Zinow Genealogy Website

The history of the Norwegian Zinow family, and their connected families of Lorentzen, Hugaas, Schøyen, Møller, Skrogstad, Høyem, Reitan, Brinchmann, Sværen, Harbo, Bernhoft, Hiorth, Linge, Tjomsaas, Cudrio, Borlaug, Husabø, Børsheim, Coucheron, Irgens etc. ...and for our beautiful long-haired dachshund; Tina

Share Print Bookmark

Laurits Jensen Barfod

Male - Abt 1585


Generations:      Standard    |    Compact    |    Vertical    |    Text    |    Register    |    Tables    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Laurits Jensen Barfod died about 1585.

    Other Events and Attributes:

    • Occupation: Bef 1585, Sædding, Esbjerg, Jylland, Danmark; Godseier og bonde på Sædding Storgård.

    Notes:

    Occupation:
    SLÆGTEN I NEBEL SOGN:

    Nørre Nebel er stærkt knyttet til Barfod-slægten og denne var fremtrædende i sognet endnu i 1500-tallet. Det var en tid, hvor gårdene som nævnt efter Grevens Fejde og den påfølgende reformation var overtaget af kronen. Sognets beboere levede da under et fællseskab, når jorden skulle dyrkes. Det vil sige, at de nok ejede jorden, men at agerjorden var fordelt i lange, smalle strimler spredt rundt mellem andre gårdes jorder, der lå på lignende måde på byens marker, og der kunne tilmed også ligge nogle strimler på andre byers marker.
    I landsbyen måtte man rette sig efter de engang fastsatte bestemmelser, der kaldes - Viden - og dyrkningen blev da vedtaget på et grandestævne, og når der bestemtes omrebning, måtte man finde sig i, at få sine agre eller lodder tildelt helt andre steder end før.

    Nørre Nebel var i fællesskab med Præstbøl, Hundhale og Bolkær som det største fællesskab i Vester herred. Vi har ikke tal for det før end i 1688, men da omfattede fællesskabet 23 gårde med 288 tønder land og 103 tønder hartkorn. En enkelt gård i Nørre Nebel kunne således have sine agre fordelt på mellem 70 og 80 forskellige steder. Hver ager kunne endvidere være afmærket med sten for at naboen ikke skulle pløje ind på ens jord. Til gengæld var de udyrkede arealer, heder, moser, grønninger i fuldkommen fællesskab og de var værdifulde for kvæget i overdrift. Her var ingen lodder, som nogen kunne kalde sin egen. Dette fællesskab kunne dog have sine vanskeligheder, som f.eks. når nærliggende byer udvidede sig ind på dette overdrev. Således var det mellem Lønne og Nebel sogne, da sandflugten engang ødelagde store arealer i Lønne så mange blev drevet fra hus og hjem. Derfor kan det vel forklares, at de søgte at finde erstatning ved at bevæge sig mod øst ind på Nebels område, hvilket bl.a. i 1597 førte til en sag mellem de 2 byer (H. K. Kristensen: Nørre Nebel by og Lydom sogne, 1958, s.80-86).

    Laurits Barfod, Jens Barfods ældste søn, overtog Storgården. Han var tingsvidne i 1564 på Vester herreds ting og anvendte her sit adelige våben ved beseglingen, og den 28.maj 1573 fik han som herredsskriver kongeligt brev på at være fri for landgilde og ægt af sin gård så længe han var herredsskriver. Det må vel være følt af ham som en art oprejsning for ham fra den tort hans far havde måttet lide efter Grevefejden.

    I 1574 er han endog midlertidig herredsfoged og endvidere fæstede han kongetienden af Nebel sogn, hvorfor han skulle betale et bestemt antal tønder korn i afgift.

    I 1579 fik han desuden lov til i stedet for at køre lange veje med kornet at betale en gl. daler for hver tønde, og hvor meget det drejede sig om, ser vi i 1584, da forpagtningsafgiften var 5 ørte rug og 12 ørte byg (der gik 24 ørtug på en mark). Endnu i 1800-tallet kunne man se hans navnetræk på skelpælene ude i engene.

