Zinow Genealogy Website

The history of the Norwegian Zinow family, and their connected families of Lorentzen, Hugaas, Schøyen, Møller, Skrogstad, Høyem, Reitan, Brinchmann, Sværen, Harbo, Bernhoft, Hiorth, Linge, Tjomsaas, Cudrio, Borlaug, Husabø, Børsheim, Coucheron, Irgens etc. ...and for our beautiful long-haired dachshund; Tina

Share Print Bookmark

Notes


Matches 7,501 to 7,550 of 17,427

      «Prev «1 ... 147 148 149 150 151 152 153 154 155 ... 349» Next»

 #   Notes   Linked to 
7501 Fra 1920-tellingen registrerer vi:

Alfred med barna Hilda, Dagny og Albert. 		Skrogstad, Martin Alfred (I81)
 
7502 Fra 1920: Harrisburg Ward 10.

Enke Edle, 70 år, med døtrene Cora 42 år, og Martha 35 år.

Fra 1930:

Enke Edle er nå 80 år, og bor fortsatt sammen med døtrene sine Cora 52 år, og Martha 46 år. 		Cudrio, Edle "Smith" / "Adams" (I2836)
 
7503 Fra 1938 til 1953 arbeidet han som Professor i kjøtt- og melkehygiene og i veterinær rettsmedisin ved Norges veterinærhøgskole.

Deretter ble han pilotiveterinær og dosent i veterinær rettsmedisin ved Norges veterinærhøgskole frem til 1959.

I perioden 1950 til 1970 var Aaser formann i foreningen til Dyrenes beskyttelse.

Aaser leverte flere veterinærvitenskapelige bidrag til Norsk veterinærtidsskrift.

Han var også initiativtaker til innsamlingsarbeidet til Norsk veterinærmedisinsk museum ved Norges veterinærhøgskole. Museet ble opprettet i 1969 og bygger på Carl Schwensen Aasers private samling. 		Aaser, Carl Schwensen (I17820)
 
7504 Fra 1940:

Household Members:

Head Cora Tufts 42 år.
Daughter Patricia Tufts, 19 år.
Son Robert Tufts, 14 år.

Lodger Victor Pearam, 47 år. 		Larsen, Cora Marion Alice "Tufts" (I510)
 
7505 At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. Living (I2668)
 
7506 At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. Living (I930)
 
7507 Fra Absalon Beyers dagbok:

...Her Peder Simenson Cragius hues fader var een raadmand vdi Bergen fød aff Adel...

NST Bind I side 229. Gamle Ætter i Sogn av Henning Sollid.

Kilde angis senere med: H. S.

Slegten Krag er en av de gamle norske adelsslegter som gjennem geistlig stand overlevet det 16. århundrede.

Den første mann av slegten er Simon Jakobssøn Krag, raadmann i Bergen i 1550 aarene og død før 1562.

Han førte slegtsvaabenet, 3 halvmaaner over en bjelke, og bokstavene S. C. (Simon Crag). Hans hustru Karin døde i Bergen 1567.06.24.

Fra Den Norske Kirkes Geistlighet i Reformations-aarhundredet av Biskop Bang utgitt 1897, hitsettes: side 194-196:

...Simon Jakobsen synes å ha vært en velholden mann, han eide et hus på Tyskebryggen, som sønnen Peder arvet. 		Jacobsen Krag, Simon (I3305)
 
7508 Fra Absalon P. Beyers dagbok August 1571:

24. Kom M: Jøren Eriksson hiem fra Danmark oc var han vdkaaren til Superintendent oc stadfestit aff k: Maiestat han skal haue vnder Biskopsstolen den rente her Joen før hafde, oc de gaarde Fragfiord oc andre som ere der fra komne, med vrong beretting, alle præbender skulle leggis vnder Domkircken oc hennis tienere wdi Stadanger By oc Communs renten skifftis mellom bispen oc de same personer, er der nogen duelig paa landsbygden som kan hielpe bispen och Lensmanden til at høre sager da maa de kalle dem oc vnne dem præbender. Cathedraticum skal leggis til Domkircken som for hauer weritt Henrick Brockenhus skal opbygge bispens bolig der som Communit før stod, siden skal hand holde det vid macht aff en part vdaff Communs renten, Om nogen vil forhuerue præbende hos kongen da skal han ingen bekomme vden han hafuer bispens oc leensmandens breff oc forskrifft med sig.

Sommeren 1571 ble Eriksen utnevnt til biskop i Stavanger. Han tok energisk fatt på bispegjerningen, og omtales som den som virkelig fikk innført reformasjonen i stiftet.

Kirkehistorikeren Anton Chr. Bang omtaler ham som Norges Luther. Eriksen arbeidet for å bedre de materielle betingelsene for bispeembetet, styrke domkapitlet og geistlighetens posisjon i det hele. Han var pådriver for vedlikeholdet av sognekirkene i stiftet, og var opptatt av at bøndene måtte betale de avgiftene til kirkelige institusjoner som de var pålagt. Eriksen motarbeidet katolske kirkeskikker i befolkningen, og innkalte i 1573 en prestesynode i stiftet for å fremme evangelisk tro og fromhet. Han var dessuten den første trolldomsideologen i Norge. Han mente at all magi kom fra djevelen, og gikk inn for dødsstraff også for den hvite magien, som siktet på å gjøre godt. Teologisk var Eriksen influert av Nils Hemmingsen, den ledende teologen i Danmark i samtiden, av Philip Melanchthon og Johan Brenz.

Jørgen Eriksen gav ut flere skrifter, mest kjent er prekensamlingen Jonæ Prophetis skiøne Historia vdi 24 Predicken begreben (1592). Dette var botsprekener over profeten Jona som biskopen hadde holdt i Stavanger domkirke. Prekene var ment som rettledning både til prester og lekfolk.

Eriksen var gift 2 ganger. Navnet på hans 1.kone er ukjent. I oktober 1571, kort etter utnevnelsen til biskop, ble han gift med Adriane Skjelderup, datter av superintendent Jens Skjelderup i Bergen. 3 av sønnene hans ble prester.

Bildet av Eriksen henger på sørsiden av koret i Stavanger domkirke. Biskopen er framstilt uten familie. Det er nærliggende å oppfatte dette som et geistlig portrett (i helfigur). Når det allikevel er mulig å argumentere for at dette er et epitafium, er det knyttet til angivelsen av dødsår og det faktum at Eriksen ble begravet i domkirken. Dermed er bildet relatert til Eriksens død. Dette er imidlertid et eksempel på at grensene kunne være flytende mellom presteportretter og epitafier i denne perioden. I tillegg til epitafiet i Stavanger domkirke er det også et maleri av Eriksen i Hjelmeland kirke. Det må uten tvil karakteriseres som et portrett. Det er fra 1589 av ukjent kunstner. Biskopens sønn, Daniel Jørgensen (d.1635), var sogneprest i Hjelmeland.

Kilde:

https://ub-baser.uio.no/norske-epitafier-1537-1700 		Eriksen, Jørgen (I6972)
 
7509 Fra Absalon P. Beyers dagbok ved broren Torberns begravelse:

8. Vart hand begraffuen vdi kored i Domkircken hoes sin søster Katrine, som var kalled effter M. Christofers hustru predikanters thil S. Mortens kirke, och bar ieg Absalon baade de børn thil deris Legersted. 		Jensdatter Schjelderup, Katrine (I2550)
 
7510 Fra Absalon P. Beyers dagbok:

.23. 4 til Domk: Paa denne dag døde Otto doctor Jens Schellerups bispens søn, hans dotter Adrian den elste var oc kranck aff pestelentze men sygdomen forsuandz.
Døde och ein aff bispens tienistepiger. 		Jensen Schjelderup, Otto (I2552)
 
7511 Fra Absalon P. Beyers dagbok:

11. Dag Septembris var bispens søn døbt oc kallit Peder. 		Jensen Schjelderup, Peder (I1891)
 
7512 Fra Absalon P. Beyers dagbok:

25. 7. til Dom: den ene var Otto bispens søn. 		Jensen Schjelderup, Otto (I2552)
 
7513 Fra Absalon P. Beyers dagbok:

7. Dominica Reminiscere lige som klocken slo fult sex døde doctor Jens Schellerups søn Torbern, hues moder heder Susanna, och hans elste broder Daniel, och elste søster och den eniste igenleffuer Adrian. 		Jensen Schjelderup, Torbern (I2551)
 
7514 Fra Absalon P. Beyers dagbok:

8. Vart hand begraffuen vdi kored i Domkircken hoes sin søster Katrine, som var kalled effter M. Christofers hustru predikanters thil S. Mortens kirke, och bar ieg Absalon baade de børn thil deris Legersted. 		Jensen Schjelderup, Torbern (I2551)
 
7515 Fra Absalon P. Beyers dagbok:

Februarius 1565. Dies. XXV. Ved siw slett om afftenen fødde Susanna doctor Jens Schellerups hustrw en søn ved naffn Otto. 		Jensen Schjelderup, Otto (I2552)
 
7516 Fra Absalon P. Beyers dagbok:

Januarius 1571 Dies. 6. Foer Daniel Bil aff som hafde frw blantzefloer her Wincentzis dotter, oc frw Marittis oc drog hand til Opslo igen der er han Ritmester. 		Knutsen Bildt, Daniel (I3346)
 
7517 Fra Absalon P. Beyers dagbok:

Julius 1569 Skatt Induciæ. got kornaar Dies. 3. Vart bispens søn døpt, oc kallit Jens, efter her Jens Bonde bispens søstersøn som døde i pestelentzen. 		Jensen Schjelderup, Jens (I2553)
 
7518 Fra Absalon P. Beyers dagbok:

Junius 1569 Induciæ. Dies 28. Fødde Swsanna byspens høstrw en søn... 28. Fød Bispens søn doctor Jens. 		Jensen Schjelderup, Jens (I2553)
 
7519 Fra Absalon P. Beyers dagbok:

Martius 1565. Dies .II. Vart Bispens søn døbtt oc kallit Otto aff frw Heluig och Jørgen Daa. 		Jensen Schjelderup, Otto (I2552)
 
7520 Fra Absalon P. Beyers dagbok:

Nouember 1570 ....2. Var Mester Jøren trolouit med Adrian, bispens dotter. 		Family: Jørgen Eriksen / Adriana Jensdatter Schjelderup (F1302)
 
7521 Fra Absalon P. Beyers dagbok:

Nouember 1570... 4. Var M: Jøren vdkoren til Cannich. 		Eriksen, Jørgen (I6972)
 
7522 Fra Absalon P. Beyers dagbok:

September Dies. 6. Fødde Swsanna bispens hustru een vng Søn ved naffn Peder 4 hora matutina som det ringde aff wegtt. 		Jensen Schjelderup, Peder (I1891)
 
7523 Fra Absalon Pedersen Beyers dagbok:

1560:

22. Nata est in Lucem mea filia secunda nomine Kristina Absolonis in ipso tactu vndecimæ horæ meridianæ. vtinam ad incrementum Regni Dej. 		Absalonsdatter Beyer, Christina (Kristina) (I6039)
 
7524 Fra Absalon Pedersen Beyers dagbok:

1560:

5. Nouemb. nata filia Christopori Suale 4.matuti: 		Vernersen Svale, Christopher "til Hatteberg" (I15861)
 
7525 Fra Absalon Pedersen Beyers dagbok:

1560:

8. Dies purificationis Nobilis dominæ Annæ vxoris Christophori Sualonis... 		Vernersen Svale, Christopher "til Hatteberg" (I15861)
 
7526 Fra Absalon Pedersen Beyers dagbok:

1561:

Junius .3. Døde min faderbroder Haluard Søgn paa Manger hos
sin søn her Hans Haluardsson oc var der begrafuen i Mangers kirke. 		Søgn, Halvard (I1211)
 
7527 Fra Absalon Pedersen Beyers dagbok:

1562 (januar):

14. Bleff frw Anne ført aff Hattebierg oc til Bergen at skulle begraffues...

17. Wore Jacob Hardenberg, oc salige fru Anne Lunges begrafne vdi Domkirken i kooridt, med stor reuerentz vdi Erik Rosenkrantzis oc mange andres neruerelsse. Jacob vart lagd hos sin salige froe som døde i fiord paa barselseng paa Quale vdi Sogn...
 		Vincentsdatter Lunge, Anne "til Hatteberg" (I11413)
 
7528 Fra Absalon Pedersen Beyers dagbok:

2 Julij paa huilken falt visitatio Mariæ om en torsdag, natten til fredagen fødde Susanna Byspens hustrw en søn, oc det skede lit effter som tolff slo ved it halfft korter. 		Jensen Schjelderup, Torbern (I2551)
 
7529 Fra Absalon Pedersen Beyers dagbok:

5. Bleff barnit christned aff her Michel Sognepresten, oc vart kalled Torbern. 		Jensen Schjelderup, Torbern (I2551)
 
7530 Fra Absalon Pedersen Beyers dagbok:

Aprilis 1571 Dies. 3. Foer iuncker Otte Daniel Bils søn aff (til Stadanger) til frw Lizebeth Henrick Brockenhusis.
 		Danielsen Bildt, Otte (I4291)
 
7531 Fra Absalon Pedersen Beyers dagbok:

Februarius 1568. Dies.12 Døde denne dag vdi Trondhiem Magister Henricus her Nils Henriksons ridders søn oc Norrigis hofmester, var han en merkelig Cannick vdi Trondhiem oc det Capitels beste forswar.
 		Nilsen, Henrik "Gyldenløve" (I11440)
 
7532 Fra Absalon Pedersen Beyers dagbok:

October 1563:

23.

