Zinow Genealogy Website

The history of the Norwegian Zinow family, and their connected families of Lorentzen, Hugaas, Schøyen, Møller, Skrogstad, Høyem, Reitan, Brinchmann, Sværen, Harbo, Bernhoft, Hiorth, Linge, Tjomsaas, Cudrio, Borlaug, Husabø, Børsheim, Coucheron, Irgens etc. ...and for our beautiful long-haired dachshund; Tina

Home Search Login  
Share Print Bookmark

Notes


Matches 12,151 to 12,200 of 16,171

      «Prev «1 ... 240 241 242 243 244 245 246 247 248 ... 324» Next»

 #   Notes   Linked to 
12151 Molde, 2 dec. 1888.

Mine kjære børn!

Det er jo lidt prosaisk at sætte sig til at skrive brev på en så stor dag som denne, da hundredetusinder af parisere procesjonerer ud til barrikadehelten Beudrins monument for at forstyrre Paris’s: Frankrigs, ja, hvo ved, måske hele Europas fred. I dette øjeblikk mejer måske kartoverne ned lange rekker af sønner og fædre – og så sidder jeg her i min slåbrok, bevæbnet kun med en stålpen! Der er unegtelig mange variationer i menneskelivet! Samtidig sidder kanske Nansen derover i Godthåb og slider jækslerne op på en sejg sælhundeknok, mens kejser Vilhelm II ligger og slurper i sig salmiakmikstur! Skal vi ikke ønske ham god bedring!

I ugens løb har jeg havt den glæde at læse kjære breve fra eder alle, fra Hanna og Knud til Ragnhild, fra Ludv. & Henny og fra Christopher (med hilsen fra Erika) til mig. H & Ks brev lød jo gjennemgående godt, og da lille Alexn (Ls) var i deklareret bedring (kun med noget (af Hanna) omtalt udslet, må jeg jo også sige, at tiderne fra den familie vår gode.

Kun Chrs brev var jo ikke ganske godt, da han melder om sygdom, der har forurroliget ham og nødvendiggjort diætetiske forholdsregler, samt om Erikas forkjølelse. Forhåbentlig vil næste brev lyde bedre. På samme tid omtaler Chr. en plan til indkjøb af en sejlbåd, der vil komme til at koste ham mindst kr. 500.00, jeg siger ”mindst”, uagtet han kun nævner 500; thi jeg ved af erfaring, at der til kjøbesummen for en båd må lægges en hel del andre udgifter til oppudsning, reparation og vedligeholdelse og anskaffelser, som ikke fra først af er tagne med i kalkylen; jeg omtaler dette her, om det måske kunde kjøle noget lysten til at sætte sig i besiddelse af et så kostbart legetøj; der synes os her hartæd overflødigt, når denne sejlende fmilie har adgang til – formentlig nårsomhelst – gratis at benytte svigerforeldrenes båd. Men det vil jo unegtelig tage sig bedre ud at komme til - Nord-Tyskland - med en hel ekadre!
Mens jeg er inde på dette kapitel, må jeg for Chr. & Erika nævne, at blandt de 6 Sandøboere, der i hin lørdags orkannat satte livet til for at redde mandskabet på en havarist, er nævnt en - Jakob Pedersen - der sandsynligvis er hin kjække og prægtige søn af den Peder Paulsen, hos hvem vi på vor tur i sommer nød gjæstfrihed. Jeg har skrevet et brev til Peder Paulsen for at få fuld besked og for – i tilfælde – at bevidne ham min kjærlige deltagelse, den jeg forsikrede ham vilde blive de sørgende efterladte til del også fra eder! Ja tænk disse opofrende redningsmænd, som først havde bjerget halvparten af mandskabet, fandt sin grav i bølgerne under forsøg på at redde også de øvrige, hvilke senere selv frelste livet i en af skivets både.
Efter navnet at dømme er vist hin Jakob den unge mand på gården, hvor vi boede, og som nu har efterladt vor snilde vertinde som enke med 3 små! Også i den lykkelige familie har altså nu død og sorg holdt sit indtog! Ja, jeg blev virkelig inderlig bedrøvet, da jeg læste herom, og jeg tror, du Chr. eller Erika vilde gjøre en god gjerning ved at sende egenhendig hilsen (Peder Paulsen, Sandø, Akerø præstegj.).

Igåraftes sad svigerinde Anna her med R. & L., mens Karl var hos amtmanden; Anna lærte af mig en ny kabal, hvorefter hun underholdt sig med Ragnild om søm af ny kåbe til Dødød (?). Når R. kommer hid, fylder hun i regelen bordet enten med hele hauger af strømper, der skal stoppes, eller af kjole- eller kåbesøm med et stort apparat og et syskrin i kuffertformat; Louise strikker naturligvis på sin strømpe, den uadskillelige!

(Fortsat efter aftens)

Jeg kommer netop fra Ragnhild, hvor jeg, efterat have holdt min souper hjemme, gik hen dels for at høre til Olafs befinende, dels for at hente eders der beroende breve, som jeg i regelen selv må transportere tilbage. Jeg traf der moder og alle 4 børn om det fælles aftensbord med smørrebrød og the og pølse og rul, alle i bedste velgående på det nær, at Olaf fremdeles klagede over lidt ondt i maven – efter beskrivelsen snarest miltsting. Familien ovenpå havde frøken Henr. Høstmark til gjæst.

Da nu alle tønder er komne vel og vakkert frem, får jeg gratulere mig med, at mine patentlåg på tyten har løst sin opgave på en hæderlig måde, og at Christopher efter Erikas påvirkning har kunnet tilbagekalde sin beretning, om at noget var rendt ud. Jeg havde nok ønsket at kunne nedlægge en fugl også til Chr. & L., men deres tønder var allerede før så fulde, at det var med stor møje, at jeg fik låget på og med frygt for, at tytebeholderne skulde sprænges ved det sterke tryk. Herfra er ellers ikke noget særligt at melde, vejret har nu bedaget sig og iaften har vi stjerneklar himmel med levejr; men den storm, der har anrettet så mange ødelæggelser på vestkysten, rasede ganske godt også her uden dog at gjøre nogen ravage.

Ragnhild bad sige, at hun ikke havde noget især at lade sige, kun en kjærlig hilsen. Idet jeg her slutter, gjentager jeg min tak for de kjære og underholdende breve, fremfor alle havde Chr. denne gang taget sig på tag, og Henny, der skriver så hyggelig, orienterer så godt i de huslige forhold, men forekommer mig at være noget forud for sin tid; når hun moderligt føler det så - tungt, når barna er syge - eller er det kanske en pluralis majestatis, som vi Hebræere kanlder det (Ex. gr. himlene).
Giver morgendagen mere stof, skal jeg tilføje det, ellers stanser jeg (foreløbigt) her og sender mine kjærligste hilsener til eder alle (samt onkel Fr. B, Leth & Hiorts).
Eders trofaste fader A.Brinchmann

Hjertelige hilsener fra Brekke 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
12152 Molde, 2 dec. 1888.

Mine kjære børn!

Det er jo lidt prosaisk at sætte sig til at skrive brev på en så stor dag som denne, da hundredetusinder af parisere procesjonerer ud til barrikadehelten Beudrins monument for at forstyrre Paris’s: Frankrigs, ja, hvo ved, måske hele Europas fred. I dette øjeblikk mejer måske kartoverne ned lange rekker af sønner og fædre – og så sidder jeg her i min slåbrok, bevæbnet kun med en stålpen! Der er unegtelig mange variationer i menneskelivet! Samtidig sidder kanske Nansen derover i Godthåb og slider jækslerne op på en sejg sælhundeknok, mens kejser Vilhelm II ligger og slurper i sig salmiakmikstur! Skal vi ikke ønske ham god bedring!

I ugens løb har jeg havt den glæde at læse kjære breve fra eder alle, fra Hanna og Knud til Ragnhild, fra Ludv. & Henny og fra Christopher (med hilsen fra Erika) til mig. H & Ks brev lød jo gjennemgående godt, og da lille Alexn (Ls) var i deklareret bedring (kun med noget (af Hanna) omtalt udslet, må jeg jo også sige, at tiderne fra den familie vår gode.

Kun Chrs brev var jo ikke ganske godt, da han melder om sygdom, der har forurroliget ham og nødvendiggjort diætetiske forholdsregler, samt om Erikas forkjølelse. Forhåbentlig vil næste brev lyde bedre. På samme tid omtaler Chr. en plan til indkjøb af en sejlbåd, der vil komme til at koste ham mindst kr. 500.00, jeg siger ”mindst”, uagtet han kun nævner 500; thi jeg ved af erfaring, at der til kjøbesummen for en båd må lægges en hel del andre udgifter til oppudsning, reparation og vedligeholdelse og anskaffelser, som ikke fra først af er tagne med i kalkylen; jeg omtaler dette her, om det måske kunde kjøle noget lysten til at sætte sig i besiddelse af et så kostbart legetøj; der synes os her hartæd overflødigt, når denne sejlende fmilie har adgang til – formentlig nårsomhelst – gratis at benytte svigerforeldrenes båd. Men det vil jo unegtelig tage sig bedre ud at komme til - Nord-Tyskland - med en hel ekadre!
Mens jeg er inde på dette kapitel, må jeg for Chr. & Erika nævne, at blandt de 6 Sandøboere, der i hin lørdags orkannat satte livet til for at redde mandskabet på en havarist, er nævnt en - Jakob Pedersen - der sandsynligvis er hin kjække og prægtige søn af den Peder Paulsen, hos hvem vi på vor tur i sommer nød gjæstfrihed. Jeg har skrevet et brev til Peder Paulsen for at få fuld besked og for – i tilfælde – at bevidne ham min kjærlige deltagelse, den jeg forsikrede ham vilde blive de sørgende efterladte til del også fra eder! Ja tænk disse opofrende redningsmænd, som først havde bjerget halvparten af mandskabet, fandt sin grav i bølgerne under forsøg på at redde også de øvrige, hvilke senere selv frelste livet i en af skivets både.
Efter navnet at dømme er vist hin Jakob den unge mand på gården, hvor vi boede, og som nu har efterladt vor snilde vertinde som enke med 3 små! Også i den lykkelige familie har altså nu død og sorg holdt sit indtog! Ja, jeg blev virkelig inderlig bedrøvet, da jeg læste herom, og jeg tror, du Chr. eller Erika vilde gjøre en god gjerning ved at sende egenhendig hilsen (Peder Paulsen, Sandø, Akerø præstegj.).

Igåraftes sad svigerinde Anna her med R. & L., mens Karl var hos amtmanden; Anna lærte af mig en ny kabal, hvorefter hun underholdt sig med Ragnild om søm af ny kåbe til Dødød (?). Når R. kommer hid, fylder hun i regelen bordet enten med hele hauger af strømper, der skal stoppes, eller af kjole- eller kåbesøm med et stort apparat og et syskrin i kuffertformat; Louise strikker naturligvis på sin strømpe, den uadskillelige!

(Fortsat efter aftens)

Jeg kommer netop fra Ragnhild, hvor jeg, efterat have holdt min souper hjemme, gik hen dels for at høre til Olafs befinende, dels for at hente eders der beroende breve, som jeg i regelen selv må transportere tilbage. Jeg traf der moder og alle 4 børn om det fælles aftensbord med smørrebrød og the og pølse og rul, alle i bedste velgående på det nær, at Olaf fremdeles klagede over lidt ondt i maven – efter beskrivelsen snarest miltsting. Familien ovenpå havde frøken Henr. Høstmark til gjæst.

Da nu alle tønder er komne vel og vakkert frem, får jeg gratulere mig med, at mine patentlåg på tyten har løst sin opgave på en hæderlig måde, og at Christopher efter Erikas påvirkning har kunnet tilbagekalde sin beretning, om at noget var rendt ud. Jeg havde nok ønsket at kunne nedlægge en fugl også til Chr. & L., men deres tønder var allerede før så fulde, at det var med stor møje, at jeg fik låget på og med frygt for, at tytebeholderne skulde sprænges ved det sterke tryk. Herfra er ellers ikke noget særligt at melde, vejret har nu bedaget sig og iaften har vi stjerneklar himmel med levejr; men den storm, der har anrettet så mange ødelæggelser på vestkysten, rasede ganske godt også her uden dog at gjøre nogen ravage.

Ragnhild bad sige, at hun ikke havde noget især at lade sige, kun en kjærlig hilsen. Idet jeg her slutter, gjentager jeg min tak for de kjære og underholdende breve, fremfor alle havde Chr. denne gang taget sig på tag, og Henny, der skriver så hyggelig, orienterer så godt i de huslige forhold, men forekommer mig at være noget forud for sin tid; når hun moderligt føler det så - tungt, når barna er syge - eller er det kanske en pluralis majestatis, som vi Hebræere kanlder det (Ex. gr. himlene).
Giver morgendagen mere stof, skal jeg tilføje det, ellers stanser jeg (foreløbigt) her og sender mine kjærligste hilsener til eder alle (samt onkel Fr. B, Leth & Hiorts).
Eders trofaste fader A.Brinchmann

Hjertelige hilsener fra Brekke 		Family: Christopher Bernhoft Brinchmann / Erika Wilhelmine Hiorth, "Brinchmann" (F21)
 
12153 Molde, 2 dec. 1888.

Mine kjære børn!

Det er jo lidt prosaisk at sætte sig til at skrive brev på en så stor dag som denne, da hundredetusinder af parisere procesjonerer ud til barrikadehelten Beudrins monument for at forstyrre Paris’s: Frankrigs, ja, hvo ved, måske hele Europas fred. I dette øjeblikk mejer måske kartoverne ned lange rekker af sønner og fædre – og så sidder jeg her i min slåbrok, bevæbnet kun med en stålpen! Der er unegtelig mange variationer i menneskelivet! Samtidig sidder kanske Nansen derover i Godthåb og slider jækslerne op på en sejg sælhundeknok, mens kejser Vilhelm II ligger og slurper i sig salmiakmikstur! Skal vi ikke ønske ham god bedring!

I ugens løb har jeg havt den glæde at læse kjære breve fra eder alle, fra Hanna og Knud til Ragnhild, fra Ludv. & Henny og fra Christopher (med hilsen fra Erika) til mig. H & Ks brev lød jo gjennemgående godt, og da lille Alexn (Ls) var i deklareret bedring (kun med noget (af Hanna) omtalt udslet, må jeg jo også sige, at tiderne fra den familie vår gode.

Kun Chrs brev var jo ikke ganske godt, da han melder om sygdom, der har forurroliget ham og nødvendiggjort diætetiske forholdsregler, samt om Erikas forkjølelse. Forhåbentlig vil næste brev lyde bedre. På samme tid omtaler Chr. en plan til indkjøb af en sejlbåd, der vil komme til at koste ham mindst kr. 500.00, jeg siger ”mindst”, uagtet han kun nævner 500; thi jeg ved af erfaring, at der til kjøbesummen for en båd må lægges en hel del andre udgifter til oppudsning, reparation og vedligeholdelse og anskaffelser, som ikke fra først af er tagne med i kalkylen; jeg omtaler dette her, om det måske kunde kjøle noget lysten til at sætte sig i besiddelse af et så kostbart legetøj; der synes os her hartæd overflødigt, når denne sejlende fmilie har adgang til – formentlig nårsomhelst – gratis at benytte svigerforeldrenes båd. Men det vil jo unegtelig tage sig bedre ud at komme til - Nord-Tyskland - med en hel ekadre!
Mens jeg er inde på dette kapitel, må jeg for Chr. & Erika nævne, at blandt de 6 Sandøboere, der i hin lørdags orkannat satte livet til for at redde mandskabet på en havarist, er nævnt en - Jakob Pedersen - der sandsynligvis er hin kjække og prægtige søn af den Peder Paulsen, hos hvem vi på vor tur i sommer nød gjæstfrihed. Jeg har skrevet et brev til Peder Paulsen for at få fuld besked og for – i tilfælde – at bevidne ham min kjærlige deltagelse, den jeg forsikrede ham vilde blive de sørgende efterladte til del også fra eder! Ja tænk disse opofrende redningsmænd, som først havde bjerget halvparten af mandskabet, fandt sin grav i bølgerne under forsøg på at redde også de øvrige, hvilke senere selv frelste livet i en af skivets både.
Efter navnet at dømme er vist hin Jakob den unge mand på gården, hvor vi boede, og som nu har efterladt vor snilde vertinde som enke med 3 små! Også i den lykkelige familie har altså nu død og sorg holdt sit indtog! Ja, jeg blev virkelig inderlig bedrøvet, da jeg læste herom, og jeg tror, du Chr. eller Erika vilde gjøre en god gjerning ved at sende egenhendig hilsen (Peder Paulsen, Sandø, Akerø præstegj.).

Igåraftes sad svigerinde Anna her med R. & L., mens Karl var hos amtmanden; Anna lærte af mig en ny kabal, hvorefter hun underholdt sig med Ragnild om søm af ny kåbe til Dødød (?). Når R. kommer hid, fylder hun i regelen bordet enten med hele hauger af strømper, der skal stoppes, eller af kjole- eller kåbesøm med et stort apparat og et syskrin i kuffertformat; Louise strikker naturligvis på sin strømpe, den uadskillelige!

(Fortsat efter aftens)

Jeg kommer netop fra Ragnhild, hvor jeg, efterat have holdt min souper hjemme, gik hen dels for at høre til Olafs befinende, dels for at hente eders der beroende breve, som jeg i regelen selv må transportere tilbage. Jeg traf der moder og alle 4 børn om det fælles aftensbord med smørrebrød og the og pølse og rul, alle i bedste velgående på det nær, at Olaf fremdeles klagede over lidt ondt i maven – efter beskrivelsen snarest miltsting. Familien ovenpå havde frøken Henr. Høstmark til gjæst.

Da nu alle tønder er komne vel og vakkert frem, får jeg gratulere mig med, at mine patentlåg på tyten har løst sin opgave på en hæderlig måde, og at Christopher efter Erikas påvirkning har kunnet tilbagekalde sin beretning, om at noget var rendt ud. Jeg havde nok ønsket at kunne nedlægge en fugl også til Chr. & L., men deres tønder var allerede før så fulde, at det var med stor møje, at jeg fik låget på og med frygt for, at tytebeholderne skulde sprænges ved det sterke tryk. Herfra er ellers ikke noget særligt at melde, vejret har nu bedaget sig og iaften har vi stjerneklar himmel med levejr; men den storm, der har anrettet så mange ødelæggelser på vestkysten, rasede ganske godt også her uden dog at gjøre nogen ravage.

Ragnhild bad sige, at hun ikke havde noget især at lade sige, kun en kjærlig hilsen. Idet jeg her slutter, gjentager jeg min tak for de kjære og underholdende breve, fremfor alle havde Chr. denne gang taget sig på tag, og Henny, der skriver så hyggelig, orienterer så godt i de huslige forhold, men forekommer mig at være noget forud for sin tid; når hun moderligt føler det så - tungt, når barna er syge - eller er det kanske en pluralis majestatis, som vi Hebræere kanlder det (Ex. gr. himlene).
Giver morgendagen mere stof, skal jeg tilføje det, ellers stanser jeg (foreløbigt) her og sender mine kjærligste hilsener til eder alle (samt onkel Fr. B, Leth & Hiorts).
Eders trofaste fader A.Brinchmann

Hjertelige hilsener fra Brekke 		Brinchmann, Jacob Ludvig Hoffmann (I33)
 
12154 Molde, 2 dec. 1888.

Mine kjære børn!

Det er jo lidt prosaisk at sætte sig til at skrive brev på en så stor dag som denne, da hundredetusinder af parisere procesjonerer ud til barrikadehelten Beudrins monument for at forstyrre Paris’s: Frankrigs, ja, hvo ved, måske hele Europas fred. I dette øjeblikk mejer måske kartoverne ned lange rekker af sønner og fædre – og så sidder jeg her i min slåbrok, bevæbnet kun med en stålpen! Der er unegtelig mange variationer i menneskelivet! Samtidig sidder kanske Nansen derover i Godthåb og slider jækslerne op på en sejg sælhundeknok, mens kejser Vilhelm II ligger og slurper i sig salmiakmikstur! Skal vi ikke ønske ham god bedring!

I ugens løb har jeg havt den glæde at læse kjære breve fra eder alle, fra Hanna og Knud til Ragnhild, fra Ludv. & Henny og fra Christopher (med hilsen fra Erika) til mig. H & Ks brev lød jo gjennemgående godt, og da lille Alexn (Ls) var i deklareret bedring (kun med noget (af Hanna) omtalt udslet, må jeg jo også sige, at tiderne fra den familie vår gode.

Kun Chrs brev var jo ikke ganske godt, da han melder om sygdom, der har forurroliget ham og nødvendiggjort diætetiske forholdsregler, samt om Erikas forkjølelse. Forhåbentlig vil næste brev lyde bedre. På samme tid omtaler Chr. en plan til indkjøb af en sejlbåd, der vil komme til at koste ham mindst kr. 500.00, jeg siger ”mindst”, uagtet han kun nævner 500; thi jeg ved af erfaring, at der til kjøbesummen for en båd må lægges en hel del andre udgifter til oppudsning, reparation og vedligeholdelse og anskaffelser, som ikke fra først af er tagne med i kalkylen; jeg omtaler dette her, om det måske kunde kjøle noget lysten til at sætte sig i besiddelse af et så kostbart legetøj; der synes os her hartæd overflødigt, når denne sejlende fmilie har adgang til – formentlig nårsomhelst – gratis at benytte svigerforeldrenes båd. Men det vil jo unegtelig tage sig bedre ud at komme til - Nord-Tyskland - med en hel ekadre!
Mens jeg er inde på dette kapitel, må jeg for Chr. & Erika nævne, at blandt de 6 Sandøboere, der i hin lørdags orkannat satte livet til for at redde mandskabet på en havarist, er nævnt en - Jakob Pedersen - der sandsynligvis er hin kjække og prægtige søn af den Peder Paulsen, hos hvem vi på vor tur i sommer nød gjæstfrihed. Jeg har skrevet et brev til Peder Paulsen for at få fuld besked og for – i tilfælde – at bevidne ham min kjærlige deltagelse, den jeg forsikrede ham vilde blive de sørgende efterladte til del også fra eder! Ja tænk disse opofrende redningsmænd, som først havde bjerget halvparten af mandskabet, fandt sin grav i bølgerne under forsøg på at redde også de øvrige, hvilke senere selv frelste livet i en af skivets både.
Efter navnet at dømme er vist hin Jakob den unge mand på gården, hvor vi boede, og som nu har efterladt vor snilde vertinde som enke med 3 små! Også i den lykkelige familie har altså nu død og sorg holdt sit indtog! Ja, jeg blev virkelig inderlig bedrøvet, da jeg læste herom, og jeg tror, du Chr. eller Erika vilde gjøre en god gjerning ved at sende egenhendig hilsen (Peder Paulsen, Sandø, Akerø præstegj.).

Igåraftes sad svigerinde Anna her med R. & L., mens Karl var hos amtmanden; Anna lærte af mig en ny kabal, hvorefter hun underholdt sig med Ragnild om søm af ny kåbe til Dødød (?). Når R. kommer hid, fylder hun i regelen bordet enten med hele hauger af strømper, der skal stoppes, eller af kjole- eller kåbesøm med et stort apparat og et syskrin i kuffertformat; Louise strikker naturligvis på sin strømpe, den uadskillelige!

(Fortsat efter aftens)

Jeg kommer netop fra Ragnhild, hvor jeg, efterat have holdt min souper hjemme, gik hen dels for at høre til Olafs befinende, dels for at hente eders der beroende breve, som jeg i regelen selv må transportere tilbage. Jeg traf der moder og alle 4 børn om det fælles aftensbord med smørrebrød og the og pølse og rul, alle i bedste velgående på det nær, at Olaf fremdeles klagede over lidt ondt i maven – efter beskrivelsen snarest miltsting. Familien ovenpå havde frøken Henr. Høstmark til gjæst.

Da nu alle tønder er komne vel og vakkert frem, får jeg gratulere mig med, at mine patentlåg på tyten har løst sin opgave på en hæderlig måde, og at Christopher efter Erikas påvirkning har kunnet tilbagekalde sin beretning, om at noget var rendt ud. Jeg havde nok ønsket at kunne nedlægge en fugl også til Chr. & L., men deres tønder var allerede før så fulde, at det var med stor møje, at jeg fik låget på og med frygt for, at tytebeholderne skulde sprænges ved det sterke tryk. Herfra er ellers ikke noget særligt at melde, vejret har nu bedaget sig og iaften har vi stjerneklar himmel med levejr; men den storm, der har anrettet så mange ødelæggelser på vestkysten, rasede ganske godt også her uden dog at gjøre nogen ravage.

Ragnhild bad sige, at hun ikke havde noget især at lade sige, kun en kjærlig hilsen. Idet jeg her slutter, gjentager jeg min tak for de kjære og underholdende breve, fremfor alle havde Chr. denne gang taget sig på tag, og Henny, der skriver så hyggelig, orienterer så godt i de huslige forhold, men forekommer mig at være noget forud for sin tid; når hun moderligt føler det så - tungt, når barna er syge - eller er det kanske en pluralis majestatis, som vi Hebræere kanlder det (Ex. gr. himlene).
Giver morgendagen mere stof, skal jeg tilføje det, ellers stanser jeg (foreløbigt) her og sender mine kjærligste hilsener til eder alle (samt onkel Fr. B, Leth & Hiorts).
Eders trofaste fader A.Brinchmann

Hjertelige hilsener fra Brekke 		Brinchmann, Ragnhild "Brinchmann-Hansen" (I393)
 
12155 Molde, 20/11 88

Mine kjære børn!

I flyvende fart nogle ord, dels for ej at lade min vanlige postdag ubenyttet, dels for med tak at erkjende modtagelsen af ikke blot Ludvigs, men også Hennys og Erikas kjære breve, af resp. 13de og 14de. Sundhhedstilstanden, navnlig i Frstad, sees jo at være ikke fuldt tilfredsstillende, dels på grund af Es forkjølelse, dels af Chrs nervøsitet, der har nødvendiggjort gjenoptagelse af medicineren; også for Ls vedk. lyder jo bulletinen fra Henny kun så: han er bedre i halsen; men jeg vil håbe, at alle disse onder må vise sig snart forbigående. Ellers er jo alt vel, hvad dog måske L. & Henny ikke ubetinget vil indrømme, sålænge de truende skyer på den økonomiske himmel ikke er bortbejrede; dog – vi får jo finde os i det med ro og håbe på bedre tider. Skoleetatend aktier synes for tiden ikke at stå højt, hverken i omdømme eller i materielt utbytte.

I Ls og Hennys breve er da, let forklarlig – Lilegut - Alfa og Omega, og jeg nærer ingen tvivl om, at han vil vinde også mine varmeste sympathier, om det ad åre vil lage sig så, at vi kommer til at stilfte personligt bekjendtskab; i midlertid er han, hvad han fra sin tilværelsed første stund for mine tanker som dagen og altid medoptagen i mine aftenbønner. Gud velsigne ham og eder alle!
Det må være morsomt for eder (L. & H.) nu i denne tid at have Leth dernede; ikke blot for hvad der falder af, som f.ex. den ved 2 timers marsch kjøbte grisesteg hos Heidenreich. Hils ham venligst fra mig; jeg traf igår her Ragnhild sammen med tante - Jetta - der i middagsstunden var tyet derind for at oppebie strømpestrikken Uvffs gjennoptagelse af sin dagsvirksomhed efter absolveret middag. Hun skulde forsyne seg med mere garn til julefeiring.

Henny spør om, hvor store fremskridt Trygve har gjort; ja, hvad skal jeg svare? Han går da nokså stout, om end tungt og klodset, og kan ikke sætte sig op på en stol; forresten er han nokså flink til at prate, men synes ej at have vidtrækkende interesser, ligesom han er meget passiv i sin underholdning. Han var her netop idag mellem 11 og 12, og vilde have al sin adspredelse medelt av bedstefar; da er lille Visse en ganske anderledes selvhjulpen gjæst, men hun er jo også meget ældre nu, det forstår sig.

At Erika har skrevet egenhendig, sætter jeg så meget større pris på, som jeg ved, at brevskrivning ikke er hendes yndlingsfornøyelse. Mig forekommer det, at Chr. burde anvende sit mekaniske talent mere på fonografen end på laterna magica, uagtet jo også denne sidste kan være - artig - nok. Gratulerer E. med indtægten som violinlærerinde.
Jeg vil nu håbe, at alle 3 familier vel og vakkert er i besiddelse af de resp. kjødtønder, men det vil ikke glæde mig, om det eder sendte kjød ikke er bedre end mit eget, der ved prøver idag viste sig at være for lidet røget; Beretanna Strand har nok for lidet ejne nu, siden faderen døde.

Lørdag blev da Thrina Lind ved døden befriet fra sine lidelser; tidligere i ugen blev Robertine Lemmchmann begraven. Ellers vides intet - nyt - herfra, jo – Synnøv hos Leth var brud her forleden og kjørte ved sin brudgoms side nokså stout forbi mit vindu i Leths ekvipage.

Olaf (jeg skriver og siger så ofte Christopher isted’f Olaf) og Assi er i spisestuen. R & L skal i musikalien ikvæld trods det lumske vejr, som nu har afløst den dejlige vinter, vi nys havde. Telegraferer på torsdag til Erika. Hils Assierne og Sossi fra bedstefar.
A.Br 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
12156 Molde, 20/11 88

Mine kjære børn!

I flyvende fart nogle ord, dels for ej at lade min vanlige postdag ubenyttet, dels for med tak at erkjende modtagelsen af ikke blot Ludvigs, men også Hennys og Erikas kjære breve, af resp. 13de og 14de. Sundhhedstilstanden, navnlig i Frstad, sees jo at være ikke fuldt tilfredsstillende, dels på grund af Es forkjølelse, dels af Chrs nervøsitet, der har nødvendiggjort gjenoptagelse af medicineren; også for Ls vedk. lyder jo bulletinen fra Henny kun så: han er bedre i halsen; men jeg vil håbe, at alle disse onder må vise sig snart forbigående. Ellers er jo alt vel, hvad dog måske L. & Henny ikke ubetinget vil indrømme, sålænge de truende skyer på den økonomiske himmel ikke er bortbejrede; dog – vi får jo finde os i det med ro og håbe på bedre tider. Skoleetatend aktier synes for tiden ikke at stå højt, hverken i omdømme eller i materielt utbytte.

I Ls og Hennys breve er da, let forklarlig – Lilegut - Alfa og Omega, og jeg nærer ingen tvivl om, at han vil vinde også mine varmeste sympathier, om det ad åre vil lage sig så, at vi kommer til at stilfte personligt bekjendtskab; i midlertid er han, hvad han fra sin tilværelsed første stund for mine tanker som dagen og altid medoptagen i mine aftenbønner. Gud velsigne ham og eder alle!
Det må være morsomt for eder (L. & H.) nu i denne tid at have Leth dernede; ikke blot for hvad der falder af, som f.ex. den ved 2 timers marsch kjøbte grisesteg hos Heidenreich. Hils ham venligst fra mig; jeg traf igår her Ragnhild sammen med tante - Jetta - der i middagsstunden var tyet derind for at oppebie strømpestrikken Uvffs gjennoptagelse af sin dagsvirksomhed efter absolveret middag. Hun skulde forsyne seg med mere garn til julefeiring.

Henny spør om, hvor store fremskridt Trygve har gjort; ja, hvad skal jeg svare? Han går da nokså stout, om end tungt og klodset, og kan ikke sætte sig op på en stol; forresten er han nokså flink til at prate, men synes ej at have vidtrækkende interesser, ligesom han er meget passiv i sin underholdning. Han var her netop idag mellem 11 og 12, og vilde have al sin adspredelse medelt av bedstefar; da er lille Visse en ganske anderledes selvhjulpen gjæst, men hun er jo også meget ældre nu, det forstår sig.

At Erika har skrevet egenhendig, sætter jeg så meget større pris på, som jeg ved, at brevskrivning ikke er hendes yndlingsfornøyelse. Mig forekommer det, at Chr. burde anvende sit mekaniske talent mere på fonografen end på laterna magica, uagtet jo også denne sidste kan være - artig - nok. Gratulerer E. med indtægten som violinlærerinde.
Jeg vil nu håbe, at alle 3 familier vel og vakkert er i besiddelse af de resp. kjødtønder, men det vil ikke glæde mig, om det eder sendte kjød ikke er bedre end mit eget, der ved prøver idag viste sig at være for lidet røget; Beretanna Strand har nok for lidet ejne nu, siden faderen døde.

Lørdag blev da Thrina Lind ved døden befriet fra sine lidelser; tidligere i ugen blev Robertine Lemmchmann begraven. Ellers vides intet - nyt - herfra, jo – Synnøv hos Leth var brud her forleden og kjørte ved sin brudgoms side nokså stout forbi mit vindu i Leths ekvipage.

Olaf (jeg skriver og siger så ofte Christopher isted’f Olaf) og Assi er i spisestuen. R & L skal i musikalien ikvæld trods det lumske vejr, som nu har afløst den dejlige vinter, vi nys havde. Telegraferer på torsdag til Erika. Hils Assierne og Sossi fra bedstefar.
A.Br 		Family: Christopher Bernhoft Brinchmann / Erika Wilhelmine Hiorth, "Brinchmann" (F21)
 
12157 Molde, 20/11 88

Mine kjære børn!

I flyvende fart nogle ord, dels for ej at lade min vanlige postdag ubenyttet, dels for med tak at erkjende modtagelsen af ikke blot Ludvigs, men også Hennys og Erikas kjære breve, af resp. 13de og 14de. Sundhhedstilstanden, navnlig i Frstad, sees jo at være ikke fuldt tilfredsstillende, dels på grund af Es forkjølelse, dels af Chrs nervøsitet, der har nødvendiggjort gjenoptagelse af medicineren; også for Ls vedk. lyder jo bulletinen fra Henny kun så: han er bedre i halsen; men jeg vil håbe, at alle disse onder må vise sig snart forbigående. Ellers er jo alt vel, hvad dog måske L. & Henny ikke ubetinget vil indrømme, sålænge de truende skyer på den økonomiske himmel ikke er bortbejrede; dog – vi får jo finde os i det med ro og håbe på bedre tider. Skoleetatend aktier synes for tiden ikke at stå højt, hverken i omdømme eller i materielt utbytte.

I Ls og Hennys breve er da, let forklarlig – Lilegut - Alfa og Omega, og jeg nærer ingen tvivl om, at han vil vinde også mine varmeste sympathier, om det ad åre vil lage sig så, at vi kommer til at stilfte personligt bekjendtskab; i midlertid er han, hvad han fra sin tilværelsed første stund for mine tanker som dagen og altid medoptagen i mine aftenbønner. Gud velsigne ham og eder alle!
Det må være morsomt for eder (L. & H.) nu i denne tid at have Leth dernede; ikke blot for hvad der falder af, som f.ex. den ved 2 timers marsch kjøbte grisesteg hos Heidenreich. Hils ham venligst fra mig; jeg traf igår her Ragnhild sammen med tante - Jetta - der i middagsstunden var tyet derind for at oppebie strømpestrikken Uvffs gjennoptagelse af sin dagsvirksomhed efter absolveret middag. Hun skulde forsyne seg med mere garn til julefeiring.

Henny spør om, hvor store fremskridt Trygve har gjort; ja, hvad skal jeg svare? Han går da nokså stout, om end tungt og klodset, og kan ikke sætte sig op på en stol; forresten er han nokså flink til at prate, men synes ej at have vidtrækkende interesser, ligesom han er meget passiv i sin underholdning. Han var her netop idag mellem 11 og 12, og vilde have al sin adspredelse medelt av bedstefar; da er lille Visse en ganske anderledes selvhjulpen gjæst, men hun er jo også meget ældre nu, det forstår sig.

At Erika har skrevet egenhendig, sætter jeg så meget større pris på, som jeg ved, at brevskrivning ikke er hendes yndlingsfornøyelse. Mig forekommer det, at Chr. burde anvende sit mekaniske talent mere på fonografen end på laterna magica, uagtet jo også denne sidste kan være - artig - nok. Gratulerer E. med indtægten som violinlærerinde.
Jeg vil nu håbe, at alle 3 familier vel og vakkert er i besiddelse af de resp. kjødtønder, men det vil ikke glæde mig, om det eder sendte kjød ikke er bedre end mit eget, der ved prøver idag viste sig at være for lidet røget; Beretanna Strand har nok for lidet ejne nu, siden faderen døde.

Lørdag blev da Thrina Lind ved døden befriet fra sine lidelser; tidligere i ugen blev Robertine Lemmchmann begraven. Ellers vides intet - nyt - herfra, jo – Synnøv hos Leth var brud her forleden og kjørte ved sin brudgoms side nokså stout forbi mit vindu i Leths ekvipage.

Olaf (jeg skriver og siger så ofte Christopher isted’f Olaf) og Assi er i spisestuen. R & L skal i musikalien ikvæld trods det lumske vejr, som nu har afløst den dejlige vinter, vi nys havde. Telegraferer på torsdag til Erika. Hils Assierne og Sossi fra bedstefar.
A.Br 		Brinchmann, Jacob Ludvig Hoffmann (I33)
 
12158 Molde, 21 mai 89

Mine kjære børn!

