Christopher Bernhoft Brinchmann

1860 - 1943  (83 years)

• Name	Christopher Bernhoft Brinchmann
  Born	02 May 1860	Molde, Møre og Romsdal, Norge   [1, 2, 3, 4]
  	Født i Rectorboligen. Vor førstefødte Søns Fødsel (2den Mai Kl. 2 2/3 om Morgenen), skriver far Alexander i 1863. Han fortsetter slik: Da saa vor ældste Søn blev født, havde vi naaet Toppunktet af jordisk Lykke: vi havde fast intet uopfyldt ønske tilbage. Han fik min Faders Navn Christopher Bernhoft. [1]
  Christened	27 Jun 1860	Molde, Møre og Romsdal, Norge   [1, 2]
  	Christopher døbt den 27de Juni af Sogneprest Jervell. Hans Faddere vare: Laura Dass, Trina Lind, Annette Arveschoug og Nathalie Bützow samt Kjøbmand Peter Christian Hoffmann, Apotheker Westye Pettersen og Morbrødrene Johan og Reinholdt. Ved den Fest, hvormed Barnets Daab høitideligholdtes, udtalte Presten Jervell et Ønske, som dengang gjorde et stærkt Indtryk paa os og hvis Indhold i vore senere Samtaler tit og ofte var Gjenstand for vore Betraktninger, Ønsket om at Gud vilde skjænke vor Lykke Bestandighed og os Ævne til at nyde den paa den rette Maade. [1]
  		brinchmann Christopher B dåp 1860 Molde.jpg Kirkebok.
  Gender	Male
  Education	Aug 1866	Molde, Møre og Romsdal, Norge   [4]
  	Molde offentlige skole. Elev fram til juli 1876.
  	1872: Skildring av Årø-leiren, skrevet i skolens jubileusskrift av en av de yngste rekruttene, rektor Brinchmanns sønn Christopher: Min troppschef var Bastian Dahl, og likesom han utmerket sig i andre henseender på skolen, viste han seg også som en meget dyktig eksersør. Vi førsteklassinger måtte marsjere stadig frem og tilbake i solsteken. Etter middagen sov jeg derfor så fast at det ikke lyktes min far å få meg ordentlig våken; han måtte delvis bære mig bort for at jeg ikke skulle komme for sent til ettermiddagsøvelsene. Kilde: Bastian Dahl, 1851-1895. Et minneskrift om forfatteren av Molde og Romsdalen 1892, av Nils Parelius 1952.
  		Brinchmann brudefølge m Christopher og Hanna 1872 Molde (1).jpg Brudefølge - Brudetoget - foran Molde Latingymnasiums gymnastikkbygning 2.februar 1872. Personene på fotografiet var barn fra Molde, og de aller fleste av dem ble spredt rundt i Sør-Norge i framtredende stillinger. Skolegården inne ved elva. En brudefærd - satt i scene av A. Brinchmann. Opptog fra gymnastikksalen. F.h. Først 2 spillemennene Nils Graarud, kaptein i NFDS, og Christoffer Bernhoft Brinchmann, lektor, Oslo. Deretter Peter Krohn, skolebestyrer, Egersund. Brudgom Anton Jervell, kemner i Oslo. Brud Johanne Spolert, lærerinne, Molde-Trondheim. Magda Dundass, gift Owren, Molde. Gustav Mohr, sorenskriver?, Jacob Jervell, prest i Telemark. Margarethe Lie, gift Hirsch, Bergen. Kristian Kaurin, lektor, Oslo. Laura Dundass, gift Schiøtz. Harald Arveschoug, jurist, Oslo. Ole Larsen, skolens pedell, i døråpningen. Gunnar Graarud, lege, Holmestrand. Hanna Brinchmann, gift Brekke, Bergen. Beate Eide, gift Heide, Oslo. Petra Jervell.
  		Brinchmann brudefølge fra Sundmørtegning.jpg Sundmørtegning av brudefølge.
  Anecdote	6 May 1868	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Dikt av Christopher: Vaarmorgenen.
  	Vaarmorgenen. 1. I Skoven rister en lille Bæk En Vaardag da Sol er oppe Og Sneen nu den smelter Væk Da begynder liden Fugl at hoppe 2. Da er det friskt i vor Natur De Smaafugle begynder at qvæde Men tænk den lille Fugl i Bur Den kan ei ret sig glæde 3. Snart ruller ud den Stille Nat Med Skyggeflor over Himlen Da tænk paa de som er mest forladt Som ser imod Stjernevrimlen
  		Brinchmann Christopher B dikt 6mai 1868 (2).JPG Dikt av Christopher Bernhoft Brinchmann, skrevet 6.mai 1868 (2).
  		Brinchmann Christopher B dikt 6mai 1868 (1).JPG Dikt av Christopher Bernhoft Brinchmann, skrevet 6.mai 1868 (1).
  Anecdote	Abt Sep 1868	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	En aftenvandring Tiuren, skrevet av Christopher.
  	En aftenvandring Tiuren. En Høstaften da Klokkerne begyndte at ringe i Kirken gik vi fire Jægere afsted for at gjøre en Aftenvandring i Skoven og for at skyde Fugle. Botolf som var Eier af Gaarden den Laaet (?) i Østerdalen gik i Spidsen efter ham gik Thor hans Husmand ogsaa kom Per Mjelve og endelig kom jeg. Vi gik opad et Stykke i Følge men da begyndte vi at høre Røiens og Tiurens hæse Skrig. Vi fordelte os da i to Partier saaledes at Botolf og hans Husmand Thor gik sammen og Per Mjelve og jeg gik sammen. Vi vare ikke komne langt førend Per Mjelve fik Øie paa en Tiur som sad paa en stor Furukvist. Jeg spurgte da hvor den sad; han pegede da paa en stor Gammel Furu; jeg lagde Bøssen til Kinden sigtede og fyrede løs et tungt Dump underettede da at jeg havde Skudt min første Tiur da jeg skulde tage den op var jeg saa Glad at Hjertet hoppede i mig og jeg synes at jeg aldrig før havde seet en saa stor Tiur. Vi vendte da tilbage med det gode og store Bytte.
  		Brinchmann Christopher B dikt 1868 (1).JPG Diktet av Christopher Bernhoft Brinchmann i 1868 (1).
  Anecdote	Abt Dec 1868	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Den norske vinter, skrevet av Christopher.
  	Den norske vinter. Den norske Vinter er saa Vakker med dens Kjølige Duft og fine mørke høie Snelagte Tinder Og Furu og Grantræen (?) kneise saa høit paa den hvide Sne. Det er saa høitideligt Naar Dombjelderne klinge paa den sorte Hest og naar Kirkkeklokkerne ringer i den Stille Mørkning; og mange er ude og spadserer i de deilige Lunde Lystæ der og i de Skjønne Aleer og da det fryser paa Vandene gaar mange Børn og Herer og Damer ud med sine Skøiter. Da kommer snart Julen da det er er den største Høitid.
  		Brinchmann Christopher B dikt 1868 (2).JPG Diktet av Christopher Bernhoft Brinchmann i 1868 (2).
  Event-Misc	1875	Molde, Møre og Romsdal, Norge   [5]
  	Musikkliv, spilte fiolin.
  	Med i Det Musikalske Selskabs orkester i 1875. [5]
  		Brinchmann Alex og Christopher orkester.jpg Orkesterbilde: Bak f.v. Oluf Olsen, Lars Johansen, kirketjener Robert Korsan og Alexander Brinchmann. Deretter Ingebrikt Bjørseth, Nicolay Helfred Beichmann og Bernt A.J. Bremer Grårud. Foran f.v. organist Christian Bræin, Christopher Bernhoft Brinchmann. I midten Johan Martin Sørlye, deretter S. Høegh og Severin Korsan.
  Confirmation	04 Apr 1875	Molde, Møre og Romsdal, Norge   [2]
  	Fra konfirmasjonen fikk han karakteren Meget god i kristendomskunnskap. [2]
  		Brinchmann Christopher B konf 1875 Molde.jpg Kirkebok.
  Event-Misc	4 Sep 1875	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Var Årøleirens sjef for 1.peloton etter avsluttet eksersis om formiddagen.
  Event-Misc	1 Jun 1876	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Var kommandør og sjef for 1.peloton under Årøleiren.
  Education	Bef 24 Aug 1876  [3, 6]
  	Eksamen artium med karakter laud (karakterer 3,2,2 iflg. det nye reglementet).
  		Brinchmann Christopher B ex artium Bergens Tidene 1876 0824.jpg Artikkel fra Bergens Tidende 24.august 1876 angående de som har bestått den skriftlige prøve til klassisk examen artium etter det nye reglementet. Christopher fikk karakterene 3,2,2.
  Education	Aft 24 Aug 1876	Universitetet, Kristiania, Norge   [4, 7]
  	Student. Cand.mag 1883.
  	Christopher ble student i 1876. Eksamen philosophicum i 1877 med karakter laud. præ cet. Språklig-historisk lærereksamen i 1883 (gruppe I og II), eksamen philol. med karakter laud. Han var i flere semestre medlem av studentersamfunnet og av studentenes orkester, i noen semestre også medlem av studentsangforeningen. Som student foretok han et par reiser til København, i julen 1876, og ved Københavns universitetsjubileum i 1879. [3, 4, 7]
  		Brinchmann Christopher Bernhoft ung mann.jpg Christopher Bernhoft Brinchmann 1877.
