Zinow Genealogy Website

The history of the Norwegian Zinow family, and their connected families of Lorentzen, Hugaas, Schøyen, Møller, Skrogstad, Høyem, Reitan, Brinchmann, Sværen, Harbo, Bernhoft, Hiorth, Linge, Tjomsaas, Cudrio, Borlaug, Husabø, Børsheim, Coucheron, Irgens etc. ...and for our beautiful long-haired dachshund; Tina

Home Search Login  
Share Print Bookmark

Notes


Matches 7,251 to 7,300 of 16,629

      «Prev «1 ... 142 143 144 145 146 147 148 149 150 ... 333» Next»

 #   Notes   Linked to 
7251 At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. Living (I22366)
 
7252 Fra Aftenposten, tirsdag 24.september 1991:

...Ved FN i New York er hun president i - Kvinners internasjonale forum - som består av en gruppe diplomatfruer og medlemmer av FN-sekretariatet. Hensikten er å informere om FNs arbeide på forskjellige felter. 		Stønjum, Kari Ørbeck "Shihabi" (I22466)
 
7253 At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. Family: Living / Karin Heiberg, "Stoltenberg" (F1558)
 
7254 Fra Aftenposten, torsdag 5.juli 1860:

I Hortens vakre Lystlund var igaar en stor Menneskemasse samlet, lokket did dels af det deilige Veir og dels af en stor sværtfortærende Plakat, som - Hr. Müller med Selskab - havde ladet udhyre som Indbydelse til en stor Kunstrepræsenfation. I Dølernes Gruppe, hvor Hardangerfelen laat, og hvor Hr. Zinow talte høit til Dølernes Pris, aflagde man — uden Indbybelse — ganske overraskende Prøver paa kvikke og smidige Legemsbevægelser. 		Zinow, Johan Friedrich Adolph (I85)
 
7255 Fra Agderposten, lørdag 1.november 2008:

...Det var Kristine Aune (65) som omkom torsdag kveld etter at hun ble påkjørt i gangfeltet ved Statoil på Saltrød... 		Erga, Kristine Moi "Aune" (I764)
 
7256 Fra Amerika muntret han sine søsken med å sende glimrende karikaturtegninger av personer og situasjoner fra ungdomstiden. Hoffmann, Jacob Ludvig (I8223)
 
7257 Fra Anders Andersen Kierulf stammer to danske linjer, Holtet-linjen og Aslund-linjen. Til den førstnevnte hører entreprenøren, ingeniør Otto Schiøtz Kierulff (1891–1981), som bl.a. bygde ut jernbaner i Tyrkia og Iran.

Anders Andersen Kierulf var også farfars farfar til sogneprest i Vessige Martinus Nicolai Kjerrulff (1634–85), som 1677 fikk gjort sitt sogneprestembete arvelig i sin slekt; denne ordningen ble endelig avskaffet 1900. Hans sønnesønn, svensk oberstløytnant Mårten Frederik Kjerrulff (1717–85), ble 1772 opptatt i den svenske adel med navnet Kjerrulff von Wolffen. Denne adelige slekt døde ut 1887. 		Andersen Kjærulf, Anders (I9016)
 
7258 Fra Anders Helkand's Slægtebogsoptegnelser:

Karen Hansdatter, datter til fogden Hans Lauritsen og Anne Ludvigsdatter, ble gift 3 ganger. Hennes 3. mann, Anders Jenssøn Helkand, har gjort en del Slægtebogsoptegnelser (Dette har E.A.Thomle meddelt i Personalhistorisk Tidsskrift (PHT) 2 VI s. 1 ff):

Udi denne Bog Findis Anteignit min Høstrus och Børns Fødssels Daugh och nogit om Voris Alder och Leffnidt.
Wbi duplicantur, Lateris Venit Moses,
Anndrs Jenss:
E. Haand.

Anno 1599 den 12 Maij er Jeg Anders Jenssøn Helkand Barnfød, vdj Judland i Aars, min Faders naffn var Jens Anderssøn, Helkand, min Moder Boelle Rassmus Daatter,
Gud Wnde mig Christlig Att leffue sallig att døe, och effter dete liff Himmerig och det euig Liff Amen,

Anno 1613 S. Micaæli daug drog fra min Forældre, och thil Velb: Her Vlrich Sandberigs Fougit paa Quelstrup, och var hans schriffuer Dreng thil

Anno: 1615 Micaelj Igien huilchit er - ij Aar, Bett_ Aar och thid komb thil Welb: Holger, Wlffstand, och War hans Frues Drengh thil Anno 1618 om Paaschen er 21/2 Aar, Kom saa fra hinder, bete Aar och thid och thil Velb: Iffuer Lyche och Vor hans Dreng thil Anno 1619 om Micaelj, er - ij Aar Anno 1619 Micaæælj, Komb i thienest med, Ko. Ma: Cantzeler, Christen Friis och War hans Dreng och Nogen stund Haandschriffuer, thil

Anno 1522 Micaelj, huilchit ehr - iij Aar.

Anno 1622 Martinæ thid Satte Velb: Fru Barbra Cantzelers Frue mig thil hederlig och høylerd mand Mester pr. Schilderup som da Vor forordnit att Verre Biscop Vdj thrundhiemb att Verre hans Fougit Udj Norland, huilchit Jeg haffuer och Verit thil

Anno 1642 som ehr thil hobe 20 Aar, I Medler thid Jeg haffuer thient Bisspen haffuer ieg och Verit Jens Juls Fogit offr. Herdallen, ij Aar, Ano 27 og 28: Sambt och Velb: olluf Porssberigs fogit offuer bette Herdallen, 3 Aar Anno, 29: 30: 31: ehr thil haabe ieg War Fougit i Herdallen - 5 Aar;

Karen Hansdaater, -
Anno 1590 den 14 Septemb: Er Karen Hans daatter Barnfød paa Øye i guldallen hindis Fader Hans Laurizen Moderen Anne loduigs daater, och Var hun hiemme, hos sine Forældre thil mand shreff 1609: och da komb i egteschab med, Vnge Her Christopher paa Melhus, och stod dieris Brølup, samme Aar om Høsten, och var thilhaabe, thil Anno 15 Høsten, och var det di var thil samen - 6 Aar, var enke - 2 Aar (Karens Modr døde 1601 hellig thre Kongers Dag).

Anno 1617 om Høsten Komb hun i egteschab med Her peder Harchilssen och leffde di thil samen i Norlanden, i - 21/2 Aar och døde hand Ano 20. om Paasche thide, afflet it pige barn hed, Ane leffde 2 Aar, Var saa i sin enche sede paa 5te Aar,

Anno 1625: søndagen effter Nyt Aars daug Komb hun i egteschab med mig fatig Jyde Anders Helkand, och haffuer Vi Afflit Børn samen som her effter Findis Anteignit gud Allerm: Vnde os leffue, sammen i en Christen Kierligh: och saa optugte Voris Børn di Kunde bliffue di med os och Vi med dennem gudtz børn, och hafr Vi Verit samen, i egteschab i

Her skriver Simon Ellefsen, København:

Herefter følger optegnelser om deres børns, liv og levnet (hvad han har ofret af penge på sine sønners uddannelse m.m. og hvad døtre fik i hjemgift ved deres bryllup m.m.) - Jeg har kun medtaget - dåbsafsnittene - hvor børnenes faddere måske kan vække en hvis nysgerrighed.

Anno 1625, den 13 Decemb: bleff Voris liden søn Hans Anderss: fød i mellumb it och 2 om Natten om søndagen der effter døbt i thrundhiembs Domkierche hans Fadere War, M: Peder schielderup superintendent: M: Mogens Blix pastor (sogneprest til Trondheims Domkirke), Her Christopher Vdi Hospitallit (Hr. Christopher var i årene 1625-27 prest og forstander for Hospitalet i Trondheim), och Boelle, Her Jacobs (Hr. Jacob Jørgenssøn Fionus var sogneprest til Vår Frue Kirke i Trondheim 1619-35), och Maren Eiller Christopersøns (Schøller), Hans Fadr. gaffue ehr giort en sølffkande aff 41 lod med sit naffn paa. Den fich Hr Hans med sig thil herøe p:.

Anno 1627 den 3 Ianuarij imellumb 4 och 5 om Afftenen, ehr min Daatter Anne Andersdaatter fød, her i Thrundh: och Søndagen der effter døbt i Vor Frue Kierche, hindis Fadere var, Jon Robertssøn, Cassper, Christopherssøn (Caspar Christophersen Schøller, bror til ovennevnte Eiler), Giedsche, Bisspens Høstrue (Mag. Peder Schjelderups 2. hustru Gidske Lange), Øllegrd M: Mogenssis (Blix), Aasse, Olluff schriffuers (Oluf Skriver var borgermester i Trondheim), gud giffue hinder løche och salligh: Hindis Fader (fadder!) gaffue var 18 Dr., som ieg ehr schyldig ehr kiøbt en Koschen for, og 3 schedr aff S: Mogensis Sølff.

Anno 1631 den 18 Januarij Klochen var femb, er min Daatter Boelle Andersdatter fød her i Thrundhiemb Søndagen der effter døbt i Domkierchen, hindis Fadere: Her Mens Christophersøn, Pastor, och Alexander Samson Borgemester, sambtt Welb: Fru Karen Krusse, velb: Olluff porsberigs, Karen Knudsdaatter paa Øie och Thorre, Dionus Pedersøns, Gud giffue hinder Løche och Velsignelsse, Hindis Fadr gaffue vor 201/2 Dr., som ieg ehr hindr schyldig.

Anno 1632 den 30 Maij Bleff min Liden søn, Peder Anderssøn fød, Klochen 8 om Formidagen och Søndagen der effter døbt i Dombkierchen hans Fadere War, Welb: olluff parsberig, M: pedr schielderup, Hendrich engelstmand (Henrik Sommerschield, borger i Trondheim), och Maren Hr. Mensis (Maren Pedersdatter Schjelderup - M. Ments Christophersen Darre's hustru), och Karen Eillersdaater (Schøller - var gift med borgermester Lars Bastiansen Stabel) och var dete Barn det første Maren pedersdaater Bar thil Daaben: och Kaldet det effter sin Fader Bisspen. Gud giffue same barn løche och sallighed. Hans Fadr gaffue var = 38 Dr. i guld som ieg ehr hannem schyldig. Der aff ehr giort beslag paa thoe Kander, aff Thre, ehr dr vdj 68 Lod Sølff,

Saa haffuer Jeg en Daatter lille Karen hun maa Jche glemes, huor omb Jeg Widere schal melde en anden thid, huemb Vid Jeg kand endnu leffue att følge hinder Brud, (nu Gud Raade for alting).

Anno 1634 den 17 Nouemb: Bleff min Daatter Riborig Andersdaatter fød Klochen war 10 om Formidag:(mor Karen var nå 44 år) och siden Fredagen effter døbt, hindis Fadere, M: Hans Sørensen (Lector theol. og Rector ved Throndhjems Skole), Her Steen Hanssen (Hr. Sten Hansen var kapellan og senere sogneprest til Ørkedalen samt prost i Dalernes prosti. Han hadde i 1661 en sak med rådmann i Trondheim Morten Lauritssøn (Lerche), fordi han ikke ville begrave en tjenestepike som rådmannen og hans hustru Maren Eilersdatter (Schøller) var mistenkte for å ha drept), Anne Her. Michels, Ellse Lauritz Jensens, og Maren Hans Buschis, Gud lade hinder opuoxe vdj Guds sande Frygtt Amen, Hindes Fader Gaffue war = 26 Dlr. Rix.

Anno 1641 den 27 Januarij: Klochen it qt: til otte døde denne min s: Daatter der jeg var paa min Reijse thil Dan: och er begraffuid den 30 dito i Throndhiembs Domb Kierche Gud giffue hinder en gledelig opstandelsse.

Mor til Anders Helkand, Boel Rasmussdatter, ble begravet i St. Nicolai kirke i København, 10. oktober 1649 - Middel kirke gang - dvs inne i kirka (som sønnen Rasmus, død i sit 45. år 10. okt. 1648).

Anders Helkand var 9 år yngre enn sin hustru Karen Hansdatter.
Søster til Karen, Øllegaard Hansdatter (skifte 9.mai 1637), var gift med sogneprest til Trondheims Domkirke, Mogens Lauritssøn Blix (ca 1567- 26/12 1629 - se NST III, side 75).

Anders Helkand ble i 1631 toller i Trondheim, 1633 byfoged, 1639 rådmann og 1637 overformynder samme sted. I 1637 fikk han bevilgning på et sagbruk som hans hustrus søster hadde hatt, og 1637 (sammen med Otte Lorck) bevilgning på en reperbane og 1639 på kobberverk (kobbergruvene i Singsås, Gauldal og Stjørna).

I 1640 fikk han (sammen med Lorck) tillatelse til å forsyne kirkene i byen og lenet med vin og brød og ble 1643 kirkeverge ved Domkirken.

I 1647 eide han 1/2 spann i Kvål (Melhus), 2 øre i Stokkan (Melhus), 1/2 sp i Myrin i Børsa. S.å. betalte han 25 rdl i skatt av Hermanstad flomsag i Melhus, 25 rdl av Losen flomsag i Melhus, 10 rdl av Grøtan bekkesag i Hølonda, 10 rdl av Rogsta bekkesag i Støren, 25 rdl av Vigdals flomsag i Buvika og 10 rdl av Skjelbrei bekkesag på Byneset (mye av dette er kanskje arv etter svigerfaren, som bodde midt i dette området).

Under Logstein gn 93, Frosna (?) for 1669 Herunder findes en kirsebærhauge taxert til 18 mekl. Til Laugtuns kirche i offuenschr. Landskyld inberegnet, som følger Borgermester Anders Hellekands arffgr. etter fremlagte beuise.

I 1652 ble han borgermester i Trondheim (53 år).

I 1650-årene var han å finne blant dem som drev med sildehandel. Det ble fisket med not, og ofte gikk 2 til 6 sammen om en enkelt not.

I Trondheims Historie, side 122, står:

Når disse er folk som borgermester Helkand og rådmann Mads Christensen - de betaler sammen i mange år - da er det knapt nok fordi de ikke har råd til å skaffe seg hver sin not om de ønsket det. Helst bør vi oppfatte det hyppige notsamlaget som et uttrykk for forsiktighet med å investere noe større i en så usikker næring. De spredte oppgavene gjør det umulig å fastslå hva som mest brukes, not eller garn. Men det er ikke bare borgere som bruker not.
I de siste årene fisket pågår, 50-årene, er det tydelig at borgernes grep på notfisket er sterkt. Denne tiden er listene ført slik at de to fangsttypene spesifiseres. I 1655-56 betalte trondhjemmerne tiende av notsild 12 ganger. 9 av disse gangene var betaling av Anders Helkands og Mads Christensens not. Også året etter leder borgerne tydelig i betaling av notsild...

Også her skjer et skifte - noen få borgere får etterhvert større og større del av fangsten. I det minste betaler de relativt mer og mer. Den fremste er Anders Helkand, tett etter ligger Henrik Sommerschield og Mads Christensen. Helkand kjenner vi litt til. Han er jyde som Caspar Schøller, fra små kår. Han har etterlatt seg noen biografiske notiser, der han forteller at han aldri fikk for 20 skillings verdi av foreldrene...

Anders Helkand skiller seg altså ikke ut fra de borgerne som ellers kom til makt og midler i byen. Han hadde vært fut som de andre. Derimot eier han ikke mange sager. Han har 4 i drift denne tiden, 3 i Gauldal og 1 i Strinda. Jord eier han heller ikke mye av, å dømme etter jordebøker fra samme tid. Det virker ubetydelig sammenlignet med det de store godseierne i byen hadde. Derimot var han den ivrigste av alle byens menn på sildefeltet, med notfangster som etter hvert stilte alle andre i skyggen...

I samme historie er forresten avbildet et Sølvbeger fra 1649 av ukjent trondhjems gullsmed. Begeret bærer initialene A.I.H.K - K.H.D. som viser at det har tilhørt toller og borgermester i Trondhjem Anders Jensen Helkand d. 1679 (men årstallet er ikke riktig, for det var skiftet etter kona som var dette året, se under) og hustru Karen Hansdatter.

I Festvåg i Vågan fjerding (Lofoten) ble det drevet borgerhandel. Denne gården tilhørte biskopen i Trondheim, og i 1660-årene ga biskopen ombudsmannen i Lofoten tillatelse til at borgeren Anders Hellekande, som hadde borgerleie i Storvågan, kunne ha håseteleie i Festvåg (betrodd hjelpesmann). Da Anders etablerte seg i Storvågan overtok han det gamle skipperleiet som lokale jekteskippere hadde hatt tidligere.

Etter ledningen 1660-62 bodde han i sin gård nr. 136 i Trondheim, hadde 1 tj.pike, 3 tjenere, 6 drenger og 3 kvinnfolk i sin tjeneste og eide flere gårder i byen.
Anders Jenssøn Helkand døde i Trondheim 17.10.1662 (63 1/2 år). Han roses som en gudfryktig og sjelden rettsindig mann, som hadde stor omhu for kirken, fattighuset m.m.

Skiftet etter Anders er datert 8.desember 1670 (Overformynderprotokoll nr. 1 for Tr.hj.).
Her står følgende barn:

Hans, Peder, Anne og Bodel, alle gift. Oppgjøret så slik ut:

5 322 - 2 689 Rd.

