- Peder Jørgensen Flood, f. 26/10 1756, døbt i Langesund 31/10, død i Porsgrund 19/8 1832, begrav. sammesteds 24/8.
Sine første Aar tilbragte han i Bedsteforældrenes Hus, eftersom Faderen for det meste laa ude i Farten.
Senere, da Moderen atter giftede sig, nød han en god Opdragelse efter sin Tid, ligesom hans Dragt fra 1766 paa et Maleri i Legemsstørrelse, der nu er i mit Eie, viser den fornemme Mands Søn; og da han efter sin Konfirmation antoges som Adoptivsøn af Kjel Jensen Trogh, fik han her sin første og grundigste Handelsundervisning, og modtog han som 32 Aar gammel en meget betydelig Arv ifølge Onkelen Troghs Testament af 28/3 1781.
Han var ogsaa fra 1790-1815 en af Skiens første Handelsmænd, og dertil en driftig Mand, hvilket noksom hans Søn Jørgen Floods Handelsreise til Island 1811 beviser, paa samme Tid som han benyttede sig af Konjungturene og tjente blodige Penge i flere af Trængselsaarene, saaledes omkring 1795-1805.
Der er mig fortalt af en paalidelig, nu afdød, Mand, at der var en mindre Opstand mod ham, hvorunder et af hans Kornmagaziner opbrødes og plyndredes,og maatte Peder Flood være meget taknemlig, for at han slap med saavidt billigt Kjøb.
Han var en godædig Mand, der blandt andet skjænkede Norges Universitet 1.000 Rd. dansk Courant, ligesom Sønnen Jørgen Flood. Han var en kjærlig og dog streng Fader, og var det ham i høi Grad magtpaaliggende at skaffe sine Børn den grundigste Undervisning og høieste Dannelse.
Han var en Tid Stadshauptmand i Skien, ligesom han forøvrigt var alt, hvad en By bruger sine bedste Mænd til.
Sine sidste leveaar tilbragte han meget tilbagetrukkent paa det herlige Petersborg, hvor han havde arrangeret Lysthuse og Haveanlæg med sin fine Smag for smukke Arrangements.
Af og til foretog han nogle Udflugter til sine Børn i Porsgrund, og under en saadan blev han syg og døde hos Sønnen Elias.
Som et Bevis paa hans Velmagt kan anføres, at han 1799 laante Ulrich Fredrik v. Cappelen 28.000 Rd., hvilken Obligation ved Transport overgik til Diderik v. Cappelen, for senere atter at indgaa i U. F. v. Cappelens Konkursbo 1819.
Blev med Kongl. Bevilgning gift Kl. 9.1/2 23/11 1787 med Inger Jørgine Jørgensen (Wesseltoft), f. i Skien 14/3 1769, døbt 22/3, konfirm. 1785, død i Porsgrund 3/3 1843, begraven sammesteds 9/3 (datter af Joccum Jørgensen Wesseltoft, f. i Skien 1739, døbt 25/6, død sammesteds 1778, og gift 4/9 1764 med Anne Winther, f. 1740, død 1774).
Hun døde ligesom Gemalen paa et Besøg hos sine Børn og begravedes ved Siden af Manden.
Hun skildres af alle Samtidige som en sjelden begaved, aandfuld og kvik Dame, der med et ualmindelig vindende Ydre færdedes om blandt Slægt og Venner, afholdt af alle og mindedes med - levende Kjærlighed - af sine Børn (se B. J. Floods Levnetsbeskrivelse s.4).
Der var i dette Ægteskab 11 Børn, hvorfra hele den nuværende Familie Flood nedstammer. Hendes Fader, Joccum Jørgensen, var en Søn af Jørgen Simonsen og Sønnesøn af Simon Wesseltoft. Imidlertid bortkastede Simon Wesseltofts 3 Sønner Familienavnet, og saaledes opstod de 3 Familier Simonsen, Jørgensen og Zachariassen, alle bekjendte i Skiensfjorden.
