Zinow Genealogy Website

The history of the Norwegian Zinow family, and their connected families of Lorentzen, Hugaas, Schøyen, Møller, Skrogstad, Høyem, Reitan, Brinchmann, Sværen, Harbo, Bernhoft, Hiorth, Linge, Tjomsaas, Cudrio, Borlaug, Husabø, Børsheim, Coucheron, Irgens etc. ...and for our beautiful long-haired dachshund; Tina

Share Print Bookmark

Notes


Matches 13,101 to 13,150 of 17,413

      «Prev «1 ... 259 260 261 262 263 264 265 266 267 ... 349» Next»

 #   Notes   Linked to 
13101 Molde 3/1 1890.

Kjære sødskende!

Først nu allerede tre dage inde i det nye aar iværksetter jeg det forsæt jeg har havt i hele julen, ja fra flere dage før jul, at skrive til eder for at ønske enhver især af eder en god jul, hvilket jo nu altsaa er forsent. Imidlertid har jeg allerede idag læst brev fra eder, hvoraf jeg ser at dette ønske er opfyldt, I har jo alle, som vi ser, havt det rigtig godt og koseligt, ja hyggeligt var dette at høre.
Nu, om end sent, vil jeg da takke eder alle Hanna, Knud, Henny, Ludvig, Erika, Christopher for det gamle gode aar som gik, Gud ske tak det var et godt aar i det hele og store taget, iallefald var det nu bare, bare godt det I allesammen bragte mig og mine, og tak af hjertet for al kjærlighed til denne tid. Saa ønsker jeg eder alle at lyst velsignet, fredfuldt aar, ja Gud give eder det saa godt som jeg øndker eder det alle I kjære!

I forundrer eder vel over intet at have hørt fra papa i julen, men han har desværre værit saa lidet oplagt og tildels saa klein, at han ikke har formaaet at skrive. Nu er han bedre og jeg haaber inderlig at ogsaa alt maa rette sig igjen.

Først var det nu denne gjennemuhyggelige stilling papa og Karl indtager til hinanden. Allerede i aarvis har den jo vedvaret, men de har dog omgaates før, men i september maaned, da et nyt tilfælde indraadte (saavidt jeg kan dømme i sagen en baggatel om sangundervisningen) trak Karl sig fuldstændig bort fra al omgang med papa og hverken han eller Louise gik did. Da saa julen nærmede sig, spurgte papa, som imidlertid baade personlig var derude for at gjøre alt godt igjen, og desuden paa mange smaa maader viste ham, at han ønskede alt skulde udjevnes, dem om de ikke vilde komme som sædvanlig juleaften hvatil Louise, som fik spørgsmaalet svarede, at hun skulde spørge Karl, saa skulde de svare naar de havde betænkt sig. Saa bestemte de sig for at Louise og børnene skulde gaa, da Louise syntes at selv det at holde jul hjemme var saa trist, at tilstanden ikke kunde blive værre og papa desuden da vilde sløife hele juleaften og ingen se; saa syntes hun jo det var bedre for os her ogsaa, som gjerne vilde gaa did, og saa slap hun for det bryderi og det udlæg som et juletræ hjemme foraarsager. Kort sagt hun og barna kom og Karl blev hjemme, trods de gjentagne anmodninger.
I kan vel alle skjønne, hvor trykket situationen var, Louise kunde jo ikke ganske bekle sit sørgmodige indre, papa saa rigtig medtagen ud, jeg maatte jo prøve paa at lade aftenen gaa sin sædvanlige gang, og saadan udenpaa gik det jo noksaa godt da ved I, men hvor var glæden, hvor hjertefreden? Vi fik alle af papa en mængde gaver, det skal jeg kanskje berøre senere.
Ellers har vi jo altid pleiet at være sammen hos papa første juledag, nytaarsaften og nytaarsdag, men heller ikke dette kunde der jo blive tale om iår. Bjørsets og barna var hos mig til middag 2.juledag, men jeg kunde desværre ikke bede papa, da Karl sendte bud at om jeg bad ham vilde ikke familien komme, og dette havde nu ligesom vært bestemt længe, barna havde glædet sig dertil o.s.v, desuden havde neppe papa med sin bronchit kommet under nogen omstændigheder, men kjedeligt er det at være saa bunden.

Barna og jeg gik til ham søndag mellem jul og nytaar, da mine logerende var udbuden, ja jeg ogsaa for den sags skyld, men jeg syntes det var godt at kunde være sammen der og det lod til at han ogsaa likte det. Saa er der ogsaa kommen andre og store ubehageligheder for papa netop i den sidste uge, idet repræsentskabet havde møde mandag for at afgjøre et forslag fra Dietrichson, som jo er ordføfer om at tage nederste etage af skolebygningen til almueskole, ovenpaaetagen til middelskolen, gjøre haven til legeplads for denne og flytte rektorboligen til fru Sommerschilds hus. Dette forslag kom noget uforberedt paa papa, og han vil ikke for nogen pris ombytte sine solrige værelser for de triste mørke i fru S.s gaard. Han blev mere betaget af efterretningen end nogen kan tro, og begyndte da strax lørdag aften, da budstikken kom og hvori der stod om forslaget og mødets berammelse til mandag fm. kl.10, at udarbeide en lang skrivelse til comunebestyrelsen for at modarbeide planen foreløbig.
En kontorist sad hos ham flere timer søndag for at afskrive brevet, han aarkede ikke selv, han er mat og sveder overordentlig ved anstrengelse. Han sover meget daarlig i den sidste maaneds tid, ja ofte ikke før mellem 5-6 om morgenen, heldigvis er det da ferier, saa han har kunnet ligge længere om formiddagene. Foged Leth havde skrivelsen med, forlangte den oplæst of overlæreren eller ordføreren sa, maatte selv læse den op, vistnok meget imod sin villie, fogden fortalte senere at han skalv saa at hele salen rystede. Resultatet blev da, efter adskillig debat, at sagens afgjørelse blev udsat, en formfeil var det ogsaa at sagen ikke var gaaet gjennem forstanderskabet, hvilket doktor Kaurin insisterede paa maatte gjøres. Saa har der da iformiddag været combineret forstander og formandskabsmøde, og de har faret her i rendestenen omkring fru S.s hus og snakket og gestikuleret slig. Intet er imidlertid endnu afgjort. papa taler om at tage afsked dersom forslaget gaar igjennem, han vil ikke paa nogen maade bo i fru S.s hus, hvilket han kjender fra før af.
Ja Gud ved hvorledes alt vil arte sig, er det noget aar som for os staar indhyllet i taage, saa er det dette 1890.

Imidlertid gaar nu tiden sin gang med sit arbeide og madstræv, mine logerende vil og maa jo have sit stel og min dag flyver hurtig afsted.

Cand.jur.Hertzberg har med sin forlovede, Gudrun Onsum, været i Kristiania i julen, han kom hjem igaar og hermed begynder hverdagene, det har været mindre at gjøre medens julen varede, pensionærerne har været ofte udbudne, og til julen lavede jeg op adskillig mad, saa det har været forholdsvis roligt, som sagt, i julen.

Imorgen har vi Olafs fødselsdag, og da skal han og Assi have nogle venner hos sig. Heldigvis er den voxne ungdom budne til overlærer Ovrens, saa børnene kunne faa røre sig uden at genere disse. Forresten har ogsaa Olaf og Assi sine venner iaften nemlig hos bedstefar. Det kom bud her for en stund siden kl.5 eller saa, at de skulde komme didbort, og saa kom de da straalende hjem og fortalte de skulde faa bede nogle venner til sig derborte iaften.

Marenjohanne og Visse leger hus med kager i spisestuen; og nu har min opmærksomhed været delt en stund mellem brevet og løitnant Berentzen, som kommer saa af og til, saa skal han have benzin til handsekvadsk, saa sax og sysager, med hvilket jeg sa har hjulpet ham en liden stund, det er nu saa meget nesting og festing med uniformen. Saa præ og snakker han om sit om jeg skriver eller ikke, han er saa ende beint frem at han næsten blir at betragte som en gut, men snil og hyggelig er han det er vist.

Igaaraftes havde jeg et lidet selskab for mine pensionærer, nemlig frøknerne Smith, Bendeke (oberstløitnant, ny) og Konny Leth. Disse tre og frk Dahl, samt løitnanterne Wærnes og Berntzen og Hertzberg udgjorde et meget kvikt selskab, som I kunne skjønne, naar I hører at vi efter aftens maatte rydde spisestuen, hvor trods det indsrænkede rum dandsen gik lystig, i francaise og lansers maatte Olaf deltage som fjerde cavaler. De holdt paa til kl.1, den sidste tid rigtignok med sang af samtlige, ledsaget af pianoaccompagnement af mig, efterat jeg i høitidelig optog var baaret til pianoet fra det borteste hjørnet af værelset i en stor lænestol, høit i luften paa stærke skuldre! Det kan man kalde at sætte pris paa vertinden!!
Ja ungdommen ser I er den samme alle dage. En af de første aftener skal ogsaa frk.Dahl have hos sig et længe opsat geburtsdagsselskab efter aftenstid, vist en 13–14 damer, og kjender jeg herrerne ret, indfinder de sig vist ubudne, saa her nok blir lidt sjau endnu en stund. ja ja naar jeg bare kan faa være frisk saa.

Jeg venter saa smaat Karl og Louise ind her iaften, de har ikke været her paa det nye aar, De smaa derude er og har i hele julen været forkjølede, dog var de alle tilstede juleaften; (den dag var forresten Olaf syg og maatte ligge pa sophaen uden hverken at deltage eller nyde noget hele dagen, men han blev heldigvis frisk dagen efter,) og de to ældste var her 2den juledag. Severine er deres tro veninde, som lever et sandt schlaraffenliv derude i barneværelset.

Jeg fik til jul af papa en stor pen hængelampe til stuen, hvilket jeg behøvde og glædes meget ved. Herrerne, som især trængte lampe, fik min og frk.Dahl herrernes – saa blev de alle tre tilfredse ak gik det saa o.s.v. Ja hver dag glæder vi os alle over denne akvisition til stuen.
Saa fik jeg en broderet bordserviet af frk.Dahl, som jeg er svært glad i og af Henny to søde brødkurve for hvilke du kjære Henny om end foreløbig kun herved modtager min inderlige tak, kjære jeg blev rigtig skamfuld, du er da ude til enhver tid.

Jeg havde ingen gaver til nogen af mine denne jul, hverken til far, sødskende eller børn, men jeg ved at alle mine ved jeg holder lige varmt af enhver især for det.

Visse har strikket et par smaa strømper til Therese, men desværre jeg har ikke sendt dem endnu. Dog er de i farvandet med det første.

Nu der ringer sandelig kl 7, brevet er nok blivt for langt, jeg faar det kanske ikke afsted. jeg har de kjærligste hilsener fra papa, han var ikke god til at skrive selv, men er som sagt noksaa kjæk idag.
Eders Ragnhild
Louise og alle smaaerne hilser kjærligt.


Alt vel her. Hanna ligger dog rigtignok af forkjølelse (infl?). Godt år.
Eders L.
Hilsner 		Brinchmann, Ragnhild "Brinchmann-Hansen" (I393)
 
13102 Molde 3/1 1890.

Kjære sødskende!

Først nu allerede tre dage inde i det nye aar iværksetter jeg det forsæt jeg har havt i hele julen, ja fra flere dage før jul, at skrive til eder for at ønske enhver især af eder en god jul, hvilket jo nu altsaa er forsent. Imidlertid har jeg allerede idag læst brev fra eder, hvoraf jeg ser at dette ønske er opfyldt, I har jo alle, som vi ser, havt det rigtig godt og koseligt, ja hyggeligt var dette at høre.
Nu, om end sent, vil jeg da takke eder alle Hanna, Knud, Henny, Ludvig, Erika, Christopher for det gamle gode aar som gik, Gud ske tak det var et godt aar i det hele og store taget, iallefald var det nu bare, bare godt det I allesammen bragte mig og mine, og tak af hjertet for al kjærlighed til denne tid. Saa ønsker jeg eder alle at lyst velsignet, fredfuldt aar, ja Gud give eder det saa godt som jeg øndker eder det alle I kjære!

I forundrer eder vel over intet at have hørt fra papa i julen, men han har desværre værit saa lidet oplagt og tildels saa klein, at han ikke har formaaet at skrive. Nu er han bedre og jeg haaber inderlig at ogsaa alt maa rette sig igjen.

Først var det nu denne gjennemuhyggelige stilling papa og Karl indtager til hinanden. Allerede i aarvis har den jo vedvaret, men de har dog omgaates før, men i september maaned, da et nyt tilfælde indraadte (saavidt jeg kan dømme i sagen en baggatel om sangundervisningen) trak Karl sig fuldstændig bort fra al omgang med papa og hverken han eller Louise gik did. Da saa julen nærmede sig, spurgte papa, som imidlertid baade personlig var derude for at gjøre alt godt igjen, og desuden paa mange smaa maader viste ham, at han ønskede alt skulde udjevnes, dem om de ikke vilde komme som sædvanlig juleaften hvatil Louise, som fik spørgsmaalet svarede, at hun skulde spørge Karl, saa skulde de svare naar de havde betænkt sig. Saa bestemte de sig for at Louise og børnene skulde gaa, da Louise syntes at selv det at holde jul hjemme var saa trist, at tilstanden ikke kunde blive værre og papa desuden da vilde sløife hele juleaften og ingen se; saa syntes hun jo det var bedre for os her ogsaa, som gjerne vilde gaa did, og saa slap hun for det bryderi og det udlæg som et juletræ hjemme foraarsager. Kort sagt hun og barna kom og Karl blev hjemme, trods de gjentagne anmodninger.
I kan vel alle skjønne, hvor trykket situationen var, Louise kunde jo ikke ganske bekle sit sørgmodige indre, papa saa rigtig medtagen ud, jeg maatte jo prøve paa at lade aftenen gaa sin sædvanlige gang, og saadan udenpaa gik det jo noksaa godt da ved I, men hvor var glæden, hvor hjertefreden? Vi fik alle af papa en mængde gaver, det skal jeg kanskje berøre senere.
Ellers har vi jo altid pleiet at være sammen hos papa første juledag, nytaarsaften og nytaarsdag, men heller ikke dette kunde der jo blive tale om iår. Bjørsets og barna var hos mig til middag 2.juledag, men jeg kunde desværre ikke bede papa, da Karl sendte bud at om jeg bad ham vilde ikke familien komme, og dette havde nu ligesom vært bestemt længe, barna havde glædet sig dertil o.s.v, desuden havde neppe papa med sin bronchit kommet under nogen omstændigheder, men kjedeligt er det at være saa bunden.

Barna og jeg gik til ham søndag mellem jul og nytaar, da mine logerende var udbuden, ja jeg ogsaa for den sags skyld, men jeg syntes det var godt at kunde være sammen der og det lod til at han ogsaa likte det. Saa er der ogsaa kommen andre og store ubehageligheder for papa netop i den sidste uge, idet repræsentskabet havde møde mandag for at afgjøre et forslag fra Dietrichson, som jo er ordføfer om at tage nederste etage af skolebygningen til almueskole, ovenpaaetagen til middelskolen, gjøre haven til legeplads for denne og flytte rektorboligen til fru Sommerschilds hus. Dette forslag kom noget uforberedt paa papa, og han vil ikke for nogen pris ombytte sine solrige værelser for de triste mørke i fru S.s gaard. Han blev mere betaget af efterretningen end nogen kan tro, og begyndte da strax lørdag aften, da budstikken kom og hvori der stod om forslaget og mødets berammelse til mandag fm. kl.10, at udarbeide en lang skrivelse til comunebestyrelsen for at modarbeide planen foreløbig.
En kontorist sad hos ham flere timer søndag for at afskrive brevet, han aarkede ikke selv, han er mat og sveder overordentlig ved anstrengelse. Han sover meget daarlig i den sidste maaneds tid, ja ofte ikke før mellem 5-6 om morgenen, heldigvis er det da ferier, saa han har kunnet ligge længere om formiddagene. Foged Leth havde skrivelsen med, forlangte den oplæst of overlæreren eller ordføreren sa, maatte selv læse den op, vistnok meget imod sin villie, fogden fortalte senere at han skalv saa at hele salen rystede. Resultatet blev da, efter adskillig debat, at sagens afgjørelse blev udsat, en formfeil var det ogsaa at sagen ikke var gaaet gjennem forstanderskabet, hvilket doktor Kaurin insisterede paa maatte gjøres. Saa har der da iformiddag været combineret forstander og formandskabsmøde, og de har faret her i rendestenen omkring fru S.s hus og snakket og gestikuleret slig. Intet er imidlertid endnu afgjort. papa taler om at tage afsked dersom forslaget gaar igjennem, han vil ikke paa nogen maade bo i fru S.s hus, hvilket han kjender fra før af.
Ja Gud ved hvorledes alt vil arte sig, er det noget aar som for os staar indhyllet i taage, saa er det dette 1890.

Imidlertid gaar nu tiden sin gang med sit arbeide og madstræv, mine logerende vil og maa jo have sit stel og min dag flyver hurtig afsted.

Cand.jur.Hertzberg har med sin forlovede, Gudrun Onsum, været i Kristiania i julen, han kom hjem igaar og hermed begynder hverdagene, det har været mindre at gjøre medens julen varede, pensionærerne har været ofte udbudne, og til julen lavede jeg op adskillig mad, saa det har været forholdsvis roligt, som sagt, i julen.

Imorgen har vi Olafs fødselsdag, og da skal han og Assi have nogle venner hos sig. Heldigvis er den voxne ungdom budne til overlærer Ovrens, saa børnene kunne faa røre sig uden at genere disse. Forresten har ogsaa Olaf og Assi sine venner iaften nemlig hos bedstefar. Det kom bud her for en stund siden kl.5 eller saa, at de skulde komme didbort, og saa kom de da straalende hjem og fortalte de skulde faa bede nogle venner til sig derborte iaften.

Marenjohanne og Visse leger hus med kager i spisestuen; og nu har min opmærksomhed været delt en stund mellem brevet og løitnant Berentzen, som kommer saa af og til, saa skal han have benzin til handsekvadsk, saa sax og sysager, med hvilket jeg sa har hjulpet ham en liden stund, det er nu saa meget nesting og festing med uniformen. Saa præ og snakker han om sit om jeg skriver eller ikke, han er saa ende beint frem at han næsten blir at betragte som en gut, men snil og hyggelig er han det er vist.

Igaaraftes havde jeg et lidet selskab for mine pensionærer, nemlig frøknerne Smith, Bendeke (oberstløitnant, ny) og Konny Leth. Disse tre og frk Dahl, samt løitnanterne Wærnes og Berntzen og Hertzberg udgjorde et meget kvikt selskab, som I kunne skjønne, naar I hører at vi efter aftens maatte rydde spisestuen, hvor trods det indsrænkede rum dandsen gik lystig, i francaise og lansers maatte Olaf deltage som fjerde cavaler. De holdt paa til kl.1, den sidste tid rigtignok med sang af samtlige, ledsaget af pianoaccompagnement af mig, efterat jeg i høitidelig optog var baaret til pianoet fra det borteste hjørnet af værelset i en stor lænestol, høit i luften paa stærke skuldre! Det kan man kalde at sætte pris paa vertinden!!
Ja ungdommen ser I er den samme alle dage. En af de første aftener skal ogsaa frk.Dahl have hos sig et længe opsat geburtsdagsselskab efter aftenstid, vist en 13–14 damer, og kjender jeg herrerne ret, indfinder de sig vist ubudne, saa her nok blir lidt sjau endnu en stund. ja ja naar jeg bare kan faa være frisk saa.

Jeg venter saa smaat Karl og Louise ind her iaften, de har ikke været her paa det nye aar, De smaa derude er og har i hele julen været forkjølede, dog var de alle tilstede juleaften; (den dag var forresten Olaf syg og maatte ligge pa sophaen uden hverken at deltage eller nyde noget hele dagen, men han blev heldigvis frisk dagen efter,) og de to ældste var her 2den juledag. Severine er deres tro veninde, som lever et sandt schlaraffenliv derude i barneværelset.

Jeg fik til jul af papa en stor pen hængelampe til stuen, hvilket jeg behøvde og glædes meget ved. Herrerne, som især trængte lampe, fik min og frk.Dahl herrernes – saa blev de alle tre tilfredse ak gik det saa o.s.v. Ja hver dag glæder vi os alle over denne akvisition til stuen.
Saa fik jeg en broderet bordserviet af frk.Dahl, som jeg er svært glad i og af Henny to søde brødkurve for hvilke du kjære Henny om end foreløbig kun herved modtager min inderlige tak, kjære jeg blev rigtig skamfuld, du er da ude til enhver tid.

Jeg havde ingen gaver til nogen af mine denne jul, hverken til far, sødskende eller børn, men jeg ved at alle mine ved jeg holder lige varmt af enhver især for det.

Visse har strikket et par smaa strømper til Therese, men desværre jeg har ikke sendt dem endnu. Dog er de i farvandet med det første.

Nu der ringer sandelig kl 7, brevet er nok blivt for langt, jeg faar det kanske ikke afsted. jeg har de kjærligste hilsener fra papa, han var ikke god til at skrive selv, men er som sagt noksaa kjæk idag.
Eders Ragnhild
Louise og alle smaaerne hilser kjærligt.


Alt vel her. Hanna ligger dog rigtignok af forkjølelse (infl?). Godt år.
Eders L.
Hilsner 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
13103 Molde 3/1 1890.

Kjære sødskende!

Først nu allerede tre dage inde i det nye aar iværksetter jeg det forsæt jeg har havt i hele julen, ja fra flere dage før jul, at skrive til eder for at ønske enhver især af eder en god jul, hvilket jo nu altsaa er forsent. Imidlertid har jeg allerede idag læst brev fra eder, hvoraf jeg ser at dette ønske er opfyldt, I har jo alle, som vi ser, havt det rigtig godt og koseligt, ja hyggeligt var dette at høre.
Nu, om end sent, vil jeg da takke eder alle Hanna, Knud, Henny, Ludvig, Erika, Christopher for det gamle gode aar som gik, Gud ske tak det var et godt aar i det hele og store taget, iallefald var det nu bare, bare godt det I allesammen bragte mig og mine, og tak af hjertet for al kjærlighed til denne tid. Saa ønsker jeg eder alle at lyst velsignet, fredfuldt aar, ja Gud give eder det saa godt som jeg øndker eder det alle I kjære!

I forundrer eder vel over intet at have hørt fra papa i julen, men han har desværre værit saa lidet oplagt og tildels saa klein, at han ikke har formaaet at skrive. Nu er han bedre og jeg haaber inderlig at ogsaa alt maa rette sig igjen.

Først var det nu denne gjennemuhyggelige stilling papa og Karl indtager til hinanden. Allerede i aarvis har den jo vedvaret, men de har dog omgaates før, men i september maaned, da et nyt tilfælde indraadte (saavidt jeg kan dømme i sagen en baggatel om sangundervisningen) trak Karl sig fuldstændig bort fra al omgang med papa og hverken han eller Louise gik did. Da saa julen nærmede sig, spurgte papa, som imidlertid baade personlig var derude for at gjøre alt godt igjen, og desuden paa mange smaa maader viste ham, at han ønskede alt skulde udjevnes, dem om de ikke vilde komme som sædvanlig juleaften hvatil Louise, som fik spørgsmaalet svarede, at hun skulde spørge Karl, saa skulde de svare naar de havde betænkt sig. Saa bestemte de sig for at Louise og børnene skulde gaa, da Louise syntes at selv det at holde jul hjemme var saa trist, at tilstanden ikke kunde blive værre og papa desuden da vilde sløife hele juleaften og ingen se; saa syntes hun jo det var bedre for os her ogsaa, som gjerne vilde gaa did, og saa slap hun for det bryderi og det udlæg som et juletræ hjemme foraarsager. Kort sagt hun og barna kom og Karl blev hjemme, trods de gjentagne anmodninger.
I kan vel alle skjønne, hvor trykket situationen var, Louise kunde jo ikke ganske bekle sit sørgmodige indre, papa saa rigtig medtagen ud, jeg maatte jo prøve paa at lade aftenen gaa sin sædvanlige gang, og saadan udenpaa gik det jo noksaa godt da ved I, men hvor var glæden, hvor hjertefreden? Vi fik alle af papa en mængde gaver, det skal jeg kanskje berøre senere.
Ellers har vi jo altid pleiet at være sammen hos papa første juledag, nytaarsaften og nytaarsdag, men heller ikke dette kunde der jo blive tale om iår. Bjørsets og barna var hos mig til middag 2.juledag, men jeg kunde desværre ikke bede papa, da Karl sendte bud at om jeg bad ham vilde ikke familien komme, og dette havde nu ligesom vært bestemt længe, barna havde glædet sig dertil o.s.v, desuden havde neppe papa med sin bronchit kommet under nogen omstændigheder, men kjedeligt er det at være saa bunden.

Barna og jeg gik til ham søndag mellem jul og nytaar, da mine logerende var udbuden, ja jeg ogsaa for den sags skyld, men jeg syntes det var godt at kunde være sammen der og det lod til at han ogsaa likte det. Saa er der ogsaa kommen andre og store ubehageligheder for papa netop i den sidste uge, idet repræsentskabet havde møde mandag for at afgjøre et forslag fra Dietrichson, som jo er ordføfer om at tage nederste etage af skolebygningen til almueskole, ovenpaaetagen til middelskolen, gjøre haven til legeplads for denne og flytte rektorboligen til fru Sommerschilds hus. Dette forslag kom noget uforberedt paa papa, og han vil ikke for nogen pris ombytte sine solrige værelser for de triste mørke i fru S.s gaard. Han blev mere betaget af efterretningen end nogen kan tro, og begyndte da strax lørdag aften, da budstikken kom og hvori der stod om forslaget og mødets berammelse til mandag fm. kl.10, at udarbeide en lang skrivelse til comunebestyrelsen for at modarbeide planen foreløbig.
En kontorist sad hos ham flere timer søndag for at afskrive brevet, han aarkede ikke selv, han er mat og sveder overordentlig ved anstrengelse. Han sover meget daarlig i den sidste maaneds tid, ja ofte ikke før mellem 5-6 om morgenen, heldigvis er det da ferier, saa han har kunnet ligge længere om formiddagene. Foged Leth havde skrivelsen med, forlangte den oplæst of overlæreren eller ordføreren sa, maatte selv læse den op, vistnok meget imod sin villie, fogden fortalte senere at han skalv saa at hele salen rystede. Resultatet blev da, efter adskillig debat, at sagens afgjørelse blev udsat, en formfeil var det ogsaa at sagen ikke var gaaet gjennem forstanderskabet, hvilket doktor Kaurin insisterede paa maatte gjøres. Saa har der da iformiddag været combineret forstander og formandskabsmøde, og de har faret her i rendestenen omkring fru S.s hus og snakket og gestikuleret slig. Intet er imidlertid endnu afgjort. papa taler om at tage afsked dersom forslaget gaar igjennem, han vil ikke paa nogen maade bo i fru S.s hus, hvilket han kjender fra før af.
Ja Gud ved hvorledes alt vil arte sig, er det noget aar som for os staar indhyllet i taage, saa er det dette 1890.

Imidlertid gaar nu tiden sin gang med sit arbeide og madstræv, mine logerende vil og maa jo have sit stel og min dag flyver hurtig afsted.

Cand.jur.Hertzberg har med sin forlovede, Gudrun Onsum, været i Kristiania i julen, han kom hjem igaar og hermed begynder hverdagene, det har været mindre at gjøre medens julen varede, pensionærerne har været ofte udbudne, og til julen lavede jeg op adskillig mad, saa det har været forholdsvis roligt, som sagt, i julen.

Imorgen har vi Olafs fødselsdag, og da skal han og Assi have nogle venner hos sig. Heldigvis er den voxne ungdom budne til overlærer Ovrens, saa børnene kunne faa røre sig uden at genere disse. Forresten har ogsaa Olaf og Assi sine venner iaften nemlig hos bedstefar. Det kom bud her for en stund siden kl.5 eller saa, at de skulde komme didbort, og saa kom de da straalende hjem og fortalte de skulde faa bede nogle venner til sig derborte iaften.

Marenjohanne og Visse leger hus med kager i spisestuen; og nu har min opmærksomhed været delt en stund mellem brevet og løitnant Berentzen, som kommer saa af og til, saa skal han have benzin til handsekvadsk, saa sax og sysager, med hvilket jeg sa har hjulpet ham en liden stund, det er nu saa meget nesting og festing med uniformen. Saa præ og snakker han om sit om jeg skriver eller ikke, han er saa ende beint frem at han næsten blir at betragte som en gut, men snil og hyggelig er han det er vist.

Igaaraftes havde jeg et lidet selskab for mine pensionærer, nemlig frøknerne Smith, Bendeke (oberstløitnant, ny) og Konny Leth. Disse tre og frk Dahl, samt løitnanterne Wærnes og Berntzen og Hertzberg udgjorde et meget kvikt selskab, som I kunne skjønne, naar I hører at vi efter aftens maatte rydde spisestuen, hvor trods det indsrænkede rum dandsen gik lystig, i francaise og lansers maatte Olaf deltage som fjerde cavaler. De holdt paa til kl.1, den sidste tid rigtignok med sang af samtlige, ledsaget af pianoaccompagnement af mig, efterat jeg i høitidelig optog var baaret til pianoet fra det borteste hjørnet af værelset i en stor lænestol, høit i luften paa stærke skuldre! Det kan man kalde at sætte pris paa vertinden!!
Ja ungdommen ser I er den samme alle dage. En af de første aftener skal ogsaa frk.Dahl have hos sig et længe opsat geburtsdagsselskab efter aftenstid, vist en 13–14 damer, og kjender jeg herrerne ret, indfinder de sig vist ubudne, saa her nok blir lidt sjau endnu en stund. ja ja naar jeg bare kan faa være frisk saa.

Jeg venter saa smaat Karl og Louise ind her iaften, de har ikke været her paa det nye aar, De smaa derude er og har i hele julen været forkjølede, dog var de alle tilstede juleaften; (den dag var forresten Olaf syg og maatte ligge pa sophaen uden hverken at deltage eller nyde noget hele dagen, men han blev heldigvis frisk dagen efter,) og de to ældste var her 2den juledag. Severine er deres tro veninde, som lever et sandt schlaraffenliv derude i barneværelset.

Jeg fik til jul af papa en stor pen hængelampe til stuen, hvilket jeg behøvde og glædes meget ved. Herrerne, som især trængte lampe, fik min og frk.Dahl herrernes – saa blev de alle tre tilfredse ak gik det saa o.s.v. Ja hver dag glæder vi os alle over denne akvisition til stuen.
Saa fik jeg en broderet bordserviet af frk.Dahl, som jeg er svært glad i og af Henny to søde brødkurve for hvilke du kjære Henny om end foreløbig kun herved modtager min inderlige tak, kjære jeg blev rigtig skamfuld, du er da ude til enhver tid.

Jeg havde ingen gaver til nogen af mine denne jul, hverken til far, sødskende eller børn, men jeg ved at alle mine ved jeg holder lige varmt af enhver især for det.

Visse har strikket et par smaa strømper til Therese, men desværre jeg har ikke sendt dem endnu. Dog er de i farvandet med det første.

Nu der ringer sandelig kl 7, brevet er nok blivt for langt, jeg faar det kanske ikke afsted. jeg har de kjærligste hilsener fra papa, han var ikke god til at skrive selv, men er som sagt noksaa kjæk idag.
Eders Ragnhild
Louise og alle smaaerne hilser kjærligt.


