Martha married NN Wells before 1878 in USA. [Group Sheet] [Family Chart]

1. Leo Wells

Other Events and Attributes:

• Education: Bef 1837, Kristiania, Oslo, Norge; Boktrykkerlærling.
• Occupation: Bef 1837, Kristiania, Oslo, Norge; Typograf.
• Occupation: 03 Nov 1842, Fredrikstad, Østfold, Norge; Borger og boktrykker.
• Occupation: May 1848, Fredrikstad, Østfold, Norge; Rorskarl.
• Occupation: 11 Oct 1848, Fredrikstad, Østfold, Norge; Handelsborger.
• Immigration: 1854, Akron, Erie, New York, USA; Ble kjent i Amerika under navnet Charles A. Smith.
• Occupation: Aft 1854, Wisconsin, USA; Hotellvert i Eikhorn.
• Milit-Beg1: 1861, USA; Kjempet som soldat på Nordstatenes side.
• Residence: Bef Jun 1870, Niagara, New York, USA
• Event-Misc: 20 Jul 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; En mammas brev til sin datter Erika.
• Event-Misc: 2 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Mammas brev til datteren Erika.
• Event-Misc: 5 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Karens brev til sin søster Erika.
• Event-Misc: 6 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Thereses brev til svigersønnen Christopher.
• Event-Misc: 11 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Mammas brev til Erika.
• Event-Misc: 1 Oct 1888, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til barna.

Notes:

Occupation:
Først utpå høsten 1842 ble det første boktrykkeriet startet i Fredrikstad da Carl August Cudrio ankom byen. Han fikk borgerbrev som - Bogtrykker - den 3.november 1842. For å skaffe seg en jevn inntekt var det vanlig at boktrykkerne gikk i gang med å gi ut en avis. Cudrio ga ut første nummer av - Ugeblad for Fredriksstad, Sarpsborg og Omegn - straks før nyttår 1843. Deretter fulgte nye utgaver to ganger i uken. Noen større utbredelse utenfor byen fikk denne kalt - Fredriksstad Ugeblad - knapt, da Sarpsborg hadde på denne tid også sin avis.

Fredrikstads første lokalavis vakte forargelse og måtte bane seg vei under stor motstand. Ikke alle satte pris på dette nye innslaget i bysamfunnet. Bladet ble - med en iøyenfallende uvilje møtt av embedsstanden, hvorav største delen synes å ha en panisk frykt for offentligheten, der visstnok ikke er velkommen når man i uforstyrret ro har vært vant til å styre det hele uten noen som helst kontroll - heter det i en korrespondanse til Fredrikshaldposten 30.mars 1843. Det hjalp ikke at utgiveren av - Ugebladet - hadde smigret

Fredrikstadbeboerne med deres - bekjente liberalisme - og at bladet i sine første nummer utviklet - et liv og en ånd der tydet hen på at det ville svare til den fordring man kan ha på et steds offentlige organ. Utgiveren hadde også skaffet seg - en redaktør der både hadde kunnskaper og journalistdyktighet. Dessverre fikk han ikke beholde denne lenge, idet han i den - jakt efter den anonyme redaksjon ... ble utsatt for alskens krenkelser - og han forlot sin post.
I Fredrikshaldposten sto det at bladet hadde synket ned til - en adressetidends lave sfære - og at den gjenværende redaksjon verken hadde kunnskaper eller mot til å si sin mening. Det ryktes at embedsmenn hadde truet utgiveren, og at man måtte unnskylde hans tilbaketog - da hans pekuiære ressurser tvinger ham til å tute med de ulver han omgås.

I de første årene var det ikke uvanelig at den ansvarlige utgiver fikk seg en injurieprosess på halsen, og rart var det kanskje ikke. Tonen hans kunne være både grov og beskyldningene voldsomme. Om amtsfysikus Horn ble det skrevet i februar 1844 at - her tales sterkt og tilsynelatende med god grunn om den høyst skjødesløse og samvittighetsløse måte - han har behandlet en pasient på, - og som formodentlig har vært årsak til at han ei kunne reddes.

Noen dager senere sto det skrevet - når en handelsmann på auksjon kjøper gamle, forlagte varer, f.eks. treårgamle tvebakker (kavringer) og igjen utselger disse som gode saker, er da dette på det nærmeste ei en kjelteringaktig ferd?
I en liten by som Fredrikstad viste alle hvem det her ble siktet til, og kjøpmannen Peter Mossin så seg derfor nødt til å gå til rettsak mot boktrykker Cudrio. Cudrio erklærte at han ikke ville oppgi innsenderens navn og unnskyldte seg med at det anførte kunne gjelde alle kjøpmenn. Da det ble bevist at det ikke siden september 1841 var solgt kavringer på auksjon til andre enn Mossin, måtte Cudrio ut med 20 speciedaler i bot, og 12 speciedaler i saksomkostninger.

I februar 1844 ble det i avisen drøftet en affære som vakte stor oppsikt og ble lenge omtalt i byen. Den residerende kapellan Wille hadde i en gravtale over skipskaptein Grønner i Forstaden uttalt at Grønner hadde vokst opp i en tid da gudsfrykt og kristen tro var i ytterlig forfall, og at - hans ånd og tenkemåte var omtåket og bestukket, men han lot seg overvinne av Gud i nødens og trengselens tid.
For denne uttalelsen angrep en - dannet fritenker, med støtte fra redaktøren i - Ugebladet - res.kap. Wille. Wille ble tatt i forsvar av bestyreren for Forstadens borger- og almueskole og en av byens leger. De ville ikke se på at - man i ondskap, personlig uvilje eller - fullskap overøser en almenaktet mann som Wille.

Forfatterens - sjel, som hans sanser, har vel som sedvanlig vært omtåket av finkelens dunster. I kjenner straks mannen der vimser om med sitt kobberfarvede, strålende ansikt, sine matte, stirrende øyne, sin rubinfarvede, snøvlende, snusende nese, - med et eller to glass ekte fusel er han fullkommen tilfredsstillet.

En slik tone vakte, kanskje ikke underlig, misbilligelse.

I 1848 oppga Carl August Cudrio både boktrykkeriet og avisen, og solgte begge deler til boktrykkersvenn Johan Gulbrand Eeck fra Aker, som året før hadde kommet til byen. Cudrio satset nå som handelsmann.

Occupation:
Fra magistratsjournalen, skrevet av byfogd, magistrat og politimester J.H. Berg:

Aar 1848 den 11.October indleverede Carl August Cudrio, 38 Aar gammel, det ham under 3.November 1842 meddelte Borgerbrev som Bogtrykker og blev til ham istedet udstedt Borgerbrev som Handelsmand.
J.H.Berg.

Slutten av 1840-årene var en vanskelig tid for mange. Krisen satte inn i 1847, som også var et hungersår.

Nøden synes nu for ramme alvor å ville innfinne seg, het det i en melding fra Fredrikstad 14.mai dette året.

Thi her er nesten ikke hverken korn eller brød å få kjøpt for rede penger. Alt hva landmannen bringer til torvs, er stegen dobbelt i pris, og en irlandsk sultekur synes å ville gjeste vår by dersom ikke snart noen hjelp kommer.

Sommeren 1848 klaget man over - de tvende siste års trykkende konjunkturer for merkantile foretagender - i Fredrikstad.
Kjøpmenn søkte oppbud, og i 1850 gikk det samme vei med Carl August Cudrio. Han gikk fallitt og forlot byen.

Milit-Beg1:
Carl August Cudrio var med i den amerikanske borgerkrigen mellom Nord- og Sørstatene i alle 4 årene som krigen raste, og det på Nordstatenes side.

Event-Misc:
Fredrikstad, 20 Juli 1888

Kjære Erika.

Vi har ventet saa paa at daa høre lidt fra Eder, men da endnu intet er kommet er det bedst jeg skriver, saa I faar høre hjemmefra naar I kommer til Molde. Hils Christopher og sig at jeg fik Brevkortet fra Lillestrømmen og Paraplyen er ogsaa ankommet. Det var saa likt Carl at lægge sin igjen i Kupeen. Bestepapa fortalte at Carl løb rundt da han kom ud og det styrtregnede, han tænkte vist at løbe efter Jernbanen. Lørdag kom de hjem med Baaden, de havde ligget midt paa Christianiafjorden i Vindstille hele Natten. Carl var lykkelig kan Du vide, og forfærdelig optaget av Baaden. Vi skulde seilet en tur Søndag, men ingen Vind, saa det blev intet af.

Karen fik Brev fra fru Thiis om at hun maatte komme til Strømstad Tirsdag og Carsten kom og bad hende, saa blev det da bestemt at Bestepapa og Carl skulde seile hende ned hvis det blev Vind. Jeg var nu ikke saa særdeles lysten paa det; men saa blev jeg glad aligevel, for Mandag kan Du tro det blev forskrekkelse. Johanne blev syg om Natten, og da jeg Mandag morgen skulde se i Halsen, syntes jeg den var saa mistænkelig at der strax blev sendt Bud paa Doktor; og det viste sig at det var Diphteriet, hun blev øieblikkelig sendt paa Sygehuset, og her skulde røges med Svovl. Du kan vide her blev Staahei, og min Skrek var stor at nogle af Børnene ogsaa skulde faa den fæle Sygdom. Nils og Leo blev derfor ogsaa sendt ned til Strømstad, og de Smaa maatte holde sig i Havnen og nede, til Røgning og Vadskningen var over. Heldigvis har endnu ingen endnu faat den, og jeg haaber vi gaar frie, jeg er forkjølet og hat ondt i Halsen i dag, men det er vist bare almindeligt. Johanne er saa meget bedre nu at hun snart skal udskrives, her har vært flere saadanne lette Tilfælde, formodentlig har det vært det der feilede Bjørklund ogsaa. Jeg var paa Bryggen og saa Baaden drog afsted med de 5, de vare i straalende humør allesammen.

