Zinow Genealogy Website

The history of the Norwegian Zinow family, and their connected families of Lorentzen, Hugaas, Schøyen, Møller, Skrogstad, Høyem, Reitan, Brinchmann, Sværen, Harbo, Bernhoft, Hiorth, Linge, Tjomsaas, Cudrio, Borlaug, Husabø, Børsheim, Coucheron, Irgens etc. ...and for our beautiful long-haired dachshund; Tina

Notes

Matches 15,851 to 15,900 of 16,202

#	Notes	Linked to
15851	Verdal, Nord-Trøndelag? Foreldre: Edvard Teodorsen Melby og Bina Margrete Høgås.	Melbye, Elen Anna "Skrogstad" (I4615)
15852	Verftet på Åsgårdstranden på Kråkerøy. Ved begynnelsen av 1800-tallet drev losoldermann Jacob Buvig, som den gang eide Åsgård, verftvirksomhet ved stranden. Trolig var det mest reparasjoner og kjølhalinger han drev med der. I 1820 solgte enken etter losoldermannen verftet til skipper og reder Peter Grønner, og det ble mer fart over virksomheten. Peter Grønner bosatte seg på verftet og kalte sin bolig der Gibraltar. Ved Grønners død gikk eierskapet over til den framgangsrike trelasthandleren Peter Gelertsen. Han ansatte i 1849 Georg A. Stousland som skipsbyggermester. Skip ble bygget, men det var imidlertid fortsatt vedlikehold og kjølhaling som dominerte virksomheten ved verftet så lenge det eksisterte. Den 9.januar 1865 døde konsul Peter Gellertsen, og den 19.januar ble Niels Jiorth firmaets bestyrer, forretningsfører og prokurist, idet enken fortsatte firmaets drift til dette årets utgang. Fra nyttår 1866 meddelte enken, Sophie Gelertsen, i en kunngjøring at Niels Severin Hiorth i følge testamentarisk bestemmelse av hennes avdøde mann skulle fortsette forretningen for egen regning under uforandret firma: Fredrikstad den 31te December 1865. Jeg tillader mig herved at underrette Dem om at de af min afdøde Mand og senere af mig, under Firma Peter Gelertsen & Co. drevne Trælastforretninger i Fredrikstad fra idag af ophører for min Regning, hvorimod Herr Niels S. Hiorth, der i et Tidsrum af henved 19 Aar har været beskjæftiget i Firmaet, ifølge testamentarisk Bestemmelse af min afdøde Mand, fra 1ste Januar næste Aar fortsætter Forretningene for egen Regning under uforandret Firma. Idet jeg aflægger min Tak for den Tillid der er bleven Firmaet til deel under dets forrige Chef, haaber jeg at samme fremdeles maa overføres paa den nye Indehaver, og tegner Ærbødigst Sophie Gelertsen. Fredrikstad den 1ste Januar 1866. I Henhold til omstaaende Circulære er jeg herved saa fri at underrette Dem om, at jeg fra idag af under Firma Peter Gelertsen & Co. fortsætter Trælastforretningene hersteds for egen Regning. Haabende at den Firmaet hidtil viste Tillid fremdeles maa blive det tildeel, beder jeg Dem behagelig at ville bemærke min Underskrift og tegner Ærbødigst Niels S. Hiorth. Verftet ble også overtatt av Niels, i kompaniskap med skipsbyggmester Georg A. Stousland, Gelertsens mangeårige medarbeidere. Den 1.mai 1865 tilskriver de to gode vennene Hiorth og Stousland sine forretningsforbindelser som følger: Vi tillade os herved at underrette Dem om at vi fra idag af i Fællesskab have overtaget D'Hrr. Peter Gelertsen & Co. forhen tilhørende Skibsværft paa Kragerøen ved