Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1937, Tyskland; Eiendomsmegler.
• Occupation: 1937, Freiburg, Baden-Württemberg, Tyskland
• Occupation: 1939, Poznan, Polen

Notes:

Occupation:
Johannes praktiserte som eiendomsmegler i forskjellige syd-tyske byer inntil han i 1937 ble ansatt på et militærkontor.

Occupation:
Da tyskerne hadde tatt Polen i september 1939, ble Johannes forflyttet fra Freiburg til Polen. Han omkom da Posen (Poznan) falt i 1945.

Johannes married Erika Marie Normann Hiorth, "Lowag" in 1926 in Frankfurt, Darmstadt, Hessen, Tyskland. Erika (daughter of Carl Mathias Hiorth and Ella Fernanda Albertine Normann, "Hiorth") was born on 27 May 1901 in Görlitz, Sachsen, Tyskland. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Aft 1945, Neustrelitz, Mecklenburg-Strelitz, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; Lærerinne.
• Residence: 1958, Øst-Tyskland (DDR)

Notes:

Occupation:
Erika måtte flykte med sine 6 barn da den 2.verdenskrigen gikk mot sin slutt, og Tyskland måtte trekke seg tilbake.

Hun flyktet til Neustrelitz, hvor hun fikk lærerinnepost.

Residence:
I 1958 bodde Erika i Øst-Tyskland, fortalte hennes bror Nils til Vesla Jelstrup.

Other Events and Attributes:

• Education: 2 Sep 1886, Universitetet, Kristiania, Oslo, Norge; Latinstudent. Ex.phil 9.juni 1890 med karakter laudabilis.
• Event-Misc: 31 Mar 1887, Fredrikstad, Østfold, Norge; Hos fotograf.
• Event-Misc: 20 Jul 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; En mammas brev til sin datter Erika.
• Event-Misc: 2 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Mammas brev til datteren Erika.
• Event-Misc: 11 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Mammas brev til Erika.
• Education: Jul 1889, Fredrikstad, Østfold, Norge; Eksamen artium fra Fredrikstad kommunale latingymnas med karakter meget godt.
• Event-Misc: 10 Jul 1889, København, Sjælland, Danmark; På seiltur fra Fredrikstad til København.
• Education: Abt Aug 1889, Universitetet, Kristiania, Oslo, Norge; Realfagsstudent ved universitetet.
• Event-Misc: 18 Sep 1889, Kristiania, Oslo, Norge; Karls brev til svoger Christopher Brinchmann i Fredrikstad.
• Event-Misc: 19 Oct 1889, Kristiania, Oslo, Norge; Et brev hjem fra studenten i Kristiania.
• Event-Misc: 21 Nov 1889, Kristiania, Oslo, Norge; Karls brev til søsteren Erika.
• Education: 1890, Charlottenburg, Berlin, Tyskland; Ingeniørstudent, diplomingeniør.
• Occupation: 1896, Sterkerade, Nordrhein-Westfalen, Tyskland; Ingeniør ved Gute Hoffnungs Hüttes brobyggeravdeling.
• Occupation: 1896, Berlin, Tyskland; Prosjektarbeider hos Siemens.
• Occupation: 01 Oct 1899, Görlitz, Sachsen, Tyskland; Lærer ved den prøysiske stats tekniske skolevesen.
• Residence: Bef Oct 1901, Frankfurt, Darmstadt, Hessen, Tyskland
• Occupation: 01 Oct 1901, Frankfurt, Darmstadt, Hessen, Tyskland; Overlærer.
• Occupation: 1919, Frankfurt, Darmstadt, Hessen, Tyskland; Professor.

Notes:

Event-Misc:
Fredrikstad, 20 Juli 1888

Kjære Erika.

Vi har ventet saa paa at daa høre lidt fra Eder, men da endnu intet er kommet er det bedst jeg skriver, saa I faar høre hjemmefra naar I kommer til Molde. Hils Christopher og sig at jeg fik Brevkortet fra Lillestrømmen og Paraplyen er ogsaa ankommet. Det var saa likt Carl at lægge sin igjen i Kupeen. Bestepapa fortalte at Carl løb rundt da han kom ud og det styrtregnede, han tænkte vist at løbe efter Jernbanen. Lørdag kom de hjem med Baaden, de havde ligget midt paa Christianiafjorden i Vindstille hele Natten. Carl var lykkelig kan Du vide, og forfærdelig optaget av Baaden. Vi skulde seilet en tur Søndag, men ingen Vind, saa det blev intet af.

Karen fik Brev fra fru Thiis om at hun maatte komme til Strømstad Tirsdag og Carsten kom og bad hende, saa blev det da bestemt at Bestepapa og Carl skulde seile hende ned hvis det blev Vind. Jeg var nu ikke saa særdeles lysten paa det; men saa blev jeg glad aligevel, for Mandag kan Du tro det blev forskrekkelse. Johanne blev syg om Natten, og da jeg Mandag morgen skulde se i Halsen, syntes jeg den var saa mistænkelig at der strax blev sendt Bud paa Doktor; og det viste sig at det var Diphteriet, hun blev øieblikkelig sendt paa Sygehuset, og her skulde røges med Svovl. Du kan vide her blev Staahei, og min Skrek var stor at nogle af Børnene ogsaa skulde faa den fæle Sygdom. Nils og Leo blev derfor ogsaa sendt ned til Strømstad, og de Smaa maatte holde sig i Havnen og nede, til Røgning og Vadskningen var over. Heldigvis har endnu ingen endnu faat den, og jeg haaber vi gaar frie, jeg er forkjølet og hat ondt i Halsen i dag, men det er vist bare almindeligt. Johanne er saa meget bedre nu at hun snart skal udskrives, her har vært flere saadanne lette Tilfælde, formodentlig har det vært det der feilede Bjørklund ogsaa. Jeg var paa Bryggen og saa Baaden drog afsted med de 5, de vare i straalende humør allesammen.

Onsdag havde vi Brev fra Carl, de havde seilet til Strømstad paa 3 1/2 Time. Karen skulde da blive der, men Dagen egter skulde de andre reise til Lysekil. Nu fik vi Telegram derfra, og alt var vel. De skulde reise nordover i dag igjen. Jeg synes nu de skulde bese sig lidt for de har jo Tiden for sig, Du husker der skulde være saa vakkert indeni Fjorden ved Lysekil, men Carls Program er jo bare at seile, og maale hvor langt det er og hvor lang Tid det tager; og naar ingen af os er med, da blir det vel han raader. Ja gid han nu maa faa Glæde av Baaden, Hiorth har givet ham den; det er ikke stort Rum i Kahytten, og ingen Stadsbaas, men vi kan vel pudse paa den lidt efter lidt. Den var noksaa dyr, synes jeg, det syntes Hiorth ogsaa, men han syntes , han maatte lade ham faa den, ellers var verken Carl eller Bestepapa blevet i Humør. Skal de holde ved som de har begynt bliver det altfor dyrt, de brugte 50 Kr paa Turen at hente Baaden og nu skrev Carl at de havde gjort flere Indkjøb i Strømstad ogsaa, K?? med mer. Jeg vil meget gjerne du paa en Tur, naar de kommer hjem men jeg tør vel ikke for det første reise fra Guttane; dessuden blir det trangt med Sengeplads for 6 om bord. Leo maa jo vare med, og da blev det vel haardt for Nils at være hjemme. Tænk de to havde ikke Ide om at Bestepapa og Carl var reiste efter Baad, vi sagde de var reist du at bese sig paa Hankø. De badede sig i Elven, da Baaden kom, og de troede ikke sine egne Øine da de saa Carl styre, de troede de havde laant Baaden. Den Dag kom Klæderne fort paa.

Baade Karen og jeg har vært inde hver Dag at se til Blomsterne. De stode fint, men hun vanded alle ligemeget, jeg har ikke kunndet træffe Pigen selv, men sidste Gang traf jeg Middelfarts Pige som loved at sige til hende at hun skulde tørre af og ikke give alle saa Skaalene stode fulde og randt over. Nu skal jeg gaa ind i morgen igjen og se efter. Ved Du at den Rode Du sendte mig var fuld af Meldug da den kom, jeg tør ikke sætte den ind, jeg piller paa den hver Dag og har den paa Verandaen. Meldug er saa vanskelig at blive kvit igjen.

Igaaraftes kom Carsten og Oskar Thiis op og sad paa Verandaen, (ellers har vi ikke turdet lukke nogen ind) Oskar var kommet fra Strømstad med Jernbanen 5 1/2. Han fortalte at Karen havde været med dem paa Soiré og vært meget i Vind. Direktøren havde presentert hende for mange svenske Herrer, og hun havde moret sig godt. Hun fik sin ublegede Kjole til hun skulde reise, den var pen pyntet med grønne Fløyelsbaand og gule Silkebaand. A?? Smith? Kom op i Haven igaar ogsaa, han havde fri, men da han ikke kunde være her reiste han til Hundebunden for at tage et Bad og fik en umaadelig stor Buket, med Roser med sig, han rigtig straalede i Roser, de ere deilige nu. Søndag skulde han reise til Strømstad til Thiis’s.

Inat vognede jeg af 3 vældige Brandskud, hele Huset rystede, da jeg saa ud af Vinduet, saa det ud som det brændte i Huserne ovenfor Bjørnebys Brug, men det var saa forunderlig, at det skulde brænde i menge Huse i Soven paa engang. Nu saa var det Gjenskin fra Nilans Mathiesens Sag og et stort tysk Skib som laa der og lastede. Skibet og Hævleriet og nogle Huse brændt. Da jeg kom fra Loftet kunde jeg til dels se meget, Du kan tro Himmelen Var deilig, men det er et stort Tab, naar Sagen bliver standset paa denne Tid, det er heldig at de kan faa leiet Capjens, som staar der ubrugt.

Jeg er ikke rigtig tilfreds, men det er vist mest Træthed, saa jeg haaber det gaar over, jeg er ikke verre end at jeg har plukket 6 Potter Jordbær alene i Haven i dag. Nu skal jeg lære Clara at sylte dem, og saa vil jeg lægge og hvile. I dag kom Brudekjolen Din, den er ikke rigtig bra der var kommet Jordslag paa den skriver hun, men den kan godt bruges.

Ja saa maa Du hilse R?? Fru Hansen og den øvrige Slægt saa hjertelig fra os; og haaber jeg Du og Christopher ere komne frem opfriskede og fyldte med Fjeldluft, saameget at I har Forraad hele Aaret deraf. Jeg haaber vi snart faa et Brevkort saa vi kan faa vide hvordan det er med Helsen, om Benene ere bra o.s.v.

Hjertelig Hilsen til Eder begge fra Mama

Event-Misc:
Fredrikstad, 2 August 1888

Kjære Erika!

Du kan tro vi har ventet paa at faa høre noget fra Eder, endelig fik vi da et Brevkort igaar ifra Lesja, og ser deraf at I har det godt. I kommer altsaa meget senere til Molde end Bestemmelsen var, saa det blir ikke saa langt Ophold der, men bare Veiret bliver godt, saa kan I jo rigtig nyde og fraadse i skjøn Natur. Karen har jo faat Brev fra Dig, men det har jeg ikke læst, og ikke hørt noget om heller, thi det blev sendt efter hende til Strømstad, og der blev hun lige til i Lørdags, kom hjem sent om Aftenen.

Søndag seilede vi du - alle 9 - da vi vel vare komne fra Land begyndt det at regne, vi haabede paa Ophold, men forgjeves, det regnede ustanselig ligetil vi kom hjem om Aftenen og da er det ingen Fornøielse. Vi havde spist Frokost om bord, ristet Skinke Æg og Kafhe. Papa stod for Kjøkkenet, saa spiste Middag da vi kom hjem Kl 7. Karen havde sin store Hovedpine, og da ved Du, hun er umulig, saaledes fik jeg intet at høre om hva der stod i Dit Brev.
Mandag drog hun, Carl og Bestepapa afsted i Regnveir igjen, der skulde være Kapseillads paa Hankø, og den vilde de se paa; det var bare Karen og Carl, som skulde reist, men da de stod færdige saa fulgte Papa med, han vilde ikke de skulde være alene, (det vilde de nu helst) men saa kan Du tro det blev Elendighed paa Leo, han stængte sig inde og syntes vist han var saa uretfærdig behandlet som nogen kunde være, det varede til næste Dag. Igaar fik vi Telegram fra Baadfolkene, de vare i Tønsberg, og havde seet Kapseilladsen fra Fuglehuk, og skulde reise til Drøbak, saa vi ved ikke hva Tid de kommer hjem, i dag har vi Torsdag, og de reiste Mandag.
For at trøste Småguttene, maatte jeg gaa i Forbøn om at de skulde faa kjøbe sig en liden Ege, det skulde være saa fornøieligt, de ere da nu ude i Byen for at se efter en ganske liden, blot til to; jeg er glad saalænge de har noget at gaa efter. Saadan tror jeg koster 20 Kr.

Du maa vide at Carl har solgt Sjegten, saa de har intet at ro i, for Snekken er jo for tung. Her kom en Mand fra Strømstad og spurgte om Carl vilde sælge Sjegten, nei svarede han, men da Manden spurgte hva Carl havde givet for den som ny, og han svarede 62 Kr uden Seil, saa bød Manden 60 Kr for den, og da kan Du vide han solgte den. Han fik 70 Kr med Seil til, thi det var jo ikke noget at beholde.

Igaaraftes kom en yngre Hr Bolander hid, han har seilet med den bitte lille Baaden, Du husker Brodersen havde i Strømstad ifjor. Denne unge Bolander havde truffet Karen i Strømstad, senere havde de vært sammen paa Hankø, (alle Thiis’s og Karen, var der i 3 Dage), derfra var Bolander seilet til Christiania, og kom i går for at hilse paa os. Han reiste igjen i dag til Strømstad, hadde Karen vært hjemme havde han vel blevet længere, men det kunde jo ikke være nogen Fornøielse for ham at gaa her hos mig, saa jeg var glad at slippe ham ogsaa. Du kan tro den Baaden var velindrettet og hvert Rum vel brugt, den er 14 Fod lang bare, og har alt om bord, flere Sæt Klæder, Mad, dobbelte Seil og Sengeplads. Jeg forstod næsten ikke at saameget kan rommes der. Jeg var nede og saa ham seile i den. Karen seiled med ham i Strømstad.