Alt vel her. Hanna ligger dog rigtignok af forkjølelse (infl?). Godt år.
Eders L.
Hilsner 		Family: Carl Even Bjørset / Louise Brinchmann, "Bjørset" (F237)
 
13104 Molde 31. mai 1889.

Min kjære Ludvig!

Da jeg ved modtagelsen af månedsgage idag har fået de 300 kroner disponible, som jeg har lovet dig og Christopher til Pariserturen, sender jeg dem ligeså godt strax, især da jeg får anledning til at bringe dig en fersk tak for det kjære brev, jeg igåraftes fik fra dig, men hvis datum jeg ikke kan citere, da det for øjeblikket beror borte hos søstrene. Da eg skrev tirsdag og der senere intet af væsentlighed har tildraget sig, på det nær, at Assi allerede i forgårs fik lov til at stå op og idag har spist middag hos mig, blir min skrivelse idag ikke lang. Du melder, at de rejsende vil komme her nat mellom 18de og 19de; denne dagstid for ankomsten vil gjøre dem indtoget her mindre hyggeligt, men Molde får også iår finde sig i den ulempe, at sågodtsom alle kystdampskibe anløber her om natten. Du får nu på forhånd hilse Henny og lille Alexander velkomne til bedstefar Brinchmanns stad, om jeg end må lade mig nøje med at vide dem inlogeret udenfor huset; men så får jeg vel en visit af dem engang imellem, når bedsteforældre og onkler og tanter derude kan afse dem en stund.

Program fra Gs skole fulgte ikke med Aftenposten til udenbyes abonnenter; jeg så det en passent idag nede i lærerværelset som tillæg til Morgenbldt. Dit brevs øvrige indhold har jeg nok noteret mig, men det foranlediger intet andet svar end yttring af tilfredshed med din extra-fortjeneste.

Her fortsættes med varmen, en og anden dag afbrudt af en såre velgjørende regn, der har fremkaldt en her på disse kanter på denne årstid ikke før kjendt plantevextens floribas; men også ugræset gror, så det er vanskeligt at få det ud af haven. Jeg skriver dette under følelsen af en trang til at komme ud for i Valkyrien at benytte den gode sejlvind, - en sport, der vedbliver at være min yndlingsadspredelse.

Gudskelov, at Assi er oven senge igjen; også forøvrigt er sundhedstilstanden god. Den første engelske turist-yacht ligger på havnen, men Grand Hotel har endnu ikke åbnet; dets besætning kommer først imorgen. Får jeg ikke noget extra at skrive om, sender jeg neppe brev på tirsdag, hvorom du vil være så snil at hilse Hanna & Chr., hvilken sidste du jo gjerne kan sende denne lille epistel.
Med hjærtelige hilsener

din trofaste fader A.Brinchmann 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
13105 Molde 31. mai 1889.

Min kjære Ludvig!

Da jeg ved modtagelsen af månedsgage idag har fået de 300 kroner disponible, som jeg har lovet dig og Christopher til Pariserturen, sender jeg dem ligeså godt strax, især da jeg får anledning til at bringe dig en fersk tak for det kjære brev, jeg igåraftes fik fra dig, men hvis datum jeg ikke kan citere, da det for øjeblikket beror borte hos søstrene. Da eg skrev tirsdag og der senere intet af væsentlighed har tildraget sig, på det nær, at Assi allerede i forgårs fik lov til at stå op og idag har spist middag hos mig, blir min skrivelse idag ikke lang. Du melder, at de rejsende vil komme her nat mellom 18de og 19de; denne dagstid for ankomsten vil gjøre dem indtoget her mindre hyggeligt, men Molde får også iår finde sig i den ulempe, at sågodtsom alle kystdampskibe anløber her om natten. Du får nu på forhånd hilse Henny og lille Alexander velkomne til bedstefar Brinchmanns stad, om jeg end må lade mig nøje med at vide dem inlogeret udenfor huset; men så får jeg vel en visit af dem engang imellem, når bedsteforældre og onkler og tanter derude kan afse dem en stund.

Program fra Gs skole fulgte ikke med Aftenposten til udenbyes abonnenter; jeg så det en passent idag nede i lærerværelset som tillæg til Morgenbldt. Dit brevs øvrige indhold har jeg nok noteret mig, men det foranlediger intet andet svar end yttring af tilfredshed med din extra-fortjeneste.

Her fortsættes med varmen, en og anden dag afbrudt af en såre velgjørende regn, der har fremkaldt en her på disse kanter på denne årstid ikke før kjendt plantevextens floribas; men også ugræset gror, så det er vanskeligt at få det ud af haven. Jeg skriver dette under følelsen af en trang til at komme ud for i Valkyrien at benytte den gode sejlvind, - en sport, der vedbliver at være min yndlingsadspredelse.

Gudskelov, at Assi er oven senge igjen; også forøvrigt er sundhedstilstanden god. Den første engelske turist-yacht ligger på havnen, men Grand Hotel har endnu ikke åbnet; dets besætning kommer først imorgen. Får jeg ikke noget extra at skrive om, sender jeg neppe brev på tirsdag, hvorom du vil være så snil at hilse Hanna & Chr., hvilken sidste du jo gjerne kan sende denne lille epistel.
Med hjærtelige hilsener

din trofaste fader A.Brinchmann 		Brinchmann, Jacob Ludvig Hoffmann (I33)
 
13106 Molde 31. mai 1889.

Min kjære Ludvig!

Da jeg ved modtagelsen af månedsgage idag har fået de 300 kroner disponible, som jeg har lovet dig og Christopher til Pariserturen, sender jeg dem ligeså godt strax, især da jeg får anledning til at bringe dig en fersk tak for det kjære brev, jeg igåraftes fik fra dig, men hvis datum jeg ikke kan citere, da det for øjeblikket beror borte hos søstrene. Da eg skrev tirsdag og der senere intet af væsentlighed har tildraget sig, på det nær, at Assi allerede i forgårs fik lov til at stå op og idag har spist middag hos mig, blir min skrivelse idag ikke lang. Du melder, at de rejsende vil komme her nat mellom 18de og 19de; denne dagstid for ankomsten vil gjøre dem indtoget her mindre hyggeligt, men Molde får også iår finde sig i den ulempe, at sågodtsom alle kystdampskibe anløber her om natten. Du får nu på forhånd hilse Henny og lille Alexander velkomne til bedstefar Brinchmanns stad, om jeg end må lade mig nøje med at vide dem inlogeret udenfor huset; men så får jeg vel en visit af dem engang imellem, når bedsteforældre og onkler og tanter derude kan afse dem en stund.

Program fra Gs skole fulgte ikke med Aftenposten til udenbyes abonnenter; jeg så det en passent idag nede i lærerværelset som tillæg til Morgenbldt. Dit brevs øvrige indhold har jeg nok noteret mig, men det foranlediger intet andet svar end yttring af tilfredshed med din extra-fortjeneste.

Her fortsættes med varmen, en og anden dag afbrudt af en såre velgjørende regn, der har fremkaldt en her på disse kanter på denne årstid ikke før kjendt plantevextens floribas; men også ugræset gror, så det er vanskeligt at få det ud af haven. Jeg skriver dette under følelsen af en trang til at komme ud for i Valkyrien at benytte den gode sejlvind, - en sport, der vedbliver at være min yndlingsadspredelse.

Gudskelov, at Assi er oven senge igjen; også forøvrigt er sundhedstilstanden god. Den første engelske turist-yacht ligger på havnen, men Grand Hotel har endnu ikke åbnet; dets besætning kommer først imorgen. Får jeg ikke noget extra at skrive om, sender jeg neppe brev på tirsdag, hvorom du vil være så snil at hilse Hanna & Chr., hvilken sidste du jo gjerne kan sende denne lille epistel.
Med hjærtelige hilsener

din trofaste fader A.Brinchmann 		Brinchmann-Hansen, Alexander (I399)
 
13107 Molde 4 juni 1890.

Mine kjære børn!

Tak, Hanna, for dit idag modtagne kjære brev af 1ste ds. med gode tidender fra eder i Krnia., med skildringer af Holmenkollen- og Bygdø-ture, af børnenes færd (bring Sofie min kjærligste tak for hilsenerne) samt med beretninger om forberedelserne til de to rejser (London og Molde).
Alt dette har jeg naturligvis læst med stor interesse, men det giver ikke synderligt stof til besvarelse; men hensyn dertil har jeg havt større udbytte af din indlagte epistel til Raghild, fra hvem jeg har får i opdrag at svare dig, at L. intet overstykke har. Da R. fandt dette svar tilstrækkeligt, vil det formodentlig være forståeligt for dig.

R. var igår på farten; som medlem af bestyrelsen i det musikalske selskab (Kaurin, Hornemann, Hertzberg, fru Smith & R. samt frk. (B.Ejde) deltog hun i selskabets udflugt til Vestnes. I godt vejr dampede de kl.6 1/2 eftmdg. med - Rauma - fra kullkajen under ombordværende hornmusiks - Hofer -marsch, tog ind på Hotel Stanley, hvor der souperedes (à 1.20) og dansedes, indtil toget retournerede hid kl. vel 1 inat.
R. er frisk efter touren, men hun lå længe i fmdg. af træthed.

Assi har atter et par dage været sengeliggende, men skal i eftmdg. få stå op; hans ildebefindende denne gang har nærmest været en alm. forkjølelseshistorie, men an er ikke ganske bra i benet endnu, uagtet han jo både har været oppe, ude og deltaget i leg (men ikke i gymnastik).
Alle andre i eders søstres familier her er friske. Louises børn er ofte i byen, men Rs børn (de tre mindste) også ofte inde på Solbakken – især Visse, der tripper ind og ud bedst som det er.

Jeg har endnu ikke havt brug for min sejlbåd, da vinden enten har været - stille - eller for sterk for 1 mands manøvrering.

Som følge af traktement på fru Louise Dahls geburtsdag den 1ste har her været stort sygdomd-fald, en forgiftelseshistorie noget lig den ved mit - jubilæum. Hos Dahls selv blev 4 piger, hos ingenieur Dahl mand, kone og 4 børn, hos Dundas de 3 damer, Dr Kaurin og frk. Marie Gørvell samt lille Mimi Petersen, aphotekerens datter, der var der med blomster og blev trakteret – omtrent samtidig syge og har flere af dem endog været sterkt angrebne (Idag berettes også N.P.Dahl – der af andre grunde er dødssyg – op fru Louise selv angrebne). Giften antages at skrive sig fra sukker i æggedosis, hvilket sukker derfro også er sendt til kemisk undersøgelse, uden at jeg har hørt resultatet.

Forrige torsdag var alt Bjørsets & Hasens i Ingeborg Dougstads (nu fru Fixdahls) bryllup på 42 personer; efter beskrivelsen gik her alt lystelig til; den eneste skål – for brudeparret i sherry – blev udbragt af Karl Bjørset, som derpå senere i måltidet vilde drikke et specielt glas med brudgommen, men på udfordring til denne blev svaret: - Tak, e ska ikkje ha mejre - og altså måtte drikke alene. Retter: kjødkager, fiskepudding og rhabarbragrød. De - fornemme - gik hjem kl.10, resten holdt ud til 2. Relata refero.

Rs brygge er nu sågodtsom færdig og vil give et værdifuldt bidrag til hendes boligs hygge; alt i alt kommer den mig på ca.100 kroner.

Her på skolen tager vi al skriftlig examen samtidig med VI, læser derpå 1 uge, exercerer med vor lille trop i 3 dage, og tager så den mundtlige examen, uden at dog nogen tabel endnu er istandbragt.

Turistdamperne er alt begyndt her med St.Sunniva.

Gud være med eder alle både i Krnia & Frstad!

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Alt vel her. Kjærligste hilsener. Vi rejser den 27de herfra, Henny reiser 23, Valborgs bryllup 26de.

Hanna. 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
13108 Molde 4 juni 1890.

Mine kjære børn!

Tak, Hanna, for dit idag modtagne kjære brev af 1ste ds. med gode tidender fra eder i Krnia., med skildringer af Holmenkollen- og Bygdø-ture, af børnenes færd (bring Sofie min kjærligste tak for hilsenerne) samt med beretninger om forberedelserne til de to rejser (London og Molde).
Alt dette har jeg naturligvis læst med stor interesse, men det giver ikke synderligt stof til besvarelse; men hensyn dertil har jeg havt større udbytte af din indlagte epistel til Raghild, fra hvem jeg har får i opdrag at svare dig, at L. intet overstykke har. Da R. fandt dette svar tilstrækkeligt, vil det formodentlig være forståeligt for dig.

R. var igår på farten; som medlem af bestyrelsen i det musikalske selskab (Kaurin, Hornemann, Hertzberg, fru Smith & R. samt frk. (B.Ejde) deltog hun i selskabets udflugt til Vestnes. I godt vejr dampede de kl.6 1/2 eftmdg. med - Rauma - fra kullkajen under ombordværende hornmusiks - Hofer -marsch, tog ind på Hotel Stanley, hvor der souperedes (à 1.20) og dansedes, indtil toget retournerede hid kl. vel 1 inat.
R. er frisk efter touren, men hun lå længe i fmdg. af træthed.

Assi har atter et par dage været sengeliggende, men skal i eftmdg. få stå op; hans ildebefindende denne gang har nærmest været en alm. forkjølelseshistorie, men an er ikke ganske bra i benet endnu, uagtet han jo både har været oppe, ude og deltaget i leg (men ikke i gymnastik).
Alle andre i eders søstres familier her er friske. Louises børn er ofte i byen, men Rs børn (de tre mindste) også ofte inde på Solbakken – især Visse, der tripper ind og ud bedst som det er.

Jeg har endnu ikke havt brug for min sejlbåd, da vinden enten har været - stille - eller for sterk for 1 mands manøvrering.

Som følge af traktement på fru Louise Dahls geburtsdag den 1ste har her været stort sygdomd-fald, en forgiftelseshistorie noget lig den ved mit - jubilæum. Hos Dahls selv blev 4 piger, hos ingenieur Dahl mand, kone og 4 børn, hos Dundas de 3 damer, Dr Kaurin og frk. Marie Gørvell samt lille Mimi Petersen, aphotekerens datter, der var der med blomster og blev trakteret – omtrent samtidig syge og har flere af dem endog været sterkt angrebne (Idag berettes også N.P.Dahl – der af andre grunde er dødssyg – op fru Louise selv angrebne). Giften antages at skrive sig fra sukker i æggedosis, hvilket sukker derfro også er sendt til kemisk undersøgelse, uden at jeg har hørt resultatet.

Forrige torsdag var alt Bjørsets & Hasens i Ingeborg Dougstads (nu fru Fixdahls) bryllup på 42 personer; efter beskrivelsen gik her alt lystelig til; den eneste skål – for brudeparret i sherry – blev udbragt af Karl Bjørset, som derpå senere i måltidet vilde drikke et specielt glas med brudgommen, men på udfordring til denne blev svaret: - Tak, e ska ikkje ha mejre - og altså måtte drikke alene. Retter: kjødkager, fiskepudding og rhabarbragrød. De - fornemme - gik hjem kl.10, resten holdt ud til 2. Relata refero.

Rs brygge er nu sågodtsom færdig og vil give et værdifuldt bidrag til hendes boligs hygge; alt i alt kommer den mig på ca.100 kroner.

Her på skolen tager vi al skriftlig examen samtidig med VI, læser derpå 1 uge, exercerer med vor lille trop i 3 dage, og tager så den mundtlige examen, uden at dog nogen tabel endnu er istandbragt.

Turistdamperne er alt begyndt her med St.Sunniva.

Gud være med eder alle både i Krnia & Frstad!

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Alt vel her. Kjærligste hilsener. Vi rejser den 27de herfra, Henny reiser 23, Valborgs bryllup 26de.

Hanna. 		Brinchmann, Hanna "Brekke" (I395)
 
13109 Molde 4 juni 1890.

Mine kjære børn!

Tak, Hanna, for dit idag modtagne kjære brev af 1ste ds. med gode tidender fra eder i Krnia., med skildringer af Holmenkollen- og Bygdø-ture, af børnenes færd (bring Sofie min kjærligste tak for hilsenerne) samt med beretninger om forberedelserne til de to rejser (London og Molde).
Alt dette har jeg naturligvis læst med stor interesse, men det giver ikke synderligt stof til besvarelse; men hensyn dertil har jeg havt større udbytte af din indlagte epistel til Raghild, fra hvem jeg har får i opdrag at svare dig, at L. intet overstykke har. Da R. fandt dette svar tilstrækkeligt, vil det formodentlig være forståeligt for dig.

R. var igår på farten; som medlem af bestyrelsen i det musikalske selskab (Kaurin, Hornemann, Hertzberg, fru Smith & R. samt frk. (B.Ejde) deltog hun i selskabets udflugt til Vestnes. I godt vejr dampede de kl.6 1/2 eftmdg. med - Rauma - fra kullkajen under ombordværende hornmusiks - Hofer -marsch, tog ind på Hotel Stanley, hvor der souperedes (à 1.20) og dansedes, indtil toget retournerede hid kl. vel 1 inat.
R. er frisk efter touren, men hun lå længe i fmdg. af træthed.

Assi har atter et par dage været sengeliggende, men skal i eftmdg. få stå op; hans ildebefindende denne gang har nærmest været en alm. forkjølelseshistorie, men an er ikke ganske bra i benet endnu, uagtet han jo både har været oppe, ude og deltaget i leg (men ikke i gymnastik).
Alle andre i eders søstres familier her er friske. Louises børn er ofte i byen, men Rs børn (de tre mindste) også ofte inde på Solbakken – især Visse, der tripper ind og ud bedst som det er.

Jeg har endnu ikke havt brug for min sejlbåd, da vinden enten har været - stille - eller for sterk for 1 mands manøvrering.

Som følge af traktement på fru Louise Dahls geburtsdag den 1ste har her været stort sygdomd-fald, en forgiftelseshistorie noget lig den ved mit - jubilæum. Hos Dahls selv blev 4 piger, hos ingenieur Dahl mand, kone og 4 børn, hos Dundas de 3 damer, Dr Kaurin og frk. Marie Gørvell samt lille Mimi Petersen, aphotekerens datter, der var der med blomster og blev trakteret – omtrent samtidig syge og har flere af dem endog været sterkt angrebne (Idag berettes også N.P.Dahl – der af andre grunde er dødssyg – op fru Louise selv angrebne). Giften antages at skrive sig fra sukker i æggedosis, hvilket sukker derfro også er sendt til kemisk undersøgelse, uden at jeg har hørt resultatet.

Forrige torsdag var alt Bjørsets & Hasens i Ingeborg Dougstads (nu fru Fixdahls) bryllup på 42 personer; efter beskrivelsen gik her alt lystelig til; den eneste skål – for brudeparret i sherry – blev udbragt af Karl Bjørset, som derpå senere i måltidet vilde drikke et specielt glas med brudgommen, men på udfordring til denne blev svaret: - Tak, e ska ikkje ha mejre - og altså måtte drikke alene. Retter: kjødkager, fiskepudding og rhabarbragrød. De - fornemme - gik hjem kl.10, resten holdt ud til 2. Relata refero.

Rs brygge er nu sågodtsom færdig og vil give et værdifuldt bidrag til hendes boligs hygge; alt i alt kommer den mig på ca.100 kroner.

Her på skolen tager vi al skriftlig examen samtidig med VI, læser derpå 1 uge, exercerer med vor lille trop i 3 dage, og tager så den mundtlige examen, uden at dog nogen tabel endnu er istandbragt.

Turistdamperne er alt begyndt her med St.Sunniva.

Gud være med eder alle både i Krnia & Frstad!

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Alt vel her. Kjærligste hilsener. Vi rejser den 27de herfra, Henny reiser 23, Valborgs bryllup 26de.

Hanna. 		Brinchmann, Ragnhild "Brinchmann-Hansen" (I393)
 
13110 Molde 4 juni 1890.

Mine kjære børn!

Tak, Hanna, for dit idag modtagne kjære brev af 1ste ds. med gode tidender fra eder i Krnia., med skildringer af Holmenkollen- og Bygdø-ture, af børnenes færd (bring Sofie min kjærligste tak for hilsenerne) samt med beretninger om forberedelserne til de to rejser (London og Molde).
Alt dette har jeg naturligvis læst med stor interesse, men det giver ikke synderligt stof til besvarelse; men hensyn dertil har jeg havt større udbytte af din indlagte epistel til Raghild, fra hvem jeg har får i opdrag at svare dig, at L. intet overstykke har. Da R. fandt dette svar tilstrækkeligt, vil det formodentlig være forståeligt for dig.

R. var igår på farten; som medlem af bestyrelsen i det musikalske selskab (Kaurin, Hornemann, Hertzberg, fru Smith & R. samt frk. (B.Ejde) deltog hun i selskabets udflugt til Vestnes. I godt vejr dampede de kl.6 1/2 eftmdg. med - Rauma - fra kullkajen under ombordværende hornmusiks - Hofer -marsch, tog ind på Hotel Stanley, hvor der souperedes (à 1.20) og dansedes, indtil toget retournerede hid kl. vel 1 inat.
R. er frisk efter touren, men hun lå længe i fmdg. af træthed.

Assi har atter et par dage været sengeliggende, men skal i eftmdg. få stå op; hans ildebefindende denne gang har nærmest været en alm. forkjølelseshistorie, men an er ikke ganske bra i benet endnu, uagtet han jo både har været oppe, ude og deltaget i leg (men ikke i gymnastik).
Alle andre i eders søstres familier her er friske. Louises børn er ofte i byen, men Rs børn (de tre mindste) også ofte inde på Solbakken – især Visse, der tripper ind og ud bedst som det er.

Jeg har endnu ikke havt brug for min sejlbåd, da vinden enten har været - stille - eller for sterk for 1 mands manøvrering.

Som følge af traktement på fru Louise Dahls geburtsdag den 1ste har her været stort sygdomd-fald, en forgiftelseshistorie noget lig den ved mit - jubilæum. Hos Dahls selv blev 4 piger, hos ingenieur Dahl mand, kone og 4 børn, hos Dundas de 3 damer, Dr Kaurin og frk. Marie Gørvell samt lille Mimi Petersen, aphotekerens datter, der var der med blomster og blev trakteret – omtrent samtidig syge og har flere af dem endog været sterkt angrebne (Idag berettes også N.P.Dahl – der af andre grunde er dødssyg – op fru Louise selv angrebne). Giften antages at skrive sig fra sukker i æggedosis, hvilket sukker derfro også er sendt til kemisk undersøgelse, uden at jeg har hørt resultatet.

Forrige torsdag var alt Bjørsets & Hasens i Ingeborg Dougstads (nu fru Fixdahls) bryllup på 42 personer; efter beskrivelsen gik her alt lystelig til; den eneste skål – for brudeparret i sherry – blev udbragt af Karl Bjørset, som derpå senere i måltidet vilde drikke et specielt glas med brudgommen, men på udfordring til denne blev svaret: - Tak, e ska ikkje ha mejre - og altså måtte drikke alene. Retter: kjødkager, fiskepudding og rhabarbragrød. De - fornemme - gik hjem kl.10, resten holdt ud til 2. Relata refero.

Rs brygge er nu sågodtsom færdig og vil give et værdifuldt bidrag til hendes boligs hygge; alt i alt kommer den mig på ca.100 kroner.

Her på skolen tager vi al skriftlig examen samtidig med VI, læser derpå 1 uge, exercerer med vor lille trop i 3 dage, og tager så den mundtlige examen, uden at dog nogen tabel endnu er istandbragt.

Turistdamperne er alt begyndt her med St.Sunniva.

Gud være med eder alle både i Krnia & Frstad!

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Alt vel her. Kjærligste hilsener. Vi rejser den 27de herfra, Henny reiser 23, Valborgs bryllup 26de.

Hanna. 		Brinchmann, Louise "Bjørset" (I394)
 
13111 Molde 5 febr. 1890

Mine kjære børn!

I denne uge har jeg Ludvigs kjære brev af 28de og 29de at takke for og besvare. Dampskibets forsinkelse ved overliggen i Krsund på grund af uvejr var skyld i, at det kom først igåraftes (tirsdag), i stedet for at det efter ruten skulde have været her lørdag; samtidig dermed fik jeg da også 3 posters aviser på en gang. Vi har nu nemlig i nogen tid havt uvejr her, regn med storm, om just ingen orkan, men især et oprørt hav, så det nok ikke har vært så særdeles interessant at lægge over Hustadviken.
I dag er igjen vejret spaknet, men bedst som det er, får vi en snebyge blandet med hagel, der dog idet forholdsvis milde vejr og på den bløde jord snart amalgamerer sig med sølen.

Men jeg kom bort fra brevet; det var da heldigvis idetheletaget vellydende, for så vidt som Hennys hodepine allerede betegnes som overstået, og lille Sossi også som rekonvalecent, efter influenza. Om Christophers meldes intet, og dog er det længe siden jeg hørte noget derfra, og den gang var bulletinen ikke god; bare han nu selv har været tilbørlig forsigtig under bedringen og at ikke Erika eller Therese har fåt den slemme plage!

Nu har også Molde oppet sig så vidt, at vi har fåt lægernes erklæring om infls indtog her: af skolens diciple har adskillige været, og tildeles er, syge; af lærerne Fladmark & Ziegler, der samtidig måtte være borte en 3-4 dage; i dag er de begge komne igjen, men sjabre.
Kapt. Helliesen døde i går eftmdg efter nogle få dagers sygdom – så plutselig, at lægen ved sin ankomst fandt livet udslukt, uagtet han (Kaurin, i den på rejse fraværende Hornemanns sted) strax fulgte den hentende Wolff, der sammen med Ane Thon nok har været Helliesens diakonisse.
Hos ingenieur Dahl har både han og fruen ligget, nu ligger 4 børn og 2 tjenestepiger.
Også hos Fladmark var 2-3 børn samt et par piger samtidig syge; den eneste, som slap, var fruen, der for 14 dage siden var kommen op af barselseng (1 gut).
Også hos Kaurins har de fleste ligget; ligeså Peter Dahl & konsul Gørvell samt flere af den lavere klasse.

Hos R. & L. er tilstanden ideheletaget god; dog har Marenjohanne i længere tid været plaget af en slem hovedpine, og Trygve af snue hver-anden dag; mellem os sagt, har jeg en formodning om, at denne gut bliver forkjælet opdraget – både med hensyn til påklædning og især til bevogtning; men han er jo rigtignok også en lidet disciplineret vildbasse, som ikke skyr noget.

Louise, der af og til besøger mig, er gudskelov nokså forhåbningsfuld med hensyn til Karls fremtid; hun håber nu f.ex. at Alver skal få Krnia og så Karl Kongsberg. Jeg har nu aldrig tvivlet på, at Hermanstorff bliver den lykkelige, om jeg end ikke just kan forklare mig grunden til det uendelige smøleri med besættelsen. Får Karl intet, vil Louise blive her tilbage i et lidet logis, mens han rejser ind til Krnia for at prøve sin lykke der med (!) privatinformationer. Ja, det er godt, at hun er i stand til at se sagen ialfald så vidt lys; jeg er bange for, at han vil have møje med at skaffe sig selv den fornødne til livsophold derinde og end mere end at optjene nogen remisse til hustru og børn.

I aften skal der være komedieprøve der nede; prøverne går nemlig på omgang i husene, om end Ragnhild har havt dem vist både 4 og 5 gange. Når R. er med i slig, eller overhovedet i alslags - sjau - befinder hun sig bedst; i rolig regelmessig hverdagsliv falder hun sammen, især i denne tid, da hun har influenza snart i en, snart i en anden form, dog uden at ligge. Det meste af udgifterne ved hendes byggeforetagende i fjor er nu klaret; det er væsentlig nok kun maleren, som står igjen; men han er nok heller ikke ganske færdig med sit arbejde. I kan nok også da forstå, at det er mig umulig at lægge meget til side af min for en enslig person på Molde store gage.

Fru Leth søgte gjentagende at formå mig til at være med til Krnia - for at lufte på mig - retsom om jeg havde rejsepenge liggende. Hun var så snil sammen med sin mand at aflægge mig en visit i forgårs aftes, ligesom jeg i går middag traf hende hos R., hvor hun da fortalte mig om dispositionerne efter frk. Neumann, hvis efterladenskab i Hennys favør blev opgivet med noget større sum (2.000) end i Ludvigs brev.
Til din udførlige – men i mine øjne ikke for udførlige – beretning om lille Alexanders store og gode handlinger (jeg medregner ikke her hans meriter å posteriori) skal du, Ludvig, have min bedste tak; af den slags får jeg aldrig for meget, ligesom jeg af hensyn til ham og de andre børnebørn ikke mindre end til disses forældre mer end gjerne skulde have revet mig du af al kjedsomheden her under Dietrichson for at følge fru Leth & Henny, i hvem jeg vist vilde have fået et så behagelig rejsefølge som damer overhovedet vilde kunne præstere.

Kan det interessere dig, Knut, så vid, at jeg nu efterat have gjennempløjet Bastian Dahls og J.Års’s literaturhistorier (nokså grundig til en provinsialer at være) nu har taget fat på dine engelske læsebøger, af hvilke jeg dog før har læst din 1ste udgave; hva de fonetiske betegnelser angår, så er de jo idetheletaget overensstemmende med de vanlige og mer tør jeg jo ikke sige om et emne, der er mig så lidet kjendt; men forstår jeg, hvorledes en gut uden lærerens vejledning bedre skal komme efter udtalen af ex.gr. month, når det skrives - month i lydskrift - så kan du kalde mig Mads, - og har han lærerens mundtlige vejledning, så trænges vel ikke de kruseduller. Og – for at nævne en anden ting - skulde jeg nu have skrevet en grammatikk, så vilde jeg have opført kun 2 ordklasser
1) nomina, derunder subst, og adj. og under hver af disse igjen også pronominer og talon samt (som oblique kasus adverbier (med præp. og konjunktioner))
2) verber, og ladet sidstnævntes tempora i norsk (og engelsk) indskrænke sig til nudits- og fortidsformerne; alt andet er jo perifrase. Som futurum kunde man jo da ((x) anmerkning) også i formlæren indføre ved siden af - jeg vil eller skal komme - også - jeg kommer - (jeg kommer i morgen), ja man kunde jo også medtage optativ og aorist og alt andet, som andre sprog har uddannet særskildte former for og som også i norsk (og andre sprog) må kunne finde sine udtryk om end ved hjælp af omskrivning.

(x) anmerkning:
d.e. når man optager et fulstændigt latinsk tempusschema

Det er ialfald mit håb, at den formelle del (til dels også den syntaktiske) af grammatiken engang i tiden – om end efter mine dage – må blive overmåde meget simlificeret. Dog – et par oktavsiders rum er for lidet for slige materier; de faldt mig her i pennen efter det indtryk, jeg fik af dine bøgers nævnelse.

Værer alle hjærtligst hilsede fra eders trofaste fader A.Brinchmann 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
13112 Molde 5 febr. 1890

Mine kjære børn!

