Other Events and Attributes:

• Event-Misc: 15 JUN1889, Kristiania, Oslo, Norge; Ludvigs brev til broren Christopher.
• Residence: Veblungsnes, Rauma, Møre og Romsdal, Norge
• Education: Aug 1866, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Molde offentlige skole. Elev fram til juli 1876.
• Anecdote: 6 May 1868, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Dikt av Christopher: Vaarmorgenen.
• Anecdote: Abt Sep 1868, Molde, Møre og Romsdal, Norge; En aftenvandring Tiuren, skrevet av Christopher.
• Anecdote: Abt Dec 1868, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Den norske vinter, skrevet av Christopher.
• Event-Misc: 1875, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Musikkliv, spilte fiolin.
• Confirmation: 04 Apr 1875, Molde, Møre og Romsdal, Norge
• Event-Misc: 4 Sep 1875, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Var Årøleirens sjef for 1.peloton etter avsluttet eksersis om formiddagen.
• Event-Misc: 1 Jun 1876, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Var kommandør og sjef for 1.peloton under Årøleiren.
• Education: Bef 24 Aug 1876; Eksamen artium med karakter laud (karakterer 3,2,2 iflg. det nye reglementet).
• Education: Aft 24 Aug 1876, Universitetet, Kristiania, Oslo, Norge; Student. Cand.mag 1883.
• Residence: 02 Oct 1876, Molde, Møre og Romsdal, Norge
• Event-Misc: 6 Dec 1877, Moss, Østfold, Norge; Christopher annonserer/tilbyr undervisning i tysk og skrivning.
• Occupation: 1 Aug 1883, Fredrikstad, Østfold, Norge; Lærer ved Fredrikstad kommunale middelskole og gymnasium.
• Residence: 1885, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Latinskolen.
• Event-Misc: 3 Apr 1886; Christopher utgir boken Gloser til Homers Iliade.
• Milit-Beg: Bef 1 Aug 1886; Soldat Christopher B. Brinchmann.
• Event-Misc: 1 May 1888, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex's brev til sine barn.
• Event-Misc: 9 Apr 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 14 Apr 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 28 Apr 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Far Alex' brev til sønnen Christopher til hans fødselsdag.
• Event-Misc: Abt 28 Apr 1889, Kristiania, Oslo, Norge; Ludvigs brev til sin bror Christopher.
• Event-Misc: 6 May 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 21 May 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn
• Event-Misc: 2 Jun 1889, Kristiania, Oslo, Norge; Ludvigs brev til broren Christopher.
• Event-Misc: 3 Jun 1889, Fredrikstad, Østfold, Norge; Søker til Stipendierne for de højere Skolers Lærere.
• Event-Misc: 20 Jun 1889, Kristiania, Oslo, Norge; Ludvigs brev til broren Christopher.
• Education: Bef 23 Jun 1889, Kristiania, Oslo, Norge; Fuldendt Sproglig-historisk Lærerexamen (Gr. I & III).
• Event-Misc: 25 Jun 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 25 Jun 1889, Paris, Ile-de-France, Frankrike; Ludvigs brev til Chr. Collin vedr. reisen, samt brev til broren Christopher.
• Event-Misc: 5 Jul 1889, Paris, Ile-de-France, Frankrike; Brødrene Christopher og Ludvig på tur til Paris i anledning verdensutstillingen.
• Event-Misc: 16 Jan 1890, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Karls 2 brev til svogeren Christopher Brinchmann i Fredrikstad.
• Event-Misc: 25 Feb 1890, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Education: Sep 1890, Berlin, Tyskland; Studier i tysk litteraturhistorie ved universitetet, samt musikkstudier.
• Event-Misc: 8 Sep 1890, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 6 Jul 1891, Fredrikstad, Østfold, Norge; Søker til høyere lærerstipendium.
• Event-Misc: 21 Jan 1892, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Utdrag fra Alex' brev til sine sønnen Christopher i Fredrikstad.
• Event-Misc: 1 May 1894, Kristiania, Oslo, Norge; Alex' brev til sønnen Christopher i Fredrikstad.
• Event-Misc: 4 May 1894, Kristiania, Oslo, Norge; Alex' brev til sønnen Christopher i Fredrikstad.
• Event-Misc: 29 May 1894, Kristiania, Oslo, Norge; Alex' brev til sønnen Christopher i Fredrikstad.
• Event-Misc: 24 Jun 1894, Kristiania, Oslo, Norge; Alex' brev til sønnen Christopher i Fredrikstad.
• Occupation: 1896, Fredrikstad, Østfold, Norge; Dirigent i Fredrikstad musikkforening.
• Event-Misc: Abt Jul 1896, Thüringen, Tyskland; En måneds fottur i Tyskland sommeren 1896.
• Occupation: Sep 1896, Fredrikstad, Østfold, Norge; Inspektør og kasserer ved Fredrikstad og omegns arbeiderakademi.
• Occupation: 1 Aug 1898, Fredrikstad, Østfold, Norge; Adjunkt ved Fredrikstad kommunale middelskole og gymnasium.
• Event-Misc: 20 Dec 1898; Christopher gir bokanmeldese av Holbergs samtlige Komedier.
• Event-Misc: May 1900, England; Språkreise til England.
• Residence: Abt Jul 1900, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge; Storgata 28.
• Occupation: 1 Aug 1900, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge; Overlærer og bestyrer ved Hønefoss (Ringerike) kommunale høyere allmennskole.
• Anecdote2: Aft 1 Aug 1900, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge; Aktiv i musikklivet.
• Occupation: Abt 1901, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge; Viseformann i Hønefoss og omegns arbeiderakademiforening.
• Event-Misc: 22 Apr 1902, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge; Femtiårsjubileet for Hønefoss som by.
• Occupation: 1 Aug 1908, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge; Lærer, og senere også bestyrer fra 1.august 1909, ved Hønefoss folkeskole.
• Event-Misc: 27 Nov 1909, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge; Christopher Brinchmann holdt festtalen ved Bergensbanens åpning.
• Residence: 1910, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge; Owrensgate 10.
• Occupation: 1913, Kristiania, Oslo, Norge; Overlærer og lektor ved Christiania Kathedralskole.
• Anecdote: 18 Mar 1916, Kristiania, Oslo, Norge; Dikt av Christopher til sin avdøde far Alexander Brinchmann på hans 90-årsdag.
• Occupation: 1917, Universitetet, Blindern, Oslo, Norge; Lærer i elementær gresk ved forbredende prøver fram til 1.januar 1931.
• Residence: 1 Dec 1918, Kristiania, Oslo, Norge; Jacob Aals gate 14.
• Residence: 28 Feb 1920, Skutevik, Gumøy, Kragerø, Telemark, Norge

Notes:

Birth:
Født i Rectorboligen.

Vor førstefødte Søns Fødsel (2den Mai Kl. 2 2/3 om Morgenen), skriver far Alexander i 1863. Han fortsetter slik:

Da saa vor ældste Søn blev født, havde vi naaet Toppunktet af jordisk Lykke: vi havde fast intet uopfyldt ønske tilbage. Han fik min Faders Navn Christopher Bernhoft.

Christened:
Christopher døbt den 27de Juni af Sogneprest Jervell.

Hans Faddere vare:
Laura Dass, Trina Lind, Annette Arveschoug og Nathalie Bützow samt Kjøbmand Peter Christian Hoffmann, Apotheker Westye Pettersen og Morbrødrene Johan og Reinholdt.

Ved den Fest, hvormed Barnets Daab høitideligholdtes, udtalte Presten Jervell et Ønske, som dengang gjorde et stærkt Indtryk paa os og hvis Indhold i vore senere Samtaler tit og ofte var Gjenstand for vore Betraktninger, Ønsket om at Gud vilde skjænke vor Lykke Bestandighed og os Ævne til at nyde den paa den rette Maade.

Event-Misc:
Lørdag, 15de juni 89.

Kj. C.

Hermed p.s brev. Har fået svar fra M. Henry, hotel de Londres, at han ikke har fler 3 fr. værelser, men de billigste er 5 fr.; je pourrais vous donner une sur la cour avec un grand lit pour deux personnes. Synes du, vi skal slå til med dette. Forstår jeg ham ret, vil det koste 5 fr. tilsammen, og billigere kan vi vel ikke vente at få det. Forræsten kommer mandag Collin, hvem jeg har tilskrevet ang. Englandsophold, hjem fra Paris; han vil give mig råd, siger han. Synes han vi bør, så lad os slå til. Liker vi det ikke, reiser vi.

Så ang billet. Jeg tror neppe, jeg vil tage returbillet. Er det fremdeles din agt at reise på 2den plads, tur og retur (75 kr.)? Hvis så, reiser naturligvis jeg der også, om det end for mig, med kun tur billet, synes tillokkende at reise på sekunda 1ste (nu 70 kr., men jeg tror nok, de til mig vil stå ved sit første bud 60 kr.), medens 2den tur vel er som før, 56 kr. Svar mig nu snarest herpå; vi bør vel tegne pladse itide. Var det 300 fr., jeg skulde kjøbe for dig? Svar snarest.

Henny og Hanna med følge reiser mandag (nu 17de), hvis Alex., som idag er 1 år, blir kvit sin forkjølelse.
Har endnu ikke bestemt mig for logis i England, men har tilbud.
Æggedosis her iaften. Hils alle.

Din L.

Har du tænkt på reisepas? Det behøves jo ikke.

Education:
1872:

Skildring av Årø-leiren, skrevet i skolens jubileusskrift av en av de yngste rekruttene, rektor Brinchmanns sønn Christopher:

Min troppschef var Bastian Dahl, og likesom han utmerket sig i andre henseender på skolen, viste han seg også som en meget dyktig eksersør. Vi førsteklassinger måtte marsjere stadig frem og tilbake i solsteken. Etter middagen sov jeg derfor så fast at det ikke lyktes min far å få meg ordentlig våken; han måtte delvis bære mig bort for at jeg ikke skulle komme for sent til ettermiddagsøvelsene.

Kilde:
Bastian Dahl, 1851-1895. Et minneskrift om forfatteren av Molde og Romsdalen 1892, av Nils Parelius 1952.

Anecdote:
Vaarmorgenen.

1.
I Skoven rister en lille Bæk
En Vaardag da Sol er oppe
Og Sneen nu den smelter Væk
Da begynder liden Fugl at hoppe

2.
Da er det friskt i vor Natur
De Smaafugle begynder at qvæde
Men tænk den lille Fugl i Bur
Den kan ei ret sig glæde

3.
Snart ruller ud den Stille Nat
Med Skyggeflor over Himlen
Da tænk paa de som er mest forladt
Som ser imod Stjernevrimlen

Anecdote:
En aftenvandring Tiuren.

En Høstaften da Klokkerne begyndte at ringe i Kirken gik vi fire Jægere afsted for at gjøre en Aftenvandring i Skoven og for at skyde Fugle.
Botolf som var Eier af Gaarden den Laaet (?) i Østerdalen gik i Spidsen efter ham gik Thor hans Husmand ogsaa kom Per Mjelve og endelig kom jeg.
Vi gik opad et Stykke i Følge men da begyndte vi at høre Røiens og Tiurens hæse Skrig.
Vi fordelte os da i to Partier saaledes at Botolf og hans Husmand Thor gik sammen og Per Mjelve og jeg gik sammen.
Vi vare ikke komne langt førend Per Mjelve fik Øie paa en Tiur som sad paa en stor Furukvist.
Jeg spurgte da hvor den sad; han pegede da paa en stor Gammel Furu; jeg lagde Bøssen til Kinden sigtede og fyrede løs et tungt Dump underettede da at jeg havde Skudt min første Tiur da jeg skulde tage den op var jeg saa Glad at Hjertet hoppede i mig og jeg synes at jeg aldrig før havde seet en saa stor Tiur.
Vi vendte da tilbage med det gode og store Bytte.

Anecdote:
Den norske vinter.

Den norske Vinter er saa Vakker med dens Kjølige Duft og fine mørke høie Snelagte Tinder Og Furu og Grantræen (?) kneise saa høit paa den hvide Sne.
Det er saa høitideligt Naar Dombjelderne klinge paa den sorte Hest og naar Kirkkeklokkerne ringer i den Stille Mørkning; og mange er ude og spadserer i de deilige Lunde Lystæ der og i de Skjønne Aleer og da det fryser paa Vandene gaar mange Børn og Herer og Damer ud med sine Skøiter.
Da kommer snart Julen da det er er den største Høitid.

Event-Misc:
Med i Det Musikalske Selskabs orkester i 1875.

Confirmation:
Fra konfirmasjonen fikk han karakteren Meget god i kristendomskunnskap.

Education:
Christopher ble student i 1876.

Eksamen philosophicum i 1877 med karakter laud. præ cet.

Språklig-historisk lærereksamen i 1883 (gruppe I og II), eksamen philol. med karakter laud.

Han var i flere semestre medlem av studentersamfunnet og av studentenes orkester, i noen semestre også medlem av studentsangforeningen.

Som student foretok han et par reiser til København, i julen 1876, og ved Københavns universitetsjubileum i 1879.

Occupation:
Ble ansatt som adjunkt ved Fredrikstad Kommunale høgre almenskole (Middelskolen) fra 1883 til 1900, og en meget avholdt sådan.

I folketellinga i 1885 i Fredrikstad er Christopher nevnt som cand.mag. lærer på Middelskolen. Han er fortiden bortreist, akkurat som hans kommende hustru står nevnt i samme folketelling.

Residence:
Under Latinskolen i Molde er disse registrert ved folketellingen i 1885:

Rektor ved Molde gymnasium Alexander Brinchmann, f.1826 i Kristiania.

Tjenestepigene Severine Arø, f.1863 i Molde, og Beret Lervold, f.1866 i Nesset.

Datter af grosserere H. i Fredrikstad, Erika Hiorth, f.1869 i Fredrikstad, og Cand. mag., lærer i Fredrikstad, Christopher Brinchmann, f.1860 i Molde. Begge bosatt i Fredrikstad.

Cand. mag., lærer i Kristiania, Ludvig Brinchmann, f.1862 i Molde.

Pedelenke og pedel Elen Larsen, f.1840 i Gryten, og hennes datter Alexandra Larsen, f.1868 i Molde.

Tjenestepige Kristine Bolsø, f.1867 i Bolsø.

Event-Misc:
Molde, 1 mai 1888.

Mine kjære børn!

Det går småt med skrivingen nu i den senere tid, og mer og mer småt kommer det vel herefter til at gå i påvente af, at jeg snart mundtlig skal kunne meddele det fornødne. Imidlertid har jeg for mig liggeende ubesvarede breve fra Hanna af 17de, L. af 23de og Chr. af 24de, for hvilke jeg da for det første takker – så meget hellere som de denne gang lød nokså godt allesammen.

Til Hanna har jeg nestefter lykkeønskninger med, at hun og begge børnene nu er restituerede, på hendes spørgsmål at svare, at det er min agt at rejse herfra den 10de for rimeligvis den 12te at nå Xnia og blive der et par dage. Men ser du der, Hanna? Nu kommer altså min indlogering til at genere dig, siden du så lang tid i forvejen skal vide beskjed om min andkomsttid for rimeligvis at gjøre al den hurlumhei i huset, som husmødre finder behag i at foranstalte, strax noget går udenfor den daglige streg, og det, uagtet du må vide, at jeg er en hader af alle sådanne omveltninger, især når de foretages for min skyld; og det siger jeg derfor bestemt (?), at hvis jeg merker noget extraordinært for min skyld, så tager jeg på retur fra Fstad ikke ind til dig. Så meget indtil vi træffes; næste tirsdag sender jeg vel bare et brevkort for at constantere mit fastholdte forsæt om at rejse.

Du Ludvig skriver hovedsagelig om afgivne, modtagne og forvendede (dvs. din søns) besøg, af hvilke den midterste kategori jo ikke kan være så behagelig når storstuen hænger fuld af vasketøj; ja, det forstår dig, den sidste kategori vilde jo heller ikke være behagelig under sådanne omstændigheder. Men, kan du sige mig, hvorfor hænger Henny ikke sine klæder enten nede på bryggen eller i haven eller på en af de rummelige tørrlofter? Hun har vist ikke i sit hjem lært at hænge tøj op i storstuen!
Tak for påmindelsen om tur-returbillet på jernbanen; slig havde jeg ikke faldt på af mig selv, men muligens havde jeg fået et varsko af min broder Chr. I Thjem, hvem jeg har annonceret mit komme med anmodning om, at han træffer alle mulige sikkerhedsforandstaltninger ved min afreise, for at jeg ikke skal - rave - du i Ibviken, eller glide ud i Nidelven.

Men du, Chr., er dog en kostelig skrue, som kan sidde lange stunde og spekulere på, hva du skal skrive om, formenlig af frygt for, at jeg ikke kan kjende de persone eller andre skrivningens gjenstande, som forefindes på dit sted. Kan du da ikke sætte dig ind i, at det for mig må være af interesse netop gjennem din omtale at blive lidt introduceret i de for mig ubekjendte forhold, hvori du lever. Vistnok vilde det være liden moro i at læse, at du spiller l’hombre med Peren eller Pålen; men når du så beskrev lidt disse P’er, så kunde jeg da kjende dem til næste gang eller vide lidt om dem, til jeg nu snart skal konfronteres med dem; så at jeg kunde undgå at konversere dem blot om vejret, men f.ex. kunde tage andledning til en forespørsel om, hvorledes det gik til, at han den aften hos Eiebelhausen eller Jakobseneller Bech eller Thiis kunde blive codille på spadrille, manille, bastille? Lidt mer om din skole og dens personale, kan du da også tænke dig, vilde have interesse for mig. Et 3die sujet kan jeg også sætte dig på: det, som falder i pennen af sig selv. Men sålænge du har idetmindste dig selv og Erika og alt Hiorths at skrive om, så kan du da aldrig blive renince på stof – ialfald ikke hver gang. Væsendtlig for din skyld kan jeg da her tilføie, at jeg i går modtog og strax indvilgende besvarede Hiorts indbydelse, hvis innhold vel vil være dig bekjendt, før du læser dette. Men, skal da de gode folk, som i denne tid har så meget at stå i, belemre sig også med min hus(n)ing? Sandelig jeg kunde da, indtil brylluppet var over, så godt have ligget på hotell eller (?) i din seng. Proponer det du, så bliver fruen da kvit for en af sine 1000 bekymringer! Jeg sender dig i morgen gratulationstelegram, da vi her ikke fik indlevere brev bededag.

Kjærligste hilsener. Eders A.Brinchmann.

(Vor postexpeditør er en formel grinebider)

-

Fredag aften (anmerkning: dvs. 4.mai).

Kjære Chr!

Her papas brev. Alt vel her. Hanna har netop i dag været hos Malths; tilstanden uforandret. Hun agter sikkert at komme. Hun spekulerer sig om dagen grøn på pynt til sin sorte silkekjole. Louise Jervell nedkom i går morges med tvillinge, hvoraf den ene dødfødt. Nu alt vel. Deilig veir. Intet nyt.
Jeg har tænkt på, om ikke jeg kand logere på din hybel om natten? Tager til takke med en sofa. Hvis så kan lage sig, ja. Gjør intet eget eller Kjellandsk offer.

Hils nu alle fra Henny og mig. Din Ludvig.

Event-Misc:
Molde, 9 apr. 89.

Mine kjære børn!

Medens mit sidste ugebrev væsentlig kun indeholdt en lykønskning til Ludvig i anledning af hans geburtsdag, har jeg idag ikke stort andet at berette end, hvorledes denne dag her blev fejret, thi livet heroppe i vor fælles kreds glider gudskelov så lunt hen uden nogen slags afvexling, og tilstanden er uforandret den samme som den var for 8 dage siden. Rigtignok kunde jeg jo ty til besvarelse af Ls brev av 31/3, men da dette næsten udelukkende drejer sig om mit forslag betræffende Pariserturen og jeg herom endnu intet har hørt fra Christopher, til hvem også forslaget var rettet, vil jeg opsætte at meddele mine bemerkninger derom, indtil jeg også får høre, hvad Chr. siger. Jeg takker L., fordi han var så snil at vilde have også mig med, men herom kan der selvfølgelig ikke være tale – af så mange grunde, at jeg hverken vil hæfte mig eller eder med at opregne dem.

Ludvigs sidste side er helliget lille Alexanders exem og en meget stor lofotskrej, som Henny sees at have transporteret hjem i 2 dele, for at den senere i 3 dele skulde kunne afgive næringsstof pour taute la famille.
Sluttelig meddeler L., at H. for anden gang den dag var på bytur for at skaffe A. klær; endvidere at - børnene hos Brekkes er i sikker bedring for hosten samt at forældrene er friske - hvilket alt jo kun giver anledning til det svar, at det er såre glædeligt at høre.

Lørdag (6te) oprandt (og forløb) her med strålende vårvejr over den endnu megen sne. Kl.11 troppede mine mandlige lærerkolleger op på storsalen med - fyldesvin (akvavitgrisen) - bayerøl, diverse sorter brød, deriblandt både havre- og hvedekjæx, ost, ansjos, sardiner o.s.v., efter hvis expedition der marscheredes ind i dagligstuen, hvor bordet bugnede under kager (nye hjembagte bømere, berliner og goderåd) og vin, hvori jeg udbragte først, en skål for krigsmagten til l. og . r., dHr Ziegler og Oscar Smith (vikar for den fraværende); herpå svarer først Z. med en skål for mig, og derpå marineofficeren med en længere og vellykket do for geburtsdagsbarnet, hvem jeg lovede at bringe hans og de øvriges hilsen. Så havde vi en skål for - kvinden - d.e. Owren og jeg (de to kvindeløse) erindrede de øvriges hjemmeværende kvinder (O.S. var da allerede gåen for at assistere som sekretær sin fader på rådstuen under en obduktionsforretning over et i dølgsmål født barn fra (?) Julsundet). Kl.12 gik vi igjen til vort arbejde, efterat guttene havde fået 1 times fri for gymnastik, dem ikke til utilfredshed. Om aftenen sad søstrene og Karl her i stille familieleben.

For at lade frk Bentzen få lidt oprejning eller erstatning, for, at hun lørdag gik glip af silden og drammen, bad jeg igår hende op kl.11 på en æggedosis (af en af mine tidligere husholdersker, frk. Åndal, udtalt som - æggedoge l'dosje - og kager, hvori hun skunderedes af R. & L. som også var med, bagefter vin. Voila tout!

Nat til søndag kom da Ola Jakobs nevø tilbage og med ham den gamle uhygge i skolen, for hvilken jeg havde været befriet under Oskars vikariat; denne samme O. havde vundet diciplernes om ikke hjærter, så dog interesse ved hans dels med og dels uden pynt refererede oplevelser fra hans mange verdensomsejlinger, der jo gav adskilligt stof for en lærer i naturhistorie og geografi.

Håbende at alt forløber normalt både i Frstad og i Krnia sender jeg eder alle, stort og småt, Fredriks og Hiorts, kjærlig hilsen

Eders trofaste fader A.Brinchmann

-

Brev videresendt fra Ludvig til broren Christopher:

Kj. C. og E.!

Tak for sidst. Her med papas brev. Forhåbentlig kan du svare ham i nær fremtid. Sagen er af meget stor viktighed for mig.
Du har byttet galoscher med mig og i paranthes sagt stået dig på byttet. Håber de passer.
Tilstanden her uforandret. Exemen bedre, men ei bra. Brekkes og H. hilser.

Eders L.

Event-Misc:
Molde, 14 apr. 1889.

Mine kjære børn!

