Zinow Genealogy Website

The history of the Norwegian Zinow family, and their connected families of Lorentzen, Hugaas, Schøyen, Møller, Skrogstad, Høyem, Reitan, Brinchmann, Sværen, Harbo, Bernhoft, Hiorth, Linge, Tjomsaas, Cudrio, Borlaug, Husabø, Børsheim, Coucheron, Irgens etc. ...and for our beautiful long-haired dachshund; Tina

Home Search Login  
Share Print Bookmark

Notes


Matches 8,751 to 8,800 of 16,629

      «Prev «1 ... 172 173 174 175 176 177 178 179 180 ... 333» Next»

 #   Notes   Linked to 
8751 Fredrikstad, 15de juli 1889.

Kjære lille manden min!

Dagen efter, jeg havde sendt mit sidste brev til dig, fik jeg det første brev fra Havre, og den derpå følgende dag fra Paris. Tusind tak for dem begge, kjære manden min; det var en ren fest for mig og så uventet at få så snart. Det var hyggelig at dampskibsturen var så bra, og at Du havde sådant hyggelig følge. Det var svært morsomt at læse om alt, Du så i Paris, og jeg glæder mig over, at Du benytter dagen så godt, som det ser du til, Du gjør.
Du kan tro, kosningen Din glæder sig på Dine vegne, over at Du liker dig så godt; men Du må ikke blive så glad i det, at Du ikke vil komme hjem til mig igjen. Jeg synes, det skal bli hyggelig, kan Du tro, at få høre rigtig udtømmende om alt. Hvordan finder Du dig i hôtel Corneille? Synes Du, det ser du til at bli dyrere eller billigere, end Du troede, håber rigtig, det strækker godt til, så Du kan tage med alt mulig. Du kan tro, jeg ofte tænker på Dig, manden min, og under dig al den fornøielse, som du kan få; men jeg glæder mig jo også temmelig meget til at få kosemanden min hjem igjen!

Mama reiste fredag morgen til Kristiania, for lørdag morgen at drage til Gausdal; jeg fik i forgårs brev fra hende fra Kristiania med indlagt brevkort fra papa fra Strømstad, hvor de måtte tage ind for at få ny klyverbom, som var brukket nede under Hvaløerne. I dag morges fik jeg brevkort fra Marstrand, og iformiddag telegram fra Gøteborg om, at de i formiddag satte kursen sydover. Alt vel om bord hos dem.

Tante og jeg sidder her hjemme alene vi da, skjønner Du; men vi koser os jo godt sammen. Vi er begyndt at gå en tur om formiddagen 1 times tid og så vandrer vi jo lidt i haven også og spiser bær, og når vi har spist aftens (spiser gjerne lidt tidlig), så tager vi os en tur op og ned ved jernbanen i 3 kvarter eller så.
Jeg går jo ikke så svært meget da; men jeg tænker jo på, hva Du bad mig om, da skjønner Du. I dag er tante Milla her, hun præker og snakker ustanselig, men da en ikke behøver at høre med mer en et halvt øre, så er det jo ikke så farlig endda. Hun ber nu at hilse så svært meget! Nu i dag har vi fået regn igjen, rigtig jevn sigregn; men det gjør godt, kan Du tro. Vi har ellers havt det deiligste veir, regn og solskin om hverandre, helt siden Du reiste.

I dag venter jeg Lina op; hun skal ind til Kristiania med sin søsters barn, som blev operert i fjor af Malthe for kjerler, som imidlertid er begyndt at vokse. Lina bad mig at skrive til ham, hvilket jeg også gjorde og i går fik jeg svar, at hun kunde komme, og så skal de reise i morgen. Du husker Einar Johnsen verken skulde få friplads eller opflyttes, men skal nu begge dele. Faderen gikk nemlig op til overlæreren og fortalte, hvorledes det var, at gutten nok havde været doven, men at der også havde været så meget sygdom og elendighed i hele vinter, og overlæreren fik udvirket begge dele.

Jeg er anden hver dag over og vander blomsterne; det behøver ikke at gjøres oftere, da det er meget kjøligere veir nu. Bregnen synes jeg ikke vokser noget videre; men den må vel snart begynde. Vi har det stille og rolig her, friske og raske er vi begge og har det godt; vi koser os rigtig så godt sammen. Vi har det godt med bær, ribs, stikkelsbær og bringebær, og morellerne, kan Du tro, er delikate nu; Du får vel meget frugt der nede, men så deilige moreller, tror jeg neppe, Du får.
Jeg sidder mest og syr om dagen, så jeg læser ikke stort aviser; men jeg så dog, at nyt statsråd er valgt med Stang som minister og fuldstændig høireministerium forresten, Roll og Thorne blant andre, ikke Bech.

Nei nu ved jeg ikke mer at skrive om, og nokså tyndt er det, jeg har skrevet også; men jeg oplever jo ingenting, ser ingen, så Du får tage det som det er. Jeg synes, jeg gjerne vil skrive til Dig, selv om jeg ikke egentlig har så stort at skrive om. Lev nu vel og vær frisk og rask, og Gud velsigne Dig.

Din hengivne Erika 		Family: Christopher Bernhoft Brinchmann / Erika Wilhelmine Hiorth, "Brinchmann" (F21)
 
8752 Fredrikstad, 18de juli 1889.

Kjære manden min!

Tusind, tusind tak for, at du er så snil til at skrive; dagen efter, jeg sendte mit sidste brev, fik jeg brev fra Dig igjen, og i dag kom brevkort. Du kan tro, det er fest for konen Din at få høre fra den kjære lille kosemanden! Jeg er slet ikke så snil til at skrive på langt nær. Nu boer vi jo så stille og rolig, at det ikke blir stort at fortælle heller. Tante og jeg sidder og syr; jeg har hjulpet hende at sy på maskinen; men så til gjengjæld hjælper hun mig igjen. Vi har det rigtig hyggelig.

I dag er her en hel del ståk i byen i anledning af, at kongen kommer med - Drott. Borgermiddag kl.6 (10 kr. Pro persona), flagning, æresporter og en hel del andet. I går kom Falch (skal hilse fra ham) hid op for at bede os være med at illuminere i haven, Schwartz og Bjørneby skulde gjøre det, og så måtte jeg love at gjøre ligeså. Illuminationen skal bestå i tagsten med en haug sagmug (?) overheldt med petroleum, en 12 à 14 stene langs den nederste gang i haven, og dette skal tændes, når han kjører forbi fra middagen 10 eller 1/2 11. Fyrverkeri aftændes fra Isengran, - Drott - ligger vist ligeoverfor, tror jeg. Jeg har givet tjenerne fri i eftermiddag, og i den anledning, er de meget velvillig stemte.

I dag kom der telegram fra Helsingør fra de seilende; jeg tænker de er fornøiet; jeg sendte brev til papa i dag. Fra mama har jeg intet hørt, men skal skrive til hende i dag og fortelle, hva her har tildraget sig af huslig gjerning, syltning o.s.v.

Siden mandag har vi havt sigeregn hele tiden; nu er det forresten klaret nokså bra at efter nogen alvorlige regnskyl i hele formiddag; det har været umulig at komme udenfor døren. I går aftes gikk tante og jeg nogle gange op og ned ved jernbanen for at få lidt luft. Ellers var det svært mildt i går og i dag også; men mandag og tirsdag måtte vi sidde for lukkede døre. Nu blir det vel ikke så mange breve at skrive igjen, tænker jeg. Du siger i brevkortet, at jeg ikke kn treffe Dig med brev efter den 20de; men dermed mener Du vel ikke at reise fra Paris den 20de? Jeg tænker nu i allefald at skrive iovermorgen; for når Du ikke skal gå fra Havre før 25de, så reiser Du da ikke fra Paris før 24de, vel?
Du blir vel svært fransk af Dig nu, lille kjære manden min, så jeg knap kommer til at kjende Dig igjen; bliv bare ikke spansk! Det glæder konen Din svært, at Du gjerne vil komme hjem til mig igjen, og vi skal da få det nokså koselig hjemme også, ikke sandt; lille kosemanden min? Tænk 8 dage i dag reiser Du fra Havre, og så kommer Du hjem til konen Din søndag eller mandag, og så om en stund igjen, så kommer…..

Det er slig spektakel på gaden i dag med kjøring og gåing, og så har de fyldt gaden op med singels, så det er en svare larm, når de kjører, næsten som i Kristiania.

Synes Du fremdeles, det går bra med fransken, Du blir vel svær til både at forstå og snakke nu, tænker jeg. Jeg tænker oft, at det skulde være nokså morsomt at se manden gå der nede og snakke og gestikulere. Du er vist temmelig rar da, konen Din vilde bestemt le af Dig, tror jeg; ja for Du er nu liten og rar, da, skjønner Du, Du kjære lille kosemanden min!
Strækker pengene Dine nogenlunde til synes Du; det vil jeg rigtig håbe, så at Du ikke behøver at spinke og spare så svært; det blir vel ikke så snart Du kommer did igjen, og da vilde det være kjedelig, om pengerne var altformeget i veien. Jeg kan glæde Dig med, at mine strækker nokså godt til. Nei lev nu vel Du kjære manden min og Gud være med Dig. Tante hilser! Ludvig hilses!

Din Erika. 		Family: Christopher Bernhoft Brinchmann / Erika Wilhelmine Hiorth, "Brinchmann" (F21)
 
8753 Fredrikstad, 2 August 1888

Kjære Erika!

Du kan tro vi har ventet paa at faa høre noget fra Eder, endelig fik vi da et Brevkort igaar ifra Lesja, og ser deraf at I har det godt. I kommer altsaa meget senere til Molde end Bestemmelsen var, saa det blir ikke saa langt Ophold der, men bare Veiret bliver godt, saa kan I jo rigtig nyde og fraadse i skjøn Natur. Karen har jo faat Brev fra Dig, men det har jeg ikke læst, og ikke hørt noget om heller, thi det blev sendt efter hende til Strømstad, og der blev hun lige til i Lørdags, kom hjem sent om Aftenen.

Søndag seilede vi du - alle 9 - da vi vel vare komne fra Land begyndt det at regne, vi haabede paa Ophold, men forgjeves, det regnede ustanselig ligetil vi kom hjem om Aftenen og da er det ingen Fornøielse. Vi havde spist Frokost om bord, ristet Skinke Æg og Kafhe. Papa stod for Kjøkkenet, saa spiste Middag da vi kom hjem Kl 7. Karen havde sin store Hovedpine, og da ved Du, hun er umulig, saaledes fik jeg intet at høre om hva der stod i Dit Brev.
Mandag drog hun, Carl og Bestepapa afsted i Regnveir igjen, der skulde være Kapseillads paa Hankø, og den vilde de se paa; det var bare Karen og Carl, som skulde reist, men da de stod færdige saa fulgte Papa med, han vilde ikke de skulde være alene, (det vilde de nu helst) men saa kan Du tro det blev Elendighed paa Leo, han stængte sig inde og syntes vist han var saa uretfærdig behandlet som nogen kunde være, det varede til næste Dag. Igaar fik vi Telegram fra Baadfolkene, de vare i Tønsberg, og havde seet Kapseilladsen fra Fuglehuk, og skulde reise til Drøbak, saa vi ved ikke hva Tid de kommer hjem, i dag har vi Torsdag, og de reiste Mandag.
For at trøste Småguttene, maatte jeg gaa i Forbøn om at de skulde faa kjøbe sig en liden Ege, det skulde være saa fornøieligt, de ere da nu ude i Byen for at se efter en ganske liden, blot til to; jeg er glad saalænge de har noget at gaa efter. Saadan tror jeg koster 20 Kr.

Du maa vide at Carl har solgt Sjegten, saa de har intet at ro i, for Snekken er jo for tung. Her kom en Mand fra Strømstad og spurgte om Carl vilde sælge Sjegten, nei svarede han, men da Manden spurgte hva Carl havde givet for den som ny, og han svarede 62 Kr uden Seil, saa bød Manden 60 Kr for den, og da kan Du vide han solgte den. Han fik 70 Kr med Seil til, thi det var jo ikke noget at beholde.

Igaaraftes kom en yngre Hr Bolander hid, han har seilet med den bitte lille Baaden, Du husker Brodersen havde i Strømstad ifjor. Denne unge Bolander havde truffet Karen i Strømstad, senere havde de vært sammen paa Hankø, (alle Thiis’s og Karen, var der i 3 Dage), derfra var Bolander seilet til Christiania, og kom i går for at hilse paa os. Han reiste igjen i dag til Strømstad, hadde Karen vært hjemme havde han vel blevet længere, men det kunde jo ikke være nogen Fornøielse for ham at gaa her hos mig, saa jeg var glad at slippe ham ogsaa. Du kan tro den Baaden var velindrettet og hvert Rum vel brugt, den er 14 Fod lang bare, og har alt om bord, flere Sæt Klæder, Mad, dobbelte Seil og Sengeplads. Jeg forstod næsten ikke at saameget kan rommes der. Jeg var nede og saa ham seile i den. Karen seiled med ham i Strømstad.

Jeg har netop vært over i Byen og seet paa Blomsterne, jeg maa tørke af hvergang jeg kommer der, de bliver ikke vandet for lidet. Den store Bregnen stod bra, og den er jo fornemst. Der havde vært en Murer inde i Pigekammeret, men han var ikke færdig endnu.
Forresten har jeg ikke vært længer end i Haven, jeg har ikke vært rigtig bra, men de andre ere friske, vi slap med den ene Diftheriet. Johanne er aldeles bra igjen. Nu begynder Bærene at modnes, Jordbærene er forbi i Haven, vi har havt noksaa ofte til Middag; Bringebærene kommer ny, og Stikkelsbærkart gaar det haardt paa om Dagen. Om sommeren burde man ikke have Guttebesøg, Bærene taaler det ikke.