Screff min Suoger Seffrin Pederson Lagmand i Trondhem mig Absaloni til oc blant anned gaff tilkenne huorlunde att de Suensker vore indfalne vdi Jempteland och haffde forplundret it fogederi ved naffn. 		Pedersen, Søren (I6038)
 
7533 Fra Absalon Pedersen Beyers dagbok:

October 1566 Pestis, gladius fames. Dies. 23. 4 til Domk: Paa denne dag døde Otto doctor Jens Schellerups bispens søn, hans dotter Adrian den elste var oc kranck aff
pestelentze men sygdomen forsuandz. Døde och ein aff bispens tienistepiger. Same dag døde och Peter skredders søn Michel it spet barn.
 		Jensdatter Schjelderup, Adriana (I2157)
 
7534 Fra Absalon Pedersen Beyers dagok:

1566 Maius. Pestis gladius fames. Dies.12. Natten til maandag kom bud fra Erik Rosenkrantz med Christiern Hans scrifuers søn paa Nessøen til min hustru Anne Pedersdotter at hun skulde drage til Sanduigen, di fro Heluig redde til barselseng oc same nat mod dagen fødde hun en jomfru ved nafn Anna. var nu fød mellom it oc tolff. 		Pedersdatter, Anne "Beyer" (I3249)
 
7535 Fra Absalon Pedersøns Kapitelsbog 1552-1572, side 265:

1564 Peder Simonssøns datter døpt 4.juni, født 2.juni. 		Pedersdatter Krag, NN (I3308)
 
7536 Fra Absalon Pedersøns Kapitelsbog 1552-1572, side 295:

1565 Peder Simonssøns Daniel døpt 26.sept., født 24.sept. 		Pedersen Krag, Daniel (I3309)
 
7537 Fra Absalon Pedersøns Kapitelsbog 1552-1572, side 330:

1567 24.juni. Natten til Onsdagen døde her Peder Simensons moder til Fana her i byen, som var Simen Jacobsen rådmanns hustru, var hun født på Ferø.

Absalon Pederssøn Beyer omtaler Karin som en gudfryktig, from og tuktig kvinde i alle måder. 		Karin "Krag" (I3306)
 
7538 Fra Absalon Pedersøns Kapitelsbog 1552-1572, side 332:

1567 14.sept. Christned her Peders datter til Fana i Domkirken og var kalled Karine efter her Peders moder Hustru Karin. 		Pedersdatter Krag, Karine (I3310)
 
7539 Fra Absalon Pedersøns Kapitelsbog 1552-1572, side 354:

1569 20.febr.. Drog Matz Scheil (høvedsmann på Bergenshus), doctor Jens (Schelderup, biskop i Bergen), m. Absalon, hans høstru, hustru Aselin, Margrethe Jonsdotter, Peder Tysk, fogd i Sogn, Jæren skriver, fogd i Nordfjord, Gert Boldsuin, fru Kirsten til lysf-kløster, her Michel og flere til barsel på Fana, var jeg forne Absaloin, her Peder fadder, var barnet født 12. Februar.

Side 354:

1569 22.febr. Droge vi alle hjem igjen. 		Pedersdatter Krag, NN (I3311)
 
7540 Fra Absalon Pedersøns Kapitelsbog 1552-1572, side 391:

1570 20.desember. Var her Peder Simmensons datter fød ved 5 slett om morgenen. 		Pedersdatter Krag, Aselin (I3312)
 
7541 Fra Absalon Pedersøns Kapitelsbog 1552-1572, side199:

1562 24.mars frierferd, hustru Karine, salig Simen Jacobssøns efterleverske deltok. 		Jacobsen Krag, Simon (I3305)
 
7542 Fra Absalons dagbok:

...ieg Mester Absalon Petreius Beier Noricus fød vdi Sogen vdi Skirdal...
 		Pedersen Beyer, Absalon (I3248)
 
7543 Fra Absalons dagbok:

1554 resignered Haagen Bergens Scholæ oc drog til Trondhiem

Døde her Roald tempore omnium sanctorum. oc her Per Simensson kalled i hans stedt. 		Pedersen Beyer, Absalon (I3248)
 
7544 Fra Absalons dagbok:

1560:

17 Junij.
Electus sum ego Absolon Petræius Normannus Lector Theologiæ
vnanimi consensu, totiusque capituli suffragio, in publicum et iuratum Capituli Bergensis Notarium. Vtinam ad dei gloriam, Ecclesiæ Capitulique ædificationem.

1562:

Mensis Januarius Dies .12. Begynte ieg mester Absolon Petræius Theologus Bergensis at læse fore mine discipler vdi kirken Locos Communes Philippi Melanthonis.

Som medlem av domkapitelet fikk han del i rentene fra 2 prebender. Prebendene var inntekter fra det gamle katolske kirkegodset, og en del av disse inntektene gikk til å lønne de nye geistlige i reformasjonstiden.

I Beyers siste dager ble denne lønnen økt med rentene av en tredje prebende. 		Pedersen Beyer, Absalon (I3248)
 
7545 Fra Absalons dagbok:

1562. Mensis Januarius Dies
2. Paa denne dag skifftede garperne en rund almesse iblant det fattige folck, som hafde lidet skade af branden

3 Døde Hans bagere borger.

.6. Stack en garpedreng i Englegaard en annen ihiel,

.8. Døde frw Anne her Wincentz Lungis dotter paa Hattebierg, Christofer Sualis froe, oc vard icke quit med sit foster,

.11. Giorde byfoden sin steffdotters brøllup, med en skreddere heder Laurens

.12. Begynte ieg mester Absolon Petræius Theologus Bergensis at læse fore mine discipler vdi kirken Locos Communes Philippi Melanthonis

14. Bleff frw Anne ført aff Hattebierg oc til Bergen at skulle begraffues.

16. Bleff erlig oc velbyrdig Mand Jacob Hardenberger ført til Bergen aff Sundfiordt, oc var funden try vger effter hand bleff med alt sit folck.

17. Wore Jacob Hardenberg, oc salige fru Anne Lunges begrafne vdi Domkirken i kooridt, med stor reuerentz vdi Erik Rosenkrantzis oc mange andres neruerelsse. Jacob vart lagd hos sin salige froe som døde i fiord paa barselseng paa Quale vdi Sogn.

26. Bleff en bonde halshuggen oc stegled paa Nordnæs, fordi han hafde slaged en mand ihiel oc mørt honnom vdi en baad, fylde saa baaden fuld aff siø og lod honnom saa flyde heden,

29. Fødde erlig oc velbyrdig quinne fru Heluig Erik Rosenkransis froe en søn, da klocken slo ix fore middag.

31. Bleff theris søn døpt paa slottit aff doctor Jens Schellerup oc vart kallit Otto.

Febr: Dies
2. Item paa denne dag som var kyndelmesse kom først sild til torgett.

.8. Stod her Laris Nilsons bryllup vdi Bergen som er Sognepræst paa Haus.

.12. Døde hustru Sigrid Jacob buntmagers Raadmands hustrue da fem slo om afftenen oc begrauen den 14 dag i same Maanit. huilcken som var en erlig och dygdesam oc gudfryctig quinne. oc ligger begrauen ij Domkirken

18. Finiui ego m. Absolon Petræius methodum concionatoriam doctoris Nicolai Hemmingij, quam meis auditoribus publicè prælegi.

21. Døde her Hans Christernson Sacristanus och vicarius, imellom iij och fire for dag.

22. Wart hand begraffuen vdi Choret i Domkircken.
Der denne her Hans var død, fantz en forgylt kalch i hans vere, som hør Domkircken heller Vor Froe præbende til som han hafde, den tog Erich Rosenkrantz til sig paa kongens vegne, Saa fanst der och een kalck effter her Jøren paa Manger, Cannick som hafde Sancti Magni præbende huilked Lauris skriffuer nw har, den køpte Erich til siig, huilken hand køpte aff her Jørens arffuinge oc her Jørgen hafde hannom før køptt, den gaff hand til Domkircken oc lod sette sit vaaben paa hannom,

Martius
.1. For ieg M. Absolon til Quinhærid at beskue der nogle aff mine præbenders iorder.

.2. dag kom ieg til Skellekrogen.

3. til Lepsøen oc til Quinherit.
4

5 var ieg hos Christofer Sualle.

10. kom ieg hiem igen.

15. Gick erlig oc velbyrdig frue frw Heluig Erik Rosenkransis hustrw vdj kircke effter sin førstefødde søn som var kalled Otte, oc giorde oc holt de it kosteligt barsøl vdj iij dage, oc var ieg Absolon Petræius der vdj.

17. Slo en borgere ved naffn Jon Dauidson Skotte en Styremand ihiel paa Hollen(der)stredit i hustrw Gunnildis gaard som hed Per Paalson, var hand stungen i armen med en madknif, oc kom for j kanne øl deris trette.

19 Døde Henrick skreddere paa Stenbröen

20 Døde Nils Smit Olluff Nilsons Raadmands søn it barn lit mere en j aar gamelt vdi her Peders hus paa Fana da klocken var mod x om middagen. Same dag tilig om morgenen døde en gammel borgere ved naffn Rib, som mere en vdi 40 aar hafde verit borgere her, oc komme disse to baade vdi en graff.

21. Vart en vng person aff skolen ordinerit til prest oc her Jensis Capellan ad Korskircke

24. War Jost Larensson herremand som paa slotted tiener begerende aff her Michel Jonson Sogneprest i Domkircken oc aff Anders baasmand at de vilde gaa til Magdalena salige her Jacobs paa Askeuolds effterleuerske med huilken hand hafde tilholdit vdi it halfft aar, at de skulde begere henne paa hans vegne til heder oc ære, oc til sin echtehustrw huilked de oc giorde, var da ieg Mester Absolon bedit aff forne Magdalene at ieg vilde vere der offuer huilkit ieg oc giorde, Var der oc her Jens sogneprest vdi Korskircke, Item hustrw Barebra Borgemesters Anders scriffuers, hustrw Aselin, men siden dette var giort kom hustrw Karin salige Simon Jacobsons Raadmands efterleuerske,
Begynte da forne Jost personligen at berette huorlunde hand hafde ombedit forne her Michel och Anders baasmand at gaa hans bud til forne Magdalena som daa neruerendis tilstede var, oc sagde fore alle som tilstede vore at han vilde haffue henne til sin echtehustrw, oc leffue oc dø med henne,
Begynte da forne her Michel at tale om Echteskab statts vilkor, oc andre omstendeligheder, oc effterdi at deris sin hierter oc vilie fulle tilsamen, effter som de paa baade sider gaffue tilkenne, da fattes der nu inted anned til, vden att de skulle troloffuis med troloffuelsens ring effter gammel seduanne, tog da forne Jost en ring og sette paa forne Magdalenis hand oc saa lagde her Michel theris hender samen oc sagde huad gud haffuer tilhobe føged skal ingen menniske atskilie oc forkyndede dennom saa echtefolk att vere vdi de hellige trefoldigheds naffn fulle vi saa alle paa kne oc baade til gud at det motte ske honnom til ære, oc desse personer til gaffn oc den christen menighed thil nytte. Gaff oc forne Jost same tid tilkende den endelige sag huor fore at han vilde troloffue Magdalena, som er att hand vilde der med tilstoppe deris munde som sagde at hand laag vdi it løst leffnit med Magdalena oc vilde icke echte henne.
Var honnom oc tilkenne giuit at hun bekente sig ei vere aff adell, oc ei haue møgit fast gods, huor til hand suarede at hun var honnom lige kier som hun kunde vere adeligeste, oc at hand haffde icke heller møgit gods vden en gaard to eller tre, Sagde forne Jost oc, at naar som helst der komme ferst tystøl ind da vilde hand gøre festenøll oc biude sine venner oc stalbrødre til som honnom bør att giøre.
Bad oc forne Jost att vi skulde icke tale om at hand var troloffuit med Magdalena, Suarede da ieg Absolon Petræius at der som naagen spurde mig der om, da vilde ieg icke dylle dett.
Vaart vi da sett til bords kom der fire retter ind med fisk, oc der moltidvar giort ginge vi alle vd (oc tackede baade mend oc quinner) saa ner som Anders baasmandt
Men offuer maaltiden var der alle honde snacked, om edelefolk motte gifte sig med weddel, Sagde oc forne Jost at dett gørst icke behoff at mand vdi festerølit skal tale om troloffuelsen.
Suarede ieg Absolon oc sagde Ja, det er behoff, en god vise er icke for offte sungen och gaff tilkende huorlunde att juncker Otto Erik Rosenkransis søn, var hemedøbtt, dog var dobsens ord igentagen oc repeterit vdi kircken, Saa maa mand oc vdi festenølit tale om eders troloffuelse paa det at det kand vere alle mend vitterligt at de ere echtefolch som saa ere forsamlede vdi echteskabs statt
som desse tho nw wore.

