Zinow Genealogy Website
The history of the Norwegian Zinow family, and their connected families of Lorentzen, Hugaas, Schøyen, Møller, Skrogstad, Høyem, Reitan, Brinchmann, Sværen, Harbo, Bernhoft, Hiorth, Linge, Tjomsaas, Cudrio, Borlaug, Husabø, Børsheim, Coucheron, Irgens etc. ...and for our beautiful long-haired dachshund; Tina
Notes
Matches 1,051 to 1,100 of 16,597
| # | Notes | Linked to |
|---|---|---|
| 1051 | Anne ble gift i 1774 med den 6 år yngre Benjamin Gartner. De fikk 1 datter. | Family: Benjamin / Anne Larsdatter Navlus (F931)
|
| 1052 | Anne Carine Rejersdatters uægte barn Anthon Jacob. Faddere: Christen Olsens kone Else Rejersdatter, pigen Gunild Rasmusdatter, Christen Olsen, Wethle Haraldsen, Anders Rejersen. Barnets fader Justiceraad Anthon Jacob Coucheron. | Coucheron, Anthon Jacob (I1232)
|
| 1053 | Anne Cathrine Dietricksen, 20 år, bor hos sin onkel Told inspecteur her paa stædet Johan Wilhelm Dietricksen, under folketellingen i 1801. | Ditrichsen, Anna Catharina "Hjorth" (I5674)
|
| 1054 | Anne Cathrine var søster til Anne Margrethe, som var gift med Hennings bror Brostrup. | Family: Henning Johannessen Irgens / Anna Cathrine Hansdatter Wesling, "Irgens" (F1214)
|
| 1055 | Anne Christiane? | Hjorth, NN (I8303)
|
| 1056 | Anne døde før de ble gift. | Family: Rasmus Nilsen / Anne Jacobsdatter Schøyen (F3477)
|
| 1057 | Anne er 46 år gammel ved sin død. | Gundersdatter, Anne (I7027)
|
| 1058 | Anne Flood havde i sit 2det Ægteskab 1 Søn, saavidt de ufuldstændige Ministerialbøger udviser. 1. Cornelius Nicolaysen, f. i Skien 1721, døbt 18/4 i Saude. Denne antog Navnet Flood og tog under dette Navn Ægteskabsbevilgning med sin Slægtning i3die Led mod at erlægge en Bod af 2 Rd. til Skiens Hospital ifølge Kongebrev af 21/9 1753. Han blev Klokker i Saude (rimeligvis ved Studiosus Rasmus Grolls Død 5/11 1742). Han kalder sig imidlertid ikke senere Flood, naar han nævnes i Ministerialbogen, og hans Børn har derfor neppe brugt Familienavnet. Gift i Saude 27/11 1753 med Rackel Hansdatter Møller (rimeligvis en Datter af Løitnant Hans Møller og Anne Helvig Pedersdatter). Barn: a. Anne Cathrine, f. i Saude 1754, døbt 19/11. b. Nicolay, f. i Saude 1764, døbt 29/6. Kilder bl.a.: http://www.slekt.org/books/flood/02.html | Family: Nicolai Jørgensen / Anne Christophersdatter Flood (F6127)
|
| 1059 | Anne Flood havde i sit første Ægteskab 4 Døtre. 1. Marthe Korneliusdatter, f. i Skien 1700, død rimeligvis i Saude 1775. Hun kaldes i Erlandsens - Den nordenfjeldake Geistlighed - for Martha Flood, hvilket er feilagtigt (se Erlandsens s.102). Med Kongl. Bevilgning af 4/5 1724 gift i Skien 20/6 1724 med Enevold Steenbloek, f. 10/3 1700 i Høisløv, Viborg Stift, død i Saude 21/4 1747, begraven 2/5, Søn af Provst og Sognepr. til Høisløv, Dommerby og Lunø i Viborg Stift, Wilhelm Henriksen Steenblock og lste Hustru, Maren Pedersdatter Alvø. Enevold Steenblock gjennemgik Viborg Skole, tog Attestats og Dimiss under Professorerne Steenbuck og Joh. Trellund med Karakteren Laud. Kaldtes af Sognepræsten Iver Hesselberg til Rektor ved Skiens Skole, beskikket af Biskop Deichmann 18/1 1727 efter Iver Hesselberg, der imidlertid var bleven Sognepræst, og fik han Kongl. Konfirm. 14/9 1731. Han udnævntes til residerende Kapellan i Skien 2/5 1732, men forflyttedes 11/6, som Sognepræst til Saude og udnævntes 1747 til Sognepræst og Stiftsprovst i Viborg Stift og Domkirke, men døde før han forlod Saude. Der var i dette Ægteskab mange Børn, hvoriblandt Cornelius Steenblock blev Sognepræst i Throndhjem og Fader til Cornelius Enevold Steenblock, der døde ugift 31/10 1836 som Professor i Historie ved vort Universitet. Enevold Steenblock blev i 1732 udnævnt til Sognepræst til Ølstrup i Jylland, hvorom han skriver i sine Ansøgninger til Kongen følgende: Men som det vel ikke har været Deres Majestet ganske vitterligt, hvor aldeles ringe og uselt samme Kald er, og jeg dog veed, at D. K. M.s allernaadigste Intention er at se mig hjulpen til nogen Avantage og Forbedring, saa haaber jeg allerunderdanigst, at D. K. M. selv allernaadigst befinder, at et Kald af saa ringe Vilkaar lidet nu kan soulagere mig, der alt paa 10de Aar har sukket under et ringe Embede og ædet Drøvelsens Brød, og som alllerede sidder med en stor Familie, en fattig og gjeldbunden Mand; at jeg endog kan i Sandhed vidne for Guds allerhelligste Ansigt, at mine Vilkaar ere saa slette, at jeg end ikke vidste at redde mig fra Stedet, hvor jeg boer, naar jeg ey hafde andet Brød at flytte til. Han søgte derfor det ved Albert Blehrs Død den 18 Januar 1732 ledigblevne residerende Kapellani i Skien: Efterdi samme Brød dog er noget bedre, end det jeg allerede har, og maaske ey større Stykke skal falde her paa Jorden i min Lod; thi det er dog mig bedre der paa Stedet at nøyes med Lidet, end at føre min Hustrue og smaa Børn som vilde Fugle fra Deres Hjem og Ræde til et saa langt fraliggende Sted og fremmed Rige, helst til et Brød, hvor jeg og de fik sukke under større Elendighed og Fattigdom, end den vi allerede er udi. Han fik Bestalling den 22 Februar 1732. Den 28 Mai næste Aar søgte han imidlertid allerede det ved Sognepræsten Hr. Nils Steenshorns Død ledigblevne - Søvde - Kald i Thelemarken, der kun var - lidet større, end det mig allernaadigst er givet her i Skien - men som var ganske bekvemt for en affældig og svag Mand, idet ingen Besværlighed ved vanskelige Reiser der forefalder. Han udnævntes under Kongens Ophold i Kristiania 6/6 1733, og hans Bestalling udfærdigedes derefter 11/6 s. Aar. 2. Margrethe Corneliusdatter, f. i Skien 1706, død i Laurdal i Thelemarken 11/4 1736. 6 Mai 1736 holdt Viceprovsten, Magister Aagaard, Ligtalen. Gift lste Gang i Skien 20/11 1727 med Boye Normann1), død i Laurdal 27/12 1733. Boye Normann, Søn af Torkild Normann og Helvig Rogge, blev 8/8 1726 kaldet af Hr. Peder Jonsen Bruun til personel Kapellan til Silgjord og fik Kongl. Konfirmation 30/8 1728, betjente derpaa under Sognepræsten Simon Cocks Sygdom Laurdal i 3/4, Aar; denne døde 1729 30/3, begraven 8/4; da blev Peder Pareleus Sognepræst, men døde allerede 28/5 1731, hvorpaa Normann af Provsten Fredrik Christian Normann (til Hjertdal) sattes til at betjene Laurdals Kirke, indtil han fik Kongens Udnævnelse af Anno 1731 24/8, hvorpaa han ganske overtog Embedet og forblev her til sin Død, der allerede indtraf 3 Juledag 1733. I 1734 gift 2den Gang med Christen Christoffersen Svaboe, død i Laurdal 4/7 1756. Denne Christen Christoffersen Svaboe udnævntes 26/2 til Boye Normanns Eftermand og ægtede efter Datidens Skik hans Enke, og da han ankom til Embedet 30 Juli s. A., har han rimeligvis ikke ventet længe med Vielsen; der var i dette Ægteskab en Søn, Boye Christoffer Svaboe, død i Laurdal 1736, og holdt Faderen selv Ligtalen over Sønnen 13 Mai 1736. Denne Svaboe giftede sig 2den Gang i Laurdal 3/9 1739 med Elisabeth Samuelsdatter Hedens i Huset hos Løitnant Koss, viet af Provst Mathias Aagaard. 3. Anna Catharina Corneliusdatter, f. i Skien 1711, død rimeligvis i Saude. Hun levede sin meste Tid hos Steenblocks og staar jevnlig Fadder til Bygdens Børn, ligesom hun forblev hos Enken efter Steenblocks Død. 4. Femia Corneliusdatter, f. i Skien 1716, døbt 27/7, død sammesteds 1716, begraven 2/9. Kilder bl.a.: http://www.slekt.org/books/flood/02.html | Family: Kornelius Kristensen / Anne Christophersdatter Flood (F6126)