Vi arbeider fremdeles i Huset, maler ovenpaa i de nye Værelser, og Snedkeren holder paa i Kontoret, det er meget at gjøre. Nu holder Rørlæggeren paa at grave op helt fra Gaden, da vi maa have Afløb for Vadsk o s v. Jeg tror Hiorth er ?? ærgerlig, han havde ikke troet det skulde blivet saameget, men nu har vi begyndt, saa faar vi gjøre det færdigt.

De smaa Guttene gir mig meget Besvær, jeg vil ikke have saadant Besøg næste Sommer, jeg vil være fri, det er jeg virkelig ikke nu. De slaas og de hyler og bærer sig, saa jeg har aldri Ro; ikke har jeg hørt noget fra Jenny, og ikke har jeg skrevet heller, men jeg faar se at skrive lidt i dag.

Jeg tænker I har det hyggelig sammen med Familien nu, og Praten gaar vel godt. Nils har rigtig mange rare Spørgsmaal, nu kom han ind fra Baadexpedition og spurgte mig hvor Din Brudekjole var henne, var det ikke en forunderlig Tankesammensætning. Jeg skal hilse fra Hiorth, han har som vanlig travelt, men har lovet at tage sig fri til Ugen, saa skal han være med at seile. Hils nu alle i Familien saa hjertelig fra os og mor Eder nu godt, vi høre vel lidt fra Eder snart.

Din egen Mama.

Du kan se paa Skriften jeg hat travelt jeg skal hjelpe til at plukke 20 Liter Bringebær. 		Cudrio, Therese Marie "Hiorth" (I26)
 
8754 Fredrikstad, 2 August 1888

Kjære Erika!

Du kan tro vi har ventet paa at faa høre noget fra Eder, endelig fik vi da et Brevkort igaar ifra Lesja, og ser deraf at I har det godt. I kommer altsaa meget senere til Molde end Bestemmelsen var, saa det blir ikke saa langt Ophold der, men bare Veiret bliver godt, saa kan I jo rigtig nyde og fraadse i skjøn Natur. Karen har jo faat Brev fra Dig, men det har jeg ikke læst, og ikke hørt noget om heller, thi det blev sendt efter hende til Strømstad, og der blev hun lige til i Lørdags, kom hjem sent om Aftenen.

Søndag seilede vi du - alle 9 - da vi vel vare komne fra Land begyndt det at regne, vi haabede paa Ophold, men forgjeves, det regnede ustanselig ligetil vi kom hjem om Aftenen og da er det ingen Fornøielse. Vi havde spist Frokost om bord, ristet Skinke Æg og Kafhe. Papa stod for Kjøkkenet, saa spiste Middag da vi kom hjem Kl 7. Karen havde sin store Hovedpine, og da ved Du, hun er umulig, saaledes fik jeg intet at høre om hva der stod i Dit Brev.
Mandag drog hun, Carl og Bestepapa afsted i Regnveir igjen, der skulde være Kapseillads paa Hankø, og den vilde de se paa; det var bare Karen og Carl, som skulde reist, men da de stod færdige saa fulgte Papa med, han vilde ikke de skulde være alene, (det vilde de nu helst) men saa kan Du tro det blev Elendighed paa Leo, han stængte sig inde og syntes vist han var saa uretfærdig behandlet som nogen kunde være, det varede til næste Dag. Igaar fik vi Telegram fra Baadfolkene, de vare i Tønsberg, og havde seet Kapseilladsen fra Fuglehuk, og skulde reise til Drøbak, saa vi ved ikke hva Tid de kommer hjem, i dag har vi Torsdag, og de reiste Mandag.
For at trøste Småguttene, maatte jeg gaa i Forbøn om at de skulde faa kjøbe sig en liden Ege, det skulde være saa fornøieligt, de ere da nu ude i Byen for at se efter en ganske liden, blot til to; jeg er glad saalænge de har noget at gaa efter. Saadan tror jeg koster 20 Kr.

Du maa vide at Carl har solgt Sjegten, saa de har intet at ro i, for Snekken er jo for tung. Her kom en Mand fra Strømstad og spurgte om Carl vilde sælge Sjegten, nei svarede han, men da Manden spurgte hva Carl havde givet for den som ny, og han svarede 62 Kr uden Seil, saa bød Manden 60 Kr for den, og da kan Du vide han solgte den. Han fik 70 Kr med Seil til, thi det var jo ikke noget at beholde.

Igaaraftes kom en yngre Hr Bolander hid, han har seilet med den bitte lille Baaden, Du husker Brodersen havde i Strømstad ifjor. Denne unge Bolander havde truffet Karen i Strømstad, senere havde de vært sammen paa Hankø, (alle Thiis’s og Karen, var der i 3 Dage), derfra var Bolander seilet til Christiania, og kom i går for at hilse paa os. Han reiste igjen i dag til Strømstad, hadde Karen vært hjemme havde han vel blevet længere, men det kunde jo ikke være nogen Fornøielse for ham at gaa her hos mig, saa jeg var glad at slippe ham ogsaa. Du kan tro den Baaden var velindrettet og hvert Rum vel brugt, den er 14 Fod lang bare, og har alt om bord, flere Sæt Klæder, Mad, dobbelte Seil og Sengeplads. Jeg forstod næsten ikke at saameget kan rommes der. Jeg var nede og saa ham seile i den. Karen seiled med ham i Strømstad.

Jeg har netop vært over i Byen og seet paa Blomsterne, jeg maa tørke af hvergang jeg kommer der, de bliver ikke vandet for lidet. Den store Bregnen stod bra, og den er jo fornemst. Der havde vært en Murer inde i Pigekammeret, men han var ikke færdig endnu.
Forresten har jeg ikke vært længer end i Haven, jeg har ikke vært rigtig bra, men de andre ere friske, vi slap med den ene Diftheriet. Johanne er aldeles bra igjen. Nu begynder Bærene at modnes, Jordbærene er forbi i Haven, vi har havt noksaa ofte til Middag; Bringebærene kommer ny, og Stikkelsbærkart gaar det haardt paa om Dagen. Om sommeren burde man ikke have Guttebesøg, Bærene taaler det ikke.

Vi arbeider fremdeles i Huset, maler ovenpaa i de nye Værelser, og Snedkeren holder paa i Kontoret, det er meget at gjøre. Nu holder Rørlæggeren paa at grave op helt fra Gaden, da vi maa have Afløb for Vadsk o s v. Jeg tror Hiorth er ?? ærgerlig, han havde ikke troet det skulde blivet saameget, men nu har vi begyndt, saa faar vi gjøre det færdigt.

De smaa Guttene gir mig meget Besvær, jeg vil ikke have saadant Besøg næste Sommer, jeg vil være fri, det er jeg virkelig ikke nu. De slaas og de hyler og bærer sig, saa jeg har aldri Ro; ikke har jeg hørt noget fra Jenny, og ikke har jeg skrevet heller, men jeg faar se at skrive lidt i dag.

Jeg tænker I har det hyggelig sammen med Familien nu, og Praten gaar vel godt. Nils har rigtig mange rare Spørgsmaal, nu kom han ind fra Baadexpedition og spurgte mig hvor Din Brudekjole var henne, var det ikke en forunderlig Tankesammensætning. Jeg skal hilse fra Hiorth, han har som vanlig travelt, men har lovet at tage sig fri til Ugen, saa skal han være med at seile. Hils nu alle i Familien saa hjertelig fra os og mor Eder nu godt, vi høre vel lidt fra Eder snart.

Din egen Mama.

Du kan se paa Skriften jeg hat travelt jeg skal hjelpe til at plukke 20 Liter Bringebær. 		Cudrio, Carl August "Coudrio" (I498)
 
8755 Fredrikstad, 2 August 1888

Kjære Erika!

Du kan tro vi har ventet paa at faa høre noget fra Eder, endelig fik vi da et Brevkort igaar ifra Lesja, og ser deraf at I har det godt. I kommer altsaa meget senere til Molde end Bestemmelsen var, saa det blir ikke saa langt Ophold der, men bare Veiret bliver godt, saa kan I jo rigtig nyde og fraadse i skjøn Natur. Karen har jo faat Brev fra Dig, men det har jeg ikke læst, og ikke hørt noget om heller, thi det blev sendt efter hende til Strømstad, og der blev hun lige til i Lørdags, kom hjem sent om Aftenen.

Søndag seilede vi du - alle 9 - da vi vel vare komne fra Land begyndt det at regne, vi haabede paa Ophold, men forgjeves, det regnede ustanselig ligetil vi kom hjem om Aftenen og da er det ingen Fornøielse. Vi havde spist Frokost om bord, ristet Skinke Æg og Kafhe. Papa stod for Kjøkkenet, saa spiste Middag da vi kom hjem Kl 7. Karen havde sin store Hovedpine, og da ved Du, hun er umulig, saaledes fik jeg intet at høre om hva der stod i Dit Brev.
Mandag drog hun, Carl og Bestepapa afsted i Regnveir igjen, der skulde være Kapseillads paa Hankø, og den vilde de se paa; det var bare Karen og Carl, som skulde reist, men da de stod færdige saa fulgte Papa med, han vilde ikke de skulde være alene, (det vilde de nu helst) men saa kan Du tro det blev Elendighed paa Leo, han stængte sig inde og syntes vist han var saa uretfærdig behandlet som nogen kunde være, det varede til næste Dag. Igaar fik vi Telegram fra Baadfolkene, de vare i Tønsberg, og havde seet Kapseilladsen fra Fuglehuk, og skulde reise til Drøbak, saa vi ved ikke hva Tid de kommer hjem, i dag har vi Torsdag, og de reiste Mandag.
For at trøste Småguttene, maatte jeg gaa i Forbøn om at de skulde faa kjøbe sig en liden Ege, det skulde være saa fornøieligt, de ere da nu ude i Byen for at se efter en ganske liden, blot til to; jeg er glad saalænge de har noget at gaa efter. Saadan tror jeg koster 20 Kr.

Du maa vide at Carl har solgt Sjegten, saa de har intet at ro i, for Snekken er jo for tung. Her kom en Mand fra Strømstad og spurgte om Carl vilde sælge Sjegten, nei svarede han, men da Manden spurgte hva Carl havde givet for den som ny, og han svarede 62 Kr uden Seil, saa bød Manden 60 Kr for den, og da kan Du vide han solgte den. Han fik 70 Kr med Seil til, thi det var jo ikke noget at beholde.

Igaaraftes kom en yngre Hr Bolander hid, han har seilet med den bitte lille Baaden, Du husker Brodersen havde i Strømstad ifjor. Denne unge Bolander havde truffet Karen i Strømstad, senere havde de vært sammen paa Hankø, (alle Thiis’s og Karen, var der i 3 Dage), derfra var Bolander seilet til Christiania, og kom i går for at hilse paa os. Han reiste igjen i dag til Strømstad, hadde Karen vært hjemme havde han vel blevet længere, men det kunde jo ikke være nogen Fornøielse for ham at gaa her hos mig, saa jeg var glad at slippe ham ogsaa. Du kan tro den Baaden var velindrettet og hvert Rum vel brugt, den er 14 Fod lang bare, og har alt om bord, flere Sæt Klæder, Mad, dobbelte Seil og Sengeplads. Jeg forstod næsten ikke at saameget kan rommes der. Jeg var nede og saa ham seile i den. Karen seiled med ham i Strømstad.

Jeg har netop vært over i Byen og seet paa Blomsterne, jeg maa tørke af hvergang jeg kommer der, de bliver ikke vandet for lidet. Den store Bregnen stod bra, og den er jo fornemst. Der havde vært en Murer inde i Pigekammeret, men han var ikke færdig endnu.
Forresten har jeg ikke vært længer end i Haven, jeg har ikke vært rigtig bra, men de andre ere friske, vi slap med den ene Diftheriet. Johanne er aldeles bra igjen. Nu begynder Bærene at modnes, Jordbærene er forbi i Haven, vi har havt noksaa ofte til Middag; Bringebærene kommer ny, og Stikkelsbærkart gaar det haardt paa om Dagen. Om sommeren burde man ikke have Guttebesøg, Bærene taaler det ikke.

Vi arbeider fremdeles i Huset, maler ovenpaa i de nye Værelser, og Snedkeren holder paa i Kontoret, det er meget at gjøre. Nu holder Rørlæggeren paa at grave op helt fra Gaden, da vi maa have Afløb for Vadsk o s v. Jeg tror Hiorth er ?? ærgerlig, han havde ikke troet det skulde blivet saameget, men nu har vi begyndt, saa faar vi gjøre det færdigt.

De smaa Guttene gir mig meget Besvær, jeg vil ikke have saadant Besøg næste Sommer, jeg vil være fri, det er jeg virkelig ikke nu. De slaas og de hyler og bærer sig, saa jeg har aldri Ro; ikke har jeg hørt noget fra Jenny, og ikke har jeg skrevet heller, men jeg faar se at skrive lidt i dag.

Jeg tænker I har det hyggelig sammen med Familien nu, og Praten gaar vel godt. Nils har rigtig mange rare Spørgsmaal, nu kom han ind fra Baadexpedition og spurgte mig hvor Din Brudekjole var henne, var det ikke en forunderlig Tankesammensætning. Jeg skal hilse fra Hiorth, han har som vanlig travelt, men har lovet at tage sig fri til Ugen, saa skal han være med at seile. Hils nu alle i Familien saa hjertelig fra os og mor Eder nu godt, vi høre vel lidt fra Eder snart.

Din egen Mama.

Du kan se paa Skriften jeg hat travelt jeg skal hjelpe til at plukke 20 Liter Bringebær. 		Hiorth, Nils (I27)
 
8756 Fredrikstad, 2 August 1888

Kjære Erika!

Du kan tro vi har ventet paa at faa høre noget fra Eder, endelig fik vi da et Brevkort igaar ifra Lesja, og ser deraf at I har det godt. I kommer altsaa meget senere til Molde end Bestemmelsen var, saa det blir ikke saa langt Ophold der, men bare Veiret bliver godt, saa kan I jo rigtig nyde og fraadse i skjøn Natur. Karen har jo faat Brev fra Dig, men det har jeg ikke læst, og ikke hørt noget om heller, thi det blev sendt efter hende til Strømstad, og der blev hun lige til i Lørdags, kom hjem sent om Aftenen.