.26. Denne dag kom Nils Skanderborrig Slotzfogit pa Biskopsgaarden der doctor sad offuer bord oc hasteligen spurde effter vnge her Mattz, suarede doctor at hand var ei tilstede,
Sagde da forne Nils, at der som hand hafde verit tilstede da skulde hand haue stuckit it Suerd igennom honnom, oc gick saa strax vd at dørren hasteligen oc bad honnom bide, mend hand vilde icke,
Sende saa doctor sin tienere Jens vd effter honnom at hand vilde komme ind igen, oc der hand ey vilde bad doctor sin tienere sige oc bede Nils at hand icke vilde forhaste sig, men der som att her Matz hafde forgrebit sig imod hannom, da skulde hand staa honnom der fore til rette, Der med gick forne Nils heden oc sagde ihuor hand kunde bekomme her Mattz da vilde hand stinge it suerd igennom honnom
Siden sende Byspen bud effter mig Absolon bad att ieg vilde gaa oc opsøge forne Nils at formanne honnom at hand vilde haue saadan ond forsett i fordrag oc beraade sig vel huad hand vilde gøre i saadan hastighed, Men der ieg kunde icke bekomme honnom eller finde ham, gick ieg tilbage oc gaff Byspen det tilkende.

Orsagen til denne trette er denne.
Her Mattz forbeneffnd hafde paa palmesøndag opregned nogle skøgers naffn som her vdi Byen vore vdi borgersgaarde vide adspredde, oc brugte it vchristeligt leffnit, var det forne Nils Schanderborrig tilkenne giffuit at forne her Mattz Schytte skulle haffue opregnit der vdi blant Nilsis bolskab ved naffn Gønite Kraffuel, huilked forne her Matz dog icke giorde, oc der hand en skønt hafde det giort paa sit embeds vegne, hafde hand vel kunde bestaa det, Screff saa forne Nils Scander-
borrig her Matz it trusselsbreff til,
Der her Mattz det fick, gick hand først til byspen oc siden til borgemesteren Lauris Person oc lod dennom see forne breff, Siden tog forne her Mattz en Copie aff samme breff, och slo den paa predigestolen, Det fick forne
Nils at vide, deraff vart hand hastig gick aff slotted med en hoffkarl, gick siden i kircken och tog saa breffuit af predigestolen, gick saa paa biskopsgaarden som forscreffuit staar.

April:
.I. Første dag vdi April hafde Jacob Olufson som var Scholemester i fraa S. Michel oc til paaske paa en probering, gongit op til doctor Jens Superintendent, oc opsagd Scholen att hand vilde ei lenger hafue det kald, Gick saa der i fraa, Strax hafde forne doctor bud effter mig Absolon oc efter her Matz Skytte oc bad oss gaa
til Jacob oc atspøre paa huilken dag hand vil resignere, der vi komme til Jacob Suarede hand at hand vil i morgen aarle giue doctor sielff suar, Sagde da ieg Absolon til honnom, kenne I da icke oss gode fore at gaa it bud Suarede forne Jacob, at hand kende os god nog der fore, Sagde vi da til hannom, Effterdi atj kenne oss god nog der fore, da siger oss en vis dag paa huilken det skal ske, han sagde i dag otte dags som er paa en Onsdag vil ieg resignere der paa fick hand os hand Oc sagde der
hoes J sistis ieg var paa Capitelit gaff ieg oc tilkenne, at ieg vilde icke haue den Skole lenger end til paaske. Dette suar gaue vi byspen tilkende.

Liden stund (same dag) der effter, gick forne Jacob atter sielff igen op til doctor oc gaff hannom dette tilkende
och sagde sig aff med Scholen.

.III. Facta conuocatione omnium ministrorum in domo Capitulari serio prohibitum est à Superintendente d. doct. Johanne Scheldorpio, Et ab omnibus ministris approbatum, ne quis vllum scriptum famosum, aut aliud aliquod, quod turbam et scandalum moueat, (quemadmodum in hisce paschalibus feriis accidit) affigat, aut valuis Chori, aut suggestui, aut januis templorum, aut
vllis aliis publicis vel privatis locis in contumeliam alterius:
Si quis suo consilio, aut temeritate, tale aliquid tentauerit, tunc nullam defensionem apud nos inueniet: Sed sustinebit poenam, quam Magistratus pro suo iudicio imposuerit. Neque quisquam qui est extra ministerium Ecclesiasticum, aut Scholasticum huis loci, aliquod scriptum affigat prædictis locis, qualecunque sit, sine consilio et consensu Superintendentis.
Huic jntterdicto subscripserunt primus ipse Dominus Superintendens, Deinde M. Christophorus ad Diuum Martinum pastor, Absolon Petræius Lector, dominus Michael pastor, d. Matthias Skøtte, d. Georgius arcis Sacellanus. d. Nicolaus Georgij et d. Matthias senior.

VII Var Byspen med mig, her Peder Simenson, her Matz Schøtte, her Matz Tierp, bag altarit, der wiste vi Jacob Christiernson sine vidnesbyrd som hand hafde vdgiuit paa Latine, saa at de vore vrange baade i skrifft, grammatica, oc mening.

IX Bleff to tiuffue hengde, den ene hed Jørgen, oc var Marine Frans Københaffns broder.

XV. Bleff det beslutted paa Bergenhus i Erlige mends neruerelse Erick Rosenkrantz Slotzherre, doctor Jensis Superintendent, Mattz Størsons lagmand m. Absolon Lesemester, her Michels Sogneprest her Peder Simenson procurator Capituli at saa skal her effter holdis oc handles med Bergens Scholemester som effter denne
dag det embede bruge skal, Først at hand skal haffue
en taxset løn, som skal annamis af Scholens renthe oc foruendis vdi penninge, oc siden gifuis Scholemesteren effter leyligheden paa tuenne Terminer som er Sancte Michels tid oc paaske.
Item huad heller hand skal haffue det vdi vare heller penninge skal hand raade faare som renthen opbær, med Byspens oc Capitels samtycke. Framdelis der som hand er icke saa duelig och skickelig vdi alle de parter som hans embede, lerdom och leffnit er anrørendis effter kongens Ordinantz, heller vdi annen maade, vere sig geistlige heller verslige sager, som hand billich kunde straffes aff Byspen och Capitelit.
da ville vi haffue oss det forbeholden, at hand skal strax afstaa same Schole, och giffuis hannom for den tid hand haffuer tient effter leyligheden, Oc icke at bide enthen til S. Michels tid heller paaske.

Same aar oc dag, var det forhandled att her Peder Simenson Cannick oc quæstor Capituli, skal vdi dette tilkommendis aar 1562 giffue en tax som er femti daler aff den ganske Scholens renthe til Scholemesteren, baade vdi vis och wuis renthe. Oc hues aabodsfald, som til kan falle effter Laagen, skal halff parten falle til forne her Peder, oc halff til gaarden, Item er det saa at
warene kand falle vdaff, da skal der forhandles saa med her Peder, at hand skall ingen skade haffue der aff, effterdi at varene er regnit paa det høgeste som er løben fore sex gyllen, oc huden fore tre gyllen, men vdi dette aar skal han haue det paa en forsøgelsse.

Same Aar, dag, oc tid vdi forne mends neruerelsse var det
besluted att alle Echteskabs sager skulle forhandles her effther paa fire besynderlige tider som er først

.1. Medfaste.
.2. Lagtingit om sommeren.
.3. S. Olluffs tid for Nordfare oc andre.
.4. Den første søndag vdi Aduent.

Saa at til desse forskreffne tider skulle alle folck som haffue echteskabs sager at vdrette komme saa vel aff bygden ssom aff Byen.

Same aar dag oc tid, vdi forne mends neruerelsse som forschreffuit staar, vart der saa beslutted at her effter skal saa wryggeligen holdes imellom Sognepresten vdi Domkircken oc hans medtienere som nu er heller vorde kand, Først at Sognepresten skal hede oc vere oc bliffue en Sogneprest som hand er, nyde oc bruge all den vuisse rente som faller innen domkirkedørren vere sig i hues
maade det vere kand, med offer, kirckegong, Barn at døbe,
Men for vdferd skal Sognepresten her effter gifue Capellanen som tiener Capitelit fem daler aarligen for hues vmag hand kand haffue med de siuge at søge oc lig at grafffeste, Skal oc forne Capitels Capellan giffue Sognepresten klare Register paa de

XV. Lig som hand begraffuer. Skal oc forne Capellan vere Byspen och Capitelit hørig oc lydig, med hues lydighed de tilsige hannom hand skal beuise sin pastor, effterdi at Cannickerne beløne hannom at hand skal giøre halff tienisthen, vdi Domkircken med Sognepresten, dog saa at Sognepresten icke skall henge alleniste all besueringen paa Capitels Capellane.
Skulle de icke heller paa baade sider giffue nogen anden orsage vden til kerlliig omgengelsse.

XVI. Resignauit d. Jacobus Christierni Viberganus Scholam Bergensem in presentia Episcopi Clericorum etc.

Same dag vart mig m. Absaloni befallit aff byspen at ieg skulle staa den Schole faare indtil vi finge en anden persone til Scholemester Oc da tog ieg den tridie gong ved Scholetienisten

XVij. Schreff Byspen med Capitelit effter Jon jampt som i fiord vdi købsteffnen foer til Trondhiem oc loffuede M. Henrick Cannicke tieniste, at vere hans capellan vdi Trumssen. Oc lyder hans kalsbreff som her effterfølger.

Gratiam et pacem per Jesum Christum dominum nostrum
Notum tibi facimus humanissime d. Jona Petri Scholam nostram Bergensem Ludimagistro vacare. Nam Jacobus Christierni, qui a festo Michaelis, vsque ad pascha nostrum egit Ludimoderatorem voluntaris resignauit: Idcirco communi suffragio totius Capituli Bergensis et consensu ac approbatione Regij præfecti Erici Rosenkrans et Superintendentis te elegimus, et nunc vocamus vt venias (impetrata prius discedendi venia à M. Henrico, cui, vt audimus, tuam operam et seruitutem addixisti, cui et nos super eadem re scribemus) in primis ad nos, agesque Ludimoderatorem nostrum in Schola Bergensi: hac tamen conditione, vt destinato officio piè, modestè, prudenter et diligenter, ad Dei gloriam, Reipub: vtilitatem, Scholæque profectum præsis. Quod si oblata tibi arriserit conditio vel non, obnixe oramus, vt hisce literis nostris perlectis, tuis in primis nos certiores reddas, quibus acceptis, certò sciamus, quid nobis sit statuendum. Si autem ad nos veneris, tuus nobis aduentus erit gratissimus, sicque tecum agemus fraternè et amicè, vt conuersationis nostræ te poenliteat nunquam. Et ne videamur te ad incertam conditionem vocare, scias tuum stipendium in certis fore 50 dalerorum, præter ea, quæ aliqui accedant. Habitationem, Scholæ adiunctam habebis, in qua Ludimoderatores hactenus satis commode habitarunt. Postremo commendamus te DEo optimo Maximo quem oramus vt te conseruat diu saluum et incolumem, ad sui nominis gloriam et Scholæ nostræ (si Deo ita visum fuerit) emolumentum.
Bergis anno 1562 xvij aprilis.

Men anno 1562 den x dag Aprilis resignerede Jacob Christiernson Scholen veluilligen paa Capitelshus offuerverendis Byspen, Cannickerne, raadit, lige som hand tilforen to reiser hafde den resignerit baade fore byspen hieme, der nest oc paa Capitelit. Endog at forne Jacob Christiernson haffuer weluilligen resignered som nu sagt er, haffde vi dog ligeuel desse efterne artickler imod
hannom, som kunde beuege os til at sette hannom aff sit embede.

I. Den første sag er at Jacob bleff der indsat til en forsøgelse fraa S. Michel och til paaske, oc dett med hans egne mange beskreffuit oc besegled beplichtelser, huilke hand haffuer føge holdit som ieg doctor Jens haffuer sielff befundit, och mange baade leg och
lerd bere vidne om.