Fredrikstads Forstad, og at den hidtil drevne Virksomhed fremdeles vil blive fortsat under Firma Kragerøens Værft. Idet vi smigre os med at den Tillid der er bleven Værftet tildeel under de forrige Eiere, ogsaa overføres paa det nye Firma, anbefale vi os fremdeles til Udførelse af alle Slags Skibsreparationer med Tilføiende at Værftet stedse er forsynet med et tilstrækkeligt Forraad af gode og tørre Materialier. Værftet løbende Forretninger overtages af medundertegnede Hiorth, som tillige undertegner pr. Procura, og idet vi bede Dem bemærke Underskriften tegner vi Ærbødigst Niels S.Hiorth Georg A.Stousland Herr Niels S.Hiorth vil undertegne: pr.pr. Kragerøens Værft Niels S. Hiorth. Sammen kunne Hiorth og Stousland i 1874 anmelde til firmaregisteret Kragerøens Verft. Det het at Gjenstanden for dets Forretning er Bygning og Reparasjon av Skibe, samt Handel med de samme vedrørende Gjenstande. På verftet kom de nesten utelukkende til å befatte seg med reparasjoner. Verftet drev vesentlig med nettopp dette og forandringer av fartøyer, hvorav det hver vinter lå dusinvis i opplag i Fredrikstad havnedistrikt. For en mindre del drevverftet også med nybygging. Verftet hadde avdelingskontor på Kråkerøy, men hovedkontoret lå i Fredrikstad. I denne stillingen fortsatte Niels til han i 1876 avviklet forretningen, og ble tilknyttet som kontorsjef i firmaet J.N.Jacobsen & co. I 1870-årene gikk den ene halvparten av eiendommen til det nystartede Fredrikstad Mekaniske Verksted (FMV eller Krana), og sist i 1880-årene gikk også resten av det gamle verftet samme veien. I slutten av 1890-årene rykket den nye tid også inn på den resterende delen av den gamle eiendommen Gibraltar. Og dermed var det gamle verftets saga ute.	Hiorth, Niels Severin (I25)
15853	Verk: Døpefont i Majorstuen kirke.	Osen, Aasa Rigmor "von Hanno" (I14462)
15854	Verk: Beskrivelse over Stavanger Amt i Norge. I. Deel (København, 1779). Utgitt anonymt.	Hansen Arentz, Hans (I2361)
15855	At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld.	Living (I18587)
15856	Verker: 1. Bemærkninger over Norges Grundlov af 4de November 1814, 1815. Steenbuchs viktigste bidrag til norsk rettsforskning var Bemærkninger over Norges Grundlov af 4de November 1814 fra 1815. Denne boken var det nye Norges første arbeid om grunnloven slik den ble endret som følge av unionen med Sverige høsten 1814. Boken gir først en fin innføring i den nye grunnlovens prinsipper. Her slutter Steenbuch seg til den naturretts- og opplysningstidstenkning som lå til grunn for forfatningen. Bokens andre del gir en systematisk tolkning av Grunnlovens paragrafer. I disse tolkningene viser Steenbuch seg som en forsvarer av Stortingets stilling overfor kongemakten. Dette preget også hans neste bok, Anmærkninger ved Constitutionsforslagerne af 1815 og 1816. Et Bidrag til Grundlovens Fortolkning. 2. Anmærkninger ved Constitutionsforslagerne af 1815 og 1816. Et Bidrag til Grundlovens Fortolkning, 1817. 3. Afhandling om hvilke Benævnelser Norges Land, Folket og dets Sprog findes tillagte, 1828 (senere utg. 1834 og 1843).	Steenbuch, Hendrich Lauridtz Nicolay (I2352)