Onsdag havde vi Brev fra Carl, de havde seilet til Strømstad paa 3 1/2 Time. Karen skulde da blive der, men Dagen egter skulde de andre reise til Lysekil. Nu fik vi Telegram derfra, og alt var vel. De skulde reise nordover i dag igjen. Jeg synes nu de skulde bese sig lidt for de har jo Tiden for sig, Du husker der skulde være saa vakkert indeni Fjorden ved Lysekil, men Carls Program er jo bare at seile, og maale hvor langt det er og hvor lang Tid det tager; og naar ingen af os er med, da blir det vel han raader. Ja gid han nu maa faa Glæde av Baaden, Hiorth har givet ham den; det er ikke stort Rum i Kahytten, og ingen Stadsbaas, men vi kan vel pudse paa den lidt efter lidt. Den var noksaa dyr, synes jeg, det syntes Hiorth ogsaa, men han syntes , han maatte lade ham faa den, ellers var verken Carl eller Bestepapa blevet i Humør. Skal de holde ved som de har begynt bliver det altfor dyrt, de brugte 50 Kr paa Turen at hente Baaden og nu skrev Carl at de havde gjort flere Indkjøb i Strømstad ogsaa, K?? med mer. Jeg vil meget gjerne du paa en Tur, naar de kommer hjem men jeg tør vel ikke for det første reise fra Guttane; dessuden blir det trangt med Sengeplads for 6 om bord. Leo maa jo vare med, og da blev det vel haardt for Nils at være hjemme. Tænk de to havde ikke Ide om at Bestepapa og Carl var reiste efter Baad, vi sagde de var reist du at bese sig paa Hankø. De badede sig i Elven, da Baaden kom, og de troede ikke sine egne Øine da de saa Carl styre, de troede de havde laant Baaden. Den Dag kom Klæderne fort paa.

Baade Karen og jeg har vært inde hver Dag at se til Blomsterne. De stode fint, men hun vanded alle ligemeget, jeg har ikke kunndet træffe Pigen selv, men sidste Gang traf jeg Middelfarts Pige som loved at sige til hende at hun skulde tørre af og ikke give alle saa Skaalene stode fulde og randt over. Nu skal jeg gaa ind i morgen igjen og se efter. Ved Du at den Rode Du sendte mig var fuld af Meldug da den kom, jeg tør ikke sætte den ind, jeg piller paa den hver Dag og har den paa Verandaen. Meldug er saa vanskelig at blive kvit igjen.

Igaaraftes kom Carsten og Oskar Thiis op og sad paa Verandaen, (ellers har vi ikke turdet lukke nogen ind) Oskar var kommet fra Strømstad med Jernbanen 5 1/2. Han fortalte at Karen havde været med dem paa Soiré og vært meget i Vind. Direktøren havde presentert hende for mange svenske Herrer, og hun havde moret sig godt. Hun fik sin ublegede Kjole til hun skulde reise, den var pen pyntet med grønne Fløyelsbaand og gule Silkebaand. A?? Smith? Kom op i Haven igaar ogsaa, han havde fri, men da han ikke kunde være her reiste han til Hundebunden for at tage et Bad og fik en umaadelig stor Buket, med Roser med sig, han rigtig straalede i Roser, de ere deilige nu. Søndag skulde han reise til Strømstad til Thiis’s.

Inat vognede jeg af 3 vældige Brandskud, hele Huset rystede, da jeg saa ud af Vinduet, saa det ud som det brændte i Huserne ovenfor Bjørnebys Brug, men det var saa forunderlig, at det skulde brænde i menge Huse i Soven paa engang. Nu saa var det Gjenskin fra Nilans Mathiesens Sag og et stort tysk Skib som laa der og lastede. Skibet og Hævleriet og nogle Huse brændt. Da jeg kom fra Loftet kunde jeg til dels se meget, Du kan tro Himmelen Var deilig, men det er et stort Tab, naar Sagen bliver standset paa denne Tid, det er heldig at de kan faa leiet Capjens, som staar der ubrugt.

Jeg er ikke rigtig tilfreds, men det er vist mest Træthed, saa jeg haaber det gaar over, jeg er ikke verre end at jeg har plukket 6 Potter Jordbær alene i Haven i dag. Nu skal jeg lære Clara at sylte dem, og saa vil jeg lægge og hvile. I dag kom Brudekjolen Din, den er ikke rigtig bra der var kommet Jordslag paa den skriver hun, men den kan godt bruges.

Ja saa maa Du hilse R?? Fru Hansen og den øvrige Slægt saa hjertelig fra os; og haaber jeg Du og Christopher ere komne frem opfriskede og fyldte med Fjeldluft, saameget at I har Forraad hele Aaret deraf. Jeg haaber vi snart faa et Brevkort saa vi kan faa vide hvordan det er med Helsen, om Benene ere bra o.s.v.

Hjertelig Hilsen til Eder begge fra Mama

Event-Misc:
Fredrikstad, 2 August 1888

Kjære Erika!

Du kan tro vi har ventet paa at faa høre noget fra Eder, endelig fik vi da et Brevkort igaar ifra Lesja, og ser deraf at I har det godt. I kommer altsaa meget senere til Molde end Bestemmelsen var, saa det blir ikke saa langt Ophold der, men bare Veiret bliver godt, saa kan I jo rigtig nyde og fraadse i skjøn Natur. Karen har jo faat Brev fra Dig, men det har jeg ikke læst, og ikke hørt noget om heller, thi det blev sendt efter hende til Strømstad, og der blev hun lige til i Lørdags, kom hjem sent om Aftenen.

Søndag seilede vi du - alle 9 - da vi vel vare komne fra Land begyndt det at regne, vi haabede paa Ophold, men forgjeves, det regnede ustanselig ligetil vi kom hjem om Aftenen og da er det ingen Fornøielse. Vi havde spist Frokost om bord, ristet Skinke Æg og Kafhe. Papa stod for Kjøkkenet, saa spiste Middag da vi kom hjem Kl 7. Karen havde sin store Hovedpine, og da ved Du, hun er umulig, saaledes fik jeg intet at høre om hva der stod i Dit Brev.
Mandag drog hun, Carl og Bestepapa afsted i Regnveir igjen, der skulde være Kapseillads paa Hankø, og den vilde de se paa; det var bare Karen og Carl, som skulde reist, men da de stod færdige saa fulgte Papa med, han vilde ikke de skulde være alene, (det vilde de nu helst) men saa kan Du tro det blev Elendighed paa Leo, han stængte sig inde og syntes vist han var saa uretfærdig behandlet som nogen kunde være, det varede til næste Dag. Igaar fik vi Telegram fra Baadfolkene, de vare i Tønsberg, og havde seet Kapseilladsen fra Fuglehuk, og skulde reise til Drøbak, saa vi ved ikke hva Tid de kommer hjem, i dag har vi Torsdag, og de reiste Mandag.
For at trøste Småguttene, maatte jeg gaa i Forbøn om at de skulde faa kjøbe sig en liden Ege, det skulde være saa fornøieligt, de ere da nu ude i Byen for at se efter en ganske liden, blot til to; jeg er glad saalænge de har noget at gaa efter. Saadan tror jeg koster 20 Kr.

Du maa vide at Carl har solgt Sjegten, saa de har intet at ro i, for Snekken er jo for tung. Her kom en Mand fra Strømstad og spurgte om Carl vilde sælge Sjegten, nei svarede han, men da Manden spurgte hva Carl havde givet for den som ny, og han svarede 62 Kr uden Seil, saa bød Manden 60 Kr for den, og da kan Du vide han solgte den. Han fik 70 Kr med Seil til, thi det var jo ikke noget at beholde.

Igaaraftes kom en yngre Hr Bolander hid, han har seilet med den bitte lille Baaden, Du husker Brodersen havde i Strømstad ifjor. Denne unge Bolander havde truffet Karen i Strømstad, senere havde de vært sammen paa Hankø, (alle Thiis’s og Karen, var der i 3 Dage), derfra var Bolander seilet til Christiania, og kom i går for at hilse paa os. Han reiste igjen i dag til Strømstad, hadde Karen vært hjemme havde han vel blevet længere, men det kunde jo ikke være nogen Fornøielse for ham at gaa her hos mig, saa jeg var glad at slippe ham ogsaa. Du kan tro den Baaden var velindrettet og hvert Rum vel brugt, den er 14 Fod lang bare, og har alt om bord, flere Sæt Klæder, Mad, dobbelte Seil og Sengeplads. Jeg forstod næsten ikke at saameget kan rommes der. Jeg var nede og saa ham seile i den. Karen seiled med ham i Strømstad.

Jeg har netop vært over i Byen og seet paa Blomsterne, jeg maa tørke af hvergang jeg kommer der, de bliver ikke vandet for lidet. Den store Bregnen stod bra, og den er jo fornemst. Der havde vært en Murer inde i Pigekammeret, men han var ikke færdig endnu.
Forresten har jeg ikke vært længer end i Haven, jeg har ikke vært rigtig bra, men de andre ere friske, vi slap med den ene Diftheriet. Johanne er aldeles bra igjen. Nu begynder Bærene at modnes, Jordbærene er forbi i Haven, vi har havt noksaa ofte til Middag; Bringebærene kommer ny, og Stikkelsbærkart gaar det haardt paa om Dagen. Om sommeren burde man ikke have Guttebesøg, Bærene taaler det ikke.

Vi arbeider fremdeles i Huset, maler ovenpaa i de nye Værelser, og Snedkeren holder paa i Kontoret, det er meget at gjøre. Nu holder Rørlæggeren paa at grave op helt fra Gaden, da vi maa have Afløb for Vadsk o s v. Jeg tror Hiorth er ?? ærgerlig, han havde ikke troet det skulde blivet saameget, men nu har vi begyndt, saa faar vi gjøre det færdigt.

