Zinow Genealogy Website

The history of the Norwegian Zinow family, and their connected families of Lorentzen, Hugaas, Schøyen, Møller, Skrogstad, Høyem, Reitan, Brinchmann, Sværen, Harbo, Bernhoft, Hiorth, Linge, Tjomsaas, Cudrio, Borlaug, Husabø, Børsheim, Coucheron, Irgens etc. ...and for our beautiful long-haired dachshund; Tina

Notes

Matches 16,201 to 16,250 of 16,597

#	Notes	Linked to
16201	Ved sønnen Karl Kristians dåp 29.januar 1888 står Forældrenes Bopæl som Indherredsvejen 23. Fra adressebøkene: 1888: Lorentzen, O., Jernb.betj., Indherv.25. 1889: Lorentzen, O., Underkonduktør, Inndherredsv.25. 1890: Lorentzen, O., Underkonduktør, Inndherredsv.25.	Lorentzen, Oskar (Oscar) (I67)
16202	Ved sønnen Karl Kristians konfirmasjon 5.oktober 1902 er bostedsadressen Nygaardsgaden 82 A.	Lorentzen, Oskar (Oscar) (I67)
16203	Ved sønnen Mathias' dåp i 1774 er hans nevnt som Vekter H.Hiorth. Forpaktningssocietets-­visitør i Drøbak i 5 år. Hans Hjorth kom til Norge i admiral Frederik Wilhelm v.Kroghs tjeneste.	Hansen Hjorth, Hans (I822)
16204	Ved sønnen Olafs konfirmasjon bodde familien i Bugaardsgaden.	Bjurvall, Johan Fredrik (I122)
16205	Ved sønnen Olafs konfirmasjon bodde familien i Bugaardsgaden.	Stenersdatter Moejet, Gunhild Marie "Bjurvald" (I123)
16206	Ved sønnen Paul Arthurs dåp 21.januar 1894 er familiens adresse Nedre Møllenberggate 38.	Lorentzen, Oskar (Oscar) (I67)
16207	Ved sønnen Reidulfs dåp 8.juli 1900 står det at Nils er Skomager for egen Regning.	Rafaelsen Bruheim, Nils Gunerius (I13976)
16208	Ved tinget 19.april 1666 ble det opplyst at Dyre Stor-Ree og svogeren Tjøstel Bredsvoll eier hver 1,5 skippund i Stor-Ree. Ved matrikuleringen 1669 er Dyre oppsitter, skyld 4 skippund tg. Dyre eier 2 pund 1/2 fjerding, Tjøstel eier 2,5 fjerding. Dyre eier også Holen og Bleserud som brukes under Stor-Ree. Skiftet etter Dyre sto 21.mars 1699, brutto 650 riksdaler, netto 428 riksdaler. Her er tatt med jord i Stor-Ree 9 fjerding tg, takst 282 riksdaler og i Vitberg 2 huder, takst 108 riksdaler.	Rasmussen Store-Ree, Dyre (I20023)
16209	Ved tinget 5.april 1666 avstår Arnt Jensen, sønn av Jens Hansen Winche og Elin Olufsdatter på Ringnes, gården Veflen til sin morbror Kjeld Olsen, som er utdrevet fra Stor-Hverven.	Olufsen Nøttestad, Kjeld "Veflen" / "Stor-Hverven" (I20004)
16210	Ved tingmøte på Røyken den 28.februar 1687 (sak nr. 14 i tingboka Lier Røyken Hurum 1687) ble Gabriel og Lars Jonsen Vear stevnet for vold mot Lars sin mor, bror, søster samt skade på morens hus. Saken kom opp igjen ved tingmøte den 11.april 1687 (sak nr. 21 i tingboka Lier Røyken Hurum 1687). Tingmøte Røyken, 28-02-1687 Lier Røyken Hurum 1687: Anno 1687. dennd - 28 February er rettenn betient paa dennd anornede tingstue Huussebye udj Røgen offueruerendiss Kongelig Mayestets fogit Monseigneur Jens Nilssen och bøidelenssmannden velfornomstige Erlannd Mogenssen Aaraas och er laurettid disse, Hans Aassager Peder Vang, Haagen Ruud, Haagen Grauff, Siffuer Gisslerud, Olle Fossenn, Thorre Bolstad, Siffuer Grinj, Annders Olstad, Thorre Ruud, Olle Breholt, och Peder Grinnj, Sak nr. 14 i tingboka Lier Røyken Hurum 1687: Erlig och velfornemme mand Monseigneur Jens Nilssen fougid udj Hurrum och Røgen j retten jndgaff en rigens steffning offuer Laurids Joenssen Vear och sin suoger Gabrill Adambssen Villingstad angaaende geualt, vold, v-ret och schade som dj beschyldis for forleden 2den Octobris løffuerdagss afften at schall haffue øffuidt begaaed och tilføied Laurids Jonssens moder, broder, søster, och moders huus med vidre aff Aggersshuus dend - 8 Janvary 1687. Fremdelis j retten frembar fogden Jens Nilsen en hiemsteffning offuer Gabrill angaaende tiende ostpenge med vidre aff Sudby dend - 14 February 87. Ydermeere j retten jndgaff Jens Nilssen jt tingsvidne om bemelte tiende ostpenge som paa Røgen ting dend - 18 Decembris 1686. findis vdsted, etc: Endnu jndleffuerid Monseigneur Jens Nilssen jt tingsvidne offuer Gabrill Villingstad angaaende en omtuistede ort, som aff Røgen tingstue Husseby er vorden vdsted dennd 20 Octobris 1682. Widre frembar Monseigneur Jens Nilssen j rette jt tingssvidne anngaaende clammerj jmellum Laurids Vear och Gabril Adambssen paa dend enne och Laurids Vears sødschinde paa dend anden side som sig paa Vear schall verre tildragid, huilchid tingssvidne findis vdsted dend - 9 Novembris 1686. Effter for hen om rørtte documenter satte Kongelig Mayestets fogid Jens Nilssen vdj rette och formeendte om Gabriell Adambssen