| Name |
August Zinow |
| Birth |
01 Aug 1857 |
Holmestrand, Vestfold, Norge  [1] |
| Christening |
23 Aug 1857 |
Holmestrand kirke, Vestfold, Norge [1] |
- Foreldre:
Handelsborger Fredrik Zinow og hustru Lovise, født Thollefsen.
Faddere:
Birgitte Thollefsen, pige Maren Lovise Nyrerød, faderen, Snedker Jens Smestad, Snedker A. Kopstad. [1]
|
| Gender |
Male |
| Event-Misc |
16 Aug 1859 |
Borre, Horten, Vestfold, Norge [2] |
| Vaksinert 1 år og 11 måneder gammel. |
- Vaksinatør var Jordemoder Johanne Struve. Attestdato var 16.august 1859.
[2]
|
| Confirmation |
06 Oct 1872 |
Horten, Vestfold, Norge [3] |
|
|
| Occupation |
8 Mar 1873 |
Horten, Vestfold, Norge [4, 5] |
| Sjømann. |
- August Zinow blir registrert som sjømann på Horten innrulleringskontor 8.mars 1873 (nr.663), bare 15 år og 7 måneder gammel.
Her står at han ble påmønstret:
28.februar 1874 på skipet St.Thomas på vei fra Tønsberg til utlandet. Avmønstret 1.august samme året i Kristiania.
17.august 1874 med samme skip fra Kristiania til Skottland. Avmønstret 7.oktober samme året i Kristiania.
26.mai 1875 på skipet Nornen fra Tjømøe til Hernøsand. Avmønstret 24.desember 1875 i Tønsberg.
Om Nornen:
Brigg, seilskute, bygget i 1870 ved Rødsverven (Chr.Christensen, senere A/S Framnæs mek.Værksted), Sandefjord.
Tonnasje 215 bruttotonn.
1887: Solgt til Petter Anton Grøn, m.fl. Tønsberg (Sandefjord).
1899: Solgt til A/S Nornen (J.Jacobsen), Fredrikstad. Rigget om til skonnert.
1916: Stoppet av den tyske ubåt U49, og satt i brann i Nordsjøen 29.september 1916 i posisjon 56.15N/03.34Ø. Hun var på vei fra Fredrikshald til West Hartlepool med en last props (trelast i standard mål til bruk i gruvene).
I 1875 står August Zinow nevnt som Ugift Sømand bosatt i Ollebakken 15. [4, 5]
- .
I hovedrullen for Horten innrulleringskontor står August Zinow registrert som nr. 1445 den 28.januar 1876.
Påmønstringer er nevnt:
18.mars 1876 på skipet Xulla fra Fredrikstad til England. Avmønstret 25.oktober 1876 i Tønsberg - etter episode som beskrives nærmere i norske aviser etter noen retterganger i 1877.
20.juli 1877 på skipet St.Thomas fra Gøteborg til England (?). Avmønstret 10.februar 1878 i Horten.
28.mai 1879 på skipet Talport (?) fra Fredrikstad til Rauen (?). Avmønstret 2.august samme året i Piteå (rømte?).
15.mai 1880 på skipet Jeandte (?) fra Fredrikstad til ... Avmønstret 25.juni samme året i Drammen (?)
28.august 1880 på skipet ... fra Tønsberg til Bremen. Avmønstret 29.desember samme året i Horten.
Overført 9.mars 1881 til Drammen innrulleringskontor (nr.2192). [4]
|
| Event-Misc |
8 Oct 1876 |
Helsingør, Sjælland, Danmark [7] |
| Matros August Zinow nevnt blant - Opsætsigt Skibsmandskab - på barken Xulla. |
- I Morgenbladet tirsdag 10.oktober 1876 nevnes at skipet - Xulla - ankom Helsingør 7.oktober Gramnæs sydfra.
Det står i samme avis 2 dager senere, 12.oktober, under - Handel og Skibsfart - Ankomne og afgaaede Skibe:
Okt. 7. Helsingør - paa Reden. Xulla, Gramnes, Piteå - London.
I omtaler i bl.a. Morgenbladet og Aftenposten både før og etter ovennevnte dato, er Xulla nevnt som en bark fra Kristiania.
Bark er et seilskip med minst 3 master, hvor de fremste er skværriggede, det vil si rigg hvor seilene er festet i rær som er opphengt over hverandre på mastene, mens den akterste masten har mesanseil.
Barken har en noe enklere rigg enn en fullrigger, og kan dermed seile med mindre mannskap. På større barkskip er mesanseilet ofte delt, og en mindre gaffel finnes da omtrentlig midt på undermasten.
En bark er større og smekrere bygget enn en brigg, og dermed raskere. Det fantes også 4- og 5 mastede barker. Mastene på en tremastet bark heter fokkemast, stormast og mesanmast eller kryssmast. [6]
- .
