Zinow Genealogy Website

The history of the Norwegian Zinow family, and their connected families of Lorentzen, Hugås, Schøyen, Møller, Skrogstad, Vibe, Høyem, Reitan, Brinchmann, Sværen, Harbo, Bernhoft, Hoff, Hiorth, Linge, Hytten, Tjomsaas, Cudrio, Borlaug, Husabø, Børsheim, Holteberg, Haakenby, Coucheron, Irgens etc.

Jacob Ludvig Hoffmann Brinchmann

Jacob Ludvig Hoffmann Brinchmann

Male 1862 - 1931  (69 years)

Personal Information    |    Media    |    Sources    |    All    |    PDF

  • Name Jacob Ludvig Hoffmann Brinchmann 
    Nickname "Ludvig" 
    Born 06 Apr 1862  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [1, 2, 3
    • Rectorboligen.

      Den 6te April 1862 (Kl. 9 Aften) fødte hun vor yngste Søn, og denne overgik endog i store Legemsformer sine ældre Søskende, der dog, paa Hanna nær, alle havde været storlemmede (den Nyfødtes Vægt befandtes at være 10,5 pund (?)). [1]
    Christened 13 Jul 1862  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [1, 2
    • Den 13de Juli blev Jacob Ludvig Hoffmann døbt med Morfaderens Navn af Præsten Roggen; Marenjohanne bar selv Barnet ved Daaben, de øvrige Faddere vare Caroline Charlotte Owren (født Arveschoug), min Søster Julie samt Sagfører J. Georg Dass, Adjunkt T.A. Owren og Consul Emil Mace. [1]
    Gender Male 
    Confirmation 08 Apr 1877  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [2
    Event-Misc 18 Jun 1877  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Var under Årøleiren ridder og sjef for 2.peloton. 
    Education Bef 1879  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [3, 4
    Elev ved Molde Latin- og Realskole (Molde høiere almenskole). 
    • I hans skoletid ble Molde Latin- og Realskole omdøpt til Molde høiere almenskole med latingymnasium. Han ble dimittert derfra i 1879 til universitetet. [4]
    Education 1879  Universitetet, Kristiania, Norge Find all individuals with events at this location  [4
    Cand.mag. i 1885. 
    • Tok klassisk eksamen artium 1879 med karakter laudabilis.
      Sommeren 1880 tok han eksamen philosophicum med karakteren laud.
      Deretter tok han det filologiske stuiet med latin, gresk, fransk og engelsk.

      Under sin studietid underviste han ganske mye privat, og hadde noen vikariater ved skoler:

      Fra 1.mai 1882 og ut skoleåret ved Arendals offentlige skole.
      Noen uker på høsthalvåret 1884 ved Fredrikstad kommunale skole.

      Jacob Ludvig var i lengre tid et interessert medlem i filologisk forening, hvor han også var formann en tid. Han var også litt med i studentsamfunnet og studentsangforeningen. I studentorkesteret var han aktivt med som cellist.

      Våren 1884 tok han første avdeling av språklig-historisk embedseksamen med karakteren Laudabilis for gr. latin og gresk.

      Våren 1885 tok han andre avdeling av embedseksamen i fransk og engelsk (ex. philol.) med karakteren laudabilis. [3, 4]
    Brinchmann Jacob Ludvig Hoffmann student.jpg
    Brinchmann Jacob Ludvig Hoffmann student.jpg
    Jacob Ludvig student.
    Event-Misc 30 May 1879  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Var kommandør og sjef for 1.peloton under Årøleiren. 
    Occupation 1884  Kristiania, Norge Find all individuals with events at this location  [4, 5, 6
    Lærer ved Gjertsens latin- og realskole. 
    • Ansatt ved Gjertsens skole fra høsten 1884 som lærer i gresk. Full post på Gjertsens skole fra høsten 1885.
      Da skolebestyrer Gjertsen høsten 1891 overdro skolens ledelse til et interessentskap innen lærerpersonalet, ble Jacob Ludvig medlem av dette.
      Ved siden av sin hovedpost ved Gjertsens skole, leste han engelsk ved skolebestyrer Qvams middelskolekursus for folkeskolebarn, samt at han var engelsklærer ved et artiumskurs ved Nissens skole, og hadde et par lengre vikariater ved Nissens skole for voksne (guvernanteskolen).

      Gjertsens skole for den høiere almendannelse var en norsk privatskole som ble grunnlagt av cand.philol. Fredrik Gjertsen i 1869 ved St. Olavs plass i Kristiania. I 1899 ble skolen flyttet til Frogner, hvor den siden ble drevet under navnet Frogner Høiere Almenskole.

      Gjertsens skole var i utgangspunktet en fortsettelse av en skole som var opprettet i 1855 av H. W. Ottesen og A. V. Heiberg. Denne skolen var siden blitt overtatt av E. T. Schreiner og av Gjertsen i 1862. Denne skolen var opprinnelig tenkt for elever som først i konfirmasjonsalderen hadde bestemt seg for å gå veien mot examen artium. På grunn av økende etterspørsel besluttet imidlertid Gjertsen å opprette en fullstendig skole ved siden av latinskolen for eldre elever. I 1868 kjøpte han tomten mellom St. Olavs plass, Universitetsgaten, Pilestredet og St. Olavs gate, hvor det ble oppført en skolebygning etter tegninger av arkitekt Wilhelm von Hanno. Innflyttingen skjedde sommeren 1869, og bygningen ble i de neste årene utbygget med nye klasserom og en gymnastikkbygning.

      Ved åpningen 19.august 1869 besto Gjertsens skole altså av 2 avdelinger: den allerede bestående latinskolen for eldre elever, og en helt ny skole organisert etter den nye skoleloven av 1869. Til denne skolen ville Gjertsen oppta elever fra 6-års alderen, som senere kunne velge om de ville gå latinlinjen eller reallinjen. Nytt var det også at undervisningen i de laveste klassene ble besørget av lærerinner. Ved starten hadde skolen 91 elever i den gamle latinskolen og 30 elever i den nye småskolen. I de neste årene kom man i gang med middelskolen, og i skoleåret 1873–1874 hadde skolen i alt 337 elever. Året etter mottok skolen 183 elever fra den nedlagte Nissens Latin- og Realskole. Etterhvert som elevene vokste opp, ble det nye latingymnaset og realgymnaset opprettet i 1876, samtidig som den gamle latinskolen for eldre elever ble nedlagt. De første kandidatene til examen artium ble dimittert i 1878. Etter lov av 16.juni 1883 fikk skolen fra 1884 rett til å avholde examen artium på linje med offentlige skoler.

