Zinow Genealogy Website

The history of the Norwegian Zinow family, and their connected families of Lorentzen, Hugaas, Schøyen, Møller, Skrogstad, Høyem, Reitan, Brinchmann, Sværen, Harbo, Bernhoft, Hiorth, Linge, Tjomsaas, Cudrio, Borlaug, Husabø, Børsheim, Coucheron, Irgens etc. ...and for our beautiful long-haired dachshund; Tina

Christopher Bernhoft Brinchmann

Christopher Bernhoft Brinchmann

Male 1795 - 1865  (70 years)

Personal Information    |    Media    |    Sources    |    All    |    PDF

  • Name Christopher Bernhoft Brinchmann 
    Born 30 Jun 1795  Røros, Sør-Trøndelag, Norge Find all individuals with events at this location  [1, 2, 3, 4
    • Avskrevet i 1959 etter originalt håndskrevt manuskript av tollkasserer Christopher Brinchmann ca.1850. Hefte av 5 sammensydde kvartark:

      Toldkasserer Christopher Bernhoft Brinchmann var født ved Femunds Hytte, i verdslig Henseende under Tolgens Præestegjeld, He­demarkens Fogderi og Hedemarkens Amt, men i geistlig Henseende un­der Røraas Præstegjeld Guldals Fogderi og Søndre Trondhjems Amt.
      N.B. 62. 34. 15. Ø.L. 29.19.

      Min Fader Michael Stub Brinchmann Hytteskriver ved Røraas Kobberværk, var Søn af Sognpræst Hans Brinchmann i Ørkedalen og min Moder Johanne Andrea Floer var Datter af Oberstiger ved Røraas Kobberværk Henning Floer.

    Christened 09 Aug 1795  Røros kirke, Sør-Trøndelag, Norge Find all individuals with events at this location  [3
    • Avskrevet i 1959 etter originalt håndskrevt manuskript av tollkasserer Christopher Brinchmann ca.1850. Hefte av 5 sammensydde kvartark:

      Efterat være hjemmedøbt af Faderen udførtes den egentlige Daabsattest af Provst og Sognepræst Thomas von Westen Hammond i Røraas Kirke den 9 August 1795 hvori jeg erholdt Navnet Christopher.

      Fadderne vare Øverste Michael Wide, Lieutenant Feltmann, Lieutenant Hammond, Provstinde Hammond, Madame A. Margrethe Mølman og Jomfru Ædle Kofod.

      Røraas Ministerialbog No.49. Jfr. Døbe­attest No.1.
    Brinchmann Christopher dåp 1795 Røros.jpg
    Brinchmann Christopher dåp 1795 Røros.jpg
    Kirkebok.
    Gender Male 
    Event-Misc Aft 1796  Røros, Sør-Trøndelag, Norge Find all individuals with events at this location 
    Barndomshistorier fortalt/nedskrevet av Christopher selv. 
    • .
      Avskrevet i 1959 etter originalt håndskrevt manuskript av tollkasserer Christopher Brinchmann ca.1850. Hefte av 5 sammensydde kvartark:

      At Barneaarene har udgjort den 1ykkeligste Deel af mit Liv kan let forklares af Enhver som har naaet den modnere Alder. For mit Vedkommende kan bemærkes at jag som Barn var sund og frisk og deelte Barnets uskyldige Glæder i mine Forældres Huus med ældre og yngre Sødskende og deeltog med mange andre Barn i selskabelige Fornøielser hos Bergstadens Familier baade blandt de dannede og, om man saa vil kalde det, de lavere Klasser.

      I Julehøitiderne var Børnebal gjængse For(nøielser?). Til andre Tider af Vinteren var af og til Børneselskab, hvor man morede sig ved at udføre forskjellige Lege, saaaom at sidde paa Forundringsstoel, lege Blindebuk, give og opløse Gaader o.d.l. og ofte blev en gammel Kortstok benyttet til at spille Rakker, Marjas, Svælte, Svarteper, Skidden-Anders og Dragkulue m.m. Ellers samledes man om Vinteren for at løbe paa Skøyter, Ski og Kjelke, kaste Sneebold, bygge Sneehuse og Sneekjærring m.m.

      Om Sommeren foregik Børnelegene, deels paa aaben Mark ved at slaae paa Ringen, slaae Sissen, kaste Bold og lage Enkemand og Enke, deels paa aabne Pladse i Staden og i Gaardsrum, ved at lege Hund, Jæger og Hjort, Bones, Gjemsel, gjemme Kule, ved at slaae Sinke og Kegler og ved at spille paa Stikka og kaste Krone og Mynt, spille Klink, om Knappenaale og Knapper. Knappene havde en bestemt gangbar Værdi eller Cours. Saaledes var de heelstøbte Knapper de bedste, hvoraf, efter Størreleen, nogle indeholdt 8, andre 6, 4 og 2 Point. Knapper med tilloddene Maljer eller Hemper var af ringere Værdi. Knapper med løse Meljer gjaldt 1 og den hvis Kant var brækket, gjaldt kun 1/2 Point.

      Den som bedst forstod at skyde tilmaals og komme Stikken nærmest med sin Slant - almindelig de saakaldte Christian den 7des Kobberskillinger af 1771 — havde Ret til at slaae først og de Andre i den Orden deres Slant kom Stikken nærmest. Samtlige i Spillet Deeltagende maatte derpaa sætte hver sin Knap paa Stikka - en flad Træfliis som vippedes over en liden Træpinde - Alla de Knapper, som ved denne Overvipning faldt paa Jorden med Meljen iveiret blev Spillerens Gevindst. De Knappe derimod hvis Melje vendte nedad bleve derefter af de efterfølgende Spillere behandlede som de første og som oftest naaede ikke Touren til at prøve sin Lykke for dem som havde det sidste Slag.

      Krone- og Mynt—Spillet, eller at spille Klink, foregik paa den Maade, at man paa en forud vedtaget Afstand skjød tilmaals med en Kobberpenge mod en opsat Mærkesteen og i den Orden som man kom Mærket nær bleve da Pengene hævede op i Luften med Tilkjendegivende af enhver Spillende om Aversen eller Reversen - Krone- eller Skriftsiden - af Pengene som kom i Dagen, skulde gjælde for Gevindst eller ei. Her var naturligviis ogsaa størst Kans at vinde for den som først kastede og saa fremdeles. Gjenstanden, hvorom der spilledes var enten Knapnaale eller Knapper, der som Indsats havde sin Plads i Nærheden af Maalsmærkestenen.

      Disse Spil om Knapper og Knapnaale var meget gjængse i min Barndom blandt Drengebørn paa Røraas om Søndagseftermiddagene efter endt Gudstjeneste. Der dannedes Partier flere Steder i Staden og ældre Mennesker af begge Kjøn vare ofte Tilskuere af deres Bedrift. De voxne Mandfolk havde ogsaa som Børn fornøiet sig paa samme Maade og derfor fandt de Interesse i at overvære de Unges Kamp. Den Dreng som vandt de fleste Knapper eller Knapnaale var ikke lidet stolt af sit Udbytte. Mange af de ældre Gutter mødte frem til Spillet med sine forud vundne Knapper, træd treradet paa en Traad eller Snor, og Knapnaalene vare indsatte i deres Veste og Trøier som garnering i Kanten af Klæderne. Jeg deeltog ogsaa i disse Spil men uden Held.

