Zinow Genealogy Website

The history of the Norwegian Zinow family, and their connected families of Lorentzen, Hugaas, Schøyen, Møller, Skrogstad, Høyem, Reitan, Brinchmann, Sværen, Harbo, Bernhoft, Hiorth, Linge, Tjomsaas, Cudrio, Borlaug, Husabø, Børsheim, Coucheron, Irgens etc. ...and for our beautiful long-haired dachshund; Tina

Louise Brinchmann, "Bjørset"

Louise Brinchmann, "Bjørset"

Female 1856 - 1893  (36 years)

Personal Information    |    Media    |    Sources    |    All    |    PDF

  • Name Louise Brinchmann 
    Suffix "Bjørset" 
    Born 27 Mar 1856  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [1, 2, 3
    • Røisen.

      Far Alexander skriver om Louises fødsel:

      ...dog hun (mor Maren Johanne) havde ikke alene nok at gjøre i sit eget Hjem, men hendes Arbeide forøgedes snart, da hun den 27de Marts 1856 (Kl. henved 12 om Natten) fødte vor andre Datter. [1]
    Christened 25 May 1856  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [1, 2
    • Om dåpen skriver far Alexander slik:

      Da dennes Daab var bleven fastsat til den 25de Mai næstefter, lod jeg Marenjohanne raade og blev Barnet kaldt - Louise - efter min Moder, som ved den Tid var saa syg, at man frygtede for hendes Liv, hvorfor vi vilde søge hendes Navn bevaret. Louise blev ved Daaben, der forrettedes av Provst Deinboll, baaret af Mathilde Pettersen, de øvrige Faddere vare Hanna Jervell og Anna Rechdal (senere gift med min Broder Harald) samt Rector (nu Toldkasserer) J.O.Horn, Corpslæge Christen Smith og Cand. jur. (Overretssagfører) L.Daae.
      Paa Grund af det større Locale kunde vi ved denne Barnedaab see hos os saagodtsom alle vore Venner og Bekjendte, blandt dem ogsaa Nathalie Bützow, Clara Hoffmanns Søster, som i dette Aar besøgte Molde. [1]
    Gender Female 
    Confirmation 16 Apr 1871  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [2
    Event-Misc 11 May 1888  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Louises brev til broren Christopher, som skal gifte seg med Erika Hiorth. 
    • Molde 11/5 88

      Kjære Christopher og Erika!

      I mangel af at kunne være personlig tilstede ved Eders bryllups maa jeg indskrænke mig til at frembære mine varme ønsker for Eder gjennem nogle skriftlige ord, som kan høres tørre nok du men som kommer fra hjertet, det kan I være vis paa.

      Alt godt ønsker jeg Eder altsaa kjære brudepar. I har i længere tid jevnlig været i vores tanker og især selve bryllupsdagen vil vi være sammen med Eder i tankene baade i kirken og senere under festen. Vi vil ogsaa den dag pynte os allesammen, pynte stuen med blomster, selv om det saa bare er af markens frembringelse; vi skal have en liden festmiddag en famille, ja frk Bentzen skal riktignok være med, men hun er nu næsten som en af familien, da hun flere ganger om ugen tilbringer sine aftener her. Her i vinter fik vi (Bjørsets) nogle flasker vin sammen med noget frugt fra skibskaptein Troge og den 16de Mai skal da vinen drikkes af baade de store og de smaa til ære for vor kjære Christopher og Erika.

      Blant de mange smukke gaver, I formodentlig faar, vil I savne noget fra Karl og mig. I skal dog have en liden erindring om Eders store høitidsdag til gode, kjære brudepar, men for tiden har vi ikke raad til at kjøbe andet end det høist nødvendige og se at afbetale gjeld som vi dessverre har faaet mer af i den sidste tid trods vor billige levevis hos Ragnhild. Hans Bjørset, som ogsaa agter at have bryllup isommer, faar desværre heller ingen bryllupsgave til selve festen men maa vente ligesom Eder til en beleiligere tid.
      Kjære Christopher og Erika, jeg beder ikke engang om tilgivelse for denne tilsyneladende mangel paa velvilie eller hjertelag, eller hva det nu skal kalles; thi jeg tror og Karl med mig, at I er altfor uegenyttige og fordomsfri og forstandige til ikke at være enige med os i, at det er liden mening for os at give presenter før vi har klaret os du af vor nuværende eller nærværende knibe. Først maa man betale sin gjeld og dernest give vager. At det er en skuffelse for mig at komme tomhendt, er ganske vist, men jeg hat jo det haab om kortere eller længere tid at faa den glæde at sende Eder en liden erindring om den 16de Mai.

      I kan tro, det var hyggelig for os at se, at papa drog frisk og tilfreds afsted paa sin reise, den vil forhaabentlig forfriske ham meget. Ja farvel da, kjære broder, kjære svigerinde og gid fred og harmoni og inderlig lykke følger ind i Eders lille nye hjem.

      Vær hilset atter og atter med de kjærligste følser fra Eders Louise.

      Også jeg sender mine hjertligste hilsener til eder med de allerbedste ønsker for bryllupsdagen og alle følgende dager.

      Karl.
    Event-Misc 3 Sep 1888  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 3 sept. 1888.

      Mine kjære børn!

      I dag modtok jeg Hannas og for et par dage siden Christophers – begge gode breve af resp. 28 & 25 sidste., for hvilke heraf takkes. H. Bemerker, at det nok er længe siden, vi hørte fra hende, og at heller ikke mine breve i den sidste tid har været så hyppige. Grunden er vel på begge sider et slags fornemmelse af, at ferierne for skolefolk må være fri for forretninger og at det i den lyse og varme årstid ikke går så godt med brevskrivning. Jeg skrev dog kort før Chrs afreise et – om end kort – brev til Ludvig, hvem jeg den gang valgte til konvoluttadressat, fordi kun han den gang var tilstede i - byen.
      Glædeligt er det ialdfald, at det ikke er malheur af noget slags, der har hindret vor skrivning, og at det på alle steder står nokså godt til. Erikas forkjølelse og Hennys kolerine vil jeg håbe er overståede, og så er jo hos eder alt andet godt. Hva Hanna med hensyn til sit legemlige befindende beder om, kan du vel skjønne var overflødig; Nei, ligesom alle eders breve, så vel som enhver privat meddelelse, af mig behandles med den største diskretion, så kan du nok skjønne, at det særlig er tilfælde med betroelse at så delikat beskaffenhed; jeg bragte derfor også dit brev egenhændig til og hentede det selv fra søstrene. For øvrig er der til eders breve ikke stort at svare; det forstår sig da af sig selv, at jeg med glæde og interesse læser alt hva i af godt kan meddele. Chrs brev var jo, hva der kunde ventes, væsentlig en rejsebeskrivelse, og om han og E. Just ikke oplevede meget undervejs, så var det dog godt at se, at i kom vel og lykkelig frem, nogen man i almindelighed glemmer at være tilstrækkelig taknemlig for, især når man ser hen til de skrækkelige ulykker, der ofte hænder rejsende, f.ex. på Geiser (?).

      Jeg har efter Chrs rejse havt min tid godt besat med forberedelser til skoleåret, navnlig indsetning af timetabeller, deriår, på grund af vort lærerpersonales lemlæstelse og den derved fornødigede ganske utomordentlige klasse- og timekombination, var et ganske herkulisk arbejde, der, efter hva jeg forudså, også lykkedes kun derhen, at vi fik 14 ugentl. timer, hovedsagelig skriving og tegning (samt regning) ubesatte, hvorfor jeg, trods deptmts negtelse af extrahjælp, af egen megtfuldkommenhed måtte engagere kapt Ziegler. Løjtnant Sørbye havde søgt at få disse timer og var også af deptmt. Antagen som gymnastiklærer i den bortrejste Knudsens sted, men i 11te time, efterat allerede skolen var sat i gang, lod han melde, at han havde taget ansættelse på Land.
      På grund af al den skolesjau – i en uge havde vi hele eller delvis skoleråd hver dag, og en lørdag sad jeg og skrev fra tidlig om morgenen til kl. 11 om aftenen bare med 1 times middagsophold – fik jeg da heller ikke ønskelig tid til samvær med broder Fredriks familie, hvem i Kristianiaboere vel nu har gjort bekjendtskab med. Torsdag 23de fik jeg dog gjort et familielag for dem på Gjertøen, hvor vi stort og småt tilsammentalt var 25 personer, der med et stort tros transporteredes over af Hanevolds dampbåd - Pojken - slæbende min båd - Valkyrien. Vi havde godt og varmt vejr, drak the, punsch & likør, dansede- efter Kristians lyre – alle, store og små - , spiste kvedt kjøkken - sang (Har. Arvesihaug(?), Nils Br., en student Gellejn (Nils’s kamerad), Karl & Andrea Høegh) – og rejste hjem i deilig vejr med en stor lampe på baugen. Ogsaa Trygve var med.

      Naar jeg nu hertil føjer, at Ragnhild i disse dage holder på at høste sine morelle-trær på vanlig vis, nemlig ved at lade Assi, Michael Meldahl, Eyvind Ouren og en hel legio af jævnaldrende klyve op i træerne og bringe flere bær ned i sine maver end i de små kurve; at jeg i morgen skal lade mine tyndtbesatte bærbuske afplukke til syltning (hvortil jeg i dag har anskaffet en bærpresse, à 2.35, engelsk); at jeg i dag desuden har kjøbt syltesukker i 2 zinkbøtter for kr. 16.00 og smør i et stort kvarter à 0.40, 5 Bio (?) 4 nye = kr, 49.60, og at jeg i aften på invitation af Ragnhild har gået en tur med hende til 2den bænk; at der i går blev lyst i kirken for de 2 Lethske par, hvis vielse nok skal foregå senere end de 2 andre forestående par: Egenten & Magda samt Mogstad & Tønnesine; at R. og jeg i aften på turen fra Medahl til Leth havde følge af fru Leth, der i eftermdg. Var hjemkommen fra en lysttur til Xsund og kunde bringe friske hilsener fra Ludvig & Henny, hvilken sidstes mave af den omstændighed, at hun på brevskrivningsdagen havde spist - får i kål - sluttedes at befinde sig såre normalt; at her torsdag & fredag skal være gigantisk folkemøde af statsråder, thingmænd, andre demagoger og alskens - folk - at Karl Bjørset glæder sig til at overvære sidde møder, hvor jeg agter at glimre ved fravær, foretrækkende min pibe og min gyngestol – ja så tror jeg at jeg bør slutte.

      Når jeg nu i mine breve til eder sender hilsener, så må de hver gang sendes videre ikke blot til Hiorts i Fstad, men også til Fr. & Annette med deres elskværdige børn, af hvilke lille Marie vil være en legekamerat til Sossi, der naturligvis også må hilses så vel som de 2 Alexandere.

      Eders A.Brinchmann
    Event-Misc 10 Sep 1888  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 10 sept. 1888.

      Mine kjære børn!

      I ugens løb har jeg modtaget et kjært brev med gode tidender fra Ludvig, der herigjennem takkes. Vistnok sees også han – og det i flere dage – at have lidt af det samme onde, som tidligere Henny havde havt, men heldigvis var han da frisk ved brevets afgang. Med hensyn til sundhetstilstanden her er intet videre at bemerke; nogle små forstyrrelser i børnene – befindende – lidt for kjølelse hos Trygve og tandpine hos Louise (Visse) – alt sammen kun forbigående er jo ikke andet end hva man i et børnehus må være forberedt på.
      Mit eget befindende er kun så som så, svindelheden er slem og i de sidste par dage har jeg havt ubehagelige mindelser af min bronkit, men jeg er dog både ude og på skolen. Vejret var i den forløbne uge temmelig regnfuldt, især om nætterne, så at jeg hver dag måtte øse båden; men i går fik vi igjen et strålende høstvejr, der også varer i dag med skyfri himmel.

      Heldigvis var bærhøsten over, da regnet begyndte, og nu sidste onsdag var der stor syltesjau i kjøkkenet (da hos Ragnhild), og er der nu i sylteskabet indsat 1 krukke hel ribs, 25 1/2 flasker ribssaft, 1 krukke ribsmarmelade, 2 kr. stikkelsbær, 2 kr moreller, 1 kr. hel bringebær, 4 fl. bringebærsaft, 3 kander hæggebær på 3 liter sprit, 1 kr. blåbær, 1. kr. løg, 1 kr. agurker og så kommer snart 1 kr. rødbeder, og 2 kr. tyte. Denne liste kan måske have interesse for de fruer; ialfald er det i den tro, at den er afskrevet efter en optegnelse af Alexandra.

      I mit leben har der været såre liden afveksling; et par gange har døtrene & Karl været her, en aften (Trygves 2 årige dag den 7de) tilbragte jeg hos Bjørsets sammen med frk. Bentzen på en af mig medbragt fl. Arakpunsch. Om det grandiøse - Folkemøde - som holdtes her den 6te og 7de ved jeg intet at melde, da jeg glimrede ved fravær, men mine kolleger var der i længere og kortere tid, ikke mindst Bjørset og Bentzen, der begge fandt tiden vel anvendt ved at høre Wullum & W.Scott skjændes, og Kristofer Kristofersen som dirigent erklæres umulig af alle parter. Jeg er nu så gammeldags, at jeg finder at både de aktives og de passives tid kunde have vært meget bedre anvendt både for dem selv og for fædrelandet. Efter det indtyk, jeg har fået af de fleste referater, er det W.S., som hjembar de fleste - palmer - hvis da sådanne kan vindes på en sådan arena (gårspladsen inde i fængslet).

      Jeg ser, Ludvig taler om arbejde på - Nissens skole - hvori dette består, har jeg enten ikke hørt eller glemt.
      Med forståelig interesse læste jeg om liden Alexanders fremskridt og om hans sans for violoncell som akkompagnement til grøden. Men stakkels dem, som daglig skal slæbe barnevognen ned fra og op i 3die etage; i det stykke må dog Moldeboere tilkjendes fortrinet.

      Du omtaler Tassos død som først berettet af Chr. Og Erika; så vel heraf som af en notice i Hannas sidste brev om, at der kun er kommet et brevkort (?) fra mig, må jeg slutte, at et kort brev (kanske dette af H. Er omsat til brevkort?) adresseret til Ludvig, før Brekkes tilbakekomst fra Asker, er bortkommet; thi jeg synes med bestemthed at erindre, at jeg har meldt hundens død. Nu er dens jus fra kjøkkenet flyttet du på gangen, og dets plads indtaget af et bord, skudt indunder bænken.

      Alexandra kommer nok, for at kunne følge – gratis – med - Nordstjernen - til Trhjem, til at flytte 14 dage før tiden; hun skal da afløses af en Ellida Ellingsen, der tiltræder nogle dage forud for at introduceres i husstellet af A.

      Mer har jeg ikke i dag; falder der intet af i morgen, så modtag herved både i Krnia og i Frstad mine kjærligste hilsner. B. Dahl rejser ikvæld til Krnia. Lørdag fik jeg af V. Voss hilsener fra Chr. & Ludvig.
    Event-Misc 17 Sep 1888  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 17 septbr. 88.

      Mine kjære børn.

      Fredag aften, mens Ragnhild, Louise og Karl sad her og spiste rømmegrød, fik jeg tre kjære og gode breve, et fra tante Clara – meget om børnene og uden endog at nævne Gottfred – samt 2 fra Christopher & Hanna, begge af 11te ds. Det er dem, jeg næst at takke for, her giver mig ifærd med at besvare – mandag aften, fordi jeg i morgen eftmdg. (min postdag) skal i forstandermøde for ved beslutning der at få stadfæstet en af skoleråden truffen fremgangsmåde til at fremtvinge hva deptmt. gang på gang har negtet skolen, 14 ugentlige timers extrahjælp til undervisning i skrivning og tegning, hvori skolen nu ikke har nogen habil lærer efterat pr. lieutn. Knudsen er opsagt. Skoleåret – efter forslag af byens ordfører, overlærer J.S.W.Dietrichson – har nemlig fundet på at andrage om kommunens garanti for løn til de 14 timers extralærer (Ziegler), indtil sagen kan blive ordnet med deptmt., der dog vel til 7de og sidst må give sig, hvis de ikke vil fastslå en ny skoleart uden skrivn. & tegning. Jeg synes dog, knibesystemet kan nøje sig med at nedlægge skolen lidt efter lidt, om det end ikke behøver at slå den i hjel med 1 slag.
      Forstanderskabets tiltræden til skolerådets andrag. tør på forhånd betragtes som sikkret, aldenstund Dietrichsom mathematisk talt er æqval Kaurins & Scharffenberg, de to ved siden af presten kommunevalgte medlemmer af forst.skabets. Se det var nu det, som Cicero & Herodot siger, hver på sit mål.

      Chr. kan gudskelov melde, at Erika er bleven frisk igjen – apropos, - når jeg i eftermdg. har havt visit af fru Karoline Lyngvær, der sit løfte tro bragte mig saltet uer (for betaling NB) og allerede fra sit hjem vidste, at vi på hjemvej fra Sandøturen fik det styggvejr fra Matløyra at; hendes - kara - havde mødt os og kjendt - Valkyrien. Christopher & E. har atter, ser jeg, været ude på sjltur med heldig fiske og for lidet vind sammen med Karl og Coudrio (de hilses - ! (optativ)), samt endvidere drevet sopsjau (vel bekomme!).

      Spencers - Om opdragelsen - har jeg ikke læst og agter neppe at læse den, hvis den skal have den omskrevne virkning med hensyn til opfattelsen af den nuværende undervisningsmethode, - jeg synes sandelig også, at man ikke behøver at læse bøger for at finde det endnu sørgeligere – og jeg er nu for gammel til at være forgjænger i noget nyt. Men længe har jeg stemt for indskrænkning i skoletimernes tal, i lektielæsningen og for diverse andre forandringer, der her ikke kun gjøres til gjenstand for yderligere behandling i et bre, der skal læses også af norske kvinder. Ellers skal jeg nok have bogen in mente.

      Tante Anna på Moss siges af Hanna at være seet på gaden i Krnia; i går hørte jeg, at hun snart skal være at få se også her. Knud & Hanna turer da noget ganske overordentlig både tilvogn & tilfods – bravo! Gratulerer Henne med, at tvebrylluppet her nu snart er over, eller at der dog herefter ikke kan befrygtes så mange kommissjoner; det er da altså ikke bare det Sverdrupske ministerium, der volder så mange kommissjoner.
      Tænk, at du Hanna har kunnet omgåes med den tanke at bivåne agentens bryllup; fredag aften morede R., L & K og jeg os med at lage rim i stand til en bryllupsvise, hvori alle stroferskulde time på det for Karl så overordentlig morsomme - Dass. Ja, jeg tror neppe, der i sproget findes noget ord, der sprænger så på hans mundviger som dette; ved klangen - Dass - tøjer de sig helt til ørene.

      Det glæder mig naturligvis mer end jeg hver gang kan skrive, at børnene, Sophie og de 2 Alexandere befinder sig så vel; til Sofie og Alexander I har jeg netop i eftmdg. smid prop til, proppet, tilbundet og signeret hver sin miniaturkrukke med tytesyltetøj, der er bestemt til ballast i den eventuelle kjødtønde ved siden af 3 større krukker, 1 til hver af de 3 familier. Men dette skal være en overraskelse, så i ikke må fortælle det til nogen, især hvis krukkerne undervejs har øvet sig i den kunst at stå på hovedet. Ellers er nok syltningen her nu slut, - på rødbeder nær, der ventes fra Hamburg gjennem agent Are Dilling, alias - Moldegård.

      Hos R. & L. er alt vel, jeg har fået slem bronkit og har derfor måttet ophøre med den af broder Fredrik forordnede koldtvandssidtebadkur om aftenen, - huf, jeg harker så morgen og aften, at det er en gru. Havde jeg ikke været vant til det, så havde jeg neppe holdt det du.

      Resten af dette halvark lader jeg stå ubeskrevet til i morgen, om da noget meddelelsesværdigt skulde melde sig.
      18/9 88

      Heldigvis intet nyt; dagen er ganske normal. Derfor slutter jeg, i dag som altid med de kjærligste hilsener og ønsker til alle i Krnia & Frstad, incl. broder Fredriks & Hiorts ganske familie.
      Christopher, hvor vil et brev kunne nå Coudrio den 1ste okt?

      Eders trofaste fader A.Brinchmann
    Event-Misc 24 Sep 1888  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til barna. 
    • Molde, 24 sept. 1888

      Mine kjære børn!

      Uge går, den ene efter den anden, uden at der tildrager sig noget, der biver synderlig stof til brevskrivning; og dog beklager jeg mig ikke herover, både fordi jeg befinder mig bedts i et rolig, regelmæssigt liv, og fordi jeg ikke har nogen extraordinær glædelig begivenhed i vente – det skulde da være, at der snart kunde komme en Erika-Bebudelsesdag og at også brevene fra Frstad kunde bringe mig de samme kjære efterretninger, som jeg i brevene fra Xnia får om de små der, - nu senest fra Ludvig i hans brev af 19de, der meldte kun godt på alle felter med undtag af den forkjølelse, hvoraf jan havde lidt, men som heldigvis lod til væsentlig at tilhøre fortiden allerede da han skrev. Ja, den lille Alexander i Bj.gade lover jo gudskelov alt godt, og bliver han ved som han har begyndt, vil han skaffe forældre, besteforældre og den hele hærskare af onkler og tanter o.s.v. rige glæder. Dertil give Gud sin velsignelse.

      Jo, så var der den lidt tragiske begivenhed med de stjålne buxer og veste, - men det går jo an, når man ikke bliver ganske sansculotte og man uden skam kan lade sig tilsyne i Hermanstorffs champagne-dinerer. Husk du Ludvig eller Knud på ved lejlighed at bringe H. min venligste tak for at han endnu bevarer mig i en hædrende erindring; under skolens nedadgående bevegelse var hans fratrædelse fra skolen og lærerkollegiet og selskabskredsen her en at de - tristeste - momenter; slig kollega får neppe jeg igjen; han var så skikket til at lægge et velgjørende plaster på de sår, som andre med-, reteresagt modarbejdere har revet i mine rektorminder. Men, jeg vil ikke komme videre ind på det kapitel!

      Stakkels Harald og stakkels Jua, er der håb om hunde-helbredelse ved operation? Træffer i nogen af den familie, så hils kjærligst fra mig; ligeså Fredrik med familie, hvis samtlige individer her erindres som så elskværdige hver i sin alder og funktion.

      Vejret har her nu et par dage været råt og til dels stormende, hvorfor jeg med min bronkit ikke har kunnet komme længere bort end på korte besøg til R & L. Hos disse er alt vel; R. skriver (eller har skrævet) ned en bryllupssang til Blåsenborg, holdt i en humoristisk tone, om Ridder - Carl O - der indtager borgen, ikke ved et rask angreb, men ved årelang udhungring eller hva jeg skal kalde det (selv benytter hun ikke dette ord). Visen i koncept forelå til censur i forgårs aften, da R, L og Karl sad her hos mig til aftens og spiste beaf, og gav vi da alle vor besyv til bedste, uden at dog afslutningen blev tilfredsstillende.

      Af offentlige forlystelser kan nævnes en - Forestilling af ungarske nationaldanser - der i går blev given på pladsen østenfor Bedehuset af en Zigeunerfamilie, bestående af mand, kone, 5 børn, 2 heste og en hund – inde i et lidet telt; de 6 mine børnebørn (ikke Trygve) fik hver sin 10 øres billett, men morede sig nok ikke synderlig, da det regnede gjennem teltet.

      Af forlystelser for voxne venter snart partimøder her til drøftelse af storthingsvalg for amt og by. Højres valgmandsliste (contra Daae) lyder på: N.P.Dahl, farver Ohlsen og Arve Schoug; venstres ( pro Daae): Dietrichson (!!!), Mittet og Ulrich. De ar ialdfald de kropslige storkarle på sin side. Ja, nu skal Dietrichson være alt; ordfører blev han valgt på det program at døve grundejernes stigende fordringer på bygsel og brundafgifter; valgmand er han udsedt til for at stemme på Daae – velatmerke med den opgave at gjøre livet surt for Johan Sverdrup!. Det gamle ord: Der går underlige ting for sig i verden og på Moss, har Aftenposten ikke uden en vis berettigelse varieret ved at ombytte - Moss - med -Molde - ligesom der nylig under - Mosaikk - i det samme blad stod om en kymmelaften i Alexandr hotell efter det Walther-Scottske folkemøde her, indtaget i en fingeret korrespondance fra - M(ontenegro).
      Ja, - dagen derpå - så jeg nu strax på Tobiæ facie, at han havde tilbragt aftenen ikke blendt Good-Templarer. Af sine gamle drikkebrødre her blev nu W.S. behandlet aldeles en canaille, og havde nok vanskeligere ved at klare sig i de interpellationer, der blev rettede til ham inter poenla, end i de skullendevære alvoligere under Chr. Christophersens af fufugeden beligede præsidium.

      I mit lokale har der i den forløbne uge været stor ståhej med - husrengjørelse - i anledn. af Alexandras og Kristines nærforestående flytning. Nu er heldigvis alle møbler igjen på plads og de gamle gardiner afløste af nye og nystrøgne. Med hensyn til den nye husholderske tør jeg endnu ikke stille noget horoskop; hun har hidtil i de dage, hvori hun af Alexandra har været introduceret i husstellet her, været så tilbageholden og fåmælt.

      Jeg glemte ovenfor at sige, at Rs vise går på Ivar Åsens melodi: Dei skal alle klaga og syta (eller hvad det hedder). Men nu skal heller ikke i klage, om i ej får mer, thi jeg har ikke mere. Farvel da for denne gang og værer alle hilsede med de kjærligste ønsker om alt godt.

      Eders trofaste fader A.Brinchmann

      Tak for tangen!! L.
    Event-Misc 1 Oct 1888  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til barna. 
    • Molde, 1 okt. 1888.

      Mine kjære børn.

      Forleden dag modtog jeg Hannas kjære brev af 24 sidste, der bragte den gode tidende, at alt var vel i Krnia såvel hos hende som hos Ludvig. Det ser virkelig ut, som om Hanna efter operationen er bleven mere spadsersalig – snart er hun på Ekeberg, snart på Bygdø, snart hist, snart her, medens jeg før aldrig eller ialdfald sjælden hørte om nogen exkursjoner; nogen havde vel dette sin grund i, at hun da var mere bunden til huset på grund af børnene: for en del kan det vel også være bevirket ved, at Knud nu måske er mere ??ig. Hvorom alting er, det er kun hyggeligt at læse, at i nu slår eder mere løs.
      Hos Ludvig er det vel gået den modsatte vej, nu er vel han og Henny mere bundne end før – å ja, de processer får nu ethvert forældrepar være belaget på at gjennemgå.

      Jeg har idag telegraferet geburtsdagslykønskning til Hiorth i anledn. af sønnen Carls og svigerfaderen Coudrios fødselsdag; jeg havde først tænkt at skrive brev til Coudrio, men så var jeg ikke vis på, om han fremdeles er i Frstad.

      For et par aftener siden traf jeg Dr Smith på gaden, han bragte friske hilsener fra Brekkes og beretning om souperen der, samtidig med den do i Bjerregårdsgade for et par andre læger.

