Other Events and Attributes:

• Occupation: Abt 1647, Nederland; Ingeniør og tegner for Det vestindiske kompani.
• Occupation: Bef 1655, Kristiania, Oslo, Norge; I oppdrag for den dansk-norske kongen.
• Occupation: Jun 1657, Norge; Vervet til tjeneste til den norske Militie.
• Occupation: 02 Sep 1658, Bohuslän, Sverige; Kaptein Coucheron kompani ved Oplandske nationale Infanteriregiment, fra 2.september 1658.
• Occupation: Dec 1659, Halden (Fredrikshald), Østfold, Norge; Kaptein ved Oplandske nationale Inf.regiment og sjef for Land og Valderske kompani.
• Occupation: Abt 1661, Halden (Fredrikshald), Østfold, Norge; Ingeniør, og tegnet Fredriksten festning i Halden.
• Occupation: Abt 1663, Fredrikstad, Østfold, Norge; Ingeniør, og tegnet festningsbyen i Fredrikstad.
• Occupation: 1671, Skien, Telemark, Norge; Generalkvartermester og overingenieur, kompanisjef.
• Occupation: 04 Mar 1676, Bohuslän, Sverige; Oberst og regimentsjef for Coucherons regiment.
• Occupation: 23 Jul 1677, Marstrand, Kungälv, Västra Gotalands län, Sverige; Oberst og kommandant på den norsk-okkuperte Carlsten festning.
• Occupation: 01 Jan 1680, Bergenhus, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Oberst og kommandant.
• Event-Misc: 23 Jul 1684, Bergenhus, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Er krigs forhør holden...
• Event-Misc: 26 Nov 1684, Bergenhus, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; ...er Krigs forhør holden...
• Event-Misc: 7 Apr 1686, Bergenhus, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Er holden stand Ret ofuer en Guarnisons Soldat...
• Event-Misc: 12 MAI 1687, Bergenhus, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; ...er Krigsforhøer, andordnet og holdet...
• Event-Misc: 16 Feb 1687, Bergenhus, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Retten dministrerit ofr: de Aresterede Soldater... som fra Compagniet er bort Rømbt...
• Event-Misc: 19 Sep 1688, Bergenhus, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; ...er et Loflig Krigsforhør foretagen...
• Event-Misc: Mar 1689, Bergenhus, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Krigs Retten ... i den Saag i Mellem Bastian Reimers og Søfren Stud (1690).

Notes:

Birth:
Willem Coucheron tilhørte en fransk adelig slekt. Som den første av slekten kom han til Norge i juni 1657.

Det står om en annen offiser som kom til Norge sammen med Willem Coucheron, Ahasverus de Créqui, at han var protestant.
Hans far, eller muligens hans farfar, reiste etter alt å dømme fra katolikkenes forfølgelser av hugenotter i Frankrike, og vi må tro at Ahasverus de Créqui - til tross for sitt franske, adelige opphav - ville vært på linje med både danskekongen og Carl 11. når de viste slik sterk uvilje mot Ludvig 14.

Occupation:
Wyllem Coucheron hadde, før han dro til Norge, tjenestegjort i store deler av Europa, og hadde erfaring i ingeniørkunsten, sannsynligvis gjennom tjeneste hos sin far.
I 1645 var han kaptein i regiment Henderson, et skotsk regiment i Nederland, og han tjenestegjorde ved Det vest-indiske kompani i 1647.

Det vestindiske kompani eksisterte i perioden 1621 til 1791. De drev med kolonisering, handel, erobring, ja, en form for legalisert sjørøveri. De hadde blant annet 5 kontorer i Nederland.

Det nederlandske Vestindiske kompani (nederlandsk: West-Indische Compagnie, forkortet WIC) var et handelskompani av nederlandske kjøpmenn som 3.juni 1621 fikk innvilget monopol på handel i vesten av De forente Nederlandene.

Området der WIC kunne operere besto av Vest-Afrika (området mellom Krepsens vendekrets og Kapp det gode håp) og Amerika, som omfattet Stillehavet og den østlige delen av Ny-Guinea.
Det tiltenkte formålet med handelsmonopolet var å fjerne konkurranse mellom de mange handelspostene som var etablert av kjøpmennene. Kompaniet bidro sterkt til den nederlandske koloniseringen av Amerika.

WIC var organisert på samme måte som Det nederlandske Ostindiske kompani, som hadde handelsmonopol for Asia fra 1602, bortsett fra at WIC ikke hadde hadde tillatelse til å utføre militære operasjoner uten den nederlandske regjeringens samtykke.

Kilde:
Repertorium van Nederlandse kaartmakers 1500-1900: Coucheron, Willem, Tekenaar. In dienst van de WIC (1647).
Coucheron, Willem. Draughtsman. In the service of the Dutch West India Company (WIC) in 1647.

Occupation:
Han var vervet til tjeneste, i Nederland i 1657 av residenten Charisius, til den norske Militie af Oberstløitnant Hendrich Joest von Hoven.

Den 6.august fikk han bestalling av Nils Trolle som Ingeniør Søndenfjelds med Generalkvartermesters Charge og 500 Rdlr. aarlig Gage, hvorhos han oppebar Traktement som Kaptein tilfods (dvs. ingeniør sønnenfjells og generalkvartermester med kapteins grad og 500 riksdaler i årlig lønn).

Innledningen til krigene 1657-1660, i Norge kjent som Krabbekrigen (1657-1658) og Revansjekrigen eller Bjelkefeiden (1658-1660), startet den 1.juni 1657, da den dansk-norske kongen Frederik 3. erklærte krig mot nabolandet Sverige.

Ved Kong Frederik den Tredies Krigserklæring mod Sverige, den 1ste Juni 1657, blev der taget et Skridt, der i sin Begyndelse var ligesaa letsindigt, som det blev ulykkeligt og skjæbnesvangert i sin Udgang.

Til denne krigen trengte den dansk-norkse hæren hjelp, og de søkte ned til nabolandene i sør for å hente dyktige offiserer til felttoget mot Sverige.
Formålet med krigserklæringen var å vinne tilbake landområder Danmark-Norge tapte under Hannibalsfeiden i 1645, for Norges del Jemtland og Härjedalen, for Danmarks del Halland.

Jørgen Bjelke skrev sin selvbiografi sent i livet, omkring 30 år etter at disse begivenhetene fant sted. Boken bærer preg av å være en forsvarstale for Bjelkes egne bedrifter, tildels heftet med store overdrivelser der han kan etterprøves, men likevel ikke underslå at Jørgen Bjelke er en god kilde til forståelse av begivenhetene 1657-1660.

Jørgen Bjelke var ikke direkte involvert i rekrutteringen av offiserer i Nederland. Frem til den tid da han ble utnevnt til Generalcommissarius, var det lensherren i Trondheim, Peder Vibe (Wibe), som sammen med Chr. Fr. von Gersdorf sto for utrustningen av hæren. Vibe var blitt utnevnt til lensherre i august 1656, og denne driftige statsmannen med diplomaterfaring fra de viktigste europeiske landene ser klart ut til å ha blitt sendt til Trondheim med tanke på et snarlig militært innfall i Jemtland.
I alle fall er han raskt på befaring i Trøndelag, hvor han konstaterer at det står så som så til med den militære slagkraften, og vinteren 1657 anbefaler han kong Frederik 3. å opprette et 2.Trondhjemske regiment i tillegg til det som allerede er der, slik at man kunne få regimenter av mer moderne 1650-talls-størrelse.

Vibes anbefaling var å fremskaffe norske eller danske offiserer. Vi ser av korrespondansen med rikshovmesteren at han hadde liten tro på at nederlandske eller franske offiserer skal kunne kommandere norske soldater. På dette punkt skulle Vibe ikke få sin vilje.
Allerede i lang tid hadde Nederland forsynt danskekongen med mannskaper såvel som finanser, og det var naturlig for Danmark-Norge å henvende seg til Nederland i disse anliggender.

Som en forberedelse til krigen ble Jørgen Bjelke utnevnt til Generalcommissarius nordenfjells den 11.april 1657. Dette kom som en kontrabeskjed til ordre av 9.mars 1657, der Jørgen Bjelkes bror, lensherren på Bergenhus Ove Bjelke, ble beordret til generalkommissarius i Trøndelag mens lensherren i Nordlandene, Preben von Ahnen, skulle være generalkommissarius i sitt len.

Den 4.mai 1657 ble det fra København gitt Vibe en skriftlig ordre om å dele det i Trondhjemske regiment. Det ser ut til at det var Frederik 3's mening at oberstene von Gersdorff og Mansfeld skulle lede de 2 Trondhjemsregimentene, men det var ikke avgjort hvem som skulle ha kommandoen nordenfjells (Johnsen: Krabbekrigen og Gjenerobringen av Jämtland, s 128).

Ved kongelig erklæring av 9.mai ble det meddelt at Jørgen Bjelke som Generalcommissarius at kommandere Militien nordenfjelds i Vårt Rige, som der nu allerede findes eller herefter did komme kan. Han skal kommandere militsen til hest og til fots nordenfjells - under og næst os elskelige Peder Vibe og ved hans råd - som det videre heter i samme kongebrev (Johnsen).

I en kongelig bestalling til Jørgen Bjelke av samme dato, den 11.mai, nevnes ikke (som i kongebrevet) at Bjelke skal ligge under Vibes kommando, men det fremgår at han skulle lytte til Vibes råd. I denne sammenheng skal vi ikke glemme at Jørgen Bjelke inntil da ikke hadde høyere stilling enn major. 36-åringen fikk derfor en militær kommando som lå langt over hva grad og militære bragder under Hannibalsfeiden (da han var kaptein) skulle tilsi. At kongen gav befaling om at Bjelke skal lytte til den langt mer erfarne Vibe, kongens høyst betrodde mann, var naturlig.

I et brev av 16.mai gis Peder Vibe underretning om Bjelkes utvidede fullmakter.
Bjelke, som var befalingsmann over Agdesidens len (Kristiansand S), var i Skien da han fikk beskjed om sin nye stilling. Han reiste først til Akershus (Oslo) hvor han møtte stattholderen Nils Trolle samt Iver Krabbe og Vincens Bildt, deretter tilbake til Skien og gjennom Telemark til Haukeli. Fra Hardanger kom han så med båt til Bergen, hvor han treffer sin bror Ove Bjelke, lensherren i Bergenhus.
Her begynner den 6.juni 1657 Jørgen Bjelkes regnskap som generalkommissær med innkjøp til det kommende felttoget. Pistoler, svovel, salpeter og harpiks er blant de varer han utruster seg med.

Vibes arbeid gikk i mellomtiden sin gang gjennom vinteren og våren 1657 mht krigsforberedelsene i Trondheim. I realiteten var det Vibe som ledet krigsforberedelsene i Trøndelag helt til Bjelke kom til Trondheim i begynnelsen av juli måned.

Noe materiell ble skaffet fra andre steder i landet, og vi ser også at Vibe har rettet spørsmål til finansmannen Selio Marselius om å skaffe våpen fra Nederland. Marselius var ofte en villig hjelper i nøden, mot god betaling.

Først 4.mai 1657 kom kongens ordre om å dele Trondhjemske regiment, en ordre Vibe ikke kan ha mottatt før i slutten av mai. Iht Johnsen vet man ikke nøyaktig når delingen tok til, men det nye kunne ikke settes ordentlig opp før de vervede utenlandske offiserne kom til Trondheim.

Oberst Henrik Frederik Mansfeld fikk i oppgave av Peder Vibe å verve offiserer til det nye regimentet i Trondheim. Han ser ut til å ha fullført oppgaven i Nederland i nært samarbeid med Frederik 3's resident (ambassadør) i Haag, Peter Charisius, som skal ha stått for selve rekrutteringen.
Mansfeld avgikk deretter ved døden og fikk ikke selv følge de nyvervede offiserene til Norge. Denne oppgaven ble utført av Mansfelds svoger, major François de Fin, og fra den 15.juni 1657 er de ifølge regnskapene lønnet i dansk-norsk tjeneste.
Noe senere ser det ut til at de har ankommet Trondheim. Iht Johnsen kommer de til byen mellom 15. og 20.juni.

Svenske observatører som hadde vært på marked i Trondheim rapporterte den 8.juli til landshøvding Johan Oxenstierna i Gävleborg at bl.a. et skip med - till tahlet 200 personer - over- og underoffiserer hadde landsteget i Trondheim (Johnsen, s.130).

Så snart Bjelke var kommet til Trondheim fra Bergen, må med andre ord organiseringen av 2.Trondhjemske Infanteriregiment ha startet. En hektisk tid med krigsforberedelser lå foran dem.

Om offiserene som ble hentet i Nederland står følgende å lese i Norges Historie (1911):

De frembød (-) seg imellom et høyst uensartet materiale, nærmest som de siste landsknekter, med hele det preg som klebet seg til denne klasse.

Det var med andre ord en fargerik gjeng som kom til landet på forsommeren 1657, og Wÿllem Cuchron var en av dem.
Blant familier som kom til Norge samtidig, legger vi forøvrig merke til Michelet, de Créqui og nevnte Coucheron. Sistnevnte, Willem Coucheron, var som kaptein Ahasverus de Créqui dit la Roche av fransk adelsfamilie, og som vi skal se senere deltok de 2 sammen under okkupasjonen av Marstrand 1677, hvor Coucheron ble kommandant.

Som nevnt var lensherre Peder Vibe noe betenkt over å ta inn utenlandske fremfor danske og norske offiserer, og like betenkt var han over å la de nyervede franske og nederlandske offiserene ha kommando over de norske troppene alene. Når de likevel var blitt vervet, skriver han til kongen i København:

... hans Kongelige Majestæt kan se, at de meste deraf ere Fransoser og Hollænder, hvis Commando vores norske Soldater ikke vel skulde forstaa, hvorfor jeg mener, at hvert Compani, naar det er delt, maa forsees med halvt af det gamle og halvt af de nye Offisærer.

Likeledes stilte Vibe seg tvilende til Bjelkes dobbeltrolle som øverstkommanderende for hæren nordenfjells og regimentsjef for 2.Trondhjemske Infanteriregiment.

Fra denne tiden var det Bjelke som ble selve drivkraften og sjelen i den norske krigføringen. I løpet av 2 måneder stablet han på beina en kampdyktig hær som gjorde sin jobb med glans nordenfjells.

Mange av offiserene som kom fra Frankrike og Nederland hadde - kun været Underofficerer eller Menige, hvilke nu i Mangel af andre og bedre kræfter maatte antages som Officerer - (Nielsen, Kampen om Trondheim).

Arméen var på ingen måte fullt utrustet. Uniformene var røde og blå, men hva annet utstyr angår ser det ut til å ha vært ymse. Mye av utstyret hadde soldatene bragt med seg fra sine egne hjem. Av de norske offiserene var det bare et fåtall som hadde krigserfaring; her var de fremmede offiserene deres overmenn.
Til tross for at mange var vervet blant menige og underoffiserer, hadde de erfaring fra den europeiske slagmarken under Tredveårskrigen.

Mens - nordmennene - hadde en viss suksess i nord, så gikk det ikke videre bra i Danmark. Allerede i januar 1658 var stillingen kritisk i Danmark. Kong Frederik 3. og det danske Riksrådet satt i København, helt omringet av den svenske hær. Bare 2 seire kunne kong Frederik 3. vise til; det var Henrik Bjelkes seier i Østersjøen og broren Jørgen Bjelkes seier i Jemtland. Det holdt bare ikke til å vinne krigen.

I løpet av februar trakk de svenske troppene som hadde lidd meget, seg ut av det søndenfjelske Norge. Bjelkes lot så sine egne tropper på vei mot Akershus marsjere nordover igjen, og vendte selv til Trondheim der han planla å føre en styrke på skjærgårdsbåter til Bergenhus, samle nye tropper og derfra gå rundt kysten og foreta et overraskende angrep på Gøteborg.
Han påbegynte selv reisen til Akershus i begynnelsen av mars. Der fikk han beskjeden:

Carl 10. Gustav hadde påtvunget danskekongen - Freden i Roskilde - av 26.februar 1658.

Som det står hos Nielsen (s. 79):

Hvad der var vundet og forsvaret mæd Ære i Norge, var tabt i Danmark.

Resultatet var at Danmark-Norge tapte Bohuslän, inntil da en del av - det norske grunnfjellet - rundt Viken. Danmark mistet Skåne, Blekinge og, for en tid, Bornholm. I tillegg gikk alt som var vunnet i krigen tilbake til Sverige, og til tross for stor krigslykke nordenfjells måtte Jørgen Bjelke se Jemtland og Härjedalen tapt, i tillegg til Trøndelagsfylkene og Romsdal - og med nød og neppe bare det og ikke Nordlandene som svenskekongen mente hørte til Trøndelag.
Det finnes god dokumentasjon av tautrekkingen mellom Sverige og Danmark-Norge om definisjonen av Trøndelag. Her skal vi tillegge Peder Vibe stor ære i disse hans siste måneder på jord. Utrettelig argumenterte han for sitt syn og vant frem med mye, bare Romsdalen klarte han ikke å argumentere ut av svenskenes klør. Det ville vært tyngre for Norge å vinne tilbake både Midt- og Nord-Norge fremfor bare Trøndelag med Romsdal.

Peder Vibe reiste kort tid senere hjem til Danmark, hvor han døde senere samme året.

Dette var den for Danmark-Norge forsmedelige - Freden i Roskilde - 1658. Tapet var komplett og nedverdigende, mens seieren sett fra svensk side beskrives som den mest fordelaktige fredsavtale landet noensinne har inngått (Sveriges Historia b.4).

Jørgen Bjelke var likevel ikke den som lot seg knekke. Da han fikk fredsbudet, var ikke hans første tanke å vende hjem til sine egne tropper. Han følte seg istedet kallet til å reise til København, hvor han oppsøkte kongen og i nederlagets time kunne fremstå som den seirende feltherre. Kongen omtalte Jørgen Bjelke i rosende ordelag på Frederiksborg Slott. Dette var Jørgen Bjelkes glansdager.

Da den svenske ambassadør i København oppfordret Jørgen Bjelke til å tre i svensk tjeneste, fikk Bjelke klarhet i svenskenes planer. Norge var delt i 2, og det var bare et tidsspørsmål før Sverige ville ta de 2 gjenværende delene.

Den 11.april 1658 hadde Peder Vibe mottatt kongelig befaling fra København om å avtakke de fremmede Officerer og de hvervede Ryttere og Dragoner, som derefter kunde gaa, hvorhen de ønskede.
Vibe sto alene med problemene i Trondheim, og følte seg sveket av Bjelke som så egenrådig hadde reist til kongen i Danmark. Vibe var dessuten plaget av motstridende ordre fra København, og midt oppe i all viraken med avtakkelse av norske tropper og svenskenes overtakelse av Trøndelag med Romsdalen var det i det store og hele mye uro og usikkerhet.

Jørgen Bjelke ville ikke avtakke sine offiserer og forbød dem å ta svensk tjeneste. Han regnet med å kunne trenge dem hvis freden på nytt ble brutt, og i København argumenterte han med at dette ikke stred mot fredstraktaten.
Kongen samtykket og bekreftet Bjelkes bestemmelse, noe som snart skulle vise seg å være en riktig beslutning.

Jørgen Bjelke lot dem slett ikke - gaa, hvorhen de ønskede - men beholdt i alle fall en del offiserer og førte dem til Bergen. Det er vanskelig å si hva de fremmede offiserene hadde gjort dersom Bjelke ikke hadde gjort sitt sjakktrekk i København og fått kongen med seg på sine planer.

Det hersket stor forvirring på norsk side, en fullstendig national Selvopgivelse, som her kom tilsyne, og med den fulgte en almindelig Oppløsning af alle Forhold. Ingen vilde længere lyde. Overalt var der Opsætsighed mot de gamle Myndigheder, som det står hos Nielsen .

Mange var skatte- og krigstrette, og så med forventning frem til svensk herredømme fremfor det tyngende danske, uten tanke på at svenskekongen også drev krig og trengte skatter. Mange av soldatene vendte hjem til gårdene. I all denne forvirring har altså Jørgen Bjelke handlet rasjonelt, og gjort sitt beste for å redde hva som reddes kunne.

Occupation:
Kaptein Coucheron's kompani ved Oplandske nationale Infanteriregiment, fra 2.september 1658, og oppebar nå kun 300 riksdaler ekstra som Generalkvartermester og Ingeniør.

Han var sjef for Land og Valderske (Valdriske) kompani. Under kommando av Jørgen Bjelke deltok han med sitt kompani i Bohuslän 1659, samt ved forsvaret av Halden 14.januar–23.februar 1660.

Det var seierherren etter 1. Carl Gustav-krig, svenskekongen, som selv skulle bli den som brøt Freden i Roskilde.
2. Carl Gustav-krig ble innledet ved at Sverige angrep Sjælland 7.august 1658 og raskt truet København. Planene for Norges skjebne var ikke mindre krigerske.

I Norge var Jørgen Bjelke i mellomtiden utnevnt til generalløytnant og sjef for militsen. Planen er offensivt nordenfjells, defensivt sønnenfjells. Som det står i O.J. Johansens bok om Bjelke-slekten:

Den krigsvante svenskekongen som nettopp hadde erobret Danmark, trodde at det bare var en frokostbit å erobre Oslo og Akershus. Men svenskekongen regnet ikke med den store feltherre i Norge, Jørgen Bjelke.

Høsten 1658 vender de norske styrkene tilbake til Trøndelag med en større hær, satt sammen av Akershusiske og Opplandske regimenter (med Willem Coucheron) samt en bondehær på 500 mann fra Gudbrandsdalen. Denne styrken var under generalmajor Georg von Reichweins kommando. Akershusingene og gudbrandsdølene kom 1.oktober marsjerende nedover Byåsen.

Uten å gå i detalj om de ulike bevegelsene som så skjedde, ble Trondheim omringet av de norske troppene. Man ønsket å spare byen mest mulig, og satte inn så store styrker at svenskenes Clas Stjerneskjöld den 11.desember 1658 overgav byen og 17.desember forlot Trondheim med kurs for Sverige.
Allerede et halvt år etter at svenskene hadde hærsatt byen, kunne Trondheims befolkning året 1658 allikevel feire julen som frie nordmenn, i den utstrekning danskestyret måtte være mer fritt enn det svenskekongen hadde å by på.

Gjenerobringen av Trøndelag var som nevnt bare én av Jørgen Bjelkes oppgaver i denne krigen. Hans egentlige ansvar var å beskytte Østlandet, og han hadde risikert mye ved å sende de Akershusiske og Opplandske regimenter nordover til Trøndelag. Carl 10. Gustav's planer var å erobre Akershus og Oslo, og med det gjøre seg til herre i det sydlige Norge.

I september 1658 brukte Bjelke all sin makt på å skape en hær til Østlandets forsvar til erstatning for de styrkene han hadde sendt til Trondheim. Bare i Bratsberg len meldte det seg så mange at han kunne sette opp et helt regiment, Dale regiment - senere omtalt som Jørgen Bjelkes livregiment. Samtidig opprettet Bjelke iht til sine egne ord Vesterlenske regiment.
Han brukte av egne midler på å sette opp denne erstatningshæren, og fikk fra England sendt en skipslast med blått og rødt tøy til uniformer.
På kort tid hadde han satt opp en østlandshær med 4.000 mann. Kaptenene Bertel Lange og Johan Nielsen har kommandoene over sine nedeneske og listerske kompanier allerede fra 2. september, altså omtrent samtidig med, eller kanskje rett og slett samtidig med, at Bjelke må ha opprettet Vesterlenske regiment.

Forøvrig fikk også tidligere nevnte Willem Coucheron sitt første kompani nettopp 2.september 1658, så dette har tydeligvis vært en aktiv dag for Bjelke.

Den 13.september rykket den svenske general Harald Stake med 1.200 ryttere og 275 fotfolk inn over grensen ved Enningdalen, og 16.september angrep de Halden.
I byen var det omkring 300 øvde soldater og snaut 200 bevæpnede borgere. I løpet av dagen kom det forsterkninger, bl.a. noe kavalleri og et kompani fra Smaalenske regiment og et fra Vesterlenske, og Stake fant at han måtte oppgi dette første angrepet på Halden. Dagen etter trakk han over grensen til Bohuslän.

Generalløytnant Jørgen Bjelke ville nå gjenerobre Bohuslän.
I oktober 1658 samlet han hovestyrken på rundt 4.000 mann, ved Halden omkring 1.900 mann, og hele Smaalenske samt deler av Vesterlenske og Dale var med. Omkring 500 mann ble avsatt til skjærgårdsflåten, og her fulgte 4 kompanier fra Dale samt oberst Brochdorffs livkompani fra Vesterlenske med. Han var sjef for styrken som fulgte langs kysten etterhvert som hovedstyrken gikk frem over land.

Bjelke brøt den 23.oktober 1658 opp fra Halden for å besette det tapte Bohuslän, eller i det minste trekke endel av de svenske stridskrefter på seg, så forsvaret av Sjælland kunne lettes mest mulig.

På vei over grensen møtte Bjelkes styrker motstand. Nordmenn og svensker støter sammen ved Vettelands bro sør for Strømstad. Kampene var harde, men da Brochdorff falt svenskene i ryggen fra Dynekilen, trakk de seg unna. Svenskene ble forfulgt til mørket falt på, og dagen etter tok Bjelke et svensk kompani ved Svinesund.

Den 19.november fortsatte fremrykningen, med skjærgårdsflåten som støttetropper langs kysten, men svenskene under general Stake fikk stadig forsterkninger samtidig som nordmennene var utsatt for sykdom. Bjelke finner det derfor klokest å trekke de norske styrkene tilbake etter sitt 7-8 ukers felttog, og 14.desember er de tilbake i Norge etter en marsj i dyp snø.

Den 2.februar 1659 kommer så svenskenes store angrep. General Stake hadde samlet omkring 4.500 mann, og Bjelke var parat til å møte dem ved Fredrikshald.

Den 4.februar 1659 starter et stort og blodig slag omkring Halden, og byens nordlige deler går opp i brann. Også denne gangen måtte den svenske general Stake gi tapt. De svenske tapene er ikke kjent i detalj, men Bjelke oppgav at 306 døde ble etterlatt ved broen i Halden sentrum, og det er kjent at svenskene hadde 9 falne offiserer. Norske tap var 2 offiserer falt, 1 tatt til fange, 33 underoffiserer og menige falt eller såret, og 1 tatt til fange.
Når svenskene trakk seg tilbake, var Bjelkes styrke svekket ved tap av flere offiserer.

Kort etter svenskenes avmarsj, midt i februar, ankom oberst Georg Reichwein til Halden, etter nylig å ha vært i Trondheim. Med han fulgte hans Oplandske regiment. Av dette regimentet ble 4 kompanier på tilsammen 500 mann ved Halden til midten av juni.
Et av disse kompaniene var kaptein Willem Coucherons.

Halden var under krigen med Sverige vokst opp til det viktigste, eller ihvertfall det mest utsatte, og derfor skarpest iaktagende militære punkt Søndenfjelds. Stedet hadde nå en betydelig militær virksomhet, og i 1659 økes den slik at man nå med kraft ga seg i kast med stedets befestning. De seneste års begivenheter åpenbarte denne nødvendigheten.