|
| 1060 | Anne Juel var datter av den sønderjyske Væbner Iver Juel. | Family: Eggert Christiernsen Frille / Anne Iversdatter Juel, "Frille" (F3417)
|
| 1061 | Anne Karine Rejersdatters uægte barn Henrich, barnets fader justiceraad Coucheron. Faddere: Christen Hansens kone Anne Olsdatter, pigen Gunnild Kirstine Hansdatter, Anders Rejersen, Sivert Hansen. | Coucheron, Henrich Anthon (I5797)
|
| 1062 | Anne Kristoffersdtr var først gift med lensmann Hans Gundersen Øverland (sønn av Gunder Mogensen Fornebu, som var en av sønnene på Holmen i Aker). Hans Gundersen døde i 1687. Deretter var Anne gift med Peder Jensen Øverland (sønn av Jens Paalsen Grav i Østre Bærum og Ragnhild Larsdtr, enearving til Voksen i Sørkedalen. Ragnhild var den yngste av Peder Jensen og Anne Kristoffersdtrs barn og fikk minst (?) ut av familieformuen. Den var nemlig ganske stor. Farfaren Jens Paalsen var eier av 3-4 gårder (Grav i Ø.Bærum, Gjønnes i Ø.Bærum, Voksen i Aker samt gårdparter andre steder). Sønn av Anne og Peder: Hans Pedersen Øverland. | Family: Hans Gundersen Fornebu, "Øverland" / Anne Christophersdatter Nadderud, "Øverland" (F6180)
|
| 1063 | Anne Lene var enke etter hr. Jacob Hensman (?) Jochum Irgens, prest i Als, og Anne Lene fikk 10.januar 1771 kongelig bevilling til å vies hjemme av vedkommende præst. Nevnt sønn Jacob, begravet 3.mars 1775, 12 dager gammel. Ved Jokums 1787 død er nevnt datter Lovise 16 år gammel. | Family: Jochum (Joachim) Irgens / Anne Lene (Anne Helene) Irgens, "Hensman" (F5654)
|
| 1064 | Anne Margrethe var søster til Anne Cathrine, som var gift med Brostrups bror Henning. | Family: Kristian Brostrup Johannessen Jürgens, "Irgens" / Anne Margrethe (Ane Martha) Hansdatter Wesling, "Schjelderup" / "Irgens" (F1177)
|
| 1065 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Family: Living / Living (F3)
|
| 1066 | Anne og Henrick var søskenbarn. I sitt ekteskap med Anne Sommer Smestad hadde Henrick Erboe 7 barn, hvorav en var dødfødt. | Family: Henrick Erboe / Anne Sommer Halvorsdatter Smestad, "Erboe" (F4745)
|
| 1067 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Family: Living / Living (F2)
|
| 1068 | Anne Olesdatter Uppistugu Lannem/Landheim. Født Nistugu Lannem, Dovre. | Olufsdatter Vigerust, Anne "Husum" (I11141)
|
| 1069 | Anne Ottesdatter Skröder (Skrøder), i 8. rode 1727-1731. Lignet 1727 til rd 2-0, 1729 4-0, 1730 4-0, 1731 rd 1-0. | Ottosdatter Schreuder, Anne (I2535)
|
| 1070 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I2701)
|
| 1071 | Anne Schøyen 27 aar. | Jacobsdatter Smestad, Anne "Schøyen" (I7519)
|
| 1072 | Anne Sigurdsdatter, født 26.april 1844 og døpt 29.juni 1845 på Kongsberg, var datter av Sigurd Sigurdsen og Aslaug Torbjørnsdatter. Det tyder på at de bodde på Løkemoen på Bolkesjøheia. | Sigurdsdatter Hovde, Anne "Johansen" (I116)
|
| 1073 | Anne Sigursdatter er nevnt som ugift tjenestepike på gården Skaug for ekteparet Hans Jakobsen og Marthine Andersdatter. Anne står nevnt som født i1843 i Gransherreds prestegjeld. | Sigurdsdatter Hovde, Anne "Johansen" (I116)
|
| 1074 | Anne Sofie var også gift med Jakob Torleif Nilssen (f.1.januar 1905). Sønner: Tor Arne Nilssen og Kjell Magne Nilssen. | Family: Ludvig Brinchmann / Anne Sofie Sætrum, "Nilssen" / "Brinchmann" (F5774)
|
| 1075 | Anne Sophia Rosenkrantz 30 aar i Kiøbenhavn. | Coucheron, Anna Sophia Rosenkrantz (I2624)
|
| 1076 | Anne Sophie Landt, fødd Stielow Anne Sophie Stielow, gift med Jonas Landt, var dotter av Joachim Henrich Stielow (1711-1791) og Catharina Hermana Brochenhuus (1715-1756). Oberstløytnant Johan Joachim Stielow (1676-1743) frå Holstein i Tyskland kom truleg til Noreg i 1712 då han vart tilsett som kaptein/ritmester for 2. Oplandske Nationale Infanteriregiment. I 1723 fekk biskop Deichman kongeleg godkjenning for å selja alle soknekyrkjene i Akershus stift (bispedømme). Dette var rett etter den store nordiske krigen, der m. a. Valdrs kompani var i kampar på Krokskogen. Kongen måtte ha pengar, og difor selde han kyrkjene, sjølv om dei streng teke ikkje tilhøyrde kongen, men almuen sjølve. Johan Joachim Stielow kjøpte ei mengd kyrkjer i Valdres. Han døyr i Aurdal i 1743, og det er no yngste sonen, Christian Frederich som overtek kyrkjene. Både Christian Frederich og den eldre broren Joachim Henrich Stielow vel karrierer i militæret. I Aurdal er det Joachim Henric som interesserer oss mest. Han var fødd i København i 1711, og starta som underoffiser kring 1729. Den 1. desember 1734 vart han fenrik ved 2. Opplandske nasjonale infanteriregiment. Frå 13. januar 1738 var han premierløytnant ved Gran og Jevnakerske kompani. Frå 9. mars 1739 vart han kaptein og sjef for Ytre Valderske kompani fra. Kva tid han kom til Valdres er litt uvisst, men ein gong mellom 1744 og 1749, då dei to fyrste borna Anne Sophie (f. 1740) og Joachim Johan (f. 1744) båe er fødd på Toten, medan den neste Georg Lorentz er fødd i Aurdal i 1749. Joachim gifta seg andre gong i 1757, også denne gong på Toten, Maria Sommerfeldt Nernst. Med henne fekk Joachim Henrich 4 ungar. Joachim Henrich vart 10. mai 1758 sekondmajor og sjef for Ytre Valderske kompani. Han steig i gradene og fekk majors karakter seinare sama året. Til slutt vart han oberstløytnant 3. september i 1772. Denne stillinga hadde han til han gjekk av med pensjon i 1778 – 68 år gamal. Han fekk då ein årleg pensjon på 400 riksdalar. Frå no budde han og kona Maria på Sofienlund (98/) i Aurdal. Maria døyr i 1783 og Joachim Henrich døyr 14. november 1791. Han blir gravlagt frå Aurdal kyrkje. I kyrkja finst to lysskjold med familievåpenet til Stielow-familien. I tillegg finst både kården og svepa hans i kyrkja. Desse har truleg ligge på kista hans under gravferdsseremonien. Nokon har også gjetta på at det er han som er ein av dei som ligg gravlagt under kyrkjegolvet. Kilde: http://www.aurdalskyrkja.no/det-historiske-hjornet/prestar-gjennom-tida/jonas-landt | Stiilou, Anne Sophie "Landt" (I14518)
|
| 1077 | Anne var 19 år ved farens skifte 11.august 1693. | Sigfredsdatter Mosserød, Anne (I6858)
|
| 1078 | Anne var datter av rik borgermester i Fredrikstad Anders Olufsen. | Andersdatter, Anne (I12697)
|
| 1079 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Family: Halvor Kittilsen Omnes, "Yli" / Living (F7149)
|
| 1080 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I19454)
|
| 1081 | Anne-Marie ble døpt hjemme av pastor D.G.Carlsson, St.Gertruds församling, Stockholm. St.Gertruds församling er det samme som Den tyska kyrkan. Hun ble båret til dåpen av Sonja Hedström, brordatter av morens stemor. Hun ble døpt i et sølvfat som var, og er i deres private eie. | Duhme, Elin Anne-Marie "Johansen" (I7)
|
| 1082 | Annechen Michelsdatter Fieldstranden. | Michelsdatter Auke, Anniken (Annechen) (I11035)
|
| 1083 | Annes mor Anne Andersdatter døde i barsel. | Christensdatter Mosserød, Anne (I6634)
|
| 1084 | Annet nevnt om - Tommes - vedr gården Gislerud: I 1723 heter oppsitteren Niels Pedersen. Eier er en Tommes Aasgaard. I 1725 kjøper Niels Pedersen gården, men må gi den fra seg i 1735 til Tommes Aasgaards arvinger (odel). Niels Pedersen flytter da over til Ølstad. | Adamsen Berent, Thomas (Tommes) "Aasgaard" (I10927)
|
| 1085 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I1050)
|