Denne gang har jeg da heldigvis – thi herfra skulde ikke være stort at opdrive – stof nok i besvarelsen af Hs og Chrs kjære breve at 8de og 9de, for hvilke herved takkes. Begge beretter – som naturligt er – om Chrs og Erikas besøg i Krnia i anl. af Ludvigs geb.dag, og om den måde, hvorpå dette besøg blev benyttet. At også vi heroppe, om end bagefter, glæder os ved disse eders sammenkomster, behøver jeg neppe at tilføje, de må være kjære både for giver og modtager, og mange tanker udveksler lettere gjennem det mundtlige ord end gjennem pennen. Dernest dvæler H. ved et ikke mindre naturligt thema, børnenes kighoste og det et helt dusin nummere lange register over de til dennes bekjempelser anvendte remedia; det er dog forskrækkeligt alt det medicin - vor ungdom - må terpe – i smlgn med den enkle behandling, min tids børn nød: jeg husker godt, at jeg selv havde kighoste, jeg var dengang 6-7 år og jeg havde den så strengt, at jeg af egen erfaring ikke kjender nogen, der har havt den i sterkere grad: når jeg fik attakerne, følte jeg en trang til at stige til vejrs og brugte som vehikler herfor dels kakkelovnen, dels vinduskarmerne, og jeg mindes grant et tak, der var så voldsomt, at jeg rev min dengang kraftige far, som var ilet til for at støtte mig, overende, så at vi begge faldt i gulvet, - men fik jeg andet en - tobbemelk - og det af en flaske, som blev fyldt på Mjelve, så tror jeg at de kan kalde mig Mads, og dog klarede jeg pynten. Men det er jo ikke at undres på, at bøgerne nutildags, da konkurrencen også i den etat bliver så stor, søger at lægge sin – magtesløse – kundskabsrigdom for dagen gjennem forskrivelse af de mest barbariskklingende medikamenter. Punktum.

Midt i uheldet – om ellers en uundgåelig børnesygdom kan kaldes så – er det dog et held, at Sofie & Assi får gjøre den historie fra sig, før de tiltræder sin nordtur sammen med mama - om du vil have os – tilføjer du Hanna. Herpå vil jeg nu ikke engang svare, da jeg betragter en tvil eller et spørgsmål herom som en for os provincialer overflødig hovedstadsformel. Du såvelsom dine sødskende må dog vel vide, at eders far ingen større glæde kjender end at se sig omgiven af de kjære børn, og om end et besøg i ferierne kan komme i strid med egne udflugtplaner, eller som iår muligens kollidere med besluttede husreparationer, - disse hensyn må være underordnede ligeoverfor en så stor højtid som den at se børn og børnebørn friske hos sig. Efter den af dig antydede rute vil der jo desuden, om jeg vilde ut og røre lidt på mig, dertil blive anledning i den tilbagestående del af ferien, i hvilken tid da også maling & c vil kunne foretages. Alt besøget iår vil blive mer end almindelig kjærkommet, dertil bidrager jo også, at det ikke er sagt, om eller når herefter alle de til verden komne børnebørn vil kunne samles på et sted: Louise ligger jo på feltfod, og selv om hun skulde blive her længere, vilde det jo ikke være let at beregne, om også brødrene med sine værende og vordende små vilde kunne indtræffe her samtidigt med dig og dine. Om arrangementet i dets enkeltheder skal jeg ikke udtale mig videre, førend tiden nærmer sig mere. Kun et hjærteligt velkommen vil jeg allerede nu sige eder alle. Så Knud også har lidt under streken? Ja den Jeppesen og den Knudsen og den Nissen! Og dog står vi (Kristiania) vel kun ved begyndelsen til et samfundsonde, der som en mare rider de store kulturlande, og det tykkes mig (hvad jeg forresten i mange mange år har syntes) så langt fra, at man har ret til at lamentere over emigrationen, at man kun meget mere bør glæde sig over, at der dog endnu existerer ubeboede dele af kloden, hvorhen man kan sende en del af overbefolkningen.

Dette 2det bind af mit brevverk vil jeg vie til besvarelsen af Ludvigs og Christophers behandling af mit Pariserforslag. Det lader ikke til, at nogen af eder har stor - smau - på det; ganske uforberedt herpå var jeg ikke: jeg vidste jo, at L. fortrinsvis vilde til England og at Chr. måske vilde komme til at måtte sidde i vorpen. Men: skal det for at kunne få elever i engelsk være nødvendigt at klistre på sig den etikette, at man har været i E., så er der jo intet til hinder for, at begge land kan tages sammen, - fra Havre er det jo let at komme til Dover, og så har man jo været både i Fr. og i E. Eller kan ikke begge lande tages iår, så får vi vel håbe, at du f. ex. næste år vil kunne gjøre Englandsturen (ikke omvendt, thi næste år er der ingen verdensudstilling i Paris). Og hvad Chr. angår, så har jeg af det foreløbige melding om det forestående fåt det indtryk, at den store begivenhed ikke vil indtræffe så tidligt, at du jo rolig kan være borte en 3 ugers tid i den første del af ferierne. Jeg underkjender ingenlunde den interesse, såvel du som Erika har af din tilstedeværelse ikke blot ved selve begivenheden men også i den nærmeste tid forud. Men kan f.ex. den store dag efter sagkyndigs mening ikke ventes indtrædende før i sept., så indser jeg ikke, at du skulde have stor vanskelighed ved at løsrive dig i slutten af juli og begynd. af august. Viser sig – hvad vi vil håbe og hvad ialdfald jeg går ud fra – alle vorgänge normale, så klarer nok E. pynten i den næstsidste måned uden din personlige tilstedeværelse, især da hun ikke har lang vej til moderen, om ængstelser eller sådant skulde indtræde; måske kommer også inden den tid Karen hjem for at kunne supplere det under dit fravær tomme rum i huset. Kortsagt, jeg forudsætter naturligvis, at der for eder begge er ikke blot mulighed men også en rimelig anledning til at rejse. Jeg ved jo, at begges financielle status er god, og da L. kan spekulere på en Englandstur på egen bekostning og Chr. endog fantaserer om kjøb af en lystkutter, så troede jeg, at hver af eder kunde have et par 100 kr. at offre, når det gjaldt en rejse af så utvivlsom gavnlig indflydelse for hele eders liv. Jeg gjorde, som i ved, i 1851 en her til London; jeg var der kun i 14 dage, men hvad jeg så og hørte der i denne korte tid, har sat et uudsletteligt merke i min hele åndelige habitus og tilført den ingredientser, som jeg ikke for meget vilde undvære. Du L. er jo kun en hjemføding, Chr. har dog været i Kbhavn og minderne fra opholdet der agter du Chr. vist ikke ringe; men hvad er vel Kbhvn, ja hvad er endog London mod Paris under en verdensudstilling? Én hindring har jeg tænkt mig: revolution eller kolera; kommer en af disse to gjæster til verdensstaden, da er det måske bedst at være hjemme; i modsat fald kan jeg ikke andet end fremdeles bede eder betænke, hvilken mægtig løftelse for eders hele livssyn en Parisertur iår vil bringe. Også behageligheden for eder brødre af at kunne rejse sammen, se sammen og bagefter repetere sammen og referere hvar for sine respektive! End den legemlige og åndelige opfriskelse! Kast kun alle betænkeligheder bag eder! I udstillingsåret vil der upåtvivlelig blive foranstaltet billige befordringer, i Paris lejes en natthybel og spises – om det så skal være – midt på gaden, og så kan i påregne et tilskud (lad mig ikke tage munden for fuld) af en 300 kr., som jeg måske aldrig mere vil få den glæde at kunne byde eder. Tag beslutning, men lad det ej blive nej, som pigen sagde, da en frier meldte sig. Alt vel her.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

-

Brevet videresendes fra Ludvig til broren Christopher:

Langfredag.

Kj. C. og E.!

Alt vel her. Jeg modtager papas tilbud for min part. Reiser først til P. og derfra til England. Til P. reiser vi sammen. Jeg vil gjerne få arrangert mig slig at jeg reiser herfra ca. 1 juli; kand du få gjøre det? Svar mig herpå. Vi må naturl. korrespondere om dette. De 300 kr. er vel at forstå sammen, ikke til hver?
Brekkes her iaften. Var iform. tur til Bygdø søbad. H. og Br.s hilser
Eders L.

I har vel ikke tilf. taget et nøgleknippe med herfra?

Event-Misc:
Molde, 28 apr. 1889.

Min kjære Christopher!

I anledning af din forestående fødselsdag sender jeg dig mine kjærligste lykønskninger med do hilsener til fruen; efter hvad du har bebudet, blir vel denne 2den mai forhåbentlig den sidste, i kommer til at fejre på 2mands-hånd, og jeg kan nok tænke mig, at eders tanker og samtaler nu er optagne af forhåbningerne herom. Også for mig er naturligvis den forestående begivenhed en højtidstanke. Men det var jo ikke derom, jeg idag netop skulde skrive, så meget merer som forhåbningerne voxer, alt eftersom tiden nærmer sig. N’æst mine ønsker sender jeg dig herved min årlige tribut, den jeg vil bede dig anvende efter bedste skjøn. Af mit ugebrev til børnene sørpå, det jeg vil vede dig efter egen gjennemlæsning at befordre til Krnia, vil du se, hvad jeg herfra har at skrive, navnlig min anerkjendelse af at både du og Ludvig har gået ind på mit forslag om Pariserturen. Om dennes udbytte venter jeg mig nemlig det bedste for eder begge. Om jeg vil blive i stand til at kontribuere noget mere end det belovede, tør jeg endnu intet med sikkerhed sige. Der går jo meget til R. (jeg infriede nylig en oblig. for hende på kr. 250.00), og hendes hyppige og hvert år tilbagevendende husreparationer sluger ikke lidet, - og endda forestår det meste, da hun havde tænkt allerede iår (men nu efter mit år opsat til næste sommer) at foretage en hel storartet omkalfatring af hele bygningskomplexen.
29. apr 1889.

Her blev jeg igår afbrudt af R., der kom hid og blev siddende med lille Visse, og nu kort før postens afgang blev jeg optagen først af Karl, der indleverede og vilde have strax expederet ansøgning om adjunktpost Stavanger, dernæst af en snedker, der skulde reparere skolepulte, og så endelig af en zinktækker, der skulde have mine på stedet afgivendes anvisninger med hensyn til zinkklædning af pissoirets indre vægge. Jeg har således så knap tid til at afslutte brevet, at jeg må lade mig nøje med at anerkjende modtagelsen af dit idag arriverede kjære brev af 24de, hvori jeg bl.a. finder bekræftelse på Ls meddelelse om din indgåen på mit forslag om P.turen. Deraf sees også, at du har opfattet de fornødne forberedelser netop som jeg i mit generalbrev hat tænkt mig dem som væsentlig burdende været rettede (tilgiv sproget) på tilegnelse af talesproget. Om langt ophold i P. kan der selvfølgelig ikke blive tale, men selv 8 dage, vel anvendte, kan der udrettes meget på.

Erika befandt sig, ser jeg desværre af dit brev, ikke vel ved dettes afgang, men de omtalte onder vil vel nu forlængst være besejrede, ialfald er det mit hjertelige ønske.
Frimerkerne vakte Olaft glæde, især hørte jeg ham beundre nogle fra Ægypten; jeg forstår nu ikke den mani, men der er så meget nyt nu, som jeg ikke kan være med på. Tilslut og atter og atter kjærlige ønsker i anledn. af 2den mai.

Din og Erikas og alt Hiorths hengivne A.Brinchmann

Event-Misc:
Kj. C.!

Tak for dine brevskaber, modt. idag. Jeg kommer netop (varm!) fra byen, hvor jeg har undersøgt ruterne igjen. Jeg tror at kunne sige, at endnu er Havre-ruten billigst; det kan jo hænde, at andre skib også sættes ind. Havre-båden passer jo så udmerket for mig. (Afgangstid kl.1 middag). Såvidt jeg forstod, koster nu secunda 1ste plass tur og retur 100, tur alene derimod nu 70 (altså steget), 2den tur og ret. 75. Hvis jeg nu ved personlig henvendelser (jeg traf ei Dannevig idag) kan få tur og ret. likt udstrakt reise end 6 uger (jeg blir ca. 14 dage i Paris og mindst 6 uger i England) tager jeg tur og ret. 2den plass og vender fra London hjem over Havre. Forresten, jeg kan ikke bestemt sige noget endda; jeg venter hver dag examenstabel, og før den tid vil jeg ikke officielt bede bestyrelsen om permission. Strax dette ordnes, sender jeg dig underretning, og skriver jeg til Hohl, dr Sander, M. Henry, efter (?). Jeg er enig med dig om 3rs værelser. Hotellet ser ud til at ligge meget hyggeligt; at forlade sit værelse om morgenen, gå ud på bryggen, og ombord i en liden floddamper drive ned til udstillingen, virker særdeles morsomt. Herved sendes papas brev. Jeg foreslod, vi deler de (af mig nu opsparede) 300 kr. før afreisen; jeg skal i tide kjøbe franske penge; du vil altså ikke have mer end 300 fr., jeg vil nøie meg med 200 fr. Har du tænkt på frispandst(?)ne?

Henny hilser. Ligeså Brekkes. Hils alle.

Din hengivne L.

Event-Misc:
Molde, 6 mai 1889

Mine kjære børn!

I glæden over de netop indløbne kjære breve, fra Hanna af 30/4 og fra Ludvig af 2 ds., sætter jeg mig i en liden ledig stund til at besvare dem. Grunden til, at stunden er liden, er den, at jeg for et kvarter siden modtog indbydelse fra min fisker til at være med ham på en sejtur til Meggrunden iaften, noget hvorom jeg hadde anmodet ham om ved lejlighed at varsle mig,. og i disse dage – ikke mindst idag er vejret så - guddommeligt - at jeg ikke tør lade anledningen ubenyttet. Jeg har da også foreløbig gjort de nødvendige skridt til udrustning og rigging, til hvilken sidste jeg fra loftet har nedhentet de mest antike persedler, jeg der har kunnet finde – i husker vist fra gamle dage, at jeg ved sådanne anledninger brugte at klæde mig ud. Meningen er da, at jeg skal blive hentet kl.7 ude ved min brygge og være hjemme igjen ca.11. Jeg tænker nok, at i, både Ludvig og Christopher, måske også Knud ikke vilde have havt noget imod at gjøre turen med. Ved første fisk drikker jeg en todtsup og i den skal jeg mindes eder. Se så, nu får det være nok om forberedelserne, om resultatet føjer jeg vel noget til imorgen. Til Hs brev er ikke stort andet at svare end tilfredshed med den gode helbredstilstand; børnenes glæde ved at se dyrene på musæet har jeg merket mig med interesse; anledningen til den slags fornøjelser benyttes for lidet der, hvor man har den.

Hos Ludvig stod jo dessværre ikke alt så vel til, idet både han selv, Henny og gutten var forkjølede, men i store, navnlig da Ludvig, som har timefast skolearbejde, må vogte eder for at mase eder for meget, især om natten, med at passe den lille, hvem jeg naturligvis selvforstået ikke misunder al den pleje, han kan få. Af avisen har jeg noteret mig både Ls og Knuds deltagelse i artium; det bringer jo indtægt – efter min erfaring en surt fortjent, især i varmen, men det går jo ikke an, at det fortsætter med den ualmindelige varme, vi her nu har havt en 14 dages tid, fuldstændig sommertemperaturer, så at jeg går på bryggen i lærredskittel og tøfler. Igår var jeg med børnene på Reknesholmen, hvafra vi så både en legio af niser samt hvl og meget sild; kanske det bliver et sildeår her.

Du L. taler om at gjøre Pariserturen over London; den omvej vil dog vel i væsentlig mon fordyre turen og tage for megen tid bort, navnlig for Chr., fra opholdet i Paris, hvor der iår vil blive så meget mere at se og høre end i England, hvor dog især London i og for sig selvfølgelig er seværdig nok.

Netop som jeg satte mig til pulten, indløb neddelelse fra deptmt. om, at vor artium iår skal holdes i Ålesund, og at Molde, hvis tur det egentlig var iår, således sandsynlig for eftertiden vil blive forskånet for den ære og det strev at være examinationssted. Vel bekomme, jeg er naturligvis for mit eget vedk. glad over at være alt det ståk fri, især på grunn af Hannas forhåbede nærværelse. Ja, både jeg og søstrene glæder os naturligvis såre til dette besøg, ikke mindst for børnenes skyld, med hvilke alle slags sammenligninger drøftes. Hos R. & L. er alt vel på en liden forkjølelse hos Inga nær. R. bager, så det knager, al slags kager. Af mangel på plads skrives dette digt i prosaform. Chrs geburtsdag fejredes her ved gratulationer inden familien og af andre, som blev bekjendte med dagen, f.ex. fru Sommerschield, der sad ude i solskinnet. Får jeg imorgen noget at tilføje, skal det ske. Foreløbig farvel.

Eders A.Brinchmann

Idag 7de intet videre at tilføje, end at sommervarmen fremdeles holder sig, samt at jeg og Visegård iaften på knappe to timer fiskede ca 40 store sej; vi trk ofte begge dorger samtidig, og strax efter igjen 2 o.s.v.

Inga idag oppe og bedre. Ellers alt vel.

Event-Misc:
Molde, 21 mai 89

Mine kjære børn!

Det er på en usedvanlig dagstid, jeg idag påbegynner mit brev; efterat være stået op kl.6 og have gjort en rundtur i værelserne for at lukke op vinduer for den gjennem morgentågen nu frembrydende sol, der lover en dag ligeså varm som de foregående, har jeg nu, mens jeg venter på kaffen, taget mit brevpapir frem, væsentlig for at takke eder alle for de 3 kjærkomne breve, som jeg modtog søndag eftmdg ved hjemkomsten fra en Bolsøtur, Hannas af 15de, Chrs & Ls av 14de, alle gudskelov vellydende.
Dette var nok ét punktum, af næsten grossvaterländisch udstrækning, men det er så rart med stilistiken så tidligt på morrakvisten, før man har fåt kaffekoppen sin. Denne påstand (at det er rart o.s.v.) grunder sig kun på denne dags iagttagelse og ikke på mangeårig erfaring.

Lad os da nu exempli gratia ta L. først under behandling. Hm, censor ved guvernanteexamen, en ny lys sommerdragt, Chr. derinde en sviptur, sandsynlig afrejse 5 juli, atter cansor (ved artium), Marie Heyerdahl ulysten på Moldetur, Billetpriser til Havre & c, lidet udbytte af visiten hos Mitchell, lille As overstandelse af exemen, hans prat og første forsøg i den ædle gangerkunst, Hennys tilføjelser på bagvendte vejen, - se der har hele brevets inhold gjort en kort revue, mere for at vise skriveren, at jeg har noteret det end fordi det foranlediger anden modbemerkning.

Så kommer vi altså til Chr. Som rimeligt er, behandler han først geburtsdagens festligholdelse, hvortil jeg dog har at bemerke, at de presenter, du fik af skolegutter, var tydeligere angivne i tal (3) end i beskaffenhed (ikke berørt). Også du taler jo om svipturen til Krnia, om Havrebåd (ikke havrebåd), om et vejr, der betegnes som underskjønt (fra Ls pen vilde det være blevet til underskjørt), om lærermodet for de smålenske skoler, de Fredrikstadske artianeres sygdomsforfald, om germanisk trimester, om Erikas velbefindende, Amerikanerindens forskrivelse af moldensiske - Roser - og frimerker til Olaf. Til eder begge vil jeg rette en opfordring til ikke på forhånd at sætte pariserbudgettet for stramt: 15 francs pr. dag! Ja, muligt er det, og muligt er det ikke. I eders sted vilde jeg økonomisere så meget som muligt med egentlige rejsepenge og f.ex. hellere rejse på 2den plads for at opspare nogle lommeskillinge til det egentlige ophold i Seinestaden, hvorfra det jo kunde være morsomt at hjembringe en eller anden liden souvenir til Henny & søn og til Erika & - ja her får rummet stå åbent indtil videre, da jeg nødig befatter mig med forudsigelser med hensyn til genus og numerus (nær havde jeg også skrevet casus).

Du Hanna dvæler da, som naturligt er, væsentlig ved en rejse i modsat retning, og jeg kan godt forestille mig småbarnas interesse af at høre repeteret skildringen af de mangfoldige undere, de vil få at se på Molde & Halten. Hils Fali, at han nok skal få ro sit nøje og kaste sten i fjæren, m.m. Vejret der sør er nok sommerligt, men det er vel ikke så usedvanligt i Krnia på denne tid. På Molde derimod er den serie af uger, hvori vi nu har havt en uafbrudt sommer med solskin, stille, varme og såvel naturens som damernes mest brogede sommerhabit noget for denne årstid i den grad nochnichtdagerwesenes, at selv de ældste indvånere møder hinanden med forundrede spørgsmål, om man er på Molde eller ikke. Her er alt hvad der hedder trær i fuld løvbeklædning, ja sogar hængeasken i haven, der ellers plejer at beblade sig først ved Jonsok, står allerede grøn; morelletræerne pranger med hvide kroner, æble- og pæretrær blomstrer; selv om natten er varmen allerede så merkbar, at jeg ofte må lette på mit sengeteppe for ikke at komne. Ja, jeg har en bestemt forudfølelse af, at det Sverdrupske ministeriums dag er talte, eller at der idetmindste forestår et væsentligt omslag i dets politik, thi nu har vejret sandelig længe nok været venstre ialdfald på vore kanter. Apropos, Hanna, hvi sender du det ene brev efter det andet – nu tvende på rappen – frankerede med kun 5øres frimerke, hvoraf følgen er, at jeg her må indløse dem med 10 (ti) øre pr. styk? Vel er dine breve sine ti øre værd og vel så det, men jeg vil dog helst have dem gratis.

Så lidt herfra. Assi, stakkar, ligger endnu; imorgen er det 14 dage, siden han blev liggende, og sygdommen er nu deklareret at være lungebetændelse; han har den hele tid ikke smagt mad, på lidt melk og fløjelsgrød nær, hvoraf han i de 2 sidste dage har nydt ganske lidet; men selv dette lidet giver dog håb om, at det værste nu er over, om end feberen daglig indfinder sig. Ragnhild plejer ham så godt som kun en moder kan gjøre, og hans små sødskende er også meget kjærlige mod ham, så han mangler intet af hvad der ved menneskelig hjælp kan ydes ham. Imidlertid må der fremdeles andvendes den største forsiktighed, ligesom der endnu ikke på mange dage er tale om at komme op. Han har også taget meget af, men synes mig dog i de sidste par døgn lidt kvikkere og lysere i blikket. Af appelsiner, hans eneste passjon, har han konsumeret store kvanta, dog får han ikke lov til at spise mere end 3 om dagen. Jeg er følgelig derborte tit og ofte, så meget hellere, som mine besøg synes at være ham kjære. Han ligger nu og gruer sig for på grund at sygdommen ikke at kunne komme på middelskolen efter ferierne; han har det også travlt med at lege med heste & vogne; igår fik han fra Peter Dahl en hel sending af aflagte (men meget gode) klæder, der skal omsyes til sommerklæder for ham, ligeså en hel hoben slips, som han og Olaf har delt mellem sig og hvoraf Assi idag lå pyntet med det, han havde fundet mest tiltalende. De øvrige derborte er friske, og jeg vil håbe, at mit næste ugebrev kan bringe eder en håbefuld bulletin også om Assis rekonvalescents.

Iforgårs, søndag, i det mest strålende sommervejr sejlede jeg for en liden vesta-blägt sammen med Olaf, Dødød og mine 2 piger i Valkyrien til Tahus på Bolsøen, hvor vi på grund af vindens flauhed imidlertid kom for sent til at nå kirken. Så spiste vi af medbragt spegekjød og af Karens melkebunke, drak kaffe, gik lidt om på øen, og tiltrådte hjemrejsen omtr, kl, 4 1/2, sejlede for vestavind op til Lergravik, derfra for en stryker af liavind til Fugelsetnes og derfra for søndenvind til byen, som vi nåede først henved 7.