De smaa Guttene gir mig meget Besvær, jeg vil ikke have saadant Besøg næste Sommer, jeg vil være fri, det er jeg virkelig ikke nu. De slaas og de hyler og bærer sig, saa jeg har aldri Ro; ikke har jeg hørt noget fra Jenny, og ikke har jeg skrevet heller, men jeg faar se at skrive lidt i dag.

Jeg tænker I har det hyggelig sammen med Familien nu, og Praten gaar vel godt. Nils har rigtig mange rare Spørgsmaal, nu kom han ind fra Baadexpedition og spurgte mig hvor Din Brudekjole var henne, var det ikke en forunderlig Tankesammensætning. Jeg skal hilse fra Hiorth, han har som vanlig travelt, men har lovet at tage sig fri til Ugen, saa skal han være med at seile. Hils nu alle i Familien saa hjertelig fra os og mor Eder nu godt, vi høre vel lidt fra Eder snart.

Din egen Mama.

Du kan se paa Skriften jeg hat travelt jeg skal hjelpe til at plukke 20 Liter Bringebær.

Event-Misc:
Fr.stad, Søndag 5/8 88

Kjære Erika!

Nu skal du da endelig få et brev – der er jo egentlig ikke for tidlig heller. Du har naturligvis fået kortet fra Strømstad, og med det vel tak for brev og gratulation; hvis ikke, så får du tage takken nu; du ved bedre sent end aldrig. Altså, til sagen!
Jeg kom til Strømstad Tirsdag d.17 Juli. Bedstepapa og guttene seilede mig ned, for senere at tage videre ned over svenskekysten. Da jeg kom til Thiis’s, traf jeg løitnant Carlsen, som skulde have reist dagen iforveien, men blev over et par dage, da Oscars ophold var forlænget. Det var rigtig en hyggelig kameratslig gut, og jeg gjorde ham, i al stilhed for mig selv, afbigt for min ufordelagtige dom over ham. Vi blev da også svært fine venner og havde meget moro sammen, slogs så fillerne føg. Det burde jeg vel ny være vokset fra, syns du vel; men naturen går over optugtelsen, ser du. Han reiste to dage efter at jeg var kommen, og Cissi og jeg hylede os i den anledning aldeles hæse; folk standsede udenfor på gaden og stod og gloede ind på de nedrullede gardinger, bag hvilke vore sørgehyl ophævede sig. Noget må man jo gjøre for at more sine medmennesker.
Jeg traf en del kjendte i Strømstad bl.a. Dr Meyer, hvem jeg just ikke overhobede med nogen overdreven elskværdighed. Han fik en hilsen af mig, som vist påfaldende måtte minde om en knækparasol. Jeg formoder du kan tænke dig den. Märta Krohn var der også; hun var bleven ældre og mer - dame. På en av Soireerne blev vi presenteret for en hr Bolander; det var en yngre bror af konsulen, og var kommen seilende fra Gøteborg i ”Trollet”, du husker den vel? Vi blev godt kjendte, vi flød jo ligesom på familjernes bekjendskab, og dagen efter var først jeg på formiddagen og så Cissi på eftermiddagen udi og seilede med ham. Det var uhyre morsomt. Kammerherre Gjerdrum med sønner var også der. Søndagen efter jeg var kommen var Smith og Dr Christiansen nede, og vi havde det svært hyggelig.

Den 23de om morgenen kom Thiis og vækkede C og mig, og sagde at kl 12 skulde vi til Hankø; du kan tro der blev liv i leiren; jeg glemte geburtsdag og alting, indtil C. skriger ud, med bena i veiret: det er jo d. 23; gratulerer!
Til frokost fik jeg da brev fra mama, fra Kirsti Thiis, fra dig, fra Louise samt kort fra Glenny og Mathilde Stabell. Desuden fik jeg et sølvarmbånd af fru Thiis og Cissi. Kl. 1/2 1 seilede vi da afsted til Hankø, og kom did 1/2 5. Vi måtte naturligvis op til - Egeberg - og hilse på tante Johanne, og det var ikke det gran morsomt. Noget morsommere var det at træffe hr Bolander og hans - trollet - og så et par andre svenske herrer, brukspatron Jansson og løitnant Jannerus som vi havde gjort bekjendskab med i Strømstad.

Hjemreisen skulde have været i Tirsdag, men omforladelse det blæste og regnede over en lav sko hele dagen, så vi måtte blive enten vi vilde det eller ei. Så skulde vi seile Onsdag morgen, men nei! Vi måtte da bide i det sure æble og gå med - Glommen - til Fr.stad og så med - Horten - næste dag til Strømstad. Thorsdag fulgte da Anna Arntzen med; hun er rigtig en sød snil liden pige.

Fredag var der bal på societeten, og der var vi allesammen. Vi dansede utrolig og jeg vakte en vis opsigt ved en ganske særegen vals som jeg dansede med en amerikaner Mr Akorn. Trinnene var kopsvals men der var forskjellige figurer. Vi dansede først en vals, så skulde han danse næste med Cissi, men hun kunde ikke følge med, og hun foreslog ham, at tage mig i stedet.; det gjorde han da, idet han spurgte, om jeg vilde gjøre ham - the great favour to waltz with him again. Jeg var naturligvis øieblikkelig færdig, da jeg ikke dansede den vals og så tilslut drog vi ivei med - le valse des fleurs - en slags katillon. Det var en uhyre stor fornøielse at danse med ham, da han førte så støt og så, hva der er nokså sjeldent, holdt fast men ligevel så at man ikke følte det.

Dagen efter reiste jeg over Gravningsund hjem. Jeg var da hos Pettersens hele dagen, og de var svært elskværdige mod mig. Søndag var vi ude og seile og Mandag rustede vi os til tur; bædstepapa Karl og jeg skulde seile du og se regattaen på Hankø Tirsdag. Vi seilede Mandag aften, og lå i Sjøbugten natten i øsende regnveir og stiv sydostlig kuling, så udsigterne var ikke lovende.

(Det er sandt, da jeg kom til Strømstad efter Hankøturen, lå der bræver og en deilig buket til mig. Buketten var fra Halfdan Boye Christiania og bestod af roser. I midten var en næsten sort rose - prince de Maroque - og på et af bladerne var trykt - Hjertelig lykønskning; omkring var en 6 à 7 roser af samme sort og så 25 à 30 knopper og lidt udsprungne - la France - & nogle reseda hist og her og så bregner. To buketpapirer. Den var kolosalt deilig. Der lå et kort ved siden af, hvorpå stod - Bouqetsenderen fra i fjor - Er det ikke storartet?)

Nu til seilturen! Vi så alle seilerne sætte afsted, og så satte vi tvers over fjorden til - Fuglehuk - vi gikk i land på en høi holme nord om fyret, gikk op på toppen og så havde vi regattaen i fugleperspektiv under os; det så brillant du, kan du tro! Også så langt som vi så udover! Tænk vi kunde se - Koster - ja i kikkert naturligvis (Nu skal jeg på no. 6). På eftermiddagen reiste vi indover til Tønsberg hvor vi kom om aftenen. Vi gikk ikke i land da det var så sent, men ventede til næste morgen. Vi beså alt som var at se, og så gjorde Karl og jeg visit hos frk Oftedahl som vi ikke traf hjemme. Om eftermiddagen drog vi videre til Horten, hvor vi beså os på værftet, museet og våbensalen og så reiste vi til Drøbak hvor vi kom Thorsdag kl 5.
Jeg klædte mig og gikk op til Kroghs for at hilse på. Fruen var i Kristiania den dag, men skulde komme tilbage om aftenen; men Krogh selv traf jeg da. Han kjendte mig ikke først, så jeg måtte sige mit navn. Jeg sad og pratede en stund, og gikk så efter at have lovet at komme tilbage om aftenen når fru Krogh var kommet. Da jeg kom til postkontoret hører jeg en stemme: Men du gode gud, er det ikke dig da Karen? også var det Bergliot Mørch. Vi havde sp en alvorlig lang passiar på 5 kvarter også så jeg Kroghs komme fra bryggen. Jeg fulgte med hjem og spiste til aftens, og straks vi var færdige kom Henry, som er fæstningsartillerist for tiden. Vi talte om gamle dage og lo og havde det så koselig; fru Krogh fortalte at nogle damer havde spurgt hende, hva det var for en ung dame som var ifølge med hende; da hun havde sagt, at det var Karen Hiorth var forbauselsen bleven almindelig; de kunde aldeles ikke fatte, at slig en vildkat af en unge, kunde se såpas damemæssig du. Frk Schanche traf jeg og hilste på ved hjælp af fru K.; hun bad at hilse dig så meget og sige at det var hende umulig at tænke sig dig som gift.
Hilmar er i Kristiania og er doven, Lars er færdig med sine examiner og er i Laurvik og Palle er i Charlottenberg hos sin – forlovede! Ja tænk Palle er forlovet! Hans kjæreste heter Elin – jeg husker ikke hva – og ser, efter fotografi at dømme, sød og elskværdig du; hun er 1 1/2 år yngre end ham. Det var rigtig rare nyheder at få høre, ikke sandt?