      Engang havde jeg spillet Bankerot og for at kunne optage Forretningerne paany skaffede jeg mig Ressourcer paa den Maade, at jeg sprettede 6 ny blanke polerede Metalknapper af en nye Buxe som tilhørete en af mine Forældres Tjenestedrenge, Jacob Andersen. Eieren fordrede ingen Skadeserstatning for sit Tab eller Afstraffelse for den begaaede Forseelse, men det kom omsider for mine Forældres Øren og da var det ingen Pardon at vente. Jeg maatte knappe ned min Buxe og fik saa vældige Slag af Birkeriset, at jeg ikke kunne sidde paa min Ende de første Dage og slig en Straffetale og Advarsel, saa at jeg tabte Lysten til at gjentage en saadan ulovlig Handling. En Afstraffelse som senere har staaet levende for min Erindring gjennem Livet, ligesom al anden Tugt, der blev mig tildeelt i fuldt Maal som Barn har været mig tjenlig og hvorfor jeg altid af et taknemmeligt Hjerte har lovpriset mine kjære Forældre, siden jeg kom til Modenhedsalderen. Vel fandt jeg som Barn mangengang at være for haardt straffet, men mine Forældre indsaae bedre hvad der tjente til mit Bedste og paa dem kan den Sætning - Den som elsker sin Søn, tugter ham tidlig - med Sandhed anvendes.

      Foruden de foroven anmærkede gaves mange andre Fornøielser for Børn om Sommeren, saaledes for Ex.: vandrede vi ud paa Markerne deels for at plukke Blomster saasom Soløie, Guulkold, Prestekrave, Røllik, Blaaklokke o.d.l., deels for at plukke Bær, saasom Krækling, Blaabær, Skindtryde, Tyting, Multe og Bjørnebær. Vi pyntede os da ud med Blomsterkrandse og Perlebaand og vare sjæleglade.
      Vi byggede ogsaa Huse af Steen, Leer og Sand saa store at Børn deri kunne holde Huus, det vil sige, snart var den Ene, snart den Anden Vært og de Andre Gjæster og der beværtedes da med selvgjorte Rætter, saasom Kager, bagte deels af rød og deels af hvid Muldjord med Sand og Vand. Undertiden blev der trakteret med Bær og enkelte Gange holdtes stort Gjæstebud naar man var saa heldig at kunne træffe sammen med opsparte Mellemmad - Smørrebrød eller Kringler o.d.l. Vi havde i Almindelighed godt Drikkevand og vi fortærede vor Kost i de smaa Boliger, der bestode af et Værelse med Kjøkken, hvori var Skorsteen eller Ildsted og udemom Huset var anlagt Have og om det Hele var opført et Steengjærde med Indgangsport. Jeg var en utrættelig Arbeider ved disse Bygge-Arbeider og havde en særlig Interesse for et Anlæg som udførtes paa min Faders Eiendom Sjømyren beliggende ved Hittersøen og Hitterelven omtrent 1/8 Miil fra Bergstaden hvor der var god Anledning til at fiske, især den saakaldte Blindsild hvoraf der var en stor Mængde og i Nærheden deraf var en Mængde Bær at finde især Krækling, Blaabær og Skindtryte og tildeels Multebær.

      Paa denne Eiendom var jeg om Vinteren med at fange Ryper i Snarer, hvortil den tætvoxede Smaaskov af Birk gav fortrinlig Anledning. Jeg synes endnu at det skjær mig i Hjertet naar jeg tænker paa hvor grusomme vi var mod disse deilige Ryper, som vi toge deels levende og deels qvalte, ud af Hestehaarssnarerne.

      Jeg har nu længe dvælet ved at meddele Efterretning om de uskyldige Barndomsglæder som saa rigelig er faldt i min Lod, men førend jeg forlder denne Materie, vil jeg heller ikke undlade at give en Beretning om mit Barndomsliv som tilbragtes i mine første Sommer og Høstmaaneder paa en mine Forældre tilhørende Avlsgaard, beliggende i Røraas Sogn 3/4 Mill fra Bergstaden, Wintervolden kaldet, der mod Øst og Nord grændsede til Glommen Elv som udspringer fra den i bemeldte Sogn liggende fiskerige Indsø, Aursunds Søen, mod Syd til Erlien og mod Vest til Almindingerne ved Storvartz Grube.

      Det var stor Glæde paa mig og mine Sødskende naar den Tid kom at Kreaturerne skulde flyttes til Havning paa Vintervolden. Paa denne Gaard i Forening med mine Forældres førnævnte Eiendom, Sjømyren ved Røraas, kunne fødes 2 Heste og 10 Kjør. Det var en Lyst at følge med naar de godt staldfodrede og kaade Kreaturer skulde til Sæters som vi kaldte det. Jeg erindrer godt hvilken Glæde der var paa Kjørens naar de bleve slupne af Baasene og kom ud paa Gaardspladsen, da var det ikke raadeligt for Børnene at være ude i Gaardsrummet, men efter at Fjøset var bleven tomt og Kreaturerne havde raset fra sig og udkjæmpet Striden indbyrdes ved alskens Brydning og gallopperende Sprang og Kaadheder for endeel havde lagt sig, bar det afsted til Sæters. Budejen i første Række med Bjeldkoen og et Par andre rolige Dyr under Ledning af Tjeneste Drengene, de øvrige gik løse. Folkene havde stor Møie for at følge Kjørene, som godt skjønnede hvorhen Touren gjaldt. Sveden pressedes alvorlig ud paa de Folk som skulde styre Toget i en saa hurtig Marsch. Naar Besætningen vel var af Gaarde, saa kom Efterfølget afsted kjørende, nemlig mine Forældre og Børnene, som da tog sin Sommerresidents paa Vintervolden til ud paa Høsten.

      Paa Vintervolden var den rigeste Anledning til at tumle i det Fri og more sig. Aarle om Morgenen var man ude og qvægede sig ved den deilige Sommerluft og Fuglesang. Frit var det ikke at man ogsaa enkelte Gange fandt Behag i at plyndre et og andet Fuglerede for Æg, uagtet Forældrenes Forbud derimod. En Sommer kan jeg erindre at der var en talrig Mængde Lamænder i Skov og Mark paa Vintervoldens Jorder, men hvilken Glæde var det ikke for os børnene naar vi kunne tirre disse modige Dyr og hvilken Fortvivlelse de kjæmpede med Hunden indtil denne havde faaet Bugt med deres Liv.

      Paa denne smukke Eiendom var Anledning baade til Jagt og smaat Fiske. T Glommen var mange Fiskesorter, saasom: Øret, Mar (Bor), Siig (Sik), Lake og Gjedder, der toges deels med Garn og deels med Not og endnu oftere ved Stangfiske. At kunne være tilstede ved saadanne Anledninger var en kostelig Fornøielse. Gjennem Gaardens Ind- og Udmark løb fiskerige Bække - især den saakalte Vikebækken hvor ogsaa vi Børnene trak mangen vakker Fisk, Kjøt eller Smaaøret og de Ældre fiskede tildeels med Ljuster om Høstkveldene og jeg satte stor Priis paa at kunne være med som Tilskuer ved slig Leilighed og see hvorledes de stak og fangede Fisken med den jernbeslagne Agncrer beslagne Skulterstang.