Det er på en usedvanlig dagstid, jeg idag påbegynner mit brev; efterat være stået op kl.6 og have gjort en rundtur i værelserne for at lukke op vinduer for den gjennem morgentågen nu frembrydende sol, der lover en dag ligeså varm som de foregående, har jeg nu, mens jeg venter på kaffen, taget mit brevpapir frem, væsentlig for at takke eder alle for de 3 kjærkomne breve, som jeg modtog søndag eftmdg ved hjemkomsten fra en Bolsøtur, Hannas af 15de, Chrs & Ls av 14de, alle gudskelov vellydende.
Dette var nok ét punktum, af næsten grossvaterländisch udstrækning, men det er så rart med stilistiken så tidligt på morrakvisten, før man har fåt kaffekoppen sin. Denne påstand (at det er rart o.s.v.) grunder sig kun på denne dags iagttagelse og ikke på mangeårig erfaring.

Lad os da nu exempli gratia ta L. først under behandling. Hm, censor ved guvernanteexamen, en ny lys sommerdragt, Chr. derinde en sviptur, sandsynlig afrejse 5 juli, atter cansor (ved artium), Marie Heyerdahl ulysten på Moldetur, Billetpriser til Havre & c, lidet udbytte af visiten hos Mitchell, lille As overstandelse af exemen, hans prat og første forsøg i den ædle gangerkunst, Hennys tilføjelser på bagvendte vejen, - se der har hele brevets inhold gjort en kort revue, mere for at vise skriveren, at jeg har noteret det end fordi det foranlediger anden modbemerkning.

Så kommer vi altså til Chr. Som rimeligt er, behandler han først geburtsdagens festligholdelse, hvortil jeg dog har at bemerke, at de presenter, du fik af skolegutter, var tydeligere angivne i tal (3) end i beskaffenhed (ikke berørt). Også du taler jo om svipturen til Krnia, om Havrebåd (ikke havrebåd), om et vejr, der betegnes som underskjønt (fra Ls pen vilde det være blevet til underskjørt), om lærermodet for de smålenske skoler, de Fredrikstadske artianeres sygdomsforfald, om germanisk trimester, om Erikas velbefindende, Amerikanerindens forskrivelse af moldensiske - Roser - og frimerker til Olaf. Til eder begge vil jeg rette en opfordring til ikke på forhånd at sætte pariserbudgettet for stramt: 15 francs pr. dag! Ja, muligt er det, og muligt er det ikke. I eders sted vilde jeg økonomisere så meget som muligt med egentlige rejsepenge og f.ex. hellere rejse på 2den plads for at opspare nogle lommeskillinge til det egentlige ophold i Seinestaden, hvorfra det jo kunde være morsomt at hjembringe en eller anden liden souvenir til Henny & søn og til Erika & - ja her får rummet stå åbent indtil videre, da jeg nødig befatter mig med forudsigelser med hensyn til genus og numerus (nær havde jeg også skrevet casus).

Du Hanna dvæler da, som naturligt er, væsentlig ved en rejse i modsat retning, og jeg kan godt forestille mig småbarnas interesse af at høre repeteret skildringen af de mangfoldige undere, de vil få at se på Molde & Halten. Hils Fali, at han nok skal få ro sit nøje og kaste sten i fjæren, m.m. Vejret der sør er nok sommerligt, men det er vel ikke så usedvanligt i Krnia på denne tid. På Molde derimod er den serie af uger, hvori vi nu har havt en uafbrudt sommer med solskin, stille, varme og såvel naturens som damernes mest brogede sommerhabit noget for denne årstid i den grad nochnichtdagerwesenes, at selv de ældste indvånere møder hinanden med forundrede spørgsmål, om man er på Molde eller ikke. Her er alt hvad der hedder trær i fuld løvbeklædning, ja sogar hængeasken i haven, der ellers plejer at beblade sig først ved Jonsok, står allerede grøn; morelletræerne pranger med hvide kroner, æble- og pæretrær blomstrer; selv om natten er varmen allerede så merkbar, at jeg ofte må lette på mit sengeteppe for ikke at komne. Ja, jeg har en bestemt forudfølelse af, at det Sverdrupske ministeriums dag er talte, eller at der idetmindste forestår et væsentligt omslag i dets politik, thi nu har vejret sandelig længe nok været venstre ialdfald på vore kanter. Apropos, Hanna, hvi sender du det ene brev efter det andet – nu tvende på rappen – frankerede med kun 5øres frimerke, hvoraf følgen er, at jeg her må indløse dem med 10 (ti) øre pr. styk? Vel er dine breve sine ti øre værd og vel så det, men jeg vil dog helst have dem gratis.

Så lidt herfra. Assi, stakkar, ligger endnu; imorgen er det 14 dage, siden han blev liggende, og sygdommen er nu deklareret at være lungebetændelse; han har den hele tid ikke smagt mad, på lidt melk og fløjelsgrød nær, hvoraf han i de 2 sidste dage har nydt ganske lidet; men selv dette lidet giver dog håb om, at det værste nu er over, om end feberen daglig indfinder sig. Ragnhild plejer ham så godt som kun en moder kan gjøre, og hans små sødskende er også meget kjærlige mod ham, så han mangler intet af hvad der ved menneskelig hjælp kan ydes ham. Imidlertid må der fremdeles andvendes den største forsiktighed, ligesom der endnu ikke på mange dage er tale om at komme op. Han har også taget meget af, men synes mig dog i de sidste par døgn lidt kvikkere og lysere i blikket. Af appelsiner, hans eneste passjon, har han konsumeret store kvanta, dog får han ikke lov til at spise mere end 3 om dagen. Jeg er følgelig derborte tit og ofte, så meget hellere, som mine besøg synes at være ham kjære. Han ligger nu og gruer sig for på grund at sygdommen ikke at kunne komme på middelskolen efter ferierne; han har det også travlt med at lege med heste & vogne; igår fik han fra Peter Dahl en hel sending af aflagte (men meget gode) klæder, der skal omsyes til sommerklæder for ham, ligeså en hel hoben slips, som han og Olaf har delt mellem sig og hvoraf Assi idag lå pyntet med det, han havde fundet mest tiltalende. De øvrige derborte er friske, og jeg vil håbe, at mit næste ugebrev kan bringe eder en håbefuld bulletin også om Assis rekonvalescents.

Iforgårs, søndag, i det mest strålende sommervejr sejlede jeg for en liden vesta-blägt sammen med Olaf, Dødød og mine 2 piger i Valkyrien til Tahus på Bolsøen, hvor vi på grund af vindens flauhed imidlertid kom for sent til at nå kirken. Så spiste vi af medbragt spegekjød og af Karens melkebunke, drak kaffe, gik lidt om på øen, og tiltrådte hjemrejsen omtr, kl, 4 1/2, sejlede for vestavind op til Lergravik, derfra for en stryker af liavind til Fugelsetnes og derfra for søndenvind til byen, som vi nåede først henved 7.

Det er alt hvad jeg i ugens løb har turets, når undtages min (og skolens) deltagelse i 17de mai-prosesjonen, hvori vi (Latinskolen – uden latin) havde den ære at danne 1ste pelation. Fra sygehuset barst det den vanlige kurs op over Olsneedbakken til Rådstuen, hvis trappe bestegs af H.Thiis-Møller, der forklarede, at han kl.1 den samme dag (af hvem?) havde fået det opdrag at tale for dagen - Det første, jeg gjorde, var naturligvis at protestere, men da vedkommende trængte så hårdt ind på mig, lovede jeg at udbringe de reglementerede hurraer for dagen. Så talte han da lidt om revolutionen som grundlægger af vor grundlov, om al den kvejte, sej, brosme o.s.v., der ikke blev opfisket ved vore kyster, om menglende oplysning, bevist derved, at regjeringen ikke arbejdede for en jernbane til Molde og for (antydningsis) fiskedirektørposten i H.T.Ms hænder, og udbragte 3x3 for - fædreland & frihed. Ja vi elsker.
Så besteg N.T.Møller taletrappen, udbragte 3x3 for den norske (ikke den svenske) konge. Gud sign vor konge god. Så besteg H.T.Møller taletrappen og sagde nogle ord for storthinget. 3x3. (Norges bedste, værn og fæste). Så til sit, dog myldrede det til langt på nat i gaderne. Skolens tog opløstes på legepladsen efter nogle ord af mig og et Leve skolen. Ja leve også i og alle eders kjære.

Eders A.Brinchmann

Pene opgaver i norsk! 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
12159 Molde, 21 mai 89

Mine kjære børn!

Det er på en usedvanlig dagstid, jeg idag påbegynner mit brev; efterat være stået op kl.6 og have gjort en rundtur i værelserne for at lukke op vinduer for den gjennem morgentågen nu frembrydende sol, der lover en dag ligeså varm som de foregående, har jeg nu, mens jeg venter på kaffen, taget mit brevpapir frem, væsentlig for at takke eder alle for de 3 kjærkomne breve, som jeg modtog søndag eftmdg ved hjemkomsten fra en Bolsøtur, Hannas af 15de, Chrs & Ls av 14de, alle gudskelov vellydende.
Dette var nok ét punktum, af næsten grossvaterländisch udstrækning, men det er så rart med stilistiken så tidligt på morrakvisten, før man har fåt kaffekoppen sin. Denne påstand (at det er rart o.s.v.) grunder sig kun på denne dags iagttagelse og ikke på mangeårig erfaring.

Lad os da nu exempli gratia ta L. først under behandling. Hm, censor ved guvernanteexamen, en ny lys sommerdragt, Chr. derinde en sviptur, sandsynlig afrejse 5 juli, atter cansor (ved artium), Marie Heyerdahl ulysten på Moldetur, Billetpriser til Havre & c, lidet udbytte af visiten hos Mitchell, lille As overstandelse af exemen, hans prat og første forsøg i den ædle gangerkunst, Hennys tilføjelser på bagvendte vejen, - se der har hele brevets inhold gjort en kort revue, mere for at vise skriveren, at jeg har noteret det end fordi det foranlediger anden modbemerkning.

Så kommer vi altså til Chr. Som rimeligt er, behandler han først geburtsdagens festligholdelse, hvortil jeg dog har at bemerke, at de presenter, du fik af skolegutter, var tydeligere angivne i tal (3) end i beskaffenhed (ikke berørt). Også du taler jo om svipturen til Krnia, om Havrebåd (ikke havrebåd), om et vejr, der betegnes som underskjønt (fra Ls pen vilde det være blevet til underskjørt), om lærermodet for de smålenske skoler, de Fredrikstadske artianeres sygdomsforfald, om germanisk trimester, om Erikas velbefindende, Amerikanerindens forskrivelse af moldensiske - Roser - og frimerker til Olaf. Til eder begge vil jeg rette en opfordring til ikke på forhånd at sætte pariserbudgettet for stramt: 15 francs pr. dag! Ja, muligt er det, og muligt er det ikke. I eders sted vilde jeg økonomisere så meget som muligt med egentlige rejsepenge og f.ex. hellere rejse på 2den plads for at opspare nogle lommeskillinge til det egentlige ophold i Seinestaden, hvorfra det jo kunde være morsomt at hjembringe en eller anden liden souvenir til Henny & søn og til Erika & - ja her får rummet stå åbent indtil videre, da jeg nødig befatter mig med forudsigelser med hensyn til genus og numerus (nær havde jeg også skrevet casus).

Du Hanna dvæler da, som naturligt er, væsentlig ved en rejse i modsat retning, og jeg kan godt forestille mig småbarnas interesse af at høre repeteret skildringen af de mangfoldige undere, de vil få at se på Molde & Halten. Hils Fali, at han nok skal få ro sit nøje og kaste sten i fjæren, m.m. Vejret der sør er nok sommerligt, men det er vel ikke så usedvanligt i Krnia på denne tid. På Molde derimod er den serie af uger, hvori vi nu har havt en uafbrudt sommer med solskin, stille, varme og såvel naturens som damernes mest brogede sommerhabit noget for denne årstid i den grad nochnichtdagerwesenes, at selv de ældste indvånere møder hinanden med forundrede spørgsmål, om man er på Molde eller ikke. Her er alt hvad der hedder trær i fuld løvbeklædning, ja sogar hængeasken i haven, der ellers plejer at beblade sig først ved Jonsok, står allerede grøn; morelletræerne pranger med hvide kroner, æble- og pæretrær blomstrer; selv om natten er varmen allerede så merkbar, at jeg ofte må lette på mit sengeteppe for ikke at komne. Ja, jeg har en bestemt forudfølelse af, at det Sverdrupske ministeriums dag er talte, eller at der idetmindste forestår et væsentligt omslag i dets politik, thi nu har vejret sandelig længe nok været venstre ialdfald på vore kanter. Apropos, Hanna, hvi sender du det ene brev efter det andet – nu tvende på rappen – frankerede med kun 5øres frimerke, hvoraf følgen er, at jeg her må indløse dem med 10 (ti) øre pr. styk? Vel er dine breve sine ti øre værd og vel så det, men jeg vil dog helst have dem gratis.

Så lidt herfra. Assi, stakkar, ligger endnu; imorgen er det 14 dage, siden han blev liggende, og sygdommen er nu deklareret at være lungebetændelse; han har den hele tid ikke smagt mad, på lidt melk og fløjelsgrød nær, hvoraf han i de 2 sidste dage har nydt ganske lidet; men selv dette lidet giver dog håb om, at det værste nu er over, om end feberen daglig indfinder sig. Ragnhild plejer ham så godt som kun en moder kan gjøre, og hans små sødskende er også meget kjærlige mod ham, så han mangler intet af hvad der ved menneskelig hjælp kan ydes ham. Imidlertid må der fremdeles andvendes den største forsiktighed, ligesom der endnu ikke på mange dage er tale om at komme op. Han har også taget meget af, men synes mig dog i de sidste par døgn lidt kvikkere og lysere i blikket. Af appelsiner, hans eneste passjon, har han konsumeret store kvanta, dog får han ikke lov til at spise mere end 3 om dagen. Jeg er følgelig derborte tit og ofte, så meget hellere, som mine besøg synes at være ham kjære. Han ligger nu og gruer sig for på grund at sygdommen ikke at kunne komme på middelskolen efter ferierne; han har det også travlt med at lege med heste & vogne; igår fik han fra Peter Dahl en hel sending af aflagte (men meget gode) klæder, der skal omsyes til sommerklæder for ham, ligeså en hel hoben slips, som han og Olaf har delt mellem sig og hvoraf Assi idag lå pyntet med det, han havde fundet mest tiltalende. De øvrige derborte er friske, og jeg vil håbe, at mit næste ugebrev kan bringe eder en håbefuld bulletin også om Assis rekonvalescents.

Iforgårs, søndag, i det mest strålende sommervejr sejlede jeg for en liden vesta-blägt sammen med Olaf, Dødød og mine 2 piger i Valkyrien til Tahus på Bolsøen, hvor vi på grund af vindens flauhed imidlertid kom for sent til at nå kirken. Så spiste vi af medbragt spegekjød og af Karens melkebunke, drak kaffe, gik lidt om på øen, og tiltrådte hjemrejsen omtr, kl, 4 1/2, sejlede for vestavind op til Lergravik, derfra for en stryker af liavind til Fugelsetnes og derfra for søndenvind til byen, som vi nåede først henved 7.

Det er alt hvad jeg i ugens løb har turets, når undtages min (og skolens) deltagelse i 17de mai-prosesjonen, hvori vi (Latinskolen – uden latin) havde den ære at danne 1ste pelation. Fra sygehuset barst det den vanlige kurs op over Olsneedbakken til Rådstuen, hvis trappe bestegs af H.Thiis-Møller, der forklarede, at han kl.1 den samme dag (af hvem?) havde fået det opdrag at tale for dagen - Det første, jeg gjorde, var naturligvis at protestere, men da vedkommende trængte så hårdt ind på mig, lovede jeg at udbringe de reglementerede hurraer for dagen. Så talte han da lidt om revolutionen som grundlægger af vor grundlov, om al den kvejte, sej, brosme o.s.v., der ikke blev opfisket ved vore kyster, om menglende oplysning, bevist derved, at regjeringen ikke arbejdede for en jernbane til Molde og for (antydningsis) fiskedirektørposten i H.T.Ms hænder, og udbragte 3x3 for - fædreland & frihed. Ja vi elsker.
Så besteg N.T.Møller taletrappen, udbragte 3x3 for den norske (ikke den svenske) konge. Gud sign vor konge god. Så besteg H.T.Møller taletrappen og sagde nogle ord for storthinget. 3x3. (Norges bedste, værn og fæste). Så til sit, dog myldrede det til langt på nat i gaderne. Skolens tog opløstes på legepladsen efter nogle ord af mig og et Leve skolen. Ja leve også i og alle eders kjære.

Eders A.Brinchmann

Pene opgaver i norsk! 		Brinchmann-Hansen, Alexander (I399)
 
12160 Molde, 21 mai 89

Mine kjære børn!

Det er på en usedvanlig dagstid, jeg idag påbegynner mit brev; efterat være stået op kl.6 og have gjort en rundtur i værelserne for at lukke op vinduer for den gjennem morgentågen nu frembrydende sol, der lover en dag ligeså varm som de foregående, har jeg nu, mens jeg venter på kaffen, taget mit brevpapir frem, væsentlig for at takke eder alle for de 3 kjærkomne breve, som jeg modtog søndag eftmdg ved hjemkomsten fra en Bolsøtur, Hannas af 15de, Chrs & Ls av 14de, alle gudskelov vellydende.
Dette var nok ét punktum, af næsten grossvaterländisch udstrækning, men det er så rart med stilistiken så tidligt på morrakvisten, før man har fåt kaffekoppen sin. Denne påstand (at det er rart o.s.v.) grunder sig kun på denne dags iagttagelse og ikke på mangeårig erfaring.

Lad os da nu exempli gratia ta L. først under behandling. Hm, censor ved guvernanteexamen, en ny lys sommerdragt, Chr. derinde en sviptur, sandsynlig afrejse 5 juli, atter cansor (ved artium), Marie Heyerdahl ulysten på Moldetur, Billetpriser til Havre & c, lidet udbytte af visiten hos Mitchell, lille As overstandelse af exemen, hans prat og første forsøg i den ædle gangerkunst, Hennys tilføjelser på bagvendte vejen, - se der har hele brevets inhold gjort en kort revue, mere for at vise skriveren, at jeg har noteret det end fordi det foranlediger anden modbemerkning.

Så kommer vi altså til Chr. Som rimeligt er, behandler han først geburtsdagens festligholdelse, hvortil jeg dog har at bemerke, at de presenter, du fik af skolegutter, var tydeligere angivne i tal (3) end i beskaffenhed (ikke berørt). Også du taler jo om svipturen til Krnia, om Havrebåd (ikke havrebåd), om et vejr, der betegnes som underskjønt (fra Ls pen vilde det være blevet til underskjørt), om lærermodet for de smålenske skoler, de Fredrikstadske artianeres sygdomsforfald, om germanisk trimester, om Erikas velbefindende, Amerikanerindens forskrivelse af moldensiske - Roser - og frimerker til Olaf. Til eder begge vil jeg rette en opfordring til ikke på forhånd at sætte pariserbudgettet for stramt: 15 francs pr. dag! Ja, muligt er det, og muligt er det ikke. I eders sted vilde jeg økonomisere så meget som muligt med egentlige rejsepenge og f.ex. hellere rejse på 2den plads for at opspare nogle lommeskillinge til det egentlige ophold i Seinestaden, hvorfra det jo kunde være morsomt at hjembringe en eller anden liden souvenir til Henny & søn og til Erika & - ja her får rummet stå åbent indtil videre, da jeg nødig befatter mig med forudsigelser med hensyn til genus og numerus (nær havde jeg også skrevet casus).

Du Hanna dvæler da, som naturligt er, væsentlig ved en rejse i modsat retning, og jeg kan godt forestille mig småbarnas interesse af at høre repeteret skildringen af de mangfoldige undere, de vil få at se på Molde & Halten. Hils Fali, at han nok skal få ro sit nøje og kaste sten i fjæren, m.m. Vejret der sør er nok sommerligt, men det er vel ikke så usedvanligt i Krnia på denne tid. På Molde derimod er den serie af uger, hvori vi nu har havt en uafbrudt sommer med solskin, stille, varme og såvel naturens som damernes mest brogede sommerhabit noget for denne årstid i den grad nochnichtdagerwesenes, at selv de ældste indvånere møder hinanden med forundrede spørgsmål, om man er på Molde eller ikke. Her er alt hvad der hedder trær i fuld løvbeklædning, ja sogar hængeasken i haven, der ellers plejer at beblade sig først ved Jonsok, står allerede grøn; morelletræerne pranger med hvide kroner, æble- og pæretrær blomstrer; selv om natten er varmen allerede så merkbar, at jeg ofte må lette på mit sengeteppe for ikke at komne. Ja, jeg har en bestemt forudfølelse af, at det Sverdrupske ministeriums dag er talte, eller at der idetmindste forestår et væsentligt omslag i dets politik, thi nu har vejret sandelig længe nok været venstre ialdfald på vore kanter. Apropos, Hanna, hvi sender du det ene brev efter det andet – nu tvende på rappen – frankerede med kun 5øres frimerke, hvoraf følgen er, at jeg her må indløse dem med 10 (ti) øre pr. styk? Vel er dine breve sine ti øre værd og vel så det, men jeg vil dog helst have dem gratis.

Så lidt herfra. Assi, stakkar, ligger endnu; imorgen er det 14 dage, siden han blev liggende, og sygdommen er nu deklareret at være lungebetændelse; han har den hele tid ikke smagt mad, på lidt melk og fløjelsgrød nær, hvoraf han i de 2 sidste dage har nydt ganske lidet; men selv dette lidet giver dog håb om, at det værste nu er over, om end feberen daglig indfinder sig. Ragnhild plejer ham så godt som kun en moder kan gjøre, og hans små sødskende er også meget kjærlige mod ham, så han mangler intet af hvad der ved menneskelig hjælp kan ydes ham. Imidlertid må der fremdeles andvendes den største forsiktighed, ligesom der endnu ikke på mange dage er tale om at komme op. Han har også taget meget af, men synes mig dog i de sidste par døgn lidt kvikkere og lysere i blikket. Af appelsiner, hans eneste passjon, har han konsumeret store kvanta, dog får han ikke lov til at spise mere end 3 om dagen. Jeg er følgelig derborte tit og ofte, så meget hellere, som mine besøg synes at være ham kjære. Han ligger nu og gruer sig for på grund at sygdommen ikke at kunne komme på middelskolen efter ferierne; han har det også travlt med at lege med heste & vogne; igår fik han fra Peter Dahl en hel sending af aflagte (men meget gode) klæder, der skal omsyes til sommerklæder for ham, ligeså en hel hoben slips, som han og Olaf har delt mellem sig og hvoraf Assi idag lå pyntet med det, han havde fundet mest tiltalende. De øvrige derborte er friske, og jeg vil håbe, at mit næste ugebrev kan bringe eder en håbefuld bulletin også om Assis rekonvalescents.

Iforgårs, søndag, i det mest strålende sommervejr sejlede jeg for en liden vesta-blägt sammen med Olaf, Dødød og mine 2 piger i Valkyrien til Tahus på Bolsøen, hvor vi på grund af vindens flauhed imidlertid kom for sent til at nå kirken. Så spiste vi af medbragt spegekjød og af Karens melkebunke, drak kaffe, gik lidt om på øen, og tiltrådte hjemrejsen omtr, kl, 4 1/2, sejlede for vestavind op til Lergravik, derfra for en stryker af liavind til Fugelsetnes og derfra for søndenvind til byen, som vi nåede først henved 7.

Det er alt hvad jeg i ugens løb har turets, når undtages min (og skolens) deltagelse i 17de mai-prosesjonen, hvori vi (Latinskolen – uden latin) havde den ære at danne 1ste pelation. Fra sygehuset barst det den vanlige kurs op over Olsneedbakken til Rådstuen, hvis trappe bestegs af H.Thiis-Møller, der forklarede, at han kl.1 den samme dag (af hvem?) havde fået det opdrag at tale for dagen - Det første, jeg gjorde, var naturligvis at protestere, men da vedkommende trængte så hårdt ind på mig, lovede jeg at udbringe de reglementerede hurraer for dagen. Så talte han da lidt om revolutionen som grundlægger af vor grundlov, om al den kvejte, sej, brosme o.s.v., der ikke blev opfisket ved vore kyster, om menglende oplysning, bevist derved, at regjeringen ikke arbejdede for en jernbane til Molde og for (antydningsis) fiskedirektørposten i H.T.Ms hænder, og udbragte 3x3 for - fædreland & frihed. Ja vi elsker.
Så besteg N.T.Møller taletrappen, udbragte 3x3 for den norske (ikke den svenske) konge. Gud sign vor konge god. Så besteg H.T.Møller taletrappen og sagde nogle ord for storthinget. 3x3. (Norges bedste, værn og fæste). Så til sit, dog myldrede det til langt på nat i gaderne. Skolens tog opløstes på legepladsen efter nogle ord af mig og et Leve skolen. Ja leve også i og alle eders kjære.

Eders A.Brinchmann

Pene opgaver i norsk! 		Brinchmann, Jacob Ludvig Hoffmann (I33)
 
12161 Molde, 21 mai 89

Mine kjære børn!

Det er på en usedvanlig dagstid, jeg idag påbegynner mit brev; efterat være stået op kl.6 og have gjort en rundtur i værelserne for at lukke op vinduer for den gjennem morgentågen nu frembrydende sol, der lover en dag ligeså varm som de foregående, har jeg nu, mens jeg venter på kaffen, taget mit brevpapir frem, væsentlig for at takke eder alle for de 3 kjærkomne breve, som jeg modtog søndag eftmdg ved hjemkomsten fra en Bolsøtur, Hannas af 15de, Chrs & Ls av 14de, alle gudskelov vellydende.
Dette var nok ét punktum, af næsten grossvaterländisch udstrækning, men det er så rart med stilistiken så tidligt på morrakvisten, før man har fåt kaffekoppen sin. Denne påstand (at det er rart o.s.v.) grunder sig kun på denne dags iagttagelse og ikke på mangeårig erfaring.

Lad os da nu exempli gratia ta L. først under behandling. Hm, censor ved guvernanteexamen, en ny lys sommerdragt, Chr. derinde en sviptur, sandsynlig afrejse 5 juli, atter cansor (ved artium), Marie Heyerdahl ulysten på Moldetur, Billetpriser til Havre & c, lidet udbytte af visiten hos Mitchell, lille As overstandelse af exemen, hans prat og første forsøg i den ædle gangerkunst, Hennys tilføjelser på bagvendte vejen, - se der har hele brevets inhold gjort en kort revue, mere for at vise skriveren, at jeg har noteret det end fordi det foranlediger anden modbemerkning.

Så kommer vi altså til Chr. Som rimeligt er, behandler han først geburtsdagens festligholdelse, hvortil jeg dog har at bemerke, at de presenter, du fik af skolegutter, var tydeligere angivne i tal (3) end i beskaffenhed (ikke berørt). Også du taler jo om svipturen til Krnia, om Havrebåd (ikke havrebåd), om et vejr, der betegnes som underskjønt (fra Ls pen vilde det være blevet til underskjørt), om lærermodet for de smålenske skoler, de Fredrikstadske artianeres sygdomsforfald, om germanisk trimester, om Erikas velbefindende, Amerikanerindens forskrivelse af moldensiske - Roser - og frimerker til Olaf. Til eder begge vil jeg rette en opfordring til ikke på forhånd at sætte pariserbudgettet for stramt: 15 francs pr. dag! Ja, muligt er det, og muligt er det ikke. I eders sted vilde jeg økonomisere så meget som muligt med egentlige rejsepenge og f.ex. hellere rejse på 2den plads for at opspare nogle lommeskillinge til det egentlige ophold i Seinestaden, hvorfra det jo kunde være morsomt at hjembringe en eller anden liden souvenir til Henny & søn og til Erika & - ja her får rummet stå åbent indtil videre, da jeg nødig befatter mig med forudsigelser med hensyn til genus og numerus (nær havde jeg også skrevet casus).

Du Hanna dvæler da, som naturligt er, væsentlig ved en rejse i modsat retning, og jeg kan godt forestille mig småbarnas interesse af at høre repeteret skildringen af de mangfoldige undere, de vil få at se på Molde & Halten. Hils Fali, at han nok skal få ro sit nøje og kaste sten i fjæren, m.m. Vejret der sør er nok sommerligt, men det er vel ikke så usedvanligt i Krnia på denne tid. På Molde derimod er den serie af uger, hvori vi nu har havt en uafbrudt sommer med solskin, stille, varme og såvel naturens som damernes mest brogede sommerhabit noget for denne årstid i den grad nochnichtdagerwesenes, at selv de ældste indvånere møder hinanden med forundrede spørgsmål, om man er på Molde eller ikke. Her er alt hvad der hedder trær i fuld løvbeklædning, ja sogar hængeasken i haven, der ellers plejer at beblade sig først ved Jonsok, står allerede grøn; morelletræerne pranger med hvide kroner, æble- og pæretrær blomstrer; selv om natten er varmen allerede så merkbar, at jeg ofte må lette på mit sengeteppe for ikke at komne. Ja, jeg har en bestemt forudfølelse af, at det Sverdrupske ministeriums dag er talte, eller at der idetmindste forestår et væsentligt omslag i dets politik, thi nu har vejret sandelig længe nok været venstre ialdfald på vore kanter. Apropos, Hanna, hvi sender du det ene brev efter det andet – nu tvende på rappen – frankerede med kun 5øres frimerke, hvoraf følgen er, at jeg her må indløse dem med 10 (ti) øre pr. styk? Vel er dine breve sine ti øre værd og vel så det, men jeg vil dog helst have dem gratis.

Så lidt herfra. Assi, stakkar, ligger endnu; imorgen er det 14 dage, siden han blev liggende, og sygdommen er nu deklareret at være lungebetændelse; han har den hele tid ikke smagt mad, på lidt melk og fløjelsgrød nær, hvoraf han i de 2 sidste dage har nydt ganske lidet; men selv dette lidet giver dog håb om, at det værste nu er over, om end feberen daglig indfinder sig. Ragnhild plejer ham så godt som kun en moder kan gjøre, og hans små sødskende er også meget kjærlige mod ham, så han mangler intet af hvad der ved menneskelig hjælp kan ydes ham. Imidlertid må der fremdeles andvendes den største forsiktighed, ligesom der endnu ikke på mange dage er tale om at komme op. Han har også taget meget af, men synes mig dog i de sidste par døgn lidt kvikkere og lysere i blikket. Af appelsiner, hans eneste passjon, har han konsumeret store kvanta, dog får han ikke lov til at spise mere end 3 om dagen. Jeg er følgelig derborte tit og ofte, så meget hellere, som mine besøg synes at være ham kjære. Han ligger nu og gruer sig for på grund at sygdommen ikke at kunne komme på middelskolen efter ferierne; han har det også travlt med at lege med heste & vogne; igår fik han fra Peter Dahl en hel sending af aflagte (men meget gode) klæder, der skal omsyes til sommerklæder for ham, ligeså en hel hoben slips, som han og Olaf har delt mellem sig og hvoraf Assi idag lå pyntet med det, han havde fundet mest tiltalende. De øvrige derborte er friske, og jeg vil håbe, at mit næste ugebrev kan bringe eder en håbefuld bulletin også om Assis rekonvalescents.

Iforgårs, søndag, i det mest strålende sommervejr sejlede jeg for en liden vesta-blägt sammen med Olaf, Dødød og mine 2 piger i Valkyrien til Tahus på Bolsøen, hvor vi på grund af vindens flauhed imidlertid kom for sent til at nå kirken. Så spiste vi af medbragt spegekjød og af Karens melkebunke, drak kaffe, gik lidt om på øen, og tiltrådte hjemrejsen omtr, kl, 4 1/2, sejlede for vestavind op til Lergravik, derfra for en stryker af liavind til Fugelsetnes og derfra for søndenvind til byen, som vi nåede først henved 7.

Det er alt hvad jeg i ugens løb har turets, når undtages min (og skolens) deltagelse i 17de mai-prosesjonen, hvori vi (Latinskolen – uden latin) havde den ære at danne 1ste pelation. Fra sygehuset barst det den vanlige kurs op over Olsneedbakken til Rådstuen, hvis trappe bestegs af H.Thiis-Møller, der forklarede, at han kl.1 den samme dag (af hvem?) havde fået det opdrag at tale for dagen - Det første, jeg gjorde, var naturligvis at protestere, men da vedkommende trængte så hårdt ind på mig, lovede jeg at udbringe de reglementerede hurraer for dagen. Så talte han da lidt om revolutionen som grundlægger af vor grundlov, om al den kvejte, sej, brosme o.s.v., der ikke blev opfisket ved vore kyster, om menglende oplysning, bevist derved, at regjeringen ikke arbejdede for en jernbane til Molde og for (antydningsis) fiskedirektørposten i H.T.Ms hænder, og udbragte 3x3 for - fædreland & frihed. Ja vi elsker.
Så besteg N.T.Møller taletrappen, udbragte 3x3 for den norske (ikke den svenske) konge. Gud sign vor konge god. Så besteg H.T.Møller taletrappen og sagde nogle ord for storthinget. 3x3. (Norges bedste, værn og fæste). Så til sit, dog myldrede det til langt på nat i gaderne. Skolens tog opløstes på legepladsen efter nogle ord af mig og et Leve skolen. Ja leve også i og alle eders kjære.

Eders A.Brinchmann

Pene opgaver i norsk! 		Brinchmann, Christopher Bernhoft (I31)
 
12162 Molde, 21 mai 89

Mine kjære børn!

Det er på en usedvanlig dagstid, jeg idag påbegynner mit brev; efterat være stået op kl.6 og have gjort en rundtur i værelserne for at lukke op vinduer for den gjennem morgentågen nu frembrydende sol, der lover en dag ligeså varm som de foregående, har jeg nu, mens jeg venter på kaffen, taget mit brevpapir frem, væsentlig for at takke eder alle for de 3 kjærkomne breve, som jeg modtog søndag eftmdg ved hjemkomsten fra en Bolsøtur, Hannas af 15de, Chrs & Ls av 14de, alle gudskelov vellydende.
Dette var nok ét punktum, af næsten grossvaterländisch udstrækning, men det er så rart med stilistiken så tidligt på morrakvisten, før man har fåt kaffekoppen sin. Denne påstand (at det er rart o.s.v.) grunder sig kun på denne dags iagttagelse og ikke på mangeårig erfaring.

Lad os da nu exempli gratia ta L. først under behandling. Hm, censor ved guvernanteexamen, en ny lys sommerdragt, Chr. derinde en sviptur, sandsynlig afrejse 5 juli, atter cansor (ved artium), Marie Heyerdahl ulysten på Moldetur, Billetpriser til Havre & c, lidet udbytte af visiten hos Mitchell, lille As overstandelse af exemen, hans prat og første forsøg i den ædle gangerkunst, Hennys tilføjelser på bagvendte vejen, - se der har hele brevets inhold gjort en kort revue, mere for at vise skriveren, at jeg har noteret det end fordi det foranlediger anden modbemerkning.

Så kommer vi altså til Chr. Som rimeligt er, behandler han først geburtsdagens festligholdelse, hvortil jeg dog har at bemerke, at de presenter, du fik af skolegutter, var tydeligere angivne i tal (3) end i beskaffenhed (ikke berørt). Også du taler jo om svipturen til Krnia, om Havrebåd (ikke havrebåd), om et vejr, der betegnes som underskjønt (fra Ls pen vilde det være blevet til underskjørt), om lærermodet for de smålenske skoler, de Fredrikstadske artianeres sygdomsforfald, om germanisk trimester, om Erikas velbefindende, Amerikanerindens forskrivelse af moldensiske - Roser - og frimerker til Olaf. Til eder begge vil jeg rette en opfordring til ikke på forhånd at sætte pariserbudgettet for stramt: 15 francs pr. dag! Ja, muligt er det, og muligt er det ikke. I eders sted vilde jeg økonomisere så meget som muligt med egentlige rejsepenge og f.ex. hellere rejse på 2den plads for at opspare nogle lommeskillinge til det egentlige ophold i Seinestaden, hvorfra det jo kunde være morsomt at hjembringe en eller anden liden souvenir til Henny & søn og til Erika & - ja her får rummet stå åbent indtil videre, da jeg nødig befatter mig med forudsigelser med hensyn til genus og numerus (nær havde jeg også skrevet casus).

Du Hanna dvæler da, som naturligt er, væsentlig ved en rejse i modsat retning, og jeg kan godt forestille mig småbarnas interesse af at høre repeteret skildringen af de mangfoldige undere, de vil få at se på Molde & Halten. Hils Fali, at han nok skal få ro sit nøje og kaste sten i fjæren, m.m. Vejret der sør er nok sommerligt, men det er vel ikke så usedvanligt i Krnia på denne tid. På Molde derimod er den serie af uger, hvori vi nu har havt en uafbrudt sommer med solskin, stille, varme og såvel naturens som damernes mest brogede sommerhabit noget for denne årstid i den grad nochnichtdagerwesenes, at selv de ældste indvånere møder hinanden med forundrede spørgsmål, om man er på Molde eller ikke. Her er alt hvad der hedder trær i fuld løvbeklædning, ja sogar hængeasken i haven, der ellers plejer at beblade sig først ved Jonsok, står allerede grøn; morelletræerne pranger med hvide kroner, æble- og pæretrær blomstrer; selv om natten er varmen allerede så merkbar, at jeg ofte må lette på mit sengeteppe for ikke at komne. Ja, jeg har en bestemt forudfølelse af, at det Sverdrupske ministeriums dag er talte, eller at der idetmindste forestår et væsentligt omslag i dets politik, thi nu har vejret sandelig længe nok været venstre ialdfald på vore kanter. Apropos, Hanna, hvi sender du det ene brev efter det andet – nu tvende på rappen – frankerede med kun 5øres frimerke, hvoraf følgen er, at jeg her må indløse dem med 10 (ti) øre pr. styk? Vel er dine breve sine ti øre værd og vel så det, men jeg vil dog helst have dem gratis.

