Notes |
Married:
- Anne Flood havde i sit første Ægteskab 4 Døtre.
1. Marthe Korneliusdatter, f. i Skien 1700, død rimeligvis i Saude 1775.
Hun kaldes i Erlandsens - Den nordenfjeldake Geistlighed - for Martha Flood, hvilket er feilagtigt (se Erlandsens s.102).
Med Kongl. Bevilgning af 4/5 1724 gift i Skien 20/6 1724 med Enevold Steenbloek, f. 10/3 1700 i Høisløv, Viborg Stift, død i Saude 21/4 1747, begraven 2/5, Søn af Provst og Sognepr. til Høisløv, Dommerby og Lunø i Viborg Stift, Wilhelm Henriksen Steenblock og lste Hustru, Maren Pedersdatter Alvø.
Enevold Steenblock gjennemgik Viborg Skole, tog Attestats og Dimiss under Professorerne Steenbuck og Joh. Trellund med Karakteren Laud.
Kaldtes af Sognepræsten Iver Hesselberg til Rektor ved Skiens Skole, beskikket af Biskop Deichmann 18/1 1727 efter Iver Hesselberg, der imidlertid var bleven Sognepræst, og fik han Kongl. Konfirm. 14/9 1731.
Han udnævntes til residerende Kapellan i Skien 2/5 1732, men forflyttedes 11/6, som Sognepræst til Saude og udnævntes 1747 til Sognepræst og Stiftsprovst i Viborg Stift og Domkirke, men døde før han forlod Saude.
Der var i dette Ægteskab mange Børn, hvoriblandt Cornelius Steenblock blev Sognepræst i Throndhjem og Fader til Cornelius Enevold Steenblock, der døde ugift 31/10 1836 som Professor i Historie ved vort Universitet. Enevold Steenblock blev i 1732 udnævnt til Sognepræst til Ølstrup i Jylland, hvorom han skriver i sine Ansøgninger til Kongen følgende:
Men som det vel ikke har været Deres Majestet ganske vitterligt, hvor aldeles ringe og uselt samme Kald er, og jeg dog veed, at D. K. M.s allernaadigste Intention er at se mig hjulpen til nogen Avantage og Forbedring, saa haaber jeg allerunderdanigst, at D. K. M. selv allernaadigst befinder, at et Kald af saa ringe Vilkaar lidet nu kan soulagere mig, der alt paa 10de Aar har sukket under et ringe Embede og ædet Drøvelsens Brød, og som alllerede sidder med en stor Familie, en fattig og gjeldbunden Mand; at jeg endog kan i Sandhed vidne for Guds allerhelligste Ansigt, at mine Vilkaar ere saa slette, at jeg end ikke vidste at redde mig fra Stedet, hvor jeg boer, naar jeg ey hafde andet Brød at flytte til.
Han søgte derfor det ved Albert Blehrs Død den 18 Januar 1732 ledigblevne residerende Kapellani i Skien:
Efterdi samme Brød dog er noget bedre, end det jeg allerede har, og maaske ey større Stykke skal falde her paa Jorden i min Lod; thi det er dog mig bedre der paa Stedet at nøyes med Lidet, end at føre min Hustrue og smaa Børn som vilde Fugle fra Deres Hjem og Ræde til et saa langt fraliggende Sted og fremmed Rige, helst til et Brød, hvor jeg og de fik sukke under større Elendighed og Fattigdom, end den vi allerede er udi.
Han fik Bestalling den 22 Februar 1732. Den 28 Mai næste Aar søgte han imidlertid allerede det ved Sognepræsten Hr. Nils Steenshorns Død ledigblevne - Søvde - Kald i Thelemarken, der kun var - lidet større, end det mig allernaadigst er givet her i Skien - men som var ganske bekvemt for en affældig og svag Mand, idet ingen Besværlighed ved vanskelige Reiser der forefalder.
Han udnævntes under Kongens Ophold i Kristiania 6/6 1733, og hans Bestalling udfærdigedes derefter 11/6 s. Aar.
2. Margrethe Corneliusdatter, f. i Skien 1706, død i Laurdal i Thelemarken 11/4 1736. 6 Mai 1736 holdt Viceprovsten, Magister Aagaard, Ligtalen.
Gift lste Gang i Skien 20/11 1727 med Boye Normann1), død i Laurdal 27/12 1733. Boye Normann, Søn af Torkild Normann og Helvig Rogge, blev 8/8 1726 kaldet af Hr. Peder Jonsen Bruun til personel Kapellan til Silgjord og fik Kongl. Konfirmation 30/8 1728, betjente derpaa under Sognepræsten Simon Cocks Sygdom Laurdal i 3/4, Aar; denne døde 1729 30/3, begraven 8/4; da blev Peder Pareleus Sognepræst, men døde allerede 28/5 1731, hvorpaa Normann af Provsten Fredrik Christian Normann (til Hjertdal) sattes til at betjene Laurdals Kirke, indtil han fik Kongens Udnævnelse af Anno 1731 24/8, hvorpaa han ganske overtog Embedet og forblev her til sin Død, der allerede indtraf 3 Juledag 1733.
I 1734 gift 2den Gang med Christen Christoffersen Svaboe, død i Laurdal 4/7 1756.
Denne Christen Christoffersen Svaboe udnævntes 26/2 til Boye Normanns Eftermand og ægtede efter Datidens Skik hans Enke, og da han ankom til Embedet 30 Juli s. A., har han rimeligvis ikke ventet længe med Vielsen; der var i dette Ægteskab en Søn, Boye Christoffer Svaboe, død i Laurdal 1736, og holdt Faderen selv Ligtalen over Sønnen 13 Mai 1736.
Denne Svaboe giftede sig 2den Gang i Laurdal 3/9 1739 med Elisabeth Samuelsdatter Hedens i Huset hos Løitnant Koss, viet af Provst Mathias Aagaard.
3. Anna Catharina Corneliusdatter, f. i Skien 1711, død rimeligvis i Saude.
Hun levede sin meste Tid hos Steenblocks og staar jevnlig Fadder til Bygdens Børn, ligesom hun forblev hos Enken efter Steenblocks Død.
4. Femia Corneliusdatter, f. i Skien 1716, døbt 27/7, død sammesteds 1716, begraven 2/9.
Kilder bl.a.:
http://www.slekt.org/books/flood/02.html
|