Det er alt hvad jeg i ugens løb har turets, når undtages min (og skolens) deltagelse i 17de mai-prosesjonen, hvori vi (Latinskolen – uden latin) havde den ære at danne 1ste pelation. Fra sygehuset barst det den vanlige kurs op over Olsneedbakken til Rådstuen, hvis trappe bestegs af H.Thiis-Møller, der forklarede, at han kl.1 den samme dag (af hvem?) havde fået det opdrag at tale for dagen - Det første, jeg gjorde, var naturligvis at protestere, men da vedkommende trængte så hårdt ind på mig, lovede jeg at udbringe de reglementerede hurraer for dagen. Så talte han da lidt om revolutionen som grundlægger af vor grundlov, om al den kvejte, sej, brosme o.s.v., der ikke blev opfisket ved vore kyster, om menglende oplysning, bevist derved, at regjeringen ikke arbejdede for en jernbane til Molde og for (antydningsis) fiskedirektørposten i H.T.Ms hænder, og udbragte 3x3 for - fædreland & frihed. Ja vi elsker.
Så besteg N.T.Møller taletrappen, udbragte 3x3 for den norske (ikke den svenske) konge. Gud sign vor konge god. Så besteg H.T.Møller taletrappen og sagde nogle ord for storthinget. 3x3. (Norges bedste, værn og fæste). Så til sit, dog myldrede det til langt på nat i gaderne. Skolens tog opløstes på legepladsen efter nogle ord af mig og et Leve skolen. Ja leve også i og alle eders kjære.

Eders A.Brinchmann

Pene opgaver i norsk!

Event-Misc:
Krnia, 2. juni 89.

Kj. Chr.!

Alt vel her. Skal iaften til Brekkes ianl. forlovelsesdag (10 år). Knud gav Hanna guldkjæde og 80 kr., foruden blomster.

Du ser vel selv i bladene om nedsættelsen i fragten til Havre. Nu er det naturligvis indbydende for dig at reise på 2den plads; jeg ved ikke (men skal undersøge) om der er nogen moderation på secunda 1ste. Jeg har idag skr. til Cohin, ang. ophold i England; muligens er han i Paris nu, og da beder jeg ham opgive os, om muligt, billigt logis der. Du kjender vel den lille røde - håndbog for Skandinaver i Paris - (1 kr.); den er bra og overskuelig. Jeg agter skrive til Bureau Scandinave, Rue Erammont 20, hvor man opgiver os billigt logis. Eller kanske du alt har skrevet.
Tur og retur 2den pl. 75 kr. er jo visst biligt; det er noget for dig, men jeg kan jo ikke tage 2. og ret., da jeg blir længer end 6 uger, som billetten varer. Håber fremdeles at kunne reise 5te juli; er ikke aldeles sikker, før om et par dage. Af avisen ser jeg, man også kan reise over Antwerpen; det er nok billigere, tror jeg, men vel neppe at foretrække.

Henny og Hanna reiser sandsynl. 17de juni. Sophus compagnon i firmaet. Giftes til høsten. Deiligt veir. Et par nætters regn. Henny hilser. Hils E. og Hj.s.

Din heng. br. L.
I hast!

Event-Misc:
1 uke. 20 juni 89.

Kj. C.!

Igår fik jeg tilf. vide, at turen herfra den 15.juli er forandret til den 19de, med returafrejse fra Havre ca.25 juli. Saugerne reiser den 19de og returnerer med afreise fra H. 4de aug.; begge disse gange er fuldtegnet. Du kan altså kun returnere fra H. 25de juli, såsom 4de aug. er optaget. På denne måde synes jeg, du blir bundet. Kan du nu ikke gå over til mit forslag at reise med på mellem dæksplads uden retur; så kan returnere, hvorfra og når du vil. Jeg og flere med mig er enige i, at 2den plads er ikke så hyggelig på en fornøyelsestur; vi reiser jo for fornøyelsen, men det er tvivlsom torn. at være udestængt fra hyggeligt seldkab. Heller da være 2 dage mindre i P.; vi kan jo let få det meget hyggeligt på nedreisen på 1ste plads. Jeg tager ikke returbillet; for mig er det altså ikke tale om at reide på 2den og kun spare 14 kr. Svar nu snarest herpå. Husk på 3 dage ombord; de kan bli hyggelige på 1ste, uhygg. på 2den.

Henny og Hanna ifølge telegram vel og lykkeligt ankomne til Molde. Alt vel her og der. Examenssjau. Collin har skrevet til sit (og Knuds) hôtel Cisneille; det ligger sundt; svarer ikke Henry, før Collins svar. Svar strax. Vi må kjøbe billetter. Hilsner.

Din L.

Hastesak.

Event-Misc:
Molde, 25 juni 89.

Mine kjære børn!

Da Hanna idag skriver til Knud, sender jeg mit brev direkte til dig, Ludvig, der da forhåbentlig godhedsfuldt skikker det videre til Christopher. Forrige tirsdag skrev jeg ikke, dels fordi jeg var optagen af den her da hospiterende expeditionschef Knudsen og hans idéer til middel- og folkeskolens sammenslutning, og dels fordi jeg vidste, at Hannas og Hennys hjemkomst – ugens glansnummer – vilde blive telegrafisk meddelte. Dette sidste fik jo rigtignok ikke du, Christopher, godt af – ialdfald kunde jeg ikke vide det – men da jeg udenfor hint stof ikke havde noget til meddelelse særlig egnet, lod jeg som sagt en brevdag passere.
Før jeg går videre, vil jeg da ikke glemme at takke for Chrs brev af 10de og Ludvigs at 20de, begge gudskelov glædelige; ligså iler jeg med at berette, at sundhedstilstanden her er god, navnlig er alle de 10 små i bedste velgående, når bortses fra lidt levninger af Kristiania-hoste hos Sofie & A. Brekke samt lidt rødt i det hvide af øjnene hos sidstnævnte; men begge disse to ulemper er efter min mening uden nogen betydning og hindrer ialdfald ikke, at de fra morra til kvæld deltager i det ved sommervejret nødvendiggjorte friluftsliv.

Den 3die lille hovedstadsgjæst glæder sig ved en fuldstændig sundhed, der har fået sit præg i hele hans habitus, der vidner om legemligt og sjeleligt velbefindende. Han har også i eftmdg. (ligesom de tidligere dage) været på visit hos farfar og afbrød mig netop som jeg havde skrevet en 5 – 6 linjer af brevet; andres afbrydelse havde ikke været efter mit sind, men når han med smilende ansigt strækker de små buttede arme til mig, kan jeg ikke modstå. Han har alt fra første stund taget mig med storm, og jeg kan ikke se andet end, at kjærligheden er gjensidig, ialdfald går han ikke gjerne fra mig til nogen anden, end ikke til sin mama. Hans yndlingsbeskjæftigelse hos mig er dels at gynge på mine arme eller knæ, dels at ride på gyngehesten, men fornemlig at smile til billederne på veggen og at spille piano.
Kortsagt han sætter alt i bevegelse, når han kommer her, især da han i alm. er ledsaget af en hel eskorte af kusiner, af hvilke navnlig Dødød gjør fordring på at være hans patronesse. Det er et dejligt og elskeligt barn, det er vist, og kommer han til på alle sine livsstadier at vise sig sådan som på det første, så vil han vedblive at være forældres og alle sines glæde og stolthed. Han har nu også godt logis her, hvor intet vil mangle ham af nødtørft, komfort og kjærlighed.
Jeg hilste flygtig på ham midnat mellem 18de og 19de, da han på mamas arm blev presenteret for mig på Jonas Lies dæk, men jeg havde dengang så mange andre både levende og døde collies at tage vare på, at jeg ikke kunde offre ham nogen længere opmerksomhed; men strax dagen efter kom han ind og fra første stund af blev vi gode venner. Henny er bleven endel smekrere og vel også blegere end da jeg senest så hende som vertinde i eget hjem, men efter eget sigende er hun all right. Fuldt så patent er jo ikke Hanna, der af og til har små mindelse om nødvendigheden af at være forsigtig i bevægelse og spise – maven har ikke været ganske villig -, men i det store taget må jo også hun siges at være merkværdig efter hvad hun siden vort sidste samvær har gjennemgået. Hun er ialfald ikke mager og ikke bleg. Hun med sine bor på kvisten, hvor da også Knud vil få sit habitaculum. Bådene benyttes (sågodtsom) hver dag, dels af små, dels af store.
Ex. gr.: Igår fmdg. var Assierne Hansen & Brekke samt Visse og Sossi under bedstefars auspicier en sejltur til Gjertøen (hvor plukkedes bær & blomster); om eftmdg. var alle 3 søstre med alle sine 9 i 2 både (remige alterius Carolo) en kaffetur til Sæterøen. I fmdg. igjen var Hanna med sine samt Visse, Inga & Alexr Hansen, gubernatore me, en sejltur til Gjertøen. Således tilbringes en stor del af dagen på søen for afdelingen Brekke, mens Henny, som rimeligt er, foretrækker Aspelunden, hvor hun er omgiven af alt sit. I kvæld kl.7 skal efter motion af fru Smeth & Filippa Temple tiltrædes en kaffetur til Varden, hvori Hanna, uvist Ragnhild og vist ikke Louise vil deltage. Rejsen hid havde jo, hvad vejr og alle andre ydre omstændigheder angår, været superlativt prægtig uden udrasninger og uden søsyge. Kun mødrenes nattesøvn havde været tarvelig.

Er lykken god, skriver jeg end engang før eders pariserfærd, - hvis ikke skriftfæster jeg her, forhåbentlig til overflod, mine hjærteligste ønsker om alt godt på rejsen. Vær forsigtig, benyt alle anledninger på det bedste, og bind eder ikke på forhånd for sterkt til steder og tider. Tag alt som det falder og send engang en brevlap om lykkelig fremkomst (og adresse, hvis den vil kunne benyttes). Gud være med eder og Knud og Erika og alle kjære.

Eders trofaste fader A.Br

Event-Misc:
Monsieur Chr Collin
Modum bad
Norvège

Paris 25 juin 1889

Monsieur
Nous purrions garder à vos amis deux chambres aussi près l’une de l’autre que possible au 4ème ou 5 ème étage. Le prix serait de 2 f.50 à 3 f. par jour. Mais je vous prie de nous faire savoir exactement le jour de l’arrivée de vos amis à l’hôtel afin que nous puissions conserver le chambres avec certitude.
Agriez je vous prie Monsieur l’expression de nos meilleurs sentiment.
Loiseau R

Betyr ca. dette:

...Vi kan holde vennene dine to rom så nær hverandre som mulig i fjerde eller femte etasje. Prisen vil være 2 f.50 til 3 f. per dag. Men gi oss beskjed nøyaktig den dagen vennene dine ankommer hotellet, slik at vi kan holde rommene helt sikkert.

-

Lørdag (anmerkning: 29.juni)

Har endnu intet hørt fra Collin som svar fra hôtel Corneille. Får jeg ikke svar 1 dag før vi reiser, skriver jeg og bestiller værelser i hôtel de Londres. Du er (?). Du kommer vel her fredag kl.12 med toget? Jeg kjøber 400 fr. til dig. Ellers alt vel. Knud og jeg har examen for og eftm. middag. Hils alle.

Din L.

Stakkels P.O. Schjøtt om dagen.

Event-Misc:
Molde 16.1.90

Kjære Kristoffer.

Tak for dit brev, Nu kan jeg ikke rigtig huske mit eget. Det er mig ikke rigtig klart. Nærmest tror jeg, du må ha misforståt mig grundig. Jeg har udladt mig om en del folk, der fra viliens eller evnens eller både viliens ov evnens sider er umulige. Det ser ud, som om du mener, jeg skulde indebefatte dig blandt disse! Hvorledes kan du da tiltro mig en slig mangel på forståelse af dig, og atpå det en slig uforskammet opførsel som at sie det op i øinene på dig, selv om jeg mente det, - sie det i slige ordelag! Og desuden: skriver man lange, indgående breve til folk, som man anser umulige? ikke jeg ialfald, ja det kunde ikke falde mig ind at spendere et ord på slige, det måtte da være særlig æggende omstændigheder. Jeg husker som sagt ikke ordene i mot brev, men sandelig, meningen i dette punkt er den simple, at – ja jeg skriver i hasten fælt ugrammatisk, - jeg i en samtale med dig om bogen og folks stilling til bogen har berørt en slags folk, som jeg da har karakterisert. ER der noget at sie på det?
Så opholder du dig over ordet - selvfølgelig - og finder det - fanatisk. Der har du ikke været nøiagtig. Jeg har ikke afskåret diskussionen med dig; thi der står mere end selvfølgelig (at det er selvfølgelig latinens og tyskens dativ, som har git dig de 3 ... i permen); der står mere, sier jeg; der er nemlig også et argument, det eneste, jeg vidste, men rigtignok efter min mening fuldt bevisende: Min sammenstillen i brevet af de tre - netop i logisk henseende - ensartede exempler; husk, hva jeg sier: for mig gjaldt de tre exempler som en matematisk bindende bevisrække, og da er ordet - selvfølgelig - kun det samme som altså, quod erat demonstrandum ell. lign.
Det andet sted, hvor - selvfølgelig - står brugt, er kun en gjentagelse af det første.

Jeg må rent ud bekjende, jeg forstår ikke dette om at jeg er hidsig på det med grammatikken min eller at jeg er så fanatisk; jeg forstår ikke en gang, hvad du mener. Er det det, at jeg gjerne vil ha den indført, eller er det det, at jeg har præcisert min tanke i bogen gjennem tydelig talende exempler, istedenfor at gjemme den bort i tvetydigheder, hvorigjennem jeg lettere kanske kunne - lure - den ind på folk? Du kan stole på, at jeg har tat under rolig overveielse alt hva du har skrevet, og læst det brev flere gange op igjen, men jeg forstår fremdeles ikke, hvorledes jeg er fanatisk her, eller hvorledes jeg skulde være, når jeg silde ha frem en så fuldstændig ny tanke, uden at bli kaldt fanatisk ligeså let som her af dig. Derimod tror jeg, at du ikke har været - ganske - rolig, da du skrev, hvilket jeg forresten mere end undskylder i betragtning af den misforståelse, jeg ovenfor påpeget: du sier f. ex. at det vist bare er mig og de af mig opdragne holdelærere, som finder den nuværende grammatiktilstand utålelig. Er ikke det lidt flot sagt? Hverken kan du jo - vide - noget bestemt om det, og du står samtidig udenvidere en streg over hva jeg formodentlig har yttret i den retning. Husk dig forresten om! hva sa ikke Flo i den V. U. artikel om grammatikunderv. om de nuværende lærebøgers umulighed? og sa han det som kun sin individuelle smag? Jeg har fra mange hold hørt lignende udtalelser, og jævnlig ikke som en individuell smag, men som om de klager i manges navn.

Det var nærmest for at fjerne den ulykkelige misforståelse, at jeg skulde ha opkastet mig til dommer og fældet en - sådan - dom over dig, at jeg skrev iaften. (At jeg mener du - på det ene punkt - dativen var hildet, er en ganske anden sag; men du store min, hvor ofte har jeg ikke grebet mig selv og vil komme til at gribe mig i lignende, og da lyder dommen akkurat ligedan over mig: jeg var - selvfølgelig - hildet – har du virkelig misforstået mig, som om jeg undtar mig selv som den der ikke kan vise mig hildet? med hvilken lyst har jeg ikke mengen gang svunget svøken over mig selv og mine hildetheder!)

Du har ret: det er en ubekvem sag med at skrive. Får slutte her. Venligte hilsener.

Din hengivne Karl.

.
Molde 17.1.90.

Kjære Kristoffer.

Mange tak for dit brev.
Tillad mig følgende bemerkninger til det. Min bog - som skolebog - sier du. Ja det kommer an på hvilke alternativer du stiller: mine eller Hofgård, min i fra dit standpunkt, men ej kan med bedste vilie ikke se (ja tro nu ikke, kjære Kristoffer, at jeg skriver dette for at udøve noget pres på dig; jeg hadde hellerikke villet skrive, overhovedet skrive til en fremmed, men med dig, og endda mere fordi du er et tænkende menneske, kan jeg ikke lade en uklarhed stå uopgjort) altså: jeg kan umulig tænke mig, at du, fra det standpunkt, som jo er enighed, fuldstændig enighed med mig i principet, kan, enten det så var i en anmeldelse, eller i din stemmegivning, når spørgsmålet: indførelse af min eller bibeholdelse af Hofgårds foreligger, eller endnu mere, spørgsmålet om overhovedet, nogen af lærerne kan - nogen nye lærebøger at foreslå – jeg kan ikke tænke mig, sier jeg, at du skulde til det første spørgsmål svare: Hofgård, til det andet: ingen nye lærebøger. Thi er du - fuldstændig enig i principet - så er du fuldstændig uenig i Hofgaards princip; og at bogens (H.s) princip ikke blot kommer tilsyne i definitionerne, men gjør sig gjældende i så mangfoldige ting i den hele udførelse, har du dog vel set – det var jo desuden en selvfølge.

Men, sier du, udførelsen af mit princip i min bog. Nu vel, jeg må foreløbig holde mig til de indvendinger du selv anfører – uden dog at kunne gjennemgå dem helt.
De tre første indskrænker sig til tre – exempler! for nogle exemplers skyld at modsætte sig en bogs brug i skolen! i al verden, stryg de exempler, du ikke liker! Jeg må dog få lov til at dvæle ved et af dem, det midterste. Har du læst med nøiagtighed exempelrækken på vedkommende sted? jeg tror det ikke, og derfor, så står det for mig, er selv du blevet et bytte for fordom. Exemplerne er valgt med flid, og valgt med flid netop i den orden, men det er det sidste af dem, det der gjør vedkommende exempelrække til en bevisrække, - du har overseet: det forslag tiltaler mig ikke. Du indrømmer da vel, at mig i dette sidste er objekt; men da er mig med logisk nødvendighed (grammatikken er ikke logik, men der må være ligik i grammatikken, som i alt hvad vi mennesker, gjør eller tænker) objekt også i det forslag smager mig ikke, og videre i æblerne smagte ham godt; de er netop sat så hårdt ved siden af hverandre disse har du smagt disse æbler og æblerne smagte ham godt for at få tydelig udtalt, at den forskjellige betydning af smagte i de to exempler intet har med ordets grammatiske rolle at skaffe. Det ufordærvede menneske,): et menneske, der ikke har fåt sin sunde sans for sit eget sprogs grammatik fordærvet ved græsk-latin, vil selvfølgelig ikke stødes ved disse exempler, men kun folk, som, i høiere eller mindre grad, er hildet, ikke kan se klart på sit eget sprog for de latinske-græske briller, der fra først af er bleven holdt for deres øine, mellem disse og den klare virkelighed udenom dem. Det er jo selvfølgelig kun latinen – og tyskens - dativ, som har git dig de tre ... i pennen.

Selvfølgelig er ikke dette sagt til din forkleinelse. Det er jo noget splinternyt, dette, ikke at tænke latinsk-græsk om grammatik – end jeg selv da! hvorlænge slæbte ikke jeg på denne vor fælles fædrenearv! – Jeg kunde besvare de to andre af disse tre første indvendinger, men for vidløftigt her – heller engang kanske mundtligt.

Så kommer en indvending mod perfektum som fortid. At lære om fullendt tid ligger efter min mening altfor høit for middelskolen. Nutid, fortid og fremtid er menneskenes umiddelbare tidsforestilling, og den tanke de forbinder med disse er: det som sker nu (ikke også: det som er sket nu, hvilket for det barnlige sind ialfald vil stå som en paradox: så er det jo fordi da jo, vil barnet sie det er jo kommet ud i fortiden da!), det som ikke sker længer, og det som endnu ikke er begyndt at ske.
Hvad jeg har sagt om den, ja kanske det kunde vært udtrykt anderledes, men som sagt, det er jo en småting – du kan stryge den eller rette den: attribut til prædikatet. Hvad er nu resultatet af denne gjennemgåelse? Jo, du finder en del exemple henført under en gal eller tildels gal kategori. Og så er der et par punkter i periferien, du ikke er enig i. Men si mig: finder du eller venter du at finde, nogen bog, hvor læren og endsige lærens anvendelse på ethvert punkt er efter dit hode?
Men nu er det jo det merkelige, at hvad du i det brev har anført, ikke engang gjælder læren, men kun dens anvendelse. hvis det nu hadde vært lærens anvendelse hele veien eller mesteparten af veien så kunde det jo være så sin sag; men udgjør disse ting du har nævnt dengang og de - flere ting - du sier, du endnu kunde nævne, udgjør de en så betydelig del af den anvendelse, der forøvrigt er gjort af læren i bogens 48 sider, at du for den sags skyld må stemme mod den og for Hofgård, hvis du for det første jo må forkaste, og, som jeg tror du må se, da også denne læres anvendelse på, ja mon ikke det blir langt flere punkter end de tilsvarende hos mig? Mon det ikke blir langt mere kort og godt, at springe ove, - cirkle ind - hos ham end hos mig? Ikke engang jeg selv har nogen sinde kunnet huse en sådan tanke, at et første forsøg i en ny ånd skulde i et og alt gi den for alle tider fast slåede form for dette nye, men jeg har rigtignok samtidig tænkt, at, hvis da som anført ikke forholdet mellem galt og rigtigt var så rent urimeligt, vilde det eneste rette være, når man var enig i hovedsagen og ønsket principet fremgang og enkelthederne prøvede, da at la dem bli denne prøvelse tildel (x se anmerkn.) på den eneste mulige måde, nemlig ved at indføre den i skolen og cirkle ind, hvad man fandt galt, derimod notere op, hvad rigtig man fandt at kunde foreslå isteden og i sin tid indsende dette til forfatteren (efter cirkulære fra denne).

Og så en ting til. Gad vide om ikke disse skrupler kommer af, at man læser det nye med en uvilkårlig tifold skjærpet kritik? Sjelden falder det folk ind at tænke så nøie over det tilvante. Men du, et sandhedens menneske, end om du vilde gjøre mig den tjeneste at ta for dig Hofgårs og læse den, men lære og lærens anvendelse, igjennem men den samme hårfine nøiagtighed som min! min hvad du da vilde finde? i fald du gjør det, noter regnskabet med hver af dets poster.

Anmeldelsen i Dagbl. var vist af Nordby. dine indvændinger tillægger han selv ingen væsentl. betydn.; den stærkeste af dem, den om den mindre fyldestgjørende definition af prædikatet, kommer af, at han ikke har læst nøiagtig nok efter i bogen.

Jeg håber, jeg har udtrykt mig klart nok til at du ikke sidder igjen med nogen mistanke om pres. At din stilling til bogen, hvis den var fuldt opgjort, var en skuffelse for mig, er en selvfølge, men dette indgående brev har kun med præmisserne at gjøre, de udtalte og de tænkelige.

Hils Erika.

Din heng. Karl.

(x) anmerkning:
Glem dog forresten ikke af, at denne bog, forskjellig fra andre bøger, er prøvet, hver stavelse af den, i 3 år, og ikke blot af mig selv, men også af frk.Bentzen, et menneske der forener vidt, klart syn, logisk skarphed, opfindsomhed, fordomfrihed og ubestikkelig sandhed, og af hende netop i skolens første trin. Også frk.Sang, hendes vikar, har sluttet sig helt til bogen og underviser efter den.
For 2 1/2 år siden, da frk.B. på en visit hos Knudsen erklærte ikke længer at kunne undervise efter Hofg. efterat være bleven bekjendt med min og spurgte ham om han hadde noget imod, at hun gik frem efter den, og ikke lod eleverne kjøbe nogen anden gramm., svarte han, at hun gjerne kunde få undervise efter den (han kjendte den også tildels, jeg hadde sendt den til ham til gjennemsyn, og vel at merke, den stod langt tilbage da for sit nuværende jeg) kan derfor ikke tvile på, at han svarer bejaende på lærerrådets spørgsmål om at få den indført allerede nu - med de har vel juleferier og infuenza dernede.

Event-Misc:
Molde 25 febr. 1890.

Mine kjære børn!

I den sidste tid har jeg i almindelighed brugt onsdag til at skrive mine breve til eder på; når jeg i dag begynder allerede tirsdag, så er det ikke fordi jeg overvældes således af det foreliggede stofs mængde, at jeg ikke vilde blive færdig, om jeg brugte kun morgendagen; men da jeg under mine spadserture på gulvet efter middagshvilen fandt, at jeg itet bedre havde at tage mig til, mens jeg ventede på posten fra det på havnen allerede ankomne skib, har jeg, som i ser, gjort en begyndelse – for at bruge en af Birkelands fraser.

