Zinow Genealogy Website

The history of the Norwegian Zinow family, and their connected families of Lorentzen, Hugaas, Schøyen, Møller, Skrogstad, Høyem, Reitan, Brinchmann, Sværen, Harbo, Bernhoft, Hiorth, Linge, Tjomsaas, Cudrio, Borlaug, Husabø, Børsheim, Coucheron, Irgens etc. ...and for our beautiful long-haired dachshund; Tina

Share Print Bookmark

Notes


Matches 13,001 to 13,050 of 17,413

      «Prev «1 ... 257 258 259 260 261 262 263 264 265 ... 349» Next»

 #   Notes   Linked to 
13001 Middelskoleeksamen i 1899. Brekke, Sara Sophie (I457)
 
13002 Midlene etter Ole Svendsen ble delt mellom 3 helsøstre og halvsøsteren Sigri Narvesdatter. Svendsen Nerløs, Ole (I24291)
 
13003 Mikkel Poulsen Erlien var en yngre bror av Sigrid og Ingrid Poulsdatter, som ble gift med Annes onkler, Ole og Hans. Family: Mikkel Paulsen Erlien, "Paulson" / Anne (Anna) Sivertsdatter Skrogstad, "Paulson" (F1365)
 
13004 Mikkelengen. Olsen, Johan (I10560)
 
13005 Mikkelmess: Copuleret Jon Olsen og Eli Ellingsdatter.

Jon Olsen var også skiløper, som broren Lars, da han sto brudgom til sin Eli.

Jon hadde 7 søsken og Eli, hvis mor het Gollaug Jørgensdatter, hadde 9. Eli var den yngste i sin søskenflokk.
Selv fikk Jon og Eli 7 barn:

1. Ole Jonsen Moe, født i 1788, ble gift med Gjertru Andersdatter fra gården Lillebudal.

2. Elling Jonsen, født 1791, som ble gift i 1827 med Gjertru Olsdatter Bruaplassen.
Først var disse husmannsfolk på Moaløkken under Sørgården noen år.Der satte Elling opp ildhus og fjøs, til et par kuer og en liten saueflokk. Han brøt også opp en åkerlapp.
Med vandriften til broren på Sørgården, Ole Jonsen, ble det etterhvert også verre for husmannsfolket. Dermed dro disse til Innherred. Deres 2 sønner, Jon og Ole, fulgte med.

3. Kjersti, som ble født 1793, døde 32 år gammel.

4. Gudlaug ble født 1796, og er nevnt som tjeneste pike 1825.

Tvillingene (5 og 6) Erik og Marit ble født 1799.

5. Erik Jonsen ble gift med Berit Jonsdatter fra Digre i Singsås, hvor de bodde til de i 1842 flyttet til Sletne i Selbu. Daer han kalt Erik Jonsen Gullsetvelten.

6. Marit ble gift med husmann og snarefanger Jon Estensen. De bodde i Digresve i Singsås, hvor hun døde 32 år gammel i barneseng.

7. Jon Jonsen, født 1801, var ugift i 1825.

Jon Olsen døde på Sørgården på Moen i Budalen i 1833. Enken Eli Ellingsdatter døde 6 år senere, i 1839. 		Family: Jon (Joen) Olsen Krigsvold, "Moen" / Eli Ellingsdatter Solem, "Moen" (F708)
 
13006 Mikkelsmess 1816 ble firmenningene, soldat Ole fra Sør-Moen og Gjertru fra Nordistu på Lillebudal viet i Budal kirke.

Ole Jonsen Moe ble født 1786, eller 1788, på gården Sør-Moen i Budalen. Han var eldstemann av en søskenflokk på syv. Han vokste opp på farsgården, hvor han lærte å bli bonde.
Faren var Jon Olsen og moren Eli Ellingsdatter.

Gjertru Andersdatter var født 1796 av foreldrene Anders Larsen og Margrethe Pedersdatter, som var bønder på Nordistu. Hun var yngst av deres 2 døtre.

De var 4-menninger gjennom at deres fedre var 3-menninger, Oles farmor og Gjertrus farfar var kusine og fetter og ved at deres mødre igjen, Marit og Gjertru, trolig var søstre.

På Sør-Moen ble følgende barn blitt født:

1. Eli, født 1816. Hun giftet seg Olsok 1837 med Nils Pedersen Øien, og de fikk åtte barn sammen. De var husmannsfolk på Bjerkåsøyen, som de tok over med feste og svarsel: Tre dager engrydding i Håvolla og en uke i slåtten. Rett til kvist og forkrøblede trær, et par kuer og et halvt dussin sauer som kunne følge med gårdens kreaturer til seters.
De fleste deres 8 barn dro langt avsted når de flyttet ut. Eli ble alene tilslutt. Noen almisser var det til jul og påske, ellers var det når noen av barna en sjelden gang vendte hjem.
En lørdag i mai 1885 møtte husmannsenken Eli på Fattigkommisjonsmøte på Enodden med jordverten Peder Pedersen Bjerkenås, som påtok seg forsørgelsen av Eli for hennes livstid. Hun måtte love at oppføre seg pent og lydig som et andet hustyende.
Eli døde en høstdag i 1906, 89 år gammel, på Bjerkenås. Som et minne etter henne står Eli-huset i nordkant av gårdshuset i Bjerkenås.

2. Jon Olsen ble 1818. Han fulgte med foreldrene til Selbu. Senere flyttet han til Stjørdalen.

3. Margrethe, født 1820, ble gift med tremenningen Ole Sivertsen Storbekken, Krigsvoll. De står nevnt som husløse fattigfolk, inderster, stadig på flyttefot.

4. Gudlaug, født 1823. Hun ble gift først med Peder Larsen Dahl, som hun fikk 7 barn med. De er nevnt som husmannsfolk på Dahl under Nord-Enlid. Peder døde 1865, og Gudlaug giftet seg deretter med Ole Arntsen. De fikk et barn. Gudlaug døde før 1890.

5. Anders Olsen ble født 1826. Han ble gift med Marit Larsdatter Enmoen. Anders var Overjeger (sersjantgrad) i Holtålske Kompani, og tok senere eksamen på underoffiserskolen i Trondheim. Han ble nummer 8 av de 21 som besto eksamen i april 1850, med hovedkarakter 194. Marit hadde 2 uekte barn fra før giftemålet med Anders. De 2 fikk også flere barn sammen. Sammen med Marit var han bonde på Enmoen, men de satt ikke som husbondfolk der lenge. I 1865 blir gården skjøtet bort, men de drev enda gården en stund til den nye husbond hadde satt bo.
Begge disse ble riktig gamle, Anders ble 82 år, mens Marit ble 89 år.

6. Kjersti, født 1829. Hun fulgte med foreldrene til Selbu, og deretter til Strinda.

7. Ola Olsen, født 1831, fulgte også med foreldrene slik som sin ovennevnte søster. Han var gift og hadde følgende barn:
Gusta Jensine, gift med Johan Loholt,
Anna, gift Ophaug,
Gustav.

8. Lars Olsen, født 1834. Som ovenfor.

9. Peder Olsen Moe, født 1837, også som ovenfor. Peder døde på hospitalet i Kongensgate i Trondheim.

Ole Jonsen og Gjertru Andersdatter står oppførte som brukere av Sletne 1838-1843. Her ble deres datter Karen født.

10. Karen, født 9.mai 1840. Gift med sjøfarende Fredrik Christian Lorentzen. 		Family: Ole Jonsen Sørmoen, "Moe" / Gjertrud (Giertru) Andersdatter Lillebudal, "Moe" (F305)
 
13007 Mills and Mills Memorial Park. Svaren, Harold (I16696)
 
13008 Milton Lutheran Church. Family: Howard O. Skrogstad / Mabel Flom, "Skrogstad" (F3672)
 
13009 Mine kjære børn!

Sandt at sige, har jeg idag ingenlunde tid til aat skrive brev, da jeg desværre ikke har fåt fra mig den kjedsommelige årsberetning, men da ingen at dagene i den nu påbegyndte uge – takket være de velsignede 2-3 bryllupper, sandsynligvis vil vise sig bedre skikket og da udeblivelse af mit ugebrev kunde befrugtes at blive misforstået, vil jeg alligevel berette eder, både at jeg suo tempore har fåt Chrs brev af 6te og Hannas af 9de, og at alt her er i vanlig tilstand, hos R. & L. f.ex. alt vel. Dette sidste kan jeg jo aldrig med rette sige om mig selv, der aldrig er frisk, men jeg er nu bleven så vant til at lide dels af bronkit og dels af svindelhed, at jeg får vænne mig til at betragte denne tilstand som vanlig for mit vedkommende.

Hos Christopher og Erika var jo gudskelov alt vel uden indskrænkning, ja skal jeg slutte noget af den omstendighed, at han atter så snart har seet sig istand til at skrive brev, så må jeg jo tro, at det står ganske extra godt til i Frstad.
Hannas brev var jo også forsåvidt godt, som det meldte, at Knuds ialfald var bleven rekonvalescent, og at alt andet var vel.
Fra eller om Ludvigs indeholdtes der intet andet end lovtaler om liden Alexanders mageløse fremskridt; om Hennys forkjølelse og Ludvigs egen tilstand stod derimod denne gang intet, uagtet i, begge familier, ellers i regelen er så snille i hvert af eders resp. breve at medtage ialfald en kort bulletin- hver også om den anden familie; en beretning om Ludvig selv vilde navnlig denne gang vært mig så meget kjærkomnere, som svigerinde Annas beskrivelse af hans udseende ikke huede mig – og det så meget mindre, som han, da jeg selv sidst var sammen med ham, forekom også mig at have et vist om ikke sygeligt, så dog mindre kraftigt udseende. Jeg skulde derfor inderlig ønske, at du, Ludvig, hvis du føler dig uvel, snarest konsulerer og lystrer lægen, navnlig hvis denne er af den mening, at overanstrengelse i arbejde bærer nogen skyld.

Til Chr.: Det fornøjer mig, at mit geburtsdagstelegram til Hiorths den 1ste blev gjort til gjenstand for en toast ved middagen; hils Hiorts, store og små (ja der er jo i grunden kun 1 liden, og selv han er ikke liden, altså kunde dette - og små - gjerne være sparet) tak for den hyldest. Hvis fotografigruppen er blevet heldigt, vil ikke da du Chr. med refusjon af dens kostende sende mig et exemplar, jeg har sådan lyst til at kunne ved et billede fuldstændiggjøre minderne af de uforglemmelige dage der i mai.
Nu blir det altså for sent at skrive til Coudrio i Norge, men når jeg blir kvit min årsberetning, skal han ikke være sikker (dvs. securus) for en epistel til Acron. Erika kommer sig også på piano, ser jeg; bravo! Beklageligt nok ser jeg, at i ikke har fåt det tilstrekkelige vinterforråd af saltet sop; forhåbentlig vil dog dette uheld ikke medføre nogen sultefodring. Gratuler Erika med kåben, for hvilken jo Hanna har en andel i æren.

Til Hanna og andre, som vil læse det; foruden min tak for din, som sagt, nokså tilfredsstillende beretning om Knud, sender jeg dig en do for din & Andersens prompte og i alle dele vellykkede udførelse at min skekommisjon; de (skeerne) er nu, forsynede med et visitkort, i sikker forvaring hos Ragnhild, der i længere tid har været optagen af meddelaktighed i alskens ståk på Blåsenborg; hun skaffer grønne tepper til portièrer (skolens) hun skaffer flag (Olafs og Assis), hun binder kranse og krans (dekorations- og brude-), hun farer som en vind gjennem gaderne, sent og tidlig, i solskin og i uvejr, for at ordne snart dit og snart dat, hun skriver episkalaurier til alle 3 bryllupperne, - ja hvad gjør ikke hun? mens jeg indskrænker mig til at bede dig og Andersen sende mig 2 skeer; men så har hun heller ikke årsberetning at skrive om en døende.

Monogrammerne var jo allerkjæreste uagtet de led af den almindelige fordel, ikke at være overvættes tydbare, Gratulerer barna med fuglen, uagtet det nok kunde være morsomt at vide om det er en kanari- eller ankvam anden slags fugl.

Håber, at Ludvigs nu er vel installerede i en bolig, med hvis tilbyttelse de vil finde sig i alle dele vel tilfredse.

Her formelig hersker et frygteligt vejr med sneslud og storm (af middels styrke) – ja det ser dårligt ud med bryllupsvejr til imorgen.

Igår havde jeg først visit f Leth senior, med hvem jeg havde en interessant samtale om Grips forhold som lehn til erkebispen i Nidaros, da jeg fik besøg af Anna Br. & Louise Rønneberg, der var kommen herop for at interviewe moderen, og så flyttede Leth og jeg hele Grip ind i spisestuen, hvor vi ved et glas vin fik anledning til at beundre svigerindes veltalenhed.
Da jeg idag kom bort til Louise på min vanlige formiddagsvisit, traf jeg der på N. Leth, der var kommen som gesandt fra Justine for at formå Louise til ved deres vielse at spille Mendelsohns bryllupsmarsch på orglet. Louise var vaturligvis ræd for både at støde organisten og for ikke at kunne klare pedalen, men hørtes og syntes forøvrigt blidelig smigren ved den rørende appel til hendes mesterskab udi nævnte musikstykke.

Nej, nu får jeg veritablement slutte; adjø da allesammen og værer kjærligst hilsede fra R. & L. og eders trofaste fader A.Brinchmann

Hils alle Hiorths! 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
13010 Mine kjære børn!

Sandt at sige, har jeg idag ingenlunde tid til aat skrive brev, da jeg desværre ikke har fåt fra mig den kjedsommelige årsberetning, men da ingen at dagene i den nu påbegyndte uge – takket være de velsignede 2-3 bryllupper, sandsynligvis vil vise sig bedre skikket og da udeblivelse af mit ugebrev kunde befrugtes at blive misforstået, vil jeg alligevel berette eder, både at jeg suo tempore har fåt Chrs brev af 6te og Hannas af 9de, og at alt her er i vanlig tilstand, hos R. & L. f.ex. alt vel. Dette sidste kan jeg jo aldrig med rette sige om mig selv, der aldrig er frisk, men jeg er nu bleven så vant til at lide dels af bronkit og dels af svindelhed, at jeg får vænne mig til at betragte denne tilstand som vanlig for mit vedkommende.

Hos Christopher og Erika var jo gudskelov alt vel uden indskrænkning, ja skal jeg slutte noget af den omstendighed, at han atter så snart har seet sig istand til at skrive brev, så må jeg jo tro, at det står ganske extra godt til i Frstad.
Hannas brev var jo også forsåvidt godt, som det meldte, at Knuds ialfald var bleven rekonvalescent, og at alt andet var vel.
Fra eller om Ludvigs indeholdtes der intet andet end lovtaler om liden Alexanders mageløse fremskridt; om Hennys forkjølelse og Ludvigs egen tilstand stod derimod denne gang intet, uagtet i, begge familier, ellers i regelen er så snille i hvert af eders resp. breve at medtage ialfald en kort bulletin- hver også om den anden familie; en beretning om Ludvig selv vilde navnlig denne gang vært mig så meget kjærkomnere, som svigerinde Annas beskrivelse af hans udseende ikke huede mig – og det så meget mindre, som han, da jeg selv sidst var sammen med ham, forekom også mig at have et vist om ikke sygeligt, så dog mindre kraftigt udseende. Jeg skulde derfor inderlig ønske, at du, Ludvig, hvis du føler dig uvel, snarest konsulerer og lystrer lægen, navnlig hvis denne er af den mening, at overanstrengelse i arbejde bærer nogen skyld.