      Stakkels småbarna, som skal vente sålenge på sin tyte, men jeg kan på grund af enballagens fragilité ikke sende den særskildt.

      Gratulerer Ludvig med den gjenfundne brok (lukket o); den fortælling om Chrs kniptang er mig en gåde, undtagen forsåvidt jeg synes at huske noget om et sådant redskab, men hvad?

      Herfra er intet videre at berette: hos R & L er alt vel, på det nær, at Helga igår havde en liden forkjølelsesraptus, hvorefter hun dog idag er væsentlig restitueret. Jeg har naturligvis min bronkit, hvilken dog ikke hindrede mig i nu thorsdag at holde en festmiddag til ære for den fraflyttende Alexandra, hvis skål jeg utbragte i sherry; lørdag drog hun til Trhjem sammen med moderen, den som fyrbøder Ludvigs moder ligelides havde fået fri sjot. Samtidig rejste også ”Na?? hans Jus” til sin i Thjen boende moder, samt Anna ”Guldbrand” på lysttur. Sidstnævnte skal nu blive boghandlerkommis hos Hans George.
      Alexandras efterfølgerske hos mig Ellida Ellingsen er en ung (lidt over 20 års) pige med et tækkeligt ytre og væsen, men har ikke Alexandras færdighed endnu, ligesom hun er overmåde fåmælt, så at hun kun med enstavelssord besvarer min tiltale; der er heller ikke den tiltagsomhed hos hende som hos A., hun synes at have sin største interesse for og dygtighed i søm eller andet kvindeligt håndarbejde.
      I festmiddagen for A. deltog kun R. samt L. & Karl; retterne var beaf & kokoskrem.

      På fredag og lørdag nær har vi nu i et par uger havt surt vejr med regn og snesletter, dog ingen videre storm,- trods dette vejr er her idag samlet et mylder af de af Hansen såkaldte stakitpissere, valgmænd, der skal kreere Sverdrupmordere. Idag har også Karl svoret borgereden, formodentlig for at stemme på Dietrichsom, Mittet & Ulrich. – en moderne art af tragisk trilogi.

      Du Hanna har vel i tide fåt mit telegram om bryllupsdagens forandring til den 16de hvilken datum altså forventes sat på skeerne. Nu er stoffet opbrugt og jeg slutter som altid med de kjærligste hilsener til alle, store og små i Krnia & Frstad (Hiorths & Fredriks incl.)

      Eders trofaste fader, A.Brinchmann
    Event-Misc Aft 8 Oct 1888  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Mine kjære børn!

      Sandt at sige, har jeg idag ingenlunde tid til aat skrive brev, da jeg desværre ikke har fåt fra mig den kjedsommelige årsberetning, men da ingen at dagene i den nu påbegyndte uge – takket være de velsignede 2-3 bryllupper, sandsynligvis vil vise sig bedre skikket og da udeblivelse af mit ugebrev kunde befrugtes at blive misforstået, vil jeg alligevel berette eder, både at jeg suo tempore har fåt Chrs brev af 6te og Hannas af 9de, og at alt her er i vanlig tilstand, hos R. & L. f.ex. alt vel. Dette sidste kan jeg jo aldrig med rette sige om mig selv, der aldrig er frisk, men jeg er nu bleven så vant til at lide dels af bronkit og dels af svindelhed, at jeg får vænne mig til at betragte denne tilstand som vanlig for mit vedkommende.

      Hos Christopher og Erika var jo gudskelov alt vel uden indskrænkning, ja skal jeg slutte noget af den omstendighed, at han atter så snart har seet sig istand til at skrive brev, så må jeg jo tro, at det står ganske extra godt til i Frstad.
      Hannas brev var jo også forsåvidt godt, som det meldte, at Knuds ialfald var bleven rekonvalescent, og at alt andet var vel.
      Fra eller om Ludvigs indeholdtes der intet andet end lovtaler om liden Alexanders mageløse fremskridt; om Hennys forkjølelse og Ludvigs egen tilstand stod derimod denne gang intet, uagtet i, begge familier, ellers i regelen er så snille i hvert af eders resp. breve at medtage ialfald en kort bulletin- hver også om den anden familie; en beretning om Ludvig selv vilde navnlig denne gang vært mig så meget kjærkomnere, som svigerinde Annas beskrivelse af hans udseende ikke huede mig – og det så meget mindre, som han, da jeg selv sidst var sammen med ham, forekom også mig at have et vist om ikke sygeligt, så dog mindre kraftigt udseende. Jeg skulde derfor inderlig ønske, at du, Ludvig, hvis du føler dig uvel, snarest konsulerer og lystrer lægen, navnlig hvis denne er af den mening, at overanstrengelse i arbejde bærer nogen skyld.

      Til Chr.: Det fornøjer mig, at mit geburtsdagstelegram til Hiorths den 1ste blev gjort til gjenstand for en toast ved middagen; hils Hiorts, store og små (ja der er jo i grunden kun 1 liden, og selv han er ikke liden, altså kunde dette - og små - gjerne være sparet) tak for den hyldest. Hvis fotografigruppen er blevet heldigt, vil ikke da du Chr. med refusjon af dens kostende sende mig et exemplar, jeg har sådan lyst til at kunne ved et billede fuldstændiggjøre minderne af de uforglemmelige dage der i mai.
      Nu blir det altså for sent at skrive til Coudrio i Norge, men når jeg blir kvit min årsberetning, skal han ikke være sikker (dvs. securus) for en epistel til Acron. Erika kommer sig også på piano, ser jeg; bravo! Beklageligt nok ser jeg, at i ikke har fåt det tilstrekkelige vinterforråd af saltet sop; forhåbentlig vil dog dette uheld ikke medføre nogen sultefodring. Gratuler Erika med kåben, for hvilken jo Hanna har en andel i æren.

      Til Hanna og andre, som vil læse det; foruden min tak for din, som sagt, nokså tilfredsstillende beretning om Knud, sender jeg dig en do for din & Andersens prompte og i alle dele vellykkede udførelse at min skekommisjon; de (skeerne) er nu, forsynede med et visitkort, i sikker forvaring hos Ragnhild, der i længere tid har været optagen af meddelaktighed i alskens ståk på Blåsenborg; hun skaffer grønne tepper til portièrer (skolens) hun skaffer flag (Olafs og Assis), hun binder kranse og krans (dekorations- og brude-), hun farer som en vind gjennem gaderne, sent og tidlig, i solskin og i uvejr, for at ordne snart dit og snart dat, hun skriver episkalaurier til alle 3 bryllupperne, - ja hvad gjør ikke hun? mens jeg indskrænker mig til at bede dig og Andersen sende mig 2 skeer; men så har hun heller ikke årsberetning at skrive om en døende.

      Monogrammerne var jo allerkjæreste uagtet de led af den almindelige fordel, ikke at være overvættes tydbare, Gratulerer barna med fuglen, uagtet det nok kunde være morsomt at vide om det er en kanari- eller ankvam anden slags fugl.

      Håber, at Ludvigs nu er vel installerede i en bolig, med hvis tilbyttelse de vil finde sig i alle dele vel tilfredse.

      Her formelig hersker et frygteligt vejr med sneslud og storm (af middels styrke) – ja det ser dårligt ud med bryllupsvejr til imorgen.

      Igår havde jeg først visit f Leth senior, med hvem jeg havde en interessant samtale om Grips forhold som lehn til erkebispen i Nidaros, da jeg fik besøg af Anna Br. & Louise Rønneberg, der var kommen herop for at interviewe moderen, og så flyttede Leth og jeg hele Grip ind i spisestuen, hvor vi ved et glas vin fik anledning til at beundre svigerindes veltalenhed.
      Da jeg idag kom bort til Louise på min vanlige formiddagsvisit, traf jeg der på N. Leth, der var kommen som gesandt fra Justine for at formå Louise til ved deres vielse at spille Mendelsohns bryllupsmarsch på orglet. Louise var vaturligvis ræd for både at støde organisten og for ikke at kunne klare pedalen, men hørtes og syntes forøvrigt blidelig smigren ved den rørende appel til hendes mesterskab udi nævnte musikstykke.

      Nej, nu får jeg veritablement slutte; adjø da allesammen og værer kjærligst hilsede fra R. & L. og eders trofaste fader A.Brinchmann

      Hils alle Hiorths!
    Event-Misc 29 Oct 1888  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' 2 stk brev til sine barn. 
    • Molde, 29 okt. 88.

      Mine kjære børn!

      Idag har jeg at takke for Chrs brevkort, samt Ls og Hannas breve af resp. 21, 22 og 23.

      Til Chr. er jo ikke stort mere at svare, undtagen forsåvidt jeg vil udtale mit ønske om, at den anden familiegruppe må blive heldigere. Jeg kan derfor føje til, at jeg efter hans tilskyndelse har begynt på Spencers bog - Opdragelse - men at jeg på de 56 sider, jeg har læst, har fundet kun såre lidet, der fortjener den ham tildelte ros. Jeg fik afsmag på bogen allerede fra de første ord - Det er med rette bleven bemerket, at prydelser plejer at gå forud for beklædning. Har man nu skullet høre et sådant udgangspunkt for en videnskalbelig deduktion! Satsen er dog vel i sin almindelighed så grundfalsk som den kan være, - den kan da i det højeste gjælde kun de egne at jorden hvor man ingen bekledning behøver - , men om den også havde nogen grad af berettigelse, så deraf at søge bevist latinens og græskens og historiens (!) forkasteligheder som skolefag! Og så vrimler der i den følgende del af bogen, som jeg har læst, således af axiomer og hypotheser, hvorpå der bygges de dristigste slutninger, at jeg hvert øjeblik har følt trang til at sætte udråbstegn til i margen. Nej, er ikke resten af bogen af anden beskaffenhed, så gir ikke jeg en pibe tobak for den; den klassiske dannelse falder ikke for den slags skyds.
      Dog vil jeg indrømme, at der i hele vort undervisningsvæsen er meget, som trænger forbedring, f.ex. de klassiske autorers læsning for indholdets skyld, de historiske lærebøgers form, den megen lektielæsning og mangt andet, men først og fremst indskrænkning i religionslektierne og skolens frigjørelse fra kirken, - reformer, der vel vil lade vente længe på sig under en ?aninstyrelse, der skriver cirkulærer om varmegraden i skoleværelserne og om bogstavtallet på - årsberetningernes - sider - , ja jeg glemmer jo rent at nævne den storartede fortjeneste at have foranlediget - programmernes - døvelige afgang ved alle andre skoler end Kristiansunds. – Dog ikke mere herom, jeg bliver aldrig færdig med det emne i et brev.

      Det glæder mig af Ls brev at erfare, at han kan kalde sig frisk, både sig og Henny og vesle fyren, uagtet jo denne sees at være begyndt på at holde vågenat, både for sig og andre. Sig ham fra bedstefar, at han værsågod skal lægge sig til at sove pent i lulla si.

      Hannas bulletin om Knud er jo ikke ganske comme il faut, men jeg vil dog håbe, at forsigtighed vil blive herre over ondet. Beretningerne om småbarnas leben und treiben læser jeg med altid uforandret interesse; gratulerer med stillidsen! Broder Fredriks må i altid hilse fra mig, Stakkels telegrafbud, der for min skyld havde sådan møje med at finde adresaten, da jeg efter Lethbrylluppet sendte Henny nogle ord til - Prof. Dahls - gade. Jeg har nu merket mig Dåes gade 13 -1(etg).

      I har vel alle seet udfaldet at valgmandsvalget her; også jeg gav min stemme i urnen, men hverken på Dietr. eller Mittet; Owren fortæller, at Dietr. nu er hjemvendt fra Ålesund så sejerstædt og smørblid over, at - Leth ingen stemning havde for sig - det er et dødeligt eller udødeligt nag, den fyren har fattet for alt Lethsk; ja han er idetheletaget nu efter så mange triumfer næsten ikke til at gå i bås med, og den farisæer af en højremand lader sig vælge af venstre, ja, hvad gjør han ikke, når det smigrer hans bundløse forfængelighed! Fy f. f.

      Ikvæld er R. & L. + Karl og frk. Bentzen hos brygger Dahl, imorgen skal de 3 første + tante Anna hid på en idag stegt høne.

      Vejret er yderste venstre her, rent radikalt, storm og regn hver dag; derfor tildrager sig heller intet, som kan give stof til skrivning; jeg sidter inde fra morgen til kveld på mine formiddagsvisiter nær til barna.

      Kjærligste hilsener.

      Eders A.Brinchmann
    • .
      30/10 88

      Da jeg idag var min formiddagsvisit borte hos R. & L., hos hvilken sidste jeg fandt de 4 ikke-skolensøgende børn forsamlede på salen – Trygve i overstrømmende glæde over bedstefars besøg udførende alskens viltre lege på gulvet, snart på maven, snart med benene i vejret, o.s.v. – bad R. mig at hilse Chr. & E. samt onkel Fredrik, at det bestilte kjød nu var såvidt færdigt til afsendelse, at det muligens kunde afgå herfra i næstkommende uge. Da jeg spurgte R. & L., om de ellers havde noget at lade sige, bad de kun at bringe de vanlige hilsener om, at alt var vel. De var nu i selskab igår, skal iaften i det musicalske selskab, hvor de har meldt sig ind, R. som sangerinde, L. som pianistinde og Karl som kritikus, og imorgen skal de have de 5 Dundas’ser hos sig samt tante Anna.
      Der blir altså udsættelse med mit hønselag, som antagelig vil for sig gå først på torsdag, da jeg skal have skoleråd (og forstandermøde fredag).

      Nu var netop Olaf inde fra spisestuen, og da han så mig skrive, bad han om at få lægge ind et lidet brev, det han da nu er begyndt på inde i spisestuen ved den ene af de i glasmagasinet iår anskaffede sterkt lysende lamper. Blandt udgifter på næste års budget har jeg foreslået oppudsning af spisestuen med tilstødende kammer, en renovation, som jeg har ladet længe nok udstå af sky for de dermed forbundne ubehageligheder.

      Peter Olsen med frue fra Pensacola er for tiden i byen – for hvor lang tid, vides ej. Idag traf jeg fru Olga Leth inde på Schistads bægerbutik, hun så nokså smilende ud og fortalte, at hun nys havde havt brev fra Henny.

      Noget mere haves ej.
      A.Br.
    Event-Misc 5 Nov 1888  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 5 nov. 88

      Mine kjære børn!

      Den sidste ugens breve, begge af 28/10, var desværre af mindre glædeligt indhold, Christophers, forsåvidt det meldte hans sygdom, der endnu ikke var hævet vet brevets afslutning, og Ludvigs, forsåvidt det beretter dels om lille Alexanders forkjølelse og dels om den økonomiske misère ved hans skole og dennes indflydelse på Ls egne financer. Hos Brekkes var jo derimod - alt vel - og endog så vel, at de har kunnet holde et stort dundrende selskab. Dette må dog vel kunne tydes derhen, at Knuds pleurit nu er abgestanden. Også Chrs halseonde og den lille fyrens forkjølelse vil jeg håbe nu forsvunden. Ls bekymringer med hensyn til truet nedsættelse i gagen er vel derimod ikke så snart bortvejrede.

      Ragnhild, Louise og Karl læste hans brev her iforgårs, da de var her til aftens, og fremstillingen af også de private skolers tilbagegang bidrog vel til end mere at forringe de forhåbninger, Karl kan gjøre sig om sin nærmeste fremtids skjæbne; Ragnhild foreslog, at han skulde søge en organistpost i Amerika, mødte da hos Louise den indvending, at han ikke kan spille orgel.

      Ja, det ser fleut ud i skoleétaten nutildags, denne état, der for ikke så ret mange år tilbage må siges at være bleven særdeles begunstiget. Hertil er nu fra deptmt. kommen antydning om også middelskolens nedlæggelse eller in subsidium forbindelse med almueskolen; en herom æsket udtalelse fra forstanderskabet blev i fredagsmøde formet derhen, at man ikke kunde give nogen udtalelse, førend der forelå en plan, men at man på forhånd måtte ytre, at hensiktsmæssigheden af det sidste alternativ ansåes meget tvivlsom.
      I forbindelse dermed var rettet en forespørgsel til de 3 kongelige embedsmænd blendt lærerpersonalet, om de var villige til for tilfælde at modtage ligelønnet ansættelse andetsteds. Owren og jeg underskrev enslydende sådan erklæring: Under de forhåndenværende omstændigheder ønsker vi ikke at ombytte vor stilling med nogen anden. Dietrichson, som mente det samme, kunde naturligvis ikke benytte denne ordlyd, men skrev: Jeg ønsker fremdeles at komme sydover, men vil først vide, hvor og hvilken ansættelse der bydes. Han kan nu aldrig slutte sig til de andre læreres redaktionsformer, men må altid have noget for sig extra, han er jo i egne tanker ikke nogen almindelig dødelig, og dog har han måske ingensteds mindre dyglighed end i stilistik. Han er nu så gram i hug over en korrespondance i Aftenposten herfra om valgmandsvalget her. Han sigter Wolff og N.Leth for forfatterskabet; jeg ved ikke, hvem der har skrevet beretningen, men den er utvivlsomt mere træffende end skarp.

      Ragnhild, der havde fået brev fra Erika om Karens påtænkte Amerikafærd, havde glemt at underrette mig derom, hvorfor Chrs leilighedsvise berørelse deraf kom mig ganske uventet. Hun er vel nu i November mørket på det vildene hav. Gud være med hende og rejsefællerne!

      Igår mellem 6-7 eftermdg. havde vi en ildløs, der fortærede en væsentlig del af Ole Bjørsets bag Ejlert Lund og ved siden af Løviks beliggende hus, omgivet af mange småhuse, der dog takket være Karls ihærdige pumpning ved sprøjte no 3 reddedes.

      Onkel Spolert døde for 3-4 dage siden. Leth rejser inat til Krnia, ellers intet nyt. Hos R. & L. er alt vel, jeg ved det gamle. Hils onkel Fredrik & Annette samt Hiorths og modtager, børn og børnebørn, mine kjærligste hilsener. Visse spiste her iaften istdf. Olaf, der havde tandpine.
      Eders A.Brinchmann

      Brarch og Halvor hilser, her iaften. Håber alt vel hos eder. Venlig hilsen, alt vel hos Ludv’s og Brekkes.
    Event-Misc 26 Nov 1888  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 26 nov. 88

      Mine kjære børn!

      Med den ved styggvejrs forsinkede post, der skulde have været her igår, fik jeg først ved middagstider idag det kjære brev fra Hanna med påtegning af Ludvig af 21de, der desværre melder om lille As sygdom. Slutten, Ludvigs påskrift, lød jo bedre, og da slige småfolk ofte blir ligeså snart frisk som de er blevne syge, vil jeg håbe, at ondet er overstået. Ja, nu har da L. og Henny også fået en smag at hvad foreldre ofte må gjennemgå ikke blot ved at se de små lide, men også ved for deres skyld at måtte give afkald på eget velvære, navnlig i form af søvnløse nætter. Men børnenes bedring igjen bringer jo også snart alt på fote, og så får jeg håbe, at både bekymringerne og anstrengelserne for denne gang er over.

      For de små breve fra Sossi og Assi må jeg takke dem såmeget; jeg ser nok hvor meget der er deres eget arbejde, og hvor meget Mamas. Det var da heldigt, at tyten både i den store emballage og i de små kom uskadt frem, og at tøndens øvrige indhold var så velkomment, at det foranledigede en hel familiefest på kjøkkenet. Bare nu også de to øvrige tytekrukker kommer hele frem og - ikke tømte ved at have stået på hodet.

      Du skal da, Hanna, også have tak for de øvrige meddelelser – om den geburtsdags afkastninger, om de tvende - 2det oplag - og om eders selskaber, Alt er blefet læst med interesse ikke blot af mig, men også af søstrene, med hvem jeg har tilbragt aftenen henne hos Ragnhild; derfra gik jeg hjem lidt før 10 og benytter nu en stund, før jeg går til køjs, til at skrive disse linjer.
      Mens jeg sad derborte, fik vi visit af Ludv. Larsen, der var kommen med - Nordtstjernen - iaften (søndag) istedenfor at skulle have været her fredag aften; her har på kysten i den sidste uge været et overhændigt vejr, der især nat til lørdag fortonede sig i lyn og torden og en orkan, ikke stort mindre end hin den 20 jan. 84, der tog Rs søhus. Heldigvis led ingen denne gang noget havari, men der var ikke stor søvn at få om natten, især da et kjøkkenvindu sprang op omtr. kl. 1 og stod og daskede, så det vel var gået i knas, hvis jeg ikke i en fart var faret op og havde fået det igjen. Nu er vejret spagnet lidt, men det ser truende ud, og over Jæderen havde L. L. havt et forfærdeligt vejr.
      Han medbragte til Ragnhild fra Hamburg (efter bestilling) nogle Zwiebel- og tulipanløg, samt som gave til børnene æbler. Han tænker nu snart at slutte på skibet for at gå ind på en maskinskole og der uddanne sig videre i faget.

      Ugens vigtigste tildragelse her har ellers været fru Linds begravelse, der under almind. tilslutning foregik torsdag i sludregn. Kisten var naturligvis dækket af kranse, hvoraf 1 fra R, 1 fra L. og 1 fra mig. Førend jeg gik i begravelsen, havde jeg fra J. Sverdruå fået et telegram på 39 ord med fornyet krav på alternativt budgetforslag, grundet på 1ste middelskoleklasser sløjfning fra næste år; dette alternativ havde forstanderskabet negtet at udarbejde, men jeg måtte da til og ledsagede det med en forklaring, hvori jeg just ikke takkede overbestyrelsen for velvilligt sindelag. Ragnhild stakkel er bekymret for sine 2 mindste børns skolegang, og der går gjennem den ganske stad en enstemmig forvittrelse over den febrilske hast, hvormed vor skole søges tilindtetgjort gjennem den ene ukas efter den anden. At også Karl just ikke er fuld af forhåbninger, skjønnes let. Det er altså ikke blot ved Gjertsens skole, at der er økonomiske sorger.

      Forøvrigt er alt vel hos R. og L., og børnene søgte ikvæld at overgå iverandre i alskens sjau i anledn. af bedstefars nærvær.

      Huf, nu blæser og regner det på vinduer. Får jeg imorgen mere at skrive om, tilføyer jeg det da, ellers slutter her med de kjærligste hilsener til alle, store og små, i Krnia & Frstad, indebefattet onkel Fr., Leth og Hiorths.

      Eders trofaste fader A.Brinchmann

      Intet nyt hos oss eller Brekkes! Alt vel. Eders H og L.
    Event-Misc 28 Dec 1888  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Louises brev til bror og svigerinne i Fredrikstad. 
    • Molde, 28/12 88.

      Kjære Chr. og Erika!

      For længe siden burde jeg ha skrevet og takket Eder for de 5 kr. som I var saa snil at sende mig som julegave. Det var saa kjærligt af Eder at tænke paa mig – kun maa I ikke en anden gang synes det er ondt at tænke paa at sende R. uden at sende mig. Jeg glæder mig saa inderlig over, naar R. faar noget og det kan ikke falde mig ind, at vi to skal være ligestillet i saa henseende. Dessuden er det næsten ondt for mig, som ikke sender andre gaver, alltid at skulle faa alligevel. Tro nu ikke, at jeg er utaknemlig for Eders store gaver – nei, og den var meget kjærkommen ogsaa, det er sikkert. Tak skal I have atter.

      Vi havde en hyggelig aften hos bedstefar, hvor der naturligvis var juletræ med en rig høst. Det bliver for vidløftigt at fortælle alt, hvad vi fik; kun vil jeg nævne sort kjoletøi til mig selv og kulørt til smaapigerne (fra papa) og fra Ragnhild en feltstol og en hel liden dragt til Trygve og dukker til smaapigerne. R. ved ikke, hvor godt hun skal gjøre det. 1ste juledag var vi ogsaa hos papa – hele huset og 2den var han og Sandra her til middag og aftens.

      Igaar var vi paa soirée i det musikalske selskab, der var adskillig musik og saa dands bagefter; men vi gik hjem allerede kl.12. Iaften holder kaptein Siewers voksent bal i Alexandra hotel. Inga og Visse er hos Leths, hvor der nok er nogle børn forsamlet til selskab for de smaa Herlofsens, som er i byen med sine forældre. Det er nok juletræet, som skal høstes, saa jeg tænker, de nok nyder baade for syn og smag.

      Vi savner svært frk. Bentsen, som er reist i julebesøg til Fredrikshald.

      Kjære Chr. og Erika, tak hjertligt for det gamle aar, som snart er gaaet og gid det nye aar maa blive et godt og lykkeligt aar for Eder! Tag tiltakke med denne lille hilsen – I begge har jo lidt vanskeligt for at skrive lange breve, saa I kan forstaa, at ogsaa en anden kan have det paa samme maade. Det er dog noget ganske andet at tale sammen end at skrive til hverandre!
      Karl sender Eder også sine hilsener og ønsker om et godt aar for Eder. Børnene hilser ogsaa. Lev inderlig vel. Hils i Dit hjem, Erika.

      Eders Louise.
    Event-Misc 30 Jan 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex Brinchmanns brev til sine barn. 
    • Molde, 30 jan. 1889.

      Mine kjære børn!

      At jeg ikke skriver på min vanlige brevdag, tirsdag, vil i holde mig tilgode, når i får høre grunden. Netop som jeg igår havde sat mig i position for at begynde, banker der på døren, og ind triner – ja kan i gjætte hvem? – Hr Sjugul Bjorli i egen høje person, uforandret som han var, da vi sidst så ham i hans kirkebuxe. Efter gjensidige glædesudvexlinger blev han da bragt til sæde i gyngestolen i spisestuen og pumpet for Bjorlinyt hvad alle beboere angår. Da han, som i vel erindrer, er afholdsmand, kunde jeg ikke byde ham vin, men måtte lade kaffekjedlen sætte på, og så fik han da snart ind en kop med tilhørende smørrebrød, hvilket han lod sig smage, mens han fortalte. Efter kaffen bød jeg ham tobak, hvoraf han, mens han sad her, røgte 4 piper (Birds-kye). Han blev da også vist ind i mit kontor, derfra i dagligstuen og storstuen, hvis magnificence han beundrede, men især fæstede han sin opmerksomhed ved billedgalleriet og frydede sig ved at gjenkjende alle besøgerne i 1886. Jeg kan ikke her gjengive hans virkelig rørende hjerteudgydelser over Hannas sang, Christophers violinspil, men især over Ludvigs legemsstyrke, den han for fuldt alvor forsikrede oversteg mangen Bjorlihests. Ja vi gjennemlevede hine dage ret fra begyndelse til ende, talte om fiskeri, høindkjørsel, Thorstein, Margret, Kari o.s.v., men især om - Johans-bror - der endnu docerer der sør på Lesje. Thorstein skal snart gifte sig med - ej fin jente sørpå skogen - Kari er rejst til Minnesota o.s.v. Sjugul var kommen her i mandags og skulde nu ved første lejlighed afgå til Isingvågen for der at lade sit prækelys skinne for folket; men han kommer ikke herom tilbage. Idag lovede han at gå til Ragnhild, men havde ikke været der kl.1, da jeg besøgte hende.