15857	Verlustlisten 1. Weltkrieg, page 4294: Duhme Heinrich (Wernigerode, Harz): Wehrm. Heinrich Duhme fra Werningerode, Harz. Vermisst 15.januar 1915. Liste: Preussen 126. Reserve Infanterie Regiment 30 Kilde: http://des.genealogy.net/search/show/1392205 Verlustlisten 1. Weltkrieg, page 1669: Duhme Heinrich (Wassesleben, Kreis Wernigerode): Jäger Heinrich Duhme fra Wasserleben, Kreis Werningerode. Schwer verwundet 22.oktober 1914. Liste: Preussen 57. Reserve Jäger Batallion 4 Kilde: http://des.genealogy.net/search/show/467018 Heinrich Duhme (2.oktober 1892, Wasserleben). Schwer verwundet, vermisst 3.februar 1917. Liste: Preussen 750. Kilde: http://des.genealogy.net/search/show/5497581	Duhme, Heinrich (I129)
15858	Vermandois	av Vermandois, Hugh (I12223)
15859	Vestad	Family: Hans Michael Johannessen Klingenberg / Hedevig (Hedvig) Nilsdatter Lossius, "Klingenberg" (F1277)
15860	Vestby kirkebok august 1785.	Family: Hans Delyes, "Delijes" / Karen Jørgensdatter, "Delyes" (F3946)
15861	Vesten?	Lauritsen Blix, Mogens (I2788)
15862	Vester Mellerup. Foreldre var Christen Jensen Bastholm og Anna Rasmusdatter Sommerfeldt.	Christensdatter Bastholm, Geirtrud "Coucheron" (I13518)
15863	Vesterø sogn, Læsø.	Schou, Berthel (I6950)
15864	Vestre Aker	Heiberg, Ørnulf (I2667)
15865	Vestre gade 234 var adressen når sønnen Fritjof sto konfirmant.	Stenersdatter Moejet, Gunhild Marie "Bjurvald" (I123)
15866	Vestre gravlund.	Brinchmann, Ludvig (I487)
15867	Vestre gravlund.	Heyerdahl, Fredrikke Sophie Schwabe "Brinchmann" (I493)
15868	At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld.	Living (I17434)
15869	Vestre Spone.	Wærsted, Bolette "Johansen" (I20323)
15870	At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld.	Family: Vetle Tarjersen Åbø / Living (F7118)
15871	Veø Kirkebog 1722 13/5 blev min (dvs. Præsten E. Leganger) lille Søn: Hans Steenbuch døbt af Hr. Otto Friis. tls Inger Margrethe Hr. Otthos, Demosll. Elizabeth Engelhart, Fogden Børge Eeg, Ole Henrichsøn Sylbius, Studiosus Andreas Schjelderup.	Eriksen Steenbuch, Hans (I2345)
15872	Vi boede i Lies Gaard til 15de Octbr. 1855, da vi flyttede til Farver Olsens nye Leiegaard paa Røisen (Matr.No. 214). Vi bleve derved Naboer til mine Forældre, fik alle vore Værelser til Solsiden og en herlig Udsigt, medens vi før havde manglet baade Sol og Udsigt, og erholdt et meget større Locale; men Marenjohanne fjernedes fra sit Forældrehjem der laa i den motsatte Ende af Byens lange Gade. Dette bevirkede da ogsaa at hun saa meget sjældnere kunde besøge sine Forældre samt Pettersens, hvis Dør hun paa Besøg til hine sjælden gik forbi og hvor hun saavelsom jeg fremdeles nød den samme venlige Modtagelse og Gjæstfrihed som før og senere...	Brinchmann, Alexander (I32)
15873	At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld.	Living (I2769)
15874	Vi finner Barte Coucheron, 39 år gammel, enke etter 1.ekteskap, som logerende i Skien. Hun livnærer seg ved søm.	Coucheron, Bartha Sophia (Berthe Sophie) "Wulff" / "Mannal" / "Manall" (I1049)
