Family/Spouse: Unknown. [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Jens Albertsen Barfod. Jens (son of Albert Nielsen Barfod, "af Alsted" and NN Jensdatter Brok) was born about 1425; died between 1486 and 1493. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Abt 1494, Sædding, Esbjerg, Jylland, Danmark; Godseier og herredsfogd.

Notes:

Segl fra et tingsvidnebrev d. 15. mar 1494

Occupation:
Sandsynligvis Jens's ældste søn, da han arver Sædding Storgård efter sin far.

Den 13.mars 1493 forpligtede han sig skriftligt til for sig og sine efterkommere på storgården at give 4 skilling til leje af en eng i Bolkjær til Ribe kapitel.

I 1494 og 1502 nævnes han som tingholder eller herredsfoged i Vester herred.

Vi kender desværre ikke hans kone, men han havde 5 børn.
De ældste archivreg. d.13.mars 1493, 1494 og 1502.

Family/Spouse: Anna. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1562, Sædding, Esbjerg, Jylland, Danmark; Godseier, tingholder, herredsfogd.

Notes:

Occupation:
SLÆGTEN I NØRRE NEBEL:

Når vi kommer ind i 1500-tallet, sker der store ændringer i Danmarks historie. I 1523 forlader Christian 2 landet for at søge at samle en hær udenlands til kampen mod den adel, som havde opsagt ham huldskab og troskab. Først i 1531 lykkedes det ham at gøre et forsøg da han satte sig fast i Norge og også hyldes der. Som bekendt blev han imidlertid lokket til Danmark og blev siden holdt fanget her på Sønderborg Slot.

Da Christian 2's efterfølger Frederik 1 dør i 1533, er adelen i begyndelsen utilbøjelig til straks at hylde hans ældste søn, hertug Christian, og situationen udnyttedes af grev Christoffer, der sammen med bl.a. Skipper Klement søgte at rejse bønder og borgere for at få Christian 2 tilbage på tronen. Når adelen ikke med det samme hyldede Christian 3, var det på grund af dennes interesse for Luthers lærdom.

I 1517 havde Martin Luther nemlig startet sit oprør mod paven og den katolske kirke. I 1521 blev Luther dømt fredløs, men han og hans tilhængere havde skabt et røre, der også spredte sig uden for landets grænser. Flere og flere danske blev optaget af hans tanker og blandt dem var også kongens ældste søn, hertug Christian.
Allerede Frederik 1 havde været noget vaklende overfor de lutherske tanker og tålt prædikanter som f.eks. Hans Tausen, der fik lov til at prædike i Viborg, og reformationen blev efterhånden en folkelig bevægelse imod højadelen, som i Rigsrådet støttede de højadelige katolske bisper.

Resultatet ved kong Frederik 1's død blev derfor den såkaldte - Grevens Fejde - fra 1534 til 1536.
I første omgang havde grev Christoffer heldet med sig, da han i sommeren 1534 landsatte sin hær ved Hvidøre på Sjælland, og inden længe var alle øens borge i hans varetægt. Også i Skåne lykkedes opstanden under ledelse af Malmøborgmesteren Jørgen Kock, og desuden lykkedes det også snart at erobre Fyn.
Frygten for at Christian 2's parti skulle vinde magten og genindsætte den fangne konge var årsag til, at bisperne i Rigsrådet bøjede sig, og i Rye Kirke ved Himmelbjerget udråbtes da hertug Christian til konge som Christian 3. Greven manglede kun at få magten over Jylland, og hér fik han hjælp af Christian 2's gamle støtte Skipper Klement, der i september 1534 landede i Nordjylland, hvor han hurtigt fik rejst vendelboerne i kampen for Christian 2's sag. Mange bønder og borgere sluttede sig til ham, således at han snart beherskede et område, der i Vestjylland nåede helt ned omkring Varde og i Østjylland til omkring Randers.
Tilmed havde han været så heldig, at en jysk adelshær, der angreb Klements bondehær den 15.oktober ved Svenstrup syd for Ålborg, havde lidt et sviende nederlag.

Krigslykken ændredes dog helt, da Christian 3, der hidtil havde været bundet med sin hær ved Lübeck, i november 1534 fik sluttet en foreløbig fred med byen. Nu kunne hans hærfører Johan Rantzau drage med hæren op i Jylland, og allerede den 18.december blev Ålborg stormet. 2000 bønder faldt under kampene og byen blev plyndret. Tilmed blev Skipper Klement fanget og henrettet og inden nytår var hele Jylland i kongens varetægt. Derefter gik det videre over Fyn til Sjælland, og København måtte udholde en lang belejring, før byen måtte overgive sig den 29. juli 1536.

For slægten Barfod samler interessen sig naturligvis om forholdene i Jylland, og vi kan i det følgende se, hvorledes det gik. De bønder, der sluttede sig til Skipper Klements oprørere, måtte som straf siden løse sig ved at afhænde gods til kongen eller give en rigelig løsesum i penge eller oftere blive fæstere under kronen.

I mange af de 49 herreder, d.v.s. ca. 2/3 af Nørrejylland, som oprørerne havde behersket, blev alle bønder skåret over én kam, og de måtte alle indløse deres gårde, hvadenten de havde deltaget i oprøret eller ej. Da de fleste medlemmer af slægten netop boede i de berørte områder, kunne det ikke undgå at påvirke familien. I en sådan situation måtte man vælge side (Johan Ottosen: Nordens Historie II s.381).

Jens Knudsen Barfod hører vi første gang om, da han i 1532 reddede en af kong Frederik 1's mænd, der var sendt til herredet for at indkræve kongeskat. Bønderne blev åbenbart så forbitrede, at de ville slå opkræveren ihjel, for i et kongebrev står der, at Jens Barfod måtte være fri for ranstov, sandemandstov eller noget andet tov for sin livstid, fordi han lod sig velvilligen findes at undsætte Mads Skriver.

I en række grovere sager skulle nogle mænd fra herredet udpeges og afgive en udtalelse - tov - som tinget lagde til grund for dommen, og åbenbart slap Jens Barfod for at skulle deltage hér.

Få år efter udbrød Grevens Fejde, og Skipper Klements styrker nåede som før nævnt ned i Vestjylland til omkring Varde. Efter sigende skal de fleste medlemmer af slægten have gjort fælles sag med bønderne til fordel for den fangne konge Christian 2. Sandsynligvis er Jens Barfod også gået med, men vi kender ikke noget til hans meriter. Trods alt var han dog efter krigens ophør og efter reformationen den fornemste mand på egnen.

I 1541 var han tingholder og herredsfoged, da han tog lovhævd på Tudsmose hussted (Hungerbjerg på Øster Debel Mark i Lunde sogn). Det bevidnes, at han havde ejendommen inden for alle fire markskel, og kender ingen at have lod eller del deri uden sig og sine søskende. Derved kom han i strid med Nils Skoning, som også gjorde krav på gården, der da lå øde, men i 1542 bevises det, at Jens Barfods far og dennes forældre havde haft Tudsmose før han, og beboerne havde svaret dem både skat og landgilde.

Velbyrdige adelsmænd som ridder Otto Krumpen, Henning Qwitzov i Lydom, Palle Bang i Hennegård, Thomas Stygge i Frøstrup, en borgmester, en byfoged og en rådmand fra Varde samt Eske Nielsen dømte da, at Jens Barfod skulle beholde Tudsmose.

I 1544 kom han imidlertid i strid med Eske Nielsen i Løftgård og stævnede da som herredsfoged i Vester herred Okuf Stofferskou til Donneruplund og Niels Staffensen til at møde i Viborg, når kongen kom der, for at få klaret en dom, som han mente, at de med urette havde dømt mellem Jens Barfod og Eske Nielsen.

I 1553 beseglede han som vidne sin svogers skøde til Thomas Stygge, og i 1562 bor han endnu i Sædding. Som andre oprørske under Grevens Fejde havde kongen også inddraget Sædding Storgård som krongods, og Jens Barfod måtte derfor foruden gæsteri til kongen også svare landgilde.

I 1562 måtte gården således betale ialt 10 hestes gæsteri, 1/2 ørte smør, 2 ørte rug, 2 ørte byg, 1 svin, 1 lam, 1 gås, 2 høns og i penge 12 skilling, der skulle betales til Helmis (1.november) og 12 skilling til Volmis (1.maj) (Frederik 1's registrant, Danske Magasin 4 rk.. 1. bind side 42. H. K. Kristensen: Nørre Nebel og Lydom sogne. 1958 side 145).

Han havde 3 børn, som vi kender til.

Family/Spouse: NN Christiansdatter Stygge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1585, Sædding, Esbjerg, Jylland, Danmark; Godseier og bonde på Sædding Storgård.

Notes:

Occupation:
SLÆGTEN I NEBEL SOGN:

Nørre Nebel er stærkt knyttet til Barfod-slægten og denne var fremtrædende i sognet endnu i 1500-tallet. Det var en tid, hvor gårdene som nævnt efter Grevens Fejde og den påfølgende reformation var overtaget af kronen. Sognets beboere levede da under et fællseskab, når jorden skulle dyrkes. Det vil sige, at de nok ejede jorden, men at agerjorden var fordelt i lange, smalle strimler spredt rundt mellem andre gårdes jorder, der lå på lignende måde på byens marker, og der kunne tilmed også ligge nogle strimler på andre byers marker.
I landsbyen måtte man rette sig efter de engang fastsatte bestemmelser, der kaldes - Viden - og dyrkningen blev da vedtaget på et grandestævne, og når der bestemtes omrebning, måtte man finde sig i, at få sine agre eller lodder tildelt helt andre steder end før.