I denne uge har jeg Ludvigs kjære brev af 28de og 29de at takke for og besvare. Dampskibets forsinkelse ved overliggen i Krsund på grund af uvejr var skyld i, at det kom først igåraftes (tirsdag), i stedet for at det efter ruten skulde have været her lørdag; samtidig dermed fik jeg da også 3 posters aviser på en gang. Vi har nu nemlig i nogen tid havt uvejr her, regn med storm, om just ingen orkan, men især et oprørt hav, så det nok ikke har vært så særdeles interessant at lægge over Hustadviken.
I dag er igjen vejret spaknet, men bedst som det er, får vi en snebyge blandet med hagel, der dog idet forholdsvis milde vejr og på den bløde jord snart amalgamerer sig med sølen.

Men jeg kom bort fra brevet; det var da heldigvis idetheletaget vellydende, for så vidt som Hennys hodepine allerede betegnes som overstået, og lille Sossi også som rekonvalecent, efter influenza. Om Christophers meldes intet, og dog er det længe siden jeg hørte noget derfra, og den gang var bulletinen ikke god; bare han nu selv har været tilbørlig forsigtig under bedringen og at ikke Erika eller Therese har fåt den slemme plage!

Nu har også Molde oppet sig så vidt, at vi har fåt lægernes erklæring om infls indtog her: af skolens diciple har adskillige været, og tildeles er, syge; af lærerne Fladmark & Ziegler, der samtidig måtte være borte en 3-4 dage; i dag er de begge komne igjen, men sjabre.
Kapt. Helliesen døde i går eftmdg efter nogle få dagers sygdom – så plutselig, at lægen ved sin ankomst fandt livet udslukt, uagtet han (Kaurin, i den på rejse fraværende Hornemanns sted) strax fulgte den hentende Wolff, der sammen med Ane Thon nok har været Helliesens diakonisse.
Hos ingenieur Dahl har både han og fruen ligget, nu ligger 4 børn og 2 tjenestepiger.
Også hos Fladmark var 2-3 børn samt et par piger samtidig syge; den eneste, som slap, var fruen, der for 14 dage siden var kommen op af barselseng (1 gut).
Også hos Kaurins har de fleste ligget; ligeså Peter Dahl & konsul Gørvell samt flere af den lavere klasse.

Hos R. & L. er tilstanden ideheletaget god; dog har Marenjohanne i længere tid været plaget af en slem hovedpine, og Trygve af snue hver-anden dag; mellem os sagt, har jeg en formodning om, at denne gut bliver forkjælet opdraget – både med hensyn til påklædning og især til bevogtning; men han er jo rigtignok også en lidet disciplineret vildbasse, som ikke skyr noget.

Louise, der af og til besøger mig, er gudskelov nokså forhåbningsfuld med hensyn til Karls fremtid; hun håber nu f.ex. at Alver skal få Krnia og så Karl Kongsberg. Jeg har nu aldrig tvivlet på, at Hermanstorff bliver den lykkelige, om jeg end ikke just kan forklare mig grunden til det uendelige smøleri med besættelsen. Får Karl intet, vil Louise blive her tilbage i et lidet logis, mens han rejser ind til Krnia for at prøve sin lykke der med (!) privatinformationer. Ja, det er godt, at hun er i stand til at se sagen ialfald så vidt lys; jeg er bange for, at han vil have møje med at skaffe sig selv den fornødne til livsophold derinde og end mere end at optjene nogen remisse til hustru og børn.

I aften skal der være komedieprøve der nede; prøverne går nemlig på omgang i husene, om end Ragnhild har havt dem vist både 4 og 5 gange. Når R. er med i slig, eller overhovedet i alslags - sjau - befinder hun sig bedst; i rolig regelmessig hverdagsliv falder hun sammen, især i denne tid, da hun har influenza snart i en, snart i en anden form, dog uden at ligge. Det meste af udgifterne ved hendes byggeforetagende i fjor er nu klaret; det er væsentlig nok kun maleren, som står igjen; men han er nok heller ikke ganske færdig med sit arbejde. I kan nok også da forstå, at det er mig umulig at lægge meget til side af min for en enslig person på Molde store gage.

Fru Leth søgte gjentagende at formå mig til at være med til Krnia - for at lufte på mig - retsom om jeg havde rejsepenge liggende. Hun var så snil sammen med sin mand at aflægge mig en visit i forgårs aftes, ligesom jeg i går middag traf hende hos R., hvor hun da fortalte mig om dispositionerne efter frk. Neumann, hvis efterladenskab i Hennys favør blev opgivet med noget større sum (2.000) end i Ludvigs brev.
Til din udførlige – men i mine øjne ikke for udførlige – beretning om lille Alexanders store og gode handlinger (jeg medregner ikke her hans meriter å posteriori) skal du, Ludvig, have min bedste tak; af den slags får jeg aldrig for meget, ligesom jeg af hensyn til ham og de andre børnebørn ikke mindre end til disses forældre mer end gjerne skulde have revet mig du af al kjedsomheden her under Dietrichson for at følge fru Leth & Henny, i hvem jeg vist vilde have fået et så behagelig rejsefølge som damer overhovedet vilde kunne præstere.

Kan det interessere dig, Knut, så vid, at jeg nu efterat have gjennempløjet Bastian Dahls og J.Års’s literaturhistorier (nokså grundig til en provinsialer at være) nu har taget fat på dine engelske læsebøger, af hvilke jeg dog før har læst din 1ste udgave; hva de fonetiske betegnelser angår, så er de jo idetheletaget overensstemmende med de vanlige og mer tør jeg jo ikke sige om et emne, der er mig så lidet kjendt; men forstår jeg, hvorledes en gut uden lærerens vejledning bedre skal komme efter udtalen af ex.gr. month, når det skrives - month i lydskrift - så kan du kalde mig Mads, - og har han lærerens mundtlige vejledning, så trænges vel ikke de kruseduller. Og – for at nævne en anden ting - skulde jeg nu have skrevet en grammatikk, så vilde jeg have opført kun 2 ordklasser
1) nomina, derunder subst, og adj. og under hver af disse igjen også pronominer og talon samt (som oblique kasus adverbier (med præp. og konjunktioner))
2) verber, og ladet sidstnævntes tempora i norsk (og engelsk) indskrænke sig til nudits- og fortidsformerne; alt andet er jo perifrase. Som futurum kunde man jo da ((x) anmerkning) også i formlæren indføre ved siden af - jeg vil eller skal komme - også - jeg kommer - (jeg kommer i morgen), ja man kunde jo også medtage optativ og aorist og alt andet, som andre sprog har uddannet særskildte former for og som også i norsk (og andre sprog) må kunne finde sine udtryk om end ved hjælp af omskrivning.

(x) anmerkning:
d.e. når man optager et fulstændigt latinsk tempusschema

Det er ialfald mit håb, at den formelle del (til dels også den syntaktiske) af grammatiken engang i tiden – om end efter mine dage – må blive overmåde meget simlificeret. Dog – et par oktavsiders rum er for lidet for slige materier; de faldt mig her i pennen efter det indtryk, jeg fik af dine bøgers nævnelse.

Værer alle hjærtligst hilsede fra eders trofaste fader A.Brinchmann 		Brinchmann, Ragnhild "Brinchmann-Hansen" (I393)
 
13113 Molde 5 febr. 1890

Mine kjære børn!

I denne uge har jeg Ludvigs kjære brev af 28de og 29de at takke for og besvare. Dampskibets forsinkelse ved overliggen i Krsund på grund af uvejr var skyld i, at det kom først igåraftes (tirsdag), i stedet for at det efter ruten skulde have været her lørdag; samtidig dermed fik jeg da også 3 posters aviser på en gang. Vi har nu nemlig i nogen tid havt uvejr her, regn med storm, om just ingen orkan, men især et oprørt hav, så det nok ikke har vært så særdeles interessant at lægge over Hustadviken.
I dag er igjen vejret spaknet, men bedst som det er, får vi en snebyge blandet med hagel, der dog idet forholdsvis milde vejr og på den bløde jord snart amalgamerer sig med sølen.

Men jeg kom bort fra brevet; det var da heldigvis idetheletaget vellydende, for så vidt som Hennys hodepine allerede betegnes som overstået, og lille Sossi også som rekonvalecent, efter influenza. Om Christophers meldes intet, og dog er det længe siden jeg hørte noget derfra, og den gang var bulletinen ikke god; bare han nu selv har været tilbørlig forsigtig under bedringen og at ikke Erika eller Therese har fåt den slemme plage!

Nu har også Molde oppet sig så vidt, at vi har fåt lægernes erklæring om infls indtog her: af skolens diciple har adskillige været, og tildeles er, syge; af lærerne Fladmark & Ziegler, der samtidig måtte være borte en 3-4 dage; i dag er de begge komne igjen, men sjabre.
Kapt. Helliesen døde i går eftmdg efter nogle få dagers sygdom – så plutselig, at lægen ved sin ankomst fandt livet udslukt, uagtet han (Kaurin, i den på rejse fraværende Hornemanns sted) strax fulgte den hentende Wolff, der sammen med Ane Thon nok har været Helliesens diakonisse.
Hos ingenieur Dahl har både han og fruen ligget, nu ligger 4 børn og 2 tjenestepiger.
Også hos Fladmark var 2-3 børn samt et par piger samtidig syge; den eneste, som slap, var fruen, der for 14 dage siden var kommen op af barselseng (1 gut).
Også hos Kaurins har de fleste ligget; ligeså Peter Dahl & konsul Gørvell samt flere af den lavere klasse.

Hos R. & L. er tilstanden ideheletaget god; dog har Marenjohanne i længere tid været plaget af en slem hovedpine, og Trygve af snue hver-anden dag; mellem os sagt, har jeg en formodning om, at denne gut bliver forkjælet opdraget – både med hensyn til påklædning og især til bevogtning; men han er jo rigtignok også en lidet disciplineret vildbasse, som ikke skyr noget.

Louise, der af og til besøger mig, er gudskelov nokså forhåbningsfuld med hensyn til Karls fremtid; hun håber nu f.ex. at Alver skal få Krnia og så Karl Kongsberg. Jeg har nu aldrig tvivlet på, at Hermanstorff bliver den lykkelige, om jeg end ikke just kan forklare mig grunden til det uendelige smøleri med besættelsen. Får Karl intet, vil Louise blive her tilbage i et lidet logis, mens han rejser ind til Krnia for at prøve sin lykke der med (!) privatinformationer. Ja, det er godt, at hun er i stand til at se sagen ialfald så vidt lys; jeg er bange for, at han vil have møje med at skaffe sig selv den fornødne til livsophold derinde og end mere end at optjene nogen remisse til hustru og børn.

I aften skal der være komedieprøve der nede; prøverne går nemlig på omgang i husene, om end Ragnhild har havt dem vist både 4 og 5 gange. Når R. er med i slig, eller overhovedet i alslags - sjau - befinder hun sig bedst; i rolig regelmessig hverdagsliv falder hun sammen, især i denne tid, da hun har influenza snart i en, snart i en anden form, dog uden at ligge. Det meste af udgifterne ved hendes byggeforetagende i fjor er nu klaret; det er væsentlig nok kun maleren, som står igjen; men han er nok heller ikke ganske færdig med sit arbejde. I kan nok også da forstå, at det er mig umulig at lægge meget til side af min for en enslig person på Molde store gage.

Fru Leth søgte gjentagende at formå mig til at være med til Krnia - for at lufte på mig - retsom om jeg havde rejsepenge liggende. Hun var så snil sammen med sin mand at aflægge mig en visit i forgårs aftes, ligesom jeg i går middag traf hende hos R., hvor hun da fortalte mig om dispositionerne efter frk. Neumann, hvis efterladenskab i Hennys favør blev opgivet med noget større sum (2.000) end i Ludvigs brev.
Til din udførlige – men i mine øjne ikke for udførlige – beretning om lille Alexanders store og gode handlinger (jeg medregner ikke her hans meriter å posteriori) skal du, Ludvig, have min bedste tak; af den slags får jeg aldrig for meget, ligesom jeg af hensyn til ham og de andre børnebørn ikke mindre end til disses forældre mer end gjerne skulde have revet mig du af al kjedsomheden her under Dietrichson for at følge fru Leth & Henny, i hvem jeg vist vilde have fået et så behagelig rejsefølge som damer overhovedet vilde kunne præstere.

Kan det interessere dig, Knut, så vid, at jeg nu efterat have gjennempløjet Bastian Dahls og J.Års’s literaturhistorier (nokså grundig til en provinsialer at være) nu har taget fat på dine engelske læsebøger, af hvilke jeg dog før har læst din 1ste udgave; hva de fonetiske betegnelser angår, så er de jo idetheletaget overensstemmende med de vanlige og mer tør jeg jo ikke sige om et emne, der er mig så lidet kjendt; men forstår jeg, hvorledes en gut uden lærerens vejledning bedre skal komme efter udtalen af ex.gr. month, når det skrives - month i lydskrift - så kan du kalde mig Mads, - og har han lærerens mundtlige vejledning, så trænges vel ikke de kruseduller. Og – for at nævne en anden ting - skulde jeg nu have skrevet en grammatikk, så vilde jeg have opført kun 2 ordklasser
1) nomina, derunder subst, og adj. og under hver af disse igjen også pronominer og talon samt (som oblique kasus adverbier (med præp. og konjunktioner))
2) verber, og ladet sidstnævntes tempora i norsk (og engelsk) indskrænke sig til nudits- og fortidsformerne; alt andet er jo perifrase. Som futurum kunde man jo da ((x) anmerkning) også i formlæren indføre ved siden af - jeg vil eller skal komme - også - jeg kommer - (jeg kommer i morgen), ja man kunde jo også medtage optativ og aorist og alt andet, som andre sprog har uddannet særskildte former for og som også i norsk (og andre sprog) må kunne finde sine udtryk om end ved hjælp af omskrivning.

(x) anmerkning:
d.e. når man optager et fulstændigt latinsk tempusschema

Det er ialfald mit håb, at den formelle del (til dels også den syntaktiske) af grammatiken engang i tiden – om end efter mine dage – må blive overmåde meget simlificeret. Dog – et par oktavsiders rum er for lidet for slige materier; de faldt mig her i pennen efter det indtryk, jeg fik af dine bøgers nævnelse.

Værer alle hjærtligst hilsede fra eders trofaste fader A.Brinchmann 		Brinchmann, Louise "Bjørset" (I394)
 
13114 Molde 5 febr. 1890

Mine kjære børn!

I denne uge har jeg Ludvigs kjære brev af 28de og 29de at takke for og besvare. Dampskibets forsinkelse ved overliggen i Krsund på grund af uvejr var skyld i, at det kom først igåraftes (tirsdag), i stedet for at det efter ruten skulde have været her lørdag; samtidig dermed fik jeg da også 3 posters aviser på en gang. Vi har nu nemlig i nogen tid havt uvejr her, regn med storm, om just ingen orkan, men især et oprørt hav, så det nok ikke har vært så særdeles interessant at lægge over Hustadviken.
I dag er igjen vejret spaknet, men bedst som det er, får vi en snebyge blandet med hagel, der dog idet forholdsvis milde vejr og på den bløde jord snart amalgamerer sig med sølen.

Men jeg kom bort fra brevet; det var da heldigvis idetheletaget vellydende, for så vidt som Hennys hodepine allerede betegnes som overstået, og lille Sossi også som rekonvalecent, efter influenza. Om Christophers meldes intet, og dog er det længe siden jeg hørte noget derfra, og den gang var bulletinen ikke god; bare han nu selv har været tilbørlig forsigtig under bedringen og at ikke Erika eller Therese har fåt den slemme plage!

Nu har også Molde oppet sig så vidt, at vi har fåt lægernes erklæring om infls indtog her: af skolens diciple har adskillige været, og tildeles er, syge; af lærerne Fladmark & Ziegler, der samtidig måtte være borte en 3-4 dage; i dag er de begge komne igjen, men sjabre.
Kapt. Helliesen døde i går eftmdg efter nogle få dagers sygdom – så plutselig, at lægen ved sin ankomst fandt livet udslukt, uagtet han (Kaurin, i den på rejse fraværende Hornemanns sted) strax fulgte den hentende Wolff, der sammen med Ane Thon nok har været Helliesens diakonisse.
Hos ingenieur Dahl har både han og fruen ligget, nu ligger 4 børn og 2 tjenestepiger.
Også hos Fladmark var 2-3 børn samt et par piger samtidig syge; den eneste, som slap, var fruen, der for 14 dage siden var kommen op af barselseng (1 gut).
Også hos Kaurins har de fleste ligget; ligeså Peter Dahl & konsul Gørvell samt flere af den lavere klasse.

Hos R. & L. er tilstanden ideheletaget god; dog har Marenjohanne i længere tid været plaget af en slem hovedpine, og Trygve af snue hver-anden dag; mellem os sagt, har jeg en formodning om, at denne gut bliver forkjælet opdraget – både med hensyn til påklædning og især til bevogtning; men han er jo rigtignok også en lidet disciplineret vildbasse, som ikke skyr noget.

Louise, der af og til besøger mig, er gudskelov nokså forhåbningsfuld med hensyn til Karls fremtid; hun håber nu f.ex. at Alver skal få Krnia og så Karl Kongsberg. Jeg har nu aldrig tvivlet på, at Hermanstorff bliver den lykkelige, om jeg end ikke just kan forklare mig grunden til det uendelige smøleri med besættelsen. Får Karl intet, vil Louise blive her tilbage i et lidet logis, mens han rejser ind til Krnia for at prøve sin lykke der med (!) privatinformationer. Ja, det er godt, at hun er i stand til at se sagen ialfald så vidt lys; jeg er bange for, at han vil have møje med at skaffe sig selv den fornødne til livsophold derinde og end mere end at optjene nogen remisse til hustru og børn.

I aften skal der være komedieprøve der nede; prøverne går nemlig på omgang i husene, om end Ragnhild har havt dem vist både 4 og 5 gange. Når R. er med i slig, eller overhovedet i alslags - sjau - befinder hun sig bedst; i rolig regelmessig hverdagsliv falder hun sammen, især i denne tid, da hun har influenza snart i en, snart i en anden form, dog uden at ligge. Det meste af udgifterne ved hendes byggeforetagende i fjor er nu klaret; det er væsentlig nok kun maleren, som står igjen; men han er nok heller ikke ganske færdig med sit arbejde. I kan nok også da forstå, at det er mig umulig at lægge meget til side af min for en enslig person på Molde store gage.

Fru Leth søgte gjentagende at formå mig til at være med til Krnia - for at lufte på mig - retsom om jeg havde rejsepenge liggende. Hun var så snil sammen med sin mand at aflægge mig en visit i forgårs aftes, ligesom jeg i går middag traf hende hos R., hvor hun da fortalte mig om dispositionerne efter frk. Neumann, hvis efterladenskab i Hennys favør blev opgivet med noget større sum (2.000) end i Ludvigs brev.
Til din udførlige – men i mine øjne ikke for udførlige – beretning om lille Alexanders store og gode handlinger (jeg medregner ikke her hans meriter å posteriori) skal du, Ludvig, have min bedste tak; af den slags får jeg aldrig for meget, ligesom jeg af hensyn til ham og de andre børnebørn ikke mindre end til disses forældre mer end gjerne skulde have revet mig du af al kjedsomheden her under Dietrichson for at følge fru Leth & Henny, i hvem jeg vist vilde have fået et så behagelig rejsefølge som damer overhovedet vilde kunne præstere.

Kan det interessere dig, Knut, så vid, at jeg nu efterat have gjennempløjet Bastian Dahls og J.Års’s literaturhistorier (nokså grundig til en provinsialer at være) nu har taget fat på dine engelske læsebøger, af hvilke jeg dog før har læst din 1ste udgave; hva de fonetiske betegnelser angår, så er de jo idetheletaget overensstemmende med de vanlige og mer tør jeg jo ikke sige om et emne, der er mig så lidet kjendt; men forstår jeg, hvorledes en gut uden lærerens vejledning bedre skal komme efter udtalen af ex.gr. month, når det skrives - month i lydskrift - så kan du kalde mig Mads, - og har han lærerens mundtlige vejledning, så trænges vel ikke de kruseduller. Og – for at nævne en anden ting - skulde jeg nu have skrevet en grammatikk, så vilde jeg have opført kun 2 ordklasser
1) nomina, derunder subst, og adj. og under hver af disse igjen også pronominer og talon samt (som oblique kasus adverbier (med præp. og konjunktioner))
2) verber, og ladet sidstnævntes tempora i norsk (og engelsk) indskrænke sig til nudits- og fortidsformerne; alt andet er jo perifrase. Som futurum kunde man jo da ((x) anmerkning) også i formlæren indføre ved siden af - jeg vil eller skal komme - også - jeg kommer - (jeg kommer i morgen), ja man kunde jo også medtage optativ og aorist og alt andet, som andre sprog har uddannet særskildte former for og som også i norsk (og andre sprog) må kunne finde sine udtryk om end ved hjælp af omskrivning.

(x) anmerkning:
d.e. når man optager et fulstændigt latinsk tempusschema

Det er ialfald mit håb, at den formelle del (til dels også den syntaktiske) af grammatiken engang i tiden – om end efter mine dage – må blive overmåde meget simlificeret. Dog – et par oktavsiders rum er for lidet for slige materier; de faldt mig her i pennen efter det indtryk, jeg fik af dine bøgers nævnelse.

Værer alle hjærtligst hilsede fra eders trofaste fader A.Brinchmann 		Brinchmann, Jacob Ludvig Hoffmann (I33)
 
13115 Molde 5 marts 90.

Mine kjære børn!

Med tak for Ludvigs kjære og gode brev af 24de febr. sender jeg eder i dag disse linjer – jeg har nemlig så lidet at skrive om, at jeg forudser, at mit brev ikke vil blive langt.
Så langt var jeg kommen, da posten bragte mig et brev fra broder Ludvig i Xsund med underretning om, at det til i morgen fastsatte bryllup er bleven opsat på ubestemt tid på grund af brudens influenza. Herom vil i dog måske ad anden vej have fået besked før, så som Ludvigs brev er af 28de febr., hidkommen først i dag – dampskib vejrfast på grund af snetykke.

For den modtagne fiskespeje takkes, den var jo i alt tilfredsstillende, dog måske liden nok til Xsundsk havtorsk; spaden er allerede i forgårs afsendt til sit bestemmelsessted.

Her er alt uforandret, bronkitten inklusive.

R. har det travlt med forberedelser til et herreselskab på 12 personer, som hendes logerende Hertzberg & Berntsen i morgen skal holde. Hun var her netop nu for at låne diverse sager. Har hu skrevet til eder om den plan, hun nu har udkastet til kjøb af fru Sommerschields pianoforte? For 3-4 dage siden kom hun en aften hid til mig med denne plan, hvorom jeg tidligere inten havde hørt; jeg kan ikke sige, at jeg var gunstig stemt for denne anvendelse af penge (kr 450,00 eller måske, troede hun, kr.400.00), der efter min mening kunde finde en bedre anvendelse ved at opspares til en tid, da der vilde blive brug for dem til livets fornødenheder både for hende og børnene.
I økonomisk henseende må jo R. sige at have følt meget få savn som enke; i den retning har hun endogså på flere måder havt det bedre nu end mens manden levede; men med den udsigt for øje, som jeg ialfald aldrig taber af syne, - sandsynligheden af, at jeg ikke længe vil kunne støtte hende som hidtil, vilde jeg, at hun skulde øve sig i at gjøre afkald på tilfredsstillelse af ønsker, som hun senere ikke engang vilde kunne nære. Ikke for det, at jeg er blind for den hygge, som et brugbart piano vilde skaffe hende, eller (for at bruge hendes ord) den opdragende magt, som opøvelse i musikk vilke have for børnene; men jeg mener det, at vegtigere hensyn bør have fortrinet.
Nu har bare hendes gård årlig trængt tilskud af hundreder (op til og til dels over tusinde) kroner, og enda forestår bordklædning og maling m.m. foruden årlige reparations-omkostninger; sålænge disse krav ikke er fyldestgjorte, og tilmed da ialfald småpigerne endnu er så små, synes jeg, at undervisning i piano, hvortil de desuden har så liden både tid og stadighed, kan udstå til muligens bedre tider.
Kommer hun så, hva hun vist tænker på, efter min død til at flytte til Krnia, vil hun ved flytningen være belemret med en kolly, der vil besværliggjøre denne, på samme tid som hun ikke vil kunne benytt anledningen til på det større marked at skaffe sig et brugbart instrument billigere. Finder imidlertid hun fremdeles, at pengene vil være bedre anvendte ved strax at kjøbe, så skal ikke jeg tilbakeholde mit bidrag, om end dette netop i denne tid, da skatten (for mig og hende) står for døren, ikke kan blive så stort. Men jeg tænker, at jeg nu har skrevet forståelig og ialfald langt nok herom.

Til Ludvigs forslag om anvendelsen af sommerferierne kan jeg for tiden kun svare i den tid den sorg; min helbred minder mig kun altfor tydelig og tit om, at jeg ikke kan lægge planer for en så fjern fremtid. Desuden får jeg dels på grund af eventuell flytning, dels af hensyn til det nye skolelokaleordning – i ferierne formodenlig så meget af lidet lystelig art at gjøre, at jeg neppe kan tænke på nogen fritid for mig personlig. Desuden vil jeg sige, at en udflytning på landet nu har meget mindre tillokkende for mig end før, så som jeg ikke så godt kan undvære hjemmets tilvante bekvemmeligheder, navnlig min egen seng, dels også fordi jeg derved kommer bort fra min båd, som nu udgjør min største adspredelse – slet norsk, skal villig indrømmes.

Når L. finder sig kaldet til på Knuts vegne at tage hans fonetiske betegnelser – de, så vidt jeg ved, nu almindelige – i forsvar, og lover senere at komme tilbage til dette emne, så må enten jeg have udtrykt mig dårlig eller han have misforstået mig. Det var naturligvis ikke min mening at give mig i kast med en fonetiker af rang, endnu mindre at ville foreslå andre betegnelsesmidler; kun fandt jeg og finder fremdeles, at det er tvivlsomt, hvorvidt der er nogen fordel i at lære børnene først ligesom et, og derpå et andet alfabet i samme sprog. Lyden må de jo i alle tilfælder få gjennem øret, og når de så senere kommer til th (f.ex.), uden at der på hvert sted er signaliseret hård eller blød lyd, er de neppe stort bedre farne, fordi om de engang har lært, at af de mange ord det ene med th har hård, den andet blød lyd. For franskens vedk. har jeg aldrig fundet, at det var noget særlig vanskelig steg at gå til sprogets egen lydbetegnelse.

Men posten trykker og jeg må slutte, med kjærligste hilsener fra os her til alle vore kjære i Xnia & Frstad. Gud være med eder alle. Eders trofaste fader

A.Brinchmann.

Alt vel her, tak brevkort! 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
13116 Molde 5 marts 90.

Mine kjære børn!

Med tak for Ludvigs kjære og gode brev af 24de febr. sender jeg eder i dag disse linjer – jeg har nemlig så lidet at skrive om, at jeg forudser, at mit brev ikke vil blive langt.
Så langt var jeg kommen, da posten bragte mig et brev fra broder Ludvig i Xsund med underretning om, at det til i morgen fastsatte bryllup er bleven opsat på ubestemt tid på grund af brudens influenza. Herom vil i dog måske ad anden vej have fået besked før, så som Ludvigs brev er af 28de febr., hidkommen først i dag – dampskib vejrfast på grund af snetykke.

For den modtagne fiskespeje takkes, den var jo i alt tilfredsstillende, dog måske liden nok til Xsundsk havtorsk; spaden er allerede i forgårs afsendt til sit bestemmelsessted.

Her er alt uforandret, bronkitten inklusive.

R. har det travlt med forberedelser til et herreselskab på 12 personer, som hendes logerende Hertzberg & Berntsen i morgen skal holde. Hun var her netop nu for at låne diverse sager. Har hu skrevet til eder om den plan, hun nu har udkastet til kjøb af fru Sommerschields pianoforte? For 3-4 dage siden kom hun en aften hid til mig med denne plan, hvorom jeg tidligere inten havde hørt; jeg kan ikke sige, at jeg var gunstig stemt for denne anvendelse af penge (kr 450,00 eller måske, troede hun, kr.400.00), der efter min mening kunde finde en bedre anvendelse ved at opspares til en tid, da der vilde blive brug for dem til livets fornødenheder både for hende og børnene.
I økonomisk henseende må jo R. sige at have følt meget få savn som enke; i den retning har hun endogså på flere måder havt det bedre nu end mens manden levede; men med den udsigt for øje, som jeg ialfald aldrig taber af syne, - sandsynligheden af, at jeg ikke længe vil kunne støtte hende som hidtil, vilde jeg, at hun skulde øve sig i at gjøre afkald på tilfredsstillelse af ønsker, som hun senere ikke engang vilde kunne nære. Ikke for det, at jeg er blind for den hygge, som et brugbart piano vilde skaffe hende, eller (for at bruge hendes ord) den opdragende magt, som opøvelse i musikk vilke have for børnene; men jeg mener det, at vegtigere hensyn bør have fortrinet.
Nu har bare hendes gård årlig trængt tilskud af hundreder (op til og til dels over tusinde) kroner, og enda forestår bordklædning og maling m.m. foruden årlige reparations-omkostninger; sålænge disse krav ikke er fyldestgjorte, og tilmed da ialfald småpigerne endnu er så små, synes jeg, at undervisning i piano, hvortil de desuden har så liden både tid og stadighed, kan udstå til muligens bedre tider.
Kommer hun så, hva hun vist tænker på, efter min død til at flytte til Krnia, vil hun ved flytningen være belemret med en kolly, der vil besværliggjøre denne, på samme tid som hun ikke vil kunne benytt anledningen til på det større marked at skaffe sig et brugbart instrument billigere. Finder imidlertid hun fremdeles, at pengene vil være bedre anvendte ved strax at kjøbe, så skal ikke jeg tilbakeholde mit bidrag, om end dette netop i denne tid, da skatten (for mig og hende) står for døren, ikke kan blive så stort. Men jeg tænker, at jeg nu har skrevet forståelig og ialfald langt nok herom.

Til Ludvigs forslag om anvendelsen af sommerferierne kan jeg for tiden kun svare i den tid den sorg; min helbred minder mig kun altfor tydelig og tit om, at jeg ikke kan lægge planer for en så fjern fremtid. Desuden får jeg dels på grund af eventuell flytning, dels af hensyn til det nye skolelokaleordning – i ferierne formodenlig så meget af lidet lystelig art at gjøre, at jeg neppe kan tænke på nogen fritid for mig personlig. Desuden vil jeg sige, at en udflytning på landet nu har meget mindre tillokkende for mig end før, så som jeg ikke så godt kan undvære hjemmets tilvante bekvemmeligheder, navnlig min egen seng, dels også fordi jeg derved kommer bort fra min båd, som nu udgjør min største adspredelse – slet norsk, skal villig indrømmes.

Når L. finder sig kaldet til på Knuts vegne at tage hans fonetiske betegnelser – de, så vidt jeg ved, nu almindelige – i forsvar, og lover senere at komme tilbage til dette emne, så må enten jeg have udtrykt mig dårlig eller han have misforstået mig. Det var naturligvis ikke min mening at give mig i kast med en fonetiker af rang, endnu mindre at ville foreslå andre betegnelsesmidler; kun fandt jeg og finder fremdeles, at det er tvivlsomt, hvorvidt der er nogen fordel i at lære børnene først ligesom et, og derpå et andet alfabet i samme sprog. Lyden må de jo i alle tilfælder få gjennem øret, og når de så senere kommer til th (f.ex.), uden at der på hvert sted er signaliseret hård eller blød lyd, er de neppe stort bedre farne, fordi om de engang har lært, at af de mange ord det ene med th har hård, den andet blød lyd. For franskens vedk. har jeg aldrig fundet, at det var noget særlig vanskelig steg at gå til sprogets egen lydbetegnelse.