      Et andet endnu celebrere besøg har vi havt, siden jeg sendte mit brevkort. Lørdag aften kl. 8 ankrede, 1 døgn forsinket, Olaf Kyrre her på havnen, medbringende foruden andre passagerer svoger Joh.Hoffmann med hele sit følge, Kone og 6 børn. Ved brevkort forberedt på deres komme, gik jeg ombord og hentede dem alle – lige til den 2 år gamle elskelige lille Fredrik – iland hvor de da hos mig sammen med R. & L. & Karl først drak vin og derpå indtog en - splendid souper - under hvilken Hr agent Macé kom til samt alle Rs & Ls børn med undtag af Trygve, der var sovnet. Så sad de da her – senere ved toddy – og spurgte og svarede ligetil kl.12, da vi fulgte dem på kajen. De skulde gå om morgenen og gik også, men returnerede kl. omtr. 12 middag efter venderejs på Hustadviken i et fælt vejr. Så hentede vi dem da iland igjen, spiste middag hos R. (pølser, kjødkager, tytegrød, kager og flødeskum); efter kaffe kom de da alle igjen til mig, hvor de tilbragte aftenen og for sidste gang gik ombord sent på kveld. Dette var rigtig et hyggeligt familiemøde; der var ikke en af dem alle, uden at han eller hun vandt vore fulde hjærter, men jeg tror, at lille Fredrik i alles øjne vandt 1ste pris. Julie er en meget vakker pige, men Marenjohanne forekom os livligere, naturligvis nok eftersom denne er, hin har været forlovet. Mandag lå de nok over i Harøsund og kom først igår til datteren i Xsund, hvor de efter ruten skulde have været lørdag.

      Ja her har været et svært løst vejr i den sidste uge, med storm og høj sø. Alle dampskibe er forsinkede, Hannas brev af 23/1 fik jeg først igår sammen med 2 andre poster (9-10 aviser på 1 gang). Gudskelov at alt er vel hos eder, Dødød og Assi har været en dags tid forkjølede, ellers er alt vel også her nu. Sjugul omtalte også Sossi og Fali, hvis portræter han så.
      Eders trofaste fader A.Brinchmann
    Event-Misc 12 Feb 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til barna sine. 
    • Molde, 12. febr. 89.

      Mine kjære børn!

      Jeg har idag at takke for Hannas kjære brev af 6te. Gudskelov alt er da vel fremdeles hos eder på hint exem nær, hvorom der vel ikke er andet at sige, end at man får være tålmodig – og tage de onde dage med de gode. Herfra er ingen forandring i sidste bulletin at melde, ligesom jeg idetheletaget vilde have havt meget lidet stof idag, hvis ikke R. netop nu havde været her først med friske hilsener fra sig selv og Louise, samt fra Pende og Magda, og dernæst med en summarisk beretning om en scenisk-musikalsk soirée, som det mus. selskab på Fastelavns søndag skal holde i gymnastiklokalet. Foruden i opførelse af et par småstykker, hvoraf nok kun 1 - De Nygifte - er fastslået og hvori jeg af agerende hørte nævne frk. Hornemann, do Sang, samt do Hornemann og cand. jur. Hertzberg skal soiréen bestå i afsyngelse af et såkaldet Zigeunerkor, hvori foruden Børresen og Schistad m. fl. også Ragnhild skal deltage. Ja, jeg må dog ikke glemme, at også frk. Bentzen skal spille i - De Nygifte.

      Ellers siges der at være mangel på dramatiske kapaciteter, da både Lyng og Hans Dahl optrådte på bræderne, og end mindre som i min ungdomstid, da man fandt den slags talenter – lige ned i Emil. Det er ellers merkerligt, hvor ofte man forbauses ved at finde scenisk talent skjult netop der, hvor man mindst skulde ventet det; jeg husker f.ex. Peter Eide som en heldig fremstiller af en rolle i Fr. Schmidts stykke - Søster Sigrid. Ja, sogar jeg selv har jo vært på scenen og som - Jens Driversen - i Hertzs - Audiencen - høstet grand succès.
      Men det Mus. selskab er nok nu ikke længre hvad det i sin blomstringstid var. Efter den første glimrende æra under Chr.Smith, P.Qvam, Thuesen og mig uværdige – for ej at forbigå Hilda Thezen – blaffede der efter en del års dvale en ny flamme under Høegh & Horn, men siden har der været småt stel, for en stor del som følge af at kræfterne ikke har kunnet rekruteres fra skolen, der i den sidste tid har været så fattig på musikalske evner, når bortses fra Karl Bjørset, hvis musik dog ikke berører scenen eller korsangen. På skolen er det jo tyndt i alle henseender, men sangen har nu aldrig været så kummerlig som nu; med al sin musikalske overlegenhed er Karl ikke manden for at bibringe skolesangen interesse.

      Også Olaf, som var her netop nu for at holde sin æftasværd, vad udtrykelig om at få en hilsen medsendt. Det går ham fremdeles godt på skolen, og bar gymnasiet ikke bleven nedlagt, vilde jeg vist have stemt for studeringer for ham; men han har også anlæg for mere materielle sysler, navnlig det tekniske; han både regner og tegner godt, og har en sterk snev af sin onkel Christophers interesse for al slags lister og schemata. Dødød har gjort store fremskridt i godlidelighed, Assi er den kjække lille gut, dog ikke altid så legemlig sterk som før, og Visse sidder på læse- og syskole hos mama, et yndigt snilt lidet barn. Helga oplæres nu efter de nyere methoder hos frk. Bentzen og faderen, snil og venlig som altid før. Inga er ikke meget modtagelig for kultur; Trygve er svær af korpus, men nyder en ikke meget guttemæssig opdragelse,

      Lørdg togede (da det var månedslov) Olaf, Assi og jeg samt Ellida til Løvset for at bestille varme værelser og forberede til modtaglese næste dag af en 3 hesters kanefart (børn og børnebørn), men så blev det så koldt, at planen blev udsat til nu søndag, om ellers vort gode vintervejr & -føre holder sig så længe. Kl.4 kjørte vi hjem i måneskin.

      Det var artig at se, at du H. morede dig ved - Petriaden - endog førend du vidste at den var af

      Eders trofaste fader A.Brinchmann

      (Anonymiteten endnu bevaret)
    Event-Misc 12 Mar 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Olafs brev til sin onkel Christopher i Fredrikstad. 
    • Molde, den 12. marts 1889

      Kjære onkel Christopher!

      Jeg sidder nu her hjemme og kjeder mig, jeg har nemlig været hjemme fra skolen nu i et par dage, og nu vilde jeg sæte mig til at skrive til dig. Klokken er nu omtrænt 1/2 12; Døddød er kommet hjem nu; men hun skal snart gå igjen, da hun skal være med i Sommerschields begravelse, som skal være kl.12 i formiddag. Det er ikke noget pent veir, det sner svært meget idag. Iforgårs og igår regnede det meget, og vi troede, at den vilde take sneen bort; men nu sner det ligegodt på igjen, så det er ligemeget sne som før.

      Igår var frøken Gina Krogh her til aftens og iforgårs holdt hun foredrag på Rådstusalen om stemmeret for kvinder. Da de voksne sad ovenpå hos Bjørsets i gåraftes, spillede vi historisk firkort her nede og morede os godt, Helga var hernede hos os også, men Inga måtte holde sig ovenpå på grund af forkjølelse og Trygve var for liden.
      Han er nu næsten hver dag hos Alexandra, hvor han går omkring leger sig og tager næsten alt hvad han ser; en dag havdee han seet hvor sukkeret stod, og straks var han henne og tog et kridstykke istedetfor sukker, da han ikke når op i det skab som sukkeret stod i. nu kan vi få ham til at sige næsten hvad vi vil; når vi siger noget så siger han det samme opigjen. Han kalder bestandig sig selv for ”Tygge”; en dag skulde frøken Bentzen, Helga, Døddød og Assi ud og kjøre, dette så Trygve, og så råbte han til dem - Tygge og kjøre - men han kunde ikke få lov til det.

      Fastelavns tirsdag var der komedie, det var meget morsomt, i den første komedien spillede frøken Sang og løitnant Smith, i den anden spillede fuldmægtig Hertzberg, Stranding; Valborg Leth, den lille datter; doktor Horneman, Ellingsen; frøken Ragni Siewers, Grethe; løitnant Lyng, Fasmer; og frøken Bentzen, Stine. De spillede meget godt, undtagen at frøken Siewers sang svært falskt og stygt; men hun jo ikke har sangstemme. Horneman glemte en del og satte til en del, eftersom han huskede det; men det var ingen, som lagde merke til det, andre end de, som havde hørt komedien før. Den varede i 2 timer fra 1/2 9 til 1/2 11.

      På skolen har det gået mig nokså bra; i februat fik jeg 1.88 i hovedkarakter og var no. 1; no 2 fik 1.02, no 3 2.81 og no 4. 3.04. Maren-Johanne er kommet op fra no 6 til no. 4 nu; hun havde 2,34 i hovedkarakter. Assi er no. sidst med 2.09 i hovedkarakter, han er no. 8. Nu må du hilse tante Erika og de i Kristiania når du skriver. Jeg skal hilse fra alle herhjemme jeg også.

      Din Olaf.

      Dette brev blev mig levert til befordring med forrige post, - men efterat min konvolut var gjenklæbet. 19/3 89 A.Br.
    Event-Misc 19 Mar 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til barna, og han skriver om sin 63-årsdag. 
    • Molde, 19 marts 1889.

      Mine kjære børn!

      Mit brev denne gang får vel rettest blive et referat af gårsdagens festligholdelse, om end dette bliver væsentlig enslydende med de tidligere års. Forud for den historiske beretning sætter jeg dog en tak til eder alle, børn og svigerbørn, for den kjærlighed og opmerksomhed, hvormed i også denne gang ihukom min føgselsdag; den og herværende efterslægts kjærlighed var dog festens glanspunkt.
      Dagen oprandt (og fortsattes) med herligt vinter vejr, og da jeg kigede ud af vinduet om morgenen, mødtes mit øje af flag på begge skolens stænger – en vistnok velment men lettelig mistydelig opmerksomhed fra Elen og Alexandra. Så begav jeg mig kl.9 ned til skolens andagt, hvor jeg blev gratuleret af Fladmark (senere af Owren). Kl.10 gik jeg op egjen og fandt da i spisestuen breve og visittkort, der udover dagen efterfulgtes af telegrammer. Jeg nævner her disse i den orden, hvori jeg nu har dem liggende for mig:

      1. Visitkort (dels med, dels uden påskrift) fra:
      Petra Wang, Henriette Sommerschield, N.P.Dahl, Louise Dahl, P.Fr.Dahl, Clara Hoffmann og fru B.Randers.

      2. Telegrammer fra:
      Erika, Christopher
      Gråruds
      Knud, Hanna, Sofie, Assi, Ludvig, Henny, Alexander
      Hagbarths, Ludvigs.

      3. Breve fra:
      Broder Fredrik
      Christopher
      Erika
      Hanna & Knud, med indlæg fra Sossi & Assi
      Ludvig,
      Henny
      Signe Schøyen
      alle hyggelige og gode.

      Men jeg fik også presenter:
      Klokken 11 troppede hele herværende slægtsstyrke op med småbørnene i spidsen: Olaf med en af ham selv udskåret (løvsag) fystikopsats, Dødød og Visse med hver en af moderen smukt syet tøffel, Assi med en hvid zwiebel i potte, Helga med en blomstrende gyldenlak i do og Inga med en blomsterbuket; Trygve kom lausrejpa bagefter. Så drak vi da først vin med appelsiner til og derpå chokolade med kager.

      Under denne ceremoni hørtes skoleguternes hurraråb nede i gården, clamores ob paucitatem tennes, og så gik jeg igjen på skolen fra 12-1, ved hvilket sidste klokkeslet jeg samlede diciplerne, hanner & hunner, i gymn. lok. og lod dem springe i kap om appelsiner så mange at hver fik! (også de ved sygdom frav.) Så slap jeg hele skolen fri til almen jubel.
      Kort efter blev jeg overrasket ved Hr Pål Randers’s indtrædelse med en iskjønhed og frodighed og størrelse utomordentlig Zwiebel i hvid potte; en gave fra - alle Randersbarna - som det stod i moderens visitkort, der fulgte med.

      Børn og børnebørn kom da igjen til souperen: The & smørrebrød med - koldt kjøkken - (I.L.H.B.): Gammelost, schweitzerost, fiskeboller, ansjos, sardeller, kyllingsteg, rul, tunge, sylte, engelsk kjæks, havrekjæks, sirupkage, løb, grislabrød.

      Senere: Bayerbier. Selskabets underholdning drejede sig hovedsagelig om de indløbne brevem hvori naturligvis bebudelsen fra østsiden var en kjær geb. dags. present, til hvis endelige fuldbyrdelse vi alle og ikke mindst bedstefar sender de kjærligste ønsker. Også Hannas brev var denne gang gudskelov nokså vellydende på forbudet mod dans nær og den jo ikke synderlig glædelige kighoste. Den exemen og hovedpinen i Dås gade kunde jo også gjerne være borte. Yderligere besvarelse af de kjærlige og kjære breve kan jeg ikke indlade mig på, men i der i Krnia mæ endelig huske på at takke broder Fr, for brevet, når i træffer ham eller nogen af hans; det er ikke sagt, at jeg såsnart kommer mig til at skrive til ham. Du Knud må også på skolen bevidne Signe Schøyen min inderlige tak for den overraskende opmerksomhed, hun skriver så hyggeligt og bl.a. - Deres svigersøn, Hr Brekke, har vi i engelsk, og ham liker vi alle udmerket godt; det falder mig nokså vanskeligt at følge med i engelsk, da jeg kun har læst det sprog et halvt år, førend jeg kom hid. Oversættelsen er let, da latinen hjælper mig så uhyre heri, men udtalen og grammatiken er det værste, og jeg må læse lidt privat for at følge med. Vi har det svært muntert og livligt på skolen, da vi er over 50 stkr, og det er ikke lidet leven, når alle disse slipper løs i frikvartererne o.s.v.

      Jeg vil nu hertil føje en bemerkning om en sag, som Ludvig skrev om forrige gang, nemlig hans påtænkte Englands-rejse for at perfektionere sig i sproget. Har du råd hertil, så er vist disse penge vel anvendte, men jeg gad vide, om du ikke brugte dem til end større fordel, om du istdf. til England iår rejste til Pariser-udstillingen. Vel lærer du der ikke engelsk (skjønt det kunde du naturligvis også, og – muligens ligesågodt so i en præstegård i England), men du får der se og høre og lugte og smage og føle noget, som hverken Northumberland eller York-shire kan præstere. Jeg synes, at du og Christopher burde slå eder i følge og rejse med en af de billige befordringer som upåtvivelig vil blive arrangerede, finde eder et billigt sovekot og ellers tilbringe dagen ude, spisende hvor appetiten kommer over eder. Og så kan i gå i udstillingen med dens mikrikosmis, i Louvre, i Champs-Elysés, Boulogneskoven og alle andre steder, hvortil i kan få en guide fra Knud eller Boedker. Den tur vil i have godt af for hele livet, og hvad der oplader sig for eders legemlige og sjelelige øjne, vil befrugte eders ånd og eders virksomhed – efter min mening i langt højere grad end nogle english lessons. Tænk over dette, begge to, og beslutter i eder dertil, kan måske papa yde eder et rejsebidrag, om hvis størrelse jeg dog endnu ikke kan sige noget bestemt; men en god hjælp skal det altid blive (hvis jeg lever sålænge, får jeg føje til).

      Mine og søstrenes kjærligste hilsener til eder alle, store og små, i Krnia & Frstad fra

      Eders trofaste fader A.Brinchmann
    Event-Misc 26 Mar 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 26 marts 1889.

      Mine kjære børn!

      I den sidste uge har jeg intet brev havt fra eder, men dette har jeg fundet forklarligt efter den sterke udtømmelse, som forrige mandag påførte eder. Jeg har imidlertid gjennem fru Leth, hvem jeg igår traf på gaden, hørt såmeget ialfald om Ludvigs; at examen atter havde indfundet sig der, noget hverken mormor eller farfar fandt synderlig tiltalende. Imidlertid tør det vel være at håbe, at dels forårets indtrædelse, dels monsieur’ens afvænnelse vil bidrage til ondets fjernelse, så at han kan blive peen gut, inden han tiltræder sin rejse nordover.

      Har jeg i ugens løb ikke havt brev, så har jeg heller ikke på annen måde oplevet noget, der egner sig til brevstof; for mig har det rigtignok været en glædelig begivenhed, at jeg for en 8 dagers tid er bleven kvit min kollega D., der er rejst ind til Krnia for at overvære sin onkel Ola Jacobs bisettelse. Dette havblik vil dog desværre ikke vare længere end til 2 april. I hans fravær vikarierer Oskar Smith – en såvel i kroppens længde som i hyggelighed kontrair modsetning til - hin.

      Jeg har havt adskillig korrespondence at besørge efter geburtsdagen, således til Signe Schøyen og andre, og nu idag til broder Fredrik, hvis brev jeg indlægger her, for at du Hanna kan i byposten besørge det bragt til den mig ubekjendte adresse.

      Idag er der bryllup i Bergen, hvorhen jeg har medundertegnet et af Ragnhild konciperet telegram sålydende: Hoffmanns datter i Grevesal, dette er jo parti égal.

      Mere ved jeg næsten ikke at skrive; hos R. & L. er alt vel; R. har fået ny jernrulle fra Krnia, og nu rulles der sent og tidlig, ja jeg skulde næsten tro, at Karl går og venter på at blive seminarist på Hamar, og frøken Bentzen, der aldeles er gået ind i familien der, både hvad ophold (om dagen) og spisning angår, værker efter meddelelse om stipendium til Amerika for at studere - Fællesundervisningen. Vi har endnu meget sne, men idag har vi vestenvejr med tøe.
      Dette får være nok for idag, og efter regelen - Intet brev er godt brev - skulde jo kort brev være et tilnærmelsesvis godt brev. Jeg har skrevet dette mellem 1 og 2, og lader nu brevet ligge åbent til nærmere hen under postens afgang (kl. 7 aften), om der imidlertid skulde melde sig begivenheder eller idéer.
      Et kan jeg dog tilføje: Vil du, Knud, gjennem Hanna lade mig vide, når Signe Schøyen skal have sin abiturientexamen; for tilfælde hun består den med hæder, har jeg nemlig lovet at sende hende min komplimentation.

      Efter middagshvilen. Nu netop var Ragnhild her for at give mig råd med hensyn til gaven til Louises geb.dag imorgen; efter endel pro & contra blev det da et sengeteppe til kr.12.00 samt 2/2 fl. sherry a 0.60, hvilke sidste skulde præsenteres af Olaf og Dødød, hendes spilleelever. R. selv giver en - puf d.e. en kasse til henlæggelse af sy-arbeider o.d.l., Assi giver en blomsterpotte, Visse to geburtsdagskager; Olaf desuden en fyrstikopsats og Dødød et forklæde.

      Søndag (akkompagnerede) nej spillede firhændig på Nils Jansens barytonkoncert på Alexandra hotel. Fredag havde vi i gymn. lok. - professor - Thieles forevisning af meget smukke og morsomme lysbilleder; der havde jeg da hele familien, mig selv incl.

      Nej, nu siger det stop; også R. erklærede sig inhabil til meddelelse af noget at skrive om. Til slut da mine kjærligste hilsener med ønsker om alt godt for eder alle, store og små.

      Eders trofaste fader A.Brinchmann
    Event-Misc 28 Apr 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Louise og Karl Bjørsets brev til Christopher og Erika Brinchmann i Fredrikstad. 
    • Molde, 28/4 1889.

      Kjære Christopher og Erika!

      Da den 2den mai nærmer sig med stærke skridt, vil jeg slaa to fluer med et smæk og takke Eder begge saa meget for brevene til den 27de marts og ønske Eder begge hjertelig tillykke med Christophers fødselsdag. Ja, Eders lykke ligger mig inderlig paa hjerte, kjære broder og svigerinde. Jeg skulde for længe siden have skrevet til Eder; thi der er jo igrunden daameget at gratulere Eder med eller rettere sagt, der er jo for Eder noget af det rigeste, som kan hænde os mennesker, iom tid og vi deler Eders haab og glæde ianledning denne forventede begivenhed. Saa kommer ogsaa snart Eders bryllupsdag, gratulationen ianledn. denne skal ogsaa være indbefattet i disse linier – husk paa, at vi nok skal være hos Eder i tanken den 16de.

      Idag har vi saadan skjøn dag, rigtig sommerligt er det, saa at vi nettop nu lukkede vinduet igjen og kl. er da 4 1/2. Der ligger jo en hel masse sne i aasene og selv paa markerne er der ikke altid i skyggen ganske frit, men ellers er det meget udviklet nu i de sidste dage. Vi har baade i haverne og paa marken faaet de første blomster og stikkelsbærhekken grønnes synligt dag for dag. Børnene stormer i vaarkaaber og vaarhatter, maser om at kaste de første af sig og gaa straahatte paa, men vi voksne maa da se til at holde lidt igjen, skjønt ogsaa vi maa erklære, at det er et mageløst veir. Det er confirmation idag; 8 af skolens piger er confirmeret og desuden nogle faa af gutterne.

      Idag har papa havt brev fra Ludvig, hvori han da beretter, at han og Du, Christopher, har bestem Eder til at reise til Paris. Det maa jo blive en mageløs interessant tur, I faar. Erika, stakkel, bliver det jo trist for, men saa er det jo den bedste tid af aaret og saa er jo heldigvis Dine forældre saa nær, at Du daglig kan være hos dem.

      Vi glæder os medet til at se Henny og Hanna med børnene isommer, Vi kommer vel til at blive iro, hvis da ikke Karl skulle faa posten i Stavanger, ansøgningen ligger færdig og skal i posten imorgen og saa faar vi sa snart se af aviserne, om der melder sig nogen, som er farlig for ham. Hamarposten har vi jo forlængesiden opgivet haabet om – det siger vel sig selv, at seminariebestyrer Gløersen faar den. Vi har desuden hørt, at Hamar skal være baade et dyrt og et usundt hersted og det har gjort, at det ingen skuffelse bliver ialfald for mig. Stavanger skal jo være et billigt hersted og det er jo en god ting. Men det kommer jo an paa, om Karl kan blive den heldige. Faar vi ikke Stavanger heller, saa tænker vi jo meget paa at faa vor egen husholdning til høsten og maa jo da flytte til et andet hus, da jo her ikke findes mere end et kjøkken. Ellers har vi det jo saa svært godt og omsorgsfrit her og trives saa udmærket ved vore koselige, solrige værelser, men det er nu paa tide for mig at begynde at øve mig i husholdningen igjen, før jeg bliver alt for gammel og stiv.

      Frøken Bentzen agter i september maaned at reise over til Amerika paa et aars tid for at studere fællesskolen der. Naar skolen er færdig her i juli, reiser hun først hjem til sin moder, saa til det nordlige Frankrige for nogle uger og saa over havet fra Havre. Vi er alle saa spændt paa, hvorledes det vil gaa Ragnhild, hvis vi f.ex. skulde komme til at reise.

      Nu maa jeg sige Eder farvel, i det jeg ønsker Eder en glad 2den mai. Hils Din familie, kjære Erika. Vær begge hjerteligt hilset fra Karl og Eders søster Louise.
    Event-Misc 14 May 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex's brev til sine barn. 
    • Molde, 14 mai 89

      Mine kjære børn!

      Idag har jeg intet brev at besvare, men sender eder alligevel min reglementerede tirsdagsepistel, uagtet jeg også forøvrigt har så lidet stof. Nærmest ligger det mig at berette, at lille Assi nu i 8 dage har ligget syg, uden at der endnu har vist sig nogen bedring; det begyndte med forkjølelse, efter moderens antagelse pådragen ved hans roing i båd en aftenstund, da det allerede var blevet noget kjøligt; ved nærmere at forhøre ham kom jeg imidlertid efter, at han var bleven våd på fødderne; om natten fik han så den velbekjendte strubelyd i hosten og siden har han ligget tildels i feber, med sting gjennem bryst og ryg, stiv nakke, tandpine, fuldstændig mangel på madlyst o.s.v. Vi var i begyndelsen bange for lungebetændelse, men Kaurin har ved gjentagne undersøgelser forvisset sig om, at der ikke er noget galt fat med lungerne. Jeg er hos ham flere gange om dagen; da jeg var der i fmdg., sov han; senere så jeg ham vågen, efterat Kaurin havde været hos ham for at trække en tand, som patienten imidlertid trods sine tandsmerter ikke tillod ham at tage. Han har fået flere appelsiner, næsten det eneste, han har lyst på; ellers nyder han ikke engang bygsuppe, og er derfor afmagret. Jeg vil dog håbe, at han snart retter på sig igjen og kan få nyde godt af vort fremdeles grasserende guddommelige sommervejr, der har drevet vegetationen på mark og i have længre frem end ellers sædvanlig en måned senere. Nu sidder jeg f.ex. og skriver i hvid lærredsfrak med vindu oppe i storstuen, mit værelse og spisestuen – og dørene åbne mellom alle værelser.

      Også Inga var lidt forkjølet et par dage, men det gik snart over, så at både hun, Visse og Helga før middag var ude med mig en liden rotur i blåbåden. Forøvrigt har jeg nu også fået - Valkyrien - i fuld stand ved tønden, og har prøvet det under sejl 2 gange, først rundt Moldholmen, og den anden gang hen til Orholmen. Jeg længes an bare på at få Sofie og Fali med; lille Alexander Ludvigsen er vel endnu for liden til at være med på søen, men kan vel få være med nogle gange, inden han forlader Molde, hvis sommeren vil holde hvad april & mai spår.
      Idag frlages der i byen efter opfordring fra Wolff til ære for Erika Nissen, der med Eva Sars i kvæld koncerterer i Grand Hotel.

      I haven er nu alt færdigt, d.e., der er ingen ting sået, undtagen lidt timian og persille, men gange og bed er rensede, lysthuset stellet i stand m.m., og bærbuskene er fulde af blomster.

      Hos R. & L. er med de nævnte undtagelser alt i orden; Ragnhild bager hver dag og får afsat hvad hun bager, idet nu folk kommer til hende og kjøber som på en anden bagerbutik. Dertil har hun nylig kunnet tilfredsstille sin flyttelyst, idet hun med småpigerne har fåt sine senge ind i - spisestuen - for at ryddiggjøre hendes eget soveværelse, der nu er lejet bort til en frøken Dahl, kassererske ved ølbryggeriet, for kr.40.00 - for alt i huset. Hun flyttede ind igår, så jeg endnu ikke har havt æren af at se hende; hun siges at være en dannet dame fra Krnia; men det er slemt, at hendes indflytning just skulde foregå nu under Assis sygdom og al den bagnings-sjau, hvorunder R. er iført hvid dragt fra top til tå.

      Lørdag begynder skriftlig real-artium her for en privatist fra Ørskog (C.J. Barlindhoug, der strøg i Krnia ifjor), og på mandag Martin Byes latinartium, men jeg har endnu ingen opgaver fåt; de kommer formodentlig inat, - sammen med brev fra Chr.(?).

