Zinow Genealogy Website

The history of the Norwegian Zinow family, and their connected families of Lorentzen, Hugaas, Schøyen, Møller, Skrogstad, Høyem, Reitan, Brinchmann, Sværen, Harbo, Bernhoft, Hiorth, Linge, Tjomsaas, Cudrio, Borlaug, Husabø, Børsheim, Coucheron, Irgens etc. ...and for our beautiful long-haired dachshund; Tina

Ragnhild Brinchmann, "Brinchmann-Hansen"

Female 1854 - 1936  (82 years)


Personal Information    |    Sources    |    All    |    PDF

  • Name Ragnhild Brinchmann 
    Suffix "Brinchmann-Hansen" 
    Born 06 Jul 1854  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [1, 2, 3
    • Far Alexander beskriver Ragnhilds fødsel slik:

      Næste Aars Sommer, den 6te Juli, blev Marenjohanne Moder; medens jeg om Eftermiddagen paa Skolen sat beskjæftiget med Deeltagelsen i Charakteercensuren efter endt Hovedexamen, fik jeg et Iilbud om at hun havde født en velskabt, trivelig Datter, og da jeg naaede hjem, laa hun allerede med Barnet ved Siden begge i et efter Omstændighederne lykkeligt Velbefindende, uagtet Fødselen havde været temmelig haard. Smilende under Taarer lykønskede hun mig som Fader, og modtog igjen mine Lykønskninger, medens vi i Forening med hendes Forældre, der begge havde assisteret under Fødselen, nedbad Himlens Velsignelse over Barnet. Afkræftet som hun var, kunde hun ikke blive mæt af selv at betragte Barnet og at fremvise det for mig, og dog var det, ligesom hun led under Trykket af en Skuffelse, for hvilket hun endelig skaffede sig Luft, idet hun, slyngende Armene om min Hals, udbrød:

      Men du havde dog været endnu gladere, Alexander, hvis det havde været en Søn.

      Vel kunde jeg ikke nu fornægte det Ønske, som jeg herom i tidligere Samtaler med hende havde yttret, men hun beroligedes dog snart i denne Henseende ved mine Bemærkninger, der stemte saa vel med hendes egne Anskuelser, at det ikke sømmede sig for os herom at gaae i Rette med Gud, der baade altid havde været os saa god og nu havde ladet os føle Forældreglædens Velsignelse, og at vi, hvis han vilde skjænke oss flere Børn, vel ogsaa turde haabe at see opfyldt vort Ønske om at faae en Søn. Marenjohanne vilde nødig, at jeg skulde forlade hende den Aften; jeg udvirkede derfor Permission fra Skolen og blev siddende hos hende, indtil jeg fandt det raadeligst at fjerne mig for at skaffe hende Rolighed til Hvile og Søvn.

      Jeg ilede ud i Byen til Slægt og Venner, der alle mødte mig med Lykønskninger, men jeg havde ikke Ro til at opholde meg længe paa noget Sted udenfor Hjemmet, hvorhen jeg derfor snart igjen søgte tilbage og fandt Maren Johanne endnu søvnløs og begjærlig efter at modtage alle de Hilsener, jeg bragte hende, og at høre hvad Enhver havde sagt om det Passerede o.s.v.; for ikke at anstrænge hende for meget, maatte jeg fatte mig saa kort som muligt og dog bidrog maaske ogsaa denne Forstyrrelse sit til, at hun hele den første Nat ikke fikk Søvn, uagtet hendes Moder vaagede over hende og Barnet med den samme Kjærlighed, Agtpaagivenhed og Udholdenhed, som hun altid har offret sine Kjære og ikke mindst den Datter, der ved Beatas Død, var bleven hennes eneste. Da efter et Par Døgns Forløb Søvnen havde indfundet sig, gik Alt saa regelmæssigt og naturligt, som ønskes kunde; baade Moder og Barn kom sig synligt Dag for Dag, og ved Moderens Bryst indsugede Barnet den samme sunde og rigelige Næring, hvorpaa hun havde Overflod til alle sine Børn.

      For Enhver som selv har været Moder, og for Enhver, som har kjendt Marenjohanne og været Vidne til den opoffrende Kjærlighed, hvormed hun i Forhold til Alle, der stod hende nær, og vel meest til sine Børn ofte glemte det tilbørlige Hensyn til sig selv, vil det være overflødigt at skildre den Ømhed, hvormed hun pleiede sin Førstefødte og for Andres Læsning ere heller ikke disse Blade bestemte. Hjemmets Glæder havde faaet en ny Skjønhed for hende som for mig, og det lille uskyldige Væsen, der var bleven os anbetroet, havde knyttet det Kjærlighetsbaand, der allerede før forenede os, om muligt endnu fastere. [1]
    Christened 14 Sep 1854  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [1, 2
    • Dåpsbegivenheten og historien om barnets navn beskriver far Alexander slik:

      Efter Almanakkens Navn paa den Dag, da Barnet var bleven født, kaldte jeg den lille Datter - Dion - et Navn som dog, og det ikke blot paa Grund av dets masculine Form, ikke behagede Marenjohanne, der hellere brugte sine egne Kjælenavne som - lille Bassa - og Lignende, hvilke da ogsaa jeg snart adopterede.

      Havde der hidtil fundet nogen Uenighet eller Uovereensstemmelse i Anskuelser Sted mellem os, da var denne altid og let bleven udjævnet fornemlig ved Marenjohannes Eftergivenhet; nu da den Tid nærmede sig, at - lille Bassa - skulde døbes, reiste der sig mellem os en Meningsforskjel, som dessværre skulde have mere blivende Følger. Maren Johanne havde ønsket at opkalde Barnet efter en af Bedsteforældrene, navnlig sin egen Moder; jeg fandt at en saadan Opkaldelse, især for Døttre, havde liden Betydning, og ønskede at give Barnet et gammelnorsk Navn, f. Ex. Aagot; jeg havde ogsaa fra en Ven, der er vel hjemme i Fædrelandets gamle Sprog og Historie erhvervet en Fortegnelse over saadanne Navne; han havde ved Siden af andre foreslaaet Gro, Thurid, Ingrid. Disse vare imidlertid for Marenjohanne og, jeg tilstaaer det, ogsaa for mig saa lidet tiltalende, at min Beslutning var bleven rokket, da heller ikke - Aagot - fandt Marenjohannes Bifald. Jeg gjorde dog endnu et Forslag, Marenjohanne gav efter, og det blev besluttet at Barnet skulle hedde Ragnhild.

      Jeg har omtalt denne lille Begivenhed, som dog paa ingen Maade foranledigede nogen uvenlig eller bitter Yttring fra nogen af Siderne, ikke blot for at fremstille et Beviis af de mange paa den Eftergivenhed, hvormed Marenjohanne, naar jeg havde en for hende afvigende Mening, opoffrede sin egen Interesse, men ogsaa for at vidne om den Selvbebreidelse, hvormed min Paastaaelighed ved hiin Anledning straffer mig nu, da jeg ikke har Mere tilbage af hende, ikke engang hendes kjære Navn, som jeg dog sandsynligvis vilde have havt bevaret, i vor tredie lille Datter, hvis de to ældste efter hendes Ønske vare blevne opkaldte efter Bestemødrene.

      Til den Fest, hvormed vi vilde feire Ragnhilds Daab, kunde vi. som sædvanlig paa Grund av vort indskrænkede Huusrum, ikke indbyde alle de Kjære, vi ønskede, da alene Forældre og Søskende tilligemed Præstens Familie og Vert og Vertinde udgjorde et temmelig talrigt Selskab; og da vi ikke ved Indbydelsen til Faddere vilde tilsidesætte nogen af vore Forældre eller Søskende, bleve vi enige om at indbyde dem alle, saa mange som vare confirmerede og tilstede i Byen; saaledes fikk Ragnhild 10 Faddere, nemlig foruden de 4 Besteforældre Marenjohannes Søskende Gottfred med Hustru og Ivar, samt mine Brødre Harald, Ludvig og Frederik; min Moder bar Barnet ved Daaben, der forrettedes i Kirken den 14de Septbr. 1854 af Provst Deinboll. [1]
    Gender Female 
    Event-Misc 27 Apr 1888  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Brev fra Ragnhild til hennes bror Christopher i Fredrikstad. 
    • Molde, 27 april 1888.

      Kjære Christopher!

      Gratulerer med fødselsdagen, Gud give dig alt godt kjære snilde bror. Det er som om den store begivenhed, bryllupet, nu har fortrængt saadan festlighed, som en geburtsdag tænker jeg, men vi vil nu tænke paa dig den dag, og inderlig vil jeg ønske, at den maa danne indgangen til en række lykkelige aar og dage sammen med en elsket hustru. Ja underlig blir det at tænke sig eder gifte, især Erika da. Hvor inderlig vi glæder os til at faa eder herop til sommeren, ja vi haaber nu bare at alt blir vel og at vi maa mødes friske allesammen.

      Om igaar 14 dage blir det vel papa reiser da, gid han nu vilde lage sig en god tur og give sig lidt ro, han er saa utaalmodig til at ville hjem altfor snart. Du maa foreløpig hilse fru Hiorth og takke hjertelig for hendes venlige brev og indbydelse til stadsen, aa nei, vi faar nok være med i tankerne her, men der blir vi ogsaa med fra først til sidst, og vi vil haabe paa et fuldstændigt festreferat. Det er saa morsomt at høre om de foreløbige forberedelser, jeg synes at se altsamment, gid jeg kunde været med. Jeg vil nu prøve at faa skrevet selv lidt til fru Hiorth, men foreløpig maa du hilse.

      I dag, bededag, har vi rigtig ruskeveir, fint regn og vestenvind, som vi trods det ikke smager, dog glædede os os over, som nu det lakker mod aften sner det af alle kræfter igjen huttetu! Børnene har været meget forkjølede allesammen og der har været stor spænding i anledning børneballet hos bedstefar, om de kunde komme med, da de sogar laae 4 paa engang 2 dage før. Desværre Inga maatte være hjemme, da hun fik erklæret bronchit natten før, og hun ligger endnu, men er noksaa kjæk og fornøiet nu. Ballet gikk ellers meget godt af sig og de deltagendes fryd var meget stor. Ja bedstefar beskriver vel selv om stads, saa jeg begynder ikke derpaa.

      Mønnichens reiser tirsdag til Christiania, og i den anledning har de turet adskilligt, saaledes var ogsaa jeg med i stort fint selskab hos doktor Kaurins tirsdag. Ellers er jo vi i ro, vi bare hører hist og herfra om selskabelighed. Du maa fortelle Erika at Ingeborg Aslak i disse dage har faaet sin 8de og er kjæk og modig. Aa nei hvor morsomt det skal blive at faa Erika op her igjen, give I vilde slaa eder lidt til ro da.

      Vi faar ikke indlevere post nogen helligdag nu mer her, de breve, som skal sendes de dage, maa skrives halvandet døgn før, her er almindelig misfornøielse med postmesteren. Jeg maa saaledes hen til Expeditør Knudsen og faa ham til velvillidt at tage brevet med om bord. I dag læste jeg papas brev fra dig, og deri ser jeg at sagfører Bech ogsaa har mistet sin lille Gut, det var vel en stor Sorg for fru Berensen tænker jeg.

      Naar du skriver saa maa du beskrive din bolig, hvor vender den hen, ligger den mod voldene, ser man Kragerøien eller svenskekysten eller Vestbyen, eller ligger den midt inde i de stille gader? Hils fru Hiorth og sig hende at noget saa storartet som en hest, tror jeg ikke vi saa i den by, vi blev da oplivet ved synet af en høne! Ligger huset henimod commandantboligen? Fortæl og beskriv.

      I dag er gamle Jan Rudi død 8(+) aar gammel, konen er ogsaa meget daarlig og skal nok paa fattigvæsenet nu. Jeg har faaet brev fra Hanna Hoffmann i Tronhjem, om det var mulig at skaffe hende plads i et hus , hvor hun vilde være til nytte i hva som forfaldt, spørg fru Hiorth om hun skulde vide nogen som trængte en saadan, jeg ved nu ingen her da, kanske der nede? End f.ex fru Bjørneby eller lignende? Hun er baade pen og hyggelig og musikalsk og fordringsfri.

      Nu lev vel nu nu faar I vel forhåbentlig snart mundtlige hilsener fra os alle gjennem bedstefar. Alle børnene beder hilse onkel. Store Louise vil skrive selv, foreløpig hilser hun ved mig. Karl har faaet sin - dulgt kjærlighed, - saa fin saa - fra brødrene Hals, du faar vel et exemplar med tiden tænker jeg. Han componerer stadig stykker for violin og piano, saa vi haaber det maa gaa godt. Lev vel nu da, hils Erika og Karen og Hiorths kjærlig og gid du nu maa have en god fødselsdag, og være frisk.

      Din søster Ragnhild
    Event-Misc 11 May 1888  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Ragnhilds brev til broren Christopher som skal gifte seg med Erika Hiorth. 
    • Molde, 11. mai 1888.

      Kjære, inderlig kjære Christopher og Erika!

      Naar disse linier kommer til eder, er i forhaabentlig mand og hustru, og maatte Gud velsigne eders ægteskab saa inderlig som jeg ønsker og beder for eder! Ja af hjertens grund - til lykke - kjære brudepar; ak om jeg ogsaa kunde været med i den festlig glade brudeskare. Men vi vil ogsaa her følge eder trolig i tanken; lige fra morgenstunden heiser vi vort flag og følger bruden ved pynten og festtravlheden i huset; blomstertilførslen og vognenes komme.
      Jeg tænker mig, at Papa henter Christopher i hotellet og venter paa bruden i kirken, saa er vi nu særlig hos fra klokken 4 og ser den kjære, kjære broder og liden Erika i høitidsstunden, Gud velsigne eders samliv og bevare eders kjærlighed i godt og ondt. Vi vil drikke eders skaal og dertil synge bryllupssangen.
      Til dagens festlige anledning har jeg bagt lidt kager og lavet kjødboller, som foruten en fiskeret skal udgjøre anretningen. Efter aftenstid har jeg tænkt at spørge Leths og Dundass’s ungdom, om de vil være med paa en kop kaffe med lidt andet drikkendes og spisendes, og vil vi da gjentage skaalen for eder. – Jeg haaber at du blant de brudegaver, som venter eder i hjemmet, ogsaa maa findes en ubetydelighed fra mor Hansen, som jeg hjertelig vil bede eder ikke forsmaa. Jeg sendte de skillinger jeg til dette øiemed har sparet sammen i tidens løb, til Hanna, og bad hende kjøbe en gjenstand, gid den maatte volde eder lidt glæde og nytte, den er sendt fraa et hjertelig søsterlig hjerte.

      Jeg faar ikke tid til at skrive noget længer brev nu, jeg skal sidde hos Visse og diktere hende hendes brev, det hun først har dikteret mig, og jeg skrevet op efter hendes ordre. Jeg ser hun har hentet de smaa brevpapir hun fik paa sin fødselsdag af en liden veninde, saa hun anser nok sit brev for meget vigtigt.

      I maa hilse papa foreløpig, han fik da et fælt uhyggelig reiseveir, gid vi snart maatte høre gode tidender fra ham. Saa maa I ogsaa hilse Hiorths venligts allesammen og er Brekkes og lignende Ludvig der endnu, ogsaa dem. Lev vel nu og atter - Gud velsigne eder kjære to, og gjøre eder rigtigt lykkelige for tid og evighed.

      Eders Ragnhild.
    Event-Misc 3 Sep 1888  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 3 sept. 1888.

      Mine kjære børn!

      I dag modtok jeg Hannas og for et par dage siden Christophers – begge gode breve af resp. 28 & 25 sidste., for hvilke heraf takkes. H. Bemerker, at det nok er længe siden, vi hørte fra hende, og at heller ikke mine breve i den sidste tid har været så hyppige. Grunden er vel på begge sider et slags fornemmelse af, at ferierne for skolefolk må være fri for forretninger og at det i den lyse og varme årstid ikke går så godt med brevskrivning. Jeg skrev dog kort før Chrs afreise et – om end kort – brev til Ludvig, hvem jeg den gang valgte til konvoluttadressat, fordi kun han den gang var tilstede i - byen.
      Glædeligt er det ialdfald, at det ikke er malheur af noget slags, der har hindret vor skrivning, og at det på alle steder står nokså godt til. Erikas forkjølelse og Hennys kolerine vil jeg håbe er overståede, og så er jo hos eder alt andet godt. Hva Hanna med hensyn til sit legemlige befindende beder om, kan du vel skjønne var overflødig; Nei, ligesom alle eders breve, så vel som enhver privat meddelelse, af mig behandles med den største diskretion, så kan du nok skjønne, at det særlig er tilfælde med betroelse at så delikat beskaffenhed; jeg bragte derfor også dit brev egenhændig til og hentede det selv fra søstrene. For øvrig er der til eders breve ikke stort at svare; det forstår sig da af sig selv, at jeg med glæde og interesse læser alt hva i af godt kan meddele. Chrs brev var jo, hva der kunde ventes, væsentlig en rejsebeskrivelse, og om han og E. Just ikke oplevede meget undervejs, så var det dog godt at se, at i kom vel og lykkelig frem, nogen man i almindelighed glemmer at være tilstrækkelig taknemlig for, især når man ser hen til de skrækkelige ulykker, der ofte hænder rejsende, f.ex. på Geiser (?).

      Jeg har efter Chrs rejse havt min tid godt besat med forberedelser til skoleåret, navnlig indsetning af timetabeller, deriår, på grund af vort lærerpersonales lemlæstelse og den derved fornødigede ganske utomordentlige klasse- og timekombination, var et ganske herkulisk arbejde, der, efter hva jeg forudså, også lykkedes kun derhen, at vi fik 14 ugentl. timer, hovedsagelig skriving og tegning (samt regning) ubesatte, hvorfor jeg, trods deptmts negtelse af extrahjælp, af egen megtfuldkommenhed måtte engagere kapt Ziegler. Løjtnant Sørbye havde søgt at få disse timer og var også af deptmt. Antagen som gymnastiklærer i den bortrejste Knudsens sted, men i 11te time, efterat allerede skolen var sat i gang, lod han melde, at han havde taget ansættelse på Land.
      På grund af al den skolesjau – i en uge havde vi hele eller delvis skoleråd hver dag, og en lørdag sad jeg og skrev fra tidlig om morgenen til kl. 11 om aftenen bare med 1 times middagsophold – fik jeg da heller ikke ønskelig tid til samvær med broder Fredriks familie, hvem i Kristianiaboere vel nu har gjort bekjendtskab med. Torsdag 23de fik jeg dog gjort et familielag for dem på Gjertøen, hvor vi stort og småt tilsammentalt var 25 personer, der med et stort tros transporteredes over af Hanevolds dampbåd - Pojken - slæbende min båd - Valkyrien. Vi havde godt og varmt vejr, drak the, punsch & likør, dansede- efter Kristians lyre – alle, store og små - , spiste kvedt kjøkken - sang (Har. Arvesihaug(?), Nils Br., en student Gellejn (Nils’s kamerad), Karl & Andrea Høegh) – og rejste hjem i deilig vejr med en stor lampe på baugen. Ogsaa Trygve var med.

      Naar jeg nu hertil føjer, at Ragnhild i disse dage holder på at høste sine morelle-trær på vanlig vis, nemlig ved at lade Assi, Michael Meldahl, Eyvind Ouren og en hel legio af jævnaldrende klyve op i træerne og bringe flere bær ned i sine maver end i de små kurve; at jeg i morgen skal lade mine tyndtbesatte bærbuske afplukke til syltning (hvortil jeg i dag har anskaffet en bærpresse, à 2.35, engelsk); at jeg i dag desuden har kjøbt syltesukker i 2 zinkbøtter for kr. 16.00 og smør i et stort kvarter à 0.40, 5 Bio (?) 4 nye = kr, 49.60, og at jeg i aften på invitation af Ragnhild har gået en tur med hende til 2den bænk; at der i går blev lyst i kirken for de 2 Lethske par, hvis vielse nok skal foregå senere end de 2 andre forestående par: Egenten & Magda samt Mogstad & Tønnesine; at R. og jeg i aften på turen fra Medahl til Leth havde følge af fru Leth, der i eftermdg. Var hjemkommen fra en lysttur til Xsund og kunde bringe friske hilsener fra Ludvig & Henny, hvilken sidstes mave af den omstændighed, at hun på brevskrivningsdagen havde spist - får i kål - sluttedes at befinde sig såre normalt; at her torsdag & fredag skal være gigantisk folkemøde af statsråder, thingmænd, andre demagoger og alskens - folk - at Karl Bjørset glæder sig til at overvære sidde møder, hvor jeg agter at glimre ved fravær, foretrækkende min pibe og min gyngestol – ja så tror jeg at jeg bør slutte.

      Når jeg nu i mine breve til eder sender hilsener, så må de hver gang sendes videre ikke blot til Hiorts i Fstad, men også til Fr. & Annette med deres elskværdige børn, af hvilke lille Marie vil være en legekamerat til Sossi, der naturligvis også må hilses så vel som de 2 Alexandere.

      Eders A.Brinchmann
    Event-Misc 10 Sep 1888  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 10 sept. 1888.

      Mine kjære børn!

      I ugens løb har jeg modtaget et kjært brev med gode tidender fra Ludvig, der herigjennem takkes. Vistnok sees også han – og det i flere dage – at have lidt af det samme onde, som tidligere Henny havde havt, men heldigvis var han da frisk ved brevets afgang. Med hensyn til sundhetstilstanden her er intet videre at bemerke; nogle små forstyrrelser i børnene – befindende – lidt for kjølelse hos Trygve og tandpine hos Louise (Visse) – alt sammen kun forbigående er jo ikke andet end hva man i et børnehus må være forberedt på.
      Mit eget befindende er kun så som så, svindelheden er slem og i de sidste par dage har jeg havt ubehagelige mindelser af min bronkit, men jeg er dog både ude og på skolen. Vejret var i den forløbne uge temmelig regnfuldt, især om nætterne, så at jeg hver dag måtte øse båden; men i går fik vi igjen et strålende høstvejr, der også varer i dag med skyfri himmel.

      Heldigvis var bærhøsten over, da regnet begyndte, og nu sidste onsdag var der stor syltesjau i kjøkkenet (da hos Ragnhild), og er der nu i sylteskabet indsat 1 krukke hel ribs, 25 1/2 flasker ribssaft, 1 krukke ribsmarmelade, 2 kr. stikkelsbær, 2 kr moreller, 1 kr. hel bringebær, 4 fl. bringebærsaft, 3 kander hæggebær på 3 liter sprit, 1 kr. blåbær, 1. kr. løg, 1 kr. agurker og så kommer snart 1 kr. rødbeder, og 2 kr. tyte. Denne liste kan måske have interesse for de fruer; ialfald er det i den tro, at den er afskrevet efter en optegnelse af Alexandra.

      I mit leben har der været såre liden afveksling; et par gange har døtrene & Karl været her, en aften (Trygves 2 årige dag den 7de) tilbragte jeg hos Bjørsets sammen med frk. Bentzen på en af mig medbragt fl. Arakpunsch. Om det grandiøse - Folkemøde - som holdtes her den 6te og 7de ved jeg intet at melde, da jeg glimrede ved fravær, men mine kolleger var der i længere og kortere tid, ikke mindst Bjørset og Bentzen, der begge fandt tiden vel anvendt ved at høre Wullum & W.Scott skjændes, og Kristofer Kristofersen som dirigent erklæres umulig af alle parter. Jeg er nu så gammeldags, at jeg finder at både de aktives og de passives tid kunde have vært meget bedre anvendt både for dem selv og for fædrelandet. Efter det indtyk, jeg har fået af de fleste referater, er det W.S., som hjembar de fleste - palmer - hvis da sådanne kan vindes på en sådan arena (gårspladsen inde i fængslet).

      Jeg ser, Ludvig taler om arbejde på - Nissens skole - hvori dette består, har jeg enten ikke hørt eller glemt.
      Med forståelig interesse læste jeg om liden Alexanders fremskridt og om hans sans for violoncell som akkompagnement til grøden. Men stakkels dem, som daglig skal slæbe barnevognen ned fra og op i 3die etage; i det stykke må dog Moldeboere tilkjendes fortrinet.

      Du omtaler Tassos død som først berettet af Chr. Og Erika; så vel heraf som af en notice i Hannas sidste brev om, at der kun er kommet et brevkort (?) fra mig, må jeg slutte, at et kort brev (kanske dette af H. Er omsat til brevkort?) adresseret til Ludvig, før Brekkes tilbakekomst fra Asker, er bortkommet; thi jeg synes med bestemthed at erindre, at jeg har meldt hundens død. Nu er dens jus fra kjøkkenet flyttet du på gangen, og dets plads indtaget af et bord, skudt indunder bænken.

      Alexandra kommer nok, for at kunne følge – gratis – med - Nordstjernen - til Trhjem, til at flytte 14 dage før tiden; hun skal da afløses af en Ellida Ellingsen, der tiltræder nogle dage forud for at introduceres i husstellet af A.

      Mer har jeg ikke i dag; falder der intet af i morgen, så modtag herved både i Krnia og i Frstad mine kjærligste hilsner. B. Dahl rejser ikvæld til Krnia. Lørdag fik jeg af V. Voss hilsener fra Chr. & Ludvig.
    Event-Misc 17 Sep 1888  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 17 septbr. 88.

      Mine kjære børn.

      Fredag aften, mens Ragnhild, Louise og Karl sad her og spiste rømmegrød, fik jeg tre kjære og gode breve, et fra tante Clara – meget om børnene og uden endog at nævne Gottfred – samt 2 fra Christopher & Hanna, begge af 11te ds. Det er dem, jeg næst at takke for, her giver mig ifærd med at besvare – mandag aften, fordi jeg i morgen eftmdg. (min postdag) skal i forstandermøde for ved beslutning der at få stadfæstet en af skoleråden truffen fremgangsmåde til at fremtvinge hva deptmt. gang på gang har negtet skolen, 14 ugentlige timers extrahjælp til undervisning i skrivning og tegning, hvori skolen nu ikke har nogen habil lærer efterat pr. lieutn. Knudsen er opsagt. Skoleåret – efter forslag af byens ordfører, overlærer J.S.W.Dietrichson – har nemlig fundet på at andrage om kommunens garanti for løn til de 14 timers extralærer (Ziegler), indtil sagen kan blive ordnet med deptmt., der dog vel til 7de og sidst må give sig, hvis de ikke vil fastslå en ny skoleart uden skrivn. & tegning. Jeg synes dog, knibesystemet kan nøje sig med at nedlægge skolen lidt efter lidt, om det end ikke behøver at slå den i hjel med 1 slag.
      Forstanderskabets tiltræden til skolerådets andrag. tør på forhånd betragtes som sikkret, aldenstund Dietrichsom mathematisk talt er æqval Kaurins & Scharffenberg, de to ved siden af presten kommunevalgte medlemmer af forst.skabets. Se det var nu det, som Cicero & Herodot siger, hver på sit mål.

      Chr. kan gudskelov melde, at Erika er bleven frisk igjen – apropos, - når jeg i eftermdg. har havt visit af fru Karoline Lyngvær, der sit løfte tro bragte mig saltet uer (for betaling NB) og allerede fra sit hjem vidste, at vi på hjemvej fra Sandøturen fik det styggvejr fra Matløyra at; hendes - kara - havde mødt os og kjendt - Valkyrien. Christopher & E. har atter, ser jeg, været ude på sjltur med heldig fiske og for lidet vind sammen med Karl og Coudrio (de hilses - ! (optativ)), samt endvidere drevet sopsjau (vel bekomme!).

      Spencers - Om opdragelsen - har jeg ikke læst og agter neppe at læse den, hvis den skal have den omskrevne virkning med hensyn til opfattelsen af den nuværende undervisningsmethode, - jeg synes sandelig også, at man ikke behøver at læse bøger for at finde det endnu sørgeligere – og jeg er nu for gammel til at være forgjænger i noget nyt. Men længe har jeg stemt for indskrænkning i skoletimernes tal, i lektielæsningen og for diverse andre forandringer, der her ikke kun gjøres til gjenstand for yderligere behandling i et bre, der skal læses også af norske kvinder. Ellers skal jeg nok have bogen in mente.

      Tante Anna på Moss siges af Hanna at være seet på gaden i Krnia; i går hørte jeg, at hun snart skal være at få se også her. Knud & Hanna turer da noget ganske overordentlig både tilvogn & tilfods – bravo! Gratulerer Henne med, at tvebrylluppet her nu snart er over, eller at der dog herefter ikke kan befrygtes så mange kommissjoner; det er da altså ikke bare det Sverdrupske ministerium, der volder så mange kommissjoner.
      Tænk, at du Hanna har kunnet omgåes med den tanke at bivåne agentens bryllup; fredag aften morede R., L & K og jeg os med at lage rim i stand til en bryllupsvise, hvori alle stroferskulde time på det for Karl så overordentlig morsomme - Dass. Ja, jeg tror neppe, der i sproget findes noget ord, der sprænger så på hans mundviger som dette; ved klangen - Dass - tøjer de sig helt til ørene.

      Det glæder mig naturligvis mer end jeg hver gang kan skrive, at børnene, Sophie og de 2 Alexandere befinder sig så vel; til Sofie og Alexander I har jeg netop i eftmdg. smid prop til, proppet, tilbundet og signeret hver sin miniaturkrukke med tytesyltetøj, der er bestemt til ballast i den eventuelle kjødtønde ved siden af 3 større krukker, 1 til hver af de 3 familier. Men dette skal være en overraskelse, så i ikke må fortælle det til nogen, især hvis krukkerne undervejs har øvet sig i den kunst at stå på hovedet. Ellers er nok syltningen her nu slut, - på rødbeder nær, der ventes fra Hamburg gjennem agent Are Dilling, alias - Moldegård.

      Hos R. & L. er alt vel, jeg har fået slem bronkit og har derfor måttet ophøre med den af broder Fredrik forordnede koldtvandssidtebadkur om aftenen, - huf, jeg harker så morgen og aften, at det er en gru. Havde jeg ikke været vant til det, så havde jeg neppe holdt det du.

      Resten af dette halvark lader jeg stå ubeskrevet til i morgen, om da noget meddelelsesværdigt skulde melde sig.
      18/9 88

      Heldigvis intet nyt; dagen er ganske normal. Derfor slutter jeg, i dag som altid med de kjærligste hilsener og ønsker til alle i Krnia & Frstad, incl. broder Fredriks & Hiorts ganske familie.
      Christopher, hvor vil et brev kunne nå Coudrio den 1ste okt?

      Eders trofaste fader A.Brinchmann
    Event-Misc 24 Sep 1888  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til barna. 
    • Molde, 24 sept. 1888

      Mine kjære børn!

      Uge går, den ene efter den anden, uden at der tildrager sig noget, der biver synderlig stof til brevskrivning; og dog beklager jeg mig ikke herover, både fordi jeg befinder mig bedts i et rolig, regelmæssigt liv, og fordi jeg ikke har nogen extraordinær glædelig begivenhed i vente – det skulde da være, at der snart kunde komme en Erika-Bebudelsesdag og at også brevene fra Frstad kunde bringe mig de samme kjære efterretninger, som jeg i brevene fra Xnia får om de små der, - nu senest fra Ludvig i hans brev af 19de, der meldte kun godt på alle felter med undtag af den forkjølelse, hvoraf jan havde lidt, men som heldigvis lod til væsentlig at tilhøre fortiden allerede da han skrev. Ja, den lille Alexander i Bj.gade lover jo gudskelov alt godt, og bliver han ved som han har begyndt, vil han skaffe forældre, besteforældre og den hele hærskare af onkler og tanter o.s.v. rige glæder. Dertil give Gud sin velsignelse.

      Jo, så var der den lidt tragiske begivenhed med de stjålne buxer og veste, - men det går jo an, når man ikke bliver ganske sansculotte og man uden skam kan lade sig tilsyne i Hermanstorffs champagne-dinerer. Husk du Ludvig eller Knud på ved lejlighed at bringe H. min venligste tak for at han endnu bevarer mig i en hædrende erindring; under skolens nedadgående bevegelse var hans fratrædelse fra skolen og lærerkollegiet og selskabskredsen her en at de - tristeste - momenter; slig kollega får neppe jeg igjen; han var så skikket til at lægge et velgjørende plaster på de sår, som andre med-, reteresagt modarbejdere har revet i mine rektorminder. Men, jeg vil ikke komme videre ind på det kapitel!

      Stakkels Harald og stakkels Jua, er der håb om hunde-helbredelse ved operation? Træffer i nogen af den familie, så hils kjærligst fra mig; ligeså Fredrik med familie, hvis samtlige individer her erindres som så elskværdige hver i sin alder og funktion.

      Vejret har her nu et par dage været råt og til dels stormende, hvorfor jeg med min bronkit ikke har kunnet komme længere bort end på korte besøg til R & L. Hos disse er alt vel; R. skriver (eller har skrævet) ned en bryllupssang til Blåsenborg, holdt i en humoristisk tone, om Ridder - Carl O - der indtager borgen, ikke ved et rask angreb, men ved årelang udhungring eller hva jeg skal kalde det (selv benytter hun ikke dette ord). Visen i koncept forelå til censur i forgårs aften, da R, L og Karl sad her hos mig til aftens og spiste beaf, og gav vi da alle vor besyv til bedste, uden at dog afslutningen blev tilfredsstillende.

      Af offentlige forlystelser kan nævnes en - Forestilling af ungarske nationaldanser - der i går blev given på pladsen østenfor Bedehuset af en Zigeunerfamilie, bestående af mand, kone, 5 børn, 2 heste og en hund – inde i et lidet telt; de 6 mine børnebørn (ikke Trygve) fik hver sin 10 øres billett, men morede sig nok ikke synderlig, da det regnede gjennem teltet.

      Af forlystelser for voxne venter snart partimøder her til drøftelse af storthingsvalg for amt og by. Højres valgmandsliste (contra Daae) lyder på: N.P.Dahl, farver Ohlsen og Arve Schoug; venstres ( pro Daae): Dietrichson (!!!), Mittet og Ulrich. De ar ialdfald de kropslige storkarle på sin side. Ja, nu skal Dietrichson være alt; ordfører blev han valgt på det program at døve grundejernes stigende fordringer på bygsel og brundafgifter; valgmand er han udsedt til for at stemme på Daae – velatmerke med den opgave at gjøre livet surt for Johan Sverdrup!. Det gamle ord: Der går underlige ting for sig i verden og på Moss, har Aftenposten ikke uden en vis berettigelse varieret ved at ombytte - Moss - med -Molde - ligesom der nylig under - Mosaikk - i det samme blad stod om en kymmelaften i Alexandr hotell efter det Walther-Scottske folkemøde her, indtaget i en fingeret korrespondance fra - M(ontenegro).
      Ja, - dagen derpå - så jeg nu strax på Tobiæ facie, at han havde tilbragt aftenen ikke blendt Good-Templarer. Af sine gamle drikkebrødre her blev nu W.S. behandlet aldeles en canaille, og havde nok vanskeligere ved at klare sig i de interpellationer, der blev rettede til ham inter poenla, end i de skullendevære alvoligere under Chr. Christophersens af fufugeden beligede præsidium.

      I mit lokale har der i den forløbne uge været stor ståhej med - husrengjørelse - i anledn. af Alexandras og Kristines nærforestående flytning. Nu er heldigvis alle møbler igjen på plads og de gamle gardiner afløste af nye og nystrøgne. Med hensyn til den nye husholderske tør jeg endnu ikke stille noget horoskop; hun har hidtil i de dage, hvori hun af Alexandra har været introduceret i husstellet her, været så tilbageholden og fåmælt.

      Jeg glemte ovenfor at sige, at Rs vise går på Ivar Åsens melodi: Dei skal alle klaga og syta (eller hvad det hedder). Men nu skal heller ikke i klage, om i ej får mer, thi jeg har ikke mere. Farvel da for denne gang og værer alle hilsede med de kjærligste ønsker om alt godt.

      Eders trofaste fader A.Brinchmann

      Tak for tangen!! L.
    Event-Misc 1 Oct 1888  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til barna. 
    • Molde, 1 okt. 1888.

      Mine kjære børn.

      Forleden dag modtog jeg Hannas kjære brev af 24 sidste, der bragte den gode tidende, at alt var vel i Krnia såvel hos hende som hos Ludvig. Det ser virkelig ut, som om Hanna efter operationen er bleven mere spadsersalig – snart er hun på Ekeberg, snart på Bygdø, snart hist, snart her, medens jeg før aldrig eller ialdfald sjælden hørte om nogen exkursjoner; nogen havde vel dette sin grund i, at hun da var mere bunden til huset på grund af børnene: for en del kan det vel også være bevirket ved, at Knud nu måske er mere ??ig. Hvorom alting er, det er kun hyggeligt at læse, at i nu slår eder mere løs.
      Hos Ludvig er det vel gået den modsatte vej, nu er vel han og Henny mere bundne end før – å ja, de processer får nu ethvert forældrepar være belaget på at gjennemgå.

      Jeg har idag telegraferet geburtsdagslykønskning til Hiorth i anledn. af sønnen Carls og svigerfaderen Coudrios fødselsdag; jeg havde først tænkt at skrive brev til Coudrio, men så var jeg ikke vis på, om han fremdeles er i Frstad.

      For et par aftener siden traf jeg Dr Smith på gaden, han bragte friske hilsener fra Brekkes og beretning om souperen der, samtidig med den do i Bjerregårdsgade for et par andre læger.

      Stakkels småbarna, som skal vente sålenge på sin tyte, men jeg kan på grund af enballagens fragilité ikke sende den særskildt.

      Gratulerer Ludvig med den gjenfundne brok (lukket o); den fortælling om Chrs kniptang er mig en gåde, undtagen forsåvidt jeg synes at huske noget om et sådant redskab, men hvad?

