| Notes |
Married:
- Barn:
1. Christen Thuresen, f.1604, d.1675.
Han blev opkaldt efter sin faders farfader. Han blev gift 17.juni 1632 med en datter af Rådmand Hans Felthus, der var i familie med den kendte Jens Bang med stenhuset i Aalborg. I ægteskabet med Sidsel kendes en søn Didrik Felthus.
Barn:
Else, Thure Hans, Maren, Anne og Else.
2. Barbara Thuresdatter, f.1605 i Aalborg, d.1616 i Aalborg.
3. Lambert Thuresen, f.1606 i Aalborg. Begravet 23.juni 1682 i Aalborg.
4. Maren Thuresdatter, f.1607 i Aalborg, d.1616 i Aalborg.
5. Niels Thuresen Munk, f.1608 i Aalborg, d.1627 i Aalborg.
6. Herman Thuresen, f.1610 i Aalborg, d.10.august 1652 i København.
Herman Thuresen død sandsynligvis i Snaregade Kbh., Han nævnes 24.september 1649 som Rådmand i København da han må få 1 stort og 2 små dyr til sin datters steddatters bryllup mod betaling, fritages for overholdelse af bryllupsforordningen af 9.januar 1640, og nævnes som ven af Hans Nansen Borgmester i København.
Han var råd- og købmand i Aalborg, og var ligesom sin Broder Frederik Thuresen født i Aalborg, Overkøbmand, indsat 13.april 1648.
Han var gift 2 Gange; med sin første Hustru havde han en datter og fik 1.649 kgl. ordre til Jægermesteren om ved hendes fæstensøl at udlevere ham et stort og 2 små dyr. Anden gang ægtede han 1640 Kristen Pedersens enke Margrete og fik da tilladelse til at skænke vin og byde flere folk end forordningen tillod.
Viet ca.1640 i København med Margrethe Dinesdatter Jersin (født ca.1590 datter af Dines Jensen Præst i Jersie, død 1664 i gården på Snaregade 4 eller 10 i København).
Hun viet 1.gang med Christen Pedersen Helverskov (født ca.1570 i Helberskov og død ca.1638, Slotsforvalter for de kongelige slottes gemakker, kongelig officiant, kancellist).
Hun fritages for skat iflg. forordningen af 19.mai 1639, og forbliver boende i Snaregade matr.nr. 1657 som enke til sin død.
Herman Thuresen ejede en gård ved stranden nu Nr. 50 ved Gammelstrand og en anden i Snaregade nu Nr. 4 på Hjørnet af Naboløs. Han døde 47 1/2 år gl., og blev begravet i Helligånds Kirke.
7. Frederik Thuresen, f.8.desember 1613, d.17.april 1675.
Stadsoberst i København. Han var opkald efter sin farfar. Var ejer af Bremersvold på Lolland. Han døde i 1675 som en af Danmarkshistoriens mere kendte skikkelser.
Både hans fader, Thure Frederiksen, og moderen, Ingeborg Hansdatter, hørte til byens styrende kredse, og F. T. havde adskillige ålborgske borgmestre og rådmænd blandt sine forfædre, ligesom Maren Turis Gade i Aalborg endnu bevarer mindet om hans oldemoder.
16 år gammel blev han sendt til København for at uddanne sig som handelsmand, og i de følgende år foretog han adskillige rejser til Frankrig, England, Skotland og Nederlandene.
Efter at have taget borgerskab og fast bopæl i København ægtede han 29.september 1645 Else Isaksdatter Koritz, Christian Flors enke.
Han tog sig med iver af de forskellige offentlige hverv, der blev ham pålagte, tjente sig op gennem alle grader i borgervæbningen og var under Københavns belejring 1658-1660 væbningens øverste chef eller Stadshauptmand. Begivenhederne viste, at han var den rette mand på denne plads, og han førte under de vanskelige forhold Kommandoen med myndighed og kraft. Den plads på volden, hvor han under belejringen havde sit telt, blev efter ham senere kaldt Stadshauptmandens Bastion; den lå for enden af Gothersgade.
Under belejringen stod han tillige som en af førerne for det københavnske borgerskabs politiske krav.
Han var medunderskriver af de andragender, som byens fornemste borgere i maj, og i oktober 1658 indgav om privilegier for byen og særlig om oprettelsen af et byråd, de senere 32 mænd; og da der 14.april 1659 første gang foretoges valg til dette råd, blev han ikke blot selv medlem af forsamlingen, men tillige dens første formand og skulle som sådan have fri adgang til kongen. Og en ikke mindre betydelig rolle spillede han efter krigens slutning under forhandlingerne om den nye statsforfatning.
Han var en af Københavns repræsentanter på rigsdagen 1660, var medlem af det stænderudvalg, der skulde rådslå om den nye regeringsform, og var end også deltager i Frederik 3's allerhemmeligste forhandlinger med Svane og Nansen.
Selvfølgelig støttede han planerne både om arveregering og eneveldsmagt, og da det var ham, som havde det væbnede borgerskab under sin kommando, betød hans tilslutning til de nye tanker ikke så lidt. Han besad da også i fuldt mål Frederik 3's tillid.
Kongen skænkede ham sit billede i diamanter, hængende i en stor og tyk guldkæde, han udnævnte ham til Assessor i krigskollegiet, og da borgervæbningen i 1663 blev unddraget magistratens område, blev Thuresen som dens chef Stadsoberst stillet direkte under kongen.
Han var en velhavende mand. Under belejringen kunde han at forstrække kongen med proviant til bøsseskytterne, hvorfor han fik jordegods i pant, og i 1661 ejede han foruden en gård ved Stranden nuværende Nr. 16, som han selv beboede, en gård, 2 huse og 10 våninger i København. I 1673 købte han Godset Bremersvold på Lolland.
Ved testamente af 14.juni 1667 skænkede han 6.000 Sldl. i velgørende øjemed, halvdelen til København, halvdelen til hans Fødeby Aalborg. Senere gav han 1.000 Sldl. til Nicolai Kirke i København.
Han døde 17. april 1675, og hans lig førtes under store æresbevisninger fra hans hjem til Nicolai Kirke. Sammesteds var hans hustru bleven begravet 29.januar 1673. Deres ægteskab var barnløst.
Et maleri af Thuresen. hænger på rådhuset i Aalborg; et andet gik til Grunde ved Frederiksborg Slots Brand 1859.
Kilde:A. H. Nielsen, Embeds- og Bestillingsmænd i Aalborg.
8. Hans Thuresen, f.1615 i Aalborg, d.1686 i Aalborg.
|