Drøbak var den gamle; der var forresten kommet vandledning der, så den følte sig vist uhyre civiliseret. Jeg skulde have lyst til at ligge i Drøbak en sommer igjen. Jeg mødte - Herren forsyne mig - (Dr Faye-Hansen) men han kjendte mig heldigvis ikke igjen. Tænk gamle klokker Iversen som viede Hilmar og mig på Kirkegården (husker du det?) lever endnu; men jeg så ham ikke.
Husker du Anna Krogh, en broderdatter af bankkassereren, som var i Drøbak det år vi var der? Hun er nu kommet nedover efter et 6årigt ophold på Tromsø, hvor hun har fået tæring. Det var så sørgelig at se hende; bleg og elendig var hun og øinene var som glas. Når en tog hende i hånden var den aldeles klam og seig. Tænk hun er 22 år; 8 dage før jeg var der nede, havde hun fået underretning om moderens død. Det måtte have vært skrækkeligt for hende stakkel.
Om aftenen var musikken fra fæstningen kommen over og spillede på Tangen; den (tangen) var ikke så hyggelig, som i gamle dage; der var anlagt veie over alt, og det er jo bra nok, men den havde fået et lidt for tamt udseende, men livlig var der; en madde folk ude og hørte på.

Nu kom dit brev og jeg har netop læst det. Jeg takker herved på det høitideligste for hilsen og skål, og haaber at kunne gjøre fruen den tjeneste hun ber om. Det regner i dag, så jeg tænker jeg venter at gå over til i morgen. Nu har jeg slig en krampe i hånden, at pennen næsten ikke vil gå på papiret; det skal vel holde hårdt, at du skjønner dette sidste men det er så godt at have lidt at studere på. Mama talte om at sende nogle du med det samme. Hils mor Hansen tusinde gange fra mig. Bring også rektoren min hilsen.

Med mange hilsender til Christopher og dig fra din hengivne Karen

Nils beder at hilse!

Event-Misc:
Mandag (Anmerkning: den 6.august 1888)

Kjære Christopher!

Hjertelig Tak for baade Dit og Erikas Breve, jeg fik dem igaar; da jeg nylig har skrevet et langt Brev igaar, har jeg ikke stort at skrive om andet end Dit Spørgsmaal om at møde Eder. Ja det kunde nok være morsomt, men det vil jo være aldeles afhængig af Veiret. Hvis det skulde blive Tanke derpaa, kunde der ikke reise mer end 3 paa Baaden herfra, thi 5 er det meste som kan ligge om bord pa en længre Tur. Men det kunde jo være Karen, Carl og Bestepapa, den sidste vil nok være med forresten Du; Carl reiste til Laurkollen igaar for at besøge Christen, saa jeg har ikke talt med ham om dette, Hiorth synes nu det er umulig, og det er det kanskje. Men Du kunde jo skrive og sige hva Tid Du senest kunde reise fra Molde og hva Tid Du da indtraf i Christiansand og i Arendal, det maate vi faa vide snart, saa kunde vi telegrafere, om vi vilde møde Eder, før Dampskibet gikk fra Molde, ja vi maate jo bestemme os saa i betids at I fik ordentlig Tid. Skulde I reise om Trondhjem blir I kanske lidt længre paa Molde end om I reiser med Dampskib. Længre end til Arendal kunde der vel ikke være Tale om at reise, men Kofferten kunde ikke tages paa Baaden, saa den maatte sendes videre med Dampskib. Det er som sagt tvivlsomt vi kunde jo risikere at blive liggende og vente paa vinden. Karen har stor Lyst paa en Kjøbenhavnstur, men jeg ved ikke hva det blir til. Hvis det skulde blive af, saa blev det vel at hænte Eder paa Hjemveien.

Karen og jeg har vært kjørende paa Nabbetorp i dag, paa Visit til Petra Hiorth, vi vare der inden og skrev af Telegrammene som Erika bad om, og spiste hvert vort Jordbær af Johannes Present. Det har øsregnet her i dag, saa Karen og jeg maatte skifte hver Traad paa os, efter vi havde vært i Haven og plukket 20 Potter Bringebær.

Jeg skriver næsten i søvne, jeg har skrevet flere Breve i aften; nu gikk de andre til køis, de bad at hilse, Bestepapa har frydet sig, ved Kaminen, han fryser saa snart. Karen og Leo has spillet - Kasino - de ere saa ivrige, det er godt de har noget at gjøre nu det bliver Lampeaftener. Hvor morsomt at I har havt saadan deilig Tur, og godt Veir.
Uf nei nu kan jeg ikke mer, God Nat da, hjertelig Hilsen til alle fra Din hengivne Svigermor
Therese Hiorth.

Skriv snart om Datoen for afreisen, om det muligens kunde flaske sig.

Event-Misc:
Fredrikstad, 11 August 1888

Kjære Erika!

Nu i al Hast nogle Ord for at sige Dig, at I ikke maa tænke paa at blive hentet i Baaden verken fra Christiansand eller Arendal, thi nu kom jeg netop hjem fra Bryggen, hvor jeg har seet Bestepapa, Papa, Carl, Karen og Leo vel afsted paa en længere Tur. De har et deilig Veir i dag, og jeg haaber de rigtig faar en fin Tur, de har Karter med baade til Gøteborg og Kjøbenhavn, saa bliver Vinden god tænker de drage saa langt som mulig. Saaledes forstår Du, det er intet at hente paa at de skal hente Eder, det vilde ogsaa være saa usikkert, jeg skynder mig derfor ogsaa for at underrette Eder om det, at I ikke skal forberede Eder paa Turen.

Carl kom hjem Torsdag aften fra Laurkollen, hvor hen han var reist i Søndags, han havde havt Christen med sig ude at seile, de havde vært i Tønsberg o.s.v. og havt det rigtigt morsomt. Da han kom hjem Torsdag aften, sagde han at Mandag eller Tirsdag skulde vi drage paa længere Tur jeg skulde da være med. Hiorth var ude med Jacobsen da, men han kom ogsaa hjem Torsdag aften efter at have været i Tønsberg og paa Tjømø, de skulde seilet længere, men Pastor Vibe havde vært med, og han maatte hjem, saa Hiorth syntes ikke han havde havt nogen Tur; saa foreslog jeg at han skulde være med paa denne Tur istedenfor mig, og det havde han Lyst til, dette blev bestemt igaareftermiddag da han kom fra Kontoret, og saa drog de afsted i Formiddag. Hiorth syntes ikke ser skulde været mer enn 4 med, men Bestepapa vilde gjerne have Leo med, i den Tanke de skulde komme til Kjøbenhavn, er det jo meget han kan faa se, desuden var det ikke hyggelig for mig at have ham her hjemme.

Nils har faaet sin nye Ege færdig i dag, saa han skal trøste sig med den. Jeg skal for det første nu hvile mig, thi jeg er saa træt af at faa dem afsted og i stand i saadan fart, at jeg synes det skal blive godt at sidde i Ro lidt, siden skal jeg stelle i Huset og Haven med alle Bærene. Alt bliver i Ustand naar det er saadant urolig Liv; jeg maatte predse og sy paa Carls Toi lige til han skulde reise i dag, Pigerne siger de har aldrig seet saa urolige Folk, de faar ikke gjort andet end vaske og sy i stand; de glæder sig til at blive kvit Herstein og Dag, Jenny har skrevet at Pigen skal hente dem til Mandag, men Bjørsons kommer ikke til Cr før den 20de.
Hvorlænge mine Folk bliver ude ved jeg ikke, 8 Dage sagde Hiorth, men skal de til Kjøbenhavn bliver de længere. Carl haabede for at Skolen skulde exensere (?), men han vidste det ikke, Overlærerens skulde snart komme hjem, og da skal jeg sende Bud og spørge derom. Jeg skulde ønske Carl havde fri Maaneden ud, da vil jeg seile en Tur, saa kanske Du kan være med, og Christopher hvis han har fri. Jeg sjelver rent i Hænderne, saa Du ser jeg har godt af at hvile nu. Hjertelig Hilsen til eder Begge og Familien.

Din egen Mama.

Jeg faar vel snart Brev om hva Tid I kommer, og hva Tid jeg skal lade Huset sætte i stand. Jeg undres hvor Karen har gjort av Nøglene Dine, det ved jeg ikke.

Event-Misc:
Molde, 1 okt. 1888.

Mine kjære børn.

Forleden dag modtog jeg Hannas kjære brev af 24 sidste, der bragte den gode tidende, at alt var vel i Krnia såvel hos hende som hos Ludvig. Det ser virkelig ut, som om Hanna efter operationen er bleven mere spadsersalig – snart er hun på Ekeberg, snart på Bygdø, snart hist, snart her, medens jeg før aldrig eller ialdfald sjælden hørte om nogen exkursjoner; nogen havde vel dette sin grund i, at hun da var mere bunden til huset på grund af børnene: for en del kan det vel også være bevirket ved, at Knud nu måske er mere ??ig. Hvorom alting er, det er kun hyggeligt at læse, at i nu slår eder mere løs.
Hos Ludvig er det vel gået den modsatte vej, nu er vel han og Henny mere bundne end før – å ja, de processer får nu ethvert forældrepar være belaget på at gjennemgå.

Jeg har idag telegraferet geburtsdagslykønskning til Hiorth i anledn. af sønnen Carls og svigerfaderen Coudrios fødselsdag; jeg havde først tænkt at skrive brev til Coudrio, men så var jeg ikke vis på, om han fremdeles er i Frstad.

For et par aftener siden traf jeg Dr Smith på gaden, han bragte friske hilsener fra Brekkes og beretning om souperen der, samtidig med den do i Bjerregårdsgade for et par andre læger.

Stakkels småbarna, som skal vente sålenge på sin tyte, men jeg kan på grund af enballagens fragilité ikke sende den særskildt.

Gratulerer Ludvig med den gjenfundne brok (lukket o); den fortælling om Chrs kniptang er mig en gåde, undtagen forsåvidt jeg synes at huske noget om et sådant redskab, men hvad?

