Knut Olai (Knud Olai) Brekke

1855 - 1938  (82 years)

• Name	Knut Olai (Knud Olai) Brekke
  Birth	26 Oct 1855	Herøy, Møre og Romsdal, Norge   [1, 2, 3, 4]
  	Foreldre var skipsfører, senere fyrforvalter Theodor Brekke (1825-1892) og Sara Sophie Simonsen (1830-1879). [1, 2]
  Gender	Male
  Education	1862	Molde, Møre og Romsdal, Norge   [2, 3, 4]
  	Elev ved Molde skole, med examen artium i 1872 (karakter laud.).
  	Andeneksamen i juni 1873 (ex.phil. med karakter laud. præ cet.). [2, 4]
  Event-Misc	24 Aug 1871	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Årøleirens kommandersersjant, sjef for 1.peloton var Knud Olai Brekke.
  Education	1879  [2, 3, 5]
  	Cand.mag. i det filologiske studium.
  	Gjennom studiet utviklet han en sterk interesse for filologi som vitenskap, og skrev bl.a. en avhandling om dansk-norsk lydlære som ble lagt merke til. Etter en stipendreise til Portugal, Spania og Frankrike var det hans hensikt å gå videre med et systematisk studium av de romanske språk. Likevel ble det som engelskfilolog, og ganske spesielt som språkpedagog, han satte merker etter seg i norsk skolehistorie. Språklig-historisk lærereksamen (gruppe I og IV) i desember 1879 (ex. philol. med karakter laud.). [2, 3, 4]
  		Brekke Knud Olai student.jpg Knud Olai student.
  Occupation	1879	Kristiania, Oslo, Norge   [2, 4, 8]
  	Cand.mag. Lærer (Aars & Voss).
  	Lærer ved Aars og Voss' skole fra 1879 til 1891, da han flyttet fra Kristiania. I adresseboken for Kristiania i 1884 står Knut Brekke oppført at han fortiden er i utlandet. [6, 7]
  Occupation	1880	Kristiania, Oslo, Norge   [2]
  	Lærer ved Nissens pikeskole for voksne til 1891.
  	Formann i filologisk forening i 1880 (foreningens 40-års jubileum). Medlem av den norske bestyrelse for det nordiske filologmøte i Kristiania sommeren 1881. Siden 1892 medlem av bestyrelsen for Filologernes og realisternes landsforening. [2]
  Occupation	1881	Kristiania, Oslo, Norge   [2]
  	Lærer ved Kristiania handelsgymnasium til 1882.
  Residence	1883	Kristiania, Oslo, Norge   [5]
  	Universitets Gade 2.
  Residence	1886	Kristiania, Oslo, Norge   [9]
  	Ullevålsveien 19, 3.etasje.
  Occupation	1888	Kristiania, Oslo, Norge   [10]
  	Universitetsstipendiat.
  Residence	1888	Kristiania, Oslo, Norge   [11]
  	Industri Gade 22, 2.etasje.
  Event-Misc	12 Dec 1889	Molde, Møre og Romsdal, Norge
  	Alex' brev til sine barn.