Generalløytnant Jørgen Bjelke gjorde et nytt inntog til Bohuslän høsten 1659, hvor kaptein Willem Coucherons kompani deltok.

Den 2.september 1659 kom en kongelig skrivelse hvor Bjelkes styrke ble pålagt ikke alene å forhindre fiendlig inntog i landet, men også en bastant Diversion imod Fienden til forestaaende Vinter at foretage.

En måneds tid senere hadde generalløytnant Bjelke sitt - Invasionskorps - klar:

6 kompanier ryttere, 420 mann.
6 kompanier dragoner, 420 mann.
Infanteri(tilsammen 25 kompanier infanteri, vel 3.000 mann):
3 kompanier "Fyrrører", 300 mann.
8 kompanier eller hele Smaalenske Regiment, 1.000 mann.
4 kompanier 1 eskadron av Akershusiske Regiment, 540 mann.
8 kompanier eller hele Oplandske Regiment, 540 mann. Herunder kaptein Willem Coucherons kompani.
2 kompanier av Dale Regiment, 200 mann.
Feltartilleri: 34 artilleribetjente, 40 troskuske og 60 hester.
Dessuten spilte admiral Mathias Bjørns - Skjærgaardsflaaden - (17 fartøyer, 200-300 mann) en viktig rolle under dette felttoget.

Den 14.oktober 1659 rykket Bjelkes styrke over grensen i 2 kolonner, den ene anført av han selv, den andre anført av generalmajor Reichwein. Den ene over Svinesund, den andre gjennom Enningedalen.
Bjelke provianterte ved Fjellbäcka, før han fortsatte til Kvistrum bro i Fors sogn i slutten av måneden. Tilgangene fra Dalsland, venersborg og innlandet ble besatt. Reichweins Oplandske Regimenter var forlagt ved Uddevalla. Bjelkes styrke havnet etterhvert i Nordre Ryr (13.desember).

De svenske styrkene angrep de norske styrkene i grålysningen den 14.desember ved Strømseter bro, og pådro nordmennene store tap, som trakk seg tilbake til Kvistrum bro. Reichweins styrker ankom fra Uddevalla samme sted den 15.desember om morgenen.
Retretten tilbake til hjemlandet begynte og hovedstyrken krysset grensen 23.desember. Bjelke rykket 1.juledag inn i Halden.

Bjelke spredte nå sine tropper av hensyn til forpleiningen.

Kaptein Willem Coucherons kompani ble forlagt i og ved Halden.

Han ble utnevnt til generalkvartermester 20.september 1659.

Occupation:
Kaptein ved Oplandske nationale Infanteriregiment og sjef for Land og Valderske (Valdriske) kompani.

Etter felttoget i Bohuslän høsten og vinteren 1659, ble kaptein Coucherons kompani forlagt i og ved Halden.

I 1660 deltok han i forsvaret av Halden 14.januar til 23.februar.

Svenskene svarte med å krysse grensen omkring 12-14.januar 1660, og gikk mot Halden. Kong Carl 10. Gustav gjør et tredje og siste forsøk på å ta Norge. Under feltmarskalk Lars Kagg rykker en hær på 2.800 kavalerister og 2.000 infanterister inn i Norge.

Den 4.januar 1660 slår Bjelke med offiserer og ryttere leir i skogen ved Tune kirke, og samme dag kommer den svenske general Stake til Halden som settes under beleiring.

Etter kampene 14.januar er tapslisten for Coucherons kompani 1 død og 7 sårede, heraf 4 schamferit af Krud.

Svenskene beslutter at Halden skal tas, og går også med en styrke mot Fredrikstad. De står i slutten av januar omkring Halden, og beskyter byen og befestningen fra og med 25.januar, for å skremme til overgivelse. Beleiringen skulle var i 6 uker.

Den 3.februar 1660 beskrives tilstanden i byen hvor Kommandant og Borgere var saaledes fremdeles lige obstinate, ifølge den svenske feltmarskalks utrykksmåte:

Endel Huse var ødelagte og endnu flere beskadigede, og dette var selvfølgelig slemt nok ved Vinterstide i en liden By, som før kun talte 40 eller 50 Huus; men det maatte dog siges, at man hidtil havde sluppet forbausende godt fra de Kugler og Granater, som i rigeligt Antal var indkastede i Byen.

Blokkhus og batterier hadde også holdt ut beskytningen bra. De innskrenkede forrådene av ammunisjon og proviant vekket naturligvis den største bekymring.

Kaptein Coucherons kompani var blant de kompaniene som var hardest rammet av sykdom. Totalt sett var infanteribesetningen svunnet fra 2.058 mann til 1.840 mann med underoffiserer. Av de gjenværende er omkring 250 syke og snaut 1.600 kampdyktige.

Beleiringen av Halden fortsatte, og svenskene hadde stadige angrep på befestningene i og omkring byen. Den 22.februar blir byen beskutt for å dekke svenskenes avmarsj og opphør av beleiringen.

I Halden var tilstanden naturlig nok ikke den beste etter at svenskene i løpet av beleiringen hadde beskutt byen og verkene med 93 Granater, 9 Fyrboller og 2.500 Kugler.

Tapene på norsk side grunnet beskytningen var dog ikke store, 8 borgere døde eller sårede, blant besetningen heller ikke særlig store.
Sult og sykdom ryddet derimot hardhendt opp i rekkene, og besetningens antall var skrumpet inn fra 2.058 mann til 1.617 mann, og av disse var 300 syke.

Et stort slag ble utkjempet mellom Kagg og Bjelke ved Borge kirke den 6.februar 1660. Fire kompanier fra Vesterlenske stod ved Hunnebunnen, og her angrep Kagg fra sjøsiden og presset hardt på. To kompanier fra Smaalenske kom dem til unnsetning, andre angrep svenskene fra flankene, og etter omkring 3 timers kamp trakk svenskene seg tilbake.
Tapene er usikre på både norsk og svensk side, men svenskene skal ha mistet omkring 200 mann. Vesterlenske mistet en av sine kompanisjefer da kaptein Gisbert de Tint fra Ryfylkeske kompani ble dødelig såret. Dette skulle bli det siste store slaget på norsk jord under 2. Carl Gustav-krig.

Carl 10. Gustav kom aldri til Kristiania, slik målet var. Han døde i Göteborg 13.februar 1660, og etter svenskekongens død slutter krigen.

Den 27.mai signeres Freden i København. Jørgen Bjelkes krigsplan var fullbragt. Trøndelag var gjenerobret, og Østlandets grenser var forsvart.

For Bjelke ble krigen ødeleggende, enda så triumferende han gikk ut av begge Carl Gustav-krigene.
I krigen i 1658 måtte han personlig gjøre store utlegg for offiserslønninger, våpen, proviant og uniformer. Midt i felten utstedte han pantobligasjoner på sine eiendommer og belånte sine gods til siste øre. Hans personlige utlegg beløp seg til 96.000 riksdaler, penger han aldri fikk tilbake. Jobben som kommanderende general utførte han gratis. Hva han hadde pantsatt ble solgt, og Jørgen Bjelke døde iht O.J. Johansen til sist som en fattig mann.

Det interessante å merke seg ved de 2 Carl Gustav-krigene er at det i begge tilfelle var den agressive part som tapte. I 1658 tapte Danmark-Norge til den grad at begge kongerikene var på avgrunnens rand. Likevel gikk svenskene på et like så smertefullt tap da Carl 10 Gustav ble overmodig og ville legge hele Skandinavia under seg. Grensene som ble fastsatt ved - Freden i København - i 1660 er gjeldende grenser mellom Sverige, Norge og Danmark den dag i dag.

Occupation:
Willem Coucheron hadde også overledelsen av befestningsarbeidene på Kristiansten. Det er blant annet nevnt at - Generalkvartermester Willem Coucheron - i begynnelsen av mai 1664 inspiserte arbeidet med festningen.

Under oppholdet i Halden skal kaptein Coucheron ha lagt den første planen for det som senere ble til Fredriksten festning. Han skal også ha laget et - afrids - (tegning) som ble sendt til København og som kong Frederik 3. approberte 28.juli 1660.
Senere i 1660-årene laget Willem Coucheron flere forslag og riss til festningen, og det mest kjente er det såkalte - Perffeckte Caerte van Ffrederickstyns Ffesstinge - datert 2.februar 1667. Det viser den indre kjernen av Fredriksten festning, med de 5 bastionene som står der den dag i dag.

De første festningsanlegg ved Halden ble anlagt under Hannibalsfeiden 1644-1645.
Under krigen 1657-1660 ble disse festninger angrepet 3 ganger av svenskene.
I 1660 ble det bestemt at Haldens festninger skulle avløses av en permanent festning, som fikk navnet Fredriksten.
Grunnsteinen ble lagt 1661, og den indre festning fullført i løpet av de følgende 10 år, etter generalkvartermester Wyllem de Coucherons plan.

Fra Haldens nettsider 2002:

Fredriksten festnings historie går tilbake til år 1644 da de første provisoriske forskansninger ved Halden ble påbegynt.
Ved freden i Roskilde 26.februar 1658, ble som kjent, Bohuslän med Bohus festning, avstått til Sverige. Halden og nærliggende distrikter ble liggende utsatt til, tett ved den nye grensen. Stridighetene, som igjen oppsto mellom Norge og Sverige i perioden 1658-1660, var så harde at dette klargjorde behovet for sterkere befestninger.

I 1660 utstedte Fredrik 3. et kongebrev om bygging av et sterkere festningsverk som skulle bære navnet Fredriksten.

Den 16.september 1658 rettet den svenske oberst Harald Stake over Idd det første angrep på Halden. De kamper som derved ble innledet, viste at det var nødvendig å befeste byen. Tønne Huitfeldt gikk til en systematisk befestning av Halden, og da svenskene 1.januar 1660 for tredje gang kom tilbake, var betydelige arbeider utført.

Umiddelbart etter fredsslutningen ble det fastsatt ved kongebrev av 28.juli 1660 at Haldens befestninger skulle avløses av en permanent festning, som fikk navnet Fredriksten. Grunnstenen ble dog først lagt i 1661, og de følgende 10 år ble den indre festning fullført av mester Fabian Stang. Planen var laget av generalkvartermester Willem Coucheron. Hovedverkene står den dag i dag:

Bastionene Kongen, Dronningen og prins Christian og halvbastionene Dragen og Prins Georg. Østre og Vestre Ravelin foran portene ble foreløpig utført som palisaderinger.

Befestningene om byen, som 1665 fikk navnet Fredrikshald, brant for den vesentligste del ved bybrannen 1667, men da krigen 1674-1675 atter stod for døren, ble palisadene gjenreist av Peder Olufssøn Nordmann som lot utføre en rekke nye anlegg.

Etter fredslutningen i 1679 begynte en sterk byggeperiode som varte til 1701.

Også i Kristiansand og ved Vinger ble det tegnet nye festningsanlegg, i tillegg utarbeidet Coucheron reguleringsplaner for bl.a. Bragernes (Drammen), Skien og Fredrikstad.

Occupation:
Den permanente befestningen ble påbegynt i 1663 i henhold til Wyllem Coucherons plan.

Da Danmark-Norge tapte Bohuslän med Viken, og dermed Båhus festning, ble det fart i utbyggingen av festningen i Fredrikstad. Fredrikstad by var et viktig bindeledd mellom Akershus og Båhus festning. Allerede i løpet av første halvdel av 1600-tallet ble byen, som ble grunnlagt i 1567, omgitt av jordvoller som forskansning mot fiendtlige angrep.

Festningsplanene ble undertegnet og godkjent av kong Fredrik 3. den 23.mars 1663. Mester for planene var oberst Willem Coucheron.

Festningen ble bygget etter nederlandsk mønster. Byen ble klemt sammen mellom en festningsvoll med bastioner og en vollgrav mot landsiden, og en granittmur og jordvoll mot elva.
Festningen har 3 porter ut mot elva og en mot vollen hvor en vollbro fører over vannet. Gjennom vollen er det 3 sortiporter som ble brukt til å føre soldater og våpen trygt utenfor brystvernet ved fiendtlige angrep.

Fordi det hovedsaklig var store jordforflyninger passet dette arbeidet bra for nasjonale soldater, i motsetning til f.eks. på Fredriksten, som hovedsaklig var en stenfestning som krevde faglært arbeidskraft. Kongen var i kronisk pengemangel, og gjorde alt for å spare på utgiftene. De nasjonale mannskaper måtte som regel selv (dvs legdet) sørge for kost under transporten til Fredrikstad, en transport som foregikk pr fots eller unntaksvis pr båt. Under arbeidene ble de innkvartert hos byens borgere, typisk 20-30 pr familie. Forpleiningen var ofte i naturalia, dvs mel eller umalt korn, fordi kongen ikke hadde penger til pengeforpleining.

Flere regimenter deltok i utbyggingen; det Vesterlenske regiment, det Bergenhusiske, Opplandske, Akershusiske og Smålenske regiment. Når de først var kommet, ble de gjerne en stund. De mest langveisfarende utgjorde den faste arbeidsstokken over lengre tid, mens de lokale regimenter tok forarbeiderog klargjøring tidlig på året og etterarbeidene om høsten, samt alle toppene (de måtte også stille opp når andre regimenter ikke hadde nok folk).
Sykdom var utbredt, og i perioder var det et stort antall soldater som deserterte fra arbeidet.

Gamlebyen i Fredrikstad er en av de best bevarte festingsbyer i Europa.

Occupation:
Generalkvartermester Wilhelm Coucheron tok borgerskap i 1671.

Fra Skiens historie i denne tiden:

Tiaaret 1671-1680 indledes med en av de store ildebrande, som har til denne dag været de norske træbyers kroniske plage, og som kanske har herjet Skien mer end nogen av de andre. Man savner detaljeret beretning derom, kun det nøkne faktum nævnes i flere samtidige dokumenter:

at den største og bedste del av byen, ved en stor och schadelig ildebrand blev lagt i aske;

i en skrivelse av 31/8-1680 nævner præsident Barnholt dog tapet av denene av byens kister med gamle breve og beviser samt av gewehr oc ammunition. Kirken strøk ogsaa med, for 2den gang.

Derimot har man i borgermester Mathias Lyches Beretning om Skien (fra ca. 1730) ganske god underretning om hvad man foretok sig i anledning av branden, som fandt sted første pinsedag 1671.
Allerede 8/7 beordrede Gyldenløve en kommission nedsat med det mandat at regulere Gader og Tomter saaledes at de Kunde blive afmaalte, afdeelte og lige anlagt, og om nogle formedelst deris Platzers Krumhed og ulighed ey Kunde Tilstædes igjen at bebygge, da dennem saa store Tomter igien paa andre Beqvemmelige Stæder ved Byen at udvises.

Dette er vistnok første gang man hører tale om byensplanmæssige regulering, og det tør vel siges, at det utseende Skien derved fik er det samme som gjennem ildebrande og fornyelser holdt sig gjennem over 200 aar til den store omskabelse i 1886. Har der før 1671 været noget igjen av det middelalderlige Skien, saa forsvandt det vel nu.

Kommissionen bestod av generalkvartermester og overingenieur Wilhelm Coucheron, raadmand i Tønsberg Thomas Bandsbild og fogden i Brunla len Søren Hercules. Den indfandt sig i Skien og sammen med magistrat og borgerskab først anlagde og afdeelte Gaderne udi visse Længde og Bredde og gav dem Navne, dernest afmaalte alle Platser for enhver og i Vedkommendes nærværelse afpælede hvad enhver efter nøyeste overvejelse og billigste befindende Kunde til Komme og uden Fortræd Bebygge og Nyde. Forretningen avsluttedes 16/8 med et dokument hvori kommissarierne lovet at utstede tomtebrev til samtlige brandlidte og lagde borgerne paa hjerte at holde sig de trufne bestemmelser efterrettelige og ey ved nogen uroelighed give Aarsage til Uenighed samt at magistraten ikke maatte tillade nogen at bygge anderledes end til Gaderne efter en lige linie.

Det var efter andragende fra Skiens magistrat at dette fandt sted, og det blir saaledes byens daværende styre som har æren av at der blev ryddet op i den gamle redes uregelmæssighet.
Hovedøiemedet har antagelig været ved reguleringen at skaffe nogen betryggelse mot en gjentagelse av ulykken; derom vidner den omstændighet at et hus som laa for nær kirken (det var Michel oremesters, organistens), blev sløifet mot en erstatning av 130 rdl., og at et hus i nærheten av søboderne blev indløst til nedrivning.
Ogsaa torvet blev betænkt med indløsning av en tomt for 300 rdl., som afgaar til torvet, saugbruget og andet bedste. Der er i de gamle regnskaper spor efter en avgift til kirken for bruken av torvet, som altsaa oprindelig har været kirkenseiendom og kanske den ældste begravelsesplads.
Reguleringen omfattet i alt 73 nummere, hvori man har en maalestok for brandens omfang; den angives andensteds til 100 hus.

Før branden var der ført forhandlinger om anskaffelse av et defensionsskib for Skien. Det var armerede handelsfartøier, dels bestemt til at holde kysten fri for kapere og sørøvere, dels til at gjøre tjeneste sammen med orlogsflaaten.
Til gjengjæld for den kostbare utrustning fik de privilegier, i motsætning til de slette (almindelige) fartøier.
Skiens defensionsskib skulde ha privilegium paa at indføre den vigtige handelsvare, spansk (og fransk) salt, og allerede før skibet var tilveiebragt, 24/5-1671, hadde dets eventuelle redere faat bevilgning paa at indføre med umonterede (ubevæbnede) skibe 2000 td. salt.

28/10 skrev Gyldenløve fra Kjøbenhavn til Skiens magistrat for at paaskynde skibets anskaffelse, da de dermed forbundne herlige privilegier maatte tjene til byens opkomst. Hvis Skien (og Kragerø) nu vilde skynde sig dermed, lovet han ikke alene selv at tage en god part deri, men ogsaa at faa admiral Adeler til participant.
Noget tidligere hadde Skien (6/9) til lindring for sine tap ved ildebranden faat bevilget frihet for de ordinære skatter saavel som for contributioner og indkvartering i aarene 1671-1675, og Gyldenløve lover dem i sit brev (som er avtrykt i aktstykkerne), at han vil hjælpe og cooperere til at faa denne skattefrihet forlænget et par aar, saa at de ey schall Svechis ved defensionsskibets anskaffelse. Det tør vel herav sluttes, at Gyldenløves velvilje har været medvirkende ved den haandsrækning som skattefriheten gav dem. Han var jo i disse aar Norges skytspatron.

Defensionsskibet kom virkelig istand. Det var en pinasse med 4 mers og 24 kanoner og blev under den skaanske krig taget i tjeneste ved flere vigtige anledninger. Om dette skib og dets rolle under krigen vil der nedenfor bli givet nærmere oplysninger.

Den skattefrie aarrække, som Skien saa vel kunde behøve for at gjenreise sin by og komme litt til kræfter, var endnu ikke helt forbi, da der kom en trængselstid, like saa langvarig som skattefrihetstiden og i sine følger endnu meget længer: den skaanske krig, 1674-1679.

Direkte føling av krigen fik Skien aldrig, saaledes som det trondhjemske og de østlandske grænsedistrikter.

Naar undtages at byen under syvaarskrigen (1563-1570) skal være brændt av et svensk streifkorps, har den været forskaanet for at se fienden foran portene.

Men den fik med de andre kjøpstæder bære den knugende byrde av de mange slags skatter, som regjeringen grep til for at skaffe penge til krigen: proviantskat, familielandehjælp, soldaterhold, kop- og kvægskat, krigshjælp, baadsmandsskat, krigsstyr foruten indkvarteringer og midlertidige uttællinger, som skulde godtgjøres senere. Det blev en vanskelig, næsten uoverkommelig opgave for byens styre at faa utlignet og skaffet tilveie alle disse paalæg og skaffe lindring i byrden ved forestillinger og bønner.

Mer end en av de velstaaende segnet under trykket og efterlot sin familie i armodskaar, hvorom ligningsmandtallene noksom bringer vidnesbyrd.

Borgemester og raad gjorde hvad de kunde for at skjærme byen mot dette pres, og statholder Gyldenløve vendte ikke det døve øre til klagerne; tvertimot. Men krigens flamma blusset, og pengene maatte skaffes. Det er et vidnesbyrd om Gyldenløves dype tak i nordmændenes hengivenhet, at hans popularitet gik usvækket ut av denne prøve.

Allerede i 1675 hadde Skien trods skattefriheten maattet deltage i familielandehjælpen med 1058 rdl. og et kvartal av det paabudne soldaterhold. Byen skulde stille 100 soldater, beregnet i penge til 2471 rdl., og denne skat betalte de i 4 aar, altsaa 9884 rdl., det største paalæg under hele krigen.
Dertil kom, at de nu igjen skulde til at betale den ordinære skat (371 rdl. pr. aar) samt proviantskatten (500 bismerpund smør = 500 rdl.), som de i 5 aar hadde været fri for. Gyldenløve gjorde sit bedste; i skrivelsen om defensionsskibet 1671 gaar han ut fra, at det var i 6 aar de skulde nyde skattefrihet, og sendte intet skattebrev for 1676-1677.
Utlæg og bryderi altsaa, allerede i 1675. Selv Gyldenløve, som var saa naadig, kunde være striks og bydende, naar det gjaldt krigens behov.

11/3 kom der fra ham en Wenlig hielsen met Gud og ordre til at gjøre forskud i penge og proviant (indtil 350 rdl.) til de marinische compagnier, som var utskrevne og samlet i Kristianssand, Stavern, Fredriksstad og Moss; at levere til stiftsskriver Johan Wette i Kristiansand uden forhael stracks.

I august s. a. fik man indkvartering av en avdeling av oberstløjtnant Brockenhus’s rytterregiment: 1 løjtnant, 1 cornet, 2 corporaler og 38 menige med hester. Alle skulde ha ret til at koke ved husværtens ild og spise ved hans lys; hestene skulde byen sørge for. For corporalerne beregnedes 5 rdl. pr. maaned for fuld tractament. Indkvarteringen varte til slutten av november, og byens regning (dat. 29/11) var paa 236 rdl. 3-18.

1676 indledes med Christian 5’s trykte brev om fortsættelse av familielandehjælpen eftersom Krigs Flammen endnu siunis for dette Aar at vilde continuere (utstedt paa Akershus 29/3 av Gyldenløve og i Skien læst baade paa raadstuen 16/3 og i kirken 19/3).
Og knapt en maaned efter kom en ordre fra Generalkrigskommissariatet, at Skien skulde betale 750 rdl. til defensionsskibets redere for at lette byrden med dets utrustning til kongens tjeneste; og disse penge skulde regnes istedenfor det byen skyldte i soldaterhold. Det har ikke gaat fort med utbetalingen; først i december kvitterer amtmand Niels Sørensen Adeler og to av Skiens borgere for mottagelsen.

Uten øl og mat er helten ingen ting, siger Wessel, og Skien maatte være med for at skaffe disse fornødenheter. Kaffe var neppe kjendt, the endnu mindre, og det blev da øllet som var soldatens drik, især paa flaaten.

16/4-1676 rekvirerte Gyldenløve fra Moss 100 tønder (td.) (gode oc døgtige) at leveres til Moss eller Fredriksstad fra Skien og Kragerø. Senere forlangtes leverance av hart brød (skibsbrød): 5/3-1678 fik Skien anmodning om at bake 250 td. derav, og skrivelsens uttryk viser hvor magtpaaliggende det var, eftersom hans Kgl. Mayestæts tienneste høiligen udkrefver at en anseelig partie av hart bagged kafringbrød udj Søestæderne forfærdiges og holdes i beredschab. Og som hans Kgl. M.s høie tienniste herudj merkeligen beroer, altsaa vildede med des tilvejebringelse bevise saadan flid og omhyggelighed, at det kand vidne for dem hvor kier hans kgl. M. og fædernelandets tienneste er dem. Det sidste uttryk fortjener at lægges merke til; det kommer igjen baade hos Gyldenløve og hans underordnede og synes eiendommelig for Gyldenløves tid, denne appel til patriotismen foruten til kongetroskaben.

Skien bakte altsaa hart brød og viste den omhu at pakke det meste derav i tønder; 9/9 s. a.kvitteres der i Fredriksstad for 116 td. og 18 skippund uten trær, fremleveret ved Hans Clausen baker og fragtet (for 29 rdl.) ved skipper Oluf Nielsen. Omkostningerne skulde fratrækkes skatten, med 2 (?) rdl. pr. tønde. Denne iver fra borgernes side indbragte dem stor ros.

Rekvirenten (Hans Kaas) siger i en skrivelse av 29/3, at han skal wide at berømme dem, beder dem tage halv biug, halv rugmel og lover, at hvis de vil levere 300 td. istedetfor 250, skal godtgjørelsen bli 6 ort pr. td.
En speciel leverance av 12 gode baater forlanges til transport i den forestaaende campagne, 18/4-1678. Skien skaffet 9 og Kragerø 2, leveret i Fredriksstad.

Av indkvarteringer fik man i 3 maaneder 1677 et kompani av trondhjemske regiment (3 officerer og 121 menige) à 816 rdl. Ogsaa nogle svenske krigsfanger sees at ha været stationeret her. Alt dette kunde være brydsomt nok, men i sine virkninger langtfra saa knugende som de extraordinære krigscontributioner.
Soldaterholdet er allerede omtalt; men der kom noget, som for de næringsdrivende vistnok var endnu værre.

26/10-1676 utstedte Gyldenløve fra Akershus et trykt brev, hvori han meddeler at kongen har overdraget ham at skaffe penger paa bedste maate, og at han er kommet til det resultat at maatte paabyde i Norge en almen krigsskat (saadan som i Danmark), denne ene gang oc ey lenger end i nerverende aar. Ogsaa her stilles en kraftig appel til fædrelandsfølelsen: Intet maatte forsømmis, som til Fæder-Landets kraftige Værn oc nødig Defention monne udkræfvis.

Skatten blev utlignet saaledes, at den i særlig grad faldt paa de rike og høitstillede og saaledes var hvad man nu vilde kalde en progressiv skat. Der blev opstillet 8 klasser, hvorav de 4 første betalte:

I: 15 personer, 1.1/2 rdl. daglig.
II: 30 personer, 1 rdl. daglig.
III: 60 personer, 1/2 rdl. daglig.
IV: 120 personer, 1/4 rdl. daglig.

Derefter kom de øvrige 4 klasser med 12, 6, 4 og 2 skilling daglig (skatten gik derfor senere under navn av Dagskatten). Bønderne slap, og systemet var rigtig, saasom der ikke var almindelig værnepligt; den personlige krigstjeneste hvilte paa den menige almue. Men det viste sig dog, at byrden blev for svær, især da det ikke, som Gyldenløve bebudet, blev bare i det nærværende aar. Denne mare laa i hele 3 aar over de større næringsdrivende og hadde da kostet Skien (med utstæderne) ialt 6912 rdl.

Av de 4 øverste klasser var der her opført:

I: Assessor og lagmand Claus Andersen, 547 rdl. 2.
II: Anders Cornisch, 365 rdl.
III: Borgemester Anders Andersen, 182 rdl. 2.
IV: Vice-lagmand Iver Hansen, Hans Jacobsen Falch og Tolder Thomas Thomesen, alle 91 rdl. 1.