Herfra er intet videre at berette: hos R & L er alt vel, på det nær, at Helga igår havde en liden forkjølelsesraptus, hvorefter hun dog idag er væsentlig restitueret. Jeg har naturligvis min bronkit, hvilken dog ikke hindrede mig i nu thorsdag at holde en festmiddag til ære for den fraflyttende Alexandra, hvis skål jeg utbragte i sherry; lørdag drog hun til Trhjem sammen med moderen, den som fyrbøder Ludvigs moder ligelides havde fået fri sjot. Samtidig rejste også ”Na?? hans Jus” til sin i Thjen boende moder, samt Anna ”Guldbrand” på lysttur. Sidstnævnte skal nu blive boghandlerkommis hos Hans George.
Alexandras efterfølgerske hos mig Ellida Ellingsen er en ung (lidt over 20 års) pige med et tækkeligt ytre og væsen, men har ikke Alexandras færdighed endnu, ligesom hun er overmåde fåmælt, så at hun kun med enstavelssord besvarer min tiltale; der er heller ikke den tiltagsomhed hos hende som hos A., hun synes at have sin største interesse for og dygtighed i søm eller andet kvindeligt håndarbejde.
I festmiddagen for A. deltog kun R. samt L. & Karl; retterne var beaf & kokoskrem.

På fredag og lørdag nær har vi nu i et par uger havt surt vejr med regn og snesletter, dog ingen videre storm,- trods dette vejr er her idag samlet et mylder af de af Hansen såkaldte stakitpissere, valgmænd, der skal kreere Sverdrupmordere. Idag har også Karl svoret borgereden, formodentlig for at stemme på Dietrichsom, Mittet & Ulrich. – en moderne art af tragisk trilogi.

Du Hanna har vel i tide fåt mit telegram om bryllupsdagens forandring til den 16de hvilken datum altså forventes sat på skeerne. Nu er stoffet opbrugt og jeg slutter som altid med de kjærligste hilsener til alle, store og små i Krnia & Frstad (Hiorths & Fredriks incl.)

Eders trofaste fader, A.Brinchmann

Died:
Døde av hjerteslag.

Carl August Cudrio var med på nordstatenes side i den amerikanske borgerkrigen. Som gammel veteran var han med i den årlige paraden i byen Acron i staten New York, som dette året (1898) var særlig festlig etter seieren over Spania. Han sto i rekken ved siden av en gammel krigskamerat, da han falt om rammet av hjerteslag, nær 87 år gammel.

Dødsannonsen i Fredrikstad Tilskuer sto allerede dagen etter:

Bekjendtgjørelser.
Vor kjære Fader og Svigerfader
Carl August Coudrio
afgik igaar ved Døden i Akron, Staten New-York henved 87 Aar gammel.
Fredriksstad den 5te Juli 1898.
Therese Hiorth, født Coudrio.
Niels S. Hiorth.

Carl married Oline Olsdatter Johnsen, "Cudrio" on 10 Aug 1837 in Vår frelsers kirke, Oslo domkirke, Oslo, Norge. Oline (daughter of Ole Johnsen Gryde, "Johnsen" and Marthe Amundsdatter, "Johnsen") was born on 05 Jul 1816 in Kristiania, Oslo, Norge; was christened on 26 Jul 1816 in Vår frelsers kirke, Oslo domkirke, Oslo, Norge; died on 11 Mar 1858 in Kristiania, Oslo, Norge; was buried on 17 Mar 1858 in Vår frelsers kirke, Oslo domkirke, Oslo, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 17 Apr 1831, Vår frelsers kirke, Oslo domkirke, Oslo, Norge
• Residence: 1854, Akron, Erie, New York, USA

Notes:

Christened:
Hun ble født i Kristiania og døpt i Vor Frelsers kirke (nå Oslo domkirke) 26.juli 1816.

Hennes foreldre var politibetjent Ole Johnsen og hustru Marthe Amundsdatter.

Confirmation:
Oline Johnsen, 15 Aar, ble konfirmert 17.april 1831 til karakteren Meget godt.

Vaksinert av brigadelegen 24.februar 1819.

Died:
Dødsårsak: tæring.

Oline ble så alvorlig syk av nervefeber at hennes datter Therese ble pleiebarn hos Mathias' søster Karen og mannen Werner Nicolai de Seue Petersen.

Fra dødsannonsen i Morgenbladet 27.mars 1858:

At vor inderlig elskede, uforglemmelige og strævsomme Moder Oline Coudrio, født Johnsen, hensov rolig efter længere Tids smertefuld Sygdom den 11te dennes i en Alder af henved 42 Aar, meddeles herved sørgeligt for Slægt og Venner.
Til de Mange, der under vor Moders Sygdom ligesom til hendes Begravelse have ydet os Trøst og Hjælp, og tillige til Alle, der hædrede hendes Minde ved at ledsage hende til Graven, aflægge vi vor oprigtige og hjertelige Taksigelse.

Paa mine 3 yngre Søstres og egne Vegne:
Augusta Coudrio

Notes:

Married:
Typograf Carl August var 25 år og Oline var 21 år da de giftet seg i Oslo domkirke.

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1810; Contorist.
• Occupation: Abt 1820, Kristiania, Oslo, Norge; Kopist og bokholder.
• Residence: Aft 1820, Kristiania, Oslo, Norge; Vaterland torv.
• Residence: 1830, Kristiania, Oslo, Norge; Nygaden i Schøyens Gaard.

Notes:

Christened:
Casper Cudrios søn Frantz.

Faddere var Madame Cudrio, Jomfru Jonsøn, Auditeur Engelhardt, Uldrich Cudrio og Poul Laungh (?).

Occupation:
Copiist i Finants Departementet.

Kopist -en, -er ( hist.) avskriver; departements-assistent
Etym.: ty., mlat.

Fram till 1879 var kopist en titel för innehavare av viss underordnad tjänstemannabefattning inom administrationen, framför allt i kungens kansli.

Died:
Grønland, kopist Frants Cudrio 55 år.

Fra Morgenbladet 11.desember 1833 står Frants Cudrio 58 år anmeldt som død den 4de December ved Christiania.

Frantz married Petronelle Georgine Montagne (Petronelle Jørgine Montagne) Coucheron, "Cudrio" on 02 Dec 1810 in Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge. Petronelle (daughter of Anthon Jacob Coucheron and Joachime Cathrine Hermanna Schweder, "Coucheron") was born before 21 Jun 1791 in Porsgrunn, Telemark, Norge; was christened on 21 Jun 1791 in Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge; died on 30 May 1870 in Kristiania, Oslo, Norge; was buried on 04 Jun 1870 in Vår frelsers kirke, Oslo domkirke, Oslo, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: 1801, Larvik, Vestfold, Norge; Torvet 10.
• Confirmation: 5 Apr 1807, Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge; 1.søndag etter påske.
• Residence: 1865, Kristiania, Oslo, Norge; Tomtegaden 11 i Vor Frelsers Menighed.
• Probate: 14 Jun 1870, Kristiania, Oslo, Norge

Notes:

Christened:
Døbt justiceraad Anthon Jacob Coucheron og frue Jacobine Hermanna Sveders datter Petronelle Jørgine Montagne.
Test: Jørgen Wrights kone Elisabeth Helletz, jomfr. Benedicta Henrica Aall, jomfr. Mariana Møller, cancellieraad Schlanbusch, Folkman Frich, Ulrich v. Capeln, Jørgen Aall.

Residence:
Søskenene Jens Severin, Petronelle Jørgine, Ove Friderich Anthon, Charlotte Amalia og Henriche Pauline var logerende under folketellingen i Larvik og Jarlsberg amt i 1801.
Da bodde de hos Else Alethe Dorthea, en husmoder som levde af sine hænders gierninger.
Barna opholdes af faderen justitz raad Coucheron.

Residence:
Enkemadame Petronelle Coudrio, 75 år gammel, bor sammen med sine ugifte døtre i Tomtegaden 11 i hovedstaden.
Aurelia er 39 år og Wirginie er 41 år, begge står nevnt med fødested Kristiania.

Probate:
Fra skifteprotokollen: Afdøde Enkemadame Petronelle Jørgine Montagne Coudrio født Coucheron. Enke etter Afgangne Mand Copist Frantz Coudrio. Bosted: Tomtegaden No. 8. Registreringsforretning.

Died:
Dødsårsak: kopper, engelsksyken.

Buried:
Fra Morgenbladet 10.juni 1870 under Bekjenndtgjørelser. Dødsfald:
At vor kjære Moder og Svigermoder Mad. Petronelle Georgine Montagne Cudrio, født Coucheron, efter længere Tids Svagelighed indgik til den evige Hvile Mandag 30te Mai i en Alder af 79 Aar, bringes herved til deeltagende Slægts og Venners Kundskab.
For al udvist Deeltagelse og Kjærlighed i denne Sorgens Tid takkes paa det hjerteligste. Paa den Afdødes Børns og egne Vegne. J.Sabroe, Toldbetjent.

Notes:

Married:
Copuleret 2.desember 1810. Østre Porsgunn Efter Kgl. Bevilling hiemme i Huuset.
Contorist Hr. Frans Cudrio og Jomfru Petronelle Georgine Montagne Coucheron. Forlovere: John Pet. Hansen, Ole H. Cudrio.

De fikk 8 barn sammen, men kun Carl August, Aurelia og Virginia ble gamle.

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef Jul 1816, Kristiania, Oslo, Norge; Politibetjent.

Ole married Marthe Amundsdatter, "Johnsen" before Jul 1816. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Married:
8 barn

Other Events and Attributes:

• Anecdote: 1768, Skien, Telemark, Norge; Bybrann.

Notes:

Christened:
Faddere bl.a.:

Jørgen Brus (?), Maria Hagendorn, borger Halvor Bru, Peder... Bru og A... Hechman.