Nørre Nebel var i fællesskab med Præstbøl, Hundhale og Bolkær som det største fællesskab i Vester herred. Vi har ikke tal for det før end i 1688, men da omfattede fællesskabet 23 gårde med 288 tønder land og 103 tønder hartkorn. En enkelt gård i Nørre Nebel kunne således have sine agre fordelt på mellem 70 og 80 forskellige steder. Hver ager kunne endvidere være afmærket med sten for at naboen ikke skulle pløje ind på ens jord. Til gengæld var de udyrkede arealer, heder, moser, grønninger i fuldkommen fællesskab og de var værdifulde for kvæget i overdrift. Her var ingen lodder, som nogen kunne kalde sin egen. Dette fællesskab kunne dog have sine vanskeligheder, som f.eks. når nærliggende byer udvidede sig ind på dette overdrev. Således var det mellem Lønne og Nebel sogne, da sandflugten engang ødelagde store arealer i Lønne så mange blev drevet fra hus og hjem. Derfor kan det vel forklares, at de søgte at finde erstatning ved at bevæge sig mod øst ind på Nebels område, hvilket bl.a. i 1597 førte til en sag mellem de 2 byer (H. K. Kristensen: Nørre Nebel by og Lydom sogne, 1958, s.80-86).

Laurits Barfod, Jens Barfods ældste søn, overtog Storgården. Han var tingsvidne i 1564 på Vester herreds ting og anvendte her sit adelige våben ved beseglingen, og den 28.maj 1573 fik han som herredsskriver kongeligt brev på at være fri for landgilde og ægt af sin gård så længe han var herredsskriver. Det må vel være følt af ham som en art oprejsning for ham fra den tort hans far havde måttet lide efter Grevefejden.

I 1574 er han endog midlertidig herredsfoged og endvidere fæstede han kongetienden af Nebel sogn, hvorfor han skulle betale et bestemt antal tønder korn i afgift.

I 1579 fik han desuden lov til i stedet for at køre lange veje med kornet at betale en gl. daler for hver tønde, og hvor meget det drejede sig om, ser vi i 1584, da forpagtningsafgiften var 5 ørte rug og 12 ørte byg (der gik 24 ørtug på en mark). Endnu i 1800-tallet kunne man se hans navnetræk på skelpælene ude i engene.

Laurits Barfod var en stor mand på egnen og vel den fornemste i sognet, så han kunne tillade sig at have den fornemste plads i kirken.

I 1576 udsmykkes kirkestolene her med fint træskærerarbejde af Mikkel Tuesen som efterlignede de fine arkantusblade, som han havde set i Ribe. En moderne museumsmand har vurderet hans kunst således:

Netop hans snitværker giver en forestilling om hvorledes bondekunstnerens grove hånd har behandlet det fine bladværk. Det bliver kantet og fladt, tungt og gnidret, men alligevel er der en sprælsk opfindsomhed i de idelige variationer af bladslyngene.

Der var ikke 2 stole, som var ens, og foruden bladværker har han også lavet indskrifter, som på den stol, han lavede til Laurits Barfod. Her satte han denne indskrift efter oldtidsdigteren Virgil(?):

Discite justiciam moniti et non temnere Christum - 76, hvilket betyder Lad Eder påminde, lær retfærdighed og foragt ikke Kristus 1576.

Desuden fik stolen indskåret det fædrene våben. Og mens Laurits Barfods stol var den øverste til højre, så var hans kones stol den øverste til venstre i kirken, og her blev der skåret følgende:

Anne Lavrits Kvon, Anno 1576.

Ingen skulle være i tvivl om, hvem der var de fornemste på egnen.
De øvrige familiemedlemmer fik da plads nedefter efter hartkorn og længste giftermål (Jyske Registre d. 22.maj 1573, Kancelliets Brevbøger d. 15/5 1579, og H. K. Kristensen s.35).

Også i koret findes et par stole med Barfodvåben og indskrift. Laurits Barfod må være død omkring 1585 og hans kone Anne fik i 1605, efter en søns død, Nebel kongetiende i fæste.

De fik 7 børn, af hvilke de 2 ældste, Niels og Claus, der blev præster, og søsteren Gertrud giftede sig med en præst.
Efter Laurits Barfods død arvede broderen Peder Barfod Sædding Storgård.

Family/Spouse: Anne. Anne died after 1605. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Sædding, Esbjerg, Jylland, Danmark; Godseier og bonde på Sædding Storgård.

Notes:

Occupation:
Thomas Barfod, der var brorsøn af Peder Barfod og yngste søn af Laurits Barfod overtog Sædding Storgård efter onkelen (Peder) sammen med Jens Christensen.

Første gang vi hører om Thomas, er da han er i tjeneste i 1605 hos Erik Vasbyrd, og samme år anklages for at have rømt af tjenesten samt medtaget nogle guldknapper, sølvdaggerter og mere, ligesom han også havde oppebåret en del af Vasbyrds landgilde i Nørrejylland.

Da Thomas Barfod nu opholdt sig i Riberhus len, gav kongen lensmanden hér ordre til at pågribe ham og overlevere ham til Vasbyrd.
Thomas Barfod må imidlertid have kunnet klare for sig, idet han som fri mand den 7.august 1608 fæstede halvparten af Storgården og gav 80 daler i indfæstning.

Under gården hørte tillige et hus i Nebel by.

I 1609 og 1622 omtales han som værende blandt - de otte mænd" i Sædding - dvs. at han var blandt de nævninge eller sandemænd, der skulle udtale sig, når der behandledes grovere sager.

Han måtte dog samme år, 1609, betale 15 daler i bøde, fordi han havde - skeldet - Peder Christensen for en mynde, og fordi han sloges på Nebel kirkegård. Desuden havde han også på anden måde været mindre heldig, da han sammen med Jens Christensen og C. Kallesen i 1618 måtte bøde, fordi de tog gunst eller gave af Hr. Svend, før han måtte bekomme Nebel kald. Kort sagt, de havde solgt embedet og det måtte de nu bøde for, og Christensen måtte bøde 20 daler, Barfod 5 daler og Kallesen 4 daler.

Gårdfællesskabet af Storgården var iøvrigt en indviklet sag, der ikke alene omfattede jorden og bygningerne, men også ser ud til at have omfattet risikoen ved at være nævning. Dømtes der forkert, kunne man nemlig drages til ansvar.
Den 19.maj 1609 skete det netop, og Thomas Barfod måtte henvise til, at da Jens Christensen havde vedtaget at gøre - sandemænds tog af den gård de begge ibor, da ville han stande halvt af alle udgifter, halvt last og halvt brast - med ham.

Thomas Barfod har imidlertid ikke rigtigt kunne klare de økonomiske forhold i det hele taget, for da han døde i 1626 overtog Karl Hansen gården for blot 65 rigsdaler i indfæstning.
Desuden frasagde Thomas Barfods børn sig arv og gæld, men tilsyneladende har hans enke Lisbeth Sørensdatter ikke gjort det. Hun blev nemlig ofte i de følgende år plaget for den gæld, som han havde efterladt sig.
Siden blev hun gift med Jacob Kristensen, der tilmed i 1630 blev dømt til at betale 215 daler 3,5 mark til en Vardeborger for Thomas Barfods gæld, og efter at hun derefter blev gift med Karl Hansen, blev denne i 1633 mindet om, at han til Therkel Brixen i Præstbøl skyldte 7 mark, som rester med Lisbeths part af et brev, som salig Thomas Barfod har udgivet.
Hun blev endnu engang gift og denne gang med Eske Hansen, men også han måtte i 1640 betale en restgæld, da han blev stævnet for halvparten af salig Thomas Barfods gæld til delefogden Hans Nielsen på ialt 2 ørte rug samt 10 rigsdaler og 5 skæppe byg foruden rente i 14 år, nemlig ialt 8 rigsdaler og 4,5 mark (Riberhus Lensregnskaber 1622-27 og Kærgård Birks tingbog 1631-40).

Thomas Barfod og Lisbeth Sørensdatter havde 8 børn.

Laurids Barfod og Maren Barfod, der flyttede til Tåsinge; Peder, der flyttede til Thy; de øvrige Karen, Ingeborg, Kirsten, Ane og Mette kender vi blot fra boopgørelsen i 1626, da alle fragik arv og gæld den 24.mars.
Sædding Storgård var således nu gået ud af Barfodslægtens hænder, idet det blot var enken, der var tilbage.
Nu er det Jens Christensen, der overtager Barfodernes rolle og bl.a. bliver byens oldermand og i det hele taget optræder på bymændenes vegne med stor dygtighed. Jens Christensen døde den 16.maj 1630 54 år gammel.

De ældste oplysninger om Sædding Storgård beretter, at det var en gård under Skrumsager gods, men i midten af 1400-tallet blev den en hovedgård, idet ejeren, Jens Barfod, adledes i 1455.
Jens Barfod er 14xtipoldefar til gårdens nuværende ejer, Peder Mouritsen.
Slægten Barfod er en meget gammel slægt, som af genealoger kan føres tilbage til det 3. århundrede på øen Man i Det irske Hav, når man bruger begrebet ”tvivlens ret” til dække over tvivlsomme konklusioner.

I H. K. Kristensens bog om Nr. Nebel og Lydum sogne fra 1958 fortælles:

Fra Sædding Storgård stammer den kendte slægt Barfod, der endnu tæller mange levende medlemmer rundt omkring i landet.

I den danske præsterække
kan man navnet Barfoed se
mange hundred år tilbage
både med og uden e.
Men i romerkirkens dage
Var de bønder som Jens B.

Stamfader Jens fra Nørre Nebel
har, om krøniken er sand,
lånt en farlig hoben penge
til den første Kristian,
som kvittered ved at gøre
gamle Jens til adelsmand.

For Jens Barfoed tjente grunker
hver gang han med næveklask
solgte stude – men de penge
tabte efterslægten rask.
Samme vej gik adelskabet,
det gik også af i vask.

Slægten spredtes over hele
landet, rundt i øst og vest.
præster blev de næsten alle,
skåret over samme læst.
Mange børn og ingen penge,
Det er skæbnen for en præst.

