Zinow Genealogy Website

The history of the Norwegian Zinow family, and their connected families of Lorentzen, Hugaas, Schøyen, Møller, Skrogstad, Høyem, Reitan, Brinchmann, Sværen, Harbo, Bernhoft, Hiorth, Linge, Tjomsaas, Cudrio, Borlaug, Husabø, Børsheim, Coucheron, Irgens etc. ...and for our beautiful long-haired dachshund; Tina

Home Search Login  
Share Print Bookmark

Notes


Matches 12,601 to 12,650 of 16,602

      «Prev «1 ... 249 250 251 252 253 254 255 256 257 ... 333» Next»

 #   Notes   Linked to 
12601 Molde, 28. april 1889.

Kjære Christopher! (og Erika!)

Gratulerer hjertelig med din fødselsdag! Jeg ønsker for dig, at det maa blive et godt aar du gaar ind i. Gid du maa faa være frst og føle velsignelsen af dit arbeide, af din hustrus kjærlighed og alt det øvrige gode du allerede er i besiddelse af, at du maa faa kraft til at se lyssiderne og tage det mørke som maatte komme, som skygger, der høre til lyset, men som dag svinder og vexler. Jeg tænker saa ofte paa eder dernede, jeg skulde havt lyst til at tale med Erika, hun har vel travlt nu med forberedelser til – Maesa’s - ankomst. Ja gud give eder da, at alt maa gaa godt, han give eder velsignelse af ogsaa denne gave, og med ansvaret ogsaa kraften til dette store at blive en ret far og mor. Sandelig det er en stor opgave, men naar man er saa lykkelig at være to som stevner ligt frem, saa er det jo hovedsagelig bare den store glæde som opfylder en. Rart er det at tænke paa at vor – lille - Erika allerede er naaet op til saa høi en post; ja Gud velsigne eder og give eder saa stor en lykke som jeg ønsker eder.

Vi glæder os til at faa Hanna og Henny herop, det skulde ret været morsomt ogsaa at have faaet en visit af eder, men som forholdene ere, kan det jo ikke være saa, og saa vil vi da bare alle vente med freidighed og taalmodighed paa gode tidender fra eder. Stakkels liden Erika, det blir varmt og besværligt i sommermaanederne, men du er nu saa kjæk da, jeg tænker du hopper lige letvindt jeg, jeg synes jeg hører en munter lattertrille nu over mor Hansens bekymring, og jeg hører dig sige; nu tror hun at jeg er bleven en svær matrone som langsomt rugger ivei, nu pyt mor, du skulde seet mig lakke afsted til vestsiden. Ja gid det var saa, det vil jeg haabe og tro.

Vi er meget optagne af tanken paa, hvorledes fremtiden vil gestalte sig i detheletaget for os alle her. Vi har jo det haab, at Karl skal faa Stavanger, og i saa tilfælde blir jo jeg – ledig - igjen; saa gjælder det for mig at krafse i noget, Helst vilde jeg jo faaet huset istandsat, saa jeg kunde faa anden etage bortleiet. Logerende er baade usikkert og vanskeligt at faa, var bare huset istand, saa kunde man jo havt flere udveie, og det blir reimeligvis til det at her maa repareres med det første. Imidlertid er jeg saa smaat begyndt paa at bage kager tilsalgs, har bare holdt paa nogle dage endnu, saa jeg kan intet sige om det lønner sig, men hidtil har jeg været heldig. Det er da iallefald ikke nogen forretning som fordrer nogen større kapital til at begynde med. Det er især havrekjex jeg har bagt, ogsaa nogle faa andre sorter. Assi er min assistent som gaar og falbyder kagerne. Da vær så snil Erika at bede din mor om opskrift paa simpel honningkage og send nu dem snart er du snil.

Hils alle derhjemme og lev vel allesammen. De andre børn sender sine hilsener og lykønskninger ved eders hengivne søster Ragnhild 		Family: Christopher Bernhoft Brinchmann / Erika Wilhelmine Hiorth, "Brinchmann" (F21)
 
12602 Molde, 28/12 88.

Kjære Chr. og Erika!

For længe siden burde jeg ha skrevet og takket Eder for de 5 kr. som I var saa snil at sende mig som julegave. Det var saa kjærligt af Eder at tænke paa mig – kun maa I ikke en anden gang synes det er ondt at tænke paa at sende R. uden at sende mig. Jeg glæder mig saa inderlig over, naar R. faar noget og det kan ikke falde mig ind, at vi to skal være ligestillet i saa henseende. Dessuden er det næsten ondt for mig, som ikke sender andre gaver, alltid at skulle faa alligevel. Tro nu ikke, at jeg er utaknemlig for Eders store gaver – nei, og den var meget kjærkommen ogsaa, det er sikkert. Tak skal I have atter.

Vi havde en hyggelig aften hos bedstefar, hvor der naturligvis var juletræ med en rig høst. Det bliver for vidløftigt at fortælle alt, hvad vi fik; kun vil jeg nævne sort kjoletøi til mig selv og kulørt til smaapigerne (fra papa) og fra Ragnhild en feltstol og en hel liden dragt til Trygve og dukker til smaapigerne. R. ved ikke, hvor godt hun skal gjøre det. 1ste juledag var vi ogsaa hos papa – hele huset og 2den var han og Sandra her til middag og aftens.

Igaar var vi paa soirée i det musikalske selskab, der var adskillig musik og saa dands bagefter; men vi gik hjem allerede kl.12. Iaften holder kaptein Siewers voksent bal i Alexandra hotel. Inga og Visse er hos Leths, hvor der nok er nogle børn forsamlet til selskab for de smaa Herlofsens, som er i byen med sine forældre. Det er nok juletræet, som skal høstes, saa jeg tænker, de nok nyder baade for syn og smag.

Vi savner svært frk. Bentsen, som er reist i julebesøg til Fredrikshald.

Kjære Chr. og Erika, tak hjertligt for det gamle aar, som snart er gaaet og gid det nye aar maa blive et godt og lykkeligt aar for Eder! Tag tiltakke med denne lille hilsen – I begge har jo lidt vanskeligt for at skrive lange breve, saa I kan forstaa, at ogsaa en anden kan have det paa samme maade. Det er dog noget ganske andet at tale sammen end at skrive til hverandre!
Karl sender Eder også sine hilsener og ønsker om et godt aar for Eder. Børnene hilser ogsaa. Lev inderlig vel. Hils i Dit hjem, Erika.

Eders Louise. 		Brinchmann, Louise "Bjørset" (I394)
 
12603 Molde, 28/12 88.

Kjære Chr. og Erika!

For længe siden burde jeg ha skrevet og takket Eder for de 5 kr. som I var saa snil at sende mig som julegave. Det var saa kjærligt af Eder at tænke paa mig – kun maa I ikke en anden gang synes det er ondt at tænke paa at sende R. uden at sende mig. Jeg glæder mig saa inderlig over, naar R. faar noget og det kan ikke falde mig ind, at vi to skal være ligestillet i saa henseende. Dessuden er det næsten ondt for mig, som ikke sender andre gaver, alltid at skulle faa alligevel. Tro nu ikke, at jeg er utaknemlig for Eders store gaver – nei, og den var meget kjærkommen ogsaa, det er sikkert. Tak skal I have atter.

Vi havde en hyggelig aften hos bedstefar, hvor der naturligvis var juletræ med en rig høst. Det bliver for vidløftigt at fortælle alt, hvad vi fik; kun vil jeg nævne sort kjoletøi til mig selv og kulørt til smaapigerne (fra papa) og fra Ragnhild en feltstol og en hel liden dragt til Trygve og dukker til smaapigerne. R. ved ikke, hvor godt hun skal gjøre det. 1ste juledag var vi ogsaa hos papa – hele huset og 2den var han og Sandra her til middag og aftens.

Igaar var vi paa soirée i det musikalske selskab, der var adskillig musik og saa dands bagefter; men vi gik hjem allerede kl.12. Iaften holder kaptein Siewers voksent bal i Alexandra hotel. Inga og Visse er hos Leths, hvor der nok er nogle børn forsamlet til selskab for de smaa Herlofsens, som er i byen med sine forældre. Det er nok juletræet, som skal høstes, saa jeg tænker, de nok nyder baade for syn og smag.

Vi savner svært frk. Bentsen, som er reist i julebesøg til Fredrikshald.

Kjære Chr. og Erika, tak hjertligt for det gamle aar, som snart er gaaet og gid det nye aar maa blive et godt og lykkeligt aar for Eder! Tag tiltakke med denne lille hilsen – I begge har jo lidt vanskeligt for at skrive lange breve, saa I kan forstaa, at ogsaa en anden kan have det paa samme maade. Det er dog noget ganske andet at tale sammen end at skrive til hverandre!
Karl sender Eder også sine hilsener og ønsker om et godt aar for Eder. Børnene hilser ogsaa. Lev inderlig vel. Hils i Dit hjem, Erika.

Eders Louise. 		Family: Christopher Bernhoft Brinchmann / Erika Wilhelmine Hiorth, "Brinchmann" (F21)
 
12604 Molde, 28/12 88.

Kjære Chr. og Erika!

For længe siden burde jeg ha skrevet og takket Eder for de 5 kr. som I var saa snil at sende mig som julegave. Det var saa kjærligt af Eder at tænke paa mig – kun maa I ikke en anden gang synes det er ondt at tænke paa at sende R. uden at sende mig. Jeg glæder mig saa inderlig over, naar R. faar noget og det kan ikke falde mig ind, at vi to skal være ligestillet i saa henseende. Dessuden er det næsten ondt for mig, som ikke sender andre gaver, alltid at skulle faa alligevel. Tro nu ikke, at jeg er utaknemlig for Eders store gaver – nei, og den var meget kjærkommen ogsaa, det er sikkert. Tak skal I have atter.

Vi havde en hyggelig aften hos bedstefar, hvor der naturligvis var juletræ med en rig høst. Det bliver for vidløftigt at fortælle alt, hvad vi fik; kun vil jeg nævne sort kjoletøi til mig selv og kulørt til smaapigerne (fra papa) og fra Ragnhild en feltstol og en hel liden dragt til Trygve og dukker til smaapigerne. R. ved ikke, hvor godt hun skal gjøre det. 1ste juledag var vi ogsaa hos papa – hele huset og 2den var han og Sandra her til middag og aftens.

Igaar var vi paa soirée i det musikalske selskab, der var adskillig musik og saa dands bagefter; men vi gik hjem allerede kl.12. Iaften holder kaptein Siewers voksent bal i Alexandra hotel. Inga og Visse er hos Leths, hvor der nok er nogle børn forsamlet til selskab for de smaa Herlofsens, som er i byen med sine forældre. Det er nok juletræet, som skal høstes, saa jeg tænker, de nok nyder baade for syn og smag.

Vi savner svært frk. Bentsen, som er reist i julebesøg til Fredrikshald.

Kjære Chr. og Erika, tak hjertligt for det gamle aar, som snart er gaaet og gid det nye aar maa blive et godt og lykkeligt aar for Eder! Tag tiltakke med denne lille hilsen – I begge har jo lidt vanskeligt for at skrive lange breve, saa I kan forstaa, at ogsaa en anden kan have det paa samme maade. Det er dog noget ganske andet at tale sammen end at skrive til hverandre!
Karl sender Eder også sine hilsener og ønsker om et godt aar for Eder. Børnene hilser ogsaa. Lev inderlig vel. Hils i Dit hjem, Erika.

Eders Louise. 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
12605 Molde, 28/12 88.

Kjære Chr. og Erika!

For længe siden burde jeg ha skrevet og takket Eder for de 5 kr. som I var saa snil at sende mig som julegave. Det var saa kjærligt af Eder at tænke paa mig – kun maa I ikke en anden gang synes det er ondt at tænke paa at sende R. uden at sende mig. Jeg glæder mig saa inderlig over, naar R. faar noget og det kan ikke falde mig ind, at vi to skal være ligestillet i saa henseende. Dessuden er det næsten ondt for mig, som ikke sender andre gaver, alltid at skulle faa alligevel. Tro nu ikke, at jeg er utaknemlig for Eders store gaver – nei, og den var meget kjærkommen ogsaa, det er sikkert. Tak skal I have atter.

Vi havde en hyggelig aften hos bedstefar, hvor der naturligvis var juletræ med en rig høst. Det bliver for vidløftigt at fortælle alt, hvad vi fik; kun vil jeg nævne sort kjoletøi til mig selv og kulørt til smaapigerne (fra papa) og fra Ragnhild en feltstol og en hel liden dragt til Trygve og dukker til smaapigerne. R. ved ikke, hvor godt hun skal gjøre det. 1ste juledag var vi ogsaa hos papa – hele huset og 2den var han og Sandra her til middag og aftens.

Igaar var vi paa soirée i det musikalske selskab, der var adskillig musik og saa dands bagefter; men vi gik hjem allerede kl.12. Iaften holder kaptein Siewers voksent bal i Alexandra hotel. Inga og Visse er hos Leths, hvor der nok er nogle børn forsamlet til selskab for de smaa Herlofsens, som er i byen med sine forældre. Det er nok juletræet, som skal høstes, saa jeg tænker, de nok nyder baade for syn og smag.

Vi savner svært frk. Bentsen, som er reist i julebesøg til Fredrikshald.

Kjære Chr. og Erika, tak hjertligt for det gamle aar, som snart er gaaet og gid det nye aar maa blive et godt og lykkeligt aar for Eder! Tag tiltakke med denne lille hilsen – I begge har jo lidt vanskeligt for at skrive lange breve, saa I kan forstaa, at ogsaa en anden kan have det paa samme maade. Det er dog noget ganske andet at tale sammen end at skrive til hverandre!
Karl sender Eder også sine hilsener og ønsker om et godt aar for Eder. Børnene hilser ogsaa. Lev inderlig vel. Hils i Dit hjem, Erika.

Eders Louise. 		Brinchmann, Ragnhild "Brinchmann-Hansen" (I393)
 
12606 Molde, 28/4 1889.

Kjære Christopher og Erika!

Da den 2den mai nærmer sig med stærke skridt, vil jeg slaa to fluer med et smæk og takke Eder begge saa meget for brevene til den 27de marts og ønske Eder begge hjertelig tillykke med Christophers fødselsdag. Ja, Eders lykke ligger mig inderlig paa hjerte, kjære broder og svigerinde. Jeg skulde for længe siden have skrevet til Eder; thi der er jo igrunden daameget at gratulere Eder med eller rettere sagt, der er jo for Eder noget af det rigeste, som kan hænde os mennesker, iom tid og vi deler Eders haab og glæde ianledning denne forventede begivenhed. Saa kommer ogsaa snart Eders bryllupsdag, gratulationen ianledn. denne skal ogsaa være indbefattet i disse linier – husk paa, at vi nok skal være hos Eder i tanken den 16de.

Idag har vi saadan skjøn dag, rigtig sommerligt er det, saa at vi nettop nu lukkede vinduet igjen og kl. er da 4 1/2. Der ligger jo en hel masse sne i aasene og selv paa markerne er der ikke altid i skyggen ganske frit, men ellers er det meget udviklet nu i de sidste dage. Vi har baade i haverne og paa marken faaet de første blomster og stikkelsbærhekken grønnes synligt dag for dag. Børnene stormer i vaarkaaber og vaarhatter, maser om at kaste de første af sig og gaa straahatte paa, men vi voksne maa da se til at holde lidt igjen, skjønt ogsaa vi maa erklære, at det er et mageløst veir. Det er confirmation idag; 8 af skolens piger er confirmeret og desuden nogle faa af gutterne.

Idag har papa havt brev fra Ludvig, hvori han da beretter, at han og Du, Christopher, har bestem Eder til at reise til Paris. Det maa jo blive en mageløs interessant tur, I faar. Erika, stakkel, bliver det jo trist for, men saa er det jo den bedste tid af aaret og saa er jo heldigvis Dine forældre saa nær, at Du daglig kan være hos dem.

Vi glæder os medet til at se Henny og Hanna med børnene isommer, Vi kommer vel til at blive iro, hvis da ikke Karl skulle faa posten i Stavanger, ansøgningen ligger færdig og skal i posten imorgen og saa faar vi sa snart se af aviserne, om der melder sig nogen, som er farlig for ham. Hamarposten har vi jo forlængesiden opgivet haabet om – det siger vel sig selv, at seminariebestyrer Gløersen faar den. Vi har desuden hørt, at Hamar skal være baade et dyrt og et usundt hersted og det har gjort, at det ingen skuffelse bliver ialfald for mig. Stavanger skal jo være et billigt hersted og det er jo en god ting. Men det kommer jo an paa, om Karl kan blive den heldige. Faar vi ikke Stavanger heller, saa tænker vi jo meget paa at faa vor egen husholdning til høsten og maa jo da flytte til et andet hus, da jo her ikke findes mere end et kjøkken. Ellers har vi det jo saa svært godt og omsorgsfrit her og trives saa udmærket ved vore koselige, solrige værelser, men det er nu paa tide for mig at begynde at øve mig i husholdningen igjen, før jeg bliver alt for gammel og stiv.

Frøken Bentzen agter i september maaned at reise over til Amerika paa et aars tid for at studere fællesskolen der. Naar skolen er færdig her i juli, reiser hun først hjem til sin moder, saa til det nordlige Frankrige for nogle uger og saa over havet fra Havre. Vi er alle saa spændt paa, hvorledes det vil gaa Ragnhild, hvis vi f.ex. skulde komme til at reise.

Nu maa jeg sige Eder farvel, i det jeg ønsker Eder en glad 2den mai. Hils Din familie, kjære Erika. Vær begge hjerteligt hilset fra Karl og Eders søster Louise. 		Brinchmann, Louise "Bjørset" (I394)
 
12607 Molde, 28/4 1889.

Kjære Christopher og Erika!

Da den 2den mai nærmer sig med stærke skridt, vil jeg slaa to fluer med et smæk og takke Eder begge saa meget for brevene til den 27de marts og ønske Eder begge hjertelig tillykke med Christophers fødselsdag. Ja, Eders lykke ligger mig inderlig paa hjerte, kjære broder og svigerinde. Jeg skulde for længe siden have skrevet til Eder; thi der er jo igrunden daameget at gratulere Eder med eller rettere sagt, der er jo for Eder noget af det rigeste, som kan hænde os mennesker, iom tid og vi deler Eders haab og glæde ianledning denne forventede begivenhed. Saa kommer ogsaa snart Eders bryllupsdag, gratulationen ianledn. denne skal ogsaa være indbefattet i disse linier – husk paa, at vi nok skal være hos Eder i tanken den 16de.

Idag har vi saadan skjøn dag, rigtig sommerligt er det, saa at vi nettop nu lukkede vinduet igjen og kl. er da 4 1/2. Der ligger jo en hel masse sne i aasene og selv paa markerne er der ikke altid i skyggen ganske frit, men ellers er det meget udviklet nu i de sidste dage. Vi har baade i haverne og paa marken faaet de første blomster og stikkelsbærhekken grønnes synligt dag for dag. Børnene stormer i vaarkaaber og vaarhatter, maser om at kaste de første af sig og gaa straahatte paa, men vi voksne maa da se til at holde lidt igjen, skjønt ogsaa vi maa erklære, at det er et mageløst veir. Det er confirmation idag; 8 af skolens piger er confirmeret og desuden nogle faa af gutterne.

Idag har papa havt brev fra Ludvig, hvori han da beretter, at han og Du, Christopher, har bestem Eder til at reise til Paris. Det maa jo blive en mageløs interessant tur, I faar. Erika, stakkel, bliver det jo trist for, men saa er det jo den bedste tid af aaret og saa er jo heldigvis Dine forældre saa nær, at Du daglig kan være hos dem.

Vi glæder os medet til at se Henny og Hanna med børnene isommer, Vi kommer vel til at blive iro, hvis da ikke Karl skulle faa posten i Stavanger, ansøgningen ligger færdig og skal i posten imorgen og saa faar vi sa snart se af aviserne, om der melder sig nogen, som er farlig for ham. Hamarposten har vi jo forlængesiden opgivet haabet om – det siger vel sig selv, at seminariebestyrer Gløersen faar den. Vi har desuden hørt, at Hamar skal være baade et dyrt og et usundt hersted og det har gjort, at det ingen skuffelse bliver ialfald for mig. Stavanger skal jo være et billigt hersted og det er jo en god ting. Men det kommer jo an paa, om Karl kan blive den heldige. Faar vi ikke Stavanger heller, saa tænker vi jo meget paa at faa vor egen husholdning til høsten og maa jo da flytte til et andet hus, da jo her ikke findes mere end et kjøkken. Ellers har vi det jo saa svært godt og omsorgsfrit her og trives saa udmærket ved vore koselige, solrige værelser, men det er nu paa tide for mig at begynde at øve mig i husholdningen igjen, før jeg bliver alt for gammel og stiv.

Frøken Bentzen agter i september maaned at reise over til Amerika paa et aars tid for at studere fællesskolen der. Naar skolen er færdig her i juli, reiser hun først hjem til sin moder, saa til det nordlige Frankrige for nogle uger og saa over havet fra Havre. Vi er alle saa spændt paa, hvorledes det vil gaa Ragnhild, hvis vi f.ex. skulde komme til at reise.

Nu maa jeg sige Eder farvel, i det jeg ønsker Eder en glad 2den mai. Hils Din familie, kjære Erika. Vær begge hjerteligt hilset fra Karl og Eders søster Louise. 		Family: Christopher Bernhoft Brinchmann / Erika Wilhelmine Hiorth, "Brinchmann" (F21)
 
12608 Molde, 29 nov. 1889.

Mine kjære børn!

Besvarelsen af Chrs 17/11 og Hannas 20/11 kjære breve har jeg opsat til idag i påvente af nærmere meddelelse om lille Alexs Ls befindende, der efter Hannas beretning ikke var tilfredsstillende ved hendes brevs afgagn. Da jeg senere ikke har hørt noget, går jeg ud fra den gamle forudsætning, at intet brev er godt brev, og håber derfor, at alt er vel nu hos eder. Hos søstrene her har også tilstanden i den seneste tid været god, på det nær at en eller anden af børnene har været afficerede af små ulemper dels i mave og dels af forkjølelse; men nu er alt vel.

Igår kl.7 kom R. forpustet op til mig med en klad til en vise, som hun havde fabrikeret til Einar og Asther Dundas og bestemt til afsyngelse ved en souper, som for dette par blev holdt hos Carl & Magda, og hvori R. skulde deltage. Da hun imidlertid selv øjeblikkelig måtte gå afsted for ej at komme for sent, blev Olaf og jeg satte til at afskrive et par exemplarer af den morsomme og idethele vellykkede sang, hvis første 3 vers gik på én, og de to sidste på en anden melodi (Værmelandsvisen). Efter Rs bulletin idag gjorde den også god virkning i det lystige lag. Dundas’s (han og ho) søgte mig nu søndag uden dog at træffe mig hjemme, og så får jeg vel trække mig i stas en vakker dag til kontravisit. Som i ser, er R. igjen i fuld vigør og aktivitet, snart som poer, snart som tilbereder af hestekjød til oxekjødkager o.s.v. Hendes logerende er oftere nede hos hende om aftenen til whist (og boston!) med hende og frk Dahl, hvilke begge nok finder stort behag i denne adsprædelse, der også i høj grad interesserer Olaf.

Men jeg glemmer brevene, af hvilke Chrs væsentlig handler om de endnu ikke seede fugler, om liden Therese med det hande af fru Jakobsen for dejlighed givne skudsmål, om violinspil og middagslurens gjenoptagelse (alt noteret ad referendum), og Hannas om det af uvedkommende fortærede tiur, om geburtsdagen og den store, mig for en stor del ubekjendte, hærskare af fruer Brekke (Anna, Helene, Hanna, Lina, Anna No 2 og Mathilde) så mange at R. med sit vanlige (om ikke just ved denne anledning meget heldige) witzeri fandt det - næsten gebrekligt.

Knia-tågen har vi her ikke havt noget af, men vel har i di sidste dage vinteren ladet sit komme bebude dels ved storm om nætterne, dels ved sne, hvis ankomst forandledigede gutternes andragende idag om månedslov imorgen, hvilket da blev dem nådigst indvilget efter anbefaling af de 2 overlærere.

Rs propos om at sende dig, H., vildt går vel nu af sig selv overstyr, da tilstrømningen er ophørt, og der for en liden stund siden ude på kjøkkenet fordredes den normale pris af 1.80 for en tiur. Desuden er det jo ikke blot transporten fra brygge til hjem, der fordyrer varen, men også emballage og fragt (tils. 1.35), så at der må en adskillig stor forsyning til, for at foretagendet skal blive rentabelt.

Veden er stegen særdeles meget her iår, da den ikke har været at få under 6.50. Dette får jeg føle, som skal forsyne min og Rs husholdninger.
Olaf og Assi sidder som sædvanlig inde i spisestuen og forener sig med mig i de kjærligste hilsener til eder alle. Imødeseende snarligt carte blanche om sundhedstilstanden.

Eders trofaste fader A.Brinchmann 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
12609 Molde, 29 nov. 1889.

Mine kjære børn!

Besvarelsen af Chrs 17/11 og Hannas 20/11 kjære breve har jeg opsat til idag i påvente af nærmere meddelelse om lille Alexs Ls befindende, der efter Hannas beretning ikke var tilfredsstillende ved hendes brevs afgagn. Da jeg senere ikke har hørt noget, går jeg ud fra den gamle forudsætning, at intet brev er godt brev, og håber derfor, at alt er vel nu hos eder. Hos søstrene her har også tilstanden i den seneste tid været god, på det nær at en eller anden af børnene har været afficerede af små ulemper dels i mave og dels af forkjølelse; men nu er alt vel.

Igår kl.7 kom R. forpustet op til mig med en klad til en vise, som hun havde fabrikeret til Einar og Asther Dundas og bestemt til afsyngelse ved en souper, som for dette par blev holdt hos Carl & Magda, og hvori R. skulde deltage. Da hun imidlertid selv øjeblikkelig måtte gå afsted for ej at komme for sent, blev Olaf og jeg satte til at afskrive et par exemplarer af den morsomme og idethele vellykkede sang, hvis første 3 vers gik på én, og de to sidste på en anden melodi (Værmelandsvisen). Efter Rs bulletin idag gjorde den også god virkning i det lystige lag. Dundas’s (han og ho) søgte mig nu søndag uden dog at træffe mig hjemme, og så får jeg vel trække mig i stas en vakker dag til kontravisit. Som i ser, er R. igjen i fuld vigør og aktivitet, snart som poer, snart som tilbereder af hestekjød til oxekjødkager o.s.v. Hendes logerende er oftere nede hos hende om aftenen til whist (og boston!) med hende og frk Dahl, hvilke begge nok finder stort behag i denne adsprædelse, der også i høj grad interesserer Olaf.

Men jeg glemmer brevene, af hvilke Chrs væsentlig handler om de endnu ikke seede fugler, om liden Therese med det hande af fru Jakobsen for dejlighed givne skudsmål, om violinspil og middagslurens gjenoptagelse (alt noteret ad referendum), og Hannas om det af uvedkommende fortærede tiur, om geburtsdagen og den store, mig for en stor del ubekjendte, hærskare af fruer Brekke (Anna, Helene, Hanna, Lina, Anna No 2 og Mathilde) så mange at R. med sit vanlige (om ikke just ved denne anledning meget heldige) witzeri fandt det - næsten gebrekligt.

Knia-tågen har vi her ikke havt noget af, men vel har i di sidste dage vinteren ladet sit komme bebude dels ved storm om nætterne, dels ved sne, hvis ankomst forandledigede gutternes andragende idag om månedslov imorgen, hvilket da blev dem nådigst indvilget efter anbefaling af de 2 overlærere.

Rs propos om at sende dig, H., vildt går vel nu af sig selv overstyr, da tilstrømningen er ophørt, og der for en liden stund siden ude på kjøkkenet fordredes den normale pris af 1.80 for en tiur. Desuden er det jo ikke blot transporten fra brygge til hjem, der fordyrer varen, men også emballage og fragt (tils. 1.35), så at der må en adskillig stor forsyning til, for at foretagendet skal blive rentabelt.

Veden er stegen særdeles meget her iår, da den ikke har været at få under 6.50. Dette får jeg føle, som skal forsyne min og Rs husholdninger.
Olaf og Assi sidder som sædvanlig inde i spisestuen og forener sig med mig i de kjærligste hilsener til eder alle. Imødeseende snarligt carte blanche om sundhedstilstanden.

Eders trofaste fader A.Brinchmann 		Brinchmann, Hanna "Brekke" (I395)
 
12610 Molde, 29 nov. 1889.

Mine kjære børn!

Besvarelsen af Chrs 17/11 og Hannas 20/11 kjære breve har jeg opsat til idag i påvente af nærmere meddelelse om lille Alexs Ls befindende, der efter Hannas beretning ikke var tilfredsstillende ved hendes brevs afgagn. Da jeg senere ikke har hørt noget, går jeg ud fra den gamle forudsætning, at intet brev er godt brev, og håber derfor, at alt er vel nu hos eder. Hos søstrene her har også tilstanden i den seneste tid været god, på det nær at en eller anden af børnene har været afficerede af små ulemper dels i mave og dels af forkjølelse; men nu er alt vel.

Igår kl.7 kom R. forpustet op til mig med en klad til en vise, som hun havde fabrikeret til Einar og Asther Dundas og bestemt til afsyngelse ved en souper, som for dette par blev holdt hos Carl & Magda, og hvori R. skulde deltage. Da hun imidlertid selv øjeblikkelig måtte gå afsted for ej at komme for sent, blev Olaf og jeg satte til at afskrive et par exemplarer af den morsomme og idethele vellykkede sang, hvis første 3 vers gik på én, og de to sidste på en anden melodi (Værmelandsvisen). Efter Rs bulletin idag gjorde den også god virkning i det lystige lag. Dundas’s (han og ho) søgte mig nu søndag uden dog at træffe mig hjemme, og så får jeg vel trække mig i stas en vakker dag til kontravisit. Som i ser, er R. igjen i fuld vigør og aktivitet, snart som poer, snart som tilbereder af hestekjød til oxekjødkager o.s.v. Hendes logerende er oftere nede hos hende om aftenen til whist (og boston!) med hende og frk Dahl, hvilke begge nok finder stort behag i denne adsprædelse, der også i høj grad interesserer Olaf.

Men jeg glemmer brevene, af hvilke Chrs væsentlig handler om de endnu ikke seede fugler, om liden Therese med det hande af fru Jakobsen for dejlighed givne skudsmål, om violinspil og middagslurens gjenoptagelse (alt noteret ad referendum), og Hannas om det af uvedkommende fortærede tiur, om geburtsdagen og den store, mig for en stor del ubekjendte, hærskare af fruer Brekke (Anna, Helene, Hanna, Lina, Anna No 2 og Mathilde) så mange at R. med sit vanlige (om ikke just ved denne anledning meget heldige) witzeri fandt det - næsten gebrekligt.

Knia-tågen har vi her ikke havt noget af, men vel har i di sidste dage vinteren ladet sit komme bebude dels ved storm om nætterne, dels ved sne, hvis ankomst forandledigede gutternes andragende idag om månedslov imorgen, hvilket da blev dem nådigst indvilget efter anbefaling af de 2 overlærere.

Rs propos om at sende dig, H., vildt går vel nu af sig selv overstyr, da tilstrømningen er ophørt, og der for en liden stund siden ude på kjøkkenet fordredes den normale pris af 1.80 for en tiur. Desuden er det jo ikke blot transporten fra brygge til hjem, der fordyrer varen, men også emballage og fragt (tils. 1.35), så at der må en adskillig stor forsyning til, for at foretagendet skal blive rentabelt.

Veden er stegen særdeles meget her iår, da den ikke har været at få under 6.50. Dette får jeg føle, som skal forsyne min og Rs husholdninger.
Olaf og Assi sidder som sædvanlig inde i spisestuen og forener sig med mig i de kjærligste hilsener til eder alle. Imødeseende snarligt carte blanche om sundhedstilstanden.

Eders trofaste fader A.Brinchmann 		Family: Christopher Bernhoft Brinchmann / Erika Wilhelmine Hiorth, "Brinchmann" (F21)
 
12611 Molde, 29 nov. 1889.

Mine kjære børn!

Besvarelsen af Chrs 17/11 og Hannas 20/11 kjære breve har jeg opsat til idag i påvente af nærmere meddelelse om lille Alexs Ls befindende, der efter Hannas beretning ikke var tilfredsstillende ved hendes brevs afgagn. Da jeg senere ikke har hørt noget, går jeg ud fra den gamle forudsætning, at intet brev er godt brev, og håber derfor, at alt er vel nu hos eder. Hos søstrene her har også tilstanden i den seneste tid været god, på det nær at en eller anden af børnene har været afficerede af små ulemper dels i mave og dels af forkjølelse; men nu er alt vel.

