Notes:

Birth:
Kongssønn, levde omkring 1280. Emigrerte til Norge fra Isle of Man.

Family/Spouse: Magnhild (Maude) Godredsdatter. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1345, Norge; Ridder og kongsmann.

Notes:

Occupation:
Norsk ridder og kongsmann. Levde i år 1300, hans skjold var utstyrt med 3 bein.

Historikeren Barney Young på Isle of Man vil ha det til at Halstein var sønn av Torleif Haraldsson og Magnhild, datter av Godred Magnusson, d.1275, konge av Suderøyene 1265-1266.

Han begrunner det med at ættevåpnet til denne ætten stammer fra kongehuset på Isle of Man, som førte et tilsvarende våpen.

Young har også laget en hypotetisk stamtavle som viser Halstein Torleifssons ætt som opphav til de øvrige Skankeættene i Norden (The three legs go to Scandinavia, og Fra Skanke-slektens historie, Isle of Man 1986).

Barn etter Hallstein Torleivsson og ukjent ektefelle var:

Johan Hallsteinsson, Nils Hallsteinsson og Thord i Almholte.

Family/Spouse: Sigrid Håkonsdatter. [Group Sheet] [Family Chart]

Nils married Kristin Halvardsdatter about 1325. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Birth:
Ca 1330?

Peder (Nilsson?) er den første sikkert registrerte person i Hackåslinjen. Denne linjen lever fortsatt på mannssiden og har utviklet flere slektslinjer i Norge, som meget tidlig tok slektsnavnet Skanke med varierende skrivemåter. Den gren som ennå idag besitter setesgården Hov i Hackås har på 1800-tallet antatt slektsnavnet Hoflin. En annen gren som bosatte seg på Næcksta i Hackås har tatt slektsnavnet Skuncke.
Ættens senere besittelse av jordeiendommer i Hackås taler for et slektsskap med Nils Halsteinsson (Skanke).

Hans hustru Kristina Halvardsdatter eide i 1348 jord i Våle, Hackås som en Karl Joensson (Jørsson) i 1427 selger til Olof Fastesson taler eventuelt for et slektsskap.

Historikeren Barney Young på Isle of Man antar at Peder Nilsson kan være en sønn av Nils Halsteinsson (kFR. Young, G.V.C., Fra Skanke-slektens historie, Isle of Man 1985).
Det er også en annen teori som går ut på at Peder skulle være identisk med væpner en Peder Alexandersson til Børøn, nevnt 1371 (DN XXI, 138,139), kong Håkon Magnussons håndgangne mann.
Roger de Robelin antar at ingen av disse to teoriene er sannsynlige. Han heller mer i retning av slektsskapsforhold med adelsfamilier i Pommern og Mecklenburg.

Family/Spouse: Unknown. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Birth:
Teori:

Mikkel Nielsen (eller Nilsen) Barfod?.
Har muligvis været gift anden gang med en Skiernow, som ifølge én teori er mor til Niels. Levede 1350 (stamfar til Barfod-slægten?).

Teori:

En søster Guldbrand. En bror Olof - levede i 1380, gift med en datter til en baron af Talgö (stamfar til Skancke-slægten (Norge)?). En bror Lafrans. En bror Peder - levede 1410 (stamfar til Skuncke-slægten (Sverige)?). En bror Ture. En bror Thord - levede 1366.

Family/Spouse: Living. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: 1394; Væpner, benevnt som bikedheleghum manne Karl Pædharsoni i 1394.
• Occupation: Bef 1430, Hov, Hackås, Berg, Jämtlands län, Sverige; Ridder og jordeier.

Notes:

Occupation:
I 1394 (DN III, 517) kjøpte han gården Solkastada i Hackås av Markus Nilsson og Radgerd Torgautsdtr.

I henhold til Hackås husføhørslengd bodde komminister Festins enke Elisabet Margreta Hellberg (1720-1785) på en plass som het Solsta ved Fæste-Gillsta).
På dette dokumentet er det på baksiden skrevet - Gøran Jønsson i Håf 1822 den 29 Junii Hackås Håf - som bestyrker tolkningen om at Karl Pedersson er identisk med - gamle Karl i Hov - som var far til Karlsønnene i Hov.

Karl opptok med fogden og lagmannen vitnesbyrd om skatt til kongen datert 29.september 1405.

Han står som første navn i det skyldnerbrevet datert 4.april 1410, der 116 jemter erkjenner en landskapsskyld til Uppsala domkirke og dronning Margareta på 600 mark.

Erkebiskop Gaute, lagmann Erik Amundsson og fem rådmenn i Trondhjem forlangte den 10.november 1488 nytt fullstendig skifte etter Karls sønner på Hov, hvor samtlige sønner ble nevnt (DN III,965).

Gravsteinen til Karl var en tid brostein framfor trappen i Hackås kirkes våpenhus, men er siden 1923 oppbevart i en kasse.

Gamle Karl på Hov var gift med Radgerd Ketilsdtr. som levde den 20.april 1438, da hun kunngjorde sammen med sine sønner, at hun med deres og deres ektefellers samtykke solgte Heglid i Sunne for 70 mark til kyrkoherden Ylian (DN III,742).

Buried:
Gravsteinen til Karl Pedersson er fortsatt bevart. Den var i en tid brostein foran Häckås kirkes våpenhus, men er siden 1923 oppbevart i en kasse.

Karl married Radgerd Ketilsdatter about 1400. Radgerd was born about 1380 in Hackås, Berg, Jämtlands län, Sverige; died about 1438 in Hov, Hackås, Berg, Jämtlands län, Sverige. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: 1406, Randers, Aarhus, Jylland, Danmark; Rådmand i Randers 1406 og 1418.

Notes:

Occupation:
For bedre at forstå hvad der er sket i slægten, er det godt at se på den historiske baggrund. 1300-1400-tallet er nemlig en enorm brydningstid, hvor de vældige ændringer, der banede sig vej i samfundet, nærmest kan sammenlignes med vor egen tids forandringer på alle områder.
I 1400-tallet skete det endelige opbrud med det gamle middelalderlige samfund, der byggede på den katolske kirkes gennemgribende magt. I stedet for troen på den enevældige Guds magt over hver enkelts skæbne, og hvor man måtte blive på det sted i samfundet, hvor man var født, kom der en ny tro på, at man selv kunne gøre noget for sin egen skæbne.
Korstogene i 1100 og 1200-tallet havde forårsaget en forbindelse fra Europa til det mellemste Østen, der havde helt andre levevilkår. Det havde igen muliggjort, at de hjemvendte korstogsfarere ønskede at få varer fra Mellemøsten, og en handel havde udviklet sig, i første omgang via købmænd fra Italien. Købmændene blev rige på denne handel og de kunne nu optræde som de adelige, klæde sig som de adelige og leve et liv i luksus som de adelige. Det begyndte at gå op for folk, at man selv kunne gøre noget for at leve bedre. Man var ikke mere blot afhængig af andres nåde.

For at gøre en lang historie kort, så kom det til at betyde en ændring i samfundets struktur og en ændring i ens indstilling overfor samfundet og overfor livet i det hele taget. Vi ser således allerede i 1400-tallet de første oprør mod den katolske kirke som f.eks. ved Johan Hus i Bøhmen. Det oprør, der endte med Luther i 1520-erne. Det gav sig også udslag på den måde, at man ville gøre sig selv bemærket. Mens kunstnerne f.eks. altid tidligere havde været anonyme, så begyndte de nu at sætte deres navn under kunstværkerne, og ligeledes blev det almindeligt at reklamere med sin afstamning ved at f.eks. lavadelen brugte slægtsnavne. Man ville gøre opmærksom på sig selv.
Alt dette betød, at der også kom til at ske en teknisk udvikling, der bl.a. gav sig udslag i nye store skibstyper og militært i udviklingen af kanonerne, der både vandt indpas til lands og til søs.

Interessen for varene fra Østen betød desuden, at de europæiske handelsmænd ønskede at få mere hold i denne handel, som muhammedanerne var ved helt at dominere ved deres fremtrængen og ved deres erobring af Konstantinopel i 1453.
Den erobring, der betød den endelige afslutning på det østromerske rige. Der opstod og udvikledes i Europa en handelsstand, der fik stadig større betydning samtidig med at byerne voksede og blev rigere.

Med den nye større forbindelse mellem landene kommer også en nemmere spredning af sygdomme som f.eks. Den sorte Død, der hærgede til forskellige tider i Europa og bortrev store befolkningsdele, da man ofte samledes i kirkerne for at bede om frelse, men i stedet netop derved muliggjorde smittens udbredelse.