Jeg har netop vært over i Byen og seet paa Blomsterne, jeg maa tørke af hvergang jeg kommer der, de bliver ikke vandet for lidet. Den store Bregnen stod bra, og den er jo fornemst. Der havde vært en Murer inde i Pigekammeret, men han var ikke færdig endnu.
Forresten har jeg ikke vært længer end i Haven, jeg har ikke vært rigtig bra, men de andre ere friske, vi slap med den ene Diftheriet. Johanne er aldeles bra igjen. Nu begynder Bærene at modnes, Jordbærene er forbi i Haven, vi har havt noksaa ofte til Middag; Bringebærene kommer ny, og Stikkelsbærkart gaar det haardt paa om Dagen. Om sommeren burde man ikke have Guttebesøg, Bærene taaler det ikke.

Vi arbeider fremdeles i Huset, maler ovenpaa i de nye Værelser, og Snedkeren holder paa i Kontoret, det er meget at gjøre. Nu holder Rørlæggeren paa at grave op helt fra Gaden, da vi maa have Afløb for Vadsk o s v. Jeg tror Hiorth er ?? ærgerlig, han havde ikke troet det skulde blivet saameget, men nu har vi begyndt, saa faar vi gjøre det færdigt.

De smaa Guttene gir mig meget Besvær, jeg vil ikke have saadant Besøg næste Sommer, jeg vil være fri, det er jeg virkelig ikke nu. De slaas og de hyler og bærer sig, saa jeg har aldri Ro; ikke har jeg hørt noget fra Jenny, og ikke har jeg skrevet heller, men jeg faar se at skrive lidt i dag.

Jeg tænker I har det hyggelig sammen med Familien nu, og Praten gaar vel godt. Nils har rigtig mange rare Spørgsmaal, nu kom han ind fra Baadexpedition og spurgte mig hvor Din Brudekjole var henne, var det ikke en forunderlig Tankesammensætning. Jeg skal hilse fra Hiorth, han har som vanlig travelt, men har lovet at tage sig fri til Ugen, saa skal han være med at seile. Hils nu alle i Familien saa hjertelig fra os og mor Eder nu godt, vi høre vel lidt fra Eder snart.

Din egen Mama.

Du kan se paa Skriften jeg hat travelt jeg skal hjelpe til at plukke 20 Liter Bringebær.

Event-Misc:
Fredrikstad, 11 August 1888

Kjære Erika!

Nu i al Hast nogle Ord for at sige Dig, at I ikke maa tænke paa at blive hentet i Baaden verken fra Christiansand eller Arendal, thi nu kom jeg netop hjem fra Bryggen, hvor jeg har seet Bestepapa, Papa, Carl, Karen og Leo vel afsted paa en længere Tur. De har et deilig Veir i dag, og jeg haaber de rigtig faar en fin Tur, de har Karter med baade til Gøteborg og Kjøbenhavn, saa bliver Vinden god tænker de drage saa langt som mulig. Saaledes forstår Du, det er intet at hente paa at de skal hente Eder, det vilde ogsaa være saa usikkert, jeg skynder mig derfor ogsaa for at underrette Eder om det, at I ikke skal forberede Eder paa Turen.

Carl kom hjem Torsdag aften fra Laurkollen, hvor hen han var reist i Søndags, han havde havt Christen med sig ude at seile, de havde vært i Tønsberg o.s.v. og havt det rigtigt morsomt. Da han kom hjem Torsdag aften, sagde han at Mandag eller Tirsdag skulde vi drage paa længere Tur jeg skulde da være med. Hiorth var ude med Jacobsen da, men han kom ogsaa hjem Torsdag aften efter at have været i Tønsberg og paa Tjømø, de skulde seilet længere, men Pastor Vibe havde vært med, og han maatte hjem, saa Hiorth syntes ikke han havde havt nogen Tur; saa foreslog jeg at han skulde være med paa denne Tur istedenfor mig, og det havde han Lyst til, dette blev bestemt igaareftermiddag da han kom fra Kontoret, og saa drog de afsted i Formiddag. Hiorth syntes ikke ser skulde været mer enn 4 med, men Bestepapa vilde gjerne have Leo med, i den Tanke de skulde komme til Kjøbenhavn, er det jo meget han kan faa se, desuden var det ikke hyggelig for mig at have ham her hjemme.

Nils har faaet sin nye Ege færdig i dag, saa han skal trøste sig med den. Jeg skal for det første nu hvile mig, thi jeg er saa træt af at faa dem afsted og i stand i saadan fart, at jeg synes det skal blive godt at sidde i Ro lidt, siden skal jeg stelle i Huset og Haven med alle Bærene. Alt bliver i Ustand naar det er saadant urolig Liv; jeg maatte predse og sy paa Carls Toi lige til han skulde reise i dag, Pigerne siger de har aldrig seet saa urolige Folk, de faar ikke gjort andet end vaske og sy i stand; de glæder sig til at blive kvit Herstein og Dag, Jenny har skrevet at Pigen skal hente dem til Mandag, men Bjørsons kommer ikke til Cr før den 20de.
Hvorlænge mine Folk bliver ude ved jeg ikke, 8 Dage sagde Hiorth, men skal de til Kjøbenhavn bliver de længere. Carl haabede for at Skolen skulde exensere (?), men han vidste det ikke, Overlærerens skulde snart komme hjem, og da skal jeg sende Bud og spørge derom. Jeg skulde ønske Carl havde fri Maaneden ud, da vil jeg seile en Tur, saa kanske Du kan være med, og Christopher hvis han har fri. Jeg sjelver rent i Hænderne, saa Du ser jeg har godt af at hvile nu. Hjertelig Hilsen til eder Begge og Familien.

Din egen Mama.

Jeg faar vel snart Brev om hva Tid I kommer, og hva Tid jeg skal lade Huset sætte i stand. Jeg undres hvor Karen har gjort av Nøglene Dine, det ved jeg ikke.

Event-Misc:
Denne seilturen er beskrevet litt av i datteren Erikas brev i juli 1889:

Mandag, 8.juli:

...Lørdag eftermiddag reiste papa, Karl, Nils og Kristen afsted for at få opspurget en bådmand. De fik båden repareret, en gut på 20 år for 1 krone dagen og svært flink i alt bådstel; så extra i madstel var han vist forresten ikke.
Nu er det bestemt så at Nils skal være med til Kjøbenhavn alligevel; doktoren havde nemlig ikke forstået det så, at papa skulde være med; men da han hørte det, så skulde han da få lov til at være med, især sa han havde slig lyst. De tænker at reise torsdag...

Torsdag, 11.juli:

...Igår drog de afsted på sin Kjøbenhavnertur; det var et mas, kan Du tro, inden de kom afsted. Ja, jeg havde jo ikke noget med det; men mama masede jo svært, da pigerne ikke er til at stole på, og Karl er heller ingen pålidelig arrangør netop; nei han er en gyselig rodefar! Kristen, lod det til, var meget mere fornøiet over udsigten til at komme til Kjøbenhavn end at ligge på landet...

Mandag, 15.juli:

...Mama reiste fredag morgen til Kristiania, for lørdag morgen at drage til Gausdal; jeg fik i forgårs brev fra hende fra Kristiania med indlagt brevkort fra papa fra Strømstad, hvor de måtte tage ind for at få ny klyverbom, som var brukket nede under Hvaløerne. I dag morges fik jeg brevkort fra Marstrand, og iformiddag telegram fra Gøteborg om, at de i formiddag satte kursen sydover. Alt vel om bord hos dem...

Torsdag 18.juli:

...I dag kom der telegram fra Helsingør fra de seilende; jeg tænker de er fornøiet; jeg sendte brev til papa i dag...

Lørdag, 20.juli:

...Siden telegrammet fra Helsingør har jeg intet hørt fra bådfolkene; men de er vel godt og vel i Kjøbenhavn nu...

Event-Misc:
Chrstiania, 18/9 89.

Kjære Christopher!

Jeg kom netop fra universitetet hvor jeg har været fra 8 til lidt over 10, og hvorhen jeg igjen skal fra 11-2. Jeg takker saa meget for opmerksomheden om jeg end ikke har overdrevent klare forestillinger om, hvori mine gjøremaal som fadder egentlig bestaar. Det falder ogsaa noksaa heldigt, for saavidt som jeg ingen forelæsninger har om lørdagen. Hvad den lille skal hede, har jeg ikke hørt noget om, kanske det endnu ikke er bestemt.

Her lever jeg ellers meget vel, om end lidt stille. Det er slet ikke lidet at gjøre. Idag har jeg saaledes Mathematik fra 8-9, tysk fra 9-10, chemi fra 11-12 fysik 12-1 og filosofi 1-2 og desuden astronomi 5-6. Foruden dette kræves der slet ikke lidet hjemme arbeide; for øieblikket er det især chemien jeg er optaget med. Richters chemi er naturligvis tysk, henved 500 sider, men overmaade interessant. Waage sagde, at han nu havde valgt denne bog af den grund, at det var den eneste, han havde seet af chemiske lærebøger, som havde gjort alvorligt tilspråg paa at indføre de nyeste theorier og de resultater, som er fremkomne ved den nyeste forskning. Ordningen er en ganske anden end Hiortdals, og saavidt jeg kan forstaa, er det bygget paa det periodiske system. Naar jeg nu skal læse chemi, finder jeg, at det er det ubetinget fornuftigste at forsøge at sætte sig ind i det med det samme, og det blir saaledes adskilligt at gjøre; men saa er det til gjængjeld ogsaa et overordentlig morsomt arbeide.
Hvis jeg troede, jeg fik tid, saa vilde jeg gaa paa et gratis kursus i stenografi paa universitetet, det kunde være ganske bekvemt at kunne lidt af den kunst, men tiden blir der vel som sagt knapt med. Kursuset varer 5 maaneder 3 timer ugentlig. Nogle raadede mig ogsaa til at indlevere ansøgning om at bli optaget paa tegneskolen. Da dette imidlertid daglig kræver 2 timer, blir det vel neppe noget af i aar. Ja nu er jeg nok nødsaget til at slutte; du faar undskylde hastværket og hilse Erika saa mange gange; det er rigtig lang tid siden jeg har seet hende nu. Hun gider vel selv neppe at læse gjennem dette chemiske og komme til slutten. Dig skal jeg hilse fra Gran og haaber, at du vil hilse Aaberg, om du træffer ham og sige, at jeg skal skrive snart.

Ja jeg haaber at jeg faar se eder alle tre i rigtig god behold, og med det ønske slutter jeg da for denne gang.

din Karl.

Event-Misc:
Kristiania, 19/10 89.

Kjære Christopher!

Jeg er nu kommen hjem fra samfundet, og da jeg hidtil hver eneste gang, jeg har vært der, har sat mig til at skrive, straks jeg er kommen hjem, kan jeg jo gjøre det samme idag. Jeg pleier at komme derfra kl.12; men idag vandrede jeg en god stund og pratede med en Falkenberg, student fra ifjor, saa klokken er snart 1.

Iaften holdt kand. theol. Frits Hansen foredrag om skolens etiske maal og midler. Hans foredrag vandt umaadeligt bifald, ialfald efter klapingen at dømme. Jeg for min part klappede ikke, skjønt jeg fandt foredraget meget godt, og manden talte med varmt hjerte; den noget affekterede theolog kom efter min mening tilsyne hos ham, og skjønt han altsaa talte med følelse, saa var der dog et eller andet ved ham, som gjorde at han ikke kunde rive mig med. Han udviklede længe, hvorledes vor tid gik umådelig frem i kundskaber, men uden at fremskridtet i moral holdt følge. En amerikansk præst havde endog paa grundlag af statistiske data fundet ud, at vor tid befandt sig i en moralisk dekadance, og det lod ogsaa til, at Foredragsholderen troede herpaa. Han gik derefter over til at udvikle hvorledes de nyere pædagogiske forfattere blot gjorde sit til at arbeide skilen endnu dybere ind i den retning, som lagde overveiende vægt paa det intellektuelle, men lod det moralske mere ude af betragtning.
Han nævnte da specielt Spencer, og da Spencer nu engang er mit ideal, havde jeg nær sagt, saa interesserede det mig at høre, hvad han havde at sige paa ham, og jeg tænkte ogsaa, at du kune ha morro af at høre et par ord. Han havde, saavidt jeg kunde skjønne intet at udsætte paa det, som Spencer i og for sig kom frem med, men han fandt, at det ikke strak til, at han blot lagde an paa det intellektuelle, men oversaa alt det dybere, alt det som kunde vække følelse og - lysten til god handling. Han talte adskillig om dette kolde lys, som skulde gjennemtrænge de Spencerske skoler, hvor blot videnskabelig beviste sandheder maatte læses. Dette lys havde ikke engang lov til at være varmt, da det ikke skulde fremsættes som andet end det objektive. Han havde selv set skoler, som var grundlagt paa Spencers principer, og det uden at man havde frygtet for at gjennemføre dem i alle konsekventser; han havde ogsaa talt med eleverne paa en af de mest bekjendte af disse skoler (i Belgien) og havde fundet, at de havde en udviklet intelligents og – hvad han flere gange gjorde udtrykkelig opmerksom paa – en udviklet iagttagelsesevne. Nu skulde man ventet, at han havde nævnt noget om mangler ved deres aandelige liv forresten, men det gjorde han mærkelig nok ikke.
Han dvælede ogsaa ved det Spencer sagde om historieskrivningen, at den, som du kanskje husker, burde være descriptiv sociologi. Dette syns han var ganske karakteristisk for ham. Saavidt jeg kunde forstaa, skulde det være detsamme som laa til grund for at S. i kapitlet om moralsk opdragele ikke talte om at udvikle de ædle følelser og fremtvinge gode impulser saa at sige. Her var det et hul i Spencer, noget han manglede. Foredragsholderen mente, at naar skolen kun skulde holde sig til det bevistem saa tapte den sit bedste opdragelses middel, og det, som i det hele var det dybeste; men det kunde jo ikke anderledes være, hvis folk af alle anskuleser skulde sende sine børn i samme skole; de kunde da med en vis ret forlange, at den skulde være neutral.
Han gik derefeter over til at paavise, at skolens ethiske middel væsentlig maatte blive i historieundervisningen, som skulde være mundtlig, og ikke have kundskaber til maal, men paavirkning. Den skulde saaledes dreie sig om alle store mænd og store begivenheder, som formodentlig med begeistring skulde fortælles af læreren. Fra Nordens historie nævnte han saaledes Haakon den gode, Olav den Hellige, Sverre o.s.v.
Jeg tror nu forresten, det vilde blive mere end vanskeligt at opdrive lærere, som skulde magte at gjøre disse begivenheder saa tiltrækkende, at eleverne deraf skulde faa nogen begeistring for alt stort og godt. Men nu har vist jeg alt skrevet mange gange for meget om dette. Det er bedst jeg lægger mig, føier et par linjer til i morgen, om saa skal være, og faar det sendt da.