Så lidt herfra. Assi, stakkar, ligger endnu; imorgen er det 14 dage, siden han blev liggende, og sygdommen er nu deklareret at være lungebetændelse; han har den hele tid ikke smagt mad, på lidt melk og fløjelsgrød nær, hvoraf han i de 2 sidste dage har nydt ganske lidet; men selv dette lidet giver dog håb om, at det værste nu er over, om end feberen daglig indfinder sig. Ragnhild plejer ham så godt som kun en moder kan gjøre, og hans små sødskende er også meget kjærlige mod ham, så han mangler intet af hvad der ved menneskelig hjælp kan ydes ham. Imidlertid må der fremdeles andvendes den største forsiktighed, ligesom der endnu ikke på mange dage er tale om at komme op. Han har også taget meget af, men synes mig dog i de sidste par døgn lidt kvikkere og lysere i blikket. Af appelsiner, hans eneste passjon, har han konsumeret store kvanta, dog får han ikke lov til at spise mere end 3 om dagen. Jeg er følgelig derborte tit og ofte, så meget hellere, som mine besøg synes at være ham kjære. Han ligger nu og gruer sig for på grund at sygdommen ikke at kunne komme på middelskolen efter ferierne; han har det også travlt med at lege med heste & vogne; igår fik han fra Peter Dahl en hel sending af aflagte (men meget gode) klæder, der skal omsyes til sommerklæder for ham, ligeså en hel hoben slips, som han og Olaf har delt mellem sig og hvoraf Assi idag lå pyntet med det, han havde fundet mest tiltalende. De øvrige derborte er friske, og jeg vil håbe, at mit næste ugebrev kan bringe eder en håbefuld bulletin også om Assis rekonvalescents.

Iforgårs, søndag, i det mest strålende sommervejr sejlede jeg for en liden vesta-blägt sammen med Olaf, Dødød og mine 2 piger i Valkyrien til Tahus på Bolsøen, hvor vi på grund af vindens flauhed imidlertid kom for sent til at nå kirken. Så spiste vi af medbragt spegekjød og af Karens melkebunke, drak kaffe, gik lidt om på øen, og tiltrådte hjemrejsen omtr, kl, 4 1/2, sejlede for vestavind op til Lergravik, derfra for en stryker af liavind til Fugelsetnes og derfra for søndenvind til byen, som vi nåede først henved 7.

Det er alt hvad jeg i ugens løb har turets, når undtages min (og skolens) deltagelse i 17de mai-prosesjonen, hvori vi (Latinskolen – uden latin) havde den ære at danne 1ste pelation. Fra sygehuset barst det den vanlige kurs op over Olsneedbakken til Rådstuen, hvis trappe bestegs af H.Thiis-Møller, der forklarede, at han kl.1 den samme dag (af hvem?) havde fået det opdrag at tale for dagen - Det første, jeg gjorde, var naturligvis at protestere, men da vedkommende trængte så hårdt ind på mig, lovede jeg at udbringe de reglementerede hurraer for dagen. Så talte han da lidt om revolutionen som grundlægger af vor grundlov, om al den kvejte, sej, brosme o.s.v., der ikke blev opfisket ved vore kyster, om menglende oplysning, bevist derved, at regjeringen ikke arbejdede for en jernbane til Molde og for (antydningsis) fiskedirektørposten i H.T.Ms hænder, og udbragte 3x3 for - fædreland & frihed. Ja vi elsker.
Så besteg N.T.Møller taletrappen, udbragte 3x3 for den norske (ikke den svenske) konge. Gud sign vor konge god. Så besteg H.T.Møller taletrappen og sagde nogle ord for storthinget. 3x3. (Norges bedste, værn og fæste). Så til sit, dog myldrede det til langt på nat i gaderne. Skolens tog opløstes på legepladsen efter nogle ord af mig og et Leve skolen. Ja leve også i og alle eders kjære.

Eders A.Brinchmann

Pene opgaver i norsk! 		Brinchmann, Hanna "Brekke" (I395)
 
12163 Molde, 21 mai 89

Mine kjære børn!

Det er på en usedvanlig dagstid, jeg idag påbegynner mit brev; efterat være stået op kl.6 og have gjort en rundtur i værelserne for at lukke op vinduer for den gjennem morgentågen nu frembrydende sol, der lover en dag ligeså varm som de foregående, har jeg nu, mens jeg venter på kaffen, taget mit brevpapir frem, væsentlig for at takke eder alle for de 3 kjærkomne breve, som jeg modtog søndag eftmdg ved hjemkomsten fra en Bolsøtur, Hannas af 15de, Chrs & Ls av 14de, alle gudskelov vellydende.
Dette var nok ét punktum, af næsten grossvaterländisch udstrækning, men det er så rart med stilistiken så tidligt på morrakvisten, før man har fåt kaffekoppen sin. Denne påstand (at det er rart o.s.v.) grunder sig kun på denne dags iagttagelse og ikke på mangeårig erfaring.

Lad os da nu exempli gratia ta L. først under behandling. Hm, censor ved guvernanteexamen, en ny lys sommerdragt, Chr. derinde en sviptur, sandsynlig afrejse 5 juli, atter cansor (ved artium), Marie Heyerdahl ulysten på Moldetur, Billetpriser til Havre & c, lidet udbytte af visiten hos Mitchell, lille As overstandelse af exemen, hans prat og første forsøg i den ædle gangerkunst, Hennys tilføjelser på bagvendte vejen, - se der har hele brevets inhold gjort en kort revue, mere for at vise skriveren, at jeg har noteret det end fordi det foranlediger anden modbemerkning.

Så kommer vi altså til Chr. Som rimeligt er, behandler han først geburtsdagens festligholdelse, hvortil jeg dog har at bemerke, at de presenter, du fik af skolegutter, var tydeligere angivne i tal (3) end i beskaffenhed (ikke berørt). Også du taler jo om svipturen til Krnia, om Havrebåd (ikke havrebåd), om et vejr, der betegnes som underskjønt (fra Ls pen vilde det være blevet til underskjørt), om lærermodet for de smålenske skoler, de Fredrikstadske artianeres sygdomsforfald, om germanisk trimester, om Erikas velbefindende, Amerikanerindens forskrivelse af moldensiske - Roser - og frimerker til Olaf. Til eder begge vil jeg rette en opfordring til ikke på forhånd at sætte pariserbudgettet for stramt: 15 francs pr. dag! Ja, muligt er det, og muligt er det ikke. I eders sted vilde jeg økonomisere så meget som muligt med egentlige rejsepenge og f.ex. hellere rejse på 2den plads for at opspare nogle lommeskillinge til det egentlige ophold i Seinestaden, hvorfra det jo kunde være morsomt at hjembringe en eller anden liden souvenir til Henny & søn og til Erika & - ja her får rummet stå åbent indtil videre, da jeg nødig befatter mig med forudsigelser med hensyn til genus og numerus (nær havde jeg også skrevet casus).

Du Hanna dvæler da, som naturligt er, væsentlig ved en rejse i modsat retning, og jeg kan godt forestille mig småbarnas interesse af at høre repeteret skildringen af de mangfoldige undere, de vil få at se på Molde & Halten. Hils Fali, at han nok skal få ro sit nøje og kaste sten i fjæren, m.m. Vejret der sør er nok sommerligt, men det er vel ikke så usedvanligt i Krnia på denne tid. På Molde derimod er den serie af uger, hvori vi nu har havt en uafbrudt sommer med solskin, stille, varme og såvel naturens som damernes mest brogede sommerhabit noget for denne årstid i den grad nochnichtdagerwesenes, at selv de ældste indvånere møder hinanden med forundrede spørgsmål, om man er på Molde eller ikke. Her er alt hvad der hedder trær i fuld løvbeklædning, ja sogar hængeasken i haven, der ellers plejer at beblade sig først ved Jonsok, står allerede grøn; morelletræerne pranger med hvide kroner, æble- og pæretrær blomstrer; selv om natten er varmen allerede så merkbar, at jeg ofte må lette på mit sengeteppe for ikke at komne. Ja, jeg har en bestemt forudfølelse af, at det Sverdrupske ministeriums dag er talte, eller at der idetmindste forestår et væsentligt omslag i dets politik, thi nu har vejret sandelig længe nok været venstre ialdfald på vore kanter. Apropos, Hanna, hvi sender du det ene brev efter det andet – nu tvende på rappen – frankerede med kun 5øres frimerke, hvoraf følgen er, at jeg her må indløse dem med 10 (ti) øre pr. styk? Vel er dine breve sine ti øre værd og vel så det, men jeg vil dog helst have dem gratis.

Så lidt herfra. Assi, stakkar, ligger endnu; imorgen er det 14 dage, siden han blev liggende, og sygdommen er nu deklareret at være lungebetændelse; han har den hele tid ikke smagt mad, på lidt melk og fløjelsgrød nær, hvoraf han i de 2 sidste dage har nydt ganske lidet; men selv dette lidet giver dog håb om, at det værste nu er over, om end feberen daglig indfinder sig. Ragnhild plejer ham så godt som kun en moder kan gjøre, og hans små sødskende er også meget kjærlige mod ham, så han mangler intet af hvad der ved menneskelig hjælp kan ydes ham. Imidlertid må der fremdeles andvendes den største forsiktighed, ligesom der endnu ikke på mange dage er tale om at komme op. Han har også taget meget af, men synes mig dog i de sidste par døgn lidt kvikkere og lysere i blikket. Af appelsiner, hans eneste passjon, har han konsumeret store kvanta, dog får han ikke lov til at spise mere end 3 om dagen. Jeg er følgelig derborte tit og ofte, så meget hellere, som mine besøg synes at være ham kjære. Han ligger nu og gruer sig for på grund at sygdommen ikke at kunne komme på middelskolen efter ferierne; han har det også travlt med at lege med heste & vogne; igår fik han fra Peter Dahl en hel sending af aflagte (men meget gode) klæder, der skal omsyes til sommerklæder for ham, ligeså en hel hoben slips, som han og Olaf har delt mellem sig og hvoraf Assi idag lå pyntet med det, han havde fundet mest tiltalende. De øvrige derborte er friske, og jeg vil håbe, at mit næste ugebrev kan bringe eder en håbefuld bulletin også om Assis rekonvalescents.

Iforgårs, søndag, i det mest strålende sommervejr sejlede jeg for en liden vesta-blägt sammen med Olaf, Dødød og mine 2 piger i Valkyrien til Tahus på Bolsøen, hvor vi på grund af vindens flauhed imidlertid kom for sent til at nå kirken. Så spiste vi af medbragt spegekjød og af Karens melkebunke, drak kaffe, gik lidt om på øen, og tiltrådte hjemrejsen omtr, kl, 4 1/2, sejlede for vestavind op til Lergravik, derfra for en stryker af liavind til Fugelsetnes og derfra for søndenvind til byen, som vi nåede først henved 7.

Det er alt hvad jeg i ugens løb har turets, når undtages min (og skolens) deltagelse i 17de mai-prosesjonen, hvori vi (Latinskolen – uden latin) havde den ære at danne 1ste pelation. Fra sygehuset barst det den vanlige kurs op over Olsneedbakken til Rådstuen, hvis trappe bestegs af H.Thiis-Møller, der forklarede, at han kl.1 den samme dag (af hvem?) havde fået det opdrag at tale for dagen - Det første, jeg gjorde, var naturligvis at protestere, men da vedkommende trængte så hårdt ind på mig, lovede jeg at udbringe de reglementerede hurraer for dagen. Så talte han da lidt om revolutionen som grundlægger af vor grundlov, om al den kvejte, sej, brosme o.s.v., der ikke blev opfisket ved vore kyster, om menglende oplysning, bevist derved, at regjeringen ikke arbejdede for en jernbane til Molde og for (antydningsis) fiskedirektørposten i H.T.Ms hænder, og udbragte 3x3 for - fædreland & frihed. Ja vi elsker.
Så besteg N.T.Møller taletrappen, udbragte 3x3 for den norske (ikke den svenske) konge. Gud sign vor konge god. Så besteg H.T.Møller taletrappen og sagde nogle ord for storthinget. 3x3. (Norges bedste, værn og fæste). Så til sit, dog myldrede det til langt på nat i gaderne. Skolens tog opløstes på legepladsen efter nogle ord af mig og et Leve skolen. Ja leve også i og alle eders kjære.

Eders A.Brinchmann

Pene opgaver i norsk! 		Brinchmann, Ragnhild "Brinchmann-Hansen" (I393)
 
12164 Molde, 21 novbr. 89.

Mine kjære børn!

Jeg har idag 3 kjære breve at takke for, Ludvigs og Hennys af 13de og det netop iaften modtagne fra Christopher, hvis datum jeg ikke kan citere, da det er ude på læsning hos søstrene, af hvilke R. var her før aftens for at hente subsidier. Gudskelov at alt er vel hos eder, både de store og små, hvorhos begge både L. og Chr. melder kun godt om Hanna og børnene der, ja Knud sa også. Alle tre breve har nu hentet sit indledninggtof fra - tønden - hvis indhold dog ikke var kommen Chr. til syne. Stop, nu kan jeg udregne, hvad datum brevet havde, såsom det var skrevet lørdag (16de) efter midtagelse at advisbrev + var for tidligt af dig, Chr., at takke for fuglene, de kunde jo være gåede samme vej som Hannas, af hvilke jo navnlig tødderen var bedærvet ved fremkomsten.

Siden jeg er inde på fuglekapittel, kan jeg med det samme melde, at jeg aldrig før har seet sådan mængde storfugl, som her har været falbudt navnlig efter tøndens afsendelse; men vejret holder sig fremdeles så mildt (fuldstændig vårtemperatur med mange varmegrader), at det ikke blot er risikabelt at sende noget langvejs, men endog at kjøbe til forbrug i huset; både R. og jeg har ladet nedlægge flere store boxer hermetisk, og i vil forbauses, når i hører, at tiur har været solgt for 1 kr. 20, røj for 1.00, ja århane ligetil 0.50, rype 0.33, ja engang da jeg kjøbte en hel hurv på engang, fik jeg en voxen hare atpå for 0.26. Slige priser har ikke været her i mands minde, ligesom jeg heller ikke fik de fugle, jeg sendte eder, så billige, da den egentlige fangsttid endnu ikke rigtig var begyndt. For at forebygge bedærvelse, spiser jeg nu vildt 2-3 gange i ugen, foruden at jeg som sagt har ladet en hel del nedlægge. Mindst har jeg fåt fat i af kramsfugl, neppe mange over 20, og disse til en pris af 0.05 pr. trost. Men så har førekjødet været så meget dyrere, og ikke meget af det; vore brødre vestenfor Nordsøen skal nu mæske sig med vore gode sager; det skal jo ikke være så langt fra 100,000 sauer, der er afskibede til England, og når vi nu får den velsignede exportrute istand, bliver vel vestlandet ganske afsauet. Men jeg kommer for langt bort fra brevene og indser nu, at det sålangt fra vil blive mangel på brevfyld til et ark, hvilket jeg ved min tilpultensætten befrygtede, at jeg forudser, at jeg får brug for mere papir.

Henny, der så fuldstændig beretter om fuglenes benyttelse (noget, jeg takker hende kjærligst for, da netop sådan detaljeren sætter bedst ind i familielivets anordning), melder sogar om fjedrenes fremtidige skjæbne i Lilleguts seng og i Makart-buketter. Ved den anledning får hun også anledning til at sende mig en hilsen fra den i tønden interesserede Marie, hvem du Henny må hilse igjen fra mig, der bevarer hende i en meget velvillig og behagelig erindring, at indtryk, der ikke svækkes ved beretningen om, hvor snil hun er til at stelle med Lillegut. Sidstnævnte er jo også forresten et hovedemne i Ls og Hennys breve, ligesom Chr. fra sit sidste Chnia. ophold beretter, at han finder Alexander så lig sin far, at han må le deraf. Nu, den lighed nedsætter ham jo ikke i mine øjne.
Alexr Brekke og Sofie giver han skudsmål for - gode hoveder - og roser Sofies stave- og skrivedygtighed; hils hende, at sådant er bedstefar kjært at høre, men fremfor alt, at de er snille. Om Ludvig og Christopher under et må jeg beklage, at i har så meget extraarbejde om eftermiddagen; men på den anden side kan jeg nok skjønne, at i nødig giver slip på nebenindtægter, der kan trænges. Sålænge i har det og kan have det, som i nu har det, må i vel endda prise eder lykkelige som filologiske kandidater; gud ved, hvorledes det går herefter, når den ene embedspost i skoleetaten skal inddrages efter den anden.

Ved indsendelse at Karls ansøgning om Chnia. benyttede jeg anledningen til at give lidt ondt fra mig for hans tilsidesættelse i Stavanger ved at anbefale ham til oprejsning principaliter i Chniaposten og subsidialiter ved at lade ham få beholde hvad han for øjeblikket har; såvidt jeg kan skjønne, er deraf resulteret ialfald så meget som så, at deptmt. har foreslået forstanderskabet at tage under overvejelse, om ikke Fladmarks post kan inddrages ved præstens overtagelse af religionsundervisningen i de højere (og lærereindens i de lavere) klasser. Denne sag skal behandles i forstandermøde imorgen, bare den ikke stødes på prestens modstand, hvorom jeg har hørt Fladmark yttre noget. Deptmt. har nok i regningen ikke taget med, at ialfald frk. Bentzen med næb og klør vil sætte sig imod religion, et fag, til hvis overtagelse hun siger sig ikke at være ansat: de yngre lærere er så selvrådige nu i valget af fag, og går presten ind på at tage de overste klasser, kan det vel hænde, at den godeste dame må fallere.

Iden jeg læser videre gjennem Ls brev, støder jeg på Lilleguts fiskepudding-ran i stegeovnen, hans nye støvler (Henny skriver om nye klæder, prosit!) og om Dundas-Eggelings besøg. De er her nu og har gjennem Lydia ladet bebude visit hos mig uden dog endnu at være komne; de har nok holdt sig mest hjemme, væsentlig på grund af sygdom hos N.P. Dahl, der ikke blot selv er sygelig, men hvis hustru også i flere dage har været betænkelig syg af nervegigt i den venstre skulder. Af hensyn hertil blev et til igår berammet selskab på Moldegård indstillet.

Fru Briessech skal begraves imorgen; idag døde en barnepige hos Kaurin af lungetetændelse, medens 4 børn såvelsom andre familiers små ligger i meslinger. Heldigvis har vi (krafs) endnu ikke fåt difterit og skarlagensfever fra Thjem. Vejret har, som ovenfor nævnt, i hele høst sågodtsom været så mildt, at det generer mig at gå med vårfrakke, et par aftener har vi havt bygevejr, men strax om morgenen har det skinnet af og er blivet stille.

Imorgen er det da Erikas geburtsdag, tænk, først den 20de; jeg har foreløbig sendt min lykønskning, den jeg formodentlig gjentager imorgen pr. telegraf. Når så Karen Hiorth kommer hjem, må i fra Frstad fortælle lidt om hende; jeg husker hende som oftest komme med fremludt hoved og fremstrakte hænder trippende over gulvet med en skjælmsk mine. Og når så fonografen kommer i brug, får i sende mig en afklang af lille Thereses stemme, ligesom jeg ved første lejlighed imøteser hendes fotografi, helst på den unge moders skjød. Resten af papiret for stå til imorgen, om der skulde være noget at tilføje. Sundhedstilstanden hos søstrene er god på det nær, at lille Visse går og småhangler formod. i påvente af meslinger, ligesom Helga har ligget et par dage (af blegsot). Godnat, klokken slog netop 11.
22/11.

Geburtsdagen har ikke bragt noget nyt her, hverken i sundhedstilstanden eller på anden måde, medmindre jeg derunder skulde regne, at jeg idag har merket 6 hermetikdåser og kjøbt en gammelost, 18 mq. à 0.15.
Gutterne (O. og A.) står i spiskammeret og får mellemmad.

Med kjærligste hilsener

Eders trofaste fader A.Brinchmann 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
12165 Molde, 21 novbr. 89.

Mine kjære børn!

Jeg har idag 3 kjære breve at takke for, Ludvigs og Hennys af 13de og det netop iaften modtagne fra Christopher, hvis datum jeg ikke kan citere, da det er ude på læsning hos søstrene, af hvilke R. var her før aftens for at hente subsidier. Gudskelov at alt er vel hos eder, både de store og små, hvorhos begge både L. og Chr. melder kun godt om Hanna og børnene der, ja Knud sa også. Alle tre breve har nu hentet sit indledninggtof fra - tønden - hvis indhold dog ikke var kommen Chr. til syne. Stop, nu kan jeg udregne, hvad datum brevet havde, såsom det var skrevet lørdag (16de) efter midtagelse at advisbrev + var for tidligt af dig, Chr., at takke for fuglene, de kunde jo være gåede samme vej som Hannas, af hvilke jo navnlig tødderen var bedærvet ved fremkomsten.

Siden jeg er inde på fuglekapittel, kan jeg med det samme melde, at jeg aldrig før har seet sådan mængde storfugl, som her har været falbudt navnlig efter tøndens afsendelse; men vejret holder sig fremdeles så mildt (fuldstændig vårtemperatur med mange varmegrader), at det ikke blot er risikabelt at sende noget langvejs, men endog at kjøbe til forbrug i huset; både R. og jeg har ladet nedlægge flere store boxer hermetisk, og i vil forbauses, når i hører, at tiur har været solgt for 1 kr. 20, røj for 1.00, ja århane ligetil 0.50, rype 0.33, ja engang da jeg kjøbte en hel hurv på engang, fik jeg en voxen hare atpå for 0.26. Slige priser har ikke været her i mands minde, ligesom jeg heller ikke fik de fugle, jeg sendte eder, så billige, da den egentlige fangsttid endnu ikke rigtig var begyndt. For at forebygge bedærvelse, spiser jeg nu vildt 2-3 gange i ugen, foruden at jeg som sagt har ladet en hel del nedlægge. Mindst har jeg fåt fat i af kramsfugl, neppe mange over 20, og disse til en pris af 0.05 pr. trost. Men så har førekjødet været så meget dyrere, og ikke meget af det; vore brødre vestenfor Nordsøen skal nu mæske sig med vore gode sager; det skal jo ikke være så langt fra 100,000 sauer, der er afskibede til England, og når vi nu får den velsignede exportrute istand, bliver vel vestlandet ganske afsauet. Men jeg kommer for langt bort fra brevene og indser nu, at det sålangt fra vil blive mangel på brevfyld til et ark, hvilket jeg ved min tilpultensætten befrygtede, at jeg forudser, at jeg får brug for mere papir.

Henny, der så fuldstændig beretter om fuglenes benyttelse (noget, jeg takker hende kjærligst for, da netop sådan detaljeren sætter bedst ind i familielivets anordning), melder sogar om fjedrenes fremtidige skjæbne i Lilleguts seng og i Makart-buketter. Ved den anledning får hun også anledning til at sende mig en hilsen fra den i tønden interesserede Marie, hvem du Henny må hilse igjen fra mig, der bevarer hende i en meget velvillig og behagelig erindring, at indtryk, der ikke svækkes ved beretningen om, hvor snil hun er til at stelle med Lillegut. Sidstnævnte er jo også forresten et hovedemne i Ls og Hennys breve, ligesom Chr. fra sit sidste Chnia. ophold beretter, at han finder Alexander så lig sin far, at han må le deraf. Nu, den lighed nedsætter ham jo ikke i mine øjne.
Alexr Brekke og Sofie giver han skudsmål for - gode hoveder - og roser Sofies stave- og skrivedygtighed; hils hende, at sådant er bedstefar kjært at høre, men fremfor alt, at de er snille. Om Ludvig og Christopher under et må jeg beklage, at i har så meget extraarbejde om eftermiddagen; men på den anden side kan jeg nok skjønne, at i nødig giver slip på nebenindtægter, der kan trænges. Sålænge i har det og kan have det, som i nu har det, må i vel endda prise eder lykkelige som filologiske kandidater; gud ved, hvorledes det går herefter, når den ene embedspost i skoleetaten skal inddrages efter den anden.

Ved indsendelse at Karls ansøgning om Chnia. benyttede jeg anledningen til at give lidt ondt fra mig for hans tilsidesættelse i Stavanger ved at anbefale ham til oprejsning principaliter i Chniaposten og subsidialiter ved at lade ham få beholde hvad han for øjeblikket har; såvidt jeg kan skjønne, er deraf resulteret ialfald så meget som så, at deptmt. har foreslået forstanderskabet at tage under overvejelse, om ikke Fladmarks post kan inddrages ved præstens overtagelse af religionsundervisningen i de højere (og lærereindens i de lavere) klasser. Denne sag skal behandles i forstandermøde imorgen, bare den ikke stødes på prestens modstand, hvorom jeg har hørt Fladmark yttre noget. Deptmt. har nok i regningen ikke taget med, at ialfald frk. Bentzen med næb og klør vil sætte sig imod religion, et fag, til hvis overtagelse hun siger sig ikke at være ansat: de yngre lærere er så selvrådige nu i valget af fag, og går presten ind på at tage de overste klasser, kan det vel hænde, at den godeste dame må fallere.

Iden jeg læser videre gjennem Ls brev, støder jeg på Lilleguts fiskepudding-ran i stegeovnen, hans nye støvler (Henny skriver om nye klæder, prosit!) og om Dundas-Eggelings besøg. De er her nu og har gjennem Lydia ladet bebude visit hos mig uden dog endnu at være komne; de har nok holdt sig mest hjemme, væsentlig på grund af sygdom hos N.P. Dahl, der ikke blot selv er sygelig, men hvis hustru også i flere dage har været betænkelig syg af nervegigt i den venstre skulder. Af hensyn hertil blev et til igår berammet selskab på Moldegård indstillet.

Fru Briessech skal begraves imorgen; idag døde en barnepige hos Kaurin af lungetetændelse, medens 4 børn såvelsom andre familiers små ligger i meslinger. Heldigvis har vi (krafs) endnu ikke fåt difterit og skarlagensfever fra Thjem. Vejret har, som ovenfor nævnt, i hele høst sågodtsom været så mildt, at det generer mig at gå med vårfrakke, et par aftener har vi havt bygevejr, men strax om morgenen har det skinnet af og er blivet stille.

Imorgen er det da Erikas geburtsdag, tænk, først den 20de; jeg har foreløbig sendt min lykønskning, den jeg formodentlig gjentager imorgen pr. telegraf. Når så Karen Hiorth kommer hjem, må i fra Frstad fortælle lidt om hende; jeg husker hende som oftest komme med fremludt hoved og fremstrakte hænder trippende over gulvet med en skjælmsk mine. Og når så fonografen kommer i brug, får i sende mig en afklang af lille Thereses stemme, ligesom jeg ved første lejlighed imøteser hendes fotografi, helst på den unge moders skjød. Resten af papiret for stå til imorgen, om der skulde være noget at tilføje. Sundhedstilstanden hos søstrene er god på det nær, at lille Visse går og småhangler formod. i påvente af meslinger, ligesom Helga har ligget et par dage (af blegsot). Godnat, klokken slog netop 11.
22/11.

Geburtsdagen har ikke bragt noget nyt her, hverken i sundhedstilstanden eller på anden måde, medmindre jeg derunder skulde regne, at jeg idag har merket 6 hermetikdåser og kjøbt en gammelost, 18 mq. à 0.15.
Gutterne (O. og A.) står i spiskammeret og får mellemmad.

Med kjærligste hilsener

Eders trofaste fader A.Brinchmann 		Family: Christopher Bernhoft Brinchmann / Erika Wilhelmine Hiorth, "Brinchmann" (F21)
 
12166 Molde, 21 novbr. 89.

Mine kjære børn!

Jeg har idag 3 kjære breve at takke for, Ludvigs og Hennys af 13de og det netop iaften modtagne fra Christopher, hvis datum jeg ikke kan citere, da det er ude på læsning hos søstrene, af hvilke R. var her før aftens for at hente subsidier. Gudskelov at alt er vel hos eder, både de store og små, hvorhos begge både L. og Chr. melder kun godt om Hanna og børnene der, ja Knud sa også. Alle tre breve har nu hentet sit indledninggtof fra - tønden - hvis indhold dog ikke var kommen Chr. til syne. Stop, nu kan jeg udregne, hvad datum brevet havde, såsom det var skrevet lørdag (16de) efter midtagelse at advisbrev + var for tidligt af dig, Chr., at takke for fuglene, de kunde jo være gåede samme vej som Hannas, af hvilke jo navnlig tødderen var bedærvet ved fremkomsten.

Siden jeg er inde på fuglekapittel, kan jeg med det samme melde, at jeg aldrig før har seet sådan mængde storfugl, som her har været falbudt navnlig efter tøndens afsendelse; men vejret holder sig fremdeles så mildt (fuldstændig vårtemperatur med mange varmegrader), at det ikke blot er risikabelt at sende noget langvejs, men endog at kjøbe til forbrug i huset; både R. og jeg har ladet nedlægge flere store boxer hermetisk, og i vil forbauses, når i hører, at tiur har været solgt for 1 kr. 20, røj for 1.00, ja århane ligetil 0.50, rype 0.33, ja engang da jeg kjøbte en hel hurv på engang, fik jeg en voxen hare atpå for 0.26. Slige priser har ikke været her i mands minde, ligesom jeg heller ikke fik de fugle, jeg sendte eder, så billige, da den egentlige fangsttid endnu ikke rigtig var begyndt. For at forebygge bedærvelse, spiser jeg nu vildt 2-3 gange i ugen, foruden at jeg som sagt har ladet en hel del nedlægge. Mindst har jeg fåt fat i af kramsfugl, neppe mange over 20, og disse til en pris af 0.05 pr. trost. Men så har førekjødet været så meget dyrere, og ikke meget af det; vore brødre vestenfor Nordsøen skal nu mæske sig med vore gode sager; det skal jo ikke være så langt fra 100,000 sauer, der er afskibede til England, og når vi nu får den velsignede exportrute istand, bliver vel vestlandet ganske afsauet. Men jeg kommer for langt bort fra brevene og indser nu, at det sålangt fra vil blive mangel på brevfyld til et ark, hvilket jeg ved min tilpultensætten befrygtede, at jeg forudser, at jeg får brug for mere papir.

Henny, der så fuldstændig beretter om fuglenes benyttelse (noget, jeg takker hende kjærligst for, da netop sådan detaljeren sætter bedst ind i familielivets anordning), melder sogar om fjedrenes fremtidige skjæbne i Lilleguts seng og i Makart-buketter. Ved den anledning får hun også anledning til at sende mig en hilsen fra den i tønden interesserede Marie, hvem du Henny må hilse igjen fra mig, der bevarer hende i en meget velvillig og behagelig erindring, at indtryk, der ikke svækkes ved beretningen om, hvor snil hun er til at stelle med Lillegut. Sidstnævnte er jo også forresten et hovedemne i Ls og Hennys breve, ligesom Chr. fra sit sidste Chnia. ophold beretter, at han finder Alexander så lig sin far, at han må le deraf. Nu, den lighed nedsætter ham jo ikke i mine øjne.
Alexr Brekke og Sofie giver han skudsmål for - gode hoveder - og roser Sofies stave- og skrivedygtighed; hils hende, at sådant er bedstefar kjært at høre, men fremfor alt, at de er snille. Om Ludvig og Christopher under et må jeg beklage, at i har så meget extraarbejde om eftermiddagen; men på den anden side kan jeg nok skjønne, at i nødig giver slip på nebenindtægter, der kan trænges. Sålænge i har det og kan have det, som i nu har det, må i vel endda prise eder lykkelige som filologiske kandidater; gud ved, hvorledes det går herefter, når den ene embedspost i skoleetaten skal inddrages efter den anden.

Ved indsendelse at Karls ansøgning om Chnia. benyttede jeg anledningen til at give lidt ondt fra mig for hans tilsidesættelse i Stavanger ved at anbefale ham til oprejsning principaliter i Chniaposten og subsidialiter ved at lade ham få beholde hvad han for øjeblikket har; såvidt jeg kan skjønne, er deraf resulteret ialfald så meget som så, at deptmt. har foreslået forstanderskabet at tage under overvejelse, om ikke Fladmarks post kan inddrages ved præstens overtagelse af religionsundervisningen i de højere (og lærereindens i de lavere) klasser. Denne sag skal behandles i forstandermøde imorgen, bare den ikke stødes på prestens modstand, hvorom jeg har hørt Fladmark yttre noget. Deptmt. har nok i regningen ikke taget med, at ialfald frk. Bentzen med næb og klør vil sætte sig imod religion, et fag, til hvis overtagelse hun siger sig ikke at være ansat: de yngre lærere er så selvrådige nu i valget af fag, og går presten ind på at tage de overste klasser, kan det vel hænde, at den godeste dame må fallere.

Iden jeg læser videre gjennem Ls brev, støder jeg på Lilleguts fiskepudding-ran i stegeovnen, hans nye støvler (Henny skriver om nye klæder, prosit!) og om Dundas-Eggelings besøg. De er her nu og har gjennem Lydia ladet bebude visit hos mig uden dog endnu at være komne; de har nok holdt sig mest hjemme, væsentlig på grund af sygdom hos N.P. Dahl, der ikke blot selv er sygelig, men hvis hustru også i flere dage har været betænkelig syg af nervegigt i den venstre skulder. Af hensyn hertil blev et til igår berammet selskab på Moldegård indstillet.

Fru Briessech skal begraves imorgen; idag døde en barnepige hos Kaurin af lungetetændelse, medens 4 børn såvelsom andre familiers små ligger i meslinger. Heldigvis har vi (krafs) endnu ikke fåt difterit og skarlagensfever fra Thjem. Vejret har, som ovenfor nævnt, i hele høst sågodtsom været så mildt, at det generer mig at gå med vårfrakke, et par aftener har vi havt bygevejr, men strax om morgenen har det skinnet af og er blivet stille.

Imorgen er det da Erikas geburtsdag, tænk, først den 20de; jeg har foreløbig sendt min lykønskning, den jeg formodentlig gjentager imorgen pr. telegraf. Når så Karen Hiorth kommer hjem, må i fra Frstad fortælle lidt om hende; jeg husker hende som oftest komme med fremludt hoved og fremstrakte hænder trippende over gulvet med en skjælmsk mine. Og når så fonografen kommer i brug, får i sende mig en afklang af lille Thereses stemme, ligesom jeg ved første lejlighed imøteser hendes fotografi, helst på den unge moders skjød. Resten af papiret for stå til imorgen, om der skulde være noget at tilføje. Sundhedstilstanden hos søstrene er god på det nær, at lille Visse går og småhangler formod. i påvente af meslinger, ligesom Helga har ligget et par dage (af blegsot). Godnat, klokken slog netop 11.
22/11.

Geburtsdagen har ikke bragt noget nyt her, hverken i sundhedstilstanden eller på anden måde, medmindre jeg derunder skulde regne, at jeg idag har merket 6 hermetikdåser og kjøbt en gammelost, 18 mq. à 0.15.
Gutterne (O. og A.) står i spiskammeret og får mellemmad.

Med kjærligste hilsener

Eders trofaste fader A.Brinchmann 		Brinchmann, Hanna "Brekke" (I395)
 
12167 Molde, 21 novbr. 89.

Mine kjære børn!

Jeg har idag 3 kjære breve at takke for, Ludvigs og Hennys af 13de og det netop iaften modtagne fra Christopher, hvis datum jeg ikke kan citere, da det er ude på læsning hos søstrene, af hvilke R. var her før aftens for at hente subsidier. Gudskelov at alt er vel hos eder, både de store og små, hvorhos begge både L. og Chr. melder kun godt om Hanna og børnene der, ja Knud sa også. Alle tre breve har nu hentet sit indledninggtof fra - tønden - hvis indhold dog ikke var kommen Chr. til syne. Stop, nu kan jeg udregne, hvad datum brevet havde, såsom det var skrevet lørdag (16de) efter midtagelse at advisbrev + var for tidligt af dig, Chr., at takke for fuglene, de kunde jo være gåede samme vej som Hannas, af hvilke jo navnlig tødderen var bedærvet ved fremkomsten.

Siden jeg er inde på fuglekapittel, kan jeg med det samme melde, at jeg aldrig før har seet sådan mængde storfugl, som her har været falbudt navnlig efter tøndens afsendelse; men vejret holder sig fremdeles så mildt (fuldstændig vårtemperatur med mange varmegrader), at det ikke blot er risikabelt at sende noget langvejs, men endog at kjøbe til forbrug i huset; både R. og jeg har ladet nedlægge flere store boxer hermetisk, og i vil forbauses, når i hører, at tiur har været solgt for 1 kr. 20, røj for 1.00, ja århane ligetil 0.50, rype 0.33, ja engang da jeg kjøbte en hel hurv på engang, fik jeg en voxen hare atpå for 0.26. Slige priser har ikke været her i mands minde, ligesom jeg heller ikke fik de fugle, jeg sendte eder, så billige, da den egentlige fangsttid endnu ikke rigtig var begyndt. For at forebygge bedærvelse, spiser jeg nu vildt 2-3 gange i ugen, foruden at jeg som sagt har ladet en hel del nedlægge. Mindst har jeg fåt fat i af kramsfugl, neppe mange over 20, og disse til en pris af 0.05 pr. trost. Men så har førekjødet været så meget dyrere, og ikke meget af det; vore brødre vestenfor Nordsøen skal nu mæske sig med vore gode sager; det skal jo ikke være så langt fra 100,000 sauer, der er afskibede til England, og når vi nu får den velsignede exportrute istand, bliver vel vestlandet ganske afsauet. Men jeg kommer for langt bort fra brevene og indser nu, at det sålangt fra vil blive mangel på brevfyld til et ark, hvilket jeg ved min tilpultensætten befrygtede, at jeg forudser, at jeg får brug for mere papir.