  		Brinchmann Christopher Bernhoft ung mann 1877.jpg Christopher Bernhoft Brinchmann 1877.
  		Brinchmann Christopher Bernhoft student 1883.jpg Christopher Bernhoft Brinchmann student 1883.
  Residence	02 Oct 1876	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  Event-Misc	6 Dec 1877	Moss, Østfold, Norge
  	Christopher annonserer/tilbyr undervisning i tysk og skrivning.
  		Brinchmann Christopher B annonse 6des 1877 Moss Tilskuer.jpg Christopher Brinchmann annonserer at han tilbyr billig undervisning i tysk og skrivning i Moss Tilskuer 6.desember 1877.
  Occupation	1 Aug 1883	Fredrikstad, Østfold, Norge   [3, 4, 7, 8, 9, 11]
  	Lærer ved Fredrikstad kommunale middelskole og gymnasium.
  	Ble ansatt som adjunkt ved Fredrikstad Kommunale høgre almenskole (Middelskolen) fra 1883 til 1900, og en meget avholdt sådan. I folketellinga i 1885 i Fredrikstad er Christopher nevnt som cand.mag. lærer på Middelskolen. Han er fortiden bortreist, akkurat som hans kommende hustru står nevnt i samme folketelling. [7, 8, 9, 10]
  		Brinchmann Christopher B can mag febr1900.jpg Cand.mag. Christopher B. Brinchmann. Bildet er tatt hos Gustav Gerold i Christiania i mars 1885.
  Residence	1885	Molde, Møre og Romsdal, Norge   [9]
  	Latinskolen.
  	Under Latinskolen i Molde er disse registrert ved folketellingen i 1885: Rektor ved Molde gymnasium Alexander Brinchmann, f.1826 i Kristiania. Tjenestepigene Severine Arø, f.1863 i Molde, og Beret Lervold, f.1866 i Nesset. Datter af grosserere H. i Fredrikstad, Erika Hiorth, f.1869 i Fredrikstad, og Cand. mag., lærer i Fredrikstad, Christopher Brinchmann, f.1860 i Molde. Begge bosatt i Fredrikstad. Cand. mag., lærer i Kristiania, Ludvig Brinchmann, f.1862 i Molde. Pedelenke og pedel Elen Larsen, f.1840 i Gryten, og hennes datter Alexandra Larsen, f.1868 i Molde. Tjenestepige Kristine Bolsø, f.1867 i Bolsø. [9]
  Event-Misc	3 Apr 1886  [12]
  	Christopher utgir boken Gloser til Homers Iliade.
  		Brinchmann Christopher B bokannonsering Aftenposten 1886 0403.jpg J.W.Cappelen annonserer at han har gitt ut på sitt forlag: Gloser til Homers Iliade av Cand.mag. Christopher Brinchmann.
  Milit-Beg	Bef 1 Aug 1886
  	Soldat Christopher B. Brinchmann.
  		Brinchmann Christopher Bernhoft soldat 1886 0801.jpg Soldat Christopher B. Brinchmann. Bildet er tatt 1.august 1886. Tekst bak bildet: Linje matr. no 4129 af Sundmøre bataljon 2det kompani 3de pelaton (?). Fotografert 1ste aug. 1886. For dem, der ikke er kjent med rullerne, meddeles det at skal forestille cand. mag. C.Brinchmann. Pappa.
  		Brinchmann Christopher Bernhoft soldat 1886 0801 tekst.jpg Tekst bak soldatbilde tatt 1.august 1886.
  Event-Misc	3 Jun 1889	Fredrikstad, Østfold, Norge   [13]
  	Søker til Stipendierne for de højere Skolers Lærere.
  		Brinchmann Christopher B stipend Dagbladet 1889 0603.jpg Blandt de som søker til Stipendierne for de højere Skolers Lærere står Christopher Brinchmann i Fredrikstad nevnt. Fra Dagbladet 3.juni 1889.
  Education	Bef 23 Jun 1889	Kristiania, Norge   [6, 13]
  	Fuldendt Sproglig-historisk Lærerexamen (Gr. I & III).
  		Brinchmann Christopher B lærereksamen Dagbladet 1889 0623.jpg Fuldendt Sproglig-historisk Lærerexamen (Gr. I & III). Fra Dagbladet 23.juni 1889.
  		Brinchmann Christopher B lærereksamen Bergens Tidende 1889 0627.jpg Fuldendt Sproglig-historisk Lærerexamen (Gr. I & III). Fra Bergens Tidende 27.juni 1889.
  Event-Misc	Jul 1889	Paris, Ile-de-France, Frankrike   [4]
  	Besøkte Paris i anledning verdensutstillingen.
  Education	Sep 1890	Berlin, Tyskland   [4]
  	Studier i tysk litteraturhistorie ved universitetet, samt musikkstudier.
  	Fra slutten av september 1890 til august 1891 oppholdt han seg i Tyskland, og delvis i Østerrike, for å oppnå praktisk språkferdighet, i hvilket øyemed han som bidrag hadde et offentlig lærerstipendium. De første 9 månedene var han i Berlin, hvor han i 2 semestre som immatrikulert student ved Berlins universitet hørte forelesninger, vesentlig i tysk litteraturhistorie. Samtidig studerte han litt musikk ved - Sternsches Conservatorium für Musik. Senere oppholdt han seg 1 måned i Riesengebirge, og foretok derfra en rundreise til Wien, Budapest, Fiume, Triest, Venezia og Praha. [4]
  Event-Misc	6 Jul 1891	Fredrikstad, Østfold, Norge   [6]
  	Søker til høyere lærerstipendium.
  		Brinchmann Christopher B stipend Bergens Tidende 1891 0706.jpg En av søkerne til de høyere lærerstipendier er cand.mag. Christopher Brinchmann i Fredrikstad. Fra Bergens Tidene 6.juli 1891.
  Occupation	1896	Fredrikstad, Østfold, Norge   [4]
  	Dirigent i Fredrikstad musikkforening.
  Event-Misc	Abt Jul 1896	Thüringen, Tyskland   [4]
  	En måneds fottur i Tyskland sommeren 1896.
  	Sommeren 1896 var han 1 måned i Tyskland, vesentlig på fottur gjennom Thüringen med en avstikker til Nürnberg. [4]
  Occupation	Sep 1896	Fredrikstad, Østfold, Norge   [4]
  	Inspektør og kasserer ved Fredrikstad og omegns arbeiderakademi.
  Occupation	1 Aug 1898	Fredrikstad, Østfold, Norge   [4]
  	Adjunkt ved Fredrikstad kommunale middelskole og gymnasium.
  	Utnevnt til adjunkt fra 1.august 1898 med ansiennitet fra 1.januar 1894. [4]
  Event-Misc	20 Dec 1898  [14]
  	Christopher gir bokanmeldese av Holbergs samtlige Komedier.
  		Brinchmann Christopher B bokanmeldelse Morgenbladet 1898 1220.jpg Christopher Brinchmann anmelder den første utgaven av Holbergs samtlige Komedier: I elegant kvartbind med rokoko-friser foreligger nu den af Huseby foranstaltede udgave af Holberg allerede fuldt færdig. Vi hilsede den velkommen, da første hefte forelaa i sommer; nu ønsker vi den tillykke. Som vor literaturs stamfar nu fremføres for sit fødelands to hundred år yngre sønner og døtre kan han trygt mødes med gjenkjendelsens glæde. Annonsert av Olaf Huseby, Storgaden 19, Kristiania.
  Event-Misc	May 1900	England   [4]
  	Språkreise til England.
  	Fra mai til juli 1900 oppholdt han seg i England for språkets skyld. [4]
  Residence	Abt Jul 1900	Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Norge   [15]
  	Storgata 28.
  	I folketellingsåret 1900 bodde familien Brinchmann i Storgata 28 på Hønefoss. Det bodde flere enn dem her, men det ser ut til at de hadde Anna Hansson fra Sverige som kokkepike og Anna Carlsdatter som barnepike. Sistnevnte var fra Fredrikstad. Storgata 28 var et Vaaningshus med sidebygninger som Udhus, Vedskur med tørreloft og 1 Privetbygning. Det var i to etasjer, ser ut til å ha vært fire leiligheter, kvist og kjeller. Totalt var det 23 mennesker hjemmehørende her. [15]
  Occupation	1 Aug 1900	Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Norge   [4, 7, 16, 17]
  	Overlærer og bestyrer ved Hønefoss (Ringerike) kommunale høyere allmennskole.
  	Christopher var overlærer og bestyrer av Hønefoss kommunale høiere almenskole fra 1.august 1900 til 1913. [4, 7, 16, 17]
  Anecdote2	Aft 1 Aug 1900	Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Norge
  	Aktiv i musikklivet.
  	Christopher Brinchmann ble også engasjert i musikklivet på Hønefoss. Her dannet han også et amatørorkester, som spilte ved tilstelninger og liknende. Han dirigerte også et sangkor.
  Occupation	Abt 1901	Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Norge   [4]
  	Viseformann i Hønefoss og omegns arbeiderakademiforening.
  Occupation	1908	Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Norge   [4]
  	Bestyrer ved Hønefoss folkeskole.
  		Brinchmann Christopher B voksen mann (2).jpg Christopher Bernhoft Brinchmann.
  Residence	1910	Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Norge   [16]
  	Owrensgate 10.
  	Owrensgate 10, hvor de betalte kr.750,- i husleie for 1+1,5 etasje. [16]
  Occupation	1913	Kristiania, Norge   [7, 18]
  	Overlærer og lektor ved Christiania Kathedralskole.