Alt dette satte sig også spor i de nordiske lande, med gode forbindelser mellem f.eks. Jämtland, Norge og Danmark, hvad der især kan have vores interesse; en forbindelse der yderligere fremmedes af politiske forhold. Desuden var indbyggertallet jo ikke stort, nemlig knap 2 millioner i alle de 3 nordiske lande tilsammen. Når vi så ser, at bønderne har udgjort det største antal, mens godsejerne, lavadelen og højadelen har været et mindretal, kan det vel næppe undre, at de personer, der udgjorde den lavadel, som vi hér beskæftiger os med, har kendt hinanden særdeles godt og at slægteforbindelser blev skabt på kryds og tværs. Tilmed har epidemierne gjort sit til at knytte de overlevende til hinanden. Vi har i det foregående mødt Skanke-slægten i Jämtland, i Norge (samt dens forbindelse til Isle of Man), i Vendsyssel og i Skåne, selvom vi ikke har kunnet bevise en forbindelse i alle tilfælde.
Som den første kendte bærer af navnet Barfod i Danmark har vi:

Niels Mikkelsen Barfod.

Han nævnes som vidne den 19.april 1406 som rådmand i Randers på et tingsvidnebrev under navnet Nichles Mychilsøn Barfood og den 18.august 1418 vidner han atter som - Byman - under navnet Niels Mikelsøn Barfoeth (Rep. Dipl. d. 19/4 1406 og d. 18/8 1418).

At han har siddet som rådmand, kunne tyde på, at han har været hjemmehørende, barnefødt, i byen, men hans far, der vel har heddet Mikkel eller Michael, kender vi ikke noget til fra noget dokument.
Vi ved efter hans segl, at det minder stærkt om Mc.Rory's våben, og dette kan være forårsaget af, at hans mor har været af denne slægt, og at hun har været den sidste af sin linie, hvorfor sønnen, som det ofte kunne ske, optog hendes våben.
Ifølge Sv. Gaute Barfoth's slægtstavle er hans far, Mikkel, og dennes brorsøn Nils gift med en Mc.Rory (Rep. Dipl. d. 19/4 1406 og d. 18/8 1418), ligesom Mikkel skulle have en bror ved navn Olof.
Disse navne har imidlertid ikke kunne findes i arkiverne, så de passer i tid med de nævnte.
Ifølge denne slægtstavle skulle Niels's mor også være Mikkel's anden kone og være en Skiernow og ikke en Mc.Rory. Vi formoder at Niles Mikkelsen Barfod er far til sønnen Albert Barfod.

Family/Spouse: Unknown. [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Ingegerd Hemmingsdatter. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: Abt 1400, Hov, Hackås, Berg, Jämtlands län, Sverige
• Occupation: 1449, Jämtlands län, Sverige; Ridder og jordeier.

Notes:

Birth:
Ridderen Ørjan Carlsson, var sønn av Carl Carlson (Cardus Georg) som døde i 1434.

Residence:
Ørjan Karlsson er nevnt i 1438 som - beskedlig man - og i 1450 som herre og vælboren man (waelbornan man och høffdinge i Jæmptland).

Ørjan Karlsson eide godset Hov i Häckås med alt som lå under det.

Occupation:
Ørjan Karlsson ble slått til ridder av kong Karl Knutsson ved dennes kroning i Trondheim i 1449.

Kong Karl brukte Ørjan som hærfører ved anfall i Norge på slutten av 1452 og i begynnelsen av 1453.

Ørjan ble senere medlem av kongens svenskeråd, og var i 1457 slottsloven (kommandant) ved Stockholm slott.

Da kong Christian 1. samme år inntok Stockholm, ble herr Ørjan, kansleren doktor Ryting og andre av Karls tilhengere tatt til fange og mishandlet av danskene.

Family/Spouse: Unknown. [Group Sheet] [Family Chart]

Ørjan married Margit Jønsdatter after 1449. [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Margrethe Jensdatter. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1488; Ridder.

Jens married Catharina Wibjørnsdatter before 1460. Catharina (daughter of Wibjørn Laurenson and NN Torstensdatter) was born about 1440 in Jämtlands län, Sverige; died in Jämtlands län, Sverige. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1467, Danmark; Væpner og godseier.

Notes:

Segl fra et skiftebrev d. 23. apr. 1453

Occupation:
Formentlig søn af Niels, og må vel være født omkring 1400.

Første gang vi møder ham er den 5.juni 1432, da han vidner i en sag, hvor en Terkel Pedersen skøder noget gods til Esge Jensen Brok i Aale sogn i Vrads herred.

To år senere omtales han som væbner og med betegnelsen Albert Barfod af Alsted.

Den 14.april 1434 erklærer han sig skyldig 30 lybske mark i mønter - som nu er i gænge i Ribe - og pantsatte derfor alt sit gods i Meylum sogn, Ly herred. Pantet blev ikke indfriet og den 2.mars 1444 solgte han alt sit gods i Meylden(?) sogn til panthaveren.

Alsted var en hovedgård, der lå i Nykirke sogn, Nørvang herred, nordvest for Vejle, men Albert Barfod ejede dog også ejendomme andre steder. Den gik senere over til hans svigersøn Enevold Jensen Rafvad, der har ejet den 1467 til 1508, hvor den overtages af datteren Kirsten, som var gift med Peder Skram, hvis datter Anne bragte den til slægten Juel, hvor den forblev i en længere årrække.

Albert Barfod havde som nævnt ejendomme flere steder.
I 1440 fæstede han således en øde jord i Ildeved i Nørvang herred, og i 1446 fik han skøde på en gård i Kockspang by i Hastrup sogn, Skads herred i Ribe amt samt på et øde sted i Krantz med al rettighed i Kockspang mølle til St.Hans kloster i Viborg.

Særlig interessant er dog Hundshoved gods i Vrads herred. Dette gods var i 1366 købt af Peder Munck til Holbækgaard, der i 1407 havde givet det til sin svigersøn Jens Nielsen Løvenbalck. Imidlertid havde denne i 1404 dræbt Jens Jensen Brok, hvorefter der i 1460 afsluttedes en orfejde (dvs. forlig). Forinden havde den danske kong Christoffer af Bayern ved et domsbrev i 1440 tildømt Hundshoved gods i Vrads herred til Jens Brok og Barfod, men sagen var ikke blevet bilagt da, og til støtte for Løvenbalkerne optrådte flere medlemmer af den indflydelsesrige slægt Rosenkrantz. Disse og Brokkerne var naboer, idet deres jorder stødte op til hinanden.

Lave Brok var et barnebarn af Jens Jensen Brok og en - udpræget repræsentant for tiden, idet han gik vidt i voldsomhed og foragt for loven, imod enhver, der trådte ham i vejen - og han viste det bl.a. overfor Rosenkrantzerne.
Sagen behandledes St.Mortens aften 1460, og blandt beskyldningerne, som Rosenkrantz fremførte mod Lave Brok var, at han havde taget en gård fra Barfod, som Laves far havde givet ham og åbent beseglet et brev derpå, og Barfod var Rosenkrantz's svend.

Det er interessant her at høre om væbneren Albert Barfods tilknytning til Rosenkrantz, men desuden kommer vi her ind i familieforhold, idet han på dette tidspunkt var gift med en søster til Lave Broks far, Esge Brok. Barfod fik iøvrigt tildømt gården.

I 1450 og 1452 bevidnes det, at Albert Barfod havde 2 gårde i Hundshoved og Nordvig i Vrads herred som pant af Mariager kloster på livstid, og i 1473 fastslog nogle tingsvidner, at de var de bedste gårde i de 2 byer.

Det seneste vi hører om Albert Barfod er, da han vidner den 31.mars 1459. Desuden hører vi efter hans død i 1468, at han og Anders Skeel til St.Mariae alter i Vejle kirke har givet noget jord i Søndergade ved vestre side, hvor Jep Breydall, Knud Smed, Nis Suder og Terkel Nielsen bor. Det må således have været et større jordstykke.

Han er gift 2 gange og har 2 (kendte) børn med hver af sine koner (Rep.Dipl. d. 5/6 1432, d. 14/4 1434, d. 23/6 1440, d. 2/3 1444, d. 11/11 1468, d. 31/3 1459, d. 23/4 1453 og d. 18/12 1454. Trap Danmark 3. udg. 1904, V s.370, Danske Domme bd. I s.42, De ældste arkivreg. 1446, 1450, 1452 og 1473 samt Jyske Saml. 1938 s.150-159, Barner: Familien Rosenkrantz I side 140 ff. Om slægten Brok se Dansk Adelsårbog 1889 side 101 ff. Om slægten Skjernow se Dansk Adelsårbog 1916 side 434 f.).

Family/Spouse: NN Markvardsdatter Skiernow. [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: NN Jensdatter Brok. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: 1440, Hov, Hackås, Berg, Jämtlands län, Sverige

Notes:

Residence:
Karl Ørjansson fikk som gave av faren i 1470 halve Hov og halvparten av de gårder og fisken m.m., som hørte dertil, samt retten til å bruke andre halvparten under farens levetid.

Karl er nevnt - beskedelicom manne - 1475 og 1477.

Han ble etter sin død beskyldt for å være en horesønn, men Gunnar Heliesson, Per Bertilsson og Henrick Hielth vitnet den 17.september 1485 at - Karl Öryensson - var - skilgitten fredison - dvs. ektefødt.

Karl Ørjanssons sete var gården Hov i Häckås.

Han kjøpte i 1475 av Lindorm Nilsson 2 systergårder i Gildestad i Häckås for 8 jämska mark, som tilhørte Lindorms hustru Karin og Kristin Jacobsdøtre.