Anecdote:
Utdeling av kollekt til ofre av bybrannen i Skien 1768:

Anno 1778 den 30de May var Hans Høy Velbaarenhed Hr Camer Herre og Stifttamtmand de Levetzau forsamlet paa Snibetorp Gaden i Scheen, udj Hr Bentzens Logemente med Hr Laugmand og Borgemæster Hagerup, den Constit. Byefoged Procurator Rougtved, de 2de Byens Representanter Hr. Søren Zacariassen og Hr Didrich v: Cappelen, samt de 2de tiltagne Borgere Kiøbmanden Hr. Elias Winter og Hr. Peter Böyesen, for i følge det Høy Kongl: Rescript af... at bestemme Mundten hvorpaa den af hans Maystt: allernaadigst Scheens afbrendte Bye forundte Collect skulle uddeles, saa snart som den i Cassen er indkommen, Og blev da besluttet for det 1ste:

At i Følge den Kongl: Befaling af 15de April s.a: skulle forud af Collectens heele Beløb udtages forlods de 600 Rdr som vare bestemte til Gotgiørelse for de Huus-Eyerne som vare nødsagde til at bortgive endten endeel eller deres hele Tomt til Gadernes Udvidelse, efter den af den dertil udsendte Commission vedtagne Beslutning.

For det 2det:

At saafremt Collecten i Skeen beløber sig til 10.000 Rdr eller derunder, gotgiøres Saugbrugs-Eyerne, som de der eftter samtlige forsamledes Formeening have i henseende til deres u-assurerede Saug-Brug og Eyen-dele lidt den største Skade, Een Tiende Deel af deres lidte skade Taxeret for 21100 Rdr, i følge den over samme holdte Taxations Forretning, men skulle Collecten overgaae foranførte 10000 Rdr, nyder de gotgiort indtil Een Femte Part af deres Skade verd som foran ført, eller Proportionalt i Forhold af det som udkommer.

For det 3die:

Til Langefos Broens Opbyggelse, som er een betydelig Udgiftt for Byen, bliver henlagt den Suma af Tre Hundrede Rdr, af hvilken Byen for den bekostning som den giør paa sin Halve Part, tillægges 200 Rdr, og Hr Camer herre Adeler, som Eyer af Giemsøe Closter for den halve Part han tilkommer deraf at istandholde, 100 Rdr

For det 4de:

Blev alle Byens Brand lidte Jndbyggere, efter forhen skede Jndkoldelse ved Trome-slaug, frem kaldede for at opgive deres erlidte Skade, da de og selv eller ved andre, nogle Mundtlig og de fleste skriftlig, tilkiendegav det tab de ved Branden have lidt, hvilket opgivende af foran nævnte forhen lede blev taget under Overveyning og dereftter anseet Tabet for enhver af Løsøre-Effecter, som følger:

Huus-ernes Nr 39, Caspar Cudrio Md: Bendeke. Hvad enhver er anført at have tabt i Løsøre og Vahre 400 og 300.

Caspar married Maria Mathiasdatter Lyche, "Cudrio" on 22 Apr 1774 in Skien, Telemark, Norge. Maria (daughter of Mathias Pedersen Lyche) was born in 1754; died before 21 Oct 1809 in Skien, Telemark, Norge; was buried on 21 Oct 1809 in Skien, Telemark, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Married:
Copuleret 22.april 1774.

Caspar Frantsøn Cudrio og Mademoesl: Maria Lyche. Med Kongelig Tilladelse.

Cav: Hans Arnesen (sign.). Den andre signaturen er uleselig. G.S.).

De fikk 5 barn.

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1767, Telemark, Norge; Løytnant.
• Occupation: 1777, Skien, Telemark, Norge; Borger. Anton Jakob Coucheron tok borgerskap i Skien 1777.
• Occupation: Bef 1782, Porsgrunn, Telemark, Norge; Tollkontrollør, justiceraad og veiermester.
• Residence: 14 Oct 1785, Porsgrunn, Telemark, Norge; Jønholtgaden 3.
• Event-Misc1: 5 Oct 1790, Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge; Fadder for skibscapitain Henrich Bruun og Constance Raschs barn Ane Elisa Dorthea.
• Occupation: 1794, Porsgrunn, Telemark, Norge; Tollinspektør.
• Residence: 1801, Larvik, Vestfold, Norge; Torvet 5.
• Probate: 28 Apr 1802, Porsgrunn, Telemark, Norge; Skifte etter Anthon Jacob.

Notes:

Christened:
Torsdagen den 24. juli Døpt af Prosten høyædle og velbaarne hr oberst Jacob Anthon Coucherons sønn kallet Anthoni Jacob. Testes: bl.a. Iver Leganger, Jens Garmann, Samuel Bugge, Madame Leganger, madame Maren Rue og Niels Wiborgs.

Occupation:
TOLLERE GJENNOM 300 ÅR 1563 - 1886:

Coucheron, Anton Jacob de, født på Vange i Hopperstad 19.juli, døpt 24.juli 1732.

Militær. Justisråd. Veier og måler i Porsgrunn, kontrollør sammesteds 16.januar 1782, tollinspektør 1794.

Avskjed 24.april 1799.

Død 26.april 1802 i Porsgrunn.

Residence:
At denne eiendom er udgaaet fra Bjørntvedt, fremgaar af flere optegnelser, bl a. Herman Leopoldus's gavebrev til Niels Aall af 1730, som før er citeret; men naar udskillelsen fandt sted, har det hidtil ikke været muligt at konstatere.

Den første bebyggelse, man kjender, er gjengivet paa et maleri af frøken Johnsen fra omkring 1820. Arkitekt Børve har i sit hefte To gamle Porsgrundshjem beskrevet gaarden.

Den første oplysning, vi har om Jønholt, skriver sig fra en meddelelse om, at Lensgreve Sivert Urne i 1652 fik fuldmagt til ved mageskifte at erhverve den øde øe Porsgrund under Jønholt af eierne Niels Gundersen paa Bolvig og Thore Gundersen paa Jønholt, mod at erholde Aamdal i Melum med pladsen Maier og underliggende fiske og fos ved Skotfossen samt Røraasen. Naar det blev ydet et saa betydeligt vederlag for den øde øe, var det, heder det, af hensyn til den Landstold, som opkrævedes af skibene, som var henvist til at indlaste sin trælast ved denne Øe.
I 1661 erlagdes der ½ Riksdaler. pr. reise af alle skibe, som sig paa Toldboden eller Jønholts Eiger fastgjorde.
I 1782 solgte Rasmus Malling til Hans og Friedrich W. Schrader.

I 1785 solgte disse til Kontrollør Anthon Jacob de Coucheron for 3,500 Riksdaler.

I 1786 solgte hr. Coucheron en tomt til ny Kirkegaard og udstedte i den anledning saadant dokument:

Jeg Anthon de Coucheron
Deres Kongl. Majestæts til Danmark og Norge m. v. bestallet Justitsraad samt Controlleur, veier og maaler ved Langesunds Toldsted gjør vitterlig: at han sælger et stykke af sin eiendom Gjønholt gaard til Porsgrunds Østre Kirke, hvilket stykke jord er opmaalt og indeholder fra den alfare vei sør til nord til den nederste pæle 183 fod, derfra vest til øst 67 fod til pælen nærmest Sr. Schwarckes Huus, derfra nord til sør til veien 152 fod og derfra øst til vest langsveien 80 fod. Grundafgift 4 Rdl. og ret for mig og min familie eller efterkommere af Gjønholt gaard paa dette sted forbeholder os at oprette en begravelse, uden derfor at svare nogen kiendelse til Kirken eller dens Verger.
Saaledes meddeles Porsgrunds Østre Kirke dette som grundeseddel under min haand og segl, ligesom ordlyden her af mig meddeles et lovligt document til thinglysning paa egen bekostning af Kirken til min og efterkommendes betryggelse i Tiden.
Gjønholt den 6te Maii 1786.
Peder Baar.
Paa Kirkens vegne underskriver
Hagerup. Nic. Benj. Aall.
D. Rasch. Jacob Aall.

Coucheron har øiensynlig ikke haft større formue, da han for at dække resten af kjøbesummen pantsatte sine effekter til Schraders og optog i den anledning en fortegnelse over sit indbo, hvilken fortegnelse hr. Arkitekt Børve i sin bog To Porsgrundshjem har benyttet til en rekonstruktion af gaardens indredning og udstyr.

Denne Eiendom er bekjendt for sin smukke Beliggenhed i Nærheden af Porsgrunds Kirke paa Østsiden og for den storartede Udsigt over Elven, Vestsiden og den nedre Del af Byen. Hvor naar den blev bygget vides ikke; men de ældste Dokumenter som findes paa Jønholdt er et Skjøde ifra Taxadeur Malling til Leutnanter af Infanteriet, Brødrene Hans Joakim Johan og Fredrik Schrader datert 13. April 1782. Disse Herrer Schrader solgte dog allerede Gaarden efter 3 Aars Forløb til Justitsraad og Kontrollør samt Veier og Maaler ved Langesunds Toldsted, Anton Jacob de Coucheron, ifølge et Skjøde dateret 14. October 1785. Denne Coucheron var ogsaa Eier af Gaarden Skrukkerød.
Som en Raritet kan det nævnes, at der paa Jønholdt iblandt gamle Dokumenter angaaende Gaarden ifra den Tid, findes en Fortegnelse over Møbler og andet Udstyr i de forskjellige Værelser og Kjøkkenet. Denne Fortegnelse er skrevet af Coucheron til Brødrene Schrader, i hvilke Sidstnævnte skulde have Pant i alt, hvad Fortegnelsen indeholdt, indtil Coucheron havde betalt den Sum Penge, der stod til Rest, da han overtog Eiendommen. Disse Pengeblev ordentlig afbetalte, thi den 13de Mai 1786 er Kontrakten læst og protokolleret for Lillegaarden og undertegnet af Lucas Norss.