      Herfra er intet videre at berette: hos R & L er alt vel, på det nær, at Helga igår havde en liden forkjølelsesraptus, hvorefter hun dog idag er væsentlig restitueret. Jeg har naturligvis min bronkit, hvilken dog ikke hindrede mig i nu thorsdag at holde en festmiddag til ære for den fraflyttende Alexandra, hvis skål jeg utbragte i sherry; lørdag drog hun til Trhjem sammen med moderen, den som fyrbøder Ludvigs moder ligelides havde fået fri sjot. Samtidig rejste også ”Na?? hans Jus” til sin i Thjen boende moder, samt Anna ”Guldbrand” på lysttur. Sidstnævnte skal nu blive boghandlerkommis hos Hans George.
      Alexandras efterfølgerske hos mig Ellida Ellingsen er en ung (lidt over 20 års) pige med et tækkeligt ytre og væsen, men har ikke Alexandras færdighed endnu, ligesom hun er overmåde fåmælt, så at hun kun med enstavelssord besvarer min tiltale; der er heller ikke den tiltagsomhed hos hende som hos A., hun synes at have sin største interesse for og dygtighed i søm eller andet kvindeligt håndarbejde.
      I festmiddagen for A. deltog kun R. samt L. & Karl; retterne var beaf & kokoskrem.

      På fredag og lørdag nær har vi nu i et par uger havt surt vejr med regn og snesletter, dog ingen videre storm,- trods dette vejr er her idag samlet et mylder af de af Hansen såkaldte stakitpissere, valgmænd, der skal kreere Sverdrupmordere. Idag har også Karl svoret borgereden, formodentlig for at stemme på Dietrichsom, Mittet & Ulrich. – en moderne art af tragisk trilogi.

      Du Hanna har vel i tide fåt mit telegram om bryllupsdagens forandring til den 16de hvilken datum altså forventes sat på skeerne. Nu er stoffet opbrugt og jeg slutter som altid med de kjærligste hilsener til alle, store og små i Krnia & Frstad (Hiorths & Fredriks incl.)

      Eders trofaste fader, A.Brinchmann
    Event-Misc Aft 8 Oct 1888  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Mine kjære børn!

      Sandt at sige, har jeg idag ingenlunde tid til aat skrive brev, da jeg desværre ikke har fåt fra mig den kjedsommelige årsberetning, men da ingen at dagene i den nu påbegyndte uge – takket være de velsignede 2-3 bryllupper, sandsynligvis vil vise sig bedre skikket og da udeblivelse af mit ugebrev kunde befrugtes at blive misforstået, vil jeg alligevel berette eder, både at jeg suo tempore har fåt Chrs brev af 6te og Hannas af 9de, og at alt her er i vanlig tilstand, hos R. & L. f.ex. alt vel. Dette sidste kan jeg jo aldrig med rette sige om mig selv, der aldrig er frisk, men jeg er nu bleven så vant til at lide dels af bronkit og dels af svindelhed, at jeg får vænne mig til at betragte denne tilstand som vanlig for mit vedkommende.

      Hos Christopher og Erika var jo gudskelov alt vel uden indskrænkning, ja skal jeg slutte noget af den omstendighed, at han atter så snart har seet sig istand til at skrive brev, så må jeg jo tro, at det står ganske extra godt til i Frstad.
      Hannas brev var jo også forsåvidt godt, som det meldte, at Knuds ialfald var bleven rekonvalescent, og at alt andet var vel.
      Fra eller om Ludvigs indeholdtes der intet andet end lovtaler om liden Alexanders mageløse fremskridt; om Hennys forkjølelse og Ludvigs egen tilstand stod derimod denne gang intet, uagtet i, begge familier, ellers i regelen er så snille i hvert af eders resp. breve at medtage ialfald en kort bulletin- hver også om den anden familie; en beretning om Ludvig selv vilde navnlig denne gang vært mig så meget kjærkomnere, som svigerinde Annas beskrivelse af hans udseende ikke huede mig – og det så meget mindre, som han, da jeg selv sidst var sammen med ham, forekom også mig at have et vist om ikke sygeligt, så dog mindre kraftigt udseende. Jeg skulde derfor inderlig ønske, at du, Ludvig, hvis du føler dig uvel, snarest konsulerer og lystrer lægen, navnlig hvis denne er af den mening, at overanstrengelse i arbejde bærer nogen skyld.

      Til Chr.: Det fornøjer mig, at mit geburtsdagstelegram til Hiorths den 1ste blev gjort til gjenstand for en toast ved middagen; hils Hiorts, store og små (ja der er jo i grunden kun 1 liden, og selv han er ikke liden, altså kunde dette - og små - gjerne være sparet) tak for den hyldest. Hvis fotografigruppen er blevet heldigt, vil ikke da du Chr. med refusjon af dens kostende sende mig et exemplar, jeg har sådan lyst til at kunne ved et billede fuldstændiggjøre minderne af de uforglemmelige dage der i mai.
      Nu blir det altså for sent at skrive til Coudrio i Norge, men når jeg blir kvit min årsberetning, skal han ikke være sikker (dvs. securus) for en epistel til Acron. Erika kommer sig også på piano, ser jeg; bravo! Beklageligt nok ser jeg, at i ikke har fåt det tilstrekkelige vinterforråd af saltet sop; forhåbentlig vil dog dette uheld ikke medføre nogen sultefodring. Gratuler Erika med kåben, for hvilken jo Hanna har en andel i æren.

      Til Hanna og andre, som vil læse det; foruden min tak for din, som sagt, nokså tilfredsstillende beretning om Knud, sender jeg dig en do for din & Andersens prompte og i alle dele vellykkede udførelse at min skekommisjon; de (skeerne) er nu, forsynede med et visitkort, i sikker forvaring hos Ragnhild, der i længere tid har været optagen af meddelaktighed i alskens ståk på Blåsenborg; hun skaffer grønne tepper til portièrer (skolens) hun skaffer flag (Olafs og Assis), hun binder kranse og krans (dekorations- og brude-), hun farer som en vind gjennem gaderne, sent og tidlig, i solskin og i uvejr, for at ordne snart dit og snart dat, hun skriver episkalaurier til alle 3 bryllupperne, - ja hvad gjør ikke hun? mens jeg indskrænker mig til at bede dig og Andersen sende mig 2 skeer; men så har hun heller ikke årsberetning at skrive om en døende.

      Monogrammerne var jo allerkjæreste uagtet de led af den almindelige fordel, ikke at være overvættes tydbare, Gratulerer barna med fuglen, uagtet det nok kunde være morsomt at vide om det er en kanari- eller ankvam anden slags fugl.

      Håber, at Ludvigs nu er vel installerede i en bolig, med hvis tilbyttelse de vil finde sig i alle dele vel tilfredse.

      Her formelig hersker et frygteligt vejr med sneslud og storm (af middels styrke) – ja det ser dårligt ud med bryllupsvejr til imorgen.

      Igår havde jeg først visit f Leth senior, med hvem jeg havde en interessant samtale om Grips forhold som lehn til erkebispen i Nidaros, da jeg fik besøg af Anna Br. & Louise Rønneberg, der var kommen herop for at interviewe moderen, og så flyttede Leth og jeg hele Grip ind i spisestuen, hvor vi ved et glas vin fik anledning til at beundre svigerindes veltalenhed.
      Da jeg idag kom bort til Louise på min vanlige formiddagsvisit, traf jeg der på N. Leth, der var kommen som gesandt fra Justine for at formå Louise til ved deres vielse at spille Mendelsohns bryllupsmarsch på orglet. Louise var vaturligvis ræd for både at støde organisten og for ikke at kunne klare pedalen, men hørtes og syntes forøvrigt blidelig smigren ved den rørende appel til hendes mesterskab udi nævnte musikstykke.

      Nej, nu får jeg veritablement slutte; adjø da allesammen og værer kjærligst hilsede fra R. & L. og eders trofaste fader A.Brinchmann

      Hils alle Hiorths!
    Event-Misc 21 Oct 1888  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Ragnhilds brev til søsteren Hanna i Kristiania. 
    • Molde, 21 oktober 1888.

      Kjære Hanna!

      Allerede hver dag siden Magdas bryllup, ja før ogsaa, har jeg tænkt at skrive til dig, men nu er vi allerede kommet til søndag aften kl 10 og endskjønt jeg strax skal lægge mig, for at samle kræfter til en tung slagterdag imorgen, vil jeg dog skrive nogle faa linier i kveld. Ja det har været en forsvarlig rangleuge det er sikkert og godt og vel er det at hele stadsen ligger bag os nu og hverdagslivet begynder i sin rolige gjænge. Jeg ved ikke om Magda selv har skrevet til dig endnu, hun vilde nu gjøre det med det allerførste, men hun har nok været adskillig optaget af ordning i huset og forskjelligt smaateri; saa hun har vel knapt faat tid endnu.

      Du kan tro Magda var en smuk brud, hun tog sig saa særdeles godt ud. Veiret var fælt hele dagen, sneslud og søle, men heldigvis var der ophold medens vi kjørte til og fra kirken. Vi ventede lidt paa bruden og du kan tro brudgommen saa gansek bleg og skjælvende ud stakkel, han havde heller ikke lukket et øie hele natten forud, af angst for taler o.s.v. Som sagt, Magda var nydelig da hun kom i sin hvidgule crepkjole med glitterperler over armene, forbredden og forskjellige steder paa kjolen, og med extra fin hovedpynt, som klædde hende saa godt. Margrethe Lie havde pyntet hende rigtig pent. N.P.Dahl førte da bruden ind i den med tepper og fem stole pyntede og af folk vel besatte kirke.

      Brudgommen førte sin moder og Torodd Ovren fru Dass. Præstens tale var overmaade smuk, rigtig en sjelden varm og heldig tale. De to stod saa kjække og pene, alt gik saa roligt og høitideligt.
      Hjemkomne til Blaasenborg var der deiligt varmt og lyst i alle rum og en masse blomster og ellers festarangement, saa alt saa svær festligt og koseligt ud. Saa kom da middagen, Vi spiste ude i de to værelser nedenunder som vender til Rasmussen, altsaa: de unges leilighed. Peter Dahl, Laura og jeg var vertskab og stemningen var meget belivet, især i, det mindre værelse hvor - vi ungdommen - holdt til. Carl klarte sig svært vint fra sine taler, ganske korte, men meget vel aftpassede.
      Parret havde sin plads mit paa langvæggen med ansigtet til døren til vort rum da skjønner. Lige over for dem sad gamle Ovren og Fru Dass og ved brudgommens side hans moder og N.P.Dahl, paa brudens høire Fru Laura Dahl og Overlærer Ovren.

      Først fik vi deilig suppe, (ja al maden var aldeles extra godt tillavet,) som Gjertina hos Dahl og jeg øste for; derpaa kom postelier og fiskerøttetter med østerssouce. Saa skinke og tunge med friske pilærter, saa ananas, saa gjødkalvesteg med blomkaal og kyllinger med agruksalat. Saa var der taarnekage med rød gelé med vanillecreme, en slags lilegrød budding, æbler, pærer og druer, alt smukt arrangeret og deiligt. rød vin hvid vin og sjerry og portvin Brudgommen holdt nogle taler da, en til svigermoder, en til prædsten, en til venner og veninder specielt dig og Anna Herlofsen og en til mig sogar, ja det var nu den visen da skjønner du.

      Saa talte presten for parret, N.P.Dahl for gamle Ovrens, Peter Dahl for søstrene, gamle Ovren for brødrene, hvilken han indledede med nogle hjertelige og rørte ord til Magda, hvori han bragte hende vår og - Mors - tak for hvad hun havde bragt dem ved sit komme i familien, de er vist svært glade i hende; ja ogsaa talte Ulrik til brudgommen fra vennerne, papa specielt for Laura som sin guddatter, Peter Dahl for teleframafsenderne en tøvetale af ægteste sort forresten en hel masse telegrammer kom og blev oplæste af Overlæreren. Vi sad tilbords til henved 9 og gik efter den belivede bordscene ovenpaa og drak kaffe.

      Senere paa kvelden forlagdes scenen fordetmeste nedenunder hvor mellomværelset var ryddet og presenterne opstillet paa et langbord der hvor den udtagne ovn pleier at staa. Fru Dass talte saameget om dig og det gjorde da allesammen brudeparret mange gange. Fru Dass syntes nu det var, som hun manglede en af sine døtre, ved at hun ikke havde dig, hun fortalte mig at hun græd da hun læste dit brev til Magda, hun troede ikke der fandtes flere slige veninder. Jeg ved ikke om jeg skal give mig til at opraegne brudegaverne, du faar dem formodentlig af Magda selv men kanske hun som sagt ikke endnu har havt tid og ro til at skrive. Jeg husker nu heller ikke alle men skal søge efter i min hukommelse.

      N.P.Dahl: 6 massive spiseskeer
      Svigerforældrene: 6 ditto
      Petter Dahl: 6 ditto theskeer
      af papa: 2 smukke skeer som du ved
      Gørvell: 2 cremskeer (smukke massive)
      Fru Møller født Herlofsen og søn: 1 grønretske, stor
      Peter Horn: 6 Theskeer og theskekurv
      mor Hansen: en Flødeske
      Bjørsets: en bred gaffel og kniv eller spade af plæt
      ?? Leth: pletkurv og bret
      Ulrik Møllers pletkurv og bret
      Marie Gørvell: pletkurv
      Oberstløitnant Lind: blaa glaskurv i pletstativ
      Ingeniør Dahls: nydelig kagsmarkim(?) med thekande og bret af messing
      fru Lian (Trondhjem): Vandkjedel med spirituslampe af messing.
      fru Larsen (Trondhjem): stor svær hengelampe med 6 lysestager omkring
      Stiftsmand Hoffmann: pen Staalampe
      Doktor Herlofsens: rød Maaneskinslampe
      Cand Brekke og frue: en meget smuk messing Jardiniere
      Bedstemor Dahl og søn Olaf: Pletbret med Kaffekande flødemugge og sukkerkop
      Rosenkvists: Chokolademugge af plet
      Zieglers: Vinkande af plet og glas
      Claus Møllers: to smukke kinesiske brød eller frugtvaser
      Beata Eide: et kinesisk theskrin
      Overlærer Ovren og Caroline: en nydelig gyngestol med broderi og plusch paa siderne, rigtig smuk
      Ovrens smågutter: en rød glaskande paa stativ men 6 smaa glas til.
      Anna Dundass: extra sofaløker (filigipun)
      Lydia: 2 Antimakasser (ligesaa)
      Margot Laura og Bastian: to Damelænestole trukket med plusch som deres andre møbler.
      Einar: Kr 150 til selvalgt gave
      Herlofsens Kristiansund: et stort pent sofateppe (plusch)
      Beata Randers: et Blomsterstativ
      Margrethe Lie: en bordserviet af rødt eller brunt klæde vroderet
      Andrine: en Tobaks daase meget pen

      Ja nu har jeg søgt længe i min tomme hjerne og sandelig det er en pen samling er det ikke. Nu er ogsaa Klokken langt over sengetid og jeg faar slutte med mange mange kjærlige hilsener, jeg har ikke tid at beskrive dobbeltbryllipet denne gang. Hils Knud hjærteligst i anledning 26. Jeg havde haabed at faa istand en lort paa en spaan til ham, men nu blev jeg saa heftet dog skal jeg sende ham en liden hilsen med det første om jeg blir frisk. Der hører jeg Dundasserne gaa hjem fra Dahls, som har havt Familieselskab for dem. De ere kjendelige paa røsten.

      Lev vel.
      Din Ragnhild

      Naar jeg tænker paa ifjor paa disse tider, saa du kan tro jeg er hos eder stadig i tanken!
    Event-Misc 29 Oct 1888  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' 2 stk brev til sine barn. 
    • Molde, 29 okt. 88.

      Mine kjære børn!

      Idag har jeg at takke for Chrs brevkort, samt Ls og Hannas breve af resp. 21, 22 og 23.

      Til Chr. er jo ikke stort mere at svare, undtagen forsåvidt jeg vil udtale mit ønske om, at den anden familiegruppe må blive heldigere. Jeg kan derfor føje til, at jeg efter hans tilskyndelse har begynt på Spencers bog - Opdragelse - men at jeg på de 56 sider, jeg har læst, har fundet kun såre lidet, der fortjener den ham tildelte ros. Jeg fik afsmag på bogen allerede fra de første ord - Det er med rette bleven bemerket, at prydelser plejer at gå forud for beklædning. Har man nu skullet høre et sådant udgangspunkt for en videnskalbelig deduktion! Satsen er dog vel i sin almindelighed så grundfalsk som den kan være, - den kan da i det højeste gjælde kun de egne at jorden hvor man ingen bekledning behøver - , men om den også havde nogen grad af berettigelse, så deraf at søge bevist latinens og græskens og historiens (!) forkasteligheder som skolefag! Og så vrimler der i den følgende del af bogen, som jeg har læst, således af axiomer og hypotheser, hvorpå der bygges de dristigste slutninger, at jeg hvert øjeblik har følt trang til at sætte udråbstegn til i margen. Nej, er ikke resten af bogen af anden beskaffenhed, så gir ikke jeg en pibe tobak for den; den klassiske dannelse falder ikke for den slags skyds.
      Dog vil jeg indrømme, at der i hele vort undervisningsvæsen er meget, som trænger forbedring, f.ex. de klassiske autorers læsning for indholdets skyld, de historiske lærebøgers form, den megen lektielæsning og mangt andet, men først og fremst indskrænkning i religionslektierne og skolens frigjørelse fra kirken, - reformer, der vel vil lade vente længe på sig under en ?aninstyrelse, der skriver cirkulærer om varmegraden i skoleværelserne og om bogstavtallet på - årsberetningernes - sider - , ja jeg glemmer jo rent at nævne den storartede fortjeneste at have foranlediget - programmernes - døvelige afgang ved alle andre skoler end Kristiansunds. – Dog ikke mere herom, jeg bliver aldrig færdig med det emne i et brev.

      Det glæder mig af Ls brev at erfare, at han kan kalde sig frisk, både sig og Henny og vesle fyren, uagtet jo denne sees at være begyndt på at holde vågenat, både for sig og andre. Sig ham fra bedstefar, at han værsågod skal lægge sig til at sove pent i lulla si.

      Hannas bulletin om Knud er jo ikke ganske comme il faut, men jeg vil dog håbe, at forsigtighed vil blive herre over ondet. Beretningerne om småbarnas leben und treiben læser jeg med altid uforandret interesse; gratulerer med stillidsen! Broder Fredriks må i altid hilse fra mig, Stakkels telegrafbud, der for min skyld havde sådan møje med at finde adresaten, da jeg efter Lethbrylluppet sendte Henny nogle ord til - Prof. Dahls - gade. Jeg har nu merket mig Dåes gade 13 -1(etg).

      I har vel alle seet udfaldet at valgmandsvalget her; også jeg gav min stemme i urnen, men hverken på Dietr. eller Mittet; Owren fortæller, at Dietr. nu er hjemvendt fra Ålesund så sejerstædt og smørblid over, at - Leth ingen stemning havde for sig - det er et dødeligt eller udødeligt nag, den fyren har fattet for alt Lethsk; ja han er idetheletaget nu efter så mange triumfer næsten ikke til at gå i bås med, og den farisæer af en højremand lader sig vælge af venstre, ja, hvad gjør han ikke, når det smigrer hans bundløse forfængelighed! Fy f. f.

      Ikvæld er R. & L. + Karl og frk. Bentzen hos brygger Dahl, imorgen skal de 3 første + tante Anna hid på en idag stegt høne.

      Vejret er yderste venstre her, rent radikalt, storm og regn hver dag; derfor tildrager sig heller intet, som kan give stof til skrivning; jeg sidter inde fra morgen til kveld på mine formiddagsvisiter nær til barna.

      Kjærligste hilsener.

      Eders A.Brinchmann
    • .
      30/10 88

      Da jeg idag var min formiddagsvisit borte hos R. & L., hos hvilken sidste jeg fandt de 4 ikke-skolensøgende børn forsamlede på salen – Trygve i overstrømmende glæde over bedstefars besøg udførende alskens viltre lege på gulvet, snart på maven, snart med benene i vejret, o.s.v. – bad R. mig at hilse Chr. & E. samt onkel Fredrik, at det bestilte kjød nu var såvidt færdigt til afsendelse, at det muligens kunde afgå herfra i næstkommende uge. Da jeg spurgte R. & L., om de ellers havde noget at lade sige, bad de kun at bringe de vanlige hilsener om, at alt var vel. De var nu i selskab igår, skal iaften i det musicalske selskab, hvor de har meldt sig ind, R. som sangerinde, L. som pianistinde og Karl som kritikus, og imorgen skal de have de 5 Dundas’ser hos sig samt tante Anna.
      Der blir altså udsættelse med mit hønselag, som antagelig vil for sig gå først på torsdag, da jeg skal have skoleråd (og forstandermøde fredag).

      Nu var netop Olaf inde fra spisestuen, og da han så mig skrive, bad han om at få lægge ind et lidet brev, det han da nu er begyndt på inde i spisestuen ved den ene af de i glasmagasinet iår anskaffede sterkt lysende lamper. Blandt udgifter på næste års budget har jeg foreslået oppudsning af spisestuen med tilstødende kammer, en renovation, som jeg har ladet længe nok udstå af sky for de dermed forbundne ubehageligheder.

      Peter Olsen med frue fra Pensacola er for tiden i byen – for hvor lang tid, vides ej. Idag traf jeg fru Olga Leth inde på Schistads bægerbutik, hun så nokså smilende ud og fortalte, at hun nys havde havt brev fra Henny.

      Noget mere haves ej.
      A.Br.
    Event-Misc 14 Nov 1888  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Ragnhilds brev til broren Ludvig i Kristiania. 
    • Molde, 14 november 1888.

      Kjære Ludvig!

      I al hast nogle ord før vi spiser middag for at underrette dig om at en fårekrop og en krukke tyttebærsyltetøi er sendt dig idag. Den er da naturligvis fra papa, og at jeg sender det kommer af, at det er mig som har tilberedt og pakket det ned. Jeg har ikke syltet bærene, det har Sandra gjort før hun reiste. Jeg har ogsaa kjøbt og tilberedt 2 faar for tante Anette, og de sendes i samme tønde for at spare fragt og kap for begge. Saa maa i altsaa dele omkostningerne som i ere venner. Egentlig skulde jo tante Anette betalt tønden, da hun havde bestilt den og altsaa skulde have dem alligevel, saa tænkte jeg at smugle dit kjød nedi, men nu har papa ladet tønden mærke med dit navn og saa faar i greie med det, som i kan. Den koster 1 krone. Fragten ved jeg endnu ikke hvad bliver, men skal forhøre mig derom hos Knudsen.
      De største stykker ere dine, de ere mærkede med blaa og hvidrudede lapper, ligesom de fire nederste ruller, som ogsaa har smaa lapper paa sif ere dine. De andre ruller er ikke mærkede, de ere tante Anettes, deres kjød har hvide mærker eller de har vært hvide da. Rullene er ikke røgede og maa da lægges i saltlage igjen og vandes ud lidt efter hvert, vil i smage dem, tror jeg nok de er passe salte nu til at koge en. Å gid det nu var godt altsamment og kom vel frem.
      Jeg hat ogsaa expederet en tønde til Christopher idag, han har gjennom mig kjøbt to kropper og saa faar han en af papa som du. Den hvide pakke nyretalg er til Hanna fra papa, saa staar der skrevet hvilken talg er til dig og til tante Anette.

      Ja jeg har ikke tid til at skrive om noget andet idag, kun maa jeg tilføie en frisk hilsen fra fru Leth, som var herinde for en liden stund siden og inviterte mig til tante Jette til Chokolade i eftermiddag. Saa sender da børnene saamange hilsener og sa maa du danse en Ola-Lola dands til lille søde gutten din fra tante. Brevet er egentlig til Henny ogsaa eller, som du skjønner mest til hende. Lev vel og velsmagende maaltid
      Eders
      Ragnhild.
    Event-Misc 17 Nov 1888  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Ragnhilds brev til svigerinnen Erika i Fredrikstad. 
    • Molde, 17de november 1888.

      Kjære Erika!

      Det er ianledning den 22 at jeg skriver disse linnier. Jeg sender dig mine hjerteligste ønsker om alt godt kjære Erika min, Gud give dig rigtig megen lykke. Først og fremst vil jeg da ønske sund hjertefred for eder begge, og dernæst helbred, ak om vi nu maatte høre at i begge var friske, skriv om i ere friske begge to? Det er sent lørdag aften, børnene sover alle sødeligt, de har badet sig og det ved du er en svare sjeu; men saa gjorde vi det fra os lidt tidlig paa eftermiddagen, og senere har vi læst høit, Olaf og jeg vexelvis i - doktorens børn - og siddet koseligt rundt bordet her i spisestuen med vore arbeider.

      Torsdag sendte jeg da mine to tønder, jeg haaber inderlig de maa komme vel frem, saa faar du tage kjødet strax op og hænge det paa et luftigt sted saa det tørrer lidt, jeg er saa bange det skal slaa sig i tønderne, aa gid det var godt. Tønden blev sendt til Bergh-Hanar med paalæg at expedere den videre. Det er bedst jeg skriver op udgifterne nu med det samme. De to kropper veide hver 2 pund og tyve og kom paa 6 kroner og tolv øre stykket altsaa 12,24, saa kostede tønden 1 krone fragt 1.80, røgning 56 øre og saa kan vi regne salt saltpeter peber o.s.v. 44 saa blir da det hele kr 16.04.

      Jeg har i nogle dage havt Berit Scmith til hjælp for at sy paa børnene, og vi har rigtig været flittige og faaet en hel del udrettet, ja alle skulle være nogenlunde ordentlige. Jeg skammer mig over at de var saa stygge isommer, da du saa dem, det er saa rart om sommeren, de render saa omkring i støv og fugtighed høit og lavt uden reisetøi ved du, at de ser ud som fantunger strax, dertil saa brune og vildmandsagtige.
      Jeg er saa glad over at Marenjohanne begynder at tage sif op paa skolen. Baade mærker jeg at interessen er større hos barnet selv, og jeg hører læreren siger de mærker fremgang og opmærksomhed. Jeg følger med levende interesse Christophers udtalelser om skolereformen, ja, ja han meget der ogsaa burde gjøre, og nok haaber jeg blir gjort i den nære fremtid. Ja naar man nu bare gik fram med ro og sindighed ogsaa i dette som i alt, saa mest på sag og lod person være udenfor, naar man nu ikke kunde komme til dette store – fordragelighed – kjærlighed.

      Nu har det helt siden ferien været saa godt her i familien, vi har jo været lidet sammen, men det har været begrundet tildels i ombytning af tyende hos papa, dels i selskabelighed travlhed eller lidt upasselighed, men naar vi har været sammen har alt tilsyneladende været saa godt, efter en corespondance mellem papa og Louise. Men dessværre nu er striden gjenoptagen og det med forøget styrke, der skal saa ubetydeligt til, ja heldigvis jeg er aldeles udenfor det er skoleanliggender, Gud give der blev fred og gode dage igjen, jeg er rent syg i slige stridstider. Blir der noget mere godt eller ondt, skal jeg skrive til Christopher derom.

      Men lev nu vel i to kjære, ja Gud give eder sund fred. Godnat. Hils hjerteligst dine forældre ogsaa din kjære Christopher fra din

      Ragnhild

      Barna hilser!
    Event-Misc 26 Nov 1888  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 26 nov. 88

      Mine kjære børn!

      Med den ved styggvejrs forsinkede post, der skulde have været her igår, fik jeg først ved middagstider idag det kjære brev fra Hanna med påtegning af Ludvig af 21de, der desværre melder om lille As sygdom. Slutten, Ludvigs påskrift, lød jo bedre, og da slige småfolk ofte blir ligeså snart frisk som de er blevne syge, vil jeg håbe, at ondet er overstået. Ja, nu har da L. og Henny også fået en smag at hvad foreldre ofte må gjennemgå ikke blot ved at se de små lide, men også ved for deres skyld at måtte give afkald på eget velvære, navnlig i form af søvnløse nætter. Men børnenes bedring igjen bringer jo også snart alt på fote, og så får jeg håbe, at både bekymringerne og anstrengelserne for denne gang er over.

      For de små breve fra Sossi og Assi må jeg takke dem såmeget; jeg ser nok hvor meget der er deres eget arbejde, og hvor meget Mamas. Det var da heldigt, at tyten både i den store emballage og i de små kom uskadt frem, og at tøndens øvrige indhold var så velkomment, at det foranledigede en hel familiefest på kjøkkenet. Bare nu også de to øvrige tytekrukker kommer hele frem og - ikke tømte ved at have stået på hodet.

      Du skal da, Hanna, også have tak for de øvrige meddelelser – om den geburtsdags afkastninger, om de tvende - 2det oplag - og om eders selskaber, Alt er blefet læst med interesse ikke blot af mig, men også af søstrene, med hvem jeg har tilbragt aftenen henne hos Ragnhild; derfra gik jeg hjem lidt før 10 og benytter nu en stund, før jeg går til køjs, til at skrive disse linjer.
      Mens jeg sad derborte, fik vi visit af Ludv. Larsen, der var kommen med - Nordtstjernen - iaften (søndag) istedenfor at skulle have været her fredag aften; her har på kysten i den sidste uge været et overhændigt vejr, der især nat til lørdag fortonede sig i lyn og torden og en orkan, ikke stort mindre end hin den 20 jan. 84, der tog Rs søhus. Heldigvis led ingen denne gang noget havari, men der var ikke stor søvn at få om natten, især da et kjøkkenvindu sprang op omtr. kl. 1 og stod og daskede, så det vel var gået i knas, hvis jeg ikke i en fart var faret op og havde fået det igjen. Nu er vejret spagnet lidt, men det ser truende ud, og over Jæderen havde L. L. havt et forfærdeligt vejr.
      Han medbragte til Ragnhild fra Hamburg (efter bestilling) nogle Zwiebel- og tulipanløg, samt som gave til børnene æbler. Han tænker nu snart at slutte på skibet for at gå ind på en maskinskole og der uddanne sig videre i faget.

      Ugens vigtigste tildragelse her har ellers været fru Linds begravelse, der under almind. tilslutning foregik torsdag i sludregn. Kisten var naturligvis dækket af kranse, hvoraf 1 fra R, 1 fra L. og 1 fra mig. Førend jeg gik i begravelsen, havde jeg fra J. Sverdruå fået et telegram på 39 ord med fornyet krav på alternativt budgetforslag, grundet på 1ste middelskoleklasser sløjfning fra næste år; dette alternativ havde forstanderskabet negtet at udarbejde, men jeg måtte da til og ledsagede det med en forklaring, hvori jeg just ikke takkede overbestyrelsen for velvilligt sindelag. Ragnhild stakkel er bekymret for sine 2 mindste børns skolegang, og der går gjennem den ganske stad en enstemmig forvittrelse over den febrilske hast, hvormed vor skole søges tilindtetgjort gjennem den ene ukas efter den anden. At også Karl just ikke er fuld af forhåbninger, skjønnes let. Det er altså ikke blot ved Gjertsens skole, at der er økonomiske sorger.

      Forøvrigt er alt vel hos R. og L., og børnene søgte ikvæld at overgå iverandre i alskens sjau i anledn. af bedstefars nærvær.

      Huf, nu blæser og regner det på vinduer. Får jeg imorgen mere at skrive om, tilføyer jeg det da, ellers slutter her med de kjærligste hilsener til alle, store og små, i Krnia & Frstad, indebefattet onkel Fr., Leth og Hiorths.

      Eders trofaste fader A.Brinchmann

      Intet nyt hos oss eller Brekkes! Alt vel. Eders H og L.
    Event-Misc 2 Dec 1888  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 2 dec. 1888.

      Mine kjære børn!

      Det er jo lidt prosaisk at sætte sig til at skrive brev på en så stor dag som denne, da hundredetusinder af parisere procesjonerer ud til barrikadehelten Beudrins monument for at forstyrre Paris’s: Frankrigs, ja, hvo ved, måske hele Europas fred. I dette øjeblikk mejer måske kartoverne ned lange rekker af sønner og fædre – og så sidder jeg her i min slåbrok, bevæbnet kun med en stålpen! Der er unegtelig mange variationer i menneskelivet! Samtidig sidder kanske Nansen derover i Godthåb og slider jækslerne op på en sejg sælhundeknok, mens kejser Vilhelm II ligger og slurper i sig salmiakmikstur! Skal vi ikke ønske ham god bedring!

      I ugens løb har jeg havt den glæde at læse kjære breve fra eder alle, fra Hanna og Knud til Ragnhild, fra Ludv. & Henny og fra Christopher (med hilsen fra Erika) til mig. H & Ks brev lød jo gjennemgående godt, og da lille Alexn (Ls) var i deklareret bedring (kun med noget (af Hanna) omtalt udslet, må jeg jo også sige, at tiderne fra den familie vår gode.

      Kun Chrs brev var jo ikke ganske godt, da han melder om sygdom, der har forurroliget ham og nødvendiggjort diætetiske forholdsregler, samt om Erikas forkjølelse. Forhåbentlig vil næste brev lyde bedre. På samme tid omtaler Chr. en plan til indkjøb af en sejlbåd, der vil komme til at koste ham mindst kr. 500.00, jeg siger ”mindst”, uagtet han kun nævner 500; thi jeg ved af erfaring, at der til kjøbesummen for en båd må lægges en hel del andre udgifter til oppudsning, reparation og vedligeholdelse og anskaffelser, som ikke fra først af er tagne med i kalkylen; jeg omtaler dette her, om det måske kunde kjøle noget lysten til at sætte sig i besiddelse af et så kostbart legetøj; der synes os her hartæd overflødigt, når denne sejlende fmilie har adgang til – formentlig nårsomhelst – gratis at benytte svigerforeldrenes båd. Men det vil jo unegtelig tage sig bedre ud at komme til - Nord-Tyskland - med en hel ekadre!
      Mens jeg er inde på dette kapitel, må jeg for Chr. & Erika nævne, at blandt de 6 Sandøboere, der i hin lørdags orkannat satte livet til for at redde mandskabet på en havarist, er nævnt en - Jakob Pedersen - der sandsynligvis er hin kjække og prægtige søn af den Peder Paulsen, hos hvem vi på vor tur i sommer nød gjæstfrihed. Jeg har skrevet et brev til Peder Paulsen for at få fuld besked og for – i tilfælde – at bevidne ham min kjærlige deltagelse, den jeg forsikrede ham vilde blive de sørgende efterladte til del også fra eder! Ja tænk disse opofrende redningsmænd, som først havde bjerget halvparten af mandskabet, fandt sin grav i bølgerne under forsøg på at redde også de øvrige, hvilke senere selv frelste livet i en af skivets både.
      Efter navnet at dømme er vist hin Jakob den unge mand på gården, hvor vi boede, og som nu har efterladt vor snilde vertinde som enke med 3 små! Også i den lykkelige familie har altså nu død og sorg holdt sit indtog! Ja, jeg blev virkelig inderlig bedrøvet, da jeg læste herom, og jeg tror, du Chr. eller Erika vilde gjøre en god gjerning ved at sende egenhendig hilsen (Peder Paulsen, Sandø, Akerø præstegj.).

      Igåraftes sad svigerinde Anna her med R. & L., mens Karl var hos amtmanden; Anna lærte af mig en ny kabal, hvorefter hun underholdt sig med Ragnild om søm af ny kåbe til Dødød (?). Når R. kommer hid, fylder hun i regelen bordet enten med hele hauger af strømper, der skal stoppes, eller af kjole- eller kåbesøm med et stort apparat og et syskrin i kuffertformat; Louise strikker naturligvis på sin strømpe, den uadskillelige!

      (Fortsat efter aftens)

      Jeg kommer netop fra Ragnhild, hvor jeg, efterat have holdt min souper hjemme, gik hen dels for at høre til Olafs befinende, dels for at hente eders der beroende breve, som jeg i regelen selv må transportere tilbage. Jeg traf der moder og alle 4 børn om det fælles aftensbord med smørrebrød og the og pølse og rul, alle i bedste velgående på det nær, at Olaf fremdeles klagede over lidt ondt i maven – efter beskrivelsen snarest miltsting. Familien ovenpå havde frøken Henr. Høstmark til gjæst.

      Da nu alle tønder er komne vel og vakkert frem, får jeg gratulere mig med, at mine patentlåg på tyten har løst sin opgave på en hæderlig måde, og at Christopher efter Erikas påvirkning har kunnet tilbagekalde sin beretning, om at noget var rendt ud. Jeg havde nok ønsket at kunne nedlægge en fugl også til Chr. & L., men deres tønder var allerede før så fulde, at det var med stor møje, at jeg fik låget på og med frygt for, at tytebeholderne skulde sprænges ved det sterke tryk. Herfra er ellers ikke noget særligt at melde, vejret har nu bedaget sig og iaften har vi stjerneklar himmel med levejr; men den storm, der har anrettet så mange ødelæggelser på vestkysten, rasede ganske godt også her uden dog at gjøre nogen ravage.

      Ragnhild bad sige, at hun ikke havde noget især at lade sige, kun en kjærlig hilsen. Idet jeg her slutter, gjentager jeg min tak for de kjære og underholdende breve, fremfor alle havde Chr. denne gang taget sig på tag, og Henny, der skriver så hyggelig, orienterer så godt i de huslige forhold, men forekommer mig at være noget forud for sin tid; når hun moderligt føler det så - tungt, når barna er syge - eller er det kanske en pluralis majestatis, som vi Hebræere kanlder det (Ex. gr. himlene).
      Giver morgendagen mere stof, skal jeg tilføje det, ellers stanser jeg (foreløbigt) her og sender mine kjærligste hilsener til eder alle (samt onkel Fr. B, Leth & Hiorts).
      Eders trofaste fader A.Brinchmann

      Hjertelige hilsener fra Brekke
    Event-Misc 11 Dec 1888  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Helgas 7de geb.dag 1888.

      Mine kjære børn!

      Tak, Hanna, for dit kjære brev af 4de, og for hilsenerne i Chrs & Es brev til R., hvilket sidste jeg riktignok ikke har læst men kun av R. hørt referere som væsentlig et kjødtakkebrev og melding om alt vel. Dette sidste meldes også i Hs brev såvel for eget som for Ls vedkommende. Det samme kan - retourneres - herfra, forsåvidt som jeg nogensinde kan sige - alt vel.

