Christopher Bernhoft Brinchmann

1860 - 1943  (83 years)

• Name	Christopher Bernhoft Brinchmann
  Born	02 May 1860	Molde, Møre og Romsdal, Norge   [1, 2, 3, 4]
  	Født i Rectorboligen. Vor førstefødte Søns Fødsel (2den Mai Kl. 2 2/3 om Morgenen), skriver far Alexander i 1863. Han fortsetter slik: Da saa vor ældste Søn blev født, havde vi naaet Toppunktet af jordisk Lykke: vi havde fast intet uopfyldt ønske tilbage. Han fik min Faders Navn Christopher Bernhoft. [1]
  Christened	27 Jun 1860	Molde, Møre og Romsdal, Norge   [1, 2]
  	Christopher døbt den 27de Juni af Sogneprest Jervell. Hans Faddere vare: Laura Dass, Trina Lind, Annette Arveschoug og Nathalie Bützow samt Kjøbmand Peter Christian Hoffmann, Apotheker Westye Pettersen og Morbrødrene Johan og Reinholdt. Ved den Fest, hvormed Barnets Daab høitideligholdtes, udtalte Presten Jervell et Ønske, som dengang gjorde et stærkt Indtryk paa os og hvis Indhold i vore senere Samtaler tit og ofte var Gjenstand for vore Betraktninger, Ønsket om at Gud vilde skjænke vor Lykke Bestandighed og os Ævne til at nyde den paa den rette Maade. [1]
  		brinchmann Christopher B dåp 1860 Molde.jpg Kirkebok.
  Gender	Male
  Education	Aug 1866	Molde, Møre og Romsdal, Norge   [4]
  	Molde offentlige skole. Elev fram til juli 1876.
  	1872: Skildring av Årø-leiren, skrevet i skolens jubileusskrift av en av de yngste rekruttene, rektor Brinchmanns sønn Christopher: Min troppschef var Bastian Dahl, og likesom han utmerket sig i andre henseender på skolen, viste han seg også som en meget dyktig eksersør. Vi førsteklassinger måtte marsjere stadig frem og tilbake i solsteken. Etter middagen sov jeg derfor så fast at det ikke lyktes min far å få meg ordentlig våken; han måtte delvis bære mig bort for at jeg ikke skulle komme for sent til ettermiddagsøvelsene. Kilde: Bastian Dahl, 1851-1895. Et minneskrift om forfatteren av Molde og Romsdalen 1892, av Nils Parelius 1952.
  		Brinchmann brudefølge m Christopher og Hanna 1872 Molde (1).jpg Brudefølge - Brudetoget - foran Molde Latingymnasiums gymnastikkbygning 2.februar 1872. Personene på fotografiet var barn fra Molde, og de aller fleste av dem ble spredt rundt i Sør-Norge i framtredende stillinger. Skolegården inne ved elva. En brudefærd - satt i scene av A. Brinchmann. Opptog fra gymnastikksalen. F.h. Først 2 spillemennene Nils Graarud, kaptein i NFDS, og Christoffer Bernhoft Brinchmann, lektor, Oslo. Deretter Peter Krohn, skolebestyrer, Egersund. Brudgom Anton Jervell, kemner i Oslo. Brud Johanne Spolert, lærerinne, Molde-Trondheim. Magda Dundass, gift Owren, Molde. Gustav Mohr, sorenskriver?, Jacob Jervell, prest i Telemark. Margarethe Lie, gift Hirsch, Bergen. Kristian Kaurin, lektor, Oslo. Laura Dundass, gift Schiøtz. Harald Arveschoug, jurist, Oslo. Ole Larsen, skolens pedell, i døråpningen. Gunnar Graarud, lege, Holmestrand. Hanna Brinchmann, gift Brekke, Bergen. Beate Eide, gift Heide, Oslo. Petra Jervell.
  		Brinchmann brudefølge fra Sundmørtegning.jpg Sundmørtegning av brudefølge.
  Anecdote	6 May 1868	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Dikt av Christopher: Vaarmorgenen.
  	Vaarmorgenen. 1. I Skoven rister en lille Bæk En Vaardag da Sol er oppe Og Sneen nu den smelter Væk Da begynder liden Fugl at hoppe 2. Da er det friskt i vor Natur De Smaafugle begynder at qvæde Men tænk den lille Fugl i Bur Den kan ei ret sig glæde 3. Snart ruller ud den Stille Nat Med Skyggeflor over Himlen Da tænk paa de som er mest forladt Som ser imod Stjernevrimlen
  		Brinchmann Christopher B dikt 6mai 1868 (2).JPG Dikt av Christopher Bernhoft Brinchmann, skrevet 6.mai 1868 (2).
  		Brinchmann Christopher B dikt 6mai 1868 (1).JPG Dikt av Christopher Bernhoft Brinchmann, skrevet 6.mai 1868 (1).
  Anecdote	Abt Sep 1868	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	En aftenvandring Tiuren, skrevet av Christopher.
  	En aftenvandring Tiuren. En Høstaften da Klokkerne begyndte at ringe i Kirken gik vi fire Jægere afsted for at gjøre en Aftenvandring i Skoven og for at skyde Fugle. Botolf som var Eier af Gaarden den Laaet (?) i Østerdalen gik i Spidsen efter ham gik Thor hans Husmand ogsaa kom Per Mjelve og endelig kom jeg. Vi gik opad et Stykke i Følge men da begyndte vi at høre Røiens og Tiurens hæse Skrig. Vi fordelte os da i to Partier saaledes at Botolf og hans Husmand Thor gik sammen og Per Mjelve og jeg gik sammen. Vi vare ikke komne langt førend Per Mjelve fik Øie paa en Tiur som sad paa en stor Furukvist. Jeg spurgte da hvor den sad; han pegede da paa en stor Gammel Furu; jeg lagde Bøssen til Kinden sigtede og fyrede løs et tungt Dump underettede da at jeg havde Skudt min første Tiur da jeg skulde tage den op var jeg saa Glad at Hjertet hoppede i mig og jeg synes at jeg aldrig før havde seet en saa stor Tiur. Vi vendte da tilbage med det gode og store Bytte.
  		Brinchmann Christopher B dikt 1868 (1).JPG Diktet av Christopher Bernhoft Brinchmann i 1868 (1).
  Anecdote	Abt Dec 1868	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Den norske vinter, skrevet av Christopher.
  	Den norske vinter. Den norske Vinter er saa Vakker med dens Kjølige Duft og fine mørke høie Snelagte Tinder Og Furu og Grantræen (?) kneise saa høit paa den hvide Sne. Det er saa høitideligt Naar Dombjelderne klinge paa den sorte Hest og naar Kirkkeklokkerne ringer i den Stille Mørkning; og mange er ude og spadserer i de deilige Lunde Lystæ der og i de Skjønne Aleer og da det fryser paa Vandene gaar mange Børn og Herer og Damer ud med sine Skøiter. Da kommer snart Julen da det er er den største Høitid.
  		Brinchmann Christopher B dikt 1868 (2).JPG Diktet av Christopher Bernhoft Brinchmann i 1868 (2).
  Event-Misc	1875	Molde, Møre og Romsdal, Norge   [5]
  	Musikkliv, spilte fiolin.
  	Med i Det Musikalske Selskabs orkester i 1875. [5]
  		Brinchmann Alex og Christopher orkester.jpg Orkesterbilde: Bak f.v. Oluf Olsen, Lars Johansen, kirketjener Robert Korsan og Alexander Brinchmann. Deretter Ingebrikt Bjørseth, Nicolay Helfred Beichmann og Bernt A.J. Bremer Grårud. Foran f.v. organist Christian Bræin, Christopher Bernhoft Brinchmann. I midten Johan Martin Sørlye, deretter S. Høegh og Severin Korsan.
  Confirmation	04 Apr 1875	Molde, Møre og Romsdal, Norge   [2]
  	Fra konfirmasjonen fikk han karakteren Meget god i kristendomskunnskap. [2]
  		Brinchmann Christopher B konf 1875 Molde.jpg Kirkebok.
  Event-Misc	4 Sep 1875	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Var Årøleirens sjef for 1.peloton etter avsluttet eksersis om formiddagen.
  Event-Misc	1 Jun 1876	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Var kommandør og sjef for 1.peloton under Årøleiren.
  Education	Bef 24 Aug 1876  [3, 6]
  	Eksamen artium med karakter laud (karakterer 3,2,2 iflg. det nye reglementet).
  		Brinchmann Christopher B ex artium Bergens Tidene 1876 0824.jpg Artikkel fra Bergens Tidende 24.august 1876 angående de som har bestått den skriftlige prøve til klassisk examen artium etter det nye reglementet. Christopher fikk karakterene 3,2,2.
  Education	Aft 24 Aug 1876	Universitetet, Kristiania, Oslo, Norge   [4, 7]
  	Student. Cand.mag 1883.
  	Christopher ble student i 1876. Eksamen philosophicum i 1877 med karakter laud. præ cet. Språklig-historisk lærereksamen i 1883 (gruppe I og II), eksamen philol. med karakter laud. Han var i flere semestre medlem av studentersamfunnet og av studentenes orkester, i noen semestre også medlem av studentsangforeningen. Som student foretok han et par reiser til København, i julen 1876, og ved Københavns universitetsjubileum i 1879. [3, 4, 7]
  		Brinchmann Christopher Bernhoft ung mann.jpg Christopher Bernhoft Brinchmann 1877.
  		Brinchmann Christopher Bernhoft ung mann 1877.jpg Christopher Bernhoft Brinchmann 1877.
  		Brinchmann Christopher Bernhoft student 1883.jpg Christopher Bernhoft Brinchmann student 1883.
  Residence	02 Oct 1876	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  Event-Misc	6 Dec 1877	Moss, Østfold, Norge
  	Christopher annonserer/tilbyr undervisning i tysk og skrivning.
  		Brinchmann Christopher B annonse 6des 1877 Moss Tilskuer.jpg Christopher Brinchmann annonserer at han tilbyr billig undervisning i tysk og skrivning i Moss Tilskuer 6.desember 1877.
  Occupation	1 Aug 1883	Fredrikstad, Østfold, Norge   [3, 4, 7, 8, 9, 11]
  	Lærer ved Fredrikstad kommunale middelskole og gymnasium.
  	Ble ansatt som adjunkt ved Fredrikstad Kommunale høgre almenskole (Middelskolen) fra 1883 til 1900, og en meget avholdt sådan. I folketellinga i 1885 i Fredrikstad er Christopher nevnt som cand.mag. lærer på Middelskolen. Han er fortiden bortreist, akkurat som hans kommende hustru står nevnt i samme folketelling. [7, 8, 9, 10]
  		Brinchmann Christopher B can mag febr1900.jpg Cand.mag. Christopher B. Brinchmann. Bildet er tatt hos Gustav Gerold i Christiania i mars 1885.
  Residence	1885	Molde, Møre og Romsdal, Norge   [9]
  	Latinskolen.
  	Under Latinskolen i Molde er disse registrert ved folketellingen i 1885: Rektor ved Molde gymnasium Alexander Brinchmann, f.1826 i Kristiania. Tjenestepigene Severine Arø, f.1863 i Molde, og Beret Lervold, f.1866 i Nesset. Datter af grosserere H. i Fredrikstad, Erika Hiorth, f.1869 i Fredrikstad, og Cand. mag., lærer i Fredrikstad, Christopher Brinchmann, f.1860 i Molde. Begge bosatt i Fredrikstad. Cand. mag., lærer i Kristiania, Ludvig Brinchmann, f.1862 i Molde. Pedelenke og pedel Elen Larsen, f.1840 i Gryten, og hennes datter Alexandra Larsen, f.1868 i Molde. Tjenestepige Kristine Bolsø, f.1867 i Bolsø. [9]
  Event-Misc	3 Apr 1886  [12]
  	Christopher utgir boken Gloser til Homers Iliade.
  		Brinchmann Christopher B bokannonsering Aftenposten 1886 0403.jpg J.W.Cappelen annonserer at han har gitt ut på sitt forlag: Gloser til Homers Iliade av Cand.mag. Christopher Brinchmann.
  Milit-Beg	Bef 1 Aug 1886
  	Soldat Christopher B. Brinchmann.
  		Brinchmann Christopher Bernhoft soldat 1886 0801.jpg Soldat Christopher B. Brinchmann. Bildet er tatt 1.august 1886. Tekst bak bildet: Linje matr. no 4129 af Sundmøre bataljon 2det kompani 3de pelaton (?). Fotografert 1ste aug. 1886. For dem, der ikke er kjent med rullerne, meddeles det at skal forestille cand. mag. C.Brinchmann. Pappa.
  		Brinchmann Christopher Bernhoft soldat 1886 0801 tekst.jpg Tekst bak soldatbilde tatt 1.august 1886.
  Event-Misc	1 May 1888	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Alex's brev til sine barn.
  	Molde, 1 mai 1888. Mine kjære børn! Det går småt med skrivingen nu i den senere tid, og mer og mer småt kommer det vel herefter til at gå i påvente af, at jeg snart mundtlig skal kunne meddele det fornødne. Imidlertid har jeg for mig liggeende ubesvarede breve fra Hanna af 17de, L. af 23de og Chr. af 24de, for hvilke jeg da for det første takker – så meget hellere som de denne gang lød nokså godt allesammen. Til Hanna har jeg nestefter lykkeønskninger med, at hun og begge børnene nu er restituerede, på hendes spørgsmål at svare, at det er min agt at rejse herfra den 10de for rimeligvis den 12te at nå Xnia og blive der et par dage. Men ser du der, Hanna? Nu kommer altså min indlogering til at genere dig, siden du så lang tid i forvejen skal vide beskjed om min andkomsttid for rimeligvis at gjøre al den hurlumhei i huset, som husmødre finder behag i at foranstalte, strax noget går udenfor den daglige streg, og det, uagtet du må vide, at jeg er en hader af alle sådanne omveltninger, især når de foretages for min skyld; og det siger jeg derfor bestemt (?), at hvis jeg merker noget extraordinært for min skyld, så tager jeg på retur fra Fstad ikke ind til dig. Så meget indtil vi træffes; næste tirsdag sender jeg vel bare et brevkort for at constantere mit fastholdte forsæt om at rejse. Du Ludvig skriver hovedsagelig om afgivne, modtagne og forvendede (dvs. din søns) besøg, af hvilke den midterste kategori jo ikke kan være så behagelig når storstuen hænger fuld af vasketøj; ja, det forstår dig, den sidste kategori vilde jo heller ikke være behagelig under sådanne omstændigheder. Men, kan du sige mig, hvorfor hænger Henny ikke sine klæder enten nede på bryggen eller i haven eller på en af de rummelige tørrlofter? Hun har vist ikke i sit hjem lært at hænge tøj op i storstuen! Tak for påmindelsen om tur-returbillet på jernbanen; slig havde jeg ikke faldt på af mig selv, men muligens havde jeg fået et varsko af min broder Chr. I Thjem, hvem jeg har annonceret mit komme med anmodning om, at han træffer alle mulige sikkerhedsforandstaltninger ved min afreise, for at jeg ikke skal - rave - du i Ibviken, eller glide ud i Nidelven. Men du, Chr., er dog en kostelig skrue, som kan sidde lange stunde og spekulere på, hva du skal skrive om, formenlig af frygt for, at jeg ikke kan kjende de persone eller andre skrivningens gjenstande, som forefindes på dit sted. Kan du da ikke sætte dig ind i, at det for mig må være af interesse netop gjennem din omtale at blive lidt introduceret i de for mig ubekjendte forhold, hvori du lever. Vistnok vilde det være liden moro i at læse, at du spiller l’hombre med Peren eller Pålen; men når du så beskrev lidt disse P’er, så kunde jeg da kjende dem til næste gang eller vide lidt om dem, til jeg nu snart skal konfronteres med dem; så at jeg kunde undgå at konversere dem blot om vejret, men f.ex. kunde tage andledning til en forespørsel om, hvorledes det gik til, at han den aften hos Eiebelhausen eller Jakobseneller Bech eller Thiis kunde blive codille på spadrille, manille, bastille? Lidt mer om din skole og dens personale, kan du da også tænke dig, vilde have interesse for mig. Et 3die sujet kan jeg også sætte dig på: det, som falder i pennen af sig selv. Men sålænge du har idetmindste dig selv og Erika og alt Hiorths at skrive om, så kan du da aldrig blive renince på stof – ialfald ikke hver gang. Væsendtlig for din skyld kan jeg da her tilføie, at jeg i går modtog og strax indvilgende besvarede Hiorts indbydelse, hvis innhold vel vil være dig bekjendt, før du læser dette. Men, skal da de gode folk, som i denne tid har så meget at stå i, belemre sig også med min hus(n)ing? Sandelig jeg kunde da, indtil brylluppet var over, så godt have ligget på hotell eller (?) i din seng. Proponer det du, så bliver fruen da kvit for en af sine 1000 bekymringer! Jeg sender dig i morgen gratulationstelegram, da vi her ikke fik indlevere brev bededag. Kjærligste hilsener. Eders A.Brinchmann. (Vor postexpeditør er en formel grinebider) - Fredag aften (anmerkning: dvs. 4.mai). Kjære Chr! Her papas brev. Alt vel her. Hanna har netop i dag været hos Malths; tilstanden uforandret. Hun agter sikkert at komme. Hun spekulerer sig om dagen grøn på pynt til sin sorte silkekjole. Louise Jervell nedkom i går morges med tvillinge, hvoraf den ene dødfødt. Nu alt vel. Deilig veir. Intet nyt. Jeg har tænkt på, om ikke jeg kand logere på din hybel om natten? Tager til takke med en sofa. Hvis så kan lage sig, ja. Gjør intet eget eller Kjellandsk offer. Hils nu alle fra Henny og mig. Din Ludvig.
  Event-Misc	9 Apr 1889	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Alex' brev til sine barn.
  	Molde, 9 apr. 89. Mine kjære børn! Medens mit sidste ugebrev væsentlig kun indeholdt en lykønskning til Ludvig i anledning af hans geburtsdag, har jeg idag ikke stort andet at berette end, hvorledes denne dag her blev fejret, thi livet heroppe i vor fælles kreds glider gudskelov så lunt hen uden nogen slags afvexling, og tilstanden er uforandret den samme som den var for 8 dage siden. Rigtignok kunde jeg jo ty til besvarelse af Ls brev av 31/3, men da dette næsten udelukkende drejer sig om mit forslag betræffende Pariserturen og jeg herom endnu intet har hørt fra Christopher, til hvem også forslaget var rettet, vil jeg opsætte at meddele mine bemerkninger derom, indtil jeg også får høre, hvad Chr. siger. Jeg takker L., fordi han var så snil at vilde have også mig med, men herom kan der selvfølgelig ikke være tale – af så mange grunde, at jeg hverken vil hæfte mig eller eder med at opregne dem. Ludvigs sidste side er helliget lille Alexanders exem og en meget stor lofotskrej, som Henny sees at have transporteret hjem i 2 dele, for at den senere i 3 dele skulde kunne afgive næringsstof pour taute la famille. Sluttelig meddeler L., at H. for anden gang den dag var på bytur for at skaffe A. klær; endvidere at - børnene hos Brekkes er i sikker bedring for hosten samt at forældrene er friske - hvilket alt jo kun giver anledning til det svar, at det er såre glædeligt at høre. Lørdag (6te) oprandt (og forløb) her med strålende vårvejr over den endnu megen sne. Kl.11 troppede mine mandlige lærerkolleger op på storsalen med - fyldesvin (akvavitgrisen) - bayerøl, diverse sorter brød, deriblandt både havre- og hvedekjæx, ost, ansjos, sardiner o.s.v., efter hvis expedition der marscheredes ind i dagligstuen, hvor bordet bugnede under kager (nye hjembagte bømere, berliner og goderåd) og vin, hvori jeg udbragte først, en skål for krigsmagten til l. og . r., dHr Ziegler og Oscar Smith (vikar for den fraværende); herpå svarer først Z. med en skål for mig, og derpå marineofficeren med en længere og vellykket do for geburtsdagsbarnet, hvem jeg lovede at bringe hans og de øvriges hilsen. Så havde vi en skål for - kvinden - d.e. Owren og jeg (de to kvindeløse) erindrede de øvriges hjemmeværende kvinder (O.S. var da allerede gåen for at assistere som sekretær sin fader på rådstuen under en obduktionsforretning over et i dølgsmål født barn fra (?) Julsundet). Kl.12 gik vi igjen til vort arbejde, efterat guttene havde fået 1 times fri for gymnastik, dem ikke til utilfredshed. Om aftenen sad søstrene og Karl her i stille familieleben. For at lade frk Bentzen få lidt oprejning eller erstatning, for, at hun lørdag gik glip af silden og drammen, bad jeg igår hende op kl.11 på en æggedosis (af en af mine tidligere husholdersker, frk. Åndal, udtalt som - æggedoge l'dosje - og kager, hvori hun skunderedes af R. & L. som også var med, bagefter vin. Voila tout! Nat til søndag kom da Ola Jakobs nevø tilbage og med ham den gamle uhygge i skolen, for hvilken jeg havde været befriet under Oskars vikariat; denne samme O. havde vundet diciplernes om ikke hjærter, så dog interesse ved hans dels med og dels uden pynt refererede oplevelser fra hans mange verdensomsejlinger, der jo gav adskilligt stof for en lærer i naturhistorie og geografi. Håbende at alt forløber normalt både i Frstad og i Krnia sender jeg eder alle, stort og småt, Fredriks og Hiorts, kjærlig hilsen Eders trofaste fader A.Brinchmann - Brev videresendt fra Ludvig til broren Christopher: Kj. C. og E.! Tak for sidst. Her med papas brev. Forhåbentlig kan du svare ham i nær fremtid. Sagen er af meget stor viktighed for mig. Du har byttet galoscher med mig og i paranthes sagt stået dig på byttet. Håber de passer. Tilstanden her uforandret. Exemen bedre, men ei bra. Brekkes og H. hilser. Eders L.
  Event-Misc	14 Apr 1889	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Alex' brev til sine barn.
  	Molde, 14 apr. 1889. Mine kjære børn! Denne gang har jeg da heldigvis – thi herfra skulde ikke være stort at opdrive – stof nok i besvarelsen af Hs og Chrs kjære breve at 8de og 9de, for hvilke herved takkes. Begge beretter – som naturligt er – om Chrs og Erikas besøg i Krnia i anl. af Ludvigs geb.dag, og om den måde, hvorpå dette besøg blev benyttet. At også vi heroppe, om end bagefter, glæder os ved disse eders sammenkomster, behøver jeg neppe at tilføje, de må være kjære både for giver og modtager, og mange tanker udveksler lettere gjennem det mundtlige ord end gjennem pennen. Dernest dvæler H. ved et ikke mindre naturligt thema, børnenes kighoste og det et helt dusin nummere lange register over de til dennes bekjempelser anvendte remedia; det er dog forskrækkeligt alt det medicin - vor ungdom - må terpe – i smlgn med den enkle behandling, min tids børn nød: jeg husker godt, at jeg selv havde kighoste, jeg var dengang 6-7 år og jeg havde den så strengt, at jeg af egen erfaring ikke kjender nogen, der har havt den i sterkere grad: når jeg fik attakerne, følte jeg en trang til at stige til vejrs og brugte som vehikler herfor dels kakkelovnen, dels vinduskarmerne, og jeg mindes grant et tak, der var så voldsomt, at jeg rev min dengang kraftige far, som var ilet til for at støtte mig, overende, så at vi begge faldt i gulvet, - men fik jeg andet en - tobbemelk - og det af en flaske, som blev fyldt på Mjelve, så tror jeg at de kan kalde mig Mads, og dog klarede jeg pynten. Men det er jo ikke at undres på, at bøgerne nutildags, da konkurrencen også i den etat bliver så stor, søger at lægge sin – magtesløse – kundskabsrigdom for dagen gjennem forskrivelse af de mest barbariskklingende medikamenter. Punktum. Midt i uheldet – om ellers en uundgåelig børnesygdom kan kaldes så – er det dog et held, at Sofie & Assi får gjøre den historie fra sig, før de tiltræder sin nordtur sammen med mama - om du vil have os – tilføjer du Hanna. Herpå vil jeg nu ikke engang svare, da jeg betragter en tvil eller et spørgsmål herom som en for os provincialer overflødig hovedstadsformel. Du såvelsom dine sødskende må dog vel vide, at eders far ingen større glæde kjender end at se sig omgiven af de kjære børn, og om end et besøg i ferierne kan komme i strid med egne udflugtplaner, eller som iår muligens kollidere med besluttede husreparationer, - disse hensyn må være underordnede ligeoverfor en så stor højtid som den at se børn og børnebørn friske hos sig. Efter den af dig antydede rute vil der jo desuden, om jeg vilde ut og røre lidt på mig, dertil blive anledning i den tilbagestående del af ferien, i hvilken tid da også maling & c vil kunne foretages. Alt besøget iår vil blive mer end almindelig kjærkommet, dertil bidrager jo også, at det ikke er sagt, om eller når herefter alle de til verden komne børnebørn vil kunne samles på et sted: Louise ligger jo på feltfod, og selv om hun skulde blive her længere, vilde det jo ikke være let at beregne, om også brødrene med sine værende og vordende små vilde kunne indtræffe her samtidigt med dig og dine. Om arrangementet i dets enkeltheder skal jeg ikke udtale mig videre, førend tiden nærmer sig mere. Kun et hjærteligt velkommen vil jeg allerede nu sige eder alle. Så Knud også har lidt under streken? Ja den Jeppesen og den Knudsen og den Nissen! Og dog står vi (Kristiania) vel kun ved begyndelsen til et samfundsonde, der som en mare rider de store kulturlande, og det tykkes mig (hvad jeg forresten i mange mange år har syntes) så langt fra, at man har ret til at lamentere over emigrationen, at man kun meget mere bør glæde sig over, at der dog endnu existerer ubeboede dele af kloden, hvorhen man kan sende en del af overbefolkningen. Dette 2det bind af mit brevverk vil jeg vie til besvarelsen af Ludvigs og Christophers behandling af mit Pariserforslag. Det lader ikke til, at nogen af eder har stor - smau - på det; ganske uforberedt herpå var jeg ikke: jeg vidste jo, at L. fortrinsvis vilde til England og at Chr. måske vilde komme til at måtte sidde i vorpen. Men: skal det for at kunne få elever i engelsk være nødvendigt at klistre på sig den etikette, at man har været i E., så er der jo intet til hinder for, at begge land kan tages sammen, - fra Havre er det jo let at komme til Dover, og så har man jo været både i Fr. og i E. Eller kan ikke begge lande tages iår, så får vi vel håbe, at du f. ex. næste år vil kunne gjøre Englandsturen (ikke omvendt, thi næste år er der ingen verdensudstilling i Paris). Og hvad Chr. angår, så har jeg af det foreløbige melding om det forestående fåt det indtryk, at den store begivenhed ikke vil indtræffe så tidligt, at du jo rolig kan være borte en 3 ugers tid i den første del af ferierne. Jeg underkjender ingenlunde den interesse, såvel du som Erika har af din tilstedeværelse ikke blot ved selve begivenheden men også i den nærmeste tid forud. Men kan f.ex. den store dag efter sagkyndigs mening ikke ventes indtrædende før i sept., så indser jeg ikke, at du skulde have stor vanskelighed ved at løsrive dig i slutten af juli og begynd. af august. Viser sig – hvad vi vil håbe og hvad ialdfald jeg går ud fra – alle vorgänge normale, så klarer nok E. pynten i den næstsidste måned uden din personlige tilstedeværelse, især da hun ikke har lang vej til moderen, om ængstelser eller sådant skulde indtræde; måske kommer også inden den tid Karen hjem for at kunne supplere det under dit fravær tomme rum i huset. Kortsagt, jeg forudsætter naturligvis, at der for eder begge er ikke blot mulighed men også en rimelig anledning til at rejse. Jeg ved jo, at begges financielle status er god, og da L. kan spekulere på en Englandstur på egen bekostning og Chr. endog fantaserer om kjøb af en lystkutter, så troede jeg, at hver af eder kunde have et par 100 kr. at offre, når det gjaldt en rejse af så utvivlsom gavnlig indflydelse for hele eders liv. Jeg gjorde, som i ved, i 1851 en her til London; jeg var der kun i 14 dage, men hvad jeg så og hørte der i denne korte tid, har sat et uudsletteligt merke i min hele åndelige habitus og tilført den ingredientser, som jeg ikke for meget vilde undvære. Du L. er jo kun en hjemføding, Chr. har dog været i Kbhavn og minderne fra opholdet der agter du Chr. vist ikke ringe; men hvad er vel Kbhvn, ja hvad er endog London mod Paris under en verdensudstilling? Én hindring har jeg tænkt mig: revolution eller kolera; kommer en af disse to gjæster til verdensstaden, da er det måske bedst at være hjemme; i modsat fald kan jeg ikke andet end fremdeles bede eder betænke, hvilken mægtig løftelse for eders hele livssyn en Parisertur iår vil bringe. Også behageligheden for eder brødre af at kunne rejse sammen, se sammen og bagefter repetere sammen og referere hvar for sine respektive! End den legemlige og åndelige opfriskelse! Kast kun alle betænkeligheder bag eder! I udstillingsåret vil der upåtvivlelig blive foranstaltet billige befordringer, i Paris lejes en natthybel og spises – om det så skal være – midt på gaden, og så kan i påregne et tilskud (lad mig ikke tage munden for fuld) af en 300 kr., som jeg måske aldrig mere vil få den glæde at kunne byde eder. Tag beslutning, men lad det ej blive nej, som pigen sagde, da en frier meldte sig. Alt vel her. Eders trofaste fader A.Brinchmann - Brevet videresendes fra Ludvig til broren Christopher: Langfredag. Kj. C. og E.! Alt vel her. Jeg modtager papas tilbud for min part. Reiser først til P. og derfra til England. Til P. reiser vi sammen. Jeg vil gjerne få arrangert mig slig at jeg reiser herfra ca. 1 juli; kand du få gjøre det? Svar mig herpå. Vi må naturl. korrespondere om dette. De 300 kr. er vel at forstå sammen, ikke til hver? Brekkes her iaften. Var iform. tur til Bygdø søbad. H. og Br.s hilser Eders L. I har vel ikke tilf. taget et nøgleknippe med herfra?
  Event-Misc	28 Apr 1889	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Far Alex' brev til sønnen Christopher til hans fødselsdag.
  	Molde, 28 apr. 1889. Min kjære Christopher! I anledning af din forestående fødselsdag sender jeg dig mine kjærligste lykønskninger med do hilsener til fruen; efter hvad du har bebudet, blir vel denne 2den mai forhåbentlig den sidste, i kommer til at fejre på 2mands-hånd, og jeg kan nok tænke mig, at eders tanker og samtaler nu er optagne af forhåbningerne herom. Også for mig er naturligvis den forestående begivenhed en højtidstanke. Men det var jo ikke derom, jeg idag netop skulde skrive, så meget merer som forhåbningerne voxer, alt eftersom tiden nærmer sig. N’æst mine ønsker sender jeg dig herved min årlige tribut, den jeg vil bede dig anvende efter bedste skjøn. Af mit ugebrev til børnene sørpå, det jeg vil vede dig efter egen gjennemlæsning at befordre til Krnia, vil du se, hvad jeg herfra har at skrive, navnlig min anerkjendelse af at både du og Ludvig har gået ind på mit forslag om Pariserturen. Om dennes udbytte venter jeg mig nemlig det bedste for eder begge. Om jeg vil blive i stand til at kontribuere noget mere end det belovede, tør jeg endnu intet med sikkerhed sige. Der går jo meget til R. (jeg infriede nylig en oblig. for hende på kr. 250.00), og hendes hyppige og hvert år tilbagevendende husreparationer sluger ikke lidet, - og endda forestår det meste, da hun havde tænkt allerede iår (men nu efter mit år opsat til næste sommer) at foretage en hel storartet omkalfatring af hele bygningskomplexen. 29. apr 1889. Her blev jeg igår afbrudt af R., der kom hid og blev siddende med lille Visse, og nu kort før postens afgang blev jeg optagen først af Karl, der indleverede og vilde have strax expederet ansøgning om adjunktpost Stavanger, dernæst af en snedker, der skulde reparere skolepulte, og så endelig af en zinktækker, der skulde have mine på stedet afgivendes anvisninger med hensyn til zinkklædning af pissoirets indre vægge. Jeg har således så knap tid til at afslutte brevet, at jeg må lade mig nøje med at anerkjende modtagelsen af dit idag arriverede kjære brev af 24de, hvori jeg bl.a. finder bekræftelse på Ls meddelelse om din indgåen på mit forslag om P.turen. Deraf sees også, at du har opfattet de fornødne forberedelser netop som jeg i mit generalbrev hat tænkt mig dem som væsentlig burdende været rettede (tilgiv sproget) på tilegnelse af talesproget. Om langt ophold i P. kan der selvfølgelig ikke blive tale, men selv 8 dage, vel anvendte, kan der udrettes meget på. Erika befandt sig, ser jeg desværre af dit brev, ikke vel ved dettes afgang, men de omtalte onder vil vel nu forlængst være besejrede, ialfald er det mit hjertelige ønske. Frimerkerne vakte Olaft glæde, især hørte jeg ham beundre nogle fra Ægypten; jeg forstår nu ikke den mani, men der er så meget nyt nu, som jeg ikke kan være med på. Tilslut og atter og atter kjærlige ønsker i anledn. af 2den mai. Din og Erikas og alt Hiorths hengivne A.Brinchmann
  Event-Misc	Abt 28 Apr 1889	Kristiania, Oslo, Norge
  	Ludvigs brev til sin bror Christopher.
  	Kj. C.! Tak for dine brevskaber, modt. idag. Jeg kommer netop (varm!) fra byen, hvor jeg har undersøgt ruterne igjen. Jeg tror at kunne sige, at endnu er Havre-ruten billigst; det kan jo hænde, at andre skib også sættes ind. Havre-båden passer jo så udmerket for mig. (Afgangstid kl.1 middag). Såvidt jeg forstod, koster nu secunda 1ste plass tur og retur 100, tur alene derimod nu 70 (altså steget), 2den tur og ret. 75. Hvis jeg nu ved personlig henvendelser (jeg traf ei Dannevig idag) kan få tur og ret. likt udstrakt reise end 6 uger (jeg blir ca. 14 dage i Paris og mindst 6 uger i England) tager jeg tur og ret. 2den plass og vender fra London hjem over Havre. Forresten, jeg kan ikke bestemt sige noget endda; jeg venter hver dag examenstabel, og før den tid vil jeg ikke officielt bede bestyrelsen om permission. Strax dette ordnes, sender jeg dig underretning, og skriver jeg til Hohl, dr Sander, M. Henry, efter (?). Jeg er enig med dig om 3rs værelser. Hotellet ser ud til at ligge meget hyggeligt; at forlade sit værelse om morgenen, gå ud på bryggen, og ombord i en liden floddamper drive ned til udstillingen, virker særdeles morsomt. Herved sendes papas brev. Jeg foreslod, vi deler de (af mig nu opsparede) 300 kr. før afreisen; jeg skal i tide kjøbe franske penge; du vil altså ikke have mer end 300 fr., jeg vil nøie meg med 200 fr. Har du tænkt på frispandst(?)ne? Henny hilser. Ligeså Brekkes. Hils alle. Din hengivne L.
  Event-Misc	6 May 1889	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Alex' brev til sine barn.
  	Molde, 6 mai 1889 Mine kjære børn! I glæden over de netop indløbne kjære breve, fra Hanna af 30/4 og fra Ludvig af 2 ds., sætter jeg mig i en liden ledig stund til at besvare dem. Grunden til, at stunden er liden, er den, at jeg for et kvarter siden modtog indbydelse fra min fisker til at være med ham på en sejtur til Meggrunden iaften, noget hvorom jeg hadde anmodet ham om ved lejlighed at varsle mig,. og i disse dage – ikke mindst idag er vejret så - guddommeligt - at jeg ikke tør lade anledningen ubenyttet. Jeg har da også foreløbig gjort de nødvendige skridt til udrustning og rigging, til hvilken sidste jeg fra loftet har nedhentet de mest antike persedler, jeg der har kunnet finde – i husker vist fra gamle dage, at jeg ved sådanne anledninger brugte at klæde mig ud. Meningen er da, at jeg skal blive hentet kl.7 ude ved min brygge og være hjemme igjen ca.11. Jeg tænker nok, at i, både Ludvig og Christopher, måske også Knud ikke vilde have havt noget imod at gjøre turen med. Ved første fisk drikker jeg en todtsup og i den skal jeg mindes eder. Se så, nu får det være nok om forberedelserne, om resultatet føjer jeg vel noget til imorgen. Til Hs brev er ikke stort andet at svare end tilfredshed med den gode helbredstilstand; børnenes glæde ved at se dyrene på musæet har jeg merket mig med interesse; anledningen til den slags fornøjelser benyttes for lidet der, hvor man har den. Hos Ludvig stod jo dessværre ikke alt så vel til, idet både han selv, Henny og gutten var forkjølede, men i store, navnlig da Ludvig, som har timefast skolearbejde, må vogte eder for at mase eder for meget, især om natten, med at passe den lille, hvem jeg naturligvis selvforstået ikke misunder al den pleje, han kan få. Af avisen har jeg noteret mig både Ls og Knuds deltagelse i artium; det bringer jo indtægt – efter min erfaring en surt fortjent, især i varmen, men det går jo ikke an, at det fortsætter med den ualmindelige varme, vi her nu har havt en 14 dages tid, fuldstændig sommertemperaturer, så at jeg går på bryggen i lærredskittel og tøfler. Igår var jeg med børnene på Reknesholmen, hvafra vi så både en legio af niser samt hvl og meget sild; kanske det bliver et sildeår her. Du L. taler om at gjøre Pariserturen over London; den omvej vil dog vel i væsentlig mon fordyre turen og tage for megen tid bort, navnlig for Chr., fra opholdet i Paris, hvor der iår vil blive så meget mere at se og høre end i England, hvor dog især London i og for sig selvfølgelig er seværdig nok. Netop som jeg satte mig til pulten, indløb neddelelse fra deptmt. om, at vor artium iår skal holdes i Ålesund, og at Molde, hvis tur det egentlig var iår, således sandsynlig for eftertiden vil blive forskånet for den ære og det strev at være examinationssted. Vel bekomme, jeg er naturligvis for mit eget vedk. glad over at være alt det ståk fri, især på grunn af Hannas forhåbede nærværelse. Ja, både jeg og søstrene glæder os naturligvis såre til dette besøg, ikke mindst for børnenes skyld, med hvilke alle slags sammenligninger drøftes. Hos R. & L. er alt vel på en liden forkjølelse hos Inga nær. R. bager, så det knager, al slags kager. Af mangel på plads skrives dette digt i prosaform. Chrs geburtsdag fejredes her ved gratulationer inden familien og af andre, som blev bekjendte med dagen, f.ex. fru Sommerschield, der sad ude i solskinnet. Får jeg imorgen noget at tilføje, skal det ske. Foreløbig farvel. Eders A.Brinchmann Idag 7de intet videre at tilføje, end at sommervarmen fremdeles holder sig, samt at jeg og Visegård iaften på knappe to timer fiskede ca 40 store sej; vi trk ofte begge dorger samtidig, og strax efter igjen 2 o.s.v. Inga idag oppe og bedre. Ellers alt vel.
  Event-Misc	21 May 1889	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Alex' brev til sine barn
  	Molde, 21 mai 89 Mine kjære børn! Det er på en usedvanlig dagstid, jeg idag påbegynner mit brev; efterat være stået op kl.6 og have gjort en rundtur i værelserne for at lukke op vinduer for den gjennem morgentågen nu frembrydende sol, der lover en dag ligeså varm som de foregående, har jeg nu, mens jeg venter på kaffen, taget mit brevpapir frem, væsentlig for at takke eder alle for de 3 kjærkomne breve, som jeg modtog søndag eftmdg ved hjemkomsten fra en Bolsøtur, Hannas af 15de, Chrs & Ls av 14de, alle gudskelov vellydende. Dette var nok ét punktum, af næsten grossvaterländisch udstrækning, men det er så rart med stilistiken så tidligt på morrakvisten, før man har fåt kaffekoppen sin. Denne påstand (at det er rart o.s.v.) grunder sig kun på denne dags iagttagelse og ikke på mangeårig erfaring. Lad os da nu exempli gratia ta L. først under behandling. Hm, censor ved guvernanteexamen, en ny lys sommerdragt, Chr. derinde en sviptur, sandsynlig afrejse 5 juli, atter cansor (ved artium), Marie Heyerdahl ulysten på Moldetur, Billetpriser til Havre & c, lidet udbytte af visiten hos Mitchell, lille As overstandelse af exemen, hans prat og første forsøg i den ædle gangerkunst, Hennys tilføjelser på bagvendte vejen, - se der har hele brevets inhold gjort en kort revue, mere for at vise skriveren, at jeg har noteret det end fordi det foranlediger anden modbemerkning. Så kommer vi altså til Chr. Som rimeligt er, behandler han først geburtsdagens festligholdelse, hvortil jeg dog har at bemerke, at de presenter, du fik af skolegutter, var tydeligere angivne i tal (3) end i beskaffenhed (ikke berørt). Også du taler jo om svipturen til Krnia, om Havrebåd (ikke havrebåd), om et vejr, der betegnes som underskjønt (fra Ls pen vilde det være blevet til underskjørt), om lærermodet for de smålenske skoler, de Fredrikstadske artianeres sygdomsforfald, om germanisk trimester, om Erikas velbefindende, Amerikanerindens forskrivelse af moldensiske - Roser - og frimerker til Olaf. Til eder begge vil jeg rette en opfordring til ikke på forhånd at sætte pariserbudgettet for stramt: 15 francs pr. dag! Ja, muligt er det, og muligt er det ikke. I eders sted vilde jeg økonomisere så meget som muligt med egentlige rejsepenge og f.ex. hellere rejse på 2den plads for at opspare nogle lommeskillinge til det egentlige ophold i Seinestaden, hvorfra det jo kunde være morsomt at hjembringe en eller anden liden souvenir til Henny & søn og til Erika & - ja her får rummet stå åbent indtil videre, da jeg nødig befatter mig med forudsigelser med hensyn til genus og numerus (nær havde jeg også skrevet casus). Du Hanna dvæler da, som naturligt er, væsentlig ved en rejse i modsat retning, og jeg kan godt forestille mig småbarnas interesse af at høre repeteret skildringen af de mangfoldige undere, de vil få at se på Molde & Halten. Hils Fali, at han nok skal få ro sit nøje og kaste sten i fjæren, m.m. Vejret der sør er nok sommerligt, men det er vel ikke så usedvanligt i Krnia på denne tid. På Molde derimod er den serie af uger, hvori vi nu har havt en uafbrudt sommer med solskin, stille, varme og såvel naturens som damernes mest brogede sommerhabit noget for denne årstid i den grad nochnichtdagerwesenes, at selv de ældste indvånere møder hinanden med forundrede spørgsmål, om man er på Molde eller ikke. Her er alt hvad der hedder trær i fuld løvbeklædning, ja sogar hængeasken i haven, der ellers plejer at beblade sig først ved Jonsok, står allerede grøn; morelletræerne pranger med hvide kroner, æble- og pæretrær blomstrer; selv om natten er varmen allerede så merkbar, at jeg ofte må lette på mit sengeteppe for ikke at komne. Ja, jeg har en bestemt forudfølelse af, at det Sverdrupske ministeriums dag er talte, eller at der idetmindste forestår et væsentligt omslag i dets politik, thi nu har vejret sandelig længe nok været venstre ialdfald på vore kanter. Apropos, Hanna, hvi sender du det ene brev efter det andet – nu tvende på rappen – frankerede med kun 5øres frimerke, hvoraf følgen er, at jeg her må indløse dem med 10 (ti) øre pr. styk? Vel er dine breve sine ti øre værd og vel så det, men jeg vil dog helst have dem gratis. Så lidt herfra. Assi, stakkar, ligger endnu; imorgen er det 14 dage, siden han blev liggende, og sygdommen er nu deklareret at være lungebetændelse; han har den hele tid ikke smagt mad, på lidt melk og fløjelsgrød nær, hvoraf han i de 2 sidste dage har nydt ganske lidet; men selv dette lidet giver dog håb om, at det værste nu er over, om end feberen daglig indfinder sig. Ragnhild plejer ham så godt som kun en moder kan gjøre, og hans små sødskende er også meget kjærlige mod ham, så han mangler intet af hvad der ved menneskelig hjælp kan ydes ham. Imidlertid må der fremdeles andvendes den største forsiktighed, ligesom der endnu ikke på mange dage er tale om at komme op. Han har også taget meget af, men synes mig dog i de sidste par døgn lidt kvikkere og lysere i blikket. Af appelsiner, hans eneste passjon, har han konsumeret store kvanta, dog får han ikke lov til at spise mere end 3 om dagen. Jeg er følgelig derborte tit og ofte, så meget hellere, som mine besøg synes at være ham kjære. Han ligger nu og gruer sig for på grund at sygdommen ikke at kunne komme på middelskolen efter ferierne; han har det også travlt med at lege med heste & vogne; igår fik han fra Peter Dahl en hel sending af aflagte (men meget gode) klæder, der skal omsyes til sommerklæder for ham, ligeså en hel hoben slips, som han og Olaf har delt mellem sig og hvoraf Assi idag lå pyntet med det, han havde fundet mest tiltalende. De øvrige derborte er friske, og jeg vil håbe, at mit næste ugebrev kan bringe eder en håbefuld bulletin også om Assis rekonvalescents. Iforgårs, søndag, i det mest strålende sommervejr sejlede jeg for en liden vesta-blägt sammen med Olaf, Dødød og mine 2 piger i Valkyrien til Tahus på Bolsøen, hvor vi på grund af vindens flauhed imidlertid kom for sent til at nå kirken. Så spiste vi af medbragt spegekjød og af Karens melkebunke, drak kaffe, gik lidt om på øen, og tiltrådte hjemrejsen omtr, kl, 4 1/2, sejlede for vestavind op til Lergravik, derfra for en stryker af liavind til Fugelsetnes og derfra for søndenvind til byen, som vi nåede først henved 7. Det er alt hvad jeg i ugens løb har turets, når undtages min (og skolens) deltagelse i 17de mai-prosesjonen, hvori vi (Latinskolen – uden latin) havde den ære at danne 1ste pelation. Fra sygehuset barst det den vanlige kurs op over Olsneedbakken til Rådstuen, hvis trappe bestegs af H.Thiis-Møller, der forklarede, at han kl.1 den samme dag (af hvem?) havde fået det opdrag at tale for dagen - Det første, jeg gjorde, var naturligvis at protestere, men da vedkommende trængte så hårdt ind på mig, lovede jeg at udbringe de reglementerede hurraer for dagen. Så talte han da lidt om revolutionen som grundlægger af vor grundlov, om al den kvejte, sej, brosme o.s.v., der ikke blev opfisket ved vore kyster, om menglende oplysning, bevist derved, at regjeringen ikke arbejdede for en jernbane til Molde og for (antydningsis) fiskedirektørposten i H.T.Ms hænder, og udbragte 3x3 for - fædreland & frihed. Ja vi elsker. Så besteg N.T.Møller taletrappen, udbragte 3x3 for den norske (ikke den svenske) konge. Gud sign vor konge god. Så besteg H.T.Møller taletrappen og sagde nogle ord for storthinget. 3x3. (Norges bedste, værn og fæste). Så til sit, dog myldrede det til langt på nat i gaderne. Skolens tog opløstes på legepladsen efter nogle ord af mig og et Leve skolen. Ja leve også i og alle eders kjære. Eders A.Brinchmann Pene opgaver i norsk!