Skiftet etter Karen Hansdatter (som døde hos eldste datter Anne), er datert 14.november 1679. Vi får anta at hun døde en tid i forveien, og var da bort-i-mot 88-89 år (overlevde 3 ektemenn). Oppgjør:

1 874 - 1 240 derav 1/4 i brøstfeldig sjøbrygge m. boder, 2 løkker, 2 bytomter, reperbane, Selsbakk gård med 13 kuer m.v. og Hellekandseter med 4 karussdammer solgt med forkjøpsrett til Henr. Hornemann, gårdparter, portretter (ikke navngitt), intet sølv.
Se også PHT 2-6 s. 1 ff og X 2 s. 104.

I skiftet etter Thomas Hamond og hustru Elisabeth Sommerschiell 28.august 1682 er opplyst at sl. Per (Peder) Hellekandes sønn Henrich krevde sin og søskendes farmors arv 39 riksdaler. Arven er kanskje gårdpart(er) fra skiftet etter mora som ikke er blitt utløst ennå?

Anders's datter Anne ble gift med Niels Pedersøn Schjelderup. Niels var sønn av biskop Peder Schjelderup i Trondheim, og sønnesønn av biskop Jens Pedersøn Schjelderup i Bergen.

I Printz's samling i Riksarkivet finnes våpen for Helkand (samme som for Bendecke):

Arm, 1 fra sky holder 1 krone. Våpenet har hjelm uten hjelmtegn. 		Family: Anders Jensen Helkand / Karen Hansdatter, "Helkand" (F3340)
 
7259 Fra anmeldte dødsfall i Trondhjems Adresseavis, Søndag den 18de September 1910:

Maskinist Oscar Bernhard Olsen, 48 aar. 		Olsen, Oscar Bernhard (I1167)
 
7260 Fra annonse i Aftenposten 15.november 1898:

Guttehjemmet Aug. Herm. Francke.

Bazar til fordel for gjerningen afholdes i hjemmets nye bygning Kirkeveien 23 (ved Munthes gade) fra 21de novbr. Gaver modtages med taknemmelighed af...

Blant de som har underskrevet står Fru Augusta Schøyen, Rosenborggd. 8. 		Jacobsen, Pauline Augusta "Schøyen" (I6774)
 
7261 Fra annonse i Dagsposten, Trondheim, onsdag 9.februar 1921:

Fru Astrid Pedersen's bisættelse foregaar i Krematoriet paa Tilfredsheds kirkegaard torsdag den 10.februar kl.2. 		Møller, Astrid "Pedersen" (I22881)
 
7262 Fra annonse i Fredriksstad Tilskuer 13.januar 1891:

Karen Hiorth (elev af frk Ida Lie og fru Nissen) modtager elever i pianospill fra 12te januar.

Annonse fra samme avis 24.februar 1891:

Karen Hiorth modtager Elever i Pianospil, Begyndere og Viderekomne. Pris 1 Kr. pr. 1/1 Time, 70 Øre pr. 1/2 Time.

Annonse i Fredriksstad Tilskuer 8.januar 1895:

Karen Hiorth gjenoptager sine Musik- og Sanginformationer Torsdag den 17de Januar.

Fra annonse i samme avis 27.august 1896:

Karen Hiorth begynder sine Musik- og Sanginformationer den 1ste September. 		Hiorth, Karen "Hansen" (I28)
 
7263 At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. Family: Living / Living (F8861)
 
7264 At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. Living (I6721)
 
7265 Fra annonsering i Trondhiems Kongelige allene privilegerede Adress-Contoirs Ugentlig Udgivende Efterretninger ved Commerce-Secreterer Rissen, som Forsendes med Posten Fredagen den 2 Julii 1773:

Copulerede.
Hr. Jens Schive og Frøken Matheson copulerede i Schognen.

1773 d: 22de Junii blev jeg Ægteviet med Sophia Chatarina Matheson.

-

Den 2.februar 1731 ble Jens Reinholtsen Schive født i Trondheim. Han ble døpt 7. samme måned i Nidarosdommen. Hans faddere var følgende;
Commandant Motzfeldt, Raadmand Hagerup, Elias Woffert, furir Cancellie Raad ...., furir Cammer Raad .... og Madame Menke.
Jens var yngst av syv barn til Reinholt Jenssen og Knerche Mattiasdatter Schive.

Jens Reinholtsen Schive dimmiterte Trondheims Kathedralskole i 1750, og tok teologisk eksamen 3.juli 1756. I Dimisprækenen fikk Jens karakteren non contemnend.
Han ble utnevnt til personlig kapellan for sokneprest Morten Lund i Overhalla den 24.september 1756, og ordinert 10.oktober(november) av biskop Nannestad i Trondheim, og var i samme egenskap en kort tid hos dennes ettermann i kallet, Jørgen Darre, inntil 1758, da utnevnt til residerende kapellan i samme kall.

Jens var residerende kapellan i Orkdal fra 26.februar 1762, og prekte første gang i Svorkmo kirke 3.påskedag, 13.april, det året.

Jens Reinholtsen Schive ble gift første gang 7.desember 1762 med Gjertru Dorthea von Jonstrup, datter av kaptein Joachim Fredrik von Jonstrup og Ellen Birgitte (født Møller). Hun ble drept, kvalt ihjel, av Elen Jonsdatter som havde undveget Tjenesten hos hende.
De fikk et barn:

1. Ellen Bergitte, født oktober 1763 i Svorkmo annex i Orkdalen. Hun lå i vuggen ved siden av moren da hun ble kvalt ihjel. Ellen Bergitte ble gift 15.mars 1785, hjemmeviet i Vor Frue kirkes sokn med den ti år eldre Christian Andersen Lorch, kjøpmann og borger i Trondheim. Han døde i 1828. Huset Lorch sto som et av Trondheims første handelshus. Ellen Bergitte døde 25.oktober 1846 i Trondheim.

Gården Svinsøya i Orkdal var eiet av en Ole, som måtte ut i pengelån hos Schiødt på Gjestvål, Lauritz Møller på Svorkmo og hos res.kap. Jens Schive. I 1773 kjøpte Ole gården Stubban av Schive for 2.700 riksdaler, som blir omtalt som en urimelig høy pris i Orkdalsboka, og igjen måtte Ole låne penger både hos Schive og andre. I 1776 var det så ille at gården ble eksekvert. Jens Schive møtte med krav på 2.883 riksdaler, noe underretten den 20.september 1773, hadde dømt Ole til å betale. Den enfoldige bonde Ole endte etterhvert som leilending, og senere ble han også husløs i 1783.

Enkemann Jens ble gift for andre gang 27.november 1764 i Svorkmo kirke, viet av provsten Ole Ross, med sin første hustrus kusine, Marie Luisa Møller (1747-1772), datter av Lauritz Hansen Møller, og fikk gården Haugen med henne, men de hadde hus og bodde på Svorkmo. De fikk følgende barn sammen:

2. Gjertrud Dorthea, født 18.september 1765 på Svorkmo. Hun døde ung.

3. De fikk også en dødfødt sønn i 1766.

4. Reinholt Johannes Jenssen, født 26.desember 1767 i Svorkmo annex i Orkdalen.
Han ble cand. theol.; I 1779 ble han elev ved Trondhjems Kathedralskole, og i 1787 begynte han på Københavns Universitet på det teologiske studiet. Teologisk eksamen tok han 13.juli 1795 med karakteren Haud contemnendus. Senere ble han proprietær til Elgeseter. Reinholt Johannes kom i besittelse av den gamle Klingenbergske eiendom ved skjøte av 29.april 1796, bare 29 år gammel, gjennom morens slektskap til Hans Fredrik Klingenberg.
Han ble gift 26.juni 1800 på Elgeseter med sin to år yngre Adelgunde Christiane Gjertsen, enke etter nevnte Hans Fredrik Klingenberg. De fikk seks barn sammen.
I november 1812 er han nevnt som Divisjonssjef ved det Trondhjemske Kystvern.
Reinholt døde 17 år før sin kone den 2.juli 1835 på Elgeseter gård.

5. Laurits Møller Jenssen Schive ble født 30.august 1769 i Svorkmo annex i Orkdalen, kl.1 efter Middag. Han ble døpt 6.september samme året.
Laurits tok dansk juridisk eksamen 13.november 1789, med karakter ei ubekvem.
Han ble ved bestalling 5.juli 1797 ansatt som forstskriver ved Kongsberg sølvverk, og i 1803 som kasserer og skifteforvalter ved Modum blaaafarveverk.
Laurits ble gift antakelig i København den 11.juli 1798 med Birthe Cathrine Snour, som var fem år yngre enn han. De fikk ti barn.
Laurits ble enkemann i 1839, og døde selv den 27.september 1858 på Strømsgodset ved Drammen. Han ble begravet på Strømsø.

Jens Reinholtsen Schive ble for tredje og siste gang den 22.juni 1773 med Sofie Catharina Matheson. Hun var født 29.juni 1752 på gården Øye i Melhus (eller i Trondheim).
Hennes foreldre var Statius Jacob og Anne Fredrikke Matheson, og hun var yngst av fire søsken.
Jens og Sofie Catharina fikk fem barn sammen:

6. Maria Lucia, født 17.april 1774 på Svorkmo annex i Orkdalen. Hun døde i 1786 i Svorkmo.

7. Knerche Dorthea, født på Svorkmo annex i Orkdalen, døpt 2.mai 1775 i Svorkmo kirke. Hun ble gift 15.mars 1795, hjemmeviet i Domkirkens sokn i Trondheim med daværende residerende kapellan, senere sokneprest Anders Isaksen Høyem, som døde efter 2 1/2 Aars vedvarende Sygdom, rørt af Slag og berøvet Fornuftens Brug.

8. Anne Fredrikke ble født 21.juni 1776 på Svorkmo annex i Orkdalen og døpt 8.august 1776 i Orkdalen kirke. Den 15.november 1797 ble hun hjemmeviet i Domkirkens sokn med den fjorten år eldre Elias Heltberg Lund, oberst og corpschef i Trondhjemske infanteribrigade. Han døde i 1824. Enke Anne Fredrikke døde den 20.juni 1851 på gården Minsås i Verdal.

9. Appolonia Catharina, født 8.september 1777 på Svorkmo annex i Orkdalen, ble gift med Christian Ludvig Pind, postmester i Larvik. Han var født i 1764 og døde i 1859, og da som enkemann. Appolonia Catharina døde 16.desember 1839 i Larvik.

10. Jensonetta Sophia, født 26.desember 1778, ca. 6 mnd. etter farens død, døde selv like etter fødselen. Hun ble begravet i Svorkmo kirke.

I 1790 ga Jens Reinholtsen Schive ut en dansk bibelutgave med ætteførerit (familiebibelen arvet sønnen Lars (Laurits), og den finnes vistnok fortsatt i slekten (1947) og slektsnotater for hvert ledd er skrevet til).

Om bibelutgaven Jens Reinholtsen Schive etterlot seg:
Bibelen er trykket i København 1740, innbundet i sort chagrin med inskripsjonen H.M.M.D. 16.Oct.1760. Den har tilhørt sogneprest til Ørlandet, Hans Møller Meintz, onkel til både Schives første og andre hustru. I bibelen har Jens Reinholtsen Schive notert:

Ao. 1731 d. 2den Febr. er fød Jens Schive. Faderen Reinholdt Schive, M: Knerche Jessen.
Ao. 1762 blev Jeg gift med Gjertrud Dorethea von Jonstrup.
Ao. 1763 d: 20 Octbr. er fød min Datter Ellen Birgitta Schive.
Ao. 1764 d: 27 Nov: gift med Maria Luisa Møller.
Ao. 1765 er fød Giertrud Dothea d: 18 Sept.
Ao. 1766 er fød en Dødfød Søn.
Ao. 1767 er fød den Anden Juule Dag en Søn Reinhold Johannes.
Ao. 1769 er fød d: 30te Aug. Kl. 1 efter Middag en Søn Laurits Møller.
Ao. 1747 d. 13de Janury er fød Maria Luisa Møller Kl. 1 om Natten. Faderen Laurits Møller, Mod. Apolona Müller.
Ao. 1742 d. 3die Aug. er Martha Heints ne de Møller fød aar 1742.
1773 d: 22de Junii blev jeg Ægteviet med Sophia Chatarina Matheson.
1774 d: 17de April er min Datter Maria Lucia fød, død 1786.
1775 d: 2 Maj er min Datter Knerche Dorethea Døbt i Svorkmo Kierke.
1776 d: 21 July Fød Anne Fredriche døbt d: 8 Aug. i Ørchedallens K.:
1777 d: 8de September er fød min Datter Apollona Catharina.

Her slutter presten Schives opptegnelser. Hans enke har tilføyd det yngste barnets fødsel - født etter farens død:

1778 d. 26 December Fød min Datter Jensonetta Sophia, Som døde og blev begraven i Svorchmo kierke.

Sønnen Laurits Møller, har innført sin fars død:

Aar 1778 den 28 Juni døde min Fader Jens Schive, res. Capellan til Ørkedalen.

Jens, residerende kapellan Orkedalen, døde på Svorkmo hytteplass den 28.juni 1778. 		Family: Jens Reinholtsen Schive / Sofie Catharina Jacobsdatter Matheson, "Schive" / "Tandberg" (F829)
 
7266 Fra Arbeider-Avisa, fredag 8.november 1963:

...allerede våren 1925 ble stiftet en kvinnegruppe på Selsbakk. og den første formannen i denne var Mari Hollum. Laget arbeidet godt en tid, men så dabbet interessen etter hvert av, og man så til slutt ingen grunn til å fortsette. I 1933, da så mange andre kvinnegrupper ble stiftet, kom det liv i arbeiderkvinnene på Selsbakk også, og etter initiativ av den daværende formannen i Selsbakk Arbeiderlag, Ragnar Lorentzen, ble det dannet en ny gruppe. På det første møtet valgte man Hærdis Lorentzen som formann. Under krigen ble det mer og mindre slutt på all foreningsvirksomhet, men i 1945 var det igjen Mari Hollum som tok fatt for å reorganisere laget... 		Lorentzen, Ragnar (I73)
 
7267 Fra Arbeider-Avisa, torsdag 1.juli 1937:

...Telegrafist Atle Aune som i noen år har bestyrt jernbanestasjonen på Agle i Snåsa, er reist til Trondheim for å overta sin nye stilling som kontorist ved jernbanestasjonen her. 		Aune, Atle (I839)
 
7268 Fra Arbeider-Avisa, torsdag 7.november 1940:

Eiendomssalg:
Skjøte fra Solveig Hansen v/verje Inga Aalberg til Arne Margido Johnsen på Bekkestuen 1 Strinda for 4.500 kr.

Fra Adresseavisen, onsdag 27.september 1950:

Skjøte fra Arne M. Johnsen til Ingeleiv Johnsen Lorentzen på Bekkestuen i Strinda for 8.000 kroner. 		Johnsen, Arne Margido (I903)
 
7269 Fra Arbeiderbladet, lørdag 13.desember 1969:

Tekstilingeniør, sivilingeniør Ørnulf Heiberg, Oslo, fyller 70 år måndag 15. desember. Han er født i Oslo, ble uteksaminert fra NTH kjemilinjen i 1923 og reiste samme år til USA. Han kom der tidlig inn i tekstilindustrien og ble sjefskjemiker og seinere produksjonsleder i Patterson, New Jersey. I 1930-åra kom han tilbake til Norge og var knyttet til Nydalen Compagnie og Teie Silkeveveri. Han utførte et stort planleggingsarbeid med sikte på å bygge et norsk bomullsspinneri i full internasjonal klasse, og selv om planene ikke ble realisert, har de ved sine ideer vært av stor betydning for norsk tekstilindustri. Heiberg reiste deretter til Canada der han planla og bygde et stort spinneri i Montreal og var dets daglige leder til han slo seg ned i Virginia som foreleser ved tekstilinstituttet der. Han drev også privat konsulentvirksomhet. På grunn av sviktende helbred kom han for et par år siden tilbake til Norge der hans rike erfaring og store kunnskapsmengde er kommet norske tekstilbedrifter til gode. 		Heiberg, Ørnulf (I2667)
 
7270 At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. Living (I22365)
 
7271 Fra Askevold ble Fredrik på foranledning av biskop Ole Tiedemann, og uten å ha søkt om forflytning, utnevnt til sokneprest ved Nykirken 30.mars 1760.
Utnevnelsen kom uventet, og Fredrik hadde mest lyst til å søke seg fritatt, men etter inntrengende brev fra biskopen ga han etter. To år senere ble han utnevnt til biskop over Bergens stift. 		Hansen Arentz, Fredrik (I2325)
 
7272 Fra Aura Avis, tirsdag 1.april 2014:

Kjellmod Vada, Tønsberg, er død, 91 år gammel. Bisettelse fra Sem kirke fredag 4.april. 		Vada, Kjellmod (I5391)
 
7273 At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. Living (I3089)
 
7274 At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. Living (I20716)
 
7275 At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. Living (I845)
 
7276 Fra Avisen (Oslo), lørdag 19.mai 1928:

Statsbanene.