Således rimer - Ærbødigst - Viggo Barfoed. Krøniken om adelskabet er nu ikke helt sand på den måde, Ærbødigst fortæller den. Man ved ikke noget om, at stamfader Jens har betalt - en farlig hoben penge - til Kristian den Første, men man ved, at han blev adlet, fordi en anden mand bad kongen om at gøre det. Det var en svoger, hr. Tyge Terkelsen, kannik ved Ribe Domkirke og senere dekan og kantor, der fik det ordnet.

Adelsbrevet lyder således:

Vi Kristian med Guds nåde Danmarks, Norges, Venders og Goters konge, greve udi Oldenburg og Delmenhorst gør vitterligt: alle mænd, som nu er og komme skal, at vi for vor elskelige klerk og tjeners, hr. Tyge Terkelsen, kannik i Ribe, bøns skyld, så og for troskab og villig tjeneste, som denne brevviser Jens Barfoed til Sedinge, fornævnte hr. Tyges svoger, at hans rette børn og afkom Os og vore arvinger og efterkommere, konger i Danmark, og riget herefter troligen gøre og bevise må, haver undt og givet og under og giver med dette vort åbne brev fornævnte Jens Barfod og hans rette ægte børn og afkom frihed og frelse, som andre riddere og svende udi Vort rige Danmark har, med skjold og hjelm til evig tid, som er en bar fod i et blåt felt i skjoldet og to bøffelhorn, hvide og blå, overkors på hjælmen.

Underskrevet i København, en 13. april 1455.

Dengang var en adelsmand en selvejerbonde, der kun skilte sig ud fra den andre selvejere ved at have rustning, den militære forpligtigelse og den dermed hørende personlige skattefrihed for den jord, som han selv dyrker.

I 1493 overtog sønnen Knud Barfod Storgård, og året efter udnævntes han til herredsfoged. Under Grevens Fejde (1534-1536) gør Barfod fælles sag med bønderne og mod de fleste adelsmænd i forsøget på at befri - Den fangne Ørn - kong Christian den Anden. Da opstanden sloges ned, dømtes deltagerne fra deres gårde, så selvejerne blev fæstere.

Knud Barfods ældste søn Jens Barfod overtog Storgård, der var i efterkommeres brug indtil 1626. Efterhånden blev Storgården delt i flere ejendomme.

En yngre søn af Knud Barfod, Niels Barfod, fik en anden gård i Nr. Nebel. Niels Barfods efterkommere Christiane Christensdatter blev i 1760´erne gift med Niels Christensen, der i 1760 havde fæstet Storgård af faderen Christen Jessen. Hans far, Jes Pedersen Dal, havde købt gården i 1718.

I 1771 købte Niels Christensen Sædding Storgård, som han beholdt til 1797.
I hans tid så gården således ud: Stuehuset, der var orienteret nord-syd, var 11 fag, 10 alen vid og opført af bindingsværk med tavlmur og to skorstene, alle øvrige bygninger var kun lerklinede. Stalden lå øst-vest, 23 fag og 9 alen vid, laden lå syd-nord, 11 fag og 10 alen vid, ved enden af den lå et tørvehus på tre fag og 8 alen vid. Stuehuset hørte til de få, der før 1800 havde tavlemur overalt, så det var sognets flotteste gård, skrev H. K. Kristensen i sin sognehistorie.

Sønnen Kristian Jessen Nielsen blev ejer i 1797. Han var gift med Christiane Jørgensen fra Nr. Nebel, og deres søn, Jørgen Kristiansen overtog gården i 1829. Han var gift med Ane Nielsdatter fra Lydumgård. Jørgen Christensen øgede gårdens areal ved tilkøb af parceller og erhvervede krobevilling. Denne ophævedes inden han i 1862 overlod gården til sønnen Christen Jessen Jørgensen, der var gift med Marie Johnsen fra Lønne by. Han købte også jord til gården.

I 1903 overtog datteren og svigersønnen, Mette Marie Jessen Jørgensen og Jens Sørensen Mouritsen, gården. De var blevet gift i 1898, og han kom fra nabogården.
Gårdens areal var på 66 ha. Besætningen bestod af 22 malkekøer og 34 stk. ungkvæg og kalve. Der var 2 tyre, 4 heste og 4 plage og føl samt 6 får. Årligt solgtes 65 fedesvin. Kvægbesætningen var af korthorn, og vedligeholdes hovedsagelig af eget tillæg. Af ungkvæget solgtes årligt ca. 10 stude og kvier.

I 1925 fraskiltes 12 ha til en selvstændig ejendom for datteren og svigersønnen.

I 1942 overtog sønnen Peder Thomsen Mouritsen Sædding Storgård. Han var i 1927 blevet gift med Kristine Laustsen fra Nr. Nebel.
Deres søn, Aksel Mouritsen, overtog gården i 1966. Han var i 1956 blevet gift med Karla Nielsen fra Nr. Nebel. I deres tid brændte nogle af udlængerne, og dermed begyndte en modernisering af gården, som har ført til, at samtlige bygninger er fornyet indenfor de sidste 20 år.

I 1998 købte Peder Mouritsen Sædding Storgård. Han var i 1982 blevet gift med Bente Jensen fra Outrup, og havde samtidig købt gården Søndervang.
Bente og Peder Mouritsen har 3 børn:

Trine på 24, som er anlægsgartner og arbejder i Australien.
Mona på 20 er kosmetolog og nygift med Henning, som er ansat på gården.
Robert på 16 er begyndt på sin landbrugsuddannelse, er parat til at overtage slægtsgården og hele godsdannelsen.

Selvom Sædding Storgård er en slægtsgård, hvor Peder Mouritsen er 10. generation, og hvis 14xtipoldefar og så har ejet den, så er næsten ingen af ejerne født på gården. Den generation, som skulle følge efter, var ligesom i tilfældet med Bente og Peder Mouritsen, etableret på en anden gård i ventetiden, og her fødtes børnene.

Kilde:

http://www.slaegtsgaardsforeningen.dk

Family/Spouse: Lisbeth Sørensdatter, "Barfod". [Group Sheet] [Family Chart]

Mette married Mads Pedersen Hospetalsmester before 1651. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Education: 1667, Universitetet, København, Sjælland, Danmark; Student.
• Occupation: Abt 1670, Jevnaker, Oppland, Innlandet, Norge; Kapellan og senere sokneprest.
• Probate: 1718, Jevnaker, Oppland, Innlandet, Norge; Det oppgjorte bo innholdt netto 5.861 rdl.

Notes:

Birth:
1647? Helsingør (Løche / Løcke).

Christened:
Sankt Olai Kirke.

Peders dåp er på begynnelsen av året 1751, under Opslag 168, trolig Dom. 3tia p. Epiphanias (= 3.søndag etter Kristi Åpenbarelse), hvis det øverst på siden står Søndagen derefter, for på siden foran står det tydelig Dom. 2 p. Epiphanias.

Prestens anmerking, 13 Uger fortillig, kan være prestens måte å påpeke at Mette kom for tidlig i barselseng ift vielsen.

Education:
Student fra Helsingør (Petrus Matthiæ Luchius), immatrikulert i København.

Studentmatrikler i ved Københavns universitet bind 1 s.150.

Occupation:
Kom til Jevnaker allerede i 1668 som studiosus, som medhjelper for presten Anders Hansen Paus/Paust. Da var han altså bare 17 år.

Han var seinere personlig kapellan for Hr. Anders i Jevnaker i ca.20 år, senere Sogneprest der i 28 år til han døde i 1718.

Peder married Karen Andersdatter Paus, "Lyche" about 1678. Karen died before 1691. [Group Sheet] [Family Chart]

Peder married Magnhild (Magnille) Hansdatter, "Lyche" before 1691. Magnhild was born about 1658; died in 1738 in Jevnaker, Oppland, Innlandet, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Christened:
St.Olai kirke.

Thomas 13. p. Trin. 1652 oppslag 231. Farens yrke er Schriffver.

Other Events and Attributes:

• Education: 1678, Universitetet, København, Sjælland, Danmark; Student.
• Occupation: Aft 1678, Roskilde, Sjælland, Danmark; Prest.
• Occupation: Aft 1678, København, Sjælland, Danmark; Rektor.

Notes:

Christened:
En Laurids Madsen ble døpt i Sankt Olai, Helsingør 13.august 1658, oppslag 42.
Foreldrene var Mads Pedersen Hospetalsmester og Mette Barfod.

Education:
Studentmatrikler i ved Københavns universitet under 1678 Laurentius Matthiæ Lyche fra Helsingør (bind 2 s.84).

Occupation:
Lauritz Madsen Lyche var prest i Roskilde, og ifølge Wibergs præstehistorie seinere rektor i København.

Notes:

Christened:
St.Olai kirke.

Fredrich Dom. Trin. 1660 oppslag 82. Mads er Hospetalsmester og Mette kalles Barfod.

Other Events and Attributes:

• Occupation: 6 Nov 1722, Skien, Telemark, Norge; Borgermester.
• Occupation: 1743, Langesund, Bamble, Telemark, Norge; Borgermester.
• Occupation: 1744, Skien, Telemark, Norge; Lagmann og overrettsdommer.
• Residence: Bef 1762, Gjerpen, Skien, Telemark, Norge; Gierpen lille.

Notes:

Occupation:
Han ble utnevnt til borgermester i Skien 6.november 1722.

Lyche publiserte i 1732 En beskrivelse om Skien og ladestedene ved fjorden.

Occupation:
En lagmann (i dag) er en fast utnevnt embetsdommer i en lagmannsrett. Alle lagdommere som er leder av en avdeling i lagmannsretten har denne tittelen (gjelder Borgarting og Gulating), men det er også lagmenn som ikke er avdelingsledere.
Navnet stammer opprinnelig fra gammelt av, da en lagmann fungerte som en tillitsmann for bøndene. Lagmannen ble under kong Sverre gjort om til kongelig tjenestemann, og fungerte i perioden 1274 til 1797 som en dommer.

