Notes:

Died:
Oppgitt alder for ugifte Ingeborg Augusta var 45 år.

Buried:
Gravlagt som fra Aasebakken (i Gjerpen) frøken Ingeborg Augusta Coucheron 45 aar.

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1767, Telemark, Norge; Løytnant.
• Occupation: 1777, Skien, Telemark, Norge; Borger. Anton Jakob Coucheron tok borgerskap i Skien 1777.
• Occupation: Bef 1782, Porsgrunn, Telemark, Norge; Tollkontrollør, justiceraad og veiermester.
• Residence: 14 Oct 1785, Porsgrunn, Telemark, Norge; Jønholtgaden 3.
• Event-Misc1: 5 Oct 1790, Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge; Fadder for skibscapitain Henrich Bruun og Constance Raschs barn Ane Elisa Dorthea.
• Occupation: 1794, Porsgrunn, Telemark, Norge; Tollinspektør.
• Residence: 1801, Larvik, Vestfold, Norge; Torvet 5.
• Probate: 28 Apr 1802, Porsgrunn, Telemark, Norge; Skifte etter Anthon Jacob.

Notes:

Christened:
Torsdagen den 24. juli Døpt af Prosten høyædle og velbaarne hr oberst Jacob Anthon Coucherons sønn kallet Anthoni Jacob. Testes: bl.a. Iver Leganger, Jens Garmann, Samuel Bugge, Madame Leganger, madame Maren Rue og Niels Wiborgs.

Occupation:
TOLLERE GJENNOM 300 ÅR 1563 - 1886:

Coucheron, Anton Jacob de, født på Vange i Hopperstad 19.juli, døpt 24.juli 1732.

Militær. Justisråd. Veier og måler i Porsgrunn, kontrollør sammesteds 16.januar 1782, tollinspektør 1794.

Avskjed 24.april 1799.

Død 26.april 1802 i Porsgrunn.

Residence:
At denne eiendom er udgaaet fra Bjørntvedt, fremgaar af flere optegnelser, bl a. Herman Leopoldus's gavebrev til Niels Aall af 1730, som før er citeret; men naar udskillelsen fandt sted, har det hidtil ikke været muligt at konstatere.

Den første bebyggelse, man kjender, er gjengivet paa et maleri af frøken Johnsen fra omkring 1820. Arkitekt Børve har i sit hefte To gamle Porsgrundshjem beskrevet gaarden.

Den første oplysning, vi har om Jønholt, skriver sig fra en meddelelse om, at Lensgreve Sivert Urne i 1652 fik fuldmagt til ved mageskifte at erhverve den øde øe Porsgrund under Jønholt af eierne Niels Gundersen paa Bolvig og Thore Gundersen paa Jønholt, mod at erholde Aamdal i Melum med pladsen Maier og underliggende fiske og fos ved Skotfossen samt Røraasen. Naar det blev ydet et saa betydeligt vederlag for den øde øe, var det, heder det, af hensyn til den Landstold, som opkrævedes af skibene, som var henvist til at indlaste sin trælast ved denne Øe.
I 1661 erlagdes der ½ Riksdaler. pr. reise af alle skibe, som sig paa Toldboden eller Jønholts Eiger fastgjorde.
I 1782 solgte Rasmus Malling til Hans og Friedrich W. Schrader.

I 1785 solgte disse til Kontrollør Anthon Jacob de Coucheron for 3,500 Riksdaler.

I 1786 solgte hr. Coucheron en tomt til ny Kirkegaard og udstedte i den anledning saadant dokument:

Jeg Anthon de Coucheron
Deres Kongl. Majestæts til Danmark og Norge m. v. bestallet Justitsraad samt Controlleur, veier og maaler ved Langesunds Toldsted gjør vitterlig: at han sælger et stykke af sin eiendom Gjønholt gaard til Porsgrunds Østre Kirke, hvilket stykke jord er opmaalt og indeholder fra den alfare vei sør til nord til den nederste pæle 183 fod, derfra vest til øst 67 fod til pælen nærmest Sr. Schwarckes Huus, derfra nord til sør til veien 152 fod og derfra øst til vest langsveien 80 fod. Grundafgift 4 Rdl. og ret for mig og min familie eller efterkommere af Gjønholt gaard paa dette sted forbeholder os at oprette en begravelse, uden derfor at svare nogen kiendelse til Kirken eller dens Verger.
Saaledes meddeles Porsgrunds Østre Kirke dette som grundeseddel under min haand og segl, ligesom ordlyden her af mig meddeles et lovligt document til thinglysning paa egen bekostning af Kirken til min og efterkommendes betryggelse i Tiden.
Gjønholt den 6te Maii 1786.
Peder Baar.
Paa Kirkens vegne underskriver
Hagerup. Nic. Benj. Aall.
D. Rasch. Jacob Aall.

Coucheron har øiensynlig ikke haft større formue, da han for at dække resten af kjøbesummen pantsatte sine effekter til Schraders og optog i den anledning en fortegnelse over sit indbo, hvilken fortegnelse hr. Arkitekt Børve i sin bog To Porsgrundshjem har benyttet til en rekonstruktion af gaardens indredning og udstyr.

Denne Eiendom er bekjendt for sin smukke Beliggenhed i Nærheden af Porsgrunds Kirke paa Østsiden og for den storartede Udsigt over Elven, Vestsiden og den nedre Del af Byen. Hvor naar den blev bygget vides ikke; men de ældste Dokumenter som findes paa Jønholdt er et Skjøde ifra Taxadeur Malling til Leutnanter af Infanteriet, Brødrene Hans Joakim Johan og Fredrik Schrader datert 13. April 1782. Disse Herrer Schrader solgte dog allerede Gaarden efter 3 Aars Forløb til Justitsraad og Kontrollør samt Veier og Maaler ved Langesunds Toldsted, Anton Jacob de Coucheron, ifølge et Skjøde dateret 14. October 1785. Denne Coucheron var ogsaa Eier af Gaarden Skrukkerød.
Som en Raritet kan det nævnes, at der paa Jønholdt iblandt gamle Dokumenter angaaende Gaarden ifra den Tid, findes en Fortegnelse over Møbler og andet Udstyr i de forskjellige Værelser og Kjøkkenet. Denne Fortegnelse er skrevet af Coucheron til Brødrene Schrader, i hvilke Sidstnævnte skulde have Pant i alt, hvad Fortegnelsen indeholdt, indtil Coucheron havde betalt den Sum Penge, der stod til Rest, da han overtog Eiendommen. Disse Pengeblev ordentlig afbetalte, thi den 13de Mai 1786 er Kontrakten læst og protokolleret for Lillegaarden og undertegnet af Lucas Norss.

Vi vil da kaste et Blik tilbage og se hvordan Jønholdts Værelser vare udstyrede for 122 Aar siden og begynde med Storstuen med sine 3 Fag Vinduer og foran disse hænger fine blommende Nonnenskjær Gardiner med Fryndser, Duske og røde Silkebaand. Imellem Vinduerne hænger lange smukke Mahogni Speile med Zirater og Løvværk og under hvert Speil er efter Datidens Skik placeret en Mahogni Kommode. Værelsets Møbler bestaar af Komode, Lænestole betrukket med rød Moire, og 12 nymodens Stole betrukket med samme Stof. Der angives hverken Sofa eller Borde paa Optegnelsen i dette Værelse.

Ifra Storstuen kommer man ind i Storstuekammeret. Dette er ogsaa paa 3 Fag Vinduer foran hvilke der hænger lange grønne Stoffes Gardiner med Messingringe og Tilbehør og udenpaa disse fine hvide Gardiner af Tyll med Fryndser og Duske.
Imellem 2 Vinduer hænger et stort Mahogni Speil med Zirater og Løvværk, og under dette staar et rødt lakeret og forgyldt Træbord; ligeledes er der i værelset 2 Mahogni Spilborde betrukne med grønt Klæde.
Foruden disse Borde er Værelset forsynet med 1 Lænestol, 9 ældre Stole af brunt Træ og 6 nymodens Stole, alle sammen betrukket med grønt Stof. Tillige findes i Storstuekammeret en stor Thronseng med Billedhuggerarbeide forgyldt og lakeret. Den er fint udstyret med Sirts Omhæng, der er underforet med grøn Taft og besat med hvide Crepiner; Sengetæppet er af samme Stof. Der findes ogsaa et Natbord fint indlagt med forskjelligt Slags Træ.

Storstuekammerne blev tildels benyttet som Gjæsteværelse, tildels sammen med Storstuen som Selskabsværelse. Man skulde nærmest tro, at Herrerne sad der og spillede Kort, idet der var 2 Spilleborde.

I Familiens Dagligstue var der ingen Gardiner for Vinduerne, Derimod var der også et Speil i forgyldt Ramme og under dette en nymodens Komode med Beslag og engelsk Marmorskive paa. Paa denne stod en Potpourrikrukke af hvid og blaa Porcelæn (Røgelseskrukke).
Ikke mindre end 3 Udgaver fandtes her af de store tungvindte Dragkister paa høie, krumme Ben og i Rokoko-Stil. Den ene af disse er ganske almindelig; den anden er indlagt med forskjellige Sorter rart Træ, imedens den mindste er af Egetræ. De ere alle udstyrede med store Messingbeslag.

Omkring i Stuen staar 12 Stole med blommet udsyet Tvistes-Betræk og imellem disse et hvidt firkantet Thebord med forgyldte Blade. Paa den ene Vægstaar et stort Egetræs Skab, hvori alt Sølvtøi opbevares, og på de forskjellige Dragkister staar som Pryd 4 forgyldte Porcelæns Krukker, en stor Porcelæns Punschebolle, en hvid Frugtkurv med Fad, samt 2 polerede Staal-Lysestager.

I Soveværelset stod en stor nymalet beslagen Top-Seng med brunt Kattuns Omhæng med Dækken og Tilbehør af samme Sort. Her er heller ingen Gardiner; men et stort Speil bænger paa Væggen og foruden dette ogsaa et Natbordspeil, der staar paa et lidet sammenslaaet Vingebord. Her stod ogsaa en magelig Lænestol og 6 andre Stole, alle betrukne med Russelæder. I dette værelse fandtes ogsaa et Egetræs-Skatol, samt et stort Vingebordder er malet brunt og med solide Beslag.

Barneværelset har kun et Vindu, og foran samme hænger hvide Kattuns Gardiner. Coucherons havde vist baade store og smaa Børn, thi foruden 2 Sengesteder er der 1 Slagbænk og 1 Vugge, og dette er efter den Tids Brug Soveplads til 7 Børn. Midt paa Gulvet staar der et malet Vingebord med 4 Træstole omkring og dertil en liden Barnestol. Barnepigen laa i en gammel Slagbænk om Natten. En stor beslagen malet Kiste med rundt Laag og en ditto Kuffert, hvilket begge Dele vistnok bleve benyttet til at lægge Børnenes Tøi nedi - fuldstændiggjorde Værelsets Udstyr.

I Kjøkkenet var der Tallerkenrækker paa Væggene med skinnende blanke Tintallerkener og Fade efter hinanden, ligeledes staar nævnt i Optegnelsen 3 Lysesaxe, 1 Pomadeskrin, 3 nye Spinderokke, 1 Hæspeltræ og 1 Garnvinde.

Fru Coucheron døde paa Jønholdt i August 1792 og blev bisat i Kirkekjælderen i østre Porsgrunds Kirke.

Ved Auktion af 5te August 1799 solgte Coucheron Jønholdt og Skrukkerød til Dhr. Amtschirurg ved Porsgrunds Amtssygehus paa Osebakken Christian Rædisch og Kjøbmand i Skien, men Indvaaner af østre Porsgrund, Sivert Backa. I disse Herrers Besiddelse var Eiendommen kun en kor.

I 1799 blev gaarden ved tvangsauktion solgt for 3,000 Rdl. til Dr. Radisch og Sivert Backa.

Radisch solgte sin halvpart til Backa. Eiendommens oprindelige størrelse kjendes ikke nøie, men Hestehaugen paa Helleberget har strukket sig til Winthergaden, medens den nedenfor Rektorboligen støder til Lagmandsløkken.
Kirken og den gamle kirkegaard ligger paa den sydligste del af eiendommen. Raschebakken og en smalstrimmel paa vestsiden af veien er udgaaet fra Jønholt, idet de huse, som ligger mellem veien og Presterenden, har faaet grundbreve eller skjøder fra Jønholt. Videre hele Huken op til Kongerøds gaard under Helleberget.