Igår kl.7 kom R. forpustet op til mig med en klad til en vise, som hun havde fabrikeret til Einar og Asther Dundas og bestemt til afsyngelse ved en souper, som for dette par blev holdt hos Carl & Magda, og hvori R. skulde deltage. Da hun imidlertid selv øjeblikkelig måtte gå afsted for ej at komme for sent, blev Olaf og jeg satte til at afskrive et par exemplarer af den morsomme og idethele vellykkede sang, hvis første 3 vers gik på én, og de to sidste på en anden melodi (Værmelandsvisen). Efter Rs bulletin idag gjorde den også god virkning i det lystige lag. Dundas’s (han og ho) søgte mig nu søndag uden dog at træffe mig hjemme, og så får jeg vel trække mig i stas en vakker dag til kontravisit. Som i ser, er R. igjen i fuld vigør og aktivitet, snart som poer, snart som tilbereder af hestekjød til oxekjødkager o.s.v. Hendes logerende er oftere nede hos hende om aftenen til whist (og boston!) med hende og frk Dahl, hvilke begge nok finder stort behag i denne adsprædelse, der også i høj grad interesserer Olaf.

Men jeg glemmer brevene, af hvilke Chrs væsentlig handler om de endnu ikke seede fugler, om liden Therese med det hande af fru Jakobsen for dejlighed givne skudsmål, om violinspil og middagslurens gjenoptagelse (alt noteret ad referendum), og Hannas om det af uvedkommende fortærede tiur, om geburtsdagen og den store, mig for en stor del ubekjendte, hærskare af fruer Brekke (Anna, Helene, Hanna, Lina, Anna No 2 og Mathilde) så mange at R. med sit vanlige (om ikke just ved denne anledning meget heldige) witzeri fandt det - næsten gebrekligt.

Knia-tågen har vi her ikke havt noget af, men vel har i di sidste dage vinteren ladet sit komme bebude dels ved storm om nætterne, dels ved sne, hvis ankomst forandledigede gutternes andragende idag om månedslov imorgen, hvilket da blev dem nådigst indvilget efter anbefaling af de 2 overlærere.

Rs propos om at sende dig, H., vildt går vel nu af sig selv overstyr, da tilstrømningen er ophørt, og der for en liden stund siden ude på kjøkkenet fordredes den normale pris af 1.80 for en tiur. Desuden er det jo ikke blot transporten fra brygge til hjem, der fordyrer varen, men også emballage og fragt (tils. 1.35), så at der må en adskillig stor forsyning til, for at foretagendet skal blive rentabelt.

Veden er stegen særdeles meget her iår, da den ikke har været at få under 6.50. Dette får jeg føle, som skal forsyne min og Rs husholdninger.
Olaf og Assi sidder som sædvanlig inde i spisestuen og forener sig med mig i de kjærligste hilsener til eder alle. Imødeseende snarligt carte blanche om sundhedstilstanden.

Eders trofaste fader A.Brinchmann 		Brinchmann, Ragnhild "Brinchmann-Hansen" (I393)
 
12612 Molde, 29 nov. 1889.

Mine kjære børn!

Besvarelsen af Chrs 17/11 og Hannas 20/11 kjære breve har jeg opsat til idag i påvente af nærmere meddelelse om lille Alexs Ls befindende, der efter Hannas beretning ikke var tilfredsstillende ved hendes brevs afgagn. Da jeg senere ikke har hørt noget, går jeg ud fra den gamle forudsætning, at intet brev er godt brev, og håber derfor, at alt er vel nu hos eder. Hos søstrene her har også tilstanden i den seneste tid været god, på det nær at en eller anden af børnene har været afficerede af små ulemper dels i mave og dels af forkjølelse; men nu er alt vel.

Igår kl.7 kom R. forpustet op til mig med en klad til en vise, som hun havde fabrikeret til Einar og Asther Dundas og bestemt til afsyngelse ved en souper, som for dette par blev holdt hos Carl & Magda, og hvori R. skulde deltage. Da hun imidlertid selv øjeblikkelig måtte gå afsted for ej at komme for sent, blev Olaf og jeg satte til at afskrive et par exemplarer af den morsomme og idethele vellykkede sang, hvis første 3 vers gik på én, og de to sidste på en anden melodi (Værmelandsvisen). Efter Rs bulletin idag gjorde den også god virkning i det lystige lag. Dundas’s (han og ho) søgte mig nu søndag uden dog at træffe mig hjemme, og så får jeg vel trække mig i stas en vakker dag til kontravisit. Som i ser, er R. igjen i fuld vigør og aktivitet, snart som poer, snart som tilbereder af hestekjød til oxekjødkager o.s.v. Hendes logerende er oftere nede hos hende om aftenen til whist (og boston!) med hende og frk Dahl, hvilke begge nok finder stort behag i denne adsprædelse, der også i høj grad interesserer Olaf.

Men jeg glemmer brevene, af hvilke Chrs væsentlig handler om de endnu ikke seede fugler, om liden Therese med det hande af fru Jakobsen for dejlighed givne skudsmål, om violinspil og middagslurens gjenoptagelse (alt noteret ad referendum), og Hannas om det af uvedkommende fortærede tiur, om geburtsdagen og den store, mig for en stor del ubekjendte, hærskare af fruer Brekke (Anna, Helene, Hanna, Lina, Anna No 2 og Mathilde) så mange at R. med sit vanlige (om ikke just ved denne anledning meget heldige) witzeri fandt det - næsten gebrekligt.

Knia-tågen har vi her ikke havt noget af, men vel har i di sidste dage vinteren ladet sit komme bebude dels ved storm om nætterne, dels ved sne, hvis ankomst forandledigede gutternes andragende idag om månedslov imorgen, hvilket da blev dem nådigst indvilget efter anbefaling af de 2 overlærere.

Rs propos om at sende dig, H., vildt går vel nu af sig selv overstyr, da tilstrømningen er ophørt, og der for en liden stund siden ude på kjøkkenet fordredes den normale pris af 1.80 for en tiur. Desuden er det jo ikke blot transporten fra brygge til hjem, der fordyrer varen, men også emballage og fragt (tils. 1.35), så at der må en adskillig stor forsyning til, for at foretagendet skal blive rentabelt.

Veden er stegen særdeles meget her iår, da den ikke har været at få under 6.50. Dette får jeg føle, som skal forsyne min og Rs husholdninger.
Olaf og Assi sidder som sædvanlig inde i spisestuen og forener sig med mig i de kjærligste hilsener til eder alle. Imødeseende snarligt carte blanche om sundhedstilstanden.

Eders trofaste fader A.Brinchmann 		Brinchmann, Jacob Ludvig Hoffmann (I33)
 
12613 Molde, 29 okt. 88.

Mine kjære børn!

Idag har jeg at takke for Chrs brevkort, samt Ls og Hannas breve af resp. 21, 22 og 23.

Til Chr. er jo ikke stort mere at svare, undtagen forsåvidt jeg vil udtale mit ønske om, at den anden familiegruppe må blive heldigere. Jeg kan derfor føje til, at jeg efter hans tilskyndelse har begynt på Spencers bog - Opdragelse - men at jeg på de 56 sider, jeg har læst, har fundet kun såre lidet, der fortjener den ham tildelte ros. Jeg fik afsmag på bogen allerede fra de første ord - Det er med rette bleven bemerket, at prydelser plejer at gå forud for beklædning. Har man nu skullet høre et sådant udgangspunkt for en videnskalbelig deduktion! Satsen er dog vel i sin almindelighed så grundfalsk som den kan være, - den kan da i det højeste gjælde kun de egne at jorden hvor man ingen bekledning behøver - , men om den også havde nogen grad af berettigelse, så deraf at søge bevist latinens og græskens og historiens (!) forkasteligheder som skolefag! Og så vrimler der i den følgende del af bogen, som jeg har læst, således af axiomer og hypotheser, hvorpå der bygges de dristigste slutninger, at jeg hvert øjeblik har følt trang til at sætte udråbstegn til i margen. Nej, er ikke resten af bogen af anden beskaffenhed, så gir ikke jeg en pibe tobak for den; den klassiske dannelse falder ikke for den slags skyds.
Dog vil jeg indrømme, at der i hele vort undervisningsvæsen er meget, som trænger forbedring, f.ex. de klassiske autorers læsning for indholdets skyld, de historiske lærebøgers form, den megen lektielæsning og mangt andet, men først og fremst indskrænkning i religionslektierne og skolens frigjørelse fra kirken, - reformer, der vel vil lade vente længe på sig under en ?aninstyrelse, der skriver cirkulærer om varmegraden i skoleværelserne og om bogstavtallet på - årsberetningernes - sider - , ja jeg glemmer jo rent at nævne den storartede fortjeneste at have foranlediget - programmernes - døvelige afgang ved alle andre skoler end Kristiansunds. – Dog ikke mere herom, jeg bliver aldrig færdig med det emne i et brev.

Det glæder mig af Ls brev at erfare, at han kan kalde sig frisk, både sig og Henny og vesle fyren, uagtet jo denne sees at være begyndt på at holde vågenat, både for sig og andre. Sig ham fra bedstefar, at han værsågod skal lægge sig til at sove pent i lulla si.

Hannas bulletin om Knud er jo ikke ganske comme il faut, men jeg vil dog håbe, at forsigtighed vil blive herre over ondet. Beretningerne om småbarnas leben und treiben læser jeg med altid uforandret interesse; gratulerer med stillidsen! Broder Fredriks må i altid hilse fra mig, Stakkels telegrafbud, der for min skyld havde sådan møje med at finde adresaten, da jeg efter Lethbrylluppet sendte Henny nogle ord til - Prof. Dahls - gade. Jeg har nu merket mig Dåes gade 13 -1(etg).

I har vel alle seet udfaldet at valgmandsvalget her; også jeg gav min stemme i urnen, men hverken på Dietr. eller Mittet; Owren fortæller, at Dietr. nu er hjemvendt fra Ålesund så sejerstædt og smørblid over, at - Leth ingen stemning havde for sig - det er et dødeligt eller udødeligt nag, den fyren har fattet for alt Lethsk; ja han er idetheletaget nu efter så mange triumfer næsten ikke til at gå i bås med, og den farisæer af en højremand lader sig vælge af venstre, ja, hvad gjør han ikke, når det smigrer hans bundløse forfængelighed! Fy f. f.

Ikvæld er R. & L. + Karl og frk. Bentzen hos brygger Dahl, imorgen skal de 3 første + tante Anna hid på en idag stegt høne.

Vejret er yderste venstre her, rent radikalt, storm og regn hver dag; derfor tildrager sig heller intet, som kan give stof til skrivning; jeg sidter inde fra morgen til kveld på mine formiddagsvisiter nær til barna.

Kjærligste hilsener.

Eders A.Brinchmann 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
12614 Molde, 29 okt. 88.

Mine kjære børn!

Idag har jeg at takke for Chrs brevkort, samt Ls og Hannas breve af resp. 21, 22 og 23.

Til Chr. er jo ikke stort mere at svare, undtagen forsåvidt jeg vil udtale mit ønske om, at den anden familiegruppe må blive heldigere. Jeg kan derfor føje til, at jeg efter hans tilskyndelse har begynt på Spencers bog - Opdragelse - men at jeg på de 56 sider, jeg har læst, har fundet kun såre lidet, der fortjener den ham tildelte ros. Jeg fik afsmag på bogen allerede fra de første ord - Det er med rette bleven bemerket, at prydelser plejer at gå forud for beklædning. Har man nu skullet høre et sådant udgangspunkt for en videnskalbelig deduktion! Satsen er dog vel i sin almindelighed så grundfalsk som den kan være, - den kan da i det højeste gjælde kun de egne at jorden hvor man ingen bekledning behøver - , men om den også havde nogen grad af berettigelse, så deraf at søge bevist latinens og græskens og historiens (!) forkasteligheder som skolefag! Og så vrimler der i den følgende del af bogen, som jeg har læst, således af axiomer og hypotheser, hvorpå der bygges de dristigste slutninger, at jeg hvert øjeblik har følt trang til at sætte udråbstegn til i margen. Nej, er ikke resten af bogen af anden beskaffenhed, så gir ikke jeg en pibe tobak for den; den klassiske dannelse falder ikke for den slags skyds.
Dog vil jeg indrømme, at der i hele vort undervisningsvæsen er meget, som trænger forbedring, f.ex. de klassiske autorers læsning for indholdets skyld, de historiske lærebøgers form, den megen lektielæsning og mangt andet, men først og fremst indskrænkning i religionslektierne og skolens frigjørelse fra kirken, - reformer, der vel vil lade vente længe på sig under en ?aninstyrelse, der skriver cirkulærer om varmegraden i skoleværelserne og om bogstavtallet på - årsberetningernes - sider - , ja jeg glemmer jo rent at nævne den storartede fortjeneste at have foranlediget - programmernes - døvelige afgang ved alle andre skoler end Kristiansunds. – Dog ikke mere herom, jeg bliver aldrig færdig med det emne i et brev.

Det glæder mig af Ls brev at erfare, at han kan kalde sig frisk, både sig og Henny og vesle fyren, uagtet jo denne sees at være begyndt på at holde vågenat, både for sig og andre. Sig ham fra bedstefar, at han værsågod skal lægge sig til at sove pent i lulla si.

Hannas bulletin om Knud er jo ikke ganske comme il faut, men jeg vil dog håbe, at forsigtighed vil blive herre over ondet. Beretningerne om småbarnas leben und treiben læser jeg med altid uforandret interesse; gratulerer med stillidsen! Broder Fredriks må i altid hilse fra mig, Stakkels telegrafbud, der for min skyld havde sådan møje med at finde adresaten, da jeg efter Lethbrylluppet sendte Henny nogle ord til - Prof. Dahls - gade. Jeg har nu merket mig Dåes gade 13 -1(etg).

I har vel alle seet udfaldet at valgmandsvalget her; også jeg gav min stemme i urnen, men hverken på Dietr. eller Mittet; Owren fortæller, at Dietr. nu er hjemvendt fra Ålesund så sejerstædt og smørblid over, at - Leth ingen stemning havde for sig - det er et dødeligt eller udødeligt nag, den fyren har fattet for alt Lethsk; ja han er idetheletaget nu efter så mange triumfer næsten ikke til at gå i bås med, og den farisæer af en højremand lader sig vælge af venstre, ja, hvad gjør han ikke, når det smigrer hans bundløse forfængelighed! Fy f. f.

Ikvæld er R. & L. + Karl og frk. Bentzen hos brygger Dahl, imorgen skal de 3 første + tante Anna hid på en idag stegt høne.

Vejret er yderste venstre her, rent radikalt, storm og regn hver dag; derfor tildrager sig heller intet, som kan give stof til skrivning; jeg sidter inde fra morgen til kveld på mine formiddagsvisiter nær til barna.

Kjærligste hilsener.

Eders A.Brinchmann 		Brinchmann, Jacob Ludvig Hoffmann (I33)
 
12615 Molde, 29 okt. 88.

Mine kjære børn!

Idag har jeg at takke for Chrs brevkort, samt Ls og Hannas breve af resp. 21, 22 og 23.

Til Chr. er jo ikke stort mere at svare, undtagen forsåvidt jeg vil udtale mit ønske om, at den anden familiegruppe må blive heldigere. Jeg kan derfor føje til, at jeg efter hans tilskyndelse har begynt på Spencers bog - Opdragelse - men at jeg på de 56 sider, jeg har læst, har fundet kun såre lidet, der fortjener den ham tildelte ros. Jeg fik afsmag på bogen allerede fra de første ord - Det er med rette bleven bemerket, at prydelser plejer at gå forud for beklædning. Har man nu skullet høre et sådant udgangspunkt for en videnskalbelig deduktion! Satsen er dog vel i sin almindelighed så grundfalsk som den kan være, - den kan da i det højeste gjælde kun de egne at jorden hvor man ingen bekledning behøver - , men om den også havde nogen grad af berettigelse, så deraf at søge bevist latinens og græskens og historiens (!) forkasteligheder som skolefag! Og så vrimler der i den følgende del af bogen, som jeg har læst, således af axiomer og hypotheser, hvorpå der bygges de dristigste slutninger, at jeg hvert øjeblik har følt trang til at sætte udråbstegn til i margen. Nej, er ikke resten af bogen af anden beskaffenhed, så gir ikke jeg en pibe tobak for den; den klassiske dannelse falder ikke for den slags skyds.
Dog vil jeg indrømme, at der i hele vort undervisningsvæsen er meget, som trænger forbedring, f.ex. de klassiske autorers læsning for indholdets skyld, de historiske lærebøgers form, den megen lektielæsning og mangt andet, men først og fremst indskrænkning i religionslektierne og skolens frigjørelse fra kirken, - reformer, der vel vil lade vente længe på sig under en ?aninstyrelse, der skriver cirkulærer om varmegraden i skoleværelserne og om bogstavtallet på - årsberetningernes - sider - , ja jeg glemmer jo rent at nævne den storartede fortjeneste at have foranlediget - programmernes - døvelige afgang ved alle andre skoler end Kristiansunds. – Dog ikke mere herom, jeg bliver aldrig færdig med det emne i et brev.

Det glæder mig af Ls brev at erfare, at han kan kalde sig frisk, både sig og Henny og vesle fyren, uagtet jo denne sees at være begyndt på at holde vågenat, både for sig og andre. Sig ham fra bedstefar, at han værsågod skal lægge sig til at sove pent i lulla si.

Hannas bulletin om Knud er jo ikke ganske comme il faut, men jeg vil dog håbe, at forsigtighed vil blive herre over ondet. Beretningerne om småbarnas leben und treiben læser jeg med altid uforandret interesse; gratulerer med stillidsen! Broder Fredriks må i altid hilse fra mig, Stakkels telegrafbud, der for min skyld havde sådan møje med at finde adresaten, da jeg efter Lethbrylluppet sendte Henny nogle ord til - Prof. Dahls - gade. Jeg har nu merket mig Dåes gade 13 -1(etg).

I har vel alle seet udfaldet at valgmandsvalget her; også jeg gav min stemme i urnen, men hverken på Dietr. eller Mittet; Owren fortæller, at Dietr. nu er hjemvendt fra Ålesund så sejerstædt og smørblid over, at - Leth ingen stemning havde for sig - det er et dødeligt eller udødeligt nag, den fyren har fattet for alt Lethsk; ja han er idetheletaget nu efter så mange triumfer næsten ikke til at gå i bås med, og den farisæer af en højremand lader sig vælge af venstre, ja, hvad gjør han ikke, når det smigrer hans bundløse forfængelighed! Fy f. f.

Ikvæld er R. & L. + Karl og frk. Bentzen hos brygger Dahl, imorgen skal de 3 første + tante Anna hid på en idag stegt høne.

Vejret er yderste venstre her, rent radikalt, storm og regn hver dag; derfor tildrager sig heller intet, som kan give stof til skrivning; jeg sidter inde fra morgen til kveld på mine formiddagsvisiter nær til barna.

Kjærligste hilsener.

Eders A.Brinchmann 		Brinchmann, Ragnhild "Brinchmann-Hansen" (I393)
 
12616 Molde, 29 okt. 88.

Mine kjære børn!

Idag har jeg at takke for Chrs brevkort, samt Ls og Hannas breve af resp. 21, 22 og 23.

Til Chr. er jo ikke stort mere at svare, undtagen forsåvidt jeg vil udtale mit ønske om, at den anden familiegruppe må blive heldigere. Jeg kan derfor føje til, at jeg efter hans tilskyndelse har begynt på Spencers bog - Opdragelse - men at jeg på de 56 sider, jeg har læst, har fundet kun såre lidet, der fortjener den ham tildelte ros. Jeg fik afsmag på bogen allerede fra de første ord - Det er med rette bleven bemerket, at prydelser plejer at gå forud for beklædning. Har man nu skullet høre et sådant udgangspunkt for en videnskalbelig deduktion! Satsen er dog vel i sin almindelighed så grundfalsk som den kan være, - den kan da i det højeste gjælde kun de egne at jorden hvor man ingen bekledning behøver - , men om den også havde nogen grad af berettigelse, så deraf at søge bevist latinens og græskens og historiens (!) forkasteligheder som skolefag! Og så vrimler der i den følgende del af bogen, som jeg har læst, således af axiomer og hypotheser, hvorpå der bygges de dristigste slutninger, at jeg hvert øjeblik har følt trang til at sætte udråbstegn til i margen. Nej, er ikke resten af bogen af anden beskaffenhed, så gir ikke jeg en pibe tobak for den; den klassiske dannelse falder ikke for den slags skyds.
Dog vil jeg indrømme, at der i hele vort undervisningsvæsen er meget, som trænger forbedring, f.ex. de klassiske autorers læsning for indholdets skyld, de historiske lærebøgers form, den megen lektielæsning og mangt andet, men først og fremst indskrænkning i religionslektierne og skolens frigjørelse fra kirken, - reformer, der vel vil lade vente længe på sig under en ?aninstyrelse, der skriver cirkulærer om varmegraden i skoleværelserne og om bogstavtallet på - årsberetningernes - sider - , ja jeg glemmer jo rent at nævne den storartede fortjeneste at have foranlediget - programmernes - døvelige afgang ved alle andre skoler end Kristiansunds. – Dog ikke mere herom, jeg bliver aldrig færdig med det emne i et brev.

Det glæder mig af Ls brev at erfare, at han kan kalde sig frisk, både sig og Henny og vesle fyren, uagtet jo denne sees at være begyndt på at holde vågenat, både for sig og andre. Sig ham fra bedstefar, at han værsågod skal lægge sig til at sove pent i lulla si.

Hannas bulletin om Knud er jo ikke ganske comme il faut, men jeg vil dog håbe, at forsigtighed vil blive herre over ondet. Beretningerne om småbarnas leben und treiben læser jeg med altid uforandret interesse; gratulerer med stillidsen! Broder Fredriks må i altid hilse fra mig, Stakkels telegrafbud, der for min skyld havde sådan møje med at finde adresaten, da jeg efter Lethbrylluppet sendte Henny nogle ord til - Prof. Dahls - gade. Jeg har nu merket mig Dåes gade 13 -1(etg).

I har vel alle seet udfaldet at valgmandsvalget her; også jeg gav min stemme i urnen, men hverken på Dietr. eller Mittet; Owren fortæller, at Dietr. nu er hjemvendt fra Ålesund så sejerstædt og smørblid over, at - Leth ingen stemning havde for sig - det er et dødeligt eller udødeligt nag, den fyren har fattet for alt Lethsk; ja han er idetheletaget nu efter så mange triumfer næsten ikke til at gå i bås med, og den farisæer af en højremand lader sig vælge af venstre, ja, hvad gjør han ikke, når det smigrer hans bundløse forfængelighed! Fy f. f.

Ikvæld er R. & L. + Karl og frk. Bentzen hos brygger Dahl, imorgen skal de 3 første + tante Anna hid på en idag stegt høne.

Vejret er yderste venstre her, rent radikalt, storm og regn hver dag; derfor tildrager sig heller intet, som kan give stof til skrivning; jeg sidter inde fra morgen til kveld på mine formiddagsvisiter nær til barna.

Kjærligste hilsener.

Eders A.Brinchmann 		Brinchmann, Louise "Bjørset" (I394)
 
12617 Molde, 29 okt. 89.

Mine kjære børn!

Også idag er bulletinen herfra desværre ikke god: hos Louise, der nu efter menge viderværdigheder i nogle dag har været installeret i sin nye og særdeles tilfredsstillende bolig hos fru Høegh (den vestre del af 1ste etage), er Trygve bleven liggende i mæslinger, og da jeg i middags var derude, var han ikke blot sterkt udslåt men også febersyg; og Ragnhild, som i nogle dage har glædet sig ved at kunne være oppe nogle timer, er atter idag kommanderet til sengs og det for længere tid; Kaurin siger, at denne stilling er nødvendig for hende til at vinde igjen noget at de sterkt medtagne kræfter, og hun selv befinder sig altid bedre, når hun ligger. Siden hun tog sengen fat, har Alexandra været der ved måltiderne for at stelle maden, men nu har hun selv fået fremmede (en søster at sin kjæreste; sampsklibslods Jakobsen fra Ekersund), og har forentlig af den grund vanskeligt ved at yde R. den ønskelige husholdningshjælp, hvorfor R. idag, da jeg for 3dje gang besøgte hende ved sengen (de to forudgående gange, kl.10 & 11 havde hun siddet oppe, men smertelidende), havde fået nye bekymringer med hensyn til husstellet; nu, kl.6 eftmdg., da Olaf & Assi kom hid for som vanlig at tilbringe aftenen her, bragte de imidlertid den tidende, at mama ikke var værre, men at hun lå i samtale med en (for gutterne ukjendt) kvinde, der var kommen did for at assistere ved - slagtningen - så nu er da den sorg slukt, bare R. havde været istand til at kaste al sorg for maden over på hin anden, men hun er så tilbøjelig til, selv når hun er på det dårligste, at mase med om alting.

Bygningssjauen er nu sågodtsom afsluttet (på et par små hylder nær i 2den etages kjøkken) og den har da jeg i de sidste 14 dage end mere end før måttet tage mig af, nu står foruden hylderne tilbage kun fuldendelsen af det snart færdige stakit mellem hendes og Tobiæ haver, samt bortryddelse fra haven af alt det der ophobede rusk af gamle træmaterialier og sten, samt oprydning i søboden, der har været benyttet som snedkerværksted. Også dette kan naturligvis blive lige godt besørget, om hun ikke personlig har noget tilsyn eller nogen omsorg dermed.

Mens jeg taler om hendes hus, skal jeg besvare Hanna spørgsmål i det sidste brev (hvorfor herved takkes), om hvem Rs logerende er:
foruden frk. Dahl i det lille kammer til gaden i nederste etage, pr. lieutn. (adjutant hos Sang) Berntzen og cand. jur., sorenskriverfuldm. N. Hertzberg på lillesalen ovenpå, hin ved soveværelse i østre, denne i vestre afdeling af den fhv. storsal. For frk Dahl skal hun have kr.40.00 og for de to herrer tils. kr.110.00 pr måned for alt i huset, med undtag af vask. Det er jo ikke meget, især da R. har måttet forandre madstellet, men hun håber ved hjælp af disse månedspenge at kunne bestride udgifterne også til sin egen og børnenes bespisning, så at hun til klær og andet får sin lille pensjon ubeskåren, medens jeg skaffer skolepenge (også Visse går nu på skolen, hos frk. Joh. Spolert, Kajas nachfolgerinn), skatter, ved, renter og afdrag af gjæld samt byggekapital foruden mangt og meget af andre fornødenheder.
Nu er bygningen forsåvidt bragt i endelig stand, at der til næste år kun resterer bordbeklædning og maling (hvortil vel vil medgå 3-400 kr), og så kan jeg, hvis både hun og jeg får leve, senere strække min understøttelse noget videre, hvad der naturligvis sil blive nødvendigt, efterhvert som børnene voxer.

Olaf gjør fremdeles sine sager godt på skolen, han er både lærenem og interesseret; i 189- skal han tage middelskolens afg. ex., som han forhåbentlig uden vanskelighed vil klare; mindst godt går det ham i - religion - (en rar benævnelse på Pontopp. forkl.) samt i norsk stil, for hvis opgaver han ikke er tilstrækkelig aldersmoden. Lever jeg, når han er bliven færdig, har jeg tænkt på at tilråde, at han benytter det næste år foruden til konfirmation til øvelse som volontør på et kontor (handels- eller embeds-), samt til lidt sløjd, hvahod jeg har tænkt i det år at gjennemgå middelskolepensumet i latin med ham, så at han kan tage tillægsprøve deri, om han senere skulde komme i en stilling, hvori der var brug derfor. Jeg skulde gjerne ønske at høre eders, Knuds, Christophers og Ludvigs meninger om denne plan; med R. har jeg ikke talt derom, det kan være tidsnok, når de dage nærmer sig. Efter min mening bør Olaf ud i det praktiske liv, men ikke førend han har fået flere år (født 77) og større legemskræfter og modenhed i detheletaget.

Med Dødød og Assi går det nu så som så; ingen af dem har interesse for boglig syssel, og for Dødøds vedk. er også skriften miserabel. Visse er en kvik liden unge, meget forstandig for sin alder, men om hendes stadighed er det endnu for tidligt at dømme; jeg sætter dog et ? derved, ligesom hun ikke mindre end de øvrige sødskende lider under mangel på ordenssans; i dette stykke har de ikke arvet noget efter sin morfader. Gudskelov er de alle så sandhedskjørlige og åbne, samt godgjørende og tjenstevillige, så de kommer vel med Guds hjælp frem gjennem verden på en eller anden måde, især da de tillige er praktiske.

Selv lider jeg daglig af min svindelhed, der ofte i min daglige skolegjerning, hvori jeg endnu ofte undrer mig over en kvikhed, som jeg ikke ellers kan præstere. Nu kommer den lange vinter, da jeg må ligge i hi, uden anledning til det bådliv, hvori jeg om sommeren finder min største adspredelse og hygge. Det er dog ikke så at forstå, at vi endnu har fået videre forsmag på vinteren undtagen i dagslysets forkortelse; thi om det ens stundom rimer lidt om morgenen, har vi dog stille og solskin om dagen; derfor var også presten Krohgs kiste, der igår blev båret til graven ledsaget af et stort følge både fra Molde og Vestnes, så overfyldt af smukke blomster, at man rent glemte, at vi om et par dage begynder på november. I huset talte provst Bang, ved graven klokker Brovold, der i et nokså velordnet og smukt foredrag bragte den afdøde tak og farvel fra Vestnes. Adj, Krohg fra Hamar var også tilstede; vi håndtoges oppe på kirkegården, idet han takker mig for en smuk krands, jeg havde sendt derind.

Igår havde vi skoleråd, men tror i ikke, at atter D. skulde gjøre vrøvl i anledning af, at jeg henledede opmerksomheden på inspektionsreglerne, i hvis iagttagelse flere lærere og allermest han længe har vist stor slaphed og selvrådighed. Jeg havde indskrænket mig til at forelæse reglerne uden at nævne eller pege på navn, men formodentlig havde han ingen god samvittighed. Idetheletaget vedbliver han at være så tåbelig opblæst, at jeg ikke stunder til noget så meget som til hans fjærnelse; thi her på skolen gør han daglig ugagn og fortræd.

30/10 89 om aftenen

Tilstanden hos Louise er uforandret, men R. er næsten smertefri og ellers velbefindende når hun ligger; Kaurin har idag givet hende jern, noget, han tidligere ikke har villet lade hende få; tilråder forøvrigt fortsat ligging. Kl.7 i aften kvitterede jeg arbejdsfolkene, efterat alt nu er bleven færdigt, selv grunding af det nye stakitverk.

Jeg har skrevet så langt om tilstanden her, at jeg nu først kommer til min tak for Hs og Chrs hyggelige breve; til H. er ikke stort andet at replicere end hvad jeg ovenfor har skrevet om Rs logerende. Også du, Chr. (og Erika), har nu fået en forsmag på hvad det vil sige at have børnesygdom i huset; heldigvis har det dog hidtil kun været lidt knip og snue – uundgåelige følgesvende med slige små. Ellers voxer og trives jo liden Therese godt, hvilket da naturligvis glæder os her, mig ikke mindst. Du beretter om en violintime hos Lange, men ikke hvorledes hans som lød aller hvad han havde at bemerke om dit spil; det kan vel ikke være så mange timer, du trænger, for at blive opmerksom på hvad du ved egen øvelse har at iagttage; 14 daglig rejse til Xnia må jo falde kostbar, men så har du jo glæden af et om end kort samvær med sødskende og venner.
Jeg tillader mig at citere en kuriøs vending i dit brev: - Det var hyggeligt at høre, at Rs logerende befinder sig vel hos hende, får håbe, at det modsatte også blir tilfælde (sic) - Istdf. - det modsatte - har du vel ment, - det omvendte. Ialfald har R., L. og jeg forstået det således, Du ser, jeg skraber sammen alt hvad der kan give anledning til replik, bl.a. for at også sødskenderne i Xnia kan få lidt at studere på. Har nogen af eder bemerket noten pag.11. i Drammens årsberetn., hvoraf fremgår, at - Mac-Mahon - egentlig betyder - Bjørnson? Tænk Bjørnstjerne Mac-Mahon! Les extremes, se touchent.