15875	Vi finner familien boende under gården Stormoe i folketellingen i 1801: Huusmand med jord (merknad: Sollem) Ole Olsen, 40 år, og hans kone Ingeborg Pedersdatter, 32 år. Begge i sitt 1te egteskab. Barn: Marit Olsdatter, 8 år. Peder Olsen, 6 år. Ole Olsen, 4 år. Anne Olsdatter, 2 år.	Olsen Næsset, Ole "Myrmo" / "Solem" / "Hallanval" (I6749)
15876	Vi finner flere spor etter Otto Friederich Møller i Drøbak. I 1774 leide han bort en tomt på Husvik til tollskriver Friedrich Ditlev Bay. Dette står i - Historien om Kråkebollens far - på badebyen.no.	Bay, Friederich Ditlev (I829)
15877	Vi finner Hilda Marie i 1875-tellingen for 0706 Sandefjord Kretsnr 4 Krets 42 Nordre Ruklegade 263. Herunder finner vi: Mathias Andersen Leieboer gift Farer som Skytter paa Ishavet f.1841 Sandeherred P. Karen Helene Hansen Kone f.1843 Sandeherred P. Hilda Marie Andersen datter f.1869 Sandeherred P. Anton Andersen sønn f.1871 Sandeherred P. Inga Margrethe Andersen datter f.1874 Sandeherred P.	Andersen, Hilda Marie "Bjurvald" (I6826)
15878	Vi hedrer begge mammaene idag, mamma (Torill) og mamman til mamma (Berit)! Dere fortjener en dag til ære for dere! Til neste år (bedre sent enn aldri), skal dere bli invitert bort på morsdagen, så du mamma slipper å lage middagen selv for en gangs skyld! Vi er bortskjemte, og vi vet det! Mange varme klemmer fra Daniel, Sissel, Tina og Helge Johan	Harbo, Torill "Slåtterø" (I5868)
15879	Vi hedrer begge mammaene idag, mamma (Torill) og mamman til mamma (Berit)! Dere fortjener en dag til ære for dere! Til neste år (bedre sent enn aldri), skal dere bli invitert bort på morsdagen, så du mamma slipper å lage middagen selv for en gangs skyld! Vi er bortskjemte, og vi vet det! Mange varme klemmer fra Daniel, Sissel, Tina og Helge Johan	Berit "Harbo" (I5867)
15880	Vi kender heller ikke meget til Jens Barfod, men vi ved da, at han den 13.april 1455, den første søndag efter Påaske, blev adlet af kong Christian 1. Adelsdiplomet lyder således: Wii Christiern med Guds Naade Dannemarckis, Norgis, Wendes oc Gottes Koning, Grefve udj Oldenborg oc Delmenhorst, Gør witterligh alle Mend, som nu er oc komme skal, at Vj for Vor Elskel: Clerch og Tienners Hr. Tyge Terkelsen Cannick i Ribe Bøn skyld, saa oc for Troskab oc villig Tieniste, som denne brefwiiser Jens Barfoed i Seddinge forn. Hr. Tyges Svoger oc hans rette Egtebørn oc Afkomme oss oc Vore Arfwinger oc Effterkommere Konger i Danmarck oc Riget hereffter troligen giøre oc beviise maa, hafve undt oc gifvet, oc under oc gifver med dette Vort obne Bref forn. Jens Barfoed oc hans rette egte Børn oc Afkom Frihed oc Frelse, som andre Ridder oc Svenne udi i vort Rige Danmarck hafve med Skiold oc Hielm til evig Tid, som er en bar Foed j et blaat Feldt i Skiolden oc tu Bøffel Horn hvide oc blaa ofver Kors paa Hielmen effter di som her malet staar, oc Vor oc Cronens Rettighed u forsømmet paa vort fri Bondegods oc Kiøbstad Gods, Thi forbyde Vj alle ihvo de helst ere eller være kunde oc særdeles Fogder oc Embedsmend forskrefne Jens Barfod eller hans rette Egte Barn oc Afkom derudj at hindre eller hindre lade, med Magt que eller u forrette j nogen Maade, under Vor Kongl: Hefn oc Vrede. Datum in Castro Hafniensi, domenica quasimodo geniti Anno Domini