      Skolebestyrer Gjertsen gikk av i 1889, og skolen ble samtidig overdratt til et interessentskap, hvor den nye skolebestyreren, M. Gjør, ble formann.
      I 1899 flyttet skolen fra St.Olavs plass til Niels Juels gate 52 på Frogner. Året etter ble den omdøpt til Frogner Høiere Almenskole. [4, 5]
    Residence 1885  Kristiania, Norge Find all individuals with events at this location  [6
    Langesgade 3. 
    • Under folketellingen i 1885 var Ludvig bortreist, og registrert under Latinskolen i Molde.

      han står registrert under Langesgade som kand.mag. Lærer ved Gjertsens skole.

      På samme adresse er også registrert stud.jur. Ludvig Nekolay Leth, f.1865 i Molde. [6]
    Residence 1885  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [6
    Latinskolen. 
    • Under Latinskolen i Molde er disse registrert ved folketellingen i 1885:

      Rektor ved Molde gymnasium Alexander Brinchmann, f.1826 i Kristiania.

      Tjenestepigene Severine Arø, f.1863 i Molde, og Beret Lervold, f.1866 i Nesset.

      Datter af grosserere H. i Fredrikstad, Erika Hiorth, f.1869 i Fredrikstad, og Cand. mag., lærer i Fredrikstad, Christopher Brinchmann, f.1860 i Molde. Begge bosatt i Fredrikstad.

      Cand. mag., lærer i Kristiania, Ludvig Brinchmann, f.1862 i Molde.

      Pedelenke og pedel Elen Larsen, f.1840 i Gryten, og hennes datter Alexandra Larsen, f.1868 i Molde.

      Tjenestepige Kristine Bolsø, f.1867 i Bolsø. [6]
    Occupation 17 Oct 1891  Flekkefjord, Vest-Agder, Norge Find all individuals with events at this location  [4, 7, 8
    Cand.mag., overlærer, bestyrer af Flekkefjords folke- og middelskole. 
    • Fra høsten 1891 ble Jacob Ludvig Hoffmann Brinchmann ansatt som bestyrer av Flekkefjords middelskole, og tiltrådte 17.oktober.

      Fra 1.juli 1898 ble han ansatt som overlærer (og betyrer) ved samme skole, og i 1899 overtok han også bestyrelsen av byens folkeskole.

      I Flekkefjord var han, under hele sitt opphold, medlem av skolestyret, ex officio medlem av middelskolens forstanderskap (inntil dettes funksjon ble overtatt av skolestyret i 1900). Han var hele tiden medlem av Flekkefjords sparebanks forstanderskap, aktivt medlem av byens mannssangforening. I sistenevnte var han formann ved dens stiftelse i 1897. Videre var han meldem og i flere år formann for Flekkefjords forskjønnelsesselskap, meldem og en tid formann for Det musikalske selskab, medlem av bestyrelsen for Den kristlige ungdomsforening, medlem av bestyrelsen for Grundlovsforeningen, fast regnskapsfører for en privat Bostonklubb, i noen år medlem av Flekkeford representantskap og i 1 år medlem av likningskommisjonen.

      Sommeren 1889 tilbrakte han i England - for sprogets skyld - og besøkte på samme tid Paris under verdensutstillingen. Sommeren og høsten 1895 var han, med offentlig stipendiat, 2-3 måneder i Tyskland - ligeledes for sprogets skyld.

      Verdensutstillingen i Paris (Exposition Universelle) 1889 var en verdensutstilling som ble arrangert i Paris, fra 6.mai til 31.oktober, 1889.
      Den ble arrangert i forbindelse med 100-års markeringen av stormen på Bastillen, en hendelse som tradisjonelt er betraktet som starten på den franske revolusjon.

      Utstillingens største byggverk og symbol var Eiffeltårnet som ble bygget ferdig i 1889, og hvis bue utgjorde selve porten til utstillingen.

      En av utstillingens store attraksjoner var en afrikansk landsby med 400 innfødte hentet til Frankrike fra koloniene.
      En samisk kvinne blir vist fram på verdensutstilling i Paris i 1889. Hun kommer fra de sørsamiske bygdene i grenseområdet mellom Trøndelag og Jämtland, og blir i månedsvis beglodd av det moderne publikum i den franske hovedstaden. Det var vel en krenkende og uverdig forestilling? Historien om Margrethe Kreutz er langt mer nyansert enn som så. Hun er bare én av en hel gruppe samer som reiste til utstillingene i Paris 1889 (og Chicago 1893). De tok seg jobb ved verdensutstillingene og viste fram sin tradisjonelle livsstil om dagen, men bodde på moderne hoteller om natta. Jobben var ganske bra betalt, og Margrethe tjente nok til å sette opp sitt eget småbruk da hun kom hjem. I tillegg var samenes leir svært populær blant de besøkende - Samene gjør større lykke enn hottentottene - rapporterte en avis fra Paris.

      Utstillingen dekket et område på 0,96 km².
      Billettinntekter: 49,5 millioner Francs.
      Besøkende: 28 millioner.
      Utstillere: Over 61.722 [4, 5]
    Residence 1900  Flekkefjord, Vest-Agder, Norge Find all individuals with events at this location  [7
    Trællebakken 324. 
    • Trællebakken 324: Hus med anden Bestemmelse Skolebygning.
      Gymnastiklokale, privetbygning, 2etages bestyrerbolig med vedbod.

      Her bor under folketellinen i 1900:

      J.Andr.H. Brinchmann, Cand. mag., overlærer, bestyrer af Fl.fjords folke- og middelskole. f.1862 Molde.
      Henny Brinchmann, Hustru f.1863 Molde.

      Barn:
      Alexander Brinchmann, ug S f.1888 Kristiania.
      Ludvig Brinchmann, ug S f.1891 Kristiania.
      Valborg Brinchmann, ug D f.1893.
      Henny Brinchmann, ug D f.1897.
      Kirsten Brinchmann, ug D f.15.august 1900. [7]
    Occupation 17 Aug 1903  Kristiania, Norge Find all individuals with events at this location 
    Overlærer ved Hammersborg skole. 
    Residence 17 Aug 1903  Kristiania, Norge Find all individuals with events at this location  [9, 10
    Fastingsgate 2, 2.etasje. 
    • Omkring 31.desember 1905 ble det holdt en kommunal folketelling i hovedstaden. I Fastings gade 2, 2.etasje, er familien til overlærer ved 3-aarige komm. middelskole Jakob Ludvig Hoffmann Brinchmann registrert. De flyttet hit 17.august 1903.