Om Østre Porsgrunn kirke;
Til Muren om Kirkegaarden brugtes 500 Mursten og 43,5 Tønde Kalk; til at minere den Sten der tiltrængtes, brugtes 48 Pd. Krudt. Efter 27 Aars Forløbfandt man dog at denne blev for liden, da Menigheden var forøget med nogle hundrede Mennesker. Det blev derfor paa den anden Side af Gaden indkjøbt et Stykke Jord tilhørende Jønholdts daværende Eier justitsraad Coucheron.

Coucheron døde 4.mai 1802.

Kilder:
L.matr.no. 129.
Jønholt av Finn C. Knudsen.
Opptegnelser fra det gamle Porsgrunn av Inga Friis,
Eiendommen Jønholdt.

Event-Misc1:
Døbt skibscapitain Henrich Bruun og Constance Raschs barn Ane Elisa Dorthea.
Test: Søren Raschs kone Magdalena Charlotta Hedevig Løvenskiold, Henrich Wrights kone Dorthea Christie, jomf. Mariana Møller, justiceraad Anthon Jacob Coucheron, Jens Kiil, Folkman Freck, Niels Aall.

Residence:
Anthon Jacob Coucheron sto nevnt som logerende i en alder av 68 år i 1801.

Han bodde da hos Andreas Larsen Zimmerlunds familie, og ble telt med herunder i folketellingen det året. Dette var under Laurvig - Larvik og Jarlsberg amt.

Da er Justitz raad afgaaed med pension som told inspecteur Anthon Jacob enkemann etter sitt fjerde ekteskap.


Probate:
Bamble Sorenskriveri, Skifteprotokoll nr. 12 (1792-1803) side 584b. Skifte 28.april 1802 i Østre Porsgrund:

Justismand Anthon Jacob d' Coucheron, død - Enken Christiana Maria fød Kraf

Barn fra hans 1'de egteskab med Ingeborg Augusta Thorsager:

1. Bartha Sophia Coucheron gift med Johan Mannal boende i Schien.

Barn af hans 2'de egteskab med Charina Medea Maii:

2. Anthon Jacob d' Coucheron, i Telemark infanteri regiment.
3. Hendrich Slangbusch Cocheron, død i Juldtvedt ved Drøbach og efterlader sig 2'de døtre a. Catarin Coucheron, b. Barbra Coucheron.
4. Ingeborg Augusta Coucheron 38 aar, hiemmeværende.
5. Maria Margrethe gift med Joachim Jens Schveder og boende i Schien.
6. Marte Pauline gift med Presten Hr. Paul Qvist i Indmarken?
7. Anne Sophia Rosenkrantz 30 aar i Kiøbenhavn.

Barn af hans 3'de egteskab med Joachima Hermana Schveder:

8. Friderich Christian Løvenhielm 20 aar, fraværende som søefarende.
9. Jens Severin Coucheron 16 aar.
10. Ove Friderich Brochenhuus 14 aar.
11. Charlotte Amalia Due 19 aar.
12. Hendricha Pauline Lillienskiold 15 aar.
13. Petronelle Jørgine Montagne 10 aar.

Barn af hans 4'de egteskab med Christiana Maria Kraft:

14. Petter Christian Rømling.

Laugværge for enken hendes svoger Hr. Georg Heuch i Kragerøe.

Died:
Fra Gløersens Dødsfall i Norge:

coucheron, - anton jacob von, justisråd, f pors-grund 26/4 1802, 69 år, avertert. av s.: anton j. von c. på e. og 6 ufors. søsk.s v.

Buried:
Gravlagt som JusticeRaad Coucheron 69 aar.

Anthon married Cathrine Medea Maj Povelsdatter Paus, "Coucheron" on 13 Jul 1763 in Lårdal, Tokke, Telemark, Norge. Cathrine (daughter of Povel Corneliusen Paus and Marthe Christophersdatter Blom, "Paus") was born before 15 Nov 1741 in Lårdal, Tokke, Telemark, Norge; was christened on 15 Nov 1741 in Lårdal, Tokke, Telemark, Norge; died before 14 Sep 1776 in Solum, Skien, Telemark, Norge; was buried on 14 Sep 1776 in Solum, Skien, Telemark, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Probate: 15 Oct 1776, Solum, Skien, Telemark, Norge; Skifte på Gråten i Solum.

Notes:

Christened:
Døbt Seigr. Pauses barn og kaldet Catrina Medea Maj.
Test: Monsr. Moeland, Monsr. Paus, Monsr. Jens Blom, Madme Pernelle Blom, Demoiselle Marte Ørn.

Probate:
Skifte 15. oktober 1776 på Gråten, Solum:
Catharine Medea Maria Paus død 9. september,
enkemannen Lieutenant Anthon Jacob Coucheron og deres barn:
Anthon Jacob 10 år,
Henrich Schlanbusch 9 år,
Poul Jørgen 1/4 år,
Hendriche Antonette 17 år,
Berthe Sophie 15 år,
Ingeborg Augusta 13 år,
Marie Margrethe 7 år,
Marthe Pouline 5 år,
Anne Sophie Rosenkrantz 2 år.

Died:
Frue Cathrine Medeamaj Coucheron 35 aar.

Other Events and Attributes:

• Occupation: 10 Jan 1729, Bergenhus, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Oberst og sjef ved Bergenhus infanteriregiment.

Notes:

Christened:
Nevnt som Jacobus Antonius.

Occupation:
Ble 23.april 1698 fenrik ved livkompaniet av Hausmanns gevorbne infanteriregiment, men ble samme år forflyttet til kaptein Stocfleths og 1700 til oberstløytnant C. G. von der Ostens (dette kompaniet fikk kort etter kaptein J. W. Stuart som sjef) kompanier av samme regiment.

Han ble 1.mai 1706 premierløytnant ved kaptein Landsbergs kompani av samme regiment (der Caspar Hermann Hausmann nå var erstattet av generalmajor Johan Caspar Cicignon som sjef).

Den 9.mars 1708 ble han karakterisert kaptein (altså midlertidig forfremmelse til kaptein) og fast premierløytnant ved major H. J. von Rummelhoffs hadelandske kompani av det Opplandske nasjonale infanteriregiment.

Den 5.oktober 1710 ble han kapteinløytnant ved oberst J. O. Brockenhuus' livkompani av regimentet og den 23.mars 1714 ble han fast kaptein og sjef for Land og Valdres kompani av samme regiment. Han utmerket seg ved forsvaret av Krokskogen i 1716 slik at han av generalmajor Barthold Heinrich von Lützow den 7. mai samme år ble innstilt til, og av kong Fredrik 4 den 27.juli ble utnevnt til sekondmajor av regimentet.

Den 15.august 1718 ble de Coucheron ansatt som premiermajor og sjef for Gran og Jevnakers kompani av det 2. Opplandske nasjonale infanteriregiment.

Den 3.august 1719 ble han forfremmet til oberstløytnant.

Den 10.januar 1729 ble Anthon Jacob de Coucheron utnevnt til oberst og sjef for det 1. Bergenhusiske nasjonale infanteriregiment.

Han døde på Vange i Vik den 2.oktober 1736.

Det skal stå mer i Personalhistorisk tidsskrift, 1. rekke, VI. bind.

Died:
Beskrevet som høyædle og velbaaren.

Anthony married Henriette Antonette Lillienskiold, "Coucheron" on 20 Jun 1727 in Vang, Gudvangen, Aurland, Sogn og Fjordane, Vestland, Norge. Henriette (daughter of Peder Montagne Lillienskiold and Abel Cathrine Hjorth, "Lillienskiold") was born in 1704 in Handeland, Fjelberg, Kvinnherad, Hordaland, Vestland, Norge; died on 11 Mar 1783 in Nørlund, Nørager, Nordjylland, Danmark. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1782, København, Sjælland, Danmark; Priorinne ved Harboeske Frue kloster.

Notes:

Occupation:
Henriette var trolig faster til Friedericha Lovisa Lilliensciold, som overtok etter henne som priorinne.
Henriette var priorinne iallefall i året 1782.

Det Harboiske Frue-Kloster, beliggende i Stormgaden, er en mild Stiftelse for Enker af adelig Stand, hvis Mænd have tient Kongen og Fædrenelandet, men ikke efterladt dem det, hvoraf de kunde leve utrængende til anden Hielp. Dette Kloster bærer Navn af sin Stifterinde, afgangne Geheimeraad Jens Harboes Enkefrue, Geheimeraadinde Christiana Harboe, fød Baronesse Fiuren, som gav ved et Testamente sin her paa selvsamme Sted beliggende og iboende Gaard til et Enke-Frue-Kloster, saa og alle sine anseelige Midler med alt sit Efterladenskab, tillige med sit Baronie Støfringgaard i Jylland, at deles i lige Dele for at oprettes af disse Hendes Midler baade dette Enke-Frue- Kloster i Kiøbenhavn, saa og Jomfrue-Klosteret Støfringgaard i Jylland.

Dette Harboiske Frue-Kloster blev indrettet Aar 1741. Men da Bygningen var for liden til sin Bestemmelse, blev Aaret 1758 opført en anden nye til alle Sider grundmured Bygning, som var parallel med den gamle, men begge Bygninger bleve sammenføiede ved en lavere Forbygning, saa at begge Cops de Logis forestille et Par store Pavillons.
Hver af disse to Hoved Fløie eller Pavillons ere tre Etager høi og sex Fag bred. Udi hver Pavillon ere Logementer til sex Fruer og deres Piger, saa og sex Kiøkkener i en Linie. I hver Etage ere fire Værelser til to Fruer og det femte til deres Piger. Hver Frue har et Kiøkken, et Spisekammer paa tre Fag alt i en Linie. Derforuden har hver Frue sine Kieldere i samme Bygning.

Imellem disse to Pavillons er Mellem-Bygningen, som er to Etager høi og sex Fag bred med en Altan over, ziret med Sandsteens Lendeverk og Stifterindens Vaaben ud til Gaden.
I den anden Etage af Mellem-Bygningen er Priorindens Værelser og den Sal, hvor Prædiken og Bøn holdes. Saa og Directeurens Værelse, hvori giemmes Klosterets Obligationer, Brevskaber og Protocoller.
Under denne Bygning ere Kieldere til Priorindens og Directeurens Brug.
Neden under er et Kiøkken og Pigekammer for Priorinden, saa og en Stue til Portneren. Samme Portner nyder aarlig Løn 60 Rdlr. og 10 Rdlr. til Ildebrand.

Ved Stiftelsen er et Vaskerhuus og to Material-Huse. Ligeledes ogsaa en smuk liden Hauge, som kom i Stand Aar 1760.
Paa Bygningen ere tre Porte, nemlig en Port ved hver Ende, hver paa to Fag, og en Hoved Port i Mellem-Bygningen som er Hoved-Indkiørselen.

Dette Frue-Kloster er en Stiftelse for en Priorinde og 12 Enke-Fruer, hvis Mænd have været af de fem første Classer i Rangen. Priorinden nyder foruden fri Logemente aarlig i Pension 260 Rdlr. og hver af de 12 Fruer foruden fri Logemente nyder aarlig 160 Rdlr.

I dette Kloster prædiker hver Sønog Helligdag en Student, som derfor nyder aarlig 60 Rdlr. Løn og med Tiden mere, saa og Offer af Conventualinderne.

Der findes tvende Skilderier, som er Salig Geheimeraad Iver Harboes og Frue Christina Fiurens, §. 18. Grev. Holstein Lethr. Hotel. §. 19. Kalleboe-Kanal. 89 med nogle af deres Familiers Skilderier, hvorom dog ingen Oplysning haves formedelst deres Ælde og Ukiendelighed.

Frue Geheimeraadinde Harboes Fundats paa Enke-Frue Klosteret er dateret den 23 Nov. Aar 1735, og er at læse i H. de Hofnmnns Samling af Fundatser og Gave-Breve, Tom. 10. pag. 5.

Aftegningen paa dette Harboiske Frue-Kloster findes i Pontoppid. Atlas Dan. Tom. II.

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1768, Kviteseid, Telemark, Norge; Inspecteur.

