- Anlangende Johannes Friis fordum Capitain des armes her ved Guarnisonen Hands Giftrmaal og afgang fra fri Companiet.
Da Saasom hand sin Meening for Welbaarne her Commandant, herofver fæstningen Og obriste Lieutnant Hevne hafde tilkiendegiort, det hand sigmed Mr Adams forige Skarpretters her i Bergen datter hafde forlovet: og af Welbaar Hr: Commandant ofte var fra saadant Giftemaal i mindelighed afraadet: som ike kunde afvendes fra sit forsæt: Saa suntes ike at hand lenger wed Compagniet kunde taales. Hvorfore hand først til Hr: Commandant indgaf dene Memoraet.
Høyædle og Welbaarne fri obrist-Leut og ober Commandant Heyn, Høygunstige Patron, og Tilforladende Mægtige befordrer,
I aller dybeste Ydmiughed fræmbærer ieg undertegnede denne min ydmiugste (hopplig), bønfaldende derhos, at høyædle og welbr Hr: Obr: Comendant udj gunst ville ansee og behage det som ieg ydmiugeligst hermed maa berette, Saasom (Gud) ved sin ubegriibelige (Wiessdoms) Raad har bøyet mit (Sind), og (førte), til H. Mr Adam Cords fordom Scharprigter her i Staden hands datter, og (det) ville falde for min Siel og Samwittighed tungt, hende atlade, førend døeden imellem os giør skilsmisse, Saa bønfalder ieg for Eders Welbr (I) ikke ville (fortørnes), mishage, eller udj ugunst ansee dette som ieg ikke kand lade forbigaae højædle og Welbr: Hr: Obr: Commendant herved aller ydmiugst at giøre tilkiende, mens langt meere leve i haabning, og gode forsikring underdanig at (nyude) Eders Høyædle og welbaarnheeds behielpelige gunst, og mægtige befordring til at at maaete blive udj min charge ved Compagniet, hvilket schal (forbinde) mig ... alleene Ed. Høyvelbaarnheds berømelige og genereuse Command opligtigst at berømme Mens ogsaa herforuden at … Eders høyædle ydmiugste … og til ald ydmiug opvartning, forbliver højædle og welbaarne Hr: Obr: Commandants
Bergen d 8. Jannari 1690. Pligtschyldigste Knegt J: Friis.
Men, som hr: Commandant ike (vedse) at kunde udi denne begiering (ved) hannem bønhørt, ingaf hand it andet, som, med paateigning hos følger Høyædle og welbaarne hr. Obrist Leutenant og Commendant Albrecht Christoff von Heinen Høygunstige promoteur og megtige welynder.
Saasom ieg nu ... lang her ved Guarnisonen for Cait. Des armes, fore ...tinueret, og mig udi Sinde falder ... kunde være paa ... fortuna, at fornemme, efftersom Jeg med ... og mest Guds hielp ... derved at søge og erholde ... (erlangelse), altsaa drister ieg mig i allerebeste ydmighed og underdanighed hos højædelbaarne Hr: Commendant at erholde, hans Welbaarnheds af høje gunst og Naade mig unge Mensche vilde være befordelig, at mit abscheed fraitzige Compagnie maaete bekomme, og i saa maade som meldet er min fortuna paa andre Stede at søge maaete tillade Saadand hands Welbaarigheds stoere assistens imod en hands ringe tiener, scahll Wittelig imod hands velgierning ved en endelig Bøn til Gud, af yderste Pur eftertenkes, og desueden effter aller største pligtschyldighed, (ervarter) ... til en Snild resolution maatte antages, og ... med ... og ...
Høyædlebaarne Hr: Commendants, aller ydmiugste troepligt ferdigst ... Knegt
Bergen d 14 Janarii 1690. J. Friis.
Remitteris til hands Compagnie es Chef Hr. Obr. Lieut. Waldan, H. C. Hein. Weilen sich der Supplicant mit euers Büttres Tachter Vernichet, und vor dem Hr: Commandanten, und nicht, zu sondern, das er sie nicht Verlassen will, so hat er von meine handt kein abschindt zu hassen. Hieron von Waldan.
Hernest haar hand Suppliceret til hands Høy Exællence, Høybaarnhed: Staadtholder Guldenleue, og dessen naadige resolution derpaa erlanget som følgis
Høyædle og welbaarne Hr: Excellence, Hands Kongl: Majts Høibetreede Stadtholder udi Norge, Generalissiens og Geheimeraad etc.
Saasom Jeg underskr: hands kongl: Mayets efter aller underdanigste Pligt, som en troe Undersaat og Soldat for Capitain des armes under den Bergenhusische Guarnison udj 2 aar og 3 Moneder til dato haver tienet, og upaaklagelig ... af mine ... Officerer opwartet.
Imidlertid effter ... og indschiudelse kommen udi kiendskab med en (Ehrlig) Skarprechters datter, her udi Bergen, (hans) faders nafn var Mester Adam, (Hvorover) Militienher ved Staden er bleven mig ugunstig, formedelst ieg ... datter ei kunde forlade, mens efter Guds Indgivende og mer ... Venskab, er tilsammen kommen ... ieg min afsked haver begiert, som mig ogsaa er bleven … saa Jeg ei Veed hvorledes ieg mig skall forholde, i henseende jeg udi 3 Moneders tid ingen tieneste har maaet giort.
Nødes derfor udi dybeste underdanighed hands høye Excellence, som alle for lige Soldaters fader at opwarte, med underdanigste ... det Guds willie udi saamaader maaete (forplandtes), og ieg mit Støkke brød til wiidere høye kongl: tieneste og promotion niuder,
Ti Jeg ... Lyst min Naadige herre og konge for en ... arve undersaat at tiene, ieg mit lif og blood paa Wagt og ... hvor ieg commanderedens worder, af (Waage), formandende underdanigst, Hun eller ieg, derfore ei bliver andeledes end erlige anseede, udi Sanderlighed, efftersom for ... hands Mayts Naade haver vært given dennem til Æhrlighed, som aldrig enten af æhrlige Skarprigters afkom, eller selv æhrlige være, som H: Mr Adam var, hvelken der med de bedste borgere, og ei med de Ringeste, formedelst hand ... skyld udi levende ... conversrede, og nu meget ...
Jeg lever udi Underdanige haab, hands høje Excellence af Naade Ville tage mig sin underdanigste tiener, og Soldat under sine beskiermelses Winger og (esche) derom til min Commendant Welb: Hein, og hr: Oberst Leut: Waldan fremstille, at ieg mig charge, og ... maaette niude, ellers udi fald hands høye Excellence ei af høygunstige Naade vilde wiide mig bønhørdt, ieg da mit afscheed og Passbord underdanigst maaete erlange. Og, effterdi ieg er ... i Christiania, at ieg da uforhindret maate bringe min Handel eller kiøbmandskab, som Jeg bedst Veed og bruge kand, hvelket Gud rigelig vil belønne, og ieg ... beste ... nest ... beskiermelse ...
Ved Natt og dag at Vor hands høye Excell: og høye familie indtil min døed, ... og schal forblive Hands Højbaarn Excelles underdanigst tiener og Soldat
Kiøbenhafn d 22. April Ao 1690. Johannes Friis.
Hands Høye Excellences naadige Resolution Kongl: Mayets Commandant paa Bergenhus Obristlieut: Hein Ville der vedkommende tilholde, at der Supplicanten beder saae sin afskeed og dimission; Mens dersom hand endnu længer har Løst at tiene allerhøyst hands Kongl: Mayet under militien, da at maintinere hannem, efter hands Kongl: Mayets allernaad: forordning, at (ingendt) Giftermaal hannem forekaster. Kiøbenhafn d 1 Augusti Ao 1690. U.F.Guldenleu.
Herpaa hare Welbaarne Hr Commandant gived sin Skriftlig resolution, at udi henseende til anførde høje resolution, har hand tilbøden same Capitain desarmes en Sergeants Plads efftersom hiin allereede af en anden er bekledet hvelken hand ei wilde antage: Men hare taget sig Kiøbmandskab fore,og ike wiedere ansügning giordt. (Saaved) det er bleven.