Søndag seilede vi du - alle 9 - da vi vel vare komne fra Land begyndt det at regne, vi haabede paa Ophold, men forgjeves, det regnede ustanselig ligetil vi kom hjem om Aftenen og da er det ingen Fornøielse. Vi havde spist Frokost om bord, ristet Skinke Æg og Kafhe. Papa stod for Kjøkkenet, saa spiste Middag da vi kom hjem Kl 7. Karen havde sin store Hovedpine, og da ved Du, hun er umulig, saaledes fik jeg intet at høre om hva der stod i Dit Brev.
Mandag drog hun, Carl og Bestepapa afsted i Regnveir igjen, der skulde være Kapseillads paa Hankø, og den vilde de se paa; det var bare Karen og Carl, som skulde reist, men da de stod færdige saa fulgte Papa med, han vilde ikke de skulde være alene, (det vilde de nu helst) men saa kan Du tro det blev Elendighed paa Leo, han stængte sig inde og syntes vist han var saa uretfærdig behandlet som nogen kunde være, det varede til næste Dag. Igaar fik vi Telegram fra Baadfolkene, de vare i Tønsberg, og havde seet Kapseilladsen fra Fuglehuk, og skulde reise til Drøbak, saa vi ved ikke hva Tid de kommer hjem, i dag har vi Torsdag, og de reiste Mandag.
For at trøste Småguttene, maatte jeg gaa i Forbøn om at de skulde faa kjøbe sig en liden Ege, det skulde være saa fornøieligt, de ere da nu ude i Byen for at se efter en ganske liden, blot til to; jeg er glad saalænge de har noget at gaa efter. Saadan tror jeg koster 20 Kr.

Du maa vide at Carl har solgt Sjegten, saa de har intet at ro i, for Snekken er jo for tung. Her kom en Mand fra Strømstad og spurgte om Carl vilde sælge Sjegten, nei svarede han, men da Manden spurgte hva Carl havde givet for den som ny, og han svarede 62 Kr uden Seil, saa bød Manden 60 Kr for den, og da kan Du vide han solgte den. Han fik 70 Kr med Seil til, thi det var jo ikke noget at beholde.

Igaaraftes kom en yngre Hr Bolander hid, han har seilet med den bitte lille Baaden, Du husker Brodersen havde i Strømstad ifjor. Denne unge Bolander havde truffet Karen i Strømstad, senere havde de vært sammen paa Hankø, (alle Thiis’s og Karen, var der i 3 Dage), derfra var Bolander seilet til Christiania, og kom i går for at hilse paa os. Han reiste igjen i dag til Strømstad, hadde Karen vært hjemme havde han vel blevet længere, men det kunde jo ikke være nogen Fornøielse for ham at gaa her hos mig, saa jeg var glad at slippe ham ogsaa. Du kan tro den Baaden var velindrettet og hvert Rum vel brugt, den er 14 Fod lang bare, og har alt om bord, flere Sæt Klæder, Mad, dobbelte Seil og Sengeplads. Jeg forstod næsten ikke at saameget kan rommes der. Jeg var nede og saa ham seile i den. Karen seiled med ham i Strømstad.

Jeg har netop vært over i Byen og seet paa Blomsterne, jeg maa tørke af hvergang jeg kommer der, de bliver ikke vandet for lidet. Den store Bregnen stod bra, og den er jo fornemst. Der havde vært en Murer inde i Pigekammeret, men han var ikke færdig endnu.
Forresten har jeg ikke vært længer end i Haven, jeg har ikke vært rigtig bra, men de andre ere friske, vi slap med den ene Diftheriet. Johanne er aldeles bra igjen. Nu begynder Bærene at modnes, Jordbærene er forbi i Haven, vi har havt noksaa ofte til Middag; Bringebærene kommer ny, og Stikkelsbærkart gaar det haardt paa om Dagen. Om sommeren burde man ikke have Guttebesøg, Bærene taaler det ikke.

Vi arbeider fremdeles i Huset, maler ovenpaa i de nye Værelser, og Snedkeren holder paa i Kontoret, det er meget at gjøre. Nu holder Rørlæggeren paa at grave op helt fra Gaden, da vi maa have Afløb for Vadsk o s v. Jeg tror Hiorth er ?? ærgerlig, han havde ikke troet det skulde blivet saameget, men nu har vi begyndt, saa faar vi gjøre det færdigt.

De smaa Guttene gir mig meget Besvær, jeg vil ikke have saadant Besøg næste Sommer, jeg vil være fri, det er jeg virkelig ikke nu. De slaas og de hyler og bærer sig, saa jeg har aldri Ro; ikke har jeg hørt noget fra Jenny, og ikke har jeg skrevet heller, men jeg faar se at skrive lidt i dag.

Jeg tænker I har det hyggelig sammen med Familien nu, og Praten gaar vel godt. Nils har rigtig mange rare Spørgsmaal, nu kom han ind fra Baadexpedition og spurgte mig hvor Din Brudekjole var henne, var det ikke en forunderlig Tankesammensætning. Jeg skal hilse fra Hiorth, han har som vanlig travelt, men har lovet at tage sig fri til Ugen, saa skal han være med at seile. Hils nu alle i Familien saa hjertelig fra os og mor Eder nu godt, vi høre vel lidt fra Eder snart.

Din egen Mama.

Du kan se paa Skriften jeg hat travelt jeg skal hjelpe til at plukke 20 Liter Bringebær. 		Hiorth, Carl Mathias (I29)
 
8757 Fredrikstad, 2 August 1888

Kjære Erika!

Du kan tro vi har ventet paa at faa høre noget fra Eder, endelig fik vi da et Brevkort igaar ifra Lesja, og ser deraf at I har det godt. I kommer altsaa meget senere til Molde end Bestemmelsen var, saa det blir ikke saa langt Ophold der, men bare Veiret bliver godt, saa kan I jo rigtig nyde og fraadse i skjøn Natur. Karen har jo faat Brev fra Dig, men det har jeg ikke læst, og ikke hørt noget om heller, thi det blev sendt efter hende til Strømstad, og der blev hun lige til i Lørdags, kom hjem sent om Aftenen.

Søndag seilede vi du - alle 9 - da vi vel vare komne fra Land begyndt det at regne, vi haabede paa Ophold, men forgjeves, det regnede ustanselig ligetil vi kom hjem om Aftenen og da er det ingen Fornøielse. Vi havde spist Frokost om bord, ristet Skinke Æg og Kafhe. Papa stod for Kjøkkenet, saa spiste Middag da vi kom hjem Kl 7. Karen havde sin store Hovedpine, og da ved Du, hun er umulig, saaledes fik jeg intet at høre om hva der stod i Dit Brev.
Mandag drog hun, Carl og Bestepapa afsted i Regnveir igjen, der skulde være Kapseillads paa Hankø, og den vilde de se paa; det var bare Karen og Carl, som skulde reist, men da de stod færdige saa fulgte Papa med, han vilde ikke de skulde være alene, (det vilde de nu helst) men saa kan Du tro det blev Elendighed paa Leo, han stængte sig inde og syntes vist han var saa uretfærdig behandlet som nogen kunde være, det varede til næste Dag. Igaar fik vi Telegram fra Baadfolkene, de vare i Tønsberg, og havde seet Kapseilladsen fra Fuglehuk, og skulde reise til Drøbak, saa vi ved ikke hva Tid de kommer hjem, i dag har vi Torsdag, og de reiste Mandag.
For at trøste Småguttene, maatte jeg gaa i Forbøn om at de skulde faa kjøbe sig en liden Ege, det skulde være saa fornøieligt, de ere da nu ude i Byen for at se efter en ganske liden, blot til to; jeg er glad saalænge de har noget at gaa efter. Saadan tror jeg koster 20 Kr.

Du maa vide at Carl har solgt Sjegten, saa de har intet at ro i, for Snekken er jo for tung. Her kom en Mand fra Strømstad og spurgte om Carl vilde sælge Sjegten, nei svarede han, men da Manden spurgte hva Carl havde givet for den som ny, og han svarede 62 Kr uden Seil, saa bød Manden 60 Kr for den, og da kan Du vide han solgte den. Han fik 70 Kr med Seil til, thi det var jo ikke noget at beholde.

Igaaraftes kom en yngre Hr Bolander hid, han har seilet med den bitte lille Baaden, Du husker Brodersen havde i Strømstad ifjor. Denne unge Bolander havde truffet Karen i Strømstad, senere havde de vært sammen paa Hankø, (alle Thiis’s og Karen, var der i 3 Dage), derfra var Bolander seilet til Christiania, og kom i går for at hilse paa os. Han reiste igjen i dag til Strømstad, hadde Karen vært hjemme havde han vel blevet længere, men det kunde jo ikke være nogen Fornøielse for ham at gaa her hos mig, saa jeg var glad at slippe ham ogsaa. Du kan tro den Baaden var velindrettet og hvert Rum vel brugt, den er 14 Fod lang bare, og har alt om bord, flere Sæt Klæder, Mad, dobbelte Seil og Sengeplads. Jeg forstod næsten ikke at saameget kan rommes der. Jeg var nede og saa ham seile i den. Karen seiled med ham i Strømstad.

Jeg har netop vært over i Byen og seet paa Blomsterne, jeg maa tørke af hvergang jeg kommer der, de bliver ikke vandet for lidet. Den store Bregnen stod bra, og den er jo fornemst. Der havde vært en Murer inde i Pigekammeret, men han var ikke færdig endnu.
Forresten har jeg ikke vært længer end i Haven, jeg har ikke vært rigtig bra, men de andre ere friske, vi slap med den ene Diftheriet. Johanne er aldeles bra igjen. Nu begynder Bærene at modnes, Jordbærene er forbi i Haven, vi har havt noksaa ofte til Middag; Bringebærene kommer ny, og Stikkelsbærkart gaar det haardt paa om Dagen. Om sommeren burde man ikke have Guttebesøg, Bærene taaler det ikke.

Vi arbeider fremdeles i Huset, maler ovenpaa i de nye Værelser, og Snedkeren holder paa i Kontoret, det er meget at gjøre. Nu holder Rørlæggeren paa at grave op helt fra Gaden, da vi maa have Afløb for Vadsk o s v. Jeg tror Hiorth er ?? ærgerlig, han havde ikke troet det skulde blivet saameget, men nu har vi begyndt, saa faar vi gjøre det færdigt.

De smaa Guttene gir mig meget Besvær, jeg vil ikke have saadant Besøg næste Sommer, jeg vil være fri, det er jeg virkelig ikke nu. De slaas og de hyler og bærer sig, saa jeg har aldri Ro; ikke har jeg hørt noget fra Jenny, og ikke har jeg skrevet heller, men jeg faar se at skrive lidt i dag.

Jeg tænker I har det hyggelig sammen med Familien nu, og Praten gaar vel godt. Nils har rigtig mange rare Spørgsmaal, nu kom han ind fra Baadexpedition og spurgte mig hvor Din Brudekjole var henne, var det ikke en forunderlig Tankesammensætning. Jeg skal hilse fra Hiorth, han har som vanlig travelt, men har lovet at tage sig fri til Ugen, saa skal han være med at seile. Hils nu alle i Familien saa hjertelig fra os og mor Eder nu godt, vi høre vel lidt fra Eder snart.

Din egen Mama.

Du kan se paa Skriften jeg hat travelt jeg skal hjelpe til at plukke 20 Liter Bringebær. 		Hiorth, Karen "Hansen" (I28)
 
8758 Fredrikstad, 2 August 1888

Kjære Erika!

Du kan tro vi har ventet paa at faa høre noget fra Eder, endelig fik vi da et Brevkort igaar ifra Lesja, og ser deraf at I har det godt. I kommer altsaa meget senere til Molde end Bestemmelsen var, saa det blir ikke saa langt Ophold der, men bare Veiret bliver godt, saa kan I jo rigtig nyde og fraadse i skjøn Natur. Karen har jo faat Brev fra Dig, men det har jeg ikke læst, og ikke hørt noget om heller, thi det blev sendt efter hende til Strømstad, og der blev hun lige til i Lørdags, kom hjem sent om Aftenen.

Søndag seilede vi du - alle 9 - da vi vel vare komne fra Land begyndt det at regne, vi haabede paa Ophold, men forgjeves, det regnede ustanselig ligetil vi kom hjem om Aftenen og da er det ingen Fornøielse. Vi havde spist Frokost om bord, ristet Skinke Æg og Kafhe. Papa stod for Kjøkkenet, saa spiste Middag da vi kom hjem Kl 7. Karen havde sin store Hovedpine, og da ved Du, hun er umulig, saaledes fik jeg intet at høre om hva der stod i Dit Brev.
Mandag drog hun, Carl og Bestepapa afsted i Regnveir igjen, der skulde være Kapseillads paa Hankø, og den vilde de se paa; det var bare Karen og Carl, som skulde reist, men da de stod færdige saa fulgte Papa med, han vilde ikke de skulde være alene, (det vilde de nu helst) men saa kan Du tro det blev Elendighed paa Leo, han stængte sig inde og syntes vist han var saa uretfærdig behandlet som nogen kunde være, det varede til næste Dag. Igaar fik vi Telegram fra Baadfolkene, de vare i Tønsberg, og havde seet Kapseilladsen fra Fuglehuk, og skulde reise til Drøbak, saa vi ved ikke hva Tid de kommer hjem, i dag har vi Torsdag, og de reiste Mandag.
For at trøste Småguttene, maatte jeg gaa i Forbøn om at de skulde faa kjøbe sig en liden Ege, det skulde være saa fornøieligt, de ere da nu ude i Byen for at se efter en ganske liden, blot til to; jeg er glad saalænge de har noget at gaa efter. Saadan tror jeg koster 20 Kr.

