidemien til Onsøy, og først og fremst nettopp til daværende Halvorsrød (Slevik) skolekrets. Den 18.august hadde Onsøy sunnhetskommisjon møte på prestegården i forbindelse med sykdommens ankomst, og fordi - undertoldbetjent Hjort var angreben af sykdom - og dr.Bull ble anmodet om å klarlegge hva slags sykdom det dreide seg om. Mathias Hjorth overlevde, men det første koleradødsfall i Onsøy rammet trolig hans søster, 45 år gamle - Jomfru Hjort paa Solbrekke - 23.august. Hun var den første av ialt 16 personer som døde i epidemien i løpet av de neste ukene denne høsten.

Occupation:
I løpet av siste halvdel av 1830-årene avanserte Mathias Hjorth fra undertollbetjent til tollkasserer.

Mathias var bundet av tollerforetningene og sine verv i Fredrikstad, men sin weekend hadde han på gården Solbrekke i Onsøy. Han måtte som alle andre ta beina fatt for å flytte seg fra hjemmet til arbeidet i Fredrikstad. På sine mange turer fra Solbrekke over Åleberget (nå: Ålevarden/Sprinkelet) på Gressvik til Fredrikstad, brukte Mathias å hvile ved en stor kvadratisk steinblokk som kaltes - Hjorthsteinen - mellom Solbrekke og Gressvik, hvorfra man har en herlig rundskue over Gressvikfloa.
Fra steinen gikk ferden videre til Seut fergested, og deretter videre til byens fergested for å komme seg over til Fredrikstad by (Gamlebyen).

Steinen ligger på det første platået, når man går vestover fra Gressvik vannbasseng i retning Ålevarden/Sprinkelet. Det står skrevet til punkt 8, nøyaktig det sted hvor Hjorthsteinen ligger, på Kulturhistoriske turkart over Gressvikmarka, utgitt i 2003 av Gresvik idrettsforening, Fredrikstad skiklubb og Gressvik lokalsamfunn:

Fantastisk utsikt over Fredrikstad sentrum med Gressvik kirke i forgrunnen. Bebyggelsen på Gressvik sees ellers mellom de langstrakte fjellkollene. Lengst til høyre sees Lera med Vesterøy i bakgrunnen. Bak i horisonten skimtes de bratte fjella langs svenskekysten.

Occupation:
I 1838 er Mathias Hjorth nevnt både som kommunerevisor og formannskapssekretær i Fredrikstad kommune. Det er uklart om dette var en hel stilling, bistilling eller politisk verv. Mest sannsynlig er det siste som er rett, for han er benevnt som tollkasserer også senere. Samme året er han også valgt som klubbsekretær i Klubselskapet Vennehaabet.

Occupation:
Han ble valgt i 1845 som en av Onsø Sparebanks første to revisorer, noe han ble gjenvalgt til også i 1846.

Died:
Dødsårsak nevnt som tyfus. Denne sykdommen ble også kalt flekk-feber, ofte smittet gjennom lus, og ga seg til kjenne i form av utslett.

Fra dødsannonsen i Morgenbladet, mandag 16.desember 1850:

Dødsfald.
At vor elskede Fader, Undertoldbetjent Mathias Hjorth, afgik ved Døden den 8de dennes, 67 Aar gammel, tilkjendegives sørgeligst Familie og Deeltagende. Han var agtet og afholdt af sine Medborgere, og over hans Grav hviler den Retskafnes Eftermæle til Trøst for hans dybtsørgende Børn.
Fredrikstad, den 9de December 1850.

Mathias married Erika Wilhelmine Bay, "Hjorth" on 14 Jun 1809 in Onsøy kirke, Fredrikstad, Østfold, Norge. Erika (daughter of Friederich Ditlev Bay and Christine Hermana Stiilou, "Steenhoff" / "Bay") was born before 10 Jun 1786 in Drøbak, Frogn, Akershus, Norge; was christened on 10 Jun 1786 in Ås, Akershus, Norge; died on 25 Sep 1840 in Solbrekke, Onsøy, Fredrikstad, Østfold, Norge; was buried on 01 Oct 1840 in Onsøy kirke, Fredrikstad, Østfold, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Birth:
Anne Christiane?

Died:
Død av kolera.

En mengde europeiske byer var rammet av en kolera-epidemi rundt 1830. Dette var en meget smittsom mage- og tarmsykdom, forårsaket av en bakterie som i løpet av få dager kunne gi voldsom diare, brekninger og store smerter. Det store vesketapet som dette ga, kunne bety døden for pasienten før et døgn var gått. For noen kunne dødskampen vare bare noen få timer.

Mye av smitteoverføringen skjedde via drikkevann, som myndigheter og folk ikke fikk skjermet for forurensning og kloakk. Dårlige sanitære forhold var årsaken.

Høsten 1831 var de fleste havner i Østersjøen og England rammet av denne farlige farsotten. Norge slapp heller ikke unna denne svært smittsomme Cholera morbus.

I oktober 1832 ble Drammen erklært som smitteområde. Det varte og rakk før kolera-epidemien rammet Onsøy. I august var Fredrikstad rammet.

Det første dødsfallet i bygda rammet den 23.august 1834 på gården Solbrekke. I løpet av en måned hadde 16 personer bukket under for den fryktelige bakteriesykdommen.

Det ble opprettet en egen kolerakirkegård ved Onsøy prestegård. Det var bestemt at de døde skulle begraves så fort som mulig, uten begravelse og kondolanser. Folk skulle holdes unna både de syke og de døde. Alt måtte gjøres for å unngå smitte. Dødeligheten på de som ble smittet synes å ha ligget rundt 50%.

Buried:
Jomfru Hjort paa Solbrekke død 45 aar.