Zinow Genealogy Website

The history of the Norwegian Zinow family, and their connected families of Lorentzen, Hugaas, Schøyen, Møller, Skrogstad, Høyem, Reitan, Brinchmann, Sværen, Harbo, Bernhoft, Hiorth, Linge, Tjomsaas, Cudrio, Borlaug, Husabø, Børsheim, Coucheron, Irgens etc. ...and for our beautiful long-haired dachshund; Tina

Home Search Login  
Share Print Bookmark

Notes


Matches 12,651 to 12,700 of 16,600

      «Prev «1 ... 250 251 252 253 254 255 256 257 258 ... 332» Next»

 #   Notes   Linked to 
12651 Molde, 5. september 1889.

Kjære Erika og Christopher!

Af mit inderste hjerte ønsker jeg eder til lykke med lille Maesa. Der ser du nu lille mama, at det blev, som vi allerede i gamle dage ved kakkelovnen i spisestuen saa det i sanden, og det glæder mor Hansens gamle hjerte, at - Maesa - has vist sig hendes tillid værdig og ikke blev til en liden fyr.
Ja – et spøg, et andet alvor, hvor deiligt det er at vide det er overstaaet og vel overstaaet, hvor inderlig jeg tager del i eders lykke og fornøielse over hvert lidet fremskridt den lille gjør. Og dem ser man da strax fra første stund, det varer jo ikke mange dage før de vender øinene efter som man bevæger fingrene foran dem o.s.v.; bare de gnider sine små øine med haandbagen eller gjæsper saadan paa skjeve spiller de en hel liden komedie.
Gid jeg kunde tittet indom og seet of stelt med den lille, ja jeg haaber nu det ikke varer saa længe til hun aflægger os et besøg, at jeg ikke kan faa dandset en - Ola fola - med hende. Det var saa pudsigt, den morgen Maesa kom sad mine smaapiger netop og talte om smaabarn og det var et eller andet som VIsse foreslog at arbeide eller gjemme til tante Erikas lille barn. Ja men hun har da intet barn endnu sagde jeg, - har hun ikke endda - spurgte Visse i største forundring medens M.J. med gammelklog mine svarede: Ja men saa er jeg nu sikker paa at hun faar et rigtig snart, hvortil jeg jo ikke kunde svare andet end at jeg troede og haabede det. Da hun saa om formiddagen kom fra skolen og hørte om begivenheden sagde hun strax: Ja der kan du nu høre da mama at jeg sagde sandt. Visse undrede om hun var kommet med jernbane eller med dampskib, og er undselig stolt af hende alt paa afstand. Det er nu som vi vare medeiere i hende da ser du, hun er jo Visses gode bekjendt naturligvis.

Nu maa du være rigtig fornuftig da du lille mama, staa nu ikke fortidlig op, og spis ikke for stærke mater i førstningen, tro en gammel erfaren mor Hansen, man faar det igjen, det siger nu jeg, trods det er moderne at proppe sig med stærk kost, store maver og andre ulemper kommer efter.
Idag fik vi Chr’s brev, stakkels lille pige, du fik nok føle hvad det betyder at blive mama, aa hvor ondt jeg havde af dig. Men nu er du dobbelt glad er du ikke? Visse kom netop ind nu og spurgte om jeg skrev til eder, - aa kjære hils den lille pigen fra mig og tante Erika og onkel Christopher.

Her hos os er det fælt om dagen alleslags arbeidere rumsterer og larmer og søler, saa her ser ud, jeg ved ikke som hvad, men jeg bare glæder mig til det blir færdigt, da blir her vist svært koseligt. Til vinteren skal jeg have to herrer ovenpaa, samt frk. Dahl, dessuden maaske en fjerde til middag. Nu maa jeg ud for at stoppe pølser derfor lev vel begge og vær hjertelig hilset fra eders

Ragnhild 		Brinchmann, Ragnhild "Brinchmann-Hansen" (I393)
 
12652 Molde, 5. september 1889.

Kjære Erika og Christopher!

Af mit inderste hjerte ønsker jeg eder til lykke med lille Maesa. Der ser du nu lille mama, at det blev, som vi allerede i gamle dage ved kakkelovnen i spisestuen saa det i sanden, og det glæder mor Hansens gamle hjerte, at - Maesa - has vist sig hendes tillid værdig og ikke blev til en liden fyr.
Ja – et spøg, et andet alvor, hvor deiligt det er at vide det er overstaaet og vel overstaaet, hvor inderlig jeg tager del i eders lykke og fornøielse over hvert lidet fremskridt den lille gjør. Og dem ser man da strax fra første stund, det varer jo ikke mange dage før de vender øinene efter som man bevæger fingrene foran dem o.s.v.; bare de gnider sine små øine med haandbagen eller gjæsper saadan paa skjeve spiller de en hel liden komedie.
Gid jeg kunde tittet indom og seet of stelt med den lille, ja jeg haaber nu det ikke varer saa længe til hun aflægger os et besøg, at jeg ikke kan faa dandset en - Ola fola - med hende. Det var saa pudsigt, den morgen Maesa kom sad mine smaapiger netop og talte om smaabarn og det var et eller andet som VIsse foreslog at arbeide eller gjemme til tante Erikas lille barn. Ja men hun har da intet barn endnu sagde jeg, - har hun ikke endda - spurgte Visse i største forundring medens M.J. med gammelklog mine svarede: Ja men saa er jeg nu sikker paa at hun faar et rigtig snart, hvortil jeg jo ikke kunde svare andet end at jeg troede og haabede det. Da hun saa om formiddagen kom fra skolen og hørte om begivenheden sagde hun strax: Ja der kan du nu høre da mama at jeg sagde sandt. Visse undrede om hun var kommet med jernbane eller med dampskib, og er undselig stolt af hende alt paa afstand. Det er nu som vi vare medeiere i hende da ser du, hun er jo Visses gode bekjendt naturligvis.

Nu maa du være rigtig fornuftig da du lille mama, staa nu ikke fortidlig op, og spis ikke for stærke mater i førstningen, tro en gammel erfaren mor Hansen, man faar det igjen, det siger nu jeg, trods det er moderne at proppe sig med stærk kost, store maver og andre ulemper kommer efter.
Idag fik vi Chr’s brev, stakkels lille pige, du fik nok føle hvad det betyder at blive mama, aa hvor ondt jeg havde af dig. Men nu er du dobbelt glad er du ikke? Visse kom netop ind nu og spurgte om jeg skrev til eder, - aa kjære hils den lille pigen fra mig og tante Erika og onkel Christopher.

Her hos os er det fælt om dagen alleslags arbeidere rumsterer og larmer og søler, saa her ser ud, jeg ved ikke som hvad, men jeg bare glæder mig til det blir færdigt, da blir her vist svært koseligt. Til vinteren skal jeg have to herrer ovenpaa, samt frk. Dahl, dessuden maaske en fjerde til middag. Nu maa jeg ud for at stoppe pølser derfor lev vel begge og vær hjertelig hilset fra eders

Ragnhild 		Family: Christopher Bernhoft Brinchmann / Erika Wilhelmine Hiorth, "Brinchmann" (F21)
 
12653 Molde, 6 dec. 89.

Mine kjære børn!

Min hjærteligste tak for Ludvigs og Hennys breve af 27de f.m., så meget kjærkomnere som de bringer bud om lille Alexanders helbredelse efter den sidste forkjølelse. Iforgårs blev jeg af fru Leth på gaden tilspurgt, om jeg nylig havde hørt noget fra eder, og kunde da fortælle hvad jeg vidste, noget der synlig glædede hende, uagtet hun jo indrømmede, at hun selv havde havt direkte brev med de samme tidender. Også hos Leths havde der været nogen ængstelse, hvilket havde foranlediget Leth til at skrive og forespørge sig – tillige om Hennys befindende.
Her er sundhedstilstanden som ifølge sidste bulletin, lidt småbarnulemper både hos R. & L., dog ikke værre end at alle Rs fire igår eftermdg. pr. kjælke transporterede ud til Louise Assis geburtsdagskringle og et spand chokolade, der skulde fortæres i selskab med Helga & Trygve, der endnu for sikkerheds skyld holder inde, forøvrigt ikke syge; lille Visse er mest forkjølet og har skarp hoste, men er dog ude hver dag.

Idag er Schistads svigermoder, madam Lind, stedt til jorden; imorgen er der begravelse på Årø, hvor anriga Lars’s gamle (80 år) far nylig er død efter 6 dages lungebetændelse.
Når jeg nu hertil føjer, at ordfører Dietrichson, eskorteret af magistrat & Spolert, i tirsdags holdt en mathematisk nøjagtig opmåling af samtlige rum i rektors bekvemmelighed – i den hensigt at kunne besvare spørgsmålet, om hvorvidt denne er skikket for almueskole, ved jeg intet videre at skrive om; i mangel af andet får jeg da berette, at Ragnhild er slik i selskabsvind, at hun sjælden er hjemme en aften; foranledningen er som oftest firmaet Dundas & Eggeling, der igåraftes blev fejret med et dundrende lag på apotheket, hvorfra R. idag viste mig som hjembragte gnavtropæer en bedekrukke og et andet stykke legetøj; der da kom vel tilpas for Visse, som netop idag blev holdt hjemme fra skolen.
Af geburtsdagspresenter fik Assi (10 år igår) foruden den traditionelle 5krone fra mig endvidere 1/2 mysost og en tysk læsebog, af moderen en opfiffet skindlue, af sødskende diverse småtterier, deriblandt kringlen, af frk. Dahl kulørte blyanter, af tante Louise 1.00, af fru Beichmann et barne-spillekort o.s.v. alt foruden det af R. bekostede hos L. holdte gjæstebud, hvori Eyvind Owren var den eneste - fremmede. Han har nu alt indfundet sig til den daglige souper hos mig, selvfølgelig medbringende kortene og blyanterne samt læsebogen, som bedstefar skal lægge - papir - på.

Deptmt. vil nu her inddrage både Karls & Fladmarks post – mod forstanderskabets prioritet for den sidstes vedk. Karl kan nok ikke reddes, medmindre de forbarmer sig over ham på en anden måde inde i deptmt.

Vejret var for en uges tid siden noget stormende, men har siden igjen antaget sit forrige stille væsen med middelmådig kulde, skyfri himmel og vinterføre på lidt sne, der har fremlokket alle kjælker og sleder. I Industrigaden har vel også småan fået vinterekipagerne frem? Lillegut & Therese er vel endnu for diminutive tor den sport.
Veden, hvoraf adskillig tilførsel, holder sig fremdeles dyr, 6.50 pr. gammel favn. Jeg har nylig forsynet R. med 9 favne; der går meget af den vare derborte nu, efterat de logerende kom.

Læste i Aftenpostens - Fædrelandssang - à la B.B. (efter Krydseren)? Den gik på - Jæg! Kjærligste hilsener og ønske om alt godt!

Eders trofaste fader A.Brinchmann 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
12654 Molde, 6 dec. 89.

Mine kjære børn!

Min hjærteligste tak for Ludvigs og Hennys breve af 27de f.m., så meget kjærkomnere som de bringer bud om lille Alexanders helbredelse efter den sidste forkjølelse. Iforgårs blev jeg af fru Leth på gaden tilspurgt, om jeg nylig havde hørt noget fra eder, og kunde da fortælle hvad jeg vidste, noget der synlig glædede hende, uagtet hun jo indrømmede, at hun selv havde havt direkte brev med de samme tidender. Også hos Leths havde der været nogen ængstelse, hvilket havde foranlediget Leth til at skrive og forespørge sig – tillige om Hennys befindende.
Her er sundhedstilstanden som ifølge sidste bulletin, lidt småbarnulemper både hos R. & L., dog ikke værre end at alle Rs fire igår eftermdg. pr. kjælke transporterede ud til Louise Assis geburtsdagskringle og et spand chokolade, der skulde fortæres i selskab med Helga & Trygve, der endnu for sikkerheds skyld holder inde, forøvrigt ikke syge; lille Visse er mest forkjølet og har skarp hoste, men er dog ude hver dag.

Idag er Schistads svigermoder, madam Lind, stedt til jorden; imorgen er der begravelse på Årø, hvor anriga Lars’s gamle (80 år) far nylig er død efter 6 dages lungebetændelse.
Når jeg nu hertil føjer, at ordfører Dietrichson, eskorteret af magistrat & Spolert, i tirsdags holdt en mathematisk nøjagtig opmåling af samtlige rum i rektors bekvemmelighed – i den hensigt at kunne besvare spørgsmålet, om hvorvidt denne er skikket for almueskole, ved jeg intet videre at skrive om; i mangel af andet får jeg da berette, at Ragnhild er slik i selskabsvind, at hun sjælden er hjemme en aften; foranledningen er som oftest firmaet Dundas & Eggeling, der igåraftes blev fejret med et dundrende lag på apotheket, hvorfra R. idag viste mig som hjembragte gnavtropæer en bedekrukke og et andet stykke legetøj; der da kom vel tilpas for Visse, som netop idag blev holdt hjemme fra skolen.
Af geburtsdagspresenter fik Assi (10 år igår) foruden den traditionelle 5krone fra mig endvidere 1/2 mysost og en tysk læsebog, af moderen en opfiffet skindlue, af sødskende diverse småtterier, deriblandt kringlen, af frk. Dahl kulørte blyanter, af tante Louise 1.00, af fru Beichmann et barne-spillekort o.s.v. alt foruden det af R. bekostede hos L. holdte gjæstebud, hvori Eyvind Owren var den eneste - fremmede. Han har nu alt indfundet sig til den daglige souper hos mig, selvfølgelig medbringende kortene og blyanterne samt læsebogen, som bedstefar skal lægge - papir - på.

Deptmt. vil nu her inddrage både Karls & Fladmarks post – mod forstanderskabets prioritet for den sidstes vedk. Karl kan nok ikke reddes, medmindre de forbarmer sig over ham på en anden måde inde i deptmt.

Vejret var for en uges tid siden noget stormende, men har siden igjen antaget sit forrige stille væsen med middelmådig kulde, skyfri himmel og vinterføre på lidt sne, der har fremlokket alle kjælker og sleder. I Industrigaden har vel også småan fået vinterekipagerne frem? Lillegut & Therese er vel endnu for diminutive tor den sport.
Veden, hvoraf adskillig tilførsel, holder sig fremdeles dyr, 6.50 pr. gammel favn. Jeg har nylig forsynet R. med 9 favne; der går meget af den vare derborte nu, efterat de logerende kom.