Derefter præsident M. Barnholt og Peder Povelsen med 45 - 2 - 12 hver og alle de mindre skatydere, ialt 65 i Skien og 24 i Kragerø. Da antallet avskatteborgere var ca. 300, viser disse tal, at skatten faldt paa et utvalg.

Virkningen uteblev ikke. Der kom protester, og flere av de større næringsdrivende (A. Andersen, A. Cornisch og Hans Jacobsen) fik skatten modereret, tildels til det halve. Gyldenløve var naadig, og hver gang han i de følgende aar maa fornye paalægget, sker det med beklagelser over de desværre endnu continuerendes vanskelige tider (Bragnæs 29/3-1579).
Det viste sig ogsaa vanskelig at faa pengene ind, og byens regnskaper kom i uorden med restancer i den grad, at det endelige opgjør først fandt sted 20 aar efter krigens slutning. Men krigens krav var ubønhørlige, og de kom undertiden i en form, der ikke taalte opsættelse.

Saaledes anviste Hans Kaas 10/8-1678 (fra Lejeren wed Quistrombro) 3175 rdl. av Skiens resterende skat til oberst Winds regiment og vil formode at som pengene forlængst er forfaldne, de giøre god og prompte betahling. Den kom ogsaa noksaa fort: 25/11 kvitterer regimentsfuldmægtig Paludanus for beløpet, hvorav 500 rdl. fra Kragerø.

20/8-1679 atter anvisning (dateret Marstrand) paa 3000 rdl. til officererne vedsamme regiment, og 7/11 kvitterer I. Hasselberg for summen at være fornøyeligen contenterit og betalt. Og efter krigens slutning 2748 rdl. til Vesterlehnske regiment, betalt i Grimstad 5 dage efter at anvisningen var utstedt!

Vi kommer nu til den mere personlige deltagelse i krigen, som for Skiensfjordens byer væsentlig blev utskrivning av mandskap til flaaten.

27/3-1675 kom ordre til at levere baadsmænd, og 27/6 kvitterer kaptein Floris Carstensen (2 aar senere førte han i Kjøgebugt linieskibet Tre Løver) for, at byfogden i Skien Henrich Fridrichsen har leveret 23 tillike med 1 trompeter (rullen er trykt blandt aktstykkerne). Paa dokumentet tilføier borgemester Barnholt navnene paa 7 i Kragerø utskrevne. Trompeteren har det tyskklingende navn Johan Siedenbroch, de andre er nordmænd.

6/5-1678 kvitterer Jan Gerritsen paakongens skib Gyldenløve i Stavern for 7 baadsmænd herfra; der var utskrevet flere, men de var rømt. De 7 var av kæmneren utstyret med penge og klær. Ved samme anledning ser man, at der ogsaa fra Skien var leveret opgave over 7 mandskaber, passelige til ryttere, men ogsaa av dem rømte 3, og det holdt nok i det hele haardt at tilfredsstille fordringen til krigsmandskab.

1/3 1679 blev byen av Bielcke mindet om de 36 baadsmænd de skulde skaffe, saaledis qvalificerede og habiterede som Hans M.s høye tieniste det utfordrer, men man klarte ikke at sende mer end 19 og Kragerø 8. Skien paaberopte sig ogsaa den store anstrengelse de hadde gjort med at skaffe 50 mand av defensionsskibets besætning.

Er Leffueret Ombort Paa hans Kongl. Mayts. Orloff Schieb Güldenløue frae scheen aff Præsident Marcus Barrenholt och Borge Mester Anders Andersenfornedne Persohner

1 Asbiørn Andersen aff scheen
2 Dierrich Sieptpert v. harlem
3 Anders Arrentsen aff scheen
4 Olle Gulbrandsen aff scheen
5 Søffren Ollesen aff ibid.
6 Bendt Welgiørsen aff ibm.
7 Ansteen Iffuersen aff ibm.

Actum Schieb Güldenlou Den 6 Maij Ao 1678. Bekreffter i egunderschrefne Jan Gerritsen.

Saa var det blokhuset i Brevik, som var til plage og bekostning. Av regnskapet for 1679 ser man at der var en kommandant (en officer av byen som obwarter Blochhuusets Vacht), en konstabel, en korporal og en tambur. Kommandantens gage for 5 maaneder var 30 rdl., konstablen fik 16 og de andre 12. Effektiviteten av dette forsvarsverk blev ikke sat paa prøve, og man var sikkert inderlig kjed av dette quasi-militære væsen.

Størst interesse knytter sig til Skiens defensionsskib, som virkelig kom i aktiv tjeneste under krigen. Skibet, som het Maria, var paa 218 1/2 læster og i følge toldregnskabet for 1673 bygget samme aar her paa Stedet, hvilket vel vil sige i Langesund. Det var (ifølge samme kilde) en pinasse med 4 mersog 24 ,effective Støckporte, det førte 24 kanoner, med behørig Schantz og back. Som redere opføres s. a. lagmand Claus Andersen, vice-lagmand Iver Hansen, Andrew Cornish og Stig Tonsberg; aaret efter kaldes det compagnie schib for Skeen, af Sambtlig Borgerschab reeded.
Skibets fører var Hans Lazari (o: Lazarussøn) fra Ek i Bamle, som ogsaa fungerte som kaptein under krigen; blandt aktstykkerne vil man finde en fuldstændig rulle over hele besætningen, 113 mand, hvorav 94 baadsmænd og 19 officerer, underbefal m. m. fra chefen til profossen (bødlen).

I toldregnskapet for 1677 bemerkes om dette fartøi, at det for tiden var i Kgl. M.s tjeneste, og av antegnelserne for 1679 at det hadde været med for Gottenborg. Dette forholder sig saa og kan bekræftes fra andre kilder, utførligst i en avhandling av kaptein Baggesen (Archiv for Søvæsenet XI), hvori affæren foran Gøteborg 1776 behandles.

Den dansk-norske eskadre bestod av 4 danske orlogsskibe (linieskibe). 2 hollandske, 3 galeaser, 1 fløite, 2 defensionsskibe fra Bergen, 1 fra Skien, 5 galeier, 5 skjærbaater og 1 jagt, under anførsel av kommandør Johan Wibe (efterat den oprindelige chef, admiral Markvard Rodsten, var suspenderet).

Wibe forsøgte gjentagne gange at angripe den svenske flaate, som laa til ankers under Elfsborgs kanoner, ved hjælp av brandere og en smøger, hvis røk skulde drive ind over fæstningen og hindre denne i at bruke sine kanoner. Planen, hvis utførelse øiensynlig har krævet dristighet, blev drøftet i et krigsraad, og Wibe refererer i sin rapport skibschefernes vota. En av hollænderne fraraadet bestemt og negtet endog at resikere sit skib, og flere av de norske kapteiner delte hans betænkeligheter, men tilføiet dog at ville efterleve admiralens ordre; blandt disse nævnes ogsaa Hans Lazari. Da Wibe derefter skred til handling, mislykkedes forsøket 2 gange ved slet opførsel av dem som skulde haandtere branderne.

Aaret efter var Maria med i det navnkundige slag i Kjøgebugt. I kommandør Victor Hansens Vore Søhelte findes skibet paa den der leverede skisse av de 2 flaater og deres styrke betegnet som et fartøi paa 30 kanoner og 120 mand, altsaa noget sterkere end ovenfor efter vore hjemlige aktstykker angivet. Nils Juels flaate var delt i 3 eskadrer, og Maria hørte til 2den eskadre under admiral Markvard Rodsten, som altsaa nu var tagen til naade igjen.

Denne avdeling fik under slaget den rolle at kringsætte det svenske skib Draken, som var løpet paa grund, tillike med dets hjælpere, hvorefter den fulgte hovedstyrken tilhavs efter fienden og kom tidsnok til at tage del i den store kamp. Saa heftig end denne var, hadde vort defensionsskib kun 2 døde og 4 kvæstede efter slaget, men dette tyder ingenlunde paa nogen lunkenhet under bataljen, thi forholdet var gjennemgaaende slik.

Selve Nils Juels skib Christianus Qvintus, som hadde været omringet av 6 svenske i den værste tummel, opviste ikke mere end 8 døde og 36 saarede, og hele vor flaates tap opgjordes til 80 døde og 250 saarede, medens svenskernes var 4 dobbelt. Forklaringen av dette misforhold er (efter Victor Hansens fremstilling) at svenskerne skjøt efter fiendens takkelage, vore folk efter skrogene.

Vinteren 1678-79 laa Maria hjemme. Ifølge en skrivelse av 27/11-1678 fra generalkommissariatet skulde 4 mand sættes til at holde vagt over det, og desuten var der av besætningen 15 mand, som ingen wis tilhold hafwer og derfor av Skiens magistrat maatte anbringes i Skien og dets underliggende,for at man kunde være sikker paa at have dem, naar vaaren kom.

Det er vanskelig at utfinde, hvem av skibets besætning der har været hjemmehørende i Skiensfjorden og specielt Skien. Der mangler fra disse aar i mandtallene specification over de til søtjenesten rulleførte (endog for en serie av 8 aar i rad, ifølge antegnelserne til byens regnskaper). En enkelt, Jochum Chur, findes som skatteborger 1684, og blandt de 23 i 1775 leverede baadsmænd findes navnet Glettenberg, som endnu er repræsentere thersteds.

Defensionsskibet figurerer sidste gang i skibslisten fra 1685. Aaret efter blev det overtaget av Gyldenløve, som igjen solgte det til Peder Brandt i Bergen. Dets fører nævnes ogsaa sidste gang i 1685; han hadde da overtaget lagmand Iver Hansens fløyte Fortuna.
Derefter er der en lacune paa flere aar i listerne indtil 1693, undtagen 1688, da Fortuna nævnes sidste gang, men ikke dets fører. Hans Lazari, som vistnok sammen med de øvrige chefer har baaret æresmedaljen fra slaget i Kjøgebugt, forsvinder altsaa hermed av sagaen.

Occupation:
Regimentet ble opprettet på grunnlag av overtallige legder fra andre regimenter og fikk navnet Coucherons regiment.

Gyldenløvefeiden var krigen der Danmark-Norge tok tilbake sitt tapte land, men til sist likevel tapte for en svensk kong Carl 11., som slåss tappert og seirende mot danskene lenger syd.
Gyldenløvefeiden var, isolert sett, en ærerik tid for norsk militærmakt. Ved freden i Lund høsten 1679 sto ikke én svensk soldat på norsk jord, og Bohuslän var stort sett på norske hender.

I det store og hele var Gyldeløvefeiden en avledningsmanøver i Den skånske krig, og i svensk litteratur ser vi hvor lite akt samtiden gav på hendelsene i Bohulän. Det viktige var Skåne og Danmark, danskekongens norske arverike ble ikke ansett som viktig, militært sett. Historien har vist at den svenske krigsstrategien var riktig, men det legges samtidig vekt på at overkommandoen i Stockholm hadde vært for godtroende med hensyn til hvilke stridskrefter nordmennene kunne stille opp med.

I - Vårt Forsvars Historie - av generalløytnant Bjørn Christophersen, begynner avsnittet om Gyldenløvefeiden slik:

Monarkiets ledelse ville vinne tilbake de tapte provinser så snart leilighet bød seg, og i 1664 ble Frederik 3's sønn Ulrik Frederik Gyldenløve utnevnt til stattholder i Norge med hovedoppgave å styrke landets militære beredskap.

Dette var i 1664, 6 år etter at de gamle, norske provinsene var tapt til Sverige under Krabbekrigen. Det smertelige tapet at Trøndelag ble svensk i 1658, og at Danmark-Norge ikke maktet å ta tilbake Jämtland og Herjedalen som var tapt allerede under Hannibalsfeiden 1645, at det tok 2 år å vinne Trøndelagsfylkene og Norges gamle hovedstad tilbake, men resten forble under svensk herredømme. For Christian 5. i København var det ikke til å holde ut.

Våren 1675 bygget det derfor opp til ny krig. Da den danske hær gjorde landgang i Skåne sommeren 1676, grep Gyldenløve i samsvar med felttogplanen offensiven i Bohuslän med 1.000 ryttere og dragoner, samt 4.000 fotfolk. Den 8.juni gikk de over Svinesund og inn i Bohuslän, støttet av 6-8 galeier og et snes skjærbåter.

Under Gyldenløvefeiden (1675–1679) deltok regimentet til oberst Willem Coucheron under kamphandlingene i Bohuslän.
Det kom til en mindre trefning ved Kvistrum, og 17. juni nådde de Uddevalla som ble besatt uten større motstand. Ved hjelp fra skjærgårdsfartøyer opprettet en der et magasin for Hæren med sjøverts forbindelse til Norge.

Iht Den Nordiske Kriigs Krøniche ble 3 regimenter; nemlig - gen-leutenant Ryssensteinss, oberste Gerssdorffs och oberste Coucherons, som var den halfue part aff dett norske infanterie, staaendiss ved Kobroe til at annamme det proviant - mens Gyldenløve gikk med resten av hæren mot Vänersborg. Vesterleningene var anført av oberst Wind, og bør således ha vært med mot Vänersborg, som falt den 26.juni 1676.

Det er da også i - Oversigt over Vestlandsavdelingenes historie - anført at Gyldenløve kl.5 om ettermiddagen den 25.juni førte først en bataljon av Smaalenske regiment under oberst Eilerik Visborg til storm mot vestsiden av broen ved Karlsgraven syd om Vänerborg. Deretter fulgte en bataljon Bergenhusinger, og til sist et kompani Vesterleninger - uten at det er angitt hvilket kompani dette var.
Kampene varte hele dagen og kvelden, og det kom etterhvert flere norske styrker til. Den svenske general Mörner med omkring 3.000 mann under seg gjorde god motstand, men kl.11 samme kveld rykket nordmennene inn mot byen.
I selve byen satt en besetning på 200 mann som nektet å overgi seg, under oberstløytnant Johan Lillies kommando. Først etter bombardement og med det norske infanteriet stilt opp til storm dagen etter fant de det klokest å gi etter for presset. 190 mann og 9 faner falt i Gyldenløves hender, i tillegg til mer enn 100 fanger som var tatt i løpet av de 2 dagene.

Her angis at Lillie marsjerte ut med 500 mann i Sthen Jacobsøns: Den Nordiske Kriigs Krøniche.
Hele teksten fra Den Nordiske Kriigs Krøniche finner du på de Skånska landskapens Historiska och Arkeologiska förenings internettside http://www.ra.se/lla/Dokument/.

Gyldenløve oppgir at han mistet 1 løytnant og 10 mann i kampene om Vänersborg (mens Sthen Jacobsøn oppgir falne til 1 kaptein, 1 løytnant og 20 menige). Han etterlot 400 mann i byen, og rykket selv nærmere Gøteborg for å sluttføre oppdraget. Slik skulle det ikke gå.

På grunn av mangel på tungt artilleri, uten støtte fra fellesflåten og uteblivelse av danske tropper fra Skåne, trakk han seg i september tilbake til Uddevalla, og senere helt tilbake til Svinesund hvor troppene overvintret på norsk side. Vinteren 1676-1677 lå de forlagt på ulike steder mellom Halden og Fredrikstad.

Året etter skulle man gjenta oppdraget. Planen var igjen med felles norsk-dansk innsats å ta Gøteborg. Forut for dette ble det foretatt flere streiftog inn i Värmland og Dalsland for å ødelegge svenske militære installasjoner og hindre samling av tropper.
Våren 1677 økte den norske hæren til en styrke på 16.000 mann, reserver medregnet, og i juni rykket Gyldenløve med 5.000 mann over Svinesund på en flytebro. Kort etter ble Uddevalla på ny besatt uten alvorlig motstand. En del av Hæren gikk så i stilling syd for byen mens resten vendte seg mot Marstrand.

Coucheron utmerket seg under erobringen av Marstrand med festningen Karlsten i juli 1677.

Det norske angrepet på Marstrand skjedde i juli 1677. Totalt deltok følgende tropper i dette angrepet:

3 geværkompanier sønnenfjells,
4 kompanier av Smålenske regiment,
5 kompanier av Coucherons regiment,
2 kompanier av Trondhjemske og Bergenhus regiment formet som 1,
og 4 kompanier fra Vesterlenske regiment.
Trolig deltok også en del av Opplandske regiment.

Sthen Jacobsøn beretter i - Den Nordiske Kriigs Krøniche - at oberst Wisborg (Smaalenske regiment) og oberst Coucheron (Coucherons regiment) ble kommandert til den nordre side, oberst Vibe (Opplandske regiment) til den søndre side og oberstløytnant Trischeler med generalløytnant Mohr på den østre side, rett overfor byen.

Den 5.juli ble 2 bataljoner og en del kanoner satt i land på Koön, øst for Marstrand. Herfra er det et 200 meter bredt sund over til selve Marstrand og Marstrandsön. Beskytningen av festningene på Hedvigsholm og Malepert startet dagen etter.

Hedvigsholm lå nær inntil Koön i sydøst, og Malepert nordøst for byen, også denne befestede, lille holmen på Koö-siden.
Fortet på Malepert ble erobret natt til 13.juli, og samme natt mislyktes nordmennene da de prøvde å innta Hedvigsholm. Hele 208 nordmenn ble drept eller såret under det mislykkede angrepet på Hedvigsholm denne natten. Størst var mannefallet da en kruttønne eksploderte blant nordmennene bak provianthuset, hvor de hadde søkt skjul for svenske bomber og stener som ble kastet fra skansen.
I svenske kilder står det forøvrig at nordmennene gjemte seg inne i provianthuset, mens Gyldenløve sier at de var bak huset.

7 dødsdømte, norske soldater fikk anledning til å unngå henrettelse ved å ta seg ut til det underminerte fortet på Hedvigsholm da fortet der ble inntatt få dager etter. Gyldenløve brukte disse - frivillige - hvorav 5 var dødsdømt fordi de hadde nektet å gå opp stormstigene under tidligere angrep, til å lete opp og uskadeliggjøre miner. Slik slapp Gyldenløve å - hazardere saa mange Folk - når de gikk ut på holmen, og de 7 fikk sin pardon fra kongens halvbror.

Selve byen Marstrand og skansen på Gustavsberg falt 18.juli i norske hender, og derfra gikk de løs på selve hovedfestningen Carlsten. I tillegg beskjøt de festningen fra batterier på høydedragene nord for byen, en stor militær bragd som er beskrevet i detalj av Gyldenløve. Her trakk de opp tungt artilleri som de i ro og mak kunne bruke til å hamre løs på festningsmurene.

Den 23.juli sto nordmennene på pistolskudds avstand fra Carlsten, og situasjonen for de 400 svenske innenfor murene begynte å bli uholdbar. Klokka 3 på ettermiddagen samme dag overga svenskene festningen.

Gyldenløve, som mente at svenskene hadde forsvart seg godt, lot den svenske kommandant og oberst Sinclair marsjere fra festningen under full militærhonnør. Blant det materiell Gyldenløve erobret i Marstrand var 56 kanoner, betydelig forråd av levnetsmidler og utrustning, og ikke minst åtte faner, iht Illustreret Norgeshistorie (1893) med innskriften:

Som trofast man
Jag träder fram
Mot fienden att strida
Af Giøtha blod
Och samma mod
I verlden berömt så vida.

På denne tiden var nettopp det å vinne faner i kamp noe av det mest ærefulle en armé kunne oppnå.

De norske tapstallene var omkring 300 døde og sårede.

En spesiell episode fra Marstrand - og den må vi tro Ahasverus de Créqui opplevde - var da Gyldenløve berodret en takksigelsesgudstjeneste - Te Deum - søndagen etter at Marstrand falt:

Kommandant på Carlsten Festning i 1998, Eiwe Svanberg, beretter at presten i Marstrand, Fredrik Bagge, holdt gudstjenesten slik han ble bedt om.
Som avslutning skulle han be kongens bønn. Han gjorde det, men han ba Carl 11's bønn. Han ba også om fremgang for de svenske styrkene. Christian 5's halvbror, Gyldenløve, hadde lite til overs for en slik demonstrasjon, men gav storsinnet presten en ny sjanse. På ny kom svenskekongens bønn fra alteret i Marstrand kirke.
Etter at dette gjentok seg tredje gang, må vi tro at Gyldenløve tordnet skikkelig da presten ble ledet fra prekestolen til krigsrett på festningen.
Her forklarte Bagge i sterke ordelag beveggrunnene for sin handling, inntil en norsk offiser stormet frem, la hånden over Bagges munn og sa til Gyldenløve:

La ham kun ikke få tale, thi da gjør han oss alle til Tyve og Skielme.

Bagge ble dømt til døden, men fikk kjøpe seg fri med tredobbel mannsbot. Han satt på Fredrikshald festning til boten var betalt, og senere fikk han en rekke nådesbevis av kong Carl 11. som takk for sitt mot.
I dag finner vi en minneplate til Bagges ære på Marstrand kirken.

Etter erobringen var Willem Coucheron kommandant i Marstrand til freden 1679, og Coucherons regiment ble oppløst 31.mai samme år.

Kort etter Marstrands fall kom en svensk offensiv inn i Bohuslän fra Vänersborg. Dette førte blant annet til sammenstøt ved Uddevalla 29.august mellom 5.000-6.000 nordmenn og et noe større antall svensker.
Her vant - ifølge norsk militærhistorie - vår hær den fremste seier den noen gang har vunnet i ett enkelt slag. Svenskene mistet 1.500 falne og sårede, 400 fanger og hele sitt artilleri og tren foruten 19 faner, mens våre tap i døde og sårede oppgis til under 100 mann.

Hos Øverland (s.444) heter det at Gyldenløve etterlot Coucherons regiment som besetning i Marstrand, mens han lot den øvrige del av hæren støtte Løvenhjelms korps som hadde tatt stilling ved Uddevalla. En avdeling synes også å ha blitt beordret tilbake til Norge for å dekke grensen mot en innfall fra Värmland, mens Gyldenløve selv reiste som aller snarest til Larvik hvor han den 16.august fant tid til å gifte seg med Antoinette Augusta av Oldenburg.

Som det heter hos Øverland (s.448):

Etter slaget ved Uddevalla lå hele Bohuslen med unntak av Båhus festning åpen for nordmennene, som nå hadde håp om at denne landsdelen igjen skulle vende tilbake til moderlandet. I dette øyemed lot Gyldenløve de gamle skanser utbedre og nye anlegge. Således fortsatte han de la Gardies festningsarbeider omkring Uddevalla, og ved Kvistrum og Svarteborg, på Orust og i Marstrand lagdes sterke befestninger. Hele den norske hær gikk deretter i vinterkvarter i Bohuslen, hvor årstiden og de sedvanlige vanskeligheter med å finne livsopphold snart la hindringer i veien for alle krigsforetagender.

Seieren ved Uddevalla var kanskje lettkjøpt for den norske hæren, godt krigsvant som den var på dette tidspunkt. Men den som vinner slaget, vinner ikke alltid krigen.

I svensk litteratur er dette slaget beskrevet litt annerledes. Det legges vekt på at den svenske bondehæren var dårlig trent og under slett ledelse. Den svenske øverstkommanderende for Uddevallastyrkene, general de la Gardie, fikk da også gjennomgå av kong Carl 11. i etterhånd, etter at generalen hadde forsøkt å legge skylden på sine underordnede. Riktignok hadde de la Gardie allerede året innen bedt om å bli fritatt for overbefalet, idet han påpekte at han var general uten folk, uten offiserer og uten underhold. At kong Carl 11. likevel gav ham kommandoen, og at de la Gardie etterhvert fikk soldater som rømte slagfeltet når det sto på som verst, hjalp uansett ikke på kongens nåde.
Vi skal heller ikke underslå betydningen av at de la Gardie hadde vært blant kongens formyndere i dennes mindreårighet - Carl 11. ble kronet i 1660 bare 4 år gammel. Nå var kongen voksen, han var myndig, og de la Gardie var knapt blant kongens favoritter.

I svenske kilder fremstilles både nordmenn og dansker som gode soldater, men umenneskelige i sin fremferd. Like stor vekt legger de på at den svenske regjeringen hadde vært godtroende mot naboene og hadde dårlig begrep om de norsk-danske stridskreftene. Derfor ble grenseprovinsene overlatt til seg selv, uten god nok beskyttelse, og følgene ble en ødeleggende krig med store lidelser.


Bilde:

Inntrykk fra angrepet på Marstrand sommeren 1677 - dog med en noe forstørret festning i forhold til de virkelige forholdene. Denne overdrivelsen er i tråd med inntrykket vi får fra det danske stikket som viser okkupasjonen 1677.
Til venstre i bildet ser vi Hedvigsholm hvor det pågikk harde kamper i juli 1677, og omtrent bak rytteren - Gyldenløves - hode lå den lille holmen Malepert, også den bestykket.
Både Hedvigsholm og Malepert er i dag forsvunnet, og henger sammen med Koön hvorfra hovedangrepet ble ledet. Festningen var heller ikke hvitkalket, men granittfarget som i dag - se bilde nedenfor.
Stikket fra - Sveriges Historia - som er gjengitt lenger nede i denne artikkelen gir et inntrykk av hvordan Marstrand så ut tidlig på 1700-tallet.

Veggteppe:

Kong Frederik 3's utenomekteskapelige sønn Ulrik Frederik Gyldenløve - halvbror av kong Christian 5. - er her på sin kommandoplass på Koön ved Marstrand sommeren 1677.
I bakgrunnen Marstrand by og Carlsten festning, det nyanlagte forsvarsverket som ble påbegynte kort etter at Marstrand ble svensk i 1658. Oberstløytnant Ahasverus de Créqui dit la Roche hadde kommandoen over 1 av de 4 kompaniene fra Vesterlenske regiment som deltok i okkupasjonen av Marstrand og Carlsten i juli 1677. Veggteppe fra Rosenborg Slot i Danmark.

Tegning:

Carlsten Festning og Marstrand 1677, mens tårnet fremdeles var firkantet. Nede i byen ser vi Marstrand kirke hvor presten, Fredrik Bagge, heltemodig sto imot Gyldenløves okkupasjon ved å be bønn for den svenske fremfor den danske kongen under gudstjenesten søndagen etter at Marstrand var inntatt (utsnitt av dansk stikk).

Occupation:
Han var oberst og kommandant på den norsk-okkuperte Carlsten festning i Marstrand i Bohuslän under Gyldenløvefeiden 1675-1679.

Oberst Willem Coucheron ble overkommandant for de nyerobrede festningsverkene. Den 4.oktober 1677 beskriver Coucheron garnisonen i Marstrand slik:

Stab
Oberst Coucheron
Underkommandant Oberstlt. Tritzschler
Oberstlt. de la Ross

Oberst Coucherons Rgt.:
Majorens Komp.
Joen Svendsens Komp.
Müllers Komp.
Parsles Komp.
Vesterlehnske Rgt.:
Kapt. Buddes Komp.
Oberstlt.s Komp.
Hybberts Komp.
Schløssers Komp.
Bergenhusiske Rgt.:
Silbernagels Komp.
Ammunitions- og Proviantforvalter: Oluf Olufsen Schjøtt
Rgts.auditør: Salgaard
Rgts.adjutant: Jost Junghans
Oberst Coucherons Rgt. á 100 Menige
Vesterlehnske Rgt. á 150 Menige
Silbernagels Komp. á 100 Menige
Artilleribetjente: 1 Kapt., 1 Lt., 1 Stykjunker, 14 Konstabler, 23 Haandlangere, 1 Lademager, 1 Smed, 1 Dreier
Marstrand, 4.Okt.1677

Kilde:
I.Gulowsen: Gyldenløvefeiden 1675-1679, Videnskapsakademiet i Oslo. Skrifter II (Christiania, 1906), s.141.

