Zinow Genealogy Website

The history of the Norwegian Zinow family, and their connected families of Lorentzen, Hugaas, Schøyen, Møller, Skrogstad, Høyem, Reitan, Brinchmann, Sværen, Harbo, Bernhoft, Hiorth, Linge, Tjomsaas, Cudrio, Borlaug, Husabø, Børsheim, Coucheron, Irgens etc. ...and for our beautiful long-haired dachshund; Tina

Carl Mathias Hiorth

Male 1868 - 1925  (56 years)


Personal Information    |    Sources    |    All    |    PDF

  • Name Carl Mathias Hiorth 
    Nickname "Karl" 
    Born 01 Oct 1868  Gibraltar, Kråkerøy, Fredrikstad, Østfold, Norge Find all individuals with events at this location  [1
    Christened 19 Nov 1868  Glemmen kirke, Fredrikstad, Østfold, Norge Find all individuals with events at this location  [1
    Gender Male 
    Education 2 Sep 1886  Universitetet, Kristiania, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location  [2
    Latinstudent. Ex.phil 9.juni 1890 med karakter laudabilis. 
    Event-Misc 31 Mar 1887  Fredrikstad, Østfold, Norge Find all individuals with events at this location 
    Hos fotograf. 
    Hiorth Karl 1887 0331.jpg
    Hiorth Karl 1887 0331.jpg
    Carl Mathias Hiorth hos fotograf i Fredrikstad 31.mars 1887.
    Event-Misc 20 Jul 1888  Fredrikstad, Østfold, Norge Find all individuals with events at this location 
    En mammas brev til sin datter Erika. 
    • Fredrikstad, 20 Juli 1888

      Kjære Erika.

      Vi har ventet saa paa at daa høre lidt fra Eder, men da endnu intet er kommet er det bedst jeg skriver, saa I faar høre hjemmefra naar I kommer til Molde. Hils Christopher og sig at jeg fik Brevkortet fra Lillestrømmen og Paraplyen er ogsaa ankommet. Det var saa likt Carl at lægge sin igjen i Kupeen. Bestepapa fortalte at Carl løb rundt da han kom ud og det styrtregnede, han tænkte vist at løbe efter Jernbanen. Lørdag kom de hjem med Baaden, de havde ligget midt paa Christianiafjorden i Vindstille hele Natten. Carl var lykkelig kan Du vide, og forfærdelig optaget av Baaden. Vi skulde seilet en tur Søndag, men ingen Vind, saa det blev intet af.

      Karen fik Brev fra fru Thiis om at hun maatte komme til Strømstad Tirsdag og Carsten kom og bad hende, saa blev det da bestemt at Bestepapa og Carl skulde seile hende ned hvis det blev Vind. Jeg var nu ikke saa særdeles lysten paa det; men saa blev jeg glad aligevel, for Mandag kan Du tro det blev forskrekkelse. Johanne blev syg om Natten, og da jeg Mandag morgen skulde se i Halsen, syntes jeg den var saa mistænkelig at der strax blev sendt Bud paa Doktor; og det viste sig at det var Diphteriet, hun blev øieblikkelig sendt paa Sygehuset, og her skulde røges med Svovl. Du kan vide her blev Staahei, og min Skrek var stor at nogle af Børnene ogsaa skulde faa den fæle Sygdom. Nils og Leo blev derfor ogsaa sendt ned til Strømstad, og de Smaa maatte holde sig i Havnen og nede, til Røgning og Vadskningen var over. Heldigvis har endnu ingen endnu faat den, og jeg haaber vi gaar frie, jeg er forkjølet og hat ondt i Halsen i dag, men det er vist bare almindeligt. Johanne er saa meget bedre nu at hun snart skal udskrives, her har vært flere saadanne lette Tilfælde, formodentlig har det vært det der feilede Bjørklund ogsaa. Jeg var paa Bryggen og saa Baaden drog afsted med de 5, de vare i straalende humør allesammen.

      Onsdag havde vi Brev fra Carl, de havde seilet til Strømstad paa 3 1/2 Time. Karen skulde da blive der, men Dagen egter skulde de andre reise til Lysekil. Nu fik vi Telegram derfra, og alt var vel. De skulde reise nordover i dag igjen. Jeg synes nu de skulde bese sig lidt for de har jo Tiden for sig, Du husker der skulde være saa vakkert indeni Fjorden ved Lysekil, men Carls Program er jo bare at seile, og maale hvor langt det er og hvor lang Tid det tager; og naar ingen af os er med, da blir det vel han raader. Ja gid han nu maa faa Glæde av Baaden, Hiorth har givet ham den; det er ikke stort Rum i Kahytten, og ingen Stadsbaas, men vi kan vel pudse paa den lidt efter lidt. Den var noksaa dyr, synes jeg, det syntes Hiorth ogsaa, men han syntes , han maatte lade ham faa den, ellers var verken Carl eller Bestepapa blevet i Humør. Skal de holde ved som de har begynt bliver det altfor dyrt, de brugte 50 Kr paa Turen at hente Baaden og nu skrev Carl at de havde gjort flere Indkjøb i Strømstad ogsaa, K?? med mer. Jeg vil meget gjerne du paa en Tur, naar de kommer hjem men jeg tør vel ikke for det første reise fra Guttane; dessuden blir det trangt med Sengeplads for 6 om bord. Leo maa jo vare med, og da blev det vel haardt for Nils at være hjemme. Tænk de to havde ikke Ide om at Bestepapa og Carl var reiste efter Baad, vi sagde de var reist du at bese sig paa Hankø. De badede sig i Elven, da Baaden kom, og de troede ikke sine egne Øine da de saa Carl styre, de troede de havde laant Baaden. Den Dag kom Klæderne fort paa.

      Baade Karen og jeg har vært inde hver Dag at se til Blomsterne. De stode fint, men hun vanded alle ligemeget, jeg har ikke kunndet træffe Pigen selv, men sidste Gang traf jeg Middelfarts Pige som loved at sige til hende at hun skulde tørre af og ikke give alle saa Skaalene stode fulde og randt over. Nu skal jeg gaa ind i morgen igjen og se efter. Ved Du at den Rode Du sendte mig var fuld af Meldug da den kom, jeg tør ikke sætte den ind, jeg piller paa den hver Dag og har den paa Verandaen. Meldug er saa vanskelig at blive kvit igjen.