  Event-Misc	2 Jun 1889	Kristiania, Oslo, Norge
  	Ludvigs brev til broren Christopher.
  	Krnia, 2. juni 89. Kj. Chr.! Alt vel her. Skal iaften til Brekkes ianl. forlovelsesdag (10 år). Knud gav Hanna guldkjæde og 80 kr., foruden blomster. Du ser vel selv i bladene om nedsættelsen i fragten til Havre. Nu er det naturligvis indbydende for dig at reise på 2den plads; jeg ved ikke (men skal undersøge) om der er nogen moderation på secunda 1ste. Jeg har idag skr. til Cohin, ang. ophold i England; muligens er han i Paris nu, og da beder jeg ham opgive os, om muligt, billigt logis der. Du kjender vel den lille røde - håndbog for Skandinaver i Paris - (1 kr.); den er bra og overskuelig. Jeg agter skrive til Bureau Scandinave, Rue Erammont 20, hvor man opgiver os billigt logis. Eller kanske du alt har skrevet. Tur og retur 2den pl. 75 kr. er jo visst biligt; det er noget for dig, men jeg kan jo ikke tage 2. og ret., da jeg blir længer end 6 uger, som billetten varer. Håber fremdeles at kunne reise 5te juli; er ikke aldeles sikker, før om et par dage. Af avisen ser jeg, man også kan reise over Antwerpen; det er nok billigere, tror jeg, men vel neppe at foretrække. Henny og Hanna reiser sandsynl. 17de juni. Sophus compagnon i firmaet. Giftes til høsten. Deiligt veir. Et par nætters regn. Henny hilser. Hils E. og Hj.s. Din heng. br. L. I hast!
  Event-Misc	3 Jun 1889	Fredrikstad, Østfold, Norge   [13]
  	Søker til Stipendierne for de højere Skolers Lærere.
  		Brinchmann Christopher B stipend Dagbladet 1889 0603.jpg Blandt de som søker til Stipendierne for de højere Skolers Lærere står Christopher Brinchmann i Fredrikstad nevnt. Fra Dagbladet 3.juni 1889.
  Event-Misc	20 Jun 1889	Kristiania, Oslo, Norge
  	Ludvigs brev til broren Christopher.
  	1 uke. 20 juni 89. Kj. C.! Igår fik jeg tilf. vide, at turen herfra den 15.juli er forandret til den 19de, med returafrejse fra Havre ca.25 juli. Saugerne reiser den 19de og returnerer med afreise fra H. 4de aug.; begge disse gange er fuldtegnet. Du kan altså kun returnere fra H. 25de juli, såsom 4de aug. er optaget. På denne måde synes jeg, du blir bundet. Kan du nu ikke gå over til mit forslag at reise med på mellem dæksplads uden retur; så kan returnere, hvorfra og når du vil. Jeg og flere med mig er enige i, at 2den plads er ikke så hyggelig på en fornøyelsestur; vi reiser jo for fornøyelsen, men det er tvivlsom torn. at være udestængt fra hyggeligt seldkab. Heller da være 2 dage mindre i P.; vi kan jo let få det meget hyggeligt på nedreisen på 1ste plads. Jeg tager ikke returbillet; for mig er det altså ikke tale om at reide på 2den og kun spare 14 kr. Svar nu snarest herpå. Husk på 3 dage ombord; de kan bli hyggelige på 1ste, uhygg. på 2den. Henny og Hanna ifølge telegram vel og lykkeligt ankomne til Molde. Alt vel her og der. Examenssjau. Collin har skrevet til sit (og Knuds) hôtel Cisneille; det ligger sundt; svarer ikke Henry, før Collins svar. Svar strax. Vi må kjøbe billetter. Hilsner. Din L. Hastesak.
  Education	Bef 23 Jun 1889	Kristiania, Oslo, Norge   [6, 13]
  	Fuldendt Sproglig-historisk Lærerexamen (Gr. I & III).
  		Brinchmann Christopher B lærereksamen Dagbladet 1889 0623.jpg Fuldendt Sproglig-historisk Lærerexamen (Gr. I & III). Fra Dagbladet 23.juni 1889.
  		Brinchmann Christopher B lærereksamen Bergens Tidende 1889 0627.jpg Fuldendt Sproglig-historisk Lærerexamen (Gr. I & III). Fra Bergens Tidende 27.juni 1889.
  Event-Misc	25 Jun 1889	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Alex' brev til sine barn.
  	Molde, 25 juni 89. Mine kjære børn! Da Hanna idag skriver til Knud, sender jeg mit brev direkte til dig, Ludvig, der da forhåbentlig godhedsfuldt skikker det videre til Christopher. Forrige tirsdag skrev jeg ikke, dels fordi jeg var optagen af den her da hospiterende expeditionschef Knudsen og hans idéer til middel- og folkeskolens sammenslutning, og dels fordi jeg vidste, at Hannas og Hennys hjemkomst – ugens glansnummer – vilde blive telegrafisk meddelte. Dette sidste fik jo rigtignok ikke du, Christopher, godt af – ialdfald kunde jeg ikke vide det – men da jeg udenfor hint stof ikke havde noget til meddelelse særlig egnet, lod jeg som sagt en brevdag passere. Før jeg går videre, vil jeg da ikke glemme at takke for Chrs brev af 10de og Ludvigs at 20de, begge gudskelov glædelige; ligså iler jeg med at berette, at sundhedstilstanden her er god, navnlig er alle de 10 små i bedste velgående, når bortses fra lidt levninger af Kristiania-hoste hos Sofie & A. Brekke samt lidt rødt i det hvide af øjnene hos sidstnævnte; men begge disse to ulemper er efter min mening uden nogen betydning og hindrer ialdfald ikke, at de fra morra til kvæld deltager i det ved sommervejret nødvendiggjorte friluftsliv. Den 3die lille hovedstadsgjæst glæder sig ved en fuldstændig sundhed, der har fået sit præg i hele hans habitus, der vidner om legemligt og sjeleligt velbefindende. Han har også i eftmdg. (ligesom de tidligere dage) været på visit hos farfar og afbrød mig netop som jeg havde skrevet en 5 – 6 linjer af brevet; andres afbrydelse havde ikke været efter mit sind, men når han med smilende ansigt strækker de små buttede arme til mig, kan jeg ikke modstå. Han har alt fra første stund taget mig med storm, og jeg kan ikke se andet end, at kjærligheden er gjensidig, ialdfald går han ikke gjerne fra mig til nogen anden, end ikke til sin mama. Hans yndlingsbeskjæftigelse hos mig er dels at gynge på mine arme eller knæ, dels at ride på gyngehesten, men fornemlig at smile til billederne på veggen og at spille piano. Kortsagt han sætter alt i bevegelse, når han kommer her, især da han i alm. er ledsaget af en hel eskorte af kusiner, af hvilke navnlig Dødød gjør fordring på at være hans patronesse. Det er et dejligt og elskeligt barn, det er vist, og kommer han til på alle sine livsstadier at vise sig sådan som på det første, så vil han vedblive at være forældres og alle sines glæde og stolthed. Han har nu også godt logis her, hvor intet vil mangle ham af nødtørft, komfort og kjærlighed. Jeg hilste flygtig på ham midnat mellem 18de og 19de, da han på mamas arm blev presenteret for mig på Jonas Lies dæk, men jeg havde dengang så mange andre både levende og døde collies at tage vare på, at jeg ikke kunde offre ham nogen længere opmerksomhed; men strax dagen efter kom han ind og fra første stund af blev vi gode venner. Henny er bleven endel smekrere og vel også blegere end da jeg senest så hende som vertinde i eget hjem, men efter eget sigende er hun all right. Fuldt så patent er jo ikke Hanna, der af og til har små mindelse om nødvendigheden af at være forsigtig i bevægelse og spise – maven har ikke været ganske villig -, men i det store taget må jo også hun siges at være merkværdig efter hvad hun siden vort sidste samvær har gjennemgået. Hun er ialfald ikke mager og ikke bleg. Hun med sine bor på kvisten, hvor da også Knud vil få sit habitaculum. Bådene benyttes (sågodtsom) hver dag, dels af små, dels af store. Ex. gr.: Igår fmdg. var Assierne Hansen & Brekke samt Visse og Sossi under bedstefars auspicier en sejltur til Gjertøen (hvor plukkedes bær & blomster); om eftmdg. var alle 3 søstre med alle sine 9 i 2 både (remige alterius Carolo) en kaffetur til Sæterøen. I fmdg. igjen var Hanna med sine samt Visse, Inga & Alexr Hansen, gubernatore me, en sejltur til Gjertøen. Således tilbringes en stor del af dagen på søen for afdelingen Brekke, mens Henny, som rimeligt er, foretrækker Aspelunden, hvor hun er omgiven af alt sit. I kvæld kl.7 skal efter motion af fru Smeth & Filippa Temple tiltrædes en kaffetur til Varden, hvori Hanna, uvist Ragnhild og vist ikke Louise vil deltage. Rejsen hid havde jo, hvad vejr og alle andre ydre omstændigheder angår, været superlativt prægtig uden udrasninger og uden søsyge. Kun mødrenes nattesøvn havde været tarvelig. Er lykken god, skriver jeg end engang før eders pariserfærd, - hvis ikke skriftfæster jeg her, forhåbentlig til overflod, mine hjærteligste ønsker om alt godt på rejsen. Vær forsigtig, benyt alle anledninger på det bedste, og bind eder ikke på forhånd for sterkt til steder og tider. Tag alt som det falder og send engang en brevlap om lykkelig fremkomst (og adresse, hvis den vil kunne benyttes). Gud være med eder og Knud og Erika og alle kjære. Eders trofaste fader A.Br
  Event-Misc	25 Jun 1889	Paris, Ile-de-France, Frankrike
  	Ludvigs brev til Chr. Collin vedr. reisen, samt brev til broren Christopher.
  	Monsieur Chr Collin Modum bad Norvège Paris 25 juin 1889 Monsieur Nous purrions garder à vos amis deux chambres aussi près l’une de l’autre que possible au 4ème ou 5 ème étage. Le prix serait de 2 f.50 à 3 f. par jour. Mais je vous prie de nous faire savoir exactement le jour de l’arrivée de vos amis à l’hôtel afin que nous puissions conserver le chambres avec certitude. Agriez je vous prie Monsieur l’expression de nos meilleurs sentiment. Loiseau R Betyr ca. dette: ...Vi kan holde vennene dine to rom så nær hverandre som mulig i fjerde eller femte etasje. Prisen vil være 2 f.50 til 3 f. per dag. Men gi oss beskjed nøyaktig den dagen vennene dine ankommer hotellet, slik at vi kan holde rommene helt sikkert. - Lørdag (anmerkning: 29.juni) Har endnu intet hørt fra Collin som svar fra hôtel Corneille. Får jeg ikke svar 1 dag før vi reiser, skriver jeg og bestiller værelser i hôtel de Londres. Du er (?). Du kommer vel her fredag kl.12 med toget? Jeg kjøber 400 fr. til dig. Ellers alt vel. Knud og jeg har examen for og eftm. middag. Hils alle. Din L. Stakkels P.O. Schjøtt om dagen.
  Event-Misc	5 Jul 1889	Paris, Ile-de-France, Frankrike   [4]
  	Brødrene Christopher og Ludvig på tur til Paris i anledning verdensutstillingen.
  Event-Misc	16 Jan 1890	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Karls 2 brev til svogeren Christopher Brinchmann i Fredrikstad.
  	Molde 16.1.90 Kjære Kristoffer. Tak for dit brev, Nu kan jeg ikke rigtig huske mit eget. Det er mig ikke rigtig klart. Nærmest tror jeg, du må ha misforståt mig grundig. Jeg har udladt mig om en del folk, der fra viliens eller evnens eller både viliens ov evnens sider er umulige. Det ser ud, som om du mener, jeg skulde indebefatte dig blandt disse! Hvorledes kan du da tiltro mig en slig mangel på forståelse af dig, og atpå det en slig uforskammet opførsel som at sie det op i øinene på dig, selv om jeg mente det, - sie det i slige ordelag! Og desuden: skriver man lange, indgående breve til folk, som man anser umulige? ikke jeg ialfald, ja det kunde ikke falde mig ind at spendere et ord på slige, det måtte da være særlig æggende omstændigheder. Jeg husker som sagt ikke ordene i mot brev, men sandelig, meningen i dette punkt er den simple, at – ja jeg skriver i hasten fælt ugrammatisk, - jeg i en samtale med dig om bogen og folks stilling til bogen har berørt en slags folk, som jeg da har karakterisert. ER der noget at sie på det? Så opholder du dig over ordet - selvfølgelig - og finder det - fanatisk. Der har du ikke været nøiagtig. Jeg har ikke afskåret diskussionen med dig; thi der står mere end selvfølgelig (at det er selvfølgelig latinens og tyskens dativ, som har git dig de 3 ... i permen); der står mere, sier jeg; der er nemlig også et argument, det eneste, jeg vidste, men rigtignok efter min mening fuldt bevisende: Min sammenstillen i brevet af de tre - netop i logisk henseende - ensartede exempler; husk, hva jeg sier: for mig gjaldt de tre exempler som en matematisk bindende bevisrække, og da er ordet - selvfølgelig - kun det samme som altså, quod erat demonstrandum ell. lign. Det andet sted, hvor - selvfølgelig - står brugt, er kun en gjentagelse af det første. Jeg må rent ud bekjende, jeg forstår ikke dette om at jeg er hidsig på det med grammatikken min eller at jeg er så fanatisk; jeg forstår ikke en gang, hvad du mener. Er det det, at jeg gjerne vil ha den indført, eller er det det, at jeg har præcisert min tanke i bogen gjennem tydelig talende exempler, istedenfor at gjemme den bort i tvetydigheder, hvorigjennem jeg lettere kanske kunne - lure - den ind på folk? Du kan stole på, at jeg har tat under rolig overveielse alt hva du har skrevet, og læst det brev flere gange op igjen, men jeg forstår fremdeles ikke, hvorledes jeg er fanatisk her, eller hvorledes jeg skulde være, når jeg silde ha frem en så fuldstændig ny tanke, uden at bli kaldt fanatisk ligeså let som her af dig. Derimod tror jeg, at du ikke har været - ganske - rolig, da du skrev, hvilket jeg forresten mere end undskylder i betragtning af den misforståelse, jeg ovenfor påpeget: du sier f. ex. at det vist bare er mig og de af mig opdragne holdelærere, som finder den nuværende grammatiktilstand utålelig. Er ikke det lidt flot sagt? Hverken kan du jo - vide - noget bestemt om det, og du står samtidig udenvidere en streg over hva jeg formodentlig har yttret i den retning. Husk dig forresten om! hva sa ikke Flo i den V. U. artikel om grammatikunderv. om de nuværende lærebøgers umulighed? og sa han det som kun sin individuelle smag? Jeg har fra mange hold hørt lignende udtalelser, og jævnlig ikke som en individuell smag, men som om de klager i manges navn. Det var nærmest for at fjerne den ulykkelige misforståelse, at jeg skulde ha opkastet mig til dommer og fældet en - sådan - dom over dig, at jeg skrev iaften. (At jeg mener du - på det ene punkt - dativen var hildet, er en ganske anden sag; men du store min, hvor ofte har jeg ikke grebet mig selv og vil komme til at gribe mig i lignende, og da lyder dommen akkurat ligedan over mig: jeg var - selvfølgelig - hildet – har du virkelig misforstået mig, som om jeg undtar mig selv som den der ikke kan vise mig hildet? med hvilken lyst har jeg ikke mengen gang svunget svøken over mig selv og mine hildetheder!) Du har ret: det er en ubekvem sag med at skrive. Får slutte her. Venligte hilsener. Din hengivne Karl. . Molde 17.1.90. Kjære Kristoffer. Mange tak for dit brev. Tillad mig følgende bemerkninger til det. Min bog - som skolebog - sier du. Ja det kommer an på hvilke alternativer du stiller: mine eller Hofgård, min i fra dit standpunkt, men ej kan med bedste vilie ikke se (ja tro nu ikke, kjære Kristoffer, at jeg skriver dette for at udøve noget pres på dig; jeg hadde hellerikke villet skrive, overhovedet skrive til en fremmed, men med dig, og endda mere fordi du er et tænkende menneske, kan jeg ikke lade en uklarhed stå uopgjort) altså: jeg kan umulig tænke mig, at du, fra det standpunkt, som jo er enighed, fuldstændig enighed med mig i principet, kan, enten det så var i en anmeldelse, eller i din stemmegivning, når spørgsmålet: indførelse af min eller bibeholdelse af Hofgårds foreligger, eller endnu mere, spørgsmålet om overhovedet, nogen af lærerne kan - nogen nye lærebøger at foreslå – jeg kan ikke tænke mig, sier jeg, at du skulde til det første spørgsmål svare: Hofgård, til det andet: ingen nye lærebøger. Thi er du - fuldstændig enig i principet - så er du fuldstændig uenig i Hofgaards princip; og at bogens (H.s) princip ikke blot kommer tilsyne i definitionerne, men gjør sig gjældende i så mangfoldige ting i den hele udførelse, har du dog vel set – det var jo desuden en selvfølge. Men, sier du, udførelsen af mit princip i min bog. Nu vel, jeg må foreløbig holde mig til de indvendinger du selv anfører – uden dog at kunne gjennemgå dem helt. De tre første indskrænker sig til tre – exempler! for nogle exemplers skyld at modsætte sig en bogs brug i skolen! i al verden, stryg de exempler, du ikke liker! Jeg må dog få lov til at dvæle ved et af dem, det midterste. Har du læst med nøiagtighed exempelrækken på vedkommende sted? jeg tror det ikke, og derfor, så står det for mig, er selv du blevet et bytte for fordom. Exemplerne er valgt med flid, og valgt med flid netop i den orden, men det er det sidste af dem, det der gjør vedkommende exempelrække til en bevisrække, - du har overseet: det forslag tiltaler mig ikke. Du indrømmer da vel, at mig i dette sidste er objekt; men da er mig med logisk nødvendighed (grammatikken er ikke logik, men der må være ligik i grammatikken, som i alt hvad vi mennesker, gjør eller tænker) objekt også i det forslag smager mig ikke, og videre i æblerne smagte ham godt; de er netop sat så hårdt ved siden af hverandre disse har du smagt disse æbler og æblerne smagte ham godt for at få tydelig udtalt, at den forskjellige betydning af smagte i de to exempler intet har med ordets grammatiske rolle at skaffe. Det ufordærvede menneske,): et menneske, der ikke har fåt sin sunde sans for sit eget sprogs grammatik fordærvet ved græsk-latin, vil selvfølgelig ikke stødes ved disse exempler, men kun folk, som, i høiere eller mindre grad, er hildet, ikke kan se klart på sit eget sprog for de latinske-græske briller, der fra først af er bleven holdt for deres øine, mellem disse og den klare virkelighed udenom dem. Det er jo selvfølgelig kun latinen – og tyskens - dativ, som har git dig de tre ... i pennen. Selvfølgelig er ikke dette sagt til din forkleinelse. Det er jo noget splinternyt, dette, ikke at tænke latinsk-græsk om grammatik – end jeg selv da! hvorlænge slæbte ikke jeg på denne vor fælles fædrenearv! – Jeg kunde besvare de to andre af disse tre første indvendinger, men for vidløftigt her – heller engang kanske mundtligt. Så kommer en indvending mod perfektum som fortid. At lære om fullendt tid ligger efter min mening altfor høit for middelskolen. Nutid, fortid og fremtid er menneskenes umiddelbare tidsforestilling, og den tanke de forbinder med disse er: det som sker nu (ikke også: det som er sket nu, hvilket for det barnlige sind ialfald vil stå som en paradox: så er det jo fordi da jo, vil barnet sie det er jo kommet ud i fortiden da!), det som ikke sker længer, og det som endnu ikke er begyndt at ske. Hvad jeg har sagt om den, ja kanske det kunde vært udtrykt anderledes, men som sagt, det er jo en småting – du kan stryge den eller rette den: attribut til prædikatet. Hvad er nu resultatet af denne gjennemgåelse? Jo, du finder en del exemple henført under en gal eller tildels gal kategori. Og så er der et par punkter i periferien, du ikke er enig i. Men si mig: finder du eller venter du at finde, nogen bog, hvor læren og endsige lærens anvendelse på ethvert punkt er efter dit hode? Men nu er det jo det merkelige, at hvad du i det brev har anført, ikke engang gjælder læren, men kun dens anvendelse. hvis det nu hadde vært lærens anvendelse hele veien eller mesteparten af veien så kunde det jo være så sin sag; men udgjør disse ting du har nævnt dengang og de - flere ting - du sier, du endnu kunde nævne, udgjør de en så betydelig del af den anvendelse, der forøvrigt er gjort af læren i bogens 48 sider, at du for den sags skyld må stemme mod den og for Hofgård, hvis du for det første jo må forkaste, og, som jeg tror du må se, da også denne læres anvendelse på, ja mon ikke det blir langt flere punkter end de tilsvarende hos mig? Mon det ikke blir langt mere kort og godt, at springe ove, - cirkle ind - hos ham end hos mig? Ikke engang jeg selv har nogen sinde kunnet huse en sådan tanke, at et første forsøg i en ny ånd skulde i et og alt gi den for alle tider fast slåede form for dette nye, men jeg har rigtignok samtidig tænkt, at, hvis da som anført ikke forholdet mellem galt og rigtigt var så rent urimeligt, vilde det eneste rette være, når man var enig i hovedsagen og ønsket principet fremgang og enkelthederne prøvede, da at la dem bli denne prøvelse tildel (x se anmerkn.) på den eneste mulige måde, nemlig ved at indføre den i skolen og cirkle ind, hvad man fandt galt, derimod notere op, hvad rigtig man fandt at kunde foreslå isteden og i sin tid indsende dette til forfatteren (efter cirkulære fra denne). Og så en ting til. Gad vide om ikke disse skrupler kommer af, at man læser det nye med en uvilkårlig tifold skjærpet kritik? Sjelden falder det folk ind at tænke så nøie over det tilvante. Men du, et sandhedens menneske, end om du vilde gjøre mig den tjeneste at ta for dig Hofgårs og læse den, men lære og lærens anvendelse, igjennem men den samme hårfine nøiagtighed som min! min hvad du da vilde finde? i fald du gjør det, noter regnskabet med hver af dets poster. Anmeldelsen i Dagbl. var vist af Nordby. dine indvændinger tillægger han selv ingen væsentl. betydn.; den stærkeste af dem, den om den mindre fyldestgjørende definition af prædikatet, kommer af, at han ikke har læst nøiagtig nok efter i bogen. Jeg håber, jeg har udtrykt mig klart nok til at du ikke sidder igjen med nogen mistanke om pres. At din stilling til bogen, hvis den var fuldt opgjort, var en skuffelse for mig, er en selvfølge, men dette indgående brev har kun med præmisserne at gjøre, de udtalte og de tænkelige. Hils Erika. Din heng. Karl. (x) anmerkning: Glem dog forresten ikke af, at denne bog, forskjellig fra andre bøger, er prøvet, hver stavelse af den, i 3 år, og ikke blot af mig selv, men også af frk.Bentzen, et menneske der forener vidt, klart syn, logisk skarphed, opfindsomhed, fordomfrihed og ubestikkelig sandhed, og af hende netop i skolens første trin. Også frk.Sang, hendes vikar, har sluttet sig helt til bogen og underviser efter den. For 2 1/2 år siden, da frk.B. på en visit hos Knudsen erklærte ikke længer at kunne undervise efter Hofg. efterat være bleven bekjendt med min og spurgte ham om han hadde noget imod, at hun gik frem efter den, og ikke lod eleverne kjøbe nogen anden gramm., svarte han, at hun gjerne kunde få undervise efter den (han kjendte den også tildels, jeg hadde sendt den til ham til gjennemsyn, og vel at merke, den stod langt tilbage da for sit nuværende jeg) kan derfor ikke tvile på, at han svarer bejaende på lærerrådets spørgsmål om at få den indført allerede nu - med de har vel juleferier og infuenza dernede.
  Event-Misc	25 Feb 1890	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Alex' brev til sine barn.
  	Molde 25 febr. 1890. Mine kjære børn! I den sidste tid har jeg i almindelighed brugt onsdag til at skrive mine breve til eder på; når jeg i dag begynder allerede tirsdag, så er det ikke fordi jeg overvældes således af det foreliggede stofs mængde, at jeg ikke vilde blive færdig, om jeg brugte kun morgendagen; men da jeg under mine spadserture på gulvet efter middagshvilen fandt, at jeg itet bedre havde at tage mig til, mens jeg ventede på posten fra det på havnen allerede ankomne skib, har jeg, som i ser, gjort en begyndelse – for at bruge en af Birkelands fraser. Jeg har at takke for 3 kjære breve, et fra Christopher af 16de, 1 fra Hanna af 18de og et fra Sossi af 17de, 18de og 19de. Jeg fik dem netop i middagsstunden tilbage efter cirkulationen, idet både R. & L. kom her på besøg medbringende brevene, der da har været dem som mig en kjær lekture, navnlig på grund af de gode tidender, de bragte om eders sundhedstilstand. Mens R. & L. sad her, slog de sig sammen om at kjøbe 1/2 kalv, der blev falbudt på mit kjøkken og som jeg selv ikke havde brug for, da jeg nylig har havt både kalvesteg og –frikassé. Dessuden havde jeg tidligere i dag kjøbt et ualmindelig smukt renslår, renskåren steg, 2 ... à 0.20 pr. ..., og som var så stort, at jeg delte det i 3 og lod R & L. få hver sin part; det ble solgt af en fin, der forklarede, at han i 4 år har hav trener til slagt gående på Melsætere. Pudsigt, at jeg herom itet før havde hørt; men det kan også gjerne være, at jeg misforstod manden, da han ikke var det norske sprog helt mægtig. Jeg ser af dit brev, Chr., at du fremdeles fortsætter med det store antal (41) ugl. undervisnigstimer; er dette nødvendig for din økonomiske existence, så kan det jo undskyldes; men kan du undvære indtægter af et så anstrengt arbejde, så vilde det upåtvivlelig være meget fornuftigere, om du i tide sparede på de kræfter, der så let opslides under lærergjerningen, især når den tages så kraftig, som jeg ved at både du og Ludvig og Knud gjør. Apropos! hva - Knud - angår ikke som lærer, men som skrifttegn for K.Brekkes fornavn, så lad mig engang få vide, om han kalder sig Knud eller Knut, mens han nok selv skriver sig Knut (ialfald liger slutningsbogstaven i de epistler, jeg har havt fra ham, mest t). Dette til observationn for Hanna i næste brev. Du, Chr., skriver videre om - foresvarsfeberen - og jeg kan ikke egentlig sige andet end at jeg i det væsentlige er enig med dig; ialfald vilde jeg helst ønske at denne feber måtte blive ligeså langvarig som den nu er hurtig, og at de år om andet sammenhobede millioner henlagdes til en sparepenge i nødens stund i stedet for til anskaffelsen af 1 (ét) – lidet – krigsskib, der inden et decennium vilde vise sig ubrugbart. Nu er det jo vistnok så, at man ikke kan afværge en findes angreb bare ved mynt, men ka man heller ikke værge sig bare med en liden filleskude, så kunde millionerne være så gode at tage til alt det andet, som krigsforsvaret kræver, ikke mindst til i nødens stund at leje sig et forsvarlig stort antal tidsmæssige krigsskibe hos en eller flere af de stormagter, som eventuelt kom til at være vore venner; thi – skulde de alle sanke sold på os, så gjorde vi vel endnu mindre med 1 skude. Mend jeg har skrevet dette, har jeg havt besøg først af Assi, dernæst af Visse, der endnu er her og sidder foran min pult. Den konversation, som de af og til har lagt beslag på, har vel hist og her sat sine mærker i min brevstil. Chr. fortsætter videre med sine råd til mig i anledn. af fosigtighed ligeoverfor influenza; kjærest er mig disse råd som beviser på, at min helbreds eller rettere sagt mit livs bevarelse ligger dig på hjærte. Og jeg skal nok også efter evne følge dine råd, om jeg får brug for dem, ikke så meget fordi livet nu længere har stor interesse for mig selv, som fordi det er et middel til at skaffe R. og Louise små bidrag til deres tilværelse. Af samme grund har jeg endnu ikke kunnet fatte definitiv beslutning om at gjennemføre min engang for alvor påtænkte plan om at søge afsked til sommeren; thi derved vilde jeg jo ganske berøve min evne til at understøtte hende, thi under et par tusinde kroner kan jeg med mine gammelmands livsvaner nu ikke klare mig. Dog derom senere, når tiden nærmer sig. I eftmdg. er byens fædre under storstyggens præsidium sorsamlede for at fælde endelig dom om m husforvisning, en beslutnig, hvorpå da den skoletilintetngjørende overbestyrelse naturligvis med sjelefryd strør sand. De kraftige protester, jeg har nedlagt både i forstanderskab, til deptmt. og til kommunebestyrelsen, har da den af opblæsthed revnefærdige styggen besvaret bare med de simpleste uartigheder, således at han f.ex. bare benævner mig - A.Brinchmann - uden titel foran, endsige noget - hr. Og så de daglige fornærmelser på skolen i ord og miner, så at han f.ex. ikke går af vejen for mig i en dør, hvori jeg skal passere hans der opplantede labansskikkelse, og i så mangt andet, som jeg ikke vilde blive færdig med at detaljere. Siden han kom ind i formdskt. og, for at virke for grundejernes underordning under lejerne, blev gjort til ordfører, endvidere som sådan fik sat igjennem sit valg til valgmand, og lagrettesmand o.s.v, er hans hovmod, allerede før utålelig, nu blevet ubeskrivelig; merkeligst er det, at såmange mænd, der i sit hjærte vitterlig er hands antagonister, kan nedlade sig til at bruge en sådan rambuk. Nu har han da fåt også sin onkel Krigsen ind i skolens forstanderskab og suppelant til forligelseskommissær, 2 hverv, der ligger ham fjernere end, snart sagt, nogen. Du, Hanna, skriver da mest om barna, det for mig kjæreste stof, og endda beder du ligesom om undskyldning for, at du fylder brevet dermed; vær både du og alle mine andre børn forvissede om, at jeg intet kjærere læser end, at i selv og de velsignede små lecer vel og at de sidste gjør daglige fremskridt hver på sine stadier. Hos R. er det nu nokså bra, thi jeg regner ikke sådanne småtterier som, at Assi har en byld på knæet og Dødød en do på fingeren; det sidste ialfald i går vel snart over, mens Assis byld rigtig har holdt sig længe trods anvendt lægehjælp. Louises børn er friske, men hun selv har i flere dage været sjaber, især inat; naturligvis influenza, siger R., der har optaget dette ord som navn på ethvert ildebefindende. I går og i dag var dog L. ude og gikk tur, og erklærede ikke at lide af andet end mathed. Du, Hanna, må da bringe Sofie min kjærligste tak for hendes stræv med at skrive det ligeså lange som i kalligrafisk og stilistisk henseende meget respektable 6 1/2 åringsbrev. Går hun frem, som hun har begyndt, og det vil vi håbe, så kan det blive til noget. I morgen skal altså Assi have sin 5te geburtsdag med selskab og alskens herlighed; ja Gud bevare også ham for eder og os andre! I går havde Inga sit på grund af tidligere sygdomsforfald opsatte geburtsdagslag på 14 småpiger og de 2 fættere, hvilke sidste kom til aftens på chokolade. Også Ragnhild var der da som festarrangeuse, hun ledede langedansen, spillede for børnene o.s.v. Trygve var i førstningen meget retiré, men efter fætternes ankomst tøede isen. (Fortsat den 26de) Jeg har i dag ikke syderligt at tilføje; sundhedstilstanden er uforandret også i den henseende, at Louise fremdeles er oppe og ude. Inat og i dag har vi havt snekave, hvoraf der ser du til at ville komme mer, så at postskibene, også det, der skal bringe dette brev, vil blive forsinkede. Den netop modtagne dagens - Budstikke - bringer da den ikke uforudseede tidende, at kommunebestyrelsen i går vedtog formandskabets forslag om kjøb af fru L’s gård til rektorbolig og om anbringelse af både middelskole og folkeskole i førstnævntes nuværende lokaler – alt fra sommeren af. Ved middagsbordet i dag udbragte jeg i en for anledningen særskilt rekvireret dram (til fisken) en højtidelig skål for geburtsdagshelten; Olaf og Assi viste sin tilslutning ved ikke at rejse sig. Med de kjærligste hilsener til store og små. Eders trofaste fader A.Brinchmann - Louise og Hennys vedlegg: Intet nyt her, Henny forkjølet. Gamle Brekke ligger syg på sygehus i Throndhjem; forhåbentligtvis for at blive bedre end hidtil. Hils alle. Eders L og H.
  Education	Sep 1890	Berlin, Tyskland   [4]
  	Studier i tysk litteraturhistorie ved universitetet, samt musikkstudier.
  	Fra slutten av september 1890 til august 1891 oppholdt han seg i Tyskland, og delvis i Østerrike, for å oppnå praktisk språkferdighet, i hvilket øyemed han som bidrag hadde et offentlig lærerstipendium. De første 9 månedene var han i Berlin, hvor han i 2 semestre som immatrikulert student ved Berlins universitet hørte forelesninger, vesentlig i tysk litteraturhistorie. Samtidig studerte han litt musikk ved - Sternsches Conservatorium für Musik. Senere oppholdt han seg 1 måned i Riesengebirge, og foretok derfra en rundreise til Wien, Budapest, Fiume, Triest, Venezia og Praha. [4]
  Event-Misc	6 Jul 1891	Fredrikstad, Østfold, Norge   [6]
  	Søker til høyere lærerstipendium.
  		Brinchmann Christopher B stipend Bergens Tidende 1891 0706.jpg En av søkerne til de høyere lærerstipendier er cand.mag. Christopher Brinchmann i Fredrikstad. Fra Bergens Tidene 6.juli 1891.
  Occupation	1896	Fredrikstad, Østfold, Norge   [4]
  	Dirigent i Fredrikstad musikkforening.
  Event-Misc	Abt Jul 1896	Thüringen, Tyskland   [4]
  	En måneds fottur i Tyskland sommeren 1896.
  	Sommeren 1896 var han 1 måned i Tyskland, vesentlig på fottur gjennom Thüringen med en avstikker til Nürnberg. [4]
  Occupation	Sep 1896	Fredrikstad, Østfold, Norge   [4]
  	Inspektør og kasserer ved Fredrikstad og omegns arbeiderakademi.
  Occupation	1 Aug 1898	Fredrikstad, Østfold, Norge   [4]
  	Adjunkt ved Fredrikstad kommunale middelskole og gymnasium.
  	Utnevnt til adjunkt fra 1.august 1898 med ansiennitet fra 1.januar 1894. [4] . Tekst til klassebilde fra middelskolen: Middelskolen Den høiere almenskolen Klassebilde Øverst: Martin Bye, Rolf Mørch, Ths. Stousland, Thorud, ukjent, ukjent, Petter Andersen Mellomste rekke: Carl Steen, Clas Johanson, Jan Torjusen, lektor Brinchmann, August Bergh, Jørgen Berckenhoff, Sigurd Hagen, Nederst: Peter Bramer, Bjarne Jacobsen, ukjent, ukjent, Edholm, Hans Andersen, Wilhelm Holwech
  Event-Misc	20 Dec 1898  [14]
  	Christopher gir bokanmeldese av Holbergs samtlige Komedier.
  		Brinchmann Christopher B bokanmeldelse Morgenbladet 1898 1220.jpg Christopher Brinchmann anmelder den første utgaven av Holbergs samtlige Komedier: I elegant kvartbind med rokoko-friser foreligger nu den af Huseby foranstaltede udgave af Holberg allerede fuldt færdig. Vi hilsede den velkommen, da første hefte forelaa i sommer; nu ønsker vi den tillykke. Som vor literaturs stamfar nu fremføres for sit fødelands to hundred år yngre sønner og døtre kan han trygt mødes med gjenkjendelsens glæde. Annonsert av Olaf Huseby, Storgaden 19, Kristiania.
  Event-Misc	May 1900	England   [4]
  	Språkreise til England.
  	Fra mai til juli 1900 oppholdt han seg i England for språkets skyld. [4]
  Residence	Abt Jul 1900	Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge   [15]
  	Storgata 28.
  	I folketellingsåret 1900 bodde familien Brinchmann i Storgata 28 på Hønefoss. Det bodde flere enn dem her, men det ser ut til at de hadde Anna Hansson fra Sverige som kokkepike og Anna Carlsdatter som barnepike. Sistnevnte var fra Fredrikstad. Storgata 28 var et Vaaningshus med sidebygninger som Udhus, Vedskur med tørreloft og 1 Privetbygning. Det var i to etasjer, ser ut til å ha vært fire leiligheter, kvist og kjeller. Totalt var det 23 mennesker hjemmehørende her. [15]
  Occupation	1 Aug 1900	Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge   [4, 7, 16, 17]
  	Overlærer og bestyrer ved Hønefoss (Ringerike) kommunale høyere allmennskole.
  	Christopher var overlærer og bestyrer av Hønefoss kommunale høiere almenskole fra 1.august 1900 til 1913. [4, 7, 16, 17]
  Anecdote2	Aft 1 Aug 1900	Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge
  	Aktiv i musikklivet.
  	Christopher Brinchmann ble også engasjert i musikklivet på Hønefoss. Her dannet han også et amatørorkester, som spilte ved tilstelninger og liknende. Han dirigerte også et sangkor.
  Occupation	Abt 1901	Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge   [4]
  	Viseformann i Hønefoss og omegns arbeiderakademiforening.
  Occupation	1908	Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge   [4]
  	Bestyrer ved Hønefoss folkeskole.
  		Brinchmann Christopher B voksen mann (2).jpg Christopher Bernhoft Brinchmann.
  Residence	1910	Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge   [16]
  	Owrensgate 10.
  	Owrensgate 10, hvor de betalte kr.750,- i husleie for 1+1,5 etasje. [16]
  Occupation	1913	Kristiania, Oslo, Norge   [7, 18]
  	Overlærer og lektor ved Christiania Kathedralskole.
  	Fra 1913 var Christopher overlærer (lektor) ved Christiania (senere Oslo) Kathedralskole. Han tok avskjed ved nådd aldersgrense i 1930. Christopher var også i flere år lærer i gresk ved Universitetet. Han var en dyktig, vel ansatt pedagog, medlem av styret i filologenes og realistenes landsforening i en årrekke. [7]
  		Brinchmann Christopher Bernhoft skolebilde.jpg Lærere ved Christiania Kathedralskole inkl. Christopher Brinchmann, som sitter nummer to fra høyre forrest på bildet.
  		Brinchmann Christopher Bernhoft fhv rektor.jpg Rektor Brinchmann.
  Anecdote	18 Mar 1916	Kristiania, Oslo, Norge
  	Dikt av Christopher til sin avdøde far Alexander Brinchmann på hans 90-årsdag.
  	18 mars 1916 (skrevet til sin avdøde fars 90-årsdag). Mel: Aften er stille. Mindernes klokker manende lokker, slegten er samlet ikveld om sin far. For hvad han var os alt fra han bar os takken sin vei til ham tar. Barnetid lyse kan ikke fryse gjemmer en glød under hverdagens graa, om vi blir gamle vil vi os samle om ham som da vi var smaa. Minde fra Molde kjær vi vil holde, holme og fjelde bak sommerblankt speil. Mens vi det samler, ser vi en hamler sagte bak blaabaatens seil. Hvis I vil hædre mødre og fædre, lyder et ord som har seklernes sagt, da skal I sande, vokser i landet lykke og kraft i jer slegt. Derfor vi ville trofast og stille takke for minder og love os selv at holde sammen, grener paa stammen, ham som vi hædrer ikveld.
  		Brinchmann Christopher B dikt 18mars 1916 (1).JPG Dikt av Christopher Bernhoft Brinchmann, skrevet 18.mars 1916 (1).
  		Brinchmann Christopher B dikt 18mars 1916 (2).JPG Dikt av Christopher Bernhoft Brinchmann, skrevet 18.mars 1916 (2).
  Event-Misc	15 JUN1889	Kristiania, Oslo, Norge
  	Ludvigs brev til broren Christopher.
  	Lørdag, 15de juni 89. Kj. C. Hermed p.s brev. Har fået svar fra M. Henry, hotel de Londres, at han ikke har fler 3 fr. værelser, men de billigste er 5 fr.; je pourrais vous donner une sur la cour avec un grand lit pour deux personnes. Synes du, vi skal slå til med dette. Forstår jeg ham ret, vil det koste 5 fr. tilsammen, og billigere kan vi vel ikke vente at få det. Forræsten kommer mandag Collin, hvem jeg har tilskrevet ang. Englandsophold, hjem fra Paris; han vil give mig råd, siger han. Synes han vi bør, så lad os slå til. Liker vi det ikke, reiser vi. Så ang billet. Jeg tror neppe, jeg vil tage returbillet. Er det fremdeles din agt at reise på 2den plads, tur og retur (75 kr.)? Hvis så, reiser naturligvis jeg der også, om det end for mig, med kun tur billet, synes tillokkende at reise på sekunda 1ste (nu 70 kr., men jeg tror nok, de til mig vil stå ved sit første bud 60 kr.), medens 2den tur vel er som før, 56 kr. Svar mig nu snarest herpå; vi bør vel tegne pladse itide. Var det 300 fr., jeg skulde kjøbe for dig? Svar snarest. Henny og Hanna med følge reiser mandag (nu 17de), hvis Alex., som idag er 1 år, blir kvit sin forkjølelse. Har endnu ikke bestemt mig for logis i England, men har tilbud. Æggedosis her iaften. Hils alle. Din L. Har du tænkt på reisepas? Det behøves jo ikke.
  Occupation	1917	Universitetet, Blindern, Oslo, Norge
  	Lærer i elementær gresk ved forbredende prøver fram til 1.januar 1931.
  		Brinchmann Christopher B voksen mann.jpg Christopher Bernhoft Brinchmann.
  		Brinchmann Christopher B overlærer nevnt Aftenposten 1916 1119.jpg Overlærer Christopher Brinchmann var en av søkerne til stillingen som gresklærer ved Universitetet i Kristiania. Fra annonse i Aftenposten 19.november 1916.
  Residence	Veblungsnes, Rauma, Møre og Romsdal, Norge
  Residence	1 Dec 1918	Kristiania, Oslo, Norge   [18, 19]
  	Jacob Aals gate 14.
  	Under den kommunale folketellingen i Kristiania 1.desember 1923 er familien Brinchmann registrert boende i Jacob Aalsgate 14 i Uranienborg menighet. Lektor ved Kra. Katedralsk. Christopher Bernhoft Brinchmann, f.2.mai 1860 i Molde, og Husmor Erika Wilhelmine Brinchmann, f.22.november 1869 på Kraakerøy, Glemminge. Barna: Ugift Kontordame hos Ferrnley & Eger Johanne Louise Hiorth Brinchmann, f.27.desember 1892 i Fredrikstad. Ugift Kontordame 1.ste ass ved Det Meterologiske in. Hanna Elisabeth Hiorth Brinchmann, f.19.november 1898 i Fredriksstad. Ugift Stud.med. Alexander Hiorth Brinchmann, f.19.november 1903 på Hønefoss. Ugift Skredderlerling Erika Hiorth Brinchmann, f.24.mai 1906 på Hønefoss. Brinchmanns er også registrert boende her i 1929. [18]
  Residence	28 Feb 1920	Skutevik, Gumøy, Kragerø, Telemark, Norge   [20]
  	Fra Kragerø sorenskriveri. Panteregister: Register Skodø sogn, Gumø Østre, Melkertangen, senere Gunbo, deretter kalt Skutevik. Gårdsnr. 25 Bruksnr. 6 Påtegnelse om navneendring fra Melkertangen til - Gunhbo - er datert 31.oktober, tinglyst 1.november 1917. Skjøte fra Tora Johansen til overlærer C. Brinchmann for kr. 7.500,-. Datert 28.februar, tinglyst 6.mars 1920. Kommentar: Beregnet til 2018-kroner utgjør dette ca. kr. 148.000,-. Kopi av skjøte ligger på Skutevik. Skrivelse fra Brinchmann hvor han begjærer eiendommens navn forandres til Skutevik, datert 21.november, tinglyst 20.desember 1920. Hjemmelsoverføring 23.desember 1950: Hjemmelen overført til arvingene i anl. C.B. Brinchmanns og hustru Erika's (død 29.oktober 1949) fellesbo, nemlig: 1. Therese Gauthier, f.29.august 1889 2. Louise Brinchmann, f.27.desember 1892 3. Astri Frisak, f.23.november 1895 4. Hanna Jelstrup, f.19.november 1898 5. Alexander Brinchmann, f.19.november 1903 6. Erika Reitan, f.24.mai 1906 [20]
  		Brinchmann Christopher B panteregister vedr Skutevik 1920 Kragerø.jpg Panteregisteret for Melkertangen/Gunbo/Skutevik, gårdsnr.25, bruksnr.6.
  		Brinchmann C B dikt på 60 års dagen 1920.jpg Dikt til Christopher Brinchmann på hans 60-årsdag 2.mai 1920.
  		Brinchmann C B gave til 60årsdagen 1920.jpg Christopher Brinchmanns 60-årsgave 2.mai 1920.