  	Fra 1913 var Christopher overlærer (lektor) ved Christiania (senere Oslo) Kathedralskole. Han tok avskjed ved nådd aldersgrense i 1930. Christopher var også i flere år lærer i gresk ved Universitetet. Han var en dyktig, vel ansatt pedagog, medlem av styret i filologenes og realistenes landsforening i en årrekke. [7]
  		Brinchmann Christopher Bernhoft skolebilde.jpg Lærere ved Christiania Kathedralskole inkl. Christopher Brinchmann, som sitter nummer to fra høyre forrest på bildet.
  		Brinchmann Christopher Bernhoft fhv rektor.jpg Rektor Brinchmann.
  Anecdote	18 Mar 1916	Kristiania, Norge
  	Dikt av Christopher til sin avdøde far Alexander Brinchmann på hans 90-årsdag.
  	18 mars 1916 (skrevet til sin avdøde fars 90-årsdag). Mel: Aften er stille. Mindernes klokker manende lokker, slegten er samlet ikveld om sin far. For hvad han var os alt fra han bar os takken sin vei til ham tar. Barnetid lyse kan ikke fryse gjemmer en glød under hverdagens graa, om vi blir gamle vil vi os samle om ham som da vi var smaa. Minde fra Molde kjær vi vil holde, holme og fjelde bak sommerblankt speil. Mens vi det samler, ser vi en hamler sagte bak blaabaatens seil. Hvis I vil hædre mødre og fædre, lyder et ord som har seklernes sagt, da skal I sande, vokser i landet lykke og kraft i jer slegt. Derfor vi ville trofast og stille takke for minder og love os selv at holde sammen, grener paa stammen, ham som vi hædrer ikveld.
  		Brinchmann Christopher B dikt 18mars 1916 (1).JPG Dikt av Christopher Bernhoft Brinchmann, skrevet 18.mars 1916 (1).
  		Brinchmann Christopher B dikt 18mars 1916 (2).JPG Dikt av Christopher Bernhoft Brinchmann, skrevet 18.mars 1916 (2).
  Occupation	1917	Universitetet, Blindern, Oslo, Norge
  	Lærer i elementær gresk ved forbredende prøver fram til 1.januar 1931.
  		Brinchmann Christopher B voksen mann.jpg Christopher Bernhoft Brinchmann.
  		Brinchmann Christopher B overlærer nevnt Aftenposten 1916 1119.jpg Overlærer Christopher Brinchmann var en av søkerne til stillingen som gresklærer ved Universitetet i Kristiania. Fra annonse i Aftenposten 19.november 1916.
  Residence	Veblungsnes, Rauma, Møre og Romsdal, Norge
  Residence	1 Dec 1918	Kristiania, Norge   [18, 19]
  	Jacob Aals gate 14.
  	Under den kommunale folketellingen i Kristiania 1.desember 1923 er familien Brinchmann registrert boende i Jacob Aalsgate 14 i Uranienborg menighet. Lektor ved Kra. Katedralsk. Christopher Bernhoft Brinchmann, f.2.mai 1860 i Molde, og Husmor Erika Wilhelmine Brinchmann, f.22.november 1869 på Kraakerøy, Glemminge. Barna: Ugift Kontordame hos Ferrnley & Eger Johanne Louise Hiorth Brinchmann, f.27.desember 1892 i Fredrikstad. Ugift Kontordame 1.ste ass ved Det Meterologiske in. Hanna Elisabeth Hiorth Brinchmann, f.19.november 1898 i Fredriksstad. Ugift Stud.med. Alexander Hiorth Brinchmann, f.19.november 1903 på Hønefoss. Ugift Skredderlerling Erika Hiorth Brinchmann, f.24.mai 1906 på Hønefoss. Brinchmanns er også registrert boende her i 1929. [18]
  Residence	1919	Skutevik, Gumøy, Kragerø, Telemark, Norge   [20]
  	Kopi av skjøte på overdragelsen av eiendommen viser at tinglysningen fant sted 6. mars 1920.
  		Brinchmann C B dikt på 60 års dagen 1920.jpg Dikt til Christopher Brinchmann på hans 60-årsdag 2.mai 1920.
  		Brinchmann C B gave til 60årsdagen 1920.jpg Christopher Brinchmanns 60-årsgave 2.mai 1920.
  Died	22 Dec 1943	Oslo, Norge   [21]
  	Fra dødsannonsen i Aftenposten 30.desember 1943: Min kjære mann, vår kjære far, vår svigerfar, vår bestefar, lektor Christopher Bernhoft Brinchmann døde stille 22.desbr. 83 år gl., og ble bisatt i dag. Oslo, 29.desember 1943. Erika Brinchmann, f.Hjorth. Therese og Jaques Gauthier. Louise Brinchmann. Astri og Arvid Frisak. Hanna Elisabeth og Francis Jelstrup. Alexander og Mathilse Brinchmann. Erika og Håkon Reitan. Barnebarn. [21]
  		Brinchmann Christopher B dødsannonse 1943 1230 Aftposten.jpg Dødsannonsen i Aftenposten.
  		Brinchmann Christopher B dødsfallsmelding Aftenposten 1943 1223 full side.jpg Dødsfallsmelding i Aftenposten (hele siden).
  		Brinchmann Christopher B dødsfallsmelding Aftenposten 1943 1223.jpg Dødsfallsmelding i Aftenposten.
  Buried	29 Dec 1943	Vestre gravlund, Oslo, Norge   [21, 22]
  Person ID	I31	My Genealogy
  Last Modified	30 Jul 2019

  
  

  Father	Alexander Brinchmann,   b. 18 Mar 1826, Kristiania, Norge ,   d. 09 Sep 1895, Kristiania, Norge  (Age 69 years)
  Relationship	Birth
  Mother	Maren Johanne Hoffmann, "Brinchmann",   b. 02 Feb 1830, Norderhov, Ringerike, Buskerud, Norge ,   d. 13 Aug 1863, Molde, Møre og Romsdal, Norge  (Age 33 years)
  Relationship	Birth
  Anecdote	Bef 6 Feb 1850	Molde, Møre og Romsdal, Norge   [1]
  	Historien til hvordan de ble et par, Alexander og Maren Johanne.
  	Alexander forteller om sin første forelskelse i nabojenta Maren Johanne: Den ved Naboskabet og indbyrdes Venskab foraarsagede hyppige Omgang mellem Forældrene medvirkede naturligviis til den daglige Samfærsel mellem begge Familiers Børn. Det hører ikke med til disse Optegnelsers Plan nærmere at omtale, hvor nøie vi, Hoffmanns og Brinchmanns Børn i al vor Færd vare forenede; kun et enkelt af de Momenter, der bidrog til saa ofte at føre os sammen, skal jeg berøre. I den Hoffmannske Familie vare Alle, Forældre saavelsom Børn, i høi Grad musikalske; allerede ved Ankomsten til Molde kunde de 4 ældste Børn udføre fleerstemmige Sange sammen, og efterhaanden som de voxede til, lærte de at spille et eller andet, stundom flere Instrumenter. Den næstældste, Frederik, drev det især snart til en temmelig stor Færdighed paa Violin; jeg kan endnu til Nød spille en Engelskdands, som han i 11-12 Aarsalderen componerede en Eftermiddag, da vi skulde sidde sammen og repetere Geographie til en Hovedexamen; han spillede Tonerne paa Violin, og jeg nedskrev Noderne. Ogsaa jeg havde nemlig, saavelsom mine ældste Brødre, lært at spille Violin hos den samme Lærer som Frederik Hoffmann, daværende Organist Ohlsenn. Hoffmanns og Brinchmanns Sønner afløste hverandre i Musiktimerne Lørdags Eftermiddag, og, naar vi saa kom hjem samt ellers ofte i Ugen, spillede vi sammen, deels Primo- og Secondostemmer, som vi havde lært hos vor Informator, dels etter Gehør Dandse, hvori da til den enes Primo den anden spillede en Understemme eller, som vi den Gang kaldte det, basserede. Vor herved opnaaede Dygtighed i at prestere Dandsemusik foranledigede snart de saakaldte Fridandse. Søndags Eftermiddagene og forøvrigt ofte, især naar vaare Forældre vare ude i Selskab, fik vi Børn Tilladelse til at komme sammen en 2-3 Timers Tid vexelviis hos hverandre, dog hyppigst hos Hoffmanns, hvis store Stue var saa beqvem til Dandselocale, og da Marenjohanne var det eneste Pigebarn i begge Familier, hentede vi endeel Smaapiger ude fra Byen, hvilke som oftest tillige ledsagedes av flere Cavalierer. Til disse Dandse var der ikke Tale om Balpynt; enhver kom i den Dragt, han ved det improviserede Selskabs Istandbringelse var iført; den nu herskende Luxus i Børns Paakledning var heller ikke endnu naaet til dette Sted og ligesom Damerne ofte gjorde stormende Lykke paa Ballet i sine Verkenskjoler, saaledes dansede Herrerne som oftest i Vadmelsbuxer og hæljernbeslagne Fidtlæderstøvler. Handsker kjendte man ikke og selv ved de offentlige Børneballer i Klubselskabets Locale var det i min Tid kun faa Damer som drev det saa vidt, at de stadsede i hvide Bomuldsvanter. Den simple Paakledning bidrog dog ingenlunde til at forringe disse Fridandses uskyldige Glæder; de fleste af Deeltagerne morede sig vistnok der ypperligere end de paa mangt et senere med Pragt udstyret Bal have gjort. At Maren Johanne ved disse Sammenkomster var meget avgjort, var ikke blot en Følge af, at hun som oftest tillige var Datter i Huset - jeg tør ei kalde det Vertinde, da man derved kunde falde paa den Tro, at der ved Fridandsene i Almindelighed