      Familien forøvrig er Husmor Henny (intet særlig erhverv), og barna:

      Alexander, skoleelev, 3de gymnasium, Ludvig Leth, skoleelev, 4de middelklasse, Valborg Leth, skoleelev, 7de pigeskoleklasse, Henny Leth, skoleelev, 3de pigeskoleklasse, og Kirsten Leth, ingen erhverv.

      De har en enepige, Sirianna Larsdatter Ødegaard, f.7.mai 1874 i Frænen, som flyttet hit 15.oktober 1904.

      Fra folketellingen 1910:

      Fastingsgate 2. Her bodde de i 2.etasje, men hadde også et ekstra rom i 3.etasje. De betalte kr.840,- i leie, pluss kr.60,- for rommet i 3.etasje. [9, 10]
    Occupation 21 Aug 1903  Kristiania, Norge Find all individuals with events at this location  [4, 9, 10
    Overlærer ved Kristiania 3-årige kommunale middelskole. 
    • Våren 1903 ble han ansatt som overlærer (og inspektør) ved Kristiania 3-årige kommunale middelskole, hvor han tiltrådte 21.august. [4]
    Brinchmann Jacob Ludvig Hoffmann ca1904.jpg
    Brinchmann Jacob Ludvig Hoffmann ca1904.jpg
    Jacob Ludvig ca.1904.
    Occupation 1915  Kristiania, Norge Find all individuals with events at this location  [11, 12, 13
    Rektor ved Borgerskolen i hovedstaden. 
    Brinchmann Jacob Ludv rektor nevnt Social Demokraten 1921 1029.jpg
    Brinchmann Jacob Ludv rektor nevnt Social Demokraten 1921 1029.jpg
    Rektor Brinchmann nevnt i Social Demokraten 29.oktober 1921.
    Residence 1918  Kristiania, Norge Find all individuals with events at this location  [14
    Camilla Colletts vei 3. 
    Event-Misc 6 Apr 1922  Kristiania, Norge Find all individuals with events at this location  [15
    Rektor Brinchmann fyller 60 år. 
    Brinchmann Jacob Ludv 60 år Aftenposten 1922 0405 (1).jpg
    Brinchmann Jacob Ludv 60 år Aftenposten 1922 0405 (1).jpg
    Gratulasjoner på 60-årsdagen i Aftenposten 5.april 1922 (1).
    Brinchmann Jacob Ludv 60 år Aftenposten 1922 0405 (2).jpg
    Brinchmann Jacob Ludv 60 år Aftenposten 1922 0405 (2).jpg
    Gratulasjoner på 60-årsdagen i Aftenposten 5.april 1922 (2).
    Residence 1923  Kristiania, Norge Find all individuals with events at this location  [12, 13, 16
    Osterhaugsgaten 22, 2.etasje. 
    • Under den kommunale folketellingen i Kristianai i 1923 er familien Brinchmann registrert boende i Osterhaugsgaten 22.

      Rektor ved Borgerskolen J. Ludv. H. Brinchmann, f.6.april 1862 i Molde.

      Husmor Henny Brinchmann, f.18.desember 1863 i Molde.

      Deres barn (alle født i Flekkefjord):

      Ugift Læge Valborg Brinchmann, f.8.mars 1893.

      Ugift Lærerinde Lita Brinchmann, f.26.august 1897.

      Ugift Student Kiss Brinchmann, f.15.august 1900. [16]
    Died 25 Jul 1931  Narvik, Nordland, Norge Find all individuals with events at this location  [11, 13, 17
    • Døde av Lungebetændelse.

      Fra Vesterålen 28.juli 1931:

      Rektor Brinchmann, Oslo, er avgått ved døden av lungebetendelse under et besøk hos en datter i Harstad.

      Fra Bergens Arbeiderblad 28.juli 1931:

      ...Brinchmann ved Borgerskolen i Oslo er lørdag avgått ved døden under et ophold i Narvik.


      Fra dødsannonsen i Aftenposten 29.juli 1931:

      Min kjære mann og vår kjære far Rektor J. Ludv. H. Brinchmann døde i Narvik 25.juli.

      Henny Brinchmann.
      Barn og barnebarn.

      Bisettes i Det gamle Krematorium fredag 31.juli kl. 3.30. [13, 17]
    Brinchmann Jacob Ludv Hoffm nekrolog 1931 0727 Aftenposten.jpg
    Brinchmann Jacob Ludv Hoffm nekrolog 1931 0727 Aftenposten.jpg
    Nekrolog i Aftenposten.
    Brinchmann Jacob Ludv nekrolog Agder Flekkefjords Tidende 1931 0729.jpg
    Brinchmann Jacob Ludv nekrolog Agder Flekkefjords Tidende 1931 0729.jpg
    Nekrolog i Agder Flekkefjords Tidende 29.juli 1931.
    Buried 31 Jul 1931  Jacob kirke, Kristiania, Norge Find all individuals with events at this location  [13, 17
    Person ID I33  My Genealogy
    Last Modified 1 Aug 2019 

    Father Alexander Brinchmann,   b. 18 Mar 1826, Kristiania, Norge Find all individuals with events at this location,   d. 09 Sep 1895, Kristiania, Norge Find all individuals with events at this location  (Age 69 years) 
    Relationship Birth 
    Mother Maren Johanne Hoffmann, "Brinchmann",   b. 02 Feb 1830, Norderhov, Ringerike, Buskerud, Norge Find all individuals with events at this location,   d. 13 Aug 1863, Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  (Age 33 years) 
    Relationship Birth 
    Anecdote Bef 6 Feb 1850  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [1
    Historien til hvordan de ble et par, Alexander og Maren Johanne. 
    • Alexander forteller om sin første forelskelse i nabojenta Maren Johanne:

      Den ved Naboskabet og indbyrdes Venskab foraarsagede hyppige Omgang mellem Forældrene medvirkede naturligviis til den daglige Samfærsel mellem begge Familiers Børn.