      Hos R. & L. er alt frisk og i travel virksomhed til anstundende jul; R. især syr og pølser og flesker og gulver og er her og der og strålemæster tillige. Verbet - gulver - betyder lader lægge gulv i hjørnekammeret ovenpå, nyt gulv over det forrige til at dæmpe lydtheden; jeg vilde hun skulde vente til vår og Bjørseths udflytning, men nej – en vakker dag fik jeg se Lars Korsbrekke og Johan Knudsen i hendes vedbod beskjæftigede med at høvle op nogle gamle bord, der i sommer blev udtagne som overloft i hendes kjælder. Ja, det blir nu ikke noget fint gulv, mente snekkerne, og det samme mente også jeg, - og så nu al den sjauen lige klods ind i julen!

      Du, Hanna, mener, at jeg lider under al den misère, som nu vorder vor skole til del. Deri tager du ikke fejl, men du har neppe idée om, hvor meget jeg lider, og jeg vil heller ikke forsøge på at forklare det, da jeg ikke vil formå det uden en lang historik.

      Til Helga idag er der naturligvis bragt de reglementerede offere: tegeskrin, - bog, forklæder, kjøkkentøj, chokolade & 5 kroner – fra øverste givere da, forstår i; en lignende overstrømmelse var Assi den 5de udsat for. Søndag havde jeg de 6 børnebørn på min samvittighed som tilskuere hos Hr Lohmann, der i gymnastiklokalet expektorerede sig som citar- og mundspil-virtuos, kupletsanger, bugtaler og m.m., men fornemlig som lattersalve-mager, ja når han lo – og det gjorde han i utallige variationer – så måtte hele publikum le med af hjærtet, og for en sådan rystelse betalte børnene dog kun 25 øre.

      Lørdag kom Alexandra hjem igjen efterat have skrevet fra Kristiansund til Bod; andre passagerer fejrer Hustadviken men krabbemating, hun med ustanselige rædselshyl d.e. hyl af rædsel, hun en vordende sømandsbrud! Hun har i Trhjem par distance deltaget i optøjerne og på nært hold i tilberedelse af 100 slags puddinger, et utal, for hvilket hun i mit kjøkken ikke vilde hava havt brug.

      Fornemlig for Chr. & E medsender jeg vedlagte brev fra vor vert på Sandøen, men også i de to andre familier turde det interessere at se, hvorledes en utasundsbonde kan skrive (ved sønnen Paul). I denne uge var den mand inde her i byen, hos hvem Chr. & E. lånte kirkenøglen; med ham sendte jeg derud både brev og en pakke indeholdende diverse legetøj & julekegs til de stakkels faderløse Peder & Nils Andreas.
      Medens jeg igåraftes stod på kjøkkenet og talte med hint Kirkeværge, kom Peder Paulsens tjenestegut også ind; han var netop arriveret for med 5 andre mænd på en stor havbåd at hente læge til enken Anna Pauline, for hvis liv der frygtes; i højst frugtsommelig stand ligger hun i næsten sammenhængende krampetrækninger, stum af fortvilelse. Har du, Chr. eller E., ikke skrevet, så skriv om endog blot et kort brev, de var blevne så glade ved det, jeg spurte dem. – Jeg når eder vel med brev endnu engang før jul og skal ej glemme Henny den 18de, men har jeg har så lidet at skrive om.

      Kjærlig hilsen til alle, store & små.
      Do do til broder Fr., Leth & Hiorths.

      Eders trofaste fader A.Brinchmann
    Event-Misc 19 Dec 1888  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Olafs brev til sin onkel Christopher i Fredrikstad. 
    • Molde den 19de december 1888.

      Kjære tante Erika og onkel Christopher!

      Nu er det ikke længe til jul, og jeg er begyndt at skrive julebreve. Jeg har skrevet til tante Hanna og til tante Henny og onkel Ludvig. Vi har nu havt stygt veir her og idag er det forfærdeligt, så stordampskibene kommer naturligvis ikke; men Nikolay Knudtzon er kommen sig over Hustadvigen alligevel. Mama og Alexandra holder på med at bage hjemme, og jeg sidder her hos bedstefar og skriver dette brev; de bager fattimænd, hjortetak, jødekager, kanelstænger, berlinerkrandse og brune snitter. Vi har spist lidt; men ikke meget, især jeg har nu spist lidet; thi jeg får tandpine straks.
      Her hos bedstefar har de også bagt, nemlig goro og brune snitter; imorgen skal de bage fattimænd, hjortetak og berlinerkrandse.

      Vi har nu havet det travelt med at gjøre istand julepresenter. Jeg har saget en liden dukkeseng til lille Sofie Brekke, og jeg skal strikke en hestetom til Alexander Brekke.

      Jeg hørte i et brev til mama, at jeg skulde få nogle frimærker hos tante Erika; lad mig få sådnne som jeg har før, det gjør ingenting; men jeg vil naturligvis helst have sådanne, som jeg ikke har før. Jeg ligger hver nat og tænker, hvad tid de skal komme, og jeg tænker på hvor mange, der vil komme. Jeg har nu omkr. 220 stykker, hvoraf jeg har fået 20 hos en gut.

      Glædelig jul og godt nytår ønskes eder af eders Olaf Hansen.

      Døddød har bagt plesken aldeles alene uden nogens hjælp; de er meget gode. Både mama og Alexandra siger, det er sandt.
    Event-Misc 28 Dec 1888  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Louises brev til bror og svigerinne i Fredrikstad. 
    • Molde, 28/12 88.

      Kjære Chr. og Erika!

      For længe siden burde jeg ha skrevet og takket Eder for de 5 kr. som I var saa snil at sende mig som julegave. Det var saa kjærligt af Eder at tænke paa mig – kun maa I ikke en anden gang synes det er ondt at tænke paa at sende R. uden at sende mig. Jeg glæder mig saa inderlig over, naar R. faar noget og det kan ikke falde mig ind, at vi to skal være ligestillet i saa henseende. Dessuden er det næsten ondt for mig, som ikke sender andre gaver, alltid at skulle faa alligevel. Tro nu ikke, at jeg er utaknemlig for Eders store gaver – nei, og den var meget kjærkommen ogsaa, det er sikkert. Tak skal I have atter.

      Vi havde en hyggelig aften hos bedstefar, hvor der naturligvis var juletræ med en rig høst. Det bliver for vidløftigt at fortælle alt, hvad vi fik; kun vil jeg nævne sort kjoletøi til mig selv og kulørt til smaapigerne (fra papa) og fra Ragnhild en feltstol og en hel liden dragt til Trygve og dukker til smaapigerne. R. ved ikke, hvor godt hun skal gjøre det. 1ste juledag var vi ogsaa hos papa – hele huset og 2den var han og Sandra her til middag og aftens.

      Igaar var vi paa soirée i det musikalske selskab, der var adskillig musik og saa dands bagefter; men vi gik hjem allerede kl.12. Iaften holder kaptein Siewers voksent bal i Alexandra hotel. Inga og Visse er hos Leths, hvor der nok er nogle børn forsamlet til selskab for de smaa Herlofsens, som er i byen med sine forældre. Det er nok juletræet, som skal høstes, saa jeg tænker, de nok nyder baade for syn og smag.

      Vi savner svært frk. Bentsen, som er reist i julebesøg til Fredrikshald.

      Kjære Chr. og Erika, tak hjertligt for det gamle aar, som snart er gaaet og gid det nye aar maa blive et godt og lykkeligt aar for Eder! Tag tiltakke med denne lille hilsen – I begge har jo lidt vanskeligt for at skrive lange breve, saa I kan forstaa, at ogsaa en anden kan have det paa samme maade. Det er dog noget ganske andet at tale sammen end at skrive til hverandre!
      Karl sender Eder også sine hilsener og ønsker om et godt aar for Eder. Børnene hilser ogsaa. Lev inderlig vel. Hils i Dit hjem, Erika.

      Eders Louise.
    Event-Misc 30 Jan 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex Brinchmanns brev til sine barn. 
    • Molde, 30 jan. 1889.

      Mine kjære børn!

      At jeg ikke skriver på min vanlige brevdag, tirsdag, vil i holde mig tilgode, når i får høre grunden. Netop som jeg igår havde sat mig i position for at begynde, banker der på døren, og ind triner – ja kan i gjætte hvem? – Hr Sjugul Bjorli i egen høje person, uforandret som han var, da vi sidst så ham i hans kirkebuxe. Efter gjensidige glædesudvexlinger blev han da bragt til sæde i gyngestolen i spisestuen og pumpet for Bjorlinyt hvad alle beboere angår. Da han, som i vel erindrer, er afholdsmand, kunde jeg ikke byde ham vin, men måtte lade kaffekjedlen sætte på, og så fik han da snart ind en kop med tilhørende smørrebrød, hvilket han lod sig smage, mens han fortalte. Efter kaffen bød jeg ham tobak, hvoraf han, mens han sad her, røgte 4 piper (Birds-kye). Han blev da også vist ind i mit kontor, derfra i dagligstuen og storstuen, hvis magnificence han beundrede, men især fæstede han sin opmerksomhed ved billedgalleriet og frydede sig ved at gjenkjende alle besøgerne i 1886. Jeg kan ikke her gjengive hans virkelig rørende hjerteudgydelser over Hannas sang, Christophers violinspil, men især over Ludvigs legemsstyrke, den han for fuldt alvor forsikrede oversteg mangen Bjorlihests. Ja vi gjennemlevede hine dage ret fra begyndelse til ende, talte om fiskeri, høindkjørsel, Thorstein, Margret, Kari o.s.v., men især om - Johans-bror - der endnu docerer der sør på Lesje. Thorstein skal snart gifte sig med - ej fin jente sørpå skogen - Kari er rejst til Minnesota o.s.v. Sjugul var kommen her i mandags og skulde nu ved første lejlighed afgå til Isingvågen for der at lade sit prækelys skinne for folket; men han kommer ikke herom tilbage. Idag lovede han at gå til Ragnhild, men havde ikke været der kl.1, da jeg besøgte hende.

      Et andet endnu celebrere besøg har vi havt, siden jeg sendte mit brevkort. Lørdag aften kl. 8 ankrede, 1 døgn forsinket, Olaf Kyrre her på havnen, medbringende foruden andre passagerer svoger Joh.Hoffmann med hele sit følge, Kone og 6 børn. Ved brevkort forberedt på deres komme, gik jeg ombord og hentede dem alle – lige til den 2 år gamle elskelige lille Fredrik – iland hvor de da hos mig sammen med R. & L. & Karl først drak vin og derpå indtog en - splendid souper - under hvilken Hr agent Macé kom til samt alle Rs & Ls børn med undtag af Trygve, der var sovnet. Så sad de da her – senere ved toddy – og spurgte og svarede ligetil kl.12, da vi fulgte dem på kajen. De skulde gå om morgenen og gik også, men returnerede kl. omtr. 12 middag efter venderejs på Hustadviken i et fælt vejr. Så hentede vi dem da iland igjen, spiste middag hos R. (pølser, kjødkager, tytegrød, kager og flødeskum); efter kaffe kom de da alle igjen til mig, hvor de tilbragte aftenen og for sidste gang gik ombord sent på kveld. Dette var rigtig et hyggeligt familiemøde; der var ikke en af dem alle, uden at han eller hun vandt vore fulde hjærter, men jeg tror, at lille Fredrik i alles øjne vandt 1ste pris. Julie er en meget vakker pige, men Marenjohanne forekom os livligere, naturligvis nok eftersom denne er, hin har været forlovet. Mandag lå de nok over i Harøsund og kom først igår til datteren i Xsund, hvor de efter ruten skulde have været lørdag.

      Ja her har været et svært løst vejr i den sidste uge, med storm og høj sø. Alle dampskibe er forsinkede, Hannas brev af 23/1 fik jeg først igår sammen med 2 andre poster (9-10 aviser på 1 gang). Gudskelov at alt er vel hos eder, Dødød og Assi har været en dags tid forkjølede, ellers er alt vel også her nu. Sjugul omtalte også Sossi og Fali, hvis portræter han så.
      Eders trofaste fader A.Brinchmann
    Event-Misc 12 Feb 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til barna sine. 
    • Molde, 12. febr. 89.

      Mine kjære børn!

      Jeg har idag at takke for Hannas kjære brev af 6te. Gudskelov alt er da vel fremdeles hos eder på hint exem nær, hvorom der vel ikke er andet at sige, end at man får være tålmodig – og tage de onde dage med de gode. Herfra er ingen forandring i sidste bulletin at melde, ligesom jeg idetheletaget vilde have havt meget lidet stof idag, hvis ikke R. netop nu havde været her først med friske hilsener fra sig selv og Louise, samt fra Pende og Magda, og dernæst med en summarisk beretning om en scenisk-musikalsk soirée, som det mus. selskab på Fastelavns søndag skal holde i gymnastiklokalet. Foruden i opførelse af et par småstykker, hvoraf nok kun 1 - De Nygifte - er fastslået og hvori jeg af agerende hørte nævne frk. Hornemann, do Sang, samt do Hornemann og cand. jur. Hertzberg skal soiréen bestå i afsyngelse af et såkaldet Zigeunerkor, hvori foruden Børresen og Schistad m. fl. også Ragnhild skal deltage. Ja, jeg må dog ikke glemme, at også frk. Bentzen skal spille i - De Nygifte.

      Ellers siges der at være mangel på dramatiske kapaciteter, da både Lyng og Hans Dahl optrådte på bræderne, og end mindre som i min ungdomstid, da man fandt den slags talenter – lige ned i Emil. Det er ellers merkerligt, hvor ofte man forbauses ved at finde scenisk talent skjult netop der, hvor man mindst skulde ventet det; jeg husker f.ex. Peter Eide som en heldig fremstiller af en rolle i Fr. Schmidts stykke - Søster Sigrid. Ja, sogar jeg selv har jo vært på scenen og som - Jens Driversen - i Hertzs - Audiencen - høstet grand succès.
      Men det Mus. selskab er nok nu ikke længre hvad det i sin blomstringstid var. Efter den første glimrende æra under Chr.Smith, P.Qvam, Thuesen og mig uværdige – for ej at forbigå Hilda Thezen – blaffede der efter en del års dvale en ny flamme under Høegh & Horn, men siden har der været småt stel, for en stor del som følge af at kræfterne ikke har kunnet rekruteres fra skolen, der i den sidste tid har været så fattig på musikalske evner, når bortses fra Karl Bjørset, hvis musik dog ikke berører scenen eller korsangen. På skolen er det jo tyndt i alle henseender, men sangen har nu aldrig været så kummerlig som nu; med al sin musikalske overlegenhed er Karl ikke manden for at bibringe skolesangen interesse.

      Også Olaf, som var her netop nu for at holde sin æftasværd, vad udtrykelig om at få en hilsen medsendt. Det går ham fremdeles godt på skolen, og bar gymnasiet ikke bleven nedlagt, vilde jeg vist have stemt for studeringer for ham; men han har også anlæg for mere materielle sysler, navnlig det tekniske; han både regner og tegner godt, og har en sterk snev af sin onkel Christophers interesse for al slags lister og schemata. Dødød har gjort store fremskridt i godlidelighed, Assi er den kjække lille gut, dog ikke altid så legemlig sterk som før, og Visse sidder på læse- og syskole hos mama, et yndigt snilt lidet barn. Helga oplæres nu efter de nyere methoder hos frk. Bentzen og faderen, snil og venlig som altid før. Inga er ikke meget modtagelig for kultur; Trygve er svær af korpus, men nyder en ikke meget guttemæssig opdragelse,

      Lørdg togede (da det var månedslov) Olaf, Assi og jeg samt Ellida til Løvset for at bestille varme værelser og forberede til modtaglese næste dag af en 3 hesters kanefart (børn og børnebørn), men så blev det så koldt, at planen blev udsat til nu søndag, om ellers vort gode vintervejr & -føre holder sig så længe. Kl.4 kjørte vi hjem i måneskin.

      Det var artig at se, at du H. morede dig ved - Petriaden - endog førend du vidste at den var af

      Eders trofaste fader A.Brinchmann

      (Anonymiteten endnu bevaret)
    Event-Misc 5 Mar 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 5 marts 1889

      Mine kjære børn!

      Jeg har idag to kjære breve at takke for, Hannas af 20de, der indløb samme aften som jeg sendte mitt sidste, og Ludvigs af 24de bilagt med et indlæg fra Henny til Dødød. Heldigvis ser jeg ikke mere til den upasselighed, der holdt Hanna inde for en tid siden; du har jo igjen kunnet deltage i lidt selskabelighed og gjenoptage dine sangøvelser. Men likke Fali er da svær til at traktere på sin geburtsdag, om jeg end må tilstå, at menuen er lidt besynderlig komponeret; særlig tiltrak sig de to isdestillede puddinger (blod- og fiske-) min opmerksomhed. Imidlertid har jeg også merket mig dit (brevets) øvrige inhold, der jo gjennemgående var glædeligt..

      Også Ludvigs bulletin lyder denne gang bedre; exemen har jo flere gange måttet retinere, om den end atter har taget et lidet opsving. Meddelelserne om dit forholdt til konsortiet læste jeg naturligvis med interesse; der er jo en ting deri, som er mig noget gåtefuld: var skolen rentebærende under de to Geers bestyrelse, hvi solgte da den ene G den? Og var den ikke rentebærende, hvi kjøbte da de 7 den? Et gode er det jo under enhver omstændighed, at kontrakten lader sig hæve, hvis den skulde vise sig altfor ufordelagtig, og at det ikke er den ene forment at træde ud, hvis han kan sikre sig en anden stilling. Det er sog ganske påfaldende, hvor få avancements der for tiden er i skole-etaten, - jeg taler ikke blot om de poster, der inddrages for ej atter at besættes, men der da sågodtsom ingen afgang at erstatte. Engang bliver der vel lidt mere luftning, når nu alle de rektorer mellem 60 og 70 aftræder, men det kan være endnu år og dag.

      Hos R. & L. er sundhedstilstanden meget god; Ragnhild har det om dagen meget travelt som det mus. selskabs souffleuse i de 2 små stykker, de spilles – igår for selskabets medlemmer, iaften for betalende publikum - , og ved tillige at deltage som gammel zigeunerkvinde i et stort kor, samt ved at instruere sin datter Visse i den replik, hun som aktrice skal fremsige i - 5 år efter brylluppet. Replikken lyder - Mama, du skal ikke rejse - og blev ved generalprøven modtagen med publikums latter, som skuespillerinden besvarede med en ynkelig gråd. Igår holdt hun sig derimod tapper og vil forhåbentlig også iaften gjøre sine sager godt; hendes kostume er lyseblå.

      Du Ludvig vilde, at jeg skulde have honoreret Odds forlovelsesannonce med et brev; sandelig tykkes det mig at være et for sterkt krav ligeoverfor de trykte visitkort. Lige for lige. Jeg skulde jo da, hvis der var retfærdighed på jord, have sendt også Hr Rosengr. & frk. Lühmuschlo(?) en epistel. I gamle dage lod de forlovede sig under desligeste omstændigheder nøje med at glæde sig indbyrdes uden at påbyrde periferister nogen brevskrivnings- ja sogar nogen visittkort-tvang. Med tiden bliver det vel mode at kvittere i avisen for de den indrykkelse bekjendtgjørelsers læsning.

      Gina Krog siges idag at skulle passere sydover fra Xsund til Ålesund, for der at holde - foredrag - og så på søndag at returnere hid; uheldigvis har jeg ikke nogen sterk sympathi for denne min kusinedatters virksomhed.

      Thorsdag havde jeg et slemt fald, der gik bedre end det så ud til; nede på bryggen skulde jeg stige op på en bænk for at modtage en favn ved opsat; ved at sætte foden (venstre) på bænken, der var isglat, gled jeg bagover og faldt med baghodet uden at kunne tage mig for ned i bryggen og slog mig således, at det endnu verker og tynger.
      Søndag var her præmieskirend for gutter & piger i Bratlibakkene ve Tanner, foranstaltet af en kbmd. Petersen (Rostad), der udsatte en hel del præmier; Olaf & Assi deltog ej. Dødød gjorde 2 koldbøtter og vandt – nichts.

      Kjærlige hilsener.
      A.Brinchmann
    Event-Misc 19 Mar 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til barna, og han skriver om sin 63-årsdag. 
    • Molde, 19 marts 1889.

      Mine kjære børn!

      Mit brev denne gang får vel rettest blive et referat af gårsdagens festligholdelse, om end dette bliver væsentlig enslydende med de tidligere års. Forud for den historiske beretning sætter jeg dog en tak til eder alle, børn og svigerbørn, for den kjærlighed og opmerksomhed, hvormed i også denne gang ihukom min føgselsdag; den og herværende efterslægts kjærlighed var dog festens glanspunkt.
      Dagen oprandt (og fortsattes) med herligt vinter vejr, og da jeg kigede ud af vinduet om morgenen, mødtes mit øje af flag på begge skolens stænger – en vistnok velment men lettelig mistydelig opmerksomhed fra Elen og Alexandra. Så begav jeg mig kl.9 ned til skolens andagt, hvor jeg blev gratuleret af Fladmark (senere af Owren). Kl.10 gik jeg op egjen og fandt da i spisestuen breve og visittkort, der udover dagen efterfulgtes af telegrammer. Jeg nævner her disse i den orden, hvori jeg nu har dem liggende for mig:

      1. Visitkort (dels med, dels uden påskrift) fra:
      Petra Wang, Henriette Sommerschield, N.P.Dahl, Louise Dahl, P.Fr.Dahl, Clara Hoffmann og fru B.Randers.

      2. Telegrammer fra:
      Erika, Christopher
      Gråruds
      Knud, Hanna, Sofie, Assi, Ludvig, Henny, Alexander
      Hagbarths, Ludvigs.

      3. Breve fra:
      Broder Fredrik
      Christopher
      Erika
      Hanna & Knud, med indlæg fra Sossi & Assi
      Ludvig,
      Henny
      Signe Schøyen
      alle hyggelige og gode.

      Men jeg fik også presenter:
      Klokken 11 troppede hele herværende slægtsstyrke op med småbørnene i spidsen: Olaf med en af ham selv udskåret (løvsag) fystikopsats, Dødød og Visse med hver en af moderen smukt syet tøffel, Assi med en hvid zwiebel i potte, Helga med en blomstrende gyldenlak i do og Inga med en blomsterbuket; Trygve kom lausrejpa bagefter. Så drak vi da først vin med appelsiner til og derpå chokolade med kager.

      Under denne ceremoni hørtes skoleguternes hurraråb nede i gården, clamores ob paucitatem tennes, og så gik jeg igjen på skolen fra 12-1, ved hvilket sidste klokkeslet jeg samlede diciplerne, hanner & hunner, i gymn. lok. og lod dem springe i kap om appelsiner så mange at hver fik! (også de ved sygdom frav.) Så slap jeg hele skolen fri til almen jubel.
      Kort efter blev jeg overrasket ved Hr Pål Randers’s indtrædelse med en iskjønhed og frodighed og størrelse utomordentlig Zwiebel i hvid potte; en gave fra - alle Randersbarna - som det stod i moderens visitkort, der fulgte med.

      Børn og børnebørn kom da igjen til souperen: The & smørrebrød med - koldt kjøkken - (I.L.H.B.): Gammelost, schweitzerost, fiskeboller, ansjos, sardeller, kyllingsteg, rul, tunge, sylte, engelsk kjæks, havrekjæks, sirupkage, løb, grislabrød.

      Senere: Bayerbier. Selskabets underholdning drejede sig hovedsagelig om de indløbne brevem hvori naturligvis bebudelsen fra østsiden var en kjær geb. dags. present, til hvis endelige fuldbyrdelse vi alle og ikke mindst bedstefar sender de kjærligste ønsker. Også Hannas brev var denne gang gudskelov nokså vellydende på forbudet mod dans nær og den jo ikke synderlig glædelige kighoste. Den exemen og hovedpinen i Dås gade kunde jo også gjerne være borte. Yderligere besvarelse af de kjærlige og kjære breve kan jeg ikke indlade mig på, men i der i Krnia mæ endelig huske på at takke broder Fr, for brevet, når i træffer ham eller nogen af hans; det er ikke sagt, at jeg såsnart kommer mig til at skrive til ham. Du Knud må også på skolen bevidne Signe Schøyen min inderlige tak for den overraskende opmerksomhed, hun skriver så hyggeligt og bl.a. - Deres svigersøn, Hr Brekke, har vi i engelsk, og ham liker vi alle udmerket godt; det falder mig nokså vanskeligt at følge med i engelsk, da jeg kun har læst det sprog et halvt år, førend jeg kom hid. Oversættelsen er let, da latinen hjælper mig så uhyre heri, men udtalen og grammatiken er det værste, og jeg må læse lidt privat for at følge med. Vi har det svært muntert og livligt på skolen, da vi er over 50 stkr, og det er ikke lidet leven, når alle disse slipper løs i frikvartererne o.s.v.

      Jeg vil nu hertil føje en bemerkning om en sag, som Ludvig skrev om forrige gang, nemlig hans påtænkte Englands-rejse for at perfektionere sig i sproget. Har du råd hertil, så er vist disse penge vel anvendte, men jeg gad vide, om du ikke brugte dem til end større fordel, om du istdf. til England iår rejste til Pariser-udstillingen. Vel lærer du der ikke engelsk (skjønt det kunde du naturligvis også, og – muligens ligesågodt so i en præstegård i England), men du får der se og høre og lugte og smage og føle noget, som hverken Northumberland eller York-shire kan præstere. Jeg synes, at du og Christopher burde slå eder i følge og rejse med en af de billige befordringer som upåtvivelig vil blive arrangerede, finde eder et billigt sovekot og ellers tilbringe dagen ude, spisende hvor appetiten kommer over eder. Og så kan i gå i udstillingen med dens mikrikosmis, i Louvre, i Champs-Elysés, Boulogneskoven og alle andre steder, hvortil i kan få en guide fra Knud eller Boedker. Den tur vil i have godt af for hele livet, og hvad der oplader sig for eders legemlige og sjelelige øjne, vil befrugte eders ånd og eders virksomhed – efter min mening i langt højere grad end nogle english lessons. Tænk over dette, begge to, og beslutter i eder dertil, kan måske papa yde eder et rejsebidrag, om hvis størrelse jeg dog endnu ikke kan sige noget bestemt; men en god hjælp skal det altid blive (hvis jeg lever sålænge, får jeg føje til).

      Mine og søstrenes kjærligste hilsener til eder alle, store og små, i Krnia & Frstad fra

      Eders trofaste fader A.Brinchmann
    Event-Misc 26 Mar 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 26 marts 1889.

      Mine kjære børn!

      I den sidste uge har jeg intet brev havt fra eder, men dette har jeg fundet forklarligt efter den sterke udtømmelse, som forrige mandag påførte eder. Jeg har imidlertid gjennem fru Leth, hvem jeg igår traf på gaden, hørt såmeget ialfald om Ludvigs; at examen atter havde indfundet sig der, noget hverken mormor eller farfar fandt synderlig tiltalende. Imidlertid tør det vel være at håbe, at dels forårets indtrædelse, dels monsieur’ens afvænnelse vil bidrage til ondets fjernelse, så at han kan blive peen gut, inden han tiltræder sin rejse nordover.

      Har jeg i ugens løb ikke havt brev, så har jeg heller ikke på annen måde oplevet noget, der egner sig til brevstof; for mig har det rigtignok været en glædelig begivenhed, at jeg for en 8 dagers tid er bleven kvit min kollega D., der er rejst ind til Krnia for at overvære sin onkel Ola Jacobs bisettelse. Dette havblik vil dog desværre ikke vare længere end til 2 april. I hans fravær vikarierer Oskar Smith – en såvel i kroppens længde som i hyggelighed kontrair modsetning til - hin.

      Jeg har havt adskillig korrespondence at besørge efter geburtsdagen, således til Signe Schøyen og andre, og nu idag til broder Fredrik, hvis brev jeg indlægger her, for at du Hanna kan i byposten besørge det bragt til den mig ubekjendte adresse.

      Idag er der bryllup i Bergen, hvorhen jeg har medundertegnet et af Ragnhild konciperet telegram sålydende: Hoffmanns datter i Grevesal, dette er jo parti égal.

      Mere ved jeg næsten ikke at skrive; hos R. & L. er alt vel; R. har fået ny jernrulle fra Krnia, og nu rulles der sent og tidlig, ja jeg skulde næsten tro, at Karl går og venter på at blive seminarist på Hamar, og frøken Bentzen, der aldeles er gået ind i familien der, både hvad ophold (om dagen) og spisning angår, værker efter meddelelse om stipendium til Amerika for at studere - Fællesundervisningen. Vi har endnu meget sne, men idag har vi vestenvejr med tøe.
      Dette får være nok for idag, og efter regelen - Intet brev er godt brev - skulde jo kort brev være et tilnærmelsesvis godt brev. Jeg har skrevet dette mellem 1 og 2, og lader nu brevet ligge åbent til nærmere hen under postens afgang (kl. 7 aften), om der imidlertid skulde melde sig begivenheder eller idéer.
      Et kan jeg dog tilføje: Vil du, Knud, gjennem Hanna lade mig vide, når Signe Schøyen skal have sin abiturientexamen; for tilfælde hun består den med hæder, har jeg nemlig lovet at sende hende min komplimentation.

      Efter middagshvilen. Nu netop var Ragnhild her for at give mig råd med hensyn til gaven til Louises geb.dag imorgen; efter endel pro & contra blev det da et sengeteppe til kr.12.00 samt 2/2 fl. sherry a 0.60, hvilke sidste skulde præsenteres af Olaf og Dødød, hendes spilleelever. R. selv giver en - puf d.e. en kasse til henlæggelse af sy-arbeider o.d.l., Assi giver en blomsterpotte, Visse to geburtsdagskager; Olaf desuden en fyrstikopsats og Dødød et forklæde.

      Søndag (akkompagnerede) nej spillede firhændig på Nils Jansens barytonkoncert på Alexandra hotel. Fredag havde vi i gymn. lok. - professor - Thieles forevisning af meget smukke og morsomme lysbilleder; der havde jeg da hele familien, mig selv incl.

      Nej, nu siger det stop; også R. erklærede sig inhabil til meddelelse af noget at skrive om. Til slut da mine kjærligste hilsener med ønsker om alt godt for eder alle, store og små.

      Eders trofaste fader A.Brinchmann
    Event-Misc 28 Apr 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Ragnhilds brev til bror og svigerinne i Fredrikstad. 
    • Molde, 28. april 1889.

      Kjære Christopher! (og Erika!)

      Gratulerer hjertelig med din fødselsdag! Jeg ønsker for dig, at det maa blive et godt aar du gaar ind i. Gid du maa faa være frst og føle velsignelsen af dit arbeide, af din hustrus kjærlighed og alt det øvrige gode du allerede er i besiddelse af, at du maa faa kraft til at se lyssiderne og tage det mørke som maatte komme, som skygger, der høre til lyset, men som dag svinder og vexler. Jeg tænker saa ofte paa eder dernede, jeg skulde havt lyst til at tale med Erika, hun har vel travlt nu med forberedelser til – Maesa’s - ankomst. Ja gud give eder da, at alt maa gaa godt, han give eder velsignelse af ogsaa denne gave, og med ansvaret ogsaa kraften til dette store at blive en ret far og mor. Sandelig det er en stor opgave, men naar man er saa lykkelig at være to som stevner ligt frem, saa er det jo hovedsagelig bare den store glæde som opfylder en. Rart er det at tænke paa at vor – lille - Erika allerede er naaet op til saa høi en post; ja Gud velsigne eder og give eder saa stor en lykke som jeg ønsker eder.

      Vi glæder os til at faa Hanna og Henny herop, det skulde ret været morsomt ogsaa at have faaet en visit af eder, men som forholdene ere, kan det jo ikke være saa, og saa vil vi da bare alle vente med freidighed og taalmodighed paa gode tidender fra eder. Stakkels liden Erika, det blir varmt og besværligt i sommermaanederne, men du er nu saa kjæk da, jeg tænker du hopper lige letvindt jeg, jeg synes jeg hører en munter lattertrille nu over mor Hansens bekymring, og jeg hører dig sige; nu tror hun at jeg er bleven en svær matrone som langsomt rugger ivei, nu pyt mor, du skulde seet mig lakke afsted til vestsiden. Ja gid det var saa, det vil jeg haabe og tro.

      Vi er meget optagne af tanken paa, hvorledes fremtiden vil gestalte sig i detheletaget for os alle her. Vi har jo det haab, at Karl skal faa Stavanger, og i saa tilfælde blir jo jeg – ledig - igjen; saa gjælder det for mig at krafse i noget, Helst vilde jeg jo faaet huset istandsat, saa jeg kunde faa anden etage bortleiet. Logerende er baade usikkert og vanskeligt at faa, var bare huset istand, saa kunde man jo havt flere udveie, og det blir reimeligvis til det at her maa repareres med det første. Imidlertid er jeg saa smaat begyndt paa at bage kager tilsalgs, har bare holdt paa nogle dage endnu, saa jeg kan intet sige om det lønner sig, men hidtil har jeg været heldig. Det er da iallefald ikke nogen forretning som fordrer nogen større kapital til at begynde med. Det er især havrekjex jeg har bagt, ogsaa nogle faa andre sorter. Assi er min assistent som gaar og falbyder kagerne. Da vær så snil Erika at bede din mor om opskrift paa simpel honningkage og send nu dem snart er du snil.

      Hils alle derhjemme og lev vel allesammen. De andre børn sender sine hilsener og lykønskninger ved eders hengivne søster Ragnhild
    Event-Misc 14 May 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex's brev til sine barn. 
    • Molde, 14 mai 89

      Mine kjære børn!

      Idag har jeg intet brev at besvare, men sender eder alligevel min reglementerede tirsdagsepistel, uagtet jeg også forøvrigt har så lidet stof. Nærmest ligger det mig at berette, at lille Assi nu i 8 dage har ligget syg, uden at der endnu har vist sig nogen bedring; det begyndte med forkjølelse, efter moderens antagelse pådragen ved hans roing i båd en aftenstund, da det allerede var blevet noget kjøligt; ved nærmere at forhøre ham kom jeg imidlertid efter, at han var bleven våd på fødderne; om natten fik han så den velbekjendte strubelyd i hosten og siden har han ligget tildels i feber, med sting gjennem bryst og ryg, stiv nakke, tandpine, fuldstændig mangel på madlyst o.s.v. Vi var i begyndelsen bange for lungebetændelse, men Kaurin har ved gjentagne undersøgelser forvisset sig om, at der ikke er noget galt fat med lungerne. Jeg er hos ham flere gange om dagen; da jeg var der i fmdg., sov han; senere så jeg ham vågen, efterat Kaurin havde været hos ham for at trække en tand, som patienten imidlertid trods sine tandsmerter ikke tillod ham at tage. Han har fået flere appelsiner, næsten det eneste, han har lyst på; ellers nyder han ikke engang bygsuppe, og er derfor afmagret. Jeg vil dog håbe, at han snart retter på sig igjen og kan få nyde godt af vort fremdeles grasserende guddommelige sommervejr, der har drevet vegetationen på mark og i have længre frem end ellers sædvanlig en måned senere. Nu sidder jeg f.ex. og skriver i hvid lærredsfrak med vindu oppe i storstuen, mit værelse og spisestuen – og dørene åbne mellom alle værelser.

      Også Inga var lidt forkjølet et par dage, men det gik snart over, så at både hun, Visse og Helga før middag var ude med mig en liden rotur i blåbåden. Forøvrigt har jeg nu også fået - Valkyrien - i fuld stand ved tønden, og har prøvet det under sejl 2 gange, først rundt Moldholmen, og den anden gang hen til Orholmen. Jeg længes an bare på at få Sofie og Fali med; lille Alexander Ludvigsen er vel endnu for liden til at være med på søen, men kan vel få være med nogle gange, inden han forlader Molde, hvis sommeren vil holde hvad april & mai spår.
      Idag frlages der i byen efter opfordring fra Wolff til ære for Erika Nissen, der med Eva Sars i kvæld koncerterer i Grand Hotel.

      I haven er nu alt færdigt, d.e., der er ingen ting sået, undtagen lidt timian og persille, men gange og bed er rensede, lysthuset stellet i stand m.m., og bærbuskene er fulde af blomster.

      Hos R. & L. er med de nævnte undtagelser alt i orden; Ragnhild bager hver dag og får afsat hvad hun bager, idet nu folk kommer til hende og kjøber som på en anden bagerbutik. Dertil har hun nylig kunnet tilfredsstille sin flyttelyst, idet hun med småpigerne har fåt sine senge ind i - spisestuen - for at ryddiggjøre hendes eget soveværelse, der nu er lejet bort til en frøken Dahl, kassererske ved ølbryggeriet, for kr.40.00 - for alt i huset. Hun flyttede ind igår, så jeg endnu ikke har havt æren af at se hende; hun siges at være en dannet dame fra Krnia; men det er slemt, at hendes indflytning just skulde foregå nu under Assis sygdom og al den bagnings-sjau, hvorunder R. er iført hvid dragt fra top til tå.

      Lørdag begynder skriftlig real-artium her for en privatist fra Ørskog (C.J. Barlindhoug, der strøg i Krnia ifjor), og på mandag Martin Byes latinartium, men jeg har endnu ingen opgaver fåt; de kommer formodentlig inat, - sammen med brev fra Chr.(?).

      Kjærligste hilsener, eders A.Brinchmann
    Event-Misc 21 May 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn 
    • Molde, 21 mai 89

      Mine kjære børn!