Telegrafist Atle Aune, Trondhjem, er ansatt til å bestyre Vålåsjø st... 		Aune, Atle (I839)
 
7277 At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. Living (I21425)
 
7278 Fra avisen Tromsø, tirsdag 28.januar 1930:

Direktør Oluf Fritz Olsen, sønn av agent Martinus Olsen, Bodø, av gikk ved døden av hjertelammelse i Paris. Oluf Fritz Olsen blev bare 34 år gammel. Han blev som ganske ung ansatt ved Norske Lloyd i Oslo og i 1921 kom han til forikringsselskapet L'Alliance France, Paris, som kontorchef og avanserte derefter til administrerende direktør. Såvel blandt norske i Paris som norskinteresserte franskmenn nød han stor popularitet. Han efterlater sig hustru og et barn. 		Olsen, Oluf Fritz (I20814)
 
7279 Fra Bellevue Reporter:

Dolly May Firestone, a long-time resident of Bellevue and Issaquah, died at Fir Lane Health and Rehabilitation Center in Shelton on April 5, 2011. She was 98. She is survived by her daughter, LaNell Warden; six grandchildren, 11 great grandchildren and 15 great-great grandchildren; nieces and nephews. She was proceeded in death by husbands Charlie Chamness, Carl Svaren and Rusty Firestone; daughter Sylvia Anderson Knight; grandson, Keith Warden and sister Nellie Wolff. A reunion will be given by her family and friends to celebrate her life in July. Remembrances can be made to a favorite charity. 		Dolly May "Chamness" / "Svaren" / "Firestone" (I21183)
 
7280 Fra Berge i Torvikbygda. Nilsdatter, Helga "Torvik" (I266)
 
7281 Fra Bergen 7.september 1411 utsteder Filippus Fartegnson et brev sammen med Aslak Bjørnsson, der de bekrefter at ærlig og velbåren mann og ridder Diderik (Tideke) Wystenakker ba velboren mann Olav Håkonsson, på egne og herr Alvs vegne, om å reise til lagtinget i Nordland for å dele et gods med han (DN IIInr.603).

Filippus hadde her et offentlig ombud. Men hvilken instans han representerte er vanskelig å si.

Ombudsmannsrollen er tydeligere i den neste kilden, et dokument datert 12.november 1415. Her utsteder han et dokument sammen med sønnen, Fartegn, som beviser at en kvinne Gygrid Sigurdsdatter ga 3 huder i Råstad i Vanse på Lista til Munkelivs kloster i Bergen, mot gravsted i klosteret. Eiendommen ble lagt inn under klosterets ombudsmann og forvalter Einar på Lunde. Dokumentet stammer fra Munkeliv klosters arkiv. Filippus opptrer her på vegne av klosteret.

Et interessant gammelt diplom:

I det ovenfor nevnte domsutdrag heter det på mellomnorsk:

Eitleigenn.
Frederick oc Philippus vor thou sambornne Brøder. Frederich aadte sig Hustru hed Vndene, och mett hende Bornn heidt Tuordt. Døde først Frederick, och saa Tuore. Saad tha Vndena y Vurdning effter Bornn sit vdj henis Lijfs Dage mett henis Husbunds Broders Philippus sinn Samtøcke. Siden bleff Vndenna anden Gang gifft, och fick Mandt heidt Holthe paa Faffnne, och mett hannom otte Datter heidt Gudrid, och thenne Gudridt arffuidt eller følgede sidenn vlougligh thette forne Gods, som Vndene saad j Vurdning vdj effter henis første gifftings Sønn Tuore, Och effter Gudridt, henis Sønn Enndre Rustung och hans Datter Hustru Sønuæ, och henis Sønner Niels och Goutthe.

Menn paa then anden greinn Philippus aadte Sønn heidt Farthinn, aadte seg thre Dotter, Margretta, Anna och Gudriedt och Margretta aadte ein Sønn heidt Oluff Bagge, Jomiru Magdalins fader, Anna aadte Tuordt Matzønn, och hans Brødre, Gudridt otte ein Sønn heidt Jenns Andersønn. Tha effter thiltale och giensuar, Breffue och Beuijsning paa Baade sider, som for oss i Retten var laugd, och effter som Siette Capitell y Odals Brigdenn vetter och siger, Adt odals Jorder þeir aller, som Moder erffuer effter Barnn sit, eller afflaga er gangett vndann Manna, Der schall aldrig Fyrnnske a falle, medenn skillrickere ere vitner till. Item effter Hagenn Konges Sønn Magnus Sønn Rettrbodt, som hand gaff paa sit fiordtende Aars Riggis Regemente, alle Norgis Mendt adt Fader eller Moder Arffuer icke Barnn sit ydj Odals gods. Menn sidr aldeniste y Vurdning theris Lijffs Dage, och effter theris Lijffs Dage, schall neste Barnns Odals Mendt effter barnet samme odel thage. Sagde vij saa aff, och endelige dømthe for rette, Adt huis Gods och Arff som thømtts och faldt effter forne Tuoris Dødt, faldt till forne Philippus Faderbroder sinn, och hanns affkomme. Endog hans Moder Vndena saadt y Vurdning y samme gods, henijs Lijffs tijdt. Och effter henis lijffs Dage, haffde ingen aff henis affkomme ther rett till i nogenn Maade. Menn forne Jomfru Magdalinn vdj henis faders stedt, Schulle haffue aff forne gods ein threiding,Tuord Madtzøn och hans Brøder en anden Threidding, Jenns Anderssønn thill Odall, och Effuendelig Eyge, Alle Parthene Magelige skiffte i alle maade, Till ythermere etc.

Dette ytterst interessante diplomet, som riktignok ikke angir tid og sted, og heller ikke dommerens navn, gir mange opplysninger om ætta. 		Fartegnsen til Losna, Filippus (I349)
 
7282 Fra BERGENHUS GARNISONS JUSTISPROTOKOLL hvor Coucheron er nevnt.

Anno 1686; dend 7 Aprilis Efter Welbaarne Hr: obrist og Commendants befall Er holden stand Ret ofuer en Guarnisons Soldat nafnlig Hans Hansen Christiania paa bergenhuus, Huilchen blef offuer (bevist), nogle Støche (Ruhler) af festningen at hafue bortstaalet; huor udj præsiderede;

Capitain Hans philip von Birchenfelt,
Leutnant, Søren Stundt
Fendrich Tomas Huidtfelt,
2de Sergianter:
2de Corporaler:
2de Gefridere:
2de Geemene:
2de Gemeene Voterer, At løbe Spidsroden 12 Gange Efftersom Hand sig Grofulig imod Krigs Articulerne Hafuer forseett,

2de Gefridere Voterer, Bør miste Lifuet effter Krigs Articulernis till Hold;

2de Corporaler Votum, Efftersom Hand till forne ingen Sinde er blefuen tifuerj ofuer bevist, Condemneret till 4re gange at Løbe Spiidsroeden;

2de Sergianter Voterer, Som det Staalne goeds er till bage bragt og hand ej Vitterligt tifuerj till forne schall Hafue begaaet, Da Hand 5 gange at Løbe igiennem Spiidsroeden;

Leutnanten og Fendrichens Votum, Siden det er den Første gang hand i saadant Vitterligt (pexeret), altsaa Condemneret Spidsroeden 8 gange at løbe

Præses Votum, Effter Voris allernaadigst udgangne Krigsarticuler, Da burde hand at miste Lifuet, Mens Som det Staalne goeds er igien bragt, og hand er en ong frj Karll, Till med i fredstiide, saa og frj for aabenbare tifuerj at vere offuer bevist till forne, Huor fore hand for saadan hans begangne faut till Spidsroeden er dømbt, 6: gange igiennem det hell Guarnisons Compagnie at Løbe, Andr till Exempel og af styr, og Det paa Rettens Vegne; Bergenhuus ut Supra; Testerer;


Anno 1687; dend 31: Januarj Effter Høyedle og Velbaarne Hr: obrist og Comandant, Willem Cucherons, order, er forhør holden ofuer tuende aresterede Soldater af Guarnisonen som til forne Insolentien begaaet hafuer Nafnlig Ifuer Bache, og Hans Joensen, og nu er Vorden beschyldet og angifuen, at de udj en boe i (Sandrigen) som Jahn Lampe og Hennrich Jansen til hørne schulle hafue ind brød, den tørge liuge og trj huder udstaaet, og till aalefioren udført, derpaa den (bleet) klipperne en og anden steds udlagt,
Huilche Effter angifuelsen er Vorden befunden og till ejermanden igien levert vdj same tiufuerie er beschyldet Tostein Olsen Christiania, som allerede fra Compagniet er bort Rømbt, sambt Peder Brynielsen som strax effter angifuelsen er Vorden Aresteret, og nu tillige med de der var for Retten till bem: tiufuerj schall Suare; Retten Administre presiderede;

Capitain Hans philip von Birchefelt
Støch Leutnant, Christopher Clausen
Leutnant, Søren Studt,
Fendrich Tomas Huidfelt

For Retten blef Ifuer Bache Indfordret, og foreholdet siin Rette Sandheed at bekiende af huad Aarsage, hand Saaledis Kongl= Mats underSaatter bestieller, om hand iche hafuer hørt artichlerne Veret forelest, saavel Soret Hans Kongl: Mat en Æd, at hans Kongl: Mat schade i alle maader af yderste formue schulle hindre og afverge, Saavelsom hans underSaatter;
Respond= Kand ej negte at hand ioe nochsom hafr: hørt og forstaaet, artichlerne saa og Soret Hans Mat Sambt at sine officerer Veret
Advart at hand sig for saadanne og andre insolentien schulde vogte og tage Vare; maa bekiende hand udj tillagde tiufuerie er schyldig, mens der till afden bortrømbte Tostein Olson at vere forled Og ej nogen fredudj 14 dagers tiid till forne for hannem kunde minde, førend hand udj hans begiering motte Sambtøche,
Videre blef tillspurt om hand iche hafde nøedt sin fulde Tragtament som Kongl: Mat Reglement Hannem till Holded
Responde Kand ej Negere at huis hannem naadigst er tillagt; Ioe i alle maader minste med meste hafuer bekomet, Saa hand af dets Aarsage ingen føye hafuer hafft till saadanne Insolensien at begaae;
Dernest tilspurt huem af dennem bemelte oxehuder till aalefioren udførde sambt om bønderne der paa steeden boende, derom noget var Vitterligt,
Respond= bekiender at hand tillige med Hans Joensen huderne der henførte, og i klipperne henlagt, Mens gansche negter at bønderne ej det Ringe steder om var bevust Langt mindre med dennem talt, eller till forne i noch en Maade hafuer hafft omgiengelse,
Sammeledis blef tilspurt, da hand af Capitainen I seniste forhør blef formanet, om hand noget om dette tiifuerie var bevist da det at bekiende, mens den tiid, med mange forbandelser sig undslang
Respond= Forgifuer det ej torde aabenbare for den bort Rømbte Tostein Olsen, som hannem og de andre hafde truet og paa Lifuet (undsagt), om de det aabenbarede,
Effter videre tillspørgelse ved sig ej meere undschyldning, mens beder ydmygst om naade;
Blef saa afviist og Hans Joensen indkaldet som i lige maade blef Examinerit, om hand iche hafuer Soret Hans Kongl: Mats Saa og hørt Artichlerne, at vere forelest, og siden af officererne veret advaret, at hand sig for saadant schulle Vogte huilchet det samme ej kand Negere; Mens bekiender udjtillagde tiufverie at vere schyldig, og dertil af Tostein Olsen, forført Kand ej heller negte, at hand jo i alle maader sin fulde Tractament efter Reglementet Hafuer nøet og bekommet; bekiender og at hafue med Ifuer Bache henført (bondens) Huder till aalefioeren
Negerer at bynderne der paa steeden, derom ej i Ringeste maade vaar bevust, Langt mindre med dennem noget til forne hafuer haft at bestille, at hand denne sin gierning for seniste forhør negtet Var formedelst Tostein Olsens trudseler, Ved ej heller Videre undschyldning mens beder om en naadig pardoen;

Ydermeere blef Peder Brynielsen indkaldet og for Retten tillspurt, huorledis hand till Saadant tifuerj er kommen, og huad hanem der till hafuer foraarsaget, om hand iche sin tilagde tragtament fuldkomligen niuder, Som andre hans Camerater, disligeste om hand iche hafuer Soret Hans Kongl= Mats en Æd, hørt artichlerne at vere forklaret, huilchet altsammen hand ej kand negte; Mens bekiender at Tostien Olsen kom till hann: om natten, og befalde da at hand schulde hann: følge Corporalschabet at visitere, huilchet hand giorde da de i lille Sandvigen henkom forefandt hand her Iver Bache og Hans Joensen som ville udroe og fische, saa roede hand der igien til landet, huor de siden med Same baad effter hans anvisning till store Sandvigen Henroede, der opgich Tostein till en boe og døren op brøtte, og udkaste bemelte huder Som hand de andre i baaden ned Regte, og Iver med hans till aalefioren udførte; Bekiender at hand tillige med de andre ej det Ringeste hafuer rørdt og ej flere at vere udstaalen, end nu befunden er som till ejermanden igien er leveret Ved sig ej nogen meer undschyldning mens beder om naade og lidelig straff;

Det dette Saaledis for retten effter flittig Examination at vere bemte delinquenters bekiendelse;
Bergenhuus ut supra Testerer; 		Coucheron, Willem (Wÿllem) "Cuchron" (I2886)
 
7283 Fra BERGENHUS GARNISONS JUSTISPROTOKOLL hvor Coucheron er nevnt.

Anno 1687: dend 12: Maj Effter VelEdle og Velbaarne Hr: obr: og Commandant, Willem Cucherons befall er Krigsforhøer, andordnet og holdet, angaaende den Sag som er falden imellem Kongl: Mat Conficat: forpagter Jens Fog, og Hr: Matias von Tachen, og dertill Varsel gifuet effter følgende, Videre Capitain Gillius Ettersen, feuervercher Joest Henningsen, Mr Boj von Bolten, Henrich Clausen, Johannis Friis, Niels Teuesen, og Benjamind Petters: Deris Sandhed at viidne, Huis dennem er Vitterlig udj denne Sag, og præsiderede som præses i denne Sags forhør

Capitain Hans philip von Birchenfelt;
Leutnant, Iver Cucheron;
Fendrich Tomas Huidfelt;

Effter gifuen Varsel Comparerede paa Confischations forpagterens vegne (Celin Hoft) adsoren procurator her i Bergen, mens paa Hans von Vida eller broderens Vegne ingen Compareret, da paa det at Rettens administration Kunde hafue sin frembgang blef vidnerne foretagne, og først oplæst etschrifftlig begier af Confischations forpagteren Jens Fog, till Velbr Hr: obr og Comdt som er af effterfølgende Indhold; Høyædle og Velr Hr obr: og Comandant, Willem Cucheron;
Efftersom ieg af (Bederfogden) Marchus Hansen nest forschieet = 7 Maj: paa Hans Kongl= Mat vegne er forkynt (vieslig) Arrest, som ieg og strax er, Effter underd= schyldighed honoreret hafuer, angaaende dend Action imellem mig og H= Mattias von Tachen, for noget siden passeret, huor paa nu hans effterlatte slegt Hans von Vida og Jachob von Vida prætenderer, da som ieg og bemelte von Tachen same tiid Actionen Schieede strax blefue Venligen og Vel forligte, og nu til min Sags bestørchning behøffuis opliusning udj Sagen, Ti bedes ydmygeligst Eders Velbaarnheed Ville till stede oganordne et Krigsforhør motte holdes; huor da VelEdle Hr Støch Capitain Gillius Ettersen, motte Comparere, ædlig at forklare om hand iche hafuer seet H=Matias von Tachen paa gaden gaaende 14 dage effter at dend benefnte Action var passeret, og der hos retten tillspørgelse forklare, om hand iche af mange menischer hørt hafuer at Sagen Sametid actionen schede strax venlig og velforligt blef; Iligemaade, maatte Comparere Monsr Heinrich Miltau, og Edlig forklare om hand iche hafr seet bem= H= von Tachen nogen tiid der effter actionen vaer schied, baade udj VersHuusen og paa gaderne, Item motte og møde feltschier mr Boj von Bolten, ved Ed at bekreffte, om von Tachens Sygge og usunde legem, var iche aarsage Saared ulægelighed, og der hos forklare, om hand iche forend hand døde, Saaret kunde hafft Læget og heelet og huorleedis det forefantes, og om hand Nogen klage, imidlertiid hand hannem Curerit, ofuer mig sin døed klagede, med vidne som hannem for Retten schall vorde tillspurt; ydermeere maatte ogmøde Johannes Friis, Niels Teuesen og Benjamind Pedersen Ædlig at forklare, om iche øyen-Siunligen Saae, at ieg og H= von Tachen, Straxen effterActionen schieede blefue ved hand erband Vennligen og Velforligte, og Huad ord der meer passerede, Till dend af Eders Vellbaarnhed berammede tiid, motte varsell gifues Hans von Vida eller broderen Jachob von Vida som med fuldmegtig udj Sagen, till Same tiid for Krigsretten personnlig at Comparereder mine prouf og vidne ved Ed at anhøre, huorved retten niuder sin fremgang og sit ubehindret Løb, Forblifuer Velbaarne Hr obristes Gunstige Assistent till Rettens størche huor effter mig et Krigsforhør motte udstædis Imidlertiid (Erøhmis) altiid Eders Velbaarnheed med Høyædle familie under Guds protction,og stedse forblifuer Eders Velbaarnheds: Tienstydmygste
Bergen Aresthuus d= 9 May 87; Jens Foug;

Derpaa indgaf Støch Capitainen Ettersen sit schrifftl: meldende; At ieg hafuer seet H= von Tachen paa gaden ungefær 14 dage effter at de med hinanden udj action schall hafue videre sig schall hafue tildraget dem imellem mig gansche uvidende, Ti ieg mig der effter ej den Ringeste tanche tache hafuer giort og det og det til bekrefftelse under min Egen hand
Bergen den 12 Maj 87; G. Ettersen