20/10

Har du sovet ligesaagodt inat, som jeg har sovet, er du ikke søvnig idag; søndag nat sover jeg altid godt og ligger 1 1/2 time længer søndag morgen end ellers. I gaar skrev jeg om Spencer, og den blot - kolde - begeistring, han kunde vække. Jeg synes ogsaa foredragsholderen havde uret i at tale om og dvæle ved den egoisme, som i saa høi grad skulde findes i nutiden. Frugterne af hans historieundervisning skulde blandt andet ogsaa blive det, at menneskene begeistrede ved alt det store, de hørte ligesom skulde tabe sig selv af syne og arbeide for andre; en mindre god frugt, som han paapegede, var efter min mening den, at folk tillidsfuldt skulde se op til de ledende og dem, der var i høie stillinger. Men det er sandt, jeg malede og tyggede en hel del paa dette i gaar ogsaa, saa nu taber du vel snart taalmodigheden.

Jeg husker du fortalte, at mathematikken til andeneksamen ikke voldte nogen vanskelighed, det er anderledes med mig. Jeg maa læse og spekulere baade længe og vel for at følge med, og det, skjønt foredragene holdes for latinstudenter. Sit gjør vel det, at han lader os skrive mindre i aar end før, men til gjængjæld holder mundtlige udviklinger, som jeg naturligvis saagodtsom aldri kan følge med i. Det vi skriver er tildiktater og udfyldninger ril en bog af ham selv som læses i realgymnasiet, saa for realister falder det let. Jeg stod før i den salige formening, at jeg havde let for mathematik; men skal det ikke gaa glattere, kommer jeg fort ud af den.

I filosofi har jeg Vars forelæsninger i logik og etik, hvilket sidste han dog ikke har begyndt med. Paa grund deraf har jeg været daa dom ikke at sætte mig ordentlig indi hvad han har holdt foredrag over, saa at jeg akkurat lige godt kunde siddet hjemme som gaaet der. Thi at følge med Monrad, naar en ikke for hver gang hjemme læser over den forelæsning han har holdt, det gaar over min evne. For bedre sent end aldri at raade bod herpaa har jeg nu begyndt at læse Vars forelesninger; men klog paa alt blir jeg nu ikke. Kunne han endnu bruge et sprog, som en kunde faa tak i kunde det endda gaa an.

Ellers er alle de studenter, jeg har snakket med, noksaa enige om, at nu vilde Monrad gjøre dem den største tjeneste ved at træde af. I fysik og kemi gaar det i den vante dur, og Petersens stofs ex-plosioner kan være noksaa fornøielige. Den pene tale han holdt om at - følge denne bog som gjorde tilsprang paa at tage med resultaterne af de nyeste forskniner - ser jeg ikke stort til opfyldelsen af. Det bogen adskiller sig fra andre i, det som efter min mening er mest interessant, dvæler han næsten ikke ved. Jeg havde ellers ikke troet, at jeg i den grad som tilfældet er, skulde være herre over det, som forlanges til andeneksamen. For at lære det behøver der for mig ikke særdeles meget mere end pug, da jeg i det mindste i hvd vi har havt hidtil, har havt forstaaelsen før, for største delen da.

Det er ellers merkeligt, at alt hvad jeg skriver, tøier sig slig i i længden; nu mener jeg næsten, at jeg har rablet fulde 2 ark. Jeg haaber ellers, at det staar godt til hjemme hos dig, og især skulde jeg ønske, at Erika har faaet sin gamle apetit og styrke igjen i fuldt maal. Da min far var herinde sidst, hørte jeg at hun ikke i alle dele var som før, især hvad appetit angaar.
Aaberg er vel nu paa det allernærmeste færdig med artium. Hvordan det er løbet af skulde jeg gjerne vide; jeg ved bare at han fik 1 7 for latin, og at overlæreren havde bedømt hans skriftlige produktioner til 3 3 2. Jeg skulde ellers tro, at det er gaaet ham vel, meget over 20 har han vel neppe faaet, ja kanske slet ikke noget. Hils ham fra mig og bed ham skrive til mig før han reiser hid ind. Hils folket i gymnasiet ogsaa. Til syvende og sidst faar du hilse Therese ogsaa, jeg kjender hende saa godt, at jeg er sikker paa, at hun ike sætter nogen pris paa, at jeg skriver til hende, og ligeledes er jeg noksaa sikker paa, at hun ikke gider at skrive igjen. En hilsen derimod kunde hun vel modtage naadig.
Ja nu faar jeg haabe, at alle tre har det lige godt og slutte for denne gang.
Eders Karl.

Event-Misc:
Kristiania, 21/11 89.

Kjære Erika!

G r a t u l e r e r !

Takket være anledningen kommer jeg mig nu endelig til at sende afgaarde en epistel over til gamlebyen. Som du ved og har erfaret sker det ikke oftere end nødvendigt er, naar jeg skal være oprigtig. Saa var det noget at skrive om sa, hvor skal jeg faa det fra? spekulerer hart.

Du skjønner af ovenstaaende at jeg ikke kan komme paa nogen særdeles merkelige oplevelser, saa du faar ta tiltakke med de ordinære.

Søndag gik jeg ud paa visit til Bjørnsons; det var ikke af de morsomste forretninger, da jeg ikke kan stort med frua og for den sags skyld heller ikke til overmaal med manden. Det gik dog, og jeg sad da der i al stilhed nogle minutter og hørte paa fruas examination, som angik mit liv og min færd lige fra dampen til theatret. Af andre personligheder der, saa jeg Fin Sandberg, som efter sigende sled hart uden løn paa et kontor og hans søster, som var skudt saa op i størrelsen at jeg hadde vondt for at kjende a igjen. Fremdeles saa jeg gamle Bjørson og hans kone. Da alt dette var bestilt sagde jeg til min og andres glæde adjø og gik. Det er sandt du kan ved leilighed fortælle mama, at fru Bjørnson var ude af stand til at modta nogle penge for endel kopper, saa mama faar afgjøre den regning selv, naar hun kommer hid. Derimod betalte jeg paa det næste sted jeg kom, nemlig St Halvards gade Nr 2, 2.16, hvilket du jo ogsaa en gang kan fortælle.

Det tredie sted, hvor jeg var den dag, var Trjondhjemsveien, hvorhen Mathilde, Torbjørn og jeg begav os ud paa eftermiddagen. Der stod alt til, som det pleier at staa til. Tante laa eller rettere sad og skiftede vaade filler dyppede i borsyre paa sin mund, onkel sad i sin sofa, og jeg skreg dels ind i hans øre, og skravled dels det bedste jeg orkede med de andre.
Saavidt jeg husker, fortalte jeg Christoffer at samfundsbestyrelsen fik paalæg om at be Bjørnson om at holde foredrag i samfundet en lørdagskvæld. Sidste møde fik vi svar paa dette, som vi var lidt spændte paa. Bjørnson svarede kort og godt, at han syndtes at det var det kjedeligste, han vidste at holde foredrag, og derfor gjorde han det ikke, uden han selv kunde tjene penge derved, eller han kunde skaffe andre fortjeneste. Ellers var forsvarssagen oppe til diskussjon, og den diskussjon stansede akkurat kl.2.

Det er sandt mens jeg husker paa det, skal jeg hilse dig fra frøken Brekke, som jeg fulgte hjem, den søndag, jeg var der. Nu en liden spekulation angaaende skrivemateriale igjen –

Ja, jeg kan fortælle, at forelæsningerne i de forskjellige fag begynder at slutte i den allernærmeste fremtid. muligens mathematik og fysik undtagne. Jeg kan dog ikke komme hjem, før jeg er examineret i tysk, og naar dette skal være, ved jeg ikke, men i hvert fald blir det ikke i denne maaned. Det er forresten rart nok, da det pleier at være skik og brug at examinere i alfabetisk orden.
I hele dag har jeg ellers siddet og spekuleret over mathematikken, som ikke er god til at faa forstand af, da den er altfor kortfattet; rimeligvis volder dette fag ikke Niels stort mere bryderi. Jeg kan antage, at Christoffer har ganske godt af at friske op sine gamle kundskaber; konstruktionerne kan vel undertiden volde ham lidt bryderi, da de ikke er saa lette altid. Idet mindste vilde vel altid jeg komme til at staa fast der en gang i mellem. Ja nu har du svart på hvidt for at papiret er slutt, og jeg har da god undskyldning naar jeg lægger pen og blæk bort og isteden tar fat paa aftensmaden. Ja lev saa vel og hav en hyggelig geburtsdag.
din Karl.

Education:
Carl hadde utpregede vitenskapelige anlegg og omfattende kunnskaper, noe som naturlig førte han over til det tekniske undervisningsvesen. Særlig var han en dyktig statikker.

Professor Müller i Breslau karakteriserte Carl som en av sine dyktigste elever.

Occupation:
Etter endt utdannelse var Carl ingeniør i 6 måneder hos Gute Hoffnungs Hüttes brobyggeravdeling i Sterkerade.

Occupation:
Prosjektarbeider for den elektriske høybanen i Berlin hos Siemens.

Occupation:
Den 1.oktober ble Carl tilsatt i den prøysiske stats tekniske skolevesen ved Kongelige Baugewerksschule i Görlitz, til han sluttet etter en søknad til liknende skole i Frankfurt i 1901.

Occupation:
Carl begynte som overlærer i skolen i Frankfurt etter søknad den 1.oktober 1901, og professor i mars 1912.
Hans undervisningsfag var statistikk, fasthetslære, brobygging, jern- og jernbetongskonstruksjoner. Han var medarbeider i Hütte-håndboka, avsnittet ombrobygging, og skrev en del kritikker i tyske ingeniørtidsskrifter.

Carl var en verdig representant for hjemlandet sitt i Tyskland. Teknisk Ukeblad skrev om Carl i 1925:

Han forstod den kunst å virke utviklende på sine medmennesker, fordi han sjøl eiet en i sjelden grad rettlinjet karakter. Derfor vandt han også sine kollegers og elevers høgaktelse og takknemlighet. Ved hans båre ble uttalt:
Den bortgangne var en lærer av Guds nåde. Hans mål var å oppdra elevene sine til menn som stod fast i livet og som greide å skape og yte det rette.

Direktøren for Høgskolen i Frankfurt am der Oder, skrev ved hans død:

Han var en sann ven med en edel karakter, en rastlaus medarbeider som alltid var ferdig til å hjelpe.

Died:
Fra dødsannonsen i Aftenposten 25.august 1925:

Min kjære mann, vår far, vår bror, professor Karl Hiorth døde idag i Würzburg efter en operasjon, nær 57 år gammel.
Frankfurt a/O og Oslo 23.aug. 1925.

Dore Hiorth. Barnene.
Karen Hiorth Hansen.
Erika Brinchmann.

Fra Middagsavisen samme dag:

Vor landsmand, professor Karl Hiorth, er avgaat ved døden i Würtzburg efter en operation, henved 57 aar gammel. Professoren, som var søn av den forlængst avdøde Fredrikstad-grosserer Nils Severin Hiorth og frue, født Coudrio, tok artium og andeneksamen her hjemme, hvorefter han studerte ved høiskolen i Charlottenburg, hvorfra han blev diplomingeniør med udmerkelse. Efter eksamen var han lærer ved forskjellige tekniske mellemskoler i Tyskland, indtil han for mange aar siden blev utnævnt til professor i ingeniørfag ved universitetet i Frankfurt an der Oder. For endel aar siden nød han den udmerkelse at bli kaldet til medarbeider i det berømte ingeniørorgan Hütte.

Carl married Ella Fernanda Albertine Normann, "Hiorth" on 19 Nov 1898 in Berlin, Tyskland. Ella was born on 25 Jan 1877 in Düsseldorf, Rheinland, Nordrhein-Westfalen, Tyskland; died on 29 Feb 1908 in Lysaker, Bærum, Akershus, Norge; was buried on 4 Mar 1908 in Glemmen kirke, Fredrikstad, Østfold, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Birth:
Ella var datter av nordmannen kunstmaler Eilert Adelsten Normann (1.mai 1848-26.desember 1918) og Käthe Weitgann.

Died:
Dødsårsak: Hjertesykdom.

Notes:

Married:
Ved Ellas død står det at de ikke var viet katolsk, selv om Ella var døpt katolsk, og at Børnene opdrages i den protestantiske kirke.