      Det er på en usedvanlig dagstid, jeg idag påbegynner mit brev; efterat være stået op kl.6 og have gjort en rundtur i værelserne for at lukke op vinduer for den gjennem morgentågen nu frembrydende sol, der lover en dag ligeså varm som de foregående, har jeg nu, mens jeg venter på kaffen, taget mit brevpapir frem, væsentlig for at takke eder alle for de 3 kjærkomne breve, som jeg modtog søndag eftmdg ved hjemkomsten fra en Bolsøtur, Hannas af 15de, Chrs & Ls av 14de, alle gudskelov vellydende.
      Dette var nok ét punktum, af næsten grossvaterländisch udstrækning, men det er så rart med stilistiken så tidligt på morrakvisten, før man har fåt kaffekoppen sin. Denne påstand (at det er rart o.s.v.) grunder sig kun på denne dags iagttagelse og ikke på mangeårig erfaring.

      Lad os da nu exempli gratia ta L. først under behandling. Hm, censor ved guvernanteexamen, en ny lys sommerdragt, Chr. derinde en sviptur, sandsynlig afrejse 5 juli, atter cansor (ved artium), Marie Heyerdahl ulysten på Moldetur, Billetpriser til Havre & c, lidet udbytte af visiten hos Mitchell, lille As overstandelse af exemen, hans prat og første forsøg i den ædle gangerkunst, Hennys tilføjelser på bagvendte vejen, - se der har hele brevets inhold gjort en kort revue, mere for at vise skriveren, at jeg har noteret det end fordi det foranlediger anden modbemerkning.

      Så kommer vi altså til Chr. Som rimeligt er, behandler han først geburtsdagens festligholdelse, hvortil jeg dog har at bemerke, at de presenter, du fik af skolegutter, var tydeligere angivne i tal (3) end i beskaffenhed (ikke berørt). Også du taler jo om svipturen til Krnia, om Havrebåd (ikke havrebåd), om et vejr, der betegnes som underskjønt (fra Ls pen vilde det være blevet til underskjørt), om lærermodet for de smålenske skoler, de Fredrikstadske artianeres sygdomsforfald, om germanisk trimester, om Erikas velbefindende, Amerikanerindens forskrivelse af moldensiske - Roser - og frimerker til Olaf. Til eder begge vil jeg rette en opfordring til ikke på forhånd at sætte pariserbudgettet for stramt: 15 francs pr. dag! Ja, muligt er det, og muligt er det ikke. I eders sted vilde jeg økonomisere så meget som muligt med egentlige rejsepenge og f.ex. hellere rejse på 2den plads for at opspare nogle lommeskillinge til det egentlige ophold i Seinestaden, hvorfra det jo kunde være morsomt at hjembringe en eller anden liden souvenir til Henny & søn og til Erika & - ja her får rummet stå åbent indtil videre, da jeg nødig befatter mig med forudsigelser med hensyn til genus og numerus (nær havde jeg også skrevet casus).

      Du Hanna dvæler da, som naturligt er, væsentlig ved en rejse i modsat retning, og jeg kan godt forestille mig småbarnas interesse af at høre repeteret skildringen af de mangfoldige undere, de vil få at se på Molde & Halten. Hils Fali, at han nok skal få ro sit nøje og kaste sten i fjæren, m.m. Vejret der sør er nok sommerligt, men det er vel ikke så usedvanligt i Krnia på denne tid. På Molde derimod er den serie af uger, hvori vi nu har havt en uafbrudt sommer med solskin, stille, varme og såvel naturens som damernes mest brogede sommerhabit noget for denne årstid i den grad nochnichtdagerwesenes, at selv de ældste indvånere møder hinanden med forundrede spørgsmål, om man er på Molde eller ikke. Her er alt hvad der hedder trær i fuld løvbeklædning, ja sogar hængeasken i haven, der ellers plejer at beblade sig først ved Jonsok, står allerede grøn; morelletræerne pranger med hvide kroner, æble- og pæretrær blomstrer; selv om natten er varmen allerede så merkbar, at jeg ofte må lette på mit sengeteppe for ikke at komne. Ja, jeg har en bestemt forudfølelse af, at det Sverdrupske ministeriums dag er talte, eller at der idetmindste forestår et væsentligt omslag i dets politik, thi nu har vejret sandelig længe nok været venstre ialdfald på vore kanter. Apropos, Hanna, hvi sender du det ene brev efter det andet – nu tvende på rappen – frankerede med kun 5øres frimerke, hvoraf følgen er, at jeg her må indløse dem med 10 (ti) øre pr. styk? Vel er dine breve sine ti øre værd og vel så det, men jeg vil dog helst have dem gratis.

      Så lidt herfra. Assi, stakkar, ligger endnu; imorgen er det 14 dage, siden han blev liggende, og sygdommen er nu deklareret at være lungebetændelse; han har den hele tid ikke smagt mad, på lidt melk og fløjelsgrød nær, hvoraf han i de 2 sidste dage har nydt ganske lidet; men selv dette lidet giver dog håb om, at det værste nu er over, om end feberen daglig indfinder sig. Ragnhild plejer ham så godt som kun en moder kan gjøre, og hans små sødskende er også meget kjærlige mod ham, så han mangler intet af hvad der ved menneskelig hjælp kan ydes ham. Imidlertid må der fremdeles andvendes den største forsiktighed, ligesom der endnu ikke på mange dage er tale om at komme op. Han har også taget meget af, men synes mig dog i de sidste par døgn lidt kvikkere og lysere i blikket. Af appelsiner, hans eneste passjon, har han konsumeret store kvanta, dog får han ikke lov til at spise mere end 3 om dagen. Jeg er følgelig derborte tit og ofte, så meget hellere, som mine besøg synes at være ham kjære. Han ligger nu og gruer sig for på grund at sygdommen ikke at kunne komme på middelskolen efter ferierne; han har det også travlt med at lege med heste & vogne; igår fik han fra Peter Dahl en hel sending af aflagte (men meget gode) klæder, der skal omsyes til sommerklæder for ham, ligeså en hel hoben slips, som han og Olaf har delt mellem sig og hvoraf Assi idag lå pyntet med det, han havde fundet mest tiltalende. De øvrige derborte er friske, og jeg vil håbe, at mit næste ugebrev kan bringe eder en håbefuld bulletin også om Assis rekonvalescents.

      Iforgårs, søndag, i det mest strålende sommervejr sejlede jeg for en liden vesta-blägt sammen med Olaf, Dødød og mine 2 piger i Valkyrien til Tahus på Bolsøen, hvor vi på grund af vindens flauhed imidlertid kom for sent til at nå kirken. Så spiste vi af medbragt spegekjød og af Karens melkebunke, drak kaffe, gik lidt om på øen, og tiltrådte hjemrejsen omtr, kl, 4 1/2, sejlede for vestavind op til Lergravik, derfra for en stryker af liavind til Fugelsetnes og derfra for søndenvind til byen, som vi nåede først henved 7.

      Det er alt hvad jeg i ugens løb har turets, når undtages min (og skolens) deltagelse i 17de mai-prosesjonen, hvori vi (Latinskolen – uden latin) havde den ære at danne 1ste pelation. Fra sygehuset barst det den vanlige kurs op over Olsneedbakken til Rådstuen, hvis trappe bestegs af H.Thiis-Møller, der forklarede, at han kl.1 den samme dag (af hvem?) havde fået det opdrag at tale for dagen - Det første, jeg gjorde, var naturligvis at protestere, men da vedkommende trængte så hårdt ind på mig, lovede jeg at udbringe de reglementerede hurraer for dagen. Så talte han da lidt om revolutionen som grundlægger af vor grundlov, om al den kvejte, sej, brosme o.s.v., der ikke blev opfisket ved vore kyster, om menglende oplysning, bevist derved, at regjeringen ikke arbejdede for en jernbane til Molde og for (antydningsis) fiskedirektørposten i H.T.Ms hænder, og udbragte 3x3 for - fædreland & frihed. Ja vi elsker.
      Så besteg N.T.Møller taletrappen, udbragte 3x3 for den norske (ikke den svenske) konge. Gud sign vor konge god. Så besteg H.T.Møller taletrappen og sagde nogle ord for storthinget. 3x3. (Norges bedste, værn og fæste). Så til sit, dog myldrede det til langt på nat i gaderne. Skolens tog opløstes på legepladsen efter nogle ord af mig og et Leve skolen. Ja leve også i og alle eders kjære.

      Eders A.Brinchmann

      Pene opgaver i norsk!
    Event-Misc 3 Sep 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 3/9 89.

      Mine kjære børn!

      Dit telegram om det efterliggende silkekjoleliv, Hanna, hvilket jeg modtog just som jeg skulde sætte mig til min enslige nadverd, var på vej til at skræmme min rest af vet af mig; det faldt mig, som du vel vil finde naturligt, ind, at der var noget galt på færde i Frstad, uagtet jeg på kvitteringsseddelen så, at telegrammet var fra Chrnia. Gudskelov, det gjaldt da kun et stykke tøj, om det end må medgives, at dette plag kan være nokså magtpåliggende for en, der skal til brudefærd.
      At det her blev efterlagt, har vel sin grund i, at mit loft er overfyldt af alle familierne Hansens og Bjørsets mandlige, kvindelige og barnlige klæder, som blev ophængte deroppe, førend de flyttede ud fra den dør- og vægløse bolig derborte og som endnu for største delen hænger deroppe, da ingen af familierne endnu har overflod på låsfærdige rum: når således en skal have snart en buxe, snart et skjørt o.s.v., så kommer der bud efter snart dit, snart dat. At heller ikke R. sandsede efterlæggelsen, kommer dels af, at hendes indpakning skulde foregå i tusmørke og i den 11te time, og dels af, at også resten af din silkekjole bestod af 2 dele. Forhåbentlig kommer nu livet, det jeg sender med pakkepost imorgen, tidsnok til den store fæstlighed, den da også jeg tillader mig at erindre med de bedste lykønskninger. Jeg har vedpakket også Assis her efterlagte smekker og hans lille dyrebare dampbåd.

      At jeg ikke har skrevet før idag for at få mit brev afsted iaften, kommer dels deraf, at jeg vilde oppebie nattens post, om den skulde bringe noget yderligere fra Frstad, hvor du kan skjønne, at mine tanker fortrinsvis dvæler i denne tid, og dels deraf, at jeg i eftmdg. har været optagen af at anbringe jernskinner mellem tollepinderne på - Valkyrien - noget jeg udførte med egen hånd i påsyn af Visse og Assi.

      Se så, nu er jeg da kommen så vids, at jeg kan takke dig for det kjære brev af 26de, der rigtignok handler mere om tytebær- og anden syltning (eller ikke-syltning) og om forberedelserne til Hennys og Alexanders modtagelse end om din og dines rejse fra Thjem til Xnia, hvoraf jeg dog har tagen mig den frihed at slutte, at der om dem ikke er stort andet at berette end om enhver anden jernbanefart mellem de to steder. Imidlertid lykønsker jeg eder som mig selv med, at i lykkelig og vel er komne tilbage til eders eget hyggelige hjem; den samme lykønskning gjælder naturligvis også familierne Brinchmann, af hvilke jo Erika ikke har været længere end til Selbo.

      Af fru Leth, som jeg igår mødte på gaden, hørte jeg, at Ludvig på den syltende Hennys vegne havde skrevet til hende, at alt var vel hos dem, og at Ludvig havde fundet, at liden Alexander havde havt godt af Moldeturen. Jeg venter nu snart at høre, at han har fåt så megen balance i kroppen, at han kan gå alene – en kunst, som jeg, der daglig øvede ham deri, havde håbet, at han skulde have tilegnet sig allerede her. Endnu mangen gang, når jeg hører en barnevogn nærme sig, griber jeg mig i at vente hans kjære besøg. Også Sofie og Assi tænker jeg mere end 1 gang om dagen på, og ikke mindst, når jeg bruger - Valkyrien - et ord, som endnu klinger for mine øren fra Assis læber.

      Herfra kan berettes, at jeg lørdag fuldendte indflytningen i de malede værelser, dem jeg dog endnu bruger med en vis moderation. Ophængingen af skilderier, spejle, rullegardiner o.s.v. alt på de gamle pladse, tog adskillig tid og voldte ikke liden anstrengelse for en til svindelhed og svedning så tilbøjelig person som jeg.

      Hos R. går det jo langsommere, men husets indre har dog begyndt at nærme sig til en vis lighed med noget, som kan blive til en menneskebolig. Hun har endnu daglig (og nattlig!) murere, tømmermænd, smede, malere og sopere og vadskere, kortsagt en hel horde af forstyrrende elementer; men hun har dog nu fået sin skorstenspibe op, komfur indsat, forgang begrænset, trappe (vindel-) til 2den etage og fremfor alt et kjøkken, der er ligeså hyggeligt som det forrige var afskrækkende både for syn og for helse. Idag blev påbegyndt indsættelse at nye vinduer på 2den etages bagside, men hvorledes hun skal få de to værelse (Lillesalen og hjørneværelset) færdig til beboelse fra medio septbr., da de skal tilflyttes af oberst-adjutant, pr. lietn. Berentzen, det er mere end jeg kan forstå, især når jeg slutter fra den tid, der hidtil er medgået til de udførte reparationer. Til opførelse af byslag (med trappeopgang til 3die etage er der endnu intet foretaget, og i hine to værelser, der skal pudses til løjtnanten, har maler og tapetserer endnu ikke kunnet komme til, ligesom hun først igår fik Bjørsets møbler udflyttede – gjennem udslåede vinduskarmer, da de store ting ikke gik gjennem den nye trappe (!).

      Bjørsets lever så vel, som der kan leves under s unangenehme boligforhold som deres nuværende, der ganske godt illustreres af det spørgsmål, som B. Dahl forleden rettede til Karl, der han mødte ham på gaden: Nu! du fortsætter dit nomadeliv, hører jeg? Bastian er her altså endnu, men jeg ser ham aldrig.

      Søndag var Karl og eders søstre her til aftens på bif og en toddy og passiar om eder dernede. R. har jo havt diverse at berette om sin Thjemsfærd. medens jeg er bleven skuffet for Olafs vedk., da jeg havde ventet, at han vilde blive uudtømmelig om alt det storartede, han havde seet. R. siger rigtignok, at han ikke blot i Xsund (hvilken by han fandt afskyelig) men også i Thjem lod yttringer falde om, at der var ligeså gjilt på Molde. Han såvelsom MJ og Assi og vi andre er nu begyndt på skolen, men jeg har et meget uøvet personale i lærerkollegiet, når bortsees fra Tob og Karl. Frk. Bentzen er borte og repræsenteres af sin vikar frk. Saug (intet væsentligt tab); Dietrichsom (i Spanien) af sin vikar kapt. Knudsen (intetsomhelst tab); Fladmark af Thor, og Ziegler (i disse dage) af oberstløjtnants-adjutant, løjtn. Værness. Idag fik jeg ansøgning fra Kaja Bjørset, der søger 1/2 års permissjon for at rejse til en tante i Namsos, der indsættes hende som arving; hun stiller som vikar Johanne Spolert.

      Jeg læser nu 7 timer græsk i 3 G (Olaf Bye og Ferdinand Lyng); 3 timer fransk i samme klasse; 2 timer fransk i VI og 2 i V (Olaf) samt 4 timer tysk i VI & V kombin. Næste år, om jeg oplever gymnasiets uddøen, får jeg vel tage al fransken (4 timer) og 14 timer tysk, om de kan opdrives, eller noget håndarbejde eller deslige. (Fortsætter forhåbentlig imorgen).
      Godnat!

      4 septbr 89.

      Uvist af hvilken grund (tåge?) er postskibet nordfra, der skulde have været her ved midnat, endnu (kl.5 eftmdg.) ikke ankommet, hvorfor jeg nok ikke kan vente brev før postens afgang kl.7. Jeg har heller ikke noget væsetntligt at tilføje. Kjolelivet indleverede jeg selv idag på posthuset for at anbefale omhu for, at pakken ikke blev klemt; dette erklærede postbetjenten (Nøsen) ikke at kunne bidrage til at afværge på anden måde, end at pakken blev lagt midt inde i sækken. Porto (0.50) lagde jeg ud og kan refunderes i frimerker ved lejlighed.

      I fmdg. var R. her for at melde, at cand. Hertzberg også har lejet hos hende nu, så at Berentsen og H. skal have fælles dagligstur (Lillesalen) og hver sit soveværelse på de to til gaden. For husleje og alt i huset tils. kr.110.00 pr måned. Herved vil jo R. gå glip af den påregnede fordel af at få eget soveværelse ovenpå, men trøster sig med den større indtægt, ligesom hun derved håber på at have forberedt sig et stadigt pensionat. Foruden de to nævnte og den 3die logerende frk. Dahl skal hun nok også have løjtnant Værness til middagsspisegjæst. Dette arrangement vil give hende så meget større sysselsættelse, at hun får slå en streg over den projekterede kagebabning og -salg.

      Vejret er allerede blevet høstligt, men holder sig dog uden storm og regn, om end luften af og til er skyet. Alt vel hos søstrene, hvos børn daglig besøger mig. Rs 4 børn spiser middag hos mig, vexelvis 2 hver dag. Gratulerer Ludvig, med gode skoleudsigter, gid de ej må slå fejl. Kjærligste hilsener.

      Eders trofaste fader A.Brinchmann

      Forleden dag dukkede Ina op her (hos Lind).
    Event-Misc 5 Sep 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Ragnhilds brev til Christopher og Erika i Fredrikstad. 
    • Molde, 5. september 1889.

      Kjære Erika og Christopher!

      Af mit inderste hjerte ønsker jeg eder til lykke med lille Maesa. Der ser du nu lille mama, at det blev, som vi allerede i gamle dage ved kakkelovnen i spisestuen saa det i sanden, og det glæder mor Hansens gamle hjerte, at - Maesa - has vist sig hendes tillid værdig og ikke blev til en liden fyr.
      Ja – et spøg, et andet alvor, hvor deiligt det er at vide det er overstaaet og vel overstaaet, hvor inderlig jeg tager del i eders lykke og fornøielse over hvert lidet fremskridt den lille gjør. Og dem ser man da strax fra første stund, det varer jo ikke mange dage før de vender øinene efter som man bevæger fingrene foran dem o.s.v.; bare de gnider sine små øine med haandbagen eller gjæsper saadan paa skjeve spiller de en hel liden komedie.
      Gid jeg kunde tittet indom og seet of stelt med den lille, ja jeg haaber nu det ikke varer saa længe til hun aflægger os et besøg, at jeg ikke kan faa dandset en - Ola fola - med hende. Det var saa pudsigt, den morgen Maesa kom sad mine smaapiger netop og talte om smaabarn og det var et eller andet som VIsse foreslog at arbeide eller gjemme til tante Erikas lille barn. Ja men hun har da intet barn endnu sagde jeg, - har hun ikke endda - spurgte Visse i største forundring medens M.J. med gammelklog mine svarede: Ja men saa er jeg nu sikker paa at hun faar et rigtig snart, hvortil jeg jo ikke kunde svare andet end at jeg troede og haabede det. Da hun saa om formiddagen kom fra skolen og hørte om begivenheden sagde hun strax: Ja der kan du nu høre da mama at jeg sagde sandt. Visse undrede om hun var kommet med jernbane eller med dampskib, og er undselig stolt af hende alt paa afstand. Det er nu som vi vare medeiere i hende da ser du, hun er jo Visses gode bekjendt naturligvis.

      Nu maa du være rigtig fornuftig da du lille mama, staa nu ikke fortidlig op, og spis ikke for stærke mater i førstningen, tro en gammel erfaren mor Hansen, man faar det igjen, det siger nu jeg, trods det er moderne at proppe sig med stærk kost, store maver og andre ulemper kommer efter.
      Idag fik vi Chr’s brev, stakkels lille pige, du fik nok føle hvad det betyder at blive mama, aa hvor ondt jeg havde af dig. Men nu er du dobbelt glad er du ikke? Visse kom netop ind nu og spurgte om jeg skrev til eder, - aa kjære hils den lille pigen fra mig og tante Erika og onkel Christopher.

      Her hos os er det fælt om dagen alleslags arbeidere rumsterer og larmer og søler, saa her ser ud, jeg ved ikke som hvad, men jeg bare glæder mig til det blir færdigt, da blir her vist svært koseligt. Til vinteren skal jeg have to herrer ovenpaa, samt frk. Dahl, dessuden maaske en fjerde til middag. Nu maa jeg ud for at stoppe pølser derfor lev vel begge og vær hjertelig hilset fra eders

      Ragnhild
    Event-Misc 14 Sep 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 14 septbr. 89.

      Mine kjære børn!

      Jeg har siddet over et par postdage, dels fordi jeg lidet har havt at skrive og dels fordi jeg ventede de breve fra Christopher og Hanna, som jeg da rigtig modtog igår, begge daterede den 10de, efterat jeg for flere dage siden havde modtaget Ludvigs af 5te. For alle disse med de gode tidender takkes herved og skal jeg nu efter fattig lejlighed forsøge at besvare dem - i kronologisk orden.

      Du Ludvig skriver da, som naturligt er, om dit og mit yndlingsemne, din lille kjære gut, om hvem du (som også H.) beretter, at han nu har - sluppet sig. Endvidere fortæller du (som ligevis Hanna) om sølvbryllupet hos broder Frederik, hvilket jeg beklager at jeg på forhånd ikke havde nogen kundskab om, såsom jeg ellers vilde have – mildest talt – telegraferet. Besøg parret ved lejlighed min broderlige hilsen.
      Din skole har jo begyndt under gode auspicier – gjenstand for min lykønskning. Af stor interesse for mig var din rigtignok sterkt skitserede skildring af hjemrejsen fra England og af London – det vakte gamle minder fra 1851. Jeg gratulerer med de gode frugter, du sporer af din rejses indflydelse på din engelsk; heller ikke fransken har vel havt ondt deraf – men størst virkning for din hele udvikling vil formodentlig dit om end korte ophold i de 2 store verdensstæder gjennem årenes løb befindes at have. Ialfald forstår man efter en slig tur bedre det store daraussen og det lille herhjemme – hvilket dog jeg ikke vilde bortbytte mod hint.

      Du H. melder heldigvis dit livs lykkelige tilbagevenden (af hensyn til Fredrikstadfolkets forståelse tilføjes, at talen her er om et på Molde efterlagt og derfra eftersendt kjoleliv af den pureste silke). Din nævnelse at Brutsch som sølvbryllupsgjæst hos Fredrik bringer mig til at spørge om, hvad det er for en - stud.philol Brinchmann - der i Aftenposten var nævnt som en at orientalisk-kongressens marschaller. Apropos, den kongressen tager efter min forventning i ligeså høj grad som Nansentoget altfor megen plads i aviserne; hvad skal Stockholm gjøre for andre dødelige efter slike kraftanstrengelser for ildtilbederne; ja , det er kanske ikke mange andre, der i samme grad som de (anmerkning: Pariserne) sætter pris på fyrverkeri og illumination.
      Når mit brev frem, før fyrforvalteren rejser, så hils ham venligst fra mig; jeg skulde ikke have havt noget imod i hans møde med Harald at være im Bunde der dritte. Sofus og hans brud må jeg også lade mig nøje med at sende en brevhilsen, da jeg af mangel på kundskab om deres adresse ikke kan telegrafere på dagen; det skulde have været morsomt at se Sofie som brudepige og lille Visse syntes, det var kjækt, at hun (S.) skulde komme til at indehave en så høj værdighed i hovedstaden. Af interesse for mig var det naturligvis at se, at Sofie nu er begyndt på skolen, uagtet jeg priser slige småfolk lykkeligst, sålænge de kan få lov til at tumle sig frit hjemme. Men hun skal jo også gjennemgå den store skole, som kaldes livets, og sa må hun vel engang begynde på småskolen. Det blir vel langsomt for Alexander?
      Du hilser med at Knud agter at skrive; tak for den gode hensigt, til hvis gjennmeførelse i virkeligheden jeg dog ikke skal stille krav, førend han selv har tid og lyst; ialdfald kan han spare sig, hvis det ikke er andet han har på samvittigheden, end en tak for opholdet her, - den er mer end overflødig efter hans lingvale og manuelle præstationer i den retning hersteds.
      Det var bra, du fik mine breve til Halten, du vil ialfald deraf have seet, at du og Knud ikke var glemt, fordi om i var rejst. Du beklager R., fordi hun har det så uhyggeligt; ja for andre har den levetilstand, hvori hun nu i månedsvis har befundet sig, vistnok været så omtrent uudholdelig, men hun har en ganske merkverdig evne til at finde sig i det bevægede liv, som murere, smed, tømmermænd, malere o.s.v. afstedkommer, og alsteds er hun personlig på færde, uddelende kommando og findende på en udvej, hvor andre vilde stå fast. Ja, jeg har ikke kjendt eller seet hendes mage til at gjøre sig situationen underdanig. Endnu er hun ikke halvvejs færdig, den ene dag bor hun i et, den anden i et andet værelse, så nedenunder, så ovenpå; hendes nyeste opfindelse er den at have inventeret et som skab udseende sengested, fæstet til væggen i spisestuen, der delt i 2 etager (som køjer ombord) nu i 2 nætter har afgivet og fremdeles skal afgife soverom for hende i 1ste og for Dødød i 2den etage; derved sparer hun gulvrum og 1 seng, som Hertzberg skal have. I eftermdg. (som ellers hver dag) har jeg været derborte, behjælpelig med at bringe et skab og 1 servant op i 2den etage, samt med at fraskrue fra et skab, der før stod i gangen, men nu har fåt plads som klædeskab i gutternes sovekot, en aviskasse, som jeg derpå skruer fast i gangen igjen. For Klas’s svigtelse af sin lejekontragt fik hun en erstatning af kr.50.00, hvorfor hun kjøbte lagen og håndklæder til sine logerende. I 2den etage på bagsiden har hun fåt sat ind nye vinduer, malt, tapetseret o.s.v., så bekvemmeligheden nu har fået et meget mere indbringende udstyr. Så har hun kjøbt 10 høns, der værper på det ene (haven nærmeste) do, hvilket dog må rømmes, såsnart løjtnanten og kandidaten flytter ind (1ste okt.), for at overflyttes til dukkestuen! Det bliver jo en forfremmelse for hønerne, men knap for dukkestuen.
      Tyten har jo været billig også i Krnia (her skal den ave været solgt for 0.05 pr. kande!) og potetes derinde er jo neppe sælgbar for kr. 2.00 (jeg giver 5 til Erik Årø).

      Du, Chr., får nu have tak for dine nokså fuldstændige beretninger om Erika og Therese, ligesom du E. selv må have tak for din venlige hilsen på brevets fod. Jeg beklager, at - storemor - må have givet afkald på glæden af selv at opamme - lillemor - men i får trøste eder med, at der under sådanne omstændigheder let kune have hændt noget meget værre. I tankerne skal jeg nok udføre mine faddervices den 22de og skal jeg ikke glemme at drikke eders skål. Hvergang du nu skriver, Chr., må du ej undlade at fortælle om lille Th., selv det ubetydeligste vil interessere mig. Også jeg selv var bleven opmerksom på, at min lille sønnedatter er mit 4de slags barnebarn, medens jeg ikke havde tænkt på, hvad Ludvig nævner, at det ikke er så mange fædre, i hvis lod det falder at blive bedstefar ved alle sine (5) børn. Men det er muligens sjældent?
      Jeg gratulerer dig med den hyggelige skoletur til Råde. Thorsdag havde også vi skoletur - til Mekvandet; af lærere deltog Owren, Karl, Ziegler, Thor Fladmark og frk. Lang (ledsaget af søsteren Henriette og af frk. Carol. Owren), - derimod ikke gymnastiklæreren ( og for tiden Dietrichsons vikar) kapt. Knudsen, der måtte være hjemme for at møblere sin bolig hos fru Dunholm. Vi gik afsted kl.11 og kom hjem kl.6; vi kom ned til Kvam kl. henved 5 og blev (lærere og voxne) her indbudne til øldrikning af skolens gamle elev Hans Møller, der nu er stor trælastgrosserer i Barcelona, mens hans spanske hustru og 2 små bor på Kvam. Jeg talte lidt med sennora, der uden egentlig skjønhed dog indtog ved et vist tække og sit nokså flydende norsk.

      Jeg har ikke fortalt at jeg den 6te var i geburtsdagslag hos B.M. Width, der bl.a. udbragte min skål til tak for den vise, jeg havde skrevet til ham og som blev afsungen forneml. ved hjælp af dr Kaurin og provst Bang og mig; de øvrige gjæster var præsterne Randers, Krohg & Nilssen, dr Hornemann, busmand Dessen, Krohn in duplo og en vis svensk-norsk Sørensen. Broder Michael var i Bud den dag. Efter dineren spillede jeg whist med Hornemann, Kaurin og provst Randers. Blev kl.9 kjørt hjem i konsulens trille, mens jeg indover blev roet af Olaf & Assi.

      Vejret begynder nu at blive rusket og kjøligt (så at jeg lægger i ovnen), men vi får være taknemlig for hvad vi iår har fåt af varme og tørvejr. Jeg medsender et her efterliggende Oxforderbrev fra L. til Henny af 22/7, og bringer eder alle, store og små mine kjærligste hilsener. Hilsen Hiorths.

      Eders trofaste fader A.Brinchmann
    Event-Misc 1 Oct 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 1 okt. 1889.

      Mine kjære børn!

      Idag har jeg et kjært brev fra dig, Hanna, at takke for (af 26de); alt er jo gudskelov bra hos eder, undtagen forsåvidt Henny jo har givet Lillegut en forkjølelsesattest, som Marie ikke har villet underskrive; mødre ser vel dybest i den ting, men når sygdommen ikke var mere fremtrædende end at barnepigen ikke var bleven den var, vil jeg håbe, at den nu er ganske over, ligesom jeg vil ønske, at Sophie ikke må have fåt nogen smitte af Assis halsesyge. Du kan forresten hilse Assi, at også bedstefar på Molde i slutten at forrige uge havde halsesyge med hvid-grå pletter i svælget og smertefuldt besvær med at få mad ned, samt frysning over hele kroppen – altsammen sandsynligvis en forkjølelse, jeg pådrog mig ved at kjøre hjem fra Lønset forrige søndag aften efterat jeg havde roet mig sved på indturen med båden. Blåbåden har nu 1 måneds tid stået optrukken i Rundalsfjæren, o jeg er endnu ikke på det rene med, hvor jeg skal gjøre af den i vinter, da den ved at stå i kjælderen, hvor jeg i de næstforegående vintre har havt den, både lider og er til gêne.

      Ragnhild beklagede sig idag over rheumatisme, uagtet hun som sædvanlig gik og ståkede i huset (i meget let beklædning), og igåraftes overvar hun såvelsom jeg Throndjems brigades 18 mand sterke musikkorps’s concert i gymnastiklokalet. De spillede meget godt de karle og fik storartet applaus; men deres musik vil formodentlig tage sig endnu bedre ud i det frie, f.ex. i Ræknesparken, hvor de idag musicerer fra 12 – 2 mod - entrée efter behag. I den anledning blev hele skolen permitteret idag kl.12; jeg gik op og satte mig ved pulten.

      Iforgårs sendte jeg liden Therese en dåpsgratulation, den i, Ludvig og Hanna, vel som faddere vil have havt anledning til at høre fremkommen. Noget yderligere bevis på min gudfaderlige deltagelse turde jeg ikke sende, da det jo så let kunde hænde, at dåben blev udsat også denne gang, således som næstforegående søndag; imidlertid drak nu både R. og jeg barnets og forældrenes skål; Louise har ikke på længe været indom min dør, upåtvivlelig holdt tilbage formedelst Karl, der, eftersom udsigter til at blive sat på bar bakke rykker ham nærmere ind på livet, bliver mere og mere umedgjørlig og lader dette komme tilsyne ved enhver både mulig og umulig anledning; særlig finder han behag i at udgyde sin galde over mig.

      For en tid siden for han nu op i raseri mod mig, fordi jeg som rektor interpellerede ham om undervisningen i norsk, d.e. jeg spurgte ham ganske rolig og venlig og intet anende, om hvorfor han instruerede disciplene til at sige - bevæget - besluttet - o.s.v. som imperfekter – også når de oversatte fra fremmed sprog; jeg stødtes dengang ved at høre disse former brugte i oversættelse af Sophokles, en plds, hvor de efter min mening tar seg altfor piperviksk ud. Nå! så gik da det endelig over. Så var det nu den 12te septbr., da jeg i skolegården foran disciplenes front afsluttede en skoletur med en liden allokution, hvori jeg bevidnede den min glæde over gjenoptagelsen af de gamle skoleture, uagtet – tilføjede jeg – den netop nu tilendebragte i så meget afveg fra de tidligere, både i numerisk henseende og deri, at der på den hele tur ikke havde ladet sig en eneste fællessang høre - Før gik vi og kom vi med sang. I disse ord fandt Karl en bebrejdelse mod ham som sangundervisningens leder, og angreb mig dagen efter i lærerværelset i flere kollegers nærvær i de mest uanstændige ordelag, fremsagde eller fremskregne fra et askegråt, næsten frygtindgydende åsyn. Blandt andet frabad han sig min kritik med det tillæg, at jeg i musikalsk henseende ikke var kompetent til at fælde nogen dom. Jeg så kun altfor tydeligt, i hvad tilstand han befandt sig, og indskrænkede mig derfor til at svare i de færrest mulige, undvigende ord. Siden den tid har vi knap nok vexlet ord, og Louise stakkel - . I er nu de første, til hvem jeg har talt herom, ikke engang R. har jeg meddelt denne passage, men hun må vel have hørt den, siden også hun, uden foranledning fra min side og mest i anledning af, at familien ikke var samlet på Thereses dåbsdag, beklagede sig over, at Karl nu viste en opførsel, der gjorde det yderst pinligt at være sammen med ham, idet han de få gange, han havde siddet ganske stiltiende og surmulende. Så ondt som det gjør mig, at han skal stå Louise og mig imellem, så skal jeg dog være glad den dag, da det måtte lykkes ham at kunne brødføde sin familie på et andet opholdssted, navnlig i en by, hvor han kunde finne flere åndsfrænder end han her har kunnet opdage, om han end nu synes at have fundet en værdig åndsslægtning i Dietrichsom, der nu efter min mening er en af de mest åndløse lærere, jeg har havt til kolleger.
      D. var forresten meget fin og smidskende, da han kom til mig på visit efter turen til Spanien, hvor tyrefægtningerne især synes at have lagt beslag på hans interesse, og har jeg heller ikke siden havt nogen ubehagelighed med ham sålidt som med nogen anden medlærer. Den vikarierende inspektrice, frk. Sang, lader til at være grej og dygtig uden at befatte sig med ting, der ligger udenfor hendes kompetence.
      4/10-89

      Om dette forholdet mellem K. og mig – må i ikke skrive i breve, der skal kunne læses også af søstrene, ligesom det vel overhovedet ikke nytter noget, at i skriver derom: jeg lader mig nu ikke af ham foreskrive de former, hvori jeg har at opfylde mine rektorpligter, og han er vel også ligeså uimodtagelig for eders som for enhver andens påvirkning. Jeg har om ham dannet mig den mening, at han aldrig har været vænnet til at anerkjende anden norm end sin egen vilje – hverken som barn hjemme eller som lærer ved Tanks skole. Nu, dette står jo kun i en fjern forbindelse med vort sidste sammenstød, mit savn af sangen på skoletur har jo kun lidet, om noget, at gjøre med hans undervisning; den kan være respektabel nok både i praktisk og i theoretisk henseende, og dog – siden han blev sanglærer (og det er jo en tid, hvori der har været flere kald), har der aldrig været en tone at høre udenfor undervisninstimerne, mens der i tidligere dage hørtes sang både på legepladsen og gjennem gaderne, både på ture og ved skolefeste. Skal så jeg, der i sangen altid har fundet et af de mest belivende og kameratskabet befordrende elementer i skolen, ikke kunne sige, endog både han og den hele skole hører derpå, at jeg savner sangen ved disciplened samvær udenfor skolestuen?

      I Ludvigs brev fik jeg vistnok en i glede dele udførlig beskrivelse af Sophies bryllup. men jeg fik dog ikke vide, hvor bryllupet stod eller hvorledes Sophie klarede sine pligter (Nylig fik jeg taksigelseskort fra brudeparet, hvorfor returneres min hilsen). Børnenes eventyrbog ligger igjen her (Saner brugte den så meget på kjøkkenet), men nogen grå uldtrøje har ej været at finde hverken her eller hos søstrene.

      R. har nu fåt sine logerende, for hvis skyld hun tildels må holde finere middag; således var hun her idag efter sherry til skjælpadden. Iforgår holdt kapt. Bull foredrag om Norges forsvarsvæsen og fik stiftet en filial her; trods den noget skidserede fremstilling høstede han meget bifaldsklap.

      Eders trofaste fader A.Brinchmann.
    Event-Misc 15 Oct 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 15.okt. 1889.

      Mine Kjære børn!

      Med hjærtelig tak for de sidste breve, Hannas af 9de ds og Christophers af 8de, hvilket sidste kom dagen efter hint, skal jeg forsøge at besvare dem, uagtet der for nærværende er lidet tilgang på brevstof. Begge skriver i, som jo rimeligt kan være, om eders børn – dette såvel for eder selv som for mig interessanteste emne; til hvad du Hanna skriver om dine, er der ikke stort andet at bemerke end at alt er vel og bra og forsåvidt meget glædeligt at læse; den omskrevne forkjølelse var jo allerede ved brevets afgang overstanden, og Knud, som havde fejret sit månedslov i sengen, var jo gudskelov også på benene; at Sofie ikke kom til at optræde i sin funktion som brudepige, lader ikke til at have berøvet hende meget. Atter tak for (det hele) exemplar af Knuds bryllupssang, om hvilken jeg ligeledes må gjentage min beundring; den må have gjort god effekt; digterkunsten breder sig i vore dage over flere og flere digtere, og mens en bryllupssang i gamle dage var en sjældenhed, kopuleres nu sjælden et par, uden at dets pris synges både af 1 og 2, la ligeop til 7 (som Kitty Greve); men, merkeligt nok, finder emnet, stedse det samme, hver gang en ny tolkning, ligesom de 12 toner i skalaen ordnes til forskjellige melodier af komponisternes hærskare.