Læste i Aftenpostens - Fædrelandssang - à la B.B. (efter Krydseren)? Den gik på - Jæg! Kjærligste hilsener og ønske om alt godt!

Eders trofaste fader A.Brinchmann 		Brinchmann, Jacob Ludvig Hoffmann (I33)
 
12655 Molde, 6 dec. 89.

Mine kjære børn!

Min hjærteligste tak for Ludvigs og Hennys breve af 27de f.m., så meget kjærkomnere som de bringer bud om lille Alexanders helbredelse efter den sidste forkjølelse. Iforgårs blev jeg af fru Leth på gaden tilspurgt, om jeg nylig havde hørt noget fra eder, og kunde da fortælle hvad jeg vidste, noget der synlig glædede hende, uagtet hun jo indrømmede, at hun selv havde havt direkte brev med de samme tidender. Også hos Leths havde der været nogen ængstelse, hvilket havde foranlediget Leth til at skrive og forespørge sig – tillige om Hennys befindende.
Her er sundhedstilstanden som ifølge sidste bulletin, lidt småbarnulemper både hos R. & L., dog ikke værre end at alle Rs fire igår eftermdg. pr. kjælke transporterede ud til Louise Assis geburtsdagskringle og et spand chokolade, der skulde fortæres i selskab med Helga & Trygve, der endnu for sikkerheds skyld holder inde, forøvrigt ikke syge; lille Visse er mest forkjølet og har skarp hoste, men er dog ude hver dag.

Idag er Schistads svigermoder, madam Lind, stedt til jorden; imorgen er der begravelse på Årø, hvor anriga Lars’s gamle (80 år) far nylig er død efter 6 dages lungebetændelse.
Når jeg nu hertil føjer, at ordfører Dietrichson, eskorteret af magistrat & Spolert, i tirsdags holdt en mathematisk nøjagtig opmåling af samtlige rum i rektors bekvemmelighed – i den hensigt at kunne besvare spørgsmålet, om hvorvidt denne er skikket for almueskole, ved jeg intet videre at skrive om; i mangel af andet får jeg da berette, at Ragnhild er slik i selskabsvind, at hun sjælden er hjemme en aften; foranledningen er som oftest firmaet Dundas & Eggeling, der igåraftes blev fejret med et dundrende lag på apotheket, hvorfra R. idag viste mig som hjembragte gnavtropæer en bedekrukke og et andet stykke legetøj; der da kom vel tilpas for Visse, som netop idag blev holdt hjemme fra skolen.
Af geburtsdagspresenter fik Assi (10 år igår) foruden den traditionelle 5krone fra mig endvidere 1/2 mysost og en tysk læsebog, af moderen en opfiffet skindlue, af sødskende diverse småtterier, deriblandt kringlen, af frk. Dahl kulørte blyanter, af tante Louise 1.00, af fru Beichmann et barne-spillekort o.s.v. alt foruden det af R. bekostede hos L. holdte gjæstebud, hvori Eyvind Owren var den eneste - fremmede. Han har nu alt indfundet sig til den daglige souper hos mig, selvfølgelig medbringende kortene og blyanterne samt læsebogen, som bedstefar skal lægge - papir - på.

Deptmt. vil nu her inddrage både Karls & Fladmarks post – mod forstanderskabets prioritet for den sidstes vedk. Karl kan nok ikke reddes, medmindre de forbarmer sig over ham på en anden måde inde i deptmt.

Vejret var for en uges tid siden noget stormende, men har siden igjen antaget sit forrige stille væsen med middelmådig kulde, skyfri himmel og vinterføre på lidt sne, der har fremlokket alle kjælker og sleder. I Industrigaden har vel også småan fået vinterekipagerne frem? Lillegut & Therese er vel endnu for diminutive tor den sport.
Veden, hvoraf adskillig tilførsel, holder sig fremdeles dyr, 6.50 pr. gammel favn. Jeg har nylig forsynet R. med 9 favne; der går meget af den vare derborte nu, efterat de logerende kom.

Læste i Aftenpostens - Fædrelandssang - à la B.B. (efter Krydseren)? Den gik på - Jæg! Kjærligste hilsener og ønske om alt godt!

Eders trofaste fader A.Brinchmann 		Brinchmann, Ragnhild "Brinchmann-Hansen" (I393)
 
12656 Molde, 6 dec. 89.

Mine kjære børn!

Min hjærteligste tak for Ludvigs og Hennys breve af 27de f.m., så meget kjærkomnere som de bringer bud om lille Alexanders helbredelse efter den sidste forkjølelse. Iforgårs blev jeg af fru Leth på gaden tilspurgt, om jeg nylig havde hørt noget fra eder, og kunde da fortælle hvad jeg vidste, noget der synlig glædede hende, uagtet hun jo indrømmede, at hun selv havde havt direkte brev med de samme tidender. Også hos Leths havde der været nogen ængstelse, hvilket havde foranlediget Leth til at skrive og forespørge sig – tillige om Hennys befindende.
Her er sundhedstilstanden som ifølge sidste bulletin, lidt småbarnulemper både hos R. & L., dog ikke værre end at alle Rs fire igår eftermdg. pr. kjælke transporterede ud til Louise Assis geburtsdagskringle og et spand chokolade, der skulde fortæres i selskab med Helga & Trygve, der endnu for sikkerheds skyld holder inde, forøvrigt ikke syge; lille Visse er mest forkjølet og har skarp hoste, men er dog ude hver dag.

Idag er Schistads svigermoder, madam Lind, stedt til jorden; imorgen er der begravelse på Årø, hvor anriga Lars’s gamle (80 år) far nylig er død efter 6 dages lungebetændelse.
Når jeg nu hertil føjer, at ordfører Dietrichson, eskorteret af magistrat & Spolert, i tirsdags holdt en mathematisk nøjagtig opmåling af samtlige rum i rektors bekvemmelighed – i den hensigt at kunne besvare spørgsmålet, om hvorvidt denne er skikket for almueskole, ved jeg intet videre at skrive om; i mangel af andet får jeg da berette, at Ragnhild er slik i selskabsvind, at hun sjælden er hjemme en aften; foranledningen er som oftest firmaet Dundas & Eggeling, der igåraftes blev fejret med et dundrende lag på apotheket, hvorfra R. idag viste mig som hjembragte gnavtropæer en bedekrukke og et andet stykke legetøj; der da kom vel tilpas for Visse, som netop idag blev holdt hjemme fra skolen.
Af geburtsdagspresenter fik Assi (10 år igår) foruden den traditionelle 5krone fra mig endvidere 1/2 mysost og en tysk læsebog, af moderen en opfiffet skindlue, af sødskende diverse småtterier, deriblandt kringlen, af frk. Dahl kulørte blyanter, af tante Louise 1.00, af fru Beichmann et barne-spillekort o.s.v. alt foruden det af R. bekostede hos L. holdte gjæstebud, hvori Eyvind Owren var den eneste - fremmede. Han har nu alt indfundet sig til den daglige souper hos mig, selvfølgelig medbringende kortene og blyanterne samt læsebogen, som bedstefar skal lægge - papir - på.

Deptmt. vil nu her inddrage både Karls & Fladmarks post – mod forstanderskabets prioritet for den sidstes vedk. Karl kan nok ikke reddes, medmindre de forbarmer sig over ham på en anden måde inde i deptmt.

Vejret var for en uges tid siden noget stormende, men har siden igjen antaget sit forrige stille væsen med middelmådig kulde, skyfri himmel og vinterføre på lidt sne, der har fremlokket alle kjælker og sleder. I Industrigaden har vel også småan fået vinterekipagerne frem? Lillegut & Therese er vel endnu for diminutive tor den sport.
Veden, hvoraf adskillig tilførsel, holder sig fremdeles dyr, 6.50 pr. gammel favn. Jeg har nylig forsynet R. med 9 favne; der går meget af den vare derborte nu, efterat de logerende kom.

Læste i Aftenpostens - Fædrelandssang - à la B.B. (efter Krydseren)? Den gik på - Jæg! Kjærligste hilsener og ønske om alt godt!

Eders trofaste fader A.Brinchmann 		Brinchmann, Louise "Bjørset" (I394)
 
12657 Molde, 6 mai 1889

Mine kjære børn!

I glæden over de netop indløbne kjære breve, fra Hanna af 30/4 og fra Ludvig af 2 ds., sætter jeg mig i en liden ledig stund til at besvare dem. Grunden til, at stunden er liden, er den, at jeg for et kvarter siden modtog indbydelse fra min fisker til at være med ham på en sejtur til Meggrunden iaften, noget hvorom jeg hadde anmodet ham om ved lejlighed at varsle mig,. og i disse dage – ikke mindst idag er vejret så - guddommeligt - at jeg ikke tør lade anledningen ubenyttet. Jeg har da også foreløbig gjort de nødvendige skridt til udrustning og rigging, til hvilken sidste jeg fra loftet har nedhentet de mest antike persedler, jeg der har kunnet finde – i husker vist fra gamle dage, at jeg ved sådanne anledninger brugte at klæde mig ud. Meningen er da, at jeg skal blive hentet kl.7 ude ved min brygge og være hjemme igjen ca.11. Jeg tænker nok, at i, både Ludvig og Christopher, måske også Knud ikke vilde have havt noget imod at gjøre turen med. Ved første fisk drikker jeg en todtsup og i den skal jeg mindes eder. Se så, nu får det være nok om forberedelserne, om resultatet føjer jeg vel noget til imorgen. Til Hs brev er ikke stort andet at svare end tilfredshed med den gode helbredstilstand; børnenes glæde ved at se dyrene på musæet har jeg merket mig med interesse; anledningen til den slags fornøjelser benyttes for lidet der, hvor man har den.

Hos Ludvig stod jo dessværre ikke alt så vel til, idet både han selv, Henny og gutten var forkjølede, men i store, navnlig da Ludvig, som har timefast skolearbejde, må vogte eder for at mase eder for meget, især om natten, med at passe den lille, hvem jeg naturligvis selvforstået ikke misunder al den pleje, han kan få. Af avisen har jeg noteret mig både Ls og Knuds deltagelse i artium; det bringer jo indtægt – efter min erfaring en surt fortjent, især i varmen, men det går jo ikke an, at det fortsætter med den ualmindelige varme, vi her nu har havt en 14 dages tid, fuldstændig sommertemperaturer, så at jeg går på bryggen i lærredskittel og tøfler. Igår var jeg med børnene på Reknesholmen, hvafra vi så både en legio af niser samt hvl og meget sild; kanske det bliver et sildeår her.

Du L. taler om at gjøre Pariserturen over London; den omvej vil dog vel i væsentlig mon fordyre turen og tage for megen tid bort, navnlig for Chr., fra opholdet i Paris, hvor der iår vil blive så meget mere at se og høre end i England, hvor dog især London i og for sig selvfølgelig er seværdig nok.

Netop som jeg satte mig til pulten, indløb neddelelse fra deptmt. om, at vor artium iår skal holdes i Ålesund, og at Molde, hvis tur det egentlig var iår, således sandsynlig for eftertiden vil blive forskånet for den ære og det strev at være examinationssted. Vel bekomme, jeg er naturligvis for mit eget vedk. glad over at være alt det ståk fri, især på grunn af Hannas forhåbede nærværelse. Ja, både jeg og søstrene glæder os naturligvis såre til dette besøg, ikke mindst for børnenes skyld, med hvilke alle slags sammenligninger drøftes. Hos R. & L. er alt vel på en liden forkjølelse hos Inga nær. R. bager, så det knager, al slags kager. Af mangel på plads skrives dette digt i prosaform. Chrs geburtsdag fejredes her ved gratulationer inden familien og af andre, som blev bekjendte med dagen, f.ex. fru Sommerschield, der sad ude i solskinnet. Får jeg imorgen noget at tilføje, skal det ske. Foreløbig farvel.

Eders A.Brinchmann

Idag 7de intet videre at tilføje, end at sommervarmen fremdeles holder sig, samt at jeg og Visegård iaften på knappe to timer fiskede ca 40 store sej; vi trk ofte begge dorger samtidig, og strax efter igjen 2 o.s.v.

Inga idag oppe og bedre. Ellers alt vel. 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
12658 Molde, 6 mai 1889

Mine kjære børn!

I glæden over de netop indløbne kjære breve, fra Hanna af 30/4 og fra Ludvig af 2 ds., sætter jeg mig i en liden ledig stund til at besvare dem. Grunden til, at stunden er liden, er den, at jeg for et kvarter siden modtog indbydelse fra min fisker til at være med ham på en sejtur til Meggrunden iaften, noget hvorom jeg hadde anmodet ham om ved lejlighed at varsle mig,. og i disse dage – ikke mindst idag er vejret så - guddommeligt - at jeg ikke tør lade anledningen ubenyttet. Jeg har da også foreløbig gjort de nødvendige skridt til udrustning og rigging, til hvilken sidste jeg fra loftet har nedhentet de mest antike persedler, jeg der har kunnet finde – i husker vist fra gamle dage, at jeg ved sådanne anledninger brugte at klæde mig ud. Meningen er da, at jeg skal blive hentet kl.7 ude ved min brygge og være hjemme igjen ca.11. Jeg tænker nok, at i, både Ludvig og Christopher, måske også Knud ikke vilde have havt noget imod at gjøre turen med. Ved første fisk drikker jeg en todtsup og i den skal jeg mindes eder. Se så, nu får det være nok om forberedelserne, om resultatet føjer jeg vel noget til imorgen. Til Hs brev er ikke stort andet at svare end tilfredshed med den gode helbredstilstand; børnenes glæde ved at se dyrene på musæet har jeg merket mig med interesse; anledningen til den slags fornøjelser benyttes for lidet der, hvor man har den.

Hos Ludvig stod jo dessværre ikke alt så vel til, idet både han selv, Henny og gutten var forkjølede, men i store, navnlig da Ludvig, som har timefast skolearbejde, må vogte eder for at mase eder for meget, især om natten, med at passe den lille, hvem jeg naturligvis selvforstået ikke misunder al den pleje, han kan få. Af avisen har jeg noteret mig både Ls og Knuds deltagelse i artium; det bringer jo indtægt – efter min erfaring en surt fortjent, især i varmen, men det går jo ikke an, at det fortsætter med den ualmindelige varme, vi her nu har havt en 14 dages tid, fuldstændig sommertemperaturer, så at jeg går på bryggen i lærredskittel og tøfler. Igår var jeg med børnene på Reknesholmen, hvafra vi så både en legio af niser samt hvl og meget sild; kanske det bliver et sildeår her.