som iche allene clamerien haffuer øffuid och begaaed, Men end och siger at haffue ophidsid sønnen i madmoderen hannem til schade och liffs søgelsse, End och da fogden nyligen til fogderied var andkommen siger at haffue tillagt hannem en v-sandferdig beschylding vdinden kongelig schatter och rettigheder huilchid hand siger til hans velfertz spilde schall haffue henseende, och hannem dog for gotfolchis och almuens forbøn schyld schall verre effterlat paa dend condittion hand sig iche effterdagss vtilbørlig schulle forholde, jmod kongelige rettigheder eller hannem med mindre dend sag sampt paa følgende schulle staa hannem aaben och siger det nu med prouff och vinissbiurd saa och endell hans egen bekendelsse schall offuerbeuisse hannem at haffue ophidsid almuen jmod de kongelige och prestelige rettigheder som aff gamell tid verit haffuer, Men end da dend v-sandferdige tilleg, at tiende ost ej j almuens schattebøger schall veerre jndført, som dog jblandt andre kongelige rettighed schall verre bevist at verre specificerit, End och saa dombdrigstig schall haffue vnderstaaed sig vrangelige at vdtolche och forclarre Hans Kongelige Mayestets naadigste fororning om tiende ost penge som der udj iche schall neffnis, at schall forstaas vnder dj ord jndergang, jordekiør och pussefee dermed giørendis almuen oprørisch motvillig och fortreden til at suarre de kongelige och presselig rettigheder som sedvanlig aff arilds tid schall haffue verrit, och siger aarlig til Hans Kongelig Mayestets suaris, hans udj sit embede och vndedagniste plicht och regnschab huor med och til hand Hans Kongelig Mayestet allerunderdagnist er med forbunden, til aller største hinder och confucion, om iche derfor Gabriel Adambssen ej joe bør sin bøgssell ret och ald haffuende middller, til Hans Kongelig Mayestet som en oprørische mand forbrudt naar denne processis andventte bekostning med de kongelige rettigheder som hand effter dend naadigste benaadning haffuer jndeholt, Huis fogden mangell fra renttekameridt schall paakomme, først er afftagen, och derforuden aff meenigheden som hand ophidser jmod Mayesteten presten och fougden at vdrødis, och andre til excempel och affschye straffuis i fengssell och jern paa Bremerholm hans liffs tiid, Belangende Laurids Jonssen Vear som hand siger sin egen moder schammelig haffuer schlagen huilchid jngen christelig børn vell eigner och andstaar, och derforuden paa hendis huuss, børn, och folch schall haffue øffuid vold och geualt, bør jligemaader sinne haffende mideler til Hans Kongelig Mayestet at haffue forbrudt, och siger naar alle dj straff bøder och kongelige rettigheder som hand for hans grouffue forseelsse saa vel i hans som j hans formands tid haffuer øffuid med resterer, sampt processens andvende bekostning er afftagen, och andre til excempel och affschye vdstaar kierchens disiplin, huor hand med sit vndeleffnid och forhold schall haffue forargid meenigheden paa huilchen hans paastand hand domb var begierendis, Gabrill Adambssen paa Villingstad udj rette fremlagde hans schrifftlige jndleg anlangende det clamerj paa Vear aff dato Villingstad dend - 28 February 1687. Vidre suarid Gabrill at saa som hand er ved bøidelenssmanden steffnt effter Kongelig Mayestets fogid Seigneur Jens Nilssens steffning til j dag dend 28 February formedelst hand aff vigte 23 Septembris paa Huseby tingstue, ved tiendens andgiffuelsse schulle dombdrigstig ophidsid almuen at veigre och motvillig, jndestaa och betalle de kongelige och andre rettigheder som en huer er plichtig at suarre och vdgiffue, huor til hand siger er hans kortte och enfoldige suar, at hand aldrig saadan Seigneur Jens Nilssens andgiffuelsse schall offuerbeuissis langt minder nogen tilleggit med kongelig rettighed at jndeholde, som hand siger er alt for ringe til, Men dette siger hand haffuer verrit hans ord at hans høy excellences Gyldenleue haffuer benaadet hans gamle fader, for sin lange och troe tieniste udj krigs och fridetider haffuer vndt hannem det frj baade for schatter och ald anden affgifft, huorforre dend tid trude bleff andgiffuen at tiende osten schulle følgis med, da suarrid (hand??) at hans fader er benaadet, baade for tiende osten och ald andet, Huilche ord hand talde paa hans faders vegne och iche for sig selff, var der nogen som ville suarre nogid for sig komb det iche hannem ved, ellers siger hand at nogle begierid hand ville suplicere om tiende osten for dennem, huor til hand schall haffue suarid det iche giordis fornøden, hand