      Igaaraftes kom Carsten og Oskar Thiis op og sad paa Verandaen, (ellers har vi ikke turdet lukke nogen ind) Oskar var kommet fra Strømstad med Jernbanen 5 1/2. Han fortalte at Karen havde været med dem paa Soiré og vært meget i Vind. Direktøren havde presentert hende for mange svenske Herrer, og hun havde moret sig godt. Hun fik sin ublegede Kjole til hun skulde reise, den var pen pyntet med grønne Fløyelsbaand og gule Silkebaand. A?? Smith? Kom op i Haven igaar ogsaa, han havde fri, men da han ikke kunde være her reiste han til Hundebunden for at tage et Bad og fik en umaadelig stor Buket, med Roser med sig, han rigtig straalede i Roser, de ere deilige nu. Søndag skulde han reise til Strømstad til Thiis’s.

      Inat vognede jeg af 3 vældige Brandskud, hele Huset rystede, da jeg saa ud af Vinduet, saa det ud som det brændte i Huserne ovenfor Bjørnebys Brug, men det var saa forunderlig, at det skulde brænde i menge Huse i Soven paa engang. Nu saa var det Gjenskin fra Nilans Mathiesens Sag og et stort tysk Skib som laa der og lastede. Skibet og Hævleriet og nogle Huse brændt. Da jeg kom fra Loftet kunde jeg til dels se meget, Du kan tro Himmelen Var deilig, men det er et stort Tab, naar Sagen bliver standset paa denne Tid, det er heldig at de kan faa leiet Capjens, som staar der ubrugt.

      Jeg er ikke rigtig tilfreds, men det er vist mest Træthed, saa jeg haaber det gaar over, jeg er ikke verre end at jeg har plukket 6 Potter Jordbær alene i Haven i dag. Nu skal jeg lære Clara at sylte dem, og saa vil jeg lægge og hvile. I dag kom Brudekjolen Din, den er ikke rigtig bra der var kommet Jordslag paa den skriver hun, men den kan godt bruges.

      Ja saa maa Du hilse R?? Fru Hansen og den øvrige Slægt saa hjertelig fra os; og haaber jeg Du og Christopher ere komne frem opfriskede og fyldte med Fjeldluft, saameget at I har Forraad hele Aaret deraf. Jeg haaber vi snart faa et Brevkort saa vi kan faa vide hvordan det er med Helsen, om Benene ere bra o.s.v.

      Hjertelig Hilsen til Eder begge fra Mama
    Event-Misc 2 Aug 1888  Fredrikstad, Østfold, Norge Find all individuals with events at this location 
    Mammas brev til datteren Erika. 
    • Fredrikstad, 2 August 1888

      Kjære Erika!

      Du kan tro vi har ventet paa at faa høre noget fra Eder, endelig fik vi da et Brevkort igaar ifra Lesja, og ser deraf at I har det godt. I kommer altsaa meget senere til Molde end Bestemmelsen var, saa det blir ikke saa langt Ophold der, men bare Veiret bliver godt, saa kan I jo rigtig nyde og fraadse i skjøn Natur. Karen har jo faat Brev fra Dig, men det har jeg ikke læst, og ikke hørt noget om heller, thi det blev sendt efter hende til Strømstad, og der blev hun lige til i Lørdags, kom hjem sent om Aftenen.

      Søndag seilede vi du - alle 9 - da vi vel vare komne fra Land begyndt det at regne, vi haabede paa Ophold, men forgjeves, det regnede ustanselig ligetil vi kom hjem om Aftenen og da er det ingen Fornøielse. Vi havde spist Frokost om bord, ristet Skinke Æg og Kafhe. Papa stod for Kjøkkenet, saa spiste Middag da vi kom hjem Kl 7. Karen havde sin store Hovedpine, og da ved Du, hun er umulig, saaledes fik jeg intet at høre om hva der stod i Dit Brev.
      Mandag drog hun, Carl og Bestepapa afsted i Regnveir igjen, der skulde være Kapseillads paa Hankø, og den vilde de se paa; det var bare Karen og Carl, som skulde reist, men da de stod færdige saa fulgte Papa med, han vilde ikke de skulde være alene, (det vilde de nu helst) men saa kan Du tro det blev Elendighed paa Leo, han stængte sig inde og syntes vist han var saa uretfærdig behandlet som nogen kunde være, det varede til næste Dag. Igaar fik vi Telegram fra Baadfolkene, de vare i Tønsberg, og havde seet Kapseilladsen fra Fuglehuk, og skulde reise til Drøbak, saa vi ved ikke hva Tid de kommer hjem, i dag har vi Torsdag, og de reiste Mandag.
      For at trøste Småguttene, maatte jeg gaa i Forbøn om at de skulde faa kjøbe sig en liden Ege, det skulde være saa fornøieligt, de ere da nu ude i Byen for at se efter en ganske liden, blot til to; jeg er glad saalænge de har noget at gaa efter. Saadan tror jeg koster 20 Kr.

      Du maa vide at Carl har solgt Sjegten, saa de har intet at ro i, for Snekken er jo for tung. Her kom en Mand fra Strømstad og spurgte om Carl vilde sælge Sjegten, nei svarede han, men da Manden spurgte hva Carl havde givet for den som ny, og han svarede 62 Kr uden Seil, saa bød Manden 60 Kr for den, og da kan Du vide han solgte den. Han fik 70 Kr med Seil til, thi det var jo ikke noget at beholde.

      Igaaraftes kom en yngre Hr Bolander hid, han har seilet med den bitte lille Baaden, Du husker Brodersen havde i Strømstad ifjor. Denne unge Bolander havde truffet Karen i Strømstad, senere havde de vært sammen paa Hankø, (alle Thiis’s og Karen, var der i 3 Dage), derfra var Bolander seilet til Christiania, og kom i går for at hilse paa os. Han reiste igjen i dag til Strømstad, hadde Karen vært hjemme havde han vel blevet længere, men det kunde jo ikke være nogen Fornøielse for ham at gaa her hos mig, saa jeg var glad at slippe ham ogsaa. Du kan tro den Baaden var velindrettet og hvert Rum vel brugt, den er 14 Fod lang bare, og har alt om bord, flere Sæt Klæder, Mad, dobbelte Seil og Sengeplads. Jeg forstod næsten ikke at saameget kan rommes der. Jeg var nede og saa ham seile i den. Karen seiled med ham i Strømstad.