  Died	22 Dec 1943	Oslo, Norge   [21]
  	Fra dødsannonsen i Aftenposten 30.desember 1943: Min kjære mann, vår kjære far, vår svigerfar, vår bestefar, lektor Christopher Bernhoft Brinchmann døde stille 22.desbr. 83 år gl., og ble bisatt i dag. Oslo, 29.desember 1943. Erika Brinchmann, f.Hjorth. Therese og Jaques Gauthier. Louise Brinchmann. Astri og Arvid Frisak. Hanna Elisabeth og Francis Jelstrup. Alexander og Mathilse Brinchmann. Erika og Håkon Reitan. Barnebarn. [21]
  		Brinchmann Christopher B dødsannonse 1943 1230 Aftposten.jpg Dødsannonsen i Aftenposten.
  		Brinchmann Christopher B dødsfallsmelding Aftenposten 1943 1223 full side.jpg Dødsfallsmelding i Aftenposten (hele siden).
  		Brinchmann Christopher B dødsfallsmelding Aftenposten 1943 1223.jpg Dødsfallsmelding i Aftenposten.
  Buried	29 Dec 1943	Vestre gravlund, Oslo, Norge   [21, 22]
  Person ID	I31	My Genealogy
  Last Modified	23 Jun 2022

  
  

  Father	Alexander Brinchmann,   b. 18 Mar 1826, Kristiania, Oslo, Norge ,   d. 09 Sep 1895, Kristiania, Oslo, Norge  (Age 69 years)
  Relationship	Birth
  Mother	Maren Johanne Hoffmann, "Brinchmann",   b. 02 Feb 1830, Norderhov, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge ,   d. 13 Aug 1863, Molde, Møre og Romsdal, Norge  (Age 33 years)
  Relationship	Birth
  Anecdote	Bef 6 Feb 1850	Molde, Møre og Romsdal, Norge   [1]
  	Historien til hvordan de ble et par, Alexander og Maren Johanne.
  	Alexander forteller om sin første forelskelse i nabojenta Maren Johanne: Den ved Naboskabet og indbyrdes Venskab foraarsagede hyppige Omgang mellem Forældrene medvirkede naturligviis til den daglige Samfærsel mellem begge Familiers Børn. Det hører ikke med til disse Optegnelsers Plan nærmere at omtale, hvor nøie vi, Hoffmanns og Brinchmanns Børn i al vor Færd vare forenede; kun et enkelt af de Momenter, der bidrog til saa ofte at føre os sammen, skal jeg berøre. I den Hoffmannske Familie vare Alle, Forældre saavelsom Børn, i høi Grad musikalske; allerede ved Ankomsten til Molde kunde de 4 ældste Børn udføre fleerstemmige Sange sammen, og efterhaanden som de voxede til, lærte de at spille et eller andet, stundom flere Instrumenter. Den næstældste, Frederik, drev det især snart til en temmelig stor Færdighed paa Violin; jeg kan endnu til Nød spille en Engelskdands, som han i 11-12 Aarsalderen componerede en Eftermiddag, da vi skulde sidde sammen og repetere Geographie til en Hovedexamen; han spillede Tonerne paa Violin, og jeg nedskrev Noderne. Ogsaa jeg havde nemlig, saavelsom mine ældste Brødre, lært at spille Violin hos den samme Lærer som Frederik Hoffmann, daværende Organist Ohlsenn. Hoffmanns og Brinchmanns Sønner afløste hverandre i Musiktimerne Lørdags Eftermiddag, og, naar vi saa kom hjem samt ellers ofte i Ugen, spillede vi sammen, deels Primo- og Secondostemmer, som vi havde lært hos vor Informator, dels etter Gehør Dandse, hvori da til den enes Primo den anden spillede en Understemme eller, som vi den Gang kaldte det, basserede. Vor herved opnaaede Dygtighed i at prestere Dandsemusik foranledigede snart de saakaldte Fridandse. Søndags Eftermiddagene og forøvrigt ofte, især naar vaare Forældre vare ude i Selskab, fik vi Børn Tilladelse til at komme sammen en 2-3 Timers Tid vexelviis hos hverandre, dog hyppigst hos Hoffmanns, hvis store Stue var saa beqvem til Dandselocale, og da Marenjohanne var det eneste Pigebarn i begge Familier, hentede vi endeel Smaapiger ude fra Byen, hvilke som oftest tillige ledsagedes av flere Cavalierer. Til disse Dandse var der ikke Tale om Balpynt; enhver kom i den Dragt, han ved det improviserede Selskabs Istandbringelse var iført; den nu herskende Luxus i Børns Paakledning var heller ikke endnu naaet til dette Sted og ligesom Damerne ofte gjorde stormende Lykke paa Ballet i sine Verkenskjoler, saaledes dansede Herrerne som oftest i Vadmelsbuxer og hæljernbeslagne Fidtlæderstøvler. Handsker kjendte man ikke og selv ved de offentlige Børneballer i Klubselskabets Locale var det i min Tid kun faa Damer som drev det saa vidt, at de stadsede i hvide Bomuldsvanter. Den simple Paakledning bidrog dog ingenlunde til at forringe disse Fridandses uskyldige Glæder; de fleste af Deeltagerne morede sig vistnok der ypperligere end de paa mangt et senere med Pragt udstyret Bal have gjort. At Maren Johanne ved disse Sammenkomster var meget avgjort, var ikke blot en Følge af, at hun som oftest tillige var Datter i Huset - jeg tør ei kalde det Vertinde, da man derved kunde falde paa den Tro, at der ved Fridandsene i Almindelighed vankede Bevertning af Mad og Drikke -; men hun var ogsaa, ligesom Brødrene meget musikalsk (sang og spillede Pianoforte), samt, hvad der her var Hovedsagen, dansede fortrinlig og det med Liv og Lyst. Det var imidlertid ikke blot ved disse Fridandse, at der blev hende en synlig Udmærkelse til Deel; hendes blide Venlighed og uskyldige Munterhed, men vistnok fremfor Alt den ukunstlede Naturlighed, som gjennem hele hendes Liv udgjorde Hovedtrækket i hendes Charakteer, vandt hende alles Venskab og Kjærlighed. Af hendes Barndomsvenner var der faa eller ingen, som ikke i kortere eller længere Tid var hendes erklærede Tilbeder; selv havde jeg allerede, førend jeg 15 aar gammel forlod Hjemmet, begyndt at faae hende kjær, uden dog at røbe mine Følelser for Nogen, end ikke for hende selv, som først, efter at vi vare blevne forlovede, fik Kundskab derom. Aarsagen til denne Hemmeligholdelse fra min Side laa deels i en Frygt for aabent at træde i Skrankerne mod dem af mine Kamerader, i hvem jeg tydelig saa Medbeilere, deels i en vis overdreven Tilbageholdenhed ligeoverfor det andet Kjøn, hvilken allerede i Børneaarene havde gjort sig gjældende hos mig, deels vel ogsaa i en gammelklog Tvivl om, at denne min første Kjærlighed var Andet end en af de almindelige Barndomsforlibelser. Ved de ovenfor omtalte Fridandse havde jeg saa meget lettere Anledning til at dølge min Tilbøielighed, som jeg fordetmeste havde min Plads i Orchesteret, og da, saavelsom ellers, naar jeg var sammen med hende, søgte jeg i min Feighed snarere at undgaae hende end at vise hende nogen Opmærksomhed; ja, hun har selv senere fortalt mig, at en Venlighed fra min Side mod hende i Børneaarene var saa sjælden, at den, naar den en enkelt Gang kom tilsyne, var hende paafaldende. Mangt et Træk af min Opførsel mod hende i den Tid var ofte senere Gjenstand for Omtale mellem os og vil altid staae levende i min Sjel, men var af for ubetydelig Beskaffenhed til at kunne paaregne Andres Interesse. Netop dette Baand, som jeg paalagde mig ligeoverfor hende, bidrog vistnok i høi Grad til at bevare hende i min Erindring i de 8 Aar, hvori jeg fra 1841 til 1849 var fraværende fra Hjemmet. Saa ofte Tankerne hvilede paa mine Kjære i Molde, var Billedet af hende - saadan som hun stod for mig ved Afskeden - altid et af de første og meest fremtrædende, og hver Nat, naar jeg lagde mig til Hvile, indesluttede jeg ogsaa specielt hende i min Aftenbøn. I disse 8 Aar, erfarede jeg imidlertid Lidet om hende, naturligvis af den Grund, at jeg i mine Breve til Hjemmet ikke vilde spørge efter hende, og mine Breve fra Hjemmet ialfald ikke ofte særskilt omtalte hende. Selv i de to Besøg, jeg som Student aflagde paa Molde, i 1843 og 1846, var jeg kun lidet sammen med hende, deels fordi mit Forældrehjem i Mellemtiden var flyttet til den aldeles motsatte Udkant af Byen (Matr.No. 10), og deels fordi hun under mit sidste Besøg for en Tid var fraværende fra Byen; i alle Fald lod jeg hende heller ikke da ane, hvor kjær hun var mig... ...Da Marenjohanne kom til Christiania, var jeg indtraadt i mit sidste Studenteraar, og den nærforestaaende Embedsexamen gav mig nok at bestille. Imidlertid vilde jeg naturligvis kunne have havt saa megen Tid at afse, at jeg idetmindste kunde have aflagt hende en Visit; men ligesom Visiter i Almindelighed stedse have været mig generende, især til Fremmede og Familien Hoffmann i Christiania var mig dengang fremmed saaledes bidrog den Tilbageholdenhed ligeoverfor det andet Kjøn, som, fortsat fra Børneaarene, ved en forkjert Reflexion var bleven endmere befæstet hos mig som Yngling, ogsaa til at afholde mig fra at vise Marenjohanne endog en saa ringe Opmerksomhed, og det uagtet jeg selv ikke blot følte en saa sterk Trang til at see hende, men ogsaa gjennem hendes Broder Frederik, som daglig omgikkes mig, og min Broder Ludvig, med hvem jeg boede sammen og som havde besøgt hende og talt med hende flere Gange, hørte udtalt hendes Forundring over, at jeg skulde være den eneste af hendes moldensiske Bekjendte i Christiania, der ikke havde besøgt hende. Jeg følte det Grundede i denne Bebreidelse, i min Qvindeskyhed kunde jeg ikke bringe det over mig at forsøge paa en Retfærdiggjørelse. Under hendes et heelt Aars Ophold i Christiania saa jeg hende kun enkelte Gange paa Frastand; een Gang mødte jeg hende paa Gaden se da talte jeg nogle Ord med hende, og da jeg som Candidat i juni 1849 skulde forlade Byen, drev jeg det saavidt, at jeg i Forening med min Broder og en anden Reisefælle sagde hende Farvel i hendes Bolig. Ei vidste jeg dengang, hvor haardt denne Forseelse senere skulde straffe sig selv. Efterat hun var bleven min Forlovede og senere min Hustru, bebreidet jeg mig ofte, at jeg saa slet havde benyttet den Anledning, jeg i Christiania havde havt til at være sammen med hende, og nu, da hun er borte, falder denne Selvbebreidelse dobbelt tungt paa meg. Alexander forsetter videre å fortelle om at Maren Johanne fikk en beiler under et besøk på Ringerike: Fra Christiania gjorde hun i Følge med Hanna og sin broder Frederik Juleaften 1848 en Tour til Ringerike, hvor hun efter Indbydelse besøgte daværende Procurator, nu Sorenskriver Zeiers familie, med hvem hendes Forældre under sit Ophold dersteds havde pleiet daglig Omgang, og i hvilken hun paa Grund af den aabne Venlighed hvormed hun blev modtagen, og den udmærkede Gjæstfrihed, hun nød, snart lærte at betragte sig næsten som hjemme, saamegetmere som hun i Husets unge elskværdige Datter fik en hjærtenskjær Veninde. Julebesøget blev derfor temmelig langvarigt (indtil de første Dage af Februar), og desuden ud paa Sommeren (i Juli Maaned ) efterfulgt af et fornyet Besøg. Hendes Ophold i denne Familie, saa rigt paa kjære Barndomsminder og forskjønnet ved alle de Glæder, som daglig Omgang med elskværdige og dannede, fordetmeste unge Mennesker af begge Kjøn og en rig Afvexling af selskabelige Fornøielser kan skaffe en ung Pige, skulde dog tilføie hendes Hjærte et Saar, som hun silde, om nogensinde forvandt. Uden at være sig selv den afgjørende Grund fuldkommen bevidst, afslog hun her en Kjærlighedserklæring fra en ung Mand, der i Besiddelse af en ualmindelig Aandsdannelse og Dygtighed nød ikke blot hendes, men Alles høieste Agtelse, og som ovenikjøbet kunde støtte sit Ægteskabstilbud til glimrende Fremtidsudsigter. Som et mærkeligt Vink fra den usynlige Magt, der førte Marenjohanne og mig sammen, anfører jeg efter hendes egne Ord, at netop mit Billede fremtraadte for hendes Sjel i det Øieblik, hun paa Ringerike meddeelte den anden sit Afslag, og det uagtet hun da selv ligesaalidt nærede nogen Kjærlighed til mig, som jeg paa nogen Maade havde røbet mine Følelser for hende. Maren Johanne vender hjem etter utdannelse i Kristiania i september 1849. Her møtes de to i et musikalsk fellesskap: Vel mindes jeg den første Anledning, ved hvilken jeg her igjensaa Marenjohanne og hvilket fordeelagtigt Indtryk hun da atter gjorde paa mig. Fælles Deltagelse i Selskabslivet førte os jævnlig sammen, især i det nylig stiftede musikalske Selskab, der i den første Tid afholdt sine ugentlige Prøver og sine Soireer i den samme Stue , som havde været Scenen for vor Barndoms Fridandse og som af Marenjohannes Forældre velvillig var bleven Selskabet overladt til Afbenyttelse. Her spillede hun Pianoforte og sang saavel i Chor som fornemmelig Duetter; hendes Stemme, skjønt egentlig ikke stærk, gjorde sig dog altid behageligt gjældende paa Grund af sin Reenhed, og dens Omfangsrighed tillod hende, alt efter Behovet, at overtage saavel Sopran- som Altpartier. I Duetter maatte hun som oftest synge Sopran, navnlig i dem, hun udførte med Laura Dahl (senere Fru Dass) der var en decideret Altstemme, og disse Duetter vare i hiin Tid Selskabets Glandsnummere." Samværet mellom Alexander og Maren Johanne gjør til slutt at Alexander tilkjennegir sin kjærlighet til henne. [1]
  Engaged	6 Feb 1850	Molde, Møre og Romsdal, Norge   [1]
  	Alexander skrev: ...Ligesaalidt kjendte Marenjohanne den virkelige Grund til min stadige Nærværelse ved deres private Duetprøver, hvortil jeg i min Stilling som det musikalske Selskabs Directeur kunde paaskyde Berettigelse. Paa disse Sammenkomster fulgte som oftest en fælles Spadseretour, og lidt efter lidt modnedes nu den Kjærlighet, som jeg trods mine Bestræbelser ikke havde kunnet holde ganske skjult for hende og som jeg endelig aabent erklærede hende den 6te Februar 1850, hvorpaa jeg øieblikkelig fik hendes Ja. Forlovelsesdagenes Glæder, selv om de kunde skildres, ere for hellige til at afsløres... [1]
  Married	24 Apr 1853	Molde, Møre og Romsdal, Norge   [2, 3, 23]
  	Den 27 år gamle adjunkt Alexander Brinchmann ble gift med 23 år gamle jomfru Maren Johanne Hoffmann. Fedre og forlovere var toldkasserer Kristofer Brinchmann og distriktslege Jakob Hoffmann. Tillysningsdagene var 27.mars, 3. og 10.april. Artig å merke seg: Eneste datter på Brinchmann-siden (Louise Fredrikke, Alexanders søster) ble gift Hoffmann (Johan Christian, Maren Johannes bror). Eneste datter på Hoffmann-siden (Maren Johanne) ble gift Brinchmann (Alexander). Alexander selv skriver i 1863 om deres bryllup slik: Under saadanne Sysler løb Vinteren hurtigt, og Brylluppet blev fastsat oprindelig til 13de April, mine Svigerforældres Bryllupsdag, men da Marenjohannes broder Gottfred til den Tid ikke kunde naae hjem fra en Udenlandsreise, hvorpaa han befandt sig, omberammedes Dagen til den 24de April, en Søndag. Klar og sommervarm fremskinnede endelig den længselsfuldt forventede Dag, Gottfred kom om Formiddagen og Alt var færdigt. Mathilde Pettersen i Forening med de to Brudepiger, Maren Johannes Barndomsveninder, daværende Trina Rechdal (nu Fru Lind), og Sara Gørvell (nu Fru Greger) havde pyntet Bruden. Hendes Dragt var simpel, men fiin - hvit klar Bobinetskjole med hvidt Slør over Myrtekrandsen: ikke engang som Brud vilde hun svigte det Princip, hun hyldede og i sit hele Liv gjennemførte Tarvelighed i Klædedragt; (af Guldstads bar hun sjælden andet end sin Forlovelsesring; hun havde ikke engang, som de fleste af hendes Veninder, Huller i Ørene til Ringe). Kl. 2 om Eftermiddagen rullede det store Vogntog afsted fra Brudehuset foruden Brudeparret og Brudepiger, Forældre og de talrige Søskende paa begge Sider samt Andre af de nærmeste Slægtninge; de fjærnere staaende Bryllupsgjæster, paa nogen faa Familier nær saagodtsom alle Byens conditionerede Indvaanere, vare tilsagte til Møde i Kirken. Denne var af Brudens Veninder festligt udsmykket, Sangen udførtes af et indstuderet Mandschor af Brudeparrets Venner, og efter en gribende Tale forrettedes Vielsen af den alderstegne Præst, Provst Deinboll, der i sin Tid havde confirmeret os begge. Hjemkomne til Brudehuset modtoge vi den hele Bryllupsskares Lykønskninger, hvorpaa man begav sig til Middagsbordet. Her havde Venskab beredt os en ny Overraskelse i nedenstaaende to af Adjunct P. G. O. Dørum og Corpslæge Chr. Smith forfattede Sange, der i elegant utstyrede Exemplarer fandtes omlagte ved hvert Couvert, og som ved Bordet bleve afsungne af samtlige Gjæster, saa mange, baade Damer og Herrer, som kunde synge. Sange ved Adjunct Alexander Brinchmanns og Jomfru Maren Johanne Hoffmanns Bryllup den 24de April 1853. Mel. For Norge Kjæmpers Fødeland. 1. Da I for Altret knælede En Lysets Alf var inde I Eders Bo og levnede Hva vist I der vil finde. Gid selv den Skat fra Himmelen I silde bære hjem igjen ! Thi holde I kun fast ved den, Som Leg vil Livet svinde. 2. Det er en kostbar Ædelsteen : O, Hvor dens Straaler tindre ! Et Kors med Farve sølverreen Fremskinner fra dens Indre. Den Steen, som hedder : M u n t e r t S i n d I N ø i s o m h e d bør fattes ind : Og havde I end Jasons Skind, Da var dets Værd vel mindre. 3. En Plante fiin staaer tæt derved, En Blomst af Edens Have, Og Blomsten kaldes : H u u s l ig F r e d, Er Himlens bedste Gave. Med varsom Haand den kjærlig plei, Den da for Eder visner ei, Og saares I paa tornet Vei, Af den I Balsom have. 4. Saa deiligt lyser Brudekrands, De fagre Lokkers Smykke : Vi see i Haabets Straalekrands Vor Brinchmanns Fremtidslykke : Thi K j æ r l i g h e d er Glædens Lyst Og Kjærlighed er Sorgens Trøst. Gid mange Aar du til dit Bryst Din elskte Viv maa trykke ! ! ! Mel. Vær du kun rolig, du skal gaa fri. 1. Nu har I ventet i trende Aar - de var jo vistnok lange - men naar i dag I hinanden faaer, kan I ei meer forlange. 2. Jeg selv har gaaet i hele ni - tro mig, det var for mange - og ventet paa, at jeg skulde i Ægteskabshavn anlange. 3. Jeg lærte dengang den Kunst at spaae, for at fordrive Tiden. Nu skal I deraf Profiten faae, Takken faaer jeg nok siden. 4. Jeg seer i Aanden nu Parrets Hjem - Kjærligheds lille Eden - der kommer Lykken og kroner dem med alle Goder herneden. 5. Ja rigtig er det et yndigt Hjem - inderlig peent og propert - det passer netop saa vel for dem, smagfuldt og smukt og sobert. 6. Men skjønt det ret er et deiligt Huus - Vægge med Glandstapeter - er der ei Rum dog for Suus og Duus, og ei for store Fêter. 7. Nei smaae morsomme Vennelag vil der i stedet vanke, Munterhed og Musik og Smag og lidt fornuftig Tanke . 8. Om ei jeg feiler - et Aar i dag, - lyver vel Almanakken ?- da staaer det netop et saadant Lag midt op`i Kirkebakken. 9. Men Bakkehuset blir snart for smaat, - Stakler I maa udvandre - dog faae I altid det saare godt, hvor I følge hverandre. Disse Sange bidrog ikke lidet til at forhøie den glade Stemning ved Bordet, og denne udstrømmede i en rig Afvexling af Skaaltaler. Efter Middagen, der indtoges i 2den Etage, fordeelte Gjæsterne sig i de nedre Værelser og udenfor Huset, hvor den deilige Sommerdag tillod selv de Ældre at færdes uden Overtøj. Ud paa Aftenen dandsedes atter i de gamle Fridandses minderige Stue, og, som rimeligt kunde være, var Bruden Ballets lykkelige Dronning. Denne Dags glade Begivenheder, o hvor klart staae de for min Erindring, og dog hvor tungt falder det mig at fæste dem paa Papiret nu, efterat jeg har fulgt min unge Hustru til Graven. Fortid og Nutid med sine skjærende Modsætninger storme for voldsomt ind paa mig til at min Skildring kan formaae at give et endog nogenlunde anskueligt Billede af den Lykke, hvorom jeg nu alene kan sige: den har været. Derfor - hvor gjerne jeg end ønskede at dvæle noget længere ved dette det betydningsfuldeste Afsnit i min Marenjohannes Liv, den Dag, der førte hende ud fra Forældrehjemmet for at skabe hende et nyt Hjem, jeg tør ikke engang forsøge paa i sammenhængende Fremstilling at gjengive de Betragtninger, som Tilbageblikket paa hiin Tid fremkaller. Ledsagede af Forældre og Søskende paa begge Sider begave vi os efter endt Bryllupsgilde til det lille Huus i Kirkebakken, som vor Bryllupssanger med altfor smigrende Hentydning har kaldet Bakkehuset. Her stod Alt saa blankt og nyt lige fra Kjælderen til Mørkeloftet og Bordet i vort Stadsværelse overlæsset med rige Gaver, Kjærlighedsgaver fra Slægt og Venner. Alle disse Gjenstande maatte naturligviis beskues og beundres endelig bleve vi ladt ene for sammen med Tjenestepigen at udgjøre den hele Befolkning i Huset, vi to, som hver i vort Hjem havde været vante til at omgives af saa mange Kjære. Og dog følte vi os ei forladte: vore Forældre og de allerfleste af vore Søskende vare os jo saa nær, og i Tillid til den Almægtiges Bistand og i den gjensidige Kjærlighed til hinanden følte vi Kraft til at gaae det nye Liv imøde, som nu skulde udfolde sig for os. Det var en deilig Sommer paa Molde hiint Aar, og i den herlige Natur, der lokkede os ud fra vort koselige Hjem, henrandt mange af vore Fristunder, naar de ikke optoges af de selskabelige Glæder, som Slægtninge og Venner kappedes om at berede de Nygifte. [2, 23]
  		Brinchmann Alexander og Maren Johanne Hoffmanns vielse 1853 Molde.jpg Kirkebok.
  Anecdote21	Aft Oct 1854	Molde, Møre og Romsdal, Norge   [1]
  	Hunden Vægter.
  	Hunden - Vægter - som Alexander skriver om slik: Ud paa Efteraaret fik Ragnhild fra min ovenomtalte ven, der havde foreslaaet hende kaldt - Gro - o.s.v. tilsendt som Foræring en sort halvblods Newfoundlænder, der angaves at være født omtrent paa samme Tid som Ragnhild og hvis Fødselsdag derfor senere blev høitideligholdt sammen med Ragnhilds. Hunden, der lød, og endnu lyder navnet - Vægter - fortjener at nævnes i Marenjohannes Mindeblade, ikke blot som et Vidne om den Kjærlighed hvormed hun behandlede den saavelsom ethvert andet Huusdyr - hun glemte den ikke noget Maaltid med Mad; hun pleiede den, naar den var syg, hun lukkede den ind i et varmt Rum, naar det var for koldt om Vinteren -. men ogsaa for den Troskab, hvormed denne lønnede denne Kjærlighed, saavel ved at værne om Huset og Børnene, hvem den stedse har ledsaget paa deres Spadsertoure, som ved troligt at følge sin Herskerinde, naar og hvorhen hun vandrede, ogsaa paa den sidste Vandring til Graven. Jeg kan ikke nægte mig den Fornøielse at gjengive et Træk, der tydelig synes at røbe en høi Grad af Forstand hos dette Dyr og for hvis Sandhed jeg tør indestaae. Den var endnu ikke ganske fuldvoxen, da den en Dag havde omspredt paa Kjøkkengulvet en Mængde Fjær af en Støvevinge, som den havde iturevet. Da Kokkepiken kom til og saa hvad den havde gjort, skjændte hun paa den, hvorpaa den strax gav Tegn til at ville ud; hun lukkede op for den, men kun faa Minuter efter kom den tilbage, og kradsede udenfra paa Døren; neppe var denne bleven aabnet, førend Vægter stak Hovedet ind; bærende mellem Tænderne en anden Støvevinge, som den formodentlig havde hentet i Nabolaget og som den ligesom til Erstatning for den iturevne kastede ind paa Kjøkkengulvet. Da vi fikk - Vægter - havde vi allerede et Aars Tid havt en anden mindre Hund, som Marenjohanne havde stelt med næsten som med et Barn; men da vi ikke vilde føde to Hunde og Vægter blev foretrukken af Hensyn til Giveren og paa Grund af sin Størrelse, gave vi den mindre bort; Marenjohanne græd, da den førtes ud af Huset, men havde dog den Glæde at vide den i en kjærlig Pleierskes Eie. [1]
  Event-Misc2	Aft 14 Apr 1858	Molde, Møre og Romsdal, Norge   [1]
  	Familiebilde.
  	Om bildet skriver Alexander: Dette Aar har jeg at takke for at jeg endnu har et synligt Billede af Marenjohanne: vistnok havde hun i Christiania som ung Pige ladet seg daguerrotypere; men, hvad enten det nu var hendes eller Daguerrotypistens Skyld, Billedet var og er temmelig mislykket. I 1858 blev hun igjen daguerrotyperet paa een Plade med mig og Smaapigerne, og dette Billede af hende er det bedste, som nu haves... [1]
  		Brinchmann Alex og Maren med barna.jpg Alex og Maren Brinchmann med barna Louise, Ragnhild og Hanna 1858.
  Event-Misc	1886	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Storfamilien samlet hos fotograf sommeren 1886.
  		Brinchmann gruppebilde 1886.jpg Storfamilien Brinchmann sommeren 1886: Bak f.v. Louise og Carl Bjørset, Ragnhild Brinchmann Hansen, Knut og Hanna Brekke. Midten f.v. Ludvig og Henny Brinchmann, Olaf Brinchmann Hansen, Alexander Brinchmann, Maren Johanne Brinchmann Hansen, Erika Wilhelmine Hiorth og Christopher Brinchmann. Nedre midtre rekke f.v. Helga Bjørset, Alexander Brekke, Alexander Brinchmann Hansen. Foran f.v. Sophie Brekke, Louise (Visse) Brinchmann Hansen og Inga Bjørset.
  Photos » Slide Show		Brinchmann Alexander Christopher og Ludvig.jpg Brinchmanns: Christopher, far Alex og Ludvig.
  		Brinchmann Ragnhild Hanna og Louise som barn.jpg Ragnhild Hanna og Louise Brinchmann som barn.
  		Brinchmann og Hoffmann familiene.jpg Familiene Brinchmann og Hoffmann samlet før 1863.
  Family ID	F38	Group Sheet  |  Family Chart

  
  

  Family	Erika Wilhelmine Hiorth, "Brinchmann",   b. 22 Nov 1869, Gibraltar, Kråkerøy, Fredrikstad, Østfold, Norge ,   d. 29 Oct 1949, Oslo, Norge  (Age 79 years)
  Engaged	Bef Sep 1885	Fredrikstad, Østfold, Norge   [24]
  		Brinchmann Christopher B og Erika W Hjorths lysninger 1888 VFredrikstad.jpg Kirkebok.
  Anecdote2	Aft 1885	Fredrikstad, Østfold, Norge   [8, 25]
  	Musikk og kulturliv.
  	Fredrikstad Musikforening hadde en hensynkende tilværelse, og stoppet helt opp i 1882. Den musikalske Dilettantforening gjorde det samme. Forsøk på å vekke til live igjen den slumrende musikkforening, og forene den med den dramatiske forening lyktes ikke. Først når can.mag. Christopher Bernhoft Brinchmann tok seg av saken fra 1894, fikk strevet et varig resultat. Christopher ble beskrevet som drivkraften og primus motor i Fredrikstads musikkliv. Han dirigerte et orkester, og satte sogar i gang med operaoppførelser med amatørorkesteret. Hustruen Erika spilte bratsj i dette orkesteret. I mars 1894 spilte de operaen Trubaduren (som oppnådde et godt resultat). Om denne forestillingen den 8.mars i Phønix's lokaler står det at dette var den største musikalske opplevelsen ved lokale krefter som Fredrikstads musikkpublikum fikk oppleve i dette århundret. Begge byens gjenopplivede orkestre var i ilden. Salen frembød et festlig skue, thi her var damene fremmøtt i strålende toaletter, og byens noblesse hadde møtt opp - vi holdt nesten på å si in corpore. Etter en ubegripelig morsom prolog ble man presentert for et storartet samspill, og vi er sikre på at langt frem igjennom årene vil beretningen om Trubadurens oppførelse på Fredrikstad nationale Scene i mars 1894 leve blant byens folk. Dette sto i en av lokalavisene. I mars 1897 spilte de Den hvide Dame (som gikk fire ganger for utsolgte hus i Phønix, og deretter i Arbeiderforeningens store sal), hvor Erikas søster Karen var den hvite dame. Det ble en dundrende suksess, hvor det også var tilreisende fra nabobyene. Det står om denne forestillingen at musikkforeningen, som i sin tid oppførte operaen Trubaduren med et så godt resultat, oppnådde en enda større suksess med Den hvide Dame, som gikk fire ganger for utsolgt hus i Phønix og deretter i Arbeiderforeningens store sal. På høstens generalforsamling i 1900 ble Christopher og Erika Brinchmann innvotert som æresmedlemmer av Fredrikstad Musikkforening, hvor Christopher lenge hadde vært den bærende kraft. I 1896 tok Arbeiderforeningens styre initiativ til å få opprettet et arbeiderakademi i Fredrikstad. De holdt foredrag, lysbildekvelder (som virket spesielt tiltrekkende), reisebeskrivelser og litterære foredrag. Æren for dens store oppslutning tilfaller adjunkt can.mag. Brinchmann, som inntill han flyttet fra byen i 1900, var arbeiderakademiets sekretær. I boka Fredrikstad 1814-1914 fortelles det om cand.mag. Christopher Brinchmann at han var formann i Selskapet til Fredrikstads forskjønnelse 1896 til 1898. Om musikklivet står det at det i 1880-90 årene eksisterte en musikkforening som søkte å utnytte byens egne musikalske krefter. Det var kor- og orkesternummere, hvor resultatet ble vist ved en større konsert om våren. Sjelen i det hele var daværende lærer ved den høyere skole cand.mag. Christopher Brinchmann, senere overlærer ved Christiania Kathedralskole. Etterat han flyttet i 1900 syknet foreningen mer og mer hen. Teaterorkesteret (bilde fra omkring 1885-86): Dirigent: Christopher B. Brinchmann. På fiolin til høyre på bildet: Erika W. Hiorth sittende ved siden av søsteren Karen Hiorth (foto: Sandls, Fredrikstad). [8, 10]
  		Brinchmann Christopher og Erika orkester.jpg Christopher og Erika orkester.
  Married	16 May 1888	Vestre Fredrikstad kirke, Østfold, Norge   [4, 8, 24, 26]
  	Tillysningsdagene for lærer cand.mag Kristopher Bernhoft Brinchmann og hans elev frøken Erika Wilhelmine Hiorth var 29.april, 6. og 13.mai. - Utdrag fra et brev fra Christophers søster Ragnhild, datert Molde 27.april 1888: Kjære Christopher! Gratulerer med fødselsdagen, Gud give dig alt godt kjære snilde bror. Det er som om den store begivenhed, bryllupet, nu har fortrængt saadan festlighed, som en geburtsdag tænker jeg, men vi vil nu tænke paa dig den dag, og inderlig vil jeg ønske, at den maa danne indgangen til en række lykkelige aar og dage sammen med en elsket hustru. Ja underlig blir det at tænke sig eder gifte, især Erika da. Hvor inderlig vi glæder os til at faa eder herop til sommeren, ja vi haaber nu bare at alt blir vel og at vi maa mødes friske allesammen... ...Naar du skriver saa maa du beskrive din bolig, hvor vender den hen, ligger den mod voldene, ser man Kragerøien eller svenskekysten eller Vestbyen, eller ligger den midt inde i de stille gader? Hils fru Hiorth og sig hende at noget saa storartet som en hest, tror jeg ikke vi saa i den by, vi blev da oplivet ved synet af en høne! Ligger huset henimod commandantboligen? Fortæl og beskriv... ...Lev vel nu da, hils Erika og Karen og Hiorths kjærlig og gid du nu maa have en god fødselsdag, og være frisk. Din søster Ragnhild. - Omtrent samtidig får de som skal gifte seg også dette brevet, trolig fra hans onkel Gottfred Anton Hoffmann i København: St. Handsvei 23.B. Kjære Erika og Christopher! De første Ord som I modtage herfra maae da være en hjertelig Lykønskning fra os Alle og de bedste og hjertligste Hilsner. Inderlig Tak for Indbydelsen til Brylluppet som vi jo ikke kunne imodtage, men hvor morsomt var det ikke, at Hanna skulde faa den Glæde at være med. Vi ville gjerne at I skulle have en lille Erindring fra de danske Venner og Hanna tænkte at forære Eder noget som hun selv havde cicelert, men saa var Indfatningen, som hun fik herfra ikke efter Ønske og saa fandt hun tillige at I havde faaet saa meget Nips, at hun ikke vilde bryde Eder med mer, derimod sagde hun, at I ikke havde mange Malerier paa Væggen og saa vilde en Akvarell, som vi netop havde staaende passe fortrinnligt. Billedet er malet af den norske Maler Berg og jeg haaber I vil have Fornøielse av at se daglig paa det. Vi have adskillig fra hans Haand, som pryde vort Hjem. Hanna er nu forlængst hjemme og har rigtig haft godt af sin norske Reise, det har gjort hende godt at insaande den friske Luft, men forresten maae vi ikke klage paa Luften, da vi jo bo udenfor Byen og saaledes er borte fra dens Kvalme, det er bedre for os for Onkel Gottfreds Skyld, han kan bedre kjøre i sin Sygevogn her end paa Brostenerne. Han har det saa nogenlunde godt, men gjør mig den Tjeneste naar du svarer paa dette Brev at skrive til mig, han maa helst være udenfor al Slags Skriveri og i det hele taget skal han have saa meget Ro vi kunne give ham. Fætter Peer ventes hertil i aften, han skal bo hos Viktor Bremer, men vi faae jo nok ogsaa lidt godt af ham. Leve nu vel kjære Venner og tænk imellem paa Cusinerne, Onkel og Tante Clara. - Jacob Ludvig Hoffmann Brinchmann og hans hustru Henny, Christophers bror og svigerinne, skrev brev datert Kristiania, 1.mai 1888: Kjære Christoffer Mine bedste ønsker sendes dig til dit nye aar, kjære svoger, maatte det bringe dig al den lykke, som du venter af det; men det bedste jordiske gods er dog sundhed, Gud skjænke dig det i fuldt maal! Som du vel ved, kommer jeg ikke til at være personlig tilstede paa din hædersdag; men jeg vil følge eder i tankerne og glæde mig over eders glæde. Godt er det nu, at Ludvig kan komme afsted, bare intet kommer iveien i sidste øieblik. Her er det nu blevet vaar for alvor og vi fryder os derover paa vore daglige spadserture. Ludvig vil nok ogsaa gjerne sende en hilsen og jeg faar rømme pladsen for ham. En kjærlig hilsen til dig og Erika fra eders hengivne Henny. Kjære Christopher! Ja, i morgen er det den sidste gang, du feirer 2den mai som ungkarl. Tænkende tilbage på vore minderige studieår har jeg mangen hyggelig våraften tilbragt i trofast vennekreds på den dag. Nu er meget forandret, kredsen er bleven tyndere og interesserne splithes; men minderne lever og vil vist altid være en herlig drivfjeder for os til at fortsette i det gamle spor, med de gamle venner. Tak nu da, kjære broder, for de mange festdage vi har vært sammen som ungkarle; gid at vi i vore nye forhold fremdeles må kunne arbeide sammen; holde af hinanden som brødre og venner. Give Gud, at året for dig matte blive lyst og solrigt; så godt som mit forløbne har vært for mig; bedre kan jeg ikke ønske dig. Hiorth og frue bemyndiges dig herved til, velviligst i mit navn at sende min kones og min hjerteligste tak for den medtagne bryllupsindbydelse. Vi ved jo alle, at Henny dessværre ikke kan komme; men jeg skal få lov til at ta veien. Når kan jeg endnu ikke sige men sender naturligvis betids beskjed. Har du hørt noget fra Odd eller Kyvik? Odd sagde nu han vilde komme. Lev vel du; atter mine aller bedste ønsker for dig. Hils Erika så meget og vær altså så snil at overbringe Hiorths min hilsen og tak for indbydelsen. Din hengivne broder J.Lud.H.Brinchmann. - Brev fra Christophers søster Ragnhild, datert Molde, 11.mai 1888: Kjære, inderlig kjære Christopher og Erika! Naar disse linier kommer til eder, er i forhaabentlig mand og hustru, og maatte Gud velsigne eders ægteskab saa inderlig som jeg ønsker og beder for eder! Ja af hjertens grund - til lykke - kjære brudepar; ak om jeg ogsaa kunde været med i den festlig glade brudeskare. Men vi vil ogsaa her følge eder trolig i tanken; lige fra morgenstunden heiser vi vort flag og følger bruden ved pynten og festtravlheden i huset; blomstertilførslen og vognenes komme. Jeg tænker mig, at Papa henter Christopher i hotellet og venter paa bruden i kirken, saa er vi nu særlig hos fra klokken 4 og ser den kjære, kjære broder og liden Erika i høitidsstunden, Gud velsigne eders samliv og bevare eders kjærlighed i godt og ondt. Vi vil drikke eders skaal og dertil synge bryllupssangen. Til dagens festlige anledning har jeg bagt lidt kager og lavet kjødboller, som foruten en fiskeret skal udgjøre anretningen. Efter aftenstid har jeg tænkt at spørge Leths og Dundass’s ungdom, om de vil være med paa en kop kaffe med lidt andet drikkendes og spisendes, og vil vi da gjentage skaalen for eder. – Jeg haaber at du blant de brudegaver, som venter eder i hjemmet, ogsaa maa findes en ubetydelighed fra mor Hansen, som jeg hjertelig vil bede eder ikke forsmaa. Jeg sendte de skillinger jeg til dette øiemed har sparet sammen i tidens løb, til Hanna, og bad hende kjøbe en gjenstand, gid den maatte volde eder lidt glæde og nytte, den er sendt fraa et hjertelig søsterlig hjerte. Jeg faar ikke tid til at skrive noget længer brev nu, jeg skal sidde hos Visse og diktere hende hendes brev, det hun først har dikteret mig, og jeg skrevet op efter hendes ordre. Jeg ser hun har hentet de smaa brevpapir hun fik paa sin fødselsdag af en liden veninde, saa hun anser nok sit brev for meget vigtigt. I maa hilse papa foreløpig, han fik da et fælt uhyggelig reiseveir, gid vi snart maatte høre gode tidender fra ham. Saa maa I ogsaa hilse Hiorths venligts allesammen og er Brekkes og lignende Ludvig der endnu, ogsaa dem. Lev vel nu og atter - Gud velsigne eder kjære to, og gjøre eder rigtigt lykkelige for tid og evighed. Eders Ragnhild. - Christophers far, Alexander Brinchmann, reiser hjem mot Molde fra Kristiania 31.mai, og nevner bryllupet i 2 brevkort. Det første skrevet 31.mai: Med hjærtelig tak til dig og Erika og Hiorths for alt godt og for de herlige minder sender jeg i dag underretning om, at jeg torsdag 31te kl. 9.15 begiver mig på hjemvej... Fra Trondheim kommer brevkort nummer 2, datert Capella, 1.juni 1888: Netop vel arriveret sender jeg disse linjer om, at jeg i går kl. 9.15 fmdg. skiltes med Hanna & børnene på perronen. God befordring og nokså behagelig rejseselskab, men natten forløb søvnløs. Jeg går nu op til Chr. & Reinholdts for at referere bryllupshistorier. Afgår midnat, for forhåbentlig at træffe alt vel hjemme i morgen eftermmdg. Gud med eder og alt Hiorths, Mr. Coudrio ej at glemme. - Datteren Therese skriver i mai 1951: Naar jeg tenker tilbake, maa jeg sige at Far, trods en del steilhet, gjorde alt hvad han kunde for å finde sig tilrette i Mors familie, og Mor fandt sig jo meget lett tilrette i Fars familie og var glad i alle svigerinder og svogere. - Derav kan jo et mere utvidet familieliv for oss, med hjertelag kom vore foreldre utrolig langt, og det jevnet ut vanskeligheter som kunde opstaa ved de saa helt forskjellige karakterer og livsforholde som de indgiftede familiemedlemmer hadde. - Paa en maate faar vi kanske være glad over at vi ikke faar opleve aa se vore barnebarnsbarn, for alle disse maa jo ofte føle sig saa lenge borte fra hverandre, og det tror jeg vilde gjøre oss ondt å se vore efterkommere behandle hverandre som helt fremmede.
  		Brinchmann Christopher B og Erika W Hjorth viet 1888 VFredrikstad.jpg Kirkebok.
  Event-Misc	Bef 24 Jun 1888	Fredrikstad, Østfold, Norge
  	Alex' Brinchmann om tiden etter bryllupet.
  	Alexander Brinchmanns brev er datert, Molde, 3.juli 1888. Mine kjære børn! Tak for de kjære, uden undtagelse gode efterretninger, som den sidste uges meddelelser har bragt... ...og så i går Erikas (til Frstad at være) lange og interessante brev af 24/6. Sidste linjes parenthes sigter til, at brevene fre Frstad i almindelighed ikke udmerker sig verken ved længde eller hyppighed; jeg har således, siden jeg forlod stedet, ikke seet en linje fra Chrisopher; og dog skal jeg ikke gå så strengt i rette med dig derfor: 23 grader i skyggen, daglig examensinspektion, døgnlange og proviantløse sejlture og fornemmelig soupéer på 14 personer med af verten skrevne sange til hver enkelt af gjæsterne – alt dette i forbindelse med din (medfødte?) ulyst til brevskrivning taler sterk til din undskyldning. For øvrig har hin parenthes bragt forstyrrelse i ordstillingen, og beder følgende rættelse noteret, førend brevet tages i brug. Der skal stå: Erikas interessante og (til Fstad at være) lange brev. Det var nemlig ingenlunde min intention at komme med den beskyldning, at Fr.stadenserne ikke skriver interessant; ialdfald skal det da, og spesielt denne gang, ikke kunne siges om Erika; tværtimod, jeg læste hendes rejsebeskrivelse med den største interesse, der holdt mig spændt lige til slutten, da jeg fik se, at både mand og kone var komne lykkelig hjem og ikke havde sig af pigen ladet vække før middagen derpå. Ja, ved du Erika, hvem jeg tænkte på, da jeg læste dit brev; jeg kunde ikke få konservator Dr Nansen ud af tankerne og beklagede kun, at du og din gemal ikke havde slået eder i følge med hannem. Men værer forsigtige på disse eders sejlture, kjære børn; i har intet patent på, at det altid vil gå godt – ialfald med søkladde både... ...Hils Hiorths. Eders A.Brinchmann
  Event-Misc	20 Jul 1888	Fredrikstad, Østfold, Norge
  	En mammas brev til sin datter Erika.