Til Chr.: Det fornøjer mig, at mit geburtsdagstelegram til Hiorths den 1ste blev gjort til gjenstand for en toast ved middagen; hils Hiorts, store og små (ja der er jo i grunden kun 1 liden, og selv han er ikke liden, altså kunde dette - og små - gjerne være sparet) tak for den hyldest. Hvis fotografigruppen er blevet heldigt, vil ikke da du Chr. med refusjon af dens kostende sende mig et exemplar, jeg har sådan lyst til at kunne ved et billede fuldstændiggjøre minderne af de uforglemmelige dage der i mai.
Nu blir det altså for sent at skrive til Coudrio i Norge, men når jeg blir kvit min årsberetning, skal han ikke være sikker (dvs. securus) for en epistel til Acron. Erika kommer sig også på piano, ser jeg; bravo! Beklageligt nok ser jeg, at i ikke har fåt det tilstrekkelige vinterforråd af saltet sop; forhåbentlig vil dog dette uheld ikke medføre nogen sultefodring. Gratuler Erika med kåben, for hvilken jo Hanna har en andel i æren.

Til Hanna og andre, som vil læse det; foruden min tak for din, som sagt, nokså tilfredsstillende beretning om Knud, sender jeg dig en do for din & Andersens prompte og i alle dele vellykkede udførelse at min skekommisjon; de (skeerne) er nu, forsynede med et visitkort, i sikker forvaring hos Ragnhild, der i længere tid har været optagen af meddelaktighed i alskens ståk på Blåsenborg; hun skaffer grønne tepper til portièrer (skolens) hun skaffer flag (Olafs og Assis), hun binder kranse og krans (dekorations- og brude-), hun farer som en vind gjennem gaderne, sent og tidlig, i solskin og i uvejr, for at ordne snart dit og snart dat, hun skriver episkalaurier til alle 3 bryllupperne, - ja hvad gjør ikke hun? mens jeg indskrænker mig til at bede dig og Andersen sende mig 2 skeer; men så har hun heller ikke årsberetning at skrive om en døende.

Monogrammerne var jo allerkjæreste uagtet de led af den almindelige fordel, ikke at være overvættes tydbare, Gratulerer barna med fuglen, uagtet det nok kunde være morsomt at vide om det er en kanari- eller ankvam anden slags fugl.

Håber, at Ludvigs nu er vel installerede i en bolig, med hvis tilbyttelse de vil finde sig i alle dele vel tilfredse.

Her formelig hersker et frygteligt vejr med sneslud og storm (af middels styrke) – ja det ser dårligt ud med bryllupsvejr til imorgen.

Igår havde jeg først visit f Leth senior, med hvem jeg havde en interessant samtale om Grips forhold som lehn til erkebispen i Nidaros, da jeg fik besøg af Anna Br. & Louise Rønneberg, der var kommen herop for at interviewe moderen, og så flyttede Leth og jeg hele Grip ind i spisestuen, hvor vi ved et glas vin fik anledning til at beundre svigerindes veltalenhed.
Da jeg idag kom bort til Louise på min vanlige formiddagsvisit, traf jeg der på N. Leth, der var kommen som gesandt fra Justine for at formå Louise til ved deres vielse at spille Mendelsohns bryllupsmarsch på orglet. Louise var vaturligvis ræd for både at støde organisten og for ikke at kunne klare pedalen, men hørtes og syntes forøvrigt blidelig smigren ved den rørende appel til hendes mesterskab udi nævnte musikstykke.

Nej, nu får jeg veritablement slutte; adjø da allesammen og værer kjærligst hilsede fra R. & L. og eders trofaste fader A.Brinchmann

Hils alle Hiorths! 		Family: Christopher Bernhoft Brinchmann / Erika Wilhelmine Hiorth, "Brinchmann" (F21)
 
13011 Mine kjære børn!

Sandt at sige, har jeg idag ingenlunde tid til aat skrive brev, da jeg desværre ikke har fåt fra mig den kjedsommelige årsberetning, men da ingen at dagene i den nu påbegyndte uge – takket være de velsignede 2-3 bryllupper, sandsynligvis vil vise sig bedre skikket og da udeblivelse af mit ugebrev kunde befrugtes at blive misforstået, vil jeg alligevel berette eder, både at jeg suo tempore har fåt Chrs brev af 6te og Hannas af 9de, og at alt her er i vanlig tilstand, hos R. & L. f.ex. alt vel. Dette sidste kan jeg jo aldrig med rette sige om mig selv, der aldrig er frisk, men jeg er nu bleven så vant til at lide dels af bronkit og dels af svindelhed, at jeg får vænne mig til at betragte denne tilstand som vanlig for mit vedkommende.

Hos Christopher og Erika var jo gudskelov alt vel uden indskrænkning, ja skal jeg slutte noget af den omstendighed, at han atter så snart har seet sig istand til at skrive brev, så må jeg jo tro, at det står ganske extra godt til i Frstad.
Hannas brev var jo også forsåvidt godt, som det meldte, at Knuds ialfald var bleven rekonvalescent, og at alt andet var vel.
Fra eller om Ludvigs indeholdtes der intet andet end lovtaler om liden Alexanders mageløse fremskridt; om Hennys forkjølelse og Ludvigs egen tilstand stod derimod denne gang intet, uagtet i, begge familier, ellers i regelen er så snille i hvert af eders resp. breve at medtage ialfald en kort bulletin- hver også om den anden familie; en beretning om Ludvig selv vilde navnlig denne gang vært mig så meget kjærkomnere, som svigerinde Annas beskrivelse af hans udseende ikke huede mig – og det så meget mindre, som han, da jeg selv sidst var sammen med ham, forekom også mig at have et vist om ikke sygeligt, så dog mindre kraftigt udseende. Jeg skulde derfor inderlig ønske, at du, Ludvig, hvis du føler dig uvel, snarest konsulerer og lystrer lægen, navnlig hvis denne er af den mening, at overanstrengelse i arbejde bærer nogen skyld.

Til Chr.: Det fornøjer mig, at mit geburtsdagstelegram til Hiorths den 1ste blev gjort til gjenstand for en toast ved middagen; hils Hiorts, store og små (ja der er jo i grunden kun 1 liden, og selv han er ikke liden, altså kunde dette - og små - gjerne være sparet) tak for den hyldest. Hvis fotografigruppen er blevet heldigt, vil ikke da du Chr. med refusjon af dens kostende sende mig et exemplar, jeg har sådan lyst til at kunne ved et billede fuldstændiggjøre minderne af de uforglemmelige dage der i mai.
Nu blir det altså for sent at skrive til Coudrio i Norge, men når jeg blir kvit min årsberetning, skal han ikke være sikker (dvs. securus) for en epistel til Acron. Erika kommer sig også på piano, ser jeg; bravo! Beklageligt nok ser jeg, at i ikke har fåt det tilstrekkelige vinterforråd af saltet sop; forhåbentlig vil dog dette uheld ikke medføre nogen sultefodring. Gratuler Erika med kåben, for hvilken jo Hanna har en andel i æren.

Til Hanna og andre, som vil læse det; foruden min tak for din, som sagt, nokså tilfredsstillende beretning om Knud, sender jeg dig en do for din & Andersens prompte og i alle dele vellykkede udførelse at min skekommisjon; de (skeerne) er nu, forsynede med et visitkort, i sikker forvaring hos Ragnhild, der i længere tid har været optagen af meddelaktighed i alskens ståk på Blåsenborg; hun skaffer grønne tepper til portièrer (skolens) hun skaffer flag (Olafs og Assis), hun binder kranse og krans (dekorations- og brude-), hun farer som en vind gjennem gaderne, sent og tidlig, i solskin og i uvejr, for at ordne snart dit og snart dat, hun skriver episkalaurier til alle 3 bryllupperne, - ja hvad gjør ikke hun? mens jeg indskrænker mig til at bede dig og Andersen sende mig 2 skeer; men så har hun heller ikke årsberetning at skrive om en døende.

Monogrammerne var jo allerkjæreste uagtet de led af den almindelige fordel, ikke at være overvættes tydbare, Gratulerer barna med fuglen, uagtet det nok kunde være morsomt at vide om det er en kanari- eller ankvam anden slags fugl.

Håber, at Ludvigs nu er vel installerede i en bolig, med hvis tilbyttelse de vil finde sig i alle dele vel tilfredse.

Her formelig hersker et frygteligt vejr med sneslud og storm (af middels styrke) – ja det ser dårligt ud med bryllupsvejr til imorgen.

Igår havde jeg først visit f Leth senior, med hvem jeg havde en interessant samtale om Grips forhold som lehn til erkebispen i Nidaros, da jeg fik besøg af Anna Br. & Louise Rønneberg, der var kommen herop for at interviewe moderen, og så flyttede Leth og jeg hele Grip ind i spisestuen, hvor vi ved et glas vin fik anledning til at beundre svigerindes veltalenhed.
Da jeg idag kom bort til Louise på min vanlige formiddagsvisit, traf jeg der på N. Leth, der var kommen som gesandt fra Justine for at formå Louise til ved deres vielse at spille Mendelsohns bryllupsmarsch på orglet. Louise var vaturligvis ræd for både at støde organisten og for ikke at kunne klare pedalen, men hørtes og syntes forøvrigt blidelig smigren ved den rørende appel til hendes mesterskab udi nævnte musikstykke.

Nej, nu får jeg veritablement slutte; adjø da allesammen og værer kjærligst hilsede fra R. & L. og eders trofaste fader A.Brinchmann

Hils alle Hiorths! 		Brinchmann, Jacob Ludvig Hoffmann (I33)
 
13012 Mine kjære børn!

Sandt at sige, har jeg idag ingenlunde tid til aat skrive brev, da jeg desværre ikke har fåt fra mig den kjedsommelige årsberetning, men da ingen at dagene i den nu påbegyndte uge – takket være de velsignede 2-3 bryllupper, sandsynligvis vil vise sig bedre skikket og da udeblivelse af mit ugebrev kunde befrugtes at blive misforstået, vil jeg alligevel berette eder, både at jeg suo tempore har fåt Chrs brev af 6te og Hannas af 9de, og at alt her er i vanlig tilstand, hos R. & L. f.ex. alt vel. Dette sidste kan jeg jo aldrig med rette sige om mig selv, der aldrig er frisk, men jeg er nu bleven så vant til at lide dels af bronkit og dels af svindelhed, at jeg får vænne mig til at betragte denne tilstand som vanlig for mit vedkommende.

Hos Christopher og Erika var jo gudskelov alt vel uden indskrænkning, ja skal jeg slutte noget af den omstendighed, at han atter så snart har seet sig istand til at skrive brev, så må jeg jo tro, at det står ganske extra godt til i Frstad.
Hannas brev var jo også forsåvidt godt, som det meldte, at Knuds ialfald var bleven rekonvalescent, og at alt andet var vel.
Fra eller om Ludvigs indeholdtes der intet andet end lovtaler om liden Alexanders mageløse fremskridt; om Hennys forkjølelse og Ludvigs egen tilstand stod derimod denne gang intet, uagtet i, begge familier, ellers i regelen er så snille i hvert af eders resp. breve at medtage ialfald en kort bulletin- hver også om den anden familie; en beretning om Ludvig selv vilde navnlig denne gang vært mig så meget kjærkomnere, som svigerinde Annas beskrivelse af hans udseende ikke huede mig – og det så meget mindre, som han, da jeg selv sidst var sammen med ham, forekom også mig at have et vist om ikke sygeligt, så dog mindre kraftigt udseende. Jeg skulde derfor inderlig ønske, at du, Ludvig, hvis du føler dig uvel, snarest konsulerer og lystrer lægen, navnlig hvis denne er af den mening, at overanstrengelse i arbejde bærer nogen skyld.

Til Chr.: Det fornøjer mig, at mit geburtsdagstelegram til Hiorths den 1ste blev gjort til gjenstand for en toast ved middagen; hils Hiorts, store og små (ja der er jo i grunden kun 1 liden, og selv han er ikke liden, altså kunde dette - og små - gjerne være sparet) tak for den hyldest. Hvis fotografigruppen er blevet heldigt, vil ikke da du Chr. med refusjon af dens kostende sende mig et exemplar, jeg har sådan lyst til at kunne ved et billede fuldstændiggjøre minderne af de uforglemmelige dage der i mai.
Nu blir det altså for sent at skrive til Coudrio i Norge, men når jeg blir kvit min årsberetning, skal han ikke være sikker (dvs. securus) for en epistel til Acron. Erika kommer sig også på piano, ser jeg; bravo! Beklageligt nok ser jeg, at i ikke har fåt det tilstrekkelige vinterforråd af saltet sop; forhåbentlig vil dog dette uheld ikke medføre nogen sultefodring. Gratuler Erika med kåben, for hvilken jo Hanna har en andel i æren.

Til Hanna og andre, som vil læse det; foruden min tak for din, som sagt, nokså tilfredsstillende beretning om Knud, sender jeg dig en do for din & Andersens prompte og i alle dele vellykkede udførelse at min skekommisjon; de (skeerne) er nu, forsynede med et visitkort, i sikker forvaring hos Ragnhild, der i længere tid har været optagen af meddelaktighed i alskens ståk på Blåsenborg; hun skaffer grønne tepper til portièrer (skolens) hun skaffer flag (Olafs og Assis), hun binder kranse og krans (dekorations- og brude-), hun farer som en vind gjennem gaderne, sent og tidlig, i solskin og i uvejr, for at ordne snart dit og snart dat, hun skriver episkalaurier til alle 3 bryllupperne, - ja hvad gjør ikke hun? mens jeg indskrænker mig til at bede dig og Andersen sende mig 2 skeer; men så har hun heller ikke årsberetning at skrive om en døende.

Monogrammerne var jo allerkjæreste uagtet de led af den almindelige fordel, ikke at være overvættes tydbare, Gratulerer barna med fuglen, uagtet det nok kunde være morsomt at vide om det er en kanari- eller ankvam anden slags fugl.

Håber, at Ludvigs nu er vel installerede i en bolig, med hvis tilbyttelse de vil finde sig i alle dele vel tilfredse.

Her formelig hersker et frygteligt vejr med sneslud og storm (af middels styrke) – ja det ser dårligt ud med bryllupsvejr til imorgen.

Igår havde jeg først visit f Leth senior, med hvem jeg havde en interessant samtale om Grips forhold som lehn til erkebispen i Nidaros, da jeg fik besøg af Anna Br. & Louise Rønneberg, der var kommen herop for at interviewe moderen, og så flyttede Leth og jeg hele Grip ind i spisestuen, hvor vi ved et glas vin fik anledning til at beundre svigerindes veltalenhed.
Da jeg idag kom bort til Louise på min vanlige formiddagsvisit, traf jeg der på N. Leth, der var kommen som gesandt fra Justine for at formå Louise til ved deres vielse at spille Mendelsohns bryllupsmarsch på orglet. Louise var vaturligvis ræd for både at støde organisten og for ikke at kunne klare pedalen, men hørtes og syntes forøvrigt blidelig smigren ved den rørende appel til hendes mesterskab udi nævnte musikstykke.