Other Events and Attributes:

• Education: 1834, Fredrikstad, Østfold, Norge; Realskole 1834-1838.
• Education: 1 Nov 1838, Drammen, Buskerud, Viken, Norge; Krambulære, læretid som handelsdreng.
• Confirmation: 26 Apr 1840, Bragernes, Drammen, Buskerud, Viken, Norge
• Occupation: Jul 1844, Halden (Fredrikshald), Østfold, Norge; Kjøbsvend.
• Occupation: 1847, Fredrikstad, Østfold, Norge; Trelasthandler og skipsverft.
• Occupation: 1858, Fredrikstad, Østfold, Norge; Medlem av Fredrikstad Sjømannsforening.
• Occupation: 1860, Kråkerøy, Fredrikstad, Østfold, Norge; Kompaniskap med Gelertsen til 1865. Drev så Gelertsen & Co. alene fram til 1876.
• Occupation: Abt 1860, Kråkerøy, Fredrikstad, Østfold, Norge; Niels Severin Hiorth hadde også rederinteresser, og eide adskillige skipsparter.
• Residence: Bef 08 Aug 1865, Gibraltar, Kråkerøy, Fredrikstad, Østfold, Norge; Boligeiendommen på Kragerøen, kalt Gibraltar.
• Occupation: 1866, Fredrikstad, Østfold, Norge; Direksjonsmedlem i Fredrikstad Tømmerdirektion.
• Occupation: 01 Jan 1866, Kråkerøy, Fredrikstad, Østfold, Norge; Skipsverftseier.
• Occupation: 1869, Fredrikstad, Østfold, Norge; Medlem av Fredrikstads Sparebanks representantskap.
• Residence: 02 Feb 1870, Fredrikstad, Østfold, Norge; Hiorthegården i Wergelandsgate 6.
• Occupation: Jan 1875, Fredrikstad, Østfold, Norge; Medlem av direksjonen i Fredriksstad Spareskillingsbank.
• Occupation: 07 Dec 1875, Fredrikstad, Østfold, Norge; Blant stifterne av Festivitetslocalet Phønix.
• Occupation: 1 Jan 1876, Fredrikstad, Østfold, Norge; Kontorchef og bokholder i trelastfirma J.N. Jacobsen & co.
• Occupation: 28 Jan 1876, Fredrikstad, Østfold, Norge; Formann i Fredrikstad handelsstand.
• Anecdote2: 1882, Fredrikstad, Østfold, Norge; Medlem av Fredrikstad Seilforening.
• Event-Misc: 10 Jul 1889, København, Sjælland, Danmark; På seiltur fra Fredrikstad til København.
• Event-Misc: 29 Sep 1889, Østre Fredrikstad kirke, Østfold, Norge; Gudfar for sin datterdatter Therese Hiorth Brinchmann.
• Residence: 1892, Fredrikstad, Østfold, Norge; Juelegården i Fergestedsveien 6.
• Event-Misc: Bef 1911, Fredrikstad, Østfold, Norge; Hos fotograf - og maleriet av datterdatter Johanne Louise Brinchmann.

Notes:

Christened:
Foreldre var Coffardie Capitain Mathias Hjort og hustru Erika Wilhelmine Baji på Solbrekke.

Faddere var Madame Baji, Madame Bruun, Lieutenant Werenschjold og Proprietair Bruun.

Education:
Niels viste alt i disse unge år Flid og gode Sæder og gjorde understøttet af særdeles heldige Evner efter sin Alder gode Fremskridt.

Education:
Niels Severin begynte 13,5 år gammel i krambulære hos kjøpmann Thomas Thomassen i Drammen. Kontrakten dem imellom ble underskrevet 1.november, og dette dokumentet viser hvordan handelsopplæringen foregikk før landet hadde fått handelsskoler. Den 6 år lange læretiden som handelsdreng besto i opplæring i almennkunnskaper og spesialopplæring i handelsfag gjennom praksis.
Handelsdrengenes avhengighet til sine principaler forstår man av brevvekslingen mellom Niels' far, Mathias, og Thomassen i 1838. Thomassen ønsket å tilføye i kontrakten en passus som fantes i en liknende kontrakt som før var sluttet mellom Thomassen og en annen drengs far i 1824, og den lød slik:

Fremdeles forpligter jeg mig til at være Borgen for Opfyldelsen af foranførte hans Pligter og indestaar i ethvert Tilfælde Thomassen for den Skade som kunde tilføies ved Utroeskab eller Forsømmelse i de Foretninger der ifølge denne Contract paalægges ham at udføre, dog skal der med Hensyn til Forsømmelse ikke komme i Betragtning, når samme skjønnes at være skeet imod hans Villie og Vidende.

Som den kloke og ansvarsbevisste mann faren Mathias Hiorth var, ønsket han at passusen skulle gå ut av kontrakten, noe som Thomassen gikk med på. Det viste seg at de handlet riktig, for da Nils sluttet hos Thomassen fikk han attest for at han ved sin udviste Troeskab, Flid, Duelighed og Orden hadde gjort seg berettiget til det bedste Skudsmaal.

Handelsdrengen Niels bodde hos sin principal, og var som en sønn i huset til Thomassen. Han ble sågar konfirmert i dette hjemmet, den 26.april 1840. Thomas Thomassen gikk fallitt i 1842, og Niels fortsatte da i lære hos Adolf Chr. Rodskau, hvor han var til juli 1844. Han ble fritatt for de 4 månedene som gjensto av læretida, og dro, trolig som ferdig utskrevet kjøbsvend, til Halden.
Attesten fra Rodskau var også lik den Niels fikk av Thomassen.

Confirmation:
Niels fikk holdt sin konfirmasjon hjemme hos sin principal Thomas Thomassen i Drammen, hvor han var handelsdreng. Hans far, Mathias, var ikke i Niels' konfirmasjon. Han kunne ikke reise på grunn av dårlig økonomi.

Occupation:
Trolig var Niels ferdig utskrevet Kjøbsvend da han kom til kjøpmann Schytte i Halden i juli 1844.

Occupation:
I 1847 ble Niels Severin Hiorth ansatt hos Peter Gelertsen & co i Fredrikstad. Gelertsen drev trelasteksport med kontor i byen, og var nystartet da Niels Hjorth ble ansatt der.
Året før hadde den danskfødte Peter Gelertsen opprettet i Drammen en interessentskapkontrakt med firmaet G.F. Egidius i Amsterdam om leveranse av norske bjelker og trær. Han flytter etterhvert til Fredrikstad, og under hans kyndige og energiske ledelse antar forretningene betydelige dimensjoner. Gelertsen tar handelsbrev i Fredrikstad samme år som Niels S. Hiorth blir ansatt i firmaet.

Fra medio juni 1848 arbeider Niels S. Hiorth her i 4,5 år sammen med Julius Nicolai Jacobsen, mellom hvem det knyttes et varmt vennskapsbånd for hele livet. I bøkene om J.N.Jacobsen (5 bind) beskrives Niels S. Hiorth som den opvakte og evnerike Onsing.

Konsul Gelertsen hadde ved siden av sin trelastforretning et skipsverft på eiendommen Gibraltar på Kråkerøy, som i 1874 ble anmeldt til firmaregisteret under navnet Kragerøens Verft. Distriktets første skipsverft ble anlagt på Gibraltar på Åsgårdstranden på Kråkerøy av skipper Peter Grønner alt i 1820, og som Peter Julius Gelertsen overtok høsten 1849.
Våren 1849 leses følgende avertissement i Morgenbladet:

Grundet paa forandret Bestemmelse agter Madame Hanne Grønner at sælge paa meget fordeelagtige Vilkaar for Kjøberen sitt saa særdeles smukt beliggende Skibsværft paa Kragerøen ligeover for Fredrikstads Forstad. Værftet, hvorved er Plads til at kunne overhive 3 Fartøier paa eengang, afgiver tillige rummelig og bekvem Plads til nye Fartøiers Bygning, ligesom det er forsynet med et velindrettet Kogehuus med indmuret Dampkjedel og aldeles ny Kogerende, samt Materialhuus, 36 Alen langt og 14 Alen bredt, over hvilket er anbragt Takkelloft af samme Størrelse. Paa Overhivningsredskaber saavel Gier som Blokke etc. er Værftet vel forsynet. Endvidere tilhører dette en betydelig Frugt-, Urte- og Blomsterhave, anlagt i engelsk Smag, samt 2de Vaaningshuuse, hvoraf det ene, som ligger i Haven, bestaar af 4 rummelige betrukne Værelser med Kjøkken etc. nedenunder og 2 betrukne Værelser ovenpaa saavelsom skjønne Loftrum, er derhos vel vedligeholdt og meget bekvemt indrettet for en konditioneret Familie. En 2 etages Sidebygning er indrettet til Bryggerhuus og Rullebod samt et stort Værelse ovenpaa; ved Siden af denne ligge andre fornødne Udhuuse. Samtlige Bygninger er assurerede i Landets almindelige Brandkasse for 4130 Spd. Paa Grund af den betydelige Plads, som denne Eiendom afgiver, vilde den tillige være særdeles skikket for en Trælasthandler, da saavel en Pir som et Slæbested er anbragt. Det bemærkes, at Værftet kan sælges for sig tilligemed de paa samme staaende Bygninger, hvoriblandt som oven bemærket et Vaaningshuus, der kan benyttes af en ikke altfor talrig Familie. Om Pris og Konditioner henvende man sig til Madame Grønner eller til Hr. Sorenskriver Bing i Fredrikstad.

I oktober 1849 selges eiendommen (matr.nr.207) til Gelertsen for 3.000 Speciedaler (skjøte datert 13.oktober 1849).

Gelertsen forretningsvirksomhet fikk snart betydelige dimensjoner, hjulpet også av at sagbruksprivilegiene ble opphevet i 1860.
Gibraltar ble, foruten å bli benyttet til skipsverft, også nyttet til lastetomt og utskipningsplass for trelast. Sagbruk var det ikke på eiendommen. Hovedhuset på Gibraltar var først privatbolig for Grønner, deretter Gelertsen, etterfulgt av Niels Severin Hiorth.

Occupation:
Av vesentlig betydning for en kraftig vekst i Fredrikstads skipsfart og flåte var opphevelsen av de gamle sagbruksprivilegiene med virkning fra 1.januar 1860. Da skulle al Saugskur være fri saaledes, at det er Enhver tilladt at tilvirke al Slags skaaren Last til Udskibning paa hvilken Maade og med hvilke Indretninger han bedst ved, vil og kan. Før denne tid hadde Fredrikstad, til tross for sin fortrinnelige beliggenhet ved tømmerelvens munning, aldri blitt annet enn en stapelplass for vannsagene lenger opp langs Glomma, om enn til tider av ganske betydelig omfang. I god tid før 1860 hadde fremsynte trelastfolk gjort forberedelser til å sette i gang en egen lokal treindustri, og nå vokste det opp den ene dampsagen etter den andre. En av disse var blant annet Niels' gode venn J.N.Jacobsen. Firmaet J.N.Jacobsen & co utviklet seg til et trelastfirma av betydelige dimensjoner med interesser langt utenfor det hjemlige området. Til å begynne med var det bare uhøvlet last som ble skipet fra disse nye dampsagbrukene, men det gikk ikke mer enn 3-4 år før de første parti med høvlede bord ble eksportert, til og med så langt som til New Zealand. Mot slutten av 1860-årene hadde Fredrikstadhøvleriene alene over halvparten av den samlede norske eksporten av høvellast. England og andre europeiske stormakter var ofte målet. I det neste tiåret ble også Sør-Afrika et betydelig marked for Fredrikstads høvlede bord, og i denne farten deltok i årenes løp også mange av byens egne skuter. Det er rimelig å anta at dette hadde stor betydning for Fredrikstads flåte. En rekke skip kjøptes inn, men bemerkelsesverdig er det at det var så godt som utelukkende second hand tonnasje, og ikke nybygde skip det dreide seg om. Byens redere kontraherte, med få unntak, aldri nye skip, men nøyde seg med å kjøpe eldre tonnasje. Dette kom til å prege byens flåte gjennom nesten hele seilskutetiden.
En del redere ble rekruttert fra næringer eller håndverk som sto skipsfarten nær. For disse falt det naturlig å sette sine penger i skip, da de ofte likevel måtte yte kreditter og lån i forbindelse med utrustningen. Mange ble korrosponderende redere for flere skuter, hadde sine egne rederier eller nøyde seg å være passive partredere hos andre. Verftseierne Niels Severin Hiorth og Georg A. Stousland kan nevnes.

Niels S. Hiorth sto som eneeier av ett fartøy, briggen Triton på 117 lester og bygget i Harlingen i 1829. Triton eide Hiorth fra omtrent 1860 (registrert 1861) og til han i 1868 solgte den til Kristiania.

Risørmannen Jens Schancke Thiis, født 1825, kom til Fredrikstad, åpnet trelasforretning og tok handelsborgerskap i 1854. Han drev ganske omfattende eksport, samt at han var både nederlandsk og fransk vicekonsul. Han startet som reder allerede i 1860, og ble etterhvert eier eller sameier i mange skuter. I 1880 flyttet han til Kristiania, hvor han døde i 1908. Sammen med nevnte Jens Thiis og bankierfirmaet Ths. Heftye & Søn, står Niels S. Hiorth som eier av den store barken Johan Smidt på 750 tonn, bygget i Boston i 1834. Innkjøpt som fullrigger i 1868 fra Risør. Denne skuta ble i rederiet i mange år. I 1891 gikk den over til et aksjeselskap disponert ved Jens Thiis yngre bror, Carsten Henrik Thiis.
Johan Smidt forliste i Nordsjøen 18.oktober 1898, på en reise med tømmer fra Hernösand til London. Den var på det tidspunkt Fredrikstads eldste skute og var uten klasse. Den var imidlertid velholdt og pen å se på, prydet som den var med blant annet kanonporter. Hele besetningen ble reddet inn til Grimsby av et annet fartøy, og vraket ble senere berget inn til Hartlepool, og derfra slept til London og brukket opp.

Gjennom 1870-årene fotsatte Fredrikstads flåte å vokse, og en rekke nye folk ble lokket til næringen. Fortsatt ble det anskaffet nesten utelukkende gamle skip, bortsett fra et par hederlige unntak. Et av dem var barken Erato som Thiis og Hiorth lot bygge i 1875. Barken Erato på 642 tonn ble bygget i 1875 ved et verft i Røyken på bestilling av Jens Thiis og Niels Hiorth. Dette skipet er så vidt vites det største seilfartøy som noen gang er kontrahert ved verft av et Fredrikstadrederi. Erato var et solid og bra skip. Seileregenskapene vet vi lite om. Skipet ble i hvert fall periodevis holdt i fart på fjerne farvann, og såvel i 1882 som i 1885 var den blant annet i Melbourne. Den 25.desember 1877 sees den å være ankommet Queenstown etter 92 døgns reise fra Batavia. Skipet hørte hjemme i Fredrikstad fram til det i 1896 ble overført til Kristiania. Skuta strandet ved Warsow Island og ble vrak allerede i mars samme året, på en reise fra Goole til Savannah i ballast.