Du L. taler om at gjøre Pariserturen over London; den omvej vil dog vel i væsentlig mon fordyre turen og tage for megen tid bort, navnlig for Chr., fra opholdet i Paris, hvor der iår vil blive så meget mere at se og høre end i England, hvor dog især London i og for sig selvfølgelig er seværdig nok.

Netop som jeg satte mig til pulten, indløb neddelelse fra deptmt. om, at vor artium iår skal holdes i Ålesund, og at Molde, hvis tur det egentlig var iår, således sandsynlig for eftertiden vil blive forskånet for den ære og det strev at være examinationssted. Vel bekomme, jeg er naturligvis for mit eget vedk. glad over at være alt det ståk fri, især på grunn af Hannas forhåbede nærværelse. Ja, både jeg og søstrene glæder os naturligvis såre til dette besøg, ikke mindst for børnenes skyld, med hvilke alle slags sammenligninger drøftes. Hos R. & L. er alt vel på en liden forkjølelse hos Inga nær. R. bager, så det knager, al slags kager. Af mangel på plads skrives dette digt i prosaform. Chrs geburtsdag fejredes her ved gratulationer inden familien og af andre, som blev bekjendte med dagen, f.ex. fru Sommerschield, der sad ude i solskinnet. Får jeg imorgen noget at tilføje, skal det ske. Foreløbig farvel.

Eders A.Brinchmann

Idag 7de intet videre at tilføje, end at sommervarmen fremdeles holder sig, samt at jeg og Visegård iaften på knappe to timer fiskede ca 40 store sej; vi trk ofte begge dorger samtidig, og strax efter igjen 2 o.s.v.

Inga idag oppe og bedre. Ellers alt vel. 		Brinchmann, Jacob Ludvig Hoffmann (I33)
 
12659 Molde, 6 mai 1889

Mine kjære børn!

I glæden over de netop indløbne kjære breve, fra Hanna af 30/4 og fra Ludvig af 2 ds., sætter jeg mig i en liden ledig stund til at besvare dem. Grunden til, at stunden er liden, er den, at jeg for et kvarter siden modtog indbydelse fra min fisker til at være med ham på en sejtur til Meggrunden iaften, noget hvorom jeg hadde anmodet ham om ved lejlighed at varsle mig,. og i disse dage – ikke mindst idag er vejret så - guddommeligt - at jeg ikke tør lade anledningen ubenyttet. Jeg har da også foreløbig gjort de nødvendige skridt til udrustning og rigging, til hvilken sidste jeg fra loftet har nedhentet de mest antike persedler, jeg der har kunnet finde – i husker vist fra gamle dage, at jeg ved sådanne anledninger brugte at klæde mig ud. Meningen er da, at jeg skal blive hentet kl.7 ude ved min brygge og være hjemme igjen ca.11. Jeg tænker nok, at i, både Ludvig og Christopher, måske også Knud ikke vilde have havt noget imod at gjøre turen med. Ved første fisk drikker jeg en todtsup og i den skal jeg mindes eder. Se så, nu får det være nok om forberedelserne, om resultatet føjer jeg vel noget til imorgen. Til Hs brev er ikke stort andet at svare end tilfredshed med den gode helbredstilstand; børnenes glæde ved at se dyrene på musæet har jeg merket mig med interesse; anledningen til den slags fornøjelser benyttes for lidet der, hvor man har den.

Hos Ludvig stod jo dessværre ikke alt så vel til, idet både han selv, Henny og gutten var forkjølede, men i store, navnlig da Ludvig, som har timefast skolearbejde, må vogte eder for at mase eder for meget, især om natten, med at passe den lille, hvem jeg naturligvis selvforstået ikke misunder al den pleje, han kan få. Af avisen har jeg noteret mig både Ls og Knuds deltagelse i artium; det bringer jo indtægt – efter min erfaring en surt fortjent, især i varmen, men det går jo ikke an, at det fortsætter med den ualmindelige varme, vi her nu har havt en 14 dages tid, fuldstændig sommertemperaturer, så at jeg går på bryggen i lærredskittel og tøfler. Igår var jeg med børnene på Reknesholmen, hvafra vi så både en legio af niser samt hvl og meget sild; kanske det bliver et sildeår her.

Du L. taler om at gjøre Pariserturen over London; den omvej vil dog vel i væsentlig mon fordyre turen og tage for megen tid bort, navnlig for Chr., fra opholdet i Paris, hvor der iår vil blive så meget mere at se og høre end i England, hvor dog især London i og for sig selvfølgelig er seværdig nok.

Netop som jeg satte mig til pulten, indløb neddelelse fra deptmt. om, at vor artium iår skal holdes i Ålesund, og at Molde, hvis tur det egentlig var iår, således sandsynlig for eftertiden vil blive forskånet for den ære og det strev at være examinationssted. Vel bekomme, jeg er naturligvis for mit eget vedk. glad over at være alt det ståk fri, især på grunn af Hannas forhåbede nærværelse. Ja, både jeg og søstrene glæder os naturligvis såre til dette besøg, ikke mindst for børnenes skyld, med hvilke alle slags sammenligninger drøftes. Hos R. & L. er alt vel på en liden forkjølelse hos Inga nær. R. bager, så det knager, al slags kager. Af mangel på plads skrives dette digt i prosaform. Chrs geburtsdag fejredes her ved gratulationer inden familien og af andre, som blev bekjendte med dagen, f.ex. fru Sommerschield, der sad ude i solskinnet. Får jeg imorgen noget at tilføje, skal det ske. Foreløbig farvel.

Eders A.Brinchmann

Idag 7de intet videre at tilføje, end at sommervarmen fremdeles holder sig, samt at jeg og Visegård iaften på knappe to timer fiskede ca 40 store sej; vi trk ofte begge dorger samtidig, og strax efter igjen 2 o.s.v.

Inga idag oppe og bedre. Ellers alt vel. 		Brinchmann, Christopher Bernhoft (I31)
 
12660 Molde, 8/10 88.

Mine kjære børn!

Til besvarelse af de i ugens løb modtagne kjære breve af 28 f.m. fra Christopher og af 1 ds. fra Ludvig & Henny vælger jeg ik denne uge, ligesom sidst, mandag, fornemlig for at fremkalde såsnart som mulig beskjed om, hvorledes det står til med Knud, om hvis helsetilstand såvel Ls brev som svigerinde Annas mundtlige beretning bragte mindre gode, tildels foruroligende tidender, men også for at have morgen-eftermiddagen ubeskåren til sammenskrivning af skolens årsberetning, et arbeijde, jeg har udsat i det længste, dels fordi disse beretninger nu ved maghten fra oven er gjorte så inderlig tørre og kjedsommelige, dels fordi det specielt er mig så ondt at sætte på prent og til almenkundskab den ene offentliggjørelse efter den anden om skulens hovedkuldse nedgang og forfald. Jeg kunde nok have lyst til i beretningen at give et sidet vink om, at skolens vanskjebne ikke udelukkende er foranlediget ved økonomisk misère og sterkt aftagende børnebefolkning her, men også har sin rod i højvise foranstaltninger fra oven, men – Gud bevare min pen!

Jeg kommer først til Chrs brev; trods dit savn af fonografen har du denne gang opmandet dig til at skrive et 10 sidigt brev, væsentlig vistnok af diktaktisk indhold, men deruagtet eller måske rettere derfor berettiget til at vente en besvarelse fyldigere end jeg i kvæld under posttidens tryk kan istandbringe. Både soppen og de pædagogiske theorier må jeg derfor denne gang lade ligge, så interessant det end skulde være at gå lidt nærmere ind på de sidste; så meget må jeg dog få lov til at sige allerede her, at jeg med mine mange andre skrøbeligheder sog ikke er borneret nok til at lade hånt om andres fra mine afvigende meninger, når de støttes ved grunde og fremsættes på en så pyntelig måde, som du denne gang har gjort. Jeg håber da senere og inden kort tid ag få stunder til at svare lidt udførligere herpå. Hvad der denne gang og altid mest glæder mig i dit som andre fraværende kjære breve, er, at i har det godt både med helse og med lysekrone og med kulforsyning, så at i gjennem den nu forestående (tildels allerede påbegyndte) mørke og kolde årstid ikke skal have trang til at fryse eller arbejde i mørke.

Også Ls brev var jo gjennemgående godt; Hennys ubetydelige ildebefindende er forhåbentlig allerede overstået, og at Alexander minimus daglig øger – både i vegt og i kundskab og lærdom, er ikke lidet kjært for bedstefar, af hvem han, som Henny rigtig formoder, nok skal kunne påregne en dans på armen, om og når maximus og minimus mødes personlig. Forældrenes attester om den lille persons prægtighed stadfæstedes forøvrigt ved Annas mundtlige erklæring, hvilken sidste også lød yderst fordelaktig om Fali og Sossi, de to elskelige børnebørn, hvem jeg nok skulke kunne ønske endnu engang at følge til Syvertsen eller til Schistad (fhv. Lind).

I Ls brev fik jeg da også kniptang-gåden løst; jeg er enig med dig i, at tabet af et gammelt vant redskab (om i sig selv af lidet værdi) er ubehageligt.

Herfra er lidet at berette; om amtsvalget skrev jeg ikke sidst, fordi jeg vidste, at i fik det før gjennem avisen. Både før og efter den tid har vi gjennemgående havt et surt vejr – dog uden storm. Anna var her lørdag eftmdg en sviptur, hun kom overraskende, men kunde fra Trina afse kun en kort stund, uagtet hun skal være her i 2 måneder og venter sin amanuensis Ina. Formodentlig får jeg hende kun at se i øieblikkelige glimt, uden at min bronkit dermed forværres. Lørdag aften kom Louise Ludvigsdatter faldende med døren ind ad huset, på retur fra Ålesund til hjemmet for at træffe fru Mustad; hun havde ellers tænkt at offre mig 14 dage. Jeg fik da strax arrangeret en souper sammen med R. & L & Karl. Spiseskeerne kom idag, vellykkede for kr. 22.60. Visse er lidt tufs idag, ellers alt vel.
Eders A.Brinchmann 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
12661 Molde, 8/10 88.

Mine kjære børn!

Til besvarelse af de i ugens løb modtagne kjære breve af 28 f.m. fra Christopher og af 1 ds. fra Ludvig & Henny vælger jeg ik denne uge, ligesom sidst, mandag, fornemlig for at fremkalde såsnart som mulig beskjed om, hvorledes det står til med Knud, om hvis helsetilstand såvel Ls brev som svigerinde Annas mundtlige beretning bragte mindre gode, tildels foruroligende tidender, men også for at have morgen-eftermiddagen ubeskåren til sammenskrivning af skolens årsberetning, et arbeijde, jeg har udsat i det længste, dels fordi disse beretninger nu ved maghten fra oven er gjorte så inderlig tørre og kjedsommelige, dels fordi det specielt er mig så ondt at sætte på prent og til almenkundskab den ene offentliggjørelse efter den anden om skulens hovedkuldse nedgang og forfald. Jeg kunde nok have lyst til i beretningen at give et sidet vink om, at skolens vanskjebne ikke udelukkende er foranlediget ved økonomisk misère og sterkt aftagende børnebefolkning her, men også har sin rod i højvise foranstaltninger fra oven, men – Gud bevare min pen!

Jeg kommer først til Chrs brev; trods dit savn af fonografen har du denne gang opmandet dig til at skrive et 10 sidigt brev, væsentlig vistnok af diktaktisk indhold, men deruagtet eller måske rettere derfor berettiget til at vente en besvarelse fyldigere end jeg i kvæld under posttidens tryk kan istandbringe. Både soppen og de pædagogiske theorier må jeg derfor denne gang lade ligge, så interessant det end skulde være at gå lidt nærmere ind på de sidste; så meget må jeg dog få lov til at sige allerede her, at jeg med mine mange andre skrøbeligheder sog ikke er borneret nok til at lade hånt om andres fra mine afvigende meninger, når de støttes ved grunde og fremsættes på en så pyntelig måde, som du denne gang har gjort. Jeg håber da senere og inden kort tid ag få stunder til at svare lidt udførligere herpå. Hvad der denne gang og altid mest glæder mig i dit som andre fraværende kjære breve, er, at i har det godt både med helse og med lysekrone og med kulforsyning, så at i gjennem den nu forestående (tildels allerede påbegyndte) mørke og kolde årstid ikke skal have trang til at fryse eller arbejde i mørke.

Også Ls brev var jo gjennemgående godt; Hennys ubetydelige ildebefindende er forhåbentlig allerede overstået, og at Alexander minimus daglig øger – både i vegt og i kundskab og lærdom, er ikke lidet kjært for bedstefar, af hvem han, som Henny rigtig formoder, nok skal kunne påregne en dans på armen, om og når maximus og minimus mødes personlig. Forældrenes attester om den lille persons prægtighed stadfæstedes forøvrigt ved Annas mundtlige erklæring, hvilken sidste også lød yderst fordelaktig om Fali og Sossi, de to elskelige børnebørn, hvem jeg nok skulke kunne ønske endnu engang at følge til Syvertsen eller til Schistad (fhv. Lind).

I Ls brev fik jeg da også kniptang-gåden løst; jeg er enig med dig i, at tabet af et gammelt vant redskab (om i sig selv af lidet værdi) er ubehageligt.

Herfra er lidet at berette; om amtsvalget skrev jeg ikke sidst, fordi jeg vidste, at i fik det før gjennem avisen. Både før og efter den tid har vi gjennemgående havt et surt vejr – dog uden storm. Anna var her lørdag eftmdg en sviptur, hun kom overraskende, men kunde fra Trina afse kun en kort stund, uagtet hun skal være her i 2 måneder og venter sin amanuensis Ina. Formodentlig får jeg hende kun at se i øieblikkelige glimt, uden at min bronkit dermed forværres. Lørdag aften kom Louise Ludvigsdatter faldende med døren ind ad huset, på retur fra Ålesund til hjemmet for at træffe fru Mustad; hun havde ellers tænkt at offre mig 14 dage. Jeg fik da strax arrangeret en souper sammen med R. & L & Karl. Spiseskeerne kom idag, vellykkede for kr. 22.60. Visse er lidt tufs idag, ellers alt vel.
Eders A.Brinchmann 		Family: Christopher Bernhoft Brinchmann / Erika Wilhelmine Hiorth, "Brinchmann" (F21)
 
12662 Molde, 8/10 88.

Mine kjære børn!