Men posten trykker og jeg må slutte, med kjærligste hilsener fra os her til alle vore kjære i Xnia & Frstad. Gud være med eder alle. Eders trofaste fader

A.Brinchmann.

Alt vel her, tak brevkort! 		Brinchmann, Ragnhild "Brinchmann-Hansen" (I393)
 
13117 Molde 6 aug. 1890.

Kjære Christopher og Erika og Therese.

Jeg vil håbe, at i ikke anser mig for utaknemlig, fordi jeg først herved erkjender modtagelsen af dine, Chrs, to kjære breve, det sidste af 30 sidstl., der gudskelov kun indeholder gode tidender, med interesse læste af mig, Ragnhild, Louise & Ludvig.

Det er så langt fra, at jeg iår har smagt noget af hvad man kunde kalle ferier, at jeg megetmere har været opkavet af et mas, der endnu længe vil vare. Rigtignok har jeg i nogle dage opholdt mig på landet, men disse få dage har været delte i 3 sessjoner, da jeg snart sagt hver anden dag har måttet være tilbage her i byen for at begynde flytningen til den nye - rektorbolig - denne flytning skulde efter Ds ordre først være påbegyndt den 1ste juli, så blev det udsat til den 15de og enndelig fik jeg den 26de besked om, at huset var - færdigt til indflytning - der måtte iverksættes den 28de.

Så tog jeg da fat på det vidløftige og anstrengende arbejde, hvortil jeg benyttede foruden mit tyende 4 flyttefolk samt endel skolegutter, hvorhos Ragnhild og tildels Ludvig rakte mig hjælpende hænder. Efter 2 dager uafbrudt sjau fra morgen til kvæld var det meste udryddet, men tross daglig fortsættelse er endnu meget ufuldendt, navnlig er en hel del af mine antiquities and curiosities endnu i den vidunderligste blanding henstuvede i vedbod, kjælder og de mange smårum på mørkeloftet. Der vil derfor hengå endnu lang tid, inden jeg bliver orienteret. Af mine boghylder måtte den ene sages tværs over, den anden indhales gjennem et vindu; på anden måde kunde de ikke komme ind i den lave bygning.

Under flytningen pådrog jeg mig på grund af al trækken gjennem de åbne vinduer og døre en voldsom bronkit, der endnu er på sit højeste og sent om nogensinde vil forvindes. Byggeforetagenderne i skolebygnngen grasserer på det værste med uddrivning af vægge, nedstyrtelse af skorstene m.m. Folkeskolen skal holde til i det ved værelsernes omdannelse aldeles ukjendeliggjorte gamle skolelokale, mens middelskolen skal få sine rum ovenpå, hvor også alt er omgjort. Ludvig aflægger mig daglig en visit eller to med sin lille søn, der viser et afgjort liebhaberi for alle mine rariteter; Ragnhild, der har ladet anbringe en åbning på sit stakit, er her flere gange om dagen. Hun har gjort 2 rejser til Tresfjorden, 1 med Assi og den anden med alle 4 børn, hin for at stede en pige, denne for at bestille ribs til syltning – begge efter et utrolig kort varsel.

Lørdag var jeg med Ludvig og Henny + børn på Gjertøen, om eftmdg. med Ludvig, Olaf og Assi i Tøndergårdsvandet, hvor jeg var den eneste, der fik fisk (1). Vejret har været meget regnfuldt, ikke en eneste fuldt god sommerdag.
Jeg var naturligvis borte ved Kejsereskadren (26 krigsskibe foruden Hohenzollern) og var så heldig at få se H.M. på kort hold, da han roede rundt min båd, hvori befandt sig Ludvig, Karl, Ragnhild og jeg.

Ellers er den Kejserdagaen for lang til at behandles under påstens tryk, og bedre end nogen føler jeg selv, hvor utilfredsstillende mit brev idetheletaget er, men jer er så uoplagt både til brevskrivning og til alt andet; jeg har ikke ro på mig til noget, idet min tilstedeværelse æskes snart her, snart der, til de mest heterogene afgjørelser – så med hensyn til møblers, gardiners, spigeres og skruers anbringelse, så med hensyn til mine bådgrejer, så angpende Karls & Louises unterbringen for vinteren, så med hensyn til afståelse af bolster til Ludvigs pigeseng, o.s.v., o.s.v. Af mine møbler har jeg måttet lade 4-6 senge opbevares i en af mine gamle kjældere; 2 borde, jeg ej havde plads for, delte jeg mellem R. og Louise, mit største spejl med forgyldt ramme måtte jeg lade R. få o.s.v.

Til 8 fag vinduer har jeg måttet anskaffe nye gardiner, hvis opsættelse er nær forestående, men hertil har jeg sikret mig assistance af en snedker, der går under navn af Potifar (hans kone kaldes Potimor).

Mine 3 ophold på Sølsnes delte jeg no 1 med Dødød, Visse og Helga, no 2 med Olaf & Assi, no 3 med Dødød og Visse; Tiden tilbragtes dels med spadserture i den skjønne omegn, dels med bådture til Veø, til Alfarnes og til Havnevik, og en fjeldtur til - Nakken - en fjeldtop over Sølsnes, hvorfra jeg i kikkert så hele kejsereskadren; de fleste af de store skibe var mere rare end smukke, og de 14 torpedobåde var fæle som sjødjævle; de gik lynende fort, dels over, dels under vandet, idet de pludselig sænkede sig ned, så at kun spidsen af mastetopperne var synlig.

Dietr. er her endnu og maser og kommanderer fremdeles som han nu har gjort i 3 måneder; når skolen er færdig, rejser han gudskelov for 1 år til Spanien, mens cand. real. Grøgård vikarierer.

Igåraftes spiste jeg og dine sødskende på Solbakken hos Louise.

Kjærligste hilsener fra os alle.

A.Brinchmann 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
13118 Molde 6 mai 1890.

Mine kjære børn!

Med glæde har jeg midtaget Hannas kjære brev af 1ste ds., der gudskelov hun har godt at berette, også det da, at lille - Alle - var restituere efter halsesyge. Du H. skriver om sommervarme der nede; den har vi da her havt, jeg husker ikke hvorlænge, og nu i de sidste dage har den været helt du generende (20 C i skyggen), så at jeg har måttet trække i min hvide læredskittel, om natten kaste uldtæppe og om dagen sidde for åbne vinduer på alle kanter.
Morelletræerne pranger eller har pranget i en usædvanlig rig flor; bergamothtræet i haven ligeså og æbletræerne har kun et par dage igjen for at stå i komplet blomsterdragt; men landmanden klager over mangel på nedbør; det slags folk er nu mer end andre stænder tilbøjelig til altid at være misfornøjet. Formodentlig vilde jeg selv, om jeg havde et jordstykke, ikke være et hår bedre i det stykke.
Vardefjeldet er så godt som snebart, vejen derop færdig, og på toppen af - Storlien - (det øverste af trægrænsen) opføres en turiststation med herlig udsigt; senere kommer en - Sæter - på toppen, hvorfra Claus Møller siges at ville drive melkeudsalg. På marken indenfor Haubokhollaer anlagt en keglebane og i byen selv bygges. Det ser altså du til, at her gåes fremad trods den ringe handelsdrift.

Magda Owrens brandsår er på det nærmeste lægte, så at hun nu kan gå ude, dog med bandage; på hendes moders geburtsdag den 26 apr. var jeg der oppe, d.e. den næste dag (søndag), da var M. ude at kjøre.
Hva andre personer her angår, kan berettes, at exped. Knudsen (& Jeanette Greger) er gifte, boende hos Aug. B.
Gamle Kokke-Margrethe er død.
Fladmark, hvis hustru i 8-9 uger har været syg og sengeliggende, har nu selv et par dage på grund af sygdom været frav. fra skolen, formodentlig eftervirkninger af influenza. Han er, hva jeg måske før har fortalt, indstillet som no 1 til kateket på Hfest.
Karl Bjørset, der sammen med ham blev opsagt til ultimo juli, har endnu ikke udsigt til noget; om nogle dage skal familien flytte til Solbakken.

Jeg holder nu på at lade lappe Blåbåden, for at den kan tjene til robåd for Ragnhild og børnene. Tømmeret til hendes langbrygge er kommet og vil om en 14 dage forhåbentlig være opsat.

Mdsk. afg. examen skal, som i vel ved, i år holdes tidligere end ellers, uvist af hva grund; måske for at få ferierne rykkede længere frem på sommeren; mig synes det, at man med en gang kunde tage skridtet ud og give 8 ugers ferie; sommertiden egner sig ikke for stuestudier.
Om du, Hanna, og Knuts Englandsrejse har jeg ikke hørt, hvorvidt den skal være tilendebragt i ferierne; men efter dit brev ser det næsten så du; i får da se til at bruge tiden godt. Det fornøjer mig, at du blir så flink i sproget, at du kan have større nytte af turen; men i kommer vel til at savne børnene, og de eder, om der end får en så omhyggelig passerske som tante Marie.

Eder Ludvig og Henny får jeg vel med Guds hjælp snart se, om jeg end på grund af eders ophold hos Leths ikke får så meget du af samværet, især hvis der atter bliver bryllup og en række af familiefester der.
Christopher og Erika gjør vel ikke så lang sommertur, men lidt friluftsliv på søkanten vil vel gjøre både eder og lille Therese godt.
Stakkars Knud, ha skal da stræve med sine læsebøger støt, men så giver det vel lidt i kassen også. Brekke sr. er, ser jeg, ved det samme, han er vel ikke kommen sig fra Thjem endnu.

Her slutter jeg for i dag, men oppebier morgendagen, førend jeg lægger brevet i posten, især da jeg måske i morgen tidlig kan vente at høre fra Frstad. 1ste og 4de mai forløb her som andre dage uden spor af strejk eller Jeppesener. Jeg havde visit af Johan’erne Øwre & Sommerschield under deres guldbryllupsophold her. De så begge meget godt du.
Godnat.

7/5 90.

Intet brev søndenfra i dag, og da der heller ikke her har tildraget sig meget, der giver stof, kan jeg kun tilføje, at også i dag vejret er så sommerlig varmt, at man må søge skygge for at bjerge sig.

Af Aftenposten har jeg seet Knuds & Ludvigs censurer; de blir vel godt betalte, siden i vil modtage så trættende hverv. Jeg har gudskelov nu snart gjort fra mig alt artiumsvæsen, - den eneste lysside ved gymnasiets nedlæggelse. Ska tro, hva - studenterne - i Samfundet i aften resolverer med hensyn til Latin & Græsk i skolerne; de fleste vil vel sagtes ha dem væk, men hva vil de sætte i stedet? Dette sidste er knuden, kan jeg tænke.

Hilser nu Sofie & Alexander og Alexander minor og Therese og værer selv hjærteligst hilsede fra søstrene og eders trofaste fader A.Brinchmann 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
13119 Molde 6 mai 1890.

Mine kjære børn!

Med glæde har jeg midtaget Hannas kjære brev af 1ste ds., der gudskelov hun har godt at berette, også det da, at lille - Alle - var restituere efter halsesyge. Du H. skriver om sommervarme der nede; den har vi da her havt, jeg husker ikke hvorlænge, og nu i de sidste dage har den været helt du generende (20 C i skyggen), så at jeg har måttet trække i min hvide læredskittel, om natten kaste uldtæppe og om dagen sidde for åbne vinduer på alle kanter.
Morelletræerne pranger eller har pranget i en usædvanlig rig flor; bergamothtræet i haven ligeså og æbletræerne har kun et par dage igjen for at stå i komplet blomsterdragt; men landmanden klager over mangel på nedbør; det slags folk er nu mer end andre stænder tilbøjelig til altid at være misfornøjet. Formodentlig vilde jeg selv, om jeg havde et jordstykke, ikke være et hår bedre i det stykke.
Vardefjeldet er så godt som snebart, vejen derop færdig, og på toppen af - Storlien - (det øverste af trægrænsen) opføres en turiststation med herlig udsigt; senere kommer en - Sæter - på toppen, hvorfra Claus Møller siges at ville drive melkeudsalg. På marken indenfor Haubokhollaer anlagt en keglebane og i byen selv bygges. Det ser altså du til, at her gåes fremad trods den ringe handelsdrift.

Magda Owrens brandsår er på det nærmeste lægte, så at hun nu kan gå ude, dog med bandage; på hendes moders geburtsdag den 26 apr. var jeg der oppe, d.e. den næste dag (søndag), da var M. ude at kjøre.
Hva andre personer her angår, kan berettes, at exped. Knudsen (& Jeanette Greger) er gifte, boende hos Aug. B.
Gamle Kokke-Margrethe er død.
Fladmark, hvis hustru i 8-9 uger har været syg og sengeliggende, har nu selv et par dage på grund af sygdom været frav. fra skolen, formodentlig eftervirkninger af influenza. Han er, hva jeg måske før har fortalt, indstillet som no 1 til kateket på Hfest.
Karl Bjørset, der sammen med ham blev opsagt til ultimo juli, har endnu ikke udsigt til noget; om nogle dage skal familien flytte til Solbakken.

Jeg holder nu på at lade lappe Blåbåden, for at den kan tjene til robåd for Ragnhild og børnene. Tømmeret til hendes langbrygge er kommet og vil om en 14 dage forhåbentlig være opsat.

Mdsk. afg. examen skal, som i vel ved, i år holdes tidligere end ellers, uvist af hva grund; måske for at få ferierne rykkede længere frem på sommeren; mig synes det, at man med en gang kunde tage skridtet ud og give 8 ugers ferie; sommertiden egner sig ikke for stuestudier.
Om du, Hanna, og Knuts Englandsrejse har jeg ikke hørt, hvorvidt den skal være tilendebragt i ferierne; men efter dit brev ser det næsten så du; i får da se til at bruge tiden godt. Det fornøjer mig, at du blir så flink i sproget, at du kan have større nytte af turen; men i kommer vel til at savne børnene, og de eder, om der end får en så omhyggelig passerske som tante Marie.

Eder Ludvig og Henny får jeg vel med Guds hjælp snart se, om jeg end på grund af eders ophold hos Leths ikke får så meget du af samværet, især hvis der atter bliver bryllup og en række af familiefester der.
Christopher og Erika gjør vel ikke så lang sommertur, men lidt friluftsliv på søkanten vil vel gjøre både eder og lille Therese godt.
Stakkars Knud, ha skal da stræve med sine læsebøger støt, men så giver det vel lidt i kassen også. Brekke sr. er, ser jeg, ved det samme, han er vel ikke kommen sig fra Thjem endnu.

Her slutter jeg for i dag, men oppebier morgendagen, førend jeg lægger brevet i posten, især da jeg måske i morgen tidlig kan vente at høre fra Frstad. 1ste og 4de mai forløb her som andre dage uden spor af strejk eller Jeppesener. Jeg havde visit af Johan’erne Øwre & Sommerschield under deres guldbryllupsophold her. De så begge meget godt du.
Godnat.

7/5 90.

Intet brev søndenfra i dag, og da der heller ikke her har tildraget sig meget, der giver stof, kan jeg kun tilføje, at også i dag vejret er så sommerlig varmt, at man må søge skygge for at bjerge sig.

Af Aftenposten har jeg seet Knuds & Ludvigs censurer; de blir vel godt betalte, siden i vil modtage så trættende hverv. Jeg har gudskelov nu snart gjort fra mig alt artiumsvæsen, - den eneste lysside ved gymnasiets nedlæggelse. Ska tro, hva - studenterne - i Samfundet i aften resolverer med hensyn til Latin & Græsk i skolerne; de fleste vil vel sagtes ha dem væk, men hva vil de sætte i stedet? Dette sidste er knuden, kan jeg tænke.

Hilser nu Sofie & Alexander og Alexander minor og Therese og værer selv hjærteligst hilsede fra søstrene og eders trofaste fader A.Brinchmann 		Brinchmann, Hanna "Brekke" (I395)
 
13120 Molde 6 mai 1890.

Mine kjære børn!

Med glæde har jeg midtaget Hannas kjære brev af 1ste ds., der gudskelov hun har godt at berette, også det da, at lille - Alle - var restituere efter halsesyge. Du H. skriver om sommervarme der nede; den har vi da her havt, jeg husker ikke hvorlænge, og nu i de sidste dage har den været helt du generende (20 C i skyggen), så at jeg har måttet trække i min hvide læredskittel, om natten kaste uldtæppe og om dagen sidde for åbne vinduer på alle kanter.
Morelletræerne pranger eller har pranget i en usædvanlig rig flor; bergamothtræet i haven ligeså og æbletræerne har kun et par dage igjen for at stå i komplet blomsterdragt; men landmanden klager over mangel på nedbør; det slags folk er nu mer end andre stænder tilbøjelig til altid at være misfornøjet. Formodentlig vilde jeg selv, om jeg havde et jordstykke, ikke være et hår bedre i det stykke.
Vardefjeldet er så godt som snebart, vejen derop færdig, og på toppen af - Storlien - (det øverste af trægrænsen) opføres en turiststation med herlig udsigt; senere kommer en - Sæter - på toppen, hvorfra Claus Møller siges at ville drive melkeudsalg. På marken indenfor Haubokhollaer anlagt en keglebane og i byen selv bygges. Det ser altså du til, at her gåes fremad trods den ringe handelsdrift.

Magda Owrens brandsår er på det nærmeste lægte, så at hun nu kan gå ude, dog med bandage; på hendes moders geburtsdag den 26 apr. var jeg der oppe, d.e. den næste dag (søndag), da var M. ude at kjøre.
Hva andre personer her angår, kan berettes, at exped. Knudsen (& Jeanette Greger) er gifte, boende hos Aug. B.
Gamle Kokke-Margrethe er død.
Fladmark, hvis hustru i 8-9 uger har været syg og sengeliggende, har nu selv et par dage på grund af sygdom været frav. fra skolen, formodentlig eftervirkninger af influenza. Han er, hva jeg måske før har fortalt, indstillet som no 1 til kateket på Hfest.
Karl Bjørset, der sammen med ham blev opsagt til ultimo juli, har endnu ikke udsigt til noget; om nogle dage skal familien flytte til Solbakken.

Jeg holder nu på at lade lappe Blåbåden, for at den kan tjene til robåd for Ragnhild og børnene. Tømmeret til hendes langbrygge er kommet og vil om en 14 dage forhåbentlig være opsat.

Mdsk. afg. examen skal, som i vel ved, i år holdes tidligere end ellers, uvist af hva grund; måske for at få ferierne rykkede længere frem på sommeren; mig synes det, at man med en gang kunde tage skridtet ud og give 8 ugers ferie; sommertiden egner sig ikke for stuestudier.
Om du, Hanna, og Knuts Englandsrejse har jeg ikke hørt, hvorvidt den skal være tilendebragt i ferierne; men efter dit brev ser det næsten så du; i får da se til at bruge tiden godt. Det fornøjer mig, at du blir så flink i sproget, at du kan have større nytte af turen; men i kommer vel til at savne børnene, og de eder, om der end får en så omhyggelig passerske som tante Marie.

Eder Ludvig og Henny får jeg vel med Guds hjælp snart se, om jeg end på grund af eders ophold hos Leths ikke får så meget du af samværet, især hvis der atter bliver bryllup og en række af familiefester der.
Christopher og Erika gjør vel ikke så lang sommertur, men lidt friluftsliv på søkanten vil vel gjøre både eder og lille Therese godt.
Stakkars Knud, ha skal da stræve med sine læsebøger støt, men så giver det vel lidt i kassen også. Brekke sr. er, ser jeg, ved det samme, han er vel ikke kommen sig fra Thjem endnu.

Her slutter jeg for i dag, men oppebier morgendagen, førend jeg lægger brevet i posten, især da jeg måske i morgen tidlig kan vente at høre fra Frstad. 1ste og 4de mai forløb her som andre dage uden spor af strejk eller Jeppesener. Jeg havde visit af Johan’erne Øwre & Sommerschield under deres guldbryllupsophold her. De så begge meget godt du.
Godnat.

7/5 90.

Intet brev søndenfra i dag, og da der heller ikke her har tildraget sig meget, der giver stof, kan jeg kun tilføje, at også i dag vejret er så sommerlig varmt, at man må søge skygge for at bjerge sig.

Af Aftenposten har jeg seet Knuds & Ludvigs censurer; de blir vel godt betalte, siden i vil modtage så trættende hverv. Jeg har gudskelov nu snart gjort fra mig alt artiumsvæsen, - den eneste lysside ved gymnasiets nedlæggelse. Ska tro, hva - studenterne - i Samfundet i aften resolverer med hensyn til Latin & Græsk i skolerne; de fleste vil vel sagtes ha dem væk, men hva vil de sætte i stedet? Dette sidste er knuden, kan jeg tænke.

Hilser nu Sofie & Alexander og Alexander minor og Therese og værer selv hjærteligst hilsede fra søstrene og eders trofaste fader A.Brinchmann 		Brinchmann, Louise "Bjørset" (I394)
 
13121 Molde 8 apr. 1890

Mine kjære børn!

I ugens løb har jeg havt kjære breve fra Ludvig af 1 apr. og fra Hanna af 3die, for hvilke herved kjærligst takkes. Ludvigs brev var jo gjennemgående godt på det nær, at han selv led af hovedpine og Therese ifølge brevkort fra Erika af forkjølelse, onde, som jeg med ham vil håbe nu er forsvundne.
Hannas brev var derimod af mindre glædelig beskaffenhed, for så vidt det meldte om Brekke srs sygdom og de deraf forårsagede bekymringer. Vistnok hørte jeg af fru Leth, der med sin mand var så god at aflægge mig en visit på Ludvigs geburtsdags eftmdg, at Brekkes tilstand ved Knuds ankomst til Trhjem ikke var så foruroligende som befrygtet, men ondet er vistnok af en faretruende art, og følgerne af hans død, ja endog blot af hans fratrædelse fra sin stilling vil jo i mer end en henseende blive tunge at bære.
At børnebørnene i Krnia befandt sig vel og artede sig på bedste måde efter hvers alder, var jo godt at høre; mer end 1 gang i døgnet er de så vel som alle i fraværende i mine tanker og ledsagede med mine bedste ønsker. Fru Leth vidste da at supplere brevene på forskjellig måde dels ved illustrationer til dattersønnens beskrivelse, dels ved berømmelse af Hannas flinkhed ved egenhændig forfærdigelse af en kjole til Sofie, der godt skulde kunne tåle sidestilling med fabricata (flertal) fra Grand magazin de Louvre.

Påsken har her gået stille af således som denne højtid plejer dels på grund af som indre beskaffenhed, dels på grund af årstiden, der dog her ikke blot ikke har hindret, men endog opfordret til at benytte det gode vejr i det frie. Først i dag har vi igjen fået nogen kulde med nordenvind, der i nat har lagt sne både på Varden og på Moldeheja, men omkring byen er det bart, så at våronnen drives med kraft. I min have har jeg havt en egen onn ved udryddelse af bærbuskene, der er bortskjænkede til diverse bortflyttelse. Der ser det derfor ruskje du, men det bliver vel endnu verre, førend ødeleggelsen er fuldkommen.

Hr Dietrich er forresten i Krnia med permissjon til den 14de, og jeg får således nyde fred i 4 skoledage!

Det var mig kjært af fru Leth at høre beskrævet Ludvigs gode skudsmål om Signe Schøyen, en dicipel, der ikke blot var mig særlig kjær under hendes skolegang her, men som har fortsat med at vise mig stor velvilje efter sin bortrejse.
Ligeså var det morsomt at se, at mine småbreve til Sossi & Assi var blevne godt modtagne og af S. endog fundet værdigt til forevisning for lærerinden.
Helga er flink i og interesseret for læsning, også Inga har gjort de første skridt på studeringernes bane; dog forekommer det mig, at hendes åndelige habitus nærmest tyder hen på, at hun ikke må forceres.
Lille Visse er flink, medens Assi & Dødød ikke ligger for bogen eller for flid idetheletaget.
Olaf gjør derimod sikre fremskridt og har brillante karakterer undtagen i Pontoppidan og i - Norsk stil. Jeg er nu af den bestemte formening, at de mange ugentlige timer i - Norsk - godt kunde tåle nogen indskrænkning; i grammatikk haver jo under sprogets sterke gjæring ingen egentlig norm, - en docerer at, en anden et andet, og syntax kan jo godt læres gjennem fremmede sprog; også al den pers med - norsk skriftlig - synes mig at sætte små frugter; vi som for 50-60 år siden havde 2 timer norsk om ugen har efter min formening lært at skrive forståelig ligeså godt som de diciple, der nu har fra 3 til 10 og 11 timer. Og den såkaldte indførelse i litteraturen, hva kommer vel deraf du i middelskolen? En beskåret komedie af Holberg, en stump af Bjørnson o.s.v! Er der nogen lekture, der tiltalter gutten, så finder han det nok frem, når hans tid kommer. Mer end 1 gang har jeg måttet tænke på et ord af rektor L. Horn, da han sagde, at der neppe behøvedes nogen norsk grammatikk - den kan jo gutten før. Men jeg strejfer for meget ind på pædagogiken og det på felter af den, hvor mine læsere måske ikke vil indrømme mig nogen meningsberettigelse.

Lørdag fik jeg min gamle carosse (Hoffmannvogna) trukken ud af skjulet; i dag har jeg med Olafs & Assis hjælp smurt den for om mulig at få den kjørt ind på Årø for der at stå til skue for liebhabere; jeg har forgjæves udbudt den for kr.20.00, en vogn som for 53 år siden blev betalt med kr.720.00! En Måndøl har budt mig 10.00, men før skal jeg dissekere den og lade Assi få hjulene med respektive axer til velocipeder og Ragnhild efter ønske fodringene til sofa. Jeg er vis på, at alene messingbøssinerne i navene repræsenterer en sum af over kr.10.00. Gammeldags og tung er den, det er sandt, men den er solid og bekvem.
Af mine både er - Blåbåden - kassabel, men jeg får neppe noget for den; smågutterne kan kanske få den til optrækkelse for at anstille navigationsøvelser på land.
Også meget andet skrot kommer jeg til at måtte skille mig ved, om jeg flytter ind i S’gården, noget, jeg i det længste agter at stampe imod.

I har vel hørt, at der har været tale om at installere den tyske kejserinde på Cl. Møllers nye Bjørset, nogen, ejerne ikke skal have noget imod, uagtet han (relata refero) skal være ligeså villig til at bortleje den til en - Møkkakjører, når jeg blot får mne penge for lejen.
H.Th. Møllers til det utrolige ihærdige arbejde for en Moldebane synes at være skrinlagt; formodentlig er han bleven håbløs ved at se den med taushed forbigået i regjeringens jernbaneproposition, der ikke engang har optaget på budgettet undersøgelsesudgifter.

Nu står kl.10 aften og jeg får vel lægge vort, da erfaring har lært mig, at skrivning om aftenen ikke vefordrer min nattesøvn, den jeg så højlig tiltrænger. Resten af papiret lader jeg derfor stå blank til i morgen og ønsker eder alle godnat! Gud være med eder!
9/4, 5 eftmdg.

I dag har jeg intet videre at tilføje, end at jeg i fmdg. inde på S. Petterssons butikk traf fru Leth (og Valborg), der leverede mig det fra Ludvig til mig destinerede øjebliksfotografi af ham som smørrebrødspisende skoleinspektør. Billedet var morsomt og interesserede alle, hvem jeg har forevist det, først Ragnhild & Louise, som jeg traf sammen hos R., så vel som børnene, og af herrerne Owren & Fladmark.

Kl.1 foretog jeg en rundtur i skolegården, idet jeg satte mig på karossens kudskebuk og lod vognens indre besætte af småpigerne i ... & ... og skolegutterne tilkalde som heste. Disse trak da under passagerernes og hestenes latter og jubel vognen 2 gange rundt skolegården i fuldt trav. Efter tilskuernes dom måtte det have været et interessant optog.

I dag er vejret igjen stille og mildt, dog ikke klart solskin, men i går blæste det slig, at frk. Dahl (Rs logerende), der havde været en påsketur til Bergen, på Jon Schøning blev liggende vejrfast i Valderhoug i 3 timer, før det kunde komme ind til Ålesund for at Expedere.

Til slut mine kjærligste hilsener til store og små i Krnia & Frstad. Alt vel hos R. & L.

Eders trofaste fader A.Brinchmann 		Brinchmann-Hansen, Olaf (I397)
 
13122 Molde 8 apr. 1890

Mine kjære børn!

I ugens løb har jeg havt kjære breve fra Ludvig af 1 apr. og fra Hanna af 3die, for hvilke herved kjærligst takkes. Ludvigs brev var jo gjennemgående godt på det nær, at han selv led af hovedpine og Therese ifølge brevkort fra Erika af forkjølelse, onde, som jeg med ham vil håbe nu er forsvundne.
Hannas brev var derimod af mindre glædelig beskaffenhed, for så vidt det meldte om Brekke srs sygdom og de deraf forårsagede bekymringer. Vistnok hørte jeg af fru Leth, der med sin mand var så god at aflægge mig en visit på Ludvigs geburtsdags eftmdg, at Brekkes tilstand ved Knuds ankomst til Trhjem ikke var så foruroligende som befrygtet, men ondet er vistnok af en faretruende art, og følgerne af hans død, ja endog blot af hans fratrædelse fra sin stilling vil jo i mer end en henseende blive tunge at bære.
At børnebørnene i Krnia befandt sig vel og artede sig på bedste måde efter hvers alder, var jo godt at høre; mer end 1 gang i døgnet er de så vel som alle i fraværende i mine tanker og ledsagede med mine bedste ønsker. Fru Leth vidste da at supplere brevene på forskjellig måde dels ved illustrationer til dattersønnens beskrivelse, dels ved berømmelse af Hannas flinkhed ved egenhændig forfærdigelse af en kjole til Sofie, der godt skulde kunne tåle sidestilling med fabricata (flertal) fra Grand magazin de Louvre.

Påsken har her gået stille af således som denne højtid plejer dels på grund af som indre beskaffenhed, dels på grund af årstiden, der dog her ikke blot ikke har hindret, men endog opfordret til at benytte det gode vejr i det frie. Først i dag har vi igjen fået nogen kulde med nordenvind, der i nat har lagt sne både på Varden og på Moldeheja, men omkring byen er det bart, så at våronnen drives med kraft. I min have har jeg havt en egen onn ved udryddelse af bærbuskene, der er bortskjænkede til diverse bortflyttelse. Der ser det derfor ruskje du, men det bliver vel endnu verre, førend ødeleggelsen er fuldkommen.

Hr Dietrich er forresten i Krnia med permissjon til den 14de, og jeg får således nyde fred i 4 skoledage!