Niels S. Hiorth blir i denne perioden en viktig skikkelse i Fredrikstad næringsliv. Han er med å stifte Fredrikstad Handelsstandsforening i 1873, var medlem av dens første styre, og er selv formann der fra 28.januar 1876 og fram til 8.november 1877. Han betegnes som en av veteranene i trelastbransjen i Fredrikstad......en av de nye menn som ble av betydning for utviklingen av stedets trelastbedrift som centralpunkt for hele Norge, og hans forretning som en av byens viktigste forretninger. I disse årene utgjorde høvellasten en stadig større del av det samlede kvantum, og som i stor utstrekning sendtes til Australia og andre oversjøiske land. Likevel var det for Fredrikstadflåtens vedkommende, som i all vesentlighet besto av småskuter, fortsatt Nord- og Østersjøfarten som var tumleplassen. Det var kun de større som tok de lengste overfartene. Igjen er Erato blant disse skutene.
Trafikken i og langs elven skapte liv og røre i Fredrikstad havn i disse årene. Skuter av mange nasjonaliteter lå til lasting ved brukene opp langs begge elvesidene, slepebåter steamet opp og ned elven, med prammer eller store og små skip på slep. På vinterstid var det ikke så livlig som på sommerstid. Da var det en skog av master og rær på skip i opplag som satte sitt preg på byen ved elven.

Med sine sameiere Jens Thiis og Ths. Heftye & Søn, står Hiorth som reder av barken Fredriksstad. Den var på 578 tonn, bygget i Zierikzee i Nederland i 1848. Tidligere navn på denne skuta under nederlandsk flagg var Schouwen. I 1858 hørte den hjemme i Rotterdam og het da Catherina Maria, før den da i 1873 ble innkjøpt derfra til Fredrikstad for 25.000 gylden. Denne skuta ble overført til Kristiania i 1881. Den 16.oktober 1886 forliste Fredriksstad ved Maal Island, men da var den hjemmehørende i Risør, på en reise fra Musquash til Swansea med planker. Den hadde utholdt den ene stormbygen etter den andre da de til slutt måtte ankre opp under kritiske forhold utenfor Maal Island. Med begge ankrene ute etter å ha gitt ut 190 favner kjetting, hadde besetningen på 12 da ikke annet å gjøre enn å forsøke og berge livet ved å gå i storbåten. Denne ble imidlertid slengt rundt av en brottsjø, og alle mann havnet i brenningene. Den eneste som kom fra det med livet var førstestyrmannen.

Niels S. Hiorth var direksjonsmedlem i dampskipet Halden av 1877. Byggeår 1851 hos Robinson & Russell, London, England for Halden Dampskibsselskab i Fredrikshald. Dampskipet var på 109 bruttotonn og kunne ta 300 passasjerer. I 1874 ble det solgt til interesentskapet i Fredrikstad. Videresolgt til Edv. Boden i Härnösand i Sverige og ble da omdøpt til Hernö.

Barken Phønix på 313 tonn ble bygget i Drammen i 1878, og var den tredje skuta som Thiis overtok ny fra beddingen. Den eides av Jens Thiis, Hans Fürst, dr.Kiønig og Niels Hiorth.
Phønix forliste ved St.Anna, Minatitlan i Mexico allerede 7.januar 1881, så den ble ikke gammel i rederiet.

Det sies at 1880-årene var preget av flaue markeder, men likevel vokste byens flåte. Det skrives i 1881 at den har opseilet endel Overskud, og at trelastindustrien har gitt godt Udbytte. I 1884 heter det dog at Fragterne have været lavere end nogensinde, og selv med den største Sparsomhed og nogenlunde Held, har der neppe været noget Nettoudbytte, men vel oftere Tab for Skibsrhederen.

Overproduksjon av trelast og lavere frakter fra konkurrerende trelastland påvirket bybildet:

Vi have derfor havt det sørgelige Syn af mange af Stedets stolte Fartøier oplagte i den bedste Sommertid (fra januar 1885).

I februar 1887 avholdes et møte etter initiativ av Fredrikstad Sjømannsforening hvor fraktmarkedet ble drøftet. Over 100 shippingfolk deltok. Det ble klaget over at intet pengeinstitutt lenger ytet lån mot pant i skip, at antallet meglere i byen var for stort og ødela fraktmarkedet, opplagstallene var høye etc. De ble enige om minimumsfrakter, men om de greide å gjennomføre de ratene de satte eller om det bare ble med papirbestemmelsene er uvisst. Om rederinæringen sier magistraten dette om denne perioden:

Mange Rhedere, der før ansaa sig som formuende Mend ved de Kapitaler som de havde i deres Fartøier, er som følge av disse forandrede Forhold og ødeleggende Konjunkturer blevne adskilligt reduserede og ikke sjelden ødelagt i økonomisk henseende.

Niels Hiorth sto også som medeier i barken Solo på 324 tonn, bygget i Luleå i 1849. Solo ble i 1880 innkjøpt som en av de siste skip som Jens Thiis anskaffet. Han kjøpte Solo sammen med Niels Hjorth og skipsbyggermester Georg A. Stousland på Åsgård på Kråkerøy. Sistnevntes sønn ble skipets fører. Solo som var gammel allerede ved oppkjøpet ble avrigget og hugget opp i 1889. Den hadde kort tid i forveien kommet tilbake til Fredrikstad i havarert stand på reise med trelast fra Hudiksvall til Bologne. Skutas hjemby var da Drammen. Skroget kunne sees ved Bukkholmen utenfor Kjøkøysundet, dit Solo trolig ble slept og plassert som et slags breakwater.
Det skrives at barken, på reise fra Hudiksvall til Calais med planker, kom inn til Fredrikstad full av vann og i sterkt ramponert stand, og måtte losse opp hele lasten her. Det er blitt fortalt om strabasiøs tur skuta hadde hatt en gang på vei til eller fra Amerika. Det hadde vært overhendig vær, og reisen hadde vært usedvanlig lang, og til slutt hadde de hverken proviant eller drikkevann igjen. De måtte så godt det lot seg gjøre forsøke å samle det lille som fantes av regnvann i presenninger og seil, slik at de i hvert fall hadde litt å fukte strupen med. Trolig er det denne turen det siktes til i en notis i Fredrikstad Blad i 1880, der det het at Solo forlot London 20.april bestemt for Canada, men at lang tid var gått og at man forlengst hadde oppgitt håpet om å få høre mer fra skipet, da Solo endelig den 21.juni dukket opp i Saulte de Mouton i Canada.

Mot slutten av 1880-årene viser endelig avisspaltene tegn på lysere tider, og oppgangen fortsatte noe inn i 1890-årene. I første del av 1890-årene nådde byens seilskipsflåte sitt største omfang.

Residence:
Etter Gelertsen flytter Niels S. Hiorth inn med familien i - Gibraltar - som i den tid var en herskapelig bolig. I en salgsannonse i Morgenbladet våren 1849 er Gibraltareiendommens hus og hage beskrevet:

Endvidere tilhører dette en betydelig Frugt-, Urte- og Blomsterhave, anlagt i engelsk Smag, samt 2de Vaaningshuuse, hvoraf det ene, som ligger i Haven, bestaar af 4 rummelige betrukne Værelser med Kjøkken etc. nedenunder og 2 betrukne Værelser ovenpaa saavelsom skjønne Loftrum, er derhos vel vedligeholdt og meget bekvemt indrettet for en konditioneret Familie.

Fra folketellingen 1865:

Familien er registrert bosatt på Kragerøsiden. Det er registrert i alt 16 personer fordelt på 2 leiligheter.
I den ene leiligheten bor ekteparet Niels Severin og Therese Marie Hiorth. Niels er trælasthandler, født i 1825 på Onsøe, hans hustru Therese er født 1843 i Fredrikstad.
Hennes søster, Sophie Louise født 1844 i Fredrikstad, bor sammen med dem. Dessuten har de 2 tjenestepiker.

I den andre leiligheten bor skibsbygmester Georg Andreas Stousland fra Christiansand med sin hustru Louise Mathilde og deres 7 barn og 2 tjenestepiker.

Occupation:
Niels var Direksjonsmedlem i Fredrikstad Tømmerdirektion., med et par års avbrytelse fram til 1873.

Occupation:
Verftet på Åsgårdstranden på Kråkerøy.

Ved begynnelsen av 1800-tallet drev losoldermann Jacob Buvig, som den gang eide Åsgård, verftvirksomhet ved stranden. Trolig var det mest reparasjoner og kjølhalinger han drev med der.
I 1820 solgte enken etter losoldermannen verftet til skipper og reder Peter Grønner, og det ble mer fart over virksomheten. Peter Grønner bosatte seg på verftet og kalte sin bolig der Gibraltar.
Ved Grønners død gikk eierskapet over til den framgangsrike trelasthandleren Peter Gelertsen. Han ansatte i 1849 Georg A. Stousland som skipsbyggermester. Skip ble bygget, men det var imidlertid fortsatt vedlikehold og kjølhaling som dominerte virksomheten ved verftet så lenge det eksisterte.

Den 9.januar 1865 døde konsul Peter Gellertsen, og den 19.januar ble Niels Jiorth firmaets bestyrer, forretningsfører og prokurist, idet enken fortsatte firmaets drift til dette årets utgang. Fra nyttår 1866 meddelte enken, Sophie Gelertsen, i en kunngjøring at Niels Severin Hiorth i følge testamentarisk bestemmelse av hennes avdøde mann skulle fortsette forretningen for egen regning under uforandret firma:

Fredrikstad den 31te December 1865.
Jeg tillader mig herved at underrette Dem om at de af min afdøde Mand og senere af mig, under Firma Peter Gelertsen & Co. drevne Trælastforretninger i Fredrikstad fra idag af ophører for min Regning, hvorimod Herr Niels S. Hiorth, der i et Tidsrum af henved 19 Aar har været beskjæftiget i Firmaet, ifølge testamentarisk Bestemmelse af min afdøde Mand, fra 1ste Januar næste Aar fortsætter Forretningene for egen Regning under uforandret Firma.
Idet jeg aflægger min Tak for den Tillid der er bleven Firmaet til deel under dets forrige Chef, haaber jeg at samme fremdeles maa overføres paa den nye Indehaver, og tegner
Ærbødigst
Sophie Gelertsen.

Fredrikstad den 1ste Januar 1866.
I Henhold til omstaaende Circulære er jeg herved saa fri at underrette Dem om, at jeg fra idag af under Firma Peter Gelertsen & Co. fortsætter Trælastforretningene hersteds for egen Regning.
Haabende at den Firmaet hidtil viste Tillid fremdeles maa blive det tildeel, beder jeg Dem behagelig at ville bemærke min Underskrift og tegner
Ærbødigst
Niels S. Hiorth.

Verftet ble også overtatt av Niels, i kompaniskap med skipsbyggmester Georg A. Stousland, Gelertsens mangeårige medarbeidere. Den 1.mai 1865 tilskriver de to gode vennene Hiorth og Stousland sine forretningsforbindelser som følger:

Vi tillade os herved at underrette Dem om at vi fra idag af i Fællesskab have overtaget D'Hrr. Peter Gelertsen & Co. forhen tilhørende Skibsværft paa Kragerøen ved Fredrikstads Forstad, og at den hidtil drevne Virksomhed fremdeles vil blive fortsat under Firma Kragerøens Værft.
Idet vi smigre os med at den Tillid der er bleven Værftet tildeel under de forrige Eiere, ogsaa overføres paa det nye Firma, anbefale vi os fremdeles til Udførelse af alle Slags Skibsreparationer med Tilføiende at Værftet stedse er forsynet med et tilstrækkeligt Forraad af gode og tørre Materialier.
Værftet løbende Forretninger overtages af medundertegnede Hiorth, som tillige undertegner pr. Procura, og idet vi bede Dem bemærke Underskriften tegner vi
Ærbødigst
Niels S.Hiorth Georg A.Stousland
Herr Niels S.Hiorth vil undertegne:
pr.pr. Kragerøens Værft
Niels S. Hiorth.

Sammen kunne Hiorth og Stousland i 1874 anmelde til firmaregisteret Kragerøens Verft. Det het at Gjenstanden for dets Forretning er Bygning og Reparasjon av Skibe, samt Handel med de samme vedrørende Gjenstande. På verftet kom de nesten utelukkende til å befatte seg med reparasjoner. Verftet drev vesentlig med nettopp dette og forandringer av fartøyer, hvorav det hver vinter lå dusinvis i opplag i Fredrikstad havnedistrikt. For en mindre del drevverftet også med nybygging. Verftet hadde avdelingskontor på Kråkerøy, men hovedkontoret lå i Fredrikstad.
I denne stillingen fortsatte Niels til han i 1876 avviklet forretningen, og ble tilknyttet som kontorsjef i firmaet J.N.Jacobsen & co.

I 1870-årene gikk den ene halvparten av eiendommen til det nystartede Fredrikstad Mekaniske Verksted (FMV eller Krana), og sist i 1880-årene gikk også resten av det gamle verftet samme veien. I slutten av 1890-årene rykket den nye tid også inn på den resterende delen av den gamle eiendommen Gibraltar. Og dermed var det gamle verftets saga ute.

Occupation:
Niels Severin Hiorth ble i 1869 valgt som medlem av Fredrikstads Sparebanks representantskap.

Residence:
Gården, beskrevet som en herskapelig liten, pen murvilla, ble bygget av Niels S.Hiorth i 1872, og omtalt som Hiorthegården.
Hit flyttet familien i 1872 fra Gibraltar. Gården hadde stor hage ned til Fergestedsveien. Adressen var Wergelandsgate 6.