Til besvarelse af de i ugens løb modtagne kjære breve af 28 f.m. fra Christopher og af 1 ds. fra Ludvig & Henny vælger jeg ik denne uge, ligesom sidst, mandag, fornemlig for at fremkalde såsnart som mulig beskjed om, hvorledes det står til med Knud, om hvis helsetilstand såvel Ls brev som svigerinde Annas mundtlige beretning bragte mindre gode, tildels foruroligende tidender, men også for at have morgen-eftermiddagen ubeskåren til sammenskrivning af skolens årsberetning, et arbeijde, jeg har udsat i det længste, dels fordi disse beretninger nu ved maghten fra oven er gjorte så inderlig tørre og kjedsommelige, dels fordi det specielt er mig så ondt at sætte på prent og til almenkundskab den ene offentliggjørelse efter den anden om skulens hovedkuldse nedgang og forfald. Jeg kunde nok have lyst til i beretningen at give et sidet vink om, at skolens vanskjebne ikke udelukkende er foranlediget ved økonomisk misère og sterkt aftagende børnebefolkning her, men også har sin rod i højvise foranstaltninger fra oven, men – Gud bevare min pen!

Jeg kommer først til Chrs brev; trods dit savn af fonografen har du denne gang opmandet dig til at skrive et 10 sidigt brev, væsentlig vistnok af diktaktisk indhold, men deruagtet eller måske rettere derfor berettiget til at vente en besvarelse fyldigere end jeg i kvæld under posttidens tryk kan istandbringe. Både soppen og de pædagogiske theorier må jeg derfor denne gang lade ligge, så interessant det end skulde være at gå lidt nærmere ind på de sidste; så meget må jeg dog få lov til at sige allerede her, at jeg med mine mange andre skrøbeligheder sog ikke er borneret nok til at lade hånt om andres fra mine afvigende meninger, når de støttes ved grunde og fremsættes på en så pyntelig måde, som du denne gang har gjort. Jeg håber da senere og inden kort tid ag få stunder til at svare lidt udførligere herpå. Hvad der denne gang og altid mest glæder mig i dit som andre fraværende kjære breve, er, at i har det godt både med helse og med lysekrone og med kulforsyning, så at i gjennem den nu forestående (tildels allerede påbegyndte) mørke og kolde årstid ikke skal have trang til at fryse eller arbejde i mørke.

Også Ls brev var jo gjennemgående godt; Hennys ubetydelige ildebefindende er forhåbentlig allerede overstået, og at Alexander minimus daglig øger – både i vegt og i kundskab og lærdom, er ikke lidet kjært for bedstefar, af hvem han, som Henny rigtig formoder, nok skal kunne påregne en dans på armen, om og når maximus og minimus mødes personlig. Forældrenes attester om den lille persons prægtighed stadfæstedes forøvrigt ved Annas mundtlige erklæring, hvilken sidste også lød yderst fordelaktig om Fali og Sossi, de to elskelige børnebørn, hvem jeg nok skulke kunne ønske endnu engang at følge til Syvertsen eller til Schistad (fhv. Lind).

I Ls brev fik jeg da også kniptang-gåden løst; jeg er enig med dig i, at tabet af et gammelt vant redskab (om i sig selv af lidet værdi) er ubehageligt.

Herfra er lidet at berette; om amtsvalget skrev jeg ikke sidst, fordi jeg vidste, at i fik det før gjennem avisen. Både før og efter den tid har vi gjennemgående havt et surt vejr – dog uden storm. Anna var her lørdag eftmdg en sviptur, hun kom overraskende, men kunde fra Trina afse kun en kort stund, uagtet hun skal være her i 2 måneder og venter sin amanuensis Ina. Formodentlig får jeg hende kun at se i øieblikkelige glimt, uden at min bronkit dermed forværres. Lørdag aften kom Louise Ludvigsdatter faldende med døren ind ad huset, på retur fra Ålesund til hjemmet for at træffe fru Mustad; hun havde ellers tænkt at offre mig 14 dage. Jeg fik da strax arrangeret en souper sammen med R. & L & Karl. Spiseskeerne kom idag, vellykkede for kr. 22.60. Visse er lidt tufs idag, ellers alt vel.
Eders A.Brinchmann 		Brinchmann, Jacob Ludvig Hoffmann (I33)
 
12663 Molde, 8/10 88.

Mine kjære børn!

Til besvarelse af de i ugens løb modtagne kjære breve af 28 f.m. fra Christopher og af 1 ds. fra Ludvig & Henny vælger jeg ik denne uge, ligesom sidst, mandag, fornemlig for at fremkalde såsnart som mulig beskjed om, hvorledes det står til med Knud, om hvis helsetilstand såvel Ls brev som svigerinde Annas mundtlige beretning bragte mindre gode, tildels foruroligende tidender, men også for at have morgen-eftermiddagen ubeskåren til sammenskrivning af skolens årsberetning, et arbeijde, jeg har udsat i det længste, dels fordi disse beretninger nu ved maghten fra oven er gjorte så inderlig tørre og kjedsommelige, dels fordi det specielt er mig så ondt at sætte på prent og til almenkundskab den ene offentliggjørelse efter den anden om skulens hovedkuldse nedgang og forfald. Jeg kunde nok have lyst til i beretningen at give et sidet vink om, at skolens vanskjebne ikke udelukkende er foranlediget ved økonomisk misère og sterkt aftagende børnebefolkning her, men også har sin rod i højvise foranstaltninger fra oven, men – Gud bevare min pen!

Jeg kommer først til Chrs brev; trods dit savn af fonografen har du denne gang opmandet dig til at skrive et 10 sidigt brev, væsentlig vistnok af diktaktisk indhold, men deruagtet eller måske rettere derfor berettiget til at vente en besvarelse fyldigere end jeg i kvæld under posttidens tryk kan istandbringe. Både soppen og de pædagogiske theorier må jeg derfor denne gang lade ligge, så interessant det end skulde være at gå lidt nærmere ind på de sidste; så meget må jeg dog få lov til at sige allerede her, at jeg med mine mange andre skrøbeligheder sog ikke er borneret nok til at lade hånt om andres fra mine afvigende meninger, når de støttes ved grunde og fremsættes på en så pyntelig måde, som du denne gang har gjort. Jeg håber da senere og inden kort tid ag få stunder til at svare lidt udførligere herpå. Hvad der denne gang og altid mest glæder mig i dit som andre fraværende kjære breve, er, at i har det godt både med helse og med lysekrone og med kulforsyning, så at i gjennem den nu forestående (tildels allerede påbegyndte) mørke og kolde årstid ikke skal have trang til at fryse eller arbejde i mørke.

Også Ls brev var jo gjennemgående godt; Hennys ubetydelige ildebefindende er forhåbentlig allerede overstået, og at Alexander minimus daglig øger – både i vegt og i kundskab og lærdom, er ikke lidet kjært for bedstefar, af hvem han, som Henny rigtig formoder, nok skal kunne påregne en dans på armen, om og når maximus og minimus mødes personlig. Forældrenes attester om den lille persons prægtighed stadfæstedes forøvrigt ved Annas mundtlige erklæring, hvilken sidste også lød yderst fordelaktig om Fali og Sossi, de to elskelige børnebørn, hvem jeg nok skulke kunne ønske endnu engang at følge til Syvertsen eller til Schistad (fhv. Lind).

I Ls brev fik jeg da også kniptang-gåden løst; jeg er enig med dig i, at tabet af et gammelt vant redskab (om i sig selv af lidet værdi) er ubehageligt.

Herfra er lidet at berette; om amtsvalget skrev jeg ikke sidst, fordi jeg vidste, at i fik det før gjennem avisen. Både før og efter den tid har vi gjennemgående havt et surt vejr – dog uden storm. Anna var her lørdag eftmdg en sviptur, hun kom overraskende, men kunde fra Trina afse kun en kort stund, uagtet hun skal være her i 2 måneder og venter sin amanuensis Ina. Formodentlig får jeg hende kun at se i øieblikkelige glimt, uden at min bronkit dermed forværres. Lørdag aften kom Louise Ludvigsdatter faldende med døren ind ad huset, på retur fra Ålesund til hjemmet for at træffe fru Mustad; hun havde ellers tænkt at offre mig 14 dage. Jeg fik da strax arrangeret en souper sammen med R. & L & Karl. Spiseskeerne kom idag, vellykkede for kr. 22.60. Visse er lidt tufs idag, ellers alt vel.
Eders A.Brinchmann 		Brinchmann, Hanna "Brekke" (I395)
 
12664 Molde, 9 apr. 89.

Mine kjære børn!

Medens mit sidste ugebrev væsentlig kun indeholdt en lykønskning til Ludvig i anledning af hans geburtsdag, har jeg idag ikke stort andet at berette end, hvorledes denne dag her blev fejret, thi livet heroppe i vor fælles kreds glider gudskelov så lunt hen uden nogen slags afvexling, og tilstanden er uforandret den samme som den var for 8 dage siden. Rigtignok kunde jeg jo ty til besvarelse af Ls brev av 31/3, men da dette næsten udelukkende drejer sig om mit forslag betræffende Pariserturen og jeg herom endnu intet har hørt fra Christopher, til hvem også forslaget var rettet, vil jeg opsætte at meddele mine bemerkninger derom, indtil jeg også får høre, hvad Chr. siger. Jeg takker L., fordi han var så snil at vilde have også mig med, men herom kan der selvfølgelig ikke være tale – af så mange grunde, at jeg hverken vil hæfte mig eller eder med at opregne dem.

Ludvigs sidste side er helliget lille Alexanders exem og en meget stor lofotskrej, som Henny sees at have transporteret hjem i 2 dele, for at den senere i 3 dele skulde kunne afgive næringsstof pour taute la famille.
Sluttelig meddeler L., at H. for anden gang den dag var på bytur for at skaffe A. klær; endvidere at - børnene hos Brekkes er i sikker bedring for hosten samt at forældrene er friske - hvilket alt jo kun giver anledning til det svar, at det er såre glædeligt at høre.

Lørdag (6te) oprandt (og forløb) her med strålende vårvejr over den endnu megen sne. Kl.11 troppede mine mandlige lærerkolleger op på storsalen med - fyldesvin (akvavitgrisen) - bayerøl, diverse sorter brød, deriblandt både havre- og hvedekjæx, ost, ansjos, sardiner o.s.v., efter hvis expedition der marscheredes ind i dagligstuen, hvor bordet bugnede under kager (nye hjembagte bømere, berliner og goderåd) og vin, hvori jeg udbragte først, en skål for krigsmagten til l. og . r., dHr Ziegler og Oscar Smith (vikar for den fraværende); herpå svarer først Z. med en skål for mig, og derpå marineofficeren med en længere og vellykket do for geburtsdagsbarnet, hvem jeg lovede at bringe hans og de øvriges hilsen. Så havde vi en skål for - kvinden - d.e. Owren og jeg (de to kvindeløse) erindrede de øvriges hjemmeværende kvinder (O.S. var da allerede gåen for at assistere som sekretær sin fader på rådstuen under en obduktionsforretning over et i dølgsmål født barn fra (?) Julsundet). Kl.12 gik vi igjen til vort arbejde, efterat guttene havde fået 1 times fri for gymnastik, dem ikke til utilfredshed. Om aftenen sad søstrene og Karl her i stille familieleben.

For at lade frk Bentzen få lidt oprejning eller erstatning, for, at hun lørdag gik glip af silden og drammen, bad jeg igår hende op kl.11 på en æggedosis (af en af mine tidligere husholdersker, frk. Åndal, udtalt som - æggedoge l'dosje - og kager, hvori hun skunderedes af R. & L. som også var med, bagefter vin. Voila tout!

Nat til søndag kom da Ola Jakobs nevø tilbage og med ham den gamle uhygge i skolen, for hvilken jeg havde været befriet under Oskars vikariat; denne samme O. havde vundet diciplernes om ikke hjærter, så dog interesse ved hans dels med og dels uden pynt refererede oplevelser fra hans mange verdensomsejlinger, der jo gav adskilligt stof for en lærer i naturhistorie og geografi.

Håbende at alt forløber normalt både i Frstad og i Krnia sender jeg eder alle, stort og småt, Fredriks og Hiorts, kjærlig hilsen

Eders trofaste fader A.Brinchmann

-

Brev videresendt fra Ludvig til broren Christopher:

Kj. C. og E.!

Tak for sidst. Her med papas brev. Forhåbentlig kan du svare ham i nær fremtid. Sagen er af meget stor viktighed for mig.
Du har byttet galoscher med mig og i paranthes sagt stået dig på byttet. Håber de passer.
Tilstanden her uforandret. Exemen bedre, men ei bra. Brekkes og H. hilser.

Eders L. 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
12665 Molde, 9 apr. 89.

Mine kjære børn!

Medens mit sidste ugebrev væsentlig kun indeholdt en lykønskning til Ludvig i anledning af hans geburtsdag, har jeg idag ikke stort andet at berette end, hvorledes denne dag her blev fejret, thi livet heroppe i vor fælles kreds glider gudskelov så lunt hen uden nogen slags afvexling, og tilstanden er uforandret den samme som den var for 8 dage siden. Rigtignok kunde jeg jo ty til besvarelse af Ls brev av 31/3, men da dette næsten udelukkende drejer sig om mit forslag betræffende Pariserturen og jeg herom endnu intet har hørt fra Christopher, til hvem også forslaget var rettet, vil jeg opsætte at meddele mine bemerkninger derom, indtil jeg også får høre, hvad Chr. siger. Jeg takker L., fordi han var så snil at vilde have også mig med, men herom kan der selvfølgelig ikke være tale – af så mange grunde, at jeg hverken vil hæfte mig eller eder med at opregne dem.

Ludvigs sidste side er helliget lille Alexanders exem og en meget stor lofotskrej, som Henny sees at have transporteret hjem i 2 dele, for at den senere i 3 dele skulde kunne afgive næringsstof pour taute la famille.
Sluttelig meddeler L., at H. for anden gang den dag var på bytur for at skaffe A. klær; endvidere at - børnene hos Brekkes er i sikker bedring for hosten samt at forældrene er friske - hvilket alt jo kun giver anledning til det svar, at det er såre glædeligt at høre.