Iligemaade følger feuervercher Joest (Drunnberg) schrifftl: bekiendelse, Jeg underschrefne Joest Drunnberg bekiender udj ald Sannhed, at ieg for nogentiid siden var udj Arent Toumesens Huus og da Kom der noget Klamerj imellem Confischations forpagteren Jens Foug, og nu H: Mattias von Tachen, angaaende nogen schieldsord behmelte Tachen sagde till fornefnde Fog, endschiønt Hand ved et andet bord i stuen udj Stillheed Saad, og ej von Tachen et ord tilltallede, dog udbrøed von Tachen uden nogen gifuen aarsage med en deel ufine ord, huorofuer de paa gulfuet fra bordene udkom, da Sagde meer bemelte von Tachen, at som betiente saadanne bestillinger var (schillmeie), Tj de Søgte effter meenischers ulyche Huorofuer Fog tog sin Stoch og slog hannem paa Hofuedet med, der effter var von Tachen med Mr Boj Lidet udj Køchenet, siden hand da igien indkom blef om forligelse talet, huorpaa omsider H= von Tachen og Jens Fog gafve huer andre deris Hender paa en venlig forlig drach derpaa med huer anden et glas vin og Sagde da von Tachen nu er alting forligt i alle maader, der med Sætte Confischations forpagteren sig ned hos H= von Tachen paa benchen, og da udj godforligelse med huer andre vare till Sammen, og hørde ieg siden ej det ringeste ord til uenigheed mens paa bege sider Venlig og Velforligt Saaledis til Sanheds bekrefftelse vere passeret og talt
Testerer ieg Velsædl: Ed: d 12 Maj 87;

Videre for retten fremlagde Mr Boj von Bolten Sit schrifftlige vidende; Nach de malen von mir erfordret von immern gevesenes: numerheo, aber H= Patienten Mathias von Tachen Seiner Wonden halber kende, undt andtwort Zu geben, soe berichte fürss erste, Solche gewesen Zu seynn, an der (lichwersaiten) des haupt angefahr eines halben kleinen fingers Langinsfleisch nicht das periera nium viel wej nigen das Cranium selbsten beruhend oder geblediret bej erstmahligen Verbindung, auch soe glich selbigen obentwir er verwundet wurde geschae; Keine sonderliche Verblutung soe eintsige suagheit Caussiren befunden fürs andes anLangend meinen Verbindenhabe ich solches ohne eingige VerZumnis mit dazu dienlich und gebrauchlichen medicamenten fleisig abgehwartet, so das niemant auf mich klagen soelund so man dar an (sueiflen) beruffe ich mich auf dir beiden Hr Chirurgi soe mit allein gemelten patienten auf ordre Kl= Mat Hr Stochvagt im Lebensondern ach im todes mit allem Kleis gevisitiret, sondern auch, meinen Verbant unter schiedlige mahlen Zu gescaue dehenn man fragen Welche meinnachres hier Von berichtem Kømmen Drittens das auch dir Wunde nicht soe geschwinde heilen /: da sie doh schone meenn teihls geschlosen /: ist nichtirhe nehmblich der Wonden sondern des ungesunden Leihnans Scult gewesen, Velches der Hr Solten und medicus diesen orht soe gleich fals den H:Menschen in sein suachheit bedinet, auch, medicamenta Præschribiret bestere beser Vassen Zu Judiciren, Wiert Weissen disis aber Sage ich nahmahlen das (indkrendenseit) Ich den H= menschen aufgevartet Ihne Fast niemahlen über nizige smertzen, seinets Haupt geklaget Zu haben, gehoset, auch ein der ganzen Zeit Keine Sumbtomata so die Vunde Cauhiren Ven normehn, dessen Zu feuntlichen antwort und Nach richt, B: von Bolten Chirurgus
Bergen dend 18: aprill: Anno 1687;

Ydermeere udj Rette Lagde Monsr Miltau sit vidende og melder, Ettersom Confischations forpagteren S= Jens Foug schrifftlig af min Velbaarne Hr obrist og Comandant Willem Cucheron hafuer Veret begierende at ieg matte tillholdis miin Sande Vidende om H= von Tachens Lefnet tillstand effter at de med en anden udj action schal vere geraaden at gifue beschrefuen huilchet og er schied da er ieg derom ej mer bevist end som følger, at hand siden dend tid paa gaden og for Verdshuuse af mig uden Ringeste øyensiunlig (brech) som før, er blefuen seet, mens Egentlige tiden huor Lenge, der effter mig gansche uvidende, Dette Saaledis udj ald Sandhed Vil ieg med æd bekreffte naar paaEschis Bergen, dend 12 Maj: 87, Testerer H: Clausen

Her hos følger Johannis Friisis schrifftl: berettning om dette, Saasom H= von Tachenog Jens Fog Vare udj Aarent Tønnesens Huus forsamlede, Da begiynder H: von Tachen omsider da Jens Fog for døren ude var og schelde sigende at alle de som slige bestillinger forvaltet som hand hafde Vaare schielmere og tiufue, Tj de Søge folchets ruin og fordervelse, Og som dette Var talt trinner Fog ind om døren og spørger huad det Vare hand Sagde om hannem og de der Saadanne Conditioner opvartet, huortil hand Suarede, diserne orde er Som offuenmelt, huorpaa Jens Fog hafuede sin Stoch og slog hannem udj hofuedet, og er ered: von Tachen Same bekom, Sagde hand du slog som en erlig Karl, Og som hand og mr Boj de Lit udj Kiøchenet hafde veret, kom de begge ind igien, huor da de blefue venlige forligte med hande band Som ieg med ed bekreffter naar behøfuis Bergenhuus d= 12 Maj an 1687 J: Friis

Noch indgaf Niels Tuesen sit schrifftlige vidende, Bekiender Jeg underschr at hafue hørt at H: von Tachen Sagde om afftenen da hand i action med Jens Fog Kom, udj Arent Tønnesens huus, at hand var en schielm og alle de der betiente Saadanne bestillinger Ti de Søger mennischenes uløche og fordervelse disligeste hafuer ieg seet og hørt at Jens Fog og H: von Tachen same til blefue forligte med dog Jens Fog hannem et Slag udj hofdet gaf, Som ieg med æd bekreffter naar paaeschis Bergen d 12 Maj 87
Niels Tuesen

Benjamind Peitersen paa Lige maade indgaf Sit Vidne Saaledis; Bekiender Jeg underschrefne at dend action som imellem Confischations forpagteren og H: von Tachen er schieed hafuer sin oprindelse af H: vo Tachen i det hand hafuer sagt at alle de Som saadanne bestillinger betienner vare schielmere og tiufue, Tj de Søgte folchtes uløche Huor paa hand af H: Faug blef slagen og da det schiede, sagde von Tachen Hand Slog som en Erlig Karll mens Lit der effter, dog Same afften effter at hand hafde Veret udj Kiøchenet med mr Boj blefue de forligte, og blef paa den tid ej videre talt som mig er bevist huilchet ieg med æd Vel erholde naar fordris B: d 12 Maj 87: B: Petersen

Effter at en huer hafde Indgifuet sit schrifftlige forbm: blef dennem tillspurt af Retten, om de, huis nu indgifuet er, om denne Sag, Vil med Høyeste Saligheds æd bekreffte og vedstaae, huortill de alle med hin anden Sagde Ja, det gierne kand og Vill naar paaEschis, Mens som ingen paa Hans von Vida eller broderen Jachob von Vidaes vegene for retten Comparerede de Indsteffnte proef at anhøre, Dog alligevel Jachob von Vida dagen til forne Louglig Varsell giffven var, og da Lofuede at en Paa hans vegne schulle for retten Comparere, bem proef at anhøre, huilchet det effter iche schiede, blef derfore vidnerne, denne gang ej tilædtagen, mens till videre om fornøden giøris opSat;
Effter foregaaende holdet forhør, er atter i dag d 4 Juny effter WelEdle og Welbr: Hr: obrist og Comandant Willem Cucherons befalling, følgende paa høyanselige Rigens Citation indbemelte Vidne Ved Louglig Citation blefven foretagne og behørlig Exsaminerit Sambt og till Ædtagen Huor udj presideredeudj denne Sags forhør;

Capitain Birchenfelt
Leutnater Juen Cucheron
Jachoeb Christensen

Effter Høystbmnte udstede sigens Citations formeld, og der om till Vedkommende gifuen Varsell, som forbem paaKongl: Mat Confischations forpagter Jens Fougs vegne Comparede Chreir Hoff Sambt paa Monsr Jachob von Widaes Vegne Knud Jochomson, begge Ædsorne stads procuratores;
Paa ered: Kongl: Mats Confischat: forpagterens vegne blef fremblagt dend Høy Respective Rigens Citation Liudende Christian den fembte af Gudsnaade Konge til Danma:og Norge, de venders og gotters; …;
Høyst bemelte Hans Kongl: Mat Geheimeste Raad Stadtholder udj Norge, General feltmarschall og ober Cammerherre, Wldrich Friderich GeuldenLeu Herre til det Græfdømme Laurvigen og Hirdshærn Ridder
Hilser eder Manufactur forstander udj Bergen Jachob von Wida, med Gud Vidne at for mig Lader andrage Confis: forpagter udj Bergen Jens Foug,huorledis hand Schall vere foraarsaget eder for det Louglige Krigsforhør at indsteffne Lade, endeel der førende Prouf till hans Sags opliusning imellem hannem og H: vonTachen at anhøre huilchen Sag Eders Broeder Hans von Wida hannem forsøger, og som i sids Leeden d: 9 May paa tinget et indleg udj Sagen paa eders broders vegne under eders egen hand indgaf Saa siunis hannem der udaf i broderens fuldmegtig udj Same Sag er, Da som i seniste d 12 Maj 87: Da Krigsforhør paa slottet effter Welbr obriste og Commandantens tillsigelse till eder og Vidnerne ej for Retten Ville Comparere Samme Vidner at anhøre, end dog i vare paa slottet, huor ofuer de ej deris Æd kunde aflegge mends ichun en huer sit schrifftlige viidne indgaf Ti er hand aarsaget Denne Stefningat udvirche Lade, paa det ingen Lenger prolangation eller udflugter udj Sagen schall schiee Derfore udj Høyst bemelte min allernaadst Arfueherre og Konges nafn Stefnis eder WelEdle Capitain Gillius Ettersen, Mandhafftige Joest Druenberg, Mr Boj von Balten, Heinrich Miltau, Johannis Fris, Niels Teudesen og Benjamin Pedersen til nestkommende d 4 Junj: om Morgenen Klochen 8te præsis for det Louglige Krigsforhør af Welbaarne H: obrist og Commandant Cucheron berammende udj egen Personer at møde og Der ædlig eders Vidne at tillstaa Som i seniste schrifftlig indgifuet hafuer St: Eders Jachob von Vivida uden nogen ombsueb eller udflugt udj egen Person at møde eller og en fuldmegtig udj Sagen at beschiche Som vidnerne til den tiid og steed ahnhøre kand, Henseende i eder ved Sagen udj Eder Broder absents har giort (anhemnig), paa det ingen ophold til Rettens fortættelse schall schiee og at Vidnerne, daa endelig effter denne Stefnings indhold kand till Æedtagis og der effter af KrigsRettens Administrations et Louglig forhør udsteedes, (Ladendes) det ingenLunde Sambt under Lougens høyeste falsmaall, Acutum Bergen dend 20May 1687;

An 87, dend 20 May er denne høyanseelige Rigens Citation anvist og Læst for alle indbemelte goedtfolchs deris Boepell i deris Egen paahør Disligeste Lest for Jachob von Widaes boepell i hans Kieristiis paahør og der af Copiæ meddelt, og leveret; Testerer: Christen Veiten, Heinrich Olsen Videre af Fogsfuldmegtig et indleg udj Rettelagt; HøyEdle og Welbr VelEdle og Velbr: Edle og Manhafftige; Cavaliers, Guds naade forønsches; Saasom hans Høy Excells Høy Baarne Hr: Stadtolder og Generall Feltmarschall Wldrich Frederich GeuldenLeu, ved sin Høy Respective Citation hafuer Ladet stefne till idag dend 4: Junj for KrigsRetten at Comparere, Huis prouf og Vidner udj Same Høye Citation er indtagen i dend Sag imellem mig og H:Matias von Tachen, deris Corporlige Æed med opRachte fingre for Retten at afLegge og Jachob von Widae eller sin beschichede; fuldmegtig, samme prouf og Vidner at Anhøre, huor fore ieg er aller tienestl: paa Rettens Vegne begierende, at Velbemelte Cavaliers, Ville tydelige Æden ord fra ord fordennem opLæse, saa Velsom deris forige udj Rettegiuede bekiendelse
Og det ved Saligheds and bekreffte Saaledis som de med en goed Sambvittighed kand og vill vedstaa Sandt at vere, huor ved Retten niuder sin fremgang Og formoder dereffter af Krigsrettens Administratones et Lougligt og forsuarligt ædtagen forhør udsteedes huilchet tienner mig till min Rettmessige Sags udfør, befallen saa hen med Sambl: Rettens besidder dend troefaste Gud till beschiermelse; foreblifuer Høyedle og Welb: WelEdle og Welbr Edle og Mannhafftige Cavalairs tienstbered willigeste, Jens Fog Bergen Arresthuus d 4 Junj 1687;

Her hos følger H: von Widas menning af indhold,
Edle og Manhafftige Rettens betienter Till dend Høyanselige stefning underdt at Respectere, har ieg beordret Knud Jochomsen at suare og i min Broder Hans von Widas fraverelse at begiere at indstefnte Vidne heur i Særdelisheed motte forhøris og Exsamineris, :
1: om de med en goed Samvittighed kand suerge at H: Matias von Tachen ej Klagede sig ofuer det Slag hand fich af Jens Foug,
2: Om de vare nerverende da Actionen schiede,
3: Om de kand negte at H: von Tachen døde med det Saar ulægt som hand fich af Jens Fog huilchet ieg og begierer at motte protucoleris, og huad derpaa Suaris med vidne for Retten paserer, motte paa forseglet papier med deris Jeg forblifven stedse deris Welvillige Jachob v: Wida Bergen d 4 Junj an 87;

Blef saa Widnisbiurdene (æeden) Tydelig forelæst der effter enhuer i Sær frembkaldet og effter forige schrifftl: indgifuende saavel effterfølgende 3de puncter flittig Examineret;
1: om H: von Tachen ej klagede sig ofr det slaug hand fich af Jens Fog;
2: Om de vare nerverende Da samme Action scieede,
3: Om de kand Negte at H: von Tachen med dito Saaer ulægt døde;
Huortill af en huer Saaledis blef suaret at ingenlunde anderleds derom er bevust, end huis de forhen indgiffuet Eller blef til for nefnde 3de puncter Suartsom følger
Responde Støch Capitain Gilius Ettersen var ej hos da det schiede, ej heller noget om dend H: Maets dødsaarsage, siden hand sig dertil ingen tanche kunde giøre, Vitterligt Feuervercher Druenborg var om dend første og 3de poest indtet bevust, mens dend 2de belangende, referer sig tilsit forige,
Mr Boj von Bolten beraabte sig til sit forige indgifuende som fornøylig og Sandfærdige tilkiendegifver om den 1: og 3 poster hans vidende, dend 2de viste hand ej noget til at suare
Heinrich Clausen Miltau viste ej videre til Sagen at Suare, end huad forhen af hann: schrifftlig var indgifuet,
Johannis Friis tillstoed at hand intet hørde H: von Tachen af det slag paa dend tid klagede sig Eller var hand fra første til sidste der herom den sidste postom hand intet videre,
Niels Teudsen var ej i stuen der fore ej viste videre der om at sige en førhen provet var;
Benjamind Peter: var udj stuen mens om dend 1ste og 3de post inttet bevist referer sig derfor til sit schrifftl: indleg huorpaa de Samblige deris Corporlige Æed
Med opragte fingre, afLagde Saa Sandt dennem Gud schall hielpe Hellige ord til Saligheed;
Begge parterne blef tillspurt om de noget videre kand hafue at prætandere, huortil de suarede nej Mens Paa begge sider dette schrifftlige begeret til Deris videre Rette paastand og Sagens nermere udfør; Saaledis effter flittig Examination for Retten at vere bekiendt; Testerer,
H: P. Birchenfelt, J: Cucheron, J: Christensen. 		Coucheron, Willem (Wÿllem) "Cuchron" (I2886)
 
7284 Fra BERGENHUS GARNISONS JUSTISPROTOKOLL hvor Coucheron er nevnt.

Anno 1687: Dend 16: Februari Er effter høyedle og Velbaarne Hr: obriste og Comandant Willem Cucherons anordning Retten dministrerit ofr: de Aresterede Soldater af Guarnisons Compt: Nafnl: Ifuer Bache, Hans Jonsen og Peder Brynielsen;
Saavel og Tostein Olsen Christiania som fra Compagniet er bort Rømbt, og Huers sambl= effter forhengaaende Examination, forhør og egen bekiendelse, tiufuerie begaaet, Rettens Cession effter følgende; præses;

Capitain Hans philip von Birchenfelt,
Leutnanter Christopher Clausen
Jocob Christensen
Fendrich Anthony Goldbach
Hendrich (Biened)
Sergianter Johannis nielsen
Peder Mogensen
Corporaler Ole Gundersen
Lars Larsen
Gefridere Benders Colbentsen
Erich Larsen
Gemene Gregorich Justiensen
Ole Erichsen Indermulen