Effter forregaaende forhør, og derpaa fulte hans høye Excellences Naadige ordre de dat Kiøbenhafn d 24 juny 1690 Som for Retten blef oplest, Till een Krigsrettes Endelige Sæntentz udj den Saag imellem Seconde Lieut: Sofren Stud som SagSøgere paa den eene og Stüekjunker Anton Goldbach og Stükjunker Friederich Meyenfeld som beklagede paa den Anden siede haffuer hans Kongl: Mayest till Danmarch og Norge etc: Høy betroede Commendant paa Bergenhuus og underligende befestninger, HøyEdle og Velbohrne H Obrist Lieutenant Hieronimus Heine till i dag som var d 16 July 1690 it Loffligt Krigs Rett ladet Sette udj wilked welbemelte H Obriste Lieutnant Self Præsiderede og ... Assessores
Obrist Lieutnant Hieron: von Valdan
Major Storm
Major Coucheron
Kapitainer:
Gillis Ettersen
Graf von Ettern
Lieut: Montaogne
Lieutenants:
Christoffer Claesen
Christoffer Reus
Davidsen
Jacob Christensen
Fendrichs:
Mølenpohrt
Witter
Og effter at Retten Saaledis Var Satt, blef Parterne indkaldet, og i deris paahør, Æden for de forordnete Rettens Administratores oplæst, og dereffter Saagen forretaagen
Først blef oplest, det giorde forhør udj denne Saag, med alle Documenter og Widner som vare udj Rette lagde derwed, og dereffter til Spurte Præsesparterne om de Naaget paa de Assessores Som nu Sad Retten Kunde haffue at siege, huortill de Shvarede Ney, uden alleene Seconde Lieut: Søren Stud formehnte, at Fendrich Guding som werret tillstede den Tid actionen passerede og om Saagen kunde behre vidne, effter sin udj forhøred aflagde Æd, huorforre Præses med Samptlige Assessores for Rett omsaa, at bemelte Fendrich Guding sig fraa Retten entholte, og blef udj hans Sted ordineret og indført Lieutnant Christian Reus og da forretoges Saagen igien og Parterne igien indkaldet
L: Søren Stud Comparerede for Retten beraabte sig paa sin udj forhøret indgifne klagter og førte beviser, blef saa tillspurt.
1. Om hand sin Klaage imod StükJunker Meienfelt ieke med andere EensStemmige vidne kunde bevise
huortill hand Schvarte Ney ingen anden vidner at kunde føre, mens vilde giøre sin Æd derpaa at Meyenfelt Skielte hannem for een hundsfott
2. tilspurt om hand da vedstoed, og ieke benechtede, at haffue giffuet Meyenfelt it øhrfigen, og slaget hannem it blaat øye, effter de vidners formeld SomMeyenfeld Producered de dat: 8 nov: 88.
Huortill Søren Stud Schvarede paa, og ieke vilde fraagaa, Mens begierte at Stüekjunkern Maatte giøre sin Æd, at hand ieke skielte hannem for een Hundsfott
3. tilspurt videre om hand naaget viedere hafde at indgiffue, huorved hand formehnte Sin klage imod Meyenfelt at beviese, respond:
Ney, Mens hafde ieke tenkt at bagern som hans eene vidne skulde gaa fraa sit ord igien,
Stüch Junker Goldbach Comparede ieke, ey heller Naagen paa hans vegne. Mens Søren Stud forregaf Hand var bortdraget og faen sin afskeed Stuch Junker Meyenfelt Comparede self for Retten,
blef tilspuhrt om hand hafde Skielt Lieutenant Stud for een Hundsfott, Resp:
Ney, og begierte at Stud det schulle bevise
tilspurt om hand Vell kunde giøre sin Æd derpaa Respond:
jaa Gierne, og hafde aldrig hafd ahrsage dertill, ey heller ieke vist at Stud hannem Schlaaget det blaa øye, førent hand det self udj forhørt offentligvedstoed, og sieden Sig af berømbt
3. tilspurt om hand da var drueken respond.
Jaa, Naaget druken
Tilspurt om hand Naaget viedere at indlegge udj denne Saag, Respond:
Ney, mens begierte ved Dom at Nude Satisfaction,
Viedere blef indkaldet Fendrich Guding og
1. tilspuhrt om hannem noget mehre var bekient udj denne Saag, imellem Second: Lieut Stud og Meyenfelt og om hand hørt at Meyenfelt skielt Lieut: Stud for een Hundsfott, og Seht at Stud Schlog Meyenfelt. Resp:
Hand hafde ieke hørt at Meyenfelt Skielte Stud for Naaget, Mens hafde Seht, at Lieut: Søfren Stud shlog till Stüek junkeren
2. tilspurt om hand Effter tilforne aflagde Corporlig Æd, dette kunde Vidne. Resp:
jaa, Gierne Huoreffter Parterne udviest og traede Huer Classe for sig aparte udj denne Saag at votere
og Er Fendrichernis Votum,
Saasom Lieut: Søfren Stud hafuer Giffuet Manhafftig Stüek Junker Meyenfelt it Schlag paa Munden og ieke bevieser nogen ahrsag dertill Saa dømmerwie hannem effter H:M: aller Naadigste Krigs artichler Nemblig d 4 Cap: 29 Artiekel, at hand igien af bemelte Stüek junker it slag paa munden udholder
Underskrifter:
Lieutenanternes Vot:
Endog Sridighed af taager udsprung af forrige Stüekjunker Goldbach, Som Lieutenant Stud med adskillige Skieldsord og Andet mehre effter vindisbuhrenes formeld, antaste Saa alligevell Sehs ey det Meyenfelt i Samme Action till naagen Stridighed Sig indladet, tilmed Stud ingen fornøyel: bevislighedført at Meyenfelt brugt Naagen Skields ord, Mens dog af Lieutenant Søren Stud med øhrfiegen vorden Tractered: Huorfore Wie ey Rettere ved atkiende, end det ermelte Søren Stud, effter Hans Kongl Mayest: Aller Nadigste Krigsartikl: d 29 formeld, bør gifue Meyenfeld tillbørlig Satisfaction. Huisellers Stud paa Goldbach haffuer at prætendere, Kand udj hans fraverelse, Sieden hand lengst af hans Mayest: Krigs Tienneste er forloffuet, og hand detey tillforne udført haffuer Maa kiendis, Mens Stud det self paa Wedbørende steden viedere kand Søge.
Underskrifter:
Capitainernes Vot:
Efftersom Anton Goldbach ey er her ey heller mehre udj Hans Kongl Mayest: Tienneste Kand derfor Lieut: Stud af hannem ingenSatisfaction nu her erholde, Mens Som Stüek junker Meyenfelt formehn af Seconde Lieutenant Stud at vere høyeligen affrontered og begierer at nudeSatisfaction for den øhrefigen Stud
Sieger at haffue Giffuet hannem dasom Stud ey kand bevise, det Meyenfelt hannem haffuer Skielt refererer wie oss till hans K: Mayest: Aller Naadigsteudgangne Krigs Artikler 4 Capit 29 Artik: og Sunis billig Støch Junker Meyenfelt dereffter nuder Satisfaction
Underskrifter:
Oberst L: Waldan og Majorernis Vota
Effterdj Seconde Lieut: Søfren Stud ieke Kand beviese, at Stuck Junker Meyenfelt hannem med ord eller Gierninger Ringeste Maade haffuer Lederetsom af forhøret Nermere frembstillis og offuenbemelte Lieutenant hannemb imod all billighed Giffuen een øhrefigen som saa haard striedende imod worrisaller Naadigste Konges udgangene 29 Artikel pao: 20 Huortill Wie oss aller underdahnigst refererer og eragter billigt at aff ermelte Mayenfelt schalludholde og det udj Nerwerelsen af H Commendant og Samptlig Guarnisons Underhaffuende
Underskrifter:
Præses byfalder de ergangene stemmer og Confirmerer dennem
Endelig Dom
Effter Tiltahle, Forhør, Gienschwahr, og denne Sags Leylighed, og saasom afhørte widnisbürd sehes, at forrige Stüek junker Anton Golbach, till denTuistighed og Clammerj Werret første ophaf, og Ahrsaage, Mens som hand ey mehre udj hans kongl: Majest: Tienneste, Og altfor lang tid Sieden der afschall Were Allernaadigst dimmitert, da Wiste wie ieke, at kunde Lieutenant Stud tillkiende Naagen Satisfaction, Mens Saasom Lieutenant Stud SelfWedstoed, og det derforuden er bevislig giort at hand Stuck Junker Friderich Meyenfeld Giffuet it ørefigen og slaget hanem it blat øye og ieke effterStuds forregiffuende udj hans Quarter, mens udj it offentl: Kroe Hus ermelte Stüek junker Sad Wed bordet og talte Med een Anden Mand, og ieke kandmed Guldige Widnisbürd beviese, at Meyenfelt hannem dertill enten med ord eller Gierning Giffuet dertill Ringeste Ahrsaage, mens mehre Wildet tilforneafwerge Clammerj og Raade till Redelighed, da er for Rett erkient af denne Lofflige Krigs Rett, at Seconde Lieutenant Søren Stud, bør effter Hans Kongl:Mayest: Aller Naadigste udgangne Artikels brefs
4 Capit: 29 Artikel, Giffue Stüek junker Meyenfelt tillbørlig Satisfaction, og udj Commandantens og de Wed Guarnisonen Verende officierers, Nerverelse,udholde og igien Anname slig øhrefigen igien af bemelte Stüek Junker Meyenfelt og det paa Rettens wegne
Underskrifter:
Paa dommen haver hands Kong: Mayt allernaadigst saaledes tegnet:
Lieutenant Stud skal giøre Stökjunker Mayenfeld, udi Commandantens, og Guarnisonens Obr= Officierers nehrwærelse, Straff, sidde en Maaned Langfængslet udi Jern: og imidlertid miste sin gagie, som til qvæsthused henfalder. (Wdret) paa vort Slott Kiøbenhafn d 6. Septembr. 1690
Underskrift: Christian.