Povel married Marthe Christophersdatter Blom, "Paus" on 03 Jan 1723. Marthe was born in Kviteseid, Telemark, Norge; died in 1755 in Lårdal, Tokke, Telemark, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: 1667; Gefreider.
• Occupation: 1674, Oppland, Innlandet, Norge; Fenrik i Oplandske infanteriregiment.
• Occupation: 1677, Sjælland, Danmark; Løytnant ved 2.sjellandske infanteriregiment.
• Occupation: 1678, Fredrikstad, Østfold, Norge; Capitain.
• Occupation: Bef Apr 1682, Bergenhus, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Captain, nevnt i protokoll av 19.september 1688.
• Event-Misc: 1690, Bergenhus, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Fra BERGENHUS GARNISONS JUSTISPROTOKOLL hvor major Coucheron er nevnt.
• Occupation: 1690, Bergenhus, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Major og kompanisjef ved Bergenhus infanteriregiment (fra sommeren 1690).
• Event-Misc: 1691, Bergenhus, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Fra BERGENHUS GARNISONS JUSTISPROTOKOLL hvor major Coucheron er nevnt.

Notes:

Occupation:
Gefrejder, en. (ge?fr?ai'd?r) (ogs. skrevet Gefrejter. fra ty. gefreiter, perf. part. (m.) af freien, befri; egl.: soldat, som er fri for at staa skildvagt; nu kun spøg. ell. foræld.) menig soldat, der gør tjeneste som korporalskabsfører, patrouillefører olgn...

Occupation:
Tittel ved sønnens dåp i Korskirken.

Event-Misc:
Anlangende Johannes Friis fordum Capitain des armes her ved Guarnisonen Hands Giftrmaal og afgang fra fri Companiet.

Da Saasom hand sin Meening for Welbaarne her Commandant, herofver fæstningen Og obriste Lieutnant Hevne hafde tilkiendegiort, det hand sigmed Mr Adams forige Skarpretters her i Bergen datter hafde forlovet: og af Welbaar Hr: Commandant ofte var fra saadant Giftemaal i mindelighed afraadet: som ike kunde afvendes fra sit forsæt: Saa suntes ike at hand lenger wed Compagniet kunde taales. Hvorfore hand først til Hr: Commandant indgaf dene Memoraet.

Høyædle og Welbaarne fri obrist-Leut og ober Commandant Heyn, Høygunstige Patron, og Tilforladende Mægtige befordrer,
I aller dybeste Ydmiughed fræmbærer ieg undertegnede denne min ydmiugste (hopplig), bønfaldende derhos, at høyædle og welbr Hr: Obr: Comendant udj gunst ville ansee og behage det som ieg ydmiugeligst hermed maa berette, Saasom (Gud) ved sin ubegriibelige (Wiessdoms) Raad har bøyet mit (Sind), og (førte), til H. Mr Adam Cords fordom Scharprigter her i Staden hands datter, og (det) ville falde for min Siel og Samwittighed tungt, hende atlade, førend døeden imellem os giør skilsmisse, Saa bønfalder ieg for Eders Welbr (I) ikke ville (fortørnes), mishage, eller udj ugunst ansee dette som ieg ikke kand lade forbigaae højædle og Welbr: Hr: Obr: Commendant herved aller ydmiugst at giøre tilkiende, mens langt meere leve i haabning, og gode forsikring underdanig at (nyude) Eders Høyædle og welbaarnheeds behielpelige gunst, og mægtige befordring til at at maaete blive udj min charge ved Compagniet, hvilket schal (forbinde) mig ... alleene Ed. Høyvelbaarnheds berømelige og genereuse Command opligtigst at berømme Mens ogsaa herforuden at … Eders høyædle ydmiugste … og til ald ydmiug opvartning, forbliver højædle og welbaarne Hr: Obr: Commandants
Bergen d 8. Jannari 1690. Pligtschyldigste Knegt J: Friis.

Men, som hr: Commandant ike (vedse) at kunde udi denne begiering (ved) hannem bønhørt, ingaf hand it andet, som, med paateigning hos følger Høyædle og welbaarne hr. Obrist Leutenant og Commendant Albrecht Christoff von Heinen Høygunstige promoteur og megtige welynder.
Saasom ieg nu ... lang her ved Guarnisonen for Cait. Des armes, fore ...tinueret, og mig udi Sinde falder ... kunde være paa ... fortuna, at fornemme, efftersom Jeg med ... og mest Guds hielp ... derved at søge og erholde ... (erlangelse), altsaa drister ieg mig i allerebeste ydmighed og underdanighed hos højædelbaarne Hr: Commendant at erholde, hans Welbaarnheds af høje gunst og Naade mig unge Mensche vilde være befordelig, at mit abscheed fraitzige Compagnie maaete bekomme, og i saa maade som meldet er min fortuna paa andre Stede at søge maaete tillade Saadand hands Welbaarigheds stoere assistens imod en hands ringe tiener, scahll Wittelig imod hands velgierning ved en endelig Bøn til Gud, af yderste Pur eftertenkes, og desueden effter aller største pligtschyldighed, (ervarter) ... til en Snild resolution maatte antages, og ... med ... og ...
Høyædlebaarne Hr: Commendants, aller ydmiugste troepligt ferdigst ... Knegt
Bergen d 14 Janarii 1690. J. Friis.

Remitteris til hands Compagnie es Chef Hr. Obr. Lieut. Waldan, H. C. Hein. Weilen sich der Supplicant mit euers Büttres Tachter Vernichet, und vor dem Hr: Commandanten, und nicht, zu sondern, das er sie nicht Verlassen will, so hat er von meine handt kein abschindt zu hassen. Hieron von Waldan.

Hernest haar hand Suppliceret til hands Høy Exællence, Høybaarnhed: Staadtholder Guldenleue, og dessen naadige resolution derpaa erlanget som følgis
Høyædle og welbaarne Hr: Excellence, Hands Kongl: Majts Høibetreede Stadtholder udi Norge, Generalissiens og Geheimeraad etc.

Saasom Jeg underskr: hands kongl: Mayets efter aller underdanigste Pligt, som en troe Undersaat og Soldat for Capitain des armes under den Bergenhusische Guarnison udj 2 aar og 3 Moneder til dato haver tienet, og upaaklagelig ... af mine ... Officerer opwartet.

Imidlertid effter ... og indschiudelse kommen udi kiendskab med en (Ehrlig) Skarprechters datter, her udi Bergen, (hans) faders nafn var Mester Adam, (Hvorover) Militienher ved Staden er bleven mig ugunstig, formedelst ieg ... datter ei kunde forlade, mens efter Guds Indgivende og mer ... Venskab, er tilsammen kommen ... ieg min afsked haver begiert, som mig ogsaa er bleven … saa Jeg ei Veed hvorledes ieg mig skall forholde, i henseende jeg udi 3 Moneders tid ingen tieneste har maaet giort.
Nødes derfor udi dybeste underdanighed hands høye Excellence, som alle for lige Soldaters fader at opwarte, med underdanigste ... det Guds willie udi saamaader maaete (forplandtes), og ieg mit Støkke brød til wiidere høye kongl: tieneste og promotion niuder,
Ti Jeg ... Lyst min Naadige herre og konge for en ... arve undersaat at tiene, ieg mit lif og blood paa Wagt og ... hvor ieg commanderedens worder, af (Waage), formandende underdanigst, Hun eller ieg, derfore ei bliver andeledes end erlige anseede, udi Sanderlighed, efftersom for ... hands Mayts Naade haver vært given dennem til Æhrlighed, som aldrig enten af æhrlige Skarprigters afkom, eller selv æhrlige være, som H: Mr Adam var, hvelken der med de bedste borgere, og ei med de Ringeste, formedelst hand ... skyld udi levende ... conversrede, og nu meget ...

Jeg lever udi Underdanige haab, hands høje Excellence af Naade Ville tage mig sin underdanigste tiener, og Soldat under sine beskiermelses Winger og (esche) derom til min Commendant Welb: Hein, og hr: Oberst Leut: Waldan fremstille, at ieg mig charge, og ... maaette niude, ellers udi fald hands høye Excellence ei af høygunstige Naade vilde wiide mig bønhørdt, ieg da mit afscheed og Passbord underdanigst maaete erlange. Og, effterdi ieg er ... i Christiania, at ieg da uforhindret maate bringe min Handel eller kiøbmandskab, som Jeg bedst Veed og bruge kand, hvelket Gud rigelig vil belønne, og ieg ... beste ... nest ... beskiermelse ...
Ved Natt og dag at Vor hands høye Excell: og høye familie indtil min døed, ... og schal forblive Hands Højbaarn Excelles underdanigst tiener og Soldat
Kiøbenhafn d 22. April Ao 1690. Johannes Friis.

Hands Høye Excellences naadige Resolution Kongl: Mayets Commandant paa Bergenhus Obristlieut: Hein Ville der vedkommende tilholde, at der Supplicanten beder saae sin afskeed og dimission; Mens dersom hand endnu længer har Løst at tiene allerhøyst hands Kongl: Mayet under militien, da at maintinere hannem, efter hands Kongl: Mayets allernaad: forordning, at (ingendt) Giftermaal hannem forekaster. Kiøbenhafn d 1 Augusti Ao 1690. U.F.Guldenleu.

Herpaa hare Welbaarne Hr Commandant gived sin Skriftlig resolution, at udi henseende til anførde høje resolution, har hand tilbøden same Capitain desarmes en Sergeants Plads efftersom hiin allereede af en anden er bekledet hvelken hand ei wilde antage: Men hare taget sig Kiøbmandskab fore,og ike wiedere ansügning giordt. (Saaved) det er bleven.

Effter forregaaende forhør, og derpaa fulte hans høye Excellences Naadige ordre de dat Kiøbenhafn d 24 juny 1690 Som for Retten blef oplest, Till een Krigsrettes Endelige Sæntentz udj den Saag imellem Seconde Lieut: Sofren Stud som SagSøgere paa den eene og Stüekjunker Anton Goldbach og Stükjunker Friederich Meyenfeld som beklagede paa den Anden siede haffuer hans Kongl: Mayest till Danmarch og Norge etc: Høy betroede Commendant paa Bergenhuus og underligende befestninger, HøyEdle og Velbohrne H Obrist Lieutenant Hieronimus Heine till i dag som var d 16 July 1690 it Loffligt Krigs Rett ladet Sette udj wilked welbemelte H Obriste Lieutnant Self Præsiderede og ... Assessores

Obrist Lieutnant Hieron: von Valdan
Major Storm
Major Coucheron
Kapitainer:
Gillis Ettersen
Graf von Ettern
Lieut: Montaogne
Lieutenants:
Christoffer Claesen
Christoffer Reus
Davidsen
Jacob Christensen
Fendrichs:
Mølenpohrt
Witter

Og effter at Retten Saaledis Var Satt, blef Parterne indkaldet, og i deris paahør, Æden for de forordnete Rettens Administratores oplæst, og dereffter Saagen forretaagen

Først blef oplest, det giorde forhør udj denne Saag, med alle Documenter og Widner som vare udj Rette lagde derwed, og dereffter til Spurte Præsesparterne om de Naaget paa de Assessores Som nu Sad Retten Kunde haffue at siege, huortill de Shvarede Ney, uden alleene Seconde Lieut: Søren Stud formehnte, at Fendrich Guding som werret tillstede den Tid actionen passerede og om Saagen kunde behre vidne, effter sin udj forhøred aflagde Æd, huorforre Præses med Samptlige Assessores for Rett omsaa, at bemelte Fendrich Guding sig fraa Retten entholte, og blef udj hans Sted ordineret og indført Lieutnant Christian Reus og da forretoges Saagen igien og Parterne igien indkaldet

L: Søren Stud Comparerede for Retten beraabte sig paa sin udj forhøret indgifne klagter og førte beviser, blef saa tillspurt.