Effter at Æden Liudelig blef oplæst som og Sambtlige Corporlig aflagde blef Parterne for Retten indfordret, huor da af andklagerne ingen møtte, mens effterfølgende Inleg blef indgifuet Saaledis Liudende; Høyedle og Welb: Hr: obrist og Comandt: Willem Cucheron Sambt; Veledle og Velbr Hr: Capitain von Birchenfelt,
Dj underschrefne betachet tiennst schyldigst formedelst den store behielpning, till Vors Huders igien erlangelse, som Vi schyldigst Vill vide at erkiende, og forblife Høyedle og Velbr Hr: obrist og Comandant, Sambt Veledle og velbr Hr: Capitans tiennst schyldigste tiennere
Bergen d 31: Jan: an: 1687; Johan Campe Vol Christensen
Henrich Jans:

Videre blef de 3de Delinquenter deris forige bekiendelse dend: forelest huilchet de Saaledis tillstoed og yderligen effter tillspørgelse ellers indtet till befrielse Kunde fremføre, allene beder om naade og iche Rettere;
Sammeledis paaraabt Tostein Olsen Christiania mens ingen paa hans vegne møtte, huilchen ej allene forhen fra Compt: veret bort Rømbt og igien ertappet, som og formedelst begangne graafue tyfuerie effter en KrigsRetts Kiendelse till galgen blefuen Dømbt huorpaa hand effter høyKongelig naade paa sin Condition med spisroeden blef pardonneret, at saa frembt hand i Ringeste maader frembdelid udj slige gierninger blef befunden da ingen (ald)naade hans forige straff at aaben staae, saa og med nu autor, till dette begangne tyfuerie Veret, boden opbrut, og de andre med sig schall hafue forført, der offuer nu atter fra Compag: bort Rømbt, huorfore hand allerede 2de gang Ved offentlig tromslag er Vorden Citeret; Blef saa af vist og Vottare Saaledes faldne;

Gemene voterer, At saasom Ifuer Bache og Hans Jonsen iche alleiniste udj dette thiufuerie er befunden mens og effter bekiendelse veret paa Daniel Volpmands gaard, der og schade paa et Huus tillføyet, da for saadanne deris Store forseelser huer :7: gange Peder Brynielsen, som ej første gang med Par: 5= gange atløbe Spiedsroden igiennem Guarnisons Compagniet;
Mens Tostein Olsen som tilforne hafuer Rømbt fra sin (fænet) dereffter udj store Tyfuerie ladet sig befunden Derfore till Galgen Dømbt, mens af Kongl: Naade pardoneret, nu atter autor till dette tiufuerie, og derfore nort Rømbt huorfore hand med offentlige Tromslag Citerit sig at indstille, mens ej Ladet sig finde Da Dømbt Hand huor hand (betrædis) at miiste sicht lif udj galgen med en Striche, imidlertiid Hans Naffne at beslaaes opaa gallgen;

Gefridernis votum, Saasom Ifuer og Hans iche alleene udj dette Tifuerie befundis mens end og at hafue veret med paa Daniel Volpmands gaard, der et huus Spolleret, Da dømer de dennem huer 8 gange og Peder Brynielsen: 6 gange at løbe igiennem spiedsroeden her ved Compagniet, Mens Tostein Olsen Christiania foresom ej effter offentl: Citering hafr: Ladet sig finde, galgen at hafue fortienit og som hand gansche ude blefr: hans nafn at anslaaes paa galgen;

Corporalernis votum, De 3de som lige udj Tiufueriet er befundne Dømmis til gadeløb huer 7 gange igiennem Guarnisons Compagniet, og Tostein Olsens Nafn paa galgen at anslaes effter dj hand baade rømbt Og stallet til forne till med effter lofflige stefnemaal ej møtte;

Sergianternis votum, Som de lige sig effter egen bekiendelse imod Hans Mat 25 articul hafuer forseet Dog Cosidererede at ejermanden sit frastaalne igien hafuer bekommet, Da Kiendes de huer 5 gange at løbe igiennem spiedsroeden, og (Tollif) Olsen om tilstede Var at henge mens nu hans nafn opaa galgen at anslaes;

Fendrichs vota, Efftersom Ifuer Bache og Hans Joensen self bekiender at hafue medveret udj dette Tiufuerie, og till forne forseelse begaaet paa et huus som de hafuer Spoleret og en deel bord Ville afsteele, Da som de der huderne hafr: mist deris igien hafuer bekomet, Som af egen bekiendelse erseet, Da dømis heur 7 gange at Løbe Spidsroeden - mens Peder Brynielsen som ej tillforn Tiufuerje er offuerbevist, og sig nu ladet forlede, till dette, bør løbe gange
Og som Tostein Olsen befindes hafuet mand for dette tyfuerie at hafue veret, Till huilchen ende hand er Rømbt og ej effter Loflig Varsell Vil lade sig indfinde, Da dømis hans nafn til galgen at anslaes og huor hand Kund paa(begrifes) da at døe med striche udj gallgen;

Leut: nant: votta; Effter bemelte Delinguenters egen bekiendelse befindes at de till Dette tiufuerie Ved Dend bort Rømbte Tostein Ols: sig Ladet forleede, og som till Hielpere pachbode de 43 oxehueder at udtage medveret, Som og Videre till fordølning dem har udført at bevare, der effter de 2de Iver Bache og Hans Joensen till Daniel Volpmands øde staaende huus atter Hendragen, Der deels bordene Afbrut og bortført Huilchet imod hans Kongl: Mat allernaadt Krigsartichul =25 Capitul Ilde er øffuet, Da i Henseende at same stallende Koster eyermanden igienn tilbage er forschaffet og till fulde Restituheret Tillmed ej udj Saadan (faurefundne), Og der fore nu allerede en Maanets Tid veret aresteret, Kiendes for deris Grofue forselser, at Iver Bache og Hans Joensen schall Løbe 7 gange, Peder Brynjelsen som Første gang med Var 5 gange at Løbe gadeLøb igiennem Guarnisons Compagniet, Mens den bort Rømbte Tostein Olsen, som effter offentl: Citation sig ej Vilde indfinde, Da effter den 61 Artichuls formeld, indtill hand den 3 gang er Coteret med en 14 Dages opsigelse bør hafue

Endelige Domb; Udj denne Sag som beklagere Velforneme mend S: Daniel Volpmand Johan Lampe Paull Christensen og Heinrich Jos: paa den … og Contra fornemelte 3de Soldahtere Nafnl: Ifuer Bache, Hans Joensen, og Peder Brynjelsen paa den andre Side, Er effter dessem flittige offuerveielse, og Delinquenternis egen bekiendelse Ved foregaaende Examination og forhøre befunden at de till dette Tiufuerie, af den bort Rømbte Tostein Ols: sig Ladet forleede, medhielper veret pachboden at aabne, og De 43: huder udtaget, som og Videre Dem till bevaring udj aalefioren udført: Der effter de 2de Soldater Iver Bache og Hans Joensen till Daniel Volpmands øde huus Paa et lidet plads atter hendragen, Der deells Border afBrut Huilchet Huerken af uvidenschab, eller nøed af Dennem foretaget, siden de aldelis intet udj Saamaade till befrielse Kand foreVende, mens Der om hans Mat (allern) udgangne articuls formeld offte hørt saa vell deris tillagde (Verplegnung) rigtig nøet huorfore de imod Høyeste bem: Krigs articuler 25 poest grofuelig Handlet, Da i henseende Same afstaalne Huder igien tillbage er forschafet saa eiermendene der offuer ej i ringeste tienere till hafuer de nu haft 4 ugers tiid med haard arest veret Belat, og ey tilforne med slige insolentien befundne huor fore denne Krigs forordnede Cession for Ret Kiender, for deris grofue forseelser at Iver Bache og Hans Joensen schall løbe 7 gange og Peder Brynielsen, som første gang med Vaar :5: gange gadeløb igiennem Guarnisons Compagniet mens dend bort Rømbte Tostein Ols: Christiania effter at hand allerede 2de gange Ved offentlig tromeslag er Vorden Citeret, sig ej for Retten, eller til hans fahne har indfundet tagis der med indtil 3de gang indkaldinger (der) er schied effter d 61 articuls formeld, med nu 14 dagers opsættelse, og da endelige Dom at gaa
Dette Saaledis Paa Rettens Vegne
Birchenfelt. 		Coucheron, Willem (Wÿllem) "Cuchron" (I2886)
 
7285 Fra BERGENHUS GARNISONS JUSTISPROTOKOLL hvor Coucheron er nevnt.

ANNO 1688 d 19 Sept: Effter HøyÆdle Welbaarne Hr: obrist og Comendant Willem Cucherons anordning er et Loflig Krigsforhør foretagen, mellum Seigr: Bastian Reimers og Secunde Lieut: Søfren Stud, angaaende nogen slagsmaal dennem imellum, med videre, hvor udj præsiderede

obrist Lieut: Waldois,
Assesorer,
Capitain Willem Cucheron,
Stoch Capit: Gillius Ettersen,
Lieutnant Daniel Anders:
Feindrich Andreas Guddag

Først blef oplest et indleg, af Bastian Reimers Contra Lieut: Stud, af Litere A:
Hoch Edle Gebohrner Gestrenges Hr: obrister undt Comendant Her Willem Cucheron Das Führ gewalthätig überfal auf der gesten Lieut: Søfren Stud, an mir d 23: martj: abgewich tahes hat geübt, dasselbige habe ich Eure Hoch Edle Gestrengichkeit, damals sofort durch ein memorial gehorsamst Ertennen gegeben, Weilen aber gemelte Lieut. Stud, damahlen verreiste das er da fürnicht gebüchelig, nach den Rechten hat angesehen konnen werden, nun aber sich wieder umb hier befindet, als wil Eure Hoch Edle Gebohrnegestrengk: solches gehoesambst Erinnert haben, das sie gelieben Wallen die Vorsohnung Zu thum, das genelter Lieut: Stut, für sathans seine im weantwortliche that, nach der Kønl: Krigsrecht møge angesehen, nemblig, nach dem = 28. Undt 30: articul wer de sathans beforderung der heilsame Justitiae Hochlig Zu rühmen wissen, mit gehoesambster bitte fremb befordrung, Weilen einer von der Zeugt, ein Seehfahrende, undt Steüer enau, einZeit lang, Wej gewest, nun aber alhier, Ins Kürtze aber wider verreisten Wirdt, unterd: verbleibe, Eren Hoch Edle Gestrengigkeit Gehoesamste Diener, Bastian Reimers, Bergen d 16 Sept: 1688

Der nest blef ermelte Reimers Schriftlige for set i Retten indlagt og oplest Lit: B:
Wel Edle og Welbaarne Herrer welforordnede Rettens administratores, For Eder i goede Herrer, aarsages ieg nødvendig at andrage hvorledis Lieut: Søfren Stud, d: 23 Maj afvigte aar=1687 om afftenen ved, 10. Slet, paa fast (mordadische) viis, mig har angrebet, och paa en fri gade afronterit, hvis tildrageligheed forholder sig som effter følger,
Forbemelte afften klocken 10. Slet, Kom ieg gaaende fra min velforneme fetter Hr: Daniel Wolpmand og hafde min tiener gaaende hos mig, med en (fyr)løchte, da scheede det, at som ieg kom ned paa torfalmendingen, omtrent mit paa almendingen ofver Cornelis Gevers Huus, blef kast en stoer Steen ved min side, mig forbj, og i det same kom forbemelte Lieuts: hund, ansettendes paa mig, hvor ofver ieg og min tiener, saa os tilbage, men blef indted menische var, … ieg min tienner gaa fort, og da vj ginge fort, blef der Raabt, Hunsvot, … Hunsfot, og hørte ej da at der kom en offer os gaaende, ieg viste enda iche hvem det var, men gich lege frem min vej, dog blef ieg alt ydermeere, med forbemelte Scheldsord forfult, indtil ieg kom mstr: Frans Lachskiørende forbj, da blef ieg stille staaende, tj ieg fornam at dend Person som schildte, kom mig nermere og hel nær, og da ieg vendte mig om, saa ieg det var Lieut: Stud, Jeg der fore, som iche aatog mig, de forberørte schieldsord, hilste til hans: og med høflighed spurte om hand ville gaa med mig, og lade sig betiene ved min løchte, men hand med u-manderlige ord adspurde mig hvem der kastede med Steen, ieg svarede hannem at ieg det iche viste, men formeente, hand kunde viide det bedre end ieg, efftersom hand kom effter mig paa gaden, da steenen var kasted ved min side, og ieg saa iche andre mennischer dend tiid paa gaden, uden min tiener som gich for mig med løchten, der paa sagde hand til mig, siger i at ieg har kasted Steen, da schal i(lyfve) som en Hunsvot, med fleere haanlige ord hand da talede, der imod bad ieg hannem, hand ville lade mig gaa min vej med fred paa en frj gade, og befalede min tiener at gaa fort med løchten, men Lieut: Stud (Contramanderede) min befalning, og sagde, hand schulle staa stille med løchten, gref saa min perveqve af mit hofvet, og ref dend i støcher, ieg talede hannem atter til med høflighed, og Erindrede hannem, at ieg indted med hans: hafde at bestille, men formeente at niude fred paa en frj gade at gaa, og da loed hand mig min Synder Refne perveqve igien bekome, som ieg for kuld schyld satte paa mit hofvet, vilde saa hafve gaaet min Vej, og atter igien bad min tiener Gaa fortmed løchten, men Lieut: Stud befalede atter min tiener at schulle staa, med vredachtige miner ville fatte mig an igien, hvilchet ieg afvergede, saa hand iche fich mig attaqverit, formeente og saa som tilforne at ieg burde niude fred paa gaden, derpaa uddrog hand da sin degen mod mig, og vilde mig paa lifvet, dets aarsage som ieg inted andet da hafde i henderne at verge mig med, kom Jeg unden, hans degen, og greb han om begge hans arme, holt ham saa fast, at hand imeden ieg holt, ingen schade kunde giøre mig, ihvor … hand vilde, hvilchet foraarsagede, at min tiener maatte raabe mord og gevalt, hvor paa nogle gotfolch udkom af deris Huuse, og saa hvorledis ieg hafde omfaunet ermelte Lieutenant, som stoed med sin blotte degen i haanden ofver mit hofvet, hvorfore da ieg saa at der kom folch omkring os, tog ieg tvende (dannede) mend til vidne, nemblig Nicolaus Low og Morten Schnel, som same med deris Corporlig æd, vil og kand testere, som af hos følgende Copie af deris attest er at fornemme, at hand som for bemelt stoed med sin blotte degen ofver mit hofvet, og der med loed hannem løes, og fich da først fred at gaa, min tiener Hendrig Rausch kand og med sin Corporlig æd forclare, at alting saaledis er tilgaaen og passerit, hvorfore, saa som ieg nu ved 22: aars tiid, mig her i Bergen har opholdet, og kand med dend Fornemeste deel af Stadens indbyggere, som ieg kiender beviise, at ieg aldrig nogen ofverlast mod nogen, ved dag eller nat hafver øfvet, I dend stedforbemelte Studs umannerlige og u-sømelige bedriffter nog som alle her i Staden er bekient, og hvis forbemelte Stud i saa maade mod mig, som ej modnogen gevehr var forseet, paa en frj gade paa afftens tiid, uden nogen gifven aarsag har øfvet, ligner iche til nogen som giør Cavaliers profæhsion, som ieg og mindst af en som det prætenderer hafde formodet, og i hvorvel vj iche er af lige profehsion, saa er min ære mig ligesaa (vigtig) og æstimerer dendlige saa høit, som hand nogen sinde hans kand giøre, og som bemelte Lieut: Stud iche alle eniste sig saaledis har præstituerit og hafft i sinde imod mig det at øfve, som sigter meere til mord end til lifvet, og derved handlet imod dend æd hans Ko: mas: undersaatter at forsvare, og iche beleidige, saa tvifles ingenlunde, at Eders WelEdelheder, Ja der udj forseer, at mand hereffter kand niude fred, og som ieg denne ofver mig øfvede modvillighed, paa høyere steder aller underd: agter at andrage saa beder ieg at ermelte Lieut: Studs Person maatte imidlertiid med virchelig arrest forsichees, Jeg forblifver stedse, Eders welEdelheders tienstvilligste, Bergen d 19 Sept: ao: 88 Bastian Reimers,