Det var mig kjært af fru Leth at høre beskrævet Ludvigs gode skudsmål om Signe Schøyen, en dicipel, der ikke blot var mig særlig kjær under hendes skolegang her, men som har fortsat med at vise mig stor velvilje efter sin bortrejse.
Ligeså var det morsomt at se, at mine småbreve til Sossi & Assi var blevne godt modtagne og af S. endog fundet værdigt til forevisning for lærerinden.
Helga er flink i og interesseret for læsning, også Inga har gjort de første skridt på studeringernes bane; dog forekommer det mig, at hendes åndelige habitus nærmest tyder hen på, at hun ikke må forceres.
Lille Visse er flink, medens Assi & Dødød ikke ligger for bogen eller for flid idetheletaget.
Olaf gjør derimod sikre fremskridt og har brillante karakterer undtagen i Pontoppidan og i - Norsk stil. Jeg er nu af den bestemte formening, at de mange ugentlige timer i - Norsk - godt kunde tåle nogen indskrænkning; i grammatikk haver jo under sprogets sterke gjæring ingen egentlig norm, - en docerer at, en anden et andet, og syntax kan jo godt læres gjennem fremmede sprog; også al den pers med - norsk skriftlig - synes mig at sætte små frugter; vi som for 50-60 år siden havde 2 timer norsk om ugen har efter min formening lært at skrive forståelig ligeså godt som de diciple, der nu har fra 3 til 10 og 11 timer. Og den såkaldte indførelse i litteraturen, hva kommer vel deraf du i middelskolen? En beskåret komedie af Holberg, en stump af Bjørnson o.s.v! Er der nogen lekture, der tiltalter gutten, så finder han det nok frem, når hans tid kommer. Mer end 1 gang har jeg måttet tænke på et ord af rektor L. Horn, da han sagde, at der neppe behøvedes nogen norsk grammatikk - den kan jo gutten før. Men jeg strejfer for meget ind på pædagogiken og det på felter af den, hvor mine læsere måske ikke vil indrømme mig nogen meningsberettigelse.

Lørdag fik jeg min gamle carosse (Hoffmannvogna) trukken ud af skjulet; i dag har jeg med Olafs & Assis hjælp smurt den for om mulig at få den kjørt ind på Årø for der at stå til skue for liebhabere; jeg har forgjæves udbudt den for kr.20.00, en vogn som for 53 år siden blev betalt med kr.720.00! En Måndøl har budt mig 10.00, men før skal jeg dissekere den og lade Assi få hjulene med respektive axer til velocipeder og Ragnhild efter ønske fodringene til sofa. Jeg er vis på, at alene messingbøssinerne i navene repræsenterer en sum af over kr.10.00. Gammeldags og tung er den, det er sandt, men den er solid og bekvem.
Af mine både er - Blåbåden - kassabel, men jeg får neppe noget for den; smågutterne kan kanske få den til optrækkelse for at anstille navigationsøvelser på land.
Også meget andet skrot kommer jeg til at måtte skille mig ved, om jeg flytter ind i S’gården, noget, jeg i det længste agter at stampe imod.

I har vel hørt, at der har været tale om at installere den tyske kejserinde på Cl. Møllers nye Bjørset, nogen, ejerne ikke skal have noget imod, uagtet han (relata refero) skal være ligeså villig til at bortleje den til en - Møkkakjører, når jeg blot får mne penge for lejen.
H.Th. Møllers til det utrolige ihærdige arbejde for en Moldebane synes at være skrinlagt; formodentlig er han bleven håbløs ved at se den med taushed forbigået i regjeringens jernbaneproposition, der ikke engang har optaget på budgettet undersøgelsesudgifter.

Nu står kl.10 aften og jeg får vel lægge vort, da erfaring har lært mig, at skrivning om aftenen ikke vefordrer min nattesøvn, den jeg så højlig tiltrænger. Resten af papiret lader jeg derfor stå blank til i morgen og ønsker eder alle godnat! Gud være med eder!
9/4, 5 eftmdg.

I dag har jeg intet videre at tilføje, end at jeg i fmdg. inde på S. Petterssons butikk traf fru Leth (og Valborg), der leverede mig det fra Ludvig til mig destinerede øjebliksfotografi af ham som smørrebrødspisende skoleinspektør. Billedet var morsomt og interesserede alle, hvem jeg har forevist det, først Ragnhild & Louise, som jeg traf sammen hos R., så vel som børnene, og af herrerne Owren & Fladmark.

Kl.1 foretog jeg en rundtur i skolegården, idet jeg satte mig på karossens kudskebuk og lod vognens indre besætte af småpigerne i ... & ... og skolegutterne tilkalde som heste. Disse trak da under passagerernes og hestenes latter og jubel vognen 2 gange rundt skolegården i fuldt trav. Efter tilskuernes dom måtte det have været et interessant optog.

I dag er vejret igjen stille og mildt, dog ikke klart solskin, men i går blæste det slig, at frk. Dahl (Rs logerende), der havde været en påsketur til Bergen, på Jon Schøning blev liggende vejrfast i Valderhoug i 3 timer, før det kunde komme ind til Ålesund for at Expedere.

Til slut mine kjærligste hilsener til store og små i Krnia & Frstad. Alt vel hos R. & L.

Eders trofaste fader A.Brinchmann 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
13123 Molde 8 apr. 1890

Mine kjære børn!

I ugens løb har jeg havt kjære breve fra Ludvig af 1 apr. og fra Hanna af 3die, for hvilke herved kjærligst takkes. Ludvigs brev var jo gjennemgående godt på det nær, at han selv led af hovedpine og Therese ifølge brevkort fra Erika af forkjølelse, onde, som jeg med ham vil håbe nu er forsvundne.
Hannas brev var derimod af mindre glædelig beskaffenhed, for så vidt det meldte om Brekke srs sygdom og de deraf forårsagede bekymringer. Vistnok hørte jeg af fru Leth, der med sin mand var så god at aflægge mig en visit på Ludvigs geburtsdags eftmdg, at Brekkes tilstand ved Knuds ankomst til Trhjem ikke var så foruroligende som befrygtet, men ondet er vistnok af en faretruende art, og følgerne af hans død, ja endog blot af hans fratrædelse fra sin stilling vil jo i mer end en henseende blive tunge at bære.
At børnebørnene i Krnia befandt sig vel og artede sig på bedste måde efter hvers alder, var jo godt at høre; mer end 1 gang i døgnet er de så vel som alle i fraværende i mine tanker og ledsagede med mine bedste ønsker. Fru Leth vidste da at supplere brevene på forskjellig måde dels ved illustrationer til dattersønnens beskrivelse, dels ved berømmelse af Hannas flinkhed ved egenhændig forfærdigelse af en kjole til Sofie, der godt skulde kunne tåle sidestilling med fabricata (flertal) fra Grand magazin de Louvre.

Påsken har her gået stille af således som denne højtid plejer dels på grund af som indre beskaffenhed, dels på grund af årstiden, der dog her ikke blot ikke har hindret, men endog opfordret til at benytte det gode vejr i det frie. Først i dag har vi igjen fået nogen kulde med nordenvind, der i nat har lagt sne både på Varden og på Moldeheja, men omkring byen er det bart, så at våronnen drives med kraft. I min have har jeg havt en egen onn ved udryddelse af bærbuskene, der er bortskjænkede til diverse bortflyttelse. Der ser det derfor ruskje du, men det bliver vel endnu verre, førend ødeleggelsen er fuldkommen.

Hr Dietrich er forresten i Krnia med permissjon til den 14de, og jeg får således nyde fred i 4 skoledage!

Det var mig kjært af fru Leth at høre beskrævet Ludvigs gode skudsmål om Signe Schøyen, en dicipel, der ikke blot var mig særlig kjær under hendes skolegang her, men som har fortsat med at vise mig stor velvilje efter sin bortrejse.
Ligeså var det morsomt at se, at mine småbreve til Sossi & Assi var blevne godt modtagne og af S. endog fundet værdigt til forevisning for lærerinden.
Helga er flink i og interesseret for læsning, også Inga har gjort de første skridt på studeringernes bane; dog forekommer det mig, at hendes åndelige habitus nærmest tyder hen på, at hun ikke må forceres.
Lille Visse er flink, medens Assi & Dødød ikke ligger for bogen eller for flid idetheletaget.
Olaf gjør derimod sikre fremskridt og har brillante karakterer undtagen i Pontoppidan og i - Norsk stil. Jeg er nu af den bestemte formening, at de mange ugentlige timer i - Norsk - godt kunde tåle nogen indskrænkning; i grammatikk haver jo under sprogets sterke gjæring ingen egentlig norm, - en docerer at, en anden et andet, og syntax kan jo godt læres gjennem fremmede sprog; også al den pers med - norsk skriftlig - synes mig at sætte små frugter; vi som for 50-60 år siden havde 2 timer norsk om ugen har efter min formening lært at skrive forståelig ligeså godt som de diciple, der nu har fra 3 til 10 og 11 timer. Og den såkaldte indførelse i litteraturen, hva kommer vel deraf du i middelskolen? En beskåret komedie af Holberg, en stump af Bjørnson o.s.v! Er der nogen lekture, der tiltalter gutten, så finder han det nok frem, når hans tid kommer. Mer end 1 gang har jeg måttet tænke på et ord af rektor L. Horn, da han sagde, at der neppe behøvedes nogen norsk grammatikk - den kan jo gutten før. Men jeg strejfer for meget ind på pædagogiken og det på felter af den, hvor mine læsere måske ikke vil indrømme mig nogen meningsberettigelse.

Lørdag fik jeg min gamle carosse (Hoffmannvogna) trukken ud af skjulet; i dag har jeg med Olafs & Assis hjælp smurt den for om mulig at få den kjørt ind på Årø for der at stå til skue for liebhabere; jeg har forgjæves udbudt den for kr.20.00, en vogn som for 53 år siden blev betalt med kr.720.00! En Måndøl har budt mig 10.00, men før skal jeg dissekere den og lade Assi få hjulene med respektive axer til velocipeder og Ragnhild efter ønske fodringene til sofa. Jeg er vis på, at alene messingbøssinerne i navene repræsenterer en sum af over kr.10.00. Gammeldags og tung er den, det er sandt, men den er solid og bekvem.
Af mine både er - Blåbåden - kassabel, men jeg får neppe noget for den; smågutterne kan kanske få den til optrækkelse for at anstille navigationsøvelser på land.
Også meget andet skrot kommer jeg til at måtte skille mig ved, om jeg flytter ind i S’gården, noget, jeg i det længste agter at stampe imod.

I har vel hørt, at der har været tale om at installere den tyske kejserinde på Cl. Møllers nye Bjørset, nogen, ejerne ikke skal have noget imod, uagtet han (relata refero) skal være ligeså villig til at bortleje den til en - Møkkakjører, når jeg blot får mne penge for lejen.
H.Th. Møllers til det utrolige ihærdige arbejde for en Moldebane synes at være skrinlagt; formodentlig er han bleven håbløs ved at se den med taushed forbigået i regjeringens jernbaneproposition, der ikke engang har optaget på budgettet undersøgelsesudgifter.

Nu står kl.10 aften og jeg får vel lægge vort, da erfaring har lært mig, at skrivning om aftenen ikke vefordrer min nattesøvn, den jeg så højlig tiltrænger. Resten af papiret lader jeg derfor stå blank til i morgen og ønsker eder alle godnat! Gud være med eder!
9/4, 5 eftmdg.

I dag har jeg intet videre at tilføje, end at jeg i fmdg. inde på S. Petterssons butikk traf fru Leth (og Valborg), der leverede mig det fra Ludvig til mig destinerede øjebliksfotografi af ham som smørrebrødspisende skoleinspektør. Billedet var morsomt og interesserede alle, hvem jeg har forevist det, først Ragnhild & Louise, som jeg traf sammen hos R., så vel som børnene, og af herrerne Owren & Fladmark.

Kl.1 foretog jeg en rundtur i skolegården, idet jeg satte mig på karossens kudskebuk og lod vognens indre besætte af småpigerne i ... & ... og skolegutterne tilkalde som heste. Disse trak da under passagerernes og hestenes latter og jubel vognen 2 gange rundt skolegården i fuldt trav. Efter tilskuernes dom måtte det have været et interessant optog.

I dag er vejret igjen stille og mildt, dog ikke klart solskin, men i går blæste det slig, at frk. Dahl (Rs logerende), der havde været en påsketur til Bergen, på Jon Schøning blev liggende vejrfast i Valderhoug i 3 timer, før det kunde komme ind til Ålesund for at Expedere.

Til slut mine kjærligste hilsener til store og små i Krnia & Frstad. Alt vel hos R. & L.

Eders trofaste fader A.Brinchmann 		Bjørset, Helga "Ek" (I453)
 
13124 Molde 8 apr. 1890

Mine kjære børn!

I ugens løb har jeg havt kjære breve fra Ludvig af 1 apr. og fra Hanna af 3die, for hvilke herved kjærligst takkes. Ludvigs brev var jo gjennemgående godt på det nær, at han selv led af hovedpine og Therese ifølge brevkort fra Erika af forkjølelse, onde, som jeg med ham vil håbe nu er forsvundne.
Hannas brev var derimod af mindre glædelig beskaffenhed, for så vidt det meldte om Brekke srs sygdom og de deraf forårsagede bekymringer. Vistnok hørte jeg af fru Leth, der med sin mand var så god at aflægge mig en visit på Ludvigs geburtsdags eftmdg, at Brekkes tilstand ved Knuds ankomst til Trhjem ikke var så foruroligende som befrygtet, men ondet er vistnok af en faretruende art, og følgerne af hans død, ja endog blot af hans fratrædelse fra sin stilling vil jo i mer end en henseende blive tunge at bære.
At børnebørnene i Krnia befandt sig vel og artede sig på bedste måde efter hvers alder, var jo godt at høre; mer end 1 gang i døgnet er de så vel som alle i fraværende i mine tanker og ledsagede med mine bedste ønsker. Fru Leth vidste da at supplere brevene på forskjellig måde dels ved illustrationer til dattersønnens beskrivelse, dels ved berømmelse af Hannas flinkhed ved egenhændig forfærdigelse af en kjole til Sofie, der godt skulde kunne tåle sidestilling med fabricata (flertal) fra Grand magazin de Louvre.

Påsken har her gået stille af således som denne højtid plejer dels på grund af som indre beskaffenhed, dels på grund af årstiden, der dog her ikke blot ikke har hindret, men endog opfordret til at benytte det gode vejr i det frie. Først i dag har vi igjen fået nogen kulde med nordenvind, der i nat har lagt sne både på Varden og på Moldeheja, men omkring byen er det bart, så at våronnen drives med kraft. I min have har jeg havt en egen onn ved udryddelse af bærbuskene, der er bortskjænkede til diverse bortflyttelse. Der ser det derfor ruskje du, men det bliver vel endnu verre, førend ødeleggelsen er fuldkommen.

Hr Dietrich er forresten i Krnia med permissjon til den 14de, og jeg får således nyde fred i 4 skoledage!

Det var mig kjært af fru Leth at høre beskrævet Ludvigs gode skudsmål om Signe Schøyen, en dicipel, der ikke blot var mig særlig kjær under hendes skolegang her, men som har fortsat med at vise mig stor velvilje efter sin bortrejse.
Ligeså var det morsomt at se, at mine småbreve til Sossi & Assi var blevne godt modtagne og af S. endog fundet værdigt til forevisning for lærerinden.
Helga er flink i og interesseret for læsning, også Inga har gjort de første skridt på studeringernes bane; dog forekommer det mig, at hendes åndelige habitus nærmest tyder hen på, at hun ikke må forceres.
Lille Visse er flink, medens Assi & Dødød ikke ligger for bogen eller for flid idetheletaget.
Olaf gjør derimod sikre fremskridt og har brillante karakterer undtagen i Pontoppidan og i - Norsk stil. Jeg er nu af den bestemte formening, at de mange ugentlige timer i - Norsk - godt kunde tåle nogen indskrænkning; i grammatikk haver jo under sprogets sterke gjæring ingen egentlig norm, - en docerer at, en anden et andet, og syntax kan jo godt læres gjennem fremmede sprog; også al den pers med - norsk skriftlig - synes mig at sætte små frugter; vi som for 50-60 år siden havde 2 timer norsk om ugen har efter min formening lært at skrive forståelig ligeså godt som de diciple, der nu har fra 3 til 10 og 11 timer. Og den såkaldte indførelse i litteraturen, hva kommer vel deraf du i middelskolen? En beskåret komedie af Holberg, en stump af Bjørnson o.s.v! Er der nogen lekture, der tiltalter gutten, så finder han det nok frem, når hans tid kommer. Mer end 1 gang har jeg måttet tænke på et ord af rektor L. Horn, da han sagde, at der neppe behøvedes nogen norsk grammatikk - den kan jo gutten før. Men jeg strejfer for meget ind på pædagogiken og det på felter af den, hvor mine læsere måske ikke vil indrømme mig nogen meningsberettigelse.

Lørdag fik jeg min gamle carosse (Hoffmannvogna) trukken ud af skjulet; i dag har jeg med Olafs & Assis hjælp smurt den for om mulig at få den kjørt ind på Årø for der at stå til skue for liebhabere; jeg har forgjæves udbudt den for kr.20.00, en vogn som for 53 år siden blev betalt med kr.720.00! En Måndøl har budt mig 10.00, men før skal jeg dissekere den og lade Assi få hjulene med respektive axer til velocipeder og Ragnhild efter ønske fodringene til sofa. Jeg er vis på, at alene messingbøssinerne i navene repræsenterer en sum af over kr.10.00. Gammeldags og tung er den, det er sandt, men den er solid og bekvem.
Af mine både er - Blåbåden - kassabel, men jeg får neppe noget for den; smågutterne kan kanske få den til optrækkelse for at anstille navigationsøvelser på land.
Også meget andet skrot kommer jeg til at måtte skille mig ved, om jeg flytter ind i S’gården, noget, jeg i det længste agter at stampe imod.

I har vel hørt, at der har været tale om at installere den tyske kejserinde på Cl. Møllers nye Bjørset, nogen, ejerne ikke skal have noget imod, uagtet han (relata refero) skal være ligeså villig til at bortleje den til en - Møkkakjører, når jeg blot får mne penge for lejen.
H.Th. Møllers til det utrolige ihærdige arbejde for en Moldebane synes at være skrinlagt; formodentlig er han bleven håbløs ved at se den med taushed forbigået i regjeringens jernbaneproposition, der ikke engang har optaget på budgettet undersøgelsesudgifter.

Nu står kl.10 aften og jeg får vel lægge vort, da erfaring har lært mig, at skrivning om aftenen ikke vefordrer min nattesøvn, den jeg så højlig tiltrænger. Resten af papiret lader jeg derfor stå blank til i morgen og ønsker eder alle godnat! Gud være med eder!
9/4, 5 eftmdg.

I dag har jeg intet videre at tilføje, end at jeg i fmdg. inde på S. Petterssons butikk traf fru Leth (og Valborg), der leverede mig det fra Ludvig til mig destinerede øjebliksfotografi af ham som smørrebrødspisende skoleinspektør. Billedet var morsomt og interesserede alle, hvem jeg har forevist det, først Ragnhild & Louise, som jeg traf sammen hos R., så vel som børnene, og af herrerne Owren & Fladmark.

Kl.1 foretog jeg en rundtur i skolegården, idet jeg satte mig på karossens kudskebuk og lod vognens indre besætte af småpigerne i ... & ... og skolegutterne tilkalde som heste. Disse trak da under passagerernes og hestenes latter og jubel vognen 2 gange rundt skolegården i fuldt trav. Efter tilskuernes dom måtte det have været et interessant optog.

I dag er vejret igjen stille og mildt, dog ikke klart solskin, men i går blæste det slig, at frk. Dahl (Rs logerende), der havde været en påsketur til Bergen, på Jon Schøning blev liggende vejrfast i Valderhoug i 3 timer, før det kunde komme ind til Ålesund for at Expedere.

Til slut mine kjærligste hilsener til store og små i Krnia & Frstad. Alt vel hos R. & L.

Eders trofaste fader A.Brinchmann 		Brinchmann, Jacob Ludvig Hoffmann (I33)
 
13125 Molde 8. jan. 89.

Mine kjære børn!

Mit første brev i året begynder jeg med en tak til eder for de mange glæder, i har beredet mig i det år, som svandt, og med ønsket, om, at det nu indgående år som indleder af en lang rækkende følgende må bringe eder selv mange rige glæder på sjel og legeme for eder selv og de små, mine børnebørn. Herren skjænke eder alle sin velsignelse!

Som sedvanlig er det også ved dette årsskifte kommen ugreje i min brev-skrivning; dagene i - julen - går ligesom så navn- og merkeløse, at man glemmer hverdagslivets orden og hvad der tilhører den enkelte dag; men der har heller ikke vært noget særligt at berætte for mig, især da jeg har vidst, at breve fra R. & L. har holdt eder à jour. For de kjære breve og telegrammer, der indløb på selve julaften og gav er så væsentligt bidrag til dens glæde for os alle, takke jeg hjærtligst; også andre fraværende glædet mig på den måde, navnlig Signe Schøyen, min fordums latinelev, samt Hermanstorff, der sendte julekort til snart sagt halve Molde. I svar fra mig fik han et lidet brev med fotografi. Om gaverne på julebordet såvelsom om at dette fik sin plads midt i storsalen og at festordenen var den samme som ellers før, at børnene og af børnebørnene de to ældste spiste middag o.s.v. her på 1ste juledag, jeg middag hos R. 2den juledag, m. m. har vel søstrene berettet eder. Nytårsaften og 1ste nytårsdag havde jeg igjen de samme gjæster.

3die juledag var jeg i et splendid 2 bordes bostonlag hos overl. Ouren, hvis aftensbord bugnede af en såvel kvantitativ som kvalitativ overflødighed. Jeg spillede med H.Th.Møller, aphotekeren, Fr.Gørvell og T.S.Ouren, medens verten, amtmanden, Leth, N.P.Dahl og provst Randers udgjorde det 2dett bord, der da fortsatte spillet også et par timer efter souperen. Amtmandens geburtsdag og krigskommisærens 50 års militær-jubileum komplimenterede jeg ved visitkort; amtmanden havde om kvelden kun en enkelt boston - sit parti - de ovennævnte med den forskjel at Randers var sagfører og ikke provst.

Forsåvidt R. og L. ikke skulde have nævnt de mig tilfaldne julegaver, skal jeg anføre dem her: Smukt broderede ryg- og bundpuder til gyngestol fra R. & L., ærmeknapper (som jeg selv havde kjøbt) fra Olaf & Assi, 1 vaskevante af Dødød, pulsvanter strikkede af Visse, en tobakspung af Alexandra, portræt af Trygve fra hans dada.

Iforgårs og igår holdt Theodor Caspary for godt hus i gymnastiklokalet 2 foredrag over Goethes Faust & indledningsvis om Per Gynt og Adam Homo(?). Han havde holdt 3 foredrag i Ålesund og tog Molde med på hjemtur. Der var megen vækkende og orienterende i hans tale, ligesom stil og aktion røbede ikke liden veltalenhed, men jeg kunde dog ikke være ganske enig med ham f.ex. i hans udtalelser om den gamle græske literatur, hvis betydning han i visse retninger syntes at undervurdere.

Det er overflødigt at bemerke, at jeg med stor interesse læste om eders forberedelser til og i Ls sidste brev om hans tilbringelse af jul, om jeg end med ham blev skuffet i forventningen om lille Alexanders indtrædelse til juletræet. Sofie og Fali har vel tilbragt en glad jul! Alt vel her, så vel som det kan ventes.

Eders trofaste fader A.Brinchmann 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
13126 Molde 8/9 1890

Til mine kjære børn!

Idag modtog jeg Hannas strålende hjemkommerbrev af 4de ds, og et par dage tidligere Chrs ligeså kjære brev af 2den, - for dem begge bringes herved kjærligst tak. Hannas er jo helt igjennem superlativt godt; Chr melder om mathed i venstre arm, - en ulempe, som jeg vil håbe intet har at betyde.

Her på Molde er da indtrådt den store begivenhed, at Karl har fået og iforgårs tiltrådt son klasselærerpost i Trhjem; det bliver smalhans, og når jeg tænker på, at jeg i hans alder allerede havde været 3 år rektor, så må man nok sige, at tiderne forandrer sig. Vanskeligt blir det for dem at slå sig igjennem deroppe med den gage, men – noget er dog bedre end intet. lørdag – som sagt – drog han afsted og har allerede idag formodentlig holdt sin indtrædelse på skolen. Louise stakkel er formelig bleven et andet menneske, siden beskikkelsen kom – lettere og lysere og gladere; bare hun ikke bliver altfor meget skuttet i sine forhåbninger om udkomme; hun beregnner ialfald ikke tilstrækkelig, hvor meget hun taber ved at komme bort fra Ragnhild, der har været hende en ubeskrivelig stor støtte her; hun skal nu vedblive at bo på Fugelset til nærmere ordre. Første nat lå R. hos hende, så meget mere som det dagen efter var Trygves (4de) geburtsdag; strax igårmorges kom da hele familien til byen og blev her til sent.

Lørdag var jeg i B.M.Widths 80de-fødselsdags-lag, hvor efter den af amtmanden udbragte skål blev sungen vedlagte sang, hvortil jeg fik en skål, som jeg besvarede med en do for fruen. Splendid druer (med champagne) og whist med Astrup, amtmanden og Pål, der var kommen hid et par dage før og er ganz und gar uforandret; mens jeg idag spiste middag, var han her på afskedsvisit for at rejse ind til Kviltorp, hvor ha skulde dinere.

Hos R. er alt vel på det nær, at Olaf er kommanderet til sengs for et par dage på grund af en hævelse i testiklerne pådragen (sandsynligvis) ved uforsigtighed under badning; han har ikke trods mine idelige påbud kunnet lære sig til at holde benene sammen, når han med Visse foran springer i vandet. Desuden skal han bruge bind og blyvand; lægen (Hornemann) håber, at det vil gå over uden mén for fremtiden.

Uden endnu at have fået nogen egentlig skolearbejde undtagen det, der volder mig af den endnu ugreje lige timetabel, er jeg travlt syselsat om dagen, tilkaldt til overvejelser af alle slags – snart af forstanderskab, snart af byggekomité, snart at murer, smeder, maler, o.s.v., så at jeg idag ikke har siddet just så meget.
Desuden har jeg havt en hel del visiter: Grøgård, Pål, Schøye (sorenskriver, her i jury nu), Sørensen på Harø – og flere foruden den daglige Ragnhild og hendes børn, der nu gjennem et brud i havegjærdet har en benveg til mig og benytter den altsom oftest, både til poteter og til sennep og til glas og til sengklæder m.m.

Her blev jeg atter afbrudt og klokken slår strax 7; lev vel da alle mine kjære og modtager de kjærligste hilsener hjemmefra.

Eders trofaste fader A.Brinchmann. 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
13127 Molde 8/9 1890

Til mine kjære børn!

Idag modtog jeg Hannas strålende hjemkommerbrev af 4de ds, og et par dage tidligere Chrs ligeså kjære brev af 2den, - for dem begge bringes herved kjærligst tak. Hannas er jo helt igjennem superlativt godt; Chr melder om mathed i venstre arm, - en ulempe, som jeg vil håbe intet har at betyde.

Her på Molde er da indtrådt den store begivenhed, at Karl har fået og iforgårs tiltrådt son klasselærerpost i Trhjem; det bliver smalhans, og når jeg tænker på, at jeg i hans alder allerede havde været 3 år rektor, så må man nok sige, at tiderne forandrer sig. Vanskeligt blir det for dem at slå sig igjennem deroppe med den gage, men – noget er dog bedre end intet. lørdag – som sagt – drog han afsted og har allerede idag formodentlig holdt sin indtrædelse på skolen. Louise stakkel er formelig bleven et andet menneske, siden beskikkelsen kom – lettere og lysere og gladere; bare hun ikke bliver altfor meget skuttet i sine forhåbninger om udkomme; hun beregnner ialfald ikke tilstrækkelig, hvor meget hun taber ved at komme bort fra Ragnhild, der har været hende en ubeskrivelig stor støtte her; hun skal nu vedblive at bo på Fugelset til nærmere ordre. Første nat lå R. hos hende, så meget mere som det dagen efter var Trygves (4de) geburtsdag; strax igårmorges kom da hele familien til byen og blev her til sent.

Lørdag var jeg i B.M.Widths 80de-fødselsdags-lag, hvor efter den af amtmanden udbragte skål blev sungen vedlagte sang, hvortil jeg fik en skål, som jeg besvarede med en do for fruen. Splendid druer (med champagne) og whist med Astrup, amtmanden og Pål, der var kommen hid et par dage før og er ganz und gar uforandret; mens jeg idag spiste middag, var han her på afskedsvisit for at rejse ind til Kviltorp, hvor ha skulde dinere.

Hos R. er alt vel på det nær, at Olaf er kommanderet til sengs for et par dage på grund af en hævelse i testiklerne pådragen (sandsynligvis) ved uforsigtighed under badning; han har ikke trods mine idelige påbud kunnet lære sig til at holde benene sammen, når han med Visse foran springer i vandet. Desuden skal han bruge bind og blyvand; lægen (Hornemann) håber, at det vil gå over uden mén for fremtiden.

Uden endnu at have fået nogen egentlig skolearbejde undtagen det, der volder mig af den endnu ugreje lige timetabel, er jeg travlt syselsat om dagen, tilkaldt til overvejelser af alle slags – snart af forstanderskab, snart af byggekomité, snart at murer, smeder, maler, o.s.v., så at jeg idag ikke har siddet just så meget.
Desuden har jeg havt en hel del visiter: Grøgård, Pål, Schøye (sorenskriver, her i jury nu), Sørensen på Harø – og flere foruden den daglige Ragnhild og hendes børn, der nu gjennem et brud i havegjærdet har en benveg til mig og benytter den altsom oftest, både til poteter og til sennep og til glas og til sengklæder m.m.

Her blev jeg atter afbrudt og klokken slår strax 7; lev vel da alle mine kjære og modtager de kjærligste hilsener hjemmefra.

Eders trofaste fader A.Brinchmann. 		Brinchmann, Christopher Bernhoft (I31)
 
13128 Molde 8/9 1890

Til mine kjære børn!

Idag modtog jeg Hannas strålende hjemkommerbrev af 4de ds, og et par dage tidligere Chrs ligeså kjære brev af 2den, - for dem begge bringes herved kjærligst tak. Hannas er jo helt igjennem superlativt godt; Chr melder om mathed i venstre arm, - en ulempe, som jeg vil håbe intet har at betyde.

Her på Molde er da indtrådt den store begivenhed, at Karl har fået og iforgårs tiltrådt son klasselærerpost i Trhjem; det bliver smalhans, og når jeg tænker på, at jeg i hans alder allerede havde været 3 år rektor, så må man nok sige, at tiderne forandrer sig. Vanskeligt blir det for dem at slå sig igjennem deroppe med den gage, men – noget er dog bedre end intet. lørdag – som sagt – drog han afsted og har allerede idag formodentlig holdt sin indtrædelse på skolen. Louise stakkel er formelig bleven et andet menneske, siden beskikkelsen kom – lettere og lysere og gladere; bare hun ikke bliver altfor meget skuttet i sine forhåbninger om udkomme; hun beregnner ialfald ikke tilstrækkelig, hvor meget hun taber ved at komme bort fra Ragnhild, der har været hende en ubeskrivelig stor støtte her; hun skal nu vedblive at bo på Fugelset til nærmere ordre. Første nat lå R. hos hende, så meget mere som det dagen efter var Trygves (4de) geburtsdag; strax igårmorges kom da hele familien til byen og blev her til sent.

Lørdag var jeg i B.M.Widths 80de-fødselsdags-lag, hvor efter den af amtmanden udbragte skål blev sungen vedlagte sang, hvortil jeg fik en skål, som jeg besvarede med en do for fruen. Splendid druer (med champagne) og whist med Astrup, amtmanden og Pål, der var kommen hid et par dage før og er ganz und gar uforandret; mens jeg idag spiste middag, var han her på afskedsvisit for at rejse ind til Kviltorp, hvor ha skulde dinere.