.II. Den anden sag at hand er icke saa fulkommen i den lerdom som en Scholemester bør at vere fulkommen vdi som skal oplere vngdomen, huilked ieg kand beuise, med hans egen schrifft, om behoff gøris.

.III. Ieg kand icke forfare at hand haffuer giort stoer frucht siden hand tog den Schole.

.IIII. Haffuer hand skicket sig saa i sine ord oc gerning att hand haffuer wheld aff huer Mand Oc alle dømer hannom at vere wduelig oc wskickelig thil een Scholemester.

.V. Haffuer hand forsømmit Musicam figuratiuam i denne Neruerendis paaske høgtid oc sielden søgt kircken.

.VI. Haffuer hand slagit aabenbarlig forsmedelig schrifft paa chorsdørren her i Domkircken, mod en anden persone paa Skiertorsdag och Langefredag.
Desse effterne wore neruerendis paa Capitelit Aff klerkeriet doctor Jens episcopus. M. Absolon Theologus d. Michael pastor, d. Petrus in Fana quæstor Capituli d. Matthias Schøtte comminister in templo Cathedrali. d. Matthias Tierp, d. Johannes in templo Crucis. dominus Johannes ad Diuam Mariam, et d: Christophorus ad S. Martinum.
Aff raadit Matz Størson Lagmand Lauris Person Borgemester
Jacob Buntmager oc Jens morsing raadmendt.

Maius Dies
.4. Døde Erlige oc velbyrdige Mands søn Christopher Ericksons som er Salige Trond Benkestocks maag,

.6. Bleff barnit begraffuit vdi korit i Domkirken.

.7. Som war vor Herris himmelsfardag vart Slottens kock ihielslagen aff en Slottens baasmand.

.29. Døde Hans Knudsonn som tiente paa Slottid och var en lerd karll oc en god skriffuere oc vart begraffuen i Waar Froe kircke.

Julius. Dies
2 Julij paa huilken falt visitatio Mariæ om en torsdag, natten til fredagen fødde Susanna Byspens hustrw en søn, oc det skede lit effter som tolff slo ved it halfft korter.

.5. Bleff barnit christned aff her Michel Sognepresten, oc vart kalled Torbern.

.11. Døde erlig oc velforstandig mand Jacob Buntmager Raadmand om middagen mellem nie oc thii, vdi en god bekennelse oc tolmodighed, oc var der mellom hennis død oc hans xxj vger och en dag.

.12. bleff hand erligen begraffuit vdi Domkircken hoes sin hustru Sigrid.

Augustus 1562. Dies
.14. Vart en købmand ved Bryggen slagen ihiel.

September .1562.
7
8. Septembris døde Christofer Sualis dotter vdi her Peder Simensons faders gaard, ved xij slet om middag.

10. Paa desse tre forscreffne dager foruden i de Tyskere kircker holde vy bededage, tisdag och fredag i Domkircken och paa onsdag i Korskircke.

.13. War Peder Jonsons klerks dotter døpt som hans hustrw Anne Melcher Pryssis dotter honnom fødde lit tilforen.

14. War begraffuen Erlig och welbyrdig mands dotter Christofer Suales til Hatteberg, huilken forne Christofer var fød vdi Fyn, hues fader var der landsdommere och hand fick her i Norrige til echte jomfrw Anne her Wincentz Lungis dotter, huilken som fick her Nils Henricksons dotter jomfru Margrete til echte denne var Christofer Suales fröes moder, der effter døde barnet, men der Christofer drog til Fyn, och vilde sat sig der til rolighed heller gifted sig, da vart hand slagen ihiel aff tre hoffmend vdi it Barsel, oc det skulde vere skeed effter deris hosbondes befaling.

October .1562. Dies
.4. Var ieg vdi visitatz med doctor Jens til Manger

.6. Visiterede hand vdi Lindaas gield.

.7. Vart Anders Jacobson min Absalonis discipel vid til det hellige predigeembede vdi Lindaas kirke, til at vere her Nilsis capellan vdi Euindeuig, der neruerendis var forne her Nils, och ieg Absalon, her Hans paa Lindaas, her Hans paa Manger min faders brodersøn.

9 Droge vi hiem aff visitatien.

12 Wart en tysk skreddere ille martlerit aff en bysseskyttere som tiente paa slotted, huilken som først hug honnom vdi houedit med en rapir, och gick saa heden, och der hand fornam at der var liff vdi honnom, gick hand op vdi gen i lofftid och stack honnom vdi tarmerne och hug honnom vdi henderne och i kroppen alleuegne, och vndkom saa, at mand ved ei huort.
Det kom der aff at skredderen hafde købt sig j kanne øl, och begynte at quede, huilked den anden ei vilde fordrage, di stod hand fraa bordet, ligeruis som han vilde gonged heden, drog saa veried och hug honnom offuer hoffuedet.

.13. Døde hand och var begrafuen til S. Morten.

.22. Vart Hieronymus her Nils Grimsons søn, ordinered her vdi Bergens Domkirke til Stolens gield siden at her Nils skonung fød i Ysted en gamel mand var lit til føren bleffuen. huilken som vdi sex aar hafde verit Hører vdi Bergens schole, och ieg M. Absalon kallede hannom først der til.

28. Drog Hand til gieldit.

.29. Vdkaarede ieg tho til Locater vdi hans sted og skiffte den renthe mellom dem, som hand før hafde allene hafft. Den ene heder Morten Person den anden Peder Rasmusson Selandus.

Wdi denne maaned sigis Olluff Jonson som haffuer verid foged vdi langsomlig tid i Finmarken at vere bleffuen for stad med skib, gods och folk, saa at der kom icke een i fra med liffuid, och siges der haffue verit paa xxxviij personer med quinner och barn och mender. Først var der Olluff sielff skiberen med sin hustrw, Anders baasmands hustru med nogle børn, Marite Brock, Christiern jude hennis mand.

Nouember .1562. Dies.
.2. Wart en Manddrabere halshuggen och en tiuff hengder.

.10. Da klocken var ved sex om Morgenen døde junker Otto, Erlig och velbyrdig Mands søn Erik Rosenkransis

.11. Denne dag som var S Mortens, vart hand begraffuen hederligen vdi Domkircken, och ligger hos den venstre siden att høgealterid, graffuen er opmured, och ligger en stor Steen paa, som førdis fraa Lysekloster.

.13. Paa denne dag lod forne Erik Rosenkrans vddele rundeligen mad, dricke, penninge paa sin gaard paa Strand, som var bygd anno 1561. och her Jørgen hans predikantere var en aff dem som vddelte.

December 1562. Dies
.6. Stod her Nils Jørensons Bryllup, huilken som var min discipel, och var kalled thil at vere Capellan, vdi Korskircke.
Same dag gick vdi kirke efter sit første barn hustru Karine salige Jon Teistis dotter thil Krogen vdi Sogn.

15. Døde Henrick skomager Johannis Henrici min discipels fader och er begrauen hos den vinstre side som mand kommer ind at domkirkeledit strax vd med veyen. 		Pedersen Beyer, Absalon (I3248)
 
7546 Fra Absalons dagbok:

1566 Pestelentze Dage Ianuarius
I. dag Predigede ieg Absalon paa slottid for Erick Rosenkrantz fordi hand til Byen fra Herlø den 17 Decemb: var der til gest Jøren Daa, Axel Gyntelberg, Tønnis Felt oldermand, Jon Benkestock, Seffrin Jensson, Absalon, Anders til Krogen, to Tyske knechter som vore komme fra Trondhiem hid til Erik att hente besolding til de Tyske knechter i Trondhiem, item Lauris scriffuer, Anders scriuere, Eriks tienere, Erik Munck, Lagmanden Matz Sturson I denn ny kakelstuue som før var port.

Inted lig til Domkircken.

.II. Sende Erik Rosenkrantz mig dyrekød it lig til Domk:
.III.

IIII -- -- Inted lig til Domk.

V. Kom it Hamborger skib ind

VI. It lig til Domk: prediged ieg Absalon paa slottidt.

Den femte Januarij hafde Erick Rosenkrantz fore sig alle de sager som vore skedde for julen der iblant waar frw Ribe (Magge Kaasis dotter som var steglid paa Nornæs fordi hun stach sin egen hosbonde ihiel med en kniff her inne paa Biergit tuert fraa Badstuuen) en skøge, hun klaged paa en skottequinne ved naffn Elzebe, att hun skulde slaged fru Ribe, huilked hun nechtede, men sagde at hun sielff stach sig med en knappenol i næsen at hun blødde, oc gick saa til byfogden och klaged henne,
Da sagde frw Ribe, til den anden, der som ieg stach mig med knappenol, gud lade mig aldrig skiles med mit foster som ieg staar med, suarede Elzebe gud naade dig for bøn du badst,
strax om syndagen bleff fru Ribe syg af pestelentz oc fødde barned om Helligtrekongers dag. och om Tysdag der effter døde moren, vden sacrament, oc begrauen i Korskircke den 9. januarij. Denne var en ful skøge, oc nersmurt, oc it vngt menniske.

7. It lig til Domk:

.8. Natten til Onsdag døde Christin Olsdotter Oluf Smitz dotter.

9. iij lig til Domk:, Kristin Olsdotter, Kelguds dotter

10. It barn til Domk

.11. Døde en Barselquinne aff pestelentze. til Domk:

12 døde it lit barn oc vart begrauit. til Domk:

.13. begrauit it barn til Domk

.14. inted til Domk: lig.

.15. it barn begrauit til Domk:

.16. Tho lig til Domkircken.

.17. inted til Domkircken.

.18. it barn begra: til Domk: Hans Rosendals dotter oc it til Korsk:

.19. to voxen til lig til Domk:

.20. it til Domk:

2l. inted til Domk:

22. iij lig til Domkircken, inted til Korsk:

23 it lig til Domk: inted til Korsk:

Kom Bispen hiem fraa Oos,

Vart en hoffkarl Oluff Grød (som tiente Nils Scanderborg
fogeden vdi Ryafylkedt, huilcken hand sende til Erik Rosenkrants med breff oc ny tidender, huilke hand hentede vdi Opslo, at Christern Munck skulde verit dragen ind vdi Suerige med mand aff hws, oc att hertug Alff schall drage i Suerrige medt xviijm mandt,) ihielslagen aff lille Jens Schriuere oc som prouit formelder for en føge sag, oc stach hand honnom i tarmene med sin rapir, saa at de fløde vd, oc barskeren motte skere hul paa bugen før hand fich stapped dem ind, oc drach hand siden iij halff kanner øll, at han vart stungen, och skede dette i Jens
Weylis hwss, paa strand vdi forstuuen.

Den 24. dag vart han begrauen paa Domkirckegaarden, oc it annit lig med hannom.

inted til Korskirke liig paa denne dag.

25. It barn til Domk.
26.

27 fire lig til Domkirken

Echteskab 27. Ianuarij paa en Søndag forkyndte her Michell Sogneprest aff predigestolen, att alle de som haffue nogle echteskaffs sager skulle komme frem tisdagen der effter som er den 29 Januarij paa Capittelhuss.

.28. inted til Domk:

.29. Wart en bonde aff Mangers gield hengd fordi hand hafde stolit lyse ved Bryggen. Och der hand var ophengd brast tugit oc hand falt neder, slo vd it øge aff sig och laarbenid i thw, oc lefde enda, begerendis ynckeligen at hand motte leffue, oc sagde att hand hauer hørt, naar som helst at een hauer een sinne standit sin ret, siden skulde hand vere fri, mend det halp honnom inted hand motte anden gong der til oc sagde gud forlade dem, de motte haffue halshuggit mig. her Jøren hafde nogit at gøre at hand kunde trøste hannom.

29 Da framkom Peder Tysk, eller Peter skredder som fick til sin echtehøstrw Margrete Johansdotter huilcken som tiente Tønnis Damson, klagede paa henne att den tid som hand var i Norland paa sin rætte reyse effter sin biering da haffuer en Hollander ved naffn Vlfert locked henne, oc bedreffuit hoer med henne, huilked forne Margrete begred oc bestod, och war begerendis att hennis mand vilde henne benaade, huilked hand benechtede, oc ingelundis gøre vilde eller kunde, Tha paa det att got folck kunde
legge sig der imellom och bede for henne hos hennis mand
om forladelse, bleff sagen opsatt til otte dage der effter, at komme da igen och faa en vis dom och sententzie, der som de icke des imellom kunne venligen forligis.