Henny, der så fuldstændig beretter om fuglenes benyttelse (noget, jeg takker hende kjærligst for, da netop sådan detaljeren sætter bedst ind i familielivets anordning), melder sogar om fjedrenes fremtidige skjæbne i Lilleguts seng og i Makart-buketter. Ved den anledning får hun også anledning til at sende mig en hilsen fra den i tønden interesserede Marie, hvem du Henny må hilse igjen fra mig, der bevarer hende i en meget velvillig og behagelig erindring, at indtryk, der ikke svækkes ved beretningen om, hvor snil hun er til at stelle med Lillegut. Sidstnævnte er jo også forresten et hovedemne i Ls og Hennys breve, ligesom Chr. fra sit sidste Chnia. ophold beretter, at han finder Alexander så lig sin far, at han må le deraf. Nu, den lighed nedsætter ham jo ikke i mine øjne.
Alexr Brekke og Sofie giver han skudsmål for - gode hoveder - og roser Sofies stave- og skrivedygtighed; hils hende, at sådant er bedstefar kjært at høre, men fremfor alt, at de er snille. Om Ludvig og Christopher under et må jeg beklage, at i har så meget extraarbejde om eftermiddagen; men på den anden side kan jeg nok skjønne, at i nødig giver slip på nebenindtægter, der kan trænges. Sålænge i har det og kan have det, som i nu har det, må i vel endda prise eder lykkelige som filologiske kandidater; gud ved, hvorledes det går herefter, når den ene embedspost i skoleetaten skal inddrages efter den anden.

Ved indsendelse at Karls ansøgning om Chnia. benyttede jeg anledningen til at give lidt ondt fra mig for hans tilsidesættelse i Stavanger ved at anbefale ham til oprejsning principaliter i Chniaposten og subsidialiter ved at lade ham få beholde hvad han for øjeblikket har; såvidt jeg kan skjønne, er deraf resulteret ialfald så meget som så, at deptmt. har foreslået forstanderskabet at tage under overvejelse, om ikke Fladmarks post kan inddrages ved præstens overtagelse af religionsundervisningen i de højere (og lærereindens i de lavere) klasser. Denne sag skal behandles i forstandermøde imorgen, bare den ikke stødes på prestens modstand, hvorom jeg har hørt Fladmark yttre noget. Deptmt. har nok i regningen ikke taget med, at ialfald frk. Bentzen med næb og klør vil sætte sig imod religion, et fag, til hvis overtagelse hun siger sig ikke at være ansat: de yngre lærere er så selvrådige nu i valget af fag, og går presten ind på at tage de overste klasser, kan det vel hænde, at den godeste dame må fallere.

Iden jeg læser videre gjennem Ls brev, støder jeg på Lilleguts fiskepudding-ran i stegeovnen, hans nye støvler (Henny skriver om nye klæder, prosit!) og om Dundas-Eggelings besøg. De er her nu og har gjennem Lydia ladet bebude visit hos mig uden dog endnu at være komne; de har nok holdt sig mest hjemme, væsentlig på grund af sygdom hos N.P. Dahl, der ikke blot selv er sygelig, men hvis hustru også i flere dage har været betænkelig syg af nervegigt i den venstre skulder. Af hensyn hertil blev et til igår berammet selskab på Moldegård indstillet.

Fru Briessech skal begraves imorgen; idag døde en barnepige hos Kaurin af lungetetændelse, medens 4 børn såvelsom andre familiers små ligger i meslinger. Heldigvis har vi (krafs) endnu ikke fåt difterit og skarlagensfever fra Thjem. Vejret har, som ovenfor nævnt, i hele høst sågodtsom været så mildt, at det generer mig at gå med vårfrakke, et par aftener har vi havt bygevejr, men strax om morgenen har det skinnet af og er blivet stille.

Imorgen er det da Erikas geburtsdag, tænk, først den 20de; jeg har foreløbig sendt min lykønskning, den jeg formodentlig gjentager imorgen pr. telegraf. Når så Karen Hiorth kommer hjem, må i fra Frstad fortælle lidt om hende; jeg husker hende som oftest komme med fremludt hoved og fremstrakte hænder trippende over gulvet med en skjælmsk mine. Og når så fonografen kommer i brug, får i sende mig en afklang af lille Thereses stemme, ligesom jeg ved første lejlighed imøteser hendes fotografi, helst på den unge moders skjød. Resten af papiret for stå til imorgen, om der skulde være noget at tilføje. Sundhedstilstanden hos søstrene er god på det nær, at lille Visse går og småhangler formod. i påvente af meslinger, ligesom Helga har ligget et par dage (af blegsot). Godnat, klokken slog netop 11.
22/11.

Geburtsdagen har ikke bragt noget nyt her, hverken i sundhedstilstanden eller på anden måde, medmindre jeg derunder skulde regne, at jeg idag har merket 6 hermetikdåser og kjøbt en gammelost, 18 mq. à 0.15.
Gutterne (O. og A.) står i spiskammeret og får mellemmad.

Med kjærligste hilsener

Eders trofaste fader A.Brinchmann 		Brinchmann, Jacob Ludvig Hoffmann (I33)
 
12168 Molde, 21 novbr. 89.

Mine kjære børn!

Jeg har idag 3 kjære breve at takke for, Ludvigs og Hennys af 13de og det netop iaften modtagne fra Christopher, hvis datum jeg ikke kan citere, da det er ude på læsning hos søstrene, af hvilke R. var her før aftens for at hente subsidier. Gudskelov at alt er vel hos eder, både de store og små, hvorhos begge både L. og Chr. melder kun godt om Hanna og børnene der, ja Knud sa også. Alle tre breve har nu hentet sit indledninggtof fra - tønden - hvis indhold dog ikke var kommen Chr. til syne. Stop, nu kan jeg udregne, hvad datum brevet havde, såsom det var skrevet lørdag (16de) efter midtagelse at advisbrev + var for tidligt af dig, Chr., at takke for fuglene, de kunde jo være gåede samme vej som Hannas, af hvilke jo navnlig tødderen var bedærvet ved fremkomsten.

Siden jeg er inde på fuglekapittel, kan jeg med det samme melde, at jeg aldrig før har seet sådan mængde storfugl, som her har været falbudt navnlig efter tøndens afsendelse; men vejret holder sig fremdeles så mildt (fuldstændig vårtemperatur med mange varmegrader), at det ikke blot er risikabelt at sende noget langvejs, men endog at kjøbe til forbrug i huset; både R. og jeg har ladet nedlægge flere store boxer hermetisk, og i vil forbauses, når i hører, at tiur har været solgt for 1 kr. 20, røj for 1.00, ja århane ligetil 0.50, rype 0.33, ja engang da jeg kjøbte en hel hurv på engang, fik jeg en voxen hare atpå for 0.26. Slige priser har ikke været her i mands minde, ligesom jeg heller ikke fik de fugle, jeg sendte eder, så billige, da den egentlige fangsttid endnu ikke rigtig var begyndt. For at forebygge bedærvelse, spiser jeg nu vildt 2-3 gange i ugen, foruden at jeg som sagt har ladet en hel del nedlægge. Mindst har jeg fåt fat i af kramsfugl, neppe mange over 20, og disse til en pris af 0.05 pr. trost. Men så har førekjødet været så meget dyrere, og ikke meget af det; vore brødre vestenfor Nordsøen skal nu mæske sig med vore gode sager; det skal jo ikke være så langt fra 100,000 sauer, der er afskibede til England, og når vi nu får den velsignede exportrute istand, bliver vel vestlandet ganske afsauet. Men jeg kommer for langt bort fra brevene og indser nu, at det sålangt fra vil blive mangel på brevfyld til et ark, hvilket jeg ved min tilpultensætten befrygtede, at jeg forudser, at jeg får brug for mere papir.

Henny, der så fuldstændig beretter om fuglenes benyttelse (noget, jeg takker hende kjærligst for, da netop sådan detaljeren sætter bedst ind i familielivets anordning), melder sogar om fjedrenes fremtidige skjæbne i Lilleguts seng og i Makart-buketter. Ved den anledning får hun også anledning til at sende mig en hilsen fra den i tønden interesserede Marie, hvem du Henny må hilse igjen fra mig, der bevarer hende i en meget velvillig og behagelig erindring, at indtryk, der ikke svækkes ved beretningen om, hvor snil hun er til at stelle med Lillegut. Sidstnævnte er jo også forresten et hovedemne i Ls og Hennys breve, ligesom Chr. fra sit sidste Chnia. ophold beretter, at han finder Alexander så lig sin far, at han må le deraf. Nu, den lighed nedsætter ham jo ikke i mine øjne.
Alexr Brekke og Sofie giver han skudsmål for - gode hoveder - og roser Sofies stave- og skrivedygtighed; hils hende, at sådant er bedstefar kjært at høre, men fremfor alt, at de er snille. Om Ludvig og Christopher under et må jeg beklage, at i har så meget extraarbejde om eftermiddagen; men på den anden side kan jeg nok skjønne, at i nødig giver slip på nebenindtægter, der kan trænges. Sålænge i har det og kan have det, som i nu har det, må i vel endda prise eder lykkelige som filologiske kandidater; gud ved, hvorledes det går herefter, når den ene embedspost i skoleetaten skal inddrages efter den anden.

Ved indsendelse at Karls ansøgning om Chnia. benyttede jeg anledningen til at give lidt ondt fra mig for hans tilsidesættelse i Stavanger ved at anbefale ham til oprejsning principaliter i Chniaposten og subsidialiter ved at lade ham få beholde hvad han for øjeblikket har; såvidt jeg kan skjønne, er deraf resulteret ialfald så meget som så, at deptmt. har foreslået forstanderskabet at tage under overvejelse, om ikke Fladmarks post kan inddrages ved præstens overtagelse af religionsundervisningen i de højere (og lærereindens i de lavere) klasser. Denne sag skal behandles i forstandermøde imorgen, bare den ikke stødes på prestens modstand, hvorom jeg har hørt Fladmark yttre noget. Deptmt. har nok i regningen ikke taget med, at ialfald frk. Bentzen med næb og klør vil sætte sig imod religion, et fag, til hvis overtagelse hun siger sig ikke at være ansat: de yngre lærere er så selvrådige nu i valget af fag, og går presten ind på at tage de overste klasser, kan det vel hænde, at den godeste dame må fallere.

Iden jeg læser videre gjennem Ls brev, støder jeg på Lilleguts fiskepudding-ran i stegeovnen, hans nye støvler (Henny skriver om nye klæder, prosit!) og om Dundas-Eggelings besøg. De er her nu og har gjennem Lydia ladet bebude visit hos mig uden dog endnu at være komne; de har nok holdt sig mest hjemme, væsentlig på grund af sygdom hos N.P. Dahl, der ikke blot selv er sygelig, men hvis hustru også i flere dage har været betænkelig syg af nervegigt i den venstre skulder. Af hensyn hertil blev et til igår berammet selskab på Moldegård indstillet.

Fru Briessech skal begraves imorgen; idag døde en barnepige hos Kaurin af lungetetændelse, medens 4 børn såvelsom andre familiers små ligger i meslinger. Heldigvis har vi (krafs) endnu ikke fåt difterit og skarlagensfever fra Thjem. Vejret har, som ovenfor nævnt, i hele høst sågodtsom været så mildt, at det generer mig at gå med vårfrakke, et par aftener har vi havt bygevejr, men strax om morgenen har det skinnet af og er blivet stille.

Imorgen er det da Erikas geburtsdag, tænk, først den 20de; jeg har foreløbig sendt min lykønskning, den jeg formodentlig gjentager imorgen pr. telegraf. Når så Karen Hiorth kommer hjem, må i fra Frstad fortælle lidt om hende; jeg husker hende som oftest komme med fremludt hoved og fremstrakte hænder trippende over gulvet med en skjælmsk mine. Og når så fonografen kommer i brug, får i sende mig en afklang af lille Thereses stemme, ligesom jeg ved første lejlighed imøteser hendes fotografi, helst på den unge moders skjød. Resten af papiret for stå til imorgen, om der skulde være noget at tilføje. Sundhedstilstanden hos søstrene er god på det nær, at lille Visse går og småhangler formod. i påvente af meslinger, ligesom Helga har ligget et par dage (af blegsot). Godnat, klokken slog netop 11.
22/11.

Geburtsdagen har ikke bragt noget nyt her, hverken i sundhedstilstanden eller på anden måde, medmindre jeg derunder skulde regne, at jeg idag har merket 6 hermetikdåser og kjøbt en gammelost, 18 mq. à 0.15.
Gutterne (O. og A.) står i spiskammeret og får mellemmad.

Med kjærligste hilsener

Eders trofaste fader A.Brinchmann 		Brinchmann, Louise "Bjørset" (I394)
 
12169 Molde, 21 oktober 1888.

Kjære Hanna!

Allerede hver dag siden Magdas bryllup, ja før ogsaa, har jeg tænkt at skrive til dig, men nu er vi allerede kommet til søndag aften kl 10 og endskjønt jeg strax skal lægge mig, for at samle kræfter til en tung slagterdag imorgen, vil jeg dog skrive nogle faa linier i kveld. Ja det har været en forsvarlig rangleuge det er sikkert og godt og vel er det at hele stadsen ligger bag os nu og hverdagslivet begynder i sin rolige gjænge. Jeg ved ikke om Magda selv har skrevet til dig endnu, hun vilde nu gjøre det med det allerførste, men hun har nok været adskillig optaget af ordning i huset og forskjelligt smaateri; saa hun har vel knapt faat tid endnu.

Du kan tro Magda var en smuk brud, hun tog sig saa særdeles godt ud. Veiret var fælt hele dagen, sneslud og søle, men heldigvis var der ophold medens vi kjørte til og fra kirken. Vi ventede lidt paa bruden og du kan tro brudgommen saa gansek bleg og skjælvende ud stakkel, han havde heller ikke lukket et øie hele natten forud, af angst for taler o.s.v. Som sagt, Magda var nydelig da hun kom i sin hvidgule crepkjole med glitterperler over armene, forbredden og forskjellige steder paa kjolen, og med extra fin hovedpynt, som klædde hende saa godt. Margrethe Lie havde pyntet hende rigtig pent. N.P.Dahl førte da bruden ind i den med tepper og fem stole pyntede og af folk vel besatte kirke.

Brudgommen førte sin moder og Torodd Ovren fru Dass. Præstens tale var overmaade smuk, rigtig en sjelden varm og heldig tale. De to stod saa kjække og pene, alt gik saa roligt og høitideligt.
Hjemkomne til Blaasenborg var der deiligt varmt og lyst i alle rum og en masse blomster og ellers festarangement, saa alt saa svær festligt og koseligt ud. Saa kom da middagen, Vi spiste ude i de to værelser nedenunder som vender til Rasmussen, altsaa: de unges leilighed. Peter Dahl, Laura og jeg var vertskab og stemningen var meget belivet, især i, det mindre værelse hvor - vi ungdommen - holdt til. Carl klarte sig svært vint fra sine taler, ganske korte, men meget vel aftpassede.
Parret havde sin plads mit paa langvæggen med ansigtet til døren til vort rum da skjønner. Lige over for dem sad gamle Ovren og Fru Dass og ved brudgommens side hans moder og N.P.Dahl, paa brudens høire Fru Laura Dahl og Overlærer Ovren.

Først fik vi deilig suppe, (ja al maden var aldeles extra godt tillavet,) som Gjertina hos Dahl og jeg øste for; derpaa kom postelier og fiskerøttetter med østerssouce. Saa skinke og tunge med friske pilærter, saa ananas, saa gjødkalvesteg med blomkaal og kyllinger med agruksalat. Saa var der taarnekage med rød gelé med vanillecreme, en slags lilegrød budding, æbler, pærer og druer, alt smukt arrangeret og deiligt. rød vin hvid vin og sjerry og portvin Brudgommen holdt nogle taler da, en til svigermoder, en til prædsten, en til venner og veninder specielt dig og Anna Herlofsen og en til mig sogar, ja det var nu den visen da skjønner du.

Saa talte presten for parret, N.P.Dahl for gamle Ovrens, Peter Dahl for søstrene, gamle Ovren for brødrene, hvilken han indledede med nogle hjertelige og rørte ord til Magda, hvori han bragte hende vår og - Mors - tak for hvad hun havde bragt dem ved sit komme i familien, de er vist svært glade i hende; ja ogsaa talte Ulrik til brudgommen fra vennerne, papa specielt for Laura som sin guddatter, Peter Dahl for teleframafsenderne en tøvetale af ægteste sort forresten en hel masse telegrammer kom og blev oplæste af Overlæreren. Vi sad tilbords til henved 9 og gik efter den belivede bordscene ovenpaa og drak kaffe.

Senere paa kvelden forlagdes scenen fordetmeste nedenunder hvor mellomværelset var ryddet og presenterne opstillet paa et langbord der hvor den udtagne ovn pleier at staa. Fru Dass talte saameget om dig og det gjorde da allesammen brudeparret mange gange. Fru Dass syntes nu det var, som hun manglede en af sine døtre, ved at hun ikke havde dig, hun fortalte mig at hun græd da hun læste dit brev til Magda, hun troede ikke der fandtes flere slige veninder. Jeg ved ikke om jeg skal give mig til at opraegne brudegaverne, du faar dem formodentlig af Magda selv men kanske hun som sagt ikke endnu har havt tid og ro til at skrive. Jeg husker nu heller ikke alle men skal søge efter i min hukommelse.

N.P.Dahl: 6 massive spiseskeer
Svigerforældrene: 6 ditto
Petter Dahl: 6 ditto theskeer
af papa: 2 smukke skeer som du ved
Gørvell: 2 cremskeer (smukke massive)
Fru Møller født Herlofsen og søn: 1 grønretske, stor
Peter Horn: 6 Theskeer og theskekurv
mor Hansen: en Flødeske
Bjørsets: en bred gaffel og kniv eller spade af plæt
?? Leth: pletkurv og bret
Ulrik Møllers pletkurv og bret
Marie Gørvell: pletkurv
Oberstløitnant Lind: blaa glaskurv i pletstativ
Ingeniør Dahls: nydelig kagsmarkim(?) med thekande og bret af messing
fru Lian (Trondhjem): Vandkjedel med spirituslampe af messing.
fru Larsen (Trondhjem): stor svær hengelampe med 6 lysestager omkring
Stiftsmand Hoffmann: pen Staalampe
Doktor Herlofsens: rød Maaneskinslampe
Cand Brekke og frue: en meget smuk messing Jardiniere
Bedstemor Dahl og søn Olaf: Pletbret med Kaffekande flødemugge og sukkerkop
Rosenkvists: Chokolademugge af plet
Zieglers: Vinkande af plet og glas
Claus Møllers: to smukke kinesiske brød eller frugtvaser
Beata Eide: et kinesisk theskrin
Overlærer Ovren og Caroline: en nydelig gyngestol med broderi og plusch paa siderne, rigtig smuk
Ovrens smågutter: en rød glaskande paa stativ men 6 smaa glas til.
Anna Dundass: extra sofaløker (filigipun)
Lydia: 2 Antimakasser (ligesaa)
Margot Laura og Bastian: to Damelænestole trukket med plusch som deres andre møbler.
Einar: Kr 150 til selvalgt gave
Herlofsens Kristiansund: et stort pent sofateppe (plusch)
Beata Randers: et Blomsterstativ
Margrethe Lie: en bordserviet af rødt eller brunt klæde vroderet
Andrine: en Tobaks daase meget pen

Ja nu har jeg søgt længe i min tomme hjerne og sandelig det er en pen samling er det ikke. Nu er ogsaa Klokken langt over sengetid og jeg faar slutte med mange mange kjærlige hilsener, jeg har ikke tid at beskrive dobbeltbryllipet denne gang. Hils Knud hjærteligst i anledning 26. Jeg havde haabed at faa istand en lort paa en spaan til ham, men nu blev jeg saa heftet dog skal jeg sende ham en liden hilsen med det første om jeg blir frisk. Der hører jeg Dundasserne gaa hjem fra Dahls, som har havt Familieselskab for dem. De ere kjendelige paa røsten.

Lev vel.
Din Ragnhild

Naar jeg tænker paa ifjor paa disse tider, saa du kan tro jeg er hos eder stadig i tanken! 		Brinchmann, Ragnhild "Brinchmann-Hansen" (I393)
 
12170 Molde, 21 oktober 1888.

Kjære Hanna!

Allerede hver dag siden Magdas bryllup, ja før ogsaa, har jeg tænkt at skrive til dig, men nu er vi allerede kommet til søndag aften kl 10 og endskjønt jeg strax skal lægge mig, for at samle kræfter til en tung slagterdag imorgen, vil jeg dog skrive nogle faa linier i kveld. Ja det har været en forsvarlig rangleuge det er sikkert og godt og vel er det at hele stadsen ligger bag os nu og hverdagslivet begynder i sin rolige gjænge. Jeg ved ikke om Magda selv har skrevet til dig endnu, hun vilde nu gjøre det med det allerførste, men hun har nok været adskillig optaget af ordning i huset og forskjelligt smaateri; saa hun har vel knapt faat tid endnu.

Du kan tro Magda var en smuk brud, hun tog sig saa særdeles godt ud. Veiret var fælt hele dagen, sneslud og søle, men heldigvis var der ophold medens vi kjørte til og fra kirken. Vi ventede lidt paa bruden og du kan tro brudgommen saa gansek bleg og skjælvende ud stakkel, han havde heller ikke lukket et øie hele natten forud, af angst for taler o.s.v. Som sagt, Magda var nydelig da hun kom i sin hvidgule crepkjole med glitterperler over armene, forbredden og forskjellige steder paa kjolen, og med extra fin hovedpynt, som klædde hende saa godt. Margrethe Lie havde pyntet hende rigtig pent. N.P.Dahl førte da bruden ind i den med tepper og fem stole pyntede og af folk vel besatte kirke.

Brudgommen førte sin moder og Torodd Ovren fru Dass. Præstens tale var overmaade smuk, rigtig en sjelden varm og heldig tale. De to stod saa kjække og pene, alt gik saa roligt og høitideligt.
Hjemkomne til Blaasenborg var der deiligt varmt og lyst i alle rum og en masse blomster og ellers festarangement, saa alt saa svær festligt og koseligt ud. Saa kom da middagen, Vi spiste ude i de to værelser nedenunder som vender til Rasmussen, altsaa: de unges leilighed. Peter Dahl, Laura og jeg var vertskab og stemningen var meget belivet, især i, det mindre værelse hvor - vi ungdommen - holdt til. Carl klarte sig svært vint fra sine taler, ganske korte, men meget vel aftpassede.
Parret havde sin plads mit paa langvæggen med ansigtet til døren til vort rum da skjønner. Lige over for dem sad gamle Ovren og Fru Dass og ved brudgommens side hans moder og N.P.Dahl, paa brudens høire Fru Laura Dahl og Overlærer Ovren.

Først fik vi deilig suppe, (ja al maden var aldeles extra godt tillavet,) som Gjertina hos Dahl og jeg øste for; derpaa kom postelier og fiskerøttetter med østerssouce. Saa skinke og tunge med friske pilærter, saa ananas, saa gjødkalvesteg med blomkaal og kyllinger med agruksalat. Saa var der taarnekage med rød gelé med vanillecreme, en slags lilegrød budding, æbler, pærer og druer, alt smukt arrangeret og deiligt. rød vin hvid vin og sjerry og portvin Brudgommen holdt nogle taler da, en til svigermoder, en til prædsten, en til venner og veninder specielt dig og Anna Herlofsen og en til mig sogar, ja det var nu den visen da skjønner du.

Saa talte presten for parret, N.P.Dahl for gamle Ovrens, Peter Dahl for søstrene, gamle Ovren for brødrene, hvilken han indledede med nogle hjertelige og rørte ord til Magda, hvori han bragte hende vår og - Mors - tak for hvad hun havde bragt dem ved sit komme i familien, de er vist svært glade i hende; ja ogsaa talte Ulrik til brudgommen fra vennerne, papa specielt for Laura som sin guddatter, Peter Dahl for teleframafsenderne en tøvetale af ægteste sort forresten en hel masse telegrammer kom og blev oplæste af Overlæreren. Vi sad tilbords til henved 9 og gik efter den belivede bordscene ovenpaa og drak kaffe.

Senere paa kvelden forlagdes scenen fordetmeste nedenunder hvor mellomværelset var ryddet og presenterne opstillet paa et langbord der hvor den udtagne ovn pleier at staa. Fru Dass talte saameget om dig og det gjorde da allesammen brudeparret mange gange. Fru Dass syntes nu det var, som hun manglede en af sine døtre, ved at hun ikke havde dig, hun fortalte mig at hun græd da hun læste dit brev til Magda, hun troede ikke der fandtes flere slige veninder. Jeg ved ikke om jeg skal give mig til at opraegne brudegaverne, du faar dem formodentlig af Magda selv men kanske hun som sagt ikke endnu har havt tid og ro til at skrive. Jeg husker nu heller ikke alle men skal søge efter i min hukommelse.

N.P.Dahl: 6 massive spiseskeer
Svigerforældrene: 6 ditto
Petter Dahl: 6 ditto theskeer
af papa: 2 smukke skeer som du ved
Gørvell: 2 cremskeer (smukke massive)
Fru Møller født Herlofsen og søn: 1 grønretske, stor
Peter Horn: 6 Theskeer og theskekurv
mor Hansen: en Flødeske
Bjørsets: en bred gaffel og kniv eller spade af plæt
?? Leth: pletkurv og bret
Ulrik Møllers pletkurv og bret
Marie Gørvell: pletkurv
Oberstløitnant Lind: blaa glaskurv i pletstativ
Ingeniør Dahls: nydelig kagsmarkim(?) med thekande og bret af messing
fru Lian (Trondhjem): Vandkjedel med spirituslampe af messing.
fru Larsen (Trondhjem): stor svær hengelampe med 6 lysestager omkring
Stiftsmand Hoffmann: pen Staalampe
Doktor Herlofsens: rød Maaneskinslampe
Cand Brekke og frue: en meget smuk messing Jardiniere
Bedstemor Dahl og søn Olaf: Pletbret med Kaffekande flødemugge og sukkerkop
Rosenkvists: Chokolademugge af plet
Zieglers: Vinkande af plet og glas
Claus Møllers: to smukke kinesiske brød eller frugtvaser
Beata Eide: et kinesisk theskrin
Overlærer Ovren og Caroline: en nydelig gyngestol med broderi og plusch paa siderne, rigtig smuk
Ovrens smågutter: en rød glaskande paa stativ men 6 smaa glas til.
Anna Dundass: extra sofaløker (filigipun)
Lydia: 2 Antimakasser (ligesaa)
Margot Laura og Bastian: to Damelænestole trukket med plusch som deres andre møbler.
Einar: Kr 150 til selvalgt gave
Herlofsens Kristiansund: et stort pent sofateppe (plusch)
Beata Randers: et Blomsterstativ
Margrethe Lie: en bordserviet af rødt eller brunt klæde vroderet
Andrine: en Tobaks daase meget pen

Ja nu har jeg søgt længe i min tomme hjerne og sandelig det er en pen samling er det ikke. Nu er ogsaa Klokken langt over sengetid og jeg faar slutte med mange mange kjærlige hilsener, jeg har ikke tid at beskrive dobbeltbryllipet denne gang. Hils Knud hjærteligst i anledning 26. Jeg havde haabed at faa istand en lort paa en spaan til ham, men nu blev jeg saa heftet dog skal jeg sende ham en liden hilsen med det første om jeg blir frisk. Der hører jeg Dundasserne gaa hjem fra Dahls, som har havt Familieselskab for dem. De ere kjendelige paa røsten.

Lev vel.
Din Ragnhild

Naar jeg tænker paa ifjor paa disse tider, saa du kan tro jeg er hos eder stadig i tanken! 		Brinchmann, Hanna "Brekke" (I395)
 
12171 Molde, 22 okt. 1889.

Mine kjære børn!

Idag har jeg først at takke for Ludvigs brev af 13de og 15de ds. med det ikke indre kjære postscriptum af Henny, indeholdende gudskelov kun gode tidender, der har været behagelige at læse både for mig og søstrene. Tidendene drejer sig foruden hyggelige meddelelser om Brekkes væsentlig om eders lille Alexander, en, som i ved, mig så kjær person, at jeg med begjærlighed sluger alt – selv det tilsyneladende ubetydeligste om ham. Men på den annen side giver disse meddelelser ikke synderlig andet stof til svar end en almindelig tilkjendegivelse af tilfredshed med hans leban ond treiben på det nær, at han har vanskeligt ved at aflægge den uvane at purre sine forældre så tidlig om morgenen. Såsom han imidlertid hører til slegten - Homo - og da homo est animal sociale (som cand. philol. Christian Smith sagde, da han en aften ubuden indfandt sig i et privat studenterlag, hvor jeg var gjæst), så får i ikke lægge ham denne hans tilbøjelighed til selskabeligheder altfor meget til last, men ihukomme, at i selv på hans alder upåtvivlelig har gjort eder skyldige i den samme mangel på hensynsfuldhed ligeoverfor eders forældre.
Også det øvroge familieinterieur, som eders brev opruller, har jeg med interesse beskuet, såsom Hennys skildring af hans udseende, da han med sine nye gamacher blev løfte op af gadesmauet efterat have forsøgt at klappe Vovvov. Han må ellers være en stivnakket fyr, siden han endnu ikke kan bukke. Giv ham alligevel en bedstefarskys fra mig.

Dermed bruger jeg anledningen til at sende Knud mine bedste ønsker til den 26de; den minder mig om kjødtønden, men det er endnu ikke færdig, og uvist er det, om den kommer så snart, da der hidtil trods årstiden har været liden tilgang på fårekjød og det, som har været at få, har været så ualmindelig dyrt (takken være exporten til England), at bønderne nu ikke blues ved at forlange 15 øre marken for de slags skrotter, som vi ifjor kjøbte for 9. Imidlertid er det vel at håbe, at der endnu kan fåes en og anden skrot til 12.
Knud kan jeg endvidere hilse min forbindtlige tak for det igår modtagne exemplar af hans engl. læsebog, hvilket expl. jeg dog ikke kan se i udstyr skiller sig fra det, han i sommer gav Olaf. Udseendet har imidlertid for mig ingen betydning, da der intet er at udsætte hverken på papir eller tryk i den bog, jeg har fået.

Af - nyt - herfra ved jeg ikke andet, end at gamle presten Krohg ligger for døden plaget af et overordentlig smertefuldt udslet af bylder over det hele legeme (anmerkning: han døde kl. 6 1/2).

Karl har indgivet ansøgning om adjunktemb. i Krnia; ved oversendelse deraf kunde jeg ikke lade være at give lidt ondt fra mig over den tilsidesættelse, der blev K. til del i Stavanger. Men en appel til hjærtet bliver vel uden virkning ligeoverfor autoriteten, som intetn hjærte har; desuden får vel hist K. altfor slemme konkurrenter (Hermanstorff, Torp (?) og (?) Knud selv).

Olaf er på skolen igjen, men Ragnhild desværre fremdeles sengeliggende, lidende, og det i ikke mindre grad, af det samme onde som på Bjorli, af Kaurin idag erklæret for - sår i maven - (på Rs forespørgsel: ikke kræft); han har forberedt hende på et langt sykeleje og tillader ingen føde undtagen et blødt æg, lidt tynd havresuppe og nu og sa en spiseske bouillon. Af børnene spiser de to alternativt daglig hos mig, middag og aften samt skolemad. Også i økonomisk henseende kom denne hendes sengeliggen netop nu yderst ubelejligt, da der på denne årstid er meget at varetage for en husmoder, selv om hun ikke har 3 logerende at stelle for og fire daglige børneskifter at lappe. Jeg besøger hende nu 2-3 gange om dagen og søger efter evne at holde hendes mod oppe; af og til kan hun også være nokså kjæk og tålmodig, men når smertene bliver for store, giver hun sig over, stakkel.

Også Louise besøger hende, men hun har på sin side også nok: endelig er det da blevet til det, at de igår og idag har flyttet sin pikpak ud til Høeghs, hvor de altså skal bo i vinter og for første gang sove inat. Skolegutter og –piger har igår og ida eftermdg været sysselsatte med at bære bøger, blomsterpotter, syltekrukker o.s.v., ligesom Trygve har flyttet n liden glaskrukke, medens han selv (auctore Alexander Hansen, der står foran min pult, mens jeg skriver) iaften blev flyttet ud i en barnevogn.

Resten af papiret gjemmer jeg til imorgen, om jeg da vil blive istand til at bringe ferskere bulletin om Ragnhild. Selv har jeg i den senere tid ofte været skral, og navnlig igåraftes, da jeg gik op ad hovedtrappen efterat have været ude i skolen med en bunke rettede tyske stile, blev jeg midt i trappen betagen af en sådan svimmelhed, at jeg måtte sætte mig ned og holde mig fast for ikke ganske at besvime. Under sådanne anfald tåler jeg intet om halsen og må rive op både slips og krave, uagted de slet ikke er trange, men kun føles så. Af samme grund har jeg også måttet få mine natskjorter stærkt udringede, da den mindste berørelse af halsknappen ved strubehovedet bevirker, at jeg, når jeg skal gribe efter søvnen, skvætter op af en slags kvælnings-fornemmelse. Også bronkitten har givet livstegn fra sig, uagtet vejret vedbliver at være hartad sommerligt, så at jeg sveder, når jeg går ude med vårfrakke på.
Børnene her er nu gudskelov alle friske og Assi bruger troligt den øx, som hans moder ved hjemkomsten fra Thjem gav ham, både på stigearmer, stakitstolper og bryggerækverk; det er akkurat som om han ikke tåler at se, at noget er helt – en tendens, som han og hans sødskende dog neppe har arvet fra morfader eller dennes forældre. Besynderlig nok øver Rs børn sig aldrig på sådant hærverk her borte hos mig, og lidt bedre vilde vel også være blevne hjemme, om de havde havt omhyggeligere tilsyn på dette felt.

Igår havde jeg et meget langt og – endmere end min Ludvigs breve – ulæseligt brev fra fhv. statsråd, nu tolder i Xsand (S) Ludvig Daae som svar på 2 ark, jeg nys sendte ham til tak for et mindre brev, som han en dag fandt sig beføjet til at sende mig fra toldkontoret, da han intet bedre fandt at bestille og da hans tanker var blevne hanlede på mig ved under ordningen af nogle bøge at støde på nogle vers, eg i - Rauma - i sin tid havde skrevet til hans ære. Han skriver om løst og fast, privatliv og studier (af franske og engelske tidskrifter og historikere), politik og embedsførsel – bl.a. at han efter loven skal sidde på kontoret 7 timer daglig, hvilke han dog indskrænker ved at sætte sin klokke 1 1/2 time tilbage, når han går på toldboden om morgene, mens han går hjem efter kirkeklokken! En nokså naiv tilståelse fra et regjeringsmedlem! Tænk, om vi skolemænd adopterede den trafik! I brevet nedlægger han også 1 portræt af sit kjælebarn, den 12 årige Susanne, der efter udseendet at dømme ikke uden en vis ret nyder hans særdeles gunst.
Godnat for ikvæld!

Onsdag 23/10

Idag har R. gudskelov været væsentlig bedre, både at udseende og i sind; smertene har givet sin og hun har fåt lov til at spise list (pandekage, the o.d.l.) så vi får håbe, at det værste nu er over, om det end ikke går så fort. Gutterne sidder her og læser.
Med kjærligste hilsener til Krnia & Frstad.

Eders trofaste fader A.Brinchmann. 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
12172 Molde, 22 okt. 1889.

Mine kjære børn!

Idag har jeg først at takke for Ludvigs brev af 13de og 15de ds. med det ikke indre kjære postscriptum af Henny, indeholdende gudskelov kun gode tidender, der har været behagelige at læse både for mig og søstrene. Tidendene drejer sig foruden hyggelige meddelelser om Brekkes væsentlig om eders lille Alexander, en, som i ved, mig så kjær person, at jeg med begjærlighed sluger alt – selv det tilsyneladende ubetydeligste om ham. Men på den annen side giver disse meddelelser ikke synderlig andet stof til svar end en almindelig tilkjendegivelse af tilfredshed med hans leban ond treiben på det nær, at han har vanskeligt ved at aflægge den uvane at purre sine forældre så tidlig om morgenen. Såsom han imidlertid hører til slegten - Homo - og da homo est animal sociale (som cand. philol. Christian Smith sagde, da han en aften ubuden indfandt sig i et privat studenterlag, hvor jeg var gjæst), så får i ikke lægge ham denne hans tilbøjelighed til selskabeligheder altfor meget til last, men ihukomme, at i selv på hans alder upåtvivlelig har gjort eder skyldige i den samme mangel på hensynsfuldhed ligeoverfor eders forældre.
Også det øvroge familieinterieur, som eders brev opruller, har jeg med interesse beskuet, såsom Hennys skildring af hans udseende, da han med sine nye gamacher blev løfte op af gadesmauet efterat have forsøgt at klappe Vovvov. Han må ellers være en stivnakket fyr, siden han endnu ikke kan bukke. Giv ham alligevel en bedstefarskys fra mig.

Dermed bruger jeg anledningen til at sende Knud mine bedste ønsker til den 26de; den minder mig om kjødtønden, men det er endnu ikke færdig, og uvist er det, om den kommer så snart, da der hidtil trods årstiden har været liden tilgang på fårekjød og det, som har været at få, har været så ualmindelig dyrt (takken være exporten til England), at bønderne nu ikke blues ved at forlange 15 øre marken for de slags skrotter, som vi ifjor kjøbte for 9. Imidlertid er det vel at håbe, at der endnu kan fåes en og anden skrot til 12.
Knud kan jeg endvidere hilse min forbindtlige tak for det igår modtagne exemplar af hans engl. læsebog, hvilket expl. jeg dog ikke kan se i udstyr skiller sig fra det, han i sommer gav Olaf. Udseendet har imidlertid for mig ingen betydning, da der intet er at udsætte hverken på papir eller tryk i den bog, jeg har fået.