Marstrand og Bohuslän forble i dansk-norske hender inntil freden i Lund av oktober 1679.

I Coucherons stab. Det kan som se ut til at Ahasverus de Créqui var med ved Uddevalla-slaget i august. Det som er sikkert, er at han er tilbake i Marstrand 4.oktober 1677, da han er nevnt i Coucherons stab idet hæren skal gå i vinerkvarter. Etter seirene ved Marstrand og Uddevalla rykket Gyldenløve mot Båhus, men det danske angrepet fra Skåne mot Göteborg måtte oppgis og Gyldenløve måtte avslutte beleiringen av Båhus. De trakk seg et stykke nordover, og en del av Hæren ble lagt i vinterkvarter i Bohuslän mens avdelinger som var rekruttert fra grensestrøkene fikk dra hjem til legdene for vinteren.

Oberst Wyllem Coucheron blir overkommandant for de nyerobrede festningsverkene. Ahasverus de Créqui er nr 3 i kommandorekken, og omtales av Coucheron som oberstløytnant de la Ross.

Ved utgangen av året 1677 var de norske styrkene i Bohuslän forlagt slik:

Bergenhus Rgt. var desember trukket tilbake til den nordlige del av Viken (1 komp), dels til Uddevalla som festningsbesetning (1 komp), og dels til bygdene omkring Halden.
I Marstrand sto 4 av Coucherons kompanier, og 4 kompanier fra Vesterlenske Rgt.
På Orust: 1. Trondhjemske Infanteriregiment., og ved Uddevalla 1 kompani 'Fyrrørere' (artillerister).

Drøye 3 måneder etter at Coucheron beskrev garnisonen på Carlsten, dør Ahasverus de Créqui 15.januar, i sitt 61. leveår, i et Marstrand som var holdt av norsk-danske styrker helt frem til 1679.

Coucheron var kommandant ved festingen fram til freden i 1679.

Occupation:
Registrert under Koppskatten i 1683 for Bergen:

Hr.Oberiste Cucheron.

Event-Misc:
Nedenfor fra BERGENHUS GARNISONS JUSTISPROTOKOLL hvor Coucheron er nevnt.

GVARNISONS PROTOCOL, Beste hende In Zwei Hündert firr Vnd Dreitzig Blette. ANNO=1671. Den =20. Octobris.

Paa Bergenhuus d: 23 Jully (Ao): 1684 Effter høyedle og welbaarne Hr: obriste og Comendant Willem Cucherons Anordning, Er krigs forhør holden offuer En Gefrider aff Guarnisonens Compagnie Erich Larsen, saavel offuer 2de Soldater, (Naufnl): Johannis Aslachsen og Lars Andersen, Angaaende At saasom aff hans kongl: Mayets: Toldbetiendter her udj Bergen, ved deris indgifne suppliqve til velbaarne Hr: obrist, er anklaget, angaaende at de (nest) (forschinnet) =9 Jullj om Natten ved 12 slet, schulle haffue offuerfaldet og hugget deris tienner, ved nafn Jens Knudsen, huor da Retten at Administrere, Præsiderede

Støch Capitain Gillius Ettersen
Støch Lieutnant Christopher Clausen
Lieut: Casper Georg von Brunech
Støch Juncher Anthonj Goldbach
Fendrich Sigvard Lund,

Præsenterede for Retten Hans Kongl: Mayets: Toldbetienter Erlige og velforstandige Mand Jacob Clausen og Christen Rasmusen, som udj Rettenfremviste deris tienner Jens Knudsens Kiorttell, huorledis schaden hannem paa dend venstre arm aff Gefrideren Erich Lars: er tilføyed, og paastoed og sagde, at scaden var saa stoer som det hoell de fremviste paa bemelte kiortell, og med benefnte Gefriders Kaarde paahugget, dernest udj Retten indgaffderis schrifftlig Vnderschrefne Indlæg, Item it lougligt (forhiiderfurt) tingsvidne angaaende deris tienner form: Jens Knudsen huorledis der med hannem udjfor omrørte Action og Clamerie paa Toldbodsbrøgen er passerit, Iligemaade lod sig og for Retten finde bem: Jens Knuds: Fuldmegtig Erlig og velagt KnudJuchumsen, til forordnede Stoch Procurator her ibm: og fremlagde Jens Knuds: schriftlig vnderschrefne forset, huor udj hand melder og sig vndschylder, at hand ej self kand Comparere,formedelst dend hannem tilføyede store schade, huilchet altsammen tydeligen for Retten er vorden oplæst og ord fra ord udj dend beschrefne Act schalbliffue udført, Bleff saa dereffter for Retten fremkaldet bem: Gefrid: Erich Larsen, Huor da hand indgaff en Suppliqve til hans Capitain Edle og Welbe: Hans Phillip von Berchefelt Huor udj hand andrager, hand ved Rettens billige maade maa tagis udj beschiermelse, effterdj hand paa sin vagt af visiteurens Tiener JensKnuds: bleff offuerfaldt, for hand sine vnderhaffuende soldater ville imod ofuerlast (Majntinere) og forsuare, Item begierer hand dend hans: (ankynte) Arrest maa vorde Endtlediget, huorpaa findes tegnet Welbem: Hr: Capitains Berchefelds Resolution, som alt som retten er vorden oplæst og udj dend beschreffne Act schal bliffue indtagen,

(Ydermeere), bemelte Gefrider Erich Larsen bekiender og effter tilspørgelse haffuer giort følgende tilstande nemblig, at (nestforleden) d: 9 Jullj om natt enda hand tillige med tuende Soldatter Johannis Aslachsen og Lars Andersen haffde vagt paa Toldboedsbrøgen, da som bemelte 2de soldatter Seer enStoch flyde offuen paa vandet lige offuer for Toldboden, tager de vagtboden dend til landet at bærge, da som de Kom lidet fra landet, fornam de, at detvar en schibs bøye, der med Roede de strax tilbagers igien, som hand siger de ey self kand negte eller fragaae, En tienner der effter, kom der en affsame (Toldalter), nafnlig Lars Anders: indgaaende til hannem i (Qartergollen), og beretter at hans Camerat Johannis Aslachsen blifuer offuerfaldet og slaget af en visiteurs thienner, ved nafn Jens Knudsen, da gick Gef: hen vd af Corps de Garde, og seer da at Johannis Aslachsen ligger vdslagen paabrøgen, og bem: visiteurs tienner Stoed og slog hannem, gick hand saa hen till dennem og spurde huad Clamerie de hafde tilsammen, der med drager hand sin Kaarde vd, og slager Jens Knudsen der med, og siger mueligens hans hafuer huggit hannem, tog saa Gefrideren ned vnder sig paa brygen, og da dend Soldat Lars Andersen seer dette, springer hand hastelig ind udj Corps de Garde, og der for sig fandt en Stoch, tog hand saa dend med sig, og gaar hen vd paa brygen, og slager visiteurens tiener 2 eller 3 slag der med, der med saa schiltes de fra huerandre, og denne Slagsmaals Clameri beretter Gefrideren, var formedelst de hafde seet nogen Tobach, Nembl: en stoer lang rulle, som stoed opsat i gangen paa Toldboedsbrøgen, og imellertid Clameriet passerit blef same Tobach borttagen, dog før bemelte Clamerie scheede, tog Gefrideren sine 2de Soldater og hengich paa brøgen i gangen med dennem, som Tobachen var staaende, og viste dennem det, Som hand siger de ey self schal kunde fragaae eller benegte, at de io tilligge med hannem bemelte store og lange Rolle Tobach hafde seet; Og samme tid om natten var nogle andre folch paa brøgen, som hand siger icke at vere bekiendt og de mueligens forvarted om dekunde ved tilmelte visiteurs tienner Jens Knuds: bistand søger leylighed, at faae noget gods af schibet, men da de fornam der till var ingen Apperentendt vigede de fra Brøgen hen op udj byen igien, videre siger hand effter tilspørgning, ey att vere vitterlig men saaledis som anschrefuet er, erbiuder handsig ved Jurament att bekreffte.

Iligemaade for Retten blef fremkaldet En Soldat ved nafn Johannis Aslachsen, som bemelte d: 9 Jullj om Natten hafde vagt paa Toldboedsbrøgen, da denne foromrørte Clamerie passerit, og effter tilspørgelse giorde følgende tilstand, Nembl: at hand hafde vagt paa bemelte Toldboedsbrøge, effter hans officerers ordre og befahl, da saa som hand om natten tilligge med hans Camerat, saae lige offuer for brygen, paa vandet it støche træ flyde, tog de baaden som ved vagten var beliggende og Roede med, da de var komet lidet fra Landet, blifuer de vahr, at det var en schibsbøye, der med begaff sig strax tilbagers til deris vagt igien, En timme der effter, kom der en aff visiteurens tiener til hannem, som hand der paa brøgen ved sin vagt var gaaende, spurde da hannem ad, huad hand heede, der till hand suarede Ieg heeder Johannis Aslachs: dasagde visiteurens Tienner, hør huorledis kommer det til, du gaar saaledis frem og tilbagers paa Brøgen, Da suarede hand hannem, ieg gaar her efftermine officerers ordre, og till med gaar saa langt vd paa brøgen At ieg kand desto bedre udj denne store blest høre Klochen og Kunden paa Slotted, da sagde form: visiteurs tiener Jens Knudsen, gaar du iche herfra saa schal du miste din kaarde, da sagde hand, huor for schal ieg miste min kaarde, naar ieg iche har brødt det till, Ja sagde Jens Knuds: gaar du iche med gode her fra, schal ieg lære dig noget andet, der med gich hand fra hannem og hen til Gefrideren, og fortælte, alt som var passerit, gich saa hen vd i (Suahlen) paa dend Søndre Side, der komer Jens Knudsen till hannem igien, huor da hand begyndte at ville tage kaarden fra hannem, men hand siger det gich ham iche ahn, dog alligevel slog hand Soldatten vnder sig, i det same løber hans Camerat Lars Andersen som tilligge med hannem hafde vagt hen til Gefrideren og beretter dette, da gich Gefrideren vd, og bort till dennem, og spurde huad Clamerj de hafde tilsammen, der med tregte hand sin kaarde, og slog Jens Knudsen der med, og tog hans partie ahn, saa gich hand fra dennem, dog alligevell der effter komer der andre fleere Jens Knuds: Camerater hannem till hielp, huor da de Slog Gef: ned vnder sig paa brygen, da hans Cmerat Lars Anders: seer dette, springer hand straxen ind udj Corps de Garde, og fandt der en stoch, gich saa vd og hen till dennem, og slagerJens Knuds: 2 eller 3 slag der med, der med schieltes de fra huer andre, Effter ad Gefrideren var Examinerit, blef hand ydermeere tilspurt om hand saae nogen Tobach paa brøgerne, da suarede hand at hand tilligge med Gef: saavel hans Camerat Lars Andersen, Saa en stoer lang Rulle Tobach, Staaendis i gangen paa brygen, men de sagde mellem sig self, at de ichun ville lade den staae,

De ville see huor hen de sig med same Tobach ville begifue, og dette scheede, at vj samptlig saae bem: Rulle Tobach, før vj blef offuerfalt og Clameriet Anfanget , hour da i bemelte tomult og Clameris bemelte Store Rulle Tobach blef borttagen, og dend tid Clamerien begyndtis, var tilstede andre folch som hand iche kiendte, og siger de muligens ville søge leylighed at faae noget gods af schibet, men da de fornam denne Action var for haanden, gich de strax fra brøgen, videre siger hand ey at vere vitterlig, end som hand allereede bekiendt hafde, huilchet hand erbiuder at prestere ved høyeste Jurament
(Ligernviis) fremkom for Retten, Soldat Laurids Andersen, som og samme forbemelte Natt hafde Vagt paa Toldbodsbrøgen, huor da hand effter tilspørgelse bekiender, at da hand hafde vagt, gich hand vndertiden fra dend Eene brøge till dend anden, og imellertid seer paa vandet lige ofuer for Toldboden it støche Træ, tager hand, tilligge med Hans Camerat, baaden som laa ved vagten og Roer der med, da de var kommen lidet fra landet, blifuer de vahr, at det var en schibsbøye, der med vendte de omkring tilbagers, til deris vagt igien, En time der effter komer visiteurens tienner Jens Knuds: til hans: og siger, huad hand bestiller og gaar der effter, da suarede hand, hand passer paa sin vagt, effter sine officerers ordre, da suarede hand hannem har du ingen Kaarde, Saa suarede hand hannem, hand ingen hos sig hafde, tj den for nogle dage siden er brøt i støcher, saa gich Jens Knuds: fra hannem, Endnu strax der effter, kom hand atter igien til hans: og spurde om hand hafde ingen Kaarde, da suarede hand hannem, ieg sagde io eder det tilforn, huorledis der med var beschaffet, gich hand saa hen Till Gefrideren og hans Camerat, og satte de sig tilsammens vden for visiteurens Corps de Garde bench, huor da hand siger, At Jens Knudsen kom hengaaende til dennem og sagde, gaae her fra, i haffuer her iche att giøre, eller bestille, gaar ichun hen till eders egen Corps de Garde, da suarede de samptlig de schall lige saa vell gaa der som paa andre steder, at paaagte naar noget Passerer, Da sagde hand atter till demmen igien, gaae med gode herfra, der med tog Jens Knudsen denne Soldatt Lars Andersen vdj Armen og ville tregt hannem derfra, dog alligevell gich hand noget lidet stødse derfra, men dend andre Hans Camerat Johannes Aslachsen, sagde han till, du som har kaarden schal faa ham, da strax tog visiteurens thienner fat paa hannem, Nembl: johannis, og slog hannem, den tid var Gefrideren indgaaende udj voris egen Corps de Garde, da dend tid hand det fornam gich hand strax till Gefrideren og berettet hannem dette, da kom Gef: vd paa brøgen, huor da Gef: spurde huad Clamerj de hafde tilsammen, der med tregte hand sin Kaarde, og slog Jens Knudsen nogle Slag der med, og tog saa hannem udj haardet, og kasted hannem ned paa brøgen, vdj same Action kom der endeel andre bem: Jens Knuds: Camerater hannem till Hielp, og tog de saa Gefrideren og slog hans: ned paa brygen, dend tid hand det fornam, sprang hand straxen hen ind udj Corps de Garde, og der fant for sig en stoch, tog dend med sig vd paa brygen og gich hasteligen hen og slog visiteurens tienner 2 eller 3 Slag der med, og det effter Gefrideren hannem hafde slaget, huor da en huer begaff sig hiem til sitt, og vi paa voris vagt forblef, Effter ad Gefr: var Examinerit, blef hand tilspurt, om hand ingen Tobach hafde fornammet paa brøgerne, huortill hand suarede, at det var der for Clammerien scheede, tj førdenne Action og tumult nogen tid var tengt hafde hand tilligge med Gefrideren, sampt hans Cammerat Johannes Aslachsen, gaaet hen paa brøgen udj gangen, og sagde imellem sig self, de till videre ville anfange, og da Jens Knudsen fornam hand kunde iche faa sin Intention frem, ville hand yppe Clammerie, og spørge som forermelt, huor fore og at huad Aarsage hand paa brøgensalledis frem og tilbagers gich, og udj Clammeriet dog alligevell bemelte Rulle Tobach blef borttagen, og var der ellers same Natt tilstede paa brøgen andre folch, som hand iche kiendte, og meuligens ved Jens Knudsens bistand ville hafue practicerit noget Gods af schibet, som Ræt ved brøgen var lagt, men det ey angich, tj da de hørt Clamerien var for haanden forføyede sig straxen fra brøgen, dette siger hand saaledis at vere tilgaaed, som hand bekiendt haffuer, erbiuder sig ved høyeste Jurament att Bekreffte.

Disse forbemelte Trende Proff, Er for sig vorden for Retten indkaldet, og Aparte Examinerit, huor da de har giort denn forahnschrefne bekiendelse.

Effter ad dette forschreffne, nu Saaledis var passerit, blef Gefrideren Erich Lars: Saa vell de her forindførte Tuende Soldatter tilspurt, om de viste af huad Aarsage, de holte vagt paa Toldbodsbrøgen, de da ville sige her udj Retten huorfor det scheede, da suarede de samptlig At det var udj dend henseende giort, om Toldbodsbetienterne deris hielp og Assistents behøffuede, om noget gods, som var v-fortoldet, kunde vorde (ertappet), da fornøden Assistents dennem at giøre, og om Natten, saavel om dagen paaagte, der ej noget gods v-toldet, schall hen passere, tj de siger, det er deris ordre, at de der omflittig schall haffue tilsiun, og naar ellers noget kand sig tildrage, da det paa sine tilbørlige steder at tillkiende giffue,
Derpaa blef Hans Kongl: Mayts: Toldbetienter tilspurt, nembl: Jacob Clausen og Christen Rasmusen, huorfore og af huad aarsag deris tiener Jens Knudsen, ville benegte dennem, som vagt paa Toldboedsbrøgen haffuer, at gaae fra dend Eene brøge og till dend Anden, og helst i det, deris Tienner siger till dennem, som de samptlig udj deris profs tilstand har bekiendt, og Eensstemig befindes, at de ey paa Toldbetienternis brøge haffuer at giøre eller bestille, men de schulle effter hans talle, henfare og forblifue paa deris egen brøge, og ydermeere Andrager baade udj deris til welbaarne Hr: Obristofuerlefuert Suppliqve, saavel udj deris her for Retten indgifne vitløftige indlæg, At Soldatterne iche Stoed paa sin post, it andet sted siges det iche var deris Post, tj det er io deris Post, at de schall paa Brøgerne dag og Natt vell paa agte, og helst om Nattertide, at ey noget gods bliffue aff schibene hen udj byen, v-fortoldet, opbragt, Saa der ingen vndersleb begaais,

Huor till bemelte Toldbetienter Suaritt, At de iche kunde negte Vagten at gaa paa brøgerne, huor da de kand haffue indseende, At der intet noget gods bort dølgis, og udj byen henføris, men det hafuer verit forseelse aff deris thienner Jens Knudsen, at hand haffuer ladet bringe bemelte Rulle Tobach affschibet og udj gangen paa brøgen, mens var hans Intention og forset, dend igien til schibet villet henbragt, men da Clamerien paakom, og hand bleff huggen, scheede det iche; Ellers blef end ydermeere tilspurt, om de hafde nogen Assistentz og hielp afdend Wagt, som dag og Natt worder holden paa Toldboedsbrøgen, dertil de suarede, At det var dens: stoer hielp der holtis vagt, og Mayten vdj hans Interesse til formeerelse, og iche til forringelse

Effter ad dette forschreffne nu for Retten er vorden oplæst, udj begge parters paahør, blef dens: for det sidste tilspurt, om de noget videre udj Retten hafde at proponere, til deris Sags størche, endten mundtlig eller schrifftlig, de da nu de med ville fremkomme, huor til de suarit, at de ey videre denne Sinde hafde udj Retten at indbringe, end som allereede forhen indført findes og var begirende en Retmessig Sensur. Dette Saaledis som schrefuit, atvere it rigtig forhør Tester er
Paa foregaaende Rettmessige Krigsforhør, er atter d: 6 Augustj paa Bergenhuuhs effter Høyedle og Welbaarne Hr: Obriste og Comendant Willem Cucherons anordning Krigsrett holden offuer Gefrider Erich Larsen og de 2de Soldatter Johannis Aslachsen og Lars Anders: huor da Retten at Administrere Presiderede

Præsis
Støch Capitain Gillius Ettersen
Assessores
Capitain - Bornemand,
Støch Lieet: Christopher Clausen,
Lieut: Casper Georg von Breunech,
Lieut: Jacob Christensen,
Lieut: Hendrich Lemeira,
Fendrich Sigvard Madsen Lund,
Fendrich

For Retten bleff indkaldet Gefrideren og de 2de Soldatter, og sin forige bekiendelse forelest, huor ved de forblifuer, og viste iche videre end de forhen bekiendt haffuer, Huor Saa Æden om voterne af Hr: Præsis och Assessorerne er blefuen oplæst og aflagt, Item saa vorden effter denne Sags beschaffenhed kiendt, og dømt som følger, er de saa der effter blefuen vdviist,

2 gefriders votumer; Gefrideren Erich Larsen at løbe Spidsroden 3 gange igiennem Guarnissonens Compagniet for dennis hans forseelse hand forløfued vagten af sin post og visiteurens tienner Jens Knuds: at haffue dend schade ham er vederfarit, for hiengield, effterdj hand først offuerfalt Vagten og yppet Clamerit og visiteurerne at straffis paa tilbørlige steder for giorde told Suig med bem: Rulle store Tobach at lade opbringe aff schibet og det om Nattertide Saaldissom Kongl: forordninger befahler,

2 Corporallers votumer, Gefrideren at straffis for hans forseelse udj det hand forløfued Soldatterne af sin post, Trej dager at staae paa paallen, og 3 timmer huer dag; Visiteurerne at Straffis paa tilbørlige Stede for Told Suig, formedelst dend Rulle Tobach, som om Nattertide er bragt af schibet paa brøgen, og i omrørte Clamerj er Worden borttagen, alt effter Kongl: Louger og Vdgifne Forordninger,

2 Sergianters votumer, Gefrideren at straffis Toe dager at Ride paa Træhesten og det 2 timer huer dag, og visiteurens tienner, eller hans principaller som har taget sig hans partie ahn, for Told Suig og dend vnderfundighed de har brugt med dend Rulle Tobach, at (besulde) Mayeten: i hans Interesse, der fore at straffis som Lougl: forordninger biuder og befahler

2 Fendrich: votumer, Dend anklagte Gefrider formedelst hand tillod sine vnderhafuende Soldatter at fare fra sin post at søge effter noget som var af en ringe importantz, bør at straffis paa Træhesten i 3 dage og 3 timer huer dag, med tuende Stang Ruller ved beenene; Jens Knudsen visiteurens tienner, at haffue dend schade hand er vederfarit for hiengield og hans Principaller at indstaae og suare for huis af denne Sag dependere kand, effterdj de Sig self Sagen paa hans Vegne har paataget, og hand der for at vere frj, udj det øfrige remitteris det till deds Rette Forum,

2 Lieuten: vot: Effterdj Toldbetienternis Tienner Jens Knuds: ej alleene schield vagten v-tilbørlig tiltalt, og dend respect hans Mayts: Wagt tilkomer, forbigaaet, Mens endog videre fornemmis hans Intention der til verit, att fuldiurdige sit forset, med dend Rulle Tubachs (indsvigelse) huor af same Action mellem Wachten og hannem sig Reyst haffuer da kand iche andet Sluttes, end den hans: aff Gef: tilføyede schade, sig self haffuer forvoldet, og der fore maa hafue schade for hiengield, og Gefrideren effter Allernaadigste Krigs Artichuller, derfor frikiendis, i det øfrige Jens Knuds: Principaller som sig hans Partie antaget, bør alleene Ved Sagen at blifue, med huis Sig der aff tildrager Kand, og efftersom it vnder fundigt verch er passerit med omtalte Rulle Tobach, som om Nattertide er paa landet bragt af schibet, da som fornemis, at Hans Mayts: Interesse der underhuiller, kand iche her for denne høyloflige Krigsrett Sensureris, men remitteris till deds rette Forum, Saa vel denne paavoxende Omkostning. Og Saasom Gef: self hafr: tilstanden, Soldatterne fra deris postat forløfue, til at vdroe paa Vandet effter it støche træ, som var af en ringe værdie, saa tilkiendis Gefrideren, at hand for saadan hans forseelse Trej dager2 timer huer dag paa paallen at staae, og 2 Maaneder for Gemeen igien at (schieldere), og Soldaterne som forlod deris post ødde, alliggevel det var Gefrideren vitterlig, og med hans minde, Er de dog tilforn af deris officerer der om vorden advaret, at Straffis Trey dage og 2 timer huer dag paa Træhesten.

Capitainens votum, Dend Sag imellem Toldbetienternis tienner og dend Gefrider Erich Larsen, Item de 2de Soldatter, voterer ieg effter dend 84. Og 93 voris Allernaadigste Vdgangne Krigs Articuler; At Saa som Toldbetienternis tienner iche effter Kongl: ordinants haffuer handlet, men der imod (Peccerit), og den schade hamer tilføyet, sig selfuen haffuer foraarsaget, Wagten in resonabelt begegnet, Som der for paa sine steder kand vorde straffet, og hen till det Rette forum remitteris, Og effterdj Jens Knudsens principaller hans Sag paa sig taget haffuer, da bør de som billigt der ved at forblifue, og suare for huis der af sig Reyse kand, Gefrideren Erich Larsen som forløfuede Soldatterne fra deris post at fare, der fore Straffis paa Paallen 2 dage og trej timer huer dag, og En Maaneds tid vere fra hans Gefridersplads, Soldatterne som stoed paa Posten schall straffis paa Træhesten i tre dager og thoe timer huer dag,
Præses Confirmerer Endeel aff Capitainens og Lieutenanternis, Saa vit Angaar visiteurens tienner Saa vel dennem self,

Endelig Dom,
Da Effter Tiltalte Giensuar og Dene Sags offuerveyende beschaffenhed, Er her om for denne høylofflig Krigs Session Saaledis Affsagt, At Saasom Hans Kongl: Mayts Told officianter Rasmus Ollsen Jacob Clausen og Christen Rasmusens tienner Jens Knudsen, som nest (forschinnet) d: 9 Jullj om Natten Klochen ved 12 slet, schieldvachten v-tilbørlig tiltalt, og dend respect Hans Mayts: Vagt tilkommer, forbigaaet, Mens end og videre fornemis hans Intention og forset verit, om dend Tobachs Rulle, som effter hans Principallers tilstaaelse om Nattertide er af det schib Som Ræt ved brøgen varbeliggende ved hans befahl, i gangen der samme steds, opbragt, huor af denne Action sig mellem Wagten og hans: hafuer Reyst; Da kand iche andet sees eller Sluttis, end bemelte Jens Knudsen sig self dend hannem af Gefrideren Erich Larsen tilføyet schade, haffuer forvoldet, og Gefrideren effter allernaadigste Vdgangne Krigs Articlers 84 og 93 Capiteler der for frikiendis; Og effter som bemelte Jens Knudsens Principaller sig Sagen paa hans Wegne antaget, som de og self i Retten sig hafuer erbiudet at indstaae og suare for huis deris thienner i saa maader har (peccerit), Saa Kiendis for Rett, at de Alleene ved Sagen forblifuer, med huis der af dependere kand, Og som det haffuer verit dennem Witterlig, effter forhen i Acten egen giorde bekiendelse Angaaende om bemelte Rulle Tobach, som de siger at det haffuer verit forseelse aff deris tienner, hand har ladet bragt same Rulle Tobach aff schibet og paa brøgen, men var hans Intention dend igien til schibet villet ladet henbragt, men da Clamerien paakom og hand blef huggen scheededet iche, huilchen Vedgaaelse de ey nogen sinde, enten schrifftlig eller mundtlig har rørt ringeste Ord der om, men gansche Vdelucher, før Gefrideren og de udj Acten indførte Tuende Soldatter i Retten der om (baer) vidne, huor da bemelte Told officianter, vedgich det som forbemelt, at hafuer verit forseelse af deris tienner (A): Huilchet hafuer verit dend Principalle Aarsage till denne i Acten benefnte Actions Clamerie, Da som sligt it Vnderfundigt werch, Ey herfor denne Rett der (vdinden) Kand Sensureris Som har Henseende, at Hans Mayts: Interesse (der vnder) verserer Huor fore remitteris det till dets Rette forum, og da de Vedkommende at Straffis effter Kongl: Allernaadigste giffne Louger og ordinantser, huad de der om biuder og befahler, Omkostninger Angaaende, da iligemaade henstilles det till deds steds øffrighed, som formodes at vorder taget udj billige Consideration, og udj alt henuisses dette forschreffne, til Hans Kongl: Mayts: Provinciall Procureurs paatalle, effterdj Sluttes og fornemis Hans Mayts: Interesse der under huiller, og det saaledis straxen Ved Rettens billige maade at Vdføre, som hand paa sine tilbørlige steder vill ansuare og bekiendt vere.
Og efftersom dend anklagte Gefrider Erich Larsen har forløfued de 2de Soldatter som forhen i Acten benefnt er, at fare fra sin post udj en baad, at søge effter it støche træ som flød paa Vandet, huilchet var af en ringe wærdie, Saa her med for Rett Sensureris, at bem: Gefrider for saadan hans forseelse at lade Soldatterne begifue sig fra deris post at Straffis paa Paallen udj Trej dage og 2 timmer huer dag, og Toe Maaneder igien for gemeen at schieldere, og de 2de Soldatter Naufnlig Johannis Aslachsen og Laurids Andersen som haffuer deris post forlatt alligevel det var med Gefriderens minde, er dog tilforn af deris officerer Vorden informerit at Straffis Trej dage og toe timmer huer dag paa Træhesten, dette Saaledis for Retten passerit
Bergenhuus vt supra Testerer.