Nej, nu ved jeg mare (Ludv. Daaes edsformular) ikke mere at skrive om; det skulde da være at den nye kjøreveg til Varden er sågodtsom færdig; oppe på toppen siger Claus Møller at ville bygge en turist-restauration, og længere nede i lien Astrup en do. Vi får nok også her vor Holmen-Kollen. Schistad er indflyttet i sit nye prægtige hus, beirkunslager Jakobsen do, og i det ovenfor Bierhallen i Hans Georges have opførte fotografatelier - argejder - Hr Eilert Dahl på at tyne sine konkurrenter Birkeland & Kirkholm. Kjærligste hilsener til slegt og venner i Xnia & Frstad.

Eders trofaste fader A.Brinchmann. 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
12618 Molde, 29 okt. 89.

Mine kjære børn!

Også idag er bulletinen herfra desværre ikke god: hos Louise, der nu efter menge viderværdigheder i nogle dag har været installeret i sin nye og særdeles tilfredsstillende bolig hos fru Høegh (den vestre del af 1ste etage), er Trygve bleven liggende i mæslinger, og da jeg i middags var derude, var han ikke blot sterkt udslåt men også febersyg; og Ragnhild, som i nogle dage har glædet sig ved at kunne være oppe nogle timer, er atter idag kommanderet til sengs og det for længere tid; Kaurin siger, at denne stilling er nødvendig for hende til at vinde igjen noget at de sterkt medtagne kræfter, og hun selv befinder sig altid bedre, når hun ligger. Siden hun tog sengen fat, har Alexandra været der ved måltiderne for at stelle maden, men nu har hun selv fået fremmede (en søster at sin kjæreste; sampsklibslods Jakobsen fra Ekersund), og har forentlig af den grund vanskeligt ved at yde R. den ønskelige husholdningshjælp, hvorfor R. idag, da jeg for 3dje gang besøgte hende ved sengen (de to forudgående gange, kl.10 & 11 havde hun siddet oppe, men smertelidende), havde fået nye bekymringer med hensyn til husstellet; nu, kl.6 eftmdg., da Olaf & Assi kom hid for som vanlig at tilbringe aftenen her, bragte de imidlertid den tidende, at mama ikke var værre, men at hun lå i samtale med en (for gutterne ukjendt) kvinde, der var kommen did for at assistere ved - slagtningen - så nu er da den sorg slukt, bare R. havde været istand til at kaste al sorg for maden over på hin anden, men hun er så tilbøjelig til, selv når hun er på det dårligste, at mase med om alting.

Bygningssjauen er nu sågodtsom afsluttet (på et par små hylder nær i 2den etages kjøkken) og den har da jeg i de sidste 14 dage end mere end før måttet tage mig af, nu står foruden hylderne tilbage kun fuldendelsen af det snart færdige stakit mellem hendes og Tobiæ haver, samt bortryddelse fra haven af alt det der ophobede rusk af gamle træmaterialier og sten, samt oprydning i søboden, der har været benyttet som snedkerværksted. Også dette kan naturligvis blive lige godt besørget, om hun ikke personlig har noget tilsyn eller nogen omsorg dermed.

Mens jeg taler om hendes hus, skal jeg besvare Hanna spørgsmål i det sidste brev (hvorfor herved takkes), om hvem Rs logerende er:
foruden frk. Dahl i det lille kammer til gaden i nederste etage, pr. lieutn. (adjutant hos Sang) Berntzen og cand. jur., sorenskriverfuldm. N. Hertzberg på lillesalen ovenpå, hin ved soveværelse i østre, denne i vestre afdeling af den fhv. storsal. For frk Dahl skal hun have kr.40.00 og for de to herrer tils. kr.110.00 pr måned for alt i huset, med undtag af vask. Det er jo ikke meget, især da R. har måttet forandre madstellet, men hun håber ved hjælp af disse månedspenge at kunne bestride udgifterne også til sin egen og børnenes bespisning, så at hun til klær og andet får sin lille pensjon ubeskåren, medens jeg skaffer skolepenge (også Visse går nu på skolen, hos frk. Joh. Spolert, Kajas nachfolgerinn), skatter, ved, renter og afdrag af gjæld samt byggekapital foruden mangt og meget af andre fornødenheder.
Nu er bygningen forsåvidt bragt i endelig stand, at der til næste år kun resterer bordbeklædning og maling (hvortil vel vil medgå 3-400 kr), og så kan jeg, hvis både hun og jeg får leve, senere strække min understøttelse noget videre, hvad der naturligvis sil blive nødvendigt, efterhvert som børnene voxer.

Olaf gjør fremdeles sine sager godt på skolen, han er både lærenem og interesseret; i 189- skal han tage middelskolens afg. ex., som han forhåbentlig uden vanskelighed vil klare; mindst godt går det ham i - religion - (en rar benævnelse på Pontopp. forkl.) samt i norsk stil, for hvis opgaver han ikke er tilstrækkelig aldersmoden. Lever jeg, når han er bliven færdig, har jeg tænkt på at tilråde, at han benytter det næste år foruden til konfirmation til øvelse som volontør på et kontor (handels- eller embeds-), samt til lidt sløjd, hvahod jeg har tænkt i det år at gjennemgå middelskolepensumet i latin med ham, så at han kan tage tillægsprøve deri, om han senere skulde komme i en stilling, hvori der var brug derfor. Jeg skulde gjerne ønske at høre eders, Knuds, Christophers og Ludvigs meninger om denne plan; med R. har jeg ikke talt derom, det kan være tidsnok, når de dage nærmer sig. Efter min mening bør Olaf ud i det praktiske liv, men ikke førend han har fået flere år (født 77) og større legemskræfter og modenhed i detheletaget.

Med Dødød og Assi går det nu så som så; ingen af dem har interesse for boglig syssel, og for Dødøds vedk. er også skriften miserabel. Visse er en kvik liden unge, meget forstandig for sin alder, men om hendes stadighed er det endnu for tidligt at dømme; jeg sætter dog et ? derved, ligesom hun ikke mindre end de øvrige sødskende lider under mangel på ordenssans; i dette stykke har de ikke arvet noget efter sin morfader. Gudskelov er de alle så sandhedskjørlige og åbne, samt godgjørende og tjenstevillige, så de kommer vel med Guds hjælp frem gjennem verden på en eller anden måde, især da de tillige er praktiske.

Selv lider jeg daglig af min svindelhed, der ofte i min daglige skolegjerning, hvori jeg endnu ofte undrer mig over en kvikhed, som jeg ikke ellers kan præstere. Nu kommer den lange vinter, da jeg må ligge i hi, uden anledning til det bådliv, hvori jeg om sommeren finder min største adspredelse og hygge. Det er dog ikke så at forstå, at vi endnu har fået videre forsmag på vinteren undtagen i dagslysets forkortelse; thi om det ens stundom rimer lidt om morgenen, har vi dog stille og solskin om dagen; derfor var også presten Krohgs kiste, der igår blev båret til graven ledsaget af et stort følge både fra Molde og Vestnes, så overfyldt af smukke blomster, at man rent glemte, at vi om et par dage begynder på november. I huset talte provst Bang, ved graven klokker Brovold, der i et nokså velordnet og smukt foredrag bragte den afdøde tak og farvel fra Vestnes. Adj, Krohg fra Hamar var også tilstede; vi håndtoges oppe på kirkegården, idet han takker mig for en smuk krands, jeg havde sendt derind.

Igår havde vi skoleråd, men tror i ikke, at atter D. skulde gjøre vrøvl i anledning af, at jeg henledede opmerksomheden på inspektionsreglerne, i hvis iagttagelse flere lærere og allermest han længe har vist stor slaphed og selvrådighed. Jeg havde indskrænket mig til at forelæse reglerne uden at nævne eller pege på navn, men formodentlig havde han ingen god samvittighed. Idetheletaget vedbliver han at være så tåbelig opblæst, at jeg ikke stunder til noget så meget som til hans fjærnelse; thi her på skolen gør han daglig ugagn og fortræd.

30/10 89 om aftenen

Tilstanden hos Louise er uforandret, men R. er næsten smertefri og ellers velbefindende når hun ligger; Kaurin har idag givet hende jern, noget, han tidligere ikke har villet lade hende få; tilråder forøvrigt fortsat ligging. Kl.7 i aften kvitterede jeg arbejdsfolkene, efterat alt nu er bleven færdigt, selv grunding af det nye stakitverk.

Jeg har skrevet så langt om tilstanden her, at jeg nu først kommer til min tak for Hs og Chrs hyggelige breve; til H. er ikke stort andet at replicere end hvad jeg ovenfor har skrevet om Rs logerende. Også du, Chr. (og Erika), har nu fået en forsmag på hvad det vil sige at have børnesygdom i huset; heldigvis har det dog hidtil kun været lidt knip og snue – uundgåelige følgesvende med slige små. Ellers voxer og trives jo liden Therese godt, hvilket da naturligvis glæder os her, mig ikke mindst. Du beretter om en violintime hos Lange, men ikke hvorledes hans som lød aller hvad han havde at bemerke om dit spil; det kan vel ikke være så mange timer, du trænger, for at blive opmerksom på hvad du ved egen øvelse har at iagttage; 14 daglig rejse til Xnia må jo falde kostbar, men så har du jo glæden af et om end kort samvær med sødskende og venner.
Jeg tillader mig at citere en kuriøs vending i dit brev: - Det var hyggeligt at høre, at Rs logerende befinder sig vel hos hende, får håbe, at det modsatte også blir tilfælde (sic) - Istdf. - det modsatte - har du vel ment, - det omvendte. Ialfald har R., L. og jeg forstået det således, Du ser, jeg skraber sammen alt hvad der kan give anledning til replik, bl.a. for at også sødskenderne i Xnia kan få lidt at studere på. Har nogen af eder bemerket noten pag.11. i Drammens årsberetn., hvoraf fremgår, at - Mac-Mahon - egentlig betyder - Bjørnson? Tænk Bjørnstjerne Mac-Mahon! Les extremes, se touchent.

Nej, nu ved jeg mare (Ludv. Daaes edsformular) ikke mere at skrive om; det skulde da være at den nye kjøreveg til Varden er sågodtsom færdig; oppe på toppen siger Claus Møller at ville bygge en turist-restauration, og længere nede i lien Astrup en do. Vi får nok også her vor Holmen-Kollen. Schistad er indflyttet i sit nye prægtige hus, beirkunslager Jakobsen do, og i det ovenfor Bierhallen i Hans Georges have opførte fotografatelier - argejder - Hr Eilert Dahl på at tyne sine konkurrenter Birkeland & Kirkholm. Kjærligste hilsener til slegt og venner i Xnia & Frstad.

Eders trofaste fader A.Brinchmann. 		Family: Christopher Bernhoft Brinchmann / Erika Wilhelmine Hiorth, "Brinchmann" (F21)
 
12619 Molde, 29 okt. 89.

Mine kjære børn!

Også idag er bulletinen herfra desværre ikke god: hos Louise, der nu efter menge viderværdigheder i nogle dag har været installeret i sin nye og særdeles tilfredsstillende bolig hos fru Høegh (den vestre del af 1ste etage), er Trygve bleven liggende i mæslinger, og da jeg i middags var derude, var han ikke blot sterkt udslåt men også febersyg; og Ragnhild, som i nogle dage har glædet sig ved at kunne være oppe nogle timer, er atter idag kommanderet til sengs og det for længere tid; Kaurin siger, at denne stilling er nødvendig for hende til at vinde igjen noget at de sterkt medtagne kræfter, og hun selv befinder sig altid bedre, når hun ligger. Siden hun tog sengen fat, har Alexandra været der ved måltiderne for at stelle maden, men nu har hun selv fået fremmede (en søster at sin kjæreste; sampsklibslods Jakobsen fra Ekersund), og har forentlig af den grund vanskeligt ved at yde R. den ønskelige husholdningshjælp, hvorfor R. idag, da jeg for 3dje gang besøgte hende ved sengen (de to forudgående gange, kl.10 & 11 havde hun siddet oppe, men smertelidende), havde fået nye bekymringer med hensyn til husstellet; nu, kl.6 eftmdg., da Olaf & Assi kom hid for som vanlig at tilbringe aftenen her, bragte de imidlertid den tidende, at mama ikke var værre, men at hun lå i samtale med en (for gutterne ukjendt) kvinde, der var kommen did for at assistere ved - slagtningen - så nu er da den sorg slukt, bare R. havde været istand til at kaste al sorg for maden over på hin anden, men hun er så tilbøjelig til, selv når hun er på det dårligste, at mase med om alting.

Bygningssjauen er nu sågodtsom afsluttet (på et par små hylder nær i 2den etages kjøkken) og den har da jeg i de sidste 14 dage end mere end før måttet tage mig af, nu står foruden hylderne tilbage kun fuldendelsen af det snart færdige stakit mellem hendes og Tobiæ haver, samt bortryddelse fra haven af alt det der ophobede rusk af gamle træmaterialier og sten, samt oprydning i søboden, der har været benyttet som snedkerværksted. Også dette kan naturligvis blive lige godt besørget, om hun ikke personlig har noget tilsyn eller nogen omsorg dermed.

Mens jeg taler om hendes hus, skal jeg besvare Hanna spørgsmål i det sidste brev (hvorfor herved takkes), om hvem Rs logerende er:
foruden frk. Dahl i det lille kammer til gaden i nederste etage, pr. lieutn. (adjutant hos Sang) Berntzen og cand. jur., sorenskriverfuldm. N. Hertzberg på lillesalen ovenpå, hin ved soveværelse i østre, denne i vestre afdeling af den fhv. storsal. For frk Dahl skal hun have kr.40.00 og for de to herrer tils. kr.110.00 pr måned for alt i huset, med undtag af vask. Det er jo ikke meget, især da R. har måttet forandre madstellet, men hun håber ved hjælp af disse månedspenge at kunne bestride udgifterne også til sin egen og børnenes bespisning, så at hun til klær og andet får sin lille pensjon ubeskåren, medens jeg skaffer skolepenge (også Visse går nu på skolen, hos frk. Joh. Spolert, Kajas nachfolgerinn), skatter, ved, renter og afdrag af gjæld samt byggekapital foruden mangt og meget af andre fornødenheder.
Nu er bygningen forsåvidt bragt i endelig stand, at der til næste år kun resterer bordbeklædning og maling (hvortil vel vil medgå 3-400 kr), og så kan jeg, hvis både hun og jeg får leve, senere strække min understøttelse noget videre, hvad der naturligvis sil blive nødvendigt, efterhvert som børnene voxer.

Olaf gjør fremdeles sine sager godt på skolen, han er både lærenem og interesseret; i 189- skal han tage middelskolens afg. ex., som han forhåbentlig uden vanskelighed vil klare; mindst godt går det ham i - religion - (en rar benævnelse på Pontopp. forkl.) samt i norsk stil, for hvis opgaver han ikke er tilstrækkelig aldersmoden. Lever jeg, når han er bliven færdig, har jeg tænkt på at tilråde, at han benytter det næste år foruden til konfirmation til øvelse som volontør på et kontor (handels- eller embeds-), samt til lidt sløjd, hvahod jeg har tænkt i det år at gjennemgå middelskolepensumet i latin med ham, så at han kan tage tillægsprøve deri, om han senere skulde komme i en stilling, hvori der var brug derfor. Jeg skulde gjerne ønske at høre eders, Knuds, Christophers og Ludvigs meninger om denne plan; med R. har jeg ikke talt derom, det kan være tidsnok, når de dage nærmer sig. Efter min mening bør Olaf ud i det praktiske liv, men ikke førend han har fået flere år (født 77) og større legemskræfter og modenhed i detheletaget.

Med Dødød og Assi går det nu så som så; ingen af dem har interesse for boglig syssel, og for Dødøds vedk. er også skriften miserabel. Visse er en kvik liden unge, meget forstandig for sin alder, men om hendes stadighed er det endnu for tidligt at dømme; jeg sætter dog et ? derved, ligesom hun ikke mindre end de øvrige sødskende lider under mangel på ordenssans; i dette stykke har de ikke arvet noget efter sin morfader. Gudskelov er de alle så sandhedskjørlige og åbne, samt godgjørende og tjenstevillige, så de kommer vel med Guds hjælp frem gjennem verden på en eller anden måde, især da de tillige er praktiske.

Selv lider jeg daglig af min svindelhed, der ofte i min daglige skolegjerning, hvori jeg endnu ofte undrer mig over en kvikhed, som jeg ikke ellers kan præstere. Nu kommer den lange vinter, da jeg må ligge i hi, uden anledning til det bådliv, hvori jeg om sommeren finder min største adspredelse og hygge. Det er dog ikke så at forstå, at vi endnu har fået videre forsmag på vinteren undtagen i dagslysets forkortelse; thi om det ens stundom rimer lidt om morgenen, har vi dog stille og solskin om dagen; derfor var også presten Krohgs kiste, der igår blev båret til graven ledsaget af et stort følge både fra Molde og Vestnes, så overfyldt af smukke blomster, at man rent glemte, at vi om et par dage begynder på november. I huset talte provst Bang, ved graven klokker Brovold, der i et nokså velordnet og smukt foredrag bragte den afdøde tak og farvel fra Vestnes. Adj, Krohg fra Hamar var også tilstede; vi håndtoges oppe på kirkegården, idet han takker mig for en smuk krands, jeg havde sendt derind.

Igår havde vi skoleråd, men tror i ikke, at atter D. skulde gjøre vrøvl i anledning af, at jeg henledede opmerksomheden på inspektionsreglerne, i hvis iagttagelse flere lærere og allermest han længe har vist stor slaphed og selvrådighed. Jeg havde indskrænket mig til at forelæse reglerne uden at nævne eller pege på navn, men formodentlig havde han ingen god samvittighed. Idetheletaget vedbliver han at være så tåbelig opblæst, at jeg ikke stunder til noget så meget som til hans fjærnelse; thi her på skolen gør han daglig ugagn og fortræd.

30/10 89 om aftenen

Tilstanden hos Louise er uforandret, men R. er næsten smertefri og ellers velbefindende når hun ligger; Kaurin har idag givet hende jern, noget, han tidligere ikke har villet lade hende få; tilråder forøvrigt fortsat ligging. Kl.7 i aften kvitterede jeg arbejdsfolkene, efterat alt nu er bleven færdigt, selv grunding af det nye stakitverk.

Jeg har skrevet så langt om tilstanden her, at jeg nu først kommer til min tak for Hs og Chrs hyggelige breve; til H. er ikke stort andet at replicere end hvad jeg ovenfor har skrevet om Rs logerende. Også du, Chr. (og Erika), har nu fået en forsmag på hvad det vil sige at have børnesygdom i huset; heldigvis har det dog hidtil kun været lidt knip og snue – uundgåelige følgesvende med slige små. Ellers voxer og trives jo liden Therese godt, hvilket da naturligvis glæder os her, mig ikke mindst. Du beretter om en violintime hos Lange, men ikke hvorledes hans som lød aller hvad han havde at bemerke om dit spil; det kan vel ikke være så mange timer, du trænger, for at blive opmerksom på hvad du ved egen øvelse har at iagttage; 14 daglig rejse til Xnia må jo falde kostbar, men så har du jo glæden af et om end kort samvær med sødskende og venner.
Jeg tillader mig at citere en kuriøs vending i dit brev: - Det var hyggeligt at høre, at Rs logerende befinder sig vel hos hende, får håbe, at det modsatte også blir tilfælde (sic) - Istdf. - det modsatte - har du vel ment, - det omvendte. Ialfald har R., L. og jeg forstået det således, Du ser, jeg skraber sammen alt hvad der kan give anledning til replik, bl.a. for at også sødskenderne i Xnia kan få lidt at studere på. Har nogen af eder bemerket noten pag.11. i Drammens årsberetn., hvoraf fremgår, at - Mac-Mahon - egentlig betyder - Bjørnson? Tænk Bjørnstjerne Mac-Mahon! Les extremes, se touchent.

Nej, nu ved jeg mare (Ludv. Daaes edsformular) ikke mere at skrive om; det skulde da være at den nye kjøreveg til Varden er sågodtsom færdig; oppe på toppen siger Claus Møller at ville bygge en turist-restauration, og længere nede i lien Astrup en do. Vi får nok også her vor Holmen-Kollen. Schistad er indflyttet i sit nye prægtige hus, beirkunslager Jakobsen do, og i det ovenfor Bierhallen i Hans Georges have opførte fotografatelier - argejder - Hr Eilert Dahl på at tyne sine konkurrenter Birkeland & Kirkholm. Kjærligste hilsener til slegt og venner i Xnia & Frstad.

Eders trofaste fader A.Brinchmann. 		Brinchmann, Ragnhild "Brinchmann-Hansen" (I393)
 
12620 Molde, 29 okt. 89.

Mine kjære børn!

Også idag er bulletinen herfra desværre ikke god: hos Louise, der nu efter menge viderværdigheder i nogle dag har været installeret i sin nye og særdeles tilfredsstillende bolig hos fru Høegh (den vestre del af 1ste etage), er Trygve bleven liggende i mæslinger, og da jeg i middags var derude, var han ikke blot sterkt udslåt men også febersyg; og Ragnhild, som i nogle dage har glædet sig ved at kunne være oppe nogle timer, er atter idag kommanderet til sengs og det for længere tid; Kaurin siger, at denne stilling er nødvendig for hende til at vinde igjen noget at de sterkt medtagne kræfter, og hun selv befinder sig altid bedre, når hun ligger. Siden hun tog sengen fat, har Alexandra været der ved måltiderne for at stelle maden, men nu har hun selv fået fremmede (en søster at sin kjæreste; sampsklibslods Jakobsen fra Ekersund), og har forentlig af den grund vanskeligt ved at yde R. den ønskelige husholdningshjælp, hvorfor R. idag, da jeg for 3dje gang besøgte hende ved sengen (de to forudgående gange, kl.10 & 11 havde hun siddet oppe, men smertelidende), havde fået nye bekymringer med hensyn til husstellet; nu, kl.6 eftmdg., da Olaf & Assi kom hid for som vanlig at tilbringe aftenen her, bragte de imidlertid den tidende, at mama ikke var værre, men at hun lå i samtale med en (for gutterne ukjendt) kvinde, der var kommen did for at assistere ved - slagtningen - så nu er da den sorg slukt, bare R. havde været istand til at kaste al sorg for maden over på hin anden, men hun er så tilbøjelig til, selv når hun er på det dårligste, at mase med om alting.

Bygningssjauen er nu sågodtsom afsluttet (på et par små hylder nær i 2den etages kjøkken) og den har da jeg i de sidste 14 dage end mere end før måttet tage mig af, nu står foruden hylderne tilbage kun fuldendelsen af det snart færdige stakit mellem hendes og Tobiæ haver, samt bortryddelse fra haven af alt det der ophobede rusk af gamle træmaterialier og sten, samt oprydning i søboden, der har været benyttet som snedkerværksted. Også dette kan naturligvis blive lige godt besørget, om hun ikke personlig har noget tilsyn eller nogen omsorg dermed.

Mens jeg taler om hendes hus, skal jeg besvare Hanna spørgsmål i det sidste brev (hvorfor herved takkes), om hvem Rs logerende er:
foruden frk. Dahl i det lille kammer til gaden i nederste etage, pr. lieutn. (adjutant hos Sang) Berntzen og cand. jur., sorenskriverfuldm. N. Hertzberg på lillesalen ovenpå, hin ved soveværelse i østre, denne i vestre afdeling af den fhv. storsal. For frk Dahl skal hun have kr.40.00 og for de to herrer tils. kr.110.00 pr måned for alt i huset, med undtag af vask. Det er jo ikke meget, især da R. har måttet forandre madstellet, men hun håber ved hjælp af disse månedspenge at kunne bestride udgifterne også til sin egen og børnenes bespisning, så at hun til klær og andet får sin lille pensjon ubeskåren, medens jeg skaffer skolepenge (også Visse går nu på skolen, hos frk. Joh. Spolert, Kajas nachfolgerinn), skatter, ved, renter og afdrag af gjæld samt byggekapital foruden mangt og meget af andre fornødenheder.
Nu er bygningen forsåvidt bragt i endelig stand, at der til næste år kun resterer bordbeklædning og maling (hvortil vel vil medgå 3-400 kr), og så kan jeg, hvis både hun og jeg får leve, senere strække min understøttelse noget videre, hvad der naturligvis sil blive nødvendigt, efterhvert som børnene voxer.

Olaf gjør fremdeles sine sager godt på skolen, han er både lærenem og interesseret; i 189- skal han tage middelskolens afg. ex., som han forhåbentlig uden vanskelighed vil klare; mindst godt går det ham i - religion - (en rar benævnelse på Pontopp. forkl.) samt i norsk stil, for hvis opgaver han ikke er tilstrækkelig aldersmoden. Lever jeg, når han er bliven færdig, har jeg tænkt på at tilråde, at han benytter det næste år foruden til konfirmation til øvelse som volontør på et kontor (handels- eller embeds-), samt til lidt sløjd, hvahod jeg har tænkt i det år at gjennemgå middelskolepensumet i latin med ham, så at han kan tage tillægsprøve deri, om han senere skulde komme i en stilling, hvori der var brug derfor. Jeg skulde gjerne ønske at høre eders, Knuds, Christophers og Ludvigs meninger om denne plan; med R. har jeg ikke talt derom, det kan være tidsnok, når de dage nærmer sig. Efter min mening bør Olaf ud i det praktiske liv, men ikke førend han har fået flere år (født 77) og større legemskræfter og modenhed i detheletaget.

Med Dødød og Assi går det nu så som så; ingen af dem har interesse for boglig syssel, og for Dødøds vedk. er også skriften miserabel. Visse er en kvik liden unge, meget forstandig for sin alder, men om hendes stadighed er det endnu for tidligt at dømme; jeg sætter dog et ? derved, ligesom hun ikke mindre end de øvrige sødskende lider under mangel på ordenssans; i dette stykke har de ikke arvet noget efter sin morfader. Gudskelov er de alle så sandhedskjørlige og åbne, samt godgjørende og tjenstevillige, så de kommer vel med Guds hjælp frem gjennem verden på en eller anden måde, især da de tillige er praktiske.

Selv lider jeg daglig af min svindelhed, der ofte i min daglige skolegjerning, hvori jeg endnu ofte undrer mig over en kvikhed, som jeg ikke ellers kan præstere. Nu kommer den lange vinter, da jeg må ligge i hi, uden anledning til det bådliv, hvori jeg om sommeren finder min største adspredelse og hygge. Det er dog ikke så at forstå, at vi endnu har fået videre forsmag på vinteren undtagen i dagslysets forkortelse; thi om det ens stundom rimer lidt om morgenen, har vi dog stille og solskin om dagen; derfor var også presten Krohgs kiste, der igår blev båret til graven ledsaget af et stort følge både fra Molde og Vestnes, så overfyldt af smukke blomster, at man rent glemte, at vi om et par dage begynder på november. I huset talte provst Bang, ved graven klokker Brovold, der i et nokså velordnet og smukt foredrag bragte den afdøde tak og farvel fra Vestnes. Adj, Krohg fra Hamar var også tilstede; vi håndtoges oppe på kirkegården, idet han takker mig for en smuk krands, jeg havde sendt derind.

Igår havde vi skoleråd, men tror i ikke, at atter D. skulde gjøre vrøvl i anledning af, at jeg henledede opmerksomheden på inspektionsreglerne, i hvis iagttagelse flere lærere og allermest han længe har vist stor slaphed og selvrådighed. Jeg havde indskrænket mig til at forelæse reglerne uden at nævne eller pege på navn, men formodentlig havde han ingen god samvittighed. Idetheletaget vedbliver han at være så tåbelig opblæst, at jeg ikke stunder til noget så meget som til hans fjærnelse; thi her på skolen gør han daglig ugagn og fortræd.

30/10 89 om aftenen

Tilstanden hos Louise er uforandret, men R. er næsten smertefri og ellers velbefindende når hun ligger; Kaurin har idag givet hende jern, noget, han tidligere ikke har villet lade hende få; tilråder forøvrigt fortsat ligging. Kl.7 i aften kvitterede jeg arbejdsfolkene, efterat alt nu er bleven færdigt, selv grunding af det nye stakitverk.

Jeg har skrevet så langt om tilstanden her, at jeg nu først kommer til min tak for Hs og Chrs hyggelige breve; til H. er ikke stort andet at replicere end hvad jeg ovenfor har skrevet om Rs logerende. Også du, Chr. (og Erika), har nu fået en forsmag på hvad det vil sige at have børnesygdom i huset; heldigvis har det dog hidtil kun været lidt knip og snue – uundgåelige følgesvende med slige små. Ellers voxer og trives jo liden Therese godt, hvilket da naturligvis glæder os her, mig ikke mindst. Du beretter om en violintime hos Lange, men ikke hvorledes hans som lød aller hvad han havde at bemerke om dit spil; det kan vel ikke være så mange timer, du trænger, for at blive opmerksom på hvad du ved egen øvelse har at iagttage; 14 daglig rejse til Xnia må jo falde kostbar, men så har du jo glæden af et om end kort samvær med sødskende og venner.
Jeg tillader mig at citere en kuriøs vending i dit brev: - Det var hyggeligt at høre, at Rs logerende befinder sig vel hos hende, får håbe, at det modsatte også blir tilfælde (sic) - Istdf. - det modsatte - har du vel ment, - det omvendte. Ialfald har R., L. og jeg forstået det således, Du ser, jeg skraber sammen alt hvad der kan give anledning til replik, bl.a. for at også sødskenderne i Xnia kan få lidt at studere på. Har nogen af eder bemerket noten pag.11. i Drammens årsberetn., hvoraf fremgår, at - Mac-Mahon - egentlig betyder - Bjørnson? Tænk Bjørnstjerne Mac-Mahon! Les extremes, se touchent.

Nej, nu ved jeg mare (Ludv. Daaes edsformular) ikke mere at skrive om; det skulde da være at den nye kjøreveg til Varden er sågodtsom færdig; oppe på toppen siger Claus Møller at ville bygge en turist-restauration, og længere nede i lien Astrup en do. Vi får nok også her vor Holmen-Kollen. Schistad er indflyttet i sit nye prægtige hus, beirkunslager Jakobsen do, og i det ovenfor Bierhallen i Hans Georges have opførte fotografatelier - argejder - Hr Eilert Dahl på at tyne sine konkurrenter Birkeland & Kirkholm. Kjærligste hilsener til slegt og venner i Xnia & Frstad.

Eders trofaste fader A.Brinchmann. 		Brinchmann, Louise "Bjørset" (I394)
 
12621 Molde, 3 juli 1888.

Mine kjære børn!

Tak for de kjære, uden undtagelse gode efterretninger, som den sidste uges meddelelser har bragt, først Knuds bulletin dateret 26/6 og poststemplet 25/6, dernæst , Ludvigs fadderindbydelse, og så i går Erikas (til Frstad at være) lange og interessante brev af 24/6.
Sidste linjes parenthes sigter til, at brevene fre Frstad i almindelighed ikke udmerker sig verken ved længde eller hyppighed; jeg har således, siden jeg forlod stedet, ikke seet en linje fra Chrisopher; og dog skal jeg ikke gå så strengt i rette med dig derfor: 23 grader i skyggen, daglig examensinspektion, døgnlange og proviantløse sejlture og fornemmelig soupéer på 14 personer med af verten skrevne sange til hver enkelt af gjæsterne – alt dette i forbindelse med din (medfødte?) ulyst til brevskrivning taler sterk til din undskyldning. For øvrig har hin parenthes bragt forstyrrelse i ordstillingen, og beder følgende rættelse noteret, førend brevet tages i brug. Der skal stå: Erikas interessante og (til Fstad at være) lange brev. Det var nemlig ingenlunde min intention at komme med den beskyldning, at Fr.stadenserne ikke skriver interessant; ialdfald skal det da, og spesielt denne gang, ikke kunne siges om Erika; tværtimod, jeg læste hendes rejsebeskrivelse med den største interesse, der holdt mig spændt lige til slutten, da jeg fik se, at både mand og kone var komne lykkelig hjem og ikke havde sig af pigen ladet vække før middagen derpå.
Ja, ved du Erika, hvem jeg tænkte på, da jeg læste dit brev; jeg kunde ikke få konservator Dr Nansen ud af tankerne og beklagede kun, at du og din gemal ikke havde slået eder i følge med hannem. Men værer forsigtige på disse eders sejlture, kjære børn; i har intet patent på, at det altid vil gå godt – ialfald med søkladde både.