ANNO 1690 d 16 July der Krigsretten Var Satt paa Bergenhuus formedelst en Saag Second Lieutenant Stud effter ordre udførte udj wilken Præsiderede høyEdle og Welbohrne H Obrist Lieutenant og Commandant Heinen og Wahre Assessores H Obr L: H: von Waldan, Major Storm, Major Wilhelm Coucheron
Capit:
Gillius Ettersen
Graf von Ettern
Lieut: Montagne
Lieutenant:
Christoffer Clausen
Johan Davidsen
Jacob Christensen
Christoffer Reus
Fendrichs
Friedrich Muhlenphort
Christoffer Witter
Frembkomb for Retten Sr: Bastian Reimers fuldmächtig Johan Hünnecken og indgaf Sin Principahls Skrifftl: indleg paa Stemplet papir Lüdende Saaledis
Wohl:
Edler Wohlgebohrner Gestrener Herr Ober Commendant der Königl: Festnung Bergenhuus Was massen ich für einiger Zeit von Guarnisons Lieutenan
Søfren Stud auf frier strassen bin uberfallen dass selbige habe ich Eure Wohlgebr: schon Zu (roen) Mundtlig berichtet, undt belieben sie sich aussdehnen darüber Gepassirten actis Weiter Zu informiren lassen Wan dan dir Sache biss dato auss gestellet ist undt ich Keine Satisfaction erhalten Auchnicht vernommen dass deswegen durch Gerichtliche, Spruch wass decidiret, alss will Gehohesambst gebe ten haben, Euer Wohlgeb: Wollen dir Gutehaben undt mir ohne Weitere Ausstell Zu Rechte verhelfen Wogegen ich Verbleibe
Bergen d 16 july 1690 H: Wohl Ed: undt Wohlge: Gehohesamster deiner Bastian Reimers
Huorpaa Lieut Søren Stud blef i Rette Kaldet, og hannem bemelte Reimers Klage og Søgning forrelest, Sampt og det forhør udj denne Saag holden paa Bergenhuus, d. 19 Sept: 1688. Som Mest bestoed der udj, at Bastian Reimers Anklager Søren Stud, Haardelig, at hand hannem d 23 Marty 1687 om Aftenen Wed klochen 10 Slet, paa fast Mordadisk Wies, schall haffue offuerfalden, og affrontered, som hans witløftige indleg udj forhøred indført, med Wiedere (melder), de dat 8. og 19 Sept: 88.
Huilket hand, till at beviese, udj Rette lagde de udj forhøret indførte 2de Notarial Instrumenter, det eene af 4Marty og det andet af 7 April 1687. Som Sig beraaber paa it tingswidne udj denne Saag, taaget till tinge d 4 April 1687, da som det Tingwidnefulmektigen Ey hafde tillstede opsattes Retten, till i morgen kloken 7, 17 July Nest Effter: Comparede parterne og indlagde Bastian Reimers paaberabte Tingswidner.
Dereffter blef Lieut Søfren Stud tillspurt om hand noget herimod at indgiffue, Huortill hand Schwarede at hand Sig Refererede till sit udj forhøret indlagde Erkläring, de dat 28 Marty 87 og da giorde protestationer, Som bleffue udj Krigs Retten leste, og bestoede der udj: At hand benechtet aldehlis, og formehnte Bastian Reimers Sine haarde beskuldninger ey Laulig Kunde Beviese, Langt mindere At haffue fanget naagen skade, og Reserverede Sig sin tiltahle till bemelte Reimers saafrembt hand ey kunde beviese formehnte ogsaa at Reimers 2de Widne Ey kunde ansehs, Efftersom de ieke eenstemmig,og deris første bekiendelse for Notar: Publ: fraawigt, den tid de paa tinget (want) ved deris æd, effter det forwerwede Tingswidner de dat 4 Apr: 87, Wileket Tingswidne de sieden self beskülder, og fraagaar, d 7 April 87 wed it Notarial Instrument og udj 2de Vidners paahør, og sieger de hafde eysaaledis widnet der war og mehre tilsatt, end deris widnisburd hafde weret,
Bastian Reimers Allene indfordret for Retten og tillspurt om hand ingen Anden bevis Kunde frembføre uden de som Tingswidnet om formelder, Huortill hand Schwarede Ney, og beraabte Sig paa det hand allerede indlagd,
Søfren Stud der effter indfordret og tilspuhrt, om hand Well ved sin Æd kunde benechte denne førte klage, Huortill hand Schwarede, jaa, og Vilde Giøre Sin Høyeste Æd, at hand aldrig Sr: Bastian Reimers mehnt naaget till det onde, og Giorde hannem hiertelig ondt at Sr: Reimers det Saa ilde optog, som hannem ieke war mehnt, og at hand intet andet end Æhre og gott med hannem udstaende.
Parterne udviest Og effter den Høy Loflige Krigs Rett denne Saag well offuerweyet de udj forhøret og udj Krigs Retten, Indlagde facta og bewisligheder examinered og offuerweyet, Lod de begge parter igien indkalde for Retten, og dennem tilspuhrte om de sig ieke Wilde udj wenlighed foreene, eller om de wilde afwigte Sententz
Huortill de begge Hr: Bastian Reimers som Sagsøger, og Seconde Lieut: Søfren Stud som beklagede, friewillig Schwarede, Sig at Wilde forEhne, Saa Bastian Reimers som klagere udj hensehende till Æden, den beklagde var ferdig till at giøre, (og forhengiorde tilbud) afstoed fra sin klaage, og den beklagede Sin prætension, saa de ved haandtag blefue her for Retten forligte og saa denn Saag dennem begge imellem derved beroede. At Saaledis for Retten passeret
Bergenhuus ut supra test:
Underskrifter:
Anno 1690 17 July der Krigs Retten var satt paa Bergenhuus i den Saag i Mellem Bastian Reimers og Søfren Stud, huor udj Præsiderede H Obrister Lieutog Commendant Heinen og wahre Assessores
H Obr L: von Waldan
H Major Storm
H major Coucheron
Capit: Gillius Ettersen
Graf von Ettern
L: Montagne
Lieut Christoffer Clausen
Johan Davidsen
Jacob Christensen
Christoffer Reus
Fendr: Fried: Mühlenphort
Christoffer Witter
Da blef indkaldet till forhør Seconde Lieutenant Stud og tillspurt Huorforre hand i saa lang tied ieke Giort Hans Mayest: tienste
Respond: Han War Suspenderet
Af huem hand war Suspenderet og af huad Ahrsaage
Resp: Af Sahlig H Commendant Coucheron wed Fendrich Guding tilsagd, at undholde sig fraa Compagnied till Hans Saagsudrag med Goltbach
Huor lenge det er siden
Resp: Siden Martio 1689
Om hand ieke Giort Aller underdahnigste ansøgning om at worde Restituered
Resp: Jaa, baade hos hans høye Excellence, og offte Hos Sahl: H Commendant Coucheron mens ingen Schwahr faen
Fendrich Gudding indkaldet og tillspuhrt Effter wis ordre, Hand (Ankündet) Lieutenant Søfren Stud at undholde sig fraa Compagniet
resp: Effter Welbr: H Obr Lie: Waldans ordre som nu her self tillstede og best forklahring der om kand giffue
Huorpaa H Obr Lieut: Hieron: von Waldan forklarede, at Saa som adskillige officiers af Garnisonen Sig for Sahlig H Commandant Couchern beklagede, med H Seconde Lieutenant Søfren Stud, ieke at kunde Giøre Tienneste, efftersom hand baade med Stük junker Goldbach ieke sin Saag udført, Saa Vell Som ogsaa ieke Heller, det Skields og slagsmahl, med fendrich Brun af det Westerlandske Regiment, Huorpaa Sahlig H Commendant og Obriste Coucheron hannem beordrede, at lade Lieut Stud Ansiege, sig saa lenge fraa Compagniet at vedholde, till sine Saager udført at saaledis passered
Test:
|
- Anno 1691 den 20. Julii efter Welbaarne Hr: Commandant Heinens Ordre er forhør holdet imellem nogle af de Contoirsche Husbønder og 2de LieutenantSøren Stud, angaaende en Sag dennem immellemhavende, som (nehstafwigte) den 10. Dito paa Nobis kroe sig skal have tildraget.
Retten atadministrere Præsiderede Støk Capitain Gillius Ettersen: Assores Lieutenant Jan Davidsen, og StøkJunker Majenfeldt
Foe Retten comparerede de anklagende Contoirske nafnl: Christopher Bekker, Berendt Segelman, Hendrie Mejer, Cythie Wollers og Christian Krøyer: Saavelsom Procurator Her i staden Hans Teiske, paa den Eene og Seconde Lieutenant, som beskyldiged paa den anden Side.