Mathias Petersen Lyche var lagmann i Skien fra 1744 til 1764.

Lyche fikk 29. november 1743 ekspektanse på embetet etter Truls Madsen Wiel og ble utnevnt i 1744.

Fra 1744 innehadde han både lagmannsembedet og borgermesterembedet i Skien.

I et brev datert 24.august 1759 søkte borgermesteren i Skien, Mogens Berntsen, om at rådstueretten måtte oppheves som særinstans i Skien fordi den var til stor byrde. Visestattholderen sa seg enig i at denne retten, som bare var i funksjon i Skien, Fredrikstad og Fredrikshald, kunne opphøre. Berntsen ba også om å bli utnevnt til lagmann. Berntsen fikk også bestalling som lagmann, trolig viselagmann, men ses ikke å ha fungert idet han gikk av som borgermester i 1765 og ble byfogd i Skien. Han var viselagmann i 1764, trolig i forbindelse med skiftet i lagmannsembetet det året.

Mathias Lyche var visstnok ugift, men hadde flere søsken, blant dem søsteren Laren som var gift med borgermester i Skien Christian Fredrik Bredahl og broren Peder som var sokneprest i Melhus.

Residence:
Fra Ekstraskatt-manntallet av 1762:

Gaardens nafn: Gierpen lille (Lagmannsgaarden).
Eier: Laugstolen Beneficeret.
Mand og kone: Laugmand Lyche.
Tjenestedrenge: Hans Aslachsen.
Tjenestepiger: Sophia Kistine Randohr, Anne Margrethe og Margit Olsdatter.
Andre hosboende: Skriverkarl Søren Stenum.

Gjerpen lille - Lagmannsgården:

Gård nr.60 i tidligere Gjerpen kommune i Telemark. Ble i 1964 innlemmet i Skien kommune.

Gammelt løpenr. 162. Fra Norges matrikkel 1889: 60/1. Siden omregulert til bnr 38 m.fl.
Adresse i dag: Fylkesbakken 4, 3715 Skien.



Kilde:

http://gamlegjerpen.no/Bygdebok/GjerpenLille/Lagmannsgaarden.htm

Died:
Laugmand Lyche 74 aar.

Family/Spouse: Unknown. [Group Sheet] [Family Chart]

Maria married Caspar Fransen Cudrio on 22 Apr 1774 in Skien, Telemark, Norge. Caspar (son of Frans Casparsen Cudrio and Margaretha Johannesdatter Jul, "Cudrio") was born before 24 Jan 1741 in Skien, Telemark, Norge; was christened on 24 Jan 1741 in Skien, Telemark, Norge; died on 21 Jan 1793 in Skien, Telemark, Norge; was buried on 26 Jan 1793 in Skien, Telemark, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1810; Contorist.
• Occupation: Abt 1820, Kristiania, Oslo, Norge; Kopist og bokholder.
• Residence: Aft 1820, Kristiania, Oslo, Norge; Vaterland torv.
• Residence: 1830, Kristiania, Oslo, Norge; Nygaden i Schøyens Gaard.

Notes:

Christened:
Casper Cudrios søn Frantz.

Faddere var Madame Cudrio, Jomfru Jonsøn, Auditeur Engelhardt, Uldrich Cudrio og Poul Laungh (?).

Occupation:
Copiist i Finants Departementet.

Kopist -en, -er ( hist.) avskriver; departements-assistent
Etym.: ty., mlat.

Fram till 1879 var kopist en titel för innehavare av viss underordnad tjänstemannabefattning inom administrationen, framför allt i kungens kansli.

Died:
Grønland, kopist Frants Cudrio 55 år.

Fra Morgenbladet 11.desember 1833 står Frants Cudrio 58 år anmeldt som død den 4de December ved Christiania.

Frantz married Petronelle Georgine Montagne (Petronelle Jørgine Montagne) Coucheron, "Cudrio" on 02 Dec 1810 in Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge. Petronelle (daughter of Anthon Jacob Coucheron and Joachime Cathrine Hermanna Schweder, "Coucheron") was born before 21 Jun 1791 in Porsgrunn, Telemark, Norge; was christened on 21 Jun 1791 in Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge; died on 30 May 1870 in Kristiania, Oslo, Norge; was buried on 04 Jun 1870 in Vår frelsers kirke, Oslo domkirke, Oslo, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Education: Bef 1837, Kristiania, Oslo, Norge; Boktrykkerlærling.
• Occupation: Bef 1837, Kristiania, Oslo, Norge; Typograf.
• Occupation: 03 Nov 1842, Fredrikstad, Østfold, Norge; Borger og boktrykker.
• Occupation: May 1848, Fredrikstad, Østfold, Norge; Rorskarl.
• Occupation: 11 Oct 1848, Fredrikstad, Østfold, Norge; Handelsborger.
• Immigration: 1854, Akron, Erie, New York, USA; Ble kjent i Amerika under navnet Charles A. Smith.
• Occupation: Aft 1854, Wisconsin, USA; Hotellvert i Eikhorn.
• Milit-Beg1: 1861, USA; Kjempet som soldat på Nordstatenes side.
• Residence: Bef Jun 1870, Niagara, New York, USA
• Event-Misc: 20 Jul 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; En mammas brev til sin datter Erika.
• Event-Misc: 2 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Mammas brev til datteren Erika.
• Event-Misc: 5 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Karens brev til sin søster Erika.
• Event-Misc: 6 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Thereses brev til svigersønnen Christopher.
• Event-Misc: 11 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Mammas brev til Erika.
• Event-Misc: 1 Oct 1888, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til barna.

Notes:

Occupation:
Først utpå høsten 1842 ble det første boktrykkeriet startet i Fredrikstad da Carl August Cudrio ankom byen. Han fikk borgerbrev som - Bogtrykker - den 3.november 1842. For å skaffe seg en jevn inntekt var det vanlig at boktrykkerne gikk i gang med å gi ut en avis. Cudrio ga ut første nummer av - Ugeblad for Fredriksstad, Sarpsborg og Omegn - straks før nyttår 1843. Deretter fulgte nye utgaver to ganger i uken. Noen større utbredelse utenfor byen fikk denne kalt - Fredriksstad Ugeblad - knapt, da Sarpsborg hadde på denne tid også sin avis.

Fredrikstads første lokalavis vakte forargelse og måtte bane seg vei under stor motstand. Ikke alle satte pris på dette nye innslaget i bysamfunnet. Bladet ble - med en iøyenfallende uvilje møtt av embedsstanden, hvorav største delen synes å ha en panisk frykt for offentligheten, der visstnok ikke er velkommen når man i uforstyrret ro har vært vant til å styre det hele uten noen som helst kontroll - heter det i en korrespondanse til Fredrikshaldposten 30.mars 1843. Det hjalp ikke at utgiveren av - Ugebladet - hadde smigret

Fredrikstadbeboerne med deres - bekjente liberalisme - og at bladet i sine første nummer utviklet - et liv og en ånd der tydet hen på at det ville svare til den fordring man kan ha på et steds offentlige organ. Utgiveren hadde også skaffet seg - en redaktør der både hadde kunnskaper og journalistdyktighet. Dessverre fikk han ikke beholde denne lenge, idet han i den - jakt efter den anonyme redaksjon ... ble utsatt for alskens krenkelser - og han forlot sin post.
I Fredrikshaldposten sto det at bladet hadde synket ned til - en adressetidends lave sfære - og at den gjenværende redaksjon verken hadde kunnskaper eller mot til å si sin mening. Det ryktes at embedsmenn hadde truet utgiveren, og at man måtte unnskylde hans tilbaketog - da hans pekuiære ressurser tvinger ham til å tute med de ulver han omgås.

I de første årene var det ikke uvanelig at den ansvarlige utgiver fikk seg en injurieprosess på halsen, og rart var det kanskje ikke. Tonen hans kunne være både grov og beskyldningene voldsomme. Om amtsfysikus Horn ble det skrevet i februar 1844 at - her tales sterkt og tilsynelatende med god grunn om den høyst skjødesløse og samvittighetsløse måte - han har behandlet en pasient på, - og som formodentlig har vært årsak til at han ei kunne reddes.

Noen dager senere sto det skrevet - når en handelsmann på auksjon kjøper gamle, forlagte varer, f.eks. treårgamle tvebakker (kavringer) og igjen utselger disse som gode saker, er da dette på det nærmeste ei en kjelteringaktig ferd?
I en liten by som Fredrikstad viste alle hvem det her ble siktet til, og kjøpmannen Peter Mossin så seg derfor nødt til å gå til rettsak mot boktrykker Cudrio. Cudrio erklærte at han ikke ville oppgi innsenderens navn og unnskyldte seg med at det anførte kunne gjelde alle kjøpmenn. Da det ble bevist at det ikke siden september 1841 var solgt kavringer på auksjon til andre enn Mossin, måtte Cudrio ut med 20 speciedaler i bot, og 12 speciedaler i saksomkostninger.

I februar 1844 ble det i avisen drøftet en affære som vakte stor oppsikt og ble lenge omtalt i byen. Den residerende kapellan Wille hadde i en gravtale over skipskaptein Grønner i Forstaden uttalt at Grønner hadde vokst opp i en tid da gudsfrykt og kristen tro var i ytterlig forfall, og at - hans ånd og tenkemåte var omtåket og bestukket, men han lot seg overvinne av Gud i nødens og trengselens tid.
For denne uttalelsen angrep en - dannet fritenker, med støtte fra redaktøren i - Ugebladet - res.kap. Wille. Wille ble tatt i forsvar av bestyreren for Forstadens borger- og almueskole og en av byens leger. De ville ikke se på at - man i ondskap, personlig uvilje eller - fullskap overøser en almenaktet mann som Wille.