      Det hører ikke med til disse Optegnelsers Plan nærmere at omtale, hvor nøie vi, Hoffmanns og Brinchmanns Børn i al vor Færd vare forenede; kun et enkelt af de Momenter, der bidrog til saa ofte at føre os sammen, skal jeg berøre.

      I den Hoffmannske Familie vare Alle, Forældre saavelsom Børn, i høi Grad musikalske; allerede ved Ankomsten til Molde kunde de 4 ældste Børn udføre fleerstemmige Sange sammen, og efterhaanden som de voxede til, lærte de at spille et eller andet, stundom flere Instrumenter.

      Den næstældste, Frederik, drev det især snart til en temmelig stor Færdighed paa Violin;
      jeg kan endnu til Nød spille en Engelskdands, som han i 11-12 Aarsalderen componerede en Eftermiddag, da vi skulde sidde sammen og repetere Geographie til en Hovedexamen;
      han spillede Tonerne paa Violin, og jeg nedskrev Noderne.

      Ogsaa jeg havde nemlig, saavelsom mine ældste Brødre, lært at spille Violin hos den samme Lærer som Frederik Hoffmann, daværende Organist Ohlsenn. Hoffmanns og Brinchmanns Sønner afløste hverandre i Musiktimerne Lørdags Eftermiddag, og, naar vi saa kom hjem samt ellers ofte i Ugen, spillede vi sammen, deels Primo- og Secondostemmer, som vi havde lært hos vor Informator, dels etter Gehør Dandse, hvori da til den enes Primo den anden spillede en Understemme eller, som vi den Gang kaldte det, basserede.

      Vor herved opnaaede Dygtighed i at prestere Dandsemusik foranledigede snart de saakaldte Fridandse.
      Søndags Eftermiddagene og forøvrigt ofte, især naar vaare Forældre vare ude i Selskab, fik vi Børn Tilladelse til at komme sammen en 2-3 Timers Tid vexelviis hos hverandre, dog hyppigst hos Hoffmanns, hvis store Stue var saa beqvem til Dandselocale, og da Marenjohanne var det eneste Pigebarn i begge Familier, hentede vi endeel Smaapiger ude fra Byen, hvilke som oftest tillige ledsagedes av flere Cavalierer.
      Til disse Dandse var der ikke Tale om Balpynt; enhver kom i den Dragt, han ved det improviserede Selskabs Istandbringelse var iført; den nu herskende Luxus i Børns Paakledning var heller ikke endnu naaet til dette Sted og ligesom Damerne ofte gjorde stormende Lykke paa Ballet i sine Verkenskjoler, saaledes dansede Herrerne som oftest i Vadmelsbuxer og hæljernbeslagne Fidtlæderstøvler. Handsker kjendte man ikke og selv ved de offentlige Børneballer i Klubselskabets Locale var det i min Tid kun faa Damer som drev det saa vidt, at de stadsede i hvide Bomuldsvanter. Den simple Paakledning bidrog dog ingenlunde til at forringe disse Fridandses uskyldige Glæder; de fleste af Deeltagerne morede sig vistnok der ypperligere end de paa mangt et senere med Pragt udstyret Bal have gjort.
      At Maren Johanne ved disse Sammenkomster var meget avgjort, var ikke blot en Følge af, at hun som oftest tillige var Datter i Huset - jeg tør ei kalde det Vertinde, da man derved kunde falde paa den Tro, at der ved Fridandsene i Almindelighed vankede Bevertning af Mad og Drikke -; men hun var ogsaa, ligesom Brødrene meget musikalsk (sang og spillede Pianoforte) , samt, hvad der her var Hovedsagen, dansede fortrinlig og det med Liv og Lyst.

      Det var imidlertid ikke blot ved disse Fridandse, at der blev hende en synlig Udmærkelse til Deel; hendes blide Venlighed og uskyldige Munterhed, men vistnok fremfor Alt den ukunstlede Naturlighed, som gjennem hele hendes Liv udgjorde Hovedtrækket i hendes Charakteer, vandt hende alles Venskab og Kjærlighed.
      Af hendes Barndomsvenner var der faa eller ingen, som ikke i kortere eller længere Tid var hendes erklærede Tilbeder; selv havde jeg allerede, førend jeg 15 aar gammel forlod Hjemmet, begyndt at faae hende kjær, uden dog at røbe mine Følelser for Nogen, end ikke for hende selv, som først, efter at vi vare blevne forlovede, fik Kundskab derom. Aarsagen til denne Hemmeligholdelse fra min Side laa deels i en Frygt for aabent at træde i Skrankerne mod dem af mine Kamerader, i hvem jeg tydelig saa Medbeilere, deels i en vis overdreven Tilbageholdenhed ligeoverfor det andet Kjøn, hvilken allerede i Børneaarene havde gjort sig gjældende hos mig, deels vel ogsaa i en gammelklog Tvivl om, at denne min første Kjærlighed var Andet end en af de almindelige Barndomsforlibelser.

      Ved de ovenfor omtalte Fridandse havde jeg saa meget lettere Anledning til at dølge min Tilbøielighed, som jeg fordetmeste havde min Plads i Orchesteret, og da, saavelsom ellers, naar jeg var sammen med hende, søgte jeg i min Feighed snarere at undgaae hende end at vise hende nogen Opmærksomhed; ja, hun har selv senere fortalt mig, at en Venlighed fra min Side mod hende i Børneaarene var saa sjælden, at den, naar den en enkelt Gang kom tilsyne, var hende paafaldende.

      Mangt et Træk af min Opførsel mod hende i den Tid var ofte senere Gjenstand for Omtale mellem os og vil altid staae levende i min Sjel, men var af for ubetydelig Beskaffenhed til at kunne paaregne Andres Interesse. Netop dette Baand, som jeg paalagde mig ligeoverfor hende, bidrog vistnok i høi Grad til at bevare hende i min Erindring i de 8 Aar, hvori jeg fra 1841 til 1849 var fraværende fra Hjemmet.

      Saa ofte Tankerne hvilede paa mine Kjære i Molde, var Billedet af hende - saadan som hun stod for mig ved Afskeden - altid et af de første og meest fremtrædende, og hver Nat, naar jeg lagde mig til Hvile, indesluttede jeg ogsaa specielt hende i min Aftenbøn.
      I disse 8 Aar, erfarede jeg imidlertid Lidet om hende, naturligvis af den Grund, at jeg i mine Breve til Hjemmet ikke vilde spørge efter hende, og mine Breve fra Hjemmet ialfald ikke ofte særskilt omtalte hende.