      Jeg har netop vært over i Byen og seet paa Blomsterne, jeg maa tørke af hvergang jeg kommer der, de bliver ikke vandet for lidet. Den store Bregnen stod bra, og den er jo fornemst. Der havde vært en Murer inde i Pigekammeret, men han var ikke færdig endnu.
      Forresten har jeg ikke vært længer end i Haven, jeg har ikke vært rigtig bra, men de andre ere friske, vi slap med den ene Diftheriet. Johanne er aldeles bra igjen. Nu begynder Bærene at modnes, Jordbærene er forbi i Haven, vi har havt noksaa ofte til Middag; Bringebærene kommer ny, og Stikkelsbærkart gaar det haardt paa om Dagen. Om sommeren burde man ikke have Guttebesøg, Bærene taaler det ikke.

      Vi arbeider fremdeles i Huset, maler ovenpaa i de nye Værelser, og Snedkeren holder paa i Kontoret, det er meget at gjøre. Nu holder Rørlæggeren paa at grave op helt fra Gaden, da vi maa have Afløb for Vadsk o s v. Jeg tror Hiorth er ?? ærgerlig, han havde ikke troet det skulde blivet saameget, men nu har vi begyndt, saa faar vi gjøre det færdigt.

      De smaa Guttene gir mig meget Besvær, jeg vil ikke have saadant Besøg næste Sommer, jeg vil være fri, det er jeg virkelig ikke nu. De slaas og de hyler og bærer sig, saa jeg har aldri Ro; ikke har jeg hørt noget fra Jenny, og ikke har jeg skrevet heller, men jeg faar se at skrive lidt i dag.

      Jeg tænker I har det hyggelig sammen med Familien nu, og Praten gaar vel godt. Nils har rigtig mange rare Spørgsmaal, nu kom han ind fra Baadexpedition og spurgte mig hvor Din Brudekjole var henne, var det ikke en forunderlig Tankesammensætning. Jeg skal hilse fra Hiorth, han har som vanlig travelt, men har lovet at tage sig fri til Ugen, saa skal han være med at seile. Hils nu alle i Familien saa hjertelig fra os og mor Eder nu godt, vi høre vel lidt fra Eder snart.

      Din egen Mama.

      Du kan se paa Skriften jeg hat travelt jeg skal hjelpe til at plukke 20 Liter Bringebær.
    Event-Misc 11 Aug 1888  Fredrikstad, Østfold, Norge Find all individuals with events at this location 
    Mammas brev til Erika. 
    • Fredrikstad, 11 August 1888

      Kjære Erika!

      Nu i al Hast nogle Ord for at sige Dig, at I ikke maa tænke paa at blive hentet i Baaden verken fra Christiansand eller Arendal, thi nu kom jeg netop hjem fra Bryggen, hvor jeg har seet Bestepapa, Papa, Carl, Karen og Leo vel afsted paa en længere Tur. De har et deilig Veir i dag, og jeg haaber de rigtig faar en fin Tur, de har Karter med baade til Gøteborg og Kjøbenhavn, saa bliver Vinden god tænker de drage saa langt som mulig. Saaledes forstår Du, det er intet at hente paa at de skal hente Eder, det vilde ogsaa være saa usikkert, jeg skynder mig derfor ogsaa for at underrette Eder om det, at I ikke skal forberede Eder paa Turen.

      Carl kom hjem Torsdag aften fra Laurkollen, hvor hen han var reist i Søndags, han havde havt Christen med sig ude at seile, de havde vært i Tønsberg o.s.v. og havt det rigtigt morsomt. Da han kom hjem Torsdag aften, sagde han at Mandag eller Tirsdag skulde vi drage paa længere Tur jeg skulde da være med. Hiorth var ude med Jacobsen da, men han kom ogsaa hjem Torsdag aften efter at have været i Tønsberg og paa Tjømø, de skulde seilet længere, men Pastor Vibe havde vært med, og han maatte hjem, saa Hiorth syntes ikke han havde havt nogen Tur; saa foreslog jeg at han skulde være med paa denne Tur istedenfor mig, og det havde han Lyst til, dette blev bestemt igaareftermiddag da han kom fra Kontoret, og saa drog de afsted i Formiddag. Hiorth syntes ikke ser skulde været mer enn 4 med, men Bestepapa vilde gjerne have Leo med, i den Tanke de skulde komme til Kjøbenhavn, er det jo meget han kan faa se, desuden var det ikke hyggelig for mig at have ham her hjemme.

      Nils har faaet sin nye Ege færdig i dag, saa han skal trøste sig med den. Jeg skal for det første nu hvile mig, thi jeg er saa træt af at faa dem afsted og i stand i saadan fart, at jeg synes det skal blive godt at sidde i Ro lidt, siden skal jeg stelle i Huset og Haven med alle Bærene. Alt bliver i Ustand naar det er saadant urolig Liv; jeg maatte predse og sy paa Carls Toi lige til han skulde reise i dag, Pigerne siger de har aldrig seet saa urolige Folk, de faar ikke gjort andet end vaske og sy i stand; de glæder sig til at blive kvit Herstein og Dag, Jenny har skrevet at Pigen skal hente dem til Mandag, men Bjørsons kommer ikke til Cr før den 20de.
      Hvorlænge mine Folk bliver ude ved jeg ikke, 8 Dage sagde Hiorth, men skal de til Kjøbenhavn bliver de længere. Carl haabede for at Skolen skulde exensere (?), men han vidste det ikke, Overlærerens skulde snart komme hjem, og da skal jeg sende Bud og spørge derom. Jeg skulde ønske Carl havde fri Maaneden ud, da vil jeg seile en Tur, saa kanske Du kan være med, og Christopher hvis han har fri. Jeg sjelver rent i Hænderne, saa Du ser jeg har godt af at hvile nu. Hjertelig Hilsen til eder Begge og Familien.

      Din egen Mama.