I 1477 kjøpte han av sin stemor fru Margareta Jensdotter hennes morgengave i Gillsta og Lofdeberg i Häckås.

Karl Ørjansson eide også jord i Billsta i Häckås.

Våpen:

Enligt fragment av hans gravsten en bepansrad skank med sporre och till hjälmprydnad 3 (påfågels-)fjädrar.

Han var gift med en hustru som døde før 1488, som sannsynligvis var datter av Peder Olofsson, lagmann i Jämtland 1439-1474.
Han er identisk med den Peder Olofsson som vitnet for - Karl Yrianssons skilgithen (ektefødte) barn - for lagmansretten i Trondheim 1488, der hustru Birgitta Pedersdatter i Västerhus klaget på at hun og hennes medinteressenter ikke hadde fått fullt farsarv på begge sidene i Hov.
Saken ble dømt av erkebiskopen selv, Gaute Ivarsen, lagmannen Erik Amundsen og fem rådmenn i Trondheim 1488.

Karl married NN Pedersdatter before 1470. NN (daughter of Peder Olofson) died before 1488. [Group Sheet] [Family Chart]

Kerstin married Anders Ketilson i Bjärme before 1526. [Group Sheet] [Family Chart]

Karin married Peder Kempe before 1507. Peder died on 29 Feb 1508. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Died:
Bjärme.

Ingrid married Jens Ketilson i Bjärme before 1500. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1512, Hamar, Hedmark, Innlandet, Norge; Biskop.

Other Events and Attributes:

• Occupation: Lagrettsmann.

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1455, Sædding, Esbjerg, Jylland, Danmark; Væpner og storbonde.

Notes:

Segl fra mageskiftebrev d. 30. sep. 1486

Occupation:
Vi kender heller ikke meget til Jens Barfod, men vi ved da, at han den 13.april 1455, den første søndag efter Påaske, blev adlet af kong Christian 1. Adelsdiplomet lyder således:

Wii Christiern med Guds Naade Dannemarckis, Norgis, Wendes oc Gottes Koning, Grefve udj Oldenborg oc Delmenhorst, Gør witterligh alle Mend, som nu er oc komme skal, at Vj for Vor Elskel: Clerch og Tienners Hr. Tyge Terkelsen Cannick i Ribe Bøn skyld, saa oc for Troskab oc villig Tieniste, som denne brefwiiser Jens Barfoed i Seddinge forn. Hr. Tyges Svoger oc hans rette Egtebørn oc Afkomme oss oc Vore Arfwinger oc Effterkommere Konger i Danmarck oc Riget hereffter troligen giøre oc beviise maa, hafve undt oc gifvet, oc under oc gifver med dette Vort obne Bref forn. Jens Barfoed oc hans rette egte Børn oc Afkom Frihed oc Frelse, som andre Ridder oc Svenne udi i vort Rige Danmarck hafve med Skiold oc Hielm til evig Tid, som er en bar Foed j et blaat Feldt i Skiolden oc tu Bøffel Horn hvide oc blaa ofver Kors paa Hielmen effter di som her malet staar, oc Vor oc Cronens Rettighed u forsømmet paa vort fri Bondegods oc Kiøbstad Gods, Thi forbyde Vj alle ihvo de helst ere eller være kunde oc særdeles Fogder oc Embedsmend forskrefne Jens Barfod eller hans rette Egte Barn oc Afkom derudj at hindre eller hindre lade, med Magt que eller u forrette j nogen Maade, under Vor Kongl: Hefn oc Vrede. Datum in Castro Hafniensi, domenica quasimodo geniti Anno Domini Millesimo quadringentisimo quinquagesimo quinto.

Vi ser, at han ligesom sin halvbror Markvard får sit våben i farver efter sin mors slægt, Brok, der har en sølvspids på et blåt felt, idet Jens får sit våben med en sølvfod i et blåt felt.

På grundlag af diplomets ordlyd kan man antage, at Jens Barfod i 1455 har ejet Sæddinge Storgård i Vester Horne herred, Nørre Nebel sogn; i 1460 var han svend for Otto Nielsen Rosenkrantz og den 30.september 1486 mageskiftede han med Vor Frue domkirke og kapitel i Ribe 5 læs eng i Bolkjær, som ligger vesten for Peder Ebbesens og østen for Jep Nielsens i forannævnte Nebel, hvor de nu bor, og det bol på bjerget ved den nordre ende, som jeg til denne tid har givet skyld af til forannævnte kapitel.
Samme år (1486) nævnes han også som vidne på Vester herreds ting.

Han må være død før 1493, da hans søn nævnes i forbindelse med de ovennævnte enge.

I sognet var Sædding Storgård naturligvis den fornemste, hvor adelsmanden residerede, men i denne sidste del af middelalderen var iøvrigt de fleste gårde i byen beboet af selvejere.

Desværre har vi ikke nogle eksakte tal fra Jens Barfods tid, men et par hundrede år senere i 1661 var der 28 gårde og 6 huse med ialt ca.265 indbyggere. På den tid er der ikke flere medlemmer af slægten på storgården, der i 1660 blev delt i 2 gårde.
Gården ligger der endnu, lige udenfor Nørre Nebel, men bygningerne er helt nye og man kan stadig med rette kalde den for en storgård.

Jens Barfod har sikkert både dyrket jorden og handlet med korn og kvæg, men han har også som væbner været nødt til i rustning, hjelm og med håndvåben at deltage i kongens krigstogter, når denne bød det.

Af adelsdiplomet fremgår det endvidere, at Jens Barfod var svoger til kannik i Ribe Tyge Terkildsen, der samme år, den 16.august 1455, fik et kanonikat i Viborg, og muligvis har været søn af den Terkil Pedersen i Føvling, der i 1432 skødede noget gods til Esge Jensen Brok af Essendrop med Albert Barfod som vidne.

Forbindelsen videre fra Tyge Terkildsen til kongen kan tænkes at være gået gennem ærkedegnen i Ribe Claus Kristjernsen Frille, der var halvbror til den formående rigsråd Eggert Frille, og det er da heller ikke usandsynligt, at sagnet taler sands, når det fortæller, at Jens Barfod havde lånt kongen nogle penge og at dette forhold var en medvirkende årsag til adelsdiplomet (Rep. Dipl. 30.september 1486, Klevenfeldts saml. I nr. 16 for Jens Barfod og desuden omtales her adelsbreve for Jens Jensen Fredberg 1451 efter biskop Jens af Århus bøn, 1455 for Niels Knutsen for Jørgen Lauresens skyld og 1457 Peter Jensen for Ivan Bryssels skyld. Jens Barfods adelsbrev i Regesta II bd. I nr 5966 d. 13/4 1455 og i Danske Saml. I, 119 samt hos Klevenfeldt).

Har i hvert tilfælde 2 sønner.

Stamfar Jens fra Nørre Nebel har, om krøniken er sand, lånt en farlig hoben penge til den første Christian, som kvittered ved at gøre gamle Jens til adelsmand.

For Jens Barfoed tjente grunker hver gang han med næveklask solgte stude - men de penge tabte efterslægten rask. Samme vej gik adelsskabet, der gik også af i vask.

Slægten spredtes over hele landet, rundt i øst og vest. Præster blev de næsten alle, skåret over samme læst. Mange børn og ingen penge. Det er skæbnen for en præst.

Family/Spouse: NN Terkilsdatter. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1546, Hov, Hackås, Berg, Jämtlands län, Sverige; Væpner, domsmann og sigillvitne.

Notes:

Occupation:
Han giftet seg før 1529 (hustruen levde dette året), og hans hovedgård Hov i Häckås arvet han etter sin far.

Bostedet i 1546 var hans gård i Vinälven.

Ørjan er beskrevet som epiteten god mann, dannemann, beskjeden mann, hederlig mann, ærlig og välbördig mann (1529, 1530).

Yrjan i Hof nevnes første gang i 1498 i et domsbrev utfärdat Berg.

Ingemund og Olof Ingemundssønner i Loke selger 1523 en søsterdel av Gillsta i Häckås til Ørjan Karlsson for 10 mark.

Faren, Karl Ørjanssons kusiners menn, Jens Kettilson i Bjärme og Anders Kettilsson i Billstad medga at de hadde kommet overens med Ørjan om - bytte mellom Billestad og Hof - hvoretter de skulle ha halvdelen i Merle og halvdelen i Ålberg, som allerede hadde kommet i deres besettelse.

Ørjan erkjente i 1526 at han av Sven i Heglid hadde mottatt en hest for sin odelsrett i Heglid, Sunne.

Domsmann 1520, 1526, sigillvitne 1527, 1528, 1529.

Ørjan var ofte betrodd som vitne hvilket framgår av et 50-talls dokumenter.

Den norske stattholderen Vincent Lunge (som ble drept i 1536), skrev til - ærlig och välbördig man - Ørjan Karlsson på Hov, den 2.august 1529, og berømte hans måte å forholde seg til erkebiskop Olofs forsøk på å tvinge Vincent Lunge til å overgi länet.
Videre takker han for en god forpleining, og alt godt som senest ble vist han da han sist var i Jämtland, hvorpå Vincent vil være Ørjan og hans barn takknemlig.