Til Ludvigs indbydelse svarer jeg pr. telegram, der forhåbentlig er fremkommet suo tempore. Ligeså telegraferede jeg først - stor - og så - liden gratulation - på selve dagen. Den lille gr. indeholdt alle småbarnas navne, og den store: farfar, mormor, Ragnh., Louise, Valborg, frk Bentzen, Bjørsets og Hermanstorff. Sidstnævnte sad hos mig og smagte vinprøver fra Ivar Rogne, da fru Leth & Valborg kom op i anledn. af dagen, og så budsendte jeg de øvrige, hvorefter vi forlagde scenen med vin- og kagebret ind i storstuen, hvor jeg i få men velvalgte ord tolkede dagens betydning; at jeg ikke satte alle gratulanter på 1 depeche, havde sin grund i, at barna indfandt sig først efterat den - store - gratulation var afsendt, og så syntes jeg, at jeg måtte kalde deres - liden - et bonmot, som vandt endog den facile witzkritiker Karls beundring, ialdfald lo han, som han altid gjør, når han får et glas vin og en cigar.

Din, Knuds, koncise skildring af Hs tilstand før og efter operationen læste vi naturligvis alle her med en høj grad af længsel efter mer; dit brev har derfor også været et slags - læsning for folket.

I dag var dr Smith her oppe for at se til Alexandra, der har været klejn i nogen tid, og han kunde glæde mig med den tidende, at der i forgårs var kommen telegram til Dessen om, at begge de moldensiske patientinder efter ost. Befandt sig vel.
Mens jeg taler om syge, må jeg berette, at stakkels Tasso i mange dage hat været ynkværdig dårlig af obstruktion: torsdag fik han 1, fredag 1 og lørdag 4 klysterer, uden at det har havt nogen videre merkbar virkning; han får desuden daglig olje. Dog har den været lidt kvikkere i de sidste par dage.

I forgårs (søndag den 1ste) gjorde jeg mig skyldig i en ubehagelig forsømmelse ved verken pr.telegram eller på anden måde at erindre min broder Ludvigs sølvbryllup, der var gået mig ganske i glemmebogen, uagtet min svigerinde Marie i Thjem et par dage i forvejen havde mindet mig derom i brev. Jeg måtte da i går gjøre en højtidelig afbigt i en skrivelse.

Hva der måske væsentlig bidrog til at gjøre mig så glemsk hin dag, var min deltagelse i forberedelserne til den fest, som om aftenen holdtes i skolegården af de tre romsdalske byers højreforeninger, og hvortil både jeg og skolen havde måttet yde bidrag i form af udlån av diverse dekorations- og serveringsmidler, ligesom jeg, uagtet ikke medlem af nogen politisk forening, personlig havde måttet assistere den efter min mening (men unter uns) lidt ubehjælpelige festkomité.
Om formiddagen dampede 3 flagsmykkede skibe under kanonsalut og musikk fra skibene i en smukt manøvreret rundar ind på havnen og landsatte sin dyre last under hurraråb på den svartstimlede (s. v. v.) kulkaj. Om eftermiddagen ordnede sig en til på Molde at være anselig procesjon ude ved sygehuset og gikk under 3 musikkorps gjennem - storgaden - eskorterett af en uendelig hale af kreti og pleti, hvoriblandt alle byens børn – både de af venstre og de af højre med samt oftedølerne og nomaderne – ind på skolens legeplads, hvor toget ringede sig om en foran altanen anbragt talerstol i form at en stor mosklædt gråsten i en lund af graner og birketrær.
Efterat musiken var stilnet, udtalte Wolff et - Velkommen - til gjæsterne (han stilte sig brav fra det). Derpå indledede P. Dahl et - Leve - for kongen (og oplæste et telegram, som inden et par timers tid blev besvaret af H.M. selv i ord værdige Oskar II). Så kom den egentlige hovedtaler: Politimester Irgens, der i en oplæst tale redegjorde for den politiske situation i et foredrag, som neppe Emil Stang eller Johs Bergh havde behøved at skamme sig ved; ja han grejede sig veritablement godt, navnlig ved hjælp af den lange rækkefølge af de mest fremtædende politiske kjendsgjerninger, ligefra Joh.Sverdrups første oppositionstid til katastrofen i Stokholms ministerhotell. Efter min mening fortjente talen at trykkes som ( en ypperlig orienterende) brochure.
Så talte (eller sagde) sagfører Randers nogle ord - For fædrelandet – røsten var god, ineholdet dårlig. – Dernest pastor emeritus O.J.Krohg - For storthingets Højre - kraftig undtagen hva stemme betræffer. Dertil knyttede sig en sang, udført af flerdobbelt manskvartet. – Derpå talte sagfører Brøgger og bankchef Selmer, begge godt, om Højres sag. Lensmann Dessen (godt) før Emil Stang. Sagfører Leth sterkt mod Romsdals Budstikke, som fik høre ilde for sine - hadske og sjofle - udgydelser.
Så var redaktør Hovland vellykket muntrationsråd, og så fulgte gjensidige komplimenter og afskedsord mellem verter og gjæster. I alle pauser musiceredes af et af de tre musikkorps (Ålesunds bedst) og efter alle hurraer fanfareredes. I mellemakterne blev der spist og drukket ved de opdækkede 6 langborde i punsch, selters, brus, øl, cigarer, appelsiner og 2000 skårne smørrebrød. Kl.9 aftogedes til de fremdeles flagbehængte skibe, der henved 11 gled væk under hurraråb, sang, musikk og kanontorden.

For denne nøjagtighed kan i takke et referat, som jeg i mit åbne kontorvindu nedskrev, mens R. & L. Samt en del andre damer sad på storsalen og morede sig ved at se, hvem der drak mest. En hr.Sevaldsen fra Ålesund ber nok prisen.
Middag havde R. & Bjørsets spist hos mig, fåresteg (fælt fin) og krem med kager.

Nu har jeg ikke mer. Scharffenberg har hidtil bare pinder (religion, historie, latin). På det oven berettede nær er alt vel her. Hils Hiorths.

Eders A.Brinchmann 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
12622 Molde, 3 sept. 1888.

Mine kjære børn!

I dag modtok jeg Hannas og for et par dage siden Christophers – begge gode breve af resp. 28 & 25 sidste., for hvilke heraf takkes. H. Bemerker, at det nok er længe siden, vi hørte fra hende, og at heller ikke mine breve i den sidste tid har været så hyppige. Grunden er vel på begge sider et slags fornemmelse af, at ferierne for skolefolk må være fri for forretninger og at det i den lyse og varme årstid ikke går så godt med brevskrivning. Jeg skrev dog kort før Chrs afreise et – om end kort – brev til Ludvig, hvem jeg den gang valgte til konvoluttadressat, fordi kun han den gang var tilstede i - byen.
Glædeligt er det ialdfald, at det ikke er malheur af noget slags, der har hindret vor skrivning, og at det på alle steder står nokså godt til. Erikas forkjølelse og Hennys kolerine vil jeg håbe er overståede, og så er jo hos eder alt andet godt. Hva Hanna med hensyn til sit legemlige befindende beder om, kan du vel skjønne var overflødig; Nei, ligesom alle eders breve, så vel som enhver privat meddelelse, af mig behandles med den største diskretion, så kan du nok skjønne, at det særlig er tilfælde med betroelse at så delikat beskaffenhed; jeg bragte derfor også dit brev egenhændig til og hentede det selv fra søstrene. For øvrig er der til eders breve ikke stort at svare; det forstår sig da af sig selv, at jeg med glæde og interesse læser alt hva i af godt kan meddele. Chrs brev var jo, hva der kunde ventes, væsentlig en rejsebeskrivelse, og om han og E. Just ikke oplevede meget undervejs, så var det dog godt at se, at i kom vel og lykkelig frem, nogen man i almindelighed glemmer at være tilstrækkelig taknemlig for, især når man ser hen til de skrækkelige ulykker, der ofte hænder rejsende, f.ex. på Geiser (?).

Jeg har efter Chrs rejse havt min tid godt besat med forberedelser til skoleåret, navnlig indsetning af timetabeller, deriår, på grund af vort lærerpersonales lemlæstelse og den derved fornødigede ganske utomordentlige klasse- og timekombination, var et ganske herkulisk arbejde, der, efter hva jeg forudså, også lykkedes kun derhen, at vi fik 14 ugentl. timer, hovedsagelig skriving og tegning (samt regning) ubesatte, hvorfor jeg, trods deptmts negtelse af extrahjælp, af egen megtfuldkommenhed måtte engagere kapt Ziegler. Løjtnant Sørbye havde søgt at få disse timer og var også af deptmt. Antagen som gymnastiklærer i den bortrejste Knudsens sted, men i 11te time, efterat allerede skolen var sat i gang, lod han melde, at han havde taget ansættelse på Land.
På grund af al den skolesjau – i en uge havde vi hele eller delvis skoleråd hver dag, og en lørdag sad jeg og skrev fra tidlig om morgenen til kl. 11 om aftenen bare med 1 times middagsophold – fik jeg da heller ikke ønskelig tid til samvær med broder Fredriks familie, hvem i Kristianiaboere vel nu har gjort bekjendtskab med. Torsdag 23de fik jeg dog gjort et familielag for dem på Gjertøen, hvor vi stort og småt tilsammentalt var 25 personer, der med et stort tros transporteredes over af Hanevolds dampbåd - Pojken - slæbende min båd - Valkyrien. Vi havde godt og varmt vejr, drak the, punsch & likør, dansede- efter Kristians lyre – alle, store og små - , spiste kvedt kjøkken - sang (Har. Arvesihaug(?), Nils Br., en student Gellejn (Nils’s kamerad), Karl & Andrea Høegh) – og rejste hjem i deilig vejr med en stor lampe på baugen. Ogsaa Trygve var med.

Naar jeg nu hertil føjer, at Ragnhild i disse dage holder på at høste sine morelle-trær på vanlig vis, nemlig ved at lade Assi, Michael Meldahl, Eyvind Ouren og en hel legio af jævnaldrende klyve op i træerne og bringe flere bær ned i sine maver end i de små kurve; at jeg i morgen skal lade mine tyndtbesatte bærbuske afplukke til syltning (hvortil jeg i dag har anskaffet en bærpresse, à 2.35, engelsk); at jeg i dag desuden har kjøbt syltesukker i 2 zinkbøtter for kr. 16.00 og smør i et stort kvarter à 0.40, 5 Bio (?) 4 nye = kr, 49.60, og at jeg i aften på invitation af Ragnhild har gået en tur med hende til 2den bænk; at der i går blev lyst i kirken for de 2 Lethske par, hvis vielse nok skal foregå senere end de 2 andre forestående par: Egenten & Magda samt Mogstad & Tønnesine; at R. og jeg i aften på turen fra Medahl til Leth havde følge af fru Leth, der i eftermdg. Var hjemkommen fra en lysttur til Xsund og kunde bringe friske hilsener fra Ludvig & Henny, hvilken sidstes mave af den omstændighed, at hun på brevskrivningsdagen havde spist - får i kål - sluttedes at befinde sig såre normalt; at her torsdag & fredag skal være gigantisk folkemøde af statsråder, thingmænd, andre demagoger og alskens - folk - at Karl Bjørset glæder sig til at overvære sidde møder, hvor jeg agter at glimre ved fravær, foretrækkende min pibe og min gyngestol – ja så tror jeg at jeg bør slutte.

Når jeg nu i mine breve til eder sender hilsener, så må de hver gang sendes videre ikke blot til Hiorts i Fstad, men også til Fr. & Annette med deres elskværdige børn, af hvilke lille Marie vil være en legekamerat til Sossi, der naturligvis også må hilses så vel som de 2 Alexandere.

Eders A.Brinchmann 		Family: Christopher Bernhoft Brinchmann / Erika Wilhelmine Hiorth, "Brinchmann" (F21)
 
12623 Molde, 3 sept. 1888.

Mine kjære børn!

I dag modtok jeg Hannas og for et par dage siden Christophers – begge gode breve af resp. 28 & 25 sidste., for hvilke heraf takkes. H. Bemerker, at det nok er længe siden, vi hørte fra hende, og at heller ikke mine breve i den sidste tid har været så hyppige. Grunden er vel på begge sider et slags fornemmelse af, at ferierne for skolefolk må være fri for forretninger og at det i den lyse og varme årstid ikke går så godt med brevskrivning. Jeg skrev dog kort før Chrs afreise et – om end kort – brev til Ludvig, hvem jeg den gang valgte til konvoluttadressat, fordi kun han den gang var tilstede i - byen.
Glædeligt er det ialdfald, at det ikke er malheur af noget slags, der har hindret vor skrivning, og at det på alle steder står nokså godt til. Erikas forkjølelse og Hennys kolerine vil jeg håbe er overståede, og så er jo hos eder alt andet godt. Hva Hanna med hensyn til sit legemlige befindende beder om, kan du vel skjønne var overflødig; Nei, ligesom alle eders breve, så vel som enhver privat meddelelse, af mig behandles med den største diskretion, så kan du nok skjønne, at det særlig er tilfælde med betroelse at så delikat beskaffenhed; jeg bragte derfor også dit brev egenhændig til og hentede det selv fra søstrene. For øvrig er der til eders breve ikke stort at svare; det forstår sig da af sig selv, at jeg med glæde og interesse læser alt hva i af godt kan meddele. Chrs brev var jo, hva der kunde ventes, væsentlig en rejsebeskrivelse, og om han og E. Just ikke oplevede meget undervejs, så var det dog godt at se, at i kom vel og lykkelig frem, nogen man i almindelighed glemmer at være tilstrækkelig taknemlig for, især når man ser hen til de skrækkelige ulykker, der ofte hænder rejsende, f.ex. på Geiser (?).

Jeg har efter Chrs rejse havt min tid godt besat med forberedelser til skoleåret, navnlig indsetning af timetabeller, deriår, på grund af vort lærerpersonales lemlæstelse og den derved fornødigede ganske utomordentlige klasse- og timekombination, var et ganske herkulisk arbejde, der, efter hva jeg forudså, også lykkedes kun derhen, at vi fik 14 ugentl. timer, hovedsagelig skriving og tegning (samt regning) ubesatte, hvorfor jeg, trods deptmts negtelse af extrahjælp, af egen megtfuldkommenhed måtte engagere kapt Ziegler. Løjtnant Sørbye havde søgt at få disse timer og var også af deptmt. Antagen som gymnastiklærer i den bortrejste Knudsens sted, men i 11te time, efterat allerede skolen var sat i gang, lod han melde, at han havde taget ansættelse på Land.
På grund af al den skolesjau – i en uge havde vi hele eller delvis skoleråd hver dag, og en lørdag sad jeg og skrev fra tidlig om morgenen til kl. 11 om aftenen bare med 1 times middagsophold – fik jeg da heller ikke ønskelig tid til samvær med broder Fredriks familie, hvem i Kristianiaboere vel nu har gjort bekjendtskab med. Torsdag 23de fik jeg dog gjort et familielag for dem på Gjertøen, hvor vi stort og småt tilsammentalt var 25 personer, der med et stort tros transporteredes over af Hanevolds dampbåd - Pojken - slæbende min båd - Valkyrien. Vi havde godt og varmt vejr, drak the, punsch & likør, dansede- efter Kristians lyre – alle, store og små - , spiste kvedt kjøkken - sang (Har. Arvesihaug(?), Nils Br., en student Gellejn (Nils’s kamerad), Karl & Andrea Høegh) – og rejste hjem i deilig vejr med en stor lampe på baugen. Ogsaa Trygve var med.

Naar jeg nu hertil føjer, at Ragnhild i disse dage holder på at høste sine morelle-trær på vanlig vis, nemlig ved at lade Assi, Michael Meldahl, Eyvind Ouren og en hel legio af jævnaldrende klyve op i træerne og bringe flere bær ned i sine maver end i de små kurve; at jeg i morgen skal lade mine tyndtbesatte bærbuske afplukke til syltning (hvortil jeg i dag har anskaffet en bærpresse, à 2.35, engelsk); at jeg i dag desuden har kjøbt syltesukker i 2 zinkbøtter for kr. 16.00 og smør i et stort kvarter à 0.40, 5 Bio (?) 4 nye = kr, 49.60, og at jeg i aften på invitation af Ragnhild har gået en tur med hende til 2den bænk; at der i går blev lyst i kirken for de 2 Lethske par, hvis vielse nok skal foregå senere end de 2 andre forestående par: Egenten & Magda samt Mogstad & Tønnesine; at R. og jeg i aften på turen fra Medahl til Leth havde følge af fru Leth, der i eftermdg. Var hjemkommen fra en lysttur til Xsund og kunde bringe friske hilsener fra Ludvig & Henny, hvilken sidstes mave af den omstændighed, at hun på brevskrivningsdagen havde spist - får i kål - sluttedes at befinde sig såre normalt; at her torsdag & fredag skal være gigantisk folkemøde af statsråder, thingmænd, andre demagoger og alskens - folk - at Karl Bjørset glæder sig til at overvære sidde møder, hvor jeg agter at glimre ved fravær, foretrækkende min pibe og min gyngestol – ja så tror jeg at jeg bør slutte.

Når jeg nu i mine breve til eder sender hilsener, så må de hver gang sendes videre ikke blot til Hiorts i Fstad, men også til Fr. & Annette med deres elskværdige børn, af hvilke lille Marie vil være en legekamerat til Sossi, der naturligvis også må hilses så vel som de 2 Alexandere.

Eders A.Brinchmann 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
12624 Molde, 3 sept. 1888.

Mine kjære børn!

I dag modtok jeg Hannas og for et par dage siden Christophers – begge gode breve af resp. 28 & 25 sidste., for hvilke heraf takkes. H. Bemerker, at det nok er længe siden, vi hørte fra hende, og at heller ikke mine breve i den sidste tid har været så hyppige. Grunden er vel på begge sider et slags fornemmelse af, at ferierne for skolefolk må være fri for forretninger og at det i den lyse og varme årstid ikke går så godt med brevskrivning. Jeg skrev dog kort før Chrs afreise et – om end kort – brev til Ludvig, hvem jeg den gang valgte til konvoluttadressat, fordi kun han den gang var tilstede i - byen.
Glædeligt er det ialdfald, at det ikke er malheur af noget slags, der har hindret vor skrivning, og at det på alle steder står nokså godt til. Erikas forkjølelse og Hennys kolerine vil jeg håbe er overståede, og så er jo hos eder alt andet godt. Hva Hanna med hensyn til sit legemlige befindende beder om, kan du vel skjønne var overflødig; Nei, ligesom alle eders breve, så vel som enhver privat meddelelse, af mig behandles med den største diskretion, så kan du nok skjønne, at det særlig er tilfælde med betroelse at så delikat beskaffenhed; jeg bragte derfor også dit brev egenhændig til og hentede det selv fra søstrene. For øvrig er der til eders breve ikke stort at svare; det forstår sig da af sig selv, at jeg med glæde og interesse læser alt hva i af godt kan meddele. Chrs brev var jo, hva der kunde ventes, væsentlig en rejsebeskrivelse, og om han og E. Just ikke oplevede meget undervejs, så var det dog godt at se, at i kom vel og lykkelig frem, nogen man i almindelighed glemmer at være tilstrækkelig taknemlig for, især når man ser hen til de skrækkelige ulykker, der ofte hænder rejsende, f.ex. på Geiser (?).

Jeg har efter Chrs rejse havt min tid godt besat med forberedelser til skoleåret, navnlig indsetning af timetabeller, deriår, på grund af vort lærerpersonales lemlæstelse og den derved fornødigede ganske utomordentlige klasse- og timekombination, var et ganske herkulisk arbejde, der, efter hva jeg forudså, også lykkedes kun derhen, at vi fik 14 ugentl. timer, hovedsagelig skriving og tegning (samt regning) ubesatte, hvorfor jeg, trods deptmts negtelse af extrahjælp, af egen megtfuldkommenhed måtte engagere kapt Ziegler. Løjtnant Sørbye havde søgt at få disse timer og var også af deptmt. Antagen som gymnastiklærer i den bortrejste Knudsens sted, men i 11te time, efterat allerede skolen var sat i gang, lod han melde, at han havde taget ansættelse på Land.
På grund af al den skolesjau – i en uge havde vi hele eller delvis skoleråd hver dag, og en lørdag sad jeg og skrev fra tidlig om morgenen til kl. 11 om aftenen bare med 1 times middagsophold – fik jeg da heller ikke ønskelig tid til samvær med broder Fredriks familie, hvem i Kristianiaboere vel nu har gjort bekjendtskab med. Torsdag 23de fik jeg dog gjort et familielag for dem på Gjertøen, hvor vi stort og småt tilsammentalt var 25 personer, der med et stort tros transporteredes over af Hanevolds dampbåd - Pojken - slæbende min båd - Valkyrien. Vi havde godt og varmt vejr, drak the, punsch & likør, dansede- efter Kristians lyre – alle, store og små - , spiste kvedt kjøkken - sang (Har. Arvesihaug(?), Nils Br., en student Gellejn (Nils’s kamerad), Karl & Andrea Høegh) – og rejste hjem i deilig vejr med en stor lampe på baugen. Ogsaa Trygve var med.

Naar jeg nu hertil føjer, at Ragnhild i disse dage holder på at høste sine morelle-trær på vanlig vis, nemlig ved at lade Assi, Michael Meldahl, Eyvind Ouren og en hel legio af jævnaldrende klyve op i træerne og bringe flere bær ned i sine maver end i de små kurve; at jeg i morgen skal lade mine tyndtbesatte bærbuske afplukke til syltning (hvortil jeg i dag har anskaffet en bærpresse, à 2.35, engelsk); at jeg i dag desuden har kjøbt syltesukker i 2 zinkbøtter for kr. 16.00 og smør i et stort kvarter à 0.40, 5 Bio (?) 4 nye = kr, 49.60, og at jeg i aften på invitation af Ragnhild har gået en tur med hende til 2den bænk; at der i går blev lyst i kirken for de 2 Lethske par, hvis vielse nok skal foregå senere end de 2 andre forestående par: Egenten & Magda samt Mogstad & Tønnesine; at R. og jeg i aften på turen fra Medahl til Leth havde følge af fru Leth, der i eftermdg. Var hjemkommen fra en lysttur til Xsund og kunde bringe friske hilsener fra Ludvig & Henny, hvilken sidstes mave af den omstændighed, at hun på brevskrivningsdagen havde spist - får i kål - sluttedes at befinde sig såre normalt; at her torsdag & fredag skal være gigantisk folkemøde af statsråder, thingmænd, andre demagoger og alskens - folk - at Karl Bjørset glæder sig til at overvære sidde møder, hvor jeg agter at glimre ved fravær, foretrækkende min pibe og min gyngestol – ja så tror jeg at jeg bør slutte.

Når jeg nu i mine breve til eder sender hilsener, så må de hver gang sendes videre ikke blot til Hiorts i Fstad, men også til Fr. & Annette med deres elskværdige børn, af hvilke lille Marie vil være en legekamerat til Sossi, der naturligvis også må hilses så vel som de 2 Alexandere.

Eders A.Brinchmann 		Brinchmann, Hanna "Brekke" (I395)
 
12625 Molde, 3 sept. 1888.

Mine kjære børn!

I dag modtok jeg Hannas og for et par dage siden Christophers – begge gode breve af resp. 28 & 25 sidste., for hvilke heraf takkes. H. Bemerker, at det nok er længe siden, vi hørte fra hende, og at heller ikke mine breve i den sidste tid har været så hyppige. Grunden er vel på begge sider et slags fornemmelse af, at ferierne for skolefolk må være fri for forretninger og at det i den lyse og varme årstid ikke går så godt med brevskrivning. Jeg skrev dog kort før Chrs afreise et – om end kort – brev til Ludvig, hvem jeg den gang valgte til konvoluttadressat, fordi kun han den gang var tilstede i - byen.
Glædeligt er det ialdfald, at det ikke er malheur af noget slags, der har hindret vor skrivning, og at det på alle steder står nokså godt til. Erikas forkjølelse og Hennys kolerine vil jeg håbe er overståede, og så er jo hos eder alt andet godt. Hva Hanna med hensyn til sit legemlige befindende beder om, kan du vel skjønne var overflødig; Nei, ligesom alle eders breve, så vel som enhver privat meddelelse, af mig behandles med den største diskretion, så kan du nok skjønne, at det særlig er tilfælde med betroelse at så delikat beskaffenhed; jeg bragte derfor også dit brev egenhændig til og hentede det selv fra søstrene. For øvrig er der til eders breve ikke stort at svare; det forstår sig da af sig selv, at jeg med glæde og interesse læser alt hva i af godt kan meddele. Chrs brev var jo, hva der kunde ventes, væsentlig en rejsebeskrivelse, og om han og E. Just ikke oplevede meget undervejs, så var det dog godt at se, at i kom vel og lykkelig frem, nogen man i almindelighed glemmer at være tilstrækkelig taknemlig for, især når man ser hen til de skrækkelige ulykker, der ofte hænder rejsende, f.ex. på Geiser (?).

Jeg har efter Chrs rejse havt min tid godt besat med forberedelser til skoleåret, navnlig indsetning af timetabeller, deriår, på grund af vort lærerpersonales lemlæstelse og den derved fornødigede ganske utomordentlige klasse- og timekombination, var et ganske herkulisk arbejde, der, efter hva jeg forudså, også lykkedes kun derhen, at vi fik 14 ugentl. timer, hovedsagelig skriving og tegning (samt regning) ubesatte, hvorfor jeg, trods deptmts negtelse af extrahjælp, af egen megtfuldkommenhed måtte engagere kapt Ziegler. Løjtnant Sørbye havde søgt at få disse timer og var også af deptmt. Antagen som gymnastiklærer i den bortrejste Knudsens sted, men i 11te time, efterat allerede skolen var sat i gang, lod han melde, at han havde taget ansættelse på Land.
På grund af al den skolesjau – i en uge havde vi hele eller delvis skoleråd hver dag, og en lørdag sad jeg og skrev fra tidlig om morgenen til kl. 11 om aftenen bare med 1 times middagsophold – fik jeg da heller ikke ønskelig tid til samvær med broder Fredriks familie, hvem i Kristianiaboere vel nu har gjort bekjendtskab med. Torsdag 23de fik jeg dog gjort et familielag for dem på Gjertøen, hvor vi stort og småt tilsammentalt var 25 personer, der med et stort tros transporteredes over af Hanevolds dampbåd - Pojken - slæbende min båd - Valkyrien. Vi havde godt og varmt vejr, drak the, punsch & likør, dansede- efter Kristians lyre – alle, store og små - , spiste kvedt kjøkken - sang (Har. Arvesihaug(?), Nils Br., en student Gellejn (Nils’s kamerad), Karl & Andrea Høegh) – og rejste hjem i deilig vejr med en stor lampe på baugen. Ogsaa Trygve var med.

Naar jeg nu hertil føjer, at Ragnhild i disse dage holder på at høste sine morelle-trær på vanlig vis, nemlig ved at lade Assi, Michael Meldahl, Eyvind Ouren og en hel legio af jævnaldrende klyve op i træerne og bringe flere bær ned i sine maver end i de små kurve; at jeg i morgen skal lade mine tyndtbesatte bærbuske afplukke til syltning (hvortil jeg i dag har anskaffet en bærpresse, à 2.35, engelsk); at jeg i dag desuden har kjøbt syltesukker i 2 zinkbøtter for kr. 16.00 og smør i et stort kvarter à 0.40, 5 Bio (?) 4 nye = kr, 49.60, og at jeg i aften på invitation af Ragnhild har gået en tur med hende til 2den bænk; at der i går blev lyst i kirken for de 2 Lethske par, hvis vielse nok skal foregå senere end de 2 andre forestående par: Egenten & Magda samt Mogstad & Tønnesine; at R. og jeg i aften på turen fra Medahl til Leth havde følge af fru Leth, der i eftermdg. Var hjemkommen fra en lysttur til Xsund og kunde bringe friske hilsener fra Ludvig & Henny, hvilken sidstes mave af den omstændighed, at hun på brevskrivningsdagen havde spist - får i kål - sluttedes at befinde sig såre normalt; at her torsdag & fredag skal være gigantisk folkemøde af statsråder, thingmænd, andre demagoger og alskens - folk - at Karl Bjørset glæder sig til at overvære sidde møder, hvor jeg agter at glimre ved fravær, foretrækkende min pibe og min gyngestol – ja så tror jeg at jeg bør slutte.

Når jeg nu i mine breve til eder sender hilsener, så må de hver gang sendes videre ikke blot til Hiorts i Fstad, men også til Fr. & Annette med deres elskværdige børn, af hvilke lille Marie vil være en legekamerat til Sossi, der naturligvis også må hilses så vel som de 2 Alexandere.

Eders A.Brinchmann 		Brinchmann, Jacob Ludvig Hoffmann (I33)
 
12626 Molde, 3 sept. 1888.

Mine kjære børn!

I dag modtok jeg Hannas og for et par dage siden Christophers – begge gode breve af resp. 28 & 25 sidste., for hvilke heraf takkes. H. Bemerker, at det nok er længe siden, vi hørte fra hende, og at heller ikke mine breve i den sidste tid har været så hyppige. Grunden er vel på begge sider et slags fornemmelse af, at ferierne for skolefolk må være fri for forretninger og at det i den lyse og varme årstid ikke går så godt med brevskrivning. Jeg skrev dog kort før Chrs afreise et – om end kort – brev til Ludvig, hvem jeg den gang valgte til konvoluttadressat, fordi kun han den gang var tilstede i - byen.
Glædeligt er det ialdfald, at det ikke er malheur af noget slags, der har hindret vor skrivning, og at det på alle steder står nokså godt til. Erikas forkjølelse og Hennys kolerine vil jeg håbe er overståede, og så er jo hos eder alt andet godt. Hva Hanna med hensyn til sit legemlige befindende beder om, kan du vel skjønne var overflødig; Nei, ligesom alle eders breve, så vel som enhver privat meddelelse, af mig behandles med den største diskretion, så kan du nok skjønne, at det særlig er tilfælde med betroelse at så delikat beskaffenhed; jeg bragte derfor også dit brev egenhændig til og hentede det selv fra søstrene. For øvrig er der til eders breve ikke stort at svare; det forstår sig da af sig selv, at jeg med glæde og interesse læser alt hva i af godt kan meddele. Chrs brev var jo, hva der kunde ventes, væsentlig en rejsebeskrivelse, og om han og E. Just ikke oplevede meget undervejs, så var det dog godt at se, at i kom vel og lykkelig frem, nogen man i almindelighed glemmer at være tilstrækkelig taknemlig for, især når man ser hen til de skrækkelige ulykker, der ofte hænder rejsende, f.ex. på Geiser (?).

Jeg har efter Chrs rejse havt min tid godt besat med forberedelser til skoleåret, navnlig indsetning af timetabeller, deriår, på grund af vort lærerpersonales lemlæstelse og den derved fornødigede ganske utomordentlige klasse- og timekombination, var et ganske herkulisk arbejde, der, efter hva jeg forudså, også lykkedes kun derhen, at vi fik 14 ugentl. timer, hovedsagelig skriving og tegning (samt regning) ubesatte, hvorfor jeg, trods deptmts negtelse af extrahjælp, af egen megtfuldkommenhed måtte engagere kapt Ziegler. Løjtnant Sørbye havde søgt at få disse timer og var også af deptmt. Antagen som gymnastiklærer i den bortrejste Knudsens sted, men i 11te time, efterat allerede skolen var sat i gang, lod han melde, at han havde taget ansættelse på Land.
På grund af al den skolesjau – i en uge havde vi hele eller delvis skoleråd hver dag, og en lørdag sad jeg og skrev fra tidlig om morgenen til kl. 11 om aftenen bare med 1 times middagsophold – fik jeg da heller ikke ønskelig tid til samvær med broder Fredriks familie, hvem i Kristianiaboere vel nu har gjort bekjendtskab med. Torsdag 23de fik jeg dog gjort et familielag for dem på Gjertøen, hvor vi stort og småt tilsammentalt var 25 personer, der med et stort tros transporteredes over af Hanevolds dampbåd - Pojken - slæbende min båd - Valkyrien. Vi havde godt og varmt vejr, drak the, punsch & likør, dansede- efter Kristians lyre – alle, store og små - , spiste kvedt kjøkken - sang (Har. Arvesihaug(?), Nils Br., en student Gellejn (Nils’s kamerad), Karl & Andrea Høegh) – og rejste hjem i deilig vejr med en stor lampe på baugen. Ogsaa Trygve var med.