| 1086 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I1050)
|
| 1087 | Anno 1581 denn 25 ochttober døde mijn salig moder Marte Jonsdotter salig Jonn Pakes dotter och war handt lauman ij Wijgen. | Jonsdatter Packe, Marthe (I2128)
|
| 1088 | Anno 1596 denn 12 desember stodt mijn broders brulup ij Frens goer (?) medt erlig pyege Luse Hans dotter, Hans Bottz dotter, hendes moder Maren Klausdotter (Kruse). Deres barn: 1. Oluf Iversen. Begravet 11.august 1651 på Nordre gravlund i Tønsberg. Oluf var borger i byen. Gift med Ellen Christophersdatter Stockman. Barn: Iver og Margrethe. Ellen gift 2.gang med Gjert Meidel. Skifte etter henne var 26.mai 1663. 2. Hans Baad 3. (?) Iversdatter. Gift med Cornelius Jansen, rådmann i Tønsberg. 4. Laurits Iversen Holch. Begravet 4.februar 1649, Christiania kirke. Borger i Christiania, som 5.novbr. 1638 solgte en tomt i Kongens gate til Slottsskriver Johan Garmann. Gift først 1642 med Bertelsdatter, deretter med Karen Hansdatter og etterlot seg flere barn; en sønn Hans Holch senere levde i Christiania. Laurits Iverssøn Holch vites med sikkerhet å skrive seg fra Tønsberg, ettersom det senere i Christiania verserte en prosess om en arv som sl. Lauritz Holchs Børn efter deres sl. Farmoder Lucia Ivers i Tønsberg var tilfalden. I Domkapitlets (Christiania) protokoll nr. 63 fol. 200 opplyses at hans fæstensøl stod hos Bertel Hellesen i juni 1642. | Family: Iver Nielsen Holch / Lucie Hansdatter Baad (F1301)
|
| 1089 | Anno 1597 denn 29 maij døde mijn salig moder Randi Lauris dotter Holk och er bgrauett ij wor frue kyerke for altterett. Randi døde i Mandal eller i Tønsberg. | Lauritsdatter Holck, Randi (I1896)
|
| 1090 | Anno 1601 den 19 marzi bleff jeg borgemester (ij Tønsberig). Same tijdt bleff Jon Holk borgemster och gyorde wye wor ed paa Agershus for welburdigemandt Acsel Gyelenstyern stattholer ij Norge och høuettz mandt paa Agershus (det er nevøen Lauritz Nielsen Holck som skriver dette, sønnen til søsteren Randi). | Lauritsen Holck, Jon (I2560)
|
| 1091 | Anno 1601 den 19 marzi bleff jeg borgemester (ij Tønsberig). Same tijdt bleff Jon Holk borgemster och gyorde wye wor ed paa Agershus for welburdigemandt Acsel Gyelenstyern stattholer ij Norge och høuettz mandt paa Agershus (det er nevøen Lauritz Nielsen Holck som skriver dette, sønnen til søsteren Randi). | Lauritsen Holck, Jon (I2560)
|
| 1092 | Anno 1602 denn 7 julij døde mijn moder søster Maren Laurisdotter Holk paa en onsdaug och war hun salig Jon Krestensøns efftterleuerske høstru. | Lauritsdatter Holck, Maren (I2558)
|
| 1093 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Family: Jon Lauritsen Holck / (F5481)
|
| 1094 | Anno 1606 denn 26 nouember døde myn morbroder Oluff Holk laumandt ij Frerekstadt och war handt født her ij Tønsberig anno 1541, hans fader Lauris Holk, hans moder Marte Jonsdotter, hans fader fader Oluff Holk borgemester j Tønsberig, hans fader moder Kyersten Jnguarsdotter, hans moder moder war høstru Tale, hans moder fader Jon Packe laumandt ij Wijgen. Anno 1574 stodt hans brullup her ij Tønsberig medt erlig pyege Yngebor Hanels Datter. Den 17 october anno 79 bleff handt raedtman ij Tønsberig. Ano 82 bleff handt byefouedt ij Frerekstadt, 86 bleff handt borgemester, anno 99 bleff handt lauman' Opptegnelser fra hans hånd finnes i Ulldalske Samling 34 fol. på Det kongelige Bibliotek i København. De er også gjegitt i Personalhistorisk Tidsskrift 1Rk. 1 Bd. s.148-. | Lauritsen Holck, Oluf (I2561)
|
| 1095 | Anno 1608 ij aprijl flötte mijn suoger mester Per Skijelerop fra Mandal och ttel Kijöpenhauen efftter kong. Maijstattz beffalin, skriver Laurits Nilsen Holck. | Jensen Schjelderup, Peder (I1891)
|
| 1096 | Anno 1627 den 3 Ianuarij imellumb 4 och 5 om Afftenen, ehr min Daatter Anne Andersdaatter fød, her i Thrundh: och Søndagen der effter døbt i Vor Frue Kierche, hindis Fadere var, Jon Robertssøn, Cassper, Christopherssøn (Caspar Christophersen Schøller, bror til ovennevnte Eiler), Giedsche, Bisspens Høstrue (Mag. Peder Schjelderups 2. hustru Gidske Lange), Øllegrd M: Mogenssis (Blix), Aasse, Olluff schriffuers (Oluf Skriver var borgermester i Trondheim), gud giffue hinder løche och salligh: Hindis Fader (fadder!) gaffue var 18 Dr., som ieg ehr schyldig ehr kiøbt en Koschen for, og 3 schedr aff S: Mogensis Sølff. | Andersdatter Helkand, Anna "Schjelderup" / "Bredal" (I8093)
|
| 1097 | Anno 1691 den 20. Julii efter Welbaarne Hr: Commandant Heinens Ordre er forhør holdet imellem nogle af de Contoirsche Husbønder og 2de LieutenantSøren Stud, angaaende en Sag dennem immellemhavende, som (nehstafwigte) den 10. Dito paa Nobis kroe sig skal have tildraget. Retten atadministrere Præsiderede Støk Capitain Gillius Ettersen: Assores Lieutenant Jan Davidsen, og StøkJunker Majenfeldt Foe Retten comparerede de anklagende Contoirske nafnl: Christopher Bekker, Berendt Segelman, Hendrie Mejer, Cythie Wollers og Christian Krøyer: Saavelsom Procurator Her i staden Hans Teiske, paa den Eene og Seconde Lieutenant, som beskyldiged paa den anden Side. Og blew førstoplæst enklage af de Contoirske, til Welber Hr: Commandant indgiven og liuder ord effter andet som følger Hochädle und Wohlgebohrner Hr: Obrist Lieutenant und Commandant, Herr De Heyne, Vor Euer HochEdelb: und Wohlgebe freund wir untergeheiben Contoirsken klagend und nothringend unter Eber zu mainteniren, an Zu fragen höchlig Veruhrsachet, Welcher massen ohnlengsten d 10 Kiyas Lieut: Sören Studt und Lieut Ovenberg, uns sehe unhöflig wieder alle raison, und gegebenursache, mit geoben Shelf und Lester Worten, haben angesachten, Zu denner sie, als wie bey guthern Wetter uns etwar Zu erlustigen, aufsehalb des Rhoes Spatsiret und in Lieutent Peter Corthens haus, Nobis Krug genandt, gekommen, uns mit einenn teuert Lire Zu ergetzen, haben aben bendr beide Lieutenants und nicht alhein mit groben ummanierlichen Skielt und lester Worten angegessen, besondern sich auch mit andern unhöflichen Zu fastbestialdschen geberden und Werken presentiret, und sehen lassen, So die höffligkeit Vor euer Sodjädere und Wohget Zu referiren, nicht Zu lassen,nach uns Wohlanstehen und gebuher, Will: Sondern, Zu seiner Zeit Vor Recht, Salvo Konore, Vorgebracht, und mit suffisanten, und Satsammen GeZeugen demonstriret und bewedtet Werden Soll. Wann nun solche grobe injurie und Schret worte, womit unser Ehr, und ehrlaser Nahme lædiret, intolerabel, und unleydlich, Zu nahlen es fast ein der gantzen Statt herumb Spargirt und offenbahr ist und damit Wir van solchen groben Lester- und Scheltworten liberiret frey, und un molestoret unsere herren dienste, und woh wir wass Couwe richten haben, auf gorfen und stregten gehen und stehen Mögen: als rehuchen wir ... hure mit sämbtlich euer hochedl und Wohlgebe: gantz demühtig und unter dienstlich, dieselber beliebe hochgenaiget undhier nu Rechten Genäss Verhelffen und befordern, das bemte 2de Lieutenants sochen uns Zugelegte injurien, sheldt- und Skondtwort wahr machen oder gebuhrenwass ein hochlöblich KriegsRecht Ihren Zu erkennen kann dafür beyden, und abgeweffet Werden mögen. Solche Hoch Kerchtens befordrung wirdt der allerhöchste wirchlich vergelten, und wir fryked solches nach mich lagkeit ab Zu dienen Hertzwillig und bereit, Wohmit Euer Wohlgebt Werbleiben wie Euer dienstwilligste Deiner. Bergen den Contor d 15 julii Anno 1691 