    Laurits Barfod var en stor mand på egnen og vel den fornemste i sognet, så han kunne tillade sig at have den fornemste plads i kirken.

    I 1576 udsmykkes kirkestolene her med fint træskærerarbejde af Mikkel Tuesen som efterlignede de fine arkantusblade, som han havde set i Ribe. En moderne museumsmand har vurderet hans kunst således:

    Netop hans snitværker giver en forestilling om hvorledes bondekunstnerens grove hånd har behandlet det fine bladværk. Det bliver kantet og fladt, tungt og gnidret, men alligevel er der en sprælsk opfindsomhed i de idelige variationer af bladslyngene.

    Der var ikke 2 stole, som var ens, og foruden bladværker har han også lavet indskrifter, som på den stol, han lavede til Laurits Barfod. Her satte han denne indskrift efter oldtidsdigteren Virgil(?):

    Discite justiciam moniti et non temnere Christum - 76, hvilket betyder Lad Eder påminde, lær retfærdighed og foragt ikke Kristus 1576.

    Desuden fik stolen indskåret det fædrene våben. Og mens Laurits Barfods stol var den øverste til højre, så var hans kones stol den øverste til venstre i kirken, og her blev der skåret følgende:

    Anne Lavrits Kvon, Anno 1576.

    Ingen skulle være i tvivl om, hvem der var de fornemste på egnen.
    De øvrige familiemedlemmer fik da plads nedefter efter hartkorn og længste giftermål (Jyske Registre d. 22.maj 1573, Kancelliets Brevbøger d. 15/5 1579, og H. K. Kristensen s.35).

    Også i koret findes et par stole med Barfodvåben og indskrift. Laurits Barfod må være død omkring 1585 og hans kone Anne fik i 1605, efter en søns død, Nebel kongetiende i fæste.

    De fik 7 børn, af hvilke de 2 ældste, Niels og Claus, der blev præster, og søsteren Gertrud giftede sig med en præst.
    Efter Laurits Barfods død arvede broderen Peder Barfod Sædding Storgård.

    Family/Spouse: Anne. Anne died after 1605. [Group Sheet] [Family Chart]

    Children:
    1. 2. Thomas Lauritsen Barfod  Descendancy chart to this point died in 1626.


Generation: 2

  1. 2.  Thomas Lauritsen Barfod Descendancy chart to this point (1.Laurits1) died in 1626.

    Other Events and Attributes:

    • Occupation: Sædding, Esbjerg, Jylland, Danmark; Godseier og bonde på Sædding Storgård.

    Notes:

    Occupation:
    Thomas Barfod, der var brorsøn af Peder Barfod og yngste søn af Laurits Barfod overtog Sædding Storgård efter onkelen (Peder) sammen med Jens Christensen.

    Første gang vi hører om Thomas, er da han er i tjeneste i 1605 hos Erik Vasbyrd, og samme år anklages for at have rømt af tjenesten samt medtaget nogle guldknapper, sølvdaggerter og mere, ligesom han også havde oppebåret en del af Vasbyrds landgilde i Nørrejylland.

    Da Thomas Barfod nu opholdt sig i Riberhus len, gav kongen lensmanden hér ordre til at pågribe ham og overlevere ham til Vasbyrd.
    Thomas Barfod må imidlertid have kunnet klare for sig, idet han som fri mand den 7.august 1608 fæstede halvparten af Storgården og gav 80 daler i indfæstning.

    Under gården hørte tillige et hus i Nebel by.

    I 1609 og 1622 omtales han som værende blandt - de otte mænd" i Sædding - dvs. at han var blandt de nævninge eller sandemænd, der skulle udtale sig, når der behandledes grovere sager.

    Han måtte dog samme år, 1609, betale 15 daler i bøde, fordi han havde - skeldet - Peder Christensen for en mynde, og fordi han sloges på Nebel kirkegård. Desuden havde han også på anden måde været mindre heldig, da han sammen med Jens Christensen og C. Kallesen i 1618 måtte bøde, fordi de tog gunst eller gave af Hr. Svend, før han måtte bekomme Nebel kald. Kort sagt, de havde solgt embedet og det måtte de nu bøde for, og Christensen måtte bøde 20 daler, Barfod 5 daler og Kallesen 4 daler.