Det her nævnte Oprør var en svan Efterdønning af Lofthus's Affære og, jeg kunde gjerne sige, den franske Revolution. Den ytrede sig i Kristiania 1795 med et mindre, Oprør mod B. Anker og omkring 1796 i Skien, hovedsagelig mod Borgerkaptein Peder Flood.
Flood sad nemlig inde med store Kornforraad, holdt stive Priser, medens Folket bogstavelig sultet, og Følgen var, at Gjerpensokningen en Nat i store Flokke vandrede til Skien og brød ind hos Peder Flood. tog ham ud af Sengen og bar ham, uden at lade ham tage Klæder paa sig, ned paa Bryggen,hvor de tvang ham til at lukke op sin egen Søbod, som derpaa tømtes af Oprørerne.
I det Øieblik, Flood bringes ud af Huset, faar han imidlertid Leilighed til at sige til Gutten:
Tag - Brunen - Anders, og rid til Staffelt i Laurvig.
Og denne fik gjort dette, uden at Bønderne anede Uraad.
Byen holdtes nu i Beleiringstilstand hele den paafølgelide Dag, og var der flere andre, f. Ex. Albert Blom og Diderik Cappelen, som mere eller mindre forulempedes, ligesom Kristoffer Blom var lovet, at fik de Tag i ham, skulde han bankes flad som en Honningkage.
Dog var Peder Flood den eneste, hvis Liv egentlig var i Fare.
Den paafølgende Nat frygtede Byen for fornyede Excesser, og det var derfor med ublandet Glæde, Flood ved Midnatstider hørte et Regiment Kavalleris drønnende Indriden nedad Klevbakken og gjøre - Holdt - udenfor sin Bopæ1, paa samme Tidsom Oprørerne forlod Huset og Byen i største Hast.
Da nu Ro vel var tilveiebragt, lod man Trommen gaa, holdt Kalas for Officererne og delte ud Mad og Brændevin til Soldaterne, der snart atter forlod Skien, hvor Fred saaledes tilveiebragtes med Status qvo ante bellum.
Dette Oprør nævnes i L. Daaes - Det gamle Kristiania - s.226.
Med slekten Flood er vi fortsatt i handelsstanden på 1700-tallet i Skien. Slekten er sannsynligvis opprinnelig dansk og slektsnavnet ble tatt i bruk på norsk jord tidlig på 1700-tallet, først som Flod og så som Flood. Av denne slekten var kjøpmannen Peder Jørgensen Flood (1756-1832) som ervervet flere eiendommer, bl.a. Iver Blehrs andel i Nordre Mæla. Den kom til Flood ved en arvepakt datert 10.mars 1781 med bokbinderen Johan Andreas Seesen i Skien. På arvepakten underskriver og besegler Peder Flood med et elegant våpensegl.
Dette våpenseglet har ikke initialer som kan bekrefte at seglet tilhørte Peder Flood og ikke bare var et han hadde lånt for anledningen. Våpenets innhold er i skjoldet et marekors med på øverste spiss sittende en bakvendt, kortbent fugl, og på hjelmen den samme fuglen. Et marekors eller pentagram er en 5-oddet stjerne trukket opp i en strek. Fuglen vender nebbet mot tilskuerens høyre side og dette er den omvendte vei av den retningen som våpenfigurer normalt skal peke mot.
Vi kan kanskje si at fuglen - vender nebbet hjemover - iallfall bakover! Dette kan være en tilfeldighet, eller det kan ha en egen symbolikk.
Seglet har ikke fargeskraveringer og vi vet ikke om våpenet var ment til bruk utenom i et enfarget segl.
Kan vi finne ut mer om dette våpeninnholdet?
Vi kan i det minste konstatere at marekorset er en sjelden våpenfigur. Etter middelalderen kjenner vi figuren stort sett bare i skjoldet til adelsslekten Skave i Danmark-Norge. Den har ikke forbindelse med Flood-ene. Men marekorset finnes i flere bumerkesegl rundt om i Norge og det ble ansett som et magisk vernetegn som ble satt bl.a. på bygninger. Figuren må ikke forveksles med den lignende 6-oddete stjernefiguren (hexagrammet) som er et eldgammelt symbol og idag bl.a. inngår i Israels nasjonalflagg.