      Naar Multebærene vare modne da droge vi afsted med vore smaae Daller og Næverskrukker for at sanke Bær paa Multefloerne eller Multemyrerne, der syntes som at de vare bedækkede med et rødt Klæde. O hvilken Fryd og Glæde var det ikke at komme til saadanne Bærsteder, hvor vi ei alene paa Stedet kunne proppe vore Maver, men kunne ogsaa hjembringe saamegen Bær til Fortæring, at vi deraf kunne gjøre os tilgode de paafølgende Dage. Ellers var der og Anledning til at kunne sanke flere Bærsorter af de ovennævnte Slags og desuden Tei- eller Taagbær, samt paa et enkelt Sted, endog faa Jordbær.

      Vi fandt stor Fornøielse i at kunne efterligne Landmandsvirksomheden. Saaledes indhegnede vi smaae Jordestykker med Gjærde af Steen eller af smaae selvgjorte Grinder af Træe, opførte derpaa smaae Huse af Steen; lavede Smør, Ost og anden Mad af diverse Raastoffer - fornemmelig af Muld og deslige. Holdt en i Tal ikke liden Gaardsbesætning af Kjør, Gjeder, Sauer og Sviin, som tilveiebragtes ved hist og her at samle beenknokler af de nævnte Slags Dyr og Formen af disse Been gjorde Udslaget med Hensyn til hvilken Klasse Huusdyr de skulde henføres.

      Men var største Glæde og Fornøielse indtraf i Høbjergningstiden da vi fik deeltage med Høstfolkene i Indhøstningen. Vi havde vore smaae malede og navnede River og indbildte os at gjøre megen Nytte ved at brede, vende og sammenhobe og sæde Hø, men det turde nok hende, at vi mere laae iveien for de egentlige Arbeidsfolk end gavnede dem noget ved vor Geskjæftighed; dog hjalp vi af og til vedvor Iver i at frambringe Roer og Krager - Hesjemeed - til de Steder paa Engen hvor Høhesjerne skulde opføres.
      Den største Moro havde vi naar Høet skulde kjøres ind i Laden. Vi fik da Lov til enten at kjøre Hesten eller at sidde paa Hølasset og naar Høsleden kjørte tom tilbage fik vi altid sidde paa og vexelviis holde Tømmerne. Naar et større Qvantum velbjerget Hø var kommet i Huus fik vi atter en fornøielig Beskjæftigelse ved at Deeltage i Arbeidet med Høets Ombringen og Nedtrappen i Laden. Her gjorde vi da mangt et Hop og Kast fra Ladens øverste Bjelkelag ned i Høstaalet - Hødyngerne. Vi benyttede ogsaa Høet til at bekrige, ja jeg kan gjerne sige, til at begrave hverandre, saa at, naar Dagværket var endt, vi havde den største Møie for at rense os for Høe, som overalt var trængt ind i Klæderne og paa selve Kroppen.

      Paa samme Aarstid som Høbjergningen foregik, vare Næperne komne saa vidt, at vi kunne besøge Næpraderne og gjøre os tilgode med denne — efter vor Smag - deilige Frugt, den vi fortærede enten i hele Stykker eller ved at skave og udhule Skallet. Den sidste Maade medførte den Fordeel, at man af Skallene fik brugbart Huusgeraad saasom Kelkebunker og Fade i Smaapigernes Dukkestue. Af de større Næper fabrikerede vi forskjelligartede Dyr og andre smaae Gjenstande, som vi for en kort Stund kunde more os med, men Enden paa Legen var som oftest at vi fortærede disse Fabrikata førend vi skiltes ad. Det maa ellers bemærkes, at denne Forsyning af Næper ofte var en ulovlig Handling, som foregik paa Steder fjernet og useet fra Gaardens Huse, men vi fandt, at den forbudne Frugt, som sagt, smagte godt.
      Den opskavede Næpe havde ingen Lighed i Smag med den Sevje som vi paa Forsommeren udvandt af Birketræet medens dette var saftfuldt.
    Education Abt 1802  Røros, Sør-Trøndelag, Norge Find all individuals with events at this location  [2
    Fast almueskole da han var 7-8 år. 
    • Avskrevet i 1959 etter originalt håndskrevt manuskript av tollkasserer Christopher Brinchmann ca.1850. Hefte av 5 sammensydde kvartark:

      En gammel Kone ved Navn Bente lærte mig at kjende Bogstaverne og min Moder lærte mig at stave og læse i Bog indtil jeg i en Alder af 7 a 8 Aar blev optaget som Discipel i den faste Almueskole paa Røraas, hvor Ole Reimertz var min Lærer i Læsning og Johannes Skan­cke min Lærer i Skrivning og Regning.

      Klokkeren ved Røraas Kirke, Student Ola Dahl ledede Sangundervisningen i Skolen. Denne ud­mærkede Sanger skylder Røraas Menighed for at dens Kirkesang endnu
      den Dag idag, er, saaatsige, den bedste i Landet.

      Fra 15de October 1804 til 20 Feb. 1806 deeltog jeg hos Stedets Præst, Sognepræst, Ridder af D. O. Peter Schnitler Krag i den Un­derviisning som denne gav i Historie, Geographi og Norsk m.m. Disse Underviisnings Gjenstande ophørte ved Sognepræstens Forflyttelse til residerende Capellan ved Domkirken i Trondhjem, hvortil han ud­nævntes den 18 October 1805 og forlod Røraas i Begyndelsen af Aaret 1806.

      Se Karakterbogen No.2. [2]
    Occupation Abt 1807  Røros, Sør-Trøndelag, Norge Find all individuals with events at this location  [2
    Bergkadett ved Røros kobberverk ut året 1810. 
    • Christopher var bergkadett fra han var 12 år gammel. Han arbeidet først i smeltehytta, så med minering i Storwartz-gruven, og til slutt med kontor- og regnskapsarbeid på oberstigerens og hytteskriverens kontorer. Slik skulle den unge bergkadetten dyktiggjøres til høyere stillinger i verkets tjeneste.

      Christopher interesserte seg for tegning, maling og modellering.

      I Storwartz-tiden kjøpte han ruller med skråtobakk som han solgte ut i smått, og tjente på denne måten ekstra til pensler og farger.

      Etter 3 år sluttet Christopher i lære etter eget ønske. Han var da 15 år. [2]
    • .
      Avskrevet i 1959 etter originalt håndskrevt manuskript av tollkasserer Christopher Brinchmann ca.1850. Hefte av 5 sammensydde kvartark:

      Fra 1807 til Udgangen af Aaret 1810 anfarede jeg som Bergcadet ved Røraas Kobberværk, i hvilken Egenskab jeg deels forrettede Pligtsarbe1de ved Hytten i Bergstaden og deels udførte Minerings­arbeide i den 3/4 Miil fra Staden liggende Storvartz-Grube og endelig ved Deeltagelse i Hytteskriverens og Oberstigerens Contoirforretninger og Rægnskabsvæsen.

      Se Støps Attæst No.3.

      I den Tid jeg som Bergcadet forrettede Tjeneste ved Storvartz Grube foregik Touren om Vinteren over de islagte Vande Hittersøen, Stikkelen og Djubsøen paa Ski og om Sommeren benyttedes Landeveien for for endeel gik langs disse Vande. Jeg var iført samme slags Klædsdragt som de almindelige Grubearbeidere og paa Ryggen maatte jeg bære den Kiste som tiltrængtes i Løbet af en Uge. Udnistingen bestod i Bygmeel, Søndmørs Spegekjød og Tørfisk, Fladbrød og en liden æske Smør forvaret i en Madsæk af Skind samt en Kagge med tyk Mælk. Vi maatte selv koge og lave vor Mad og jeg fik megen Roes som Kok. Naar Oberstigeren besøgte Gruben og reisende Familier kom der for at bese sig, var jeg den der maatte koge og lave deres Kaffe og var altid med nede i Grubene for med Fakler at lyse og vise de Fremmede til de rigeste og smukkeste Malmleier.