    Gårdfællesskabet af Storgården var iøvrigt en indviklet sag, der ikke alene omfattede jorden og bygningerne, men også ser ud til at have omfattet risikoen ved at være nævning. Dømtes der forkert, kunne man nemlig drages til ansvar.
    Den 19.maj 1609 skete det netop, og Thomas Barfod måtte henvise til, at da Jens Christensen havde vedtaget at gøre - sandemænds tog af den gård de begge ibor, da ville han stande halvt af alle udgifter, halvt last og halvt brast - med ham.

    Thomas Barfod har imidlertid ikke rigtigt kunne klare de økonomiske forhold i det hele taget, for da han døde i 1626 overtog Karl Hansen gården for blot 65 rigsdaler i indfæstning.
    Desuden frasagde Thomas Barfods børn sig arv og gæld, men tilsyneladende har hans enke Lisbeth Sørensdatter ikke gjort det. Hun blev nemlig ofte i de følgende år plaget for den gæld, som han havde efterladt sig.
    Siden blev hun gift med Jacob Kristensen, der tilmed i 1630 blev dømt til at betale 215 daler 3,5 mark til en Vardeborger for Thomas Barfods gæld, og efter at hun derefter blev gift med Karl Hansen, blev denne i 1633 mindet om, at han til Therkel Brixen i Præstbøl skyldte 7 mark, som rester med Lisbeths part af et brev, som salig Thomas Barfod har udgivet.
    Hun blev endnu engang gift og denne gang med Eske Hansen, men også han måtte i 1640 betale en restgæld, da han blev stævnet for halvparten af salig Thomas Barfods gæld til delefogden Hans Nielsen på ialt 2 ørte rug samt 10 rigsdaler og 5 skæppe byg foruden rente i 14 år, nemlig ialt 8 rigsdaler og 4,5 mark (Riberhus Lensregnskaber 1622-27 og Kærgård Birks tingbog 1631-40).

    Thomas Barfod og Lisbeth Sørensdatter havde 8 børn.

    Laurids Barfod og Maren Barfod, der flyttede til Tåsinge; Peder, der flyttede til Thy; de øvrige Karen, Ingeborg, Kirsten, Ane og Mette kender vi blot fra boopgørelsen i 1626, da alle fragik arv og gæld den 24.mars.
    Sædding Storgård var således nu gået ud af Barfodslægtens hænder, idet det blot var enken, der var tilbage.
    Nu er det Jens Christensen, der overtager Barfodernes rolle og bl.a. bliver byens oldermand og i det hele taget optræder på bymændenes vegne med stor dygtighed. Jens Christensen døde den 16.maj 1630 54 år gammel.

    De ældste oplysninger om Sædding Storgård beretter, at det var en gård under Skrumsager gods, men i midten af 1400-tallet blev den en hovedgård, idet ejeren, Jens Barfod, adledes i 1455.
    Jens Barfod er 14xtipoldefar til gårdens nuværende ejer, Peder Mouritsen.
    Slægten Barfod er en meget gammel slægt, som af genealoger kan føres tilbage til det 3. århundrede på øen Man i Det irske Hav, når man bruger begrebet ”tvivlens ret” til dække over tvivlsomme konklusioner.

    I H. K. Kristensens bog om Nr. Nebel og Lydum sogne fra 1958 fortælles:

    Fra Sædding Storgård stammer den kendte slægt Barfod, der endnu tæller mange levende medlemmer rundt omkring i landet.

    I den danske præsterække
    kan man navnet Barfoed se
    mange hundred år tilbage
    både med og uden e.
    Men i romerkirkens dage
    Var de bønder som Jens B.

    Stamfader Jens fra Nørre Nebel
    har, om krøniken er sand,
    lånt en farlig hoben penge
    til den første Kristian,
    som kvittered ved at gøre
    gamle Jens til adelsmand.

    For Jens Barfoed tjente grunker
    hver gang han med næveklask
    solgte stude – men de penge
    tabte efterslægten rask.
    Samme vej gik adelskabet,
    det gik også af i vask.