Nej, nu får jeg veritablement slutte; adjø da allesammen og værer kjærligst hilsede fra R. & L. og eders trofaste fader A.Brinchmann

Hils alle Hiorths! 		Brinchmann, Hanna "Brekke" (I395)
 
13013 Mine kjære børn!

Sandt at sige, har jeg idag ingenlunde tid til aat skrive brev, da jeg desværre ikke har fåt fra mig den kjedsommelige årsberetning, men da ingen at dagene i den nu påbegyndte uge – takket være de velsignede 2-3 bryllupper, sandsynligvis vil vise sig bedre skikket og da udeblivelse af mit ugebrev kunde befrugtes at blive misforstået, vil jeg alligevel berette eder, både at jeg suo tempore har fåt Chrs brev af 6te og Hannas af 9de, og at alt her er i vanlig tilstand, hos R. & L. f.ex. alt vel. Dette sidste kan jeg jo aldrig med rette sige om mig selv, der aldrig er frisk, men jeg er nu bleven så vant til at lide dels af bronkit og dels af svindelhed, at jeg får vænne mig til at betragte denne tilstand som vanlig for mit vedkommende.

Hos Christopher og Erika var jo gudskelov alt vel uden indskrænkning, ja skal jeg slutte noget af den omstendighed, at han atter så snart har seet sig istand til at skrive brev, så må jeg jo tro, at det står ganske extra godt til i Frstad.
Hannas brev var jo også forsåvidt godt, som det meldte, at Knuds ialfald var bleven rekonvalescent, og at alt andet var vel.
Fra eller om Ludvigs indeholdtes der intet andet end lovtaler om liden Alexanders mageløse fremskridt; om Hennys forkjølelse og Ludvigs egen tilstand stod derimod denne gang intet, uagtet i, begge familier, ellers i regelen er så snille i hvert af eders resp. breve at medtage ialfald en kort bulletin- hver også om den anden familie; en beretning om Ludvig selv vilde navnlig denne gang vært mig så meget kjærkomnere, som svigerinde Annas beskrivelse af hans udseende ikke huede mig – og det så meget mindre, som han, da jeg selv sidst var sammen med ham, forekom også mig at have et vist om ikke sygeligt, så dog mindre kraftigt udseende. Jeg skulde derfor inderlig ønske, at du, Ludvig, hvis du føler dig uvel, snarest konsulerer og lystrer lægen, navnlig hvis denne er af den mening, at overanstrengelse i arbejde bærer nogen skyld.

Til Chr.: Det fornøjer mig, at mit geburtsdagstelegram til Hiorths den 1ste blev gjort til gjenstand for en toast ved middagen; hils Hiorts, store og små (ja der er jo i grunden kun 1 liden, og selv han er ikke liden, altså kunde dette - og små - gjerne være sparet) tak for den hyldest. Hvis fotografigruppen er blevet heldigt, vil ikke da du Chr. med refusjon af dens kostende sende mig et exemplar, jeg har sådan lyst til at kunne ved et billede fuldstændiggjøre minderne af de uforglemmelige dage der i mai.
Nu blir det altså for sent at skrive til Coudrio i Norge, men når jeg blir kvit min årsberetning, skal han ikke være sikker (dvs. securus) for en epistel til Acron. Erika kommer sig også på piano, ser jeg; bravo! Beklageligt nok ser jeg, at i ikke har fåt det tilstrekkelige vinterforråd af saltet sop; forhåbentlig vil dog dette uheld ikke medføre nogen sultefodring. Gratuler Erika med kåben, for hvilken jo Hanna har en andel i æren.

Til Hanna og andre, som vil læse det; foruden min tak for din, som sagt, nokså tilfredsstillende beretning om Knud, sender jeg dig en do for din & Andersens prompte og i alle dele vellykkede udførelse at min skekommisjon; de (skeerne) er nu, forsynede med et visitkort, i sikker forvaring hos Ragnhild, der i længere tid har været optagen af meddelaktighed i alskens ståk på Blåsenborg; hun skaffer grønne tepper til portièrer (skolens) hun skaffer flag (Olafs og Assis), hun binder kranse og krans (dekorations- og brude-), hun farer som en vind gjennem gaderne, sent og tidlig, i solskin og i uvejr, for at ordne snart dit og snart dat, hun skriver episkalaurier til alle 3 bryllupperne, - ja hvad gjør ikke hun? mens jeg indskrænker mig til at bede dig og Andersen sende mig 2 skeer; men så har hun heller ikke årsberetning at skrive om en døende.

Monogrammerne var jo allerkjæreste uagtet de led af den almindelige fordel, ikke at være overvættes tydbare, Gratulerer barna med fuglen, uagtet det nok kunde være morsomt at vide om det er en kanari- eller ankvam anden slags fugl.

Håber, at Ludvigs nu er vel installerede i en bolig, med hvis tilbyttelse de vil finde sig i alle dele vel tilfredse.

Her formelig hersker et frygteligt vejr med sneslud og storm (af middels styrke) – ja det ser dårligt ud med bryllupsvejr til imorgen.

Igår havde jeg først visit f Leth senior, med hvem jeg havde en interessant samtale om Grips forhold som lehn til erkebispen i Nidaros, da jeg fik besøg af Anna Br. & Louise Rønneberg, der var kommen herop for at interviewe moderen, og så flyttede Leth og jeg hele Grip ind i spisestuen, hvor vi ved et glas vin fik anledning til at beundre svigerindes veltalenhed.
Da jeg idag kom bort til Louise på min vanlige formiddagsvisit, traf jeg der på N. Leth, der var kommen som gesandt fra Justine for at formå Louise til ved deres vielse at spille Mendelsohns bryllupsmarsch på orglet. Louise var vaturligvis ræd for både at støde organisten og for ikke at kunne klare pedalen, men hørtes og syntes forøvrigt blidelig smigren ved den rørende appel til hendes mesterskab udi nævnte musikstykke.

Nej, nu får jeg veritablement slutte; adjø da allesammen og værer kjærligst hilsede fra R. & L. og eders trofaste fader A.Brinchmann

Hils alle Hiorths! 		Brinchmann, Ragnhild "Brinchmann-Hansen" (I393)
 
13014 Mine kjære børn!

Sandt at sige, har jeg idag ingenlunde tid til aat skrive brev, da jeg desværre ikke har fåt fra mig den kjedsommelige årsberetning, men da ingen at dagene i den nu påbegyndte uge – takket være de velsignede 2-3 bryllupper, sandsynligvis vil vise sig bedre skikket og da udeblivelse af mit ugebrev kunde befrugtes at blive misforstået, vil jeg alligevel berette eder, både at jeg suo tempore har fåt Chrs brev af 6te og Hannas af 9de, og at alt her er i vanlig tilstand, hos R. & L. f.ex. alt vel. Dette sidste kan jeg jo aldrig med rette sige om mig selv, der aldrig er frisk, men jeg er nu bleven så vant til at lide dels af bronkit og dels af svindelhed, at jeg får vænne mig til at betragte denne tilstand som vanlig for mit vedkommende.

Hos Christopher og Erika var jo gudskelov alt vel uden indskrænkning, ja skal jeg slutte noget af den omstendighed, at han atter så snart har seet sig istand til at skrive brev, så må jeg jo tro, at det står ganske extra godt til i Frstad.
Hannas brev var jo også forsåvidt godt, som det meldte, at Knuds ialfald var bleven rekonvalescent, og at alt andet var vel.
Fra eller om Ludvigs indeholdtes der intet andet end lovtaler om liden Alexanders mageløse fremskridt; om Hennys forkjølelse og Ludvigs egen tilstand stod derimod denne gang intet, uagtet i, begge familier, ellers i regelen er så snille i hvert af eders resp. breve at medtage ialfald en kort bulletin- hver også om den anden familie; en beretning om Ludvig selv vilde navnlig denne gang vært mig så meget kjærkomnere, som svigerinde Annas beskrivelse af hans udseende ikke huede mig – og det så meget mindre, som han, da jeg selv sidst var sammen med ham, forekom også mig at have et vist om ikke sygeligt, så dog mindre kraftigt udseende. Jeg skulde derfor inderlig ønske, at du, Ludvig, hvis du føler dig uvel, snarest konsulerer og lystrer lægen, navnlig hvis denne er af den mening, at overanstrengelse i arbejde bærer nogen skyld.

Til Chr.: Det fornøjer mig, at mit geburtsdagstelegram til Hiorths den 1ste blev gjort til gjenstand for en toast ved middagen; hils Hiorts, store og små (ja der er jo i grunden kun 1 liden, og selv han er ikke liden, altså kunde dette - og små - gjerne være sparet) tak for den hyldest. Hvis fotografigruppen er blevet heldigt, vil ikke da du Chr. med refusjon af dens kostende sende mig et exemplar, jeg har sådan lyst til at kunne ved et billede fuldstændiggjøre minderne af de uforglemmelige dage der i mai.
Nu blir det altså for sent at skrive til Coudrio i Norge, men når jeg blir kvit min årsberetning, skal han ikke være sikker (dvs. securus) for en epistel til Acron. Erika kommer sig også på piano, ser jeg; bravo! Beklageligt nok ser jeg, at i ikke har fåt det tilstrekkelige vinterforråd af saltet sop; forhåbentlig vil dog dette uheld ikke medføre nogen sultefodring. Gratuler Erika med kåben, for hvilken jo Hanna har en andel i æren.

Til Hanna og andre, som vil læse det; foruden min tak for din, som sagt, nokså tilfredsstillende beretning om Knud, sender jeg dig en do for din & Andersens prompte og i alle dele vellykkede udførelse at min skekommisjon; de (skeerne) er nu, forsynede med et visitkort, i sikker forvaring hos Ragnhild, der i længere tid har været optagen af meddelaktighed i alskens ståk på Blåsenborg; hun skaffer grønne tepper til portièrer (skolens) hun skaffer flag (Olafs og Assis), hun binder kranse og krans (dekorations- og brude-), hun farer som en vind gjennem gaderne, sent og tidlig, i solskin og i uvejr, for at ordne snart dit og snart dat, hun skriver episkalaurier til alle 3 bryllupperne, - ja hvad gjør ikke hun? mens jeg indskrænker mig til at bede dig og Andersen sende mig 2 skeer; men så har hun heller ikke årsberetning at skrive om en døende.

Monogrammerne var jo allerkjæreste uagtet de led af den almindelige fordel, ikke at være overvættes tydbare, Gratulerer barna med fuglen, uagtet det nok kunde være morsomt at vide om det er en kanari- eller ankvam anden slags fugl.

Håber, at Ludvigs nu er vel installerede i en bolig, med hvis tilbyttelse de vil finde sig i alle dele vel tilfredse.

Her formelig hersker et frygteligt vejr med sneslud og storm (af middels styrke) – ja det ser dårligt ud med bryllupsvejr til imorgen.

Igår havde jeg først visit f Leth senior, med hvem jeg havde en interessant samtale om Grips forhold som lehn til erkebispen i Nidaros, da jeg fik besøg af Anna Br. & Louise Rønneberg, der var kommen herop for at interviewe moderen, og så flyttede Leth og jeg hele Grip ind i spisestuen, hvor vi ved et glas vin fik anledning til at beundre svigerindes veltalenhed.
Da jeg idag kom bort til Louise på min vanlige formiddagsvisit, traf jeg der på N. Leth, der var kommen som gesandt fra Justine for at formå Louise til ved deres vielse at spille Mendelsohns bryllupsmarsch på orglet. Louise var vaturligvis ræd for både at støde organisten og for ikke at kunne klare pedalen, men hørtes og syntes forøvrigt blidelig smigren ved den rørende appel til hendes mesterskab udi nævnte musikstykke.

Nej, nu får jeg veritablement slutte; adjø da allesammen og værer kjærligst hilsede fra R. & L. og eders trofaste fader A.Brinchmann

Hils alle Hiorths! 		Brinchmann, Louise "Bjørset" (I394)
 
13015 Minnelunden Hansen, Ranveig "Lødøen" (I2684)
 
13016 Minneord i VG 21.oktober 2018, av Roar Hagen:

Minneord om Joachim Rønneberg: Helt mot sin vilje.

Joachim Rønneberg er død, 99 år gammel. En av de aller siste heltene fra kampen mot nazismen er ikke lenger blant oss.

Vi har gruet oss, men denne dagen måtte jo komme. Hans liv skulle for alltid bli preget av overfallet på Norge 9 april 1940. Hans generasjon ungdom ble utfordret av hendelser som må ha vært sjokkerende sterke. Norge var okkupert, og hver og en måtte foreta sine egne valg. For de fleste må det ha virket håpløst å ta kampen opp mot verdens mest moderne militærmakt, men ikke for alle.

Vi som vokste opp på Sunnmøre i etterkrigstiden visste tidlig hvem Joachim Rønneberg var. I alle fall stemmen. Fra studio til NRK Møre og Romsdal lød den konsise og fullstendig usentimentale, men samtidig varme, stemmen til Joachim Rønneberg ut i de tusen stuer. Jeg vil nesten si at denne stemmen var med å prege vår oppfatning av hva radio skulle være, og hva som høvde seg. For meg er stemmen til Rønneberg noe alle radiostemmer blir målt mot.

Hans bakgrunn var Rønneberg-slekta i Ålesund. Navnet Rønneberg stammer egentlig fra Røyneberg i Sola. Det ble sagt at da Cristoffer Rønneberg kom til Sunnmøre og giftet seg inn på slutten av syttenhundretallet, var han blakk som en kirkerotte, men døde som Sunnmøres rikeste mann. Familien spilte en sentral rolle i selve fremveksten av byen Ålesund som skulle komme til å bli så dominerende i fiskeeksport og handel. Selve ikonet, jugendhuset kalt Rønneberg-villaen, gikk dessverre tapt da fremskrittet, historieløsheten og brutalismen sprengte Rønneberghaugen og Fuglefjellet i lufta på syttitallet for å erstatte det med et funksjonalistisk rådhus.

I likhet med så mange andre byer sprengte de styrende den gangen en del av sin historie i lufta.

Før krigen reiste byungdommen fra Ålesund med rutebåt til Standal i helgene for deretter å bære skiutstyret til fots til Ålesund Skiklubbs hytte, Standalhytta. Den eksisterer den dag i dag. I hjertet av Sunnmørsalpene, like under Kolåstinden, lærte de seg å mestre naturen under alle forhold. Så skaffet Joachim Rønneberg seg også etter hvert egen hytte i området, og vi unge ble klar over at midt iblant oss vandret en lys levende krigshelt som så ut som storebroren til Clint Eastwood. Vi hadde alle veldig respekt for ham. Den alpine erfaringen må ha vært av største betydning under prøvelsene i den norske fjellheimen.

Rønneberg kunne helt sikkert valgt forretninger og relativ trygghet heller enn å sette over havet for å melde seg til tjeneste i kampen mot den totalitære dumheten kalt nazismen. Denne ideologien fikk aldri noe fotfeste av betydning på Sunnmøre, og vi kan undres hvorfor. Personlig tror jeg forklaringen er at denne totalitære galskapen overhodet ikke passer inn i sunnmøringens tankesett, som er typisk individualistisk, haugiansk og ganske så klasseløst.

Nazisme blir for dumt rett og slett. Det ikoniske fotografiet av nazipresten i Hjørundfjord kyrkje sier alt. Presten snakker til den ene tilhøreren.

Når det iblant fremsettes påstander om at Norge er skyldig i deportasjonen av jødene, føler jeg meg ikke truffet. Politiet i Ålesund var så fremmede for nazismen at de måtte utskiftes med ufaglærte utenfra. Det er på denne bakgrunn ikke tilfeldig at Ålesund fikk en så sentral plass i den illegale overfarten til Skottland og Shetland som organiserte transport av nordmenn over havet. Dette er grundig og godt dokumentert av den andre store sunnmøringen i norsk motstandskamp, Ragnar Ulstein.

