| Name |
Carl Even Bjørset |
| Nickname |
"Karl" |
| Birth |
11 Aug 1854 |
Bergen, Hordaland, Vestland, Norge  [1, 2, 3, 4] |
- Foreldre var overlærer ved Bergens Latinskole Karl Annæus Hansen Bjørset (3.juli 1820, Molde-1880) og Johanne Cornelie Eveline Solberg (8.september 1827, Bergen-1883, Bergen). [1, 2, 3]
|
| Gender |
Male |
| Education |
1871 |
Universitetet, Kristiania, Oslo, Norge [3] |
| Student ved universitetet. |
- Tok eksamen artium med karakter laud. i 1871.
Han ble student 17 år gammel, tok andreeksamen ved universitetet i Kristiania i 1872 (ex.phil. med karakter laud.) og lærereksamen ved universitetet i 1877 (ex.pholol. med karakter laud.). [3]
|
 |
Bjørset Karl Even student.jpg
Student Karl Even Bjørset. |
| Occupation |
Abt 1877 |
Bergen, Hordaland, Vestland, Norge |
| Lærer i Bergen de første årene etter studiene. |
| Occupation |
Jun 1878 |
Bergen, Hordaland, Vestland, Norge [2, 3, 5] |
| Cand.mag. Nevnt som adjunkt ved Tanks skole. |
- Karl Even Bjørset ble dimittert fra Bergen skole, og 17 år gammel ble han student. Tok andreeksamen 1872 og lærereksamen i 1877.
Han jobbet så et halvt år som privatlærer i Bergen og fra juni 1878 til 1886 var han fast lærer ved den Tanks Skole i Bergen. [2]
|
| Residence |
Bef 1882 |
Bergen, Hordaland, Vestland, Norge |
| Holmboes gate 11. |
| Occupation |
1886 |
Molde, Møre og Romsdal, Norge [2] |
| Adjunkt. |
- Fra 1886 til 1890 var han konstituert adjunkt i Molde. [2]
|
| Event-Misc |
1 Oct 1889 |
Molde, Møre og Romsdal, Norge |
| Alex' brev til sine barn. |
- Molde, 1 okt. 1889.
Mine kjære børn!
Idag har jeg et kjært brev fra dig, Hanna, at takke for (af 26de); alt er jo gudskelov bra hos eder, undtagen forsåvidt Henny jo har givet Lillegut en forkjølelsesattest, som Marie ikke har villet underskrive; mødre ser vel dybest i den ting, men når sygdommen ikke var mere fremtrædende end at barnepigen ikke var bleven den var, vil jeg håbe, at den nu er ganske over, ligesom jeg vil ønske, at Sophie ikke må have fåt nogen smitte af Assis halsesyge. Du kan forresten hilse Assi, at også bedstefar på Molde i slutten at forrige uge havde halsesyge med hvid-grå pletter i svælget og smertefuldt besvær med at få mad ned, samt frysning over hele kroppen – altsammen sandsynligvis en forkjølelse, jeg pådrog mig ved at kjøre hjem fra Lønset forrige søndag aften efterat jeg havde roet mig sved på indturen med båden. Blåbåden har nu 1 måneds tid stået optrukken i Rundalsfjæren, o jeg er endnu ikke på det rene med, hvor jeg skal gjøre af den i vinter, da den ved at stå i kjælderen, hvor jeg i de næstforegående vintre har havt den, både lider og er til gêne.
Ragnhild beklagede sig idag over rheumatisme, uagtet hun som sædvanlig gik og ståkede i huset (i meget let beklædning), og igåraftes overvar hun såvelsom jeg Throndjems brigades 18 mand sterke musikkorps’s concert i gymnastiklokalet. De spillede meget godt de karle og fik storartet applaus; men deres musik vil formodentlig tage sig endnu bedre ud i det frie, f.ex. i Ræknesparken, hvor de idag musicerer fra 12 – 2 mod - entrée efter behag. I den anledning blev hele skolen permitteret idag kl.12; jeg gik op og satte mig ved pulten.
Iforgårs sendte jeg liden Therese en dåpsgratulation, den i, Ludvig og Hanna, vel som faddere vil have havt anledning til at høre fremkommen. Noget yderligere bevis på min gudfaderlige deltagelse turde jeg ikke sende, da det jo så let kunde hænde, at dåben blev udsat også denne gang, således som næstforegående søndag; imidlertid drak nu både R. og jeg barnets og forældrenes skål; Louise har ikke på længe været indom min dør, upåtvivlelig holdt tilbage formedelst Karl, der, eftersom udsigter til at blive sat på bar bakke rykker ham nærmere ind på livet, bliver mere og mere umedgjørlig og lader dette komme tilsyne ved enhver både mulig og umulig anledning; særlig finder han behag i at udgyde sin galde over mig.