Fra en artikkel i Aftenposten mandag 29.oktober 1877 under overskriften - Opsætsigt Skibsmandskab - (også nevnt i Bergens Adressecontoirs Efterretninger fredag 9.november 1877):
Under Skibet - Xullas - henliggen paa Helsingør Rhev Søndag den 8de Oktober f.A. forefaldt nogle Optøier ombord som Følge af, at Mandskabet ulovlig hadde skaffet sig Brændevin og beruset sig, og Mandag Morgen, som Kapteinen skulde reise iland, kom først Tømmermanden, Sigvart Hansen, og en af Matroserne, A.Nyrerød, og siden de øvrige Matroser ind i Kahytten til Kapteinen og forlangte at reise iland til Konsulen.
Paa Kapteinens Spørgsmaal om, hvad de vilde denne, erklærede de, at det ikke vedkom Kapteinen, hvorfor han negtede dem Landlov, idet han dog tillagde, at Konsulen muligens kom ombord.
Kapteinen var imidlertid bange for, at den fremsatte Begjæring var Inledningen til Opsætsighed og han kaldte derfor de Angjældende for sig og tilspurgte dem i Overvær af begge Styrmænd og to ombordværende Politibetjente, om de var villige til at gaa Seil med Skibet, naar der kom en Mand istedetfor en Mand af Besætningen, der ianledning af den foregaaende Dags Begivenheder var bleven afskediget. Men hertil svarede de alle nei.
Kapteinen forsøgte forgjæves at tale dem til Rette, og for at faa Konsulen ombord, fik han Mandskabets Negtelse skriftlig undtagen af Tømmermanden, som ikke vilde underskrive, idet han ytrede, at han ikke agtede det Forhør, som Kapteinen holdt ombord, og at han ikke vilde efterkomme nogen Befaling, før han hadde talt med Konsulen.
Kapteinen gik nu iland og kom tilbage med Konsulen, for hvem de Angjældende vedgik at have negtet at gjøre, hvad Kapteinen befalede.
Da Konsulen havde foreholdt dem Sjøfartslovens Bestemmelser om Opsætsighed og hørt deres Klager, som kun angik Styrmanden, og desuden fandtes betydningsløs, gav Mandskabet efter paa Tømmermanden nær, der viste sig brutal og uforskammet ogsaa mod Konsulen og erklærede, at han ikke vilde vige fra sin engang tagne Beslutning og opfordrede de Øvrige til at følge hans Exempel. Tømmermanden førtes iland og arresteredes.
Den paafølgende Dag faldt dog ogsaa han til Føie, efterat være hentet til Forhør hos Konsulen og af denne var truet med at hjemsendes som Arrestant. Han bad da om Forladelse og lovede for Fremtiden at vise Lydighed, hvorefter han løslodes og kom igjen ombord.
Skibet afseilede den 11te, men var ved det Passerede (?) opholdt fra den 8de, og Utgifterne ved dettes Ophold har Kapteinen paastaaet sig erstattet hos vedkommende Mandskab, og han telegraferede strax til Rederiet, at intet maatte udbetales paa de Angjældedes Træksedler.
Da Skibet nogle Dage senere for haveri indkom til Gjersø, kom de alle, den ene efter den anden, efterat de havde faaet Kundskab om den af Kapteinen trufne Foranstaltning med Hensyn til Træksedlerne, ind i Kahytten og forlangte Afmønstring.
Kapteinen blev ogsaa tilsidst nødt til at lade dem afmønstre, idet det dog udtrykkelig blev betydet de Angjældende at det skede, forbi deres Forlangende opfattedes som en Negtelse af længere at følge Skibet.
Over dette Mandskabs Forhold indgav Kapteinen Anmeldelse og efter optaget Forhør blev de Angjeldende satte under Tiltale, der ledede til, at ved Tønsbergs Søretsdom af 21de Juni sidstl. blev Matroserne Hakon Ludvig Nimand Berg, Johan Georg Hansen, August Zinow og Tømmermand Sigvart Hansen for Forbrydelse mod Kriminallovens § 115 anseet med Fænsel paa Vand og Brød, de førstnævnte i 10 Dage og Sigvart Hansen i 15 Dage. Helmer Marius Holm dømtes til 25 Dages Fangekost, hvorhos samtlige skulde have sin tilgodehavende hyre hos - Xullar - Rhederi forbudt og - in solidum - forpligtedes at betale Sagens Omkostninger.
Denne Dom blev for Hakon Niman Bergs, Johan Georg Hansens og August Zinows Vedkommende paaanket til Høiesteret, der ved Dom ilørdags ansaa disse Tiltalte efter Søfartslovens § 115 med hver 8 Dages Fængsel paa Vand og Brød og Fortabelse af deres tilgodehavende Hyre.