Af - nyt - herfra ved jeg ikke andet, end at gamle presten Krohg ligger for døden plaget af et overordentlig smertefuldt udslet af bylder over det hele legeme (anmerkning: han døde kl. 6 1/2).

Karl har indgivet ansøgning om adjunktemb. i Krnia; ved oversendelse deraf kunde jeg ikke lade være at give lidt ondt fra mig over den tilsidesættelse, der blev K. til del i Stavanger. Men en appel til hjærtet bliver vel uden virkning ligeoverfor autoriteten, som intetn hjærte har; desuden får vel hist K. altfor slemme konkurrenter (Hermanstorff, Torp (?) og (?) Knud selv).

Olaf er på skolen igjen, men Ragnhild desværre fremdeles sengeliggende, lidende, og det i ikke mindre grad, af det samme onde som på Bjorli, af Kaurin idag erklæret for - sår i maven - (på Rs forespørgsel: ikke kræft); han har forberedt hende på et langt sykeleje og tillader ingen føde undtagen et blødt æg, lidt tynd havresuppe og nu og sa en spiseske bouillon. Af børnene spiser de to alternativt daglig hos mig, middag og aften samt skolemad. Også i økonomisk henseende kom denne hendes sengeliggen netop nu yderst ubelejligt, da der på denne årstid er meget at varetage for en husmoder, selv om hun ikke har 3 logerende at stelle for og fire daglige børneskifter at lappe. Jeg besøger hende nu 2-3 gange om dagen og søger efter evne at holde hendes mod oppe; af og til kan hun også være nokså kjæk og tålmodig, men når smertene bliver for store, giver hun sig over, stakkel.

Også Louise besøger hende, men hun har på sin side også nok: endelig er det da blevet til det, at de igår og idag har flyttet sin pikpak ud til Høeghs, hvor de altså skal bo i vinter og for første gang sove inat. Skolegutter og –piger har igår og ida eftermdg været sysselsatte med at bære bøger, blomsterpotter, syltekrukker o.s.v., ligesom Trygve har flyttet n liden glaskrukke, medens han selv (auctore Alexander Hansen, der står foran min pult, mens jeg skriver) iaften blev flyttet ud i en barnevogn.

Resten af papiret gjemmer jeg til imorgen, om jeg da vil blive istand til at bringe ferskere bulletin om Ragnhild. Selv har jeg i den senere tid ofte været skral, og navnlig igåraftes, da jeg gik op ad hovedtrappen efterat have været ude i skolen med en bunke rettede tyske stile, blev jeg midt i trappen betagen af en sådan svimmelhed, at jeg måtte sætte mig ned og holde mig fast for ikke ganske at besvime. Under sådanne anfald tåler jeg intet om halsen og må rive op både slips og krave, uagted de slet ikke er trange, men kun føles så. Af samme grund har jeg også måttet få mine natskjorter stærkt udringede, da den mindste berørelse af halsknappen ved strubehovedet bevirker, at jeg, når jeg skal gribe efter søvnen, skvætter op af en slags kvælnings-fornemmelse. Også bronkitten har givet livstegn fra sig, uagtet vejret vedbliver at være hartad sommerligt, så at jeg sveder, når jeg går ude med vårfrakke på.
Børnene her er nu gudskelov alle friske og Assi bruger troligt den øx, som hans moder ved hjemkomsten fra Thjem gav ham, både på stigearmer, stakitstolper og bryggerækverk; det er akkurat som om han ikke tåler at se, at noget er helt – en tendens, som han og hans sødskende dog neppe har arvet fra morfader eller dennes forældre. Besynderlig nok øver Rs børn sig aldrig på sådant hærverk her borte hos mig, og lidt bedre vilde vel også være blevne hjemme, om de havde havt omhyggeligere tilsyn på dette felt.

Igår havde jeg et meget langt og – endmere end min Ludvigs breve – ulæseligt brev fra fhv. statsråd, nu tolder i Xsand (S) Ludvig Daae som svar på 2 ark, jeg nys sendte ham til tak for et mindre brev, som han en dag fandt sig beføjet til at sende mig fra toldkontoret, da han intet bedre fandt at bestille og da hans tanker var blevne hanlede på mig ved under ordningen af nogle bøge at støde på nogle vers, eg i - Rauma - i sin tid havde skrevet til hans ære. Han skriver om løst og fast, privatliv og studier (af franske og engelske tidskrifter og historikere), politik og embedsførsel – bl.a. at han efter loven skal sidde på kontoret 7 timer daglig, hvilke han dog indskrænker ved at sætte sin klokke 1 1/2 time tilbage, når han går på toldboden om morgene, mens han går hjem efter kirkeklokken! En nokså naiv tilståelse fra et regjeringsmedlem! Tænk, om vi skolemænd adopterede den trafik! I brevet nedlægger han også 1 portræt af sit kjælebarn, den 12 årige Susanne, der efter udseendet at dømme ikke uden en vis ret nyder hans særdeles gunst.
Godnat for ikvæld!

Onsdag 23/10

Idag har R. gudskelov været væsentlig bedre, både at udseende og i sind; smertene har givet sin og hun har fåt lov til at spise list (pandekage, the o.d.l.) så vi får håbe, at det værste nu er over, om det end ikke går så fort. Gutterne sidder her og læser.
Med kjærligste hilsener til Krnia & Frstad.

Eders trofaste fader A.Brinchmann. 		Brinchmann, Jacob Ludvig Hoffmann (I33)
 
12173 Molde, 22 okt. 1889.

Mine kjære børn!

Idag har jeg først at takke for Ludvigs brev af 13de og 15de ds. med det ikke indre kjære postscriptum af Henny, indeholdende gudskelov kun gode tidender, der har været behagelige at læse både for mig og søstrene. Tidendene drejer sig foruden hyggelige meddelelser om Brekkes væsentlig om eders lille Alexander, en, som i ved, mig så kjær person, at jeg med begjærlighed sluger alt – selv det tilsyneladende ubetydeligste om ham. Men på den annen side giver disse meddelelser ikke synderlig andet stof til svar end en almindelig tilkjendegivelse af tilfredshed med hans leban ond treiben på det nær, at han har vanskeligt ved at aflægge den uvane at purre sine forældre så tidlig om morgenen. Såsom han imidlertid hører til slegten - Homo - og da homo est animal sociale (som cand. philol. Christian Smith sagde, da han en aften ubuden indfandt sig i et privat studenterlag, hvor jeg var gjæst), så får i ikke lægge ham denne hans tilbøjelighed til selskabeligheder altfor meget til last, men ihukomme, at i selv på hans alder upåtvivlelig har gjort eder skyldige i den samme mangel på hensynsfuldhed ligeoverfor eders forældre.
Også det øvroge familieinterieur, som eders brev opruller, har jeg med interesse beskuet, såsom Hennys skildring af hans udseende, da han med sine nye gamacher blev løfte op af gadesmauet efterat have forsøgt at klappe Vovvov. Han må ellers være en stivnakket fyr, siden han endnu ikke kan bukke. Giv ham alligevel en bedstefarskys fra mig.

Dermed bruger jeg anledningen til at sende Knud mine bedste ønsker til den 26de; den minder mig om kjødtønden, men det er endnu ikke færdig, og uvist er det, om den kommer så snart, da der hidtil trods årstiden har været liden tilgang på fårekjød og det, som har været at få, har været så ualmindelig dyrt (takken være exporten til England), at bønderne nu ikke blues ved at forlange 15 øre marken for de slags skrotter, som vi ifjor kjøbte for 9. Imidlertid er det vel at håbe, at der endnu kan fåes en og anden skrot til 12.
Knud kan jeg endvidere hilse min forbindtlige tak for det igår modtagne exemplar af hans engl. læsebog, hvilket expl. jeg dog ikke kan se i udstyr skiller sig fra det, han i sommer gav Olaf. Udseendet har imidlertid for mig ingen betydning, da der intet er at udsætte hverken på papir eller tryk i den bog, jeg har fået.

Af - nyt - herfra ved jeg ikke andet, end at gamle presten Krohg ligger for døden plaget af et overordentlig smertefuldt udslet af bylder over det hele legeme (anmerkning: han døde kl. 6 1/2).

Karl har indgivet ansøgning om adjunktemb. i Krnia; ved oversendelse deraf kunde jeg ikke lade være at give lidt ondt fra mig over den tilsidesættelse, der blev K. til del i Stavanger. Men en appel til hjærtet bliver vel uden virkning ligeoverfor autoriteten, som intetn hjærte har; desuden får vel hist K. altfor slemme konkurrenter (Hermanstorff, Torp (?) og (?) Knud selv).

Olaf er på skolen igjen, men Ragnhild desværre fremdeles sengeliggende, lidende, og det i ikke mindre grad, af det samme onde som på Bjorli, af Kaurin idag erklæret for - sår i maven - (på Rs forespørgsel: ikke kræft); han har forberedt hende på et langt sykeleje og tillader ingen føde undtagen et blødt æg, lidt tynd havresuppe og nu og sa en spiseske bouillon. Af børnene spiser de to alternativt daglig hos mig, middag og aften samt skolemad. Også i økonomisk henseende kom denne hendes sengeliggen netop nu yderst ubelejligt, da der på denne årstid er meget at varetage for en husmoder, selv om hun ikke har 3 logerende at stelle for og fire daglige børneskifter at lappe. Jeg besøger hende nu 2-3 gange om dagen og søger efter evne at holde hendes mod oppe; af og til kan hun også være nokså kjæk og tålmodig, men når smertene bliver for store, giver hun sig over, stakkel.

Også Louise besøger hende, men hun har på sin side også nok: endelig er det da blevet til det, at de igår og idag har flyttet sin pikpak ud til Høeghs, hvor de altså skal bo i vinter og for første gang sove inat. Skolegutter og –piger har igår og ida eftermdg været sysselsatte med at bære bøger, blomsterpotter, syltekrukker o.s.v., ligesom Trygve har flyttet n liden glaskrukke, medens han selv (auctore Alexander Hansen, der står foran min pult, mens jeg skriver) iaften blev flyttet ud i en barnevogn.

Resten af papiret gjemmer jeg til imorgen, om jeg da vil blive istand til at bringe ferskere bulletin om Ragnhild. Selv har jeg i den senere tid ofte været skral, og navnlig igåraftes, da jeg gik op ad hovedtrappen efterat have været ude i skolen med en bunke rettede tyske stile, blev jeg midt i trappen betagen af en sådan svimmelhed, at jeg måtte sætte mig ned og holde mig fast for ikke ganske at besvime. Under sådanne anfald tåler jeg intet om halsen og må rive op både slips og krave, uagted de slet ikke er trange, men kun føles så. Af samme grund har jeg også måttet få mine natskjorter stærkt udringede, da den mindste berørelse af halsknappen ved strubehovedet bevirker, at jeg, når jeg skal gribe efter søvnen, skvætter op af en slags kvælnings-fornemmelse. Også bronkitten har givet livstegn fra sig, uagtet vejret vedbliver at være hartad sommerligt, så at jeg sveder, når jeg går ude med vårfrakke på.
Børnene her er nu gudskelov alle friske og Assi bruger troligt den øx, som hans moder ved hjemkomsten fra Thjem gav ham, både på stigearmer, stakitstolper og bryggerækverk; det er akkurat som om han ikke tåler at se, at noget er helt – en tendens, som han og hans sødskende dog neppe har arvet fra morfader eller dennes forældre. Besynderlig nok øver Rs børn sig aldrig på sådant hærverk her borte hos mig, og lidt bedre vilde vel også være blevne hjemme, om de havde havt omhyggeligere tilsyn på dette felt.

Igår havde jeg et meget langt og – endmere end min Ludvigs breve – ulæseligt brev fra fhv. statsråd, nu tolder i Xsand (S) Ludvig Daae som svar på 2 ark, jeg nys sendte ham til tak for et mindre brev, som han en dag fandt sig beføjet til at sende mig fra toldkontoret, da han intet bedre fandt at bestille og da hans tanker var blevne hanlede på mig ved under ordningen af nogle bøge at støde på nogle vers, eg i - Rauma - i sin tid havde skrevet til hans ære. Han skriver om løst og fast, privatliv og studier (af franske og engelske tidskrifter og historikere), politik og embedsførsel – bl.a. at han efter loven skal sidde på kontoret 7 timer daglig, hvilke han dog indskrænker ved at sætte sin klokke 1 1/2 time tilbage, når han går på toldboden om morgene, mens han går hjem efter kirkeklokken! En nokså naiv tilståelse fra et regjeringsmedlem! Tænk, om vi skolemænd adopterede den trafik! I brevet nedlægger han også 1 portræt af sit kjælebarn, den 12 årige Susanne, der efter udseendet at dømme ikke uden en vis ret nyder hans særdeles gunst.
Godnat for ikvæld!

Onsdag 23/10

Idag har R. gudskelov været væsentlig bedre, både at udseende og i sind; smertene har givet sin og hun har fåt lov til at spise list (pandekage, the o.d.l.) så vi får håbe, at det værste nu er over, om det end ikke går så fort. Gutterne sidder her og læser.
Med kjærligste hilsener til Krnia & Frstad.

Eders trofaste fader A.Brinchmann. 		Brinchmann, Hanna "Brekke" (I395)
 
12174 Molde, 22 okt. 1889.

Mine kjære børn!

Idag har jeg først at takke for Ludvigs brev af 13de og 15de ds. med det ikke indre kjære postscriptum af Henny, indeholdende gudskelov kun gode tidender, der har været behagelige at læse både for mig og søstrene. Tidendene drejer sig foruden hyggelige meddelelser om Brekkes væsentlig om eders lille Alexander, en, som i ved, mig så kjær person, at jeg med begjærlighed sluger alt – selv det tilsyneladende ubetydeligste om ham. Men på den annen side giver disse meddelelser ikke synderlig andet stof til svar end en almindelig tilkjendegivelse af tilfredshed med hans leban ond treiben på det nær, at han har vanskeligt ved at aflægge den uvane at purre sine forældre så tidlig om morgenen. Såsom han imidlertid hører til slegten - Homo - og da homo est animal sociale (som cand. philol. Christian Smith sagde, da han en aften ubuden indfandt sig i et privat studenterlag, hvor jeg var gjæst), så får i ikke lægge ham denne hans tilbøjelighed til selskabeligheder altfor meget til last, men ihukomme, at i selv på hans alder upåtvivlelig har gjort eder skyldige i den samme mangel på hensynsfuldhed ligeoverfor eders forældre.
Også det øvroge familieinterieur, som eders brev opruller, har jeg med interesse beskuet, såsom Hennys skildring af hans udseende, da han med sine nye gamacher blev løfte op af gadesmauet efterat have forsøgt at klappe Vovvov. Han må ellers være en stivnakket fyr, siden han endnu ikke kan bukke. Giv ham alligevel en bedstefarskys fra mig.

Dermed bruger jeg anledningen til at sende Knud mine bedste ønsker til den 26de; den minder mig om kjødtønden, men det er endnu ikke færdig, og uvist er det, om den kommer så snart, da der hidtil trods årstiden har været liden tilgang på fårekjød og det, som har været at få, har været så ualmindelig dyrt (takken være exporten til England), at bønderne nu ikke blues ved at forlange 15 øre marken for de slags skrotter, som vi ifjor kjøbte for 9. Imidlertid er det vel at håbe, at der endnu kan fåes en og anden skrot til 12.
Knud kan jeg endvidere hilse min forbindtlige tak for det igår modtagne exemplar af hans engl. læsebog, hvilket expl. jeg dog ikke kan se i udstyr skiller sig fra det, han i sommer gav Olaf. Udseendet har imidlertid for mig ingen betydning, da der intet er at udsætte hverken på papir eller tryk i den bog, jeg har fået.

Af - nyt - herfra ved jeg ikke andet, end at gamle presten Krohg ligger for døden plaget af et overordentlig smertefuldt udslet af bylder over det hele legeme (anmerkning: han døde kl. 6 1/2).

Karl har indgivet ansøgning om adjunktemb. i Krnia; ved oversendelse deraf kunde jeg ikke lade være at give lidt ondt fra mig over den tilsidesættelse, der blev K. til del i Stavanger. Men en appel til hjærtet bliver vel uden virkning ligeoverfor autoriteten, som intetn hjærte har; desuden får vel hist K. altfor slemme konkurrenter (Hermanstorff, Torp (?) og (?) Knud selv).

Olaf er på skolen igjen, men Ragnhild desværre fremdeles sengeliggende, lidende, og det i ikke mindre grad, af det samme onde som på Bjorli, af Kaurin idag erklæret for - sår i maven - (på Rs forespørgsel: ikke kræft); han har forberedt hende på et langt sykeleje og tillader ingen føde undtagen et blødt æg, lidt tynd havresuppe og nu og sa en spiseske bouillon. Af børnene spiser de to alternativt daglig hos mig, middag og aften samt skolemad. Også i økonomisk henseende kom denne hendes sengeliggen netop nu yderst ubelejligt, da der på denne årstid er meget at varetage for en husmoder, selv om hun ikke har 3 logerende at stelle for og fire daglige børneskifter at lappe. Jeg besøger hende nu 2-3 gange om dagen og søger efter evne at holde hendes mod oppe; af og til kan hun også være nokså kjæk og tålmodig, men når smertene bliver for store, giver hun sig over, stakkel.

Også Louise besøger hende, men hun har på sin side også nok: endelig er det da blevet til det, at de igår og idag har flyttet sin pikpak ud til Høeghs, hvor de altså skal bo i vinter og for første gang sove inat. Skolegutter og –piger har igår og ida eftermdg været sysselsatte med at bære bøger, blomsterpotter, syltekrukker o.s.v., ligesom Trygve har flyttet n liden glaskrukke, medens han selv (auctore Alexander Hansen, der står foran min pult, mens jeg skriver) iaften blev flyttet ud i en barnevogn.

Resten af papiret gjemmer jeg til imorgen, om jeg da vil blive istand til at bringe ferskere bulletin om Ragnhild. Selv har jeg i den senere tid ofte været skral, og navnlig igåraftes, da jeg gik op ad hovedtrappen efterat have været ude i skolen med en bunke rettede tyske stile, blev jeg midt i trappen betagen af en sådan svimmelhed, at jeg måtte sætte mig ned og holde mig fast for ikke ganske at besvime. Under sådanne anfald tåler jeg intet om halsen og må rive op både slips og krave, uagted de slet ikke er trange, men kun føles så. Af samme grund har jeg også måttet få mine natskjorter stærkt udringede, da den mindste berørelse af halsknappen ved strubehovedet bevirker, at jeg, når jeg skal gribe efter søvnen, skvætter op af en slags kvælnings-fornemmelse. Også bronkitten har givet livstegn fra sig, uagtet vejret vedbliver at være hartad sommerligt, så at jeg sveder, når jeg går ude med vårfrakke på.
Børnene her er nu gudskelov alle friske og Assi bruger troligt den øx, som hans moder ved hjemkomsten fra Thjem gav ham, både på stigearmer, stakitstolper og bryggerækverk; det er akkurat som om han ikke tåler at se, at noget er helt – en tendens, som han og hans sødskende dog neppe har arvet fra morfader eller dennes forældre. Besynderlig nok øver Rs børn sig aldrig på sådant hærverk her borte hos mig, og lidt bedre vilde vel også være blevne hjemme, om de havde havt omhyggeligere tilsyn på dette felt.

Igår havde jeg et meget langt og – endmere end min Ludvigs breve – ulæseligt brev fra fhv. statsråd, nu tolder i Xsand (S) Ludvig Daae som svar på 2 ark, jeg nys sendte ham til tak for et mindre brev, som han en dag fandt sig beføjet til at sende mig fra toldkontoret, da han intet bedre fandt at bestille og da hans tanker var blevne hanlede på mig ved under ordningen af nogle bøge at støde på nogle vers, eg i - Rauma - i sin tid havde skrevet til hans ære. Han skriver om løst og fast, privatliv og studier (af franske og engelske tidskrifter og historikere), politik og embedsførsel – bl.a. at han efter loven skal sidde på kontoret 7 timer daglig, hvilke han dog indskrænker ved at sætte sin klokke 1 1/2 time tilbage, når han går på toldboden om morgene, mens han går hjem efter kirkeklokken! En nokså naiv tilståelse fra et regjeringsmedlem! Tænk, om vi skolemænd adopterede den trafik! I brevet nedlægger han også 1 portræt af sit kjælebarn, den 12 årige Susanne, der efter udseendet at dømme ikke uden en vis ret nyder hans særdeles gunst.
Godnat for ikvæld!

Onsdag 23/10

Idag har R. gudskelov været væsentlig bedre, både at udseende og i sind; smertene har givet sin og hun har fåt lov til at spise list (pandekage, the o.d.l.) så vi får håbe, at det værste nu er over, om det end ikke går så fort. Gutterne sidder her og læser.
Med kjærligste hilsener til Krnia & Frstad.

Eders trofaste fader A.Brinchmann. 		Brinchmann, Louise "Bjørset" (I394)
 
12175 Molde, 22 okt. 1889.

Mine kjære børn!

Idag har jeg først at takke for Ludvigs brev af 13de og 15de ds. med det ikke indre kjære postscriptum af Henny, indeholdende gudskelov kun gode tidender, der har været behagelige at læse både for mig og søstrene. Tidendene drejer sig foruden hyggelige meddelelser om Brekkes væsentlig om eders lille Alexander, en, som i ved, mig så kjær person, at jeg med begjærlighed sluger alt – selv det tilsyneladende ubetydeligste om ham. Men på den annen side giver disse meddelelser ikke synderlig andet stof til svar end en almindelig tilkjendegivelse af tilfredshed med hans leban ond treiben på det nær, at han har vanskeligt ved at aflægge den uvane at purre sine forældre så tidlig om morgenen. Såsom han imidlertid hører til slegten - Homo - og da homo est animal sociale (som cand. philol. Christian Smith sagde, da han en aften ubuden indfandt sig i et privat studenterlag, hvor jeg var gjæst), så får i ikke lægge ham denne hans tilbøjelighed til selskabeligheder altfor meget til last, men ihukomme, at i selv på hans alder upåtvivlelig har gjort eder skyldige i den samme mangel på hensynsfuldhed ligeoverfor eders forældre.
Også det øvroge familieinterieur, som eders brev opruller, har jeg med interesse beskuet, såsom Hennys skildring af hans udseende, da han med sine nye gamacher blev løfte op af gadesmauet efterat have forsøgt at klappe Vovvov. Han må ellers være en stivnakket fyr, siden han endnu ikke kan bukke. Giv ham alligevel en bedstefarskys fra mig.

Dermed bruger jeg anledningen til at sende Knud mine bedste ønsker til den 26de; den minder mig om kjødtønden, men det er endnu ikke færdig, og uvist er det, om den kommer så snart, da der hidtil trods årstiden har været liden tilgang på fårekjød og det, som har været at få, har været så ualmindelig dyrt (takken være exporten til England), at bønderne nu ikke blues ved at forlange 15 øre marken for de slags skrotter, som vi ifjor kjøbte for 9. Imidlertid er det vel at håbe, at der endnu kan fåes en og anden skrot til 12.
Knud kan jeg endvidere hilse min forbindtlige tak for det igår modtagne exemplar af hans engl. læsebog, hvilket expl. jeg dog ikke kan se i udstyr skiller sig fra det, han i sommer gav Olaf. Udseendet har imidlertid for mig ingen betydning, da der intet er at udsætte hverken på papir eller tryk i den bog, jeg har fået.

Af - nyt - herfra ved jeg ikke andet, end at gamle presten Krohg ligger for døden plaget af et overordentlig smertefuldt udslet af bylder over det hele legeme (anmerkning: han døde kl. 6 1/2).

Karl har indgivet ansøgning om adjunktemb. i Krnia; ved oversendelse deraf kunde jeg ikke lade være at give lidt ondt fra mig over den tilsidesættelse, der blev K. til del i Stavanger. Men en appel til hjærtet bliver vel uden virkning ligeoverfor autoriteten, som intetn hjærte har; desuden får vel hist K. altfor slemme konkurrenter (Hermanstorff, Torp (?) og (?) Knud selv).

Olaf er på skolen igjen, men Ragnhild desværre fremdeles sengeliggende, lidende, og det i ikke mindre grad, af det samme onde som på Bjorli, af Kaurin idag erklæret for - sår i maven - (på Rs forespørgsel: ikke kræft); han har forberedt hende på et langt sykeleje og tillader ingen føde undtagen et blødt æg, lidt tynd havresuppe og nu og sa en spiseske bouillon. Af børnene spiser de to alternativt daglig hos mig, middag og aften samt skolemad. Også i økonomisk henseende kom denne hendes sengeliggen netop nu yderst ubelejligt, da der på denne årstid er meget at varetage for en husmoder, selv om hun ikke har 3 logerende at stelle for og fire daglige børneskifter at lappe. Jeg besøger hende nu 2-3 gange om dagen og søger efter evne at holde hendes mod oppe; af og til kan hun også være nokså kjæk og tålmodig, men når smertene bliver for store, giver hun sig over, stakkel.

Også Louise besøger hende, men hun har på sin side også nok: endelig er det da blevet til det, at de igår og idag har flyttet sin pikpak ud til Høeghs, hvor de altså skal bo i vinter og for første gang sove inat. Skolegutter og –piger har igår og ida eftermdg været sysselsatte med at bære bøger, blomsterpotter, syltekrukker o.s.v., ligesom Trygve har flyttet n liden glaskrukke, medens han selv (auctore Alexander Hansen, der står foran min pult, mens jeg skriver) iaften blev flyttet ud i en barnevogn.

Resten af papiret gjemmer jeg til imorgen, om jeg da vil blive istand til at bringe ferskere bulletin om Ragnhild. Selv har jeg i den senere tid ofte været skral, og navnlig igåraftes, da jeg gik op ad hovedtrappen efterat have været ude i skolen med en bunke rettede tyske stile, blev jeg midt i trappen betagen af en sådan svimmelhed, at jeg måtte sætte mig ned og holde mig fast for ikke ganske at besvime. Under sådanne anfald tåler jeg intet om halsen og må rive op både slips og krave, uagted de slet ikke er trange, men kun føles så. Af samme grund har jeg også måttet få mine natskjorter stærkt udringede, da den mindste berørelse af halsknappen ved strubehovedet bevirker, at jeg, når jeg skal gribe efter søvnen, skvætter op af en slags kvælnings-fornemmelse. Også bronkitten har givet livstegn fra sig, uagtet vejret vedbliver at være hartad sommerligt, så at jeg sveder, når jeg går ude med vårfrakke på.
Børnene her er nu gudskelov alle friske og Assi bruger troligt den øx, som hans moder ved hjemkomsten fra Thjem gav ham, både på stigearmer, stakitstolper og bryggerækverk; det er akkurat som om han ikke tåler at se, at noget er helt – en tendens, som han og hans sødskende dog neppe har arvet fra morfader eller dennes forældre. Besynderlig nok øver Rs børn sig aldrig på sådant hærverk her borte hos mig, og lidt bedre vilde vel også være blevne hjemme, om de havde havt omhyggeligere tilsyn på dette felt.

Igår havde jeg et meget langt og – endmere end min Ludvigs breve – ulæseligt brev fra fhv. statsråd, nu tolder i Xsand (S) Ludvig Daae som svar på 2 ark, jeg nys sendte ham til tak for et mindre brev, som han en dag fandt sig beføjet til at sende mig fra toldkontoret, da han intet bedre fandt at bestille og da hans tanker var blevne hanlede på mig ved under ordningen af nogle bøge at støde på nogle vers, eg i - Rauma - i sin tid havde skrevet til hans ære. Han skriver om løst og fast, privatliv og studier (af franske og engelske tidskrifter og historikere), politik og embedsførsel – bl.a. at han efter loven skal sidde på kontoret 7 timer daglig, hvilke han dog indskrænker ved at sætte sin klokke 1 1/2 time tilbage, når han går på toldboden om morgene, mens han går hjem efter kirkeklokken! En nokså naiv tilståelse fra et regjeringsmedlem! Tænk, om vi skolemænd adopterede den trafik! I brevet nedlægger han også 1 portræt af sit kjælebarn, den 12 årige Susanne, der efter udseendet at dømme ikke uden en vis ret nyder hans særdeles gunst.
Godnat for ikvæld!

Onsdag 23/10

Idag har R. gudskelov været væsentlig bedre, både at udseende og i sind; smertene har givet sin og hun har fåt lov til at spise list (pandekage, the o.d.l.) så vi får håbe, at det værste nu er over, om det end ikke går så fort. Gutterne sidder her og læser.
Med kjærligste hilsener til Krnia & Frstad.

Eders trofaste fader A.Brinchmann. 		Brinchmann, Ragnhild "Brinchmann-Hansen" (I393)
 
12176 Molde, 22.11 89.

Kjære Kristoffer.

Tak for brevet og villigheden til i tilfælde at anmelde grammatikken. Dagbladet vil vist få anmeldelser af bogen alligevel; jeg har allerede skrevet til folk, som i tilfælde vist kommer til at skrive der; så jeg vilde svært gjerne, du skulde anmelde i - Morgenbl. - eller - Aftenposten – hvis du ikke har en uovervindelig sky for disse organer. Med hensyn til hast eller ikke hast, så tror jeg at vide, der er skoler, som bestemmer sig for lærebog til næste skoleår allerede før jul; men hasten gjaldt nu egentlig at komme før nedrivende anmeldelser, og derfor var det godt, du i tilfælde kunde være tidlig ude. Hadde brev fra Flo forleden jeg også; han er megen interesseret for at skulle anmelde, er svært med på opsatsen i V. U. Idetheletaget har jeg fra de, jeg har talt med eller korrespondert med om sagen, kun hørt tilslutning til denne opsats – hadde f.ex. brevkort fra Schweder forleden. Og grammatikken selv hører jeg også bare godt om af folk, som kjender den, f.ex. Brekke isommer, og nu Bastian Vold, som nu har ploiet den bogstav for bogstav ianl. korrekturen, som jeg har havt fortrøffelig hjælp til af ham.

Violinsonater – jo vist! det var også en historie! først i syv lange og brede ventet jeg, før der kom et ord, så endelig fik jeg kort af Hanna Hoffmann, at hun var kommen en dag efter bud fra forlæggeren for at spille sagerne med en violinist, for at han (forlæggeren) skulde få høre dem og træffe sit valg – at han vilde ta et, - det gjaldt nu kun hvilket. Hun og forlæggeren altså fremmødt – så i sidste øieblikk afbud fra violinisten gr. sygdom i hjemmet. Langt, langt om længe et nyt brev fra Hanna med indlagt brev til hende fra forlæggeren: sagen var da kommen så vidt, at forlæggeren hadde sendt stykkerne til Kammermusik-Vereues direktør Klepke ell. Klæpke ell. hvad der nu stod, og denne hadde optat dem på programmet for en af Kammermusik-Vereues orkester, programmet trykt (med navn naturligvis feiltryt (mit navn naturligvis feiltrykt: Bjørnsten), forlæggeren frammødt i konserten, sidder på sin plads med sit program i næven – atter lange næser! Meustneren hadde aus sehr wichtigen Gründen dem Vortrage abgestanden ell. hvad det hed. Og dermed fik jeg sagen tilbage.
Siden har jeg yderligere forkortet og tildels bearbeidet stykkerne, så der af det oprindelige ene nu er bleven tre (adur, fismold og hmoll); jeg er nu glæd for at de ikke kom frem i Leipzig, rigtig glad, i begyndelsen meget uglad. For tiden befinder de sig meget nær dig, nemlig hos – Gustav Lange, hvis nemlig - Skeud – Smitle - Emil Larsens agent her oppe om sommeren efter løfte har bragt dem frem til ham – det var ham selv, som foreslog det, at L. muligens kunde spille af dem i kvartetforeningen. Du kan kanske sondere terrænet for mig næste gang, su spiller med L., kanskje også lægge et ord ind for mig; jeg skulde ha svær lyst til at få trykt dem, alle eller nogle af dem. Se at få ud af Lange hans hjertens mening om sagerne.
To ganger er udkommet af mig på Otto Forbergs forlag Leipzig; tvertimod mit udtrykkelig udtalte ønske sender fyren mig dem trykt istedetfor først korrektur, hvorfor 6 – sex – trykkfeil! skammelig! skrev øieblikkelig til ham med pålæg om at rette hvor rettes kunde. Fik kun 5 exemplarer – kan desværre ikke sende dig noget. Hilsen

din heng. Karl Bjørset 		Bjørset, Carl Even (I452)
 
12177 Molde, 22/10 88

Mine kjære børn!

Klokken slår strax 7, - jeg har netop lagt sidste hånd på mscrpt. til årsberetning – og må indskrænke mig til en kjærlig hilsen, hvilket jeg denne gang har så meget lettere for, som Ragnhild har hidsendt et helt indlæg af brev og viser. Vistnok har jeg ikke læst hvad R. skriver, men jeg formoder, at hun har udtømmende skildret de to bryllupper, ligesom Henny vel får supplement fra sit hjem. Er der ellers noget, hvorom underretning savnes og af mig kan skaffes, så spørg.

Igår foregik da valgmandsvalget her med det udfald, at højres og venstres stemmer var akkurat lige, Dietrichson og Arveschoug fik hver 77, (D. ved lod 1ste) N.P.Dahl, farverne Olsen og Mittet samt Ulrich 75, og ved lodtrækn. blev så M. valgmand, og U. 1ste suppleant. Betragtningerne gjør sig selv. Dietrichson altså valgt fra venstre ene og alene for at udelukke Leths valg, medens han idag sagde sig at ville stemme på en Ålesunds højremann, - net kavallér!

Nu varsler klokken. Jeg skal nu igang med budgettet, så jeg får ikke mangen frikvæld heller i denne uge.

Vejret er ulidelidt, sneslud og småstorm, så jeg endnu ikke har fåt min båd i vinterhi.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Knud erindres specielt i anledn. den 26te.
 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
12178 Molde, 22/6 88.

Mine kjære børn!

Tirsdag, min vanlige brevdag, havde jeg søndenfra endnu intet andet hørt end Ls kjære telegram om 16markingen – hvilket jeg besvarede; onsdag sad jeg i skoleråd til over 8 om aftenen og kunde således ej besvare det om morgenen modtagne supplerende og også i andre henseender kjærkomne og hyggelige brev fra Ludvig – hvorfor herved takkes – med ønske om mer af den slags - i går ved middagstid fik jeg Knuds glædelige telegram om Hs operation, hvilket jeg også strax besvarede, og i dag kl. 12 1/2 fik jeg Knuds ligeså vellydende bulletin.
Uden nogen min vidløftighed vil i forstå, hvor meget glæde de to tidender har bragt her i alle interesserede kredse og naturligvis ikke mindst for mig; når jeg så tilføjer, at jeg lørdag fik telegram fra Horn om Johan Scharffenbergs 3 enere, så tør jeg trygt sige, at jeg ikke har oplevet nogen anden uge, hvori telegrafen har bragt mig så mange gode tidender, og at der ikke er mange, som har fået så god dessert efter det traktement, som den samme telegraf fredag havde bragt om de 2 celebre dødsfald.

Hanna og Henny, som under mit ophold der sør for noget over 14 dage siden, vandrede med mig – relativt ialfald – nokså letfodede, ligger altså nu begge to bundne til sengen! Gudskelov, at der for begges vedkommende efter de hidtil indløbne efterretninger er grund til at håbe på, at de snart vil få stå op og blive om ikke bedre so dog ligeså gode som de før var. Med hensyn til Henny er dette håb vel sterkest, især da Ks dagstelegram melder, at både hun og guten fremdeles befinder sig vel; men også hva Hanna angår må vi vel efter de erklæringer, der gikk forud for operationen, have de bedste forhåbninger; ialfald er ønskerne ikke mindre varme og hjærtlige for den ene end den anden. Ja, Gud give os denne glæde i sommer, at de to små lærerfamilier derinde i Xnia kan få tilbringe lykkelige ferier ude på landet!

Fra Chr. & Erika har jeg læst et brev fra sidstnævnte til Ragnhild, - alt godt gudskelov -, men det er jo ikke at vente, at de med al den svarskrivning, som har påhvilet de 2 pigeløse efter bryllupet, endnu skal være komne så vidt som til at skrive mig direkte nogle ord; tværtimod, så lenge jeg intet hører fra dem, har jeg ligesom en roligere samvittighed ligeoverfor den skjødesløshed, hvori jeg har gjort mig skyldig ved endnu ikke at have skrevet til Hiorths. Vil en av eder, Chr. Eller E., være så snil at hilse Hiorts, at jeg i tankerne har skrevet til dem hver eneste dag, siden jeg kom hjem, men at jeg i virkeligheden har skrevet kun embedsbreve og i embedsprotokoller – der lå en hob expeditioner og ventede på mig ved min hjemkomst, foruden at jeg har havt examensinspektion, stilerettelser, karakterløsten og deslige, samt de tilgivelige tillokkelser til i denne dejlige sommertid at tilbringe lange stunder af mine for- og eftermiddage, sogar aftener, med sejl- og fisketure.

Hos R.&L. Er alt vel, børnene og blomsterne springer ude og du, malingen i værelserne tørrer, lax og hummer smagergodt og Karl får en ny sommerdress til 4 kroner, syet af mor Hansen. Det bedste dog, at alle er friske og i fælleskab nyder glæden over de gode tidender fra Krnia. Give gud, at denne glæde må blive langvarig for os som for eder alle. Når begge H’erne kommer hjem igjen, får vi vel telegram?