      Heller ikke vil jeg forbigaae at bemærke, at jeg drev en liden Binæring ved Gruben. I Bergstaden kjøbte jeg en Rul Tobak og denne udhøkrede jeg igjen og solgte til Arbeiderne i qvartviis og i større Maal indtil en Alens Længde. De skillinger jeg saaledes kunne tjene paa en Tobaksrul anvendte jeg til Indkjøb af Pentsler og Farver og andre smaae Fornødenheder. Med et Par andre Arbeidere javde jeg et lidet Værelse til Beboelse paa Gruben og der udførte jeg i min Fritid adskillige Arbeider, saasom at modelere Dyr og Bryststykker af Mennesker, hvortil en fortrinlig Art Jord og Leer fandtes ved Gruben. Disse Figurer beleve derefter indsatte med Farver.

      Videre beskjæftige jeg mig med Tegninger. Saaledes havde jeg aftegnet Krigsfolket som i Krigens Tid opholdt sig paa Røraas med de forskjellige Uniformer og Vaaben efter de forskjellige Vaabenafdelinger og efter dertilerholdt Mønstre havde jeg tegnet Billeder af de nordenfjeldske Indbyggere - Mand og Kone - iførte deres brugelige Klædedragter, som var forskjellige i hvert enkelt Kirkesogn og mærkelig afvigende var Søbonden fra Landbonden, og denne igjen eftersom han enten var Fjeldbonde eller Dalebonde og var hvert enkelt Billede afbildet med et Særkjendetegn af deres Virken og de respective Producter. Med mine originale Afbildninger af de Militaire høstede jeg almindeligt Bifald især fordi man i flere af Portraiterne gjenkjendte de Personer som jeg havde søgt at skildre. Billederne af Nationalnød, tilligemed de andre Tegninger den Ære at blive ophængte paa en Væg i mine Forældres Storstue blandt Malerier som der forefandtes og jeg var ikke lidet stolt af mit Arbeide naar jeg hørte dette at blive fordeelagtig bedømt af fremmede Gjæster.

      Jeg vedblev i min Stilling som Bergcadet indtil Udgangen af Aaret 1810.
    Arbeidsstokk oversikt gruver på Røros.jpg
    Arbeidsstokk oversikt gruver på Røros.jpg
    Arbeidsstokk oversikt gruver på Røros.
    Event-Misc 1808  Røros, Sør-Trøndelag, Norge Find all individuals with events at this location 
    Fortelling fra krigsåret 1808. 
    • .
      Avskrevet i 1959 etter originalt håndskrevt manuskript av tollkasserer Christopher Brinchmann ca.1850. Hefte av 5 sammensydde kvartark:

      Nok en Beskjæftigelse jeg havde som Barn, i Krigsaaret 1808 - maa ogsaa omtales. Krigen medførte, at Indførselen af Sydfrugter udeblev og Citroner kunne ikke tilveiebringes naar der skulle laves Punsch. Jeg blev da anvist paa hvilken Maade man kunne erholde Myr-Edikke, som kunde bruges som Punschsurt istedenfor Citronsaft. Flere Gange indfandt jeg mig ved Myrstuene i bemeldte Aars Sommer og Høst for deraf at udvinde Edikke.

      Experimentet foregik paa den Maade, at man heldede kogende Vand i en Spilkum ned i den samme hvorpaa Myrerne krøb op og saasnart Kjæppene vare fyldte bleve disse optagne og slagne med hinanden saa behændig at Myrerne faldt i det kogende Vand. Dermed fortfaredes hurtigst muligt indtil Edikken var færdig.

      Dette Surrogat blev oftere benyttet i mine Forældres Huus, hvor der holdtes en Militair-Klub eller ugentlig Samling af Officerer for at læse Aviser, spille L'hombre og politisere og synge, især krigerske Sange.
      De yngre Officerer deeltog ogsaa i Keglespil som foregik i min Faders Gaard.

      Det var ikke liden Militairstyrke som var garnisoneret paa Røros bemeldte Aar. Foruden Røraas Bergcorp's 2de Compagnier, som gjorde Tjeneste under Krigen - og ved hvilket min Fader stod som Premierlieutenant - var flere Compagnier af Gevorben og Nationale derunder Skiløbercompagni indqvarterede hos Indvaanerne paa Stedet.
    Confirmation 08 Apr 1810  Røros kirke, Sør-Trøndelag, Norge Find all individuals with events at this location  [3
    Karakter i kundskab: God. 
    • Avskrevet i 1959 etter originalt håndskrevt manuskript av tollkasserer Christopher Brinchmann ca.1850. Hefte av 5 sammensydde kvartark:

      5te Søndag i Faste den 8de April 1810 blev Jeg confirmeret i Røraas Kirke af den til Sognepræst sammesteds den 28de Marts 1806 udnævnte Provst Svend Aschenberg, senere geistlig Medlem af Nordstjerne Ordenen.

      Se Røraas Ministerialbog for 1810 pag:253.

      Efter saaledes at have givet en Fremstilling af mit Barndomsliv, vil jeg nu forsøge at give et Omrids af mit Ungdomsliv. Med Digteren kan jeg udbryde:

      De svandt de svandt de lykkelige Barndomsdage
      Nu har jeg kun Erindringen tilbage
      Gud lad mig aldrig aldrig tabe den.

      Ungdomslivet troer jeg at burde regne fra den Dag af, at jeg offentlig aflagde min Troesbekjendelse og fik min Daabspagt bekræftet, der, som ovenfor berettet, foregik i Røraas Kirke 5te Søndag i Faste den 8de April 1810.
    Brinchmann Christopher konf 1810 Røros.jpg
    Brinchmann Christopher konf 1810 Røros.jpg
    Kirkebok.
    Occupation Jan 1811  Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge Find all individuals with events at this location  [2
    Kontorbetjent hos sorenskriver Nansen i Guldalen sorenskriveri, med kontorer i Trondheim. 
    • I denne tiden nøt han stor nytte og glede i sine mange slektninger i byen. Etter 2 år flyttet kontoret til Støren.
      Nansen og Christopher fikk etterhvert et nærmest far-sønn forhold, og Nansen lot den unge betjenten få det fulle ansvar for en del av kontorets forretninger.

      Avskrevet i 1959 etter originalt håndskrevt manuskript av tollkasserer Christopher Brinchmann ca.1850. Hefte av 5 sammensydde kvartark:

      Landsdommeren var ogsaa en Glædens Ven der ved Skjemt og Vitterligheder, Ironi og Poesi var Mand for at oplive den Selskabskreds hvorudi han befandt sig. Var han indbuden til et Geburtsdagslag eller til et Selkab som var anrettet for at hædre en Mand, var man altids vids paa, at Nansen havde en Vise eller et Digt med i Anledning af Høitideligheden. Han gjorde ikke mange Forberedelser men paa staaende Fod fik han et Digt istand og medens han klædte sig paa for at gaae i Selskab faldt det ham ind at producere en Vise. Mangengang raabte han til mig - Brinchmann tag Pen, Blæk og Papiir og kom hid. Det gjaldt at skrive efter hans Dictat. Den første Gang jeg udførte et saadant Arbeide staaer endnu levende for mig. Sognepræst Bull i Støren med Familie var kommet til Trondjem, for hvem Svogeren Kjøbmand P.A. Hansen holdt Selskab. Medens Nansen barberede sig dicterede han mig følgende Vise:

      Mell. Det hendte sig Jæfta en galias Mand.