    Slægten spredtes over hele
    landet, rundt i øst og vest.
    præster blev de næsten alle,
    skåret over samme læst.
    Mange børn og ingen penge,
    Det er skæbnen for en præst.

    Således rimer - Ærbødigst - Viggo Barfoed. Krøniken om adelskabet er nu ikke helt sand på den måde, Ærbødigst fortæller den. Man ved ikke noget om, at stamfader Jens har betalt - en farlig hoben penge - til Kristian den Første, men man ved, at han blev adlet, fordi en anden mand bad kongen om at gøre det. Det var en svoger, hr. Tyge Terkelsen, kannik ved Ribe Domkirke og senere dekan og kantor, der fik det ordnet.

    Adelsbrevet lyder således:

    Vi Kristian med Guds nåde Danmarks, Norges, Venders og Goters konge, greve udi Oldenburg og Delmenhorst gør vitterligt: alle mænd, som nu er og komme skal, at vi for vor elskelige klerk og tjeners, hr. Tyge Terkelsen, kannik i Ribe, bøns skyld, så og for troskab og villig tjeneste, som denne brevviser Jens Barfoed til Sedinge, fornævnte hr. Tyges svoger, at hans rette børn og afkom Os og vore arvinger og efterkommere, konger i Danmark, og riget herefter troligen gøre og bevise må, haver undt og givet og under og giver med dette vort åbne brev fornævnte Jens Barfod og hans rette ægte børn og afkom frihed og frelse, som andre riddere og svende udi Vort rige Danmark har, med skjold og hjelm til evig tid, som er en bar fod i et blåt felt i skjoldet og to bøffelhorn, hvide og blå, overkors på hjælmen.

    Underskrevet i København, en 13. april 1455.

    Dengang var en adelsmand en selvejerbonde, der kun skilte sig ud fra den andre selvejere ved at have rustning, den militære forpligtigelse og den dermed hørende personlige skattefrihed for den jord, som han selv dyrker.

    I 1493 overtog sønnen Knud Barfod Storgård, og året efter udnævntes han til herredsfoged. Under Grevens Fejde (1534-1536) gør Barfod fælles sag med bønderne og mod de fleste adelsmænd i forsøget på at befri - Den fangne Ørn - kong Christian den Anden. Da opstanden sloges ned, dømtes deltagerne fra deres gårde, så selvejerne blev fæstere.

    Knud Barfods ældste søn Jens Barfod overtog Storgård, der var i efterkommeres brug indtil 1626. Efterhånden blev Storgården delt i flere ejendomme.

    En yngre søn af Knud Barfod, Niels Barfod, fik en anden gård i Nr. Nebel. Niels Barfods efterkommere Christiane Christensdatter blev i 1760´erne gift med Niels Christensen, der i 1760 havde fæstet Storgård af faderen Christen Jessen. Hans far, Jes Pedersen Dal, havde købt gården i 1718.

    I 1771 købte Niels Christensen Sædding Storgård, som han beholdt til 1797.
    I hans tid så gården således ud: Stuehuset, der var orienteret nord-syd, var 11 fag, 10 alen vid og opført af bindingsværk med tavlmur og to skorstene, alle øvrige bygninger var kun lerklinede. Stalden lå øst-vest, 23 fag og 9 alen vid, laden lå syd-nord, 11 fag og 10 alen vid, ved enden af den lå et tørvehus på tre fag og 8 alen vid. Stuehuset hørte til de få, der før 1800 havde tavlemur overalt, så det var sognets flotteste gård, skrev H. K. Kristensen i sin sognehistorie.

    Sønnen Kristian Jessen Nielsen blev ejer i 1797. Han var gift med Christiane Jørgensen fra Nr. Nebel, og deres søn, Jørgen Kristiansen overtog gården i 1829. Han var gift med Ane Nielsdatter fra Lydumgård. Jørgen Christensen øgede gårdens areal ved tilkøb af parceller og erhvervede krobevilling. Denne ophævedes inden han i 1862 overlod gården til sønnen Christen Jessen Jørgensen, der var gift med Marie Johnsen fra Lønne by. Han købte også jord til gården.