Lørdag (6te) oprandt (og forløb) her med strålende vårvejr over den endnu megen sne. Kl.11 troppede mine mandlige lærerkolleger op på storsalen med - fyldesvin (akvavitgrisen) - bayerøl, diverse sorter brød, deriblandt både havre- og hvedekjæx, ost, ansjos, sardiner o.s.v., efter hvis expedition der marscheredes ind i dagligstuen, hvor bordet bugnede under kager (nye hjembagte bømere, berliner og goderåd) og vin, hvori jeg udbragte først, en skål for krigsmagten til l. og . r., dHr Ziegler og Oscar Smith (vikar for den fraværende); herpå svarer først Z. med en skål for mig, og derpå marineofficeren med en længere og vellykket do for geburtsdagsbarnet, hvem jeg lovede at bringe hans og de øvriges hilsen. Så havde vi en skål for - kvinden - d.e. Owren og jeg (de to kvindeløse) erindrede de øvriges hjemmeværende kvinder (O.S. var da allerede gåen for at assistere som sekretær sin fader på rådstuen under en obduktionsforretning over et i dølgsmål født barn fra (?) Julsundet). Kl.12 gik vi igjen til vort arbejde, efterat guttene havde fået 1 times fri for gymnastik, dem ikke til utilfredshed. Om aftenen sad søstrene og Karl her i stille familieleben.

For at lade frk Bentzen få lidt oprejning eller erstatning, for, at hun lørdag gik glip af silden og drammen, bad jeg igår hende op kl.11 på en æggedosis (af en af mine tidligere husholdersker, frk. Åndal, udtalt som - æggedoge l'dosje - og kager, hvori hun skunderedes af R. & L. som også var med, bagefter vin. Voila tout!

Nat til søndag kom da Ola Jakobs nevø tilbage og med ham den gamle uhygge i skolen, for hvilken jeg havde været befriet under Oskars vikariat; denne samme O. havde vundet diciplernes om ikke hjærter, så dog interesse ved hans dels med og dels uden pynt refererede oplevelser fra hans mange verdensomsejlinger, der jo gav adskilligt stof for en lærer i naturhistorie og geografi.

Håbende at alt forløber normalt både i Frstad og i Krnia sender jeg eder alle, stort og småt, Fredriks og Hiorts, kjærlig hilsen

Eders trofaste fader A.Brinchmann

-

Brev videresendt fra Ludvig til broren Christopher:

Kj. C. og E.!

Tak for sidst. Her med papas brev. Forhåbentlig kan du svare ham i nær fremtid. Sagen er af meget stor viktighed for mig.
Du har byttet galoscher med mig og i paranthes sagt stået dig på byttet. Håber de passer.
Tilstanden her uforandret. Exemen bedre, men ei bra. Brekkes og H. hilser.

Eders L. 		Brinchmann, Jacob Ludvig Hoffmann (I33)
 
12666 Molde, 9 apr. 89.

Mine kjære børn!

Medens mit sidste ugebrev væsentlig kun indeholdt en lykønskning til Ludvig i anledning af hans geburtsdag, har jeg idag ikke stort andet at berette end, hvorledes denne dag her blev fejret, thi livet heroppe i vor fælles kreds glider gudskelov så lunt hen uden nogen slags afvexling, og tilstanden er uforandret den samme som den var for 8 dage siden. Rigtignok kunde jeg jo ty til besvarelse af Ls brev av 31/3, men da dette næsten udelukkende drejer sig om mit forslag betræffende Pariserturen og jeg herom endnu intet har hørt fra Christopher, til hvem også forslaget var rettet, vil jeg opsætte at meddele mine bemerkninger derom, indtil jeg også får høre, hvad Chr. siger. Jeg takker L., fordi han var så snil at vilde have også mig med, men herom kan der selvfølgelig ikke være tale – af så mange grunde, at jeg hverken vil hæfte mig eller eder med at opregne dem.

Ludvigs sidste side er helliget lille Alexanders exem og en meget stor lofotskrej, som Henny sees at have transporteret hjem i 2 dele, for at den senere i 3 dele skulde kunne afgive næringsstof pour taute la famille.
Sluttelig meddeler L., at H. for anden gang den dag var på bytur for at skaffe A. klær; endvidere at - børnene hos Brekkes er i sikker bedring for hosten samt at forældrene er friske - hvilket alt jo kun giver anledning til det svar, at det er såre glædeligt at høre.

Lørdag (6te) oprandt (og forløb) her med strålende vårvejr over den endnu megen sne. Kl.11 troppede mine mandlige lærerkolleger op på storsalen med - fyldesvin (akvavitgrisen) - bayerøl, diverse sorter brød, deriblandt både havre- og hvedekjæx, ost, ansjos, sardiner o.s.v., efter hvis expedition der marscheredes ind i dagligstuen, hvor bordet bugnede under kager (nye hjembagte bømere, berliner og goderåd) og vin, hvori jeg udbragte først, en skål for krigsmagten til l. og . r., dHr Ziegler og Oscar Smith (vikar for den fraværende); herpå svarer først Z. med en skål for mig, og derpå marineofficeren med en længere og vellykket do for geburtsdagsbarnet, hvem jeg lovede at bringe hans og de øvriges hilsen. Så havde vi en skål for - kvinden - d.e. Owren og jeg (de to kvindeløse) erindrede de øvriges hjemmeværende kvinder (O.S. var da allerede gåen for at assistere som sekretær sin fader på rådstuen under en obduktionsforretning over et i dølgsmål født barn fra (?) Julsundet). Kl.12 gik vi igjen til vort arbejde, efterat guttene havde fået 1 times fri for gymnastik, dem ikke til utilfredshed. Om aftenen sad søstrene og Karl her i stille familieleben.

For at lade frk Bentzen få lidt oprejning eller erstatning, for, at hun lørdag gik glip af silden og drammen, bad jeg igår hende op kl.11 på en æggedosis (af en af mine tidligere husholdersker, frk. Åndal, udtalt som - æggedoge l'dosje - og kager, hvori hun skunderedes af R. & L. som også var med, bagefter vin. Voila tout!

Nat til søndag kom da Ola Jakobs nevø tilbage og med ham den gamle uhygge i skolen, for hvilken jeg havde været befriet under Oskars vikariat; denne samme O. havde vundet diciplernes om ikke hjærter, så dog interesse ved hans dels med og dels uden pynt refererede oplevelser fra hans mange verdensomsejlinger, der jo gav adskilligt stof for en lærer i naturhistorie og geografi.

Håbende at alt forløber normalt både i Frstad og i Krnia sender jeg eder alle, stort og småt, Fredriks og Hiorts, kjærlig hilsen

Eders trofaste fader A.Brinchmann

-

Brev videresendt fra Ludvig til broren Christopher:

Kj. C. og E.!

Tak for sidst. Her med papas brev. Forhåbentlig kan du svare ham i nær fremtid. Sagen er af meget stor viktighed for mig.
Du har byttet galoscher med mig og i paranthes sagt stået dig på byttet. Håber de passer.
Tilstanden her uforandret. Exemen bedre, men ei bra. Brekkes og H. hilser.

Eders L. 		Brinchmann, Christopher Bernhoft (I31)
 
12667 Molde, den 12. marts 1889

Kjære onkel Christopher!

Jeg sidder nu her hjemme og kjeder mig, jeg har nemlig været hjemme fra skolen nu i et par dage, og nu vilde jeg sæte mig til at skrive til dig. Klokken er nu omtrænt 1/2 12; Døddød er kommet hjem nu; men hun skal snart gå igjen, da hun skal være med i Sommerschields begravelse, som skal være kl.12 i formiddag. Det er ikke noget pent veir, det sner svært meget idag. Iforgårs og igår regnede det meget, og vi troede, at den vilde take sneen bort; men nu sner det ligegodt på igjen, så det er ligemeget sne som før.

Igår var frøken Gina Krogh her til aftens og iforgårs holdt hun foredrag på Rådstusalen om stemmeret for kvinder. Da de voksne sad ovenpå hos Bjørsets i gåraftes, spillede vi historisk firkort her nede og morede os godt, Helga var hernede hos os også, men Inga måtte holde sig ovenpå på grund af forkjølelse og Trygve var for liden.
Han er nu næsten hver dag hos Alexandra, hvor han går omkring leger sig og tager næsten alt hvad han ser; en dag havdee han seet hvor sukkeret stod, og straks var han henne og tog et kridstykke istedetfor sukker, da han ikke når op i det skab som sukkeret stod i. nu kan vi få ham til at sige næsten hvad vi vil; når vi siger noget så siger han det samme opigjen. Han kalder bestandig sig selv for ”Tygge”; en dag skulde frøken Bentzen, Helga, Døddød og Assi ud og kjøre, dette så Trygve, og så råbte han til dem - Tygge og kjøre - men han kunde ikke få lov til det.

Fastelavns tirsdag var der komedie, det var meget morsomt, i den første komedien spillede frøken Sang og løitnant Smith, i den anden spillede fuldmægtig Hertzberg, Stranding; Valborg Leth, den lille datter; doktor Horneman, Ellingsen; frøken Ragni Siewers, Grethe; løitnant Lyng, Fasmer; og frøken Bentzen, Stine. De spillede meget godt, undtagen at frøken Siewers sang svært falskt og stygt; men hun jo ikke har sangstemme. Horneman glemte en del og satte til en del, eftersom han huskede det; men det var ingen, som lagde merke til det, andre end de, som havde hørt komedien før. Den varede i 2 timer fra 1/2 9 til 1/2 11.

På skolen har det gået mig nokså bra; i februat fik jeg 1.88 i hovedkarakter og var no. 1; no 2 fik 1.02, no 3 2.81 og no 4. 3.04. Maren-Johanne er kommet op fra no 6 til no. 4 nu; hun havde 2,34 i hovedkarakter. Assi er no. sidst med 2.09 i hovedkarakter, han er no. 8. Nu må du hilse tante Erika og de i Kristiania når du skriver. Jeg skal hilse fra alle herhjemme jeg også.

Din Olaf.

Dette brev blev mig levert til befordring med forrige post, - men efterat min konvolut var gjenklæbet. 19/3 89 A.Br. 		Brinchmann-Hansen, Olaf (I397)
 
12668 Molde, den 12. marts 1889

Kjære onkel Christopher!

Jeg sidder nu her hjemme og kjeder mig, jeg har nemlig været hjemme fra skolen nu i et par dage, og nu vilde jeg sæte mig til at skrive til dig. Klokken er nu omtrænt 1/2 12; Døddød er kommet hjem nu; men hun skal snart gå igjen, da hun skal være med i Sommerschields begravelse, som skal være kl.12 i formiddag. Det er ikke noget pent veir, det sner svært meget idag. Iforgårs og igår regnede det meget, og vi troede, at den vilde take sneen bort; men nu sner det ligegodt på igjen, så det er ligemeget sne som før.

Igår var frøken Gina Krogh her til aftens og iforgårs holdt hun foredrag på Rådstusalen om stemmeret for kvinder. Da de voksne sad ovenpå hos Bjørsets i gåraftes, spillede vi historisk firkort her nede og morede os godt, Helga var hernede hos os også, men Inga måtte holde sig ovenpå på grund af forkjølelse og Trygve var for liden.
Han er nu næsten hver dag hos Alexandra, hvor han går omkring leger sig og tager næsten alt hvad han ser; en dag havdee han seet hvor sukkeret stod, og straks var han henne og tog et kridstykke istedetfor sukker, da han ikke når op i det skab som sukkeret stod i. nu kan vi få ham til at sige næsten hvad vi vil; når vi siger noget så siger han det samme opigjen. Han kalder bestandig sig selv for ”Tygge”; en dag skulde frøken Bentzen, Helga, Døddød og Assi ud og kjøre, dette så Trygve, og så råbte han til dem - Tygge og kjøre - men han kunde ikke få lov til det.

Fastelavns tirsdag var der komedie, det var meget morsomt, i den første komedien spillede frøken Sang og løitnant Smith, i den anden spillede fuldmægtig Hertzberg, Stranding; Valborg Leth, den lille datter; doktor Horneman, Ellingsen; frøken Ragni Siewers, Grethe; løitnant Lyng, Fasmer; og frøken Bentzen, Stine. De spillede meget godt, undtagen at frøken Siewers sang svært falskt og stygt; men hun jo ikke har sangstemme. Horneman glemte en del og satte til en del, eftersom han huskede det; men det var ingen, som lagde merke til det, andre end de, som havde hørt komedien før. Den varede i 2 timer fra 1/2 9 til 1/2 11.

På skolen har det gået mig nokså bra; i februat fik jeg 1.88 i hovedkarakter og var no. 1; no 2 fik 1.02, no 3 2.81 og no 4. 3.04. Maren-Johanne er kommet op fra no 6 til no. 4 nu; hun havde 2,34 i hovedkarakter. Assi er no. sidst med 2.09 i hovedkarakter, han er no. 8. Nu må du hilse tante Erika og de i Kristiania når du skriver. Jeg skal hilse fra alle herhjemme jeg også.

Din Olaf.

Dette brev blev mig levert til befordring med forrige post, - men efterat min konvolut var gjenklæbet. 19/3 89 A.Br. 		Bjørset, Trygve (I455)
 
12669 Molde, den 12. marts 1889

Kjære onkel Christopher!

Jeg sidder nu her hjemme og kjeder mig, jeg har nemlig været hjemme fra skolen nu i et par dage, og nu vilde jeg sæte mig til at skrive til dig. Klokken er nu omtrænt 1/2 12; Døddød er kommet hjem nu; men hun skal snart gå igjen, da hun skal være med i Sommerschields begravelse, som skal være kl.12 i formiddag. Det er ikke noget pent veir, det sner svært meget idag. Iforgårs og igår regnede det meget, og vi troede, at den vilde take sneen bort; men nu sner det ligegodt på igjen, så det er ligemeget sne som før.

Igår var frøken Gina Krogh her til aftens og iforgårs holdt hun foredrag på Rådstusalen om stemmeret for kvinder. Da de voksne sad ovenpå hos Bjørsets i gåraftes, spillede vi historisk firkort her nede og morede os godt, Helga var hernede hos os også, men Inga måtte holde sig ovenpå på grund af forkjølelse og Trygve var for liden.
Han er nu næsten hver dag hos Alexandra, hvor han går omkring leger sig og tager næsten alt hvad han ser; en dag havdee han seet hvor sukkeret stod, og straks var han henne og tog et kridstykke istedetfor sukker, da han ikke når op i det skab som sukkeret stod i. nu kan vi få ham til at sige næsten hvad vi vil; når vi siger noget så siger han det samme opigjen. Han kalder bestandig sig selv for ”Tygge”; en dag skulde frøken Bentzen, Helga, Døddød og Assi ud og kjøre, dette så Trygve, og så råbte han til dem - Tygge og kjøre - men han kunde ikke få lov til det.