1. Om hand sin Klaage imod StükJunker Meienfelt ieke med andere EensStemmige vidne kunde bevise
huortill hand Schvarte Ney ingen anden vidner at kunde føre, mens vilde giøre sin Æd derpaa at Meyenfelt Skielte hannem for een hundsfott

2. tilspurt om hand da vedstoed, og ieke benechtede, at haffue giffuet Meyenfelt it øhrfigen, og slaget hannem it blaat øye, effter de vidners formeld SomMeyenfeld Producered de dat: 8 nov: 88.
Huortill Søren Stud Schvarede paa, og ieke vilde fraagaa, Mens begierte at Stüekjunkern Maatte giøre sin Æd, at hand ieke skielte hannem for een Hundsfott

3. tilspurt videre om hand naaget viedere hafde at indgiffue, huorved hand formehnte Sin klage imod Meyenfelt at beviese, respond:
Ney, Mens hafde ieke tenkt at bagern som hans eene vidne skulde gaa fraa sit ord igien,
Stüch Junker Goldbach Comparede ieke, ey heller Naagen paa hans vegne. Mens Søren Stud forregaf Hand var bortdraget og faen sin afskeed Stuch Junker Meyenfelt Comparede self for Retten,
blef tilspuhrt om hand hafde Skielt Lieutenant Stud for een Hundsfott, Resp:
Ney, og begierte at Stud det schulle bevise
tilspurt om hand Vell kunde giøre sin Æd derpaa Respond:
jaa Gierne, og hafde aldrig hafd ahrsage dertill, ey heller ieke vist at Stud hannem Schlaaget det blaa øye, førent hand det self udj forhørt offentligvedstoed, og sieden Sig af berømbt

3. tilspurt om hand da var drueken respond.
Jaa, Naaget druken
Tilspurt om hand Naaget viedere at indlegge udj denne Saag, Respond:
Ney, mens begierte ved Dom at Nude Satisfaction,
Viedere blef indkaldet Fendrich Guding og

1. tilspuhrt om hannem noget mehre var bekient udj denne Saag, imellem Second: Lieut Stud og Meyenfelt og om hand hørt at Meyenfelt skielt Lieut: Stud for een Hundsfott, og Seht at Stud Schlog Meyenfelt. Resp:
Hand hafde ieke hørt at Meyenfelt Skielte Stud for Naaget, Mens hafde Seht, at Lieut: Søfren Stud shlog till Stüek junkeren

2. tilspurt om hand Effter tilforne aflagde Corporlig Æd, dette kunde Vidne. Resp:
jaa, Gierne Huoreffter Parterne udviest og traede Huer Classe for sig aparte udj denne Saag at votere
og Er Fendrichernis Votum,
Saasom Lieut: Søfren Stud hafuer Giffuet Manhafftig Stüek Junker Meyenfelt it Schlag paa Munden og ieke bevieser nogen ahrsag dertill Saa dømmerwie hannem effter H:M: aller Naadigste Krigs artichler Nemblig d 4 Cap: 29 Artiekel, at hand igien af bemelte Stüek junker it slag paa munden udholder

Underskrifter:
Lieutenanternes Vot:

Endog Sridighed af taager udsprung af forrige Stüekjunker Goldbach, Som Lieutenant Stud med adskillige Skieldsord og Andet mehre effter vindisbuhrenes formeld, antaste Saa alligevell Sehs ey det Meyenfelt i Samme Action till naagen Stridighed Sig indladet, tilmed Stud ingen fornøyel: bevislighedført at Meyenfelt brugt Naagen Skields ord, Mens dog af Lieutenant Søren Stud med øhrfiegen vorden Tractered: Huorfore Wie ey Rettere ved atkiende, end det ermelte Søren Stud, effter Hans Kongl Mayest: Aller Nadigste Krigsartikl: d 29 formeld, bør gifue Meyenfeld tillbørlig Satisfaction. Huisellers Stud paa Goldbach haffuer at prætendere, Kand udj hans fraverelse, Sieden hand lengst af hans Mayest: Krigs Tienneste er forloffuet, og hand detey tillforne udført haffuer Maa kiendis, Mens Stud det self paa Wedbørende steden viedere kand Søge.

Underskrifter:
Capitainernes Vot:

Efftersom Anton Goldbach ey er her ey heller mehre udj Hans Kongl Mayest: Tienneste Kand derfor Lieut: Stud af hannem ingenSatisfaction nu her erholde, Mens Som Stüek junker Meyenfelt formehn af Seconde Lieutenant Stud at vere høyeligen affrontered og begierer at nudeSatisfaction for den øhrefigen Stud
Sieger at haffue Giffuet hannem dasom Stud ey kand bevise, det Meyenfelt hannem haffuer Skielt refererer wie oss till hans K: Mayest: Aller Naadigsteudgangne Krigs Artikler 4 Capit 29 Artik: og Sunis billig Støch Junker Meyenfelt dereffter nuder Satisfaction

Underskrifter:
Oberst L: Waldan og Majorernis Vota

Effterdj Seconde Lieut: Søfren Stud ieke Kand beviese, at Stuck Junker Meyenfelt hannem med ord eller Gierninger Ringeste Maade haffuer Lederetsom af forhøret Nermere frembstillis og offuenbemelte Lieutenant hannemb imod all billighed Giffuen een øhrefigen som saa haard striedende imod worrisaller Naadigste Konges udgangene 29 Artikel pao: 20 Huortill Wie oss aller underdahnigst refererer og eragter billigt at aff ermelte Mayenfelt schalludholde og det udj Nerwerelsen af H Commendant og Samptlig Guarnisons Underhaffuende

Underskrifter:

Præses byfalder de ergangene stemmer og Confirmerer dennem

Endelig Dom
Effter Tiltahle, Forhør, Gienschwahr, og denne Sags Leylighed, og saasom afhørte widnisbürd sehes, at forrige Stüek junker Anton Golbach, till denTuistighed og Clammerj Werret første ophaf, og Ahrsaage, Mens som hand ey mehre udj hans kongl: Majest: Tienneste, Og altfor lang tid Sieden der afschall Were Allernaadigst dimmitert, da Wiste wie ieke, at kunde Lieutenant Stud tillkiende Naagen Satisfaction, Mens Saasom Lieutenant Stud SelfWedstoed, og det derforuden er bevislig giort at hand Stuck Junker Friderich Meyenfeld Giffuet it ørefigen og slaget hanem it blat øye og ieke effterStuds forregiffuende udj hans Quarter, mens udj it offentl: Kroe Hus ermelte Stüek junker Sad Wed bordet og talte Med een Anden Mand, og ieke kandmed Guldige Widnisbürd beviese, at Meyenfelt hannem dertill enten med ord eller Gierning Giffuet dertill Ringeste Ahrsaage, mens mehre Wildet tilforneafwerge Clammerj og Raade till Redelighed, da er for Rett erkient af denne Lofflige Krigs Rett, at Seconde Lieutenant Søren Stud, bør effter Hans Kongl:Mayest: Aller Naadigste udgangne Artikels brefs
4 Capit: 29 Artikel, Giffue Stüek junker Meyenfelt tillbørlig Satisfaction, og udj Commandantens og de Wed Guarnisonen Verende officierers, Nerverelse,udholde og igien Anname slig øhrefigen igien af bemelte Stüek Junker Meyenfelt og det paa Rettens wegne

Underskrifter:
Paa dommen haver hands Kong: Mayt allernaadigst saaledes tegnet:

Lieutenant Stud skal giøre Stökjunker Mayenfeld, udi Commandantens, og Guarnisonens Obr= Officierers nehrwærelse, Straff, sidde en Maaned Langfængslet udi Jern: og imidlertid miste sin gagie, som til qvæsthused henfalder. (Wdret) paa vort Slott Kiøbenhafn d 6. Septembr. 1690
Underskrift: Christian.

ANNO 1690 d 16 July der Krigsretten Var Satt paa Bergenhuus formedelst en Saag Second Lieutenant Stud effter ordre udførte udj wilken Præsiderede høyEdle og Welbohrne H Obrist Lieutenant og Commandant Heinen og Wahre Assessores H Obr L: H: von Waldan, Major Storm, Major Wilhelm Coucheron

Capit:
Gillius Ettersen
Graf von Ettern
Lieut: Montagne
Lieutenant:
Christoffer Clausen
Johan Davidsen
Jacob Christensen
Christoffer Reus
Fendrichs
Friedrich Muhlenphort
Christoffer Witter

Frembkomb for Retten Sr: Bastian Reimers fuldmächtig Johan Hünnecken og indgaf Sin Principahls Skrifftl: indleg paa Stemplet papir Lüdende Saaledis

Wohl:
Edler Wohlgebohrner Gestrener Herr Ober Commendant der Königl: Festnung Bergenhuus Was massen ich für einiger Zeit von Guarnisons Lieutenan
Søfren Stud auf frier strassen bin uberfallen dass selbige habe ich Eure Wohlgebr: schon Zu (roen) Mundtlig berichtet, undt belieben sie sich aussdehnen darüber Gepassirten actis Weiter Zu informiren lassen Wan dan dir Sache biss dato auss gestellet ist undt ich Keine Satisfaction erhalten Auchnicht vernommen dass deswegen durch Gerichtliche, Spruch wass decidiret, alss will Gehohesambst gebe ten haben, Euer Wohlgeb: Wollen dir Gutehaben undt mir ohne Weitere Ausstell Zu Rechte verhelfen Wogegen ich Verbleibe
Bergen d 16 july 1690 H: Wohl Ed: undt Wohlge: Gehohesamster deiner Bastian Reimers

Huorpaa Lieut Søren Stud blef i Rette Kaldet, og hannem bemelte Reimers Klage og Søgning forrelest, Sampt og det forhør udj denne Saag holden paa Bergenhuus, d. 19 Sept: 1688. Som Mest bestoed der udj, at Bastian Reimers Anklager Søren Stud, Haardelig, at hand hannem d 23 Marty 1687 om Aftenen Wed klochen 10 Slet, paa fast Mordadisk Wies, schall haffue offuerfalden, og affrontered, som hans witløftige indleg udj forhøred indført, med Wiedere (melder), de dat 8. og 19 Sept: 88.
Huilket hand, till at beviese, udj Rette lagde de udj forhøret indførte 2de Notarial Instrumenter, det eene af 4Marty og det andet af 7 April 1687. Som Sig beraaber paa it tingswidne udj denne Saag, taaget till tinge d 4 April 1687, da som det Tingwidnefulmektigen Ey hafde tillstede opsattes Retten, till i morgen kloken 7, 17 July Nest Effter: Comparede parterne og indlagde Bastian Reimers paaberabte Tingswidner.

Dereffter blef Lieut Søfren Stud tillspurt om hand noget herimod at indgiffue, Huortill hand Schwarede at hand Sig Refererede till sit udj forhøret indlagde Erkläring, de dat 28 Marty 87 og da giorde protestationer, Som bleffue udj Krigs Retten leste, og bestoede der udj: At hand benechtet aldehlis, og formehnte Bastian Reimers Sine haarde beskuldninger ey Laulig Kunde Beviese, Langt mindere At haffue fanget naagen skade, og Reserverede Sig sin tiltahle till bemelte Reimers saafrembt hand ey kunde beviese formehnte ogsaa at Reimers 2de Widne Ey kunde ansehs, Efftersom de ieke eenstemmig,og deris første bekiendelse for Notar: Publ: fraawigt, den tid de paa tinget (want) ved deris æd, effter det forwerwede Tingswidner de dat 4 Apr: 87, Wileket Tingswidne de sieden self beskülder, og fraagaar, d 7 April 87 wed it Notarial Instrument og udj 2de Vidners paahør, og sieger de hafde eysaaledis widnet der war og mehre tilsatt, end deris widnisburd hafde weret,

Bastian Reimers Allene indfordret for Retten og tillspurt om hand ingen Anden bevis Kunde frembføre uden de som Tingswidnet om formelder, Huortill hand Schwarede Ney, og beraabte Sig paa det hand allerede indlagd,

Søfren Stud der effter indfordret og tilspuhrt, om hand Well ved sin Æd kunde benechte denne førte klage, Huortill hand Schwarede, jaa, og Vilde Giøre Sin Høyeste Æd, at hand aldrig Sr: Bastian Reimers mehnt naaget till det onde, og Giorde hannem hiertelig ondt at Sr: Reimers det Saa ilde optog, som hannem ieke war mehnt, og at hand intet andet end Æhre og gott med hannem udstaende.