Jeg har at takke for 3 kjære breve, et fra Christopher af 16de, 1 fra Hanna af 18de og et fra Sossi af 17de, 18de og 19de. Jeg fik dem netop i middagsstunden tilbage efter cirkulationen, idet både R. & L. kom her på besøg medbringende brevene, der da har været dem som mig en kjær lekture, navnlig på grund af de gode tidender, de bragte om eders sundhedstilstand.
Mens R. & L. sad her, slog de sig sammen om at kjøbe 1/2 kalv, der blev falbudt på mit kjøkken og som jeg selv ikke havde brug for, da jeg nylig har havt både kalvesteg og –frikassé. Dessuden havde jeg tidligere i dag kjøbt et ualmindelig smukt renslår, renskåren steg, 2 ... à 0.20 pr. ..., og som var så stort, at jeg delte det i 3 og lod R & L. få hver sin part; det ble solgt af en fin, der forklarede, at han i 4 år har hav trener til slagt gående på Melsætere. Pudsigt, at jeg herom itet før havde hørt; men det kan også gjerne være, at jeg misforstod manden, da han ikke var det norske sprog helt mægtig.

Jeg ser af dit brev, Chr., at du fremdeles fortsætter med det store antal (41) ugl. undervisnigstimer; er dette nødvendig for din økonomiske existence, så kan det jo undskyldes; men kan du undvære indtægter af et så anstrengt arbejde, så vilde det upåtvivlelig være meget fornuftigere, om du i tide sparede på de kræfter, der så let opslides under lærergjerningen, især når den tages så kraftig, som jeg ved at både du og Ludvig og Knud gjør.
Apropos! hva - Knud - angår ikke som lærer, men som skrifttegn for K.Brekkes fornavn, så lad mig engang få vide, om han kalder sig Knud eller Knut, mens han nok selv skriver sig Knut (ialfald liger slutningsbogstaven i de epistler, jeg har havt fra ham, mest t). Dette til observationn for Hanna i næste brev.
Du, Chr., skriver videre om - foresvarsfeberen - og jeg kan ikke egentlig sige andet end at jeg i det væsentlige er enig med dig; ialfald vilde jeg helst ønske at denne feber måtte blive ligeså langvarig som den nu er hurtig, og at de år om andet sammenhobede millioner henlagdes til en sparepenge i nødens stund i stedet for til anskaffelsen af 1 (ét) – lidet – krigsskib, der inden et decennium vilde vise sig ubrugbart. Nu er det jo vistnok så, at man ikke kan afværge en findes angreb bare ved mynt, men ka man heller ikke værge sig bare med en liden filleskude, så kunde millionerne være så gode at tage til alt det andet, som krigsforsvaret kræver, ikke mindst til i nødens stund at leje sig et forsvarlig stort antal tidsmæssige krigsskibe hos en eller flere af de stormagter, som eventuelt kom til at være vore venner; thi – skulde de alle sanke sold på os, så gjorde vi vel endnu mindre med 1 skude.

Mend jeg har skrevet dette, har jeg havt besøg først af Assi, dernæst af Visse, der endnu er her og sidder foran min pult. Den konversation, som de af og til har lagt beslag på, har vel hist og her sat sine mærker i min brevstil.

Chr. fortsætter videre med sine råd til mig i anledn. af fosigtighed ligeoverfor influenza; kjærest er mig disse råd som beviser på, at min helbreds eller rettere sagt mit livs bevarelse ligger dig på hjærte. Og jeg skal nok også efter evne følge dine råd, om jeg får brug for dem, ikke så meget fordi livet nu længere har stor interesse for mig selv, som fordi det er et middel til at skaffe R. og Louise små bidrag til deres tilværelse.

Af samme grund har jeg endnu ikke kunnet fatte definitiv beslutning om at gjennemføre min engang for alvor påtænkte plan om at søge afsked til sommeren; thi derved vilde jeg jo ganske berøve min evne til at understøtte hende, thi under et par tusinde kroner kan jeg med mine gammelmands livsvaner nu ikke klare mig. Dog derom senere, når tiden nærmer sig.

I eftmdg. er byens fædre under storstyggens præsidium sorsamlede for at fælde endelig dom om m husforvisning, en beslutnig, hvorpå da den skoletilintetngjørende overbestyrelse naturligvis med sjelefryd strør sand. De kraftige protester, jeg har nedlagt både i forstanderskab, til deptmt. og til kommunebestyrelsen, har da den af opblæsthed revnefærdige styggen besvaret bare med de simpleste uartigheder, således at han f.ex. bare benævner mig - A.Brinchmann - uden titel foran, endsige noget - hr. Og så de daglige fornærmelser på skolen i ord og miner, så at han f.ex. ikke går af vejen for mig i en dør, hvori jeg skal passere hans der opplantede labansskikkelse, og i så mangt andet, som jeg ikke vilde blive færdig med at detaljere. Siden han kom ind i formdskt. og, for at virke for grundejernes underordning under lejerne, blev gjort til ordfører, endvidere som sådan fik sat igjennem sit valg til valgmand, og lagrettesmand o.s.v, er hans hovmod, allerede før utålelig, nu blevet ubeskrivelig; merkeligst er det, at såmange mænd, der i sit hjærte vitterlig er hands antagonister, kan nedlade sig til at bruge en sådan rambuk. Nu har han da fåt også sin onkel Krigsen ind i skolens forstanderskab og suppelant til forligelseskommissær, 2 hverv, der ligger ham fjernere end, snart sagt, nogen.

Du, Hanna, skriver da mest om barna, det for mig kjæreste stof, og endda beder du ligesom om undskyldning for, at du fylder brevet dermed; vær både du og alle mine andre børn forvissede om, at jeg intet kjærere læser end, at i selv og de velsignede små lecer vel og at de sidste gjør daglige fremskridt hver på sine stadier.

Hos R. er det nu nokså bra, thi jeg regner ikke sådanne småtterier som, at Assi har en byld på knæet og Dødød en do på fingeren; det sidste ialfald i går vel snart over, mens Assis byld rigtig har holdt sig længe trods anvendt lægehjælp.

Louises børn er friske, men hun selv har i flere dage været sjaber, især inat; naturligvis influenza, siger R., der har optaget dette ord som navn på ethvert ildebefindende. I går og i dag var dog L. ude og gikk tur, og erklærede ikke at lide af andet end mathed.

Du, Hanna, må da bringe Sofie min kjærligste tak for hendes stræv med at skrive det ligeså lange som i kalligrafisk og stilistisk henseende meget respektable 6 1/2 åringsbrev. Går hun frem, som hun har begyndt, og det vil vi håbe, så kan det blive til noget.

I morgen skal altså Assi have sin 5te geburtsdag med selskab og alskens herlighed; ja Gud bevare også ham for eder og os andre!
I går havde Inga sit på grund af tidligere sygdomsforfald opsatte geburtsdagslag på 14 småpiger og de 2 fættere, hvilke sidste kom til aftens på chokolade. Også Ragnhild var der da som festarrangeuse, hun ledede langedansen, spillede for børnene o.s.v. Trygve var i førstningen meget retiré, men efter fætternes ankomst tøede isen.

(Fortsat den 26de)
Jeg har i dag ikke syderligt at tilføje; sundhedstilstanden er uforandret også i den henseende, at Louise fremdeles er oppe og ude.
Inat og i dag har vi havt snekave, hvoraf der ser du til at ville komme mer, så at postskibene, også det, der skal bringe dette brev, vil blive forsinkede.

Den netop modtagne dagens - Budstikke - bringer da den ikke uforudseede tidende, at kommunebestyrelsen i går vedtog formandskabets forslag om kjøb af fru L’s gård til rektorbolig og om anbringelse af både middelskole og folkeskole i førstnævntes nuværende lokaler – alt fra sommeren af.

Ved middagsbordet i dag udbragte jeg i en for anledningen særskilt rekvireret dram (til fisken) en højtidelig skål for geburtsdagshelten; Olaf og Assi viste sin tilslutning ved ikke at rejse sig. Med de kjærligste hilsener til store og små.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

-

Louise og Hennys vedlegg:

Intet nyt her, Henny forkjølet. Gamle Brekke ligger syg på sygehus i Throndhjem; forhåbentligtvis for at blive bedre end hidtil. Hils alle.

Eders L og H.

Education:
Fra slutten av september 1890 til august 1891 oppholdt han seg i Tyskland, og delvis i Østerrike, for å oppnå praktisk språkferdighet, i hvilket øyemed han som bidrag hadde et offentlig lærerstipendium.

De første 9 månedene var han i Berlin, hvor han i 2 semestre som immatrikulert student ved Berlins universitet hørte forelesninger, vesentlig i tysk litteraturhistorie. Samtidig studerte han litt musikk ved - Sternsches Conservatorium für Musik.

Senere oppholdt han seg 1 måned i Riesengebirge, og foretok derfra en rundreise til Wien, Budapest, Fiume, Triest, Venezia og Praha.

Event-Misc:
Molde 8/9 1890

Til mine kjære børn!

Idag modtog jeg Hannas strålende hjemkommerbrev af 4de ds, og et par dage tidligere Chrs ligeså kjære brev af 2den, - for dem begge bringes herved kjærligst tak. Hannas er jo helt igjennem superlativt godt; Chr melder om mathed i venstre arm, - en ulempe, som jeg vil håbe intet har at betyde.

Her på Molde er da indtrådt den store begivenhed, at Karl har fået og iforgårs tiltrådt son klasselærerpost i Trhjem; det bliver smalhans, og når jeg tænker på, at jeg i hans alder allerede havde været 3 år rektor, så må man nok sige, at tiderne forandrer sig. Vanskeligt blir det for dem at slå sig igjennem deroppe med den gage, men – noget er dog bedre end intet. lørdag – som sagt – drog han afsted og har allerede idag formodentlig holdt sin indtrædelse på skolen. Louise stakkel er formelig bleven et andet menneske, siden beskikkelsen kom – lettere og lysere og gladere; bare hun ikke bliver altfor meget skuttet i sine forhåbninger om udkomme; hun beregnner ialfald ikke tilstrækkelig, hvor meget hun taber ved at komme bort fra Ragnhild, der har været hende en ubeskrivelig stor støtte her; hun skal nu vedblive at bo på Fugelset til nærmere ordre. Første nat lå R. hos hende, så meget mere som det dagen efter var Trygves (4de) geburtsdag; strax igårmorges kom da hele familien til byen og blev her til sent.

Lørdag var jeg i B.M.Widths 80de-fødselsdags-lag, hvor efter den af amtmanden udbragte skål blev sungen vedlagte sang, hvortil jeg fik en skål, som jeg besvarede med en do for fruen. Splendid druer (med champagne) og whist med Astrup, amtmanden og Pål, der var kommen hid et par dage før og er ganz und gar uforandret; mens jeg idag spiste middag, var han her på afskedsvisit for at rejse ind til Kviltorp, hvor ha skulde dinere.

Hos R. er alt vel på det nær, at Olaf er kommanderet til sengs for et par dage på grund af en hævelse i testiklerne pådragen (sandsynligvis) ved uforsigtighed under badning; han har ikke trods mine idelige påbud kunnet lære sig til at holde benene sammen, når han med Visse foran springer i vandet. Desuden skal han bruge bind og blyvand; lægen (Hornemann) håber, at det vil gå over uden mén for fremtiden.

Uden endnu at have fået nogen egentlig skolearbejde undtagen det, der volder mig af den endnu ugreje lige timetabel, er jeg travlt syselsat om dagen, tilkaldt til overvejelser af alle slags – snart af forstanderskab, snart af byggekomité, snart at murer, smeder, maler, o.s.v., så at jeg idag ikke har siddet just så meget.
Desuden har jeg havt en hel del visiter: Grøgård, Pål, Schøye (sorenskriver, her i jury nu), Sørensen på Harø – og flere foruden den daglige Ragnhild og hendes børn, der nu gjennem et brud i havegjærdet har en benveg til mig og benytter den altsom oftest, både til poteter og til sennep og til glas og til sengklæder m.m.

Her blev jeg atter afbrudt og klokken slår strax 7; lev vel da alle mine kjære og modtager de kjærligste hilsener hjemmefra.

Eders trofaste fader A.Brinchmann.

Event-Misc:
Molde 21 jan 1892.

Kjære Christopher!

Tak for dit igår modtagne kjære brev af 17de med dets kjærlige hilsener og gode ønsker – for øvrigt ligeså fattigt på private meddelelser som rigt på for mig værdifulde bemærkninger til mine - grundtræk. Med benyttelse af dine gåde råd og vink har jeg netop sendt Knud en afskrift til revisjon og annotationer, inden jeg skikker den til samlaget. Jeg må være enig med dig i at anse det næsten for - komisk - at du af den grund holder dig tilbage fra indmeldelse, at du frygter K. Knudsensk overtag; en sådan frygt burde efter min mening netop virke i modsat retning for at øge modstandernes styrke – og det måske helst på 1ste stadium. Dog derom kan bedre dømmes af en, som står virksomheden nærmere og har anledning til at kige bag kulisserne.
Jeg sender dig u atter en afskrift, for at du af den kan se indflydelsen af dine bemerkninger.

I §1 har jeg, som du ser, strøget - og forståes - uagtet jeg efter den af dig coterede passus i §6 ikke er synderlig bange for misforståelse; men ordene kan jo godt undværes.

De overflødige, vildledende, konsonantforbindelse har jeg efter dig beriget med ph, th og ch, også med dt; endnu er måske din serie ikke udtømt, men jeg har sat til - muligens flere. Blødt R - fandt jeg vel nok selv uheldigt, men jeg troede det forståeligt; slige videnskabelige fonetiknavn som - stemmeløs palatalspirant - o.l. har jeg ikke villet befatte mig med.

Ved exempelet i §2 har jeg henvist til §3. Diftongen ... har jeg, som du vel har seet, i mange år skrevet ej istdf. ei; begge dele har sine ulemper, men for en orthofon går det ikke an at skrive simpelthen ei, der jo kan læses som to selvstændige vokaler (cfr. Genitio af deus contra deig); efterat have strøget i §4 foreslået en ny betegnelse for diftonger - Betonede stavelser - må naturligvis rettes til - Korte b.s. - Korte - er udeblevet ved en inkurie; idetheletaget er mine - grundtræk - i redaktionen et hastverksarbejde, omend principerne er grundig gjennemtænkte. Endog før jeg modtog dit brev, var jeg betænkt på ved siden af behøvede at nævne behøvde.

Fuldstændig orthofoni - har jeg omgjort til - uindskrænket o. - uagtet jeg ikke vilde have noget imod, at der kunde findes et praktisk middel til at betegne også betoning og tonelag.

Jeg har naturligvis været forberedt på, at mit forslag vil tykkes radikalt, men er der noget felt, hvor man kan være på forhånd sikker på, at netop den yderligste radikalisme vilde gjennem tiderne bringe de bedste resultater, da er det talens betegnelse ved skrift; jo fuldkomnere og renere den bliver, des bedre for læseren, og hvilken velsignelse for stavelærlingen! Jeg tror ikke man kan gjøre sig store nok forhåbninger om fordelene af en rationel orthofoni. Og literaturen tror jeg ikke vil tabe stort, d.e. den svundne tids, den vil trods forandret skrivemåde komme til at forståes så længe den har interesse som almenlæsning, for sprogmanden naturligvis altid; og så er det jo ikke dens ydre dragt, der gjør den klassisk, men dens tanker. Når jeg får Knuds bemerkninger, skal du høre fra mig.

Visse har, som jeg allerede mandag skrev, ligget og ligger fremdeles i infl., men ligesom hun allerede igår var feberfri, således er hun idag sågodtsom fuldst. restitueret, vil ha mad og leker og ber om at få stå op (nådigst afslået).
Idag er endvidere Assi på sygelisten; han har havt en febrilsk nat med hovedpine, opkastelser o.s.v., men var dog, da jeg nys besøgte ham, ikke værre end at han med lyst nød appelsiner og talte med god røst og enteresse om diverse anliggender.
Dødød er endnu frisk. Også R. er bra; selv er jeg bedre efterat have anlagt uldbælte med kamferolje.

Jeg vil ønske og håbe, at i slipper for flere besøg af den slemme gjæst end det, som den lille søde Therese havde. Godt brev fra Olaf igår, ellers ingen breve.

Din A.Brinchmann

Event-Misc:
Stensbergg. 27 III 1/5 94.

Min kjære Christopher!

Jeg burde måske, for at have lidt mere brevstof at råde over, have oppebiet Ragnhilds iaften forventede tilbagekomst fra Molde; men da hovedhensigten med denne epistel er at bringe dig din fars hjertelige lykønskning til morgendagen, vil jeg nu – fmdg. – ialfald gjøre en begyndelse.
Måtte da, kjære søn, det nu tilstundende nye år (og efter det, en lang række nye år) vorde dig rigt på Herrens bedste velsignelser! Alt fra 1860 af har 2den mai været mig en glædesdag: du opfyldte mine og din mors inderlige ønsker om efter de 3 døttres fødsel at se os velsignede også med en søn, og hvert senere år har dette ønskes opfyldelse jo kun bragt os glæde; med tak for din medvirkning hertil imødeser jeg derfor hvert år denne dag med faderhjertets forhåbninger; ja, når jeg er tilbage på din barndom, din skolegang, dine universitetsår og – ikke mindst – din forening med den elskelige Erika og hvad den har bragt, så kan jeg ikke andet end betragte den 2den mai som en af årets bedste festdage for mig. Gud velsigne dig da, gutten min!

På grund af Ragnhilds fravær vil vistnok dagen blive fejret kun i stille enslighed, men kommer hun, som jeg håber, tilbage iaften, vil vi ialfald nyde den sammen, vi to. Hun har nu været borte over en uge, og endnu har jeg ikke vished for, at hun ikke vender tilbage infecta re; børnene har jeg hver dag været sammen med og har jeg søgt at hygge dem efter bedste evne; jævnlig har de havt sine måltider hos mig og sidst søndag var vi sammen i de forenede mandsangforeningers koncert i fæstningens til trængsel og kvalme overfyldte gymnastiklokale. Det er mange år siden jeg hørte slig mandssang.

Imorges havde jeg et kort brev fra Henny, der stadfæster Ragnhilds brevkort om Ludvigs væsentlig uforandrede tilstand; kun skal han nu gå noget bedre, men madlystenn er endnu ikke vendt tilbage, ligesålidt som humøret. I den Leth’ske familie festes forøvrigt i anledning af dr Hornemanns & frues hjemkomst for at tilflytte hans nye distrikt, Sundalen.

Mit program for idag lyder så: i fmdg. visit (min første) til min gamle skole- og universitetskamerad, sogneprest til Jacobs menighed Ole Domaas; i eftmdg. overvær på Tullinløkken af socialisttogets optøjer; og iaften – i forening med børnene – Ragnhilds afhentelse på stationen.

Om en uges tid ventes Knud som medlem af inspektionen hid til en halv dags forretninger. Olaf imødeser med spænding den sig nu sterkt nærmende artium, til hvis heldige udfald han vel efter sine antecedentia og skolens skudsmål må kunne nære berettigede forhåbniger; Assi fortalte mig igår, at han havde udregnet sin månedskarakter for april til 1.46 (anmerkning fikk 1,51).

Fra Drammen hører vi intet.

Lillemor fik vel det brevkort, jeg sendte hende iforgårs; hendes og lille Louises fotografier er daglig gjenstand for min mest interesserede beskuelse, ligesom de idelig beundres af visiterende.

Men nu får jeg tage støvler og frak på for at gå til Domaas.

Kl. 7 aften.

Nu netop kom jeg med MJoh. & Visse hjem fra Tullinløkken, hvor jeg så Nissen, Knudsen og storthingm. Andersen tale for en uoversiktlig menneskemasse omgjærdet af 46 faner med socialistinskriptioner.

Min visit til Domaas blev frugtesløs, forsåvidt jeg ikke traf ham. Barna skal spise til aftens her, hvorpå vi ifølge går til jernbanestationen. Apropos! Har du gjort bekjendskab med den på vedlagte lap reklamerede bog ”Gut Deutsch”? Har du ikke, vil jeg fraråde dig at kjøbe den (1.50), den er snart sagt det argeste jux, jeg har læst; men vil du have den, skal det være mig en fornøjelse at sende den. Får Johansen Frhald, blir vel du, som jeg, spændt på at erfare eftermanden.

Med kjærligst hilsen til Erika Therese og Louise samt alt Hiorths.

Din trofaste fader A.Brinchmann.

Hvad siger du om denne tysk?

Der, der den, der den den 1 d. M. hier angebrachten Warnungspfahl, dass nichts in den Teich gevorfen werden solle, selbst in den Teich geworden hat, anzeigt, erhält 15 Mark Belohnung.

Behøves det at advare mod sligt sprog?

Event-Misc:
Stensbergg. 2 III
4 mai 94.

Min kjære Christopher!

Da dit netop modtagne brev af gårs dato, hvorfor takkes, ikke med et ord berører en begivenhed, der for dig som for - os - alle må have stor interesse, vil jeg begynde med at berette, at R. igår eftmdg. kom til mig med spørgsmål, om jeg havde hørt den nye forlovelse – Nej - Karl Bjørsets og Anna Bentzens.
Fremdeles - nej. Hun (R.) havde af Ågot (Olim) Rosenqvist hørt, at annonce derom havde stået i Mrgbldt; til mig eller til R. er der ikke kommen nogen direkte notifikation, og da vi ikke holder Mgbldt, vilde vi formodentlig endnu have været uvidende om det passerede, medmindre Ågot havde været så tjenstvillig. R. og jeg var enige om, at der fra os ikke bliver at sende nogen hilsen, før direkte kommunifikasjon finder sted.

Overraskende – for ej at sige - kjedeligt – var det at læse, at mit brev af 1ste, selvsamme aften ved Ragnhilds modtagelse kastet i jernbanestationskassen, ikke kom frem før igår; at skylden ikke er min, kan attesteres af Assi, der selv slap brevet ned og det i den brevkasse, der er merket - Smålænsbanen. Forøvrigt var jo din dag i et og alt hyggelig.

Jeg går ikke i rette med dig, Christopher, fordi du skriver så sjelden, jeg respekterer dine grunde og forudsætter, at - intet brev er godt brev - og at jeg får høre, om et eller andet af særlig interesse tildrager sig. Dette har imidlertid ikke været tilfælde med den af dig ganske en passant nævnte - operasjonen - med hensyn til hvilken jeg er ganske ubekjendt med både hvad og hvor og når; Gud give, at andre lignende ikke må vise sig nødvendige!
Om lille Louises yndighed og dejlighed tviler jeg ikke; ligesålidt må du og Erika tvile om min lyst til at stifte personligt bekjendskab med hende eller til overhovedet besøge eder; men ligesom dørstokmilen idetheletaget er tung for mig, således må jeg forbeholde mig ret til at vælge (for mig belejlig) tid; giver Gud helse, kommer jeg nok en vakker dag, når årstiden bliver gunstigere.

Af Ragnhild, der idetheletaget er flink til dann und wann etwas aufzuklauben, hørte jeg igår, at det ikke er så sikkert endda, at Nygård kommer til at forlade Frhald: han skal johave fået sterke påvirkninger til at blive hvor han er. Dernæst hørte jeg, at Arctander, efterat have søgt Larviks bestyrerpost som rektorat, i thinget skal ville indbringe forslag om at negte bevillig til rektorgage og at lade ham (A.) fortsatte bestyrelsen som konstitueret, og at altså Sommerfeldt må blive på Kongsberg! Er dette, som R. på Hamar hørte af Knud, andet end sladder, overlader jeg til dig selv at anstille reflektionerne. At filologernes stilling for tiden er pinagtig og helt ud - latterlig - medgiver jeg mere end gjerne og med så meget større beklagelse, som jeg gjennem sønner og svigersønner er personlig interessert.