Millesimo quadringentisimo quinquagesimo quinto. Vi ser, at han ligesom sin halvbror Markvard får sit våben i farver efter sin mors slægt, Brok, der har en sølvspids på et blåt felt, idet Jens får sit våben med en sølvfod i et blåt felt. På grundlag af diplomets ordlyd kan man antage, at Jens Barfod i 1455 har ejet Sæddinge Storgård i Vester Horne herred, Nørre Nebel sogn; i 1460 var han svend for Otto Nielsen Rosenkrantz og den 30.september 1486 mageskiftede han med Vor Frue domkirke og kapitel i Ribe 5 læs eng i Bolkjær, som ligger vesten for Peder Ebbesens og østen for Jep Nielsens i forannævnte Nebel, hvor de nu bor, og det bol på bjerget ved den nordre ende, som jeg til denne tid har givet skyld af til forannævnte kapitel. Samme år (1486) nævnes han også som vidne på Vester herreds ting. Han må være død før 1493, da hans søn nævnes i forbindelse med de ovennævnte enge. I sognet var Sædding Storgård naturligvis den fornemste, hvor adelsmanden residerede, men i denne sidste del af middelalderen var iøvrigt de fleste gårde i byen beboet af selvejere. Desværre har vi ikke nogle eksakte tal fra Jens Barfods tid, men et par hundrede år senere i 1661 var der 28 gårde og 6 huse med ialt ca.265 indbyggere. På den tid er der ikke flere medlemmer af slægten på storgården, der i 1660 blev delt i 2 gårde. Gården ligger der endnu, lige udenfor Nørre Nebel, men bygningerne er helt nye og man kan stadig med rette kalde den for en storgård. Jens Barfod har sikkert både dyrket jorden og handlet med korn og kvæg, men han har også som væbner været nødt til i rustning, hjelm og med håndvåben at deltage i kongens krigstogter, når denne bød det. Af adelsdiplomet fremgår det endvidere, at Jens Barfod var svoger til kannik i Ribe Tyge Terkildsen, der samme år, den 16.august 1455, fik et kanonikat i Viborg, og muligvis har været søn af den Terkil Pedersen i Føvling, der i 1432 skødede noget gods til Esge Jensen Brok af Essendrop med Albert Barfod som vidne. Forbindelsen videre fra Tyge Terkildsen til kongen kan tænkes at være gået gennem ærkedegnen i Ribe Claus Kristjernsen Frille, der var halvbror til den formående rigsråd Eggert Frille, og det er da heller ikke usandsynligt, at sagnet taler sands, når det fortæller, at Jens Barfod havde lånt kongen nogle penge og at dette forhold var en medvirkende årsag til adelsdiplomet (Rep. Dipl. 30.september 1486, Klevenfeldts saml. I nr. 16 for Jens Barfod og desuden omtales her adelsbreve for Jens Jensen Fredberg 1451 efter biskop Jens af Århus bøn, 1455 for Niels Knutsen for Jørgen Lauresens skyld og 1457 Peter Jensen for Ivan Bryssels skyld. Jens Barfods adelsbrev i Regesta II bd. I nr 5966 d. 13/4 1455 og i Danske Saml. I, 119 samt hos Klevenfeldt). Har i hvert tilfælde 2 sønner. Stamfar Jens fra Nørre Nebel har, om krøniken er sand, lånt en farlig hoben penge til den første Christian, som kvittered ved at gøre gamle Jens til adelsmand. For Jens Barfoed tjente grunker hver gang han med næveklask solgte stude - men de penge tabte efterslægten rask. Samme vej gik adelsskabet, der gik også af i vask. Slægten spredtes over hele landet, rundt i øst og vest. Præster blev de næsten alle, skåret over samme læst. Mange børn og ingen penge. Det er skæbnen for en præst.	Albertsen Barfod, Jens (I15690)