Du maa vide at Carl har solgt Sjegten, saa de har intet at ro i, for Snekken er jo for tung. Her kom en Mand fra Strømstad og spurgte om Carl vilde sælge Sjegten, nei svarede han, men da Manden spurgte hva Carl havde givet for den som ny, og han svarede 62 Kr uden Seil, saa bød Manden 60 Kr for den, og da kan Du vide han solgte den. Han fik 70 Kr med Seil til, thi det var jo ikke noget at beholde.

Igaaraftes kom en yngre Hr Bolander hid, han har seilet med den bitte lille Baaden, Du husker Brodersen havde i Strømstad ifjor. Denne unge Bolander havde truffet Karen i Strømstad, senere havde de vært sammen paa Hankø, (alle Thiis’s og Karen, var der i 3 Dage), derfra var Bolander seilet til Christiania, og kom i går for at hilse paa os. Han reiste igjen i dag til Strømstad, hadde Karen vært hjemme havde han vel blevet længere, men det kunde jo ikke være nogen Fornøielse for ham at gaa her hos mig, saa jeg var glad at slippe ham ogsaa. Du kan tro den Baaden var velindrettet og hvert Rum vel brugt, den er 14 Fod lang bare, og har alt om bord, flere Sæt Klæder, Mad, dobbelte Seil og Sengeplads. Jeg forstod næsten ikke at saameget kan rommes der. Jeg var nede og saa ham seile i den. Karen seiled med ham i Strømstad.

Jeg har netop vært over i Byen og seet paa Blomsterne, jeg maa tørke af hvergang jeg kommer der, de bliver ikke vandet for lidet. Den store Bregnen stod bra, og den er jo fornemst. Der havde vært en Murer inde i Pigekammeret, men han var ikke færdig endnu.
Forresten har jeg ikke vært længer end i Haven, jeg har ikke vært rigtig bra, men de andre ere friske, vi slap med den ene Diftheriet. Johanne er aldeles bra igjen. Nu begynder Bærene at modnes, Jordbærene er forbi i Haven, vi har havt noksaa ofte til Middag; Bringebærene kommer ny, og Stikkelsbærkart gaar det haardt paa om Dagen. Om sommeren burde man ikke have Guttebesøg, Bærene taaler det ikke.

Vi arbeider fremdeles i Huset, maler ovenpaa i de nye Værelser, og Snedkeren holder paa i Kontoret, det er meget at gjøre. Nu holder Rørlæggeren paa at grave op helt fra Gaden, da vi maa have Afløb for Vadsk o s v. Jeg tror Hiorth er ?? ærgerlig, han havde ikke troet det skulde blivet saameget, men nu har vi begyndt, saa faar vi gjøre det færdigt.

De smaa Guttene gir mig meget Besvær, jeg vil ikke have saadant Besøg næste Sommer, jeg vil være fri, det er jeg virkelig ikke nu. De slaas og de hyler og bærer sig, saa jeg har aldri Ro; ikke har jeg hørt noget fra Jenny, og ikke har jeg skrevet heller, men jeg faar se at skrive lidt i dag.

Jeg tænker I har det hyggelig sammen med Familien nu, og Praten gaar vel godt. Nils har rigtig mange rare Spørgsmaal, nu kom han ind fra Baadexpedition og spurgte mig hvor Din Brudekjole var henne, var det ikke en forunderlig Tankesammensætning. Jeg skal hilse fra Hiorth, han har som vanlig travelt, men har lovet at tage sig fri til Ugen, saa skal han være med at seile. Hils nu alle i Familien saa hjertelig fra os og mor Eder nu godt, vi høre vel lidt fra Eder snart.

Din egen Mama.

Du kan se paa Skriften jeg hat travelt jeg skal hjelpe til at plukke 20 Liter Bringebær. 		Family: Christopher Bernhoft Brinchmann / Erika Wilhelmine Hiorth, "Brinchmann" (F21)
 
8759 Fredrikstad, 20 Juli 1888

Kjære Erika.

Vi har ventet saa paa at daa høre lidt fra Eder, men da endnu intet er kommet er det bedst jeg skriver, saa I faar høre hjemmefra naar I kommer til Molde. Hils Christopher og sig at jeg fik Brevkortet fra Lillestrømmen og Paraplyen er ogsaa ankommet. Det var saa likt Carl at lægge sin igjen i Kupeen. Bestepapa fortalte at Carl løb rundt da han kom ud og det styrtregnede, han tænkte vist at løbe efter Jernbanen. Lørdag kom de hjem med Baaden, de havde ligget midt paa Christianiafjorden i Vindstille hele Natten. Carl var lykkelig kan Du vide, og forfærdelig optaget av Baaden. Vi skulde seilet en tur Søndag, men ingen Vind, saa det blev intet af.

Karen fik Brev fra fru Thiis om at hun maatte komme til Strømstad Tirsdag og Carsten kom og bad hende, saa blev det da bestemt at Bestepapa og Carl skulde seile hende ned hvis det blev Vind. Jeg var nu ikke saa særdeles lysten paa det; men saa blev jeg glad aligevel, for Mandag kan Du tro det blev forskrekkelse. Johanne blev syg om Natten, og da jeg Mandag morgen skulde se i Halsen, syntes jeg den var saa mistænkelig at der strax blev sendt Bud paa Doktor; og det viste sig at det var Diphteriet, hun blev øieblikkelig sendt paa Sygehuset, og her skulde røges med Svovl. Du kan vide her blev Staahei, og min Skrek var stor at nogle af Børnene ogsaa skulde faa den fæle Sygdom. Nils og Leo blev derfor ogsaa sendt ned til Strømstad, og de Smaa maatte holde sig i Havnen og nede, til Røgning og Vadskningen var over. Heldigvis har endnu ingen endnu faat den, og jeg haaber vi gaar frie, jeg er forkjølet og hat ondt i Halsen i dag, men det er vist bare almindeligt. Johanne er saa meget bedre nu at hun snart skal udskrives, her har vært flere saadanne lette Tilfælde, formodentlig har det vært det der feilede Bjørklund ogsaa. Jeg var paa Bryggen og saa Baaden drog afsted med de 5, de vare i straalende humør allesammen.

Onsdag havde vi Brev fra Carl, de havde seilet til Strømstad paa 3 1/2 Time. Karen skulde da blive der, men Dagen egter skulde de andre reise til Lysekil. Nu fik vi Telegram derfra, og alt var vel. De skulde reise nordover i dag igjen. Jeg synes nu de skulde bese sig lidt for de har jo Tiden for sig, Du husker der skulde være saa vakkert indeni Fjorden ved Lysekil, men Carls Program er jo bare at seile, og maale hvor langt det er og hvor lang Tid det tager; og naar ingen af os er med, da blir det vel han raader. Ja gid han nu maa faa Glæde av Baaden, Hiorth har givet ham den; det er ikke stort Rum i Kahytten, og ingen Stadsbaas, men vi kan vel pudse paa den lidt efter lidt. Den var noksaa dyr, synes jeg, det syntes Hiorth ogsaa, men han syntes , han maatte lade ham faa den, ellers var verken Carl eller Bestepapa blevet i Humør. Skal de holde ved som de har begynt bliver det altfor dyrt, de brugte 50 Kr paa Turen at hente Baaden og nu skrev Carl at de havde gjort flere Indkjøb i Strømstad ogsaa, K?? med mer. Jeg vil meget gjerne du paa en Tur, naar de kommer hjem men jeg tør vel ikke for det første reise fra Guttane; dessuden blir det trangt med Sengeplads for 6 om bord. Leo maa jo vare med, og da blev det vel haardt for Nils at være hjemme. Tænk de to havde ikke Ide om at Bestepapa og Carl var reiste efter Baad, vi sagde de var reist du at bese sig paa Hankø. De badede sig i Elven, da Baaden kom, og de troede ikke sine egne Øine da de saa Carl styre, de troede de havde laant Baaden. Den Dag kom Klæderne fort paa.

Baade Karen og jeg har vært inde hver Dag at se til Blomsterne. De stode fint, men hun vanded alle ligemeget, jeg har ikke kunndet træffe Pigen selv, men sidste Gang traf jeg Middelfarts Pige som loved at sige til hende at hun skulde tørre af og ikke give alle saa Skaalene stode fulde og randt over. Nu skal jeg gaa ind i morgen igjen og se efter. Ved Du at den Rode Du sendte mig var fuld af Meldug da den kom, jeg tør ikke sætte den ind, jeg piller paa den hver Dag og har den paa Verandaen. Meldug er saa vanskelig at blive kvit igjen.

Igaaraftes kom Carsten og Oskar Thiis op og sad paa Verandaen, (ellers har vi ikke turdet lukke nogen ind) Oskar var kommet fra Strømstad med Jernbanen 5 1/2. Han fortalte at Karen havde været med dem paa Soiré og vært meget i Vind. Direktøren havde presentert hende for mange svenske Herrer, og hun havde moret sig godt. Hun fik sin ublegede Kjole til hun skulde reise, den var pen pyntet med grønne Fløyelsbaand og gule Silkebaand. A?? Smith? Kom op i Haven igaar ogsaa, han havde fri, men da han ikke kunde være her reiste han til Hundebunden for at tage et Bad og fik en umaadelig stor Buket, med Roser med sig, han rigtig straalede i Roser, de ere deilige nu. Søndag skulde han reise til Strømstad til Thiis’s.

Inat vognede jeg af 3 vældige Brandskud, hele Huset rystede, da jeg saa ud af Vinduet, saa det ud som det brændte i Huserne ovenfor Bjørnebys Brug, men det var saa forunderlig, at det skulde brænde i menge Huse i Soven paa engang. Nu saa var det Gjenskin fra Nilans Mathiesens Sag og et stort tysk Skib som laa der og lastede. Skibet og Hævleriet og nogle Huse brændt. Da jeg kom fra Loftet kunde jeg til dels se meget, Du kan tro Himmelen Var deilig, men det er et stort Tab, naar Sagen bliver standset paa denne Tid, det er heldig at de kan faa leiet Capjens, som staar der ubrugt.

Jeg er ikke rigtig tilfreds, men det er vist mest Træthed, saa jeg haaber det gaar over, jeg er ikke verre end at jeg har plukket 6 Potter Jordbær alene i Haven i dag. Nu skal jeg lære Clara at sylte dem, og saa vil jeg lægge og hvile. I dag kom Brudekjolen Din, den er ikke rigtig bra der var kommet Jordslag paa den skriver hun, men den kan godt bruges.

Ja saa maa Du hilse R?? Fru Hansen og den øvrige Slægt saa hjertelig fra os; og haaber jeg Du og Christopher ere komne frem opfriskede og fyldte med Fjeldluft, saameget at I har Forraad hele Aaret deraf. Jeg haaber vi snart faa et Brevkort saa vi kan faa vide hvordan det er med Helsen, om Benene ere bra o.s.v.

Hjertelig Hilsen til Eder begge fra Mama 		Cudrio, Therese Marie "Hiorth" (I26)
 
8760 Fredrikstad, 20 Juli 1888

Kjære Erika.

Vi har ventet saa paa at daa høre lidt fra Eder, men da endnu intet er kommet er det bedst jeg skriver, saa I faar høre hjemmefra naar I kommer til Molde. Hils Christopher og sig at jeg fik Brevkortet fra Lillestrømmen og Paraplyen er ogsaa ankommet. Det var saa likt Carl at lægge sin igjen i Kupeen. Bestepapa fortalte at Carl løb rundt da han kom ud og det styrtregnede, han tænkte vist at løbe efter Jernbanen. Lørdag kom de hjem med Baaden, de havde ligget midt paa Christianiafjorden i Vindstille hele Natten. Carl var lykkelig kan Du vide, og forfærdelig optaget av Baaden. Vi skulde seilet en tur Søndag, men ingen Vind, saa det blev intet af.

Karen fik Brev fra fru Thiis om at hun maatte komme til Strømstad Tirsdag og Carsten kom og bad hende, saa blev det da bestemt at Bestepapa og Carl skulde seile hende ned hvis det blev Vind. Jeg var nu ikke saa særdeles lysten paa det; men saa blev jeg glad aligevel, for Mandag kan Du tro det blev forskrekkelse. Johanne blev syg om Natten, og da jeg Mandag morgen skulde se i Halsen, syntes jeg den var saa mistænkelig at der strax blev sendt Bud paa Doktor; og det viste sig at det var Diphteriet, hun blev øieblikkelig sendt paa Sygehuset, og her skulde røges med Svovl. Du kan vide her blev Staahei, og min Skrek var stor at nogle af Børnene ogsaa skulde faa den fæle Sygdom. Nils og Leo blev derfor ogsaa sendt ned til Strømstad, og de Smaa maatte holde sig i Havnen og nede, til Røgning og Vadskningen var over. Heldigvis har endnu ingen endnu faat den, og jeg haaber vi gaar frie, jeg er forkjølet og hat ondt i Halsen i dag, men det er vist bare almindeligt. Johanne er saa meget bedre nu at hun snart skal udskrives, her har vært flere saadanne lette Tilfælde, formodentlig har det vært det der feilede Bjørklund ogsaa. Jeg var paa Bryggen og saa Baaden drog afsted med de 5, de vare i straalende humør allesammen.

Onsdag havde vi Brev fra Carl, de havde seilet til Strømstad paa 3 1/2 Time. Karen skulde da blive der, men Dagen egter skulde de andre reise til Lysekil. Nu fik vi Telegram derfra, og alt var vel. De skulde reise nordover i dag igjen. Jeg synes nu de skulde bese sig lidt for de har jo Tiden for sig, Du husker der skulde være saa vakkert indeni Fjorden ved Lysekil, men Carls Program er jo bare at seile, og maale hvor langt det er og hvor lang Tid det tager; og naar ingen af os er med, da blir det vel han raader. Ja gid han nu maa faa Glæde av Baaden, Hiorth har givet ham den; det er ikke stort Rum i Kahytten, og ingen Stadsbaas, men vi kan vel pudse paa den lidt efter lidt. Den var noksaa dyr, synes jeg, det syntes Hiorth ogsaa, men han syntes , han maatte lade ham faa den, ellers var verken Carl eller Bestepapa blevet i Humør. Skal de holde ved som de har begynt bliver det altfor dyrt, de brugte 50 Kr paa Turen at hente Baaden og nu skrev Carl at de havde gjort flere Indkjøb i Strømstad ogsaa, K?? med mer. Jeg vil meget gjerne du paa en Tur, naar de kommer hjem men jeg tør vel ikke for det første reise fra Guttane; dessuden blir det trangt med Sengeplads for 6 om bord. Leo maa jo vare med, og da blev det vel haardt for Nils at være hjemme. Tænk de to havde ikke Ide om at Bestepapa og Carl var reiste efter Baad, vi sagde de var reist du at bese sig paa Hankø. De badede sig i Elven, da Baaden kom, og de troede ikke sine egne Øine da de saa Carl styre, de troede de havde laant Baaden. Den Dag kom Klæderne fort paa.