Naar jeg nu hertil føjer, at Ragnhild i disse dage holder på at høste sine morelle-trær på vanlig vis, nemlig ved at lade Assi, Michael Meldahl, Eyvind Ouren og en hel legio af jævnaldrende klyve op i træerne og bringe flere bær ned i sine maver end i de små kurve; at jeg i morgen skal lade mine tyndtbesatte bærbuske afplukke til syltning (hvortil jeg i dag har anskaffet en bærpresse, à 2.35, engelsk); at jeg i dag desuden har kjøbt syltesukker i 2 zinkbøtter for kr. 16.00 og smør i et stort kvarter à 0.40, 5 Bio (?) 4 nye = kr, 49.60, og at jeg i aften på invitation af Ragnhild har gået en tur med hende til 2den bænk; at der i går blev lyst i kirken for de 2 Lethske par, hvis vielse nok skal foregå senere end de 2 andre forestående par: Egenten & Magda samt Mogstad & Tønnesine; at R. og jeg i aften på turen fra Medahl til Leth havde følge af fru Leth, der i eftermdg. Var hjemkommen fra en lysttur til Xsund og kunde bringe friske hilsener fra Ludvig & Henny, hvilken sidstes mave af den omstændighed, at hun på brevskrivningsdagen havde spist - får i kål - sluttedes at befinde sig såre normalt; at her torsdag & fredag skal være gigantisk folkemøde af statsråder, thingmænd, andre demagoger og alskens - folk - at Karl Bjørset glæder sig til at overvære sidde møder, hvor jeg agter at glimre ved fravær, foretrækkende min pibe og min gyngestol – ja så tror jeg at jeg bør slutte.

Når jeg nu i mine breve til eder sender hilsener, så må de hver gang sendes videre ikke blot til Hiorts i Fstad, men også til Fr. & Annette med deres elskværdige børn, af hvilke lille Marie vil være en legekamerat til Sossi, der naturligvis også må hilses så vel som de 2 Alexandere.

Eders A.Brinchmann 		Brinchmann, Ragnhild "Brinchmann-Hansen" (I393)
 
12627 Molde, 3 sept. 1888.

Mine kjære børn!

I dag modtok jeg Hannas og for et par dage siden Christophers – begge gode breve af resp. 28 & 25 sidste., for hvilke heraf takkes. H. Bemerker, at det nok er længe siden, vi hørte fra hende, og at heller ikke mine breve i den sidste tid har været så hyppige. Grunden er vel på begge sider et slags fornemmelse af, at ferierne for skolefolk må være fri for forretninger og at det i den lyse og varme årstid ikke går så godt med brevskrivning. Jeg skrev dog kort før Chrs afreise et – om end kort – brev til Ludvig, hvem jeg den gang valgte til konvoluttadressat, fordi kun han den gang var tilstede i - byen.
Glædeligt er det ialdfald, at det ikke er malheur af noget slags, der har hindret vor skrivning, og at det på alle steder står nokså godt til. Erikas forkjølelse og Hennys kolerine vil jeg håbe er overståede, og så er jo hos eder alt andet godt. Hva Hanna med hensyn til sit legemlige befindende beder om, kan du vel skjønne var overflødig; Nei, ligesom alle eders breve, så vel som enhver privat meddelelse, af mig behandles med den største diskretion, så kan du nok skjønne, at det særlig er tilfælde med betroelse at så delikat beskaffenhed; jeg bragte derfor også dit brev egenhændig til og hentede det selv fra søstrene. For øvrig er der til eders breve ikke stort at svare; det forstår sig da af sig selv, at jeg med glæde og interesse læser alt hva i af godt kan meddele. Chrs brev var jo, hva der kunde ventes, væsentlig en rejsebeskrivelse, og om han og E. Just ikke oplevede meget undervejs, så var det dog godt at se, at i kom vel og lykkelig frem, nogen man i almindelighed glemmer at være tilstrækkelig taknemlig for, især når man ser hen til de skrækkelige ulykker, der ofte hænder rejsende, f.ex. på Geiser (?).

Jeg har efter Chrs rejse havt min tid godt besat med forberedelser til skoleåret, navnlig indsetning af timetabeller, deriår, på grund af vort lærerpersonales lemlæstelse og den derved fornødigede ganske utomordentlige klasse- og timekombination, var et ganske herkulisk arbejde, der, efter hva jeg forudså, også lykkedes kun derhen, at vi fik 14 ugentl. timer, hovedsagelig skriving og tegning (samt regning) ubesatte, hvorfor jeg, trods deptmts negtelse af extrahjælp, af egen megtfuldkommenhed måtte engagere kapt Ziegler. Løjtnant Sørbye havde søgt at få disse timer og var også af deptmt. Antagen som gymnastiklærer i den bortrejste Knudsens sted, men i 11te time, efterat allerede skolen var sat i gang, lod han melde, at han havde taget ansættelse på Land.
På grund af al den skolesjau – i en uge havde vi hele eller delvis skoleråd hver dag, og en lørdag sad jeg og skrev fra tidlig om morgenen til kl. 11 om aftenen bare med 1 times middagsophold – fik jeg da heller ikke ønskelig tid til samvær med broder Fredriks familie, hvem i Kristianiaboere vel nu har gjort bekjendtskab med. Torsdag 23de fik jeg dog gjort et familielag for dem på Gjertøen, hvor vi stort og småt tilsammentalt var 25 personer, der med et stort tros transporteredes over af Hanevolds dampbåd - Pojken - slæbende min båd - Valkyrien. Vi havde godt og varmt vejr, drak the, punsch & likør, dansede- efter Kristians lyre – alle, store og små - , spiste kvedt kjøkken - sang (Har. Arvesihaug(?), Nils Br., en student Gellejn (Nils’s kamerad), Karl & Andrea Høegh) – og rejste hjem i deilig vejr med en stor lampe på baugen. Ogsaa Trygve var med.

Naar jeg nu hertil føjer, at Ragnhild i disse dage holder på at høste sine morelle-trær på vanlig vis, nemlig ved at lade Assi, Michael Meldahl, Eyvind Ouren og en hel legio af jævnaldrende klyve op i træerne og bringe flere bær ned i sine maver end i de små kurve; at jeg i morgen skal lade mine tyndtbesatte bærbuske afplukke til syltning (hvortil jeg i dag har anskaffet en bærpresse, à 2.35, engelsk); at jeg i dag desuden har kjøbt syltesukker i 2 zinkbøtter for kr. 16.00 og smør i et stort kvarter à 0.40, 5 Bio (?) 4 nye = kr, 49.60, og at jeg i aften på invitation af Ragnhild har gået en tur med hende til 2den bænk; at der i går blev lyst i kirken for de 2 Lethske par, hvis vielse nok skal foregå senere end de 2 andre forestående par: Egenten & Magda samt Mogstad & Tønnesine; at R. og jeg i aften på turen fra Medahl til Leth havde følge af fru Leth, der i eftermdg. Var hjemkommen fra en lysttur til Xsund og kunde bringe friske hilsener fra Ludvig & Henny, hvilken sidstes mave af den omstændighed, at hun på brevskrivningsdagen havde spist - får i kål - sluttedes at befinde sig såre normalt; at her torsdag & fredag skal være gigantisk folkemøde af statsråder, thingmænd, andre demagoger og alskens - folk - at Karl Bjørset glæder sig til at overvære sidde møder, hvor jeg agter at glimre ved fravær, foretrækkende min pibe og min gyngestol – ja så tror jeg at jeg bør slutte.

Når jeg nu i mine breve til eder sender hilsener, så må de hver gang sendes videre ikke blot til Hiorts i Fstad, men også til Fr. & Annette med deres elskværdige børn, af hvilke lille Marie vil være en legekamerat til Sossi, der naturligvis også må hilses så vel som de 2 Alexandere.

Eders A.Brinchmann 		Brinchmann, Louise "Bjørset" (I394)
 
12628 Molde, 3/9 89.

Mine kjære børn!

Dit telegram om det efterliggende silkekjoleliv, Hanna, hvilket jeg modtog just som jeg skulde sætte mig til min enslige nadverd, var på vej til at skræmme min rest af vet af mig; det faldt mig, som du vel vil finde naturligt, ind, at der var noget galt på færde i Frstad, uagtet jeg på kvitteringsseddelen så, at telegrammet var fra Chrnia. Gudskelov, det gjaldt da kun et stykke tøj, om det end må medgives, at dette plag kan være nokså magtpåliggende for en, der skal til brudefærd.
At det her blev efterlagt, har vel sin grund i, at mit loft er overfyldt af alle familierne Hansens og Bjørsets mandlige, kvindelige og barnlige klæder, som blev ophængte deroppe, førend de flyttede ud fra den dør- og vægløse bolig derborte og som endnu for største delen hænger deroppe, da ingen af familierne endnu har overflod på låsfærdige rum: når således en skal have snart en buxe, snart et skjørt o.s.v., så kommer der bud efter snart dit, snart dat. At heller ikke R. sandsede efterlæggelsen, kommer dels af, at hendes indpakning skulde foregå i tusmørke og i den 11te time, og dels af, at også resten af din silkekjole bestod af 2 dele. Forhåbentlig kommer nu livet, det jeg sender med pakkepost imorgen, tidsnok til den store fæstlighed, den da også jeg tillader mig at erindre med de bedste lykønskninger. Jeg har vedpakket også Assis her efterlagte smekker og hans lille dyrebare dampbåd.

At jeg ikke har skrevet før idag for at få mit brev afsted iaften, kommer dels deraf, at jeg vilde oppebie nattens post, om den skulde bringe noget yderligere fra Frstad, hvor du kan skjønne, at mine tanker fortrinsvis dvæler i denne tid, og dels deraf, at jeg i eftmdg. har været optagen af at anbringe jernskinner mellem tollepinderne på - Valkyrien - noget jeg udførte med egen hånd i påsyn af Visse og Assi.

Se så, nu er jeg da kommen så vids, at jeg kan takke dig for det kjære brev af 26de, der rigtignok handler mere om tytebær- og anden syltning (eller ikke-syltning) og om forberedelserne til Hennys og Alexanders modtagelse end om din og dines rejse fra Thjem til Xnia, hvoraf jeg dog har tagen mig den frihed at slutte, at der om dem ikke er stort andet at berette end om enhver anden jernbanefart mellem de to steder. Imidlertid lykønsker jeg eder som mig selv med, at i lykkelig og vel er komne tilbage til eders eget hyggelige hjem; den samme lykønskning gjælder naturligvis også familierne Brinchmann, af hvilke jo Erika ikke har været længere end til Selbo.

Af fru Leth, som jeg igår mødte på gaden, hørte jeg, at Ludvig på den syltende Hennys vegne havde skrevet til hende, at alt var vel hos dem, og at Ludvig havde fundet, at liden Alexander havde havt godt af Moldeturen. Jeg venter nu snart at høre, at han har fåt så megen balance i kroppen, at han kan gå alene – en kunst, som jeg, der daglig øvede ham deri, havde håbet, at han skulde have tilegnet sig allerede her. Endnu mangen gang, når jeg hører en barnevogn nærme sig, griber jeg mig i at vente hans kjære besøg. Også Sofie og Assi tænker jeg mere end 1 gang om dagen på, og ikke mindst, når jeg bruger - Valkyrien - et ord, som endnu klinger for mine øren fra Assis læber.

Herfra kan berettes, at jeg lørdag fuldendte indflytningen i de malede værelser, dem jeg dog endnu bruger med en vis moderation. Ophængingen af skilderier, spejle, rullegardiner o.s.v. alt på de gamle pladse, tog adskillig tid og voldte ikke liden anstrengelse for en til svindelhed og svedning så tilbøjelig person som jeg.

Hos R. går det jo langsommere, men husets indre har dog begyndt at nærme sig til en vis lighed med noget, som kan blive til en menneskebolig. Hun har endnu daglig (og nattlig!) murere, tømmermænd, smede, malere og sopere og vadskere, kortsagt en hel horde af forstyrrende elementer; men hun har dog nu fået sin skorstenspibe op, komfur indsat, forgang begrænset, trappe (vindel-) til 2den etage og fremfor alt et kjøkken, der er ligeså hyggeligt som det forrige var afskrækkende både for syn og for helse. Idag blev påbegyndt indsættelse at nye vinduer på 2den etages bagside, men hvorledes hun skal få de to værelse (Lillesalen og hjørneværelset) færdig til beboelse fra medio septbr., da de skal tilflyttes af oberst-adjutant, pr. lietn. Berentzen, det er mere end jeg kan forstå, især når jeg slutter fra den tid, der hidtil er medgået til de udførte reparationer. Til opførelse af byslag (med trappeopgang til 3die etage er der endnu intet foretaget, og i hine to værelser, der skal pudses til løjtnanten, har maler og tapetserer endnu ikke kunnet komme til, ligesom hun først igår fik Bjørsets møbler udflyttede – gjennem udslåede vinduskarmer, da de store ting ikke gik gjennem den nye trappe (!).

Bjørsets lever så vel, som der kan leves under s unangenehme boligforhold som deres nuværende, der ganske godt illustreres af det spørgsmål, som B. Dahl forleden rettede til Karl, der han mødte ham på gaden: Nu! du fortsætter dit nomadeliv, hører jeg? Bastian er her altså endnu, men jeg ser ham aldrig.

Søndag var Karl og eders søstre her til aftens på bif og en toddy og passiar om eder dernede. R. har jo havt diverse at berette om sin Thjemsfærd. medens jeg er bleven skuffet for Olafs vedk., da jeg havde ventet, at han vilde blive uudtømmelig om alt det storartede, han havde seet. R. siger rigtignok, at han ikke blot i Xsund (hvilken by han fandt afskyelig) men også i Thjem lod yttringer falde om, at der var ligeså gjilt på Molde. Han såvelsom MJ og Assi og vi andre er nu begyndt på skolen, men jeg har et meget uøvet personale i lærerkollegiet, når bortsees fra Tob og Karl. Frk. Bentzen er borte og repræsenteres af sin vikar frk. Saug (intet væsentligt tab); Dietrichsom (i Spanien) af sin vikar kapt. Knudsen (intetsomhelst tab); Fladmark af Thor, og Ziegler (i disse dage) af oberstløjtnants-adjutant, løjtn. Værness. Idag fik jeg ansøgning fra Kaja Bjørset, der søger 1/2 års permissjon for at rejse til en tante i Namsos, der indsættes hende som arving; hun stiller som vikar Johanne Spolert.

Jeg læser nu 7 timer græsk i 3 G (Olaf Bye og Ferdinand Lyng); 3 timer fransk i samme klasse; 2 timer fransk i VI og 2 i V (Olaf) samt 4 timer tysk i VI & V kombin. Næste år, om jeg oplever gymnasiets uddøen, får jeg vel tage al fransken (4 timer) og 14 timer tysk, om de kan opdrives, eller noget håndarbejde eller deslige. (Fortsætter forhåbentlig imorgen).
Godnat!

4 septbr 89.

Uvist af hvilken grund (tåge?) er postskibet nordfra, der skulde have været her ved midnat, endnu (kl.5 eftmdg.) ikke ankommet, hvorfor jeg nok ikke kan vente brev før postens afgang kl.7. Jeg har heller ikke noget væsetntligt at tilføje. Kjolelivet indleverede jeg selv idag på posthuset for at anbefale omhu for, at pakken ikke blev klemt; dette erklærede postbetjenten (Nøsen) ikke at kunne bidrage til at afværge på anden måde, end at pakken blev lagt midt inde i sækken. Porto (0.50) lagde jeg ud og kan refunderes i frimerker ved lejlighed.

I fmdg. var R. her for at melde, at cand. Hertzberg også har lejet hos hende nu, så at Berentsen og H. skal have fælles dagligstur (Lillesalen) og hver sit soveværelse på de to til gaden. For husleje og alt i huset tils. kr.110.00 pr måned. Herved vil jo R. gå glip af den påregnede fordel af at få eget soveværelse ovenpå, men trøster sig med den større indtægt, ligesom hun derved håber på at have forberedt sig et stadigt pensionat. Foruden de to nævnte og den 3die logerende frk. Dahl skal hun nok også have løjtnant Værness til middagsspisegjæst. Dette arrangement vil give hende så meget større sysselsættelse, at hun får slå en streg over den projekterede kagebabning og -salg.

Vejret er allerede blevet høstligt, men holder sig dog uden storm og regn, om end luften af og til er skyet. Alt vel hos søstrene, hvos børn daglig besøger mig. Rs 4 børn spiser middag hos mig, vexelvis 2 hver dag. Gratulerer Ludvig, med gode skoleudsigter, gid de ej må slå fejl. Kjærligste hilsener.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Forleden dag dukkede Ina op her (hos Lind). 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
12629 Molde, 3/9 89.

Mine kjære børn!

Dit telegram om det efterliggende silkekjoleliv, Hanna, hvilket jeg modtog just som jeg skulde sætte mig til min enslige nadverd, var på vej til at skræmme min rest af vet af mig; det faldt mig, som du vel vil finde naturligt, ind, at der var noget galt på færde i Frstad, uagtet jeg på kvitteringsseddelen så, at telegrammet var fra Chrnia. Gudskelov, det gjaldt da kun et stykke tøj, om det end må medgives, at dette plag kan være nokså magtpåliggende for en, der skal til brudefærd.
At det her blev efterlagt, har vel sin grund i, at mit loft er overfyldt af alle familierne Hansens og Bjørsets mandlige, kvindelige og barnlige klæder, som blev ophængte deroppe, førend de flyttede ud fra den dør- og vægløse bolig derborte og som endnu for største delen hænger deroppe, da ingen af familierne endnu har overflod på låsfærdige rum: når således en skal have snart en buxe, snart et skjørt o.s.v., så kommer der bud efter snart dit, snart dat. At heller ikke R. sandsede efterlæggelsen, kommer dels af, at hendes indpakning skulde foregå i tusmørke og i den 11te time, og dels af, at også resten af din silkekjole bestod af 2 dele. Forhåbentlig kommer nu livet, det jeg sender med pakkepost imorgen, tidsnok til den store fæstlighed, den da også jeg tillader mig at erindre med de bedste lykønskninger. Jeg har vedpakket også Assis her efterlagte smekker og hans lille dyrebare dampbåd.

At jeg ikke har skrevet før idag for at få mit brev afsted iaften, kommer dels deraf, at jeg vilde oppebie nattens post, om den skulde bringe noget yderligere fra Frstad, hvor du kan skjønne, at mine tanker fortrinsvis dvæler i denne tid, og dels deraf, at jeg i eftmdg. har været optagen af at anbringe jernskinner mellem tollepinderne på - Valkyrien - noget jeg udførte med egen hånd i påsyn af Visse og Assi.

Se så, nu er jeg da kommen så vids, at jeg kan takke dig for det kjære brev af 26de, der rigtignok handler mere om tytebær- og anden syltning (eller ikke-syltning) og om forberedelserne til Hennys og Alexanders modtagelse end om din og dines rejse fra Thjem til Xnia, hvoraf jeg dog har tagen mig den frihed at slutte, at der om dem ikke er stort andet at berette end om enhver anden jernbanefart mellem de to steder. Imidlertid lykønsker jeg eder som mig selv med, at i lykkelig og vel er komne tilbage til eders eget hyggelige hjem; den samme lykønskning gjælder naturligvis også familierne Brinchmann, af hvilke jo Erika ikke har været længere end til Selbo.

Af fru Leth, som jeg igår mødte på gaden, hørte jeg, at Ludvig på den syltende Hennys vegne havde skrevet til hende, at alt var vel hos dem, og at Ludvig havde fundet, at liden Alexander havde havt godt af Moldeturen. Jeg venter nu snart at høre, at han har fåt så megen balance i kroppen, at han kan gå alene – en kunst, som jeg, der daglig øvede ham deri, havde håbet, at han skulde have tilegnet sig allerede her. Endnu mangen gang, når jeg hører en barnevogn nærme sig, griber jeg mig i at vente hans kjære besøg. Også Sofie og Assi tænker jeg mere end 1 gang om dagen på, og ikke mindst, når jeg bruger - Valkyrien - et ord, som endnu klinger for mine øren fra Assis læber.

Herfra kan berettes, at jeg lørdag fuldendte indflytningen i de malede værelser, dem jeg dog endnu bruger med en vis moderation. Ophængingen af skilderier, spejle, rullegardiner o.s.v. alt på de gamle pladse, tog adskillig tid og voldte ikke liden anstrengelse for en til svindelhed og svedning så tilbøjelig person som jeg.

Hos R. går det jo langsommere, men husets indre har dog begyndt at nærme sig til en vis lighed med noget, som kan blive til en menneskebolig. Hun har endnu daglig (og nattlig!) murere, tømmermænd, smede, malere og sopere og vadskere, kortsagt en hel horde af forstyrrende elementer; men hun har dog nu fået sin skorstenspibe op, komfur indsat, forgang begrænset, trappe (vindel-) til 2den etage og fremfor alt et kjøkken, der er ligeså hyggeligt som det forrige var afskrækkende både for syn og for helse. Idag blev påbegyndt indsættelse at nye vinduer på 2den etages bagside, men hvorledes hun skal få de to værelse (Lillesalen og hjørneværelset) færdig til beboelse fra medio septbr., da de skal tilflyttes af oberst-adjutant, pr. lietn. Berentzen, det er mere end jeg kan forstå, især når jeg slutter fra den tid, der hidtil er medgået til de udførte reparationer. Til opførelse af byslag (med trappeopgang til 3die etage er der endnu intet foretaget, og i hine to værelser, der skal pudses til løjtnanten, har maler og tapetserer endnu ikke kunnet komme til, ligesom hun først igår fik Bjørsets møbler udflyttede – gjennem udslåede vinduskarmer, da de store ting ikke gik gjennem den nye trappe (!).

Bjørsets lever så vel, som der kan leves under s unangenehme boligforhold som deres nuværende, der ganske godt illustreres af det spørgsmål, som B. Dahl forleden rettede til Karl, der han mødte ham på gaden: Nu! du fortsætter dit nomadeliv, hører jeg? Bastian er her altså endnu, men jeg ser ham aldrig.

Søndag var Karl og eders søstre her til aftens på bif og en toddy og passiar om eder dernede. R. har jo havt diverse at berette om sin Thjemsfærd. medens jeg er bleven skuffet for Olafs vedk., da jeg havde ventet, at han vilde blive uudtømmelig om alt det storartede, han havde seet. R. siger rigtignok, at han ikke blot i Xsund (hvilken by han fandt afskyelig) men også i Thjem lod yttringer falde om, at der var ligeså gjilt på Molde. Han såvelsom MJ og Assi og vi andre er nu begyndt på skolen, men jeg har et meget uøvet personale i lærerkollegiet, når bortsees fra Tob og Karl. Frk. Bentzen er borte og repræsenteres af sin vikar frk. Saug (intet væsentligt tab); Dietrichsom (i Spanien) af sin vikar kapt. Knudsen (intetsomhelst tab); Fladmark af Thor, og Ziegler (i disse dage) af oberstløjtnants-adjutant, løjtn. Værness. Idag fik jeg ansøgning fra Kaja Bjørset, der søger 1/2 års permissjon for at rejse til en tante i Namsos, der indsættes hende som arving; hun stiller som vikar Johanne Spolert.

Jeg læser nu 7 timer græsk i 3 G (Olaf Bye og Ferdinand Lyng); 3 timer fransk i samme klasse; 2 timer fransk i VI og 2 i V (Olaf) samt 4 timer tysk i VI & V kombin. Næste år, om jeg oplever gymnasiets uddøen, får jeg vel tage al fransken (4 timer) og 14 timer tysk, om de kan opdrives, eller noget håndarbejde eller deslige. (Fortsætter forhåbentlig imorgen).
Godnat!

4 septbr 89.

Uvist af hvilken grund (tåge?) er postskibet nordfra, der skulde have været her ved midnat, endnu (kl.5 eftmdg.) ikke ankommet, hvorfor jeg nok ikke kan vente brev før postens afgang kl.7. Jeg har heller ikke noget væsetntligt at tilføje. Kjolelivet indleverede jeg selv idag på posthuset for at anbefale omhu for, at pakken ikke blev klemt; dette erklærede postbetjenten (Nøsen) ikke at kunne bidrage til at afværge på anden måde, end at pakken blev lagt midt inde i sækken. Porto (0.50) lagde jeg ud og kan refunderes i frimerker ved lejlighed.

I fmdg. var R. her for at melde, at cand. Hertzberg også har lejet hos hende nu, så at Berentsen og H. skal have fælles dagligstur (Lillesalen) og hver sit soveværelse på de to til gaden. For husleje og alt i huset tils. kr.110.00 pr måned. Herved vil jo R. gå glip af den påregnede fordel af at få eget soveværelse ovenpå, men trøster sig med den større indtægt, ligesom hun derved håber på at have forberedt sig et stadigt pensionat. Foruden de to nævnte og den 3die logerende frk. Dahl skal hun nok også have løjtnant Værness til middagsspisegjæst. Dette arrangement vil give hende så meget større sysselsættelse, at hun får slå en streg over den projekterede kagebabning og -salg.

Vejret er allerede blevet høstligt, men holder sig dog uden storm og regn, om end luften af og til er skyet. Alt vel hos søstrene, hvos børn daglig besøger mig. Rs 4 børn spiser middag hos mig, vexelvis 2 hver dag. Gratulerer Ludvig, med gode skoleudsigter, gid de ej må slå fejl. Kjærligste hilsener.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Forleden dag dukkede Ina op her (hos Lind). 		Brinchmann, Hanna "Brekke" (I395)
 
12630 Molde, 3/9 89.

Mine kjære børn!

Dit telegram om det efterliggende silkekjoleliv, Hanna, hvilket jeg modtog just som jeg skulde sætte mig til min enslige nadverd, var på vej til at skræmme min rest af vet af mig; det faldt mig, som du vel vil finde naturligt, ind, at der var noget galt på færde i Frstad, uagtet jeg på kvitteringsseddelen så, at telegrammet var fra Chrnia. Gudskelov, det gjaldt da kun et stykke tøj, om det end må medgives, at dette plag kan være nokså magtpåliggende for en, der skal til brudefærd.
At det her blev efterlagt, har vel sin grund i, at mit loft er overfyldt af alle familierne Hansens og Bjørsets mandlige, kvindelige og barnlige klæder, som blev ophængte deroppe, førend de flyttede ud fra den dør- og vægløse bolig derborte og som endnu for største delen hænger deroppe, da ingen af familierne endnu har overflod på låsfærdige rum: når således en skal have snart en buxe, snart et skjørt o.s.v., så kommer der bud efter snart dit, snart dat. At heller ikke R. sandsede efterlæggelsen, kommer dels af, at hendes indpakning skulde foregå i tusmørke og i den 11te time, og dels af, at også resten af din silkekjole bestod af 2 dele. Forhåbentlig kommer nu livet, det jeg sender med pakkepost imorgen, tidsnok til den store fæstlighed, den da også jeg tillader mig at erindre med de bedste lykønskninger. Jeg har vedpakket også Assis her efterlagte smekker og hans lille dyrebare dampbåd.

At jeg ikke har skrevet før idag for at få mit brev afsted iaften, kommer dels deraf, at jeg vilde oppebie nattens post, om den skulde bringe noget yderligere fra Frstad, hvor du kan skjønne, at mine tanker fortrinsvis dvæler i denne tid, og dels deraf, at jeg i eftmdg. har været optagen af at anbringe jernskinner mellem tollepinderne på - Valkyrien - noget jeg udførte med egen hånd i påsyn af Visse og Assi.

Se så, nu er jeg da kommen så vids, at jeg kan takke dig for det kjære brev af 26de, der rigtignok handler mere om tytebær- og anden syltning (eller ikke-syltning) og om forberedelserne til Hennys og Alexanders modtagelse end om din og dines rejse fra Thjem til Xnia, hvoraf jeg dog har tagen mig den frihed at slutte, at der om dem ikke er stort andet at berette end om enhver anden jernbanefart mellem de to steder. Imidlertid lykønsker jeg eder som mig selv med, at i lykkelig og vel er komne tilbage til eders eget hyggelige hjem; den samme lykønskning gjælder naturligvis også familierne Brinchmann, af hvilke jo Erika ikke har været længere end til Selbo.

Af fru Leth, som jeg igår mødte på gaden, hørte jeg, at Ludvig på den syltende Hennys vegne havde skrevet til hende, at alt var vel hos dem, og at Ludvig havde fundet, at liden Alexander havde havt godt af Moldeturen. Jeg venter nu snart at høre, at han har fåt så megen balance i kroppen, at han kan gå alene – en kunst, som jeg, der daglig øvede ham deri, havde håbet, at han skulde have tilegnet sig allerede her. Endnu mangen gang, når jeg hører en barnevogn nærme sig, griber jeg mig i at vente hans kjære besøg. Også Sofie og Assi tænker jeg mere end 1 gang om dagen på, og ikke mindst, når jeg bruger - Valkyrien - et ord, som endnu klinger for mine øren fra Assis læber.

Herfra kan berettes, at jeg lørdag fuldendte indflytningen i de malede værelser, dem jeg dog endnu bruger med en vis moderation. Ophængingen af skilderier, spejle, rullegardiner o.s.v. alt på de gamle pladse, tog adskillig tid og voldte ikke liden anstrengelse for en til svindelhed og svedning så tilbøjelig person som jeg.

Hos R. går det jo langsommere, men husets indre har dog begyndt at nærme sig til en vis lighed med noget, som kan blive til en menneskebolig. Hun har endnu daglig (og nattlig!) murere, tømmermænd, smede, malere og sopere og vadskere, kortsagt en hel horde af forstyrrende elementer; men hun har dog nu fået sin skorstenspibe op, komfur indsat, forgang begrænset, trappe (vindel-) til 2den etage og fremfor alt et kjøkken, der er ligeså hyggeligt som det forrige var afskrækkende både for syn og for helse. Idag blev påbegyndt indsættelse at nye vinduer på 2den etages bagside, men hvorledes hun skal få de to værelse (Lillesalen og hjørneværelset) færdig til beboelse fra medio septbr., da de skal tilflyttes af oberst-adjutant, pr. lietn. Berentzen, det er mere end jeg kan forstå, især når jeg slutter fra den tid, der hidtil er medgået til de udførte reparationer. Til opførelse af byslag (med trappeopgang til 3die etage er der endnu intet foretaget, og i hine to værelser, der skal pudses til løjtnanten, har maler og tapetserer endnu ikke kunnet komme til, ligesom hun først igår fik Bjørsets møbler udflyttede – gjennem udslåede vinduskarmer, da de store ting ikke gik gjennem den nye trappe (!).

Bjørsets lever så vel, som der kan leves under s unangenehme boligforhold som deres nuværende, der ganske godt illustreres af det spørgsmål, som B. Dahl forleden rettede til Karl, der han mødte ham på gaden: Nu! du fortsætter dit nomadeliv, hører jeg? Bastian er her altså endnu, men jeg ser ham aldrig.

Søndag var Karl og eders søstre her til aftens på bif og en toddy og passiar om eder dernede. R. har jo havt diverse at berette om sin Thjemsfærd. medens jeg er bleven skuffet for Olafs vedk., da jeg havde ventet, at han vilde blive uudtømmelig om alt det storartede, han havde seet. R. siger rigtignok, at han ikke blot i Xsund (hvilken by han fandt afskyelig) men også i Thjem lod yttringer falde om, at der var ligeså gjilt på Molde. Han såvelsom MJ og Assi og vi andre er nu begyndt på skolen, men jeg har et meget uøvet personale i lærerkollegiet, når bortsees fra Tob og Karl. Frk. Bentzen er borte og repræsenteres af sin vikar frk. Saug (intet væsentligt tab); Dietrichsom (i Spanien) af sin vikar kapt. Knudsen (intetsomhelst tab); Fladmark af Thor, og Ziegler (i disse dage) af oberstløjtnants-adjutant, løjtn. Værness. Idag fik jeg ansøgning fra Kaja Bjørset, der søger 1/2 års permissjon for at rejse til en tante i Namsos, der indsættes hende som arving; hun stiller som vikar Johanne Spolert.

Jeg læser nu 7 timer græsk i 3 G (Olaf Bye og Ferdinand Lyng); 3 timer fransk i samme klasse; 2 timer fransk i VI og 2 i V (Olaf) samt 4 timer tysk i VI & V kombin. Næste år, om jeg oplever gymnasiets uddøen, får jeg vel tage al fransken (4 timer) og 14 timer tysk, om de kan opdrives, eller noget håndarbejde eller deslige. (Fortsætter forhåbentlig imorgen).
Godnat!

4 septbr 89.