Forfatterens - sjel, som hans sanser, har vel som sedvanlig vært omtåket av finkelens dunster. I kjenner straks mannen der vimser om med sitt kobberfarvede, strålende ansikt, sine matte, stirrende øyne, sin rubinfarvede, snøvlende, snusende nese, - med et eller to glass ekte fusel er han fullkommen tilfredsstillet.

En slik tone vakte, kanskje ikke underlig, misbilligelse.

I 1848 oppga Carl August Cudrio både boktrykkeriet og avisen, og solgte begge deler til boktrykkersvenn Johan Gulbrand Eeck fra Aker, som året før hadde kommet til byen. Cudrio satset nå som handelsmann.

Occupation:
Fra magistratsjournalen, skrevet av byfogd, magistrat og politimester J.H. Berg:

Aar 1848 den 11.October indleverede Carl August Cudrio, 38 Aar gammel, det ham under 3.November 1842 meddelte Borgerbrev som Bogtrykker og blev til ham istedet udstedt Borgerbrev som Handelsmand.
J.H.Berg.

Slutten av 1840-årene var en vanskelig tid for mange. Krisen satte inn i 1847, som også var et hungersår.

Nøden synes nu for ramme alvor å ville innfinne seg, het det i en melding fra Fredrikstad 14.mai dette året.

Thi her er nesten ikke hverken korn eller brød å få kjøpt for rede penger. Alt hva landmannen bringer til torvs, er stegen dobbelt i pris, og en irlandsk sultekur synes å ville gjeste vår by dersom ikke snart noen hjelp kommer.

Sommeren 1848 klaget man over - de tvende siste års trykkende konjunkturer for merkantile foretagender - i Fredrikstad.
Kjøpmenn søkte oppbud, og i 1850 gikk det samme vei med Carl August Cudrio. Han gikk fallitt og forlot byen.

Milit-Beg1:
Carl August Cudrio var med i den amerikanske borgerkrigen mellom Nord- og Sørstatene i alle 4 årene som krigen raste, og det på Nordstatenes side.

Event-Misc:
Fredrikstad, 20 Juli 1888

Kjære Erika.

Vi har ventet saa paa at daa høre lidt fra Eder, men da endnu intet er kommet er det bedst jeg skriver, saa I faar høre hjemmefra naar I kommer til Molde. Hils Christopher og sig at jeg fik Brevkortet fra Lillestrømmen og Paraplyen er ogsaa ankommet. Det var saa likt Carl at lægge sin igjen i Kupeen. Bestepapa fortalte at Carl løb rundt da han kom ud og det styrtregnede, han tænkte vist at løbe efter Jernbanen. Lørdag kom de hjem med Baaden, de havde ligget midt paa Christianiafjorden i Vindstille hele Natten. Carl var lykkelig kan Du vide, og forfærdelig optaget av Baaden. Vi skulde seilet en tur Søndag, men ingen Vind, saa det blev intet af.

Karen fik Brev fra fru Thiis om at hun maatte komme til Strømstad Tirsdag og Carsten kom og bad hende, saa blev det da bestemt at Bestepapa og Carl skulde seile hende ned hvis det blev Vind. Jeg var nu ikke saa særdeles lysten paa det; men saa blev jeg glad aligevel, for Mandag kan Du tro det blev forskrekkelse. Johanne blev syg om Natten, og da jeg Mandag morgen skulde se i Halsen, syntes jeg den var saa mistænkelig at der strax blev sendt Bud paa Doktor; og det viste sig at det var Diphteriet, hun blev øieblikkelig sendt paa Sygehuset, og her skulde røges med Svovl. Du kan vide her blev Staahei, og min Skrek var stor at nogle af Børnene ogsaa skulde faa den fæle Sygdom. Nils og Leo blev derfor ogsaa sendt ned til Strømstad, og de Smaa maatte holde sig i Havnen og nede, til Røgning og Vadskningen var over. Heldigvis har endnu ingen endnu faat den, og jeg haaber vi gaar frie, jeg er forkjølet og hat ondt i Halsen i dag, men det er vist bare almindeligt. Johanne er saa meget bedre nu at hun snart skal udskrives, her har vært flere saadanne lette Tilfælde, formodentlig har det vært det der feilede Bjørklund ogsaa. Jeg var paa Bryggen og saa Baaden drog afsted med de 5, de vare i straalende humør allesammen.

Onsdag havde vi Brev fra Carl, de havde seilet til Strømstad paa 3 1/2 Time. Karen skulde da blive der, men Dagen egter skulde de andre reise til Lysekil. Nu fik vi Telegram derfra, og alt var vel. De skulde reise nordover i dag igjen. Jeg synes nu de skulde bese sig lidt for de har jo Tiden for sig, Du husker der skulde være saa vakkert indeni Fjorden ved Lysekil, men Carls Program er jo bare at seile, og maale hvor langt det er og hvor lang Tid det tager; og naar ingen af os er med, da blir det vel han raader. Ja gid han nu maa faa Glæde av Baaden, Hiorth har givet ham den; det er ikke stort Rum i Kahytten, og ingen Stadsbaas, men vi kan vel pudse paa den lidt efter lidt. Den var noksaa dyr, synes jeg, det syntes Hiorth ogsaa, men han syntes , han maatte lade ham faa den, ellers var verken Carl eller Bestepapa blevet i Humør. Skal de holde ved som de har begynt bliver det altfor dyrt, de brugte 50 Kr paa Turen at hente Baaden og nu skrev Carl at de havde gjort flere Indkjøb i Strømstad ogsaa, K?? med mer. Jeg vil meget gjerne du paa en Tur, naar de kommer hjem men jeg tør vel ikke for det første reise fra Guttane; dessuden blir det trangt med Sengeplads for 6 om bord. Leo maa jo vare med, og da blev det vel haardt for Nils at være hjemme. Tænk de to havde ikke Ide om at Bestepapa og Carl var reiste efter Baad, vi sagde de var reist du at bese sig paa Hankø. De badede sig i Elven, da Baaden kom, og de troede ikke sine egne Øine da de saa Carl styre, de troede de havde laant Baaden. Den Dag kom Klæderne fort paa.

Baade Karen og jeg har vært inde hver Dag at se til Blomsterne. De stode fint, men hun vanded alle ligemeget, jeg har ikke kunndet træffe Pigen selv, men sidste Gang traf jeg Middelfarts Pige som loved at sige til hende at hun skulde tørre af og ikke give alle saa Skaalene stode fulde og randt over. Nu skal jeg gaa ind i morgen igjen og se efter. Ved Du at den Rode Du sendte mig var fuld af Meldug da den kom, jeg tør ikke sætte den ind, jeg piller paa den hver Dag og har den paa Verandaen. Meldug er saa vanskelig at blive kvit igjen.

Igaaraftes kom Carsten og Oskar Thiis op og sad paa Verandaen, (ellers har vi ikke turdet lukke nogen ind) Oskar var kommet fra Strømstad med Jernbanen 5 1/2. Han fortalte at Karen havde været med dem paa Soiré og vært meget i Vind. Direktøren havde presentert hende for mange svenske Herrer, og hun havde moret sig godt. Hun fik sin ublegede Kjole til hun skulde reise, den var pen pyntet med grønne Fløyelsbaand og gule Silkebaand. A?? Smith? Kom op i Haven igaar ogsaa, han havde fri, men da han ikke kunde være her reiste han til Hundebunden for at tage et Bad og fik en umaadelig stor Buket, med Roser med sig, han rigtig straalede i Roser, de ere deilige nu. Søndag skulde han reise til Strømstad til Thiis’s.

Inat vognede jeg af 3 vældige Brandskud, hele Huset rystede, da jeg saa ud af Vinduet, saa det ud som det brændte i Huserne ovenfor Bjørnebys Brug, men det var saa forunderlig, at det skulde brænde i menge Huse i Soven paa engang. Nu saa var det Gjenskin fra Nilans Mathiesens Sag og et stort tysk Skib som laa der og lastede. Skibet og Hævleriet og nogle Huse brændt. Da jeg kom fra Loftet kunde jeg til dels se meget, Du kan tro Himmelen Var deilig, men det er et stort Tab, naar Sagen bliver standset paa denne Tid, det er heldig at de kan faa leiet Capjens, som staar der ubrugt.

Jeg er ikke rigtig tilfreds, men det er vist mest Træthed, saa jeg haaber det gaar over, jeg er ikke verre end at jeg har plukket 6 Potter Jordbær alene i Haven i dag. Nu skal jeg lære Clara at sylte dem, og saa vil jeg lægge og hvile. I dag kom Brudekjolen Din, den er ikke rigtig bra der var kommet Jordslag paa den skriver hun, men den kan godt bruges.

Ja saa maa Du hilse R?? Fru Hansen og den øvrige Slægt saa hjertelig fra os; og haaber jeg Du og Christopher ere komne frem opfriskede og fyldte med Fjeldluft, saameget at I har Forraad hele Aaret deraf. Jeg haaber vi snart faa et Brevkort saa vi kan faa vide hvordan det er med Helsen, om Benene ere bra o.s.v.

Hjertelig Hilsen til Eder begge fra Mama

Event-Misc:
Fredrikstad, 2 August 1888

Kjære Erika!

Du kan tro vi har ventet paa at faa høre noget fra Eder, endelig fik vi da et Brevkort igaar ifra Lesja, og ser deraf at I har det godt. I kommer altsaa meget senere til Molde end Bestemmelsen var, saa det blir ikke saa langt Ophold der, men bare Veiret bliver godt, saa kan I jo rigtig nyde og fraadse i skjøn Natur. Karen har jo faat Brev fra Dig, men det har jeg ikke læst, og ikke hørt noget om heller, thi det blev sendt efter hende til Strømstad, og der blev hun lige til i Lørdags, kom hjem sent om Aftenen.