Hos R. er alt vel på det nær, at Olaf er kommanderet til sengs for et par dage på grund af en hævelse i testiklerne pådragen (sandsynligvis) ved uforsigtighed under badning; han har ikke trods mine idelige påbud kunnet lære sig til at holde benene sammen, når han med Visse foran springer i vandet. Desuden skal han bruge bind og blyvand; lægen (Hornemann) håber, at det vil gå over uden mén for fremtiden.

Uden endnu at have fået nogen egentlig skolearbejde undtagen det, der volder mig af den endnu ugreje lige timetabel, er jeg travlt syselsat om dagen, tilkaldt til overvejelser af alle slags – snart af forstanderskab, snart af byggekomité, snart at murer, smeder, maler, o.s.v., så at jeg idag ikke har siddet just så meget.
Desuden har jeg havt en hel del visiter: Grøgård, Pål, Schøye (sorenskriver, her i jury nu), Sørensen på Harø – og flere foruden den daglige Ragnhild og hendes børn, der nu gjennem et brud i havegjærdet har en benveg til mig og benytter den altsom oftest, både til poteter og til sennep og til glas og til sengklæder m.m.

Her blev jeg atter afbrudt og klokken slår strax 7; lev vel da alle mine kjære og modtager de kjærligste hilsener hjemmefra.

Eders trofaste fader A.Brinchmann. 		Brinchmann, Louise "Bjørset" (I394)
 
13129 Molde 8/9 1890

Til mine kjære børn!

Idag modtog jeg Hannas strålende hjemkommerbrev af 4de ds, og et par dage tidligere Chrs ligeså kjære brev af 2den, - for dem begge bringes herved kjærligst tak. Hannas er jo helt igjennem superlativt godt; Chr melder om mathed i venstre arm, - en ulempe, som jeg vil håbe intet har at betyde.

Her på Molde er da indtrådt den store begivenhed, at Karl har fået og iforgårs tiltrådt son klasselærerpost i Trhjem; det bliver smalhans, og når jeg tænker på, at jeg i hans alder allerede havde været 3 år rektor, så må man nok sige, at tiderne forandrer sig. Vanskeligt blir det for dem at slå sig igjennem deroppe med den gage, men – noget er dog bedre end intet. lørdag – som sagt – drog han afsted og har allerede idag formodentlig holdt sin indtrædelse på skolen. Louise stakkel er formelig bleven et andet menneske, siden beskikkelsen kom – lettere og lysere og gladere; bare hun ikke bliver altfor meget skuttet i sine forhåbninger om udkomme; hun beregnner ialfald ikke tilstrækkelig, hvor meget hun taber ved at komme bort fra Ragnhild, der har været hende en ubeskrivelig stor støtte her; hun skal nu vedblive at bo på Fugelset til nærmere ordre. Første nat lå R. hos hende, så meget mere som det dagen efter var Trygves (4de) geburtsdag; strax igårmorges kom da hele familien til byen og blev her til sent.

Lørdag var jeg i B.M.Widths 80de-fødselsdags-lag, hvor efter den af amtmanden udbragte skål blev sungen vedlagte sang, hvortil jeg fik en skål, som jeg besvarede med en do for fruen. Splendid druer (med champagne) og whist med Astrup, amtmanden og Pål, der var kommen hid et par dage før og er ganz und gar uforandret; mens jeg idag spiste middag, var han her på afskedsvisit for at rejse ind til Kviltorp, hvor ha skulde dinere.

Hos R. er alt vel på det nær, at Olaf er kommanderet til sengs for et par dage på grund af en hævelse i testiklerne pådragen (sandsynligvis) ved uforsigtighed under badning; han har ikke trods mine idelige påbud kunnet lære sig til at holde benene sammen, når han med Visse foran springer i vandet. Desuden skal han bruge bind og blyvand; lægen (Hornemann) håber, at det vil gå over uden mén for fremtiden.

Uden endnu at have fået nogen egentlig skolearbejde undtagen det, der volder mig af den endnu ugreje lige timetabel, er jeg travlt syselsat om dagen, tilkaldt til overvejelser af alle slags – snart af forstanderskab, snart af byggekomité, snart at murer, smeder, maler, o.s.v., så at jeg idag ikke har siddet just så meget.
Desuden har jeg havt en hel del visiter: Grøgård, Pål, Schøye (sorenskriver, her i jury nu), Sørensen på Harø – og flere foruden den daglige Ragnhild og hendes børn, der nu gjennem et brud i havegjærdet har en benveg til mig og benytter den altsom oftest, både til poteter og til sennep og til glas og til sengklæder m.m.

Her blev jeg atter afbrudt og klokken slår strax 7; lev vel da alle mine kjære og modtager de kjærligste hilsener hjemmefra.

Eders trofaste fader A.Brinchmann. 		Brinchmann, Ragnhild "Brinchmann-Hansen" (I393)
 
13130 Molde den ... marts 1890.


Kjære tante Erika!

Det er nu længe siden jeg sidst skrev til dig; jeg vilde derfor skrive, for på samme tid at bede dig om at få frimærker, som du ved jeg har fået fra dig så ofte før. Jeg har nu omtrent 310 frimærker; men det kan ikke blive noget med samlingen her oppe, da her er så få, som giver sig af med at sælge frimærker. Jeg har netop i dag fået en pakke fra Amerika fra frøken Bentzen, lærerinde ved skolen her, som er derover, med en stor pen bog i, som heder - Three Brown Boys and other happy children.

Der har nu et par dage været nogle arbeidsfolk her, som har holdt på med at flytte ribstrær fra bedstefars have over i vor; thi nu, da bedstefaders have skal omgjøres til skolegård, så kan ikke træerne stå, og så skal mange af den overflyttes i vor have.
Vi har i år havt meget godt veir, så at sneklokkerne i haven var udsprungne i begyndelsen av marts måned eller i slutten af februar, og påskelilierne er næsten udsprungne i vor have.

Jeg går nu i 5te klasse og er begynt at læse fransk. Det er bare to i klassen, som læser det og to som ikke læser det. Vi forresten for det meste sammen med 6te klasse, og har for det meste samme lektier som de. Det går mig nokså godt på skolen, jeg har kun en måned været no 2, resten af månederne har jeg været no 1.
Assi har også begyndt på middelskolen, og Visse er optagen i 2den forberedelsesklasse, hos frøken Bjørseth, som nu er i besøg oppe i Nordland. Med Assi går det ikke noget svært godt, ikke med Døddød heller, han er som oftest blant de sidste i klassen. han har nu i det sidste været plaget af et sår på knæet, som har varet så længe. Doktoren sagde, at det var en byld mellem huden og knæet, og doktoren måtte skjære den op, for at materien kunde rende du af såret.

Forresten er vi alle friske. Jeg skal hilse fra alle sammen her oppe. Klokken 5 skal jeg til Bjørset og drikke chokolade da det er tante Louises geburtsdag. Du må hilse onkel Christoffer og Therese fra

Din Olaf Hansen 		Brinchmann-Hansen, Olaf (I397)
 
13131 Molde den 19de december 1888.

Kjære tante Erika og onkel Christopher!

Nu er det ikke længe til jul, og jeg er begyndt at skrive julebreve. Jeg har skrevet til tante Hanna og til tante Henny og onkel Ludvig. Vi har nu havt stygt veir her og idag er det forfærdeligt, så stordampskibene kommer naturligvis ikke; men Nikolay Knudtzon er kommen sig over Hustadvigen alligevel. Mama og Alexandra holder på med at bage hjemme, og jeg sidder her hos bedstefar og skriver dette brev; de bager fattimænd, hjortetak, jødekager, kanelstænger, berlinerkrandse og brune snitter. Vi har spist lidt; men ikke meget, især jeg har nu spist lidet; thi jeg får tandpine straks.
Her hos bedstefar har de også bagt, nemlig goro og brune snitter; imorgen skal de bage fattimænd, hjortetak og berlinerkrandse.

Vi har nu havet det travelt med at gjøre istand julepresenter. Jeg har saget en liden dukkeseng til lille Sofie Brekke, og jeg skal strikke en hestetom til Alexander Brekke.

Jeg hørte i et brev til mama, at jeg skulde få nogle frimærker hos tante Erika; lad mig få sådnne som jeg har før, det gjør ingenting; men jeg vil naturligvis helst have sådanne, som jeg ikke har før. Jeg ligger hver nat og tænker, hvad tid de skal komme, og jeg tænker på hvor mange, der vil komme. Jeg har nu omkr. 220 stykker, hvoraf jeg har fået 20 hos en gut.

Glædelig jul og godt nytår ønskes eder af eders Olaf Hansen.

Døddød har bagt plesken aldeles alene uden nogens hjælp; de er meget gode. Både mama og Alexandra siger, det er sandt. 		Brinchmann-Hansen, Olaf (I397)
 
13132 Molde den 19de december 1888.

Kjære tante Erika og onkel Christopher!

Nu er det ikke længe til jul, og jeg er begyndt at skrive julebreve. Jeg har skrevet til tante Hanna og til tante Henny og onkel Ludvig. Vi har nu havt stygt veir her og idag er det forfærdeligt, så stordampskibene kommer naturligvis ikke; men Nikolay Knudtzon er kommen sig over Hustadvigen alligevel. Mama og Alexandra holder på med at bage hjemme, og jeg sidder her hos bedstefar og skriver dette brev; de bager fattimænd, hjortetak, jødekager, kanelstænger, berlinerkrandse og brune snitter. Vi har spist lidt; men ikke meget, især jeg har nu spist lidet; thi jeg får tandpine straks.
Her hos bedstefar har de også bagt, nemlig goro og brune snitter; imorgen skal de bage fattimænd, hjortetak og berlinerkrandse.

Vi har nu havet det travelt med at gjøre istand julepresenter. Jeg har saget en liden dukkeseng til lille Sofie Brekke, og jeg skal strikke en hestetom til Alexander Brekke.

Jeg hørte i et brev til mama, at jeg skulde få nogle frimærker hos tante Erika; lad mig få sådnne som jeg har før, det gjør ingenting; men jeg vil naturligvis helst have sådanne, som jeg ikke har før. Jeg ligger hver nat og tænker, hvad tid de skal komme, og jeg tænker på hvor mange, der vil komme. Jeg har nu omkr. 220 stykker, hvoraf jeg har fået 20 hos en gut.

Glædelig jul og godt nytår ønskes eder af eders Olaf Hansen.

Døddød har bagt plesken aldeles alene uden nogens hjælp; de er meget gode. Både mama og Alexandra siger, det er sandt. 		Brinchmann, Ragnhild "Brinchmann-Hansen" (I393)
 
13133 Molde den 19de december 1888.

Kjære tante Erika og onkel Christopher!

Nu er det ikke længe til jul, og jeg er begyndt at skrive julebreve. Jeg har skrevet til tante Hanna og til tante Henny og onkel Ludvig. Vi har nu havt stygt veir her og idag er det forfærdeligt, så stordampskibene kommer naturligvis ikke; men Nikolay Knudtzon er kommen sig over Hustadvigen alligevel. Mama og Alexandra holder på med at bage hjemme, og jeg sidder her hos bedstefar og skriver dette brev; de bager fattimænd, hjortetak, jødekager, kanelstænger, berlinerkrandse og brune snitter. Vi har spist lidt; men ikke meget, især jeg har nu spist lidet; thi jeg får tandpine straks.
Her hos bedstefar har de også bagt, nemlig goro og brune snitter; imorgen skal de bage fattimænd, hjortetak og berlinerkrandse.

Vi har nu havet det travelt med at gjøre istand julepresenter. Jeg har saget en liden dukkeseng til lille Sofie Brekke, og jeg skal strikke en hestetom til Alexander Brekke.

Jeg hørte i et brev til mama, at jeg skulde få nogle frimærker hos tante Erika; lad mig få sådnne som jeg har før, det gjør ingenting; men jeg vil naturligvis helst have sådanne, som jeg ikke har før. Jeg ligger hver nat og tænker, hvad tid de skal komme, og jeg tænker på hvor mange, der vil komme. Jeg har nu omkr. 220 stykker, hvoraf jeg har fået 20 hos en gut.

Glædelig jul og godt nytår ønskes eder af eders Olaf Hansen.

Døddød har bagt plesken aldeles alene uden nogens hjælp; de er meget gode. Både mama og Alexandra siger, det er sandt. 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
13134 Molde i Bolsøy av provst Deinboll. Brinchmann, Alexander (I32)
 
13135 Molde Kristine drev en kaffesal i Molde. Når folk kom frosne inn fra sjøen, så grytidlig at andre moldensere ennå ikke hadde kommet seg ut av senga, satt Kristine klar med en rykende kaffekjele. En skilling for kaffekoppen var prisen, og ville man ha jødekake eller en brødskive til, var hun heller ikke dyr på den. Kristoffersdatter Sekkeseter, Kristine "Berg"/"Dam" (I5743)
 
13136 Molde, 1 mai 1888.

Mine kjære børn!

Det går småt med skrivingen nu i den senere tid, og mer og mer småt kommer det vel herefter til at gå i påvente af, at jeg snart mundtlig skal kunne meddele det fornødne. Imidlertid har jeg for mig liggeende ubesvarede breve fra Hanna af 17de, L. af 23de og Chr. af 24de, for hvilke jeg da for det første takker – så meget hellere som de denne gang lød nokså godt allesammen.

Til Hanna har jeg nestefter lykkeønskninger med, at hun og begge børnene nu er restituerede, på hendes spørgsmål at svare, at det er min agt at rejse herfra den 10de for rimeligvis den 12te at nå Xnia og blive der et par dage. Men ser du der, Hanna? Nu kommer altså min indlogering til at genere dig, siden du så lang tid i forvejen skal vide beskjed om min andkomsttid for rimeligvis at gjøre al den hurlumhei i huset, som husmødre finder behag i at foranstalte, strax noget går udenfor den daglige streg, og det, uagtet du må vide, at jeg er en hader af alle sådanne omveltninger, især når de foretages for min skyld; og det siger jeg derfor bestemt (?), at hvis jeg merker noget extraordinært for min skyld, så tager jeg på retur fra Fstad ikke ind til dig. Så meget indtil vi træffes; næste tirsdag sender jeg vel bare et brevkort for at constantere mit fastholdte forsæt om at rejse.

Du Ludvig skriver hovedsagelig om afgivne, modtagne og forvendede (dvs. din søns) besøg, af hvilke den midterste kategori jo ikke kan være så behagelig når storstuen hænger fuld af vasketøj; ja, det forstår dig, den sidste kategori vilde jo heller ikke være behagelig under sådanne omstændigheder. Men, kan du sige mig, hvorfor hænger Henny ikke sine klæder enten nede på bryggen eller i haven eller på en af de rummelige tørrlofter? Hun har vist ikke i sit hjem lært at hænge tøj op i storstuen!
Tak for påmindelsen om tur-returbillet på jernbanen; slig havde jeg ikke faldt på af mig selv, men muligens havde jeg fået et varsko af min broder Chr. I Thjem, hvem jeg har annonceret mit komme med anmodning om, at han træffer alle mulige sikkerhedsforandstaltninger ved min afreise, for at jeg ikke skal - rave - du i Ibviken, eller glide ud i Nidelven.

Men du, Chr., er dog en kostelig skrue, som kan sidde lange stunde og spekulere på, hva du skal skrive om, formenlig af frygt for, at jeg ikke kan kjende de persone eller andre skrivningens gjenstande, som forefindes på dit sted. Kan du da ikke sætte dig ind i, at det for mig må være af interesse netop gjennem din omtale at blive lidt introduceret i de for mig ubekjendte forhold, hvori du lever. Vistnok vilde det være liden moro i at læse, at du spiller l’hombre med Peren eller Pålen; men når du så beskrev lidt disse P’er, så kunde jeg da kjende dem til næste gang eller vide lidt om dem, til jeg nu snart skal konfronteres med dem; så at jeg kunde undgå at konversere dem blot om vejret, men f.ex. kunde tage andledning til en forespørsel om, hvorledes det gik til, at han den aften hos Eiebelhausen eller Jakobseneller Bech eller Thiis kunde blive codille på spadrille, manille, bastille? Lidt mer om din skole og dens personale, kan du da også tænke dig, vilde have interesse for mig. Et 3die sujet kan jeg også sætte dig på: det, som falder i pennen af sig selv. Men sålænge du har idetmindste dig selv og Erika og alt Hiorths at skrive om, så kan du da aldrig blive renince på stof – ialfald ikke hver gang. Væsendtlig for din skyld kan jeg da her tilføie, at jeg i går modtog og strax indvilgende besvarede Hiorts indbydelse, hvis innhold vel vil være dig bekjendt, før du læser dette. Men, skal da de gode folk, som i denne tid har så meget at stå i, belemre sig også med min hus(n)ing? Sandelig jeg kunde da, indtil brylluppet var over, så godt have ligget på hotell eller (?) i din seng. Proponer det du, så bliver fruen da kvit for en af sine 1000 bekymringer! Jeg sender dig i morgen gratulationstelegram, da vi her ikke fik indlevere brev bededag.

Kjærligste hilsener. Eders A.Brinchmann.

(Vor postexpeditør er en formel grinebider)

-

Fredag aften (anmerkning: dvs. 4.mai).

Kjære Chr!

Her papas brev. Alt vel her. Hanna har netop i dag været hos Malths; tilstanden uforandret. Hun agter sikkert at komme. Hun spekulerer sig om dagen grøn på pynt til sin sorte silkekjole. Louise Jervell nedkom i går morges med tvillinge, hvoraf den ene dødfødt. Nu alt vel. Deilig veir. Intet nyt.
Jeg har tænkt på, om ikke jeg kand logere på din hybel om natten? Tager til takke med en sofa. Hvis så kan lage sig, ja. Gjør intet eget eller Kjellandsk offer.

Hils nu alle fra Henny og mig. Din Ludvig. 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
13137 Molde, 1 mai 1888.

Mine kjære børn!

Det går småt med skrivingen nu i den senere tid, og mer og mer småt kommer det vel herefter til at gå i påvente af, at jeg snart mundtlig skal kunne meddele det fornødne. Imidlertid har jeg for mig liggeende ubesvarede breve fra Hanna af 17de, L. af 23de og Chr. af 24de, for hvilke jeg da for det første takker – så meget hellere som de denne gang lød nokså godt allesammen.

Til Hanna har jeg nestefter lykkeønskninger med, at hun og begge børnene nu er restituerede, på hendes spørgsmål at svare, at det er min agt at rejse herfra den 10de for rimeligvis den 12te at nå Xnia og blive der et par dage. Men ser du der, Hanna? Nu kommer altså min indlogering til at genere dig, siden du så lang tid i forvejen skal vide beskjed om min andkomsttid for rimeligvis at gjøre al den hurlumhei i huset, som husmødre finder behag i at foranstalte, strax noget går udenfor den daglige streg, og det, uagtet du må vide, at jeg er en hader af alle sådanne omveltninger, især når de foretages for min skyld; og det siger jeg derfor bestemt (?), at hvis jeg merker noget extraordinært for min skyld, så tager jeg på retur fra Fstad ikke ind til dig. Så meget indtil vi træffes; næste tirsdag sender jeg vel bare et brevkort for at constantere mit fastholdte forsæt om at rejse.

Du Ludvig skriver hovedsagelig om afgivne, modtagne og forvendede (dvs. din søns) besøg, af hvilke den midterste kategori jo ikke kan være så behagelig når storstuen hænger fuld af vasketøj; ja, det forstår dig, den sidste kategori vilde jo heller ikke være behagelig under sådanne omstændigheder. Men, kan du sige mig, hvorfor hænger Henny ikke sine klæder enten nede på bryggen eller i haven eller på en af de rummelige tørrlofter? Hun har vist ikke i sit hjem lært at hænge tøj op i storstuen!
Tak for påmindelsen om tur-returbillet på jernbanen; slig havde jeg ikke faldt på af mig selv, men muligens havde jeg fået et varsko af min broder Chr. I Thjem, hvem jeg har annonceret mit komme med anmodning om, at han træffer alle mulige sikkerhedsforandstaltninger ved min afreise, for at jeg ikke skal - rave - du i Ibviken, eller glide ud i Nidelven.

Men du, Chr., er dog en kostelig skrue, som kan sidde lange stunde og spekulere på, hva du skal skrive om, formenlig af frygt for, at jeg ikke kan kjende de persone eller andre skrivningens gjenstande, som forefindes på dit sted. Kan du da ikke sætte dig ind i, at det for mig må være af interesse netop gjennem din omtale at blive lidt introduceret i de for mig ubekjendte forhold, hvori du lever. Vistnok vilde det være liden moro i at læse, at du spiller l’hombre med Peren eller Pålen; men når du så beskrev lidt disse P’er, så kunde jeg da kjende dem til næste gang eller vide lidt om dem, til jeg nu snart skal konfronteres med dem; så at jeg kunde undgå at konversere dem blot om vejret, men f.ex. kunde tage andledning til en forespørsel om, hvorledes det gik til, at han den aften hos Eiebelhausen eller Jakobseneller Bech eller Thiis kunde blive codille på spadrille, manille, bastille? Lidt mer om din skole og dens personale, kan du da også tænke dig, vilde have interesse for mig. Et 3die sujet kan jeg også sætte dig på: det, som falder i pennen af sig selv. Men sålænge du har idetmindste dig selv og Erika og alt Hiorths at skrive om, så kan du da aldrig blive renince på stof – ialfald ikke hver gang. Væsendtlig for din skyld kan jeg da her tilføie, at jeg i går modtog og strax indvilgende besvarede Hiorts indbydelse, hvis innhold vel vil være dig bekjendt, før du læser dette. Men, skal da de gode folk, som i denne tid har så meget at stå i, belemre sig også med min hus(n)ing? Sandelig jeg kunde da, indtil brylluppet var over, så godt have ligget på hotell eller (?) i din seng. Proponer det du, så bliver fruen da kvit for en af sine 1000 bekymringer! Jeg sender dig i morgen gratulationstelegram, da vi her ikke fik indlevere brev bededag.

Kjærligste hilsener. Eders A.Brinchmann.

(Vor postexpeditør er en formel grinebider)

-

Fredag aften (anmerkning: dvs. 4.mai).

Kjære Chr!

Her papas brev. Alt vel her. Hanna har netop i dag været hos Malths; tilstanden uforandret. Hun agter sikkert at komme. Hun spekulerer sig om dagen grøn på pynt til sin sorte silkekjole. Louise Jervell nedkom i går morges med tvillinge, hvoraf den ene dødfødt. Nu alt vel. Deilig veir. Intet nyt.
Jeg har tænkt på, om ikke jeg kand logere på din hybel om natten? Tager til takke med en sofa. Hvis så kan lage sig, ja. Gjør intet eget eller Kjellandsk offer.

Hils nu alle fra Henny og mig. Din Ludvig. 		Brinchmann, Hanna "Brekke" (I395)
 
13138 Molde, 1 mai 1888.

Mine kjære børn!

Det går småt med skrivingen nu i den senere tid, og mer og mer småt kommer det vel herefter til at gå i påvente af, at jeg snart mundtlig skal kunne meddele det fornødne. Imidlertid har jeg for mig liggeende ubesvarede breve fra Hanna af 17de, L. af 23de og Chr. af 24de, for hvilke jeg da for det første takker – så meget hellere som de denne gang lød nokså godt allesammen.

Til Hanna har jeg nestefter lykkeønskninger med, at hun og begge børnene nu er restituerede, på hendes spørgsmål at svare, at det er min agt at rejse herfra den 10de for rimeligvis den 12te at nå Xnia og blive der et par dage. Men ser du der, Hanna? Nu kommer altså min indlogering til at genere dig, siden du så lang tid i forvejen skal vide beskjed om min andkomsttid for rimeligvis at gjøre al den hurlumhei i huset, som husmødre finder behag i at foranstalte, strax noget går udenfor den daglige streg, og det, uagtet du må vide, at jeg er en hader af alle sådanne omveltninger, især når de foretages for min skyld; og det siger jeg derfor bestemt (?), at hvis jeg merker noget extraordinært for min skyld, så tager jeg på retur fra Fstad ikke ind til dig. Så meget indtil vi træffes; næste tirsdag sender jeg vel bare et brevkort for at constantere mit fastholdte forsæt om at rejse.

Du Ludvig skriver hovedsagelig om afgivne, modtagne og forvendede (dvs. din søns) besøg, af hvilke den midterste kategori jo ikke kan være så behagelig når storstuen hænger fuld af vasketøj; ja, det forstår dig, den sidste kategori vilde jo heller ikke være behagelig under sådanne omstændigheder. Men, kan du sige mig, hvorfor hænger Henny ikke sine klæder enten nede på bryggen eller i haven eller på en af de rummelige tørrlofter? Hun har vist ikke i sit hjem lært at hænge tøj op i storstuen!
Tak for påmindelsen om tur-returbillet på jernbanen; slig havde jeg ikke faldt på af mig selv, men muligens havde jeg fået et varsko af min broder Chr. I Thjem, hvem jeg har annonceret mit komme med anmodning om, at han træffer alle mulige sikkerhedsforandstaltninger ved min afreise, for at jeg ikke skal - rave - du i Ibviken, eller glide ud i Nidelven.

Men du, Chr., er dog en kostelig skrue, som kan sidde lange stunde og spekulere på, hva du skal skrive om, formenlig af frygt for, at jeg ikke kan kjende de persone eller andre skrivningens gjenstande, som forefindes på dit sted. Kan du da ikke sætte dig ind i, at det for mig må være af interesse netop gjennem din omtale at blive lidt introduceret i de for mig ubekjendte forhold, hvori du lever. Vistnok vilde det være liden moro i at læse, at du spiller l’hombre med Peren eller Pålen; men når du så beskrev lidt disse P’er, så kunde jeg da kjende dem til næste gang eller vide lidt om dem, til jeg nu snart skal konfronteres med dem; så at jeg kunde undgå at konversere dem blot om vejret, men f.ex. kunde tage andledning til en forespørsel om, hvorledes det gik til, at han den aften hos Eiebelhausen eller Jakobseneller Bech eller Thiis kunde blive codille på spadrille, manille, bastille? Lidt mer om din skole og dens personale, kan du da også tænke dig, vilde have interesse for mig. Et 3die sujet kan jeg også sætte dig på: det, som falder i pennen af sig selv. Men sålænge du har idetmindste dig selv og Erika og alt Hiorths at skrive om, så kan du da aldrig blive renince på stof – ialfald ikke hver gang. Væsendtlig for din skyld kan jeg da her tilføie, at jeg i går modtog og strax indvilgende besvarede Hiorts indbydelse, hvis innhold vel vil være dig bekjendt, før du læser dette. Men, skal da de gode folk, som i denne tid har så meget at stå i, belemre sig også med min hus(n)ing? Sandelig jeg kunde da, indtil brylluppet var over, så godt have ligget på hotell eller (?) i din seng. Proponer det du, så bliver fruen da kvit for en af sine 1000 bekymringer! Jeg sender dig i morgen gratulationstelegram, da vi her ikke fik indlevere brev bededag.

Kjærligste hilsener. Eders A.Brinchmann.

(Vor postexpeditør er en formel grinebider)

-

Fredag aften (anmerkning: dvs. 4.mai).

Kjære Chr!

Her papas brev. Alt vel her. Hanna har netop i dag været hos Malths; tilstanden uforandret. Hun agter sikkert at komme. Hun spekulerer sig om dagen grøn på pynt til sin sorte silkekjole. Louise Jervell nedkom i går morges med tvillinge, hvoraf den ene dødfødt. Nu alt vel. Deilig veir. Intet nyt.
Jeg har tænkt på, om ikke jeg kand logere på din hybel om natten? Tager til takke med en sofa. Hvis så kan lage sig, ja. Gjør intet eget eller Kjellandsk offer.

Hils nu alle fra Henny og mig. Din Ludvig. 		Brinchmann, Christopher Bernhoft (I31)
 
13139 Molde, 1 mai 1888.

Mine kjære børn!

Det går småt med skrivingen nu i den senere tid, og mer og mer småt kommer det vel herefter til at gå i påvente af, at jeg snart mundtlig skal kunne meddele det fornødne. Imidlertid har jeg for mig liggeende ubesvarede breve fra Hanna af 17de, L. af 23de og Chr. af 24de, for hvilke jeg da for det første takker – så meget hellere som de denne gang lød nokså godt allesammen.

Til Hanna har jeg nestefter lykkeønskninger med, at hun og begge børnene nu er restituerede, på hendes spørgsmål at svare, at det er min agt at rejse herfra den 10de for rimeligvis den 12te at nå Xnia og blive der et par dage. Men ser du der, Hanna? Nu kommer altså min indlogering til at genere dig, siden du så lang tid i forvejen skal vide beskjed om min andkomsttid for rimeligvis at gjøre al den hurlumhei i huset, som husmødre finder behag i at foranstalte, strax noget går udenfor den daglige streg, og det, uagtet du må vide, at jeg er en hader af alle sådanne omveltninger, især når de foretages for min skyld; og det siger jeg derfor bestemt (?), at hvis jeg merker noget extraordinært for min skyld, så tager jeg på retur fra Fstad ikke ind til dig. Så meget indtil vi træffes; næste tirsdag sender jeg vel bare et brevkort for at constantere mit fastholdte forsæt om at rejse.

Du Ludvig skriver hovedsagelig om afgivne, modtagne og forvendede (dvs. din søns) besøg, af hvilke den midterste kategori jo ikke kan være så behagelig når storstuen hænger fuld af vasketøj; ja, det forstår dig, den sidste kategori vilde jo heller ikke være behagelig under sådanne omstændigheder. Men, kan du sige mig, hvorfor hænger Henny ikke sine klæder enten nede på bryggen eller i haven eller på en af de rummelige tørrlofter? Hun har vist ikke i sit hjem lært at hænge tøj op i storstuen!
Tak for påmindelsen om tur-returbillet på jernbanen; slig havde jeg ikke faldt på af mig selv, men muligens havde jeg fået et varsko af min broder Chr. I Thjem, hvem jeg har annonceret mit komme med anmodning om, at han træffer alle mulige sikkerhedsforandstaltninger ved min afreise, for at jeg ikke skal - rave - du i Ibviken, eller glide ud i Nidelven.

Men du, Chr., er dog en kostelig skrue, som kan sidde lange stunde og spekulere på, hva du skal skrive om, formenlig af frygt for, at jeg ikke kan kjende de persone eller andre skrivningens gjenstande, som forefindes på dit sted. Kan du da ikke sætte dig ind i, at det for mig må være af interesse netop gjennem din omtale at blive lidt introduceret i de for mig ubekjendte forhold, hvori du lever. Vistnok vilde det være liden moro i at læse, at du spiller l’hombre med Peren eller Pålen; men når du så beskrev lidt disse P’er, så kunde jeg da kjende dem til næste gang eller vide lidt om dem, til jeg nu snart skal konfronteres med dem; så at jeg kunde undgå at konversere dem blot om vejret, men f.ex. kunde tage andledning til en forespørsel om, hvorledes det gik til, at han den aften hos Eiebelhausen eller Jakobseneller Bech eller Thiis kunde blive codille på spadrille, manille, bastille? Lidt mer om din skole og dens personale, kan du da også tænke dig, vilde have interesse for mig. Et 3die sujet kan jeg også sætte dig på: det, som falder i pennen af sig selv. Men sålænge du har idetmindste dig selv og Erika og alt Hiorths at skrive om, så kan du da aldrig blive renince på stof – ialfald ikke hver gang. Væsendtlig for din skyld kan jeg da her tilføie, at jeg i går modtog og strax indvilgende besvarede Hiorts indbydelse, hvis innhold vel vil være dig bekjendt, før du læser dette. Men, skal da de gode folk, som i denne tid har så meget at stå i, belemre sig også med min hus(n)ing? Sandelig jeg kunde da, indtil brylluppet var over, så godt have ligget på hotell eller (?) i din seng. Proponer det du, så bliver fruen da kvit for en af sine 1000 bekymringer! Jeg sender dig i morgen gratulationstelegram, da vi her ikke fik indlevere brev bededag.