Både Rønneberg og Ulstein har lagt ned et imponerende arbeid for å holde krigshistorien levende. Ikke som heltedyrkelse, men som humanistisk opplysning og bevisstgjøring om hva friheten betyr, og hva den koster.

Jeg traff Rønneberg noen ganger. Det var umulig ikke å bli grepet av hans integritet og sindige beretning om krigen. Han virket oppriktig glad for at det ikke gikk liv under den spektakulære sabotasjeaksjonen på Rjukan, som han ledet bare 23 år gammel. For oss i Verdens Gang, motstandsbevegelsens egen avis, står navnet hans skrevet med gullskrift. Det gjør han også i norsk historie. Hans innsats bidrar til at vår krigshistorie står seg.

Jeg var i 2010 så heldig å få være med Joachim Rønneberg og en liten eksklusiv gruppe krigshelter til Windsor, hvor de skulle møte dronning Elizabeth II og delta på et seminar med norske og britiske historikere. På en militær airfield nord for London skulle de norske matches av samme antall britiske helter, med like mange medaljer. Jeg spurte en av dem hvordan han ble pilot:

Jeg var navigatør. Piloten ble skutt bak spakene. Jeg fjernet den døde kroppen og tok spakene selv. Slik ble jeg en pilot.

Rønneberg lyttet uanfektet til historien. Han kjente seg formodentlig igjen i hvordan skjebnen grep inn i livene til hans generasjon unge menn på det mest dramatiske vis.

Hans innsats i de senere tiår er nesten like viktig som innsatsen under krigen. Utallige unge mennesker har fått høre om hva friheten koster, betydningen av et sterkt forsvar og hva som står på spill. Han fremhevet ikke seg selv som helt, snarere tvert imot.

Må Joachim Rønneberg aldri bli glemt.
 		Rønneberg, Joachim Holmboe (I7330)
 
13017 Minnesmerke over Hagbart Brinchmann er reist ved Vanndamman i Kristiansund.

Vanndamman er en samling av flere vanndammer som ligger i Kristiansund. Tidligere ble de brukt som vannforsyning, men i dag er området brukt som turområde i de høyest beliggende områdene på Kirkelandet.


Kristiansund fikk store problemer med vannforsyningen da byen vokste sterkt på 1800-tallet. Brann- og veiinspektør Peder Rosentræder planla og oppførte en dam som lå like ovenfor Roligheten. Fra denne dammen førte en vannledning i uthulte trestokker ned til en vannpost nær den senere Øverparken. Men demningen brast, og vannet fosset ned Langveien. De som fikk skikk på byens vannforsyning var først ingeniør Hagbart Brinchmann og senere stadsingeniør Carl G. Bäckstrøm.

Rundt de dengang så nakne knausene på Vardefjellet ble det anlagt et sinnrikt - takrenneanlegg - for å samle vann. Anlegget ble tatt ut av drift i 1908 og omgjort til friområde, Kringsjå, med renneanleggene som spaserveier. Her kan du se de 3 store dammene.

Svanedammen er den eldste av dammene i det gamle vannverksystemet. Den brukes i dag som tilholdssted for fugler av mange arter. 		Brinchmann, Hagbart (I489)
 
13018 Minnesmerket over eidsvollmannen Richard Floer er reist på graven hans på nedre kirkegård ved Røros kirke.

Herredsstyret på Røros vedtok 24.januar 1914 å reise et minnesmerke over Richard Floer, og minnesmerket ble avduket under jubileumsfeiringen 17,mai 1914.
Lærer Anders Rasmussen Prytz holdt avdukingstalen, og formann i 17.mai-komiteenHenrik Grønn overleverte minnesstenen til Røros kommune. Richards sønnesønn, Henrich Christian Floer (1852-1922) takket på vegne av familien.

Inskripsjonen er som følger:

Eidsvoldmanden
Richard Floer
født paa Kvikne 11/4 1767
død paa Røros 28/8 1822.
Reist 17de mai 1914
av Røros indvaanere.

På Kvikne er det også reist et minnesmerke for å hedre Richard Floer. 1 1924 ble det reist ved fødestedet Grøntvedt, men i forbindelse med grunnlovsjubileet 2014 ble minnessteinen flyttet til avkjøringen ved riksvei 3 ved gangbroen til Vollan. 		Henrichsen Floer, Richard (I2100)
 
13019 Minnestund for Merlin Skrogstad torsdag 28.mars 2019 hos Dighton Funeral Home, Owasso, Oklahoma.

Begravet ved Duncan Municipal Cemetery.

OBITUARY: Merlin - Jim - H. Skrogstad
FEBRUARY 17, 1943 – MARCH 24, 2019.

Merlin H. - Jim - Skrogstad, 76, died on Sunday, March 24, 2019 in Owasso, Oklahoma after a courageous battle with several serious illnesses.
Jim was born February 17, 1943, in Grafton, North Dakota, the son of Howard and Mabel (Flom) Skrogstad.

Jim (known as Mernie when he was up North) was devoted to family and from a young age worked alongside his family on their farm, near Milton, ND. He had fond memories and loved to tell stories of his boyhood on the farm.

In 1964, Jim was inducted to the U.S. Army and in 1966 was transferred to the Ft. Sill Army Base in Oklahoma. While living in Oklahoma he met and married Jone Elizabeth Lee [Duke] and was blessed with two bonus children, Rosemarie and Sandra. They were married for 49 years at Jone’s passing in 2015.

In addition to working for the Civil Service until retirement, Jim was part owner of The Grill Restaurant in Duncan, Oklahoma. He had many hobbies throughout the years which included repairing televisions and also CB and Ham radios, skeet shooting, photography and screen printing clothing. During his retirement years, he owned a used car dealership that put to use all the cars he would buy at auction and repair. He finally realized his dream to become a pilot of small airplanes and also rebuilt several of those that he sold. His last project was restoring two antique tractors.

Jim is survived by his daughters, Rosemarie [Lee] Dyke (Dan) of Tulsa, OK and Sandra (Lee) Warner (Randy) of Moore, OK; sister Melva (Skrogstad) Boe (Ellerd); grandchildren Randilyn Warner Walker (Leander), Ryan Dyke (Kristina) and Alan Dyke (Alissa); great grandchildren Ella Grace Walker, Crystal Durocher, Devin Durocher, Aaron Dyke and Raegan Dyke; and many nieces and nephews. He is preceded in death by his wife, Jone Elizabeth Skrogstad (Duke) and his sisters Eunice Duden (Skrogstad) and Sharon Sprague (Skrogstad).

Services are at Dighton-Moore Funeral Service, 116 North Main St., Owasso, Oklahoma. A private interment will be held at Duncan Municipal Cemetery in Duncan, Oklahoma.

In lieu of flowers, memorial donations can be made in his name to Seasons Hospice, 6532 E. 71st Street, Ste 101, Tulsa, OK 74133 or Porta Caeli Hospice House, 2440 N. Harvard, Tulsa, OK 74115.

Honorary Pallbearers:
Randy Warner, Dan Dyke, Brian Duden, Ross Boe, Leander Walker, Ryan Dyke, Alan Dyke, Christi Brose, Jeremy Sprague, Lisa Arneson and Brenda Bachman.

Kilde:
https://www.dignitymemorial.com/obituaries/edmond-ok/merlin-skrogstad-8226614 		Skrogstad, Merlin Harold (I10216)
 
13020 Minst 3 barn. Family: Hans Poulsen Resen / Anna Mortensdatter Lund, "Resen" (F3353)
 
13021 Minst 3 døtre. Family: Jon Sværen / Bjørg Lovise Taraldsen, "Sværen" (F6567)
 
13022 Minst 4 barn. Family: Johannes Aas / Asbjørg Ragnhilda Brandsegg, "Aas" (F5417)
 
13023 Minst en Tausan er inngiftet i Godtzen-familien, nemlig Mette Madsdatter Tausan 1625-1671 gift 1646 med sogneprest i Skjold, Søfren Frantzen Hegelund Brunsteen, dvs. deres datter Christine 1647-1666 ble gift 1664 med magistrat og prost i Stavanger, Jens Søfrensen Godtzen 1637-1713. 2 barn før hun døde ung. Family: Søfren Hegelund Frantzen Brunsteen / Mette Madsdatter Tausan, "Brunsteen" (F5491)
 
13024 At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. Living (I17935)
 
13025 At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. Living (I5668)
 
13026 Miss Eunice Fern Skrogstad of
Milton, N.D., to Marlyn E. Duden, of
Euclid, on June 9, at Milton, N.D. 1964. 		Family: Marlyn E. Duden / Eunice Fern Skrogstad, "Duden" (F4254)
 
13027 Mistet alt han eide i brann 13.juli 1672. Han bodde nok i byens søndre del, der Tøihuset nå ligger. Hansen Lemmich, Henning (I17664)
 
13028 Mistet livet i en trafikkulykke på E18 ved Voje. Han var på sykkeltur da han ble påkjørt bakfra av en bil.

Fra dødsannonsen i Agderposten, lørdag 15.september 1984:

Min kjære mann, vår snille pappa, sønn, bror og svigersønn Ole Erik Aune døde hastig i dag.
Saltrød, 10.sept. 1984.

Kristine Aune.

Jon, Hedvig, Maria.

Hedvig og Olav Aune.

Lisa Moi, Gerd og Jan Hestad.

Bisettelsen finner sted i stillhet. 		Aune, Ole Erik (I758)
 
13029 MN certid# 1961-MN-004134
Date of Death: 04 Dec 1961
County of Death: DODGE
BOYUM, SANFORD
Date of Birth: 24 Nov 1901
Place of Birth: MINNESOTA
Mother Maiden Name: FORLAND

NOTE: The cemetery records show 7-Dec-1961 as the burial date. 		Boyum, Sanford (I4344)
 
13030 Mo i Rana ? Family: Trygve Krautzer Trulsen / Asbjørg Lorentzen, "Trulsen" (F51)
 
13031 Mo i Rana? Meidell, Jakob Gerhard Tybring (I14407)
 
13032 Mogens er 24 år gammel i fogdens manntall 1664. Erichsen Mosserød, Mogens (I6863)
 
13033 Mogens og Magnhilds sønn, Dyre Mogensen var bosatt på Stor-Ree i 1594 og gift med Mette (muligens datter av presten Rasmus Hiorth i Vestfold).

I 1570-årene var Dyre Mogensen foged i Tønsberg. Han var død før 1612, da Mette var gift igjen med Morten. Morten er død i slutten av 1620-årene og Mette o. 1633.

I biskop Jens Nilsens visitasreiser 1594 er omtalt Dyre Mogensen og hans hustru Mette på StorRee.

Før 1612 er Dyre død og Mette er gift igjen med Morten. Morten eier i 1615 odel 1,5 pund tg. i Stor-Ree, 1,5 pund i Gaustad i Romedal og 2 pund i Imset, Løten.

I 1612 (landskatten) heter det, at Morten Storej skattet forgangen år av 5,5 skålpund tg, men i dette år er falt til avkortning 0,5 pund, som hans steddatter, som siden ble gift, fikk i fedrenearv. Det ble igjen 1,5 pund i Storej, 1,5 pund i Gaustad, 2 pund i Imset.

I 1620 eier Morten 2,5 pund i Storre, 2 pund i Moe på Ringerike, 1,5 pund i Gaustad.

I odelsjordbok 1624 eier Morten i Stor-Ree odel 2 skålpund tg og pantegods 1 fjerd., i Hestnes på Morskogen pantegods 0,5 skålpund malt, i Huse i Romedal 1 skålpund malt.
Dessuten eier Morten på sine stedbarns vegne:
Sevald Dyresen (tjener Eiler Urnes foged Mads Jakobsen), eier i Moe i Hole 2 pund malt. Mogens Dyresen (tjener Tage Totts foged Peder Lauritsen) eier i Gaustad, Romedal 7 lispund malt.

I 1631 er Mette nevnt som eier. Morten er antagelig død. 		Mogensen Store Ree, Dyre (I12709)
 
13034 Mohberg-slekten var fra Sverige. Mohberg, Ralph E. (I4128)
 
13035 Molde 1 apr. 1890.

Mine kjære børn!

Jeg adresserer i dag mit brev til dig, min kjære Ludvig, og henvender mig først og fremst til dig for at bringe dig min faderligste lykønskning i anledning af din på søndag forestående 28de geburtsdag. I denne min lykønskning indbefattes da alt hva godt vor Herre i sin nåde finder det tjenlig at skjænke dig; at du her af mig og dine herværende søstre på selve dagen vil blive særlig erindret, selv om vi ikke telegraferer, kan du da være forvisset om; som et ydre om end ubetydelig bevis på min ihukommelse sender jeg dig efter tidligere brugvis vedlagte tikrone, den du ej må forsmå som bidrag til dagens forherligelse efter eget tykke.

Siden min egen geburtsdag for 14 dage siden har jeg ikke direkte hørt fra nogen af eder, men Louise var på sin geburtsdag så snil at lade mig læse de breve, hun havde fået fra Hanna og Christopher & Erika om Assi Brekkes brochefrådseri og Thereses tiltagende deilighed og eder alles velbefindende i særdeleshed og almindelighed. Og da det er dette, jeg helst ønsker at høre fra eder, har jeg i grunden ikke savnet brev; dog får jeg måske med den post, som det i eftermiddag ventendes postskib bringer. Når jeg nu nærer dette håb, kunde det synes timelig, at jeg havde opsat med at skrive til i morgen, såmegetmere som det er min agt ikke at lade mit brev afgå i dag; men da jeg har eslet morgendagen til en tur, har jeg fundet det heldigst at begynde i dag. Jeg har nemlig inviteret mine børnebørn til i morgen fmdg. at følge mig til Kringstad for at beskue min lille 1 1/2 måned gamle harehundhvalps fremskridt i vext og udvikling; og da jeg vel så kommer til at trænge en extra-middagslur, anser jeg det sikkrest at gjøre ialfald lidt af brevet i stand i dag. Ikke for det, jeg har jo så lidet at skrive om; i mit eget personlige befindende er ingen forandring indtrådt, og hos eders søstre har heller ikke noget særdeles nævneværdigt begivet sig. Desuden skrev jeg jo for nogle dage siden til Sofie & Assi og i de små breve til dem meddelte jeg da hva jeg kunde opdrive.

Hos Ragnhild er våronnen i haven allerede vidt fremskreden, idet jeg nu i 4-5 dage har holdt en mand derborte til flytning af mistbænk, plantning af trær (8 ribsbuske fra min have), bærbuskenes hækning og forskjellig andet.

Louise taler hver gang jeg træffer hende om sin flytning til - Solbakken - (Davids plads på Fugelset) og om de forhåbninger, hun derpå grunder, om et behagelig sommerophold for sig og børnene, ligesom hun idetheletaget mer fortrøstningsfuldt, end man menneskelig talt kunde vente, udtaler sig om fremtiden.

Verken Karl eller Fladmark har endnu fået nogen opsigelse, den de vel heller ikke vil få før Storthingets behandling af skolebudgetterne. Men åbner der sig ikke da et smuthul for Karl, synes jeg, at det ser mørkt du. Og dog kan jeg ikke udelukke det håb, at regjeringen ikke vil være så barbarisk at rive en kst. embedsmand du af hans stilling uden at åbne ham en eller enden udvej. Derfor er det vel bedst i sin dom at se tiden an.