vankede Bevertning af Mad og Drikke -; men hun var ogsaa, ligesom Brødrene meget musikalsk (sang og spillede Pianoforte) , samt, hvad der her var Hovedsagen, dansede fortrinlig og det med Liv og Lyst. Det var imidlertid ikke blot ved disse Fridandse, at der blev hende en synlig Udmærkelse til Deel; hendes blide Venlighed og uskyldige Munterhed, men vistnok fremfor Alt den ukunstlede Naturlighed, som gjennem hele hendes Liv udgjorde Hovedtrækket i hendes Charakteer, vandt hende alles Venskab og Kjærlighed. Af hendes Barndomsvenner var der faa eller ingen, som ikke i kortere eller længere Tid var hendes erklærede Tilbeder; selv havde jeg allerede, førend jeg 15 aar gammel forlod Hjemmet, begyndt at faae hende kjær, uden dog at røbe mine Følelser for Nogen, end ikke for hende selv, som først, efter at vi vare blevne forlovede, fik Kundskab derom. Aarsagen til denne Hemmeligholdelse fra min Side laa deels i en Frygt for aabent at træde i Skrankerne mod dem af mine Kamerader, i hvem jeg tydelig saa Medbeilere, deels i en vis overdreven Tilbageholdenhed ligeoverfor det andet Kjøn, hvilken allerede i Børneaarene havde gjort sig gjældende hos mig, deels vel ogsaa i en gammelklog Tvivl om, at denne min første Kjærlighed var Andet end en af de almindelige Barndomsforlibelser. Ved de ovenfor omtalte Fridandse havde jeg saa meget lettere Anledning til at dølge min Tilbøielighed, som jeg fordetmeste havde min Plads i Orchesteret, og da, saavelsom ellers, naar jeg var sammen med hende, søgte jeg i min Feighed snarere at undgaae hende end at vise hende nogen Opmærksomhed; ja, hun har selv senere fortalt mig, at en Venlighed fra min Side mod hende i Børneaarene var saa sjælden, at den, naar den en enkelt Gang kom tilsyne, var hende paafaldende. Mangt et Træk af min Opførsel mod hende i den Tid var ofte senere Gjenstand for Omtale mellem os og vil altid staae levende i min Sjel, men var af for ubetydelig Beskaffenhed til at kunne paaregne Andres Interesse. Netop dette Baand, som jeg paalagde mig ligeoverfor hende, bidrog vistnok i høi Grad til at bevare hende i min Erindring i de 8 Aar, hvori jeg fra 1841 til 1849 var fraværende fra Hjemmet. Saa ofte Tankerne hvilede paa mine Kjære i Molde, var Billedet af hende - saadan som hun stod for mig ved Afskeden - altid et af de første og meest fremtrædende, og hver Nat, naar jeg lagde mig til Hvile, indesluttede jeg ogsaa specielt hende i min Aftenbøn. I disse 8 Aar, erfarede jeg imidlertid Lidet om hende, naturligvis af den Grund, at jeg i mine Breve til Hjemmet ikke vilde spørge efter hende, og mine Breve fra Hjemmet ialfald ikke ofte særskilt omtalte hende. Selv i de to Besøg, jeg som Student aflagde paa Molde, i 1843 og 1846, var jeg kun lidet sammen med hende, deels fordi mit Forældrehjem i Mellemtiden var flyttet til den aldeles motsatte Udkant af Byen (Matr.No. 10), og deels fordi hun under mit sidste Besøg for en Tid var fraværende fra Byen; i alle Fald lod jeg hende heller ikke da ane, hvor kjær hun var mig... ...Da Marenjohanne kom til Christiania, var jeg indtraadt i mit sidste Studenteraar, og den nærforestaaende Embedsexamen gav mig nok at bestille. Imidlertid vilde jeg naturligvis kunne have havt saa megen Tid at afse, at jeg idetmindste kunde have aflagt hende en Visit; men ligesom Visiter i Almindelighed stedse have været mig generende, især til Fremmede og Familien Hoffmann i Christiania var mig dengang fremmed saaledes bidrog den Tilbageholdenhed ligeoverfor det andet Kjøn, som, fortsat fra Børneaarene, ved en forkjert Reflexion var bleven endmere befæstet hos mig som Yngling, ogsaa til at afholde mig fra at vise Marenjohanne endog en saa ringe Opmerksomhed, og det uagtet jeg selv ikke blot følte en saa sterk Trang til at see hende, men ogsaa gjennem hendes Broder Frederik, som daglig omgikkes mig, og min Broder Ludvig, med hvem jeg boede sammen og som havde besøgt hende og talt med hende flere Gange, hørte udtalt hendes Forundring over, at jeg skulde være den eneste af hendes moldensiske Bekjendte i Christiania, der ikke havde besøgt hende. Jeg følte det Grundede i denne Bebreidelse, i min Qvindeskyhed kunde jeg ikke bringe det over mig at forsøge paa en Retfærdiggjørelse. Under hendes et heelt Aars Ophold i Christiania saa jeg hende kun enkelte Gange paa Frastand; een Gang mødte jeg hende paa Gaden se da talte jeg nogle Ord med hende, og da jeg som Candidat i juni 1849 skulde forlade Byen, drev jeg det saavidt, at jeg i Forening med min Broder og en anden Reisefælle sagde hende Farvel i hendes Bolig. Ei vidste jeg dengang, hvor haardt denne Forseelse senere skulde straffe sig selv. Efterat hun var bleven min Forlovede og senere min Hustru, bebreidet jeg mig ofte, at jeg saa slet havde benyttet den Anledning, jeg i Christiania havde havt til at være sammen med hende, og nu, da hun er borte, falder denne Selvbebreidelse dobbelt tungt paa meg. Alexander forsetter videre å fortelle om at Maren Johanne fikk en beiler under et besøk på Ringerike: Fra Christiania gjorde hun i Følge med Hanna og sin broder Frederik Juleaften 1848 en Tour til Ringerike, hvor hun efter Indbydelse besøgte daværende Procurator, nu Sorenskriver Zeiers familie, med hvem hendes Forældre under sit Ophold dersteds havde pleiet daglig Omgang, og i hvilken hun paa Grund af den aabne Venlighed hvormed hun blev modtagen, og den udmærkede Gjæstfrihed, hun nød, snart lærte at betragte sig næsten som hjemme, saamegetmere som hun i Husets unge elskværdige Datter fik en hjærtenskjær Veninde. Julebesøget blev derfor temmelig langvarigt (indtil de første Dage af Februar), og desuden ud paa Sommeren (i Juli Maaned ) efterfulgt af et fornyet Besøg. Hendes Ophold i denne Familie, saa rigt paa kjære Barndomsminder og forskjønnet ved alle de Glæder, som daglig Omgang med elskværdige og dannede, fordetmeste unge Mennesker af begge Kjøn og en rig Afvexling af selskabelige Fornøielser kan skaffe en ung Pige, skulde dog tilføie hendes Hjærte et Saar, som hun silde, om nogensinde forvandt. Uden at være sig selv den afgjørende Grund fuldkommen bevidst, afslog hun her en Kjærlighedserklæring fra en ung Mand, der i Besiddelse af en ualmindelig Aandsdannelse og Dygtighed nød ikke blot hendes, men Alles høieste Agtelse, og som ovenikjøbet kunde støtte sit Ægteskabstilbud til glimrende Fremtidsudsigter. Som et mærkeligt Vink fra den usynlige Magt, der førte Marenjohanne og mig sammen, anfører jeg efter hendes egne Ord, at netop mit Billede fremtraadte for hendes Sjel i det Øieblik, hun paa Ringerike meddeelte den anden sit Afslag, og det uagtet hun da selv ligesaalidt nærede nogen Kjærlighed til mig, som jeg paa nogen Maade havde røbet mine Følelser for hende. Maren Johanne vender hjem etter utdannelse i Kristiania i september 1849. Her møtes de to i et musikalsk fellesskap: Vel mindes jeg den første Anledning, ved hvilken jeg her igjensaa Marenjohanne og hvilket fordeelagtigt Indtryk hun da atter gjorde paa mig. Fælles Deltagelse i Selskabslivet førte os jævnlig sammen, især i det nylig stiftede musikalske Selskab, der i den første Tid afholdt sine ugentlige Prøver og sine Soireer i den samme Stue , som havde været Scenen for vor Barndoms Fridandse og som af Marenjohannes Forældre velvillig var bleven Selskabet overladt til Afbenyttelse. Her spillede hun Pianoforte og sang saavel i Chor som fornemmelig Duetter; hendes Stemme, skjønt egentlig ikke stærk, gjorde sig dog altid behageligt gjældende paa Grund af sin Reenhed, og dens Omfangsrighed tillod hende, alt efter Behovet, at overtage saavel Sopran- som Altpartier. I Duetter maatte hun som oftest synge Sopran, navnlig i dem, hun udførte med Laura Dahl (senere Fru Dass) der var en decideret Altstemme, og disse Duetter vare i hiin Tid Selskabets Glandsnummere." Samværet mellom Alexander og Maren Johanne gjør til slutt at Alexander tilkjennegir sin kjærlighet til henne. [1]