      Selv i de to Besøg, jeg som Student aflagde paa Molde, i 1843 og 1846, var jeg kun lidet sammen med hende, deels fordi mit Forældrehjem i Mellemtiden var flyttet til den aldeles motsatte Udkant af Byen (Matr.No. 10), og deels fordi hun under mit sidste Besøg for en Tid var fraværende fra Byen; i alle Fald lod jeg hende heller ikke da ane, hvor kjær hun var mig...

      ...Da Marenjohanne kom til Christiania, var jeg indtraadt i mit sidste Studenteraar, og den nærforestaaende Embedsexamen gav mig nok at bestille. Imidlertid vilde jeg naturligvis kunne have havt saa megen Tid at afse, at jeg idetmindste kunde have aflagt hende en Visit;
      men ligesom Visiter i Almindelighed stedse have været mig generende, især til Fremmede og Familien Hoffmann i Christiania var mig dengang fremmed saaledes bidrog den Tilbageholdenhed ligeoverfor det andet Kjøn, som, fortsat fra Børneaarene, ved en forkjert Reflexion var bleven endmere befæstet hos mig som Yngling, ogsaa til at afholde mig fra at vise Marenjohanne endog en saa ringe Opmerksomhed, og det uagtet jeg selv ikke blot følte en saa sterk Trang til at see hende, men ogsaa gjennem hendes Broder Frederik, som daglig omgikkes mig, og min Broder Ludvig, med hvem jeg boede sammen og som havde besøgt hende og talt med hende flere Gange, hørte udtalt hendes Forundring over, at jeg skulde være den eneste af hendes moldensiske Bekjendte i Christiania, der ikke havde besøgt hende. Jeg følte det Grundede i denne Bebreidelse, i min Qvindeskyhed kunde jeg ikke bringe det over mig at forsøge paa en Retfærdiggjørelse.

      Under hendes et heelt Aars Ophold i Christiania saa jeg hende kun enkelte Gange paa Frastand; een Gang mødte jeg hende paa Gaden se da talte jeg nogle Ord med hende, og da jeg som Candidat i juni 1849 skulde forlade Byen, drev jeg det saavidt, at jeg i Forening med min Broder og en anden Reisefælle sagde hende Farvel i hendes Bolig. Ei vidste jeg dengang, hvor haardt denne Forseelse senere skulde straffe sig selv. Efterat hun var bleven min Forlovede og senere min Hustru, bebreidet jeg mig ofte, at jeg saa slet havde benyttet den Anledning, jeg i Christiania havde havt til at være sammen med hende, og nu, da hun er borte, falder denne Selvbebreidelse dobbelt tungt paa meg.

      Alexander forsetter videre å fortelle om at Maren Johanne fikk en beiler under et besøk på Ringerike:

      Fra Christiania gjorde hun i Følge med Hanna og sin broder Frederik Juleaften 1848 en Tour til Ringerike, hvor hun efter Indbydelse besøgte daværende Procurator, nu Sorenskriver Zeiers familie, med hvem hendes Forældre under sit Ophold dersteds havde pleiet daglig Omgang, og i hvilken hun paa Grund af den aabne Venlighed hvormed hun blev modtagen, og den udmærkede Gjæstfrihed, hun nød, snart lærte at betragte sig næsten som hjemme, saamegetmere som hun i Husets unge elskværdige Datter fik en hjærtenskjær Veninde.
      Julebesøget blev derfor temmelig langvarigt (indtil de første Dage af Februar), og desuden ud paa Sommeren (i Juli Maaned ) efterfulgt af et fornyet Besøg.

      Hendes Ophold i denne Familie, saa rigt paa kjære Barndomsminder og forskjønnet ved alle de Glæder, som daglig Omgang med elskværdige og dannede, fordetmeste unge Mennesker af begge Kjøn og en rig Afvexling af selskabelige Fornøielser kan skaffe en ung Pige, skulde dog tilføie hendes Hjærte et Saar, som hun silde, om nogensinde forvandt. Uden at være sig selv den afgjørende Grund fuldkommen bevidst, afslog hun her en Kjærlighedserklæring fra en ung Mand, der i Besiddelse af en ualmindelig Aandsdannelse og Dygtighed nød ikke blot hendes, men Alles høieste Agtelse, og som ovenikjøbet kunde støtte sit Ægteskabstilbud til glimrende Fremtidsudsigter. Som et mærkeligt Vink fra den usynlige Magt, der førte Marenjohanne og mig sammen, anfører jeg efter hendes egne Ord, at netop mit Billede fremtraadte for hendes Sjel i det Øieblik, hun paa Ringerike meddeelte den anden sit Afslag, og det uagtet hun da selv ligesaalidt nærede nogen Kjærlighed til mig, som jeg paa nogen Maade havde røbet mine Følelser for hende.

      Maren Johanne vender hjem etter utdannelse i Kristiania i september 1849. Her møtes de to i et musikalsk fellesskap:

      Vel mindes jeg den første Anledning, ved hvilken jeg her igjensaa Marenjohanne og hvilket fordeelagtigt Indtryk hun da atter gjorde paa mig. Fælles Deltagelse i Selskabslivet førte os jævnlig sammen, især i det nylig stiftede musikalske Selskab, der i den første Tid afholdt sine ugentlige Prøver og sine Soireer i den samme Stue , som havde været Scenen for vor Barndoms Fridandse og som af Marenjohannes Forældre velvillig var bleven Selskabet overladt til Afbenyttelse. Her spillede hun Pianoforte og sang saavel i Chor som fornemmelig Duetter; hendes Stemme, skjønt egentlig ikke stærk, gjorde sig dog altid behageligt gjældende paa Grund af sin Reenhed, og dens Omfangsrighed tillod hende, alt efter Behovet, at overtage saavel Sopran- som Altpartier.
      I Duetter maatte hun som oftest synge Sopran, navnlig i dem, hun udførte med Laura Dahl (senere Fru Dass) der var en decideret Altstemme, og disse Duetter vare i hiin Tid Selskabets Glandsnummere."