For en tid siden for han nu op i raseri mod mig, fordi jeg som rektor interpellerede ham om undervisningen i norsk, d.e. jeg spurgte ham ganske rolig og venlig og intet anende, om hvorfor han instruerede disciplene til at sige - bevæget - besluttet - o.s.v. som imperfekter – også når de oversatte fra fremmed sprog; jeg stødtes dengang ved at høre disse former brugte i oversættelse af Sophokles, en plds, hvor de efter min mening tar seg altfor piperviksk ud. Nå! så gik da det endelig over. Så var det nu den 12te septbr., da jeg i skolegården foran disciplenes front afsluttede en skoletur med en liden allokution, hvori jeg bevidnede den min glæde over gjenoptagelsen af de gamle skoleture, uagtet – tilføjede jeg – den netop nu tilendebragte i så meget afveg fra de tidligere, både i numerisk henseende og deri, at der på den hele tur ikke havde ladet sig en eneste fællessang høre - Før gik vi og kom vi med sang. I disse ord fandt Karl en bebrejdelse mod ham som sangundervisningens leder, og angreb mig dagen efter i lærerværelset i flere kollegers nærvær i de mest uanstændige ordelag, fremsagde eller fremskregne fra et askegråt, næsten frygtindgydende åsyn. Blandt andet frabad han sig min kritik med det tillæg, at jeg i musikalsk henseende ikke var kompetent til at fælde nogen dom. Jeg så kun altfor tydeligt, i hvad tilstand han befandt sig, og indskrænkede mig derfor til at svare i de færrest mulige, undvigende ord. Siden den tid har vi knap nok vexlet ord, og Louise stakkel - . I er nu de første, til hvem jeg har talt herom, ikke engang R. har jeg meddelt denne passage, men hun må vel have hørt den, siden også hun, uden foranledning fra min side og mest i anledning af, at familien ikke var samlet på Thereses dåbsdag, beklagede sig over, at Karl nu viste en opførsel, der gjorde det yderst pinligt at være sammen med ham, idet han de få gange, han havde siddet ganske stiltiende og surmulende. Så ondt som det gjør mig, at han skal stå Louise og mig imellem, så skal jeg dog være glad den dag, da det måtte lykkes ham at kunne brødføde sin familie på et andet opholdssted, navnlig i en by, hvor han kunde finne flere åndsfrænder end han her har kunnet opdage, om han end nu synes at have fundet en værdig åndsslægtning i Dietrichsom, der nu efter min mening er en af de mest åndløse lærere, jeg har havt til kolleger.
D. var forresten meget fin og smidskende, da han kom til mig på visit efter turen til Spanien, hvor tyrefægtningerne især synes at have lagt beslag på hans interesse, og har jeg heller ikke siden havt nogen ubehagelighed med ham sålidt som med nogen anden medlærer. Den vikarierende inspektrice, frk. Sang, lader til at være grej og dygtig uden at befatte sig med ting, der ligger udenfor hendes kompetence.
4/10-89
Om dette forholdet mellem K. og mig – må i ikke skrive i breve, der skal kunne læses også af søstrene, ligesom det vel overhovedet ikke nytter noget, at i skriver derom: jeg lader mig nu ikke af ham foreskrive de former, hvori jeg har at opfylde mine rektorpligter, og han er vel også ligeså uimodtagelig for eders som for enhver andens påvirkning. Jeg har om ham dannet mig den mening, at han aldrig har været vænnet til at anerkjende anden norm end sin egen vilje – hverken som barn hjemme eller som lærer ved Tanks skole. Nu, dette står jo kun i en fjern forbindelse med vort sidste sammenstød, mit savn af sangen på skoletur har jo kun lidet, om noget, at gjøre med hans undervisning; den kan være respektabel nok både i praktisk og i theoretisk henseende, og dog – siden han blev sanglærer (og det er jo en tid, hvori der har været flere kald), har der aldrig været en tone at høre udenfor undervisninstimerne, mens der i tidligere dage hørtes sang både på legepladsen og gjennem gaderne, både på ture og ved skolefeste. Skal så jeg, der i sangen altid har fundet et af de mest belivende og kameratskabet befordrende elementer i skolen, ikke kunne sige, endog både han og den hele skole hører derpå, at jeg savner sangen ved disciplened samvær udenfor skolestuen?
I Ludvigs brev fik jeg vistnok en i glede dele udførlig beskrivelse af Sophies bryllup. men jeg fik dog ikke vide, hvor bryllupet stod eller hvorledes Sophie klarede sine pligter (Nylig fik jeg taksigelseskort fra brudeparet, hvorfor returneres min hilsen). Børnenes eventyrbog ligger igjen her (Saner brugte den så meget på kjøkkenet), men nogen grå uldtrøje har ej været at finde hverken her eller hos søstrene.
R. har nu fåt sine logerende, for hvis skyld hun tildels må holde finere middag; således var hun her idag efter sherry til skjælpadden. Iforgår holdt kapt. Bull foredrag om Norges forsvarsvæsen og fik stiftet en filial her; trods den noget skidserede fremstilling høstede han meget bifaldsklap.
Eders trofaste fader A.Brinchmann.
|
| Event-Misc |
22 Nov 1889 |
Molde, Møre og Romsdal, Norge |
| Karls brev til svogeren Christopher Brinchmann i Fredrikstad. |
- Molde, 22.11 89.
Kjære Kristoffer.
Tak for brevet og villigheden til i tilfælde at anmelde grammatikken. Dagbladet vil vist få anmeldelser af bogen alligevel; jeg har allerede skrevet til folk, som i tilfælde vist kommer til at skrive der; så jeg vilde svært gjerne, du skulde anmelde i - Morgenbl. - eller - Aftenposten – hvis du ikke har en uovervindelig sky for disse organer. Med hensyn til hast eller ikke hast, så tror jeg at vide, der er skoler, som bestemmer sig for lærebog til næste skoleår allerede før jul; men hasten gjaldt nu egentlig at komme før nedrivende anmeldelser, og derfor var det godt, du i tilfælde kunde være tidlig ude. Hadde brev fra Flo forleden jeg også; han er megen interesseret for at skulle anmelde, er svært med på opsatsen i V. U. Idetheletaget har jeg fra de, jeg har talt med eller korrespondert med om sagen, kun hørt tilslutning til denne opsats – hadde f.ex. brevkort fra Schweder forleden. Og grammatikken selv hører jeg også bare godt om af folk, som kjender den, f.ex. Brekke isommer, og nu Bastian Vold, som nu har ploiet den bogstav for bogstav ianl. korrekturen, som jeg har havt fortrøffelig hjælp til af ham.