30. Tho smaa børn døde til Domkircken.

Bekendis vi effterne Jens Schellerup Superintendens til Bergensticht Absalon Peder, Michel Jonson, Peder Simenson, Jon Persson, Jens Bonde, Cannicker oc guds ords tienere vdi Bergen med thette vaart obne breff at aar effter Guds byrdt Mdlxvj den xxix Januarij kom ind for oss paa Capitelhus en Borgere ved naffn Peter Tysk, skreddere oc hafde dit steffnt sin hustrw Margrete Diricksdotter anklagede oc berettede huorlunde hun
hafde brudit sin echteskaff med en Hollander ved naffn Vlfert Johanson den meddeltid som hand var vdi Norlanden paa sin rette reyse effter sin Næring oc biering, oc var ther fore begerendis een dom mellom sig oc sin hustrw som sig forseet hafde med hoer huilcked forne Margrete gredendis bekende och bestod oc begerde att hennis hosbonde forne Peter vilde anname henne til sig igen, huilcked och annit gott folck som henne fylgede til Capitelit aff hannom begerende vore --
Men forne Peter sagde sig ingelunde huercken ville eller kunde anname henne til sig igen Tha paa det att gott folck kunde legge sig imellom och forlige them igen opsatte vi sagen til den første februarij dag at the tha schulde møde for rette igen thersom the thes imellom ey forligis kunde.
Møtte the tha annen gong paa forne sted oc dag oc berettede forne Peter Tysk at han den daa var ved dett same forsæt som tilfaaren oc begerde dom offuer sin hustrw, wore vy forne en tha aff hannom begerende at hand vilde i nogle dage opsætte sagen, huilked hand sagde sig ey giøre kunde i det hand laag paa sin rætte reyse til Nordland oc begerde een endelig dom och sententz vden videre forskiudelse.
Tha dømde vi effter Guds ord och ordinantzens lydelse, forne Peter Tysk, at vere een frij persone fraa forne Margrete Petersdotter, och inted vere forbunden til henne med nogen echteskabsbaand effter thenne dag, Thil ydermere vidnesbyrd trycke wi forne vortt Capittels Signete her neden faare, Giffuit aar och dag som forschreffuit staar

.31. Døde Thomas skreddere paa Biergit.

1566 Februarius Pestelentz krig, dyrtidt. Dies
.1. iij lig til Domkircken, den ene var Johan van Halterens broder, en quinne aff S. Karin som var it stort hundred aar gammell.

.2. Døde Karin Henningsdotter, Huilcken som nogle aar siden paa raadhwsit var skellit for en hore aff Hans schriffuere vdi Saltøen,
Der hennis hosbonde Lauris skoning som i mange aar var Trond Benkestocks foged paa Sundmør, vilde forsuare henne, och gick til slotzherren Christofer Walkendorff och var begerendis att hand maatte faa ret offuer Hans schriffuer, fich hand icke de swar aff hannom som hand foruentede, di hand holt med Hans oc bad honnom tage sin hustru igen Lauris suarede at ther som hun er en dandequinne da vilde han annis icke, da vart hand truidt der som hand icke toge henne igen.
Oc effterdi hand fick ingen rætt, da drog hand her fraa oc til Danmarck, aff wtolmodighed, oc hans hustrw forne Karine som hun hafde standit i rette paa raadhusit oc var kallit hore, oc hennis mand sagde at der som hun var saadan, tha schulde hun aldrig komme i hans seng meere, tha sagde hun til Lauris kiere min Lauris lad mig fylge dig hiem de liuge paa mig I det hand henne det benechtede, da bleff hun der aff saa bedrøfuit oc
forskreckit, att hennis ganske legom begynte at skelue oc riste, huilket brech hun beholt til sin dødedag, oc for fattigdom skyld var hun siden indgifuen i S. Karin hospital, der døde hun.
Hennis søster tog henne aff Spitalen til Norland oc mente at fli henne hielp der, siden vart hun anden gong 1565 indgifuen om høsten.

.3. Och var hun begrauen paa kerkegaarden hoss sin
moder, i hues graff min søn Peder oc her Matz Knudsons søn som nu er Capellan til Vor Fröe i Københaffn med henne begraffne ere.

.4. Inted lig til Domkirken.

.5. Paa thenne dag wore presterne aff landsbygden saa mange som tilstede vore, forsamlede paa Bergenhus, for slotzherren Erick Rosenkrantz toge de ved oc samtychte effter kongens breffs lydelse, at huer prestmand schal gøre en krigsmandtt vdt, ved then same maade som tho bønder skulle gøre then tridie vdt, Huilcket saa lyder oc formelder ord for ord som her effter følger oc som slotzherren haffuer ladit det vdscriffue,

Formula edicti.
Rade Skipreide.
1. Kaare paa Qualnæs.
2. Tomes i Sebø.
.3. Østen paa Toul.
4.Siurd paa Nottuedt
5. Magne paa Helleland.
6. Nils paa Soltuedt.
Thesse forne vj mend schulle optage thenne efterne fetalie til krigsfolckit i thette skipreide.

Først en løb smør.
iij vog lined brød.
ij. voger kiødt, oc flesk,
en tunne malt,
eit pund ost,
ij par sko,
it par kleder,
en skiorte,
sex daler.
Aff thesse forne sex daler, skulle de tho mend tage som then tridie vdgaar oc købe hannom it got fyrrør eller snap laas oc it got sideverge, oc een handbile, och schulle thesse forne vj. mend som tiltagne ere med Leensmanden oc optage then fetalie som god oc wstraffelig er, eller legge til och fyllistgiøre then aff theris egit, oc naar the saa faar then optagit skulle the indlegge then hoss the mend i skipreiden, som thennom synis best then kand foruare, oc huilcken the blifue thil sinds at indlegge same fitalie hoss, skal forplicht vere at icke veye thennom der vdi, men holde then vdi god forwaring indtil saa lenge forne vj. mendt then aff thennom igen eskendis vorder, oc huilcken kongens fogit och lensmanden med the sex mend thennom legger i leg samen, the schulle vere vdi leg samen tho formuendis
som formaa at legge kost vd, oc een som icke er for-
muendis at vdlegge nogen kost, Oc then som the vdneffner til krigsmand schal vdgaa eller were vdsleger ind thil thes the kommer her ind for mig oc ieg holder en aluorlig rusting med thennom.
Behager mig tha then icke som the haffue tilneffnd, tha vil ieg paa ko. Maiestatis vegne haffue mig forbeholdit at tilsige en aff the tho som kosten vdlegge, oc mig tyckis bequemist ere at bruge ther til, oc skulle the som vdmynstrer vere forplicht at gøre gaffn paa thens gaard, som vdgaar. Oc schal ingen krigsmandt meere giffuis en som forscreffuit staar, vnder viij ørter och xiij march falsmaal. Och schal ingen heller vnderstaa sig at leye naagen som er indscreffuen i mandtalit vdi By eller Bygdt.
Item er och samtycht aff øfrigheden ati huor som helst ther finst naagle barnepenninge saam staa til forwaring tha skulle the vere fortencht veluilligen at vdgiue den xx. penning vdaff alt godzit til hielp at bekomme til krud och lod, imod thenne vdnefnd oc huilken som helst ther finst wlydig eller oc inneholder nogit aff forbene penninge tha schal hand hafue forbrott alt godzit vnder kongelig Maiestat.

.6. Inted lig til Domkircken.

7. It skomagers barn til Domk:

.8. It barn fra Kirstin Broch oc it lig til Domk:

.9. Inted til Domkirken.

10. Inted lig til Domkircken.

11. It barn til Domk:

12. 13. inted til Domk:

14 It barn til Domk:

.15. Fick ieg breff fra her Jens Erickson som er predicanter til hospitalit vdi Trondhiem, oc scriffuer hand mig til att der ere 600 personer døde vdi Trondhiem, Item Erik Anderson hans fröe
Jens Tillesons dotter oc theris børn.

.16. Vore presterne oc Cannickerne her vdi Bergen paa slotted om dett krigsfolck som vy skulle vdgiøre, oc skulle vi giue Erik Rosenk: swar i den effterfylgende vge.

.17. It til Domkirken lig.

.18. begraffuen Hans Rosendals quinne.

.19. it voxen lig til Domkircken.

22. Døde hustrw Marite Rasmus Smeds raadmands dotter Lauris Waags Raadmands hustrw, er hun begrauen i Domkircken

23. vden fore min hustrus stoll, noch it barn begrauen.

24. it barn begrauit.

Martius 1566 Krig, pest Dies
.9. Wore alle borgerne paa slottid vdi theris rustering och bleffue der opscreffne.

.11. Droge adelen som her vore forsamled hiem igen som vore Jøren Daa, Jens Person till Bro, Erick Orm, Nils Laurentsøn, Ammund Lauritzen, Anders scriffuer til Krogen. de hafde mange sager att forhandle efter k: Maiestatis befalling, om Ask, som er bytt all til kongen. om dett mandslecht som skede i sanduigen, om det marckeskæll mellom Sanduig och Byen oc andre iorder, Item att raadit vilde icke døme paa det mandslecht i Sanduigen.

14 -- -- it

15 -- -- it lig til Domkircken.

.19. Vart her Hans Haluordsons dotter Botilda, nenfnd effter hustrw Botilda her Jørens Canick paa Mangers effterleuerske døbt vdi Domkircken i Bergen, Fadder vore Bispen, Tønnis Felt Oldermandt, M: Johan købmandscriiffuer, M: Olert, quinner: min hustrw, Marite Oluff Nilsons Smit, h. Sirid Lauris scriifuers oc ij bondequinner.

.20. Begrauen iij lig til Domkircken, Først Nils Laurensons broder, Jens, oc Nilsis hustruis søstersøn, oc en hollansk Muremester kalles Abocat.

21. Begrauit i Domkircken M. Greers badskers barn. Til Korskircke begrauen M: Bartolomeus quinne.

.22. Begrauen Rolff ombodsmand i Kappen faar vinkelleren.
23
24
25
26
27
28
29
30
31

1566 Aprilis Pestis, bellum, fames. Dies.
19. dag Wart Peder Siurdsen, her Siurds søn i Skongen i Trondhems stigt martlerit oc ihiel stungen aff Michel kleensmedt, vden for Nils Laurensons hus paa gaden.
Denne Peders broder fich oc en jammerlig afgong i saa maade, han tiente Christofer Valkendorff for hofmand oc vart saa foged paa Liste, siden kom han hid til bergen sine ærende oc bleff foged i Nordhordeland, kom oc til Byen Christofer Fallwatter hans gode stalbroder, Otte Stigsons stiffson de drucke tilsamen paa bryggen oc ginge siden i Mester Hansis bardskerbod nest hos her Eske Billis gaardt, der drucke de valete i en ond maade, di de vilde drage aff by same dag oc hafde deris støfler paa. Der fal Christofer Falwatter och Lasse Siurdsson nogle ord imellom saa at de bleffue fortørnede. Manede tha Lasse Christofer vd i det han vilde icke komme vd, da drog Lasse sin daggert oc gick hastig ind i barskerböen, der Christofer det saag at hand kom mod sig som han
sad ved bordet med en dragen daggert, drog han sin daggert, saa stach Lasse sin daggert i Christofers bryst, oc Christofer sin daggert i Lasses hierte, Christofer sette sig strax i een stol oc døde, Som Lasse vende sig oc vilde gaa vd at døren falt han oc talde ingen aff dem aldrig meere.
De blefue baade lagde vdi en graff i Domkircken hart hos alterit ved den høgre side, det giorde salig Jacob Judsen som war i Erick Rosenkrantzis sted intil han kom fraa Danmarck oc annamede befallingen.

1566 Maius. Pestis gladius fames. Dies
.12. Natten til maandag kom bud fra Erik Rosenkrantz med Christiern Hans scrifuers søn paa Nessøen til min hustru Anne Pedersdotter at hun skulde drage til Sanduigen, di fro Heluig redde til barselseng oc same nat mod dagen fødde hun en jomfru ved nafn Anna. var nu fød mellom it oc tolff.

14. Holde vi første bede dag i Domkircken.

15. Annen bededag i Korskircke. Natten til torsdag døde Per Jonsons klerckis hustrw aff pestelenz och war hwn med barn.

17. Tridie bededag i Domkircken:

.19. Vart jomfrw Anne Rosenkrantz døbt i Sandwigen aff her Peder Simenson til Fane sogneherre. Oc bad Erick Rosenkrantz mig døbe henne, men ieg aarsagede mig at ieg var icke prest. Di var ieg bøden til fadder. Wore der faddere Jøren Daa, Tønnis Felt Oldermand M. Johan købmanstienere, her Peder paa Phano, M: Absalon Pederson. Desse dandequinner. Marine Tønnis Damsons. Grete Frisis. M: Thomesis hustrw.

