| Notes |
Married:
- Gudrid Fartegnsdatter var gift med en Anders som ikke er nærmere kjendt, men som sikkert liksom Fartegn Filippussøns andre svigersønner har været av jevnbyrdig ætt. Det kunde tænkes at han tilhørte en av de gamle adelsætter i Sogn, som Absalon Pederssøn omtaler (N.M.I)
Anders og Gudrid hadde sønnen Jens Anderssøn, som vites at ha eiet meget jordegods, foruten Simling i Valdres, saaledes bl. a. Tandle i Lyster og Tjugum paa Balestrand. Om ham og hans efterslegt fives oplysninger i en serie gamle brev, som nu findes i de Heibergske samlinger paa Amble i Sogn (avskrifter i Riksarkivet). Det ældste brev, som er av særlig interesse for slegtens genealogi, skal her meddeles in extenso, tre av de øvrige i utdrag:
Gammelt brev med opplysninger om Jens Anderssøn og hans etterslekt (Heibergske samlinger):
1.
Wij Effterschrifne Lauris Hannsenn, Borgermester vdj Bergenn, Niels Bjørnsenn, Raaedmand, Mickell Iennsenn, Mogens Bugge, Iens Koch, Ienns Thonissenn och Iehann Andersen, Borgere wdj Bergenn, Kienndis och witherliigt giøre for alle met thett wort Offnne Breff alt Aar effter Guds byrdt 1592 denn 24 Junij ware wij Offuer enn wennlig forliigilse Mellom thuenne Brøder Sønner weid Naffnn Iens Samsonnsenn paa thend ene siide och Samsonn Nielsenn paa thennd Anndenn siide om enn Arff, som er faldenn Effter deris godefader weid Naffn Ienns Anndersenn, huis siell gud Naade, Och Efferdj Ienns Samsonsenn siiger nu Beklaged Att haffue mist sitt federnne goids vdj langsom tiid och ther paa Anuentt stoer och Megenn Omkost met Lannge Reiser og møgenn Rettergangh Och mere her Effter wille falde om sagen lenger skulle driiffuis til Rette epter Lougenn, Ther fore haffue the nu Begge giffuit thenom wdj enn vennliig och Endelig Contragt och forligelse wdj saa maade som her epther følger, først haffuer Samsonn Nielsen Opladit til sin Kiere frennde Ienns Samsonsenn thuo løpa leige wdj enn Iordt weed Naffnn Tanndlou, som ligenndis er wdj Goupne wdj Sogenn, som hanom Arffueliigen war tillfaldenn efter sinn fader Niels Iennssenn. Thisligiste, haffuer Samsonn Nielsenn fraa siig Anduordit thet Odils Breff, som ljuder paa forne Tanndlou, och til Ienns Samsonsenn, huilcke forschrefnne thuo løps leie Samsonn Nielssen haffuer nu met sinn egenn frij willig Affhenndt fraa sigh, sinn hustrue, Barnn Och Arffuinger och til hanns Kiere frennde Ienns Samsonsenn, hans Arffuinger och Effter Komere till Euigh egenn och Odill, Wigenn Kallit Aff Samsoinn Nielsenn eller nogenn hanns Effter Komere epther denne dagh wdj nogenn maade, meenn the Anndre thuo løps leie, som Iens Samsonsenn och hanns broder Samsonn Samsonnsenn til fornne Aatte vdi forschrefne Tanndlou och thenom vdi Arff wor tilfaldendenn til fornne epther deris fader Samsonn Ienssen, ere icke her wdj Beregnit. Sameledes ere the Och wdj wenligheid forligt och fordragnne Om huis Kosthold og thering som Ienns Samsonsenn met langsom Rettergang haffuer giort, Saa thet her met skall were och Bliffue enn Euigh døid och Afftallenn saeg for thenom Bode for føed och wfføed, wnndertaginndis Hues grunnder som er ligenndis wdj Byenn, som Ienns Nielsenn haffuer Bort soldt, thenom haffuer Ienns Samsonnsenn siig forbeholdit till widere Retterganng sinn Anpart der wdj att haffue och Bekommit Tiill Idermere vindisbiurd Trøcker wij wore Signetter her nedenn wnnder, Actum Bergen Anno die ut supra
(syv segl)
På baksiden staa:
Samsinng Nielsens breff paa den forligelses maall, som er schied emellom hannom och Iens Samzzingsen Ao 92.
2.
Forlik dat. Bergen 27 juni 1616, mellem Jens Samsonssøn paa Sandvik i Lyster paa den ene side, Niels Jenssøn paa Simling og Niels Samsonssøn paa Tjugum paa den anden, angaaende al den tvist som hadde været mellem deres forældre og mellem dem selv om deres odelsgods i Tjugum, Simling og andre gaarder. Jens Samsonssøn fraskriver sig nu for sig og sine arvinger enhver ret til Tjugum og Simling, som fremdeles skal tilhøre Niels Samsonssøn og Niels Jenssøn. Vidner var Søfren Christensen og Mikkel Pederssøn, borgere i Bergen.
Lagmanden i Bergen Hans Glad har paategnet forliket, at da der allerede var faldt dom i saken paa lagtinget, fremkom partene med dette forlik, som han da konfirmerer.
3.
Lagmandsdom, dat. Bergen 18 juni 1618, mellem Niels Samsonssøn paa Tjugum og Sjur Sjurssøn paa Hylland angaaende landskylden av Hylland, som Niels mente tilkom ham, da det var hans fars odel. Det oplyses at Niels' far Samson Nielssøn i 1568 hadde pantsat 2 pd. smør i denne gaard til Oluf Gunderssøn til Ytre Slinde1, men at dette pant senere var blit indløst igjen. Imidlertid hadde Oluf Gunderssøns sønnesøn Gunder Gunderssøn 1603 pantsat endel jordegods, deriblandt ogsaa noget i Hylland, til Mikkel Jenssøn, borgermester i Bergen, og Sjur hadde saa betalt landskyld til Mikkel og efter dennes død til enken Maren Gotskalksdatter.
Ved en seksmandsdom, avsagt den 13 mars 1608, var Samson Nielssøn blitt tildømt landskylden, og denne dom blir nu stadfæstet av lagmanden.
Han tilhørte en gammel adelsæt Oxefot i Sogn, Absalon Pederssøn omtaler i sin Norges Beskrivelse "de Oxeføddder paa Slinde som meget gammel norsk adel, men man har hittil ikke hat noget nærmere kjendskap til dem. En datter av Oluf Gunderssøn var gift med Lauritz Olufssøn paa Vonge, hvis søster Gyrvhild var gift med Torbjørn Gautessøn (Dal). En bror av Oluf Gunderssøn var farfar til Else Eriksdatter, gift med hr. Paul Mattsøn Alstrup, sogneprest til Kvinnherad, og til Birgitte Eriksdtr., gift med Jørgen Jørgenssøn.
Ætten Oxefot gik i løpet av det 16de aarhundrede over i bondestand. Det samme var ogsaa tilfældet med to andre adelsætter i Sogn, Soop og Beyer, som dog ogsaa hadde repræsentanter i den geistlige stand.
4.
Lagmand Hans Glad
Kilder:
Henning Sollied og P. R. Sollied. Losna-ætten. Norsk Slektshistorisk Tidsskrift bind I s. 24-25.
Henning Sollied og P. R. Sollied. Losna-ætten. Norsk Slektshistorisk Tidsskrift bind I s. 26-27.
|