Underskrifter: Christopher Breher, Berendt Segelman, Hendrie Meier, Lütlige Wollers Christian Kröyer. Dernest blef oplæst en klage af nogle Borgers døtter Her i Byen, Som ved de Contoirske sig hare at beklage, til Welbr Hr: Commandant undgiven og eraf effterfølgende Indfald. Wohlgebohrner Hr: Obrist Lieutenant und Commandant Herr de Heyne, Wer wohlgebhr mit dieser unterdeinhlige Suppliqve und klage Zu beschwarhren, und unser Nacht Zu verkommen Zu geben, seyndt wer höchgeubliget, weilen d 10 kigus Lieutnt Sören Studt, und Lieut Ovenberg als wir von einigen guthen Herunden Vom Hiersigen Comptoir aufferhalb Rohes Zu Spatziren, und nachgehendts ... Lieutn Peter Corthens Haus Nobis-Krug genant eingebeten Worten sind, haben bemte beyde Lieutenants uns mit groben Shand-und Scheltworten, so sie uns (minnee) bewissen, noch wahr machen Können, angegriffen, und uns fier huen gesholten, und gehalten, wie solches die leute auff klobis kriegsgehret, und berugen können. Wann wie dan von Ehrliche Eltere alhir gebohren und erZogen, und bohrre unters Ehrlichen Verhaltens halbe solche grob zu gelegte injurie, und Scheltworten Zu legden, uns nicht anstehet, auch damit uns Zu füro nu ehrlichen conversation solcher titul nicht aufgerukket und vorgeworfen werden möge, weil uns gebühren mit Rechts Mitteln folge Zugelegte injurie, und cumehre von unsabtreiben. Gelanget der wegen an wer WohlE: und Wohlgeb: unter sämbtlichs demutiges bitten und angeflehen, Ireselbe beliebe hoch gewigt sich unter Hierein anzunehmen, mit den Hülte und Rechtes befördrung Zu assistiren: da bemte beyde Lieutenants uns die Zugelegte Sehend Wort, und huren titul adresir samst wass unehelochs auf uns Zu prætendiren haben, worde Rechts anfangen, und bewisen, oder auf dafür alle ein Ehren-shender, KriegsRechten gebrauch noch bussen nugen, damit wir Hierfürre für Ihren ein friede und numslestirt ghen und bleiben mögen; Solche Euers HochEdel: und Wohlgebh: Hehr gunst, und Recht befördrung wird gott die all höchsten redhlich belohen und egte Götlicher getreuen seten werenden obhuts Samptelung, werbeiden wie, Ewer HochEdl: und Wohlgbr dienstfreundwilligste deiner Underskrifter: Som disse inbemte Klagter i Lieutt Studs eget Pahør var forelæst begierede de Contoirske deres ... maate afhøres, som de i Retten fremførde, (Gjengaf) den eene, Mr Frantz Guldarbeider, var af Civile Stand, og 2de af Militaire, nehmlig Lieut: Peter Corthens kiereste og Peter Stub Regimentz Barbier, som samtlig blef fore kaldet, og erindert om Eders Indhold, som angaar deres Salighed. Huorpaa enhver af dennem swarede, at (hvers) dennem i Sagen er ... skal de hand freedelig tilstaae, som de med Saligheds Eed ville bekræfte. Blew saa derpaa afwiist, og enhwer i særdeeleshed forekaldet. Mr Frantz af borgerlige Stand først indkaldet, og tilspurdt, om hand af egen Villie for det militaire fora Vilde bekiende, (hvis) hannem i Sagen witterligter, og med Eed bekræfte? Hvortil hand sagde og var hands Erkiendelse som følger. Som hand kom til Nobis -Krug, saed Lieut: Søren Stud, og Lieut: Ovenberg ude paa Marken, dereffter kom de ind i Stuen, og begierede en Potte øll, og der de det bekom, begyndte de at drike Skaale og Lieut: Ovenberg skiød med Pistoler inde i Stuen tvende skud opunder Loftet, der der de Cantoirske vare ovenpaa med nogle Piger: og blef den eene forladning under Loftet besiddende i bielken; og Lieut Stud skiød et ud giennem Vindverne. Dereffter gik de ud paa Marken og hafde Lystighed samen, sprang over hverandres hoved, og lod hente 3 at. Potter øll ud til sig; og som de sad paa Marken, blef der raabt horer og hundsfotter, men ingen Ved Nafn næfnet; ei heller kand sige hvem af dem det var som raabte. Dereffter blef udhendet en Stamp medwand, og Lieutenant Stud waskede sit hovet deraf, formedelst hand med øll sig havde overstænket. Siden tog Lieut: Stud sin drengs hatt, og stak hull igiennem den; sædt tu horn derudi af træe , og en fiær ovenpaa, sædte den saa paa sit hovet. Noget dereffter overleverede hand den til sin dreng, som løb om paa Marken dermed. Lieut Stud sadte sig ned paa Marken lige mod Vindverne, da sprang Lieut Ovenberg til Stud; kastet sig imellem hands been, og laae ovenpaa; (needdrøg) de boxerne, og blottede deres kropp lige mod Vindverne. Som de opkom, truede Lieut Stud sin dreng med blott Kaarde, at skulle tage sin hatt, og lade sit Vand udj: Som hand og giorde; sædtte hatten paa Jorden, og stod liige mod Vindverne som de Cantoirske, og Pigernevare, og loed sit vand i hatten. Som det var skeed, toog Lieut. Stud sin drengs Skeede, lod sit Vand derudi, og kastet den fra sig ligehen paa Marken. Og da det blef giordt vendede hand sig og ligemod de same vindver. Imidlertid gik Vertinden, Lieut: Cords Kiereste paa Loftet, som de Cæntoirske og Pigerne var, hengde Et Lagen for Vindverne. Da kom de 2de Lieutenanter, Ovenberg og Stud, Sadtte sig under Vindverne, og skiød lige til Vindverne, som Lagenet hængdte. Da gik Vertinden ud til dem, og sagde: Hvorfor giør i dette, meener i Jeg holder Hore-huus fordi der er Smukke Mende bøern i mit huus? Og Lieut. Stud sagde: Nei, Jeg Vil nok lægge min Eed af for Casper Jordals døttere, Som dog Var i Selskab med de Contoirske. Dereffter gik begge Lieuten need paa marken, nedenfor Huserne Ved en liden broe, og havde deres blotte degener i Haanden, Frands Guldarbeider gik effter, Vilde see hvad der anfangdes. Lieut: Stud spurde Ovenberg, Hvorom de skulde (slages) videre? Ovenberg sagde, Om en Hore. Da sagde Stud, Jeg slages ike om nogen Hoore: og Kastet sin kaarde fra sig. Saa giorde og Lieut: Ovenberg. Sædtte sig saa need, og drak, og (clarede) hves de hafde fortæret. Kom derefter ind i Stuen, men ike der de Cantoirske var og gik strax derfra Wiidere er han ei Witterligt; mens,som bekiendt, er i Sandhed, Vil hand med højeste Saligheds Eed, naar og hvor paa fordres, bekrefte Lieutn. Peter Corts Kiereste sanl: Som de Cantoirske hafde begiert hun for dem Vilde anrette et Maaltid Mad, hvelke hafde nogle smuke Mand børn med sig af Byen, af hvelke hun eendeel Kiendte, eendeel (niket), kom Lieut. Ovenberg, og Lieut. Stud ind i det hun needre i Stuen stod og anrettet, begierede et Værelse for dennem. Hun svarede, at det var tilforne betagen, og betinget, begierede saa Øll, og begyndte at giøre sig lystige. Lieut. Ovenberg begyndte strax at skiude, og skiød 2de skud opunder Loftet der de Cantoirske vare, Saa forladningen blef fast siddende. Hvorover hun sagde, saa (det) ei at ville fordrage. Gik da saa ud og sædtte sig paa en grøn Vold uden for Vindverne, som de Cantoirske og Pigerne war. Hvorfore hun gik udtil dem; Spurde hvorfor de saadandt giorde? Om de Vare kommen at giøre hendes Huus (affront)? Eller om de meener, hun ike holder et (laugeligt) huus? Lieut: Stud svarede Nei, Wi ere ike kommen paa den Maade, ei heller skall ieg skiude meere i afften dog skiød Lieut. Ovenberg som tilforn, til same Windver. Gik de saa derfra (beder) hen paa Marken: og de sadtte sig. Og hun sadte sig hos Lieut. Stud: Sagde, Monsr Stud, har i nogen prætention mod nogen, da kand i Vel søge det paa en anden Maade. Stud svarede Vil I selge os Øll for Penger; Er det vel: men ieg formoder at I ike forbyder os en friemark. Gik saa fra dennem, og de blef siddende: druk alle Garpers Skaal, og alle Hundsfotters Skaal. Siden kastet Lieut. Stud sig