Forklaringer:
In solidum:
Solidarisk ansvar, også kalt solidaransvar eller ansvar én for alle og alle for én, er det at flere personer (skyldnere/ debitorer) hefter for samme forpliktelse, slik at hver av dem er ansvarlig for hele forpliktelsen. [7]
|
| Event-Misc |
21 Jun 1877 |
Tønsberg, Vestfold, Norge [7, 8] |
| Dom i Sjøfartsdomstolen på 10 dager i fengsel på vann og brød, samt saksomkostninger. |
- Fra saksdokumentene i Tønsberg Extraret (Tønsberg Byfogd) 25.mai 1877:
Aar 1877 den 25te Maj blev en Extraret sat paa Tønsbergs Raadhus betjent af Byfogden den faste Paaklager af Tønsberg Søret Kasserer Fr.Nyrerød og Skibskapt. Henrik Thue, den Sidste i det faste Medlem Skibsreder Johannes Harbitz Forfald.
Hvorda foretagis i Justissag mod Matros Hakon Berg med Flere.
Den beskikkede Referent, Sagfører Blom, meldte og fremlagde
1.Justisstevning forkyndt i Horten og Borre,
2de forkyndt i Ramnæs.
3.Forher paabegyndt 24de Novbr f.A. med derum den fremlagte Klage.
4. Do optaget i Drammen 5te Februar s.A.
5, Do optaget i Kristiania 19de Februar s.A.
6,. Udskrift af Kjendelse afsagt 24de d.M.
7, Skrivelse fra Kapt. Granmeds (?) af 24de Febr. d.A.
8, .... optaget i Kristiania den 13de og 24de f.M.
9, 10, 11 og 12, fire .... Presteattester.
13. Skrivelse til Forsvareren af 25te f.M.
Derhos havdes tilsted foreløbig Fremstilling af 17de Marts d.A., hvilken har cirkuleret i lovbefalet orden. Med Bemerkning, at .... fra Sognepresten til Horten havde faaet underretning om, at de Tiltalte No 3 og 5, der af Indrulleringen være opgivne at være fødte paa Horten, ikke fandtes i Hortens Ministerialbog, bad han Aktiors (?) og Paaskattesterne (?) foreholdte de Tiltalte og Sagen fremmet efter nærmere Anledning.
Som beskikket Forsvarer for de Tiltalte var Sagfører Meyer tilstede. Af de Tiltalte vare:
No 1 Hakon Berg 2 Johan Georg Hansen, No 3 Helmer Marius Holm, 4, August Zinow og 5. Gustav Adolf Holm tilstede i Retten fri for Baand og Tvang, tømmermand No 6, Syvert Hansen, .... ikke var fremmødt.
De mødte Tiltalte bleve foreholdte Aktionsorden. No 1, 2 og 4 bleve derhos foreholdte de dem vedkommende Presteattester, med hvilke de Intet havde at erindre (?) - Nu fremmødte ogsaa Tiltalte No 6, Syvert Hansen, som ligeledes blev foreholdt Aktionsorden den ham vedkommende Presteattest, som han erklærede omgik ham.
Samtlige Tiltalte bleve derefter foreholdte saavel deres egne som Skipperens og Styrmandens Forhørsforklaringer tilligemed de under Forhørerne her og i Kristiania fremlagte Dokumenter, ....
.... foreholdtes de af Skipperen og Styrmanden under .... i Kristiania afgivne Prov. De erklærede Samtlige, at de fremdeles foreholdt sig til deres Forhørsforklaringer, og at de ikke kunde erkjende Rigtigheden af, hvad Skipperen og Styrmanden i .... dermed havde forklaret.
Tiltalte No 5 erklærede at det forholdt sig rigtigt, at Skipperen i Helsingør vilde afskedige ham, fordi han skulde være Ophavsmand til de nys forefaldne Optøjer, forsaavidt nemlig som han skulde have sladret (?) af Skole for Mandskabet, hvad der forefaldt i Kahytten, Kamparenten (?) var ogsaa villig til at lade sig afmønstre, skjønt han ikke erkjendte Rigtigheden af Skipperens Beskyldninger, men da han fremsatte Paastand om Godtgjørelse for sine Udgifter med Hjemrejsen, frafaldt Skipperen sit Forlangende og bad ham om fremdeles at følge Fartøjet.
Samtlige Tiltalte erklærede at det foreholdt sig rigtigt, at Christian Johnsen i Helsingør ophengte et saakaldt - Sjøersignal - der bestod i en Skjorte, hvorimod de benegtede, at hver Enkelt blev opfordret til at nedtage samme.
No 4, Zinow, fik vistnok saadan Opfordring, med der blev for hans Vedkommende ikke Spørgsmaal om at efterkomme samme, eftersom Kapteinen i næste Øjeblik beordrede No 5 til at nedtage Signalet, hvilket ogsaa No 5 forgjæves forsøgte at gjøre. Saavel No 4 som de øvrige Tiltalte nægted at have hørt Kapteinen spørge, om det var ham eller Christian Johnsen, som havde Kommandoen, og Ingen af dem .... følgende herpaa haver givet saadant Svar som af Kapteinen omforklaret, ligesaaledes som nogen af dem vilde have forhaant Officerernes Mangel paa Myndighed.