      Det hendte sig Præsten i Støren, Hr. Bull
      Spagfærdig i Alt uden Tonen x)
      Af Spas og af Løier og Munterhed fuld
      Han reiste til Trondhjem med Konen
      Og hvad ham var meer
      Da Børn saa kjær
      De fulgte saamænd med Personen.

      Han blev der i Dage han blev der i tre
      ja fem, sex, syv, otte til Ende
      Modtaget med Kanefart, Bal, Assemblee
      Han glemte tilbage at vende
      Dog huskte han paa
      Paa Søndag Du maa
      De Syndere atter omvende.

      x) Præsten var bekjendt for sit Høimæle og han skreg saa høit i Kirken naar han prædikede at man hørte ham paa lang Afstand fra Kirken.

      De paafølgende Vers kan jeg ikke erindre, som og kan være ligegyldigt thi hverken er Poesien af den Beskaffenhed at den fortjener at opbevares eller Meddelelsen deraf kommer den Sag ved, hvorom her berettes, uden forsaavidt Nansens Maade at leve paa har havt Indflydelse paa min egen Person. Fra den første Tid jeg kom paa Nansens Kontor fattede han megen Godhed for mig og viste mig en Tillid, som gjorde at jeg ikke kunde andet end elske og høiagte Manden.

      I mit 17de Aar, at Pr. Maaneder efter at jeg overtog min Tjeneste hos ham, overdrog han til mig at incassere hans Embeds Sportler m.m. og at besørge Udtællinger til hans Huusholdning og at bestride Udgifterne paa hans Embedsreiser saasom for Skyds, til Laugrettesmænd, for Localer til offentlige Forretninger o.d.l. Allerede i det første Aar fulgte jeg med paa Embedsreiser og assisterede min Principal med Protocolførelse og Documenters Skrivning m.v. Da jeg havde fyldt mit 17 Aar anbetroede min Principal mig, at udføre de ved Sorenskriverembedet forefaldne Forretninger og fra 1.Januar 1813 bestyrede jeg Kontoret som Fuldmegtig. Saavel i Aaret 1812 og 1813 blev jeg antaget som Incassator ved Stærvboauctionerne paa Wallum, Moum, Tilseth, Børseth, Solbergbakken, Sveum, Søberg, Forseth, Krogstad. Soknæs, Folstad og Bjerke. Udbringendet ved disse Auctioner beløb sig til flere Tusinde Daler (Se Auctionsprotokollen).
      Nansen gjorde alt muligt for at uddanne mig til en duelig Forretningsmand. Ikke mindre omhyggelig var han for at gjøre mig Livet behageligt i enhver anden Henseende. Naar vi var sammen paa Reiser behandlede han mig mere som en elsket Søn end som en Betjent. Jeg deelte i Almindelighed Værelse med ham og naar Dagenes Forretninger vare tilhendebragte var der altid paa en eller anden Maade Anledning til Adspredelse og morsomt Tidsfordriv - Tildeels besøgte vi...

      Da Nansen søkte sørover, ble Christopher fullmektig under hans etterfølger, Dessen, blant annet skulle han være politimester på Røros. Da han var 22 år gammel sa han opp og reiste til Kristiania for å søke mer fordelaktig stilling der. [2]
    • .
      Avskrevet i 1959 etter originalt håndskrevt manuskript av tollkasserer Christopher Brinchmann ca.1850. Hefte av 5 sammensydde kvartark:

      Jag var hjemme hos mine paa Røraas boende Forældre - der opdrog mig strængt i Tugt og Herrens Formaning - indtil jeg, 15 1/2 Aar gammel, blev antaget som Contoirbetjent paa Guldals Sorenskriver-Contoir hos Sorenskriver, vice Landsdommer Hans Nansen, der dengang boede i Trondhjem men som i Marts Maaned 1812 flyttede til Gaarden Skaarvolden i Størens Præstegjeld paa hvilken Gaard min Farfader Hans Brinchmann fra Aarene 1737 til 1753 boede som dengang residerende Capellan i Størens Menighed.
      I Nansens Tjeneste forblev jeg indtil Landsdommeren fratraadte Guldals Sorenskriver Embede for at overtage sit ny Embede som Sorenskriver i Jæderen Dalerne.

      Se Nansens Attest No.4.

      Jeg var imidlertid engageret som Fuldmægtig hos hans Eftermand Regimentsqvartermesterog Auditeur Mads Møller Dessen, der ved sin Udnævnelse blev paalagt at tage Bopæl paa Bergstaden Røsaas, da han, foruden at være beskikket til Sorenskriver i Guldalen, tillige udnævntes til Politimester paa Røraas og til Udøvelse af de øvrige judicielle Forretninger i Bergstaden, som før den Tid administreredes af Bergværksdirecteuren paa Røraas.
      I min Stilling som Fuldmægtig hos Dessen forblev jeg til Udgangen af Aaret 1817 da jeg havde fattet den Beslutning, at begive mig til Christiania for der at søge en fordeelagtigere Ansættelse for min Fremtid...

      Se 8a Dessens Attest No.5.
    • .
      Avskrevet i 1959 etter originalt håndskrevt manuskript av tollkasserer Christopher Brinchmann ca.1850. Hefte av 5 sammensydde kvartark:

      Medio Januar 1811 overtog jeg min Tjeneste som Kontorbetjent hos Sorenskriveren i Guldalen, vice Landsdommer Hans Nansen - Ætling af den berømte Borgermester Hans Nansen i Kjøbenhavn - som paa den Tid boede i Maler Skjølbergs Gaard i Bratøer-Veiten i Trondhjem.

      I min Fritid fra Forretninger paa Contoret, fornemmlige Helligdagene, havde jeg den Glæde, at kunne være sammen med mine ældre Brødre, Hans, dengang Premierlieutenant og Adjutant hos General Greve af Schmettauw og Henning dengang Fuldmægtig hos Byfoged Udbye i Tronghjem. Ofte besøgte vi da vor Faster Dorthea Brinchmann, gift med Tømmermand Lars Ulstad, der boede i Taraldgaards-Veiten i Trondhjem. Sammenkomsten der var hjertensvenlig og som forøgedes i høi Grad naar min Broder Hans medtog sin elskværdige Kjæreste Aletha Marie Dass, med hvem han da nylig var forlovet. Naar Husets Datter Elisabeth, som havde antaget Moderens Binavn Brinchmann, var hjemme tilligemed sin Kjæreste Schweitseren Getz - senere Trakteur og Klubvært i Trondhjem - da var det muntert i disse Møder hos Faster Dorthea, thi der manglede ikke paa Sang og Skjemt og alskens Slags Historier som enhver af Gjæsterne gav til Bedste og der meddeeltes mangen Historie fra Værtfolkene om Hexeri og Trolddom og underjordiske Væsener som fandt megen Tiltro i deres Ungdom - deriblandt vil jeg nævne Hexen eller Troldqvinden Lisbeth Nypen paa Leinstranden der for sin Trolddomskunst ifølge Rettergang og Dom levende brændtes paa Gaarden Nypen ikke langt fra Trondhjem.
      Foruden Dorthea havde jeg ogsaa en Faster Anetha Brinchmann Huusbestyrerinde hos Regimentsqvartermester Johannes Finne paa Bakkegaard ved Trondhjem. Hende besøgte vi Søskende af og til og fandt en gjæstfri Modtagelse. Forøvrigt nød jeg megen Hygge og Venskab blandt fjernere Beslægtede i vor Familie og bladt mine Brødres Venner og Omgangsfamilier i Tronhjem.