paa sin faders vegne bliffuer och vel fordret fordrid for tiende osten da schall hand selff suarre siden kunde dj suarre huad dj vilde, Formoder herudj jche at haffue forset sig j noge maader, End vidre forregaff Gabrill at som hand er steffndt, aff fogden Seigneur Jens Nilssen formedelst en march tiende ostpenge hand paa Gutormb Bøis vegne schulle leffuerre, om huilche penge komb en liden quist jmellum fogden och hannem, saa som en liden miss regning, derforre och udj saadan fald siger hand at fogden kand iche, tage eller legge hannem udj nogen had eller hannem fattige mand tribullere, med det enne steffnemaall effter det andet, som hand, sin quinde och gamle fader, haffde aarsag til at andgiffue huorledis hand och hans følge, husserid i derris gaard som nu bliffuer dimmelvge - 3 aar siden passerit, Med hug och slag, blaa och blodig, børnen aff saadan larm bleff lige som de var forvired huorforre hand siger fogden vell maatte holde jnde med saadan hans søgning, eller hand siger nødis det at anndrage, Laurids Vear j rettenn fremlagde sit schrifftlig jndleg jmod denne søgning som er daterid dend - 28 February anno 1687. Laurids Vear begierte jndført som laugretid tilstaar at Jngbrit Joenssen sagde til Larss Joenssen at det var en partj løgen som hand haffde jndført, Larss Joenssen begierid at Jngbrit ville beuisse huor udj bestaar at det er løgen som hand schall haffue ladet jndførre, Sagen opsat til førstkommende - 11 Aprilis til huilchen tid partterne udj retten jgien haffuer at møde med huis enhuer sig til sin paastand vidre erachter saa endis dend deel laug och ret tilsiger datum vt supra, Tingmøte Røyken, 11-04-1687 Lier Røyken Hurum 1687: Anno 1687 dennd - 11 Aprilis er retten betient paa dennd anornede tingstue Huussebye udj Røgen sogen offueruerendiss Kongelig Mayestets fogit Monseigneur Jens Nielssen och bøidelenssmannden Erlannd Mogenssen Aaraas och effterschreffne laugrettissmennd, Hans Aassager, Peder Grinj, Peder Vang, Haagen Rød, Thørre Rød, Olle Fosssen, Annders Olstad, Siffuer Grinj, Haagen Graff, Siffuer Gisslerud, och Thorre Bølstad, och Olle Breholt, Sak nr. 21 i tingboka Lier Røyken Hurum 1687: Effter opssettelsse fra dennd - 28 February nestleden och til j dag eschid fogden Jens Nilssen dend sag j rette jgien som hand haffuer til Laurids Vear och Gabriell Adamssen och effter sin førrige paastand var domb begierrenndiss, Gabriell Adambssen fremkomb for retten och jnndgaff sin faders benaadnings breff aff hans høye excellences vdsted til at niude Villingstad som schylder - 2 schipund salt frj for schat och ald annden affgifft eller och diss verdj, huilchit breff Kongelig Mayestets fogid saa som en copie haffuer verificerit breffuid aff Agershuus dend 4 Septembris 1683. Monseigneur Jens Nilssen paastod anlangende Laurids Vear effter sin førrige j rette settelsse at haffue sin haffuende løsse och faste midel forbrut til Hans Kongelig Mayestet och derforuden vdstaa kirchens disiplin och forvissis stifftid huor hand dend forargelsse haffuer begaaed och var derpaa domb begierendiss, Da effter denne søgning och giensigelssis med forrende beschaffenhed er der vdinden paa følgende for ret vorden affsagt, Efftersom aff j rettebrachte tingssvidne vdsted Huussebye tingstue dend 9 Novembris 1686. fornemmis kannd, at Gabriell Adamssen ej med nogid oplagt raad haffuer sig til dennd gaard Vear begiffuid til dend ende entten dend der boende enche Marren Vear hendiss børn, eller nogen anden der j gaarden at vdførmme, j det at bemelte Marren Vear selff ej annderlediss for retten haffuer kundet tilstaa, eller aff hendiss søn Suend Jonssens vidnissbiurd kand befindis, som aff dj anndre proff iche jmod sigis, end at Gabriel Adamssen paa bemelte Marren Vears elste søns Laurids Jonnssens vegne joe fredeligen och schicheligen er kommen til Vear, at bede bemelte Laurids Jonssens moder och hans sødschinde til sit brøllup, huor hand aff Laurids Jonssens broder berørte Suend Jonssen er vorden jndbøden j dend nystue at fortøffue dend anden broder Jngbridt Jonssens hiemkombst som da schall haffue verrit udj marchen, huilchen hand til brudesuend at verre ville andmode, och som bemelte Jngbridt Joenssen effter hans hiemkombst aff marchen forschreffne begiering nechtid haffuer, Er hans broder Laurids Jonssen: som och samme tid paa Vear tilstede var: der offuer bleffuen til graad beueged, och effter nogen samtalle, siger Suend Jonssen at hans broder Jngbridt j steden for at ønnsche sin broder Larss Jonssen