I et brev av 9.april 1530 benevner Vincent Lunge Ørjan som - Kiere lören Karlson Swogher och syndherligh godhe wen.

Våpen:

Enligt sigill 1509 och 1526 förde han i en sköld en bepansrad skank med sporre och omskriften.

Ørjan Karlsson syntes å ha hatt flere barn.

Family/Spouse: Unknown. [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Peder Joenson. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: 1557; Lagrettsmann.

Ketil married NN Andersdatter before 1562. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1539, Rödön, Krokom, Jämtlands län, Sverige; Prest.

Notes:

Birth:
Bjärme.

Other Events and Attributes:

• Occupation: 1524, Sunne, Värmlands län, Sverige; Sokneprest.

Notes:

Birth:
Billistad.

Family/Spouse: Unknown. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Abt 1494, Sædding, Esbjerg, Jylland, Danmark; Godseier og herredsfogd.

Notes:

Segl fra et tingsvidnebrev d. 15. mar 1494

Occupation:
Sandsynligvis Jens's ældste søn, da han arver Sædding Storgård efter sin far.

Den 13.mars 1493 forpligtede han sig skriftligt til for sig og sine efterkommere på storgården at give 4 skilling til leje af en eng i Bolkjær til Ribe kapitel.

I 1494 og 1502 nævnes han som tingholder eller herredsfoged i Vester herred.

Vi kender desværre ikke hans kone, men han havde 5 børn.
De ældste archivreg. d.13.mars 1493, 1494 og 1502.

Family/Spouse: Anna. [Group Sheet] [Family Chart]

Peder married Kerstin Nilsdatter, "Skancke" before 1540. Kerstin (daughter of Nils Bjørnsen and Sigrid) was born about 1495 in Hov, Hackås, Berg, Jämtlands län, Sverige; died in 1555 in Hov, Hackås, Berg, Jämtlands län, Sverige. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Jämtlands län, Sverige; Bonde.

Notes:

Birth:
Circa 1520 i Faxnälden, Näskott, Jämtland.

Occupation:
Bonde Mogens Jonsson, sønn til bonde Joen Olofsen og Marit Olofsdatter, i Faxnälden ved Östersund. Død 1580.

Joen var født ca.1510 i Faxnälden, og døde i 1567 samme sted. Barn:

Mogens, Nils og Olof (gift med datter av Mogens Blix).

Mogens married Elisabeth Eriksdatter Skancke before 1568. Elisabeth (daughter of Erik Jenson, "Skancke") was born about 1520 in Jämtlands län, Sverige; died after 1570 in Jämtlands län, Sverige. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Birth:
Sunne

Died:
Fäxnalden, Näskott sokn.

Elisabeth married Mogens Ørjansen Schancke before 1568. Mogens (son of Ørjan Karlson Skancke) was born about 1536 in Hov, Hackås, Berg, Jämtlands län, Sverige. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1562, Sædding, Esbjerg, Jylland, Danmark; Godseier, tingholder, herredsfogd.

Notes:

Occupation:
SLÆGTEN I NØRRE NEBEL:

Når vi kommer ind i 1500-tallet, sker der store ændringer i Danmarks historie. I 1523 forlader Christian 2 landet for at søge at samle en hær udenlands til kampen mod den adel, som havde opsagt ham huldskab og troskab. Først i 1531 lykkedes det ham at gøre et forsøg da han satte sig fast i Norge og også hyldes der. Som bekendt blev han imidlertid lokket til Danmark og blev siden holdt fanget her på Sønderborg Slot.

Da Christian 2's efterfølger Frederik 1 dør i 1533, er adelen i begyndelsen utilbøjelig til straks at hylde hans ældste søn, hertug Christian, og situationen udnyttedes af grev Christoffer, der sammen med bl.a. Skipper Klement søgte at rejse bønder og borgere for at få Christian 2 tilbage på tronen. Når adelen ikke med det samme hyldede Christian 3, var det på grund af dennes interesse for Luthers lærdom.

I 1517 havde Martin Luther nemlig startet sit oprør mod paven og den katolske kirke. I 1521 blev Luther dømt fredløs, men han og hans tilhængere havde skabt et røre, der også spredte sig uden for landets grænser. Flere og flere danske blev optaget af hans tanker og blandt dem var også kongens ældste søn, hertug Christian.
Allerede Frederik 1 havde været noget vaklende overfor de lutherske tanker og tålt prædikanter som f.eks. Hans Tausen, der fik lov til at prædike i Viborg, og reformationen blev efterhånden en folkelig bevægelse imod højadelen, som i Rigsrådet støttede de højadelige katolske bisper.

Resultatet ved kong Frederik 1's død blev derfor den såkaldte - Grevens Fejde - fra 1534 til 1536.
I første omgang havde grev Christoffer heldet med sig, da han i sommeren 1534 landsatte sin hær ved Hvidøre på Sjælland, og inden længe var alle øens borge i hans varetægt. Også i Skåne lykkedes opstanden under ledelse af Malmøborgmesteren Jørgen Kock, og desuden lykkedes det også snart at erobre Fyn.
Frygten for at Christian 2's parti skulle vinde magten og genindsætte den fangne konge var årsag til, at bisperne i Rigsrådet bøjede sig, og i Rye Kirke ved Himmelbjerget udråbtes da hertug Christian til konge som Christian 3. Greven manglede kun at få magten over Jylland, og hér fik han hjælp af Christian 2's gamle støtte Skipper Klement, der i september 1534 landede i Nordjylland, hvor han hurtigt fik rejst vendelboerne i kampen for Christian 2's sag. Mange bønder og borgere sluttede sig til ham, således at han snart beherskede et område, der i Vestjylland nåede helt ned omkring Varde og i Østjylland til omkring Randers.
Tilmed havde han været så heldig, at en jysk adelshær, der angreb Klements bondehær den 15.oktober ved Svenstrup syd for Ålborg, havde lidt et sviende nederlag.

Krigslykken ændredes dog helt, da Christian 3, der hidtil havde været bundet med sin hær ved Lübeck, i november 1534 fik sluttet en foreløbig fred med byen. Nu kunne hans hærfører Johan Rantzau drage med hæren op i Jylland, og allerede den 18.december blev Ålborg stormet. 2000 bønder faldt under kampene og byen blev plyndret. Tilmed blev Skipper Klement fanget og henrettet og inden nytår var hele Jylland i kongens varetægt. Derefter gik det videre over Fyn til Sjælland, og København måtte udholde en lang belejring, før byen måtte overgive sig den 29. juli 1536.

For slægten Barfod samler interessen sig naturligvis om forholdene i Jylland, og vi kan i det følgende se, hvorledes det gik. De bønder, der sluttede sig til Skipper Klements oprørere, måtte som straf siden løse sig ved at afhænde gods til kongen eller give en rigelig løsesum i penge eller oftere blive fæstere under kronen.

I mange af de 49 herreder, d.v.s. ca. 2/3 af Nørrejylland, som oprørerne havde behersket, blev alle bønder skåret over én kam, og de måtte alle indløse deres gårde, hvadenten de havde deltaget i oprøret eller ej. Da de fleste medlemmer af slægten netop boede i de berørte områder, kunne det ikke undgå at påvirke familien. I en sådan situation måtte man vælge side (Johan Ottosen: Nordens Historie II s.381).

Jens Knudsen Barfod hører vi første gang om, da han i 1532 reddede en af kong Frederik 1's mænd, der var sendt til herredet for at indkræve kongeskat. Bønderne blev åbenbart så forbitrede, at de ville slå opkræveren ihjel, for i et kongebrev står der, at Jens Barfod måtte være fri for ranstov, sandemandstov eller noget andet tov for sin livstid, fordi han lod sig velvilligen findes at undsætte Mads Skriver.

I en række grovere sager skulle nogle mænd fra herredet udpeges og afgive en udtalelse - tov - som tinget lagde til grund for dommen, og åbenbart slap Jens Barfod for at skulle deltage hér.

Få år efter udbrød Grevens Fejde, og Skipper Klements styrker nåede som før nævnt ned i Vestjylland til omkring Varde. Efter sigende skal de fleste medlemmer af slægten have gjort fælles sag med bønderne til fordel for den fangne konge Christian 2. Sandsynligvis er Jens Barfod også gået med, men vi kender ikke noget til hans meriter. Trods alt var han dog efter krigens ophør og efter reformationen den fornemste mand på egnen.

I 1541 var han tingholder og herredsfoged, da han tog lovhævd på Tudsmose hussted (Hungerbjerg på Øster Debel Mark i Lunde sogn). Det bevidnes, at han havde ejendommen inden for alle fire markskel, og kender ingen at have lod eller del deri uden sig og sine søskende. Derved kom han i strid med Nils Skoning, som også gjorde krav på gården, der da lå øde, men i 1542 bevises det, at Jens Barfods far og dennes forældre havde haft Tudsmose før han, og beboerne havde svaret dem både skat og landgilde.