Her er fremdeles snebart med som oftest mildt vejr, hvorfor vegetationen er langt fremskreden efter årstiden; hos R. f.ex. er påskeliljerne sågodsom udsprungne og bærbuskene står med grønne toppe.

Dietrichson rejser om et par dage til Knia - i vigtige anliggender - hvorfor han har erholdt permissjon til 14de (kapt. Knudsen vikar), ligesom han siges fra sommeren af at skulle begjære 1 års permissjon til en rejse til Spanien for at gjøre sig nærmere bekjendt med tyrefægtningerne, for hvilke han nok varmt interesserer sig.
2/4
I dag intet andet at tilføje end at jeg intet brev fik, og at Kringstadturen i dag foregikk i sommerlig vejr & føre med børnebørnene undt. Olaf & Trygve.

De kjærligste hilsener fra eders trofaste fader A.Brinchmann 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
13036 Molde 1 apr. 1890.

Mine kjære børn!

Jeg adresserer i dag mit brev til dig, min kjære Ludvig, og henvender mig først og fremst til dig for at bringe dig min faderligste lykønskning i anledning af din på søndag forestående 28de geburtsdag. I denne min lykønskning indbefattes da alt hva godt vor Herre i sin nåde finder det tjenlig at skjænke dig; at du her af mig og dine herværende søstre på selve dagen vil blive særlig erindret, selv om vi ikke telegraferer, kan du da være forvisset om; som et ydre om end ubetydelig bevis på min ihukommelse sender jeg dig efter tidligere brugvis vedlagte tikrone, den du ej må forsmå som bidrag til dagens forherligelse efter eget tykke.

Siden min egen geburtsdag for 14 dage siden har jeg ikke direkte hørt fra nogen af eder, men Louise var på sin geburtsdag så snil at lade mig læse de breve, hun havde fået fra Hanna og Christopher & Erika om Assi Brekkes brochefrådseri og Thereses tiltagende deilighed og eder alles velbefindende i særdeleshed og almindelighed. Og da det er dette, jeg helst ønsker at høre fra eder, har jeg i grunden ikke savnet brev; dog får jeg måske med den post, som det i eftermiddag ventendes postskib bringer. Når jeg nu nærer dette håb, kunde det synes timelig, at jeg havde opsat med at skrive til i morgen, såmegetmere som det er min agt ikke at lade mit brev afgå i dag; men da jeg har eslet morgendagen til en tur, har jeg fundet det heldigst at begynde i dag. Jeg har nemlig inviteret mine børnebørn til i morgen fmdg. at følge mig til Kringstad for at beskue min lille 1 1/2 måned gamle harehundhvalps fremskridt i vext og udvikling; og da jeg vel så kommer til at trænge en extra-middagslur, anser jeg det sikkrest at gjøre ialfald lidt af brevet i stand i dag. Ikke for det, jeg har jo så lidet at skrive om; i mit eget personlige befindende er ingen forandring indtrådt, og hos eders søstre har heller ikke noget særdeles nævneværdigt begivet sig. Desuden skrev jeg jo for nogle dage siden til Sofie & Assi og i de små breve til dem meddelte jeg da hva jeg kunde opdrive.

Hos Ragnhild er våronnen i haven allerede vidt fremskreden, idet jeg nu i 4-5 dage har holdt en mand derborte til flytning af mistbænk, plantning af trær (8 ribsbuske fra min have), bærbuskenes hækning og forskjellig andet.

Louise taler hver gang jeg træffer hende om sin flytning til - Solbakken - (Davids plads på Fugelset) og om de forhåbninger, hun derpå grunder, om et behagelig sommerophold for sig og børnene, ligesom hun idetheletaget mer fortrøstningsfuldt, end man menneskelig talt kunde vente, udtaler sig om fremtiden.

Verken Karl eller Fladmark har endnu fået nogen opsigelse, den de vel heller ikke vil få før Storthingets behandling af skolebudgetterne. Men åbner der sig ikke da et smuthul for Karl, synes jeg, at det ser mørkt du. Og dog kan jeg ikke udelukke det håb, at regjeringen ikke vil være så barbarisk at rive en kst. embedsmand du af hans stilling uden at åbne ham en eller enden udvej. Derfor er det vel bedst i sin dom at se tiden an.

Her er fremdeles snebart med som oftest mildt vejr, hvorfor vegetationen er langt fremskreden efter årstiden; hos R. f.ex. er påskeliljerne sågodsom udsprungne og bærbuskene står med grønne toppe.

Dietrichson rejser om et par dage til Knia - i vigtige anliggender - hvorfor han har erholdt permissjon til 14de (kapt. Knudsen vikar), ligesom han siges fra sommeren af at skulle begjære 1 års permissjon til en rejse til Spanien for at gjøre sig nærmere bekjendt med tyrefægtningerne, for hvilke han nok varmt interesserer sig.
2/4
I dag intet andet at tilføje end at jeg intet brev fik, og at Kringstadturen i dag foregikk i sommerlig vejr & føre med børnebørnene undt. Olaf & Trygve.

De kjærligste hilsener fra eders trofaste fader A.Brinchmann 		Brinchmann, Ragnhild "Brinchmann-Hansen" (I393)
 
13037 Molde 1 apr. 1890.

Mine kjære børn!

Jeg adresserer i dag mit brev til dig, min kjære Ludvig, og henvender mig først og fremst til dig for at bringe dig min faderligste lykønskning i anledning af din på søndag forestående 28de geburtsdag. I denne min lykønskning indbefattes da alt hva godt vor Herre i sin nåde finder det tjenlig at skjænke dig; at du her af mig og dine herværende søstre på selve dagen vil blive særlig erindret, selv om vi ikke telegraferer, kan du da være forvisset om; som et ydre om end ubetydelig bevis på min ihukommelse sender jeg dig efter tidligere brugvis vedlagte tikrone, den du ej må forsmå som bidrag til dagens forherligelse efter eget tykke.

Siden min egen geburtsdag for 14 dage siden har jeg ikke direkte hørt fra nogen af eder, men Louise var på sin geburtsdag så snil at lade mig læse de breve, hun havde fået fra Hanna og Christopher & Erika om Assi Brekkes brochefrådseri og Thereses tiltagende deilighed og eder alles velbefindende i særdeleshed og almindelighed. Og da det er dette, jeg helst ønsker at høre fra eder, har jeg i grunden ikke savnet brev; dog får jeg måske med den post, som det i eftermiddag ventendes postskib bringer. Når jeg nu nærer dette håb, kunde det synes timelig, at jeg havde opsat med at skrive til i morgen, såmegetmere som det er min agt ikke at lade mit brev afgå i dag; men da jeg har eslet morgendagen til en tur, har jeg fundet det heldigst at begynde i dag. Jeg har nemlig inviteret mine børnebørn til i morgen fmdg. at følge mig til Kringstad for at beskue min lille 1 1/2 måned gamle harehundhvalps fremskridt i vext og udvikling; og da jeg vel så kommer til at trænge en extra-middagslur, anser jeg det sikkrest at gjøre ialfald lidt af brevet i stand i dag. Ikke for det, jeg har jo så lidet at skrive om; i mit eget personlige befindende er ingen forandring indtrådt, og hos eders søstre har heller ikke noget særdeles nævneværdigt begivet sig. Desuden skrev jeg jo for nogle dage siden til Sofie & Assi og i de små breve til dem meddelte jeg da hva jeg kunde opdrive.

Hos Ragnhild er våronnen i haven allerede vidt fremskreden, idet jeg nu i 4-5 dage har holdt en mand derborte til flytning af mistbænk, plantning af trær (8 ribsbuske fra min have), bærbuskenes hækning og forskjellig andet.

Louise taler hver gang jeg træffer hende om sin flytning til - Solbakken - (Davids plads på Fugelset) og om de forhåbninger, hun derpå grunder, om et behagelig sommerophold for sig og børnene, ligesom hun idetheletaget mer fortrøstningsfuldt, end man menneskelig talt kunde vente, udtaler sig om fremtiden.

Verken Karl eller Fladmark har endnu fået nogen opsigelse, den de vel heller ikke vil få før Storthingets behandling af skolebudgetterne. Men åbner der sig ikke da et smuthul for Karl, synes jeg, at det ser mørkt du. Og dog kan jeg ikke udelukke det håb, at regjeringen ikke vil være så barbarisk at rive en kst. embedsmand du af hans stilling uden at åbne ham en eller enden udvej. Derfor er det vel bedst i sin dom at se tiden an.

Her er fremdeles snebart med som oftest mildt vejr, hvorfor vegetationen er langt fremskreden efter årstiden; hos R. f.ex. er påskeliljerne sågodsom udsprungne og bærbuskene står med grønne toppe.

Dietrichson rejser om et par dage til Knia - i vigtige anliggender - hvorfor han har erholdt permissjon til 14de (kapt. Knudsen vikar), ligesom han siges fra sommeren af at skulle begjære 1 års permissjon til en rejse til Spanien for at gjøre sig nærmere bekjendt med tyrefægtningerne, for hvilke han nok varmt interesserer sig.
2/4
I dag intet andet at tilføje end at jeg intet brev fik, og at Kringstadturen i dag foregikk i sommerlig vejr & føre med børnebørnene undt. Olaf & Trygve.

De kjærligste hilsener fra eders trofaste fader A.Brinchmann 		Brinchmann, Louise "Bjørset" (I394)
 
13038 Molde 1 sept. 1890.

Mine kjære børn!

For de to sidste breve- fra Hanna dateret Ejffeltårnet og fra Ludvig af 22 f.m. – har jeg vel allerede takket i det brev, jeg sendte eder gjennem Christopher i anledning af lille Thereses geburtsdag.
Til Hanna og Knud vil jeg særskilt kun sige, at i forhåbentlig undskylder, at jeg ikke skrev til eder, mens i var i udlandet; grunden var væsentlig den, at jeg i den tid var så optagen af alskens heterogene arbejder (flytningshistorier) og tanker, at jeg knap fandt en rolig plads eller stund til brevskrvning; men jeg tænkte jo også, at i uder al den betagelse, hvormed i var overvældede ved de storartede indtryk, som verdensstædenrne indgav eder, lod eder nøje med de skrivelser, i fik dels fra eders egentlige hjem og dels fra Ragnhild og Louise, hvoraf i ialfald fik vide det vigtigste af hvad herfra kunde være at berette.

Herefter skal jeg nu søge såvidt muligt at komme i den gamle orden med at sende regelmæssige ugebrev, uagtet jeg nok forudser, at jeg for det første kan have vanskeligt nok ved at være ganske punktlig. Jeg har nemlig endnu ikke fået timeplan istand – trods 3-4 uger værende arbejde, - ja jeg mistvivler ganske om. at det vil blive muligt med den nuværende lærerbesætning og de mangeartede klasse- og fagkomplikationer. Reparationerne i skolelokalerne er nu såvidt fremskredne, at 15 d.m. foreløbig har kunnet loves som begyndelsesdag, og dog males og mures der fremdeles uafladelig.

Ludvig vil jeg takke for den interessante rejsebeskrivelse og lykønske med lykkelig fremkomst og velbefindende. Ellers giver hans brev ikke anledning til videre besvarelse.

For 3-4 dage siden fig jeg Christophers hyggelige brev af 25de, hvori berettes om hans og Erikas og Thereses hjemkomst, om hans logisplaner for Berlin & Frstad, og om Thereses fremskridt, der foranledigede mit geburtsdagstelegram ( samt om tandplombering)

På min bronkit nær er sundhedstilstanden her god; på Solbakken vegeteres under påvente af Karls udnævnelse til det ene eller andet; hos Ragnhild har været stor ståhej med indlogering for 2-3 nætter af et par fra krigen hjemvendte løjtnanter og med middagspespisning af indtil 9 voxne mennesker – en 2-3 løjtnanter til foruden nattegjæsterne. Desuden holdt hun nu lørdag dansemoro for 18 unge mennesker (9 par, mest løjtnanter) på - Storsalen - under Sandhus violin og på Smørrebrød skårne ved hjælp af lejede kvinder. Hun havde ryddet ud alle møbler, flyttet ind lamper og lampetter, lånt sengklæder til nattegjæsterne o.s.v., kortsagt hun havde havt en sjau uden lige, men da gjæsterne kl.8-9 kom fra den forudgående kjøretur, var alt færdigt, og så holdt de en kommers uden lige til kl.2 om natten med langedans fra loftet til kjælderen, gjennom alle husets rum.

Kl.9 samme aften kom Olaf hjem fra sin krigsrejse, hvilken han tiltrådte torsdag den 21de; han havde af mig hertil fåt 25 kroner og var så heldig i Trondhjem at få følge med min broder Christopher, der ikke slap ham, førend han den 29de så ham ombord på - Håkon Jarl - på hidgående. Han har da i 5-6 dage overværet alle feltmanævrer, seet alt, stået ganske tæt ved siden af Kromprinsen, hilset på kongen, kort sagt moret sig guddommeligt; medbragte også hjem presenter til alle sine sødskende og Bjørsets børn, samt til mig (kniv, gaffel og ske under ét – af nikkel). Han havde af min broder Chr., såvidt jeg forstår, fåt opholdet i lejren (på fladseng af halm) gratis, desuden 5 kroner og andre 5 kroner af broder Hagbarth.

Reinholdt var her fredag og souperede hos mig (Kyllinger) sammen med Ragnhild, Bjørsets og Emil. Idag er det hans sølvbryllup, hvortil jeg har telegraferet. Forrige mandag telegraferede jeg til fratri sexagene rio Ludovico. Vejret hidtils regnfuldt, især om nætterne; idag strålende.

Eders trofaste fader A.Brinchmann.


Lørdag 6te septbr. 1890 er det Bastian M Widths 80de fødselsdag. (Jeg har skrevet en vise – på vona.)
Tror nogen af eder, Hanna og Henny, at kunne være mig behjælpelig ved hos en grønthandler at bestille tilsendt et parti sylteagurker? Frygt ikke for, at partiet bliver for stort. I kan vel blot opgive kvantum, bede vedk. sende det under min adresse (enten tørre eller nedlagt i eddike?) og afvente betalig efter fremkomst.

A.Br.


Kj. Chr.; desværre er brevet blit liggende et par dage. Alt vel her. Da du snart kommer, kan vi tales ved da om sommeren. Brekkes kom tirsdag; alt vel. Au revoir.
Hilsen L. 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
13039 Molde 1 sept. 1890.

Mine kjære børn!

For de to sidste breve- fra Hanna dateret Ejffeltårnet og fra Ludvig af 22 f.m. – har jeg vel allerede takket i det brev, jeg sendte eder gjennem Christopher i anledning af lille Thereses geburtsdag.
Til Hanna og Knud vil jeg særskilt kun sige, at i forhåbentlig undskylder, at jeg ikke skrev til eder, mens i var i udlandet; grunden var væsentlig den, at jeg i den tid var så optagen af alskens heterogene arbejder (flytningshistorier) og tanker, at jeg knap fandt en rolig plads eller stund til brevskrvning; men jeg tænkte jo også, at i uder al den betagelse, hvormed i var overvældede ved de storartede indtryk, som verdensstædenrne indgav eder, lod eder nøje med de skrivelser, i fik dels fra eders egentlige hjem og dels fra Ragnhild og Louise, hvoraf i ialfald fik vide det vigtigste af hvad herfra kunde være at berette.