løche til sit egteschab haffuer ladet vdfalde de ord at hand gaff diefflen verre hans brudesuend som vel kunde giffue aarsage at disse tuende brødre sig med huerandre udj det klammerj och slagssmal haffuer jndladt, som dj eedtagne prouff Jngeborg Jonssdaater, Anne Anders daater och Tomis Aasgaard om vondet haffuer, Huilchit klamerj och slagssmaall som j stuen er sig tildragen at stille kand fornemmis Gabriell Adambssen haffuer ladet sig verre angelegen, Thj foruden Elline Jons daaters berettning som vden eed er fremsagt, medførrer Anne Anders daaters eedsorne vidne, at Gabrill Adambssen haffuer tagid udj Jngbrit Jonssens trøiekraffue och holt saa at Laurids Jonssen dereffter fra Jngbrit aff stuen er vdkommen, Huor vdinden Gabriel ej med nogen billighed kand kiendis straffverdig, och ej heller for det klammerj, som Jngeborig Jonnssdaater siger dereffter jmellum Jngbrit och Gabriell sig schall haffue reist, Helst effterdj jngen aff de andre prouff haffuer vist derom nogen forclaring at giørre, som kunde komme bemelte Jngeborig Jons daaters proffning der vdinden til bestyrchelsse vndtagen at Jngeborig Jonsdaater siger at schall haffue seedt at Jngbridt hendis broder komb vd jgiennem vinduet med en fille j haanden och siden jgien med en støffuer i haanden och dermed Gabriell och Larss til sig eschid, som med Anders Michelssens vidne findis at offuerenskomme, Vden det at hand taller ichon om en gang Jngbrit gich jgiennem vinduet och at det var jt boerstyche som Jngbridt haffde j haanden saa taller hand och vel om en støffuer som hand siger Jngbrit haffde j haanden och var siden j gaarden med mens derom jngen nermeerre forklaring ved at giørre, Saa alligevell saadan Jngbridt Jonsens adferd vell er verd at laste, Dog effterdj bemelte Anders Michelssens proffning vduisser at dj dog dend tid ej komb i slaugssmaal sammen eller giorde hueranndre nogen schade, j huorvell udj Anne Anders daaters vidne staar jndført at Jngbridt och Gabrill fechtid och udj Jngeboriges vidne dj stach jmod huerandre, Saa haffuer endten dennem sig och ej heller nogen brøde der ved kundet paaførre, Och effterdj Gabrill Adambssen med nogen aff dj førde eedtagne vidnisbiurd ej beuissis offuer at hand haffuer leffueridt Laurids Vear dend paaklagende stang folchene j hussed dermed at vdførme, saa haffuer hand och ej i saa maader nogen faldsmaall meriterit, Mens som Jngeborig Jons daater och Anne Anders daater ens stemmende omhermer at Gabriell Adambssen haffuer slagit Ellj Jons daater som Jngeborig forclarrer at verre sched med hans krøche, och effter Anne Andersdaaters ord schall slaugit haffue ramidt bemelte Elline Jonsdaater paa neffuen, Thil huilchid slaug ej befindis, hun hannem nogen aarsag giffuid haffuer, Thj j det at hun hindrit sinne brødris forset, da dj med huerander slaugssmaal udj gaarden øffue vilde, Derfor var hun meerre at berømme end at straffe, och fordj erachter at verre billigt at Gabriell Adambssen vdreder til hende for samme slaug - í (12) dr: och til Kongelig Mayestet udj faldsmaall effter lougen j (1) markr sølff, Huad sig angaar Laurids Jonssen och sin broder Jngbridt Jonssens forberørtte tid och sted tilsammen øffuede klamerj och slagssmaall, Da er fornemelig aarsagen til dessen andfang effter de derom førde vinissbuirds tilstand forhen forclarridt, och kand der aff letteligen vdfindis at Jngbridt Jonssen der udinden iche meerre end hans paaklagende broder Laurids Jonssen er at vndschylde j henseende at Jngbridt som aff marchen edrueligen er hiemkommen sin elste broders Laurids Jonssens christelig och nødvendig begierinng som aff Gabriell Adambssen paa hans vegne och udj hans neruerelsse schall verre fremført sig iche haffuer villet ladet vel befalde, och alligeuell at Laurids Jonssen ved for omrørte sin broder Jngbrit Jonssens vbesindige giendsuar muglig til vrede kand haffue ladet sig beuege, helst siden Larss Jonssen effter sin moders och Jngbridt Jonssens egen for retten giorde tilstand, haffuer verrit saa got som sandseløss aff det v-maadelig brendeuin som aff hans broder Suend Jonssen til at forterre paa Vear samme tiid er vorden frembaaren, Saa kand dog iche entten aff Marren Vears och sin daaters Ellj Jons daaters beretning eller nogen dj eedtagne vidnesbiurds tilstand befindis, at Larss Jonssen slaugsmaallid begynntte, Mens Thomis Aasgaards proffning som saa vidt med Anne Anders daaters eedsorne tilstand offuerenskommer :| vduisser at Jngbridt først til slagssmaallid at i verchstille søgte jnd j