  Engaged	6 Feb 1850	Molde, Møre og Romsdal, Norge   [1]
  	Alexander skrev: ...Ligesaalidt kjendte Marenjohanne den virkelige Grund til min stadige Nærværelse ved deres private Duetprøver, hvortil jeg i min Stilling som det musikalske Selskabs Directeur kunde paaskyde Berettigelse. Paa disse Sammenkomster fulgte som oftest en fælles Spadseretour, og lidt efter lidt modnedes nu den Kjærlighet, som jeg trods mine Bestræbelser ikke havde kunnet holde ganske skjult for hende og som jeg endelig aabent erklærede hende den 6te Februar 1850, hvorpaa jeg øieblikkelig fik hendes Ja. Forlovelsesdagenes Glæder, selv om de kunde skildres, ere for hellige til at afsløres... [1]
  Married	24 Apr 1853	Molde, Møre og Romsdal, Norge   [2, 3, 23]
  	Den 27 år gamle adjunkt Alexander Brinchmann ble gift med 23 år gamle jomfru Maren Johanne Hoffmann. Fedre og forlovere var toldkasserer Kristofer Brinchmann og distriktslege Jakob Hoffmann. Tillysningsdagene var 27.mars, 3. og 10.april. Artig å merke seg: Eneste datter på Brinchmann-siden (Louise Fredrikke, Alexanders søster) ble gift Hoffmann (Johan Christian, Maren Johannes bror). Eneste datter på Hoffmann-siden (Maren Johanne) ble gift Brinchmann (Alexander). Alexander selv skriver i 1863 om deres bryllup slik: Under saadanne Sysler løb Vinteren hurtigt, og Brylluppet blev fastsat oprindelig til 13de April, mine Svigerforældres Bryllupsdag, men da Marenjohannes broder Gottfred til den Tid ikke kunde naae hjem fra en Udenlandsreise, hvorpaa han befandt sig, omberammedes Dagen til den 24de April, en Søndag. Klar og sommervarm fremskinnede endelig den længselsfuldt forventede Dag, Gottfred kom om Formiddagen og Alt var færdigt. Mathilde Pettersen i Forening med de to Brudepiger, Maren Johannes Barndomsveninder, daværende Trina Rechdal (nu Fru Lind), og Sara Gørvell (nu Fru Greger) havde pyntet Bruden. Hendes Dragt var simpel, men fiin - hvit klar Bobinetskjole med hvidt Slør over Myrtekrandsen: ikke engang som Brud vilde hun svigte det Princip, hun hyldede og i sit hele Liv gjennemførte Tarvelighed i Klædedragt; (af Guldstads bar hun sjælden andet end sin Forlovelsesring; hun havde ikke engang, som de fleste af hendes Veninder, Huller i Ørene til Ringe). Kl. 2 om Eftermiddagen rullede det store Vogntog afsted fra Brudehuset foruden Brudeparret og Brudepiger, Forældre og de talrige Søskende paa begge Sider samt Andre af de nærmeste Slægtninge; de fjærnere staaende Bryllupsgjæster, paa nogen faa Familier nær saagodtsom alle Byens conditionerede Indvaanere, vare tilsagte til Møde i Kirken. Denne var af Brudens Veninder festligt udsmykket, Sangen udførtes af et indstuderet Mandschor af Brudeparrets Venner, og efter en gribende Tale forrettedes Vielsen af den alderstegne Præst, Provst Deinboll, der i sin Tid havde confirmeret os begge. Hjemkomne til Brudehuset modtoge vi den hele Bryllupsskares Lykønskninger, hvorpaa man begav sig til Middagsbordet. Her havde Venskab beredt os en ny Overraskelse i nedenstaaende to af Adjunct P. G. O. Dørum og Corpslæge Chr. Smith forfattede Sange, der i elegant utstyrede Exemplarer fandtes omlagte ved hvert Couvert, og som ved Bordet bleve afsungne af samtlige Gjæster, saa mange, baade Damer og Herrer, som kunde synge. Sange ved Adjunct Alexander Brinchmanns og Jomfru Maren Johanne Hoffmanns Bryllup den 24de April 1853. Mel. For Norge Kjæmpers Fødeland. 1. Da I for Altret knælede En Lysets Alf var inde I Eders Bo og levnede Hva vist I der vil finde. Gid selv den Skat fra Himmelen I silde bære hjem igjen ! Thi holde I kun fast ved den, Som Leg vil Livet svinde. 2. Det er en kostbar Ædelsteen : O, Hvor dens Straaler tindre ! Et Kors med Farve sølverreen Fremskinner fra dens Indre. Den Steen, som hedder : M u n t e r t S i n d I N ø i s o m h e d bør fattes ind : Og havde I end Jasons Skind, Da var dets Værd vel mindre. 3. En Plante fiin staaer tæt derved, En Blomst af Edens Have, Og Blomsten kaldes : H u u s l ig F r e d, Er Himlens bedste Gave. Med varsom Haand den kjærlig plei, Den da for Eder visner ei, Og saares I paa tornet Vei, Af den I Balsom have. 4. Saa deiligt lyser Brudekrands, De fagre Lokkers Smykke : Vi see i Haabets Straalekrands Vor Brinchmanns Fremtidslykke : Thi K j æ r l i g h e d er Glædens Lyst Og Kjærlighed er Sorgens Trøst. Gid mange Aar du til dit Bryst Din elskte Viv maa trykke ! ! ! Mel. Vær du kun rolig, du skal gaa fri. 1. Nu har I ventet i trende Aar - de var jo vistnok lange - men naar i dag I hinanden faaer, kan I ei meer forlange. 2. Jeg selv har gaaet i hele ni - tro mig, det var for mange - og ventet paa, at jeg skulde i Ægteskabshavn anlange. 3. Jeg lærte dengang den Kunst at spaae, for at fordrive Tiden. Nu skal I deraf Profiten faae, Takken faaer jeg nok siden. 4. Jeg seer i Aanden nu Parrets Hjem - Kjærligheds lille Eden - der kommer Lykken og kroner dem med alle Goder herneden. 5. Ja rigtig er det et yndigt Hjem - inderlig peent og propert - det passer netop saa vel for dem, smagfuldt og smukt og sobert. 6. Men skjønt det ret er et deiligt Huus - Vægge med Glandstapeter - er der ei Rum dog for Suus og Duus, og ei for store Fêter. 7. Nei smaae morsomme Vennelag vil der i stedet vanke, Munterhed og Musik og Smag og lidt fornuftig Tanke . 8. Om ei jeg feiler - et Aar i dag, - lyver vel Almanakken ?- da staaer det netop et saadant Lag midt op`i Kirkebakken. 9. Men Bakkehuset blir snart for smaat, - Stakler I maa udvandre - dog faae I altid det saare godt, hvor I følge hverandre. Disse Sange bidrog ikke lidet til at forhøie den glade Stemning ved Bordet, og denne udstrømmede i en rig Afvexling af Skaaltaler. Efter Middagen, der indtoges i 2den Etage, fordeelte Gjæsterne sig i de nedre Værelser og udenfor Huset, hvor den deilige Sommerdag tillod selv de Ældre at færdes uden Overtøj. Ud paa Aftenen dandsedes atter i de gamle Fridandses minderige Stue, og, som rimeligt kunde være, var Bruden Ballets lykkelige Dronning. Denne Dags glade Begivenheder, o hvor klart staae de for min Erindring, og dog hvor tungt falder det mig at fæste dem paa Papiret nu, efterat jeg har fulgt min unge Hustru til Graven. Fortid og Nutid med sine skjærende Modsætninger storme for voldsomt ind paa mig til at min Skildring kan formaae at give et endog nogenlunde anskueligt Billede af den Lykke, hvorom jeg nu alene kan sige: den har været. Derfor - hvor gjerne jeg end ønskede at dvæle noget længere ved dette det betydningsfuldeste Afsnit i min Marenjohannes Liv, den Dag, der førte hende ud fra Forældrehjemmet for at skabe hende et nyt Hjem, jeg tør ikke engang forsøge paa i sammenhængende Fremstilling at gjengive de Betragtninger, som Tilbageblikket paa hiin Tid fremkaller. Ledsagede af Forældre og Søskende paa begge Sider begave vi os efter endt Bryllupsgilde til det lille Huus i Kirkebakken, som vor Bryllupssanger med altfor smigrende Hentydning har kaldet Bakkehuset. Her stod Alt saa blankt og nyt lige fra Kjælderen til Mørkeloftet og Bordet i vort Stadsværelse overlæsset med rige Gaver, Kjærlighedsgaver fra Slægt og Venner. Alle disse Gjenstande maatte naturligviis beskues og beundres endelig bleve vi ladt ene for sammen med Tjenestepigen at udgjøre den hele Befolkning i Huset, vi to, som hver i vort Hjem havde været vante til at omgives af saa mange Kjære. Og dog følte vi os ei forladte: vore Forældre og de allerfleste af vore Søskende vare os jo saa nær, og i Tillid til den Almægtiges Bistand og i den gjensidige Kjærlighed til hinanden følte vi Kraft til at gaae det nye Liv imøde, som nu skulde udfolde sig for os. Det var en deilig Sommer paa Molde hiint Aar, og i den herlige Natur, der lokkede os ud fra vort koselige Hjem, henrandt mange af vore Fristunder, naar de ikke optoges af de selskabelige Glæder, som Slægtninge og Venner kappedes om at berede de Nygifte. [2, 23]
  		Brinchmann Alexander og Maren Johanne Hoffmanns vielse 1853 Molde.jpg Kirkebok.