Søndag seilede vi du - alle 9 - da vi vel vare komne fra Land begyndt det at regne, vi haabede paa Ophold, men forgjeves, det regnede ustanselig ligetil vi kom hjem om Aftenen og da er det ingen Fornøielse. Vi havde spist Frokost om bord, ristet Skinke Æg og Kafhe. Papa stod for Kjøkkenet, saa spiste Middag da vi kom hjem Kl 7. Karen havde sin store Hovedpine, og da ved Du, hun er umulig, saaledes fik jeg intet at høre om hva der stod i Dit Brev.
Mandag drog hun, Carl og Bestepapa afsted i Regnveir igjen, der skulde være Kapseillads paa Hankø, og den vilde de se paa; det var bare Karen og Carl, som skulde reist, men da de stod færdige saa fulgte Papa med, han vilde ikke de skulde være alene, (det vilde de nu helst) men saa kan Du tro det blev Elendighed paa Leo, han stængte sig inde og syntes vist han var saa uretfærdig behandlet som nogen kunde være, det varede til næste Dag. Igaar fik vi Telegram fra Baadfolkene, de vare i Tønsberg, og havde seet Kapseilladsen fra Fuglehuk, og skulde reise til Drøbak, saa vi ved ikke hva Tid de kommer hjem, i dag har vi Torsdag, og de reiste Mandag.
For at trøste Småguttene, maatte jeg gaa i Forbøn om at de skulde faa kjøbe sig en liden Ege, det skulde være saa fornøieligt, de ere da nu ude i Byen for at se efter en ganske liden, blot til to; jeg er glad saalænge de har noget at gaa efter. Saadan tror jeg koster 20 Kr.

Du maa vide at Carl har solgt Sjegten, saa de har intet at ro i, for Snekken er jo for tung. Her kom en Mand fra Strømstad og spurgte om Carl vilde sælge Sjegten, nei svarede han, men da Manden spurgte hva Carl havde givet for den som ny, og han svarede 62 Kr uden Seil, saa bød Manden 60 Kr for den, og da kan Du vide han solgte den. Han fik 70 Kr med Seil til, thi det var jo ikke noget at beholde.

Igaaraftes kom en yngre Hr Bolander hid, han har seilet med den bitte lille Baaden, Du husker Brodersen havde i Strømstad ifjor. Denne unge Bolander havde truffet Karen i Strømstad, senere havde de vært sammen paa Hankø, (alle Thiis’s og Karen, var der i 3 Dage), derfra var Bolander seilet til Christiania, og kom i går for at hilse paa os. Han reiste igjen i dag til Strømstad, hadde Karen vært hjemme havde han vel blevet længere, men det kunde jo ikke være nogen Fornøielse for ham at gaa her hos mig, saa jeg var glad at slippe ham ogsaa. Du kan tro den Baaden var velindrettet og hvert Rum vel brugt, den er 14 Fod lang bare, og har alt om bord, flere Sæt Klæder, Mad, dobbelte Seil og Sengeplads. Jeg forstod næsten ikke at saameget kan rommes der. Jeg var nede og saa ham seile i den. Karen seiled med ham i Strømstad.

Jeg har netop vært over i Byen og seet paa Blomsterne, jeg maa tørke af hvergang jeg kommer der, de bliver ikke vandet for lidet. Den store Bregnen stod bra, og den er jo fornemst. Der havde vært en Murer inde i Pigekammeret, men han var ikke færdig endnu.
Forresten har jeg ikke vært længer end i Haven, jeg har ikke vært rigtig bra, men de andre ere friske, vi slap med den ene Diftheriet. Johanne er aldeles bra igjen. Nu begynder Bærene at modnes, Jordbærene er forbi i Haven, vi har havt noksaa ofte til Middag; Bringebærene kommer ny, og Stikkelsbærkart gaar det haardt paa om Dagen. Om sommeren burde man ikke have Guttebesøg, Bærene taaler det ikke.

Vi arbeider fremdeles i Huset, maler ovenpaa i de nye Værelser, og Snedkeren holder paa i Kontoret, det er meget at gjøre. Nu holder Rørlæggeren paa at grave op helt fra Gaden, da vi maa have Afløb for Vadsk o s v. Jeg tror Hiorth er ?? ærgerlig, han havde ikke troet det skulde blivet saameget, men nu har vi begyndt, saa faar vi gjøre det færdigt.

De smaa Guttene gir mig meget Besvær, jeg vil ikke have saadant Besøg næste Sommer, jeg vil være fri, det er jeg virkelig ikke nu. De slaas og de hyler og bærer sig, saa jeg har aldri Ro; ikke har jeg hørt noget fra Jenny, og ikke har jeg skrevet heller, men jeg faar se at skrive lidt i dag.

Jeg tænker I har det hyggelig sammen med Familien nu, og Praten gaar vel godt. Nils har rigtig mange rare Spørgsmaal, nu kom han ind fra Baadexpedition og spurgte mig hvor Din Brudekjole var henne, var det ikke en forunderlig Tankesammensætning. Jeg skal hilse fra Hiorth, han har som vanlig travelt, men har lovet at tage sig fri til Ugen, saa skal han være med at seile. Hils nu alle i Familien saa hjertelig fra os og mor Eder nu godt, vi høre vel lidt fra Eder snart.

Din egen Mama.

Du kan se paa Skriften jeg hat travelt jeg skal hjelpe til at plukke 20 Liter Bringebær.

Event-Misc:
Fr.stad, Søndag 5/8 88

Kjære Erika!

Nu skal du da endelig få et brev – der er jo egentlig ikke for tidlig heller. Du har naturligvis fået kortet fra Strømstad, og med det vel tak for brev og gratulation; hvis ikke, så får du tage takken nu; du ved bedre sent end aldrig. Altså, til sagen!
Jeg kom til Strømstad Tirsdag d.17 Juli. Bedstepapa og guttene seilede mig ned, for senere at tage videre ned over svenskekysten. Da jeg kom til Thiis’s, traf jeg løitnant Carlsen, som skulde have reist dagen iforveien, men blev over et par dage, da Oscars ophold var forlænget. Det var rigtig en hyggelig kameratslig gut, og jeg gjorde ham, i al stilhed for mig selv, afbigt for min ufordelagtige dom over ham. Vi blev da også svært fine venner og havde meget moro sammen, slogs så fillerne føg. Det burde jeg vel ny være vokset fra, syns du vel; men naturen går over optugtelsen, ser du. Han reiste to dage efter at jeg var kommen, og Cissi og jeg hylede os i den anledning aldeles hæse; folk standsede udenfor på gaden og stod og gloede ind på de nedrullede gardinger, bag hvilke vore sørgehyl ophævede sig. Noget må man jo gjøre for at more sine medmennesker.
Jeg traf en del kjendte i Strømstad bl.a. Dr Meyer, hvem jeg just ikke overhobede med nogen overdreven elskværdighed. Han fik en hilsen af mig, som vist påfaldende måtte minde om en knækparasol. Jeg formoder du kan tænke dig den. Märta Krohn var der også; hun var bleven ældre og mer - dame. På en av Soireerne blev vi presenteret for en hr Bolander; det var en yngre bror af konsulen, og var kommen seilende fra Gøteborg i ”Trollet”, du husker den vel? Vi blev godt kjendte, vi flød jo ligesom på familjernes bekjendskab, og dagen efter var først jeg på formiddagen og så Cissi på eftermiddagen udi og seilede med ham. Det var uhyre morsomt. Kammerherre Gjerdrum med sønner var også der. Søndagen efter jeg var kommen var Smith og Dr Christiansen nede, og vi havde det svært hyggelig.

Den 23de om morgenen kom Thiis og vækkede C og mig, og sagde at kl 12 skulde vi til Hankø; du kan tro der blev liv i leiren; jeg glemte geburtsdag og alting, indtil C. skriger ud, med bena i veiret: det er jo d. 23; gratulerer!
Til frokost fik jeg da brev fra mama, fra Kirsti Thiis, fra dig, fra Louise samt kort fra Glenny og Mathilde Stabell. Desuden fik jeg et sølvarmbånd af fru Thiis og Cissi. Kl. 1/2 1 seilede vi da afsted til Hankø, og kom did 1/2 5. Vi måtte naturligvis op til - Egeberg - og hilse på tante Johanne, og det var ikke det gran morsomt. Noget morsommere var det at træffe hr Bolander og hans - trollet - og så et par andre svenske herrer, brukspatron Jansson og løitnant Jannerus som vi havde gjort bekjendskab med i Strømstad.

Hjemreisen skulde have været i Tirsdag, men omforladelse det blæste og regnede over en lav sko hele dagen, så vi måtte blive enten vi vilde det eller ei. Så skulde vi seile Onsdag morgen, men nei! Vi måtte da bide i det sure æble og gå med - Glommen - til Fr.stad og så med - Horten - næste dag til Strømstad. Thorsdag fulgte da Anna Arntzen med; hun er rigtig en sød snil liden pige.

Fredag var der bal på societeten, og der var vi allesammen. Vi dansede utrolig og jeg vakte en vis opsigt ved en ganske særegen vals som jeg dansede med en amerikaner Mr Akorn. Trinnene var kopsvals men der var forskjellige figurer. Vi dansede først en vals, så skulde han danse næste med Cissi, men hun kunde ikke følge med, og hun foreslog ham, at tage mig i stedet.; det gjorde han da, idet han spurgte, om jeg vilde gjøre ham - the great favour to waltz with him again. Jeg var naturligvis øieblikkelig færdig, da jeg ikke dansede den vals og så tilslut drog vi ivei med - le valse des fleurs - en slags katillon. Det var en uhyre stor fornøielse at danse med ham, da han førte så støt og så, hva der er nokså sjeldent, holdt fast men ligevel så at man ikke følte det.

Dagen efter reiste jeg over Gravningsund hjem. Jeg var da hos Pettersens hele dagen, og de var svært elskværdige mod mig. Søndag var vi ude og seile og Mandag rustede vi os til tur; bædstepapa Karl og jeg skulde seile du og se regattaen på Hankø Tirsdag. Vi seilede Mandag aften, og lå i Sjøbugten natten i øsende regnveir og stiv sydostlig kuling, så udsigterne var ikke lovende.