R. har været uudtømmelig i rapporter fra sin Molde-rejse, der i det hele gik godt, også med hensyn til kranglerierne om gårdsalget, hvilke vistnok ikke ganske er ophørte, men dog betydelig afdæmpede; men af mejeriet var der, hvad hun opdagede allerede fra dampskibet, bygget ud over de af hende angivne grænser. Nu er Owrens ejendomme solgte (til Astrup, dog under påvente af approbation), og så rådede Hertzberg til at afvente den eventuelt nye ejers erklæring. Skoleforholdene på Molde skildredes for R. med de mørkeste farver, der var uhygge og ugreje på alle kanter. Hun var under sit ophold der gjenstand for almen gjæstfrihed.

Tak Erika for hilsenen om Lillemors strømper; jeg vil håbe, de varer så længe, at jeg kan få se hende bære dem.

Iovermorgen er det, som jeg ser af dit brev, fru Hiorths geburtsdag, vær så snil i anledningen at overbringe min venligste lykønskning ved overleverelse af vedlage kort.

Om Ludvig havde R. intet særligt at føje til hvad jeg før har meddelt dig, dog f.ex. at han en aften havde siddet ved kortbordet til kl.11; det var især om morgenen, at han følte sig klejn; ud på dagen kom han sig; Kaurin havde godt håb; der tales om sommerophold på Stuflotten, hvortil de kjække og snille børn særlig glædede sig.

Hos R. er alt vel; hun og børnene sender eder ved mig kjærligst hilsen.

Din trofaste fader A.Brinchmann

Survejr idag.

Event-Misc:
Stensbergg. 27 III. 29 mai 1894.

Kjære Christopher!

Efterat have expederet to længre breve, 1 til fru Louise Dahl og 1 til Reinholdt, begge gratulationsskrivelser i anledning af geburtsdage (1/6 og 3/5), sad jeg nu netop i begreb med at fremtage et brevkort for at berette om min ængstelse ved ikke at have hårt fra eller om eder siden 3die ds., da i det samme Ragnhild (og Marenjohanne) trådte ind.

Jeg fortalte hende da, hvad jeg havde til hensigt, og spurgte hende med det samme, om hun havde hørt noget om din operation. Operation!, gjentog hun forbauset, og så måtte jeg fremtage dit sidste brev, hvilket hun på grund af Molderejsen ikke havde læst; men da jeg så kom til tiraden:

Jeg har efter operasjonen havt et nervetogt igjen, brast hun i latter og berigtigede min læsemåde - operationen - til - operasjauen - og så faldt, som du kan skjønne, eo ipso en sten fra mit hjerte. Jeg har ellers, såvidt jeg husker, alt før interpelleret dig om - operationen - uden at jeg dog har fået svar, og dette især har gjort mig engstelig. Jeg skal nu herefter være omhyggeligere i at tolke skrift, men i dit - operasjauen - ligner - au - mere - on. Nu, det var dog såre godt at blive kvit den bekymring, men vant som jeg fra Ludvigs tid af var til at høre om operationer, skal du ikke undre dig så meget, om min opskræmte indbildningskraft kom dine utydelige skrifttræk og den forbindelse, hvori de forekom, til hjælp i at læse fejl. Atter og atter Gudskelov for berigtigelsen, den jeg da håber snart at se bekræftet propria tua manu.

Ragnhild var her ellers nærmest for at meddele mig, at en af hende og MJ. påtænkt jernbanetur idag til Grorud for at høre om en - post - for MJ. var bleven indstillet på efterretning om, at - posten - etslags selskabsdameri for husets 2 døtre, allerede var bleven besat med en anden. R. tog sig denne skuffelse meget let, og deri giver jeg hende så meget mere ret, som jeg altid har fundet, at R. jager vel sterkt for at få MJ. anbragt; hun er jo endnu væsentlig kun et barn, kan lidet eller intet, og trænger lidt mere opstivning i hjemmet og til meget mere belærelse. Skulde hun nu allerede før sommerferierne sættes ud i verden, måtte hun jo både afbryde den undervisning i tysk og fransk, som jeg giver hende, og det kursus i kalligrafi, som jeg bekoster for hende.

Olaf er da i disse dage oppe til artium, og formener sig i norsk, enl. og mathem. at have skrevet til: 3, 2 og 1.

Forøvrigt er alt relativt vel hos R., hun har også fået brev fra Hertzberg om, at hendes gårdsalg nu går i orden uden indsigelse fra Ulrich, der i vrede er udtrådt af befatning med mejeriet. Men Rs bekostning af Molde-rejsen (ca.70.00) er jo bortkastet. Assi og Visse klarer sig godt på skolen, og R. selv har lidt skriveri, dels fra deptmt. og dels fra ligningskommisjon.
Hun og jeg var 2den pintsedag i splendid diner sammen med Astrups, L.S. Øwres, P. Sommerschields og Bassøs (ialt 27 til bords) hos grosserer Carl Kroghs, hvor jeg havde den ære at føre vertinden til bords, modtage og besvare vertens 1ste skål (den 2den, for søsteren Martine, besvarede også jeg, med en tvast for fru Krogh på Molde), samt at snyde Astrup, Øwre og P.S. for 1.30 i préferénce-whist, en whistform, som jeg for første gang spillede.

Om 17de mai her har du vel læst i aviserne; jeg og Rs så da de ubegribelige folkemasser, som var på benene ved de 4 tog, af hvilke jeg som academicus deltog i Højres tog, 5000 mand, der ved hjælp af 5 forridere trængte sig frem i de af myriader propfulde gader. Om aftenen var jeg med Rs og 23000 andre personer på Tivoli, hvor fyrverkeriet var storartet; ellers var også Eldorado, Bygdø, St. Hanshougen, Holmenkollen m.fl. samt alle kaféer, konditorier, restauranter o.s.v. yrende fulde tildels af fulde. Fra

Drammen intet hørt. Hos Hanna alt vel.

Brevkort fra Ludvig igår melder god bedring og snart forestående flytning til Stuflotten; jeg bedres fremdeles, går nu ofte, om end ufuldkomment, alene. Appetiten bedre (takket være lax & hummer), søvnen god.
Også B. Dahl skriver om øget gang-tempo hos Ludvig.

Lad mig nu snart høre lidt om dig og Erika og barna og om Hiorths, hvem du alle må hilse fra din trofaste fader A.Brinchmann.

R hilser.

Event-Misc:
Stensberggade 27 III. 24/6 94.

Kjære Christopher!

Samtidig med at fortsætte mine rapporter om Olafs Artium ved at melde, at han fik 1 også i fransk (den 22de), vil jeg supplere mit brevkort af 21de med hvad jeg da glemte, nemlig at sige dig, at det var mig, som gjennem Cappelen sendte dig Kr. Randers’s Tidsruner. Efterat have læst og atter og atter læst denne bog blev jeg nemlig så glad i den, at jeg besluttede mig til at delagtiggjøre også dig og Ludvig i nydelsen af den lecture.

For mig står bogen som et mesterverk både i poetisk og i politisk henseende, så tankediger, så formfuldendt, så træffende som jeg finder den at være: den er et så fuldt ud betegnende udtryk for min politiske troesbekjendelse, at jeg ikke blot underskriver denns ord linje for linje, men at jeg vilde anse mig for et lykkeligt menneske, om jeg kunde præstere endog blot tilnærmelsesvis noget så skjønt. På samme tid som den så tro afspejler tidens politiske foreteelser hos os, på samme tid anvises deri den efter min mening uneste udvej til den pågående strids udjævning og til restitution af et norsk folk.

Som det nu går, kan det jo umulig gå, det må dog selv dens mest forblindede fanatiker indse; vi har jo fuldstændig borgerkrig om end ikke med blanke våben; alt står jo stille, der er en almindelig følt lammelse i alle forhold, og skal den fortsætte – og naturligvis øges – så er vel snart dagene talte for Norges tilværelse som selvstendigt rige. Ja - hører jeg dig sige - men det er jo netop det, riget ikke er! - vel, det indrømmes af mig som, tænker jeg, af enhver normand; i selvstændigheden er der visse små lakuner, og ingen kan vel sige sig fri for fornemmelsen af, at der existerer et vist svensk supremativ; men, er vi ikke karle til med ét slag at tilkjæmpe os denne fulde selfstændighed, så kan vi dog vel ikke gjøre noget tåbeligere end at ødelægge vore kræfter i indbyrdes kjævl, så at vi, når afgjørelsens time slår, står magtesløse til at hævde det allerede vundne og uden håb om at nå det, som ved en forsigtig og enig taktik måske endnu kan nåes.

Tilgiv mig, at jeg er bleven vidløftigere end det var min agt; jeg syntes dog, at jeg burde give dig et slags forklaring af grunden til at jeg sendte dig Tidsruner, om jeg end vidste, at efter Randers’s fint udarbeidede poesi min currente calamo nedskrevne prosa vilde blive en bonde, ja en husmand på herremanden. Ialdfald håber jeg, at vor politiske uoverensstemmelse efter disse mine udtalelser ikke vil gabe op til en endnu større kløft. Jeg er ingen stok-konservativ, ser du; også jeg vil jo fremskridt, og det må jo enhver ville, som har endog det mindste skjøn på, at de mildest talt er naturnødvendige; når jeg tager bestemt afstand fra de vildeste forkjæmpere, er grunden simpelthen den, at jeg vil, at kampen for at nå målet skal føres på en nobel og gentlemandsk måde. Det ved jeg, Gudskelov, at også du vil, og havde alle været politikere som du og jeg, så, antager jeg, vilde vort statslegeme have været sparet for størstedelen af det udslet, som nu vansirer det.

Igår havde jeg et meget hyggeligt og tillige i sjelden grad humoristisk brev fra svoger Reinholdt til tak for min gratulation med hans major.udnævnelse.

Skriver du snart, så fortæl, når Reimann er ventende; i rejser vel ikke til Hvaler før medio juli?

Hils Erika, Therese og Louise kjærligst

fra din trofaste fader A.Brinchmann.

St. Hansaftenn tilbragte jeg med R. & barna på Bygdø.
Igår steghedt, idag øsregn.

Event-Misc:
Sommeren 1896 var han 1 måned i Tyskland, vesentlig på fottur gjennom Thüringen med en avstikker til Nürnberg.

Occupation:
Utnevnt til adjunkt fra 1.august 1898 med ansiennitet fra 1.januar 1894.

.
Tekst til klassebilde fra middelskolen:

Middelskolen Den høiere almenskolen Klassebilde
Øverst:

Martin Bye, Rolf Mørch, Ths. Stousland, Thorud, ukjent, ukjent, Petter Andersen

Mellomste rekke:

Carl Steen, Clas Johanson, Jan Torjusen, lektor Brinchmann, August Bergh, Jørgen Berckenhoff, Sigurd Hagen,

Nederst:

Peter Bramer, Bjarne Jacobsen, ukjent, ukjent, Edholm, Hans Andersen, Wilhelm Holwech

Event-Misc:
Fra mai til juli 1900 oppholdt han seg i England for språkets skyld.

Residence:
I folketellingsåret 1900 bodde familien Brinchmann i Storgata 28 på Hønefoss. Det bodde flere enn dem her, men det ser ut til at de hadde Anna Hansson fra Sverige som kokkepike og Anna Carlsdatter som barnepike. Sistnevnte var fra Fredrikstad.

Storgata 28 var et Vaaningshus med sidebygninger som Udhus, Vedskur med tørreloft og 1 Privetbygning. Det var i to etasjer, ser ut til å ha vært fire leiligheter, kvist og kjeller. Totalt var det 23 mennesker hjemmehørende her.

Occupation:
Christopher var overlærer og bestyrer av Hønefoss kommunale høiere almenskole fra 1.august 1900 til 1913.

I 1908 da middelskolens bestyrer ble konstituert som bestyrer også av folkeskolen, måtte han fritas for 6 lesetimer ved sin egen skole. Disse timer ble da først overtatt av stud.filol. Kristen Engh, så i januar 1909 av cand.mag. Jørgen Moe Sørensen, og etter han i 1910 av cand.theol. Ole Arvid Bistock Prytz.

En senere beskrivelse av Brinchmanns virke på skolen - fra byens historie:

Hva overlærer Brinchmann angår, så var hans iver i skolens tjeneste fullt på høyde med både med hans utpregede lærerbegavelse, hans iderikdom og hans sjeldne intelligens på alle formelle områder. Han hadde derfor sjeldne betingelser for å vekke lærelyst og iver hos sine elever, og han vekket begge deler.

En av Christopher Brinchmanns elever på Hønefoss fra omkring 1910, Aagot Rynning, beskrev senere sin lærer slik:

Skolebestyrer Brinchmann berømmer hun for hans evne til å finne på - triks - for at elevene lettere skulle kunne forstå og huske stoff.

Ved overlærer og bestyrer Brinchmanns forflyttelse til Kristiania Katedralskole i 1913, ble overlærer Lorentzen utnevnt til bestyrer.

Kilder:

Den høyere skolen i Hønefoss 1884-1984.
Hønefoss. Byens historie, 1915.

Anecdote2:
Christopher Brinchmann ble også engasjert i musikklivet på Hønefoss. Her dannet han også et amatørorkester, som spilte ved tilstelninger og liknende.

Han dirigerte også et sangkor.

Event-Misc:
Kl.10 var saa at si alle mand drat ut av huse, de fleste for at delta i den store procession som tælte ca.1.200. Paa Søndre torv var der reist sangertribune og talerstol, og om disse samledes sikker 2.500 mennesker, for i fællesskap at mindes byens historie som magistraten, Politimester Gjør, i korte træk skisserte, og for at paahøre den av Overlærer Brinchmann for anledningen digtede og komponerte stemningsfulde kantate for mandskor og orkester:

Kor:
Ringerikes by,
kranset af aasernes ly!
der, hvor Bægna i svulmende savn
falder i Randselvens rolige favn,
der, hvor Nordmarks og Holleias jetter
skilles i kampen af Norderhovs sletter,
Ringerikes by,
hil dig i ungdommens morgengry!

Ringerikes by!
Rundt om ligger de store minder
om kongers æt og om stolte kvinder,
i sagnrig dal er du blomstret frem,
og en fager bygd er dit lune hjem,
Ringerikes by,
selv er du ny;
men ung og kraftig din fremtid skal samle
med haab og løfter de minder saa gamle.

Barytonsolo:
Høit op mod fjeldet, langt ind i li,
dybt indover vidder saa triste,
tause staar skogene, urørt og fri,
ensom flakser storfugl paa furuens kviste.
Tusinder af lange aar
kun ved aarstidskifte gaar
over dybe skoge, stille vidder.

Recitativ:
Men saa kommer manden med sin bile,
staalet synger skarpt i skogens hal,
og de stille vidders lange hvile
brydes af de stolte kjæmpers fald.
Nedad kjøres glatte vinterveien
stammerne til dalen ned fra heien,
vaaren styrter dem i elven, Bægna skyder ryg
og i stryg og stille vande fører dem saa tryg
gjennem travle tømmerfløters hænder
hen til fossens hjul og sagens hvasse tænder.

Kor:
Men kjæmpen lar sig rolig knuse;
thi kulturens kald den hører bruse,
den skal bringe bud til millioner,
pressens frisprog rundt til verdens zoner.
Den i stillhed fødte skal i vrimmel tale,
Londons mylder tolkes paa papir fra norske dale.

Recitativ:
Træets skjæbne fik den sterke fos;
lange seklers frihed maa den bytte
mod for veke mennesker at gjøre nytte.
Fra sit leie ført til render og turbiner
maa den lænket trække stønnende maskoner;
af dens hvide skum og skjønne harme
mandens kløgt har dannet lys og kraft og varme.

Kor:
Ringerikes by,
kranset af aasernes ly!
Paa din fremtids himmel saa klar
lokkende syner for øie du har.
Spirillens stængsel din vandkraft skal doble,
Viken skal du til Vesterhav koble.
Ringerikes by,
hil dig i ungdommens morgengry!

...Senere fulgte der tale paa tale, for institutioner og for personer der hadde gjort sig fortjente av byen, av... bl.a. Brinchmann.

Kilde:

Hønefoss. Byens historie, 1915.

Occupation:
Med timer paa folkeskolen ansattes 1/8 1908 Cand.mag. Christopher Brinchmann, da Baalsrud fratraadte med pension (600 kr.); hvorefter Brinchmann 1/8 1909 ogsaa overtok bestyrelsen av skolen.

...hadde folkeskolen naturligvis vanskeligere for at bevare (preg av å være en stor familie), da den fra 1/8 1909 maatte dele bestyrelse med middelskolen, - selv om bestyreren var en saa fremragende skolemand som Overlærer Brinchmann. Det viste seg ogsaa, at dobbeltskolen blev et vel slitsomt apparat at betjene, selv for en arbeidskraft som hans; likesom av standen mellem skolerne i virkeligheten i længden vanskeliggjorde dobbeltstillingen. Brinchmann tok derfor avsked allerede i 1913. Men forat folkeskolen iethvertfald ikke skulle lide noget avbræk i henseende til utdannelse hos bestyreren, saa ansattes fra 1/8 1913 som saadan efter Brinchmann Cand.theol. Ole Arvid Bistock Prytz...

Kilde:

Hønefoss. Byens historie, 1915.

Event-Misc:
...var vistnok alle enige om at Bergensbanens aapning 27.november 1909 for direkte trafik mellem Kristiania og Bergen, var en begivenhet som gjorde dagen til en national merkedag, likesaa vist som banens bygning var et storverk til ære for norsk ingeniørkunst og norsk arbeidskraft.

...da granitblokken paa (jernbane-)broens midte med initialerne - 19-Haakon den 7de-09 - var sat paa sin plads, kunde aapningstoget med konge, autoriteter og ca.200 indbudne rulle over broen som et seierstog under de store menneskemassers begestrede hurraer, musikens utførelse av fædrelanssangens toner og kongesalut fra - batteriet - paa St.Hanshaugen. Dagen feiredes selvfølgelig med fest i byen...

...Der var fest paa to steder. - Paa Glatveds hotel holdtes stor borgermiddag med taler, sang og fædrelandsk og Hønefossisk stemning... og paa lokalet - Ringerike - hadde Hønefoss' og Norderhovs kommuner i fællesskap arrangert fest med bevertning for ca.400 jernbanearbeidere. Orkester og sangforening optraadte, og festtalen holdtes av Overlærer C. Brinchmann.

Kilde:

Hønefoss. Byens historie, 1915.

Residence:
Owrensgate 10, hvor de betalte kr.750,- i husleie for 1+1,5 etasje.

Occupation:
Fra 1913 var Christopher overlærer (lektor) ved Christiania (senere Oslo) Kathedralskole.

Han tok avskjed ved nådd aldersgrense i 1930.

Christopher var også i flere år lærer i gresk ved Universitetet.

Han var en dyktig, vel ansatt pedagog, medlem av styret i filologenes og realistenes landsforening i en årrekke.

Anecdote:
18 mars 1916 (skrevet til sin avdøde fars 90-årsdag).

Mel: Aften er stille.

Mindernes klokker
manende lokker,
slegten er samlet ikveld om sin far.
For hvad han var os
alt fra han bar os
takken sin vei til ham tar.

Barnetid lyse
kan ikke fryse
gjemmer en glød under hverdagens graa,
om vi blir gamle
vil vi os samle
om ham som da vi var smaa.

Minde fra Molde
kjær vi vil holde,
holme og fjelde bak sommerblankt speil.
Mens vi det samler,
ser vi en hamler
sagte bak blaabaatens seil.

Hvis I vil hædre
mødre og fædre,
lyder et ord som har seklernes sagt,
da skal I sande,
vokser i landet
lykke og kraft i jer slegt.

Derfor vi ville
trofast og stille
takke for minder og love os selv
at holde sammen,
grener paa stammen,
ham som vi hædrer ikveld.

Residence:
Under den kommunale folketellingen i Kristiania 1.desember 1923 er familien Brinchmann registrert boende i Jacob Aalsgate 14 i Uranienborg menighet.

Lektor ved Kra. Katedralsk. Christopher Bernhoft Brinchmann, f.2.mai 1860 i Molde, og Husmor Erika Wilhelmine Brinchmann, f.22.november 1869 på Kraakerøy, Glemminge.

Barna:

Ugift Kontordame hos Ferrnley & Eger Johanne Louise Hiorth Brinchmann, f.27.desember 1892 i Fredrikstad.

Ugift Kontordame 1.ste ass ved Det Meterologiske in. Hanna Elisabeth Hiorth Brinchmann, f.19.november 1898 i Fredriksstad.

Ugift Stud.med. Alexander Hiorth Brinchmann, f.19.november 1903 på Hønefoss.

Ugift Skredderlerling Erika Hiorth Brinchmann, f.24.mai 1906 på Hønefoss.

Brinchmanns er også registrert boende her i 1929.

Residence:
Fra Kragerø sorenskriveri. Panteregister:

Register Skodø sogn, Gumø Østre, Melkertangen, senere Gunbo, deretter kalt Skutevik.

Gårdsnr. 25
Bruksnr. 6

Påtegnelse om navneendring fra Melkertangen til - Gunhbo - er datert 31.oktober, tinglyst 1.november 1917.

Skjøte fra Tora Johansen til overlærer C. Brinchmann for kr. 7.500,-. Datert 28.februar, tinglyst 6.mars 1920.
Kommentar: Beregnet til 2018-kroner utgjør dette ca. kr. 148.000,-.

Kopi av skjøte ligger på Skutevik.

Skrivelse fra Brinchmann hvor han begjærer eiendommens navn forandres til Skutevik, datert 21.november, tinglyst 20.desember 1920.

Hjemmelsoverføring 23.desember 1950:
Hjemmelen overført til arvingene i anl. C.B. Brinchmanns og hustru Erika's (død 29.oktober 1949) fellesbo, nemlig:

1. Therese Gauthier, f.29.august 1889
2. Louise Brinchmann, f.27.desember 1892
3. Astri Frisak, f.23.november 1895
4. Hanna Jelstrup, f.19.november 1898
5. Alexander Brinchmann, f.19.november 1903
6. Erika Reitan, f.24.mai 1906

Died:
Fra dødsannonsen i Aftenposten 30.desember 1943:

Min kjære mann, vår kjære far, vår svigerfar, vår bestefar, lektor Christopher Bernhoft Brinchmann døde stille 22.desbr. 83 år gl., og ble bisatt i dag.
Oslo, 29.desember 1943.

Erika Brinchmann, f.Hjorth.
Therese og Jaques Gauthier.
Louise Brinchmann.
Astri og Arvid Frisak.
Hanna Elisabeth og Francis Jelstrup.
Alexander og Mathilse Brinchmann.
Erika og Håkon Reitan.
Barnebarn.