  	Fredrikstad, 20 Juli 1888 Kjære Erika. Vi har ventet saa paa at daa høre lidt fra Eder, men da endnu intet er kommet er det bedst jeg skriver, saa I faar høre hjemmefra naar I kommer til Molde. Hils Christopher og sig at jeg fik Brevkortet fra Lillestrømmen og Paraplyen er ogsaa ankommet. Det var saa likt Carl at lægge sin igjen i Kupeen. Bestepapa fortalte at Carl løb rundt da han kom ud og det styrtregnede, han tænkte vist at løbe efter Jernbanen. Lørdag kom de hjem med Baaden, de havde ligget midt paa Christianiafjorden i Vindstille hele Natten. Carl var lykkelig kan Du vide, og forfærdelig optaget av Baaden. Vi skulde seilet en tur Søndag, men ingen Vind, saa det blev intet af. Karen fik Brev fra fru Thiis om at hun maatte komme til Strømstad Tirsdag og Carsten kom og bad hende, saa blev det da bestemt at Bestepapa og Carl skulde seile hende ned hvis det blev Vind. Jeg var nu ikke saa særdeles lysten paa det; men saa blev jeg glad aligevel, for Mandag kan Du tro det blev forskrekkelse. Johanne blev syg om Natten, og da jeg Mandag morgen skulde se i Halsen, syntes jeg den var saa mistænkelig at der strax blev sendt Bud paa Doktor; og det viste sig at det var Diphteriet, hun blev øieblikkelig sendt paa Sygehuset, og her skulde røges med Svovl. Du kan vide her blev Staahei, og min Skrek var stor at nogle af Børnene ogsaa skulde faa den fæle Sygdom. Nils og Leo blev derfor ogsaa sendt ned til Strømstad, og de Smaa maatte holde sig i Havnen og nede, til Røgning og Vadskningen var over. Heldigvis har endnu ingen endnu faat den, og jeg haaber vi gaar frie, jeg er forkjølet og hat ondt i Halsen i dag, men det er vist bare almindeligt. Johanne er saa meget bedre nu at hun snart skal udskrives, her har vært flere saadanne lette Tilfælde, formodentlig har det vært det der feilede Bjørklund ogsaa. Jeg var paa Bryggen og saa Baaden drog afsted med de 5, de vare i straalende humør allesammen. Onsdag havde vi Brev fra Carl, de havde seilet til Strømstad paa 3 1/2 Time. Karen skulde da blive der, men Dagen egter skulde de andre reise til Lysekil. Nu fik vi Telegram derfra, og alt var vel. De skulde reise nordover i dag igjen. Jeg synes nu de skulde bese sig lidt for de har jo Tiden for sig, Du husker der skulde være saa vakkert indeni Fjorden ved Lysekil, men Carls Program er jo bare at seile, og maale hvor langt det er og hvor lang Tid det tager; og naar ingen af os er med, da blir det vel han raader. Ja gid han nu maa faa Glæde av Baaden, Hiorth har givet ham den; det er ikke stort Rum i Kahytten, og ingen Stadsbaas, men vi kan vel pudse paa den lidt efter lidt. Den var noksaa dyr, synes jeg, det syntes Hiorth ogsaa, men han syntes , han maatte lade ham faa den, ellers var verken Carl eller Bestepapa blevet i Humør. Skal de holde ved som de har begynt bliver det altfor dyrt, de brugte 50 Kr paa Turen at hente Baaden og nu skrev Carl at de havde gjort flere Indkjøb i Strømstad ogsaa, K?? med mer. Jeg vil meget gjerne du paa en Tur, naar de kommer hjem men jeg tør vel ikke for det første reise fra Guttane; dessuden blir det trangt med Sengeplads for 6 om bord. Leo maa jo vare med, og da blev det vel haardt for Nils at være hjemme. Tænk de to havde ikke Ide om at Bestepapa og Carl var reiste efter Baad, vi sagde de var reist du at bese sig paa Hankø. De badede sig i Elven, da Baaden kom, og de troede ikke sine egne Øine da de saa Carl styre, de troede de havde laant Baaden. Den Dag kom Klæderne fort paa. Baade Karen og jeg har vært inde hver Dag at se til Blomsterne. De stode fint, men hun vanded alle ligemeget, jeg har ikke kunndet træffe Pigen selv, men sidste Gang traf jeg Middelfarts Pige som loved at sige til hende at hun skulde tørre af og ikke give alle saa Skaalene stode fulde og randt over. Nu skal jeg gaa ind i morgen igjen og se efter. Ved Du at den Rode Du sendte mig var fuld af Meldug da den kom, jeg tør ikke sætte den ind, jeg piller paa den hver Dag og har den paa Verandaen. Meldug er saa vanskelig at blive kvit igjen. Igaaraftes kom Carsten og Oskar Thiis op og sad paa Verandaen, (ellers har vi ikke turdet lukke nogen ind) Oskar var kommet fra Strømstad med Jernbanen 5 1/2. Han fortalte at Karen havde været med dem paa Soiré og vært meget i Vind. Direktøren havde presentert hende for mange svenske Herrer, og hun havde moret sig godt. Hun fik sin ublegede Kjole til hun skulde reise, den var pen pyntet med grønne Fløyelsbaand og gule Silkebaand. A?? Smith? Kom op i Haven igaar ogsaa, han havde fri, men da han ikke kunde være her reiste han til Hundebunden for at tage et Bad og fik en umaadelig stor Buket, med Roser med sig, han rigtig straalede i Roser, de ere deilige nu. Søndag skulde han reise til Strømstad til Thiis’s. Inat vognede jeg af 3 vældige Brandskud, hele Huset rystede, da jeg saa ud af Vinduet, saa det ud som det brændte i Huserne ovenfor Bjørnebys Brug, men det var saa forunderlig, at det skulde brænde i menge Huse i Soven paa engang. Nu saa var det Gjenskin fra Nilans Mathiesens Sag og et stort tysk Skib som laa der og lastede. Skibet og Hævleriet og nogle Huse brændt. Da jeg kom fra Loftet kunde jeg til dels se meget, Du kan tro Himmelen Var deilig, men det er et stort Tab, naar Sagen bliver standset paa denne Tid, det er heldig at de kan faa leiet Capjens, som staar der ubrugt. Jeg er ikke rigtig tilfreds, men det er vist mest Træthed, saa jeg haaber det gaar over, jeg er ikke verre end at jeg har plukket 6 Potter Jordbær alene i Haven i dag. Nu skal jeg lære Clara at sylte dem, og saa vil jeg lægge og hvile. I dag kom Brudekjolen Din, den er ikke rigtig bra der var kommet Jordslag paa den skriver hun, men den kan godt bruges. Ja saa maa Du hilse R?? Fru Hansen og den øvrige Slægt saa hjertelig fra os; og haaber jeg Du og Christopher ere komne frem opfriskede og fyldte med Fjeldluft, saameget at I har Forraad hele Aaret deraf. Jeg haaber vi snart faa et Brevkort saa vi kan faa vide hvordan det er med Helsen, om Benene ere bra o.s.v. Hjertelig Hilsen til Eder begge fra Mama
  Event-Misc	2 Aug 1888	Fredrikstad, Østfold, Norge
  	Mammas brev til datteren Erika.
  	Fredrikstad, 2 August 1888 Kjære Erika! Du kan tro vi har ventet paa at faa høre noget fra Eder, endelig fik vi da et Brevkort igaar ifra Lesja, og ser deraf at I har det godt. I kommer altsaa meget senere til Molde end Bestemmelsen var, saa det blir ikke saa langt Ophold der, men bare Veiret bliver godt, saa kan I jo rigtig nyde og fraadse i skjøn Natur. Karen har jo faat Brev fra Dig, men det har jeg ikke læst, og ikke hørt noget om heller, thi det blev sendt efter hende til Strømstad, og der blev hun lige til i Lørdags, kom hjem sent om Aftenen. Søndag seilede vi du - alle 9 - da vi vel vare komne fra Land begyndt det at regne, vi haabede paa Ophold, men forgjeves, det regnede ustanselig ligetil vi kom hjem om Aftenen og da er det ingen Fornøielse. Vi havde spist Frokost om bord, ristet Skinke Æg og Kafhe. Papa stod for Kjøkkenet, saa spiste Middag da vi kom hjem Kl 7. Karen havde sin store Hovedpine, og da ved Du, hun er umulig, saaledes fik jeg intet at høre om hva der stod i Dit Brev. Mandag drog hun, Carl og Bestepapa afsted i Regnveir igjen, der skulde være Kapseillads paa Hankø, og den vilde de se paa; det var bare Karen og Carl, som skulde reist, men da de stod færdige saa fulgte Papa med, han vilde ikke de skulde være alene, (det vilde de nu helst) men saa kan Du tro det blev Elendighed paa Leo, han stængte sig inde og syntes vist han var saa uretfærdig behandlet som nogen kunde være, det varede til næste Dag. Igaar fik vi Telegram fra Baadfolkene, de vare i Tønsberg, og havde seet Kapseilladsen fra Fuglehuk, og skulde reise til Drøbak, saa vi ved ikke hva Tid de kommer hjem, i dag har vi Torsdag, og de reiste Mandag. For at trøste Småguttene, maatte jeg gaa i Forbøn om at de skulde faa kjøbe sig en liden Ege, det skulde være saa fornøieligt, de ere da nu ude i Byen for at se efter en ganske liden, blot til to; jeg er glad saalænge de har noget at gaa efter. Saadan tror jeg koster 20 Kr. Du maa vide at Carl har solgt Sjegten, saa de har intet at ro i, for Snekken er jo for tung. Her kom en Mand fra Strømstad og spurgte om Carl vilde sælge Sjegten, nei svarede han, men da Manden spurgte hva Carl havde givet for den som ny, og han svarede 62 Kr uden Seil, saa bød Manden 60 Kr for den, og da kan Du vide han solgte den. Han fik 70 Kr med Seil til, thi det var jo ikke noget at beholde. Igaaraftes kom en yngre Hr Bolander hid, han har seilet med den bitte lille Baaden, Du husker Brodersen havde i Strømstad ifjor. Denne unge Bolander havde truffet Karen i Strømstad, senere havde de vært sammen paa Hankø, (alle Thiis’s og Karen, var der i 3 Dage), derfra var Bolander seilet til Christiania, og kom i går for at hilse paa os. Han reiste igjen i dag til Strømstad, hadde Karen vært hjemme havde han vel blevet længere, men det kunde jo ikke være nogen Fornøielse for ham at gaa her hos mig, saa jeg var glad at slippe ham ogsaa. Du kan tro den Baaden var velindrettet og hvert Rum vel brugt, den er 14 Fod lang bare, og har alt om bord, flere Sæt Klæder, Mad, dobbelte Seil og Sengeplads. Jeg forstod næsten ikke at saameget kan rommes der. Jeg var nede og saa ham seile i den. Karen seiled med ham i Strømstad. Jeg har netop vært over i Byen og seet paa Blomsterne, jeg maa tørke af hvergang jeg kommer der, de bliver ikke vandet for lidet. Den store Bregnen stod bra, og den er jo fornemst. Der havde vært en Murer inde i Pigekammeret, men han var ikke færdig endnu. Forresten har jeg ikke vært længer end i Haven, jeg har ikke vært rigtig bra, men de andre ere friske, vi slap med den ene Diftheriet. Johanne er aldeles bra igjen. Nu begynder Bærene at modnes, Jordbærene er forbi i Haven, vi har havt noksaa ofte til Middag; Bringebærene kommer ny, og Stikkelsbærkart gaar det haardt paa om Dagen. Om sommeren burde man ikke have Guttebesøg, Bærene taaler det ikke. Vi arbeider fremdeles i Huset, maler ovenpaa i de nye Værelser, og Snedkeren holder paa i Kontoret, det er meget at gjøre. Nu holder Rørlæggeren paa at grave op helt fra Gaden, da vi maa have Afløb for Vadsk o s v. Jeg tror Hiorth er ?? ærgerlig, han havde ikke troet det skulde blivet saameget, men nu har vi begyndt, saa faar vi gjøre det færdigt. De smaa Guttene gir mig meget Besvær, jeg vil ikke have saadant Besøg næste Sommer, jeg vil være fri, det er jeg virkelig ikke nu. De slaas og de hyler og bærer sig, saa jeg har aldri Ro; ikke har jeg hørt noget fra Jenny, og ikke har jeg skrevet heller, men jeg faar se at skrive lidt i dag. Jeg tænker I har det hyggelig sammen med Familien nu, og Praten gaar vel godt. Nils har rigtig mange rare Spørgsmaal, nu kom han ind fra Baadexpedition og spurgte mig hvor Din Brudekjole var henne, var det ikke en forunderlig Tankesammensætning. Jeg skal hilse fra Hiorth, han har som vanlig travelt, men har lovet at tage sig fri til Ugen, saa skal han være med at seile. Hils nu alle i Familien saa hjertelig fra os og mor Eder nu godt, vi høre vel lidt fra Eder snart. Din egen Mama. Du kan se paa Skriften jeg hat travelt jeg skal hjelpe til at plukke 20 Liter Bringebær.
  Event-Misc	6 Aug 1888	Fredrikstad, Østfold, Norge
  	Thereses brev til svigersønnen Christopher.
  	Mandag (Anmerkning: den 6.august 1888) Kjære Christopher! Hjertelig Tak for baade Dit og Erikas Breve, jeg fik dem igaar; da jeg nylig har skrevet et langt Brev igaar, har jeg ikke stort at skrive om andet end Dit Spørgsmaal om at møde Eder. Ja det kunde nok være morsomt, men det vil jo være aldeles afhængig af Veiret. Hvis det skulde blive Tanke derpaa, kunde der ikke reise mer end 3 paa Baaden herfra, thi 5 er det meste som kan ligge om bord pa en længre Tur. Men det kunde jo være Karen, Carl og Bestepapa, den sidste vil nok være med forresten Du; Carl reiste til Laurkollen igaar for at besøge Christen, saa jeg har ikke talt med ham om dette, Hiorth synes nu det er umulig, og det er det kanskje. Men Du kunde jo skrive og sige hva Tid Du senest kunde reise fra Molde og hva Tid Du da indtraf i Christiansand og i Arendal, det maate vi faa vide snart, saa kunde vi telegrafere, om vi vilde møde Eder, før Dampskibet gikk fra Molde, ja vi maate jo bestemme os saa i betids at I fik ordentlig Tid. Skulde I reise om Trondhjem blir I kanske lidt længre paa Molde end om I reiser med Dampskib. Længre end til Arendal kunde der vel ikke være Tale om at reise, men Kofferten kunde ikke tages paa Baaden, saa den maatte sendes videre med Dampskib. Det er som sagt tvivlsomt vi kunde jo risikere at blive liggende og vente paa vinden. Karen har stor Lyst paa en Kjøbenhavnstur, men jeg ved ikke hva det blir til. Hvis det skulde blive af, saa blev det vel at hænte Eder paa Hjemveien. Karen og jeg har vært kjørende paa Nabbetorp i dag, paa Visit til Petra Hiorth, vi vare der inden og skrev af Telegrammene som Erika bad om, og spiste hvert vort Jordbær af Johannes Present. Det har øsregnet her i dag, saa Karen og jeg maatte skifte hver Traad paa os, efter vi havde vært i Haven og plukket 20 Potter Bringebær. Jeg skriver næsten i søvne, jeg har skrevet flere Breve i aften; nu gikk de andre til køis, de bad at hilse, Bestepapa har frydet sig, ved Kaminen, han fryser saa snart. Karen og Leo has spillet - Kasino - de ere saa ivrige, det er godt de har noget at gjøre nu det bliver Lampeaftener. Hvor morsomt at I har havt saadan deilig Tur, og godt Veir. Uf nei nu kan jeg ikke mer, God Nat da, hjertelig Hilsen til alle fra Din hengivne Svigermor Therese Hiorth. Skriv snart om Datoen for afreisen, om det muligens kunde flaske sig.
  Event-Misc	11 Aug 1888	Fredrikstad, Østfold, Norge
  	Mammas brev til Erika.
  	Fredrikstad, 11 August 1888 Kjære Erika! Nu i al Hast nogle Ord for at sige Dig, at I ikke maa tænke paa at blive hentet i Baaden verken fra Christiansand eller Arendal, thi nu kom jeg netop hjem fra Bryggen, hvor jeg har seet Bestepapa, Papa, Carl, Karen og Leo vel afsted paa en længere Tur. De har et deilig Veir i dag, og jeg haaber de rigtig faar en fin Tur, de har Karter med baade til Gøteborg og Kjøbenhavn, saa bliver Vinden god tænker de drage saa langt som mulig. Saaledes forstår Du, det er intet at hente paa at de skal hente Eder, det vilde ogsaa være saa usikkert, jeg skynder mig derfor ogsaa for at underrette Eder om det, at I ikke skal forberede Eder paa Turen. Carl kom hjem Torsdag aften fra Laurkollen, hvor hen han var reist i Søndags, han havde havt Christen med sig ude at seile, de havde vært i Tønsberg o.s.v. og havt det rigtigt morsomt. Da han kom hjem Torsdag aften, sagde han at Mandag eller Tirsdag skulde vi drage paa længere Tur jeg skulde da være med. Hiorth var ude med Jacobsen da, men han kom ogsaa hjem Torsdag aften efter at have været i Tønsberg og paa Tjømø, de skulde seilet længere, men Pastor Vibe havde vært med, og han maatte hjem, saa Hiorth syntes ikke han havde havt nogen Tur; saa foreslog jeg at han skulde være med paa denne Tur istedenfor mig, og det havde han Lyst til, dette blev bestemt igaareftermiddag da han kom fra Kontoret, og saa drog de afsted i Formiddag. Hiorth syntes ikke ser skulde været mer enn 4 med, men Bestepapa vilde gjerne have Leo med, i den Tanke de skulde komme til Kjøbenhavn, er det jo meget han kan faa se, desuden var det ikke hyggelig for mig at have ham her hjemme. Nils har faaet sin nye Ege færdig i dag, saa han skal trøste sig med den. Jeg skal for det første nu hvile mig, thi jeg er saa træt af at faa dem afsted og i stand i saadan fart, at jeg synes det skal blive godt at sidde i Ro lidt, siden skal jeg stelle i Huset og Haven med alle Bærene. Alt bliver i Ustand naar det er saadant urolig Liv; jeg maatte predse og sy paa Carls Toi lige til han skulde reise i dag, Pigerne siger de har aldrig seet saa urolige Folk, de faar ikke gjort andet end vaske og sy i stand; de glæder sig til at blive kvit Herstein og Dag, Jenny har skrevet at Pigen skal hente dem til Mandag, men Bjørsons kommer ikke til Cr før den 20de. Hvorlænge mine Folk bliver ude ved jeg ikke, 8 Dage sagde Hiorth, men skal de til Kjøbenhavn bliver de længere. Carl haabede for at Skolen skulde exensere (?), men han vidste det ikke, Overlærerens skulde snart komme hjem, og da skal jeg sende Bud og spørge derom. Jeg skulde ønske Carl havde fri Maaneden ud, da vil jeg seile en Tur, saa kanske Du kan være med, og Christopher hvis han har fri. Jeg sjelver rent i Hænderne, saa Du ser jeg har godt af at hvile nu. Hjertelig Hilsen til eder Begge og Familien. Din egen Mama. Jeg faar vel snart Brev om hva Tid I kommer, og hva Tid jeg skal lade Huset sætte i stand. Jeg undres hvor Karen har gjort av Nøglene Dine, det ved jeg ikke.
  Event-Misc	3 Sep 1888	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Alex' brev til sine barn.
  	Molde, 3 sept. 1888. Mine kjære børn! I dag modtok jeg Hannas og for et par dage siden Christophers – begge gode breve af resp. 28 & 25 sidste., for hvilke heraf takkes. H. Bemerker, at det nok er længe siden, vi hørte fra hende, og at heller ikke mine breve i den sidste tid har været så hyppige. Grunden er vel på begge sider et slags fornemmelse af, at ferierne for skolefolk må være fri for forretninger og at det i den lyse og varme årstid ikke går så godt med brevskrivning. Jeg skrev dog kort før Chrs afreise et – om end kort – brev til Ludvig, hvem jeg den gang valgte til konvoluttadressat, fordi kun han den gang var tilstede i - byen. Glædeligt er det ialdfald, at det ikke er malheur af noget slags, der har hindret vor skrivning, og at det på alle steder står nokså godt til. Erikas forkjølelse og Hennys kolerine vil jeg håbe er overståede, og så er jo hos eder alt andet godt. Hva Hanna med hensyn til sit legemlige befindende beder om, kan du vel skjønne var overflødig; Nei, ligesom alle eders breve, så vel som enhver privat meddelelse, af mig behandles med den største diskretion, så kan du nok skjønne, at det særlig er tilfælde med betroelse at så delikat beskaffenhed; jeg bragte derfor også dit brev egenhændig til og hentede det selv fra søstrene. For øvrig er der til eders breve ikke stort at svare; det forstår sig da af sig selv, at jeg med glæde og interesse læser alt hva i af godt kan meddele. Chrs brev var jo, hva der kunde ventes, væsentlig en rejsebeskrivelse, og om han og E. Just ikke oplevede meget undervejs, så var det dog godt at se, at i kom vel og lykkelig frem, nogen man i almindelighed glemmer at være tilstrækkelig taknemlig for, især når man ser hen til de skrækkelige ulykker, der ofte hænder rejsende, f.ex. på Geiser (?). Jeg har efter Chrs rejse havt min tid godt besat med forberedelser til skoleåret, navnlig indsetning af timetabeller, deriår, på grund af vort lærerpersonales lemlæstelse og den derved fornødigede ganske utomordentlige klasse- og timekombination, var et ganske herkulisk arbejde, der, efter hva jeg forudså, også lykkedes kun derhen, at vi fik 14 ugentl. timer, hovedsagelig skriving og tegning (samt regning) ubesatte, hvorfor jeg, trods deptmts negtelse af extrahjælp, af egen megtfuldkommenhed måtte engagere kapt Ziegler. Løjtnant Sørbye havde søgt at få disse timer og var også af deptmt. Antagen som gymnastiklærer i den bortrejste Knudsens sted, men i 11te time, efterat allerede skolen var sat i gang, lod han melde, at han havde taget ansættelse på Land. På grund af al den skolesjau – i en uge havde vi hele eller delvis skoleråd hver dag, og en lørdag sad jeg og skrev fra tidlig om morgenen til kl. 11 om aftenen bare med 1 times middagsophold – fik jeg da heller ikke ønskelig tid til samvær med broder Fredriks familie, hvem i Kristianiaboere vel nu har gjort bekjendtskab med. Torsdag 23de fik jeg dog gjort et familielag for dem på Gjertøen, hvor vi stort og småt tilsammentalt var 25 personer, der med et stort tros transporteredes over af Hanevolds dampbåd - Pojken - slæbende min båd - Valkyrien. Vi havde godt og varmt vejr, drak the, punsch & likør, dansede- efter Kristians lyre – alle, store og små - , spiste kvedt kjøkken - sang (Har. Arvesihaug(?), Nils Br., en student Gellejn (Nils’s kamerad), Karl & Andrea Høegh) – og rejste hjem i deilig vejr med en stor lampe på baugen. Ogsaa Trygve var med. Naar jeg nu hertil føjer, at Ragnhild i disse dage holder på at høste sine morelle-trær på vanlig vis, nemlig ved at lade Assi, Michael Meldahl, Eyvind Ouren og en hel legio af jævnaldrende klyve op i træerne og bringe flere bær ned i sine maver end i de små kurve; at jeg i morgen skal lade mine tyndtbesatte bærbuske afplukke til syltning (hvortil jeg i dag har anskaffet en bærpresse, à 2.35, engelsk); at jeg i dag desuden har kjøbt syltesukker i 2 zinkbøtter for kr. 16.00 og smør i et stort kvarter à 0.40, 5 Bio (?) 4 nye = kr, 49.60, og at jeg i aften på invitation af Ragnhild har gået en tur med hende til 2den bænk; at der i går blev lyst i kirken for de 2 Lethske par, hvis vielse nok skal foregå senere end de 2 andre forestående par: Egenten & Magda samt Mogstad & Tønnesine; at R. og jeg i aften på turen fra Medahl til Leth havde følge af fru Leth, der i eftermdg. Var hjemkommen fra en lysttur til Xsund og kunde bringe friske hilsener fra Ludvig & Henny, hvilken sidstes mave af den omstændighed, at hun på brevskrivningsdagen havde spist - får i kål - sluttedes at befinde sig såre normalt; at her torsdag & fredag skal være gigantisk folkemøde af statsråder, thingmænd, andre demagoger og alskens - folk - at Karl Bjørset glæder sig til at overvære sidde møder, hvor jeg agter at glimre ved fravær, foretrækkende min pibe og min gyngestol – ja så tror jeg at jeg bør slutte. Når jeg nu i mine breve til eder sender hilsener, så må de hver gang sendes videre ikke blot til Hiorts i Fstad, men også til Fr. & Annette med deres elskværdige børn, af hvilke lille Marie vil være en legekamerat til Sossi, der naturligvis også må hilses så vel som de 2 Alexandere. Eders A.Brinchmann
  Event-Misc	17 Sep 1888	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Alex' brev til sine barn.
  	Molde, 17 septbr. 88. Mine kjære børn. Fredag aften, mens Ragnhild, Louise og Karl sad her og spiste rømmegrød, fik jeg tre kjære og gode breve, et fra tante Clara – meget om børnene og uden endog at nævne Gottfred – samt 2 fra Christopher & Hanna, begge af 11te ds. Det er dem, jeg næst at takke for, her giver mig ifærd med at besvare – mandag aften, fordi jeg i morgen eftmdg. (min postdag) skal i forstandermøde for ved beslutning der at få stadfæstet en af skoleråden truffen fremgangsmåde til at fremtvinge hva deptmt. gang på gang har negtet skolen, 14 ugentlige timers extrahjælp til undervisning i skrivning og tegning, hvori skolen nu ikke har nogen habil lærer efterat pr. lieutn. Knudsen er opsagt. Skoleåret – efter forslag af byens ordfører, overlærer J.S.W.Dietrichson – har nemlig fundet på at andrage om kommunens garanti for løn til de 14 timers extralærer (Ziegler), indtil sagen kan blive ordnet med deptmt., der dog vel til 7de og sidst må give sig, hvis de ikke vil fastslå en ny skoleart uden skrivn. & tegning. Jeg synes dog, knibesystemet kan nøje sig med at nedlægge skolen lidt efter lidt, om det end ikke behøver at slå den i hjel med 1 slag. Forstanderskabets tiltræden til skolerådets andrag. tør på forhånd betragtes som sikkret, aldenstund Dietrichsom mathematisk talt er æqval Kaurins & Scharffenberg, de to ved siden af presten kommunevalgte medlemmer af forst.skabets. Se det var nu det, som Cicero & Herodot siger, hver på sit mål. Chr. kan gudskelov melde, at Erika er bleven frisk igjen – apropos, - når jeg i eftermdg. har havt visit af fru Karoline Lyngvær, der sit løfte tro bragte mig saltet uer (for betaling NB) og allerede fra sit hjem vidste, at vi på hjemvej fra Sandøturen fik det styggvejr fra Matløyra at; hendes - kara - havde mødt os og kjendt - Valkyrien. Christopher & E. har atter, ser jeg, været ude på sjltur med heldig fiske og for lidet vind sammen med Karl og Coudrio (de hilses - ! (optativ)), samt endvidere drevet sopsjau (vel bekomme!). Spencers - Om opdragelsen - har jeg ikke læst og agter neppe at læse den, hvis den skal have den omskrevne virkning med hensyn til opfattelsen af den nuværende undervisningsmethode, - jeg synes sandelig også, at man ikke behøver at læse bøger for at finde det endnu sørgeligere – og jeg er nu for gammel til at være forgjænger i noget nyt. Men længe har jeg stemt for indskrænkning i skoletimernes tal, i lektielæsningen og for diverse andre forandringer, der her ikke kun gjøres til gjenstand for yderligere behandling i et bre, der skal læses også af norske kvinder. Ellers skal jeg nok have bogen in mente. Tante Anna på Moss siges af Hanna at være seet på gaden i Krnia; i går hørte jeg, at hun snart skal være at få se også her. Knud & Hanna turer da noget ganske overordentlig både tilvogn & tilfods – bravo! Gratulerer Henne med, at tvebrylluppet her nu snart er over, eller at der dog herefter ikke kan befrygtes så mange kommissjoner; det er da altså ikke bare det Sverdrupske ministerium, der volder så mange kommissjoner. Tænk, at du Hanna har kunnet omgåes med den tanke at bivåne agentens bryllup; fredag aften morede R., L & K og jeg os med at lage rim i stand til en bryllupsvise, hvori alle stroferskulde time på det for Karl så overordentlig morsomme - Dass. Ja, jeg tror neppe, der i sproget findes noget ord, der sprænger så på hans mundviger som dette; ved klangen - Dass - tøjer de sig helt til ørene. Det glæder mig naturligvis mer end jeg hver gang kan skrive, at børnene, Sophie og de 2 Alexandere befinder sig så vel; til Sofie og Alexander I har jeg netop i eftmdg. smid prop til, proppet, tilbundet og signeret hver sin miniaturkrukke med tytesyltetøj, der er bestemt til ballast i den eventuelle kjødtønde ved siden af 3 større krukker, 1 til hver af de 3 familier. Men dette skal være en overraskelse, så i ikke må fortælle det til nogen, især hvis krukkerne undervejs har øvet sig i den kunst at stå på hovedet. Ellers er nok syltningen her nu slut, - på rødbeder nær, der ventes fra Hamburg gjennem agent Are Dilling, alias - Moldegård. Hos R. & L. er alt vel, jeg har fået slem bronkit og har derfor måttet ophøre med den af broder Fredrik forordnede koldtvandssidtebadkur om aftenen, - huf, jeg harker så morgen og aften, at det er en gru. Havde jeg ikke været vant til det, så havde jeg neppe holdt det du. Resten af dette halvark lader jeg stå ubeskrevet til i morgen, om da noget meddelelsesværdigt skulde melde sig. 18/9 88 Heldigvis intet nyt; dagen er ganske normal. Derfor slutter jeg, i dag som altid med de kjærligste hilsener og ønsker til alle i Krnia & Frstad, incl. broder Fredriks & Hiorts ganske familie. Christopher, hvor vil et brev kunne nå Coudrio den 1ste okt? Eders trofaste fader A.Brinchmann
  Event-Misc	17 Sep 1888	Kristiania, Oslo, Norge
  	Ludvigs brev til broren Christopher i Fredrikstad.
  	Mandag (Anmerkning: trolig 17.september) Kjære C. og E.! Intet nyt her. Går i aften – mandag – opp til Brekkes. I et par dage har Olga Åby vært i byen ianl. sit bryllup i Molde 18de okt. Hun skulde egl. været med til Brekkes i aften, men må reise. Jeg er i går og i dag stærkt forkjølet, til dels uvel. Har dog været på skolen, ligesom jeg skal på ?? 7-8. Jeg har en guvernante i engl. 2 gange om ugen. I det hele har jeg alt forresten(?) mer hjemmearbeid og stile lektier iår end nogensinde før. H og gutten, ligesom Brekkes, alt vel. Svar mig snart et ultimatum om kniptangen; finds den ei, kjøber jeg en ny. Hils alle. Eders heng. L. Henny hilser. Nyeste nyt glemmer jeg, nemlig at jeg er bleven bestjålen for min bedste buxe og vest, samt min simpleste (aflagte) do. Undersøgelser i gang. - Noe dager senere, i et ikke datert brev skriver så Ludvig dette: Kjære Chr. og E.! Tak for dit brev i går, med den delvise trøst ang. kniptangen. Morsomt at høre, at i lever godt og seiler og fisker, os ukjendte fornøielser. Vi er nu bundne af Lillegut. Vi lever alle vel. L. er i dag for første gang i lang kjole og har frydet sig i at kunne sparke ad libitum. Han prater nu bare så det står efter og kan le, så det hixter i ham. Brekkes lever vel. Vi var der netop i aften en tur; nu søndag aften sidder vi hjemme i ro, alene. Ellers har vi havt meget besøg nu; i går fra middag af Marie Brekke, dagen før til aftens Jeruls og frue og moder og broder, samt onkel F. og tante A. kom der af sig selv. Dagen før 2 frkn. Bjerregård, som bor på andre siden af entréen. Alt er ikke i slige tilfælde greit, når L. falder på at skrige i sideværelset, mens vi sidder til bords. Tyvegods er delvis fundne, nemlig min bedste buxe, fandt de nu bare vesten også! Så kunde det være det samme med de gamle klæder. Onkel E., at H. har syltet 30 liter tyttebær, 10 liter plommer, samt et par flasker ribssaft og nogle fl. hermetisk bær. Vi tænker at kjøbe saft efterhvert. Karl som. aflagt os en visit i dag; han lever vel i Røken. Henny hilser såmeget. I morgen begynder også vi vinterkosten med grød. Hils alle H.s Lev vel! Lad os snart høre fra eder igjen. Din hengivne Ludvig.
  Event-Misc	8 Oct 1888	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Alex' brev til barna sine.
  	Molde, 8/10 88. Mine kjære børn! Til besvarelse af de i ugens løb modtagne kjære breve af 28 f.m. fra Christopher og af 1 ds. fra Ludvig & Henny vælger jeg ik denne uge, ligesom sidst, mandag, fornemlig for at fremkalde såsnart som mulig beskjed om, hvorledes det står til med Knud, om hvis helsetilstand såvel Ls brev som svigerinde Annas mundtlige beretning bragte mindre gode, tildels foruroligende tidender, men også for at have morgen-eftermiddagen ubeskåren til sammenskrivning af skolens årsberetning, et arbeijde, jeg har udsat i det længste, dels fordi disse beretninger nu ved maghten fra oven er gjorte så inderlig tørre og kjedsommelige, dels fordi det specielt er mig så ondt at sætte på prent og til almenkundskab den ene offentliggjørelse efter den anden om skulens hovedkuldse nedgang og forfald. Jeg kunde nok have lyst til i beretningen at give et sidet vink om, at skolens vanskjebne ikke udelukkende er foranlediget ved økonomisk misère og sterkt aftagende børnebefolkning her, men også har sin rod i højvise foranstaltninger fra oven, men – Gud bevare min pen! Jeg kommer først til Chrs brev; trods dit savn af fonografen har du denne gang opmandet dig til at skrive et 10 sidigt brev, væsentlig vistnok af diktaktisk indhold, men deruagtet eller måske rettere derfor berettiget til at vente en besvarelse fyldigere end jeg i kvæld under posttidens tryk kan istandbringe. Både soppen og de pædagogiske theorier må jeg derfor denne gang lade ligge, så interessant det end skulde være at gå lidt nærmere ind på de sidste; så meget må jeg dog få lov til at sige allerede her, at jeg med mine mange andre skrøbeligheder sog ikke er borneret nok til at lade hånt om andres fra mine afvigende meninger, når de støttes ved grunde og fremsættes på en så pyntelig måde, som du denne gang har gjort. Jeg håber da senere og inden kort tid ag få stunder til at svare lidt udførligere herpå. Hvad der denne gang og altid mest glæder mig i dit som andre fraværende kjære breve, er, at i har det godt både med helse og med lysekrone og med kulforsyning, så at i gjennem den nu forestående (tildels allerede påbegyndte) mørke og kolde årstid ikke skal have trang til at fryse eller arbejde i mørke. Også Ls brev var jo gjennemgående godt; Hennys ubetydelige ildebefindende er forhåbentlig allerede overstået, og at Alexander minimus daglig øger – både i vegt og i kundskab og lærdom, er ikke lidet kjært for bedstefar, af hvem han, som Henny rigtig formoder, nok skal kunne påregne en dans på armen, om og når maximus og minimus mødes personlig. Forældrenes attester om den lille persons prægtighed stadfæstedes forøvrigt ved Annas mundtlige erklæring, hvilken sidste også lød yderst fordelaktig om Fali og Sossi, de to elskelige børnebørn, hvem jeg nok skulke kunne ønske endnu engang at følge til Syvertsen eller til Schistad (fhv. Lind). I Ls brev fik jeg da også kniptang-gåden løst; jeg er enig med dig i, at tabet af et gammelt vant redskab (om i sig selv af lidet værdi) er ubehageligt. Herfra er lidet at berette; om amtsvalget skrev jeg ikke sidst, fordi jeg vidste, at i fik det før gjennem avisen. Både før og efter den tid har vi gjennemgående havt et surt vejr – dog uden storm. Anna var her lørdag eftmdg en sviptur, hun kom overraskende, men kunde fra Trina afse kun en kort stund, uagtet hun skal være her i 2 måneder og venter sin amanuensis Ina. Formodentlig får jeg hende kun at se i øieblikkelige glimt, uden at min bronkit dermed forværres. Lørdag aften kom Louise Ludvigsdatter faldende med døren ind ad huset, på retur fra Ålesund til hjemmet for at træffe fru Mustad; hun havde ellers tænkt at offre mig 14 dage. Jeg fik da strax arrangeret en souper sammen med R. & L & Karl. Spiseskeerne kom idag, vellykkede for kr. 22.60. Visse er lidt tufs idag, ellers alt vel. Eders A.Brinchmann
  Event-Misc	Aft 8 Oct 1888	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Alex' brev til sine barn.
  	Mine kjære børn! Sandt at sige, har jeg idag ingenlunde tid til aat skrive brev, da jeg desværre ikke har fåt fra mig den kjedsommelige årsberetning, men da ingen at dagene i den nu påbegyndte uge – takket være de velsignede 2-3 bryllupper, sandsynligvis vil vise sig bedre skikket og da udeblivelse af mit ugebrev kunde befrugtes at blive misforstået, vil jeg alligevel berette eder, både at jeg suo tempore har fåt Chrs brev af 6te og Hannas af 9de, og at alt her er i vanlig tilstand, hos R. & L. f.ex. alt vel. Dette sidste kan jeg jo aldrig med rette sige om mig selv, der aldrig er frisk, men jeg er nu bleven så vant til at lide dels af bronkit og dels af svindelhed, at jeg får vænne mig til at betragte denne tilstand som vanlig for mit vedkommende. Hos Christopher og Erika var jo gudskelov alt vel uden indskrænkning, ja skal jeg slutte noget af den omstendighed, at han atter så snart har seet sig istand til at skrive brev, så må jeg jo tro, at det står ganske extra godt til i Frstad. Hannas brev var jo også forsåvidt godt, som det meldte, at Knuds ialfald var bleven rekonvalescent, og at alt andet var vel. Fra eller om Ludvigs indeholdtes der intet andet end lovtaler om liden Alexanders mageløse fremskridt; om Hennys forkjølelse og Ludvigs egen tilstand stod derimod denne gang intet, uagtet i, begge familier, ellers i regelen er så snille i hvert af eders resp. breve at medtage ialfald en kort bulletin- hver også om den anden familie; en beretning om Ludvig selv vilde navnlig denne gang vært mig så meget kjærkomnere, som svigerinde Annas beskrivelse af hans udseende ikke huede mig – og det så meget mindre, som han, da jeg selv sidst var sammen med ham, forekom også mig at have et vist om ikke sygeligt, så dog mindre kraftigt udseende. Jeg skulde derfor inderlig ønske, at du, Ludvig, hvis du føler dig uvel, snarest konsulerer og lystrer lægen, navnlig hvis denne er af den mening, at overanstrengelse i arbejde bærer nogen skyld. Til Chr.: Det fornøjer mig, at mit geburtsdagstelegram til Hiorths den 1ste blev gjort til gjenstand for en toast ved middagen; hils Hiorts, store og små (ja der er jo i grunden kun 1 liden, og selv han er ikke liden, altså kunde dette - og små - gjerne være sparet) tak for den hyldest. Hvis fotografigruppen er blevet heldigt, vil ikke da du Chr. med refusjon af dens kostende sende mig et exemplar, jeg har sådan lyst til at kunne ved et billede fuldstændiggjøre minderne af de uforglemmelige dage der i mai. Nu blir det altså for sent at skrive til Coudrio i Norge, men når jeg blir kvit min årsberetning, skal han ikke være sikker (dvs. securus) for en epistel til Acron. Erika kommer sig også på piano, ser jeg; bravo! Beklageligt nok ser jeg, at i ikke har fåt det tilstrekkelige vinterforråd af saltet sop; forhåbentlig vil dog dette uheld ikke medføre nogen sultefodring. Gratuler Erika med kåben, for hvilken jo Hanna har en andel i æren. Til Hanna og andre, som vil læse det; foruden min tak for din, som sagt, nokså tilfredsstillende beretning om Knud, sender jeg dig en do for din & Andersens prompte og i alle dele vellykkede udførelse at min skekommisjon; de (skeerne) er nu, forsynede med et visitkort, i sikker forvaring hos Ragnhild, der i længere tid har været optagen af meddelaktighed i alskens ståk på Blåsenborg; hun skaffer grønne tepper til portièrer (skolens) hun skaffer flag (Olafs og Assis), hun binder kranse og krans (dekorations- og brude-), hun farer som en vind gjennem gaderne, sent og tidlig, i solskin og i uvejr, for at ordne snart dit og snart dat, hun skriver episkalaurier til alle 3 bryllupperne, - ja hvad gjør ikke hun? mens jeg indskrænker mig til at bede dig og Andersen sende mig 2 skeer; men så har hun heller ikke årsberetning at skrive om en døende. Monogrammerne var jo allerkjæreste uagtet de led af den almindelige fordel, ikke at være overvættes tydbare, Gratulerer barna med fuglen, uagtet det nok kunde være morsomt at vide om det er en kanari- eller ankvam anden slags fugl. Håber, at Ludvigs nu er vel installerede i en bolig, med hvis tilbyttelse de vil finde sig i alle dele vel tilfredse. Her formelig hersker et frygteligt vejr med sneslud og storm (af middels styrke) – ja det ser dårligt ud med bryllupsvejr til imorgen. Igår havde jeg først visit f Leth senior, med hvem jeg havde en interessant samtale om Grips forhold som lehn til erkebispen i Nidaros, da jeg fik besøg af Anna Br. & Louise Rønneberg, der var kommen herop for at interviewe moderen, og så flyttede Leth og jeg hele Grip ind i spisestuen, hvor vi ved et glas vin fik anledning til at beundre svigerindes veltalenhed. Da jeg idag kom bort til Louise på min vanlige formiddagsvisit, traf jeg der på N. Leth, der var kommen som gesandt fra Justine for at formå Louise til ved deres vielse at spille Mendelsohns bryllupsmarsch på orglet. Louise var vaturligvis ræd for både at støde organisten og for ikke at kunne klare pedalen, men hørtes og syntes forøvrigt blidelig smigren ved den rørende appel til hendes mesterskab udi nævnte musikstykke. Nej, nu får jeg veritablement slutte; adjø da allesammen og værer kjærligst hilsede fra R. & L. og eders trofaste fader A.Brinchmann Hils alle Hiorths!
  Event-Misc	5 Nov 1888	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Alex' brev til sine barn.
  	Molde, 5 nov. 88 Mine kjære børn! Den sidste ugens breve, begge af 28/10, var desværre af mindre glædeligt indhold, Christophers, forsåvidt det meldte hans sygdom, der endnu ikke var hævet vet brevets afslutning, og Ludvigs, forsåvidt det beretter dels om lille Alexanders forkjølelse og dels om den økonomiske misère ved hans skole og dennes indflydelse på Ls egne financer. Hos Brekkes var jo derimod - alt vel - og endog så vel, at de har kunnet holde et stort dundrende selskab. Dette må dog vel kunne tydes derhen, at Knuds pleurit nu er abgestanden. Også Chrs halseonde og den lille fyrens forkjølelse vil jeg håbe nu forsvunden. Ls bekymringer med hensyn til truet nedsættelse i gagen er vel derimod ikke så snart bortvejrede. Ragnhild, Louise og Karl læste hans brev her iforgårs, da de var her til aftens, og fremstillingen af også de private skolers tilbagegang bidrog vel til end mere at forringe de forhåbninger, Karl kan gjøre sig om sin nærmeste fremtids skjæbne; Ragnhild foreslog, at han skulde søge en organistpost i Amerika, mødte da hos Louise den indvending, at han ikke kan spille orgel. Ja, det ser fleut ud i skoleétaten nutildags, denne état, der for ikke så ret mange år tilbage må siges at være bleven særdeles begunstiget. Hertil er nu fra deptmt. kommen antydning om også middelskolens nedlæggelse eller in subsidium forbindelse med almueskolen; en herom æsket udtalelse fra forstanderskabet blev i fredagsmøde formet derhen, at man ikke kunde give nogen udtalelse, førend der forelå en plan, men at man på forhånd måtte ytre, at hensiktsmæssigheden af det sidste alternativ ansåes meget tvivlsom. I forbindelse dermed var rettet en forespørgsel til de 3 kongelige embedsmænd blendt lærerpersonalet, om de var villige til for tilfælde at modtage ligelønnet ansættelse andetsteds. Owren og jeg underskrev enslydende sådan erklæring: Under de forhåndenværende omstændigheder ønsker vi ikke at ombytte vor stilling med nogen anden. Dietrichson, som mente det samme, kunde naturligvis ikke benytte denne ordlyd, men skrev: Jeg ønsker fremdeles at komme sydover, men vil først vide, hvor og hvilken ansættelse der bydes. Han kan nu aldrig slutte sig til de andre læreres redaktionsformer, men må altid have noget for sig extra, han er jo i egne tanker ikke nogen almindelig dødelig, og dog har han måske ingensteds mindre dyglighed end i stilistik. Han er nu så gram i hug over en korrespondance i Aftenposten herfra om valgmandsvalget her. Han sigter Wolff og N.Leth for forfatterskabet; jeg ved ikke, hvem der har skrevet beretningen, men den er utvivlsomt mere træffende end skarp. Ragnhild, der havde fået brev fra Erika om Karens påtænkte Amerikafærd, havde glemt at underrette mig derom, hvorfor Chrs leilighedsvise berørelse deraf kom mig ganske uventet. Hun er vel nu i November mørket på det vildene hav. Gud være med hende og rejsefællerne! Igår mellem 6-7 eftermdg. havde vi en ildløs, der fortærede en væsentlig del af Ole Bjørsets bag Ejlert Lund og ved siden af Løviks beliggende hus, omgivet af mange småhuse, der dog takket være Karls ihærdige pumpning ved sprøjte no 3 reddedes. Onkel Spolert døde for 3-4 dage siden. Leth rejser inat til Krnia, ellers intet nyt. Hos R. & L. er alt vel, jeg ved det gamle. Hils onkel Fredrik & Annette samt Hiorths og modtager, børn og børnebørn, mine kjærligste hilsener. Visse spiste her iaften istdf. Olaf, der havde tandpine. Eders A.Brinchmann Brarch og Halvor hilser, her iaften. Håber alt vel hos eder. Venlig hilsen, alt vel hos Ludv’s og Brekkes.
  Event-Misc	13 Nov 1888	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Alex' brev til barna.