ned paa Marken. Og Lieut. Ovenberg spendte Lieut. Stud sine buxer op, og dereffter lagde sig imellem hands been, owen paa: og, som hun kunde forstaae, var det meget bestialisk, og canaillieux at ansee. Medens gik hun ind op til de Cantoirske: bad dennem være lystige, og ei agte noget andet. Hængde saa et Lagen for Vindverne. Gik Saa atter hen til Lieut. Stud, og sagde, Monsr: Lieutenant, er vi ike goode Venner nu som (tilover)? Jeg haver smukke Mandebørn i mit Huus: og begyndte at opveget hvem de vare. Sagde hun der ere Caspar Jordals døttre. Da svarede Stud strax. Ja det veed ieg vel de er Ærlige, og ieg vil giøre min Eed for dem. Hvad Videre er passeret Veed hun ikke at erindre: Men som bekiendt, vil hun med Eed stadfæste, naar begieres. RegimentsBarbier Peter Stub fremkom, og berettet, at som hand om afftenen Klokken 8. Kom til Nobis Kroe at forbinde en patient, som var Lieut. Corts Sønn, Var der en deel Cantoirske, og Piger paa Lofftet: Lieut Ovenberg og Lieut: Stud varre ude paa Marken. Da saa hand Lieut. Stud lood sit Vand i en hatt, og sedtt den paa sin drengs hovet; Vendede sig samme Tiid til Vindverne hvor de Cantoirske vare inde. Siden truede Lieut. Stud sin dreng at hand skulle lade sit Vand i hatten, som hand og giorde, effter hand fik et lidet Slag med Kaarden over Ryggen. Stod ogsaa, imidlertid hand det giorde, mod Vindverne. Dereffter hafde de 2. Lieutenanter Løstighed mellem dem selv, og gik need til huset, Satt sig der og skiød atter op til Vindverne, som de Cantoirske og Pigerne vare. Druk imidlertid Skaaler. Peter Corts Kiereste gik ud og talede med Stud Huad det var, Weedste hand ike. Lieut. Stud gik derfra op paa bierget som laae ud for Vindverne, toog sin Skiorte ud af boxerne, og (Wisket) sin Pestolaf, som hand skiød meed. Men Ovenberg skiød endmeere dereffter, og til bemte Vindver. Og Stud, imeden hand Viskede sin Pistol af med det som sagdter, stood og Vendede sig liige mod Vindverne. Dereffter løb de om paa Marken; gik højere op og sadtte sig, og Vertinden gik med dennem. Hvad der blef talet Wedste hand ike. Kom siden ned paa berget for Vindverne igien. Da blef der raabt hunsfotter nogle ganger. Men hvem af de 2. Lieut: det var som raabte Kand hand ike sige. Dereffter kom de ind i den neder Stue, som Mr Frandz og Peter Stub sad, drak en Potte Øll. Og imidlertid talede Ovenberg noget Men hand ike Veed egentlig hvad det var: dog hørde hand at der blef næfnt Garper. Vider er hannem ike witterligt, Som hand med Louglig og Saligheds Eed Vil bekreffte, naar paaæskes. De Cantoirske begirede Lieut. Stud maaete tilspørges, paa hvad maade de Soldater Var der udkommen? Lieut: blef derom adspurdt, Svarede, hand det ike Veedste: om nogen Intention derpaa kand være, maae Ovenberg det forklare. For det var hans Medcommanderende, som stood under hands Commando. Hans Teiste tilforordnede Procurator her i Staden, paa Pigernes Wegne, effter forældrernes begier, var tilsteede, blef tilspurt, om hand nogen fleere Vidner have at fremføre, til at bewiise den indgivende Klagte? Svarede, Nei, ike denne gang; ellers meenes endnu et par at faaes. Refererede sig ellers til de Vidner som allereede ere forhørde, og af de Contoirske citeret, efftersom det er Een Sag angaaende: Sameledes bleve de Cantoirske tilspurt, om de fleere Vidner have, til opliusning Sagen at fremføre, eller noget andet af Skreffte i denne Sag? Hvortil de svarede Nei: refererede sig til Vidnerne, som er afhørdte, og de indgifne Klagter. Lieut: Stud, som i egen Paahør Var tiltede, at anhøre derover hannem indgifne Klagter, og derpaa førdt Vidnisbiurd: blef tilspurt paa et hvert Vidnis bekiendelse, hvad hand derimod hafde at ingive? Ved det sig saal: forholder,som nu Vidnet er? Svarede, at ei hand svarer til noget, før end hannem maaete Meddeels Copie af Klagterne, saa og af forhøret. Hvelket hannem er tilstedet. Saal: at være for Retten bekiendt og passeret, testerer. Bergenhuus ut supra Underskrifter: G. Ettersen. Jan Davidsen. F. Majenfeldt. Som Parterne Ved nest forhensluttede forhør til i dag d 24. dito Varsel gevet for Retten, at møde, og da særs til Sagens Yderligere forklaring, som tilbefrielse kunde viide, at medhave: er derpaa effter Velbaarene Her Commandants anordning Sagen Videre foretaget og examineret. Hvorudj, Siden forige Præses upasslig befandtes, i steden anordnet Capitain Lieut: Jacob Christensen, med hossværende Lieut. Jan davidsen, og StøkjunkerMajenfeldt. Indfandt sig for Retten de Cantoirske Nafnlig Christopher Belger, Berendt Segermand, Hendrik Mejer, Lütker Wollers, og Christian Kröger. Sambt StadsProcurator Hans Teiste, som fuldmagt paa borger-døtternes, saavel som de Contoirskes Vegne, som Sagsøger paa den Eene; og 2de Lieut. Søren Stud, som anklaget: saavel Lieut. Hans Jørgen Ovenberg, af Welbr: Hr: Overst Bünenborgs Regiment; Till Vidnesbuurd at anhøre, paa d. and. siide Widnesbyrdene, Mr Frantz Guldarbeider, og Regimentsfeldskier Mr Peter Stueb, (vare der igien adter) tilstede, Mens Lieut. Peter Cortzens Kiereste, Kunde formedlest upasselighed ei Komme. Blef saa førhend passerede Klagte og Vidnesbiurd for dennem lydlig oplæst. Lieut. Stud indgaf sin skriftlige formeening, som (formeldder) HøyEdle og Welbr: Hr: Obrist Lieut: og Commandant Heine, Saasom meget ugierne fornemmes hvorledes nogle af Contoiret, saavel som endeel Piger af (braadbenken), en skrifftl: Klagte over mig indgivet, angaaende ieg dennem deres ehre skal have læderet; hvelket mig gandske er ubevust, og ieg aldeles fragaae og benegter at Være skeet, at ieg dennem enten paa ære eller respect i ringeste maader Veed at have toucheret, særlig efftersom formodes at ingen af deres førdte Prov har kunnet med Sandhed bevidne, at nogen af de Klagende Personers Nafn udi Vort Compagnie er bleven næfned: i ligemaade er og udi seneste forhør af een af Proverne udsagdt, at ieg paa (Naturens) Vegne mit Vand udi (min) egen Kaarde-Skeede skulde have udslaget, det ieg og gandske negerer, og Vil med højeste Saligheds Eed bekræfte, af mig ei at være øvet, mens at ieg det ioe Ved min broders drengs KaardeSkeede giorde, kand ieg ei fragaae, hvelke tog de andre Prov med mig skal bevidne, og alt hves for Resten er passeret, er aldt af Løstighed, og til ingens fortræd, eller affront indgenmaader skeet, hvelket nok kand fornemmes af det Svar, ieg Lieut: Peter Cortzens Kiereste Gav, der hun mig tilspurde, om ieg ded giorde enten hende, eller nogen udihendes Huus, til Affront, hvelked ieg negteds ike at skiee, enten hende, eller nogen anden, til fortræd, og dereffter ei noget Viidere af mig passerede. Vil derfor (Høvsomeligste) have eders Velbaarnheds ombeeden, at, hves de ike saadane deres ubesindige, og ublue Klagemoral saa louglig som sig bør, beviiser, mig da maatte tillades, dennem for deres fornafn, for slige ders grove beskyldninger at tilltale. Jeg forbliwer højædle og Welbaarne Her ObristLieutenant og Commandants Pligtskyldigste Tiener Bergen. d 23. Julii anno 1691. Underskrift: S Studt. Lieutenant Ovenberg mundtlig forklarede, det hand for sin deel ikke hafde ringeste Tanke ved førdte KortzWillighed nogen at touchere: tilmed ei med nogen udi Værende Compagnie, hafde ringeste udstaaende, og ike andet end Æhrligt paa dennem Ved at sige: ei heller troed at det saa ilde skulde bleven optaget. Som hand tiløed sig Ved høyeste Jurament at