      Derimod savnede jeg aldeles Familielivets Behageligheder i min Principals Huus - som nærmest maatte tilskrives hans unge og uerfarne Kone, en meget lærd og alsidig dannet Dame, opdraget i Kjøbenhavn, hvor hendes Fader var Hofbogtrykker Møller. Hun forstod sig lidet eller intet paa Huusholdningsvæsenet eller skjøttede ikke derom men overod Bestyrelsen af Huset til en Huusholderske medens hun selv syslede med sine Broderier, Stads og Pynt - som mange af Nutidens Damer - og tog ivrig Deel i de private og offentlige Selskaber, hvor hun altid blev beundret for sin Smag og sine Talenter og selv paa Scenen i det dramatiske Selskab gjorde hun Lykke. Hverken hendes Stedsønner Alberth og Anker Nansen eller Kontorbetjentene havde Adgang til Herskabets Bord enten de var alene eller havde Gjæster hos sig. Vi maatte tage tiltakke med at faa vor Middagsmad af Kokkepigen i dennes Pigekammer nede i Gaardsrummet. Vor Kost var simpel og tarvelig, forskjellig fra de lækkrere Retter som serveredes for Herskabet. Over Kosten fandt jeg ingen Grund til at klage efterdi jeg som Barn var vænnet til tarvelige Spiser, men da den Fædrenehjemmet herskede Orden og Stilhed under Maaltidets Nydelse her savnedes følte jeg mig aldrig vel tilmode, thi som oftest blev der af mine Spisekammerater Alberth Nansen og Contorbetjent Nils Christian Wahl - som Toldbetjent i Tronhjem - yppet Klammeri og Rift om den fremsatte Mad. Da jeg engang beklagede mig herover for min Principal, som var Godheden selv, bad han mig om at være taalmodig da der ville blive en Forandring i Huusstellet saasnart vi kom til at forlade Byen, og det varede da heller ikke længe førend dette indtraf.
    Occupation 1812  Støren, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge Find all individuals with events at this location 
    Kontorbetjent hos sorenskriver Nansen i Guldalen sorenskriveri, boende på Skårvoll gård. 
    • Avskrevet i 1959 etter originalt håndskrevt manuskript av tollkasserer Christopher Brinchmann ca.1850. Hefte av 5 sammensydde kvartark:

      I Foraaret 1812 flyttede Landsdommeren med Familie sit Kontor og Bohave til Gaarden Skaarvolden i Størens Preæstegjeld og som hans eneste Betjent paa Kontoret fulgte jeg naturligvis med. Senere antog han en yngre Betjent Johan Caspar Aas - Søn af Oberstiger Diderik Aas paa Røraas og min Barndomsven - paa sit Kontor. Vi oppnaaede da det Gode, at være samlet med vort Herskab under Maaltiderne og vi havde den Tilfredshed at Alt gik sømmeligt og ordentligt for sig ved Bordet.
      Nansens Ægteskabelige Lykke syntes at tiltage idet Fruen blev Moder, men Forholdet mellem Ægtefolkene var dog ei som det kunde og burde være. Dertil bidrog vel meget at Fruen ei omgikkedes sine Stedbørn med sand Moderkjærlighed. Hun søgte ofte Adspredelse og selskabelige Sammenkomster udenfor sit Huus hvorunder den oeconomiske Huusbestyrelse maate lide...
    Education 1818  [4
    Prælim. eksamen. 
    Occupation 1 Apr 1818  Kristiania, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location  [2
    Copist i den Konglige Norske Regjerings Statssecretariat. 
    • .
      Avskrevet i 1959 etter originalt håndskrevt manuskript av tollkasserer Christopher Brinchmann ca.1850. Hefte av 5 sammensydde kvartark:

      ...og det lykkedes mig at blive udnævnt til Copist i den Kongelige Norske Regjerings Statssecretariat den 1ste April 1818. En Post som jeg samme Dag overtog (Se Platous Beskikkelse No.6) og som jeg først fratraadte ved April Maaneds Udgang 1823...
    Occupation 1 May 1823  Kristiania, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location  [1, 2, 4, 5, 6, 7
    Fuldmægtig i det Konglige Revisions-Departement. 
    • .
      Avskrevet i 1959 etter originalt håndskrevt manuskript av tollkasserer Christopher Brinchmann ca.1850. Hefte av 5 sammensydde kvartark:

      ...da jeg den lste Mai 1823 tiltraadte mit Embede som Fuldmægtig i den Kongelige Norske Regjerings Revisions Departemant (Se Indstill. harom No.), hvortil jeg den 13de April samme Aar blev beskikket af Hans Majestæt Kong Carl Johan (Se Dept. Skr. No.7).

      Jeg forrettede Tjenesta i Departementets første Revisionscontoir, hvorunder var henlagt Revisionen af Hovadkasernes og de direkte Oppebørsels-Regnskaber indtil 1ste Juni 1832 da jag fratraadte dette Embede for at begive mig til Molde...

      Se Bestall. No.8.
    Event-Misc 06 Aug 1824  Akershus slottskirke, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location 
    Gudfar. 
    • Fuldmægtig Christopher Brinkmann var blant fadderne til Fredrik Andreas Nagel, da han ble døpt i Garnisonsmenigheten i hovedstaden.

      Foreldrene var Corpslæge ved Artilleribrigaden Nicolaus Christian Fredrik Nagel og hustru Lovise Marie f.Bech i Kirkegaden.
    Occupation 1 Jun 1832  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [1, 2, 4, 5, 6, 8
    Tollkasserer. 
    • .
      Avskrevet i 1959 etter originalt håndskrevt manuskript av tollkasserer Christopher Brinchmann ca.1850. Hefte av 5 sammensydde kvartark:

      ...indtil 1ste Juni 1832 da jag fratraadte dette Embede for at begive mig til Molde og der overtage Toldkassarer Embede ved Toldstedet, hvortil jag ved kongelig Bestalling var bleven udnævnt den 10de Januar samme Aar.

      Se Com. og Bestall. No.

      Med Kone, 3 Sønner, Alexander, Harald og Ludvig, min Søsterdatter Cornelia Floer Dass som har været til Forsørgning og Opdragelse i mit Huus fra sit 11te Aar, 1827 og en Tjenestepige Karen Olsdatter Hagen, begav jeg mig paa Reisen overland fra Christiania Torsdagen den 7de Juni Kl.5 1/2 Efmd. og kom til Molde Løverdagsmorgen Klokken 6 den 16 Juni 1832, hvor jeg den paafølgende 20de Juni overtog Bestyrelsen af Toldkasserer Embedet — et
      Embede som jeg har vedblevet at bestyre og som jeg agter fremdeles at forestaa saalænge Gud forunder mig Kræfter til at kunne opfylde de Pligter som dermed ere forbundne.
    Brinchmann Christopher Bernhoft fra Lassens samlinger.jpg
    Brinchmann Christopher Bernhoft fra Lassens samlinger.jpg
    Fra Lassens samlinger om Christopher B. Brinchmann og sønnen Alexander Brinchmann.
    Residence 1835  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [1, 2
    Strandgaden 149. 
    • Sønnen Alexaander skriver i 1863:

      Hoffmanns flyttede nemlig to Aar efter (dvs ca.1839) ind i sin nu eiende Gaard Matr.No. 150, og blev saaledes nærmeste Nabo til mine Forældre, som fra 1835 til 1843 boede tilleie i daværende Apotheker Aas`s, nu Sagfører Paulsens Gaard Matr.No. 149.
      Den ved Naboskabet og indbyrdes Venskab foraarsagede hyppige Omgang mellem Forældrene medvirkede naturligviis til den daglige Samfærsel mellem begge Familiers Børn. Det hører ikke med til disse Optegnelsers Plan nærmere at omtale, hvor nøie vi, Hoffmanns og Brinchmanns Børn i al vor Færd vare forenede...

