Notes:

Birth:
Teori:

Datter af Håkon Bolt og Elin Lauritzdatter.

Family/Spouse: Hallstein Torleivsen. Hallstein (son of Torleif Haraldsen and Magnhild (Maude) Godredsdatter) was born in 1272 in Isle of Man, England; died in 1345 in Egge, Stod, Steinkjer, Nord-Trøndelag, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Nils married Kristin Halvardsdatter about 1325. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Birth:
Ca 1330?

Peder (Nilsson?) er den første sikkert registrerte person i Hackåslinjen. Denne linjen lever fortsatt på mannssiden og har utviklet flere slektslinjer i Norge, som meget tidlig tok slektsnavnet Skanke med varierende skrivemåter. Den gren som ennå idag besitter setesgården Hov i Hackås har på 1800-tallet antatt slektsnavnet Hoflin. En annen gren som bosatte seg på Næcksta i Hackås har tatt slektsnavnet Skuncke.
Ættens senere besittelse av jordeiendommer i Hackås taler for et slektsskap med Nils Halsteinsson (Skanke).

Hans hustru Kristina Halvardsdatter eide i 1348 jord i Våle, Hackås som en Karl Joensson (Jørsson) i 1427 selger til Olof Fastesson taler eventuelt for et slektsskap.

Historikeren Barney Young på Isle of Man antar at Peder Nilsson kan være en sønn av Nils Halsteinsson (kFR. Young, G.V.C., Fra Skanke-slektens historie, Isle of Man 1985).
Det er også en annen teori som går ut på at Peder skulle være identisk med væpner en Peder Alexandersson til Børøn, nevnt 1371 (DN XXI, 138,139), kong Håkon Magnussons håndgangne mann.
Roger de Robelin antar at ingen av disse to teoriene er sannsynlige. Han heller mer i retning av slektsskapsforhold med adelsfamilier i Pommern og Mecklenburg.

Family/Spouse: Unknown. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Birth:
Teori:

Mikkel Nielsen (eller Nilsen) Barfod?.
Har muligvis været gift anden gang med en Skiernow, som ifølge én teori er mor til Niels. Levede 1350 (stamfar til Barfod-slægten?).

Teori:

En søster Guldbrand. En bror Olof - levede i 1380, gift med en datter til en baron af Talgö (stamfar til Skancke-slægten (Norge)?). En bror Lafrans. En bror Peder - levede 1410 (stamfar til Skuncke-slægten (Sverige)?). En bror Ture. En bror Thord - levede 1366.

Family/Spouse: Living. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: 1394; Væpner, benevnt som bikedheleghum manne Karl Pædharsoni i 1394.
• Occupation: Bef 1430, Hov, Hackås, Berg, Jämtlands län, Sverige; Ridder og jordeier.

Notes:

Occupation:
I 1394 (DN III, 517) kjøpte han gården Solkastada i Hackås av Markus Nilsson og Radgerd Torgautsdtr.

I henhold til Hackås husføhørslengd bodde komminister Festins enke Elisabet Margreta Hellberg (1720-1785) på en plass som het Solsta ved Fæste-Gillsta).
På dette dokumentet er det på baksiden skrevet - Gøran Jønsson i Håf 1822 den 29 Junii Hackås Håf - som bestyrker tolkningen om at Karl Pedersson er identisk med - gamle Karl i Hov - som var far til Karlsønnene i Hov.

Karl opptok med fogden og lagmannen vitnesbyrd om skatt til kongen datert 29.september 1405.

Han står som første navn i det skyldnerbrevet datert 4.april 1410, der 116 jemter erkjenner en landskapsskyld til Uppsala domkirke og dronning Margareta på 600 mark.

Erkebiskop Gaute, lagmann Erik Amundsson og fem rådmenn i Trondhjem forlangte den 10.november 1488 nytt fullstendig skifte etter Karls sønner på Hov, hvor samtlige sønner ble nevnt (DN III,965).

Gravsteinen til Karl var en tid brostein framfor trappen i Hackås kirkes våpenhus, men er siden 1923 oppbevart i en kasse.

Gamle Karl på Hov var gift med Radgerd Ketilsdtr. som levde den 20.april 1438, da hun kunngjorde sammen med sine sønner, at hun med deres og deres ektefellers samtykke solgte Heglid i Sunne for 70 mark til kyrkoherden Ylian (DN III,742).

Buried:
Gravsteinen til Karl Pedersson er fortsatt bevart. Den var i en tid brostein foran Häckås kirkes våpenhus, men er siden 1923 oppbevart i en kasse.

Karl married Radgerd Ketilsdatter about 1400. Radgerd was born about 1380 in Hackås, Berg, Jämtlands län, Sverige; died about 1438 in Hov, Hackås, Berg, Jämtlands län, Sverige. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: 1406, Randers, Aarhus, Jylland, Danmark; Rådmand i Randers 1406 og 1418.