Tiltalte No 2 erklærede, at det Overlæg mellom Mandskabet, som han i sin Forhørsforklaring havde nævnt, kun gik ud paa, at man vilde klage for Konsulen, og at man skulde sende No 6 og Nyrerød afsted for at forhøre, om det maatte være dem tilladt at rejse iland til Konsulen. Om hvad der videre skulde gjøres, fandt ingen Aftale Sted. Saavel denne som de øvrige Tiltalte benægted udtrykkeligen, at der nogensinde havde fundet Samraad Sted mellem dem om at vise Opsetsighed imod Skipper eller Styrmand.
.... erklærede de enstemmigen, at der før Afmønstringen her i Tønsberg fandt Sted ikke paa nogen maade blev betydet dem, at deres Patenter vilde blive dem fratagne. Herom fik de først Kundskab paa Mønsterkontoret, efterat Afmønstringen var færdig, idet nemlig Ind...betjenten, da de skulde gaa, sagde til dem, at de med Hensyn til sine Patenter fik henholde sig til Byfogden.
Kapteinen var selvfølgelig tilstede men ytrede fremdeles Intet om at Afmønstringen fandt Sted af den af ham angivne Grund.
Tiltalte No 3, Helmer Holm, bad bemerket, at han ikke engang var nærværende, dengang der var Spørgsmaal at vedtage det ophængte Sjøensignal i Helsingør, han var nemlig dengang i Kabyssen beskjeftiget med at pudse Støvler for Styrmanden vidste kund saaledes ikke engang have modtaget nogen Opfordring til at nedtage Signalet.
Samtlige Tiltalte oplyser dernest, at deres Mellemværende med Skibet blev opgjort paa Mønsterkontoret, og viste det sig da, at de Alle havde tilgode Mere elle Mindre paa deres Hyre.
Efterat de vare afskediget og havde forladt Mønsterkontoret, bleve atter indkalte og Alle hver for sig tilspurgte, undtagen No 5, om de vare villige til at betale Udgifterne i anledning Skibets forsinkelse i Helsingør. No 6 nægtede at indgaa herpaa, hvorimod No 1, 2, 3 og 4 erklærede sig villige til at taale Afkortning idet de i Henhold til Kapteinens tidligere Ytringer troede, at de dermed vilde faa deres Patenter igjen. Heri tog de dog fejl.
I Gjersø fik de det samme Spørgsmaal, men da svarede de Intet derpaa. No 5 erklærede, at han ikke kunde erindre nøjagtigt, i hvilke Udtryk Skipperen i Gjersø fremsatte det nævnte Spørgsmaal, men saavel denne som de øvrige Tiltalte erklærede, at de stod i den Formening, at Skipperen vilde lade enhver Tiltalte fare og udbetale dem, Hyre de efter saadant Fradrag maatte faa tilgode, ifald de undgik paa hans Forlangende.
No 2 paastod endogsaa, at Skipperen udtrykkeligen sagde, at de skulde blive afmønstret - uden Videre - ifald de vilde betale Omkostningerne for opholdet i Helsingør.
No 1 erindret derimod ikke, at der blev sagt Andet, end at de under den nævnte Betingelse skulde blive afmønstrede.
De øvrige Tiltalte erindrede ikke nøjaktigt Udtrykkene.
Forholdte Størrelsen af det Beløb, hvortil Skipperen under sin Vidneforklaring har avsat Udgifterne med Opholdet i Helsingør og tilspurgte, om de havde Noget derimod at indvende, erklærede de Samtlige undtagen No 5, at de ikke ansaa Fordringen ubillig, forsaavidt det maatte blive antaget, at de vare pligtige til at betale for Skibets ophold fra Søndag Morgen den 8de Oktober, indtil Afsejlingen fandt Sted, og at de følgeligen vedtage det nævnte Beløb 341 Kr. 36 Øre som Rettesnor for Erstatningen i Tilfelde af, at de maatte blive kjendt erstatningspligtige.
Samme Erklæring afgaar samtlige Tiltalte, deriblandt ogsaa No 5, med Hensyn til det for Opholdet i Gjersø beregnede Beløb 15 Kr. 16 /.
Paa videre Anledning erklærede hver enkelt af de Tiltalte at være ugift.
Retten skjønner, at Tiltalte No 3 og 5 vare af den Alder, som de under Forhøret have opgivet.
Referenten bemærkede, at han havde henvendt sig til Indrulleringskontoret for om muligt at faa Oplysning om, hvad der passerede ved Afmønstringen, man han havde faaet det Svar, at man ikke huskede, hvorledes Sammenhengen var. Forøvrigt vidste Kamparenten (?) ingen ytterligere Oplysning at tilnyebringe, idet han næmlig ikke fandt, at Sagen burde indsættes for at søge Bernt Johnsens og Aasenius Nyrerøds Prov indhentet. Forsvareren anførte, at han ikke havde Noget at minde (?) mod, at Bevisførselen sluttes.
Eragtet: Bevisførselen sluttes.