  	Molde, 12 dec. 89. Mine kjære børn! Jeg har i den senere tid skiftet brevdag, da postindleverinstiden på min gamle tirsdag er sat netop i min middagslur, og har som oftest skrevet fredag, skulde efter dette altså egentlig skrevet imorgen, men for at nå nærmere ind på Hennys geburtsdag, udsætter jeg det nok en postdag og adresserer i samme hensigt konvoluten til Dås gade 13, idet jeg dog forudsætter, at brevet efterat være læst der forøvrigt indtræder i den vanlige læsecirkel. Mit brev denne gang er altså først og fremst beregnet på at blive en gratulationsepistel til dig, min kjære Henny, hvem jeg altid og specielt til den 18de ønsker alt godt. Ligesom jeg fra dig, kjære svigerdatter, aldrig har seet eller merket andet end en for mig særdeles velgjørende kjærlighed, således vilde det glæde mig, om du har forståen mit forhold til dig på samme måde. Har jeg havt ringe evner til at vise dig mine følelser for dig, så kan du ikkedestomindre være forvisset om, at det ikke har vært vilje, det har skortet på. Nu kan jeg jo ikke egentlig sige, at jeg føler anderledes for dig i anledning af geburtsdagen end til enhver anden tid, - der går ialfald ikke en dag eller nat hen, uden at du såvelsom de øvrige fraværende kjære ligger mit hjærte nær, men det er jo engang vedtaget, at fødselsdagene særlig egner sig for afsendelse og modtagelse af lykønskninger, og følgende denne skik er det altså at jeg specielt nu bringer dig mine kjærligste hilsener, uden at jeg vel behøver at detaljere alle mine ønsker. Jeg tror så omtrentlig at vide hvad der er gjenstand for dine egne forhåbninger, og når jeg af mit inderste hjærte tiltræder disse, ved jeg intet at tilføje. Noget andet er jo imidlertid også bleven skik ved geburtsdager, det at sende og modtage gaver; hvad den side af tingen angår, vil jeg imidlertid ligefrem sige dig, at du ikke må vente nogen - present - fra mig; dels er jeg for øjeblikket ikke - pr.cassa - og hvad jeg har af kontanter, må jeg spare på til jul. Husholdningen kræver jo også på denne årstid større tilskud end ellers; på Molde må man jo ruste sig for vinteren både med mad og ved, man må kjøbe flesk og smør og kjød og desuden have noget til juletræet for både den ene og den anden; jeg har heller ikke iår sendt Hanna eller Erika noget; men indtrøffer ikke noget usædvanligt, håber jeg til jul at kunne sende - barna - i Krnia & Frstad lidt, navnlig den yngre generation. Igår havde Helga sin 9de geburtsdag; hun og hendes sødskende samt Rs børn var her på formiddagschokolade og dagens heltinde fik da også fra mig sin tribut, den reglementerede skrine, en pose nødder og 2 forklæder samt kulørte blyanter (hvilke sidste presenteredes af Visse). Om aftenen (fra 5-9) var Rs og Petersens børn derude. Hermed slutter jeg behandlingen af mit geburtsdagsstof, og går over til besvarelsen at Hannas kjære brev af 3die, for hvilket herved kjærligst takkes; det bragte da gudskelov kun gode tidender på nogen forkjølelse hos Knud nær; inderlig ønsker jeg, at den forestående vinter ikke må bringe nogen sygdom på de små, navnlig at de måtte blive forskånede for de særlig i Krnia endemiske smitsotter. I kan tro, at vi her med interesse læste om Sofies første bal og ikke mindre om Brekke juniors første betrædelse af kathedret som lærer i engelsk. Apropos, Hanna, du siger, at der ikke er norske nødder at få dernede; jeg har dog seet flere, navnlig Chr.Schlytter, avertere til salgs - Romsdalske nødder. I oktober var her endel at få (50 øre pr. kande) og jeg kjøbte nogle kander, men ved småbørnenes daglige hjælå (selv kan jeg ikke mere med den kost) reduceredes min beholdning sterkt, indtil jeg for 8 dages tid siden fik kjøbt en 20 liter, rigtignok à 0.30, og de skal blive gode at tage til i vinteraftenerne, ikke mindst i juletiden. Hils Knud, at jeg ikke hat følt ringeste trang til takkebrev fra ham for andel i - tønden - undtagen forsåvidt at der i en sådan epistel kunde falde af også lidt andet stof; men jeg ved, at både han og mine sønner har så nok at bestille alligevel, at jeg ikke stiller større krav til deres brevskrivning. Har i seet J.