      Du Hanna er også altid så opmerksom at tilføje lidt om Ludvigs’s, således denne gang om Lilleguts fremgang i l’art de marche. Ligeså var det fornøjeligt at læse, din, den mere upartiske dommers, vidnesbyrd om Therese - et yndigt barn med store blå øjne og mørkt stort krøllet hår. Flere, deriblandt også jeg, fandt, at hun lignede dig. Tak for complimenten. Men hva håret angår, har jo Christopher selv præsteret et endnu mere uomtvisteligt bevis i den lille søde fine og bløde lok, der fulgte dit sidste brev og som jeg skal bevare med omhu til fremtagelse og forevisning for alle interesserede.

      Du, C., skriver ellert om et lærermøde i Sarpsborg (der ikke ganske har tilfredsstillet dig,- hvad jeg da efter dine bemerkninger godt kan forstå). Jeg kom til at tænke på dette møde, da jeg igår fra exped. chefen fik en forespørgsel om konfirmandforberedelsens ordning her i dens forhold til skoletiden; i mit svar tillod jeg mig ved siden af de tørre data at gjentage allerede forlængst udtalte beklagelser over det indgreb, som læsningen - for prest - gjorde i navnlig middelskolens sidste års udbytte.
      Tak skal du have for, at du ved barnedåben specielt erindrede mig med en skål; finder du anledning dertil, så bring foruden Hiorths (store og små) af eders øvrige gjæster overlærerens og gjerne ogsåå W J og Hr Falch min hilsen. Erika lykønsker jeg med den forøgede tilførsel af næring for Lillemor – en gjenoptagelse lige kjærkommen formodentlig for begge parter. Det lader til, at liden Th. får meget rationel opdragelse, såsom hun allerede er bleven vant til at sovne uden vugge. Om din violin-skolegang i Krnia skal jeg indskrænke mig til at yttre, at de derved foranledigede besøg i hovedstaden upåtvivlelig vil blive lige behagelige for alle 3 sødskende.

      Hos R. hamres og høvles og bankes der fremdeles, dog er nu et slags endskab synlig i horizonten; hun har det selvfølgelig medget travlt med husstel, navnlig madlavning, for sine 3 logerende, der skal finde sig særdeles tilfredse derborte; hun har nu måttet opgive Visses undervisning og sendt hende på Kajaskolen (2den klasse), der, under den veritable Kajas halvårige fravær på Namsos, bestyres af Johanne Spolert (middelsskolens håndgjerningslærerinde).

      Molde, 16.okt. 89.

      Bulletiner herfra lyder denne gang ikke ganske godt. Vistnok sidder nu kl.5 eftmd., Dødød, Assi og Visse samt Helga, Inga og Trygve bænkede under hængelampen i spisestuen ved bordet, der bugner under løb og the, der siden skal afløses af æbler og og nødder og tilslut af risengrød (Undskyld at jeg blandt gjæsterne forbigik Sauer, der nu for Trygve spiller samme rolle som hun i sommer udførte for Assi Brekke), - men Olaf er fraværende som kusmapatient og Ragnhild har i et par dage lidt af en smertefuld kardialgi, såat hun tildels endog har måttet holde sengen og for en stor del afholde sig fra at spise. Imellem er hun dog både oppe og ude.

      Og Louise har havt sine bekymringer af en anden art: Efter hjemkomsten ved feriens slutning har hun, som i vel ved, boet hos Macé, der godhedsfuldt har indrømmed dem husrom i nedre etage; men denne bekvemmelighed har i flere henseender (navnlig på grund af dårlige udvendige rum (sogar kjøkken) og fordi - storstuen - der foruden Bjørsets bedste møbler tillige har huset Macés egne do, har været sågodtsom afstængt for benyttelse ialfald af børnene, blandt hvilke navnlig Trygve kunde befrygtes at ville blive farlig for spejlmøblerne) været så lidet tilfredsstillende, at især Louise med længsel har stundet til den dag, da hun kunde flytte ind i øverste etage af Rasmus Olsens gård. Denne dag oprandt da nylig, møblerne, deriblandt det store tunge piano, blev udflyttede med stort besvær og bekostning, og – så viste det sig, at den nye bekvemmelighed var ubeboelig formedelst en utålelig stank, der fra en underhusisk kloak og et i trappeopgangen indbygget privat, udbredte sig gjennem hele huset, så at endog sundhedskommisjonen med bitræde af lægerne Kaurin & Hornemann erklærede huset for ubeboeligt, sålænge den omskrevne ulempe bestod.
      Hvad var nu at gjøre? Hos Macé kunde der ikke boes længere end højst til februar, da bekvemmeligheden skulde restaureres til modtagelse af expeditør Knudsen & Jeanette f. Greger, og af andre bosteder var der sågodtsom ingen. Dog skal fru Høegh, forudsat samtykke af Skindfyken, der har lejet etagen, skjønt med ulyst givet samtykke til modtagelse af Bjørsets for 1/2 år, men begge disse samtykker er atter afhængige af - Norwegian Furs - egentlige ejer i Krnia, og han vil efter Skindfykens andtagende fordre en meget stor godtgjørelse for midlertidig afståelse af 3 værelser. Endvidere er nedre bygning af Mønniches ejendom ledig, men den er igjen afskrækkende på grund af sin koldhed, ligesom der siges at være også andre aspiranter der.
      Derfor har især Louise i disse dage lidt under et tungt sinds tryk, fornemlig fremkaldt ved tanken på at måtte føre børnene ind i en for sundheden så skadelig gård som R. Olsens; men idag, da jeg besøgte hende, var hun dog allerede bleven betydelig lettet, efterat hun havde fået officiel erklæring om dens ubeboelighed og disponentens (Schistads) tilsagn om at frafalde enhver fordring på husleje. De har altså midlertidigt tag over hovedet, men den dobbelte flytning har jo været kostbar for den tomme kasse, og så ved de jo ikke, hvor de siden skal hen. Lidt mangel på praktiskhed kan jo det gode firma ikke frikjendes for i denne sag, men kanskje så meget mere er de beklagelsesværd.

      Kjærlige hilsener!

      Eders trofaste fader A.Brinchmann.
    Event-Misc 22 Oct 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 22 okt. 1889.

      Mine kjære børn!

      Idag har jeg først at takke for Ludvigs brev af 13de og 15de ds. med det ikke indre kjære postscriptum af Henny, indeholdende gudskelov kun gode tidender, der har været behagelige at læse både for mig og søstrene. Tidendene drejer sig foruden hyggelige meddelelser om Brekkes væsentlig om eders lille Alexander, en, som i ved, mig så kjær person, at jeg med begjærlighed sluger alt – selv det tilsyneladende ubetydeligste om ham. Men på den annen side giver disse meddelelser ikke synderlig andet stof til svar end en almindelig tilkjendegivelse af tilfredshed med hans leban ond treiben på det nær, at han har vanskeligt ved at aflægge den uvane at purre sine forældre så tidlig om morgenen. Såsom han imidlertid hører til slegten - Homo - og da homo est animal sociale (som cand. philol. Christian Smith sagde, da han en aften ubuden indfandt sig i et privat studenterlag, hvor jeg var gjæst), så får i ikke lægge ham denne hans tilbøjelighed til selskabeligheder altfor meget til last, men ihukomme, at i selv på hans alder upåtvivlelig har gjort eder skyldige i den samme mangel på hensynsfuldhed ligeoverfor eders forældre.
      Også det øvroge familieinterieur, som eders brev opruller, har jeg med interesse beskuet, såsom Hennys skildring af hans udseende, da han med sine nye gamacher blev løfte op af gadesmauet efterat have forsøgt at klappe Vovvov. Han må ellers være en stivnakket fyr, siden han endnu ikke kan bukke. Giv ham alligevel en bedstefarskys fra mig.

      Dermed bruger jeg anledningen til at sende Knud mine bedste ønsker til den 26de; den minder mig om kjødtønden, men det er endnu ikke færdig, og uvist er det, om den kommer så snart, da der hidtil trods årstiden har været liden tilgang på fårekjød og det, som har været at få, har været så ualmindelig dyrt (takken være exporten til England), at bønderne nu ikke blues ved at forlange 15 øre marken for de slags skrotter, som vi ifjor kjøbte for 9. Imidlertid er det vel at håbe, at der endnu kan fåes en og anden skrot til 12.
      Knud kan jeg endvidere hilse min forbindtlige tak for det igår modtagne exemplar af hans engl. læsebog, hvilket expl. jeg dog ikke kan se i udstyr skiller sig fra det, han i sommer gav Olaf. Udseendet har imidlertid for mig ingen betydning, da der intet er at udsætte hverken på papir eller tryk i den bog, jeg har fået.

      Af - nyt - herfra ved jeg ikke andet, end at gamle presten Krohg ligger for døden plaget af et overordentlig smertefuldt udslet af bylder over det hele legeme (anmerkning: han døde kl. 6 1/2).

      Karl har indgivet ansøgning om adjunktemb. i Krnia; ved oversendelse deraf kunde jeg ikke lade være at give lidt ondt fra mig over den tilsidesættelse, der blev K. til del i Stavanger. Men en appel til hjærtet bliver vel uden virkning ligeoverfor autoriteten, som intetn hjærte har; desuden får vel hist K. altfor slemme konkurrenter (Hermanstorff, Torp (?) og (?) Knud selv).

      Olaf er på skolen igjen, men Ragnhild desværre fremdeles sengeliggende, lidende, og det i ikke mindre grad, af det samme onde som på Bjorli, af Kaurin idag erklæret for - sår i maven - (på Rs forespørgsel: ikke kræft); han har forberedt hende på et langt sykeleje og tillader ingen føde undtagen et blødt æg, lidt tynd havresuppe og nu og sa en spiseske bouillon. Af børnene spiser de to alternativt daglig hos mig, middag og aften samt skolemad. Også i økonomisk henseende kom denne hendes sengeliggen netop nu yderst ubelejligt, da der på denne årstid er meget at varetage for en husmoder, selv om hun ikke har 3 logerende at stelle for og fire daglige børneskifter at lappe. Jeg besøger hende nu 2-3 gange om dagen og søger efter evne at holde hendes mod oppe; af og til kan hun også være nokså kjæk og tålmodig, men når smertene bliver for store, giver hun sig over, stakkel.

      Også Louise besøger hende, men hun har på sin side også nok: endelig er det da blevet til det, at de igår og idag har flyttet sin pikpak ud til Høeghs, hvor de altså skal bo i vinter og for første gang sove inat. Skolegutter og –piger har igår og ida eftermdg været sysselsatte med at bære bøger, blomsterpotter, syltekrukker o.s.v., ligesom Trygve har flyttet n liden glaskrukke, medens han selv (auctore Alexander Hansen, der står foran min pult, mens jeg skriver) iaften blev flyttet ud i en barnevogn.

      Resten af papiret gjemmer jeg til imorgen, om jeg da vil blive istand til at bringe ferskere bulletin om Ragnhild. Selv har jeg i den senere tid ofte været skral, og navnlig igåraftes, da jeg gik op ad hovedtrappen efterat have været ude i skolen med en bunke rettede tyske stile, blev jeg midt i trappen betagen af en sådan svimmelhed, at jeg måtte sætte mig ned og holde mig fast for ikke ganske at besvime. Under sådanne anfald tåler jeg intet om halsen og må rive op både slips og krave, uagted de slet ikke er trange, men kun føles så. Af samme grund har jeg også måttet få mine natskjorter stærkt udringede, da den mindste berørelse af halsknappen ved strubehovedet bevirker, at jeg, når jeg skal gribe efter søvnen, skvætter op af en slags kvælnings-fornemmelse. Også bronkitten har givet livstegn fra sig, uagtet vejret vedbliver at være hartad sommerligt, så at jeg sveder, når jeg går ude med vårfrakke på.
      Børnene her er nu gudskelov alle friske og Assi bruger troligt den øx, som hans moder ved hjemkomsten fra Thjem gav ham, både på stigearmer, stakitstolper og bryggerækverk; det er akkurat som om han ikke tåler at se, at noget er helt – en tendens, som han og hans sødskende dog neppe har arvet fra morfader eller dennes forældre. Besynderlig nok øver Rs børn sig aldrig på sådant hærverk her borte hos mig, og lidt bedre vilde vel også være blevne hjemme, om de havde havt omhyggeligere tilsyn på dette felt.

      Igår havde jeg et meget langt og – endmere end min Ludvigs breve – ulæseligt brev fra fhv. statsråd, nu tolder i Xsand (S) Ludvig Daae som svar på 2 ark, jeg nys sendte ham til tak for et mindre brev, som han en dag fandt sig beføjet til at sende mig fra toldkontoret, da han intet bedre fandt at bestille og da hans tanker var blevne hanlede på mig ved under ordningen af nogle bøge at støde på nogle vers, eg i - Rauma - i sin tid havde skrevet til hans ære. Han skriver om løst og fast, privatliv og studier (af franske og engelske tidskrifter og historikere), politik og embedsførsel – bl.a. at han efter loven skal sidde på kontoret 7 timer daglig, hvilke han dog indskrænker ved at sætte sin klokke 1 1/2 time tilbage, når han går på toldboden om morgene, mens han går hjem efter kirkeklokken! En nokså naiv tilståelse fra et regjeringsmedlem! Tænk, om vi skolemænd adopterede den trafik! I brevet nedlægger han også 1 portræt af sit kjælebarn, den 12 årige Susanne, der efter udseendet at dømme ikke uden en vis ret nyder hans særdeles gunst.
      Godnat for ikvæld!

      Onsdag 23/10

      Idag har R. gudskelov været væsentlig bedre, både at udseende og i sind; smertene har givet sin og hun har fåt lov til at spise list (pandekage, the o.d.l.) så vi får håbe, at det værste nu er over, om det end ikke går så fort. Gutterne sidder her og læser.
      Med kjærligste hilsener til Krnia & Frstad.

      Eders trofaste fader A.Brinchmann.
    Event-Misc 29 Oct 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 29 okt. 89.

      Mine kjære børn!

      Også idag er bulletinen herfra desværre ikke god: hos Louise, der nu efter menge viderværdigheder i nogle dag har været installeret i sin nye og særdeles tilfredsstillende bolig hos fru Høegh (den vestre del af 1ste etage), er Trygve bleven liggende i mæslinger, og da jeg i middags var derude, var han ikke blot sterkt udslåt men også febersyg; og Ragnhild, som i nogle dage har glædet sig ved at kunne være oppe nogle timer, er atter idag kommanderet til sengs og det for længere tid; Kaurin siger, at denne stilling er nødvendig for hende til at vinde igjen noget at de sterkt medtagne kræfter, og hun selv befinder sig altid bedre, når hun ligger. Siden hun tog sengen fat, har Alexandra været der ved måltiderne for at stelle maden, men nu har hun selv fået fremmede (en søster at sin kjæreste; sampsklibslods Jakobsen fra Ekersund), og har forentlig af den grund vanskeligt ved at yde R. den ønskelige husholdningshjælp, hvorfor R. idag, da jeg for 3dje gang besøgte hende ved sengen (de to forudgående gange, kl.10 & 11 havde hun siddet oppe, men smertelidende), havde fået nye bekymringer med hensyn til husstellet; nu, kl.6 eftmdg., da Olaf & Assi kom hid for som vanlig at tilbringe aftenen her, bragte de imidlertid den tidende, at mama ikke var værre, men at hun lå i samtale med en (for gutterne ukjendt) kvinde, der var kommen did for at assistere ved - slagtningen - så nu er da den sorg slukt, bare R. havde været istand til at kaste al sorg for maden over på hin anden, men hun er så tilbøjelig til, selv når hun er på det dårligste, at mase med om alting.

      Bygningssjauen er nu sågodtsom afsluttet (på et par små hylder nær i 2den etages kjøkken) og den har da jeg i de sidste 14 dage end mere end før måttet tage mig af, nu står foruden hylderne tilbage kun fuldendelsen af det snart færdige stakit mellem hendes og Tobiæ haver, samt bortryddelse fra haven af alt det der ophobede rusk af gamle træmaterialier og sten, samt oprydning i søboden, der har været benyttet som snedkerværksted. Også dette kan naturligvis blive lige godt besørget, om hun ikke personlig har noget tilsyn eller nogen omsorg dermed.

      Mens jeg taler om hendes hus, skal jeg besvare Hanna spørgsmål i det sidste brev (hvorfor herved takkes), om hvem Rs logerende er:
      foruden frk. Dahl i det lille kammer til gaden i nederste etage, pr. lieutn. (adjutant hos Sang) Berntzen og cand. jur., sorenskriverfuldm. N. Hertzberg på lillesalen ovenpå, hin ved soveværelse i østre, denne i vestre afdeling af den fhv. storsal. For frk Dahl skal hun have kr.40.00 og for de to herrer tils. kr.110.00 pr måned for alt i huset, med undtag af vask. Det er jo ikke meget, især da R. har måttet forandre madstellet, men hun håber ved hjælp af disse månedspenge at kunne bestride udgifterne også til sin egen og børnenes bespisning, så at hun til klær og andet får sin lille pensjon ubeskåren, medens jeg skaffer skolepenge (også Visse går nu på skolen, hos frk. Joh. Spolert, Kajas nachfolgerinn), skatter, ved, renter og afdrag af gjæld samt byggekapital foruden mangt og meget af andre fornødenheder.
      Nu er bygningen forsåvidt bragt i endelig stand, at der til næste år kun resterer bordbeklædning og maling (hvortil vel vil medgå 3-400 kr), og så kan jeg, hvis både hun og jeg får leve, senere strække min understøttelse noget videre, hvad der naturligvis sil blive nødvendigt, efterhvert som børnene voxer.

      Olaf gjør fremdeles sine sager godt på skolen, han er både lærenem og interesseret; i 189- skal han tage middelskolens afg. ex., som han forhåbentlig uden vanskelighed vil klare; mindst godt går det ham i - religion - (en rar benævnelse på Pontopp. forkl.) samt i norsk stil, for hvis opgaver han ikke er tilstrækkelig aldersmoden. Lever jeg, når han er bliven færdig, har jeg tænkt på at tilråde, at han benytter det næste år foruden til konfirmation til øvelse som volontør på et kontor (handels- eller embeds-), samt til lidt sløjd, hvahod jeg har tænkt i det år at gjennemgå middelskolepensumet i latin med ham, så at han kan tage tillægsprøve deri, om han senere skulde komme i en stilling, hvori der var brug derfor. Jeg skulde gjerne ønske at høre eders, Knuds, Christophers og Ludvigs meninger om denne plan; med R. har jeg ikke talt derom, det kan være tidsnok, når de dage nærmer sig. Efter min mening bør Olaf ud i det praktiske liv, men ikke førend han har fået flere år (født 77) og større legemskræfter og modenhed i detheletaget.

      Med Dødød og Assi går det nu så som så; ingen af dem har interesse for boglig syssel, og for Dødøds vedk. er også skriften miserabel. Visse er en kvik liden unge, meget forstandig for sin alder, men om hendes stadighed er det endnu for tidligt at dømme; jeg sætter dog et ? derved, ligesom hun ikke mindre end de øvrige sødskende lider under mangel på ordenssans; i dette stykke har de ikke arvet noget efter sin morfader. Gudskelov er de alle så sandhedskjørlige og åbne, samt godgjørende og tjenstevillige, så de kommer vel med Guds hjælp frem gjennem verden på en eller anden måde, især da de tillige er praktiske.

      Selv lider jeg daglig af min svindelhed, der ofte i min daglige skolegjerning, hvori jeg endnu ofte undrer mig over en kvikhed, som jeg ikke ellers kan præstere. Nu kommer den lange vinter, da jeg må ligge i hi, uden anledning til det bådliv, hvori jeg om sommeren finder min største adspredelse og hygge. Det er dog ikke så at forstå, at vi endnu har fået videre forsmag på vinteren undtagen i dagslysets forkortelse; thi om det ens stundom rimer lidt om morgenen, har vi dog stille og solskin om dagen; derfor var også presten Krohgs kiste, der igår blev båret til graven ledsaget af et stort følge både fra Molde og Vestnes, så overfyldt af smukke blomster, at man rent glemte, at vi om et par dage begynder på november. I huset talte provst Bang, ved graven klokker Brovold, der i et nokså velordnet og smukt foredrag bragte den afdøde tak og farvel fra Vestnes. Adj, Krohg fra Hamar var også tilstede; vi håndtoges oppe på kirkegården, idet han takker mig for en smuk krands, jeg havde sendt derind.

      Igår havde vi skoleråd, men tror i ikke, at atter D. skulde gjøre vrøvl i anledning af, at jeg henledede opmerksomheden på inspektionsreglerne, i hvis iagttagelse flere lærere og allermest han længe har vist stor slaphed og selvrådighed. Jeg havde indskrænket mig til at forelæse reglerne uden at nævne eller pege på navn, men formodentlig havde han ingen god samvittighed. Idetheletaget vedbliver han at være så tåbelig opblæst, at jeg ikke stunder til noget så meget som til hans fjærnelse; thi her på skolen gør han daglig ugagn og fortræd.

      30/10 89 om aftenen

      Tilstanden hos Louise er uforandret, men R. er næsten smertefri og ellers velbefindende når hun ligger; Kaurin har idag givet hende jern, noget, han tidligere ikke har villet lade hende få; tilråder forøvrigt fortsat ligging. Kl.7 i aften kvitterede jeg arbejdsfolkene, efterat alt nu er bleven færdigt, selv grunding af det nye stakitverk.

      Jeg har skrevet så langt om tilstanden her, at jeg nu først kommer til min tak for Hs og Chrs hyggelige breve; til H. er ikke stort andet at replicere end hvad jeg ovenfor har skrevet om Rs logerende. Også du, Chr. (og Erika), har nu fået en forsmag på hvad det vil sige at have børnesygdom i huset; heldigvis har det dog hidtil kun været lidt knip og snue – uundgåelige følgesvende med slige små. Ellers voxer og trives jo liden Therese godt, hvilket da naturligvis glæder os her, mig ikke mindst. Du beretter om en violintime hos Lange, men ikke hvorledes hans som lød aller hvad han havde at bemerke om dit spil; det kan vel ikke være så mange timer, du trænger, for at blive opmerksom på hvad du ved egen øvelse har at iagttage; 14 daglig rejse til Xnia må jo falde kostbar, men så har du jo glæden af et om end kort samvær med sødskende og venner.
      Jeg tillader mig at citere en kuriøs vending i dit brev: - Det var hyggeligt at høre, at Rs logerende befinder sig vel hos hende, får håbe, at det modsatte også blir tilfælde (sic) - Istdf. - det modsatte - har du vel ment, - det omvendte. Ialfald har R., L. og jeg forstået det således, Du ser, jeg skraber sammen alt hvad der kan give anledning til replik, bl.a. for at også sødskenderne i Xnia kan få lidt at studere på. Har nogen af eder bemerket noten pag.11. i Drammens årsberetn., hvoraf fremgår, at - Mac-Mahon - egentlig betyder - Bjørnson? Tænk Bjørnstjerne Mac-Mahon! Les extremes, se touchent.

      Nej, nu ved jeg mare (Ludv. Daaes edsformular) ikke mere at skrive om; det skulde da være at den nye kjøreveg til Varden er sågodtsom færdig; oppe på toppen siger Claus Møller at ville bygge en turist-restauration, og længere nede i lien Astrup en do. Vi får nok også her vor Holmen-Kollen. Schistad er indflyttet i sit nye prægtige hus, beirkunslager Jakobsen do, og i det ovenfor Bierhallen i Hans Georges have opførte fotografatelier - argejder - Hr Eilert Dahl på at tyne sine konkurrenter Birkeland & Kirkholm. Kjærligste hilsener til slegt og venner i Xnia & Frstad.

      Eders trofaste fader A.Brinchmann.
    Event-Misc 4 Nov 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 4 nov 1889.

      Mine kjære børn!

      Med kjærlig tak for Ludvigs gode brev af 28 f.m. kan jeg idag heldigvis meddele, at Ragnhild idag har været på visit hos mig i middagssolskinnet, efterat hun i de 2-3 sidst forudgående dage har siddet oppe en stor del af dagen; hun var meget mat, men fortsatte dog turen ind til fru Petersen jr. og senere lidt udover gaden; er bedringen nu blot sikkret og hun kan beherske sig til at anvende fornøden forsigtighed, tør vi vel håbe, at hun inden ikke meget lang tid vil kunne gjenoptage sine huslige sysler, der nu i flere uger har måttet overlades i fremmedes hænder, navnlig Alexandras. Også hos Louise er det bedre, om end Trygve ikke efter lægens løfte igår har fåt stå op idag; ved meslinger må som bekjendt vises stor forsigtighed under rekonvalescentsen. Ellers er alt vel hos søstrene.

      Grunden til, at jeg skriver allerede iaften, er den, at jeg vil forberede eder på modtagelsen af 2 tønder, som fuldstuvede står på byslaggangen og imorgen skal afgå herfra pr. Orion. Den ene, mq. K.B. Kristiania, bestemt til Hanna, indeholder foruden parcesser af 2 sauer 1 tiur, 1 århane og –høne samt 4 ryper; den anden mq. L.B. Krnia, bestemt til lige deling mellem Ludvig og Christopher, indeholder foruden 2 sauer tagne i part 2 tiurer, 2 århaner og 6 ryper. Denne sidste sender jeg for at spare på fragt og emballage til Ludvig, for at denne efter foretagen deling kan sende tønden med resten videre til Frstad. Håbende at fruerne Hanna, Henny og Erika vil finde indholdet kjærkomment, tegner jeg mig med højagtelse o.s.v.
      Jeg har anvendt megen umage på at kunne opdrive såmange kramsfugle, at jeg også heraf kunde sende noget til småfolkene i hver af de 3 familier, - men forgjæves, uagtet jeg fra skolevinduerne ofte har seet knipper af deiligste vógelein transpotere, - men altid forbi; imidlertid vil jeg håbe, at også biter af de store fugle vil tiltale de små ganger; lille Alexander Brinchmann tager måske med sin verdensberømte madlyst tiurer på sin part? Lille Therese kan vel farfar endnu ikke sende nogen delikatesse, men lever vi begge, kan det vel ske ad åre. Sofie & Assi er vel så store, at de endog tager til takke med røgekjødet, når det serveres. Kortsagt: Segne die Mahlzeit!

      Idag har vi havt den traditionelle 4de novbrs ferie, der af mig har været benyttet til ved Olafs meget dygtige og pålidelige hjælp at få gjort en god begyndelse til at efterarbejde på kontoret, hvortil jeg længe har gruet mig, nemlig indførelsen for flere år af disciples karakterer for - Evner, flid, fremgang og opførsel - samt opflyttelse inden (?)serne og udholdelse o.s.v. Dette skal jo stå i mandtalsprotokollen, men har siden 1883 været først på løse ark, der gjennem årene har opholdt sig således, at jeg må have en hjælper ved bogførselen, og hertil er Olaf meget flink, såmegetmere som han har særm interesse for sligt tabelværk.

      Godt at høre, at alt er vel hos eder i Krnia både i hjem og på skole, og om Alexanders meriter i leg og tale. Skriv kun til mig om eders børn; kjære som de er eder, er i , mine børn, mig.

      Eders trofaste fader A.Brinchmann.

      Currente calamo!

      Visse var her nu efter papir til at svare på Sofies brev.
    Event-Misc 13 Nov 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 13 nov. 89.

      Mine kjære børn!

      Af hensyn til de sidste meddelelser herfra, der kan have gjort eder urolige ved tanken på sundhedstilstanden her, vil jeg skrive idag, uagtet jeg har så såre lidet at skrive om og uagtet jeg helst vilde have biet en postdag eller to, forat mine lykønskninger til de to geburtsdagsbørn, Hanna og Erika, kune komme lidt mere ferske. Imidlertid kan det jo ikke skalde, at i får hilsnerne noget for tidlig, i vil jo deraf på forhånd kunne kjønne, at i på de respektive dage vil blive erindrede med vanlig kjærlighed. Om jeg kommer til at telegrafere, kan jeg endnu ikke sige, - det beror på, om det - stikker - mig; selve telegraferingen er jo i og for sig en tom formalitet, når man ikke har andet at fylde blanketten med end den forsikring om de kjærligste ønsker, som man forud har sendt i almindeligt brev. En undladelse deraf må i ialfald ikke opfatte som mangel på lyst til at berede eder den smule glæde, som et telegram på selve dagen måske vilde vække.

      Men lad mig komme til mit hoved- og eneste thema! Tilstanden her er nu bedre, Trygve oppe og i sikker rekonvalescents, og Ragnhild har allerede i flere dage været oven senge og ikke alene ude, men også i fuld sjau i huset – en syssel, hvori hun desværre ikke kan moderere sig bedre end at hun f.ex. idag ved personlig deltagelse i oprydningssjau ude på søboden efter tømmermændene blev kold, så at hun før middag fornem en gjentagelse af mavesmerterne og måtte lægge sig på sofaen, hvorfor hun dog i eftmdg. igjen er stået op.
      Olaf & Assi, der læser sine lektier her om eftermiddagen og derefter spiser til aftens her, når ikke Olaf i 2 aftener (7 – 9) om ugen skal på tegneskolen (i hvilket tilfælde Visse er hans stadlige suppleant), sidder nu inde i spisestuen, Olaf med sin Tysk, Assi med historien. Assi og Marenjohanne holder sig stadig på de højeste nummere hver i sin klasse og fik begge ved sidste kvartalscensur - Ustadig flid - men er snille på skolen og nokså interesserede, om end ikke i samme grad som Olaf, der fremdeles vedbliver at være en flink og brav skolediscipel. Fornemlig på grund af hans ivrighed i at medvirke til fuldføreslse at et længe udsat kontorarbeide blev jeg da færdig dermed på søndag, og jeg kjender ikke nogen, der kunde have ydet mig den forestandige hjølp som han, det skulde da være Christopher, hvem han i den slags liebhaberi slægter meget på.

      Jeg må give R. ret i, at Hannas sidste brev af 4de, hvorfor herved takkes, væsentlig vidner om, at hendes gamle kjærlighed til katte spiller en fremtrædende rolle deri - Truls - er der Alfa og Omega. Betyder Knuds indflydelse til at være medlem at - Andvake - en hædersbevisning, så gratulerer jeg ham naturligvis; jeg føler altid en stor glæde ved alt, der bringer eder noget godt.

      Formodentlig kan nu snart ventes kvittance for indløbne tønder, og det skal være mig behageligt at erfare, at alt er ubedærvet, Se, nu får dette være mit ugebrev; er intet brev godt brev, så må jo tyndt brev i rang nærme sig den karakter. Modtag så og bring til alle kjære i Krnia & Frstad.
      Kjærlige hilsener, børnebørnene ej at glemme,

      fra eders trofaste fader A.Brinchmann.

      Assi og Olaf hilser.
      Min tak til Erika, fordi hun skrev til R. et hyggeligt brev, som jeg fik læse.
      Kjærlige hilsener til alle fra Brekke og frue.
    Event-Misc 29 Nov 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 29 nov. 1889.

      Mine kjære børn!

      Besvarelsen af Chrs 17/11 og Hannas 20/11 kjære breve har jeg opsat til idag i påvente af nærmere meddelelse om lille Alexs Ls befindende, der efter Hannas beretning ikke var tilfredsstillende ved hendes brevs afgagn. Da jeg senere ikke har hørt noget, går jeg ud fra den gamle forudsætning, at intet brev er godt brev, og håber derfor, at alt er vel nu hos eder. Hos søstrene her har også tilstanden i den seneste tid været god, på det nær at en eller anden af børnene har været afficerede af små ulemper dels i mave og dels af forkjølelse; men nu er alt vel.

      Igår kl.7 kom R. forpustet op til mig med en klad til en vise, som hun havde fabrikeret til Einar og Asther Dundas og bestemt til afsyngelse ved en souper, som for dette par blev holdt hos Carl & Magda, og hvori R. skulde deltage. Da hun imidlertid selv øjeblikkelig måtte gå afsted for ej at komme for sent, blev Olaf og jeg satte til at afskrive et par exemplarer af den morsomme og idethele vellykkede sang, hvis første 3 vers gik på én, og de to sidste på en anden melodi (Værmelandsvisen). Efter Rs bulletin idag gjorde den også god virkning i det lystige lag. Dundas’s (han og ho) søgte mig nu søndag uden dog at træffe mig hjemme, og så får jeg vel trække mig i stas en vakker dag til kontravisit. Som i ser, er R. igjen i fuld vigør og aktivitet, snart som poer, snart som tilbereder af hestekjød til oxekjødkager o.s.v. Hendes logerende er oftere nede hos hende om aftenen til whist (og boston!) med hende og frk Dahl, hvilke begge nok finder stort behag i denne adsprædelse, der også i høj grad interesserer Olaf.

      Men jeg glemmer brevene, af hvilke Chrs væsentlig handler om de endnu ikke seede fugler, om liden Therese med det hande af fru Jakobsen for dejlighed givne skudsmål, om violinspil og middagslurens gjenoptagelse (alt noteret ad referendum), og Hannas om det af uvedkommende fortærede tiur, om geburtsdagen og den store, mig for en stor del ubekjendte, hærskare af fruer Brekke (Anna, Helene, Hanna, Lina, Anna No 2 og Mathilde) så mange at R. med sit vanlige (om ikke just ved denne anledning meget heldige) witzeri fandt det - næsten gebrekligt.

      Knia-tågen har vi her ikke havt noget af, men vel har i di sidste dage vinteren ladet sit komme bebude dels ved storm om nætterne, dels ved sne, hvis ankomst forandledigede gutternes andragende idag om månedslov imorgen, hvilket da blev dem nådigst indvilget efter anbefaling af de 2 overlærere.

      Rs propos om at sende dig, H., vildt går vel nu af sig selv overstyr, da tilstrømningen er ophørt, og der for en liden stund siden ude på kjøkkenet fordredes den normale pris af 1.80 for en tiur. Desuden er det jo ikke blot transporten fra brygge til hjem, der fordyrer varen, men også emballage og fragt (tils. 1.35), så at der må en adskillig stor forsyning til, for at foretagendet skal blive rentabelt.

      Veden er stegen særdeles meget her iår, da den ikke har været at få under 6.50. Dette får jeg føle, som skal forsyne min og Rs husholdninger.
      Olaf og Assi sidder som sædvanlig inde i spisestuen og forener sig med mig i de kjærligste hilsener til eder alle. Imødeseende snarligt carte blanche om sundhedstilstanden.

      Eders trofaste fader A.Brinchmann
    Event-Misc 6 Dec 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 6 dec. 89.

      Mine kjære børn!

      Min hjærteligste tak for Ludvigs og Hennys breve af 27de f.m., så meget kjærkomnere som de bringer bud om lille Alexanders helbredelse efter den sidste forkjølelse. Iforgårs blev jeg af fru Leth på gaden tilspurgt, om jeg nylig havde hørt noget fra eder, og kunde da fortælle hvad jeg vidste, noget der synlig glædede hende, uagtet hun jo indrømmede, at hun selv havde havt direkte brev med de samme tidender. Også hos Leths havde der været nogen ængstelse, hvilket havde foranlediget Leth til at skrive og forespørge sig – tillige om Hennys befindende.
      Her er sundhedstilstanden som ifølge sidste bulletin, lidt småbarnulemper både hos R. & L., dog ikke værre end at alle Rs fire igår eftermdg. pr. kjælke transporterede ud til Louise Assis geburtsdagskringle og et spand chokolade, der skulde fortæres i selskab med Helga & Trygve, der endnu for sikkerheds skyld holder inde, forøvrigt ikke syge; lille Visse er mest forkjølet og har skarp hoste, men er dog ude hver dag.

      Idag er Schistads svigermoder, madam Lind, stedt til jorden; imorgen er der begravelse på Årø, hvor anriga Lars’s gamle (80 år) far nylig er død efter 6 dages lungebetændelse.
      Når jeg nu hertil føjer, at ordfører Dietrichson, eskorteret af magistrat & Spolert, i tirsdags holdt en mathematisk nøjagtig opmåling af samtlige rum i rektors bekvemmelighed – i den hensigt at kunne besvare spørgsmålet, om hvorvidt denne er skikket for almueskole, ved jeg intet videre at skrive om; i mangel af andet får jeg da berette, at Ragnhild er slik i selskabsvind, at hun sjælden er hjemme en aften; foranledningen er som oftest firmaet Dundas & Eggeling, der igåraftes blev fejret med et dundrende lag på apotheket, hvorfra R. idag viste mig som hjembragte gnavtropæer en bedekrukke og et andet stykke legetøj; der da kom vel tilpas for Visse, som netop idag blev holdt hjemme fra skolen.
      Af geburtsdagspresenter fik Assi (10 år igår) foruden den traditionelle 5krone fra mig endvidere 1/2 mysost og en tysk læsebog, af moderen en opfiffet skindlue, af sødskende diverse småtterier, deriblandt kringlen, af frk. Dahl kulørte blyanter, af tante Louise 1.00, af fru Beichmann et barne-spillekort o.s.v. alt foruden det af R. bekostede hos L. holdte gjæstebud, hvori Eyvind Owren var den eneste - fremmede. Han har nu alt indfundet sig til den daglige souper hos mig, selvfølgelig medbringende kortene og blyanterne samt læsebogen, som bedstefar skal lægge - papir - på.

      Deptmt. vil nu her inddrage både Karls & Fladmarks post – mod forstanderskabets prioritet for den sidstes vedk. Karl kan nok ikke reddes, medmindre de forbarmer sig over ham på en anden måde inde i deptmt.

      Vejret var for en uges tid siden noget stormende, men har siden igjen antaget sit forrige stille væsen med middelmådig kulde, skyfri himmel og vinterføre på lidt sne, der har fremlokket alle kjælker og sleder. I Industrigaden har vel også småan fået vinterekipagerne frem? Lillegut & Therese er vel endnu for diminutive tor den sport.
      Veden, hvoraf adskillig tilførsel, holder sig fremdeles dyr, 6.50 pr. gammel favn. Jeg har nylig forsynet R. med 9 favne; der går meget af den vare derborte nu, efterat de logerende kom.