Velbyrdige adelsmænd som ridder Otto Krumpen, Henning Qwitzov i Lydom, Palle Bang i Hennegård, Thomas Stygge i Frøstrup, en borgmester, en byfoged og en rådmand fra Varde samt Eske Nielsen dømte da, at Jens Barfod skulle beholde Tudsmose.

I 1544 kom han imidlertid i strid med Eske Nielsen i Løftgård og stævnede da som herredsfoged i Vester herred Okuf Stofferskou til Donneruplund og Niels Staffensen til at møde i Viborg, når kongen kom der, for at få klaret en dom, som han mente, at de med urette havde dømt mellem Jens Barfod og Eske Nielsen.

I 1553 beseglede han som vidne sin svogers skøde til Thomas Stygge, og i 1562 bor han endnu i Sædding. Som andre oprørske under Grevens Fejde havde kongen også inddraget Sædding Storgård som krongods, og Jens Barfod måtte derfor foruden gæsteri til kongen også svare landgilde.

I 1562 måtte gården således betale ialt 10 hestes gæsteri, 1/2 ørte smør, 2 ørte rug, 2 ørte byg, 1 svin, 1 lam, 1 gås, 2 høns og i penge 12 skilling, der skulle betales til Helmis (1.november) og 12 skilling til Volmis (1.maj) (Frederik 1's registrant, Danske Magasin 4 rk.. 1. bind side 42. H. K. Kristensen: Nørre Nebel og Lydom sogne. 1958 side 145).

Han havde 3 børn, som vi kender til.

Family/Spouse: NN Christiansdatter Stygge. [Group Sheet] [Family Chart]

Georgius married Karin Nilsdatter Ekegren before 1570 in Jämtlands län, Sverige. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1583, Hackås, Berg, Jämtlands län, Sverige; Lensmann.

Notes:

Occupation:
Jordägare och Länsman i Hackås 1568-1583.

Nämnd 1566-1583 tillhör Skuncke-ättens Hackåslinje.

Jens Persson från Hov, Hackås, dömdes 1566 för så kallat lönskeläger, då han fick ett barn utom äktenskapet.

Jens var gift med Gullov Mogensdotter.

Jöns sätesgård var det fäderneärvda Hov i Hackås, som till hälften ägdes av hans broder kyrkoherden Georgius Petri i Åkerby, Uppsala stift.

År 1577 var Jens Pedersson vittne med sitt sigill då Ingrid Torbergsdotter med sin man Per Olssons godkännande sålde en systerdel i Fåker, Näs.

Jens Pedersson levde 1586, men var död beräknat 1587 i Hov,Hackås.

Kilde:

https://hernelind.wordpress.com/adels-slakten-blix-ursprung/
Skuncke ätten, Roger de Robelin, sid 327,338 trykt år 1995.

Jens married Gullov (Gullog) Mogensdatter, "Skancke" / "Blix" in 1566. Gullov (daughter of Mogens Jonson, "Blix" and Elisabet Eriksdatter) was born about 1560 in Jämtlands län, Sverige; died on 7 Dec 1629 in Rödön, Krokom, Jämtlands län, Sverige; was buried after 7 Dec 1629 in Rödön, Krokom, Jämtlands län, Sverige. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Jämtlands län, Sverige; Bonde i Fäxnalden

Family/Spouse: Erik Joensen. [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Olof Nilson Åkeräng. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Jämtlands län, Sverige; Bonde i Fäxnalden, Näskott, hvor han også var født.

Family/Spouse: Sara Lauritsdatter Blix. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Education: 1590, Helmstedt, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland
• Education: 23 Aug 1593, Rostock, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; Tok magistergraden ved universitetet i Rostock.
• Occupation: 1594, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Rektor ved Bergen skole.
• Occupation: 1597, Innvik, Stryn, Sogn og Fjordane, Vestland, Norge; Sokneprest.

Notes:

Birth:
Jon kalte seg jemtlending (lat. Jemptus) og var sannsynligvis sønn av bonden Mogens Jonsson i Faxnälden ved Östersund.

Education:
Magister Jonas Magni Schanchius Norvegus ble promovert ved universitetet i Rostock, hvor han tok magistergraden.

Occupation:
Skolen lå under kirken.

Giftermålet på samme tid med biskopens datter Magdalene, som var enke med ett barn, kan ha vært betingelsen for at Skanke fikk stillingen.

Han klaget snart over at skolebygningen var så forfallen at det ikke gikk an å holde skole der.

Det ble snart problemer også i ekteskapet, og svigerfar biskop Anders Foss, avsatte Skanke 1596.

I 1596 ble Jon stevnet for retten for tjenesteforsømmelse ved skolen, innbrudd i bispegården og konemishandling.
Han måtte i fengsel og sone i Blå tårnet i København, og før han slapp ut igjen var han nødt for å be sin hustru og svigerfar om unnskyldning for sin voldsomme framferd.

Skankes svar var å skrive følgende (på latin) i vitnesbyrdet til en elev:

Siden skolen ødelegges av stedets kirkelige embetsmanns misunnelse, ulykksalige pedanteri og voldsomhet, om ikke tyranni, tilrår jeg at han (eleven) søker andre skoler.

Kritikken rettet seg åpenbart mot biskopen, som klaget saken inn for konsistoriet ved Københavns universitet.
I sitt vitnemål sa Foss at elever av Skanke hadde:

slæbt Bispens Hustru og Datter i Rendestenen, dernæst havde Skolemester M. Jon selv syvende gjort Gaardgang (hærverk) i Bispens Residens i hans Fraværelse.

I senere omtaler av Skanke presenteres dette partsinnlegget ofte som et faktum. Men da professorene oppfordret Skanke til å bøye seg, sa han at det da ville se ut som han var skyldig,

og tog de uærlige Sager til sig, som vare ham tillagte, saa at han neppelig derefter skulde nyse op blandt Godtfolk.

Skanke ble dømt for å ha kritisert biskopen i vitnesbyrdet, men ble forlikt med svigerforeldrene.

Snart fikk han, antakelig med svigerfars hjelp, ny stilling som sokneprest i det rike kallet Innvik i Nordfjord.

Det har vært antatt at Skanke hadde god kjennskap til det gammelnorske språk og at han oversatte landsloven. Men i Gustav Storms utgave av Norges gamle love nevnes en annen - Jonas Magni – islendingen Jón Magnússon.

Innen 1604 ble Skanke prost i Nordfjord og medlem av Bergen domkapittel. Men så kom det en storm av anklager mot ham:

Han skulle ha drevet ulovlig handel, nektet å gi sakramentet til en døende, mishandlet sin kone, ha gjort 3 kvinner med barn og gitt den ene et fosterfordrivende middel.

Den 4.august 1617 avsatte domkapitlet ham fra stillingen og oppløste ekteskapet hans.
På bakgrunn av anklagene dømte tingretten Skanke fra livet; halve boet skulle gå til kronen. Hans avhugne hode ble satt på stake, og han ble gravlagt utenfor kirkegården.

Skankes siste tid ble gjenstand for bygdefantasien, om - Utro-Malene - som nektet sin mann et glass vin på retterstedet; han ble gjort til martyr.
Biskop Pavels' oppfatning i 1820 er at hun var - en slem Quinde - og han - en moralsk slet Mand.

Forholdene tatt i betraktning klarte parets mange barn seg uventet godt:

Mogens ble sokneprest i Luster.
Theophilus ble sokneprest i Egersund.
Zacharias ble sokneprest i Seljord.
Hans ble kapellan i Bergen.

Det er ting som er uavklart i Skankes livshistorie, og hans skjebne kan fremdeles fengsle, slik den har gjort siden 1600-tallet.

Occupation:
Heller ikke i Innvik klarte Meistar-Jo å leve et kristent, rolig og sederlig liv. Han ble flere ganger stevnet for retten for konemishanling og utroskap.

Den 11.september 1613 stevnet tjenestejenta Ragnhild Torsteinsdotter presten inn for domskapitlet i Bergen for usømmelig omgang, men oppnådde selv å bli stemplet som både tjuv og hore.

To år senere mottok Herr Jon en kraftig advarsel fra slottsherren og bispen.

Til sist leverte prestekona og kirkelyden inn et nytt klagemål på presten til futen i Nordfjord, Jakob Andersson Foss.

Herr Jon ble stevnet for hele 3 forbrytelser:

1. Ulovlig handel og æreskjending av futen, hvilket han fikk en stor bot for.
2. Forsømmelser i embetet, som han ble frikjent for.
3. Voldsbruk og troskapsbrudd mot sin hustru.

Dr.Peder Alvson førte saken for kona og menigheten og lyktes i å få Herr Jon fradømt sitt embete, og kona fikk rett til å ta ut skilsmisse.

Presten påkjærte avgjørelsen til Christian 4, og lensherre Knut Urne ved Bergenhus fikk i oppdrag å etterforske saken.

Undersøkelsen førte til en enda mer alvorlig anklage mot presten, og den endelige dom lød på halshugging.

Died:
Henrettet ved halshugging.