15881	Vi kjenner Kristen Trane som handelsmann i perioden 1590-1599. Den 2.september 1590 (Elgvin, 1956, s.41 og 451) var Kristen Trane med i en klagedeputasjon fra Stavanger til stattholderen (som rådmann eller handelsmann?). Den 22.desember 1595, i 1597 og 20.februar 1598 (Elgvin, 1956, s.41 og Kiellands samlinger pakke 3) importerte Kristen Trane til sammen 86 tønner øl til Stavanger. Den 2.august 1598 (Elgvin, 1956, s.41 og 451) omtales det i et brev til Valkendorf, sendinger fra Kristen Trane til England for 1800 daler. Den 2.juli 1599 i Bergen (NHD for 1599, s.3-6) stevner Lauritz Sandrid Kristen Trane, Kristen Nilsson, Eyler Brynke for et skip han hadde solgt, men ikke fått betaling for. Skipet var solgt i 1597 for 250 riksdaler og 18 alen engelsk (tøystoff). Skipet skulle være på 40 lester, men målte ved levering bare 30 lester. Lauritz tapte saken. Kristen Trane og Kristen Nilsson møtte. Det som skurrer i Kristen Tranes yrkesbeskrivelse over - er at han 6.november 1598 (NHD for 1599, s.236) ble omtalt som borger i Stavanger. Tituleringen her er langt under en ellers finner. Den 4.august 1599 (NHD for 1599, s.243 og NHD, tilleggsbok, s.71) ble det vist til at ærlige og velaktede mann Kristen Trane 18.april 1599 var fogd over Jæren og Dalane og nå (4.august 1599) var han rådmann i Stavanger. Hvorfor var det nødvendig å presisere? Han var jo ført som fogd igjen etterpå. Kan det ha vært mer enn en Kristen Trane helt på slutten av 1500-tallet i Stavanger? Om så, - hvilken av de 2 var Peder Trane bror til?	Christensen Trane, Christen (Christiern) "Tranne" (I9000)
15882	Vi møter Oluff som bruker på Aasen 1610 og 1620, da han begge årene betaler leilendingsskatt 1/2 daler. Leidang 1624 står nevnt på Olluf Aas. I 1627-28 er det Oluff Iffuersen som legger 3 daler i bygselsavgift for Engels Aas. To år senere er brukeren Niels, som kan være en sønn av Oluff.	Iffuersen Aasen, Oluff (I2542)
15883	At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld.	Living (I1320)
15884	Victor hadde 4 sønner.	Hofberg, Victor (I20339)
15885	Vidars 2. ekteskap. Hans første var i 1919 med Kally (Nanna) Bachke f.Løchen (15.juli 1891 – 5.desember 1943). Hun gift 1) med arkitekt Frits Morten Anker Bachke (1885–1941). Hun var datter av maler og skuespiller Kalle Løchen (1865–1893) og skuespiller Anna Brun (1864–1892). Dette ekteskapet ble oppløst i 1931.	Family: Vidar Wexelsen / Sigrun Svenningsen, "Wexelsen-Middelthon" (F6262)
15886	Videnskabsmanden, præst til Aggerøe Andreas Isaksen Høyem døde, efter 2 1/2 Aars vedvarende Sygdom, rørt af Slag og berøvet Fornuftens Brug, i Akerø prestegjeld den 1.april 1823, 61 1/2 år gammel. Fra dødsfaldsmeldingen i Trondhjems borgerlige Realskoles alene-priviligerede Adressecontoirs-Efterretninger, fredag 11.april 1823: Dødsfald. Efter 2 1/2 Aars vedvarende Sygdom behagede det Alherren sidstleden 1ste April, i en Alder af 61 1/2 Aar, naadefuld at ende de langvarige Lidelser, hvilke den retskafne Ægtefælle, Videnskabsmanden Præst til Aggerøe Andreas Høyem saa længe udstod. Hans efterladte bedrøvede Enke og 11 Børn, hvoraf 9 uforsørgede, have i ham tabt sin Ven, Velgjører og kjærlige Forsørger. Sorrigfulde væde vi den Ædles Gravhøi med billige Taarer!! - og taknemmelig velsigne vi hans kjære Minde!!! Aggerøens Præstegaard, den 6te April 1823. Karen Dorthea Høyem, født Schive.	Isachsen Høyem, Anders (Andreas) (I1449)