Christopher married Erika Wilhelmine Hiorth, "Brinchmann" on 16 May 1888 in Vestre Fredrikstad kirke, Østfold, Norge. Erika (daughter of Niels Severin Hiorth and Therese Marie Cudrio, "Hiorth") was born on 22 Nov 1869 in Gibraltar, Kråkerøy, Fredrikstad, Østfold, Norge; was christened on 15 Jan 1870 in Glemmen kirke, Fredrikstad, Østfold, Norge; died on 29 Oct 1949 in Oslo, Norge; was buried on 5 Nov 1949 in Vestre gravlund, Oslo, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Event-Misc: 1890, Fredrikstad, Østfold, Norge; Carl August Cudrio med sin datter Therese, datterdatter Erika og oldebarn Therese.
• Event-Misc: 23 Apr 1890, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: Abt 1892; Noen barnebilder.
• Event-Misc: 1893, Strömstad, Västra Götalands län, Sverige; Hos fotograf i Sverige.
• Event-Misc: Oct 1894, Fredrikstad, Østfold, Norge; Hos fotograf.
• Education: Bef 1900, Fredrikstad, Østfold, Norge; Fredrikstad pikeskole.
• Event-Misc: Bef 1900; Therese hos fotograf i bunad/folkedrakt.
• Education: Aft 1900, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge
• Residence: Aft 1900, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge; Barndomsminner fra Hønefoss.
• Confirmation: 01 Oct 1905, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge
• Event-Misc: 8 Jun 1908, Kristiania, Oslo, Norge; Barnehjelpsdagen.
• Education: Bef 1909, Kathedralskolen, Oslo, Norge
• Occupation: Bef 1910, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge; Vikarierende gymnastiklærerinde ved Hønefoss høyere skole.
• Event-Misc: 5 Jul 1911; Therese Brinchmann og søsknene Friis-Hansen samlet før Thereses avreise til Tyskland.
• Occupation: 1 Aug 1911, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge; Lærerinne på folkeskolen til 30.juli 1912.
• Event-Misc: 1914; Påskebilde.
• Event-Misc: Bef 1918; Therese Brinchmann, Inger Friis-Hansen og venner.
• Anecdote: 05 Feb 1919, Frankrike; 1.gang på fransk jord.
• Event-Misc: Abt 1924, Frankrike; Jean Jacques Gauthier, Therese, Erika Brinchmann og lille Louis på tur.
• Event-Misc: Aug 1936, Porsgrunn, Telemark, Norge; Besøk av Gauthiers hos Frisaks i Porsgrunn.
• Event-Misc: Abt Aug 1936, Oslo, Norge; Therese og barna på Oslobesøk.
• Confirmation: Oct 1963, Trun, Orne, Basse-Normandie, Frankrike; Konfirmert som katolikk.
• Event-Misc: 1969, Paris, Ile-de-France, Frankrike; Søstrene Brinchmann samlet hjemme hos Therese i La Saucere.
• Event-Misc: 1 May 1971, Paris, Ile-de-France, Frankrike; Louise og Vesla på besøk hos sin eldre søster Therese i Frankrike.

Notes:

Birth:
Brev fra farens søsken etter fødselen:

Fra onkel Ludvig og tante Henny Brinchmann i Kristiania:

Kjære Chr. og Erika!
Vor hjerteligste lykønskning med den lille datter. Gid alt fremdeles går godt. Lad os høre siden, hvordan tilstanden er, om den lilles ernæring o.s.v.
Alt vel

Eders L.

Ogsaa mine hjerteligste lykønskninger med den lille skal, ja, det er deilig at have et sligt lidet væsen, som man kan kalde sit. Jeg har siden jeg kom hjem ordnet en del barnetøi og savnede da en del smaa ting, kan du sige mig, Erika, om ikke du har det? Det haster naturligvis ikke med det, men naar du kommer op, vil du da sende mig det ved leilighed, thi jeg vilde gjerne kampe ned alt det, som jeg ikke bruger af sommertøi. Nu skal vi i kirken.
Venlig hilsen

Eders Henny

Fra tante Hanna Brekke i Kristiania:

Kjære Chr. og Erika!
Tak for den glædelig nyhed og tusinde hilsener fra os alle og gratulation med den lille datter. Gud ske lov, at alt er vel over og at alt er bra, jeg håber, det er så fremdeles. Vil Du, Chr. sende et brevkort herom, er Du snil. Stakkels Erika er vel glad nu, over at alt er over, Alt vel her og hjertelig hilsener fra os alle til Hiorths og Eder begge.

Eders Hanna.

Fra tante Ragnhild Hansen i Molde:

Molde, 5. september 1889.

Kjære Erika og Christopher!

Af mit inderste hjerte ønsker jeg eder til lykke med lille Maesa. Der ser du nu lille mama, at det blev, som vi allerede i gamle dage ved kakkelovnen i spisestuen saa det i sanden, og det glæder mor Hansens gamle hjerte, at - Maesa - has vist sig hendes tillid værdig og ikke blev til en liden fyr.
Ja – et spøg, et andet alvor, hvor deiligt det er at vide det er overstaaet og vel overstaaet, hvor inderlig jeg tager del i eders lykke og fornøielse over hvert lidet fremskridt den lille gjør. Og dem ser man da strax fra første stund, det varer jo ikke mange dage før de vender øinene efter som man bevæger fingrene foran dem o.s.v.; bare de gnider sine små øine med haandbagen eller gjæsper saadan paa skjeve spiller de en hel liden komedie.
Gid jeg kunde tittet indom og seet of stelt med den lille, ja jeg haaber nu det ikke varer saa længe til hun aflægger os et besøg, at jeg ikke kan faa dandset en - Ola fola - med hende. Det var saa pudsigt, den morgen Maesa kom sad mine smaapiger netop og talte om smaabarn og det var et eller andet som VIsse foreslog at arbeide eller gjemme til tante Erikas lille barn. Ja men hun har da intet barn endnu sagde jeg, - har hun ikke endda - spurgte Visse i største forundring medens M.J. med gammelklog mine svarede: Ja men saa er jeg nu sikker paa at hun faar et rigtig snart, hvortil jeg jo ikke kunde svare andet end at jeg troede og haabede det. Da hun saa om formiddagen kom fra skolen og hørte om begivenheden sagde hun strax: Ja der kan du nu høre da mama at jeg sagde sandt. Visse undrede om hun var kommet med jernbane eller med dampskib, og er undselig stolt af hende alt paa afstand. Det er nu som vi vare medeiere i hende da ser du, hun er jo Visses gode bekjendt naturligvis.

Nu maa du være rigtig fornuftig da du lille mama, staa nu ikke fortidlig op, og spis ikke for stærke mater i førstningen, tro en gammel erfaren mor Hansen, man faar det igjen, det siger nu jeg, trods det er moderne at proppe sig med stærk kost, store maver og andre ulemper kommer efter.
Idag fik vi Chr’s brev, stakkels lille pige, du fik nok føle hvad det betyder at blive mama, aa hvor ondt jeg havde af dig. Men nu er du dobbelt glad er du ikke? Visse kom netop ind nu og spurgte om jeg skrev til eder, - aa kjære hils den lille pigen fra mig og tante Erika og onkel Christopher.

Her hos os er det fælt om dagen alleslags arbeidere rumsterer og larmer og søler, saa her ser ud, jeg ved ikke som hvad, men jeg bare glæder mig til det blir færdigt, da blir her vist svært koseligt. Til vinteren skal jeg have to herrer ovenpaa, samt frk. Dahl, dessuden maaske en fjerde til middag. Nu maa jeg ud for at stoppe pølser derfor lev vel begge og vær hjertelig hilset fra eders

Ragnhild

Fra tante Louise Bjørset i Molde (utdrag):

Molde, 11/9 89.

Kjære Erika og Christopher!

Det er dessværre bleven forsent med mine lykønskning ianledning Eders lille datter. Men vær forvisset om, at den er lige velment, nu, naar den kommer. Ja, tillykke da begge to med den lille skat!
Vi længes svært på at faa høre lidt igjen nu fra Eder, om hvordan det staar til baade med Dig, kjære Erika, og med Din datter. Tænk hvilken ung moder, Du er! Tak, kjære broder, for Dit brev, som satte os ind i begivenheden. Vi deler alle Eders glæde og dobbelt stor maa den jo være, siden det var med nød og neppe, at barnet kom levende til verden. Ja nu er det vel 14 dage imorgn og maaske Du, kjære Erika, atter er oven senge. Ja gid vi ret fik høre gode tidender fra Eder snart igjen...

Christened:
Faddere for Therese var mormor Therese Hiorth, tante Hanna Brekke, frøken Christiane Hoffmann, farfar og rektor Alexander Brinchmann, morfar og grosserer Niels Hiorth og onkel og cand.mag. Ludvig Brinchmann.

-

Christiane Hoffmanns brev til Christopher Brinchmann i Fredrikstad:

Oslo, 19. 9. 89.

Kjære Christopher!

Ved min Hjemkomst igaaraftes fra Christiania modtog jeg Dit Brev og det var mig en stor Glæde at høre, at du og Erika vilde regne mig med blandt Eders lille Piges Faddere. Men første Bestemmelse har jo været at rejse hjem den 28de, men da det vilde være mig meget kjært at kunne opfylde Eders Ønske, har jeg besluttet at lægge en Uge til mit Ophold, og modtager altsaa med Tak Eders Venlighed. Maaske jeg kunde faa et Par Ord fra Dig med Hensyn til Tiden; jeg antager Ludvig og Henny rejser tilbage med Eftermiddagstoget og at vi da kunne følges ad, saa bliver jeg hentet med Vogn ved Stationen. Hils Erika venligst og bring hende en hjertelig Tak fra

Din hengivne Cousine Christiane Hoffmann.

-

Onkel Ludvigs brev til foreldrene:

Xnia, thorsd. 19 s. 89.


Kjære Christopher og Erika!

Hermed papas brev. Fra Hanna og mig sendes vor bedste tak for den ære i viser os ved at bede os til faddere. Vi agter at reise, og kommer sandsynligvis Hanna lørdag aften, jeg søndag formiddag. Jeg må reise op igjen om natten, da jeg ei kan forsømme skolen. Men never mind. Fra Henny og Knud hilses også og takkes dig og fru Hj. for venlig indbydelse; men Knud kan ikke bede sig fri skolen og synes da, at det blir noget stridt at læse en fmd. efter nattereise, hvor meget lyst han end kunde have. Og Henny takker også, men synes ikke, hun godt kan lade den ustyrlige Alex. blive alene med pigen sålænge; vi har jo bare en pige. Efter fælens lang forhandling iaften besluttede da familien at sende Hanna og mig som repræsentanter. Vi må få høre nærmere fra dig lige før, for at være sikre på, at det blir af; hører du intet mer fra os, kommer vi, henholds. in lørdag aft. og søndag fm.

Træt efter siste feiring; bryllupet velykket, ligeså Brekkes andendagsbryllup med fin supé for 25 igår aftes. Vedlagt god sang af Knud. Henny hilser hjertligst. Bed Erika at stelle istand hendes lånte barnetøi, for at jeg kan bringe det med mig hjem, NB. hvis hun har brugt det da.

Surt veir idag. Glæder mig til mødet. Hils nu Erika og - Lissemor - samt alle H.s med tak for venlig indbydelse. Jeg formoder, toiletter er kjole og sort slips? Alt vel i begge leire.

Eders Ludvig.

Event-Misc:
Molde 23 apr. 1890.

Mine kjære børn!

Jeg havde allerede sat mig til pulten i god tid, så kom Albert Heyerdahl, der er her i byen for som lagrettsmand at være med i det 3 dages lagthing, der begynder imorgen, og så sad han her så længe i passiar om alskens ting, at klokken nu går på 7, og så sår jeg ikke så lang tid til min brevskrivning.

Mit hovedemne denne gang er da en hjærtelig tak først til grosserer Hiorth i Frstad og dernæst til Erika, af hvilke hin har bekostet og denne hidsendt det overordentlig kjærkomne kabinetsbillede af Therese med moder, mormor og oldefar.
Skjønt svagt pakket kom det dog i bedste behold hid den 1Apr, og jeg blev så glad, at jeg var på vej til strax at sende en direkte tak til giverne, men så opgav jeg tanken nærmest for at ha noget at skrive om i næste ugebrev, og for at lade eder i Krnia se (høre), hvad jeg har fåt.
Billedet blev strax indrammet og anbragt på et bord i spisestuen mellem Assi og Sossi på den ene side og den smørbrødspisende Ludvig på den anden. Disse 3 billeder er nemlig endnu så ferske, at de må få stå fremme en tid, førend de flyttes ind på udstillingsbordet i dagligstuen.
Thereses billede har naturligvis vundet alle vedkommendes og ikke mindst farfars sympathi; hvorfor jeg daglig må - meine Augen weiden - ved beskuelsen. Hennes søde lille ansigt er rigtig indtagende og har kun forsterket længselen efter at se det og den hele lille person in natura; også de øvrige mig så kjære personer på billedet er efter omstændighederne veltrufne, mindst dog fru Hiorths ansigt, der både er noget bortvendt og strengt. Coudrio er god, og det glæder mig ret at have ham til styrkelse af min ihukommelse af hans træk.
Ja, jeg kunde skrive (og det havde været min agt at skrive) længere om den materie, men posttiden trykker. Også R. & L. har da, såvelsom herværende cousins & cousines, fundet især Therese sød; panden er Erikas, det ellers lyse ansigt forældrenes fældes ejendom. ja, gud give, at hun længe måtte bevare den elskværdighed, som nu lyser ud fra det dejlige barn!

Lad mig da ikke glemme med det samme at takke Erika så meget også for brevet, der foruden at give illustrationer til billedet bragte også andre kjære meddelelser; bring du Erika endelig din far min forbindtligste tak for gaven og din mor for, at hun har villet værdiges at smykke mit bord.

Dit kjære brev af 17de, Hanna, må jeg da også takke for, uagtet interessen ved dets indhold hovedsagelig knytter sig til de lidet glædelige meddelelser om Brekke sr.

Her er alt uforandret som i sidste brev, både hos mig og hos R. & L. Min lille - Garcon - har begyndt at vise nogen modtagelighed for opdragelse undtagen på renlighedens område; den vælger sine loca hvorsomhelst, uden at genere sig; men også det bliver vel bedre. Den er ellers gjenstand for alles interesse, især børnebørnenes, som daglig besøger den og karesserer den, - alle undt. Trygve, der er ræd den, når den begynder på sine caprioler.

Idag havde jeg hyggeligt brev fra fru Louise Helsing med indlagt Hagbarths humoristiske bryllupsvise, som i må få til at få fat i, hvis i vil ha eder en sund latter; den er ude på lån, ellers skulle jeg have vedlagt den, men Krnia-folket kan vel få se den hos Chr. & Halvor. Den går Knuds sidste poëm en høj gag.

Vejret er fremdeles strålende, jeg har ikke brugt yderfrak midt på dagen nu i længere tid. Bådlængslerne vækkes, men - Valkyrien - står endnu på Lønset.

Vær kjærligst hilsede fra eders trofaste fader A.Brinchmann

Residence:
Therese minnes i et brev i februar 1968 sin barndoms jul:

..juletre i røke-verelset hos bedstemama og bedstepapa i Fredriksstad, videre julaftener i Larsen-gaarden, i Haug-gaarden, og senere i vort hus i Hønefoss.

I sitt brev til søskenene datert 17.september 1970, sine skriver Therese:

..skjønt jeg nokk har en del aa bebreide meg like overfor Alexander og Erika, de to yngste, jeg haaber paa deres tilgivelse, jeg var vist atal mot dere, da dere var smaa, var frekk nokk til aa ville opdrage dere, som om ikke Far og Mor var der. Jeg angrer paa det, men jeg ber dere om aa tro at det varmere dumhet end overlagt ondskap.

Occupation:
Vikarierende gymnastiklærerinde ved Hønefoss kommumale høiere almenskole, samt privatlærerinde.

Anecdote:
Therese skrev 40 år, i 1959, senere om sitt 40-års jubileum.

Confirmation:
Therese skrev selv i et brev 14.februar 1959:

Den 26 januar avsverget jeg protestantismen og gikk officielt over til katolicismen, som jeg jo saa at sige i det praktiske har tilhørt nu i over 20 aar.......det har gledet mine barn.

I sitt brev 19.oktober 1963 skrev Therese at hun nå bar blitt konfirmert i den katolske kirke: det er et av den katolske kirkes 7 sakramenter.

Sin katolske konfirmasjon fikk Therese i en alder av 74 år, i kirken i Trun av biskopen fra Sees. Hun var den eneste voksne som ble konfirmert.

Hennes gudmor var svigerdatter Lucie. Det skulle vært datteren Elisabeth.

Died:
Brev fra Louise til Therese og Vesla 4.mai 1972:

Det var så hyggelig å høre fra La Saucere, selv om nyhetene jo er sørgelige hvad deg, Therese angår.

Søsteren Hanna Elisabeth, Vesla, var hos Therese allerede nå, og stelte for henne, trøstet henne og leste alle brev for henne.

Brev fra Erika til Vesla 12.mai:

Håper at hverken hun (Therese) eller du har det for ilde nu. Du skriver ikke noe om hvordan det går med liggesårene, det vanskeliggjør også pleien. Men det er jo viktig for hende å ha deg dernede.

Samme dag skriver Louise også:

Det ser jo ikke så bra ut, hvad vi heller ikke venter, men vi er glad over å bli holdt ajour med tilstanden.

Den 26.mai skriver Vesla tilbake på et postkort:

For 4 uker siden sa han (doktoren) at det var slutten.. Hun skulle få mediciner for å stille smertene når det var nødvendig. Disse kommer som kastet på henne.. svarte dager med ynking nesten uavbrudt trods sprøyter, piller osv.. Apetitten mangler helt.. Ingen kan vist se hvor lenge denne tilstanden varer. Noen ganger ser det ut som hun ikke kan leve dagen ut, men så våkner hun smilende neste morgen.. Barnebarna er rørende til å komme..

Så igjen den 6.juni kommer det brev fra Vesla i Frankrike til Louise:

Hun (Therese) blir mere og mere som et lite barn som må ha en om seg.. Hun sier daglig når jeg kommer: der kommer søsteren som også er trøsteren..

Et par dager etter skriver Vesla til søsteren Astri om hvordan Therese har det:

Det er en seig-pining, og vanskelig å forstå. Når hun har det vondt, sier hun at hun gjerne vil dø. Men er kanskje redd for det også, som rimelig kan være..

Den 14.juni skriver Vesla til Thereses datter Blanche, som er i Norge:

Therese er svært svak og hvis du kommer, må du være forberedt på at hun er avmagret og vel er forandret fra februar/mars da du var her.

Blanche dro nedover til sin mor, og 4.juli skriver hun til sin tante Louise:

Jeg vil ønske det snart ta slutt på den lang pining til mor, selv ønsker hun det men på de beste stunder synes hun også det er vanskelig å løse seg fra sine kjære, hun er også redd for den dødskampen folk snakker om, men jeg tror mest hun kommer til å sove seg bort for alltid og da blir ikke noen smerter lenger.

Therese Gauthier dør natten til torsdag 3.august 1972, og dette beskrives av Vesla i sitt brev 7.august til søstrene i Norge:

Det har vært noen bevegede dager siden Thereses død.. tirsdag 1/8 var hun svært slapp.. onsdag likedan.. helt til om ettermiddagen. Da var hun urolig.. Antagelig følte hun at døden nærmet seg, for hun kysset meg på kinnet og sa: vesla jeg er engstelig! Jeg kan ikke be. Jeg tok hendene hennes og hun sa det gjorde godt.. Doktoren hadde vært der om formiddagen og blodtrykket var da svært lavt, bare 7, så han mente hun ikke ville leve dagen over.. Ved 2-tiden om natten vekket han (Jacques) oss og da var hun allerede død. Antegelig må hun ha vært død en times tid, for hun var begynt å bli stiv.. Jeg tror Therese bare har sovnet inn for ansiktet var så rolig og fredelig.. Hun lå som hun sov.. begravelsen allerede lørdag.. katolsk begravelse.

Fra dødsannonsen i Aftenposten 5.august 1972:

Vår kjære Therese Gauthier født Brinchmann døde på sitt hjemsted i Frankrike, 3.august 1972.

Blanche Gauthier og hele familien i Frankrike.
Louise Brinchmann.
Astri og Arvid Frisak.
Hanna Elisabeth Jelstrup.
Alexander og Mathilde Brinchmann.
Erika og Haakon Reitan.
Nieser og nevøer.

Therese married Jacques Julien Gauthier on 12 Sep 1921 in Paris, Ile-de-France, Frankrike. Jacques (son of Jean Jacques Gauthier and Marie Leonie Martin, "Gauthier") was born on 01 May 1891 in Paris, Ile-de-France, Frankrike; died on 08 Sep 1981 in Lassay, Mayenne, Pays de la Loire, Loire-Atlantique, Frankrike; was buried on 12 Sep 1981 in La Chapelle d'Andaine, Orne, Basse-Normandie, Frankrike. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Event-Misc: Oct 1894, Fredrikstad, Østfold, Norge; Hos fotograf.
• Confirmation: 22 Dec 1907, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge
• Education: Aft 1908, Kristiania, Oslo, Norge
• Education: Bef 1910, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge; Musikkstuderende.
• Event-Misc: Bef 1911, Fredrikstad, Østfold, Norge; Hos fotograf - og maleriet av datterdatter Johanne Louise Brinchmann.
• Occupation: Abt 1913, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge; Vikarlærerinne ved middelskolen.
• Event-Misc: 1914; Påskebilde.
• Residence: 1919, Kristiania, Oslo, Norge
• Occupation: 1923, Kristiania, Oslo, Norge; Kontordame hos Ferrnley & Eger.
• Event-Misc: Abt Aug 1936, Oslo, Norge; Therese og barna på Oslobesøk.
• Event-Misc: Sep 1936, Norge; Søsken og søskenbarntreff.
• Event-Misc: May 1949, Paris, Ile-de-France, Frankrike; Søsken og søskenbarn-treff i Paris.
• Event-Misc: 1 Apr 1958, Oslo, Norge; Niesen Eli Reitan gifter seg med sin Arne Christian Backe.
• Event-Misc: 1969, Paris, Ile-de-France, Frankrike; Søstrene Brinchmann samlet hjemme hos Therese i La Saucere.
• Event-Misc: 1 May 1971, Paris, Ile-de-France, Frankrike; Louise og Vesla på besøk hos sin eldre søster Therese i Frankrike.
• Event-Misc: Bef 1980; Kunstner, malerinne.
• Residence: Bef 1980, Professor Dahls gate 17, Oslo, Norge

Notes:

Occupation:
Frøken Louise Brinchmann var vikarlærer fra omkring vårhalvåret 1913 - i tegnetimerne - for cand.theol. Lorentzen, som da hadde permisjon.

Kilder:

Den høyere skolen i Hønefoss 1884-1984.
Hønefoss. Byens historie, 1915.

Event-Misc:
Louise malte mange landskapsbilder fra deres eiendommer på Skutevik og Skåbu. Hun malte også flere familieportretter.

Buried:
Res.kap. Kjell Ø. Christoffersen forettet ved begravelsen til Louise.

Died:
Fra dødsannonsen i Aftenposten 17.desember 1980:

Louise Brinchmann min kjære, snille og trofaste venninne gjennom 50 år, er død.
Oslo, 15.desember 1980.

Turi Aud Kåri.

Dagen etter står denne annonsen inne fra familien:

Vår kjære søster, svigerinne og tante Louise Hiorth Brinchmann døde idag.
Oslo, 15.desember 1980.

Astri Frisak.
Hanna Elisabeth Jelstrup.
Erika Reitan.
Mathilde Brinchmann.
Nieser og nevøer med familier.

Bisettelsen finner sted i Vestre krematorium, nye kapell, lørdag 20.desember kl. 9.00.

Other Events and Attributes:

• Event-Misc: Abt 1910, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge; Astri på søskenbildet fra Hønefoss omkring 1910.
• Education: 1914; Student.
• Event-Misc: 1914; Påskebilde.
• Residence: 1919, Kristiania, Oslo, Norge

Notes:

Died:
Fra dødsannonsen i Aftenposten 7.desember 1983:

Vår alles kjære Astri Hiorth Frisak født Brinchmann døde idag, 88 år gammel.
Porsgrunn/Oslo, 30.november 1983.

Henrik og Ragnhild Frisak.
Randi og Jan Henrik Eriksen.
Betty Frisak og Haagen Ringnes.
Hans, Åge, Helle, Jørgen, Henning, Ida og Ingunn.
Hanna Elisabeth Jelstrup, Erika Reitan (søsken).

Bisettes fra Østre Porsgrunn kapell fredag 9.desember kl. 13.00.