Kjærligste hilsener. Eders A.Brinchmann.

(Vor postexpeditør er en formel grinebider)

-

Fredag aften (anmerkning: dvs. 4.mai).

Kjære Chr!

Her papas brev. Alt vel her. Hanna har netop i dag været hos Malths; tilstanden uforandret. Hun agter sikkert at komme. Hun spekulerer sig om dagen grøn på pynt til sin sorte silkekjole. Louise Jervell nedkom i går morges med tvillinge, hvoraf den ene dødfødt. Nu alt vel. Deilig veir. Intet nyt.
Jeg har tænkt på, om ikke jeg kand logere på din hybel om natten? Tager til takke med en sofa. Hvis så kan lage sig, ja. Gjør intet eget eller Kjellandsk offer.

Hils nu alle fra Henny og mig. Din Ludvig. 		Brinchmann, Jacob Ludvig Hoffmann (I33)
 
13140 Molde, 1 okt. 1888.

Mine kjære børn.

Forleden dag modtog jeg Hannas kjære brev af 24 sidste, der bragte den gode tidende, at alt var vel i Krnia såvel hos hende som hos Ludvig. Det ser virkelig ut, som om Hanna efter operationen er bleven mere spadsersalig – snart er hun på Ekeberg, snart på Bygdø, snart hist, snart her, medens jeg før aldrig eller ialdfald sjælden hørte om nogen exkursjoner; nogen havde vel dette sin grund i, at hun da var mere bunden til huset på grund af børnene: for en del kan det vel også være bevirket ved, at Knud nu måske er mere ??ig. Hvorom alting er, det er kun hyggeligt at læse, at i nu slår eder mere løs.
Hos Ludvig er det vel gået den modsatte vej, nu er vel han og Henny mere bundne end før – å ja, de processer får nu ethvert forældrepar være belaget på at gjennemgå.

Jeg har idag telegraferet geburtsdagslykønskning til Hiorth i anledn. af sønnen Carls og svigerfaderen Coudrios fødselsdag; jeg havde først tænkt at skrive brev til Coudrio, men så var jeg ikke vis på, om han fremdeles er i Frstad.

For et par aftener siden traf jeg Dr Smith på gaden, han bragte friske hilsener fra Brekkes og beretning om souperen der, samtidig med den do i Bjerregårdsgade for et par andre læger.

Stakkels småbarna, som skal vente sålenge på sin tyte, men jeg kan på grund af enballagens fragilité ikke sende den særskildt.

Gratulerer Ludvig med den gjenfundne brok (lukket o); den fortælling om Chrs kniptang er mig en gåde, undtagen forsåvidt jeg synes at huske noget om et sådant redskab, men hvad?

Herfra er intet videre at berette: hos R & L er alt vel, på det nær, at Helga igår havde en liden forkjølelsesraptus, hvorefter hun dog idag er væsentlig restitueret. Jeg har naturligvis min bronkit, hvilken dog ikke hindrede mig i nu thorsdag at holde en festmiddag til ære for den fraflyttende Alexandra, hvis skål jeg utbragte i sherry; lørdag drog hun til Trhjem sammen med moderen, den som fyrbøder Ludvigs moder ligelides havde fået fri sjot. Samtidig rejste også ”Na?? hans Jus” til sin i Thjen boende moder, samt Anna ”Guldbrand” på lysttur. Sidstnævnte skal nu blive boghandlerkommis hos Hans George.
Alexandras efterfølgerske hos mig Ellida Ellingsen er en ung (lidt over 20 års) pige med et tækkeligt ytre og væsen, men har ikke Alexandras færdighed endnu, ligesom hun er overmåde fåmælt, så at hun kun med enstavelssord besvarer min tiltale; der er heller ikke den tiltagsomhed hos hende som hos A., hun synes at have sin største interesse for og dygtighed i søm eller andet kvindeligt håndarbejde.
I festmiddagen for A. deltog kun R. samt L. & Karl; retterne var beaf & kokoskrem.

På fredag og lørdag nær har vi nu i et par uger havt surt vejr med regn og snesletter, dog ingen videre storm,- trods dette vejr er her idag samlet et mylder af de af Hansen såkaldte stakitpissere, valgmænd, der skal kreere Sverdrupmordere. Idag har også Karl svoret borgereden, formodentlig for at stemme på Dietrichsom, Mittet & Ulrich. – en moderne art af tragisk trilogi.

Du Hanna har vel i tide fåt mit telegram om bryllupsdagens forandring til den 16de hvilken datum altså forventes sat på skeerne. Nu er stoffet opbrugt og jeg slutter som altid med de kjærligste hilsener til alle, store og små i Krnia & Frstad (Hiorths & Fredriks incl.)

Eders trofaste fader, A.Brinchmann 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
13141 Molde, 1 okt. 1888.

Mine kjære børn.

Forleden dag modtog jeg Hannas kjære brev af 24 sidste, der bragte den gode tidende, at alt var vel i Krnia såvel hos hende som hos Ludvig. Det ser virkelig ut, som om Hanna efter operationen er bleven mere spadsersalig – snart er hun på Ekeberg, snart på Bygdø, snart hist, snart her, medens jeg før aldrig eller ialdfald sjælden hørte om nogen exkursjoner; nogen havde vel dette sin grund i, at hun da var mere bunden til huset på grund af børnene: for en del kan det vel også være bevirket ved, at Knud nu måske er mere ??ig. Hvorom alting er, det er kun hyggeligt at læse, at i nu slår eder mere løs.
Hos Ludvig er det vel gået den modsatte vej, nu er vel han og Henny mere bundne end før – å ja, de processer får nu ethvert forældrepar være belaget på at gjennemgå.

Jeg har idag telegraferet geburtsdagslykønskning til Hiorth i anledn. af sønnen Carls og svigerfaderen Coudrios fødselsdag; jeg havde først tænkt at skrive brev til Coudrio, men så var jeg ikke vis på, om han fremdeles er i Frstad.

For et par aftener siden traf jeg Dr Smith på gaden, han bragte friske hilsener fra Brekkes og beretning om souperen der, samtidig med den do i Bjerregårdsgade for et par andre læger.

Stakkels småbarna, som skal vente sålenge på sin tyte, men jeg kan på grund af enballagens fragilité ikke sende den særskildt.

Gratulerer Ludvig med den gjenfundne brok (lukket o); den fortælling om Chrs kniptang er mig en gåde, undtagen forsåvidt jeg synes at huske noget om et sådant redskab, men hvad?

Herfra er intet videre at berette: hos R & L er alt vel, på det nær, at Helga igår havde en liden forkjølelsesraptus, hvorefter hun dog idag er væsentlig restitueret. Jeg har naturligvis min bronkit, hvilken dog ikke hindrede mig i nu thorsdag at holde en festmiddag til ære for den fraflyttende Alexandra, hvis skål jeg utbragte i sherry; lørdag drog hun til Trhjem sammen med moderen, den som fyrbøder Ludvigs moder ligelides havde fået fri sjot. Samtidig rejste også ”Na?? hans Jus” til sin i Thjen boende moder, samt Anna ”Guldbrand” på lysttur. Sidstnævnte skal nu blive boghandlerkommis hos Hans George.
Alexandras efterfølgerske hos mig Ellida Ellingsen er en ung (lidt over 20 års) pige med et tækkeligt ytre og væsen, men har ikke Alexandras færdighed endnu, ligesom hun er overmåde fåmælt, så at hun kun med enstavelssord besvarer min tiltale; der er heller ikke den tiltagsomhed hos hende som hos A., hun synes at have sin største interesse for og dygtighed i søm eller andet kvindeligt håndarbejde.
I festmiddagen for A. deltog kun R. samt L. & Karl; retterne var beaf & kokoskrem.

På fredag og lørdag nær har vi nu i et par uger havt surt vejr med regn og snesletter, dog ingen videre storm,- trods dette vejr er her idag samlet et mylder af de af Hansen såkaldte stakitpissere, valgmænd, der skal kreere Sverdrupmordere. Idag har også Karl svoret borgereden, formodentlig for at stemme på Dietrichsom, Mittet & Ulrich. – en moderne art af tragisk trilogi.

Du Hanna har vel i tide fåt mit telegram om bryllupsdagens forandring til den 16de hvilken datum altså forventes sat på skeerne. Nu er stoffet opbrugt og jeg slutter som altid med de kjærligste hilsener til alle, store og små i Krnia & Frstad (Hiorths & Fredriks incl.)

Eders trofaste fader, A.Brinchmann 		Brinchmann, Hanna "Brekke" (I395)
 
13142 Molde, 1 okt. 1888.

Mine kjære børn.

Forleden dag modtog jeg Hannas kjære brev af 24 sidste, der bragte den gode tidende, at alt var vel i Krnia såvel hos hende som hos Ludvig. Det ser virkelig ut, som om Hanna efter operationen er bleven mere spadsersalig – snart er hun på Ekeberg, snart på Bygdø, snart hist, snart her, medens jeg før aldrig eller ialdfald sjælden hørte om nogen exkursjoner; nogen havde vel dette sin grund i, at hun da var mere bunden til huset på grund af børnene: for en del kan det vel også være bevirket ved, at Knud nu måske er mere ??ig. Hvorom alting er, det er kun hyggeligt at læse, at i nu slår eder mere løs.
Hos Ludvig er det vel gået den modsatte vej, nu er vel han og Henny mere bundne end før – å ja, de processer får nu ethvert forældrepar være belaget på at gjennemgå.

Jeg har idag telegraferet geburtsdagslykønskning til Hiorth i anledn. af sønnen Carls og svigerfaderen Coudrios fødselsdag; jeg havde først tænkt at skrive brev til Coudrio, men så var jeg ikke vis på, om han fremdeles er i Frstad.

For et par aftener siden traf jeg Dr Smith på gaden, han bragte friske hilsener fra Brekkes og beretning om souperen der, samtidig med den do i Bjerregårdsgade for et par andre læger.

Stakkels småbarna, som skal vente sålenge på sin tyte, men jeg kan på grund af enballagens fragilité ikke sende den særskildt.

Gratulerer Ludvig med den gjenfundne brok (lukket o); den fortælling om Chrs kniptang er mig en gåde, undtagen forsåvidt jeg synes at huske noget om et sådant redskab, men hvad?

Herfra er intet videre at berette: hos R & L er alt vel, på det nær, at Helga igår havde en liden forkjølelsesraptus, hvorefter hun dog idag er væsentlig restitueret. Jeg har naturligvis min bronkit, hvilken dog ikke hindrede mig i nu thorsdag at holde en festmiddag til ære for den fraflyttende Alexandra, hvis skål jeg utbragte i sherry; lørdag drog hun til Trhjem sammen med moderen, den som fyrbøder Ludvigs moder ligelides havde fået fri sjot. Samtidig rejste også ”Na?? hans Jus” til sin i Thjen boende moder, samt Anna ”Guldbrand” på lysttur. Sidstnævnte skal nu blive boghandlerkommis hos Hans George.
Alexandras efterfølgerske hos mig Ellida Ellingsen er en ung (lidt over 20 års) pige med et tækkeligt ytre og væsen, men har ikke Alexandras færdighed endnu, ligesom hun er overmåde fåmælt, så at hun kun med enstavelssord besvarer min tiltale; der er heller ikke den tiltagsomhed hos hende som hos A., hun synes at have sin største interesse for og dygtighed i søm eller andet kvindeligt håndarbejde.
I festmiddagen for A. deltog kun R. samt L. & Karl; retterne var beaf & kokoskrem.

På fredag og lørdag nær har vi nu i et par uger havt surt vejr med regn og snesletter, dog ingen videre storm,- trods dette vejr er her idag samlet et mylder af de af Hansen såkaldte stakitpissere, valgmænd, der skal kreere Sverdrupmordere. Idag har også Karl svoret borgereden, formodentlig for at stemme på Dietrichsom, Mittet & Ulrich. – en moderne art af tragisk trilogi.

Du Hanna har vel i tide fåt mit telegram om bryllupsdagens forandring til den 16de hvilken datum altså forventes sat på skeerne. Nu er stoffet opbrugt og jeg slutter som altid med de kjærligste hilsener til alle, store og små i Krnia & Frstad (Hiorths & Fredriks incl.)

Eders trofaste fader, A.Brinchmann 		Brinchmann, Jacob Ludvig Hoffmann (I33)
 
13143 Molde, 1 okt. 1888.

Mine kjære børn.

Forleden dag modtog jeg Hannas kjære brev af 24 sidste, der bragte den gode tidende, at alt var vel i Krnia såvel hos hende som hos Ludvig. Det ser virkelig ut, som om Hanna efter operationen er bleven mere spadsersalig – snart er hun på Ekeberg, snart på Bygdø, snart hist, snart her, medens jeg før aldrig eller ialdfald sjælden hørte om nogen exkursjoner; nogen havde vel dette sin grund i, at hun da var mere bunden til huset på grund af børnene: for en del kan det vel også være bevirket ved, at Knud nu måske er mere ??ig. Hvorom alting er, det er kun hyggeligt at læse, at i nu slår eder mere løs.
Hos Ludvig er det vel gået den modsatte vej, nu er vel han og Henny mere bundne end før – å ja, de processer får nu ethvert forældrepar være belaget på at gjennemgå.

Jeg har idag telegraferet geburtsdagslykønskning til Hiorth i anledn. af sønnen Carls og svigerfaderen Coudrios fødselsdag; jeg havde først tænkt at skrive brev til Coudrio, men så var jeg ikke vis på, om han fremdeles er i Frstad.

For et par aftener siden traf jeg Dr Smith på gaden, han bragte friske hilsener fra Brekkes og beretning om souperen der, samtidig med den do i Bjerregårdsgade for et par andre læger.

Stakkels småbarna, som skal vente sålenge på sin tyte, men jeg kan på grund af enballagens fragilité ikke sende den særskildt.

Gratulerer Ludvig med den gjenfundne brok (lukket o); den fortælling om Chrs kniptang er mig en gåde, undtagen forsåvidt jeg synes at huske noget om et sådant redskab, men hvad?

Herfra er intet videre at berette: hos R & L er alt vel, på det nær, at Helga igår havde en liden forkjølelsesraptus, hvorefter hun dog idag er væsentlig restitueret. Jeg har naturligvis min bronkit, hvilken dog ikke hindrede mig i nu thorsdag at holde en festmiddag til ære for den fraflyttende Alexandra, hvis skål jeg utbragte i sherry; lørdag drog hun til Trhjem sammen med moderen, den som fyrbøder Ludvigs moder ligelides havde fået fri sjot. Samtidig rejste også ”Na?? hans Jus” til sin i Thjen boende moder, samt Anna ”Guldbrand” på lysttur. Sidstnævnte skal nu blive boghandlerkommis hos Hans George.
Alexandras efterfølgerske hos mig Ellida Ellingsen er en ung (lidt over 20 års) pige med et tækkeligt ytre og væsen, men har ikke Alexandras færdighed endnu, ligesom hun er overmåde fåmælt, så at hun kun med enstavelssord besvarer min tiltale; der er heller ikke den tiltagsomhed hos hende som hos A., hun synes at have sin største interesse for og dygtighed i søm eller andet kvindeligt håndarbejde.
I festmiddagen for A. deltog kun R. samt L. & Karl; retterne var beaf & kokoskrem.

På fredag og lørdag nær har vi nu i et par uger havt surt vejr med regn og snesletter, dog ingen videre storm,- trods dette vejr er her idag samlet et mylder af de af Hansen såkaldte stakitpissere, valgmænd, der skal kreere Sverdrupmordere. Idag har også Karl svoret borgereden, formodentlig for at stemme på Dietrichsom, Mittet & Ulrich. – en moderne art af tragisk trilogi.

Du Hanna har vel i tide fåt mit telegram om bryllupsdagens forandring til den 16de hvilken datum altså forventes sat på skeerne. Nu er stoffet opbrugt og jeg slutter som altid med de kjærligste hilsener til alle, store og små i Krnia & Frstad (Hiorths & Fredriks incl.)

Eders trofaste fader, A.Brinchmann 		Cudrio, Carl August "Coudrio" / "Smith" (I498)
 
13144 Molde, 1 okt. 1888.

Mine kjære børn.

Forleden dag modtog jeg Hannas kjære brev af 24 sidste, der bragte den gode tidende, at alt var vel i Krnia såvel hos hende som hos Ludvig. Det ser virkelig ut, som om Hanna efter operationen er bleven mere spadsersalig – snart er hun på Ekeberg, snart på Bygdø, snart hist, snart her, medens jeg før aldrig eller ialdfald sjælden hørte om nogen exkursjoner; nogen havde vel dette sin grund i, at hun da var mere bunden til huset på grund af børnene: for en del kan det vel også være bevirket ved, at Knud nu måske er mere ??ig. Hvorom alting er, det er kun hyggeligt at læse, at i nu slår eder mere løs.
Hos Ludvig er det vel gået den modsatte vej, nu er vel han og Henny mere bundne end før – å ja, de processer får nu ethvert forældrepar være belaget på at gjennemgå.

Jeg har idag telegraferet geburtsdagslykønskning til Hiorth i anledn. af sønnen Carls og svigerfaderen Coudrios fødselsdag; jeg havde først tænkt at skrive brev til Coudrio, men så var jeg ikke vis på, om han fremdeles er i Frstad.

For et par aftener siden traf jeg Dr Smith på gaden, han bragte friske hilsener fra Brekkes og beretning om souperen der, samtidig med den do i Bjerregårdsgade for et par andre læger.

Stakkels småbarna, som skal vente sålenge på sin tyte, men jeg kan på grund af enballagens fragilité ikke sende den særskildt.

Gratulerer Ludvig med den gjenfundne brok (lukket o); den fortælling om Chrs kniptang er mig en gåde, undtagen forsåvidt jeg synes at huske noget om et sådant redskab, men hvad?

Herfra er intet videre at berette: hos R & L er alt vel, på det nær, at Helga igår havde en liden forkjølelsesraptus, hvorefter hun dog idag er væsentlig restitueret. Jeg har naturligvis min bronkit, hvilken dog ikke hindrede mig i nu thorsdag at holde en festmiddag til ære for den fraflyttende Alexandra, hvis skål jeg utbragte i sherry; lørdag drog hun til Trhjem sammen med moderen, den som fyrbøder Ludvigs moder ligelides havde fået fri sjot. Samtidig rejste også ”Na?? hans Jus” til sin i Thjen boende moder, samt Anna ”Guldbrand” på lysttur. Sidstnævnte skal nu blive boghandlerkommis hos Hans George.
Alexandras efterfølgerske hos mig Ellida Ellingsen er en ung (lidt over 20 års) pige med et tækkeligt ytre og væsen, men har ikke Alexandras færdighed endnu, ligesom hun er overmåde fåmælt, så at hun kun med enstavelssord besvarer min tiltale; der er heller ikke den tiltagsomhed hos hende som hos A., hun synes at have sin største interesse for og dygtighed i søm eller andet kvindeligt håndarbejde.
I festmiddagen for A. deltog kun R. samt L. & Karl; retterne var beaf & kokoskrem.

På fredag og lørdag nær har vi nu i et par uger havt surt vejr med regn og snesletter, dog ingen videre storm,- trods dette vejr er her idag samlet et mylder af de af Hansen såkaldte stakitpissere, valgmænd, der skal kreere Sverdrupmordere. Idag har også Karl svoret borgereden, formodentlig for at stemme på Dietrichsom, Mittet & Ulrich. – en moderne art af tragisk trilogi.

Du Hanna har vel i tide fåt mit telegram om bryllupsdagens forandring til den 16de hvilken datum altså forventes sat på skeerne. Nu er stoffet opbrugt og jeg slutter som altid med de kjærligste hilsener til alle, store og små i Krnia & Frstad (Hiorths & Fredriks incl.)

Eders trofaste fader, A.Brinchmann 		Brinchmann, Louise "Bjørset" (I394)
 
13145 Molde, 1 okt. 1888.

Mine kjære børn.

Forleden dag modtog jeg Hannas kjære brev af 24 sidste, der bragte den gode tidende, at alt var vel i Krnia såvel hos hende som hos Ludvig. Det ser virkelig ut, som om Hanna efter operationen er bleven mere spadsersalig – snart er hun på Ekeberg, snart på Bygdø, snart hist, snart her, medens jeg før aldrig eller ialdfald sjælden hørte om nogen exkursjoner; nogen havde vel dette sin grund i, at hun da var mere bunden til huset på grund af børnene: for en del kan det vel også være bevirket ved, at Knud nu måske er mere ??ig. Hvorom alting er, det er kun hyggeligt at læse, at i nu slår eder mere løs.
Hos Ludvig er det vel gået den modsatte vej, nu er vel han og Henny mere bundne end før – å ja, de processer får nu ethvert forældrepar være belaget på at gjennemgå.

Jeg har idag telegraferet geburtsdagslykønskning til Hiorth i anledn. af sønnen Carls og svigerfaderen Coudrios fødselsdag; jeg havde først tænkt at skrive brev til Coudrio, men så var jeg ikke vis på, om han fremdeles er i Frstad.

For et par aftener siden traf jeg Dr Smith på gaden, han bragte friske hilsener fra Brekkes og beretning om souperen der, samtidig med den do i Bjerregårdsgade for et par andre læger.

Stakkels småbarna, som skal vente sålenge på sin tyte, men jeg kan på grund af enballagens fragilité ikke sende den særskildt.

Gratulerer Ludvig med den gjenfundne brok (lukket o); den fortælling om Chrs kniptang er mig en gåde, undtagen forsåvidt jeg synes at huske noget om et sådant redskab, men hvad?

Herfra er intet videre at berette: hos R & L er alt vel, på det nær, at Helga igår havde en liden forkjølelsesraptus, hvorefter hun dog idag er væsentlig restitueret. Jeg har naturligvis min bronkit, hvilken dog ikke hindrede mig i nu thorsdag at holde en festmiddag til ære for den fraflyttende Alexandra, hvis skål jeg utbragte i sherry; lørdag drog hun til Trhjem sammen med moderen, den som fyrbøder Ludvigs moder ligelides havde fået fri sjot. Samtidig rejste også ”Na?? hans Jus” til sin i Thjen boende moder, samt Anna ”Guldbrand” på lysttur. Sidstnævnte skal nu blive boghandlerkommis hos Hans George.
Alexandras efterfølgerske hos mig Ellida Ellingsen er en ung (lidt over 20 års) pige med et tækkeligt ytre og væsen, men har ikke Alexandras færdighed endnu, ligesom hun er overmåde fåmælt, så at hun kun med enstavelssord besvarer min tiltale; der er heller ikke den tiltagsomhed hos hende som hos A., hun synes at have sin største interesse for og dygtighed i søm eller andet kvindeligt håndarbejde.
I festmiddagen for A. deltog kun R. samt L. & Karl; retterne var beaf & kokoskrem.

På fredag og lørdag nær har vi nu i et par uger havt surt vejr med regn og snesletter, dog ingen videre storm,- trods dette vejr er her idag samlet et mylder af de af Hansen såkaldte stakitpissere, valgmænd, der skal kreere Sverdrupmordere. Idag har også Karl svoret borgereden, formodentlig for at stemme på Dietrichsom, Mittet & Ulrich. – en moderne art af tragisk trilogi.

Du Hanna har vel i tide fåt mit telegram om bryllupsdagens forandring til den 16de hvilken datum altså forventes sat på skeerne. Nu er stoffet opbrugt og jeg slutter som altid med de kjærligste hilsener til alle, store og små i Krnia & Frstad (Hiorths & Fredriks incl.)

Eders trofaste fader, A.Brinchmann 		Brinchmann, Ragnhild "Brinchmann-Hansen" (I393)
 
13146 Molde, 1 okt. 1889.

Mine kjære børn!

Idag har jeg et kjært brev fra dig, Hanna, at takke for (af 26de); alt er jo gudskelov bra hos eder, undtagen forsåvidt Henny jo har givet Lillegut en forkjølelsesattest, som Marie ikke har villet underskrive; mødre ser vel dybest i den ting, men når sygdommen ikke var mere fremtrædende end at barnepigen ikke var bleven den var, vil jeg håbe, at den nu er ganske over, ligesom jeg vil ønske, at Sophie ikke må have fåt nogen smitte af Assis halsesyge. Du kan forresten hilse Assi, at også bedstefar på Molde i slutten at forrige uge havde halsesyge med hvid-grå pletter i svælget og smertefuldt besvær med at få mad ned, samt frysning over hele kroppen – altsammen sandsynligvis en forkjølelse, jeg pådrog mig ved at kjøre hjem fra Lønset forrige søndag aften efterat jeg havde roet mig sved på indturen med båden. Blåbåden har nu 1 måneds tid stået optrukken i Rundalsfjæren, o jeg er endnu ikke på det rene med, hvor jeg skal gjøre af den i vinter, da den ved at stå i kjælderen, hvor jeg i de næstforegående vintre har havt den, både lider og er til gêne.

Ragnhild beklagede sig idag over rheumatisme, uagtet hun som sædvanlig gik og ståkede i huset (i meget let beklædning), og igåraftes overvar hun såvelsom jeg Throndjems brigades 18 mand sterke musikkorps’s concert i gymnastiklokalet. De spillede meget godt de karle og fik storartet applaus; men deres musik vil formodentlig tage sig endnu bedre ud i det frie, f.ex. i Ræknesparken, hvor de idag musicerer fra 12 – 2 mod - entrée efter behag. I den anledning blev hele skolen permitteret idag kl.12; jeg gik op og satte mig ved pulten.

Iforgårs sendte jeg liden Therese en dåpsgratulation, den i, Ludvig og Hanna, vel som faddere vil have havt anledning til at høre fremkommen. Noget yderligere bevis på min gudfaderlige deltagelse turde jeg ikke sende, da det jo så let kunde hænde, at dåben blev udsat også denne gang, således som næstforegående søndag; imidlertid drak nu både R. og jeg barnets og forældrenes skål; Louise har ikke på længe været indom min dør, upåtvivlelig holdt tilbage formedelst Karl, der, eftersom udsigter til at blive sat på bar bakke rykker ham nærmere ind på livet, bliver mere og mere umedgjørlig og lader dette komme tilsyne ved enhver både mulig og umulig anledning; særlig finder han behag i at udgyde sin galde over mig.

For en tid siden for han nu op i raseri mod mig, fordi jeg som rektor interpellerede ham om undervisningen i norsk, d.e. jeg spurgte ham ganske rolig og venlig og intet anende, om hvorfor han instruerede disciplene til at sige - bevæget - besluttet - o.s.v. som imperfekter – også når de oversatte fra fremmed sprog; jeg stødtes dengang ved at høre disse former brugte i oversættelse af Sophokles, en plds, hvor de efter min mening tar seg altfor piperviksk ud. Nå! så gik da det endelig over. Så var det nu den 12te septbr., da jeg i skolegården foran disciplenes front afsluttede en skoletur med en liden allokution, hvori jeg bevidnede den min glæde over gjenoptagelsen af de gamle skoleture, uagtet – tilføjede jeg – den netop nu tilendebragte i så meget afveg fra de tidligere, både i numerisk henseende og deri, at der på den hele tur ikke havde ladet sig en eneste fællessang høre - Før gik vi og kom vi med sang. I disse ord fandt Karl en bebrejdelse mod ham som sangundervisningens leder, og angreb mig dagen efter i lærerværelset i flere kollegers nærvær i de mest uanstændige ordelag, fremsagde eller fremskregne fra et askegråt, næsten frygtindgydende åsyn. Blandt andet frabad han sig min kritik med det tillæg, at jeg i musikalsk henseende ikke var kompetent til at fælde nogen dom. Jeg så kun altfor tydeligt, i hvad tilstand han befandt sig, og indskrænkede mig derfor til at svare i de færrest mulige, undvigende ord. Siden den tid har vi knap nok vexlet ord, og Louise stakkel - . I er nu de første, til hvem jeg har talt herom, ikke engang R. har jeg meddelt denne passage, men hun må vel have hørt den, siden også hun, uden foranledning fra min side og mest i anledning af, at familien ikke var samlet på Thereses dåbsdag, beklagede sig over, at Karl nu viste en opførsel, der gjorde det yderst pinligt at være sammen med ham, idet han de få gange, han havde siddet ganske stiltiende og surmulende. Så ondt som det gjør mig, at han skal stå Louise og mig imellem, så skal jeg dog være glad den dag, da det måtte lykkes ham at kunne brødføde sin familie på et andet opholdssted, navnlig i en by, hvor han kunde finne flere åndsfrænder end han her har kunnet opdage, om han end nu synes at have fundet en værdig åndsslægtning i Dietrichsom, der nu efter min mening er en af de mest åndløse lærere, jeg har havt til kolleger.
D. var forresten meget fin og smidskende, da han kom til mig på visit efter turen til Spanien, hvor tyrefægtningerne især synes at have lagt beslag på hans interesse, og har jeg heller ikke siden havt nogen ubehagelighed med ham sålidt som med nogen anden medlærer. Den vikarierende inspektrice, frk. Sang, lader til at være grej og dygtig uden at befatte sig med ting, der ligger udenfor hendes kompetence.
4/10-89

Om dette forholdet mellem K. og mig – må i ikke skrive i breve, der skal kunne læses også af søstrene, ligesom det vel overhovedet ikke nytter noget, at i skriver derom: jeg lader mig nu ikke af ham foreskrive de former, hvori jeg har at opfylde mine rektorpligter, og han er vel også ligeså uimodtagelig for eders som for enhver andens påvirkning. Jeg har om ham dannet mig den mening, at han aldrig har været vænnet til at anerkjende anden norm end sin egen vilje – hverken som barn hjemme eller som lærer ved Tanks skole. Nu, dette står jo kun i en fjern forbindelse med vort sidste sammenstød, mit savn af sangen på skoletur har jo kun lidet, om noget, at gjøre med hans undervisning; den kan være respektabel nok både i praktisk og i theoretisk henseende, og dog – siden han blev sanglærer (og det er jo en tid, hvori der har været flere kald), har der aldrig været en tone at høre udenfor undervisninstimerne, mens der i tidligere dage hørtes sang både på legepladsen og gjennem gaderne, både på ture og ved skolefeste. Skal så jeg, der i sangen altid har fundet et af de mest belivende og kameratskabet befordrende elementer i skolen, ikke kunne sige, endog både han og den hele skole hører derpå, at jeg savner sangen ved disciplened samvær udenfor skolestuen?

I Ludvigs brev fik jeg vistnok en i glede dele udførlig beskrivelse af Sophies bryllup. men jeg fik dog ikke vide, hvor bryllupet stod eller hvorledes Sophie klarede sine pligter (Nylig fik jeg taksigelseskort fra brudeparet, hvorfor returneres min hilsen). Børnenes eventyrbog ligger igjen her (Saner brugte den så meget på kjøkkenet), men nogen grå uldtrøje har ej været at finde hverken her eller hos søstrene.