      Jeg faar vel snart Brev om hva Tid I kommer, og hva Tid jeg skal lade Huset sætte i stand. Jeg undres hvor Karen har gjort av Nøglene Dine, det ved jeg ikke.
    Education Jul 1889  Fredrikstad, Østfold, Norge Find all individuals with events at this location  [2
    Eksamen artium fra Fredrikstad kommunale latingymnas med karakter meget godt. 
    Event-Misc 10 Jul 1889  København, Sjælland, Danmark Find all individuals with events at this location 
    På seiltur fra Fredrikstad til København. 
    • Denne seilturen er beskrevet litt av i datteren Erikas brev i juli 1889:

      Mandag, 8.juli:

      ...Lørdag eftermiddag reiste papa, Karl, Nils og Kristen afsted for at få opspurget en bådmand. De fik båden repareret, en gut på 20 år for 1 krone dagen og svært flink i alt bådstel; så extra i madstel var han vist forresten ikke.
      Nu er det bestemt så at Nils skal være med til Kjøbenhavn alligevel; doktoren havde nemlig ikke forstået det så, at papa skulde være med; men da han hørte det, så skulde han da få lov til at være med, især sa han havde slig lyst. De tænker at reise torsdag...

      Torsdag, 11.juli:

      ...Igår drog de afsted på sin Kjøbenhavnertur; det var et mas, kan Du tro, inden de kom afsted. Ja, jeg havde jo ikke noget med det; men mama masede jo svært, da pigerne ikke er til at stole på, og Karl er heller ingen pålidelig arrangør netop; nei han er en gyselig rodefar! Kristen, lod det til, var meget mere fornøiet over udsigten til at komme til Kjøbenhavn end at ligge på landet...

      Mandag, 15.juli:

      ...Mama reiste fredag morgen til Kristiania, for lørdag morgen at drage til Gausdal; jeg fik i forgårs brev fra hende fra Kristiania med indlagt brevkort fra papa fra Strømstad, hvor de måtte tage ind for at få ny klyverbom, som var brukket nede under Hvaløerne. I dag morges fik jeg brevkort fra Marstrand, og iformiddag telegram fra Gøteborg om, at de i formiddag satte kursen sydover. Alt vel om bord hos dem...

      Torsdag 18.juli:

      ...I dag kom der telegram fra Helsingør fra de seilende; jeg tænker de er fornøiet; jeg sendte brev til papa i dag...

      Lørdag, 20.juli:

      ...Siden telegrammet fra Helsingør har jeg intet hørt fra bådfolkene; men de er vel godt og vel i Kjøbenhavn nu...
    Education Abt Aug 1889  Universitetet, Kristiania, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location 
    Realfagsstudent ved universitetet. 
    Event-Misc 18 Sep 1889  Kristiania, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location 
    Karls brev til svoger Christopher Brinchmann i Fredrikstad. 
    • Chrstiania, 18/9 89.

      Kjære Christopher!

      Jeg kom netop fra universitetet hvor jeg har været fra 8 til lidt over 10, og hvorhen jeg igjen skal fra 11-2. Jeg takker saa meget for opmerksomheden om jeg end ikke har overdrevent klare forestillinger om, hvori mine gjøremaal som fadder egentlig bestaar. Det falder ogsaa noksaa heldigt, for saavidt som jeg ingen forelæsninger har om lørdagen. Hvad den lille skal hede, har jeg ikke hørt noget om, kanske det endnu ikke er bestemt.

      Her lever jeg ellers meget vel, om end lidt stille. Det er slet ikke lidet at gjøre. Idag har jeg saaledes Mathematik fra 8-9, tysk fra 9-10, chemi fra 11-12 fysik 12-1 og filosofi 1-2 og desuden astronomi 5-6. Foruden dette kræves der slet ikke lidet hjemme arbeide; for øieblikket er det især chemien jeg er optaget med. Richters chemi er naturligvis tysk, henved 500 sider, men overmaade interessant. Waage sagde, at han nu havde valgt denne bog af den grund, at det var den eneste, han havde seet af chemiske lærebøger, som havde gjort alvorligt tilspråg paa at indføre de nyeste theorier og de resultater, som er fremkomne ved den nyeste forskning. Ordningen er en ganske anden end Hiortdals, og saavidt jeg kan forstaa, er det bygget paa det periodiske system. Naar jeg nu skal læse chemi, finder jeg, at det er det ubetinget fornuftigste at forsøge at sætte sig ind i det med det samme, og det blir saaledes adskilligt at gjøre; men saa er det til gjængjeld ogsaa et overordentlig morsomt arbeide.
      Hvis jeg troede, jeg fik tid, saa vilde jeg gaa paa et gratis kursus i stenografi paa universitetet, det kunde være ganske bekvemt at kunne lidt af den kunst, men tiden blir der vel som sagt knapt med. Kursuset varer 5 maaneder 3 timer ugentlig. Nogle raadede mig ogsaa til at indlevere ansøgning om at bli optaget paa tegneskolen. Da dette imidlertid daglig kræver 2 timer, blir det vel neppe noget af i aar. Ja nu er jeg nok nødsaget til at slutte; du faar undskylde hastværket og hilse Erika saa mange gange; det er rigtig lang tid siden jeg har seet hende nu. Hun gider vel selv neppe at læse gjennem dette chemiske og komme til slutten. Dig skal jeg hilse fra Gran og haaber, at du vil hilse Aaberg, om du træffer ham og sige, at jeg skal skrive snart.

      Ja jeg haaber at jeg faar se eder alle tre i rigtig god behold, og med det ønske slutter jeg da for denne gang.

      din Karl.
    Event-Misc 19 Oct 1889  Kristiania, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location 
    Et brev hjem fra studenten i Kristiania. 
    • Kristiania, 19/10 89.

      Kjære Christopher!

      Jeg er nu kommen hjem fra samfundet, og da jeg hidtil hver eneste gang, jeg har vært der, har sat mig til at skrive, straks jeg er kommen hjem, kan jeg jo gjøre det samme idag. Jeg pleier at komme derfra kl.12; men idag vandrede jeg en god stund og pratede med en Falkenberg, student fra ifjor, saa klokken er snart 1.