I sagnene som fortelles om Herr Jon rettes anklagene i stedet mot hustruen, og henrettelsen forklares med at det var hun som hadde forrådt sin mann og løyet på ham.

Av bygdehistorikeren Peder Fylling fikk Henrik Ibsen høre sagnet om Meistar-Jo da han i 1862 samlet folkeminner på Sunnmøre. Som kriteriumsmotiv tjener stedsnavnet Mordskogen, som er en bjørkeskog like nedenfor prestegården, hvor Jon i følge sagnet påstås å ha blitt henrettet.

Folketradisjonen hevder således at presten var uskyldig dømt og ble halshugd på stedet, og at prestekona selv var den som beordret eksekusjonen i det samme hun så båten stevne inn fjorden med benådning fra kongen i København.

Historien om benådning må være diktet opp for å styrke holdningsaspektet ved sagnet.

Jon ble anklaget for:

1: Ulovlig handel og ærekrenkelser av futen Jacob Andersen (Foss) som selv ble avrettet 1623.

2: Vanstyre og forsømmelser i embetet.

3: Ekteskapsbrudd og vold mot sin hustru.

På det første punktet ble han dømt til 1.000 Riksdaler i bøter, på det andre punktet ble han frikjent.
Det ble verre med det tredje punktet der 2 kvinner i bygden anga ham.

Dødsdommen over Magister Jon Mogenssøn Skanke ble fullbyrdet på Nordnes ved Bergen i 1618-1619.

Jon married Magdalena Andersdatter Foss, "Schancke" in 1595 in Bergen, Hordaland, Vestland, Norge. Magdalena (daughter of Anders Hansen Foss and Marie (Marine) Robertsdatter Geizpuscher, "Foss") was born before 1574 in Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; died in 1637. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1585, Sædding, Esbjerg, Jylland, Danmark; Godseier og bonde på Sædding Storgård.

Notes:

Occupation:
SLÆGTEN I NEBEL SOGN:

Nørre Nebel er stærkt knyttet til Barfod-slægten og denne var fremtrædende i sognet endnu i 1500-tallet. Det var en tid, hvor gårdene som nævnt efter Grevens Fejde og den påfølgende reformation var overtaget af kronen. Sognets beboere levede da under et fællseskab, når jorden skulle dyrkes. Det vil sige, at de nok ejede jorden, men at agerjorden var fordelt i lange, smalle strimler spredt rundt mellem andre gårdes jorder, der lå på lignende måde på byens marker, og der kunne tilmed også ligge nogle strimler på andre byers marker.
I landsbyen måtte man rette sig efter de engang fastsatte bestemmelser, der kaldes - Viden - og dyrkningen blev da vedtaget på et grandestævne, og når der bestemtes omrebning, måtte man finde sig i, at få sine agre eller lodder tildelt helt andre steder end før.

Nørre Nebel var i fællesskab med Præstbøl, Hundhale og Bolkær som det største fællesskab i Vester herred. Vi har ikke tal for det før end i 1688, men da omfattede fællesskabet 23 gårde med 288 tønder land og 103 tønder hartkorn. En enkelt gård i Nørre Nebel kunne således have sine agre fordelt på mellem 70 og 80 forskellige steder. Hver ager kunne endvidere være afmærket med sten for at naboen ikke skulle pløje ind på ens jord. Til gengæld var de udyrkede arealer, heder, moser, grønninger i fuldkommen fællesskab og de var værdifulde for kvæget i overdrift. Her var ingen lodder, som nogen kunne kalde sin egen. Dette fællesskab kunne dog have sine vanskeligheder, som f.eks. når nærliggende byer udvidede sig ind på dette overdrev. Således var det mellem Lønne og Nebel sogne, da sandflugten engang ødelagde store arealer i Lønne så mange blev drevet fra hus og hjem. Derfor kan det vel forklares, at de søgte at finde erstatning ved at bevæge sig mod øst ind på Nebels område, hvilket bl.a. i 1597 førte til en sag mellem de 2 byer (H. K. Kristensen: Nørre Nebel by og Lydom sogne, 1958, s.80-86).

Laurits Barfod, Jens Barfods ældste søn, overtog Storgården. Han var tingsvidne i 1564 på Vester herreds ting og anvendte her sit adelige våben ved beseglingen, og den 28.maj 1573 fik han som herredsskriver kongeligt brev på at være fri for landgilde og ægt af sin gård så længe han var herredsskriver. Det må vel være følt af ham som en art oprejsning for ham fra den tort hans far havde måttet lide efter Grevefejden.

I 1574 er han endog midlertidig herredsfoged og endvidere fæstede han kongetienden af Nebel sogn, hvorfor han skulle betale et bestemt antal tønder korn i afgift.

I 1579 fik han desuden lov til i stedet for at køre lange veje med kornet at betale en gl. daler for hver tønde, og hvor meget det drejede sig om, ser vi i 1584, da forpagtningsafgiften var 5 ørte rug og 12 ørte byg (der gik 24 ørtug på en mark). Endnu i 1800-tallet kunne man se hans navnetræk på skelpælene ude i engene.

Laurits Barfod var en stor mand på egnen og vel den fornemste i sognet, så han kunne tillade sig at have den fornemste plads i kirken.

I 1576 udsmykkes kirkestolene her med fint træskærerarbejde af Mikkel Tuesen som efterlignede de fine arkantusblade, som han havde set i Ribe. En moderne museumsmand har vurderet hans kunst således:

Netop hans snitværker giver en forestilling om hvorledes bondekunstnerens grove hånd har behandlet det fine bladværk. Det bliver kantet og fladt, tungt og gnidret, men alligevel er der en sprælsk opfindsomhed i de idelige variationer af bladslyngene.

Der var ikke 2 stole, som var ens, og foruden bladværker har han også lavet indskrifter, som på den stol, han lavede til Laurits Barfod. Her satte han denne indskrift efter oldtidsdigteren Virgil(?):

Discite justiciam moniti et non temnere Christum - 76, hvilket betyder Lad Eder påminde, lær retfærdighed og foragt ikke Kristus 1576.

Desuden fik stolen indskåret det fædrene våben. Og mens Laurits Barfods stol var den øverste til højre, så var hans kones stol den øverste til venstre i kirken, og her blev der skåret følgende:

Anne Lavrits Kvon, Anno 1576.

Ingen skulle være i tvivl om, hvem der var de fornemste på egnen.
De øvrige familiemedlemmer fik da plads nedefter efter hartkorn og længste giftermål (Jyske Registre d. 22.maj 1573, Kancelliets Brevbøger d. 15/5 1579, og H. K. Kristensen s.35).

Også i koret findes et par stole med Barfodvåben og indskrift. Laurits Barfod må være død omkring 1585 og hans kone Anne fik i 1605, efter en søns død, Nebel kongetiende i fæste.

De fik 7 børn, af hvilke de 2 ældste, Niels og Claus, der blev præster, og søsteren Gertrud giftede sig med en præst.
Efter Laurits Barfods død arvede broderen Peder Barfod Sædding Storgård.

Family/Spouse: Anne. Anne died after 1605. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Birth:
Circa 1581 i Oviken, Jämtlands län?

Elisabeth married Mogens Pedersen Herdal in 1591 in Herdal, Sveg, Härjedalen, Jämtlands län, Sverige. Mogens (son of Peder Madsen Herdal) was born before 1570 in Sveg, Härjedalen, Jämtlands län, Sverige; died in 1666. [Group Sheet] [Family Chart]

Peder married Brita Martinusdatter, "Skancke" about 1605. [Group Sheet] [Family Chart]

Sigrid married Knut Pedersen about 1603. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Died:
Levde som enke i - Biugnen - i 1628.

Gullov married Olof Erikson before 1605. Olof was born about 1579 in Torsby, Värmlands län, Sverige; died in 1657 in Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Daniel Rasmussen. Daniel was born about 1575; died about 1635 in Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1652, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Prest.
• Occupation: 1652, Luster, Sogn og Fjordane, Vestland, Norge; Sokneprest til Luster.

Notes:

Birth:
Innvik ?

Occupation:
Fikk tilnavnet Svarte-Mons.

I Dale kyrkje fekk han rissa inn og måla ættevåpenet til Skancke-ætta i preikestolen og på ei glasrute:

Dette ættevåpnet er ein ryttarstøvel med spore og kneskinne.

Det vert sagt at Skancke fekk bygt ein hemmeleg, underjordisk gang frå Dale-kyrkja til prestegarden like ved.

På same vis som faren, vart det sagt om han at han hadde Svarteboka. Med denne boka i hand seier segna at han kunne mane onde ånder ut av menneske. Såleis skulle han ha mana Satan bort frå både ei ung Lustra-jente og ein dreng i bygda.

Died:
1672 ?

Family/Spouse: Kirsten Christophersdatter Glad, "Schancke". [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1689, Seljord, Telemark, Norge; Sokneprest.

Notes:

Birth:
Langved prestegård.