Vi vil da kaste et Blik tilbage og se hvordan Jønholdts Værelser vare udstyrede for 122 Aar siden og begynde med Storstuen med sine 3 Fag Vinduer og foran disse hænger fine blommende Nonnenskjær Gardiner med Fryndser, Duske og røde Silkebaand. Imellem Vinduerne hænger lange smukke Mahogni Speile med Zirater og Løvværk og under hvert Speil er efter Datidens Skik placeret en Mahogni Kommode. Værelsets Møbler bestaar af Komode, Lænestole betrukket med rød Moire, og 12 nymodens Stole betrukket med samme Stof. Der angives hverken Sofa eller Borde paa Optegnelsen i dette Værelse.

Ifra Storstuen kommer man ind i Storstuekammeret. Dette er ogsaa paa 3 Fag Vinduer foran hvilke der hænger lange grønne Stoffes Gardiner med Messingringe og Tilbehør og udenpaa disse fine hvide Gardiner af Tyll med Fryndser og Duske.
Imellem 2 Vinduer hænger et stort Mahogni Speil med Zirater og Løvværk, og under dette staar et rødt lakeret og forgyldt Træbord; ligeledes er der i værelset 2 Mahogni Spilborde betrukne med grønt Klæde.
Foruden disse Borde er Værelset forsynet med 1 Lænestol, 9 ældre Stole af brunt Træ og 6 nymodens Stole, alle sammen betrukket med grønt Stof. Tillige findes i Storstuekammeret en stor Thronseng med Billedhuggerarbeide forgyldt og lakeret. Den er fint udstyret med Sirts Omhæng, der er underforet med grøn Taft og besat med hvide Crepiner; Sengetæppet er af samme Stof. Der findes ogsaa et Natbord fint indlagt med forskjelligt Slags Træ.

Storstuekammerne blev tildels benyttet som Gjæsteværelse, tildels sammen med Storstuen som Selskabsværelse. Man skulde nærmest tro, at Herrerne sad der og spillede Kort, idet der var 2 Spilleborde.

I Familiens Dagligstue var der ingen Gardiner for Vinduerne, Derimod var der også et Speil i forgyldt Ramme og under dette en nymodens Komode med Beslag og engelsk Marmorskive paa. Paa denne stod en Potpourrikrukke af hvid og blaa Porcelæn (Røgelseskrukke).
Ikke mindre end 3 Udgaver fandtes her af de store tungvindte Dragkister paa høie, krumme Ben og i Rokoko-Stil. Den ene af disse er ganske almindelig; den anden er indlagt med forskjellige Sorter rart Træ, imedens den mindste er af Egetræ. De ere alle udstyrede med store Messingbeslag.

Omkring i Stuen staar 12 Stole med blommet udsyet Tvistes-Betræk og imellem disse et hvidt firkantet Thebord med forgyldte Blade. Paa den ene Vægstaar et stort Egetræs Skab, hvori alt Sølvtøi opbevares, og på de forskjellige Dragkister staar som Pryd 4 forgyldte Porcelæns Krukker, en stor Porcelæns Punschebolle, en hvid Frugtkurv med Fad, samt 2 polerede Staal-Lysestager.

I Soveværelset stod en stor nymalet beslagen Top-Seng med brunt Kattuns Omhæng med Dækken og Tilbehør af samme Sort. Her er heller ingen Gardiner; men et stort Speil bænger paa Væggen og foruden dette ogsaa et Natbordspeil, der staar paa et lidet sammenslaaet Vingebord. Her stod ogsaa en magelig Lænestol og 6 andre Stole, alle betrukne med Russelæder. I dette værelse fandtes ogsaa et Egetræs-Skatol, samt et stort Vingebordder er malet brunt og med solide Beslag.

Barneværelset har kun et Vindu, og foran samme hænger hvide Kattuns Gardiner. Coucherons havde vist baade store og smaa Børn, thi foruden 2 Sengesteder er der 1 Slagbænk og 1 Vugge, og dette er efter den Tids Brug Soveplads til 7 Børn. Midt paa Gulvet staar der et malet Vingebord med 4 Træstole omkring og dertil en liden Barnestol. Barnepigen laa i en gammel Slagbænk om Natten. En stor beslagen malet Kiste med rundt Laag og en ditto Kuffert, hvilket begge Dele vistnok bleve benyttet til at lægge Børnenes Tøi nedi - fuldstændiggjorde Værelsets Udstyr.

I Kjøkkenet var der Tallerkenrækker paa Væggene med skinnende blanke Tintallerkener og Fade efter hinanden, ligeledes staar nævnt i Optegnelsen 3 Lysesaxe, 1 Pomadeskrin, 3 nye Spinderokke, 1 Hæspeltræ og 1 Garnvinde.

Fru Coucheron døde paa Jønholdt i August 1792 og blev bisat i Kirkekjælderen i østre Porsgrunds Kirke.

Ved Auktion af 5te August 1799 solgte Coucheron Jønholdt og Skrukkerød til Dhr. Amtschirurg ved Porsgrunds Amtssygehus paa Osebakken Christian Rædisch og Kjøbmand i Skien, men Indvaaner af østre Porsgrund, Sivert Backa. I disse Herrers Besiddelse var Eiendommen kun en kor.

I 1799 blev gaarden ved tvangsauktion solgt for 3,000 Rdl. til Dr. Radisch og Sivert Backa.

Radisch solgte sin halvpart til Backa. Eiendommens oprindelige størrelse kjendes ikke nøie, men Hestehaugen paa Helleberget har strukket sig til Winthergaden, medens den nedenfor Rektorboligen støder til Lagmandsløkken.
Kirken og den gamle kirkegaard ligger paa den sydligste del af eiendommen. Raschebakken og en smalstrimmel paa vestsiden af veien er udgaaet fra Jønholt, idet de huse, som ligger mellem veien og Presterenden, har faaet grundbreve eller skjøder fra Jønholt. Videre hele Huken op til Kongerøds gaard under Helleberget.

Om Østre Porsgrunn kirke;
Til Muren om Kirkegaarden brugtes 500 Mursten og 43,5 Tønde Kalk; til at minere den Sten der tiltrængtes, brugtes 48 Pd. Krudt. Efter 27 Aars Forløbfandt man dog at denne blev for liden, da Menigheden var forøget med nogle hundrede Mennesker. Det blev derfor paa den anden Side af Gaden indkjøbt et Stykke Jord tilhørende Jønholdts daværende Eier justitsraad Coucheron.

Coucheron døde 4.mai 1802.

Kilder:
L.matr.no. 129.
Jønholt av Finn C. Knudsen.
Opptegnelser fra det gamle Porsgrunn av Inga Friis,
Eiendommen Jønholdt.

Event-Misc1:
Døbt skibscapitain Henrich Bruun og Constance Raschs barn Ane Elisa Dorthea.
Test: Søren Raschs kone Magdalena Charlotta Hedevig Løvenskiold, Henrich Wrights kone Dorthea Christie, jomf. Mariana Møller, justiceraad Anthon Jacob Coucheron, Jens Kiil, Folkman Freck, Niels Aall.

Residence:
Anthon Jacob Coucheron sto nevnt som logerende i en alder av 68 år i 1801.

Han bodde da hos Andreas Larsen Zimmerlunds familie, og ble telt med herunder i folketellingen det året. Dette var under Laurvig - Larvik og Jarlsberg amt.

Da er Justitz raad afgaaed med pension som told inspecteur Anthon Jacob enkemann etter sitt fjerde ekteskap.


Probate:
Bamble Sorenskriveri, Skifteprotokoll nr. 12 (1792-1803) side 584b. Skifte 28.april 1802 i Østre Porsgrund:

Justismand Anthon Jacob d' Coucheron, død - Enken Christiana Maria fød Kraf

Barn fra hans 1'de egteskab med Ingeborg Augusta Thorsager:

1. Bartha Sophia Coucheron gift med Johan Mannal boende i Schien.

Barn af hans 2'de egteskab med Charina Medea Maii:

2. Anthon Jacob d' Coucheron, i Telemark infanteri regiment.
3. Hendrich Slangbusch Cocheron, død i Juldtvedt ved Drøbach og efterlader sig 2'de døtre a. Catarin Coucheron, b. Barbra Coucheron.
4. Ingeborg Augusta Coucheron 38 aar, hiemmeværende.
5. Maria Margrethe gift med Joachim Jens Schveder og boende i Schien.
6. Marte Pauline gift med Presten Hr. Paul Qvist i Indmarken?
7. Anne Sophia Rosenkrantz 30 aar i Kiøbenhavn.

Barn af hans 3'de egteskab med Joachima Hermana Schveder:

8. Friderich Christian Løvenhielm 20 aar, fraværende som søefarende.
9. Jens Severin Coucheron 16 aar.
10. Ove Friderich Brochenhuus 14 aar.
11. Charlotte Amalia Due 19 aar.
12. Hendricha Pauline Lillienskiold 15 aar.
13. Petronelle Jørgine Montagne 10 aar.

Barn af hans 4'de egteskab med Christiana Maria Kraft:

14. Petter Christian Rømling.

Laugværge for enken hendes svoger Hr. Georg Heuch i Kragerøe.

Died:
Fra Gløersens Dødsfall i Norge:

coucheron, - anton jacob von, justisråd, f pors-grund 26/4 1802, 69 år, avertert. av s.: anton j. von c. på e. og 6 ufors. søsk.s v.

Buried:
Gravlagt som JusticeRaad Coucheron 69 aar.