  	Molde, 13 nov. 88. Mine kjære børn! Tak for Chrs og Hannas kjære breve af 6te, begge så meget kjærere som de indeholder kun gode tidender; ja, mens Chrs beretning omsin sundhedstilstand i forrige brev grensede til det foruroligende, nævnes nu ikke et ord derom, men kun om Sarpsborgstur og l’hombreparti og ny vinterfrakk, alt jo kun kystelige emner, når man ser bort fra det økonmiske. Også Hannas brev var helt igjennem godt, især da hendes svigeringde Marie ved brevets afgang allerede var bleven dame (om en mand vilde jeg have sagt - herre), over Maridalsgiften; med interesse læste jeg hendes edukatoriske bestræbelse ligeoverfor Assi, der vilde efterligne tante Maries (Fredriksdatters) kræsenhed; å ja, den lille frøken er vel ikke for intet en Nilsweyerarvesekvugiade. Merkeligt nok findes derimod ikke i brevet nogen festberetning om det dundrende lag i Industrigaden 22, medens større opmerksomhed offres på Ludvigs nattebeston. Herfra er intet kalas at melde, når i ikke dertil vil regne Ragnhilds og hendes 4 børns souper her igåraftes, mens Louise med alt sit var hos frøken Bentzen, der er den families fast daglige bordfælle. Heller ikke har jeg noger andet nyt med undtag af det allerkjæreste vintervejr med stille klar luft, der har belagt alle fjeldvandene med den allerspejlblankeste skøjteis til stor fryd for skoleungdommen og andre sortsmænd; ja sogar jeg havde i søndags belaget mig på at drage op i Bårdsdalen, men da ved afgangen Olaf & Dødød(?), der skulde være med, foretrak Megvandet, hvor alle andre børn var, og jeg ikke vilde gå så langt, blev jeg hjemme. Varer imidlertid vejret, som det ser ud til, til først. søndag, så tør jeg ikke indestå for, at jo den gamle fjeldånd kommer over mig med uimotståelig styrke. Foruden dette må jeg da melde mine i skolen interesserede børn, at deptmt. efter i forrige måned at have æsket forstanderskabs og formandskabs erklæring angående også middelskolens nedlæggelse eller kombination med almueskolen, nu under 8de ds. har bebudet, at der fra næste skoleår ikke bliver at optage disciple i middelskolens 1ste klasse, med andre ord, at nedlæggelsen hurtigst mulig skal fremmes. Det ser ud, som om vor af alle så højt anpriste regjering søger sine savnede laurbær væsentlig ved destruktive foretagender og ikke at sky den slags udødelighed, som Herostrat vandt. Her vil man naturligvis sætte sig på alle bakbejna, men hvad hjælper det? Ikke havde jeg troet, at mit alderdoms otiumskulde blive af den beskaffenhed, og ikke heller vilde det være bleven det, hvis jeg havde fået lov at styre skolen på gammel vante vis. Men... Idag afgik pr. - Jon Schøning - til Knud og Hanna den gamle tønde, indeholdende foruden endel ener 3 sønderlemmede sauer (ikke af Maridølerne), samt en med stor genialitet emballeret tytekrukke, endvidere to små glasbeholdere, 1 til hver af Sofie og Assi, og en røj til Knuds næste geburtsdag, Hanna, hvilken jeg sog vel neppe når med min tønde. Nyrefedtet blev glemt og bliver eftersendt imorgen i Ludvigs tønde, der indeholder 1 sau og 1 tytekrukke, ligesom også Chrs tønde vil have samme indhold fra papa, foruden de to kjøbte sauer. Søstrene og børnene, specielt Olaf, der sider her, sender kjærlige hilsener ved eders A.Brinchmann
  Event-Misc	14 Nov 1888	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Ragnhilds brev til broren Ludvig i Kristiania.
  	Molde, 14 november 1888. Kjære Ludvig! I al hast nogle ord før vi spiser middag for at underrette dig om at en fårekrop og en krukke tyttebærsyltetøi er sendt dig idag. Den er da naturligvis fra papa, og at jeg sender det kommer af, at det er mig som har tilberedt og pakket det ned. Jeg har ikke syltet bærene, det har Sandra gjort før hun reiste. Jeg har ogsaa kjøbt og tilberedt 2 faar for tante Anette, og de sendes i samme tønde for at spare fragt og kap for begge. Saa maa i altsaa dele omkostningerne som i ere venner. Egentlig skulde jo tante Anette betalt tønden, da hun havde bestilt den og altsaa skulde have dem alligevel, saa tænkte jeg at smugle dit kjød nedi, men nu har papa ladet tønden mærke med dit navn og saa faar i greie med det, som i kan. Den koster 1 krone. Fragten ved jeg endnu ikke hvad bliver, men skal forhøre mig derom hos Knudsen. De største stykker ere dine, de ere mærkede med blaa og hvidrudede lapper, ligesom de fire nederste ruller, som ogsaa har smaa lapper paa sif ere dine. De andre ruller er ikke mærkede, de ere tante Anettes, deres kjød har hvide mærker eller de har vært hvide da. Rullene er ikke røgede og maa da lægges i saltlage igjen og vandes ud lidt efter hvert, vil i smage dem, tror jeg nok de er passe salte nu til at koge en. Å gid det nu var godt altsamment og kom vel frem. Jeg hat ogsaa expederet en tønde til Christopher idag, han har gjennom mig kjøbt to kropper og saa faar han en af papa som du. Den hvide pakke nyretalg er til Hanna fra papa, saa staar der skrevet hvilken talg er til dig og til tante Anette. Ja jeg har ikke tid til at skrive om noget andet idag, kun maa jeg tilføie en frisk hilsen fra fru Leth, som var herinde for en liden stund siden og inviterte mig til tante Jette til Chokolade i eftermiddag. Saa sender da børnene saamange hilsener og sa maa du danse en Ola-Lola dands til lille søde gutten din fra tante. Brevet er egentlig til Henny ogsaa eller, som du skjønner mest til hende. Lev vel og velsmagende maaltid Eders Ragnhild.
  Event-Misc	17 Nov 1888	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Ragnhilds brev til svigerinnen Erika i Fredrikstad.
  	Molde, 17de november 1888. Kjære Erika! Det er ianledning den 22 at jeg skriver disse linnier. Jeg sender dig mine hjerteligste ønsker om alt godt kjære Erika min, Gud give dig rigtig megen lykke. Først og fremst vil jeg da ønske sund hjertefred for eder begge, og dernæst helbred, ak om vi nu maatte høre at i begge var friske, skriv om i ere friske begge to? Det er sent lørdag aften, børnene sover alle sødeligt, de har badet sig og det ved du er en svare sjeu; men saa gjorde vi det fra os lidt tidlig paa eftermiddagen, og senere har vi læst høit, Olaf og jeg vexelvis i - doktorens børn - og siddet koseligt rundt bordet her i spisestuen med vore arbeider. Torsdag sendte jeg da mine to tønder, jeg haaber inderlig de maa komme vel frem, saa faar du tage kjødet strax op og hænge det paa et luftigt sted saa det tørrer lidt, jeg er saa bange det skal slaa sig i tønderne, aa gid det var godt. Tønden blev sendt til Bergh-Hanar med paalæg at expedere den videre. Det er bedst jeg skriver op udgifterne nu med det samme. De to kropper veide hver 2 pund og tyve og kom paa 6 kroner og tolv øre stykket altsaa 12,24, saa kostede tønden 1 krone fragt 1.80, røgning 56 øre og saa kan vi regne salt saltpeter peber o.s.v. 44 saa blir da det hele kr 16.04. Jeg har i nogle dage havt Berit Scmith til hjælp for at sy paa børnene, og vi har rigtig været flittige og faaet en hel del udrettet, ja alle skulle være nogenlunde ordentlige. Jeg skammer mig over at de var saa stygge isommer, da du saa dem, det er saa rart om sommeren, de render saa omkring i støv og fugtighed høit og lavt uden reisetøi ved du, at de ser ud som fantunger strax, dertil saa brune og vildmandsagtige. Jeg er saa glad over at Marenjohanne begynder at tage sif op paa skolen. Baade mærker jeg at interessen er større hos barnet selv, og jeg hører læreren siger de mærker fremgang og opmærksomhed. Jeg følger med levende interesse Christophers udtalelser om skolereformen, ja, ja han meget der ogsaa burde gjøre, og nok haaber jeg blir gjort i den nære fremtid. Ja naar man nu bare gik fram med ro og sindighed ogsaa i dette som i alt, saa mest på sag og lod person være udenfor, naar man nu ikke kunde komme til dette store – fordragelighed – kjærlighed. Nu har det helt siden ferien været saa godt her i familien, vi har jo været lidet sammen, men det har været begrundet tildels i ombytning af tyende hos papa, dels i selskabelighed travlhed eller lidt upasselighed, men naar vi har været sammen har alt tilsyneladende været saa godt, efter en corespondance mellem papa og Louise. Men dessværre nu er striden gjenoptagen og det med forøget styrke, der skal saa ubetydeligt til, ja heldigvis jeg er aldeles udenfor det er skoleanliggender, Gud give der blev fred og gode dage igjen, jeg er rent syg i slige stridstider. Blir der noget mere godt eller ondt, skal jeg skrive til Christopher derom. Men lev nu vel i to kjære, ja Gud give eder sund fred. Godnat. Hils hjerteligst dine forældre ogsaa din kjære Christopher fra din Ragnhild Barna hilser!
  Event-Misc	20 Nov 1888	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Alex' brev til sine barn.
  	Molde, 20/11 88 Mine kjære børn! I flyvende fart nogle ord, dels for ej at lade min vanlige postdag ubenyttet, dels for med tak at erkjende modtagelsen af ikke blot Ludvigs, men også Hennys og Erikas kjære breve, af resp. 13de og 14de. Sundhhedstilstanden, navnlig i Frstad, sees jo at være ikke fuldt tilfredsstillende, dels på grund af Es forkjølelse, dels af Chrs nervøsitet, der har nødvendiggjort gjenoptagelse af medicineren; også for Ls vedk. lyder jo bulletinen fra Henny kun så: han er bedre i halsen; men jeg vil håbe, at alle disse onder må vise sig snart forbigående. Ellers er jo alt vel, hvad dog måske L. & Henny ikke ubetinget vil indrømme, sålænge de truende skyer på den økonomiske himmel ikke er bortbejrede; dog – vi får jo finde os i det med ro og håbe på bedre tider. Skoleetatend aktier synes for tiden ikke at stå højt, hverken i omdømme eller i materielt utbytte. I Ls og Hennys breve er da, let forklarlig – Lilegut - Alfa og Omega, og jeg nærer ingen tvivl om, at han vil vinde også mine varmeste sympathier, om det ad åre vil lage sig så, at vi kommer til at stilfte personligt bekjendtskab; i midlertid er han, hvad han fra sin tilværelsed første stund for mine tanker som dagen og altid medoptagen i mine aftenbønner. Gud velsigne ham og eder alle! Det må være morsomt for eder (L. & H.) nu i denne tid at have Leth dernede; ikke blot for hvad der falder af, som f.ex. den ved 2 timers marsch kjøbte grisesteg hos Heidenreich. Hils ham venligst fra mig; jeg traf igår her Ragnhild sammen med tante - Jetta - der i middagsstunden var tyet derind for at oppebie strømpestrikken Uvffs gjennoptagelse af sin dagsvirksomhed efter absolveret middag. Hun skulde forsyne seg med mere garn til julefeiring. Henny spør om, hvor store fremskridt Trygve har gjort; ja, hvad skal jeg svare? Han går da nokså stout, om end tungt og klodset, og kan ikke sætte sig op på en stol; forresten er han nokså flink til at prate, men synes ej at have vidtrækkende interesser, ligesom han er meget passiv i sin underholdning. Han var her netop idag mellem 11 og 12, og vilde have al sin adspredelse medelt av bedstefar; da er lille Visse en ganske anderledes selvhjulpen gjæst, men hun er jo også meget ældre nu, det forstår sig. At Erika har skrevet egenhendig, sætter jeg så meget større pris på, som jeg ved, at brevskrivning ikke er hendes yndlingsfornøyelse. Mig forekommer det, at Chr. burde anvende sit mekaniske talent mere på fonografen end på laterna magica, uagtet jo også denne sidste kan være - artig - nok. Gratulerer E. med indtægten som violinlærerinde. Jeg vil nu håbe, at alle 3 familier vel og vakkert er i besiddelse af de resp. kjødtønder, men det vil ikke glæde mig, om det eder sendte kjød ikke er bedre end mit eget, der ved prøver idag viste sig at være for lidet røget; Beretanna Strand har nok for lidet ejne nu, siden faderen døde. Lørdag blev da Thrina Lind ved døden befriet fra sine lidelser; tidligere i ugen blev Robertine Lemmchmann begraven. Ellers vides intet - nyt - herfra, jo – Synnøv hos Leth var brud her forleden og kjørte ved sin brudgoms side nokså stout forbi mit vindu i Leths ekvipage. Olaf (jeg skriver og siger så ofte Christopher isted’f Olaf) og Assi er i spisestuen. R & L skal i musikalien ikvæld trods det lumske vejr, som nu har afløst den dejlige vinter, vi nys havde. Telegraferer på torsdag til Erika. Hils Assierne og Sossi fra bedstefar. A.Br
  Event-Misc	2 Dec 1888	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Alex' brev til sine barn.
  	Molde, 2 dec. 1888. Mine kjære børn! Det er jo lidt prosaisk at sætte sig til at skrive brev på en så stor dag som denne, da hundredetusinder af parisere procesjonerer ud til barrikadehelten Beudrins monument for at forstyrre Paris’s: Frankrigs, ja, hvo ved, måske hele Europas fred. I dette øjeblikk mejer måske kartoverne ned lange rekker af sønner og fædre – og så sidder jeg her i min slåbrok, bevæbnet kun med en stålpen! Der er unegtelig mange variationer i menneskelivet! Samtidig sidder kanske Nansen derover i Godthåb og slider jækslerne op på en sejg sælhundeknok, mens kejser Vilhelm II ligger og slurper i sig salmiakmikstur! Skal vi ikke ønske ham god bedring! I ugens løb har jeg havt den glæde at læse kjære breve fra eder alle, fra Hanna og Knud til Ragnhild, fra Ludv. & Henny og fra Christopher (med hilsen fra Erika) til mig. H & Ks brev lød jo gjennemgående godt, og da lille Alexn (Ls) var i deklareret bedring (kun med noget (af Hanna) omtalt udslet, må jeg jo også sige, at tiderne fra den familie vår gode. Kun Chrs brev var jo ikke ganske godt, da han melder om sygdom, der har forurroliget ham og nødvendiggjort diætetiske forholdsregler, samt om Erikas forkjølelse. Forhåbentlig vil næste brev lyde bedre. På samme tid omtaler Chr. en plan til indkjøb af en sejlbåd, der vil komme til at koste ham mindst kr. 500.00, jeg siger ”mindst”, uagtet han kun nævner 500; thi jeg ved af erfaring, at der til kjøbesummen for en båd må lægges en hel del andre udgifter til oppudsning, reparation og vedligeholdelse og anskaffelser, som ikke fra først af er tagne med i kalkylen; jeg omtaler dette her, om det måske kunde kjøle noget lysten til at sætte sig i besiddelse af et så kostbart legetøj; der synes os her hartæd overflødigt, når denne sejlende fmilie har adgang til – formentlig nårsomhelst – gratis at benytte svigerforeldrenes båd. Men det vil jo unegtelig tage sig bedre ud at komme til - Nord-Tyskland - med en hel ekadre! Mens jeg er inde på dette kapitel, må jeg for Chr. & Erika nævne, at blandt de 6 Sandøboere, der i hin lørdags orkannat satte livet til for at redde mandskabet på en havarist, er nævnt en - Jakob Pedersen - der sandsynligvis er hin kjække og prægtige søn af den Peder Paulsen, hos hvem vi på vor tur i sommer nød gjæstfrihed. Jeg har skrevet et brev til Peder Paulsen for at få fuld besked og for – i tilfælde – at bevidne ham min kjærlige deltagelse, den jeg forsikrede ham vilde blive de sørgende efterladte til del også fra eder! Ja tænk disse opofrende redningsmænd, som først havde bjerget halvparten af mandskabet, fandt sin grav i bølgerne under forsøg på at redde også de øvrige, hvilke senere selv frelste livet i en af skivets både. Efter navnet at dømme er vist hin Jakob den unge mand på gården, hvor vi boede, og som nu har efterladt vor snilde vertinde som enke med 3 små! Også i den lykkelige familie har altså nu død og sorg holdt sit indtog! Ja, jeg blev virkelig inderlig bedrøvet, da jeg læste herom, og jeg tror, du Chr. eller Erika vilde gjøre en god gjerning ved at sende egenhendig hilsen (Peder Paulsen, Sandø, Akerø præstegj.). Igåraftes sad svigerinde Anna her med R. & L., mens Karl var hos amtmanden; Anna lærte af mig en ny kabal, hvorefter hun underholdt sig med Ragnild om søm af ny kåbe til Dødød (?). Når R. kommer hid, fylder hun i regelen bordet enten med hele hauger af strømper, der skal stoppes, eller af kjole- eller kåbesøm med et stort apparat og et syskrin i kuffertformat; Louise strikker naturligvis på sin strømpe, den uadskillelige! (Fortsat efter aftens) Jeg kommer netop fra Ragnhild, hvor jeg, efterat have holdt min souper hjemme, gik hen dels for at høre til Olafs befinende, dels for at hente eders der beroende breve, som jeg i regelen selv må transportere tilbage. Jeg traf der moder og alle 4 børn om det fælles aftensbord med smørrebrød og the og pølse og rul, alle i bedste velgående på det nær, at Olaf fremdeles klagede over lidt ondt i maven – efter beskrivelsen snarest miltsting. Familien ovenpå havde frøken Henr. Høstmark til gjæst. Da nu alle tønder er komne vel og vakkert frem, får jeg gratulere mig med, at mine patentlåg på tyten har løst sin opgave på en hæderlig måde, og at Christopher efter Erikas påvirkning har kunnet tilbagekalde sin beretning, om at noget var rendt ud. Jeg havde nok ønsket at kunne nedlægge en fugl også til Chr. & L., men deres tønder var allerede før så fulde, at det var med stor møje, at jeg fik låget på og med frygt for, at tytebeholderne skulde sprænges ved det sterke tryk. Herfra er ellers ikke noget særligt at melde, vejret har nu bedaget sig og iaften har vi stjerneklar himmel med levejr; men den storm, der har anrettet så mange ødelæggelser på vestkysten, rasede ganske godt også her uden dog at gjøre nogen ravage. Ragnhild bad sige, at hun ikke havde noget især at lade sige, kun en kjærlig hilsen. Idet jeg her slutter, gjentager jeg min tak for de kjære og underholdende breve, fremfor alle havde Chr. denne gang taget sig på tag, og Henny, der skriver så hyggelig, orienterer så godt i de huslige forhold, men forekommer mig at være noget forud for sin tid; når hun moderligt føler det så - tungt, når barna er syge - eller er det kanske en pluralis majestatis, som vi Hebræere kanlder det (Ex. gr. himlene). Giver morgendagen mere stof, skal jeg tilføje det, ellers stanser jeg (foreløbigt) her og sender mine kjærligste hilsener til eder alle (samt onkel Fr. B, Leth & Hiorts). Eders trofaste fader A.Brinchmann Hjertelige hilsener fra Brekke
  Event-Misc	11 Dec 1888	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Alex' brev til sine barn.
  	Helgas 7de geb.dag 1888. Mine kjære børn! Tak, Hanna, for dit kjære brev af 4de, og for hilsenerne i Chrs & Es brev til R., hvilket sidste jeg riktignok ikke har læst men kun av R. hørt referere som væsentlig et kjødtakkebrev og melding om alt vel. Dette sidste meldes også i Hs brev såvel for eget som for Ls vedkommende. Det samme kan - retourneres - herfra, forsåvidt som jeg nogensinde kan sige - alt vel. Hos R. & L. er alt frisk og i travel virksomhed til anstundende jul; R. især syr og pølser og flesker og gulver og er her og der og strålemæster tillige. Verbet - gulver - betyder lader lægge gulv i hjørnekammeret ovenpå, nyt gulv over det forrige til at dæmpe lydtheden; jeg vilde hun skulde vente til vår og Bjørseths udflytning, men nej – en vakker dag fik jeg se Lars Korsbrekke og Johan Knudsen i hendes vedbod beskjæftigede med at høvle op nogle gamle bord, der i sommer blev udtagne som overloft i hendes kjælder. Ja, det blir nu ikke noget fint gulv, mente snekkerne, og det samme mente også jeg, - og så nu al den sjauen lige klods ind i julen! Du, Hanna, mener, at jeg lider under al den misère, som nu vorder vor skole til del. Deri tager du ikke fejl, men du har neppe idée om, hvor meget jeg lider, og jeg vil heller ikke forsøge på at forklare det, da jeg ikke vil formå det uden en lang historik. Til Helga idag er der naturligvis bragt de reglementerede offere: tegeskrin, - bog, forklæder, kjøkkentøj, chokolade & 5 kroner – fra øverste givere da, forstår i; en lignende overstrømmelse var Assi den 5de udsat for. Søndag havde jeg de 6 børnebørn på min samvittighed som tilskuere hos Hr Lohmann, der i gymnastiklokalet expektorerede sig som citar- og mundspil-virtuos, kupletsanger, bugtaler og m.m., men fornemlig som lattersalve-mager, ja når han lo – og det gjorde han i utallige variationer – så måtte hele publikum le med af hjærtet, og for en sådan rystelse betalte børnene dog kun 25 øre. Lørdag kom Alexandra hjem igjen efterat have skrevet fra Kristiansund til Bod; andre passagerer fejrer Hustadviken men krabbemating, hun med ustanselige rædselshyl d.e. hyl af rædsel, hun en vordende sømandsbrud! Hun har i Trhjem par distance deltaget i optøjerne og på nært hold i tilberedelse af 100 slags puddinger, et utal, for hvilket hun i mit kjøkken ikke vilde hava havt brug. Fornemlig for Chr. & E medsender jeg vedlagte brev fra vor vert på Sandøen, men også i de to andre familier turde det interessere at se, hvorledes en utasundsbonde kan skrive (ved sønnen Paul). I denne uge var den mand inde her i byen, hos hvem Chr. & E. lånte kirkenøglen; med ham sendte jeg derud både brev og en pakke indeholdende diverse legetøj & julekegs til de stakkels faderløse Peder & Nils Andreas. Medens jeg igåraftes stod på kjøkkenet og talte med hint Kirkeværge, kom Peder Paulsens tjenestegut også ind; han var netop arriveret for med 5 andre mænd på en stor havbåd at hente læge til enken Anna Pauline, for hvis liv der frygtes; i højst frugtsommelig stand ligger hun i næsten sammenhængende krampetrækninger, stum af fortvilelse. Har du, Chr. eller E., ikke skrevet, så skriv om endog blot et kort brev, de var blevne så glade ved det, jeg spurte dem. – Jeg når eder vel med brev endnu engang før jul og skal ej glemme Henny den 18de, men har jeg har så lidet at skrive om. Kjærlig hilsen til alle, store & små. Do do til broder Fr., Leth & Hiorths. Eders trofaste fader A.Brinchmann
  Event-Misc	24 Dec 1888	Kristiania, Oslo, Norge
  	Ludvigs julebrev til sin bror Christopher i Fredrikstad.
  	Julaftens fm. 88. Kjære Christopher og Erika! Hermed sender jeg da Hennys og min hilsen til eder begge, med ønsket om en glædelig jul. Vi træffes jo sandsynligvis i ferien, og det skal bli morsomt. Her står alt vel til. Vi skal have et lidet juletræ idag, men mange gaver på. Forhåbentlig er nu finskoene komne til sin rette adresse; passer de ikke, så er der rig anledning til at bytte dem hos Schlyttes, i hele Scandinavie. Jeg har betalt dem, E., med 1 kr. + 25 øre i fragt; altså har i tilgode af mig 2.75, af en 10 kroner, som papa sendte eder til jul gjennem os. Vi har dessverre kommne til at forkomme brevet, som forresten var geburtsdagsbrev til Henny, men inten nyt. Endel breve fra barna har vi liggende her til gjennomsyn. Ja, glædelig jul da, i begge to; i er nu hjertelig velkomne ind til os i julen. Imorgen spises middag her af Brekkes samtlige + 2 frk. Bjerregård, samt aftens også af Jensens. Ryper og æblepai hvid og rød vin. Vi telegraferer hjem idag. Alt vel hos os og Brekkes! Eders hengivne Ludvig Hils alle Hiorths og andre. (Wedel, Falken ??? o.s.v)
  Event-Misc	28 Dec 1888	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Louises brev til bror og svigerinne i Fredrikstad.
  	Molde, 28/12 88. Kjære Chr. og Erika! For længe siden burde jeg ha skrevet og takket Eder for de 5 kr. som I var saa snil at sende mig som julegave. Det var saa kjærligt af Eder at tænke paa mig – kun maa I ikke en anden gang synes det er ondt at tænke paa at sende R. uden at sende mig. Jeg glæder mig saa inderlig over, naar R. faar noget og det kan ikke falde mig ind, at vi to skal være ligestillet i saa henseende. Dessuden er det næsten ondt for mig, som ikke sender andre gaver, alltid at skulle faa alligevel. Tro nu ikke, at jeg er utaknemlig for Eders store gaver – nei, og den var meget kjærkommen ogsaa, det er sikkert. Tak skal I have atter. Vi havde en hyggelig aften hos bedstefar, hvor der naturligvis var juletræ med en rig høst. Det bliver for vidløftigt at fortælle alt, hvad vi fik; kun vil jeg nævne sort kjoletøi til mig selv og kulørt til smaapigerne (fra papa) og fra Ragnhild en feltstol og en hel liden dragt til Trygve og dukker til smaapigerne. R. ved ikke, hvor godt hun skal gjøre det. 1ste juledag var vi ogsaa hos papa – hele huset og 2den var han og Sandra her til middag og aftens. Igaar var vi paa soirée i det musikalske selskab, der var adskillig musik og saa dands bagefter; men vi gik hjem allerede kl.12. Iaften holder kaptein Siewers voksent bal i Alexandra hotel. Inga og Visse er hos Leths, hvor der nok er nogle børn forsamlet til selskab for de smaa Herlofsens, som er i byen med sine forældre. Det er nok juletræet, som skal høstes, saa jeg tænker, de nok nyder baade for syn og smag. Vi savner svært frk. Bentsen, som er reist i julebesøg til Fredrikshald. Kjære Chr. og Erika, tak hjertligt for det gamle aar, som snart er gaaet og gid det nye aar maa blive et godt og lykkeligt aar for Eder! Tag tiltakke med denne lille hilsen – I begge har jo lidt vanskeligt for at skrive lange breve, saa I kan forstaa, at ogsaa en anden kan have det paa samme maade. Det er dog noget ganske andet at tale sammen end at skrive til hverandre! Karl sender Eder også sine hilsener og ønsker om et godt aar for Eder. Børnene hilser ogsaa. Lev inderlig vel. Hils i Dit hjem, Erika. Eders Louise.
  Event-Misc	5 Feb 1889	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Alex' brev til sine barn.
  	Molde, 5 febr. 1889 Mine kjære børn! Idag har jeg da to gode breve at takke for, Chrs af 26de og Ls af 27de. De idetheletaget gunstige efterretniger fra begge stede kan jeg besvare med do do herfra; hos – R. & L. er ialdfald alt vel, for min egen helbreds vedk. har jeg engang for alle opgivet håbet om at kunne give carte blanche, men jeg er tilfreds, sålænge jeg får beholde såpas helse, at jeg ikke føler mig aldeles kassabel som lærer. Jeg vil endog sige så meget som at jeg på katheteret ofte kan glemme mine legemlige skrøbeligheder og gå aldeles op i min gjerning. Først når jeg kommer ind i lærerværelset og mødes med de andre øjne, som fra visse hold der synes at ville sluge mig, ønsker jeg ofte, at jeg kunde komme bort fra det hele; men jeg tør jo ikke endnu berøve mig den evne, som min gage giver mig til at bringe en støtte der, hvor den trænges. Dog – jeg vil ikke længere plage eder og mig med sådanne jeremiader. Når jeg ovenfor betegnede efterretningerne fra eder som kun - idetheletaget - tilfredsstillende, sigter dette naturligvis til på det ene sted fru Hiorths beklagelige fald og deraf følgende legemsskade, og hos L. lilleguttens udslet, - under dog begge forhåbentlig af den beskaffenhed, at de ikke vil efterlade varigt men. Med udelt interesse læste jeg naturligvis om Chrs og Es skøjte- og musikalske øvelser og deres deltagelse i det selskabelige liv; lidt mere af den slags gjør ikke ondt i ungdommen, og vilde i to bægge eder lidt mere derefter, vilke der vistnok være anledning dertil i Frstad for eder, der fornemlig som musici begge kan yde så væsentlige bidrag til underholdningen. Det er mig også kjært at læse, at Karen trives godt in the Far-West (Knud og Ludvig får afgjøre om effen skal være stor eller liden; jeg har på alle von skrevet den så midtimellem). Frimerkerne til Olaf var meget velkomne, om han end havde de fleste før, men han følte sig smiget, donatoris causa. Det var dog kjedeligt, at også lille Alex. Ls skulde få sin andel af den plage, der har herjet så slemt i Hannas småflok, og jeg har som far erfaring nok til at skjønne, hvor plagsomt det er både for den lille selv og for forældrene; men som sagt, det gir sig forhåbentlig i marschen; om jeg end finder de nymodens surrings-theorier lidt rigorøse. Hans fremskridt i talekunsten kan jo veje lidt op ved sin interesse for forældrene. Har han tilbøjelighed til at læspe, så har vel faderen ikke fuld ret til at lægge arve-skylden udelukkende på sverdsiden; mig forekommer det at spindesiden kan være ligeså brødefuld i det stykke. Jeg ser, Henny fremdeles har hænderne fulde at arbejde, - det er vel en trang hun sent vil blive af med. I glæder eder vel begge til at se den lille i buxebjørn, og det er ikke frit for, at også jeg gjerne skulde have stået i en krog og seet den forvandlede - bondedreng - (havde jeg nær skrevet). Hos Knud & Hanna er alt, ser jeg, gudskelov vel, og bliver vel end bedre, når korrektur-strævet er over. Hanna må ikke have gjort tilbageskridt i dygtighed når revisjons-arbejde kan betroes hende. Siden jeg sidst skrev, har jeg intet - extra - oplevet, når det ikke skulde være det, at jeg forleden havde visit af sorenskr.fuldm. Hertzberg, søn af statsråden og ham meget lig i krop og tale. Som fyldekalk sender jeg eder et expl. af en geburtsdags-sang, jeg sendte P.Dahl til den 28/1. Jeg beder eder imidlertid indstendig om ej at forråde mig som forfatter; i laget skal den have gjort stor lykke, og verten udbragte i varme lovord en skål for Ragnhild som formodet dikterinde; da hun dagen efter benegtede forfatterskabet, fik Hermanstorf skylden, om jeg endogså har hørt, at jeg har været på gisningens tapet. Den blev, afskrevet af Ellida, anonymt sendt Wolff til afskrivning, og han tog sig varmt af sagen. Med kjærlige hilsener fra alle her. Eders trofaste fader A.Brinchmann. Petriaden eller den 28.januar 1889 - Forerindring - 1. Merk. Dette dikterverk er således indrettet, at det for tilfælde kan benyttes i 5 år, dog med den forandring, at i 1ste vers - Fem- og treti - i 1890 synges - sex og treti - i 1891 - syv og treti - i 1892 - ott’ og treti - og i 1893 - ni og treti. I 3die vers ombyttes - Magda - og - Valborg - efter omstændighederne med andre navne. 2. For sangerne -Pebersvend - i 1ste vers synges pianissimo. I sidste vers synges parenthesen afsides. Mel. Dybt i skovens dunkle bolig. Peter, Peter! Fem og treti! Pas dig, pas dig, kjære ven, at ej pian snart får ret i dig at kalde - Pebersvend! Peder fem og treti år! Nej, hvor snart dog tiden går! Nys du sov jo i kommoden, gik til - Tynner efter ba’n, nu er du journal for moden over ganske Turkestan, det går nok en tidlang, - men tiden ændres, du med den! Peter, Peter, pas dig kjære! End er tid, o hør vort råb, snart vort marked tom vil være - så står du der uden håb: Magda, Valborg strøg så fort, retnu rives resten bort. Konsul uden konsulinde! Hvad vil Prince of Wales dog si, når han med sin gemalinde tar en trip sig herforbi? Du kan dog ej som Per Snott hilse dem på deres yacht! Du har jo din Humlehave, hus med alskens møbler i, ansats til en formands-mave, ridehest og bryggeri, kunstmuseum, necessær, kortsagt – et parti - du er! Sig, hvi tøver du da længer? Kjære Peter, svar os da! Synes du ej tit, du trænger til en ægtehalvdel, hva? Endnu er for sent det ej, når du bare svindter dig! Dog – forstå os ret ’vi klage ej af hensyn til os selv, du er endog uden mage os så kjær alligevel: Hip, hip, hip (sæt i og skrål!) Peter Fredrik Dahl, din skål!
  Event-Misc	12 Feb 1889	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Alex' brev til barna sine.
  	Molde, 12. febr. 89. Mine kjære børn! Jeg har idag at takke for Hannas kjære brev af 6te. Gudskelov alt er da vel fremdeles hos eder på hint exem nær, hvorom der vel ikke er andet at sige, end at man får være tålmodig – og tage de onde dage med de gode. Herfra er ingen forandring i sidste bulletin at melde, ligesom jeg idetheletaget vilde have havt meget lidet stof idag, hvis ikke R. netop nu havde været her først med friske hilsener fra sig selv og Louise, samt fra Pende og Magda, og dernæst med en summarisk beretning om en scenisk-musikalsk soirée, som det mus. selskab på Fastelavns søndag skal holde i gymnastiklokalet. Foruden i opførelse af et par småstykker, hvoraf nok kun 1 - De Nygifte - er fastslået og hvori jeg af agerende hørte nævne frk. Hornemann, do Sang, samt do Hornemann og cand. jur. Hertzberg skal soiréen bestå i afsyngelse af et såkaldet Zigeunerkor, hvori foruden Børresen og Schistad m. fl. også Ragnhild skal deltage. Ja, jeg må dog ikke glemme, at også frk. Bentzen skal spille i - De Nygifte. Ellers siges der at være mangel på dramatiske kapaciteter, da både Lyng og Hans Dahl optrådte på bræderne, og end mindre som i min ungdomstid, da man fandt den slags talenter – lige ned i Emil. Det er ellers merkerligt, hvor ofte man forbauses ved at finde scenisk talent skjult netop der, hvor man mindst skulde ventet det; jeg husker f.ex. Peter Eide som en heldig fremstiller af en rolle i Fr. Schmidts stykke - Søster Sigrid. Ja, sogar jeg selv har jo vært på scenen og som - Jens Driversen - i Hertzs - Audiencen - høstet grand succès. Men det Mus. selskab er nok nu ikke længre hvad det i sin blomstringstid var. Efter den første glimrende æra under Chr.Smith, P.Qvam, Thuesen og mig uværdige – for ej at forbigå Hilda Thezen – blaffede der efter en del års dvale en ny flamme under Høegh & Horn, men siden har der været småt stel, for en stor del som følge af at kræfterne ikke har kunnet rekruteres fra skolen, der i den sidste tid har været så fattig på musikalske evner, når bortses fra Karl Bjørset, hvis musik dog ikke berører scenen eller korsangen. På skolen er det jo tyndt i alle henseender, men sangen har nu aldrig været så kummerlig som nu; med al sin musikalske overlegenhed er Karl ikke manden for at bibringe skolesangen interesse. Også Olaf, som var her netop nu for at holde sin æftasværd, vad udtrykelig om at få en hilsen medsendt. Det går ham fremdeles godt på skolen, og bar gymnasiet ikke bleven nedlagt, vilde jeg vist have stemt for studeringer for ham; men han har også anlæg for mere materielle sysler, navnlig det tekniske; han både regner og tegner godt, og har en sterk snev af sin onkel Christophers interesse for al slags lister og schemata. Dødød har gjort store fremskridt i godlidelighed, Assi er den kjække lille gut, dog ikke altid så legemlig sterk som før, og Visse sidder på læse- og syskole hos mama, et yndigt snilt lidet barn. Helga oplæres nu efter de nyere methoder hos frk. Bentzen og faderen, snil og venlig som altid før. Inga er ikke meget modtagelig for kultur; Trygve er svær af korpus, men nyder en ikke meget guttemæssig opdragelse, Lørdg togede (da det var månedslov) Olaf, Assi og jeg samt Ellida til Løvset for at bestille varme værelser og forberede til modtaglese næste dag af en 3 hesters kanefart (børn og børnebørn), men så blev det så koldt, at planen blev udsat til nu søndag, om ellers vort gode vintervejr & -føre holder sig så længe. Kl.4 kjørte vi hjem i måneskin. Det var artig at se, at du H. morede dig ved - Petriaden - endog førend du vidste at den var af Eders trofaste fader A.Brinchmann (Anonymiteten endnu bevaret)
  Event-Misc	19 Feb 1889	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Alex' brev til sine barn.
  	Molde, 19 febr. 188. Mine kjære børn! Siden jeg sidst skrev, har jeg modtaget to kjære og gode breve fra Chr. af 8de og fra L. af 12te, for hvilke begge herved takkes. De har da, ligesom eders andre breve, været til gjennemlæsning også hos R. & L., med hvem jeg da derefter forhandler de emner, hvortil eders breve gover andledning. Chr. har adskillig deltagelse i selskabelighed at berette – mig til ikke liden glæde, da jeg tror, at en mådelig selskabelighed er gavnlig for den unge. Også om fru Hiorths bedrede helbred læste jeg med interesse, jeg følger den familie naturligvis med øget sympathi, efterat jeg i sommer lærte personlig at skatte både dens gjæstfrihed og mange andre gode egenskaber. Lille Alexanders exem sees også med glæde at være på retræt; vistnok har dette onde ikke været foruroligende, men jeg ved, at det er plagsomt både for barnet og for forældrenene, ligesom han i den tilstand ikke har kunnet tage sig ud til fuld fordel for de kjære besøgende, I nu har havt. I denne tid har dog mine tanker for Ls vedk. særlig dvælet ved det experiment, du har indladt dig på ved det bekjendte konservatorium. Ligesom jeg selvfølgelig af hjærtet ønsker, at dette må være i alle dele fordelagtigt for dig, således håber jeg, at der er truffet alle de kauteler, der har kunnet tages for at betrygge participanterne, og navnlig vil jeg antage, at du L. har konsuleret din erfarne svigerfader med hensyn til den juridiske side af sagen. Én ting ialdfald kan jeg ikke tro andet end at i har sikret eder, nemlig indflydelse på valg af bestyrer og tildels på dennes optreden, samt at i ikke har gjort ham uafsætlig, om der skulde tilstøde omstændigheder, der måtte gjøre hans fjernelse eller ombytning med en anden ønskelig. Dette forekommer mig at være et kjærnepunkt ved det hele foretagende både hvad skolens renommée og hvad rentabiliteten angår. Men du er nu selv så voxen og har vel havt så mange konferanscer med andre interesserede, at jeg ikke kan tvivle på, at du har taget alle tagelige sikkerhetsforholdsregler. I Krnia holder i både snestorm og ildebrand, ser jeg; her har vi nok også sne og af og til ein kleines stürmlein, men ildebrand i byen har vi heldigvis været forskånede for. Ellers går livet ialdfald for mig såre ensformigt, hvad der i grunden konvenerer mig bedst; i de yngres kredse, særlig det musik. selskap, ruster man sig til nogen afvexling ved afholdelse i fastelavn af en musikalsk-dramatisk soirée, ved hvilke der af ikke-sangere og –sangerinder tænkes oppført 2 sangstykker, i det ene af hvilke endog lille Visse skal optræde og det sogar talende (og skrigende); går jeg ikke for andet, så må jeg dog vel se (for første og muligens sidste gang) et barnebarn på bræderne. Eders søstre og disses børn er friske, dog klager Olaf over et knæonde, som han uden dog endnu at have konsuleret læge karakteriserer som vand i knæet. Han kan således ikke gymnasticere fuldt ud. Men klokken har alt varslet til 7 og jeg har da heller ikke mere at skrive. Bed lille Fali ikke at blive kollumperet, om han en af de første dage får en gul seddel, jeg glemmer nok ikke hans geburtsdag. Med alles kjærligste hilsener Eders trofaste fader A.Brinchmann
  Event-Misc	19 Mar 1889	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Alex' brev til barna, og han skriver om sin 63-årsdag.
  	Molde, 19 marts 1889. Mine kjære børn! Mit brev denne gang får vel rettest blive et referat af gårsdagens festligholdelse, om end dette bliver væsentlig enslydende med de tidligere års. Forud for den historiske beretning sætter jeg dog en tak til eder alle, børn og svigerbørn, for den kjærlighed og opmerksomhed, hvormed i også denne gang ihukom min føgselsdag; den og herværende efterslægts kjærlighed var dog festens glanspunkt. Dagen oprandt (og fortsattes) med herligt vinter vejr, og da jeg kigede ud af vinduet om morgenen, mødtes mit øje af flag på begge skolens stænger – en vistnok velment men lettelig mistydelig opmerksomhed fra Elen og Alexandra. Så begav jeg mig kl.9 ned til skolens andagt, hvor jeg blev gratuleret af Fladmark (senere af Owren). Kl.10 gik jeg op egjen og fandt da i spisestuen breve og visittkort, der udover dagen efterfulgtes af telegrammer. Jeg nævner her disse i den orden, hvori jeg nu har dem liggende for mig: 1. Visitkort (dels med, dels uden påskrift) fra: Petra Wang, Henriette Sommerschield, N.P.Dahl, Louise Dahl, P.Fr.Dahl, Clara Hoffmann og fru B.Randers. 2. Telegrammer fra: Erika, Christopher Gråruds Knud, Hanna, Sofie, Assi, Ludvig, Henny, Alexander Hagbarths, Ludvigs. 3. Breve fra: Broder Fredrik Christopher Erika Hanna & Knud, med indlæg fra Sossi & Assi Ludvig, Henny Signe Schøyen alle hyggelige og gode. Men jeg fik også presenter: Klokken 11 troppede hele herværende slægtsstyrke op med småbørnene i spidsen: Olaf med en af ham selv udskåret (løvsag) fystikopsats, Dødød og Visse med hver en af moderen smukt syet tøffel, Assi med en hvid zwiebel i potte, Helga med en blomstrende gyldenlak i do og Inga med en blomsterbuket; Trygve kom lausrejpa bagefter. Så drak vi da først vin med appelsiner til og derpå chokolade med kager. Under denne ceremoni hørtes skoleguternes hurraråb nede i gården, clamores ob paucitatem tennes, og så gik jeg igjen på skolen fra 12-1, ved hvilket sidste klokkeslet jeg samlede diciplerne, hanner & hunner, i gymn. lok. og lod dem springe i kap om appelsiner så mange at hver fik! (også de ved sygdom frav.) Så slap jeg hele skolen fri til almen jubel. Kort efter blev jeg overrasket ved Hr Pål Randers’s indtrædelse med en iskjønhed og frodighed og størrelse utomordentlig Zwiebel i hvid potte; en gave fra - alle Randersbarna - som det stod i moderens visitkort, der fulgte med. Børn og børnebørn kom da igjen til souperen: The & smørrebrød med - koldt kjøkken - (I.L.H.B.): Gammelost, schweitzerost, fiskeboller, ansjos, sardeller, kyllingsteg, rul, tunge, sylte, engelsk kjæks, havrekjæks, sirupkage, løb, grislabrød. Senere: Bayerbier. Selskabets underholdning drejede sig hovedsagelig om de indløbne brevem hvori naturligvis bebudelsen fra østsiden var en kjær geb. dags. present, til hvis endelige fuldbyrdelse vi alle og ikke mindst bedstefar sender de kjærligste ønsker. Også Hannas brev var denne gang gudskelov nokså vellydende på forbudet mod dans nær og den jo ikke synderlig glædelige kighoste. Den exemen og hovedpinen i Dås gade kunde jo også gjerne være borte. Yderligere besvarelse af de kjærlige og kjære breve kan jeg ikke indlade mig på, men i der i Krnia mæ endelig huske på at takke broder Fr, for brevet, når i træffer ham eller nogen af hans; det er ikke sagt, at jeg såsnart kommer mig til at skrive til ham. Du Knud må også på skolen bevidne Signe Schøyen min inderlige tak for den overraskende opmerksomhed, hun skriver så hyggeligt og bl.a. - Deres svigersøn, Hr Brekke, har vi i engelsk, og ham liker vi alle udmerket godt; det falder mig nokså vanskeligt at følge med i engelsk, da jeg kun har læst det sprog et halvt år, førend jeg kom hid. Oversættelsen er let, da latinen hjælper mig så uhyre heri, men udtalen og grammatiken er det værste, og jeg må læse lidt privat for at følge med. Vi har det svært muntert og livligt på skolen, da vi er over 50 stkr, og det er ikke lidet leven, når alle disse slipper løs i frikvartererne o.s.v. Jeg vil nu hertil føje en bemerkning om en sag, som Ludvig skrev om forrige gang, nemlig hans påtænkte Englands-rejse for at perfektionere sig i sproget. Har du råd hertil, så er vist disse penge vel anvendte, men jeg gad vide, om du ikke brugte dem til end større fordel, om du istdf. til England iår rejste til Pariser-udstillingen. Vel lærer du der ikke engelsk (skjønt det kunde du naturligvis også, og – muligens ligesågodt so i en præstegård i England), men du får der se og høre og lugte og smage og føle noget, som hverken Northumberland eller York-shire kan præstere. Jeg synes, at du og Christopher burde slå eder i følge og rejse med en af de billige befordringer som upåtvivelig vil blive arrangerede, finde eder et billigt sovekot og ellers tilbringe dagen ude, spisende hvor appetiten kommer over eder. Og så kan i gå i udstillingen med dens mikrikosmis, i Louvre, i Champs-Elysés, Boulogneskoven og alle andre steder, hvortil i kan få en guide fra Knud eller Boedker. Den tur vil i have godt af for hele livet, og hvad der oplader sig for eders legemlige og sjelelige øjne, vil befrugte eders ånd og eders virksomhed – efter min mening i langt højere grad end nogle english lessons. Tænk over dette, begge to, og beslutter i eder dertil, kan måske papa yde eder et rejsebidrag, om hvis størrelse jeg dog endnu ikke kan sige noget bestemt; men en god hjælp skal det altid blive (hvis jeg lever sålænge, får jeg føje til). Mine og søstrenes kjærligste hilsener til eder alle, store og små, i Krnia & Frstad fra Eders trofaste fader A.Brinchmann
  Event-Misc	Aft 19 Mar 1889	Kristiania, Oslo, Norge
  	Ludvigs brev til sin bror Christopher i Fredrikstad.
  	Kj. C. og E. Alt vel her. Alexander har nu vært afvændt en uge, uden nogen genanse for ham, medens Henny endnu er besværet af sine brysters fyld. Hos Brekkes kikhoste, ufarlig. Skal imorgen i klub til Rønneberg. Jeg tenkte sterkt på at søge posst hos Brock i Thjem; men han gav mig frarådende svar, om han end - overmåde gjerne vilde at jeg skulde søge for sin og skolens skyld osv. Gagen er nemlig kun 2000 siden fast stigning, og den stigning som muligvis kunde blive, var liden. Ingen anldn. til bifortjeneste. Jeg får altså gå i gang med konsortiet. Du må strax svare mig på fars forslag om Paristur. Jeg tenker mig nærmest, at han venter forslag fra os om, at han også bør være med. Det vild jo være meget morsomt. Men jeg går næsten ud fra, at du på gr. af omstendighederne ikke vil ud at reise i sommer. For mig at bidrage så meget som f.ex 200 kr til en slig fornøielsestur, der for mig som sprogmand vild være af liden praktisk nytte; selv om vi blev der 1 - \en – måned, så - som jo engelsk er mit hovedfag – synes mig nu letsindig, derimod har naturligvis jeg personlig mye nytte af og derfor også lyst til en Englandstur. Er nu dit svar indvilgende, så reiser jeg også med, men da må vi først foreslå for far at reise med. Hvis ikke han vil, kan jeg som sagt ikke være med på den tur med større egne bekostning end 100 kr.; fik vi da hver 200 kr. af far, så kunde vi jo tage en kort tur. Afslår du tilbudet, foreslår jeg for nu cepolitiv(?) reise med far, og sekundært den samme bevilgning til en Englandsreise. Du forstår mig nok. For strax at kunne sende far et opmerksomt svar på hans venlige tilbud, foreslår jeg, at du strax svarer ham og lader svaret gå gjennem mig til videre påtegning. Svar altså samme dag. Nu har vi deiligt vårveir. En så kort tu som fra f.ex. 10 juli til 20 juli, synes mig for kort. Og længre kan vel ialfald du ikke være. Modtag også Hennys og mine kjærligste ønsker for den vordende Brinchm. junior. Det var glædeligt nyt. Hilsen fra os alle. Din L. Svar nu strax, er du snild.