(Det er sandt, da jeg kom til Strømstad efter Hankøturen, lå der bræver og en deilig buket til mig. Buketten var fra Halfdan Boye Christiania og bestod af roser. I midten var en næsten sort rose - prince de Maroque - og på et af bladerne var trykt - Hjertelig lykønskning; omkring var en 6 à 7 roser af samme sort og så 25 à 30 knopper og lidt udsprungne - la France - & nogle reseda hist og her og så bregner. To buketpapirer. Den var kolosalt deilig. Der lå et kort ved siden af, hvorpå stod - Bouqetsenderen fra i fjor - Er det ikke storartet?)

Nu til seilturen! Vi så alle seilerne sætte afsted, og så satte vi tvers over fjorden til - Fuglehuk - vi gikk i land på en høi holme nord om fyret, gikk op på toppen og så havde vi regattaen i fugleperspektiv under os; det så brillant du, kan du tro! Også så langt som vi så udover! Tænk vi kunde se - Koster - ja i kikkert naturligvis (Nu skal jeg på no. 6). På eftermiddagen reiste vi indover til Tønsberg hvor vi kom om aftenen. Vi gikk ikke i land da det var så sent, men ventede til næste morgen. Vi beså alt som var at se, og så gjorde Karl og jeg visit hos frk Oftedahl som vi ikke traf hjemme. Om eftermiddagen drog vi videre til Horten, hvor vi beså os på værftet, museet og våbensalen og så reiste vi til Drøbak hvor vi kom Thorsdag kl 5.
Jeg klædte mig og gikk op til Kroghs for at hilse på. Fruen var i Kristiania den dag, men skulde komme tilbage om aftenen; men Krogh selv traf jeg da. Han kjendte mig ikke først, så jeg måtte sige mit navn. Jeg sad og pratede en stund, og gikk så efter at have lovet at komme tilbage om aftenen når fru Krogh var kommet. Da jeg kom til postkontoret hører jeg en stemme: Men du gode gud, er det ikke dig da Karen? også var det Bergliot Mørch. Vi havde sp en alvorlig lang passiar på 5 kvarter også så jeg Kroghs komme fra bryggen. Jeg fulgte med hjem og spiste til aftens, og straks vi var færdige kom Henry, som er fæstningsartillerist for tiden. Vi talte om gamle dage og lo og havde det så koselig; fru Krogh fortalte at nogle damer havde spurgt hende, hva det var for en ung dame som var ifølge med hende; da hun havde sagt, at det var Karen Hiorth var forbauselsen bleven almindelig; de kunde aldeles ikke fatte, at slig en vildkat af en unge, kunde se såpas damemæssig du. Frk Schanche traf jeg og hilste på ved hjælp af fru K.; hun bad at hilse dig så meget og sige at det var hende umulig at tænke sig dig som gift.
Hilmar er i Kristiania og er doven, Lars er færdig med sine examiner og er i Laurvik og Palle er i Charlottenberg hos sin – forlovede! Ja tænk Palle er forlovet! Hans kjæreste heter Elin – jeg husker ikke hva – og ser, efter fotografi at dømme, sød og elskværdig du; hun er 1 1/2 år yngre end ham. Det var rigtig rare nyheder at få høre, ikke sandt?

Drøbak var den gamle; der var forresten kommet vandledning der, så den følte sig vist uhyre civiliseret. Jeg skulde have lyst til at ligge i Drøbak en sommer igjen. Jeg mødte - Herren forsyne mig - (Dr Faye-Hansen) men han kjendte mig heldigvis ikke igjen. Tænk gamle klokker Iversen som viede Hilmar og mig på Kirkegården (husker du det?) lever endnu; men jeg så ham ikke.
Husker du Anna Krogh, en broderdatter af bankkassereren, som var i Drøbak det år vi var der? Hun er nu kommet nedover efter et 6årigt ophold på Tromsø, hvor hun har fået tæring. Det var så sørgelig at se hende; bleg og elendig var hun og øinene var som glas. Når en tog hende i hånden var den aldeles klam og seig. Tænk hun er 22 år; 8 dage før jeg var der nede, havde hun fået underretning om moderens død. Det måtte have vært skrækkeligt for hende stakkel.
Om aftenen var musikken fra fæstningen kommen over og spillede på Tangen; den (tangen) var ikke så hyggelig, som i gamle dage; der var anlagt veie over alt, og det er jo bra nok, men den havde fået et lidt for tamt udseende, men livlig var der; en madde folk ude og hørte på.

Nu kom dit brev og jeg har netop læst det. Jeg takker herved på det høitideligste for hilsen og skål, og haaber at kunne gjøre fruen den tjeneste hun ber om. Det regner i dag, så jeg tænker jeg venter at gå over til i morgen. Nu har jeg slig en krampe i hånden, at pennen næsten ikke vil gå på papiret; det skal vel holde hårdt, at du skjønner dette sidste men det er så godt at have lidt at studere på. Mama talte om at sende nogle du med det samme. Hils mor Hansen tusinde gange fra mig. Bring også rektoren min hilsen.

Med mange hilsender til Christopher og dig fra din hengivne Karen

Nils beder at hilse!

Event-Misc:
Mandag (Anmerkning: den 6.august 1888)

Kjære Christopher!

Hjertelig Tak for baade Dit og Erikas Breve, jeg fik dem igaar; da jeg nylig har skrevet et langt Brev igaar, har jeg ikke stort at skrive om andet end Dit Spørgsmaal om at møde Eder. Ja det kunde nok være morsomt, men det vil jo være aldeles afhængig af Veiret. Hvis det skulde blive Tanke derpaa, kunde der ikke reise mer end 3 paa Baaden herfra, thi 5 er det meste som kan ligge om bord pa en længre Tur. Men det kunde jo være Karen, Carl og Bestepapa, den sidste vil nok være med forresten Du; Carl reiste til Laurkollen igaar for at besøge Christen, saa jeg har ikke talt med ham om dette, Hiorth synes nu det er umulig, og det er det kanskje. Men Du kunde jo skrive og sige hva Tid Du senest kunde reise fra Molde og hva Tid Du da indtraf i Christiansand og i Arendal, det maate vi faa vide snart, saa kunde vi telegrafere, om vi vilde møde Eder, før Dampskibet gikk fra Molde, ja vi maate jo bestemme os saa i betids at I fik ordentlig Tid. Skulde I reise om Trondhjem blir I kanske lidt længre paa Molde end om I reiser med Dampskib. Længre end til Arendal kunde der vel ikke være Tale om at reise, men Kofferten kunde ikke tages paa Baaden, saa den maatte sendes videre med Dampskib. Det er som sagt tvivlsomt vi kunde jo risikere at blive liggende og vente paa vinden. Karen har stor Lyst paa en Kjøbenhavnstur, men jeg ved ikke hva det blir til. Hvis det skulde blive af, saa blev det vel at hænte Eder paa Hjemveien.

Karen og jeg har vært kjørende paa Nabbetorp i dag, paa Visit til Petra Hiorth, vi vare der inden og skrev af Telegrammene som Erika bad om, og spiste hvert vort Jordbær af Johannes Present. Det har øsregnet her i dag, saa Karen og jeg maatte skifte hver Traad paa os, efter vi havde vært i Haven og plukket 20 Potter Bringebær.

Jeg skriver næsten i søvne, jeg har skrevet flere Breve i aften; nu gikk de andre til køis, de bad at hilse, Bestepapa har frydet sig, ved Kaminen, han fryser saa snart. Karen og Leo has spillet - Kasino - de ere saa ivrige, det er godt de har noget at gjøre nu det bliver Lampeaftener. Hvor morsomt at I har havt saadan deilig Tur, og godt Veir.
Uf nei nu kan jeg ikke mer, God Nat da, hjertelig Hilsen til alle fra Din hengivne Svigermor
Therese Hiorth.

Skriv snart om Datoen for afreisen, om det muligens kunde flaske sig.

Event-Misc:
Fredrikstad, 11 August 1888

Kjære Erika!

Nu i al Hast nogle Ord for at sige Dig, at I ikke maa tænke paa at blive hentet i Baaden verken fra Christiansand eller Arendal, thi nu kom jeg netop hjem fra Bryggen, hvor jeg har seet Bestepapa, Papa, Carl, Karen og Leo vel afsted paa en længere Tur. De har et deilig Veir i dag, og jeg haaber de rigtig faar en fin Tur, de har Karter med baade til Gøteborg og Kjøbenhavn, saa bliver Vinden god tænker de drage saa langt som mulig. Saaledes forstår Du, det er intet at hente paa at de skal hente Eder, det vilde ogsaa være saa usikkert, jeg skynder mig derfor ogsaa for at underrette Eder om det, at I ikke skal forberede Eder paa Turen.

Carl kom hjem Torsdag aften fra Laurkollen, hvor hen han var reist i Søndags, han havde havt Christen med sig ude at seile, de havde vært i Tønsberg o.s.v. og havt det rigtigt morsomt. Da han kom hjem Torsdag aften, sagde han at Mandag eller Tirsdag skulde vi drage paa længere Tur jeg skulde da være med. Hiorth var ude med Jacobsen da, men han kom ogsaa hjem Torsdag aften efter at have været i Tønsberg og paa Tjømø, de skulde seilet længere, men Pastor Vibe havde vært med, og han maatte hjem, saa Hiorth syntes ikke han havde havt nogen Tur; saa foreslog jeg at han skulde være med paa denne Tur istedenfor mig, og det havde han Lyst til, dette blev bestemt igaareftermiddag da han kom fra Kontoret, og saa drog de afsted i Formiddag. Hiorth syntes ikke ser skulde været mer enn 4 med, men Bestepapa vilde gjerne have Leo med, i den Tanke de skulde komme til Kjøbenhavn, er det jo meget han kan faa se, desuden var det ikke hyggelig for mig at have ham her hjemme.