dend stue som Laurids Jonssen var och tog hannem j haaridt, huor dj saa haffuer haardragis tilsammen jndtil Laurids effter hans søsters Ellj Jons daaters berettning aff hende och moderen vd aff dørren er vorden vddragit, Som ej fornemis andet end hand joe effter hans plicht jmod moderen haffuer ladet sig vel befalde, huilchit slagssmaal aff proffuenis tilstand vel kand slutis at maa endelig haffue verridt det første som da jmellum bemelte tuende brødre passerit, och det siste udj gaarden huor dj som Jngborig Jons daater och Anne Anders daater vidne forkynder schall haffue verrit omkull, Och effter Jngeborig Jons daaters tilstand hafft huerandre j haarid som aff Anne Anders daaters proffning lader sig ansee Larss forvolte, J det bemelte prouff siger at Larss sprang samme tiid aff suallen och vd paa gaarden til Jngbridt, Saa her aff v-forgribelig erfarris kand, at dj begge: som schall haffue hafft derris tilhold hoss moderen paa steden til forberørte slaugsmaall haffuer giffuit aarsag, och derforre enhuer aff dennem schyldig verre at bøde til Kongelig Mayestet effter lougen for haard ret - i (12) £mark£ sølff och for kuldkastelsse enhuer - 2 ørre sølff och effterdj Jens Nilssen ej nogid udj rette ført haffuer, huor aff sees kunde, at Marren Vear sig for hannem offuer sin søn Laurids Vear haffuer besuergit langt mindre begiert hand nogen sag jmod hannem schulle vdførrre entten hendis egen person eller dj vinduer angaaende som de aff Jngbridt Jonssen tilkallende siunssmend haffuer befunden udj dend nystue paa hendis jboende gaard bemelte Vear at verre beschadigid, Huilche vinduer findis vdj det vdstede proffs breff jndført at Laurids och Jngbridt Jons sønner schall haffue (jndslag) jndslagid saa och begge dj beseedte stød udj nystuedøren at haffue begaaed, Saa bliffuer Laurids Vear saa vidt hans moders egen sag derudinden kunde falde frj, Mens som hans moder dog er kommen v-forvarrendis effter hendis egen beretning vnder jt slaug som Laurids haffuer slagit effter sin søster och det iche kand regnis for vaadis gierning at mand slaar til en och rammer en anden saa bør Laurids Vear derforre at bøde til Hans Kongelig Mayestet udj sigt saa som en fremmid for slagid kommen var nemlig - 2 mark sølff belangennde at Jens Nielssen effter frembrachte tingssvidne de dato Røgen ting dend 18 Decembris 86: Serligen søger Gabriell Adambssen til strafflidelsse fordj hand udj gaarden paa Husseby ibidem da tienden samme steds dend - 23 Septembris J nestaff vigte aar bleff andgiffuen, haffuer giort spørssmaall til nogle aff almuen, om dj vilde jndeholde derris tiende ostpenge jndtil dj fich hørre øffrighedens ordre derforre et: Da som det ej var dend første gang tiende ostpenge er vorden vdgiffuid mens aarligen oppebergiss och derforre lader sig annsee at dessen vdgiffuelsse och annamelsse scheer iche vden vedbørlig tilladelsse saa kunde det vell haffue verrit sømmeligt at Gabriell Adambssen sig samme spørssmaall ej haffde forretagid till nogen aff almuen at fremberre, Dog efftersom aff Hans Olstads, Reer Vesselssens och Suend Vears vidnissbiurds tilstand som best aff de førde proff offuerenskommer, vel kand befindis, at Gabriell Adambssen ved forschreffne sin samtalle med sinne naboer om berørtte tiende ostpengis vdgiffuelsse: huor udj hand for sin beboende gaard er interesserit: haffuer alleniste hafft henseende til at ville vide huad øffrighedens ordre om tiende ostpenge naadigst medførrer, Huilchid jngenlunde effter Jens Nilssens formeening kand hentydiss til nogen modsigelsse vdinden det hand entten hoss bemelte Gabrill Adambssen eller nogen annden aff almuen paa sit embedis vegne haffuer at søge, som hand och vel selff vden ald tuill haffuer befundet j det ej anndet fornemmis end joe almuen siden dessen paaklagende samtalle er passerit lige saa veluillig som tilforn effter sedvanne dj fordrende tiende ostpenge haffuer vdgiffuid, Saa det siunis iche at Jens Nilssen haffde hafft fornøden om forberørte bønders samtalle: som hand ej paahørde: sig nogen tanche at giørre, langt mindre sig derudinden nogid laugmaal at forretage, och derfor iche heller kand verre ansuarlig hans fremsagte paastand at effterfølge mens for reten siger erachter iche alleniste Gabriell Adambssen der vdinden at frjkiende, Medens end och for dend paaklage Jens Nilssen haffuer til berørtte Gabriell Adambssen annlangende dend stridighed dj penge dennem jmellum foraarsagit haffuer som Gabriell Adambssen paa Gudtorm Bøis vegne til Jens Nilssen effter