Baade Karen og jeg har vært inde hver Dag at se til Blomsterne. De stode fint, men hun vanded alle ligemeget, jeg har ikke kunndet træffe Pigen selv, men sidste Gang traf jeg Middelfarts Pige som loved at sige til hende at hun skulde tørre af og ikke give alle saa Skaalene stode fulde og randt over. Nu skal jeg gaa ind i morgen igjen og se efter. Ved Du at den Rode Du sendte mig var fuld af Meldug da den kom, jeg tør ikke sætte den ind, jeg piller paa den hver Dag og har den paa Verandaen. Meldug er saa vanskelig at blive kvit igjen.

Igaaraftes kom Carsten og Oskar Thiis op og sad paa Verandaen, (ellers har vi ikke turdet lukke nogen ind) Oskar var kommet fra Strømstad med Jernbanen 5 1/2. Han fortalte at Karen havde været med dem paa Soiré og vært meget i Vind. Direktøren havde presentert hende for mange svenske Herrer, og hun havde moret sig godt. Hun fik sin ublegede Kjole til hun skulde reise, den var pen pyntet med grønne Fløyelsbaand og gule Silkebaand. A?? Smith? Kom op i Haven igaar ogsaa, han havde fri, men da han ikke kunde være her reiste han til Hundebunden for at tage et Bad og fik en umaadelig stor Buket, med Roser med sig, han rigtig straalede i Roser, de ere deilige nu. Søndag skulde han reise til Strømstad til Thiis’s.

Inat vognede jeg af 3 vældige Brandskud, hele Huset rystede, da jeg saa ud af Vinduet, saa det ud som det brændte i Huserne ovenfor Bjørnebys Brug, men det var saa forunderlig, at det skulde brænde i menge Huse i Soven paa engang. Nu saa var det Gjenskin fra Nilans Mathiesens Sag og et stort tysk Skib som laa der og lastede. Skibet og Hævleriet og nogle Huse brændt. Da jeg kom fra Loftet kunde jeg til dels se meget, Du kan tro Himmelen Var deilig, men det er et stort Tab, naar Sagen bliver standset paa denne Tid, det er heldig at de kan faa leiet Capjens, som staar der ubrugt.

Jeg er ikke rigtig tilfreds, men det er vist mest Træthed, saa jeg haaber det gaar over, jeg er ikke verre end at jeg har plukket 6 Potter Jordbær alene i Haven i dag. Nu skal jeg lære Clara at sylte dem, og saa vil jeg lægge og hvile. I dag kom Brudekjolen Din, den er ikke rigtig bra der var kommet Jordslag paa den skriver hun, men den kan godt bruges.

Ja saa maa Du hilse R?? Fru Hansen og den øvrige Slægt saa hjertelig fra os; og haaber jeg Du og Christopher ere komne frem opfriskede og fyldte med Fjeldluft, saameget at I har Forraad hele Aaret deraf. Jeg haaber vi snart faa et Brevkort saa vi kan faa vide hvordan det er med Helsen, om Benene ere bra o.s.v.

Hjertelig Hilsen til Eder begge fra Mama 		Hiorth, Karen "Hansen" (I28)
 
8761 Fredrikstad, 20 Juli 1888

Kjære Erika.

Vi har ventet saa paa at daa høre lidt fra Eder, men da endnu intet er kommet er det bedst jeg skriver, saa I faar høre hjemmefra naar I kommer til Molde. Hils Christopher og sig at jeg fik Brevkortet fra Lillestrømmen og Paraplyen er ogsaa ankommet. Det var saa likt Carl at lægge sin igjen i Kupeen. Bestepapa fortalte at Carl løb rundt da han kom ud og det styrtregnede, han tænkte vist at løbe efter Jernbanen. Lørdag kom de hjem med Baaden, de havde ligget midt paa Christianiafjorden i Vindstille hele Natten. Carl var lykkelig kan Du vide, og forfærdelig optaget av Baaden. Vi skulde seilet en tur Søndag, men ingen Vind, saa det blev intet af.

Karen fik Brev fra fru Thiis om at hun maatte komme til Strømstad Tirsdag og Carsten kom og bad hende, saa blev det da bestemt at Bestepapa og Carl skulde seile hende ned hvis det blev Vind. Jeg var nu ikke saa særdeles lysten paa det; men saa blev jeg glad aligevel, for Mandag kan Du tro det blev forskrekkelse. Johanne blev syg om Natten, og da jeg Mandag morgen skulde se i Halsen, syntes jeg den var saa mistænkelig at der strax blev sendt Bud paa Doktor; og det viste sig at det var Diphteriet, hun blev øieblikkelig sendt paa Sygehuset, og her skulde røges med Svovl. Du kan vide her blev Staahei, og min Skrek var stor at nogle af Børnene ogsaa skulde faa den fæle Sygdom. Nils og Leo blev derfor ogsaa sendt ned til Strømstad, og de Smaa maatte holde sig i Havnen og nede, til Røgning og Vadskningen var over. Heldigvis har endnu ingen endnu faat den, og jeg haaber vi gaar frie, jeg er forkjølet og hat ondt i Halsen i dag, men det er vist bare almindeligt. Johanne er saa meget bedre nu at hun snart skal udskrives, her har vært flere saadanne lette Tilfælde, formodentlig har det vært det der feilede Bjørklund ogsaa. Jeg var paa Bryggen og saa Baaden drog afsted med de 5, de vare i straalende humør allesammen.

Onsdag havde vi Brev fra Carl, de havde seilet til Strømstad paa 3 1/2 Time. Karen skulde da blive der, men Dagen egter skulde de andre reise til Lysekil. Nu fik vi Telegram derfra, og alt var vel. De skulde reise nordover i dag igjen. Jeg synes nu de skulde bese sig lidt for de har jo Tiden for sig, Du husker der skulde være saa vakkert indeni Fjorden ved Lysekil, men Carls Program er jo bare at seile, og maale hvor langt det er og hvor lang Tid det tager; og naar ingen af os er med, da blir det vel han raader. Ja gid han nu maa faa Glæde av Baaden, Hiorth har givet ham den; det er ikke stort Rum i Kahytten, og ingen Stadsbaas, men vi kan vel pudse paa den lidt efter lidt. Den var noksaa dyr, synes jeg, det syntes Hiorth ogsaa, men han syntes , han maatte lade ham faa den, ellers var verken Carl eller Bestepapa blevet i Humør. Skal de holde ved som de har begynt bliver det altfor dyrt, de brugte 50 Kr paa Turen at hente Baaden og nu skrev Carl at de havde gjort flere Indkjøb i Strømstad ogsaa, K?? med mer. Jeg vil meget gjerne du paa en Tur, naar de kommer hjem men jeg tør vel ikke for det første reise fra Guttane; dessuden blir det trangt med Sengeplads for 6 om bord. Leo maa jo vare med, og da blev det vel haardt for Nils at være hjemme. Tænk de to havde ikke Ide om at Bestepapa og Carl var reiste efter Baad, vi sagde de var reist du at bese sig paa Hankø. De badede sig i Elven, da Baaden kom, og de troede ikke sine egne Øine da de saa Carl styre, de troede de havde laant Baaden. Den Dag kom Klæderne fort paa.

Baade Karen og jeg har vært inde hver Dag at se til Blomsterne. De stode fint, men hun vanded alle ligemeget, jeg har ikke kunndet træffe Pigen selv, men sidste Gang traf jeg Middelfarts Pige som loved at sige til hende at hun skulde tørre af og ikke give alle saa Skaalene stode fulde og randt over. Nu skal jeg gaa ind i morgen igjen og se efter. Ved Du at den Rode Du sendte mig var fuld af Meldug da den kom, jeg tør ikke sætte den ind, jeg piller paa den hver Dag og har den paa Verandaen. Meldug er saa vanskelig at blive kvit igjen.

Igaaraftes kom Carsten og Oskar Thiis op og sad paa Verandaen, (ellers har vi ikke turdet lukke nogen ind) Oskar var kommet fra Strømstad med Jernbanen 5 1/2. Han fortalte at Karen havde været med dem paa Soiré og vært meget i Vind. Direktøren havde presentert hende for mange svenske Herrer, og hun havde moret sig godt. Hun fik sin ublegede Kjole til hun skulde reise, den var pen pyntet med grønne Fløyelsbaand og gule Silkebaand. A?? Smith? Kom op i Haven igaar ogsaa, han havde fri, men da han ikke kunde være her reiste han til Hundebunden for at tage et Bad og fik en umaadelig stor Buket, med Roser med sig, han rigtig straalede i Roser, de ere deilige nu. Søndag skulde han reise til Strømstad til Thiis’s.

Inat vognede jeg af 3 vældige Brandskud, hele Huset rystede, da jeg saa ud af Vinduet, saa det ud som det brændte i Huserne ovenfor Bjørnebys Brug, men det var saa forunderlig, at det skulde brænde i menge Huse i Soven paa engang. Nu saa var det Gjenskin fra Nilans Mathiesens Sag og et stort tysk Skib som laa der og lastede. Skibet og Hævleriet og nogle Huse brændt. Da jeg kom fra Loftet kunde jeg til dels se meget, Du kan tro Himmelen Var deilig, men det er et stort Tab, naar Sagen bliver standset paa denne Tid, det er heldig at de kan faa leiet Capjens, som staar der ubrugt.

Jeg er ikke rigtig tilfreds, men det er vist mest Træthed, saa jeg haaber det gaar over, jeg er ikke verre end at jeg har plukket 6 Potter Jordbær alene i Haven i dag. Nu skal jeg lære Clara at sylte dem, og saa vil jeg lægge og hvile. I dag kom Brudekjolen Din, den er ikke rigtig bra der var kommet Jordslag paa den skriver hun, men den kan godt bruges.

Ja saa maa Du hilse R?? Fru Hansen og den øvrige Slægt saa hjertelig fra os; og haaber jeg Du og Christopher ere komne frem opfriskede og fyldte med Fjeldluft, saameget at I har Forraad hele Aaret deraf. Jeg haaber vi snart faa et Brevkort saa vi kan faa vide hvordan det er med Helsen, om Benene ere bra o.s.v.

Hjertelig Hilsen til Eder begge fra Mama 		Hiorth, Carl Mathias (I29)
 
8762 Fredrikstad, 20 Juli 1888

Kjære Erika.

Vi har ventet saa paa at daa høre lidt fra Eder, men da endnu intet er kommet er det bedst jeg skriver, saa I faar høre hjemmefra naar I kommer til Molde. Hils Christopher og sig at jeg fik Brevkortet fra Lillestrømmen og Paraplyen er ogsaa ankommet. Det var saa likt Carl at lægge sin igjen i Kupeen. Bestepapa fortalte at Carl løb rundt da han kom ud og det styrtregnede, han tænkte vist at løbe efter Jernbanen. Lørdag kom de hjem med Baaden, de havde ligget midt paa Christianiafjorden i Vindstille hele Natten. Carl var lykkelig kan Du vide, og forfærdelig optaget av Baaden. Vi skulde seilet en tur Søndag, men ingen Vind, saa det blev intet af.

Karen fik Brev fra fru Thiis om at hun maatte komme til Strømstad Tirsdag og Carsten kom og bad hende, saa blev det da bestemt at Bestepapa og Carl skulde seile hende ned hvis det blev Vind. Jeg var nu ikke saa særdeles lysten paa det; men saa blev jeg glad aligevel, for Mandag kan Du tro det blev forskrekkelse. Johanne blev syg om Natten, og da jeg Mandag morgen skulde se i Halsen, syntes jeg den var saa mistænkelig at der strax blev sendt Bud paa Doktor; og det viste sig at det var Diphteriet, hun blev øieblikkelig sendt paa Sygehuset, og her skulde røges med Svovl. Du kan vide her blev Staahei, og min Skrek var stor at nogle af Børnene ogsaa skulde faa den fæle Sygdom. Nils og Leo blev derfor ogsaa sendt ned til Strømstad, og de Smaa maatte holde sig i Havnen og nede, til Røgning og Vadskningen var over. Heldigvis har endnu ingen endnu faat den, og jeg haaber vi gaar frie, jeg er forkjølet og hat ondt i Halsen i dag, men det er vist bare almindeligt. Johanne er saa meget bedre nu at hun snart skal udskrives, her har vært flere saadanne lette Tilfælde, formodentlig har det vært det der feilede Bjørklund ogsaa. Jeg var paa Bryggen og saa Baaden drog afsted med de 5, de vare i straalende humør allesammen.