Fastelavns tirsdag var der komedie, det var meget morsomt, i den første komedien spillede frøken Sang og løitnant Smith, i den anden spillede fuldmægtig Hertzberg, Stranding; Valborg Leth, den lille datter; doktor Horneman, Ellingsen; frøken Ragni Siewers, Grethe; løitnant Lyng, Fasmer; og frøken Bentzen, Stine. De spillede meget godt, undtagen at frøken Siewers sang svært falskt og stygt; men hun jo ikke har sangstemme. Horneman glemte en del og satte til en del, eftersom han huskede det; men det var ingen, som lagde merke til det, andre end de, som havde hørt komedien før. Den varede i 2 timer fra 1/2 9 til 1/2 11.

På skolen har det gået mig nokså bra; i februat fik jeg 1.88 i hovedkarakter og var no. 1; no 2 fik 1.02, no 3 2.81 og no 4. 3.04. Maren-Johanne er kommet op fra no 6 til no. 4 nu; hun havde 2,34 i hovedkarakter. Assi er no. sidst med 2.09 i hovedkarakter, han er no. 8. Nu må du hilse tante Erika og de i Kristiania når du skriver. Jeg skal hilse fra alle herhjemme jeg også.

Din Olaf.

Dette brev blev mig levert til befordring med forrige post, - men efterat min konvolut var gjenklæbet. 19/3 89 A.Br. 		Brinchmann, Louise "Bjørset" (I394)
 
12670 Molde, den 18de nov. 1888

Kjære tante Erika!

Gratulerer med dagen! Jeg havde nær glemt at skrive til dig; men da jeg kom ind i morges, og så et brev, som mama havde skrevet til dig, da huskede jeg på, at jeg også skulde skrive.

Det har hidtil været godt veir, klart men meget koldt, så vi har kunnet rende på skøiter så meget, vi vilde. Vi har også været på isen 2 gange iår. Første gang var vi fri fra skolen og da gik vi på Mekvandet; anden gang var en søndag, og da gik vi først på Mekvandet, men siden på Langvandet. Isen var aldeles blank og glat, så den fra fjeldet af så ud som om der ikke var is på den; men vand. Men nu i de to-tre sidste dage, er det begyndt at regne, så vi må holde os inde. Især idag har det været stygt stygt, der har regnet og sneet om hinanden i hele dag.

Mama har nu en tid været syg og ligget; men nu er hun kommet op igjen, og er noget bedre. Fru Lind er nu død, hun døde igår, fredag, kl 4 om morgenen. Mama er gået ud et ærinde og jeg sidder og skriver medens Assi og Eyvind holder en forfærdelig støi omkring mig, og de rugger så svært på bordet og jeg skriver så stygt. Vi læser nu om aftenen høit for alle i - Doktorens børn - vi er færdig med - Vildkat - og - Ved nytårstid i Nøddebo præstegård.

Lad mig få nogle frimærker sådanne, som jeg fik i forrige skoleår, jeg er nu begyndt at samle igjen, og jeg har nu 220 stykker. Nu må jeg slutte, thi jeg ved ikke mere. Hils onkel Kristoffer. Jeg skal hilse fra alle herhjemme og gratulere med dagen. Gratulere med dagen og de hjerteligste lykønskninger sendes dig fra din
Olaf 		Brinchmann-Hansen, Olaf (I397)
 
12671 Molde, den 18de nov. 1888

Kjære tante Erika!

Gratulerer med dagen! Jeg havde nær glemt at skrive til dig; men da jeg kom ind i morges, og så et brev, som mama havde skrevet til dig, da huskede jeg på, at jeg også skulde skrive.

Det har hidtil været godt veir, klart men meget koldt, så vi har kunnet rende på skøiter så meget, vi vilde. Vi har også været på isen 2 gange iår. Første gang var vi fri fra skolen og da gik vi på Mekvandet; anden gang var en søndag, og da gik vi først på Mekvandet, men siden på Langvandet. Isen var aldeles blank og glat, så den fra fjeldet af så ud som om der ikke var is på den; men vand. Men nu i de to-tre sidste dage, er det begyndt at regne, så vi må holde os inde. Især idag har det været stygt stygt, der har regnet og sneet om hinanden i hele dag.

Mama har nu en tid været syg og ligget; men nu er hun kommet op igjen, og er noget bedre. Fru Lind er nu død, hun døde igår, fredag, kl 4 om morgenen. Mama er gået ud et ærinde og jeg sidder og skriver medens Assi og Eyvind holder en forfærdelig støi omkring mig, og de rugger så svært på bordet og jeg skriver så stygt. Vi læser nu om aftenen høit for alle i - Doktorens børn - vi er færdig med - Vildkat - og - Ved nytårstid i Nøddebo præstegård.

Lad mig få nogle frimærker sådanne, som jeg fik i forrige skoleår, jeg er nu begyndt at samle igjen, og jeg har nu 220 stykker. Nu må jeg slutte, thi jeg ved ikke mere. Hils onkel Kristoffer. Jeg skal hilse fra alle herhjemme og gratulere med dagen. Gratulere med dagen og de hjerteligste lykønskninger sendes dig fra din
Olaf 		Hiorth, Erika Wilhelmine "Brinchmann" (I24)
 
12672 Molde, den 28. April 1889

Kjære onkel Christoffer!

Nu nærmer din geburtsdag sig, og jeg må også skrive til dig og gratulere dig. Vi har nu et meget pent veir; sneen er gået aldeles bort og det er så klart og pent veir. Vi er begyndt med haven; vi har gjort misbænken istand. Der har i disse dage været en arbeidsmand hos os, som har gjort istand kloaken, som går gjennem haven. Sneklokkerne er blomstrede færdig og påskelilierne er også udsprungne. Idag har jeg været i kirken og hørt på konfirmanterne; det var 36 stykker. Nu er blåbåden kommen ud, og ligger ved tønden, næsten fuld af vand. Alle skolegutterne bar den ud af kjælderen og satte den på søen i et frikvarter. Det bliver vel ikke længe før vi skal ind på Lønset og hente den andre også nu. Nu er mama begyndt med at sælge kager til folk i byen. Assi og Døddød går omkring med hver sin kurv og sælger, og jeg klipper og klistrer poser og holder regnskab over, hvad der går ud og hvad er kommer ind. De har vel solgt for omtrent 10.00 kroner nu; men de har ikke gået omkring mere end to dage heller endnu. Hun har Havrekjæx, Berlinerkrandse, Bøhmiske kager, Jødekager og Flødekager at sælge.
På skolen går det mig godt noksaa bra. Jeg har været no.1 hele året igjennem. I denne måned tænker jeg får en god hovedkarakter; jeg har 1.43 nu. Hvis jeg kunde stå mig godt i tysk stil og tysk mundtlig og Forklaring så tænker jeg, jeg får udmerket godt. Alle er friske.

Gratulerer med dagen ønskes dig fra din Olaf 		Brinchmann-Hansen, Olaf (I397)
 
12673 Molde, den 30 october 1888

Kjære tante Hanna!

Jeg vil nu skrive et lidet brev til dig og fortælle dig om, hvorledes vi har det her. Vi har et forfærdeligt stygt veir her nu, det blæser og regner nesten uafladelig; men det er dog bedre idag, end det var igår og dagene før igår. Det gik en så forfærdelig sø, at man næsten ikke kunde komme ud på søen med båd, og dampskibene lå veirfaste, selv fjordbådene kunde ikke gå.

Vi har fået det vanskeligt på skolen nu i 4de klasse, vi har lekser til hver time nesten hver dag. Mine kamerater synes, at engelsk er svært vanskeligt, især skrivemåden; men jeg synes at skrivemåden er det letteste; jeg synes meget godt om engelsk. Onsdag er vor letteste dag på skolen; thi da har vi ikke engelsk.
Forrige måned fik jeg hovedkarakter 1.84 og var no 1.; no 2 havde 2.16, no 3 2,72 og no 4 2,85. min almindeligste karakter i engelsk mundtlig er 2. i skriftlig 1.5. Vi har nu Owren i historie og hos ham får jeg bare 1.

Hils alle onkler og tanter i Christiania og Fredrikstad og sig onkel Christoffer at jeg synes godt om engelsk. Jeg skal hilse fra alle her hjemme; og jeg skulde udtrykkelig hilse Sofie fra Visse og Inga.

Din hengivne Olaf Hansen 		Brinchmann-Hansen, Olaf (I397)
 
12674 Molde, den 9de Januar 1889.

Kjære onkel Ludvig og tante Henny!

Vi er idag begyndt med skolen igjen og har været der for at vide lekser. Vi har det derfor meget let til imorgen; vi har ikke andet end engelsk og geografi.

Det har været meget stygt veir i en 3-4 dage nu, det regnet uafbrudt hele dagen, så at vi ikke kunde være ude. Igår blev det bedre, men idag igjen er der ikke så godt. Igår var det aldeles tørt på gaden og det var klart på himmelen; men idag er det overskyet.

På geburtsdagen min havde jeg selskab; der var fem af mine venner, nemlig Henrik og Paul Lund, Sven Ouren, Ivar Ruse og Eilert Berg. Vi spillede turistspil og kort, læste høit og legede julelege. Jeg fik også mange pene ting; det var en løvsagbue, en kniv, et ark blåpapir og 20 ark store hvide papir; også fik jeg 7.50 kr. af bedstefader.

Jeg har også været hos Ouren og hos Lund nu iår, den 6te og den 7de. De samme dage har Assi været ude også, nemlig hos Kaurin, hvor også Døddød var, og hos Ziegler. Hos Kaurin høstede de juletræet, som , efter hvad de sagde, var et stort, pent grantræ. De kom da hjem med hver sin ting, som de havde fået derude.
Fladmarks fik en liden pige enten den 27de eller den 28de december.

Ja nu har jeg ikke mere at skrive om, og jeg må slutte for denne gang.

Eders hengivne Olaf Hansen 		Brinchmann-Hansen, Olaf (I397)
 
12675 MONROE COUNTY, Ind.
Police say a Bloomington man was killed Monday morning in a multi-car crash.
The crash occurred just before 9 a.m. Police say their preliminary investigation revealed a 2005 Hyundai sedan driven by Ryan M. Kimbrel, 31 of Mitchell was traveling northbound on State Road 37, approaching Tapp Road.
Police say Kimbrel drove the Hyundai from the left lane into the right lane where vehicles were stopped for a red light. He sideswiped a stopped 2014 Toyota sedan. The Hyundai then continued northbound into the intersection against a red traffic light, colliding with a 2013 Toyota sedan that was travelling through the intersection to turn south onto S.R. 37.
The driver of the 2013 Toyota , 69-year-old James F. Sprague Jr., was killed in the crash.
Kimbrel was taken to IU Health Bloomington in unknown condition. The driver of the 2014 Toyota was not injured.
The investigation is ongoing.
Source: http://fox59.com/

Bloomington Realtor dies in morning car crash
Posted: Tuesday, May 3, 2016 12:00 am. By Abby Tonsing.
A Bloomington Realtor died in a three-car accident at the intersection of Ind. 37 and West Tapp Road Monday morning.
James Sprague Jr., 69, was pronounced dead at IU Health Bloomington Hospital, according to a news release from Sgt. Curt Durnil of the Indiana State Police.
Source: http://www.heraldtimesonline.com/

Christi Boe Brose wrote May 2nd 2016:

My family lost a dearly loved uncle today in a car accident. Uncle Jim was a wonderful man, my early memories of him are him playing his guitar and singing with us. The last time I saw him, he was doing the same, playing and singing. I wish I could see him one more time. He was incredibly talented with music as well as woodworking. Jeremy my thoughts and prayers are with you, Elizabeth and the boys and especially Deb.

From the Bloomington Board of Realtors May 3rd 2016:

It is with great sorrow that the BBOR REALTOR Family shares this heartbreaking news. Our Community lost REALTOR Jim Sprague to an auto accident yesterday. Our thoughts are with Jim’s wife and family, his many close friends, and colleagues over this terrible and tragic news. Jim will be sorely missed. It is an event such as this that we are reminded how precious life truly is...that in an instant, everything can change. Our heartfelt condolences go out to all that are feeling this tremendous loss. 		Sprague, James Francis (I10227)
 
12676 Mons Nielsen Jolstad 83. Nielsen Jølstad, Mons "Hjulstad" (I2282)
 
12677 Mons var - velmandhafte Dragon" for Hjulstadgårdene før han tok over som bygsler. Bygselbrev er datert 3.april 1788.

Under folketellingen i 1801 er følgende familie nevnt under Hjulstad (Trondhjem amt, Inderøe prestegjeld, Saxhoug sokn):

Mons Nielsen, 42 år, huusbonde, bonde og gaardbeboer.
Dorthea Hansdatter, 43 år, hans kone. Begge i første ekteskap.

Barn:
Hans 11 år.
Niels 1 år.
Andrea 9 år.
Nilla 6 år.
Inger Margretha 3 år.

Dessuten husbondens moder, Golla Larsdatter, 80 år, enke etter første ekteskap, og tjenestepiken Ingeborg Matiæsdatter, 14 år. 		Nielsen Jølstad, Mons "Hjulstad" (I2282)
 
12678 Monseigneur løytnant Adam Berent og hans kone Catrine Anne Villingstad ble innstevnet som vitner, sammen med sønnen Gabriel og hans kone Anne Augustinusdatter, i en sak der Lars Jonsen Vear og Hans Ammerud hadde sloss i et selskap hjemme hos dem på Villingstad. Lars Vear ble stevnet for å ha røsket skjegget av Hans Ammerud.

Ved tingmøte i Røyken den 30.mars 1683:
Anno 1683. dennd - 30 Martj er rettenn administrerit.
 		Berent, Adam (I10913)
 
12679 Monset.

Fra Gløersens Dødsfall i Norge:

krog, andreas c., sskr., t gd. monset i orkedalen før 14/3 1777, 72 år.

8.august? 		Christensen Krogh, Andreas Christian (I8634)
 
12680 Monsieur Chr Collin
Modum bad
Norvège

Paris 25 juin 1889

Monsieur
Nous purrions garder à vos amis deux chambres aussi près l’une de l’autre que possible au 4ème ou 5 ème étage. Le prix serait de 2 f.50 à 3 f. par jour. Mais je vous prie de nous faire savoir exactement le jour de l’arrivée de vos amis à l’hôtel afin que nous puissions conserver le chambres avec certitude.
Agriez je vous prie Monsieur l’expression de nos meilleurs sentiment.
Loiseau R

Betyr ca. dette:

...Vi kan holde vennene dine to rom så nær hverandre som mulig i fjerde eller femte etasje. Prisen vil være 2 f.50 til 3 f. per dag. Men gi oss beskjed nøyaktig den dagen vennene dine ankommer hotellet, slik at vi kan holde rommene helt sikkert.