      Læste i Aftenpostens - Fædrelandssang - à la B.B. (efter Krydseren)? Den gik på - Jæg! Kjærligste hilsener og ønske om alt godt!

      Eders trofaste fader A.Brinchmann
    Event-Misc 12 Dec 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 12 dec. 89.

      Mine kjære børn!
      Jeg har i den senere tid skiftet brevdag, da postindleverinstiden på min gamle tirsdag er sat netop i min middagslur, og har som oftest skrevet fredag, skulde efter dette altså egentlig skrevet imorgen, men for at nå nærmere ind på Hennys geburtsdag, udsætter jeg det nok en postdag og adresserer i samme hensigt konvoluten til Dås gade 13, idet jeg dog forudsætter, at brevet efterat være læst der forøvrigt indtræder i den vanlige læsecirkel.

      Mit brev denne gang er altså først og fremst beregnet på at blive en gratulationsepistel til dig, min kjære Henny, hvem jeg altid og specielt til den 18de ønsker alt godt. Ligesom jeg fra dig, kjære svigerdatter, aldrig har seet eller merket andet end en for mig særdeles velgjørende kjærlighed, således vilde det glæde mig, om du har forståen mit forhold til dig på samme måde. Har jeg havt ringe evner til at vise dig mine følelser for dig, så kan du ikkedestomindre være forvisset om, at det ikke har vært vilje, det har skortet på. Nu kan jeg jo ikke egentlig sige, at jeg føler anderledes for dig i anledning af geburtsdagen end til enhver anden tid, - der går ialfald ikke en dag eller nat hen, uden at du såvelsom de øvrige fraværende kjære ligger mit hjærte nær, men det er jo engang vedtaget, at fødselsdagene særlig egner sig for afsendelse og modtagelse af lykønskninger, og følgende denne skik er det altså at jeg specielt nu bringer dig mine kjærligste hilsener, uden at jeg vel behøver at detaljere alle mine ønsker. Jeg tror så omtrentlig at vide hvad der er gjenstand for dine egne forhåbninger, og når jeg af mit inderste hjærte tiltræder disse, ved jeg intet at tilføje.

      Noget andet er jo imidlertid også bleven skik ved geburtsdager, det at sende og modtage gaver; hvad den side af tingen angår, vil jeg imidlertid ligefrem sige dig, at du ikke må vente nogen - present - fra mig; dels er jeg for øjeblikket ikke - pr.cassa - og hvad jeg har af kontanter, må jeg spare på til jul. Husholdningen kræver jo også på denne årstid større tilskud end ellers; på Molde må man jo ruste sig for vinteren både med mad og ved, man må kjøbe flesk og smør og kjød og desuden have noget til juletræet for både den ene og den anden; jeg har heller ikke iår sendt Hanna eller Erika noget; men indtrøffer ikke noget usædvanligt, håber jeg til jul at kunne sende - barna - i Krnia & Frstad lidt, navnlig den yngre generation.

      Igår havde Helga sin 9de geburtsdag; hun og hendes sødskende samt Rs børn var her på formiddagschokolade og dagens heltinde fik da også fra mig sin tribut, den reglementerede skrine, en pose nødder og 2 forklæder samt kulørte blyanter (hvilke sidste presenteredes af Visse). Om aftenen (fra 5-9) var Rs og Petersens børn derude.

      Hermed slutter jeg behandlingen af mit geburtsdagsstof, og går over til besvarelsen at Hannas kjære brev af 3die, for hvilket herved kjærligst takkes; det bragte da gudskelov kun gode tidender på nogen forkjølelse hos Knud nær; inderlig ønsker jeg, at den forestående vinter ikke må bringe nogen sygdom på de små, navnlig at de måtte blive forskånede for de særlig i Krnia endemiske smitsotter.

      I kan tro, at vi her med interesse læste om Sofies første bal og ikke mindre om Brekke juniors første betrædelse af kathedret som lærer i engelsk. Apropos, Hanna, du siger, at der ikke er norske nødder at få dernede; jeg har dog seet flere, navnlig Chr.Schlytter, avertere til salgs - Romsdalske nødder. I oktober var her endel at få (50 øre pr. kande) og jeg kjøbte nogle kander, men ved småbørnenes daglige hjælå (selv kan jeg ikke mere med den kost) reduceredes min beholdning sterkt, indtil jeg for 8 dages tid siden fik kjøbt en 20 liter, rigtignok à 0.30, og de skal blive gode at tage til i vinteraftenerne, ikke mindst i juletiden.

      Hils Knud, at jeg ikke hat følt ringeste trang til takkebrev fra ham for andel i - tønden - undtagen forsåvidt at der i en sådan epistel kunde falde af også lidt andet stof; men jeg ved, at både han og mine sønner har så nok at bestille alligevel, at jeg ikke stiller større krav til deres brevskrivning.

      Har i seet J.Års’s nye - Græsk litteraturhistorie til skolebrug? Skade kun, at bogen er kommen så sent, ialfald for vort gymnasium, som iår expederer sine to sidste disciple. Jeg skrev strax efter bogens modtagelse fra forlæggeren (Fabritius) et takkebrev til Års, endnu før jeg havde læst den helt igjennem; treffer du, Knud, Års, kan du gjerne sige ham, at jeg nu er færdig med bogen og at jeg imorgen skal have konference om den med B.Dahl, hvem jeg efterat have læst bogen sendte mit expl. til lån; men jeg fik den med budet tilbage, da han selv (B.D.) havde fåt den, og tillige den hilsen, at han vilde komme hid imorgen for at tale med mig om den. Den er naturligvis i en ganske anden grad end Bastiansens latinske en skolebog, men indeholder dog efter min mening dels for meget, men dels også for lidet; som en raritet merkede jeg mig, at - Klytaimnestra - nu er omdøbt til - Klytaimestra - idetheletaget har jeg fået det indtryk, at forfatteren ikke er ganske fri for det slags snurrepiperier der falder så i min ålesundske kollegas smag. Alle de henvisninger til mythologiske, antikviteters og historiske lærebøger synes mig tildels forvildende; når man ser et notetegn i texten, må man jo uvilkårlig følge henvisningen, men når så noten indeholder bare et pagina i Dorph eller Secher eller Christiansen, så bliver – ialfald jeg – slukøret.

      Jeg, som i son tid hørte Vibes forelæsninger over den græske poesis (og endel af prosaens) historie, kan ikke sige andet, end at jeg hos Års savner Vs fremstillingsevne, men at bogen alligevel vil gjøre bedre tjeneste end Fregders, tør vel ansees givet; og dog er det betænkeligt at fælde en dom om en skolebog efter en første gangs gjennemlæsning; skolebogens brug- eller ikkebrugbarhed kommer først frem ved anvendelse som lærebog. Jeg kan f.ex. ikke komme bort fra, at Pauss & Lassens tyske lærebog og D.F.Knudsens (& Wallems) franske do (begge størrelses) såvelsom hans franske grammatikk lettelig måtte kunne og burde afløses af et apparat, som lignede mere resp. Antenricths og Ålholms. Jeg bliver heller ikke fortrolig med, at der i grammatikens formlære indføres små smagebiter af syntaxen; sligt bringer efter mn mening bare forvirring i skolegutters systematik; men det er kanske ikke tidsmæssigt at respektere systemer nu?

      Jeg gad vide, hvorledes det går med Karls norske gramm. Forleden dag så jeg, at han på tavlen havde opskrevet et tempusschema og på dette opført det norske - perfektum - blandt fortidstempora! Han gjør regning på, at bogen skal blive indført til brug her på skolen; jeg vil sog se den, førend jeg giver min stemme dertil, uagtet jeg naturligvis intet heller skulde ønske end at han kommer til at tjene sig rig på den.
      13/12, fredag kl.1.

      Bastian indfandt sig da ganske rigtig mellem 11 og 12, og hovedgjenstanden for vor samtale var da Års’s bog. Kritisk som han er helt igjennem, havde han jo allerede ved det lille, han havde lest af bogen, fundet adskilligt at bemærke, sandt at sige dog ikke mere end jeg. Fornemlig var vi enige i, at den første hovedsats i - Fortalen - (Denne bog er udelukkende beregne på skolens tarv) ingenlunde er gjennemført; endvidere at fremstillingen lider af en vis tørhed, at der ikke er skiftet lige ut mellem de medtagne forfattere (Thukydid f.ex. favoriseret i smlgn. med Piudar, Homer stemoderlig behandleg o.s.v.) og diverse andre anker, som jeg ikke finder det rigtigt at fylde et geburtsdagsbrev til Henny med.
      Bastians forældre har begge i længere tid været syge, moderen især, dog sidder hun nu oppe enkelte tider af dagen.

      Min bronkit har i denne uga været overmåde slem; søndag aften tilbragte jeg hos Ragnhild med en whist med vertinden og hendes to logerende, frk.Dahl og hr.løjtnanten. Der var gjort alt fra Rs side for at gjøre selskabet hyggeligt; der var varmt og godt, kortsagt i alle måder vel og vakkert. Jeg var jo ikke ganske fra for hoste, da jeg gik did, - men ikke før var jeg kommen hjem om aftenen, før jeg fik et anfald, der efterfulgtes af et endnu voldsommere den næste aften, af samme slagt som du vel kan erindre, Hanna, af mine slemmeste attaker den vinter, da du var hjemme. Siden har jeg været rigtig dårlig, især på grund af manglende søvn. Derfor glæder jeg mig også til de forestående ferier, da jeg kan få slippe at gå ned i de af den overvættes luftning ofte kolde skoleværelse. Også lille Visse er hurarrestant af forkjølelse, ellers er alt i familien friskt.

      Jeg sender eder vel et julebrev, her indskrænker jeg mig derfor til at gjentage min lykønskning til dig, Henny, og at frembære mine kjærligste hilsener til eder alle, store og små.

      Eders trofaste fader A.Brinchmann
    Event-Misc 20 Dec 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sønnen Christopher og hans familie. 
    • Molde 20 decbr. 1889.

      Mine kjære Christopher & Erika & Therese!

      Efter bebudelse i tidligere brev sender jeg eder herved til fordeling efter eget godtykke en liden julegave i form af penge, da jeg ikke vover at indlade mig på herfra at vælge nogen endnu mere materiel form for en present. Med gaven, den j eg i betragtning af, at jeg har så mange at dele på, beder eder om ikke at forsmå, lader jeg da tillige følge mine kjærligste juleønsker med nedbedelse af Herrens velsignelse over eder, de to store og den lille.

      Jeg har at takke dig, Christopher, for et kjært brev, som endnu ikke er kommet tilbage fra cirkulation blandt søstrene og hvis datum jeg derfor ikke kan citere. Jeg vil håbe, at din forkjølelse såvidt som influenza eller nogen anden sygdom ikke vil hindre eder i at fejre en rigtig glad julefest.

      I Rs og Ls såvelsom i mit eget hus forberedes naturligvis som sædvanlig højtiden med komplet rumsteren fra loft til kjælder; hos mig nærmer sig dog denne hygge heldigvis med sterke skridt til sin fuldendelse; såvidt jeg ved, er det kun gardinernes gjenophængelse, der står til rest.

      R. har været så heldig iår – efter ved mig foranlediget ansøgning – at erholde Krohgs legat for Assi; da jeg betaler alle børnenes skolepenge, vil denne klat (kr.54.00) komme vel ved for hende til julen, ligesom der i bevilgningen ligger et håb om, at den vil blive gjentagen senere, sålænge ingen mere kvalificeret konkurrent optræder; iår var hun eneste ansøger.

      Igår fmdg. havde vi skoleråd til behandling af K.Bs forslag om hans - Norsk grammatiks - indførelse i middelskolen fra nytår. Da bogen i mange stykker er mig lidet smagelig, kunde jeg ikke lade være at fremholde min ulyst til at være med på så bråt at indføre en bog, der endnu ikke har været underkastet nogen udtømmende kritik og endmindre har gjennemgået erfaringens prøve, men jeg indsender nu iaften forslaget til deptmts-afgjørelse ledsaget at forfs og andre kollegers anbefaling. Bortseet fra forskjellige synsmåder, der synes mig ikke at kunne bestå for en grammatisk domstol, er efter min mening fremstillingsmåden mest passende for en skole med mindre stringent sprogundervisning, f.ex. en folkeskole, et seminarium eller en pigeskole. Her får dette være nok om den ting.

      Igåraftes havde jeg den glæde at blive overrasket ved besøg af Adv.Schie, der på sydgående (til Drammen) sad en times tid hos mig i passiar (og vindrikning) om dit og dat, om eder, om jury o.s.v.

      Imorgen slutter vi skolen og så får jeg for min egen part begynde at tænke på juleforberedelser, af hvilke jeg dog overdrager R. en broderpart ved at anmode hende om for kr.100.00 at vælge presenter fra mit til de to herværende familier.

      Med de venligste hilsener til alt Hiorts gjentager jeg mine kjærligste juleønsker for eder mine kjære, Christopher, Erika og min lille gud- og sønnedatter Therese. Et bedstefarskys til hende fra

      Eders trofaste fader A.Brinchmann
    Event-Misc 1 APR1890  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde 1 apr. 1890.

      Mine kjære børn!

      Jeg adresserer i dag mit brev til dig, min kjære Ludvig, og henvender mig først og fremst til dig for at bringe dig min faderligste lykønskning i anledning af din på søndag forestående 28de geburtsdag. I denne min lykønskning indbefattes da alt hva godt vor Herre i sin nåde finder det tjenlig at skjænke dig; at du her af mig og dine herværende søstre på selve dagen vil blive særlig erindret, selv om vi ikke telegraferer, kan du da være forvisset om; som et ydre om end ubetydelig bevis på min ihukommelse sender jeg dig efter tidligere brugvis vedlagte tikrone, den du ej må forsmå som bidrag til dagens forherligelse efter eget tykke.

      Siden min egen geburtsdag for 14 dage siden har jeg ikke direkte hørt fra nogen af eder, men Louise var på sin geburtsdag så snil at lade mig læse de breve, hun havde fået fra Hanna og Christopher & Erika om Assi Brekkes brochefrådseri og Thereses tiltagende deilighed og eder alles velbefindende i særdeleshed og almindelighed. Og da det er dette, jeg helst ønsker at høre fra eder, har jeg i grunden ikke savnet brev; dog får jeg måske med den post, som det i eftermiddag ventendes postskib bringer. Når jeg nu nærer dette håb, kunde det synes timelig, at jeg havde opsat med at skrive til i morgen, såmegetmere som det er min agt ikke at lade mit brev afgå i dag; men da jeg har eslet morgendagen til en tur, har jeg fundet det heldigst at begynde i dag. Jeg har nemlig inviteret mine børnebørn til i morgen fmdg. at følge mig til Kringstad for at beskue min lille 1 1/2 måned gamle harehundhvalps fremskridt i vext og udvikling; og da jeg vel så kommer til at trænge en extra-middagslur, anser jeg det sikkrest at gjøre ialfald lidt af brevet i stand i dag. Ikke for det, jeg har jo så lidet at skrive om; i mit eget personlige befindende er ingen forandring indtrådt, og hos eders søstre har heller ikke noget særdeles nævneværdigt begivet sig. Desuden skrev jeg jo for nogle dage siden til Sofie & Assi og i de små breve til dem meddelte jeg da hva jeg kunde opdrive.

      Hos Ragnhild er våronnen i haven allerede vidt fremskreden, idet jeg nu i 4-5 dage har holdt en mand derborte til flytning af mistbænk, plantning af trær (8 ribsbuske fra min have), bærbuskenes hækning og forskjellig andet.

      Louise taler hver gang jeg træffer hende om sin flytning til - Solbakken - (Davids plads på Fugelset) og om de forhåbninger, hun derpå grunder, om et behagelig sommerophold for sig og børnene, ligesom hun idetheletaget mer fortrøstningsfuldt, end man menneskelig talt kunde vente, udtaler sig om fremtiden.

      Verken Karl eller Fladmark har endnu fået nogen opsigelse, den de vel heller ikke vil få før Storthingets behandling af skolebudgetterne. Men åbner der sig ikke da et smuthul for Karl, synes jeg, at det ser mørkt du. Og dog kan jeg ikke udelukke det håb, at regjeringen ikke vil være så barbarisk at rive en kst. embedsmand du af hans stilling uden at åbne ham en eller enden udvej. Derfor er det vel bedst i sin dom at se tiden an.

      Her er fremdeles snebart med som oftest mildt vejr, hvorfor vegetationen er langt fremskreden efter årstiden; hos R. f.ex. er påskeliljerne sågodsom udsprungne og bærbuskene står med grønne toppe.

      Dietrichson rejser om et par dage til Knia - i vigtige anliggender - hvorfor han har erholdt permissjon til 14de (kapt. Knudsen vikar), ligesom han siges fra sommeren af at skulle begjære 1 års permissjon til en rejse til Spanien for at gjøre sig nærmere bekjendt med tyrefægtningerne, for hvilke han nok varmt interesserer sig.
      2/4
      I dag intet andet at tilføje end at jeg intet brev fik, og at Kringstadturen i dag foregikk i sommerlig vejr & føre med børnebørnene undt. Olaf & Trygve.

      De kjærligste hilsener fra eders trofaste fader A.Brinchmann
    Event-Misc 3 Jan 1890  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Ragnhilds brev til sine søsken. 
    • Molde 3/1 1890.

      Kjære sødskende!

      Først nu allerede tre dage inde i det nye aar iværksetter jeg det forsæt jeg har havt i hele julen, ja fra flere dage før jul, at skrive til eder for at ønske enhver især af eder en god jul, hvilket jo nu altsaa er forsent. Imidlertid har jeg allerede idag læst brev fra eder, hvoraf jeg ser at dette ønske er opfyldt, I har jo alle, som vi ser, havt det rigtig godt og koseligt, ja hyggeligt var dette at høre.
      Nu, om end sent, vil jeg da takke eder alle Hanna, Knud, Henny, Ludvig, Erika, Christopher for det gamle gode aar som gik, Gud ske tak det var et godt aar i det hele og store taget, iallefald var det nu bare, bare godt det I allesammen bragte mig og mine, og tak af hjertet for al kjærlighed til denne tid. Saa ønsker jeg eder alle at lyst velsignet, fredfuldt aar, ja Gud give eder det saa godt som jeg øndker eder det alle I kjære!

      I forundrer eder vel over intet at have hørt fra papa i julen, men han har desværre værit saa lidet oplagt og tildels saa klein, at han ikke har formaaet at skrive. Nu er han bedre og jeg haaber inderlig at ogsaa alt maa rette sig igjen.

      Først var det nu denne gjennemuhyggelige stilling papa og Karl indtager til hinanden. Allerede i aarvis har den jo vedvaret, men de har dog omgaates før, men i september maaned, da et nyt tilfælde indraadte (saavidt jeg kan dømme i sagen en baggatel om sangundervisningen) trak Karl sig fuldstændig bort fra al omgang med papa og hverken han eller Louise gik did. Da saa julen nærmede sig, spurgte papa, som imidlertid baade personlig var derude for at gjøre alt godt igjen, og desuden paa mange smaa maader viste ham, at han ønskede alt skulde udjevnes, dem om de ikke vilde komme som sædvanlig juleaften hvatil Louise, som fik spørgsmaalet svarede, at hun skulde spørge Karl, saa skulde de svare naar de havde betænkt sig. Saa bestemte de sig for at Louise og børnene skulde gaa, da Louise syntes at selv det at holde jul hjemme var saa trist, at tilstanden ikke kunde blive værre og papa desuden da vilde sløife hele juleaften og ingen se; saa syntes hun jo det var bedre for os her ogsaa, som gjerne vilde gaa did, og saa slap hun for det bryderi og det udlæg som et juletræ hjemme foraarsager. Kort sagt hun og barna kom og Karl blev hjemme, trods de gjentagne anmodninger.
      I kan vel alle skjønne, hvor trykket situationen var, Louise kunde jo ikke ganske bekle sit sørgmodige indre, papa saa rigtig medtagen ud, jeg maatte jo prøve paa at lade aftenen gaa sin sædvanlige gang, og saadan udenpaa gik det jo noksaa godt da ved I, men hvor var glæden, hvor hjertefreden? Vi fik alle af papa en mængde gaver, det skal jeg kanskje berøre senere.
      Ellers har vi jo altid pleiet at være sammen hos papa første juledag, nytaarsaften og nytaarsdag, men heller ikke dette kunde der jo blive tale om iår. Bjørsets og barna var hos mig til middag 2.juledag, men jeg kunde desværre ikke bede papa, da Karl sendte bud at om jeg bad ham vilde ikke familien komme, og dette havde nu ligesom vært bestemt længe, barna havde glædet sig dertil o.s.v, desuden havde neppe papa med sin bronchit kommet under nogen omstændigheder, men kjedeligt er det at være saa bunden.

      Barna og jeg gik til ham søndag mellem jul og nytaar, da mine logerende var udbuden, ja jeg ogsaa for den sags skyld, men jeg syntes det var godt at kunde være sammen der og det lod til at han ogsaa likte det. Saa er der ogsaa kommen andre og store ubehageligheder for papa netop i den sidste uge, idet repræsentskabet havde møde mandag for at afgjøre et forslag fra Dietrichson, som jo er ordføfer om at tage nederste etage af skolebygningen til almueskole, ovenpaaetagen til middelskolen, gjøre haven til legeplads for denne og flytte rektorboligen til fru Sommerschilds hus. Dette forslag kom noget uforberedt paa papa, og han vil ikke for nogen pris ombytte sine solrige værelser for de triste mørke i fru S.s gaard. Han blev mere betaget af efterretningen end nogen kan tro, og begyndte da strax lørdag aften, da budstikken kom og hvori der stod om forslaget og mødets berammelse til mandag fm. kl.10, at udarbeide en lang skrivelse til comunebestyrelsen for at modarbeide planen foreløbig.
      En kontorist sad hos ham flere timer søndag for at afskrive brevet, han aarkede ikke selv, han er mat og sveder overordentlig ved anstrengelse. Han sover meget daarlig i den sidste maaneds tid, ja ofte ikke før mellem 5-6 om morgenen, heldigvis er det da ferier, saa han har kunnet ligge længere om formiddagene. Foged Leth havde skrivelsen med, forlangte den oplæst of overlæreren eller ordføreren sa, maatte selv læse den op, vistnok meget imod sin villie, fogden fortalte senere at han skalv saa at hele salen rystede. Resultatet blev da, efter adskillig debat, at sagens afgjørelse blev udsat, en formfeil var det ogsaa at sagen ikke var gaaet gjennem forstanderskabet, hvilket doktor Kaurin insisterede paa maatte gjøres. Saa har der da iformiddag været combineret forstander og formandskabsmøde, og de har faret her i rendestenen omkring fru S.s hus og snakket og gestikuleret slig. Intet er imidlertid endnu afgjort. papa taler om at tage afsked dersom forslaget gaar igjennem, han vil ikke paa nogen maade bo i fru S.s hus, hvilket han kjender fra før af.
      Ja Gud ved hvorledes alt vil arte sig, er det noget aar som for os staar indhyllet i taage, saa er det dette 1890.

      Imidlertid gaar nu tiden sin gang med sit arbeide og madstræv, mine logerende vil og maa jo have sit stel og min dag flyver hurtig afsted.

      Cand.jur.Hertzberg har med sin forlovede, Gudrun Onsum, været i Kristiania i julen, han kom hjem igaar og hermed begynder hverdagene, det har været mindre at gjøre medens julen varede, pensionærerne har været ofte udbudne, og til julen lavede jeg op adskillig mad, saa det har været forholdsvis roligt, som sagt, i julen.

      Imorgen har vi Olafs fødselsdag, og da skal han og Assi have nogle venner hos sig. Heldigvis er den voxne ungdom budne til overlærer Ovrens, saa børnene kunne faa røre sig uden at genere disse. Forresten har ogsaa Olaf og Assi sine venner iaften nemlig hos bedstefar. Det kom bud her for en stund siden kl.5 eller saa, at de skulde komme didbort, og saa kom de da straalende hjem og fortalte de skulde faa bede nogle venner til sig derborte iaften.

      Marenjohanne og Visse leger hus med kager i spisestuen; og nu har min opmærksomhed været delt en stund mellem brevet og løitnant Berentzen, som kommer saa af og til, saa skal han have benzin til handsekvadsk, saa sax og sysager, med hvilket jeg sa har hjulpet ham en liden stund, det er nu saa meget nesting og festing med uniformen. Saa præ og snakker han om sit om jeg skriver eller ikke, han er saa ende beint frem at han næsten blir at betragte som en gut, men snil og hyggelig er han det er vist.

      Igaaraftes havde jeg et lidet selskab for mine pensionærer, nemlig frøknerne Smith, Bendeke (oberstløitnant, ny) og Konny Leth. Disse tre og frk Dahl, samt løitnanterne Wærnes og Berntzen og Hertzberg udgjorde et meget kvikt selskab, som I kunne skjønne, naar I hører at vi efter aftens maatte rydde spisestuen, hvor trods det indsrænkede rum dandsen gik lystig, i francaise og lansers maatte Olaf deltage som fjerde cavaler. De holdt paa til kl.1, den sidste tid rigtignok med sang af samtlige, ledsaget af pianoaccompagnement af mig, efterat jeg i høitidelig optog var baaret til pianoet fra det borteste hjørnet af værelset i en stor lænestol, høit i luften paa stærke skuldre! Det kan man kalde at sætte pris paa vertinden!!
      Ja ungdommen ser I er den samme alle dage. En af de første aftener skal ogsaa frk.Dahl have hos sig et længe opsat geburtsdagsselskab efter aftenstid, vist en 13–14 damer, og kjender jeg herrerne ret, indfinder de sig vist ubudne, saa her nok blir lidt sjau endnu en stund. ja ja naar jeg bare kan faa være frisk saa.

      Jeg venter saa smaat Karl og Louise ind her iaften, de har ikke været her paa det nye aar, De smaa derude er og har i hele julen været forkjølede, dog var de alle tilstede juleaften; (den dag var forresten Olaf syg og maatte ligge pa sophaen uden hverken at deltage eller nyde noget hele dagen, men han blev heldigvis frisk dagen efter,) og de to ældste var her 2den juledag. Severine er deres tro veninde, som lever et sandt schlaraffenliv derude i barneværelset.

      Jeg fik til jul af papa en stor pen hængelampe til stuen, hvilket jeg behøvde og glædes meget ved. Herrerne, som især trængte lampe, fik min og frk.Dahl herrernes – saa blev de alle tre tilfredse ak gik det saa o.s.v. Ja hver dag glæder vi os alle over denne akvisition til stuen.
      Saa fik jeg en broderet bordserviet af frk.Dahl, som jeg er svært glad i og af Henny to søde brødkurve for hvilke du kjære Henny om end foreløbig kun herved modtager min inderlige tak, kjære jeg blev rigtig skamfuld, du er da ude til enhver tid.

      Jeg havde ingen gaver til nogen af mine denne jul, hverken til far, sødskende eller børn, men jeg ved at alle mine ved jeg holder lige varmt af enhver især for det.

      Visse har strikket et par smaa strømper til Therese, men desværre jeg har ikke sendt dem endnu. Dog er de i farvandet med det første.

      Nu der ringer sandelig kl 7, brevet er nok blivt for langt, jeg faar det kanske ikke afsted. jeg har de kjærligste hilsener fra papa, han var ikke god til at skrive selv, men er som sagt noksaa kjæk idag.
      Eders Ragnhild
      Louise og alle smaaerne hilser kjærligt.


      Alt vel her. Hanna ligger dog rigtignok af forkjølelse (infl?). Godt år.
      Eders L.
      Hilsner
    Event-Misc 22 Jan 1890  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde 22 jan. 90

      Mine kjære børn!

      Ugen har bragt mig kjære breve fra Ludvig af 13dje og fra Christopher af 15de, begge bedrøvelige nok, for så vidt de melder om sygdom både i de tvende familiers egne huse og hos Hiorths, men dog velgjørende som vidnesbyrd om, at jeg fremdeles kan glæde mig ved eders kjærlighed. I tillid til, at en forværrelse af tilstanden hos nogen af eder for tilfældet vilde være bleven hidmeldt, vover jeg at håbe, at alle de syge nu er ialfald på en sikker bedrings vej, og at dette idetmindste er mit og eders søstres inderligste ønske, behøver jeg da neppe at forsikre. For mit eget vedkommende er helbredstilstanden desværre ikke bedret, om end bronkitten har tabt noget af sin voldsomhed; søvnløshede med dens naturlige følgesvende, udmattelse på sjel og legeme, holder sig fremdeles og vil vel ikke ophøre, sålænge dens årsager varer.

      Hos R. & L. derimod er alt om ikke - vel – thi børnene især hos R. er af og til småklejne, ja Visse har på grund af forkjølelse (hoste) nu ikke været på skole siden en god stund før jul -, så dog intet til hinder for, at begge og fornemlig R. jævnlig deltager i selskabelige fornøjelser, nu sidst i går i det musikk. Selskabs fest i andledn. af Hougens geburtsdag. Der skal have været meget muntert med musikk og dans og en belivet dessert, hvortil R. som direktrice leverede væsentlige bidrag ved tilstelningen; hun er også primadonna ved istandbringelsen af en theaterforestillig, som selskabet skal give til fordel for - forsvarssagen - hun finder du stykker (En kone, som springer du af vinduet og Jomfruen), engagerer skuespillere f.ex. Kjøbm. Pettersen (firma J.B. Ræstad), holder og indstruerer læseprøver, præsterer i sin ældste søn rolleafskriver o.s.v., kort sagt hun er med al sin energi pot og pande i det hele.
      Hun har da også fået Louise til at være med som pianistinde ved musikpræstationerne i selskapet, og derved hindret hende i at følge mandens ønske om at træde du af selskabet på grund af manglende - råd. Louise har også kommet sig ikke så lidet i den sidste tid, synes mig, både i ydre og i et livligere sind, ligesom hun flere gange har besøgt mig på det nye år, dels alene, dels i følge med børnene. Vejret er fremdeles sneløst, men mit legemes barometer synes varsle om en forandring i så henseende.

      Om Karls grammatikk hører jeg, merkelig nok, fra deptmt. Intet, verken approbation eller ikke; det nye skolestyre synes at tage sig tingene meget langsomt; den stakkart adjunktkonstitutionen i Xnia lader da også vente på sig. Ja, jeg er bange for at de nye skolerevolutioner har bragt sagen ind i et uføre ikke blot for etatens kandidater; havde jeg kunnet ane, at det vilde komme så vidt, skulde jeg visselig optrådt med større faderlig myndighed, den gang der var spørgsmål om mine sønners valg af brødstudium; men, gjort er gjort, og i får vel trøste eder med, at i kunde have været endnu verre stillede med hensyn til fremtidsforhåbninger.

      Jeg har havt hyggelige nytårsbreve fra gamle venner, bl.a. overlærer Carstens i Thjem, ligesom et do brevkort fra den elskværdige Hermanstorff. Gud give nu, at eders næste breve måtte bringe glædeligere bulletiner. Stakkels lille Therese, som måtte brændes!

      Eders trofaste fader A.Brinchmann.

      -

      Louises vedlegg:

      Mandag

      Kj. E. og C.!
      Alt vel her. Ja, Sophie er endnu rekonvalecent efter ørebyld (influensa), men nokså bra. Vi har heldigvis endnu vært forskånet for infl. Knud var inde fra lørdag til fredag aften., jeg hørte infl., men var oppe og ude mand. og tirsd (20 og 21).
      Ellers intet nyt. Schie og Leths var her fredag og lørdag forr. uge; giftes mai ell. juni.
      Margrethe Lie i Molde er forl. med en Hirsch i Bergen. Hils alle fra os alle.

      Din L.
    Event-Misc 29 Jan 1890  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde 29 jan. 1890.

      Mine kjære børn!

      Tak, Hanna, for dit kjære brev af 21de, som desværre dog meldte om mer sygdom hos eder alle, både i Knia og Fr.stad. Uventet kom jo ikke denne tidende, da en og hver i denne tid vel må være forberedt på besøg af den slemme gjæst, som hjemsøger al verden. Her har sygdommen hidtil optrådt kun sporadisk, om end R., der også i medicinske indsigter slægter meget på sin mormor, påstår, at ethvert fast hvadsomhelst sygdomstilfælde er influenza, både Visses hoste og Olafs maveonder og Assis brystaffektioner og frk. Dahls ørepine, - ja ligetil min bronkit, svimmelhed og søvnløshed. Som hendes diagnose, så er også hendes therapi meget ensartet, da hendes universalmiddel er en dram Cognak. Vist er det, at hendes så vel som Louises børn i længere tid har gåt og hanglet småsyge snart af et, snart af et andet onde, uden at det endnu har lykkes ganske at fordrive det. I dag er Olaf på sygelisten, nys lå begge småpigerne, og heller ikke Assi er ganske patent; omtrent på samme måde er det hos L.
      R. har da en prægtig modvegt i alt det mas, hun som direktrice i musikalien har påtaget sig for at istandbringe en scenisk forestilling; hun er både direktør og regissør og vælger af stykker og skuespillere og sufflør og instruktør, kort sagt factotum i det hele; men hendes bestrebelser krones ikke gjennemgående med held, da snart en, snart en anden aktør (og aktrice) slår sig vrang; på den anden side må man indrømme hendes mesterskab, når man hører, at hun har formået endog Karl Bjørset til at optræde på bræderne både i et og det andet stykke; sidst nævntes han som Ole i - Abekatten - men så gikk nok også dette stykke overstyr, ligesom - En kone, der springer du af vinduet - nys før var bleven vraget, efterat allerede rollerne var udskrevne og flere prøver afholdte; først da kom man under vejr med, at der ikke kunde skaffes de fornødne dekorationer!

      Jeg skulde ellers tro, at det overhovedet må anses tvivlsomt, om K. Bjørset vil føle sig oplagt som lystskuespiller, efterat han i dag i skoleråd har måttet påhøre den endelig i går indløbne skr. af 24/1 fra deptm., der - antager, at indførelsen af K. Bs Norsk gr. for midsk. bør udstå, indtil man har havt anledning til at gjøre sig nærmere bekjendt med den.
      Det hele skoleråd, der sine excepto havde været med på at anbefale bogen, hørte i åndeløs stilhed på denne meddelelse. I grunnden må jeg jo ynkes over ham, at han skulde have også denne modgang, men efter min mening er han ikke grammatiker og burde han ikke have befattet sig med den ting. Bare han nu ikke også i deptmts afslag ser en ny stopper for sit håb om snarlig befordring. Tiden går, og det ser mørkt du for ham, tykkes mig, og jeg gad vide, om han ikke nu i sit stille sind angrer på, at han ikke tog den han for flere år siden så godt som tilbudte adjunktpost i Ålesund.

      Tak skal du have, Ludvig, for dine vices ved at skaffe mig tilbagesendt frimerkerne fra G. Tøien.

      I morgen begraves G. S. Krogh; i eftmdg. læste jeg fhv. smeedemester, senere vedhugger den 77årige Lars Bolsøs dødsfald.

      Fr. Fladmark har i flere dage så hæs, at han neppe har kunnet frembringe lydende tale; i dag har han været hjemme fra skolen, hvorfor jeg måtte tage hans time fra 1-2 i tysk i de to mindste klasser, et vikariat, hvoraf jeg havde den hygge ved midtdagsbordet af Assi at høre udtalt det vidnesbyrd, at det var den morsomste time, han havde havt på skolen. For ikke at forfalde til altforstor indbildskhed herover har jeg dog spurgt mig selv, om ikke broderparten af denne hygge bestod deri, at jeg under en improviseret eller extemporal undersøgelse af disciplenes gloseforråd valgte den fremgangsmåde at opfordre disciplene til – hver som kunde – at nævne på tysk alle de gjenstande, de så for sig i værelset, og at jeg for at sætte dem på themata bl. a. fra kathederstolen rakte, uden at se mig om, armen bagover til et der stående vaskefad, som jeg antog for tomt, men som ved experimentet viste sig indeholdende noget vand, der ved min manøvre tømte sig udover og nedigjennem mit ærme! Tænkt eder nu, i pædagoger, hvilken ...!

      Imidlertid, kommer jeg til at fortsætte ved skolen, efterat den er bleven afstumpet til en mutileret middelskole, så glæder jeg mig til at kunne gjenoptage yngre skoledages sysselsættelse med de små elever, i hvilke jeg stedse har fundet mit taknemligste publikum. Jeg må vel da, foruden nogle timer i fransk og måske geografi, tage tysk som hovedfag (i år har jeg VI & V) og derigjennem modarbejde den sig omgribende grammatikløshed i de lavere klasser.

      I en, for øvrig såre vandig, anmeldelse af Bj s grammatikk i Romsd. Budstikke henvistes nylig til den vanskelighed, enhver lærer skulde have fundet i at indøve de grammatiske rudimenter; jeg for mi part har tværtimod i dette fag fundet en af mine største tilfredsstillelser, og jeg tror at kunne sige, at det har lykkes mig at tilbringe selv ganske små børn et ganske pålideligt grundlag for en grammatisk systematikk så vel hva formlære som syntax angår. Dog, den tid, den sorg!

      Du, Hana, bringer ved at berøre fru Wangs død til at udtale for mig dit ønske om, at jeg skulde søge datteren engageret som husbestyrerinde; så fuldstændig som jeg i alt tiltræder dine anskuelser om denne kvinde for øvrig, så er der dog det i vejen, at hun er - en dame - og som sådan for mig uantagelig i det nævnte hverv, da jeg dog idetmindste i mit eget hus ikke vil opgive min uafhængighed; min slåbrok og mine måske i mange stykker gammeldags huslige vaner (f. ex. nårsomhelst at kunne slænge sig på en sofa o.s.v.) kan jeg ikke offre for behageligheden af at have om mig en person, som i mange andre henseender kunde bidrage til hygge for mig. I ethvert tilfælde vilde det særlig nu, da det er så uvist, hvor længe og hvorledes, idetheletaget endog om jeg kommer til længe at fortsætte nogen husholdning her, være det for mig uheldigste tidspunkt til at anstille et sådant forsøg.

