- Erik Blix fikk 25.oktober 1607 - forleningsbrev paa Antonii præbende - (NRR IV s.234), og 29.oktober 1625 ble han fritatt for skatt i fredstid fordi han var bosatt ved allfarveien over Dovrefjell (NRR V s.497).
(Biographiske Efterretninger om Geistligheden i Throndhjems Stift sier år 1609)
Han fikk bevillingen stadfestet 4.august 1627 (NRR V s.613).
Han bragte Almuen, der i forrige Tider var grov og haard, til et mere sædeligt Levnet, hvorover han vel paadrog sig adskillige Trætter, men visse faldt ud til hans Fordeel.
Fra Norsk slektshistorisk tidsskrift (trykt utg.). 1943/44 Vol.9 Nr.1-4. Om inskripsjoner fra ornamenter ved Oppdal kirke:
Det henger et epitafium med en lang latinsk minnetavle over han i Oppdal kirke med teksten:
Epitaphium Reverendi Et Probe Eruditi Viri Dn Erici Lavrentii Blixii Pastoris Opdalensis Qvondam Meritissimi Qvi Pie Diem Obiit 29 April Anno Salutis 1633 Ætatis 63. Mnisterii 38. Conjugii 26 Temtia Qvem Genuit, Docuit Pia Musa Fruentem. Illustris Frisi Præsidis Avxiliis Imbutum Sacris Symmysten Guldal Adoptat Indie Illum Mysten Obtinet Opdal Ovans Uxorem Is Duxit Castamqve Piamqve Mariam. Ex Qva Suscepit Pignora Pulchra Decem. Candidus In Dictis In Vita Criminis Expers Fidus In Officio, Largus Et Ipse Fvit Hunc Pater Accedit Grandævus Ab Hoste Fugatus Olim Adiit Gnatum Cev Patriarcha Suum. Et Langvens Ibidem In Christo Sua Lumina Clausit Qvippe Undersagrius Presbyter Ille Sacer. Gnatus Qvem Tandem Laror Atqve Senecta Gravarunt Ad Coelum Placida Morte Solutus Abit. Hig Patris Et Gnati Busto Iunguntur In Uno Corpora, Sed Vivunt Spiritus Ante Deum Corporibusqve Suis Jungi Expectant Redevivis Atqve Frui Coelo Perpetuoqve Bono: Par Fama In Mundo Manet His Par Gloria Coelo In Qvos Virtus Pariles Fecit Et Alma Fides T Doleant Orbi, Volvant Ad Sydera Vota Emetat Ut Lætus, Qvi Serit In Lacrymis.
Parentavit Andreas Roaldus Gener Et Successor.
Dette epifatum, reist av sogneprest Anders Roaldsen Blick i Opdal kirke over hans forgjenger og svigerfar Erik Larsen Blix er sannsynlig malt av Johan Hansen kontrafeier samme år som han malte Anders Blicks familiebilde i samme kirke. [3, 4]
- .
Fra https://www.idunn.no/
Hvad blev der af Norge? Norges fravær i de - danske - reformationsfejringer 1617-1817, av Carsten Bach-Nielsen. Utdrag:
Jubilæer, fejringer, erindringssteder peger på og rendyrker den arv, som alle i en gruppe på et givet sted og i en given tid helst skulle vedgå sig...
I bogen Fra jubelfest til kulturår har jeg, for så vidt kildematerialet har tilladt det, søgt at forfølge reformationsfejringerne overalt i den oldenborgske konglomeratstat. Billedet bliver imidlertid ujævnt, fordi det hurtigt står klart, at centrum for alle festligheder ligger ét sted, i København. Her vil jeg forsøge at skelne mellem Danmark og Norge, sådan som norske nationalistiske historikere har haft og endnu har tendens til at gøre. Ser man således på Norges placering i forhold til rigets reformationsfester, må man sige, at Norge virker udgrænset – hvis ikke det er sådan, at Norge blot hører til den udifferentierede provins uden for København. Heller ikke fra Jylland og end ikke fra de store danske øer har vi beretninger om fejringer i 1617. Flere beretninger om reformationsjubelfesten – også i Norge – findes dog fra 1717, skønt opgaven her ikke er at beskrive dem, da det på fremragende vis er gjort. At Norge ikke figurerer specifikt i de såkaldt danske reformationsfejringer, kan skyldes, at de samme bestemmelser for festens afholdelse gjorde sig gældende i hele riget. Det kan imidlertid være, at Norges - fravær - skyldes et samspil af tilfældigheder. 1617-festen var stærkt bundet til Københavns Universitet og således nærmest at opfatte som en lokal fest. Det var universitetsby over for eller ved siden af universitetsby: København responderede på festprogrammet fra Wittenberg...
...den første reformationsjubelfest, som helt og aldeles var biskop og universitetsrektor Hans Povlsen Resens værk. Den var skabt som en dansk fest med forbillede i det, han vidste ville ske i Sachsen i oktober-november 1617. En ugelang fest, der skulle være en takkefest, en takkegudstjeneste, en jubelgudstjeneste for udfrielsen af Ægypten, altså fra pavedømmet og dets mørke. Festen måtte have en liturgisk ramme, for den bestod jo i en henvendelse til den Gud, der havde frelst sit ejendomsfolk. Desuden skulle festen bestå i taler og orationer, der hyldede den frihed, reformationen bragte, men nok så vigtigt var det, at festen ikke blev tilbageskuende, men tjente til at fremme den fortsatte reformation. Den skulle være fremadrettet. Reformation er således ikke at opfatte som noget, der skete engang, men noget, der fortsat skal have gyldighed for den kristne – helt til verdens ende, eller i et andet perspektiv: indtil reformationen generelt og universelt er gennemført; når den gamle kirke, det babyloniske Rom, er faldet.
Resen udstedte den 23.september 1617 et hyrdebrev, der var rettet til samtlige biskopper i Danmark, Norge, Island, provsterne på Gulland (Gotland) og Færøerne samt til de ærværdige brødre i hertugdømmet Slesvig og Holsten...
Hyrdebrevet er det officielle aktstykke om reformationsfestens afholdelse. Det er holdt i knudret latin og rummer begrundelsen for festen...
Hyrdebrevets skæbne og virkninger kender vi kun lidt til. Fra Trondheim har vi biskop i Oslo-Hamar Niels Simonsen Glostrups skrivelse til præsterne i Trondheims Stift. Det handler om det samme som Resens hyrdebrev, men den norske biskop har skrevet det om i en mere letløbende latinsk stil. Det var et brev, der skulle cirkulere mellem præsterne. Det hedder nemlig:
Att denn første Prest vdi Sticktedt byder Breffuedt, Och Sennder thet till sin neste Naboe, rectâ till Troiendhiem, vderskriffuendis enn Copia, och denn omsender till the omliggende Pastores.
Dette er sket, for sognepræst Erik Lauritsen i Opdal skriver: Er skied som foreskreffuit star.
Niels Pedersen Balg, sognepræst i Støren, skriver ved afsendelsen: Then 24. Octobris er dette fuldkommit, som befalet er, och breffuet strax send til Provisten Hr. Christoffer Paaske paa Medelhuss.
Denne skriver så allerede samme dag: Anno 1617. 24 Octobr. om afftenen er dette breff lest oc paaskreffuit paa Melhus. Christopher Paaske. Egen Handt.
Vi kan ud fra denne kilde slå fast, at festen har været forkyndt og befalet iagttaget i Norge – i det mindste i Trondheims Stift.
|
1570 - 1633 (63 years)
[1, 2] 