Og blew førstoplæst enklage af de Contoirske, til Welber Hr: Commandant indgiven og liuder ord effter andet som følger
Hochädle und Wohlgebohrner Hr: Obrist Lieutenant und Commandant, Herr De Heyne,
Vor Euer HochEdelb: und Wohlgebe freund wir untergeheiben Contoirsken klagend und nothringend unter Eber zu mainteniren, an Zu fragen höchlig Veruhrsachet, Welcher massen ohnlengsten d 10 Kiyas Lieut: Sören Studt und Lieut Ovenberg, uns sehe unhöflig wieder alle raison, und gegebenursache, mit geoben Shelf und Lester Worten, haben angesachten, Zu denner sie, als wie bey guthern Wetter uns etwar Zu erlustigen, aufsehalb des Rhoes Spatsiret und in Lieutent Peter Corthens haus, Nobis Krug genandt, gekommen, uns mit einenn teuert Lire Zu ergetzen, haben aben bendr beide Lieutenants und nicht alhein mit groben ummanierlichen Skielt und lester Worten angegessen, besondern sich auch mit andern unhöflichen Zu fastbestialdschen geberden und Werken presentiret, und sehen lassen, So die höffligkeit Vor euer Sodjädere und Wohget Zu referiren, nicht Zu lassen,nach uns Wohlanstehen und gebuher, Will: Sondern, Zu seiner Zeit Vor Recht, Salvo Konore, Vorgebracht, und mit suffisanten, und Satsammen GeZeugen demonstriret und bewedtet Werden Soll. Wann nun solche grobe injurie und Schret worte, womit unser Ehr, und ehrlaser Nahme lædiret, intolerabel, und unleydlich, Zu nahlen es fast ein der gantzen Statt herumb Spargirt und offenbahr ist und damit Wir van solchen groben Lester- und Scheltworten liberiret frey, und un molestoret unsere herren dienste, und woh wir wass Couwe richten haben, auf gorfen und stregten gehen und stehen Mögen: als rehuchen wir ... hure mit sämbtlich euer hochedl und Wohlgebe: gantz demühtig und unter dienstlich, dieselber beliebe hochgenaiget undhier nu Rechten
Genäss Verhelffen und befordern, das bemte 2de Lieutenants sochen uns Zugelegte injurien, sheldt- und Skondtwort wahr machen oder gebuhrenwass ein hochlöblich KriegsRecht Ihren Zu erkennen kann dafür beyden, und abgeweffet Werden mögen. Solche Hoch Kerchtens befordrung wirdt der allerhöchste wirchlich vergelten, und wir fryked solches nach mich lagkeit ab Zu dienen Hertzwillig und bereit, Wohmit Euer Wohlgebt Werbleiben wie Euer dienstwilligste Deiner. Bergen den Contor d 15 julii Anno 1691
Underskrifter: Christopher Breher, Berendt Segelman, Hendrie Meier, Lütlige Wollers Christian Kröyer.
Dernest blef oplæst en klage af nogle Borgers døtter Her i Byen, Som ved de Contoirske sig hare at beklage, til Welbr Hr: Commandant undgiven og eraf effterfølgende Indfald.
Wohlgebohrner Hr: Obrist Lieutenant und Commandant Herr de Heyne,
Wer wohlgebhr mit dieser unterdeinhlige Suppliqve und klage Zu beschwarhren, und unser Nacht Zu verkommen Zu geben, seyndt wer höchgeubliget, weilen d 10 kigus Lieutnt Sören Studt, und Lieut Ovenberg als wir von einigen guthen Herunden Vom Hiersigen Comptoir aufferhalb Rohes Zu Spatziren, und nachgehendts ... Lieutn Peter Corthens Haus Nobis-Krug genant eingebeten Worten sind, haben bemte beyde Lieutenants uns mit groben Shand-und Scheltworten, so sie uns (minnee) bewissen, noch wahr machen Können, angegriffen, und uns fier huen gesholten, und gehalten, wie solches die leute auff klobis kriegsgehret, und berugen können. Wann wie dan von Ehrliche Eltere alhir gebohren und erZogen, und bohrre unters Ehrlichen Verhaltens halbe solche grob zu gelegte injurie, und Scheltworten Zu legden, uns nicht anstehet, auch damit uns Zu füro nu ehrlichen conversation solcher titul nicht aufgerukket und vorgeworfen werden möge, weil uns gebühren mit Rechts Mitteln folge Zugelegte injurie, und cumehre von unsabtreiben. Gelanget der wegen an wer WohlE: und Wohlgeb: unter sämbtlichs demutiges bitten und angeflehen, Ireselbe beliebe hoch gewigt sich unter Hierein anzunehmen, mit den Hülte und Rechtes befördrung Zu assistiren: da bemte beyde Lieutenants uns die Zugelegte Sehend Wort, und huren titul adresir samst wass unehelochs auf uns Zu prætendiren haben, worde Rechts anfangen, und bewisen, oder auf dafür alle ein Ehren-shender, KriegsRechten gebrauch noch bussen nugen, damit wir Hierfürre für Ihren ein friede und numslestirt ghen und bleiben mögen; Solche Euers HochEdel: und Wohlgebh: Hehr gunst, und Recht befördrung wird gott die all höchsten redhlich belohen und egte Götlicher getreuen seten werenden obhuts Samptelung, werbeiden wie, Ewer HochEdl: und Wohlgbr dienstfreundwilligste deiner
Underskrifter:
Som disse inbemte Klagter i Lieutt Studs eget Pahør var forelæst begierede de Contoirske deres ... maate afhøres, som de i Retten fremførde, (Gjengaf) den eene, Mr Frantz Guldarbeider, var af Civile Stand, og 2de af Militaire, nehmlig Lieut: Peter Corthens kiereste og Peter Stub Regimentz Barbier, som samtlig blef fore kaldet, og erindert om Eders Indhold, som angaar deres Salighed. Huorpaa enhver af dennem swarede, at (hvers) dennem i Sagen er ... skal de hand freedelig tilstaae, som de med Saligheds Eed ville bekræfte. Blew saa derpaa afwiist, og enhwer i særdeeleshed forekaldet.
Mr Frantz af borgerlige Stand først indkaldet, og tilspurdt, om hand af egen Villie for det militaire fora Vilde bekiende, (hvis) hannem i Sagen witterligter, og med Eed bekræfte? Hvortil hand sagde og var hands Erkiendelse som følger.
Som hand kom til Nobis -Krug, saed Lieut: Søren Stud, og Lieut: Ovenberg ude paa Marken, dereffter kom de ind i Stuen, og begierede en Potte øll, og der de det bekom, begyndte de at drike Skaale og Lieut: Ovenberg skiød med Pistoler inde i Stuen tvende skud opunder Loftet, der der de Cantoirske vare ovenpaa med nogle Piger: og blef den eene forladning under Loftet besiddende i bielken; og Lieut Stud skiød et ud giennem Vindverne.
Dereffter gik de ud paa Marken og hafde Lystighed samen, sprang over hverandres hoved, og lod hente 3 at. Potter øll ud til sig; og som de sad paa Marken, blef der raabt horer og hundsfotter, men ingen Ved Nafn næfnet; ei heller kand sige hvem af dem det var som raabte.
Dereffter blef udhendet en Stamp medwand, og Lieutenant Stud waskede sit hovet deraf, formedelst hand med øll sig havde overstænket. Siden tog Lieut: Stud sin drengs hatt, og stak hull igiennem den; sædt tu horn derudi af træe , og en fiær ovenpaa, sædte den saa paa sit hovet. Noget dereffter overleverede hand den til sin dreng, som løb om paa Marken dermed.
Lieut Stud sadte sig ned paa Marken lige mod Vindverne, da sprang Lieut Ovenberg til Stud; kastet sig imellem hands been, og laae ovenpaa; (needdrøg) de boxerne, og blottede deres kropp lige mod Vindverne.
Som de opkom, truede Lieut Stud sin dreng med blott Kaarde, at skulle tage sin hatt, og lade sit Vand udj: Som hand og giorde; sædtte hatten paa Jorden, og stod liige mod Vindverne som de Cantoirske, og Pigernevare, og loed sit vand i hatten.
Som det var skeed, toog Lieut. Stud sin drengs Skeede, lod sit Vand derudi, og kastet den fra sig ligehen paa Marken. Og da det blef giordt vendede hand sig og ligemod de same vindver.
Imidlertid gik Vertinden, Lieut: Cords Kiereste paa Loftet, som de Cæntoirske og Pigerne var, hengde Et Lagen for Vindverne. Da kom de 2de Lieutenanter, Ovenberg og Stud, Sadtte sig under Vindverne, og skiød lige til Vindverne, som Lagenet hængdte.
Da gik Vertinden ud til dem, og sagde: Hvorfor giør i dette, meener i Jeg holder Hore-huus fordi der er Smukke Mende bøern i mit huus?