Eders A.Brinchmann 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
12179 Molde, 23 apr 1889.

Mine kjære børn!

Heldigvis fejres der udi denne tid så mange jubilæer, at jeg kan have noget stof at skrive om; i manglende fald vilde jeg ida have været indskrænket til besvarelse af Ludvigs kjære brev af 14de, for hvilket herved takkes. Men pro priori holdt var 82årige amtmann påskeaften sit 50-års embetsjubilæum, i hvilken anledning byens creti og pleti ved 12tiden begav sig derind, endel i - underform (Ola) - andre bare i gala, nogle hverken i underform eller gala, - nogle med, andre uden stjerner på brysten, - nogle med storsnutede, andre med gemene hatte, nogle sogar uden hatte, o.s.v., kortsagt, det var en meget broget forsamling, der troppede op. Byens ordfører, Hans Højværdighed Dietrichson holdt på kommunebestyrelsens vegne en allokution, der blev besvaret af Velærværdigheden, hvilken derpå i en længere, vel studeret og med kunst og mange bisætninger indsprængt harangue fremstillede en redegjørelse for sine 50 års færd som embedsmann og som menneske, dette sidste navnlig i forhold til - Altstyreren - så at tilhørerne fik en hel confesis Schultzhagica. Blandt de tilstedeværende bemerkdes sønnen Harald samt trende, hvis kostume ovenfor er ladt ud af betragtning, nemlig fruerne Leth senior og junior samt do Borchgrevink, der personlig overbragte sin del af de mange blomster, der fra jubilarens veninder prydede hans bord. Traktementet var såre godt og rigeligt: diverse vin, appelsiner, æbler og kager, hvoriblandt kransekage. Af forsætligt fraværende kan merkes krigskommissæren, der i sit forhold til amtmanden ikke vil bære 1ste del af sin titel omsonst. Under drik- og spisningen afsang et par kvartetter nogle nummere af sit repertiore; ved afgangen serveredes cigarer; byen var fengsmykket og - festen begunstigedes af et skjønt vejr.

Sidste halvdel af næstsidste linje på forrige side samt hele dens sidste linje kan også gjøres gjældende for dagens jubilæum, Hr bagermester og toldafficiant P.M. Tønder. & hustrus guldbryllup, der fejres på Hauan i – er der bleven mig sagt – alle børnenes nærværelse; men om denne fest kan jeg af mangel på kundskab ikke meddele mere, når undtages at Tobias ifølge Olafs beretning ved middagsbordet ida har aflagt guldbrudgom & -brud sin personlige opvartning, medens jeg indskrænkede mig til visitkort.
Af mindre betydning er en anden fest, som også idag er bleven fejret, men kun i pedellens hus, nemlig datteren Alexandras hjemkomst - pr. Tordenskjold - fra et 5 dages ophold i hovedstaden, hvor hun på afstand havde seet Brekkes palmesøndag, medens hun ikke havde fundet disses bolig. Jeg har ellers kun vexlet et par ord med hende, idet jeg tilfældigvis stod på bryggen, der hun kom ilandroende fra skibet (hvor hendes vordende gemal Nils Frey er matros).
Assi berettede ved middagsbordet (beaf & tytegrød), at gamle Sverke idag er død, 95 år gammel; det er kun en 3-4 dage, siden jeg så ham karsk på gaden. Foruden disse tildragelser i ugens løb kan noteres børns & børnebørns samt frk. Bentzens 1ste påskedags bespisning med rypesteg og rumpudding (hvatil sherry) til middag, og et rigeligt koldt-kjøkken-bord til aftens, mellem hvilke to secsjoner serveredes hæggebærlikør, ligesom der ved ankomsten var bleven trakteret med portvin & kager.

I Ludvigs brev har jeg særlig fæstet min opmerksomhed ved hans skildring af fødselsdagens fejrelse med appelsiner & palmegren og Ingebrigtere til aftens for hvad lille Alexander, tullup havde levnet af min geb.dagsgave. Om kvindens stemmeret skal jeg forbeholde mig at tale, når den er bleven et faktum og som sådant har vist sin berettigelse og ønskelighed for begge kjøn. Der blir forhåbentlig rundelig tid til udarbejdelse af mit votum.

I fmdg. har R & L været på Kviltorp, uvist af hvad grund. Alt vel. Kjærlig hilsen til alle fra eders trofaste fader A.Brinchmann

-

Alt vel hos Brekkes, her i Daaes gade stor forkjølelse, især jeg, der er rigtig betaget, dernæst Lillegut, som giver os urolige nætter, men ellers er alt vel. Skal imorgen til Mustads i komfirmation, har turet og rænt i paasken. Ellers intet nyt. Ludvig og Lillegut hilser.

Kjærligst eders Henny.
 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
12180 Molde, 23 apr 1889.

Mine kjære børn!

Heldigvis fejres der udi denne tid så mange jubilæer, at jeg kan have noget stof at skrive om; i manglende fald vilde jeg ida have været indskrænket til besvarelse af Ludvigs kjære brev af 14de, for hvilket herved takkes. Men pro priori holdt var 82årige amtmann påskeaften sit 50-års embetsjubilæum, i hvilken anledning byens creti og pleti ved 12tiden begav sig derind, endel i - underform (Ola) - andre bare i gala, nogle hverken i underform eller gala, - nogle med, andre uden stjerner på brysten, - nogle med storsnutede, andre med gemene hatte, nogle sogar uden hatte, o.s.v., kortsagt, det var en meget broget forsamling, der troppede op. Byens ordfører, Hans Højværdighed Dietrichson holdt på kommunebestyrelsens vegne en allokution, der blev besvaret af Velærværdigheden, hvilken derpå i en længere, vel studeret og med kunst og mange bisætninger indsprængt harangue fremstillede en redegjørelse for sine 50 års færd som embedsmann og som menneske, dette sidste navnlig i forhold til - Altstyreren - så at tilhørerne fik en hel confesis Schultzhagica. Blandt de tilstedeværende bemerkdes sønnen Harald samt trende, hvis kostume ovenfor er ladt ud af betragtning, nemlig fruerne Leth senior og junior samt do Borchgrevink, der personlig overbragte sin del af de mange blomster, der fra jubilarens veninder prydede hans bord. Traktementet var såre godt og rigeligt: diverse vin, appelsiner, æbler og kager, hvoriblandt kransekage. Af forsætligt fraværende kan merkes krigskommissæren, der i sit forhold til amtmanden ikke vil bære 1ste del af sin titel omsonst. Under drik- og spisningen afsang et par kvartetter nogle nummere af sit repertiore; ved afgangen serveredes cigarer; byen var fengsmykket og - festen begunstigedes af et skjønt vejr.

Sidste halvdel af næstsidste linje på forrige side samt hele dens sidste linje kan også gjøres gjældende for dagens jubilæum, Hr bagermester og toldafficiant P.M. Tønder. & hustrus guldbryllup, der fejres på Hauan i – er der bleven mig sagt – alle børnenes nærværelse; men om denne fest kan jeg af mangel på kundskab ikke meddele mere, når undtages at Tobias ifølge Olafs beretning ved middagsbordet ida har aflagt guldbrudgom & -brud sin personlige opvartning, medens jeg indskrænkede mig til visitkort.
Af mindre betydning er en anden fest, som også idag er bleven fejret, men kun i pedellens hus, nemlig datteren Alexandras hjemkomst - pr. Tordenskjold - fra et 5 dages ophold i hovedstaden, hvor hun på afstand havde seet Brekkes palmesøndag, medens hun ikke havde fundet disses bolig. Jeg har ellers kun vexlet et par ord med hende, idet jeg tilfældigvis stod på bryggen, der hun kom ilandroende fra skibet (hvor hendes vordende gemal Nils Frey er matros).
Assi berettede ved middagsbordet (beaf & tytegrød), at gamle Sverke idag er død, 95 år gammel; det er kun en 3-4 dage, siden jeg så ham karsk på gaden. Foruden disse tildragelser i ugens løb kan noteres børns & børnebørns samt frk. Bentzens 1ste påskedags bespisning med rypesteg og rumpudding (hvatil sherry) til middag, og et rigeligt koldt-kjøkken-bord til aftens, mellem hvilke to secsjoner serveredes hæggebærlikør, ligesom der ved ankomsten var bleven trakteret med portvin & kager.

I Ludvigs brev har jeg særlig fæstet min opmerksomhed ved hans skildring af fødselsdagens fejrelse med appelsiner & palmegren og Ingebrigtere til aftens for hvad lille Alexander, tullup havde levnet af min geb.dagsgave. Om kvindens stemmeret skal jeg forbeholde mig at tale, når den er bleven et faktum og som sådant har vist sin berettigelse og ønskelighed for begge kjøn. Der blir forhåbentlig rundelig tid til udarbejdelse af mit votum.

I fmdg. har R & L været på Kviltorp, uvist af hvad grund. Alt vel. Kjærlig hilsen til alle fra eders trofaste fader A.Brinchmann

-

Alt vel hos Brekkes, her i Daaes gade stor forkjølelse, især jeg, der er rigtig betaget, dernæst Lillegut, som giver os urolige nætter, men ellers er alt vel. Skal imorgen til Mustads i komfirmation, har turet og rænt i paasken. Ellers intet nyt. Ludvig og Lillegut hilser.

Kjærligst eders Henny.
 		Brinchmann, Jacob Ludvig Hoffmann (I33)
 
12181 Molde, 24 sept. 1888

Mine kjære børn!

Uge går, den ene efter den anden, uden at der tildrager sig noget, der biver synderlig stof til brevskrivning; og dog beklager jeg mig ikke herover, både fordi jeg befinder mig bedts i et rolig, regelmæssigt liv, og fordi jeg ikke har nogen extraordinær glædelig begivenhed i vente – det skulde da være, at der snart kunde komme en Erika-Bebudelsesdag og at også brevene fra Frstad kunde bringe mig de samme kjære efterretninger, som jeg i brevene fra Xnia får om de små der, - nu senest fra Ludvig i hans brev af 19de, der meldte kun godt på alle felter med undtag af den forkjølelse, hvoraf jan havde lidt, men som heldigvis lod til væsentlig at tilhøre fortiden allerede da han skrev. Ja, den lille Alexander i Bj.gade lover jo gudskelov alt godt, og bliver han ved som han har begyndt, vil han skaffe forældre, besteforældre og den hele hærskare af onkler og tanter o.s.v. rige glæder. Dertil give Gud sin velsignelse.

Jo, så var der den lidt tragiske begivenhed med de stjålne buxer og veste, - men det går jo an, når man ikke bliver ganske sansculotte og man uden skam kan lade sig tilsyne i Hermanstorffs champagne-dinerer. Husk du Ludvig eller Knud på ved lejlighed at bringe H. min venligste tak for at han endnu bevarer mig i en hædrende erindring; under skolens nedadgående bevegelse var hans fratrædelse fra skolen og lærerkollegiet og selskabskredsen her en at de - tristeste - momenter; slig kollega får neppe jeg igjen; han var så skikket til at lægge et velgjørende plaster på de sår, som andre med-, reteresagt modarbejdere har revet i mine rektorminder. Men, jeg vil ikke komme videre ind på det kapitel!

Stakkels Harald og stakkels Jua, er der håb om hunde-helbredelse ved operation? Træffer i nogen af den familie, så hils kjærligst fra mig; ligeså Fredrik med familie, hvis samtlige individer her erindres som så elskværdige hver i sin alder og funktion.

Vejret har her nu et par dage været råt og til dels stormende, hvorfor jeg med min bronkit ikke har kunnet komme længere bort end på korte besøg til R & L. Hos disse er alt vel; R. skriver (eller har skrævet) ned en bryllupssang til Blåsenborg, holdt i en humoristisk tone, om Ridder - Carl O - der indtager borgen, ikke ved et rask angreb, men ved årelang udhungring eller hva jeg skal kalde det (selv benytter hun ikke dette ord). Visen i koncept forelå til censur i forgårs aften, da R, L og Karl sad her hos mig til aftens og spiste beaf, og gav vi da alle vor besyv til bedste, uden at dog afslutningen blev tilfredsstillende.

Af offentlige forlystelser kan nævnes en - Forestilling af ungarske nationaldanser - der i går blev given på pladsen østenfor Bedehuset af en Zigeunerfamilie, bestående af mand, kone, 5 børn, 2 heste og en hund – inde i et lidet telt; de 6 mine børnebørn (ikke Trygve) fik hver sin 10 øres billett, men morede sig nok ikke synderlig, da det regnede gjennem teltet.

Af forlystelser for voxne venter snart partimøder her til drøftelse af storthingsvalg for amt og by. Højres valgmandsliste (contra Daae) lyder på: N.P.Dahl, farver Ohlsen og Arve Schoug; venstres ( pro Daae): Dietrichson (!!!), Mittet og Ulrich. De ar ialdfald de kropslige storkarle på sin side. Ja, nu skal Dietrichson være alt; ordfører blev han valgt på det program at døve grundejernes stigende fordringer på bygsel og brundafgifter; valgmand er han udsedt til for at stemme på Daae – velatmerke med den opgave at gjøre livet surt for Johan Sverdrup!. Det gamle ord: Der går underlige ting for sig i verden og på Moss, har Aftenposten ikke uden en vis berettigelse varieret ved at ombytte - Moss - med -Molde - ligesom der nylig under - Mosaikk - i det samme blad stod om en kymmelaften i Alexandr hotell efter det Walther-Scottske folkemøde her, indtaget i en fingeret korrespondance fra - M(ontenegro).
Ja, - dagen derpå - så jeg nu strax på Tobiæ facie, at han havde tilbragt aftenen ikke blendt Good-Templarer. Af sine gamle drikkebrødre her blev nu W.S. behandlet aldeles en canaille, og havde nok vanskeligere ved at klare sig i de interpellationer, der blev rettede til ham inter poenla, end i de skullendevære alvoligere under Chr. Christophersens af fufugeden beligede præsidium.

I mit lokale har der i den forløbne uge været stor ståhej med - husrengjørelse - i anledn. af Alexandras og Kristines nærforestående flytning. Nu er heldigvis alle møbler igjen på plads og de gamle gardiner afløste af nye og nystrøgne. Med hensyn til den nye husholderske tør jeg endnu ikke stille noget horoskop; hun har hidtil i de dage, hvori hun af Alexandra har været introduceret i husstellet her, været så tilbageholden og fåmælt.

Jeg glemte ovenfor at sige, at Rs vise går på Ivar Åsens melodi: Dei skal alle klaga og syta (eller hvad det hedder). Men nu skal heller ikke i klage, om i ej får mer, thi jeg har ikke mere. Farvel da for denne gang og værer alle hilsede med de kjærligste ønsker om alt godt.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Tak for tangen!! L. 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
12182 Molde, 24 sept. 1888

Mine kjære børn!

Uge går, den ene efter den anden, uden at der tildrager sig noget, der biver synderlig stof til brevskrivning; og dog beklager jeg mig ikke herover, både fordi jeg befinder mig bedts i et rolig, regelmæssigt liv, og fordi jeg ikke har nogen extraordinær glædelig begivenhed i vente – det skulde da være, at der snart kunde komme en Erika-Bebudelsesdag og at også brevene fra Frstad kunde bringe mig de samme kjære efterretninger, som jeg i brevene fra Xnia får om de små der, - nu senest fra Ludvig i hans brev af 19de, der meldte kun godt på alle felter med undtag af den forkjølelse, hvoraf jan havde lidt, men som heldigvis lod til væsentlig at tilhøre fortiden allerede da han skrev. Ja, den lille Alexander i Bj.gade lover jo gudskelov alt godt, og bliver han ved som han har begyndt, vil han skaffe forældre, besteforældre og den hele hærskare af onkler og tanter o.s.v. rige glæder. Dertil give Gud sin velsignelse.

Jo, så var der den lidt tragiske begivenhed med de stjålne buxer og veste, - men det går jo an, når man ikke bliver ganske sansculotte og man uden skam kan lade sig tilsyne i Hermanstorffs champagne-dinerer. Husk du Ludvig eller Knud på ved lejlighed at bringe H. min venligste tak for at han endnu bevarer mig i en hædrende erindring; under skolens nedadgående bevegelse var hans fratrædelse fra skolen og lærerkollegiet og selskabskredsen her en at de - tristeste - momenter; slig kollega får neppe jeg igjen; han var så skikket til at lægge et velgjørende plaster på de sår, som andre med-, reteresagt modarbejdere har revet i mine rektorminder. Men, jeg vil ikke komme videre ind på det kapitel!

Stakkels Harald og stakkels Jua, er der håb om hunde-helbredelse ved operation? Træffer i nogen af den familie, så hils kjærligst fra mig; ligeså Fredrik med familie, hvis samtlige individer her erindres som så elskværdige hver i sin alder og funktion.

Vejret har her nu et par dage været råt og til dels stormende, hvorfor jeg med min bronkit ikke har kunnet komme længere bort end på korte besøg til R & L. Hos disse er alt vel; R. skriver (eller har skrævet) ned en bryllupssang til Blåsenborg, holdt i en humoristisk tone, om Ridder - Carl O - der indtager borgen, ikke ved et rask angreb, men ved årelang udhungring eller hva jeg skal kalde det (selv benytter hun ikke dette ord). Visen i koncept forelå til censur i forgårs aften, da R, L og Karl sad her hos mig til aftens og spiste beaf, og gav vi da alle vor besyv til bedste, uden at dog afslutningen blev tilfredsstillende.

Af offentlige forlystelser kan nævnes en - Forestilling af ungarske nationaldanser - der i går blev given på pladsen østenfor Bedehuset af en Zigeunerfamilie, bestående af mand, kone, 5 børn, 2 heste og en hund – inde i et lidet telt; de 6 mine børnebørn (ikke Trygve) fik hver sin 10 øres billett, men morede sig nok ikke synderlig, da det regnede gjennem teltet.

Af forlystelser for voxne venter snart partimøder her til drøftelse af storthingsvalg for amt og by. Højres valgmandsliste (contra Daae) lyder på: N.P.Dahl, farver Ohlsen og Arve Schoug; venstres ( pro Daae): Dietrichson (!!!), Mittet og Ulrich. De ar ialdfald de kropslige storkarle på sin side. Ja, nu skal Dietrichson være alt; ordfører blev han valgt på det program at døve grundejernes stigende fordringer på bygsel og brundafgifter; valgmand er han udsedt til for at stemme på Daae – velatmerke med den opgave at gjøre livet surt for Johan Sverdrup!. Det gamle ord: Der går underlige ting for sig i verden og på Moss, har Aftenposten ikke uden en vis berettigelse varieret ved at ombytte - Moss - med -Molde - ligesom der nylig under - Mosaikk - i det samme blad stod om en kymmelaften i Alexandr hotell efter det Walther-Scottske folkemøde her, indtaget i en fingeret korrespondance fra - M(ontenegro).
Ja, - dagen derpå - så jeg nu strax på Tobiæ facie, at han havde tilbragt aftenen ikke blendt Good-Templarer. Af sine gamle drikkebrødre her blev nu W.S. behandlet aldeles en canaille, og havde nok vanskeligere ved at klare sig i de interpellationer, der blev rettede til ham inter poenla, end i de skullendevære alvoligere under Chr. Christophersens af fufugeden beligede præsidium.

I mit lokale har der i den forløbne uge været stor ståhej med - husrengjørelse - i anledn. af Alexandras og Kristines nærforestående flytning. Nu er heldigvis alle møbler igjen på plads og de gamle gardiner afløste af nye og nystrøgne. Med hensyn til den nye husholderske tør jeg endnu ikke stille noget horoskop; hun har hidtil i de dage, hvori hun af Alexandra har været introduceret i husstellet her, været så tilbageholden og fåmælt.

Jeg glemte ovenfor at sige, at Rs vise går på Ivar Åsens melodi: Dei skal alle klaga og syta (eller hvad det hedder). Men nu skal heller ikke i klage, om i ej får mer, thi jeg har ikke mere. Farvel da for denne gang og værer alle hilsede med de kjærligste ønsker om alt godt.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Tak for tangen!! L. 		Brinchmann, Jacob Ludvig Hoffmann (I33)
 
12183 Molde, 24 sept. 1888

Mine kjære børn!

Uge går, den ene efter den anden, uden at der tildrager sig noget, der biver synderlig stof til brevskrivning; og dog beklager jeg mig ikke herover, både fordi jeg befinder mig bedts i et rolig, regelmæssigt liv, og fordi jeg ikke har nogen extraordinær glædelig begivenhed i vente – det skulde da være, at der snart kunde komme en Erika-Bebudelsesdag og at også brevene fra Frstad kunde bringe mig de samme kjære efterretninger, som jeg i brevene fra Xnia får om de små der, - nu senest fra Ludvig i hans brev af 19de, der meldte kun godt på alle felter med undtag af den forkjølelse, hvoraf jan havde lidt, men som heldigvis lod til væsentlig at tilhøre fortiden allerede da han skrev. Ja, den lille Alexander i Bj.gade lover jo gudskelov alt godt, og bliver han ved som han har begyndt, vil han skaffe forældre, besteforældre og den hele hærskare af onkler og tanter o.s.v. rige glæder. Dertil give Gud sin velsignelse.

Jo, så var der den lidt tragiske begivenhed med de stjålne buxer og veste, - men det går jo an, når man ikke bliver ganske sansculotte og man uden skam kan lade sig tilsyne i Hermanstorffs champagne-dinerer. Husk du Ludvig eller Knud på ved lejlighed at bringe H. min venligste tak for at han endnu bevarer mig i en hædrende erindring; under skolens nedadgående bevegelse var hans fratrædelse fra skolen og lærerkollegiet og selskabskredsen her en at de - tristeste - momenter; slig kollega får neppe jeg igjen; han var så skikket til at lægge et velgjørende plaster på de sår, som andre med-, reteresagt modarbejdere har revet i mine rektorminder. Men, jeg vil ikke komme videre ind på det kapitel!

Stakkels Harald og stakkels Jua, er der håb om hunde-helbredelse ved operation? Træffer i nogen af den familie, så hils kjærligst fra mig; ligeså Fredrik med familie, hvis samtlige individer her erindres som så elskværdige hver i sin alder og funktion.

Vejret har her nu et par dage været råt og til dels stormende, hvorfor jeg med min bronkit ikke har kunnet komme længere bort end på korte besøg til R & L. Hos disse er alt vel; R. skriver (eller har skrævet) ned en bryllupssang til Blåsenborg, holdt i en humoristisk tone, om Ridder - Carl O - der indtager borgen, ikke ved et rask angreb, men ved årelang udhungring eller hva jeg skal kalde det (selv benytter hun ikke dette ord). Visen i koncept forelå til censur i forgårs aften, da R, L og Karl sad her hos mig til aftens og spiste beaf, og gav vi da alle vor besyv til bedste, uden at dog afslutningen blev tilfredsstillende.

Af offentlige forlystelser kan nævnes en - Forestilling af ungarske nationaldanser - der i går blev given på pladsen østenfor Bedehuset af en Zigeunerfamilie, bestående af mand, kone, 5 børn, 2 heste og en hund – inde i et lidet telt; de 6 mine børnebørn (ikke Trygve) fik hver sin 10 øres billett, men morede sig nok ikke synderlig, da det regnede gjennem teltet.

Af forlystelser for voxne venter snart partimøder her til drøftelse af storthingsvalg for amt og by. Højres valgmandsliste (contra Daae) lyder på: N.P.Dahl, farver Ohlsen og Arve Schoug; venstres ( pro Daae): Dietrichson (!!!), Mittet og Ulrich. De ar ialdfald de kropslige storkarle på sin side. Ja, nu skal Dietrichson være alt; ordfører blev han valgt på det program at døve grundejernes stigende fordringer på bygsel og brundafgifter; valgmand er han udsedt til for at stemme på Daae – velatmerke med den opgave at gjøre livet surt for Johan Sverdrup!. Det gamle ord: Der går underlige ting for sig i verden og på Moss, har Aftenposten ikke uden en vis berettigelse varieret ved at ombytte - Moss - med -Molde - ligesom der nylig under - Mosaikk - i det samme blad stod om en kymmelaften i Alexandr hotell efter det Walther-Scottske folkemøde her, indtaget i en fingeret korrespondance fra - M(ontenegro).
Ja, - dagen derpå - så jeg nu strax på Tobiæ facie, at han havde tilbragt aftenen ikke blendt Good-Templarer. Af sine gamle drikkebrødre her blev nu W.S. behandlet aldeles en canaille, og havde nok vanskeligere ved at klare sig i de interpellationer, der blev rettede til ham inter poenla, end i de skullendevære alvoligere under Chr. Christophersens af fufugeden beligede præsidium.

I mit lokale har der i den forløbne uge været stor ståhej med - husrengjørelse - i anledn. af Alexandras og Kristines nærforestående flytning. Nu er heldigvis alle møbler igjen på plads og de gamle gardiner afløste af nye og nystrøgne. Med hensyn til den nye husholderske tør jeg endnu ikke stille noget horoskop; hun har hidtil i de dage, hvori hun af Alexandra har været introduceret i husstellet her, været så tilbageholden og fåmælt.

Jeg glemte ovenfor at sige, at Rs vise går på Ivar Åsens melodi: Dei skal alle klaga og syta (eller hvad det hedder). Men nu skal heller ikke i klage, om i ej får mer, thi jeg har ikke mere. Farvel da for denne gang og værer alle hilsede med de kjærligste ønsker om alt godt.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Tak for tangen!! L. 		Brinchmann, Ragnhild "Brinchmann-Hansen" (I393)
 
12184 Molde, 24 sept. 1888

Mine kjære børn!

Uge går, den ene efter den anden, uden at der tildrager sig noget, der biver synderlig stof til brevskrivning; og dog beklager jeg mig ikke herover, både fordi jeg befinder mig bedts i et rolig, regelmæssigt liv, og fordi jeg ikke har nogen extraordinær glædelig begivenhed i vente – det skulde da være, at der snart kunde komme en Erika-Bebudelsesdag og at også brevene fra Frstad kunde bringe mig de samme kjære efterretninger, som jeg i brevene fra Xnia får om de små der, - nu senest fra Ludvig i hans brev af 19de, der meldte kun godt på alle felter med undtag af den forkjølelse, hvoraf jan havde lidt, men som heldigvis lod til væsentlig at tilhøre fortiden allerede da han skrev. Ja, den lille Alexander i Bj.gade lover jo gudskelov alt godt, og bliver han ved som han har begyndt, vil han skaffe forældre, besteforældre og den hele hærskare af onkler og tanter o.s.v. rige glæder. Dertil give Gud sin velsignelse.

Jo, så var der den lidt tragiske begivenhed med de stjålne buxer og veste, - men det går jo an, når man ikke bliver ganske sansculotte og man uden skam kan lade sig tilsyne i Hermanstorffs champagne-dinerer. Husk du Ludvig eller Knud på ved lejlighed at bringe H. min venligste tak for at han endnu bevarer mig i en hædrende erindring; under skolens nedadgående bevegelse var hans fratrædelse fra skolen og lærerkollegiet og selskabskredsen her en at de - tristeste - momenter; slig kollega får neppe jeg igjen; han var så skikket til at lægge et velgjørende plaster på de sår, som andre med-, reteresagt modarbejdere har revet i mine rektorminder. Men, jeg vil ikke komme videre ind på det kapitel!

Stakkels Harald og stakkels Jua, er der håb om hunde-helbredelse ved operation? Træffer i nogen af den familie, så hils kjærligst fra mig; ligeså Fredrik med familie, hvis samtlige individer her erindres som så elskværdige hver i sin alder og funktion.

Vejret har her nu et par dage været råt og til dels stormende, hvorfor jeg med min bronkit ikke har kunnet komme længere bort end på korte besøg til R & L. Hos disse er alt vel; R. skriver (eller har skrævet) ned en bryllupssang til Blåsenborg, holdt i en humoristisk tone, om Ridder - Carl O - der indtager borgen, ikke ved et rask angreb, men ved årelang udhungring eller hva jeg skal kalde det (selv benytter hun ikke dette ord). Visen i koncept forelå til censur i forgårs aften, da R, L og Karl sad her hos mig til aftens og spiste beaf, og gav vi da alle vor besyv til bedste, uden at dog afslutningen blev tilfredsstillende.

Af offentlige forlystelser kan nævnes en - Forestilling af ungarske nationaldanser - der i går blev given på pladsen østenfor Bedehuset af en Zigeunerfamilie, bestående af mand, kone, 5 børn, 2 heste og en hund – inde i et lidet telt; de 6 mine børnebørn (ikke Trygve) fik hver sin 10 øres billett, men morede sig nok ikke synderlig, da det regnede gjennem teltet.

Af forlystelser for voxne venter snart partimøder her til drøftelse af storthingsvalg for amt og by. Højres valgmandsliste (contra Daae) lyder på: N.P.Dahl, farver Ohlsen og Arve Schoug; venstres ( pro Daae): Dietrichson (!!!), Mittet og Ulrich. De ar ialdfald de kropslige storkarle på sin side. Ja, nu skal Dietrichson være alt; ordfører blev han valgt på det program at døve grundejernes stigende fordringer på bygsel og brundafgifter; valgmand er han udsedt til for at stemme på Daae – velatmerke med den opgave at gjøre livet surt for Johan Sverdrup!. Det gamle ord: Der går underlige ting for sig i verden og på Moss, har Aftenposten ikke uden en vis berettigelse varieret ved at ombytte - Moss - med -Molde - ligesom der nylig under - Mosaikk - i det samme blad stod om en kymmelaften i Alexandr hotell efter det Walther-Scottske folkemøde her, indtaget i en fingeret korrespondance fra - M(ontenegro).
Ja, - dagen derpå - så jeg nu strax på Tobiæ facie, at han havde tilbragt aftenen ikke blendt Good-Templarer. Af sine gamle drikkebrødre her blev nu W.S. behandlet aldeles en canaille, og havde nok vanskeligere ved at klare sig i de interpellationer, der blev rettede til ham inter poenla, end i de skullendevære alvoligere under Chr. Christophersens af fufugeden beligede præsidium.

I mit lokale har der i den forløbne uge været stor ståhej med - husrengjørelse - i anledn. af Alexandras og Kristines nærforestående flytning. Nu er heldigvis alle møbler igjen på plads og de gamle gardiner afløste af nye og nystrøgne. Med hensyn til den nye husholderske tør jeg endnu ikke stille noget horoskop; hun har hidtil i de dage, hvori hun af Alexandra har været introduceret i husstellet her, været så tilbageholden og fåmælt.

Jeg glemte ovenfor at sige, at Rs vise går på Ivar Åsens melodi: Dei skal alle klaga og syta (eller hvad det hedder). Men nu skal heller ikke i klage, om i ej får mer, thi jeg har ikke mere. Farvel da for denne gang og værer alle hilsede med de kjærligste ønsker om alt godt.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Tak for tangen!! L. 		Brinchmann, Louise "Bjørset" (I394)
 
12185 Molde, 25 juni 89.

Mine kjære børn!

Da Hanna idag skriver til Knud, sender jeg mit brev direkte til dig, Ludvig, der da forhåbentlig godhedsfuldt skikker det videre til Christopher. Forrige tirsdag skrev jeg ikke, dels fordi jeg var optagen af den her da hospiterende expeditionschef Knudsen og hans idéer til middel- og folkeskolens sammenslutning, og dels fordi jeg vidste, at Hannas og Hennys hjemkomst – ugens glansnummer – vilde blive telegrafisk meddelte. Dette sidste fik jo rigtignok ikke du, Christopher, godt af – ialdfald kunde jeg ikke vide det – men da jeg udenfor hint stof ikke havde noget til meddelelse særlig egnet, lod jeg som sagt en brevdag passere.
Før jeg går videre, vil jeg da ikke glemme at takke for Chrs brev af 10de og Ludvigs at 20de, begge gudskelov glædelige; ligså iler jeg med at berette, at sundhedstilstanden her er god, navnlig er alle de 10 små i bedste velgående, når bortses fra lidt levninger af Kristiania-hoste hos Sofie & A. Brekke samt lidt rødt i det hvide af øjnene hos sidstnævnte; men begge disse to ulemper er efter min mening uden nogen betydning og hindrer ialdfald ikke, at de fra morra til kvæld deltager i det ved sommervejret nødvendiggjorte friluftsliv.

Den 3die lille hovedstadsgjæst glæder sig ved en fuldstændig sundhed, der har fået sit præg i hele hans habitus, der vidner om legemligt og sjeleligt velbefindende. Han har også i eftmdg. (ligesom de tidligere dage) været på visit hos farfar og afbrød mig netop som jeg havde skrevet en 5 – 6 linjer af brevet; andres afbrydelse havde ikke været efter mit sind, men når han med smilende ansigt strækker de små buttede arme til mig, kan jeg ikke modstå. Han har alt fra første stund taget mig med storm, og jeg kan ikke se andet end, at kjærligheden er gjensidig, ialdfald går han ikke gjerne fra mig til nogen anden, end ikke til sin mama. Hans yndlingsbeskjæftigelse hos mig er dels at gynge på mine arme eller knæ, dels at ride på gyngehesten, men fornemlig at smile til billederne på veggen og at spille piano.
Kortsagt han sætter alt i bevegelse, når han kommer her, især da han i alm. er ledsaget af en hel eskorte af kusiner, af hvilke navnlig Dødød gjør fordring på at være hans patronesse. Det er et dejligt og elskeligt barn, det er vist, og kommer han til på alle sine livsstadier at vise sig sådan som på det første, så vil han vedblive at være forældres og alle sines glæde og stolthed. Han har nu også godt logis her, hvor intet vil mangle ham af nødtørft, komfort og kjærlighed.
Jeg hilste flygtig på ham midnat mellem 18de og 19de, da han på mamas arm blev presenteret for mig på Jonas Lies dæk, men jeg havde dengang så mange andre både levende og døde collies at tage vare på, at jeg ikke kunde offre ham nogen længere opmerksomhed; men strax dagen efter kom han ind og fra første stund af blev vi gode venner. Henny er bleven endel smekrere og vel også blegere end da jeg senest så hende som vertinde i eget hjem, men efter eget sigende er hun all right. Fuldt så patent er jo ikke Hanna, der af og til har små mindelse om nødvendigheden af at være forsigtig i bevægelse og spise – maven har ikke været ganske villig -, men i det store taget må jo også hun siges at være merkværdig efter hvad hun siden vort sidste samvær har gjennemgået. Hun er ialfald ikke mager og ikke bleg. Hun med sine bor på kvisten, hvor da også Knud vil få sit habitaculum. Bådene benyttes (sågodtsom) hver dag, dels af små, dels af store.
Ex. gr.: Igår fmdg. var Assierne Hansen & Brekke samt Visse og Sossi under bedstefars auspicier en sejltur til Gjertøen (hvor plukkedes bær & blomster); om eftmdg. var alle 3 søstre med alle sine 9 i 2 både (remige alterius Carolo) en kaffetur til Sæterøen. I fmdg. igjen var Hanna med sine samt Visse, Inga & Alexr Hansen, gubernatore me, en sejltur til Gjertøen. Således tilbringes en stor del af dagen på søen for afdelingen Brekke, mens Henny, som rimeligt er, foretrækker Aspelunden, hvor hun er omgiven af alt sit. I kvæld kl.7 skal efter motion af fru Smeth & Filippa Temple tiltrædes en kaffetur til Varden, hvori Hanna, uvist Ragnhild og vist ikke Louise vil deltage. Rejsen hid havde jo, hvad vejr og alle andre ydre omstændigheder angår, været superlativt prægtig uden udrasninger og uden søsyge. Kun mødrenes nattesøvn havde været tarvelig.

Er lykken god, skriver jeg end engang før eders pariserfærd, - hvis ikke skriftfæster jeg her, forhåbentlig til overflod, mine hjærteligste ønsker om alt godt på rejsen. Vær forsigtig, benyt alle anledninger på det bedste, og bind eder ikke på forhånd for sterkt til steder og tider. Tag alt som det falder og send engang en brevlap om lykkelig fremkomst (og adresse, hvis den vil kunne benyttes). Gud være med eder og Knud og Erika og alle kjære.

Eders trofaste fader A.Br 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
12186 Molde, 25 juni 89.

Mine kjære børn!

Da Hanna idag skriver til Knud, sender jeg mit brev direkte til dig, Ludvig, der da forhåbentlig godhedsfuldt skikker det videre til Christopher. Forrige tirsdag skrev jeg ikke, dels fordi jeg var optagen af den her da hospiterende expeditionschef Knudsen og hans idéer til middel- og folkeskolens sammenslutning, og dels fordi jeg vidste, at Hannas og Hennys hjemkomst – ugens glansnummer – vilde blive telegrafisk meddelte. Dette sidste fik jo rigtignok ikke du, Christopher, godt af – ialdfald kunde jeg ikke vide det – men da jeg udenfor hint stof ikke havde noget til meddelelse særlig egnet, lod jeg som sagt en brevdag passere.
Før jeg går videre, vil jeg da ikke glemme at takke for Chrs brev af 10de og Ludvigs at 20de, begge gudskelov glædelige; ligså iler jeg med at berette, at sundhedstilstanden her er god, navnlig er alle de 10 små i bedste velgående, når bortses fra lidt levninger af Kristiania-hoste hos Sofie & A. Brekke samt lidt rødt i det hvide af øjnene hos sidstnævnte; men begge disse to ulemper er efter min mening uden nogen betydning og hindrer ialdfald ikke, at de fra morra til kvæld deltager i det ved sommervejret nødvendiggjorte friluftsliv.