Violinsonater – jo vist! det var også en historie! først i syv lange og brede ventet jeg, før der kom et ord, så endelig fik jeg kort af Hanna Hoffmann, at hun var kommen en dag efter bud fra forlæggeren for at spille sagerne med en violinist, for at han (forlæggeren) skulde få høre dem og træffe sit valg – at han vilde ta et, - det gjaldt nu kun hvilket. Hun og forlæggeren altså fremmødt – så i sidste øieblikk afbud fra violinisten gr. sygdom i hjemmet. Langt, langt om længe et nyt brev fra Hanna med indlagt brev til hende fra forlæggeren: sagen var da kommen så vidt, at forlæggeren hadde sendt stykkerne til Kammermusik-Vereues direktør Klepke ell. Klæpke ell. hvad der nu stod, og denne hadde optat dem på programmet for en af Kammermusik-Vereues orkester, programmet trykt (med navn naturligvis feiltryt (mit navn naturligvis feiltrykt: Bjørnsten), forlæggeren frammødt i konserten, sidder på sin plads med sit program i næven – atter lange næser! Meustneren hadde aus sehr wichtigen Gründen dem Vortrage abgestanden ell. hvad det hed. Og dermed fik jeg sagen tilbage.
Siden har jeg yderligere forkortet og tildels bearbeidet stykkerne, så der af det oprindelige ene nu er bleven tre (adur, fismold og hmoll); jeg er nu glæd for at de ikke kom frem i Leipzig, rigtig glad, i begyndelsen meget uglad. For tiden befinder de sig meget nær dig, nemlig hos – Gustav Lange, hvis nemlig - Skeud – Smitle - Emil Larsens agent her oppe om sommeren efter løfte har bragt dem frem til ham – det var ham selv, som foreslog det, at L. muligens kunde spille af dem i kvartetforeningen. Du kan kanske sondere terrænet for mig næste gang, su spiller med L., kanskje også lægge et ord ind for mig; jeg skulde ha svær lyst til at få trykt dem, alle eller nogle af dem. Se at få ud af Lange hans hjertens mening om sagerne.
To ganger er udkommet af mig på Otto Forbergs forlag Leipzig; tvertimod mit udtrykkelig udtalte ønske sender fyren mig dem trykt istedetfor først korrektur, hvorfor 6 – sex – trykkfeil! skammelig! skrev øieblikkelig til ham med pålæg om at rette hvor rettes kunde. Fik kun 5 exemplarer – kan desværre ikke sende dig noget. Hilsen
din heng. Karl Bjørset
|
| Event-Misc |
16 Jan 1890 |
Molde, Møre og Romsdal, Norge |
| Karls 2 brev til svogeren Christopher Brinchmann i Fredrikstad. |
- Molde 16.1.90
Kjære Kristoffer.
Tak for dit brev, Nu kan jeg ikke rigtig huske mit eget. Det er mig ikke rigtig klart. Nærmest tror jeg, du må ha misforståt mig grundig. Jeg har udladt mig om en del folk, der fra viliens eller evnens eller både viliens ov evnens sider er umulige. Det ser ud, som om du mener, jeg skulde indebefatte dig blandt disse! Hvorledes kan du da tiltro mig en slig mangel på forståelse af dig, og atpå det en slig uforskammet opførsel som at sie det op i øinene på dig, selv om jeg mente det, - sie det i slige ordelag! Og desuden: skriver man lange, indgående breve til folk, som man anser umulige? ikke jeg ialfald, ja det kunde ikke falde mig ind at spendere et ord på slige, det måtte da være særlig æggende omstændigheder. Jeg husker som sagt ikke ordene i mot brev, men sandelig, meningen i dette punkt er den simple, at – ja jeg skriver i hasten fælt ugrammatisk, - jeg i en samtale med dig om bogen og folks stilling til bogen har berørt en slags folk, som jeg da har karakterisert. ER der noget at sie på det?
Så opholder du dig over ordet - selvfølgelig - og finder det - fanatisk. Der har du ikke været nøiagtig. Jeg har ikke afskåret diskussionen med dig; thi der står mere end selvfølgelig (at det er selvfølgelig latinens og tyskens dativ, som har git dig de 3 ... i permen); der står mere, sier jeg; der er nemlig også et argument, det eneste, jeg vidste, men rigtignok efter min mening fuldt bevisende: Min sammenstillen i brevet af de tre - netop i logisk henseende - ensartede exempler; husk, hva jeg sier: for mig gjaldt de tre exempler som en matematisk bindende bevisrække, og da er ordet - selvfølgelig - kun det samme som altså, quod erat demonstrandum ell. lign.
Det andet sted, hvor - selvfølgelig - står brugt, er kun en gjentagelse af det første.
Jeg må rent ud bekjende, jeg forstår ikke dette om at jeg er hidsig på det med grammatikken min eller at jeg er så fanatisk; jeg forstår ikke en gang, hvad du mener. Er det det, at jeg gjerne vil ha den indført, eller er det det, at jeg har præcisert min tanke i bogen gjennem tydelig talende exempler, istedenfor at gjemme den bort i tvetydigheder, hvorigjennem jeg lettere kanske kunne - lure - den ind på folk? Du kan stole på, at jeg har tat under rolig overveielse alt hva du har skrevet, og læst det brev flere gange op igjen, men jeg forstår fremdeles ikke, hvorledes jeg er fanatisk her, eller hvorledes jeg skulde være, når jeg silde ha frem en så fuldstændig ny tanke, uden at bli kaldt fanatisk ligeså let som her af dig. Derimod tror jeg, at du ikke har været - ganske - rolig, da du skrev, hvilket jeg forresten mere end undskylder i betragtning af den misforståelse, jeg ovenfor påpeget: du sier f. ex. at det vist bare er mig og de af mig opdragne holdelærere, som finder den nuværende grammatiktilstand utålelig. Er ikke det lidt flot sagt? Hverken kan du jo - vide - noget bestemt om det, og du står samtidig udenvidere en streg over hva jeg formodentlig har yttret i den retning. Husk dig forresten om! hva sa ikke Flo i den V. U. artikel om grammatikunderv. om de nuværende lærebøgers umulighed? og sa han det som kun sin individuelle smag? Jeg har fra mange hold hørt lignende udtalelser, og jævnlig ikke som en individuell smag, men som om de klager i manges navn.