Herefter skal jeg nu søge såvidt muligt at komme i den gamle orden med at sende regelmæssige ugebrev, uagtet jeg nok forudser, at jeg for det første kan have vanskeligt nok ved at være ganske punktlig. Jeg har nemlig endnu ikke fået timeplan istand – trods 3-4 uger værende arbejde, - ja jeg mistvivler ganske om. at det vil blive muligt med den nuværende lærerbesætning og de mangeartede klasse- og fagkomplikationer. Reparationerne i skolelokalerne er nu såvidt fremskredne, at 15 d.m. foreløbig har kunnet loves som begyndelsesdag, og dog males og mures der fremdeles uafladelig.

Ludvig vil jeg takke for den interessante rejsebeskrivelse og lykønske med lykkelig fremkomst og velbefindende. Ellers giver hans brev ikke anledning til videre besvarelse.

For 3-4 dage siden fig jeg Christophers hyggelige brev af 25de, hvori berettes om hans og Erikas og Thereses hjemkomst, om hans logisplaner for Berlin & Frstad, og om Thereses fremskridt, der foranledigede mit geburtsdagstelegram ( samt om tandplombering)

På min bronkit nær er sundhedstilstanden her god; på Solbakken vegeteres under påvente af Karls udnævnelse til det ene eller andet; hos Ragnhild har været stor ståhej med indlogering for 2-3 nætter af et par fra krigen hjemvendte løjtnanter og med middagspespisning af indtil 9 voxne mennesker – en 2-3 løjtnanter til foruden nattegjæsterne. Desuden holdt hun nu lørdag dansemoro for 18 unge mennesker (9 par, mest løjtnanter) på - Storsalen - under Sandhus violin og på Smørrebrød skårne ved hjælp af lejede kvinder. Hun havde ryddet ud alle møbler, flyttet ind lamper og lampetter, lånt sengklæder til nattegjæsterne o.s.v., kortsagt hun havde havt en sjau uden lige, men da gjæsterne kl.8-9 kom fra den forudgående kjøretur, var alt færdigt, og så holdt de en kommers uden lige til kl.2 om natten med langedans fra loftet til kjælderen, gjennom alle husets rum.

Kl.9 samme aften kom Olaf hjem fra sin krigsrejse, hvilken han tiltrådte torsdag den 21de; han havde af mig hertil fåt 25 kroner og var så heldig i Trondhjem at få følge med min broder Christopher, der ikke slap ham, førend han den 29de så ham ombord på - Håkon Jarl - på hidgående. Han har da i 5-6 dage overværet alle feltmanævrer, seet alt, stået ganske tæt ved siden af Kromprinsen, hilset på kongen, kort sagt moret sig guddommeligt; medbragte også hjem presenter til alle sine sødskende og Bjørsets børn, samt til mig (kniv, gaffel og ske under ét – af nikkel). Han havde af min broder Chr., såvidt jeg forstår, fåt opholdet i lejren (på fladseng af halm) gratis, desuden 5 kroner og andre 5 kroner af broder Hagbarth.

Reinholdt var her fredag og souperede hos mig (Kyllinger) sammen med Ragnhild, Bjørsets og Emil. Idag er det hans sølvbryllup, hvortil jeg har telegraferet. Forrige mandag telegraferede jeg til fratri sexagene rio Ludovico. Vejret hidtils regnfuldt, især om nætterne; idag strålende.

Eders trofaste fader A.Brinchmann.


Lørdag 6te septbr. 1890 er det Bastian M Widths 80de fødselsdag. (Jeg har skrevet en vise – på vona.)
Tror nogen af eder, Hanna og Henny, at kunne være mig behjælpelig ved hos en grønthandler at bestille tilsendt et parti sylteagurker? Frygt ikke for, at partiet bliver for stort. I kan vel blot opgive kvantum, bede vedk. sende det under min adresse (enten tørre eller nedlagt i eddike?) og afvente betalig efter fremkomst.

A.Br.


Kj. Chr.; desværre er brevet blit liggende et par dage. Alt vel her. Da du snart kommer, kan vi tales ved da om sommeren. Brekkes kom tirsdag; alt vel. Au revoir.
Hilsen L. 		Family: Christopher Bernhoft Brinchmann / Erika Wilhelmine Hiorth, "Brinchmann" (F21)
 
13040 Molde 1 sept. 1890.

Mine kjære børn!

For de to sidste breve- fra Hanna dateret Ejffeltårnet og fra Ludvig af 22 f.m. – har jeg vel allerede takket i det brev, jeg sendte eder gjennem Christopher i anledning af lille Thereses geburtsdag.
Til Hanna og Knud vil jeg særskilt kun sige, at i forhåbentlig undskylder, at jeg ikke skrev til eder, mens i var i udlandet; grunden var væsentlig den, at jeg i den tid var så optagen af alskens heterogene arbejder (flytningshistorier) og tanker, at jeg knap fandt en rolig plads eller stund til brevskrvning; men jeg tænkte jo også, at i uder al den betagelse, hvormed i var overvældede ved de storartede indtryk, som verdensstædenrne indgav eder, lod eder nøje med de skrivelser, i fik dels fra eders egentlige hjem og dels fra Ragnhild og Louise, hvoraf i ialfald fik vide det vigtigste af hvad herfra kunde være at berette.

Herefter skal jeg nu søge såvidt muligt at komme i den gamle orden med at sende regelmæssige ugebrev, uagtet jeg nok forudser, at jeg for det første kan have vanskeligt nok ved at være ganske punktlig. Jeg har nemlig endnu ikke fået timeplan istand – trods 3-4 uger værende arbejde, - ja jeg mistvivler ganske om. at det vil blive muligt med den nuværende lærerbesætning og de mangeartede klasse- og fagkomplikationer. Reparationerne i skolelokalerne er nu såvidt fremskredne, at 15 d.m. foreløbig har kunnet loves som begyndelsesdag, og dog males og mures der fremdeles uafladelig.

Ludvig vil jeg takke for den interessante rejsebeskrivelse og lykønske med lykkelig fremkomst og velbefindende. Ellers giver hans brev ikke anledning til videre besvarelse.

For 3-4 dage siden fig jeg Christophers hyggelige brev af 25de, hvori berettes om hans og Erikas og Thereses hjemkomst, om hans logisplaner for Berlin & Frstad, og om Thereses fremskridt, der foranledigede mit geburtsdagstelegram ( samt om tandplombering)

På min bronkit nær er sundhedstilstanden her god; på Solbakken vegeteres under påvente af Karls udnævnelse til det ene eller andet; hos Ragnhild har været stor ståhej med indlogering for 2-3 nætter af et par fra krigen hjemvendte løjtnanter og med middagspespisning af indtil 9 voxne mennesker – en 2-3 løjtnanter til foruden nattegjæsterne. Desuden holdt hun nu lørdag dansemoro for 18 unge mennesker (9 par, mest løjtnanter) på - Storsalen - under Sandhus violin og på Smørrebrød skårne ved hjælp af lejede kvinder. Hun havde ryddet ud alle møbler, flyttet ind lamper og lampetter, lånt sengklæder til nattegjæsterne o.s.v., kortsagt hun havde havt en sjau uden lige, men da gjæsterne kl.8-9 kom fra den forudgående kjøretur, var alt færdigt, og så holdt de en kommers uden lige til kl.2 om natten med langedans fra loftet til kjælderen, gjennom alle husets rum.

Kl.9 samme aften kom Olaf hjem fra sin krigsrejse, hvilken han tiltrådte torsdag den 21de; han havde af mig hertil fåt 25 kroner og var så heldig i Trondhjem at få følge med min broder Christopher, der ikke slap ham, førend han den 29de så ham ombord på - Håkon Jarl - på hidgående. Han har da i 5-6 dage overværet alle feltmanævrer, seet alt, stået ganske tæt ved siden af Kromprinsen, hilset på kongen, kort sagt moret sig guddommeligt; medbragte også hjem presenter til alle sine sødskende og Bjørsets børn, samt til mig (kniv, gaffel og ske under ét – af nikkel). Han havde af min broder Chr., såvidt jeg forstår, fåt opholdet i lejren (på fladseng af halm) gratis, desuden 5 kroner og andre 5 kroner af broder Hagbarth.

Reinholdt var her fredag og souperede hos mig (Kyllinger) sammen med Ragnhild, Bjørsets og Emil. Idag er det hans sølvbryllup, hvortil jeg har telegraferet. Forrige mandag telegraferede jeg til fratri sexagene rio Ludovico. Vejret hidtils regnfuldt, især om nætterne; idag strålende.

Eders trofaste fader A.Brinchmann.


Lørdag 6te septbr. 1890 er det Bastian M Widths 80de fødselsdag. (Jeg har skrevet en vise – på vona.)
Tror nogen af eder, Hanna og Henny, at kunne være mig behjælpelig ved hos en grønthandler at bestille tilsendt et parti sylteagurker? Frygt ikke for, at partiet bliver for stort. I kan vel blot opgive kvantum, bede vedk. sende det under min adresse (enten tørre eller nedlagt i eddike?) og afvente betalig efter fremkomst.

A.Br.


Kj. Chr.; desværre er brevet blit liggende et par dage. Alt vel her. Da du snart kommer, kan vi tales ved da om sommeren. Brekkes kom tirsdag; alt vel. Au revoir.
Hilsen L. 		Brinchmann, Louise "Bjørset" (I394)
 
13041 Molde 11 juni 1890.

Mine kjære børn!

Iforgårs fik jeg kjært brev fra Ludvig af 5te, for hvilket herved takkes. Næst de gode tidender om sundhedstilstanden i de to Krnia-familier indeholder det beretning om festligholdelsen af Sofies af mig denne gang forsømte geburtsdag, om examinerne og Ls deltagelse deri og om lille Aliganders - appetit - alt comme il faut, men mindre man om den sidste skulde sige, at den er noget extraordinaire.
For nu med hensyn til hans 2 årsdag ikke at gjøre mig skyldig i lignende forsømmelse som ligeoverfor Sofie sender jeg ham og hans forældre herved min kjærligste lykønskninng, hvortil vel Sofie på mine gegne vil føje et lidt mere substantielt bidrag. Jeg glæder mig til snart at kunne bringe ham min personlige hilsen og fornye bekjendtskabet fra ifjor – forhåbentlig til gjensidig tilfredshed.

Hos R. & L. er alt vel; R. foretog igåraftes fra 8-1 en bådtur til Brentøen i - Valkyrien - lastet med Berntsen + Caroline, Hertzberg, frøknerne Dahl og 2 Kaurin samt - skindfyken - der ligesom alle andre turistspekulanter allerede har begyndt sine operationer her.
Samtidig (fra 8-10) foretog jeg med Rs tre mindste en spadsertur til Vardehotellet, det af Astrup oppe i Storlien opførte turisthus med restaurationsværelse, soverum (for 2 senge), kjøkken og en veranda, hvorfra udsigten kappes med den fra Varde-hytten. Vejret var guddommeligt; tidligere på dagen havde jeg været på Jægtøen i - Aspelunden - og der til middag spist medbragt røgekjød og erter sammen med alle Rs børn og min husholderske; Louise bor nu så afsides, at det ikke lader sig gjøre at få hendes små med, når jeg iverksætter en af mig i øjeblikket besluttet tur; men nårsomhelst de er i byen, får de altsomoftest en mindre rotur med bedstefar.
Ved sådanne anledninger er da jævnlig sødskenbørnene sørpå, navnlig Assi + Sossi gjenstand for omtale og savn. Du Ludvig og Henny har vel intet imod, at jeg på en vakker vejrdag tager også Aligande med i båden, helst når mama selv vil være med? Kunde jeg også fåt liden Therese med! Desværre, hende får jeg vel neppe at se; derfor er det mig så meget kjærere at gå til daglig betragtning af hendes dejlige billede, som endnu ikke er indflyttet fra spisestuen.

Imorges fik jeg budskab om, at N.P.Dahl døde igåraftes kl.9; hans dattersøn Nikolay ligger endnu mellem liv og død, lam og næsten bevidstløs siden hin forgiftelse på mormoderens geb.dag. De øvrige (24) angrebne er også for en stor del endnu dårlige, de fleste dog rekonvalescenter. N.P.Dahl selv og fruen har også lidt af giften, som må have været tilstede i æggedosis; dennes sukker har været underkastet kemisk analyse, uden at deri gift har været påvislig. Leth og konsul P.Dahl er de eneste uangrebne blandt den, der spiste af æggedosisen, (om fordi de neutraliserede giften med iblandet kognac?). I kan skjønne, her er trist i byen. Om lille Nikolay får vi 2 daglige bulletins, hidtil endnu ikke håbvækkende.

Rs brygge blev iforgårs inaugureret af hende, Korsbrekke (konstruktøren) og mig i et glas gulddroppar; den koster kr 95,76.

Kjærligste hilsen fra og til alle. Velkomne Henny & Alig.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Jeg er buden til Hanna Hoffmanns bryllup den 23de. Ragnhild ligeså. Å, Hanna, lad mig tilsende en brudegave omtrent som til Louise Helsing.

Intet vesentlig nyt her. Alt vel. Jeg besøger eder måske en dag ca. 1 juli, da jeg da har et par dage fri. Du er vel med på 10 kr. til Schie?

Din L. 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
13042 Molde 11 juni 1890.

Mine kjære børn!

Iforgårs fik jeg kjært brev fra Ludvig af 5te, for hvilket herved takkes. Næst de gode tidender om sundhedstilstanden i de to Krnia-familier indeholder det beretning om festligholdelsen af Sofies af mig denne gang forsømte geburtsdag, om examinerne og Ls deltagelse deri og om lille Aliganders - appetit - alt comme il faut, men mindre man om den sidste skulde sige, at den er noget extraordinaire.
For nu med hensyn til hans 2 årsdag ikke at gjøre mig skyldig i lignende forsømmelse som ligeoverfor Sofie sender jeg ham og hans forældre herved min kjærligste lykønskninng, hvortil vel Sofie på mine gegne vil føje et lidt mere substantielt bidrag. Jeg glæder mig til snart at kunne bringe ham min personlige hilsen og fornye bekjendtskabet fra ifjor – forhåbentlig til gjensidig tilfredshed.

Hos R. & L. er alt vel; R. foretog igåraftes fra 8-1 en bådtur til Brentøen i - Valkyrien - lastet med Berntsen + Caroline, Hertzberg, frøknerne Dahl og 2 Kaurin samt - skindfyken - der ligesom alle andre turistspekulanter allerede har begyndt sine operationer her.
Samtidig (fra 8-10) foretog jeg med Rs tre mindste en spadsertur til Vardehotellet, det af Astrup oppe i Storlien opførte turisthus med restaurationsværelse, soverum (for 2 senge), kjøkken og en veranda, hvorfra udsigten kappes med den fra Varde-hytten. Vejret var guddommeligt; tidligere på dagen havde jeg været på Jægtøen i - Aspelunden - og der til middag spist medbragt røgekjød og erter sammen med alle Rs børn og min husholderske; Louise bor nu så afsides, at det ikke lader sig gjøre at få hendes små med, når jeg iverksætter en af mig i øjeblikket besluttet tur; men nårsomhelst de er i byen, får de altsomoftest en mindre rotur med bedstefar.
Ved sådanne anledninger er da jævnlig sødskenbørnene sørpå, navnlig Assi + Sossi gjenstand for omtale og savn. Du Ludvig og Henny har vel intet imod, at jeg på en vakker vejrdag tager også Aligande med i båden, helst når mama selv vil være med? Kunde jeg også fåt liden Therese med! Desværre, hende får jeg vel neppe at se; derfor er det mig så meget kjærere at gå til daglig betragtning af hendes dejlige billede, som endnu ikke er indflyttet fra spisestuen.