Fra folketellingen i Fredrikstad 1885 i Færgestedgade:

Kontorchef Niels S.Hiorth f.1825 Onsø
Fru Therese Hiorth f.1846 Fredriksstad
Barna:
Karen Hiorth f.1866 Fredriksstad
Karl Hiorth f.1868 Fredriksstad
Erika Hiorth f.1869 Fredriksstad fortiden bortreist
Nils Hiorth f.1874 Fredriksstad

Tjenere:
Mina Danielsen f.1859 Fredriksstad
Johannes Andreassen f.1860 Berg
Marie Opstad f.1863 Tune

Hiorth flyttet igjen i 1892, og Julius C. Juel overtok eiendommen. Juel var svigersønn til Hiorths venn J.N.Jacobsen på Lykkeberg.

Gården ble revet i 1952 av murermester Kolbjørn Bjørck. Han hadde kjøpt huset for nedrivning for å gi plass til det nye sykehuset som skulle bygges på tomta. Svært mange villaer ble revet for å gi plass til sykehusdriften, så byggingen medførte store endringer i strøket.

Fergestedsveien var promenadegaten på Vestsiden eller Forstaden. Fra 1890-tallet lyder beskrivelsene slik:

Fergestedsveien var Fredrikstads Karl Johan, dens promenadestrøk med litt musikk i Kirkeparken. I denne gate var også det fornemste boligstrøk, hvor fiffen bodde; forresten bodde både fiff og halvfiff, middelklasse og dels arbeidsfolk og håndverkere broderlig side om side i hele byen.
Ved Fergestedsveien ovenfor bestyrerboligen, bodde J.C.Juel, men han makeskiftet huset med kontorsjef Nils S. Hiorths lille, pene murvilla frempå Fergestedsveien....

Fra Fredrikstad bys historie 1860-1914 står det:

Ved ferjestedet bodde I.C.Juel før han makeskiftet sitt hus med Niels S. Hiorths villa lenger borte i Ferjestedsveien.

I samme bok er forholdene beskrevet under kapitlet: Forholdene i Fredrikstad - Trelastgrossererne og deres miljø:

Redaktør (i Østlandsk Tidende) Sørensens kritikk hadde blant annet rammet bebyggelsen i vestre Fredrikstad, hvor det mange steder så ut som om husene var kastet sammen i klynger på slump- Dette urolige, uferdige rent nybyggeraktige preg la mange merke til. Enkelte fant det sjarmerende med en by som ikke just så regelmessig ut, men var bygd der hvor livet selv og ikke et utenlandsk kongebud gav anvisning, hvor hver mann bygger som han tykkes og maler sin gård som han vil.
Stort bedre var det ikke i den del av Forstaden som syntes å skulle bli stedets West-End, strøket fra Lykkeberg mot ferjestedet. Her ser man prøver på den kuriøse, karakterløse bygningsstil eller rettere mangel på all stil som dessverre i de senere år er kommet til skue i nesten alle landets velhavende byer - denne uskjønne streben efter middelalderformer, heter det i en drepende kritikk fra 1872.

Ferjestedsveien ble kalt Fredrikstads Karl Johan med byens fornemste boligstrøk. Trelast-aristokratiet la ikke an på å skille seg ut hverken i boligforhold eller levemåte, heter det videre. Bare om enkelte sies det at han levde over evne. Trelastgrossererne var arbeidssomme og nøkterne menn, skriver redaktør Rustad av Fredrikstad Blad.

I 1892 blir den prektige murvillaen Hiorthegården for stor for ekteparet Hiorth, og de bytter likeså godt hus med J.C. Juel i Fergestedveien 6.

Occupation:
Niels S. Hiorth og hans gode venn J.N. Jacobsen var med å opprette Fredriksstad Spareskillingsbank, og de var også medlemmer av direksjonen.

Occupation:
Vennene Niels S. Hiorth og J.N. Jacobsen var blant stifterne av Fredrikstads Festivitetslocales Actieselskab, Phønix.

Niels Hiorth hadde gjerne sine ukentlige l'hombre-aftener på klubben Vennehaabet i Gamlebyen, hvor han og Ola Malakka og et par andre venner lot spillet avveksle med gemyttlig passiar og latter, dertil en liten toddy ikke å forglemme.
Mangelen på festivitetslokale var tidlig i 1870-årene et utbredt klageemne blant de bedrestilte borgerne på Vestsiden, og i januar 1873 sentes ut en aksjeinnbydelse, undertegnet av 9 trelastgrosserere og en skipsreder. Tomt og tegninger til egnet lokale lå klare. Etter at Fredrikstad Dampbageri var brent for annen gang i 1871, lå denne tomten brakk. Eierne J.N. Jacobsen og Halvor Bjørneby stilte tomten og assuransesummen på 10.600 speciedaler til disposisjon for byggingen av festivitetslokalet. Det gikk likevel trått med aksjetegningen og byggingen, selv om enkelte formuende trelasthandlere støttet med betydelige tilskudd.

Den 7.desember 1875 hadde 28 herrer kommet sammen og stiftet Klubselskabet Phønix, et navn som var inspirert av bygningen som hadde reist seg av asken, eller var dette navnet heller tatt i arv etter en sammenslutning av yngre herrer som hadde holdt til i søstrene Jensens spiseforretning. Andelshaverne var selvskrevne medlemmer, andre måtte innvelges ved avstemning. Trelastgrossererne utgjorde den dominerende korporasjon. Av de første 47 medlemmene hadde 21 tilknytning til trelasthandelen. Ellers var skipsredere, skipskapteiner og kjøpmenn godt representert.
Den 6.januar 1876 kunne festivitetslokalet innvies, og det fortelles at maling og ferniss var så fersk at de dansende både satt og hang fast.

I kjelleretasjen var det en tid en restaurant, og ellers inneholdt - Phønix - blant annet en fullt utstyrt teaterscene.

Niels Hiorth nevnes blant klubbens direktører (tillitsmenn) i 1880, 1881, 1882 og 1883. På 25-års stiftelsesfesten 7.desember 1900, blir Niels S. Hiorth slått til ridder av den samme aften innstiftede Phønix-orden med denne devise:

Dit lune Smil dig skaffed tusind Venner,
Sligt ikke en af hundred tusind hænder.

Occupation:
Niels begynte som kontorsjef for sin gamle venn reder og grosserer Julius Nicolai Jacobsen, som fra 11.februar 1853 hadde tatt borgerskap i Fredrikstad som sjef for sitt firma J.N.Jacobsen & co, som drev trelasthandel. De hadde blant annet kontorer i Storgata 10.

I 1873 står kontorsjef Niels Hiorth nevnt under Nygaardsgaten 12.

Det er sjelden en mann tiltrer en ny, overordnet stilling med de kvalifikasjoner og med de forutsetninger for å kunne utfylle den som Hiorth gjør. Han førte bøkene på en mønstergyldig måte like til medio 1909. Han kjente godt til leverandører og forhold i Oppland fra sin egne forretningsvirksomhet. Han hadde med tømmerberegningene å gjøre og var alltid med til hovedstaden i markedstiden.
Om Hiorth står det også at han stikker sig aldri frem og benytter sjelden sin prokura. Niels S. Hiorth nøt en så stor tillit at ingen revisor overvåket han ved firmaets overgang til aksjeselskap i september 1894, skjønt statuttene påbød dette.
Niels S. Hiorth var hjemme i det hollandske språk, og skrev også tyske brev med gotiske bokstaver.

Occupation:
Dannelsen av en handelsforening i Fredrikstad startet på en oppfordring i februar 1873 av en av de klagende som var brent av kreditten. Noen dager senere uttalte nærmere 30-40 handlende enstemmig at det var ønskelig med en handelsforening, og en forberedende komite av kjøpmenn og trelasthandlere ble nedsatt. Den 23.november samme år ble det vedtatt statutter som disse hadde utarbeidet, og 33 medlemmer tegnet seg på Fredrikstad Handelsforening.

23.november 1873:
Niels S. Hiorth var en av stifterne av Fredrikstad Handelsstandsforening, og medlem av dens første styre.
Han betegnes av Plünnecke som en av veteranene i trelastbransjen i Fredrikstad......en av de nye menn som ble av betydning for utviklingen avstedets trelastbedrift som centralpunkt for hele Norge, og hans forretning som en av byens viktigste forretninger.

Formann i Fredrikstad Handelsforening 1876:
Grosserer Niels S. Hiorth. Han var formann her fra 28.januar 1876 og fram til 8.november 1877
(ref. bilde i Fredrikstad Handelstandsforenings hus).

Ved hans 80-årsdag skrev Fredrikstad Tilskuer:

Stille og lunt har Niels Hiorth vandret sin lange livsveg. Hans merkepæler har alltid båret hæderlighetenog den mest utpregede rettskaffenhet som innskrift. Og derfor omfattes han også av alle, som har den glede å kjenne ham, med den aktelse ogærbødighet som bare blir den uplettede hædersmann til del.

Hans datter Erika Brinchmann ga sin far denne karakteristikk:

Min far vil alltid stå for meg som den stillfarende, fredselskende mann han var. Han hadde et lyst sinn og elsket sitt arbeide. Han var så velsignet naturlig og menneskelig, like venlig mot alle, høi eller lav. Han var en hædersmann i all sin ferd.

I Fredrikstad Tilskuer sto denne nekrologen:

Grosserer Hiorth var en høyt anset og betroet mann, arbeidsom, dyktig, ordentlig, punktlig og nøyagtig i all sin ferd.

Event-Misc:
Denne seilturen er beskrevet litt av i datteren Erikas brev i juli 1889:

Mandag, 8.juli:

...Lørdag eftermiddag reiste papa, Karl, Nils og Kristen afsted for at få opspurget en bådmand. De fik båden repareret, en gut på 20 år for 1 krone dagen og svært flink i alt bådstel; så extra i madstel var han vist forresten ikke.
Nu er det bestemt så at Nils skal være med til Kjøbenhavn alligevel; doktoren havde nemlig ikke forstået det så, at papa skulde være med; men da han hørte det, så skulde han da få lov til at være med, især sa han havde slig lyst. De tænker at reise torsdag...

Torsdag, 11.juli:

...Igår drog de afsted på sin Kjøbenhavnertur; det var et mas, kan Du tro, inden de kom afsted. Ja, jeg havde jo ikke noget med det; men mama masede jo svært, da pigerne ikke er til at stole på, og Karl er heller ingen pålidelig arrangør netop; nei han er en gyselig rodefar! Kristen, lod det til, var meget mere fornøiet over udsigten til at komme til Kjøbenhavn end at ligge på landet...

Mandag, 15.juli:

...Mama reiste fredag morgen til Kristiania, for lørdag morgen at drage til Gausdal; jeg fik i forgårs brev fra hende fra Kristiania med indlagt brevkort fra papa fra Strømstad, hvor de måtte tage ind for at få ny klyverbom, som var brukket nede under Hvaløerne. I dag morges fik jeg brevkort fra Marstrand, og iformiddag telegram fra Gøteborg om, at de i formiddag satte kursen sydover. Alt vel om bord hos dem...

Torsdag 18.juli:

...I dag kom der telegram fra Helsingør fra de seilende; jeg tænker de er fornøiet; jeg sendte brev til papa i dag...

Lørdag, 20.juli:

...Siden telegrammet fra Helsingør har jeg intet hørt fra bådfolkene; men de er vel godt og vel i Kjøbenhavn nu...

Residence:
Eiendommens bruksnummer var 455. Eiere etter J.C.Juel var blant annet grosserer Niels Hiorth, fra 1891 til sin død, deretter Niels Hiorth jr. fram til 1919.
I hjemmet deres fra 1892 har de utsikt til Gamlebyen og Glåmma, hvor Niels seilte sin Petrel, som så ofte før, ned til yndlingssommer-oppholdsstedet Strømstad i Sverige. Her bodde de også under folketellingen i 1900. Huset ble beskrevet som almindeligt Vaaningshus i en etasje, for udelukkende til Beboelse. På dette tidspunktet var det 4 hjemmehørende her:

Niels og Therese Hiorth med tjenestepikene Anna Hansdatter og Klara Olsdatter, begge fra distriktet. På besøk under tellingen var også frøken Tordis Bassøe og barnebarnet Therese Brinchmann.

Sistnevnte minnes i et brev i februar 1968 sin barndoms jul:

..juletre i røke-verelset hos bedstemama og bedstepapa i Fredriksstad, videre julaftener i Larsen-gaarden, i Haug-gaarden, og senere i vort hus i Hønefoss.

Ved Therese Hiorths død i 1906 er adressen Fergestedveien 6.

Died:
Vor kjære Far,
Grosserer
Niels S. Hiorth,
døde stille inat.
Fredriksstad 10. December 1911.
Børnene.
Begravelsen foregaar fra Glemminge Kirke Lørdag 16. Kl.1.

Slik lød dødsannonsen som barna satte inn i Fredrikstad Tilskuer.

Den 11.desember står også bilde og nekrolog i samme avis:

Grosserer Niels S Hiorth som døde Nat til igaar, var født paa Solbrække i Onsø 15de April 1825. 13 1/2 Aar gammel kom han i Butik til Drammen, hvor han arbeidet, til han i 1844 kom hit til Byen i kignende Stilling. I 1817 ansattes han i Peter Gelertsens Trælastforretning hersteds - den første Trælastforretning i nogen større Maalestok her paa Stedet.
Da Grosserer Gelertsen i 1865 døde, overtok Hiorth under Firma Peter Gelertsen & Co. Forretningen som han drev til 1877. Fra den Tid har han været knyttet til Firmaet J.N.Jacobsen & Co. som Hovedbokholder.
Grosserer Hiorth var en arbeidsom og dygtig Mand, ordentlig punktlig og nøiaktig i al sin Færd. Stille og lunt vandret Hiorth sin lange Livsvei. Velvillig og hjælpsom var han. Naar der opfordredes til Hjælp for en eller anden Ulykkelig, saa var Hiorth den første til at komme med sin Gave.
Han Død vil bli mottat med Vemod av alle, der som i Berøring med ham.