Astri married Arvid Frisak on 28 Jan 1922 in Breslau, Schleisen, Polen. Arvid was born on 09 Dec 1885 in Ålesund, Møre og Romsdal, Norge; was christened on 30 Jan 1886 in Ålesund, Møre og Romsdal, Norge; died on 12 May 1978 in Porsgrunn, Telemark, Norge; was buried before 19 May 1978 in Østre Porsgrunn kirke, Telemark, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Event-Misc: Abt 1900; Barnebilder av Hanna Elisabeth.
• Event-Misc: Abt 1910, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge; Hanna Elisabeth fra søskenbildet.
• Event-Misc: 1918; Vesla på fjelltur med onkel Nils.
• Event-Misc: Bef 1921; Diverse ungdomsbilder av Hanna Elisabeth.
• Event-Misc: 22 Dec 1922; Hanna Elisabeth (Vesla) hos fotograf.
• Occupation: 1923, Kristiania, Oslo, Norge; Kontordame 1.ste ass. ved Det Meterologiske institutt.
• Event-Misc: Abt 1925; Vesla med sin søster Therese og niese Elisabeth.
• Event-Misc: Abt 1927; Vesla med sin nevø Francois.
• Event-Misc: Bef 1949; Hanna Elisabeth tegnet sin mor Erika.
• Event-Misc: 1969, Paris, Ile-de-France, Frankrike; Søstrene Brinchmann samlet hjemme hos Therese i La Saucere.
• Event-Misc: Bef 1970, Auray, Morbihan, Bretagne, Frankrike; Vesla med Jacques og Therese Gauthier.
• Event-Misc: 1 May 1971, Paris, Ile-de-France, Frankrike; Louise og Vesla på besøk hos sin eldre søster Therese i Frankrike.
• Event-Misc: 27 Jul 1982, Skutevik, Gumøy, Kragerø, Telemark, Norge; Vesla og Erika på Skutevik.

Notes:

Died:
Fra dødsannonsen i Aftenposten 19.februar 1986:

Vår alles kjære Hanna Elisabeth Jelstrup født Brinchmann døde idag.
Oslo, 15.februar 1986.

Erika Reitan.
Mathilde Brinchmann.
Nieser og nevøer.

Bisettes i Vestre krematorium, nye kapell, fredag 21.februar kl. 15.00.

Hanna married Georg Francis Logn Jelstrup, "Francis" on 16 Apr 1930. Georg was born on 24 Aug 1895 in Kristiania, Oslo, Norge; died on 23 Jun 1964 in Oslo, Norge; was buried on 29 Jun 1964 in Vestre gravlund, Oslo, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: Vågå, Oppland, Innlandet, Norge
• Event-Misc: Jul 1905, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge; Hos fotografen.
• Event-Misc: Abt 1908, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge; Søsknene Erika og Alex hos fotografen.
• Event-Misc: Abt 1913; Alexander hos fotograf.
• Confirmation: 1 Dec 1918, Uranienborg kirke, Oslo, Norge
• Education: 1921; Eksamen artium.
• Education: 1923, Kristiania, Oslo, Norge; Medisinstudent.
• Event-Misc: 1925, Skutevik, Gumøy, Kragerø, Telemark, Norge; Alex og nevøen Louis.
• Occupation: Jan 1928, Harstad, Troms, Norge; Assistentlege ved Harstad sykehus frem til mars 1928.
• Occupation: Apr 1928, Tranøy, Troms, Norge; Konstituert distriktslege frem til desember 1929.
• Occupation: 1 Jan 1930, Aker sykehus, Sinsen, Oslo, Norge; Kandidat ved medisinsk og kirurgisk avdeling frem til 31.mai 1931.
• Occupation: 1 Jun 1931, Ullevål sykehus, Oslo, Norge; Lege ved medisinsk avdeling frem til 21.desember 1931.
• Occupation: Jan 1932, Asker, Akershus, Norge; Assistentlege ved Vardåsen sanatorium frem til september 1933.
• Occupation: Feb 1933, Lofoten, Nordland, Norge; Bestyrer ved Nationalforeningens diagnosestasjon under Lofotfisket.
• Occupation: Oct 1933, Asker, Akershus, Norge; Reservelege ved Vardåsen sanatorium frem til desember 1934.
• Occupation: Jan 1935, Oslo, Norge; Vikariat som sekretær i Medisinaldirektoratet frem til august 1935.
• Occupation: Sep 1935, Aker sykehus, Sinsen, Oslo, Norge; Assistentlege ved medisinsk avdeling frem til juli 1936.
• Occupation: 20 Jul 1936, Rikshospitalet, Oslo, Norge; Assistentlege ved medisinsk avdeling, og lege ved Nordstrand tuberkulosehjem.
• Occupation: Bef 01 Aug 1946, Nordlandssykehuset, Bodø, Nordland, Norge; Overlege.
• Residence: Bef 01 Aug 1946, Bodø, Nordland, Norge
• Residence: Aft 23 Nov 1951, Oslo, Norge; Fredensborgveien 135.
• Occupation: 15 Mar 1954, Bærum sykehus, Gjettum, Bærum, Akershus, Norge; Overlege.
• Residence: Bef May 1954, Gjettum, Bærum, Akershus, Norge

Notes:

Education:
Medisinsk eksamen i desember 1927 med karakteren laud 183,5.

Occupation:
I et brev datert 11.august 1953 nevnte Alex at han startet sin første post som distriktslege på Tranøy i Troms for 25 år siden.

Occupation:
Alex Brinchmann hadde permisjon fra jobben som assistentlege ved Vardåsen sanatorium februar-april 1933, da han jobbet for Nationalforeningens diagnosestasjon under Lofotfisket.

Vardåsen tuberkulosesanatorium (Nedre Vardåsen) i Asker åpnet i 1923 som tuberkulosesykehus for Kristiania. Ved åpningen hadde sanatoriet 136 sengeplasser i en bygning i nybarokk stil med høyt tårn med spir, tegnet av Kristian Biong.
Sanatoriet ble utvidet 2 år senere med en egen barneavdeling med plass til 26 barn. Til dette formålet ble - Odden - et stort, hvitt hus ved Nordvannet, innkjøpt.
I 1927 ble barnesanatoriet Øvre Åsen for 95 barn ferdigstilt.

Med tiden avtok barnetuberkulosen, og barneavdelingene ble derfor ombygd til voksne pasienter. Etter 2.verdenskrig kom den antibiotiske behandlingen, som nærmest gjorde slutt på tuberkulosen i Norge. Den ledige kapasiteten som oppsto på Vardåsen ble benyttet til attføring og rehabilitering for pasienter fra Aker og Ullevål sykehus.

Fra 1.januar 1970 ble Vardåsen underlagt Dikemark sykehus. Etter omfattende ombygning ble Vardåsen den første alderspsykiatriske sykehusavdeling i Norge.

Hovedbygningen på Nedre Vardåsen er fredet.

Occupation:
Alex Brinchmann hadde i perioden februar-april permisjon fra Vardåsen sanatorium, da han bestyrte Nationalforeningens diagnosestasjon under Lofotfisket.

Nasjonalforeningens diagnosestasjon var til stor nytte ved undersøkelse av mistenkelige tilfeller og kontroll av fiskere som tidligere hadde hatt tuberkulose.

Occupation:
Alexander Brinchmann ble godkjent som spesialist i lungesykdommer og lungetuberkulose i 1934.

I N.m.f.l. 1935:
Et klinisk-røntgenologisk bidrag til spørsmålet om den åpne lungetuberkuloses patogenese.
Litt om betydningen av ringskygger på lunge-røntgenogrammet.

I N.m.f.l. 1936:
Kombinasjon av gullbehandling og pneumotoraks ved tuberkuløse lungekaverner. En kasuistisk meddelelse.

Historie:
Tuberkulosebakteriene ble første gang påvist i 1882. En diagnostisk test, tuberkulinprøve eller Pirquetprøve, ble utviklet noe senere. BCG-vaksine (se nedenfor) kom i 1920-årene, men ble først anerkjent på 1940-tallet. Fram til 1950 var tuberkulose en folkesykdom i Norge. Sykdommen gikk tilbake med økende levestandard, vaksinering og nye medisiner.

Ordet tuberkulose er avledet av det latinske ordet tuberkulum som betyr liten knute.

Hva er lungetuberkulose?
Lungetuberkulose er en lungebetennelse forårsaket av tuberkelbakterier. Nesten alle tuberkulose-infeksjoner i Norge er forårsaket av Mycobacterium tuberculosis.
Sykdommen kan starte som en vanlig lungebetennelse med hoste, tungpust, feber og smerter i brystet. I de fleste tilfeller faller sykdommen til ro, i en såkalt latent (skjult) fase. Hos fem til ti prosent av de som er smittet blusser sykdommen senere opp. Dette skjer ofte i forbindelse med at kroppen er svekket på grunn av annen sykdom, høy alder, eller immundempende behandling. Latent tuberkulose kan blusse opp og medføre lungetuberkulose mange år etter smitte.

Sykdomsutvikling:
Infeksjonen sitter oftest i øvre del av lungene (topplappene), hvor det hos noen pasienter kan dannes hulrom,kaverner. Ved gjennombrudd til bronkiene vil store mengder bakterier komme ut i luftveiene, og pasienten kan overføre sykdommen til andre gjennom dråpesmitte. Fra lungene kan bakteriene føres med blodet til andre organer.

Symptomer:
Pasienter med lungetuberkulose har ofte dels allmennsymptomer som feber og vekttap, og dels symptomer fra lungene med bl.a. holdsmerter og langvarig hoste. Oppspyttet kan være blodig.

Tuberkulosen i Norge:
Tuberkulose var en folkesykdom i Norge fram til slutten av 1940-årene. Rundt 1900 hadde Norge en av Europas høyeste forekomster av tuberkulose med ca. 7000 dødsfall årlig pga. tuberkulose i en befolkning på ca. 2 millioner innbyggere. De første private sanatorier ble åpnet på 1870-tallet i Gausdal, Oppdal og Valdres, men disse var ikke primært ment for lungesyke og det første rene tuberkulosesanatorium i Norge ble åpnet i Kongsvinger i 1894. De første av i alt seks statssanatorier ble åpnet på Reknes i Molde 1897 og Harastølen Luster i Sogn 1902. Det ble opprettet egne sykehus (kysthospitaler) for skrofuløse barn, dvs. barn med kjerteltuberkulose, i Stavern 1889 og Hagavik utenfor Bergen 1893. Senere tilkom det flere kommunale og private folkesanatorier ofte drevet av frivillige organisasjoner som Norske kvinners sanitetsforening og Røde Kors. Mindre tuberkulosehjem i kommunene kom på 1920-tallet primært ment for pleie av kronisk syke. Tuberkuloseloven av 1900 (§6) åpnet for at tuberkuløse kunne anbringes på sykehus eller tuberkulosehjem. Betalingen for oppholdet skulle deles mellom stat, fylke og kommune. Loven la grunnlag for en omfattende utbygging av sykehus og pleiehjem. Antall sengeplasser for tuberkuløse var på sitt høyeste i begynnelsen av 1940-tallet med ca. 6000 sengeplasser. I 1950 var det 13 tuberkulosesanatorier, 96 tuberkulosehjem og 3 kysthospitaler rundt om i landet. I tillegg var det 444 plasser for tuberkuløse pasienter ved de vanlige sykehusene. Institusjonen ble deretter gradvis nedlagt eller fikk nye funksjoner, og de ble erstattet av lungeavdelinger som tok seg av alle typer lungesykdommer.

Skjermbildefotografering ble i Norge tatt i bruk i 1940. Ny lovgiving innført i 1947 gjorde frammøte til skjermbildeundersøkelsen pliktig, og tuberkulinprøving og BCG-vaksinasjon ble påbudt. Fra 1952 omfattet skjermbildefotograferingen hele befolkningen over 14 år bl.a. ved bruk av skjermbildebusser og - båter. Årlig ble det på 1950- og 60-tallet utført mellom 300 000 og 400 000 skjermbildefotograferinger. BCG-vaksinasjon var påbudt fram til 1995, et frivillig tilbud til alle fram til 2009 og deretter kun for grupper med økt risiko for smitte. Fra 1969 ble totalundersøkelsene gradvis avløst av selektiv skjermbildeundersøkelse av et selektert utvalg med høyere risiko enn andre, og fra 1976 ble slik selektiv skjermbildefotografering innført i hele landet. Lokale tuberkuloseregistre ble lovpålagt i 1900 og Det sentrale tuberkulose­register ble opprettet i 1962. Fra 2015 ble det sentrale tuberkulose­register en del av MSIS-registeret. Pirquetmetoden for tuberkulintesting og røntgendiagnostikk ble tatt i bruk i Norge sent på 1920-tallet. Fra 1951 til 2009 ble alle skoleelever tuberkulintestet. I 2004 ble pirquet-test erstattet av Mantoux-metoden. Blodprøver for diagnostikk av tuberkulose (IGRA-tester) kom i bruk i Norge fra 2007. Pasteurisering av melk kom i gang i Norge på 1930-tallet, og siden 1953 har Norge hatt krav om varmebehandling (pasteurisering) av all melk og fløte som omsettes til konsum.

Kilder:
https://nhi.no/sykdommer/infeksjoner/tuberkulose/tuberkulose-lunge-oversikt/
https://sml.snl.no/lungetuberkulose
https://www.fhi.no/sv/smittsomme-sykdommer/tuberkulose/tuberkulose---faktaark/
https://www.fhi.no/nettpub/smittevernveilederen/sykdommer-a-a/tuberkulose/#forekomst-i-norge

Occupation:
Samtidige jobber:

Fra 1.juli 1936 lege ved Nordstrand tuberkulosehjem.
Fra 20.juli 1936 lege ved Rikshospitalets medisinske avdeling.

Occupation:
Dr. Alexander Hiorth Brinchmann var en lang tid overlege ved Bodø sykehus, Nordlandssykehuset, som spesialist i indremedisin og lungetuberkulose.

Her var han fram til midten av mars 1954, da han begynte som overlege ved Bærum sykehus.

Residence:
Dr. Alex Brinchmann skrev i 1954 at familien hadde bodd 8 år i Bodø, og at det var gått 10 år siden de flyttet til Nord-Norge.

Residence:
I et brev datert 23.november 1951 nevnte Alex at de skal flytte til ny leilighet i Fredensborgveien senere samme år. De er oppsagt i Bodø.

Occupation:
Omkring midten av mars 1954 begynte Alexander Brinchmann sitt virke som overlege på Medisinsk avdeling ved Bærum sykehus. Han var spesialist i lungesykdommer og indremedisin.

Residence:
I brev av 23.mai nevner Alex at han og Mathilde har flyttet inn i nytt hjem i Bærum. Huset ligger på en liten skogås ovenfor Bærum sykehus.

Buried:
Bryn.

Died:
Fra dødsannonsen i Aftenposten 25.oktober 1974:

Vår alles kjære Alexander Hiorth Brinchmann sovnet stille inn idag.
Gjettum, 22.oktober 1974.

Mathilde Brinchmann.
Barn, svigerbarn og barnebarn.
Øvrige familie.

Bisettes i Haslum krematorium, nye kapell, tirsdag 29.oktober kl. 13.00.

Alexander married Mathilde Elise Vogt, "Brinchmann" on 19 May 1928 in Harstad, Troms, Norge. Mathilde was born on 31 May 1906 in Gaustad, Vestre Aker, Oslo, Norge; was christened on 2 Sep 1906 in Vestre Aker, Oslo, Norge; died on 25 May 1996 in Bærum, Akershus, Norge; was buried on 31 May 1996 in Bærum, Akershus, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Event-Misc: Abt 1908, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge; Søsknene Erika og Alex hos fotografen.
• Event-Misc: 1920, Skutevik, Gumøy, Kragerø, Telemark, Norge; Bilder fra ferieparadiset.
• Occupation: 1923, Kristiania, Oslo, Norge; Skredderlærling.
• Event-Misc: Abt 1930; Erika og svoger Francis Jelstrup.
• Event-Misc: 1 Apr 1958, Oslo, Norge; Datteren Eli gifter seg med sin Arne Christian Backe.
• Event-Misc: 1969, Paris, Ile-de-France, Frankrike; Søstrene Brinchmann samlet hjemme hos Therese i La Saucere.
• Event-Misc: 27 Jul 1982, Skutevik, Gumøy, Kragerø, Telemark, Norge; På Skutevik.
• Residence: 1997, Smestad sykehjem, Smestad, Oslo, Norge

Notes:

Christened:
Døpt datter av Overlærer Christopher Brinchmann (f.1860) og hustru Erika Vilhelmine (født Hjorth 1869).

Faddere var Ingeniør Johs Grøndahl, søsteren Therese Brinchmann og fru Wahlstrøm.

I sitt brev til søskenene datert 17.september 1970, sine skriver Therese:

Skjønt jeg nokk har en del aa bebreide meg likeoverfor Alexander og Erika, de to yngste, jeg haaber paa deres tilgivelse, jeg var vist atal mot dere,da dere var smaa, var frekk nokk til aa ville opdrage dere, som om ikke Far og Mor var der. Jeg angrer paa det, men jeg ber dere om aa tro at det varmere dumhet end overlagt ondskap.

Died:
Fra dødsannonsen i Aftenposten:

Vår alles kjære Erika Hiorth Reitan født 24.mai 1906, døde stille i dag.
Oslo, 10.juni 1998.

Eli, Ole, Øyvind, Jon.
Arne Christian, Berit, Turid, Rigmor, Anne Marie.

Knut, Brita, Kari, Anne, Åse, Håkon, Katrine, Lars, Ellen.

Bisettes i Vestre krematorium, nye kapell, torsdag 18.juni kl. 10.30.

I stedet for blomster ønskes en gave til Norges Blindeforbund, Førerhundskolen. Bankgironr. 7129 05 02254.

Erika married Haakon Hoff Reitan on 05 Jan 1929 in Uranienborg kirke, Oslo, Norge. Haakon (son of Ole Nicolaus Reitan and Olivia Jensine Hoff, "Reitan") was born on 13 Sep 1902 in Kristiania, Oslo, Norge; was christened on 16 Nov 1902 in Fagerborg kirke, Oslo, Norge; died on 02 Sep 1973 in Havna, Skåbu, Nord-Fron, Oppland, Innlandet, Norge; was buried on 10 Sep 1973 in Vestre gravlund, Oslo, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Event-Misc: 1923, Skutevik, Gumøy, Kragerø, Telemark, Norge; På Skutevik.
• Event-Misc: Abt 1924, Frankrike; Jean Jacques Gauthier, Therese, Erika Brinchmann og lille Louis på tur.
• Event-Misc: 1925, Skutevik, Gumøy, Kragerø, Telemark, Norge; Sommerferie på Skutevik.
• Event-Misc: Aug 1936, Porsgrunn, Telemark, Norge; Besøk av Gauthiers hos Frisaks i Porsgrunn.
• Residence: Bef Oct 1960, Paris, Ile-de-France, Frankrike; 95 Boulevard Romain Holland.
• Occupation: 1962; Import fra sydlige breddegrader.
• Event-Misc: 26 Mar 2010, Paris, Ile-de-France, Frankrike; Louis på familistedet La Saucere.

Notes:

Residence:
Denne adressen bor de også på i 1965.

Occupation:
Louis drev forretning sammen med Albert Martin, skrev moren Therese 27.februar 1962.

De driver serlig med banantransport, men har ogsaa kaffeplantager og annanasplantager i Afrika.

Died:
Døde etter å ha vært smittet av COVID-19 (Corona-) viruset.

Louis married Elisabeth Marie Francoise Therese Telchilde Omon, "Gauthier" on 27 Apr 1950 in Paris, Ile-de-France, Frankrike. Elisabeth was born on 09 Sep 1923 in Paris, Ile-de-France, Frankrike; died on 28 Oct 1999 in Paris, Ile-de-France, Frankrike. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Event-Misc: Aug 1936, Porsgrunn, Telemark, Norge; Besøk av Gauthiers hos Frisaks i Porsgrunn.
• Event-Misc: Abt 1938, Skutevik, Gumøy, Kragerø, Telemark, Norge; Elisabeth og Randi på Skutevik.
• Event-Misc: May 1949, Paris, Ile-de-France, Frankrike; Søsken og søskenbarn-treff i Paris.
• Occupation: 1965, Paris, Ile-de-France, Frankrike; Nonne i Visitasjonsordenen som Soeur Marie-Joseph.

Notes:

Christened:
Gudmor var Madame Marie-Antoinette Mugel, også kalt Toinon.

Occupation:
Den store nyheten at Elisabeth ville bli nonne, kom som et sjokk på flere i familien.

Moren Therese var ikke noe unntak, og hun presenterte hun nyheten for familien i Norge i brev datert 19.november 1965:
Først og fremst en stor nyhet, som ikke akkurat gleder meg: Elisabeth er gaat i kloster!

Elisabeth hadde først deltatt alene i en retraite i klosteret, dvs forsøkt seg på klosterlivet en uke.

Therese skrev:
Da jeg spurte hende om hun kanske tenkte paa definitivt aa gaa i kloster, svarte hun ja. Det var som aa faa et slag, først kjender man ikke hvor vondt det gjør, men efter nogen øyeblik, kommer smerten og oversvømmer en. Jeg kunde jo ikke si no om det, hun er voksen og maa ha lov tilaa velge sin vei i livet. Men jeg følte meg litt, som da jeg som barn altid syntes at Kristi Himmelfartsdag var trist, trist.

Therese skjønte også Elisabeths valg:
Siden hun var ganske liten, har hun altid veret from.. som seksaaring.. knelet hun i sin seng, og sa sit ave maria paa fransk, og det var saarørende.

Først var Elisabeth postulant ved sitt katolske kloster. Deretter skulle hun innsettes i noviciatet, for deretter etter 4 - 4 1/2 år å kunne bli nonne.

Ordenen Elisabeth valgte kalles La visitation, som er en ordre cloitre (innestengt) som Carmeliterordenen. Den ble innstiftet av Saint Francois de Sales, en adelsmann som ble biskop av Genf. Han levde under religionkrigenes tid, og derfor var det dengang stor elendighet blant folket. Han ville ha en orden som kunne visiter (besøke) gamle, fattige og syke.
På den tiden var det uhørt at nonner kunne gå ut av klosteret og blande seg med legfolket, så Paven ga ikke sitt samtykke, men navnet ble værende.

Therese fortalte:
Det er de søstre som hadde de store hvite coiffes som lignet maakevinger. Nu har de av praktiske hensyn forandret dragten, og serbare ut som almindelige sykepleiersker.

At ordenen var innestengt skulle Therese få merke:
Ja, for hende er jeg glad, men jeg kan jo ikke vere det for meg selv.. jeg trodde jeg skulde miste pusten, da priorinden sa, at vi bare hadde lov til aa komme aa snakke med hende en halv time pr. maaned.

Når det var fastetid fikk de pårørende ikke se nonnene. Da fikk nonnene heller ikke lov til å skrive eller motta brev. Utenom fastetiden var det også strengt, da nonnene bare fikk lov til å svare på brev; ikke skrive til noen uten at de først hadde mottatt brev fra vedkommende.

Den 20.desember 1965 var hun hjemme for siste gang for å ta farvel med sin familie. Slik skrev Therese om det den 20.desember:
Vi var i Paris fra den 3 til 13 dec., og da var Elisabeth hjemme, for aa greie op med sine ting, og si adjø til slegtninger og venner.

Brev fra Therese datert 15.mars 1966:
Priorinden bad oss om aa faa heller en maanedlig betaling, saa lenge vi levet, heller end en dot (medgift), .. Klosteret er jo hendes familie.

De var nødt til å betale for Elisabeths opphold i klosteret på en eller annen måte. Det ble vurdert medgift (et engangsbeløp) eller et månedlig avdrag så lenge foreldrene, Jacques og Therese levde.

Sent i 1966 ble Elisabeth innsatt som novice ved en stor høytidelig messe. Therese forteller om denne, samt sine følelser for at datteren nå skal bli nonne, i et brev 23.oktober 1966. De har da vært i klosteret, i kapellet, til høytideligheten for to postulanter, hvorav en av dem var Elisabeth:
De to var først kledd i hvitt. De vilde be Herren om aa faa bo i Hans Hus hele deres liv. Postulantene gikk ut en del av messen, før de igjen kom inn igjen iført nonnenes sorte drakt, men med hvitt slør som novicerne har. Det sorte slør blir først git dem, naar de avlegger det endelige løfte og blir nonner.