      Iaften holdt kand. theol. Frits Hansen foredrag om skolens etiske maal og midler. Hans foredrag vandt umaadeligt bifald, ialfald efter klapingen at dømme. Jeg for min part klappede ikke, skjønt jeg fandt foredraget meget godt, og manden talte med varmt hjerte; den noget affekterede theolog kom efter min mening tilsyne hos ham, og skjønt han altsaa talte med følelse, saa var der dog et eller andet ved ham, som gjorde at han ikke kunde rive mig med. Han udviklede længe, hvorledes vor tid gik umådelig frem i kundskaber, men uden at fremskridtet i moral holdt følge. En amerikansk præst havde endog paa grundlag af statistiske data fundet ud, at vor tid befandt sig i en moralisk dekadance, og det lod ogsaa til, at Foredragsholderen troede herpaa. Han gik derefter over til at udvikle hvorledes de nyere pædagogiske forfattere blot gjorde sit til at arbeide skilen endnu dybere ind i den retning, som lagde overveiende vægt paa det intellektuelle, men lod det moralske mere ude af betragtning.
      Han nævnte da specielt Spencer, og da Spencer nu engang er mit ideal, havde jeg nær sagt, saa interesserede det mig at høre, hvad han havde at sige paa ham, og jeg tænkte ogsaa, at du kune ha morro af at høre et par ord. Han havde, saavidt jeg kunde skjønne intet at udsætte paa det, som Spencer i og for sig kom frem med, men han fandt, at det ikke strak til, at han blot lagde an paa det intellektuelle, men oversaa alt det dybere, alt det som kunde vække følelse og - lysten til god handling. Han talte adskillig om dette kolde lys, som skulde gjennemtrænge de Spencerske skoler, hvor blot videnskabelig beviste sandheder maatte læses. Dette lys havde ikke engang lov til at være varmt, da det ikke skulde fremsættes som andet end det objektive. Han havde selv set skoler, som var grundlagt paa Spencers principer, og det uden at man havde frygtet for at gjennemføre dem i alle konsekventser; han havde ogsaa talt med eleverne paa en af de mest bekjendte af disse skoler (i Belgien) og havde fundet, at de havde en udviklet intelligents og – hvad han flere gange gjorde udtrykkelig opmerksom paa – en udviklet iagttagelsesevne. Nu skulde man ventet, at han havde nævnt noget om mangler ved deres aandelige liv forresten, men det gjorde han mærkelig nok ikke.
      Han dvælede ogsaa ved det Spencer sagde om historieskrivningen, at den, som du kanskje husker, burde være descriptiv sociologi. Dette syns han var ganske karakteristisk for ham. Saavidt jeg kunde forstaa, skulde det være detsamme som laa til grund for at S. i kapitlet om moralsk opdragele ikke talte om at udvikle de ædle følelser og fremtvinge gode impulser saa at sige. Her var det et hul i Spencer, noget han manglede. Foredragsholderen mente, at naar skolen kun skulde holde sig til det bevistem saa tapte den sit bedste opdragelses middel, og det, som i det hele var det dybeste; men det kunde jo ikke anderledes være, hvis folk af alle anskuleser skulde sende sine børn i samme skole; de kunde da med en vis ret forlange, at den skulde være neutral.
      Han gik derefeter over til at paavise, at skolens ethiske middel væsentlig maatte blive i historieundervisningen, som skulde være mundtlig, og ikke have kundskaber til maal, men paavirkning. Den skulde saaledes dreie sig om alle store mænd og store begivenheder, som formodentlig med begeistring skulde fortælles af læreren. Fra Nordens historie nævnte han saaledes Haakon den gode, Olav den Hellige, Sverre o.s.v.
      Jeg tror nu forresten, det vilde blive mere end vanskeligt at opdrive lærere, som skulde magte at gjøre disse begivenheder saa tiltrækkende, at eleverne deraf skulde faa nogen begeistring for alt stort og godt. Men nu har vist jeg alt skrevet mange gange for meget om dette. Det er bedst jeg lægger mig, føier et par linjer til i morgen, om saa skal være, og faar det sendt da.

      20/10

      Har du sovet ligesaagodt inat, som jeg har sovet, er du ikke søvnig idag; søndag nat sover jeg altid godt og ligger 1 1/2 time længer søndag morgen end ellers. I gaar skrev jeg om Spencer, og den blot - kolde - begeistring, han kunde vække. Jeg synes ogsaa foredragsholderen havde uret i at tale om og dvæle ved den egoisme, som i saa høi grad skulde findes i nutiden. Frugterne af hans historieundervisning skulde blandt andet ogsaa blive det, at menneskene begeistrede ved alt det store, de hørte ligesom skulde tabe sig selv af syne og arbeide for andre; en mindre god frugt, som han paapegede, var efter min mening den, at folk tillidsfuldt skulde se op til de ledende og dem, der var i høie stillinger. Men det er sandt, jeg malede og tyggede en hel del paa dette i gaar ogsaa, saa nu taber du vel snart taalmodigheden.

      Jeg husker du fortalte, at mathematikken til andeneksamen ikke voldte nogen vanskelighed, det er anderledes med mig. Jeg maa læse og spekulere baade længe og vel for at følge med, og det, skjønt foredragene holdes for latinstudenter. Sit gjør vel det, at han lader os skrive mindre i aar end før, men til gjængjæld holder mundtlige udviklinger, som jeg naturligvis saagodtsom aldri kan følge med i. Det vi skriver er tildiktater og udfyldninger ril en bog af ham selv som læses i realgymnasiet, saa for realister falder det let. Jeg stod før i den salige formening, at jeg havde let for mathematik; men skal det ikke gaa glattere, kommer jeg fort ud af den.

      I filosofi har jeg Vars forelæsninger i logik og etik, hvilket sidste han dog ikke har begyndt med. Paa grund deraf har jeg været daa dom ikke at sætte mig ordentlig indi hvad han har holdt foredrag over, saa at jeg akkurat lige godt kunde siddet hjemme som gaaet der. Thi at følge med Monrad, naar en ikke for hver gang hjemme læser over den forelæsning han har holdt, det gaar over min evne. For bedre sent end aldri at raade bod herpaa har jeg nu begyndt at læse Vars forelesninger; men klog paa alt blir jeg nu ikke. Kunne han endnu bruge et sprog, som en kunde faa tak i kunde det endda gaa an.