Uvist af hvilken grund (tåge?) er postskibet nordfra, der skulde have været her ved midnat, endnu (kl.5 eftmdg.) ikke ankommet, hvorfor jeg nok ikke kan vente brev før postens afgang kl.7. Jeg har heller ikke noget væsetntligt at tilføje. Kjolelivet indleverede jeg selv idag på posthuset for at anbefale omhu for, at pakken ikke blev klemt; dette erklærede postbetjenten (Nøsen) ikke at kunne bidrage til at afværge på anden måde, end at pakken blev lagt midt inde i sækken. Porto (0.50) lagde jeg ud og kan refunderes i frimerker ved lejlighed.

I fmdg. var R. her for at melde, at cand. Hertzberg også har lejet hos hende nu, så at Berentsen og H. skal have fælles dagligstur (Lillesalen) og hver sit soveværelse på de to til gaden. For husleje og alt i huset tils. kr.110.00 pr måned. Herved vil jo R. gå glip af den påregnede fordel af at få eget soveværelse ovenpå, men trøster sig med den større indtægt, ligesom hun derved håber på at have forberedt sig et stadigt pensionat. Foruden de to nævnte og den 3die logerende frk. Dahl skal hun nok også have løjtnant Værness til middagsspisegjæst. Dette arrangement vil give hende så meget større sysselsættelse, at hun får slå en streg over den projekterede kagebabning og -salg.

Vejret er allerede blevet høstligt, men holder sig dog uden storm og regn, om end luften af og til er skyet. Alt vel hos søstrene, hvos børn daglig besøger mig. Rs 4 børn spiser middag hos mig, vexelvis 2 hver dag. Gratulerer Ludvig, med gode skoleudsigter, gid de ej må slå fejl. Kjærligste hilsener.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Forleden dag dukkede Ina op her (hos Lind). 		Brinchmann, Ragnhild "Brinchmann-Hansen" (I393)
 
12631 Molde, 3/9 89.

Mine kjære børn!

Dit telegram om det efterliggende silkekjoleliv, Hanna, hvilket jeg modtog just som jeg skulde sætte mig til min enslige nadverd, var på vej til at skræmme min rest af vet af mig; det faldt mig, som du vel vil finde naturligt, ind, at der var noget galt på færde i Frstad, uagtet jeg på kvitteringsseddelen så, at telegrammet var fra Chrnia. Gudskelov, det gjaldt da kun et stykke tøj, om det end må medgives, at dette plag kan være nokså magtpåliggende for en, der skal til brudefærd.
At det her blev efterlagt, har vel sin grund i, at mit loft er overfyldt af alle familierne Hansens og Bjørsets mandlige, kvindelige og barnlige klæder, som blev ophængte deroppe, førend de flyttede ud fra den dør- og vægløse bolig derborte og som endnu for største delen hænger deroppe, da ingen af familierne endnu har overflod på låsfærdige rum: når således en skal have snart en buxe, snart et skjørt o.s.v., så kommer der bud efter snart dit, snart dat. At heller ikke R. sandsede efterlæggelsen, kommer dels af, at hendes indpakning skulde foregå i tusmørke og i den 11te time, og dels af, at også resten af din silkekjole bestod af 2 dele. Forhåbentlig kommer nu livet, det jeg sender med pakkepost imorgen, tidsnok til den store fæstlighed, den da også jeg tillader mig at erindre med de bedste lykønskninger. Jeg har vedpakket også Assis her efterlagte smekker og hans lille dyrebare dampbåd.

At jeg ikke har skrevet før idag for at få mit brev afsted iaften, kommer dels deraf, at jeg vilde oppebie nattens post, om den skulde bringe noget yderligere fra Frstad, hvor du kan skjønne, at mine tanker fortrinsvis dvæler i denne tid, og dels deraf, at jeg i eftmdg. har været optagen af at anbringe jernskinner mellem tollepinderne på - Valkyrien - noget jeg udførte med egen hånd i påsyn af Visse og Assi.

Se så, nu er jeg da kommen så vids, at jeg kan takke dig for det kjære brev af 26de, der rigtignok handler mere om tytebær- og anden syltning (eller ikke-syltning) og om forberedelserne til Hennys og Alexanders modtagelse end om din og dines rejse fra Thjem til Xnia, hvoraf jeg dog har tagen mig den frihed at slutte, at der om dem ikke er stort andet at berette end om enhver anden jernbanefart mellem de to steder. Imidlertid lykønsker jeg eder som mig selv med, at i lykkelig og vel er komne tilbage til eders eget hyggelige hjem; den samme lykønskning gjælder naturligvis også familierne Brinchmann, af hvilke jo Erika ikke har været længere end til Selbo.

Af fru Leth, som jeg igår mødte på gaden, hørte jeg, at Ludvig på den syltende Hennys vegne havde skrevet til hende, at alt var vel hos dem, og at Ludvig havde fundet, at liden Alexander havde havt godt af Moldeturen. Jeg venter nu snart at høre, at han har fåt så megen balance i kroppen, at han kan gå alene – en kunst, som jeg, der daglig øvede ham deri, havde håbet, at han skulde have tilegnet sig allerede her. Endnu mangen gang, når jeg hører en barnevogn nærme sig, griber jeg mig i at vente hans kjære besøg. Også Sofie og Assi tænker jeg mere end 1 gang om dagen på, og ikke mindst, når jeg bruger - Valkyrien - et ord, som endnu klinger for mine øren fra Assis læber.

Herfra kan berettes, at jeg lørdag fuldendte indflytningen i de malede værelser, dem jeg dog endnu bruger med en vis moderation. Ophængingen af skilderier, spejle, rullegardiner o.s.v. alt på de gamle pladse, tog adskillig tid og voldte ikke liden anstrengelse for en til svindelhed og svedning så tilbøjelig person som jeg.

Hos R. går det jo langsommere, men husets indre har dog begyndt at nærme sig til en vis lighed med noget, som kan blive til en menneskebolig. Hun har endnu daglig (og nattlig!) murere, tømmermænd, smede, malere og sopere og vadskere, kortsagt en hel horde af forstyrrende elementer; men hun har dog nu fået sin skorstenspibe op, komfur indsat, forgang begrænset, trappe (vindel-) til 2den etage og fremfor alt et kjøkken, der er ligeså hyggeligt som det forrige var afskrækkende både for syn og for helse. Idag blev påbegyndt indsættelse at nye vinduer på 2den etages bagside, men hvorledes hun skal få de to værelse (Lillesalen og hjørneværelset) færdig til beboelse fra medio septbr., da de skal tilflyttes af oberst-adjutant, pr. lietn. Berentzen, det er mere end jeg kan forstå, især når jeg slutter fra den tid, der hidtil er medgået til de udførte reparationer. Til opførelse af byslag (med trappeopgang til 3die etage er der endnu intet foretaget, og i hine to værelser, der skal pudses til løjtnanten, har maler og tapetserer endnu ikke kunnet komme til, ligesom hun først igår fik Bjørsets møbler udflyttede – gjennem udslåede vinduskarmer, da de store ting ikke gik gjennem den nye trappe (!).

Bjørsets lever så vel, som der kan leves under s unangenehme boligforhold som deres nuværende, der ganske godt illustreres af det spørgsmål, som B. Dahl forleden rettede til Karl, der han mødte ham på gaden: Nu! du fortsætter dit nomadeliv, hører jeg? Bastian er her altså endnu, men jeg ser ham aldrig.

Søndag var Karl og eders søstre her til aftens på bif og en toddy og passiar om eder dernede. R. har jo havt diverse at berette om sin Thjemsfærd. medens jeg er bleven skuffet for Olafs vedk., da jeg havde ventet, at han vilde blive uudtømmelig om alt det storartede, han havde seet. R. siger rigtignok, at han ikke blot i Xsund (hvilken by han fandt afskyelig) men også i Thjem lod yttringer falde om, at der var ligeså gjilt på Molde. Han såvelsom MJ og Assi og vi andre er nu begyndt på skolen, men jeg har et meget uøvet personale i lærerkollegiet, når bortsees fra Tob og Karl. Frk. Bentzen er borte og repræsenteres af sin vikar frk. Saug (intet væsentligt tab); Dietrichsom (i Spanien) af sin vikar kapt. Knudsen (intetsomhelst tab); Fladmark af Thor, og Ziegler (i disse dage) af oberstløjtnants-adjutant, løjtn. Værness. Idag fik jeg ansøgning fra Kaja Bjørset, der søger 1/2 års permissjon for at rejse til en tante i Namsos, der indsættes hende som arving; hun stiller som vikar Johanne Spolert.

Jeg læser nu 7 timer græsk i 3 G (Olaf Bye og Ferdinand Lyng); 3 timer fransk i samme klasse; 2 timer fransk i VI og 2 i V (Olaf) samt 4 timer tysk i VI & V kombin. Næste år, om jeg oplever gymnasiets uddøen, får jeg vel tage al fransken (4 timer) og 14 timer tysk, om de kan opdrives, eller noget håndarbejde eller deslige. (Fortsætter forhåbentlig imorgen).
Godnat!

4 septbr 89.

Uvist af hvilken grund (tåge?) er postskibet nordfra, der skulde have været her ved midnat, endnu (kl.5 eftmdg.) ikke ankommet, hvorfor jeg nok ikke kan vente brev før postens afgang kl.7. Jeg har heller ikke noget væsetntligt at tilføje. Kjolelivet indleverede jeg selv idag på posthuset for at anbefale omhu for, at pakken ikke blev klemt; dette erklærede postbetjenten (Nøsen) ikke at kunne bidrage til at afværge på anden måde, end at pakken blev lagt midt inde i sækken. Porto (0.50) lagde jeg ud og kan refunderes i frimerker ved lejlighed.

I fmdg. var R. her for at melde, at cand. Hertzberg også har lejet hos hende nu, så at Berentsen og H. skal have fælles dagligstur (Lillesalen) og hver sit soveværelse på de to til gaden. For husleje og alt i huset tils. kr.110.00 pr måned. Herved vil jo R. gå glip af den påregnede fordel af at få eget soveværelse ovenpå, men trøster sig med den større indtægt, ligesom hun derved håber på at have forberedt sig et stadigt pensionat. Foruden de to nævnte og den 3die logerende frk. Dahl skal hun nok også have løjtnant Værness til middagsspisegjæst. Dette arrangement vil give hende så meget større sysselsættelse, at hun får slå en streg over den projekterede kagebabning og -salg.

Vejret er allerede blevet høstligt, men holder sig dog uden storm og regn, om end luften af og til er skyet. Alt vel hos søstrene, hvos børn daglig besøger mig. Rs 4 børn spiser middag hos mig, vexelvis 2 hver dag. Gratulerer Ludvig, med gode skoleudsigter, gid de ej må slå fejl. Kjærligste hilsener.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Forleden dag dukkede Ina op her (hos Lind). 		Brinchmann, Jacob Ludvig Hoffmann (I33)
 
12632 Molde, 3/9 89.

Mine kjære børn!

Dit telegram om det efterliggende silkekjoleliv, Hanna, hvilket jeg modtog just som jeg skulde sætte mig til min enslige nadverd, var på vej til at skræmme min rest af vet af mig; det faldt mig, som du vel vil finde naturligt, ind, at der var noget galt på færde i Frstad, uagtet jeg på kvitteringsseddelen så, at telegrammet var fra Chrnia. Gudskelov, det gjaldt da kun et stykke tøj, om det end må medgives, at dette plag kan være nokså magtpåliggende for en, der skal til brudefærd.
At det her blev efterlagt, har vel sin grund i, at mit loft er overfyldt af alle familierne Hansens og Bjørsets mandlige, kvindelige og barnlige klæder, som blev ophængte deroppe, førend de flyttede ud fra den dør- og vægløse bolig derborte og som endnu for største delen hænger deroppe, da ingen af familierne endnu har overflod på låsfærdige rum: når således en skal have snart en buxe, snart et skjørt o.s.v., så kommer der bud efter snart dit, snart dat. At heller ikke R. sandsede efterlæggelsen, kommer dels af, at hendes indpakning skulde foregå i tusmørke og i den 11te time, og dels af, at også resten af din silkekjole bestod af 2 dele. Forhåbentlig kommer nu livet, det jeg sender med pakkepost imorgen, tidsnok til den store fæstlighed, den da også jeg tillader mig at erindre med de bedste lykønskninger. Jeg har vedpakket også Assis her efterlagte smekker og hans lille dyrebare dampbåd.

At jeg ikke har skrevet før idag for at få mit brev afsted iaften, kommer dels deraf, at jeg vilde oppebie nattens post, om den skulde bringe noget yderligere fra Frstad, hvor du kan skjønne, at mine tanker fortrinsvis dvæler i denne tid, og dels deraf, at jeg i eftmdg. har været optagen af at anbringe jernskinner mellem tollepinderne på - Valkyrien - noget jeg udførte med egen hånd i påsyn af Visse og Assi.

Se så, nu er jeg da kommen så vids, at jeg kan takke dig for det kjære brev af 26de, der rigtignok handler mere om tytebær- og anden syltning (eller ikke-syltning) og om forberedelserne til Hennys og Alexanders modtagelse end om din og dines rejse fra Thjem til Xnia, hvoraf jeg dog har tagen mig den frihed at slutte, at der om dem ikke er stort andet at berette end om enhver anden jernbanefart mellem de to steder. Imidlertid lykønsker jeg eder som mig selv med, at i lykkelig og vel er komne tilbage til eders eget hyggelige hjem; den samme lykønskning gjælder naturligvis også familierne Brinchmann, af hvilke jo Erika ikke har været længere end til Selbo.

Af fru Leth, som jeg igår mødte på gaden, hørte jeg, at Ludvig på den syltende Hennys vegne havde skrevet til hende, at alt var vel hos dem, og at Ludvig havde fundet, at liden Alexander havde havt godt af Moldeturen. Jeg venter nu snart at høre, at han har fåt så megen balance i kroppen, at han kan gå alene – en kunst, som jeg, der daglig øvede ham deri, havde håbet, at han skulde have tilegnet sig allerede her. Endnu mangen gang, når jeg hører en barnevogn nærme sig, griber jeg mig i at vente hans kjære besøg. Også Sofie og Assi tænker jeg mere end 1 gang om dagen på, og ikke mindst, når jeg bruger - Valkyrien - et ord, som endnu klinger for mine øren fra Assis læber.

Herfra kan berettes, at jeg lørdag fuldendte indflytningen i de malede værelser, dem jeg dog endnu bruger med en vis moderation. Ophængingen af skilderier, spejle, rullegardiner o.s.v. alt på de gamle pladse, tog adskillig tid og voldte ikke liden anstrengelse for en til svindelhed og svedning så tilbøjelig person som jeg.

Hos R. går det jo langsommere, men husets indre har dog begyndt at nærme sig til en vis lighed med noget, som kan blive til en menneskebolig. Hun har endnu daglig (og nattlig!) murere, tømmermænd, smede, malere og sopere og vadskere, kortsagt en hel horde af forstyrrende elementer; men hun har dog nu fået sin skorstenspibe op, komfur indsat, forgang begrænset, trappe (vindel-) til 2den etage og fremfor alt et kjøkken, der er ligeså hyggeligt som det forrige var afskrækkende både for syn og for helse. Idag blev påbegyndt indsættelse at nye vinduer på 2den etages bagside, men hvorledes hun skal få de to værelse (Lillesalen og hjørneværelset) færdig til beboelse fra medio septbr., da de skal tilflyttes af oberst-adjutant, pr. lietn. Berentzen, det er mere end jeg kan forstå, især når jeg slutter fra den tid, der hidtil er medgået til de udførte reparationer. Til opførelse af byslag (med trappeopgang til 3die etage er der endnu intet foretaget, og i hine to værelser, der skal pudses til løjtnanten, har maler og tapetserer endnu ikke kunnet komme til, ligesom hun først igår fik Bjørsets møbler udflyttede – gjennem udslåede vinduskarmer, da de store ting ikke gik gjennem den nye trappe (!).

Bjørsets lever så vel, som der kan leves under s unangenehme boligforhold som deres nuværende, der ganske godt illustreres af det spørgsmål, som B. Dahl forleden rettede til Karl, der han mødte ham på gaden: Nu! du fortsætter dit nomadeliv, hører jeg? Bastian er her altså endnu, men jeg ser ham aldrig.

Søndag var Karl og eders søstre her til aftens på bif og en toddy og passiar om eder dernede. R. har jo havt diverse at berette om sin Thjemsfærd. medens jeg er bleven skuffet for Olafs vedk., da jeg havde ventet, at han vilde blive uudtømmelig om alt det storartede, han havde seet. R. siger rigtignok, at han ikke blot i Xsund (hvilken by han fandt afskyelig) men også i Thjem lod yttringer falde om, at der var ligeså gjilt på Molde. Han såvelsom MJ og Assi og vi andre er nu begyndt på skolen, men jeg har et meget uøvet personale i lærerkollegiet, når bortsees fra Tob og Karl. Frk. Bentzen er borte og repræsenteres af sin vikar frk. Saug (intet væsentligt tab); Dietrichsom (i Spanien) af sin vikar kapt. Knudsen (intetsomhelst tab); Fladmark af Thor, og Ziegler (i disse dage) af oberstløjtnants-adjutant, løjtn. Værness. Idag fik jeg ansøgning fra Kaja Bjørset, der søger 1/2 års permissjon for at rejse til en tante i Namsos, der indsættes hende som arving; hun stiller som vikar Johanne Spolert.

Jeg læser nu 7 timer græsk i 3 G (Olaf Bye og Ferdinand Lyng); 3 timer fransk i samme klasse; 2 timer fransk i VI og 2 i V (Olaf) samt 4 timer tysk i VI & V kombin. Næste år, om jeg oplever gymnasiets uddøen, får jeg vel tage al fransken (4 timer) og 14 timer tysk, om de kan opdrives, eller noget håndarbejde eller deslige. (Fortsætter forhåbentlig imorgen).
Godnat!

4 septbr 89.

Uvist af hvilken grund (tåge?) er postskibet nordfra, der skulde have været her ved midnat, endnu (kl.5 eftmdg.) ikke ankommet, hvorfor jeg nok ikke kan vente brev før postens afgang kl.7. Jeg har heller ikke noget væsetntligt at tilføje. Kjolelivet indleverede jeg selv idag på posthuset for at anbefale omhu for, at pakken ikke blev klemt; dette erklærede postbetjenten (Nøsen) ikke at kunne bidrage til at afværge på anden måde, end at pakken blev lagt midt inde i sækken. Porto (0.50) lagde jeg ud og kan refunderes i frimerker ved lejlighed.

I fmdg. var R. her for at melde, at cand. Hertzberg også har lejet hos hende nu, så at Berentsen og H. skal have fælles dagligstur (Lillesalen) og hver sit soveværelse på de to til gaden. For husleje og alt i huset tils. kr.110.00 pr måned. Herved vil jo R. gå glip af den påregnede fordel af at få eget soveværelse ovenpå, men trøster sig med den større indtægt, ligesom hun derved håber på at have forberedt sig et stadigt pensionat. Foruden de to nævnte og den 3die logerende frk. Dahl skal hun nok også have løjtnant Værness til middagsspisegjæst. Dette arrangement vil give hende så meget større sysselsættelse, at hun får slå en streg over den projekterede kagebabning og -salg.

Vejret er allerede blevet høstligt, men holder sig dog uden storm og regn, om end luften af og til er skyet. Alt vel hos søstrene, hvos børn daglig besøger mig. Rs 4 børn spiser middag hos mig, vexelvis 2 hver dag. Gratulerer Ludvig, med gode skoleudsigter, gid de ej må slå fejl. Kjærligste hilsener.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Forleden dag dukkede Ina op her (hos Lind). 		Brinchmann, Louise "Bjørset" (I394)
 
12633 Molde, 30 jan. 1889.

Mine kjære børn!

At jeg ikke skriver på min vanlige brevdag, tirsdag, vil i holde mig tilgode, når i får høre grunden. Netop som jeg igår havde sat mig i position for at begynde, banker der på døren, og ind triner – ja kan i gjætte hvem? – Hr Sjugul Bjorli i egen høje person, uforandret som han var, da vi sidst så ham i hans kirkebuxe. Efter gjensidige glædesudvexlinger blev han da bragt til sæde i gyngestolen i spisestuen og pumpet for Bjorlinyt hvad alle beboere angår. Da han, som i vel erindrer, er afholdsmand, kunde jeg ikke byde ham vin, men måtte lade kaffekjedlen sætte på, og så fik han da snart ind en kop med tilhørende smørrebrød, hvilket han lod sig smage, mens han fortalte. Efter kaffen bød jeg ham tobak, hvoraf han, mens han sad her, røgte 4 piper (Birds-kye). Han blev da også vist ind i mit kontor, derfra i dagligstuen og storstuen, hvis magnificence han beundrede, men især fæstede han sin opmerksomhed ved billedgalleriet og frydede sig ved at gjenkjende alle besøgerne i 1886. Jeg kan ikke her gjengive hans virkelig rørende hjerteudgydelser over Hannas sang, Christophers violinspil, men især over Ludvigs legemsstyrke, den han for fuldt alvor forsikrede oversteg mangen Bjorlihests. Ja vi gjennemlevede hine dage ret fra begyndelse til ende, talte om fiskeri, høindkjørsel, Thorstein, Margret, Kari o.s.v., men især om - Johans-bror - der endnu docerer der sør på Lesje. Thorstein skal snart gifte sig med - ej fin jente sørpå skogen - Kari er rejst til Minnesota o.s.v. Sjugul var kommen her i mandags og skulde nu ved første lejlighed afgå til Isingvågen for der at lade sit prækelys skinne for folket; men han kommer ikke herom tilbage. Idag lovede han at gå til Ragnhild, men havde ikke været der kl.1, da jeg besøgte hende.

Et andet endnu celebrere besøg har vi havt, siden jeg sendte mit brevkort. Lørdag aften kl. 8 ankrede, 1 døgn forsinket, Olaf Kyrre her på havnen, medbringende foruden andre passagerer svoger Joh.Hoffmann med hele sit følge, Kone og 6 børn. Ved brevkort forberedt på deres komme, gik jeg ombord og hentede dem alle – lige til den 2 år gamle elskelige lille Fredrik – iland hvor de da hos mig sammen med R. & L. & Karl først drak vin og derpå indtog en - splendid souper - under hvilken Hr agent Macé kom til samt alle Rs & Ls børn med undtag af Trygve, der var sovnet. Så sad de da her – senere ved toddy – og spurgte og svarede ligetil kl.12, da vi fulgte dem på kajen. De skulde gå om morgenen og gik også, men returnerede kl. omtr. 12 middag efter venderejs på Hustadviken i et fælt vejr. Så hentede vi dem da iland igjen, spiste middag hos R. (pølser, kjødkager, tytegrød, kager og flødeskum); efter kaffe kom de da alle igjen til mig, hvor de tilbragte aftenen og for sidste gang gik ombord sent på kveld. Dette var rigtig et hyggeligt familiemøde; der var ikke en af dem alle, uden at han eller hun vandt vore fulde hjærter, men jeg tror, at lille Fredrik i alles øjne vandt 1ste pris. Julie er en meget vakker pige, men Marenjohanne forekom os livligere, naturligvis nok eftersom denne er, hin har været forlovet. Mandag lå de nok over i Harøsund og kom først igår til datteren i Xsund, hvor de efter ruten skulde have været lørdag.

Ja her har været et svært løst vejr i den sidste uge, med storm og høj sø. Alle dampskibe er forsinkede, Hannas brev af 23/1 fik jeg først igår sammen med 2 andre poster (9-10 aviser på 1 gang). Gudskelov at alt er vel hos eder, Dødød og Assi har været en dags tid forkjølede, ellers er alt vel også her nu. Sjugul omtalte også Sossi og Fali, hvis portræter han så.
Eders trofaste fader A.Brinchmann 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
12634 Molde, 30 jan. 1889.

Mine kjære børn!

At jeg ikke skriver på min vanlige brevdag, tirsdag, vil i holde mig tilgode, når i får høre grunden. Netop som jeg igår havde sat mig i position for at begynde, banker der på døren, og ind triner – ja kan i gjætte hvem? – Hr Sjugul Bjorli i egen høje person, uforandret som han var, da vi sidst så ham i hans kirkebuxe. Efter gjensidige glædesudvexlinger blev han da bragt til sæde i gyngestolen i spisestuen og pumpet for Bjorlinyt hvad alle beboere angår. Da han, som i vel erindrer, er afholdsmand, kunde jeg ikke byde ham vin, men måtte lade kaffekjedlen sætte på, og så fik han da snart ind en kop med tilhørende smørrebrød, hvilket han lod sig smage, mens han fortalte. Efter kaffen bød jeg ham tobak, hvoraf han, mens han sad her, røgte 4 piper (Birds-kye). Han blev da også vist ind i mit kontor, derfra i dagligstuen og storstuen, hvis magnificence han beundrede, men især fæstede han sin opmerksomhed ved billedgalleriet og frydede sig ved at gjenkjende alle besøgerne i 1886. Jeg kan ikke her gjengive hans virkelig rørende hjerteudgydelser over Hannas sang, Christophers violinspil, men især over Ludvigs legemsstyrke, den han for fuldt alvor forsikrede oversteg mangen Bjorlihests. Ja vi gjennemlevede hine dage ret fra begyndelse til ende, talte om fiskeri, høindkjørsel, Thorstein, Margret, Kari o.s.v., men især om - Johans-bror - der endnu docerer der sør på Lesje. Thorstein skal snart gifte sig med - ej fin jente sørpå skogen - Kari er rejst til Minnesota o.s.v. Sjugul var kommen her i mandags og skulde nu ved første lejlighed afgå til Isingvågen for der at lade sit prækelys skinne for folket; men han kommer ikke herom tilbage. Idag lovede han at gå til Ragnhild, men havde ikke været der kl.1, da jeg besøgte hende.

Et andet endnu celebrere besøg har vi havt, siden jeg sendte mit brevkort. Lørdag aften kl. 8 ankrede, 1 døgn forsinket, Olaf Kyrre her på havnen, medbringende foruden andre passagerer svoger Joh.Hoffmann med hele sit følge, Kone og 6 børn. Ved brevkort forberedt på deres komme, gik jeg ombord og hentede dem alle – lige til den 2 år gamle elskelige lille Fredrik – iland hvor de da hos mig sammen med R. & L. & Karl først drak vin og derpå indtog en - splendid souper - under hvilken Hr agent Macé kom til samt alle Rs & Ls børn med undtag af Trygve, der var sovnet. Så sad de da her – senere ved toddy – og spurgte og svarede ligetil kl.12, da vi fulgte dem på kajen. De skulde gå om morgenen og gik også, men returnerede kl. omtr. 12 middag efter venderejs på Hustadviken i et fælt vejr. Så hentede vi dem da iland igjen, spiste middag hos R. (pølser, kjødkager, tytegrød, kager og flødeskum); efter kaffe kom de da alle igjen til mig, hvor de tilbragte aftenen og for sidste gang gik ombord sent på kveld. Dette var rigtig et hyggeligt familiemøde; der var ikke en af dem alle, uden at han eller hun vandt vore fulde hjærter, men jeg tror, at lille Fredrik i alles øjne vandt 1ste pris. Julie er en meget vakker pige, men Marenjohanne forekom os livligere, naturligvis nok eftersom denne er, hin har været forlovet. Mandag lå de nok over i Harøsund og kom først igår til datteren i Xsund, hvor de efter ruten skulde have været lørdag.

Ja her har været et svært løst vejr i den sidste uge, med storm og høj sø. Alle dampskibe er forsinkede, Hannas brev af 23/1 fik jeg først igår sammen med 2 andre poster (9-10 aviser på 1 gang). Gudskelov at alt er vel hos eder, Dødød og Assi har været en dags tid forkjølede, ellers er alt vel også her nu. Sjugul omtalte også Sossi og Fali, hvis portræter han så.
Eders trofaste fader A.Brinchmann 		Hoffmann, Johan Christian Hedegaard (I472)
 
12635 Molde, 30 jan. 1889.

Mine kjære børn!

At jeg ikke skriver på min vanlige brevdag, tirsdag, vil i holde mig tilgode, når i får høre grunden. Netop som jeg igår havde sat mig i position for at begynde, banker der på døren, og ind triner – ja kan i gjætte hvem? – Hr Sjugul Bjorli i egen høje person, uforandret som han var, da vi sidst så ham i hans kirkebuxe. Efter gjensidige glædesudvexlinger blev han da bragt til sæde i gyngestolen i spisestuen og pumpet for Bjorlinyt hvad alle beboere angår. Da han, som i vel erindrer, er afholdsmand, kunde jeg ikke byde ham vin, men måtte lade kaffekjedlen sætte på, og så fik han da snart ind en kop med tilhørende smørrebrød, hvilket han lod sig smage, mens han fortalte. Efter kaffen bød jeg ham tobak, hvoraf han, mens han sad her, røgte 4 piper (Birds-kye). Han blev da også vist ind i mit kontor, derfra i dagligstuen og storstuen, hvis magnificence han beundrede, men især fæstede han sin opmerksomhed ved billedgalleriet og frydede sig ved at gjenkjende alle besøgerne i 1886. Jeg kan ikke her gjengive hans virkelig rørende hjerteudgydelser over Hannas sang, Christophers violinspil, men især over Ludvigs legemsstyrke, den han for fuldt alvor forsikrede oversteg mangen Bjorlihests. Ja vi gjennemlevede hine dage ret fra begyndelse til ende, talte om fiskeri, høindkjørsel, Thorstein, Margret, Kari o.s.v., men især om - Johans-bror - der endnu docerer der sør på Lesje. Thorstein skal snart gifte sig med - ej fin jente sørpå skogen - Kari er rejst til Minnesota o.s.v. Sjugul var kommen her i mandags og skulde nu ved første lejlighed afgå til Isingvågen for der at lade sit prækelys skinne for folket; men han kommer ikke herom tilbage. Idag lovede han at gå til Ragnhild, men havde ikke været der kl.1, da jeg besøgte hende.

Et andet endnu celebrere besøg har vi havt, siden jeg sendte mit brevkort. Lørdag aften kl. 8 ankrede, 1 døgn forsinket, Olaf Kyrre her på havnen, medbringende foruden andre passagerer svoger Joh.Hoffmann med hele sit følge, Kone og 6 børn. Ved brevkort forberedt på deres komme, gik jeg ombord og hentede dem alle – lige til den 2 år gamle elskelige lille Fredrik – iland hvor de da hos mig sammen med R. & L. & Karl først drak vin og derpå indtog en - splendid souper - under hvilken Hr agent Macé kom til samt alle Rs & Ls børn med undtag af Trygve, der var sovnet. Så sad de da her – senere ved toddy – og spurgte og svarede ligetil kl.12, da vi fulgte dem på kajen. De skulde gå om morgenen og gik også, men returnerede kl. omtr. 12 middag efter venderejs på Hustadviken i et fælt vejr. Så hentede vi dem da iland igjen, spiste middag hos R. (pølser, kjødkager, tytegrød, kager og flødeskum); efter kaffe kom de da alle igjen til mig, hvor de tilbragte aftenen og for sidste gang gik ombord sent på kveld. Dette var rigtig et hyggeligt familiemøde; der var ikke en af dem alle, uden at han eller hun vandt vore fulde hjærter, men jeg tror, at lille Fredrik i alles øjne vandt 1ste pris. Julie er en meget vakker pige, men Marenjohanne forekom os livligere, naturligvis nok eftersom denne er, hin har været forlovet. Mandag lå de nok over i Harøsund og kom først igår til datteren i Xsund, hvor de efter ruten skulde have været lørdag.

Ja her har været et svært løst vejr i den sidste uge, med storm og høj sø. Alle dampskibe er forsinkede, Hannas brev af 23/1 fik jeg først igår sammen med 2 andre poster (9-10 aviser på 1 gang). Gudskelov at alt er vel hos eder, Dødød og Assi har været en dags tid forkjølede, ellers er alt vel også her nu. Sjugul omtalte også Sossi og Fali, hvis portræter han så.
Eders trofaste fader A.Brinchmann 		Brinchmann, Ragnhild "Brinchmann-Hansen" (I393)
 
12636 Molde, 30 jan. 1889.

Mine kjære børn!