  Anecdote21	Aft Oct 1854	Molde, Møre og Romsdal, Norge   [1]
  	Hunden Vægter.
  	Hunden - Vægter - som Alexander skriver om slik: Ud paa Efteraaret fik Ragnhild fra min ovenomtalte ven, der havde foreslaaet hende kaldt - Gro - o.s.v. tilsendt som Foræring en sort halvblods Newfoundlænder, der angaves at være født omtrent paa samme Tid som Ragnhild og hvis Fødselsdag derfor senere blev høitideligholdt sammen med Ragnhilds. Hunden, der lød, og endnu lyder navnet - Vægter - fortjener at nævnes i Marenjohannes Mindeblade, ikke blot som et Vidne om den Kjærlighed hvormed hun behandlede den saavelsom ethvert andet Huusdyr - hun glemte den ikke noget Maaltid med Mad; hun pleiede den, naar den var syg, hun lukkede den ind i et varmt Rum, naar det var for koldt om Vinteren -. men ogsaa for den Troskab, hvormed denne lønnede denne Kjærlighed, saavel ved at værne om Huset og Børnene, hvem den stedse har ledsaget paa deres Spadsertoure, som ved troligt at følge sin Herskerinde, naar og hvorhen hun vandrede, ogsaa paa den sidste Vandring til Graven. Jeg kan ikke nægte mig den Fornøielse at gjengive et Træk, der tydelig synes at røbe en høi Grad af Forstand hos dette Dyr og for hvis Sandhed jeg tør indestaae. Den var endnu ikke ganske fuldvoxen, da den en Dag havde omspredt paa Kjøkkengulvet en Mængde Fjær af en Støvevinge, som den havde iturevet. Da Kokkepiken kom til og saa hvad den havde gjort, skjændte hun paa den, hvorpaa den strax gav Tegn til at ville ud; hun lukkede op for den, men kun faa Minuter efter kom den tilbage, og kradsede udenfra paa Døren; neppe var denne bleven aabnet, førend Vægter stak Hovedet ind; bærende mellem Tænderne en anden Støvevinge, som den formodentlig havde hentet i Nabolaget og som den ligesom til Erstatning for den iturevne kastede ind paa Kjøkkengulvet. Da vi fikk - Vægter - havde vi allerede et Aars Tid havt en anden mindre Hund, som Marenjohanne havde stelt med næsten som med et Barn; men da vi ikke vilde føde to Hunde og Vægter blev foretrukken af Hensyn til Giveren og paa Grund af sin Størrelse, gave vi den mindre bort; Marenjohanne græd, da den førtes ud af Huset, men havde dog den Glæde at vide den i en kjærlig Pleierskes Eie. [1]
  Event-Misc2	Aft 14 Apr 1858	Molde, Møre og Romsdal, Norge   [1]
  	Familiebilde.
  	Om bildet skriver Alexander: Dette Aar har jeg at takke for at jeg endnu har et synligt Billede af Marenjohanne: vistnok havde hun i Christiania som ung Pige ladet seg daguerrotypere; men, hvad enten det nu var hendes eller Daguerrotypistens Skyld, Billedet var og er temmelig mislykket. I 1858 blev hun igjen daguerrotyperet paa een Plade med mig og Smaapigerne, og dette Billede af hende er det bedste, som nu haves... [1]
  		Brinchmann Alex og Maren med barna.jpg Alex og Maren Brinchmann med barna Louise, Ragnhild og Hanna 1858.
  Event-Misc	1886	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Storfamilien samlet hos fotograf sommeren 1886.
  		Brinchmann gruppebilde 1886.jpg Storfamilien Brinchmann sommeren 1886: Bak f.v. Louise og Carl Bjørset, Ragnhild Brinchmann Hansen, Knut og Hanna Brekke. Midten f.v. Ludvig og Henny Brinchmann, Olaf Brinchmann Hansen, Alexander Brinchmann, Maren Johanne Brinchmann Hansen, Erika Wilhelmine Hiorth og Christopher Brinchmann. Nedre midtre rekke f.v. Helga Bjørset, Alexander Brekke, Alexander Brinchmann Hansen. Foran f.v. Sophie Brekke, Louise (Visse) Brinchmann Hansen og Inga Bjørset.
  Photos » Slide Show		Brinchmann Alexander Christopher og Ludvig.jpg Brinchmanns: Christopher, far Alex og Ludvig.
  		Brinchmann Ragnhild Hanna og Louise som barn.jpg Ragnhild Hanna og Louise Brinchmann som barn.
  		Brinchmann og Hoffmann familiene.jpg Familiene Brinchmann og Hoffmann samlet før 1863.
  Family ID	F38	Group Sheet  |  Family Chart

  
  

  Family	Erika Wilhelmine Hiorth, "Brinchmann",   b. 22 Nov 1869, Gibraltar, Kråkerøy, Fredrikstad, Østfold, Norge ,   d. 29 Oct 1949, Oslo, Norge  (Age 79 years)
  Engaged	Bef Sep 1885	Fredrikstad, Østfold, Norge   [24]
  		Brinchmann Christopher B og Erika W Hjorths lysninger 1888 VFredrikstad.jpg Kirkebok.
  Anecdote2	Aft 1885	Fredrikstad, Østfold, Norge   [8, 25]
  	Musikk og kulturliv.
  	Fredrikstad Musikforening hadde en hensynkende tilværelse, og stoppet helt opp i 1882. Den musikalske Dilettantforening gjorde det samme. Forsøk på å vekke til live igjen den slumrende musikkforening, og forene den med den dramatiske forening lyktes ikke. Først når can.mag. Christopher Bernhoft Brinchmann tok seg av saken fra 1894, fikk strevet et varig resultat. Christopher ble beskrevet som drivkraften og primus motor i Fredrikstads musikkliv. Han dirigerte et orkester, og satte sogar i gang med operaoppførelser med amatørorkesteret. Hustruen Erika spilte bratsj i dette orkesteret. I mars 1894 spilte de operaen Trubaduren (som oppnådde et godt resultat). Om denne forestillingen den 8.mars i Phønix's lokaler står det at dette var den største musikalske opplevelsen ved lokale krefter som Fredrikstads musikkpublikum fikk oppleve i dette århundret. Begge byens gjenopplivede orkestre var i ilden. Salen frembød et festlig skue, thi her var damene fremmøtt i strålende toaletter, og byens noblesse hadde møtt opp - vi holdt nesten på å si in corpore. Etter en ubegripelig morsom prolog ble man presentert for et storartet samspill, og vi er sikre på at langt frem igjennom årene vil beretningen om Trubadurens oppførelse på Fredrikstad nationale Scene i mars 1894 leve blant byens folk. Dette sto i en av lokalavisene. I mars 1897 spilte de Den hvide Dame (som gikk fire ganger for utsolgte hus i Phønix, og deretter i Arbeiderforeningens store sal), hvor Erikas søster Karen var den hvite dame. Det ble en dundrende suksess, hvor det også var tilreisende fra nabobyene. Det står om denne forestillingen at musikkforeningen, som i sin tid oppførte operaen Trubaduren med et så godt resultat, oppnådde en enda større suksess med Den hvide Dame, som gikk fire ganger for utsolgt hus i Phønix og deretter i Arbeiderforeningens store sal. På høstens generalforsamling i 1900 ble Christopher og Erika Brinchmann innvotert som æresmedlemmer av Fredrikstad Musikkforening, hvor Christopher lenge hadde vært den bærende kraft. I 1896 tok Arbeiderforeningens styre initiativ til å få opprettet et arbeiderakademi i Fredrikstad. De holdt foredrag, lysbildekvelder (som virket spesielt tiltrekkende), reisebeskrivelser og litterære foredrag. Æren for dens store oppslutning tilfaller adjunkt can.mag. Brinchmann, som inntill han flyttet fra byen i 1900, var arbeiderakademiets sekretær. I boka Fredrikstad 1814-1914 fortelles det om cand.mag. Christopher Brinchmann at han var formann i Selskapet til Fredrikstads forskjønnelse 1896 til 1898. Om musikklivet står det at det i 1880-90 årene eksisterte en musikkforening som søkte å utnytte byens egne musikalske krefter. Det var kor- og orkesternummere, hvor resultatet ble vist ved en større konsert om våren. Sjelen i det hele var daværende lærer ved den høyere skole cand.mag. Christopher Brinchmann, senere overlærer ved Christiania Kathedralskole. Etterat han flyttet i 1900 syknet foreningen mer og mer hen. Teaterorkesteret (bilde fra omkring 1885-86): Dirigent: Christopher B. Brinchmann. På fiolin til høyre på bildet: Erika W. Hiorth sittende ved siden av søsteren Karen Hiorth (foto: Sandls, Fredrikstad). [8, 10]
  		Brinchmann Christopher og Erika orkester.jpg Christopher og Erika orkester.
  Married	16 May 1888	Vestre Fredrikstad kirke, Fredrikstad, Østfold, Norge   [4, 8, 24, 26]
  	Tillysningsdagene for lærer cand.mag Kristopher Bernhoft Brinchmann og hans elev frøken Erika Wilhelmine Hiorth var 29.april, 6. og 13.mai. Datteren Therese skriver i mai 1951: Naar jeg tenker tilbake, maa jeg sige at Far, trods en del steilhet, gjorde alt hvad han kunde for å finde sig tilrette i Mors familie, og Mor fandt sig jo meget lett tilrette i Fars familie og var glad i alle svigerinder og svogere. - Derav kan jo et mere utvidet familieliv for oss, med hjertelag kom vore foreldre utrolig langt, og det jevnet ut vanskeligheter som kunde opstaa ved de saa helt forskjellige karakterer og livsforholde som de indgiftede familiemedlemmer hadde. - Paa en maate faar vi kanske være glad over at vi ikke faar opleve aa se vore barnebarnsbarn, for alle disse maa jo ofte føle sig saa lenge borte fra hverandre, og det tror jeg vilde gjøre oss ondt å se vore efterkommere behandle hverandre som helt fremmede.