Års’s nye - Græsk litteraturhistorie til skolebrug? Skade kun, at bogen er kommen så sent, ialfald for vort gymnasium, som iår expederer sine to sidste disciple. Jeg skrev strax efter bogens modtagelse fra forlæggeren (Fabritius) et takkebrev til Års, endnu før jeg havde læst den helt igjennem; treffer du, Knud, Års, kan du gjerne sige ham, at jeg nu er færdig med bogen og at jeg imorgen skal have konference om den med B.Dahl, hvem jeg efterat have læst bogen sendte mit expl. til lån; men jeg fik den med budet tilbage, da han selv (B.D.) havde fåt den, og tillige den hilsen, at han vilde komme hid imorgen for at tale med mig om den. Den er naturligvis i en ganske anden grad end Bastiansens latinske en skolebog, men indeholder dog efter min mening dels for meget, men dels også for lidet; som en raritet merkede jeg mig, at - Klytaimnestra - nu er omdøbt til - Klytaimestra - idetheletaget har jeg fået det indtryk, at forfatteren ikke er ganske fri for det slags snurrepiperier der falder så i min ålesundske kollegas smag. Alle de henvisninger til mythologiske, antikviteters og historiske lærebøger synes mig tildels forvildende; når man ser et notetegn i texten, må man jo uvilkårlig følge henvisningen, men når så noten indeholder bare et pagina i Dorph eller Secher eller Christiansen, så bliver – ialfald jeg – slukøret. Jeg, som i son tid hørte Vibes forelæsninger over den græske poesis (og endel af prosaens) historie, kan ikke sige andet, end at jeg hos Års savner Vs fremstillingsevne, men at bogen alligevel vil gjøre bedre tjeneste end Fregders, tør vel ansees givet; og dog er det betænkeligt at fælde en dom om en skolebog efter en første gangs gjennemlæsning; skolebogens brug- eller ikkebrugbarhed kommer først frem ved anvendelse som lærebog. Jeg kan f.ex. ikke komme bort fra, at Pauss & Lassens tyske lærebog og D.F.Knudsens (& Wallems) franske do (begge størrelses) såvelsom hans franske grammatikk lettelig måtte kunne og burde afløses af et apparat, som lignede mere resp. Antenricths og Ålholms. Jeg bliver heller ikke fortrolig med, at der i grammatikens formlære indføres små smagebiter af syntaxen; sligt bringer efter mn mening bare forvirring i skolegutters systematik; men det er kanske ikke tidsmæssigt at respektere systemer nu? Jeg gad vide, hvorledes det går med Karls norske gramm. Forleden dag så jeg, at han på tavlen havde opskrevet et tempusschema og på dette opført det norske - perfektum - blandt fortidstempora! Han gjør regning på, at bogen skal blive indført til brug her på skolen; jeg vil sog se den, førend jeg giver min stemme dertil, uagtet jeg naturligvis intet heller skulde ønske end at han kommer til at tjene sig rig på den. 13/12, fredag kl.1. Bastian indfandt sig da ganske rigtig mellem 11 og 12, og hovedgjenstanden for vor samtale var da Års’s bog. Kritisk som han er helt igjennem, havde han jo allerede ved det lille, han havde lest af bogen, fundet adskilligt at bemærke, sandt at sige dog ikke mere end jeg. Fornemlig var vi enige i, at den første hovedsats i - Fortalen - (Denne bog er udelukkende beregne på skolens tarv) ingenlunde er gjennemført; endvidere at fremstillingen lider af en vis tørhed, at der ikke er skiftet lige ut mellem de medtagne forfattere (Thukydid f.ex. favoriseret i smlgn. med Piudar, Homer stemoderlig behandleg o.s.v.) og diverse andre anker, som jeg ikke finder det rigtigt at fylde et geburtsdagsbrev til Henny med. Bastians forældre har begge i længere tid været syge, moderen især, dog sidder hun nu oppe enkelte tider af dagen. Min bronkit har i denne uga været overmåde slem; søndag aften tilbragte jeg hos Ragnhild med en whist med vertinden og hendes to logerende, frk.Dahl og hr.løjtnanten. Der var gjort alt fra Rs side for at gjøre selskabet hyggeligt; der var varmt og godt, kortsagt i alle måder vel og vakkert. Jeg var jo ikke ganske fra for hoste, da jeg gik did, - men ikke før var jeg kommen hjem om aftenen, før jeg fik et anfald, der efterfulgtes af et endnu voldsommere den næste aften, af samme slagt som du vel kan erindre, Hanna, af mine slemmeste attaker den vinter, da du var hjemme. Siden har jeg været rigtig dårlig, især på grund af manglende søvn. Derfor glæder jeg mig også til de forestående ferier, da jeg kan få slippe at gå ned i de af den overvættes luftning ofte kolde skoleværelse. Også lille Visse er hurarrestant af forkjølelse, ellers er alt i familien friskt. Jeg sender eder vel et julebrev, her indskrænker jeg mig derfor til at gjentage min lykønskning til dig, Henny, og at frembære mine kjærligste hilsener til eder alle, store og små. Eders trofaste fader A.Brinchmann
  Occupation	20 Jun 1891	Hamar, Hedmark, Innlandet, Norge   [2]
  	Adjunkt ved Hamar offentlige skole.