      Jeg er kommen til at skrive længere end jeg havde tænkt, da jeg satte mig ved pulten, og så varsler uhret nu til 7, uden at jeg får tid til at gjennemlæse hva jeg har skrevet, og må slutte. De kjærligste hilsener og ønsker til eder alle.

      Eders trofaste fader A.Brinchman

      -

      Hennys vedlegg:

      L. er paa skolen og beder hilse. Alt vel her og hos Brekkes. Igaar havde vi selskab bestaaende af onkel Reinholdt H, Hanna Hoffmann, Jakob H, Marenjohanne (onkel Johans datter) med sin søn Hanno, broderen Johan, medisinsk student, og Knut og Hanna, hyggelige folk. Thorsdag samme selskab hos Brekkes. Kerlig hilsen fra smaaen, som staar og skriver ved min side og eders

      Henny.
    Event-Misc 5 Feb 1890  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde 5 febr. 1890

      Mine kjære børn!

      I denne uge har jeg Ludvigs kjære brev af 28de og 29de at takke for og besvare. Dampskibets forsinkelse ved overliggen i Krsund på grund af uvejr var skyld i, at det kom først igåraftes (tirsdag), i stedet for at det efter ruten skulde have været her lørdag; samtidig dermed fik jeg da også 3 posters aviser på en gang. Vi har nu nemlig i nogen tid havt uvejr her, regn med storm, om just ingen orkan, men især et oprørt hav, så det nok ikke har vært så særdeles interessant at lægge over Hustadviken.
      I dag er igjen vejret spaknet, men bedst som det er, får vi en snebyge blandet med hagel, der dog idet forholdsvis milde vejr og på den bløde jord snart amalgamerer sig med sølen.

      Men jeg kom bort fra brevet; det var da heldigvis idetheletaget vellydende, for så vidt som Hennys hodepine allerede betegnes som overstået, og lille Sossi også som rekonvalecent, efter influenza. Om Christophers meldes intet, og dog er det længe siden jeg hørte noget derfra, og den gang var bulletinen ikke god; bare han nu selv har været tilbørlig forsigtig under bedringen og at ikke Erika eller Therese har fåt den slemme plage!

      Nu har også Molde oppet sig så vidt, at vi har fåt lægernes erklæring om infls indtog her: af skolens diciple har adskillige været, og tildeles er, syge; af lærerne Fladmark & Ziegler, der samtidig måtte være borte en 3-4 dage; i dag er de begge komne igjen, men sjabre.
      Kapt. Helliesen døde i går eftmdg efter nogle få dagers sygdom – så plutselig, at lægen ved sin ankomst fandt livet udslukt, uagtet han (Kaurin, i den på rejse fraværende Hornemanns sted) strax fulgte den hentende Wolff, der sammen med Ane Thon nok har været Helliesens diakonisse.
      Hos ingenieur Dahl har både han og fruen ligget, nu ligger 4 børn og 2 tjenestepiger.
      Også hos Fladmark var 2-3 børn samt et par piger samtidig syge; den eneste, som slap, var fruen, der for 14 dage siden var kommen op af barselseng (1 gut).
      Også hos Kaurins har de fleste ligget; ligeså Peter Dahl & konsul Gørvell samt flere af den lavere klasse.

      Hos R. & L. er tilstanden ideheletaget god; dog har Marenjohanne i længere tid været plaget af en slem hovedpine, og Trygve af snue hver-anden dag; mellem os sagt, har jeg en formodning om, at denne gut bliver forkjælet opdraget – både med hensyn til påklædning og især til bevogtning; men han er jo rigtignok også en lidet disciplineret vildbasse, som ikke skyr noget.

      Louise, der af og til besøger mig, er gudskelov nokså forhåbningsfuld med hensyn til Karls fremtid; hun håber nu f.ex. at Alver skal få Krnia og så Karl Kongsberg. Jeg har nu aldrig tvivlet på, at Hermanstorff bliver den lykkelige, om jeg end ikke just kan forklare mig grunden til det uendelige smøleri med besættelsen. Får Karl intet, vil Louise blive her tilbage i et lidet logis, mens han rejser ind til Krnia for at prøve sin lykke der med (!) privatinformationer. Ja, det er godt, at hun er i stand til at se sagen ialfald så vidt lys; jeg er bange for, at han vil have møje med at skaffe sig selv den fornødne til livsophold derinde og end mere end at optjene nogen remisse til hustru og børn.

      I aften skal der være komedieprøve der nede; prøverne går nemlig på omgang i husene, om end Ragnhild har havt dem vist både 4 og 5 gange. Når R. er med i slig, eller overhovedet i alslags - sjau - befinder hun sig bedst; i rolig regelmessig hverdagsliv falder hun sammen, især i denne tid, da hun har influenza snart i en, snart i en anden form, dog uden at ligge. Det meste af udgifterne ved hendes byggeforetagende i fjor er nu klaret; det er væsentlig nok kun maleren, som står igjen; men han er nok heller ikke ganske færdig med sit arbejde. I kan nok også da forstå, at det er mig umulig at lægge meget til side af min for en enslig person på Molde store gage.

      Fru Leth søgte gjentagende at formå mig til at være med til Krnia - for at lufte på mig - retsom om jeg havde rejsepenge liggende. Hun var så snil sammen med sin mand at aflægge mig en visit i forgårs aftes, ligesom jeg i går middag traf hende hos R., hvor hun da fortalte mig om dispositionerne efter frk. Neumann, hvis efterladenskab i Hennys favør blev opgivet med noget større sum (2.000) end i Ludvigs brev.
      Til din udførlige – men i mine øjne ikke for udførlige – beretning om lille Alexanders store og gode handlinger (jeg medregner ikke her hans meriter å posteriori) skal du, Ludvig, have min bedste tak; af den slags får jeg aldrig for meget, ligesom jeg af hensyn til ham og de andre børnebørn ikke mindre end til disses forældre mer end gjerne skulde have revet mig du af al kjedsomheden her under Dietrichson for at følge fru Leth & Henny, i hvem jeg vist vilde have fået et så behagelig rejsefølge som damer overhovedet vilde kunne præstere.

      Kan det interessere dig, Knut, så vid, at jeg nu efterat have gjennempløjet Bastian Dahls og J.Års’s literaturhistorier (nokså grundig til en provinsialer at være) nu har taget fat på dine engelske læsebøger, af hvilke jeg dog før har læst din 1ste udgave; hva de fonetiske betegnelser angår, så er de jo idetheletaget overensstemmende med de vanlige og mer tør jeg jo ikke sige om et emne, der er mig så lidet kjendt; men forstår jeg, hvorledes en gut uden lærerens vejledning bedre skal komme efter udtalen af ex.gr. month, når det skrives - month i lydskrift - så kan du kalde mig Mads, - og har han lærerens mundtlige vejledning, så trænges vel ikke de kruseduller. Og – for at nævne en anden ting - skulde jeg nu have skrevet en grammatikk, så vilde jeg have opført kun 2 ordklasser
      1) nomina, derunder subst, og adj. og under hver af disse igjen også pronominer og talon samt (som oblique kasus adverbier (med præp. og konjunktioner))
      2) verber, og ladet sidstnævntes tempora i norsk (og engelsk) indskrænke sig til nudits- og fortidsformerne; alt andet er jo perifrase. Som futurum kunde man jo da ((x) anmerkning) også i formlæren indføre ved siden af - jeg vil eller skal komme - også - jeg kommer - (jeg kommer i morgen), ja man kunde jo også medtage optativ og aorist og alt andet, som andre sprog har uddannet særskildte former for og som også i norsk (og andre sprog) må kunne finde sine udtryk om end ved hjælp af omskrivning.

      (x) anmerkning:
      d.e. når man optager et fulstændigt latinsk tempusschema

      Det er ialfald mit håb, at den formelle del (til dels også den syntaktiske) af grammatiken engang i tiden – om end efter mine dage – må blive overmåde meget simlificeret. Dog – et par oktavsiders rum er for lidet for slige materier; de faldt mig her i pennen efter det indtryk, jeg fik af dine bøgers nævnelse.

      Værer alle hjærtligst hilsede fra eders trofaste fader A.Brinchmann
    Event-Misc 25 Feb 1890  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde 25 febr. 1890.

      Mine kjære børn!

      I den sidste tid har jeg i almindelighed brugt onsdag til at skrive mine breve til eder på; når jeg i dag begynder allerede tirsdag, så er det ikke fordi jeg overvældes således af det foreliggede stofs mængde, at jeg ikke vilde blive færdig, om jeg brugte kun morgendagen; men da jeg under mine spadserture på gulvet efter middagshvilen fandt, at jeg itet bedre havde at tage mig til, mens jeg ventede på posten fra det på havnen allerede ankomne skib, har jeg, som i ser, gjort en begyndelse – for at bruge en af Birkelands fraser.

      Jeg har at takke for 3 kjære breve, et fra Christopher af 16de, 1 fra Hanna af 18de og et fra Sossi af 17de, 18de og 19de. Jeg fik dem netop i middagsstunden tilbage efter cirkulationen, idet både R. & L. kom her på besøg medbringende brevene, der da har været dem som mig en kjær lekture, navnlig på grund af de gode tidender, de bragte om eders sundhedstilstand.
      Mens R. & L. sad her, slog de sig sammen om at kjøbe 1/2 kalv, der blev falbudt på mit kjøkken og som jeg selv ikke havde brug for, da jeg nylig har havt både kalvesteg og –frikassé. Dessuden havde jeg tidligere i dag kjøbt et ualmindelig smukt renslår, renskåren steg, 2 ... à 0.20 pr. ..., og som var så stort, at jeg delte det i 3 og lod R & L. få hver sin part; det ble solgt af en fin, der forklarede, at han i 4 år har hav trener til slagt gående på Melsætere. Pudsigt, at jeg herom itet før havde hørt; men det kan også gjerne være, at jeg misforstod manden, da han ikke var det norske sprog helt mægtig.

      Jeg ser af dit brev, Chr., at du fremdeles fortsætter med det store antal (41) ugl. undervisnigstimer; er dette nødvendig for din økonomiske existence, så kan det jo undskyldes; men kan du undvære indtægter af et så anstrengt arbejde, så vilde det upåtvivlelig være meget fornuftigere, om du i tide sparede på de kræfter, der så let opslides under lærergjerningen, især når den tages så kraftig, som jeg ved at både du og Ludvig og Knud gjør.
      Apropos! hva - Knud - angår ikke som lærer, men som skrifttegn for K.Brekkes fornavn, så lad mig engang få vide, om han kalder sig Knud eller Knut, mens han nok selv skriver sig Knut (ialfald liger slutningsbogstaven i de epistler, jeg har havt fra ham, mest t). Dette til observationn for Hanna i næste brev.
      Du, Chr., skriver videre om - foresvarsfeberen - og jeg kan ikke egentlig sige andet end at jeg i det væsentlige er enig med dig; ialfald vilde jeg helst ønske at denne feber måtte blive ligeså langvarig som den nu er hurtig, og at de år om andet sammenhobede millioner henlagdes til en sparepenge i nødens stund i stedet for til anskaffelsen af 1 (ét) – lidet – krigsskib, der inden et decennium vilde vise sig ubrugbart. Nu er det jo vistnok så, at man ikke kan afværge en findes angreb bare ved mynt, men ka man heller ikke værge sig bare med en liden filleskude, så kunde millionerne være så gode at tage til alt det andet, som krigsforsvaret kræver, ikke mindst til i nødens stund at leje sig et forsvarlig stort antal tidsmæssige krigsskibe hos en eller flere af de stormagter, som eventuelt kom til at være vore venner; thi – skulde de alle sanke sold på os, så gjorde vi vel endnu mindre med 1 skude.

      Mend jeg har skrevet dette, har jeg havt besøg først af Assi, dernæst af Visse, der endnu er her og sidder foran min pult. Den konversation, som de af og til har lagt beslag på, har vel hist og her sat sine mærker i min brevstil.

      Chr. fortsætter videre med sine råd til mig i anledn. af fosigtighed ligeoverfor influenza; kjærest er mig disse råd som beviser på, at min helbreds eller rettere sagt mit livs bevarelse ligger dig på hjærte. Og jeg skal nok også efter evne følge dine råd, om jeg får brug for dem, ikke så meget fordi livet nu længere har stor interesse for mig selv, som fordi det er et middel til at skaffe R. og Louise små bidrag til deres tilværelse.

      Af samme grund har jeg endnu ikke kunnet fatte definitiv beslutning om at gjennemføre min engang for alvor påtænkte plan om at søge afsked til sommeren; thi derved vilde jeg jo ganske berøve min evne til at understøtte hende, thi under et par tusinde kroner kan jeg med mine gammelmands livsvaner nu ikke klare mig. Dog derom senere, når tiden nærmer sig.

      I eftmdg. er byens fædre under storstyggens præsidium sorsamlede for at fælde endelig dom om m husforvisning, en beslutnig, hvorpå da den skoletilintetngjørende overbestyrelse naturligvis med sjelefryd strør sand. De kraftige protester, jeg har nedlagt både i forstanderskab, til deptmt. og til kommunebestyrelsen, har da den af opblæsthed revnefærdige styggen besvaret bare med de simpleste uartigheder, således at han f.ex. bare benævner mig - A.Brinchmann - uden titel foran, endsige noget - hr. Og så de daglige fornærmelser på skolen i ord og miner, så at han f.ex. ikke går af vejen for mig i en dør, hvori jeg skal passere hans der opplantede labansskikkelse, og i så mangt andet, som jeg ikke vilde blive færdig med at detaljere. Siden han kom ind i formdskt. og, for at virke for grundejernes underordning under lejerne, blev gjort til ordfører, endvidere som sådan fik sat igjennem sit valg til valgmand, og lagrettesmand o.s.v, er hans hovmod, allerede før utålelig, nu blevet ubeskrivelig; merkeligst er det, at såmange mænd, der i sit hjærte vitterlig er hands antagonister, kan nedlade sig til at bruge en sådan rambuk. Nu har han da fåt også sin onkel Krigsen ind i skolens forstanderskab og suppelant til forligelseskommissær, 2 hverv, der ligger ham fjernere end, snart sagt, nogen.

      Du, Hanna, skriver da mest om barna, det for mig kjæreste stof, og endda beder du ligesom om undskyldning for, at du fylder brevet dermed; vær både du og alle mine andre børn forvissede om, at jeg intet kjærere læser end, at i selv og de velsignede små lecer vel og at de sidste gjør daglige fremskridt hver på sine stadier.

      Hos R. er det nu nokså bra, thi jeg regner ikke sådanne småtterier som, at Assi har en byld på knæet og Dødød en do på fingeren; det sidste ialfald i går vel snart over, mens Assis byld rigtig har holdt sig længe trods anvendt lægehjælp.

      Louises børn er friske, men hun selv har i flere dage været sjaber, især inat; naturligvis influenza, siger R., der har optaget dette ord som navn på ethvert ildebefindende. I går og i dag var dog L. ude og gikk tur, og erklærede ikke at lide af andet end mathed.

      Du, Hanna, må da bringe Sofie min kjærligste tak for hendes stræv med at skrive det ligeså lange som i kalligrafisk og stilistisk henseende meget respektable 6 1/2 åringsbrev. Går hun frem, som hun har begyndt, og det vil vi håbe, så kan det blive til noget.

      I morgen skal altså Assi have sin 5te geburtsdag med selskab og alskens herlighed; ja Gud bevare også ham for eder og os andre!
      I går havde Inga sit på grund af tidligere sygdomsforfald opsatte geburtsdagslag på 14 småpiger og de 2 fættere, hvilke sidste kom til aftens på chokolade. Også Ragnhild var der da som festarrangeuse, hun ledede langedansen, spillede for børnene o.s.v. Trygve var i førstningen meget retiré, men efter fætternes ankomst tøede isen.

      (Fortsat den 26de)
      Jeg har i dag ikke syderligt at tilføje; sundhedstilstanden er uforandret også i den henseende, at Louise fremdeles er oppe og ude.
      Inat og i dag har vi havt snekave, hvoraf der ser du til at ville komme mer, så at postskibene, også det, der skal bringe dette brev, vil blive forsinkede.

      Den netop modtagne dagens - Budstikke - bringer da den ikke uforudseede tidende, at kommunebestyrelsen i går vedtog formandskabets forslag om kjøb af fru L’s gård til rektorbolig og om anbringelse af både middelskole og folkeskole i førstnævntes nuværende lokaler – alt fra sommeren af.

      Ved middagsbordet i dag udbragte jeg i en for anledningen særskilt rekvireret dram (til fisken) en højtidelig skål for geburtsdagshelten; Olaf og Assi viste sin tilslutning ved ikke at rejse sig. Med de kjærligste hilsener til store og små.

      Eders trofaste fader A.Brinchmann

      -

      Louise og Hennys vedlegg:

      Intet nyt her, Henny forkjølet. Gamle Brekke ligger syg på sygehus i Throndhjem; forhåbentligtvis for at blive bedre end hidtil. Hils alle.

      Eders L og H.
    Event-Misc 28 Feb 1890  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Ragnhilds brev til sine søsken. 
    • Molde 28.2.90

      Kjære Hanna og Knud, Ludvig og Henny, Chirstopher og Erika!

      Det er, sant at sige, for at faa raad og hjælp af eder alle at jeg skriver dette cirkulære. Jeg vil komme strax med sagen. Det er verken mer eller mindre end anskaffelsen af et piano. Fru Sommerschield har længe villet sælge sit, og forlangt kr 500,00; nu, hun maa flytte har hun kun sat det ned i 450,00, men antagelig lader hun det gaa for kr 400,00.

      Nu ved I, at vort gamle piano er meget daarligt; børnenes lyst ogmulige anlæg skal just ikke udvikles synderlig, for ikke at tale om at min egen lyst til at musisere den smule jeg kan, heller ikke fristes. Saa har jeg jo mine logerende, som tidt og ofte ønske et bedre instrument, og for hvem jeg ofte maa præstere mine gamle stumper (frøken Dahl spiller ganske ...). At faa et nyt piano er der jo naturligvis aldrig tale om for mig, men om jeg nu kunde faa dette for kr 400,00, vilde det maaske ikke være aldeles uoverkommelig. Jeg tænker nemlig at faa solgt eller bortloddet det gamle, som jo ogsaa tager stor plads i min stue. Jeg maatte kanske paa denne maade kunde opdrive kr.100,00 for dette. Saa skal jeg nok selv faa skrabet sammen 100, af papa faar jeg nok ogsaa en del og børnene er villige til at tage sine sparepenge, de har nu saadan stor lyst paa tingen naturligvis.
      Nu vil jeg ligefremt spørge eder alle om I vil og kan give mig noget til dette øiemed. Det er fælt at maatte synes saa uforskammet og fordringsfuld, efter først at have modtaget saa uendelig meget, som jeg allerede har modtaget, og Gud ved, hva byrder jeg i fremtiden kan blive nødt til at læsse paa eders skuldre, men jeg ved I misforstaar mig ikke saa at I tror det er for at føie et luxuriøst lune at jeg kommer med en saadan anmodning. En saadan leilighed ved I jo er sjelden her, nu byder den sig, og jo ældre børnene blir, jo større blir udlæggene, saa da vil vanskelighederne blive større.
      Dersom I nu synes at mit syn paa sagen er rimelig, og tingen ikke alene ønskelig men forhaabentlig frugtbringende for fremtiden, saa ved jeg at I ville gjøre hva I kunne for at hjælpe mig ogsaa ved denne anlending. Karl og Louise har prøvet instrumentet og mener jeg maa gjøre hva jeg kan for at faa det. Papa syns at jeg, som jeg selv foreslog først burde spørge eder, om I syntes sagen fortjener støtte, han vil isaafald hjælpe mig han ogsaa. Vil I da være saa snil at svare mig snarest mulig, og vil I, ifald I billiger tingen sige om og hva I ville ofre paa mig? Uf jeg sidder og tænker paa at havde I ikke alle været saa snille før havde jeg ikke havt mod til at komme med et slig forslag – mon hva I tænker om mig? Jeg blir ikke ringeste fornærmest over et nei – og kjære vær oprigtig og tag mig ikke brevet ilde op. Vis ingen anden det heller; det er altfor flaut…….

      I aften skal jeg du til Bjørseths, mine logerende skal nemlig alle 3 i ungdomslag til Kaurins, og da jeg ikke siden i sommer har tilbragt en aften alene med dem, har jeg lovet at komme den første aften jeg blev hjemme alene, saa faar jeg gaa i aften, uagtet Marenjohanne ligger af ryg og hovedsmerter, formodentlig endnu en eftersmak af influenza.

      Nu er da, som I ved beslutningen falden om at papa skal flytte, og mon det ikke kan blive ganske brav herborte, naar den paatænkte store reparation er fuldført. Det har nu iallefald den fordel at vi herfra kan springe til hverandre som om vi boede i samme hus. Børnene snakker og tumler om mig, saa her er lidet ro, især prader Visse uafladelig og syger og gjør spetakel.

      Bjørseths kommer sannsynligvis til at flytte ind paa - Solbakken - i sommer, der vilde iallefald blive hyggelig og lyst og sundt for dem, Louise har nu stor lyst paa dette, men leiende er ikke afgjort endnu.

      Papa har været forkjølet nogle dage, men dog ikke vært

      (nesten et helt ark er klippet bort)

      se eder, men mon (klippet bort) sker at vi kunne samle alle i fred og harmoni!
      Det er ganske mørkt allerede, jeg faar nok ikke se gjennem brevet. Lev vel allesammen

      Ragnhild

      (Samme klipp, men på baksiden av arket)

      Vi er lidt forkjølet alle mand, men ellers alt vel. Jeg ønsker snarest at høre fra dig. Med Karl Bjørsets usikre fremtid for øie bør vi i tide være forberedt på det værste. Hilses til og fra
      din L.
    Event-Misc 5 Mar 1890  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde 5 marts 90.

      Mine kjære børn!

      Med tak for Ludvigs kjære og gode brev af 24de febr. sender jeg eder i dag disse linjer – jeg har nemlig så lidet at skrive om, at jeg forudser, at mit brev ikke vil blive langt.
      Så langt var jeg kommen, da posten bragte mig et brev fra broder Ludvig i Xsund med underretning om, at det til i morgen fastsatte bryllup er bleven opsat på ubestemt tid på grund af brudens influenza. Herom vil i dog måske ad anden vej have fået besked før, så som Ludvigs brev er af 28de febr., hidkommen først i dag – dampskib vejrfast på grund af snetykke.

      For den modtagne fiskespeje takkes, den var jo i alt tilfredsstillende, dog måske liden nok til Xsundsk havtorsk; spaden er allerede i forgårs afsendt til sit bestemmelsessted.

      Her er alt uforandret, bronkitten inklusive.

      R. har det travlt med forberedelser til et herreselskab på 12 personer, som hendes logerende Hertzberg & Berntsen i morgen skal holde. Hun var her netop nu for at låne diverse sager. Har hu skrevet til eder om den plan, hun nu har udkastet til kjøb af fru Sommerschields pianoforte? For 3-4 dage siden kom hun en aften hid til mig med denne plan, hvorom jeg tidligere inten havde hørt; jeg kan ikke sige, at jeg var gunstig stemt for denne anvendelse af penge (kr 450,00 eller måske, troede hun, kr.400.00), der efter min mening kunde finde en bedre anvendelse ved at opspares til en tid, da der vilde blive brug for dem til livets fornødenheder både for hende og børnene.
      I økonomisk henseende må jo R. sige at have følt meget få savn som enke; i den retning har hun endogså på flere måder havt det bedre nu end mens manden levede; men med den udsigt for øje, som jeg ialfald aldrig taber af syne, - sandsynligheden af, at jeg ikke længe vil kunne støtte hende som hidtil, vilde jeg, at hun skulde øve sig i at gjøre afkald på tilfredsstillelse af ønsker, som hun senere ikke engang vilde kunne nære. Ikke for det, at jeg er blind for den hygge, som et brugbart piano vilde skaffe hende, eller (for at bruge hendes ord) den opdragende magt, som opøvelse i musikk vilke have for børnene; men jeg mener det, at vegtigere hensyn bør have fortrinet.
      Nu har bare hendes gård årlig trængt tilskud af hundreder (op til og til dels over tusinde) kroner, og enda forestår bordklædning og maling m.m. foruden årlige reparations-omkostninger; sålænge disse krav ikke er fyldestgjorte, og tilmed da ialfald småpigerne endnu er så små, synes jeg, at undervisning i piano, hvortil de desuden har så liden både tid og stadighed, kan udstå til muligens bedre tider.
      Kommer hun så, hva hun vist tænker på, efter min død til at flytte til Krnia, vil hun ved flytningen være belemret med en kolly, der vil besværliggjøre denne, på samme tid som hun ikke vil kunne benytt anledningen til på det større marked at skaffe sig et brugbart instrument billigere. Finder imidlertid hun fremdeles, at pengene vil være bedre anvendte ved strax at kjøbe, så skal ikke jeg tilbakeholde mit bidrag, om end dette netop i denne tid, da skatten (for mig og hende) står for døren, ikke kan blive så stort. Men jeg tænker, at jeg nu har skrevet forståelig og ialfald langt nok herom.

      Til Ludvigs forslag om anvendelsen af sommerferierne kan jeg for tiden kun svare i den tid den sorg; min helbred minder mig kun altfor tydelig og tit om, at jeg ikke kan lægge planer for en så fjern fremtid. Desuden får jeg dels på grund af eventuell flytning, dels af hensyn til det nye skolelokaleordning – i ferierne formodenlig så meget af lidet lystelig art at gjøre, at jeg neppe kan tænke på nogen fritid for mig personlig. Desuden vil jeg sige, at en udflytning på landet nu har meget mindre tillokkende for mig end før, så som jeg ikke så godt kan undvære hjemmets tilvante bekvemmeligheder, navnlig min egen seng, dels også fordi jeg derved kommer bort fra min båd, som nu udgjør min største adspredelse – slet norsk, skal villig indrømmes.

      Når L. finder sig kaldet til på Knuts vegne at tage hans fonetiske betegnelser – de, så vidt jeg ved, nu almindelige – i forsvar, og lover senere at komme tilbage til dette emne, så må enten jeg have udtrykt mig dårlig eller han have misforstået mig. Det var naturligvis ikke min mening at give mig i kast med en fonetiker af rang, endnu mindre at ville foreslå andre betegnelsesmidler; kun fandt jeg og finder fremdeles, at det er tvivlsomt, hvorvidt der er nogen fordel i at lære børnene først ligesom et, og derpå et andet alfabet i samme sprog. Lyden må de jo i alle tilfælder få gjennem øret, og når de så senere kommer til th (f.ex.), uden at der på hvert sted er signaliseret hård eller blød lyd, er de neppe stort bedre farne, fordi om de engang har lært, at af de mange ord det ene med th har hård, den andet blød lyd. For franskens vedk. har jeg aldrig fundet, at det var noget særlig vanskelig steg at gå til sprogets egen lydbetegnelse.

      Men posten trykker og jeg må slutte, med kjærligste hilsener fra os her til alle vore kjære i Xnia & Frstad. Gud være med eder alle. Eders trofaste fader

      A.Brinchmann.

      Alt vel her, tak brevkort!
    Event-Misc 11 Mar 1890  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde 11 marts 1890

      Mine kjære børn!

      Mer end ellers lidet har jeg i dag at skrive. Hannas kjære brev af 5te, som jeg fik i går, skal heller ikke give mig meget stof; det handler jo mest om fejrelsen af Assis geburtsdag og dertil har jeg kun at sige, at alt var vel og bra; Gud give, at han må få mange glade geburtsdage. Det gjorde mig ondt at høre om Brekke seniors sygdom: også før jeg kom i så nært forhold til Knut, havde jeg meget til overs for dennes far, der mer end engang har muntret mig og mange andre ved sin prægtige sang i lystelig lag og ved sin vennesælhed idethele.

      Ugen skal just ikke give mange emner til brevskrivning: den ene dag er gåen som den anden med snestorm og slud; i dag især er vejret tumultuarisk både på land og sø, hvorfor ikke blot postskibene så vel nord- som sydfra er udeblevne, men også en til i aften annonceret klokkespiller-koncert i jemnaskibe... har måttet indstilles på grund af musikanternes vejrfasthed søndenfor.

      Alexandra har nu atter i uger været borte, i Bergen, for at oppebie sin kjærestes; lods-Jakobsens, didkomst med sin damper - Barfod - på hvilken A. skulde gjøre turen med både til Frankrig og England. Om hendes bryllup har der være varslet så tit og ofte, at jeg vil se syn for sagen, før jeg for alvor fæster lid dertil. Hun er rigtig bleven en vidløftig dame i den senere tid, nanvnlig efterat hun forlod mit hus, hvor hun for 2 år siden sagde op for, som det hedte, at blive handelsbetjent; da dette ikke lykkedes, kastede hun sig over kulinariske studier i Trondhjem, men blev forlovet med en fyrbøder (eller matros) og, efter at have slåt op med denne, med sin nuværende lods, med hvem og til hvem hun nu har foretaget mange og lange rejser. Lodsen er ellers efter udseende en respektabel ung mand, enkemand på 26-27 år, der før i alder af 19 år blæv gift med en 17årig brud, der døde efterat have født ham en datter, som endnu lever.

      Hos R. & L. er tilstanden god på det nær, at Assi i flere uger har lidt af en byld på knæet, der ikke vil lægers; i går var det begyndt at gro, men i dag har det slåt sig op igjen, så R. måtte gå til doktoren med ham. Jeg liker ikke den historie. Også Dødød har i et par uger været fra skolen på grund af hovedpine, men er nu bedre og på skolen igjen; hun har ikke meget lærdom at forsømme.
      Hos L. er Helga lidt skranten, men efter sigende af moderen, med hvem jeg talte i dag, ikke af nogen betydenhed. I de sidste par dage har jeg hostet og harket meget mindre, men både middags- og nattesøvn udebliver fremdeles, så at jeg mangen morgen tvivler på, om jeg skal kunne stå op og gå på skolen; men når jeg først er kommen der, glemmer jeg ligesom min skrøbelighed, uagtet jeg ofte må gjøre vold på mig for ej at give mig over.

      Min husholderskes søster Mali (Ellingsen) havde sidste fredag bryllup med styrmand Løve Årø, der hjemkommen efter 3 års transatlantisk fart søger førerposten på Rauma, hvis hidtilhavte kapt. er afskediget.

      Får jeg i morgen intet særlig at tilføje, lader jeg brevet denne gang gå som det nu er, idet jeg slutter med kjærligst hilsen til eder alle i Krnia & Frstad.

      Eders trofaste fader A.Brinchmann

      Intet at tilføje i dag, 12/3.
    Event-Misc 1 Apr 1890  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde 19 febr. 1890.

      Mine kjære børn!

      Tak for Chrs og Ludvigs kjære breve af 11te og 10de, der begge gudskelov kun bringer gode tidender, Chrs (brevkort) nærmest som anhang til hans forskrifter for mig om at være forsigtig efter influenza. Så velmente som disse forskrifter upåtvivlelig er, har jeg dog endnu ikke havt brug for dem; får jeg brug for dem, skal jeg nok lægge mig dem på minde.

      Hos R. er alt vel; Louise derimod har fåt sig en (almindelig) forkjølelse efter komedieaftenerne, da det på grund af den store menneskeansamling var fast uudholdelig varmt i gymn.lok. Også Trygve har igjen vært lidt upasselig, noget som i den sidste tid oftere har vært ilfælde med afbrydelser, hvori han jar vært frisk som en fisk. Han er så modtagelig for vejrligets påvirkninger, at han ikke engang tåler skifte af forklæder med kortere og længere ærmer.

      Ragnhild var her netop nu og bad at hilse. Louise har nylig havt brev fra Hanna, hvilket anmerkes for tilfælde at hun ikke har svaret.

      Ugens hovedbegivenhed her har da de to komediedage (søndag og mandag) været; forestillingens art og personer vil ses af vedlagte program. Nettoudbyttet (for forsvarssagen) siges at være vel 300 kroner, indkomne væsentlig ved billetsalg, men også ved den restauration, som holdtes mandag, ved unge nationalklædte damer, der solgte appelsiner, brus, øl, cigarer, kager, sukkertøj; chokolade, kaffe og meget mer, smørrebrød ej at glemme (jeg ialfald husker dem godt, da jeg for 5 stykker halve – så store som et spiseskeblad og tynde som et rosenblad - måtte betale 0.50; summen af mine forfriskningsudgifter udgjorde 3.60).
      Søndag aften dansedes til kl. 2-3; da var ikke jeg der, så som jeg med Leth pr. hans nye hest i trille var kjørt ind til B.M.Width, hvor vi med - broder Mikkal - havde en øres-whisth, der voldte mig et tab af 18 øre, uagtet jeg tvende gange var med på at gjøre lilleslem. Til aftens havde vi forloren skilpadde med udsøgt smørrebrød efter og så æbler og appelsiner med Bastians excellente Chateau d’Yquem, hvori verten udbragte særskilte skåler for sine gjæster. Ved aftrædelse kl. præcis 9 pålagde han mig at bringe specielt hans yndling, dig Christopher, en venlig hilsen. Efter 20 minuters rask kjørsel var vi igjen hjemme.
      Men mandag var jeg da på komedien, hvor jeg havde kostet foruden mit tyende også børnene dels med billetter, dels med fortæring, af hvilken sidste de rigtignok også fik en hel del gratis så som descendanten af den hele tilstelnings bærerinde Ragnhild. Louise og B.Ejde akkompagnerede både til sangene og til orkestret. Samtlige skuespillere og –inder klarede sig godt, især hver for sig, medens samspillet syntes mig at lade noget tilbage at ønske med hensyn til rask replikvexling. Maskerne var også meget gode; fremfor de andre udmerkede sig frknerne M.Saug (skolens vice-inspektrice) samt herrerne Hertzberg (især ved sin mimikk) og Karl Bjørset (ved sit intelligente spil og sin korrekte sang, hvori han også supplerede kjbmd. Pettersen (firma Joh.B.Ræfstad), der ikke kunde synge, men blot ved læbernes bevægelse skuffende indbildte publikum at ha sang, men det var K.B., som sang bak kulissen. Efter præstationerne fulgte naturligvis de traditionelle stormende fremkaldelser og ikkeblomsterkastninger. Foruden alt sit utrættelige arbejde for og med alle de andre havde R. tillige præsteret størstedelen af sit møblement o.s.v. samt sine 2 sønners ufortrødne 2dagsstræv dels som drindgangere, dels som assistenter bag kuliserne. Fra mit hus var foruden alle slags theater-apparater lånt kun ølglas og andre slige småting, samt for - Major - Berentsen en lang pibe, med hvilken han dog under forestillingen manøvrerede så voldsomt, at både hodet og slangen men mundspids for af, så at han tilslut kom til at figurere kun med den stive mellemdel af røret, på hvis øverste horn-holk han da gikk og kalpattede (bravo!).

      I går var jeg da igjen i (et langt) forstanderskabsmøde angående skolesagen, d.e. formandskabets (dvs: Dietrichsons) plan til folkeskolens anbringelse i 1ste og middelskolens i 2den etage; de 4 øvrige medlemmer (Kaurin, Koren, Bang og (!) Scharffenberg) var nu mer eller mindre stemte for forslaget, medens jeg protesterede i et længere dissenterende votum, fornemlig beregnet på for efterverdenen at konstatere mit fremsyn på følgerne af en for begge skoler så skjæbnesvanger sammenslutnig førend de endnu har fået tid til at voxe sig smmen. Efter planen skal nu folkeskolen have alt hva middelskolen før havde, deriblandt også legeplads, mens middelskolen både skal lege og gjøre stor-da i min have under påsyn af begge de to gaders passerende og stående. Rektor skal da ned i kårestua!? Selv bibliotheket skal ikke få være i ro; det skal flytte du på kjøkkenet!

      Da jeg igåraftes kom op fra mødet, havde Louise Rønneberg (under forbisejling) været her med hilsener sørfra, specielt med den lidet hyggelige efterretning, at Assi Brekke ved hendes afreise fra Krnia led af efterveer efter influenza. Sygdommen er her nu så godt som ophørt; ialfald har jeg i de sidste dage ikke hørt flere angrebne nævne.

      Dampskibet - Rauma - et - venstre-skib - under Ulr.Møllers ledelse, begyndte med store forhåbninger; men dets aktier er allerede sunkne til 50 øre og føreren (en Ålesundsskipper Larsen) afsat efter sigende for uredelighed eller repetandarum; Olaf, som netop var her, fortalte, at han skal afløses af Løve Årø, søn af sergeant Årø, der for 8 dage siden er hjemkommen efter 3 års fravær som styrmand i Amerika-færden og nu om kort tid skal gifte sig med Mali Ellingsen, søster af min husholderske.

      Til den 6te marts har jeg fra min broder Ludvig og hustru fåt indbydelse til middag i aledn. af datteren Louises bryllup med kbmd. Ole Helsing. Herpå har jeg da givet afslående svar, men kan ikke du Hanna & Ludvig kjøbe mig en brudgave til værd af ca. kr.20.00, helst af sølv?; jeg ved ikke, hva det skal være, men i får vist en god idée ved at lægge eders hoveder sammen i blød eller ved at si en juveler-butik. Bed da sælgeren at sende mig stasen direkte og så betimelig, at den kan være her senest den 3die marts. Kommissjonen kommer eder neppe tilps, men tænk på, hvor vanskelig det er for mig at finde på noget her.

      Hils nu kjærligst alle barna i alle 3 familier og fortel Therese, at jeg glæder mig ved at høre hendes fremskridt. Modtager også selv mine kjærligste hilsener og formelder fru Leth og Hiorts min venligste kompliment.

      Eders trofaste fader A.Brinchmann
      Currente calamo!

      -

      Alt vel her, hjertelig hilsner Hiorts og Eder.

      Hanna.
    Event-Misc 15 Apr 1890  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde 15 apr. 1890.

      Mine kjære børn!