Onsdag havde vi Brev fra Carl, de havde seilet til Strømstad paa 3 1/2 Time. Karen skulde da blive der, men Dagen egter skulde de andre reise til Lysekil. Nu fik vi Telegram derfra, og alt var vel. De skulde reise nordover i dag igjen. Jeg synes nu de skulde bese sig lidt for de har jo Tiden for sig, Du husker der skulde være saa vakkert indeni Fjorden ved Lysekil, men Carls Program er jo bare at seile, og maale hvor langt det er og hvor lang Tid det tager; og naar ingen af os er med, da blir det vel han raader. Ja gid han nu maa faa Glæde av Baaden, Hiorth har givet ham den; det er ikke stort Rum i Kahytten, og ingen Stadsbaas, men vi kan vel pudse paa den lidt efter lidt. Den var noksaa dyr, synes jeg, det syntes Hiorth ogsaa, men han syntes , han maatte lade ham faa den, ellers var verken Carl eller Bestepapa blevet i Humør. Skal de holde ved som de har begynt bliver det altfor dyrt, de brugte 50 Kr paa Turen at hente Baaden og nu skrev Carl at de havde gjort flere Indkjøb i Strømstad ogsaa, K?? med mer. Jeg vil meget gjerne du paa en Tur, naar de kommer hjem men jeg tør vel ikke for det første reise fra Guttane; dessuden blir det trangt med Sengeplads for 6 om bord. Leo maa jo vare med, og da blev det vel haardt for Nils at være hjemme. Tænk de to havde ikke Ide om at Bestepapa og Carl var reiste efter Baad, vi sagde de var reist du at bese sig paa Hankø. De badede sig i Elven, da Baaden kom, og de troede ikke sine egne Øine da de saa Carl styre, de troede de havde laant Baaden. Den Dag kom Klæderne fort paa.

Baade Karen og jeg har vært inde hver Dag at se til Blomsterne. De stode fint, men hun vanded alle ligemeget, jeg har ikke kunndet træffe Pigen selv, men sidste Gang traf jeg Middelfarts Pige som loved at sige til hende at hun skulde tørre af og ikke give alle saa Skaalene stode fulde og randt over. Nu skal jeg gaa ind i morgen igjen og se efter. Ved Du at den Rode Du sendte mig var fuld af Meldug da den kom, jeg tør ikke sætte den ind, jeg piller paa den hver Dag og har den paa Verandaen. Meldug er saa vanskelig at blive kvit igjen.

Igaaraftes kom Carsten og Oskar Thiis op og sad paa Verandaen, (ellers har vi ikke turdet lukke nogen ind) Oskar var kommet fra Strømstad med Jernbanen 5 1/2. Han fortalte at Karen havde været med dem paa Soiré og vært meget i Vind. Direktøren havde presentert hende for mange svenske Herrer, og hun havde moret sig godt. Hun fik sin ublegede Kjole til hun skulde reise, den var pen pyntet med grønne Fløyelsbaand og gule Silkebaand. A?? Smith? Kom op i Haven igaar ogsaa, han havde fri, men da han ikke kunde være her reiste han til Hundebunden for at tage et Bad og fik en umaadelig stor Buket, med Roser med sig, han rigtig straalede i Roser, de ere deilige nu. Søndag skulde han reise til Strømstad til Thiis’s.

Inat vognede jeg af 3 vældige Brandskud, hele Huset rystede, da jeg saa ud af Vinduet, saa det ud som det brændte i Huserne ovenfor Bjørnebys Brug, men det var saa forunderlig, at det skulde brænde i menge Huse i Soven paa engang. Nu saa var det Gjenskin fra Nilans Mathiesens Sag og et stort tysk Skib som laa der og lastede. Skibet og Hævleriet og nogle Huse brændt. Da jeg kom fra Loftet kunde jeg til dels se meget, Du kan tro Himmelen Var deilig, men det er et stort Tab, naar Sagen bliver standset paa denne Tid, det er heldig at de kan faa leiet Capjens, som staar der ubrugt.

Jeg er ikke rigtig tilfreds, men det er vist mest Træthed, saa jeg haaber det gaar over, jeg er ikke verre end at jeg har plukket 6 Potter Jordbær alene i Haven i dag. Nu skal jeg lære Clara at sylte dem, og saa vil jeg lægge og hvile. I dag kom Brudekjolen Din, den er ikke rigtig bra der var kommet Jordslag paa den skriver hun, men den kan godt bruges.

Ja saa maa Du hilse R?? Fru Hansen og den øvrige Slægt saa hjertelig fra os; og haaber jeg Du og Christopher ere komne frem opfriskede og fyldte med Fjeldluft, saameget at I har Forraad hele Aaret deraf. Jeg haaber vi snart faa et Brevkort saa vi kan faa vide hvordan det er med Helsen, om Benene ere bra o.s.v.

Hjertelig Hilsen til Eder begge fra Mama 		Cudrio, Carl August "Coudrio" (I498)
 
8763 Fredrikstad, 20 Juli 1888

Kjære Erika.

Vi har ventet saa paa at daa høre lidt fra Eder, men da endnu intet er kommet er det bedst jeg skriver, saa I faar høre hjemmefra naar I kommer til Molde. Hils Christopher og sig at jeg fik Brevkortet fra Lillestrømmen og Paraplyen er ogsaa ankommet. Det var saa likt Carl at lægge sin igjen i Kupeen. Bestepapa fortalte at Carl løb rundt da han kom ud og det styrtregnede, han tænkte vist at løbe efter Jernbanen. Lørdag kom de hjem med Baaden, de havde ligget midt paa Christianiafjorden i Vindstille hele Natten. Carl var lykkelig kan Du vide, og forfærdelig optaget av Baaden. Vi skulde seilet en tur Søndag, men ingen Vind, saa det blev intet af.

Karen fik Brev fra fru Thiis om at hun maatte komme til Strømstad Tirsdag og Carsten kom og bad hende, saa blev det da bestemt at Bestepapa og Carl skulde seile hende ned hvis det blev Vind. Jeg var nu ikke saa særdeles lysten paa det; men saa blev jeg glad aligevel, for Mandag kan Du tro det blev forskrekkelse. Johanne blev syg om Natten, og da jeg Mandag morgen skulde se i Halsen, syntes jeg den var saa mistænkelig at der strax blev sendt Bud paa Doktor; og det viste sig at det var Diphteriet, hun blev øieblikkelig sendt paa Sygehuset, og her skulde røges med Svovl. Du kan vide her blev Staahei, og min Skrek var stor at nogle af Børnene ogsaa skulde faa den fæle Sygdom. Nils og Leo blev derfor ogsaa sendt ned til Strømstad, og de Smaa maatte holde sig i Havnen og nede, til Røgning og Vadskningen var over. Heldigvis har endnu ingen endnu faat den, og jeg haaber vi gaar frie, jeg er forkjølet og hat ondt i Halsen i dag, men det er vist bare almindeligt. Johanne er saa meget bedre nu at hun snart skal udskrives, her har vært flere saadanne lette Tilfælde, formodentlig har det vært det der feilede Bjørklund ogsaa. Jeg var paa Bryggen og saa Baaden drog afsted med de 5, de vare i straalende humør allesammen.

Onsdag havde vi Brev fra Carl, de havde seilet til Strømstad paa 3 1/2 Time. Karen skulde da blive der, men Dagen egter skulde de andre reise til Lysekil. Nu fik vi Telegram derfra, og alt var vel. De skulde reise nordover i dag igjen. Jeg synes nu de skulde bese sig lidt for de har jo Tiden for sig, Du husker der skulde være saa vakkert indeni Fjorden ved Lysekil, men Carls Program er jo bare at seile, og maale hvor langt det er og hvor lang Tid det tager; og naar ingen af os er med, da blir det vel han raader. Ja gid han nu maa faa Glæde av Baaden, Hiorth har givet ham den; det er ikke stort Rum i Kahytten, og ingen Stadsbaas, men vi kan vel pudse paa den lidt efter lidt. Den var noksaa dyr, synes jeg, det syntes Hiorth ogsaa, men han syntes , han maatte lade ham faa den, ellers var verken Carl eller Bestepapa blevet i Humør. Skal de holde ved som de har begynt bliver det altfor dyrt, de brugte 50 Kr paa Turen at hente Baaden og nu skrev Carl at de havde gjort flere Indkjøb i Strømstad ogsaa, K?? med mer. Jeg vil meget gjerne du paa en Tur, naar de kommer hjem men jeg tør vel ikke for det første reise fra Guttane; dessuden blir det trangt med Sengeplads for 6 om bord. Leo maa jo vare med, og da blev det vel haardt for Nils at være hjemme. Tænk de to havde ikke Ide om at Bestepapa og Carl var reiste efter Baad, vi sagde de var reist du at bese sig paa Hankø. De badede sig i Elven, da Baaden kom, og de troede ikke sine egne Øine da de saa Carl styre, de troede de havde laant Baaden. Den Dag kom Klæderne fort paa.

Baade Karen og jeg har vært inde hver Dag at se til Blomsterne. De stode fint, men hun vanded alle ligemeget, jeg har ikke kunndet træffe Pigen selv, men sidste Gang traf jeg Middelfarts Pige som loved at sige til hende at hun skulde tørre af og ikke give alle saa Skaalene stode fulde og randt over. Nu skal jeg gaa ind i morgen igjen og se efter. Ved Du at den Rode Du sendte mig var fuld af Meldug da den kom, jeg tør ikke sætte den ind, jeg piller paa den hver Dag og har den paa Verandaen. Meldug er saa vanskelig at blive kvit igjen.

Igaaraftes kom Carsten og Oskar Thiis op og sad paa Verandaen, (ellers har vi ikke turdet lukke nogen ind) Oskar var kommet fra Strømstad med Jernbanen 5 1/2. Han fortalte at Karen havde været med dem paa Soiré og vært meget i Vind. Direktøren havde presentert hende for mange svenske Herrer, og hun havde moret sig godt. Hun fik sin ublegede Kjole til hun skulde reise, den var pen pyntet med grønne Fløyelsbaand og gule Silkebaand. A?? Smith? Kom op i Haven igaar ogsaa, han havde fri, men da han ikke kunde være her reiste han til Hundebunden for at tage et Bad og fik en umaadelig stor Buket, med Roser med sig, han rigtig straalede i Roser, de ere deilige nu. Søndag skulde han reise til Strømstad til Thiis’s.

Inat vognede jeg af 3 vældige Brandskud, hele Huset rystede, da jeg saa ud af Vinduet, saa det ud som det brændte i Huserne ovenfor Bjørnebys Brug, men det var saa forunderlig, at det skulde brænde i menge Huse i Soven paa engang. Nu saa var det Gjenskin fra Nilans Mathiesens Sag og et stort tysk Skib som laa der og lastede. Skibet og Hævleriet og nogle Huse brændt. Da jeg kom fra Loftet kunde jeg til dels se meget, Du kan tro Himmelen Var deilig, men det er et stort Tab, naar Sagen bliver standset paa denne Tid, det er heldig at de kan faa leiet Capjens, som staar der ubrugt.

Jeg er ikke rigtig tilfreds, men det er vist mest Træthed, saa jeg haaber det gaar over, jeg er ikke verre end at jeg har plukket 6 Potter Jordbær alene i Haven i dag. Nu skal jeg lære Clara at sylte dem, og saa vil jeg lægge og hvile. I dag kom Brudekjolen Din, den er ikke rigtig bra der var kommet Jordslag paa den skriver hun, men den kan godt bruges.

Ja saa maa Du hilse R?? Fru Hansen og den øvrige Slægt saa hjertelig fra os; og haaber jeg Du og Christopher ere komne frem opfriskede og fyldte med Fjeldluft, saameget at I har Forraad hele Aaret deraf. Jeg haaber vi snart faa et Brevkort saa vi kan faa vide hvordan det er med Helsen, om Benene ere bra o.s.v.

Hjertelig Hilsen til Eder begge fra Mama 		Family: Christopher Bernhoft Brinchmann / Erika Wilhelmine Hiorth, "Brinchmann" (F21)
 
8764 Fredrikstad, 20de juli 1889.

Kjære lille manden min!

Tænk nu nærmer tiden sig, til Du skal reise; dette blir vel det sidste brev, Du får på reisen, da Du vel forlader Paris 24de hvis dampbåden går fra Havre 25de. Og så kommer Du hjem til konen Din igjen, og det skal hum ikke have det mindste imod; hun blir temmelig fornøiet da, tænker jeg nok, og jeg håber, at manden min også vil synes, det blir lidt morsomt at komme hjem til mig. Tænk, alt det Du får at fortælle mig, Du! Du kommer formodentlig ikke førend mandag, ja kanske med nattoget søndag, hvilket vel forresten blir tvilsomt. Men jeg får vel altid høre nærmere, om når, Du tror, Du kommer, da vel afreisen fra Havre kan bestemmes temmelig nøie.

Idag var tante og jeg inde for at vande blomsterne mine, og der lå da brev fra Din far til mig med afskrift af Ludvigs brev om reisen. Det var svært morsomt at få brev fra ham, de levede alle vel. Jeg skal snart skrive til ham igjen.

Jeg har intet oplevet, siden mit sidste brev til Dig. Kongen var her da, og forfærdelig menneskemasse var på benene; jeg har aldrig seet så mange mennesker her; de mennesker som var ude st.hansdag, var forsvindende i forhold til den dag. Om aftenen var der et aldeles nydeligt fyrværkeri fra Isengran. Tante og jeg var jede ved fergestedet en stund for - Drott - kom, men gik skyndsomt hjem igjen på grund af den store folkesværm. Vi sad i Falch’s hjørnevindu, da han gik forbi; men vi gik straks hjem igjen efterpå, og sad hjemme i alskens ro meget vel for nøiede over at være borte fra slig en folkesværm. Pigerne og Johannes havde jeg naturligvis givet fri ligefra middagen; de kom hjem og stelte til aftens, men fik gå straks igjen og lånte Nils’s ege, for at se fyrværkeriet. Siden igår har det blæst en hel storm af sydvest, som i en fart feiede himlen ren, så vi nu har havt deiligt solskin siden igår.

Igår fik jeg brev fra mama fra Gausdal, hvortil hun ikke kom før tirsdag aften; hun var reist søndag eftermiddag fra Lillehammer op til Balberg for at hilse på fru Sandborg, og deroppe ventede de Bjørnson (Bjørn), som skulde holde oplæsning. Han kom sammen med sin mor og søstre, og det var ikke tale om andet, end at mama måtte følge med til Aulestad om aftenen. Hun havde det meget hyggeligt der. Gamle Bjørnson kom ikke før næste aften, da han havde været på et stort folkemøde på Gjøvik; men hun syntes, han var svært elskværdig og hyggelig.
Hun havde havt lyst til at skrive til Dig, men havde ingen adresse, og nu er det jo forsent at sende den op til hende.