Jeg er formodentlig for fersk katolikk. Jeg syns det er hardt bare aa se hende bak et gitter, og jeg kan ikke negte for at jeg feldte nogen taarer. Men hun ser lykkelig ut, og hun ser frisk ut, saa da er jo det hovedsaken, fortsetter Therese.

Elisabeth ble kalt det samme i klosteret som Thereses svigerinde kameliter-nonnen (Jacques Gauthiers søster Louise), Soeur Marie-Joseph.

I et brev datert 30.august 1970 som Therese fikk fra sin søster Astri, står det:
Vil du hilse Elisabeth så meget og takke for innbydelsen til å være tilstede ved: ..Innvielsen til nonne.

Klosteret som Elisabeth bodde i fra 1965 hadde adressen:

Monastére de La Visitation
68 Avenue Denfert Rochereau
Paris XIV.

Bilde av Elisabeth som nonne er tatt i 1968. i 1965 på Paris, Île-de-France, Frankrike.

Other Events and Attributes:

• Residence: Vincennes, Ile-de-France, Frankrike
• Residence: Cherbourg, Normandie, Frankrike
• Event-Misc: 27 Apr 1950, Paris, Ile-de-France, Frankrike; Francois i sin bror Lois' bryllup.
• Milit-Beg1: 29 Sep 1950, Vietnam; Kaptein på et flodskib, som patruljerer paa elvene ved Phat Diem.
• Milit-Beg1: 1958, Frankrike; Øverstkommanderende på ubåt.
• Residence: Bef Oct 1960, Toulon, Provence, Frankrike; Boulevard Michelet 80 B, Le Mourillon.
• Residence: 1962, L'Orient, Bretagne, Frankrike
• Residence: Sep 1963, Paris, Ile-de-France, Frankrike; 33 Route de Chartres, Massy, Seine et Oise.
• Residence: Dec 1965, Brest, Finistere, Bretagne, Frankrike; 36 Cours d'Ajet, 29 N.Brest, Finistere.

Notes:

Fra venstre:
Marie-Christine, Francois med Jean, Annick og Veronique.

Christened:
Gudmor var Andree Florentin.

Milit-Beg1:
Francois søkte først post i Stillehavet, men ble utkommandert til Indokina (Vietnam):

Fredag 15.september 1950 fikk han bud om å innfinne seg snarest i Paris. Han fikk vaksine mot kolera, og fikk vite at avreise til Østen var satt til 29.september.
Familien fulgte han til Orly flyplass, hvor han tok en stor skymaster (4 motors) til Saigon.

Therese skrev:
Det var ondt aa se ham gaa bortover flyplassen, og tenke paa at det er hele to aar før vi faar se ham igjen.

Underveis mellomlandet de i Kairo, hvor han fikk se pyramidene, sfinksen etc. Deretter Bahrein, Karachi, Calcutta før Saigon, der båten hans ventet på han.

I 1951 ble Francois overført til Phat Diem som nestkommanderende. Phat Diem lå ved elven Day.

I desember dette året ble han såret i et Viet-Minh-angrep, og ble så dekorert av viseadmiralen med krigskorset.

I tiden 14-16.mars 1952 skrev moren Therese at Francois vikarierte den tiden som kaptein på et flodskib, som patruljerer paa elvene; det er bygget for aa landsette soldater, er væbnet med flere kanoner..

Noe senere i 1952 ble han kalt tilbake til Phat Diem, hvor han nå tok overkommandoen. Han hadde kommandoen over 95 soldater som hadde ansvaret for blokkaden av elven Day.

Francios selv skrev også noe om hvordan det var i Vietnam, som i 29.september 1952:
Viet-Minh lever ved siden av oss,.. lar dem leve i fred. Brevet beskriver et nedtrykkende klima, med regntid og lummert utenom.

Francios returnerte etterhvert hjem til Frankrike. Han kom hjem med fly 3.oktober 1952, og Therese skrev:
Han er kanske litt magrere, og virker alvorligere og meget mere voksen end for to aar siden..

Milit-Beg1:
Francios hadde en tid tittel Le Capitaine de Corvette, som moren Therese Gauthier skrev.

I mai 1956 er han allerede stasjonert på en u-båt.
Mille het u-båten Francois var øverstkommanderende for i 1958, ifølge brev datert 18.desember fra moren Therese.

I brev av september 1961 er Francois stasjonert i Toulon på u-båten Le Morse, med et mannskap på 60.

Francois har hatt kommando på u-båt, og var bl. a. stasjonert i Brest i 1966.

Residence:
I september 1963 flyttet Francois og Annick inn i en leilighet i Massy, cirka 30 kilometer fra Paris.

Died:
Døde av lungebetennelse.

Francois married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: 17 Jun 1956, Paris, Ile-de-France, Frankrike
• Occupation: 13 Jan 1958, Frankrike; Sykepleier.
• Event-Misc: 1 Jul 1959, Skutevik, Gumøy, Kragerø, Telemark, Norge; På ferie i Norge og familiestedet Skutevik.
• Residence: Bef Oct 1960, Frankrike; 21 Avenue Carnot, Chaumont, Haute Marne.
• Residence: Dec 1965, Frankrike; Infirmere, Bloc 9, Centre Hospitalier de Troyes, 10 Troyes Aube.
• Education: 1966, Frankrike; Videreutdanning som sykepleier.
• Event-Misc: 12 Jan 2008; Blanche.

Notes:

Occupation:
Som utdannelse, er også yrkesvalget til Blanche forklart og beskrevet i flere av morens brev.

Den 13.januar 1958 begynte Blanche på en post hos en kirurg på en klinikk i La Varenne, øst for Paris.
Denne posten beholdt hun ikke så lenge. Hun hadde sagt opp når moren skrev 22.mai samme år, og fortalte at sluttdato var satt til 15.juni.

Nå begynte Blanche på en annen kirurgisk klinikk i Enhien-les-Bains nord for Paris (oppstart 16-17.juni).
Når moren Therese skrev 18.desember, hadde Blanche sluttet her også.
Hun spesialiserte seg nå på bedøvning på en klinikk i Chaumont, hvor hun har vært siden 23.november.

I oktober 1960 skrev Therese igjen og fortalte at Blanche skulle begynne i ny stilling fra 1.desember.

Oktober 1963:
Blanche jobber på hospitalet i Troyes.

Desember 1968:
Blanche arbeider som anesthesiste ved hospitalet i Troyes.

Residence:
På denne adressen skriver moren Therese at hun skal bo fram til 1.desember samme året.

Education:
Blanches utdannelse til sykepleier nevnes i flere av morens brev.

21.11.1966:
Blanche går på skole i Paris for ergo-therapie, lære opp handikappede til å arbeide igjen.

Desember 1968;
Blanche har tatt utdannelse som kinesi-therapeute.

Blanche married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Anecdote: Aft 02 Jun 1924, Skutevik, Gumøy, Kragerø, Telemark, Norge
• Education: 1951, Stockholm, Sverige; Teknisk høyskole.
• Occupation: Feb 1953, Mo i Rana, Rana, Nordland, Norge; Jobb ved jernverket.
• Residence: Dec 1957, Hustad, Brevik, Porsgrunn, Telemark, Norge
• Occupation: 14 Dec 1957, Herøya, Porsgrunn, Telemark, Norge; Jobb på Hydro Eidanger.
• Residence: Aft 1958, Porsgrunn, Telemark, Norge
• Event-Misc: 13 Jun 2009, Skutevik, Gumøy, Kragerø, Telemark, Norge; Slektstreff på Skutevik.

Notes:

Anecdote:
Fra sirkelbrevene, Therese skriver:
Og jeg antar at Henrik ikke lenger siger til Louis, som han sa, da han var liten: Offer kan du ikke snakke norsk da, gut du er saa dum, saa dum.

Louis er på dette tidspunktet på besøk i Norge med familien, og Therese tenker tilbake på hvordan det var tidligere en gang når deres barn, Henrik og Louis, møttes.

Education:
Når moren Astri skrev sitt brev 30.oktober 1952, går Henrik på høyskole, teknis, i Stockholm, hvor han skal være ferdig i juni året etter.
Før studieslutt skal han på studiereise for å bese jernverk og mekaniske verksteder, noe han ser frem til, ifølge sin mor Astri.

Occupation:
Ifølge moren Astri sitt brev fra 25.august 1953 fikk Henrik jobben ved Jernverket i februar 1953, mens hun i tidligere brev nevnte at han først skulle være ferdig med sin tekniske utdannelse i Sverige i juni 1953.

Residence:
I forbindelse med at Henrik fikk jobb på Hydro i Eidanger, flyttet de inn i en tomannsbolig på Hustad, mellom Porsgrunn og Brevik.

Died:
Åge Frisak skrev 4.juni:

Spesiell start på bursdag med natt på Tønsberg sykehus hvor far ble operert for sprekk på aorta i magen på mandag. På sin 90 års dag. Hadde fin feiring for han på søndag. Tilstanden hans er stabil, men venter spent på om nyrefunksjonen kommer igang.

Senere:
Far døde i dag med sine nærmeste rundt seg. Rolig død. Fars yngste søster døde på datteren sin fødselsdag, og far på min.

Hans Frisak skrev samme dag:

Dagen etter bursdagsfeiringen av far med hele familien, ble han dårlig og kjørt til sykehus i Tønsberg. Han hadde en lekkasje i hovedpulsåren og ble operert på mandag. Operasjonen gikk fint, men det er stor operasjon og det skal mye til å få en gammel kropp til å virke igjen selv om han er sterk og sunn. Det er kritisk, men han er stabil i påvente at nyrene skal starte opp igjen. Han er bevisst og klar, men kan ikke snakke på grunn av respirator. Hele familien var her i går og Åge var her sammen med mor i natt og jeg er her på sykehuset nå i dag. Vi krysser fingrene, men er realister.

Senere:
Far døde i dag etter et langt og godt liv. Vi var sammen med ham da han døde. Veldig trist, men vi er takknemlig for alt vi hadde sammen.

Henrik married Ragnhild Kristensen, "Frisak" on 28 Dec 1950 in Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge. Ragnhild was born on 31 May 1925 in Porsgrunn, Telemark, Norge; died on 15 Nov 2018. [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Event-Misc: Aug 1936, Porsgrunn, Telemark, Norge; Besøk av Gauthiers hos Frisaks i Porsgrunn.
• Education: Bef May 1951; Gymnasiast.
• Occupation: 1952, London, England; Au-pair.
• Occupation: 1953, Oslo, Norge; Kontordame hos grosserer Bache-Andreassen på Hoff.
• Occupation: 1955, Oslo, Norge; Kontordame på Universitetsbiblioteket.
• Residence: 1966, Bestum, Vestre Aker, Oslo, Norge

Notes:

Birth:
Født 20.februar?

Education:
Betty var russ i maidagene 1951.

Mor Astri beskriver 17.mai-russepiken sin med rødrutet Lille-Martine-kjole, rød bolerojakke med påsydd hvit ugle på ryggen, lue og stokk. Det var uniformen det året.

Occupation:
I sitt brev datert 30.oktober 1952 fortalte moren Astri om at Betty hadde vært et halvår i London som au-pair, men at hun ikke trivdes så godt. Det ble for mye arbeid.

Occupation:
Den 28.august 1953 skrev moren Astri at Betty hadde fått kontorjobb hos grosserer Bache-Andreassen på Hoff ved Schøyen.

Hun bor da i en hybel like ved arbeidsplassen.

Residence:
Haagen og Betty bodde i et rekkehus like ved Bestum stasjon.

Died:
Fra dødsannonsen i Aftenposten 27.februar 2006:

Vår kjære Betty Frisak født 9.februar 1933, døde fra oss 23.februar 2006.

Haagen.
Helle, Olav.
Ida.
Marit, Eivind, Ingvild, Kaia.
Søsken og øvrige familie.

Bisettes i Vestre krematorium, nye kapell, torsdag 2.mars kl.12.30.

Family/Spouse: Kjell Staal Eggen. Kjell was born on 30 Oct 1919; died on 22 Mar 1999. [Group Sheet] [Family Chart]

Betty married Ragnar Sem on 19 Sep 1955 in Porsgrunn, Telemark, Norge, and was divorced before Aug 1960. Ragnar was born on 10 Feb 1925 in Gjerpen, Skien, Telemark, Norge; died on 10 Sep 1983. [Group Sheet] [Family Chart]

Betty married Haagen Bergh Ringnes on 14 Sep 1961 in Oslo, Norge. Haagen was born on 10 Aug 1928; died on 23 Apr 2008 in Oslo, Norge; was buried on 5 May 2008 in Oslo, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Education: Bef May 1951, Bodø, Nordland, Norge; Gymnasiast, og tok artium i mai 1951.
• Occupation: 1952, Oslo Sanitetsforenings Revmatismesykehus, Oslo, Norge; Sykepleier.
• Occupation: 1953, Nordlandssykehuset, Bodø, Nordland, Norge; Sykepleier.
• Occupation: Bef Aug 1956, Bærum sykehus, Gjettum, Bærum, Akershus, Norge; Sykepleier.
• Education: Abt 1957, Oslo, Norge; Medisinstudent.
• Residence: Bef Aug 1961, Bodø, Nordland, Norge
• Occupation: Bef 1973; Lege.

Notes:

Education:
Faren Alex, skrev 2.mars 1950 at Marit var formann i Bodø gymnasiesamfund, hvor hun blant annet var travelt opptatt med å skaffe foredragsholdere etc.

I tillegg var hun medredaktør i en skoleavisen Vox populi.

Occupation:
Faren Alex skrev 5.desember 1952 at Marit hadde begynt på Revmatismesykehuset i Oslo.

Occupation:
Alex Brinchmann skrev 1.desember 1953 at Marit var sykepleier ved Bodø sykehus, men at hun var i ferd med å gjenoppta artium for å kunne studere medisin.

Den 26.august 1961 skrev han at Marit har jobbet ett år på sykehuset, samt et halvt år hos en distriktslege. Da skal hun være ferdig med eksamen i november-desember dette året.

Occupation:
Den 29.august 1956 skrev faren Alex at Marit var ved Bærum sykehus.

Residence:
Den 26.august 1961 skriver Alex Brinchmann at den lille familien på tre har flyttet til Bodø.

Died:
Fra dødsannonsen i Avisa Nordland, onsdag 24.februar 2021:

Vår alles kjære Marit Halvorsen Kleiberg født Brinchmann 26.mai 1933, døde fra oss 19.februar 2021.

Takk.

Johs†

Kjetil, Miriam.
Helene, Oddvar.
Elise, Hans Morten.

Inti, Killa, Amauta, Phajsi, Mathilde, Magnus (barnebarn).

Lilja, Leandro, Nova, Sakarias, Nellie (oldebarn).

Ellen, Nils†, Astri (søsken).

Bisettes i Bodø Domkirke mandag 1.mars kl.13.00.
Like kjært som blomster er en gave til Leger uten grenser. Konto: 5005 06 36728. merk med Marit H. Kleiberg.
Seremonien blir sendt direkte på Marit sin minneside: bodingravferd.no

-

Fra minnesidene:

Min kjære mamma, jeg savner deg slik. Du har vært et samlingspunkt i familien vår, og en helt unik person. Hvil i fred.

Helene.

Savner deg, mamma og bestemor <3

Elise, Hans Morten, Mathilde, Harsha og Magnus.

Vi vil huske Tante Marit som en snill og bestemt dame som ikke var redd for å gå litt mot strømmen. Jeg husker fortsatt hvordan man lager blomster av glassperler som hun lærte med da jeg var 10 år. En god klem til dere alle!

Idun, Henning, Vilje, Liv og Endre.

Tante Marit var en omsorgsfull, klok og spesiell dame som vil bli savnet. Hun har betydd mye for meg og ungene mine. Takk for mange interessante samtaler og fine stunder.

Berit B. Njarga.

Jeg vil huske tante Marit som sterk og klok, snill, inkluderende, gjestfri og familiekjær. Du vil bli savnet.. Nå går tankene mine først og fremst til Kjetil, Helene og Elise, Amauta og Phajsi, Inti og Killa, Mathilde og Magnus, som har mistet sin kjære mamma og bestemor. Jeg føler med dere i sorgen.

Inger.

Uansett hvordan familiene endret seg over tid forblir du alltid vår Tante Marit. Hvil i Fred.?

Rolf Rindstad.

Tusen takk for alle gode minner.

Anne Brinchmann Njarga.

Takk for de mange gode samtalene.

Skjalg.

Marit married Kjell Cornelius Halvorsen on 21 Dec 1957 in Sandvika, Bærum, Akershus, Norge, and was divorced before 1975. Kjell was born on 17 Jun 1931 in Moss, Østfold, Norge; died on 28 Oct 1993; was buried on 5 Nov 1993 in Vestre Aker kirke, Oslo, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Marit married Ragnvald Johannes Kleiberg in 1987. Ragnvald was born on 31 Mar 1923; died on 16 Aug 1991 in Stavanger, Rogaland, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Anecdote: Jegeren Nils.
• Education: Bef Jun 1953; Realfagstudent.
• Education: Aug 1953, Oslo, Norge; Medisinstudent.
• Residence: Bef Dec 1957, Oslo, Norge; Skovveien 22.
• Education: 1958, Norges tekniske høyskole NTH, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge; Ingeniørstudent.
• Residence: 1965, Bodø, Nordland, Norge

Notes:

Education:
Tok artium våren 1953.

Education:
Nils begynte sine medisinstudier i Oslo høsten 1953. Planen var å bli lege som faren Alex. I november 1955 var han oppe til første avdeling av sin medisinske eksamen, og skulle være ferdig med den til jul.

Dog hoppet han av medisinstudiet i 1957 til fordel for ingeniørstudiet.

Residence:
Det skrives at de leide værelse der.

Education:
Alex Brinchmann skrev i desember 1957 at Nils nå hadde bestemt seg for ingeniørstudiet. Fortiden arbeidet han på et bygg for å opparbeide praktiskarbeide til studiet.

Når faren skrev 5.juni året etter, var Nils underveis i studiene sine ved NTH i Trondheim.

Rundt juletider 1962 var Nils diplom-ingeniør.

Residence:
Den 10.juni 1965 skrev Alex Brinchmann at Nils og Unni, med sine 3 barn, hadde flyttet inn i et hus i Bodø.

Nils married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Event-Misc: Abt Aug 1936, Oslo, Norge; Tante Therese på Oslobesøk.
• Anecdote: 1948, Oslo, Norge; Frognerrevyen.

Notes:

Birth:
Født i Stockholm ifølge farmor Livy Reitans notater i fødselsdagsboken.

Anecdote:
Knut opptrådte som forfatter av flere scener i revyen dette året.

Died:
.
Fra dødsannonsen i Aftenposten 10.januar 1949:

Vår kjære Knut døde i dag.
Oslo, 3.januar 1949.

Erika og Håkon Reitan.
Eli, Ole, Øyvind og Jon.

Bisettes i Det nye krematorium mandag 10.januar kl. 12.10.

Other Events and Attributes:

• Event-Misc: May 1949, Paris, Ile-de-France, Frankrike; Søsken og søskenbarn-treff i Paris.
• Education: Bef May 1951, Oslo, Norge; Gymnasiast på Frogner. Eli var russ i maidagene 1951.
• Education: Aft 02 Aug 1954, Oslo, Norge; Den kommunale husmorskolen.
• Occupation: Bef Nov 1955, Oslo, Norge; Jobb på Husfliden.
• Residence: Aft 04 Jan 1958, Professor Dahls gate 17, Oslo, Norge
• Residence: Aft 09 Apr 1964, Kolbotn, Oppegård, Nordre Follo, Akershus, Norge; Wessels vei 24.
• Event-Misc: Abt Jul 1982, Skutevik, Gumøy, Kragerø, Telemark, Norge; Eli og mamma Erika på Skutevik.
• Residence: Bef 1996, Gjettum, Bærum, Akershus, Norge; Ingeniør Hoels vei 46.
• Event-Misc: 25 Sep 2018, Havna, Skåbu, Nord-Fron, Oppland, Innlandet, Norge; Ole og Eli overdrar sine eierandeler til brødrene Jon og Øyvind.

Notes:

Education:
Høsten 1954 begynte Eli på den kommunale husmorskolen i Oslo.

Residence:
Her bodde de til de hadde kjøpt tomt på Kolbotn, og begynte å bygge huset sitt der. De flyttet fra Professor Dahlsgate 17 den 9.april 1964

Buried:
Bisatt fra Haslum krematorium/kapell. Gravsted på Vestre gravlund i Oslo.

Eli married Arne Christian Backe on 04 Jan 1958 in Uranienborg kirke, Oslo, Norge. Arne was born on 11 Sep 1928 in Eidsfoss, Hof, Holmestrand, Vestfold, Norge; was christened on 6 Jan 1929 in Eidsfoss, Hof, Holmestrand, Vestfold, Norge; died on 24 Feb 2007 in Bærum sykehus, Gjettum, Bærum, Akershus, Norge; was buried on 05 Mar 2007 in Haslum, Bærum, Akershus, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Living. [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Birth:
Søndag 18 om kvelden fikk vi oprigning fra Lorient. Det var Francois som meldte at Nils er født. Begge to og serlig Annick hadde saa forferdelig ønsket en 1 liten gutt, saa vi gledet oss jo slik på deres vegne. Men Annick hadde maattet faa keisersnitt (une Cesarienne) og gutten, som veiet 2800 gr. var lagt i couveuse med oxygen tilføring.

Died:
Mandag morgen ringte Francois atter op at gutten var død, han blev vist knapt 12 timer gammel. Stakkars det har nokk veret en stor skuffelse for dem. Jeg skrev naturligvis straks til dem, og har idag faat et rørende brev fra Annick, jeg skammer mig ikke over at jeg graat mine modige taarer da jeg leste det." Dette skrev Therese.

Han var ikke svert sterk, men doktoren hadde haabet at redde ham, da de ikke visste hvad der var i veien invendig.
Han ble døpt, så nu har vi en liten engel i himmelen, skrev Therese 22.mai.

Annick fikk aldri sett sin lille babygutt, men han skulde vere saa søt.
Etterpå fikk Annick vite at hun ikke kunne få flere barn, iallefall ikke i nær fremtid. For Annick og Francois var denne hendelsen en stor påkjenning. De ville så gjerne hatt en sønn.

Francois var eneste familie som var med på begravelsen i Lillebrors have.

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Education: 1970, Frankrike; Landbruksskole.

Notes:

Birth:
Det var en tøff fødsel for Lucie ifølge farmor Therese. Eric ble tatt med tang.

Alexandre sa: Gutten vor maa vere første kvalitet, for sandelig har Lucie betalt ham dyrt.

Christened:
Gudmor var Madeleine Godart.

Eric-navnet er tatt etter oldemoren Erika Wilhelmine Hiorth Brinchmann. Eric ble da også født på samme dato som oldemoren døde, nemlig 29.oktober.

Education:
I sitt brev datert 19.mai 1970 forteller farmor Therese Gauthier at Eric går skole, tilsvarende videregående skole, i Vimoutiers. Han er 17 år og skal begynne på Statens Landbruksskole (FRA) i St.Pierre sur Dives ca. 20 kilometer fra Vimoutiers. Der skal han, ifølge farmor Therese, lære om kvegoppdrett, eventuelt spesialisere seg på hester.
Dvs. samme utdannelsesvei som sin far.

Eric married Jacqueline Volclair, "Gauthier" on 22 Feb 1975. Jacqueline was born on 25 Apr 1950 in Vimoutiers, Orne, Basse-Normandie, Frankrike; died on 27 May 2011 in Paris, Ile-de-France, Frankrike. [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Illness: 1973; MS.

Notes:

Illness:
Multippel sklerose (fork. MS) er per i dag diagnostisert som en kronisk, uhelbredelig nevrologisk sykdom som rammer sentralnervesystemet (hjernen og ryggmargen), som oftest kvinner mellom 25 til 45 år.
De vanligste symptomene er nedsatt førlighet, dårlig syn, lammelser og koordinasjonsvansker, men pasientene har ulike symptomer alt etter hvor i hjernens eller ryggmargens myelin betennelsen(e) oppstår.

Tone married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Living. [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Living. [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]