      Kjærligste hilsener, eders A.Brinchmann
    Event-Misc 3 Sep 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 3/9 89.

      Mine kjære børn!

      Dit telegram om det efterliggende silkekjoleliv, Hanna, hvilket jeg modtog just som jeg skulde sætte mig til min enslige nadverd, var på vej til at skræmme min rest af vet af mig; det faldt mig, som du vel vil finde naturligt, ind, at der var noget galt på færde i Frstad, uagtet jeg på kvitteringsseddelen så, at telegrammet var fra Chrnia. Gudskelov, det gjaldt da kun et stykke tøj, om det end må medgives, at dette plag kan være nokså magtpåliggende for en, der skal til brudefærd.
      At det her blev efterlagt, har vel sin grund i, at mit loft er overfyldt af alle familierne Hansens og Bjørsets mandlige, kvindelige og barnlige klæder, som blev ophængte deroppe, førend de flyttede ud fra den dør- og vægløse bolig derborte og som endnu for største delen hænger deroppe, da ingen af familierne endnu har overflod på låsfærdige rum: når således en skal have snart en buxe, snart et skjørt o.s.v., så kommer der bud efter snart dit, snart dat. At heller ikke R. sandsede efterlæggelsen, kommer dels af, at hendes indpakning skulde foregå i tusmørke og i den 11te time, og dels af, at også resten af din silkekjole bestod af 2 dele. Forhåbentlig kommer nu livet, det jeg sender med pakkepost imorgen, tidsnok til den store fæstlighed, den da også jeg tillader mig at erindre med de bedste lykønskninger. Jeg har vedpakket også Assis her efterlagte smekker og hans lille dyrebare dampbåd.

      At jeg ikke har skrevet før idag for at få mit brev afsted iaften, kommer dels deraf, at jeg vilde oppebie nattens post, om den skulde bringe noget yderligere fra Frstad, hvor du kan skjønne, at mine tanker fortrinsvis dvæler i denne tid, og dels deraf, at jeg i eftmdg. har været optagen af at anbringe jernskinner mellem tollepinderne på - Valkyrien - noget jeg udførte med egen hånd i påsyn af Visse og Assi.

      Se så, nu er jeg da kommen så vids, at jeg kan takke dig for det kjære brev af 26de, der rigtignok handler mere om tytebær- og anden syltning (eller ikke-syltning) og om forberedelserne til Hennys og Alexanders modtagelse end om din og dines rejse fra Thjem til Xnia, hvoraf jeg dog har tagen mig den frihed at slutte, at der om dem ikke er stort andet at berette end om enhver anden jernbanefart mellem de to steder. Imidlertid lykønsker jeg eder som mig selv med, at i lykkelig og vel er komne tilbage til eders eget hyggelige hjem; den samme lykønskning gjælder naturligvis også familierne Brinchmann, af hvilke jo Erika ikke har været længere end til Selbo.

      Af fru Leth, som jeg igår mødte på gaden, hørte jeg, at Ludvig på den syltende Hennys vegne havde skrevet til hende, at alt var vel hos dem, og at Ludvig havde fundet, at liden Alexander havde havt godt af Moldeturen. Jeg venter nu snart at høre, at han har fåt så megen balance i kroppen, at han kan gå alene – en kunst, som jeg, der daglig øvede ham deri, havde håbet, at han skulde have tilegnet sig allerede her. Endnu mangen gang, når jeg hører en barnevogn nærme sig, griber jeg mig i at vente hans kjære besøg. Også Sofie og Assi tænker jeg mere end 1 gang om dagen på, og ikke mindst, når jeg bruger - Valkyrien - et ord, som endnu klinger for mine øren fra Assis læber.

      Herfra kan berettes, at jeg lørdag fuldendte indflytningen i de malede værelser, dem jeg dog endnu bruger med en vis moderation. Ophængingen af skilderier, spejle, rullegardiner o.s.v. alt på de gamle pladse, tog adskillig tid og voldte ikke liden anstrengelse for en til svindelhed og svedning så tilbøjelig person som jeg.

      Hos R. går det jo langsommere, men husets indre har dog begyndt at nærme sig til en vis lighed med noget, som kan blive til en menneskebolig. Hun har endnu daglig (og nattlig!) murere, tømmermænd, smede, malere og sopere og vadskere, kortsagt en hel horde af forstyrrende elementer; men hun har dog nu fået sin skorstenspibe op, komfur indsat, forgang begrænset, trappe (vindel-) til 2den etage og fremfor alt et kjøkken, der er ligeså hyggeligt som det forrige var afskrækkende både for syn og for helse. Idag blev påbegyndt indsættelse at nye vinduer på 2den etages bagside, men hvorledes hun skal få de to værelse (Lillesalen og hjørneværelset) færdig til beboelse fra medio septbr., da de skal tilflyttes af oberst-adjutant, pr. lietn. Berentzen, det er mere end jeg kan forstå, især når jeg slutter fra den tid, der hidtil er medgået til de udførte reparationer. Til opførelse af byslag (med trappeopgang til 3die etage er der endnu intet foretaget, og i hine to værelser, der skal pudses til løjtnanten, har maler og tapetserer endnu ikke kunnet komme til, ligesom hun først igår fik Bjørsets møbler udflyttede – gjennem udslåede vinduskarmer, da de store ting ikke gik gjennem den nye trappe (!).

      Bjørsets lever så vel, som der kan leves under s unangenehme boligforhold som deres nuværende, der ganske godt illustreres af det spørgsmål, som B. Dahl forleden rettede til Karl, der han mødte ham på gaden: Nu! du fortsætter dit nomadeliv, hører jeg? Bastian er her altså endnu, men jeg ser ham aldrig.

      Søndag var Karl og eders søstre her til aftens på bif og en toddy og passiar om eder dernede. R. har jo havt diverse at berette om sin Thjemsfærd. medens jeg er bleven skuffet for Olafs vedk., da jeg havde ventet, at han vilde blive uudtømmelig om alt det storartede, han havde seet. R. siger rigtignok, at han ikke blot i Xsund (hvilken by han fandt afskyelig) men også i Thjem lod yttringer falde om, at der var ligeså gjilt på Molde. Han såvelsom MJ og Assi og vi andre er nu begyndt på skolen, men jeg har et meget uøvet personale i lærerkollegiet, når bortsees fra Tob og Karl. Frk. Bentzen er borte og repræsenteres af sin vikar frk. Saug (intet væsentligt tab); Dietrichsom (i Spanien) af sin vikar kapt. Knudsen (intetsomhelst tab); Fladmark af Thor, og Ziegler (i disse dage) af oberstløjtnants-adjutant, løjtn. Værness. Idag fik jeg ansøgning fra Kaja Bjørset, der søger 1/2 års permissjon for at rejse til en tante i Namsos, der indsættes hende som arving; hun stiller som vikar Johanne Spolert.

      Jeg læser nu 7 timer græsk i 3 G (Olaf Bye og Ferdinand Lyng); 3 timer fransk i samme klasse; 2 timer fransk i VI og 2 i V (Olaf) samt 4 timer tysk i VI & V kombin. Næste år, om jeg oplever gymnasiets uddøen, får jeg vel tage al fransken (4 timer) og 14 timer tysk, om de kan opdrives, eller noget håndarbejde eller deslige. (Fortsætter forhåbentlig imorgen).
      Godnat!

      4 septbr 89.

      Uvist af hvilken grund (tåge?) er postskibet nordfra, der skulde have været her ved midnat, endnu (kl.5 eftmdg.) ikke ankommet, hvorfor jeg nok ikke kan vente brev før postens afgang kl.7. Jeg har heller ikke noget væsetntligt at tilføje. Kjolelivet indleverede jeg selv idag på posthuset for at anbefale omhu for, at pakken ikke blev klemt; dette erklærede postbetjenten (Nøsen) ikke at kunne bidrage til at afværge på anden måde, end at pakken blev lagt midt inde i sækken. Porto (0.50) lagde jeg ud og kan refunderes i frimerker ved lejlighed.

      I fmdg. var R. her for at melde, at cand. Hertzberg også har lejet hos hende nu, så at Berentsen og H. skal have fælles dagligstur (Lillesalen) og hver sit soveværelse på de to til gaden. For husleje og alt i huset tils. kr.110.00 pr måned. Herved vil jo R. gå glip af den påregnede fordel af at få eget soveværelse ovenpå, men trøster sig med den større indtægt, ligesom hun derved håber på at have forberedt sig et stadigt pensionat. Foruden de to nævnte og den 3die logerende frk. Dahl skal hun nok også have løjtnant Værness til middagsspisegjæst. Dette arrangement vil give hende så meget større sysselsættelse, at hun får slå en streg over den projekterede kagebabning og -salg.

      Vejret er allerede blevet høstligt, men holder sig dog uden storm og regn, om end luften af og til er skyet. Alt vel hos søstrene, hvos børn daglig besøger mig. Rs 4 børn spiser middag hos mig, vexelvis 2 hver dag. Gratulerer Ludvig, med gode skoleudsigter, gid de ej må slå fejl. Kjærligste hilsener.

      Eders trofaste fader A.Brinchmann

      Forleden dag dukkede Ina op her (hos Lind).
    Event-Misc 11 Sep 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Louises brev til Christopher og Erika i Fredrikstad. 
    • Molde, 11/9 89.

      Kjære Erika og Christopher!

      Det er dessværre bleven forsent med mine lykønskning ianledning Eders lille datter. Men vær forvisset om, at den er lige velment, nu, naar den kommer. Ja, tillykke da begge to med den lille skat!
      Vi længes svært på at faa høre lidt igjen nu fra Eder, om hvordan det staar til baade med Dig, kjære Erika, og med Din datter. Tænk hvilken ung moder, Du er! Tak, kjære broder, for Dit brev, som satte os ind i begivenheden. Vi deler alle Eders glæde og dobbelt stor maa den jo være, siden det var med nød og neppe, at barnet kom levende til verden. Ja nu er det vel 14 dage imorgn og maaske Du, kjære Erika, atter er oven senge. Ja gid vi ret fik høre gode tidender fra Eder snart igjen. Har jeg fortalt Eder, at Hans og Aagot gik en søn den 16de August? Der staar godt til.

      Vi kom den 19de Aug. hjem fra landet og har siden den tid boet hos Macées, indtil vi til flyttetid skal i havn i Rasmus Ohlsens gaard. Du husker vist, Chr. her i vor nuværende leilighed har vi ikke spiskammer, saa I kan tænke, at husstellet derfor er mere besværligt, end ønskeligt er, men det er jo bare for en kort tid og Macées gjorde os ret en tjeneste ved at ville huse os for disse uger.

      Børnene som vi selv er friske, saa vi ret har saa meget at være taknemlige for. Helga læser daglig hos Karl. Inga er endnu eden for anden tvang end at hun undertiden maa hjælpe til at passe Trygve og dette er jo rigtignok ikke det letteste arbeide; thi han er nu en vidløftig fyr, er høit og lavt og vil slet ikke lystre sine smaa sødstre. Lørdag var han 3 aar. Det smager godt atter at have faaet sit eget hjem og stel tiltrods for at jeg naturligvis er ganske anderledes nødt til at arbeide end før. Jeg har jo bare én pige og derfor er det adskilligt at gjøre, saalenge Trygve ikke kan passe sig selv.

      Ragnhild og papa har naturligvis fortalt om alle hendes byggegreier, hendes fremtidige logerende osv. Ja, stakkels R; hun er rigtig kjæk og saa livsglad og fornøiet, at det ret er oplivende at være sammen med hende. Vi besøger af og til hverandre, ligesom vi er sammen en og anden aften hos papa. Ellers lever vi saa svært stille – vi har ikke raad til at diske op for gjæster saaledes som her er vanligt og derfor er vi bange for at invitere andre end dem, vi kjender svært godt. Saalænge som vi bor her hos Macées, er det forresten næsten en umulighed at have andre gjæster end saadanne som f.ex. R., hendes logerende, frk. Dahl og Ina, som er her paa besøg hos Lind.
      Forleden aften var der bal på Grand hotel. R. og frk. Dahl var der, men ikke vi. Idag havde vi det første brev fra frk. Bentzen, efterat hun var kommen over til Amerika. Det er et stort savn efter hende for os som jo var daglig sammen med hende.
      I har vel hørt baade om frk. Lyngs og frk. Opdals forlovelse, har I ikke? Idag havde papa brev fra Ludvig, hos hvem alt var vel. Forsmaa ikke disse tørre linier. I merker vistnok, at jeg er uoplagt til at skrive – jeg vilde dog alligevel sende nogle ord, for at I ikke skulde tro, at jeg var likegyldig for Eders store oplevelse. Lev inderlig vel og kys det lille bløde kind
      fra tante Louise.

      Karl hilser og gratulerer.
    Event-Misc 15 Oct 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 15.okt. 1889.

      Mine Kjære børn!

      Med hjærtelig tak for de sidste breve, Hannas af 9de ds og Christophers af 8de, hvilket sidste kom dagen efter hint, skal jeg forsøge at besvare dem, uagtet der for nærværende er lidet tilgang på brevstof. Begge skriver i, som jo rimeligt kan være, om eders børn – dette såvel for eder selv som for mig interessanteste emne; til hvad du Hanna skriver om dine, er der ikke stort andet at bemerke end at alt er vel og bra og forsåvidt meget glædeligt at læse; den omskrevne forkjølelse var jo allerede ved brevets afgang overstanden, og Knud, som havde fejret sit månedslov i sengen, var jo gudskelov også på benene; at Sofie ikke kom til at optræde i sin funktion som brudepige, lader ikke til at have berøvet hende meget. Atter tak for (det hele) exemplar af Knuds bryllupssang, om hvilken jeg ligeledes må gjentage min beundring; den må have gjort god effekt; digterkunsten breder sig i vore dage over flere og flere digtere, og mens en bryllupssang i gamle dage var en sjældenhed, kopuleres nu sjælden et par, uden at dets pris synges både af 1 og 2, la ligeop til 7 (som Kitty Greve); men, merkeligt nok, finder emnet, stedse det samme, hver gang en ny tolkning, ligesom de 12 toner i skalaen ordnes til forskjellige melodier af komponisternes hærskare.

      Du Hanna er også altid så opmerksom at tilføje lidt om Ludvigs’s, således denne gang om Lilleguts fremgang i l’art de marche. Ligeså var det fornøjeligt at læse, din, den mere upartiske dommers, vidnesbyrd om Therese - et yndigt barn med store blå øjne og mørkt stort krøllet hår. Flere, deriblandt også jeg, fandt, at hun lignede dig. Tak for complimenten. Men hva håret angår, har jo Christopher selv præsteret et endnu mere uomtvisteligt bevis i den lille søde fine og bløde lok, der fulgte dit sidste brev og som jeg skal bevare med omhu til fremtagelse og forevisning for alle interesserede.

      Du, C., skriver ellert om et lærermøde i Sarpsborg (der ikke ganske har tilfredsstillet dig,- hvad jeg da efter dine bemerkninger godt kan forstå). Jeg kom til at tænke på dette møde, da jeg igår fra exped. chefen fik en forespørgsel om konfirmandforberedelsens ordning her i dens forhold til skoletiden; i mit svar tillod jeg mig ved siden af de tørre data at gjentage allerede forlængst udtalte beklagelser over det indgreb, som læsningen - for prest - gjorde i navnlig middelskolens sidste års udbytte.
      Tak skal du have for, at du ved barnedåben specielt erindrede mig med en skål; finder du anledning dertil, så bring foruden Hiorths (store og små) af eders øvrige gjæster overlærerens og gjerne ogsåå W J og Hr Falch min hilsen. Erika lykønsker jeg med den forøgede tilførsel af næring for Lillemor – en gjenoptagelse lige kjærkommen formodentlig for begge parter. Det lader til, at liden Th. får meget rationel opdragelse, såsom hun allerede er bleven vant til at sovne uden vugge. Om din violin-skolegang i Krnia skal jeg indskrænke mig til at yttre, at de derved foranledigede besøg i hovedstaden upåtvivlelig vil blive lige behagelige for alle 3 sødskende.

      Hos R. hamres og høvles og bankes der fremdeles, dog er nu et slags endskab synlig i horizonten; hun har det selvfølgelig medget travlt med husstel, navnlig madlavning, for sine 3 logerende, der skal finde sig særdeles tilfredse derborte; hun har nu måttet opgive Visses undervisning og sendt hende på Kajaskolen (2den klasse), der, under den veritable Kajas halvårige fravær på Namsos, bestyres af Johanne Spolert (middelsskolens håndgjerningslærerinde).

      Molde, 16.okt. 89.

      Bulletiner herfra lyder denne gang ikke ganske godt. Vistnok sidder nu kl.5 eftmd., Dødød, Assi og Visse samt Helga, Inga og Trygve bænkede under hængelampen i spisestuen ved bordet, der bugner under løb og the, der siden skal afløses af æbler og og nødder og tilslut af risengrød (Undskyld at jeg blandt gjæsterne forbigik Sauer, der nu for Trygve spiller samme rolle som hun i sommer udførte for Assi Brekke), - men Olaf er fraværende som kusmapatient og Ragnhild har i et par dage lidt af en smertefuld kardialgi, såat hun tildels endog har måttet holde sengen og for en stor del afholde sig fra at spise. Imellem er hun dog både oppe og ude.

      Og Louise har havt sine bekymringer af en anden art: Efter hjemkomsten ved feriens slutning har hun, som i vel ved, boet hos Macé, der godhedsfuldt har indrømmed dem husrom i nedre etage; men denne bekvemmelighed har i flere henseender (navnlig på grund af dårlige udvendige rum (sogar kjøkken) og fordi - storstuen - der foruden Bjørsets bedste møbler tillige har huset Macés egne do, har været sågodtsom afstængt for benyttelse ialfald af børnene, blandt hvilke navnlig Trygve kunde befrygtes at ville blive farlig for spejlmøblerne) været så lidet tilfredsstillende, at især Louise med længsel har stundet til den dag, da hun kunde flytte ind i øverste etage af Rasmus Olsens gård. Denne dag oprandt da nylig, møblerne, deriblandt det store tunge piano, blev udflyttede med stort besvær og bekostning, og – så viste det sig, at den nye bekvemmelighed var ubeboelig formedelst en utålelig stank, der fra en underhusisk kloak og et i trappeopgangen indbygget privat, udbredte sig gjennem hele huset, så at endog sundhedskommisjonen med bitræde af lægerne Kaurin & Hornemann erklærede huset for ubeboeligt, sålænge den omskrevne ulempe bestod.
      Hvad var nu at gjøre? Hos Macé kunde der ikke boes længere end højst til februar, da bekvemmeligheden skulde restaureres til modtagelse af expeditør Knudsen & Jeanette f. Greger, og af andre bosteder var der sågodtsom ingen. Dog skal fru Høegh, forudsat samtykke af Skindfyken, der har lejet etagen, skjønt med ulyst givet samtykke til modtagelse af Bjørsets for 1/2 år, men begge disse samtykker er atter afhængige af - Norwegian Furs - egentlige ejer i Krnia, og han vil efter Skindfykens andtagende fordre en meget stor godtgjørelse for midlertidig afståelse af 3 værelser. Endvidere er nedre bygning af Mønniches ejendom ledig, men den er igjen afskrækkende på grund af sin koldhed, ligesom der siges at være også andre aspiranter der.
      Derfor har især Louise i disse dage lidt under et tungt sinds tryk, fornemlig fremkaldt ved tanken på at måtte føre børnene ind i en for sundheden så skadelig gård som R. Olsens; men idag, da jeg besøgte hende, var hun dog allerede bleven betydelig lettet, efterat hun havde fået officiel erklæring om dens ubeboelighed og disponentens (Schistads) tilsagn om at frafalde enhver fordring på husleje. De har altså midlertidigt tag over hovedet, men den dobbelte flytning har jo været kostbar for den tomme kasse, og så ved de jo ikke, hvor de siden skal hen. Lidt mangel på praktiskhed kan jo det gode firma ikke frikjendes for i denne sag, men kanskje så meget mere er de beklagelsesværd.

      Kjærlige hilsener!

      Eders trofaste fader A.Brinchmann.
    Event-Misc 22 Oct 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 22 okt. 1889.

      Mine kjære børn!

      Idag har jeg først at takke for Ludvigs brev af 13de og 15de ds. med det ikke indre kjære postscriptum af Henny, indeholdende gudskelov kun gode tidender, der har været behagelige at læse både for mig og søstrene. Tidendene drejer sig foruden hyggelige meddelelser om Brekkes væsentlig om eders lille Alexander, en, som i ved, mig så kjær person, at jeg med begjærlighed sluger alt – selv det tilsyneladende ubetydeligste om ham. Men på den annen side giver disse meddelelser ikke synderlig andet stof til svar end en almindelig tilkjendegivelse af tilfredshed med hans leban ond treiben på det nær, at han har vanskeligt ved at aflægge den uvane at purre sine forældre så tidlig om morgenen. Såsom han imidlertid hører til slegten - Homo - og da homo est animal sociale (som cand. philol. Christian Smith sagde, da han en aften ubuden indfandt sig i et privat studenterlag, hvor jeg var gjæst), så får i ikke lægge ham denne hans tilbøjelighed til selskabeligheder altfor meget til last, men ihukomme, at i selv på hans alder upåtvivlelig har gjort eder skyldige i den samme mangel på hensynsfuldhed ligeoverfor eders forældre.
      Også det øvroge familieinterieur, som eders brev opruller, har jeg med interesse beskuet, såsom Hennys skildring af hans udseende, da han med sine nye gamacher blev løfte op af gadesmauet efterat have forsøgt at klappe Vovvov. Han må ellers være en stivnakket fyr, siden han endnu ikke kan bukke. Giv ham alligevel en bedstefarskys fra mig.

      Dermed bruger jeg anledningen til at sende Knud mine bedste ønsker til den 26de; den minder mig om kjødtønden, men det er endnu ikke færdig, og uvist er det, om den kommer så snart, da der hidtil trods årstiden har været liden tilgang på fårekjød og det, som har været at få, har været så ualmindelig dyrt (takken være exporten til England), at bønderne nu ikke blues ved at forlange 15 øre marken for de slags skrotter, som vi ifjor kjøbte for 9. Imidlertid er det vel at håbe, at der endnu kan fåes en og anden skrot til 12.
      Knud kan jeg endvidere hilse min forbindtlige tak for det igår modtagne exemplar af hans engl. læsebog, hvilket expl. jeg dog ikke kan se i udstyr skiller sig fra det, han i sommer gav Olaf. Udseendet har imidlertid for mig ingen betydning, da der intet er at udsætte hverken på papir eller tryk i den bog, jeg har fået.

      Af - nyt - herfra ved jeg ikke andet, end at gamle presten Krohg ligger for døden plaget af et overordentlig smertefuldt udslet af bylder over det hele legeme (anmerkning: han døde kl. 6 1/2).

      Karl har indgivet ansøgning om adjunktemb. i Krnia; ved oversendelse deraf kunde jeg ikke lade være at give lidt ondt fra mig over den tilsidesættelse, der blev K. til del i Stavanger. Men en appel til hjærtet bliver vel uden virkning ligeoverfor autoriteten, som intetn hjærte har; desuden får vel hist K. altfor slemme konkurrenter (Hermanstorff, Torp (?) og (?) Knud selv).

      Olaf er på skolen igjen, men Ragnhild desværre fremdeles sengeliggende, lidende, og det i ikke mindre grad, af det samme onde som på Bjorli, af Kaurin idag erklæret for - sår i maven - (på Rs forespørgsel: ikke kræft); han har forberedt hende på et langt sykeleje og tillader ingen føde undtagen et blødt æg, lidt tynd havresuppe og nu og sa en spiseske bouillon. Af børnene spiser de to alternativt daglig hos mig, middag og aften samt skolemad. Også i økonomisk henseende kom denne hendes sengeliggen netop nu yderst ubelejligt, da der på denne årstid er meget at varetage for en husmoder, selv om hun ikke har 3 logerende at stelle for og fire daglige børneskifter at lappe. Jeg besøger hende nu 2-3 gange om dagen og søger efter evne at holde hendes mod oppe; af og til kan hun også være nokså kjæk og tålmodig, men når smertene bliver for store, giver hun sig over, stakkel.

      Også Louise besøger hende, men hun har på sin side også nok: endelig er det da blevet til det, at de igår og idag har flyttet sin pikpak ud til Høeghs, hvor de altså skal bo i vinter og for første gang sove inat. Skolegutter og –piger har igår og ida eftermdg været sysselsatte med at bære bøger, blomsterpotter, syltekrukker o.s.v., ligesom Trygve har flyttet n liden glaskrukke, medens han selv (auctore Alexander Hansen, der står foran min pult, mens jeg skriver) iaften blev flyttet ud i en barnevogn.

      Resten af papiret gjemmer jeg til imorgen, om jeg da vil blive istand til at bringe ferskere bulletin om Ragnhild. Selv har jeg i den senere tid ofte været skral, og navnlig igåraftes, da jeg gik op ad hovedtrappen efterat have været ude i skolen med en bunke rettede tyske stile, blev jeg midt i trappen betagen af en sådan svimmelhed, at jeg måtte sætte mig ned og holde mig fast for ikke ganske at besvime. Under sådanne anfald tåler jeg intet om halsen og må rive op både slips og krave, uagted de slet ikke er trange, men kun føles så. Af samme grund har jeg også måttet få mine natskjorter stærkt udringede, da den mindste berørelse af halsknappen ved strubehovedet bevirker, at jeg, når jeg skal gribe efter søvnen, skvætter op af en slags kvælnings-fornemmelse. Også bronkitten har givet livstegn fra sig, uagtet vejret vedbliver at være hartad sommerligt, så at jeg sveder, når jeg går ude med vårfrakke på.
      Børnene her er nu gudskelov alle friske og Assi bruger troligt den øx, som hans moder ved hjemkomsten fra Thjem gav ham, både på stigearmer, stakitstolper og bryggerækverk; det er akkurat som om han ikke tåler at se, at noget er helt – en tendens, som han og hans sødskende dog neppe har arvet fra morfader eller dennes forældre. Besynderlig nok øver Rs børn sig aldrig på sådant hærverk her borte hos mig, og lidt bedre vilde vel også være blevne hjemme, om de havde havt omhyggeligere tilsyn på dette felt.

      Igår havde jeg et meget langt og – endmere end min Ludvigs breve – ulæseligt brev fra fhv. statsråd, nu tolder i Xsand (S) Ludvig Daae som svar på 2 ark, jeg nys sendte ham til tak for et mindre brev, som han en dag fandt sig beføjet til at sende mig fra toldkontoret, da han intet bedre fandt at bestille og da hans tanker var blevne hanlede på mig ved under ordningen af nogle bøge at støde på nogle vers, eg i - Rauma - i sin tid havde skrevet til hans ære. Han skriver om løst og fast, privatliv og studier (af franske og engelske tidskrifter og historikere), politik og embedsførsel – bl.a. at han efter loven skal sidde på kontoret 7 timer daglig, hvilke han dog indskrænker ved at sætte sin klokke 1 1/2 time tilbage, når han går på toldboden om morgene, mens han går hjem efter kirkeklokken! En nokså naiv tilståelse fra et regjeringsmedlem! Tænk, om vi skolemænd adopterede den trafik! I brevet nedlægger han også 1 portræt af sit kjælebarn, den 12 årige Susanne, der efter udseendet at dømme ikke uden en vis ret nyder hans særdeles gunst.
      Godnat for ikvæld!