    I 1903 overtog datteren og svigersønnen, Mette Marie Jessen Jørgensen og Jens Sørensen Mouritsen, gården. De var blevet gift i 1898, og han kom fra nabogården.
    Gårdens areal var på 66 ha. Besætningen bestod af 22 malkekøer og 34 stk. ungkvæg og kalve. Der var 2 tyre, 4 heste og 4 plage og føl samt 6 får. Årligt solgtes 65 fedesvin. Kvægbesætningen var af korthorn, og vedligeholdes hovedsagelig af eget tillæg. Af ungkvæget solgtes årligt ca. 10 stude og kvier.

    I 1925 fraskiltes 12 ha til en selvstændig ejendom for datteren og svigersønnen.

    I 1942 overtog sønnen Peder Thomsen Mouritsen Sædding Storgård. Han var i 1927 blevet gift med Kristine Laustsen fra Nr. Nebel.
    Deres søn, Aksel Mouritsen, overtog gården i 1966. Han var i 1956 blevet gift med Karla Nielsen fra Nr. Nebel. I deres tid brændte nogle af udlængerne, og dermed begyndte en modernisering af gården, som har ført til, at samtlige bygninger er fornyet indenfor de sidste 20 år.

    I 1998 købte Peder Mouritsen Sædding Storgård. Han var i 1982 blevet gift med Bente Jensen fra Outrup, og havde samtidig købt gården Søndervang.
    Bente og Peder Mouritsen har 3 børn:

    Trine på 24, som er anlægsgartner og arbejder i Australien.
    Mona på 20 er kosmetolog og nygift med Henning, som er ansat på gården.
    Robert på 16 er begyndt på sin landbrugsuddannelse, er parat til at overtage slægtsgården og hele godsdannelsen.

    Selvom Sædding Storgård er en slægtsgård, hvor Peder Mouritsen er 10. generation, og hvis 14xtipoldefar og så har ejet den, så er næsten ingen af ejerne født på gården. Den generation, som skulle følge efter, var ligesom i tilfældet med Bente og Peder Mouritsen, etableret på en anden gård i ventetiden, og her fødtes børnene.

    Kilde:

    http://www.slaegtsgaardsforeningen.dk

    Family/Spouse: Lisbeth Sørensdatter, "Barfod". [Group Sheet] [Family Chart]

    Children:
    1. 3. Mette Thomasdatter Barfod  Descendancy chart to this point


Generation: 3

  1. 3.  Mette Thomasdatter Barfod Descendancy chart to this point (2.Thomas2, 1.Laurits1)

    Mette married Mads Pedersen Hospetalsmester before 1651. [Group Sheet] [Family Chart]

    Children:
    1. 4. Peder Madsen Lyche  Descendancy chart to this point was born before 24 Jan 1651 in Helsingør, Sjælland, Danmark; was christened on 24 Jan 1651 in Helsingør, Sjælland, Danmark; died in 1718 in Jevnaker, Oppland, Innlandet, Norge.
    2. 5. Thomas Madsen Lyche  Descendancy chart to this point was born in 1652 in Helsingør, Sjælland, Danmark; was christened in 1652 in Helsingør, Sjælland, Danmark.
    3. 6. Lauritz Madsen Lyche  Descendancy chart to this point was born before 13 Aug 1658 in Helsingør, Sjælland, Danmark; was christened on 13 Aug 1658 in Helsingør, Sjælland, Danmark.
    4. 7. Fredrich Madsen Lyche  Descendancy chart to this point was born in 1660 in Helsingør, Sjælland, Danmark; was christened in 1660 in Helsingør, Sjælland, Danmark.


Generation: 4

  1. 4.  Peder Madsen Lyche Descendancy chart to this point (3.Mette3, 2.Thomas2, 1.Laurits1) was born before 24 Jan 1651 in Helsingør, Sjælland, Danmark; was christened on 24 Jan 1651 in Helsingør, Sjælland, Danmark; died in 1718 in Jevnaker, Oppland, Innlandet, Norge.