fremviste tingssvidne hub dato Røgen ting dend - 20: Octobris anno 1682. schall haffue erlagt, Serdeliss efftersom dessen tingssvidne medførrer at Jens Nilssen sig med Gabriell vdinden samme tuistighed haffuer ladet forlige, och ej beuissis nogid siden Jens Nilssen och Gabriell Adambssens personner at verre jmellum løbet, huor effter Jens Nilssen forligelssen j nogen maade kunde opheffue, och effter merre end 4 aars forløb jgien til paakiendelsse udj rette førre, Och som Gabriell Adambssen vell var schyldig vdinden dend søgning angaaende det klamerj paa Vear nogen omkostning til Jens Nilssen som sagsøger at vdgiffue, dog effterdj hand der j mod jngen aarsag haffuer giffuid Jens Nilssen til dend søgning angaaende dj paaklagende tiende ostpenge saa bliffuer hand saaledis for omkostning udj alt forschaanid, Belangende dend pretenderende omkostning hoss Laurids Vear da betaller hand derudinden for sin person - en rdr: Det øffrige som.. forschreffne clameries paatalle fogden Jens Nilssen kost haffuer at vdførre haffuer hand hoes Jngbridt Vear at søge som Jens Nilssen til sagen at vdførre begiert haffuer och vel saa megen aarsage til dessen klamerj giffuid haffuer som hans broder vdinden forschreffne clamerj dennem selff jndbuirdiss jmellum falden er datum vt supra,	Adamsen Villingstad, Gabriel "Høvig" / "Berendt" (I10903)
16211	Ved tingmøte på Røyken den 4.november 1684: Effter opsettelsse fra nest affvigte 1 /Octo/br/is/ til j dag møtte udj rette erlig och velforstandige mand Erland Mogensen Aaraas och jndgaff paa Mo/nseigneur/ Jens Olssens vegne som paa Agersshuus schall verre arresterit hans schrifftlige fuldmagt domb off/ue/r de schyldige paa hans vegne udj hans forfald at esche, udj huilchen fuldmacht hand forregiffuer foruden det tilforn er jndgiffuit at resterre hoss leutenant Adamb Berrent paa Villingstad - 3 dr: 15 s: (Sak nr. 56, 1684).	Berent, Adam (I10913)
16212	Ved vielsen er Jon Thors. nevnt født i 1742, mens Karen Knudd. Alvik er nevnt født i 1752.	Thorsen Hamre, John (Joen) (I258)
16213	Ved vielsen i 1837 er Karen Kristine 26 år, og hun fra Langelie i Vasaas.	Christophersdatter Langelie, Karen Kristine (I11302)
16214	Vedrørende Kirsten, dette er trolig den datteren som stod som Maren da hun ble døpt Dom. 22 p. Trinitatis?	Rasmusdatter Malling, Kirsten "Coucheron" (I5799)
16215	Vefsn ?	Christophersdatter Resen, Dorthe (Dorothea Resenia) "Broch" (I7033)
16216	Vefsn var fra 1589 et residerende kapellani under Alstahaug prestegjeld med kirke på Dolstad. Dro fra Vefsn omkring 1724, og oppholdt seg da i København. Embedet ble i denne tiden styrt av andre.	Pedersen Broch, Ole (Oluf) (I7032)
16217	Vegholm.	Mogensen Krabbe, Tyge (I9134)
16218	Veide 2.162 gram og var 44 centimeter lang.	Lundstedt, Märta (I16535)
16219	At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld.	Living (I20834)
16220	Veide 2.752 gram og var 45 centimeter lang.	Lundstedt, Greta (I16534)
16221	Veide 2.910 gram og var 48 centimeter lang.	Eriksen, NN (I16728)
16222	Veide 3.290 gram og var 50 centimeter lang.	Melhus, Matheo (I16739)
16223	At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld.	Living (I7277)
16224	At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld.	Living (I13117)
16225	Veide 4.050 gram og var 53 centimeter lang.	Engvik, Gina Førland (I16742)
16226	Veide 4.070 gram og var 52 centimeter lang.	Engvik, Elinda Førland (I16743)
16227	Veide 4.230 gram og var 52 centimeter lang.	Engvik, Martine Førland (I5819)
16228	Veide 4.335 gram og var 50 centimeter lang.	Mjølnerød, Erik (I11157)
16229	Veide 4.550 gram og var 54 centimeter lang.	Harboe, Herman (I14400)
16230	At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld.	Living (I7661)
16231	At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld.	Living (I1078)
16232	At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld.	Living (I20202)
16233	Vejle.	Family: Peder Christensen Stagsted / Anne Marie Coucheron, "Stagsted" (F5264)
16234	At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld.	Living (I7955)
16235	At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld.	Living (I17170)
16236	At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld.	Living (I12793)
16237	Vekt 3.890 gram. Lengde 53 centimeter.	Sagøy, Kenneth (I16136)
16238	At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld.	Living (I7514)
16239	Vekt 4.400 gram. Lengde 54 centimeter.	Sagøy, Renate (I16137)
16240	At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld.	Living (I11060)