Det var nærmest for at fjerne den ulykkelige misforståelse, at jeg skulde ha opkastet mig til dommer og fældet en - sådan - dom over dig, at jeg skrev iaften. (At jeg mener du - på det ene punkt - dativen var hildet, er en ganske anden sag; men du store min, hvor ofte har jeg ikke grebet mig selv og vil komme til at gribe mig i lignende, og da lyder dommen akkurat ligedan over mig: jeg var - selvfølgelig - hildet – har du virkelig misforstået mig, som om jeg undtar mig selv som den der ikke kan vise mig hildet? med hvilken lyst har jeg ikke mengen gang svunget svøken over mig selv og mine hildetheder!)
Du har ret: det er en ubekvem sag med at skrive. Får slutte her. Venligte hilsener.
Din hengivne Karl.
- .
Molde 17.1.90.
Kjære Kristoffer.
Mange tak for dit brev.
Tillad mig følgende bemerkninger til det. Min bog - som skolebog - sier du. Ja det kommer an på hvilke alternativer du stiller: mine eller Hofgård, min i fra dit standpunkt, men ej kan med bedste vilie ikke se (ja tro nu ikke, kjære Kristoffer, at jeg skriver dette for at udøve noget pres på dig; jeg hadde hellerikke villet skrive, overhovedet skrive til en fremmed, men med dig, og endda mere fordi du er et tænkende menneske, kan jeg ikke lade en uklarhed stå uopgjort) altså: jeg kan umulig tænke mig, at du, fra det standpunkt, som jo er enighed, fuldstændig enighed med mig i principet, kan, enten det så var i en anmeldelse, eller i din stemmegivning, når spørgsmålet: indførelse af min eller bibeholdelse af Hofgårds foreligger, eller endnu mere, spørgsmålet om overhovedet, nogen af lærerne kan - nogen nye lærebøger at foreslå – jeg kan ikke tænke mig, sier jeg, at du skulde til det første spørgsmål svare: Hofgård, til det andet: ingen nye lærebøger. Thi er du - fuldstændig enig i principet - så er du fuldstændig uenig i Hofgaards princip; og at bogens (H.s) princip ikke blot kommer tilsyne i definitionerne, men gjør sig gjældende i så mangfoldige ting i den hele udførelse, har du dog vel set – det var jo desuden en selvfølge.
Men, sier du, udførelsen af mit princip i min bog. Nu vel, jeg må foreløbig holde mig til de indvendinger du selv anfører – uden dog at kunne gjennemgå dem helt.
De tre første indskrænker sig til tre – exempler! for nogle exemplers skyld at modsætte sig en bogs brug i skolen! i al verden, stryg de exempler, du ikke liker! Jeg må dog få lov til at dvæle ved et af dem, det midterste. Har du læst med nøiagtighed exempelrækken på vedkommende sted? jeg tror det ikke, og derfor, så står det for mig, er selv du blevet et bytte for fordom. Exemplerne er valgt med flid, og valgt med flid netop i den orden, men det er det sidste af dem, det der gjør vedkommende exempelrække til en bevisrække, - du har overseet: det forslag tiltaler mig ikke. Du indrømmer da vel, at mig i dette sidste er objekt; men da er mig med logisk nødvendighed (grammatikken er ikke logik, men der må være ligik i grammatikken, som i alt hvad vi mennesker, gjør eller tænker) objekt også i det forslag smager mig ikke, og videre i æblerne smagte ham godt; de er netop sat så hårdt ved siden af hverandre disse har du smagt disse æbler og æblerne smagte ham godt for at få tydelig udtalt, at den forskjellige betydning af smagte i de to exempler intet har med ordets grammatiske rolle at skaffe. Det ufordærvede menneske,): et menneske, der ikke har fåt sin sunde sans for sit eget sprogs grammatik fordærvet ved græsk-latin, vil selvfølgelig ikke stødes ved disse exempler, men kun folk, som, i høiere eller mindre grad, er hildet, ikke kan se klart på sit eget sprog for de latinske-græske briller, der fra først af er bleven holdt for deres øine, mellem disse og den klare virkelighed udenom dem. Det er jo selvfølgelig kun latinen – og tyskens - dativ, som har git dig de tre ... i pennen.
Selvfølgelig er ikke dette sagt til din forkleinelse. Det er jo noget splinternyt, dette, ikke at tænke latinsk-græsk om grammatik – end jeg selv da! hvorlænge slæbte ikke jeg på denne vor fælles fædrenearv! – Jeg kunde besvare de to andre af disse tre første indvendinger, men for vidløftigt her – heller engang kanske mundtligt.
Så kommer en indvending mod perfektum som fortid. At lære om fullendt tid ligger efter min mening altfor høit for middelskolen. Nutid, fortid og fremtid er menneskenes umiddelbare tidsforestilling, og den tanke de forbinder med disse er: det som sker nu (ikke også: det som er sket nu, hvilket for det barnlige sind ialfald vil stå som en paradox: så er det jo fordi da jo, vil barnet sie det er jo kommet ud i fortiden da!), det som ikke sker længer, og det som endnu ikke er begyndt at ske.
Hvad jeg har sagt om den, ja kanske det kunde vært udtrykt anderledes, men som sagt, det er jo en småting – du kan stryge den eller rette den: attribut til prædikatet. Hvad er nu resultatet af denne gjennemgåelse? Jo, du finder en del exemple henført under en gal eller tildels gal kategori. Og så er der et par punkter i periferien, du ikke er enig i. Men si mig: finder du eller venter du at finde, nogen bog, hvor læren og endsige lærens anvendelse på ethvert punkt er efter dit hode?