1566 Junius Pestis Gladius Dies
.6. Døde her Per Giertson Euerds Christins søn sogneprest til Selø i Norfiord. oc døde han af spedalske, han drog i fiord vaar til Holland och vilde lade sig læge, men han fick der ingen gode raad, de goffue honnom drycker in, saa at de forraadde honnom. Han var en vng from dandemand oc hafde it got rychte aff alle mandt. Døde han her i Bergen i sin moders hws oc var begraffuen i Domkircken.

.16. Wart ieg m: Absalon Petreius med Engelberto Petreo min frende ordinerit til prestmend, jeg att vere Erik Rosenkransis prædicanter paa Bergenhus, och Engelbertus at vere her Peder til Fanes Capellan.

17. War den første lagtingsdag paa Erchebispsgaarden.

23. Drog Erik Rosenkrantz med sin fröe til Hammarsgield och gick hun der vdi kircke effter sit foster oc ledde ieg Absalon Person henne vdi kirke oc holt der min første messe.

25 Droge Erik Rosenkrantz hiem igen til Bergenhus.

27. Døde Zacharias Møller Hieronymi broder vdi Dramshus.

28. Begynte ieg Absalon Persson at predige Catechismum in arce Bergensi.

Same dag døde en pebling ved naffn Friderich eit
fromt barn.

30. Prima dies litaniarum per totum oppidum.

Same dag stod Her Thomes Bryllup pastor til Korskircke med en pige.

1566 Julius Dies
.2. annen bededag

.5. Tridie bededag.

I denne maanid droge de Danske i Suerig funne de alle hus fulle med det som got er af koberskut, iernskut vden ende, oc iernkloder, oc alt det skut som Suensken hafde for Baghus, j Skare var it liberi skatted for 2000 daler, Skare oc Jønekøping er afbrent, oc nogle andre byer oc nogle herregaarde,
De Danske sloge deris leier paa Larueheide, oc der de rychte frem finge de tidender at her Cartes log for dem med xv. fennike knechte oc rytter, i en mose, oc hafde stor fordeld, da droge de danske til bage til Larfuehede, oc siden til Danmarck, med it stort byte,
da komme de Suenske efter dem oc den 6. dag augusti fulde de Suenske om natten iblant trotzen oc toge bort mange rystuogne oc disse miste deris vogner sølfpenninge, kleder, telter, Frans baner, Jøren rud, Moritz Podebusk, Erik Podebusk, Hach Holgerson, de andre faner finge och stor skade, de tyske løbe ey miste, der togs mere en de kunne sielf strax vide, alle deris fitalie oc berre heste
En greue af barby miste to rystuogne, høuitzmend, fenriker oc andre befallingsmend en part af hesten toge de, en part sloge de ihiel, der bleff folk hos, oc lansknechternis quinner, mellom Hallands aas oc Hiemsø blef skut Par Mores lutenant, balser Fris, Henrik van Hol, Quales fenrich, oc en høuizman hed blankenberch, der blef folk paa baade sider, disse effterne døde af pestelentze i Suerige, paa Larueheide, Morten Krabbe, i Jenkøbing døde Jøren Lyckis søn, Christern skram, Jøren Jensson Mons Kruse, Jacob Mus, Christofer Kotuis oc en høuisman heit Victor.

.28. Paa denne dag miste kongelige Maiestat ni orlofsskibe. aff storm oc wueder, med mand, gods, och altt. der paa var Jens Truesen oc mange andre, Christofer Maansøn bagge, bleff skutt, oc der de hafde dragit til Gulland til at begraue Herremenderne da kom om natten denne grusamme storm paa.
Suensken sigis haffue mist i same storm xxiiij skibe.
De Lybske miste iij skib, med mand och altt, de miste oc en Borgemester hed her Bartolomæus Tinappell.
Jens Truidson oc Anders Fris bleue paa Hannibal. Jesper Krase och Mons Fase, bleue paa Engelen. Nils Matsen blef paa Køgehøg: Knud Reuentleff bleff paa Papegoien. Christern skel paa Samsing. Vincentz Juel paa Mercurius oc Gabriel skinkel.

Der bleff 7423 mandt. 		Pedersen Beyer, Absalon (I3248)
 
7547 Fra Absalons dagbok:

1568. Nyt aar.

Gud gifue os it
saligt
fredsomligt
fruchtsomligt aar
amen

1568: Januarius: Dies
.I. Gick min høstrw Anna Persdotter i kirke effter sin fierde søn Geble som er kallit efter Mester Geble Person biskop i Bergen, fylde henne frw Heluig, frw Anne oc andre faddere,

Slo torden suaarligen ved ti slett om natten.

2. Ere vnderlige tegen seet i himmelen offuer Bergen.

.6. Døde erlig och welbørdig jomfrw Søster Elizabeth Persdotter som var indgiuen vdi Munkaliff och siden tog M: Geble henne til sig meden han leffde och forskaffede henne kost och klede, Var hun Hans Persons søster til Tiotten Døde hun om morgenen ved fem slett.

.7. Vart hun begraffuen i Domkirkekorit vden faare Sakerstiedørren.

10. begrauit eit barn.

11. Døde een gamel garp ved bryggen ved nafn Hans Alff. Døde en quinne.

13. Begynte Waagen at fryse til.

18. Stod Jon Skottis brøllup.

19. Stod Jon Kypers raadmands veizle
Stod Seffrin Jensons festenøll,
Døde Marite Barch i Barnseng
Hugdis oc isen i Waagen.

26. Vart Lasse Klammer slotztiener, hudstrugen af Oluff Fin til wippen paa tollebryggen, for han hafde stollit oc soltt kongens fetallie aff skogeiagten

27. Kom kongens breff om skatt

30. bleffue herrens breff sende til Norlanden at alle de, som hafde nogit at klage skulde komme frem for dem enten hid til Bergen heller til Trondhiem.

Februarius 1568. Dies
.1. Vart Arne timbermand siwg.

8. Døde Arne timbermand.

9 It lig til Domk:

12 It lig til Domk:

Døde denne dag vdi Trondhiem Magister Henricus her Nils
Henriksons ridders søn oc Norrigis hofmester, var han en
merkelig Cannick vdi Trondhiem oc det Capitels beste forswar

18. Døde Magga Lidtz mand.

19. Vart erlig oc forstandig Anders Christernsson, slotzschriffuere vdkaaren til Borgemester

20. Affløsede ieg Absalon Person prediger til bergenhus M: Jacob bardsker som slo købmandstienere ihiell.

27. Vart Jon Jonsons skottis kone absoluerit for hordøme. Han drog fra henne til Orknø i nogle aar der dreff han hoer, oc bolerit siden med en skottepige klaged saa hustruen an for hord och bleff skild fra henne oc tog siden til echte den han hafde bolerit med. Saadant er lid och tilsted i Bergen oc hauer medhold.

Vædig Bergen du fule Sodoma oc Gomorrhæ søster

27 Komme til Bergen paa denne dag ved fem slet om afften kongelige Maiestatis fulmegtige her Jøren Løcke til Ofuergaard riddere, Biorn Andersson til Stenolt Christofer Valkendorp, Johan Vinsterman Norrigis Cantzeler siden vdkaaren att høre oc ransage sager oc beskaffe huer mand laag och rætt oc drog her Jøren i herberrig til Christern skriwere, Biorn Anderson (som
same aar hafde faat Munkeliff och Sancte Hans i forlening som Jacob Bech før hafde) til Anders skriuere borgemester paa Strand, oc Johan Vinsterman til M: Tomes bardsker, Christofer Valkendorff thil Lauris slotzskriuere.

Giorde de tuenne recesser, den eene for borgerne den annen for almuen paa bygden.
Copier aff baade Recesser.

28. Det er om natten til søndag da var en stor storm da nidblæste iernstongen som stod paa det ny torn Erik Rosenkrantz lod bygge oc var hun tyck och stod der paa en forgyltt haffrw holdendis Norrigis vaben i henderne. Kand ske det betydde den forandering som herrene giorde paa slotted huor megit folch der skal holdis, huad der skal vdspisis huer ottedage, etc.

Martius. Dies
2 Dette var herrenis første dag paa hwilken de holde ting heller raadstuue paa Christofer Valkendorps gaardt som raadit haffuer køpt til een raadstuffue.

Paa denne anden dag i Martio døde M: Absalons søn Geble
som var kallit effter salig M: Geble, superintendent.

3. Vart han begraffuen i Domkirken hos iiij andre sine søsken.

12. Slotz Christern Jenson foged i Sogn (som fich hustru Adelissis dotter, som før var gifft med Christofer Anderson foged i Sogn) med sin tienere Per skriuere miste Christern den lille finger oc Per var huggen i halsen oc brystit.

16. Døpt Jøren høreris daatter.

17. Droge Herrene aff oc same dag komme til Ewindewig.

20. to lig til Domkirken.

22. it lig.

26. Døde Winolt skomager aff det slag en garp honnom slo med en kanne huilken garp fich Nils skredders kone paa skostredit som er Danquards skottis hustrus søster.

Aprilis Dies
4. Wart her Torleff her Gregorij søn ordinerit til prest oc sacellan til Domkircken aff doctor Jens Schellerup.

6. Døde Arne timbermands hustrw Marite.

.8. Døde Rasmus bryggere hasteligen vdi druckenskab en gamel skrøbelig mandt.

17. Wart M: Absalon hastelig syg aff en purgatz som han tog til sig oc frw Anne Christofer Trondsonsdotter hafde den bereed, besuimede hand fem gaanger oc hans ganske legome pusnede op som han hafde verit befengit med pestelentze.

29. Fich M: Absalon bref fra M: Hans Pomer Stadscriffuere til Trepto vdi Pomeren. sende han honnom j tunne Momme,
j tunde brød, j tunne pomersk torsk

Maius Dies
.8. Bleff opsat oc bygd den nye kag.

Same dag kom Galleien hiem fra Danmarch.

15 it liig.

21. Effter fem om aften døde Clemet snedeker.

23. Kom erlig oc velbørdig Herluff Schawe om afften med fröe och børn.

26. bleff een vng garp i Sandwig som var vde at sømme.

Augustus 1568. Bellum, vdgerd Dies
.2. Omlagd och vdbreed kirkegaards Mwren till Domkircken, oc indtagen vdi bispens hage huilked herrene vdi vinters forleden beuilgede.

4. Galleien aff til Danmarch effter kongens begere.

13. Natten til lørdag kom Christoper Valkendorp och Johan Winstermand Norrigis cantzeler at høre sager oc klagt oc skaffe huer rett.

14. Natten til søndag døde Hans buntmagers dotter.

15. Mellom x och elleff om middag kom Mattis Schell som skal vere slotzherre

17. Døde Oluff Nilson Egestoch een fin from och dygdesom mand oc fød aff gott folch.

18. Begrawen Oluff Nilson Egestoch

Same dag lewered Erich Rosenkrantz Matz Schel slotz inuentarium.

19. Var Hans schriuer vdi rette med Oluff siwrdson foged paa Helligland och vant Oluff sagen,

Same dag var Hening skreddere i rætte oc den førre dom om hannom var stadfestit, der til med skal han staa sine vedderparter een tolff mands dom. mend han torde icke bide di drog han til Danmarck igen. oc vilde de dømt hannom fra halsen, di han hafde tillagdt Ingeborg paa
Bergit oc hennis dotter Anna troldom och kætteri,

19. fich frw Heluig Hardenberg mig j daler at skifte blant fattigt folch

20. Døde Marine Nils Wiborgs quinne aff vatersöet.

21. Kom Hans Person til Lungaard, Per Hansons søn och fru Ingeborrigis

22. Stod Hans Laurensons brøllup foged til Sundmøer med hustrw Magdalene lille Joens borgemesters effterleuerske.

24. Døde Peter Apelmands dotter.

26. Fich erlig oc velbørdig fru Helleuig Hardenbergs mig Absalonj 46. firehuidestøcker at skipte blant fatigt folch.

27. Tog erlig oc velbørdig Mattz Scheil ved slotzlogen och giorde han herrene gestebudt.

29. Antuordede erlig oc velbørdig Erick Rosenkrantz mig Absalonj Petreo, domino Michäeli Jonæ pastori d. Petro Simeonis tiwe daler at skipte mellom fattige hwsarme folch,

Same dag vart ordinerit her Nils Axel Gynterbergs capellan.

.31. Föer Erich Rosenkrantz med fröe oc børn til skibs oc siglede,

Same dag bleff Knud Gerualdsons skib med godz oc alt vdi
Honningsuog, men folket vart bereidt.

September 1568 Dies
.3. It barn christned til Domkirken.

.4. Karsten Karstens vdkoren til oldermandt.

.5. Prediged ieg Absalon allerførst for Matz Scheil

.8. Opsagde Christofer Valkendorff oc Johan Vinstermand raadstuuen.

Same dag begrauit Varuigs dotters barn.

.12. Giorde de achteien herrene gestebud paa Købmandstuuen, skøds der try skud vdaff huert tyskeskib mod dennom, den tid de opginge paa stuuen.