Hvorpaa Lieut: Stud blef tilspurt, hvad hand imod, saadanne handl: tillagde øfvede wold, hafde at indføre, refererede sig til sit førige indgifvene, och atmonsr: Reimers saadant schulle beviise, og blef Studs forsvar oplest Lit: C:
Høyædle Welbaarne Hr: obrist og Comendant Willum Cucheron, Saasom fornemmis, at Bastian Reimers, hafver indgifvet en Klage ofver mig, at ieg ham d 23. Martj, om afftenen Klochen ved 10: paa fast mordadische viis har angrebet, og udj samme klage begieret, at min Person ved virchelig arrest maatte forsichris, saa hafde ieg mindst formodet, at hand schulle giort saa stoer vesen af indet, tj dend føye hand der til hafver, er saa liden, at alle gotfolch som det hørrer, kand med billighed holde det for barnachtig, at klage uden aarsage, Jeg kand med en goed samvittighed sige, og vil det og hermed bekreffte, at ieg iche har hafft i sinde, at Røre Bastian Reimers til onde i nogen maade, har ej heller huggen eller støt hannem, meget minder slaget eller lagt min haand paa hannem, Indstiller derfor til min høyEdle Hr:obristis høye fornufftige efftertenchende og ofverveielse, af hvad tyud og krafft Bastians klage er, og vil ieg hafve mig reserverit ved Low og Ret at søgeSatisfaction hos hannem, for hans u-beviiselige tilleg, at ieg ham paa fast mordadische viis, schal hafve angrebet, og efftersom hand har giort sin beretning effter eget behag, om hvad ham schulle vere vederfaret, saa aarsages ieg at foredrage dessen rette beschaffenhed,
Som ieg kom gaaende fra en mine Wenner lige ret vej til mit Logement, og var komen paa waags almendingen, da blef der kast ved siden paa mig med steen, og saasom vel er vitterligt, hvorledis tvende Lieutenanter for faa aar siden, paa same gade blef ofverfalden og ilde medhandlede, saa kunde ieg ej andet indbilde mig, end at der var nogle Som ville attaqvere mig, hvor fore ieg drog min Kaare ud, og kaste dend blot under min arm i meening at om nogen mig ville antaste, jeg da kunde vere bered at defendere og befrj mig fra schade, der ieg da gaaende min rette vej, paa dend ene siide langs almendingen i det same at Steenen var kast, saa mig om og sagde Hunsfot som kaster med Steen, blef ieg var en som gich med en løchte paa dend anden side paa almendingen, omtrent lige ofverfor mig, og som hand gich den same vej, som ieg, dog hver paa sin siide, samledis vj ved hiørnet, og effterdj ieg ingen anden saa eller fornam paa gaden, Spurde Jeg ham, om det var hannem der kasted med Steen, da løb hand strax til mig, og greb mig om begge mine armer, som ieg hafde lagt ofver mit brøst, og tieneren raabte mord, men som ieg da befant og kiendte, at det var Bastian Reimers, loed jeg mig gierne, med goed villie holde, tj Jeg vilde indted hafve med ham at giøre, men hand lagde haand paa mig, og ieg ej paa ham, uden tvifl tenchende at ieg vilde i fred med hannem, som var enist i mine tancher, tj der hand slog mig løs, gich vj siden fredelig hver til sit, men hafde Jeg vilt hannem noget ont, hand schulle vel ej kommet mig saa nær, Dette er saaledis i Sandhed, Wi for haabe at et saadant Spørsmaal, som ieg understoed at giøre til Bastian Reimers, iche kand hentydis til gierninger, paa fast mordadische viis, der ieg ham dog iche Rørte med haand eller waaben, men om hans pereuqve er falden af hans hofvet, i medens hand holt mig, det kand vel vere,
Tj baade min hat og pervuqve falt af mit hofvet, og hans tiener søgte mig det igien, og vj schiltis ad i venlighed, der fore komer det mig noget underligt for, og giør mig ret undt paa hans veigne, at hand har villet giøre sig self dend haanhed, at klage ofver u-faagen schade, som iche mend eller Karle vel anstaar, Jeg indstiller alting udj min Høitædle Hr: obristis Retsindige Censur, og formoder aller ydmygeligst, at findis u-schyldig i nogen fast mordadischegierning, eller andet strafverdigt, hvilchet Jeg med meere, som mig og en heel familiæ til forklaring udj Bastian Reimers klage findis indført, wil hafve forbeholden, og for blifver, Høyædle Welbaarne Hr: obrist og Comendant Pligtschyldigste tienner S: Studte Bergen d 28 martj 1687

Der imod monsr: Reimers begierede dette motte opleses, under notarie publice haand 2de vidne Seib Lit: D: Contra Stud, Hvilchet instrument forvidnerne blef oplest,
Hans Ko: mas: til danmark: og norge Al: bestater notarius publi: I Bergen Niels Beugiøs her med for alle vitterligt, at anno … 1687: d 24 Martj. Comparerede for mig og effterschre: vidner, Hr: Bastian Reimers forneme handelsmand paa Conthoret i Jobsfioren, som gaf til kiende hvorledis hand afftenen tilforne, wed 10. Klocheslet hen paa Torfvet, ved ens: Frans Barbier hiørne, af Lieutenant Søfren Stud, paa Fiendtlig maade schulle vere attaqveret og angreben,saa hans tienner derofver, motte Raabte mord; hvor udofver Nicolaus Low Manhafftig borger her i Bergen, og Struense Morten Schnel, udkom af deris Huus paa gaden, og saa at velbemelte Lieut: Stued stoed ofver ham, med sin blotte degen, da welbem: Reimers holte ham ofver armerne, at hand iche kunde kome til at beschadige ham; til det at Centituere, fremkalde meerbemelte Bastian Reimers forbem: 2de mend, Nicolaus Lou, og Morten Schnel, at ieg deris ord og widnisbyrd der om ville anhøre, og hannem et behørigt instrument informa pro bante der ofver meddeele; Svar paa bemelte 2de mænd prævia tamendecenti admenitione videre, at da Bastians tiener Raabte mord, da kom de ud af døren; og saa at Lieut: Søfren Stud, stoed med sin blotte degen ofver Bastian, som holt ham om armerne, og da hand loed ham armerne løes, sagde Welbe: Bastian Reimers, I schal vere mine Vidner, at Jeg her paa mordadische viis er blefven ofverfalden, Ellers stoed Bastian Reimers tienner paa gaden, og hafde en optent løchte i haanden, dette sagde de sig medæd at ville forklare, hvor og naar paa eschedis, Til vitterlighed herom, at saaledis som forermelt, er passerit hafver ieg dette instrument sub manuet sigillo Notariatus udsted; ex: N: Beunius;

Herhos begierede monsr: Reimers, at et vidne motte tages af en som er hans tienner, og bar løchten dend afften for hannem Sub Lit: E: WelEdle welbaarne og manhaffte herre, Welforordnede, at Administrere Retten; Jeg under Hr: Henrig Rausch, vil effter begiering i dag for Retten forklare, hvorledis Lieut: Søfren Stud d 23: Martj = 87 om afftenen Klochen 10: min herre paa frj gade ofverfalt, Saa er der om min ærklæring saaledis, same afften Klochen ved 10. Slet, gich min herre Bastian Reimers fra Hr: Daniel Wolpman, gich Jeg for Hans: med en oprettede Latterne, och som vj gich need ad torfalmendingen, og kom i mod Cornelius Gevers dør, blef os effter kasted, forbj voris siide med een stoer steen, Idet same kom en hund paa min herre anløbende, og falt hannem an, som det var forbj, og hunden løb sin vej, blef vj staaendis og saa os tilbage, mens blef ingen var, hvorpaa min herre sagde til mig, gach frem, med det same blef raabt Hunsfot, Hunsfot, mens vj gich vor vej, dend Person som os følgede med same schelsord, hunsfot, indtil vj neste: Frans Læchs Huus forbj var komen, der vj fornam, at dend effter os komende person nær hos os var, da blef min herre staaendis stille og ieg for hannem, da saa vj det at det var Liuet: Stuud som følgede os effter, da sagde min herre til hannem, Goed afften monsr: Stuud, vil hand lade liuse sig ham med min Latterne, mens hand der imod med mange schieldsord ofverfalt min Herre, og spurde, hvem kastede med steen, derpaa svarede min herre, at hand maasche viste saadant beder, effterdj hand bageffter, Kom gaaendis, da Steenen blef kasted, og vj saa ingen, derpaa sagde bemelte Monsr Stuud Siger I Jeg hafver kasted, en Honsfot har kasted, og det med mange fleere schielsord, min Herre talede Høflig til hannem, at hand maatte lade hannem gaa, og befalede atter mig ieg schulde gaa fort, mens hand sagde ieg schulde staa, derpaa gref hand min herre effter hans hofvet, og Ref Parychen af hans hofvet, min herre talede hannem atter med høflighed til at hand ville gifve hannem hans Parych igien, som ogsaa schiede, derpaa talte min herre til mig Gach fort, jeg hafver med eder iche at giøre, Jeg formeener ieg hafver en frj gade til maa gaa, mens Lieut: sagde staa stille og ville derpaa tage fat paa min Herre, hvilchet min herre afvergede, derpaa tog hand effter sin Kaare, og drog dend paa min herre, Hvilchen indted hafde i Henderne, Greb hand Lieut: Stud under hans Kaare, og holt hannem fast, Jeg forferdis ofver dette, og Raabte ofver mord og gewalt, til nogle menischer kom af deris huuse ud løbendes, hvilche blef tagen til Vidne; Dette hafver ieg seet og hørt, hvilchet Jeg paa anfordring, med min Saligheds Æd vil Stadfeste, forblifr: Eders WelEdle aller tienstschyldigste tienner Bergen d 19 aug: ao:88: Henrig Rausch

Lieut: Stud formente, at Bastian Reimers tienner, som var en hos hannem, iche bør ansees for vidne med sin herre, der hos protesterit, at for indførte Bastian Reimers 2de vidne, ved indlagde notarj publice verch Lit: F: hafver beschylt Byefogden forseiglede verch udj Lit: E: indført, Hvilchet Widnerne, og vedstoed, og ydermeere sagde, at dend eene mand Jan Dort, som for Ting (møed) i verchet er indført, ej dend tiid var paa tinget, Ej heller kunde de andet vidne end allereede ved notari publicie verch er bekient, og følger her notari publice verch at foranmelte Lit: F ord effter andet saaledis Hans Ko: mas: til danmk: og Norge ex: bestalter notarius publ: I Bergen Nils Brun, giør hermed for alt vitterligt …: Christi 1687. d 7 april, Comparerede formig, Hr: Bastian Reimers, Welforneme Handelsmand ved Contoret I Bergen, som ofverleverede mig et tingsvidne sub dato, 4 (Kujus), med reqvisition, at ieg det same, de tvende vedkomende vidner, Nemblig Nicolaus Lou, manhafftig Borger her ibo: og Strure mand Morten Sell, ville insinuere, og af dem forneme, om de det saaledis, hafver vidnet, og hannem deris svar derpaa schrifftlig igien meddeele, hvor effter Jeg strax udj 2de forneme mænd som vidner Nemblig Caspar Jordan, og Jan Haselmand, begge mandhafftige Borgere her i Bergen, deris nerværelse, same forberbete Tingsvidner, forbemelte Nicolaus Lou og Morten Selt tilbørligen insinuerit, og lydeligen, saaviit der vedkom, ord effter andet forelæste, Hentil de svarede, de hafde ej saaledis vidnet, der var og meere tilsat, end deris vidnesbyrd hafver veret, som de naar af dem begieres, self ville forklare Til vitterlighed herom, atsaaledis som ofver ermelt, er passerit, hafver ieg dette instrument, Sub manu et Sigills Notariatus udsted, ex: N: Brunius!
Vidnerne blefve tilspurt, om de det Her for Retten med Eed vil bekreffte, hvis forhen, for notarius publ: og ellers af dennem self, som forermelt udj Retten har bekient, hvortil de goedvilligsvarede Ja; blef saa Parterne udviist, og Eeden tagen; Lieutenant Stud, blef fremdelis anspurt, om hand meere Hafde at inggifve hvortil hand svarede ney, mens refererede sig til sit forige, hvorpaa forhøret blef slutted og underschrefven;
Bergenhuus anno et dio ut supra H: Jan Waldau W= Cucheron, G: Ettersen, Daniel Andersen, A: Gudding. 		Coucheron, Willem (Wÿllem) "Cuchron" (I2886)
 
7286 Fra BERGENHUS GARNISONS JUSTISPROTOKOLL hvor Coucheron er nevnt.

Anno 1690 17 July der Krigs Retten var satt paa Bergenhuus i den Saag i Mellem Bastian Reimers og Søfren Stud, huor udj Præsiderede H Obrister Lieutog Commendant Heinen og wahre Assessores

H Obr L: von Waldan
H Major Storm
H major Coucheron
Capit: Gillius Ettersen
Graf von Ettern
L: Montagne
Lieut Christoffer Clausen
Johan Davidsen
Jacob Christensen
Christoffer Reus
Fendr: Fried: Mühlenphort
Christoffer Witter

Da blef indkaldet till forhør Seconde Lieutenant Stud og tillspurt Huorforre hand i saa lang tied ieke Giort Hans Mayest: tienste
Respond: Han War Suspenderet

Af huem hand war Suspenderet og af huad Ahrsaage
Resp: Af Sahlig H Commendant Coucheron wed Fendrich Guding tilsagd, at undholde sig fraa Compagnied till Hans Saagsudrag med Goltbach

Huor lenge det er siden
Resp: Siden Martio 1689

Om hand ieke Giort Aller underdahnigste ansøgning om at worde Restituered
Resp: Jaa, baade hos hans høye Excellence, og offte Hos Sahl: H Commendant Coucheron mens ingen Schwahr faen

Fendrich Gudding indkaldet og tillspuhrt Effter wis ordre, Hand (Ankündet) Lieutenant Søfren Stud at undholde sig fraa Compagniet
resp: Effter Welbr: H Obr Lie: Waldans ordre som nu her self tillstede og best forklahring der om kand giffue

Huorpaa H Obr Lieut: Hieron: von Waldan forklarede, at Saa som adskillige officiers af Garnisonen Sig for Sahlig H Commandant Couchern beklagede, med H Seconde Lieutenant Søfren Stud, ieke at kunde Giøre Tienneste, efftersom hand baade med Stük junker Goldbach ieke sin Saag udført, Saa Vell Som ogsaa ieke Heller, det Skields og slagsmahl, med fendrich Brun af det Westerlandske Regiment, Huorpaa Sahlig H Commendant og Obriste Coucheron hannem beordrede, at lade Lieut Stud Ansiege, sig saa lenge fraa Compagniet at vedholde, till sine Saager udført at saaledis passered
Test: 		Coucheron, Willem (Wÿllem) "Cuchron" (I2886)
 
7287 Fra BERGENHUS GARNISONS JUSTISPROTOKOLL hvor Coucheron er nevnt.

ANNO = 1684 d: 26 November:

Effter Høyedle og Welbe: Hr: obrist og Commendant Willem Cucherons Anordning, er Krigs forhør holden, ofuer dend Arresterede Soldat af Guarnissonen Nafnlig Endre Knudsen Lysewold, som Tyfuerie paa Landet, saavel som hen udj byen schall hafue begaaed, Her udj præsiderit,

Capitain Hans Phillip von Berchefelt,
Assessores,
Steuch Lieutenant Christopher Clausen,
Lieutenant Hermand Gierding,

For Retten blef indførdt Soldat Endre Knudsen Lysewold og strengelig foreholdt, af huad Aarsag og huorledis hand er komen till at begaae saadan tyfueri paa saa mangfoldige steder, iche alleniste her udj byen, mens end og paa landet, som kand sees af godset, som udj hans Huus befindes, om hand iche sin fulde tilbørlige tractement hafuer nødt og bekommet, disligeste om hand iche Krigs Articulerne paa offentlig parde hafuer hørt at vere forelæst, der hos advarit for tyfuerie og andre saadanne grofue gierninger sig at vachte og tage vare under paafølgende lifs straff, Iligemaade om hand iche hafuer (Sorret= sværet?) Hans Kongl: Mayt Voris Allernaadigste Konge og Herre , en fuldkommen Æd, At hand schulle tienne ærlig flittig tro og vell, og Hans vndersatte hielpe og beschierme til det beste, som Artichulerne videre indeholder: bekiender og vedgaar, at hand hafuer begaaed Huis tyfuerie som hannem er tillagt og sielf hafuer staallit hius Gods udj hans huus befandtis,

Specification paa huis gods Endre Knudsen lysewold hafuer Staallit, Nemblig,

Ingebore Ollsdaatter - 1 Seng - 2 hofueddyner, 2 puder 1 grouf Sengeklede eller deche, 1 Serch, 1 groff forklede, 1 Stoer Kiste, Noch 1 Kiste med allerhaande tømerreedschab udj,
Staallit fra Marchus Steensen = 1 Ancher fransch brendevin 26 Støcher Linkleder, 1 Taug 2 høfler, 1 øx, 1 baar, 1 flasche 1 støche huidt Sæbe, 1 Sech,
Fra Mogens Larsen Nordaas = 21 støcher smaat Linkleder = 1 pong der udj en (Gniesteen) og andet smaaet goeds = 4 allen groff lerit = 1 strylagen = 5halskleder 1 par huide Socher = 1 barne schiorte, 1 Suart buntet forklede = 1 wlden belte,
Fra Torchield Bryger - 7 store Secher, og noget Malt omtrent = 1 (tde),
Fra Jørgen Jørgensen - 1 Korg - 4 Secher = 1 blaaet stoell (hynde), 1 Jern Gryde,
Fra Hendrich Koch - 1 Mahn gryde - 1 schiering - 1 steegepande, 1 steege Rist - 1 gamell Serch = 1 stoer potte med Kitt,
Fra Olle Hermandsen - 1 Rye - 1 Lagn, - 1 groff pudesvahr, 1 tørklede, - 1 groff forklæde - 1 Langdug,
Fra Guttorm Andersen - 2 gryder - 1 blaat (Raschis) schiørt - 1 graae Kiolle - 1 schiærring,
Fra Johan Torgiersen - 3 (buntet) steen fader - 1 liden Kaaber Kedell,
Fra Sandahls bønderne - 1 Suart Wadmels Stach, med 1 Sølfspende forgyldet, - 1 quern Jern - 1 stoer hamer - 6 øxer, 1 timer bille, - 1 Smeetang - 3 Nafrer, - 1 Sag - 1 lidet suart Wadmels schiort,
Fra Trine Smeed - 1 gamell Klædis baxe,
Fra Anders Rolfsen - 1 Lærids Trøye, 1 hatt - 1 lærids schiortte,
Fra Steen Arrildsen - 1 tømer Riste - 5 dichte jern, 2 støch Sager, 3 dichte hammer - 2 Nafrer - 1 Winchel jern - 1 schrabe, 1 bane Knif - 1 scharff øx - 5høfler, - 1 Slibsteen med Jern,
Fra Christopher Rasmusen Fischer - 3 fischegarn,
Fra Martha Ollsdaatter - 1 Røt Klædis schiørt,
Fra Bertte Pedersdaatter - 1 schiæring,
Fra Emer Joensen - 4 Winduer,
Fra Olle Sandall - 1 øx - 1 Smeetang,
Fra Troen Møller - 1 Slibesteen,
Fra Landcommissary = 4 store hugne plancher,
Fra Mogens (bordmaager) - 1 dør,