  	Fra 1894, kongelig resolusjon 10.februar, medlem av undervisningsinspeksjonen. Fra 1896 medlem av en departementskomite til utarbeidelse av utkast til reglements- og undervisningsplaner vedkommende den nye lov om høyere almenskoler. Medlem av bestyrelsen for Hamar krets av Norges forsvarsforening (1896). I mars 1895 var han en av stifterne, og senere medlem, av bestyrelsen for Det dramatiske selskab for Hamar og omegn. [2]
  Occupation	1898	Bergen, Hordaland, Vestland, Norge   [3]
  	Rektor ved katedralskolen fra 1898 til 1927.
  	Skrevet 1938 av Sigurd Høst: Skjønt det er 10 år siden rektor Brekke tok avskjed fra Bergens katedralskole og nu hadde nådd over 80-års alderen, føles budskapet om hans dødsom et tap for den høiere skole i vårt land. Den alderstegne rektor stod fremdeles skolen levende nær gjennem den tradisjon han hadde skapt, ikke minst gjennem de lærebøker som bærer hans navn og som den dag i dag raker høit op over den almindelige skolelitteratur - friskere, menneskeligere, merlevende enn det aller meste av det som skoleungdommen henvises til i sine tidlige læreår. Knut Olai Brekke blev student fra Molde skole i 1872 og filologisk kandidat i 1879. Han var i sin ungdom sterkt interessert i den videnskapelige filologi, han skrev således en avhandling om dansk-norskens lydlære som vakte opsikt. Forøvrig begynte Brekke som en entusiastisk romanist, og efter en stipendiereise til Portugal, Spania og Frankrike var det hans hensikt å vie sig til videnskapelig studium av de romanske sprog. Forholdene medførte, at hans virke kom til å ligge anderledes an. Efter å ha arbeidet som sproglærer ved flere av skolene i Kristiania, særlig ved Aars & Voss' skole, der i de dager var som en central for pedagogiske reformforsøk, blev Brekke i 1891 utnevnt til adjunkt ved Hamar offentlige skole. Syv årefter blev han, 43 år gammel, rektor ved Bergens katedralskole, hvor han kom til å virke i 30 år. I 1896 var den nye skoleordning vedtatt, og intet var naturligere enn at Brekke kom med i den kommisjon som skulde utarbeide de nye undervisningsplaner. Han kom her til å innta en ledende stilling, og det var i det store og hele hans ideer om undervisning i levende sprog som blev gjennemført ved de nye planer. Brekke hadde vært med i den såkalte undervisningsinspeksjon fra 1894, og da den nye ordning med et fast undervisningsråd blev etablert, blev Brekke, nu rektor ved Bergens katedralskole, i en årrekke den ledende mann med hensyn til den nysproglige undervisning. Både som medlem av rådet og som rektor viste Brekke et mer almindelig sikkert grep på tingen, var i sannhet en leder av hvem det kom til å stå respekt over det hele land. Brekke hadde vært en av de foregangsmenn som i hele Norden fylket sig under hærropet: Quousque tandem - ? Det var nyfilologene som krevde respekt for det levende sprog og rettet sterke angrep mot det herskende system ved skolene, hvorefter de moderne sprog fremdeles blev dosert efterprinsippene for undervisning i latin og gresk. Det praktiske bevis for at en sproglig skoleundervisning var mulig ut fra nyfilologenes synspunkt, gav Brekke først og fremst gjennem sin engelske begynnerbok. Det kan trygt sies om denne bok, at den satte et skille i den norske skoles historie. Ikke først og fremst på grunn av sin metode - metodene gir sig ofte ut for mer enn de er - men fordi boken var utsprunget av en virkelig trang til å la sproget leve og samtidig var utarbeidet med en klok mannssans for det mulige og opnåelige. En pedagogs verk. Fortsettelses boken som skulde føre de unge videre, var ikke mindre besjelet av entusiasme foropgaven, forstod å komme