Men nu er det jo det merkelige, at hvad du i det brev har anført, ikke engang gjælder læren, men kun dens anvendelse. hvis det nu hadde vært lærens anvendelse hele veien eller mesteparten af veien så kunde det jo være så sin sag; men udgjør disse ting du har nævnt dengang og de - flere ting - du sier, du endnu kunde nævne, udgjør de en så betydelig del af den anvendelse, der forøvrigt er gjort af læren i bogens 48 sider, at du for den sags skyld må stemme mod den og for Hofgård, hvis du for det første jo må forkaste, og, som jeg tror du må se, da også denne læres anvendelse på, ja mon ikke det blir langt flere punkter end de tilsvarende hos mig? Mon det ikke blir langt mere kort og godt, at springe ove, - cirkle ind - hos ham end hos mig? Ikke engang jeg selv har nogen sinde kunnet huse en sådan tanke, at et første forsøg i en ny ånd skulde i et og alt gi den for alle tider fast slåede form for dette nye, men jeg har rigtignok samtidig tænkt, at, hvis da som anført ikke forholdet mellem galt og rigtigt var så rent urimeligt, vilde det eneste rette være, når man var enig i hovedsagen og ønsket principet fremgang og enkelthederne prøvede, da at la dem bli denne prøvelse tildel (x se anmerkn.) på den eneste mulige måde, nemlig ved at indføre den i skolen og cirkle ind, hvad man fandt galt, derimod notere op, hvad rigtig man fandt at kunde foreslå isteden og i sin tid indsende dette til forfatteren (efter cirkulære fra denne).
Og så en ting til. Gad vide om ikke disse skrupler kommer af, at man læser det nye med en uvilkårlig tifold skjærpet kritik? Sjelden falder det folk ind at tænke så nøie over det tilvante. Men du, et sandhedens menneske, end om du vilde gjøre mig den tjeneste at ta for dig Hofgårs og læse den, men lære og lærens anvendelse, igjennem men den samme hårfine nøiagtighed som min! min hvad du da vilde finde? i fald du gjør det, noter regnskabet med hver af dets poster.
Anmeldelsen i Dagbl. var vist af Nordby. dine indvændinger tillægger han selv ingen væsentl. betydn.; den stærkeste af dem, den om den mindre fyldestgjørende definition af prædikatet, kommer af, at han ikke har læst nøiagtig nok efter i bogen.
Jeg håber, jeg har udtrykt mig klart nok til at du ikke sidder igjen med nogen mistanke om pres. At din stilling til bogen, hvis den var fuldt opgjort, var en skuffelse for mig, er en selvfølge, men dette indgående brev har kun med præmisserne at gjøre, de udtalte og de tænkelige.
Hils Erika.
Din heng. Karl.
(x) anmerkning:
Glem dog forresten ikke af, at denne bog, forskjellig fra andre bøger, er prøvet, hver stavelse af den, i 3 år, og ikke blot af mig selv, men også af frk.Bentzen, et menneske der forener vidt, klart syn, logisk skarphed, opfindsomhed, fordomfrihed og ubestikkelig sandhed, og af hende netop i skolens første trin. Også frk.Sang, hendes vikar, har sluttet sig helt til bogen og underviser efter den.
For 2 1/2 år siden, da frk.B. på en visit hos Knudsen erklærte ikke længer at kunne undervise efter Hofg. efterat være bleven bekjendt med min og spurgte ham om han hadde noget imod, at hun gik frem efter den, og ikke lod eleverne kjøbe nogen anden gramm., svarte han, at hun gjerne kunde få undervise efter den (han kjendte den også tildels, jeg hadde sendt den til ham til gjennemsyn, og vel at merke, den stod langt tilbage da for sit nuværende jeg) kan derfor ikke tvile på, at han svarer bejaende på lærerrådets spørgsmål om at få den indført allerede nu - med de har vel juleferier og infuenza dernede.
|
| Occupation |
6 Sep 1890 |
Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge [2] |
| Klasselærer. |
- Nevnt i brev fra svigerfar Alexander Brinchmann 8.september 1890:
...Her på Molde er da indtrådt den store begivenhed, at Karl har fået og iforgårs tiltrådt son klasselærerpost i Trhjem; det bliver smalhans, og når jeg tænker på, at jeg i hans alder allerede havde været 3 år rektor, så må man nok sige, at tiderne forandrer sig. Vanskeligt blir det for dem at slå sig igjennem deroppe med den gage, men – noget er dog bedre end intet. lørdag – som sagt – drog han afsted og har allerede idag formodentlig holdt sin indtrædelse på skolen. Louise stakkel er formelig bleven et andet menneske, siden beskikkelsen kom – lettere og lysere og gladere; bare hun ikke bliver altfor meget skuttet i sine forhåbninger om udkomme; hun beregnner ialfald ikke tilstrækkelig, hvor meget hun taber ved at komme bort fra Ragnhild, der har været hende en ubeskrivelig stor støtte her; hun skal nu vedblive at bo på Fugelset til nærmere ordre...
Han var klasselærer i Trondheim fram til januar 1891. [2]
|
| Occupation |
Jan 1891 |
Drammen, Buskerud, Viken, Norge [2, 6] |
| Adjunkt ved Drammens skole. |
| Residence |
Bef 1893 |
Lier, Buskerud, Viken, Norge [6] |
| Illness |
Abt 18 Jan 1894 |
Drammen, Buskerud, Viken, Norge |
| Nervefeber. |
- Udatert, men skrevet omkring januar 1894 av frøken Anna Bentzen:
...Du må ikke ængste dig for tilstanden her. Hidentil har Bjørset ikke været sterkt angrepen. Det er heller ikke sen rigtig smitsomme art nervefeber. Barna er som sedvanlig friske og fornøiede. Jeg pleier B. og alting har iallfall til nu gået rolig og pent...
Fra svigerfar Alexander Brinchmanns brev datert 18.januar 1894:
...Den efterretning om Ks nervefeber, som dit brevkort af 14de bragte, havde vi allerede et par dage før fået direkte fra Helga; også senere har vi havt 2 kort fremdeles med melding om - mild grad...