En vennesel og fredselskende mann er ikke mere, en hedersmann av den gode, gamle skole.

Buried:
Familiegravstedet var på Glemmen kirkegård.

Samme dag som begravelsen fant sted kunne man lese i Fredrikstad Tilskuer:

Grosserer Hiorth begravedes idag Kl.1 fra Glemminge Kirke. Under et Væld av Blomster var Kisten placeret i Koret. Efterat 2.Vers av Sions Vægter hæver Røsten, var avsunget holdt Sogneprest Gjerløw Liktalen, idet han gik ut fra, Vel du gode og tro Tjener. Du var tro over litet. Jeg vil sætte dig over meget.
Sognepresten tegnet et smukt Billede av den Avdøde, med den lange Arbeidsdag, med det store Hjertelag og den aapne Haand. Fabrikbestyrer Thome la en Krans paa Baaren fra Græsviks Bruks Funktionærer. Marschalker var Konsul, Bankkasserer Falch og Grosserer Andreas Jakobsen.
Sjømandsforeningen fremmøtte med florombunden Faue.

Niels married Therese Marie Cudrio, "Hiorth" on 08 Aug 1865 in Glemmen kirke, Fredrikstad, Østfold, Norge. Therese (daughter of Carl August Cudrio, "Coudrio" and Oline Olsdatter Johnsen, "Cudrio") was born on 06 May 1846 in Fredrikstad, Østfold, Norge; was christened on 19 Aug 1846 in Fredrikstad, Østfold, Norge; died on 19 May 1906 in Vor Frue hospital, Kristiania, Oslo, Norge; was buried on 23 May 1906 in Glemmen kirke, Fredrikstad, Østfold, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 27 Apr 1862, Bakke kirke, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge
• Event-Misc: Abt 1864, Fredrikstad, Østfold, Norge; Hos fotograf.
• Anecdote2: Bef 1865, Fredrikstad, Østfold, Norge; Musikkinteresse.
• Occupation: Aft 08 Aug 1865, Fredrikstad, Østfold, Norge; Husmor.
• Event-Misc: 20 Jul 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; En mammas brev til sin datter Erika.
• Event-Misc: 2 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Mammas brev til datteren Erika.
• Event-Misc: 6 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Thereses brev til svigersønnen Christopher.
• Event-Misc: 11 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Mammas brev til Erika.
• Event-Misc: Bef 5 Feb 1889, Fredrikstad, Østfold, Norge; Fall og legemsskade.
• Event-Misc: 29 Sep 1889, Østre Fredrikstad kirke, Østfold, Norge; Gudmor for sin datterdatter Therese Hiorth Brinchmann.
• Event-Misc: Jun 1901, Fredrikstad, Østfold, Norge; Flott dame hos fotografen.

Notes:

Christened:
Lille Therese Marie (står dette i kirkeboka) ble trolig hjemmedøpt 19.august 1846. Far var bogtrykker Carl August Cudrio og mor var hans hustru Oline født Johnsen.
Dåpsbarnet var født i byen.

Confirmation:
Therese Marie Petersen var 16 år da hun ble konfirmert i Baklandet kirke.

Hennes foreldre står nevnt som bogtrykker Karl August Cudrio og hustru Oline født Johnsen.

Anecdote2:
I 1870-årene var det mange unge mennesker utenbys fra tilsatt i de forskjellige trelastforretninger:

..ange av dem var ivrige sangere og da Therese og hennes mann gjerne vilde hygge for ungdommen, fant denne snart vegen til det Hiorthske hus, hvor de hygget seg med musikk og selskapelig samvær. Therese holdt blant annet øvinger med en dobbel kvartett. Ikke sjelden var en hel del unge damer invitert til å komme når øvingene var forbi, og når alle hadde spist, spilte vertinnen opp til dans og hun var utrettelig.

Hun var en av stifterne av Fredrikstad Musikforening i 1875.

Occupation:
Den krevende husmorrollen i det vakre hjem på Gibraltar, og senere i deres hjem i Fergestedvegen, fylte Therese på en strålende måte.
Hun hadde ry på seg som en enestående vertinne. I en versifisert tale sto det:

..og hun for hvem vertinnekunsten en nådegave var...

Event-Misc:
Fredrikstad, 20 Juli 1888

Kjære Erika.

Vi har ventet saa paa at daa høre lidt fra Eder, men da endnu intet er kommet er det bedst jeg skriver, saa I faar høre hjemmefra naar I kommer til Molde. Hils Christopher og sig at jeg fik Brevkortet fra Lillestrømmen og Paraplyen er ogsaa ankommet. Det var saa likt Carl at lægge sin igjen i Kupeen. Bestepapa fortalte at Carl løb rundt da han kom ud og det styrtregnede, han tænkte vist at løbe efter Jernbanen. Lørdag kom de hjem med Baaden, de havde ligget midt paa Christianiafjorden i Vindstille hele Natten. Carl var lykkelig kan Du vide, og forfærdelig optaget av Baaden. Vi skulde seilet en tur Søndag, men ingen Vind, saa det blev intet af.

Karen fik Brev fra fru Thiis om at hun maatte komme til Strømstad Tirsdag og Carsten kom og bad hende, saa blev det da bestemt at Bestepapa og Carl skulde seile hende ned hvis det blev Vind. Jeg var nu ikke saa særdeles lysten paa det; men saa blev jeg glad aligevel, for Mandag kan Du tro det blev forskrekkelse. Johanne blev syg om Natten, og da jeg Mandag morgen skulde se i Halsen, syntes jeg den var saa mistænkelig at der strax blev sendt Bud paa Doktor; og det viste sig at det var Diphteriet, hun blev øieblikkelig sendt paa Sygehuset, og her skulde røges med Svovl. Du kan vide her blev Staahei, og min Skrek var stor at nogle af Børnene ogsaa skulde faa den fæle Sygdom. Nils og Leo blev derfor ogsaa sendt ned til Strømstad, og de Smaa maatte holde sig i Havnen og nede, til Røgning og Vadskningen var over. Heldigvis har endnu ingen endnu faat den, og jeg haaber vi gaar frie, jeg er forkjølet og hat ondt i Halsen i dag, men det er vist bare almindeligt. Johanne er saa meget bedre nu at hun snart skal udskrives, her har vært flere saadanne lette Tilfælde, formodentlig har det vært det der feilede Bjørklund ogsaa. Jeg var paa Bryggen og saa Baaden drog afsted med de 5, de vare i straalende humør allesammen.

Onsdag havde vi Brev fra Carl, de havde seilet til Strømstad paa 3 1/2 Time. Karen skulde da blive der, men Dagen egter skulde de andre reise til Lysekil. Nu fik vi Telegram derfra, og alt var vel. De skulde reise nordover i dag igjen. Jeg synes nu de skulde bese sig lidt for de har jo Tiden for sig, Du husker der skulde være saa vakkert indeni Fjorden ved Lysekil, men Carls Program er jo bare at seile, og maale hvor langt det er og hvor lang Tid det tager; og naar ingen af os er med, da blir det vel han raader. Ja gid han nu maa faa Glæde av Baaden, Hiorth har givet ham den; det er ikke stort Rum i Kahytten, og ingen Stadsbaas, men vi kan vel pudse paa den lidt efter lidt. Den var noksaa dyr, synes jeg, det syntes Hiorth ogsaa, men han syntes , han maatte lade ham faa den, ellers var verken Carl eller Bestepapa blevet i Humør. Skal de holde ved som de har begynt bliver det altfor dyrt, de brugte 50 Kr paa Turen at hente Baaden og nu skrev Carl at de havde gjort flere Indkjøb i Strømstad ogsaa, K?? med mer. Jeg vil meget gjerne du paa en Tur, naar de kommer hjem men jeg tør vel ikke for det første reise fra Guttane; dessuden blir det trangt med Sengeplads for 6 om bord. Leo maa jo vare med, og da blev det vel haardt for Nils at være hjemme. Tænk de to havde ikke Ide om at Bestepapa og Carl var reiste efter Baad, vi sagde de var reist du at bese sig paa Hankø. De badede sig i Elven, da Baaden kom, og de troede ikke sine egne Øine da de saa Carl styre, de troede de havde laant Baaden. Den Dag kom Klæderne fort paa.

Baade Karen og jeg har vært inde hver Dag at se til Blomsterne. De stode fint, men hun vanded alle ligemeget, jeg har ikke kunndet træffe Pigen selv, men sidste Gang traf jeg Middelfarts Pige som loved at sige til hende at hun skulde tørre af og ikke give alle saa Skaalene stode fulde og randt over. Nu skal jeg gaa ind i morgen igjen og se efter. Ved Du at den Rode Du sendte mig var fuld af Meldug da den kom, jeg tør ikke sætte den ind, jeg piller paa den hver Dag og har den paa Verandaen. Meldug er saa vanskelig at blive kvit igjen.

Igaaraftes kom Carsten og Oskar Thiis op og sad paa Verandaen, (ellers har vi ikke turdet lukke nogen ind) Oskar var kommet fra Strømstad med Jernbanen 5 1/2. Han fortalte at Karen havde været med dem paa Soiré og vært meget i Vind. Direktøren havde presentert hende for mange svenske Herrer, og hun havde moret sig godt. Hun fik sin ublegede Kjole til hun skulde reise, den var pen pyntet med grønne Fløyelsbaand og gule Silkebaand. A?? Smith? Kom op i Haven igaar ogsaa, han havde fri, men da han ikke kunde være her reiste han til Hundebunden for at tage et Bad og fik en umaadelig stor Buket, med Roser med sig, han rigtig straalede i Roser, de ere deilige nu. Søndag skulde han reise til Strømstad til Thiis’s.

Inat vognede jeg af 3 vældige Brandskud, hele Huset rystede, da jeg saa ud af Vinduet, saa det ud som det brændte i Huserne ovenfor Bjørnebys Brug, men det var saa forunderlig, at det skulde brænde i menge Huse i Soven paa engang. Nu saa var det Gjenskin fra Nilans Mathiesens Sag og et stort tysk Skib som laa der og lastede. Skibet og Hævleriet og nogle Huse brændt. Da jeg kom fra Loftet kunde jeg til dels se meget, Du kan tro Himmelen Var deilig, men det er et stort Tab, naar Sagen bliver standset paa denne Tid, det er heldig at de kan faa leiet Capjens, som staar der ubrugt.

Jeg er ikke rigtig tilfreds, men det er vist mest Træthed, saa jeg haaber det gaar over, jeg er ikke verre end at jeg har plukket 6 Potter Jordbær alene i Haven i dag. Nu skal jeg lære Clara at sylte dem, og saa vil jeg lægge og hvile. I dag kom Brudekjolen Din, den er ikke rigtig bra der var kommet Jordslag paa den skriver hun, men den kan godt bruges.

Ja saa maa Du hilse R?? Fru Hansen og den øvrige Slægt saa hjertelig fra os; og haaber jeg Du og Christopher ere komne frem opfriskede og fyldte med Fjeldluft, saameget at I har Forraad hele Aaret deraf. Jeg haaber vi snart faa et Brevkort saa vi kan faa vide hvordan det er med Helsen, om Benene ere bra o.s.v.

Hjertelig Hilsen til Eder begge fra Mama

Event-Misc:
Fredrikstad, 2 August 1888

Kjære Erika!

Du kan tro vi har ventet paa at faa høre noget fra Eder, endelig fik vi da et Brevkort igaar ifra Lesja, og ser deraf at I har det godt. I kommer altsaa meget senere til Molde end Bestemmelsen var, saa det blir ikke saa langt Ophold der, men bare Veiret bliver godt, saa kan I jo rigtig nyde og fraadse i skjøn Natur. Karen har jo faat Brev fra Dig, men det har jeg ikke læst, og ikke hørt noget om heller, thi det blev sendt efter hende til Strømstad, og der blev hun lige til i Lørdags, kom hjem sent om Aftenen.

Søndag seilede vi du - alle 9 - da vi vel vare komne fra Land begyndt det at regne, vi haabede paa Ophold, men forgjeves, det regnede ustanselig ligetil vi kom hjem om Aftenen og da er det ingen Fornøielse. Vi havde spist Frokost om bord, ristet Skinke Æg og Kafhe. Papa stod for Kjøkkenet, saa spiste Middag da vi kom hjem Kl 7. Karen havde sin store Hovedpine, og da ved Du, hun er umulig, saaledes fik jeg intet at høre om hva der stod i Dit Brev.
Mandag drog hun, Carl og Bestepapa afsted i Regnveir igjen, der skulde være Kapseillads paa Hankø, og den vilde de se paa; det var bare Karen og Carl, som skulde reist, men da de stod færdige saa fulgte Papa med, han vilde ikke de skulde være alene, (det vilde de nu helst) men saa kan Du tro det blev Elendighed paa Leo, han stængte sig inde og syntes vist han var saa uretfærdig behandlet som nogen kunde være, det varede til næste Dag. Igaar fik vi Telegram fra Baadfolkene, de vare i Tønsberg, og havde seet Kapseilladsen fra Fuglehuk, og skulde reise til Drøbak, saa vi ved ikke hva Tid de kommer hjem, i dag har vi Torsdag, og de reiste Mandag.
For at trøste Småguttene, maatte jeg gaa i Forbøn om at de skulde faa kjøbe sig en liden Ege, det skulde være saa fornøieligt, de ere da nu ude i Byen for at se efter en ganske liden, blot til to; jeg er glad saalænge de har noget at gaa efter. Saadan tror jeg koster 20 Kr.

Du maa vide at Carl har solgt Sjegten, saa de har intet at ro i, for Snekken er jo for tung. Her kom en Mand fra Strømstad og spurgte om Carl vilde sælge Sjegten, nei svarede han, men da Manden spurgte hva Carl havde givet for den som ny, og han svarede 62 Kr uden Seil, saa bød Manden 60 Kr for den, og da kan Du vide han solgte den. Han fik 70 Kr med Seil til, thi det var jo ikke noget at beholde.