      Samværet mellom Alexander og Maren Johanne gjør til slutt at Alexander tilkjennegir sin kjærlighet til henne. [1]
    Engaged 6 Feb 1850  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [1
    • Alexander skrev:

      ...Ligesaalidt kjendte Marenjohanne den virkelige Grund til min stadige Nærværelse ved deres private Duetprøver, hvortil jeg i min Stilling som det musikalske Selskabs Directeur kunde paaskyde Berettigelse.
      Paa disse Sammenkomster fulgte som oftest en fælles Spadseretour, og lidt efter lidt modnedes nu den Kjærlighet, som jeg trods mine Bestræbelser ikke havde kunnet holde ganske skjult for hende og som jeg endelig aabent erklærede hende den 6te Februar 1850, hvorpaa jeg øieblikkelig fik hendes Ja.
      Forlovelsesdagenes Glæder, selv om de kunde skildres, ere for hellige til at afsløres... [1]
    Married 24 Apr 1853  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [2, 3, 18
    • Den 27 år gamle adjunkt Alexander Brinchmann ble gift med 23 år gamle jomfru Maren Johanne Hoffmann.

      Fedre og forlovere var toldkasserer Kristofer Brinchmann og distriktslege Jakob Hoffmann.

      Tillysningsdagene var 27.mars, 3. og 10.april.

      Artig å merke seg:

      Eneste datter på Brinchmann-siden (Louise Fredrikke, Alexanders søster) ble gift Hoffmann (Johan Christian, Maren Johannes bror).
      Eneste datter på Hoffmann-siden (Maren Johanne) ble gift Brinchmann (Alexander).

      Alexander selv skriver i 1863 om deres bryllup slik:

      Under saadanne Sysler løb Vinteren hurtigt, og Brylluppet blev fastsat oprindelig til 13de April, mine Svigerforældres Bryllupsdag, men da Marenjohannes broder Gottfred til den Tid ikke kunde naae hjem fra en Udenlandsreise, hvorpaa han befandt sig, omberammedes Dagen til den 24de April, en Søndag. Klar og sommervarm fremskinnede endelig den længselsfuldt forventede Dag, Gottfred kom om Formiddagen og Alt var færdigt. Mathilde Pettersen i Forening med de to Brudepiger, Maren Johannes Barndomsveninder, daværende Trina Rechdal (nu Fru Lind), og Sara Gørvell (nu Fru Greger) havde pyntet Bruden. Hendes Dragt var simpel, men fiin - hvit klar Bobinetskjole med hvidt Slør over Myrtekrandsen:

      ikke engang som Brud vilde hun svigte det Princip, hun hyldede og i sit hele Liv gjennemførte Tarvelighed i Klædedragt; (af Guldstads bar hun sjælden andet end sin Forlovelsesring; hun havde ikke engang, som de fleste af hendes Veninder, Huller i Ørene til Ringe).

      Kl. 2 om Eftermiddagen rullede det store Vogntog afsted fra Brudehuset foruden Brudeparret og Brudepiger, Forældre og de talrige Søskende paa begge Sider samt Andre af de nærmeste Slægtninge; de fjærnere staaende Bryllupsgjæster, paa nogen faa Familier nær saagodtsom alle Byens conditionerede Indvaanere, vare tilsagte til Møde i Kirken.

      Denne var af Brudens Veninder festligt udsmykket, Sangen udførtes af et indstuderet Mandschor af Brudeparrets Venner, og efter en gribende Tale forrettedes Vielsen af den alderstegne Præst, Provst Deinboll, der i sin Tid havde confirmeret os begge.
      Hjemkomne til Brudehuset modtoge vi den hele Bryllupsskares Lykønskninger, hvorpaa man begav sig til Middagsbordet. Her havde Venskab beredt os en ny Overraskelse i nedenstaaende to af Adjunct P. G. O. Dørum og Corpslæge Chr. Smith forfattede Sange, der i elegant utstyrede Exemplarer fandtes omlagte ved hvert Couvert, og som ved Bordet bleve afsungne af samtlige Gjæster, saa mange, baade Damer og Herrer, som kunde synge.

      Sange ved Adjunct Alexander Brinchmanns og Jomfru Maren Johanne Hoffmanns Bryllup den 24de April 1853.

      Mel. For Norge Kjæmpers Fødeland.
      1.
      Da I for Altret knælede
      En Lysets Alf var inde
      I Eders Bo og levnede
      Hva vist I der vil finde.
      Gid selv den Skat fra Himmelen
      I silde bære hjem igjen !
      Thi holde I kun fast ved den,
      Som Leg vil Livet svinde.

      2.
      Det er en kostbar Ædelsteen :
      O, Hvor dens Straaler tindre !
      Et Kors med Farve sølverreen
      Fremskinner fra dens Indre.
      Den Steen, som hedder : M u n t e r t S i n d
      I N ø i s o m h e d bør fattes ind :
      Og havde I end Jasons Skind,
      Da var dets Værd vel mindre.

      3.
      En Plante fiin staaer tæt derved,
      En Blomst af Edens Have,
      Og Blomsten kaldes : H u u s l ig F r e d,
      Er Himlens bedste Gave.
      Med varsom Haand den kjærlig plei,
      Den da for Eder visner ei,
      Og saares I paa tornet Vei,
      Af den I Balsom have.

      4.
      Saa deiligt lyser Brudekrands,
      De fagre Lokkers Smykke :
      Vi see i Haabets Straalekrands
      Vor Brinchmanns Fremtidslykke :
      Thi K j æ r l i g h e d er Glædens Lyst
      Og Kjærlighed er Sorgens Trøst.
      Gid mange Aar du til dit Bryst
      Din elskte Viv maa trykke ! ! !

      Mel. Vær du kun rolig, du skal gaa fri.
      1.
      Nu har I ventet i trende Aar
      - de var jo vistnok lange -
      men naar i dag I hinanden faaer,
      kan I ei meer forlange.

      2.
      Jeg selv har gaaet i hele ni
      - tro mig, det var for mange -
      og ventet paa, at jeg skulde i
      Ægteskabshavn anlange.

      3.
      Jeg lærte dengang den Kunst at spaae,
      for at fordrive Tiden.
      Nu skal I deraf Profiten faae,
      Takken faaer jeg nok siden.

      4.
      Jeg seer i Aanden nu Parrets Hjem
      - Kjærligheds lille Eden -
      der kommer Lykken og kroner dem
      med alle Goder herneden.

      5.
      Ja rigtig er det et yndigt Hjem
      - inderlig peent og propert -
      det passer netop saa vel for dem,
      smagfuldt og smukt og sobert.

      6.
      Men skjønt det ret er et deiligt Huus
      - Vægge med Glandstapeter -
      er der ei Rum dog for Suus og Duus,
      og ei for store Fêter.