Imorges fik jeg budskab om, at N.P.Dahl døde igåraftes kl.9; hans dattersøn Nikolay ligger endnu mellem liv og død, lam og næsten bevidstløs siden hin forgiftelse på mormoderens geb.dag. De øvrige (24) angrebne er også for en stor del endnu dårlige, de fleste dog rekonvalescenter. N.P.Dahl selv og fruen har også lidt af giften, som må have været tilstede i æggedosis; dennes sukker har været underkastet kemisk analyse, uden at deri gift har været påvislig. Leth og konsul P.Dahl er de eneste uangrebne blandt den, der spiste af æggedosisen, (om fordi de neutraliserede giften med iblandet kognac?). I kan skjønne, her er trist i byen. Om lille Nikolay får vi 2 daglige bulletins, hidtil endnu ikke håbvækkende.

Rs brygge blev iforgårs inaugureret af hende, Korsbrekke (konstruktøren) og mig i et glas gulddroppar; den koster kr 95,76.

Kjærligste hilsen fra og til alle. Velkomne Henny & Alig.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Jeg er buden til Hanna Hoffmanns bryllup den 23de. Ragnhild ligeså. Å, Hanna, lad mig tilsende en brudegave omtrent som til Louise Helsing.

Intet vesentlig nyt her. Alt vel. Jeg besøger eder måske en dag ca. 1 juli, da jeg da har et par dage fri. Du er vel med på 10 kr. til Schie?

Din L. 		Brinchmann, Ragnhild "Brinchmann-Hansen" (I393)
 
13043 Molde 11 juni 1890.

Mine kjære børn!

Iforgårs fik jeg kjært brev fra Ludvig af 5te, for hvilket herved takkes. Næst de gode tidender om sundhedstilstanden i de to Krnia-familier indeholder det beretning om festligholdelsen af Sofies af mig denne gang forsømte geburtsdag, om examinerne og Ls deltagelse deri og om lille Aliganders - appetit - alt comme il faut, men mindre man om den sidste skulde sige, at den er noget extraordinaire.
For nu med hensyn til hans 2 årsdag ikke at gjøre mig skyldig i lignende forsømmelse som ligeoverfor Sofie sender jeg ham og hans forældre herved min kjærligste lykønskninng, hvortil vel Sofie på mine gegne vil føje et lidt mere substantielt bidrag. Jeg glæder mig til snart at kunne bringe ham min personlige hilsen og fornye bekjendtskabet fra ifjor – forhåbentlig til gjensidig tilfredshed.

Hos R. & L. er alt vel; R. foretog igåraftes fra 8-1 en bådtur til Brentøen i - Valkyrien - lastet med Berntsen + Caroline, Hertzberg, frøknerne Dahl og 2 Kaurin samt - skindfyken - der ligesom alle andre turistspekulanter allerede har begyndt sine operationer her.
Samtidig (fra 8-10) foretog jeg med Rs tre mindste en spadsertur til Vardehotellet, det af Astrup oppe i Storlien opførte turisthus med restaurationsværelse, soverum (for 2 senge), kjøkken og en veranda, hvorfra udsigten kappes med den fra Varde-hytten. Vejret var guddommeligt; tidligere på dagen havde jeg været på Jægtøen i - Aspelunden - og der til middag spist medbragt røgekjød og erter sammen med alle Rs børn og min husholderske; Louise bor nu så afsides, at det ikke lader sig gjøre at få hendes små med, når jeg iverksætter en af mig i øjeblikket besluttet tur; men nårsomhelst de er i byen, får de altsomoftest en mindre rotur med bedstefar.
Ved sådanne anledninger er da jævnlig sødskenbørnene sørpå, navnlig Assi + Sossi gjenstand for omtale og savn. Du Ludvig og Henny har vel intet imod, at jeg på en vakker vejrdag tager også Aligande med i båden, helst når mama selv vil være med? Kunde jeg også fåt liden Therese med! Desværre, hende får jeg vel neppe at se; derfor er det mig så meget kjærere at gå til daglig betragtning af hendes dejlige billede, som endnu ikke er indflyttet fra spisestuen.

Imorges fik jeg budskab om, at N.P.Dahl døde igåraftes kl.9; hans dattersøn Nikolay ligger endnu mellem liv og død, lam og næsten bevidstløs siden hin forgiftelse på mormoderens geb.dag. De øvrige (24) angrebne er også for en stor del endnu dårlige, de fleste dog rekonvalescenter. N.P.Dahl selv og fruen har også lidt af giften, som må have været tilstede i æggedosis; dennes sukker har været underkastet kemisk analyse, uden at deri gift har været påvislig. Leth og konsul P.Dahl er de eneste uangrebne blandt den, der spiste af æggedosisen, (om fordi de neutraliserede giften med iblandet kognac?). I kan skjønne, her er trist i byen. Om lille Nikolay får vi 2 daglige bulletins, hidtil endnu ikke håbvækkende.

Rs brygge blev iforgårs inaugureret af hende, Korsbrekke (konstruktøren) og mig i et glas gulddroppar; den koster kr 95,76.

Kjærligste hilsen fra og til alle. Velkomne Henny & Alig.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Jeg er buden til Hanna Hoffmanns bryllup den 23de. Ragnhild ligeså. Å, Hanna, lad mig tilsende en brudegave omtrent som til Louise Helsing.

Intet vesentlig nyt her. Alt vel. Jeg besøger eder måske en dag ca. 1 juli, da jeg da har et par dage fri. Du er vel med på 10 kr. til Schie?

Din L. 		Brinchmann, Louise "Bjørset" (I394)
 
13044 Molde 11 marts 1890

Mine kjære børn!

Mer end ellers lidet har jeg i dag at skrive. Hannas kjære brev af 5te, som jeg fik i går, skal heller ikke give mig meget stof; det handler jo mest om fejrelsen af Assis geburtsdag og dertil har jeg kun at sige, at alt var vel og bra; Gud give, at han må få mange glade geburtsdage. Det gjorde mig ondt at høre om Brekke seniors sygdom: også før jeg kom i så nært forhold til Knut, havde jeg meget til overs for dennes far, der mer end engang har muntret mig og mange andre ved sin prægtige sang i lystelig lag og ved sin vennesælhed idethele.

Ugen skal just ikke give mange emner til brevskrivning: den ene dag er gåen som den anden med snestorm og slud; i dag især er vejret tumultuarisk både på land og sø, hvorfor ikke blot postskibene så vel nord- som sydfra er udeblevne, men også en til i aften annonceret klokkespiller-koncert i jemnaskibe... har måttet indstilles på grund af musikanternes vejrfasthed søndenfor.

Alexandra har nu atter i uger været borte, i Bergen, for at oppebie sin kjærestes; lods-Jakobsens, didkomst med sin damper - Barfod - på hvilken A. skulde gjøre turen med både til Frankrig og England. Om hendes bryllup har der være varslet så tit og ofte, at jeg vil se syn for sagen, før jeg for alvor fæster lid dertil. Hun er rigtig bleven en vidløftig dame i den senere tid, nanvnlig efterat hun forlod mit hus, hvor hun for 2 år siden sagde op for, som det hedte, at blive handelsbetjent; da dette ikke lykkedes, kastede hun sig over kulinariske studier i Trondhjem, men blev forlovet med en fyrbøder (eller matros) og, efter at have slåt op med denne, med sin nuværende lods, med hvem og til hvem hun nu har foretaget mange og lange rejser. Lodsen er ellers efter udseende en respektabel ung mand, enkemand på 26-27 år, der før i alder af 19 år blæv gift med en 17årig brud, der døde efterat have født ham en datter, som endnu lever.

Hos R. & L. er tilstanden god på det nær, at Assi i flere uger har lidt af en byld på knæet, der ikke vil lægers; i går var det begyndt at gro, men i dag har det slåt sig op igjen, så R. måtte gå til doktoren med ham. Jeg liker ikke den historie. Også Dødød har i et par uger været fra skolen på grund af hovedpine, men er nu bedre og på skolen igjen; hun har ikke meget lærdom at forsømme.
Hos L. er Helga lidt skranten, men efter sigende af moderen, med hvem jeg talte i dag, ikke af nogen betydenhed. I de sidste par dage har jeg hostet og harket meget mindre, men både middags- og nattesøvn udebliver fremdeles, så at jeg mangen morgen tvivler på, om jeg skal kunne stå op og gå på skolen; men når jeg først er kommen der, glemmer jeg ligesom min skrøbelighed, uagtet jeg ofte må gjøre vold på mig for ej at give mig over.

Min husholderskes søster Mali (Ellingsen) havde sidste fredag bryllup med styrmand Løve Årø, der hjemkommen efter 3 års transatlantisk fart søger førerposten på Rauma, hvis hidtilhavte kapt. er afskediget.

Får jeg i morgen intet særlig at tilføje, lader jeg brevet denne gang gå som det nu er, idet jeg slutter med kjærligst hilsen til eder alle i Krnia & Frstad.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Intet at tilføje i dag, 12/3. 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
13045 Molde 11 marts 1890

Mine kjære børn!

Mer end ellers lidet har jeg i dag at skrive. Hannas kjære brev af 5te, som jeg fik i går, skal heller ikke give mig meget stof; det handler jo mest om fejrelsen af Assis geburtsdag og dertil har jeg kun at sige, at alt var vel og bra; Gud give, at han må få mange glade geburtsdage. Det gjorde mig ondt at høre om Brekke seniors sygdom: også før jeg kom i så nært forhold til Knut, havde jeg meget til overs for dennes far, der mer end engang har muntret mig og mange andre ved sin prægtige sang i lystelig lag og ved sin vennesælhed idethele.

Ugen skal just ikke give mange emner til brevskrivning: den ene dag er gåen som den anden med snestorm og slud; i dag især er vejret tumultuarisk både på land og sø, hvorfor ikke blot postskibene så vel nord- som sydfra er udeblevne, men også en til i aften annonceret klokkespiller-koncert i jemnaskibe... har måttet indstilles på grund af musikanternes vejrfasthed søndenfor.

Alexandra har nu atter i uger været borte, i Bergen, for at oppebie sin kjærestes; lods-Jakobsens, didkomst med sin damper - Barfod - på hvilken A. skulde gjøre turen med både til Frankrig og England. Om hendes bryllup har der være varslet så tit og ofte, at jeg vil se syn for sagen, før jeg for alvor fæster lid dertil. Hun er rigtig bleven en vidløftig dame i den senere tid, nanvnlig efterat hun forlod mit hus, hvor hun for 2 år siden sagde op for, som det hedte, at blive handelsbetjent; da dette ikke lykkedes, kastede hun sig over kulinariske studier i Trondhjem, men blev forlovet med en fyrbøder (eller matros) og, efter at have slåt op med denne, med sin nuværende lods, med hvem og til hvem hun nu har foretaget mange og lange rejser. Lodsen er ellers efter udseende en respektabel ung mand, enkemand på 26-27 år, der før i alder af 19 år blæv gift med en 17årig brud, der døde efterat have født ham en datter, som endnu lever.

Hos R. & L. er tilstanden god på det nær, at Assi i flere uger har lidt af en byld på knæet, der ikke vil lægers; i går var det begyndt at gro, men i dag har det slåt sig op igjen, så R. måtte gå til doktoren med ham. Jeg liker ikke den historie. Også Dødød har i et par uger været fra skolen på grund af hovedpine, men er nu bedre og på skolen igjen; hun har ikke meget lærdom at forsømme.
Hos L. er Helga lidt skranten, men efter sigende af moderen, med hvem jeg talte i dag, ikke af nogen betydenhed. I de sidste par dage har jeg hostet og harket meget mindre, men både middags- og nattesøvn udebliver fremdeles, så at jeg mangen morgen tvivler på, om jeg skal kunne stå op og gå på skolen; men når jeg først er kommen der, glemmer jeg ligesom min skrøbelighed, uagtet jeg ofte må gjøre vold på mig for ej at give mig over.

Min husholderskes søster Mali (Ellingsen) havde sidste fredag bryllup med styrmand Løve Årø, der hjemkommen efter 3 års transatlantisk fart søger førerposten på Rauma, hvis hidtilhavte kapt. er afskediget.

Får jeg i morgen intet særlig at tilføje, lader jeg brevet denne gang gå som det nu er, idet jeg slutter med kjærligst hilsen til eder alle i Krnia & Frstad.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Intet at tilføje i dag, 12/3. 		Brinchmann, Ragnhild "Brinchmann-Hansen" (I393)
 
13046 Molde 11 marts 1890

Mine kjære børn!

Mer end ellers lidet har jeg i dag at skrive. Hannas kjære brev af 5te, som jeg fik i går, skal heller ikke give mig meget stof; det handler jo mest om fejrelsen af Assis geburtsdag og dertil har jeg kun at sige, at alt var vel og bra; Gud give, at han må få mange glade geburtsdage. Det gjorde mig ondt at høre om Brekke seniors sygdom: også før jeg kom i så nært forhold til Knut, havde jeg meget til overs for dennes far, der mer end engang har muntret mig og mange andre ved sin prægtige sang i lystelig lag og ved sin vennesælhed idethele.

Ugen skal just ikke give mange emner til brevskrivning: den ene dag er gåen som den anden med snestorm og slud; i dag især er vejret tumultuarisk både på land og sø, hvorfor ikke blot postskibene så vel nord- som sydfra er udeblevne, men også en til i aften annonceret klokkespiller-koncert i jemnaskibe... har måttet indstilles på grund af musikanternes vejrfasthed søndenfor.

Alexandra har nu atter i uger været borte, i Bergen, for at oppebie sin kjærestes; lods-Jakobsens, didkomst med sin damper - Barfod - på hvilken A. skulde gjøre turen med både til Frankrig og England. Om hendes bryllup har der være varslet så tit og ofte, at jeg vil se syn for sagen, før jeg for alvor fæster lid dertil. Hun er rigtig bleven en vidløftig dame i den senere tid, nanvnlig efterat hun forlod mit hus, hvor hun for 2 år siden sagde op for, som det hedte, at blive handelsbetjent; da dette ikke lykkedes, kastede hun sig over kulinariske studier i Trondhjem, men blev forlovet med en fyrbøder (eller matros) og, efter at have slåt op med denne, med sin nuværende lods, med hvem og til hvem hun nu har foretaget mange og lange rejser. Lodsen er ellers efter udseende en respektabel ung mand, enkemand på 26-27 år, der før i alder af 19 år blæv gift med en 17årig brud, der døde efterat have født ham en datter, som endnu lever.

Hos R. & L. er tilstanden god på det nær, at Assi i flere uger har lidt af en byld på knæet, der ikke vil lægers; i går var det begyndt at gro, men i dag har det slåt sig op igjen, så R. måtte gå til doktoren med ham. Jeg liker ikke den historie. Også Dødød har i et par uger været fra skolen på grund af hovedpine, men er nu bedre og på skolen igjen; hun har ikke meget lærdom at forsømme.
Hos L. er Helga lidt skranten, men efter sigende af moderen, med hvem jeg talte i dag, ikke af nogen betydenhed. I de sidste par dage har jeg hostet og harket meget mindre, men både middags- og nattesøvn udebliver fremdeles, så at jeg mangen morgen tvivler på, om jeg skal kunne stå op og gå på skolen; men når jeg først er kommen der, glemmer jeg ligesom min skrøbelighed, uagtet jeg ofte må gjøre vold på mig for ej at give mig over.