Siden telegrammet fra Helsingør har jeg intet hørt fra bådfolkene; men de er vel godt og vel i Kjøbenhavn nu.

Nu forlader vel Ludvig Dig snart; eller kanske han blir så længe som Du; men det blir han vel neppe, hvis han skal være så længe som 6 uger i England.
Hvordan går det med tøiet Dit, blir det knapt? Jeg skal have et sæt undertøi og en skjorte færdig til Dig, til Du kommer hjem, da Du vel gjerne vil bytte efter reisen.

Nei nu har jeg ikke mere at skrive om, og tyndt nok er det nedskrevne; men jeg oplever jo ikke stort. Lev vel Du kjære, kjære manden min, Gud velsigne Dig og lade Dig komme frisk og kjæk hjem til konen Din! Ja velkommen hjem, Du kjære lille hjertemanden min!

Din hengivne Erika

Mange hilsener fra tante! 		Family: Christopher Bernhoft Brinchmann / Erika Wilhelmine Hiorth, "Brinchmann" (F21)
 
8765 Fredrikstad, 8de juli 1889.

Kjære lille kosemanden min!

Synes du, det blir længe, inden du hører fra mig? Jeg skulde også have skrevet igår, men var så uheldig at bli liggende tilsengs af kolerine; jeg følte mig ikke rigtig vel fra lørdag middag af, havde knip og ingen madlyst, og nat til søndag som jeg ikke før klokken 6 om morgenen, lå i en ynk hele natten og var rigtig dårlig; den eneste afvexling var, at jeg måtte op hver time og vel så det. Igår lå jeg som sagt; det eneste jeg nød var kogt melk og franskbrød, som var tørret i stegeovnen, og samme kost har jeg havt idag også, men jeg sov jo forresten godt inat, og idag er jeg omtrent smertefri og bare mat, da skjønner Du, så imorgen håber jeg at være fuldstændig frisk igjen. Det er heldigvis af de ting, som kommer fort og går fort.

Nei nu får jeg fortælle, hvordan jeg har havt det da, siden lille manden min reiste. Fra stationen gik jeg hjem og ordnede, det jeg skulde, Anna børstede alle klædrene, og jeg hængte dem ind i klædeskottet, så ordnede jeg en hel del lapper, sendte Anna efter lås og krampe til skjuldøren, og gjorde forskjellige andre småting, fik kridtet over vinduerne, pakket mit tøi o.s.v. og var færdig ved 12tiden. Om aftenen kom tante Thilda med ottetoget.
Om aftenen, da jeg skulde lægge mig, tog jeg fotografiet af manden min og satte foran mig på bordet ved sengen, og da kan det nok hænde, jeg tenkte på Dig, lille kjære manden min! Lørdag stod jeg op til sedvanlig tid 7 1/4, og da jeg havde klædt mig på, så gik tante og jeg en tur før frokosten, op forbi snedker Larsen og over løkken bort forbi almueskolen og badet, forbi kirken og ned til Mordts hus og hjem igjen. Du ser, jeg tænker da på, hvad manden min bad mig om.

Om eftermiddagen fulgte tante mig over, da jeg skulde vande blomsterne. Det så ikke så videre hyggeligt ud med hvidtede vinduer; nogen merkbar forskjel var der ikke med bregnen. Til min store glæde så jeg at barometret var faldt. Du husker, hvor høit det stod, og nu stod det midt på regn og filodendrøn var fuld af dråber også. Og igår fik vi da også regn, kan Du tro, og inat høljede det ned i spandevis og idag også. Det er sandt, fredag ved 1tiden faldt der nogen dråber også, så det var som Du sagde, at strax Du var reist, skulde vi få regn.

Lørdag eftermiddag reiste papa, Karl, Nils og Kristen afsted for at få opspurget en bådmand. De fik båden repareret, en gut på 20 år for 1 krone dagen og svært flink i alt bådstel; så extra i madstel var han vist forresten ikke.

Nu er det bestemt så at Nils skal være med til Kjøbenhavn alligevel; doktoren havde nemlig ikke forstået det så, at papa skulde være med; men da han hørte det, så skulde han da få lov til at være med, især sa han havde slig lyst. De tænker at reise torsdag.

Nu er vel du i Paris, tænker jeg; Du kan tro, jeg har tænkt på Dig lille kosemanden min, og det temmelig ofte også; igår da jeg lå, så lukkede jeg øinene og forestillede mig, at Du kom springende opover trapperne for at høre, hvordan konen Din havde det.
Har du havt slig sønderstorm, som vi har havt, så har du ikke havt det så svært behagelig, stakkars manden min. For det har stormet her samtidig med regnen, så det har hav god skik. Nu for en stund siden skinnede solen, men så kommer nogen skyer sorte og mørke, at det er svært, og så høljer det ned igjen, kan Du tro. Nu er det ikke mer en 10 grader Réamur heller! Nu er klokken 7 om aftenen; jeg tænker mig at Du er kommen til Paris for en stund siden, og at Du og Ludvig nu enten er ude og ser dere lidt om, eller at Dere er trætte og får lidt mad på hotellet og lægger Dere tidlig.

Ja gid Du nu tigtig må fornøie Dig godt, lille kosemanden min, ikke bli så svært træt og rigtig tage med alt muligt, så Du kan få rigtig godt af turen. Ja gud velsigne Dig, Du kjære, kjære manden min, så at Du må være rigtig frisk og fornøiet, og så må Du tænke lidt på konen Din af og til! Ja, gud være med Dig, Du kjære!

Din hengivne Erika.

Alle sammen hilser, tante Thilda og alle de andre.
Nu kom netop Nils hjem; han har været over og vandet blomsterne for mig. Han ber at hilse!
Karl fik 3. for norsk, kan Du tænke dig! Han blev hørt i et stykke som han ikke havde læst i året! Lidt sørgelig var han med det samme; men nu er han så optaget med båden, at han ikke tænker mer på det. Olsen fik 2. 		Family: Christopher Bernhoft Brinchmann / Erika Wilhelmine Hiorth, "Brinchmann" (F21)
 
8766 Friderich Sannæstad Biskop, giør vitterligt, at ieg hermed bøxler Sr Halvor Bendiche, den deel af Bispestoelen tilhørende platz, Jldjernet, som Mathias Adamsen hidindtil har havt i fæste, men nu goedvillig have afstaaet paa de vilkaar, at ham fremdeeles forbeholdes 50 til 60 qvadrat alne af bemelte pladses grund hvor Bendiche det behager at udviiste til at opføre derpaa fornødne vaanshuuse, uden der at bruge nogen handel efter sin skriftlige contract: altsaa overlades benæfnte deel af pladsen Jldjernet paa foranførte vilkaar til Sr Halvor Bendiche, at bruge og besidde sin levestiid imod at hand svarer alle deraf værende kongl: skatter, i lovlig tiid betahler alle j ordet rættlige rættigheder og i alt retter sig allerunderdanigst efter Kongl: lov og forordninger; Men dersom noget af det foreskrevne efterlades, da denne bøxelseddel at være aldeeles forbrudt. Byxlen er betalt efter loven, og ved denne bøxlesedeles tinglysning betahles sexten skilling til Christiania Veisenhuus. Til bekræfttelse under min haand og signet. Opsloe Bispegaard den 22de april 1765.

Kildeinformasjon: Protokollnummer: I 3, f. 148. Sted: Follo sorenskriveri. 		Adamsen Høvig, Mathias (Matthæus) "Ildjernet" / "Berner" (I977)
 
8767 Friederichs andre ekteskap. De kan ha vært gift i Drøbak, da kirkeboka for Ås på denne tiden også dekket Drøbak. Family: Friederich Ditlev Bay / Christine Hermana Stiilou, "Steenhoff" / "Bay" (F300)
 
8768 Friedrich and Wilhelmina (Mine on the passenger list), along with their children Carl, Wilhelm and Mine, immigrated to the United States aboard the Ship Howard, sailing from Hamburg and arriving New York City 22 February 1858.

Identified in Taufregister of Friedrich Wilhelm and Wilhelmine Maria as Tischler auf Flatow.

Listing in Hamburg passenger list as Tischler.

In Jersey City Directory, 1863-1864, listed as:

Frederick, carpenter, 300 Newark Ave.

In 1870 Census for Jersey City, listed as -Gardener - along with wife Mine, Keeping house. 		Wrege, Johann Friderich (I8772)
 
8769 At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. Living (I11)
 
8770 Friesland av Lorraine, Gisela (I12131)
 
8771 Fritz hadde tvillingbror Kurt. Deres foreldre ungkar og sjømann Paul Kleven fra Værran og pike Hansine Pauline Iversen. Oppgitt som bolig er arbeiderboligen ved Meråker Brug. Malvig, Fritz Waldemar (I8685)
 
8772 Fritz Otto var en ung tysk soldat som ble sendt til Norge under den tyske okkupasjonen. Han ble kjent med Ellen, og de fikk Tor Otto sammen i mars 1944. von Passlack, Fritz Otto (I3077)
 
8773 Frivold Nielsdatter Pless, Karen (I11670)
 
8774 Frivold Nielsdatter Pless, Karen (I11670)
 
8775 Frode blir boende sammen med sin mor Fredrikke, og er registrert som lastebileier på deres adresse Tromsøgaten 25 i adressebøkene for Oslo fra 1960 til 1975. Hansen, Frode (I2682)
 
8776 At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. Living (I10439)
 
8777 At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. Living (I10446)
 
8778 Fru Anne Nilsdotter (Gyllenløve) på Aulen i Vestfold nevnes 1547. Fru Anne Nilsdotter, Østråt, 5.juli 1547. Nilsdatter, Anna (I3423)
 
8779 Fru bygningsingeniør Rosenberg, Therese, reiser hjem til Amerika og New York med Stavangerfjord. Avreisen fra Kristiania var 21.oktober 1921. Stamnæs, Petra Therese "Zahl-Olsen"/"Rosenberg" (I17541)
 
8780 Fru Emilie Bjerke, f.Zinow, E. Zinow & Co. Kolonial & Vinforr.

Under den kommunale folketellingen i Kristiania i 1902 står fru Emilie Bjerke nevnt som Kjøbmand, boende med sin niese Gudrun Zinow og butikkjomfru Beda Andersen. De bor i 1.etasje i en leilighet med 4 værelser og kjøkken.

De er ikke registrert på denne adressen under den neste kommunale folketellingen i Kristiania som ble holdt omkring 31.desember 1903. 		Zinow, Emilie Agatha "Bjerke" (I441)
 
8781 Fru Inger omkom ved forlis på Søvdefjorden i Sunnmøre 85 år gammel. Datteren Lucie omkom i samme forlis som moren.

I 1555, gikk Fru Inger og hennes barnebarn ombord i et skip til Bergen for å få barnebarnet registrert som lovlig arvtager, men skipet gikk ned og begge damene druknet. De ble funnet og begravet, men alle koffertene med alle papirene forsvant. Slik ble alt skrevet bevis borte.

Hun har lagt navn og tittelfigur til Henrik Ibsens skuespill; Fru Inger til Østråt.
 		Ottosdatter Rømer, Inger (Ingerd) "til Austrått" (I3351)
 
8782 Fru Inger var konen til Nils Henriksson Gyldenløve av Bergen. Hun var en talentfull, men ambisiøs og eiesyk dame. Gjennom ekteskapene til døtrene som var gift med danske adelsmenn, hadde hun en utrolig innflytelse og ble en ledene figur i et tragisk kapittel i norsk historie.

Den yngste datteren, Anna, var gift med Eric Vigerup i 1524. Den andre datteren, Eline, var gift i 1528 med Nils Lykke, en dansk adelsmann. Hun døde i 1532 og etterlot seg små barn.
Nils Lykke spurte den tredje datteren, Lucie, om hjelp til hushold og barnepass. Han ønsket og gifte seg med henne da hun ventet barn, men den katolske kirken forbød et slikt ekteskap mellom slektninger nærmere enn femte generasjon. Da Lucie fødte et barn i 1535, ble Lykke fengslet i slottet på Stenviksholm på ordre fra en gammel fiende erkebiskop Olav Engelbriktson.

Den eldste datteren, Margaret, var gift med Vincent Lunge, som var sendt til Bergen for å overvåke og sikre alliansen av området til Kong Frederik av Danmark som hadde fått tronen i Norge. Kongeriket var kontrollert av Det Norske konsulatet, der Vincent Lunge hadde den største autoriteten. Han strevde med å bevare den politiske uavhengiheten til Norge. Forholdet til Sverige var ikke vennskapelig.
Da Nils Lykke ble fengslet, var Vincent Lunge den som ledet toget for å få sin svoger dømt for hans umoralskhet, ukristelighet, skandleløse opptreden osv. Lykke og Lunge var politiske fiender.
Den 24 .desember 1535, to år før reformasjonen i Norge, ble Nils Lykke brent til døde uten dom.

I 1555, gikk Fru Inger og hennes barnebarn ombord i et skip til Bergen for å få barnebarnet registrert som lovlig arvtager, men skipet gikk ned og begge damene druknet. De ble funnet og begravet, men alle koffertene med alle papirene forsvant. Slik ble alt skrevet bevis borte. 		Family: Nils Henriksen, "Gyldenløve" / Inger (Ingerd) Ottosdatter Rømer, "til Austrått" (F1836)
 
8783 Fru Ingerd Ottesdatter til Østrått i Ørlandet prestegjeld nevnes i 1531, erlig och velbyrdig qwinne frue Ingerdh Ottesdotter po Østrooth
(Adelsprosjektet,ved Tore H. Vigerust, 1988-2002).

Inger og Nils Henriksøn fikk fem døtre, men ingen sønner. Å skaffe dem gode partier var hennes streben.
Hennes døtre Margrethe, Anna og Eline ble i årene 1523 - 24 gift med Vincents Lunge, Erik Urup og Nils Lykke. De to siste døtrene Lucie og Ingeborg ble senere gift med Jens Tillufsen Bjelke og Peder Hansen Litle.