      Onsdag 23/10

      Idag har R. gudskelov været væsentlig bedre, både at udseende og i sind; smertene har givet sin og hun har fåt lov til at spise list (pandekage, the o.d.l.) så vi får håbe, at det værste nu er over, om det end ikke går så fort. Gutterne sidder her og læser.
      Med kjærligste hilsener til Krnia & Frstad.

      Eders trofaste fader A.Brinchmann.
    Event-Misc 29 Oct 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 29 okt. 89.

      Mine kjære børn!

      Også idag er bulletinen herfra desværre ikke god: hos Louise, der nu efter menge viderværdigheder i nogle dag har været installeret i sin nye og særdeles tilfredsstillende bolig hos fru Høegh (den vestre del af 1ste etage), er Trygve bleven liggende i mæslinger, og da jeg i middags var derude, var han ikke blot sterkt udslåt men også febersyg; og Ragnhild, som i nogle dage har glædet sig ved at kunne være oppe nogle timer, er atter idag kommanderet til sengs og det for længere tid; Kaurin siger, at denne stilling er nødvendig for hende til at vinde igjen noget at de sterkt medtagne kræfter, og hun selv befinder sig altid bedre, når hun ligger. Siden hun tog sengen fat, har Alexandra været der ved måltiderne for at stelle maden, men nu har hun selv fået fremmede (en søster at sin kjæreste; sampsklibslods Jakobsen fra Ekersund), og har forentlig af den grund vanskeligt ved at yde R. den ønskelige husholdningshjælp, hvorfor R. idag, da jeg for 3dje gang besøgte hende ved sengen (de to forudgående gange, kl.10 & 11 havde hun siddet oppe, men smertelidende), havde fået nye bekymringer med hensyn til husstellet; nu, kl.6 eftmdg., da Olaf & Assi kom hid for som vanlig at tilbringe aftenen her, bragte de imidlertid den tidende, at mama ikke var værre, men at hun lå i samtale med en (for gutterne ukjendt) kvinde, der var kommen did for at assistere ved - slagtningen - så nu er da den sorg slukt, bare R. havde været istand til at kaste al sorg for maden over på hin anden, men hun er så tilbøjelig til, selv når hun er på det dårligste, at mase med om alting.

      Bygningssjauen er nu sågodtsom afsluttet (på et par små hylder nær i 2den etages kjøkken) og den har da jeg i de sidste 14 dage end mere end før måttet tage mig af, nu står foruden hylderne tilbage kun fuldendelsen af det snart færdige stakit mellem hendes og Tobiæ haver, samt bortryddelse fra haven af alt det der ophobede rusk af gamle træmaterialier og sten, samt oprydning i søboden, der har været benyttet som snedkerværksted. Også dette kan naturligvis blive lige godt besørget, om hun ikke personlig har noget tilsyn eller nogen omsorg dermed.

      Mens jeg taler om hendes hus, skal jeg besvare Hanna spørgsmål i det sidste brev (hvorfor herved takkes), om hvem Rs logerende er:
      foruden frk. Dahl i det lille kammer til gaden i nederste etage, pr. lieutn. (adjutant hos Sang) Berntzen og cand. jur., sorenskriverfuldm. N. Hertzberg på lillesalen ovenpå, hin ved soveværelse i østre, denne i vestre afdeling af den fhv. storsal. For frk Dahl skal hun have kr.40.00 og for de to herrer tils. kr.110.00 pr måned for alt i huset, med undtag af vask. Det er jo ikke meget, især da R. har måttet forandre madstellet, men hun håber ved hjælp af disse månedspenge at kunne bestride udgifterne også til sin egen og børnenes bespisning, så at hun til klær og andet får sin lille pensjon ubeskåren, medens jeg skaffer skolepenge (også Visse går nu på skolen, hos frk. Joh. Spolert, Kajas nachfolgerinn), skatter, ved, renter og afdrag af gjæld samt byggekapital foruden mangt og meget af andre fornødenheder.
      Nu er bygningen forsåvidt bragt i endelig stand, at der til næste år kun resterer bordbeklædning og maling (hvortil vel vil medgå 3-400 kr), og så kan jeg, hvis både hun og jeg får leve, senere strække min understøttelse noget videre, hvad der naturligvis sil blive nødvendigt, efterhvert som børnene voxer.

      Olaf gjør fremdeles sine sager godt på skolen, han er både lærenem og interesseret; i 189- skal han tage middelskolens afg. ex., som han forhåbentlig uden vanskelighed vil klare; mindst godt går det ham i - religion - (en rar benævnelse på Pontopp. forkl.) samt i norsk stil, for hvis opgaver han ikke er tilstrækkelig aldersmoden. Lever jeg, når han er bliven færdig, har jeg tænkt på at tilråde, at han benytter det næste år foruden til konfirmation til øvelse som volontør på et kontor (handels- eller embeds-), samt til lidt sløjd, hvahod jeg har tænkt i det år at gjennemgå middelskolepensumet i latin med ham, så at han kan tage tillægsprøve deri, om han senere skulde komme i en stilling, hvori der var brug derfor. Jeg skulde gjerne ønske at høre eders, Knuds, Christophers og Ludvigs meninger om denne plan; med R. har jeg ikke talt derom, det kan være tidsnok, når de dage nærmer sig. Efter min mening bør Olaf ud i det praktiske liv, men ikke førend han har fået flere år (født 77) og større legemskræfter og modenhed i detheletaget.

      Med Dødød og Assi går det nu så som så; ingen af dem har interesse for boglig syssel, og for Dødøds vedk. er også skriften miserabel. Visse er en kvik liden unge, meget forstandig for sin alder, men om hendes stadighed er det endnu for tidligt at dømme; jeg sætter dog et ? derved, ligesom hun ikke mindre end de øvrige sødskende lider under mangel på ordenssans; i dette stykke har de ikke arvet noget efter sin morfader. Gudskelov er de alle så sandhedskjørlige og åbne, samt godgjørende og tjenstevillige, så de kommer vel med Guds hjælp frem gjennem verden på en eller anden måde, især da de tillige er praktiske.

      Selv lider jeg daglig af min svindelhed, der ofte i min daglige skolegjerning, hvori jeg endnu ofte undrer mig over en kvikhed, som jeg ikke ellers kan præstere. Nu kommer den lange vinter, da jeg må ligge i hi, uden anledning til det bådliv, hvori jeg om sommeren finder min største adspredelse og hygge. Det er dog ikke så at forstå, at vi endnu har fået videre forsmag på vinteren undtagen i dagslysets forkortelse; thi om det ens stundom rimer lidt om morgenen, har vi dog stille og solskin om dagen; derfor var også presten Krohgs kiste, der igår blev båret til graven ledsaget af et stort følge både fra Molde og Vestnes, så overfyldt af smukke blomster, at man rent glemte, at vi om et par dage begynder på november. I huset talte provst Bang, ved graven klokker Brovold, der i et nokså velordnet og smukt foredrag bragte den afdøde tak og farvel fra Vestnes. Adj, Krohg fra Hamar var også tilstede; vi håndtoges oppe på kirkegården, idet han takker mig for en smuk krands, jeg havde sendt derind.

      Igår havde vi skoleråd, men tror i ikke, at atter D. skulde gjøre vrøvl i anledning af, at jeg henledede opmerksomheden på inspektionsreglerne, i hvis iagttagelse flere lærere og allermest han længe har vist stor slaphed og selvrådighed. Jeg havde indskrænket mig til at forelæse reglerne uden at nævne eller pege på navn, men formodentlig havde han ingen god samvittighed. Idetheletaget vedbliver han at være så tåbelig opblæst, at jeg ikke stunder til noget så meget som til hans fjærnelse; thi her på skolen gør han daglig ugagn og fortræd.

      30/10 89 om aftenen

      Tilstanden hos Louise er uforandret, men R. er næsten smertefri og ellers velbefindende når hun ligger; Kaurin har idag givet hende jern, noget, han tidligere ikke har villet lade hende få; tilråder forøvrigt fortsat ligging. Kl.7 i aften kvitterede jeg arbejdsfolkene, efterat alt nu er bleven færdigt, selv grunding af det nye stakitverk.

      Jeg har skrevet så langt om tilstanden her, at jeg nu først kommer til min tak for Hs og Chrs hyggelige breve; til H. er ikke stort andet at replicere end hvad jeg ovenfor har skrevet om Rs logerende. Også du, Chr. (og Erika), har nu fået en forsmag på hvad det vil sige at have børnesygdom i huset; heldigvis har det dog hidtil kun været lidt knip og snue – uundgåelige følgesvende med slige små. Ellers voxer og trives jo liden Therese godt, hvilket da naturligvis glæder os her, mig ikke mindst. Du beretter om en violintime hos Lange, men ikke hvorledes hans som lød aller hvad han havde at bemerke om dit spil; det kan vel ikke være så mange timer, du trænger, for at blive opmerksom på hvad du ved egen øvelse har at iagttage; 14 daglig rejse til Xnia må jo falde kostbar, men så har du jo glæden af et om end kort samvær med sødskende og venner.
      Jeg tillader mig at citere en kuriøs vending i dit brev: - Det var hyggeligt at høre, at Rs logerende befinder sig vel hos hende, får håbe, at det modsatte også blir tilfælde (sic) - Istdf. - det modsatte - har du vel ment, - det omvendte. Ialfald har R., L. og jeg forstået det således, Du ser, jeg skraber sammen alt hvad der kan give anledning til replik, bl.a. for at også sødskenderne i Xnia kan få lidt at studere på. Har nogen af eder bemerket noten pag.11. i Drammens årsberetn., hvoraf fremgår, at - Mac-Mahon - egentlig betyder - Bjørnson? Tænk Bjørnstjerne Mac-Mahon! Les extremes, se touchent.

      Nej, nu ved jeg mare (Ludv. Daaes edsformular) ikke mere at skrive om; det skulde da være at den nye kjøreveg til Varden er sågodtsom færdig; oppe på toppen siger Claus Møller at ville bygge en turist-restauration, og længere nede i lien Astrup en do. Vi får nok også her vor Holmen-Kollen. Schistad er indflyttet i sit nye prægtige hus, beirkunslager Jakobsen do, og i det ovenfor Bierhallen i Hans Georges have opførte fotografatelier - argejder - Hr Eilert Dahl på at tyne sine konkurrenter Birkeland & Kirkholm. Kjærligste hilsener til slegt og venner i Xnia & Frstad.

      Eders trofaste fader A.Brinchmann.
    Event-Misc 13 Nov 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 13 nov. 89.

      Mine kjære børn!

      Af hensyn til de sidste meddelelser herfra, der kan have gjort eder urolige ved tanken på sundhedstilstanden her, vil jeg skrive idag, uagtet jeg har så såre lidet at skrive om og uagtet jeg helst vilde have biet en postdag eller to, forat mine lykønskninger til de to geburtsdagsbørn, Hanna og Erika, kune komme lidt mere ferske. Imidlertid kan det jo ikke skalde, at i får hilsnerne noget for tidlig, i vil jo deraf på forhånd kunne kjønne, at i på de respektive dage vil blive erindrede med vanlig kjærlighed. Om jeg kommer til at telegrafere, kan jeg endnu ikke sige, - det beror på, om det - stikker - mig; selve telegraferingen er jo i og for sig en tom formalitet, når man ikke har andet at fylde blanketten med end den forsikring om de kjærligste ønsker, som man forud har sendt i almindeligt brev. En undladelse deraf må i ialfald ikke opfatte som mangel på lyst til at berede eder den smule glæde, som et telegram på selve dagen måske vilde vække.

      Men lad mig komme til mit hoved- og eneste thema! Tilstanden her er nu bedre, Trygve oppe og i sikker rekonvalescents, og Ragnhild har allerede i flere dage været oven senge og ikke alene ude, men også i fuld sjau i huset – en syssel, hvori hun desværre ikke kan moderere sig bedre end at hun f.ex. idag ved personlig deltagelse i oprydningssjau ude på søboden efter tømmermændene blev kold, så at hun før middag fornem en gjentagelse af mavesmerterne og måtte lægge sig på sofaen, hvorfor hun dog i eftmdg. igjen er stået op.
      Olaf & Assi, der læser sine lektier her om eftermiddagen og derefter spiser til aftens her, når ikke Olaf i 2 aftener (7 – 9) om ugen skal på tegneskolen (i hvilket tilfælde Visse er hans stadlige suppleant), sidder nu inde i spisestuen, Olaf med sin Tysk, Assi med historien. Assi og Marenjohanne holder sig stadig på de højeste nummere hver i sin klasse og fik begge ved sidste kvartalscensur - Ustadig flid - men er snille på skolen og nokså interesserede, om end ikke i samme grad som Olaf, der fremdeles vedbliver at være en flink og brav skolediscipel. Fornemlig på grund af hans ivrighed i at medvirke til fuldføreslse at et længe udsat kontorarbeide blev jeg da færdig dermed på søndag, og jeg kjender ikke nogen, der kunde have ydet mig den forestandige hjølp som han, det skulde da være Christopher, hvem han i den slags liebhaberi slægter meget på.

      Jeg må give R. ret i, at Hannas sidste brev af 4de, hvorfor herved takkes, væsentlig vidner om, at hendes gamle kjærlighed til katte spiller en fremtrædende rolle deri - Truls - er der Alfa og Omega. Betyder Knuds indflydelse til at være medlem at - Andvake - en hædersbevisning, så gratulerer jeg ham naturligvis; jeg føler altid en stor glæde ved alt, der bringer eder noget godt.

      Formodentlig kan nu snart ventes kvittance for indløbne tønder, og det skal være mig behageligt at erfare, at alt er ubedærvet, Se, nu får dette være mit ugebrev; er intet brev godt brev, så må jo tyndt brev i rang nærme sig den karakter. Modtag så og bring til alle kjære i Krnia & Frstad.
      Kjærlige hilsener, børnebørnene ej at glemme,

      fra eders trofaste fader A.Brinchmann.

      Assi og Olaf hilser.
      Min tak til Erika, fordi hun skrev til R. et hyggeligt brev, som jeg fik læse.
      Kjærlige hilsener til alle fra Brekke og frue.
    Event-Misc 21 Nov 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 21 novbr. 89.

      Mine kjære børn!

      Jeg har idag 3 kjære breve at takke for, Ludvigs og Hennys af 13de og det netop iaften modtagne fra Christopher, hvis datum jeg ikke kan citere, da det er ude på læsning hos søstrene, af hvilke R. var her før aftens for at hente subsidier. Gudskelov at alt er vel hos eder, både de store og små, hvorhos begge både L. og Chr. melder kun godt om Hanna og børnene der, ja Knud sa også. Alle tre breve har nu hentet sit indledninggtof fra - tønden - hvis indhold dog ikke var kommen Chr. til syne. Stop, nu kan jeg udregne, hvad datum brevet havde, såsom det var skrevet lørdag (16de) efter midtagelse at advisbrev + var for tidligt af dig, Chr., at takke for fuglene, de kunde jo være gåede samme vej som Hannas, af hvilke jo navnlig tødderen var bedærvet ved fremkomsten.

      Siden jeg er inde på fuglekapittel, kan jeg med det samme melde, at jeg aldrig før har seet sådan mængde storfugl, som her har været falbudt navnlig efter tøndens afsendelse; men vejret holder sig fremdeles så mildt (fuldstændig vårtemperatur med mange varmegrader), at det ikke blot er risikabelt at sende noget langvejs, men endog at kjøbe til forbrug i huset; både R. og jeg har ladet nedlægge flere store boxer hermetisk, og i vil forbauses, når i hører, at tiur har været solgt for 1 kr. 20, røj for 1.00, ja århane ligetil 0.50, rype 0.33, ja engang da jeg kjøbte en hel hurv på engang, fik jeg en voxen hare atpå for 0.26. Slige priser har ikke været her i mands minde, ligesom jeg heller ikke fik de fugle, jeg sendte eder, så billige, da den egentlige fangsttid endnu ikke rigtig var begyndt. For at forebygge bedærvelse, spiser jeg nu vildt 2-3 gange i ugen, foruden at jeg som sagt har ladet en hel del nedlægge. Mindst har jeg fåt fat i af kramsfugl, neppe mange over 20, og disse til en pris af 0.05 pr. trost. Men så har førekjødet været så meget dyrere, og ikke meget af det; vore brødre vestenfor Nordsøen skal nu mæske sig med vore gode sager; det skal jo ikke være så langt fra 100,000 sauer, der er afskibede til England, og når vi nu får den velsignede exportrute istand, bliver vel vestlandet ganske afsauet. Men jeg kommer for langt bort fra brevene og indser nu, at det sålangt fra vil blive mangel på brevfyld til et ark, hvilket jeg ved min tilpultensætten befrygtede, at jeg forudser, at jeg får brug for mere papir.

      Henny, der så fuldstændig beretter om fuglenes benyttelse (noget, jeg takker hende kjærligst for, da netop sådan detaljeren sætter bedst ind i familielivets anordning), melder sogar om fjedrenes fremtidige skjæbne i Lilleguts seng og i Makart-buketter. Ved den anledning får hun også anledning til at sende mig en hilsen fra den i tønden interesserede Marie, hvem du Henny må hilse igjen fra mig, der bevarer hende i en meget velvillig og behagelig erindring, at indtryk, der ikke svækkes ved beretningen om, hvor snil hun er til at stelle med Lillegut. Sidstnævnte er jo også forresten et hovedemne i Ls og Hennys breve, ligesom Chr. fra sit sidste Chnia. ophold beretter, at han finder Alexander så lig sin far, at han må le deraf. Nu, den lighed nedsætter ham jo ikke i mine øjne.
      Alexr Brekke og Sofie giver han skudsmål for - gode hoveder - og roser Sofies stave- og skrivedygtighed; hils hende, at sådant er bedstefar kjært at høre, men fremfor alt, at de er snille. Om Ludvig og Christopher under et må jeg beklage, at i har så meget extraarbejde om eftermiddagen; men på den anden side kan jeg nok skjønne, at i nødig giver slip på nebenindtægter, der kan trænges. Sålænge i har det og kan have det, som i nu har det, må i vel endda prise eder lykkelige som filologiske kandidater; gud ved, hvorledes det går herefter, når den ene embedspost i skoleetaten skal inddrages efter den anden.

      Ved indsendelse at Karls ansøgning om Chnia. benyttede jeg anledningen til at give lidt ondt fra mig for hans tilsidesættelse i Stavanger ved at anbefale ham til oprejsning principaliter i Chniaposten og subsidialiter ved at lade ham få beholde hvad han for øjeblikket har; såvidt jeg kan skjønne, er deraf resulteret ialfald så meget som så, at deptmt. har foreslået forstanderskabet at tage under overvejelse, om ikke Fladmarks post kan inddrages ved præstens overtagelse af religionsundervisningen i de højere (og lærereindens i de lavere) klasser. Denne sag skal behandles i forstandermøde imorgen, bare den ikke stødes på prestens modstand, hvorom jeg har hørt Fladmark yttre noget. Deptmt. har nok i regningen ikke taget med, at ialfald frk. Bentzen med næb og klør vil sætte sig imod religion, et fag, til hvis overtagelse hun siger sig ikke at være ansat: de yngre lærere er så selvrådige nu i valget af fag, og går presten ind på at tage de overste klasser, kan det vel hænde, at den godeste dame må fallere.

      Iden jeg læser videre gjennem Ls brev, støder jeg på Lilleguts fiskepudding-ran i stegeovnen, hans nye støvler (Henny skriver om nye klæder, prosit!) og om Dundas-Eggelings besøg. De er her nu og har gjennem Lydia ladet bebude visit hos mig uden dog endnu at være komne; de har nok holdt sig mest hjemme, væsentlig på grund af sygdom hos N.P. Dahl, der ikke blot selv er sygelig, men hvis hustru også i flere dage har været betænkelig syg af nervegigt i den venstre skulder. Af hensyn hertil blev et til igår berammet selskab på Moldegård indstillet.

      Fru Briessech skal begraves imorgen; idag døde en barnepige hos Kaurin af lungetetændelse, medens 4 børn såvelsom andre familiers små ligger i meslinger. Heldigvis har vi (krafs) endnu ikke fåt difterit og skarlagensfever fra Thjem. Vejret har, som ovenfor nævnt, i hele høst sågodtsom været så mildt, at det generer mig at gå med vårfrakke, et par aftener har vi havt bygevejr, men strax om morgenen har det skinnet af og er blivet stille.

      Imorgen er det da Erikas geburtsdag, tænk, først den 20de; jeg har foreløbig sendt min lykønskning, den jeg formodentlig gjentager imorgen pr. telegraf. Når så Karen Hiorth kommer hjem, må i fra Frstad fortælle lidt om hende; jeg husker hende som oftest komme med fremludt hoved og fremstrakte hænder trippende over gulvet med en skjælmsk mine. Og når så fonografen kommer i brug, får i sende mig en afklang af lille Thereses stemme, ligesom jeg ved første lejlighed imøteser hendes fotografi, helst på den unge moders skjød. Resten af papiret for stå til imorgen, om der skulde være noget at tilføje. Sundhedstilstanden hos søstrene er god på det nær, at lille Visse går og småhangler formod. i påvente af meslinger, ligesom Helga har ligget et par dage (af blegsot). Godnat, klokken slog netop 11.
      22/11.

      Geburtsdagen har ikke bragt noget nyt her, hverken i sundhedstilstanden eller på anden måde, medmindre jeg derunder skulde regne, at jeg idag har merket 6 hermetikdåser og kjøbt en gammelost, 18 mq. à 0.15.
      Gutterne (O. og A.) står i spiskammeret og får mellemmad.

      Med kjærligste hilsener

      Eders trofaste fader A.Brinchmann
    Event-Misc 6 Dec 1889  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde, 6 dec. 89.

      Mine kjære børn!

      Min hjærteligste tak for Ludvigs og Hennys breve af 27de f.m., så meget kjærkomnere som de bringer bud om lille Alexanders helbredelse efter den sidste forkjølelse. Iforgårs blev jeg af fru Leth på gaden tilspurgt, om jeg nylig havde hørt noget fra eder, og kunde da fortælle hvad jeg vidste, noget der synlig glædede hende, uagtet hun jo indrømmede, at hun selv havde havt direkte brev med de samme tidender. Også hos Leths havde der været nogen ængstelse, hvilket havde foranlediget Leth til at skrive og forespørge sig – tillige om Hennys befindende.
      Her er sundhedstilstanden som ifølge sidste bulletin, lidt småbarnulemper både hos R. & L., dog ikke værre end at alle Rs fire igår eftermdg. pr. kjælke transporterede ud til Louise Assis geburtsdagskringle og et spand chokolade, der skulde fortæres i selskab med Helga & Trygve, der endnu for sikkerheds skyld holder inde, forøvrigt ikke syge; lille Visse er mest forkjølet og har skarp hoste, men er dog ude hver dag.

      Idag er Schistads svigermoder, madam Lind, stedt til jorden; imorgen er der begravelse på Årø, hvor anriga Lars’s gamle (80 år) far nylig er død efter 6 dages lungebetændelse.
      Når jeg nu hertil føjer, at ordfører Dietrichson, eskorteret af magistrat & Spolert, i tirsdags holdt en mathematisk nøjagtig opmåling af samtlige rum i rektors bekvemmelighed – i den hensigt at kunne besvare spørgsmålet, om hvorvidt denne er skikket for almueskole, ved jeg intet videre at skrive om; i mangel af andet får jeg da berette, at Ragnhild er slik i selskabsvind, at hun sjælden er hjemme en aften; foranledningen er som oftest firmaet Dundas & Eggeling, der igåraftes blev fejret med et dundrende lag på apotheket, hvorfra R. idag viste mig som hjembragte gnavtropæer en bedekrukke og et andet stykke legetøj; der da kom vel tilpas for Visse, som netop idag blev holdt hjemme fra skolen.
      Af geburtsdagspresenter fik Assi (10 år igår) foruden den traditionelle 5krone fra mig endvidere 1/2 mysost og en tysk læsebog, af moderen en opfiffet skindlue, af sødskende diverse småtterier, deriblandt kringlen, af frk. Dahl kulørte blyanter, af tante Louise 1.00, af fru Beichmann et barne-spillekort o.s.v. alt foruden det af R. bekostede hos L. holdte gjæstebud, hvori Eyvind Owren var den eneste - fremmede. Han har nu alt indfundet sig til den daglige souper hos mig, selvfølgelig medbringende kortene og blyanterne samt læsebogen, som bedstefar skal lægge - papir - på.

      Deptmt. vil nu her inddrage både Karls & Fladmarks post – mod forstanderskabets prioritet for den sidstes vedk. Karl kan nok ikke reddes, medmindre de forbarmer sig over ham på en anden måde inde i deptmt.

      Vejret var for en uges tid siden noget stormende, men har siden igjen antaget sit forrige stille væsen med middelmådig kulde, skyfri himmel og vinterføre på lidt sne, der har fremlokket alle kjælker og sleder. I Industrigaden har vel også småan fået vinterekipagerne frem? Lillegut & Therese er vel endnu for diminutive tor den sport.
      Veden, hvoraf adskillig tilførsel, holder sig fremdeles dyr, 6.50 pr. gammel favn. Jeg har nylig forsynet R. med 9 favne; der går meget af den vare derborte nu, efterat de logerende kom.

      Læste i Aftenpostens - Fædrelandssang - à la B.B. (efter Krydseren)? Den gik på - Jæg! Kjærligste hilsener og ønske om alt godt!

      Eders trofaste fader A.Brinchmann
    Event-Misc 1 APR1890  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde 1 apr. 1890.

      Mine kjære børn!

      Jeg adresserer i dag mit brev til dig, min kjære Ludvig, og henvender mig først og fremst til dig for at bringe dig min faderligste lykønskning i anledning af din på søndag forestående 28de geburtsdag. I denne min lykønskning indbefattes da alt hva godt vor Herre i sin nåde finder det tjenlig at skjænke dig; at du her af mig og dine herværende søstre på selve dagen vil blive særlig erindret, selv om vi ikke telegraferer, kan du da være forvisset om; som et ydre om end ubetydelig bevis på min ihukommelse sender jeg dig efter tidligere brugvis vedlagte tikrone, den du ej må forsmå som bidrag til dagens forherligelse efter eget tykke.