      Tak for de igår inløbne kjære breve fra Ludvig og Christopher af 8de & 9de ds. Gudskelov, det var jo kun gode tidender. Også her er alt ved det gamle, voxne og børn friske både hos R. & L.

      Hos R. er nu det værste haveståk over, den endelige - finpuds - mangler dog endnu; i den have, der hidtil har været - min - er derimod alt lutter ødelæggelse, idet fast samtlige bærbuske er oprodede og bortførte i alle 4 verdenshjørner dels til byfolk, dels til landet (Kringstad, Årø, Frænen, Sækken); ja, jeg har havt god afsætning, da jeg har overladt træerne gratis.
      Ragnhild fik nu anledning til at forsyne sig først og hun hra foruden 8-9 af de bedste ribsbuske hjemført rosenhække og blomsterrødder af alskens slags, men også andre har taget godt for sig, så at det næsten er ufattelig, hvilken overvættes mængde der var af bærbuske, store og små, og dog er der endnu en hel del igjen; endnu i eftmdg. er dog en del tagne af Marit Solibø på Sækken, min trælast-leverandeur af material til en 8 alens forlængelse af Rs fladbrygge, denne vil nu kunne bordes også i middels vandstand og få en solid bryggestige. Den nederste ende vil herefter komme så langt ud, at derfra kan sees ikke blot begge hoteller, men også en god del af den indre havn, og at vedbåde ikke behøver at oppebie højvande. Det er nemlig min hensigt så vidt mulig at sætte Rs ejendom i sådan stand, at hun ikke blot selv kan have fuld hygge af den, men at den også kan påregne en eventuell god salgsværdi.

      Louise taler ofte om sin næste måned forestående flytning til - Solbakken - (nedenfor Fugelset), hvor da familien vil få sin sommerbolig; hvor den siden skal hen, er endnu ikke avgjort. Fladmark skal af lokalautoriteter være indstillet No 1 til Hammerfest kateketembede; får han det, så er jo han økonomisk bjerget.

      I mit hus foregikk i går - Garcons - indflytning; inat gikk den nokså pent til køjs i hundehuset med madkoppen foran sig, men kortetter midnat, da den vågnede, yttrede den sin utilfredshed formentlig med at være alene gjennem en så ustanselig gnistrende hylen, at jeg ikke fik sove, før den i morges kl. 6 1/2 blev hentet ind i Ellidas værelse, hvor den strax gav sig i ro under sengen; den indflytning kunde jo være iverksat før på natten, men jeg foretrak at ligge søvnfri fremfor at vænne den til uvaner. Nu får vi se, hvorledes det går i denne nat.
      I fmdg. gjorde den sit første bekjendskab med skolediciplene, for hvem jeg præsenterede den nede på legepladsen jeg fortalte nok i sidste brev, at jeg foretog en rundtur om pladsen med småpigerne som passagerer og gutterne som heste; dette skuespil vandt sådant bifald, at der dagen efter indløb andragende om experimentets gjentagelse; så satte da pigerne sig op og gutterne til at trække i firsprang, men uheldigvis snublede en af gutterne på yderskåken, så at flere fladt og derved 2 på en så uheldig måde, at en (Jens Kaurin) fik hånden, en anden (Søren Åndal) armen under den tunge vogns hjul; jeg stod selv (ligeson alle de andre lærere) og så på, og troede først, at noget måtte være knækket, men heldigvis slap de begge, hin med endel hudavskrabning, denne med en kontusjon, - begge er nu uden mén restituerede.

      Til eders breve har jeg ikke stort at svare, men beretnigerne om de smås trivsel og fremgang har jeg og søstrene læst med interesse; I afgiver altid stof til samtale, når vi er sammen. Også for meddelelserne om Hiorths takker jeg, gratuler Nils fra mig med konfirmationen og Karen med hendes succés som skuespillerinde. Jeg har endnu intet hørt om, hvor de romsdalske skolers mundtlige artium skal være; D. F. Knudsen sagde ifjor, at den skulle være på Molde.

      Vil du Chr. til badested ikke tænke på Tjømø? Annoncen derom tiltalte mig ved sine reklamerende løfter om herligheder og prisbillighed.

      Igår og idag har jeg hilset på den lille Otto Borchgrevink i sin barnevogn; det er påfallende, hvor han ligner Alexr Ls, også i kindernes fyldighed (ikke i deres rødme). Vejret er fremdeles prægtigt, stikkelsbærbuskene har allerede sat frugtblomster.

      Dietrichson blev gudskelov et par dage længere i Knia, så at jeg har havt næsten en uges fred. Igår var jeg i forstandermøde, hvor der skulde forhandles om skolernes sammenflytning og min udjagelse fra min bolig; men efter endel diskusjon måtte mødet ajourneres til næste mandag, såsom formanden ikke kunde koncipere nogen erklæring, medens jeg efter deptmts. anmodning havde udfærdiget en udførligere udtalelse, selvfølgellig skarpt protesterende. Gud ved, hvad det blir til.

      Fru Sommerschield og hendes lejeboere (fru Møller & frk Steenstrup) er idag flyttede, hin til Blomsnes, de andre nescio quo. Af mine tiloversblevne samtidige er der nu få; Matthiessen og Lind spankulerer her som vrag, og hos N.P.Dahl er tilstanden miderabel både på sværd- og spindesiden.

      Assurance-agent (?) Ørbek skal sammen med en brodersøn, hotellbetjent fra Korsika, have planlagt et nyt større hotel her, indbefattende fru Høeghs & Mønniches gårde; dertil samles aktier i Krnia. Dumset oppe på Bjerkeli-kongen bygger Bodega nedenfor sin English pension, den tyske kejserinde ventes her – kortsagt Molde ruster sig til at blive en turistby.
      Onsdag 16/4.

      Ifmdg. har jeg talt med både R. & L. samt alle børnene; alt vel. Ellers har jeg ikke noget at skrive om og slutter derfro.

      Kjærlig hilsen til eder alle i Krnia & Frstad.

      Eders trofaste fader A.Brinchmann
    Residence 1900  Kristiania, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location  [4
    Snorres Gade 1. 
    • Fra 1900-tellingen:

      Enke og husmor Ragnhild Brinchmann Hansen, født 1854.

      Ugifte Olaf Brinchmann Hansen, Premielieutenant i Thjemeske inf.brig., født 1877.
      Ugifte Alexander Brinchmann Hansen, Kontorist i agenturforretning, født 1879.
      Ugifte Louise Brinchmann Hansen, Extraarb. i rigsforsikr. anstalten, født 1883.

      Alle født i Molde. [4]
    Residence 1923  Kristiania, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location  [5
    Suhms gate 11 i Fagerborg menighet. 
    • Bor sammen med sin datter Louise i 1923. [5]
    Died 24 Nov 1936  Oslo, Norge Find all individuals with events at this location  [6, 7
    • Dødsannonsen fra Aftenposten morgenutgave 25.november 1936:

      Vår kjære mor Fru Ragnhild Brinchmann-Hansen døde stille inatt, vel 82 år gammel.
      Oslo, 24.november 1936.

      O.Brinchmann-Hansen.
      Marenj. Christiansen.
      A.Brinchmann-Hansen.
      Louise Brinchmann-Hansen.

      Begravelsen foregår fra kapellet Vestre gravlund fredag 27.ds. kl.2 1/2. [6]
    Buried 27 Nov 1936  Vestre gravlund, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location  [6
    Anecdote 1976  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [8
    Rektor Brinchmanns gate går mellom Confectionsfabriken og Bolsøy Meieri. 
    • Det er ingen tilfeldighet at rektor Alexander Brinchmann har fått sitt navn knyttet til en gate i Molde. At den korte gaten mellom - Confectionsfabriken - og Bolsøy Meieri har fått hans navn, har sammenheng med at der - Confectionsfabriken - idag (1976) ligger, der sto Molde Middel- og Realskoles gymnastikk- og festsal. Der holdt Brinchmann mang en stor tale, hans sanger ble sunget og skuespill ble oppført.
    Person ID I393  My Genealogy
    Last Modified 23 Jun 2022 

    Father Alexander Brinchmann,   b. 18 Mar 1826, Kristiania, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location,   d. 09 Sep 1895, Kristiania, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location  (Age 69 years) 
    Relationship Birth 
    Mother Maren Johanne Hoffmann, "Brinchmann",   b. 02 Feb 1830, Norderhov, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge Find all individuals with events at this location,   d. 13 Aug 1863, Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  (Age 33 years) 
    Relationship Birth 
    Anecdote Bef 6 Feb 1850  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [1
    Historien til hvordan de ble et par, Alexander og Maren Johanne. 
    • Alexander forteller om sin første forelskelse i nabojenta Maren Johanne:

      Den ved Naboskabet og indbyrdes Venskab foraarsagede hyppige Omgang mellem Forældrene medvirkede naturligviis til den daglige Samfærsel mellem begge Familiers Børn.
      Det hører ikke med til disse Optegnelsers Plan nærmere at omtale, hvor nøie vi, Hoffmanns og Brinchmanns Børn i al vor Færd vare forenede; kun et enkelt af de Momenter, der bidrog til saa ofte at føre os sammen, skal jeg berøre.

      I den Hoffmannske Familie vare Alle, Forældre saavelsom Børn, i høi Grad musikalske; allerede ved Ankomsten til Molde kunde de 4 ældste Børn udføre fleerstemmige Sange sammen, og efterhaanden som de voxede til, lærte de at spille et eller andet, stundom flere Instrumenter. Den næstældste, Frederik, drev det især snart til en temmelig stor Færdighed paa Violin; jeg kan endnu til Nød spille en Engelskdands, som han i 11-12 Aarsalderen componerede en Eftermiddag, da vi skulde sidde sammen og repetere Geographie til en Hovedexamen; han spillede Tonerne paa Violin, og jeg nedskrev Noderne.
      Ogsaa jeg havde nemlig, saavelsom mine ældste Brødre, lært at spille Violin hos den samme Lærer som Frederik Hoffmann, daværende Organist Ohlsenn. Hoffmanns og Brinchmanns Sønner afløste hverandre i Musiktimerne Lørdags Eftermiddag, og, naar vi saa kom hjem samt ellers ofte i Ugen, spillede vi sammen, deels Primo- og Secondostemmer, som vi havde lært hos vor Informator, dels etter Gehør Dandse, hvori da til den enes Primo den anden spillede en Understemme eller, som vi den Gang kaldte det, basserede.

      Vor herved opnaaede Dygtighed i at prestere Dandsemusik foranledigede snart de saakaldte Fridandse. Søndags Eftermiddagene og forøvrigt ofte, især naar vaare Forældre vare ude i Selskab, fik vi Børn Tilladelse til at komme sammen en 2-3 Timers Tid vexelviis hos hverandre, dog hyppigst hos Hoffmanns, hvis store Stue var saa beqvem til Dandselocale, og da Marenjohanne var det eneste Pigebarn i begge Familier, hentede vi endeel Smaapiger ude fra Byen, hvilke som oftest tillige ledsagedes av flere Cavalierer.
      Til disse Dandse var der ikke Tale om Balpynt; enhver kom i den Dragt, han ved det improviserede Selskabs Istandbringelse var iført; den nu herskende Luxus i Børns Paakledning var heller ikke endnu naaet til dette Sted og ligesom Damerne ofte gjorde stormende Lykke paa Ballet i sine Verkenskjoler, saaledes dansede Herrerne som oftest i Vadmelsbuxer og hæljernbeslagne Fidtlæderstøvler. Handsker kjendte man ikke og selv ved de offentlige Børneballer i Klubselskabets Locale var det i min Tid kun faa Damer som drev det saa vidt, at de stadsede i hvide Bomuldsvanter. Den simple Paakledning bidrog dog ingenlunde til at forringe disse Fridandses uskyldige Glæder; de fleste af Deeltagerne morede sig vistnok der ypperligere end de paa mangt et senere med Pragt udstyret Bal have gjort.

      At Maren Johanne ved disse Sammenkomster var meget avgjort, var ikke blot en Følge af, at hun som oftest tillige var Datter i Huset - jeg tør ei kalde det Vertinde, da man derved kunde falde paa den Tro, at der ved Fridandsene i Almindelighed vankede Bevertning af Mad og Drikke -; men hun var ogsaa, ligesom Brødrene meget musikalsk (sang og spillede Pianoforte), samt, hvad der her var Hovedsagen, dansede fortrinlig og det med Liv og Lyst.
      Det var imidlertid ikke blot ved disse Fridandse, at der blev hende en synlig Udmærkelse til Deel; hendes blide Venlighed og uskyldige Munterhed, men vistnok fremfor Alt den ukunstlede Naturlighed, som gjennem hele hendes Liv udgjorde Hovedtrækket i hendes Charakteer, vandt hende alles Venskab og Kjærlighed.
      Af hendes Barndomsvenner var der faa eller ingen, som ikke i kortere eller længere Tid var hendes erklærede Tilbeder; selv havde jeg allerede, førend jeg 15 aar gammel forlod Hjemmet, begyndt at faae hende kjær, uden dog at røbe mine Følelser for Nogen, end ikke for hende selv, som først, efter at vi vare blevne forlovede, fik Kundskab derom. Aarsagen til denne Hemmeligholdelse fra min Side laa deels i en Frygt for aabent at træde i Skrankerne mod dem af mine Kamerader, i hvem jeg tydelig saa Medbeilere, deels i en vis overdreven Tilbageholdenhed ligeoverfor det andet Kjøn, hvilken allerede i Børneaarene havde gjort sig gjældende hos mig, deels vel ogsaa i en gammelklog Tvivl om, at denne min første Kjærlighed var Andet end en af de almindelige Barndomsforlibelser.

      Ved de ovenfor omtalte Fridandse havde jeg saa meget lettere Anledning til at dølge min Tilbøielighed, som jeg fordetmeste havde min Plads i Orchesteret, og da, saavelsom ellers, naar jeg var sammen med hende, søgte jeg i min Feighed snarere at undgaae hende end at vise hende nogen Opmærksomhed; ja, hun har selv senere fortalt mig, at en Venlighed fra min Side mod hende i Børneaarene var saa sjælden, at den, naar den en enkelt Gang kom tilsyne, var hende paafaldende.

      Mangt et Træk af min Opførsel mod hende i den Tid var ofte senere Gjenstand for Omtale mellem os og vil altid staae levende i min Sjel, men var af for ubetydelig Beskaffenhed til at kunne paaregne Andres Interesse. Netop dette Baand, som jeg paalagde mig ligeoverfor hende, bidrog vistnok i høi Grad til at bevare hende i min Erindring i de 8 Aar, hvori jeg fra 1841 til 1849 var fraværende fra Hjemmet. Saa ofte Tankerne hvilede paa mine Kjære i Molde, var Billedet af hende - saadan som hun stod for mig ved Afskeden - altid et af de første og meest fremtrædende, og hver Nat, naar jeg lagde mig til Hvile, indesluttede jeg ogsaa specielt hende i min Aftenbøn. I disse 8 Aar, erfarede jeg imidlertid Lidet om hende, naturligvis af den Grund, at jeg i mine Breve til Hjemmet ikke vilde spørge efter hende, og mine Breve fra Hjemmet ialfald ikke ofte særskilt omtalte hende.
      Selv i de to Besøg, jeg som Student aflagde paa Molde, i 1843 og 1846, var jeg kun lidet sammen med hende, deels fordi mit Forældrehjem i Mellemtiden var flyttet til den aldeles motsatte Udkant af Byen (Matr.No. 10), og deels fordi hun under mit sidste Besøg for en Tid var fraværende fra Byen; i alle Fald lod jeg hende heller ikke da ane, hvor kjær hun var mig...

      ...Da Marenjohanne kom til Christiania, var jeg indtraadt i mit sidste Studenteraar, og den nærforestaaende Embedsexamen gav mig nok at bestille. Imidlertid vilde jeg naturligvis kunne have havt saa megen Tid at afse, at jeg idetmindste kunde have aflagt hende en Visit;
      men ligesom Visiter i Almindelighed stedse have været mig generende, især til Fremmede og Familien Hoffmann i Christiania var mig dengang fremmed saaledes bidrog den Tilbageholdenhed ligeoverfor det andet Kjøn, som, fortsat fra Børneaarene, ved en forkjert Reflexion var bleven endmere befæstet hos mig som Yngling, ogsaa til at afholde mig fra at vise Marenjohanne endog en saa ringe Opmerksomhed, og det uagtet jeg selv ikke blot følte en saa sterk Trang til at see hende, men ogsaa gjennem hendes Broder Frederik, som daglig omgikkes mig, og min Broder Ludvig, med hvem jeg boede sammen og som havde besøgt hende og talt med hende flere Gange, hørte udtalt hendes Forundring over, at jeg skulde være den eneste af hendes moldensiske Bekjendte i Christiania, der ikke havde besøgt hende. Jeg følte det Grundede i denne Bebreidelse, i min Qvindeskyhed kunde jeg ikke bringe det over mig at forsøge paa en Retfærdiggjørelse.

      Under hendes et heelt Aars Ophold i Christiania saa jeg hende kun enkelte Gange paa Frastand; een Gang mødte jeg hende paa Gaden se da talte jeg nogle Ord med hende, og da jeg som Candidat i juni 1849 skulde forlade Byen, drev jeg det saavidt, at jeg i Forening med min Broder og en anden Reisefælle sagde hende Farvel i hendes Bolig. Ei vidste jeg dengang, hvor haardt denne Forseelse senere skulde straffe sig selv. Efterat hun var bleven min Forlovede og senere min Hustru, bebreidet jeg mig ofte, at jeg saa slet havde benyttet den Anledning, jeg i Christiania havde havt til at være sammen med hende, og nu, da hun er borte, falder denne Selvbebreidelse dobbelt tungt paa meg.

      Alexander forsetter videre å fortelle om at Maren Johanne fikk en beiler under et besøk på Ringerike:

      Fra Christiania gjorde hun i Følge med Hanna og sin broder Frederik Juleaften 1848 en Tour til Ringerike, hvor hun efter Indbydelse besøgte daværende Procurator, nu Sorenskriver Zeiers familie, med hvem hendes Forældre under sit Ophold dersteds havde pleiet daglig Omgang, og i hvilken hun paa Grund af den aabne Venlighed hvormed hun blev modtagen, og den udmærkede Gjæstfrihed, hun nød, snart lærte at betragte sig næsten som hjemme, saamegetmere som hun i Husets unge elskværdige Datter fik en hjærtenskjær Veninde. Julebesøget blev derfor temmelig langvarigt (indtil de første Dage af Februar), og desuden ud paa Sommeren (i Juli Maaned ) efterfulgt af et fornyet Besøg.
      Hendes Ophold i denne Familie, saa rigt paa kjære Barndomsminder og forskjønnet ved alle de Glæder, som daglig Omgang med elskværdige og dannede, fordetmeste unge Mennesker af begge Kjøn og en rig Afvexling af selskabelige Fornøielser kan skaffe en ung Pige, skulde dog tilføie hendes Hjærte et Saar, som hun silde, om nogensinde forvandt. Uden at være sig selv den afgjørende Grund fuldkommen bevidst, afslog hun her en Kjærlighedserklæring fra en ung Mand, der i Besiddelse af en ualmindelig Aandsdannelse og Dygtighed nød ikke blot hendes, men Alles høieste Agtelse, og som ovenikjøbet kunde støtte sit Ægteskabstilbud til glimrende Fremtidsudsigter. Som et mærkeligt Vink fra den usynlige Magt, der førte Marenjohanne og mig sammen, anfører jeg efter hendes egne Ord, at netop mit Billede fremtraadte for hendes Sjel i det Øieblik, hun paa Ringerike meddeelte den anden sit Afslag, og det uagtet hun da selv ligesaalidt nærede nogen Kjærlighed til mig, som jeg paa nogen Maade havde røbet mine Følelser for hende.

      Maren Johanne vender hjem etter utdannelse i Kristiania i september 1849. Her møtes de to i et musikalsk fellesskap:

      Vel mindes jeg den første Anledning, ved hvilken jeg her igjensaa Marenjohanne og hvilket fordeelagtigt Indtryk hun da atter gjorde paa mig. Fælles Deltagelse i Selskabslivet førte os jævnlig sammen, især i det nylig stiftede musikalske Selskab, der i den første Tid afholdt sine ugentlige Prøver og sine Soireer i den samme Stue , som havde været Scenen for vor Barndoms Fridandse og som af Marenjohannes Forældre velvillig var bleven Selskabet overladt til Afbenyttelse. Her spillede hun Pianoforte og sang saavel i Chor som fornemmelig Duetter; hendes Stemme, skjønt egentlig ikke stærk, gjorde sig dog altid behageligt gjældende paa Grund af sin Reenhed, og dens Omfangsrighed tillod hende, alt efter Behovet, at overtage saavel Sopran- som Altpartier.
      I Duetter maatte hun som oftest synge Sopran, navnlig i dem, hun udførte med Laura Dahl (senere Fru Dass) der var en decideret Altstemme, og disse Duetter vare i hiin Tid Selskabets Glandsnummere."

      Samværet mellom Alexander og Maren Johanne gjør til slutt at Alexander tilkjennegir sin kjærlighet til henne. [1]
    Engaged 6 Feb 1850  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [1
    • Alexander skrev:

      ...Ligesaalidt kjendte Marenjohanne den virkelige Grund til min stadige Nærværelse ved deres private Duetprøver, hvortil jeg i min Stilling som det musikalske Selskabs Directeur kunde paaskyde Berettigelse.
      Paa disse Sammenkomster fulgte som oftest en fælles Spadseretour, og lidt efter lidt modnedes nu den Kjærlighet, som jeg trods mine Bestræbelser ikke havde kunnet holde ganske skjult for hende og som jeg endelig aabent erklærede hende den 6te Februar 1850, hvorpaa jeg øieblikkelig fik hendes Ja.
      Forlovelsesdagenes Glæder, selv om de kunde skildres, ere for hellige til at afsløres... [1]
    Married 24 Apr 1853  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [2, 3, 9
    • Den 27 år gamle adjunkt Alexander Brinchmann ble gift med 23 år gamle jomfru Maren Johanne Hoffmann.

      Fedre og forlovere var toldkasserer Kristofer Brinchmann og distriktslege Jakob Hoffmann.

      Tillysningsdagene var 27.mars, 3. og 10.april.

      Artig å merke seg:

      Eneste datter på Brinchmann-siden (Louise Fredrikke, Alexanders søster) ble gift Hoffmann (Johan Christian, Maren Johannes bror).
      Eneste datter på Hoffmann-siden (Maren Johanne) ble gift Brinchmann (Alexander).

      Alexander selv skriver i 1863 om deres bryllup slik:

      Under saadanne Sysler løb Vinteren hurtigt, og Brylluppet blev fastsat oprindelig til 13de April, mine Svigerforældres Bryllupsdag, men da Marenjohannes broder Gottfred til den Tid ikke kunde naae hjem fra en Udenlandsreise, hvorpaa han befandt sig, omberammedes Dagen til den 24de April, en Søndag. Klar og sommervarm fremskinnede endelig den længselsfuldt forventede Dag, Gottfred kom om Formiddagen og Alt var færdigt. Mathilde Pettersen i Forening med de to Brudepiger, Maren Johannes Barndomsveninder, daværende Trina Rechdal (nu Fru Lind), og Sara Gørvell (nu Fru Greger) havde pyntet Bruden. Hendes Dragt var simpel, men fiin - hvit klar Bobinetskjole med hvidt Slør over Myrtekrandsen:

      ikke engang som Brud vilde hun svigte det Princip, hun hyldede og i sit hele Liv gjennemførte Tarvelighed i Klædedragt; (af Guldstads bar hun sjælden andet end sin Forlovelsesring; hun havde ikke engang, som de fleste af hendes Veninder, Huller i Ørene til Ringe).

      Kl. 2 om Eftermiddagen rullede det store Vogntog afsted fra Brudehuset foruden Brudeparret og Brudepiger, Forældre og de talrige Søskende paa begge Sider samt Andre af de nærmeste Slægtninge; de fjærnere staaende Bryllupsgjæster, paa nogen faa Familier nær saagodtsom alle Byens conditionerede Indvaanere, vare tilsagte til Møde i Kirken.

      Denne var af Brudens Veninder festligt udsmykket, Sangen udførtes af et indstuderet Mandschor af Brudeparrets Venner, og efter en gribende Tale forrettedes Vielsen af den alderstegne Præst, Provst Deinboll, der i sin Tid havde confirmeret os begge.
      Hjemkomne til Brudehuset modtoge vi den hele Bryllupsskares Lykønskninger, hvorpaa man begav sig til Middagsbordet. Her havde Venskab beredt os en ny Overraskelse i nedenstaaende to af Adjunct P. G. O. Dørum og Corpslæge Chr. Smith forfattede Sange, der i elegant utstyrede Exemplarer fandtes omlagte ved hvert Couvert, og som ved Bordet bleve afsungne af samtlige Gjæster, saa mange, baade Damer og Herrer, som kunde synge.

      Sange ved Adjunct Alexander Brinchmanns og Jomfru Maren Johanne Hoffmanns Bryllup den 24de April 1853.

      Mel. For Norge Kjæmpers Fødeland.
      1.
      Da I for Altret knælede
      En Lysets Alf var inde
      I Eders Bo og levnede
      Hva vist I der vil finde.
      Gid selv den Skat fra Himmelen
      I silde bære hjem igjen !
      Thi holde I kun fast ved den,
      Som Leg vil Livet svinde.

      2.
      Det er en kostbar Ædelsteen :
      O, Hvor dens Straaler tindre !
      Et Kors med Farve sølverreen
      Fremskinner fra dens Indre.
      Den Steen, som hedder : M u n t e r t S i n d
      I N ø i s o m h e d bør fattes ind :
      Og havde I end Jasons Skind,
      Da var dets Værd vel mindre.

      3.
      En Plante fiin staaer tæt derved,
      En Blomst af Edens Have,
      Og Blomsten kaldes : H u u s l ig F r e d,
      Er Himlens bedste Gave.
      Med varsom Haand den kjærlig plei,
      Den da for Eder visner ei,
      Og saares I paa tornet Vei,
      Af den I Balsom have.

      4.
      Saa deiligt lyser Brudekrands,
      De fagre Lokkers Smykke :
      Vi see i Haabets Straalekrands
      Vor Brinchmanns Fremtidslykke :
      Thi K j æ r l i g h e d er Glædens Lyst
      Og Kjærlighed er Sorgens Trøst.
      Gid mange Aar du til dit Bryst
      Din elskte Viv maa trykke ! ! !

      Mel. Vær du kun rolig, du skal gaa fri.
      1.
      Nu har I ventet i trende Aar
      - de var jo vistnok lange -
      men naar i dag I hinanden faaer,
      kan I ei meer forlange.

      2.
      Jeg selv har gaaet i hele ni
      - tro mig, det var for mange -
      og ventet paa, at jeg skulde i
      Ægteskabshavn anlange.

      3.
      Jeg lærte dengang den Kunst at spaae,
      for at fordrive Tiden.
      Nu skal I deraf Profiten faae,
      Takken faaer jeg nok siden.

      4.
      Jeg seer i Aanden nu Parrets Hjem
      - Kjærligheds lille Eden -
      der kommer Lykken og kroner dem
      med alle Goder herneden.

      5.
      Ja rigtig er det et yndigt Hjem
      - inderlig peent og propert -
      det passer netop saa vel for dem,
      smagfuldt og smukt og sobert.

      6.
      Men skjønt det ret er et deiligt Huus
      - Vægge med Glandstapeter -
      er der ei Rum dog for Suus og Duus,
      og ei for store Fêter.

      7.
      Nei smaae morsomme Vennelag
      vil der i stedet vanke,
      Munterhed og Musik og Smag
      og lidt fornuftig Tanke .

      8.
      Om ei jeg feiler - et Aar i dag,
      - lyver vel Almanakken ?-
      da staaer det netop et saadant Lag
      midt op`i Kirkebakken.

      9.
      Men Bakkehuset blir snart for smaat,
      - Stakler I maa udvandre -
      dog faae I altid det saare godt,
      hvor I følge hverandre.

      Disse Sange bidrog ikke lidet til at forhøie den glade Stemning ved Bordet, og denne udstrømmede i en rig Afvexling af Skaaltaler.

      Efter Middagen, der indtoges i 2den Etage, fordeelte Gjæsterne sig i de nedre Værelser og udenfor Huset, hvor den deilige Sommerdag tillod selv de Ældre at færdes uden Overtøj. Ud paa Aftenen dandsedes atter i de gamle Fridandses minderige Stue, og, som rimeligt kunde være, var Bruden Ballets lykkelige Dronning.

      Denne Dags glade Begivenheder, o hvor klart staae de for min Erindring, og dog hvor tungt falder det mig at fæste dem paa Papiret nu, efterat jeg har fulgt min unge Hustru til Graven. Fortid og Nutid med sine skjærende Modsætninger storme for voldsomt ind paa mig til at min Skildring kan formaae at give et endog nogenlunde anskueligt Billede af den Lykke, hvorom jeg nu alene kan sige: den har været.
      Derfor - hvor gjerne jeg end ønskede at dvæle noget længere ved dette det betydningsfuldeste Afsnit i min Marenjohannes Liv, den Dag, der førte hende ud fra Forældrehjemmet for at skabe hende et nyt Hjem, jeg tør ikke engang forsøge paa i sammenhængende Fremstilling at gjengive de Betragtninger, som Tilbageblikket paa hiin Tid fremkaller.

      Ledsagede af Forældre og Søskende paa begge Sider begave vi os efter endt Bryllupsgilde til det lille Huus i Kirkebakken, som vor Bryllupssanger med altfor smigrende Hentydning har kaldet Bakkehuset.
      Her stod Alt saa blankt og nyt lige fra Kjælderen til Mørkeloftet og Bordet i vort Stadsværelse overlæsset med rige Gaver, Kjærlighedsgaver fra Slægt og Venner.
      Alle disse Gjenstande maatte naturligviis beskues og beundres endelig bleve vi ladt ene for sammen med Tjenestepigen at udgjøre den hele Befolkning i Huset, vi to, som hver i vort Hjem havde været vante til at omgives af saa mange Kjære.
      Og dog følte vi os ei forladte:

      vore Forældre og de allerfleste af vore Søskende vare os jo saa nær, og i Tillid til den Almægtiges Bistand og i den gjensidige Kjærlighed til hinanden følte vi Kraft til at gaae det nye Liv imøde, som nu skulde udfolde sig for os.

      Det var en deilig Sommer paa Molde hiint Aar, og i den herlige Natur, der lokkede os ud fra vort koselige Hjem, henrandt mange af vore Fristunder, naar de ikke optoges af de selskabelige Glæder, som Slægtninge og Venner kappedes om at berede de Nygifte. [2, 9]
    Brinchmann Alexander og Maren Johanne Hoffmanns vielse 1853 Molde.jpg
    Brinchmann Alexander og Maren Johanne Hoffmanns vielse 1853 Molde.jpg
    Kirkebok.
    Anecdote21 Aft Oct 1854  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [1
    Hunden Vægter. 
    • Hunden - Vægter - som Alexander skriver om slik:

      Ud paa Efteraaret fik Ragnhild fra min ovenomtalte ven, der havde foreslaaet hende kaldt - Gro - o.s.v. tilsendt som Foræring en sort halvblods Newfoundlænder, der angaves at være født omtrent paa samme Tid som Ragnhild og hvis Fødselsdag derfor senere blev høitideligholdt sammen med Ragnhilds.
      Hunden, der lød, og endnu lyder navnet - Vægter - fortjener at nævnes i Marenjohannes Mindeblade, ikke blot som et Vidne om den Kjærlighed hvormed hun behandlede den saavelsom ethvert andet Huusdyr - hun glemte den ikke noget Maaltid med Mad; hun pleiede den, naar den var syg, hun lukkede den ind i et varmt Rum, naar det var for koldt om Vinteren -. men ogsaa for den Troskab, hvormed denne lønnede denne Kjærlighed, saavel ved at værne om Huset og Børnene, hvem den stedse har ledsaget paa deres Spadsertoure, som ved troligt at følge sin Herskerinde, naar og hvorhen hun vandrede, ogsaa paa den sidste Vandring til Graven.

      Jeg kan ikke nægte mig den Fornøielse at gjengive et Træk, der tydelig synes at røbe en høi Grad af Forstand hos dette Dyr og for hvis Sandhed jeg tør indestaae. Den var endnu ikke ganske fuldvoxen, da den en Dag havde omspredt paa Kjøkkengulvet en Mængde Fjær af en Støvevinge, som den havde iturevet. Da Kokkepiken kom til og saa hvad den havde gjort, skjændte hun paa den, hvorpaa den strax gav Tegn til at ville ud; hun lukkede op for den, men kun faa Minuter efter kom den tilbage, og kradsede udenfra paa Døren; neppe var denne bleven aabnet, førend Vægter stak Hovedet ind; bærende mellem Tænderne en anden Støvevinge, som den formodentlig havde hentet i Nabolaget og som den ligesom til Erstatning for den iturevne kastede ind paa Kjøkkengulvet.

      Da vi fikk - Vægter - havde vi allerede et Aars Tid havt en anden mindre Hund, som Marenjohanne havde stelt med næsten som med et Barn; men da vi ikke vilde føde to Hunde og Vægter blev foretrukken af Hensyn til Giveren og paa Grund af sin Størrelse, gave vi den mindre bort; Marenjohanne græd, da den førtes ud af Huset, men havde dog den Glæde at vide den i en kjærlig Pleierskes Eie. [1]
    Event-Misc2 Aft 14 Apr 1858  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [1
    Familiebilde. 
    • Om bildet skriver Alexander:

      Dette Aar har jeg at takke for at jeg endnu har et synligt Billede af Marenjohanne: vistnok havde hun i Christiania som ung Pige ladet seg daguerrotypere; men, hvad enten det nu var hendes eller Daguerrotypistens Skyld, Billedet var og er temmelig mislykket. I 1858 blev hun igjen daguerrotyperet paa een Plade med mig og Smaapigerne, og dette Billede af hende er det bedste, som nu haves... [1]
    Brinchmann Alex og Maren med barna.jpg
    Brinchmann Alex og Maren med barna.jpg
    Alex og Maren Brinchmann med barna Louise, Ragnhild og Hanna 1858.
    Event-Misc 1886  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Storfamilien samlet hos fotograf sommeren 1886. 
    Brinchmann gruppebilde 1886.jpg
    Brinchmann gruppebilde 1886.jpg
    Storfamilien Brinchmann sommeren 1886:

    Bak f.v. Louise og Carl Bjørset, Ragnhild Brinchmann Hansen, Knut og Hanna Brekke.
    Midten f.v. Ludvig og Henny Brinchmann, Olaf Brinchmann Hansen, Alexander Brinchmann, Maren Johanne Brinchmann Hansen, Erika Wilhelmine Hiorth og Christopher Brinchmann.
    Nedre midtre rekke f.v. Helga Bjørset, Alexander Brekke, Alexander Brinchmann Hansen.
    Foran f.v. Sophie Brekke, Louise (Visse) Brinchmann Hansen og Inga Bjørset.
    Photos
    Brinchmann Alexander Christopher og Ludvig.jpg
    Brinchmann Alexander Christopher og Ludvig.jpg
    Brinchmanns:

    Christopher, far Alex og Ludvig.
    Brinchmann Ragnhild Hanna og Louise som barn.jpg
    Brinchmann Ragnhild Hanna og Louise som barn.jpg
    Ragnhild Hanna og Louise Brinchmann som barn.
    Brinchmann og Hoffmann familiene.jpg
    Brinchmann og Hoffmann familiene.jpg
    Familiene Brinchmann og Hoffmann samlet før 1863.
    Family ID F38  Group Sheet  |  Family Chart

    Family Henrik Reinhardt Hansen, "Brinchmann-Hansen",   b. 23 Apr 1844, Moss, Østfold, Norge Find all individuals with events at this location,   d. 29 Jun 1883, Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  (Age 39 years) 
    Married 04 Oct 1875  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [2, 3
    Children 
    +1. Olaf Brinchmann-Hansen,   b. 04 Jan 1877, Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location,   d. 9 Apr 1953, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location  (Age 76 years)  [Birth]
    +2. Maren Johanne (Marenjohanne) Brinchmann-Hansen, "Christiansen",   b. 28 Jul 1878, Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location,   d. 23 Feb 1962, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location  (Age 83 years)  [Birth]
    +3. Alexander Brinchmann-Hansen,   b. 05 Dec 1879, Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location,   d. 31 Aug 1962, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location  (Age 82 years)  [Birth]
     4. Louise Brinchmann-Hansen,   b. 21 Mar 1883, Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location,   d. 29 Dec 1960  (Age 77 years)  [Birth]
    Last Modified 28 Jun 2018 
    Family ID F236  Group Sheet  |  Family Chart

  • Sources 
    1. [S899] Bok: Fru Maren Johanne Brinchmann født Hoffmann. Træk af hendes Liv..., Alexander Brinchmann,, (Forlag: Trykt af L.G.Hauw, 1963) (Reliability: 2).

    2. [S1331] Kirkebok Molde, Møre og Romsdal (Reliability: 3).

    3. [S284] Bok: Stamtavle over slægten Bernhoft, Emilie Bernhoft, (J.Chr. Gundersens Bogtrykkeri 1885) (Reliability: 2).

    4. [S72] Norge: 1900 Folketelling, (Digitalarkivet, www.digitalarkivet.no, 03.12.1900) (Reliability: 2).

    5. [S80] Norge: 1923 Kommunetelling, (Digitalarkivet, www.digitalarkivet.no) (Reliability: 2).

    6. [S115] Dødsannonse i media, Aftenposten (Reliability: 2).

    7. [S1401] Dødsfallprotokoll Kristiania/Oslo (Reliability: 3).

    8. [S274] Bok: Personen bak gatenavnet, P. Fiskergård, (Molde kulturvern 1976) (Reliability: 2).

    9. [S896] Bok: Rektor Alexander Brinchmann, Sverre Berg, (1982) (Reliability: 2).


This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 12.0.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2022.

Maintained by Tor Kristian Zinow.