At jeg ikke skriver på min vanlige brevdag, tirsdag, vil i holde mig tilgode, når i får høre grunden. Netop som jeg igår havde sat mig i position for at begynde, banker der på døren, og ind triner – ja kan i gjætte hvem? – Hr Sjugul Bjorli i egen høje person, uforandret som han var, da vi sidst så ham i hans kirkebuxe. Efter gjensidige glædesudvexlinger blev han da bragt til sæde i gyngestolen i spisestuen og pumpet for Bjorlinyt hvad alle beboere angår. Da han, som i vel erindrer, er afholdsmand, kunde jeg ikke byde ham vin, men måtte lade kaffekjedlen sætte på, og så fik han da snart ind en kop med tilhørende smørrebrød, hvilket han lod sig smage, mens han fortalte. Efter kaffen bød jeg ham tobak, hvoraf han, mens han sad her, røgte 4 piper (Birds-kye). Han blev da også vist ind i mit kontor, derfra i dagligstuen og storstuen, hvis magnificence han beundrede, men især fæstede han sin opmerksomhed ved billedgalleriet og frydede sig ved at gjenkjende alle besøgerne i 1886. Jeg kan ikke her gjengive hans virkelig rørende hjerteudgydelser over Hannas sang, Christophers violinspil, men især over Ludvigs legemsstyrke, den han for fuldt alvor forsikrede oversteg mangen Bjorlihests. Ja vi gjennemlevede hine dage ret fra begyndelse til ende, talte om fiskeri, høindkjørsel, Thorstein, Margret, Kari o.s.v., men især om - Johans-bror - der endnu docerer der sør på Lesje. Thorstein skal snart gifte sig med - ej fin jente sørpå skogen - Kari er rejst til Minnesota o.s.v. Sjugul var kommen her i mandags og skulde nu ved første lejlighed afgå til Isingvågen for der at lade sit prækelys skinne for folket; men han kommer ikke herom tilbage. Idag lovede han at gå til Ragnhild, men havde ikke været der kl.1, da jeg besøgte hende.

Et andet endnu celebrere besøg har vi havt, siden jeg sendte mit brevkort. Lørdag aften kl. 8 ankrede, 1 døgn forsinket, Olaf Kyrre her på havnen, medbringende foruden andre passagerer svoger Joh.Hoffmann med hele sit følge, Kone og 6 børn. Ved brevkort forberedt på deres komme, gik jeg ombord og hentede dem alle – lige til den 2 år gamle elskelige lille Fredrik – iland hvor de da hos mig sammen med R. & L. & Karl først drak vin og derpå indtog en - splendid souper - under hvilken Hr agent Macé kom til samt alle Rs & Ls børn med undtag af Trygve, der var sovnet. Så sad de da her – senere ved toddy – og spurgte og svarede ligetil kl.12, da vi fulgte dem på kajen. De skulde gå om morgenen og gik også, men returnerede kl. omtr. 12 middag efter venderejs på Hustadviken i et fælt vejr. Så hentede vi dem da iland igjen, spiste middag hos R. (pølser, kjødkager, tytegrød, kager og flødeskum); efter kaffe kom de da alle igjen til mig, hvor de tilbragte aftenen og for sidste gang gik ombord sent på kveld. Dette var rigtig et hyggeligt familiemøde; der var ikke en af dem alle, uden at han eller hun vandt vore fulde hjærter, men jeg tror, at lille Fredrik i alles øjne vandt 1ste pris. Julie er en meget vakker pige, men Marenjohanne forekom os livligere, naturligvis nok eftersom denne er, hin har været forlovet. Mandag lå de nok over i Harøsund og kom først igår til datteren i Xsund, hvor de efter ruten skulde have været lørdag.

Ja her har været et svært løst vejr i den sidste uge, med storm og høj sø. Alle dampskibe er forsinkede, Hannas brev af 23/1 fik jeg først igår sammen med 2 andre poster (9-10 aviser på 1 gang). Gudskelov at alt er vel hos eder, Dødød og Assi har været en dags tid forkjølede, ellers er alt vel også her nu. Sjugul omtalte også Sossi og Fali, hvis portræter han så.
Eders trofaste fader A.Brinchmann 		Brinchmann, Louise "Bjørset" (I394)
 
12637 Molde, 4 nov 1889.

Mine kjære børn!

Med kjærlig tak for Ludvigs gode brev af 28 f.m. kan jeg idag heldigvis meddele, at Ragnhild idag har været på visit hos mig i middagssolskinnet, efterat hun i de 2-3 sidst forudgående dage har siddet oppe en stor del af dagen; hun var meget mat, men fortsatte dog turen ind til fru Petersen jr. og senere lidt udover gaden; er bedringen nu blot sikkret og hun kan beherske sig til at anvende fornøden forsigtighed, tør vi vel håbe, at hun inden ikke meget lang tid vil kunne gjenoptage sine huslige sysler, der nu i flere uger har måttet overlades i fremmedes hænder, navnlig Alexandras. Også hos Louise er det bedre, om end Trygve ikke efter lægens løfte igår har fåt stå op idag; ved meslinger må som bekjendt vises stor forsigtighed under rekonvalescentsen. Ellers er alt vel hos søstrene.

Grunden til, at jeg skriver allerede iaften, er den, at jeg vil forberede eder på modtagelsen af 2 tønder, som fuldstuvede står på byslaggangen og imorgen skal afgå herfra pr. Orion. Den ene, mq. K.B. Kristiania, bestemt til Hanna, indeholder foruden parcesser af 2 sauer 1 tiur, 1 århane og –høne samt 4 ryper; den anden mq. L.B. Krnia, bestemt til lige deling mellem Ludvig og Christopher, indeholder foruden 2 sauer tagne i part 2 tiurer, 2 århaner og 6 ryper. Denne sidste sender jeg for at spare på fragt og emballage til Ludvig, for at denne efter foretagen deling kan sende tønden med resten videre til Frstad. Håbende at fruerne Hanna, Henny og Erika vil finde indholdet kjærkomment, tegner jeg mig med højagtelse o.s.v.
Jeg har anvendt megen umage på at kunne opdrive såmange kramsfugle, at jeg også heraf kunde sende noget til småfolkene i hver af de 3 familier, - men forgjæves, uagtet jeg fra skolevinduerne ofte har seet knipper af deiligste vógelein transpotere, - men altid forbi; imidlertid vil jeg håbe, at også biter af de store fugle vil tiltale de små ganger; lille Alexander Brinchmann tager måske med sin verdensberømte madlyst tiurer på sin part? Lille Therese kan vel farfar endnu ikke sende nogen delikatesse, men lever vi begge, kan det vel ske ad åre. Sofie & Assi er vel så store, at de endog tager til takke med røgekjødet, når det serveres. Kortsagt: Segne die Mahlzeit!

Idag har vi havt den traditionelle 4de novbrs ferie, der af mig har været benyttet til ved Olafs meget dygtige og pålidelige hjælp at få gjort en god begyndelse til at efterarbejde på kontoret, hvortil jeg længe har gruet mig, nemlig indførelsen for flere år af disciples karakterer for - Evner, flid, fremgang og opførsel - samt opflyttelse inden (?)serne og udholdelse o.s.v. Dette skal jo stå i mandtalsprotokollen, men har siden 1883 været først på løse ark, der gjennem årene har opholdt sig således, at jeg må have en hjælper ved bogførselen, og hertil er Olaf meget flink, såmegetmere som han har særm interesse for sligt tabelværk.

Godt at høre, at alt er vel hos eder i Krnia både i hjem og på skole, og om Alexanders meriter i leg og tale. Skriv kun til mig om eders børn; kjære som de er eder, er i , mine børn, mig.

Eders trofaste fader A.Brinchmann.

Currente calamo!

Visse var her nu efter papir til at svare på Sofies brev. 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
12638 Molde, 4 nov 1889.

Mine kjære børn!

Med kjærlig tak for Ludvigs gode brev af 28 f.m. kan jeg idag heldigvis meddele, at Ragnhild idag har været på visit hos mig i middagssolskinnet, efterat hun i de 2-3 sidst forudgående dage har siddet oppe en stor del af dagen; hun var meget mat, men fortsatte dog turen ind til fru Petersen jr. og senere lidt udover gaden; er bedringen nu blot sikkret og hun kan beherske sig til at anvende fornøden forsigtighed, tør vi vel håbe, at hun inden ikke meget lang tid vil kunne gjenoptage sine huslige sysler, der nu i flere uger har måttet overlades i fremmedes hænder, navnlig Alexandras. Også hos Louise er det bedre, om end Trygve ikke efter lægens løfte igår har fåt stå op idag; ved meslinger må som bekjendt vises stor forsigtighed under rekonvalescentsen. Ellers er alt vel hos søstrene.

Grunden til, at jeg skriver allerede iaften, er den, at jeg vil forberede eder på modtagelsen af 2 tønder, som fuldstuvede står på byslaggangen og imorgen skal afgå herfra pr. Orion. Den ene, mq. K.B. Kristiania, bestemt til Hanna, indeholder foruden parcesser af 2 sauer 1 tiur, 1 århane og –høne samt 4 ryper; den anden mq. L.B. Krnia, bestemt til lige deling mellem Ludvig og Christopher, indeholder foruden 2 sauer tagne i part 2 tiurer, 2 århaner og 6 ryper. Denne sidste sender jeg for at spare på fragt og emballage til Ludvig, for at denne efter foretagen deling kan sende tønden med resten videre til Frstad. Håbende at fruerne Hanna, Henny og Erika vil finde indholdet kjærkomment, tegner jeg mig med højagtelse o.s.v.
Jeg har anvendt megen umage på at kunne opdrive såmange kramsfugle, at jeg også heraf kunde sende noget til småfolkene i hver af de 3 familier, - men forgjæves, uagtet jeg fra skolevinduerne ofte har seet knipper af deiligste vógelein transpotere, - men altid forbi; imidlertid vil jeg håbe, at også biter af de store fugle vil tiltale de små ganger; lille Alexander Brinchmann tager måske med sin verdensberømte madlyst tiurer på sin part? Lille Therese kan vel farfar endnu ikke sende nogen delikatesse, men lever vi begge, kan det vel ske ad åre. Sofie & Assi er vel så store, at de endog tager til takke med røgekjødet, når det serveres. Kortsagt: Segne die Mahlzeit!

Idag har vi havt den traditionelle 4de novbrs ferie, der af mig har været benyttet til ved Olafs meget dygtige og pålidelige hjælp at få gjort en god begyndelse til at efterarbejde på kontoret, hvortil jeg længe har gruet mig, nemlig indførelsen for flere år af disciples karakterer for - Evner, flid, fremgang og opførsel - samt opflyttelse inden (?)serne og udholdelse o.s.v. Dette skal jo stå i mandtalsprotokollen, men har siden 1883 været først på løse ark, der gjennem årene har opholdt sig således, at jeg må have en hjælper ved bogførselen, og hertil er Olaf meget flink, såmegetmere som han har særm interesse for sligt tabelværk.

Godt at høre, at alt er vel hos eder i Krnia både i hjem og på skole, og om Alexanders meriter i leg og tale. Skriv kun til mig om eders børn; kjære som de er eder, er i , mine børn, mig.

Eders trofaste fader A.Brinchmann.

Currente calamo!

Visse var her nu efter papir til at svare på Sofies brev. 		Family: Christopher Bernhoft Brinchmann / Erika Wilhelmine Hiorth, "Brinchmann" (F21)
 
12639 Molde, 4 nov 1889.

Mine kjære børn!

Med kjærlig tak for Ludvigs gode brev af 28 f.m. kan jeg idag heldigvis meddele, at Ragnhild idag har været på visit hos mig i middagssolskinnet, efterat hun i de 2-3 sidst forudgående dage har siddet oppe en stor del af dagen; hun var meget mat, men fortsatte dog turen ind til fru Petersen jr. og senere lidt udover gaden; er bedringen nu blot sikkret og hun kan beherske sig til at anvende fornøden forsigtighed, tør vi vel håbe, at hun inden ikke meget lang tid vil kunne gjenoptage sine huslige sysler, der nu i flere uger har måttet overlades i fremmedes hænder, navnlig Alexandras. Også hos Louise er det bedre, om end Trygve ikke efter lægens løfte igår har fåt stå op idag; ved meslinger må som bekjendt vises stor forsigtighed under rekonvalescentsen. Ellers er alt vel hos søstrene.

Grunden til, at jeg skriver allerede iaften, er den, at jeg vil forberede eder på modtagelsen af 2 tønder, som fuldstuvede står på byslaggangen og imorgen skal afgå herfra pr. Orion. Den ene, mq. K.B. Kristiania, bestemt til Hanna, indeholder foruden parcesser af 2 sauer 1 tiur, 1 århane og –høne samt 4 ryper; den anden mq. L.B. Krnia, bestemt til lige deling mellem Ludvig og Christopher, indeholder foruden 2 sauer tagne i part 2 tiurer, 2 århaner og 6 ryper. Denne sidste sender jeg for at spare på fragt og emballage til Ludvig, for at denne efter foretagen deling kan sende tønden med resten videre til Frstad. Håbende at fruerne Hanna, Henny og Erika vil finde indholdet kjærkomment, tegner jeg mig med højagtelse o.s.v.
Jeg har anvendt megen umage på at kunne opdrive såmange kramsfugle, at jeg også heraf kunde sende noget til småfolkene i hver af de 3 familier, - men forgjæves, uagtet jeg fra skolevinduerne ofte har seet knipper af deiligste vógelein transpotere, - men altid forbi; imidlertid vil jeg håbe, at også biter af de store fugle vil tiltale de små ganger; lille Alexander Brinchmann tager måske med sin verdensberømte madlyst tiurer på sin part? Lille Therese kan vel farfar endnu ikke sende nogen delikatesse, men lever vi begge, kan det vel ske ad åre. Sofie & Assi er vel så store, at de endog tager til takke med røgekjødet, når det serveres. Kortsagt: Segne die Mahlzeit!

Idag har vi havt den traditionelle 4de novbrs ferie, der af mig har været benyttet til ved Olafs meget dygtige og pålidelige hjælp at få gjort en god begyndelse til at efterarbejde på kontoret, hvortil jeg længe har gruet mig, nemlig indførelsen for flere år af disciples karakterer for - Evner, flid, fremgang og opførsel - samt opflyttelse inden (?)serne og udholdelse o.s.v. Dette skal jo stå i mandtalsprotokollen, men har siden 1883 været først på løse ark, der gjennem årene har opholdt sig således, at jeg må have en hjælper ved bogførselen, og hertil er Olaf meget flink, såmegetmere som han har særm interesse for sligt tabelværk.

Godt at høre, at alt er vel hos eder i Krnia både i hjem og på skole, og om Alexanders meriter i leg og tale. Skriv kun til mig om eders børn; kjære som de er eder, er i , mine børn, mig.

Eders trofaste fader A.Brinchmann.

Currente calamo!

Visse var her nu efter papir til at svare på Sofies brev. 		Brinchmann, Jacob Ludvig Hoffmann (I33)
 
12640 Molde, 4 nov 1889.

Mine kjære børn!

Med kjærlig tak for Ludvigs gode brev af 28 f.m. kan jeg idag heldigvis meddele, at Ragnhild idag har været på visit hos mig i middagssolskinnet, efterat hun i de 2-3 sidst forudgående dage har siddet oppe en stor del af dagen; hun var meget mat, men fortsatte dog turen ind til fru Petersen jr. og senere lidt udover gaden; er bedringen nu blot sikkret og hun kan beherske sig til at anvende fornøden forsigtighed, tør vi vel håbe, at hun inden ikke meget lang tid vil kunne gjenoptage sine huslige sysler, der nu i flere uger har måttet overlades i fremmedes hænder, navnlig Alexandras. Også hos Louise er det bedre, om end Trygve ikke efter lægens løfte igår har fåt stå op idag; ved meslinger må som bekjendt vises stor forsigtighed under rekonvalescentsen. Ellers er alt vel hos søstrene.

Grunden til, at jeg skriver allerede iaften, er den, at jeg vil forberede eder på modtagelsen af 2 tønder, som fuldstuvede står på byslaggangen og imorgen skal afgå herfra pr. Orion. Den ene, mq. K.B. Kristiania, bestemt til Hanna, indeholder foruden parcesser af 2 sauer 1 tiur, 1 århane og –høne samt 4 ryper; den anden mq. L.B. Krnia, bestemt til lige deling mellem Ludvig og Christopher, indeholder foruden 2 sauer tagne i part 2 tiurer, 2 århaner og 6 ryper. Denne sidste sender jeg for at spare på fragt og emballage til Ludvig, for at denne efter foretagen deling kan sende tønden med resten videre til Frstad. Håbende at fruerne Hanna, Henny og Erika vil finde indholdet kjærkomment, tegner jeg mig med højagtelse o.s.v.
Jeg har anvendt megen umage på at kunne opdrive såmange kramsfugle, at jeg også heraf kunde sende noget til småfolkene i hver af de 3 familier, - men forgjæves, uagtet jeg fra skolevinduerne ofte har seet knipper af deiligste vógelein transpotere, - men altid forbi; imidlertid vil jeg håbe, at også biter af de store fugle vil tiltale de små ganger; lille Alexander Brinchmann tager måske med sin verdensberømte madlyst tiurer på sin part? Lille Therese kan vel farfar endnu ikke sende nogen delikatesse, men lever vi begge, kan det vel ske ad åre. Sofie & Assi er vel så store, at de endog tager til takke med røgekjødet, når det serveres. Kortsagt: Segne die Mahlzeit!

Idag har vi havt den traditionelle 4de novbrs ferie, der af mig har været benyttet til ved Olafs meget dygtige og pålidelige hjælp at få gjort en god begyndelse til at efterarbejde på kontoret, hvortil jeg længe har gruet mig, nemlig indførelsen for flere år af disciples karakterer for - Evner, flid, fremgang og opførsel - samt opflyttelse inden (?)serne og udholdelse o.s.v. Dette skal jo stå i mandtalsprotokollen, men har siden 1883 været først på løse ark, der gjennem årene har opholdt sig således, at jeg må have en hjælper ved bogførselen, og hertil er Olaf meget flink, såmegetmere som han har særm interesse for sligt tabelværk.

Godt at høre, at alt er vel hos eder i Krnia både i hjem og på skole, og om Alexanders meriter i leg og tale. Skriv kun til mig om eders børn; kjære som de er eder, er i , mine børn, mig.

Eders trofaste fader A.Brinchmann.

Currente calamo!

Visse var her nu efter papir til at svare på Sofies brev. 		Brinchmann, Hanna "Brekke" (I395)
 
12641 Molde, 4 nov 1889.

Mine kjære børn!

Med kjærlig tak for Ludvigs gode brev af 28 f.m. kan jeg idag heldigvis meddele, at Ragnhild idag har været på visit hos mig i middagssolskinnet, efterat hun i de 2-3 sidst forudgående dage har siddet oppe en stor del af dagen; hun var meget mat, men fortsatte dog turen ind til fru Petersen jr. og senere lidt udover gaden; er bedringen nu blot sikkret og hun kan beherske sig til at anvende fornøden forsigtighed, tør vi vel håbe, at hun inden ikke meget lang tid vil kunne gjenoptage sine huslige sysler, der nu i flere uger har måttet overlades i fremmedes hænder, navnlig Alexandras. Også hos Louise er det bedre, om end Trygve ikke efter lægens løfte igår har fåt stå op idag; ved meslinger må som bekjendt vises stor forsigtighed under rekonvalescentsen. Ellers er alt vel hos søstrene.

Grunden til, at jeg skriver allerede iaften, er den, at jeg vil forberede eder på modtagelsen af 2 tønder, som fuldstuvede står på byslaggangen og imorgen skal afgå herfra pr. Orion. Den ene, mq. K.B. Kristiania, bestemt til Hanna, indeholder foruden parcesser af 2 sauer 1 tiur, 1 århane og –høne samt 4 ryper; den anden mq. L.B. Krnia, bestemt til lige deling mellem Ludvig og Christopher, indeholder foruden 2 sauer tagne i part 2 tiurer, 2 århaner og 6 ryper. Denne sidste sender jeg for at spare på fragt og emballage til Ludvig, for at denne efter foretagen deling kan sende tønden med resten videre til Frstad. Håbende at fruerne Hanna, Henny og Erika vil finde indholdet kjærkomment, tegner jeg mig med højagtelse o.s.v.
Jeg har anvendt megen umage på at kunne opdrive såmange kramsfugle, at jeg også heraf kunde sende noget til småfolkene i hver af de 3 familier, - men forgjæves, uagtet jeg fra skolevinduerne ofte har seet knipper af deiligste vógelein transpotere, - men altid forbi; imidlertid vil jeg håbe, at også biter af de store fugle vil tiltale de små ganger; lille Alexander Brinchmann tager måske med sin verdensberømte madlyst tiurer på sin part? Lille Therese kan vel farfar endnu ikke sende nogen delikatesse, men lever vi begge, kan det vel ske ad åre. Sofie & Assi er vel så store, at de endog tager til takke med røgekjødet, når det serveres. Kortsagt: Segne die Mahlzeit!

Idag har vi havt den traditionelle 4de novbrs ferie, der af mig har været benyttet til ved Olafs meget dygtige og pålidelige hjælp at få gjort en god begyndelse til at efterarbejde på kontoret, hvortil jeg længe har gruet mig, nemlig indførelsen for flere år af disciples karakterer for - Evner, flid, fremgang og opførsel - samt opflyttelse inden (?)serne og udholdelse o.s.v. Dette skal jo stå i mandtalsprotokollen, men har siden 1883 været først på løse ark, der gjennem årene har opholdt sig således, at jeg må have en hjælper ved bogførselen, og hertil er Olaf meget flink, såmegetmere som han har særm interesse for sligt tabelværk.

Godt at høre, at alt er vel hos eder i Krnia både i hjem og på skole, og om Alexanders meriter i leg og tale. Skriv kun til mig om eders børn; kjære som de er eder, er i , mine børn, mig.

Eders trofaste fader A.Brinchmann.

Currente calamo!

Visse var her nu efter papir til at svare på Sofies brev. 		Brinchmann, Ragnhild "Brinchmann-Hansen" (I393)
 
12642 Molde, 5 febr. 1889

Mine kjære børn!

Idag har jeg da to gode breve at takke for, Chrs af 26de og Ls af 27de. De idetheletaget gunstige efterretniger fra begge stede kan jeg besvare med do do herfra; hos – R. & L. er ialdfald alt vel, for min egen helbreds vedk. har jeg engang for alle opgivet håbet om at kunne give carte blanche, men jeg er tilfreds, sålænge jeg får beholde såpas helse, at jeg ikke føler mig aldeles kassabel som lærer. Jeg vil endog sige så meget som at jeg på katheteret ofte kan glemme mine legemlige skrøbeligheder og gå aldeles op i min gjerning. Først når jeg kommer ind i lærerværelset og mødes med de andre øjne, som fra visse hold der synes at ville sluge mig, ønsker jeg ofte, at jeg kunde komme bort fra det hele; men jeg tør jo ikke endnu berøve mig den evne, som min gage giver mig til at bringe en støtte der, hvor den trænges. Dog – jeg vil ikke længere plage eder og mig med sådanne jeremiader. Når jeg ovenfor betegnede efterretningerne fra eder som kun - idetheletaget - tilfredsstillende, sigter dette naturligvis til på det ene sted fru Hiorths beklagelige fald og deraf følgende legemsskade, og hos L. lilleguttens udslet, - under dog begge forhåbentlig af den beskaffenhed, at de ikke vil efterlade varigt men.

Med udelt interesse læste jeg naturligvis om Chrs og Es skøjte- og musikalske øvelser og deres deltagelse i det selskabelige liv; lidt mere af den slags gjør ikke ondt i ungdommen, og vilde i to bægge eder lidt mere derefter, vilke der vistnok være anledning dertil i Frstad for eder, der fornemlig som musici begge kan yde så væsentlige bidrag til underholdningen. Det er mig også kjært at læse, at Karen trives godt in the Far-West (Knud og Ludvig får afgjøre om effen skal være stor eller liden; jeg har på alle von skrevet den så midtimellem). Frimerkerne til Olaf var meget velkomne, om han end havde de fleste før, men han følte sig smiget, donatoris causa.

Det var dog kjedeligt, at også lille Alex. Ls skulde få sin andel af den plage, der har herjet så slemt i Hannas småflok, og jeg har som far erfaring nok til at skjønne, hvor plagsomt det er både for den lille selv og for forældrene; men som sagt, det gir sig forhåbentlig i marschen; om jeg end finder de nymodens surrings-theorier lidt rigorøse. Hans fremskridt i talekunsten kan jo veje lidt op ved sin interesse for forældrene. Har han tilbøjelighed til at læspe, så har vel faderen ikke fuld ret til at lægge arve-skylden udelukkende på sverdsiden; mig forekommer det at spindesiden kan være ligeså brødefuld i det stykke.
Jeg ser, Henny fremdeles har hænderne fulde at arbejde, - det er vel en trang hun sent vil blive af med. I glæder eder vel begge til at se den lille i buxebjørn, og det er ikke frit for, at også jeg gjerne skulde have stået i en krog og seet den forvandlede - bondedreng - (havde jeg nær skrevet). Hos Knud & Hanna er alt, ser jeg, gudskelov vel, og bliver vel end bedre, når korrektur-strævet er over. Hanna må ikke have gjort tilbageskridt i dygtighed når revisjons-arbejde kan betroes hende.

Siden jeg sidst skrev, har jeg intet - extra - oplevet, når det ikke skulde være det, at jeg forleden havde visit af sorenskr.fuldm. Hertzberg, søn af statsråden og ham meget lig i krop og tale.

Som fyldekalk sender jeg eder et expl. af en geburtsdags-sang, jeg sendte P.Dahl til den 28/1. Jeg beder eder imidlertid indstendig om ej at forråde mig som forfatter; i laget skal den have gjort stor lykke, og verten udbragte i varme lovord en skål for Ragnhild som formodet dikterinde; da hun dagen efter benegtede forfatterskabet, fik Hermanstorf skylden, om jeg endogså har hørt, at jeg har været på gisningens tapet. Den blev, afskrevet af Ellida, anonymt sendt Wolff til afskrivning, og han tog sig varmt af sagen.

Med kjærlige hilsener fra alle her.

Eders trofaste fader A.Brinchmann.



Petriaden eller den 28.januar 1889
-
Forerindring
-

1. Merk. Dette dikterverk er således indrettet, at det for tilfælde kan benyttes i 5 år, dog med den forandring, at i 1ste vers - Fem- og treti - i 1890 synges - sex og treti - i 1891 - syv og treti - i 1892 - ott’ og treti - og i 1893 - ni og treti. I 3die vers ombyttes - Magda - og - Valborg - efter omstændighederne med andre navne.

2. For sangerne -Pebersvend - i 1ste vers synges pianissimo. I sidste vers synges parenthesen afsides.


Mel. Dybt i skovens dunkle bolig.

Peter, Peter! Fem og treti!
Pas dig, pas dig, kjære ven,
at ej pian snart får ret i
dig at kalde - Pebersvend!
Peder fem og treti år!
Nej, hvor snart dog tiden går!

Nys du sov jo i kommoden,
gik til - Tynner efter ba’n,
nu er du journal for moden
over ganske Turkestan,
det går nok en tidlang, - men
tiden ændres, du med den!

Peter, Peter, pas dig kjære!
End er tid, o hør vort råb,
snart vort marked tom vil være
- så står du der uden håb:
Magda, Valborg strøg så fort,
retnu rives resten bort.

Konsul uden konsulinde!
Hvad vil Prince of Wales dog si,
når han med sin gemalinde
tar en trip sig herforbi?
Du kan dog ej som Per Snott
hilse dem på deres yacht!

Du har jo din Humlehave,
hus med alskens møbler i,
ansats til en formands-mave,
ridehest og bryggeri,
kunstmuseum, necessær,
kortsagt – et parti - du er!

Sig, hvi tøver du da længer?
Kjære Peter, svar os da!
Synes du ej tit, du trænger
til en ægtehalvdel, hva?
Endnu er for sent det ej,
når du bare svindter dig!

Dog – forstå os ret ’vi klage
ej af hensyn til os selv,
du er endog uden mage
os så kjær alligevel:
Hip, hip, hip (sæt i og skrål!)
Peter Fredrik Dahl, din skål! 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
12643 Molde, 5 febr. 1889

Mine kjære børn!

Idag har jeg da to gode breve at takke for, Chrs af 26de og Ls af 27de. De idetheletaget gunstige efterretniger fra begge stede kan jeg besvare med do do herfra; hos – R. & L. er ialdfald alt vel, for min egen helbreds vedk. har jeg engang for alle opgivet håbet om at kunne give carte blanche, men jeg er tilfreds, sålænge jeg får beholde såpas helse, at jeg ikke føler mig aldeles kassabel som lærer. Jeg vil endog sige så meget som at jeg på katheteret ofte kan glemme mine legemlige skrøbeligheder og gå aldeles op i min gjerning. Først når jeg kommer ind i lærerværelset og mødes med de andre øjne, som fra visse hold der synes at ville sluge mig, ønsker jeg ofte, at jeg kunde komme bort fra det hele; men jeg tør jo ikke endnu berøve mig den evne, som min gage giver mig til at bringe en støtte der, hvor den trænges. Dog – jeg vil ikke længere plage eder og mig med sådanne jeremiader. Når jeg ovenfor betegnede efterretningerne fra eder som kun - idetheletaget - tilfredsstillende, sigter dette naturligvis til på det ene sted fru Hiorths beklagelige fald og deraf følgende legemsskade, og hos L. lilleguttens udslet, - under dog begge forhåbentlig af den beskaffenhed, at de ikke vil efterlade varigt men.

Med udelt interesse læste jeg naturligvis om Chrs og Es skøjte- og musikalske øvelser og deres deltagelse i det selskabelige liv; lidt mere af den slags gjør ikke ondt i ungdommen, og vilde i to bægge eder lidt mere derefter, vilke der vistnok være anledning dertil i Frstad for eder, der fornemlig som musici begge kan yde så væsentlige bidrag til underholdningen. Det er mig også kjært at læse, at Karen trives godt in the Far-West (Knud og Ludvig får afgjøre om effen skal være stor eller liden; jeg har på alle von skrevet den så midtimellem). Frimerkerne til Olaf var meget velkomne, om han end havde de fleste før, men han følte sig smiget, donatoris causa.

Det var dog kjedeligt, at også lille Alex. Ls skulde få sin andel af den plage, der har herjet så slemt i Hannas småflok, og jeg har som far erfaring nok til at skjønne, hvor plagsomt det er både for den lille selv og for forældrene; men som sagt, det gir sig forhåbentlig i marschen; om jeg end finder de nymodens surrings-theorier lidt rigorøse. Hans fremskridt i talekunsten kan jo veje lidt op ved sin interesse for forældrene. Har han tilbøjelighed til at læspe, så har vel faderen ikke fuld ret til at lægge arve-skylden udelukkende på sverdsiden; mig forekommer det at spindesiden kan være ligeså brødefuld i det stykke.
Jeg ser, Henny fremdeles har hænderne fulde at arbejde, - det er vel en trang hun sent vil blive af med. I glæder eder vel begge til at se den lille i buxebjørn, og det er ikke frit for, at også jeg gjerne skulde have stået i en krog og seet den forvandlede - bondedreng - (havde jeg nær skrevet). Hos Knud & Hanna er alt, ser jeg, gudskelov vel, og bliver vel end bedre, når korrektur-strævet er over. Hanna må ikke have gjort tilbageskridt i dygtighed når revisjons-arbejde kan betroes hende.

Siden jeg sidst skrev, har jeg intet - extra - oplevet, når det ikke skulde være det, at jeg forleden havde visit af sorenskr.fuldm. Hertzberg, søn af statsråden og ham meget lig i krop og tale.

Som fyldekalk sender jeg eder et expl. af en geburtsdags-sang, jeg sendte P.Dahl til den 28/1. Jeg beder eder imidlertid indstendig om ej at forråde mig som forfatter; i laget skal den have gjort stor lykke, og verten udbragte i varme lovord en skål for Ragnhild som formodet dikterinde; da hun dagen efter benegtede forfatterskabet, fik Hermanstorf skylden, om jeg endogså har hørt, at jeg har været på gisningens tapet. Den blev, afskrevet af Ellida, anonymt sendt Wolff til afskrivning, og han tog sig varmt af sagen.

Med kjærlige hilsener fra alle her.

Eders trofaste fader A.Brinchmann.



Petriaden eller den 28.januar 1889
-
Forerindring
-

1. Merk. Dette dikterverk er således indrettet, at det for tilfælde kan benyttes i 5 år, dog med den forandring, at i 1ste vers - Fem- og treti - i 1890 synges - sex og treti - i 1891 - syv og treti - i 1892 - ott’ og treti - og i 1893 - ni og treti. I 3die vers ombyttes - Magda - og - Valborg - efter omstændighederne med andre navne.