.14. Giorde Christofer Valkendorf gestebud vdi Smørs gaard vdi Steinkelleren som Laris skriuere køpte aff Tønnis Clawesson bød han der til Raadit Norske oc Tydske prester de achteien borgere oc andre vden quindfolch.

.18. Drog Christofer Valk: oc Johan Vinstermand Rigens Cancelere aff lit før en hun slo fult ellefue bleff der skut aff slotted, bryggen, oc skibene

19 Natten til Mandag døde Marin Sigridtis.

24. Var Gunilde Siurdsdotter vdi rette med Lauris Wog sagen fordi Laures vdi hans enchetid skulde haue loffuit forne Gunilde echteskab, mend der bleff afsagt for en dom at det var ingen troloffuelse, di der var ingen gauer, ingen vidne, eller handtasting etc.

1568 October Dies
.2. it lig til Domk:

.16. Bleff en Styremand paa strand oc falt aff Bryggen vdi søen.

Kom oc lagmanden Jens Person til Steigen fra Danmarck, oc
hafde bekommit igen sin lagmandsstoel, var han affsat aff herrene di han var beklagit for dennom ligeruis som han skulde icke vere retferdighed i hans embede oc befalling, Han var ned stefnd aff herrene med Mester Hans Gaas bisp i Trondhiem fordi den eene hafde screffuit een bog imod den annen, oc optegned huer annens laster oc vildfarelse.

19. Holt vi til Domkircken den første bededag

Døde en quinne i barselseng, en garp, och klockeren til Vor Fröe.

Same dag døde Hustru Barbara Borgemesters Anders scriuers en from stil dandequinne, som hafde fire gonge verit gift

20 Var hun begrauen i Domkirken

31. Stod Euert Messemagers brøllup. 		Pedersen Beyer, Absalon (I3248)
 
7548 Fra Absalons dagbok:

1570. bellum JANUARIUS Dies
1 Døde Nils Biornsons barn som var byfogit var dett hans dotter, hed hun Marine.

Same dag stode fem brølløper, der iblant var Johan Kordeuag badsker som fich Marine Bertil skinners effterleuerske. Item Per Andersson Ortnisk som fich Jøren skredders effterleuerske, Hans skinners brølup paa stenbröen. Stod Bylagtingit.

8. Fem quinne bruder til Domkirken oc fem bruder i Korskircke.

11. Bleffue her Hans i Lindaas och her Anders i Quinhæred forligte paa Biskopsgaarden der ofuer vore præsterne, att her Anders skal giue her Hans 30 daler it par brunt engelst klæder oc fallebordit aff eeg, for den arfuesuig han giorde her Hans, di her Anders hafde en quinne hed hustru Giertrud som var salig her Hans Henricksons effterleuerske til Hamer, oc her Hans til Lindaans den annen søster, Her Anders hafde tre gonger skuffit
dennom, var hannom dømt til paa raadhusit at han skulde
suere med v. prestmend, men hand fich ingen, di sagen var alto groff, di bleff hun paa raadhusit skut til forligelse, som skede hos bispen.

13 Døde her Thuris hustru i Hardanger paa barselseng.

15. Giorde Jøren Danske heller Jøren Laalicke sin raadmands weitzle

16. Døde Nils Jude med den eine haand i Spitalen oc begrauen paa kirkegorden der samestedes den 17 Januarij

17. To barn til Domkirken begrafne,

19 Itt barn til Domkirken begraffuit.

Døde och Rasmus Simensons moder.

20. Gaff jeg Absalon i skat paa slottit... daler sex skelling mindre foruden... femte parten i distributzen, hues tridie part beløb i skatten 83 daler,

Same tiuende dag førde nogle bønder sunnen i fraa to borgere en heder... Rasmus timbermand, den anden Anders købmand som hafde stolit dyrekiød, huilkit bønderne skøde til kongens behoff,

Same dag vart Rasmus Simensons moder h. Sigrid begraffuen
i Domkirken hos Simen Aslagson hennis hosbonde salig med gud.

22. Anna Maansdotters brøllup stod i bollegaard med ein hieltt,

Stod oc same søndag salig her Christofers dotters brøllup som var prædicantere til S: Morten, fich hun ein badsker, hed Marcus det giftermaal giorde garpene, som oc giorde hennis brøllup quit och frit, stod det i de huus hennes fader bodde som her Harmen nw boer,

29 Vart Nils Ribers dotter døbtt som han aflede med en pige som er Hans Weilis dotter borger paa strandt

Februarius 1570 Krig, vdgerd Dies
.4. Paa denne dag vart Vesel en hollander oc borgere her i Bergen, giort æreløs, for hans w.tilbørlige mund som han i mange maade hafde misbrugit mod erlig mand Nils Biornson oc andre flere.

Same dag gick Elzebebe Ingualdsdotter til raadhuus oc gick oc giorde sin duld sielff tridie for det legemaal som Anders Sørland Skot tillagde henne at han skulde belegit henne, suor hun sielff tridie med Marine her Jensis effterleuerske, oc med ein borgerske heder Anna Jørensdotter.

.7. Kom først sild til byen.

9. Døde ein garp hasteligen Euert Bøsken ved naffn,

Døde Rasmus smedt raadmand i Bergen paa ein fredag, hafde han druckit vd paa natten, oc om morgenen var han begierendis en stege sild, strax tog døden hannom at de bar honnom oc lagde hannom i en kurff oc opgaff saa anden oc døde om kyndelmesse dag var han til alters oc saa sterk at han kunde gaa til kircke huilked han hafde ei giort tilforen i lang tid.

Same dag var een skotte heder Halte Maans paa Capitel for
rætte med en hollansk pige huilken han hafde lofuit echteskab, oc giuit ein rosen nobel och ei vilde siden holde frem, di pigen vilde icke sige honnom ja, men han vil haue en skottepige.

15 Kom it bremerskib ind som laag vinterleie vden for bremer elffuen.

19. Giorde forne Elzebe Ingualdsdotter sit festenøl med Michel hustru Anna Benkestochs foged som litt der effter drog til Ferø, effter deris gods, var hans bud her Michel Jonsson sogneprest, Nils Helgesson den feriske skiber,

21 It liig til Domkircken.

23 Kom en liggere fra Københaffn med kongens breff til bispen luchte oc beseglede oc oben besegled prented paa latine. danske och Tydske, oc der hos 25 religionens synderlige artickle, i huilken kongen gør sin Confessio oc vil att alle vdlendske skulle suere sig att ville holde dem, som aff fremmede land vil her bo, och bygge,

26. Vartt forne k: Maiestatis breffue forkynt aff predigestolen aff Sognepresten baade til middag och saa thil afftensang, oc breffuit slagit paa kirkedøren, raadhusit och købmandstuffuen.

Same dag kom Erich Munch som hafde fra Baggehus indtil
stad vdtingit krigsfolch oc drog fra Københafn ved ny aars dag, siger han att kong Erich var vdkommen aff fengsell, och vdi een samtale skulde her Oluff Gødstaffsson riddere haffue stockit med en dagert kong Erich til døde.

Berettede han at i høstis forleden kom it skib fra Paalen der paa var en bisp, en pastor, en Scholemestere oc flere hauendis mange papistiske bøger, oc vilde ind ad Suerrige att begynte der pawedommen igen. desse ere fangne och side paa Københaffns slott

26. Vartt Borgemesters dotter Anders skriuers paa strandt døbtt i Domkircken

Fich Bispen it breff fra Mester Paal Matzon, bisp i Københaffn, saa lydendis som efterfølger,

Reuerendiss: ac clariss: viro d. doctori Johannj Schelderup Episcopo Bergensi fideliss: domino meo et amico reuerenter colendo.
Reuerende vir domine et amice colende redditæ sunt mihi
proximis diebus literæ clarissimj ac doctiss: viri d: Lucæ Lossij quibus significat se iam nuper instituisse colligere si qua extant vel in academiis, urbibus aut Monasteriis erecta regum principum, ducum, Nobilium doctorum, superattendentum, pastorum, consulum, aliorumue gubernatorum et vtilium organorum Ecclesiarum et Rerum publicarum Epitaphia Ideoque petit si qua eiusmodi apud vos sint eorum particeps fieri possit.
Cum autem honestum videatur ac vtile, nostræque etiam gentj non parum honorificum eorum extare memoriam apud posteros qui præ cæteris pietate, generis nobilitate, doctrina atque virtute exelluerunt, libenter oro hac in re, viro pio ac docto tuam operam commodare velis vt quæcumque in dioecesi vestra eiusmodi sunt monumenta emendatè describantur et in primis ad me transmittantur. Ego cum ipsius, tum meo etiam nomine omnem animi gratitudinem polliceor vicissim.
Atque his bene ac feliciter valeat tua human: in Christo Jhesu Hafniæ die Martis ante Martinj anno 1569
Paulus Matthias Superat: S:

28. Vore alle borgerne paa Raadhusit forsamlede om vdgerden, til krig,

28. Stach halte Michel skreddere her Johans søstersøn sogneprest til Wor Froe øgit vd paa en mand heder Per Jude som han sad oc saaff vdi en stoel oc hafde huffuen paa, oc hauer hullit øgit vd saa at det falt paa gulffuit.

Martius 1570 Dies
.1. Fich ieg breff fra Gunner Olson borger i Trondhiem, som var skreuit den 14 februarij i huilked han skriuer at de Suenske giort it indfal i Trondelagen oc kom... den Torsdag i fastelauens vge, om morgenen ved... slett, sterch anseendis oc førde strax .xx. feltskut och mange fyrmøtzer paa de smaa berg oc houger som ligge paa Backeland oc skøde saa strax den ganske dag med fyrballer ia meer end ijc fyrballer ind til sex slet om afften, saa at paa een tid var ild i byen paa tre steder, huilken dog
icke giorde stoer skade oc de finge slugt, med saltede huder oc slo dem siden sunder med store klubber oc stenger, een part kom ingen ild vdi, oc strax som de komme for byen, begynte it megtigt suaart veder oc storm aff hafuit de Suenske ret vnder øgen, the skøde gennom tagit med fyrballer, de giorde ingen skade med deris feltstycker vden paa en mand hand døde, dog skød de mange huus igennom oc to fyrballe komme for Gunners stuuedør,

Siden holt de ein skermytzel med de Suenske offuen
for broen, der bleff fem aff de Suenske ij eller tre aff de norske bleue saare oc ingen død, Hans Glar var i fiendernis hender oc slap løs igen, han bleff naagit saar, de norske reddede honnom, der bleff mange skot aff de Suenske med de norskis feltskyt som laage paa Domkircketaarnit, de skøde saa fast der aff att de kunde icke skantze dem,
Natten der effter droge de bort, morgenen effter forfølgede Christern Munch dem, men de kunde icke naa dem, men de fich fat paa deris brantmester sielff tiende
oc slo dem ihiel som opbrende prestegaarden, Orsagen huj de Suenske nedfall er denne, Christern Munch sende Matz Clauesson til Jempteland at bespeide der slog han ihiel fogden i Jempteland med to hans søner oc vilde icke fange hannom oc tog bort skatten, oc førde til Trondhiem, der Suensken det hørde fulle de ned til Trondhiem,

19 War dimel wge saa deilig med weder, solskin, klarhed som hun nogen tid i manne minne were kunde, ia ingen minst neppelig saadan,

22. Kom Jens hiem fra Opslo (som var foged før paa Lungaard) oc berettede huorledis att Suensken var indfallen i Wigen oc der skende oc brende, oc haffuer tagit all verie fra almuen, saa at de kunne nw ingen modstand giøre dem, slotzherren er inne paa slottid oc borgerne i forborgen,

Vart øfregaden fra Vor Fröe kircke indtil Rotmandsgaard
steinlagd aff de tyske wed Bryggen, vdi dimmel wge.

23. Vart Christina her Hansis dotter til Manger døbt her i Domkircken, huilcken er min faders broder søn,

Natten til langefredag døde hustrw Aseline Tønnis Clawessons steffmoder, oc en raadmandshustrw hennis mand heed Berent van Koweren, var hun een from gudfrychtig, erlig dandequinne, hennis dotter Clara var gifft med Lauris Jonson, nw byfogedt oc døde hun for nogle aar siden, de hafue een søn han er blind fød, heder Jon, han arfuede salig hustrw Aseline er hun begrauen i Domkircken hos sin salige hosbonde Berent.

25. Kom Matz Scriffuer paa slottit hiem oc hafde kongens obitbreff om Cise at de som tappe øl oc vin vdt skulle aff huer tønne oc ame sise j daler, men raadit vdgiorde til kongen Nils Laurensson Raadmand, Nils Biornsson som var Byfogit, oc Per Jonson klerch, att afbede det, de førde och skatt med dem til kongen

27. Døde en arm stackarl hed Johan fød i Trondhiem hasteligen han var funden død i hans kleue oc dørren var tillucht innen till.

