- Etter ektemannens død hadde hun mye adgang hos - de Store - i København, og især hos grevinne Schach. Til henne dedikerte hun sønnens salmer under tittelen:
Jesu Christi Pines og Døds historie.
Hun har selv fått utgitt skrifter på dansk i de siste årene hun levde.
Hun omtales som en Kvinde med megen Forstand og Lærdom, der beskjeftigerede sig med literære Sysler, og har ved sine poetiske Arbeider erhvervet sig et Navn i Samtiden. uden at dog nogen af disse hendes Frembringelser er bevaret i nutiden. Hun siges dog at være Forfatterinde af Salmen -Jesu styr du mine Tanker - (Landstads Salmebog).
Hun er en af de faa Kvinder fra det 17de Aarhundrede, hvis Navn i Egenskab af - lærd - er bevaret til vore Dage. At hun som Præstekone i Opdal, omringet af mange Børn og optaget med Tilsyn af en stor Husholdnings Sysler, af Gjæster og endog af Eleverne ved den af Manden oprettede Skole, hvilke alle havde sit Ophold paa Præstegaarden, neppe har havt megen Tid tilovers for sine literære Interesser, er vel rimeligt. Opdals Præstegaard var nemlig et Hospitium for alle Forbireisende; den var af Hensyn hertil ogsaa tilstaaet adskillige Friheder.
I 1685 overnattede saaledes endog Kong Christian 5. med stort Følge paa Reisen til Thjm. - den første Nat i Opdals Præstegaard, den anden i Meldalen.
De boglige sysler synes først at have skaffet hende fuld Glæde, efterat hun havde fristet den tunge Sorg at miste sin Mand og sin Søn, begge i foholdsvis yngre Alder, og da hun, maaske paa Grund heraf, led af en nedbrudt Helbred. Hendes økonomiske Stilling var ogsaa trykkende, og hun sees i den Anledning at have indvilget en Ansøgning til Statholderen:
Høybaarne Hr. Stadtholder Naadigste Herre.
Udi dybeste ydmyghed fordrister ieg mig fattige og forlatte Encke til at indflye til Eders Høye Excellence, udj visse forhaabning at mig af Sædvaanlig medfødde Clementz een mild Resolution maa beverdiges.
Min tilstand er diss værre saa kummerlig at Jeg icke alleeniste har mist min Sahl. Mand, men end ogsaa at Jeg med mine mange u-forsørgede Smaae Børn igiensidder udj stor Gjeld bunden i de mange Dyre Aaringer, som denne heldst u-frugtbahre Sted saa ofte har antreffet, fodfalder af dend Aarsage for Eders Høye Ecellence. som Stedze har været mit fattige Huuses Naadigste Patron, til mine Staekkels Børns Befordring, i Sær i de tvendes, som endnu Studentere ere, paa huilcken fortrøstning dend Eene til Kiøbenhafn er forreyst udj forhaabning om noget ledigt worder, da Ved Hr. Stadtholders Høy formuende Recommandation derom Allerunderdanigst ansøgning at giøre, Hernest som ieg Haardelig worder søgt af alle mine Creditorer, men i Synderlighed for at igientage de Koberwerckets Seddeler, som min Sal. Mand saa dyre kiøbt of fortiente udj Kongl. Contributioner for mange Aar siden har udlagt ( da dog Opdals Præster for alle Skatter Allernaadigst hafue været og ere befriede) understaar Jeg mig Allerydmugl. Eders Høye Excellence at erindre sine egne Ord i mit fattige Huus at: Det var May-tens allernaadigste Willie at Præsten af Opdal schulle hafue sine udgifne Skatter igien, hvilcketet (!) om kunne Obtineres Ved fromme Hr. Stadtholders hjelpemilde Dispensation, da kund det meget hjelpe til Creditorerne at afbetale.
Endelig eferdj dend Lang Varige Dyretid her i Sognet, har sat mig og mine i saa Elendig een tilstand, at ieg det icke kand beschrifve, og frygter nu at Creditorerne sig gandske mit Naadsens-Aars tiende og Rettighed til min yderste Ruin vil bemægtige, alt saa anmoder Jeg sluttlig fromme Hr. Stadtholder ydmygeligst, at Creditorerne motte tilholdes med betalningen noget at lade beroe, saa som Jeg mig Willigst erbyder enn huer af dem noget aarligen al advenant at aflægge, hvortil baade min Søn, som er Præst i Kaldet, og de andre mine Børn samptlig noget Ville Contribuere, Naar Gud og dend Høje Øfrighed dem Naade til brød forhjelper, Alle Enckers og faderløses Fader, Dommere og forsvar Eders Høye Ecellenz til disse Rigers Gafn og Glæde Naadel. Spare og bevare.
Opdal Præstegaard den 21 Julij Ao. 1689.
Høybaarne Hr. Stadtholders Allerydmygste Tienerinde
Elen sl. Hr. Hans Bernhoftes.
I denne Tid, da hun synes at have lidt aandelige Anføgtelser, har hun øiensynlig fundet trøst og Glæde i Johannes Binchs - Skat over al Skat, den dyre trofaste Jesu Skat - hvis Oversættelse fra Tydsk hun leverede til Utgivelse 1699, dediceret til Dronning Louise af Danmark i anledning hendes Kroningsfest 15.april 1700. Den ledsagedes af 3 Ærververs, hvoraf de 2 vare digtede af hendes Sønner, det tredie af Mag. Joh. Dorschæus (f.1661 26.april, d.1706 19.november, Hofprædikant hos Chr. 5).
Samtidig besørgede hun utgivet 2 Salmesamlinger, digtede af hendes Sønner Hans og Anders Bernhoft, den siste ledsaget med en af hende selv forfattet Dedication. Jöcher bemærker om hende:
Helena Opdall, ein gelehtes dänisches Frauenzimmer und Wtiwe Johan Bernhofts, schrieb Daniam und anders mehr...
Schönau betvivler imidlertid, at hun har skrevet andet end Oversættelsen af - Skat over al Skat - hvilket han forøvrig roser meget.
Formodentlig reiste hun 1699 til Kbhvn., hvor hun levede sine sidste Aar, og hun havde Omgang med de bedste Kredse, navnlig hos Grevinde Schack, til hvem hun dedicerede ovennevnte Salmedigtning. Hendes Portræt skal findes i Opdals Kirke.
Mer litteratur om Elen Opdal:
A. Thuras Gynæc. Dan. litterat., 38.
Jöchers gelehrt. Lex., III. 1079.
Worm Lex., III. 73.
Schönaus Lærde Fruentimmer, II. 1103 og 1557.
Erlandsens Biogr. Efterr. [1, 2]
|
1637 - 1704 (67 years)
[1]