Parterne udviest Og effter den Høy Loflige Krigs Rett denne Saag well offuerweyet de udj forhøret og udj Krigs Retten, Indlagde facta og bewisligheder examinered og offuerweyet, Lod de begge parter igien indkalde for Retten, og dennem tilspuhrte om de sig ieke Wilde udj wenlighed foreene, eller om de wilde afwigte Sententz
Huortill de begge Hr: Bastian Reimers som Sagsøger, og Seconde Lieut: Søfren Stud som beklagede, friewillig Schwarede, Sig at Wilde forEhne, Saa Bastian Reimers som klagere udj hensehende till Æden, den beklagde var ferdig till at giøre, (og forhengiorde tilbud) afstoed fra sin klaage, og den beklagede Sin prætension, saa de ved haandtag blefue her for Retten forligte og saa denn Saag dennem begge imellem derved beroede. At Saaledis for Retten passeret
Bergenhuus ut supra test:
Underskrifter:

Anno 1690 17 July der Krigs Retten var satt paa Bergenhuus i den Saag i Mellem Bastian Reimers og Søfren Stud, huor udj Præsiderede H Obrister Lieutog Commendant Heinen og wahre Assessores

H Obr L: von Waldan
H Major Storm
H major Coucheron
Capit: Gillius Ettersen
Graf von Ettern
L: Montagne
Lieut Christoffer Clausen
Johan Davidsen
Jacob Christensen
Christoffer Reus
Fendr: Fried: Mühlenphort
Christoffer Witter

Da blef indkaldet till forhør Seconde Lieutenant Stud og tillspurt Huorforre hand i saa lang tied ieke Giort Hans Mayest: tienste
Respond: Han War Suspenderet

Af huem hand war Suspenderet og af huad Ahrsaage
Resp: Af Sahlig H Commendant Coucheron wed Fendrich Guding tilsagd, at undholde sig fraa Compagnied till Hans Saagsudrag med Goltbach

Huor lenge det er siden
Resp: Siden Martio 1689

Om hand ieke Giort Aller underdahnigste ansøgning om at worde Restituered
Resp: Jaa, baade hos hans høye Excellence, og offte Hos Sahl: H Commendant Coucheron mens ingen Schwahr faen

Fendrich Gudding indkaldet og tillspuhrt Effter wis ordre, Hand (Ankündet) Lieutenant Søfren Stud at undholde sig fraa Compagniet
resp: Effter Welbr: H Obr Lie: Waldans ordre som nu her self tillstede og best forklahring der om kand giffue

Huorpaa H Obr Lieut: Hieron: von Waldan forklarede, at Saa som adskillige officiers af Garnisonen Sig for Sahlig H Commandant Couchern beklagede, med H Seconde Lieutenant Søfren Stud, ieke at kunde Giøre Tienneste, efftersom hand baade med Stük junker Goldbach ieke sin Saag udført, Saa Vell Som ogsaa ieke Heller, det Skields og slagsmahl, med fendrich Brun af det Westerlandske Regiment, Huorpaa Sahlig H Commendant og Obriste Coucheron hannem beordrede, at lade Lieut Stud Ansiege, sig saa lenge fraa Compagniet at vedholde, till sine Saager udført at saaledis passered
Test:

Event-Misc:
Anno 1691 den 20. Julii efter Welbaarne Hr: Commandant Heinens Ordre er forhør holdet imellem nogle af de Contoirsche Husbønder og 2de LieutenantSøren Stud, angaaende en Sag dennem immellemhavende, som (nehstafwigte) den 10. Dito paa Nobis kroe sig skal have tildraget.

Retten atadministrere Præsiderede Støk Capitain Gillius Ettersen: Assores Lieutenant Jan Davidsen, og StøkJunker Majenfeldt

Foe Retten comparerede de anklagende Contoirske nafnl: Christopher Bekker, Berendt Segelman, Hendrie Mejer, Cythie Wollers og Christian Krøyer: Saavelsom Procurator Her i staden Hans Teiske, paa den Eene og Seconde Lieutenant, som beskyldiged paa den anden Side.

Og blew førstoplæst enklage af de Contoirske, til Welber Hr: Commandant indgiven og liuder ord effter andet som følger

Hochädle und Wohlgebohrner Hr: Obrist Lieutenant und Commandant, Herr De Heyne,
Vor Euer HochEdelb: und Wohlgebe freund wir untergeheiben Contoirsken klagend und nothringend unter Eber zu mainteniren, an Zu fragen höchlig Veruhrsachet, Welcher massen ohnlengsten d 10 Kiyas Lieut: Sören Studt und Lieut Ovenberg, uns sehe unhöflig wieder alle raison, und gegebenursache, mit geoben Shelf und Lester Worten, haben angesachten, Zu denner sie, als wie bey guthern Wetter uns etwar Zu erlustigen, aufsehalb des Rhoes Spatsiret und in Lieutent Peter Corthens haus, Nobis Krug genandt, gekommen, uns mit einenn teuert Lire Zu ergetzen, haben aben bendr beide Lieutenants und nicht alhein mit groben ummanierlichen Skielt und lester Worten angegessen, besondern sich auch mit andern unhöflichen Zu fastbestialdschen geberden und Werken presentiret, und sehen lassen, So die höffligkeit Vor euer Sodjädere und Wohget Zu referiren, nicht Zu lassen,nach uns Wohlanstehen und gebuher, Will: Sondern, Zu seiner Zeit Vor Recht, Salvo Konore, Vorgebracht, und mit suffisanten, und Satsammen GeZeugen demonstriret und bewedtet Werden Soll. Wann nun solche grobe injurie und Schret worte, womit unser Ehr, und ehrlaser Nahme lædiret, intolerabel, und unleydlich, Zu nahlen es fast ein der gantzen Statt herumb Spargirt und offenbahr ist und damit Wir van solchen groben Lester- und Scheltworten liberiret frey, und un molestoret unsere herren dienste, und woh wir wass Couwe richten haben, auf gorfen und stregten gehen und stehen Mögen: als rehuchen wir ... hure mit sämbtlich euer hochedl und Wohlgebe: gantz demühtig und unter dienstlich, dieselber beliebe hochgenaiget undhier nu Rechten
Genäss Verhelffen und befordern, das bemte 2de Lieutenants sochen uns Zugelegte injurien, sheldt- und Skondtwort wahr machen oder gebuhrenwass ein hochlöblich KriegsRecht Ihren Zu erkennen kann dafür beyden, und abgeweffet Werden mögen. Solche Hoch Kerchtens befordrung wirdt der allerhöchste wirchlich vergelten, und wir fryked solches nach mich lagkeit ab Zu dienen Hertzwillig und bereit, Wohmit Euer Wohlgebt Werbleiben wie Euer dienstwilligste Deiner. Bergen den Contor d 15 julii Anno 1691

Underskrifter: Christopher Breher, Berendt Segelman, Hendrie Meier, Lütlige Wollers Christian Kröyer.

Dernest blef oplæst en klage af nogle Borgers døtter Her i Byen, Som ved de Contoirske sig hare at beklage, til Welbr Hr: Commandant undgiven og eraf effterfølgende Indfald.

Wohlgebohrner Hr: Obrist Lieutenant und Commandant Herr de Heyne,
Wer wohlgebhr mit dieser unterdeinhlige Suppliqve und klage Zu beschwarhren, und unser Nacht Zu verkommen Zu geben, seyndt wer höchgeubliget, weilen d 10 kigus Lieutnt Sören Studt, und Lieut Ovenberg als wir von einigen guthen Herunden Vom Hiersigen Comptoir aufferhalb Rohes Zu Spatziren, und nachgehendts ... Lieutn Peter Corthens Haus Nobis-Krug genant eingebeten Worten sind, haben bemte beyde Lieutenants uns mit groben Shand-und Scheltworten, so sie uns (minnee) bewissen, noch wahr machen Können, angegriffen, und uns fier huen gesholten, und gehalten, wie solches die leute auff klobis kriegsgehret, und berugen können. Wann wie dan von Ehrliche Eltere alhir gebohren und erZogen, und bohrre unters Ehrlichen Verhaltens halbe solche grob zu gelegte injurie, und Scheltworten Zu legden, uns nicht anstehet, auch damit uns Zu füro nu ehrlichen conversation solcher titul nicht aufgerukket und vorgeworfen werden möge, weil uns gebühren mit Rechts Mitteln folge Zugelegte injurie, und cumehre von unsabtreiben. Gelanget der wegen an wer WohlE: und Wohlgeb: unter sämbtlichs demutiges bitten und angeflehen, Ireselbe beliebe hoch gewigt sich unter Hierein anzunehmen, mit den Hülte und Rechtes befördrung Zu assistiren: da bemte beyde Lieutenants uns die Zugelegte Sehend Wort, und huren titul adresir samst wass unehelochs auf uns Zu prætendiren haben, worde Rechts anfangen, und bewisen, oder auf dafür alle ein Ehren-shender, KriegsRechten gebrauch noch bussen nugen, damit wir Hierfürre für Ihren ein friede und numslestirt ghen und bleiben mögen; Solche Euers HochEdel: und Wohlgebh: Hehr gunst, und Recht befördrung wird gott die all höchsten redhlich belohen und egte Götlicher getreuen seten werenden obhuts Samptelung, werbeiden wie, Ewer HochEdl: und Wohlgbr dienstfreundwilligste deiner

Underskrifter:

Som disse inbemte Klagter i Lieutt Studs eget Pahør var forelæst begierede de Contoirske deres ... maate afhøres, som de i Retten fremførde, (Gjengaf) den eene, Mr Frantz Guldarbeider, var af Civile Stand, og 2de af Militaire, nehmlig Lieut: Peter Corthens kiereste og Peter Stub Regimentz Barbier, som samtlig blef fore kaldet, og erindert om Eders Indhold, som angaar deres Salighed. Huorpaa enhver af dennem swarede, at (hvers) dennem i Sagen er ... skal de hand freedelig tilstaae, som de med Saligheds Eed ville bekræfte. Blew saa derpaa afwiist, og enhwer i særdeeleshed forekaldet.

Mr Frantz af borgerlige Stand først indkaldet, og tilspurdt, om hand af egen Villie for det militaire fora Vilde bekiende, (hvis) hannem i Sagen witterligter, og med Eed bekræfte? Hvortil hand sagde og var hands Erkiendelse som følger.

Som hand kom til Nobis -Krug, saed Lieut: Søren Stud, og Lieut: Ovenberg ude paa Marken, dereffter kom de ind i Stuen, og begierede en Potte øll, og der de det bekom, begyndte de at drike Skaale og Lieut: Ovenberg skiød med Pistoler inde i Stuen tvende skud opunder Loftet, der der de Cantoirske vare ovenpaa med nogle Piger: og blef den eene forladning under Loftet besiddende i bielken; og Lieut Stud skiød et ud giennem Vindverne.

Dereffter gik de ud paa Marken og hafde Lystighed samen, sprang over hverandres hoved, og lod hente 3 at. Potter øll ud til sig; og som de sad paa Marken, blef der raabt horer og hundsfotter, men ingen Ved Nafn næfnet; ei heller kand sige hvem af dem det var som raabte.

Dereffter blef udhendet en Stamp medwand, og Lieutenant Stud waskede sit hovet deraf, formedelst hand med øll sig havde overstænket. Siden tog Lieut: Stud sin drengs hatt, og stak hull igiennem den; sædt tu horn derudi af træe , og en fiær ovenpaa, sædte den saa paa sit hovet. Noget dereffter overleverede hand den til sin dreng, som løb om paa Marken dermed.

Lieut Stud sadte sig ned paa Marken lige mod Vindverne, da sprang Lieut Ovenberg til Stud; kastet sig imellem hands been, og laae ovenpaa; (needdrøg) de boxerne, og blottede deres kropp lige mod Vindverne.

Som de opkom, truede Lieut Stud sin dreng med blott Kaarde, at skulle tage sin hatt, og lade sit Vand udj: Som hand og giorde; sædtte hatten paa Jorden, og stod liige mod Vindverne som de Cantoirske, og Pigernevare, og loed sit vand i hatten.
Som det var skeed, toog Lieut. Stud sin drengs Skeede, lod sit Vand derudi, og kastet den fra sig ligehen paa Marken. Og da det blef giordt vendede hand sig og ligemod de same vindver.

Imidlertid gik Vertinden, Lieut: Cords Kiereste paa Loftet, som de Cæntoirske og Pigerne var, hengde Et Lagen for Vindverne. Da kom de 2de Lieutenanter, Ovenberg og Stud, Sadtte sig under Vindverne, og skiød lige til Vindverne, som Lagenet hængdte.
Da gik Vertinden ud til dem, og sagde: Hvorfor giør i dette, meener i Jeg holder Hore-huus fordi der er Smukke Mende bøern i mit huus?
Og Lieut. Stud sagde: Nei, Jeg Vil nok lægge min Eed af for Casper Jordals døttere, Som dog Var i Selskab med de Contoirske.