-

Lørdag (anmerkning: 29.juni)

Har endnu intet hørt fra Collin som svar fra hôtel Corneille. Får jeg ikke svar 1 dag før vi reiser, skriver jeg og bestiller værelser i hôtel de Londres. Du er (?). Du kommer vel her fredag kl.12 med toget? Jeg kjøber 400 fr. til dig. Ellers alt vel. Knud og jeg har examen for og eftm. middag. Hils alle.

Din L.

Stakkels P.O. Schjøtt om dagen. 		Brinchmann, Jacob Ludvig Hoffmann (I33)
 
12681 Monsieur Chr Collin
Modum bad
Norvège

Paris 25 juin 1889

Monsieur
Nous purrions garder à vos amis deux chambres aussi près l’une de l’autre que possible au 4ème ou 5 ème étage. Le prix serait de 2 f.50 à 3 f. par jour. Mais je vous prie de nous faire savoir exactement le jour de l’arrivée de vos amis à l’hôtel afin que nous puissions conserver le chambres avec certitude.
Agriez je vous prie Monsieur l’expression de nos meilleurs sentiment.
Loiseau R

Betyr ca. dette:

...Vi kan holde vennene dine to rom så nær hverandre som mulig i fjerde eller femte etasje. Prisen vil være 2 f.50 til 3 f. per dag. Men gi oss beskjed nøyaktig den dagen vennene dine ankommer hotellet, slik at vi kan holde rommene helt sikkert.

-

Lørdag (anmerkning: 29.juni)

Har endnu intet hørt fra Collin som svar fra hôtel Corneille. Får jeg ikke svar 1 dag før vi reiser, skriver jeg og bestiller værelser i hôtel de Londres. Du er (?). Du kommer vel her fredag kl.12 med toget? Jeg kjøber 400 fr. til dig. Ellers alt vel. Knud og jeg har examen for og eftm. middag. Hils alle.

Din L.

Stakkels P.O. Schjøtt om dagen. 		Brinchmann, Christopher Bernhoft (I31)
 
12682 Montreuil-Bellay, Anjou, Maine. av Bellay, Adelaide Logenahe (I12176)
 
12683 Mor Aslaug Bjørnson klaget høsten 1940 til Lillehammer kommunale høgre almueskole ved rektor over at datteren Bergljot, som opptrådde i hirduniform, skulle ha blitt sjikanert og behandlet ukameratslig av medelever. Det fremgår av brevet at avsenderen og mottakeren i sin tid hadde gått på skole sammen. Forholdene var små, og lokale NS-folk kunne få stor makt. Da plagingen tydeligvis ikke opphørte, meldte Aslaug at hun tok datteren ut av skolen, og at hennes far hadde indrapportert forholdet til Undervisningsminister Schanke. Dermed ble det opprettet sak. Hr Mytting i N.S. ble involvert, og rektor måtte innkalle en rekke elever for å undersøke anklagene. Han redegjør for avhørene i en egen rapport og prøver etter beste evne å avdramatisere saken. Ingen hadde sett, hørt eller gjort noe.
Som følge av familien Bjørnsons aktivitet utferdiget Sjefinspektøren for Skolevesenet, ved Kirke- og undervisningsdepartementets statsrådskontor, et skriv som understreket at sjikane og uhøflighet elevene imellom ikke ville bli tålt. Forhånelse mot Det tyske rike eller mot Nasjonal Samlings Fører eller Nasjonal Samlings medlemmer var likeledes strengt forbudt. Det samme gjaldt enhver propaganda for regjeringen Nygaardsvold. Elever som forgikk seg mot disse bestemmelsene, risikerte straks å bli tatt ut av skolen og sendt på en særskilt oppdragelsesanstalt. Det var dette medelevene risikerte.

I forbindelse med rettsoppgjøret kom det frem at moren Aslaug Bjørnson flyttet til Oslo og ble ansatt i Heim og Ætt. Bergljot – oppkalt etter sin grandtante og Bjørnstjernes eldste datter – fulgte med sin mor til hovedstaden. Da teatrene ble nazifisert, begynte Bergljot først som elev og så som skuespiller på Nationaltheatret, hvor grandonkel Bjørn hadde vært teatersjef i 2 omganger.
I saksmappen inngår en forklaring Bergljot avga 6.mai 1942 til statspolitiet fordi hun hadde innrapportert en av de andre pensjonærene der hun og moren bodde på Bygdøy:

Mannen hadde et radioapparat og lyttet på engelsk radio (BBC). Dermed ble han innkalt til avhør. Etter krigen nektet Bergljot for å ha hatt noen befatning med Gestapo. Hun ble dømt til bot og rettighetstap etter landssvikanordningen på samme måte som moren og morfaren. 		Braadland, Bergljot (I24670)
 
12684 Mor Bertha Olsdatter dør i barsel 28.desember 1839, og datteren Berthe blir fosterdatter til Sjur Johannessen Sæterli og Marta Johannesdatter Helleland. Olsdatter Osen, Berthe "Borlaug" (I4287)
 
12685 Mor forteller at Finn ligger på Levanger sykehus, i et brev datert 7.juni 1940:

...hos Eide er de paa en vis bra untagen at Finn er fremdeles paa Levanger sykehus og er nok bedre nu men kommer ikke ut endnu, og Oskar er paa Sunnan som fange... 		Eide, Johan Finn (I604)
 
12686 Mor Gjertrud Rehnes ? Hansdatter Wesling, Anne Margrethe (Ane Martha) "Schjelderup" / "Irgens" (I1936)
 
12687 Mor Gusta Petersen skriver i et brev til Ruth Skøien i Oslo 8.januar 1965:

...Alice had a heartattac this fall but is O.K. again only she is always so tired... 		Petersen, Alice Kathryn (I1328)
 
12688 Mor Hildur hadde spanskesyken og Erna ble derfor sendt til besteforeldrene Oskar og Klara på Foynland for å bo hos dem en stund.

Mens Erna bodde hos - Mor (Klara) og Far (Oskar) - på Foynland, skjedde en gang hun satt på potten, at hun ramlet tilbake på potten idet hun skulle reise seg. Potten gikk istykker, og lille Erna fikk 2 arr på lårene etter potteskårene. Far var alene hjemme med Erna den gangen, fordi Mor var på familiebesøk i Trondheim. 		Lorentzen, Erna "Søgård" / "Berg" (I730)
 
12689 Mor Härdis skriver i sitt brev til svigerinnen Ruth i Chicago som har sendt kjoletøy til datteren Ruths konfirmasjon:

Ja, også var det det at Ruth så å sige har trådset sig til å konfirmeres iår. Alle hendes venninder skulde iår og neste år ingen. Så vilde hun apsolut nu eller også vente til 1938 da Birgit Hollum skal ivei. Ruth er jo både snild og flink så vi vilde gjerne glede henne og i hååp om at det blev vel en råd, fik hun lov å skrive sig. Nu har vi kommet langt på vei. Det kjoletøiet var aldeles bedårende og meget penere enn helt hvit. Underkjolen og det øvrige passet helt.

I brev av 6.august 1936 til sin tante Ruth i Chicago forteller Lille-Ruth fra sin konfirmasjon:

I gaver fikk hun:
fra Mor og Far - rumkake og ti kroner,
fra sin onkel Karl og hans familie ti kroner,
fra E.Eriksen kroner fem,
fra kusine Erna og Håkon kroner tre,
fra en arbeidskamerat av sin far kroner en o.s.v. 		Family: Oskar (Oscar) Lorentzen / Klara (Clara) Hugaas, "Lorentzen" (F13)
 
12690 Mor Härdis skriver i sitt brev til svigerinnen Ruth i Chicago som har sendt kjoletøy til datteren Ruths konfirmasjon:

Ja, også var det det at Ruth så å sige har trådset sig til å konfirmeres iår. Alle hendes venninder skulde iår og neste år ingen. Så vilde hun apsolut nu eller også vente til 1938 da Birgit Hollum skal ivei. Ruth er jo både snild og flink så vi vilde gjerne glede henne og i hååp om at det blev vel en råd, fik hun lov å skrive sig. Nu har vi kommet langt på vei. Det kjoletøiet var aldeles bedårende og meget penere enn helt hvit. Underkjolen og det øvrige passet helt.

I brev av 6.august 1936 til sin tante Ruth i Chicago forteller Lille-Ruth fra sin konfirmasjon:

Kjære dere!

Jeg er endelig kommet til det resultat at jeg burde skrive til dere. Sender brev sammen med mamma.

Først og fremst må jeg få takke dig, tante Ruth, for alt jeg fikk av dig til konfirmationen. Du må også bringe takken videre til tante Gusta og Åsta for mig.

Vi var 60 konfirmanter i Havstein kirke iår. Det er det meste som hittil har vært der.
Jeg hørte mange si at av alle 25 jenter hadde jeg den peneste kjole. Jeg er ordentlig glad for at du sendte kremgult tøi. Av billedene ser du fasongen på kjolen og hvor mange gjester vi hadde. Det var ikke noget stort selskap.

Bestefar Eklund var også buden, men han hadde ikke anledning til å komme. Han sendte en presang til mig i posten. Det var et yndig grønt silkeundersett.
Fra mor og far fikk jeg en stor rumkake, samt 10 kr. Fra Karls fikk jeg 10 kr. og fra fam. E.Eriksen 5 kr. Fra Erna og Håkon 3 kr., og av en arbeidskamerat av pappa 1 krone.
Av andre presanter fikk jeg 4-fire ringer og et halssmykke i sølv, et negleetui, to flasker solbadolje, et stort, vakkert glass. Si-ko talkum, og en eske Eau De Cologne, såpe og parfyme.
Av Hedvik fikk jeg et pent armbånd. Du vet hun har arbeid nu, barnepike hos fru Tuun.
Av fru Tuun, som er en barndomsveninde av mamma, fikk jeg permanentkrøll og en kringle. Hun er jo frisørdame.
Fra Gjertrud og Olav Garnes fikk jeg en stor bløtkake.

Dette blev nu vel bare en tørr opramsing av alt jeg har fått, tross av at jeg har spedd med bløte kaker. Jeg vet desværre ingen annen måte å fortelle dig det på.

Vi har vært på 14 dages ferie i Frol til Hognes. Du vet den familjen som kjøpte det siste huset far hadde på Selsbakk.
Efterpå var vi i Hommelvik i 5 dager. Det vi si jeg og Birgit, mamma og pappa i to dager.

En gang i denne måned skal jeg begynne middelskolen. Jeg har nettop begynt i en tramgjeng he. Vi, tramgjengen altså, har allerede flere angasemant. Den er nystartet. Draktene skal være rød bluse med sølvgrå benklær.

Du kan tro jeg glær mig til at du og onkel Einar skal komme hjem.

Skriv snart til mig, for det er svært morsomt å få brev fra dere derover.

Tusen helsinga frå Ruth.

Mor Härdis skriver også noen ord i brevet fra Ruth:

Jeg undres på om du aner hvad en tramgjeng er for noe rart? Neppe.
En del unge gutter og jenter som reiser rundt å snakker i kor, med solister e.t.c. De er gripende, rørende o.s.v. brukes under agitasjon foran valgene, og nu er det stortingsvalg i høst å da gjelder det som det aldrig har gjullet før.
Mor sa at hendes svigersønner og døtre kom enten på bodsfengselet eller også på stortinget, ergo må vel Atle eller jeg i ilden i høst. Ja dette er leven forstås. Kommer nogen av oss på listen blir det så langt ut at vi ikke rekker så langt som til Storting.

H.L. 		Family: Ragnar Lorentzen / Härdis Kristine Eklund, "Lorentzen" (F74)
 
12691 Mor Härdis skriver i sitt brev til svigerinnen Ruth i Chicago som har sendt kjoletøy til Ruths konfirmasjon:

Ja, også var det det at Ruth så å sige har trådset sig til å konfirmeres iår. Alle hendes venninder skulde iår og neste år ingen. Så vilde hun apsolut nu eller også vente til 1938 da Birgit Hollum skal ivei. Ruth er jo både snild og flink så vi vilde gjerne glede henne og i hååp om at det blev vel en råd, fik hun lov å skrive sig. Nu har vi kommet langt på vei. Det kjoletøiet var aldeles bedårende og meget penere enn helt hvit. Underkjolen og det øvrige passet helt.

Farmor Klara skriver også om Ruths konfirmasjon i et brev datert - Onsdag den 8de Juli 1936:

..Vi var forige Søndag i Ruths Confirmation og der var rigtig hyggelig der var bare jeg og Far til middag, di andre kom til Kaffe Kl 4 (innfelt: jeg og Far var paa Arthurs grav da vi var deroppe vi pyntet med pene blomster) og de var Sverre og Hildur Carl og Aagot og Erna og hendes Kavaler og Clara var der og hjalp til, Viktor og hans kone var der ikke dem er bitre uvenner, men Viktor sendte et pent smykke til Ruth, jo du kan tro at Ruth var pen Kjolen var nydelig og alt foresten av saa pent, baade jeg og far kjørte med dem til Kirken, ja de var rigtig en høitidsdag, et nydelig veir og saa pent i kirken Havsten kirke er nu opusset og er rigtig fin, og dem har nu faat egen Præst, en ungdom som heter Rian, han blev gift nu paa lørdag..

I brev av 6.august 1936 til sin tante Ruth i Chicago forteller Lille-Ruth fra sin konfirmasjon:

Kjære dere!

Jeg er endelig kommet til det resultat at jeg burde skrive til dere. Sender brev sammen med mamma.

Først og fremst må jeg få takke dig, tante Ruth, for alt jeg fikk av dig til konfirmationen. Du må også bringe takken videre til tante Gusta og Åsta for mig.

Vi var 60 konfirmanter i Havstein kirke iår. Det er det meste som hittil har vært der.
Jeg hørte mange si at av alle 25 jenter hadde jeg den peneste kjole. Jeg er ordentlig glad for at du sendte kremgult tøi. Av billedene ser du fasongen på kjolen og hvor mange gjester vi hadde. Det var ikke noget stort selskap.