      Ellers er alle de studenter, jeg har snakket med, noksaa enige om, at nu vilde Monrad gjøre dem den største tjeneste ved at træde af. I fysik og kemi gaar det i den vante dur, og Petersens stofs ex-plosioner kan være noksaa fornøielige. Den pene tale han holdt om at - følge denne bog som gjorde tilsprang paa at tage med resultaterne af de nyeste forskniner - ser jeg ikke stort til opfyldelsen af. Det bogen adskiller sig fra andre i, det som efter min mening er mest interessant, dvæler han næsten ikke ved. Jeg havde ellers ikke troet, at jeg i den grad som tilfældet er, skulde være herre over det, som forlanges til andeneksamen. For at lære det behøver der for mig ikke særdeles meget mere end pug, da jeg i det mindste i hvd vi har havt hidtil, har havt forstaaelsen før, for største delen da.

      Det er ellers merkeligt, at alt hvad jeg skriver, tøier sig slig i i længden; nu mener jeg næsten, at jeg har rablet fulde 2 ark. Jeg haaber ellers, at det staar godt til hjemme hos dig, og især skulde jeg ønske, at Erika har faaet sin gamle apetit og styrke igjen i fuldt maal. Da min far var herinde sidst, hørte jeg at hun ikke i alle dele var som før, især hvad appetit angaar.
      Aaberg er vel nu paa det allernærmeste færdig med artium. Hvordan det er løbet af skulde jeg gjerne vide; jeg ved bare at han fik 1 7 for latin, og at overlæreren havde bedømt hans skriftlige produktioner til 3 3 2. Jeg skulde ellers tro, at det er gaaet ham vel, meget over 20 har han vel neppe faaet, ja kanske slet ikke noget. Hils ham fra mig og bed ham skrive til mig før han reiser hid ind. Hils folket i gymnasiet ogsaa. Til syvende og sidst faar du hilse Therese ogsaa, jeg kjender hende saa godt, at jeg er sikker paa, at hun ike sætter nogen pris paa, at jeg skriver til hende, og ligeledes er jeg noksaa sikker paa, at hun ikke gider at skrive igjen. En hilsen derimod kunde hun vel modtage naadig.
      Ja nu faar jeg haabe, at alle tre har det lige godt og slutte for denne gang.
      Eders Karl.
    Event-Misc 21 Nov 1889  Kristiania, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location 
    Karls brev til søsteren Erika. 
    • Kristiania, 21/11 89.

      Kjære Erika!

      G r a t u l e r e r !

      Takket være anledningen kommer jeg mig nu endelig til at sende afgaarde en epistel over til gamlebyen. Som du ved og har erfaret sker det ikke oftere end nødvendigt er, naar jeg skal være oprigtig. Saa var det noget at skrive om sa, hvor skal jeg faa det fra? spekulerer hart.

      Du skjønner af ovenstaaende at jeg ikke kan komme paa nogen særdeles merkelige oplevelser, saa du faar ta tiltakke med de ordinære.

      Søndag gik jeg ud paa visit til Bjørnsons; det var ikke af de morsomste forretninger, da jeg ikke kan stort med frua og for den sags skyld heller ikke til overmaal med manden. Det gik dog, og jeg sad da der i al stilhed nogle minutter og hørte paa fruas examination, som angik mit liv og min færd lige fra dampen til theatret. Af andre personligheder der, saa jeg Fin Sandberg, som efter sigende sled hart uden løn paa et kontor og hans søster, som var skudt saa op i størrelsen at jeg hadde vondt for at kjende a igjen. Fremdeles saa jeg gamle Bjørson og hans kone. Da alt dette var bestilt sagde jeg til min og andres glæde adjø og gik. Det er sandt du kan ved leilighed fortælle mama, at fru Bjørnson var ude af stand til at modta nogle penge for endel kopper, saa mama faar afgjøre den regning selv, naar hun kommer hid. Derimod betalte jeg paa det næste sted jeg kom, nemlig St Halvards gade Nr 2, 2.16, hvilket du jo ogsaa en gang kan fortælle.

      Det tredie sted, hvor jeg var den dag, var Trjondhjemsveien, hvorhen Mathilde, Torbjørn og jeg begav os ud paa eftermiddagen. Der stod alt til, som det pleier at staa til. Tante laa eller rettere sad og skiftede vaade filler dyppede i borsyre paa sin mund, onkel sad i sin sofa, og jeg skreg dels ind i hans øre, og skravled dels det bedste jeg orkede med de andre.
      Saavidt jeg husker, fortalte jeg Christoffer at samfundsbestyrelsen fik paalæg om at be Bjørnson om at holde foredrag i samfundet en lørdagskvæld. Sidste møde fik vi svar paa dette, som vi var lidt spændte paa. Bjørnson svarede kort og godt, at han syndtes at det var det kjedeligste, han vidste at holde foredrag, og derfor gjorde han det ikke, uden han selv kunde tjene penge derved, eller han kunde skaffe andre fortjeneste. Ellers var forsvarssagen oppe til diskussjon, og den diskussjon stansede akkurat kl.2.

      Det er sandt mens jeg husker paa det, skal jeg hilse dig fra frøken Brekke, som jeg fulgte hjem, den søndag, jeg var der. Nu en liden spekulation angaaende skrivemateriale igjen –

      Ja, jeg kan fortælle, at forelæsningerne i de forskjellige fag begynder at slutte i den allernærmeste fremtid. muligens mathematik og fysik undtagne. Jeg kan dog ikke komme hjem, før jeg er examineret i tysk, og naar dette skal være, ved jeg ikke, men i hvert fald blir det ikke i denne maaned. Det er forresten rart nok, da det pleier at være skik og brug at examinere i alfabetisk orden.
      I hele dag har jeg ellers siddet og spekuleret over mathematikken, som ikke er god til at faa forstand af, da den er altfor kortfattet; rimeligvis volder dette fag ikke Niels stort mere bryderi. Jeg kan antage, at Christoffer har ganske godt af at friske op sine gamle kundskaber; konstruktionerne kan vel undertiden volde ham lidt bryderi, da de ikke er saa lette altid. Idet mindste vilde vel altid jeg komme til at staa fast der en gang i mellem. Ja nu har du svart på hvidt for at papiret er slutt, og jeg har da god undskyldning naar jeg lægger pen og blæk bort og isteden tar fat paa aftensmaden. Ja lev saa vel og hav en hyggelig geburtsdag.
      din Karl.
    Education 1890  Charlottenburg, Berlin, Tyskland Find all individuals with events at this location  [1
    Ingeniørstudent, diplomingeniør. 
    • Carl hadde utpregede vitenskapelige anlegg og omfattende kunnskaper, noe som naturlig førte han over til det tekniske undervisningsvesen. Særlig var han en dyktig statikker.