16241	Vekt: 2.850 gram. Lengde: 48 cm.	Frisak, Mille (I14375)
16242	Vel hjemme i Trondheim var Ruth Lorentzen Alstad kun en kort tid uten jobb. Hun begynte et sommervikariat på jernbanen i byen. Her trivdes hun ikke særlig. For henne privat var mye av grunnen til mistrivselen grunnet at tidligere venner og bekjente trakk seg unna henne, med bakgrunn i at hun hadde jobbet mye for tyskerne i en lengre periode siden starten av okkupasjonen. De følte seg nok usikre på hennes ståsted i forhold til okkupasjonsmakten, og ryktene gikk på byen. Knut Løfsnes skrev et notat datert 8.juli 1944 at Arnfinn Johansen hadde fortalt han om Ruth som han var en del sammen med på denne tiden. Derigjennom ble det fortalt at sjefen hennes på jernbanen i Trondheim ikke hadde tillit til henne, og at dette også var en årsak til at hun ønsket seg bort derfra. I september søkte hun seg sørover. Det dukket opp jobbmuligheter for jobb for jernbanen i Oslo. Jobben fikk hun, og flyttet sørover før 1.oktober.	Lorentzen, Ruth Kristine "Alstad" / "Hansen" / "Eriksen" (I796)
16243	Velærværdige Hr. Sognepræst Jørgen Bernhoft og Jomfru Birgitte Irgens. Sognepræst til Størens Menigheed blev efter Kongl. bevilgning copulerede hiemme i huset.	Family: Jørgen Christophersen Bernhoft / Beritte Johannesdatter Irgens, "Bernhoft" (F990)
16244	Vembe len, opprinnelig Vembe skibrede var en forlening (len) som inngikk i Smaalenene, fra middelalderen til midten av 1600-tallet. Lenet omfattet Skiptvet og Spydeberg, beliggende i dagens Østfold.	Jacobsen Rømer, Mads (Mats) (I3354)
16245	Vennene Niels S. Hiorth og J.N. Jacobsen var blant stifterne av Fredrikstads Festivitetslocales Actieselskab, Phønix. Niels Hiorth hadde gjerne sine ukentlige l'hombre-aftener på klubben Vennehaabet i Gamlebyen, hvor han og Ola Malakka og et par andre venner lot spillet avveksle med gemyttlig passiar og latter, dertil en liten toddy ikke å forglemme. Mangelen på festivitetslokale var tidlig i 1870-årene et utbredt klageemne blant de bedrestilte borgerne på Vestsiden, og i januar 1873 sentes ut en aksjeinnbydelse, undertegnet av 9 trelastgrosserere og en skipsreder. Tomt og tegninger til egnet lokale lå klare. Etter at Fredrikstad Dampbageri var brent for annen gang i 1871, lå denne tomten brakk. Eierne J.N. Jacobsen og Halvor Bjørneby stilte tomten og assuransesummen på 10.600 speciedaler til disposisjon for byggingen av festivitetslokalet. Det gikk likevel trått med aksjetegningen og byggingen, selv om enkelte formuende trelasthandlere støttet med betydelige tilskudd. Den 7.desember 1875 hadde 28 herrer kommet sammen og stiftet Klubselskabet Phønix, et navn som var inspirert av bygningen som hadde reist seg av asken, eller var dette navnet heller tatt i arv etter en sammenslutning av yngre herrer som hadde holdt til i søstrene Jensens spiseforretning. Andelshaverne var selvskrevne medlemmer, andre måtte innvelges ved avstemning. Trelastgrossererne utgjorde den dominerende korporasjon. Av de første 47 medlemmene hadde 21 tilknytning til trelasthandelen. Ellers var skipsredere, skipskapteiner og kjøpmenn godt representert. Den 6.januar 1876 kunne festivitetslokalet innvies, og det fortelles at maling og ferniss var så fersk at de dansende både satt og hang fast. I kjelleretasjen var det en tid en restaurant, og ellers inneholdt - Phønix - blant annet en fullt utstyrt teaterscene. Niels Hiorth nevnes blant klubbens direktører (tillitsmenn) i 1880, 1881, 1882 og 1883. På 25-års stiftelsesfesten 7.desember 1900, blir Niels S. Hiorth slått til ridder av den samme aften innstiftede Phønix-orden med denne devise: Dit lune Smil dig skaffed tusind Venner, Sligt ikke en af hundred tusind hænder.	Hiorth, Niels Severin (I25)
16246	Venninnen Solveig skulle ha med seg Ruth på kino. Solveigs date het Harold og han skulle ha med seg en date til Ruth også. Han som egentlig var tiltenkt som Ruths date kunne ikke komme, dermed ble det den arbeidsledige Einar Zinow som kom isteden. Ruth og Einar fikk etter hvert fast følge, og senere også arbeid på samme sted. Kan denne venninnen på bildene være den Solveig som Ruth møtte tidlig i oppholdet i Chicago, og som introduserte henne til Einar?	Family: Einar Zinow, "Skøien" / Ruth Lorentzen, "Zinow" / "Skøien" (F8)
16247	Verdal, Nord-Trøndelag? Foreldre: Edvard Teodorsen Melby og Bina Margrete Høgås.	Melbye, Elen Anna "Skrogstad" (I4615)