Senere skrev Anna Bentzen også:
...De har været strie de par sidste dage. Bjørset har fantaseret vildt, og han har måttet passes på hvert øieblik, for at han ikke skulle springe af sengen. Inden imorgen må det ta en venning til det bedre, ellers blir tilstanden kritisk, mener doktoren, for kræfterne synker nu hurtig. Han fik morfin igåraftes, og på morgensiden kom der mere ro over ham. Jeg synes det lot til, han såvidt kjente mig for en stunn siden...
Den 22.januar 1894 skrev Anna Bentzen:
...Krisen overstået! Han fantaserer fremdeles, men er meget roligere og kjenner ialfall doktoren og mig...
Fra svigerfar Alexander Brinchmanns brev datert 27.januar 1894:
...Meddelelserne fra Dr. lyder just ikke meget ofte eller righoldige: Telegram igår - Kræfterne små, men ikke håbløst.
Idag telefon: Natten nogenlunde bra, med nogen søvn og ikke så megen fantaseren. Barna er hos R...
Fra svigerfar Alexander Brinchmanns brev datert 20.februar 1894:
...Fra frk. Bentzen har Ragnhild idag havt brev med begjæring om, at børnene endnu må forblive her trods Karls betydelige bedring; såvidt jeg forstod, havde R. fundet denne ønske noget ubetimeligt, da hun havde gjort regning på, at det allerede 4 uger gamle besvær med børnenes huselse og stel nu snart skulde have en ende. Og det siger jeg ikke noget om...
|
| Residence |
1900 |
Drammen, Buskerud, Viken, Norge [4, 7] |
| Sommerfryd. |
- Fra folketellingen i 1900:
Sommerfryd 206ag Vaaningshus 1 åpent uthus, 1 lukket uthus, med 7 værelser, intet kjøkken, beboes dels af forskj. logerende, dels af familien selv. Feltfor kvist. Forhus. 1ste og i kvistleiligheden.
Familien var:
Karl Bjørset, Adjunkt, f.1854 i Bergen.
Hustru Anna Bjørset, f.1862 i Fredrikshald Sml.
Barn:
Trygve Bjørset, ug Søn, f.1886 i Molde Rom.
Eva Bjørset, ug Datter, f.1895 i Drammen.
Karl Fredrik Bentzen Bjørset, ug Søn, f.1899 i Drammen.
! Bjørset, ug Datter, f.1900 i Drammen, Udøbt pige.
Fra folketellingen i 1910:
Familien bor i Sommerfrydveien 2 i Drammen:
Karl Even Bjørset, hf ,g, overlærer, embedsmand, f.11.august 1854 i Bergen.
Anna Bjørset, hm, g, privat sproglærerinde, f.9.september 1862 i Fredrikshald.
Barn (alle født i Drammen bortsett fra en):
Inga Bjørset, ug, husgjerning, violinunderv., f.15.februar 1883 i Bergen.
Eva Bentzen Bjørset, ug datter, f.14.mars 1895.
Karl-Fredrik Bentzen Bjørset, ug sønn, f.26.juli 1899.
Ida Bentzen Bjørset, ug datter, f.11.november 1900.
Ellisif Bentzen Bjørset, ug datter (det rette er sønn), f.3.desember 1903.
Dessuten:
Roar Tank, losjerende, ug, konstituert adjunkt, f.27.juni 1880 i Kristiania. [4, 7]
|
| Occupation |
1910 |
Drammen, Buskerud, Viken, Norge [4, 8] |
| Overlærer ved Drammens skole, og embetsmann. |
- Karl Even Bjørset, lærer og dialektforsker. Han studerte dialekter i Gudbrandsdalen og i Numedal i årene rundt 1900.
Bjørset skrev lærebøker i norsk og tysk. Han var opptatt av utviklingen av det norske språket og ga i 1911 ut - Riksmaalets fornorsking. Nogen vink.
I Bergens-årene var han konsertmelder i Bergens Aftenblad og Bergensposten, og senere gav han ut 12 sanger med arrangement for piano.
I sommerferiene drev han gjerne med dialektstudium, i flere år med universitetsstipend. Han gav ut studier av målet i Sør-Lesja og Nord-Dovre (1900) og Nord-Rollag i Numedal (1902), så målprøver fra Numedal (1904) og til slutt en framstilling av Øyer-målet (1910). Studiene ble trykket i årsmeldingene fra Drammen skole. Han etterlot seg manuskriptet - Ordsamling over målet i Lesje og Dovre.
Kilder:
http://www.allkunne.no/framside/biografiar/b/karl-bjorset/85/1689/.
Gudmund Harildstad, e-post 31.10 2013.
Karl Bjørset: Riksmålets fornorsking. Nogen vink. Kristiania 1911.
Karl Bjørset: Øier-målets lyd- og formlære. Drammen 1910.
Studenterne fra 1871. Kristiania 1896.
Studenterne fra 1871. Kristiania 1921.
Dødsannonse i Aftenposten 12.juni 1912, tilgjengeleg i NB digital: http://www.nb.no/nbsok/nb/68f420084a806752a36b17e83122c1b4?index=2
|
 |
Bjørset Karl Even voksen.jpg
Overlærer Karl Even Bjørset. |
| Death |
9 Jun 1912 |
Drammen, Buskerud, Viken, Norge [8] |
 |
Bjørset Carl Even dødsann 12jun 1912 Aftenp.jpg
Dødsannonse for Carl Even Bjørset. |
| Burial |
13 Jun 1912 |
Kristiania, Oslo, Norge [8] |
| Person ID |
I452 |
My Genealogy |
| Last Modified |
2 Aug 2022 |
| Family 1 |
Louise Brinchmann, "Bjørset", b. 27 Mar 1856, Molde, Møre og Romsdal, Norge d. 14 Jan 1893, Drammen, Buskerud, Viken, Norge (Age 36 years) |
| Marriage |
17 Jul 1879 |
Molde, Møre og Romsdal, Norge [2, 3, 5] |
| Event-Misc |
3 Jan 1890 |
Molde, Møre og Romsdal, Norge |
| Ragnhilds brev til sine søsken. |
- Molde 3/1 1890.