Event-Misc:
Fra BERGENHUS GARNISONS JUSTISPROTOKOLL hvor Coucheron er nevnt.

ANNO = 1684 d: 26 November:

Effter Høyedle og Welbe: Hr: obrist og Commendant Willem Cucherons Anordning, er Krigs forhør holden, ofuer dend Arresterede Soldat af Guarnissonen Nafnlig Endre Knudsen Lysewold, som Tyfuerie paa Landet, saavel som hen udj byen schall hafue begaaed, Her udj præsiderit,

Capitain Hans Phillip von Berchefelt,
Assessores,
Steuch Lieutenant Christopher Clausen,
Lieutenant Hermand Gierding,

For Retten blef indførdt Soldat Endre Knudsen Lysewold og strengelig foreholdt, af huad Aarsag og huorledis hand er komen till at begaae saadan tyfueri paa saa mangfoldige steder, iche alleniste her udj byen, mens end og paa landet, som kand sees af godset, som udj hans Huus befindes, om hand iche sin fulde tilbørlige tractement hafuer nødt og bekommet, disligeste om hand iche Krigs Articulerne paa offentlig parde hafuer hørt at vere forelæst, der hos advarit for tyfuerie og andre saadanne grofue gierninger sig at vachte og tage vare under paafølgende lifs straff, Iligemaade om hand iche hafuer (Sorret= sværet?) Hans Kongl: Mayt Voris Allernaadigste Konge og Herre , en fuldkommen Æd, At hand schulle tienne ærlig flittig tro og vell, og Hans vndersatte hielpe og beschierme til det beste, som Artichulerne videre indeholder: bekiender og vedgaar, at hand hafuer begaaed Huis tyfuerie som hannem er tillagt og sielf hafuer staallit hius Gods udj hans huus befandtis,

Specification paa huis gods Endre Knudsen lysewold hafuer Staallit, Nemblig,

Ingebore Ollsdaatter - 1 Seng - 2 hofueddyner, 2 puder 1 grouf Sengeklede eller deche, 1 Serch, 1 groff forklede, 1 Stoer Kiste, Noch 1 Kiste med allerhaande tømerreedschab udj,
Staallit fra Marchus Steensen = 1 Ancher fransch brendevin 26 Støcher Linkleder, 1 Taug 2 høfler, 1 øx, 1 baar, 1 flasche 1 støche huidt Sæbe, 1 Sech,
Fra Mogens Larsen Nordaas = 21 støcher smaat Linkleder = 1 pong der udj en (Gniesteen) og andet smaaet goeds = 4 allen groff lerit = 1 strylagen = 5halskleder 1 par huide Socher = 1 barne schiorte, 1 Suart buntet forklede = 1 wlden belte,
Fra Torchield Bryger - 7 store Secher, og noget Malt omtrent = 1 (tde),
Fra Jørgen Jørgensen - 1 Korg - 4 Secher = 1 blaaet stoell (hynde), 1 Jern Gryde,
Fra Hendrich Koch - 1 Mahn gryde - 1 schiering - 1 steegepande, 1 steege Rist - 1 gamell Serch = 1 stoer potte med Kitt,
Fra Olle Hermandsen - 1 Rye - 1 Lagn, - 1 groff pudesvahr, 1 tørklede, - 1 groff forklæde - 1 Langdug,
Fra Guttorm Andersen - 2 gryder - 1 blaat (Raschis) schiørt - 1 graae Kiolle - 1 schiærring,
Fra Johan Torgiersen - 3 (buntet) steen fader - 1 liden Kaaber Kedell,
Fra Sandahls bønderne - 1 Suart Wadmels Stach, med 1 Sølfspende forgyldet, - 1 quern Jern - 1 stoer hamer - 6 øxer, 1 timer bille, - 1 Smeetang - 3 Nafrer, - 1 Sag - 1 lidet suart Wadmels schiort,
Fra Trine Smeed - 1 gamell Klædis baxe,
Fra Anders Rolfsen - 1 Lærids Trøye, 1 hatt - 1 lærids schiortte,
Fra Steen Arrildsen - 1 tømer Riste - 5 dichte jern, 2 støch Sager, 3 dichte hammer - 2 Nafrer - 1 Winchel jern - 1 schrabe, 1 bane Knif - 1 scharff øx - 5høfler, - 1 Slibsteen med Jern,
Fra Christopher Rasmusen Fischer - 3 fischegarn,
Fra Martha Ollsdaatter - 1 Røt Klædis schiørt,
Fra Bertte Pedersdaatter - 1 schiæring,
Fra Emer Joensen - 4 Winduer,
Fra Olle Sandall - 1 øx - 1 Smeetang,
Fra Troen Møller - 1 Slibesteen,
Fra Landcommissary = 4 store hugne plancher,
Fra Mogens (bordmaager) - 1 dør,

Indbemelte Specificerede staalne Gods, en mestendeelen till Eyer Mændene igien vorden lefuerit, bemelte Endre Knudsen (Negerer) ej hand i ofuldkomelig hafuer nødt sin fulde tractament, huis hans Kongl: mayt: hannem Naadigst effter reglementet hafuer forundt og tilladt, saa lenge hand ved Compagniet hafuer verit, og Kand ej andet sige, hand io hafuer Sorret Hans Mayt en Æd, saa vel som hørt Articulerne, og af sine officerer verit der udj informerit og advarit, for slig og andre grofue gierninger at achte sig, og ved sig aldeelis inttet till Vndschyldning;

Der nest for Retten indkom nogle bønder af schiolds schibbr: Nafnlig Mogens Larsen Noraas, Lars Anders: Noraas, og Niels Larsen, som fremlagde en Suppliqve til Welbe: Hr: obrist, og blef Soldatten lydeligen forelæst, og er dessen indhold som følger,
Weledle og Welbe: Hr: obrist og Comendant Willem Cucheron, Sampt Edle og Welbe: Hr: Capitain Berchefelt,
(Vj) Vnderschreffne fattige Mænd og opsiddere paa Nordaaes i schioldahls schibbrede, haffuer os høyligen for Eders Welb: at beklage, og wæmodigt att ilkiendegifue, huorledis vj nu for vngefehr tou Aars tid er blefuen bestaalne, og mig Mogens Nordaas frakomen - 4de: Sølfbelter = 4de: par Kiæder, - 4de:Sølf Ringer = 2 huide og 1 blaat forklæde = 1 Nye schiorte - 2 Sercher, = 1 Quindfolch Hatt = 8 Linschout, 24 store udj adtschillige smaa Linet og børneklæder = 1 groff støche strie lerit af 4 a: 6 Allen = 1 lagen - 1 par huide (hasser), og 1 pung med 13 støcher i penger og 2 Sølfknapper paa bundet,
Iligemaade mig Laurids Andersen Nordaas, frastaallet, = 1 Kaaber Kedel paa 1 tde og 1 Malm Gryde, Saa og mig Niels Larsen frakomet = 1 Kaaberkiæll paa et (oster) og 1 øxe, os fattige folch til v- bodelig schade og forderfuelse, Da saa som vj hafuer mistencht der fore Soldat Endre Knudsen som hafuer tient hos os paa Gaarden nogle Aar, Nu for anden opdaget tyfuerie under Arrest, og vj udj hans huus hafuer befunden, som os igien ved Rettensbetienter er tilstillet = ofuenbe: 24 støcher Smaa Lintøy = 1 støche Groff lerit, 1 lagen - 1 par (hasser/hafser) - mens ey videre, Huorfore vj Indflyer till Eders Welbe: med ydmygeligste begiering, At bemelte Endre Knudsen maatte Examineris, og ved dend høyloflige Krigs Rettens Krafftigste midler tilhodis at vedgae og bekiende huor det øfrige er afblefuen, paa det en huer maatte bekomme sit igien, som disver os saa schamelig er frastaallen, og hans V-Christelige medfart att Straffis som ved bør, Saadan Eders welbe: gode Assistentz og welgierning, vill Gud sielf belønne, og (forblife)

Weledle og Welbe: Hr: obristers sampt Edle og Mandchafftige Hr: Capitains ydmygste tienner Actum Bergen d: 31 October Ao 1684 Mons Larsen, Lars Andersen, Niels Lars:
Disse folch er Welbe: Hr: Assistent Raad og Landcomissr Landbønder, huor fore ieg deris nød og andragende till gunstig Assistentz vill hafuere commenderit,
Paa Welbe: Hr: Assistent Raad og Landcomiss: vegne M: Erichsen,

ANNO 1684 d: 18 decembr: Er indbemelte Soldatt Endre Knudsen udj welbe: Hr: obrist og Comendant Willem Cucheron, Saa vell Capitain Berchefelts og Hr: Assistents Raads bogholder Morten Erichsens præsents endnu till ofuerflød flittig Examinerit, og formaaned at bekiende Sandhed, om hand meere har taget, men har verit forgiefues, undtagen de 4de Sølfbelter, huilche 4de belter vj vndertegnede er Tienist ydmygt begierende os dennem af Retten maa vorde lefuerit, som der for og vedstaar os er lefuerit, dette Testerer
Bergen vt supra, Mons Larsen,

Soldat Endre Knudsen er siden blefuen tilspurt om hand dette angifuende hafuer begaaed, Vedgaar at hand fra Mons Nordaas Larsen hafr: staallet, og var det i en Kiste altsamens, same Kiste med godset paa en tid borttog, og var det tyfuerie af hannem øfued, førend hand vnder Compagniet er Komen; blef videre strengeligen Examinerit om det øfrige gods som i same Kiste var, huor det er afblefuen, efftersom det ey end da er tilstedekomen, der hos formanet ey saa haardnachet at vere, mens med gode bekiende, foregifuer at hafue solt 4de par Sølfkiæder for 1 Rdl, disligeste de 4de ringer for 2 Rdlstychet, og det til nogle bønder, som hand iche Kiender, ey heller ved huor de boer, det andet som med Linklæderne fattis, haffuer hand Solt til en oganden for en ringe Werdie, Mens de Kieller hannem tilleg gis af de andre bønder, negerer hand, og siger der fore at vere frj, ey heller ved noget der om,
Sammeledis blef foreholdet sin Rette Sandhed at vedstaae om nogen anden i dette tyfuerie med hannem haffuer verit interesserit,
Bekiender At ingen med hannem hafuer verit, men alleene alt dette silef begaaet, vden engang hafuer Vden forlof af byen paa en Sætter paa landet, med sin Camerat Joen Torchildsen, Staallet 2 smaa Kiæller - 2 gamle Aaklæder, og nogle andre Klæder,
Iligemaade blef Joen Torkildsen for Retten indkaldet, og det øfrige tyfuerie forholdet, huilchet hand bekiender dend gang paa Sætteren at hafue verit med og staallit, huis Endre Knudsen hafuir bekiendt, ydermeere effter streng Examen bekiender, at hand paa en anden sted haffuer Verit med Endre Knudsen, og staallet - 5 Woger Næfuer, som liger endnu paa Endre sit lofft, ellers at vere frj af alt det andet tyfuerie som Endre Knuds: hafr: begaaed, og ey med hannem hafuer verit, vden forbr: Tuende gange,
Soldat Joen Torchildsen blef tilspurt, huad hannem haff: for Aarsaget saadan tyfuerie at begaae, om hand iche sin fulde tractement hafde bekomet, og om hand iche Krigs Articulerne hafuer hørt at vere forelæst, og der hos formaanet sig der effter at holde, Som en Erlig Soldat hør og bør, Kand ey negte sin fulde tractement at hafue nødt, disligeste paa paraden af sine officerer advarit, effter Articulerne sig for saadane og andre grofue Gierninger schulle tage vare, bleff Joen Torchildsen her hos erindret, at hand for nogen tid siden for tyfuerie løp Spidsroed igiennem Guarnisons Compagnie, og da belofued sig bedre at forholde og aldrig meere sig udj tyfuerie schulle lade finde, og hafuer hand aldehlis inttet til befrielse, mens maa bekiende hand sig grofulig hafuer forseett, og beder derfor om Naadig pardon,

Ydermeere blef Endre Knudsen indkaldet og atter udj anklagernes præsents scharp examinerit, at bekiende huor det øfrige af godset var afblefuen, efftersom mand aldelis iche Kand troe hans forige bekiendelse, her hos bleff hannem og refererit, at joen Torchildsen hafde bekiendt, att hand hafuer verit med og staallet de - 5 Woger Nefuer, og om hand ved sig noget til befrielse: Siger ey at Kunde erindre, at Joen Torchildsen med hannem hafuer staallet dend Næfuer, mens maa bekiende det sig saaledis forholde, og saaledis at vere med det øfrige Gods som hans forige bekiendelse er, ved sig aldelis inttet fatt forebringe till befrielse, Mens beder om Naade;

Dette Saaledis at vere indbe: Tuende personers bekiendelse, effter scharp Examinering, som indført findis, Testerer vj vnderschrefne Weledle og Welbe: Hr: obrist og Comendant udj dend høyloflig Krigs Rett forordnede præsis Sampt Edle og Mandchafftige Assesores;
Saa forhen Passerede forhør som till Hans Høygræfuelig Exells Hr: General Feltmarschall: de Wedell blef nedschichet, fuldte hans Høy Græfuelig Exellsisresolution, saaledis, At delinqventerne ey allene schal løbe 6 gange Spidsroed igiennem Guarnisonens Compagniet, mens end og anklagerne deris afstaalne Gods igienschaffe, heller betalling effter detsen værd, der foruden delinquenterne alvorligen at foreholde og tilsige, at saa fremt de her effter sigatter udj tyfuerie schulle lade indfinde, da vden nogen forbøn at henge,
Huor paa Execution d: 23 decembr: nest effter bleff anstillet og delinqventerne nest effter dedsen formeld afstraffet, Huilchet dog lidet hos indbemelte Endre Knudsen hafuer villet frugtet, tj iche Trej Uger effter at hand till Compagniet var antagit, bortrømbt, der effter paagrebet og paa Bergenhuusfestning udj Jern Sluttet, huor hand atter Jernene brøt, fengslet undløbet, og om Nattetide festningens Woldene ofuersprunget, som af de der offuer giorde forhør videre Kand fornemis,
Bergen d: 1 Augustj Anno 1685


ANNO 1685 d: 16 febr: er effter Høyedle og Welbe: Hr: obrist og Comendant Willem Cucherons anordning Krigsforhør holden, ofuer de d: 11 febr: nest afvigt vachtholdende, da dend fengslede Soldat Endre Knudsen Lysewold, som blef, effter at hand hafde rømt, paagreben, udj Jern paa Bergenhuusfestning sluttet, der effter om Nattertide - Klochen - 10 slett offuer Hans Kongl: Mayts: Festningswolde, offuersprungen, til same forhør og Examen beordrett,

Steuch Lieutenant Christopher Clausen,
Lieutenant Hendrich Lemaire,

Dend ober officerer nembl: Fendrich Fischer, som erm: = 11 febr: vagt hafde, bleff fremkaldet og tilspurt, huorledis same fengselende person er bort Rømt, og huorfore hand ey bedre er i forvahring holdet; Respond: da porterne for festningen var ilugt, befallede hand Sergianten tilligge med Coporallen, alt huisudj vagten var og tilhørde, at hafue flittig indseende, til med var fangen udj vnder officerernis Corpus de Guarde, saa de bedre tilsiun Kunde till hans: tage, tj sligt var hannem aldehlis v-bevost, og schylden ey hos hans: at findes,
Sameledis Sergiant Johannis Nielsen fremkaldet, og tilholdet, hour fore hand iche bedre opsiun hafft, end fangen saaledis schulle lade undvige, Huor tilhand sig Excucerede, og foregaf da hand porterne hafde tillugt, og igien tilbagekomet, gich hand ind udj dend anden Corpus de Guarde til Fendrichen, og gaf der om report, hafde og ingenlunde andet Kunde formerche, end at hand med Jernet bedre schulle verit forvarit, til med var hannem aldehlis v-bevost, at dend Arresterede, var vdgangen, efftersom Gefrideren det uden forspørgelse, imellertid hand var indgaaen til Fendrichen, det giorde,

Iligemaade Gefrider Tosten Ollsen indfordret, og om forermelte tilholden, som ey Kunde fragaae, Mens tilstoed at haffue befallet en Soldat, som var vdtagen til Kolfachter at følge fangen til dend Nødtørfftige sted, som hand begierede, der paa blef hand atter tilholt, huor fore hand iche lod medfølge it par Soldatter, med deris Gevehr, og helst saa om Nattetide: Respond: Wise dertill ingen videre vndschyldning, siger at hand aldehlis inttet andet Kunde fornemme, end at hand saa sterch med Jern, Baade om lifuet og hændene, var sluttet, at det iche var nødig, Kunde og ingenlunde tenche, huor Jernet i saadan hastighed hannem kunde afkome,

Blef saa samme Soldat Christen Berntsen foretagen og tilspurt, huorledis det tilgaaen var, at samme fengslet person hannem Kunde undvige; Suarede, som fangen paa dend behørlige sted hafde for Rettet hans Ærinde og igien opstoed, tog hand til sprangs og aldehlis iche kunde formerche huorledis Jernet hannem imellertid løskom og det forbj dend Ech (tysk=hjørne?) der same steds op imod Wolden ved stalden, Huorpaa hand strax forfulte hannem, og tuende gange hafde hannem fatt og trechtis hart med hannem, og fich hin anden vnder paa Marchen, Imellertid raabte nogle gange paahielp, huilchet dog ey er blefuen hørt, førend omsidder, Kom Welbe: Hr: obrist og Comendants kuscher aff Stalden i blotte schiortten vdspringendis, somhafde paa det sidste hørt denne tumult, da blef fangen ham for megtig, sleed sig fra hannem, alligevell forfult hand fort, indtill hand kom paa brostverchet, og sprang offuer volden, bekiender og med høeste Æd, det hand ey rettere kunde see og formerche, end at der ioe var en med og hialp hannem, huilchen v-mannelig styrche, hannem saa hart bemandet, at lige som hans heelle legem er knuset, og kand iche andet tro end Satan hannem hiolpet, hellers udj alt giorde sin yderste flid at vilde Hindret hannem, udj sit onde forset, huor till hans yderste formue ey kunde hielpe;

Huortil forbemelt Kuscher effter forspørgelse tilstoed, at hand aff Søffne der offuer bleff Vagt, och Wilde Vdløbe, att fornemme huis paa færde vahr, meddet samme slæd hand sig fra hannem, og offuer Wolden sprang;
Dette saaledis deris bekiendelse effter flittig Examination at vere Passerit,
Bergenhuuhs vt supra Testerer

ANNO 1685 d: 29 Jullj = Effter Høyedle og Welbe: Hr: obrsit og Comendant Willem Cucherons ordre, Er Krigsforhør holden ofuer Endre Knudsen Lysevold, som fra Compagniet bortrømte, bleff atter angreben og fengslig Arresterit, huor af hand Rømbte d: 11 febr: Jernet brøt, og ofuer Wolden om Natten vdsprungen, siden igien paa Landet i Gullens schibbrede paa en Gaard (Quernøen) paagrebet og hid til festningen ført, til dette Examen beordrit,

Steuch Capit: Gillius Ettersen,
Steuch Lieut: Christopher Clausen,
Steuch Juncher Anthonj Goldbach,

For Retten indkaldet delinquenten, Som blef tilspurt huad hannem foraarsaget effter som hand straff for huis forige Fauter hafde udstaaet fra Compagniet at bortrøme, Respondt: Hans Camerater (fixerede) hannem for sine forige gierninger, saa og Joen Torchelsen hafde bedet hannem hand schulle see til hand kunde bortkomme, hand schulle holde hannem udj forvaring saa lenge Indtill hand kunde røme paa it schib, videre ved hand sig eyat undschylde:

Dereffter tilspurt, da hand atter udj Arrest var bragt, og udj Jern sluttet, huorledis hand af Jernet och Arresten er udkommen, om nogen hannem i der til anleding haffuer gifuet, Respondt: Ingen hannem der til hiolpet eller anleding gifuet, mens sielfuer hafr: trechet laassene op, førend hand gich af Corpus de Guarden, og som hand fich ofuerhaand, ofuer den med hannem Commenderede Soldat, sprang hand ofuer Wolden ved Syndre pynt, ved stalden, og straxens forføyede sig her fra byen og Nord i Gullens schibbred: paa en Gaard Quernørn, huorpaa boer Tuende bønder, deris nafne v-bevust, hafuer der sig opholdet, Imellertid hafuer hand staallet fra en Mand; Nafnlig Anders Erichsen Giill, som hand sielf bekiender = 1 høfle - 2 Nafrer, 2 fritter - 1 hamer,
En knibetang= 1 fiill, og 1 stoer Kiste, med nogle Jegtespiger, huilchet altsamens hand hafuer solt till en Mand som drog paa fischerie, nafnet v-bekient,for 10 schilling dansche, og haffuer sig der saaledis opholdet, Imellertid hand borte var, blef hand ved offentlig trommeslag ind Citerit, alt saa er hand derpaa steden af en bonde ahngreben, og hid til festningen ført, ydermeere blef tilspurt om hand viste sig noget till befrielse, Respondt: Ney, Mens beder omNaadig pardon,
Dette saaledis effter flittig Examen for os i Retten at vere bekiendt
Bergenhuus vt supra Testerer

ANNO= 1685 d: 1 Augustj Er aff Hr: obrist og Commendant Weledle og Welbe: Willem Cucheron effter forhengaaende forhør og Examen offuer Endre Knudsen Lysevold, Soldat af det Bergenhuusische Guarnisons Compagnie, for begangene tyfueri, bortrømning, Kongens Jern at bryde, fengslet at undløbe, og ofuer Hans Kongl: Mayts: Wolde om Nattetide at udspringe, En Høyloflig Krigs Session til endelig doms Kiendelse beordret: samme tid som

Præsses
Weledle og Welbe: Hr: obrist og Commendant Willem Cucheron,
Assessores,
Capitainer
Gillius Ettersen
Hendrich Frans de Wilde
Lieutenantr
Christopher Clausen,
Jacob Christensen,
Fendricher
Morten Grønvold
Hendrich Biernets,
Sergianter
Toer Ollsen,
Peter Monsen,
Corporaller
Tolluff Pedersen,
Olluff Gundersen,
Gefrider
Goutte Wilgrim,
Knud Quiste,

For Retten blef Soldat Endre Knudsen indkaldet og foregaaende forhør, hannem forelæst, der effter videre Examinerit og tilspurt, At huad Aarsag heller intent hand seeniste gang fegslet undløb, Kongens Jern brøt, og ofuer Fæstningens Woldene om Natte tide udsprang; Respond! Jeg var bange for min fortiente Straff,
Huad hand videre vilde naar hand var vdkommen, Respond! Jeg vilde Reyse Nord,
Tilspurt om hand da Reyste Nord og huor hand did Kom, Respond! Da ieg udkom tog ieg en gamell baad, den roede ieg mig Nord med,
Huad hand bestilte der nord, og huor langt det var fra Bergen hand henkom, Responderit, Jeg kom Norden bergen udj Gullens schibbede paa en gaard kaldes lille Quernøen, hos en mand, huis nafn ieg iche kand erindre: Vndertiden drog ieg Vd paa fischerie med same Mand, Mens engang drog ieg formig sielf udj Scibbr: og kom imellertid en Morgen tillig till en gaard der var en Søeboed ved Stranden, for same Søeboes dør var et hengelaas, det brødieg op, og fant ey andet udj Søeboden end en Kiste, der var og it laas fore, det brød ieg op med it styche træ,
Huo hannem her till haffuer gifuet Anledning, Respond! Ingen, Mens Ieg saae en afften at folchene paa gaarden kome fra bergen, og at de satte denn Kiste udj Søeboden:
Huad der var udj samme Kiste, Respond! Nogle Linklederog nogle smaa Ruller tobach,
Huor det er afblefuen, Respond! Linklederne solte Jeg til nogle bønder som fore paa fischerie for fire march dansche, deris nafne ieg iche kiender, tobachen solte ieg hid og did, saa ieg fich der for omtrent Siuf march dansche,
Om hand dend tilforne bekiendte Kiste med Jegtespiger udj, sampt det Reedschab paa samme sted hafde staallet, Respondt: Ney, Mens afftenen tilfornetog ieg det paa en anden Gaard udj it baade nøst,
Om ingen Seeniste gang gaf hannem anleedning at rømme, at bryde Jernet og at springe ofuer Wolden: Responderit, Ney, ingen (Menischer) hafuer der af vist, ej heller mig anledning gifuet, mens forige gang bad Soldat Joen Torchildsen Schøtt mig at ieg schule see til at røme bort, førend taale dend forsmædelse af mine Camerater for forige begangne tyfuerie,

Soldat Joen Torchildsen Schøtt blef illigemaade for Retten indkaldet, og tilspurt om hand ofuenbem: ord til Endre Knudsen hafuer sagt, Respondt: Aldri gaf min Mund er saadanne ord Kommen, og kand mig ey Heller Saadant offuer beuises,
Endre Knudsen endeligen tilholdet, om hand noget videre tyfuerie hafuer begaaed, det at bekiende, eller om hand ved sig noget udj foregaaende begangne tyfuerie til befrielse; Respondt: Jeg ved mig ey meere tyfuerie at haffue begaaed, ey heller noget til befrielse forbegangene: Mens beder om en Naadig Domb.