      7.
      Nei smaae morsomme Vennelag
      vil der i stedet vanke,
      Munterhed og Musik og Smag
      og lidt fornuftig Tanke .

      8.
      Om ei jeg feiler - et Aar i dag,
      - lyver vel Almanakken ?-
      da staaer det netop et saadant Lag
      midt op`i Kirkebakken.

      9.
      Men Bakkehuset blir snart for smaat,
      - Stakler I maa udvandre -
      dog faae I altid det saare godt,
      hvor I følge hverandre.

      Disse Sange bidrog ikke lidet til at forhøie den glade Stemning ved Bordet, og denne udstrømmede i en rig Afvexling af Skaaltaler.

      Efter Middagen, der indtoges i 2den Etage, fordeelte Gjæsterne sig i de nedre Værelser og udenfor Huset, hvor den deilige Sommerdag tillod selv de Ældre at færdes uden Overtøj. Ud paa Aftenen dandsedes atter i de gamle Fridandses minderige Stue, og, som rimeligt kunde være, var Bruden Ballets lykkelige Dronning.

      Denne Dags glade Begivenheder, o hvor klart staae de for min Erindring, og dog hvor tungt falder det mig at fæste dem paa Papiret nu, efterat jeg har fulgt min unge Hustru til Graven. Fortid og Nutid med sine skjærende Modsætninger storme for voldsomt ind paa mig til at min Skildring kan formaae at give et endog nogenlunde anskueligt Billede af den Lykke, hvorom jeg nu alene kan sige: den har været.
      Derfor - hvor gjerne jeg end ønskede at dvæle noget længere ved dette det betydningsfuldeste Afsnit i min Marenjohannes Liv, den Dag, der førte hende ud fra Forældrehjemmet for at skabe hende et nyt Hjem, jeg tør ikke engang forsøge paa i sammenhængende Fremstilling at gjengive de Betragtninger, som Tilbageblikket paa hiin Tid fremkaller.

      Ledsagede af Forældre og Søskende paa begge Sider begave vi os efter endt Bryllupsgilde til det lille Huus i Kirkebakken, som vor Bryllupssanger med altfor smigrende Hentydning har kaldet Bakkehuset.
      Her stod Alt saa blankt og nyt lige fra Kjælderen til Mørkeloftet og Bordet i vort Stadsværelse overlæsset med rige Gaver, Kjærlighedsgaver fra Slægt og Venner.
      Alle disse Gjenstande maatte naturligviis beskues og beundres endelig bleve vi ladt ene for sammen med Tjenestepigen at udgjøre den hele Befolkning i Huset, vi to, som hver i vort Hjem havde været vante til at omgives af saa mange Kjære.
      Og dog følte vi os ei forladte:

      vore Forældre og de allerfleste af vore Søskende vare os jo saa nær, og i Tillid til den Almægtiges Bistand og i den gjensidige Kjærlighed til hinanden følte vi Kraft til at gaae det nye Liv imøde, som nu skulde udfolde sig for os.

      Det var en deilig Sommer paa Molde hiint Aar, og i den herlige Natur, der lokkede os ud fra vort koselige Hjem, henrandt mange af vore Fristunder, naar de ikke optoges af de selskabelige Glæder, som Slægtninge og Venner kappedes om at berede de Nygifte. [2, 18]
    Brinchmann Alexander og Maren Johanne Hoffmanns vielse 1853 Molde.jpg
    Brinchmann Alexander og Maren Johanne Hoffmanns vielse 1853 Molde.jpg
    Kirkebok.
    Anecdote21 Aft Oct 1854  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [1
    Hunden Vægter. 
    • Hunden - Vægter - som Alexander skriver om slik:

      Ud paa Efteraaret fik Ragnhild fra min ovenomtalte ven, der havde foreslaaet hende kaldt - Gro - o.s.v. tilsendt som Foræring en sort halvblods Newfoundlænder, der angaves at være født omtrent paa samme Tid som Ragnhild og hvis Fødselsdag derfor senere blev høitideligholdt sammen med Ragnhilds.
      Hunden, der lød, og endnu lyder navnet - Vægter - fortjener at nævnes i Marenjohannes Mindeblade, ikke blot som et Vidne om den Kjærlighed hvormed hun behandlede den saavelsom ethvert andet Huusdyr - hun glemte den ikke noget Maaltid med Mad; hun pleiede den, naar den var syg, hun lukkede den ind i et varmt Rum, naar det var for koldt om Vinteren -. men ogsaa for den Troskab, hvormed denne lønnede denne Kjærlighed, saavel ved at værne om Huset og Børnene, hvem den stedse har ledsaget paa deres Spadsertoure, som ved troligt at følge sin Herskerinde, naar og hvorhen hun vandrede, ogsaa paa den sidste Vandring til Graven.

      Jeg kan ikke nægte mig den Fornøielse at gjengive et Træk, der tydelig synes at røbe en høi Grad af Forstand hos dette Dyr og for hvis Sandhed jeg tør indestaae. Den var endnu ikke ganske fuldvoxen, da den en Dag havde omspredt paa Kjøkkengulvet en Mængde Fjær af en Støvevinge, som den havde iturevet. Da Kokkepiken kom til og saa hvad den havde gjort, skjændte hun paa den, hvorpaa den strax gav Tegn til at ville ud; hun lukkede op for den, men kun faa Minuter efter kom den tilbage, og kradsede udenfra paa Døren; neppe var denne bleven aabnet, førend Vægter stak Hovedet ind; bærende mellem Tænderne en anden Støvevinge, som den formodentlig havde hentet i Nabolaget og som den ligesom til Erstatning for den iturevne kastede ind paa Kjøkkengulvet.