  Event-Misc	28 Apr 1889	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Louise og Karl Bjørsets brev til Christopher og Erika Brinchmann i Fredrikstad.
  	Molde, 28/4 1889. Kjære Christopher og Erika! Da den 2den mai nærmer sig med stærke skridt, vil jeg slaa to fluer med et smæk og takke Eder begge saa meget for brevene til den 27de marts og ønske Eder begge hjertelig tillykke med Christophers fødselsdag. Ja, Eders lykke ligger mig inderlig paa hjerte, kjære broder og svigerinde. Jeg skulde for længe siden have skrevet til Eder; thi der er jo igrunden daameget at gratulere Eder med eller rettere sagt, der er jo for Eder noget af det rigeste, som kan hænde os mennesker, iom tid og vi deler Eders haab og glæde ianledning denne forventede begivenhed. Saa kommer ogsaa snart Eders bryllupsdag, gratulationen ianledn. denne skal ogsaa være indbefattet i disse linier – husk paa, at vi nok skal være hos Eder i tanken den 16de. Idag har vi saadan skjøn dag, rigtig sommerligt er det, saa at vi nettop nu lukkede vinduet igjen og kl. er da 4 1/2. Der ligger jo en hel masse sne i aasene og selv paa markerne er der ikke altid i skyggen ganske frit, men ellers er det meget udviklet nu i de sidste dage. Vi har baade i haverne og paa marken faaet de første blomster og stikkelsbærhekken grønnes synligt dag for dag. Børnene stormer i vaarkaaber og vaarhatter, maser om at kaste de første af sig og gaa straahatte paa, men vi voksne maa da se til at holde lidt igjen, skjønt ogsaa vi maa erklære, at det er et mageløst veir. Det er confirmation idag; 8 af skolens piger er confirmeret og desuden nogle faa af gutterne. Idag har papa havt brev fra Ludvig, hvori han da beretter, at han og Du, Christopher, har bestem Eder til at reise til Paris. Det maa jo blive en mageløs interessant tur, I faar. Erika, stakkel, bliver det jo trist for, men saa er det jo den bedste tid af aaret og saa er jo heldigvis Dine forældre saa nær, at Du daglig kan være hos dem. Vi glæder os medet til at se Henny og Hanna med børnene isommer, Vi kommer vel til at blive iro, hvis da ikke Karl skulle faa posten i Stavanger, ansøgningen ligger færdig og skal i posten imorgen og saa faar vi sa snart se af aviserne, om der melder sig nogen, som er farlig for ham. Hamarposten har vi jo forlængesiden opgivet haabet om – det siger vel sig selv, at seminariebestyrer Gløersen faar den. Vi har desuden hørt, at Hamar skal være baade et dyrt og et usundt hersted og det har gjort, at det ingen skuffelse bliver ialfald for mig. Stavanger skal jo være et billigt hersted og det er jo en god ting. Men det kommer jo an paa, om Karl kan blive den heldige. Faar vi ikke Stavanger heller, saa tænker vi jo meget paa at faa vor egen husholdning til høsten og maa jo da flytte til et andet hus, da jo her ikke findes mere end et kjøkken. Ellers har vi det jo saa svært godt og omsorgsfrit her og trives saa udmærket ved vore koselige, solrige værelser, men det er nu paa tide for mig at begynde at øve mig i husholdningen igjen, før jeg bliver alt for gammel og stiv. Frøken Bentzen agter i september maaned at reise over til Amerika paa et aars tid for at studere fællesskolen der. Naar skolen er færdig her i juli, reiser hun først hjem til sin moder, saa til det nordlige Frankrige for nogle uger og saa over havet fra Havre. Vi er alle saa spændt paa, hvorledes det vil gaa Ragnhild, hvis vi f.ex. skulde komme til at reise. Nu maa jeg sige Eder farvel, i det jeg ønsker Eder en glad 2den mai. Hils Din familie, kjære Erika. Vær begge hjerteligt hilset fra Karl og Eders søster Louise.
  Event-Misc	28 Apr 1889	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Ragnhilds brev til bror og svigerinne i Fredrikstad.
  	Molde, 28. april 1889. Kjære Christopher! (og Erika!) Gratulerer hjertelig med din fødselsdag! Jeg ønsker for dig, at det maa blive et godt aar du gaar ind i. Gid du maa faa være frst og føle velsignelsen af dit arbeide, af din hustrus kjærlighed og alt det øvrige gode du allerede er i besiddelse af, at du maa faa kraft til at se lyssiderne og tage det mørke som maatte komme, som skygger, der høre til lyset, men som dag svinder og vexler. Jeg tænker saa ofte paa eder dernede, jeg skulde havt lyst til at tale med Erika, hun har vel travlt nu med forberedelser til – Maesa’s - ankomst. Ja gud give eder da, at alt maa gaa godt, han give eder velsignelse af ogsaa denne gave, og med ansvaret ogsaa kraften til dette store at blive en ret far og mor. Sandelig det er en stor opgave, men naar man er saa lykkelig at være to som stevner ligt frem, saa er det jo hovedsagelig bare den store glæde som opfylder en. Rart er det at tænke paa at vor – lille - Erika allerede er naaet op til saa høi en post; ja Gud velsigne eder og give eder saa stor en lykke som jeg ønsker eder. Vi glæder os til at faa Hanna og Henny herop, det skulde ret været morsomt ogsaa at have faaet en visit af eder, men som forholdene ere, kan det jo ikke være saa, og saa vil vi da bare alle vente med freidighed og taalmodighed paa gode tidender fra eder. Stakkels liden Erika, det blir varmt og besværligt i sommermaanederne, men du er nu saa kjæk da, jeg tænker du hopper lige letvindt jeg, jeg synes jeg hører en munter lattertrille nu over mor Hansens bekymring, og jeg hører dig sige; nu tror hun at jeg er bleven en svær matrone som langsomt rugger ivei, nu pyt mor, du skulde seet mig lakke afsted til vestsiden. Ja gid det var saa, det vil jeg haabe og tro. Vi er meget optagne af tanken paa, hvorledes fremtiden vil gestalte sig i detheletaget for os alle her. Vi har jo det haab, at Karl skal faa Stavanger, og i saa tilfælde blir jo jeg – ledig - igjen; saa gjælder det for mig at krafse i noget, Helst vilde jeg jo faaet huset istandsat, saa jeg kunde faa anden etage bortleiet. Logerende er baade usikkert og vanskeligt at faa, var bare huset istand, saa kunde man jo havt flere udveie, og det blir reimeligvis til det at her maa repareres med det første. Imidlertid er jeg saa smaat begyndt paa at bage kager tilsalgs, har bare holdt paa nogle dage endnu, saa jeg kan intet sige om det lønner sig, men hidtil har jeg været heldig. Det er da iallefald ikke nogen forretning som fordrer nogen større kapital til at begynde med. Det er især havrekjex jeg har bagt, ogsaa nogle faa andre sorter. Assi er min assistent som gaar og falbyder kagerne. Da vær så snil Erika at bede din mor om opskrift paa simpel honningkage og send nu dem snart er du snil. Hils alle derhjemme og lev vel allesammen. De andre børn sender sine hilsener og lykønskninger ved eders hengivne søster Ragnhild
  Event-Misc	8 Jul 1889	Fredrikstad, Østfold, Norge
  	Erikas brev til mannen Christopher på Verdensutstillingen i Paris.
  	Fredrikstad, 8de juli 1889. Kjære lille kosemanden min! Synes du, det blir længe, inden du hører fra mig? Jeg skulde også have skrevet igår, men var så uheldig at bli liggende tilsengs af kolerine; jeg følte mig ikke rigtig vel fra lørdag middag af, havde knip og ingen madlyst, og nat til søndag som jeg ikke før klokken 6 om morgenen, lå i en ynk hele natten og var rigtig dårlig; den eneste afvexling var, at jeg måtte op hver time og vel så det. Igår lå jeg som sagt; det eneste jeg nød var kogt melk og franskbrød, som var tørret i stegeovnen, og samme kost har jeg havt idag også, men jeg sov jo forresten godt inat, og idag er jeg omtrent smertefri og bare mat, da skjønner Du, så imorgen håber jeg at være fuldstændig frisk igjen. Det er heldigvis af de ting, som kommer fort og går fort. Nei nu får jeg fortælle, hvordan jeg har havt det da, siden lille manden min reiste. Fra stationen gik jeg hjem og ordnede, det jeg skulde, Anna børstede alle klædrene, og jeg hængte dem ind i klædeskottet, så ordnede jeg en hel del lapper, sendte Anna efter lås og krampe til skjuldøren, og gjorde forskjellige andre småting, fik kridtet over vinduerne, pakket mit tøi o.s.v. og var færdig ved 12tiden. Om aftenen kom tante Thilda med ottetoget. Om aftenen, da jeg skulde lægge mig, tog jeg fotografiet af manden min og satte foran mig på bordet ved sengen, og da kan det nok hænde, jeg tenkte på Dig, lille kjære manden min! Lørdag stod jeg op til sedvanlig tid 7 1/4, og da jeg havde klædt mig på, så gik tante og jeg en tur før frokosten, op forbi snedker Larsen og over løkken bort forbi almueskolen og badet, forbi kirken og ned til Mordts hus og hjem igjen. Du ser, jeg tænker da på, hvad manden min bad mig om. Om eftermiddagen fulgte tante mig over, da jeg skulde vande blomsterne. Det så ikke så videre hyggeligt ud med hvidtede vinduer; nogen merkbar forskjel var der ikke med bregnen. Til min store glæde så jeg at barometret var faldt. Du husker, hvor høit det stod, og nu stod det midt på regn og filodendrøn var fuld af dråber også. Og igår fik vi da også regn, kan Du tro, og inat høljede det ned i spandevis og idag også. Det er sandt, fredag ved 1tiden faldt der nogen dråber også, så det var som Du sagde, at strax Du var reist, skulde vi få regn. Lørdag eftermiddag reiste papa, Karl, Nils og Kristen afsted for at få opspurget en bådmand. De fik båden repareret, en gut på 20 år for 1 krone dagen og svært flink i alt bådstel; så extra i madstel var han vist forresten ikke. Nu er det bestemt så at Nils skal være med til Kjøbenhavn alligevel; doktoren havde nemlig ikke forstået det så, at papa skulde være med; men da han hørte det, så skulde han da få lov til at være med, især sa han havde slig lyst. De tænker at reise torsdag. Nu er vel du i Paris, tænker jeg; Du kan tro, jeg har tænkt på Dig lille kosemanden min, og det temmelig ofte også; igår da jeg lå, så lukkede jeg øinene og forestillede mig, at Du kom springende opover trapperne for at høre, hvordan konen Din havde det. Har du havt slig sønderstorm, som vi har havt, så har du ikke havt det så svært behagelig, stakkars manden min. For det har stormet her samtidig med regnen, så det har hav god skik. Nu for en stund siden skinnede solen, men så kommer nogen skyer sorte og mørke, at det er svært, og så høljer det ned igjen, kan Du tro. Nu er det ikke mer en 10 grader Réamur heller! Nu er klokken 7 om aftenen; jeg tænker mig at Du er kommen til Paris for en stund siden, og at Du og Ludvig nu enten er ude og ser dere lidt om, eller at Dere er trætte og får lidt mad på hotellet og lægger Dere tidlig. Ja gid Du nu tigtig må fornøie Dig godt, lille kosemanden min, ikke bli så svært træt og rigtig tage med alt muligt, så Du kan få rigtig godt af turen. Ja gud velsigne Dig, Du kjære, kjære manden min, så at Du må være rigtig frisk og fornøiet, og så må Du tænke lidt på konen Din af og til! Ja, gud være med Dig, Du kjære! Din hengivne Erika. Alle sammen hilser, tante Thilda og alle de andre. Nu kom netop Nils hjem; han har været over og vandet blomsterne for mig. Han ber at hilse! Karl fik 3. for norsk, kan Du tænke dig! Han blev hørt i et stykke som han ikke havde læst i året! Lidt sørgelig var han med det samme; men nu er han så optaget med båden, at han ikke tænker mer på det. Olsen fik 2.
  Event-Misc	11 Jul 1889	Fredrikstad, Østfold, Norge
  	Erikas brev til mannen Christopher på Verdensutstillingen i Paris.
  	Fredrikstad, 11te juli 1889. Kjære manden min! Nu har jeg netop skrevet til Karen til hendes geburtsdag, og så syntes jeg, at jeg måtte sende et par ord til manden min med det samme. Nu begynder jeg snart at længte efter at høre fra Dig; men jeg kan jo slet ikke vente noget endnu. Du kan tro, konen Din synes, det er længe siden, Du reiste, og det blir først en uge imorgen. Du kan tro, jeg tænke på Dig adskillige gange om dagen. Jeg holder på at sy pudevar til snosingen, og da tænker jeg på kosemanden min også lidt på snosingen også da, skjønner du. Jeg er nu blevet aldeles frisk igjen; jeg var jo lidt mat de første dage; men nu er det ganske over. Igår drog de afsted på sin Kjøbenhavnertur; det var et mas, kan Du tro, inden de kom afsted. Ja, jeg havde jo ikke noget med det; men mama masede jo svært, da pigerne ikke er til at stole på, og Karl er heller ingen pålidelig arrangør netop; nei han er en gyselig rodefar! Kristen, lod det til, var meget mere fornøiet over udsigten til at komme til Kjøbenhavn end at ligge på landet. Imorgen reiser mama til Gausdal; papa har skrevet, men fik svar at der var optaget lige til 20de juli; men hun bestemte sig alligevel til at reise. Kommer hun først derop, så blir der altid plads at få. Igår roede Nils mig over til byen, og jeg var da overalt og inspiserede. Jeg vandede først blomsterne og lod det være gjennemtræk gjennem alle værelser; jeg var nede i kjælderen, hvor jeg blandt andet måtte smøre låsen, som var aldeles forrustet. Der så jeg efter mine syltekrukker som befandtes at være i meget god orden. Nu har vi havt det deiligt med regn, inat og iformiddag regnede det godt; men nu er det ophold og deiligt og klart med nokså kjølig temperatur. Du kan tro, morellerne er deilige nu, så svære og søde og saftige, og bringebærene er også temmelig gode. Konen Din liger sig nokså godt i bærbuskerne; men endda må jeg jo være lidt forsigtig, kan Du skjønne. Jeg håber, at Du har det rigtig godt nu, kjære manden min, at Du er frisk og fornøiet og ser og nyder rigtig af hjertens lyst. Jeg skulde ikke have noget imod at titte lidt ned til Dig, kan Du tro; men det får nok lade være. Til vinteren får manden fortælle, når han sidder med piben foran kaminen vor (med kakkelovnsdøren åben) og konen og og en liden kosing sidder og hører på. Jeg glæder mig alt! Ja, Gud lade os blive friske alle sammen, så det går, som vi håber. Gud velsigne Dig! Din hengivne Erika. Mama og tante hilser! Hils Ludvig!
  Event-Misc	15 Jul 1889	Fredrikstad, Østfold, Norge
  	Erikas brev til mannen Christopher på Verdensutstillingen i Paris.
  	Fredrikstad, 15de juli 1889. Kjære lille manden min! Dagen efter, jeg havde sendt mit sidste brev til dig, fik jeg det første brev fra Havre, og den derpå følgende dag fra Paris. Tusind tak for dem begge, kjære manden min; det var en ren fest for mig og så uventet at få så snart. Det var hyggelig at dampskibsturen var så bra, og at Du havde sådant hyggelig følge. Det var svært morsomt at læse om alt, Du så i Paris, og jeg glæder mig over, at Du benytter dagen så godt, som det ser du til, Du gjør. Du kan tro, kosningen Din glæder sig på Dine vegne, over at Du liker dig så godt; men Du må ikke blive så glad i det, at Du ikke vil komme hjem til mig igjen. Jeg synes, det skal bli hyggelig, kan Du tro, at få høre rigtig udtømmende om alt. Hvordan finder Du dig i hôtel Corneille? Synes Du, det ser du til at bli dyrere eller billigere, end Du troede, håber rigtig, det strækker godt til, så Du kan tage med alt mulig. Du kan tro, jeg ofte tænker på Dig, manden min, og under dig al den fornøielse, som du kan få; men jeg glæder mig jo også temmelig meget til at få kosemanden min hjem igjen! Mama reiste fredag morgen til Kristiania, for lørdag morgen at drage til Gausdal; jeg fik i forgårs brev fra hende fra Kristiania med indlagt brevkort fra papa fra Strømstad, hvor de måtte tage ind for at få ny klyverbom, som var brukket nede under Hvaløerne. I dag morges fik jeg brevkort fra Marstrand, og iformiddag telegram fra Gøteborg om, at de i formiddag satte kursen sydover. Alt vel om bord hos dem. Tante og jeg sidder her hjemme alene vi da, skjønner Du; men vi koser os jo godt sammen. Vi er begyndt at gå en tur om formiddagen 1 times tid og så vandrer vi jo lidt i haven også og spiser bær, og når vi har spist aftens (spiser gjerne lidt tidlig), så tager vi os en tur op og ned ved jernbanen i 3 kvarter eller så. Jeg går jo ikke så svært meget da; men jeg tænker jo på, hva Du bad mig om, da skjønner Du. I dag er tante Milla her, hun præker og snakker ustanselig, men da en ikke behøver at høre med mer en et halvt øre, så er det jo ikke så farlig endda. Hun ber nu at hilse så svært meget! Nu i dag har vi fået regn igjen, rigtig jevn sigregn; men det gjør godt, kan Du tro. Vi har ellers havt det deiligste veir, regn og solskin om hverandre, helt siden Du reiste. I dag venter jeg Lina op; hun skal ind til Kristiania med sin søsters barn, som blev operert i fjor af Malthe for kjerler, som imidlertid er begyndt at vokse. Lina bad mig at skrive til ham, hvilket jeg også gjorde og i går fik jeg svar, at hun kunde komme, og så skal de reise i morgen. Du husker Einar Johnsen verken skulde få friplads eller opflyttes, men skal nu begge dele. Faderen gikk nemlig op til overlæreren og fortalte, hvorledes det var, at gutten nok havde været doven, men at der også havde været så meget sygdom og elendighed i hele vinter, og overlæreren fik udvirket begge dele. Jeg er anden hver dag over og vander blomsterne; det behøver ikke at gjøres oftere, da det er meget kjøligere veir nu. Bregnen synes jeg ikke vokser noget videre; men den må vel snart begynde. Vi har det stille og rolig her, friske og raske er vi begge og har det godt; vi koser os rigtig så godt sammen. Vi har det godt med bær, ribs, stikkelsbær og bringebær, og morellerne, kan Du tro, er delikate nu; Du får vel meget frugt der nede, men så deilige moreller, tror jeg neppe, Du får. Jeg sidder mest og syr om dagen, så jeg læser ikke stort aviser; men jeg så dog, at nyt statsråd er valgt med Stang som minister og fuldstændig høireministerium forresten, Roll og Thorne blant andre, ikke Bech. Nei nu ved jeg ikke mer at skrive om, og nokså tyndt er det, jeg har skrevet også; men jeg oplever jo ingenting, ser ingen, så Du får tage det som det er. Jeg synes, jeg gjerne vil skrive til Dig, selv om jeg ikke egentlig har så stort at skrive om. Lev nu vel og vær frisk og rask, og Gud velsigne Dig. Din hengivne Erika
  Event-Misc	18 Jul 1889	Fredrikstad, Østfold, Norge
  	Erikas brev til mannen Christopher på Verdensutstillingen i Paris.
  	Fredrikstad, 18de juli 1889. Kjære manden min! Tusind, tusind tak for, at du er så snil til at skrive; dagen efter, jeg sendte mit sidste brev, fik jeg brev fra Dig igjen, og i dag kom brevkort. Du kan tro, det er fest for konen Din at få høre fra den kjære lille kosemanden! Jeg er slet ikke så snil til at skrive på langt nær. Nu boer vi jo så stille og rolig, at det ikke blir stort at fortælle heller. Tante og jeg sidder og syr; jeg har hjulpet hende at sy på maskinen; men så til gjengjæld hjælper hun mig igjen. Vi har det rigtig hyggelig. I dag er her en hel del ståk i byen i anledning af, at kongen kommer med - Drott. Borgermiddag kl.6 (10 kr. Pro persona), flagning, æresporter og en hel del andet. I går kom Falch (skal hilse fra ham) hid op for at bede os være med at illuminere i haven, Schwartz og Bjørneby skulde gjøre det, og så måtte jeg love at gjøre ligeså. Illuminationen skal bestå i tagsten med en haug sagmug (?) overheldt med petroleum, en 12 à 14 stene langs den nederste gang i haven, og dette skal tændes, når han kjører forbi fra middagen 10 eller 1/2 11. Fyrverkeri aftændes fra Isengran, - Drott - ligger vist ligeoverfor, tror jeg. Jeg har givet tjenerne fri i eftermiddag, og i den anledning, er de meget velvillig stemte. I dag kom der telegram fra Helsingør fra de seilende; jeg tænker de er fornøiet; jeg sendte brev til papa i dag. Fra mama har jeg intet hørt, men skal skrive til hende i dag og fortelle, hva her har tildraget sig af huslig gjerning, syltning o.s.v. Siden mandag har vi havt sigeregn hele tiden; nu er det forresten klaret nokså bra at efter nogen alvorlige regnskyl i hele formiddag; det har været umulig at komme udenfor døren. I går aftes gikk tante og jeg nogle gange op og ned ved jernbanen for at få lidt luft. Ellers var det svært mildt i går og i dag også; men mandag og tirsdag måtte vi sidde for lukkede døre. Nu blir det vel ikke så mange breve at skrive igjen, tænker jeg. Du siger i brevkortet, at jeg ikke kn treffe Dig med brev efter den 20de; men dermed mener Du vel ikke at reise fra Paris den 20de? Jeg tænker nu i allefald at skrive iovermorgen; for når Du ikke skal gå fra Havre før 25de, så reiser Du da ikke fra Paris før 24de, vel? Du blir vel svært fransk af Dig nu, lille kjære manden min, så jeg knap kommer til at kjende Dig igjen; bliv bare ikke spansk! Det glæder konen Din svært, at Du gjerne vil komme hjem til mig igjen, og vi skal da få det nokså koselig hjemme også, ikke sandt; lille kosemanden min? Tænk 8 dage i dag reiser Du fra Havre, og så kommer Du hjem til konen Din søndag eller mandag, og så om en stund igjen, så kommer….. Det er slig spektakel på gaden i dag med kjøring og gåing, og så har de fyldt gaden op med singels, så det er en svare larm, når de kjører, næsten som i Kristiania. Synes Du fremdeles, det går bra med fransken, Du blir vel svær til både at forstå og snakke nu, tænker jeg. Jeg tænker oft, at det skulde være nokså morsomt at se manden gå der nede og snakke og gestikulere. Du er vist temmelig rar da, konen Din vilde bestemt le af Dig, tror jeg; ja for Du er nu liten og rar, da, skjønner Du, Du kjære lille kosemanden min! Strækker pengene Dine nogenlunde til synes Du; det vil jeg rigtig håbe, så at Du ikke behøver at spinke og spare så svært; det blir vel ikke så snart Du kommer did igjen, og da vilde det være kjedelig, om pengerne var altformeget i veien. Jeg kan glæde Dig med, at mine strækker nokså godt til. Nei lev nu vel Du kjære manden min og Gud være med Dig. Tante hilser! Ludvig hilses! Din Erika.
  Event-Misc	20 Jul 1889	Fredrikstad, Østfold, Norge
  	Erikas brev til mannen Christopher på Verdensutstillingen i Paris.
  	Fredrikstad, 20de juli 1889. Kjære lille manden min! Tænk nu nærmer tiden sig, til Du skal reise; dette blir vel det sidste brev, Du får på reisen, da Du vel forlader Paris 24de hvis dampbåden går fra Havre 25de. Og så kommer Du hjem til konen Din igjen, og det skal hum ikke have det mindste imod; hun blir temmelig fornøiet da, tænker jeg nok, og jeg håber, at manden min også vil synes, det blir lidt morsomt at komme hjem til mig. Tænk, alt det Du får at fortælle mig, Du! Du kommer formodentlig ikke førend mandag, ja kanske med nattoget søndag, hvilket vel forresten blir tvilsomt. Men jeg får vel altid høre nærmere, om når, Du tror, Du kommer, da vel afreisen fra Havre kan bestemmes temmelig nøie. Idag var tante og jeg inde for at vande blomsterne mine, og der lå da brev fra Din far til mig med afskrift af Ludvigs brev om reisen. Det var svært morsomt at få brev fra ham, de levede alle vel. Jeg skal snart skrive til ham igjen. Jeg har intet oplevet, siden mit sidste brev til Dig. Kongen var her da, og forfærdelig menneskemasse var på benene; jeg har aldrig seet så mange mennesker her; de mennesker som var ude st.hansdag, var forsvindende i forhold til den dag. Om aftenen var der et aldeles nydeligt fyrværkeri fra Isengran. Tante og jeg var jede ved fergestedet en stund for - Drott - kom, men gik skyndsomt hjem igjen på grund af den store folkesværm. Vi sad i Falch’s hjørnevindu, da han gik forbi; men vi gik straks hjem igjen efterpå, og sad hjemme i alskens ro meget vel for nøiede over at være borte fra slig en folkesværm. Pigerne og Johannes havde jeg naturligvis givet fri ligefra middagen; de kom hjem og stelte til aftens, men fik gå straks igjen og lånte Nils’s ege, for at se fyrværkeriet. Siden igår har det blæst en hel storm af sydvest, som i en fart feiede himlen ren, så vi nu har havt deiligt solskin siden igår. Igår fik jeg brev fra mama fra Gausdal, hvortil hun ikke kom før tirsdag aften; hun var reist søndag eftermiddag fra Lillehammer op til Balberg for at hilse på fru Sandborg, og deroppe ventede de Bjørnson (Bjørn), som skulde holde oplæsning. Han kom sammen med sin mor og søstre, og det var ikke tale om andet, end at mama måtte følge med til Aulestad om aftenen. Hun havde det meget hyggeligt der. Gamle Bjørnson kom ikke før næste aften, da han havde været på et stort folkemøde på Gjøvik; men hun syntes, han var svært elskværdig og hyggelig. Hun havde havt lyst til at skrive til Dig, men havde ingen adresse, og nu er det jo forsent at sende den op til hende. Siden telegrammet fra Helsingør har jeg intet hørt fra bådfolkene; men de er vel godt og vel i Kjøbenhavn nu. Nu forlader vel Ludvig Dig snart; eller kanske han blir så længe som Du; men det blir han vel neppe, hvis han skal være så længe som 6 uger i England. Hvordan går det med tøiet Dit, blir det knapt? Jeg skal have et sæt undertøi og en skjorte færdig til Dig, til Du kommer hjem, da Du vel gjerne vil bytte efter reisen. Nei nu har jeg ikke mere at skrive om, og tyndt nok er det nedskrevne; men jeg oplever jo ikke stort. Lev vel Du kjære, kjære manden min, Gud velsigne Dig og lade Dig komme frisk og kjæk hjem til konen Din! Ja velkommen hjem, Du kjære lille hjertemanden min! Din hengivne Erika Mange hilsener fra tante!
  Event-Misc	27 Aug 1889	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Alex' brev til sine barn.
  	Molde, 27 aug. 1889. Mine kjære børn! Jeg havde i grunden tænkt at opsætte mit skriveri til jeg fik høre, at Hanna og Henny med alt sit var komne vel frem, men da især Christopher og Erika, hvem jeg længe har skyldt brev, derved muligens vilde komme til at vente for længe, tager jeg forhåbningerne om de rejsendes lykkelige fremkomst i vishedens sted, og sender allerede idag nogle linjer, af hvilke da den første kan indeholde den tidende, at alt her er vel. Ragnhild med Olaf returnerede lørdag fra den store Trondhjems-tur, fulde af oplevelser, og igår 8 dage kom Louise hjem fra Strømme med sine, også i god behold, og er nu midlertidig installerede hos Macé, indtil de senere kan få flytte ind i den af Schistad nu benyttede bekvemmelighed (Rasmus Olsens forrige). Men lad mig først takke for de modtagne breve, Chrs & Ls fra Paris, Ls fra Oxford, Chrs & Erikas, samt senere Chrs fra Frstad, og Hannas fra Halten. Jeg hører nemlig af R., at H. ikke på Halten (eller Frøgen) har modtaget de 3 dagbøger, jeg sendte hende did om Sofies & Assis leben her. Fuldstændig besvarelse af så mange breve kan jeg idag ikke åræstere; jeg får væsentlig indskrænke mig til at mitificere den glæde, jeg har følt ved tid efter anden og fra de forskjellige steder at høre om eders gode befindende, det jeg vil håbe fremdeles varer. Ludvig klager over ikke at være oversvømmet med breve i sin udlændighedstilstand (d.e. breve fra mig, thi Henny har da skrevet – og fået – nok); men han må dog indse, at netop dette, at jeg vidste, at han fra endnu bedre hold blev holdt à jour med livet her, virkede til, at jeg anså mig fritagen fra at skrive, især da jeg ikke havde andre fakta at meddele end de, han fik fra Henny. Du takker, L., for den godhed, jeg viste Henny; jeg vil ikke tro, at der heri ligger nogen finte, uagtet jeg kunde være sterkt fristet dertil, da jeg hos mig selv føler, at det var så såre lidet, jeg gjorde og kunde gjøre for hende, hvem jeg formelig syntes det var en synd at drage bort fra de såmeget kjærere og ialfald på materielle velgjerninger så langt rigere omgivelser, hvori hun her færdedes. Hun er jo så lykkelig her at have et i alle henseender så godt forældrehjem og en krans af venner og venninder, der kappedes om at vise hende kjærlighed i form af indbydelser til matinéer, dinéer, souperer og gouterer, ligesom hun jo glædede sig i jævnligt besøg til Aspelunden, hvor hun kunde sidde med sin lille Alexander krabbende om sig på græsplenerne dels alene og dels i selskab med små sødskenbørn, på hvem der også dryppede selskaber og kjøreture med - Blakken - hvilken nok særlig Assi Brekke mindes. Hos mig var der jo, især efterat Knud & H. var rejset, ikke stor hygge at give, så meget mere som mit hele husstel var derangeret på grund af udflytning formedelst maling af 2 værelser (hvori endnu ikke er indflyttet). Men de små visiter, Henny aflagde mig, var mig altid overmåde kjære og det i end højere grad, fordi hun altid medbragte det lille pragtexemplar af min eneste sønnesøn, der fra første stund af tog farfaderens hjærte med storm, så meget mere som jeg så, at den lille friske, vakkre og snille gut altid med glæde gik til mig og med udtryk af savn gik fra mig, - men herom vil Henny bedre kunne give mundtlig beretning. Dog – jeg har opsat min skrivning til sidste poststund og må derfor fatte mig i korthed, idet jeg væsentlig af hensyn til Chr., der intet har hørt herfra siden sin hjemkomst, meddeler en udskrift af de notitser, jeg hat gjort om mine sommeroplevelser: 8de juli kom Knud hid med det lille dampskib - Thomas Angell - fra Xsund. 13/7: Tur til Gjermundnes pr. dampskib Rauma med Ragnhild + 4 børn, Karl & Louise + 2 børn, Knud & Hanna med sine 2 samt Henny. Hensigten – at få lejet sommer-lokale til Bjørsets, mislykkedes (hvorfor de senere måtte drage til det mindre trivelige sted Strømme på Vågstranden). På did- og hjemrejse så vi keiser Vilhelm II på sit - Hohenzollern - dampe ind og ud fjorden. Den 14/7 begyndte på Tollholmen en skovbrand, der varede flere dage og afskovede den vestlige 3djepart af holmen. Den 17/7 kom Marenjohanne (Gottfrsdr) Hoffmann hid fra Xrsund, og afrejste den 26de til Ålesund, hvorfra hun 4-5 dage senere returnerede til 1 dags ophold her hos Leths, inden hun for alvor satte kursen nordover igjen til Xrsund, Thjem og Askedalen, hvorfra hun drog sydover samme dag, som Ragnhild kom hjem. Den 23/7 gjorde jeg i mine 2 både en tur til Gjertøen med alle mine, småt og stort (undtagen Trygve og Alexr Brinchmann), samt Louise Rønneberg + de to ældste småpiger (Anna & Elisabeth). Den 28/7 om aftenen pr. - Finnmarken - rejste Knud & Hanna via Bejan, Frøyen til Halten, hvorhen de ankom efter 2 dages krydsning over havstykket mellem Frøyen & Halten. Den 1/8 rejste Karl & Louise med sine 3 børn samt Dødød og Alexr Hansen til Strømme. 3/8 var Hagbarth & Laura her på gjennemrejse til Xrsund fra Valdalen, hvor de havde tildraget 3-4 uger. Den 8/8 besøg af cand. theol. Hagen og Fredrikke (Chrsdr) Brinchmann på tur til Geiranger, og den 12/8 her på hjemtur (middag hos mig). Den 9/8 aftenbesøg af Bratsch. Den 14/8 tur til Varden med Olaf og Louise Hansen samt Sofie & Assi Brekke, foruden min husholderske Ellida Ellingsen og Assis barnepige Severine Strande, (kaldet - Sauer); Assi klarede sig nokså godt, men måtte dog lejes den hele vej, medens Louise & Sofie sprang som gemser op og ned af fjeldet. Den 16/8 gjorde jeg med Olaf og Ellida en ufsetur til Midtfjordsskullen, roet af Lars Ass’ i dennes båd (6 ufs). Den 16/8 om aftenen rejsede Brekkes børn gelejdede af Ragnhil & Olaf til Trhjem, hvorfra de to sidste returnerede den 24/8 om aftenen. Den 17/8 her med lille Visse til Strømme, hvorfra vi hjemhentede Dødød og Alexr Hansen, medens Karl & Louise kom efter med sine børn den 19de. Den 22/8 tur med Rs hjemmeværende 3 yngste til Gjertøen og den 23-24/8 tur med de samme og Ellida i båd til Haukebø, derfra på langvogn til Mevold, hvor overnattides og hvor vi efter endt aftensmåltid så Ona fyr brænde; dagen efter vendte vi tilbage til Haukebø, hvor vi fandt - Valkyrien - igjen og sejlede hjem, hvor vi kom kl.2 middag. Heldigvis havde vi både på ud- og på hjemtur strygende fordevind, der på indgående endog var så sterk, at den satte høj sø, hvorfor Visse blev søsyg, dog kun forbigående. Om aftenen kom som sagt R. hjem. Til disse korte træk hørte egentlig også en beskrivelse af den hurlumhej, det har været her i andledn. af mine værelsers maling og især på grund af den store omkalfatring med storstuens nedrivelse og gjenopførelse samt diverse vægges, brandmures og gulves nedbrydning og (endnu ikke fulbyrdede) restiturion i Rs hus, hvorfor hun og børnene har måttet ligge hos mig – men en udtømmende beskrivelse af al den Jerusalems forstyrrelse vilde kræve ligesåmange dage som jeg nu har minister at disponere over. Efter 2 dages exercitie begyndte skolen for alvor igjen igår, Olaf i V e, Dødød i III og Alexr i I (selv 14de). Med længsel venter jeg at høre fra eder alle, mest dog fra Frstad om den store begivenhed. Gud med eder. Eders trofaste fader A.Brinchmann
  Event-Misc	5 Sep 1889	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Ragnhilds brev til Christopher og Erika i Fredrikstad.
  	Molde, 5. september 1889. Kjære Erika og Christopher! Af mit inderste hjerte ønsker jeg eder til lykke med lille Maesa. Der ser du nu lille mama, at det blev, som vi allerede i gamle dage ved kakkelovnen i spisestuen saa det i sanden, og det glæder mor Hansens gamle hjerte, at - Maesa - has vist sig hendes tillid værdig og ikke blev til en liden fyr. Ja – et spøg, et andet alvor, hvor deiligt det er at vide det er overstaaet og vel overstaaet, hvor inderlig jeg tager del i eders lykke og fornøielse over hvert lidet fremskridt den lille gjør. Og dem ser man da strax fra første stund, det varer jo ikke mange dage før de vender øinene efter som man bevæger fingrene foran dem o.s.v.; bare de gnider sine små øine med haandbagen eller gjæsper saadan paa skjeve spiller de en hel liden komedie. Gid jeg kunde tittet indom og seet of stelt med den lille, ja jeg haaber nu det ikke varer saa længe til hun aflægger os et besøg, at jeg ikke kan faa dandset en - Ola fola - med hende. Det var saa pudsigt, den morgen Maesa kom sad mine smaapiger netop og talte om smaabarn og det var et eller andet som VIsse foreslog at arbeide eller gjemme til tante Erikas lille barn. Ja men hun har da intet barn endnu sagde jeg, - har hun ikke endda - spurgte Visse i største forundring medens M.J. med gammelklog mine svarede: Ja men saa er jeg nu sikker paa at hun faar et rigtig snart, hvortil jeg jo ikke kunde svare andet end at jeg troede og haabede det. Da hun saa om formiddagen kom fra skolen og hørte om begivenheden sagde hun strax: Ja der kan du nu høre da mama at jeg sagde sandt. Visse undrede om hun var kommet med jernbane eller med dampskib, og er undselig stolt af hende alt paa afstand. Det er nu som vi vare medeiere i hende da ser du, hun er jo Visses gode bekjendt naturligvis. Nu maa du være rigtig fornuftig da du lille mama, staa nu ikke fortidlig op, og spis ikke for stærke mater i førstningen, tro en gammel erfaren mor Hansen, man faar det igjen, det siger nu jeg, trods det er moderne at proppe sig med stærk kost, store maver og andre ulemper kommer efter. Idag fik vi Chr’s brev, stakkels lille pige, du fik nok føle hvad det betyder at blive mama, aa hvor ondt jeg havde af dig. Men nu er du dobbelt glad er du ikke? Visse kom netop ind nu og spurgte om jeg skrev til eder, - aa kjære hils den lille pigen fra mig og tante Erika og onkel Christopher. Her hos os er det fælt om dagen alleslags arbeidere rumsterer og larmer og søler, saa her ser ud, jeg ved ikke som hvad, men jeg bare glæder mig til det blir færdigt, da blir her vist svært koseligt. Til vinteren skal jeg have to herrer ovenpaa, samt frk. Dahl, dessuden maaske en fjerde til middag. Nu maa jeg ud for at stoppe pølser derfor lev vel begge og vær hjertelig hilset fra eders Ragnhild
  Event-Misc	11 Sep 1889	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Louises brev til Christopher og Erika i Fredrikstad.
  	Molde, 11/9 89. Kjære Erika og Christopher! Det er dessværre bleven forsent med mine lykønskning ianledning Eders lille datter. Men vær forvisset om, at den er lige velment, nu, naar den kommer. Ja, tillykke da begge to med den lille skat! Vi længes svært på at faa høre lidt igjen nu fra Eder, om hvordan det staar til baade med Dig, kjære Erika, og med Din datter. Tænk hvilken ung moder, Du er! Tak, kjære broder, for Dit brev, som satte os ind i begivenheden. Vi deler alle Eders glæde og dobbelt stor maa den jo være, siden det var med nød og neppe, at barnet kom levende til verden. Ja nu er det vel 14 dage imorgn og maaske Du, kjære Erika, atter er oven senge. Ja gid vi ret fik høre gode tidender fra Eder snart igjen. Har jeg fortalt Eder, at Hans og Aagot gik en søn den 16de August? Der staar godt til. Vi kom den 19de Aug. hjem fra landet og har siden den tid boet hos Macées, indtil vi til flyttetid skal i havn i Rasmus Ohlsens gaard. Du husker vist, Chr. her i vor nuværende leilighed har vi ikke spiskammer, saa I kan tænke, at husstellet derfor er mere besværligt, end ønskeligt er, men det er jo bare for en kort tid og Macées gjorde os ret en tjeneste ved at ville huse os for disse uger. Børnene som vi selv er friske, saa vi ret har saa meget at være taknemlige for. Helga læser daglig hos Karl. Inga er endnu eden for anden tvang end at hun undertiden maa hjælpe til at passe Trygve og dette er jo rigtignok ikke det letteste arbeide; thi han er nu en vidløftig fyr, er høit og lavt og vil slet ikke lystre sine smaa sødstre. Lørdag var han 3 aar. Det smager godt atter at have faaet sit eget hjem og stel tiltrods for at jeg naturligvis er ganske anderledes nødt til at arbeide end før. Jeg har jo bare én pige og derfor er det adskilligt at gjøre, saalenge Trygve ikke kan passe sig selv. Ragnhild og papa har naturligvis fortalt om alle hendes byggegreier, hendes fremtidige logerende osv. Ja, stakkels R; hun er rigtig kjæk og saa livsglad og fornøiet, at det ret er oplivende at være sammen med hende. Vi besøger af og til hverandre, ligesom vi er sammen en og anden aften hos papa. Ellers lever vi saa svært stille – vi har ikke raad til at diske op for gjæster saaledes som her er vanligt og derfor er vi bange for at invitere andre end dem, vi kjender svært godt. Saalænge som vi bor her hos Macées, er det forresten næsten en umulighed at have andre gjæster end saadanne som f.ex. R., hendes logerende, frk. Dahl og Ina, som er her paa besøg hos Lind. Forleden aften var der bal på Grand hotel. R. og frk. Dahl var der, men ikke vi. Idag havde vi det første brev fra frk. Bentzen, efterat hun var kommen over til Amerika. Det er et stort savn efter hende for os som jo var daglig sammen med hende. I har vel hørt baade om frk. Lyngs og frk. Opdals forlovelse, har I ikke? Idag havde papa brev fra Ludvig, hos hvem alt var vel. Forsmaa ikke disse tørre linier. I merker vistnok, at jeg er uoplagt til at skrive – jeg vilde dog alligevel sende nogle ord, for at I ikke skulde tro, at jeg var likegyldig for Eders store oplevelse. Lev inderlig vel og kys det lille bløde kind fra tante Louise. Karl hilser og gratulerer.
  Event-Misc	14 Sep 1889	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Alex' brev til sine barn.