R. har nu fåt sine logerende, for hvis skyld hun tildels må holde finere middag; således var hun her idag efter sherry til skjælpadden. Iforgår holdt kapt. Bull foredrag om Norges forsvarsvæsen og fik stiftet en filial her; trods den noget skidserede fremstilling høstede han meget bifaldsklap.

Eders trofaste fader A.Brinchmann. 		Brinchmann, Alexander (I32)
 
13147 Molde, 1 okt. 1889.

Mine kjære børn!

Idag har jeg et kjært brev fra dig, Hanna, at takke for (af 26de); alt er jo gudskelov bra hos eder, undtagen forsåvidt Henny jo har givet Lillegut en forkjølelsesattest, som Marie ikke har villet underskrive; mødre ser vel dybest i den ting, men når sygdommen ikke var mere fremtrædende end at barnepigen ikke var bleven den var, vil jeg håbe, at den nu er ganske over, ligesom jeg vil ønske, at Sophie ikke må have fåt nogen smitte af Assis halsesyge. Du kan forresten hilse Assi, at også bedstefar på Molde i slutten at forrige uge havde halsesyge med hvid-grå pletter i svælget og smertefuldt besvær med at få mad ned, samt frysning over hele kroppen – altsammen sandsynligvis en forkjølelse, jeg pådrog mig ved at kjøre hjem fra Lønset forrige søndag aften efterat jeg havde roet mig sved på indturen med båden. Blåbåden har nu 1 måneds tid stået optrukken i Rundalsfjæren, o jeg er endnu ikke på det rene med, hvor jeg skal gjøre af den i vinter, da den ved at stå i kjælderen, hvor jeg i de næstforegående vintre har havt den, både lider og er til gêne.

Ragnhild beklagede sig idag over rheumatisme, uagtet hun som sædvanlig gik og ståkede i huset (i meget let beklædning), og igåraftes overvar hun såvelsom jeg Throndjems brigades 18 mand sterke musikkorps’s concert i gymnastiklokalet. De spillede meget godt de karle og fik storartet applaus; men deres musik vil formodentlig tage sig endnu bedre ud i det frie, f.ex. i Ræknesparken, hvor de idag musicerer fra 12 – 2 mod - entrée efter behag. I den anledning blev hele skolen permitteret idag kl.12; jeg gik op og satte mig ved pulten.

Iforgårs sendte jeg liden Therese en dåpsgratulation, den i, Ludvig og Hanna, vel som faddere vil have havt anledning til at høre fremkommen. Noget yderligere bevis på min gudfaderlige deltagelse turde jeg ikke sende, da det jo så let kunde hænde, at dåben blev udsat også denne gang, således som næstforegående søndag; imidlertid drak nu både R. og jeg barnets og forældrenes skål; Louise har ikke på længe været indom min dør, upåtvivlelig holdt tilbage formedelst Karl, der, eftersom udsigter til at blive sat på bar bakke rykker ham nærmere ind på livet, bliver mere og mere umedgjørlig og lader dette komme tilsyne ved enhver både mulig og umulig anledning; særlig finder han behag i at udgyde sin galde over mig.

For en tid siden for han nu op i raseri mod mig, fordi jeg som rektor interpellerede ham om undervisningen i norsk, d.e. jeg spurgte ham ganske rolig og venlig og intet anende, om hvorfor han instruerede disciplene til at sige - bevæget - besluttet - o.s.v. som imperfekter – også når de oversatte fra fremmed sprog; jeg stødtes dengang ved at høre disse former brugte i oversættelse af Sophokles, en plds, hvor de efter min mening tar seg altfor piperviksk ud. Nå! så gik da det endelig over. Så var det nu den 12te septbr., da jeg i skolegården foran disciplenes front afsluttede en skoletur med en liden allokution, hvori jeg bevidnede den min glæde over gjenoptagelsen af de gamle skoleture, uagtet – tilføjede jeg – den netop nu tilendebragte i så meget afveg fra de tidligere, både i numerisk henseende og deri, at der på den hele tur ikke havde ladet sig en eneste fællessang høre - Før gik vi og kom vi med sang. I disse ord fandt Karl en bebrejdelse mod ham som sangundervisningens leder, og angreb mig dagen efter i lærerværelset i flere kollegers nærvær i de mest uanstændige ordelag, fremsagde eller fremskregne fra et askegråt, næsten frygtindgydende åsyn. Blandt andet frabad han sig min kritik med det tillæg, at jeg i musikalsk henseende ikke var kompetent til at fælde nogen dom. Jeg så kun altfor tydeligt, i hvad tilstand han befandt sig, og indskrænkede mig derfor til at svare i de færrest mulige, undvigende ord. Siden den tid har vi knap nok vexlet ord, og Louise stakkel - . I er nu de første, til hvem jeg har talt herom, ikke engang R. har jeg meddelt denne passage, men hun må vel have hørt den, siden også hun, uden foranledning fra min side og mest i anledning af, at familien ikke var samlet på Thereses dåbsdag, beklagede sig over, at Karl nu viste en opførsel, der gjorde det yderst pinligt at være sammen med ham, idet han de få gange, han havde siddet ganske stiltiende og surmulende. Så ondt som det gjør mig, at han skal stå Louise og mig imellem, så skal jeg dog være glad den dag, da det måtte lykkes ham at kunne brødføde sin familie på et andet opholdssted, navnlig i en by, hvor han kunde finne flere åndsfrænder end han her har kunnet opdage, om han end nu synes at have fundet en værdig åndsslægtning i Dietrichsom, der nu efter min mening er en af de mest åndløse lærere, jeg har havt til kolleger.
D. var forresten meget fin og smidskende, da han kom til mig på visit efter turen til Spanien, hvor tyrefægtningerne især synes at have lagt beslag på hans interesse, og har jeg heller ikke siden havt nogen ubehagelighed med ham sålidt som med nogen anden medlærer. Den vikarierende inspektrice, frk. Sang, lader til at være grej og dygtig uden at befatte sig med ting, der ligger udenfor hendes kompetence.
4/10-89

Om dette forholdet mellem K. og mig – må i ikke skrive i breve, der skal kunne læses også af søstrene, ligesom det vel overhovedet ikke nytter noget, at i skriver derom: jeg lader mig nu ikke af ham foreskrive de former, hvori jeg har at opfylde mine rektorpligter, og han er vel også ligeså uimodtagelig for eders som for enhver andens påvirkning. Jeg har om ham dannet mig den mening, at han aldrig har været vænnet til at anerkjende anden norm end sin egen vilje – hverken som barn hjemme eller som lærer ved Tanks skole. Nu, dette står jo kun i en fjern forbindelse med vort sidste sammenstød, mit savn af sangen på skoletur har jo kun lidet, om noget, at gjøre med hans undervisning; den kan være respektabel nok både i praktisk og i theoretisk henseende, og dog – siden han blev sanglærer (og det er jo en tid, hvori der har været flere kald), har der aldrig været en tone at høre udenfor undervisninstimerne, mens der i tidligere dage hørtes sang både på legepladsen og gjennem gaderne, både på ture og ved skolefeste. Skal så jeg, der i sangen altid har fundet et af de mest belivende og kameratskabet befordrende elementer i skolen, ikke kunne sige, endog både han og den hele skole hører derpå, at jeg savner sangen ved disciplened samvær udenfor skolestuen?

I Ludvigs brev fik jeg vistnok en i glede dele udførlig beskrivelse af Sophies bryllup. men jeg fik dog ikke vide, hvor bryllupet stod eller hvorledes Sophie klarede sine pligter (Nylig fik jeg taksigelseskort fra brudeparet, hvorfor returneres min hilsen). Børnenes eventyrbog ligger igjen her (Saner brugte den så meget på kjøkkenet), men nogen grå uldtrøje har ej været at finde hverken her eller hos søstrene.

R. har nu fåt sine logerende, for hvis skyld hun tildels må holde finere middag; således var hun her idag efter sherry til skjælpadden. Iforgår holdt kapt. Bull foredrag om Norges forsvarsvæsen og fik stiftet en filial her; trods den noget skidserede fremstilling høstede han meget bifaldsklap.

Eders trofaste fader A.Brinchmann. 		Bjørset, Carl Even (I452)
 
13148 Molde, 1 okt. 1889.

Mine kjære børn!

Idag har jeg et kjært brev fra dig, Hanna, at takke for (af 26de); alt er jo gudskelov bra hos eder, undtagen forsåvidt Henny jo har givet Lillegut en forkjølelsesattest, som Marie ikke har villet underskrive; mødre ser vel dybest i den ting, men når sygdommen ikke var mere fremtrædende end at barnepigen ikke var bleven den var, vil jeg håbe, at den nu er ganske over, ligesom jeg vil ønske, at Sophie ikke må have fåt nogen smitte af Assis halsesyge. Du kan forresten hilse Assi, at også bedstefar på Molde i slutten at forrige uge havde halsesyge med hvid-grå pletter i svælget og smertefuldt besvær med at få mad ned, samt frysning over hele kroppen – altsammen sandsynligvis en forkjølelse, jeg pådrog mig ved at kjøre hjem fra Lønset forrige søndag aften efterat jeg havde roet mig sved på indturen med båden. Blåbåden har nu 1 måneds tid stået optrukken i Rundalsfjæren, o jeg er endnu ikke på det rene med, hvor jeg skal gjøre af den i vinter, da den ved at stå i kjælderen, hvor jeg i de næstforegående vintre har havt den, både lider og er til gêne.

Ragnhild beklagede sig idag over rheumatisme, uagtet hun som sædvanlig gik og ståkede i huset (i meget let beklædning), og igåraftes overvar hun såvelsom jeg Throndjems brigades 18 mand sterke musikkorps’s concert i gymnastiklokalet. De spillede meget godt de karle og fik storartet applaus; men deres musik vil formodentlig tage sig endnu bedre ud i det frie, f.ex. i Ræknesparken, hvor de idag musicerer fra 12 – 2 mod - entrée efter behag. I den anledning blev hele skolen permitteret idag kl.12; jeg gik op og satte mig ved pulten.

Iforgårs sendte jeg liden Therese en dåpsgratulation, den i, Ludvig og Hanna, vel som faddere vil have havt anledning til at høre fremkommen. Noget yderligere bevis på min gudfaderlige deltagelse turde jeg ikke sende, da det jo så let kunde hænde, at dåben blev udsat også denne gang, således som næstforegående søndag; imidlertid drak nu både R. og jeg barnets og forældrenes skål; Louise har ikke på længe været indom min dør, upåtvivlelig holdt tilbage formedelst Karl, der, eftersom udsigter til at blive sat på bar bakke rykker ham nærmere ind på livet, bliver mere og mere umedgjørlig og lader dette komme tilsyne ved enhver både mulig og umulig anledning; særlig finder han behag i at udgyde sin galde over mig.

For en tid siden for han nu op i raseri mod mig, fordi jeg som rektor interpellerede ham om undervisningen i norsk, d.e. jeg spurgte ham ganske rolig og venlig og intet anende, om hvorfor han instruerede disciplene til at sige - bevæget - besluttet - o.s.v. som imperfekter – også når de oversatte fra fremmed sprog; jeg stødtes dengang ved at høre disse former brugte i oversættelse af Sophokles, en plds, hvor de efter min mening tar seg altfor piperviksk ud. Nå! så gik da det endelig over. Så var det nu den 12te septbr., da jeg i skolegården foran disciplenes front afsluttede en skoletur med en liden allokution, hvori jeg bevidnede den min glæde over gjenoptagelsen af de gamle skoleture, uagtet – tilføjede jeg – den netop nu tilendebragte i så meget afveg fra de tidligere, både i numerisk henseende og deri, at der på den hele tur ikke havde ladet sig en eneste fællessang høre - Før gik vi og kom vi med sang. I disse ord fandt Karl en bebrejdelse mod ham som sangundervisningens leder, og angreb mig dagen efter i lærerværelset i flere kollegers nærvær i de mest uanstændige ordelag, fremsagde eller fremskregne fra et askegråt, næsten frygtindgydende åsyn. Blandt andet frabad han sig min kritik med det tillæg, at jeg i musikalsk henseende ikke var kompetent til at fælde nogen dom. Jeg så kun altfor tydeligt, i hvad tilstand han befandt sig, og indskrænkede mig derfor til at svare i de færrest mulige, undvigende ord. Siden den tid har vi knap nok vexlet ord, og Louise stakkel - . I er nu de første, til hvem jeg har talt herom, ikke engang R. har jeg meddelt denne passage, men hun må vel have hørt den, siden også hun, uden foranledning fra min side og mest i anledning af, at familien ikke var samlet på Thereses dåbsdag, beklagede sig over, at Karl nu viste en opførsel, der gjorde det yderst pinligt at være sammen med ham, idet han de få gange, han havde siddet ganske stiltiende og surmulende. Så ondt som det gjør mig, at han skal stå Louise og mig imellem, så skal jeg dog være glad den dag, da det måtte lykkes ham at kunne brødføde sin familie på et andet opholdssted, navnlig i en by, hvor han kunde finne flere åndsfrænder end han her har kunnet opdage, om han end nu synes at have fundet en værdig åndsslægtning i Dietrichsom, der nu efter min mening er en af de mest åndløse lærere, jeg har havt til kolleger.
D. var forresten meget fin og smidskende, da han kom til mig på visit efter turen til Spanien, hvor tyrefægtningerne især synes at have lagt beslag på hans interesse, og har jeg heller ikke siden havt nogen ubehagelighed med ham sålidt som med nogen anden medlærer. Den vikarierende inspektrice, frk. Sang, lader til at være grej og dygtig uden at befatte sig med ting, der ligger udenfor hendes kompetence.
4/10-89

Om dette forholdet mellem K. og mig – må i ikke skrive i breve, der skal kunne læses også af søstrene, ligesom det vel overhovedet ikke nytter noget, at i skriver derom: jeg lader mig nu ikke af ham foreskrive de former, hvori jeg har at opfylde mine rektorpligter, og han er vel også ligeså uimodtagelig for eders som for enhver andens påvirkning. Jeg har om ham dannet mig den mening, at han aldrig har været vænnet til at anerkjende anden norm end sin egen vilje – hverken som barn hjemme eller som lærer ved Tanks skole. Nu, dette står jo kun i en fjern forbindelse med vort sidste sammenstød, mit savn af sangen på skoletur har jo kun lidet, om noget, at gjøre med hans undervisning; den kan være respektabel nok både i praktisk og i theoretisk henseende, og dog – siden han blev sanglærer (og det er jo en tid, hvori der har været flere kald), har der aldrig været en tone at høre udenfor undervisninstimerne, mens der i tidligere dage hørtes sang både på legepladsen og gjennem gaderne, både på ture og ved skolefeste. Skal så jeg, der i sangen altid har fundet et af de mest belivende og kameratskabet befordrende elementer i skolen, ikke kunne sige, endog både han og den hele skole hører derpå, at jeg savner sangen ved disciplened samvær udenfor skolestuen?

I Ludvigs brev fik jeg vistnok en i glede dele udførlig beskrivelse af Sophies bryllup. men jeg fik dog ikke vide, hvor bryllupet stod eller hvorledes Sophie klarede sine pligter (Nylig fik jeg taksigelseskort fra brudeparet, hvorfor returneres min hilsen). Børnenes eventyrbog ligger igjen her (Saner brugte den så meget på kjøkkenet), men nogen grå uldtrøje har ej været at finde hverken her eller hos søstrene.

R. har nu fåt sine logerende, for hvis skyld hun tildels må holde finere middag; således var hun her idag efter sherry til skjælpadden. Iforgår holdt kapt. Bull foredrag om Norges forsvarsvæsen og fik stiftet en filial her; trods den noget skidserede fremstilling høstede han meget bifaldsklap.

Eders trofaste fader A.Brinchmann. 		Brinchmann, Ragnhild "Brinchmann-Hansen" (I393)
 
13149 Molde, 1 okt. 1889.

Mine kjære børn!

Idag har jeg et kjært brev fra dig, Hanna, at takke for (af 26de); alt er jo gudskelov bra hos eder, undtagen forsåvidt Henny jo har givet Lillegut en forkjølelsesattest, som Marie ikke har villet underskrive; mødre ser vel dybest i den ting, men når sygdommen ikke var mere fremtrædende end at barnepigen ikke var bleven den var, vil jeg håbe, at den nu er ganske over, ligesom jeg vil ønske, at Sophie ikke må have fåt nogen smitte af Assis halsesyge. Du kan forresten hilse Assi, at også bedstefar på Molde i slutten at forrige uge havde halsesyge med hvid-grå pletter i svælget og smertefuldt besvær med at få mad ned, samt frysning over hele kroppen – altsammen sandsynligvis en forkjølelse, jeg pådrog mig ved at kjøre hjem fra Lønset forrige søndag aften efterat jeg havde roet mig sved på indturen med båden. Blåbåden har nu 1 måneds tid stået optrukken i Rundalsfjæren, o jeg er endnu ikke på det rene med, hvor jeg skal gjøre af den i vinter, da den ved at stå i kjælderen, hvor jeg i de næstforegående vintre har havt den, både lider og er til gêne.

Ragnhild beklagede sig idag over rheumatisme, uagtet hun som sædvanlig gik og ståkede i huset (i meget let beklædning), og igåraftes overvar hun såvelsom jeg Throndjems brigades 18 mand sterke musikkorps’s concert i gymnastiklokalet. De spillede meget godt de karle og fik storartet applaus; men deres musik vil formodentlig tage sig endnu bedre ud i det frie, f.ex. i Ræknesparken, hvor de idag musicerer fra 12 – 2 mod - entrée efter behag. I den anledning blev hele skolen permitteret idag kl.12; jeg gik op og satte mig ved pulten.

Iforgårs sendte jeg liden Therese en dåpsgratulation, den i, Ludvig og Hanna, vel som faddere vil have havt anledning til at høre fremkommen. Noget yderligere bevis på min gudfaderlige deltagelse turde jeg ikke sende, da det jo så let kunde hænde, at dåben blev udsat også denne gang, således som næstforegående søndag; imidlertid drak nu både R. og jeg barnets og forældrenes skål; Louise har ikke på længe været indom min dør, upåtvivlelig holdt tilbage formedelst Karl, der, eftersom udsigter til at blive sat på bar bakke rykker ham nærmere ind på livet, bliver mere og mere umedgjørlig og lader dette komme tilsyne ved enhver både mulig og umulig anledning; særlig finder han behag i at udgyde sin galde over mig.

For en tid siden for han nu op i raseri mod mig, fordi jeg som rektor interpellerede ham om undervisningen i norsk, d.e. jeg spurgte ham ganske rolig og venlig og intet anende, om hvorfor han instruerede disciplene til at sige - bevæget - besluttet - o.s.v. som imperfekter – også når de oversatte fra fremmed sprog; jeg stødtes dengang ved at høre disse former brugte i oversættelse af Sophokles, en plds, hvor de efter min mening tar seg altfor piperviksk ud. Nå! så gik da det endelig over. Så var det nu den 12te septbr., da jeg i skolegården foran disciplenes front afsluttede en skoletur med en liden allokution, hvori jeg bevidnede den min glæde over gjenoptagelsen af de gamle skoleture, uagtet – tilføjede jeg – den netop nu tilendebragte i så meget afveg fra de tidligere, både i numerisk henseende og deri, at der på den hele tur ikke havde ladet sig en eneste fællessang høre - Før gik vi og kom vi med sang. I disse ord fandt Karl en bebrejdelse mod ham som sangundervisningens leder, og angreb mig dagen efter i lærerværelset i flere kollegers nærvær i de mest uanstændige ordelag, fremsagde eller fremskregne fra et askegråt, næsten frygtindgydende åsyn. Blandt andet frabad han sig min kritik med det tillæg, at jeg i musikalsk henseende ikke var kompetent til at fælde nogen dom. Jeg så kun altfor tydeligt, i hvad tilstand han befandt sig, og indskrænkede mig derfor til at svare i de færrest mulige, undvigende ord. Siden den tid har vi knap nok vexlet ord, og Louise stakkel - . I er nu de første, til hvem jeg har talt herom, ikke engang R. har jeg meddelt denne passage, men hun må vel have hørt den, siden også hun, uden foranledning fra min side og mest i anledning af, at familien ikke var samlet på Thereses dåbsdag, beklagede sig over, at Karl nu viste en opførsel, der gjorde det yderst pinligt at være sammen med ham, idet han de få gange, han havde siddet ganske stiltiende og surmulende. Så ondt som det gjør mig, at han skal stå Louise og mig imellem, så skal jeg dog være glad den dag, da det måtte lykkes ham at kunne brødføde sin familie på et andet opholdssted, navnlig i en by, hvor han kunde finne flere åndsfrænder end han her har kunnet opdage, om han end nu synes at have fundet en værdig åndsslægtning i Dietrichsom, der nu efter min mening er en af de mest åndløse lærere, jeg har havt til kolleger.
D. var forresten meget fin og smidskende, da han kom til mig på visit efter turen til Spanien, hvor tyrefægtningerne især synes at have lagt beslag på hans interesse, og har jeg heller ikke siden havt nogen ubehagelighed med ham sålidt som med nogen anden medlærer. Den vikarierende inspektrice, frk. Sang, lader til at være grej og dygtig uden at befatte sig med ting, der ligger udenfor hendes kompetence.
4/10-89

Om dette forholdet mellem K. og mig – må i ikke skrive i breve, der skal kunne læses også af søstrene, ligesom det vel overhovedet ikke nytter noget, at i skriver derom: jeg lader mig nu ikke af ham foreskrive de former, hvori jeg har at opfylde mine rektorpligter, og han er vel også ligeså uimodtagelig for eders som for enhver andens påvirkning. Jeg har om ham dannet mig den mening, at han aldrig har været vænnet til at anerkjende anden norm end sin egen vilje – hverken som barn hjemme eller som lærer ved Tanks skole. Nu, dette står jo kun i en fjern forbindelse med vort sidste sammenstød, mit savn af sangen på skoletur har jo kun lidet, om noget, at gjøre med hans undervisning; den kan være respektabel nok både i praktisk og i theoretisk henseende, og dog – siden han blev sanglærer (og det er jo en tid, hvori der har været flere kald), har der aldrig været en tone at høre udenfor undervisninstimerne, mens der i tidligere dage hørtes sang både på legepladsen og gjennem gaderne, både på ture og ved skolefeste. Skal så jeg, der i sangen altid har fundet et af de mest belivende og kameratskabet befordrende elementer i skolen, ikke kunne sige, endog både han og den hele skole hører derpå, at jeg savner sangen ved disciplened samvær udenfor skolestuen?

I Ludvigs brev fik jeg vistnok en i glede dele udførlig beskrivelse af Sophies bryllup. men jeg fik dog ikke vide, hvor bryllupet stod eller hvorledes Sophie klarede sine pligter (Nylig fik jeg taksigelseskort fra brudeparet, hvorfor returneres min hilsen). Børnenes eventyrbog ligger igjen her (Saner brugte den så meget på kjøkkenet), men nogen grå uldtrøje har ej været at finde hverken her eller hos søstrene.

R. har nu fåt sine logerende, for hvis skyld hun tildels må holde finere middag; således var hun her idag efter sherry til skjælpadden. Iforgår holdt kapt. Bull foredrag om Norges forsvarsvæsen og fik stiftet en filial her; trods den noget skidserede fremstilling høstede han meget bifaldsklap.

Eders trofaste fader A.Brinchmann. 		Brinchmann, Jacob Ludvig Hoffmann (I33)
 
13150 Molde, 1 okt. 1889.

Mine kjære børn!

Idag har jeg et kjært brev fra dig, Hanna, at takke for (af 26de); alt er jo gudskelov bra hos eder, undtagen forsåvidt Henny jo har givet Lillegut en forkjølelsesattest, som Marie ikke har villet underskrive; mødre ser vel dybest i den ting, men når sygdommen ikke var mere fremtrædende end at barnepigen ikke var bleven den var, vil jeg håbe, at den nu er ganske over, ligesom jeg vil ønske, at Sophie ikke må have fåt nogen smitte af Assis halsesyge. Du kan forresten hilse Assi, at også bedstefar på Molde i slutten at forrige uge havde halsesyge med hvid-grå pletter i svælget og smertefuldt besvær med at få mad ned, samt frysning over hele kroppen – altsammen sandsynligvis en forkjølelse, jeg pådrog mig ved at kjøre hjem fra Lønset forrige søndag aften efterat jeg havde roet mig sved på indturen med båden. Blåbåden har nu 1 måneds tid stået optrukken i Rundalsfjæren, o jeg er endnu ikke på det rene med, hvor jeg skal gjøre af den i vinter, da den ved at stå i kjælderen, hvor jeg i de næstforegående vintre har havt den, både lider og er til gêne.

Ragnhild beklagede sig idag over rheumatisme, uagtet hun som sædvanlig gik og ståkede i huset (i meget let beklædning), og igåraftes overvar hun såvelsom jeg Throndjems brigades 18 mand sterke musikkorps’s concert i gymnastiklokalet. De spillede meget godt de karle og fik storartet applaus; men deres musik vil formodentlig tage sig endnu bedre ud i det frie, f.ex. i Ræknesparken, hvor de idag musicerer fra 12 – 2 mod - entrée efter behag. I den anledning blev hele skolen permitteret idag kl.12; jeg gik op og satte mig ved pulten.

Iforgårs sendte jeg liden Therese en dåpsgratulation, den i, Ludvig og Hanna, vel som faddere vil have havt anledning til at høre fremkommen. Noget yderligere bevis på min gudfaderlige deltagelse turde jeg ikke sende, da det jo så let kunde hænde, at dåben blev udsat også denne gang, således som næstforegående søndag; imidlertid drak nu både R. og jeg barnets og forældrenes skål; Louise har ikke på længe været indom min dør, upåtvivlelig holdt tilbage formedelst Karl, der, eftersom udsigter til at blive sat på bar bakke rykker ham nærmere ind på livet, bliver mere og mere umedgjørlig og lader dette komme tilsyne ved enhver både mulig og umulig anledning; særlig finder han behag i at udgyde sin galde over mig.

For en tid siden for han nu op i raseri mod mig, fordi jeg som rektor interpellerede ham om undervisningen i norsk, d.e. jeg spurgte ham ganske rolig og venlig og intet anende, om hvorfor han instruerede disciplene til at sige - bevæget - besluttet - o.s.v. som imperfekter – også når de oversatte fra fremmed sprog; jeg stødtes dengang ved at høre disse former brugte i oversættelse af Sophokles, en plds, hvor de efter min mening tar seg altfor piperviksk ud. Nå! så gik da det endelig over. Så var det nu den 12te septbr., da jeg i skolegården foran disciplenes front afsluttede en skoletur med en liden allokution, hvori jeg bevidnede den min glæde over gjenoptagelsen af de gamle skoleture, uagtet – tilføjede jeg – den netop nu tilendebragte i så meget afveg fra de tidligere, både i numerisk henseende og deri, at der på den hele tur ikke havde ladet sig en eneste fællessang høre - Før gik vi og kom vi med sang. I disse ord fandt Karl en bebrejdelse mod ham som sangundervisningens leder, og angreb mig dagen efter i lærerværelset i flere kollegers nærvær i de mest uanstændige ordelag, fremsagde eller fremskregne fra et askegråt, næsten frygtindgydende åsyn. Blandt andet frabad han sig min kritik med det tillæg, at jeg i musikalsk henseende ikke var kompetent til at fælde nogen dom. Jeg så kun altfor tydeligt, i hvad tilstand han befandt sig, og indskrænkede mig derfor til at svare i de færrest mulige, undvigende ord. Siden den tid har vi knap nok vexlet ord, og Louise stakkel - . I er nu de første, til hvem jeg har talt herom, ikke engang R. har jeg meddelt denne passage, men hun må vel have hørt den, siden også hun, uden foranledning fra min side og mest i anledning af, at familien ikke var samlet på Thereses dåbsdag, beklagede sig over, at Karl nu viste en opførsel, der gjorde det yderst pinligt at være sammen med ham, idet han de få gange, han havde siddet ganske stiltiende og surmulende. Så ondt som det gjør mig, at han skal stå Louise og mig imellem, så skal jeg dog være glad den dag, da det måtte lykkes ham at kunne brødføde sin familie på et andet opholdssted, navnlig i en by, hvor han kunde finne flere åndsfrænder end han her har kunnet opdage, om han end nu synes at have fundet en værdig åndsslægtning i Dietrichsom, der nu efter min mening er en af de mest åndløse lærere, jeg har havt til kolleger.
D. var forresten meget fin og smidskende, da han kom til mig på visit efter turen til Spanien, hvor tyrefægtningerne især synes at have lagt beslag på hans interesse, og har jeg heller ikke siden havt nogen ubehagelighed med ham sålidt som med nogen anden medlærer. Den vikarierende inspektrice, frk. Sang, lader til at være grej og dygtig uden at befatte sig med ting, der ligger udenfor hendes kompetence.
4/10-89

Om dette forholdet mellem K. og mig – må i ikke skrive i breve, der skal kunne læses også af søstrene, ligesom det vel overhovedet ikke nytter noget, at i skriver derom: jeg lader mig nu ikke af ham foreskrive de former, hvori jeg har at opfylde mine rektorpligter, og han er vel også ligeså uimodtagelig for eders som for enhver andens påvirkning. Jeg har om ham dannet mig den mening, at han aldrig har været vænnet til at anerkjende anden norm end sin egen vilje – hverken som barn hjemme eller som lærer ved Tanks skole. Nu, dette står jo kun i en fjern forbindelse med vort sidste sammenstød, mit savn af sangen på skoletur har jo kun lidet, om noget, at gjøre med hans undervisning; den kan være respektabel nok både i praktisk og i theoretisk henseende, og dog – siden han blev sanglærer (og det er jo en tid, hvori der har været flere kald), har der aldrig været en tone at høre udenfor undervisninstimerne, mens der i tidligere dage hørtes sang både på legepladsen og gjennem gaderne, både på ture og ved skolefeste. Skal så jeg, der i sangen altid har fundet et af de mest belivende og kameratskabet befordrende elementer i skolen, ikke kunne sige, endog både han og den hele skole hører derpå, at jeg savner sangen ved disciplened samvær udenfor skolestuen?

I Ludvigs brev fik jeg vistnok en i glede dele udførlig beskrivelse af Sophies bryllup. men jeg fik dog ikke vide, hvor bryllupet stod eller hvorledes Sophie klarede sine pligter (Nylig fik jeg taksigelseskort fra brudeparet, hvorfor returneres min hilsen). Børnenes eventyrbog ligger igjen her (Saner brugte den så meget på kjøkkenet), men nogen grå uldtrøje har ej været at finde hverken her eller hos søstrene.

R. har nu fåt sine logerende, for hvis skyld hun tildels må holde finere middag; således var hun her idag efter sherry til skjælpadden. Iforgår holdt kapt. Bull foredrag om Norges forsvarsvæsen og fik stiftet en filial her; trods den noget skidserede fremstilling høstede han meget bifaldsklap.

Eders trofaste fader A.Brinchmann. 		Family: Christopher Bernhoft Brinchmann / Erika Wilhelmine Hiorth, "Brinchmann" (F21)
 

      «Prev «1 ... 259 260 261 262 263 264 265 266 267 ... 349» Next»

This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 15.0.1, written by Darrin Lythgoe © 2001-2025.

Maintained by Tor Kristian Zinow.