Den 3die lille hovedstadsgjæst glæder sig ved en fuldstændig sundhed, der har fået sit præg i hele hans habitus, der vidner om legemligt og sjeleligt velbefindende. Han har også i eftmdg. (ligesom de tidligere dage) været på visit hos farfar og afbrød mig netop som jeg havde skrevet en 5 – 6 linjer af brevet; andres afbrydelse havde ikke været efter mit sind, men når han med smilende ansigt strækker de små buttede arme til mig, kan jeg ikke modstå. Han har alt fra første stund taget mig med storm, og jeg kan ikke se andet end, at kjærligheden er gjensidig, ialdfald går han ikke gjerne fra mig til nogen anden, end ikke til sin mama. Hans yndlingsbeskjæftigelse hos mig er dels at gynge på mine arme eller knæ, dels at ride på gyngehesten, men fornemlig at smile til billederne på veggen og at spille piano.
Kortsagt han sætter alt i bevegelse, når han kommer her, især da han i alm. er ledsaget af en hel eskorte af kusiner, af hvilke navnlig Dødød gjør fordring på at være hans patronesse. Det er et dejligt og elskeligt barn, det er vist, og kommer han til på alle sine livsstadier at vise sig sådan som på det første, så vil han vedblive at være forældres og alle sines glæde og stolthed. Han har nu også godt logis her, hvor intet vil mangle ham af nødtørft, komfort og kjærlighed.
Jeg hilste flygtig på ham midnat mellem 18de og 19de, da han på mamas arm blev presenteret for mig på Jonas Lies dæk, men jeg havde dengang så mange andre både levende og døde collies at tage vare på, at jeg ikke kunde offre ham nogen længere opmerksomhed; men strax dagen efter kom han ind og fra første stund af blev vi gode venner. Henny er bleven endel smekrere og vel også blegere end da jeg senest så hende som vertinde i eget hjem, men efter eget sigende er hun all right. Fuldt så patent er jo ikke Hanna, der af og til har små mindelse om nødvendigheden af at være forsigtig i bevægelse og spise – maven har ikke været ganske villig -, men i det store taget må jo også hun siges at være merkværdig efter hvad hun siden vort sidste samvær har gjennemgået. Hun er ialfald ikke mager og ikke bleg. Hun med sine bor på kvisten, hvor da også Knud vil få sit habitaculum. Bådene benyttes (sågodtsom) hver dag, dels af små, dels af store.
Ex. gr.: Igår fmdg. var Assierne Hansen & Brekke samt Visse og Sossi under bedstefars auspicier en sejltur til Gjertøen (hvor plukkedes bær & blomster); om eftmdg. var alle 3 søstre med alle sine 9 i 2 både (remige alterius Carolo) en kaffetur til Sæterøen. I fmdg. igjen var Hanna med sine samt Visse, Inga & Alexr Hansen, gubernatore me, en sejltur til Gjertøen. Således tilbringes en stor del af dagen på søen for afdelingen Brekke, mens Henny, som rimeligt er, foretrækker Aspelunden, hvor hun er omgiven af alt sit. I kvæld kl.7 skal efter motion af fru Smeth & Filippa Temple tiltrædes en kaffetur til Varden, hvori Hanna, uvist Ragnhild og vist ikke Louise vil deltage. Rejsen hid havde jo, hvad vejr og alle andre ydre omstændigheder angår, været superlativt prægtig uden udrasninger og uden søsyge. Kun mødrenes nattesøvn havde været tarvelig.

Er lykken god, skriver jeg end engang før eders pariserfærd, - hvis ikke skriftfæster jeg her, forhåbentlig til overflod, mine hjærteligste ønsker om alt godt på rejsen. Vær forsigtig, benyt alle anledninger på det bedste, og bind eder ikke på forhånd for sterkt til steder og tider. Tag alt som det falder og send engang en brevlap om lykkelig fremkomst (og adresse, hvis den vil kunne benyttes). Gud være med eder og Knud og Erika og alle kjære.

Eders trofaste fader A.Br 		Brinchmann, Jacob Ludvig Hoffmann (I33)
 
12187 Molde, 25 juni 89.

Mine kjære børn!

Da Hanna idag skriver til Knud, sender jeg mit brev direkte til dig, Ludvig, der da forhåbentlig godhedsfuldt skikker det videre til Christopher. Forrige tirsdag skrev jeg ikke, dels fordi jeg var optagen af den her da hospiterende expeditionschef Knudsen og hans idéer til middel- og folkeskolens sammenslutning, og dels fordi jeg vidste, at Hannas og Hennys hjemkomst – ugens glansnummer – vilde blive telegrafisk meddelte. Dette sidste fik jo rigtignok ikke du, Christopher, godt af – ialdfald kunde jeg ikke vide det – men da jeg udenfor hint stof ikke havde noget til meddelelse særlig egnet, lod jeg som sagt en brevdag passere.
Før jeg går videre, vil jeg da ikke glemme at takke for Chrs brev af 10de og Ludvigs at 20de, begge gudskelov glædelige; ligså iler jeg med at berette, at sundhedstilstanden her er god, navnlig er alle de 10 små i bedste velgående, når bortses fra lidt levninger af Kristiania-hoste hos Sofie & A. Brekke samt lidt rødt i det hvide af øjnene hos sidstnævnte; men begge disse to ulemper er efter min mening uden nogen betydning og hindrer ialdfald ikke, at de fra morra til kvæld deltager i det ved sommervejret nødvendiggjorte friluftsliv.

Den 3die lille hovedstadsgjæst glæder sig ved en fuldstændig sundhed, der har fået sit præg i hele hans habitus, der vidner om legemligt og sjeleligt velbefindende. Han har også i eftmdg. (ligesom de tidligere dage) været på visit hos farfar og afbrød mig netop som jeg havde skrevet en 5 – 6 linjer af brevet; andres afbrydelse havde ikke været efter mit sind, men når han med smilende ansigt strækker de små buttede arme til mig, kan jeg ikke modstå. Han har alt fra første stund taget mig med storm, og jeg kan ikke se andet end, at kjærligheden er gjensidig, ialdfald går han ikke gjerne fra mig til nogen anden, end ikke til sin mama. Hans yndlingsbeskjæftigelse hos mig er dels at gynge på mine arme eller knæ, dels at ride på gyngehesten, men fornemlig at smile til billederne på veggen og at spille piano.
Kortsagt han sætter alt i bevegelse, når han kommer her, især da han i alm. er ledsaget af en hel eskorte af kusiner, af hvilke navnlig Dødød gjør fordring på at være hans patronesse. Det er et dejligt og elskeligt barn, det er vist, og kommer han til på alle sine livsstadier at vise sig sådan som på det første, så vil han vedblive at være forældres og alle sines glæde og stolthed. Han har nu også godt logis her, hvor intet vil mangle ham af nødtørft, komfort og kjærlighed.
Jeg hilste flygtig på ham midnat mellem 18de og 19de, da han på mamas arm blev presenteret for mig på Jonas Lies dæk, men jeg havde dengang så mange andre både levende og døde collies at tage vare på, at jeg ikke kunde offre ham nogen længere opmerksomhed; men strax dagen efter kom han ind og fra første stund af blev vi gode venner. Henny er bleven endel smekrere og vel også blegere end da jeg senest så hende som vertinde i eget hjem, men efter eget sigende er hun all right. Fuldt så patent er jo ikke Hanna, der af og til har små mindelse om nødvendigheden af at være forsigtig i bevægelse og spise – maven har ikke været ganske villig -, men i det store taget må jo også hun siges at være merkværdig efter hvad hun siden vort sidste samvær har gjennemgået. Hun er ialfald ikke mager og ikke bleg. Hun med sine bor på kvisten, hvor da også Knud vil få sit habitaculum. Bådene benyttes (sågodtsom) hver dag, dels af små, dels af store.
Ex. gr.: Igår fmdg. var Assierne Hansen & Brekke samt Visse og Sossi under bedstefars auspicier en sejltur til Gjertøen (hvor plukkedes bær & blomster); om eftmdg. var alle 3 søstre med alle sine 9 i 2 både (remige alterius Carolo) en kaffetur til Sæterøen. I fmdg. igjen var Hanna med sine samt Visse, Inga & Alexr Hansen, gubernatore me, en sejltur til Gjertøen. Således tilbringes en stor del af dagen på søen for afdelingen Brekke, mens Henny, som rimeligt er, foretrækker Aspelunden, hvor hun er omgiven af alt sit. I kvæld kl.7 skal efter motion af fru Smeth & Filippa Temple tiltrædes en kaffetur til Varden, hvori Hanna, uvist Ragnhild og vist ikke Louise vil deltage. Rejsen hid havde jo, hvad vejr og alle andre ydre omstændigheder angår, været superlativt prægtig uden udrasninger og uden søsyge. Kun mødrenes nattesøvn havde været tarvelig.

Er lykken god, skriver jeg end engang før eders pariserfærd, - hvis ikke skriftfæster jeg her, forhåbentlig til overflod, mine hjærteligste ønsker om alt godt på rejsen. Vær forsigtig, benyt alle anledninger på det bedste, og bind eder ikke på forhånd for sterkt til steder og tider. Tag alt som det falder og send engang en brevlap om lykkelig fremkomst (og adresse, hvis den vil kunne benyttes). Gud være med eder og Knud og Erika og alle kjære.

Eders trofaste fader A.Br 		Brinchmann, Christopher Bernhoft (I31)
 
12188 Molde, 26 febr. 1889.

Mine kjære børn!

På grund af datum begynder jeg med en hilsen om, at geburtsdagen her er bleven fejret ved samtlige sødskendebørns smaus i appelsiner, som Trygve og bedstefar i moddagsstunden anskaffede hos Hr A.P., samt ved en skål for dagens helt ved middagsbordet udbragt af den samme bedstefar. En oprindelig påtænkt plan om at telegraere – det er så fristende nu, da det kun koster 0.50 – blev opgiven efter nøjere granskning af adressatens suppositivt mindre klart adviklede begripelse af en sådan hyldests (det var da en fryktelig genitiv) betydning.

Efter nu at have aflagt min kjære lille Falis dag de vederbørlige honneurs går jeg over til at takke Chr. for dit igår modtagne kjære brev af 21te, der vistnok melder om Erikas kjøld men på en sådan måde, at den tør håbes besejret, før disse linjer når eder. Ved siden deraf kan du jo glæde os med god helbred for dit eget vedk. og med fru Hiorths fremadskridende restitution. Det var nok en slemmere affære end jeg fra først af fik forestilling om. Og Karen, som nu i Acron forsømmer kongeballet i Krnia! For frimerkerne skal jeg på Olafs vegne bringe forbindligst tak; de fra Victoria især var ham nok en værdifuld tilvext til hans samling, ligesom han håber på mange rariteter blandt de ham fra Karl Hiorth belovede dubletter. Karl er vel nu anmeldt til artium iår?
Herfra anmeldes hele 3die gymnasial, Martin Bye, en såvel fra kundskabernes som fra alle andre sider overmåde respektabel dicipel. Efter hans bortgang er der så kun 2 grækere igjen, Olaf Bye og Ferdinand Lyng, med hvem jeg nu om dagen læser Iliaden efter den samme Bothes udgave, der nu i 40 år har været min stadige Homertext; ja, overlever jeg næste års artium, vil det ret blive mig et tungt savn ikke mer at skulle docere min kjære græsk. Tysk og fransk ved siden formodentlig af noget norsk vil yde mig kun tarvelig erstatning. Fra mine triste fornfølelser blev jeg her heldigvis reven ud, ved en banken på døren af Alexandra, der kom ind med 1 (?) havrekjex af egen bagster, et lærdoms-udbytte af hendes husholdningsskole i Trhjem. Da jeg (naturligvis) sad med piben i munden, kunde jeg ikke smage på dem, men er de gode, må vel, fruer Hanna, Henny og Erika, prisen kaldes moderat?

Veden har her i vinter, på grund af manglende tilførsel, forårsaget af det dårlige føre, og været op i før ukjendte priser, idet - lasved - er bleven betalt med indtil 9 kroner pr vor halvlængdes bjerkeved. Til Ragnhild har jeg kjøbt diverse las til 8 kroner, mens jeg til mig selv og skolen, der på grund af bedre forsyning lettere kunde udholde belejringen, ikke har givet mere end 6 kroner, dog altid 20 % mere ned det normale. Nu har vi sne i overflødighed og dHrr (?) skiløbere, fra hvis geledder jeg nu er udtrådt, har kunnet drive sporten ret eftertrykkeligt. Olaf er nokså ivrig og Assi kommer snart efter. Blandt mere notable voxne kan merkes Fürst, Koren og Hertzberg; men den forrige skriverfuldm. E. Roll var nok basen.

Jeg ved ikke, om jeg før har fortalt, at vi hat fåt en øl-bodega i nærheden, (H. Georgs tidligere bog-sjap); der sælges også brus, hvoraf Visse, Inga & jeg rev i en flaske forleden dag for at gjøre den nye institution en handsel. Jeg kan ikke sige, at mine forventninger om denne hals indre blev overtrufne.

2 ugentlige nokså udførlige telegrammer holder os temmelig godt ajour med de parlamentariske - abespil - i hovedstaden. Huf, at voxne folk skal være mødte til at befatte sig men sligt.

I tilstanden inden familien her er intet nyt at berette, sundhedstilstanden god.

De kjærligste hilsener fra Eders trofaste fader A.Brinchmann
 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
12189 Molde, 26 marts 1889.

Mine kjære børn!

I den sidste uge har jeg intet brev havt fra eder, men dette har jeg fundet forklarligt efter den sterke udtømmelse, som forrige mandag påførte eder. Jeg har imidlertid gjennem fru Leth, hvem jeg igår traf på gaden, hørt såmeget ialfald om Ludvigs; at examen atter havde indfundet sig der, noget hverken mormor eller farfar fandt synderlig tiltalende. Imidlertid tør det vel være at håbe, at dels forårets indtrædelse, dels monsieur’ens afvænnelse vil bidrage til ondets fjernelse, så at han kan blive peen gut, inden han tiltræder sin rejse nordover.

Har jeg i ugens løb ikke havt brev, så har jeg heller ikke på annen måde oplevet noget, der egner sig til brevstof; for mig har det rigtignok været en glædelig begivenhed, at jeg for en 8 dagers tid er bleven kvit min kollega D., der er rejst ind til Krnia for at overvære sin onkel Ola Jacobs bisettelse. Dette havblik vil dog desværre ikke vare længere end til 2 april. I hans fravær vikarierer Oskar Smith – en såvel i kroppens længde som i hyggelighed kontrair modsetning til - hin.

Jeg har havt adskillig korrespondence at besørge efter geburtsdagen, således til Signe Schøyen og andre, og nu idag til broder Fredrik, hvis brev jeg indlægger her, for at du Hanna kan i byposten besørge det bragt til den mig ubekjendte adresse.

Idag er der bryllup i Bergen, hvorhen jeg har medundertegnet et af Ragnhild konciperet telegram sålydende: Hoffmanns datter i Grevesal, dette er jo parti égal.

Mere ved jeg næsten ikke at skrive; hos R. & L. er alt vel; R. har fået ny jernrulle fra Krnia, og nu rulles der sent og tidlig, ja jeg skulde næsten tro, at Karl går og venter på at blive seminarist på Hamar, og frøken Bentzen, der aldeles er gået ind i familien der, både hvad ophold (om dagen) og spisning angår, værker efter meddelelse om stipendium til Amerika for at studere - Fællesundervisningen. Vi har endnu meget sne, men idag har vi vestenvejr med tøe.
Dette får være nok for idag, og efter regelen - Intet brev er godt brev - skulde jo kort brev være et tilnærmelsesvis godt brev. Jeg har skrevet dette mellem 1 og 2, og lader nu brevet ligge åbent til nærmere hen under postens afgang (kl. 7 aften), om der imidlertid skulde melde sig begivenheder eller idéer.
Et kan jeg dog tilføje: Vil du, Knud, gjennem Hanna lade mig vide, når Signe Schøyen skal have sin abiturientexamen; for tilfælde hun består den med hæder, har jeg nemlig lovet at sende hende min komplimentation.

Efter middagshvilen. Nu netop var Ragnhild her for at give mig råd med hensyn til gaven til Louises geb.dag imorgen; efter endel pro & contra blev det da et sengeteppe til kr.12.00 samt 2/2 fl. sherry a 0.60, hvilke sidste skulde præsenteres af Olaf og Dødød, hendes spilleelever. R. selv giver en - puf d.e. en kasse til henlæggelse af sy-arbeider o.d.l., Assi giver en blomsterpotte, Visse to geburtsdagskager; Olaf desuden en fyrstikopsats og Dødød et forklæde.

Søndag (akkompagnerede) nej spillede firhændig på Nils Jansens barytonkoncert på Alexandra hotel. Fredag havde vi i gymn. lok. - professor - Thieles forevisning af meget smukke og morsomme lysbilleder; der havde jeg da hele familien, mig selv incl.

Nej, nu siger det stop; også R. erklærede sig inhabil til meddelelse af noget at skrive om. Til slut da mine kjærligste hilsener med ønsker om alt godt for eder alle, store og små.

Eders trofaste fader A.Brinchmann 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
12190 Molde, 26 marts 1889.

Mine kjære børn!

I den sidste uge har jeg intet brev havt fra eder, men dette har jeg fundet forklarligt efter den sterke udtømmelse, som forrige mandag påførte eder. Jeg har imidlertid gjennem fru Leth, hvem jeg igår traf på gaden, hørt såmeget ialfald om Ludvigs; at examen atter havde indfundet sig der, noget hverken mormor eller farfar fandt synderlig tiltalende. Imidlertid tør det vel være at håbe, at dels forårets indtrædelse, dels monsieur’ens afvænnelse vil bidrage til ondets fjernelse, så at han kan blive peen gut, inden han tiltræder sin rejse nordover.

Har jeg i ugens løb ikke havt brev, så har jeg heller ikke på annen måde oplevet noget, der egner sig til brevstof; for mig har det rigtignok været en glædelig begivenhed, at jeg for en 8 dagers tid er bleven kvit min kollega D., der er rejst ind til Krnia for at overvære sin onkel Ola Jacobs bisettelse. Dette havblik vil dog desværre ikke vare længere end til 2 april. I hans fravær vikarierer Oskar Smith – en såvel i kroppens længde som i hyggelighed kontrair modsetning til - hin.

Jeg har havt adskillig korrespondence at besørge efter geburtsdagen, således til Signe Schøyen og andre, og nu idag til broder Fredrik, hvis brev jeg indlægger her, for at du Hanna kan i byposten besørge det bragt til den mig ubekjendte adresse.

Idag er der bryllup i Bergen, hvorhen jeg har medundertegnet et af Ragnhild konciperet telegram sålydende: Hoffmanns datter i Grevesal, dette er jo parti égal.

Mere ved jeg næsten ikke at skrive; hos R. & L. er alt vel; R. har fået ny jernrulle fra Krnia, og nu rulles der sent og tidlig, ja jeg skulde næsten tro, at Karl går og venter på at blive seminarist på Hamar, og frøken Bentzen, der aldeles er gået ind i familien der, både hvad ophold (om dagen) og spisning angår, værker efter meddelelse om stipendium til Amerika for at studere - Fællesundervisningen. Vi har endnu meget sne, men idag har vi vestenvejr med tøe.
Dette får være nok for idag, og efter regelen - Intet brev er godt brev - skulde jo kort brev være et tilnærmelsesvis godt brev. Jeg har skrevet dette mellem 1 og 2, og lader nu brevet ligge åbent til nærmere hen under postens afgang (kl. 7 aften), om der imidlertid skulde melde sig begivenheder eller idéer.
Et kan jeg dog tilføje: Vil du, Knud, gjennem Hanna lade mig vide, når Signe Schøyen skal have sin abiturientexamen; for tilfælde hun består den med hæder, har jeg nemlig lovet at sende hende min komplimentation.

Efter middagshvilen. Nu netop var Ragnhild her for at give mig råd med hensyn til gaven til Louises geb.dag imorgen; efter endel pro & contra blev det da et sengeteppe til kr.12.00 samt 2/2 fl. sherry a 0.60, hvilke sidste skulde præsenteres af Olaf og Dødød, hendes spilleelever. R. selv giver en - puf d.e. en kasse til henlæggelse af sy-arbeider o.d.l., Assi giver en blomsterpotte, Visse to geburtsdagskager; Olaf desuden en fyrstikopsats og Dødød et forklæde.

Søndag (akkompagnerede) nej spillede firhændig på Nils Jansens barytonkoncert på Alexandra hotel. Fredag havde vi i gymn. lok. - professor - Thieles forevisning af meget smukke og morsomme lysbilleder; der havde jeg da hele familien, mig selv incl.

Nej, nu siger det stop; også R. erklærede sig inhabil til meddelelse af noget at skrive om. Til slut da mine kjærligste hilsener med ønsker om alt godt for eder alle, store og små.

Eders trofaste fader A.Brinchmann 		Brinchmann, Ragnhild "Brinchmann-Hansen" (I393)
 
12191 Molde, 26 marts 1889.

Mine kjære børn!

I den sidste uge har jeg intet brev havt fra eder, men dette har jeg fundet forklarligt efter den sterke udtømmelse, som forrige mandag påførte eder. Jeg har imidlertid gjennem fru Leth, hvem jeg igår traf på gaden, hørt såmeget ialfald om Ludvigs; at examen atter havde indfundet sig der, noget hverken mormor eller farfar fandt synderlig tiltalende. Imidlertid tør det vel være at håbe, at dels forårets indtrædelse, dels monsieur’ens afvænnelse vil bidrage til ondets fjernelse, så at han kan blive peen gut, inden han tiltræder sin rejse nordover.

Har jeg i ugens løb ikke havt brev, så har jeg heller ikke på annen måde oplevet noget, der egner sig til brevstof; for mig har det rigtignok været en glædelig begivenhed, at jeg for en 8 dagers tid er bleven kvit min kollega D., der er rejst ind til Krnia for at overvære sin onkel Ola Jacobs bisettelse. Dette havblik vil dog desværre ikke vare længere end til 2 april. I hans fravær vikarierer Oskar Smith – en såvel i kroppens længde som i hyggelighed kontrair modsetning til - hin.

Jeg har havt adskillig korrespondence at besørge efter geburtsdagen, således til Signe Schøyen og andre, og nu idag til broder Fredrik, hvis brev jeg indlægger her, for at du Hanna kan i byposten besørge det bragt til den mig ubekjendte adresse.

Idag er der bryllup i Bergen, hvorhen jeg har medundertegnet et af Ragnhild konciperet telegram sålydende: Hoffmanns datter i Grevesal, dette er jo parti égal.

Mere ved jeg næsten ikke at skrive; hos R. & L. er alt vel; R. har fået ny jernrulle fra Krnia, og nu rulles der sent og tidlig, ja jeg skulde næsten tro, at Karl går og venter på at blive seminarist på Hamar, og frøken Bentzen, der aldeles er gået ind i familien der, både hvad ophold (om dagen) og spisning angår, værker efter meddelelse om stipendium til Amerika for at studere - Fællesundervisningen. Vi har endnu meget sne, men idag har vi vestenvejr med tøe.
Dette får være nok for idag, og efter regelen - Intet brev er godt brev - skulde jo kort brev være et tilnærmelsesvis godt brev. Jeg har skrevet dette mellem 1 og 2, og lader nu brevet ligge åbent til nærmere hen under postens afgang (kl. 7 aften), om der imidlertid skulde melde sig begivenheder eller idéer.
Et kan jeg dog tilføje: Vil du, Knud, gjennem Hanna lade mig vide, når Signe Schøyen skal have sin abiturientexamen; for tilfælde hun består den med hæder, har jeg nemlig lovet at sende hende min komplimentation.

Efter middagshvilen. Nu netop var Ragnhild her for at give mig råd med hensyn til gaven til Louises geb.dag imorgen; efter endel pro & contra blev det da et sengeteppe til kr.12.00 samt 2/2 fl. sherry a 0.60, hvilke sidste skulde præsenteres af Olaf og Dødød, hendes spilleelever. R. selv giver en - puf d.e. en kasse til henlæggelse af sy-arbeider o.d.l., Assi giver en blomsterpotte, Visse to geburtsdagskager; Olaf desuden en fyrstikopsats og Dødød et forklæde.

Søndag (akkompagnerede) nej spillede firhændig på Nils Jansens barytonkoncert på Alexandra hotel. Fredag havde vi i gymn. lok. - professor - Thieles forevisning af meget smukke og morsomme lysbilleder; der havde jeg da hele familien, mig selv incl.

Nej, nu siger det stop; også R. erklærede sig inhabil til meddelelse af noget at skrive om. Til slut da mine kjærligste hilsener med ønsker om alt godt for eder alle, store og små.

Eders trofaste fader A.Brinchmann 		Brinchmann, Louise "Bjørset" (I394)
 
12192 Molde, 26 nov. 88

Mine kjære børn!

Med den ved styggvejrs forsinkede post, der skulde have været her igår, fik jeg først ved middagstider idag det kjære brev fra Hanna med påtegning af Ludvig af 21de, der desværre melder om lille As sygdom. Slutten, Ludvigs påskrift, lød jo bedre, og da slige småfolk ofte blir ligeså snart frisk som de er blevne syge, vil jeg håbe, at ondet er overstået. Ja, nu har da L. og Henny også fået en smag at hvad foreldre ofte må gjennemgå ikke blot ved at se de små lide, men også ved for deres skyld at måtte give afkald på eget velvære, navnlig i form af søvnløse nætter. Men børnenes bedring igjen bringer jo også snart alt på fote, og så får jeg håbe, at både bekymringerne og anstrengelserne for denne gang er over.

For de små breve fra Sossi og Assi må jeg takke dem såmeget; jeg ser nok hvor meget der er deres eget arbejde, og hvor meget Mamas. Det var da heldigt, at tyten både i den store emballage og i de små kom uskadt frem, og at tøndens øvrige indhold var så velkomment, at det foranledigede en hel familiefest på kjøkkenet. Bare nu også de to øvrige tytekrukker kommer hele frem og - ikke tømte ved at have stået på hodet.

Du skal da, Hanna, også have tak for de øvrige meddelelser – om den geburtsdags afkastninger, om de tvende - 2det oplag - og om eders selskaber, Alt er blefet læst med interesse ikke blot af mig, men også af søstrene, med hvem jeg har tilbragt aftenen henne hos Ragnhild; derfra gik jeg hjem lidt før 10 og benytter nu en stund, før jeg går til køjs, til at skrive disse linjer.
Mens jeg sad derborte, fik vi visit af Ludv. Larsen, der var kommen med - Nordtstjernen - iaften (søndag) istedenfor at skulle have været her fredag aften; her har på kysten i den sidste uge været et overhændigt vejr, der især nat til lørdag fortonede sig i lyn og torden og en orkan, ikke stort mindre end hin den 20 jan. 84, der tog Rs søhus. Heldigvis led ingen denne gang noget havari, men der var ikke stor søvn at få om natten, især da et kjøkkenvindu sprang op omtr. kl. 1 og stod og daskede, så det vel var gået i knas, hvis jeg ikke i en fart var faret op og havde fået det igjen. Nu er vejret spagnet lidt, men det ser truende ud, og over Jæderen havde L. L. havt et forfærdeligt vejr.
Han medbragte til Ragnhild fra Hamburg (efter bestilling) nogle Zwiebel- og tulipanløg, samt som gave til børnene æbler. Han tænker nu snart at slutte på skibet for at gå ind på en maskinskole og der uddanne sig videre i faget.

Ugens vigtigste tildragelse her har ellers været fru Linds begravelse, der under almind. tilslutning foregik torsdag i sludregn. Kisten var naturligvis dækket af kranse, hvoraf 1 fra R, 1 fra L. og 1 fra mig. Førend jeg gik i begravelsen, havde jeg fra J. Sverdruå fået et telegram på 39 ord med fornyet krav på alternativt budgetforslag, grundet på 1ste middelskoleklasser sløjfning fra næste år; dette alternativ havde forstanderskabet negtet at udarbejde, men jeg måtte da til og ledsagede det med en forklaring, hvori jeg just ikke takkede overbestyrelsen for velvilligt sindelag. Ragnhild stakkel er bekymret for sine 2 mindste børns skolegang, og der går gjennem den ganske stad en enstemmig forvittrelse over den febrilske hast, hvormed vor skole søges tilindtetgjort gjennem den ene ukas efter den anden. At også Karl just ikke er fuld af forhåbninger, skjønnes let. Det er altså ikke blot ved Gjertsens skole, at der er økonomiske sorger.

Forøvrigt er alt vel hos R. og L., og børnene søgte ikvæld at overgå iverandre i alskens sjau i anledn. af bedstefars nærvær.

Huf, nu blæser og regner det på vinduer. Får jeg imorgen mere at skrive om, tilføyer jeg det da, ellers slutter her med de kjærligste hilsener til alle, store og små, i Krnia & Frstad, indebefattet onkel Fr., Leth og Hiorths.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Intet nyt hos oss eller Brekkes! Alt vel. Eders H og L. 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
12193 Molde, 26 nov. 88

Mine kjære børn!

Med den ved styggvejrs forsinkede post, der skulde have været her igår, fik jeg først ved middagstider idag det kjære brev fra Hanna med påtegning af Ludvig af 21de, der desværre melder om lille As sygdom. Slutten, Ludvigs påskrift, lød jo bedre, og da slige småfolk ofte blir ligeså snart frisk som de er blevne syge, vil jeg håbe, at ondet er overstået. Ja, nu har da L. og Henny også fået en smag at hvad foreldre ofte må gjennemgå ikke blot ved at se de små lide, men også ved for deres skyld at måtte give afkald på eget velvære, navnlig i form af søvnløse nætter. Men børnenes bedring igjen bringer jo også snart alt på fote, og så får jeg håbe, at både bekymringerne og anstrengelserne for denne gang er over.

For de små breve fra Sossi og Assi må jeg takke dem såmeget; jeg ser nok hvor meget der er deres eget arbejde, og hvor meget Mamas. Det var da heldigt, at tyten både i den store emballage og i de små kom uskadt frem, og at tøndens øvrige indhold var så velkomment, at det foranledigede en hel familiefest på kjøkkenet. Bare nu også de to øvrige tytekrukker kommer hele frem og - ikke tømte ved at have stået på hodet.

Du skal da, Hanna, også have tak for de øvrige meddelelser – om den geburtsdags afkastninger, om de tvende - 2det oplag - og om eders selskaber, Alt er blefet læst med interesse ikke blot af mig, men også af søstrene, med hvem jeg har tilbragt aftenen henne hos Ragnhild; derfra gik jeg hjem lidt før 10 og benytter nu en stund, før jeg går til køjs, til at skrive disse linjer.
Mens jeg sad derborte, fik vi visit af Ludv. Larsen, der var kommen med - Nordtstjernen - iaften (søndag) istedenfor at skulle have været her fredag aften; her har på kysten i den sidste uge været et overhændigt vejr, der især nat til lørdag fortonede sig i lyn og torden og en orkan, ikke stort mindre end hin den 20 jan. 84, der tog Rs søhus. Heldigvis led ingen denne gang noget havari, men der var ikke stor søvn at få om natten, især da et kjøkkenvindu sprang op omtr. kl. 1 og stod og daskede, så det vel var gået i knas, hvis jeg ikke i en fart var faret op og havde fået det igjen. Nu er vejret spagnet lidt, men det ser truende ud, og over Jæderen havde L. L. havt et forfærdeligt vejr.
Han medbragte til Ragnhild fra Hamburg (efter bestilling) nogle Zwiebel- og tulipanløg, samt som gave til børnene æbler. Han tænker nu snart at slutte på skibet for at gå ind på en maskinskole og der uddanne sig videre i faget.

Ugens vigtigste tildragelse her har ellers været fru Linds begravelse, der under almind. tilslutning foregik torsdag i sludregn. Kisten var naturligvis dækket af kranse, hvoraf 1 fra R, 1 fra L. og 1 fra mig. Førend jeg gik i begravelsen, havde jeg fra J. Sverdruå fået et telegram på 39 ord med fornyet krav på alternativt budgetforslag, grundet på 1ste middelskoleklasser sløjfning fra næste år; dette alternativ havde forstanderskabet negtet at udarbejde, men jeg måtte da til og ledsagede det med en forklaring, hvori jeg just ikke takkede overbestyrelsen for velvilligt sindelag. Ragnhild stakkel er bekymret for sine 2 mindste børns skolegang, og der går gjennem den ganske stad en enstemmig forvittrelse over den febrilske hast, hvormed vor skole søges tilindtetgjort gjennem den ene ukas efter den anden. At også Karl just ikke er fuld af forhåbninger, skjønnes let. Det er altså ikke blot ved Gjertsens skole, at der er økonomiske sorger.

Forøvrigt er alt vel hos R. og L., og børnene søgte ikvæld at overgå iverandre i alskens sjau i anledn. af bedstefars nærvær.

Huf, nu blæser og regner det på vinduer. Får jeg imorgen mere at skrive om, tilføyer jeg det da, ellers slutter her med de kjærligste hilsener til alle, store og små, i Krnia & Frstad, indebefattet onkel Fr., Leth og Hiorths.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Intet nyt hos oss eller Brekkes! Alt vel. Eders H og L. 		Brinchmann, Jacob Ludvig Hoffmann (I33)
 
12194 Molde, 26 nov. 88

Mine kjære børn!

Med den ved styggvejrs forsinkede post, der skulde have været her igår, fik jeg først ved middagstider idag det kjære brev fra Hanna med påtegning af Ludvig af 21de, der desværre melder om lille As sygdom. Slutten, Ludvigs påskrift, lød jo bedre, og da slige småfolk ofte blir ligeså snart frisk som de er blevne syge, vil jeg håbe, at ondet er overstået. Ja, nu har da L. og Henny også fået en smag at hvad foreldre ofte må gjennemgå ikke blot ved at se de små lide, men også ved for deres skyld at måtte give afkald på eget velvære, navnlig i form af søvnløse nætter. Men børnenes bedring igjen bringer jo også snart alt på fote, og så får jeg håbe, at både bekymringerne og anstrengelserne for denne gang er over.

For de små breve fra Sossi og Assi må jeg takke dem såmeget; jeg ser nok hvor meget der er deres eget arbejde, og hvor meget Mamas. Det var da heldigt, at tyten både i den store emballage og i de små kom uskadt frem, og at tøndens øvrige indhold var så velkomment, at det foranledigede en hel familiefest på kjøkkenet. Bare nu også de to øvrige tytekrukker kommer hele frem og - ikke tømte ved at have stået på hodet.

Du skal da, Hanna, også have tak for de øvrige meddelelser – om den geburtsdags afkastninger, om de tvende - 2det oplag - og om eders selskaber, Alt er blefet læst med interesse ikke blot af mig, men også af søstrene, med hvem jeg har tilbragt aftenen henne hos Ragnhild; derfra gik jeg hjem lidt før 10 og benytter nu en stund, før jeg går til køjs, til at skrive disse linjer.
Mens jeg sad derborte, fik vi visit af Ludv. Larsen, der var kommen med - Nordtstjernen - iaften (søndag) istedenfor at skulle have været her fredag aften; her har på kysten i den sidste uge været et overhændigt vejr, der især nat til lørdag fortonede sig i lyn og torden og en orkan, ikke stort mindre end hin den 20 jan. 84, der tog Rs søhus. Heldigvis led ingen denne gang noget havari, men der var ikke stor søvn at få om natten, især da et kjøkkenvindu sprang op omtr. kl. 1 og stod og daskede, så det vel var gået i knas, hvis jeg ikke i en fart var faret op og havde fået det igjen. Nu er vejret spagnet lidt, men det ser truende ud, og over Jæderen havde L. L. havt et forfærdeligt vejr.
Han medbragte til Ragnhild fra Hamburg (efter bestilling) nogle Zwiebel- og tulipanløg, samt som gave til børnene æbler. Han tænker nu snart at slutte på skibet for at gå ind på en maskinskole og der uddanne sig videre i faget.

Ugens vigtigste tildragelse her har ellers været fru Linds begravelse, der under almind. tilslutning foregik torsdag i sludregn. Kisten var naturligvis dækket af kranse, hvoraf 1 fra R, 1 fra L. og 1 fra mig. Førend jeg gik i begravelsen, havde jeg fra J. Sverdruå fået et telegram på 39 ord med fornyet krav på alternativt budgetforslag, grundet på 1ste middelskoleklasser sløjfning fra næste år; dette alternativ havde forstanderskabet negtet at udarbejde, men jeg måtte da til og ledsagede det med en forklaring, hvori jeg just ikke takkede overbestyrelsen for velvilligt sindelag. Ragnhild stakkel er bekymret for sine 2 mindste børns skolegang, og der går gjennem den ganske stad en enstemmig forvittrelse over den febrilske hast, hvormed vor skole søges tilindtetgjort gjennem den ene ukas efter den anden. At også Karl just ikke er fuld af forhåbninger, skjønnes let. Det er altså ikke blot ved Gjertsens skole, at der er økonomiske sorger.

Forøvrigt er alt vel hos R. og L., og børnene søgte ikvæld at overgå iverandre i alskens sjau i anledn. af bedstefars nærvær.

Huf, nu blæser og regner det på vinduer. Får jeg imorgen mere at skrive om, tilføyer jeg det da, ellers slutter her med de kjærligste hilsener til alle, store og små, i Krnia & Frstad, indebefattet onkel Fr., Leth og Hiorths.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Intet nyt hos oss eller Brekkes! Alt vel. Eders H og L. 		Brinchmann, Louise "Bjørset" (I394)
 
12195 Molde, 26 nov. 88

Mine kjære børn!