  		Brinchmann Christopher B og Erika W Hjorth viet 1888 VFredrikstad.jpg Kirkebok.
  Event-Misc	1896	Fredrikstad, Østfold, Norge
  	Familien hjemme i Fredrikstad.
  		Brinchmann Therese Erika Louise Christopher 1896.jpg Familien Brinchmann i Fredrikstad 1896: F.v. Therese, mor Erika, Johanne Louise og far Christopher.
  Event-Misc	Aft 1910	Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Norge
  	Familiebilder fra Hønefoss.
  		Brinchmanns på Hønefoss 1911.jpg Brinchmanns på Hønefoss 1911.
  		Brinchmann-barna.jpg Brinchmann-barna ca.1910: F.v. Therese, Johanne, Astri, Hanna Elisabeth, Alexander og Erika.
  		Brinchmanns på Hønefoss 1911 uten navn.jpg Brinchmanns på Hønefoss 1911.
  		Brinchmanns 1911 Hoenefoss.jpg Brinchmann-familien på Hønefoss 1911.
  Event-Misc	16 May 1913	Lysaker, Bærum, Akershus, Norge
  	Sølvbryllupsdag feiret på Bjerkheim.
  		Brinchmann Christopher B og Erika sølvbryllup Morgenbladet 1913 0507.jpg Annonse i Morgenbladet 7.mai 1913 om feiring av sølvbryllupsdagen.
  Anecdote	1919	Skutevik, Gumøy, Kragerø, Telemark, Norge
  	Feriestedet til Brinchmann-familien og deres etterkommere.
  		Brinchmann Johanne Astri og Vesla 1919.jpg Fra Skutevik: Johanne, Astri og Vesla 1919.
  		Brinchmanns på Skutevik 1919 (2).jpg Fra Skutevik: Johanne, Erika, Hanna Charlotte og Astri 1919.
  		Brinchmanns på Skutevik 1919 haarklipning.jpg Fra Skutevik: Mor Erika klipper sønnen Alex, mens far Christopher ser på. Bilde tatt 1919.
  		Brinchmanns på Skutevik 1919 holmetur.jpg Fra Skutevik: Brinchmanns på holmetur 1919.
  		Brinchmanns på Skutevik 1919 kaffeslabras.jpg Fra Skutevik: Fra Skutevik: Kaffeslabberas 1919: Astri, Alex, mor Erika og far Christopher.
  		Brinchmanns på Skutevik 1919.jpg Fra Skutevik: Far Christopher, mor Erika og Alex i båten 1919.
  		Brinchmanns på Vest-Gumøy 1919.jpg Fra Skutevik: Mor Erika, Hanna Charlotte og Astri renser fisken på Vest-Gumøy 1919.
  Anecdote	1920	Skutevik, Gumøy, Kragerø, Telemark, Norge
  	Bilder fra et ferieparadis.
  		Brinchmanns på Skutevik 1920 Jesperturen.jpg Fra Skutevik: Brinchmanns fra Jesperturen 1920.
  		Brinchmann Erika Hiorth sommer1920.jpg Fra Skutevik: Erika Hiorth Brinchmann sommeren 1920.
  		Brinchmann Erika på Skutevik påsken1920.jpg Fra Skutevik: Erika Hiorth Brinchmann påsken 1920.
  		Brinchmann Erika Hiorth pinsen1920.jpg Fra Skutevik: Erika Hiorth Brinchmann pinsen 1920.
  		Brinchmann Hanna E og mor Erika 1920.jpg Fra Skutevik: Hanna Elisabeth ("Vesla") og mor Erika 1920.
  		Brinchmann Erika Hiorth og bror Alex 1920.jpg Erika og bror Alex 1920.
  		Hiorth Erika Wilhelmine 1920.jpg Erika Wilhelmine Brinchmann på Skutevik omkring 1920.
  		Brinchmann Louise Erika Erika RuthGelmuyden Hanna Elisabeth.jpg Fra Skutevik omkring 1920: F.v. Louise, Erika, mor Erika (bakerst), Ruth Geelmuyden og Vesla.
  Event-Misc	Abt 1920	Kristiania, Norge
  	Brinchmanns med venner.
  		Brinchmanns m venner ca1920.jpg Brinchmann-familien med venner ca.1920. Bildet er trolig tatt i Jacob Aals gate 14: F.v. Far Christopher, Vesla, Erika, mor Erika (foran), Astri, Bergljot Aass, Arvid Frisak (sittende på huk), Louise, Johan og fru Harboe, fru Sofie og sorenskriver Andersen, Sverre Bryhn, Birgit Solberg og hennes forlovede ingeniør Semb.
  Anecdote	1923	Skutevik, Gumøy, Kragerø, Telemark, Norge
  	Bilder fra et ferieparadis.
  		Brinchmanns på Skutevik pinsen 1923.jpg Fra Skutevik: Christopher og Erika med barn og svigersønner samlet i 1923: Erika og Christopher Brinchmann bakerst. Arvid Frisak, Jacques Gauthier med sønnen Louis på armen, Therese Gauthier. Søstrene Louise Brinchmann og Astri Frisak. Søskenene Vesla, Alexander og Erika Brinchmann foran.
  		Brinchmann Hanna Elisabeth Vesla pinsen1923.jpg Fra Skutevik: Hanna Elisabeth (Vesla) pinsen 1923.
  		Brinchmanns aug1923.jpg Fra Skutevik: Christopher og Erika med barn og svigersønner samlet i 1923: Christopher og Erika Brinchmann sitter på benken med Louis Gauthier. Bak dem står Alexander Hiorth Brinchmann og Arvid Frisak. Forreste dame er Astri Frisak. Deretter følger Vesla, Erika og Louise Brinchmann. Sittende til høyre i bildet er Jacques og Therese Gauthier.
  		Brinchmann Erika RuthGelmuyden Louis Erika Therese.jpg Fra Skutevik etter 1923: F.v. Erika Brinchmann, Ruth Geelmuyden, Louis Gauthier, mor Erika Brinchmann og Therese Gauthier.
  		Brinchmanns familien Skutevik 1.jpg Pinsen 1923: Brinchmann-slekt samlet på Skutevik.
  		Brinchmanns familien Skutevik 2.jpg Pinsen 1923: Brinchmann-slekt samlet på Skutevik.
  		Brinchmanns famille Skutevik 3.jpg Pinsen 1923: Brinchmann-slekt samlet på Skutevik.
  		Brinchmanns famille 1.jpg Pinsen 1923: Brinchmann-slekt samlet på Skutevik.
  		Brinchmanns famille 2.jpg Pinsen 1923: Brinchmann-slekt samlet på Skutevik.
  		Brinchmanns famille Skutevik 2.jpg Brinchmann-slekt på Skutevik, pinsen 1923. F.v. Astri, Alexander, Vesla, Louise, Erika, far Christopher og mor Erika, lille Louis og Therese.
  		Brinchmanns famille Skutevik.jpg Brinchmann-slekt på Skutevik, pinsen 1923. F.v. Astri, Alexander, Vesla, Louise, Erika, far Christopher og mor Erika, lille Louis og Therese.
  		At least one living or private individual is linked to this item - Details withheld.
  		At least one living or private individual is linked to this item - Details withheld.
  Anecdote	1925	Skutevik, Gumøy, Kragerø, Telemark, Norge
  	Bilder fra et ferieparadis.
  		Brinchmann Astri Henrik Louis Louise Therese 1925.jpg 1925: Astri Frisak med Henrik, Louis Gauthier, Louise Brinchmann og Therese Gauthier på Skutevik.
  		At least one living or private individual is linked to this item - Details withheld.
  		At least one living or private individual is linked to this item - Details withheld.
  		At least one living or private individual is linked to this item - Details withheld.
  		At least one living or private individual is linked to this item - Details withheld.
  		At least one living or private individual is linked to this item - Details withheld.
  		At least one living or private individual is linked to this item - Details withheld.
  Event-Misc	1925	Oslo, Norge
  	Christopher og Erika med barnebarn.
  		Brinchmann Christopher og Erika med barnebarn 1925.jpg 1925: Erika og Christopher Brinchmann med barnebarna Elisabeth og Louis Gauthier, og Henrik Frisak (på morfarens fang).
  Anecdote	1928	Skutevik, Gumøy, Kragerø, Telemark, Norge
  	Bilder fra et ferieparadis.
  		Brinchmann Christopher på rotur med barnebarn 1927.jpg Fra Skutevik: Christopher på rotur med barnebarn 1928. F.v. Christopher Brinchmann, Louis og Elisabeth Gauthier og Henrik Frisak.
  		Brinchmann Christopher og Erika m barnebarn Skutevik 1928.jpg Fra Skutevik juli 1928: Christopher og Erka Brinchmann med barnebarn: F.v. Christopher Brinchmann, Louis Gauthier, Henrik Frisak, Elisabeth Gauthier, Randi Frisak og Erika Brinchmann.