Dereffter gik begge Lieuten need paa marken, nedenfor Huserne Ved en liden broe, og havde deres blotte degener i Haanden, Frands Guldarbeider gik effter, Vilde see hvad der anfangdes.

Lieut: Stud spurde Ovenberg, Hvorom de skulde (slages) videre? Ovenberg sagde, Om en Hore.
Da sagde Stud, Jeg slages ike om nogen Hoore: og Kastet sin kaarde fra sig. Saa giorde og Lieut: Ovenberg. Sædtte sig saa need, og drak, og (clarede) hves de hafde fortæret.

Kom derefter ind i Stuen, men ike der de Cantoirske var og gik strax derfra Wiidere er han ei Witterligt; mens,som bekiendt, er i Sandhed, Vil hand med højeste Saligheds Eed, naar og hvor paa fordres, bekrefte
Lieutn. Peter Corts Kiereste sanl: Som de Cantoirske hafde begiert hun for dem Vilde anrette et Maaltid Mad, hvelke hafde nogle smuke Mand børn med sig af Byen, af hvelke hun eendeel Kiendte, eendeel (niket), kom Lieut. Ovenberg, og Lieut. Stud ind i det hun needre i Stuen stod og anrettet, begierede et Værelse for dennem.
Hun svarede, at det var tilforne betagen, og betinget, begierede saa Øll, og begyndte at giøre sig lystige. Lieut. Ovenberg begyndte strax at skiude, og skiød 2de skud opunder Loftet der de Cantoirske vare, Saa forladningen blef fast siddende. Hvorover hun sagde, saa (det) ei at ville fordrage.

Gik da saa ud og sædtte sig paa en grøn Vold uden for Vindverne, som de Cantoirske og Pigerne war. Hvorfore hun gik udtil dem; Spurde hvorfor de saadandt giorde? Om de Vare kommen at giøre hendes Huus (affront)? Eller om de meener, hun ike holder et (laugeligt) huus?
Lieut: Stud svarede Nei, Wi ere ike kommen paa den Maade, ei heller skall ieg skiude meere i afften dog skiød Lieut. Ovenberg som tilforn, til same Windver.

Gik de saa derfra (beder) hen paa Marken: og de sadtte sig. Og hun sadte sig hos Lieut. Stud: Sagde, Monsr Stud, har i nogen prætention mod nogen, da kand i Vel søge det paa en anden Maade.
Stud svarede Vil I selge os Øll for Penger; Er det vel: men ieg formoder at I ike forbyder os en friemark.

Gik saa fra dennem, og de blef siddende: druk alle Garpers Skaal, og alle Hundsfotters Skaal. Siden kastet Lieut. Stud sig ned paa Marken. Og Lieut. Ovenberg spendte Lieut. Stud sine buxer op, og dereffter lagde sig imellem hands been, owen paa: og, som hun kunde forstaae, var det meget bestialisk, og canaillieux at ansee.

Medens gik hun ind op til de Cantoirske: bad dennem være lystige, og ei agte noget andet. Hængde saa et Lagen for Vindverne.
Gik Saa atter hen til Lieut. Stud, og sagde, Monsr: Lieutenant, er vi ike goode Venner nu som (tilover)? Jeg haver smukke Mandebørn i mit Huus: og begyndte at opveget hvem de vare. Sagde hun der ere Caspar Jordals døttre.
Da svarede Stud strax. Ja det veed ieg vel de er Ærlige, og ieg vil giøre min Eed for dem.

Hvad Videre er passeret Veed hun ikke at erindre: Men som bekiendt, vil hun med Eed stadfæste, naar begieres.

RegimentsBarbier Peter Stub fremkom, og berettet, at som hand om afftenen Klokken 8. Kom til Nobis Kroe at forbinde en patient, som var Lieut. Corts Sønn, Var der en deel Cantoirske, og Piger paa Lofftet: Lieut Ovenberg og Lieut: Stud varre ude paa Marken.

Da saa hand Lieut. Stud lood sit Vand i en hatt, og sedtt den paa sin drengs hovet; Vendede sig samme Tiid til Vindverne hvor de Cantoirske vare inde.
Siden truede Lieut. Stud sin dreng at hand skulle lade sit Vand i hatten, som hand og giorde, effter hand fik et lidet Slag med Kaarden over Ryggen. Stod ogsaa, imidlertid hand det giorde, mod Vindverne.

Dereffter hafde de 2. Lieutenanter Løstighed mellem dem selv, og gik need til huset, Satt sig der og skiød atter op til Vindverne, som de Cantoirske og Pigerne vare. Druk imidlertid Skaaler. Peter Corts Kiereste gik ud og talede med Stud
Huad det var, Weedste hand ike.

Lieut. Stud gik derfra op paa bierget som laae ud for Vindverne, toog sin Skiorte ud af boxerne, og (Wisket) sin Pestolaf, som hand skiød meed. Men Ovenberg skiød endmeere dereffter, og til bemte Vindver. Og Stud, imeden hand Viskede sin Pistol af med det som sagdter, stood og Vendede sig liige mod Vindverne.

Dereffter løb de om paa Marken; gik højere op og sadtte sig, og Vertinden gik med dennem. Hvad der blef talet Wedste hand ike.

Kom siden ned paa berget for Vindverne igien. Da blef der raabt hunsfotter nogle ganger. Men hvem af de 2. Lieut: det var som raabte Kand hand ike sige.

Dereffter kom de ind i den neder Stue, som Mr Frandz og Peter Stub sad, drak en Potte Øll. Og imidlertid talede Ovenberg noget Men hand ike Veed egentlig hvad det var: dog hørde hand at der blef næfnt Garper. Vider er hannem ike witterligt, Som hand med Louglig og Saligheds Eed Vil bekreffte, naar paaæskes.

De Cantoirske begirede Lieut. Stud maaete tilspørges, paa hvad maade de Soldater Var der udkommen? Lieut: blef derom adspurdt, Svarede, hand det ike Veedste: om nogen Intention derpaa kand være, maae Ovenberg det forklare. For det var hans Medcommanderende, som stood under hands Commando.

Hans Teiste tilforordnede Procurator her i Staden, paa Pigernes Wegne, effter forældrernes begier, var tilsteede, blef tilspurt, om hand nogen fleere Vidner have at fremføre, til at bewiise den indgivende Klagte? Svarede, Nei, ike denne gang; ellers meenes endnu et par at faaes. Refererede sig ellers til de Vidner som allereede ere forhørde, og af de Contoirske citeret, efftersom det er Een Sag angaaende:

Sameledes bleve de Cantoirske tilspurt, om de fleere Vidner have, til opliusning Sagen at fremføre, eller noget andet af Skreffte i denne Sag?
Hvortil de svarede Nei: refererede sig til Vidnerne, som er afhørdte, og de indgifne Klagter.

Lieut: Stud, som i egen Paahør Var tiltede, at anhøre derover hannem indgifne Klagter, og derpaa førdt Vidnisbiurd: blef tilspurt paa et hvert Vidnis bekiendelse, hvad hand derimod hafde at ingive? Ved det sig saal: forholder,som nu Vidnet er?
Svarede, at ei hand svarer til noget, før end hannem maaete Meddeels Copie af Klagterne, saa og af forhøret. Hvelket hannem er tilstedet.

Saal: at være for Retten bekiendt og passeret, testerer.
Bergenhuus ut supra

Underskrifter: G. Ettersen. Jan Davidsen. F. Majenfeldt.

Som Parterne Ved nest forhensluttede forhør til i dag d 24. dito Varsel gevet for Retten, at møde, og da særs til Sagens Yderligere forklaring, som tilbefrielse kunde viide, at medhave: er derpaa effter Velbaarene Her Commandants anordning Sagen Videre foretaget og examineret. Hvorudj, Siden forige Præses upasslig befandtes, i steden anordnet Capitain Lieut: Jacob Christensen, med hossværende Lieut. Jan davidsen, og StøkjunkerMajenfeldt.

Indfandt sig for Retten de Cantoirske Nafnlig Christopher Belger, Berendt Segermand, Hendrik Mejer, Lütker Wollers, og Christian Kröger. Sambt StadsProcurator Hans Teiste, som fuldmagt paa borger-døtternes, saavel som de Contoirskes Vegne, som Sagsøger paa den Eene; og 2de Lieut. Søren Stud, som anklaget: saavel Lieut. Hans Jørgen Ovenberg, af Welbr: Hr: Overst Bünenborgs Regiment; Till Vidnesbuurd at anhøre, paa d. and. siide
Widnesbyrdene, Mr Frantz Guldarbeider, og Regimentsfeldskier Mr Peter Stueb, (vare der igien adter) tilstede, Mens Lieut. Peter Cortzens Kiereste, Kunde formedlest upasselighed ei Komme.
Blef saa førhend passerede Klagte og Vidnesbiurd for dennem lydlig oplæst.

Lieut. Stud indgaf sin skriftlige formeening, som (formeldder)

HøyEdle og Welbr: Hr: Obrist Lieut: og Commandant Heine,
Saasom meget ugierne fornemmes hvorledes nogle af Contoiret, saavel som endeel Piger af (braadbenken), en skrifftl: Klagte over mig indgivet, angaaende ieg dennem deres ehre skal have læderet; hvelket mig gandske er ubevust, og ieg aldeles fragaae og benegter at Være skeet, at ieg dennem enten paa ære eller respect i ringeste maader Veed at have toucheret, særlig efftersom formodes at ingen af deres førdte Prov har kunnet med Sandhed bevidne, at nogen af de Klagende Personers Nafn udi Vort Compagnie er bleven næfned: i ligemaade er og udi seneste forhør af een af Proverne udsagdt, at ieg paa (Naturens) Vegne mit Vand udi (min) egen Kaarde-Skeede skulde have udslaget, det ieg og gandske negerer, og Vil med højeste Saligheds Eed bekræfte, af mig ei at være øvet, mens at ieg det ioe Ved min broders drengs KaardeSkeede giorde, kand ieg ei fragaae, hvelke tog de andre Prov med mig skal bevidne, og alt hves for Resten er passeret, er aldt af Løstighed, og til ingens fortræd, eller affront indgenmaader skeet, hvelket nok kand fornemmes af det Svar, ieg Lieut: Peter Cortzens Kiereste Gav, der hun mig tilspurde, om ieg ded giorde enten hende, eller nogen udihendes Huus, til Affront, hvelked ieg negteds ike at skiee, enten hende, eller nogen anden, til fortræd, og dereffter ei noget Viidere af mig passerede.
Vil derfor (Høvsomeligste) have eders Velbaarnheds ombeeden, at, hves de ike saadane deres ubesindige, og ublue Klagemoral saa louglig som sig bør, beviiser, mig da maatte tillades, dennem for deres fornafn, for slige ders grove beskyldninger at tilltale. Jeg forbliwer højædle og Welbaarne Her ObristLieutenant og Commandants Pligtskyldigste Tiener
Bergen. d 23. Julii anno 1691.
Underskrift: S Studt.

Lieutenant Ovenberg mundtlig forklarede, det hand for sin deel ikke hafde ringeste Tanke ved førdte KortzWillighed nogen at touchere: tilmed ei med nogen udi Værende Compagnie, hafde ringeste udstaaende, og ike andet end Æhrligt paa dennem Ved at sige: ei heller troed at det saa ilde skulde bleven optaget. Som hand tiløed sig Ved høyeste Jurament at Ville bekreffte.

Wiidere for Retten fræmkom (One) (Denkees), som med frie Villie hendes Sandhed, hvad hende udi denne Sag Vitterligt, bekiendte, Som var saaledes.

Som hun Var hos Peter Cortsens, da kom Lieutent: Stud, og Lieut: Ovenberg, derind, og begierede et Camer: blev dem af Cortsens Kiereste Svaret, at det var alt betinget. Dereffter begierdte de øll. Begyndte at giøre sig lystig, og skiød inde i stuen op under Loftet, og udigiennem Vindverne. Mens formidelst frøgt for Ilden, talede Vertinden dem til, hvor de da gik ud paa Marken, og der Sad og drak.