Notes:

Occupation:
For bedre at forstå hvad der er sket i slægten, er det godt at se på den historiske baggrund. 1300-1400-tallet er nemlig en enorm brydningstid, hvor de vældige ændringer, der banede sig vej i samfundet, nærmest kan sammenlignes med vor egen tids forandringer på alle områder.
I 1400-tallet skete det endelige opbrud med det gamle middelalderlige samfund, der byggede på den katolske kirkes gennemgribende magt. I stedet for troen på den enevældige Guds magt over hver enkelts skæbne, og hvor man måtte blive på det sted i samfundet, hvor man var født, kom der en ny tro på, at man selv kunne gøre noget for sin egen skæbne.
Korstogene i 1100 og 1200-tallet havde forårsaget en forbindelse fra Europa til det mellemste Østen, der havde helt andre levevilkår. Det havde igen muliggjort, at de hjemvendte korstogsfarere ønskede at få varer fra Mellemøsten, og en handel havde udviklet sig, i første omgang via købmænd fra Italien. Købmændene blev rige på denne handel og de kunne nu optræde som de adelige, klæde sig som de adelige og leve et liv i luksus som de adelige. Det begyndte at gå op for folk, at man selv kunne gøre noget for at leve bedre. Man var ikke mere blot afhængig af andres nåde.

For at gøre en lang historie kort, så kom det til at betyde en ændring i samfundets struktur og en ændring i ens indstilling overfor samfundet og overfor livet i det hele taget. Vi ser således allerede i 1400-tallet de første oprør mod den katolske kirke som f.eks. ved Johan Hus i Bøhmen. Det oprør, der endte med Luther i 1520-erne. Det gav sig også udslag på den måde, at man ville gøre sig selv bemærket. Mens kunstnerne f.eks. altid tidligere havde været anonyme, så begyndte de nu at sætte deres navn under kunstværkerne, og ligeledes blev det almindeligt at reklamere med sin afstamning ved at f.eks. lavadelen brugte slægtsnavne. Man ville gøre opmærksom på sig selv.
Alt dette betød, at der også kom til at ske en teknisk udvikling, der bl.a. gav sig udslag i nye store skibstyper og militært i udviklingen af kanonerne, der både vandt indpas til lands og til søs.

Interessen for varene fra Østen betød desuden, at de europæiske handelsmænd ønskede at få mere hold i denne handel, som muhammedanerne var ved helt at dominere ved deres fremtrængen og ved deres erobring af Konstantinopel i 1453.
Den erobring, der betød den endelige afslutning på det østromerske rige. Der opstod og udvikledes i Europa en handelsstand, der fik stadig større betydning samtidig med at byerne voksede og blev rigere.

Med den nye større forbindelse mellem landene kommer også en nemmere spredning af sygdomme som f.eks. Den sorte Død, der hærgede til forskellige tider i Europa og bortrev store befolkningsdele, da man ofte samledes i kirkerne for at bede om frelse, men i stedet netop derved muliggjorde smittens udbredelse.

Alt dette satte sig også spor i de nordiske lande, med gode forbindelser mellem f.eks. Jämtland, Norge og Danmark, hvad der især kan have vores interesse; en forbindelse der yderligere fremmedes af politiske forhold. Desuden var indbyggertallet jo ikke stort, nemlig knap 2 millioner i alle de 3 nordiske lande tilsammen. Når vi så ser, at bønderne har udgjort det største antal, mens godsejerne, lavadelen og højadelen har været et mindretal, kan det vel næppe undre, at de personer, der udgjorde den lavadel, som vi hér beskæftiger os med, har kendt hinanden særdeles godt og at slægteforbindelser blev skabt på kryds og tværs. Tilmed har epidemierne gjort sit til at knytte de overlevende til hinanden. Vi har i det foregående mødt Skanke-slægten i Jämtland, i Norge (samt dens forbindelse til Isle of Man), i Vendsyssel og i Skåne, selvom vi ikke har kunnet bevise en forbindelse i alle tilfælde.
Som den første kendte bærer af navnet Barfod i Danmark har vi:

Niels Mikkelsen Barfod.

Han nævnes som vidne den 19.april 1406 som rådmand i Randers på et tingsvidnebrev under navnet Nichles Mychilsøn Barfood og den 18.august 1418 vidner han atter som - Byman - under navnet Niels Mikelsøn Barfoeth (Rep. Dipl. d. 19/4 1406 og d. 18/8 1418).

At han har siddet som rådmand, kunne tyde på, at han har været hjemmehørende, barnefødt, i byen, men hans far, der vel har heddet Mikkel eller Michael, kender vi ikke noget til fra noget dokument.
Vi ved efter hans segl, at det minder stærkt om Mc.Rory's våben, og dette kan være forårsaget af, at hans mor har været af denne slægt, og at hun har været den sidste af sin linie, hvorfor sønnen, som det ofte kunne ske, optog hendes våben.
Ifølge Sv. Gaute Barfoth's slægtstavle er hans far, Mikkel, og dennes brorsøn Nils gift med en Mc.Rory (Rep. Dipl. d. 19/4 1406 og d. 18/8 1418), ligesom Mikkel skulle have en bror ved navn Olof.
Disse navne har imidlertid ikke kunne findes i arkiverne, så de passer i tid med de nævnte.
Ifølge denne slægtstavle skulle Niels's mor også være Mikkel's anden kone og være en Skiernow og ikke en Mc.Rory. Vi formoder at Niles Mikkelsen Barfod er far til sønnen Albert Barfod.

Family/Spouse: Unknown. [Group Sheet] [Family Chart]