  	Molde, 14 septbr. 89. Mine kjære børn! Jeg har siddet over et par postdage, dels fordi jeg lidet har havt at skrive og dels fordi jeg ventede de breve fra Christopher og Hanna, som jeg da rigtig modtog igår, begge daterede den 10de, efterat jeg for flere dage siden havde modtaget Ludvigs af 5te. For alle disse med de gode tidender takkes herved og skal jeg nu efter fattig lejlighed forsøge at besvare dem - i kronologisk orden. Du Ludvig skriver da, som naturligt er, om dit og mit yndlingsemne, din lille kjære gut, om hvem du (som også H.) beretter, at han nu har - sluppet sig. Endvidere fortæller du (som ligevis Hanna) om sølvbryllupet hos broder Frederik, hvilket jeg beklager at jeg på forhånd ikke havde nogen kundskab om, såsom jeg ellers vilde have – mildest talt – telegraferet. Besøg parret ved lejlighed min broderlige hilsen. Din skole har jo begyndt under gode auspicier – gjenstand for min lykønskning. Af stor interesse for mig var din rigtignok sterkt skitserede skildring af hjemrejsen fra England og af London – det vakte gamle minder fra 1851. Jeg gratulerer med de gode frugter, du sporer af din rejses indflydelse på din engelsk; heller ikke fransken har vel havt ondt deraf – men størst virkning for din hele udvikling vil formodentlig dit om end korte ophold i de 2 store verdensstæder gjennem årenes løb befindes at have. Ialfald forstår man efter en slig tur bedre det store daraussen og det lille herhjemme – hvilket dog jeg ikke vilde bortbytte mod hint. Du H. melder heldigvis dit livs lykkelige tilbagevenden (af hensyn til Fredrikstadfolkets forståelse tilføjes, at talen her er om et på Molde efterlagt og derfra eftersendt kjoleliv af den pureste silke). Din nævnelse at Brutsch som sølvbryllupsgjæst hos Fredrik bringer mig til at spørge om, hvad det er for en - stud.philol Brinchmann - der i Aftenposten var nævnt som en at orientalisk-kongressens marschaller. Apropos, den kongressen tager efter min forventning i ligeså høj grad som Nansentoget altfor megen plads i aviserne; hvad skal Stockholm gjøre for andre dødelige efter slike kraftanstrengelser for ildtilbederne; ja , det er kanske ikke mange andre, der i samme grad som de (anmerkning: Pariserne) sætter pris på fyrverkeri og illumination. Når mit brev frem, før fyrforvalteren rejser, så hils ham venligst fra mig; jeg skulde ikke have havt noget imod i hans møde med Harald at være im Bunde der dritte. Sofus og hans brud må jeg også lade mig nøje med at sende en brevhilsen, da jeg af mangel på kundskab om deres adresse ikke kan telegrafere på dagen; det skulde have været morsomt at se Sofie som brudepige og lille Visse syntes, det var kjækt, at hun (S.) skulde komme til at indehave en så høj værdighed i hovedstaden. Af interesse for mig var det naturligvis at se, at Sofie nu er begyndt på skolen, uagtet jeg priser slige småfolk lykkeligst, sålænge de kan få lov til at tumle sig frit hjemme. Men hun skal jo også gjennemgå den store skole, som kaldes livets, og sa må hun vel engang begynde på småskolen. Det blir vel langsomt for Alexander? Du hilser med at Knud agter at skrive; tak for den gode hensigt, til hvis gjennmeførelse i virkeligheden jeg dog ikke skal stille krav, førend han selv har tid og lyst; ialdfald kan han spare sig, hvis det ikke er andet han har på samvittigheden, end en tak for opholdet her, - den er mer end overflødig efter hans lingvale og manuelle præstationer i den retning hersteds. Det var bra, du fik mine breve til Halten, du vil ialfald deraf have seet, at du og Knud ikke var glemt, fordi om i var rejst. Du beklager R., fordi hun har det så uhyggeligt; ja for andre har den levetilstand, hvori hun nu i månedsvis har befundet sig, vistnok været så omtrent uudholdelig, men hun har en ganske merkverdig evne til at finde sig i det bevægede liv, som murere, smed, tømmermænd, malere o.s.v. afstedkommer, og alsteds er hun personlig på færde, uddelende kommando og findende på en udvej, hvor andre vilde stå fast. Ja, jeg har ikke kjendt eller seet hendes mage til at gjøre sig situationen underdanig. Endnu er hun ikke halvvejs færdig, den ene dag bor hun i et, den anden i et andet værelse, så nedenunder, så ovenpå; hendes nyeste opfindelse er den at have inventeret et som skab udseende sengested, fæstet til væggen i spisestuen, der delt i 2 etager (som køjer ombord) nu i 2 nætter har afgivet og fremdeles skal afgife soverom for hende i 1ste og for Dødød i 2den etage; derved sparer hun gulvrum og 1 seng, som Hertzberg skal have. I eftermdg. (som ellers hver dag) har jeg været derborte, behjælpelig med at bringe et skab og 1 servant op i 2den etage, samt med at fraskrue fra et skab, der før stod i gangen, men nu har fåt plads som klædeskab i gutternes sovekot, en aviskasse, som jeg derpå skruer fast i gangen igjen. For Klas’s svigtelse af sin lejekontragt fik hun en erstatning af kr.50.00, hvorfor hun kjøbte lagen og håndklæder til sine logerende. I 2den etage på bagsiden har hun fåt sat ind nye vinduer, malt, tapetseret o.s.v., så bekvemmeligheden nu har fået et meget mere indbringende udstyr. Så har hun kjøbt 10 høns, der værper på det ene (haven nærmeste) do, hvilket dog må rømmes, såsnart løjtnanten og kandidaten flytter ind (1ste okt.), for at overflyttes til dukkestuen! Det bliver jo en forfremmelse for hønerne, men knap for dukkestuen. Tyten har jo været billig også i Krnia (her skal den ave været solgt for 0.05 pr. kande!) og potetes derinde er jo neppe sælgbar for kr. 2.00 (jeg giver 5 til Erik Årø). Du, Chr., får nu have tak for dine nokså fuldstændige beretninger om Erika og Therese, ligesom du E. selv må have tak for din venlige hilsen på brevets fod. Jeg beklager, at - storemor - må have givet afkald på glæden af selv at opamme - lillemor - men i får trøste eder med, at der under sådanne omstændigheder let kune have hændt noget meget værre. I tankerne skal jeg nok udføre mine faddervices den 22de og skal jeg ikke glemme at drikke eders skål. Hvergang du nu skriver, Chr., må du ej undlade at fortælle om lille Th., selv det ubetydeligste vil interessere mig. Også jeg selv var bleven opmerksom på, at min lille sønnedatter er mit 4de slags barnebarn, medens jeg ikke havde tænkt på, hvad Ludvig nævner, at det ikke er så mange fædre, i hvis lod det falder at blive bedstefar ved alle sine (5) børn. Men det er muligens sjældent? Jeg gratulerer dig med den hyggelige skoletur til Råde. Thorsdag havde også vi skoletur - til Mekvandet; af lærere deltog Owren, Karl, Ziegler, Thor Fladmark og frk. Lang (ledsaget af søsteren Henriette og af frk. Carol. Owren), - derimod ikke gymnastiklæreren ( og for tiden Dietrichsons vikar) kapt. Knudsen, der måtte være hjemme for at møblere sin bolig hos fru Dunholm. Vi gik afsted kl.11 og kom hjem kl.6; vi kom ned til Kvam kl. henved 5 og blev (lærere og voxne) her indbudne til øldrikning af skolens gamle elev Hans Møller, der nu er stor trælastgrosserer i Barcelona, mens hans spanske hustru og 2 små bor på Kvam. Jeg talte lidt med sennora, der uden egentlig skjønhed dog indtog ved et vist tække og sit nokså flydende norsk. Jeg har ikke fortalt at jeg den 6te var i geburtsdagslag hos B.M. Width, der bl.a. udbragte min skål til tak for den vise, jeg havde skrevet til ham og som blev afsungen forneml. ved hjælp af dr Kaurin og provst Bang og mig; de øvrige gjæster var præsterne Randers, Krohg & Nilssen, dr Hornemann, busmand Dessen, Krohn in duplo og en vis svensk-norsk Sørensen. Broder Michael var i Bud den dag. Efter dineren spillede jeg whist med Hornemann, Kaurin og provst Randers. Blev kl.9 kjørt hjem i konsulens trille, mens jeg indover blev roet af Olaf & Assi. Vejret begynder nu at blive rusket og kjøligt (så at jeg lægger i ovnen), men vi får være taknemlig for hvad vi iår har fåt af varme og tørvejr. Jeg medsender et her efterliggende Oxforderbrev fra L. til Henny af 22/7, og bringer eder alle, store og små mine kjærligste hilsener. Hilsen Hiorths. Eders trofaste fader A.Brinchmann
  Event-Misc	18 Sep 1889	Kristiania, Oslo, Norge
  	Karls brev til svoger Christopher Brinchmann i Fredrikstad.
  	Chrstiania, 18/9 89. Kjære Christopher! Jeg kom netop fra universitetet hvor jeg har været fra 8 til lidt over 10, og hvorhen jeg igjen skal fra 11-2. Jeg takker saa meget for opmerksomheden om jeg end ikke har overdrevent klare forestillinger om, hvori mine gjøremaal som fadder egentlig bestaar. Det falder ogsaa noksaa heldigt, for saavidt som jeg ingen forelæsninger har om lørdagen. Hvad den lille skal hede, har jeg ikke hørt noget om, kanske det endnu ikke er bestemt. Her lever jeg ellers meget vel, om end lidt stille. Det er slet ikke lidet at gjøre. Idag har jeg saaledes Mathematik fra 8-9, tysk fra 9-10, chemi fra 11-12 fysik 12-1 og filosofi 1-2 og desuden astronomi 5-6. Foruden dette kræves der slet ikke lidet hjemme arbeide; for øieblikket er det især chemien jeg er optaget med. Richters chemi er naturligvis tysk, henved 500 sider, men overmaade interessant. Waage sagde, at han nu havde valgt denne bog af den grund, at det var den eneste, han havde seet af chemiske lærebøger, som havde gjort alvorligt tilspråg paa at indføre de nyeste theorier og de resultater, som er fremkomne ved den nyeste forskning. Ordningen er en ganske anden end Hiortdals, og saavidt jeg kan forstaa, er det bygget paa det periodiske system. Naar jeg nu skal læse chemi, finder jeg, at det er det ubetinget fornuftigste at forsøge at sætte sig ind i det med det samme, og det blir saaledes adskilligt at gjøre; men saa er det til gjængjeld ogsaa et overordentlig morsomt arbeide. Hvis jeg troede, jeg fik tid, saa vilde jeg gaa paa et gratis kursus i stenografi paa universitetet, det kunde være ganske bekvemt at kunne lidt af den kunst, men tiden blir der vel som sagt knapt med. Kursuset varer 5 maaneder 3 timer ugentlig. Nogle raadede mig ogsaa til at indlevere ansøgning om at bli optaget paa tegneskolen. Da dette imidlertid daglig kræver 2 timer, blir det vel neppe noget af i aar. Ja nu er jeg nok nødsaget til at slutte; du faar undskylde hastværket og hilse Erika saa mange gange; det er rigtig lang tid siden jeg har seet hende nu. Hun gider vel selv neppe at læse gjennem dette chemiske og komme til slutten. Dig skal jeg hilse fra Gran og haaber, at du vil hilse Aaberg, om du træffer ham og sige, at jeg skal skrive snart. Ja jeg haaber at jeg faar se eder alle tre i rigtig god behold, og med det ønske slutter jeg da for denne gang. din Karl.
  Event-Misc	19 Sep 1889	Oslo, Norge
  	Christiane Hoffmanns brev i anledning Thereses dåp.
  	Oslo, 19. 9. 89. Kjære Christopher! Ved min Hjemkomst igaaraftes fra Christiania modtog jeg Dit Brev og det var mig en stor Glæde at høre, at du og Erika vilde regne mig med blandt Eders lille Piges Faddere. Men første Bestemmelse har jo været at rejse hjem den 28de, men da det vilde være mig meget kjært at kunne opfylde Eders Ønske, har jeg besluttet at lægge en Uge til mit Ophold, og modtager altsaa med Tak Eders Venlighed. Maaske jeg kunde faa et Par Ord fra Dig med Hensyn til Tiden; jeg antager Ludvig og Henny rejser tilbage med Eftermiddagstoget og at vi da kunne følges ad, saa bliver jeg hentet med Vogn ved Stationen. Hils Erika venligst og bring hende en hjertelig Tak fra Din hengivne Cousine Christiane Hoffmann.
  Event-Misc	19 Sep 1889	Kristiania, Oslo, Norge
  	Ludvigs brev til bror og svigerinne i Fredrikstad i anledning Thereses dåp.
  	Xnia, thorsd. 19 s. 89. Kjære Christopher og Erika! Hermed papas brev. Fra Hanna og mig sendes vor bedste tak for den ære i viser os ved at bede os til faddere. Vi agter at reise, og kommer sandsynligvis Hanna lørdag aften, jeg søndag formiddag. Jeg må reise op igjen om natten, da jeg ei kan forsømme skolen. Men never mind. Fra Henny og Knud hilses også og takkes dig og fru Hj. for venlig indbydelse; men Knud kan ikke bede sig fri skolen og synes da, at det blir noget stridt at læse en fmd. efter nattereise, hvor meget lyst han end kunde have. Og Henny takker også, men synes ikke, hun godt kan lade den ustyrlige Alex. blive alene med pigen sålænge; vi har jo bare en pige. Efter fælens lang forhandling iaften besluttede da familien at sende Hanna og mig som repræsentanter. Vi må få høre nærmere fra dig lige før, for at være sikre på, at det blir af; hører du intet mer fra os, kommer vi, henholds. in lørdag aft. og søndag fm. Træt efter siste feiring; bryllupet velykket, ligeså Brekkes andendagsbryllup med fin supé for 25 igår aftes. Vedlagt god sang af Knud. Henny hilser hjertligst. Bed Erika at stelle istand hendes lånte barnetøi, for at jeg kan bringe det med mig hjem, NB. hvis hun har brugt det da. Surt veir idag. Glæder mig til mødet. Hils nu Erika og - Lissemor - samt alle H.s med tak for venlig indbydelse. Jeg formoder, toiletter er kjole og sort slips? Alt vel i begge leire. Eders Ludvig.
  Event-Misc	Aft 29 Sep 1889	Kristiania, Oslo, Norge
  	Ludvigs brev til broren Christopher.
  	Erika complementeres for sit smukke bord og gode mad, du for god vin! L. Kj. C. og E.! Tak for sidst. Sov til toget gik, men siden ikke. Gik kl. 1/2 8 efter toilette og mad på skolen til 8.10, manuducerte fra 5-7 og talte siden sammen konktorer, en noget anstrængende dag, men det gik dog bra. Hanna kom vel hjem (?) idag. Hilsen fra os alle til eder alle, specielt Therese. Eders L. Venligste hilsener fra svigerinden.
  Event-Misc	1 Oct 1889	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Alex' brev til sine barn.
  	Molde, 1 okt. 1889. Mine kjære børn! Idag har jeg et kjært brev fra dig, Hanna, at takke for (af 26de); alt er jo gudskelov bra hos eder, undtagen forsåvidt Henny jo har givet Lillegut en forkjølelsesattest, som Marie ikke har villet underskrive; mødre ser vel dybest i den ting, men når sygdommen ikke var mere fremtrædende end at barnepigen ikke var bleven den var, vil jeg håbe, at den nu er ganske over, ligesom jeg vil ønske, at Sophie ikke må have fåt nogen smitte af Assis halsesyge. Du kan forresten hilse Assi, at også bedstefar på Molde i slutten at forrige uge havde halsesyge med hvid-grå pletter i svælget og smertefuldt besvær med at få mad ned, samt frysning over hele kroppen – altsammen sandsynligvis en forkjølelse, jeg pådrog mig ved at kjøre hjem fra Lønset forrige søndag aften efterat jeg havde roet mig sved på indturen med båden. Blåbåden har nu 1 måneds tid stået optrukken i Rundalsfjæren, o jeg er endnu ikke på det rene med, hvor jeg skal gjøre af den i vinter, da den ved at stå i kjælderen, hvor jeg i de næstforegående vintre har havt den, både lider og er til gêne. Ragnhild beklagede sig idag over rheumatisme, uagtet hun som sædvanlig gik og ståkede i huset (i meget let beklædning), og igåraftes overvar hun såvelsom jeg Throndjems brigades 18 mand sterke musikkorps’s concert i gymnastiklokalet. De spillede meget godt de karle og fik storartet applaus; men deres musik vil formodentlig tage sig endnu bedre ud i det frie, f.ex. i Ræknesparken, hvor de idag musicerer fra 12 – 2 mod - entrée efter behag. I den anledning blev hele skolen permitteret idag kl.12; jeg gik op og satte mig ved pulten. Iforgårs sendte jeg liden Therese en dåpsgratulation, den i, Ludvig og Hanna, vel som faddere vil have havt anledning til at høre fremkommen. Noget yderligere bevis på min gudfaderlige deltagelse turde jeg ikke sende, da det jo så let kunde hænde, at dåben blev udsat også denne gang, således som næstforegående søndag; imidlertid drak nu både R. og jeg barnets og forældrenes skål; Louise har ikke på længe været indom min dør, upåtvivlelig holdt tilbage formedelst Karl, der, eftersom udsigter til at blive sat på bar bakke rykker ham nærmere ind på livet, bliver mere og mere umedgjørlig og lader dette komme tilsyne ved enhver både mulig og umulig anledning; særlig finder han behag i at udgyde sin galde over mig. For en tid siden for han nu op i raseri mod mig, fordi jeg som rektor interpellerede ham om undervisningen i norsk, d.e. jeg spurgte ham ganske rolig og venlig og intet anende, om hvorfor han instruerede disciplene til at sige - bevæget - besluttet - o.s.v. som imperfekter – også når de oversatte fra fremmed sprog; jeg stødtes dengang ved at høre disse former brugte i oversættelse af Sophokles, en plds, hvor de efter min mening tar seg altfor piperviksk ud. Nå! så gik da det endelig over. Så var det nu den 12te septbr., da jeg i skolegården foran disciplenes front afsluttede en skoletur med en liden allokution, hvori jeg bevidnede den min glæde over gjenoptagelsen af de gamle skoleture, uagtet – tilføjede jeg – den netop nu tilendebragte i så meget afveg fra de tidligere, både i numerisk henseende og deri, at der på den hele tur ikke havde ladet sig en eneste fællessang høre - Før gik vi og kom vi med sang. I disse ord fandt Karl en bebrejdelse mod ham som sangundervisningens leder, og angreb mig dagen efter i lærerværelset i flere kollegers nærvær i de mest uanstændige ordelag, fremsagde eller fremskregne fra et askegråt, næsten frygtindgydende åsyn. Blandt andet frabad han sig min kritik med det tillæg, at jeg i musikalsk henseende ikke var kompetent til at fælde nogen dom. Jeg så kun altfor tydeligt, i hvad tilstand han befandt sig, og indskrænkede mig derfor til at svare i de færrest mulige, undvigende ord. Siden den tid har vi knap nok vexlet ord, og Louise stakkel - . I er nu de første, til hvem jeg har talt herom, ikke engang R. har jeg meddelt denne passage, men hun må vel have hørt den, siden også hun, uden foranledning fra min side og mest i anledning af, at familien ikke var samlet på Thereses dåbsdag, beklagede sig over, at Karl nu viste en opførsel, der gjorde det yderst pinligt at være sammen med ham, idet han de få gange, han havde siddet ganske stiltiende og surmulende. Så ondt som det gjør mig, at han skal stå Louise og mig imellem, så skal jeg dog være glad den dag, da det måtte lykkes ham at kunne brødføde sin familie på et andet opholdssted, navnlig i en by, hvor han kunde finne flere åndsfrænder end han her har kunnet opdage, om han end nu synes at have fundet en værdig åndsslægtning i Dietrichsom, der nu efter min mening er en af de mest åndløse lærere, jeg har havt til kolleger. D. var forresten meget fin og smidskende, da han kom til mig på visit efter turen til Spanien, hvor tyrefægtningerne især synes at have lagt beslag på hans interesse, og har jeg heller ikke siden havt nogen ubehagelighed med ham sålidt som med nogen anden medlærer. Den vikarierende inspektrice, frk. Sang, lader til at være grej og dygtig uden at befatte sig med ting, der ligger udenfor hendes kompetence. 4/10-89 Om dette forholdet mellem K. og mig – må i ikke skrive i breve, der skal kunne læses også af søstrene, ligesom det vel overhovedet ikke nytter noget, at i skriver derom: jeg lader mig nu ikke af ham foreskrive de former, hvori jeg har at opfylde mine rektorpligter, og han er vel også ligeså uimodtagelig for eders som for enhver andens påvirkning. Jeg har om ham dannet mig den mening, at han aldrig har været vænnet til at anerkjende anden norm end sin egen vilje – hverken som barn hjemme eller som lærer ved Tanks skole. Nu, dette står jo kun i en fjern forbindelse med vort sidste sammenstød, mit savn af sangen på skoletur har jo kun lidet, om noget, at gjøre med hans undervisning; den kan være respektabel nok både i praktisk og i theoretisk henseende, og dog – siden han blev sanglærer (og det er jo en tid, hvori der har været flere kald), har der aldrig været en tone at høre udenfor undervisninstimerne, mens der i tidligere dage hørtes sang både på legepladsen og gjennem gaderne, både på ture og ved skolefeste. Skal så jeg, der i sangen altid har fundet et af de mest belivende og kameratskabet befordrende elementer i skolen, ikke kunne sige, endog både han og den hele skole hører derpå, at jeg savner sangen ved disciplened samvær udenfor skolestuen? I Ludvigs brev fik jeg vistnok en i glede dele udførlig beskrivelse af Sophies bryllup. men jeg fik dog ikke vide, hvor bryllupet stod eller hvorledes Sophie klarede sine pligter (Nylig fik jeg taksigelseskort fra brudeparet, hvorfor returneres min hilsen). Børnenes eventyrbog ligger igjen her (Saner brugte den så meget på kjøkkenet), men nogen grå uldtrøje har ej været at finde hverken her eller hos søstrene. R. har nu fåt sine logerende, for hvis skyld hun tildels må holde finere middag; således var hun her idag efter sherry til skjælpadden. Iforgår holdt kapt. Bull foredrag om Norges forsvarsvæsen og fik stiftet en filial her; trods den noget skidserede fremstilling høstede han meget bifaldsklap. Eders trofaste fader A.Brinchmann.
  Event-Misc	15 Oct 1889	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Alex' brev til sine barn.
  	Molde, 15.okt. 1889. Mine Kjære børn! Med hjærtelig tak for de sidste breve, Hannas af 9de ds og Christophers af 8de, hvilket sidste kom dagen efter hint, skal jeg forsøge at besvare dem, uagtet der for nærværende er lidet tilgang på brevstof. Begge skriver i, som jo rimeligt kan være, om eders børn – dette såvel for eder selv som for mig interessanteste emne; til hvad du Hanna skriver om dine, er der ikke stort andet at bemerke end at alt er vel og bra og forsåvidt meget glædeligt at læse; den omskrevne forkjølelse var jo allerede ved brevets afgang overstanden, og Knud, som havde fejret sit månedslov i sengen, var jo gudskelov også på benene; at Sofie ikke kom til at optræde i sin funktion som brudepige, lader ikke til at have berøvet hende meget. Atter tak for (det hele) exemplar af Knuds bryllupssang, om hvilken jeg ligeledes må gjentage min beundring; den må have gjort god effekt; digterkunsten breder sig i vore dage over flere og flere digtere, og mens en bryllupssang i gamle dage var en sjældenhed, kopuleres nu sjælden et par, uden at dets pris synges både af 1 og 2, la ligeop til 7 (som Kitty Greve); men, merkeligt nok, finder emnet, stedse det samme, hver gang en ny tolkning, ligesom de 12 toner i skalaen ordnes til forskjellige melodier af komponisternes hærskare. Du Hanna er også altid så opmerksom at tilføje lidt om Ludvigs’s, således denne gang om Lilleguts fremgang i l’art de marche. Ligeså var det fornøjeligt at læse, din, den mere upartiske dommers, vidnesbyrd om Therese - et yndigt barn med store blå øjne og mørkt stort krøllet hår. Flere, deriblandt også jeg, fandt, at hun lignede dig. Tak for complimenten. Men hva håret angår, har jo Christopher selv præsteret et endnu mere uomtvisteligt bevis i den lille søde fine og bløde lok, der fulgte dit sidste brev og som jeg skal bevare med omhu til fremtagelse og forevisning for alle interesserede. Du, C., skriver ellert om et lærermøde i Sarpsborg (der ikke ganske har tilfredsstillet dig,- hvad jeg da efter dine bemerkninger godt kan forstå). Jeg kom til at tænke på dette møde, da jeg igår fra exped. chefen fik en forespørgsel om konfirmandforberedelsens ordning her i dens forhold til skoletiden; i mit svar tillod jeg mig ved siden af de tørre data at gjentage allerede forlængst udtalte beklagelser over det indgreb, som læsningen - for prest - gjorde i navnlig middelskolens sidste års udbytte. Tak skal du have for, at du ved barnedåben specielt erindrede mig med en skål; finder du anledning dertil, så bring foruden Hiorths (store og små) af eders øvrige gjæster overlærerens og gjerne ogsåå W J og Hr Falch min hilsen. Erika lykønsker jeg med den forøgede tilførsel af næring for Lillemor – en gjenoptagelse lige kjærkommen formodentlig for begge parter. Det lader til, at liden Th. får meget rationel opdragelse, såsom hun allerede er bleven vant til at sovne uden vugge. Om din violin-skolegang i Krnia skal jeg indskrænke mig til at yttre, at de derved foranledigede besøg i hovedstaden upåtvivlelig vil blive lige behagelige for alle 3 sødskende. Hos R. hamres og høvles og bankes der fremdeles, dog er nu et slags endskab synlig i horizonten; hun har det selvfølgelig medget travlt med husstel, navnlig madlavning, for sine 3 logerende, der skal finde sig særdeles tilfredse derborte; hun har nu måttet opgive Visses undervisning og sendt hende på Kajaskolen (2den klasse), der, under den veritable Kajas halvårige fravær på Namsos, bestyres af Johanne Spolert (middelsskolens håndgjerningslærerinde). Molde, 16.okt. 89. Bulletiner herfra lyder denne gang ikke ganske godt. Vistnok sidder nu kl.5 eftmd., Dødød, Assi og Visse samt Helga, Inga og Trygve bænkede under hængelampen i spisestuen ved bordet, der bugner under løb og the, der siden skal afløses af æbler og og nødder og tilslut af risengrød (Undskyld at jeg blandt gjæsterne forbigik Sauer, der nu for Trygve spiller samme rolle som hun i sommer udførte for Assi Brekke), - men Olaf er fraværende som kusmapatient og Ragnhild har i et par dage lidt af en smertefuld kardialgi, såat hun tildels endog har måttet holde sengen og for en stor del afholde sig fra at spise. Imellem er hun dog både oppe og ude. Og Louise har havt sine bekymringer af en anden art: Efter hjemkomsten ved feriens slutning har hun, som i vel ved, boet hos Macé, der godhedsfuldt har indrømmed dem husrom i nedre etage; men denne bekvemmelighed har i flere henseender (navnlig på grund af dårlige udvendige rum (sogar kjøkken) og fordi - storstuen - der foruden Bjørsets bedste møbler tillige har huset Macés egne do, har været sågodtsom afstængt for benyttelse ialfald af børnene, blandt hvilke navnlig Trygve kunde befrygtes at ville blive farlig for spejlmøblerne) været så lidet tilfredsstillende, at især Louise med længsel har stundet til den dag, da hun kunde flytte ind i øverste etage af Rasmus Olsens gård. Denne dag oprandt da nylig, møblerne, deriblandt det store tunge piano, blev udflyttede med stort besvær og bekostning, og – så viste det sig, at den nye bekvemmelighed var ubeboelig formedelst en utålelig stank, der fra en underhusisk kloak og et i trappeopgangen indbygget privat, udbredte sig gjennem hele huset, så at endog sundhedskommisjonen med bitræde af lægerne Kaurin & Hornemann erklærede huset for ubeboeligt, sålænge den omskrevne ulempe bestod. Hvad var nu at gjøre? Hos Macé kunde der ikke boes længere end højst til februar, da bekvemmeligheden skulde restaureres til modtagelse af expeditør Knudsen & Jeanette f. Greger, og af andre bosteder var der sågodtsom ingen. Dog skal fru Høegh, forudsat samtykke af Skindfyken, der har lejet etagen, skjønt med ulyst givet samtykke til modtagelse af Bjørsets for 1/2 år, men begge disse samtykker er atter afhængige af - Norwegian Furs - egentlige ejer i Krnia, og han vil efter Skindfykens andtagende fordre en meget stor godtgjørelse for midlertidig afståelse af 3 værelser. Endvidere er nedre bygning af Mønniches ejendom ledig, men den er igjen afskrækkende på grund af sin koldhed, ligesom der siges at være også andre aspiranter der. Derfor har især Louise i disse dage lidt under et tungt sinds tryk, fornemlig fremkaldt ved tanken på at måtte føre børnene ind i en for sundheden så skadelig gård som R. Olsens; men idag, da jeg besøgte hende, var hun dog allerede bleven betydelig lettet, efterat hun havde fået officiel erklæring om dens ubeboelighed og disponentens (Schistads) tilsagn om at frafalde enhver fordring på husleje. De har altså midlertidigt tag over hovedet, men den dobbelte flytning har jo været kostbar for den tomme kasse, og så ved de jo ikke, hvor de siden skal hen. Lidt mangel på praktiskhed kan jo det gode firma ikke frikjendes for i denne sag, men kanskje så meget mere er de beklagelsesværd. Kjærlige hilsener! Eders trofaste fader A.Brinchmann.
  Event-Misc	29 Oct 1889	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Alex' brev til sine barn.
  	Molde, 29 okt. 89. Mine kjære børn! Også idag er bulletinen herfra desværre ikke god: hos Louise, der nu efter menge viderværdigheder i nogle dag har været installeret i sin nye og særdeles tilfredsstillende bolig hos fru Høegh (den vestre del af 1ste etage), er Trygve bleven liggende i mæslinger, og da jeg i middags var derude, var han ikke blot sterkt udslåt men også febersyg; og Ragnhild, som i nogle dage har glædet sig ved at kunne være oppe nogle timer, er atter idag kommanderet til sengs og det for længere tid; Kaurin siger, at denne stilling er nødvendig for hende til at vinde igjen noget at de sterkt medtagne kræfter, og hun selv befinder sig altid bedre, når hun ligger. Siden hun tog sengen fat, har Alexandra været der ved måltiderne for at stelle maden, men nu har hun selv fået fremmede (en søster at sin kjæreste; sampsklibslods Jakobsen fra Ekersund), og har forentlig af den grund vanskeligt ved at yde R. den ønskelige husholdningshjælp, hvorfor R. idag, da jeg for 3dje gang besøgte hende ved sengen (de to forudgående gange, kl.10 & 11 havde hun siddet oppe, men smertelidende), havde fået nye bekymringer med hensyn til husstellet; nu, kl.6 eftmdg., da Olaf & Assi kom hid for som vanlig at tilbringe aftenen her, bragte de imidlertid den tidende, at mama ikke var værre, men at hun lå i samtale med en (for gutterne ukjendt) kvinde, der var kommen did for at assistere ved - slagtningen - så nu er da den sorg slukt, bare R. havde været istand til at kaste al sorg for maden over på hin anden, men hun er så tilbøjelig til, selv når hun er på det dårligste, at mase med om alting. Bygningssjauen er nu sågodtsom afsluttet (på et par små hylder nær i 2den etages kjøkken) og den har da jeg i de sidste 14 dage end mere end før måttet tage mig af, nu står foruden hylderne tilbage kun fuldendelsen af det snart færdige stakit mellem hendes og Tobiæ haver, samt bortryddelse fra haven af alt det der ophobede rusk af gamle træmaterialier og sten, samt oprydning i søboden, der har været benyttet som snedkerværksted. Også dette kan naturligvis blive lige godt besørget, om hun ikke personlig har noget tilsyn eller nogen omsorg dermed. Mens jeg taler om hendes hus, skal jeg besvare Hanna spørgsmål i det sidste brev (hvorfor herved takkes), om hvem Rs logerende er: foruden frk. Dahl i det lille kammer til gaden i nederste etage, pr. lieutn. (adjutant hos Sang) Berntzen og cand. jur., sorenskriverfuldm. N. Hertzberg på lillesalen ovenpå, hin ved soveværelse i østre, denne i vestre afdeling af den fhv. storsal. For frk Dahl skal hun have kr.40.00 og for de to herrer tils. kr.110.00 pr måned for alt i huset, med undtag af vask. Det er jo ikke meget, især da R. har måttet forandre madstellet, men hun håber ved hjælp af disse månedspenge at kunne bestride udgifterne også til sin egen og børnenes bespisning, så at hun til klær og andet får sin lille pensjon ubeskåren, medens jeg skaffer skolepenge (også Visse går nu på skolen, hos frk. Joh. Spolert, Kajas nachfolgerinn), skatter, ved, renter og afdrag af gjæld samt byggekapital foruden mangt og meget af andre fornødenheder. Nu er bygningen forsåvidt bragt i endelig stand, at der til næste år kun resterer bordbeklædning og maling (hvortil vel vil medgå 3-400 kr), og så kan jeg, hvis både hun og jeg får leve, senere strække min understøttelse noget videre, hvad der naturligvis sil blive nødvendigt, efterhvert som børnene voxer. Olaf gjør fremdeles sine sager godt på skolen, han er både lærenem og interesseret; i 189- skal han tage middelskolens afg. ex., som han forhåbentlig uden vanskelighed vil klare; mindst godt går det ham i - religion - (en rar benævnelse på Pontopp. forkl.) samt i norsk stil, for hvis opgaver han ikke er tilstrækkelig aldersmoden. Lever jeg, når han er bliven færdig, har jeg tænkt på at tilråde, at han benytter det næste år foruden til konfirmation til øvelse som volontør på et kontor (handels- eller embeds-), samt til lidt sløjd, hvahod jeg har tænkt i det år at gjennemgå middelskolepensumet i latin med ham, så at han kan tage tillægsprøve deri, om han senere skulde komme i en stilling, hvori der var brug derfor. Jeg skulde gjerne ønske at høre eders, Knuds, Christophers og Ludvigs meninger om denne plan; med R. har jeg ikke talt derom, det kan være tidsnok, når de dage nærmer sig. Efter min mening bør Olaf ud i det praktiske liv, men ikke førend han har fået flere år (født 77) og større legemskræfter og modenhed i detheletaget. Med Dødød og Assi går det nu så som så; ingen af dem har interesse for boglig syssel, og for Dødøds vedk. er også skriften miserabel. Visse er en kvik liden unge, meget forstandig for sin alder, men om hendes stadighed er det endnu for tidligt at dømme; jeg sætter dog et ? derved, ligesom hun ikke mindre end de øvrige sødskende lider under mangel på ordenssans; i dette stykke har de ikke arvet noget efter sin morfader. Gudskelov er de alle så sandhedskjørlige og åbne, samt godgjørende og tjenstevillige, så de kommer vel med Guds hjælp frem gjennem verden på en eller anden måde, især da de tillige er praktiske. Selv lider jeg daglig af min svindelhed, der ofte i min daglige skolegjerning, hvori jeg endnu ofte undrer mig over en kvikhed, som jeg ikke ellers kan præstere. Nu kommer den lange vinter, da jeg må ligge i hi, uden anledning til det bådliv, hvori jeg om sommeren finder min største adspredelse og hygge. Det er dog ikke så at forstå, at vi endnu har fået videre forsmag på vinteren undtagen i dagslysets forkortelse; thi om det ens stundom rimer lidt om morgenen, har vi dog stille og solskin om dagen; derfor var også presten Krohgs kiste, der igår blev båret til graven ledsaget af et stort følge både fra Molde og Vestnes, så overfyldt af smukke blomster, at man rent glemte, at vi om et par dage begynder på november. I huset talte provst Bang, ved graven klokker Brovold, der i et nokså velordnet og smukt foredrag bragte den afdøde tak og farvel fra Vestnes. Adj, Krohg fra Hamar var også tilstede; vi håndtoges oppe på kirkegården, idet han takker mig for en smuk krands, jeg havde sendt derind. Igår havde vi skoleråd, men tror i ikke, at atter D. skulde gjøre vrøvl i anledning af, at jeg henledede opmerksomheden på inspektionsreglerne, i hvis iagttagelse flere lærere og allermest han længe har vist stor slaphed og selvrådighed. Jeg havde indskrænket mig til at forelæse reglerne uden at nævne eller pege på navn, men formodentlig havde han ingen god samvittighed. Idetheletaget vedbliver han at være så tåbelig opblæst, at jeg ikke stunder til noget så meget som til hans fjærnelse; thi her på skolen gør han daglig ugagn og fortræd. 30/10 89 om aftenen Tilstanden hos Louise er uforandret, men R. er næsten smertefri og ellers velbefindende når hun ligger; Kaurin har idag givet hende jern, noget, han tidligere ikke har villet lade hende få; tilråder forøvrigt fortsat ligging. Kl.7 i aften kvitterede jeg arbejdsfolkene, efterat alt nu er bleven færdigt, selv grunding af det nye stakitverk. Jeg har skrevet så langt om tilstanden her, at jeg nu først kommer til min tak for Hs og Chrs hyggelige breve; til H. er ikke stort andet at replicere end hvad jeg ovenfor har skrevet om Rs logerende. Også du, Chr. (og Erika), har nu fået en forsmag på hvad det vil sige at have børnesygdom i huset; heldigvis har det dog hidtil kun været lidt knip og snue – uundgåelige følgesvende med slige små. Ellers voxer og trives jo liden Therese godt, hvilket da naturligvis glæder os her, mig ikke mindst. Du beretter om en violintime hos Lange, men ikke hvorledes hans som lød aller hvad han havde at bemerke om dit spil; det kan vel ikke være så mange timer, du trænger, for at blive opmerksom på hvad du ved egen øvelse har at iagttage; 14 daglig rejse til Xnia må jo falde kostbar, men så har du jo glæden af et om end kort samvær med sødskende og venner. Jeg tillader mig at citere en kuriøs vending i dit brev: - Det var hyggeligt at høre, at Rs logerende befinder sig vel hos hende, får håbe, at det modsatte også blir tilfælde (sic) - Istdf. - det modsatte - har du vel ment, - det omvendte. Ialfald har R., L. og jeg forstået det således, Du ser, jeg skraber sammen alt hvad der kan give anledning til replik, bl.a. for at også sødskenderne i Xnia kan få lidt at studere på. Har nogen af eder bemerket noten pag.11. i Drammens årsberetn., hvoraf fremgår, at - Mac-Mahon - egentlig betyder - Bjørnson? Tænk Bjørnstjerne Mac-Mahon! Les extremes, se touchent. Nej, nu ved jeg mare (Ludv. Daaes edsformular) ikke mere at skrive om; det skulde da være at den nye kjøreveg til Varden er sågodtsom færdig; oppe på toppen siger Claus Møller at ville bygge en turist-restauration, og længere nede i lien Astrup en do. Vi får nok også her vor Holmen-Kollen. Schistad er indflyttet i sit nye prægtige hus, beirkunslager Jakobsen do, og i det ovenfor Bierhallen i Hans Georges have opførte fotografatelier - argejder - Hr Eilert Dahl på at tyne sine konkurrenter Birkeland & Kirkholm. Kjærligste hilsener til slegt og venner i Xnia & Frstad. Eders trofaste fader A.Brinchmann.
  Event-Misc	4 Nov 1889	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Alex' brev til sine barn.
  	Molde, 4 nov 1889. Mine kjære børn! Med kjærlig tak for Ludvigs gode brev af 28 f.m. kan jeg idag heldigvis meddele, at Ragnhild idag har været på visit hos mig i middagssolskinnet, efterat hun i de 2-3 sidst forudgående dage har siddet oppe en stor del af dagen; hun var meget mat, men fortsatte dog turen ind til fru Petersen jr. og senere lidt udover gaden; er bedringen nu blot sikkret og hun kan beherske sig til at anvende fornøden forsigtighed, tør vi vel håbe, at hun inden ikke meget lang tid vil kunne gjenoptage sine huslige sysler, der nu i flere uger har måttet overlades i fremmedes hænder, navnlig Alexandras. Også hos Louise er det bedre, om end Trygve ikke efter lægens løfte igår har fåt stå op idag; ved meslinger må som bekjendt vises stor forsigtighed under rekonvalescentsen. Ellers er alt vel hos søstrene. Grunden til, at jeg skriver allerede iaften, er den, at jeg vil forberede eder på modtagelsen af 2 tønder, som fuldstuvede står på byslaggangen og imorgen skal afgå herfra pr. Orion. Den ene, mq. K.B. Kristiania, bestemt til Hanna, indeholder foruden parcesser af 2 sauer 1 tiur, 1 århane og –høne samt 4 ryper; den anden mq. L.B. Krnia, bestemt til lige deling mellem Ludvig og Christopher, indeholder foruden 2 sauer tagne i part 2 tiurer, 2 århaner og 6 ryper. Denne sidste sender jeg for at spare på fragt og emballage til Ludvig, for at denne efter foretagen deling kan sende tønden med resten videre til Frstad. Håbende at fruerne Hanna, Henny og Erika vil finde indholdet kjærkomment, tegner jeg mig med højagtelse o.s.v. Jeg har anvendt megen umage på at kunne opdrive såmange kramsfugle, at jeg også heraf kunde sende noget til småfolkene i hver af de 3 familier, - men forgjæves, uagtet jeg fra skolevinduerne ofte har seet knipper af deiligste vógelein transpotere, - men altid forbi; imidlertid vil jeg håbe, at også biter af de store fugle vil tiltale de små ganger; lille Alexander Brinchmann tager måske med sin verdensberømte madlyst tiurer på sin part? Lille Therese kan vel farfar endnu ikke sende nogen delikatesse, men lever vi begge, kan det vel ske ad åre. Sofie & Assi er vel så store, at de endog tager til takke med røgekjødet, når det serveres. Kortsagt: Segne die Mahlzeit! Idag har vi havt den traditionelle 4de novbrs ferie, der af mig har været benyttet til ved Olafs meget dygtige og pålidelige hjælp at få gjort en god begyndelse til at efterarbejde på kontoret, hvortil jeg længe har gruet mig, nemlig indførelsen for flere år af disciples karakterer for - Evner, flid, fremgang og opførsel - samt opflyttelse inden (?)serne og udholdelse o.s.v. Dette skal jo stå i mandtalsprotokollen, men har siden 1883 været først på løse ark, der gjennem årene har opholdt sig således, at jeg må have en hjælper ved bogførselen, og hertil er Olaf meget flink, såmegetmere som han har særm interesse for sligt tabelværk. Godt at høre, at alt er vel hos eder i Krnia både i hjem og på skole, og om Alexanders meriter i leg og tale. Skriv kun til mig om eders børn; kjære som de er eder, er i , mine børn, mig. Eders trofaste fader A.Brinchmann. Currente calamo! Visse var her nu efter papir til at svare på Sofies brev.
  Event-Misc	13 Nov 1889	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Alex' brev til sine barn.
  	Molde, 13 nov. 89. Mine kjære børn! Af hensyn til de sidste meddelelser herfra, der kan have gjort eder urolige ved tanken på sundhedstilstanden her, vil jeg skrive idag, uagtet jeg har så såre lidet at skrive om og uagtet jeg helst vilde have biet en postdag eller to, forat mine lykønskninger til de to geburtsdagsbørn, Hanna og Erika, kune komme lidt mere ferske. Imidlertid kan det jo ikke skalde, at i får hilsnerne noget for tidlig, i vil jo deraf på forhånd kunne kjønne, at i på de respektive dage vil blive erindrede med vanlig kjærlighed. Om jeg kommer til at telegrafere, kan jeg endnu ikke sige, - det beror på, om det - stikker - mig; selve telegraferingen er jo i og for sig en tom formalitet, når man ikke har andet at fylde blanketten med end den forsikring om de kjærligste ønsker, som man forud har sendt i almindeligt brev. En undladelse deraf må i ialfald ikke opfatte som mangel på lyst til at berede eder den smule glæde, som et telegram på selve dagen måske vilde vække. Men lad mig komme til mit hoved- og eneste thema! Tilstanden her er nu bedre, Trygve oppe og i sikker rekonvalescents, og Ragnhild har allerede i flere dage været oven senge og ikke alene ude, men også i fuld sjau i huset – en syssel, hvori hun desværre ikke kan moderere sig bedre end at hun f.ex. idag ved personlig deltagelse i oprydningssjau ude på søboden efter tømmermændene blev kold, så at hun før middag fornem en gjentagelse af mavesmerterne og måtte lægge sig på sofaen, hvorfor hun dog i eftmdg. igjen er stået op. Olaf & Assi, der læser sine lektier her om eftermiddagen og derefter spiser til aftens her, når ikke Olaf i 2 aftener (7 – 9) om ugen skal på tegneskolen (i hvilket tilfælde Visse er hans stadlige suppleant), sidder nu inde i spisestuen, Olaf med sin Tysk, Assi med historien. Assi og Marenjohanne holder sig stadig på de højeste nummere hver i sin klasse og fik begge ved sidste kvartalscensur - Ustadig flid - men er snille på skolen og nokså interesserede, om end ikke i samme grad som Olaf, der fremdeles vedbliver at være en flink og brav skolediscipel. Fornemlig på grund af hans ivrighed i at medvirke til fuldføreslse at et længe udsat kontorarbeide blev jeg da færdig dermed på søndag, og jeg kjender ikke nogen, der kunde have ydet mig den forestandige hjølp som han, det skulde da være Christopher, hvem han i den slags liebhaberi slægter meget på. Jeg må give R. ret i, at Hannas sidste brev af 4de, hvorfor herved takkes, væsentlig vidner om, at hendes gamle kjærlighed til katte spiller en fremtrædende rolle deri - Truls - er der Alfa og Omega. Betyder Knuds indflydelse til at være medlem at - Andvake - en hædersbevisning, så gratulerer jeg ham naturligvis; jeg føler altid en stor glæde ved alt, der bringer eder noget godt. Formodentlig kan nu snart ventes kvittance for indløbne tønder, og det skal være mig behageligt at erfare, at alt er ubedærvet, Se, nu får dette være mit ugebrev; er intet brev godt brev, så må jo tyndt brev i rang nærme sig den karakter. Modtag så og bring til alle kjære i Krnia & Frstad. Kjærlige hilsener, børnebørnene ej at glemme, fra eders trofaste fader A.Brinchmann. Assi og Olaf hilser. Min tak til Erika, fordi hun skrev til R. et hyggeligt brev, som jeg fik læse. Kjærlige hilsener til alle fra Brekke og frue.
  Event-Misc	21 Nov 1889	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Alex' brev til sine barn.