Nils har faaet sin nye Ege færdig i dag, saa han skal trøste sig med den. Jeg skal for det første nu hvile mig, thi jeg er saa træt af at faa dem afsted og i stand i saadan fart, at jeg synes det skal blive godt at sidde i Ro lidt, siden skal jeg stelle i Huset og Haven med alle Bærene. Alt bliver i Ustand naar det er saadant urolig Liv; jeg maatte predse og sy paa Carls Toi lige til han skulde reise i dag, Pigerne siger de har aldrig seet saa urolige Folk, de faar ikke gjort andet end vaske og sy i stand; de glæder sig til at blive kvit Herstein og Dag, Jenny har skrevet at Pigen skal hente dem til Mandag, men Bjørsons kommer ikke til Cr før den 20de.
Hvorlænge mine Folk bliver ude ved jeg ikke, 8 Dage sagde Hiorth, men skal de til Kjøbenhavn bliver de længere. Carl haabede for at Skolen skulde exensere (?), men han vidste det ikke, Overlærerens skulde snart komme hjem, og da skal jeg sende Bud og spørge derom. Jeg skulde ønske Carl havde fri Maaneden ud, da vil jeg seile en Tur, saa kanske Du kan være med, og Christopher hvis han har fri. Jeg sjelver rent i Hænderne, saa Du ser jeg har godt af at hvile nu. Hjertelig Hilsen til eder Begge og Familien.

Din egen Mama.

Jeg faar vel snart Brev om hva Tid I kommer, og hva Tid jeg skal lade Huset sætte i stand. Jeg undres hvor Karen har gjort av Nøglene Dine, det ved jeg ikke.

Event-Misc:
Molde, 1 okt. 1888.

Mine kjære børn.

Forleden dag modtog jeg Hannas kjære brev af 24 sidste, der bragte den gode tidende, at alt var vel i Krnia såvel hos hende som hos Ludvig. Det ser virkelig ut, som om Hanna efter operationen er bleven mere spadsersalig – snart er hun på Ekeberg, snart på Bygdø, snart hist, snart her, medens jeg før aldrig eller ialdfald sjælden hørte om nogen exkursjoner; nogen havde vel dette sin grund i, at hun da var mere bunden til huset på grund af børnene: for en del kan det vel også være bevirket ved, at Knud nu måske er mere ??ig. Hvorom alting er, det er kun hyggeligt at læse, at i nu slår eder mere løs.
Hos Ludvig er det vel gået den modsatte vej, nu er vel han og Henny mere bundne end før – å ja, de processer får nu ethvert forældrepar være belaget på at gjennemgå.

Jeg har idag telegraferet geburtsdagslykønskning til Hiorth i anledn. af sønnen Carls og svigerfaderen Coudrios fødselsdag; jeg havde først tænkt at skrive brev til Coudrio, men så var jeg ikke vis på, om han fremdeles er i Frstad.

For et par aftener siden traf jeg Dr Smith på gaden, han bragte friske hilsener fra Brekkes og beretning om souperen der, samtidig med den do i Bjerregårdsgade for et par andre læger.

Stakkels småbarna, som skal vente sålenge på sin tyte, men jeg kan på grund af enballagens fragilité ikke sende den særskildt.

Gratulerer Ludvig med den gjenfundne brok (lukket o); den fortælling om Chrs kniptang er mig en gåde, undtagen forsåvidt jeg synes at huske noget om et sådant redskab, men hvad?

Herfra er intet videre at berette: hos R & L er alt vel, på det nær, at Helga igår havde en liden forkjølelsesraptus, hvorefter hun dog idag er væsentlig restitueret. Jeg har naturligvis min bronkit, hvilken dog ikke hindrede mig i nu thorsdag at holde en festmiddag til ære for den fraflyttende Alexandra, hvis skål jeg utbragte i sherry; lørdag drog hun til Trhjem sammen med moderen, den som fyrbøder Ludvigs moder ligelides havde fået fri sjot. Samtidig rejste også ”Na?? hans Jus” til sin i Thjen boende moder, samt Anna ”Guldbrand” på lysttur. Sidstnævnte skal nu blive boghandlerkommis hos Hans George.
Alexandras efterfølgerske hos mig Ellida Ellingsen er en ung (lidt over 20 års) pige med et tækkeligt ytre og væsen, men har ikke Alexandras færdighed endnu, ligesom hun er overmåde fåmælt, så at hun kun med enstavelssord besvarer min tiltale; der er heller ikke den tiltagsomhed hos hende som hos A., hun synes at have sin største interesse for og dygtighed i søm eller andet kvindeligt håndarbejde.
I festmiddagen for A. deltog kun R. samt L. & Karl; retterne var beaf & kokoskrem.

På fredag og lørdag nær har vi nu i et par uger havt surt vejr med regn og snesletter, dog ingen videre storm,- trods dette vejr er her idag samlet et mylder af de af Hansen såkaldte stakitpissere, valgmænd, der skal kreere Sverdrupmordere. Idag har også Karl svoret borgereden, formodentlig for at stemme på Dietrichsom, Mittet & Ulrich. – en moderne art af tragisk trilogi.

Du Hanna har vel i tide fåt mit telegram om bryllupsdagens forandring til den 16de hvilken datum altså forventes sat på skeerne. Nu er stoffet opbrugt og jeg slutter som altid med de kjærligste hilsener til alle, store og små i Krnia & Frstad (Hiorths & Fredriks incl.)

Eders trofaste fader, A.Brinchmann

Died:
Døde av hjerteslag.

Carl August Cudrio var med på nordstatenes side i den amerikanske borgerkrigen. Som gammel veteran var han med i den årlige paraden i byen Acron i staten New York, som dette året (1898) var særlig festlig etter seieren over Spania. Han sto i rekken ved siden av en gammel krigskamerat, da han falt om rammet av hjerteslag, nær 87 år gammel.

Dødsannonsen i Fredrikstad Tilskuer sto allerede dagen etter:

Bekjendtgjørelser.
Vor kjære Fader og Svigerfader
Carl August Coudrio
afgik igaar ved Døden i Akron, Staten New-York henved 87 Aar gammel.
Fredriksstad den 5te Juli 1898.
Therese Hiorth, født Coudrio.
Niels S. Hiorth.

Carl married Oline Olsdatter Johnsen, "Cudrio" on 10 Aug 1837 in Vår frelsers kirke, Oslo domkirke, Oslo, Norge. Oline (daughter of Ole Johnsen Gryde, "Johnsen" and Marthe Amundsdatter, "Johnsen") was born on 05 Jul 1816 in Kristiania, Oslo, Norge; was christened on 26 Jul 1816 in Vår frelsers kirke, Oslo domkirke, Oslo, Norge; died on 11 Mar 1858 in Kristiania, Oslo, Norge; was buried on 17 Mar 1858 in Vår frelsers kirke, Oslo domkirke, Oslo, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: 1865, Strømsø, Drammen, Buskerud, Viken, Norge; Tangen 23 Rode 343, 344.

Notes:

Residence:
Under folketellingen i 1865 bor ekteparet Sabroe på Strømsø i Drammen med datteren Anna Elisabeth 27 år og ugift.


Died:
Fra dødsannonsen i Aftenposten 16.november 1885:

At vor kjære Moder og Svigermoder Marie Pauline Sabroe, født Coudrio, Enke efter Toldbetjent Jørgen Sabroe, døde i vort Hus den 13de ds., i Troen paa sin Frelser, bringes herved til deltagende Slægtninge og Venners Kundskab.
Kristiania den 14de Novbr. 1885.

Elisabeth Calmeyer, født Sabroe.
Johan Calmeyer.

Begravelsen foregaar fra Strømsø Gravkapel i Drammen Onsdag den 18de ds. Kl.1.

Marie married Jørgen Johan Sabroe on 6 Sep 1836 in Gamlebyen kirke, Oslo, Norge. Jørgen was born on 19 Feb 1815 in Kristiania, Oslo, Norge; died before 1885. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: 1865, Kristiania, Oslo, Norge; Tomtegaden 11 i Vor Frelsers Menighed.
• Event-Misc: 14 Jun 1870, Kristiania, Oslo, Norge; Nevnes i morens skifte som 39 år gammel.
• Residence: 1891, Kristiania, Oslo, Norge; Pilestrædet.

Notes:

Residence:
Den 41 år ugifte Wirginie bor sammen med sin mor og ugifte søster Aurelia i Tomtegaden 11.

Other Events and Attributes:

• Residence: 1865, Kristiania, Oslo, Norge; Tomtegaden 11 i Vor Frelsers Menighed.
• Event-Misc: 14 Jun 1870, Kristiania, Oslo, Norge; Nevnes i morens skifte som 44 år og ugift.
• Residence: 1891, Kristiania, Oslo, Norge; Pilestrædet.
• Occupation: Bef 1910, Kristiania, Oslo, Norge; Motehandlerske sammen med sin søster Virginia.
• Residence: 1910, Kristiania, Oslo, Norge; Fredensborgveien 18.

Notes:

Residence:
Den 39 år gamle Aurelia bor sammen med sin mor og ugifte søster Wirginie.

Residence:
Under folketellingen i 1910 er Aurelia Coudrio pasient på Stenerud i Aker.

Died:
Fra dødsannonsen i Aftenposten 2.februar 1912:

Min kjære Tante, Frk. Aurelia Coudrio, hensov stille og rolig paa Diakonhjemmets Sygehus, Onsdag 31/1.
Kristiania 1/2 1912.

Elisabeth Calmeyer, f.Sabroe

Samme står den 4.februar, og med dette tillegget:

Begravelsen foregaar fra Kapellet paa Vor Frelsers Gravlund Tirsdag den 6 ds. Kl.1.

Notes:

Christened:
Foreldre var Copiist i Finants Departementet Frantz Cudrio og Petronelle Coucheron med bosted i Nygaden i Schøyens Gaard.