Zacharias married Dorothea Jørgensdatter, "Schancke" on 25 Sep 1633. Dorothea died before 1644. [Group Sheet] [Family Chart]

Zacharias married Sarka Jansdatter, "Schancke" on 03 Nov 1644 in Seljord, Telemark, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1650, Egersund, Rogaland, Norge; Personlig kapellan hos svigerfar Christen Trane.
• Occupation: 1650, Egersund, Rogaland, Norge; Sokneprest.

Notes:

Birth:
1618 ?

Occupation:
Ole Martin Kinnapel:

Slekten Trane fra Viborg (Kristiansund 1978), s. 10.

Theophilius married Karen Søfrensdatter Godtzen, "Schancke" / "Sylvius" about 1656 in Egersund, Rogaland, Norge. Karen (daughter of Søren (Sofren) Pedersen Godtzen and Elisabeth Christensdatter Trane, "Godtzen") was born on 07 Aug 1638 in Stavanger, Rogaland, Norge; died before 10 Mar 1721 in Egersund, Rogaland, Norge; was buried on 10 Mar 1721. [Group Sheet] [Family Chart]

Theophilius married Maren Christensdatter Trane, "Schancke" about 1644. Maren (daughter of Christen Pallesen Trane and Dorothea Baltzersdatter Schanke) was born about 1617. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1620, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Kapellan.

Other Events and Attributes:

• Occupation: Sædding, Esbjerg, Jylland, Danmark; Godseier og bonde på Sædding Storgård.

Notes:

Occupation:
Thomas Barfod, der var brorsøn af Peder Barfod og yngste søn af Laurits Barfod overtog Sædding Storgård efter onkelen (Peder) sammen med Jens Christensen.

Første gang vi hører om Thomas, er da han er i tjeneste i 1605 hos Erik Vasbyrd, og samme år anklages for at have rømt af tjenesten samt medtaget nogle guldknapper, sølvdaggerter og mere, ligesom han også havde oppebåret en del af Vasbyrds landgilde i Nørrejylland.

Da Thomas Barfod nu opholdt sig i Riberhus len, gav kongen lensmanden hér ordre til at pågribe ham og overlevere ham til Vasbyrd.
Thomas Barfod må imidlertid have kunnet klare for sig, idet han som fri mand den 7.august 1608 fæstede halvparten af Storgården og gav 80 daler i indfæstning.

Under gården hørte tillige et hus i Nebel by.

I 1609 og 1622 omtales han som værende blandt - de otte mænd" i Sædding - dvs. at han var blandt de nævninge eller sandemænd, der skulle udtale sig, når der behandledes grovere sager.

Han måtte dog samme år, 1609, betale 15 daler i bøde, fordi han havde - skeldet - Peder Christensen for en mynde, og fordi han sloges på Nebel kirkegård. Desuden havde han også på anden måde været mindre heldig, da han sammen med Jens Christensen og C. Kallesen i 1618 måtte bøde, fordi de tog gunst eller gave af Hr. Svend, før han måtte bekomme Nebel kald. Kort sagt, de havde solgt embedet og det måtte de nu bøde for, og Christensen måtte bøde 20 daler, Barfod 5 daler og Kallesen 4 daler.

Gårdfællesskabet af Storgården var iøvrigt en indviklet sag, der ikke alene omfattede jorden og bygningerne, men også ser ud til at have omfattet risikoen ved at være nævning. Dømtes der forkert, kunne man nemlig drages til ansvar.
Den 19.maj 1609 skete det netop, og Thomas Barfod måtte henvise til, at da Jens Christensen havde vedtaget at gøre - sandemænds tog af den gård de begge ibor, da ville han stande halvt af alle udgifter, halvt last og halvt brast - med ham.

Thomas Barfod har imidlertid ikke rigtigt kunne klare de økonomiske forhold i det hele taget, for da han døde i 1626 overtog Karl Hansen gården for blot 65 rigsdaler i indfæstning.
Desuden frasagde Thomas Barfods børn sig arv og gæld, men tilsyneladende har hans enke Lisbeth Sørensdatter ikke gjort det. Hun blev nemlig ofte i de følgende år plaget for den gæld, som han havde efterladt sig.
Siden blev hun gift med Jacob Kristensen, der tilmed i 1630 blev dømt til at betale 215 daler 3,5 mark til en Vardeborger for Thomas Barfods gæld, og efter at hun derefter blev gift med Karl Hansen, blev denne i 1633 mindet om, at han til Therkel Brixen i Præstbøl skyldte 7 mark, som rester med Lisbeths part af et brev, som salig Thomas Barfod har udgivet.
Hun blev endnu engang gift og denne gang med Eske Hansen, men også han måtte i 1640 betale en restgæld, da han blev stævnet for halvparten af salig Thomas Barfods gæld til delefogden Hans Nielsen på ialt 2 ørte rug samt 10 rigsdaler og 5 skæppe byg foruden rente i 14 år, nemlig ialt 8 rigsdaler og 4,5 mark (Riberhus Lensregnskaber 1622-27 og Kærgård Birks tingbog 1631-40).

Thomas Barfod og Lisbeth Sørensdatter havde 8 børn.

Laurids Barfod og Maren Barfod, der flyttede til Tåsinge; Peder, der flyttede til Thy; de øvrige Karen, Ingeborg, Kirsten, Ane og Mette kender vi blot fra boopgørelsen i 1626, da alle fragik arv og gæld den 24.mars.
Sædding Storgård var således nu gået ud af Barfodslægtens hænder, idet det blot var enken, der var tilbage.
Nu er det Jens Christensen, der overtager Barfodernes rolle og bl.a. bliver byens oldermand og i det hele taget optræder på bymændenes vegne med stor dygtighed. Jens Christensen døde den 16.maj 1630 54 år gammel.

De ældste oplysninger om Sædding Storgård beretter, at det var en gård under Skrumsager gods, men i midten af 1400-tallet blev den en hovedgård, idet ejeren, Jens Barfod, adledes i 1455.
Jens Barfod er 14xtipoldefar til gårdens nuværende ejer, Peder Mouritsen.
Slægten Barfod er en meget gammel slægt, som af genealoger kan føres tilbage til det 3. århundrede på øen Man i Det irske Hav, når man bruger begrebet ”tvivlens ret” til dække over tvivlsomme konklusioner.

I H. K. Kristensens bog om Nr. Nebel og Lydum sogne fra 1958 fortælles:

Fra Sædding Storgård stammer den kendte slægt Barfod, der endnu tæller mange levende medlemmer rundt omkring i landet.

I den danske præsterække
kan man navnet Barfoed se
mange hundred år tilbage
både med og uden e.
Men i romerkirkens dage
Var de bønder som Jens B.

Stamfader Jens fra Nørre Nebel
har, om krøniken er sand,
lånt en farlig hoben penge
til den første Kristian,
som kvittered ved at gøre
gamle Jens til adelsmand.

For Jens Barfoed tjente grunker
hver gang han med næveklask
solgte stude – men de penge
tabte efterslægten rask.
Samme vej gik adelskabet,
det gik også af i vask.

Slægten spredtes over hele
landet, rundt i øst og vest.
præster blev de næsten alle,
skåret over samme læst.
Mange børn og ingen penge,
Det er skæbnen for en præst.

Således rimer - Ærbødigst - Viggo Barfoed. Krøniken om adelskabet er nu ikke helt sand på den måde, Ærbødigst fortæller den. Man ved ikke noget om, at stamfader Jens har betalt - en farlig hoben penge - til Kristian den Første, men man ved, at han blev adlet, fordi en anden mand bad kongen om at gøre det. Det var en svoger, hr. Tyge Terkelsen, kannik ved Ribe Domkirke og senere dekan og kantor, der fik det ordnet.

Adelsbrevet lyder således:

Vi Kristian med Guds nåde Danmarks, Norges, Venders og Goters konge, greve udi Oldenburg og Delmenhorst gør vitterligt: alle mænd, som nu er og komme skal, at vi for vor elskelige klerk og tjeners, hr. Tyge Terkelsen, kannik i Ribe, bøns skyld, så og for troskab og villig tjeneste, som denne brevviser Jens Barfoed til Sedinge, fornævnte hr. Tyges svoger, at hans rette børn og afkom Os og vore arvinger og efterkommere, konger i Danmark, og riget herefter troligen gøre og bevise må, haver undt og givet og under og giver med dette vort åbne brev fornævnte Jens Barfod og hans rette ægte børn og afkom frihed og frelse, som andre riddere og svende udi Vort rige Danmark har, med skjold og hjelm til evig tid, som er en bar fod i et blåt felt i skjoldet og to bøffelhorn, hvide og blå, overkors på hjælmen.

Underskrevet i København, en 13. april 1455.

Dengang var en adelsmand en selvejerbonde, der kun skilte sig ud fra den andre selvejere ved at have rustning, den militære forpligtigelse og den dermed hørende personlige skattefrihed for den jord, som han selv dyrker.

I 1493 overtog sønnen Knud Barfod Storgård, og året efter udnævntes han til herredsfoged. Under Grevens Fejde (1534-1536) gør Barfod fælles sag med bønderne og mod de fleste adelsmænd i forsøget på at befri - Den fangne Ørn - kong Christian den Anden. Da opstanden sloges ned, dømtes deltagerne fra deres gårde, så selvejerne blev fæstere.