      Bilde:

      Til venstre tollkasserer Brinchmanns bolig, til høyre distriktslege Hoffmanns bolig i Strandgata i Molde.
      [1, 2]
    Occupation 1837  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [6, 8, 9
    Moldes første ordfører etter formannskapslovens innføring i 1837. 
    • Valgt i 1837, 1838 og 1840.
    Occupation Dec 1839  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [10, 11
    Medlem av den første direksjonen i Molde Sparebank. 
    • Blant de institusjonene Molde fikk i 1840-årenes nydannende bevegelse var Molde Sparebank ikke den minst viktige. Den ble stiftet allerede i 1839, og mottok de første innskudd 1.juni samme år. Den første direksjonen besto av overlærer Hammer, Bastian Dahl, fogd Qvinsgaard, tollkasserer Brinchmann og apoteker Aas. Hammer ble dens første formann. [10]
    Brinchmann Christopher og Alex Molde Sparebanks jubileum Romsdals Budstikke 1914 0603 (1).jpg
    Brinchmann Christopher og Alex Molde Sparebanks jubileum Romsdals Budstikke 1914 0603 (1).jpg
    Artikkel i Romsdals Budstikke 3.juni 1914 vedrørende en festlig sammenkomst i anledning Molde Sparebanks 75-års jubileum 1.juni 1914.

    Toldkasserer Christopher Brinchmann nevnes som en av Sparebankes tidligste aktører, som medlem av den første direksjonen fra desember 1839, og som dets første ordfører. Både han og sønnen Alexander Brinchmann nevnes blant de som har vært formenn i direksjonen (1).
    Brinchmann Christopher og Alex Molde Sparebanks jubileum Romsdals Budstikke 1914 0603 (2).jpg
    Brinchmann Christopher og Alex Molde Sparebanks jubileum Romsdals Budstikke 1914 0603 (2).jpg
    Artikkel i Romsdals Budstikke 3.juni 1914 vedrørende en festlig sammenkomst i anledning Molde Sparebanks 75-års jubileum 1.juni 1914.

    Toldkasserer Christopher Brinchmann nevnes som en av Sparebankes tidligste aktører, som medlem av den første direksjonen fra desember 1839, og som dets første ordfører. Både han og sønnen Alexander Brinchmann nevnes blant de som har vært formenn i direksjonen (2).
    Event-Misc Bef 1849  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [12
    Musikkliv, spilte fiolin. 
    • Christopher Bernhoft Brinchmann var med og stiftet Det Musikalske Selskab i Molde i 1849. [12]
    Anecdote Abt 1864  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Christopher skrev ned sin livshistorie. 
    • Et års tid før Christopher døde begynte han å nedskrive sine erindringer. Dette ble en fyldig og velskreven beretning om livet i foreldrehjemmet, om barndommen på Røros og hans første år ute i arbeidslivet.

      Dette håndskrevne manuset finnes på Universitetsbiblioteket i Oslo.

      Kopi av avskriften er inkludert i denne beretning om hans liv.
    • .
      Avskrevet i 1959 etter originalt håndskrevt manuskript av tollkasserer Christopher Brinchmann ca.1850. Hefte av 5 sammensydde kvartark:

      Den algode Gud har ladet mig opleve de forskjellige Aldre, som falder i Dødeliges Lod. Enhver af disse Aldre have hver sine Glæder og Sorger, dog har Sorgens og Kummerens Dage været faa med de glade Dage, hvormed mit hele Liv have været overfyldte.

      Hvad jeg har oplevet staaer meer og mindre klart for min Erindring. Imidlertid maa jeg erkjende, at Barndomsalderen udgjør Glandspunktet af dette Liv. Ungdoms- og Manddoms-Alderen har ogsaa medført megen Glæde. Oldingsalderen bar ligeledas været rig paa Trøst og Tilfredshed, men den har og hjemsøgt mig med Hjertesorg over en elsket Sønnekone som den 13de August 1863 ved Døden bortkaldtes fra 5 smaaa Børn og den fylder ofte mit Bryst med endnu større Sorg over at jeg i det forsvundne Tidsrum har levet mere for det nærværende end det tilkommende Liv og jag maa oprigtig bekjende, at det er mine begangne Synder i Forening med en svækket og nedbrudt Helbred, som medfører at Verdensglæderne ikke mere har noget tillokkende for mig, thi jeg har altfor ofte letsindigen forsømt de Anledninger jeg har havt til at udrette det Gode mod mine Medmennekser og endnu oftere har jeg undladt at efterleve Guds Ord.
      Men jeg nærer dog det Haab, at jeg ved Anger over mine
      Synder, et forbedret Levnet og ved i Jesu Navn at paakalde Gud om Kraft til at overvinde det Onde, kan vente Syndernes Forladelse og indgaae til den Hærlighed i Gudsrige som Guds enbaarne Søn har erhvervet Alle som tro paa Ham.
    Died 04 Jul 1865  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [4, 13
    Buried 10 Jul 1865  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [13
    Brinchmann Christopher Bernhoft begr 1865 Molde.jpg
    Brinchmann Christopher Bernhoft begr 1865 Molde.jpg
    Kirkebok.
    Event-Misc 5 Sep 1867  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [11
    Avdøde Toldkasserer Brinchmann og Frues Boes Gaard selges av sønnen Alexander. 
    Brinchmann Christopher B tollkasserers bo salgsannonse 5sep 1867 Romsdals Budstikke.jpg
    Brinchmann Christopher B tollkasserers bo salgsannonse 5sep 1867 Romsdals Budstikke.jpg
    Etter sin fars død annonserer Alexander Brinchmann huset etter foreldrene til salg i Romsdals Budstikke 5.september 1867.