Kjære sødskende!
Først nu allerede tre dage inde i det nye aar iværksetter jeg det forsæt jeg har havt i hele julen, ja fra flere dage før jul, at skrive til eder for at ønske enhver især af eder en god jul, hvilket jo nu altsaa er forsent. Imidlertid har jeg allerede idag læst brev fra eder, hvoraf jeg ser at dette ønske er opfyldt, I har jo alle, som vi ser, havt det rigtig godt og koseligt, ja hyggeligt var dette at høre.
Nu, om end sent, vil jeg da takke eder alle Hanna, Knud, Henny, Ludvig, Erika, Christopher for det gamle gode aar som gik, Gud ske tak det var et godt aar i det hele og store taget, iallefald var det nu bare, bare godt det I allesammen bragte mig og mine, og tak af hjertet for al kjærlighed til denne tid. Saa ønsker jeg eder alle at lyst velsignet, fredfuldt aar, ja Gud give eder det saa godt som jeg øndker eder det alle I kjære!
I forundrer eder vel over intet at have hørt fra papa i julen, men han har desværre værit saa lidet oplagt og tildels saa klein, at han ikke har formaaet at skrive. Nu er han bedre og jeg haaber inderlig at ogsaa alt maa rette sig igjen.
Først var det nu denne gjennemuhyggelige stilling papa og Karl indtager til hinanden. Allerede i aarvis har den jo vedvaret, men de har dog omgaates før, men i september maaned, da et nyt tilfælde indraadte (saavidt jeg kan dømme i sagen en baggatel om sangundervisningen) trak Karl sig fuldstændig bort fra al omgang med papa og hverken han eller Louise gik did. Da saa julen nærmede sig, spurgte papa, som imidlertid baade personlig var derude for at gjøre alt godt igjen, og desuden paa mange smaa maader viste ham, at han ønskede alt skulde udjevnes, dem om de ikke vilde komme som sædvanlig juleaften hvatil Louise, som fik spørgsmaalet svarede, at hun skulde spørge Karl, saa skulde de svare naar de havde betænkt sig. Saa bestemte de sig for at Louise og børnene skulde gaa, da Louise syntes at selv det at holde jul hjemme var saa trist, at tilstanden ikke kunde blive værre og papa desuden da vilde sløife hele juleaften og ingen se; saa syntes hun jo det var bedre for os her ogsaa, som gjerne vilde gaa did, og saa slap hun for det bryderi og det udlæg som et juletræ hjemme foraarsager. Kort sagt hun og barna kom og Karl blev hjemme, trods de gjentagne anmodninger.
I kan vel alle skjønne, hvor trykket situationen var, Louise kunde jo ikke ganske bekle sit sørgmodige indre, papa saa rigtig medtagen ud, jeg maatte jo prøve paa at lade aftenen gaa sin sædvanlige gang, og saadan udenpaa gik det jo noksaa godt da ved I, men hvor var glæden, hvor hjertefreden? Vi fik alle af papa en mængde gaver, det skal jeg kanskje berøre senere.
Ellers har vi jo altid pleiet at være sammen hos papa første juledag, nytaarsaften og nytaarsdag, men heller ikke dette kunde der jo blive tale om iår. Bjørsets og barna var hos mig til middag 2.juledag, men jeg kunde desværre ikke bede papa, da Karl sendte bud at om jeg bad ham vilde ikke familien komme, og dette havde nu ligesom vært bestemt længe, barna havde glædet sig dertil o.s.v, desuden havde neppe papa med sin bronchit kommet under nogen omstændigheder, men kjedeligt er det at være saa bunden.
Barna og jeg gik til ham søndag mellem jul og nytaar, da mine logerende var udbuden, ja jeg ogsaa for den sags skyld, men jeg syntes det var godt at kunde være sammen der og det lod til at han ogsaa likte det. Saa er der ogsaa kommen andre og store ubehageligheder for papa netop i den sidste uge, idet repræsentskabet havde møde mandag for at afgjøre et forslag fra Dietrichson, som jo er ordføfer om at tage nederste etage af skolebygningen til almueskole, ovenpaaetagen til middelskolen, gjøre haven til legeplads for denne og flytte rektorboligen til fru Sommerschilds hus. Dette forslag kom noget uforberedt paa papa, og han vil ikke for nogen pris ombytte sine solrige værelser for de triste mørke i fru S.s gaard. Han blev mere betaget af efterretningen end nogen kan tro, og begyndte da strax lørdag aften, da budstikken kom og hvori der stod om forslaget og mødets berammelse til mandag fm. kl.10, at udarbeide en lang skrivelse til comunebestyrelsen for at modarbeide planen foreløbig.
En kontorist sad hos ham flere timer søndag for at afskrive brevet, han aarkede ikke selv, han er mat og sveder overordentlig ved anstrengelse. Han sover meget daarlig i den sidste maaneds tid, ja ofte ikke før mellem 5-6 om morgenen, heldigvis er det da ferier, saa han har kunnet ligge længere om formiddagene. Foged Leth havde skrivelsen med, forlangte den oplæst of overlæreren eller ordføreren sa, maatte selv læse den op, vistnok meget imod sin villie, fogden fortalte senere at han skalv saa at hele salen rystede. Resultatet blev da, efter adskillig debat, at sagens afgjørelse blev udsat, en formfeil var det ogsaa at sagen ikke var gaaet gjennem forstanderskabet, hvilket doktor Kaurin insisterede paa maatte gjøres. Saa har der da iformiddag været combineret forstander og formandskabsmøde, og de har faret her i rendestenen omkring fru S.s hus og snakket og gestikuleret slig. Intet er imidlertid endnu afgjort. papa taler om at tage afsked dersom forslaget gaar igjennem, han vil ikke paa nogen maade bo i fru S.s hus, hvilket han kjender fra før af.