Knud Barfods ældste søn Jens Barfod overtog Storgård, der var i efterkommeres brug indtil 1626. Efterhånden blev Storgården delt i flere ejendomme.

En yngre søn af Knud Barfod, Niels Barfod, fik en anden gård i Nr. Nebel. Niels Barfods efterkommere Christiane Christensdatter blev i 1760´erne gift med Niels Christensen, der i 1760 havde fæstet Storgård af faderen Christen Jessen. Hans far, Jes Pedersen Dal, havde købt gården i 1718.

I 1771 købte Niels Christensen Sædding Storgård, som han beholdt til 1797.
I hans tid så gården således ud: Stuehuset, der var orienteret nord-syd, var 11 fag, 10 alen vid og opført af bindingsværk med tavlmur og to skorstene, alle øvrige bygninger var kun lerklinede. Stalden lå øst-vest, 23 fag og 9 alen vid, laden lå syd-nord, 11 fag og 10 alen vid, ved enden af den lå et tørvehus på tre fag og 8 alen vid. Stuehuset hørte til de få, der før 1800 havde tavlemur overalt, så det var sognets flotteste gård, skrev H. K. Kristensen i sin sognehistorie.

Sønnen Kristian Jessen Nielsen blev ejer i 1797. Han var gift med Christiane Jørgensen fra Nr. Nebel, og deres søn, Jørgen Kristiansen overtog gården i 1829. Han var gift med Ane Nielsdatter fra Lydumgård. Jørgen Christensen øgede gårdens areal ved tilkøb af parceller og erhvervede krobevilling. Denne ophævedes inden han i 1862 overlod gården til sønnen Christen Jessen Jørgensen, der var gift med Marie Johnsen fra Lønne by. Han købte også jord til gården.

I 1903 overtog datteren og svigersønnen, Mette Marie Jessen Jørgensen og Jens Sørensen Mouritsen, gården. De var blevet gift i 1898, og han kom fra nabogården.
Gårdens areal var på 66 ha. Besætningen bestod af 22 malkekøer og 34 stk. ungkvæg og kalve. Der var 2 tyre, 4 heste og 4 plage og føl samt 6 får. Årligt solgtes 65 fedesvin. Kvægbesætningen var af korthorn, og vedligeholdes hovedsagelig af eget tillæg. Af ungkvæget solgtes årligt ca. 10 stude og kvier.

I 1925 fraskiltes 12 ha til en selvstændig ejendom for datteren og svigersønnen.

I 1942 overtog sønnen Peder Thomsen Mouritsen Sædding Storgård. Han var i 1927 blevet gift med Kristine Laustsen fra Nr. Nebel.
Deres søn, Aksel Mouritsen, overtog gården i 1966. Han var i 1956 blevet gift med Karla Nielsen fra Nr. Nebel. I deres tid brændte nogle af udlængerne, og dermed begyndte en modernisering af gården, som har ført til, at samtlige bygninger er fornyet indenfor de sidste 20 år.

I 1998 købte Peder Mouritsen Sædding Storgård. Han var i 1982 blevet gift med Bente Jensen fra Outrup, og havde samtidig købt gården Søndervang.
Bente og Peder Mouritsen har 3 børn:

Trine på 24, som er anlægsgartner og arbejder i Australien.
Mona på 20 er kosmetolog og nygift med Henning, som er ansat på gården.
Robert på 16 er begyndt på sin landbrugsuddannelse, er parat til at overtage slægtsgården og hele godsdannelsen.

Selvom Sædding Storgård er en slægtsgård, hvor Peder Mouritsen er 10. generation, og hvis 14xtipoldefar og så har ejet den, så er næsten ingen af ejerne født på gården. Den generation, som skulle følge efter, var ligesom i tilfældet med Bente og Peder Mouritsen, etableret på en anden gård i ventetiden, og her fødtes børnene.

Kilde:

http://www.slaegtsgaardsforeningen.dk

Family/Spouse: Lisbeth Sørensdatter, "Barfod". [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Måns Pederson Äggen. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge; Borger. Døde ugift.

Family/Spouse: Ifver Pedersen Schioldborg. Ifver died in 1687. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: 1633, Stangvik, Surnadal, Møre og Romsdal, Norge; Jordegodseier, capitaine des armes.

Notes:

Occupation:
Han fikk kongeskjøte i 1633 på den såkalte Yttergarden.

Eide blant annet Reistad på høylandet i Melhus, som han mageskiftet med Øye (prestegård) i Stangvik 26.april 1642.

Han eide og bebodde Stangvik, en betydelig og fruktbar gård med skog og sagbruk.

Henrik married Elen (Else) Michelsdatter about 1635. Elen (daughter of Michel and Else Henriksdatter Dinclow) was born in Bjugn, Sør-Trøndelag, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Birth:
1610 ?

Elen married Christopher Hansen von Aphelen in 1634. Christopher (son of Hans Heinrichsen von Aphelen and Sophie, "von Aphelen") was born in 1583 in Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge; died on 22 May 1646 in Fosnes, Nord-Trøndelag, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Elen married Joen Qvax in 1646. Joen was born in 1615; died in 1671. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Probate: 26 Aug 1664, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge; Avdøde Margrethe, herr Bernt Brunsmands, hennes kred., fallit, intet til barna.

Notes:

Died:
Hun erholdt kongelig Bevilling under 22 Mai 1660 paa at vedblive efter Mandens Død i Forstanderskabet, og er uden tvivl død i 1664.

Margrethe married Peder Hansen Bernhoft on 27 Aug 1626 in Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge. Peder (son of Hans Andersen Bernhoft and Anne Pedersdatter, "Bernhoft") was born about 1597 in Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge; died in 1629 in Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Margrethe married Bernt Johansen Brunsmann after 1629. Bernt was born about 1605; died in 1659 in Hospitalet, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: Bef 1691, Heksem, Haltdalen/Holtålen, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge

Notes:

Residence:
Presteenken Kirsten Bernhoft, betalte i 1691 leilendings-, proviant-, regiments- og kjoleskatt 4 riksdaler 80 skilling.

Da bodde hun på - Præstenkens Gaard Hexen - gården Heksem.

Kirsten married Anders Hansen Bernhoft on 11 Mar 1627 in Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge. Anders (son of Hans Andersen Bernhoft and Anne Pedersdatter, "Bernhoft") was born in 1598 in Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge; died in Sep 1666 in Haltdalen/Holtålen, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: 1640, Beitstad, Steinkjer, Nord-Trøndelag, Norge; Kapellan til 1644, også kapellan i Strinda.
• Occupation: 1660, Åfjord, Sør-Trøndelag, Norge; Sokneprest og provst over Fosens prosti.
• Residence: 1669, Tøndel gård, Ørland, Sør-Trøndelag, Norge

Notes:

Residence:
Kjøpte i 1669 Tøndel gård og gods på Ørlandet av Capitain Fred. von Offenberg.

Jens married Anne Danielsdatter, "Herdal" before 1650. Anne (daughter of Daniel Rasmussen and Maren Jensdatter Skancke) died in 1672. [Group Sheet] [Family Chart]

Birgitte married Nils Ibsen after 1644. [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Christen Søfrensen. Christen died after 1668. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Birth:
1617 ?

Died:
Änge.

Dorothea married Oluf Bertilsson Augdal in 1642. Oluf died in 1669. [Group Sheet] [Family Chart]

Dorothea married Måns Christiernsen Liliewalch before 1674. Måns died in 1691. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: 1650, Verdal, Nord-Trøndelag, Norge

Anne married Jens Mogensen Herdal before 1650. Jens (son of Mogens Pedersen Herdal and Elisabeth Jensdatter Skancke, "Herdal") was born in 1611 in Sveg, Härjedalen, Jämtlands län, Sverige; died in Feb 1691 in Åfjord, Sør-Trøndelag, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Elisabeth married Hans Petersen Bowitz before 1700. [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Bernt Johansen Seehusen. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Died:
Død 53 år gammel.

Anna married Henrik Olsen Sylvius about 1678 in Egersund, Rogaland, Norge. Henrik (son of Ole Nilsen Medelfar, "Sylvius" and NN Mathiasdatter, "Sylvius") was born in 1639 in Egersund, Rogaland, Norge; died in 1716. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Died:
1735?

Sofren married Amalie Gundersdatter, "Schancke" on 16 Nov 1685 in Egersund, Rogaland, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Died:
Død 52 år gammel.

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1728, Høyland, Sandnes, Rogaland, Norge; Sokneprest.

Notes:

Birth:
Høyland prestegård.

Died:
Høyland prestegård.

Jonas married Elisabeth Cecilia Søfrensdatter Schive, "Schancke" before 1706. Elisabeth (daughter of Søren (Søfren) Thornsen Schive and Anna Søfrensdatter Godtzen, "Schive") was born in 1667; died in 1706. [Group Sheet] [Family Chart]

Mette married Mads Pedersen Hospetalsmester before 1651. [Group Sheet] [Family Chart]