Og Lieut. Stud sagde: Nei, Jeg Vil nok lægge min Eed af for Casper Jordals døttere, Som dog Var i Selskab med de Contoirske.
Dereffter gik begge Lieuten need paa marken, nedenfor Huserne Ved en liden broe, og havde deres blotte degener i Haanden, Frands Guldarbeider gik effter, Vilde see hvad der anfangdes.
Lieut: Stud spurde Ovenberg, Hvorom de skulde (slages) videre? Ovenberg sagde, Om en Hore.
Da sagde Stud, Jeg slages ike om nogen Hoore: og Kastet sin kaarde fra sig. Saa giorde og Lieut: Ovenberg. Sædtte sig saa need, og drak, og (clarede) hves de hafde fortæret.
Kom derefter ind i Stuen, men ike der de Cantoirske var og gik strax derfra Wiidere er han ei Witterligt; mens,som bekiendt, er i Sandhed, Vil hand med højeste Saligheds Eed, naar og hvor paa fordres, bekrefte
Lieutn. Peter Corts Kiereste sanl: Som de Cantoirske hafde begiert hun for dem Vilde anrette et Maaltid Mad, hvelke hafde nogle smuke Mand børn med sig af Byen, af hvelke hun eendeel Kiendte, eendeel (niket), kom Lieut. Ovenberg, og Lieut. Stud ind i det hun needre i Stuen stod og anrettet, begierede et Værelse for dennem.
Hun svarede, at det var tilforne betagen, og betinget, begierede saa Øll, og begyndte at giøre sig lystige. Lieut. Ovenberg begyndte strax at skiude, og skiød 2de skud opunder Loftet der de Cantoirske vare, Saa forladningen blef fast siddende. Hvorover hun sagde, saa (det) ei at ville fordrage.
Gik da saa ud og sædtte sig paa en grøn Vold uden for Vindverne, som de Cantoirske og Pigerne war. Hvorfore hun gik udtil dem; Spurde hvorfor de saadandt giorde? Om de Vare kommen at giøre hendes Huus (affront)? Eller om de meener, hun ike holder et (laugeligt) huus?
Lieut: Stud svarede Nei, Wi ere ike kommen paa den Maade, ei heller skall ieg skiude meere i afften dog skiød Lieut. Ovenberg som tilforn, til same Windver.
Gik de saa derfra (beder) hen paa Marken: og de sadtte sig. Og hun sadte sig hos Lieut. Stud: Sagde, Monsr Stud, har i nogen prætention mod nogen, da kand i Vel søge det paa en anden Maade.
Stud svarede Vil I selge os Øll for Penger; Er det vel: men ieg formoder at I ike forbyder os en friemark.
Gik saa fra dennem, og de blef siddende: druk alle Garpers Skaal, og alle Hundsfotters Skaal. Siden kastet Lieut. Stud sig ned paa Marken. Og Lieut. Ovenberg spendte Lieut. Stud sine buxer op, og dereffter lagde sig imellem hands been, owen paa: og, som hun kunde forstaae, var det meget bestialisk, og canaillieux at ansee.
Medens gik hun ind op til de Cantoirske: bad dennem være lystige, og ei agte noget andet. Hængde saa et Lagen for Vindverne.
Gik Saa atter hen til Lieut. Stud, og sagde, Monsr: Lieutenant, er vi ike goode Venner nu som (tilover)? Jeg haver smukke Mandebørn i mit Huus: og begyndte at opveget hvem de vare. Sagde hun der ere Caspar Jordals døttre.
Da svarede Stud strax. Ja det veed ieg vel de er Ærlige, og ieg vil giøre min Eed for dem.
Hvad Videre er passeret Veed hun ikke at erindre: Men som bekiendt, vil hun med Eed stadfæste, naar begieres.
RegimentsBarbier Peter Stub fremkom, og berettet, at som hand om afftenen Klokken 8. Kom til Nobis Kroe at forbinde en patient, som var Lieut. Corts Sønn, Var der en deel Cantoirske, og Piger paa Lofftet: Lieut Ovenberg og Lieut: Stud varre ude paa Marken.
Da saa hand Lieut. Stud lood sit Vand i en hatt, og sedtt den paa sin drengs hovet; Vendede sig samme Tiid til Vindverne hvor de Cantoirske vare inde.
Siden truede Lieut. Stud sin dreng at hand skulle lade sit Vand i hatten, som hand og giorde, effter hand fik et lidet Slag med Kaarden over Ryggen. Stod ogsaa, imidlertid hand det giorde, mod Vindverne.
Dereffter hafde de 2. Lieutenanter Løstighed mellem dem selv, og gik need til huset, Satt sig der og skiød atter op til Vindverne, som de Cantoirske og Pigerne vare. Druk imidlertid Skaaler. Peter Corts Kiereste gik ud og talede med Stud
Huad det var, Weedste hand ike.
Lieut. Stud gik derfra op paa bierget som laae ud for Vindverne, toog sin Skiorte ud af boxerne, og (Wisket) sin Pestolaf, som hand skiød meed. Men Ovenberg skiød endmeere dereffter, og til bemte Vindver. Og Stud, imeden hand Viskede sin Pistol af med det som sagdter, stood og Vendede sig liige mod Vindverne.
Dereffter løb de om paa Marken; gik højere op og sadtte sig, og Vertinden gik med dennem. Hvad der blef talet Wedste hand ike.
Kom siden ned paa berget for Vindverne igien. Da blef der raabt hunsfotter nogle ganger. Men hvem af de 2. Lieut: det var som raabte Kand hand ike sige.
Dereffter kom de ind i den neder Stue, som Mr Frandz og Peter Stub sad, drak en Potte Øll. Og imidlertid talede Ovenberg noget Men hand ike Veed egentlig hvad det var: dog hørde hand at der blef næfnt Garper. Vider er hannem ike witterligt, Som hand med Louglig og Saligheds Eed Vil bekreffte, naar paaæskes.
De Cantoirske begirede Lieut. Stud maaete tilspørges, paa hvad maade de Soldater Var der udkommen? Lieut: blef derom adspurdt, Svarede, hand det ike Veedste: om nogen Intention derpaa kand være, maae Ovenberg det forklare. For det var hans Medcommanderende, som stood under hands Commando.
Hans Teiste tilforordnede Procurator her i Staden, paa Pigernes Wegne, effter forældrernes begier, var tilsteede, blef tilspurt, om hand nogen fleere Vidner have at fremføre, til at bewiise den indgivende Klagte? Svarede, Nei, ike denne gang; ellers meenes endnu et par at faaes. Refererede sig ellers til de Vidner som allereede ere forhørde, og af de Contoirske citeret, efftersom det er Een Sag angaaende:
Sameledes bleve de Cantoirske tilspurt, om de fleere Vidner have, til opliusning Sagen at fremføre, eller noget andet af Skreffte i denne Sag?
Hvortil de svarede Nei: refererede sig til Vidnerne, som er afhørdte, og de indgifne Klagter.
Lieut: Stud, som i egen Paahør Var tiltede, at anhøre derover hannem indgifne Klagter, og derpaa førdt Vidnisbiurd: blef tilspurt paa et hvert Vidnis bekiendelse, hvad hand derimod hafde at ingive? Ved det sig saal: forholder,som nu Vidnet er?
Svarede, at ei hand svarer til noget, før end hannem maaete Meddeels Copie af Klagterne, saa og af forhøret. Hvelket hannem er tilstedet.
Saal: at være for Retten bekiendt og passeret, testerer.
Bergenhuus ut supra
Underskrifter: G. Ettersen. Jan Davidsen. F. Majenfeldt.
Som Parterne Ved nest forhensluttede forhør til i dag d 24. dito Varsel gevet for Retten, at møde, og da særs til Sagens Yderligere forklaring, som tilbefrielse kunde viide, at medhave: er derpaa effter Velbaarene Her Commandants anordning Sagen Videre foretaget og examineret. Hvorudj, Siden forige Præses upasslig befandtes, i steden anordnet Capitain Lieut: Jacob Christensen, med hossværende Lieut. Jan davidsen, og StøkjunkerMajenfeldt.
Indfandt sig for Retten de Cantoirske Nafnlig Christopher Belger, Berendt Segermand, Hendrik Mejer, Lütker Wollers, og Christian Kröger. Sambt StadsProcurator Hans Teiste, som fuldmagt paa borger-døtternes, saavel som de Contoirskes Vegne, som Sagsøger paa den Eene; og 2de Lieut. Søren Stud, som anklaget: saavel Lieut. Hans Jørgen Ovenberg, af Welbr: Hr: Overst Bünenborgs Regiment; Till Vidnesbuurd at anhøre, paa d. and. siide
Widnesbyrdene, Mr Frantz Guldarbeider, og Regimentsfeldskier Mr Peter Stueb, (vare der igien adter) tilstede, Mens Lieut. Peter Cortzens Kiereste, Kunde formedlest upasselighed ei Komme.
Blef saa førhend passerede Klagte og Vidnesbiurd for dennem lydlig oplæst.