Hva med den kortbente fuglen?
Den har ikke olivenblad, kvist e.l. i nebbet, så den synes ikke å være Noas due.
Skulle den ha vært et symbol for Den Hellige Ånd, ville den trolig ha hatt en glorie rundt hodet e.l.
Hvis dette våpenseglets utseende var bestemt av Peder Flood, kan det likevel være at fuglen er Noas due som vi finner i et skjold i seglet til farfaren Peder Pedersen Flood (d. 1727) og dennes farbror Christopher Jørgensen Flood (d.1711).
Kombinasjonen due og marekors i våpenseglet fra 1781 skyldes imidlertid ikke lån av figurer fra noe kjent segl eller våpen i familiene til Peders (d.1832) ektefelle, Inger J. Wesseltoft, hans mor, Mette M. Grubbe, eller mormor, Gjørol H. Møller.
Det har vært spekulert over mulig slektsskap mellom Skiensslekten Flood og britiske slekter Flood.
Fra ca. 1810 har nemlig Skiensslekten brukt et engelsk Flood-våpen med i grønt skjold en sparre omgitt av tre griffhoder, og med hjelmtegn et løvehode.
Men som vi har sett ovenfor, var det ikke særlige motforestillinger i Skiensdistriktet på den tid mot å kopiere engelske slektsvåpen bare på grunn av tilfeldig navnelikhet.
En Flood har sannsynligvis funnet fram til våpenet under et besøk i England og fått signetet gravert der.
Noe lignende har vi nok i slekten Blom med kopiering av våpenet til en engelsk slekt Blome. Og vi skal nedenfor se et tilsvarende lån av våpen i slekten Aall. Disse våpnene sier dermed intet om slektskap mellom de norske og de britiske familiene.
La oss nå gå tilbake til Peder Floods segl fra 1781 og se på våpenets utforming.
Skjoldet er ovalt og figurene er nokså godt proporsjonert til skjoldflaten. Fuglen er sterkt forenklet, det er greit, men det er uheldig at fuglearten ikke kan fastslås gjennom formen eller tilleggssymboler. Hjelmen og hjelmkledet er meget forseggjort. Det er vel et spørsmål om denne heraldiske rammen kan ha vært forhåndsgravert av en annen - og/eller ved hjelp av lengre tid. Så har figurene på skjold og hjelm vært gravert inn ved en senere anledning. Hjelmkledets blader er lette og luftige med antydet små ranker ytterst og med en blomst nederst på hver side. Dette er nær louis seize-stil og rokokko. Hjelmen har høy hals og bred synsspalte med 7 bøyler. Trolig skimter vi et halssmykke og 2 store skulderåpninger. Hjelmen har ikke vulst og fuglekloen står rett på hjelmens isse.
Samme aar døde raadmand Thomas Sommer, og Christopher Jørgensen Flod indtok hans plads, med bestalling av 14/8 97, som blev læst paa raadstuen 2/9. Flod var, som vi har seet, hører ved latinskolen i 1684, men var altsaa gaat over til de næringsdrivendes klasse, med talrige descendenter til den dag idag. I 1694 hadde han av Thomas Sommer forpagtet dennes stilling som consumptionsforpagter, hvorved han i 1706 paadrog sig en proces med Sommers arvinger. Den anden raadmand var Gerhard Hansen (broder av lagmand Iver Hansen), som vi senere vil faa meget at bestille med. Magistratens personale var saaledes nu adskillig mindre storstilet end i Barnholts tid, da man hadde baade præsident, borgemester og raadmænd. Nu nøiet man sig med borgemester og 2 raadmænd, og dermed forblev det for eftertiden. [2]
|
1756 - 1832 (75 years)
[1]