Der effter blefue de Vdviist, og en huer sitt Votum afsagtt,

Gefridernis votum, Saasom Endre Knudsen Lysevold; mange gange udj grofue tyfuerie er befunden, der for Naadigt afstraffet, igien fra Compagniet Rømtt, Saa og Jern brøt og offuer festningsvoldene udsprungen, og atter udj tyfuerie befunden; Da Kiender vj for Rett at Endre Knudsen Lysevold bør Hengis udj gallien ved enstriche till døden,

Corporalernis Votum, Saasom Endre Knudsen Lysevold ey haffuer agtet sin Straff, for forige begangne tyfuerie, Mens rømt tuende gange, og seeniste gang rømt fengslet, brøt Jernet, offuer fæstningsvoldene om Natte tide Vdsprungen, og siden igien tyfuerie beganget, da vide vj ey retteligere at dømme, end hand bør miste lifuet udj gallien med en striche.

Sergianternis votum, Effterdj Endre Knudsen Lysevold hafuer beganget tyfuerie, og tilforne der fore at straffet, siden Rømt fra Compagniet, dereffter paagreben, igien fengslet, atter fengslet rømt og Jernet brøt, og om Natte tide festningsvoldene ofuersprungen, Siden ey effter offentlig trommeslaug indkommen Mens lenge dereffter udj tyfuerie paagreben, derfore dømmer vj hannem at miste lifuet, hengendis ved en striche i gallien,

Fendrichernis Votum, Som befindes at delinquenten Endre Knudsen først paa adschiellige steder staallit, der fore afstraffit, siden ved Compagniet antaget, huor hand fra Rømte, blef siden igien ved hans huus paagrebet, paa festningen fengslet og i Jern sluttet, huor hand ved Nattetide Vdbrøed og ofuer Wolden sprungen, siden hafuer hand atter begyndt at stiælle, som hand sielf for Retten bekiender, Nembl: først en baad, siden paa landet opbrøt en Søeboed, og derud staalen it schrin Med Tobach og Linnen tøy udj, siden endda adtschilligt staallen, da som voris allernaadigste Vdgangne Krigs Articuler, nembl: dend = 25 melder, at huem (tiere) end to gange stiæl, schal stranguleris: Iligemaade dend - 61 Articull, at huem bortrømer, og igien ertapis schal hengis, Saa og meldis udj den 91 Articull at huem af festningen effter tilluchte portter ud eller indgaaer, schall paa lifuet straffes da hand vj ey andet dømmer, end hand ioe for saadanne sinne forseelser bør hengis i gallien ved en striche till døden.

Lieutnanternis Votum, Som delinquenten vedstaar først paa 23 stæder, huor iblant og hos de scheed, som hannem fra barens been opføed, at hafue staalit, da fordj det mesteder af igien tilbage schaffet og andre vitløfftigheder der ved kunde sparis, Er hand af dend høye øfrighed der fore med spidsroed pardonerit, dog, saafremt hand offtere sig der udj schulle finde, igien at stande oben, huilchet tyfuerie hand der effter 3de gange øfuet, som dog vel iche af saa importance kunde vere, mens end og kort tid effter samme udstandne straff, fra Compagniet bortløben, saa hand ey alleene sig der ved imod d: 25 og 61. Saa vel d:91 Articuls indhold storlig forset, i det hand atter hans Mayts: Jern brøt, fengslett undviget, og om Nattetide ofr: Hans May: festningsvolde sprungen, huorfore vj ey rettere kand vide at Kiende, end erm: Endre Knuds: for saadan hans grofue forseelse, effter same - 25 og - 91 Artic: formeld hafr: forbrut sit lif med en striche udj gallien,

Capitainernis votum, Saasom forbemelte Endre Knudsen Lysevold effter foregaaende Krigs Examen og forhør, sampt egen bekiendelse sig grofueligen imod allernaadigste Vdgangne Krigs Articuler Nemblig dend - 25. -61 - og 91. Haffuer forbrøt; da kiender og dømme vj hannem for samme hans grofue begangene gierninger, at miste liffuet udj gallien med en Striche.

Præses Confirmerer Foregaaende Samptligs Vota, Saasom Soldat Endre Knudsen Lysewold, tilforne d: 23 December Ao 1684 for tyfuerie paa adscillige steder beganget, med 6 gange Gadeløb er vordenafstraffet, igien ved Compagniet Antaget: Mens ungefehr effter Trej vgers forlof bortrømbt, af Aarsag hans Camerader hannem schall fixeris, omsider er hand blefuen paagreben og til Bergenhuuhs festning henført, huor hannem Jern om lifuet paa hender og føder er vorden paalagt, huilche hand siden effter egen bekiendelse en Nattetid hafuer opbrøt, fengslet undviget, og ofuer Hans Kongl: Mayts festnings Wolde vdsprungen, der effter med en baad Som hand straxen her udj byen staell = 7 Miille Norden Bergen hemrømbt, og atter tyfuerie hos en Mand Nafnlig Anders Erichsen Giil bedrefuet, som sees af hans egen bekiendelse udj foregaaende forhør, fra huilchen Mand hand 1 høfle = 2 baaer = 2 fritter = 1 hammer = 1 knibetang = 1 fiill og 1 Kiste med nogle Jegterspigere haffuer bortstaallet, dette altsammen till en anden Mand, huis nafn hand iche Kiender, for - 10 schilling dansche bortsolt: I daug for Retten bekiender, videre same tid at hafue staallit, da hand seeniste gang Norden Bergen bortrømbte, Nemblig 1 Kiste med Linklæder og Tobach udj, same Linkleder for 4re March dansche bortsolt, for tobachen omtrent bekommet - 7 dansche, de folch som dette bekomed deris nafne v-bevust: Da Effter Sagens Leylighed og Endre Knudssøns Egen bekiendelse; Att Saa som Endre Knudsen dend udstandene straff for tilforne paa adtschillige steder begangne tyfuerie v-agtit hafuer forbigaaed: I det , effter at hand til Compagniet igien var antaget, bortrømt, igien paagrebet, og paa Bergenhuus festning med Jern om lifuet, hender og føder Sluttet og fengslet, Jernet brøt, fengslet undviget, og om Nattetide Hans Kongl: Mayts festnings Wolde offuersprunget, og atter bort rømbt: der effter hand straxen med offentlig tromeslag er vorden indkaldet, dog ey før tilstede kommen førend hand - 7 Miille Norden Bergen udj Gullens Schibbr: atter i offentlig tyffuerie er blefuen paagreben: = Sententionerer der fore dend Høyloflig Krigs Session, Att indbemelte Endre KnudsenLysewold for saadane sine baade forige og seeniste begangne tyfuerie, saa vell som hans Mayts Wolde at ofuerspringe, Jernet at bryde og fengsletundløbe og bortrømme, effter allernaadigste Vdgangne Krigs Articuler - Nemblig dend = 25. = 61 og = 91. Att miste liffuet udj Gallien ved en striche; og dett paa Rettens Wegne
Bergenhuuhs d: 1 Augustj Anno 1685.

Event-Misc:
Fra BERGENHUS GARNISONS JUSTISPROTOKOLL hvor Coucheron er nevnt.

Anno 1686; dend 7 Aprilis Efter Welbaarne Hr: obrist og Commendants befall Er holden stand Ret ofuer en Guarnisons Soldat nafnlig Hans Hansen Christiania paa bergenhuus, Huilchen blef offuer (bevist), nogle Støche (Ruhler) af festningen at hafue bortstaalet; huor udj præsiderede;

Capitain Hans philip von Birchenfelt,
Leutnant, Søren Stundt
Fendrich Tomas Huidtfelt,
2de Sergianter:
2de Corporaler:
2de Gefridere:
2de Geemene:
2de Gemeene Voterer, At løbe Spidsroden 12 Gange Efftersom Hand sig Grofulig imod Krigs Articulerne Hafuer forseett,

2de Gefridere Voterer, Bør miste Lifuet effter Krigs Articulernis till Hold;

2de Corporaler Votum, Efftersom Hand till forne ingen Sinde er blefuen tifuerj ofuer bevist, Condemneret till 4re gange at Løbe Spiidsroeden;

2de Sergianter Voterer, Som det Staalne goeds er till bage bragt og hand ej Vitterligt tifuerj till forne schall Hafue begaaet, Da Hand 5 gange at Løbe igiennem Spiidsroeden;

Leutnanten og Fendrichens Votum, Siden det er den Første gang hand i saadant Vitterligt (pexeret), altsaa Condemneret Spidsroeden 8 gange at løbe

Præses Votum, Effter Voris allernaadigst udgangne Krigsarticuler, Da burde hand at miste Lifuet, Mens Som det Staalne goeds er igien bragt, og hand er en ong frj Karll, Till med i fredstiide, saa og frj for aabenbare tifuerj at vere offuer bevist till forne, Huor fore hand for saadan hans begangne faut till Spidsroeden er dømbt, 6: gange igiennem det hell Guarnisons Compagnie at Løbe, Andr till Exempel og af styr, og Det paa Rettens Vegne; Bergenhuus ut Supra; Testerer;


Anno 1687; dend 31: Januarj Effter Høyedle og Velbaarne Hr: obrist og Comandant, Willem Cucherons, order, er forhør holden ofuer tuende aresterede Soldater af Guarnisonen som til forne Insolentien begaaet hafuer Nafnlig Ifuer Bache, og Hans Joensen, og nu er Vorden beschyldet og angifuen, at de udj en boe i (Sandrigen) som Jahn Lampe og Hennrich Jansen til hørne schulle hafue ind brød, den tørge liuge og trj huder udstaaet, og till aalefioren udført, derpaa den (bleet) klipperne en og anden steds udlagt,
Huilche Effter angifuelsen er Vorden befunden og till ejermanden igien levert vdj same tiufuerie er beschyldet Tostein Olsen Christiania, som allerede fra Compagniet er bort Rømbt, sambt Peder Brynielsen som strax effter angifuelsen er Vorden Aresteret, og nu tillige med de der var for Retten till bem: tiufuerj schall Suare; Retten Administre presiderede;

Capitain Hans philip von Birchefelt
Støch Leutnant, Christopher Clausen
Leutnant, Søren Studt,
Fendrich Tomas Huidfelt

For Retten blef Ifuer Bache Indfordret, og foreholdet siin Rette Sandheed at bekiende af huad Aarsage, hand Saaledis Kongl= Mats underSaatter bestieller, om hand iche hafuer hørt artichlerne Veret forelest, saavel Soret Hans Kongl: Mat en Æd, at hans Kongl: Mat schade i alle maader af yderste formue schulle hindre og afverge, Saavelsom hans underSaatter;
Respond= Kand ej negte at hand ioe nochsom hafr: hørt og forstaaet, artichlerne saa og Soret Hans Mat Sambt at sine officerer Veret
Advart at hand sig for saadanne og andre insolentien schulde vogte og tage Vare; maa bekiende hand udj tillagde tiufuerie er schyldig, mens der till afden bortrømbte Tostein Olson at vere forled Og ej nogen fredudj 14 dagers tiid till forne for hannem kunde minde, førend hand udj hans begiering motte Sambtøche,
Videre blef tillspurt om hand iche hafde nøedt sin fulde Tragtament som Kongl: Mat Reglement Hannem till Holded
Responde Kand ej Negere at huis hannem naadigst er tillagt; Ioe i alle maader minste med meste hafuer bekomet, Saa hand af dets Aarsage ingen føye hafuer hafft till saadanne Insolensien at begaae;
Dernest tilspurt huem af dennem bemelte oxehuder till aalefioren udførde sambt om bønderne der paa steeden boende, derom noget var Vitterligt,
Respond= bekiender at hand tillige med Hans Joensen huderne der henførte, og i klipperne henlagt, Mens gansche negter at bønderne ej det Ringe steder om var bevust Langt mindre med dennem talt, eller till forne i noch en Maade hafuer hafft omgiengelse,
Sammeledis blef tilspurt, da hand af Capitainen I seniste forhør blef formanet, om hand noget om dette tiifuerie var bevist da det at bekiende, mens den tiid, med mange forbandelser sig undslang
Respond= Forgifuer det ej torde aabenbare for den bort Rømbte Tostein Olsen, som hannem og de andre hafde truet og paa Lifuet (undsagt), om de det aabenbarede,
Effter videre tillspørgelse ved sig ej meere undschyldning, mens beder ydmygst om naade;
Blef saa afviist og Hans Joensen indkaldet som i lige maade blef Examinerit, om hand iche hafuer Soret Hans Kongl: Mats Saa og hørt Artichlerne, at vere forelest, og siden af officererne veret advaret, at hand sig for saadant schulle Vogte huilchet det samme ej kand Negere; Mens bekiender udjtillagde tiufverie at vere schyldig, og dertil af Tostein Olsen, forført Kand ej heller negte, at hand jo i alle maader sin fulde Tractament efter Reglementet Hafuer nøet og bekommet; bekiender og at hafue med Ifuer Bache henført (bondens) Huder till aalefioeren
Negerer at bynderne der paa steeden, derom ej i Ringeste maade vaar bevust, Langt mindre med dennem noget til forne hafuer haft at bestille, at hand denne sin gierning for seniste forhør negtet Var formedelst Tostein Olsens trudseler, Ved ej heller Videre undschyldning mens beder om en naadig pardoen;

Ydermeere blef Peder Brynielsen indkaldet og for Retten tillspurt, huorledis hand till Saadant tifuerj er kommen, og huad hanem der till hafuer foraarsaget, om hand iche sin tilagde tragtament fuldkomligen niuder, Som andre hans Camerater, disligeste om hand iche hafuer Soret Hans Kongl= Mats en Æd, hørt artichlerne at vere forklaret, huilchet altsammen hand ej kand negte; Mens bekiender at Tostien Olsen kom till hann: om natten, og befalde da at hand schulde hann: følge Corporalschabet at visitere, huilchet hand giorde da de i lille Sandvigen henkom forefandt hand her Iver Bache og Hans Joensen som ville udroe og fische, saa roede hand der igien til landet, huor de siden med Same baad effter hans anvisning till store Sandvigen Henroede, der opgich Tostein till en boe og døren op brøtte, og udkaste bemelte huder Som hand de andre i baaden ned Regte, og Iver med hans till aalefioren udførte; Bekiender at hand tillige med de andre ej det Ringeste hafuer rørdt og ej flere at vere udstaalen, end nu befunden er som till ejermanden igien er leveret Ved sig ej nogen meer undschyldning mens beder om naade og lidelig straff;

Det dette Saaledis for retten effter flittig Examination at vere bemte delinquenters bekiendelse;
Bergenhuus ut supra Testerer;

Event-Misc:
Fra BERGENHUS GARNISONS JUSTISPROTOKOLL hvor Coucheron er nevnt.

Anno 1687: dend 12: Maj Effter VelEdle og Velbaarne Hr: obr: og Commandant, Willem Cucherons befall er Krigsforhøer, andordnet og holdet, angaaende den Sag som er falden imellem Kongl: Mat Conficat: forpagter Jens Fog, og Hr: Matias von Tachen, og dertill Varsel gifuet effter følgende, Videre Capitain Gillius Ettersen, feuervercher Joest Henningsen, Mr Boj von Bolten, Henrich Clausen, Johannis Friis, Niels Teuesen, og Benjamind Petters: Deris Sandhed at viidne, Huis dennem er Vitterlig udj denne Sag, og præsiderede som præses i denne Sags forhør

Capitain Hans philip von Birchenfelt;
Leutnant, Iver Cucheron;
Fendrich Tomas Huidfelt;

Effter gifuen Varsel Comparerede paa Confischations forpagterens vegne (Celin Hoft) adsoren procurator her i Bergen, mens paa Hans von Vida eller broderens Vegne ingen Compareret, da paa det at Rettens administration Kunde hafue sin frembgang blef vidnerne foretagne, og først oplæst etschrifftlig begier af Confischations forpagteren Jens Fog, till Velbr Hr: obr og Comdt som er af effterfølgende Indhold; Høyædle og Velr Hr obr: og Comandant, Willem Cucheron;
Efftersom ieg af (Bederfogden) Marchus Hansen nest forschieet = 7 Maj: paa Hans Kongl= Mat vegne er forkynt (vieslig) Arrest, som ieg og strax er, Effter underd= schyldighed honoreret hafuer, angaaende dend Action imellem mig og H= Mattias von Tachen, for noget siden passeret, huor paa nu hans effterlatte slegt Hans von Vida og Jachob von Vida prætenderer, da som ieg og bemelte von Tachen same tiid Actionen Schieede strax blefue Venligen og Vel forligte, og nu til min Sags bestørchning behøffuis opliusning udj Sagen, Ti bedes ydmygeligst Eders Velbaarnheed Ville till stede oganordne et Krigsforhør motte holdes; huor da VelEdle Hr Støch Capitain Gillius Ettersen, motte Comparere, ædlig at forklare om hand iche hafuer seet H=Matias von Tachen paa gaden gaaende 14 dage effter at dend benefnte Action var passeret, og der hos retten tillspørgelse forklare, om hand iche af mange menischer hørt hafuer at Sagen Sametid actionen schede strax venlig og velforligt blef; Iligemaade, maatte Comparere Monsr Heinrich Miltau, og Edlig forklare om hand iche hafr seet bem= H= von Tachen nogen tiid der effter actionen vaer schied, baade udj VersHuusen og paa gaderne, Item motte og møde feltschier mr Boj von Bolten, ved Ed at bekreffte, om von Tachens Sygge og usunde legem, var iche aarsage Saared ulægelighed, og der hos forklare, om hand iche forend hand døde, Saaret kunde hafft Læget og heelet og huorleedis det forefantes, og om hand Nogen klage, imidlertiid hand hannem Curerit, ofuer mig sin døed klagede, med vidne som hannem for Retten schall vorde tillspurt; ydermeere maatte ogmøde Johannes Friis, Niels Teuesen og Benjamind Pedersen Ædlig at forklare, om iche øyen-Siunligen Saae, at ieg og H= von Tachen, Straxen effterActionen schieede blefue ved hand erband Vennligen og Velforligte, og Huad ord der meer passerede, Till dend af Eders Vellbaarnhed berammede tiid, motte varsell gifues Hans von Vida eller broderen Jachob von Vida som med fuldmegtig udj Sagen, till Same tiid for Krigsretten personnlig at Comparereder mine prouf og vidne ved Ed at anhøre, huorved retten niuder sin fremgang og sit ubehindret Løb, Forblifuer Velbaarne Hr obristes Gunstige Assistent till Rettens størche huor effter mig et Krigsforhør motte udstædis Imidlertiid (Erøhmis) altiid Eders Velbaarnheed med Høyædle familie under Guds protction,og stedse forblifuer Eders Velbaarnheds: Tienstydmygste
Bergen Aresthuus d= 9 May 87; Jens Foug;

Derpaa indgaf Støch Capitainen Ettersen sit schrifftl: meldende; At ieg hafuer seet H= von Tachen paa gaden ungefær 14 dage effter at de med hinanden udj action schall hafue videre sig schall hafue tildraget dem imellem mig gansche uvidende, Ti ieg mig der effter ej den Ringeste tanche tache hafuer giort og det og det til bekrefftelse under min Egen hand
Bergen den 12 Maj 87; G. Ettersen

Iligemaade følger feuervercher Joest (Drunnberg) schrifftl: bekiendelse, Jeg underschrefne Joest Drunnberg bekiender udj ald Sannhed, at ieg for nogentiid siden var udj Arent Toumesens Huus og da Kom der noget Klamerj imellem Confischations forpagteren Jens Foug, og nu H: Mattias von Tachen, angaaende nogen schieldsord behmelte Tachen sagde till fornefnde Fog, endschiønt Hand ved et andet bord i stuen udj Stillheed Saad, og ej von Tachen et ord tilltallede, dog udbrøed von Tachen uden nogen gifuen aarsage med en deel ufine ord, huorofuer de paa gulfuet fra bordene udkom, da Sagde meer bemelte von Tachen, at som betiente saadanne bestillinger var (schillmeie), Tj de Søgte effter meenischers ulyche Huorofuer Fog tog sin Stoch og slog hannem paa Hofuedet med, der effter var von Tachen med Mr Boj Lidet udj Køchenet, siden hand da igien indkom blef om forligelse talet, huorpaa omsider H= von Tachen og Jens Fog gafve huer andre deris Hender paa en venlig forlig drach derpaa med huer anden et glas vin og Sagde da von Tachen nu er alting forligt i alle maader, der med Sætte Confischations forpagteren sig ned hos H= von Tachen paa benchen, og da udj godforligelse med huer andre vare till Sammen, og hørde ieg siden ej det ringeste ord til uenigheed mens paa bege sider Venlig og Velforligt Saaledis til Sanheds bekrefftelse vere passeret og talt
Testerer ieg Velsædl: Ed: d 12 Maj 87;

Videre for retten fremlagde Mr Boj von Bolten Sit schrifftlige vidende; Nach de malen von mir erfordret von immern gevesenes: numerheo, aber H= Patienten Mathias von Tachen Seiner Wonden halber kende, undt andtwort Zu geben, soe berichte fürss erste, Solche gewesen Zu seynn, an der (lichwersaiten) des haupt angefahr eines halben kleinen fingers Langinsfleisch nicht das periera nium viel wej nigen das Cranium selbsten beruhend oder geblediret bej erstmahligen Verbindung, auch soe glich selbigen obentwir er verwundet wurde geschae; Keine sonderliche Verblutung soe eintsige suagheit Caussiren befunden fürs andes anLangend meinen Verbindenhabe ich solches ohne eingige VerZumnis mit dazu dienlich und gebrauchlichen medicamenten fleisig abgehwartet, so das niemant auf mich klagen soelund so man dar an (sueiflen) beruffe ich mich auf dir beiden Hr Chirurgi soe mit allein gemelten patienten auf ordre Kl= Mat Hr Stochvagt im Lebensondern ach im todes mit allem Kleis gevisitiret, sondern auch, meinen Verbant unter schiedlige mahlen Zu gescaue dehenn man fragen Welche meinnachres hier Von berichtem Kømmen Drittens das auch dir Wunde nicht soe geschwinde heilen /: da sie doh schone meenn teihls geschlosen /: ist nichtirhe nehmblich der Wonden sondern des ungesunden Leihnans Scult gewesen, Velches der Hr Solten und medicus diesen orht soe gleich fals den H:Menschen in sein suachheit bedinet, auch, medicamenta Præschribiret bestere beser Vassen Zu Judiciren, Wiert Weissen disis aber Sage ich nahmahlen das (indkrendenseit) Ich den H= menschen aufgevartet Ihne Fast niemahlen über nizige smertzen, seinets Haupt geklaget Zu haben, gehoset, auch ein der ganzen Zeit Keine Sumbtomata so die Vunde Cauhiren Ven normehn, dessen Zu feuntlichen antwort und Nach richt, B: von Bolten Chirurgus
Bergen dend 18: aprill: Anno 1687;

Ydermeere udj Rette Lagde Monsr Miltau sit vidende og melder, Ettersom Confischations forpagteren S= Jens Foug schrifftlig af min Velbaarne Hr obrist og Comandant Willem Cucheron hafuer Veret begierende at ieg matte tillholdis miin Sande Vidende om H= von Tachens Lefnet tillstand effter at de med en anden udj action schal vere geraaden at gifue beschrefuen huilchet og er schied da er ieg derom ej mer bevist end som følger, at hand siden dend tid paa gaden og for Verdshuuse af mig uden Ringeste øyensiunlig (brech) som før, er blefuen seet, mens Egentlige tiden huor Lenge, der effter mig gansche uvidende, Dette Saaledis udj ald Sandhed Vil ieg med æd bekreffte naar paaEschis Bergen, dend 12 Maj: 87, Testerer H: Clausen

Her hos følger Johannis Friisis schrifftl: berettning om dette, Saasom H= von Tachenog Jens Fog Vare udj Aarent Tønnesens Huus forsamlede, Da begiynder H: von Tachen omsider da Jens Fog for døren ude var og schelde sigende at alle de som slige bestillinger forvaltet som hand hafde Vaare schielmere og tiufue, Tj de Søge folchets ruin og fordervelse, Og som dette Var talt trinner Fog ind om døren og spørger huad det Vare hand Sagde om hannem og de der Saadanne Conditioner opvartet, huortil hand Suarede, diserne orde er Som offuenmelt, huorpaa Jens Fog hafuede sin Stoch og slog hannem udj hofuedet, og er ered: von Tachen Same bekom, Sagde hand du slog som en erlig Karl, Og som hand og mr Boj de Lit udj Kiøchenet hafde veret, kom de begge ind igien, huor da de blefue venlige forligte med hande band Som ieg med ed bekreffter naar behøfuis Bergenhuus d= 12 Maj an 1687 J: Friis

Noch indgaf Niels Tuesen sit schrifftlige vidende, Bekiender Jeg underschr at hafue hørt at H: von Tachen Sagde om afftenen da hand i action med Jens Fog Kom, udj Arent Tønnesens huus, at hand var en schielm og alle de der betiente Saadanne bestillinger Ti de Søger mennischenes uløche og fordervelse disligeste hafuer ieg seet og hørt at Jens Fog og H: von Tachen same til blefue forligte med dog Jens Fog hannem et Slag udj hofdet gaf, Som ieg med æd bekreffter naar paaeschis Bergen d 12 Maj 87
Niels Tuesen

Benjamind Peitersen paa Lige maade indgaf Sit Vidne Saaledis; Bekiender Jeg underschrefne at dend action som imellem Confischations forpagteren og H: von Tachen er schieed hafuer sin oprindelse af H: vo Tachen i det hand hafuer sagt at alle de Som saadanne bestillinger betienner vare schielmere og tiufue, Tj de Søgte folchtes uløche Huor paa hand af H: Faug blef slagen og da det schiede, sagde von Tachen Hand Slog som en Erlig Karll mens Lit der effter, dog Same afften effter at hand hafde Veret udj Kiøchenet med mr Boj blefue de forligte, og blef paa den tid ej videre talt som mig er bevist huilchet ieg med æd Vel erholde naar fordris B: d 12 Maj 87: B: Petersen

Effter at en huer hafde Indgifuet sit schrifftlige forbm: blef dennem tillspurt af Retten, om de, huis nu indgifuet er, om denne Sag, Vil med Høyeste Saligheds æd bekreffte og vedstaae, huortill de alle med hin anden Sagde Ja, det gierne kand og Vill naar paaEschis, Mens som ingen paa Hans von Vida eller broderen Jachob von Vidaes vegene for retten Comparerede de Indsteffnte proef at anhøre, Dog alligevel Jachob von Vida dagen til forne Louglig Varsell giffven var, og da Lofuede at en Paa hans vegne schulle for retten Comparere, bem proef at anhøre, huilchet det effter iche schiede, blef derfore vidnerne, denne gang ej tilædtagen, mens till videre om fornøden giøris opSat;
Effter foregaaende holdet forhør, er atter i dag d 4 Juny effter WelEdle og Welbr: Hr: obrist og Comandant Willem Cucherons befalling, følgende paa høyanselige Rigens Citation indbemelte Vidne Ved Louglig Citation blefven foretagne og behørlig Exsaminerit Sambt og till Ædtagen Huor udj presideredeudj denne Sags forhør;