Lieut. Stud indgaf sin skriftlige formeening, som (formeldder)
HøyEdle og Welbr: Hr: Obrist Lieut: og Commandant Heine,
Saasom meget ugierne fornemmes hvorledes nogle af Contoiret, saavel som endeel Piger af (braadbenken), en skrifftl: Klagte over mig indgivet, angaaende ieg dennem deres ehre skal have læderet; hvelket mig gandske er ubevust, og ieg aldeles fragaae og benegter at Være skeet, at ieg dennem enten paa ære eller respect i ringeste maader Veed at have toucheret, særlig efftersom formodes at ingen af deres førdte Prov har kunnet med Sandhed bevidne, at nogen af de Klagende Personers Nafn udi Vort Compagnie er bleven næfned: i ligemaade er og udi seneste forhør af een af Proverne udsagdt, at ieg paa (Naturens) Vegne mit Vand udi (min) egen Kaarde-Skeede skulde have udslaget, det ieg og gandske negerer, og Vil med højeste Saligheds Eed bekræfte, af mig ei at være øvet, mens at ieg det ioe Ved min broders drengs KaardeSkeede giorde, kand ieg ei fragaae, hvelke tog de andre Prov med mig skal bevidne, og alt hves for Resten er passeret, er aldt af Løstighed, og til ingens fortræd, eller affront indgenmaader skeet, hvelket nok kand fornemmes af det Svar, ieg Lieut: Peter Cortzens Kiereste Gav, der hun mig tilspurde, om ieg ded giorde enten hende, eller nogen udihendes Huus, til Affront, hvelked ieg negteds ike at skiee, enten hende, eller nogen anden, til fortræd, og dereffter ei noget Viidere af mig passerede.
Vil derfor (Høvsomeligste) have eders Velbaarnheds ombeeden, at, hves de ike saadane deres ubesindige, og ublue Klagemoral saa louglig som sig bør, beviiser, mig da maatte tillades, dennem for deres fornafn, for slige ders grove beskyldninger at tilltale. Jeg forbliwer højædle og Welbaarne Her ObristLieutenant og Commandants Pligtskyldigste Tiener
Bergen. d 23. Julii anno 1691.
Underskrift: S Studt.
Lieutenant Ovenberg mundtlig forklarede, det hand for sin deel ikke hafde ringeste Tanke ved førdte KortzWillighed nogen at touchere: tilmed ei med nogen udi Værende Compagnie, hafde ringeste udstaaende, og ike andet end Æhrligt paa dennem Ved at sige: ei heller troed at det saa ilde skulde bleven optaget. Som hand tiløed sig Ved høyeste Jurament at Ville bekreffte.
Wiidere for Retten fræmkom (One) (Denkees), som med frie Villie hendes Sandhed, hvad hende udi denne Sag Vitterligt, bekiendte, Som var saaledes.
Som hun Var hos Peter Cortsens, da kom Lieutent: Stud, og Lieut: Ovenberg, derind, og begierede et Camer: blev dem af Cortsens Kiereste Svaret, at det var alt betinget. Dereffter begierdte de øll. Begyndte at giøre sig lystig, og skiød inde i stuen op under Loftet, og udigiennem Vindverne. Mens formidelst frøgt for Ilden, talede Vertinden dem til, hvor de da gik ud paa Marken, og der Sad og drak.
Derefter needløste begge Lieutenanterne sin buxer, saa Hun Kunde see deres bare Kropp: Vendte sig mod Vindverne, og slog sig paa deres Rumpe med hæderne; lagde sig og need paa marken, ovenpaa hinanden, med adskillige bewegninger, Saa hun aldrig i sine dage seedt saadan uskikkelig Adferd, som den tid saaes.
Dereffter blef af dennem raabthorer, og Hundsfoter, men ingen Ved Nafn næfnet.
Lieut: Stud truede sin dræng til at lade sit Vand udi sin Hatt: og siden stak Lieutenanten sin degen giennem hatten.
Wertinden talede med Stud, og spurde hvorfore hand sligt giorde, Ti hun har smuke folks børn hos sig; og (opvergede) dem, og iblandt andre næfnede Caspar Jordals sine døttre.
Derpaa drak Stud de 2de Skaaler, og sagde de vare erlige. Lieutenanterne sagde, at saalenge de Cantoirskeder var Ville de og blive. Hun saa og at Lieutenanterne skiød mod Vindverne.
Effter at dette var passeret, blef hun af Lieut: Stud skikket til de Contoirske, at (formeene) om hand maatte være i deres Seldskab? Hvor udi de dennem undskyldte, denne gang ei kunde skee: de Vilde, som af begyndelsen, gierne blifve for dem selv; mens een anden gang Vilde de gierne Være i hands compagnie. Vider vedste hun sig ei at erindre, siden hun same tid eet og andet iHuused hafde at bestillee.
Mens ermelt Lieut: Stud, som effter sit Skrifftligs, saa og mundtligs (kjendte), at de klagende sin grove angivende for retten, skulde bewisliggiøre: hvelket og iligemaade paa siin siide de samtlige paastood, at Vidnesbyrderne Yderligere maate tilholdes deres udførlige Sandhed at udsige. Hvorpaa Eedens betydning dennem Klarlig blef forrelæst, og alvorlig formanet at giøre forklaring om Effterfølgende.
De Skieldsoord, næfnlig Hundsfoter og Horer, som blev raabt, hvem den egentlig var meent?
Om der var andre Parter, end de Contoirske, og Pigerne, der tilstede?
Og Hvorl: dem af begge Lieutene øvede adferd sig egentlig forholder?
Svarede Mr Frantz
1de hvem der var meent med de Skieldsoord, kand ike Wissere siges, end hves Vidnet er; mens ei andre kunde meenes.
Til det 2det Ingen andre var der tilstede.
Men 3: de skamelige positurer som de præsenterede i det de laa paa hiinanden, end dog ike andet end udwortes geberder Kunde sees eller formerkes, Saa var det dog en fuldkommen anviisning til utuktighed, som imellem Mands og Kvindes Personer Kunde øves: som og at de abnede deres buxerog blottet deres kropp lige mod Vindvet, med det andet meere: var og gandske usømeligt mod ald (Ærbarhed).
Mr Peter Stueb, til de 2de første Poster sagde ligeledes, og til det 3de Saaviidt hands Widnesbiurd formelder at have seet, Var en usømmelig og skamaktig Løstighed.
Sameledes One Denkees ike kunde sige nogen Ved Nafn Ved de Skieldsord benefnt, Saa vare de dog ingen anden til stede, end før bemte: Men slige uhøflige skammelige Geberder og Wæsen, som de brugte, tilforn aldrig seet: hvelket hun, som en Kvindes Person, ei yderligere Vilde eller kunde udsige.
Herpaa at samtlige Widner deres Saligheds Eed aflagde.
Lieutenant Ovenberg tilspurdt om nogen Kunde sige at Hands buxer var aben? Eller hands Krop blottet? Den tid hand laa oven paa Stud? Og om handpessed i degenens Skeede? Hvelket Widnesbiurderne, som nu her tilstede var ike egentlig til visse kunde sige, eller erindre; uden strax dereffter de opstoed boxerne aben var, og deres blotte Kropp lige mod Vindverne Wiist som og ei self kunde fragaae at være skeed: Mens ingen Kunde sige at (meene) bemte Ovenberg loed sit Vand i balgen, som Stud giordt hafde.
Lieut: Ovenberg blef tilspurt, hvad de 2de Soldater derude giorde?
Respond. Weedste aldeeles inted om deres Reetning, andet end de af egen Willie Var udgaaen: Vil ei formode de sig i nogen maade ilde corporeret. Hvelket og ingen af Vidnesbiurderne, eller de Contoirske selv, andet Kunde sige.
Efter Studs Paastand blef de Contoirske tilspurt, hvorfore ei een af dem samme tiid dennem tilspurdes hvem de meente denne tilegnede affront?
Blev svard at de var alt paa Weien, og Vilde giort det: men folkene i Huused, bad dem laed det blive, og ei agte dem, til at forekomme uløkke.
Lieut: sagde at Mr Frantz ike kunde godtgiøre det Stud lod sit Wand i sin egen degen-Skeede.
Mr Frandz besvarede, at hand ei rettere wedste, end det var hands egen, eller Kand sig nu erindre, det hand samme degen toog fra sin tiener.
Ermte Studs tiener blef for Retten fremkaldet, og effter tilspørgelse udsagde, at hand tilforne tiennte Capitain Stud, og nu siden hands afreise hos hands broder Lieutenanten skal tiene, indtil hand tilbage Komer.
Fragik ei heller, at Lieutent Stud ioe tog hands degen som var hands egen fra hannem, og lood sit Vand i balgen, og Kastede d. paa Marken.