  	Molde, 21 novbr. 89. Mine kjære børn! Jeg har idag 3 kjære breve at takke for, Ludvigs og Hennys af 13de og det netop iaften modtagne fra Christopher, hvis datum jeg ikke kan citere, da det er ude på læsning hos søstrene, af hvilke R. var her før aftens for at hente subsidier. Gudskelov at alt er vel hos eder, både de store og små, hvorhos begge både L. og Chr. melder kun godt om Hanna og børnene der, ja Knud sa også. Alle tre breve har nu hentet sit indledninggtof fra - tønden - hvis indhold dog ikke var kommen Chr. til syne. Stop, nu kan jeg udregne, hvad datum brevet havde, såsom det var skrevet lørdag (16de) efter midtagelse at advisbrev + var for tidligt af dig, Chr., at takke for fuglene, de kunde jo være gåede samme vej som Hannas, af hvilke jo navnlig tødderen var bedærvet ved fremkomsten. Siden jeg er inde på fuglekapittel, kan jeg med det samme melde, at jeg aldrig før har seet sådan mængde storfugl, som her har været falbudt navnlig efter tøndens afsendelse; men vejret holder sig fremdeles så mildt (fuldstændig vårtemperatur med mange varmegrader), at det ikke blot er risikabelt at sende noget langvejs, men endog at kjøbe til forbrug i huset; både R. og jeg har ladet nedlægge flere store boxer hermetisk, og i vil forbauses, når i hører, at tiur har været solgt for 1 kr. 20, røj for 1.00, ja århane ligetil 0.50, rype 0.33, ja engang da jeg kjøbte en hel hurv på engang, fik jeg en voxen hare atpå for 0.26. Slige priser har ikke været her i mands minde, ligesom jeg heller ikke fik de fugle, jeg sendte eder, så billige, da den egentlige fangsttid endnu ikke rigtig var begyndt. For at forebygge bedærvelse, spiser jeg nu vildt 2-3 gange i ugen, foruden at jeg som sagt har ladet en hel del nedlægge. Mindst har jeg fåt fat i af kramsfugl, neppe mange over 20, og disse til en pris af 0.05 pr. trost. Men så har førekjødet været så meget dyrere, og ikke meget af det; vore brødre vestenfor Nordsøen skal nu mæske sig med vore gode sager; det skal jo ikke være så langt fra 100,000 sauer, der er afskibede til England, og når vi nu får den velsignede exportrute istand, bliver vel vestlandet ganske afsauet. Men jeg kommer for langt bort fra brevene og indser nu, at det sålangt fra vil blive mangel på brevfyld til et ark, hvilket jeg ved min tilpultensætten befrygtede, at jeg forudser, at jeg får brug for mere papir. Henny, der så fuldstændig beretter om fuglenes benyttelse (noget, jeg takker hende kjærligst for, da netop sådan detaljeren sætter bedst ind i familielivets anordning), melder sogar om fjedrenes fremtidige skjæbne i Lilleguts seng og i Makart-buketter. Ved den anledning får hun også anledning til at sende mig en hilsen fra den i tønden interesserede Marie, hvem du Henny må hilse igjen fra mig, der bevarer hende i en meget velvillig og behagelig erindring, at indtryk, der ikke svækkes ved beretningen om, hvor snil hun er til at stelle med Lillegut. Sidstnævnte er jo også forresten et hovedemne i Ls og Hennys breve, ligesom Chr. fra sit sidste Chnia. ophold beretter, at han finder Alexander så lig sin far, at han må le deraf. Nu, den lighed nedsætter ham jo ikke i mine øjne. Alexr Brekke og Sofie giver han skudsmål for - gode hoveder - og roser Sofies stave- og skrivedygtighed; hils hende, at sådant er bedstefar kjært at høre, men fremfor alt, at de er snille. Om Ludvig og Christopher under et må jeg beklage, at i har så meget extraarbejde om eftermiddagen; men på den anden side kan jeg nok skjønne, at i nødig giver slip på nebenindtægter, der kan trænges. Sålænge i har det og kan have det, som i nu har det, må i vel endda prise eder lykkelige som filologiske kandidater; gud ved, hvorledes det går herefter, når den ene embedspost i skoleetaten skal inddrages efter den anden. Ved indsendelse at Karls ansøgning om Chnia. benyttede jeg anledningen til at give lidt ondt fra mig for hans tilsidesættelse i Stavanger ved at anbefale ham til oprejsning principaliter i Chniaposten og subsidialiter ved at lade ham få beholde hvad han for øjeblikket har; såvidt jeg kan skjønne, er deraf resulteret ialfald så meget som så, at deptmt. har foreslået forstanderskabet at tage under overvejelse, om ikke Fladmarks post kan inddrages ved præstens overtagelse af religionsundervisningen i de højere (og lærereindens i de lavere) klasser. Denne sag skal behandles i forstandermøde imorgen, bare den ikke stødes på prestens modstand, hvorom jeg har hørt Fladmark yttre noget. Deptmt. har nok i regningen ikke taget med, at ialfald frk. Bentzen med næb og klør vil sætte sig imod religion, et fag, til hvis overtagelse hun siger sig ikke at være ansat: de yngre lærere er så selvrådige nu i valget af fag, og går presten ind på at tage de overste klasser, kan det vel hænde, at den godeste dame må fallere. Iden jeg læser videre gjennem Ls brev, støder jeg på Lilleguts fiskepudding-ran i stegeovnen, hans nye støvler (Henny skriver om nye klæder, prosit!) og om Dundas-Eggelings besøg. De er her nu og har gjennem Lydia ladet bebude visit hos mig uden dog endnu at være komne; de har nok holdt sig mest hjemme, væsentlig på grund af sygdom hos N.P. Dahl, der ikke blot selv er sygelig, men hvis hustru også i flere dage har været betænkelig syg af nervegigt i den venstre skulder. Af hensyn hertil blev et til igår berammet selskab på Moldegård indstillet. Fru Briessech skal begraves imorgen; idag døde en barnepige hos Kaurin af lungetetændelse, medens 4 børn såvelsom andre familiers små ligger i meslinger. Heldigvis har vi (krafs) endnu ikke fåt difterit og skarlagensfever fra Thjem. Vejret har, som ovenfor nævnt, i hele høst sågodtsom været så mildt, at det generer mig at gå med vårfrakke, et par aftener har vi havt bygevejr, men strax om morgenen har det skinnet af og er blivet stille. Imorgen er det da Erikas geburtsdag, tænk, først den 20de; jeg har foreløbig sendt min lykønskning, den jeg formodentlig gjentager imorgen pr. telegraf. Når så Karen Hiorth kommer hjem, må i fra Frstad fortælle lidt om hende; jeg husker hende som oftest komme med fremludt hoved og fremstrakte hænder trippende over gulvet med en skjælmsk mine. Og når så fonografen kommer i brug, får i sende mig en afklang af lille Thereses stemme, ligesom jeg ved første lejlighed imøteser hendes fotografi, helst på den unge moders skjød. Resten af papiret for stå til imorgen, om der skulde være noget at tilføje. Sundhedstilstanden hos søstrene er god på det nær, at lille Visse går og småhangler formod. i påvente af meslinger, ligesom Helga har ligget et par dage (af blegsot). Godnat, klokken slog netop 11. 22/11. Geburtsdagen har ikke bragt noget nyt her, hverken i sundhedstilstanden eller på anden måde, medmindre jeg derunder skulde regne, at jeg idag har merket 6 hermetikdåser og kjøbt en gammelost, 18 mq. à 0.15. Gutterne (O. og A.) står i spiskammeret og får mellemmad. Med kjærligste hilsener Eders trofaste fader A.Brinchmann
  Event-Misc	29 Nov 1889	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Alex' brev til sine barn.
  	Molde, 29 nov. 1889. Mine kjære børn! Besvarelsen af Chrs 17/11 og Hannas 20/11 kjære breve har jeg opsat til idag i påvente af nærmere meddelelse om lille Alexs Ls befindende, der efter Hannas beretning ikke var tilfredsstillende ved hendes brevs afgagn. Da jeg senere ikke har hørt noget, går jeg ud fra den gamle forudsætning, at intet brev er godt brev, og håber derfor, at alt er vel nu hos eder. Hos søstrene her har også tilstanden i den seneste tid været god, på det nær at en eller anden af børnene har været afficerede af små ulemper dels i mave og dels af forkjølelse; men nu er alt vel. Igår kl.7 kom R. forpustet op til mig med en klad til en vise, som hun havde fabrikeret til Einar og Asther Dundas og bestemt til afsyngelse ved en souper, som for dette par blev holdt hos Carl & Magda, og hvori R. skulde deltage. Da hun imidlertid selv øjeblikkelig måtte gå afsted for ej at komme for sent, blev Olaf og jeg satte til at afskrive et par exemplarer af den morsomme og idethele vellykkede sang, hvis første 3 vers gik på én, og de to sidste på en anden melodi (Værmelandsvisen). Efter Rs bulletin idag gjorde den også god virkning i det lystige lag. Dundas’s (han og ho) søgte mig nu søndag uden dog at træffe mig hjemme, og så får jeg vel trække mig i stas en vakker dag til kontravisit. Som i ser, er R. igjen i fuld vigør og aktivitet, snart som poer, snart som tilbereder af hestekjød til oxekjødkager o.s.v. Hendes logerende er oftere nede hos hende om aftenen til whist (og boston!) med hende og frk Dahl, hvilke begge nok finder stort behag i denne adsprædelse, der også i høj grad interesserer Olaf. Men jeg glemmer brevene, af hvilke Chrs væsentlig handler om de endnu ikke seede fugler, om liden Therese med det hande af fru Jakobsen for dejlighed givne skudsmål, om violinspil og middagslurens gjenoptagelse (alt noteret ad referendum), og Hannas om det af uvedkommende fortærede tiur, om geburtsdagen og den store, mig for en stor del ubekjendte, hærskare af fruer Brekke (Anna, Helene, Hanna, Lina, Anna No 2 og Mathilde) så mange at R. med sit vanlige (om ikke just ved denne anledning meget heldige) witzeri fandt det - næsten gebrekligt. Knia-tågen har vi her ikke havt noget af, men vel har i di sidste dage vinteren ladet sit komme bebude dels ved storm om nætterne, dels ved sne, hvis ankomst forandledigede gutternes andragende idag om månedslov imorgen, hvilket da blev dem nådigst indvilget efter anbefaling af de 2 overlærere. Rs propos om at sende dig, H., vildt går vel nu af sig selv overstyr, da tilstrømningen er ophørt, og der for en liden stund siden ude på kjøkkenet fordredes den normale pris af 1.80 for en tiur. Desuden er det jo ikke blot transporten fra brygge til hjem, der fordyrer varen, men også emballage og fragt (tils. 1.35), så at der må en adskillig stor forsyning til, for at foretagendet skal blive rentabelt. Veden er stegen særdeles meget her iår, da den ikke har været at få under 6.50. Dette får jeg føle, som skal forsyne min og Rs husholdninger. Olaf og Assi sidder som sædvanlig inde i spisestuen og forener sig med mig i de kjærligste hilsener til eder alle. Imødeseende snarligt carte blanche om sundhedstilstanden. Eders trofaste fader A.Brinchmann
  Event-Misc	20 Dec 1889	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Alex' brev til sønnen Christopher og hans familie.
  	Molde 20 decbr. 1889. Mine kjære Christopher & Erika & Therese! Efter bebudelse i tidligere brev sender jeg eder herved til fordeling efter eget godtykke en liden julegave i form af penge, da jeg ikke vover at indlade mig på herfra at vælge nogen endnu mere materiel form for en present. Med gaven, den j eg i betragtning af, at jeg har så mange at dele på, beder eder om ikke at forsmå, lader jeg da tillige følge mine kjærligste juleønsker med nedbedelse af Herrens velsignelse over eder, de to store og den lille. Jeg har at takke dig, Christopher, for et kjært brev, som endnu ikke er kommet tilbage fra cirkulation blandt søstrene og hvis datum jeg derfor ikke kan citere. Jeg vil håbe, at din forkjølelse såvidt som influenza eller nogen anden sygdom ikke vil hindre eder i at fejre en rigtig glad julefest. I Rs og Ls såvelsom i mit eget hus forberedes naturligvis som sædvanlig højtiden med komplet rumsteren fra loft til kjælder; hos mig nærmer sig dog denne hygge heldigvis med sterke skridt til sin fuldendelse; såvidt jeg ved, er det kun gardinernes gjenophængelse, der står til rest. R. har været så heldig iår – efter ved mig foranlediget ansøgning – at erholde Krohgs legat for Assi; da jeg betaler alle børnenes skolepenge, vil denne klat (kr.54.00) komme vel ved for hende til julen, ligesom der i bevilgningen ligger et håb om, at den vil blive gjentagen senere, sålænge ingen mere kvalificeret konkurrent optræder; iår var hun eneste ansøger. Igår fmdg. havde vi skoleråd til behandling af K.Bs forslag om hans - Norsk grammatiks - indførelse i middelskolen fra nytår. Da bogen i mange stykker er mig lidet smagelig, kunde jeg ikke lade være at fremholde min ulyst til at være med på så bråt at indføre en bog, der endnu ikke har været underkastet nogen udtømmende kritik og endmindre har gjennemgået erfaringens prøve, men jeg indsender nu iaften forslaget til deptmts-afgjørelse ledsaget at forfs og andre kollegers anbefaling. Bortseet fra forskjellige synsmåder, der synes mig ikke at kunne bestå for en grammatisk domstol, er efter min mening fremstillingsmåden mest passende for en skole med mindre stringent sprogundervisning, f.ex. en folkeskole, et seminarium eller en pigeskole. Her får dette være nok om den ting. Igåraftes havde jeg den glæde at blive overrasket ved besøg af Adv.Schie, der på sydgående (til Drammen) sad en times tid hos mig i passiar (og vindrikning) om dit og dat, om eder, om jury o.s.v. Imorgen slutter vi skolen og så får jeg for min egen part begynde at tænke på juleforberedelser, af hvilke jeg dog overdrager R. en broderpart ved at anmode hende om for kr.100.00 at vælge presenter fra mit til de to herværende familier. Med de venligste hilsener til alt Hiorts gjentager jeg mine kjærligste juleønsker for eder mine kjære, Christopher, Erika og min lille gud- og sønnedatter Therese. Et bedstefarskys til hende fra Eders trofaste fader A.Brinchmann
  Event-Misc	15 Apr 1890	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Alex' brev til sine barn.
  	Molde 15 apr. 1890. Mine kjære børn! Tak for de igår inløbne kjære breve fra Ludvig og Christopher af 8de & 9de ds. Gudskelov, det var jo kun gode tidender. Også her er alt ved det gamle, voxne og børn friske både hos R. & L. Hos R. er nu det værste haveståk over, den endelige - finpuds - mangler dog endnu; i den have, der hidtil har været - min - er derimod alt lutter ødelæggelse, idet fast samtlige bærbuske er oprodede og bortførte i alle 4 verdenshjørner dels til byfolk, dels til landet (Kringstad, Årø, Frænen, Sækken); ja, jeg har havt god afsætning, da jeg har overladt træerne gratis. Ragnhild fik nu anledning til at forsyne sig først og hun hra foruden 8-9 af de bedste ribsbuske hjemført rosenhække og blomsterrødder af alskens slags, men også andre har taget godt for sig, så at det næsten er ufattelig, hvilken overvættes mængde der var af bærbuske, store og små, og dog er der endnu en hel del igjen; endnu i eftmdg. er dog en del tagne af Marit Solibø på Sækken, min trælast-leverandeur af material til en 8 alens forlængelse af Rs fladbrygge, denne vil nu kunne bordes også i middels vandstand og få en solid bryggestige. Den nederste ende vil herefter komme så langt ud, at derfra kan sees ikke blot begge hoteller, men også en god del af den indre havn, og at vedbåde ikke behøver at oppebie højvande. Det er nemlig min hensigt så vidt mulig at sætte Rs ejendom i sådan stand, at hun ikke blot selv kan have fuld hygge af den, men at den også kan påregne en eventuell god salgsværdi. Louise taler ofte om sin næste måned forestående flytning til - Solbakken - (nedenfor Fugelset), hvor da familien vil få sin sommerbolig; hvor den siden skal hen, er endnu ikke avgjort. Fladmark skal af lokalautoriteter være indstillet No 1 til Hammerfest kateketembede; får han det, så er jo han økonomisk bjerget. I mit hus foregikk i går - Garcons - indflytning; inat gikk den nokså pent til køjs i hundehuset med madkoppen foran sig, men kortetter midnat, da den vågnede, yttrede den sin utilfredshed formentlig med at være alene gjennem en så ustanselig gnistrende hylen, at jeg ikke fik sove, før den i morges kl. 6 1/2 blev hentet ind i Ellidas værelse, hvor den strax gav sig i ro under sengen; den indflytning kunde jo være iverksat før på natten, men jeg foretrak at ligge søvnfri fremfor at vænne den til uvaner. Nu får vi se, hvorledes det går i denne nat. I fmdg. gjorde den sit første bekjendskab med skolediciplene, for hvem jeg præsenterede den nede på legepladsen jeg fortalte nok i sidste brev, at jeg foretog en rundtur om pladsen med småpigerne som passagerer og gutterne som heste; dette skuespil vandt sådant bifald, at der dagen efter indløb andragende om experimentets gjentagelse; så satte da pigerne sig op og gutterne til at trække i firsprang, men uheldigvis snublede en af gutterne på yderskåken, så at flere fladt og derved 2 på en så uheldig måde, at en (Jens Kaurin) fik hånden, en anden (Søren Åndal) armen under den tunge vogns hjul; jeg stod selv (ligeson alle de andre lærere) og så på, og troede først, at noget måtte være knækket, men heldigvis slap de begge, hin med endel hudavskrabning, denne med en kontusjon, - begge er nu uden mén restituerede. Til eders breve har jeg ikke stort at svare, men beretnigerne om de smås trivsel og fremgang har jeg og søstrene læst med interesse; I afgiver altid stof til samtale, når vi er sammen. Også for meddelelserne om Hiorths takker jeg, gratuler Nils fra mig med konfirmationen og Karen med hendes succés som skuespillerinde. Jeg har endnu intet hørt om, hvor de romsdalske skolers mundtlige artium skal være; D. F. Knudsen sagde ifjor, at den skulle være på Molde. Vil du Chr. til badested ikke tænke på Tjømø? Annoncen derom tiltalte mig ved sine reklamerende løfter om herligheder og prisbillighed. Igår og idag har jeg hilset på den lille Otto Borchgrevink i sin barnevogn; det er påfallende, hvor han ligner Alexr Ls, også i kindernes fyldighed (ikke i deres rødme). Vejret er fremdeles prægtigt, stikkelsbærbuskene har allerede sat frugtblomster. Dietrichson blev gudskelov et par dage længere i Knia, så at jeg har havt næsten en uges fred. Igår var jeg i forstandermøde, hvor der skulde forhandles om skolernes sammenflytning og min udjagelse fra min bolig; men efter endel diskusjon måtte mødet ajourneres til næste mandag, såsom formanden ikke kunde koncipere nogen erklæring, medens jeg efter deptmts. anmodning havde udfærdiget en udførligere udtalelse, selvfølgellig skarpt protesterende. Gud ved, hvad det blir til. Fru Sommerschield og hendes lejeboere (fru Møller & frk Steenstrup) er idag flyttede, hin til Blomsnes, de andre nescio quo. Af mine tiloversblevne samtidige er der nu få; Matthiessen og Lind spankulerer her som vrag, og hos N.P.Dahl er tilstanden miderabel både på sværd- og spindesiden. Assurance-agent (?) Ørbek skal sammen med en brodersøn, hotellbetjent fra Korsika, have planlagt et nyt større hotel her, indbefattende fru Høeghs & Mønniches gårde; dertil samles aktier i Krnia. Dumset oppe på Bjerkeli-kongen bygger Bodega nedenfor sin English pension, den tyske kejserinde ventes her – kortsagt Molde ruster sig til at blive en turistby. Onsdag 16/4. Ifmdg. har jeg talt med både R. & L. samt alle børnene; alt vel. Ellers har jeg ikke noget at skrive om og slutter derfro. Kjærlig hilsen til eder alle i Krnia & Frstad. Eders trofaste fader A.Brinchmann
  Event-Misc	23 Apr 1890	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Alex' brev til sine barn.
  	Molde 23 apr. 1890. Mine kjære børn! Jeg havde allerede sat mig til pulten i god tid, så kom Albert Heyerdahl, der er her i byen for som lagrettsmand at være med i det 3 dages lagthing, der begynder imorgen, og så sad han her så længe i passiar om alskens ting, at klokken nu går på 7, og så sår jeg ikke så lang tid til min brevskrivning. Mit hovedemne denne gang er da en hjærtelig tak først til grosserer Hiorth i Frstad og dernæst til Erika, af hvilke hin har bekostet og denne hidsendt det overordentlig kjærkomne kabinetsbillede af Therese med moder, mormor og oldefar. Skjønt svagt pakket kom det dog i bedste behold hid den 1Apr, og jeg blev så glad, at jeg var på vej til strax at sende en direkte tak til giverne, men så opgav jeg tanken nærmest for at ha noget at skrive om i næste ugebrev, og for at lade eder i Krnia se (høre), hvad jeg har fåt. Billedet blev strax indrammet og anbragt på et bord i spisestuen mellem Assi og Sossi på den ene side og den smørbrødspisende Ludvig på den anden. Disse 3 billeder er nemlig endnu så ferske, at de må få stå fremme en tid, førend de flyttes ind på udstillingsbordet i dagligstuen. Thereses billede har naturligvis vundet alle vedkommendes og ikke mindst farfars sympathi; hvorfor jeg daglig må - meine Augen weiden - ved beskuelsen. Hennes søde lille ansigt er rigtig indtagende og har kun forsterket længselen efter at se det og den hele lille person in natura; også de øvrige mig så kjære personer på billedet er efter omstændighederne veltrufne, mindst dog fru Hiorths ansigt, der både er noget bortvendt og strengt. Coudrio er god, og det glæder mig ret at have ham til styrkelse af min ihukommelse af hans træk. Ja, jeg kunde skrive (og det havde været min agt at skrive) længere om den materie, men posttiden trykker. Også R. & L. har da, såvelsom herværende cousins & cousines, fundet især Therese sød; panden er Erikas, det ellers lyse ansigt forældrenes fældes ejendom. ja, gud give, at hun længe måtte bevare den elskværdighed, som nu lyser ud fra det dejlige barn! Lad mig da ikke glemme med det samme at takke Erika så meget også for brevet, der foruden at give illustrationer til billedet bragte også andre kjære meddelelser; bring du Erika endelig din far min forbindtligste tak for gaven og din mor for, at hun har villet værdiges at smykke mit bord. Dit kjære brev af 17de, Hanna, må jeg da også takke for, uagtet interessen ved dets indhold hovedsagelig knytter sig til de lidet glædelige meddelelser om Brekke sr. Her er alt uforandret som i sidste brev, både hos mig og hos R. & L. Min lille - Garcon - har begyndt at vise nogen modtagelighed for opdragelse undtagen på renlighedens område; den vælger sine loca hvorsomhelst, uden at genere sig; men også det bliver vel bedre. Den er ellers gjenstand for alles interesse, især børnebørnenes, som daglig besøger den og karesserer den, - alle undt. Trygve, der er ræd den, når den begynder på sine caprioler. Idag havde jeg hyggeligt brev fra fru Louise Helsing med indlagt Hagbarths humoristiske bryllupsvise, som i må få til at få fat i, hvis i vil ha eder en sund latter; den er ude på lån, ellers skulle jeg have vedlagt den, men Krnia-folket kan vel få se den hos Chr. & Halvor. Den går Knuds sidste poëm en høj gag. Vejret er fremdeles strålende, jeg har ikke brugt yderfrak midt på dagen nu i længere tid. Bådlængslerne vækkes, men - Valkyrien - står endnu på Lønset. Vær kjærligst hilsede fra eders trofaste fader A.Brinchmann
  Event-Misc	1896	Fredrikstad, Østfold, Norge
  	Familien hjemme i Fredrikstad.
  		Brinchmann Therese Erika Louise Christopher 1896.jpg Familien Brinchmann i Fredrikstad 1896: F.v. Therese, mor Erika, Johanne Louise og far Christopher.
  Event-Misc	Aft 1910	Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge
  	Familiebilder fra Hønefoss.
  		Brinchmanns på Hønefoss 1911.jpg Brinchmanns på Hønefoss 1911.
  		Brinchmann-barna.jpg Brinchmann-barna ca.1910: F.v. Therese, Johanne, Astri, Hanna Elisabeth, Alexander og Erika.
  		Brinchmanns på Hønefoss 1911 uten navn.jpg Brinchmanns på Hønefoss 1911.
  		Brinchmanns 1911 Hoenefoss.jpg Brinchmann-familien på Hønefoss 1911.
  Event-Misc	16 May 1913	Lysaker, Bærum, Akershus, Norge
  	Sølvbryllupsdag feiret på Bjerkheim.
  		Brinchmann Christopher B og Erika sølvbryllup Morgenbladet 1913 0507.jpg Annonse i Morgenbladet 7.mai 1913 om feiring av sølvbryllupsdagen.
  Anecdote	1919	Skutevik, Gumøy, Kragerø, Telemark, Norge
  	Feriestedet til Brinchmann-familien og deres etterkommere.
  		Brinchmann Johanne Astri og Vesla 1919.jpg Fra Skutevik: Johanne, Astri og Vesla 1919.
  		Brinchmanns på Skutevik 1919 (2).jpg Fra Skutevik: Johanne, Erika, Hanna Charlotte og Astri 1919.
  		Brinchmanns på Skutevik 1919 haarklipning.jpg Fra Skutevik: Mor Erika klipper sønnen Alex, mens far Christopher ser på. Bilde tatt 1919.
  		Brinchmanns på Skutevik 1919 holmetur.jpg Fra Skutevik: Brinchmanns på holmetur 1919.
  		Brinchmanns på Skutevik 1919 kaffeslabras.jpg Fra Skutevik: Fra Skutevik: Kaffeslabberas 1919: Astri, Alex, mor Erika og far Christopher.
  		Brinchmanns på Skutevik 1919.jpg Fra Skutevik: Far Christopher, mor Erika og Alex i båten 1919.
  		Brinchmanns på Vest-Gumøy 1919.jpg Fra Skutevik: Mor Erika, Hanna Charlotte og Astri renser fisken på Vest-Gumøy 1919.
  Anecdote	1920	Skutevik, Gumøy, Kragerø, Telemark, Norge
  	Bilder fra et ferieparadis.
  		Brinchmanns på Skutevik 1920 Jesperturen.jpg Fra Skutevik: Brinchmanns fra Jesperturen 1920.
  		Brinchmann Erika Hiorth sommer1920.jpg Fra Skutevik: Erika Hiorth Brinchmann sommeren 1920.
  		Brinchmann Erika på Skutevik påsken1920.jpg Fra Skutevik: Erika Hiorth Brinchmann påsken 1920.
  		Brinchmann Erika Hiorth pinsen1920.jpg Fra Skutevik: Erika Hiorth Brinchmann pinsen 1920.
  		Brinchmann Hanna E og mor Erika 1920.jpg Fra Skutevik: Hanna Elisabeth ("Vesla") og mor Erika 1920.
  		Brinchmann Erika Hiorth og bror Alex 1920.jpg Erika og bror Alex 1920.
  		Hiorth Erika Wilhelmine 1920.jpg Erika Wilhelmine Brinchmann på Skutevik omkring 1920.
  		Brinchmann Louise Erika Erika RuthGelmuyden Hanna Elisabeth.jpg Fra Skutevik omkring 1920: F.v. Louise, Erika, mor Erika (bakerst), Ruth Geelmuyden og Vesla.
  Event-Misc	Abt 1920	Kristiania, Oslo, Norge
  	Brinchmanns med venner.
  		Brinchmanns m venner ca1920.jpg Brinchmann-familien med venner ca.1920. Bildet er trolig tatt i Jacob Aals gate 14: F.v. Far Christopher, Vesla, Erika, mor Erika (foran), Astri, Bergljot Aass, Arvid Frisak (sittende på huk), Louise, Johan og fru Harboe, fru Sofie og sorenskriver Andersen, Sverre Bryhn, Birgit Solberg og hennes forlovede ingeniør Semb.
  Anecdote	1923	Skutevik, Gumøy, Kragerø, Telemark, Norge
  	Bilder fra et ferieparadis.
  		Brinchmanns på Skutevik pinsen 1923.jpg Fra Skutevik: Christopher og Erika med barn og svigersønner samlet i 1923: Erika og Christopher Brinchmann bakerst. Arvid Frisak, Jacques Gauthier med sønnen Louis på armen, Therese Gauthier. Søstrene Louise Brinchmann og Astri Frisak. Søskenene Vesla, Alexander og Erika Brinchmann foran.
  		Brinchmann Hanna Elisabeth Vesla pinsen1923.jpg Fra Skutevik: Hanna Elisabeth (Vesla) pinsen 1923.
  		Brinchmanns aug1923.jpg Fra Skutevik: Christopher og Erika med barn og svigersønner samlet i 1923: Christopher og Erika Brinchmann sitter på benken med Louis Gauthier. Bak dem står Alexander Hiorth Brinchmann og Arvid Frisak. Forreste dame er Astri Frisak. Deretter følger Vesla, Erika og Louise Brinchmann. Sittende til høyre i bildet er Jacques og Therese Gauthier.
  		Brinchmann Erika RuthGelmuyden Louis Erika Therese.jpg Fra Skutevik etter 1923: F.v. Erika Brinchmann, Ruth Geelmuyden, Louis Gauthier, mor Erika Brinchmann og Therese Gauthier.
  		Brinchmanns familien Skutevik 1.jpg Pinsen 1923: Brinchmann-slekt samlet på Skutevik.
  		Brinchmanns familien Skutevik 2.jpg Pinsen 1923: Brinchmann-slekt samlet på Skutevik.
  		Brinchmanns famille Skutevik 3.jpg Pinsen 1923: Brinchmann-slekt samlet på Skutevik.
  		Brinchmanns famille 1.jpg Pinsen 1923: Brinchmann-slekt samlet på Skutevik.
  		Brinchmanns famille 2.jpg Pinsen 1923: Brinchmann-slekt samlet på Skutevik.
  		Brinchmanns famille Skutevik 2.jpg Brinchmann-slekt på Skutevik, pinsen 1923. F.v. Astri, Alexander, Vesla, Louise, Erika, far Christopher og mor Erika, lille Louis og Therese.
  		Brinchmanns famille Skutevik.jpg Brinchmann-slekt på Skutevik, pinsen 1923. F.v. Astri, Alexander, Vesla, Louise, Erika, far Christopher og mor Erika, lille Louis og Therese.
  		Gauthier Louis i Skutevik.jpg Louis Gauthier på Skutevik.
  		Gauthier Louis og Ragnhild.jpg Louis Gauthier med Ragnhild på Skutevik.
  Anecdote	1925	Skutevik, Gumøy, Kragerø, Telemark, Norge
  	Bilder fra et ferieparadis.
  		Brinchmann Astri Henrik Louis Louise Therese 1925.jpg 1925: Astri Frisak med Henrik, Louis Gauthier, Louise Brinchmann og Therese Gauthier på Skutevik.
  		Gauthier Louis 1925.jpg Skutevik 1925: Louis Gauthier på brygga.
  		Gauthier Louis og Alexander Brinchmann 1925.jpg Skutevik 1925: Alexander Brinchmann med nevøen Louis Gauthier.
  		Gauthier Louis og Erika Brinchmann 1925.jpg Skutevik 1925: Erika Brinchmann med barnebarnet Louis Gauthier.
  		Gauthier Louis Therese 1925.jpg Skutevik 1925: Therese Gauthier med sønnen Louis.
  		Brinchmanns familien Skutevik uten navn.jpg Brinchmann-slekt på Skutevik 1925. F.v. bak står søsknene Alexander, Vesla, Therese og Erika. Foran f.v. Arvid og Astri Frisak med lille Henrik, mor Erika med lille Louis, far Christopher med lille Elisabeth og Louise.
  		Gauthier og Frisak barn på Skutevik sommer 1925.jpg Gauthier og Frisak barn på Skutevik sommeren 1925.
  Event-Misc	1925	Oslo, Norge
  	Christopher og Erika med barnebarn.
  		Brinchmann Christopher og Erika med barnebarn 1925.jpg 1925: Erika og Christopher Brinchmann med barnebarna Elisabeth og Louis Gauthier, og Henrik Frisak (på morfarens fang).
  Anecdote	1928	Skutevik, Gumøy, Kragerø, Telemark, Norge
  	Bilder fra et ferieparadis.
  		Brinchmann Christopher på rotur med barnebarn 1927.jpg Fra Skutevik: Christopher på rotur med barnebarn 1928. F.v. Christopher Brinchmann, Louis og Elisabeth Gauthier og Henrik Frisak.
  		Brinchmann Christopher og Erika m barnebarn Skutevik 1928.jpg Fra Skutevik juli 1928: Christopher og Erka Brinchmann med barnebarn: F.v. Christopher Brinchmann, Louis Gauthier, Henrik Frisak, Elisabeth Gauthier, Randi Frisak og Erika Brinchmann.
  		Brinchmann Christopher og Erika m barnebarn Skutevik juli1928.jpg Fra Skutevik juli 1928: Christopher og Erka Brinchmann med barnebarn: F.v. Erika med Francois og Louis Gauthier på fanget. Christopher med Randi Frisak på fanget.Elisabeth Gauthier og Henrik Frisak står bak dem.
  		Gauthier Louis Elisabeth Henrik 1928.jpg Skutevik 1928: Louis og Elisabeth Gathier i bakgrunnen, og Henrik Frisak sittende på bakken foran.
  		Brinchmann Christopher B Louis Henrik Elisabeth Randi Erika.jpg Sommeren 1928 på Skutevik. F.v. Christopher, Louis, Henrik, Elisabeth, Randi og Erika.
  		Brinchmann Christopher B og Erika W i fjæra 1928.jpg Sommerbilder far 1928.
  		Hiorth Erika W gBrinchmann m Henrik og Elisabeth 1928.jpg Erika Brinchmann med barnebarna Henrik og Elisabeth på Skutevik 1928.
  Event-Misc	Abt 1933
  	Stolte besteforeldre med sin sønn Alex og hans datter Ellen.
  		At least one living or private individual is linked to this item - Details withheld.
  Anecdote	1936	Skutevik, Gumøy, Kragerø, Telemark, Norge
  	Bilder fra et ferieparadis..
  		Brinchmanns på Skutevik 1936.jpg Fra Skutevik: Brinchmanns på Skutevik 1936
  		Gauthier Elisabeth Henrik Randi.jpg Elisabeth Gauthier, Henrik og Randi Frisak.
  		Gauthier Elisabeth og Henrik F i Skutevik.jpg Elisabeth og Henrik på Skutevik.
  Event-Misc	16 May 1938	Oslo, Norge
  	Christopher og Erika feirer deres gullbryllupsdag med familien.
  		Brinchmann Christopher og Erika med barnebarn.jpg Christopher og Erika med barnebarn.
  		Brinchmann Christopher B og Erikas gullbryllup 16mai 1938 tekst.jpg Fra gullbryllupsdagen 16.mai 1938.
  		Brinchmann Christopher B og Erikas gullbryllup 16mai 1938 (2).jpg Fra gullbryllupsdagen 16.mai 1938.
  		Brinchmann Christopher B og Erikas gullbryllup 16mai 1938 (3).jpg Fra gullbryllupsdagen 16.mai 1938.
  		Brinchmann Christopher og Erika med barnebarn II.jpg Christopher og Erika med barn og barnebarn.
  Anecdote	1946	Skutevik, Gumøy, Kragerø, Telemark, Norge
  	Bilder fra et ferieparadis.
  		Brinchmanns på Skutevik august 1946.jpg Brinchmanns på Skutevik august 1946. Første rad f.v. Betty Frisak, Louise Brinchmann, Therese Gauthier, Erika Hiorth Brinchmann, Jaques Gauthier, Hanna Elisabeth Jelstrup. Bakre rad f.v. Astri Frisak, Alex Brinchmann, Marit og Nils Brinchmann, Mathilde Vogt Brinchmann, Johanne, Astri Brinchmann (?)
  		Brinchmann søskenbarn.jpg Søskenbarn på Skutevik: F.v. Nils Christopher Brinchmann, Henrik og Betty Frisak, Marit og Ellen Brinchmann.
  Anecdote	1948	Skutevik, Gumøy, Kragerø, Telemark, Norge
  	Bilder fra et ferieparadis.
  		Brinchmann-barnebarn 1948.jpg Brinchmann-barnebarn 1948.
  		Frisak Randi Blanche Henrik 1948.jpg Skutevik 1948: Randi Frisak, Elisabeth Gauthier og Knut Reitan (?).
  Anecdote	1949	Skutevik, Gumøy, Kragerø, Telemark, Norge
  	Bilder fra et ferieparadis.
  		Gauthier Louis Elisabeth m fler 1949.jpg Skutevik 1949: Vi ser på bildet ?, Ole Reitan, ?, ?, Louis og Elisabeth Gauthier, Erika Reitan, ? og Erika Brinchmann.
  Anecdote	2008	Skutevik, Gumøy, Kragerø, Telemark, Norge
  	Bilder fra et ferieparadis.
  		Brinchmann-etterkommere på Skutevik sommer 2008 Skjærgårdsliv.jpg Bilde fra artikkel om Skutevik i Skjærgårdsliv.
  		Brinchmann-etterkommere Skutevik 2008 Skjærgårdsliv tekst.jpg Artikkel om Skutevik i Skjærgårdsliv
  Event-Misc	19 FE1890	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Alex' brev til sine barn.
  	Molde 19 febr. 1890. Mine kjære børn! Tak for Chrs og Ludvigs kjære breve af 11te og 10de, der begge gudskelov kun bringer gode tidender, Chrs (brevkort) nærmest som anhang til hans forskrifter for mig om at være forsigtig efter influenza. Så velmente som disse forskrifter upåtvivlelig er, har jeg dog endnu ikke havt brug for dem; får jeg brug for dem, skal jeg nok lægge mig dem på minde. Hos R. er alt vel; Louise derimod har fåt sig en (almindelig) forkjølelse efter komedieaftenerne, da det på grund af den store menneskeansamling var fast uudholdelig varmt i gymn.lok. Også Trygve har igjen vært lidt upasselig, noget som i den sidste tid oftere har vært ilfælde med afbrydelser, hvori han jar vært frisk som en fisk. Han er så modtagelig for vejrligets påvirkninger, at han ikke engang tåler skifte af forklæder med kortere og længere ærmer. Ragnhild var her netop nu og bad at hilse. Louise har nylig havt brev fra Hanna, hvilket anmerkes for tilfælde at hun ikke har svaret. Ugens hovedbegivenhed her har da de to komediedage (søndag og mandag) været; forestillingens art og personer vil ses af vedlagte program. Nettoudbyttet (for forsvarssagen) siges at være vel 300 kroner, indkomne væsentlig ved billetsalg, men også ved den restauration, som holdtes mandag, ved unge nationalklædte damer, der solgte appelsiner, brus, øl, cigarer, kager, sukkertøj; chokolade, kaffe og meget mer, smørrebrød ej at glemme (jeg ialfald husker dem godt, da jeg for 5 stykker halve – så store som et spiseskeblad og tynde som et rosenblad - måtte betale 0.50; summen af mine forfriskningsudgifter udgjorde 3.60). Søndag aften dansedes til kl. 2-3; da var ikke jeg der, så som jeg med Leth pr. hans nye hest i trille var kjørt ind til B.M.Width, hvor vi med - broder Mikkal - havde en øres-whisth, der voldte mig et tab af 18 øre, uagtet jeg tvende gange var med på at gjøre lilleslem. Til aftens havde vi forloren skilpadde med udsøgt smørrebrød efter og så æbler og appelsiner med Bastians excellente Chateau d’Yquem, hvori verten udbragte særskilte skåler for sine gjæster. Ved aftrædelse kl. præcis 9 pålagde han mig at bringe specielt hans yndling, dig Christopher, en venlig hilsen. Efter 20 minuters rask kjørsel var vi igjen hjemme. Men mandag var jeg da på komedien, hvor jeg havde kostet foruden mit tyende også børnene dels med billetter, dels med fortæring, af hvilken sidste de rigtignok også fik en hel del gratis så som descendanten af den hele tilstelnings bærerinde Ragnhild. Louise og B.Ejde akkompagnerede både til sangene og til orkestret. Samtlige skuespillere og –inder klarede sig godt, især hver for sig, medens samspillet syntes mig at lade noget tilbage at ønske med hensyn til rask replikvexling. Maskerne var også meget gode; fremfor de andre udmerkede sig frknerne M.Saug (skolens vice-inspektrice) samt herrerne Hertzberg (især ved sin mimikk) og Karl Bjørset (ved sit intelligente spil og sin korrekte sang, hvori han også supplerede kjbmd. Pettersen (firma Joh.B.Ræfstad), der ikke kunde synge, men blot ved læbernes bevægelse skuffende indbildte publikum at ha sang, men det var K.B., som sang bak kulissen. Efter præstationerne fulgte naturligvis de traditionelle stormende fremkaldelser og ikkeblomsterkastninger. Foruden alt sit utrættelige arbejde for og med alle de andre havde R. tillige præsteret størstedelen af sit møblement o.s.v. samt sine 2 sønners ufortrødne 2dagsstræv dels som drindgangere, dels som assistenter bag kuliserne. Fra mit hus var foruden alle slags theater-apparater lånt kun ølglas og andre slige småting, samt for - Major - Berentsen en lang pibe, med hvilken han dog under forestillingen manøvrerede så voldsomt, at både hodet og slangen men mundspids for af, så at han tilslut kom til at figurere kun med den stive mellemdel af røret, på hvis øverste horn-holk han da gikk og kalpattede (bravo!). I går var jeg da igjen i (et langt) forstanderskabsmøde angående skolesagen, d.e. formandskabets (dvs: Dietrichsons) plan til folkeskolens anbringelse i 1ste og middelskolens i 2den etage; de 4 øvrige medlemmer (Kaurin, Koren, Bang og (!) Scharffenberg) var nu mer eller mindre stemte for forslaget, medens jeg protesterede i et længere dissenterende votum, fornemlig beregnet på for efterverdenen at konstatere mit fremsyn på følgerne af en for begge skoler så skjæbnesvanger sammenslutnig førend de endnu har fået tid til at voxe sig smmen. Efter planen skal nu folkeskolen have alt hva middelskolen før havde, deriblandt også legeplads, mens middelskolen både skal lege og gjøre stor-da i min have under påsyn af begge de to gaders passerende og stående. Rektor skal da ned i kårestua!? Selv bibliotheket skal ikke få være i ro; det skal flytte du på kjøkkenet! Da jeg igåraftes kom op fra mødet, havde Louise Rønneberg (under forbisejling) været her med hilsener sørfra, specielt med den lidet hyggelige efterretning, at Assi Brekke ved hendes afreise fra Krnia led af efterveer efter influenza. Sygdommen er her nu så godt som ophørt; ialfald har jeg i de sidste dage ikke hørt flere angrebne nævne. Dampskibet - Rauma - et - venstre-skib - under Ulr.Møllers ledelse, begyndte med store forhåbninger; men dets aktier er allerede sunkne til 50 øre og føreren (en Ålesundsskipper Larsen) afsat efter sigende for uredelighed eller repetandarum; Olaf, som netop var her, fortalte, at han skal afløses af Løve Årø, søn af sergeant Årø, der for 8 dage siden er hjemkommen efter 3 års fravær som styrmand i Amerika-færden og nu om kort tid skal gifte sig med Mali Ellingsen, søster af min husholderske. Til den 6te marts har jeg fra min broder Ludvig og hustru fåt indbydelse til middag i aledn. af datteren Louises bryllup med kbmd. Ole Helsing. Herpå har jeg da givet afslående svar, men kan ikke du Hanna & Ludvig kjøbe mig en brudgave til værd af ca. kr.20.00, helst af sølv?; jeg ved ikke, hva det skal være, men i får vist en god idée ved at lægge eders hoveder sammen i blød eller ved at si en juveler-butik. Bed da sælgeren at sende mig stasen direkte og så betimelig, at den kan være her senest den 3die marts. Kommissjonen kommer eder neppe tilps, men tænk på, hvor vanskelig det er for mig at finde på noget her. Hils nu kjærligst alle barna i alle 3 familier og fortel Therese, at jeg glæder mig ved at høre hendes fremskridt. Modtager også selv mine kjærligste hilsener og formelder fru Leth og Hiorts min venligste kompliment. Eders trofaste fader A.Brinchmann Currente calamo! - Alt vel her, hjertelig hilsner Hiorts og Eder. Hanna.
  Children	+ 1. Therese Hiorth Brinchmann, "Gauthier",   b. 29 Aug 1889, Fredrikstad, Østfold, Norge ,   d. 03 Aug 1972, La Chapelle d'Andaine, Orne, Basse-Normandie, Frankrike  (Age 82 years)  [Birth]   2. Johanne Louise Hiorth Brinchmann,   b. 27 Dec 1892, Fredrikstad, Østfold, Norge ,   d. 15 Dec 1980, Oslo, Norge  (Age 87 years)  [Birth] + 3. Astri Hiorth Brinchmann, "Frisak",   b. 23 Nov 1895, Fredrikstad, Østfold, Norge ,   d. 30 Nov 1983, Porsgrunn, Telemark, Norge  (Age 88 years)  [Birth]   4. Hanna Elisabeth Hiorth Brinchmann, "Jelstrup",   b. 19 Nov 1898, Fredrikstad, Østfold, Norge ,   d. 15 Feb 1986, Oslo, Norge  (Age 87 years)  [Birth] + 5. Alexander Hiorth Brinchmann,   b. 19 Nov 1903, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge ,   d. 22 Oct 1974, Gjettum, Bærum, Akershus, Norge  (Age 70 years)  [Birth] + 6. Erika Hiorth Brinchmann, "Reitan",   b. 24 May 1906, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge ,   d. 10 Jun 1998, Smestad sykehjem, Smestad, Oslo, Norge  (Age 92 years)  [Birth]
  Last Modified	2 Nov 2021
  Family ID	F21	Group Sheet  |  Family Chart

  
  

• Photos

  Brinchmann Christopher Bernhoft personbilde.jpg Overlærer og lektor ved Christiania Kathedralskole Christopher Bernhoft Brinchmann (1860-1943).

  
  

• Sources

  [S899] Bok: Fru Maren Johanne Brinchmann født Hoffmann. Træk af hendes Liv..., Alexander Brinchmann,, (Forlag: Trykt af L.G.Hauw, 1963) (Reliability: 2). [S1331] Kirkebok Molde, Møre og Romsdal (Reliability: 3). [S284] Bok: Stamtavle over slægten Bernhoft, Emilie Bernhoft, (J.Chr. Gundersens Bogtrykkeri 1885) (Reliability: 2). [S294] Bok: Studenterne fra 1876. 25-aars studenterjubilæum, (Kristiania Aktie-bogtrykkeriet 1901) (Reliability: 2). [S272] Bok: Musikanter i Romsdal, Anders Gjendem, (Romsdal sogelag, Molde 1979) (Reliability: 2). [S263] Bergens Tidende, Bergen, Hordaland, Norge (Reliability: 2). [S225] Nekrolog i media, Aftenposten (Reliability: 2). [S900] Bok: J.N.Jacobsen. Lastehandleren, samfundsborgeren og hans tid, A.J.Jacobsen, Forlag: Cammermeyers boghandel, (1951) (Reliability: 2). [S70] Norge: 1885 Folketelling (Reliability: 2). [S811] Fredrikstad bys historie 3, 1860-1914, Martin Dehli, Forlag: Utgitt av Fredrikstad kommune, (1973) (Reliability: 2). [S811] Fredrikstad bys historie 3, 1860-1914, Martin Dehli, Forlag: Utgitt av Fredrikstad kommune, (1973), s.244-245, 557 (Reliability: 2). [S23] Aftenposten http://www.aftenposten.no/ (Reliability: 2). [S185] Dagbladet (Reliability: 2). [S20] Morgenbladet, Kristiania/Oslo (Reliability: 2). [S72] Norge: 1900 Folketelling, (Digitalarkivet, www.digitalarkivet.no, 03.12.1900) (Reliability: 2). [S74] Norge: 1910 Folketelling, (Digitalarkivet, www.digitalarkivet.no, 1910) (Reliability: 2). [S1020] Kirkebok Hønefoss, Buskerud (Reliability: 3). [S80] Norge: 1923 Kommunetelling, (Digitalarkivet, www.digitalarkivet.no) (Reliability: 2). [S1099] Kirkebok Uranienborg, Kristiania/Oslo (Reliability: 3). [S349] Panteregister (Reliability: 2). [S115] Dødsannonse i media, Aftenposten (Reliability: 2). [S65] Gravferdsetaten i Oslo kommune (Reliability: 2). [S896] Bok: Rektor Alexander Brinchmann, Sverre Berg, (1982) (Reliability: 2). [S1133] Kirkebok Vestre Fredrikstad, Østfold (Reliability: 3). [S811] Fredrikstad bys historie 3, 1860-1914, Martin Dehli, Forlag: Utgitt av Fredrikstad kommune, (1973), s.244-245, 415-416, 419-420 (Reliability: 2). [S532] Sirkelbrev av Brinchmann-søsken, Therese, Astri, Louise, Vesla, Alex og Erika, (fra 1950 -) (Reliability: 2).