Capitain Birchenfelt
Leutnater Juen Cucheron
Jachoeb Christensen

Effter Høystbmnte udstede sigens Citations formeld, og der om till Vedkommende gifuen Varsell, som forbem paaKongl: Mat Confischations forpagter Jens Fougs vegne Comparede Chreir Hoff Sambt paa Monsr Jachob von Widaes Vegne Knud Jochomson, begge Ædsorne stads procuratores;
Paa ered: Kongl: Mats Confischat: forpagterens vegne blef fremblagt dend Høy Respective Rigens Citation Liudende Christian den fembte af Gudsnaade Konge til Danma:og Norge, de venders og gotters; …;
Høyst bemelte Hans Kongl: Mat Geheimeste Raad Stadtholder udj Norge, General feltmarschall og ober Cammerherre, Wldrich Friderich GeuldenLeu Herre til det Græfdømme Laurvigen og Hirdshærn Ridder
Hilser eder Manufactur forstander udj Bergen Jachob von Wida, med Gud Vidne at for mig Lader andrage Confis: forpagter udj Bergen Jens Foug,huorledis hand Schall vere foraarsaget eder for det Louglige Krigsforhør at indsteffne Lade, endeel der førende Prouf till hans Sags opliusning imellem hannem og H: vonTachen at anhøre huilchen Sag Eders Broeder Hans von Wida hannem forsøger, og som i sids Leeden d: 9 May paa tinget et indleg udj Sagen paa eders broders vegne under eders egen hand indgaf Saa siunis hannem der udaf i broderens fuldmegtig udj Same Sag er, Da som i seniste d 12 Maj 87: Da Krigsforhør paa slottet effter Welbr obriste og Commandantens tillsigelse till eder og Vidnerne ej for Retten Ville Comparere Samme Vidner at anhøre, end dog i vare paa slottet, huor ofuer de ej deris Æd kunde aflegge mends ichun en huer sit schrifftlige viidne indgaf Ti er hand aarsaget Denne Stefningat udvirche Lade, paa det ingen Lenger prolangation eller udflugter udj Sagen schall schiee Derfore udj Høyst bemelte min allernaadst Arfueherre og Konges nafn Stefnis eder WelEdle Capitain Gillius Ettersen, Mandhafftige Joest Druenberg, Mr Boj von Balten, Heinrich Miltau, Johannis Fris, Niels Teudesen og Benjamin Pedersen til nestkommende d 4 Junj: om Morgenen Klochen 8te præsis for det Louglige Krigsforhør af Welbaarne H: obrist og Commandant Cucheron berammende udj egen Personer at møde og Der ædlig eders Vidne at tillstaa Som i seniste schrifftlig indgifuet hafuer St: Eders Jachob von Vivida uden nogen ombsueb eller udflugt udj egen Person at møde eller og en fuldmegtig udj Sagen at beschiche Som vidnerne til den tiid og steed ahnhøre kand, Henseende i eder ved Sagen udj Eder Broder absents har giort (anhemnig), paa det ingen ophold til Rettens fortættelse schall schiee og at Vidnerne, daa endelig effter denne Stefnings indhold kand till Æedtagis og der effter af KrigsRettens Administrations et Louglig forhør udsteedes, (Ladendes) det ingenLunde Sambt under Lougens høyeste falsmaall, Acutum Bergen dend 20May 1687;

An 87, dend 20 May er denne høyanseelige Rigens Citation anvist og Læst for alle indbemelte goedtfolchs deris Boepell i deris Egen paahør Disligeste Lest for Jachob von Widaes boepell i hans Kieristiis paahør og der af Copiæ meddelt, og leveret; Testerer: Christen Veiten, Heinrich Olsen Videre af Fogsfuldmegtig et indleg udj Rettelagt; HøyEdle og Welbr VelEdle og Velbr: Edle og Manhafftige; Cavaliers, Guds naade forønsches; Saasom hans Høy Excells Høy Baarne Hr: Stadtolder og Generall Feltmarschall Wldrich Frederich GeuldenLeu, ved sin Høy Respective Citation hafuer Ladet stefne till idag dend 4: Junj for KrigsRetten at Comparere, Huis prouf og Vidner udj Same Høye Citation er indtagen i dend Sag imellem mig og H:Matias von Tachen, deris Corporlige Æed med opRachte fingre for Retten at afLegge og Jachob von Widae eller sin beschichede; fuldmegtig, samme prouf og Vidner at Anhøre, huor fore ieg er aller tienestl: paa Rettens Vegne begierende, at Velbemelte Cavaliers, Ville tydelige Æden ord fra ord fordennem opLæse, saa Velsom deris forige udj Rettegiuede bekiendelse
Og det ved Saligheds and bekreffte Saaledis som de med en goed Sambvittighed kand og vill vedstaa Sandt at vere, huor ved Retten niuder sin fremgang Og formoder dereffter af Krigsrettens Administratones et Lougligt og forsuarligt ædtagen forhør udsteedes huilchet tienner mig till min Rettmessige Sags udfør, befallen saa hen med Sambl: Rettens besidder dend troefaste Gud till beschiermelse; foreblifuer Høyedle og Welb: WelEdle og Welbr Edle og Mannhafftige Cavalairs tienstbered willigeste, Jens Fog Bergen Arresthuus d 4 Junj 1687;

Her hos følger H: von Widas menning af indhold,
Edle og Manhafftige Rettens betienter Till dend Høyanselige stefning underdt at Respectere, har ieg beordret Knud Jochomsen at suare og i min Broder Hans von Widas fraverelse at begiere at indstefnte Vidne heur i Særdelisheed motte forhøris og Exsamineris, :
1: om de med en goed Samvittighed kand suerge at H: Matias von Tachen ej Klagede sig ofuer det Slag hand fich af Jens Foug,
2: Om de vare nerverende da Actionen schiede,
3: Om de kand negte at H: von Tachen døde med det Saar ulægt som hand fich af Jens Fog huilchet ieg og begierer at motte protucoleris, og huad derpaa Suaris med vidne for Retten paserer, motte paa forseglet papier med deris Jeg forblifven stedse deris Welvillige Jachob v: Wida Bergen d 4 Junj an 87;

Blef saa Widnisbiurdene (æeden) Tydelig forelæst der effter enhuer i Sær frembkaldet og effter forige schrifftl: indgifuende saavel effterfølgende 3de puncter flittig Examineret;
1: om H: von Tachen ej klagede sig ofr det slaug hand fich af Jens Fog;
2: Om de vare nerverende Da samme Action scieede,
3: Om de kand Negte at H: von Tachen med dito Saaer ulægt døde;
Huortill af en huer Saaledis blef suaret at ingenlunde anderleds derom er bevust, end huis de forhen indgiffuet Eller blef til for nefnde 3de puncter Suartsom følger
Responde Støch Capitain Gilius Ettersen var ej hos da det schiede, ej heller noget om dend H: Maets dødsaarsage, siden hand sig dertil ingen tanche kunde giøre, Vitterligt Feuervercher Druenborg var om dend første og 3de poest indtet bevust, mens dend 2de belangende, referer sig tilsit forige,
Mr Boj von Bolten beraabte sig til sit forige indgifuende som fornøylig og Sandfærdige tilkiendegifver om den 1: og 3 poster hans vidende, dend 2de viste hand ej noget til at suare
Heinrich Clausen Miltau viste ej videre til Sagen at Suare, end huad forhen af hann: schrifftlig var indgifuet,
Johannis Friis tillstoed at hand intet hørde H: von Tachen af det slag paa dend tid klagede sig Eller var hand fra første til sidste der herom den sidste postom hand intet videre,
Niels Teudsen var ej i stuen der fore ej viste videre der om at sige en førhen provet var;
Benjamind Peter: var udj stuen mens om dend 1ste og 3de post inttet bevist referer sig derfor til sit schrifftl: indleg huorpaa de Samblige deris Corporlige Æed
Med opragte fingre, afLagde Saa Sandt dennem Gud schall hielpe Hellige ord til Saligheed;
Begge parterne blef tillspurt om de noget videre kand hafue at prætandere, huortil de suarede nej Mens Paa begge sider dette schrifftlige begeret til Deris videre Rette paastand og Sagens nermere udfør; Saaledis effter flittig Examination for Retten at vere bekiendt; Testerer,
H: P. Birchenfelt, J: Cucheron, J: Christensen.

Event-Misc:
Fra BERGENHUS GARNISONS JUSTISPROTOKOLL hvor Coucheron er nevnt.

Anno 1687: Dend 16: Februari Er effter høyedle og Velbaarne Hr: obriste og Comandant Willem Cucherons anordning Retten dministrerit ofr: de Aresterede Soldater af Guarnisons Compt: Nafnl: Ifuer Bache, Hans Jonsen og Peder Brynielsen;
Saavel og Tostein Olsen Christiania som fra Compagniet er bort Rømbt, og Huers sambl= effter forhengaaende Examination, forhør og egen bekiendelse, tiufuerie begaaet, Rettens Cession effter følgende; præses;

Capitain Hans philip von Birchenfelt,
Leutnanter Christopher Clausen
Jocob Christensen
Fendrich Anthony Goldbach
Hendrich (Biened)
Sergianter Johannis nielsen
Peder Mogensen
Corporaler Ole Gundersen
Lars Larsen
Gefridere Benders Colbentsen
Erich Larsen
Gemene Gregorich Justiensen
Ole Erichsen Indermulen

Effter at Æden Liudelig blef oplæst som og Sambtlige Corporlig aflagde blef Parterne for Retten indfordret, huor da af andklagerne ingen møtte, mens effterfølgende Inleg blef indgifuet Saaledis Liudende; Høyedle og Welb: Hr: obrist og Comandt: Willem Cucheron Sambt; Veledle og Velbr Hr: Capitain von Birchenfelt,
Dj underschrefne betachet tiennst schyldigst formedelst den store behielpning, till Vors Huders igien erlangelse, som Vi schyldigst Vill vide at erkiende, og forblife Høyedle og Velbr Hr: obrist og Comandant, Sambt Veledle og velbr Hr: Capitans tiennst schyldigste tiennere
Bergen d 31: Jan: an: 1687; Johan Campe Vol Christensen
Henrich Jans:

Videre blef de 3de Delinquenter deris forige bekiendelse dend: forelest huilchet de Saaledis tillstoed og yderligen effter tillspørgelse ellers indtet till befrielse Kunde fremføre, allene beder om naade og iche Rettere;
Sammeledis paaraabt Tostein Olsen Christiania mens ingen paa hans vegne møtte, huilchen ej allene forhen fra Compt: veret bort Rømbt og igien ertappet, som og formedelst begangne graafue tyfuerie effter en KrigsRetts Kiendelse till galgen blefuen Dømbt huorpaa hand effter høyKongelig naade paa sin Condition med spisroeden blef pardonneret, at saa frembt hand i Ringeste maader frembdelid udj slige gierninger blef befunden da ingen (ald)naade hans forige straff at aaben staae, saa og med nu autor, till dette begangne tyfuerie Veret, boden opbrut, og de andre med sig schall hafue forført, der offuer nu atter fra Compag: bort Rømbt, huorfore hand allerede 2de gang Ved offentlig tromslag er Vorden Citeret; Blef saa af vist og Vottare Saaledes faldne;

Gemene voterer, At saasom Ifuer Bache og Hans Jonsen iche alleiniste udj dette thiufuerie er befunden mens og effter bekiendelse veret paa Daniel Volpmands gaard, der og schade paa et Huus tillføyet, da for saadanne deris Store forseelser huer :7: gange Peder Brynielsen, som ej første gang med Par: 5= gange atløbe Spiedsroden igiennem Guarnisons Compagniet;
Mens Tostein Olsen som tilforne hafuer Rømbt fra sin (fænet) dereffter udj store Tyfuerie ladet sig befunden Derfore till Galgen Dømbt, mens af Kongl: Naade pardoneret, nu atter autor till dette tiufuerie, og derfore nort Rømbt huorfore hand med offentlige Tromslag Citerit sig at indstille, mens ej Ladet sig finde Da Dømbt Hand huor hand (betrædis) at miiste sicht lif udj galgen med en Striche, imidlertiid Hans Naffne at beslaaes opaa gallgen;

Gefridernis votum, Saasom Ifuer og Hans iche alleene udj dette Tifuerie befundis mens end og at hafue veret med paa Daniel Volpmands gaard, der et huus Spolleret, Da dømer de dennem huer 8 gange og Peder Brynielsen: 6 gange at løbe igiennem spiedsroeden her ved Compagniet, Mens Tostein Olsen Christiania foresom ej effter offentl: Citering hafr: Ladet sig finde, galgen at hafue fortienit og som hand gansche ude blefr: hans nafn at anslaaes paa galgen;

Corporalernis votum, De 3de som lige udj Tiufueriet er befundne Dømmis til gadeløb huer 7 gange igiennem Guarnisons Compagniet, og Tostein Olsens Nafn paa galgen at anslaes effter dj hand baade rømbt Og stallet til forne till med effter lofflige stefnemaal ej møtte;

Sergianternis votum, Som de lige sig effter egen bekiendelse imod Hans Mat 25 articul hafuer forseet Dog Cosidererede at ejermanden sit frastaalne igien hafuer bekommet, Da Kiendes de huer 5 gange at løbe igiennem spiedsroeden, og (Tollif) Olsen om tilstede Var at henge mens nu hans nafn opaa galgen at anslaes;

Fendrichs vota, Efftersom Ifuer Bache og Hans Joensen self bekiender at hafue medveret udj dette Tiufuerie, og till forne forseelse begaaet paa et huus som de hafuer Spoleret og en deel bord Ville afsteele, Da som de der huderne hafr: mist deris igien hafuer bekomet, Som af egen bekiendelse erseet, Da dømis heur 7 gange at Løbe Spidsroeden - mens Peder Brynielsen som ej tillforn Tiufuerje er offuerbevist, og sig nu ladet forlede, till dette, bør løbe gange
Og som Tostein Olsen befindes hafuet mand for dette tyfuerie at hafue veret, Till huilchen ende hand er Rømbt og ej effter Loflig Varsell Vil lade sig indfinde, Da dømis hans nafn til galgen at anslaes og huor hand Kund paa(begrifes) da at døe med striche udj gallgen;

Leut: nant: votta; Effter bemelte Delinguenters egen bekiendelse befindes at de till Dette tiufuerie Ved Dend bort Rømbte Tostein Ols: sig Ladet forleede, og som till Hielpere pachbode de 43 oxehueder at udtage medveret, Som og Videre till fordølning dem har udført at bevare, der effter de 2de Iver Bache og Hans Joensen till Daniel Volpmands øde staaende huus atter Hendragen, Der deels bordene Afbrut og bortført Huilchet imod hans Kongl: Mat allernaadt Krigsartichul =25 Capitul Ilde er øffuet, Da i Henseende at same stallende Koster eyermanden igienn tilbage er forschaffet og till fulde Restituheret Tillmed ej udj Saadan (faurefundne), Og der fore nu allerede en Maanets Tid veret aresteret, Kiendes for deris Grofue forselser, at Iver Bache og Hans Joensen schall Løbe 7 gange, Peder Brynjelsen som Første gang med Var 5 gange at Løbe gadeLøb igiennem Guarnisons Compagniet, Mens den bort Rømbte Tostein Olsen, som effter offentl: Citation sig ej Vilde indfinde, Da effter den 61 Artichuls formeld, indtill hand den 3 gang er Coteret med en 14 Dages opsigelse bør hafue

Endelige Domb; Udj denne Sag som beklagere Velforneme mend S: Daniel Volpmand Johan Lampe Paull Christensen og Heinrich Jos: paa den … og Contra fornemelte 3de Soldahtere Nafnl: Ifuer Bache, Hans Joensen, og Peder Brynjelsen paa den andre Side, Er effter dessem flittige offuerveielse, og Delinquenternis egen bekiendelse Ved foregaaende Examination og forhøre befunden at de till dette Tiufuerie, af den bort Rømbte Tostein Ols: sig Ladet forleede, medhielper veret pachboden at aabne, og De 43: huder udtaget, som og Videre Dem till bevaring udj aalefioren udført: Der effter de 2de Soldater Iver Bache og Hans Joensen till Daniel Volpmands øde huus Paa et lidet plads atter hendragen, Der deells Border afBrut Huilchet Huerken af uvidenschab, eller nøed af Dennem foretaget, siden de aldelis intet udj Saamaade till befrielse Kand foreVende, mens Der om hans Mat (allern) udgangne articuls formeld offte hørt saa vell deris tillagde (Verplegnung) rigtig nøet huorfore de imod Høyeste bem: Krigs articuler 25 poest grofuelig Handlet, Da i henseende Same afstaalne Huder igien tillbage er forschafet saa eiermendene der offuer ej i ringeste tienere till hafuer de nu haft 4 ugers tiid med haard arest veret Belat, og ey tilforne med slige insolentien befundne huor fore denne Krigs forordnede Cession for Ret Kiender, for deris grofue forseelser at Iver Bache og Hans Joensen schall løbe 7 gange og Peder Brynielsen, som første gang med Vaar :5: gange gadeløb igiennem Guarnisons Compagniet mens dend bort Rømbte Tostein Ols: Christiania effter at hand allerede 2de gange Ved offentlig tromeslag er Vorden Citeret, sig ej for Retten, eller til hans fahne har indfundet tagis der med indtil 3de gang indkaldinger (der) er schied effter d 61 articuls formeld, med nu 14 dagers opsættelse, og da endelige Dom at gaa
Dette Saaledis Paa Rettens Vegne
Birchenfelt.

Event-Misc:
Fra BERGENHUS GARNISONS JUSTISPROTOKOLL hvor Coucheron er nevnt.

ANNO 1688 d 19 Sept: Effter HøyÆdle Welbaarne Hr: obrist og Comendant Willem Cucherons anordning er et Loflig Krigsforhør foretagen, mellum Seigr: Bastian Reimers og Secunde Lieut: Søfren Stud, angaaende nogen slagsmaal dennem imellum, med videre, hvor udj præsiderede

obrist Lieut: Waldois,
Assesorer,
Capitain Willem Cucheron,
Stoch Capit: Gillius Ettersen,
Lieutnant Daniel Anders:
Feindrich Andreas Guddag

Først blef oplest et indleg, af Bastian Reimers Contra Lieut: Stud, af Litere A:
Hoch Edle Gebohrner Gestrenges Hr: obrister undt Comendant Her Willem Cucheron Das Führ gewalthätig überfal auf der gesten Lieut: Søfren Stud, an mir d 23: martj: abgewich tahes hat geübt, dasselbige habe ich Eure Hoch Edle Gestrengichkeit, damals sofort durch ein memorial gehorsamst Ertennen gegeben, Weilen aber gemelte Lieut. Stud, damahlen verreiste das er da fürnicht gebüchelig, nach den Rechten hat angesehen konnen werden, nun aber sich wieder umb hier befindet, als wil Eure Hoch Edle Gebohrnegestrengk: solches gehoesambst Erinnert haben, das sie gelieben Wallen die Vorsohnung Zu thum, das genelter Lieut: Stut, für sathans seine im weantwortliche that, nach der Kønl: Krigsrecht møge angesehen, nemblig, nach dem = 28. Undt 30: articul wer de sathans beforderung der heilsame Justitiae Hochlig Zu rühmen wissen, mit gehoesambster bitte fremb befordrung, Weilen einer von der Zeugt, ein Seehfahrende, undt Steüer enau, einZeit lang, Wej gewest, nun aber alhier, Ins Kürtze aber wider verreisten Wirdt, unterd: verbleibe, Eren Hoch Edle Gestrengigkeit Gehoesamste Diener, Bastian Reimers, Bergen d 16 Sept: 1688

Der nest blef ermelte Reimers Schriftlige for set i Retten indlagt og oplest Lit: B:
Wel Edle og Welbaarne Herrer welforordnede Rettens administratores, For Eder i goede Herrer, aarsages ieg nødvendig at andrage hvorledis Lieut: Søfren Stud, d: 23 Maj afvigte aar=1687 om afftenen ved, 10. Slet, paa fast (mordadische) viis, mig har angrebet, och paa en fri gade afronterit, hvis tildrageligheed forholder sig som effter følger,
Forbemelte afften klocken 10. Slet, Kom ieg gaaende fra min velforneme fetter Hr: Daniel Wolpmand og hafde min tiener gaaende hos mig, med en (fyr)løchte, da scheede det, at som ieg kom ned paa torfalmendingen, omtrent mit paa almendingen ofver Cornelis Gevers Huus, blef kast en stoer Steen ved min side, mig forbj, og i det same kom forbemelte Lieuts: hund, ansettendes paa mig, hvor ofver ieg og min tiener, saa os tilbage, men blef indted menische var, … ieg min tienner gaa fort, og da vj ginge fort, blef der Raabt, Hunsvot, … Hunsfot, og hørte ej da at der kom en offer os gaaende, ieg viste enda iche hvem det var, men gich lege frem min vej, dog blef ieg alt ydermeere, med forbemelte Scheldsord forfult, indtil ieg kom mstr: Frans Lachskiørende forbj, da blef ieg stille staaende, tj ieg fornam at dend Person som schildte, kom mig nermere og hel nær, og da ieg vendte mig om, saa ieg det var Lieut: Stud, Jeg der fore, som iche aatog mig, de forberørte schieldsord, hilste til hans: og med høflighed spurte om hand ville gaa med mig, og lade sig betiene ved min løchte, men hand med u-manderlige ord adspurde mig hvem der kastede med Steen, ieg svarede hannem at ieg det iche viste, men formeente, hand kunde viide det bedre end ieg, efftersom hand kom effter mig paa gaden, da steenen var kasted ved min side, og ieg saa iche andre mennischer dend tiid paa gaden, uden min tiener som gich for mig med løchten, der paa sagde hand til mig, siger i at ieg har kasted Steen, da schal i(lyfve) som en Hunsvot, med fleere haanlige ord hand da talede, der imod bad ieg hannem, hand ville lade mig gaa min vej med fred paa en frj gade, og befalede min tiener at gaa fort med løchten, men Lieut: Stud (Contramanderede) min befalning, og sagde, hand schulle staa stille med løchten, gref saa min perveqve af mit hofvet, og ref dend i støcher, ieg talede hannem atter til med høflighed, og Erindrede hannem, at ieg indted med hans: hafde at bestille, men formeente at niude fred paa en frj gade at gaa, og da loed hand mig min Synder Refne perveqve igien bekome, som ieg for kuld schyld satte paa mit hofvet, vilde saa hafve gaaet min Vej, og atter igien bad min tiener Gaa fortmed løchten, men Lieut: Stud befalede atter min tiener at schulle staa, med vredachtige miner ville fatte mig an igien, hvilchet ieg afvergede, saa hand iche fich mig attaqverit, formeente og saa som tilforne at ieg burde niude fred paa gaden, derpaa uddrog hand da sin degen mod mig, og vilde mig paa lifvet, dets aarsage som ieg inted andet da hafde i henderne at verge mig med, kom Jeg unden, hans degen, og greb han om begge hans arme, holt ham saa fast, at hand imeden ieg holt, ingen schade kunde giøre mig, ihvor … hand vilde, hvilchet foraarsagede, at min tiener maatte raabe mord og gevalt, hvor paa nogle gotfolch udkom af deris Huuse, og saa hvorledis ieg hafde omfaunet ermelte Lieutenant, som stoed med sin blotte degen i haanden ofver mit hofvet, hvorfore da ieg saa at der kom folch omkring os, tog ieg tvende (dannede) mend til vidne, nemblig Nicolaus Low og Morten Schnel, som same med deris Corporlig æd, vil og kand testere, som af hos følgende Copie af deris attest er at fornemme, at hand som for bemelt stoed med sin blotte degen ofver mit hofvet, og der med loed hannem løes, og fich da først fred at gaa, min tiener Hendrig Rausch kand og med sin Corporlig æd forclare, at alting saaledis er tilgaaen og passerit, hvorfore, saa som ieg nu ved 22: aars tiid, mig her i Bergen har opholdet, og kand med dend Fornemeste deel af Stadens indbyggere, som ieg kiender beviise, at ieg aldrig nogen ofverlast mod nogen, ved dag eller nat hafver øfvet, I dend stedforbemelte Studs umannerlige og u-sømelige bedriffter nog som alle her i Staden er bekient, og hvis forbemelte Stud i saa maade mod mig, som ej modnogen gevehr var forseet, paa en frj gade paa afftens tiid, uden nogen gifven aarsag har øfvet, ligner iche til nogen som giør Cavaliers profæhsion, som ieg og mindst af en som det prætenderer hafde formodet, og i hvorvel vj iche er af lige profehsion, saa er min ære mig ligesaa (vigtig) og æstimerer dendlige saa høit, som hand nogen sinde hans kand giøre, og som bemelte Lieut: Stud iche alle eniste sig saaledis har præstituerit og hafft i sinde imod mig det at øfve, som sigter meere til mord end til lifvet, og derved handlet imod dend æd hans Ko: mas: undersaatter at forsvare, og iche beleidige, saa tvifles ingenlunde, at Eders WelEdelheder, Ja der udj forseer, at mand hereffter kand niude fred, og som ieg denne ofver mig øfvede modvillighed, paa høyere steder aller underd: agter at andrage saa beder ieg at ermelte Lieut: Studs Person maatte imidlertiid med virchelig arrest forsichees, Jeg forblifver stedse, Eders welEdelheders tienstvilligste, Bergen d 19 Sept: ao: 88 Bastian Reimers,