Referenten fremlagde den foreløpige Fremstilling og bemærkede, at han ved det Oplyste fandt det godtgjort, at de Tiltalte No 1 til 4 saavel No 6 havde under Opholdet i Helsingør vist sig opsætsige mod Skipperen og nægtet at udføre dennes Befaling, samt at samtlige Tiltalte under Skibets Henliggende i Gjersø havde gjort sig skyldig i Opsætsighed. Derimod fandt han det ikke godtgjort, at der havde fundet Samraad Sted. At Skipperen skulde havet tilgivet nogen af de paaklagede Forseelser, var ikke godtgjort.
Kamparenten (?) havde saaledes, at de Tiltalte maatte ansees efter Søfartslovens § 115 med Straf af Fængsel, og at Straffen for de forskjellige Forseelser maatte .... efter Regelen i 6-12. Han foreslog derfor Straffen bestemt for No 1, 2, 3 og 4 til 10 Fængsel paa Vand og Brød for hver, for No 5 til lignende Straf i 4 Dage og for No 6 til lignende Straf i 20 Dage.
Kamparenten fandt det videre godtgjort, at Skibet var opholdt i Helsingør, saaledes som af Kapteinen paastaaet, hvorfra han troede, at de Tiltalte maatte tilpligtes at .... Erstatning. Derimod troede han ikke, at de .... burde dømmes til at have sin tilgodehavende Hyre forbrudt (?).
Han indstillede saaledes:
At de Tiltalte No 1, Hakon Berg, 2, Johan Georg Hansen, 3, Helmer Marius Holm, 4 August Zinow, 5, Gustav Adolf Hansen, og 6, Syvert Hansen, for overtrædelse af Søfartslovens § 115 idømmes Straf af Fængsel paa Vand og Brød, No 1, 2, 3 og 4 hver i 10 Dage, No 5 i 4 Dage og No 6 i 20 Dage, samt at de tilf...tes at .... hver for sig Ankes .... med Straffens Fuldbyrdelse og in solidum passerede Salær til Referent og Forsvarer og Sagens øvrige .... efter Lov af 8.maj 1869 dem vedkommende Omkostninger, samt at derhos de Tiltalte No 1, 2, 3, 4 og 6 in sodium tilpligter at betale Erstatning til Xullas Rederi med 401 Kr. 89 Øre og at Tiltalte No 5 tilpligtes at deltage i dette Erstatningsbeløb solidarisk med de øvrige Tiltalte for et Beløb af 60 Kr. 53 Øre.
Forsvareren begjærede Udsættelse til Fastsættelse af Forsvarsskrift i en vis Tid efter Aktens Modtagelse.
Eragtet:
Tilsvarende bliver at indsende inden 8 Dage efter Aktens Modtagelse.
Kommentar:
Den tidligere i Retten tilstede kan Revolver tilbageleveres Tiltalte No 6.
Referentens Indstilling forehaaldtes de Tiltalte.
Retten hevet, efterat Sesjonen havde været 3 3/4 Time.
Signert av Holtermann, Nørregaard og Thue. [8]
|
| Event-Misc |
27 Oct 1877 [7] |
| Dom i Høyesterett på 8 dager i fengsel på vann og brød, samt tilgodehavende av hyre. |
| Occupation |
8 May 1880 |
Horten, Vestfold, Norge [10, 11, 12, 13, 14] |
| Styrmand. |
- I hovedrullen for Horten innrulleringskontor står det at August Zinow ble styrmann 8.mai 1880.
Hos Drammen innrulleringsdistrikt er August Zinow registrert inn 9.mars 1881 (nr.2192) med Styrmands Patent. Han har da oppholdssted i Drammen.
Overført til Kristiania innrulleringsdistrikt 24.desember 1885.
I de gamle adressebøkene for Kristiania finner vi August Zinow første gang i 1886. Da og året etter er han titulert Styrmand.
I mønstringsrulle (Oslo mønstringskrets) er August nevnt som Styrmand 24.desember 1885, med adresse Urtegaden Nr.4. [4, 9]
|
| Event-Misc |
17 Jan 1881 |
Horten, Vestfold, Norge [15] |
| Skifte etter far som døde 14.oktober 1880. |
- Fra Mellom Jarlsberg sorenskriveri. Panteregisteret, vedr Ollebakkgaden 13 og 15:
Presteattest av 17.januar, tinglyst 29.januar 1881, om at Zinow etterlater 4 myndige og ...skiftende arvinger, nemlig:
1. Datter Emilie Agathe Zinow.
2. Do Fredrikke Birgitta, gift med Frantz Gauer.
3. Søn Johan Theodor Zinow og
4. Do August Zinow.
Obligasjon av september 1883, tinglyst 19.september, fra Zinows arvinger til Hortens Sparebank for kr. 10.000 med prioritet i denne tomt og nr.15. Avløst 26.juni 1897.
Kontrakt datert 19.mai, tinglyst 18.juni 1884, hvoretter Zinows arvinger til fru Emilie Bjerke - bortlejer 2 bekvemeligheder i gården på forskjellige betingelser. Avløst 13.februar 1897.