barns behov i møte på en måte som er i kontakt med vår tids - eller rettere med alle tiders - beste pedagogiske bestrebelser. På gymnasiets sproglig-historiske linje etablertes gjennem Brekke og hans kollega rektor Westerns arbeid en ny ordning som gav sprogstudiet en helt ny karakter. Elevenes bruk av sproget, også skriftlig, som et virkelig meddelelsesmiddel førte til at sprogets tankeinnhold blev minst like så viktig som det å dyrke dets former mer eller mindre isolert. Rektor Brekke var en framragende skoleleder. For de tidligste kull ved Bergens katedralskole stod han visstnok som en streng rektor. Han undgikk ikke leilighetsvis å bli kalt Bobrikoff av gymnasiastene når han fant det fornødent å sette sin vilje mot deres. Han var i det hele minst av alt den rektor som overlot tingene til sin egen skjeve gang. Han grep inn, han holdt kustus - noe som kanskje vil skurre i mange fordullede årer. Men spør nu Brekkes tusener av elever efterpå om de har likt å stå under hans ledelse! Naturligvis var Brekke som type det motsatte av en hård og uforstående skolemester. Han var et varmhjertet og temperamentsfullt menneske. Og hans holdning like over for ungdommen var ikke lite preget av hans tro på den akademiske utdannelse og på studentenes hellige kall. For ham var ordet student ennu omgitt av festivitas, festrus og framtida vår. Han var så lykkelig ikke å bli innhentet av den skepsis som efterhånden nådde så mange av oss yngre like over for den ustanselig økende masseproduksjon av studenter. Han hilste ganske sikkert sitt siste studenterkull med samme begeistring og varme som han hadde hilst det første. Om rektor var ivrig for at hans elever tok sitt skolearbeid alvorlig, gledet ingen sig mer enn han når det blev avholdt skoleball. Han mente, at skoleballene hadde sin misjon bl.a. derved, at de kunde skape fest også for de elever som ellers hadde liten anledning til slikt. Mens Brekke var adjunkt på Hamar, gjorde han sig fortjent ved å stifte - Det dramatiske selskap for Hamar og omegn. Sansen for privatkomedie fulgte ham gjennem hele hans rektortid, ja jeg tror det var få ting elevene mer kunde glede sin rektor ved enn nettop lystige amatørforestillinger. Slikt forteller noe om hans temperament og hvorledes det har virket på hans forhold til de unge. Det kan sies om rektor Brekke, at han i sannhet var en mann, men også i høi grad et menneske. Knud Brekke var en foregangsmann for moderniseringen av undervisningen i fremmedspråk i norsk skole rundt 1900. Han markerte seg både som lærebokforfatter, som praktisk pedagog og som skolepolitiker. Etter embetseksamen arbeidet Brekke ved flere skoler i Kristiania, bl.a. Aars og Voss' skole, som på den tid var et arnested for fremtidsrettede språkpedagogiske reformer. 1891-1898 var han adjunkt ved Hamar offentlige skole. Embetskarrieren ble kronet med rektorstillingen ved Bergens Kathedralskole, en stilling han hadde fra 1898 til han tok avskjed 1927. I synet på hvordan undervisningen i fremmede språk best kunne drives, var Brekke en av de fremste talsmenn for ideene den såkalte - Reformbevegelsen - forfektet, med hovedvekt på det levende, talte språk snarere enn på undervisningsformer som fulgte prinsippene for den tradisjonelle undervisning i latin og gresk, og som betonte verdien av grammatikk og oversettelse. Naturlig nok var det de nye prinsippene han la til grunn for sin - Lærebog i Engelsk for Begyndere (1887) - en nøye gjennomtenkt innføringsbok med et konsist formulert pedagogisk program, som også ble et forbilde for lærebøker i andre språk. Noen år senere reiste han til Storbritannia med stipend fra Kirke- og