Anthon married Joachime Cathrine Hermanna Schweder, "Coucheron" on 22 Mar 1777 in Gjerpen, Skien, Telemark, Norge. Joachime (daughter of Jens Severin Schweder and Helene Hermanna Hermansdatter Franch, "Schweder") was born before 03 Dec 1758 in Gjerpen, Skien, Telemark, Norge; was christened on 03 Dec 1758 in Gjerpen kirke, Skien, Telemark, Norge; died before 09 Aug 1792 in Porsgrunn, Telemark, Norge; was buried on 09 Aug 1792 in Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: 14 Oct 1785, Porsgrunn, Telemark, Norge; Jønholtgaden 3.
• Probate: 25 Aug 1792, Eidanger, Porsgrunn, Telemark, Norge; På gården Grønholt under Eidanger.

Notes:

Christened:
1.advent døpt Jens Schweders pb. Joachima Hermanna.
Faddere: Mad: Bang, Kistine Koppe (Poppe?), Jacob og Vilhelm Schweder, Joachim Adtzlef.

Residence:
Litt fakta om Nedre Jønholt gård:

I 1634 kjøpte et daværende eiendomsselskap, hvis vi kan kalle det det, gården her av brødrene Giønholt. Brødrene Giønholt fikk meget godt betalt for eiendommen. I tillegg til at de fikk en gård i Solum prestegield, så fikk de også 2 huder og 7 skinn. Dette for å kompensere for 10 års tapt ringavgift som de kunne innkassere fra seilbåtene som ble forhalt ved hjelp av ringene oppover elven til handelsstedet Skeen, hvor de skulle hente trevirke.

På grunn av denne storstilte trevirke industrien, så ble elven opp til Skeen grunnere og grunnere, og man fikk behov for, noe som eiendomsselskapet selvfølgelig forutså, ett nytt tollsted, for seilskutene kunne ikke lenger komme opp til Skeen. Derfor ble det anlagt et nytt tollsted nærmere bestemt på Pors blomstens grunn, og det ble kalt Porsgrunn. Det betyr at det helt opp til slutten av 1800 hundrede tallet så bodde det tollere her på Nedre Jønholt gård. Det gjenspeiles også i de funn vi nå har oppdaget i de forskjellige rommene her, at de som bodde her var orientert mot Europa i sine utsmykkinger av huset.

Hovedgården besto på 1700 hundre tallet av Nedre Jønholt gård og to andre gårder, samt den nye tollboden som i dag tilhører Porsgrunn Bymuseum. Det vi vet om Nedre Jønholt i dag er at den ble bygget rundt ca. 1730, og at sidebygningen sannsynligvis er eldre, og har derfor sikker tilhørt brødrene Giønholt og vært sidebygning til deres bolig på 1600-tallet. Hovedhuset har gjennomgått flere ombygninger siden det ble bygget kanskje rundt 1730.

Vi vet at tollkasserer Biener ga tomt til Østre Porsgrunn Kirke i 1760, og at bestallet Justisraad Coucheron, samt Controlleur, veier og maaler ved Langesund, ga tomt til gravstedet ved Kirken og tinglyste følgende klausul:

Jeg Anthon de Coucheron; Deres Kongelige Majestæts til Danmark og Norge m.v bestallet Justitsråd samt Controlleur, veier og maaler ved Langesunds Toldsted gjør vitterlig: ..athan sælger et stykke af sin eiendom Gjønholt gård til Porsgrunns Østre Kirke, hvilket stykke jord er oppmålt og inneholder fra den alfare vei sør til nordden nederste pæle 183 for, derfra vest til øst 67 ford til pælen nærmest Sr Scharckes huus, defra nord til sør til veien 152 fod og derfra øst til vest langs veien 80 fod. Grunnafgift 4 Rdl, og ret for mig ig min familie eller efterkommere av Giønholt gåård påå dette sted forbeholder os at opette en begravelse,uden derfor å svare nogen kiendelse til Kirken eller dens verger. Således meddeles Porsgrunns Østre Kirke dette som grunnseddel under min haand og segl, ligesom ordlyden her af mig meddeles et lovlig document til thinglysning på egen bekostning af kirken til min og etterkommendes betryggelse i tiden.
Gjønholt den 6te Maii 1786.
Paa Kirkens vegne underskriver
Hagerup, Nic Benj. Aall, D Rasch, Jacob Aall.

I 1799 måtte Coucheron selge gården.

Probate:
Bamble Sorenskriveri, Skifteprotokoll nr. 12 (1792-1803) side 26a. Skifte 25. august 1792 paa gaarden Grønholt under Ejdanger:
Frue Joachima Hermana Schveder, død.

Enkemand Justitsraad Anthon Jacob de Coucheron.
Barn:
1. Fridrich Christian Løvenhielm 12 aar.
2. Jens Severin 6 aar.
3. Ove Friderich Brochenhuus 2,5 aar.
4. Charlotte Amalia Due 10 aar.
5. Christiana Ludvicha 17 aar.
6. Hendricha Lillenschiold 6 aar.
7. Petrenelle Jørgine 1,5 aar.

Buried:
Fra 1760 og til 1795, blev der bisat i kirkekjælderen omkring 30 Ligkister, hvori 20 Voxne og Resten Børn.

I Aaret 1900 aflagde vi en Visit i de Dødes Sovekammer og de første Kister vi standset ved var Sogneprest Monrad og Frues. Laaget blev aftaget paa den første af disse, men der var ikke Spor afLighed at finde mellem de Folk, vi nu saa for os, og det Portræt af ham, der hænger i Kirkens Sakristi, hvor han med foldede Hænder knæler for Kristuspaa Korset. Han var ikke i Ornat, men nedlagt i Svøb. Hans Frue saa ud til at have været en liden Dame med fine Ansigtstræk. Kisterne vare sortmalede og flere vare udstyrede med Metalforsiringer som vel har været forsølvede i sin Tid.

Monogrammer var der paa de fleste. Børnekisterne vare overtrukketmed sort Klæde eller Fløiel.

Der var især 2 Kister der ved sin Størelse og sit pragtfulde Udstyr vakte Opmærksomhed; det var Lieutnant von Schraders og hans Moders. Paa Lieutnantens stod Monogrammet F. v. S. (Fredrik von Schrader) og over dette en Krone. Liget var næsten hensmuldret, og den store Allongeparyk som Lieutnanten havde havt paa, var næsten fortæret af MøI og Mølorm, dog var der Rester igjen som gav os Vished for, at det havdeværet en Paryk. Han var bisat den 7 januar 1782.
Paa Moderens Kiste stod Bogstaverne M. A. M. S. og ved Laagets Aftagning saa vi her det Lig, der var det bedst konserverede af de, vi havde Anledning til at se. Fruen havde vistnok af Vext været en meget høi Dame. Hendes Ligtøi, der var af Bobinet, var fint udstyret med Kniplinger og Liglagenet var af Linlærred. Paa Hove det havde hun en Kappe besat med Pibestrimler, der sluttet tæt til Ansigtet og Kjolen var lagt i fine Læg eller Folderover Brystet. Hænderne laa foldede og omkring Haandlederne var Kjolen besat med pibede Bobinetsstrimler og Kniplinger. Hun blev bisat samtidig med Sønnen. Paa Lagenet var syet hendes Navn, ovenover dette en Krone og under Navnet Tallet 3, alt i blaat. Formodentlig var Lagenet noget af hendesUdstyr fra Fædrenehjemmet i hendes Ungdom.

Saa blev en Kiste aabnet hvorpaa stod Monogrammet N: A: og hvori laa en gammel Mand. Han var iført Paryk og denne var vel bevaret, men Krøllerne som havde prydet den paa Siderne var faldt af og laa løse paa Skuldrene. Hans Liglagen var af fint Kammerdug og besat med en dobbelt Plisée. Det var gamle Nils Aall, der døde i Mai 1784.

Vi saa ogsaa et lidet Barnelig nedlagt i hvid Kjole, hvorpaa var fæstet Iyserøde Silkesløifer der endnu havde sinoprindelige vakkre Farve. Sløiferne vare fæstede paa Kjolen med rundhovede Knappenaale.

De øvrige Kister indeholdt Ligene af:
Madame Aall, bisat 1760.
Kaptain Raschs Barn, 1760.
Niels Aall junior, 1760.
Obristleutnant Lackmanns Barn, 1763.
Tolder Yberwasser, 1765.
Kammerraad Vilhelm Deickmann, 1769.
Kaptain Raschs Barn, 1769.
Kancelliraad Schnell, 1770.
Tolder Thomas Lange,1773.
Tolder Raschs Barn, 1777.
Carl Deichmann, 1780.
Fru Rosenkrantz, 1789.
Hr. Kammerjunker von Løvenskiolds Frøken Datter, 1790. Madame Lange, 1792.
Fru Coucheron, 1792.
Fru justitsraadinde Hagerup, 1793.
Madame Backa, 1793.
Frøken Løvenskiold paa Rafnæs, 1794.
Kammerjunker Løvenskiold, 1795.
Simon Jørgensen, 1796.
Jomfru Bowmann, 1797.
Sivert Backas Barn, 1797.
Madame Storm.
Kontrollør Biener.

Died:
Frue Joachime Hermanna Coucheron 31 aar.

Notes:

Married:
Anthon Jacob er nevnt som leutenant ved vielsen.

Anton Jacob de Coucheron blev viet i Gjerpen Kirke den 22 Marts 1777 til Joachmie Hermana Schweder. De havde mange Børn, og af disse ved vi Navnet paa følgende:

Bertha, gift 1788 med Kjøbmand Peder Wulff; hun blev Enke og giftet sig i 1793 med Enkemand Johan Christian Bøckman Manael.

Maria Margrethe, der 1792 blev gift med sin Fætter Styrmand Joachim Schweder.

Henrik Coucheron, der 1797 blev gift med Jomfru Kirsten Malling.

Martha Paulina, der 1798 blev gift med Sognepræst til Kjelvig og Kistrands Kapel i Throndhjems Stift, Paul Qvist;

Petronelle Georgine Montaque Coucheron, der 1809 blev gift med Kontorist Frants Cudrio.