Grunnseddel av 14.februar, tinglyst 28.februar 1885 fra C.E.Braarud til enkefru Emilie Bjerke og flerkommende (?) eiere av husene 13 og 15 ved Ollebakken på den tomt og oppført for årlig grunnleie kr. 60,- forbeholder 1.prioritet i husene.
Skjøte av 25.februar, tinglyst 28.mars 1885, fra August Zinow til hans 3 medeiere på hans 1/8 av nr. 13 og 15 for kr. 2.000,-.
Kommentar: I 2018-kroner tilsvarer dette en verdi på nesten kr. 155.000,- (kilde: Konsumprisindeksen SSB). [15]
|
| Residence |
Bef 9 Mar 1881 |
Drammen, Buskerud, Viken, Norge [4] |
| Event-Misc |
24 Jul 1881 |
Strømsø, Drammen, Buskerud, Viken, Norge [14] |
| Gudfar for sin nevø Georg Friedrich Zinow Gauer. |
| Residence |
29 Sep 1883 |
Kristiania, Oslo, Norge [16] |
| Flyttet til hovedstaden denne datoen. |
| Event-Misc |
18 Oct 1883 |
Kristiania, Oslo, Norge [6] |
| Nevnt som reisende til Kristiania fra Drammen. |
- Fra Morgenbladet, fredag 19.oktober 1883:
Ankomne Reisnde. Den 18de Oktbr.
Hotel Harald Haarfager.
A. Zinow fra Drammen. [6]
|
| Residence |
Bef 1885 |
Kristiania, Oslo, Norge [11] |
| Grünersgade 1. |
| Residence |
1885 |
Kristiania, Oslo, Norge [10, 12, 17] |
| Urtegata 4, 2.etasje. |
- Under folketellingen i 1885 er August og Inga registrert sammen med sin lille sønn Adolph:
1te Opgang, 2.etasje:
Sømand August Zinow f.1857 i Holmestrand, Hustru Inga Marie Laurentze Zinow f.1866 og Søn Adolph Zinow f.1885. [17]
|
| Occupation |
Bef 17 May 1886 |
Kristiania, Oslo, Norge [10, 18] |
| Telefonarbeider. |
- Kan det være slik at August fikk jobb som telefonarbeider via sin svigerfar Petter Nikolay Pedersen, som da jobbet som telefonformann?
|
| Residence |
Bef Oct 1887 |
Kristiania, Oslo, Norge [10, 19] |
| Tøyengata 32, 3.etasje. |
- Fra Christiania Nyheds- og Avertissementsblad, torsdag 6.oktober 1887:
Et pent møbleret, 2-Tags (?) Værelse til Gaden, med fri Indgang, er tilleie. Tøiengaden 32, 3die Etage.
Zinow.
-
Per idag (2019): I Tøyengata 38 ligger en museumsleilighet der det opprinnelige interiøret er bevart.
|
| Residence |
Bef 13 May 1890 |
Kristiania, Oslo, Norge [11, 20] |
| Thorvald Meyersgate 87, Bd, 1.etasje. |
- Disse finnes på denne adressen:
August, født Holmestrand 1857, telefonarbeider.
Inga Marie Laurentze Zinow, født Christiania 1866, hans kone.
Adolf Zinow, født Christiania 1885, sønn.
Ivar August Zinow, født Christiania 1888, sønn.
Thrine Louise Zinow, født Christiania mai 1890, datter.
|
| Residence |
Bef 1894 |
Kristiania, Oslo, Norge [22] |
| Fjerdingen 28. |
- Fjerdingen var et forstadsområde nord for Vaterland i Kristiania. Det lå fram til 1839 utafor byens grense, i Aker herred. Christian Krohgs gate gikk gjennom området, og het til 1896 Fjerdingens Gade. Noen andre gater, som Slåmotgangen, har beholdt sine gamle navn. Fjerdingen ble fullstendig sanert i etterkrigstida, omtrent på samme tid som saneringa av Vaterland.
Kristianias første sykehus for fattige sivile ble grunnlagt i Fjerdingen i 1742 av rådmann B.S. Fleischer. Det lå på eiendommen som nå er Christian Krohgs gate 44. En rapport om sykehuset i Fjerdingen fra 1776 kunne berette om elendige hygieniske forhold. Mot slutten av 1770-åra gikk sykehuset over til å bli en slags pleiestiftelse for sengeliggende og funksjonshemmede, mens sykehusfunksjonen ble flytta andre steder. Fra 1807 kjenner man Fjerdingstuene, noen fattigstuer langs Fjerdingens Gade.