undervisningsdepartementet for å studere en metode for språkundervisning som mange fant spesielt lovende, den såkalte Gouin-metoden. Brekkes rapport etter oppholdet er nyansert, kritisk og selvstendig. I språkundervisning, skriver han, kan det aldri bli tale om den ene metoden, men om forskjellige holdbare metoder for å nå målet. Brekkes fremtredende stilling og anerkjente dyktighet gjorde at han ble mye benyttet i nasjonale skolepolitiske verv. I 1894 ble han medlem av Undervisningsinspeksjonen og 1898 av Undervisningsrådet, der han fikk stor innflytelse på utviklingen av engelskundervisningen i den høyere skole. I særdeleshet satte han sitt preg på den faglige utforming av den språklig-historiske linje, den viktigste nyskapningen i den radikale skolereformen av 1896. Den av Brekkes bøker som alt i alt har hatt størst innflytelse, er 2-bindsverket - Utvalg av engelske forfattere - som han utgav sammen med August Western 1900-1901. Brekke stod for tekstutvalget, Western for kommentarstoffet. Verket kom til å bidra avgjørende til å forme språkundervisningen på den nye linjen i de neste 60-70 år. Også her var det nok et mål å finne frem til modeller som kunne hjelpe til med den praktiske språkbeherskelse, men minst like viktig var det å by elevene et innhold som det var verdt å skrive eller snakke om, fordype seg i og strekke seg etter og forstå. I dette verket har skjønnlitteratur en betydelig plass i første bind, mens det i annet bind er emner fra britisk historie som står i sentrum. Det gjøres ikke noe forsøk på å forklare prinsippene bak utvalget. Linjer og verdier er ment å skulle fremtre gjennom selve tekstene, som langt på vei må sies å være preget av den såkalte - whig-versjonen - av britisk historie, med tro på fremskritt, frihet, liberale verdier og kolonimakten Storbritannias siviliserende innflytelse i verden. Verket kom ut i en lang rekke utgaver både før og etter Brekkes død, og bidrog gjennom flere generasjoner til å forme norske gymnasiasters syn på britisk politikk og kultur. Som rektor gikk Brekke for å være myndig og streng, men han var også kjent som en mann som la vekt på festlighet og stil i skolen, og som viste en spesiell forkjærlighet for godt amatørteater. Han hadde en sterk tro på verdien av akademisk utdannelse på godt faglig nivå. Bl.a. derfor var han opptatt av å gi skolens lærere muligheter til å utvikle sin faglige kompetanse og gledet seg over å få i stand Stipendiefondet av 1918 for Bergens Kathedralskoles lærere, som skulle benyttes til studieopphold i utlandet. Også i Bergens øvrige kulturliv spilte Brekke en aktiv rolle, bl.a. som mangeårig styremedlem i Bergens Museum og Bergens offentlige bibliotek. [3]
  		Brekke Knut Olai.jpg Rektor Knut Olai Brekke.
  Residence	1900	Bergen, Hordaland, Vestland, Norge   [12]
  	Domkirkegade 3.
  	Familien i 1900: Knud Olai Brekke, (Embedsmand) rektor f.1855 Herø, Søndmør Rom. Hanna Brekke, Hustru f.1857 Molde Rom. Barna: Sara Sophie Brekke, ug Datter f.1883 Molde Rom. Alexander Brinchmann Brekke, ug Søn f.1885 Kristiania. [12]
  Event-Misc	21 Jan 1904	Kristiania, Oslo, Norge
  	Utnevnt til ridder av 1.klasse av St.Olavs orden for fortjenestefullt embedsvirksomhet.
  Death	13 Jun 1938	Bergen, Hordaland, Vestland, Norge   [1, 3, 13]
  Person ID	I456	My Genealogy
  Last Modified	4 May 2020

  
  

  Family	Hanna Brinchmann, "Brekke",   b. 19 Nov 1857, Molde, Møre og Romsdal, Norge d. 21 Jan 1932 (Age 74 years)
  Engaged	Abt 2 Jun 1879
  Marriage	18 Jul 1882	Molde, Møre og Romsdal, Norge   [2, 4, 14]
  Event-Misc	8 Apr 1894	Kristiania, Oslo, Norge
  	Alex' brev til sønnen Christopher i Fredrikstad.