Min husholderskes søster Mali (Ellingsen) havde sidste fredag bryllup med styrmand Løve Årø, der hjemkommen efter 3 års transatlantisk fart søger førerposten på Rauma, hvis hidtilhavte kapt. er afskediget.

Får jeg i morgen intet særlig at tilføje, lader jeg brevet denne gang gå som det nu er, idet jeg slutter med kjærligst hilsen til eder alle i Krnia & Frstad.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Intet at tilføje i dag, 12/3. 		Brinchmann, Louise "Bjørset" (I394)
 
13047 Molde 11/5 88

Kjære Christopher og Erika!

I mangel af at kunne være personlig tilstede ved Eders bryllups maa jeg indskrænke mig til at frembære mine varme ønsker for Eder gjennem nogle skriftlige ord, som kan høres tørre nok du men som kommer fra hjertet, det kan I være vis paa.

Alt godt ønsker jeg Eder altsaa kjære brudepar. I har i længere tid jevnlig været i vores tanker og især selve bryllupsdagen vil vi være sammen med Eder i tankene baade i kirken og senere under festen. Vi vil ogsaa den dag pynte os allesammen, pynte stuen med blomster, selv om det saa bare er af markens frembringelse; vi skal have en liden festmiddag en famille, ja frk Bentzen skal riktignok være med, men hun er nu næsten som en af familien, da hun flere ganger om ugen tilbringer sine aftener her. Her i vinter fik vi (Bjørsets) nogle flasker vin sammen med noget frugt fra skibskaptein Troge og den 16de Mai skal da vinen drikkes af baade de store og de smaa til ære for vor kjære Christopher og Erika.

Blant de mange smukke gaver, I formodentlig faar, vil I savne noget fra Karl og mig. I skal dog have en liden erindring om Eders store høitidsdag til gode, kjære brudepar, men for tiden har vi ikke raad til at kjøbe andet end det høist nødvendige og se at afbetale gjeld som vi dessverre har faaet mer af i den sidste tid trods vor billige levevis hos Ragnhild. Hans Bjørset, som ogsaa agter at have bryllup isommer, faar desværre heller ingen bryllupsgave til selve festen men maa vente ligesom Eder til en beleiligere tid.
Kjære Christopher og Erika, jeg beder ikke engang om tilgivelse for denne tilsyneladende mangel paa velvilie eller hjertelag, eller hva det nu skal kalles; thi jeg tror og Karl med mig, at I er altfor uegenyttige og fordomsfri og forstandige til ikke at være enige med os i, at det er liden mening for os at give presenter før vi har klaret os du af vor nuværende eller nærværende knibe. Først maa man betale sin gjeld og dernest give vager. At det er en skuffelse for mig at komme tomhendt, er ganske vist, men jeg hat jo det haab om kortere eller længere tid at faa den glæde at sende Eder en liden erindring om den 16de Mai.

I kan tro, det var hyggelig for os at se, at papa drog frisk og tilfreds afsted paa sin reise, den vil forhaabentlig forfriske ham meget. Ja farvel da, kjære broder, kjære svigerinde og gid fred og harmoni og inderlig lykke følger ind i Eders lille nye hjem.

Vær hilset atter og atter med de kjærligste følser fra Eders Louise.

Også jeg sender mine hjertligste hilsener til eder med de allerbedste ønsker for bryllupsdagen og alle følgende dager.

Karl. 		Brinchmann, Louise "Bjørset" (I394)
 
13048 Molde 13 mai 1890.

Mine kjære børn!

Ludvigs kjære brev af 7de bragte gudskelov kun gode tidender, navnlig meddelelser om liden Alexanders fremskridt på diverse felter, nu just ikke som trilbørkjører, men ellers ikke noget, der foranlediger besvarelse. Det skulde da være spørgsmålet om anvendelsen af sommerferierne; herpå vil jeg imidlertid ikke kunne give svar, før de er indtrådte, da så meget endnu er in suspenso. Jeg har jo det håb, at min protest mod min udflyttelse skal blive effektiv; men når man har med antagonister at gjøre, der ikke finder noget middel for gement, som dom dag og nat, ved sladder og skriverier er opkavet af travlhed for at virke i modsat retning, er det ikke godt at vide, hva enden vil blive. Haven har jeg alt opgivet, dens bærbuske er raserede, mulden udkjøres i hestelæs til Genserichs venner, og nu i dag er der kommet arbejdere til rumstering i Ss hus – alt under Genserichs egen højlydte kommando. Men, dermed er jeg ikke kommen du af min bolig!

Hos Raghild er tilstanden for så vidt ikke god, som Assi atter er bliven sengeliggende, tilsyneladende af maveuorden, men hva der i mine øjne er meget betænkeligere, er at hans byldsår på knæet ikke vil gro og at han derhos bær sig for ondt i hoften, så at han ikke kan gå et stykke vej uden at trættes og føle smerter. Han har derfor i månedsvis også været fritagen for gymnastikk. Jeg er rigtig bekymret for den kjære kjække gut, hva så end lægerne både Kaurin og Hornemann søger at trøste med nervøse lidelser o.d.l. Assi nervøs! det får ikke jeg til at harmonere. Imidlertid er det for tiden som sagt navnlig maveuorden, der holder ham i sengen.

Som middagsspisegjæster har R nu foruden de tidligere 3 fået tillige en kapt.Dahlin og en løjtn.Sørensen, samt 3 gange om ugen Karl Bjørset. Da hun med alt dette desuden har været så uheldig at få en uduelig tjenestepige, er det let at skjønne, at hun er mer udmaset end godt kan være; hun var derfor også i eftmdg. glad ved at kunne blive roet et ærinde ind i Schulzhagen, hvor hen hun gruede sig for at gå; jeg lå nemlig netop nede i Blåbåden færdig til at ro Louise (Visse) og Helga & Inga en tur, og så roede jeg først Ragnhild. Derpå tog jeg småpigerne om bord tillige med brød, øl og bøger, der skulde flyttes ind på Solbakken, hvor Karl & Louise har opslåt sit paulun i en pen, net og herligt beliggende bolig, men som dog ved sin afstand fra byens trafikcenter og især ved sin mangel på godt vand frembyder adskillige ulemper. Heldigvis har det første indtryk været godt, da vejret vedblivende er så herlig sommerlig, at man ikke kan lede det bedre. Men det meste af sit indbo har Bjørsets fåt lade stå i bye (hos Høeghs); da jeg var der oppe i aften, så værelserne, så lyse og hyggelige som de for øvrig var, temmelig umøblerede du, og bakken op fra Fugelsetnesset er ikke ubetydelig; men når man er kommen op, har man det skjønneste og frieste rundskue.

Fredagen mellem Kr.Himmelfartsdag og 17 mai har jeg tænkt at give fri, da den alligevel som en slængedag ikke vilde give stort udbytte for skolen.
Holder vejret sig da fremdeles agter jeg at tage en tur til Lønset for at få Valkyrien udover; Blåbåden holder sig trods reparationen læk, har ikke sejl, og er desuden lovet Rs børn til farkost.
14/5-90

Assi i dag oppe, men tufs. Ellers intet at tilføje. Vejret fremdeles tropisk strålende, vegetationen fuldstændig sommerlig, Varde-sneen borte.
Kjærligste hildener til Krnia & Frstad.

Eders trofaste fader A.Brinchmann 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
13049 Molde 13 mai 1890.

Mine kjære børn!

Ludvigs kjære brev af 7de bragte gudskelov kun gode tidender, navnlig meddelelser om liden Alexanders fremskridt på diverse felter, nu just ikke som trilbørkjører, men ellers ikke noget, der foranlediger besvarelse. Det skulde da være spørgsmålet om anvendelsen af sommerferierne; herpå vil jeg imidlertid ikke kunne give svar, før de er indtrådte, da så meget endnu er in suspenso. Jeg har jo det håb, at min protest mod min udflyttelse skal blive effektiv; men når man har med antagonister at gjøre, der ikke finder noget middel for gement, som dom dag og nat, ved sladder og skriverier er opkavet af travlhed for at virke i modsat retning, er det ikke godt at vide, hva enden vil blive. Haven har jeg alt opgivet, dens bærbuske er raserede, mulden udkjøres i hestelæs til Genserichs venner, og nu i dag er der kommet arbejdere til rumstering i Ss hus – alt under Genserichs egen højlydte kommando. Men, dermed er jeg ikke kommen du af min bolig!

Hos Raghild er tilstanden for så vidt ikke god, som Assi atter er bliven sengeliggende, tilsyneladende af maveuorden, men hva der i mine øjne er meget betænkeligere, er at hans byldsår på knæet ikke vil gro og at han derhos bær sig for ondt i hoften, så at han ikke kan gå et stykke vej uden at trættes og føle smerter. Han har derfor i månedsvis også været fritagen for gymnastikk. Jeg er rigtig bekymret for den kjære kjække gut, hva så end lægerne både Kaurin og Hornemann søger at trøste med nervøse lidelser o.d.l. Assi nervøs! det får ikke jeg til at harmonere. Imidlertid er det for tiden som sagt navnlig maveuorden, der holder ham i sengen.

Som middagsspisegjæster har R nu foruden de tidligere 3 fået tillige en kapt.Dahlin og en løjtn.Sørensen, samt 3 gange om ugen Karl Bjørset. Da hun med alt dette desuden har været så uheldig at få en uduelig tjenestepige, er det let at skjønne, at hun er mer udmaset end godt kan være; hun var derfor også i eftmdg. glad ved at kunne blive roet et ærinde ind i Schulzhagen, hvor hen hun gruede sig for at gå; jeg lå nemlig netop nede i Blåbåden færdig til at ro Louise (Visse) og Helga & Inga en tur, og så roede jeg først Ragnhild. Derpå tog jeg småpigerne om bord tillige med brød, øl og bøger, der skulde flyttes ind på Solbakken, hvor Karl & Louise har opslåt sit paulun i en pen, net og herligt beliggende bolig, men som dog ved sin afstand fra byens trafikcenter og især ved sin mangel på godt vand frembyder adskillige ulemper. Heldigvis har det første indtryk været godt, da vejret vedblivende er så herlig sommerlig, at man ikke kan lede det bedre. Men det meste af sit indbo har Bjørsets fåt lade stå i bye (hos Høeghs); da jeg var der oppe i aften, så værelserne, så lyse og hyggelige som de for øvrig var, temmelig umøblerede du, og bakken op fra Fugelsetnesset er ikke ubetydelig; men når man er kommen op, har man det skjønneste og frieste rundskue.

Fredagen mellem Kr.Himmelfartsdag og 17 mai har jeg tænkt at give fri, da den alligevel som en slængedag ikke vilde give stort udbytte for skolen.
Holder vejret sig da fremdeles agter jeg at tage en tur til Lønset for at få Valkyrien udover; Blåbåden holder sig trods reparationen læk, har ikke sejl, og er desuden lovet Rs børn til farkost.
14/5-90

Assi i dag oppe, men tufs. Ellers intet at tilføje. Vejret fremdeles tropisk strålende, vegetationen fuldstændig sommerlig, Varde-sneen borte.
Kjærligste hildener til Krnia & Frstad.

Eders trofaste fader A.Brinchmann 		Brinchmann, Ragnhild "Brinchmann-Hansen" (I393)
 
13050 Molde 13 mai 1890.

Mine kjære børn!

Ludvigs kjære brev af 7de bragte gudskelov kun gode tidender, navnlig meddelelser om liden Alexanders fremskridt på diverse felter, nu just ikke som trilbørkjører, men ellers ikke noget, der foranlediger besvarelse. Det skulde da være spørgsmålet om anvendelsen af sommerferierne; herpå vil jeg imidlertid ikke kunne give svar, før de er indtrådte, da så meget endnu er in suspenso. Jeg har jo det håb, at min protest mod min udflyttelse skal blive effektiv; men når man har med antagonister at gjøre, der ikke finder noget middel for gement, som dom dag og nat, ved sladder og skriverier er opkavet af travlhed for at virke i modsat retning, er det ikke godt at vide, hva enden vil blive. Haven har jeg alt opgivet, dens bærbuske er raserede, mulden udkjøres i hestelæs til Genserichs venner, og nu i dag er der kommet arbejdere til rumstering i Ss hus – alt under Genserichs egen højlydte kommando. Men, dermed er jeg ikke kommen du af min bolig!

Hos Raghild er tilstanden for så vidt ikke god, som Assi atter er bliven sengeliggende, tilsyneladende af maveuorden, men hva der i mine øjne er meget betænkeligere, er at hans byldsår på knæet ikke vil gro og at han derhos bær sig for ondt i hoften, så at han ikke kan gå et stykke vej uden at trættes og føle smerter. Han har derfor i månedsvis også været fritagen for gymnastikk. Jeg er rigtig bekymret for den kjære kjække gut, hva så end lægerne både Kaurin og Hornemann søger at trøste med nervøse lidelser o.d.l. Assi nervøs! det får ikke jeg til at harmonere. Imidlertid er det for tiden som sagt navnlig maveuorden, der holder ham i sengen.

Som middagsspisegjæster har R nu foruden de tidligere 3 fået tillige en kapt.Dahlin og en løjtn.Sørensen, samt 3 gange om ugen Karl Bjørset. Da hun med alt dette desuden har været så uheldig at få en uduelig tjenestepige, er det let at skjønne, at hun er mer udmaset end godt kan være; hun var derfor også i eftmdg. glad ved at kunne blive roet et ærinde ind i Schulzhagen, hvor hen hun gruede sig for at gå; jeg lå nemlig netop nede i Blåbåden færdig til at ro Louise (Visse) og Helga & Inga en tur, og så roede jeg først Ragnhild. Derpå tog jeg småpigerne om bord tillige med brød, øl og bøger, der skulde flyttes ind på Solbakken, hvor Karl & Louise har opslåt sit paulun i en pen, net og herligt beliggende bolig, men som dog ved sin afstand fra byens trafikcenter og især ved sin mangel på godt vand frembyder adskillige ulemper. Heldigvis har det første indtryk været godt, da vejret vedblivende er så herlig sommerlig, at man ikke kan lede det bedre. Men det meste af sit indbo har Bjørsets fåt lade stå i bye (hos Høeghs); da jeg var der oppe i aften, så værelserne, så lyse og hyggelige som de for øvrig var, temmelig umøblerede du, og bakken op fra Fugelsetnesset er ikke ubetydelig; men når man er kommen op, har man det skjønneste og frieste rundskue.

Fredagen mellem Kr.Himmelfartsdag og 17 mai har jeg tænkt at give fri, da den alligevel som en slængedag ikke vilde give stort udbytte for skolen.
Holder vejret sig da fremdeles agter jeg at tage en tur til Lønset for at få Valkyrien udover; Blåbåden holder sig trods reparationen læk, har ikke sejl, og er desuden lovet Rs børn til farkost.
14/5-90

Assi i dag oppe, men tufs. Ellers intet at tilføje. Vejret fremdeles tropisk strålende, vegetationen fuldstændig sommerlig, Varde-sneen borte.
Kjærligste hildener til Krnia & Frstad.

Eders trofaste fader A.Brinchmann 		Brinchmann, Louise "Bjørset" (I394)
 

      «Prev «1 ... 257 258 259 260 261 262 263 264 265 ... 349» Next»

This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 15.0.1, written by Darrin Lythgoe © 2001-2025.

Maintained by Tor Kristian Zinow.