      Professor Müller i Breslau karakteriserte Carl som en av sine dyktigste elever.
    Occupation 1896  Sterkerade, Nordrhein-Westfalen, Tyskland Find all individuals with events at this location 
    Ingeniør ved Gute Hoffnungs Hüttes brobyggeravdeling. 
    • Etter endt utdannelse var Carl ingeniør i 6 måneder hos Gute Hoffnungs Hüttes brobyggeravdeling i Sterkerade.
    Occupation 1896  Berlin, Tyskland Find all individuals with events at this location 
    Prosjektarbeider hos Siemens. 
    • Prosjektarbeider for den elektriske høybanen i Berlin hos Siemens.
    Occupation 01 Oct 1899  Görlitz, Sachsen, Tyskland Find all individuals with events at this location 
    Lærer ved den prøysiske stats tekniske skolevesen. 
    • Den 1.oktober ble Carl tilsatt i den prøysiske stats tekniske skolevesen ved Kongelige Baugewerksschule i Görlitz, til han sluttet etter en søknad til liknende skole i Frankfurt i 1901.
    Residence Bef Oct 1901  Frankfurt, Darmstadt, Hessen, Tyskland Find all individuals with events at this location  [3
    Occupation 01 Oct 1901  Frankfurt, Darmstadt, Hessen, Tyskland Find all individuals with events at this location  [4
    Overlærer. 
    • Carl begynte som overlærer i skolen i Frankfurt etter søknad den 1.oktober 1901, og professor i mars 1912.
      Hans undervisningsfag var statistikk, fasthetslære, brobygging, jern- og jernbetongskonstruksjoner. Han var medarbeider i Hütte-håndboka, avsnittet ombrobygging, og skrev en del kritikker i tyske ingeniørtidsskrifter.

      Carl var en verdig representant for hjemlandet sitt i Tyskland. Teknisk Ukeblad skrev om Carl i 1925:

      Han forstod den kunst å virke utviklende på sine medmennesker, fordi han sjøl eiet en i sjelden grad rettlinjet karakter. Derfor vandt han også sine kollegers og elevers høgaktelse og takknemlighet. Ved hans båre ble uttalt:
      Den bortgangne var en lærer av Guds nåde. Hans mål var å oppdra elevene sine til menn som stod fast i livet og som greide å skape og yte det rette.

      Direktøren for Høgskolen i Frankfurt am der Oder, skrev ved hans død:

      Han var en sann ven med en edel karakter, en rastlaus medarbeider som alltid var ferdig til å hjelpe.
    Occupation 1919  Frankfurt, Darmstadt, Hessen, Tyskland Find all individuals with events at this location  [5
    Professor. 
    Died 22 Aug 1925  Würzburg, Bayern, Tyskland Find all individuals with events at this location  [6
    • Fra dødsannonsen i Aftenposten 25.august 1925:

      Min kjære mann, vår far, vår bror, professor Karl Hiorth døde idag i Würzburg efter en operasjon, nær 57 år gammel.
      Frankfurt a/O og Oslo 23.aug. 1925.

      Dore Hiorth. Barnene.
      Karen Hiorth Hansen.
      Erika Brinchmann.

      Fra Middagsavisen samme dag:

      Vor landsmand, professor Karl Hiorth, er avgaat ved døden i Würtzburg efter en operation, henved 57 aar gammel. Professoren, som var søn av den forlængst avdøde Fredrikstad-grosserer Nils Severin Hiorth og frue, født Coudrio, tok artium og andeneksamen her hjemme, hvorefter han studerte ved høiskolen i Charlottenburg, hvorfra han blev diplomingeniør med udmerkelse. Efter eksamen var han lærer ved forskjellige tekniske mellemskoler i Tyskland, indtil han for mange aar siden blev utnævnt til professor i ingeniørfag ved universitetet i Frankfurt an der Oder. For endel aar siden nød han den udmerkelse at bli kaldet til medarbeider i det berømte ingeniørorgan Hütte. [6]
    Hiorth Karl dødsannonse Morgenbladet 1925 0825.jpg
    Hiorth Karl dødsannonse Morgenbladet 1925 0825.jpg
    Dødsannonse i Morgenbladet 25.august 1925.
    Person ID I29  My Genealogy
    Last Modified 2 Dec 2021 

    Father Niels Severin Hiorth,   b. 15 Apr 1825, Solbrekke, Onsøy, Fredrikstad, Østfold, Norge Find all individuals with events at this location,   d. 10 Dec 1911, Fredrikstad, Østfold, Norge Find all individuals with events at this location  (Age 86 years) 
    Relationship Birth 
    Mother Therese Marie Cudrio, "Hiorth",   b. 06 May 1846, Fredrikstad, Østfold, Norge Find all individuals with events at this location,   d. 19 May 1906, Vor Frue hospital, Kristiania, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location  (Age 60 years) 
    Relationship Birth 
    Engaged 05 Jun 1865  Fredrikstad, Østfold, Norge Find all individuals with events at this location 
    Married 08 Aug 1865  Glemmen kirke, Fredrikstad, Østfold, Norge Find all individuals with events at this location  [7
    • Tillysningsdagen var 4.juli 1865.

      Fra kirkeboka:

      Niels Severin Hiorth, født Onsø 15.april 1825 (40 år gammel), og frøken Therese Marie Petersen (f.Cudrio), født i Fredrikstad 6.mai 1846 (39 år gammel).
      Deres alder som her står nevnt er feil.

      Bryllupet sto på eiendommen Gibraltar, hvor Niels også hadde sin arbeidsplass.

      Middagen ble servert i et stort telt for de mange gjestene på festen. Kjøpmann O.R.A. Sandberg, Ola Malakka byens senere kemner, er forfatteren av bryllupssangen:

      Melodi: En lien Gut ifraa Tistedalen.

      Hjorten vandret og tænkte smaat
      Udi Lunden
      Det skulde rigtig dog være godt
      Nu paa Stunden
      At faa en Mage, en kjærlig Viv,
      Jeg kunde elske mit hele Liv
      Her i Lunden.