Indbemelte Specificerede staalne Gods, en mestendeelen till Eyer Mændene igien vorden lefuerit, bemelte Endre Knudsen (Negerer) ej hand i ofuldkomelig hafuer nødt sin fulde tractament, huis hans Kongl: mayt: hannem Naadigst effter reglementet hafuer forundt og tilladt, saa lenge hand ved Compagniet hafuer verit, og Kand ej andet sige, hand io hafuer Sorret Hans Mayt en Æd, saa vel som hørt Articulerne, og af sine officerer verit der udj informerit og advarit, for slig og andre grofue gierninger at achte sig, og ved sig aldeelis inttet till Vndschyldning;

Der nest for Retten indkom nogle bønder af schiolds schibbr: Nafnlig Mogens Larsen Noraas, Lars Anders: Noraas, og Niels Larsen, som fremlagde en Suppliqve til Welbe: Hr: obrist, og blef Soldatten lydeligen forelæst, og er dessen indhold som følger,
Weledle og Welbe: Hr: obrist og Comendant Willem Cucheron, Sampt Edle og Welbe: Hr: Capitain Berchefelt,
(Vj) Vnderschreffne fattige Mænd og opsiddere paa Nordaaes i schioldahls schibbrede, haffuer os høyligen for Eders Welb: at beklage, og wæmodigt att ilkiendegifue, huorledis vj nu for vngefehr tou Aars tid er blefuen bestaalne, og mig Mogens Nordaas frakomen - 4de: Sølfbelter = 4de: par Kiæder, - 4de:Sølf Ringer = 2 huide og 1 blaat forklæde = 1 Nye schiorte - 2 Sercher, = 1 Quindfolch Hatt = 8 Linschout, 24 store udj adtschillige smaa Linet og børneklæder = 1 groff støche strie lerit af 4 a: 6 Allen = 1 lagen - 1 par huide (hasser), og 1 pung med 13 støcher i penger og 2 Sølfknapper paa bundet,
Iligemaade mig Laurids Andersen Nordaas, frastaallet, = 1 Kaaber Kedel paa 1 tde og 1 Malm Gryde, Saa og mig Niels Larsen frakomet = 1 Kaaberkiæll paa et (oster) og 1 øxe, os fattige folch til v- bodelig schade og forderfuelse, Da saa som vj hafuer mistencht der fore Soldat Endre Knudsen som hafuer tient hos os paa Gaarden nogle Aar, Nu for anden opdaget tyfuerie under Arrest, og vj udj hans huus hafuer befunden, som os igien ved Rettensbetienter er tilstillet = ofuenbe: 24 støcher Smaa Lintøy = 1 støche Groff lerit, 1 lagen - 1 par (hasser/hafser) - mens ey videre, Huorfore vj Indflyer till Eders Welbe: med ydmygeligste begiering, At bemelte Endre Knudsen maatte Examineris, og ved dend høyloflige Krigs Rettens Krafftigste midler tilhodis at vedgae og bekiende huor det øfrige er afblefuen, paa det en huer maatte bekomme sit igien, som disver os saa schamelig er frastaallen, og hans V-Christelige medfart att Straffis som ved bør, Saadan Eders welbe: gode Assistentz og welgierning, vill Gud sielf belønne, og (forblife)

Weledle og Welbe: Hr: obristers sampt Edle og Mandchafftige Hr: Capitains ydmygste tienner Actum Bergen d: 31 October Ao 1684 Mons Larsen, Lars Andersen, Niels Lars:
Disse folch er Welbe: Hr: Assistent Raad og Landcomissr Landbønder, huor fore ieg deris nød og andragende till gunstig Assistentz vill hafuere commenderit,
Paa Welbe: Hr: Assistent Raad og Landcomiss: vegne M: Erichsen,

ANNO 1684 d: 18 decembr: Er indbemelte Soldatt Endre Knudsen udj welbe: Hr: obrist og Comendant Willem Cucheron, Saa vell Capitain Berchefelts og Hr: Assistents Raads bogholder Morten Erichsens præsents endnu till ofuerflød flittig Examinerit, og formaaned at bekiende Sandhed, om hand meere har taget, men har verit forgiefues, undtagen de 4de Sølfbelter, huilche 4de belter vj vndertegnede er Tienist ydmygt begierende os dennem af Retten maa vorde lefuerit, som der for og vedstaar os er lefuerit, dette Testerer
Bergen vt supra, Mons Larsen,

Soldat Endre Knudsen er siden blefuen tilspurt om hand dette angifuende hafuer begaaed, Vedgaar at hand fra Mons Nordaas Larsen hafr: staallet, og var det i en Kiste altsamens, same Kiste med godset paa en tid borttog, og var det tyfuerie af hannem øfued, førend hand vnder Compagniet er Komen; blef videre strengeligen Examinerit om det øfrige gods som i same Kiste var, huor det er afblefuen, efftersom det ey end da er tilstedekomen, der hos formanet ey saa haardnachet at vere, mens med gode bekiende, foregifuer at hafue solt 4de par Sølfkiæder for 1 Rdl, disligeste de 4de ringer for 2 Rdlstychet, og det til nogle bønder, som hand iche Kiender, ey heller ved huor de boer, det andet som med Linklæderne fattis, haffuer hand Solt til en oganden for en ringe Werdie, Mens de Kieller hannem tilleg gis af de andre bønder, negerer hand, og siger der fore at vere frj, ey heller ved noget der om,
Sammeledis blef foreholdet sin Rette Sandhed at vedstaae om nogen anden i dette tyfuerie med hannem haffuer verit interesserit,
Bekiender At ingen med hannem hafuer verit, men alleene alt dette silef begaaet, vden engang hafuer Vden forlof af byen paa en Sætter paa landet, med sin Camerat Joen Torchildsen, Staallet 2 smaa Kiæller - 2 gamle Aaklæder, og nogle andre Klæder,
Iligemaade blef Joen Torkildsen for Retten indkaldet, og det øfrige tyfuerie forholdet, huilchet hand bekiender dend gang paa Sætteren at hafue verit med og staallit, huis Endre Knudsen hafuir bekiendt, ydermeere effter streng Examen bekiender, at hand paa en anden sted haffuer Verit med Endre Knudsen, og staallet - 5 Woger Næfuer, som liger endnu paa Endre sit lofft, ellers at vere frj af alt det andet tyfuerie som Endre Knuds: hafr: begaaed, og ey med hannem hafuer verit, vden forbr: Tuende gange,
Soldat Joen Torchildsen blef tilspurt, huad hannem haff: for Aarsaget saadan tyfuerie at begaae, om hand iche sin fulde tractement hafde bekomet, og om hand iche Krigs Articulerne hafuer hørt at vere forelæst, og der hos formaanet sig der effter at holde, Som en Erlig Soldat hør og bør, Kand ey negte sin fulde tractement at hafue nødt, disligeste paa paraden af sine officerer advarit, effter Articulerne sig for saadane og andre grofue Gierninger schulle tage vare, bleff Joen Torchildsen her hos erindret, at hand for nogen tid siden for tyfuerie løp Spidsroed igiennem Guarnisons Compagnie, og da belofued sig bedre at forholde og aldrig meere sig udj tyfuerie schulle lade finde, og hafuer hand aldehlis inttet til befrielse, mens maa bekiende hand sig grofulig hafuer forseett, og beder derfor om Naadig pardon,

Ydermeere blef Endre Knudsen indkaldet og atter udj anklagernes præsents scharp examinerit, at bekiende huor det øfrige af godset var afblefuen, efftersom mand aldelis iche Kand troe hans forige bekiendelse, her hos bleff hannem og refererit, at joen Torchildsen hafde bekiendt, att hand hafuer verit med og staallet de - 5 Woger Nefuer, og om hand ved sig noget til befrielse: Siger ey at Kunde erindre, at Joen Torchildsen med hannem hafuer staallet dend Næfuer, mens maa bekiende det sig saaledis forholde, og saaledis at vere med det øfrige Gods som hans forige bekiendelse er, ved sig aldelis inttet fatt forebringe till befrielse, Mens beder om Naade;

Dette Saaledis at vere indbe: Tuende personers bekiendelse, effter scharp Examinering, som indført findis, Testerer vj vnderschrefne Weledle og Welbe: Hr: obrist og Comendant udj dend høyloflig Krigs Rett forordnede præsis Sampt Edle og Mandchafftige Assesores;
Saa forhen Passerede forhør som till Hans Høygræfuelig Exells Hr: General Feltmarschall: de Wedell blef nedschichet, fuldte hans Høy Græfuelig Exellsisresolution, saaledis, At delinqventerne ey allene schal løbe 6 gange Spidsroed igiennem Guarnisonens Compagniet, mens end og anklagerne deris afstaalne Gods igienschaffe, heller betalling effter detsen værd, der foruden delinquenterne alvorligen at foreholde og tilsige, at saa fremt de her effter sigatter udj tyfuerie schulle lade indfinde, da vden nogen forbøn at henge,
Huor paa Execution d: 23 decembr: nest effter bleff anstillet og delinqventerne nest effter dedsen formeld afstraffet, Huilchet dog lidet hos indbemelte Endre Knudsen hafuer villet frugtet, tj iche Trej Uger effter at hand till Compagniet var antagit, bortrømbt, der effter paagrebet og paa Bergenhuusfestning udj Jern Sluttet, huor hand atter Jernene brøt, fengslet undløbet, og om Nattetide festningens Woldene ofuersprunget, som af de der offuer giorde forhør videre Kand fornemis,
Bergen d: 1 Augustj Anno 1685


ANNO 1685 d: 16 febr: er effter Høyedle og Welbe: Hr: obrist og Comendant Willem Cucherons anordning Krigsforhør holden, ofuer de d: 11 febr: nest afvigt vachtholdende, da dend fengslede Soldat Endre Knudsen Lysewold, som blef, effter at hand hafde rømt, paagreben, udj Jern paa Bergenhuusfestning sluttet, der effter om Nattertide - Klochen - 10 slett offuer Hans Kongl: Mayts: Festningswolde, offuersprungen, til same forhør og Examen beordrett,

Steuch Lieutenant Christopher Clausen,
Lieutenant Hendrich Lemaire,

Dend ober officerer nembl: Fendrich Fischer, som erm: = 11 febr: vagt hafde, bleff fremkaldet og tilspurt, huorledis same fengselende person er bort Rømt, og huorfore hand ey bedre er i forvahring holdet; Respond: da porterne for festningen var ilugt, befallede hand Sergianten tilligge med Coporallen, alt huisudj vagten var og tilhørde, at hafue flittig indseende, til med var fangen udj vnder officerernis Corpus de Guarde, saa de bedre tilsiun Kunde till hans: tage, tj sligt var hannem aldehlis v-bevost, og schylden ey hos hans: at findes,
Sameledis Sergiant Johannis Nielsen fremkaldet, og tilholdet, hour fore hand iche bedre opsiun hafft, end fangen saaledis schulle lade undvige, Huor tilhand sig Excucerede, og foregaf da hand porterne hafde tillugt, og igien tilbagekomet, gich hand ind udj dend anden Corpus de Guarde til Fendrichen, og gaf der om report, hafde og ingenlunde andet Kunde formerche, end at hand med Jernet bedre schulle verit forvarit, til med var hannem aldehlis v-bevost, at dend Arresterede, var vdgangen, efftersom Gefrideren det uden forspørgelse, imellertid hand var indgaaen til Fendrichen, det giorde,

Iligemaade Gefrider Tosten Ollsen indfordret, og om forermelte tilholden, som ey Kunde fragaae, Mens tilstoed at haffue befallet en Soldat, som var vdtagen til Kolfachter at følge fangen til dend Nødtørfftige sted, som hand begierede, der paa blef hand atter tilholt, huor fore hand iche lod medfølge it par Soldatter, med deris Gevehr, og helst saa om Nattetide: Respond: Wise dertill ingen videre vndschyldning, siger at hand aldehlis inttet andet Kunde fornemme, end at hand saa sterch med Jern, Baade om lifuet og hændene, var sluttet, at det iche var nødig, Kunde og ingenlunde tenche, huor Jernet i saadan hastighed hannem kunde afkome,

Blef saa samme Soldat Christen Berntsen foretagen og tilspurt, huorledis det tilgaaen var, at samme fengslet person hannem Kunde undvige; Suarede, som fangen paa dend behørlige sted hafde for Rettet hans Ærinde og igien opstoed, tog hand til sprangs og aldehlis iche kunde formerche huorledis Jernet hannem imellertid løskom og det forbj dend Ech (tysk=hjørne?) der same steds op imod Wolden ved stalden, Huorpaa hand strax forfulte hannem, og tuende gange hafde hannem fatt og trechtis hart med hannem, og fich hin anden vnder paa Marchen, Imellertid raabte nogle gange paahielp, huilchet dog ey er blefuen hørt, førend omsidder, Kom Welbe: Hr: obrist og Comendants kuscher aff Stalden i blotte schiortten vdspringendis, somhafde paa det sidste hørt denne tumult, da blef fangen ham for megtig, sleed sig fra hannem, alligevell forfult hand fort, indtill hand kom paa brostverchet, og sprang offuer volden, bekiender og med høeste Æd, det hand ey rettere kunde see og formerche, end at der ioe var en med og hialp hannem, huilchen v-mannelig styrche, hannem saa hart bemandet, at lige som hans heelle legem er knuset, og kand iche andet tro end Satan hannem hiolpet, hellers udj alt giorde sin yderste flid at vilde Hindret hannem, udj sit onde forset, huor till hans yderste formue ey kunde hielpe;

Huortil forbemelt Kuscher effter forspørgelse tilstoed, at hand aff Søffne der offuer bleff Vagt, och Wilde Vdløbe, att fornemme huis paa færde vahr, meddet samme slæd hand sig fra hannem, og offuer Wolden sprang;
Dette saaledis deris bekiendelse effter flittig Examination at vere Passerit,
Bergenhuuhs vt supra Testerer

ANNO 1685 d: 29 Jullj = Effter Høyedle og Welbe: Hr: obrsit og Comendant Willem Cucherons ordre, Er Krigsforhør holden ofuer Endre Knudsen Lysevold, som fra Compagniet bortrømte, bleff atter angreben og fengslig Arresterit, huor af hand Rømbte d: 11 febr: Jernet brøt, og ofuer Wolden om Natten vdsprungen, siden igien paa Landet i Gullens schibbrede paa en Gaard (Quernøen) paagrebet og hid til festningen ført, til dette Examen beordrit,

Steuch Capit: Gillius Ettersen,
Steuch Lieut: Christopher Clausen,
Steuch Juncher Anthonj Goldbach,

For Retten indkaldet delinquenten, Som blef tilspurt huad hannem foraarsaget effter som hand straff for huis forige Fauter hafde udstaaet fra Compagniet at bortrøme, Respondt: Hans Camerater (fixerede) hannem for sine forige gierninger, saa og Joen Torchelsen hafde bedet hannem hand schulle see til hand kunde bortkomme, hand schulle holde hannem udj forvaring saa lenge Indtill hand kunde røme paa it schib, videre ved hand sig eyat undschylde:

Dereffter tilspurt, da hand atter udj Arrest var bragt, og udj Jern sluttet, huorledis hand af Jernet och Arresten er udkommen, om nogen hannem i der til anleding haffuer gifuet, Respondt: Ingen hannem der til hiolpet eller anleding gifuet, mens sielfuer hafr: trechet laassene op, førend hand gich af Corpus de Guarden, og som hand fich ofuerhaand, ofuer den med hannem Commenderede Soldat, sprang hand ofuer Wolden ved Syndre pynt, ved stalden, og straxens forføyede sig her fra byen og Nord i Gullens schibbred: paa en Gaard Quernørn, huorpaa boer Tuende bønder, deris nafne v-bevust, hafuer der sig opholdet, Imellertid hafuer hand staallet fra en Mand; Nafnlig Anders Erichsen Giill, som hand sielf bekiender = 1 høfle - 2 Nafrer, 2 fritter - 1 hamer,
En knibetang= 1 fiill, og 1 stoer Kiste, med nogle Jegtespiger, huilchet altsamens hand hafuer solt till en Mand som drog paa fischerie, nafnet v-bekient,for 10 schilling dansche, og haffuer sig der saaledis opholdet, Imellertid hand borte var, blef hand ved offentlig trommeslag ind Citerit, alt saa er hand derpaa steden af en bonde ahngreben, og hid til festningen ført, ydermeere blef tilspurt om hand viste sig noget till befrielse, Respondt: Ney, Mens beder omNaadig pardon,
Dette saaledis effter flittig Examen for os i Retten at vere bekiendt
Bergenhuus vt supra Testerer

ANNO= 1685 d: 1 Augustj Er aff Hr: obrist og Commendant Weledle og Welbe: Willem Cucheron effter forhengaaende forhør og Examen offuer Endre Knudsen Lysevold, Soldat af det Bergenhuusische Guarnisons Compagnie, for begangene tyfueri, bortrømning, Kongens Jern at bryde, fengslet at undløbe, og ofuer Hans Kongl: Mayts: Wolde om Nattetide at udspringe, En Høyloflig Krigs Session til endelig doms Kiendelse beordret: samme tid som