2. For sangerne -Pebersvend - i 1ste vers synges pianissimo. I sidste vers synges parenthesen afsides.


Mel. Dybt i skovens dunkle bolig.

Peter, Peter! Fem og treti!
Pas dig, pas dig, kjære ven,
at ej pian snart får ret i
dig at kalde - Pebersvend!
Peder fem og treti år!
Nej, hvor snart dog tiden går!

Nys du sov jo i kommoden,
gik til - Tynner efter ba’n,
nu er du journal for moden
over ganske Turkestan,
det går nok en tidlang, - men
tiden ændres, du med den!

Peter, Peter, pas dig kjære!
End er tid, o hør vort råb,
snart vort marked tom vil være
- så står du der uden håb:
Magda, Valborg strøg så fort,
retnu rives resten bort.

Konsul uden konsulinde!
Hvad vil Prince of Wales dog si,
når han med sin gemalinde
tar en trip sig herforbi?
Du kan dog ej som Per Snott
hilse dem på deres yacht!

Du har jo din Humlehave,
hus med alskens møbler i,
ansats til en formands-mave,
ridehest og bryggeri,
kunstmuseum, necessær,
kortsagt – et parti - du er!

Sig, hvi tøver du da længer?
Kjære Peter, svar os da!
Synes du ej tit, du trænger
til en ægtehalvdel, hva?
Endnu er for sent det ej,
når du bare svindter dig!

Dog – forstå os ret ’vi klage
ej af hensyn til os selv,
du er endog uden mage
os så kjær alligevel:
Hip, hip, hip (sæt i og skrål!)
Peter Fredrik Dahl, din skål! 		Family: Christopher Bernhoft Brinchmann / Erika Wilhelmine Hiorth, "Brinchmann" (F21)
 
12644 Molde, 5 febr. 1889

Mine kjære børn!

Idag har jeg da to gode breve at takke for, Chrs af 26de og Ls af 27de. De idetheletaget gunstige efterretniger fra begge stede kan jeg besvare med do do herfra; hos – R. & L. er ialdfald alt vel, for min egen helbreds vedk. har jeg engang for alle opgivet håbet om at kunne give carte blanche, men jeg er tilfreds, sålænge jeg får beholde såpas helse, at jeg ikke føler mig aldeles kassabel som lærer. Jeg vil endog sige så meget som at jeg på katheteret ofte kan glemme mine legemlige skrøbeligheder og gå aldeles op i min gjerning. Først når jeg kommer ind i lærerværelset og mødes med de andre øjne, som fra visse hold der synes at ville sluge mig, ønsker jeg ofte, at jeg kunde komme bort fra det hele; men jeg tør jo ikke endnu berøve mig den evne, som min gage giver mig til at bringe en støtte der, hvor den trænges. Dog – jeg vil ikke længere plage eder og mig med sådanne jeremiader. Når jeg ovenfor betegnede efterretningerne fra eder som kun - idetheletaget - tilfredsstillende, sigter dette naturligvis til på det ene sted fru Hiorths beklagelige fald og deraf følgende legemsskade, og hos L. lilleguttens udslet, - under dog begge forhåbentlig af den beskaffenhed, at de ikke vil efterlade varigt men.

Med udelt interesse læste jeg naturligvis om Chrs og Es skøjte- og musikalske øvelser og deres deltagelse i det selskabelige liv; lidt mere af den slags gjør ikke ondt i ungdommen, og vilde i to bægge eder lidt mere derefter, vilke der vistnok være anledning dertil i Frstad for eder, der fornemlig som musici begge kan yde så væsentlige bidrag til underholdningen. Det er mig også kjært at læse, at Karen trives godt in the Far-West (Knud og Ludvig får afgjøre om effen skal være stor eller liden; jeg har på alle von skrevet den så midtimellem). Frimerkerne til Olaf var meget velkomne, om han end havde de fleste før, men han følte sig smiget, donatoris causa.

Det var dog kjedeligt, at også lille Alex. Ls skulde få sin andel af den plage, der har herjet så slemt i Hannas småflok, og jeg har som far erfaring nok til at skjønne, hvor plagsomt det er både for den lille selv og for forældrene; men som sagt, det gir sig forhåbentlig i marschen; om jeg end finder de nymodens surrings-theorier lidt rigorøse. Hans fremskridt i talekunsten kan jo veje lidt op ved sin interesse for forældrene. Har han tilbøjelighed til at læspe, så har vel faderen ikke fuld ret til at lægge arve-skylden udelukkende på sverdsiden; mig forekommer det at spindesiden kan være ligeså brødefuld i det stykke.
Jeg ser, Henny fremdeles har hænderne fulde at arbejde, - det er vel en trang hun sent vil blive af med. I glæder eder vel begge til at se den lille i buxebjørn, og det er ikke frit for, at også jeg gjerne skulde have stået i en krog og seet den forvandlede - bondedreng - (havde jeg nær skrevet). Hos Knud & Hanna er alt, ser jeg, gudskelov vel, og bliver vel end bedre, når korrektur-strævet er over. Hanna må ikke have gjort tilbageskridt i dygtighed når revisjons-arbejde kan betroes hende.

Siden jeg sidst skrev, har jeg intet - extra - oplevet, når det ikke skulde være det, at jeg forleden havde visit af sorenskr.fuldm. Hertzberg, søn af statsråden og ham meget lig i krop og tale.

Som fyldekalk sender jeg eder et expl. af en geburtsdags-sang, jeg sendte P.Dahl til den 28/1. Jeg beder eder imidlertid indstendig om ej at forråde mig som forfatter; i laget skal den have gjort stor lykke, og verten udbragte i varme lovord en skål for Ragnhild som formodet dikterinde; da hun dagen efter benegtede forfatterskabet, fik Hermanstorf skylden, om jeg endogså har hørt, at jeg har været på gisningens tapet. Den blev, afskrevet af Ellida, anonymt sendt Wolff til afskrivning, og han tog sig varmt af sagen.

Med kjærlige hilsener fra alle her.

Eders trofaste fader A.Brinchmann.



Petriaden eller den 28.januar 1889
-
Forerindring
-

1. Merk. Dette dikterverk er således indrettet, at det for tilfælde kan benyttes i 5 år, dog med den forandring, at i 1ste vers - Fem- og treti - i 1890 synges - sex og treti - i 1891 - syv og treti - i 1892 - ott’ og treti - og i 1893 - ni og treti. I 3die vers ombyttes - Magda - og - Valborg - efter omstændighederne med andre navne.

2. For sangerne -Pebersvend - i 1ste vers synges pianissimo. I sidste vers synges parenthesen afsides.


Mel. Dybt i skovens dunkle bolig.

Peter, Peter! Fem og treti!
Pas dig, pas dig, kjære ven,
at ej pian snart får ret i
dig at kalde - Pebersvend!
Peder fem og treti år!
Nej, hvor snart dog tiden går!

Nys du sov jo i kommoden,
gik til - Tynner efter ba’n,
nu er du journal for moden
over ganske Turkestan,
det går nok en tidlang, - men
tiden ændres, du med den!

Peter, Peter, pas dig kjære!
End er tid, o hør vort råb,
snart vort marked tom vil være
- så står du der uden håb:
Magda, Valborg strøg så fort,
retnu rives resten bort.

Konsul uden konsulinde!
Hvad vil Prince of Wales dog si,
når han med sin gemalinde
tar en trip sig herforbi?
Du kan dog ej som Per Snott
hilse dem på deres yacht!

Du har jo din Humlehave,
hus med alskens møbler i,
ansats til en formands-mave,
ridehest og bryggeri,
kunstmuseum, necessær,
kortsagt – et parti - du er!

Sig, hvi tøver du da længer?
Kjære Peter, svar os da!
Synes du ej tit, du trænger
til en ægtehalvdel, hva?
Endnu er for sent det ej,
når du bare svindter dig!

Dog – forstå os ret ’vi klage
ej af hensyn til os selv,
du er endog uden mage
os så kjær alligevel:
Hip, hip, hip (sæt i og skrål!)
Peter Fredrik Dahl, din skål! 		Brinchmann, Jacob Ludvig Hoffmann (I33)
 
12645 Molde, 5 marts 1889

Mine kjære børn!

Jeg har idag to kjære breve at takke for, Hannas af 20de, der indløb samme aften som jeg sendte mitt sidste, og Ludvigs af 24de bilagt med et indlæg fra Henny til Dødød. Heldigvis ser jeg ikke mere til den upasselighed, der holdt Hanna inde for en tid siden; du har jo igjen kunnet deltage i lidt selskabelighed og gjenoptage dine sangøvelser. Men likke Fali er da svær til at traktere på sin geburtsdag, om jeg end må tilstå, at menuen er lidt besynderlig komponeret; særlig tiltrak sig de to isdestillede puddinger (blod- og fiske-) min opmerksomhed. Imidlertid har jeg også merket mig dit (brevets) øvrige inhold, der jo gjennemgående var glædeligt..

Også Ludvigs bulletin lyder denne gang bedre; exemen har jo flere gange måttet retinere, om den end atter har taget et lidet opsving. Meddelelserne om dit forholdt til konsortiet læste jeg naturligvis med interesse; der er jo en ting deri, som er mig noget gåtefuld: var skolen rentebærende under de to Geers bestyrelse, hvi solgte da den ene G den? Og var den ikke rentebærende, hvi kjøbte da de 7 den? Et gode er det jo under enhver omstændighed, at kontrakten lader sig hæve, hvis den skulde vise sig altfor ufordelagtig, og at det ikke er den ene forment at træde ud, hvis han kan sikre sig en anden stilling. Det er sog ganske påfaldende, hvor få avancements der for tiden er i skole-etaten, - jeg taler ikke blot om de poster, der inddrages for ej atter at besættes, men der da sågodtsom ingen afgang at erstatte. Engang bliver der vel lidt mere luftning, når nu alle de rektorer mellem 60 og 70 aftræder, men det kan være endnu år og dag.

Hos R. & L. er sundhedstilstanden meget god; Ragnhild har det om dagen meget travelt som det mus. selskabs souffleuse i de 2 små stykker, de spilles – igår for selskabets medlemmer, iaften for betalende publikum - , og ved tillige at deltage som gammel zigeunerkvinde i et stort kor, samt ved at instruere sin datter Visse i den replik, hun som aktrice skal fremsige i - 5 år efter brylluppet. Replikken lyder - Mama, du skal ikke rejse - og blev ved generalprøven modtagen med publikums latter, som skuespillerinden besvarede med en ynkelig gråd. Igår holdt hun sig derimod tapper og vil forhåbentlig også iaften gjøre sine sager godt; hendes kostume er lyseblå.

Du Ludvig vilde, at jeg skulde have honoreret Odds forlovelsesannonce med et brev; sandelig tykkes det mig at være et for sterkt krav ligeoverfor de trykte visitkort. Lige for lige. Jeg skulde jo da, hvis der var retfærdighed på jord, have sendt også Hr Rosengr. & frk. Lühmuschlo(?) en epistel. I gamle dage lod de forlovede sig under desligeste omstændigheder nøje med at glæde sig indbyrdes uden at påbyrde periferister nogen brevskrivnings- ja sogar nogen visittkort-tvang. Med tiden bliver det vel mode at kvittere i avisen for de den indrykkelse bekjendtgjørelsers læsning.

Gina Krog siges idag at skulle passere sydover fra Xsund til Ålesund, for der at holde - foredrag - og så på søndag at returnere hid; uheldigvis har jeg ikke nogen sterk sympathi for denne min kusinedatters virksomhed.

Thorsdag havde jeg et slemt fald, der gik bedre end det så ud til; nede på bryggen skulde jeg stige op på en bænk for at modtage en favn ved opsat; ved at sætte foden (venstre) på bænken, der var isglat, gled jeg bagover og faldt med baghodet uden at kunne tage mig for ned i bryggen og slog mig således, at det endnu verker og tynger.
Søndag var her præmieskirend for gutter & piger i Bratlibakkene ve Tanner, foranstaltet af en kbmd. Petersen (Rostad), der udsatte en hel del præmier; Olaf & Assi deltog ej. Dødød gjorde 2 koldbøtter og vandt – nichts.

Kjærlige hilsener.
A.Brinchmann 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
12646 Molde, 5 marts 1889

Mine kjære børn!

Jeg har idag to kjære breve at takke for, Hannas af 20de, der indløb samme aften som jeg sendte mitt sidste, og Ludvigs af 24de bilagt med et indlæg fra Henny til Dødød. Heldigvis ser jeg ikke mere til den upasselighed, der holdt Hanna inde for en tid siden; du har jo igjen kunnet deltage i lidt selskabelighed og gjenoptage dine sangøvelser. Men likke Fali er da svær til at traktere på sin geburtsdag, om jeg end må tilstå, at menuen er lidt besynderlig komponeret; særlig tiltrak sig de to isdestillede puddinger (blod- og fiske-) min opmerksomhed. Imidlertid har jeg også merket mig dit (brevets) øvrige inhold, der jo gjennemgående var glædeligt..

Også Ludvigs bulletin lyder denne gang bedre; exemen har jo flere gange måttet retinere, om den end atter har taget et lidet opsving. Meddelelserne om dit forholdt til konsortiet læste jeg naturligvis med interesse; der er jo en ting deri, som er mig noget gåtefuld: var skolen rentebærende under de to Geers bestyrelse, hvi solgte da den ene G den? Og var den ikke rentebærende, hvi kjøbte da de 7 den? Et gode er det jo under enhver omstændighed, at kontrakten lader sig hæve, hvis den skulde vise sig altfor ufordelagtig, og at det ikke er den ene forment at træde ud, hvis han kan sikre sig en anden stilling. Det er sog ganske påfaldende, hvor få avancements der for tiden er i skole-etaten, - jeg taler ikke blot om de poster, der inddrages for ej atter at besættes, men der da sågodtsom ingen afgang at erstatte. Engang bliver der vel lidt mere luftning, når nu alle de rektorer mellem 60 og 70 aftræder, men det kan være endnu år og dag.

Hos R. & L. er sundhedstilstanden meget god; Ragnhild har det om dagen meget travelt som det mus. selskabs souffleuse i de 2 små stykker, de spilles – igår for selskabets medlemmer, iaften for betalende publikum - , og ved tillige at deltage som gammel zigeunerkvinde i et stort kor, samt ved at instruere sin datter Visse i den replik, hun som aktrice skal fremsige i - 5 år efter brylluppet. Replikken lyder - Mama, du skal ikke rejse - og blev ved generalprøven modtagen med publikums latter, som skuespillerinden besvarede med en ynkelig gråd. Igår holdt hun sig derimod tapper og vil forhåbentlig også iaften gjøre sine sager godt; hendes kostume er lyseblå.

Du Ludvig vilde, at jeg skulde have honoreret Odds forlovelsesannonce med et brev; sandelig tykkes det mig at være et for sterkt krav ligeoverfor de trykte visitkort. Lige for lige. Jeg skulde jo da, hvis der var retfærdighed på jord, have sendt også Hr Rosengr. & frk. Lühmuschlo(?) en epistel. I gamle dage lod de forlovede sig under desligeste omstændigheder nøje med at glæde sig indbyrdes uden at påbyrde periferister nogen brevskrivnings- ja sogar nogen visittkort-tvang. Med tiden bliver det vel mode at kvittere i avisen for de den indrykkelse bekjendtgjørelsers læsning.

Gina Krog siges idag at skulle passere sydover fra Xsund til Ålesund, for der at holde - foredrag - og så på søndag at returnere hid; uheldigvis har jeg ikke nogen sterk sympathi for denne min kusinedatters virksomhed.

Thorsdag havde jeg et slemt fald, der gik bedre end det så ud til; nede på bryggen skulde jeg stige op på en bænk for at modtage en favn ved opsat; ved at sætte foden (venstre) på bænken, der var isglat, gled jeg bagover og faldt med baghodet uden at kunne tage mig for ned i bryggen og slog mig således, at det endnu verker og tynger.
Søndag var her præmieskirend for gutter & piger i Bratlibakkene ve Tanner, foranstaltet af en kbmd. Petersen (Rostad), der udsatte en hel del præmier; Olaf & Assi deltog ej. Dødød gjorde 2 koldbøtter og vandt – nichts.

Kjærlige hilsener.
A.Brinchmann 		Brinchmann, Jacob Ludvig Hoffmann (I33)
 
12647 Molde, 5 marts 1889

Mine kjære børn!

Jeg har idag to kjære breve at takke for, Hannas af 20de, der indløb samme aften som jeg sendte mitt sidste, og Ludvigs af 24de bilagt med et indlæg fra Henny til Dødød. Heldigvis ser jeg ikke mere til den upasselighed, der holdt Hanna inde for en tid siden; du har jo igjen kunnet deltage i lidt selskabelighed og gjenoptage dine sangøvelser. Men likke Fali er da svær til at traktere på sin geburtsdag, om jeg end må tilstå, at menuen er lidt besynderlig komponeret; særlig tiltrak sig de to isdestillede puddinger (blod- og fiske-) min opmerksomhed. Imidlertid har jeg også merket mig dit (brevets) øvrige inhold, der jo gjennemgående var glædeligt..

Også Ludvigs bulletin lyder denne gang bedre; exemen har jo flere gange måttet retinere, om den end atter har taget et lidet opsving. Meddelelserne om dit forholdt til konsortiet læste jeg naturligvis med interesse; der er jo en ting deri, som er mig noget gåtefuld: var skolen rentebærende under de to Geers bestyrelse, hvi solgte da den ene G den? Og var den ikke rentebærende, hvi kjøbte da de 7 den? Et gode er det jo under enhver omstændighed, at kontrakten lader sig hæve, hvis den skulde vise sig altfor ufordelagtig, og at det ikke er den ene forment at træde ud, hvis han kan sikre sig en anden stilling. Det er sog ganske påfaldende, hvor få avancements der for tiden er i skole-etaten, - jeg taler ikke blot om de poster, der inddrages for ej atter at besættes, men der da sågodtsom ingen afgang at erstatte. Engang bliver der vel lidt mere luftning, når nu alle de rektorer mellem 60 og 70 aftræder, men det kan være endnu år og dag.

Hos R. & L. er sundhedstilstanden meget god; Ragnhild har det om dagen meget travelt som det mus. selskabs souffleuse i de 2 små stykker, de spilles – igår for selskabets medlemmer, iaften for betalende publikum - , og ved tillige at deltage som gammel zigeunerkvinde i et stort kor, samt ved at instruere sin datter Visse i den replik, hun som aktrice skal fremsige i - 5 år efter brylluppet. Replikken lyder - Mama, du skal ikke rejse - og blev ved generalprøven modtagen med publikums latter, som skuespillerinden besvarede med en ynkelig gråd. Igår holdt hun sig derimod tapper og vil forhåbentlig også iaften gjøre sine sager godt; hendes kostume er lyseblå.

Du Ludvig vilde, at jeg skulde have honoreret Odds forlovelsesannonce med et brev; sandelig tykkes det mig at være et for sterkt krav ligeoverfor de trykte visitkort. Lige for lige. Jeg skulde jo da, hvis der var retfærdighed på jord, have sendt også Hr Rosengr. & frk. Lühmuschlo(?) en epistel. I gamle dage lod de forlovede sig under desligeste omstændigheder nøje med at glæde sig indbyrdes uden at påbyrde periferister nogen brevskrivnings- ja sogar nogen visittkort-tvang. Med tiden bliver det vel mode at kvittere i avisen for de den indrykkelse bekjendtgjørelsers læsning.

Gina Krog siges idag at skulle passere sydover fra Xsund til Ålesund, for der at holde - foredrag - og så på søndag at returnere hid; uheldigvis har jeg ikke nogen sterk sympathi for denne min kusinedatters virksomhed.

Thorsdag havde jeg et slemt fald, der gik bedre end det så ud til; nede på bryggen skulde jeg stige op på en bænk for at modtage en favn ved opsat; ved at sætte foden (venstre) på bænken, der var isglat, gled jeg bagover og faldt med baghodet uden at kunne tage mig for ned i bryggen og slog mig således, at det endnu verker og tynger.
Søndag var her præmieskirend for gutter & piger i Bratlibakkene ve Tanner, foranstaltet af en kbmd. Petersen (Rostad), der udsatte en hel del præmier; Olaf & Assi deltog ej. Dødød gjorde 2 koldbøtter og vandt – nichts.

Kjærlige hilsener.
A.Brinchmann 		Brinchmann, Ragnhild "Brinchmann-Hansen" (I393)
 
12648 Molde, 5 nov. 88

Mine kjære børn!

Den sidste ugens breve, begge af 28/10, var desværre af mindre glædeligt indhold, Christophers, forsåvidt det meldte hans sygdom, der endnu ikke var hævet vet brevets afslutning, og Ludvigs, forsåvidt det beretter dels om lille Alexanders forkjølelse og dels om den økonomiske misère ved hans skole og dennes indflydelse på Ls egne financer. Hos Brekkes var jo derimod - alt vel - og endog så vel, at de har kunnet holde et stort dundrende selskab. Dette må dog vel kunne tydes derhen, at Knuds pleurit nu er abgestanden. Også Chrs halseonde og den lille fyrens forkjølelse vil jeg håbe nu forsvunden. Ls bekymringer med hensyn til truet nedsættelse i gagen er vel derimod ikke så snart bortvejrede.

Ragnhild, Louise og Karl læste hans brev her iforgårs, da de var her til aftens, og fremstillingen af også de private skolers tilbagegang bidrog vel til end mere at forringe de forhåbninger, Karl kan gjøre sig om sin nærmeste fremtids skjæbne; Ragnhild foreslog, at han skulde søge en organistpost i Amerika, mødte da hos Louise den indvending, at han ikke kan spille orgel.

Ja, det ser fleut ud i skoleétaten nutildags, denne état, der for ikke så ret mange år tilbage må siges at være bleven særdeles begunstiget. Hertil er nu fra deptmt. kommen antydning om også middelskolens nedlæggelse eller in subsidium forbindelse med almueskolen; en herom æsket udtalelse fra forstanderskabet blev i fredagsmøde formet derhen, at man ikke kunde give nogen udtalelse, førend der forelå en plan, men at man på forhånd måtte ytre, at hensiktsmæssigheden af det sidste alternativ ansåes meget tvivlsom.
I forbindelse dermed var rettet en forespørgsel til de 3 kongelige embedsmænd blendt lærerpersonalet, om de var villige til for tilfælde at modtage ligelønnet ansættelse andetsteds. Owren og jeg underskrev enslydende sådan erklæring: Under de forhåndenværende omstændigheder ønsker vi ikke at ombytte vor stilling med nogen anden. Dietrichson, som mente det samme, kunde naturligvis ikke benytte denne ordlyd, men skrev: Jeg ønsker fremdeles at komme sydover, men vil først vide, hvor og hvilken ansættelse der bydes. Han kan nu aldrig slutte sig til de andre læreres redaktionsformer, men må altid have noget for sig extra, han er jo i egne tanker ikke nogen almindelig dødelig, og dog har han måske ingensteds mindre dyglighed end i stilistik. Han er nu så gram i hug over en korrespondance i Aftenposten herfra om valgmandsvalget her. Han sigter Wolff og N.Leth for forfatterskabet; jeg ved ikke, hvem der har skrevet beretningen, men den er utvivlsomt mere træffende end skarp.

Ragnhild, der havde fået brev fra Erika om Karens påtænkte Amerikafærd, havde glemt at underrette mig derom, hvorfor Chrs leilighedsvise berørelse deraf kom mig ganske uventet. Hun er vel nu i November mørket på det vildene hav. Gud være med hende og rejsefællerne!

Igår mellem 6-7 eftermdg. havde vi en ildløs, der fortærede en væsentlig del af Ole Bjørsets bag Ejlert Lund og ved siden af Løviks beliggende hus, omgivet af mange småhuse, der dog takket være Karls ihærdige pumpning ved sprøjte no 3 reddedes.

Onkel Spolert døde for 3-4 dage siden. Leth rejser inat til Krnia, ellers intet nyt. Hos R. & L. er alt vel, jeg ved det gamle. Hils onkel Fredrik & Annette samt Hiorths og modtager, børn og børnebørn, mine kjærligste hilsener. Visse spiste her iaften istdf. Olaf, der havde tandpine.
Eders A.Brinchmann

Brarch og Halvor hilser, her iaften. Håber alt vel hos eder. Venlig hilsen, alt vel hos Ludv’s og Brekkes. 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
12649 Molde, 5 nov. 88

Mine kjære børn!

Den sidste ugens breve, begge af 28/10, var desværre af mindre glædeligt indhold, Christophers, forsåvidt det meldte hans sygdom, der endnu ikke var hævet vet brevets afslutning, og Ludvigs, forsåvidt det beretter dels om lille Alexanders forkjølelse og dels om den økonomiske misère ved hans skole og dennes indflydelse på Ls egne financer. Hos Brekkes var jo derimod - alt vel - og endog så vel, at de har kunnet holde et stort dundrende selskab. Dette må dog vel kunne tydes derhen, at Knuds pleurit nu er abgestanden. Også Chrs halseonde og den lille fyrens forkjølelse vil jeg håbe nu forsvunden. Ls bekymringer med hensyn til truet nedsættelse i gagen er vel derimod ikke så snart bortvejrede.

Ragnhild, Louise og Karl læste hans brev her iforgårs, da de var her til aftens, og fremstillingen af også de private skolers tilbagegang bidrog vel til end mere at forringe de forhåbninger, Karl kan gjøre sig om sin nærmeste fremtids skjæbne; Ragnhild foreslog, at han skulde søge en organistpost i Amerika, mødte da hos Louise den indvending, at han ikke kan spille orgel.

Ja, det ser fleut ud i skoleétaten nutildags, denne état, der for ikke så ret mange år tilbage må siges at være bleven særdeles begunstiget. Hertil er nu fra deptmt. kommen antydning om også middelskolens nedlæggelse eller in subsidium forbindelse med almueskolen; en herom æsket udtalelse fra forstanderskabet blev i fredagsmøde formet derhen, at man ikke kunde give nogen udtalelse, førend der forelå en plan, men at man på forhånd måtte ytre, at hensiktsmæssigheden af det sidste alternativ ansåes meget tvivlsom.
I forbindelse dermed var rettet en forespørgsel til de 3 kongelige embedsmænd blendt lærerpersonalet, om de var villige til for tilfælde at modtage ligelønnet ansættelse andetsteds. Owren og jeg underskrev enslydende sådan erklæring: Under de forhåndenværende omstændigheder ønsker vi ikke at ombytte vor stilling med nogen anden. Dietrichson, som mente det samme, kunde naturligvis ikke benytte denne ordlyd, men skrev: Jeg ønsker fremdeles at komme sydover, men vil først vide, hvor og hvilken ansættelse der bydes. Han kan nu aldrig slutte sig til de andre læreres redaktionsformer, men må altid have noget for sig extra, han er jo i egne tanker ikke nogen almindelig dødelig, og dog har han måske ingensteds mindre dyglighed end i stilistik. Han er nu så gram i hug over en korrespondance i Aftenposten herfra om valgmandsvalget her. Han sigter Wolff og N.Leth for forfatterskabet; jeg ved ikke, hvem der har skrevet beretningen, men den er utvivlsomt mere træffende end skarp.

Ragnhild, der havde fået brev fra Erika om Karens påtænkte Amerikafærd, havde glemt at underrette mig derom, hvorfor Chrs leilighedsvise berørelse deraf kom mig ganske uventet. Hun er vel nu i November mørket på det vildene hav. Gud være med hende og rejsefællerne!

Igår mellem 6-7 eftermdg. havde vi en ildløs, der fortærede en væsentlig del af Ole Bjørsets bag Ejlert Lund og ved siden af Løviks beliggende hus, omgivet af mange småhuse, der dog takket være Karls ihærdige pumpning ved sprøjte no 3 reddedes.

Onkel Spolert døde for 3-4 dage siden. Leth rejser inat til Krnia, ellers intet nyt. Hos R. & L. er alt vel, jeg ved det gamle. Hils onkel Fredrik & Annette samt Hiorths og modtager, børn og børnebørn, mine kjærligste hilsener. Visse spiste her iaften istdf. Olaf, der havde tandpine.
Eders A.Brinchmann

Brarch og Halvor hilser, her iaften. Håber alt vel hos eder. Venlig hilsen, alt vel hos Ludv’s og Brekkes. 		Family: Christopher Bernhoft Brinchmann / Erika Wilhelmine Hiorth, "Brinchmann" (F21)
 
12650 Molde, 5 nov. 88

Mine kjære børn!

Den sidste ugens breve, begge af 28/10, var desværre af mindre glædeligt indhold, Christophers, forsåvidt det meldte hans sygdom, der endnu ikke var hævet vet brevets afslutning, og Ludvigs, forsåvidt det beretter dels om lille Alexanders forkjølelse og dels om den økonomiske misère ved hans skole og dennes indflydelse på Ls egne financer. Hos Brekkes var jo derimod - alt vel - og endog så vel, at de har kunnet holde et stort dundrende selskab. Dette må dog vel kunne tydes derhen, at Knuds pleurit nu er abgestanden. Også Chrs halseonde og den lille fyrens forkjølelse vil jeg håbe nu forsvunden. Ls bekymringer med hensyn til truet nedsættelse i gagen er vel derimod ikke så snart bortvejrede.

Ragnhild, Louise og Karl læste hans brev her iforgårs, da de var her til aftens, og fremstillingen af også de private skolers tilbagegang bidrog vel til end mere at forringe de forhåbninger, Karl kan gjøre sig om sin nærmeste fremtids skjæbne; Ragnhild foreslog, at han skulde søge en organistpost i Amerika, mødte da hos Louise den indvending, at han ikke kan spille orgel.

Ja, det ser fleut ud i skoleétaten nutildags, denne état, der for ikke så ret mange år tilbage må siges at være bleven særdeles begunstiget. Hertil er nu fra deptmt. kommen antydning om også middelskolens nedlæggelse eller in subsidium forbindelse med almueskolen; en herom æsket udtalelse fra forstanderskabet blev i fredagsmøde formet derhen, at man ikke kunde give nogen udtalelse, førend der forelå en plan, men at man på forhånd måtte ytre, at hensiktsmæssigheden af det sidste alternativ ansåes meget tvivlsom.
I forbindelse dermed var rettet en forespørgsel til de 3 kongelige embedsmænd blendt lærerpersonalet, om de var villige til for tilfælde at modtage ligelønnet ansættelse andetsteds. Owren og jeg underskrev enslydende sådan erklæring: Under de forhåndenværende omstændigheder ønsker vi ikke at ombytte vor stilling med nogen anden. Dietrichson, som mente det samme, kunde naturligvis ikke benytte denne ordlyd, men skrev: Jeg ønsker fremdeles at komme sydover, men vil først vide, hvor og hvilken ansættelse der bydes. Han kan nu aldrig slutte sig til de andre læreres redaktionsformer, men må altid have noget for sig extra, han er jo i egne tanker ikke nogen almindelig dødelig, og dog har han måske ingensteds mindre dyglighed end i stilistik. Han er nu så gram i hug over en korrespondance i Aftenposten herfra om valgmandsvalget her. Han sigter Wolff og N.Leth for forfatterskabet; jeg ved ikke, hvem der har skrevet beretningen, men den er utvivlsomt mere træffende end skarp.

Ragnhild, der havde fået brev fra Erika om Karens påtænkte Amerikafærd, havde glemt at underrette mig derom, hvorfor Chrs leilighedsvise berørelse deraf kom mig ganske uventet. Hun er vel nu i November mørket på det vildene hav. Gud være med hende og rejsefællerne!

Igår mellem 6-7 eftermdg. havde vi en ildløs, der fortærede en væsentlig del af Ole Bjørsets bag Ejlert Lund og ved siden af Løviks beliggende hus, omgivet af mange småhuse, der dog takket være Karls ihærdige pumpning ved sprøjte no 3 reddedes.

Onkel Spolert døde for 3-4 dage siden. Leth rejser inat til Krnia, ellers intet nyt. Hos R. & L. er alt vel, jeg ved det gamle. Hils onkel Fredrik & Annette samt Hiorths og modtager, børn og børnebørn, mine kjærligste hilsener. Visse spiste her iaften istdf. Olaf, der havde tandpine.
Eders A.Brinchmann

Brarch og Halvor hilser, her iaften. Håber alt vel hos eder. Venlig hilsen, alt vel hos Ludv’s og Brekkes. 		Brinchmann, Jacob Ludvig Hoffmann (I33)
 

      «Prev «1 ... 249 250 251 252 253 254 255 256 257 ... 333» Next»

This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0, written by Darrin Lythgoe © 2001-2024.

Maintained by Tor Kristian Zinow.