Derefter needløste begge Lieutenanterne sin buxer, saa Hun Kunde see deres bare Kropp: Vendte sig mod Vindverne, og slog sig paa deres Rumpe med hæderne; lagde sig og need paa marken, ovenpaa hinanden, med adskillige bewegninger, Saa hun aldrig i sine dage seedt saadan uskikkelig Adferd, som den tid saaes.

Dereffter blef af dennem raabthorer, og Hundsfoter, men ingen Ved Nafn næfnet.

Lieut: Stud truede sin dræng til at lade sit Vand udi sin Hatt: og siden stak Lieutenanten sin degen giennem hatten.
Wertinden talede med Stud, og spurde hvorfore hand sligt giorde, Ti hun har smuke folks børn hos sig; og (opvergede) dem, og iblandt andre næfnede Caspar Jordals sine døttre.

Derpaa drak Stud de 2de Skaaler, og sagde de vare erlige. Lieutenanterne sagde, at saalenge de Cantoirskeder var Ville de og blive. Hun saa og at Lieutenanterne skiød mod Vindverne.
Effter at dette var passeret, blef hun af Lieut: Stud skikket til de Contoirske, at (formeene) om hand maatte være i deres Seldskab? Hvor udi de dennem undskyldte, denne gang ei kunde skee: de Vilde, som af begyndelsen, gierne blifve for dem selv; mens een anden gang Vilde de gierne Være i hands compagnie. Vider vedste hun sig ei at erindre, siden hun same tid eet og andet iHuused hafde at bestillee.

Mens ermelt Lieut: Stud, som effter sit Skrifftligs, saa og mundtligs (kjendte), at de klagende sin grove angivende for retten, skulde bewisliggiøre: hvelket og iligemaade paa siin siide de samtlige paastood, at Vidnesbyrderne Yderligere maate tilholdes deres udførlige Sandhed at udsige. Hvorpaa Eedens betydning dennem Klarlig blef forrelæst, og alvorlig formanet at giøre forklaring om Effterfølgende.

De Skieldsoord, næfnlig Hundsfoter og Horer, som blev raabt, hvem den egentlig var meent?
Om der var andre Parter, end de Contoirske, og Pigerne, der tilstede?
Og Hvorl: dem af begge Lieutene øvede adferd sig egentlig forholder?

Svarede Mr Frantz
1de hvem der var meent med de Skieldsoord, kand ike Wissere siges, end hves Vidnet er; mens ei andre kunde meenes.
Til det 2det Ingen andre var der tilstede.
Men 3: de skamelige positurer som de præsenterede i det de laa paa hiinanden, end dog ike andet end udwortes geberder Kunde sees eller formerkes, Saa var det dog en fuldkommen anviisning til utuktighed, som imellem Mands og Kvindes Personer Kunde øves: som og at de abnede deres buxerog blottet deres kropp lige mod Vindvet, med det andet meere: var og gandske usømeligt mod ald (Ærbarhed).

Mr Peter Stueb, til de 2de første Poster sagde ligeledes, og til det 3de Saaviidt hands Widnesbiurd formelder at have seet, Var en usømmelig og skamaktig Løstighed.
Sameledes One Denkees ike kunde sige nogen Ved Nafn Ved de Skieldsord benefnt, Saa vare de dog ingen anden til stede, end før bemte: Men slige uhøflige skammelige Geberder og Wæsen, som de brugte, tilforn aldrig seet: hvelket hun, som en Kvindes Person, ei yderligere Vilde eller kunde udsige.

Herpaa at samtlige Widner deres Saligheds Eed aflagde.
Lieutenant Ovenberg tilspurdt om nogen Kunde sige at Hands buxer var aben? Eller hands Krop blottet? Den tid hand laa oven paa Stud? Og om handpessed i degenens Skeede? Hvelket Widnesbiurderne, som nu her tilstede var ike egentlig til visse kunde sige, eller erindre; uden strax dereffter de opstoed boxerne aben var, og deres blotte Kropp lige mod Vindverne Wiist som og ei self kunde fragaae at være skeed: Mens ingen Kunde sige at (meene) bemte Ovenberg loed sit Vand i balgen, som Stud giordt hafde.

Lieut: Ovenberg blef tilspurt, hvad de 2de Soldater derude giorde?
Respond. Weedste aldeeles inted om deres Reetning, andet end de af egen Willie Var udgaaen: Vil ei formode de sig i nogen maade ilde corporeret. Hvelket og ingen af Vidnesbiurderne, eller de Contoirske selv, andet Kunde sige.

Efter Studs Paastand blef de Contoirske tilspurt, hvorfore ei een af dem samme tiid dennem tilspurdes hvem de meente denne tilegnede affront?
Blev svard at de var alt paa Weien, og Vilde giort det: men folkene i Huused, bad dem laed det blive, og ei agte dem, til at forekomme uløkke.

Lieut: sagde at Mr Frantz ike kunde godtgiøre det Stud lod sit Wand i sin egen degen-Skeede.
Mr Frandz besvarede, at hand ei rettere wedste, end det var hands egen, eller Kand sig nu erindre, det hand samme degen toog fra sin tiener.

Ermte Studs tiener blef for Retten fremkaldet, og effter tilspørgelse udsagde, at hand tilforne tiennte Capitain Stud, og nu siden hands afreise hos hands broder Lieutenanten skal tiene, indtil hand tilbage Komer.

Fragik ei heller, at Lieutent Stud ioe tog hands degen som var hands egen fra hannem, og lood sit Vand i balgen, og Kastede d. paa Marken.
Dereffter blef hand til byen udskikket, og Lieute Stud beordrede ham sin degen, at gaae med; og igien paatog Tienerens, som hand forhen i balgen pissede, og med den ingik: hvelken Lieuten: ike kunde fragaae, at det ioe Vel saa kundevære,

Procuratoren Teiste, paa Pigernes Vegne tilspurde Stud, om hand ei var begierende med dem at udfølge?
Resp. Om morgenen som de stoode og Klædesig til at udgaae, Kom hand til 2de af dem, og spurde hvor de ville gaae, og om hand ej maaete meedfølge?
Den eene svared ham at hun skulde gaa udpaa Stranden at (kræve) nogen Penger; og d. anden, at Ville gaae i Liigprædiken.

Parterne blev tilspurde om de paa ... Sidernes meget Widere til Sagens opliusning hafde at fremføre, eller til Beskrivelse Veedtse?
Hvortil de svarede Nej. Men i det øfrige begierte (parterne) sig Satisfaction, og refererede sig til forige ... tvende, med dessen førdte bewiisligheder.
Hvoreffter ehver aftrædde.

Men siden at Lieut: Peter Cortzens Kiereste for upasslighed ei for Retten Kunde møde, blef strax hereffter af Welbaarne Hr. Commandant ... Lieut: Jan Davidsen, og Støkjunker Majenfeldt, som til hende hiem i hused gik, Eedelig hendes Widnesbiurd at affhøre.

Hvelket og hun med højeste Saligheds Eedi alle Pungter, som før indført er, tilstood og at Lieutenerne ingen anden med de Skieldsord kunde meene, end de som paa Lofftet var, efftersom Garpehorer af dem blef nefned.
Saaledes for Retten tilgaaen testerer
Bergenhuus ut supra

Underskrifter:

Effter hans kongl: Mayts Allernaadigste Forordning, og Krigs Artiklernes Indhold, sambt førhen holdne Eedlige Krigsforhør udi Seconde Lieutenants Søren Studs Sag, er d 27. Augusti 1691. en lofflig KrigsRett over den same holden paa Bergenhus, under Præside Welbaarne Hr Commandant, og Oberst Lieutenant Heine
Assessorer

Hr. Obr. Lieutenant von Waldan,
Major Coucheron
Capitainer:
Gillius Ettersen,
Montaigne Lillienschiold;
Capitain Lieutenant Jacob Christensen.
Lieutenanter
Christopher Clausen Sønderborg,
Jan Davidsen
Johan Blohm.
Fæhndricker,
Frædrik Meyenfeldt,
Andreas Guding,
Caspar Frederik Mühlenfort
Sergeanter
Michel Knudsen,
Johannes Nielsen,
Lars Olsen
Gefrider
Anders Colbensøn,
Ole Danielsen,
Torchel Anderson.

Hvor da paa Anklagernes Wegne comparerede Erlig og Welagte Mand Hans Theiste, Eed-svorne Procurator udi Bergen; paa den anden Side anklgede Seconde Lieutenant Søren Stud selv.
Men Lieut: Ovenberg ogsaa anklagede hafde ladet svare, at, hvorvel hand indtet hafde at (bestille), saa wildehand dog Kome: (fandtes) ligevel ike ind.

Blef Saa allerførst (reus), om hand paa nogen i Sessionen
Noget hafde at sige, hvorved hand sig kunde finde besveret?
Resp: Nei men at være med alle Vel tilfreds.

Dernest blef i Parternes Næhrværelse de allerede anførdte forhør oplæst; og reus tilspurdt om hand noget dermed til sin beskiermelse wedste billigen at Indwende?
Hvortil ei fandtes noget hannem tienligt Svar.

Blef og her hos især af hr: Præside med Kraftig Erindring (retten) foreholdet at considerere hvelken Scandalense Saag denne war i heldst saa som den, hand paa en offentlig, og aldfahre Wei hafde beganged: item Een og anden hands tilforn groft begangne forseelse, og dog derimod (erkende) stoor Mildhed og Naade af den høje Øfrighed, deels udi Straffens formildelse; deels udi allernaadigste pardon befunden, og endelig Efftersom reus sig medeen og anden insertion at det til denne Sag ei pertonerede, siuntes at ville bekienne Lood Hr: Præses hannem forstaae at dommerne ere (oblogerede) ike bare til Widnerne at (bære) reflexion; men og til rei conduite, og hiid indtil førte lefnet og comfortement.
Imog hvelked aldt reus intet øfrigt hafd realiterat forebringe.

Aldtsaa bleve parterne endnu tilspurt, om de nogle widere til Sagens opliusning; eller Reus til sin befrielse Wedste at indwende.
Men, som hand dertil svarede Nej, inted widere have at forebringe.
Og Actor derpaa en Billig Sentence og dom i Sagen Var begierende. Da bliver Parterne til (aftreedning) henstillede: og dernest Eeden Med foregaaende Hr: Præsidis Krafftige admonition, effter ...: Mayets allernaadigste Krigs Artiklers tilhold Vedbørligoplæst.

Hvorpaa domerne til votering per classes mellem sig Separeredes. Og vota udfulde, som følges.
Gefridernes votum:

Effter overbeviste Lieutenant Studs forseelser og vor enige (forestaaende) dømer Vii, Hannem sig at have forgrebet ei allene imod den 26: articul med Skieldsoord: men og sændelsen og Veed d. øfrig begangne store forsædtlige, uskikkelige adferd, baade ved Gewæhr, og med meget skammelige, geberder, mog d 21, og 123. articul, og dermed sin charge at have forbrudt.

Underskrifter:
T.A.S.Torkel Anders: O.D.S.Ole Daniels: A.K.S.Anders Kolbiørnsen. Sergeanternes.

Hvorvel Lieut: Stud sig erklæhrer ike noget er æhrligt med Citanterne at wiide, og ike af hannem meent dem med noget af hannem falden, og nu under øjne førde ord.
Saa er dog hands adferd, og geberder saaledes falden, at baade citanterne sig derover billig besverger, hvorveldet ei bør komme dem til ringeste ulæmpe og Vi om saadand øfrige utukt, og en skikkelig Offisærer alddeeles usømmelig anstilling, ei andet Wiide at dømme, en hand Lieutenant Stud sig mod d 21. og 123. articul haver forbrudt; saa hand derfor bør ike at betiene saadand braue charge: men den have forbrudt, og fra compagniet at forvises.

Underskrifter:
M.K.S.Mikel Knudsen J.N.S.Johannes Nielsen L.O.S.Lars Olsen. Fæhndrichernes.

Saasom af Widnesbiurdernes forklaring og Sagens Wiidne beskaffenhed, noksom kand eragtes, at Seconde Lieutz: Søren Stud, med hands udøste Skields ord de Cantoirske har angrebet, Saa velsom de anklagende Piger hvorvel det ike bør kome dem til nogen forkleenring i nogen Maade; efftersom Lieut. Stud Wedgaaer, hand intet usømmeligt med dennem Veed Saa og at hand paa en aldfare Vei, en utuktig, og sin charge og efftersom meget usømmelig Gierning har begaaed, baade i ded hand har ladet sit Vand i sin tieners Kaarde-balge, og siden samme Kaarde paa sin Side baaren. Hvelket alt samen sin oprindelse af hands deboucke Lefned haver.
Da Wiet Vi ike rettere at døme, end at hand effter d 38. og 39. artikul sin charge har forbrudt, og ei længer meriterer den at befinne.