      Siden min egen geburtsdag for 14 dage siden har jeg ikke direkte hørt fra nogen af eder, men Louise var på sin geburtsdag så snil at lade mig læse de breve, hun havde fået fra Hanna og Christopher & Erika om Assi Brekkes brochefrådseri og Thereses tiltagende deilighed og eder alles velbefindende i særdeleshed og almindelighed. Og da det er dette, jeg helst ønsker at høre fra eder, har jeg i grunden ikke savnet brev; dog får jeg måske med den post, som det i eftermiddag ventendes postskib bringer. Når jeg nu nærer dette håb, kunde det synes timelig, at jeg havde opsat med at skrive til i morgen, såmegetmere som det er min agt ikke at lade mit brev afgå i dag; men da jeg har eslet morgendagen til en tur, har jeg fundet det heldigst at begynde i dag. Jeg har nemlig inviteret mine børnebørn til i morgen fmdg. at følge mig til Kringstad for at beskue min lille 1 1/2 måned gamle harehundhvalps fremskridt i vext og udvikling; og da jeg vel så kommer til at trænge en extra-middagslur, anser jeg det sikkrest at gjøre ialfald lidt af brevet i stand i dag. Ikke for det, jeg har jo så lidet at skrive om; i mit eget personlige befindende er ingen forandring indtrådt, og hos eders søstre har heller ikke noget særdeles nævneværdigt begivet sig. Desuden skrev jeg jo for nogle dage siden til Sofie & Assi og i de små breve til dem meddelte jeg da hva jeg kunde opdrive.

      Hos Ragnhild er våronnen i haven allerede vidt fremskreden, idet jeg nu i 4-5 dage har holdt en mand derborte til flytning af mistbænk, plantning af trær (8 ribsbuske fra min have), bærbuskenes hækning og forskjellig andet.

      Louise taler hver gang jeg træffer hende om sin flytning til - Solbakken - (Davids plads på Fugelset) og om de forhåbninger, hun derpå grunder, om et behagelig sommerophold for sig og børnene, ligesom hun idetheletaget mer fortrøstningsfuldt, end man menneskelig talt kunde vente, udtaler sig om fremtiden.

      Verken Karl eller Fladmark har endnu fået nogen opsigelse, den de vel heller ikke vil få før Storthingets behandling af skolebudgetterne. Men åbner der sig ikke da et smuthul for Karl, synes jeg, at det ser mørkt du. Og dog kan jeg ikke udelukke det håb, at regjeringen ikke vil være så barbarisk at rive en kst. embedsmand du af hans stilling uden at åbne ham en eller enden udvej. Derfor er det vel bedst i sin dom at se tiden an.

      Her er fremdeles snebart med som oftest mildt vejr, hvorfor vegetationen er langt fremskreden efter årstiden; hos R. f.ex. er påskeliljerne sågodsom udsprungne og bærbuskene står med grønne toppe.

      Dietrichson rejser om et par dage til Knia - i vigtige anliggender - hvorfor han har erholdt permissjon til 14de (kapt. Knudsen vikar), ligesom han siges fra sommeren af at skulle begjære 1 års permissjon til en rejse til Spanien for at gjøre sig nærmere bekjendt med tyrefægtningerne, for hvilke han nok varmt interesserer sig.
      2/4
      I dag intet andet at tilføje end at jeg intet brev fik, og at Kringstadturen i dag foregikk i sommerlig vejr & føre med børnebørnene undt. Olaf & Trygve.

      De kjærligste hilsener fra eders trofaste fader A.Brinchmann
    Event-Misc 22 Jan 1890  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde 22 jan. 90

      Mine kjære børn!

      Ugen har bragt mig kjære breve fra Ludvig af 13dje og fra Christopher af 15de, begge bedrøvelige nok, for så vidt de melder om sygdom både i de tvende familiers egne huse og hos Hiorths, men dog velgjørende som vidnesbyrd om, at jeg fremdeles kan glæde mig ved eders kjærlighed. I tillid til, at en forværrelse af tilstanden hos nogen af eder for tilfældet vilde være bleven hidmeldt, vover jeg at håbe, at alle de syge nu er ialfald på en sikker bedrings vej, og at dette idetmindste er mit og eders søstres inderligste ønske, behøver jeg da neppe at forsikre. For mit eget vedkommende er helbredstilstanden desværre ikke bedret, om end bronkitten har tabt noget af sin voldsomhed; søvnløshede med dens naturlige følgesvende, udmattelse på sjel og legeme, holder sig fremdeles og vil vel ikke ophøre, sålænge dens årsager varer.

      Hos R. & L. derimod er alt om ikke - vel – thi børnene især hos R. er af og til småklejne, ja Visse har på grund af forkjølelse (hoste) nu ikke været på skole siden en god stund før jul -, så dog intet til hinder for, at begge og fornemlig R. jævnlig deltager i selskabelige fornøjelser, nu sidst i går i det musikk. Selskabs fest i andledn. af Hougens geburtsdag. Der skal have været meget muntert med musikk og dans og en belivet dessert, hvortil R. som direktrice leverede væsentlige bidrag ved tilstelningen; hun er også primadonna ved istandbringelsen af en theaterforestillig, som selskabet skal give til fordel for - forsvarssagen - hun finder du stykker (En kone, som springer du af vinduet og Jomfruen), engagerer skuespillere f.ex. Kjøbm. Pettersen (firma J.B. Ræstad), holder og indstruerer læseprøver, præsterer i sin ældste søn rolleafskriver o.s.v., kort sagt hun er med al sin energi pot og pande i det hele.
      Hun har da også fået Louise til at være med som pianistinde ved musikpræstationerne i selskapet, og derved hindret hende i at følge mandens ønske om at træde du af selskabet på grund af manglende - råd. Louise har også kommet sig ikke så lidet i den sidste tid, synes mig, både i ydre og i et livligere sind, ligesom hun flere gange har besøgt mig på det nye år, dels alene, dels i følge med børnene. Vejret er fremdeles sneløst, men mit legemes barometer synes varsle om en forandring i så henseende.

      Om Karls grammatikk hører jeg, merkelig nok, fra deptmt. Intet, verken approbation eller ikke; det nye skolestyre synes at tage sig tingene meget langsomt; den stakkart adjunktkonstitutionen i Xnia lader da også vente på sig. Ja, jeg er bange for at de nye skolerevolutioner har bragt sagen ind i et uføre ikke blot for etatens kandidater; havde jeg kunnet ane, at det vilde komme så vidt, skulde jeg visselig optrådt med større faderlig myndighed, den gang der var spørgsmål om mine sønners valg af brødstudium; men, gjort er gjort, og i får vel trøste eder med, at i kunde have været endnu verre stillede med hensyn til fremtidsforhåbninger.

      Jeg har havt hyggelige nytårsbreve fra gamle venner, bl.a. overlærer Carstens i Thjem, ligesom et do brevkort fra den elskværdige Hermanstorff. Gud give nu, at eders næste breve måtte bringe glædeligere bulletiner. Stakkels lille Therese, som måtte brændes!

      Eders trofaste fader A.Brinchmann.

      -

      Louises vedlegg:

      Mandag

      Kj. E. og C.!
      Alt vel her. Ja, Sophie er endnu rekonvalecent efter ørebyld (influensa), men nokså bra. Vi har heldigvis endnu vært forskånet for infl. Knud var inde fra lørdag til fredag aften., jeg hørte infl., men var oppe og ude mand. og tirsd (20 og 21).
      Ellers intet nyt. Schie og Leths var her fredag og lørdag forr. uge; giftes mai ell. juni.
      Margrethe Lie i Molde er forl. med en Hirsch i Bergen. Hils alle fra os alle.

      Din L.
    Event-Misc 5 Feb 1890  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde 5 febr. 1890

      Mine kjære børn!

      I denne uge har jeg Ludvigs kjære brev af 28de og 29de at takke for og besvare. Dampskibets forsinkelse ved overliggen i Krsund på grund af uvejr var skyld i, at det kom først igåraftes (tirsdag), i stedet for at det efter ruten skulde have været her lørdag; samtidig dermed fik jeg da også 3 posters aviser på en gang. Vi har nu nemlig i nogen tid havt uvejr her, regn med storm, om just ingen orkan, men især et oprørt hav, så det nok ikke har vært så særdeles interessant at lægge over Hustadviken.
      I dag er igjen vejret spaknet, men bedst som det er, får vi en snebyge blandet med hagel, der dog idet forholdsvis milde vejr og på den bløde jord snart amalgamerer sig med sølen.

      Men jeg kom bort fra brevet; det var da heldigvis idetheletaget vellydende, for så vidt som Hennys hodepine allerede betegnes som overstået, og lille Sossi også som rekonvalecent, efter influenza. Om Christophers meldes intet, og dog er det længe siden jeg hørte noget derfra, og den gang var bulletinen ikke god; bare han nu selv har været tilbørlig forsigtig under bedringen og at ikke Erika eller Therese har fåt den slemme plage!

      Nu har også Molde oppet sig så vidt, at vi har fåt lægernes erklæring om infls indtog her: af skolens diciple har adskillige været, og tildeles er, syge; af lærerne Fladmark & Ziegler, der samtidig måtte være borte en 3-4 dage; i dag er de begge komne igjen, men sjabre.
      Kapt. Helliesen døde i går eftmdg efter nogle få dagers sygdom – så plutselig, at lægen ved sin ankomst fandt livet udslukt, uagtet han (Kaurin, i den på rejse fraværende Hornemanns sted) strax fulgte den hentende Wolff, der sammen med Ane Thon nok har været Helliesens diakonisse.
      Hos ingenieur Dahl har både han og fruen ligget, nu ligger 4 børn og 2 tjenestepiger.
      Også hos Fladmark var 2-3 børn samt et par piger samtidig syge; den eneste, som slap, var fruen, der for 14 dage siden var kommen op af barselseng (1 gut).
      Også hos Kaurins har de fleste ligget; ligeså Peter Dahl & konsul Gørvell samt flere af den lavere klasse.

      Hos R. & L. er tilstanden ideheletaget god; dog har Marenjohanne i længere tid været plaget af en slem hovedpine, og Trygve af snue hver-anden dag; mellem os sagt, har jeg en formodning om, at denne gut bliver forkjælet opdraget – både med hensyn til påklædning og især til bevogtning; men han er jo rigtignok også en lidet disciplineret vildbasse, som ikke skyr noget.

      Louise, der af og til besøger mig, er gudskelov nokså forhåbningsfuld med hensyn til Karls fremtid; hun håber nu f.ex. at Alver skal få Krnia og så Karl Kongsberg. Jeg har nu aldrig tvivlet på, at Hermanstorff bliver den lykkelige, om jeg end ikke just kan forklare mig grunden til det uendelige smøleri med besættelsen. Får Karl intet, vil Louise blive her tilbage i et lidet logis, mens han rejser ind til Krnia for at prøve sin lykke der med (!) privatinformationer. Ja, det er godt, at hun er i stand til at se sagen ialfald så vidt lys; jeg er bange for, at han vil have møje med at skaffe sig selv den fornødne til livsophold derinde og end mere end at optjene nogen remisse til hustru og børn.

      I aften skal der være komedieprøve der nede; prøverne går nemlig på omgang i husene, om end Ragnhild har havt dem vist både 4 og 5 gange. Når R. er med i slig, eller overhovedet i alslags - sjau - befinder hun sig bedst; i rolig regelmessig hverdagsliv falder hun sammen, især i denne tid, da hun har influenza snart i en, snart i en anden form, dog uden at ligge. Det meste af udgifterne ved hendes byggeforetagende i fjor er nu klaret; det er væsentlig nok kun maleren, som står igjen; men han er nok heller ikke ganske færdig med sit arbejde. I kan nok også da forstå, at det er mig umulig at lægge meget til side af min for en enslig person på Molde store gage.

      Fru Leth søgte gjentagende at formå mig til at være med til Krnia - for at lufte på mig - retsom om jeg havde rejsepenge liggende. Hun var så snil sammen med sin mand at aflægge mig en visit i forgårs aftes, ligesom jeg i går middag traf hende hos R., hvor hun da fortalte mig om dispositionerne efter frk. Neumann, hvis efterladenskab i Hennys favør blev opgivet med noget større sum (2.000) end i Ludvigs brev.
      Til din udførlige – men i mine øjne ikke for udførlige – beretning om lille Alexanders store og gode handlinger (jeg medregner ikke her hans meriter å posteriori) skal du, Ludvig, have min bedste tak; af den slags får jeg aldrig for meget, ligesom jeg af hensyn til ham og de andre børnebørn ikke mindre end til disses forældre mer end gjerne skulde have revet mig du af al kjedsomheden her under Dietrichson for at følge fru Leth & Henny, i hvem jeg vist vilde have fået et så behagelig rejsefølge som damer overhovedet vilde kunne præstere.

      Kan det interessere dig, Knut, så vid, at jeg nu efterat have gjennempløjet Bastian Dahls og J.Års’s literaturhistorier (nokså grundig til en provinsialer at være) nu har taget fat på dine engelske læsebøger, af hvilke jeg dog før har læst din 1ste udgave; hva de fonetiske betegnelser angår, så er de jo idetheletaget overensstemmende med de vanlige og mer tør jeg jo ikke sige om et emne, der er mig så lidet kjendt; men forstår jeg, hvorledes en gut uden lærerens vejledning bedre skal komme efter udtalen af ex.gr. month, når det skrives - month i lydskrift - så kan du kalde mig Mads, - og har han lærerens mundtlige vejledning, så trænges vel ikke de kruseduller. Og – for at nævne en anden ting - skulde jeg nu have skrevet en grammatikk, så vilde jeg have opført kun 2 ordklasser
      1) nomina, derunder subst, og adj. og under hver af disse igjen også pronominer og talon samt (som oblique kasus adverbier (med præp. og konjunktioner))
      2) verber, og ladet sidstnævntes tempora i norsk (og engelsk) indskrænke sig til nudits- og fortidsformerne; alt andet er jo perifrase. Som futurum kunde man jo da ((x) anmerkning) også i formlæren indføre ved siden af - jeg vil eller skal komme - også - jeg kommer - (jeg kommer i morgen), ja man kunde jo også medtage optativ og aorist og alt andet, som andre sprog har uddannet særskildte former for og som også i norsk (og andre sprog) må kunne finde sine udtryk om end ved hjælp af omskrivning.

      (x) anmerkning:
      d.e. når man optager et fulstændigt latinsk tempusschema

      Det er ialfald mit håb, at den formelle del (til dels også den syntaktiske) af grammatiken engang i tiden – om end efter mine dage – må blive overmåde meget simlificeret. Dog – et par oktavsiders rum er for lidet for slige materier; de faldt mig her i pennen efter det indtryk, jeg fik af dine bøgers nævnelse.

      Værer alle hjærtligst hilsede fra eders trofaste fader A.Brinchmann
    Event-Misc 25 Feb 1890  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde 25 febr. 1890.

      Mine kjære børn!

      I den sidste tid har jeg i almindelighed brugt onsdag til at skrive mine breve til eder på; når jeg i dag begynder allerede tirsdag, så er det ikke fordi jeg overvældes således af det foreliggede stofs mængde, at jeg ikke vilde blive færdig, om jeg brugte kun morgendagen; men da jeg under mine spadserture på gulvet efter middagshvilen fandt, at jeg itet bedre havde at tage mig til, mens jeg ventede på posten fra det på havnen allerede ankomne skib, har jeg, som i ser, gjort en begyndelse – for at bruge en af Birkelands fraser.

      Jeg har at takke for 3 kjære breve, et fra Christopher af 16de, 1 fra Hanna af 18de og et fra Sossi af 17de, 18de og 19de. Jeg fik dem netop i middagsstunden tilbage efter cirkulationen, idet både R. & L. kom her på besøg medbringende brevene, der da har været dem som mig en kjær lekture, navnlig på grund af de gode tidender, de bragte om eders sundhedstilstand.
      Mens R. & L. sad her, slog de sig sammen om at kjøbe 1/2 kalv, der blev falbudt på mit kjøkken og som jeg selv ikke havde brug for, da jeg nylig har havt både kalvesteg og –frikassé. Dessuden havde jeg tidligere i dag kjøbt et ualmindelig smukt renslår, renskåren steg, 2 ... à 0.20 pr. ..., og som var så stort, at jeg delte det i 3 og lod R & L. få hver sin part; det ble solgt af en fin, der forklarede, at han i 4 år har hav trener til slagt gående på Melsætere. Pudsigt, at jeg herom itet før havde hørt; men det kan også gjerne være, at jeg misforstod manden, da han ikke var det norske sprog helt mægtig.

      Jeg ser af dit brev, Chr., at du fremdeles fortsætter med det store antal (41) ugl. undervisnigstimer; er dette nødvendig for din økonomiske existence, så kan det jo undskyldes; men kan du undvære indtægter af et så anstrengt arbejde, så vilde det upåtvivlelig være meget fornuftigere, om du i tide sparede på de kræfter, der så let opslides under lærergjerningen, især når den tages så kraftig, som jeg ved at både du og Ludvig og Knud gjør.
      Apropos! hva - Knud - angår ikke som lærer, men som skrifttegn for K.Brekkes fornavn, så lad mig engang få vide, om han kalder sig Knud eller Knut, mens han nok selv skriver sig Knut (ialfald liger slutningsbogstaven i de epistler, jeg har havt fra ham, mest t). Dette til observationn for Hanna i næste brev.
      Du, Chr., skriver videre om - foresvarsfeberen - og jeg kan ikke egentlig sige andet end at jeg i det væsentlige er enig med dig; ialfald vilde jeg helst ønske at denne feber måtte blive ligeså langvarig som den nu er hurtig, og at de år om andet sammenhobede millioner henlagdes til en sparepenge i nødens stund i stedet for til anskaffelsen af 1 (ét) – lidet – krigsskib, der inden et decennium vilde vise sig ubrugbart. Nu er det jo vistnok så, at man ikke kan afværge en findes angreb bare ved mynt, men ka man heller ikke værge sig bare med en liden filleskude, så kunde millionerne være så gode at tage til alt det andet, som krigsforsvaret kræver, ikke mindst til i nødens stund at leje sig et forsvarlig stort antal tidsmæssige krigsskibe hos en eller flere af de stormagter, som eventuelt kom til at være vore venner; thi – skulde de alle sanke sold på os, så gjorde vi vel endnu mindre med 1 skude.

      Mend jeg har skrevet dette, har jeg havt besøg først af Assi, dernæst af Visse, der endnu er her og sidder foran min pult. Den konversation, som de af og til har lagt beslag på, har vel hist og her sat sine mærker i min brevstil.

      Chr. fortsætter videre med sine råd til mig i anledn. af fosigtighed ligeoverfor influenza; kjærest er mig disse råd som beviser på, at min helbreds eller rettere sagt mit livs bevarelse ligger dig på hjærte. Og jeg skal nok også efter evne følge dine råd, om jeg får brug for dem, ikke så meget fordi livet nu længere har stor interesse for mig selv, som fordi det er et middel til at skaffe R. og Louise små bidrag til deres tilværelse.

      Af samme grund har jeg endnu ikke kunnet fatte definitiv beslutning om at gjennemføre min engang for alvor påtænkte plan om at søge afsked til sommeren; thi derved vilde jeg jo ganske berøve min evne til at understøtte hende, thi under et par tusinde kroner kan jeg med mine gammelmands livsvaner nu ikke klare mig. Dog derom senere, når tiden nærmer sig.

      I eftmdg. er byens fædre under storstyggens præsidium sorsamlede for at fælde endelig dom om m husforvisning, en beslutnig, hvorpå da den skoletilintetngjørende overbestyrelse naturligvis med sjelefryd strør sand. De kraftige protester, jeg har nedlagt både i forstanderskab, til deptmt. og til kommunebestyrelsen, har da den af opblæsthed revnefærdige styggen besvaret bare med de simpleste uartigheder, således at han f.ex. bare benævner mig - A.Brinchmann - uden titel foran, endsige noget - hr. Og så de daglige fornærmelser på skolen i ord og miner, så at han f.ex. ikke går af vejen for mig i en dør, hvori jeg skal passere hans der opplantede labansskikkelse, og i så mangt andet, som jeg ikke vilde blive færdig med at detaljere. Siden han kom ind i formdskt. og, for at virke for grundejernes underordning under lejerne, blev gjort til ordfører, endvidere som sådan fik sat igjennem sit valg til valgmand, og lagrettesmand o.s.v, er hans hovmod, allerede før utålelig, nu blevet ubeskrivelig; merkeligst er det, at såmange mænd, der i sit hjærte vitterlig er hands antagonister, kan nedlade sig til at bruge en sådan rambuk. Nu har han da fåt også sin onkel Krigsen ind i skolens forstanderskab og suppelant til forligelseskommissær, 2 hverv, der ligger ham fjernere end, snart sagt, nogen.

      Du, Hanna, skriver da mest om barna, det for mig kjæreste stof, og endda beder du ligesom om undskyldning for, at du fylder brevet dermed; vær både du og alle mine andre børn forvissede om, at jeg intet kjærere læser end, at i selv og de velsignede små lecer vel og at de sidste gjør daglige fremskridt hver på sine stadier.

      Hos R. er det nu nokså bra, thi jeg regner ikke sådanne småtterier som, at Assi har en byld på knæet og Dødød en do på fingeren; det sidste ialfald i går vel snart over, mens Assis byld rigtig har holdt sig længe trods anvendt lægehjælp.

      Louises børn er friske, men hun selv har i flere dage været sjaber, især inat; naturligvis influenza, siger R., der har optaget dette ord som navn på ethvert ildebefindende. I går og i dag var dog L. ude og gikk tur, og erklærede ikke at lide af andet end mathed.

      Du, Hanna, må da bringe Sofie min kjærligste tak for hendes stræv med at skrive det ligeså lange som i kalligrafisk og stilistisk henseende meget respektable 6 1/2 åringsbrev. Går hun frem, som hun har begyndt, og det vil vi håbe, så kan det blive til noget.

      I morgen skal altså Assi have sin 5te geburtsdag med selskab og alskens herlighed; ja Gud bevare også ham for eder og os andre!
      I går havde Inga sit på grund af tidligere sygdomsforfald opsatte geburtsdagslag på 14 småpiger og de 2 fættere, hvilke sidste kom til aftens på chokolade. Også Ragnhild var der da som festarrangeuse, hun ledede langedansen, spillede for børnene o.s.v. Trygve var i førstningen meget retiré, men efter fætternes ankomst tøede isen.

      (Fortsat den 26de)
      Jeg har i dag ikke syderligt at tilføje; sundhedstilstanden er uforandret også i den henseende, at Louise fremdeles er oppe og ude.
      Inat og i dag har vi havt snekave, hvoraf der ser du til at ville komme mer, så at postskibene, også det, der skal bringe dette brev, vil blive forsinkede.

      Den netop modtagne dagens - Budstikke - bringer da den ikke uforudseede tidende, at kommunebestyrelsen i går vedtog formandskabets forslag om kjøb af fru L’s gård til rektorbolig og om anbringelse af både middelskole og folkeskole i førstnævntes nuværende lokaler – alt fra sommeren af.

      Ved middagsbordet i dag udbragte jeg i en for anledningen særskilt rekvireret dram (til fisken) en højtidelig skål for geburtsdagshelten; Olaf og Assi viste sin tilslutning ved ikke at rejse sig. Med de kjærligste hilsener til store og små.

      Eders trofaste fader A.Brinchmann

      -

      Louise og Hennys vedlegg:

      Intet nyt her, Henny forkjølet. Gamle Brekke ligger syg på sygehus i Throndhjem; forhåbentligtvis for at blive bedre end hidtil. Hils alle.

      Eders L og H.
    Event-Misc 11 Mar 1890  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde 11 marts 1890

      Mine kjære børn!

      Mer end ellers lidet har jeg i dag at skrive. Hannas kjære brev af 5te, som jeg fik i går, skal heller ikke give mig meget stof; det handler jo mest om fejrelsen af Assis geburtsdag og dertil har jeg kun at sige, at alt var vel og bra; Gud give, at han må få mange glade geburtsdage. Det gjorde mig ondt at høre om Brekke seniors sygdom: også før jeg kom i så nært forhold til Knut, havde jeg meget til overs for dennes far, der mer end engang har muntret mig og mange andre ved sin prægtige sang i lystelig lag og ved sin vennesælhed idethele.

      Ugen skal just ikke give mange emner til brevskrivning: den ene dag er gåen som den anden med snestorm og slud; i dag især er vejret tumultuarisk både på land og sø, hvorfor ikke blot postskibene så vel nord- som sydfra er udeblevne, men også en til i aften annonceret klokkespiller-koncert i jemnaskibe... har måttet indstilles på grund af musikanternes vejrfasthed søndenfor.

      Alexandra har nu atter i uger været borte, i Bergen, for at oppebie sin kjærestes; lods-Jakobsens, didkomst med sin damper - Barfod - på hvilken A. skulde gjøre turen med både til Frankrig og England. Om hendes bryllup har der være varslet så tit og ofte, at jeg vil se syn for sagen, før jeg for alvor fæster lid dertil. Hun er rigtig bleven en vidløftig dame i den senere tid, nanvnlig efterat hun forlod mit hus, hvor hun for 2 år siden sagde op for, som det hedte, at blive handelsbetjent; da dette ikke lykkedes, kastede hun sig over kulinariske studier i Trondhjem, men blev forlovet med en fyrbøder (eller matros) og, efter at have slåt op med denne, med sin nuværende lods, med hvem og til hvem hun nu har foretaget mange og lange rejser. Lodsen er ellers efter udseende en respektabel ung mand, enkemand på 26-27 år, der før i alder af 19 år blæv gift med en 17årig brud, der døde efterat have født ham en datter, som endnu lever.

      Hos R. & L. er tilstanden god på det nær, at Assi i flere uger har lidt af en byld på knæet, der ikke vil lægers; i går var det begyndt at gro, men i dag har det slåt sig op igjen, så R. måtte gå til doktoren med ham. Jeg liker ikke den historie. Også Dødød har i et par uger været fra skolen på grund af hovedpine, men er nu bedre og på skolen igjen; hun har ikke meget lærdom at forsømme.
      Hos L. er Helga lidt skranten, men efter sigende af moderen, med hvem jeg talte i dag, ikke af nogen betydenhed. I de sidste par dage har jeg hostet og harket meget mindre, men både middags- og nattesøvn udebliver fremdeles, så at jeg mangen morgen tvivler på, om jeg skal kunne stå op og gå på skolen; men når jeg først er kommen der, glemmer jeg ligesom min skrøbelighed, uagtet jeg ofte må gjøre vold på mig for ej at give mig over.

      Min husholderskes søster Mali (Ellingsen) havde sidste fredag bryllup med styrmand Løve Årø, der hjemkommen efter 3 års transatlantisk fart søger førerposten på Rauma, hvis hidtilhavte kapt. er afskediget.

      Får jeg i morgen intet særlig at tilføje, lader jeg brevet denne gang gå som det nu er, idet jeg slutter med kjærligst hilsen til eder alle i Krnia & Frstad.

      Eders trofaste fader A.Brinchmann

      Intet at tilføje i dag, 12/3.
    Event-Misc 1 Apr 1890  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde 19 febr. 1890.

      Mine kjære børn!

      Tak for Chrs og Ludvigs kjære breve af 11te og 10de, der begge gudskelov kun bringer gode tidender, Chrs (brevkort) nærmest som anhang til hans forskrifter for mig om at være forsigtig efter influenza. Så velmente som disse forskrifter upåtvivlelig er, har jeg dog endnu ikke havt brug for dem; får jeg brug for dem, skal jeg nok lægge mig dem på minde.