  		Brinchmann Christopher og Erika m barnebarn Skutevik juli1928.jpg Fra Skutevik juli 1928: Christopher og Erka Brinchmann med barnebarn: F.v. Erika med Francois og Louis Gauthier på fanget. Christopher med Randi Frisak på fanget.Elisabeth Gauthier og Henrik Frisak står bak dem.
  		Gauthier Louis Elisabeth Henrik 1928.jpg Skutevik 1928: Louis og Elisabeth Gathier i bakgrunnen, og Henrik Frisak sittende på bakken foran.
  		Brinchmann Christopher B Louis Henrik Elisabeth Randi Erika.jpg Sommeren 1928 på Skutevik. F.v. Christopher, Louis, Henrik, Elisabeth, Randi og Erika.
  		Brinchmann Christopher B og Erika W i fjæra 1928.jpg Sommerbilder far 1928.
  		Hiorth Erika W gBrinchmann m Henrik og Elisabeth 1928.jpg Erika Brinchmann med barnebarna Henrik og Elisabeth på Skutevik 1928.
  Event-Misc	Abt 1933
  	Stolte besteforeldre med sin sønn Alex og hans datter Ellen.
  		At least one living or private individual is linked to this item - Details withheld.
  Anecdote	1936	Skutevik, Gumøy, Kragerø, Telemark, Norge
  	Bilder fra et ferieparadis..
  		Brinchmanns på Skutevik 1936.jpg Fra Skutevik: Brinchmanns på Skutevik 1936
  		Gauthier Elisabeth Henrik Randi.jpg Elisabeth Gauthier, Henrik og Randi Frisak.
  		Gauthier Elisabeth og Henrik F i Skutevik.jpg Elisabeth og Henrik på Skutevik.
  Event-Misc	16 May 1938	Oslo, Norge
  	Christopher og Erika feirer deres gullbryllupsdag med familien.
  		Brinchmann Christopher og Erika med barnebarn.jpg Christopher og Erika med barnebarn.
  		Brinchmann Christopher B og Erikas gullbryllup 16mai 1938 tekst.jpg Fra gullbryllupsdagen 16.mai 1938.
  		Brinchmann Christopher B og Erikas gullbryllup 16mai 1938 (2).jpg Fra gullbryllupsdagen 16.mai 1938.
  		Brinchmann Christopher B og Erikas gullbryllup 16mai 1938 (3).jpg Fra gullbryllupsdagen 16.mai 1938.
  		Brinchmann Christopher og Erika med barnebarn II.jpg Christopher og Erika med barn og barnebarn.
  Anecdote	1946	Skutevik, Gumøy, Kragerø, Telemark, Norge
  	Bilder fra et ferieparadis.
  		Brinchmanns på Skutevik august 1946.jpg Brinchmanns på Skutevik august 1946. Første rad f.v. Betty Frisak, Louise Brinchmann, Therese Gauthier, Erika Hiorth Brinchmann, Jaques Gauthier, Hanna Elisabeth Jelstrup. Bakre rad f.v. Astri Frisak, Alex Brinchmann, Marit og Nils Brinchmann, Mathilde Vogt Brinchmann, Johanne, Astri Brinchmann (?)
  		Brinchmann søskenbarn.jpg Søskenbarn på Skutevik: F.v. Nils Christopher Brinchmann, Henrik og Betty Frisak, Marit og Ellen Brinchmann.
  Anecdote	1948	Skutevik, Gumøy, Kragerø, Telemark, Norge
  	Bilder fra et ferieparadis.
  		Brinchmann-barnebarn 1948.jpg Brinchmann-barnebarn 1948.
  		Frisak Randi Blanche Henrik 1948.jpg Skutevik 1948: Randi Frisak, Elisabeth Gauthier og Knut Reitan (?).
  Anecdote	1949	Skutevik, Gumøy, Kragerø, Telemark, Norge
  	Bilder fra et ferieparadis.
  		Gauthier Louis Elisabeth m fler 1949.jpg Skutevik 1949: Vi ser på bildet ?, Ole Reitan, ?, ?, Louis og Elisabeth Gauthier, Erika Reitan, ? og Erika Brinchmann.
  Anecdote	2008	Skutevik, Gumøy, Kragerø, Telemark, Norge
  	Bilder fra et ferieparadis.
  		Brinchmann-etterkommere på Skutevik sommer 2008 Skjærgårdsliv.jpg Bilde fra artikkel om Skutevik i Skjærgårdsliv.
  		Brinchmann-etterkommere Skutevik 2008 Skjærgårdsliv tekst.jpg Artikkel om Skutevik i Skjærgårdsliv
  Children	+ 1. Therese Hiorth Brinchmann, "Gauthier",   b. 29 Aug 1889, Fredrikstad, Østfold, Norge ,   d. 03 Aug 1972, La Chapelle d'Andaine, Orne, Basse-Normandie, Frankrike  (Age 82 years)  [Birth]   2. Johanne Louise Hiorth Brinchmann,   b. 27 Dec 1892, Fredrikstad, Østfold, Norge ,   d. 15 Dec 1980, Oslo, Norge  (Age 87 years)  [Birth] + 3. Astri Hiorth Brinchmann, "Frisak",   b. 23 Nov 1895, Fredrikstad, Østfold, Norge ,   d. 30 Nov 1983, Porsgrunn, Telemark, Norge  (Age 88 years)  [Birth]   4. Hanna Elisabeth Hiorth Brinchmann, "Jelstrup",   b. 19 Nov 1898, Fredrikstad, Østfold, Norge ,   d. 15 Feb 1986, Oslo, Norge  (Age 87 years)  [Birth] + 5. Alexander Hiorth Brinchmann,   b. 19 Nov 1903, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Norge ,   d. 22 Oct 1974, Gjettum, Bærum, Akershus, Norge  (Age 70 years)  [Birth] + 6. Erika Hiorth Brinchmann, "Reitan",   b. 24 May 1906, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Norge ,   d. 10 Jun 1998, Smestad sykehjem, Smestad, Oslo, Norge  (Age 92 years)  [Birth]
  Last Modified	30 Jul 2019
  Family ID	F21	Group Sheet  |  Family Chart

  
  

• Photos

  Brinchmann Christopher Bernhoft personbilde.jpg Overlærer og lektor ved Christiania Kathedralskole Christopher Bernhoft Brinchmann (1860-1943).

  
  

• Sources

  [S899] Bok: Fru Maren Johanne Brinchmann født Hoffmann. Træk af hendes Liv..., Alexander Brinchmann,, (Forlag: Trykt af L.G.Hauw, 1963) (Reliability: 2). [S1331] Kirkebok Molde, Møre og Romsdal (Reliability: 3). [S284] Bok: Stamtavle over slægten Bernhoft, Emilie Bernhoft, (J.Chr. Gundersens Bogtrykkeri 1885) (Reliability: 2). [S294] Bok: Studenterne fra 1876. 25-aars studenterjubilæum, (Kristiania Aktie-bogtrykkeriet 1901) (Reliability: 2). [S272] Bok: Musikanter i Romsdal, Anders Gjendem, (Romsdal sogelag, Molde 1979) (Reliability: 2). [S263] Bergens Tidende, Bergen, Hordaland, Norge (Reliability: 2). [S225] Nekrolog i media, Aftenposten (Reliability: 2). [S900] Bok: J.N.Jacobsen. Lastehandleren, samfundsborgeren og hans tid, A.J.Jacobsen, Forlag: Cammermeyers boghandel, (1951) (Reliability: 2). [S70] Norge: 1885 Folketelling (Reliability: 2). [S811] Fredrikstad bys historie 3, 1860-1914, Martin Dehli, Forlag: Utgitt av Fredrikstad kommune, (1973) (Reliability: 2). [S811] Fredrikstad bys historie 3, 1860-1914, Martin Dehli, Forlag: Utgitt av Fredrikstad kommune, (1973), s.244-245, 557 (Reliability: 2). [S23] Aftenposten http://www.aftenposten.no/ (Reliability: 2). [S185] Dagbladet (Reliability: 2). [S20] Morgenbladet, Kristiania/Oslo (Reliability: 2). [S72] Norge: 1900 Folketelling, (Digitalarkivet, www.digitalarkivet.no, 03.12.1900) (Reliability: 2). [S74] Norge: 1910 Folketelling, (Digitalarkivet, www.digitalarkivet.no, 1910) (Reliability: 2). [S1020] Kirkebok Hønefoss, Buskerud (Reliability: 3). [S80] Norge: 1923 Kommunetelling, (Digitalarkivet, www.digitalarkivet.no) (Reliability: 2). [S1099] Kirkebok Uranienborg, Kristiania/Oslo (Reliability: 3). [S488] Ellen Brinchmann, gift Bø (1931-) (Reliability: 1). [S115] Dødsannonse i media, Aftenposten (Reliability: 2). [S65] Gravferdsetaten i Oslo kommune (Reliability: 2). [S896] Bok: Rektor Alexander Brinchmann, Sverre Berg, (1982) (Reliability: 2). [S1133] Kirkebok Vestre Fredrikstad, Østfold (Reliability: 3). [S811] Fredrikstad bys historie 3, 1860-1914, Martin Dehli, Forlag: Utgitt av Fredrikstad kommune, (1973), s.244-245, 415-416, 419-420 (Reliability: 2). [S532] Sirkelbrev av Brinchmann-søsken, Therese, Astri, Louise, Vesla, Alex og Erika, (fra 1950 -) (Reliability: 2).