Inger Ottesdatter var en intrigemaker og hadde et fabelaktig begjær på gods. Hun la under seg mye gods og len med svigersønnenes hjelp.
Hun tok også imot flere svenske flyktninger. Den mest kjente av dem var den såkalte Daljunkeren, han ga seg ut for å være Sten Stures sønn. Hun festet sin datter Ingeborg til han, og så vel kanskje henne som framtidig svensk dronning. Men Daljunkeren ble ikke lenge etter avslørt som en bedrager.

De første årene etter 1523 var det et nært vennskap mellom Inger Ottesdatter og Norges siste katolske erkebiskop Olav Engelbrektson. Han var den egentlige styrer nordafjells etter at Kristian 2 hadde forlatt sine riker i 1523.
Da Kristian 2 kom for å vinne sine riker tilbake tok Olav Engelbrektson hans parti, mens Inger vegret seg. Etter hvert ble det brudd mellom Inger og erkebiskop Olav, og han tok fra henne alle hennes forleninger.
Etter Fredrik 1 død var erkebiskopen den egentlige herre i Norge. I denne tiden ble Austrått plyndret hele tre ganger av erkebiskopens menn. Og av svigersønnene døde Nils Lykke i erkebiskopens fengsel på Steinviksholm julaften 1535, og Vincents Lunge ble drept av erkebiskopens menn 10 dager senere.

I april 1537 måtte erkebiskop Olav Engelbrektsson forlate landet. Etter dette ble det mer stille omkring Inger Ottesdatter.

Like før hennes død ble Austrått overdratt til datteren Lucie Nilsdatter Gyldenløve og hennes mann, Jens Tillufsen Bjelke. Han var fra Skåne, og sønn av Tilluf Josephsen Bjelke til Gyllarp. Lucie omkom i samme forlis som moren, og Jens Tillufsen døde i 1559.

Austrått gikk da over til deres sønn Åge Jensøn Bjelke, gift med Margrethe Clausdatter Thott. Og ved hans død i 1603 overtok hans sønn, kansler Jens Ågesøn Bjelke. Han var gift med Sofie Brokenhus. I 1648 eide han hele 13 setegårder i Norge, og oppholdt seg for det meste på Elingård. 		Ottosdatter Rømer, Inger (Ingerd) "til Austrått" (I3351)
 
8784 Fru Margrete Nilsdatter, herr Vincents Lunges etterleverske får i 1537 kongelig stadfestelse på Moland og Moland gods, Brøden og Brøden gods (Kgl.rettertings Domme, I, s.570-571). Nilsdatter, Margrethe "Lunge" (I3349)
 
8785 Fru Ragndid var gift med ridderen hr. Torvald Toresson av Papøy på Hjaltland (Shetland). Hun omtales ikke i samtidige kilder, men hennes eksistens fremgår av et nedenfor omtalt brev av 1363.

Hr. Torvald nevnes første gang i et brev av 1.april 1289 (DN XIX 328) hvor kong Erik Magnusson meddeler kong Edward 1 av England at han har gitt sine sendemenn, deriblant ridderen Thorwaldum de Shetland, fullmakt til å forhandle angående hans datter Margareta, Skottlands dronning. Av andre dokumenter sees imidlertid at hr. Torvald ikke kom til å delta i forhandlingene (DN XIX 333, 335).

Av et brev av 13.juni 1292 (DN I 81) fremgår at hr. Torvald dengang var gift med fru Sigrid Olavsdatter, datter til Olav Hallvardsson på Eikeland i Liknes (Kvinesdal), en gård hr. Torvald hadde fått med hustruen. I brevet nevnes også hans sønn Torgils Torvaldsson og hans måg (her utvilsomt værsønn) Bødvar. Da hr. Torvald altså allerede dengang hadde en gift datter, må han antas å være født senest omkring 1250.

I 1295 deltok hr. Torvald i kong Eriks tog til Danmark og medbeseglet våpenstillstanden på Hindsgavl 25.september 1295.

I 1299 og fremdeles i 1307 omtales han som sysselmann på Hjaltland (DN I 89, 109), en stilling han forøvrig sikkert har innehatt i hvert fall fra 1280-årene av.

I 1306 var han på et besøk i Bergen (DN XII 42) og nevnes siste gang som medbesegler av fredstraktaten med Danmark av 17.juli 1309 (DN IX 82). Hr.Torvald nevnes her som den eldste av 16 riddere, og formodentlig er han død kort tid etter.

Med fru Ragndid hadde hr. Torvald 2 barn som vokste opp, en sønn (Torvald) og en datter (fru Herdis). Eldst av disse er sikkert datteren, som vel er født omkring 1305.

Kilde: bl.a. Norsk slektshistorisk tidsskrift (trykt utg.). 1941 Vol.8 Nr.2. 		Toresen av Papøy, Torvald (I4708)
 
8786 Frue Cathrine Medeamaj Coucheron 35 aar. Povelsdatter Paus, Cathrine Medea Maj "Coucheron" (I2625)
 
8787 Frue Joachime Hermanna Coucheron 31 aar. Schweder, Joachime Cathrine Hermanna "Coucheron" (I2627)
 
8788 Frue kirke.

I sitt første ekteskap hadde Sille følgende barn:

1. Lucie (?).

2. Lambert Worm.
Student 1669, altså født omkr. 1649—1650, rektor i Kerteminde.

3. Mette Worm, født 1666.
Gift 1.gang 21.juni 1680 med magister Jesper Lauritz Schmidt, sogneprest i Brenderup og Ore, prost i Vends herred.
Gift 2.gang 31.mai 1686 med magister Jørgen Karstens, sogneprest i Brenderup og Ore, derpå i Hårslev og St.Knuds kirke i Odense.

4. Drude Worm, født ca.1668, død i mai 1685, knapt 17 år gammel.

5. Sille Marie Worm.
Gift 1.gang med hr. Niels Steenberg, prest i Øster Hornum 1650—90?).
Gift 2.gang med magister Christian Jespersen Schou, sogneprest på Fejø. Av mange barn i begge ekteskaper skal en sønn Niels Steenberg være kommet som kjøpmann til Drammen. 		Family: Peder Jacobsen Worm / Sille (Chrysillis) Lambertsdatter Balchenborg, "Worm" / "Kingo" (F3645)
 
8789 Frufällan, 6/11-44.

Hr. Biltvedt.

Jeg har no fått min datter Ruth hit. Etter å ha snakket med henne om alt som har hendt henne, er jeg overbevist om at hun til Dem har sakt hele sannheten. Hun er sikkert ikke skyldig i alt hun mistenkes for, og det er vel det vi fikk høre på Kjesæter. Det som gjør oss mest vondt er at hun ansees for å ha angitt Paulsens, Selsbakk. I den anledning er det en ting jeg ber Dem undersøke. Mens Ruth satt på Vollan ifjor før jul, kom Atle Røysing Aune til meg med melding om Ruths forhør. Det han sa stemte med hva Ruth senere fortalte. Han betrodde meg dengang at han tilfeldigvis hadde fått vite at Kåre Paulsen var i Secret Service og hans registernummer der. På toget hadde Atle sakt dette til Kåre. De to hadde da blitt venner igjen etter uoverenstemmelser da Atle gikk inn i A.T. Når jeg no gjennom Kjesæter vet at Atle arbeidet for Gestapo uten å vite det, er det jo en mulighet for at det er fra Gestapo han har sine oplysninger om Kåre. De to guttene skrev og spredde nyheter sammen. Jeg synes at mye taler for at Gestapo hadde Kåre i kikkerten før Ruth kom fra Falstad. Dette om Kåre har jeg aldri fortalt noen, før fru Paulsen etter arrestasjonen kom og spurte om jeg visste om Kåre hadde vært borti noe illegalt. Jeg sa da dette uten å angi kilde. Grunnen til at fru Paulsen kom til meg var at Kåres kamerater hadde bedt henne gå. Ruth skulle for flere uker siden advart Kåre og sakt at han måtte komme seg undav. Jeg finner Skjåstads påstand om at Ruth advarte de hun angav samtidig med angivelsene temmelig ulogisk.

Ruth har no fortalt meg alt som foregikk på Misjonshotellet. Jeg festet meg ved Rinnans uttalelse at han hadde makt og midler til å få henne heim fra Sverige, da han hadde mindst en mann i hver eneste illegal gruppe, så det var ingen ide for henne å reise dit. Dette har hun fortalt Knut Løfsnes og Arnfinn Johansen da hun kom. De hadde diskutert saken. Jeg spør da om det kan tenkes at Rinnan står bak alle de mistanker som er kastet på henne. Ruth ble helt overveldet. Hun tror fullt og fast, har bare ikke tenkt seg i at dette var den mest effektive måte å ødelegge henne helt på. Utelukkes kan denne mulighet ikke.

Kort før vi reiste hit, kom min manns søster fru Eide, fedrelandsvenn og høyrekvinne, til oss. Hun ville fortelle hva hennes sønn, nazisten Finn Eide hadde sakt, men forbudt å si videre.  		Lorentzen, Ruth Kristine "Alstad" / "Hansen" / "Eriksen" (I796)
 
8790 Fruminde i Berg. Jørgensdatter Fruminde, Laurine Martine (I6718)
 
8791 Fruminde i Berg. Jørgensen Fruminde, August Marinius (I6719)
 
8792 Frøen, eller Frøn, i gammelnorsk form trolig - frjovin - sammensatt av frjor (fruktbar) og vin. Gården nevnes i middelalderen, og var delt allerede den gang.
I Skattemanntallet 1550-1560-årene var det bare snakk om 2 Frøen-gårder:

Store Frøen med skyld 2 skippund malt som tilhørte for 1 skippund Hovedø Kloster og 1 skippund Domkapitlet.

Lille Frøen var på 1 skippund 8 lispund malt, hvorav 2 lispund var Nonnester gods, mens resten tilhørte Hovedø Kloster.

Ved reformasjonen ble halve Store Frøen og hele Lille Frøen krongods, mens Domkapitlets halvdel i Store Frøen gikk over til Kristiania Bispestol (som beholdt den til midten av 1800-tallet).
Ved kongelig skjøte 17.april 1663 ble hele Lille Frøen og Kronens part i Store Frøen (med bygselsrett for hele gården) solgt til Christopher og Jan Didrikssønner Tack.

Lorentz Eberhard Lonicer ervervet seg Store Frøen etter forrige eiers død ved skjøte 13.november 1684, men allerede ved transport-erklæring 16. samme måned overdro han den til oppsitteren Haagen Lauritsen på Store Frøen.

Etter Haagen Lauritsens død i 1715 arvet sønnen Even Haagensen Holmen gården. Even solgte den videre ved skjøte 5.februar 1722 til Jens Toresen Vinderen.
 		Lauritsen, Haagen "Sogn"/"Frøen" (I24949)
 
8793 Frøen. Family: Mathias (Matthæus) Adamsen Høvig, "Ildjernet" / "Berner" / Abigael Iversdatter Wenn, "Wennerbekk" / "Ildjernet" (F505)
 
8794 Frøen. Haagensen Frøen, Even "Holmen" (I15790)
 
8795 Frøken Anne Sophie Coucheron døde 36 år gammel. Coucheron, Anna Sophia Rosenkrantz (I2624)
 
8796 Frøken Eva Reitan overdro sin 1/4 av eiendommene; Solbakken, gnr.201 bnr.6 og Solbakken II, gnr.212 og bnr.19 i Fron og hennes hytte, som hun hadde oppført på Solbakken, til broren Haakon Reitans barn, for hver sin 1/4 i skjøte datert 18.september 1969.

De som overtok var Eli Backe, Ole Reitan, Øivind Reitan og Jon Reitan.

Verdien av gaven ble satt til kr.27.000,-, hvorav eiendom kr.24.000,-, andel i inventar og løsøre kr.1.000,- og samme i hennes hytte kr.2.000,-.

Hun forbeholdt seg retten til å bruke eiendommen uten vederlag når hun ønsket det.

Skjøtet er signert av advokat Christian Rynning, samt medeiere i Solbakken og Solbakken II; hennes søsken Egil Reitan, Haakon Reitan og Agnes Ziegler. 		Reitan, Eva (I1139)
 
8797 Frøken Julie Bernhoft (1885) eide et sølvbeger med vekt 5 1/4 Lod (80 gram) med inskripsjon:

I.A.S.B. - M.O.D. 1688
(Jens Andersen Bernhoft - Maren Olufsdatter Darre).

Trolig ble disse 2 viet dette året. 		Family: Jens Andersen Bernhoft / Maren Olufsdatter Darre, "Irgens"/"Bernhoft" (F994)
 
8798 Frøken Louise Brinchmann var vikarlærer fra omkring vårhalvåret 1913 - i tegnetimerne - for cand.theol. Lorentzen, som da hadde permisjon.

Kilder:

Den høyere skolen i Hønefoss 1884-1984.
Hønefoss. Byens historie, 1915. 		Brinchmann, Johanne Louise Hiorth (I384)
 
8799 Frøken Lovise Brinchmann er boende hos sine foreldre under folketellingen i 1885, men hun er også registrert som midlertidig boende med merknad tilreisende i Ramseigade i Kristiansund i samme folketellingen.

Her bor hennes tilkommende Jakob Hagen sammen med sine foreldre Anton og Elise Hagen, samt sin søster Johanna. 		Brinchmann, Lovise Fredrikke "Hagen" (I3406)
 
8800 Frøken Synnøve Gulbrandsen og hr. Gunnar Hansen. Velsignelse av borgerlig inngått ekteskap i Petrus kirke kl. 17.30. i — 2. ds. Family: Gunnar Zinow Hansen / Synnøve Gulbrandsen, "Hansen" (F1569)
 

      «Prev «1 ... 172 173 174 175 176 177 178 179 180 ... 333» Next»

This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0, written by Darrin Lythgoe © 2001-2024.

Maintained by Tor Kristian Zinow.