      Da vi fikk - Vægter - havde vi allerede et Aars Tid havt en anden mindre Hund, som Marenjohanne havde stelt med næsten som med et Barn; men da vi ikke vilde føde to Hunde og Vægter blev foretrukken af Hensyn til Giveren og paa Grund af sin Størrelse, gave vi den mindre bort; Marenjohanne græd, da den førtes ud af Huset, men havde dog den Glæde at vide den i en kjærlig Pleierskes Eie. [1]
    Event-Misc2 Aft 14 Apr 1858  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [1
    Familiebilde. 
    • Om bildet skriver Alexander:

      Dette Aar har jeg at takke for at jeg endnu har et synligt Billede af Marenjohanne: vistnok havde hun i Christiania som ung Pige ladet seg daguerrotypere; men, hvad enten det nu var hendes eller Daguerrotypistens Skyld, Billedet var og er temmelig mislykket. I 1858 blev hun igjen daguerrotyperet paa een Plade med mig og Smaapigerne, og dette Billede af hende er det bedste, som nu haves... [1]
    Brinchmann Alex og Maren med barna.jpg
    Brinchmann Alex og Maren med barna.jpg
    Alex og Maren Brinchmann med barna Louise, Ragnhild og Hanna 1858.
    Event-Misc 1886  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Storfamilien samlet hos fotograf sommeren 1886. 
    Brinchmann gruppebilde 1886.jpg
    Brinchmann gruppebilde 1886.jpg
    Storfamilien Brinchmann sommeren 1886:

    Bak f.v. Louise og Carl Bjørset, Ragnhild Brinchmann Hansen, Knut og Hanna Brekke.
    Midten f.v. Ludvig og Henny Brinchmann, Olaf Brinchmann Hansen, Alexander Brinchmann, Maren Johanne Brinchmann Hansen, Erika Wilhelmine Hiorth og Christopher Brinchmann.
    Nedre midtre rekke f.v. Helga Bjørset, Alexander Brekke, Alexander Brinchmann Hansen.
    Foran f.v. Sophie Brekke, Louise (Visse) Brinchmann Hansen og Inga Bjørset.
    Photos
    Brinchmann Alexander Christopher og Ludvig.jpg
    Brinchmann Alexander Christopher og Ludvig.jpg
    Brinchmanns:

    Christopher, far Alex og Ludvig.
    Brinchmann Ragnhild Hanna og Louise som barn.jpg
    Brinchmann Ragnhild Hanna og Louise som barn.jpg
    Ragnhild Hanna og Louise Brinchmann som barn.
    Brinchmann og Hoffmann familiene.jpg
    Brinchmann og Hoffmann familiene.jpg
    Familiene Brinchmann og Hoffmann samlet før 1863.
    Family ID F38  Group Sheet  |  Family Chart

    Family Henriette Leth, "Brinchmann",   b. 18 Dec 1863, Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location,   d. 19 May 1946, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location  (Age 82 years) 
    Married 14 Jul 1887  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [4
    Event-Misc 1921  Skutevik, Gumøy, Kragerø, Telemark, Norge Find all individuals with events at this location  [19
    • Familien er nevnt som besøkende på Skutevik i 1921, onkel Ludvig, tante Henny, Valborg, Lita og Kiss. [19]
    Children 
    +1. Alexander Leth Brinchmann,   b. 15 Jun 1888, Kristiania, Norge Find all individuals with events at this location,   d. 18 Apr 1978, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location  (Age 89 years)  [Birth]
    +2. Ludvig Leth Brinchmann,   b. 07 Feb 1891, Kristiania, Norge Find all individuals with events at this location,   d. 11 Aug 1971  (Age 80 years)  [Birth]
    +3. Valborg Leth Brinchmann, "Torp",   b. 08 Mar 1893, Flekkefjord, Vest-Agder, Norge Find all individuals with events at this location,   d. 18 May 1985  (Age 92 years)  [Birth]
    +4. Henny Leth Brinchmann, "Bjørnstad",   b. 26 Aug 1897, Flekkefjord, Vest-Agder, Norge Find all individuals with events at this location,   d. 12 Jan 1971, Narvik, Nordland, Norge Find all individuals with events at this location  (Age 73 years)  [Birth]
     5. Kirsten Leth Brinchmann, "Kiss",   b. 15 Aug 1900, Flekkefjord, Vest-Agder, Norge Find all individuals with events at this location,   d. 10 Dec 1968, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location  (Age 68 years)  [Birth]
    Last Modified 4 Jun 2018 
    Family ID F41  Group Sheet  |  Family Chart

  • Photos
    Brinchmann Jacob Ludvig Hoffmann 1884.jpg
    Brinchmann Jacob Ludvig Hoffmann 1884.jpg
    Overlærer Jacob Ludvig Brinchmann (1862-1931).

  • Sources 
    1. [S899] Bok: Fru Maren Johanne Brinchmann født Hoffmann. Træk af hendes Liv..., Alexander Brinchmann,, (Forlag: Trykt af L.G.Hauw, 1963) (Reliability: 2).

    2. [S1331] Kirkebok Molde, Møre og Romsdal (Reliability: 3).

    3. [S284] Bok: Stamtavle over slægten Bernhoft, Emilie Bernhoft, (J.Chr. Gundersens Bogtrykkeri 1885) (Reliability: 2).

    4. [S278] Bok: Studenterne fra 1879. Biografiske meddelelser, (Det Mallingske Bogtrykkeri 1904) (Reliability: 2).

    5. [S754] Wikipedia (Reliability: 1).

    6. [S70] Norge: 1885 Folketelling (Reliability: 2).

    7. [S72] Norge: 1900 Folketelling, (Digitalarkivet, www.digitalarkivet.no, 03.12.1900) (Reliability: 2).

    8. [S154] Kirkebok Flekkefjord, Vest-Agder (Reliability: 3).

    9. [S74] Norge: 1910 Folketelling, (Digitalarkivet, www.digitalarkivet.no, 1910) (Reliability: 2).

    10. [S221] Norge: 1905 Kommunal folketelling (Reliability: 2).

    11. [S1401] Dødsfallprotokoll Kristiania/Oslo (Reliability: 3).

    12. [S350] Adressebok for Kristiania, (Kristiania), 1929 (Reliability: 2).

    13. [S1102] Kirkebok Jacobs kirke, Kristiania/Oslo (Reliability: 3).

    14. [S1099] Kirkebok Uranienborg, Kristiania/Oslo (Reliability: 3).

    15. [S23] Aftenposten http://www.aftenposten.no/ (Reliability: 2).

    16. [S80] Norge: 1923 Kommunetelling, (Digitalarkivet, www.digitalarkivet.no) (Reliability: 2).

    17. [S115] Dødsannonse i media, Aftenposten (Reliability: 2).

    18. [S896] Bok: Rektor Alexander Brinchmann, Sverre Berg, (1982) (Reliability: 2).

    19. [S531] Gjestebok Skutevik, Gumøy, Diverse Brinchmann-etterkommere, (fra 1919 -) (Reliability: 2).


This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 12.0.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2019.

Maintained by Tor Kristian Zinow.