  	Stensbergg. 27 III 8 apr. 94. Kjære Christopher! Fredag middag kom ganske uventet Knud & Hanna herind, hin som medlem af undervisnings-inspektionen til valg af censorer m.m. Efter en visit hos Ludvig blev de indkvarterede hos Ragnhild, der ved et pudsigt tilfelde netop dagen i forvejen på en auktion havde kjøbt en dobbelt sovesofa (8.00) og indrettet den til brug for sig og MJ., hvilke tvendes tidligere senge således blev ledige for K. & H. Lørdag og søndag dinerede de samtlige hos mig, om aftenerne (fredag og lørdag) var de på theater og i konsert, mens jeg igåraftes var i bostonlag hos L.S. Øwre sammen bl.a. med Paul S. og Bassøe, hvilken sidste dog ikke spiller kort. Idag hjemrejste (kl.2.40) Knud, mens Hanna bliver her til tirsdag morgen (7.25) for at assistere på den første del af vejen Ludvig, som efter Jervells ordre da skal tiltræde sin Molderejse via Thjem. Hvorledes dette vil spænde af, forstår nu ikke jeg; er han først kommen ind i kupéen, må han jo blive der; men især den midnatlige flytning i Thjem fra vogn til skib må volde ubegribeligt besvær, da han jo ikke uden andres hjælp kan gå et skridt eller sætte sig eller lægge sig. Idag har han meget mod sin vilje, men på Jervells strenge kommando med Jervell, frue og Henny i 2spændt landauer gjort en kjøretur til Bygdø; hvorledes dette løb af, ved jeg ikke, men forleden, da jeg lejede landauer til ham, var det umuligt for R. og mig at bevæge ham til at kjøre mere end 3-400 meter, og i skridtgang. Det ser bedrøveligt ud, men måske kan rejsen og efter Js mening forandring af opholdssted og omgivelser gjøre godt. Nu kommer R. for at soupere her og beretter, at kjøreturen til Skarpsno og gjennem vestre Aker gik godt. Ved henvendelse til Frstad Tilskuer har jeg fået samtlige de stadens blade, hvori - Il trovatore - står omtalt; deraf har jeg nu gjort udklip og sammenheftet disse som bilag til Pro- og Epilogen, hvilke begge, her hyppig forelæste for diverse tilhørergrupper, har vakt udelt bifald bl.a. hos Knud og Ludvig samt R. & Hanna og ikke mindst hos mig, der har repeteret dem ofte. Iaften er Hanna hos Jervell, R. med barna, som sagt, her. Har du læst, at Nils Rosing Parelius’s, senere Albert Heyerdahls og nu dennes søns forretning er stanset; ligeså et andet større firma i Xrsund. Jeg har ikke mere at skrive; jeg vilde kun have dig underrettet om Ludvigs hjemrejse, der vil blive iverksat som ovenfor fortalt, hvis du ikke får atterbud. Ragnhild og barna samt jeg hilser dig, Erika, Therese & Louise. Hils også Hiorths. Din trofaste fader A.Brinchmann.
  Event-Misc	14 Jun 1894	Kristiania, Oslo, Norge
  	Alex' brev til sønnen Christopher i Fredrikstad.
  	Stensberggade 27 III 14/6 94. Min kjære Christopher! Da jeg sendte dig mit brevkort igår, var jeg så fortumlet af glæde over Olafs gode examen, at jeg ikke ingang sansede at bringe dig min tak for brevkort af 2den og brev af 3die. Når jeg da herved først gjør dette, vil jeg med det samme udtale mit inderlige håb om, at bara nu må være ganske friske igjen; jeg er så uvant til at høre, at der fejler dem noget, at jeg ret længes efter at erfare, at ondet er over. Ja, Gud holde sin hånd over dem, de velsigede små! Lille Louise går vel på sine egne ben nu? Det glædede mig at se, at du har havt dig en fjordtur ind i Sverige og det sogar ad en anden indmarschlinje end den, vi to og Ludvig sammen fulgte. Ligeså er det hyggeligt, at du og dine også iår kommer ud på Hvaler og at du der kan gjenoptage din badekur, der jo ifjor var så velgjørende for dig. Navnlig for Erika vil det vel blive en stor hygge, at også frk. Reimann iår besøger eder, uagtet jeg kan finde det urimeligt, at Knud med sine vilde betragte det som et bånd altid at føre konversationen på tysk. Kan ikke Reimann lære seg norsk? Det havde hun bare gut von – især ligeoverfor eders børn. Du er vel nu midt oppe i det strenge examenskav, - ja jeg er glad over at være kommen væk fra det, ude at stand som jeg engang var til at tænke mig muligheden af, at skolelivet skulde falde mig til besvær. Men bortset fra min tiltagende alder og dens skrøbeligheder, skulde jeg endnu med den største lyst være skolemand, når man kunde blive kvit