      Hos R. er alt vel; Louise derimod har fåt sig en (almindelig) forkjølelse efter komedieaftenerne, da det på grund af den store menneskeansamling var fast uudholdelig varmt i gymn.lok. Også Trygve har igjen vært lidt upasselig, noget som i den sidste tid oftere har vært ilfælde med afbrydelser, hvori han jar vært frisk som en fisk. Han er så modtagelig for vejrligets påvirkninger, at han ikke engang tåler skifte af forklæder med kortere og længere ærmer.

      Ragnhild var her netop nu og bad at hilse. Louise har nylig havt brev fra Hanna, hvilket anmerkes for tilfælde at hun ikke har svaret.

      Ugens hovedbegivenhed her har da de to komediedage (søndag og mandag) været; forestillingens art og personer vil ses af vedlagte program. Nettoudbyttet (for forsvarssagen) siges at være vel 300 kroner, indkomne væsentlig ved billetsalg, men også ved den restauration, som holdtes mandag, ved unge nationalklædte damer, der solgte appelsiner, brus, øl, cigarer, kager, sukkertøj; chokolade, kaffe og meget mer, smørrebrød ej at glemme (jeg ialfald husker dem godt, da jeg for 5 stykker halve – så store som et spiseskeblad og tynde som et rosenblad - måtte betale 0.50; summen af mine forfriskningsudgifter udgjorde 3.60).
      Søndag aften dansedes til kl. 2-3; da var ikke jeg der, så som jeg med Leth pr. hans nye hest i trille var kjørt ind til B.M.Width, hvor vi med - broder Mikkal - havde en øres-whisth, der voldte mig et tab af 18 øre, uagtet jeg tvende gange var med på at gjøre lilleslem. Til aftens havde vi forloren skilpadde med udsøgt smørrebrød efter og så æbler og appelsiner med Bastians excellente Chateau d’Yquem, hvori verten udbragte særskilte skåler for sine gjæster. Ved aftrædelse kl. præcis 9 pålagde han mig at bringe specielt hans yndling, dig Christopher, en venlig hilsen. Efter 20 minuters rask kjørsel var vi igjen hjemme.
      Men mandag var jeg da på komedien, hvor jeg havde kostet foruden mit tyende også børnene dels med billetter, dels med fortæring, af hvilken sidste de rigtignok også fik en hel del gratis så som descendanten af den hele tilstelnings bærerinde Ragnhild. Louise og B.Ejde akkompagnerede både til sangene og til orkestret. Samtlige skuespillere og –inder klarede sig godt, især hver for sig, medens samspillet syntes mig at lade noget tilbage at ønske med hensyn til rask replikvexling. Maskerne var også meget gode; fremfor de andre udmerkede sig frknerne M.Saug (skolens vice-inspektrice) samt herrerne Hertzberg (især ved sin mimikk) og Karl Bjørset (ved sit intelligente spil og sin korrekte sang, hvori han også supplerede kjbmd. Pettersen (firma Joh.B.Ræfstad), der ikke kunde synge, men blot ved læbernes bevægelse skuffende indbildte publikum at ha sang, men det var K.B., som sang bak kulissen. Efter præstationerne fulgte naturligvis de traditionelle stormende fremkaldelser og ikkeblomsterkastninger. Foruden alt sit utrættelige arbejde for og med alle de andre havde R. tillige præsteret størstedelen af sit møblement o.s.v. samt sine 2 sønners ufortrødne 2dagsstræv dels som drindgangere, dels som assistenter bag kuliserne. Fra mit hus var foruden alle slags theater-apparater lånt kun ølglas og andre slige småting, samt for - Major - Berentsen en lang pibe, med hvilken han dog under forestillingen manøvrerede så voldsomt, at både hodet og slangen men mundspids for af, så at han tilslut kom til at figurere kun med den stive mellemdel af røret, på hvis øverste horn-holk han da gikk og kalpattede (bravo!).

      I går var jeg da igjen i (et langt) forstanderskabsmøde angående skolesagen, d.e. formandskabets (dvs: Dietrichsons) plan til folkeskolens anbringelse i 1ste og middelskolens i 2den etage; de 4 øvrige medlemmer (Kaurin, Koren, Bang og (!) Scharffenberg) var nu mer eller mindre stemte for forslaget, medens jeg protesterede i et længere dissenterende votum, fornemlig beregnet på for efterverdenen at konstatere mit fremsyn på følgerne af en for begge skoler så skjæbnesvanger sammenslutnig førend de endnu har fået tid til at voxe sig smmen. Efter planen skal nu folkeskolen have alt hva middelskolen før havde, deriblandt også legeplads, mens middelskolen både skal lege og gjøre stor-da i min have under påsyn af begge de to gaders passerende og stående. Rektor skal da ned i kårestua!? Selv bibliotheket skal ikke få være i ro; det skal flytte du på kjøkkenet!

      Da jeg igåraftes kom op fra mødet, havde Louise Rønneberg (under forbisejling) været her med hilsener sørfra, specielt med den lidet hyggelige efterretning, at Assi Brekke ved hendes afreise fra Krnia led af efterveer efter influenza. Sygdommen er her nu så godt som ophørt; ialfald har jeg i de sidste dage ikke hørt flere angrebne nævne.

      Dampskibet - Rauma - et - venstre-skib - under Ulr.Møllers ledelse, begyndte med store forhåbninger; men dets aktier er allerede sunkne til 50 øre og føreren (en Ålesundsskipper Larsen) afsat efter sigende for uredelighed eller repetandarum; Olaf, som netop var her, fortalte, at han skal afløses af Løve Årø, søn af sergeant Årø, der for 8 dage siden er hjemkommen efter 3 års fravær som styrmand i Amerika-færden og nu om kort tid skal gifte sig med Mali Ellingsen, søster af min husholderske.

      Til den 6te marts har jeg fra min broder Ludvig og hustru fåt indbydelse til middag i aledn. af datteren Louises bryllup med kbmd. Ole Helsing. Herpå har jeg da givet afslående svar, men kan ikke du Hanna & Ludvig kjøbe mig en brudgave til værd af ca. kr.20.00, helst af sølv?; jeg ved ikke, hva det skal være, men i får vist en god idée ved at lægge eders hoveder sammen i blød eller ved at si en juveler-butik. Bed da sælgeren at sende mig stasen direkte og så betimelig, at den kan være her senest den 3die marts. Kommissjonen kommer eder neppe tilps, men tænk på, hvor vanskelig det er for mig at finde på noget her.

      Hils nu kjærligst alle barna i alle 3 familier og fortel Therese, at jeg glæder mig ved at høre hendes fremskridt. Modtager også selv mine kjærligste hilsener og formelder fru Leth og Hiorts min venligste kompliment.

      Eders trofaste fader A.Brinchmann
      Currente calamo!

      -

      Alt vel her, hjertelig hilsner Hiorts og Eder.

      Hanna.
    Event-Misc 15 Apr 1890  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Alex' brev til sine barn. 
    • Molde 15 apr. 1890.

      Mine kjære børn!

      Tak for de igår inløbne kjære breve fra Ludvig og Christopher af 8de & 9de ds. Gudskelov, det var jo kun gode tidender. Også her er alt ved det gamle, voxne og børn friske både hos R. & L.

      Hos R. er nu det værste haveståk over, den endelige - finpuds - mangler dog endnu; i den have, der hidtil har været - min - er derimod alt lutter ødelæggelse, idet fast samtlige bærbuske er oprodede og bortførte i alle 4 verdenshjørner dels til byfolk, dels til landet (Kringstad, Årø, Frænen, Sækken); ja, jeg har havt god afsætning, da jeg har overladt træerne gratis.
      Ragnhild fik nu anledning til at forsyne sig først og hun hra foruden 8-9 af de bedste ribsbuske hjemført rosenhække og blomsterrødder af alskens slags, men også andre har taget godt for sig, så at det næsten er ufattelig, hvilken overvættes mængde der var af bærbuske, store og små, og dog er der endnu en hel del igjen; endnu i eftmdg. er dog en del tagne af Marit Solibø på Sækken, min trælast-leverandeur af material til en 8 alens forlængelse af Rs fladbrygge, denne vil nu kunne bordes også i middels vandstand og få en solid bryggestige. Den nederste ende vil herefter komme så langt ud, at derfra kan sees ikke blot begge hoteller, men også en god del af den indre havn, og at vedbåde ikke behøver at oppebie højvande. Det er nemlig min hensigt så vidt mulig at sætte Rs ejendom i sådan stand, at hun ikke blot selv kan have fuld hygge af den, men at den også kan påregne en eventuell god salgsværdi.

      Louise taler ofte om sin næste måned forestående flytning til - Solbakken - (nedenfor Fugelset), hvor da familien vil få sin sommerbolig; hvor den siden skal hen, er endnu ikke avgjort. Fladmark skal af lokalautoriteter være indstillet No 1 til Hammerfest kateketembede; får han det, så er jo han økonomisk bjerget.

      I mit hus foregikk i går - Garcons - indflytning; inat gikk den nokså pent til køjs i hundehuset med madkoppen foran sig, men kortetter midnat, da den vågnede, yttrede den sin utilfredshed formentlig med at være alene gjennem en så ustanselig gnistrende hylen, at jeg ikke fik sove, før den i morges kl. 6 1/2 blev hentet ind i Ellidas værelse, hvor den strax gav sig i ro under sengen; den indflytning kunde jo være iverksat før på natten, men jeg foretrak at ligge søvnfri fremfor at vænne den til uvaner. Nu får vi se, hvorledes det går i denne nat.
      I fmdg. gjorde den sit første bekjendskab med skolediciplene, for hvem jeg præsenterede den nede på legepladsen jeg fortalte nok i sidste brev, at jeg foretog en rundtur om pladsen med småpigerne som passagerer og gutterne som heste; dette skuespil vandt sådant bifald, at der dagen efter indløb andragende om experimentets gjentagelse; så satte da pigerne sig op og gutterne til at trække i firsprang, men uheldigvis snublede en af gutterne på yderskåken, så at flere fladt og derved 2 på en så uheldig måde, at en (Jens Kaurin) fik hånden, en anden (Søren Åndal) armen under den tunge vogns hjul; jeg stod selv (ligeson alle de andre lærere) og så på, og troede først, at noget måtte være knækket, men heldigvis slap de begge, hin med endel hudavskrabning, denne med en kontusjon, - begge er nu uden mén restituerede.

      Til eders breve har jeg ikke stort at svare, men beretnigerne om de smås trivsel og fremgang har jeg og søstrene læst med interesse; I afgiver altid stof til samtale, når vi er sammen. Også for meddelelserne om Hiorths takker jeg, gratuler Nils fra mig med konfirmationen og Karen med hendes succés som skuespillerinde. Jeg har endnu intet hørt om, hvor de romsdalske skolers mundtlige artium skal være; D. F. Knudsen sagde ifjor, at den skulle være på Molde.

      Vil du Chr. til badested ikke tænke på Tjømø? Annoncen derom tiltalte mig ved sine reklamerende løfter om herligheder og prisbillighed.

      Igår og idag har jeg hilset på den lille Otto Borchgrevink i sin barnevogn; det er påfallende, hvor han ligner Alexr Ls, også i kindernes fyldighed (ikke i deres rødme). Vejret er fremdeles prægtigt, stikkelsbærbuskene har allerede sat frugtblomster.

      Dietrichson blev gudskelov et par dage længere i Knia, så at jeg har havt næsten en uges fred. Igår var jeg i forstandermøde, hvor der skulde forhandles om skolernes sammenflytning og min udjagelse fra min bolig; men efter endel diskusjon måtte mødet ajourneres til næste mandag, såsom formanden ikke kunde koncipere nogen erklæring, medens jeg efter deptmts. anmodning havde udfærdiget en udførligere udtalelse, selvfølgellig skarpt protesterende. Gud ved, hvad det blir til.

      Fru Sommerschield og hendes lejeboere (fru Møller & frk Steenstrup) er idag flyttede, hin til Blomsnes, de andre nescio quo. Af mine tiloversblevne samtidige er der nu få; Matthiessen og Lind spankulerer her som vrag, og hos N.P.Dahl er tilstanden miderabel både på sværd- og spindesiden.

      Assurance-agent (?) Ørbek skal sammen med en brodersøn, hotellbetjent fra Korsika, have planlagt et nyt større hotel her, indbefattende fru Høeghs & Mønniches gårde; dertil samles aktier i Krnia. Dumset oppe på Bjerkeli-kongen bygger Bodega nedenfor sin English pension, den tyske kejserinde ventes her – kortsagt Molde ruster sig til at blive en turistby.
      Onsdag 16/4.

      Ifmdg. har jeg talt med både R. & L. samt alle børnene; alt vel. Ellers har jeg ikke noget at skrive om og slutter derfro.

      Kjærlig hilsen til eder alle i Krnia & Frstad.

      Eders trofaste fader A.Brinchmann
    Died 14 Jan 1893  Drammen, Buskerud, Viken, Norge Find all individuals with events at this location  [4
    • Dødsårsak lungetæring. [4]
    Buried 19 Jan 1893  Bragernes, Drammen, Buskerud, Viken, Norge Find all individuals with events at this location  [4
    Anecdote 1976  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [5
    Rektor Brinchmanns gate går mellom Confectionsfabriken og Bolsøy Meieri. 
    • Det er ingen tilfeldighet at rektor Alexander Brinchmann har fått sitt navn knyttet til en gate i Molde. At den korte gaten mellom - Confectionsfabriken - og Bolsøy Meieri har fått hans navn, har sammenheng med at der - Confectionsfabriken - idag (1976) ligger, der sto Molde Middel- og Realskoles gymnastikk- og festsal. Der holdt Brinchmann mang en stor tale, hans sanger ble sunget og skuespill ble oppført.
    Person ID I394  My Genealogy
    Last Modified 23 Jun 2022 

    Father Alexander Brinchmann,   b. 18 Mar 1826, Kristiania, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location,   d. 09 Sep 1895, Kristiania, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location  (Age 69 years) 
    Relationship Birth 
    Mother Maren Johanne Hoffmann, "Brinchmann",   b. 02 Feb 1830, Norderhov, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge Find all individuals with events at this location,   d. 13 Aug 1863, Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  (Age 33 years) 
    Relationship Birth 
    Anecdote Bef 6 Feb 1850  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [1
    Historien til hvordan de ble et par, Alexander og Maren Johanne. 
    • Alexander forteller om sin første forelskelse i nabojenta Maren Johanne:

      Den ved Naboskabet og indbyrdes Venskab foraarsagede hyppige Omgang mellem Forældrene medvirkede naturligviis til den daglige Samfærsel mellem begge Familiers Børn.
      Det hører ikke med til disse Optegnelsers Plan nærmere at omtale, hvor nøie vi, Hoffmanns og Brinchmanns Børn i al vor Færd vare forenede; kun et enkelt af de Momenter, der bidrog til saa ofte at føre os sammen, skal jeg berøre.

      I den Hoffmannske Familie vare Alle, Forældre saavelsom Børn, i høi Grad musikalske; allerede ved Ankomsten til Molde kunde de 4 ældste Børn udføre fleerstemmige Sange sammen, og efterhaanden som de voxede til, lærte de at spille et eller andet, stundom flere Instrumenter. Den næstældste, Frederik, drev det især snart til en temmelig stor Færdighed paa Violin; jeg kan endnu til Nød spille en Engelskdands, som han i 11-12 Aarsalderen componerede en Eftermiddag, da vi skulde sidde sammen og repetere Geographie til en Hovedexamen; han spillede Tonerne paa Violin, og jeg nedskrev Noderne.
      Ogsaa jeg havde nemlig, saavelsom mine ældste Brødre, lært at spille Violin hos den samme Lærer som Frederik Hoffmann, daværende Organist Ohlsenn. Hoffmanns og Brinchmanns Sønner afløste hverandre i Musiktimerne Lørdags Eftermiddag, og, naar vi saa kom hjem samt ellers ofte i Ugen, spillede vi sammen, deels Primo- og Secondostemmer, som vi havde lært hos vor Informator, dels etter Gehør Dandse, hvori da til den enes Primo den anden spillede en Understemme eller, som vi den Gang kaldte det, basserede.

      Vor herved opnaaede Dygtighed i at prestere Dandsemusik foranledigede snart de saakaldte Fridandse. Søndags Eftermiddagene og forøvrigt ofte, især naar vaare Forældre vare ude i Selskab, fik vi Børn Tilladelse til at komme sammen en 2-3 Timers Tid vexelviis hos hverandre, dog hyppigst hos Hoffmanns, hvis store Stue var saa beqvem til Dandselocale, og da Marenjohanne var det eneste Pigebarn i begge Familier, hentede vi endeel Smaapiger ude fra Byen, hvilke som oftest tillige ledsagedes av flere Cavalierer.
      Til disse Dandse var der ikke Tale om Balpynt; enhver kom i den Dragt, han ved det improviserede Selskabs Istandbringelse var iført; den nu herskende Luxus i Børns Paakledning var heller ikke endnu naaet til dette Sted og ligesom Damerne ofte gjorde stormende Lykke paa Ballet i sine Verkenskjoler, saaledes dansede Herrerne som oftest i Vadmelsbuxer og hæljernbeslagne Fidtlæderstøvler. Handsker kjendte man ikke og selv ved de offentlige Børneballer i Klubselskabets Locale var det i min Tid kun faa Damer som drev det saa vidt, at de stadsede i hvide Bomuldsvanter. Den simple Paakledning bidrog dog ingenlunde til at forringe disse Fridandses uskyldige Glæder; de fleste af Deeltagerne morede sig vistnok der ypperligere end de paa mangt et senere med Pragt udstyret Bal have gjort.

      At Maren Johanne ved disse Sammenkomster var meget avgjort, var ikke blot en Følge af, at hun som oftest tillige var Datter i Huset - jeg tør ei kalde det Vertinde, da man derved kunde falde paa den Tro, at der ved Fridandsene i Almindelighed vankede Bevertning af Mad og Drikke -; men hun var ogsaa, ligesom Brødrene meget musikalsk (sang og spillede Pianoforte), samt, hvad der her var Hovedsagen, dansede fortrinlig og det med Liv og Lyst.
      Det var imidlertid ikke blot ved disse Fridandse, at der blev hende en synlig Udmærkelse til Deel; hendes blide Venlighed og uskyldige Munterhed, men vistnok fremfor Alt den ukunstlede Naturlighed, som gjennem hele hendes Liv udgjorde Hovedtrækket i hendes Charakteer, vandt hende alles Venskab og Kjærlighed.
      Af hendes Barndomsvenner var der faa eller ingen, som ikke i kortere eller længere Tid var hendes erklærede Tilbeder; selv havde jeg allerede, førend jeg 15 aar gammel forlod Hjemmet, begyndt at faae hende kjær, uden dog at røbe mine Følelser for Nogen, end ikke for hende selv, som først, efter at vi vare blevne forlovede, fik Kundskab derom. Aarsagen til denne Hemmeligholdelse fra min Side laa deels i en Frygt for aabent at træde i Skrankerne mod dem af mine Kamerader, i hvem jeg tydelig saa Medbeilere, deels i en vis overdreven Tilbageholdenhed ligeoverfor det andet Kjøn, hvilken allerede i Børneaarene havde gjort sig gjældende hos mig, deels vel ogsaa i en gammelklog Tvivl om, at denne min første Kjærlighed var Andet end en af de almindelige Barndomsforlibelser.

      Ved de ovenfor omtalte Fridandse havde jeg saa meget lettere Anledning til at dølge min Tilbøielighed, som jeg fordetmeste havde min Plads i Orchesteret, og da, saavelsom ellers, naar jeg var sammen med hende, søgte jeg i min Feighed snarere at undgaae hende end at vise hende nogen Opmærksomhed; ja, hun har selv senere fortalt mig, at en Venlighed fra min Side mod hende i Børneaarene var saa sjælden, at den, naar den en enkelt Gang kom tilsyne, var hende paafaldende.

      Mangt et Træk af min Opførsel mod hende i den Tid var ofte senere Gjenstand for Omtale mellem os og vil altid staae levende i min Sjel, men var af for ubetydelig Beskaffenhed til at kunne paaregne Andres Interesse. Netop dette Baand, som jeg paalagde mig ligeoverfor hende, bidrog vistnok i høi Grad til at bevare hende i min Erindring i de 8 Aar, hvori jeg fra 1841 til 1849 var fraværende fra Hjemmet. Saa ofte Tankerne hvilede paa mine Kjære i Molde, var Billedet af hende - saadan som hun stod for mig ved Afskeden - altid et af de første og meest fremtrædende, og hver Nat, naar jeg lagde mig til Hvile, indesluttede jeg ogsaa specielt hende i min Aftenbøn. I disse 8 Aar, erfarede jeg imidlertid Lidet om hende, naturligvis af den Grund, at jeg i mine Breve til Hjemmet ikke vilde spørge efter hende, og mine Breve fra Hjemmet ialfald ikke ofte særskilt omtalte hende.
      Selv i de to Besøg, jeg som Student aflagde paa Molde, i 1843 og 1846, var jeg kun lidet sammen med hende, deels fordi mit Forældrehjem i Mellemtiden var flyttet til den aldeles motsatte Udkant af Byen (Matr.No. 10), og deels fordi hun under mit sidste Besøg for en Tid var fraværende fra Byen; i alle Fald lod jeg hende heller ikke da ane, hvor kjær hun var mig...

      ...Da Marenjohanne kom til Christiania, var jeg indtraadt i mit sidste Studenteraar, og den nærforestaaende Embedsexamen gav mig nok at bestille. Imidlertid vilde jeg naturligvis kunne have havt saa megen Tid at afse, at jeg idetmindste kunde have aflagt hende en Visit;
      men ligesom Visiter i Almindelighed stedse have været mig generende, især til Fremmede og Familien Hoffmann i Christiania var mig dengang fremmed saaledes bidrog den Tilbageholdenhed ligeoverfor det andet Kjøn, som, fortsat fra Børneaarene, ved en forkjert Reflexion var bleven endmere befæstet hos mig som Yngling, ogsaa til at afholde mig fra at vise Marenjohanne endog en saa ringe Opmerksomhed, og det uagtet jeg selv ikke blot følte en saa sterk Trang til at see hende, men ogsaa gjennem hendes Broder Frederik, som daglig omgikkes mig, og min Broder Ludvig, med hvem jeg boede sammen og som havde besøgt hende og talt med hende flere Gange, hørte udtalt hendes Forundring over, at jeg skulde være den eneste af hendes moldensiske Bekjendte i Christiania, der ikke havde besøgt hende. Jeg følte det Grundede i denne Bebreidelse, i min Qvindeskyhed kunde jeg ikke bringe det over mig at forsøge paa en Retfærdiggjørelse.

      Under hendes et heelt Aars Ophold i Christiania saa jeg hende kun enkelte Gange paa Frastand; een Gang mødte jeg hende paa Gaden se da talte jeg nogle Ord med hende, og da jeg som Candidat i juni 1849 skulde forlade Byen, drev jeg det saavidt, at jeg i Forening med min Broder og en anden Reisefælle sagde hende Farvel i hendes Bolig. Ei vidste jeg dengang, hvor haardt denne Forseelse senere skulde straffe sig selv. Efterat hun var bleven min Forlovede og senere min Hustru, bebreidet jeg mig ofte, at jeg saa slet havde benyttet den Anledning, jeg i Christiania havde havt til at være sammen med hende, og nu, da hun er borte, falder denne Selvbebreidelse dobbelt tungt paa meg.

      Alexander forsetter videre å fortelle om at Maren Johanne fikk en beiler under et besøk på Ringerike:

      Fra Christiania gjorde hun i Følge med Hanna og sin broder Frederik Juleaften 1848 en Tour til Ringerike, hvor hun efter Indbydelse besøgte daværende Procurator, nu Sorenskriver Zeiers familie, med hvem hendes Forældre under sit Ophold dersteds havde pleiet daglig Omgang, og i hvilken hun paa Grund af den aabne Venlighed hvormed hun blev modtagen, og den udmærkede Gjæstfrihed, hun nød, snart lærte at betragte sig næsten som hjemme, saamegetmere som hun i Husets unge elskværdige Datter fik en hjærtenskjær Veninde. Julebesøget blev derfor temmelig langvarigt (indtil de første Dage af Februar), og desuden ud paa Sommeren (i Juli Maaned ) efterfulgt af et fornyet Besøg.
      Hendes Ophold i denne Familie, saa rigt paa kjære Barndomsminder og forskjønnet ved alle de Glæder, som daglig Omgang med elskværdige og dannede, fordetmeste unge Mennesker af begge Kjøn og en rig Afvexling af selskabelige Fornøielser kan skaffe en ung Pige, skulde dog tilføie hendes Hjærte et Saar, som hun silde, om nogensinde forvandt. Uden at være sig selv den afgjørende Grund fuldkommen bevidst, afslog hun her en Kjærlighedserklæring fra en ung Mand, der i Besiddelse af en ualmindelig Aandsdannelse og Dygtighed nød ikke blot hendes, men Alles høieste Agtelse, og som ovenikjøbet kunde støtte sit Ægteskabstilbud til glimrende Fremtidsudsigter. Som et mærkeligt Vink fra den usynlige Magt, der førte Marenjohanne og mig sammen, anfører jeg efter hendes egne Ord, at netop mit Billede fremtraadte for hendes Sjel i det Øieblik, hun paa Ringerike meddeelte den anden sit Afslag, og det uagtet hun da selv ligesaalidt nærede nogen Kjærlighed til mig, som jeg paa nogen Maade havde røbet mine Følelser for hende.

      Maren Johanne vender hjem etter utdannelse i Kristiania i september 1849. Her møtes de to i et musikalsk fellesskap:

      Vel mindes jeg den første Anledning, ved hvilken jeg her igjensaa Marenjohanne og hvilket fordeelagtigt Indtryk hun da atter gjorde paa mig. Fælles Deltagelse i Selskabslivet førte os jævnlig sammen, især i det nylig stiftede musikalske Selskab, der i den første Tid afholdt sine ugentlige Prøver og sine Soireer i den samme Stue , som havde været Scenen for vor Barndoms Fridandse og som af Marenjohannes Forældre velvillig var bleven Selskabet overladt til Afbenyttelse. Her spillede hun Pianoforte og sang saavel i Chor som fornemmelig Duetter; hendes Stemme, skjønt egentlig ikke stærk, gjorde sig dog altid behageligt gjældende paa Grund af sin Reenhed, og dens Omfangsrighed tillod hende, alt efter Behovet, at overtage saavel Sopran- som Altpartier.
      I Duetter maatte hun som oftest synge Sopran, navnlig i dem, hun udførte med Laura Dahl (senere Fru Dass) der var en decideret Altstemme, og disse Duetter vare i hiin Tid Selskabets Glandsnummere."