Det var en del industri i området, knytta til Akerselva. Av denne er det lite som er bevart, men Brødrene Ottesens Dampchokoladefabrikk, tegnet av Ove Ekman og Einar Smith, står fortsatt i Nedre Vaskegang 2/4. Schous bryggeri (etablert som Youngs bryggeri i 1821, overtatt av Christian Schou i 1837) holdt til i Fjerdingen fram til det ble flyttet til Trondheimsveien 2 i 1873. [21]
|
| Residence |
Bef 1897 |
Kristiania, Oslo, Norge [9] |
| Kristian Krohgs Gd. 28, 3 etasje. |
| Residence |
Bef 23 Mar 1897 |
Kristiania, Oslo, Norge [10, 23] |
| Kirkegata 23, 3.etasje. |
| Occupation |
1899 |
Kristiania, Oslo, Norge [10, 24, 25] |
| Elektrisk montør. |
| Residence |
1899 |
Kristiania, Oslo, Norge [10, 24, 25] |
| Lakkegaten 40 3.etasje. |
- Under den kommunale folketellingen som ble gjennomført omkring 31.desember 1899 er beboerne i Lakkegaden 40 registrert. Huset har 3 etasjer, hvor familien Zinow er registrert boende i 3.etasje.
Det er hele 13 leiligheter med 1 værelse og kjøkken. Familien på 5 bodde dermed alle på 1 rom, så det var nok trangt for dem. Familien besto av:
Elektrisk montør August Zinow, og hans hustru Inga Zinow, samt deres barn Karl, Fredrikke og Astrid.
I folketellingsåret 1900 i Kristiania, husliste 13, kretsnummer 247, i 3.etasje i Lakkegaden 40, bodde det 14 personer.
Her bodde det alt fra melkehandler, rørlegger, pølsemagerarbeider, dropsarbeider, garderoberske, tomtearbeider, bud, malersvend, gasarbeider, tømmermand ved Nylands Værksted, skræddersvend, murarbeider, lagerarbeider for Samlaget, fabrikpige ved Hjula Væveri, kjørekarl, dagarbeider på Vedhuggeriet i Maridalsveien, bryggeriarbeider, asfaltarbeider og dagarbeider i Seildugsfabrikken.
August Zinow er nevnt som Elektrisk montør, født 1857, gift med Inga Zinow, født 1866.
Deres barn:
Karl, født 1892.
Fredrikke, født 1893.
Astrid, født 1897.
Udøbt pige født 5.juli 1900
(hun er bare nevnt som ! ! - dette er datteren Ragnhild).
Bilde:
Fra Lakkegaden No. 44, 46, 48. 1898.
Lakkegaten — som har navn etter Lachmansgården — er en av de eldste innfartsårene til byen. Før Nybroen ble bygget 1827 måtte nemlig all trafikk fra Trondheimsveien videre ned Lakkegaten til Vaterlands bro for å komme over elven. Gaten ble først innlemmet i byen 1857, men var alt da bebygget rent bymessig med mange karakteristiske hus slike som de Blix har avbildet her. Det midterste i rekken, nr.46, med sin fremspringende overetasje, hører til en type tømmerhus som vokste opp innenfor byens voller alt i 1600-årene. Alle tre bygninger står ennå uten å være endret stort siden Blix så dem. [10, 24, 25]
|
| Illness |
Bef 1900 |
Kristiania, Oslo, Norge [26] |
| Diabetes, sukkersyke. |
- August fikk sukkersyke og slet de siste leveårene med å være mye syk på grunn av denne alvorlige sykdommen.
Ranveig Lødøen fortalte at maten til sin spesialkost fikk han hos sin søster Emilie Bjerke som drev kolonialforretning i hovedstaden. Hjelp måtte han få, for familiens økonomi var dårlig, og bedre ble den ikke når August var så mye syk på slutten. [26]
|
| Residence |
1902 |
Kristiania, Oslo, Norge [27, 28] |
| Urtegaden 36 B, 4.etasje, 1ste Opgang. |
- Kommunetellingen i 1902 ble avholdt omkring 31.desember 1902. I Urtegaden 36 i Kristiania er registreringen foretatt av bestyreren Olaf Pettersen den 6.januar 1903, og her finner vi familien Zinow.
På denne adressen finner vi 52 leiligheter, hvorav 43 er bebodde. Det er bare 1 leilighet av de 43 som har 3 værelser iberegnet kjøkken, 10 leiligheter har 2 værelser, og hele 32 leiligheter har bare 1 værelse.
Familien Zinow bor i 4.etasje. De består av 6 personer. August Zinow er registrert som arbeider, men er for tiden helt uten arbeide, noe han oppgir å ha vært fra 20.desember 1901 til 7.mars 1902, 10 uger.
De andre i familien er hans hustru Inga, samt barna Fredrikke, Astrid, Ragnhild og udøpte Einar.
Trangt må det ha vært for den store familien i denne 1-roms leiligheten, og med en forsørger uten arbeid, må det ha vært vanskelig økonomisk.
I adresseboken i 1903 står August oppført som fabrikkarbeider.
Urtegata er en gate i Oslo, bydel Gamle Oslo. Den går fra Vahls gate til Platous gate. Navnet vedtatt i 1866, sannsynligvis etter den tidligere gartneri-hagen ved enden av gata (nr.50).
Nr.36: Oslos første - Gråbeingård - oppført 1885-86 av murmester Ole Andreas Olsen, som gikk under kallenavnet Gråbein.
Renovert 1980, antall leiligheter redusert fra 53 til 32.