      Saa ønsked han i sit stille Sind
      Udi Lunden
      Da ved hans Side der stod en Hind
      Strax paa Stunden
      Hun var saa yndig en Mø, saa prud,
      Og Hjorten sagde: Vær du min Brud
      Her i Lunden.

      Hvad Hinden loved', det ligger vel
      Nu for Dagen
      At Løftet holdtes ved Hjorten selv
      Paa Bryllupsdagen
      Hun gav det Løfte at bli' hans Brud,
      Og Løftet løstes' idag for Gud,
      Ja nu er Dagen.

      Hvem Hjorten er, ved natirligvis
      Allesammen
      Niels Hiorth beseiret har nu en Kris,
      Det er Gammen
      Og Hinden - det er hans kjære Brud,
      Vi selv nu ser hende i sit Skrud
      Allesammen.

      Og saa et Hurra vi slutter med
      For de Nygifte
      Gid vel I leve paa dette Sted,
      Lykke stifte.
      Gid Gud Velsignelse med Jer idag
      Maa følge ind under lune Tag
      I Nygifte.

      Den 15.august opprettet de 2 nygifte gjensidig testamente. [7]
    Hiorth Niels Severin og Therese Cudrio viet 1865 Glemmen.jpg
    Hiorth Niels Severin og Therese Cudrio viet 1865 Glemmen.jpg
    Kirkebok.
    Event-Misc Abt 1877  Fredrikstad, Østfold, Norge Find all individuals with events at this location 
    Familien på trappen foran boligen sin. 
    Hiorth-familen på trappa.jpg
    Hiorth-familen på trappa.jpg
    Hiorth-familen i Fredrikstad omkring 1877:

    Med hatt Niels S. Hiorth sønnen Nils på fanget. Til høyre foran dem sitter Erika Hiorth. Karen Hiorth lengst fram, og Karl Hiorth foran Erika. Therese Hiorth sitter andre rad bakfra, lengst til høyre.
    Event-Misc Bef 1890  Fredrikstad, Østfold, Norge Find all individuals with events at this location 
    Familien Hiorth (Cudrio) hos fotograf. 
    Hiorth-familien samlet i Fredrikstad.jpg
    Hiorth-familien samlet i Fredrikstad.jpg
    Hiorth og Cudrio-familien samlet i Fredrikstad. Bildet er tatt før 1890.
    Bak f.v. Niels, Karen og Carl Hiorth, Leo Wells, Christopher Brinchmann, Erika Hiorth.
    Foran f.v. Therese Hiorth, Carl August Cudrio, Niels Severin Hiorth
    Cudrio Carl Therese Erika og lille Therese 1890.jpg
    Cudrio Carl Therese Erika og lille Therese 1890.jpg
    Oldefar Carl August Cudrio står bak sin datter Therese Marie Hiorth, datterdatter Erika Wilhelmine Brinchmann og hennes datter Therese. Bildet er tatt i 1890, trolig i Fredrikstad.
    Photos
    Cudrio Marie Therese Hiorth og Karen.jpg
    Cudrio Marie Therese Hiorth og Karen.jpg
    Therese Marie Hiorth med Karen på fanget.
    Family ID F31  Group Sheet  |  Family Chart

    Family 1 Ella Fernanda Albertine Normann, "Hiorth",   b. 25 Jan 1877, Düsseldorf, Rheinland, Nordrhein-Westfalen, Tyskland Find all individuals with events at this location,   d. 29 Feb 1908, Lysaker, Bærum, Akershus, Norge Find all individuals with events at this location  (Age 31 years) 
    Married 19 Nov 1898  Berlin, Tyskland Find all individuals with events at this location  [8
    • Ved Ellas død står det at de ikke var viet katolsk, selv om Ella var døpt katolsk, og at Børnene opdrages i den protestantiske kirke. [1]
    Children 
    +1. Niels Normann Hjorth,   b. 09 Sep 1899, Berlin, Tyskland Find all individuals with events at this location,   d. 1983  (Age 83 years)  [Birth]
    +2. Erika Marie Normann Hiorth, "Lowag",   b. 27 May 1901, Görlitz, Sachsen, Tyskland Find all individuals with events at this location  [Birth]
    +3. Gunnar Eilert Normann Hiorth,   b. 21 May 1902, Frankfurt, Darmstadt, Hessen, Tyskland Find all individuals with events at this location,   d. 21 Feb 1997, Cordoba, Argentina Find all individuals with events at this location  (Age 94 years)  [Birth]
    +4. Sigurd Alf Normann Hiorth,   b. 15 Sep 1904  [Birth]
    Last Modified 12 Sep 2016 
    Family ID F35  Group Sheet  |  Family Chart

    Family 2 Dore Tolle, "Hiorth",   b. 29 Jun 1877, Göttingen, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland Find all individuals with events at this location,   d. 01 Feb 1942, Frankfurt, Darmstadt, Hessen, Tyskland Find all individuals with events at this location  (Age 64 years) 
    Married Aft 1909  Tyskland Find all individuals with events at this location 
    • Carl og Dore fikk ingen barn sammen.
    Last Modified 3 Mar 2015 
    Family ID F36  Group Sheet  |  Family Chart

  • Sources 
    1. [S1132] Kirkebok Glemmen, Fredrikstad, Østfold (Reliability: 3).

    2. [S392] Studentmatrikkelen. UiO Museum for universitets- og vitenskapshistorie (Reliability: 2).

    3. [S1132] Kirkebok Glemmen, Fredrikstad, Østfold, Bopel oppgitt i 1908 (Reliability: 3).

    4. [S1132] Kirkebok Glemmen, Fredrikstad, Østfold, Tittel (Reliability: 3).

    5. [S115] Dødsannonse i media, Aftenposten (Reliability: 2).

    6. [S115] Dødsannonse i media, Aftenposten, Morgenbladet (Reliability: 2).

    7. [S900] Bok: J.N.Jacobsen. Lastehandleren, samfundsborgeren og hans tid, A.J.Jacobsen, Forlag: Cammermeyers boghandel, (1951) (Reliability: 1).

    8. [S492] Vincent Marie Louis Paul Gauthier (1957-) (Reliability: 1).


This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 12.0.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2022.

Maintained by Tor Kristian Zinow.