Aprilis 1570 Krig sise dyrtid Dies
2. Giorde Erich Munck gestebud oc bød der til mig och andre,

4. Droge Erich aff med een baad lengst (lande som) i de dage der han drog fra Københafn op til Norge, slo een karl ihiel fød i Neste (hues fader (hed Skram)) oc hafde werit høuismand paa it skib i... med Erich i fiord oc der af kom deris trætte) han stach hannom i armen med rapiren, der aff døde han strax.

5. Kom Nils basse op paa kongens skib oc Dynnes Persson som hafde verit foged i Senien, denne Dynes drog ner i høstis forleden oc fich sin besked hos kongen, drog til Julland, siden kom Nils basse ner oc forklaged Dynnes for kongen oc hofmesteren raadit her i byen sigis haue skreuit med oc for Nils til hofmester (fordi de ere icke fogderne (gode) for den købmandskaff de bruge,) der Dynes kom til bage vart han sat i tornit paa Københaffn, men Nils gich løs, indtil de blefue baade forskickede hid op at der skal dømis paa sagen. Huor denne Nils er fød ved mand icke, hand var toldere paa bergenhus i Erich Rosenkrantzis tid en arg kompan, som hans daad tilkenne gifuer, dristig, w.blyg, løgnachtig, han hafde oc tient Dynes i Nordlanden och skicked sig der ey vel, di straffede han honnom paa penninge, før han kom i hans tieniste, oc siger Nils at Dynes hauer icke ladit komme vdi kongens regenskab alle de penninge han tog aff honnom i sagefald, han siger oc at Dynnes tog kongens tidender vnder sig oc solde tunnen der nord for ij voger fisk, oc her i skriuerstuuen giorde han regenskab ickon for j daler. nw vdi stefnen skal dømis her paa nest kommendis (263)

8. Døde sorte Tønnis Grete Frisis mand, var han hoes mig onsdagen til foren, och var nogit lit kranch, men en bardsker heder Mester Giert gaff honnom ein drick ind, der tog hand sin død aff, som han sielff bekendte i hans siste, døde han .7. slet om afften oc er begraffuen i Domkircken,

.9. Endog kongens breff om Cisen kom før, dog var det ei forkynt før en paa denne søndag i alle kirker,

10. Vore ieg her Peder Simensson, her Michel, hos bispen der beslutede wi at de Norske studenter i Københaffn skulde faa nogen hielp hos oss, sende vi da med Peder Jonson fem daler ned til Københaffn, de tre skulde Per Gewaldson haffue, di han hauer icke kost, den fierde Christern Dagfinson oc den femte Stephan Tommesson.

.13. Natten til fredag var paa Bergenhuus en tatters trommeslager hed Seffrin (hues fader Hans barsker foged i Vestralen i fiord lod sla ihiel for hans mytterj oc skalckhed som det slags folch plege att bruge,) ført i fiord fra Nordland effter faderens død, oc løb aff slottit nord igen di han hafde der sin quinne, oc fich
de fat paa hannom oc førde hannom til slottit igen oc var i vinter der gich løs arbedde huad han vilde, denne nat stach han laasit op med en søm som Jon iampt sad innen fore i taarnit der slo Peter tysk ihiel som var foged i Sogn oc en w.kysk kompan, han gick oc løs en tid lang paa slottit intil Matz Scheil fich dom fra Opslo at han skulde miste liffuit, Der tatteren var indkommen i tornit rachte han stigen nedt, oc halp honnom op oc hissede dem vd att Langehusen med it taag oc finge en baad oc droge deris vey nord paa, Matz Scheil sende strax tienere effter dem, alleuegne, til det siste blefue bleffue de grebne paa Sundmør oc hid førde af Hans Laurensons karl som er der foged och satte i tornit igen, Matz Scheil vilde giffuit Jon sit liff hafde han icke vndrømit oc sprungit offuer Muren, tatteren hafde med giort huorfore han skulde miste liffuit hafde hand icke brudit tornens laas oc sprungit muren, Men den retferdige gud vilde drage dem til straff for deris onde gerninger oc hielpe dem enda til saligheden di de hafde en god bekendelse.

24. Berettede ieg Absalon paa slottit to tiuffue mend den eene bad Jacob Hansen foged i Finmarcken løs at hand skal tiene paa Vardehuus, den anden som i fiord var i Danmarch i krig oc hafde lidit megit ont, oc stolit fra sin egen hosbonde huilken han før tiente vart hengd den 25...

25. Same dag døde Jøren Stabel som lenge hafde tient Erich Rosenkrantz hans foreldre oc (brødre?) oc var fød i Hardsløff i Holsten, een gamil mand, hafde først it geld i Stauanger heder Fino han var ei prest, oc en prebende, geldit skilde de herrer honnom aff med Jøren Løcke Biorn Andersson, prebendit beholt han til hans dødedag,

26 Begrauen var han i Domkircken, neden for Sigrid Lauris skriuers hustruis stoell,

24 dag. Vart erlig mand Oluff Nilsson Smit vdkoren til een borgemester her vdi Bergen

30. Kom Amund Laurenssons kyllinger fram af skalen, vide .3. Maij infra,

Maius 1570. Krig, Dies
3.

4. Screff Amund Laurenson mig til at een aff hans kylling gool vdi desse to dage lige som een gammill hane den 3. dag vd igennom, oc den fierde, dog icke saa offte som paa den tridie, oc at bønder saage ild falde aff himmelen ned i haffuit.

.9. Bleffue forne Tatter oc Jon Jampt førde til slottit igen oc sat i fengsell,

12. Ere Jon oc Seffrin tatter halshugne af Mester Holger paa Nordnæs med ein bile oc lagde i een graff,
Kom tidender at een aff salige Jon Teistis søner thil Krogen vdj Sogn, so ved naffn Fin, som var hoes Jens Giske skriuer oc foged, at han var vdgongen i fiellen effter fuglereide oc falt der vd fore til døde

10. Var en stackers dreng en krybling paa slottit, som altid var i porten oc hente øl at Suennene giortt til toldere, fallen i søen. de meene at buxedrøgen skulde haffue dragit hannom vd, di han sagde til foren at hand pleiede altid at komme til honnom i stollen der hand laag hos hesterne, oc frychtede nu siden han vart tollere at han skulde komme til honnom, som kand ske oc skeede,

14. Vart han funden død vden for tolleboden een part meene att han var fallen gennom preuetit,

.18. Kom keiserens legate Caspar van Minkuitz til Fredrigsborrig
Vart Domkirken tiered ganske oc al flitigen aff Kortt Piil

24 Døde Anne danske.

26. Begrauit Giert Borgersons barn

1570 Induciæ Junius Dies
12. Drog Matz Scheil fra Bergen til Stadanger efter k: Mts. befalling at vdrette nogle sager mellom her Jon fordom Superintendens oc de andre Cannicker som klagede paa honnom at han slo vnder sig al communs renten oc de andre fich inted, Cannickerne finge oc deris grunner igen som vore dem fra tagne, oc prebender som skriuere hafde vden kongelige breff fich de oc igen, oc her Rasmus thil Toruested vart vdkoren til questor Capituli, at gøre renten til penninge oc dele den mellom Cannickerne.

20. Paa denne dag vart Jens skriuere foged hengd vdi Nordland, fordi han hafde slagit vnder sig mange penninge som kongen borde haffd vdi Sagefaldt, huilkit oc sigis om de andre fogeder. lad Jens Persson lagmanden henge hannom.

27 Hiem fra Stadanger kom vi igen.

Julius 1570 Induciæ. Dies
.1. Fød Axil Fredriksons søn mellom tre oc fire mod afftenen. heder han Axil Fredag.

.2. Paa en sønddag stach een vng dreng hed Paaske Henrik Arneson hører i Bergens skole med ein kniff vdj brystid saa at hand straxt døde,

13. Begrauit Euert Copals barn.

21. Kom Matz Scheil hiem fra Trondhiem drog hand diit at forlige det Slagsmaal som skedde paa Bergenhuus aff Christofer Nilsson lagmand vdi Stadanger som stach Peter Adriansson som var Adrians borgemesters søn vdi Trondhiem. hauer faderen ladit sig sagtt, och giuit sagen vdi sine søners hender oc Christern Munckis slotzherre vdi Trondhiem.

30. Paa en sønedag, slo Paal sagemester en leensmand ihiel i stolens geld heed Johan paa Aaland sider han fangen paa slotit.

.8. Paa denne dag fich vi vdi Capitelit mester Jørens breff som oc hafde dedicerit os en orationem latinam impressam de fraterna concordia, breuit lyder saa
Gratiam et pacem à deo patre per Jesum Christum dominum
nostrum. Clarissimi virj domini oc Collegæ omni reuerentia mihi semper colendi. Non duxi celaturum v. p. me dei benevolentia circa festum pentecostes incolumem (Christo gratiam) Hafniam ex Germania rediisse vbi aliquantisper studueram et aliorum negociorum expediendorum gratia mihi commorandum fuit. Quapropter cum honesto viro Johanne Johannisin Asch (cum per meipsum tam cito fieri non liceat) breuem quandam orationem quam ante abitum meum Viteberga in lucem edidi vobisque viri doctissimi et humanissimi dedicatam mitto: Orans obnixe et fraterne, vt eandem eo animo quo scripta et perfecta est, accipere velitis. Deinde quia ante quadriennium,
cum ad pristina mea studia mihi esset redeundum, contuli
prius cum clariss: viro D. Superintendente nostro et nonnullis aliis de parte mea ex bonis communibus in studiis meis propagandis etiam consequenda, ad quod nihil certi mihi responsum fuit eam præcipue ob causam quod omnes Canonici eo tempore non adfuerunt, Postea cum aliquamdiu Hafniæ fuissem idem literis impetrare cogitauj, de qua re venerabili capitulo semel scripsi, ac certum ac finale responsum petij. Verum etsi nullo
responso eo tempore me dignatum fuit tamen cum pia et honesta femina domini Episcopi nostri coniuge 10 thaleros mihi misit.
Similiter sequenti anno cum Christierno Olburgensi totidem Sed toto illo biennio quo postea Vitebergæ eram, non nisi 10:
Hanc pecuniam humanissimi viri vtrum partem meam bonorum
communium, vel extraordinariam largitionem nominem, haud
scio. Cupio igitur amanter et fraterne semel hac de re Categorice literis v. p. certior fieri. Si nihil responsi in primis mihi datum fuerit silentium vestrum pro negatione accipio, vosque amanter oro, vt si causam meam regiæ Majestatj serenissimæ postea exposuero, ne ægre feratis Spero (Christo gratiam) me regem clementissimum fore, quod non solum beneficium in Cathedrali vestra Ecclesia singulari clementia, sed etiam ab exactionibus immunitatem mihi clementer concessit, quem dei beneficio nullo modo spero mea bonorum communium parte me
priuatorum. Hac obiter vobis dominj ac fratres in Christo
dilectj scribo, vt omnino ea, quæ fraternam concordiam (vt ministrum Christi decet) alere, fouere et confirmare ac conseruare videantur, quærere videar.
In Christo Jesu vnico redemtore nostro Valete Hafniæ 1570 29 Mensis Maij. v. p. Georgius Erichius. Reuerendis viris pietate, sapientia et virtutibus ornatissimis dominis Canonicis venerabilis Capituli Bergensis in Noruegia vigilantissimis dominis ac collegis suis dilectissimis summa fide et reuerentia semper colendis. 		Pedersen Beyer, Absalon (I3248)
 
7549 Fra Absalons dagbok:

18 Augusti fal M. Geble i popelsi.

Same aar ved S: Michels tid drog Christofer Huidfel herfraa, cui Canonici donarunt poculum 36 vnciarum.

Droge her Nils til Vos oc her Per Simensson til Danmarch efter een superintendens endog M. Geble leuede dog efter hans befalling, quibus Canonici contulere 10 Rhenanos et 52 berger gyllen, et deauratum calicem 52 vnciarum. 		Pedersen Beyer, Absalon (I3248)
 
7550 Fra Absalons dagbok:

9 Martij døde M. Geble siden han hafde verit bisp vdi 20 aar oc ij kranck af popelsi Oculi donarunt Canonici Christoforo Walk: poculum deauratum emtum 80 daleris
Dominicas dominj resignauit Scholæ dominus Petrus Symonis et Absalon substitutus in eius iocum.

10 Decembris abiit in Daniam Valkendorp. 		Pedersen Beyer, Absalon (I3248)
 

      «Prev «1 ... 147 148 149 150 151 152 153 154 155 ... 349» Next»

This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 15.0.1, written by Darrin Lythgoe © 2001-2025.

Maintained by Tor Kristian Zinow.