Hvorpaa Lieut: Stud blef tilspurt, hvad hand imod, saadanne handl: tillagde øfvede wold, hafde at indføre, refererede sig til sit førige indgifvene, och atmonsr: Reimers saadant schulle beviise, og blef Studs forsvar oplest Lit: C:
Høyædle Welbaarne Hr: obrist og Comendant Willum Cucheron, Saasom fornemmis, at Bastian Reimers, hafver indgifvet en Klage ofver mig, at ieg ham d 23. Martj, om afftenen Klochen ved 10: paa fast mordadische viis har angrebet, og udj samme klage begieret, at min Person ved virchelig arrest maatte forsichris, saa hafde ieg mindst formodet, at hand schulle giort saa stoer vesen af indet, tj dend føye hand der til hafver, er saa liden, at alle gotfolch som det hørrer, kand med billighed holde det for barnachtig, at klage uden aarsage, Jeg kand med en goed samvittighed sige, og vil det og hermed bekreffte, at ieg iche har hafft i sinde, at Røre Bastian Reimers til onde i nogen maade, har ej heller huggen eller støt hannem, meget minder slaget eller lagt min haand paa hannem, Indstiller derfor til min høyEdle Hr:obristis høye fornufftige efftertenchende og ofverveielse, af hvad tyud og krafft Bastians klage er, og vil ieg hafve mig reserverit ved Low og Ret at søgeSatisfaction hos hannem, for hans u-beviiselige tilleg, at ieg ham paa fast mordadische viis, schal hafve angrebet, og efftersom hand har giort sin beretning effter eget behag, om hvad ham schulle vere vederfaret, saa aarsages ieg at foredrage dessen rette beschaffenhed,
Som ieg kom gaaende fra en mine Wenner lige ret vej til mit Logement, og var komen paa waags almendingen, da blef der kast ved siden paa mig med steen, og saasom vel er vitterligt, hvorledis tvende Lieutenanter for faa aar siden, paa same gade blef ofverfalden og ilde medhandlede, saa kunde ieg ej andet indbilde mig, end at der var nogle Som ville attaqvere mig, hvor fore ieg drog min Kaare ud, og kaste dend blot under min arm i meening at om nogen mig ville antaste, jeg da kunde vere bered at defendere og befrj mig fra schade, der ieg da gaaende min rette vej, paa dend ene siide langs almendingen i det same at Steenen var kast, saa mig om og sagde Hunsfot som kaster med Steen, blef ieg var en som gich med en løchte paa dend anden side paa almendingen, omtrent lige ofverfor mig, og som hand gich den same vej, som ieg, dog hver paa sin siide, samledis vj ved hiørnet, og effterdj ieg ingen anden saa eller fornam paa gaden, Spurde Jeg ham, om det var hannem der kasted med Steen, da løb hand strax til mig, og greb mig om begge mine armer, som ieg hafde lagt ofver mit brøst, og tieneren raabte mord, men som ieg da befant og kiendte, at det var Bastian Reimers, loed jeg mig gierne, med goed villie holde, tj Jeg vilde indted hafve med ham at giøre, men hand lagde haand paa mig, og ieg ej paa ham, uden tvifl tenchende at ieg vilde i fred med hannem, som var enist i mine tancher, tj der hand slog mig løs, gich vj siden fredelig hver til sit, men hafde Jeg vilt hannem noget ont, hand schulle vel ej kommet mig saa nær, Dette er saaledis i Sandhed, Wi for haabe at et saadant Spørsmaal, som ieg understoed at giøre til Bastian Reimers, iche kand hentydis til gierninger, paa fast mordadische viis, der ieg ham dog iche Rørte med haand eller waaben, men om hans pereuqve er falden af hans hofvet, i medens hand holt mig, det kand vel vere,
Tj baade min hat og pervuqve falt af mit hofvet, og hans tiener søgte mig det igien, og vj schiltis ad i venlighed, der fore komer det mig noget underligt for, og giør mig ret undt paa hans veigne, at hand har villet giøre sig self dend haanhed, at klage ofver u-faagen schade, som iche mend eller Karle vel anstaar, Jeg indstiller alting udj min Høitædle Hr: obristis Retsindige Censur, og formoder aller ydmygeligst, at findis u-schyldig i nogen fast mordadischegierning, eller andet strafverdigt, hvilchet Jeg med meere, som mig og en heel familiæ til forklaring udj Bastian Reimers klage findis indført, wil hafve forbeholden, og for blifver, Høyædle Welbaarne Hr: obrist og Comendant Pligtschyldigste tienner S: Studte Bergen d 28 martj 1687

Der imod monsr: Reimers begierede dette motte opleses, under notarie publice haand 2de vidne Seib Lit: D: Contra Stud, Hvilchet instrument forvidnerne blef oplest,
Hans Ko: mas: til danmark: og norge Al: bestater notarius publi: I Bergen Niels Beugiøs her med for alle vitterligt, at anno … 1687: d 24 Martj. Comparerede for mig og effterschre: vidner, Hr: Bastian Reimers forneme handelsmand paa Conthoret i Jobsfioren, som gaf til kiende hvorledis hand afftenen tilforne, wed 10. Klocheslet hen paa Torfvet, ved ens: Frans Barbier hiørne, af Lieutenant Søfren Stud, paa Fiendtlig maade schulle vere attaqveret og angreben,saa hans tienner derofver, motte Raabte mord; hvor udofver Nicolaus Low Manhafftig borger her i Bergen, og Struense Morten Schnel, udkom af deris Huus paa gaden, og saa at velbemelte Lieut: Stued stoed ofver ham, med sin blotte degen, da welbem: Reimers holte ham ofver armerne, at hand iche kunde kome til at beschadige ham; til det at Centituere, fremkalde meerbemelte Bastian Reimers forbem: 2de mend, Nicolaus Lou, og Morten Schnel, at ieg deris ord og widnisbyrd der om ville anhøre, og hannem et behørigt instrument informa pro bante der ofver meddeele; Svar paa bemelte 2de mænd prævia tamendecenti admenitione videre, at da Bastians tiener Raabte mord, da kom de ud af døren; og saa at Lieut: Søfren Stud, stoed med sin blotte degen ofver Bastian, som holt ham om armerne, og da hand loed ham armerne løes, sagde Welbe: Bastian Reimers, I schal vere mine Vidner, at Jeg her paa mordadische viis er blefven ofverfalden, Ellers stoed Bastian Reimers tienner paa gaden, og hafde en optent løchte i haanden, dette sagde de sig medæd at ville forklare, hvor og naar paa eschedis, Til vitterlighed herom, at saaledis som forermelt, er passerit hafver ieg dette instrument sub manuet sigillo Notariatus udsted; ex: N: Beunius;

Herhos begierede monsr: Reimers, at et vidne motte tages af en som er hans tienner, og bar løchten dend afften for hannem Sub Lit: E: WelEdle welbaarne og manhaffte herre, Welforordnede, at Administrere Retten; Jeg under Hr: Henrig Rausch, vil effter begiering i dag for Retten forklare, hvorledis Lieut: Søfren Stud d 23: Martj = 87 om afftenen Klochen 10: min herre paa frj gade ofverfalt, Saa er der om min ærklæring saaledis, same afften Klochen ved 10. Slet, gich min herre Bastian Reimers fra Hr: Daniel Wolpman, gich Jeg for Hans: med en oprettede Latterne, och som vj gich need ad torfalmendingen, og kom i mod Cornelius Gevers dør, blef os effter kasted, forbj voris siide med een stoer steen, Idet same kom en hund paa min herre anløbende, og falt hannem an, som det var forbj, og hunden løb sin vej, blef vj staaendis og saa os tilbage, mens blef ingen var, hvorpaa min herre sagde til mig, gach frem, med det same blef raabt Hunsfot, Hunsfot, mens vj gich vor vej, dend Person som os følgede med same schelsord, hunsfot, indtil vj neste: Frans Læchs Huus forbj var komen, der vj fornam, at dend effter os komende person nær hos os var, da blef min herre staaendis stille og ieg for hannem, da saa vj det at det var Liuet: Stuud som følgede os effter, da sagde min herre til hannem, Goed afften monsr: Stuud, vil hand lade liuse sig ham med min Latterne, mens hand der imod med mange schieldsord ofverfalt min Herre, og spurde, hvem kastede med steen, derpaa svarede min herre, at hand maasche viste saadant beder, effterdj hand bageffter, Kom gaaendis, da Steenen blef kasted, og vj saa ingen, derpaa sagde bemelte Monsr Stuud Siger I Jeg hafver kasted, en Honsfot har kasted, og det med mange fleere schielsord, min Herre talede Høflig til hannem, at hand maatte lade hannem gaa, og befalede atter mig ieg schulde gaa fort, mens hand sagde ieg schulde staa, derpaa gref hand min herre effter hans hofvet, og Ref Parychen af hans hofvet, min herre talede hannem atter med høflighed til at hand ville gifve hannem hans Parych igien, som ogsaa schiede, derpaa talte min herre til mig Gach fort, jeg hafver med eder iche at giøre, Jeg formeener ieg hafver en frj gade til maa gaa, mens Lieut: sagde staa stille og ville derpaa tage fat paa min Herre, hvilchet min herre afvergede, derpaa tog hand effter sin Kaare, og drog dend paa min herre, Hvilchen indted hafde i Henderne, Greb hand Lieut: Stud under hans Kaare, og holt hannem fast, Jeg forferdis ofver dette, og Raabte ofver mord og gewalt, til nogle menischer kom af deris huuse ud løbendes, hvilche blef tagen til Vidne; Dette hafver ieg seet og hørt, hvilchet Jeg paa anfordring, med min Saligheds Æd vil Stadfeste, forblifr: Eders WelEdle aller tienstschyldigste tienner Bergen d 19 aug: ao:88: Henrig Rausch

Lieut: Stud formente, at Bastian Reimers tienner, som var en hos hannem, iche bør ansees for vidne med sin herre, der hos protesterit, at for indførte Bastian Reimers 2de vidne, ved indlagde notarj publice verch Lit: F: hafver beschylt Byefogden forseiglede verch udj Lit: E: indført, Hvilchet Widnerne, og vedstoed, og ydermeere sagde, at dend eene mand Jan Dort, som for Ting (møed) i verchet er indført, ej dend tiid var paa tinget, Ej heller kunde de andet vidne end allereede ved notari publicie verch er bekient, og følger her notari publice verch at foranmelte Lit: F ord effter andet saaledis Hans Ko: mas: til danmk: og Norge ex: bestalter notarius publ: I Bergen Nils Brun, giør hermed for alt vitterligt …: Christi 1687. d 7 april, Comparerede formig, Hr: Bastian Reimers, Welforneme Handelsmand ved Contoret I Bergen, som ofverleverede mig et tingsvidne sub dato, 4 (Kujus), med reqvisition, at ieg det same, de tvende vedkomende vidner, Nemblig Nicolaus Lou, manhafftig Borger her ibo: og Strure mand Morten Sell, ville insinuere, og af dem forneme, om de det saaledis, hafver vidnet, og hannem deris svar derpaa schrifftlig igien meddeele, hvor effter Jeg strax udj 2de forneme mænd som vidner Nemblig Caspar Jordan, og Jan Haselmand, begge mandhafftige Borgere her i Bergen, deris nerværelse, same forberbete Tingsvidner, forbemelte Nicolaus Lou og Morten Selt tilbørligen insinuerit, og lydeligen, saaviit der vedkom, ord effter andet forelæste, Hentil de svarede, de hafde ej saaledis vidnet, der var og meere tilsat, end deris vidnesbyrd hafver veret, som de naar af dem begieres, self ville forklare Til vitterlighed herom, atsaaledis som ofver ermelt, er passerit, hafver ieg dette instrument, Sub manu et Sigills Notariatus udsted, ex: N: Brunius!
Vidnerne blefve tilspurt, om de det Her for Retten med Eed vil bekreffte, hvis forhen, for notarius publ: og ellers af dennem self, som forermelt udj Retten har bekient, hvortil de goedvilligsvarede Ja; blef saa Parterne udviist, og Eeden tagen; Lieutenant Stud, blef fremdelis anspurt, om hand meere Hafde at inggifve hvortil hand svarede ney, mens refererede sig til sit forige, hvorpaa forhøret blef slutted og underschrefven;
Bergenhuus anno et dio ut supra H: Jan Waldau W= Cucheron, G: Ettersen, Daniel Andersen, A: Gudding.

Event-Misc:
Fra BERGENHUS GARNISONS JUSTISPROTOKOLL hvor Coucheron er nevnt.

Anno 1690 17 July der Krigs Retten var satt paa Bergenhuus i den Saag i Mellem Bastian Reimers og Søfren Stud, huor udj Præsiderede H Obrister Lieutog Commendant Heinen og wahre Assessores

H Obr L: von Waldan
H Major Storm
H major Coucheron
Capit: Gillius Ettersen
Graf von Ettern
L: Montagne
Lieut Christoffer Clausen
Johan Davidsen
Jacob Christensen
Christoffer Reus
Fendr: Fried: Mühlenphort
Christoffer Witter

Da blef indkaldet till forhør Seconde Lieutenant Stud og tillspurt Huorforre hand i saa lang tied ieke Giort Hans Mayest: tienste
Respond: Han War Suspenderet

Af huem hand war Suspenderet og af huad Ahrsaage
Resp: Af Sahlig H Commendant Coucheron wed Fendrich Guding tilsagd, at undholde sig fraa Compagnied till Hans Saagsudrag med Goltbach

Huor lenge det er siden
Resp: Siden Martio 1689

Om hand ieke Giort Aller underdahnigste ansøgning om at worde Restituered
Resp: Jaa, baade hos hans høye Excellence, og offte Hos Sahl: H Commendant Coucheron mens ingen Schwahr faen

Fendrich Gudding indkaldet og tillspuhrt Effter wis ordre, Hand (Ankündet) Lieutenant Søfren Stud at undholde sig fraa Compagniet
resp: Effter Welbr: H Obr Lie: Waldans ordre som nu her self tillstede og best forklahring der om kand giffue

Huorpaa H Obr Lieut: Hieron: von Waldan forklarede, at Saa som adskillige officiers af Garnisonen Sig for Sahlig H Commandant Couchern beklagede, med H Seconde Lieutenant Søfren Stud, ieke at kunde Giøre Tienneste, efftersom hand baade med Stük junker Goldbach ieke sin Saag udført, Saa Vell Som ogsaa ieke Heller, det Skields og slagsmahl, med fendrich Brun af det Westerlandske Regiment, Huorpaa Sahlig H Commendant og Obriste Coucheron hannem beordrede, at lade Lieut Stud Ansiege, sig saa lenge fraa Compagniet at vedholde, till sine Saager udført at saaledis passered
Test:

Willem married Maria Wilhelmsdatter Pessert, "Coucheron" about 1655 in Nederland. Maria (daughter of Wilhelm Pessert, "Pessers") was born about 1634 in Nederland. [Group Sheet] [Family Chart]

1. Adriana Coucheron
2. Maria Coucheron died before 14 Oct 1680 in Kristiania, Oslo, Norge; was buried on 14 Oct 1680 in Garnisonmenigheten, Kristiania, Oslo, Norge.
3. Helle Coucheron died after 1722.
4. Wilhelm (Willum) Coucheron was born after 1655; died on 18 Mar 1693.
5. Anthony Wilhelmsen Coucheron was born after 1655 in Nederland; died on 14 Mar 1689 in Akershus festning, Oslo, Norge.
6. Cumerine (Kumerina) Coucheron was born after 1655; died on 20 Apr 1720 in Halden (Fredrikshald), Østfold, Norge; was buried on 25 Apr 1720.
7. Iver (Iffver) Coucheron was born in 1660; died on 15 Jan 1725.

Other Events and Attributes:

• Residence: Bef 1610, Rupel, Antwerpen, Belgia
• Education: 1610, Universitetet i Franeker, Friesland, Nederland; Kartegner og militær ingeniør på høyskolen i Frankener.
• Occupation: Bef 1628; Karttegner, ingeniøroffiser.

Notes:

Birth:
Det tyder på at Antonie's familie var hugenotter.

Denne protestanstiske trosretningen var sterk i opposisjon til katolismen, og ble forfulgt i Frankrike.

Stedet La Rochelle var et av hugenottenes viktigste støttepunkter. I kong Ludvig 13.s tid ble byen beleiret av Kardinal Richelieu og inntatt (1628).

At familien ble forfulgt kan være en grunn til at Antonie endte opp i Belgia/Nederland på begynnelsen av 1600-tallet.

Residence:
Antonie Cucheron sies å bo ved Rupel i datidens Nederland.

Rupel er ei elv i provinsen Antwerpen i Belgia. Den er ei høyre sideelv til Schelde og er rundt 12 km lang. Den dannes ved samløpet av elvene Dijle og Nete i Rumst og munner ut i Schelde ved Rupelmonde.
De største byene langs Rupel er Rumst, Boom og Niel.
Rupel er farbar for skipstrafikk, og utgjør en del av vannveien til Brussel.
Elva er påvirket av tidevannet i hele sin lengde.

Education:
Universitetet i Franeker (Universiteit van Franeker) var et universitet i Franeker i Friesland i dagens Nederland, som eksisterte fra 1585 til 1811.

Universitetet ble opprinnelig grunnlagt for å utdanne kalvinistiske prester.

På 1600-tallet var universitetet høyt ansett i hele Europa og mange utlendinger kom dit for å studere. Bl.a. studerte en rekke nordmenn der på 1600-tallet.

Fra omkring 1700 gikk det nedover med universitetet, og det ble oppløst av Napoleon i 1811 sammen med Universitetet i Harderwijk.

Universitetet i Franeker var det nest eldste universitetet i Nederlandene, etter Universitetet i Leiden. Universitetet hadde fakulteter for teologi, jus, medisin, filosofi, matematikk og fysikk.

As shown by Willem Breemhaar, Anthony (Antoine?) Coucheron comes from La Rochelle. La Rochelle was a famous Huguenot bulwark (remember the Three Musketeers). So it's logical to find him studying at a Protestant university.

Occupation:
I 1628 registrert som kaptein og ingeniør hos kong Christian 4. i Wolffenbüttel (Restseddel i Regnsk. Chr.4 Ltr. B).
Kaptein i oberst Loes (Lohusens) regiment 1628.

Laget - Kart van Karspel Garnwerd - i 1630.

Den 14.juni 1633 restseddel på 600 Rdbr. som kongen er han skyldig på hans avregning. Coucheron er da ute av tjeneste.

Fra Repertorium van Nederlandse kaartmakers 1500-1900:

Coucheron (Cucheron) Antoni, Tekenaar, militair ingenieur (kapitein) student aan de Hogeschool van Franeker in 1610, afkomstig uit Rupel. Trouwde in Groningen in 1614.
Kaart van Karspel Garnwerd 1630.

In the Repertory of Dutch Mapmakers (1600-1900):

Coucheron (Cucheron), Antoni. Draughtsman. Military engineer (captain). Studied (as Willem Breemhaar showed also) at the Hogeschool van Franeker in 1610, from Rupel (La Rochelle), married Groningen, 1614. Made a map of the parish of Garnwerd (a small village near Groningen) in 1630.

Antonie married Kummerta Hermans, "Coucheron" on 06 Aug 1614 in Groningen, Nederland. Kummerta was born about 1589 in Groningen, Nederland; died before 1638 in Nederland. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Married:
Borgelig lysning foretatt 6.august i Groningen mellom Antonie de Coucheron og Kummerta Hermans, født i Groningen.

Vielse 11.september?

.
Mottatt epost 19/10/2024:

Vi er to danske slægtsforskere, som langt tilbage i tiden stammer fra Coucheron slægten.
Vi kan på din hjemmeside se, at det gør du også.
Vi har i mange år researchet omkring familien og er blevet opmærksomme på, at der på Internettet mange gange står forkerte oplysninger om Herman Coucheron (16?? – 1678) Vi forsøger nu at skrive ud til alle disse hjemmesider, og håber at fejlen kan blive rettet, da mange slægtsforskere kopier fra andres hjemmesider, uden at kontrollere kilderne.

Fejlen er, at der mange steder er skrevet, at Herman Coucheron er søn af Willum Coucheron (16?? – 1689). Men det er ikke rigtigt. De er i stedet brødre. Begge er sønner af Anthonie Coucheron (15?? – ca. 1639) og hans hustru Kummertien Hermans.
Og beviserne er følgende:

I Norsk Slektshistorisk tidsskrift Bind 9, s. 62-63 udgivet 1943-44, slår militærhistorikeren C.S. Widerberg fast, at de er brødre. Han henviser til dokumenter, der befinder sig i Wedels arkiv, som befinder sig i det norske Rigsarkiv. (se bilag 1)

I 1678 skriver Anna Coucheron, enke efter Herman Coucheron, et brev til kongen for at bede om økonomisk hjælp, så hun kan rejse med sine fire umyndige børn op til hendes mands broder ( meines sel. mannes bruder, Oberste Coucheron) og da kun Willem Coucheron og hans søn Anthony Coucheron opnåede rang af oberst kan det kun være en af de to. Willem Coucheron blev oberst i 1676, Anthony Coucheron blev først oberst i 1684 og da Annas brev er dateret 1678, kan det derfor kun være Willem Coucheron hun referer til. Dermed er det bevist at Herman Coucheron er bror til Willem Coucheron og IKKE søn af ham. (se bilag 2)

I 1640 foregår der en bodeling efter Antonie Coucheron. Den er skrevet i Dordrecht i Holland, og heri kan man se at:

Anthonie havde 5 børn, Geertruijt, Willem, Maria, Trijnten og Herman.
At Geertruijt var datter af Anthonie Coucheron og hans første kone Elsken Michiels og hun nu gift med Løjtnant Luert Uninga.
At Willem, Maria, Trijnten og Herman var børn af Anthonie Cucheron og hans anden kone Commerken Hermans.
At Willem og Maria er voksne, og Maria nu er gift med en mand ved navn Bronsvelt.
At Trijnten og Herman er mindre årige og bliver tildelt værger (Herman Sijmonsz & doctor Nijekercken).
At Anthony Cucheron er gift for 3. gang. Navnet på hans sidste kone nævnes ikke i bodelingen. (Se bilag 3)

Grunden til at fejlen omkring Herman Coucheron er opstået, er tilsyneladende militærhistorikeren Hirsch, som skriver, at Herman er Wilhelms broder og dermed Willums søn. Men det skyldes, at han fejlfortolker Annas brev, og ikke er opmærksom på, at oberst Coucheron må være Willum, da kun han har opnået denne titel i 1676, da Anna skriver brevet.

Bilag 4 er en oversigt af Antonie Coucherons ægteskaber og børn.

Vi håber meget, at du vil kigge nærmere på materialet, og rette oplysningerne på din hjemmeside, så ikke andre kopier fejlen.

Og du er naturligvis velkommen til at skrive til os, hvis du har spørgsmål.

De allerbedste slægtsforsknings hilsner
Hugo Kristensen og Morten Jensen
hugo@hugo62.dk mj0123@outlook.dk

Other Events and Attributes:

• Anecdote: Frankrike; Slekten skal visstnok hatt tilknytning til hugenottene.

Notes:

Anecdote:
Hugenotter er betegnelsen på tilhengerne av den reformerte lære i Frankrike. Hugenottene baserte sin kirke på Jean Calvins lære.

Ordet hugenott (fransk huguenot) stammer fra 1500-tallet og skal visstnok være avledet av det tyske Eidgenosse (forbundsfelle), på grunn av båndene til den sveitsiske reformasjon.

Protestantiske menigheter – først lutherske, senere kalvinistiske – hadde vokst i antall og størrelse i Frankrike, og midt på 1500-tallet var det tydelig at protestantismen hadde slått rot i landet. Det skjedde både i de lavere klasser og hos adelen, og blant de sistnevnte var det noen som mente at den nye trosretningen kunne hjelpe dem i deres politiske foretak. Protestantismen ble sett på som en trussel mot den katolske kirkes og kongedømmets stilling. Protestantene i Frankrike kaltes hugenotter. De ble forfulgt av katolske krefter, og tidvis hersket krigstilstand mellom hugenotter og katolikker.

Først ble ordet hugenotter brukt som skjellsord av motstanderne, men senere ble det tatt i bruk av hugenottene selv.

Hugenottene ble forfulgt av de franske kongene og andre katolske makthavere. En massakre på en hugenottisk menighet i Vassay i 1562 gav støtet til en 30-årig religionskrig i Frankrike. Den verste hendelsen i denne krigen er kjent som Bartolomeusnatten.

På begynnelsen av 1570-tallet var hugenottlederen admiral Coligny blitt enkedronning Katarinas farligste politiske rival. Katarina bestemte seg for å la en attentatsmann ta livet av admiralen, som i stillingen som kongens minister hadde fått adskillig innflytelse over kongen og truet Katarinas makt i landet. Attentatet skjedde den 22. august 1572. Coligny ble truffet av to skudd, men overlevde. For endelig å ta livet av Coligny, og for å skjule sin delaktighet i det mislykkede attentatet, påstod Katarina overfor kongen at hugenottene planla å gjøre opprør og ta livet av kongen og hele hans familie. Admiralen og ledende hugenotter måtte derfor tas av dage. Kongen lot seg til slutt overbevise og forlangte deretter at alle hugenotter skulle utryddes.

Dette skjedde under festlighetene etter vielsen av Henrik av Navarra (senere Henrik IV av Frankrike) og Margrete av Valois. Henrik var protestant og hovedmann for huset Bourbon. Mange av Frankrikes hugenotter var kommet til Paris for å overvære vielsen av mannen som var deres nominelle leder. Bruden var datter av Katarina av Medici som var katolikk, mor til kong Karl 9. av Frankrike og en mektig politisk skikkelse i landet.

Førstkommende natt – natten før bartolomeusdag 1572 – begynte det forferdelige blodbadet. Byportene ble stengt for å hindre folk i å flykte fra byen. Katolske borgere ble bevæpnet og styrker ble utplassert i bydelene. Morderpøbelen gikk fra hus til hus der hugenotter bodde og drepte menneskene – også barna. Det var en orgie i drap, og etter to dager med myrderier i Paris spredte det seg til provinsene. Til stattholderne var det sendt ut ordre om å drepe alle ledende kalvinister. Admiral Coligny var også blant ofrene, men brudgommen – Henrik av Navarra – ble skånet. Katarina tenkte at hun gjennom ham kunne få kontroll over de hugenotter som måtte overleve. Historikere regner med at mellom 1 000 og 2 000 ble drept i Paris og ytterligere 8 000–10 000 ved etterspillet i provinsene.

Hugenottene ble etter dette helt rettsløse i Frankrike. Tidligere toleranseedikter ble gjort ugyldige.

Med Henrik 4 av Navarra kom hugenottenes leder på Frankrikes trone. Selv om han av politiske grunner gikk over til den romersk-katolske kirken 1593, gav han hugenottene delvis religionsfrihet.

Ediktet i Nantes gav i 1598 hugenottene visse fristeder. Senere ble de igjen utsatt for sterkt press fra den franske kongen, og i 1685 ble ediktet i Nantes opphevet. Mellom 200 000 og 250 000 hugenotter emigrerte på grunn av forfølgelsene. Særlig dro de til Sveits og mange stater i dagens Tyskland (hovedsakelig Brandenburg-Preussen, som de kom til å sette et sterkt preg på), England, Nederland og Nord-Amerika. Denne utvandringen var et stort tap for Frankrike, ettersom hugenottene var dyktige borgere.
Først ved den franske revolusjon i 1789 fikk hugenottene fulle borgerrettigheter.

På 1800-tallet oppstod konfesjonelle stridigheter blant de franske hugenotter, og etter atskillelsen av kirke og stat 1905 ble den reformerte kirke delt i to, én konservativ og én liberal. I 1938 sluttet de fleste kalvinistene seg sammen i Den franske reformerte kirke.

Armand married Jeanne de Cahuzac before 1580. Jeanne was born about 1535 in Hautpoul, Tarn, Midi-Pyrenees, Frankrike. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Birth:
Cahuzac ligger i Castillonnes i distriktet Villeneue-sur-Lot i Lot-et-Garonne, region Aquitaine.

Notes:

Birth:
Castelnau.

Antoine married Miramonde de Hautpoul before 1562. Miramonde was born in Hautpoul, Tarn, Midi-Pyrenees, Frankrike. [Group Sheet] [Family Chart]