16248	Verftet på Åsgårdstranden på Kråkerøy. Ved begynnelsen av 1800-tallet drev losoldermann Jacob Buvig, som den gang eide Åsgård, verftvirksomhet ved stranden. Trolig var det mest reparasjoner og kjølhalinger han drev med der. I 1820 solgte enken etter losoldermannen verftet til skipper og reder Peter Grønner, og det ble mer fart over virksomheten. Peter Grønner bosatte seg på verftet og kalte sin bolig der Gibraltar. Ved Grønners død gikk eierskapet over til den framgangsrike trelasthandleren Peter Gelertsen. Han ansatte i 1849 Georg A. Stousland som skipsbyggermester. Skip ble bygget, men det var imidlertid fortsatt vedlikehold og kjølhaling som dominerte virksomheten ved verftet så lenge det eksisterte. Den 9.januar 1865 døde konsul Peter Gellertsen, og den 19.januar ble Niels Jiorth firmaets bestyrer, forretningsfører og prokurist, idet enken fortsatte firmaets drift til dette årets utgang. Fra nyttår 1866 meddelte enken, Sophie Gelertsen, i en kunngjøring at Niels Severin Hiorth i følge testamentarisk bestemmelse av hennes avdøde mann skulle fortsette forretningen for egen regning under uforandret firma: Fredrikstad den 31te December 1865. Jeg tillader mig herved at underrette Dem om at de af min afdøde Mand og senere af mig, under Firma Peter Gelertsen & Co. drevne Trælastforretninger i Fredrikstad fra idag af ophører for min Regning, hvorimod Herr Niels S. Hiorth, der i et Tidsrum af henved 19 Aar har været beskjæftiget i Firmaet, ifølge testamentarisk Bestemmelse af min afdøde Mand, fra 1ste Januar næste Aar fortsætter Forretningene for egen Regning under uforandret Firma. Idet jeg aflægger min Tak for den Tillid der er bleven Firmaet til deel under dets forrige Chef, haaber jeg at samme fremdeles maa overføres paa den nye Indehaver, og tegner Ærbødigst Sophie Gelertsen. Fredrikstad den 1ste Januar 1866. I Henhold til omstaaende Circulære er jeg herved saa fri at underrette Dem om, at jeg fra idag af under Firma Peter Gelertsen & Co. fortsætter Trælastforretningene hersteds for egen Regning. Haabende at den Firmaet hidtil viste Tillid fremdeles maa blive det tildeel, beder jeg Dem behagelig at ville bemærke min Underskrift og tegner Ærbødigst Niels S. Hiorth. Verftet ble også overtatt av Niels, i kompaniskap med skipsbyggmester Georg A. Stousland, Gelertsens mangeårige medarbeidere. Den 1.mai 1865 tilskriver de to gode vennene Hiorth og Stousland sine forretningsforbindelser som følger: Vi tillade os herved at underrette Dem om at vi fra idag af i Fællesskab have overtaget D'Hrr. Peter Gelertsen & Co. forhen tilhørende Skibsværft paa Kragerøen ved Fredrikstads Forstad, og at den hidtil drevne Virksomhed fremdeles vil blive fortsat under Firma Kragerøens Værft. Idet vi smigre os med at den Tillid der er bleven Værftet tildeel under de forrige Eiere, ogsaa overføres paa det nye Firma, anbefale vi os fremdeles til Udførelse af alle Slags Skibsreparationer med Tilføiende at Værftet stedse er forsynet med et tilstrækkeligt Forraad af gode og tørre Materialier. Værftet løbende Forretninger overtages af medundertegnede Hiorth, som tillige undertegner pr. Procura, og idet vi bede Dem bemærke Underskriften tegner vi Ærbødigst Niels S.Hiorth Georg A.Stousland Herr Niels S.Hiorth vil undertegne: pr.pr. Kragerøens Værft Niels S. Hiorth. Sammen kunne Hiorth og Stousland i 1874 anmelde til firmaregisteret Kragerøens Verft. Det het at Gjenstanden for dets Forretning er Bygning og Reparasjon av Skibe, samt Handel med de samme vedrørende Gjenstande. På verftet kom de nesten utelukkende til å befatte seg med reparasjoner. Verftet drev vesentlig med nettopp dette og forandringer av fartøyer, hvorav det hver vinter lå dusinvis i opplag i Fredrikstad havnedistrikt. For en mindre del drevverftet også med nybygging. Verftet hadde avdelingskontor på Kråkerøy, men hovedkontoret lå i Fredrikstad. I denne stillingen fortsatte Niels til han i 1876 avviklet forretningen, og ble tilknyttet som kontorsjef i firmaet J.N.Jacobsen & co. I 1870-årene gikk den ene halvparten av eiendommen til det nystartede Fredrikstad Mekaniske Verksted (FMV eller Krana), og sist i 1880-årene gikk også resten av det gamle verftet samme veien. I slutten av 1890-årene rykket den nye tid også inn på den resterende delen av den gamle eiendommen Gibraltar. Og dermed var det gamle verftets saga ute.	Hiorth, Niels Severin (I25)
16249	Verk: Døpefont i Majorstuen kirke.	Osen, Aasa Rigmor "von Hanno" (I14462)
16250	Verk: Beskrivelse over Stavanger Amt i Norge. I. Deel (København, 1779). Utgitt anonymt.	Hansen Arentz, Hans (I2361)