Med den ved styggvejrs forsinkede post, der skulde have været her igår, fik jeg først ved middagstider idag det kjære brev fra Hanna med påtegning af Ludvig af 21de, der desværre melder om lille As sygdom. Slutten, Ludvigs påskrift, lød jo bedre, og da slige småfolk ofte blir ligeså snart frisk som de er blevne syge, vil jeg håbe, at ondet er overstået. Ja, nu har da L. og Henny også fået en smag at hvad foreldre ofte må gjennemgå ikke blot ved at se de små lide, men også ved for deres skyld at måtte give afkald på eget velvære, navnlig i form af søvnløse nætter. Men børnenes bedring igjen bringer jo også snart alt på fote, og så får jeg håbe, at både bekymringerne og anstrengelserne for denne gang er over.

For de små breve fra Sossi og Assi må jeg takke dem såmeget; jeg ser nok hvor meget der er deres eget arbejde, og hvor meget Mamas. Det var da heldigt, at tyten både i den store emballage og i de små kom uskadt frem, og at tøndens øvrige indhold var så velkomment, at det foranledigede en hel familiefest på kjøkkenet. Bare nu også de to øvrige tytekrukker kommer hele frem og - ikke tømte ved at have stået på hodet.

Du skal da, Hanna, også have tak for de øvrige meddelelser – om den geburtsdags afkastninger, om de tvende - 2det oplag - og om eders selskaber, Alt er blefet læst med interesse ikke blot af mig, men også af søstrene, med hvem jeg har tilbragt aftenen henne hos Ragnhild; derfra gik jeg hjem lidt før 10 og benytter nu en stund, før jeg går til køjs, til at skrive disse linjer.
Mens jeg sad derborte, fik vi visit af Ludv. Larsen, der var kommen med - Nordtstjernen - iaften (søndag) istedenfor at skulle have været her fredag aften; her har på kysten i den sidste uge været et overhændigt vejr, der især nat til lørdag fortonede sig i lyn og torden og en orkan, ikke stort mindre end hin den 20 jan. 84, der tog Rs søhus. Heldigvis led ingen denne gang noget havari, men der var ikke stor søvn at få om natten, især da et kjøkkenvindu sprang op omtr. kl. 1 og stod og daskede, så det vel var gået i knas, hvis jeg ikke i en fart var faret op og havde fået det igjen. Nu er vejret spagnet lidt, men det ser truende ud, og over Jæderen havde L. L. havt et forfærdeligt vejr.
Han medbragte til Ragnhild fra Hamburg (efter bestilling) nogle Zwiebel- og tulipanløg, samt som gave til børnene æbler. Han tænker nu snart at slutte på skibet for at gå ind på en maskinskole og der uddanne sig videre i faget.

Ugens vigtigste tildragelse her har ellers været fru Linds begravelse, der under almind. tilslutning foregik torsdag i sludregn. Kisten var naturligvis dækket af kranse, hvoraf 1 fra R, 1 fra L. og 1 fra mig. Førend jeg gik i begravelsen, havde jeg fra J. Sverdruå fået et telegram på 39 ord med fornyet krav på alternativt budgetforslag, grundet på 1ste middelskoleklasser sløjfning fra næste år; dette alternativ havde forstanderskabet negtet at udarbejde, men jeg måtte da til og ledsagede det med en forklaring, hvori jeg just ikke takkede overbestyrelsen for velvilligt sindelag. Ragnhild stakkel er bekymret for sine 2 mindste børns skolegang, og der går gjennem den ganske stad en enstemmig forvittrelse over den febrilske hast, hvormed vor skole søges tilindtetgjort gjennem den ene ukas efter den anden. At også Karl just ikke er fuld af forhåbninger, skjønnes let. Det er altså ikke blot ved Gjertsens skole, at der er økonomiske sorger.

Forøvrigt er alt vel hos R. og L., og børnene søgte ikvæld at overgå iverandre i alskens sjau i anledn. af bedstefars nærvær.

Huf, nu blæser og regner det på vinduer. Får jeg imorgen mere at skrive om, tilføyer jeg det da, ellers slutter her med de kjærligste hilsener til alle, store og små, i Krnia & Frstad, indebefattet onkel Fr., Leth og Hiorths.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Intet nyt hos oss eller Brekkes! Alt vel. Eders H og L. 		Brinchmann, Hanna "Brekke" (I395)
 
12196 Molde, 26 nov. 88

Mine kjære børn!

Med den ved styggvejrs forsinkede post, der skulde have været her igår, fik jeg først ved middagstider idag det kjære brev fra Hanna med påtegning af Ludvig af 21de, der desværre melder om lille As sygdom. Slutten, Ludvigs påskrift, lød jo bedre, og da slige småfolk ofte blir ligeså snart frisk som de er blevne syge, vil jeg håbe, at ondet er overstået. Ja, nu har da L. og Henny også fået en smag at hvad foreldre ofte må gjennemgå ikke blot ved at se de små lide, men også ved for deres skyld at måtte give afkald på eget velvære, navnlig i form af søvnløse nætter. Men børnenes bedring igjen bringer jo også snart alt på fote, og så får jeg håbe, at både bekymringerne og anstrengelserne for denne gang er over.

For de små breve fra Sossi og Assi må jeg takke dem såmeget; jeg ser nok hvor meget der er deres eget arbejde, og hvor meget Mamas. Det var da heldigt, at tyten både i den store emballage og i de små kom uskadt frem, og at tøndens øvrige indhold var så velkomment, at det foranledigede en hel familiefest på kjøkkenet. Bare nu også de to øvrige tytekrukker kommer hele frem og - ikke tømte ved at have stået på hodet.

Du skal da, Hanna, også have tak for de øvrige meddelelser – om den geburtsdags afkastninger, om de tvende - 2det oplag - og om eders selskaber, Alt er blefet læst med interesse ikke blot af mig, men også af søstrene, med hvem jeg har tilbragt aftenen henne hos Ragnhild; derfra gik jeg hjem lidt før 10 og benytter nu en stund, før jeg går til køjs, til at skrive disse linjer.
Mens jeg sad derborte, fik vi visit af Ludv. Larsen, der var kommen med - Nordtstjernen - iaften (søndag) istedenfor at skulle have været her fredag aften; her har på kysten i den sidste uge været et overhændigt vejr, der især nat til lørdag fortonede sig i lyn og torden og en orkan, ikke stort mindre end hin den 20 jan. 84, der tog Rs søhus. Heldigvis led ingen denne gang noget havari, men der var ikke stor søvn at få om natten, især da et kjøkkenvindu sprang op omtr. kl. 1 og stod og daskede, så det vel var gået i knas, hvis jeg ikke i en fart var faret op og havde fået det igjen. Nu er vejret spagnet lidt, men det ser truende ud, og over Jæderen havde L. L. havt et forfærdeligt vejr.
Han medbragte til Ragnhild fra Hamburg (efter bestilling) nogle Zwiebel- og tulipanløg, samt som gave til børnene æbler. Han tænker nu snart at slutte på skibet for at gå ind på en maskinskole og der uddanne sig videre i faget.

Ugens vigtigste tildragelse her har ellers været fru Linds begravelse, der under almind. tilslutning foregik torsdag i sludregn. Kisten var naturligvis dækket af kranse, hvoraf 1 fra R, 1 fra L. og 1 fra mig. Førend jeg gik i begravelsen, havde jeg fra J. Sverdruå fået et telegram på 39 ord med fornyet krav på alternativt budgetforslag, grundet på 1ste middelskoleklasser sløjfning fra næste år; dette alternativ havde forstanderskabet negtet at udarbejde, men jeg måtte da til og ledsagede det med en forklaring, hvori jeg just ikke takkede overbestyrelsen for velvilligt sindelag. Ragnhild stakkel er bekymret for sine 2 mindste børns skolegang, og der går gjennem den ganske stad en enstemmig forvittrelse over den febrilske hast, hvormed vor skole søges tilindtetgjort gjennem den ene ukas efter den anden. At også Karl just ikke er fuld af forhåbninger, skjønnes let. Det er altså ikke blot ved Gjertsens skole, at der er økonomiske sorger.

Forøvrigt er alt vel hos R. og L., og børnene søgte ikvæld at overgå iverandre i alskens sjau i anledn. af bedstefars nærvær.

Huf, nu blæser og regner det på vinduer. Får jeg imorgen mere at skrive om, tilføyer jeg det da, ellers slutter her med de kjærligste hilsener til alle, store og små, i Krnia & Frstad, indebefattet onkel Fr., Leth og Hiorths.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Intet nyt hos oss eller Brekkes! Alt vel. Eders H og L. 		Brinchmann, Ragnhild "Brinchmann-Hansen" (I393)
 
12197 Molde, 27 april 1888.

Kjære Christopher!

Gratulerer med fødselsdagen, Gud give dig alt godt kjære snilde bror. Det er som om den store begivenhed, bryllupet, nu har fortrængt saadan festlighed, som en geburtsdag tænker jeg, men vi vil nu tænke paa dig den dag, og inderlig vil jeg ønske, at den maa danne indgangen til en række lykkelige aar og dage sammen med en elsket hustru. Ja underlig blir det at tænke sig eder gifte, især Erika da. Hvor inderlig vi glæder os til at faa eder herop til sommeren, ja vi haaber nu bare at alt blir vel og at vi maa mødes friske allesammen.

Om igaar 14 dage blir det vel papa reiser da, gid han nu vilde lage sig en god tur og give sig lidt ro, han er saa utaalmodig til at ville hjem altfor snart. Du maa foreløpig hilse fru Hiorth og takke hjertelig for hendes venlige brev og indbydelse til stadsen, aa nei, vi faar nok være med i tankerne her, men der blir vi ogsaa med fra først til sidst, og vi vil haabe paa et fuldstændigt festreferat. Det er saa morsomt at høre om de foreløbige forberedelser, jeg synes at se altsamment, gid jeg kunde været med. Jeg vil nu prøve at faa skrevet selv lidt til fru Hiorth, men foreløpig maa du hilse.

I dag, bededag, har vi rigtig ruskeveir, fint regn og vestenvind, som vi trods det ikke smager, dog glædede os os over, som nu det lakker mod aften sner det af alle kræfter igjen huttetu! Børnene har været meget forkjølede allesammen og der har været stor spænding i anledning børneballet hos bedstefar, om de kunde komme med, da de sogar laae 4 paa engang 2 dage før. Desværre Inga maatte være hjemme, da hun fik erklæret bronchit natten før, og hun ligger endnu, men er noksaa kjæk og fornøiet nu. Ballet gikk ellers meget godt af sig og de deltagendes fryd var meget stor. Ja bedstefar beskriver vel selv om stads, saa jeg begynder ikke derpaa.

Mønnichens reiser tirsdag til Christiania, og i den anledning har de turet adskilligt, saaledes var ogsaa jeg med i stort fint selskab hos doktor Kaurins tirsdag. Ellers er jo vi i ro, vi bare hører hist og herfra om selskabelighed. Du maa fortelle Erika at Ingeborg Aslak i disse dage har faaet sin 8de og er kjæk og modig. Aa nei hvor morsomt det skal blive at faa Erika op her igjen, give I vilde slaa eder lidt til ro da.

Vi faar ikke indlevere post nogen helligdag nu mer her, de breve, som skal sendes de dage, maa skrives halvandet døgn før, her er almindelig misfornøielse med postmesteren. Jeg maa saaledes hen til Expeditør Knudsen og faa ham til velvillidt at tage brevet med om bord. I dag læste jeg papas brev fra dig, og deri ser jeg at sagfører Bech ogsaa har mistet sin lille Gut, det var vel en stor Sorg for fru Berensen tænker jeg.

Naar du skriver saa maa du beskrive din bolig, hvor vender den hen, ligger den mod voldene, ser man Kragerøien eller svenskekysten eller Vestbyen, eller ligger den midt inde i de stille gader? Hils fru Hiorth og sig hende at noget saa storartet som en hest, tror jeg ikke vi saa i den by, vi blev da oplivet ved synet af en høne! Ligger huset henimod commandantboligen? Fortæl og beskriv.

I dag er gamle Jan Rudi død 8(+) aar gammel, konen er ogsaa meget daarlig og skal nok paa fattigvæsenet nu. Jeg har faaet brev fra Hanna Hoffmann i Tronhjem, om det var mulig at skaffe hende plads i et hus , hvor hun vilde være til nytte i hva som forfaldt, spørg fru Hiorth om hun skulde vide nogen som trængte en saadan, jeg ved nu ingen her da, kanske der nede? End f.ex fru Bjørneby eller lignende? Hun er baade pen og hyggelig og musikalsk og fordringsfri.

Nu lev vel nu nu faar I vel forhåbentlig snart mundtlige hilsener fra os alle gjennem bedstefar. Alle børnene beder hilse onkel. Store Louise vil skrive selv, foreløpig hilser hun ved mig. Karl har faaet sin - dulgt kjærlighed, - saa fin saa - fra brødrene Hals, du faar vel et exemplar med tiden tænker jeg. Han componerer stadig stykker for violin og piano, saa vi haaber det maa gaa godt. Lev vel nu da, hils Erika og Karen og Hiorths kjærlig og gid du nu maa have en god fødselsdag, og være frisk.

Din søster Ragnhild 		Brinchmann, Ragnhild "Brinchmann-Hansen" (I393)
 
12198 Molde, 27 aug. 1889.

Mine kjære børn!

Jeg havde i grunden tænkt at opsætte mit skriveri til jeg fik høre, at Hanna og Henny med alt sit var komne vel frem, men da især Christopher og Erika, hvem jeg længe har skyldt brev, derved muligens vilde komme til at vente for længe, tager jeg forhåbningerne om de rejsendes lykkelige fremkomst i vishedens sted, og sender allerede idag nogle linjer, af hvilke da den første kan indeholde den tidende, at alt her er vel. Ragnhild med Olaf returnerede lørdag fra den store Trondhjems-tur, fulde af oplevelser, og igår 8 dage kom Louise hjem fra Strømme med sine, også i god behold, og er nu midlertidig installerede hos Macé, indtil de senere kan få flytte ind i den af Schistad nu benyttede bekvemmelighed (Rasmus Olsens forrige).
Men lad mig først takke for de modtagne breve, Chrs & Ls fra Paris, Ls fra Oxford, Chrs & Erikas, samt senere Chrs fra Frstad, og Hannas fra Halten. Jeg hører nemlig af R., at H. ikke på Halten (eller Frøgen) har modtaget de 3 dagbøger, jeg sendte hende did om Sofies & Assis leben her. Fuldstændig besvarelse af så mange breve kan jeg idag ikke åræstere; jeg får væsentlig indskrænke mig til at mitificere den glæde, jeg har følt ved tid efter anden og fra de forskjellige steder at høre om eders gode befindende, det jeg vil håbe fremdeles varer.
Ludvig klager over ikke at være oversvømmet med breve i sin udlændighedstilstand (d.e. breve fra mig, thi Henny har da skrevet – og fået – nok); men han må dog indse, at netop dette, at jeg vidste, at han fra endnu bedre hold blev holdt à jour med livet her, virkede til, at jeg anså mig fritagen fra at skrive, især da jeg ikke havde andre fakta at meddele end de, han fik fra Henny.

Du takker, L., for den godhed, jeg viste Henny; jeg vil ikke tro, at der heri ligger nogen finte, uagtet jeg kunde være sterkt fristet dertil, da jeg hos mig selv føler, at det var så såre lidet, jeg gjorde og kunde gjøre for hende, hvem jeg formelig syntes det var en synd at drage bort fra de såmeget kjærere og ialfald på materielle velgjerninger så langt rigere omgivelser, hvori hun her færdedes. Hun er jo så lykkelig her at have et i alle henseender så godt forældrehjem og en krans af venner og venninder, der kappedes om at vise hende kjærlighed i form af indbydelser til matinéer, dinéer, souperer og gouterer, ligesom hun jo glædede sig i jævnligt besøg til Aspelunden, hvor hun kunde sidde med sin lille Alexander krabbende om sig på græsplenerne dels alene og dels i selskab med små sødskenbørn, på hvem der også dryppede selskaber og kjøreture med - Blakken - hvilken nok særlig Assi Brekke mindes. Hos mig var der jo, især efterat Knud & H. var rejset, ikke stor hygge at give, så meget mere som mit hele husstel var derangeret på grund af udflytning formedelst maling af 2 værelser (hvori endnu ikke er indflyttet). Men de små visiter, Henny aflagde mig, var mig altid overmåde kjære og det i end højere grad, fordi hun altid medbragte det lille pragtexemplar af min eneste sønnesøn, der fra første stund af tog farfaderens hjærte med storm, så meget mere som jeg så, at den lille friske, vakkre og snille gut altid med glæde gik til mig og med udtryk af savn gik fra mig, - men herom vil Henny bedre kunne give mundtlig beretning.

Dog – jeg har opsat min skrivning til sidste poststund og må derfor fatte mig i korthed, idet jeg væsentlig af hensyn til Chr., der intet har hørt herfra siden sin hjemkomst, meddeler en udskrift af de notitser, jeg hat gjort om mine sommeroplevelser:

8de juli kom Knud hid med det lille dampskib - Thomas Angell - fra Xsund.
13/7: Tur til Gjermundnes pr. dampskib Rauma med Ragnhild + 4 børn, Karl & Louise + 2 børn, Knud & Hanna med sine 2 samt Henny. Hensigten – at få lejet sommer-lokale til Bjørsets, mislykkedes (hvorfor de senere måtte drage til det mindre trivelige sted Strømme på Vågstranden). På did- og hjemrejse så vi keiser Vilhelm II på sit - Hohenzollern - dampe ind og ud fjorden.
Den 14/7 begyndte på Tollholmen en skovbrand, der varede flere dage og afskovede den vestlige 3djepart af holmen.
Den 17/7 kom Marenjohanne (Gottfrsdr) Hoffmann hid fra Xrsund, og afrejste den 26de til Ålesund, hvorfra hun 4-5 dage senere returnerede til 1 dags ophold her hos Leths, inden hun for alvor satte kursen nordover igjen til Xrsund, Thjem og Askedalen, hvorfra hun drog sydover samme dag, som Ragnhild kom hjem.
Den 23/7 gjorde jeg i mine 2 både en tur til Gjertøen med alle mine, småt og stort (undtagen Trygve og Alexr Brinchmann), samt Louise Rønneberg + de to ældste småpiger (Anna & Elisabeth).
Den 28/7 om aftenen pr. - Finnmarken - rejste Knud & Hanna via Bejan, Frøyen til Halten, hvorhen de ankom efter 2 dages krydsning over havstykket mellem Frøyen & Halten.
Den 1/8 rejste Karl & Louise med sine 3 børn samt Dødød og Alexr Hansen til Strømme. 3/8 var Hagbarth & Laura her på gjennemrejse til Xrsund fra Valdalen, hvor de havde tildraget 3-4 uger.
Den 8/8 besøg af cand. theol. Hagen og Fredrikke (Chrsdr) Brinchmann på tur til Geiranger, og den 12/8 her på hjemtur (middag hos mig).
Den 9/8 aftenbesøg af Bratsch.
Den 14/8 tur til Varden med Olaf og Louise Hansen samt Sofie & Assi Brekke, foruden min husholderske Ellida Ellingsen og Assis barnepige Severine Strande, (kaldet - Sauer); Assi klarede sig nokså godt, men måtte dog lejes den hele vej, medens Louise & Sofie sprang som gemser op og ned af fjeldet.
Den 16/8 gjorde jeg med Olaf og Ellida en ufsetur til Midtfjordsskullen, roet af Lars Ass’ i dennes båd (6 ufs). Den 16/8 om aftenen rejsede Brekkes børn gelejdede af Ragnhil & Olaf til Trhjem, hvorfra de to sidste returnerede den 24/8 om aftenen.
Den 17/8 her med lille Visse til Strømme, hvorfra vi hjemhentede Dødød og Alexr Hansen, medens Karl & Louise kom efter med sine børn den 19de.
Den 22/8 tur med Rs hjemmeværende 3 yngste til Gjertøen og den 23-24/8 tur med de samme og Ellida i båd til Haukebø, derfra på langvogn til Mevold, hvor overnattides og hvor vi efter endt aftensmåltid så Ona fyr brænde; dagen efter vendte vi tilbage til Haukebø, hvor vi fandt - Valkyrien - igjen og sejlede hjem, hvor vi kom kl.2 middag. Heldigvis havde vi både på ud- og på hjemtur strygende fordevind, der på indgående endog var så sterk, at den satte høj sø, hvorfor Visse blev søsyg, dog kun forbigående. Om aftenen kom som sagt R. hjem.

Til disse korte træk hørte egentlig også en beskrivelse af den hurlumhej, det har været her i andledn. af mine værelsers maling og især på grund af den store omkalfatring med storstuens nedrivelse og gjenopførelse samt diverse vægges, brandmures og gulves nedbrydning og (endnu ikke fulbyrdede) restiturion i Rs hus, hvorfor hun og børnene har måttet ligge hos mig – men en udtømmende beskrivelse af al den Jerusalems forstyrrelse vilde kræve ligesåmange dage som jeg nu har minister at disponere over.

Efter 2 dages exercitie begyndte skolen for alvor igjen igår, Olaf i V e, Dødød i III og Alexr i I (selv 14de). Med længsel venter jeg at høre fra eder alle, mest dog fra Frstad om den store begivenhed. Gud med eder.

Eders trofaste fader A.Brinchmann 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
12199 Molde, 27 aug. 1889.

Mine kjære børn!

Jeg havde i grunden tænkt at opsætte mit skriveri til jeg fik høre, at Hanna og Henny med alt sit var komne vel frem, men da især Christopher og Erika, hvem jeg længe har skyldt brev, derved muligens vilde komme til at vente for længe, tager jeg forhåbningerne om de rejsendes lykkelige fremkomst i vishedens sted, og sender allerede idag nogle linjer, af hvilke da den første kan indeholde den tidende, at alt her er vel. Ragnhild med Olaf returnerede lørdag fra den store Trondhjems-tur, fulde af oplevelser, og igår 8 dage kom Louise hjem fra Strømme med sine, også i god behold, og er nu midlertidig installerede hos Macé, indtil de senere kan få flytte ind i den af Schistad nu benyttede bekvemmelighed (Rasmus Olsens forrige).
Men lad mig først takke for de modtagne breve, Chrs & Ls fra Paris, Ls fra Oxford, Chrs & Erikas, samt senere Chrs fra Frstad, og Hannas fra Halten. Jeg hører nemlig af R., at H. ikke på Halten (eller Frøgen) har modtaget de 3 dagbøger, jeg sendte hende did om Sofies & Assis leben her. Fuldstændig besvarelse af så mange breve kan jeg idag ikke åræstere; jeg får væsentlig indskrænke mig til at mitificere den glæde, jeg har følt ved tid efter anden og fra de forskjellige steder at høre om eders gode befindende, det jeg vil håbe fremdeles varer.
Ludvig klager over ikke at være oversvømmet med breve i sin udlændighedstilstand (d.e. breve fra mig, thi Henny har da skrevet – og fået – nok); men han må dog indse, at netop dette, at jeg vidste, at han fra endnu bedre hold blev holdt à jour med livet her, virkede til, at jeg anså mig fritagen fra at skrive, især da jeg ikke havde andre fakta at meddele end de, han fik fra Henny.

Du takker, L., for den godhed, jeg viste Henny; jeg vil ikke tro, at der heri ligger nogen finte, uagtet jeg kunde være sterkt fristet dertil, da jeg hos mig selv føler, at det var så såre lidet, jeg gjorde og kunde gjøre for hende, hvem jeg formelig syntes det var en synd at drage bort fra de såmeget kjærere og ialfald på materielle velgjerninger så langt rigere omgivelser, hvori hun her færdedes. Hun er jo så lykkelig her at have et i alle henseender så godt forældrehjem og en krans af venner og venninder, der kappedes om at vise hende kjærlighed i form af indbydelser til matinéer, dinéer, souperer og gouterer, ligesom hun jo glædede sig i jævnligt besøg til Aspelunden, hvor hun kunde sidde med sin lille Alexander krabbende om sig på græsplenerne dels alene og dels i selskab med små sødskenbørn, på hvem der også dryppede selskaber og kjøreture med - Blakken - hvilken nok særlig Assi Brekke mindes. Hos mig var der jo, især efterat Knud & H. var rejset, ikke stor hygge at give, så meget mere som mit hele husstel var derangeret på grund af udflytning formedelst maling af 2 værelser (hvori endnu ikke er indflyttet). Men de små visiter, Henny aflagde mig, var mig altid overmåde kjære og det i end højere grad, fordi hun altid medbragte det lille pragtexemplar af min eneste sønnesøn, der fra første stund af tog farfaderens hjærte med storm, så meget mere som jeg så, at den lille friske, vakkre og snille gut altid med glæde gik til mig og med udtryk af savn gik fra mig, - men herom vil Henny bedre kunne give mundtlig beretning.

Dog – jeg har opsat min skrivning til sidste poststund og må derfor fatte mig i korthed, idet jeg væsentlig af hensyn til Chr., der intet har hørt herfra siden sin hjemkomst, meddeler en udskrift af de notitser, jeg hat gjort om mine sommeroplevelser:

8de juli kom Knud hid med det lille dampskib - Thomas Angell - fra Xsund.
13/7: Tur til Gjermundnes pr. dampskib Rauma med Ragnhild + 4 børn, Karl & Louise + 2 børn, Knud & Hanna med sine 2 samt Henny. Hensigten – at få lejet sommer-lokale til Bjørsets, mislykkedes (hvorfor de senere måtte drage til det mindre trivelige sted Strømme på Vågstranden). På did- og hjemrejse så vi keiser Vilhelm II på sit - Hohenzollern - dampe ind og ud fjorden.
Den 14/7 begyndte på Tollholmen en skovbrand, der varede flere dage og afskovede den vestlige 3djepart af holmen.
Den 17/7 kom Marenjohanne (Gottfrsdr) Hoffmann hid fra Xrsund, og afrejste den 26de til Ålesund, hvorfra hun 4-5 dage senere returnerede til 1 dags ophold her hos Leths, inden hun for alvor satte kursen nordover igjen til Xrsund, Thjem og Askedalen, hvorfra hun drog sydover samme dag, som Ragnhild kom hjem.
Den 23/7 gjorde jeg i mine 2 både en tur til Gjertøen med alle mine, småt og stort (undtagen Trygve og Alexr Brinchmann), samt Louise Rønneberg + de to ældste småpiger (Anna & Elisabeth).
Den 28/7 om aftenen pr. - Finnmarken - rejste Knud & Hanna via Bejan, Frøyen til Halten, hvorhen de ankom efter 2 dages krydsning over havstykket mellem Frøyen & Halten.
Den 1/8 rejste Karl & Louise med sine 3 børn samt Dødød og Alexr Hansen til Strømme. 3/8 var Hagbarth & Laura her på gjennemrejse til Xrsund fra Valdalen, hvor de havde tildraget 3-4 uger.
Den 8/8 besøg af cand. theol. Hagen og Fredrikke (Chrsdr) Brinchmann på tur til Geiranger, og den 12/8 her på hjemtur (middag hos mig).
Den 9/8 aftenbesøg af Bratsch.
Den 14/8 tur til Varden med Olaf og Louise Hansen samt Sofie & Assi Brekke, foruden min husholderske Ellida Ellingsen og Assis barnepige Severine Strande, (kaldet - Sauer); Assi klarede sig nokså godt, men måtte dog lejes den hele vej, medens Louise & Sofie sprang som gemser op og ned af fjeldet.
Den 16/8 gjorde jeg med Olaf og Ellida en ufsetur til Midtfjordsskullen, roet af Lars Ass’ i dennes båd (6 ufs). Den 16/8 om aftenen rejsede Brekkes børn gelejdede af Ragnhil & Olaf til Trhjem, hvorfra de to sidste returnerede den 24/8 om aftenen.
Den 17/8 her med lille Visse til Strømme, hvorfra vi hjemhentede Dødød og Alexr Hansen, medens Karl & Louise kom efter med sine børn den 19de.
Den 22/8 tur med Rs hjemmeværende 3 yngste til Gjertøen og den 23-24/8 tur med de samme og Ellida i båd til Haukebø, derfra på langvogn til Mevold, hvor overnattides og hvor vi efter endt aftensmåltid så Ona fyr brænde; dagen efter vendte vi tilbage til Haukebø, hvor vi fandt - Valkyrien - igjen og sejlede hjem, hvor vi kom kl.2 middag. Heldigvis havde vi både på ud- og på hjemtur strygende fordevind, der på indgående endog var så sterk, at den satte høj sø, hvorfor Visse blev søsyg, dog kun forbigående. Om aftenen kom som sagt R. hjem.

Til disse korte træk hørte egentlig også en beskrivelse af den hurlumhej, det har været her i andledn. af mine værelsers maling og især på grund af den store omkalfatring med storstuens nedrivelse og gjenopførelse samt diverse vægges, brandmures og gulves nedbrydning og (endnu ikke fulbyrdede) restiturion i Rs hus, hvorfor hun og børnene har måttet ligge hos mig – men en udtømmende beskrivelse af al den Jerusalems forstyrrelse vilde kræve ligesåmange dage som jeg nu har minister at disponere over.

Efter 2 dages exercitie begyndte skolen for alvor igjen igår, Olaf i V e, Dødød i III og Alexr i I (selv 14de). Med længsel venter jeg at høre fra eder alle, mest dog fra Frstad om den store begivenhed. Gud med eder.

Eders trofaste fader A.Brinchmann 		Family: Christopher Bernhoft Brinchmann / Erika Wilhelmine Hiorth, "Brinchmann" (F21)
 
12200 Molde, 27 aug. 1889.

Mine kjære børn!

Jeg havde i grunden tænkt at opsætte mit skriveri til jeg fik høre, at Hanna og Henny med alt sit var komne vel frem, men da især Christopher og Erika, hvem jeg længe har skyldt brev, derved muligens vilde komme til at vente for længe, tager jeg forhåbningerne om de rejsendes lykkelige fremkomst i vishedens sted, og sender allerede idag nogle linjer, af hvilke da den første kan indeholde den tidende, at alt her er vel. Ragnhild med Olaf returnerede lørdag fra den store Trondhjems-tur, fulde af oplevelser, og igår 8 dage kom Louise hjem fra Strømme med sine, også i god behold, og er nu midlertidig installerede hos Macé, indtil de senere kan få flytte ind i den af Schistad nu benyttede bekvemmelighed (Rasmus Olsens forrige).
Men lad mig først takke for de modtagne breve, Chrs & Ls fra Paris, Ls fra Oxford, Chrs & Erikas, samt senere Chrs fra Frstad, og Hannas fra Halten. Jeg hører nemlig af R., at H. ikke på Halten (eller Frøgen) har modtaget de 3 dagbøger, jeg sendte hende did om Sofies & Assis leben her. Fuldstændig besvarelse af så mange breve kan jeg idag ikke åræstere; jeg får væsentlig indskrænke mig til at mitificere den glæde, jeg har følt ved tid efter anden og fra de forskjellige steder at høre om eders gode befindende, det jeg vil håbe fremdeles varer.
Ludvig klager over ikke at være oversvømmet med breve i sin udlændighedstilstand (d.e. breve fra mig, thi Henny har da skrevet – og fået – nok); men han må dog indse, at netop dette, at jeg vidste, at han fra endnu bedre hold blev holdt à jour med livet her, virkede til, at jeg anså mig fritagen fra at skrive, især da jeg ikke havde andre fakta at meddele end de, han fik fra Henny.

Du takker, L., for den godhed, jeg viste Henny; jeg vil ikke tro, at der heri ligger nogen finte, uagtet jeg kunde være sterkt fristet dertil, da jeg hos mig selv føler, at det var så såre lidet, jeg gjorde og kunde gjøre for hende, hvem jeg formelig syntes det var en synd at drage bort fra de såmeget kjærere og ialfald på materielle velgjerninger så langt rigere omgivelser, hvori hun her færdedes. Hun er jo så lykkelig her at have et i alle henseender så godt forældrehjem og en krans af venner og venninder, der kappedes om at vise hende kjærlighed i form af indbydelser til matinéer, dinéer, souperer og gouterer, ligesom hun jo glædede sig i jævnligt besøg til Aspelunden, hvor hun kunde sidde med sin lille Alexander krabbende om sig på græsplenerne dels alene og dels i selskab med små sødskenbørn, på hvem der også dryppede selskaber og kjøreture med - Blakken - hvilken nok særlig Assi Brekke mindes. Hos mig var der jo, især efterat Knud & H. var rejset, ikke stor hygge at give, så meget mere som mit hele husstel var derangeret på grund af udflytning formedelst maling af 2 værelser (hvori endnu ikke er indflyttet). Men de små visiter, Henny aflagde mig, var mig altid overmåde kjære og det i end højere grad, fordi hun altid medbragte det lille pragtexemplar af min eneste sønnesøn, der fra første stund af tog farfaderens hjærte med storm, så meget mere som jeg så, at den lille friske, vakkre og snille gut altid med glæde gik til mig og med udtryk af savn gik fra mig, - men herom vil Henny bedre kunne give mundtlig beretning.

Dog – jeg har opsat min skrivning til sidste poststund og må derfor fatte mig i korthed, idet jeg væsentlig af hensyn til Chr., der intet har hørt herfra siden sin hjemkomst, meddeler en udskrift af de notitser, jeg hat gjort om mine sommeroplevelser:

8de juli kom Knud hid med det lille dampskib - Thomas Angell - fra Xsund.
13/7: Tur til Gjermundnes pr. dampskib Rauma med Ragnhild + 4 børn, Karl & Louise + 2 børn, Knud & Hanna med sine 2 samt Henny. Hensigten – at få lejet sommer-lokale til Bjørsets, mislykkedes (hvorfor de senere måtte drage til det mindre trivelige sted Strømme på Vågstranden). På did- og hjemrejse så vi keiser Vilhelm II på sit - Hohenzollern - dampe ind og ud fjorden.
Den 14/7 begyndte på Tollholmen en skovbrand, der varede flere dage og afskovede den vestlige 3djepart af holmen.
Den 17/7 kom Marenjohanne (Gottfrsdr) Hoffmann hid fra Xrsund, og afrejste den 26de til Ålesund, hvorfra hun 4-5 dage senere returnerede til 1 dags ophold her hos Leths, inden hun for alvor satte kursen nordover igjen til Xrsund, Thjem og Askedalen, hvorfra hun drog sydover samme dag, som Ragnhild kom hjem.
Den 23/7 gjorde jeg i mine 2 både en tur til Gjertøen med alle mine, småt og stort (undtagen Trygve og Alexr Brinchmann), samt Louise Rønneberg + de to ældste småpiger (Anna & Elisabeth).
Den 28/7 om aftenen pr. - Finnmarken - rejste Knud & Hanna via Bejan, Frøyen til Halten, hvorhen de ankom efter 2 dages krydsning over havstykket mellem Frøyen & Halten.
Den 1/8 rejste Karl & Louise med sine 3 børn samt Dødød og Alexr Hansen til Strømme. 3/8 var Hagbarth & Laura her på gjennemrejse til Xrsund fra Valdalen, hvor de havde tildraget 3-4 uger.
Den 8/8 besøg af cand. theol. Hagen og Fredrikke (Chrsdr) Brinchmann på tur til Geiranger, og den 12/8 her på hjemtur (middag hos mig).
Den 9/8 aftenbesøg af Bratsch.
Den 14/8 tur til Varden med Olaf og Louise Hansen samt Sofie & Assi Brekke, foruden min husholderske Ellida Ellingsen og Assis barnepige Severine Strande, (kaldet - Sauer); Assi klarede sig nokså godt, men måtte dog lejes den hele vej, medens Louise & Sofie sprang som gemser op og ned af fjeldet.
Den 16/8 gjorde jeg med Olaf og Ellida en ufsetur til Midtfjordsskullen, roet af Lars Ass’ i dennes båd (6 ufs). Den 16/8 om aftenen rejsede Brekkes børn gelejdede af Ragnhil & Olaf til Trhjem, hvorfra de to sidste returnerede den 24/8 om aftenen.
Den 17/8 her med lille Visse til Strømme, hvorfra vi hjemhentede Dødød og Alexr Hansen, medens Karl & Louise kom efter med sine børn den 19de.
Den 22/8 tur med Rs hjemmeværende 3 yngste til Gjertøen og den 23-24/8 tur med de samme og Ellida i båd til Haukebø, derfra på langvogn til Mevold, hvor overnattides og hvor vi efter endt aftensmåltid så Ona fyr brænde; dagen efter vendte vi tilbage til Haukebø, hvor vi fandt - Valkyrien - igjen og sejlede hjem, hvor vi kom kl.2 middag. Heldigvis havde vi både på ud- og på hjemtur strygende fordevind, der på indgående endog var så sterk, at den satte høj sø, hvorfor Visse blev søsyg, dog kun forbigående. Om aftenen kom som sagt R. hjem.

Til disse korte træk hørte egentlig også en beskrivelse af den hurlumhej, det har været her i andledn. af mine værelsers maling og især på grund af den store omkalfatring med storstuens nedrivelse og gjenopførelse samt diverse vægges, brandmures og gulves nedbrydning og (endnu ikke fulbyrdede) restiturion i Rs hus, hvorfor hun og børnene har måttet ligge hos mig – men en udtømmende beskrivelse af al den Jerusalems forstyrrelse vilde kræve ligesåmange dage som jeg nu har minister at disponere over.

Efter 2 dages exercitie begyndte skolen for alvor igjen igår, Olaf i V e, Dødød i III og Alexr i I (selv 14de). Med længsel venter jeg at høre fra eder alle, mest dog fra Frstad om den store begivenhed. Gud med eder.

Eders trofaste fader A.Brinchmann 		Brinchmann, Jacob Ludvig Hoffmann (I33)
 

      «Prev «1 ... 240 241 242 243 244 245 246 247 248 ... 324» Next»

This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0, written by Darrin Lythgoe © 2001-2024.

Maintained by Tor Kristian Zinow.