Præsses
Weledle og Welbe: Hr: obrist og Commendant Willem Cucheron,
Assessores,
Capitainer
Gillius Ettersen
Hendrich Frans de Wilde
Lieutenantr
Christopher Clausen,
Jacob Christensen,
Fendricher
Morten Grønvold
Hendrich Biernets,
Sergianter
Toer Ollsen,
Peter Monsen,
Corporaller
Tolluff Pedersen,
Olluff Gundersen,
Gefrider
Goutte Wilgrim,
Knud Quiste,

For Retten blef Soldat Endre Knudsen indkaldet og foregaaende forhør, hannem forelæst, der effter videre Examinerit og tilspurt, At huad Aarsag heller intent hand seeniste gang fegslet undløb, Kongens Jern brøt, og ofuer Fæstningens Woldene om Natte tide udsprang; Respond! Jeg var bange for min fortiente Straff,
Huad hand videre vilde naar hand var vdkommen, Respond! Jeg vilde Reyse Nord,
Tilspurt om hand da Reyste Nord og huor hand did Kom, Respond! Da ieg udkom tog ieg en gamell baad, den roede ieg mig Nord med,
Huad hand bestilte der nord, og huor langt det var fra Bergen hand henkom, Responderit, Jeg kom Norden bergen udj Gullens schibbede paa en gaard kaldes lille Quernøen, hos en mand, huis nafn ieg iche kand erindre: Vndertiden drog ieg Vd paa fischerie med same Mand, Mens engang drog ieg formig sielf udj Scibbr: og kom imellertid en Morgen tillig till en gaard der var en Søeboed ved Stranden, for same Søeboes dør var et hengelaas, det brødieg op, og fant ey andet udj Søeboden end en Kiste, der var og it laas fore, det brød ieg op med it styche træ,
Huo hannem her till haffuer gifuet Anledning, Respond! Ingen, Mens Ieg saae en afften at folchene paa gaarden kome fra bergen, og at de satte denn Kiste udj Søeboden:
Huad der var udj samme Kiste, Respond! Nogle Linklederog nogle smaa Ruller tobach,
Huor det er afblefuen, Respond! Linklederne solte Jeg til nogle bønder som fore paa fischerie for fire march dansche, deris nafne ieg iche kiender, tobachen solte ieg hid og did, saa ieg fich der for omtrent Siuf march dansche,
Om hand dend tilforne bekiendte Kiste med Jegtespiger udj, sampt det Reedschab paa samme sted hafde staallet, Respondt: Ney, Mens afftenen tilfornetog ieg det paa en anden Gaard udj it baade nøst,
Om ingen Seeniste gang gaf hannem anleedning at rømme, at bryde Jernet og at springe ofuer Wolden: Responderit, Ney, ingen (Menischer) hafuer der af vist, ej heller mig anledning gifuet, mens forige gang bad Soldat Joen Torchildsen Schøtt mig at ieg schule see til at røme bort, førend taale dend forsmædelse af mine Camerater for forige begangne tyfuerie,

Soldat Joen Torchildsen Schøtt blef illigemaade for Retten indkaldet, og tilspurt om hand ofuenbem: ord til Endre Knudsen hafuer sagt, Respondt: Aldri gaf min Mund er saadanne ord Kommen, og kand mig ey Heller Saadant offuer beuises,
Endre Knudsen endeligen tilholdet, om hand noget videre tyfuerie hafuer begaaed, det at bekiende, eller om hand ved sig noget udj foregaaende begangne tyfuerie til befrielse; Respondt: Jeg ved mig ey meere tyfuerie at haffue begaaed, ey heller noget til befrielse forbegangene: Mens beder om en Naadig Domb.

Der effter blefue de Vdviist, og en huer sitt Votum afsagtt,

Gefridernis votum, Saasom Endre Knudsen Lysevold; mange gange udj grofue tyfuerie er befunden, der for Naadigt afstraffet, igien fra Compagniet Rømtt, Saa og Jern brøt og offuer festningsvoldene udsprungen, og atter udj tyfuerie befunden; Da Kiender vj for Rett at Endre Knudsen Lysevold bør Hengis udj gallien ved enstriche till døden,

Corporalernis Votum, Saasom Endre Knudsen Lysevold ey haffuer agtet sin Straff, for forige begangne tyfuerie, Mens rømt tuende gange, og seeniste gang rømt fengslet, brøt Jernet, offuer fæstningsvoldene om Natte tide Vdsprungen, og siden igien tyfuerie beganget, da vide vj ey retteligere at dømme, end hand bør miste lifuet udj gallien med en striche.

Sergianternis votum, Effterdj Endre Knudsen Lysevold hafuer beganget tyfuerie, og tilforne der fore at straffet, siden Rømt fra Compagniet, dereffter paagreben, igien fengslet, atter fengslet rømt og Jernet brøt, og om Natte tide festningsvoldene ofuersprungen, Siden ey effter offentlig trommeslaug indkommen Mens lenge dereffter udj tyfuerie paagreben, derfore dømmer vj hannem at miste lifuet, hengendis ved en striche i gallien,

Fendrichernis Votum, Som befindes at delinquenten Endre Knudsen først paa adschiellige steder staallit, der fore afstraffit, siden ved Compagniet antaget, huor hand fra Rømte, blef siden igien ved hans huus paagrebet, paa festningen fengslet og i Jern sluttet, huor hand ved Nattetide Vdbrøed og ofuer Wolden sprungen, siden hafuer hand atter begyndt at stiælle, som hand sielf for Retten bekiender, Nembl: først en baad, siden paa landet opbrøt en Søeboed, og derud staalen it schrin Med Tobach og Linnen tøy udj, siden endda adtschilligt staallen, da som voris allernaadigste Vdgangne Krigs Articuler, nembl: dend = 25 melder, at huem (tiere) end to gange stiæl, schal stranguleris: Iligemaade dend - 61 Articull, at huem bortrømer, og igien ertapis schal hengis, Saa og meldis udj den 91 Articull at huem af festningen effter tilluchte portter ud eller indgaaer, schall paa lifuet straffes da hand vj ey andet dømmer, end hand ioe for saadanne sinne forseelser bør hengis i gallien ved en striche till døden.

Lieutnanternis Votum, Som delinquenten vedstaar først paa 23 stæder, huor iblant og hos de scheed, som hannem fra barens been opføed, at hafue staalit, da fordj det mesteder af igien tilbage schaffet og andre vitløfftigheder der ved kunde sparis, Er hand af dend høye øfrighed der fore med spidsroed pardonerit, dog, saafremt hand offtere sig der udj schulle finde, igien at stande oben, huilchet tyfuerie hand der effter 3de gange øfuet, som dog vel iche af saa importance kunde vere, mens end og kort tid effter samme udstandne straff, fra Compagniet bortløben, saa hand ey alleene sig der ved imod d: 25 og 61. Saa vel d:91 Articuls indhold storlig forset, i det hand atter hans Mayts: Jern brøt, fengslett undviget, og om Nattetide ofr: Hans May: festningsvolde sprungen, huorfore vj ey rettere kand vide at Kiende, end erm: Endre Knuds: for saadan hans grofue forseelse, effter same - 25 og - 91 Artic: formeld hafr: forbrut sit lif med en striche udj gallien,

Capitainernis votum, Saasom forbemelte Endre Knudsen Lysevold effter foregaaende Krigs Examen og forhør, sampt egen bekiendelse sig grofueligen imod allernaadigste Vdgangne Krigs Articuler Nemblig dend - 25. -61 - og 91. Haffuer forbrøt; da kiender og dømme vj hannem for samme hans grofue begangene gierninger, at miste liffuet udj gallien med en Striche.

Præses Confirmerer Foregaaende Samptligs Vota, Saasom Soldat Endre Knudsen Lysewold, tilforne d: 23 December Ao 1684 for tyfuerie paa adscillige steder beganget, med 6 gange Gadeløb er vordenafstraffet, igien ved Compagniet Antaget: Mens ungefehr effter Trej vgers forlof bortrømbt, af Aarsag hans Camerader hannem schall fixeris, omsider er hand blefuen paagreben og til Bergenhuuhs festning henført, huor hannem Jern om lifuet paa hender og føder er vorden paalagt, huilche hand siden effter egen bekiendelse en Nattetid hafuer opbrøt, fengslet undviget, og ofuer Hans Kongl: Mayts festnings Wolde vdsprungen, der effter med en baad Som hand straxen her udj byen staell = 7 Miille Norden Bergen hemrømbt, og atter tyfuerie hos en Mand Nafnlig Anders Erichsen Giil bedrefuet, som sees af hans egen bekiendelse udj foregaaende forhør, fra huilchen Mand hand 1 høfle = 2 baaer = 2 fritter = 1 hammer = 1 knibetang = 1 fiill og 1 Kiste med nogle Jegterspigere haffuer bortstaallet, dette altsammen till en anden Mand, huis nafn hand iche Kiender, for - 10 schilling dansche bortsolt: I daug for Retten bekiender, videre same tid at hafue staallit, da hand seeniste gang Norden Bergen bortrømbte, Nemblig 1 Kiste med Linklæder og Tobach udj, same Linkleder for 4re March dansche bortsolt, for tobachen omtrent bekommet - 7 dansche, de folch som dette bekomed deris nafne v-bevust: Da Effter Sagens Leylighed og Endre Knudssøns Egen bekiendelse; Att Saa som Endre Knudsen dend udstandene straff for tilforne paa adtschillige steder begangne tyfuerie v-agtit hafuer forbigaaed: I det , effter at hand til Compagniet igien var antaget, bortrømt, igien paagrebet, og paa Bergenhuus festning med Jern om lifuet, hender og føder Sluttet og fengslet, Jernet brøt, fengslet undviget, og om Nattetide Hans Kongl: Mayts festnings Wolde offuersprunget, og atter bort rømbt: der effter hand straxen med offentlig tromeslag er vorden indkaldet, dog ey før tilstede kommen førend hand - 7 Miille Norden Bergen udj Gullens Schibbr: atter i offentlig tyffuerie er blefuen paagreben: = Sententionerer der fore dend Høyloflig Krigs Session, Att indbemelte Endre KnudsenLysewold for saadane sine baade forige og seeniste begangne tyfuerie, saa vell som hans Mayts Wolde at ofuerspringe, Jernet at bryde og fengsletundløbe og bortrømme, effter allernaadigste Vdgangne Krigs Articuler - Nemblig dend = 25. = 61 og = 91. Att miste liffuet udj Gallien ved en striche; og dett paa Rettens Wegne
Bergenhuuhs d: 1 Augustj Anno 1685. 		Coucheron, Willem (Wÿllem) "Cuchron" (I2886)
 
7288 At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. Living (I23055)
 
7289 Fra Bergens Tidene 10.mai 1958. Det annonseres:

DAME øvet i fiskematkjøkken kan få plass på grunn av sykdom Vibe's Fiskematforr. Telf. 99066. 		Vibe, Rafael Ingemar (I2269)
 
7290 Fra Bergens Tidene 16.juli 1923:

Skjøte datert 29de januar 1923 fra Rafael Vibe til kaptein Marthin Hansen paa Solaasbakken nr 1 grnr 8 brnr 51 for kr 30.000. 		Vibe, Rafael Ingemar (I2269)
 
7291 Fra Bergens Tidene 25.april 1947:

Fiskematforretningenes Forening har holdt sin årlige generalforsamling. Årsmelding og regnskap ble godkjent. Som formann ble valgt R. Vibe. På møtet ble drøftet blant annet fisketilførselen. Styret ble bemyndiget til å arbeide videre med spørsmålet om fersk fiskefilet fra Nord Norge med fly...  		Vibe, Rafael Ingemar (I2269)
 
7292 Fra Bergens Tidene 3-4.september 1914:

Efter endt militærtjeneste aapnes min forretning først kommende lørdag Godt utvalg i kjøt og pølsevarer samt fiske mat Ærbodigst Rafael Vibe. 		Vibe, Rafael Ingemar (I2269)
 
7293 Fra Birgitte Bernhofts opptegnelser:

1630 1ste Januar er Anna Larsdotter født til denne Verden, der hendes Fader tilforn at være ved Døden Salig hensofuen, den 30 Octobris Anno 1629. 		Lauritsdatter, Anna (I16601)
 
7294 Fra Birgitte Bernhofts opptegnelser:

Da hun blefv i den Hellig Trefoldigheds næstefter døbt af den Hæderlig og Vellærde Hr. Mezius Christophersøn Trundhjembs Dom Kirches Pastore, hafuer hun til Fadder:
Hæderlig og Høilærde Magister Peder Schjelderup, Bischop ofuer Trundhjembs Stift
och Dinis Pedersøn Borgmester,
desforuden stode och Anna Mentzdotter,
Margrete Mogensdotter
och Benedichte, Hendrich Vagtmesters. 		Lauritsdatter, Anna (I16601)
 
7295 At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. Living (I875)
 
7296 Fra BT 21.mai 1980:

...Haukeland Sykehus er fantastisk hjelpsomme. Det samme var sjåføren på ambulansebilen som tok meg med til Laksevåg på selveste 17.mai så jeg fikk være med da de to jentene mine spilte i skolemusikken. Majvi Røise som bor i Krohnegården ble innlagt på lungeavdelingen Kristi Himmelfartsdag. I går ble hun utskrevet. Hun hadde veldig lyst til å være med da jentene hennes 10 og 12 år skulle spille i 17.mai toget. Takket være de imøtekommende legene og personalet på lungeavdelingen fikk hun ønsket oppfylt. Ambulansebil med surstoff ble skaffet til veie og Majvi Røise fikk være med på 17.mai feiringen. Jeg kan ikke få takket nok for hjelpsomheten... 		Hoff, Majvi Anita "Røise" (I14023)
 
7297 Fra Budalsboka:

Erich var av Bjerklifolket, der det fra gammelt av var slektskap som kunne føres til Singsås og Soknedal.
Erich var født i 1695. 		Siversen Sundlisæter, Erich "Krigsvolden" (I1614)
 
7298 Fra Christiania Intelligenssedler fredag 13.januar 1815:

At Frøken Henriette Bechsted døde paa Gaarden Nord-Sæter i Aggers Sogn, den 21de Novbr. 1814 i sit Alders 7 Aar, efter 3 Maaneders Sygeleie, bkjendtgjøres herved for hendes fraværende Slægt og Venner.
Gunder Mørch.

Hentet fra Gløersens Dødsfall i Norge:

bechsted, henriette, frk., t gd. nord-seter i aker 21/11 1814, 74 år, avertert av gunder mørch. — i 2/1815. 		Kiøstelsen Roverstad, Gunder "Østbye" / "Mørch/Mørk" (I6122)
 
7299 Fra Christiania Intelligentssedler, fredag 28.februar 1812:

Ved Juletider f.A. kom en velklædt Bondekarl til mig, og hilsede fra Vagtmester Schøyen om at maatte faae tillaans en Spidsslæde med Hynde og Seletøi, og strax efter blev jeg i Vagtmesterens Navn tilsendt 1 1/2 Tønde Havre, som Leie for Slæden; ved hvilken Leilighed jeg svarede, at samme endnu længer kunne benyttes; senere har jeg truffet mit Kjøretøi tilligemed Personen paa Torvet. Nogen Tid herefter sendte jeg Bud til Vagtmester Schøyen efter det af mig Laante, men til Forundring maatte jeg erfare, at han aldeles ikke vidste noget af dette Laan, og at jeg altsaa var narret. Denne Bedrager der saaledes har beskuffet mig, efterlyses, og hvis han antræffes, da udbedes han mig overleveret. Til Underretning meddeles, at Slæden er guulmalet, Selen er med Messing-Dæksel og Hyndet er af rød Plyds.

Christiania den 27de Februar 1812.

Arne Grue.

-

Christiania Intelligentssedler, fredag 13.mars 1812:

Ved at gjennemsee Intelligentssedlen No.17, finder jeg, at en Person ved Juletider skal i mit Navn af Arne Grue i Christiania have laant en Spidsslæde med Sele; jeg søger strax efter Gjerningsmanden, og finder ham; Bedrageren er just den tiltænkte Christian Nilsen, Tjenestedreng paa Øvre Bestum, som har udøvet denne nette Handling. Jeg maae dærfor advare Enhver, ikke at betroe Nogen noget i mit Navn, da jeg for samme ikke er ansvarlig i nogen Maade.

Vestre Schøyen den 12te Marts 1812.

Carl Schøyen. 		Johannessen Schøyen, Carl (I6111)
 
7300 Fra Christiania Intelligentssedler, fredag 29.april 1814:

Onsdagen den 4de Mai næstkommende, klokken 10 Formiddag, bliver, paa Gaarden Søndre Schøyen i Aggers Sogn, afholdt offentlig Auction over afdøde Vagtmester Carl Johansen Schøyens og efterlevende Enkes fælleds Bols Løsøre, saasom: Sølv- Kobber- Tind- Messing- Steen- og Jerntøi, Borde, Stole, Skabe, Kister, et Stueuhr, Sengesteder, Sengeklæder, Linned, en Vogn, Kjærrer, Plouge, Harve, Slæder, Seletøi, samt Heste, Fæcreature, Sviin, med mere. Lysthavere indbydes.

Stabek den 25de April 1814.

D.F. Helssen. 		Johannessen Schøyen, Carl (I6111)
 

      «Prev «1 ... 142 143 144 145 146 147 148 149 150 ... 333» Next»

This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0, written by Darrin Lythgoe © 2001-2024.

Maintained by Tor Kristian Zinow.