    Toldkasserer Brinchmanns Boes Gaard er vel vedlikeholdt og smukt beliggende, bestaaende af Vaaningshus, Ildhus med Fjøs, Stabur og Søbod.
    Probate 29 Jun 1868  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  [11
    Skifte etter tollkasserer Brinchmann og kone. 
    Brinchmann Christopher B tollkasserer proklama 7juni 1868 Romsdals Budstikke.jpg
    Brinchmann Christopher B tollkasserer proklama 7juni 1868 Romsdals Budstikke.jpg
    Proclama i Romsdals Budstikke 7.juni 1868 om skifte av boet etter tollkasserer Christopher Brinchmann og kone.
    Skiftet fant sted 29.juni 1868 i Molde Districtsfængsels Retslocale kl.10 Formiddag.
    Person ID I484  My Genealogy
    Last Modified 6 Sep 2021 

    Father Michael Stub Hansen Brinchmann,   b. 22 Nov 1760, Haltdalen, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge Find all individuals with events at this location,   d. 25 Feb 1828, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge Find all individuals with events at this location  (Age 67 years) 
    Relationship Birth 
    Mother Johanna Andrea Henningsdatter Floer, "Brinchmann",   b. 17 Mar 1763, Røros, Sør-Trøndelag, Norge Find all individuals with events at this location,   d. 22 Oct 1815, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge Find all individuals with events at this location  (Age 52 years) 
    Relationship Birth 
    Engaged 18 Jun 1786  Røros kirke, Sør-Trøndelag, Norge Find all individuals with events at this location  [4
    Trolovet. 
    Married 14 Nov 1786  Røros kirke, Sør-Trøndelag, Norge Find all individuals with events at this location  [3, 4, 14
    • Sidene fra vielser i 1787 er borte fra kirkebøkene, men - Micheel Brinchman - står såvidt nevnt under nr. 24. gift i Røros kirke i 1786. [3]
    Brinchmann Michael og Johanna Flor viet 1786 Røros.jpg
    Brinchmann Michael og Johanna Flor viet 1786 Røros.jpg
    Kirkebok.
    Family ID F291  Group Sheet  |  Family Chart

    Family Louise Fredrikke Fredriksen, "Brinchmann",   b. 22 Mar 1804, Kristiania, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location,   d. 23 Jun 1867, Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  (Age 63 years) 
    Married 22 Oct 1824  Vår frelsers kirke, Oslo domkirke, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location  [4, 15
    Brinchmann Christopher og Louise Fredrikke Fredriksen viet 1824 Vår Frelser Kriania.jpg
    Brinchmann Christopher og Louise Fredrikke Fredriksen viet 1824 Vår Frelser Kriania.jpg
    Kirkebok.
    Brinchmann Christopher og Louise Fredrikke Fredriksen viet 1824 Vår Frelser Kriania klokkerbok.jpg
    Brinchmann Christopher og Louise Fredrikke Fredriksen viet 1824 Vår Frelser Kriania klokkerbok.jpg
    Klokkerbok.
    Brinchmann Christopher B og Fredrikke Louise Fredriksen vielsesannonse Den Norske Rigstidende 1824 1122 (1).jpg
    Brinchmann Christopher B og Fredrikke Louise Fredriksen vielsesannonse Den Norske Rigstidende 1824 1122 (1).jpg
    Vielsesannonse i Den Norske Rigstidende 22.november 1824 (forsiden).
    Brinchmann Christopher B og Fredrikke Louise Fredriksen vielsesannonse Den Norske Rigstidende 1824 1122 (2).jpg
    Brinchmann Christopher B og Fredrikke Louise Fredriksen vielsesannonse Den Norske Rigstidende 1824 1122 (2).jpg
    Vielsesannonse i Den Norske Rigstidende 22.november 1824.
    Event-Misc2 Abt 1858  Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location 
    Children 
    +1. Alexander Brinchmann,   b. 18 Mar 1826, Kristiania, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location,   d. 09 Sep 1895, Kristiania, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location  (Age 69 years)  [Birth]
    +2. Harald Brinchmann,   b. 17 Dec 1827, Kristiania, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location,   d. 22 Aug 1909, Moss, Østfold, Norge Find all individuals with events at this location  (Age 81 years)  [Birth]
    +3. Ludvig Brinchmann,   b. 25 Aug 1830, Kristiania, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location,   d. 23 Jul 1908, Kristiania, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location  (Age 77 years)  [Birth]
    +4. Christopher Bernhoft Brinchmann,   b. 05 Jun 1833, Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location,   d. 19 Oct 1913, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge Find all individuals with events at this location  (Age 80 years)  [Birth]
     5. Hagbart Brinchmann,   b. 20 Apr 1835, Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location,   d. 12 Feb 1899, Kristiansund, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  (Age 63 years)  [Birth]
    +6. Frederik Brinchmann,   b. 19 Oct 1837, Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location,   d. 4 May 1891, Namsos, Nord-Trøndelag, Norge Find all individuals with events at this location  (Age 53 years)  [Birth]
    +7. Louise Fredrikke Brinchmann, "Hoffmann",   b. 03 Oct 1839, Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location,   d. Bef 22 Apr 1924, Kristiania, Oslo, Norge Find all individuals with events at this location  (Age < 84 years)  [Birth]
    +8. Julie Christence Augusta Daae Brinchmann, "Feilberg",   b. 07 May 1844, Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location,   d. 27 Sep 1866, Molde, Møre og Romsdal, Norge Find all individuals with events at this location  (Age 22 years)  [Birth]
    Photos
    Brinchmann Christopher B og Louise.jpg
    Brinchmann Christopher B og Louise.jpg
    Christopher og Louise Brinchmann ca.1858.
    Brinchmann Christopher B og Louise med to av Alexs døtre.jpg
    Brinchmann Christopher B og Louise med to av Alexs døtre.jpg
    Christopher og Louise Brinchmann med barnebarna Louise og Ragnhild ca.1858.
    Brinchmann brødre og en søster inkl Alex.jpg
    Brinchmann brødre og en søster inkl Alex.jpg
    Barn av Christopher og Louise Brinchmann samlet hos fotografen.

    Bak f.v. Christopher, Alexander og Hagbart.
    Foran f.v. Harald, Frederik, Louise og Ludvig.
    Last Modified 28 Jun 2018 
    Family ID F40  Group Sheet  |  Family Chart

  • Photos
    Brinchmann Christopher Bernhoft d e.jpg
    Brinchmann Christopher Bernhoft d e.jpg
    Tollkasserer og ordfører i Molde Christopher Bernhoft Brinchmann ca.1858.

  • Sources 
    1. [S899] Bok: Fru Maren Johanne Brinchmann født Hoffmann. Træk af hendes Liv..., Alexander Brinchmann,, (Forlag: Trykt af L.G.Hauw, 1963) (Reliability: 1).

    2. [S896] Bok: Rektor Alexander Brinchmann, Sverre Berg, (1982) (Reliability: 1).

    3. [S1166] Kirkebok Røros, Sør-Trøndelag (Reliability: 3).

    4. [S284] Bok: Stamtavle over slægten Bernhoft, Emilie Bernhoft, (J.Chr. Gundersens Bogtrykkeri 1885) (Reliability: 2).

    5. [S731] Lassens samlinger (Reliability: 1).

    6. [S274] Bok: Personen bak gatenavnet, P. Fiskergård, (Molde kulturvern 1976) (Reliability: 2).

    7. [S338] Den Norske Rigstidende (Reliability: 2).

    8. [S273] Bok: Molde høgre skole 150 år, Per Amdam, (E.K. Hansen Eftf. Aasgård & sønn, Molde 1982) (Reliability: 2).

    9. [S754] Wikipedia (Reliability: 1).

    10. [S280] Bok: Molde og Romsdalen. En historisk oversigt, Overlærer J.a. Schneider, (Oscar Andersens Bogtrykkeri 1905) (Reliability: 2).

    11. [S339] Romsdals Budstikke (Reliability: 2).

    12. [S272] Bok: Musikanter i Romsdal, Anders Gjendem, (Romsdal sogelag, Molde 1979) (Reliability: 2).

    13. [S1331] Kirkebok Molde, Møre og Romsdal (Reliability: 3).

    14. [S1425] Dødsfall i Norge 1763-1825, J.Gløersen (Reliability: 2).

    15. [S1107] Kirkebok Vår frelsers kirke, Oslo domkirke, Kristiania/Oslo (Reliability: 3).


This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 12.0.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2021.

Maintained by Tor Kristian Zinow.