      Samværet mellom Alexander og Maren Johanne gjør til slutt at Alexander tilkjennegir sin kjærlighet til henne. [1]
    Engaged 6 Feb 1850  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [1
    • Alexander skrev:

      ...Ligesaalidt kjendte Marenjohanne den virkelige Grund til min stadige Nærværelse ved deres private Duetprøver, hvortil jeg i min Stilling som det musikalske Selskabs Directeur kunde paaskyde Berettigelse.
      Paa disse Sammenkomster fulgte som oftest en fælles Spadseretour, og lidt efter lidt modnedes nu den Kjærlighet, som jeg trods mine Bestræbelser ikke havde kunnet holde ganske skjult for hende og som jeg endelig aabent erklærede hende den 6te Februar 1850, hvorpaa jeg øieblikkelig fik hendes Ja.
      Forlovelsesdagenes Glæder, selv om de kunde skildres, ere for hellige til at afsløres... [1]
    Married 24 Apr 1853  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [2, 3, 6
    • Den 27 år gamle adjunkt Alexander Brinchmann ble gift med 23 år gamle jomfru Maren Johanne Hoffmann.

      Fedre og forlovere var toldkasserer Kristofer Brinchmann og distriktslege Jakob Hoffmann.

      Tillysningsdagene var 27.mars, 3. og 10.april.

      Artig å merke seg:

      Eneste datter på Brinchmann-siden (Louise Fredrikke, Alexanders søster) ble gift Hoffmann (Johan Christian, Maren Johannes bror).
      Eneste datter på Hoffmann-siden (Maren Johanne) ble gift Brinchmann (Alexander).

      Alexander selv skriver i 1863 om deres bryllup slik:

      Under saadanne Sysler løb Vinteren hurtigt, og Brylluppet blev fastsat oprindelig til 13de April, mine Svigerforældres Bryllupsdag, men da Marenjohannes broder Gottfred til den Tid ikke kunde naae hjem fra en Udenlandsreise, hvorpaa han befandt sig, omberammedes Dagen til den 24de April, en Søndag. Klar og sommervarm fremskinnede endelig den længselsfuldt forventede Dag, Gottfred kom om Formiddagen og Alt var færdigt. Mathilde Pettersen i Forening med de to Brudepiger, Maren Johannes Barndomsveninder, daværende Trina Rechdal (nu Fru Lind), og Sara Gørvell (nu Fru Greger) havde pyntet Bruden. Hendes Dragt var simpel, men fiin - hvit klar Bobinetskjole med hvidt Slør over Myrtekrandsen:

      ikke engang som Brud vilde hun svigte det Princip, hun hyldede og i sit hele Liv gjennemførte Tarvelighed i Klædedragt; (af Guldstads bar hun sjælden andet end sin Forlovelsesring; hun havde ikke engang, som de fleste af hendes Veninder, Huller i Ørene til Ringe).

      Kl. 2 om Eftermiddagen rullede det store Vogntog afsted fra Brudehuset foruden Brudeparret og Brudepiger, Forældre og de talrige Søskende paa begge Sider samt Andre af de nærmeste Slægtninge; de fjærnere staaende Bryllupsgjæster, paa nogen faa Familier nær saagodtsom alle Byens conditionerede Indvaanere, vare tilsagte til Møde i Kirken.

      Denne var af Brudens Veninder festligt udsmykket, Sangen udførtes af et indstuderet Mandschor af Brudeparrets Venner, og efter en gribende Tale forrettedes Vielsen af den alderstegne Præst, Provst Deinboll, der i sin Tid havde confirmeret os begge.
      Hjemkomne til Brudehuset modtoge vi den hele Bryllupsskares Lykønskninger, hvorpaa man begav sig til Middagsbordet. Her havde Venskab beredt os en ny Overraskelse i nedenstaaende to af Adjunct P. G. O. Dørum og Corpslæge Chr. Smith forfattede Sange, der i elegant utstyrede Exemplarer fandtes omlagte ved hvert Couvert, og som ved Bordet bleve afsungne af samtlige Gjæster, saa mange, baade Damer og Herrer, som kunde synge.

      Sange ved Adjunct Alexander Brinchmanns og Jomfru Maren Johanne Hoffmanns Bryllup den 24de April 1853.

      Mel. For Norge Kjæmpers Fødeland.
      1.
      Da I for Altret knælede
      En Lysets Alf var inde
      I Eders Bo og levnede
      Hva vist I der vil finde.
      Gid selv den Skat fra Himmelen
      I silde bære hjem igjen !
      Thi holde I kun fast ved den,
      Som Leg vil Livet svinde.

      2.
      Det er en kostbar Ædelsteen :
      O, Hvor dens Straaler tindre !
      Et Kors med Farve sølverreen
      Fremskinner fra dens Indre.
      Den Steen, som hedder : M u n t e r t S i n d
      I N ø i s o m h e d bør fattes ind :
      Og havde I end Jasons Skind,
      Da var dets Værd vel mindre.

      3.
      En Plante fiin staaer tæt derved,
      En Blomst af Edens Have,
      Og Blomsten kaldes : H u u s l ig F r e d,
      Er Himlens bedste Gave.
      Med varsom Haand den kjærlig plei,
      Den da for Eder visner ei,
      Og saares I paa tornet Vei,
      Af den I Balsom have.

      4.
      Saa deiligt lyser Brudekrands,
      De fagre Lokkers Smykke :
      Vi see i Haabets Straalekrands
      Vor Brinchmanns Fremtidslykke :
      Thi K j æ r l i g h e d er Glædens Lyst
      Og Kjærlighed er Sorgens Trøst.
      Gid mange Aar du til dit Bryst
      Din elskte Viv maa trykke ! ! !

      Mel. Vær du kun rolig, du skal gaa fri.
      1.
      Nu har I ventet i trende Aar
      - de var jo vistnok lange -
      men naar i dag I hinanden faaer,
      kan I ei meer forlange.

      2.
      Jeg selv har gaaet i hele ni
      - tro mig, det var for mange -
      og ventet paa, at jeg skulde i
      Ægteskabshavn anlange.

      3.
      Jeg lærte dengang den Kunst at spaae,
      for at fordrive Tiden.
      Nu skal I deraf Profiten faae,
      Takken faaer jeg nok siden.

      4.
      Jeg seer i Aanden nu Parrets Hjem
      - Kjærligheds lille Eden -
      der kommer Lykken og kroner dem
      med alle Goder herneden.

      5.
      Ja rigtig er det et yndigt Hjem
      - inderlig peent og propert -
      det passer netop saa vel for dem,
      smagfuldt og smukt og sobert.

      6.
      Men skjønt det ret er et deiligt Huus
      - Vægge med Glandstapeter -
      er der ei Rum dog for Suus og Duus,
      og ei for store Fêter.

      7.
      Nei smaae morsomme Vennelag
      vil der i stedet vanke,
      Munterhed og Musik og Smag
      og lidt fornuftig Tanke .

      8.
      Om ei jeg feiler - et Aar i dag,
      - lyver vel Almanakken ?-
      da staaer det netop et saadant Lag
      midt op`i Kirkebakken.

      9.
      Men Bakkehuset blir snart for smaat,
      - Stakler I maa udvandre -
      dog faae I altid det saare godt,
      hvor I følge hverandre.

      Disse Sange bidrog ikke lidet til at forhøie den glade Stemning ved Bordet, og denne udstrømmede i en rig Afvexling af Skaaltaler.

      Efter Middagen, der indtoges i 2den Etage, fordeelte Gjæsterne sig i de nedre Værelser og udenfor Huset, hvor den deilige Sommerdag tillod selv de Ældre at færdes uden Overtøj. Ud paa Aftenen dandsedes atter i de gamle Fridandses minderige Stue, og, som rimeligt kunde være, var Bruden Ballets lykkelige Dronning.

      Denne Dags glade Begivenheder, o hvor klart staae de for min Erindring, og dog hvor tungt falder det mig at fæste dem paa Papiret nu, efterat jeg har fulgt min unge Hustru til Graven. Fortid og Nutid med sine skjærende Modsætninger storme for voldsomt ind paa mig til at min Skildring kan formaae at give et endog nogenlunde anskueligt Billede af den Lykke, hvorom jeg nu alene kan sige: den har været.
      Derfor - hvor gjerne jeg end ønskede at dvæle noget længere ved dette det betydningsfuldeste Afsnit i min Marenjohannes Liv, den Dag, der førte hende ud fra Forældrehjemmet for at skabe hende et nyt Hjem, jeg tør ikke engang forsøge paa i sammenhængende Fremstilling at gjengive de Betragtninger, som Tilbageblikket paa hiin Tid fremkaller.

      Ledsagede af Forældre og Søskende paa begge Sider begave vi os efter endt Bryllupsgilde til det lille Huus i Kirkebakken, som vor Bryllupssanger med altfor smigrende Hentydning har kaldet Bakkehuset.
      Her stod Alt saa blankt og nyt lige fra Kjælderen til Mørkeloftet og Bordet i vort Stadsværelse overlæsset med rige Gaver, Kjærlighedsgaver fra Slægt og Venner.
      Alle disse Gjenstande maatte naturligviis beskues og beundres endelig bleve vi ladt ene for sammen med Tjenestepigen at udgjøre den hele Befolkning i Huset, vi to, som hver i vort Hjem havde været vante til at omgives af saa mange Kjære.
      Og dog følte vi os ei forladte:

      vore Forældre og de allerfleste af vore Søskende vare os jo saa nær, og i Tillid til den Almægtiges Bistand og i den gjensidige Kjærlighed til hinanden følte vi Kraft til at gaae det nye Liv imøde, som nu skulde udfolde sig for os.

      Det var en deilig Sommer paa Molde hiint Aar, og i den herlige Natur, der lokkede os ud fra vort koselige Hjem, henrandt mange af vore Fristunder, naar de ikke optoges af de selskabelige Glæder, som Slægtninge og Venner kappedes om at berede de Nygifte. [2, 6]
    Brinchmann Alexander og Maren Johanne Hoffmanns vielse 1853 Molde.jpg
    Brinchmann Alexander og Maren Johanne Hoffmanns vielse 1853 Molde.jpg
    Kirkebok.
    Anecdote21 Aft Oct 1854  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [1
    Hunden Vægter. 
    • Hunden - Vægter - som Alexander skriver om slik:

      Ud paa Efteraaret fik Ragnhild fra min ovenomtalte ven, der havde foreslaaet hende kaldt - Gro - o.s.v. tilsendt som Foræring en sort halvblods Newfoundlænder, der angaves at være født omtrent paa samme Tid som Ragnhild og hvis Fødselsdag derfor senere blev høitideligholdt sammen med Ragnhilds.
      Hunden, der lød, og endnu lyder navnet - Vægter - fortjener at nævnes i Marenjohannes Mindeblade, ikke blot som et Vidne om den Kjærlighed hvormed hun behandlede den saavelsom ethvert andet Huusdyr - hun glemte den ikke noget Maaltid med Mad; hun pleiede den, naar den var syg, hun lukkede den ind i et varmt Rum, naar det var for koldt om Vinteren -. men ogsaa for den Troskab, hvormed denne lønnede denne Kjærlighed, saavel ved at værne om Huset og Børnene, hvem den stedse har ledsaget paa deres Spadsertoure, som ved troligt at følge sin Herskerinde, naar og hvorhen hun vandrede, ogsaa paa den sidste Vandring til Graven.

      Jeg kan ikke nægte mig den Fornøielse at gjengive et Træk, der tydelig synes at røbe en høi Grad af Forstand hos dette Dyr og for hvis Sandhed jeg tør indestaae. Den var endnu ikke ganske fuldvoxen, da den en Dag havde omspredt paa Kjøkkengulvet en Mængde Fjær af en Støvevinge, som den havde iturevet. Da Kokkepiken kom til og saa hvad den havde gjort, skjændte hun paa den, hvorpaa den strax gav Tegn til at ville ud; hun lukkede op for den, men kun faa Minuter efter kom den tilbage, og kradsede udenfra paa Døren; neppe var denne bleven aabnet, førend Vægter stak Hovedet ind; bærende mellem Tænderne en anden Støvevinge, som den formodentlig havde hentet i Nabolaget og som den ligesom til Erstatning for den iturevne kastede ind paa Kjøkkengulvet.

      Da vi fikk - Vægter - havde vi allerede et Aars Tid havt en anden mindre Hund, som Marenjohanne havde stelt med næsten som med et Barn; men da vi ikke vilde føde to Hunde og Vægter blev foretrukken af Hensyn til Giveren og paa Grund af sin Størrelse, gave vi den mindre bort; Marenjohanne græd, da den førtes ud af Huset, men havde dog den Glæde at vide den i en kjærlig Pleierskes Eie. [1]
    Event-Misc2 Aft 14 Apr 1858  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [1
    Familiebilde. 
    • Om bildet skriver Alexander:

      Dette Aar har jeg at takke for at jeg endnu har et synligt Billede af Marenjohanne: vistnok havde hun i Christiania som ung Pige ladet seg daguerrotypere; men, hvad enten det nu var hendes eller Daguerrotypistens Skyld, Billedet var og er temmelig mislykket. I 1858 blev hun igjen daguerrotyperet paa een Plade med mig og Smaapigerne, og dette Billede af hende er det bedste, som nu haves... [1]
    Brinchmann Alex og Maren med barna.jpg
    Brinchmann Alex og Maren med barna.jpg
    Alex og Maren Brinchmann med barna Louise, Ragnhild og Hanna 1858.
    Event-Misc 1886  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Storfamilien samlet hos fotograf sommeren 1886. 
    Brinchmann gruppebilde 1886.jpg
    Brinchmann gruppebilde 1886.jpg
    Storfamilien Brinchmann sommeren 1886:

    Bak f.v. Louise og Carl Bjørset, Ragnhild Brinchmann Hansen, Knut og Hanna Brekke.
    Midten f.v. Ludvig og Henny Brinchmann, Olaf Brinchmann Hansen, Alexander Brinchmann, Maren Johanne Brinchmann Hansen, Erika Wilhelmine Hiorth og Christopher Brinchmann.
    Nedre midtre rekke f.v. Helga Bjørset, Alexander Brekke, Alexander Brinchmann Hansen.
    Foran f.v. Sophie Brekke, Louise (Visse) Brinchmann Hansen og Inga Bjørset.
    Photos
    Brinchmann Alexander Christopher og Ludvig.jpg
    Brinchmann Alexander Christopher og Ludvig.jpg
    Brinchmanns:

    Christopher, far Alex og Ludvig.
    Brinchmann Ragnhild Hanna og Louise som barn.jpg
    Brinchmann Ragnhild Hanna og Louise som barn.jpg
    Ragnhild Hanna og Louise Brinchmann som barn.
    Brinchmann og Hoffmann familiene.jpg
    Brinchmann og Hoffmann familiene.jpg
    Familiene Brinchmann og Hoffmann samlet før 1863.
    Family ID F38  Group Sheet  |  Family Chart

    Family Carl Even Bjørset,   b. 11 Aug 1854, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge Find all individuals with events at this location,   d. 9 Jun 1912, Drammen, Buskerud, Viken, Norge Find all individuals with events at this location  (Age 57 years) 
    Married 17 Jul 1879  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [2, 3, 7
    Event-Misc 3 Jan 1890  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Ragnhilds brev til sine søsken. 
    • Molde 3/1 1890.

      Kjære sødskende!

      Først nu allerede tre dage inde i det nye aar iværksetter jeg det forsæt jeg har havt i hele julen, ja fra flere dage før jul, at skrive til eder for at ønske enhver især af eder en god jul, hvilket jo nu altsaa er forsent. Imidlertid har jeg allerede idag læst brev fra eder, hvoraf jeg ser at dette ønske er opfyldt, I har jo alle, som vi ser, havt det rigtig godt og koseligt, ja hyggeligt var dette at høre.
      Nu, om end sent, vil jeg da takke eder alle Hanna, Knud, Henny, Ludvig, Erika, Christopher for det gamle gode aar som gik, Gud ske tak det var et godt aar i det hele og store taget, iallefald var det nu bare, bare godt det I allesammen bragte mig og mine, og tak af hjertet for al kjærlighed til denne tid. Saa ønsker jeg eder alle at lyst velsignet, fredfuldt aar, ja Gud give eder det saa godt som jeg øndker eder det alle I kjære!

      I forundrer eder vel over intet at have hørt fra papa i julen, men han har desværre værit saa lidet oplagt og tildels saa klein, at han ikke har formaaet at skrive. Nu er han bedre og jeg haaber inderlig at ogsaa alt maa rette sig igjen.

      Først var det nu denne gjennemuhyggelige stilling papa og Karl indtager til hinanden. Allerede i aarvis har den jo vedvaret, men de har dog omgaates før, men i september maaned, da et nyt tilfælde indraadte (saavidt jeg kan dømme i sagen en baggatel om sangundervisningen) trak Karl sig fuldstændig bort fra al omgang med papa og hverken han eller Louise gik did. Da saa julen nærmede sig, spurgte papa, som imidlertid baade personlig var derude for at gjøre alt godt igjen, og desuden paa mange smaa maader viste ham, at han ønskede alt skulde udjevnes, dem om de ikke vilde komme som sædvanlig juleaften hvatil Louise, som fik spørgsmaalet svarede, at hun skulde spørge Karl, saa skulde de svare naar de havde betænkt sig. Saa bestemte de sig for at Louise og børnene skulde gaa, da Louise syntes at selv det at holde jul hjemme var saa trist, at tilstanden ikke kunde blive værre og papa desuden da vilde sløife hele juleaften og ingen se; saa syntes hun jo det var bedre for os her ogsaa, som gjerne vilde gaa did, og saa slap hun for det bryderi og det udlæg som et juletræ hjemme foraarsager. Kort sagt hun og barna kom og Karl blev hjemme, trods de gjentagne anmodninger.
      I kan vel alle skjønne, hvor trykket situationen var, Louise kunde jo ikke ganske bekle sit sørgmodige indre, papa saa rigtig medtagen ud, jeg maatte jo prøve paa at lade aftenen gaa sin sædvanlige gang, og saadan udenpaa gik det jo noksaa godt da ved I, men hvor var glæden, hvor hjertefreden? Vi fik alle af papa en mængde gaver, det skal jeg kanskje berøre senere.
      Ellers har vi jo altid pleiet at være sammen hos papa første juledag, nytaarsaften og nytaarsdag, men heller ikke dette kunde der jo blive tale om iår. Bjørsets og barna var hos mig til middag 2.juledag, men jeg kunde desværre ikke bede papa, da Karl sendte bud at om jeg bad ham vilde ikke familien komme, og dette havde nu ligesom vært bestemt længe, barna havde glædet sig dertil o.s.v, desuden havde neppe papa med sin bronchit kommet under nogen omstændigheder, men kjedeligt er det at være saa bunden.

      Barna og jeg gik til ham søndag mellem jul og nytaar, da mine logerende var udbuden, ja jeg ogsaa for den sags skyld, men jeg syntes det var godt at kunde være sammen der og det lod til at han ogsaa likte det. Saa er der ogsaa kommen andre og store ubehageligheder for papa netop i den sidste uge, idet repræsentskabet havde møde mandag for at afgjøre et forslag fra Dietrichson, som jo er ordføfer om at tage nederste etage af skolebygningen til almueskole, ovenpaaetagen til middelskolen, gjøre haven til legeplads for denne og flytte rektorboligen til fru Sommerschilds hus. Dette forslag kom noget uforberedt paa papa, og han vil ikke for nogen pris ombytte sine solrige værelser for de triste mørke i fru S.s gaard. Han blev mere betaget af efterretningen end nogen kan tro, og begyndte da strax lørdag aften, da budstikken kom og hvori der stod om forslaget og mødets berammelse til mandag fm. kl.10, at udarbeide en lang skrivelse til comunebestyrelsen for at modarbeide planen foreløbig.
      En kontorist sad hos ham flere timer søndag for at afskrive brevet, han aarkede ikke selv, han er mat og sveder overordentlig ved anstrengelse. Han sover meget daarlig i den sidste maaneds tid, ja ofte ikke før mellem 5-6 om morgenen, heldigvis er det da ferier, saa han har kunnet ligge længere om formiddagene. Foged Leth havde skrivelsen med, forlangte den oplæst of overlæreren eller ordføreren sa, maatte selv læse den op, vistnok meget imod sin villie, fogden fortalte senere at han skalv saa at hele salen rystede. Resultatet blev da, efter adskillig debat, at sagens afgjørelse blev udsat, en formfeil var det ogsaa at sagen ikke var gaaet gjennem forstanderskabet, hvilket doktor Kaurin insisterede paa maatte gjøres. Saa har der da iformiddag været combineret forstander og formandskabsmøde, og de har faret her i rendestenen omkring fru S.s hus og snakket og gestikuleret slig. Intet er imidlertid endnu afgjort. papa taler om at tage afsked dersom forslaget gaar igjennem, han vil ikke paa nogen maade bo i fru S.s hus, hvilket han kjender fra før af.
      Ja Gud ved hvorledes alt vil arte sig, er det noget aar som for os staar indhyllet i taage, saa er det dette 1890.

      Imidlertid gaar nu tiden sin gang med sit arbeide og madstræv, mine logerende vil og maa jo have sit stel og min dag flyver hurtig afsted.

      Cand.jur.Hertzberg har med sin forlovede, Gudrun Onsum, været i Kristiania i julen, han kom hjem igaar og hermed begynder hverdagene, det har været mindre at gjøre medens julen varede, pensionærerne har været ofte udbudne, og til julen lavede jeg op adskillig mad, saa det har været forholdsvis roligt, som sagt, i julen.

      Imorgen har vi Olafs fødselsdag, og da skal han og Assi have nogle venner hos sig. Heldigvis er den voxne ungdom budne til overlærer Ovrens, saa børnene kunne faa røre sig uden at genere disse. Forresten har ogsaa Olaf og Assi sine venner iaften nemlig hos bedstefar. Det kom bud her for en stund siden kl.5 eller saa, at de skulde komme didbort, og saa kom de da straalende hjem og fortalte de skulde faa bede nogle venner til sig derborte iaften.

      Marenjohanne og Visse leger hus med kager i spisestuen; og nu har min opmærksomhed været delt en stund mellem brevet og løitnant Berentzen, som kommer saa af og til, saa skal han have benzin til handsekvadsk, saa sax og sysager, med hvilket jeg sa har hjulpet ham en liden stund, det er nu saa meget nesting og festing med uniformen. Saa præ og snakker han om sit om jeg skriver eller ikke, han er saa ende beint frem at han næsten blir at betragte som en gut, men snil og hyggelig er han det er vist.

      Igaaraftes havde jeg et lidet selskab for mine pensionærer, nemlig frøknerne Smith, Bendeke (oberstløitnant, ny) og Konny Leth. Disse tre og frk Dahl, samt løitnanterne Wærnes og Berntzen og Hertzberg udgjorde et meget kvikt selskab, som I kunne skjønne, naar I hører at vi efter aftens maatte rydde spisestuen, hvor trods det indsrænkede rum dandsen gik lystig, i francaise og lansers maatte Olaf deltage som fjerde cavaler. De holdt paa til kl.1, den sidste tid rigtignok med sang af samtlige, ledsaget af pianoaccompagnement af mig, efterat jeg i høitidelig optog var baaret til pianoet fra det borteste hjørnet af værelset i en stor lænestol, høit i luften paa stærke skuldre! Det kan man kalde at sætte pris paa vertinden!!
      Ja ungdommen ser I er den samme alle dage. En af de første aftener skal ogsaa frk.Dahl have hos sig et længe opsat geburtsdagsselskab efter aftenstid, vist en 13–14 damer, og kjender jeg herrerne ret, indfinder de sig vist ubudne, saa her nok blir lidt sjau endnu en stund. ja ja naar jeg bare kan faa være frisk saa.

      Jeg venter saa smaat Karl og Louise ind her iaften, de har ikke været her paa det nye aar, De smaa derude er og har i hele julen været forkjølede, dog var de alle tilstede juleaften; (den dag var forresten Olaf syg og maatte ligge pa sophaen uden hverken at deltage eller nyde noget hele dagen, men han blev heldigvis frisk dagen efter,) og de to ældste var her 2den juledag. Severine er deres tro veninde, som lever et sandt schlaraffenliv derude i barneværelset.

      Jeg fik til jul af papa en stor pen hængelampe til stuen, hvilket jeg behøvde og glædes meget ved. Herrerne, som især trængte lampe, fik min og frk.Dahl herrernes – saa blev de alle tre tilfredse ak gik det saa o.s.v. Ja hver dag glæder vi os alle over denne akvisition til stuen.
      Saa fik jeg en broderet bordserviet af frk.Dahl, som jeg er svært glad i og af Henny to søde brødkurve for hvilke du kjære Henny om end foreløbig kun herved modtager min inderlige tak, kjære jeg blev rigtig skamfuld, du er da ude til enhver tid.

      Jeg havde ingen gaver til nogen af mine denne jul, hverken til far, sødskende eller børn, men jeg ved at alle mine ved jeg holder lige varmt af enhver især for det.

      Visse har strikket et par smaa strømper til Therese, men desværre jeg har ikke sendt dem endnu. Dog er de i farvandet med det første.

      Nu der ringer sandelig kl 7, brevet er nok blivt for langt, jeg faar det kanske ikke afsted. jeg har de kjærligste hilsener fra papa, han var ikke god til at skrive selv, men er som sagt noksaa kjæk idag.
      Eders Ragnhild
      Louise og alle smaaerne hilser kjærligt.


      Alt vel her. Hanna ligger dog rigtignok af forkjølelse (infl?). Godt år.
      Eders L.
      Hilsner
    Children 
    +1. Helga Bjørset, "Ek",   b. 11 Dec 1880, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge Find all individuals with events at this location,   d. Bef 15 Jan 1958, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location  (Age < 77 years)  [Birth]
     2. Inga Bjørset,   b. 14 Jan 1882, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge Find all individuals with events at this location,   d. Abt Jun 1882  (Age 0 years)  [Birth]
     3. Inga Bjørset,   b. 14 Feb 1883, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge Find all individuals with events at this location,   d. 1918  (Age 34 years)  [Birth]
     4. Trygve Bjørset,   b. 07 Sep 1886, Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [Birth]
     5. Karoline Inga Bjørset,   b. 1891, Drammen, Buskerud, Viken, Norge Find all individuals with events at this location,   d. 1990  (Age 99 years)  [Birth]
    Last Modified 28 Jun 2018 
    Family ID F237  Group Sheet  |  Family Chart

  • Photos
    Brinchmann Louise 1880.jpg
    Brinchmann Louise 1880.jpg
    Louise Bjørset (1856-1893).

  • Sources 
    1. [S899] Bok: Fru Maren Johanne Brinchmann født Hoffmann. Træk af hendes Liv..., Alexander Brinchmann,, (Forlag: Trykt af L.G.Hauw, 1963) (Reliability: 2).

    2. [S1331] Kirkebok Molde, Møre og Romsdal (Reliability: 3).

    3. [S284] Bok: Stamtavle over slægten Bernhoft, Emilie Bernhoft, (J.Chr. Gundersens Bogtrykkeri 1885) (Reliability: 2).

    4. [S1015] Kirkebok Bragernes, Drammen, Buskerud (Reliability: 3).

    5. [S274] Bok: Personen bak gatenavnet, P. Fiskergård, (Molde kulturvern 1976) (Reliability: 2).

    6. [S896] Bok: Rektor Alexander Brinchmann, Sverre Berg, (1982) (Reliability: 2).

    7. [S279] Bok: Studenterne fra 1871, (Christiania 1896) (Reliability: 2).


This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 12.0.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2022.

Maintained by Tor Kristian Zinow.