Ja Gud ved hvorledes alt vil arte sig, er det noget aar som for os staar indhyllet i taage, saa er det dette 1890.
Imidlertid gaar nu tiden sin gang med sit arbeide og madstræv, mine logerende vil og maa jo have sit stel og min dag flyver hurtig afsted.
Cand.jur.Hertzberg har med sin forlovede, Gudrun Onsum, været i Kristiania i julen, han kom hjem igaar og hermed begynder hverdagene, det har været mindre at gjøre medens julen varede, pensionærerne har været ofte udbudne, og til julen lavede jeg op adskillig mad, saa det har været forholdsvis roligt, som sagt, i julen.
Imorgen har vi Olafs fødselsdag, og da skal han og Assi have nogle venner hos sig. Heldigvis er den voxne ungdom budne til overlærer Ovrens, saa børnene kunne faa røre sig uden at genere disse. Forresten har ogsaa Olaf og Assi sine venner iaften nemlig hos bedstefar. Det kom bud her for en stund siden kl.5 eller saa, at de skulde komme didbort, og saa kom de da straalende hjem og fortalte de skulde faa bede nogle venner til sig derborte iaften.
Marenjohanne og Visse leger hus med kager i spisestuen; og nu har min opmærksomhed været delt en stund mellem brevet og løitnant Berentzen, som kommer saa af og til, saa skal han have benzin til handsekvadsk, saa sax og sysager, med hvilket jeg sa har hjulpet ham en liden stund, det er nu saa meget nesting og festing med uniformen. Saa præ og snakker han om sit om jeg skriver eller ikke, han er saa ende beint frem at han næsten blir at betragte som en gut, men snil og hyggelig er han det er vist.
Igaaraftes havde jeg et lidet selskab for mine pensionærer, nemlig frøknerne Smith, Bendeke (oberstløitnant, ny) og Konny Leth. Disse tre og frk Dahl, samt løitnanterne Wærnes og Berntzen og Hertzberg udgjorde et meget kvikt selskab, som I kunne skjønne, naar I hører at vi efter aftens maatte rydde spisestuen, hvor trods det indsrænkede rum dandsen gik lystig, i francaise og lansers maatte Olaf deltage som fjerde cavaler. De holdt paa til kl.1, den sidste tid rigtignok med sang af samtlige, ledsaget af pianoaccompagnement af mig, efterat jeg i høitidelig optog var baaret til pianoet fra det borteste hjørnet af værelset i en stor lænestol, høit i luften paa stærke skuldre! Det kan man kalde at sætte pris paa vertinden!!
Ja ungdommen ser I er den samme alle dage. En af de første aftener skal ogsaa frk.Dahl have hos sig et længe opsat geburtsdagsselskab efter aftenstid, vist en 13–14 damer, og kjender jeg herrerne ret, indfinder de sig vist ubudne, saa her nok blir lidt sjau endnu en stund. ja ja naar jeg bare kan faa være frisk saa.
Jeg venter saa smaat Karl og Louise ind her iaften, de har ikke været her paa det nye aar, De smaa derude er og har i hele julen været forkjølede, dog var de alle tilstede juleaften; (den dag var forresten Olaf syg og maatte ligge pa sophaen uden hverken at deltage eller nyde noget hele dagen, men han blev heldigvis frisk dagen efter,) og de to ældste var her 2den juledag. Severine er deres tro veninde, som lever et sandt schlaraffenliv derude i barneværelset.
Jeg fik til jul af papa en stor pen hængelampe til stuen, hvilket jeg behøvde og glædes meget ved. Herrerne, som især trængte lampe, fik min og frk.Dahl herrernes – saa blev de alle tre tilfredse ak gik det saa o.s.v. Ja hver dag glæder vi os alle over denne akvisition til stuen.
Saa fik jeg en broderet bordserviet af frk.Dahl, som jeg er svært glad i og af Henny to søde brødkurve for hvilke du kjære Henny om end foreløbig kun herved modtager min inderlige tak, kjære jeg blev rigtig skamfuld, du er da ude til enhver tid.
Jeg havde ingen gaver til nogen af mine denne jul, hverken til far, sødskende eller børn, men jeg ved at alle mine ved jeg holder lige varmt af enhver især for det.
Visse har strikket et par smaa strømper til Therese, men desværre jeg har ikke sendt dem endnu. Dog er de i farvandet med det første.
Nu der ringer sandelig kl 7, brevet er nok blivt for langt, jeg faar det kanske ikke afsted. jeg har de kjærligste hilsener fra papa, han var ikke god til at skrive selv, men er som sagt noksaa kjæk idag.
Eders Ragnhild
Louise og alle smaaerne hilser kjærligt.
Alt vel her. Hanna ligger dog rigtignok af forkjølelse (infl?). Godt år.
Eders L.
Hilsner
|
| Children |
| + | 1. Helga Bjørset, "Ek", b. 11 Dec 1880, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge d. 11 Jan 1958, Oslo, Norge (Age 77 years) [Birth] |
| | 2. Inga Bjørset, b. 14 Jan 1882, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge d. Abt Jun 1882 (Age 0 years) [Birth] |
| | 3. Inga Bjørset, b. 14 Feb 1883, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge d. 29 Jul 1918 (Age 35 years) [Birth] |
| + | 4. Trygve Bjørset, b. 07 Sep 1886, Molde, Møre og Romsdal, Norge d. 9 May 1963, Asker, Akershus, Norge (Age 76 years) [Birth] |
| | 5. Karoline Inga Bjørset, b. 1891, Drammen, Buskerud, Viken, Norge [Birth] |
|
| Family ID |
F237 |
Group Sheet | Family Chart |
| Last Modified |
28 Jun 2018 |
1854 - 1912 (57 years)