Dereffter blef hand til byen udskikket, og Lieute Stud beordrede ham sin degen, at gaae med; og igien paatog Tienerens, som hand forhen i balgen pissede, og med den ingik: hvelken Lieuten: ike kunde fragaae, at det ioe Vel saa kundevære,
Procuratoren Teiste, paa Pigernes Vegne tilspurde Stud, om hand ei var begierende med dem at udfølge?
Resp. Om morgenen som de stoode og Klædesig til at udgaae, Kom hand til 2de af dem, og spurde hvor de ville gaae, og om hand ej maaete meedfølge?
Den eene svared ham at hun skulde gaa udpaa Stranden at (kræve) nogen Penger; og d. anden, at Ville gaae i Liigprædiken.
Parterne blev tilspurde om de paa ... Sidernes meget Widere til Sagens opliusning hafde at fremføre, eller til Beskrivelse Veedtse?
Hvortil de svarede Nej. Men i det øfrige begierte (parterne) sig Satisfaction, og refererede sig til forige ... tvende, med dessen førdte bewiisligheder.
Hvoreffter ehver aftrædde.
Men siden at Lieut: Peter Cortzens Kiereste for upasslighed ei for Retten Kunde møde, blef strax hereffter af Welbaarne Hr. Commandant ... Lieut: Jan Davidsen, og Støkjunker Majenfeldt, som til hende hiem i hused gik, Eedelig hendes Widnesbiurd at affhøre.
Hvelket og hun med højeste Saligheds Eedi alle Pungter, som før indført er, tilstood og at Lieutenerne ingen anden med de Skieldsord kunde meene, end de som paa Lofftet var, efftersom Garpehorer af dem blef nefned.
Saaledes for Retten tilgaaen testerer
Bergenhuus ut supra
Underskrifter:
Effter hans kongl: Mayts Allernaadigste Forordning, og Krigs Artiklernes Indhold, sambt førhen holdne Eedlige Krigsforhør udi Seconde Lieutenants Søren Studs Sag, er d 27. Augusti 1691. en lofflig KrigsRett over den same holden paa Bergenhus, under Præside Welbaarne Hr Commandant, og Oberst Lieutenant Heine
Assessorer
Hr. Obr. Lieutenant von Waldan,
Major Coucheron
Capitainer:
Gillius Ettersen,
Montaigne Lillienschiold;
Capitain Lieutenant Jacob Christensen.
Lieutenanter
Christopher Clausen Sønderborg,
Jan Davidsen
Johan Blohm.
Fæhndricker,
Frædrik Meyenfeldt,
Andreas Guding,
Caspar Frederik Mühlenfort
Sergeanter
Michel Knudsen,
Johannes Nielsen,
Lars Olsen
Gefrider
Anders Colbensøn,
Ole Danielsen,
Torchel Anderson.
Hvor da paa Anklagernes Wegne comparerede Erlig og Welagte Mand Hans Theiste, Eed-svorne Procurator udi Bergen; paa den anden Side anklgede Seconde Lieutenant Søren Stud selv.
Men Lieut: Ovenberg ogsaa anklagede hafde ladet svare, at, hvorvel hand indtet hafde at (bestille), saa wildehand dog Kome: (fandtes) ligevel ike ind.
Blef Saa allerførst (reus), om hand paa nogen i Sessionen
Noget hafde at sige, hvorved hand sig kunde finde besveret?
Resp: Nei men at være med alle Vel tilfreds.
Dernest blef i Parternes Næhrværelse de allerede anførdte forhør oplæst; og reus tilspurdt om hand noget dermed til sin beskiermelse wedste billigen at Indwende?
Hvortil ei fandtes noget hannem tienligt Svar.
Blef og her hos især af hr: Præside med Kraftig Erindring (retten) foreholdet at considerere hvelken Scandalense Saag denne war i heldst saa som den, hand paa en offentlig, og aldfahre Wei hafde beganged: item Een og anden hands tilforn groft begangne forseelse, og dog derimod (erkende) stoor Mildhed og Naade af den høje Øfrighed, deels udi Straffens formildelse; deels udi allernaadigste pardon befunden, og endelig Efftersom reus sig medeen og anden insertion at det til denne Sag ei pertonerede, siuntes at ville bekienne Lood Hr: Præses hannem forstaae at dommerne ere (oblogerede) ike bare til Widnerne at (bære) reflexion; men og til rei conduite, og hiid indtil førte lefnet og comfortement.
Imog hvelked aldt reus intet øfrigt hafd realiterat forebringe.
Aldtsaa bleve parterne endnu tilspurt, om de nogle widere til Sagens opliusning; eller Reus til sin befrielse Wedste at indwende.
Men, som hand dertil svarede Nej, inted widere have at forebringe.
Og Actor derpaa en Billig Sentence og dom i Sagen Var begierende. Da bliver Parterne til (aftreedning) henstillede: og dernest Eeden Med foregaaende Hr: Præsidis Krafftige admonition, effter ...: Mayets allernaadigste Krigs Artiklers tilhold Vedbørligoplæst.
Hvorpaa domerne til votering per classes mellem sig Separeredes. Og vota udfulde, som følges.
Gefridernes votum:
Effter overbeviste Lieutenant Studs forseelser og vor enige (forestaaende) dømer Vii, Hannem sig at have forgrebet ei allene imod den 26: articul med Skieldsoord: men og sændelsen og Veed d. øfrig begangne store forsædtlige, uskikkelige adferd, baade ved Gewæhr, og med meget skammelige, geberder, mog d 21, og 123. articul, og dermed sin charge at have forbrudt.
Underskrifter:
T.A.S.Torkel Anders: O.D.S.Ole Daniels: A.K.S.Anders Kolbiørnsen. Sergeanternes.
Hvorvel Lieut: Stud sig erklæhrer ike noget er æhrligt med Citanterne at wiide, og ike af hannem meent dem med noget af hannem falden, og nu under øjne førde ord.
Saa er dog hands adferd, og geberder saaledes falden, at baade citanterne sig derover billig besverger, hvorveldet ei bør komme dem til ringeste ulæmpe og Vi om saadand øfrige utukt, og en skikkelig Offisærer alddeeles usømmelig anstilling, ei andet Wiide at dømme, en hand Lieutenant Stud sig mod d 21. og 123. articul haver forbrudt; saa hand derfor bør ike at betiene saadand braue charge: men den have forbrudt, og fra compagniet at forvises.
Underskrifter:
M.K.S.Mikel Knudsen J.N.S.Johannes Nielsen L.O.S.Lars Olsen. Fæhndrichernes.
Saasom af Widnesbiurdernes forklaring og Sagens Wiidne beskaffenhed, noksom kand eragtes, at Seconde Lieutz: Søren Stud, med hands udøste Skields ord de Cantoirske har angrebet, Saa velsom de anklagende Piger hvorvel det ike bør kome dem til nogen forkleenring i nogen Maade; efftersom Lieut. Stud Wedgaaer, hand intet usømmeligt med dennem Veed Saa og at hand paa en aldfare Vei, en utuktig, og sin charge og efftersom meget usømmelig Gierning har begaaed, baade i ded hand har ladet sit Vand i sin tieners Kaarde-balge, og siden samme Kaarde paa sin Side baaren. Hvelket alt samen sin oprindelse af hands deboucke Lefned haver.
Da Wiet Vi ike rettere at døme, end at hand effter d 38. og 39. artikul sin charge har forbrudt, og ei længer meriterer den at befinne.
Underskrifter:
F.Mejenfeldt, Andreas Guding, Chr. Mühlenfort. Lieutenanternes.
Saasom Lieut. Søren Stud ike kand negte, hand hafde skieldt for Horer og Hundsfotter, og nu for Retten vil fragaae de Klagende personer dermed at have meendt, end dog ingen anden Tillstede var.
Saa, hvorvel hand, effter egen bekiendelse, siger saadandt i aldmindelighed at være skeed, bør det ingen af de anklagende kome til præjudice. Men at hand, (Salvo honore), i sin drengs Kaardebalge har pessed, og dermed siden Ved sin Side til byen udgik, sambt andre grove og usømmelige Gierninger Beganged, hvormed det gandske ædlige forhør er opfyldet.
Da udi dybeste underdanighed referere wi os til først, 30. 38. og 188. articuler, effter hvelke Vi kiender, at same Lieutenant Stud, for saadane groft begangne Excesser, sin charge bør priveres, og saadan honeste charge, d hand saa liderlig har forsheetzet, uwerdig at agtes. Lieut. Ovenberg angaaende, da som hand ike finder sig at sortere under Retten paa denne Sted, staaer for sit eget fora.
Underskrifter:
Chr. Clausen. Sønderborg: Jan Davidsen: Johan Blom. Capitainernes.