Ville bekreffte. Wiidere for Retten fræmkom (One) (Denkees), som med frie Villie hendes Sandhed, hvad hende udi denne Sag Vitterligt, bekiendte, Som var saaledes. Som hun Var hos Peter Cortsens, da kom Lieutent: Stud, og Lieut: Ovenberg, derind, og begierede et Camer: blev dem af Cortsens Kiereste Svaret, at det var alt betinget. Dereffter begierdte de øll. Begyndte at giøre sig lystig, og skiød inde i stuen op under Loftet, og udigiennem Vindverne. Mens formidelst frøgt for Ilden, talede Vertinden dem til, hvor de da gik ud paa Marken, og der Sad og drak. Derefter needløste begge Lieutenanterne sin buxer, saa Hun Kunde see deres bare Kropp: Vendte sig mod Vindverne, og slog sig paa deres Rumpe med hæderne; lagde sig og need paa marken, ovenpaa hinanden, med adskillige bewegninger, Saa hun aldrig i sine dage seedt saadan uskikkelig Adferd, som den tid saaes. Dereffter blef af dennem raabthorer, og Hundsfoter, men ingen Ved Nafn næfnet. Lieut: Stud truede sin dræng til at lade sit Vand udi sin Hatt: og siden stak Lieutenanten sin degen giennem hatten. Wertinden talede med Stud, og spurde hvorfore hand sligt giorde, Ti hun har smuke folks børn hos sig; og (opvergede) dem, og iblandt andre næfnede Caspar Jordals sine døttre. Derpaa drak Stud de 2de Skaaler, og sagde de vare erlige. Lieutenanterne sagde, at saalenge de Cantoirskeder var Ville de og blive. Hun saa og at Lieutenanterne skiød mod Vindverne. Effter at dette var passeret, blef hun af Lieut: Stud skikket til de Contoirske, at (formeene) om hand maatte være i deres Seldskab? Hvor udi de dennem undskyldte, denne gang ei kunde skee: de Vilde, som af begyndelsen, gierne blifve for dem selv; mens een anden gang Vilde de gierne Være i hands compagnie. Vider vedste hun sig ei at erindre, siden hun same tid eet og andet iHuused hafde at bestillee. Mens ermelt Lieut: Stud, som effter sit Skrifftligs, saa og mundtligs (kjendte), at de klagende sin grove angivende for retten, skulde bewisliggiøre: hvelket og iligemaade paa siin siide de samtlige paastood, at Vidnesbyrderne Yderligere maate tilholdes deres udførlige Sandhed at udsige. Hvorpaa Eedens betydning dennem Klarlig blef forrelæst, og alvorlig formanet at giøre forklaring om Effterfølgende. De Skieldsoord, næfnlig Hundsfoter og Horer, som blev raabt, hvem den egentlig var meent? Om der var andre Parter, end de Contoirske, og Pigerne, der tilstede? Og Hvorl: dem af begge Lieutene øvede adferd sig egentlig forholder? Svarede Mr Frantz 1de hvem der var meent med de Skieldsoord, kand ike Wissere siges, end hves Vidnet er; mens ei andre kunde meenes. Til det 2det Ingen andre var der tilstede. Men 3: de skamelige positurer som de præsenterede i det de laa paa hiinanden, end dog ike andet end udwortes geberder Kunde sees eller formerkes, Saa var det dog en fuldkommen anviisning til utuktighed, som imellem Mands og Kvindes Personer Kunde øves: som og at de abnede deres buxerog blottet deres kropp lige mod Vindvet, med det andet meere: var og gandske usømeligt mod ald (Ærbarhed). Mr Peter Stueb, til de 2de første Poster sagde ligeledes, og til det 3de Saaviidt hands Widnesbiurd formelder at have seet, Var en usømmelig og skamaktig Løstighed. Sameledes One Denkees ike kunde sige nogen Ved Nafn Ved de Skieldsord benefnt, Saa vare de dog ingen anden til stede, end før bemte: Men slige uhøflige skammelige Geberder og Wæsen, som de brugte, tilforn aldrig seet: hvelket hun, som en Kvindes Person, ei yderligere Vilde eller kunde udsige. Herpaa at samtlige Widner deres Saligheds Eed aflagde. Lieutenant Ovenberg tilspurdt om nogen Kunde sige at Hands buxer var aben? Eller hands Krop blottet? Den tid hand laa oven paa Stud? Og om handpessed i degenens Skeede? Hvelket Widnesbiurderne, som nu her tilstede var ike egentlig til visse kunde sige, eller erindre; uden strax dereffter de opstoed boxerne aben var, og deres blotte Kropp lige mod Vindverne Wiist som og ei self kunde fragaae at være skeed: Mens ingen Kunde sige at (meene) bemte Ovenberg loed sit Vand i balgen, som Stud giordt hafde. Lieut: Ovenberg blef tilspurt, hvad de 2de Soldater derude giorde? Respond. Weedste aldeeles inted om deres Reetning, andet end de af egen Willie Var udgaaen: Vil ei formode de sig i nogen maade ilde corporeret. Hvelket og ingen af Vidnesbiurderne, eller de Contoirske selv, andet Kunde sige. Efter Studs Paastand blef de Contoirske tilspurt, hvorfore ei een af dem samme tiid dennem tilspurdes hvem de meente denne tilegnede affront? Blev svard at de var alt paa Weien, og Vilde giort det: men folkene i Huused, bad dem laed det blive, og ei agte dem, til at forekomme uløkke. Lieut: sagde at Mr Frantz ike kunde godtgiøre det Stud lod sit Wand i sin egen degen-Skeede. Mr Frandz besvarede, at hand ei rettere wedste, end det var hands egen, eller Kand sig nu erindre, det hand samme degen toog fra sin tiener. Ermte Studs tiener blef for Retten fremkaldet, og effter tilspørgelse udsagde, at hand tilforne tiennte Capitain Stud, og nu siden hands afreise hos hands broder Lieutenanten skal tiene, indtil hand tilbage Komer. Fragik ei heller, at Lieutent Stud ioe tog hands degen som var hands egen fra hannem, og lood sit Vand i balgen, og Kastede d. paa Marken. Dereffter blef hand til byen udskikket, og Lieute Stud beordrede ham sin degen, at gaae med; og igien paatog Tienerens, som hand forhen i balgen pissede, og med den ingik: hvelken Lieuten: ike kunde fragaae, at det ioe Vel saa kundevære, Procuratoren Teiste, paa Pigernes Vegne tilspurde Stud, om hand ei var begierende med dem at udfølge? Resp. Om morgenen som de stoode og Klædesig til at udgaae, Kom hand til 2de af dem, og spurde hvor de ville gaae, og om hand ej maaete meedfølge? Den eene svared ham at hun skulde gaa udpaa Stranden at (kræve) nogen Penger; og d. anden, at Ville gaae i Liigprædiken. Parterne blev tilspurde om de paa ... Sidernes meget Widere til Sagens opliusning hafde at fremføre, eller til Beskrivelse Veedtse? Hvortil de svarede Nej. Men i det øfrige begierte (parterne) sig Satisfaction, og refererede sig til forige ... tvende, med dessen førdte bewiisligheder. Hvoreffter ehver aftrædde. Men siden at Lieut: Peter Cortzens Kiereste for upasslighed ei for Retten Kunde møde, blef strax hereffter af Welbaarne Hr. Commandant ... Lieut: Jan Davidsen, og Støkjunker Majenfeldt, som til hende hiem i hused gik, Eedelig hendes Widnesbiurd at affhøre. Hvelket og hun med højeste Saligheds Eedi alle Pungter, som før indført er, tilstood og at Lieutenerne ingen anden med de Skieldsord kunde meene, end de som paa Lofftet var, efftersom Garpehorer af dem blef nefned. Saaledes for Retten tilgaaen testerer Bergenhuus ut supra Underskrifter: Effter hans kongl: Mayts Allernaadigste Forordning, og Krigs Artiklernes Indhold, sambt førhen holdne Eedlige Krigsforhør udi Seconde Lieutenants Søren Studs Sag, er d 27. Augusti 1691. en lofflig KrigsRett over den same holden paa Bergenhus, under Præside Welbaarne Hr Commandant, og Oberst Lieutenant Heine Assessorer Hr. Obr. Lieutenant von Waldan, Major Coucheron Capitainer: Gillius Ettersen, Montaigne Lillienschiold; Capitain Lieutenant Jacob Christensen. Lieutenanter Christopher Clausen Sønderborg, Jan Davidsen Johan Blohm. Fæhndricker, Frædrik Meyenfeldt, Andreas Guding, Caspar Frederik Mühlenfort Sergeanter Michel Knudsen, Johannes