Underskrifter:
F.Mejenfeldt, Andreas Guding, Chr. Mühlenfort. Lieutenanternes.

Saasom Lieut. Søren Stud ike kand negte, hand hafde skieldt for Horer og Hundsfotter, og nu for Retten vil fragaae de Klagende personer dermed at have meendt, end dog ingen anden Tillstede var.
Saa, hvorvel hand, effter egen bekiendelse, siger saadandt i aldmindelighed at være skeed, bør det ingen af de anklagende kome til præjudice. Men at hand, (Salvo honore), i sin drengs Kaardebalge har pessed, og dermed siden Ved sin Side til byen udgik, sambt andre grove og usømmelige Gierninger Beganged, hvormed det gandske ædlige forhør er opfyldet.
Da udi dybeste underdanighed referere wi os til først, 30. 38. og 188. articuler, effter hvelke Vi kiender, at same Lieutenant Stud, for saadane groft begangne Excesser, sin charge bør priveres, og saadan honeste charge, d hand saa liderlig har forsheetzet, uwerdig at agtes. Lieut. Ovenberg angaaende, da som hand ike finder sig at sortere under Retten paa denne Sted, staaer for sit eget fora.

Underskrifter:
Chr. Clausen. Sønderborg: Jan Davidsen: Johan Blom. Capitainernes.

Hvorvel Sagsøgende ei bewisligt giøre, at Seconde Lieut. Søren stud, og Lieut. Hans Jørgen Ovenberg, med de i forhørt befundne Skieldsoord dennem har Nafngivet. Saa sees dog Klarlig, ingen anden end denne, ved saadand forhonelse at kunde være meenet. Serdeles i det de skammelige gebehrder som med de sig der paa en skamelige publique pa aldfare Wei, have prostitueret, ret lige mod Windverne, hvor Citanterne vare ude for hore præsenteret. Saa Vores allernaadigst Krigs d 30. Articul af Krigs articul Øvet noksom giver tilkiende, Citanterne tilgiorde anklagning at være foraarsaged. Saasom ermte Lieute: selv skrifft: og mundtlig tilstaar ei andet end æhrligt med dennem at viide, da bør sligt ei kome Citanterne paa Æhrligt nafn og læmpe til Nachdeehl.
Herforuden saa har Lieutn: Stud ei hellerne sin tieners degn ham frataged: forsædtlig ladet sit wand i balgen og derimod d 123. artikul Wanæhret, og ike dessmindre den selv Ved sin egen Siide fra Skeeden baaret: mens og meget groft med saadand utuktig Gierning, som ei sømmer noget Æhrbahr Menneske, end sige en braw Officier, blottet sin Kropp, og de Stede, som Naturen og Æhrbarhed Vil have skieldt: uskamagtige positurer og Gebehrder, og det sig som før meldet paa en aldfare Vei: Item trued sin tiener til at lade sit Wand udi Hatten, aldt lige mod Windverne, med anden meere uskikkelighed. Hvelket føromrørdte End og ike nogen gemeen Canaille langt mindre en Officier, anstaar.
Men hand fast meere aarsag haffde, effter mange skieede milde og Aldvorlige Formahninger, huis grove enormiteter at skye, og sig paa et skikkeligere Lefnet at beflitte. Aldtsaa referere vi osi største underdanighed til baade alligerede articul, som og den 188ste, og kiende at same Lieut. Søren Stud ei meriterer den charge at betienne, men derfra at være skildt.
Lieut. Ovenberg angaaende, da henviises hands(Forseelse), som en fra dette Regimente og Sted fremmedes, til hands eget forum.

Underskrifter:
G.Ettersen, Montaigne Lillienschiold. Jacob Christensen

Hvadmaade Lieut: Søren Stud, og Lieut: Ovenberg for nogen tiid endeel Contoirske med ... havende følge har angrebet er af tagne forhør nehrmere at see: med den Ydermeer usømmelige Skik, utilbørlige Skaaldriken, og andre Canaillense Støkker, gandske skienddende med hands Kongl: Mayts allernaadigste udgangnearticul d 1ste: meldende om en Officiers Lefnet og forhold: d 21. ald utukt Forbiudes. d 29. den afsige en Officier bør at dragesfor Canaillense affaires. d 30. Ingen at beskiæmme. d 39. Drukenskab og d 188. som allernaadigst tillader os at døme effter Velbefundne Krigsbrug til hvelken vi os allerunderda: refererer.
Imod alle desse Pungter haver bemte Lieut. Sig haardelig forgreeben: og med dette det meste, at hand tillige med danden Lieuten, saadand ublu, og skamagtig affaires, med at blotte usømmelig sit legem, og andre skamagtige exercitien, som forhøret liudeligen melder, og det udi en aldgemeen aldfahre wei, hvor alle Menesker maae passere, have sig framviist, uden alt dette Vanlhed, sit Gevæhr, som ... hands herres Tienester med (ophrect) burde bæres desse Støker nu, stridende mod alle KrigsRetter, som og mod den naturlige bluesel, et Æhrkiert hierte burde have, og den pure militaire stands foragtelse, med Ydermeere grove Insolentier, som hand sin Tiener paabiurdt etc. da dømmer, og kiender Vi, at bemte Søren Stud for saadand owenbe grove ... have forbrut sin charge, og hereffter uwerdig være at bære Kaarden udi hands Majts tieneste. Den anden, Lieut. Ovenberg henvieses for hands egen forum.

Underskrifter: H. Von Valdan. W. Couchern.
Præsidis votum.

Efterdi hands Kongl: Mayets Krigs articler, serdeles den første, enhver forhold tienende, til et skikkeligt lefned, og Wandel at føre, Obligerer; hvelket Seconde Lieutenant Søren Stud aldeeles contaire, ike alleene udi denne min allernaadigste bestallnings gandske tiid, et usømmeligt lefnet og Conduite med drukenskab haver førdt, hvorved mange grove fauter beganget, som deels Ved høje Kongl: (clermence) med fængsel udi Jern og baand, bleven formildet; saa og andre, i henseende til Sagens omstendigheder, og derhoss lovede Bedring af sin Bef er vorden owerseed: mens og nu, effter dette holdne forhør med præsentation til mange utuktige og skændelige positurer og Gebærder, saasom mod d 21. articul; og dette paa en aldfare Vei, for alle Menneskers Øine: saavelsom ogsaa ublueligen blottet sit lægem, hvelket Canaille, og drænge, effter d 29 articul sig skulde skamme at giøre, som og d 38, at saadane i den Kenskab begangene fauter skarpere Straff tillægges. d 39. tilholder, og Obersten Magt giver, udi slige Tilfelde, uden nogen Viidere process omskiønt intet andet var beganget Chargen saadand en at fratage, og den til en dueligere give.
Iligemaade mod d 123. sig groveligen forseed; i det hand sin degen, som hand til hands Kongl: Majs tieneste, og sin egen honneur, skulde bære, saa skammelig vanæhred; og dend same dag dereffter Ved sin siide draget.
Da, som saa mange grove fauter paa eengang her tilsamen støden hvelke mand sig ellers for undseer alle med PePennenat exprimere: aldtsaa kiendes, effter foranførdte artiklen ham og effter d 188. hvelken tilholder saa Vel den begangne forseelse, som og de deraf paafølgende omstændigheder, og Conseqvencer, at betragte, at bemte Søren Stud haver self giort sig uverdig en Militaire Charge at betiene, og degenen udi hands Kongl. Majs tieneste Vidre at bære.
Hvad ellers Sagsøgerne angaaer, da kand noksom af dette heele forhør (merker) og sees omskiønt ingen Ved Nafn er bleven næfnet, at de hafer hafft høye og Rett, slige injurier sig at tiltage.

Underskrift:
A Heinen.

Endelig Dom.
Saasom udi den Sag mellem Sagsøgerne, de Cantoirske nefnlig Christopher Bækker, Berendt Segelman, Hendrik Mejer, og Lütker Wollers, Christian Krøger, og Borger-døtter næfnlig Tvinke Krøger, Trine Knersbek, Elsebe Lange, Christine Lange, paa den Eene, og de anklagede, næfnlig SecondeLieut: Søren Stud, og Lieut. Hans Jørgen Ovenberg paa den anden Side, er efter indgifne Klagter, Svar og Widner i dette sættelse, tillige med de derved førdte Widnessbiurd, endelig saal. For Retten Kiendt og afsagt, at Citanterne formiddelst før beroedt Omstendigheder, og beviisligheder, til giordt Anklagning haver Været foraarsaget. Man, som ermte Lieutenanter selv Skrift: og mundtlig tilstaaer ei andet Æhrligt med dennem at Wiide, da bør sligt ei komme citanterne paa æhrlig Nafen og Længe til Nacdeel. Men, Som tilbemte Seconde Lieut. Søren Stud her foruden med mange førhen anførte Skamelige gierninger og Adferd, sig selv Vanøfvet, om hvelket de fleste vota dog med hands degens privering ingen ... giøre, Men ikun hannem uværdig ogsaa saadand honnete Krigsbestilling Viidere at betiene. Da er hand ogsaa i henseende til Stemmernes pluralitet, og ovenanførdte articlers Indhold, tilsaadandt bleven tilfunden, og hermed tilkiendt og dømt, sin charge at have forbrudt, og den i hands Kongl: Mayets tieneste efter dags ei længer at meritere. Slig dette paa Rettens Wegne.
Lieuten. Ovenberg angaaende, som udi dels fauter ei mindre skyldig befindes, da henviises det til hands eget forum.

Actum die I loco, ut Supra

Underskrift:
A. Heinen.

Paa samme dom fandtes Ved dens tilbagekomst saal: tegnedt:

Weilen aus denen acten Zu ersehen, einige ni ihren votis Sich auch darauf bezirhen, das der Lieut: Studt alle Zeit ein übels Lebend geführt; dir Vormahls Ihm erwiesene hohe Königl: Gnade aus den Augen gegetzet, und aufs Veie so shlie nome, und höchst ärgerliehe actiones Volber auft Sich aus darein nicht comportiret gled d einen honesten
Oficirer gebühret. Als ist nitforstehende Sentence nicht allein Wohl gesprochen Worden; Sondern es hette der Lieutn: noch härter Straff Verdienet.Welches aber Eüer Kongl: Mayet allerunterthänigst Anhe im gestellt Wird. Christiania d 24. Sept Ao 1691

Underskrift:
H. Hartman

Wir haben dass Artheil gleich wir erkandt, und abgesprochen worden, confirmiret. Geben auf unser Residence Zu Copenhagen d 3. Octobr. 1691

Underskrift:
Christian.

Wilhelm married Blancheflor Sophia Due, "Coucheron" / "Brochenhuus" before 1682. Blancheflor (daughter of Jacob Pedersen Due and Margrethe (Mette Margrethe) Børgesdatter Juel, "Due" / "Bortwicke") was born before 1660 in Vang, Hamar, Hedmark, Innlandet, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef Jul 1690, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Lieutnant.
• Occupation: Bef 12 Mar 1693, Hordaland, Vestland, Norge; Kaptein.
• Occupation: 1694, Hordaland, Vestland, Norge; Oberstløytnant.
• Residence: 1694, Handeland, Fjelberg, Kvinnherad, Hordaland, Vestland, Norge

Notes:

Birth:
Peder ble oppdratt av sin morfar, og tok hans etternavn Lillienskiold.

Født 3.september 1676 med foreldre Hans Lillienskiold og Marie Helene Lem?

Occupation:
Nevnt i protokoll som Lieutnant Montaigne Lillienschiold.

Occupation:
Nevnt som cap. ved sønnen Uldrich Fredrichs dåp 12.mars 1693.

Peder married Abel Cathrine Hjorth, "Lillienskiold" about 1690. Abel (daughter of Hans Christophersen Hjorth and Anna Marie Heideman, "Hjorth") was born about 1675 in Stend hovedgård, Fana, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Cornelius married Valborg Jørgensdatter Ravn, "Paus". Valborg died in 1726 in Håtveit, Kviteseid, Telemark, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]