Hvorvel Sagsøgende ei bewisligt giøre, at Seconde Lieut. Søren stud, og Lieut. Hans Jørgen Ovenberg, med de i forhørt befundne Skieldsoord dennem har Nafngivet. Saa sees dog Klarlig, ingen anden end denne, ved saadand forhonelse at kunde være meenet. Serdeles i det de skammelige gebehrder som med de sig der paa en skamelige publique pa aldfare Wei, have prostitueret, ret lige mod Windverne, hvor Citanterne vare ude for hore præsenteret. Saa Vores allernaadigst Krigs d 30. Articul af Krigs articul Øvet noksom giver tilkiende, Citanterne tilgiorde anklagning at være foraarsaged. Saasom ermte Lieute: selv skrifft: og mundtlig tilstaar ei andet end æhrligt med dennem at viide, da bør sligt ei kome Citanterne paa Æhrligt nafn og læmpe til Nachdeehl.
Herforuden saa har Lieutn: Stud ei hellerne sin tieners degn ham frataged: forsædtlig ladet sit wand i balgen og derimod d 123. artikul Wanæhret, og ike dessmindre den selv Ved sin egen Siide fra Skeeden baaret: mens og meget groft med saadand utuktig Gierning, som ei sømmer noget Æhrbahr Menneske, end sige en braw Officier, blottet sin Kropp, og de Stede, som Naturen og Æhrbarhed Vil have skieldt: uskamagtige positurer og Gebehrder, og det sig som før meldet paa en aldfare Vei: Item trued sin tiener til at lade sit Wand udi Hatten, aldt lige mod Windverne, med anden meere uskikkelighed. Hvelket føromrørdte End og ike nogen gemeen Canaille langt mindre en Officier, anstaar.
Men hand fast meere aarsag haffde, effter mange skieede milde og Aldvorlige Formahninger, huis grove enormiteter at skye, og sig paa et skikkeligere Lefnet at beflitte. Aldtsaa referere vi osi største underdanighed til baade alligerede articul, som og den 188ste, og kiende at same Lieut. Søren Stud ei meriterer den charge at betienne, men derfra at være skildt.
Lieut. Ovenberg angaaende, da henviises hands(Forseelse), som en fra dette Regimente og Sted fremmedes, til hands eget forum.
Underskrifter:
G.Ettersen, Montaigne Lillienschiold. Jacob Christensen
Hvadmaade Lieut: Søren Stud, og Lieut: Ovenberg for nogen tiid endeel Contoirske med ... havende følge har angrebet er af tagne forhør nehrmere at see: med den Ydermeer usømmelige Skik, utilbørlige Skaaldriken, og andre Canaillense Støkker, gandske skienddende med hands Kongl: Mayts allernaadigste udgangnearticul d 1ste: meldende om en Officiers Lefnet og forhold: d 21. ald utukt Forbiudes. d 29. den afsige en Officier bør at dragesfor Canaillense affaires. d 30. Ingen at beskiæmme. d 39. Drukenskab og d 188. som allernaadigst tillader os at døme effter Velbefundne Krigsbrug til hvelken vi os allerunderda: refererer.
Imod alle desse Pungter haver bemte Lieut. Sig haardelig forgreeben: og med dette det meste, at hand tillige med danden Lieuten, saadand ublu, og skamagtig affaires, med at blotte usømmelig sit legem, og andre skamagtige exercitien, som forhøret liudeligen melder, og det udi en aldgemeen aldfahre wei, hvor alle Menesker maae passere, have sig framviist, uden alt dette Vanlhed, sit Gevæhr, som ... hands herres Tienester med (ophrect) burde bæres desse Støker nu, stridende mod alle KrigsRetter, som og mod den naturlige bluesel, et Æhrkiert hierte burde have, og den pure militaire stands foragtelse, med Ydermeere grove Insolentier, som hand sin Tiener paabiurdt etc. da dømmer, og kiender Vi, at bemte Søren Stud for saadand owenbe grove ... have forbrut sin charge, og hereffter uwerdig være at bære Kaarden udi hands Majts tieneste. Den anden, Lieut. Ovenberg henvieses for hands egen forum.
Underskrifter: H. Von Valdan. W. Couchern.
Præsidis votum.
Efterdi hands Kongl: Mayets Krigs articler, serdeles den første, enhver forhold tienende, til et skikkeligt lefned, og Wandel at føre, Obligerer; hvelket Seconde Lieutenant Søren Stud aldeeles contaire, ike alleene udi denne min allernaadigste bestallnings gandske tiid, et usømmeligt lefnet og Conduite med drukenskab haver førdt, hvorved mange grove fauter beganget, som deels Ved høje Kongl: (clermence) med fængsel udi Jern og baand, bleven formildet; saa og andre, i henseende til Sagens omstendigheder, og derhoss lovede Bedring af sin Bef er vorden owerseed: mens og nu, effter dette holdne forhør med præsentation til mange utuktige og skændelige positurer og Gebærder, saasom mod d 21. articul; og dette paa en aldfare Vei, for alle Menneskers Øine: saavelsom ogsaa ublueligen blottet sit lægem, hvelket Canaille, og drænge, effter d 29 articul sig skulde skamme at giøre, som og d 38, at saadane i den Kenskab begangene fauter skarpere Straff tillægges. d 39. tilholder, og Obersten Magt giver, udi slige Tilfelde, uden nogen Viidere process omskiønt intet andet var beganget Chargen saadand en at fratage, og den til en dueligere give.
Iligemaade mod d 123. sig groveligen forseed; i det hand sin degen, som hand til hands Kongl: Majs tieneste, og sin egen honneur, skulde bære, saa skammelig vanæhred; og dend same dag dereffter Ved sin siide draget.
Da, som saa mange grove fauter paa eengang her tilsamen støden hvelke mand sig ellers for undseer alle med PePennenat exprimere: aldtsaa kiendes, effter foranførdte artiklen ham og effter d 188. hvelken tilholder saa Vel den begangne forseelse, som og de deraf paafølgende omstændigheder, og Conseqvencer, at betragte, at bemte Søren Stud haver self giort sig uverdig en Militaire Charge at betiene, og degenen udi hands Kongl. Majs tieneste Vidre at bære.
Hvad ellers Sagsøgerne angaaer, da kand noksom af dette heele forhør (merker) og sees omskiønt ingen Ved Nafn er bleven næfnet, at de hafer hafft høye og Rett, slige injurier sig at tiltage.
Underskrift:
A Heinen.
Endelig Dom.
Saasom udi den Sag mellem Sagsøgerne, de Cantoirske nefnlig Christopher Bækker, Berendt Segelman, Hendrik Mejer, og Lütker Wollers, Christian Krøger, og Borger-døtter næfnlig Tvinke Krøger, Trine Knersbek, Elsebe Lange, Christine Lange, paa den Eene, og de anklagede, næfnlig SecondeLieut: Søren Stud, og Lieut. Hans Jørgen Ovenberg paa den anden Side, er efter indgifne Klagter, Svar og Widner i dette sættelse, tillige med de derved førdte Widnessbiurd, endelig saal. For Retten Kiendt og afsagt, at Citanterne formiddelst før beroedt Omstendigheder, og beviisligheder, til giordt Anklagning haver Været foraarsaget. Man, som ermte Lieutenanter selv Skrift: og mundtlig tilstaaer ei andet Æhrligt med dennem at Wiide, da bør sligt ei komme citanterne paa æhrlig Nafen og Længe til Nacdeel. Men, Som tilbemte Seconde Lieut. Søren Stud her foruden med mange førhen anførte Skamelige gierninger og Adferd, sig selv Vanøfvet, om hvelket de fleste vota dog med hands degens privering ingen ... giøre, Men ikun hannem uværdig ogsaa saadand honnete Krigsbestilling Viidere at betiene. Da er hand ogsaa i henseende til Stemmernes pluralitet, og ovenanførdte articlers Indhold, tilsaadandt bleven tilfunden, og hermed tilkiendt og dømt, sin charge at have forbrudt, og den i hands Kongl: Mayets tieneste efter dags ei længer at meritere. Slig dette paa Rettens Wegne.
Lieuten. Ovenberg angaaende, som udi dels fauter ei mindre skyldig befindes, da henviises det til hands eget forum.
Actum die I loco, ut Supra
Underskrift:
A. Heinen.
Paa samme dom fandtes Ved dens tilbagekomst saal: tegnedt:
Weilen aus denen acten Zu ersehen, einige ni ihren votis Sich auch darauf bezirhen, das der Lieut: Studt alle Zeit ein übels Lebend geführt; dir Vormahls Ihm erwiesene hohe Königl: Gnade aus den Augen gegetzet, und aufs Veie so shlie nome, und höchst ärgerliehe actiones Volber auft Sich aus darein nicht comportiret gled d einen honesten
Oficirer gebühret. Als ist nitforstehende Sentence nicht allein Wohl gesprochen Worden; Sondern es hette der Lieutn: noch härter Straff Verdienet.Welches aber Eüer Kongl: Mayet allerunterthänigst Anhe im gestellt Wird. Christiania d 24. Sept Ao 1691
Underskrift:
H. Hartman
Wir haben dass Artheil gleich wir erkandt, und abgesprochen worden, confirmiret. Geben auf unser Residence Zu Copenhagen d 3. Octobr. 1691
Underskrift:
Christian.
|
Aft 1655 - 1693 (< 36 years)