Igaaraftes kom en yngre Hr Bolander hid, han har seilet med den bitte lille Baaden, Du husker Brodersen havde i Strømstad ifjor. Denne unge Bolander havde truffet Karen i Strømstad, senere havde de vært sammen paa Hankø, (alle Thiis’s og Karen, var der i 3 Dage), derfra var Bolander seilet til Christiania, og kom i går for at hilse paa os. Han reiste igjen i dag til Strømstad, hadde Karen vært hjemme havde han vel blevet længere, men det kunde jo ikke være nogen Fornøielse for ham at gaa her hos mig, saa jeg var glad at slippe ham ogsaa. Du kan tro den Baaden var velindrettet og hvert Rum vel brugt, den er 14 Fod lang bare, og har alt om bord, flere Sæt Klæder, Mad, dobbelte Seil og Sengeplads. Jeg forstod næsten ikke at saameget kan rommes der. Jeg var nede og saa ham seile i den. Karen seiled med ham i Strømstad.

Jeg har netop vært over i Byen og seet paa Blomsterne, jeg maa tørke af hvergang jeg kommer der, de bliver ikke vandet for lidet. Den store Bregnen stod bra, og den er jo fornemst. Der havde vært en Murer inde i Pigekammeret, men han var ikke færdig endnu.
Forresten har jeg ikke vært længer end i Haven, jeg har ikke vært rigtig bra, men de andre ere friske, vi slap med den ene Diftheriet. Johanne er aldeles bra igjen. Nu begynder Bærene at modnes, Jordbærene er forbi i Haven, vi har havt noksaa ofte til Middag; Bringebærene kommer ny, og Stikkelsbærkart gaar det haardt paa om Dagen. Om sommeren burde man ikke have Guttebesøg, Bærene taaler det ikke.

Vi arbeider fremdeles i Huset, maler ovenpaa i de nye Værelser, og Snedkeren holder paa i Kontoret, det er meget at gjøre. Nu holder Rørlæggeren paa at grave op helt fra Gaden, da vi maa have Afløb for Vadsk o s v. Jeg tror Hiorth er ?? ærgerlig, han havde ikke troet det skulde blivet saameget, men nu har vi begyndt, saa faar vi gjøre det færdigt.

De smaa Guttene gir mig meget Besvær, jeg vil ikke have saadant Besøg næste Sommer, jeg vil være fri, det er jeg virkelig ikke nu. De slaas og de hyler og bærer sig, saa jeg har aldri Ro; ikke har jeg hørt noget fra Jenny, og ikke har jeg skrevet heller, men jeg faar se at skrive lidt i dag.

Jeg tænker I har det hyggelig sammen med Familien nu, og Praten gaar vel godt. Nils har rigtig mange rare Spørgsmaal, nu kom han ind fra Baadexpedition og spurgte mig hvor Din Brudekjole var henne, var det ikke en forunderlig Tankesammensætning. Jeg skal hilse fra Hiorth, han har som vanlig travelt, men har lovet at tage sig fri til Ugen, saa skal han være med at seile. Hils nu alle i Familien saa hjertelig fra os og mor Eder nu godt, vi høre vel lidt fra Eder snart.

Din egen Mama.

Du kan se paa Skriften jeg hat travelt jeg skal hjelpe til at plukke 20 Liter Bringebær.

Event-Misc:
Mandag (Anmerkning: den 6.august 1888)

Kjære Christopher!

Hjertelig Tak for baade Dit og Erikas Breve, jeg fik dem igaar; da jeg nylig har skrevet et langt Brev igaar, har jeg ikke stort at skrive om andet end Dit Spørgsmaal om at møde Eder. Ja det kunde nok være morsomt, men det vil jo være aldeles afhængig af Veiret. Hvis det skulde blive Tanke derpaa, kunde der ikke reise mer end 3 paa Baaden herfra, thi 5 er det meste som kan ligge om bord pa en længre Tur. Men det kunde jo være Karen, Carl og Bestepapa, den sidste vil nok være med forresten Du; Carl reiste til Laurkollen igaar for at besøge Christen, saa jeg har ikke talt med ham om dette, Hiorth synes nu det er umulig, og det er det kanskje. Men Du kunde jo skrive og sige hva Tid Du senest kunde reise fra Molde og hva Tid Du da indtraf i Christiansand og i Arendal, det maate vi faa vide snart, saa kunde vi telegrafere, om vi vilde møde Eder, før Dampskibet gikk fra Molde, ja vi maate jo bestemme os saa i betids at I fik ordentlig Tid. Skulde I reise om Trondhjem blir I kanske lidt længre paa Molde end om I reiser med Dampskib. Længre end til Arendal kunde der vel ikke være Tale om at reise, men Kofferten kunde ikke tages paa Baaden, saa den maatte sendes videre med Dampskib. Det er som sagt tvivlsomt vi kunde jo risikere at blive liggende og vente paa vinden. Karen har stor Lyst paa en Kjøbenhavnstur, men jeg ved ikke hva det blir til. Hvis det skulde blive af, saa blev det vel at hænte Eder paa Hjemveien.

Karen og jeg har vært kjørende paa Nabbetorp i dag, paa Visit til Petra Hiorth, vi vare der inden og skrev af Telegrammene som Erika bad om, og spiste hvert vort Jordbær af Johannes Present. Det har øsregnet her i dag, saa Karen og jeg maatte skifte hver Traad paa os, efter vi havde vært i Haven og plukket 20 Potter Bringebær.

Jeg skriver næsten i søvne, jeg har skrevet flere Breve i aften; nu gikk de andre til køis, de bad at hilse, Bestepapa har frydet sig, ved Kaminen, han fryser saa snart. Karen og Leo has spillet - Kasino - de ere saa ivrige, det er godt de har noget at gjøre nu det bliver Lampeaftener. Hvor morsomt at I har havt saadan deilig Tur, og godt Veir.
Uf nei nu kan jeg ikke mer, God Nat da, hjertelig Hilsen til alle fra Din hengivne Svigermor
Therese Hiorth.

Skriv snart om Datoen for afreisen, om det muligens kunde flaske sig.

Event-Misc:
Fredrikstad, 11 August 1888

Kjære Erika!

Nu i al Hast nogle Ord for at sige Dig, at I ikke maa tænke paa at blive hentet i Baaden verken fra Christiansand eller Arendal, thi nu kom jeg netop hjem fra Bryggen, hvor jeg har seet Bestepapa, Papa, Carl, Karen og Leo vel afsted paa en længere Tur. De har et deilig Veir i dag, og jeg haaber de rigtig faar en fin Tur, de har Karter med baade til Gøteborg og Kjøbenhavn, saa bliver Vinden god tænker de drage saa langt som mulig. Saaledes forstår Du, det er intet at hente paa at de skal hente Eder, det vilde ogsaa være saa usikkert, jeg skynder mig derfor ogsaa for at underrette Eder om det, at I ikke skal forberede Eder paa Turen.

Carl kom hjem Torsdag aften fra Laurkollen, hvor hen han var reist i Søndags, han havde havt Christen med sig ude at seile, de havde vært i Tønsberg o.s.v. og havt det rigtigt morsomt. Da han kom hjem Torsdag aften, sagde han at Mandag eller Tirsdag skulde vi drage paa længere Tur jeg skulde da være med. Hiorth var ude med Jacobsen da, men han kom ogsaa hjem Torsdag aften efter at have været i Tønsberg og paa Tjømø, de skulde seilet længere, men Pastor Vibe havde vært med, og han maatte hjem, saa Hiorth syntes ikke han havde havt nogen Tur; saa foreslog jeg at han skulde være med paa denne Tur istedenfor mig, og det havde han Lyst til, dette blev bestemt igaareftermiddag da han kom fra Kontoret, og saa drog de afsted i Formiddag. Hiorth syntes ikke ser skulde været mer enn 4 med, men Bestepapa vilde gjerne have Leo med, i den Tanke de skulde komme til Kjøbenhavn, er det jo meget han kan faa se, desuden var det ikke hyggelig for mig at have ham her hjemme.

Nils har faaet sin nye Ege færdig i dag, saa han skal trøste sig med den. Jeg skal for det første nu hvile mig, thi jeg er saa træt af at faa dem afsted og i stand i saadan fart, at jeg synes det skal blive godt at sidde i Ro lidt, siden skal jeg stelle i Huset og Haven med alle Bærene. Alt bliver i Ustand naar det er saadant urolig Liv; jeg maatte predse og sy paa Carls Toi lige til han skulde reise i dag, Pigerne siger de har aldrig seet saa urolige Folk, de faar ikke gjort andet end vaske og sy i stand; de glæder sig til at blive kvit Herstein og Dag, Jenny har skrevet at Pigen skal hente dem til Mandag, men Bjørsons kommer ikke til Cr før den 20de.
Hvorlænge mine Folk bliver ude ved jeg ikke, 8 Dage sagde Hiorth, men skal de til Kjøbenhavn bliver de længere. Carl haabede for at Skolen skulde exensere (?), men han vidste det ikke, Overlærerens skulde snart komme hjem, og da skal jeg sende Bud og spørge derom. Jeg skulde ønske Carl havde fri Maaneden ud, da vil jeg seile en Tur, saa kanske Du kan være med, og Christopher hvis han har fri. Jeg sjelver rent i Hænderne, saa Du ser jeg har godt af at hvile nu. Hjertelig Hilsen til eder Begge og Familien.

Din egen Mama.

Jeg faar vel snart Brev om hva Tid I kommer, og hva Tid jeg skal lade Huset sætte i stand. Jeg undres hvor Karen har gjort av Nøglene Dine, det ved jeg ikke.

Event-Misc:
I et brev datert Molde 5.februar 1889 nevner rektor Alexander Brinchmann sin sønns svigermor:

...fru Hiorths beklagelige fald og deraf følgende legemsskade...

Den 26.februar skriver han følgende:

...Ved siden deraf kan du jo glæde os med god helbred for dit (dvs. Christopher Brinchmann) eget vedk. og med fru Hiorths fremadskridende restitution. Det var nok en slemmere affære end jeg fra først af fik forestilling om...

Died:
Therese døde på hospitalet av en blodpropp, 14 dager etter en operasjon hun hadde tatt der.

Den 19.mai var en lørdag, og påfølgende mandag står det i Fredrikstad Tilskuer:

Dødfald.
En af Byens mere kjendte Damer, Fru Therese Hjorth, er Lørdag afgaaet ved Døden under et Ophold paa Vor Frue Hospital i Christiania.
Fru Hjorth var eb elskværdig og godgjørende Dame, som altid havde Hjerte og Haand aaben, hvor det gjaldt at lindre Trængsel og Nød. Paa dette Felt arbeidede hun meget i det Stille, og var altid saasnart en Liste blev udlagt, eller Hjælp søgtes paa anden Maade, en af de første som meldte sig.
For Ophjælpen at det fattige Musikliv her paa Stedet har Fru Hjorth interesseret sig meget. Hun var en Tid Medlem af Musikforeningens Bestyrelse, og hendes smukke og statelige Skikkelse savnedes aldrig, hvor god Kunst paa dette Omraade blev budt frem.

Dødsannonsen i samme avis lød som følger:

Min inderlig kjære Hustru
Therese Marie,
født Coudrio,
hensov stille og fredfuldt idag,
60 Aar gammel.
Fr.stad 19de Mai 1906.
Niels S. Hiorth.
Begravelsen foregaar fra Glemminge Kirke Onsdag den 23de Mai Kl.1.

Buried:
Begravelsen ble omtalt i Fredrikstad Tilskuer:

Begravelse.
Fru Grosserer Hiorth begravedes idag kl.1 under meget stor Deltagelse fra Glemminge kirke, som var smukt og smagfuldt dekoreret. En Mængde Kranse var fremsendt, og Kisten var skjult under et rigt Blomsterflor.
Sogneprest Gjerløw forrettede og talte over de Ord af Fillipenserbrevet: "Vort Rige er i Himlene, hvorfra vi og forventer vor Herre Jesus Kristus, vor Frelser".
Ved Graven sang en Dobbelkvartet af ældre Sangere før og efter Jordfæstelsen, som ogsaa forrettedes af Sognepresten. Marskalker var Havnefoged Bassøe, Chr.ania og Kæmner O.N.U. Sandberg.

Notes:

Married:
Tillysningsdagen var 4.juli 1865.

Fra kirkeboka:

Niels Severin Hiorth, født Onsø 15.april 1825 (40 år gammel), og frøken Therese Marie Petersen (f.Cudrio), født i Fredrikstad 6.mai 1846 (39 år gammel).
Deres alder som her står nevnt er feil.

Bryllupet sto på eiendommen Gibraltar, hvor Niels også hadde sin arbeidsplass.

Middagen ble servert i et stort telt for de mange gjestene på festen. Kjøpmann O.R.A. Sandberg, Ola Malakka byens senere kemner, er forfatteren av bryllupssangen:

Melodi: En lien Gut ifraa Tistedalen.

Hjorten vandret og tænkte smaat
Udi Lunden
Det skulde rigtig dog være godt
Nu paa Stunden
At faa en Mage, en kjærlig Viv,
Jeg kunde elske mit hele Liv
Her i Lunden.

Saa ønsked han i sit stille Sind
Udi Lunden
Da ved hans Side der stod en Hind
Strax paa Stunden
Hun var saa yndig en Mø, saa prud,
Og Hjorten sagde: Vær du min Brud
Her i Lunden.

Hvad Hinden loved', det ligger vel
Nu for Dagen
At Løftet holdtes ved Hjorten selv
Paa Bryllupsdagen
Hun gav det Løfte at bli' hans Brud,
Og Løftet løstes' idag for Gud,
Ja nu er Dagen.

Hvem Hjorten er, ved natirligvis
Allesammen
Niels Hiorth beseiret har nu en Kris,
Det er Gammen
Og Hinden - det er hans kjære Brud,
Vi selv nu ser hende i sit Skrud
Allesammen.

Og saa et Hurra vi slutter med
For de Nygifte
Gid vel I leve paa dette Sted,
Lykke stifte.
Gid Gud Velsignelse med Jer idag
Maa følge ind under lune Tag
I Nygifte.

Den 15.august opprettet de 2 nygifte gjensidig testamente.