Nielsen, Lars Olsen Gefrider Anders Colbensøn, Ole Danielsen, Torchel Anderson. Hvor da paa Anklagernes Wegne comparerede Erlig og Welagte Mand Hans Theiste, Eed-svorne Procurator udi Bergen; paa den anden Side anklgede Seconde Lieutenant Søren Stud selv. Men Lieut: Ovenberg ogsaa anklagede hafde ladet svare, at, hvorvel hand indtet hafde at (bestille), saa wildehand dog Kome: (fandtes) ligevel ike ind. Blef Saa allerførst (reus), om hand paa nogen i Sessionen Noget hafde at sige, hvorved hand sig kunde finde besveret? Resp: Nei men at være med alle Vel tilfreds. Dernest blef i Parternes Næhrværelse de allerede anførdte forhør oplæst; og reus tilspurdt om hand noget dermed til sin beskiermelse wedste billigen at Indwende? Hvortil ei fandtes noget hannem tienligt Svar. Blef og her hos især af hr: Præside med Kraftig Erindring (retten) foreholdet at considerere hvelken Scandalense Saag denne war i heldst saa som den, hand paa en offentlig, og aldfahre Wei hafde beganged: item Een og anden hands tilforn groft begangne forseelse, og dog derimod (erkende) stoor Mildhed og Naade af den høje Øfrighed, deels udi Straffens formildelse; deels udi allernaadigste pardon befunden, og endelig Efftersom reus sig medeen og anden insertion at det til denne Sag ei pertonerede, siuntes at ville bekienne Lood Hr: Præses hannem forstaae at dommerne ere (oblogerede) ike bare til Widnerne at (bære) reflexion; men og til rei conduite, og hiid indtil førte lefnet og comfortement. Imog hvelked aldt reus intet øfrigt hafd realiterat forebringe. Aldtsaa bleve parterne endnu tilspurt, om de nogle widere til Sagens opliusning; eller Reus til sin befrielse Wedste at indwende. Men, som hand dertil svarede Nej, inted widere have at forebringe. Og Actor derpaa en Billig Sentence og dom i Sagen Var begierende. Da bliver Parterne til (aftreedning) henstillede: og dernest Eeden Med foregaaende Hr: Præsidis Krafftige admonition, effter ...: Mayets allernaadigste Krigs Artiklers tilhold Vedbørligoplæst. Hvorpaa domerne til votering per classes mellem sig Separeredes. Og vota udfulde, som følges. Gefridernes votum: Effter overbeviste Lieutenant Studs forseelser og vor enige (forestaaende) dømer Vii, Hannem sig at have forgrebet ei allene imod den 26: articul med Skieldsoord: men og sændelsen og Veed d. øfrig begangne store forsædtlige, uskikkelige adferd, baade ved Gewæhr, og med meget skammelige, geberder, mog d 21, og 123. articul, og dermed sin charge at have forbrudt. Underskrifter: T.A.S.Torkel Anders: O.D.S.Ole Daniels: A.K.S.Anders Kolbiørnsen. Sergeanternes. Hvorvel Lieut: Stud sig erklæhrer ike noget er æhrligt med Citanterne at wiide, og ike af hannem meent dem med noget af hannem falden, og nu under øjne førde ord. Saa er dog hands adferd, og geberder saaledes falden, at baade citanterne sig derover billig besverger, hvorveldet ei bør komme dem til ringeste ulæmpe og Vi om saadand øfrige utukt, og en skikkelig Offisærer alddeeles usømmelig anstilling, ei andet Wiide at dømme, en hand Lieutenant Stud sig mod d 21. og 123. articul haver forbrudt; saa hand derfor bør ike at betiene saadand braue charge: men den have forbrudt, og fra compagniet at forvises. Underskrifter: M.K.S.Mikel Knudsen J.N.S.Johannes Nielsen L.O.S.Lars Olsen. Fæhndrichernes. Saasom af Widnesbiurdernes forklaring og Sagens Wiidne beskaffenhed, noksom kand eragtes, at Seconde Lieutz: Søren Stud, med hands udøste Skields ord de Cantoirske har angrebet, Saa velsom de anklagende Piger hvorvel det ike bør kome dem til nogen forkleenring i nogen Maade; efftersom Lieut. Stud Wedgaaer, hand intet usømmeligt med dennem Veed Saa og at hand paa en aldfare Vei, en utuktig, og sin charge og efftersom meget usømmelig Gierning har begaaed, baade i ded hand har ladet sit Vand i sin tieners Kaarde-balge, og siden samme Kaarde paa sin Side baaren. Hvelket alt samen sin oprindelse af hands deboucke Lefned haver. Da Wiet Vi ike rettere at døme, end at hand effter d 38. og 39. artikul sin charge har forbrudt, og ei længer meriterer den at befinne. Underskrifter: F.Mejenfeldt, Andreas Guding, Chr. Mühlenfort. Lieutenanternes. Saasom Lieut. Søren Stud ike kand negte, hand hafde skieldt for Horer og Hundsfotter, og nu for Retten vil fragaae de Klagende personer dermed at have meendt, end dog ingen anden Tillstede var. Saa, hvorvel hand, effter egen bekiendelse, siger saadandt i aldmindelighed at være skeed, bør det ingen af de anklagende kome til præjudice. Men at hand, (Salvo honore), i sin drengs Kaardebalge har pessed, og dermed siden Ved sin Side til byen udgik, sambt andre grove og usømmelige Gierninger Beganged, hvormed det gandske ædlige forhør er opfyldet. Da udi dybeste underdanighed referere wi os til først, 30. 38. og 188. articuler, effter hvelke Vi kiender, at same Lieutenant Stud, for saadane groft begangne Excesser, sin charge bør priveres, og saadan honeste charge, d hand saa liderlig har forsheetzet, uwerdig at agtes. Lieut. Ovenberg angaaende, da som hand ike finder sig at sortere under Retten paa denne Sted, staaer for sit eget fora. Underskrifter: Chr. Clausen. Sønderborg: Jan Davidsen: Johan Blom. Capitainernes. Hvorvel Sagsøgende ei bewisligt giøre, at Seconde Lieut. Søren stud, og Lieut. Hans Jørgen Ovenberg, med de i forhørt befundne Skieldsoord dennem har Nafngivet. Saa sees dog Klarlig, ingen anden end denne, ved saadand forhonelse at kunde være meenet. Serdeles i det de skammelige gebehrder som med de sig der paa en skamelige publique pa aldfare Wei, have prostitueret, ret lige mod Windverne, hvor Citanterne vare ude for hore præsenteret. Saa Vores allernaadigst Krigs d 30. Articul af Krigs articul Øvet noksom giver tilkiende, Citanterne tilgiorde anklagning at være foraarsaged. Saasom ermte Lieute: selv skrifft: og mundtlig tilstaar ei andet end æhrligt med dennem at viide, da bør sligt ei kome Citanterne paa Æhrligt nafn og læmpe til Nachdeehl. Herforuden saa har Lieutn: Stud ei hellerne sin tieners degn ham frataged: forsædtlig ladet sit wand i balgen og derimod d 123. artikul Wanæhret, og ike dessmindre den selv Ved sin egen Siide fra Skeeden baaret: mens og meget groft med saadand utuktig Gierning, som ei sømmer noget Æhrbahr Menneske, end sige en braw Officier, blottet sin Kropp, og de Stede, som Naturen og Æhrbarhed Vil have skieldt: uskamagtige positurer og Gebehrder, og det sig som før meldet paa en aldfare Vei: Item trued sin tiener til at lade sit Wand udi Hatten, aldt lige mod Windverne, med anden meere uskikkelighed. Hvelket føromrørdte End og ike nogen gemeen Canaille langt mindre en Officier, anstaar. Men hand fast meere aarsag haffde, effter mange skieede milde og Aldvorlige Formahninger, huis grove enormiteter at skye, og sig paa et skikkeligere Lefnet at beflitte. Aldtsaa referere vi osi største underdanighed til baade alligerede articul, som og den 188ste, og kiende at same Lieut. Søren Stud ei meriterer den charge at betienne, men derfra at være skildt. Lieut. Ovenberg angaaende, da henviises hands(Forseelse), som en fra dette Regimente og Sted fremmedes, til hands eget forum. Underskrifter: G.Ettersen, Montaigne Lillienschiold. Jacob Christensen Hvadmaade Lieut: Søren Stud, og Lieut: Ovenberg for nogen tiid endeel Contoirske med ... havende følge har angrebet er af tagne forhør nehrmere at see: med den Ydermeer