Bestefar Eklund var også buden, men han hadde ikke anledning til å komme. Han sendte en presang til mig i posten. Det var et yndig grønt silkeundersett.
Fra mor og far fikk jeg en stor rumkake, samt 10 kr. Fra Karls fikk jeg 10 kr. og fra fam. E.Eriksen 5 kr. Fra Erna og Håkon 3 kr., og av en arbeidskamerat av pappa 1 krone.
Av andre presanter fikk jeg 4-fire ringer og et halssmykke i sølv, et negleetui, to flasker solbadolje, et stort, vakkert glass. Si-ko talkum, og en eske Eau De Cologne, såpe og parfyme.
Av Hedvik fikk jeg et pent armbånd. Du vet hun har arbeid nu, barnepike hos fru Tuun.
Av fru Tuun, som er en barndomsveninde av mamma, fikk jeg permanentkrøll og en kringle. Hun er jo frisørdame.
Fra Gjertrud og Olav Garnes fikk jeg en stor bløtkake.

Dette blev nu vel bare en tørr opramsing av alt jeg har fått, tross av at jeg har spedd med bløte kaker. Jeg vet desværre ingen annen måte å fortelle dig det på.

Vi har vært på 14 dages ferie i Frol til Hognes. Du vet den familjen som kjøpte det siste huset far hadde på Selsbakk.
Efterpå var vi i Hommelvik i 5 dager. Det vi si jeg og Birgit, mamma og pappa i to dager.

En gang i denne måned skal jeg begynne middelskolen. Jeg har nettop begynt i en tramgjeng he. Vi, tramgjengen altså, har allerede flere angasemant. Den er nystartet. Draktene skal være rød bluse med sølvgrå benklær.

Du kan tro jeg glær mig til at du og onkel Einar skal komme hjem.

Skriv snart til mig, for det er svært morsomt å få brev fra dere derover.

Tusen helsinga frå Ruth.

Mor Härdis skriver også noen ord i brevet fra Ruth:

Jeg undres på om du aner hvad en tramgjeng er for noe rart? Neppe.
En del unge gutter og jenter som reiser rundt å snakker i kor, med solister e.t.c. De er gripende, rørende o.s.v. brukes under agitasjon foran valgene, og nu er det stortingsvalg i høst å da gjelder det som det aldrig har gjullet før.
Mor sa at hendes svigersønner og døtre kom enten på bodsfengselet eller også på stortinget, ergo må vel Atle eller jeg i ilden i høst. Ja dette er leven forstås. Kommer nogen av oss på listen blir det så langt ut at vi ikke rekker så langt som til Storting.

H.L. 		Lorentzen, Ruth Kristine "Alstad" / "Hansen" / "Eriksen" (I796)
 
12692 At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. Living (I18008)
 
12693 At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. Living (I18008)
 
12694 Mor Klara bodde hos sin sønn Sverre sine siste leveår.

Det var ikke alltid de kom overens, som ofte skjer når en mor skal bo i samme huset som sin sønn og hans familie. Klara skriver til sin datter Aasta trolig en gang omkring 1949:

Kjære Aasta
Jeg maa nu bede dig om at komme opover og hente mig straks, jeg vil ikke være her lenger og har ingen sted at gaa, han har bedt mig reise til Helvete med kofferten, kjære kom snart
jeg reiser om jeg saa skal dø paa turen. Kom snart
en kjærlig hilsen fra en ulykkelig mor.

En dramatisk hendelse beskrives også:

Søndag morgen
Ja idag er her en trist dag
for 4 dager siden fikk Sverre Blødning saa nat til Torsdag maatte vi ringe efter Doktor Kl 3 om natten og da var de frygtelig, og igaar fik han atter en blødning saa vi maatte ringe op Doktor igjen, og inat var de lidt roligere men idag er han saa daarlig og han kan ikke snakke og nu venter vi Carl og Ragnar, lille Sverre var her igaar og kommer nu igjen
jeg var netop inne hos ham men han sa at ingen maatte komme ind til han idag saa her er en alvorlig dag
nu maa du straks sende bud til Ruth men skrem hende ikke
Jeg er bra og er nu oppe og sitter nu og venter paa Carl. Ja de var vel dette jeg skulde opleve før jeg fik død. Jeg fik brev fra Kirsten igaar, hun trives ikke i Norland, skal nu reise til Lille Kirsten men jeg tror at hun kommer snart hjem
du hilses fra Ingeleiv nu er hun her hver dag for at se om Sverre, stakels Sverre. Hildur er flink til at passe ham.
hils Aune og min kjære Halvard.
en kjærlig hilsen
mor
Du hilses fra Hildur. 		Lorentzen, Sverre (I72)
 
12695 Mor Klara dro i forveien med barna, og skrev blant annet dette i brevet den 19. juni 1908 til sin Oskar etter ankomsten til Trondheim:

Ja nu er vi da kommem os vel og vakkert frem. Vi kom frem Mandags aften kl. 11 og da var Bestemor Fredrik Gusta og Karen paa kaien, og det var rigtig godt for da var vi trætte af turen allesammen, det gik foresten meget godt, den eneste som var lidt syg var Ragnar han var lidt daarlig da vi gik over Stat, foresten var alla rigtig kjække, og det var ogsaa stille veir men rigtig kolt..

Carl var saa snil til at hjelpe mig paa turen Arthur og Sverre mistet begge sine Huer paa søen Arthurs blaaste af ham og Sverre kastet sin efter saa jegved nu ikke hvad jeg skal have paa dem til de nye klær om Søndagen, men det bliver vel en raad,..
 		Lorentzen, Sverre (I72)
 
12696 Mor Klara fortsetter å skryte av det gode forholdet i Aune-familien på Agle. De to gamle i Hommelvik har vært på besøk hos datteren Aasta, og Klara skriver:

..vi havde de saa godt hos Aasta, lille Liv er jo alles glede nu hun er saa kjæk og morsom, guttene er friske og snille. Ellen er hos Aasta i ferien og har de saa godt, ja Aasta er da god baade mot store og smaa, og Aune er ikke daarligere.  		Family: Atle Aune / Aasta Lorentzen, "Aune" (F75)
 
12697 Mor Klara skriver blant annet at de har vært i barnebarnet Randis konfirmasjon (Karl Kristians datter). Etter konfirmasjonen hadde de dratt ned til datteren Kirsten som lå syk.
Etter å ha kommet hjem igjen til Hommelvik kom Aasta på besøk med sine 3 barn, Atle, Liv og Halvard.

Aasta, som skulle ordne klær til guttene, varsler sin mor om at søsteren Kirsten har blitt alvorlig syk, og har hatt legebesøk. Kirsten har sukkersyke og har også hatt blødninger, og det bekymrer hennes mor Klara.
 		Family: Atle Aune / Aasta Lorentzen, "Aune" (F75)
 
12698 Mor Klara skriver lørdag 14.desember til sin datter Ruth i Chicago og takker for pakker som Ruth har sendt dem til jul.

Lørdag den 14de Desember 1935

Kjære Ruth og Einar!

Jeg maa begynde med tak for alt!

Nu har vi motat baade brev og pakker. pakkene fra byen kom igaar. Gusta ringte op om at dem var kommet, saa reiste Erna til byen for at hente dem, og kom hjem baade med pakkene og Gusta, ja du maa tro at de blev stor stas, Far og Erna blev aldeles umulig, Erna var uten sans hele kvelden og langt utover natten, ja du maa tro at far blev glad i alt han fik, baade i Skjortene og morgendragten, igaar var han ovenpaa og har hat den paa sig, og kom ned for at vise os, men han skremte mig, jeg kjente ham ikke, aa de blev saan latter, ja saa maa du ha tusind tak for Hanskene dem er da alt for fine for mig og var aldeles passe, jeg skal bruke dem første Juledag dem blir fine til Plyskaaben, ogsaa har far lovet mig nye hat som vi skal kjøbe onsdag da vi faar lønning, de blir da sikkert den siste hat, som far kjøber til mig, af Kjolene fik jo Erna en del og lille Ragnhild fik en,

Idag skal Erna reise til Selsbak med de som skal derop
Pakken med bøkene fik vi igaar og nu idag har vi pakket dem ind, og skal da sende alt til hver, Erna skal til Agle i næste uke og da tar hun med de fra tante Gusta til Finn Halvard. Sverre og Ragnar fik hver sin skjorte hos far av dem han havde før og de er jeg sikker paa at dem blir glad for, dem var af de skjortene som far fik fra dig før og var lit for smaa for far,

Jeg var i byen igaar og var da oppe hos Kirsten, hun er da nu oppe lidt, men er meget slap og træt, hun fik de pene, brune skoene og et par semskeskinds ogsaa fik Ingeleiv etpar sort og jeg har mine jeg kan bruke dem til Sommeren, paa tynne strømper, saa fik Erna 2 par som blev aldeles passe, og hun var nu lens for sko saa vi har vært nød til at kjøbt hende sko til Jul, men nu slap vi da de, og de var bra

Vi har nu vasket og taat op gardiner ijen og er nu færdig med al rengjøring for Erna maa inover for at hjelpe Aasta lidt i næste uke, Gusta kommer inover i næste uke for at hjelpe mig at bake lidt, jeg tenker ikke at bake meget, jeg orker ikke at gjøre saa meget.

iaar har Erna vasket husvasket alene, hun fik svært til, mot siden hun fik Armbaandet, hun for vist ikke sove for de om natten.

vi har pusset alt og de er jeg glad for nu har jeg faat mig Ruffer (?) rigtig fin, den er din naar du kommer

den lyse silkeblusen fik Kirsten

Ingen told paa pakkene saa alt gik saa kjækt.

Ser du noget til Ingrid nu, Gusta er ikke rigtig tilfreds med dette, med Ingrid, du maa bede Aasta gaa til hende og bed hende skrive til Mamma, bed ogsaa at Aasta maa skrive ofte,

Gusta var hos Kirsten igaar, for Petra var i byen og de var Claus gebursdag 3 aar og Ingeleiv var der, og vi var buden af Petra paa Chokolade, og vi havde de hyggeligt, gamle fru Johnsen var der ogsaa, hun er ikke bra endnu, hun falt paa gaten og brak sin høire arm og er nu hos Ingeleiv, skal være der ivinter,

gamla laa paa Sykehuset

Ellen er i plats, og er bra, lille Anny har nu hvert her i fjorten dage og var med mig til byen igaar for hun maatee være med mamma til byen for at se hvad hun kjøber til Jul, Thor blir nu saa stor, han gaar nu hvor han vil.

Hos Aasta er alt bra, hos Carl er alt bra han var her hele forige søndag,

vi skal til byen onsdag for at handle til jul, da tenker jeg at vi møter alle vore, da vil jeg gaa til Horten en tur, og til Vikka, aa nu de maatte har vært næste aar som nu, vi snakket om de idag at til næste aar, maa dere sikkert være her nu, paa denne tid, hvis dere ikke drøier til Julebaaten men kom saa tidlig som mulig,

tak for skriveblokken og tak for sæben alt var saa kjækt at faa, ja tak for alt.

jeg gratulerer med din dag paa Tirsdag (17.desember var Ruths bursdag), de blir lite at faa fra os de er saa rart naar ikke jeg for farte som jeg vil, du for ha alt tilgode til du kommer hjem, jeg vil sende et kort til Clary til dagen, dem skal giftes nu i Januar og de er Eide og Kirsten glade for,

du spørger om Carls alder han var nu 48 aar

Vi skal være hos Ingeleiv Julaften og Juledags morgen gaar vi til Kirsten og til frokost og middag anden Juledag til Selsbak for at være hos Sverre til middag og hos Ragnar om eftermiddag hos Carl tredje dag ogsaa reiser vi til Agle Nytaarsaften,

ja nu maa jeg slutte nu maa du hilse Einar tusind tak fra alle her, og vi ønsker eder en glad Jul og et godt Nytaar,
hils nu alle vore derover mest er du min kjære Rutha hilset fra os alle tre og mest fra mor.

Datteren Aasta har skrevet en kommentar til slutt i brevet:

Første nytårsdag!
Fant dette brevet i Ernas veske. Naute har glemt å poste brevet. Skal idag i middagsselskap på en stor gård Skavland. Vi skal bile. Mor far og vi andre skal nu opp å gi Erna kjæft for hun kan være så ligegyldig med brevsendingen. Vi er nu på telegrafist..

masse hilsen fra os alle
mor og Aasta 		Family: Oskar (Oscar) Lorentzen / Klara (Clara) Hugaas, "Lorentzen" (F13)
 
12699 Mor Klara skriver til datteren Ruth i Chicago og nevner Aasta & co.:

Torsdag den 8de Januar 1936..
..Kirsten er nu oppe og ute men ikke helt bra, hun kommer hit ikveld og skal være nogle dage, hvis hun er saapas frisk skal hun hjelpe mig at bake lidt Fattigmand og hjorthron, jeg bakte ikke noget til Jul, for jeg fik en æske med kaker fra Aasta til Jul, men nu maa jeg bake lidt for nu er de min Tid til at ha Julefrimmede, lørdags kveld venter vi et helt bilæs inover..
..ja som du skjønner er vi nu hjemme ijen, vi var paa Agle i 8te dage vi havde de godt der, men du skjønner at hjemme er best nu, da børnene nu der begynder at bli store saa de blir nu mere styr og leven, saa vi har de roligst hjemme, lille Finn Halvard er nu stor og kjæk men snakker ikke endnu, Tuppa er svak, meget Tynd, Aasta er slank som en Aal, hun arbeider af sig alt baade kjøt og blod muligens dem nu snart kommer til at flytte han har nu søkt som Kontorist, jeg tror at de da blir lettere for Aasta og saa blir de bedre for guttene med skolen, dem kommer vist helst til at bo paa Heimdal.. 		Family: Atle Aune / Aasta Lorentzen, "Aune" (F75)
 
12700 Mor Klara skryter i brevet (datert 19.februar 1936) av sin datter Aasta, som har kommet med barna Dutte (Atle) og Tuppa (Liv) - med en deilig kake hun selv har bakt, og en liter fløte og to grytekluter som hun sa at Tuppa har heklet, og kr 1,20 i penge, dette var jo altfor meget men du vet Aasta, er vort barn, hun har saan kjærlighet for hjemmet.. Family: Atle Aune / Aasta Lorentzen, "Aune" (F75)
 

      «Prev «1 ... 250 251 252 253 254 255 256 257 258 ... 332» Next»

This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0, written by Darrin Lythgoe © 2001-2024.

Maintained by Tor Kristian Zinow.