Oskar Braathen brukte i Urtegata 36 som inspirasjon/modell da han skrev romanen Ulvehiet. Leilighetene i indre gård var den gangen delt i 2 leiligheter på ca.25 kvm hver (ett rom og kjøkken) med utedo i bakgården.
Byfornyelsen bygde om til 3-roms-leiligheter og installerte bad i 1980. De i forgården var litt finere på det, med stukatur i taket og - klaskedass - i trappeoppgangen. [21, 27]
|
| Occupation |
1903 |
Kristiania, Oslo, Norge [29] |
| Elektrisk montør. |
| Occupation |
1903 |
Kristiania, Oslo, Norge [28] |
| Fabrikkarbeider |
| Residence |
1903 |
Kristiania, Oslo, Norge [11, 16, 29, 30, 31] |
| Teglverksgata 6, 1.oppgang, 5.etasje til venstre. |
- I Teglværksgade no.6 er det registrert omkring 31.desember 1903 hele 39 leiligheter, hvorav 10 leiligheter er på 2 værelser og kjøkken (9 var beboede), og 29 leiligheter er på kun 1 værelse og kjøkken (26 var beboede). Totalt bor det 161 personer på denne adressen.
I 5.etasje bor familien Zinow:
Elektrisk montør August Zinow og hans hustru Inga.
Deres barn er Karl, Fredrikke, Astrid, Ragnhild og Einar.
Igjen kan vi tenke oss hvor trangt det må ha vært for den store familien i en liten leilighet, trolig bare med 1 værelse og kjøkken.
Fra adresseboken 1904, 1905, 1906.
Under den kommunale folketellingen som ble foretatt omkring 31.desember 1905, bor det 146 personer i Tegverksgaden 6, fordelt på 31 leiligheter.
De som bor i leilighetene med 2 rom og kjøkken har en årlig husleie per år på 180 kroner, mens de som bor på 1 rom og kjøkken betaler årlig husleie på 120 kroner.
Familien Zinow består av de samme 7 personer som ble registrert i 1903. Husfar August er registrert som arbeidsudygtig, mens husmor Inga er registrert som avisbud. Det opplyses også at August flyttet til Kristiania 29.september 1883, og at han opprinnelig var fra Holmestrand.
I folketellingen 1.februar 1907 er August død, og der står det at de flyttet fra Teglverksgaten til Karlstadgaten 6.august 1906.
Teglverksgata på Rodeløkka i Bydel Grünerløkka i Oslo kommune går fra Helgesens gate nordover forbi Karlstadgata.
Gata fikk navn i 1864 etter Dæhleneng Teglverk, som lå der Freiaparken ligger i dag. [9, 16, 29, 30]
|
| Occupation |
1904 |
Kristiania, Oslo, Norge [9, 32] |
| Elektriker/elektrisk montør, telefonarbeider og murersvend. |
- Ved datteren Ragnhilds vielse i juni 1920 står hennes far nevnt som murersvend August Zinow, så han må ha vært innom dette yrket også.
Ved datteren Astrids vielse i juli samme år er hennes far nevnt som telefonarbeider.
Fra adresseboken 1904, 1905, 1906. [9, 32]
|
| Residence |
6 Aug 1906 |
Kristiania, Oslo, Norge [9, 32, 33, 34] |
| Karlstadgaten 10, 2.etasje. |
- Dette var bostedsadressen deres ved August død.
Som enke ble Inga boende på denne adressen.
Karlstadgata på Rodeløkka i Bydel Grünerløkka i Oslo kommune går fra Københavngata til Verksgata ved Rodes plass. Den krysser Teglverksgata og Gøteborggata.
Gata fikk navn i 1879 etter den svenske byen Karlstad. Flere av gatene i strøket har navn etter nabolandenes byer. [32]
|
| Death |
03 Jan 1907 |
Kristiania, Oslo, Norge [32, 35, 36, 37] |
- Dødsårsak diabetes (sukkersyke).
Sønnen Einar fortalte at faren døde i dilligensen i full fart på vei til Rikshospitalet. [32, 35, 36]
|
| Probate |
Aft 3 Jan 1907 |
Kristiania, Oslo, Norge [38] |
| Dødsfallregister 1907, 27 II. |
| Burial |
07 Jan 1907 |
Sofienberg gravlund, Oslo, Norge [32] |
- Petrus kirke:
Under begravede 1907 står August oppført som nr.1.
Død dato 3.januar, begravet 7.januar.
Han er nevnt som G. (gift) Elektriker, født 1857 i Holmestrand. Bopæl er Karlstadgata 10.
Oppgiven Dødsaarsag: Diabetes.
Har Læge været tilkaldt under Afdødes sidste Sygdom: Ja.
Er Dødsfaldet anmeldt af Vedkommende for Skifteretten (Lensmanden): Ja.
Begravet ved Sofienberg gravlund. [32]
|
| Person ID |
I61 |
My Genealogy |
| Last Modified |
11 Oct 2023 |
1857 - 1907 (49 years)