    Other Events and Attributes:

    • Education: 1667, Universitetet, København, Sjælland, Danmark; Student.
    • Occupation: Abt 1670, Jevnaker, Oppland, Innlandet, Norge; Kapellan og senere sokneprest.
    • Probate: 1718, Jevnaker, Oppland, Innlandet, Norge; Det oppgjorte bo innholdt netto 5.861 rdl.

    Notes:

    Birth:
    1647? Helsingør (Løche / Løcke).

    Christened:
    Sankt Olai Kirke.

    Peders dåp er på begynnelsen av året 1751, under Opslag 168, trolig Dom. 3tia p. Epiphanias (= 3.søndag etter Kristi Åpenbarelse), hvis det øverst på siden står Søndagen derefter, for på siden foran står det tydelig Dom. 2 p. Epiphanias.

    Prestens anmerking, 13 Uger fortillig, kan være prestens måte å påpeke at Mette kom for tidlig i barselseng ift vielsen.

    Education:
    Student fra Helsingør (Petrus Matthiæ Luchius), immatrikulert i København.

    Studentmatrikler i ved Københavns universitet bind 1 s.150.

    Occupation:
    Kom til Jevnaker allerede i 1668 som studiosus, som medhjelper for presten Anders Hansen Paus/Paust. Da var han altså bare 17 år.

    Han var seinere personlig kapellan for Hr. Anders i Jevnaker i ca.20 år, senere Sogneprest der i 28 år til han døde i 1718.

    Peder married Karen Andersdatter Paus, "Lyche" about 1678. Karen died before 1691. [Group Sheet] [Family Chart]

    Peder married Magnhild (Magnille) Hansdatter, "Lyche" before 1691. Magnhild was born about 1658; died in 1738 in Jevnaker, Oppland, Innlandet, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

    Children:
    1. 8. Mathias Pedersen Lyche  Descendancy chart to this point was born about 1691; died on 6 Jul 1765; was buried after 6 Jul 1765 in Gjerpen, Skien, Telemark, Norge.

  2. 5.  Thomas Madsen Lyche Descendancy chart to this point (3.Mette3, 2.Thomas2, 1.Laurits1) was born in 1652 in Helsingør, Sjælland, Danmark; was christened in 1652 in Helsingør, Sjælland, Danmark.

    Notes:

    Christened:
    St.Olai kirke.

    Thomas 13. p. Trin. 1652 oppslag 231. Farens yrke er Schriffver.


  3. 6.  Lauritz Madsen Lyche Descendancy chart to this point (3.Mette3, 2.Thomas2, 1.Laurits1) was born before 13 Aug 1658 in Helsingør, Sjælland, Danmark; was christened on 13 Aug 1658 in Helsingør, Sjælland, Danmark.

    Other Events and Attributes:

    • Education: 1678, Universitetet, København, Sjælland, Danmark; Student.
    • Occupation: Aft 1678, Roskilde, Sjælland, Danmark; Prest.
    • Occupation: Aft 1678, København, Sjælland, Danmark; Rektor.

    Notes:

    Christened:
    En Laurids Madsen ble døpt i Sankt Olai, Helsingør 13.august 1658, oppslag 42.
    Foreldrene var Mads Pedersen Hospetalsmester og Mette Barfod.

    Education:
    Studentmatrikler i ved Københavns universitet under 1678 Laurentius Matthiæ Lyche fra Helsingør (bind 2 s.84).

    Occupation:
    Lauritz Madsen Lyche var prest i Roskilde, og ifølge Wibergs præstehistorie seinere rektor i København.


  4. 7.  Fredrich Madsen Lyche Descendancy chart to this point (3.Mette3, 2.Thomas2, 1.Laurits1) was born in 1660 in Helsingør, Sjælland, Danmark; was christened in 1660 in Helsingør, Sjælland, Danmark.

    Notes:

    Christened:
    St.Olai kirke.

    Fredrich Dom. Trin. 1660 oppslag 82. Mads er Hospetalsmester og Mette kalles Barfod.



This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0, written by Darrin Lythgoe © 2001-2024.

Maintained by Tor Kristian Zinow.