15887	At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld.	Living (I21351)
15888	Vielsen er også registrert i Tromsø kirkebok på samme dato. Elvira Hjørdis Hepsø gift 2.gang 10.januar 1948 med vaskerieier Laurits Ferdinand Jensen fra Tromsø.	Family: Haakon Sivertsen, "Hepsøe" / Hjørdis Elvira (Elfrida) Johansen, "Hepsøe"/"Jensen" (F9104)
15889	At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld.	Family: Living / Ruth Eva Zinow, "Skøien"/"Møller" (F6)
15890	At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld.	Family: Living / Living (F89)
15891	At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld.	Family: Living / Living (F654)
15892	At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld.	Family: Living / Merethe Reksten Jentoft, "Hopland" (F6116)
15893	Vielsesannonsen lød slik: Egteskap indgaaes i Chicago søndag 24. mel. frk. Ruth L. og Einar Z. Bryllupet feires i 3206 Armitage Avenue, Chicago, Illinois. Fra Dagsposten fredag 22.juli 1932: Chicago søndag 24de ds. mellem frk. Ruth Lorentzen, Trondhjem, datter av overkonduktør Oscar Lorentzen og frue, født Hugaas, og Einar Zinow, Oslo, begge for tiden Chicago. Bryllupet feires i 3206 Armitage Avenue, Chicago, Illinois. Bryllupsgaven fra Ruths mor og far i Hommelvik, var at de fikk hver sin sølvskje som var kjøpt av far hos gullsmed Morken i Trondheim.	Family: Einar Zinow, "Skøien" / Ruth Lorentzen, "Zinow" / "Skøien" (F8)
15894	At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld.	Family: Living / Living (F499)
15895	Viet 14.februar 1796, med forlovere Hans Anunsøn Bergen og P.J. Rosenberg (far) ble Herr Guldbrand Rosenberg og Jomfrue Friderikke Eidsen.	Family: Gulbrand Poulsen Rosenberg / Fredrikke Johannesdatter Eidsen, "Eisner"/"Rosenberg" (F2185)
15896	Viet 2.søndag etter hellige tre kongers dag 1679.	Family: Hans Nilsen Tausan / Aarsille Pedersdatter Krabbe, "Tausan" (F3608)
15897	Viet 21 år gamle John Andreas Ellefsen fra Skien og 27 år gamle Karen Jørgine Jacobsdatter.	Family: John Andreas Ellevsen / Karen Jørgine (Karen Georgine) Jacobsdatter Bergman (F3198)
15898	Viet 21 år gamle Stener Kittelsen og 37 år gamle Anne Christensdatter Mosserød.	Family: Stener Kittelsen Aase, "Klavenes" / "Moejet" / Anne Christensdatter Mosserød (F109)
15899	Viet av Bjørnstjernes far, sokneprest Peder Elias Bjørnson, i Søgne gamle kirke. Han gjorde følgende notat i kirkeboken: Vielse 11.september: Student og teaterdirektør Bjørnstjerne Martinius Bjørnson ble gift med jomfru Johanne Elisabet Caroline Reimers.	Family: Bjørnstjerne (Bjørn) Martinius Bjørnson / Johanne Elisabet Karoline Reimers, "Bjørnson" (F9677)
15900	At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld.	Family: Living / Living (F2879)