alle de indsnævrende bånd og alle de pedanterier, som den nymodens pædagogik er bleven befængt med. Jeg har, som jeg vel før har skrevet, endel privattimer med unge damer i tysk og fransk, og jeg glæder mig virkelig til de dage, da de kommer, ikke blot for selskabets skyld, men også af lyst til at vedligeholde min docerende gjerning, naturligvis også fordi jeg ser, at den modtages med lyst. Nu er da også Olaf snart fri - almenskolen - (ja det er et dejligt navn, de har fundet på!) og han har gjennemgået den med ære. Af Knud, som et par dage var herinde til generelcensuren, hørte jeg, at Olafs samtlige karakterer heldte over in meloirem partem, altså var forsynede med et +, ja at hans engelsk stil efter specialcensensorernes (ligeså Knuds) mening heldede sterkt til 1; hvad der blev det afgjørende for 2, var at han havde givet ordet - advice - flertalsform; der står - råd - i flertal; sligt er nu næsten vel meget af det gode, især når stilen gjennemgående forøvrigt er udmerket. Også hans fysik må altså have været bedre end han selv troede, da han fik 2 istdf. supponeret 3. Ja, du kan tro, at Raghild blev glad, og jeg med, ja også Knud, der omfatter Olaf med næsten faderlig kjærlighed og - vil komme til at savne ham. Ja, Hanna er også en altera mater. Her fejredes dagen med festmåltid både hos R. og mig, ligesom der på Hamar var foranstaltet en middag, hvortil Olaf selv havde fået vælge traktement med vin til. Fra mig medbragte Knud (der rejste igår middag 1.55 til Tjhjem, Krsund, Bergen, Stavanger og Krsand, strygende forbi Hamar) en flaske sherry til kandidaten. Og igåraftes havde jeg Ragnhild og barna med til konditori, hvor de fik forsyne sig ad libitum. Knud var også stolt af at kunne telegrafere til Horn udfaldet for hele Hamars skole. R. har nu fået MarenJohanne - anbragt - hos sorenskriver Lund pr Skien i bytte med dennes datter, den 19-årige Valborg, der skal bo hos R. for her at gå i skole. MJ. skal behandles som datter derborte, men tillige lære husholdnig. Arrangementet synes mig på forhånd nokså tiltalende. Assi tilbragte sidste søndag i regn (under eget telt) oppe i Nordmarken sammen med 2 kamerader og morede sig fælt. Ludvig rejste i søndags til Stueflåten, hvor de for 5 mennesker skal have alt i huset for 8 kroner pr dag; han bedres fremdeles, men sårene gror ikke, hvorfor han må bruge bandage. Din trofaste fader A.Brinchmann.
  Children	1. Sara Sophie Brekke,   b. 04 Jun 1883, Molde, Møre og Romsdal, Norge d. 8 May 1984, Stavanger, Rogaland, Norge (Age 100 years)  [Birth] + 2. Alexander Brinchmann Brekke,   b. 26 Feb 1885, Kristiania, Oslo, Norge d. 26 Jul 1960, Stavanger, Rogaland, Norge (Age 75 years)  [Birth]   3. Finn Brekke,   b. 14 May 1887, Kristiania, Oslo, Norge d. 19 Mar 1888, Kristiania, Oslo, Norge (Age 0 years)  [Birth]
  Family ID	F238	Group Sheet  |  Family Chart
  Last Modified	25 Oct 2021

  
  

• Photos

  Brekke Knut Olai2.jpg Rektor ved Bergens katedralskole Knut Olai Brekke (1855-1938).

  
  

• Sources

  [S14] Norsk Biografisk leksikon (https://nbl.snl.no) (Reliability: 2). [S276] Bok: Studenterne fra 1872. Biografiske meddelelser, (W.C. Fabritius & sønner. 1897) (Reliability: 2). [S753] Store norske leksikon, http://www.snl.no (Reliability: 2). [S284] Emilie Bernhoft, Bok: Stamtavle over slægten Bernhoft, (J.Chr. Gundersens Bogtrykkeri 1885) (Reliability: 2). [S350] Adressebok for Kristiania, (Kristiania), 1883 (Reliability: 2). [S350] Adressebok for Kristiania, (Kristiania), 1884 (Reliability: 2). [S279] Bok: Studenterne fra 1871, (Christiania 1896) (Reliability: 2). [S350] Adressebok for Kristiania, (Kristiania), 1884, 1886, 1888, 1891 (Reliability: 2). [S350] Adressebok for Kristiania, (Kristiania), 1886 (Reliability: 2). [S115] Dødsannonse i media, Aftenposten (Reliability: 2). [S350] Adressebok for Kristiania, (Kristiania), 1888, 1891 (Reliability: 2). [S72] Norge: 1900 Folketelling, (Digitalarkivet, www.digitalarkivet.no, 03.12.1900) (Reliability: 2). [S277] Jørgen H. Berner og Trygve Aalheim, Bok: Studentene fra 1903. Biografiske beretninger, (Merkur Boktrykkeri 1953) (Reliability: 2). [S1331] Kirkebok Molde, Møre og Romsdal (Reliability: 3).