usømmelige Skik, utilbørlige Skaaldriken, og andre Canaillense Støkker, gandske skienddende med hands Kongl: Mayts allernaadigste udgangnearticul d 1ste: meldende om en Officiers Lefnet og forhold: d 21. ald utukt Forbiudes. d 29. den afsige en Officier bør at dragesfor Canaillense affaires. d 30. Ingen at beskiæmme. d 39. Drukenskab og d 188. som allernaadigst tillader os at døme effter Velbefundne Krigsbrug til hvelken vi os allerunderda: refererer. Imod alle desse Pungter haver bemte Lieut. Sig haardelig forgreeben: og med dette det meste, at hand tillige med danden Lieuten, saadand ublu, og skamagtig affaires, med at blotte usømmelig sit legem, og andre skamagtige exercitien, som forhøret liudeligen melder, og det udi en aldgemeen aldfahre wei, hvor alle Menesker maae passere, have sig framviist, uden alt dette Vanlhed, sit Gevæhr, som ... hands herres Tienester med (ophrect) burde bæres desse Støker nu, stridende mod alle KrigsRetter, som og mod den naturlige bluesel, et Æhrkiert hierte burde have, og den pure militaire stands foragtelse, med Ydermeere grove Insolentier, som hand sin Tiener paabiurdt etc. da dømmer, og kiender Vi, at bemte Søren Stud for saadand owenbe grove ... have forbrut sin charge, og hereffter uwerdig være at bære Kaarden udi hands Majts tieneste. Den anden, Lieut. Ovenberg henvieses for hands egen forum. Underskrifter: H. Von Valdan. W. Couchern. Præsidis votum. Efterdi hands Kongl: Mayets Krigs articler, serdeles den første, enhver forhold tienende, til et skikkeligt lefned, og Wandel at føre, Obligerer; hvelket Seconde Lieutenant Søren Stud aldeeles contaire, ike alleene udi denne min allernaadigste bestallnings gandske tiid, et usømmeligt lefnet og Conduite med drukenskab haver førdt, hvorved mange grove fauter beganget, som deels Ved høje Kongl: (clermence) med fængsel udi Jern og baand, bleven formildet; saa og andre, i henseende til Sagens omstendigheder, og derhoss lovede Bedring af sin Bef er vorden owerseed: mens og nu, effter dette holdne forhør med præsentation til mange utuktige og skændelige positurer og Gebærder, saasom mod d 21. articul; og dette paa en aldfare Vei, for alle Menneskers Øine: saavelsom ogsaa ublueligen blottet sit lægem, hvelket Canaille, og drænge, effter d 29 articul sig skulde skamme at giøre, som og d 38, at saadane i den Kenskab begangene fauter skarpere Straff tillægges. d 39. tilholder, og Obersten Magt giver, udi slige Tilfelde, uden nogen Viidere process omskiønt intet andet var beganget Chargen saadand en at fratage, og den til en dueligere give. Iligemaade mod d 123. sig groveligen forseed; i det hand sin degen, som hand til hands Kongl: Majs tieneste, og sin egen honneur, skulde bære, saa skammelig vanæhred; og dend same dag dereffter Ved sin siide draget. Da, som saa mange grove fauter paa eengang her tilsamen støden hvelke mand sig ellers for undseer alle med PePennenat exprimere: aldtsaa kiendes, effter foranførdte artiklen ham og effter d 188. hvelken tilholder saa Vel den begangne forseelse, som og de deraf paafølgende omstændigheder, og Conseqvencer, at betragte, at bemte Søren Stud haver self giort sig uverdig en Militaire Charge at betiene, og degenen udi hands Kongl. Majs tieneste Vidre at bære. Hvad ellers Sagsøgerne angaaer, da kand noksom af dette heele forhør (merker) og sees omskiønt ingen Ved Nafn er bleven næfnet, at de hafer hafft høye og Rett, slige injurier sig at tiltage. Underskrift: A Heinen. Endelig Dom. Saasom udi den Sag mellem Sagsøgerne, de Cantoirske nefnlig Christopher Bækker, Berendt Segelman, Hendrik Mejer, og Lütker Wollers, Christian Krøger, og Borger-døtter næfnlig Tvinke Krøger, Trine Knersbek, Elsebe Lange, Christine Lange, paa den Eene, og de anklagede, næfnlig SecondeLieut: Søren Stud, og Lieut. Hans Jørgen Ovenberg paa den anden Side, er efter indgifne Klagter, Svar og Widner i dette sættelse, tillige med de derved førdte Widnessbiurd, endelig saal. For Retten Kiendt og afsagt, at Citanterne formiddelst før beroedt Omstendigheder, og beviisligheder, til giordt Anklagning haver Været foraarsaget. Man, som ermte Lieutenanter selv Skrift: og mundtlig tilstaaer ei andet Æhrligt med dennem at Wiide, da bør sligt ei komme citanterne paa æhrlig Nafen og Længe til Nacdeel. Men, Som tilbemte Seconde Lieut. Søren Stud her foruden med mange førhen anførte Skamelige gierninger og Adferd, sig selv Vanøfvet, om hvelket de fleste vota dog med hands degens privering ingen ... giøre, Men ikun hannem uværdig ogsaa saadand honnete Krigsbestilling Viidere at betiene. Da er hand ogsaa i henseende til Stemmernes pluralitet, og ovenanførdte articlers Indhold, tilsaadandt bleven tilfunden, og hermed tilkiendt og dømt, sin charge at have forbrudt, og den i hands Kongl: Mayets tieneste efter dags ei længer at meritere. Slig dette paa Rettens Wegne. Lieuten. Ovenberg angaaende, som udi dels fauter ei mindre skyldig befindes, da henviises det til hands eget forum. Actum die I loco, ut Supra Underskrift: A. Heinen. Paa samme dom fandtes Ved dens tilbagekomst saal: tegnedt: Weilen aus denen acten Zu ersehen, einige ni ihren votis Sich auch darauf bezirhen, das der Lieut: Studt alle Zeit ein übels Lebend geführt; dir Vormahls Ihm erwiesene hohe Königl: Gnade aus den Augen gegetzet, und aufs Veie so shlie nome, und höchst ärgerliehe actiones Volber auft Sich aus darein nicht comportiret gled d einen honesten Oficirer gebühret. Als ist nitforstehende Sentence nicht allein Wohl gesprochen Worden; Sondern es hette der Lieutn: noch härter Straff Verdienet.Welches aber Eüer Kongl: Mayet allerunterthänigst Anhe im gestellt Wird. Christiania d 24. Sept Ao 1691 Underskrift: H. Hartman Wir haben dass Artheil gleich wir erkandt, und abgesprochen worden, confirmiret. Geben auf unser Residence Zu Copenhagen d 3. Octobr. 1691 Underskrift: Christian. | Coucheron, Wilhelm (Willum) (I2883)
|
| 1098 | Anno 1709 den 7de Novbr stoed Mads Værns Brøllup paa Sørum Præsetgaard med Karen Krabbe udj hendes Forældres Huus. De Børn som udj samme ægteskab hafdes vare: 1. Søfren Wærn. Fød Ao 1710 Augl. 1 om Morgenen Kl. 8 en Fredag, Død igien 1717 den 16 mai & begraven i Sørum Kirke, var døbt den 4 Aug. 1710. 2. Colbiørn Wærn. Fød 1711 den 27de Octbr. Natten til Onsdagen Kl. 3 slet Døbt den 30te Ditto, Døbt 1734 den 11 Martj udj Newcastle i England blev der begraven. 3. Maria Catharina. Fød 1713 den 28 Mai Søndags Morgen Kl. 8 døbt Tirsdag den 30 dito død 1714 den den 26 Novbr. 4. Margaretha. Fød 1715 den 30 Martj Løverdags efttermiddag Kl. 4 Døbt den 2 aprill Døde paa Sørum den 4 Mai begraven sammestæds den 11 april 1717. 5. Morten Wærn. Fød 1716 den 23 Juni een Tisdag efttermiddag Klocken 1 slet døbt den 25 ditto paa Sørum. 6. Catharina Maria. Fød 7 Aug. 1717 Natt til Søndag Kl. 12 a 1, døbt Tisdag dereftter. Døde 1718 den 25 Juni begraven den 29 dito. | Family: Mads Mortensen Wærn / Karen Krabbe Colbjørnsdatter, "Wærn" / "Tank" (F3445)
|
| 1099 | Anno 1717 den 25 Sept. Løverdag Kl. imellem 12 til 1 slet Døde Mads Mortensen Wærn. | Mortensen Wærn, Mads (I15164)
|
| 1100 | Anno 1720 den 31te Octobr. Døde Hr. Colbiørn Tostensen udj hans Alders 92de Aar 2 Maaneder 13 Dage, hand var Præst paa Sørum 63 aar, blev begraven den 7de Novbr. Eftterlod sig Børn og Børnebørn da hand Døde 68ve. | Thorstensen Arneberg, Kolbjørn (I7350)
|